11 ;>fi
VI. Akademiske Højtideligheder.
a. Beretning for Aaret 1912—13.
Den aårlige akademiske Immatrikulation afholdtes Lørdag den 5.
Oktober 1912 Kl. 2 Eftm..
Universitetets Aarsfest, der tillige var en Mindefest for Kong Frederik
VIII, afholdtes Torsdag den 14. November 1912 Kl. 12. Festen overværedes
af Deres Majestæter Kongen og Dronningen, Hendes Majestæt Enkedron-
ningen og tiere kongelige Herskaber. Talen holdtes af Rektor Professor
Fr. Buhl. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Professor \alde-
raar Am mundsen: »Søren Kierkegaards Ungdom, hans Slægt og hans re-
ligiøse Udvikling«, 134 Sider 8vo med en fotografisk Gengivelse af det Kierke-
gaardske Familiegravsted paa Assistens Kirkegaard, Beretning om Uni-
versitetet i Rektoratsaaret 1911—12, Nekrologer ov;r Inspektor Frederik
Meinert og Professor Jacob Julius Petersen, Selvbiografier af Aarets Dok-
torer, Bedømmelserne over Prisafhandlingerne for 1910—11 og Universi-
tetets Prissporgsmaal for Aaret 1913. Ved Festen blev afsunget følgende
Kantate af L. C. Nielsen med Musik af I. P. E. Hartmann og C. F. E. Horne-
man :
FØRSTE AFDELING.
Kor.
Fik vi Agt som vi Hk Evner,
sad ej sløret Danmarks Sol.
Se, Historien os stævner
for sin strenge Dommerstol!
Hvad vi arved, maa vi ære;
for vor Ære vise Agt.
B< ?dre Hu ej Mand kan bære,
thi hans Ære gi'r ham Magt!
Recitation.
Aarhundrodet begyndte som et Gry.
— Nu dages det i Danmark! sang de unge,
og mange stemte i, som Sejr var vundet.
Og Sejr var vundet; men hvor dyrekøbt
forstod kun faa.
Det bruste mod den gamle Konges Sæde.
Akademiske Højtideligheder.
Og da han strakte sig til Dødens Hvile,
ubøjet trods sit lange Livs Besvær,
da høsted han den Løn, hver Mand maa kræve,
Respekt —
og Folkets Tak for al sin jævne Færd.
Paa Himlen lyste endnu Morgengryet
men blegnet allerede, halvt udvisket
af Dunst fra Horisontens Taagebanker.
— Vil Dagen ikke dages? — spurgte mange
og saa det mørknes langs den mørke Jord.
Og den der lytted, kunde høre Lyden
af Skuffelser som braged, Haab som brast,
af dump og utryg Skælven overalt
og intetsteds — som Gryets Støtter faldt.
Mens mange Slags Forventning bredte sig
ud over Land, tung Uro, Haab, Tillidsfuldhed og Fi
alt eftersom man tyded Tidens Tærning,
optog Kong Frederik sin Faders Kongegerning.
Kor.
Kongesøn i trange Tider,
Fyrstepligt men ingen Magt;
Ungdom, Manddom — sent omsider
om sin Pande Kronen lagt!
Tunge Kongekaar, at bære
Byrden af en svunden Tid!
Men han bar, sit Folk til Ære,
Kronen over Folkets Strid.
Recitation.
Ja, hvad han mægted gøre, det blev gjort.
Hans Brøde var det ej, at Skammens Skygge
gik over os og plantede sit Spor
i Danmarks rene, skønne, pletfri Jord.
Hans Maal var Samling, og hans Drøm: at bygge
et enigt Folk — og skabe Folket Lykke.
Han vilde Tillid. Tillid var hans Tro.
Den skulde, som en Bue under Bro,
forene Folkets kampadskilte Dele
og gøre Folk og Konge til et Hele.
Forstod ej Tiden ham, han ikke Tiden?
Se, der har været Tegn i Solen siden,
som varsled om en ny Tids stærke Vaar,
da Kongen Folket, Folket ham forstaar!
De stod der ikke straks med samme Klarhed,
og derfor nærmed Folket sig med Varhed
Kong Frederik, skønt intet var ham kært
som Ønsket at staa Folkets Hjærte nært.
Et Menneske! Hvor kan det være svært
at være Menneske, fuldt, helt og sandt!
At danne af sit Væsens Dynd og Dele
et brugbart, fast og ædelformet Hele,
hvis Ler ej brister, i hvis Linjers Spil
staar skrevet, hvem vi er og hvad vi vil!
1198
Universitetet I (J I 2- l (J I :i
At gøre Sjælen hærdet men ej haard,
folsoni og sikker, at den ikke fejler;
blank som Guds Øje, saa hver Handling spejler
sit Billed i Samvittighedens Dybder;
at drive ud af Hjærtets skjulte Krypter
Fejghedens hast, hver lurvet Tanke-Pjalt;
at være ét — og være det i alt!
Svært for enhver. Tifold for den, der staar
synlig for alle, udsat for at høre
kun Hælvten Sandhed, hvad der naar hans Ore;
med Ansvar og med 1*1 igt til alle Sider;
Symbol paa Magten fra de ældste. Tider,
soiu dog af Magten kun dens Byrde faar
Det sværeste maaske af Kongekaar.
Men det skal siges til Kong Frederiks Ære,
det var hans Vilje: Menneske at være!
Og som et ensomt Menneske han døde.
Brat, i en fremmed By en Fremmed,
langt fra sit Hjem og dog paa Vej til Hjemmet,
hvis grønne Foraar blomstred ham i Møde.
Han hasted mod det. Anede han Vaaren,
der vented ham mer løfterig end før?
Han strakte Haanden frem mod Danmarks T)ør
og vilde træde ind som ofte for;
men Haanden sank og Livets Dør blev lukket.
Da lytted' Danmarks Sjæl og hørte Sukket.
Og da han førtes hjem i Dødens Følge,
steg mod ham Folkekærlighedens Bølge!
Solo med Kor.
Og Vaarens Flor,
o Danmark, bredtes om hans Baare.
Mildt var hans Sind og kunde ingen saare.
Hvor Nød han saa, blev Øjets Udtryk Taare.
Kom Takken sent, saa var den dyb og stor.
Nu kun et Navn,
O Moder, i din Kongekaide,
og dugget af den Graad, du maatte græde.
Dog klart det frem af Tidens Mulm skal træde,
og Mindet vil det løfte i sin Favn!
ANDEN AFDELING.
Kvartet.
Hellige Stund, da Ungdommen stævner
bort fra den barnlige Kyst!
Sejlene svulmer mod Sejr, vore Evner
bruser os gennem vort Bryst.
Skær af de stolteste Drømme og Syner,
Længslernes Skrift.
skønt som en Glorie over os lyner,
vier vort Liv til Aand og Bedrift.
Akademiske Højtideligheder.
Evige Aand, din Fakkel vi løfter
over den duvende Sø.
Gaadernes Gruber foran os sig kløfter,
løses de skal, før vi dø.
Dybt gennem Sindet Daggryets Salme
susende gaar.
Vinder vi Sejrens indviede Palme,
slynger vi, Danmark, den om dit Haar!
Hellige Stund, da Ungdommen stiger
frem i den gryende Dag,
frem for at vinde de ukendte Riger
under vort urgamle Flag!
Se, 0111 den Krone, Kongen har arvet,
Ungdommens Glød!
Skønnere saa vi den længe ej farvet,
bær den, Kong Christian, saa skøn til din Død
TRE DIE AFDELING.
Kor.
Vort Hjem, du danske Jord,
hvor Bondebrødet trofast gror;
du digre Muld,
saa evnefuld,
saa yppig til at yde!
Det kimer i din Agers Korn,
Konkylje-Horn	'
om dine Kyster lyde —
Vi bærer dig, i Lyst og Nød;
vi ærer dig, i Liv og Død;
vi kommer, naar du kalder,
og knæler i dit Skød!
Vort Hjem, du danske Jord,
hvor Lunets lyse Sønner bor;
dugsvangre Dal
med stridig Ahl
og hvide Klitters Ode!
Det dufter i dit Tungemaal,
en Blomsterskaal
af Hug og Kløver røde —
Vi favner dig, i Angst og Fryd;
vi savner dig, i Nord og Syd;
vi harmes, naar vi høre
din stumme Klage1 yd!
Vort Hjem, du danske Jord,
der haabsom grøn af Havet gror;
gavmilde Muld
med Mindeguld.
der klinger under Ploven!
Din Himmel hvælver højt sit Tag,
i bløde Drag
langs Fjorden blaaner Skoven —
Vi værger dig, i Armods Kaar;
vi sværger dig, ihvor vi gaar,
at trænges, hvis du trues,
til Værn omkring din Vaar!
1200
Universitetet 1912—1913.
Den 5. Maj 1913 fejrede Universitetet Søren Kierkegaards 100-Aars
Fødselsdag ved en Mindetale af Professor Harald Høffding i Universitetets
Festsal. Talen er trykt i Berlingske Tidende for samme Dag.
b. A nd re Sager.
I Anledning af en Forespørgsel fra Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag, om Universitetet vilde lade Forlaget overtage i Kommission og til
Forhandling dem af Universitetets Festskrifter for de senere Aar, hvoraf der
fandtes en Restbeholdning, meddelte Konsistorium 24. September 1912
Forlaget, at man ikke saa sig i Stand dertil.
— Ved Skrivelse af 21. September og 15de November 1912 gav Konsi-
storium Tilladelse til, at Professor Ammundsens Afhandling i Festskriftet
til Aarsfesten 1912 overskred, den fastsatte Maksimalgrænse med ialt 5%
8-sidede Ark, og til, at der i den optoges en fotografisk Gengivelse af det
Kierkegaard ske Familiegravsted paa Assistens Kirkegaard.
I Anledning af et Andragende fra Professor M. Cl. Gertz bifaldt
Konsistorium 22. Februar 1913, at der udleveredes ham til gratis Fordeling
mellem filologiske og historiske Studerende 15 Eksemplarer af hans Afhand-
ling i Universitetets Festskrift 1898: Stat og Statsforfatning i Oldtidens
Hellas og 25 Eksemplarer af hans Afhandling i Universitetets Festskrift
1907: Knud den Helliges Martyrhistorie.
Under 7. Marts 1913 bifaldt Ministeriet, at Universitetets Udgifts-
post e., Udgifter ved Konsistorium, mod fornoden Forklaring i Regnskabs-
oversigten overskredes med et Beløb af indtil 750 Kr. paa Grund af de ved
Universitetets Aarsfest og M'ndefest for Kong Frederik VIII samt Fest-
skriftet til denne Aarsfest medgaaede forøgede Udgifter.