IV, Prisopgaver,
a. Besvarelser af Prisopgaverne for 1912.
Til Besvarelse af de for Aaret 1912 udsatte 14 Prisopgaver (Aarb.
1911—12 S. 628) indkom i Aaret 1913 12 Afhandlinger, nemlig 2 rets-
videnskabelige, 4 filosofiske, 3 historiske, 1 klassisk-filologisk, 1 nordisk-
filologisk og 1 fysisk. Af disse fandtes den første retsvidenskabelige, den
fjerde filosofiske, den første og anden historiske*) og den fysiske værdige til
Prisen. Accessit tilkendtes den anden retsvidenskabelige, den tredie filo-
sofiske, den klassisk-filologiske og den nordisk-filologiske.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. mag., Stud. jur. Kr. Sindballe, af den første retsvidenskabelige.
Cand. jur. Georg Cohn, af den fjerde filosofiske.
Cand. mag. Holger Nielsen, af den første historiske.
Cand. mag. Ludvig Thorvald Krabbe, af den anden historiske.
Cand mag. Sophus Weber, af den fysiske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Stud. jur. Sven Peter Duurloo, af den anden retsvidenskabelige.
Stud. mag. Johs. Balthazar Brøndsted, af den klassisk-filologiske.
Stud. mag. Holger Sandvad, af den nordisk-filologiske.
Forfatteren af den tredie filosofiske Afhandling havde kun ønsket
Navnesedlen aabnet, saafremt Afhandlingen opnaaede Prisen.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkomne Afhandlinger
lyder saaledes:
I. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den for
Aaret 1912 udsatte juridiske Prisopgave: »Testamentarvens historiske Ud-
vikling i dansk Ret indtil Forordning 21. Maj 1845« er indkommet to Af-
handlinger.
Den ene af disse, som er mærket X, er et meget smukt og lovende
Arbejde, der vidner fordelagtig om Forfatterens videnskabelige Evner og
Modenhed. Forfatteren har ikke blot med Flid og Grundighed sat sig ind i
sit Emne, men ogsaa nedlagt megen selvstændig Tænkning i Behandlingen
af det. Han er i Besiddelse baade af historisk Sans og af en klar juridisk
Opfattelse, og han viser Evne saavel til indtrængende Analyse af Kilderne
som til Udredning af Sammenhængen mellem de forskellige historiske Fæno-
mener. Hans Arbejde, der i formel Henseende udmærker sig ved Klarhed
og Elegance, har derfor ogsaa næsten helt igennem givet smukke og be-
tydningsfulde Resultater. Overfor disse Fortrin kan det vel anføres, dels
at Afhandlingen ikke fremdrager synderlig meget nyt Kildestof — Forfatteren
holder sig i det væsentlige til de lettere tilgængelige trykte Kilder og har
heller ikke noget helt udtømmende Kendskab til Litteraturen — dels at
enkelte Sider af Emnet ikke er komne fuldt ud til deres Ret, men til Trods
herfor maa vi af de ovennævnte Grunde finde Afhandlingen ubetinget værdig
til den udsatte Pris.
Den anden Afhandling, der er forsynet med et Motto af Innocens
IH's Brev til Absalon af 16. November 1198, er ogsaa et flittigt og i visse
*) Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 21. Maj 1913, at der
uddeltes Guldmedaille for de to Besvarelser af Prissporgsmaalet i Historie, som
var fundet værdige til Prisen.
1186
Universitetet 1912 — 1913.
Henseender anerkendelsesværdigt Arbejde. Forfatteren har sat sig godt
ind i den særlige Litteratur, som vedrører hans Emne, og ligeledes i den
vigtigste Del af det trykte Kildestof, af hvilket han dog ingenlunde har faaet
alt med, hverken for Middelalderens eller for den senere Tids Vedkommende,
og han har i det hele benyttet baade Litteratur og Kilder paa en skønsom
og forstandig Maade. Det er da ogsaa lykkedes ham at give et Billede af
Udviklingen, der indeholder mange rigtige Træk, undertiden ogsaa saadanne,
som Forfatteren af den første Afhandling ikke har faaet med, og Læsningen
af hans Arbejde er derfor ingenlunde uden Udbytte. Paa den anden Side
lægger han ingen større Evne til selvstændig Forskning for Dagen. Hans
Undersøgelser er ofte famlende, ikke sjældent uklare, og har paa adskillige
Punkter fort ham til Resultater, der sikkert ikke lader sig forsvare. Arbejdet,
der er temmelig kortfattet, gør derhos i det hele et noget ufærdigt Indtryk;
særlig gælder dette om det sidste Afsnit omfattende Perioden efter Danske
Lov. Af disse Grunde kan vi ikke finde denne Afhandling værdig til Prisen,
men mener dog, at den bør belønnes med et Accessit.
København, i Maj 1913.
Jul. Lassen.	Carl Torp.	V. Bentzon.
H. Munch-Petersen. Poul Johs. Jørgensen.	Knud Berlin.
II. De filosofiske Afhandlinger. Til Besvarelse af den udsatte Op-
gave (Forholdet mellem Etik og Sociologi, med Henblik paa den nyere
Litteratur om dette Emne) er indkommet fire Afhandlinger.
En af disse Afhandlinger har til Motto: »Es wird die Aufgabe einer
jungeren Generation seine Philosophie nicht mit Hilfe der Naturwissen-
schaften, sondern durch dieselben zu studieren« (Rolph). I Overensstem-
melse med dette Motto giver Forfatteren en Skizze af den moderne Udvik-
lingslære i dennes seneste Faser og finder som Resultat, at selv om Kampen
for Tilværelsen ikke forklarer Arternes Udvikling, saa bevarer den dog sin
faktiske Betydning for Udviklingen af højere Evner. I en Fremstilling,
der lider af mange Gentagelser og ikke viser sig at bygge paa grundigt Kilde-
studium, søger Forfatteren saa at give en biologisk Besvarelse af det stillede
Sporgsmaal. Uagtet han erklærer, at Sociologien er en selvstændig Videnskab,
bestemmer han dog Forholdet mellem Etik og Sociologi saaledes, at hin
stiller Maalet og denne søger Midlerne. Hans Begreb om Sociologi er i det
hele ikke meget tydeligt. Skønt alle Sociologer er enige om at opfatte den som
en rent teoretisk Socialvidenskab, der blot spørger efter Aarsager, ikke
efter Formaal, tillægger Forfatteren den dog den Opgave at lede Slægtens
Udvikling i en bestemt Retning. — Den nyere Diskussion om Spørgsmaalet
synes Forfatteren ikke at kende. — Afhandlingens Mangler er i det hele
saa væsentlige, at vi ikke kan tilkende den nogen Belønning.
En anden Afhandlings Motto er: »Aldrig i Hvile«. Denne Afhandling
røber en Forfatter, som har baade Livserfaring og Læsning. Der gøres mange
træffende Bemærkninger om praktiske og teoretiske Sporgsmaal. Men
Fremstillingen er springende og aforistisk og ikke gennemført efter en klar
og tydelig Plan. Forfatteren nævner mange forskellige Forfattere, snart
med Tilslutning, snart med Kritik, men da han som oftest ikke giver be-
stemte Litteraturhenvisninger, er det ikke muligt at prøve Grundigheden
af hans Kendskab til dem. Uagtet det er Forfatterens Mening at ville prøve
Etik og Sociologi hver for sig, før han sammenligner dem, indblander han
dog uvilkaarligt etiske Bedømmelser i det sociologiske Afsnit. Det Kapitel,
der handler om Etik, er det betydeligste, navnlig øves der her en ofte træf-
fende Kritik af forskellige Teorier. Og i Slutningsafsnittet, der desværre
er meget kort, angives klare principielle Synspunkter, der, hvis de havde
været mere gennemførte, og hvis de paa naturlig Maade havde været for-
beredte ved de foregaaende Afsnit, vilde have kunnet give Afhandlingen
den Holdning og Klarhed, den nu savner. — Trods de omtalte Fortrin
kan vi ikke tilkende Afhandlingen nogen Pris.
Prisopgaver.
1187
En tredie Afhandling har et Motto af Fouillie: »Ce sont les faits qui
ont fini par faire naitre etc.« I sine første Afsnit søger Forfatteren at vise,
at den universelle Utilitarianisme afgiver det eneste Grundlag for en Etik,
der kan fastholdes uden Modsigelse. Derefter søger han ad induktiv Vej
(dog med Optagelse af et »spekulativt Element«, hvis Herkomst han ikke
undersøger) at vise, at en saaledes udviklet Etik ogsaa er ubetinget gyldig.
Han kommer meget hurtigt og uden Drøftelse af forskellige Vanskeligheder
til dette Resultat, om hvilket han stærkt betoner, at det er naaet ad rent
psykologisk Vej. Han overser her, at Spørgsmaalet 0111 Etikens Forhold
til Psykologien frembyder Vanskeligheder, der er analoge med dem, For-
holdet mellem Etik og Sociologi frembyder. Kun hvad den konkrete, prak-
tiske Etik angaar, indrømmer han sociologiske Forudsætningers Nødven-
dighed. Idet Forfatteren derefter gaar over til at undersøge Muligheden
af at udlede hele Etiken af Sociologien, giver han en træffende Kritik af for-
skellige Forfattere, der har udtalt sig i denne Retning; især er Karakteri-
stiken og Kritiken af Levy Briihl slaaende. Det er tillige et Fortrin, at
Sociologien i denne Afhandling opfattes som en strengt teoretisk og objektiv
Videnskab, hvis Resultater ikke kan ændres ved etiske Postulater. Derved
træder Problemet hos denne Forfatter tydeligere frem end hos de to fore-
gaaende, og der gives adskillige Bidrag til dets Belysning. Afhandlingen er
trættende at læse paa Grund af de mange uoversatte Citater, der er indsatte
i Teksten, men den røber baade Litteraturkendskab og selvstændig Efter-
tanke, og vi kan tilkende den et Accessit.
Den fjerde Afhandlings Motto er: »Homo duplex«. Denne Afhandling
udmærker sig først og fremmest ved en fortrinlig Disposition. Der vises,
hvorledes etiske Ideer efterhaanden løsnes fra den Sammenhæng med sociale
Overleveringer og Sædvaner, som de skylder deres første Tilblivelse, og hvor-
ledes Etiken derefter ad forskellige Veje stræber at blive et selvstændigt
Fag, en normativ Videnskab, med Tilbøjelighed til at anvende deduktiv
Metode. Som Reaktion derimod opstaar den sociologiske Lære 0111 Mo-
ralens stadige sekundære Karakter i Forhold til den sociale Udvikling. Naar
der nu fra denne Side forsøges Opstilling af en Etik paa sociologisk Grund-
lag, saa fremtræder den store Vanskelighed, som Forfatteren træffende
paaviser, hvorledes den blotte Beskrivelse eller Konstateren af Fakta kan
føre til Opstilling af Normer. I et tredie Hovedafsnit viser Forfatteren
paa en i flere Henseender ny Maade, at det Problem, som Forholdet mellem
Etik og Sociologi stiller, ikke er et ganske specielt Problem, men hænger
sammen med mere omfattende Spørgsmaal, særlig med Forholdet mellem
objektiv Videnskab og subjektiv Værdi, med Forholdet mellem Samfund
og Individ og med Forholdet mellem Forskningen efter Aarsagsforhold og
personlig Udfoldelse af Energi. — Under Gennemførelsen af denne klare
Disposition i det Enkelte lægger Forfatteren stor Lærdom og kritisk Sans for
Dagen. Skønt alle Afsnit ikke er gennemarbejdede i lige Grad, og skønt
der er Indvendinger at gøre mod forskellige Enkeltheder, finder vi dog Af-
handlingen værdig til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Den 30. April 1913.
Harald Høffding.	K. Kroman.	Cl. Wilkens.
III. De historiske Afhandlinger. Af Universitetets Prisopgave i Hi-
storie for Aaret 1912 »Den augustenborgske Hertugslægts Forhold til den
danske Krone og det danske Kongehus i Tiden fra 1786 til Udstedelsen af
det aabne Brev 1846« er der indkommet tre Besvarelser.
Den første af disse med Motto af Are Frodes Islendingabok: »Men hvis
noget i disse Efterretninger er urigtigt, da er det Skyldighed at foretrække,
hvad der ved Prøvelse viser sig sandest« gaar noget videre end Opgaven
var stillet, da den giver en mere almindelig biografisk Skildring af Hertu-
gerne. Forfatteren undersøger med Klarhed og kritisk Skarphed det hele
Stof, som foreligger til Belysning af Spørgsmaalet, saavel de egentlige Kilder
som tidligere Forfatteres Fremstillinger; han har ogsaa raadspurgt en Del
Universitetets Aarbog.	1 50
1188
Universitetet 1912—1913.
utrykte Breve. Og Forfatteren viser sig som Herre over Behandlingen af
det omfattende Materiale; med godt psykologisk Blik forst.aar han at op-
fatte saavel Personlighederne som de forskellige Meddeleres ulige Stand-
punkter, ogsaa i det sproglige Udtryk kommer personlig Varme og Ejen-
dommelighed til Orde. Stundom kan vel Forfatterens Udtalelser blive for
subjektive eller for skarpe i deres Form. men ofte fremsætter han rammende
Kritik af de handlende Personer eller belyser træffende Forgængeres Frem-
stilling. Skildringen af det vngre Slægtled, Hertug Christian August og
Prinsen af Noer, har han i mindre Grad uddybet, og han er her mindre selv-
stændig. 1 sin Helhed maa dog denne Afhandling siges at give en fyldest-
gorende Besvarelse af Opgaven og at være fuldstændig værdig til Prisen.
Den anden Afhandling med Motto »Perseverando« gaar paa en lignende
Maade som den forste noget videre end Spørgsmaalet krævede; den er større
af Omfang end den forste, men ogsaa bredere i sin Behandlingsmaade, noget
tung og gentagende i sin Fremstilling, og Kontrollen med Renskriftens
Korrekthed er forsømt i en utilladelig Grad. I Undersøgelsernes Grundig-
hed staar den ikke tilbage for den første Afhandling. Ved sin sindrige Ar-
bejdsniaade lykkes det Forfatteren at fremdrage nye Synspunkter for Under-
sogelsen og at se en Sags ulige Sider i flere Tilfælde, hvor den første Forfatter
for hurtigt har taget Standpunkt. Hele den hidhørende Litteratur er behandlet
med Omhu, og der findes rundt om Betragtninger af Værdi. Vi maa derfor
anse ogsaa denne Afhandling for fuldt værdig til at opnaa Guldmedaillen.
Om den tredie Afhandling — med Motto »Anno 1813« — udtaler For-
fatteren selv, at han ikke har kunnet naa at fuldføre den. Han har for de
betydningsfulde Begivenheder 1809—-10 maattet lade vigtige Kilder ube-
nyttede, og for Tiden efter 1814 er meget af den hidhorende Litteratur
ikke bleven raadspurgt. Fremstillingen er ogsaa for spredt og opregnende,
og i Karakteristiken af Personlighederne naar Forfatteren ikke dvbt. Vi
kan anerkende Forfatterens interesserede Bestræbelser for at løse Opgaven
og hans søgende Flid, men vi kan paa Grund af de anførte Mangler ikke til-
dele Afhandlingen nogen Belønning.
Den 15. Maj 1913.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.	Aage Friis.
IV. Den klassisk-fil ol og i ske Afhandling. Som Besvarelse af Prisop-
gaven i klassisk Filologi: »Ornamentiken i det attiske Vasemaleri i 6te og
5te Aarhundrede, dens Oprindelse og Udvikling« er der indkommet en Af-
handling med Motto: »Es entwickelt sicli die hellenische Ornamentik nie-
mals sprungweise und willkiirlich, sondern stets mit der Logik eines orga-
nischen Wachstums« (Jhs. Bbhlau).
Afhandlingen, der er ledsaget af omhyggeligt udførte og meget op-
lysende Tegninger, fremtræder i en særdeles tiltalende ydre Form, Sproget
er godt og klart, og Forfatteren er i Besiddelse af megen Fremstillingsevne.
Men Besvarelsen gaar, som Forfatteren selv antyder i Indledningen, noget
udenom Kærnen i den stillede Opgave.
Efter dennes Ordlyd og Indhold var den naturlige Fremgangsmaade
ved Besvarelsen den først at registrere Ornamentforraadet paa de yngste
Vaser indenfor det opgivne Tidsrum og dernæst at gøre Rede for dets Ud-
vikling og Anvendelse indenfor dette, for saa tilsidst at paavise hvert enkelt
Ornaments Herkomst og den Form, hvori det 6te Aarhundredes attiske
Vasemaleri har modtaget det. Forfatteren er gaaet den modsatte Vej. Han
begynder med et udførligt Afsnit om Lotos og Palmette udenfor Græken-
land, og efter et Afsnit om Mæanderens Forhistorie behandler han tidlig
græsk Vaseornamentik. En stor Del af disse Afsnit falder udenfor Opgavens
Ramme eller er i hvert Fald behandlet langt udførligere, end denne krævede.
Overfor de vanskelige og omstridte Spørgsmaal, Forfatteren her kommer
ind paa, viser han vel gennemgaaende sundt Omdømme og Kritik, men
væsentlige ny Bidrag til deres Løsning har han ikke givet. Og hans Frem-
gangsmaade har medført det højst uheldige Forhold, at kun ca. en Tredie-
Prisopgaver.
1189
del af Afhandlingens 130 Sider kommer ind paa Hovedsagen i den stillede
Opgave. De to sidste Afsnit, Ornamentiken paa Vaser med sorte og med
røde Figurer, giver ganske vist en god og forstandig Oversigt over det op-
givne Tidsrums Vaseornamentik i dens Hovedtræk, selv om Forfatteren
undertiden indlader sig paa usikre og lidet naturlige Konstruktioner af enkelte
Ornamenters Genesis. Men de indledende Kapitler har taget saa megen
Plads og 'Tid, at det, som skulde have været Hoveddelen, kun er blevet en
Skizze, der lader vigtige Spørgsmaal helt eller delvis ubesvarede; Forfatteren
har saaledes ikke kunnet gaa ind paa en detailleret Undersøgelse af de en-
kelte Vasemaleres Anvendelse af det overleverede Ornamentstof, hvad der
vilde have frembudt megen Interesse og bragt betydelige Resultater; han
har heller ikke kunnet tage tilstrækkeligt Hensyn til de enkelte Ornamenters
Plads paa Vasen og deres Forhold til dennes Form.
Til vor Beklagelse kan vi derfor ikke betragte Afhandlingen som en
fyldestgørende Besvarelse af Opgaven.
Men bortset fra den uheldige Disposition har Afhandlingen betydelige
Fortrin. Ikke blot vidner den om overordentlig Flid og Omhu og om et
udstrakt Kendskab til arkæologisk Litteratur og Materiale; men den viser
ogsaa afgjorte Anlæg for videnskabelig Forskning og en ikke ringe Selv-
stændighed i Opfattelsen. Forfatteren har et sundt Blik for Ornamentikens
Væsen og Vilkaarene for dens Udvikling og lader sig ikke forvirre af ube-
grundede Hypoteser og søgte Teorier; han arbejder grundigt og med stor
Nøjagtighed baade i Iagttagelsen og i Benyttelsen af Litteraturen. Naar
hertil kommer Fremstillingens ovenfor nævnte Fortrin, tager vi ikke i Be-
tænkning at erklære Afhandlingen for fuldkommen værdig til et Accessit.
Den 19. April 1913.
A. B. Drachmann.	M. Cl. Gertz.	J. L. Heiberg.
V. Den itordisk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af Prisspørgs-
maalet i nordisk Filologi: »Skildring af et dansk Almuesmaal, især med
Hensyn til Lyd- og Bøjningslære« er der indkommet en Afhandling med
Motto af Bacon: »Citus emergit veritas ex errore quam ex confusione«.
Forfatteren beskriver Maalet i Stavning Sogn (Bølling Herred, Ring-
købing Amt). Foruden den udtrykkelig forlangte Oversigt over Lyd- og
Bøjningslæren giver han en Samling af særlig mærkelige Dialektord samt en
Fortegnelse over Ord fra Litteratursproget, som fattes i det beskrevne
Almuesmaal. Endelig gives et Par, dog meget kortfattede Sprogprøver.
Forfatteren oplyser ikke, hvorledes han har erhvervet sin Indsigt i
Maalet, om det udelukkende er sket ved Eksamination paa Stedet, eller
om han selv har talt det som »Modersmaal«. Det sidste er sandsynligst,
da han gennemgaaende viser sig at have et meget sikkert Kendskab til Sog-
nets Sprogbrug, og hans Oplysninger er, saavidt vi kan kontrollere dem,
utvivlsomt paalidelige. Da Forfatteren fremdeles beskriver Maalet paa en
indgaaende Maade og meddeler en rig Eksempelsamling, maa det siges for
saa vidt at være lykkedes ham at give en god Skildring af dette interessante
vestjyske Almuesmaal, som ikke før har været beskrevet.
De Mangler, som klæber ved Afhandlingen, hænger især sammen
med, at Forfatteren kun i ringe Grad kaster sit Blik ud over Sognets Grænser.
Hans Litteraturkundskab synes at være meget ringe. Han nævner kun:
Feil'bergs Ordbog, Jespersens Afhandling, »Danias Lydskrift« og (én Gang)
Thorsens »Nørrejysk Lydlære«. Derimod er der intet Spor af, at Forfatteren
har kendt selv saa vigtige Værker som K. J. Lyngbys Skrifter, Jensens Bog
om Vendelbomaal og Bennikes og Kristensens Kort over danske Folke-
maal. Forfatterens sproghistoriske Syn naar heller ikke synderlig vidt.
I Lyd- og Bøjningslæren — men næsten slet ikke i Ordsamlingen — belyser
han de vestjyske Ord især ved Hjælp af de mest nærliggende Ord i Oldislandsk,
Nydansk og Mellemnedertysk; derimod gør han forholdsvis sjælden Brug
af Gammeldansk; han nævner f. Eks. ikke Jyske Lov, ligesom han helt
1190
Universitetet 1912 —1913.
har forsømt at bruge den interessante Kilde til Kundskab om Egnens Sprog
i ældre Tid, som man har i de middelalderlige Diplomer fra Harsyssel (O.
Nielsen: »Gamle jyske Tingsvidner« og »Harsyssels Diplomatarium«), En
Følge af denne Mangel paa sprogligt Vidsyn er, at Forfatteren ikke har
bestemt Stavning-Maalet i Forhold til andre danske (f. Eks. de nærstaaende
sønderjyske) Almuesmaal, hvad der ganske vist heller ikke var forlangt,
men dog havde været ønskeligt. I Enkelthederne har Forfatteren ogsaa
begaaet en Del Fejl og Misforstaaelser, hvoraf nogle endda kunde have
været undgaaede ved en omhyggeligere Brug især af Feilbergs Ordbog. En
væsentlig Mangel er det endelig, at Forfatteren ofte lader sig nøje med blotte
Opregninger, hvor almindelige Regler (»Lydlove«) med Lethed kunde have
været formulerede.
Af disse Grunde mener vi ikke at kunne tilkende Forfatteren Prisen,
medens vi, i Betragtning af hans Flid og Afhandlingens utvivlsomme For-
trin, anser ham for fuldt ud værdig til Accessit.
20. Februar 1913.
Finnur Jonsson.	. Verner Dahlerup.	Vilh. Andersen.
VI. Den fysiske Afhandling. »Som Besvarelse af Universitetets Pris-
spørgsmaal i Fysik og Kemi for Aaret 1912 er indkommet en Afhandling.
Mærke H. K
De tre i Opgaven stillede Spørgsmaal:
1)	om Molerprøvernes Gennemtrængelighed for Luftarter og mulige Op-
lysninger derudfra om Porernes Størrelse,
2)	om Prøvernes Vægtfylde,
3)	om deres Udvidelse ved Varmen,
er alle tilfredsstillende besvarede, og delvis er de besvarede i et Omfang,
som overskrider betydeligt, hvad der kunde forlanges.
Forfatteren har fundet sindrige eksperimentale Metoder, grundede
for en stor Dels Vedkommende paa en omfattende teoretisk Indsigt, og
han har benyttet dem med ædrueligt Blik for Rækkevidden af de vundne
Resultater overfor det for almindelige videnskabelige Metoder lidet til-
gængelige Materiale.
Forfatterens Antagelser paa Grundlag af de foretagne Undersøgelser
om det brændte Molers Bygning maa anses for vel begrundede, om det end
ikke er lykkedes ham at finde en tilfredsstillende Forklaring paa den paa-
faldende store Gennemtrængelighed for Luft hos en enkelt af de undersøgte
Lerprøver.
Idet Arbejdet vidner om betydelig Dygtighed ved Udførelsen af et
eksperimental fysisk Arbejde og ved den teoretiske Diskussion af Resul-
taterne, anser vi Besvarelsen for værdig til at belønnes med Universitetets
Guldmedaille.
8. April 1913.
Einar Biilmann.	J. N. Brønsted.	Martin Knudsen.
Julius Petersen.
b. Prisopgaverne for 1913.
De for Aaret 1913 udsatte Prisspørgsmaal var:
1. Teologi. I hvilket Omfang naaede den Hallensiske Pietisme ud i
de danske Menigheder, og hvilke Eftervirkninger spores efter den egentlige
Vækkelsestid? 2. Retsvidenskab. Der ønskes en Fremstilling og kritisk
Vurdering af Reglerne om Tilbageholdelsesretten og lignende Retsinsti-
tuter efter dansk Ret samt efter norsk, svensk og enkelte andre fremmede
Prisopgaver.
1191
Retsforfatninger. 3. Statsvidenskab. Hvilken Betydning har Koloniernes
økonomiske Udvikling og Handelspolitik i vore Dage for Moderlandet?
4. Lægevidenskab. I Anledning af, at Hundredaarsdagen for Harald Selmers
Fødsel indtræffer den 18. Marts 1914, ønskes en Fremstilling af Psykiatriens
Udvikling i Danmark under særligt Hensyn til Selmers Livsværk. 5. Filo-
sofi. Schopenhauers Erkendelsesteori i dens Forhold til Kant. 6. Historie.
En Oversigt over Storgodsets og Stordriftens Opkomst og Udvikling i Tysk-
land indtil omtr. Aar 1000. 7. Klassisk Filologi. Der ønskes en sprog-
historisk og sammenlignende Fremstilling af Infinitivernes Dannelsesmaader
og deres Forekomst i de forskellige græske Dialekter. 8. Østerlandsk Filologi.
En Fremstilling af de semitiske Talords Bøjning og Syntaks med en Kritik
af de nyere Forklaringsforsøg. 9. Nordisk Filologi. En Paavisning af rus-
sisk Indflydelse paa nyere nordisk Digtning. 10. Germansk Filologi. En
indgaaende Undersøgelse og Fremstilling af Lyd- og Formlæren i Johann
Rothes Diiringische Chronik. 11. Matematik og Astronomi. Der ønskes en
Fremstilling af vor Viden om Potensrækkers Forhold paa deres Konvergens-
cirkels Periferi og af de hidtil ved disse Undersøgelser anvendte Metoder.
12. Fysik og Kemi. A. Der ønskes en paa egne Forsøg støttet kritisk Under-
søgelse af de kendte Metoder til Fremstilling af ren, vandfri Allylalkohol
og om muligt Forbedringer af disse eller Angivelse af en ny, fordelagtigere
Fremgangsmaade. B. Der ønskes en direkte eller indirekte Maaling af den
elektromotoriske Kraft af Elementet: Natrium [ Natriumklorid, Merkuro-
klorid | Kviksølv, hvori begge Saltene er til Stede som faste Stoffer. Maa-
lingerne udføres ved forskellige Temperaturer, og Resultaterne benyttes
til Beregning af Processens Varmetoning. 13. Naturhistorie. De højere
Planters saakaldte »intramolekulære Aandedræt« — Udskilning af Kul-
syre i iltfrit Rum — har oftere været Genstand for Undersøgelse, særlig
med Hensyn til dets Overensstemmelse med den alkoholiske Gæring (God-
lewsky, Palladin o. a.). Der ønskes en eksperimentel Undersøgelse af For-
holdet mellem de ved det intramolekulære Aandedræt dannede Kulsyre-
og Alkohol-Mængder, samt af Forholdet mellem Kulsyredannelsen ved
normalt og ved intramolekulært Aandedræt hos nogle forskellige Plantearters
c. Almindelige Afgørelser.
Ved Skrivelse af 30. Maj 1913 tillod Konsistorium Cand. mag. A. K.
Erlang fra Universitetets Arkiv til Benyttelse paa Universitetsbibliotekets
Læsestue at laane den af afdøde Chef for Telegrafdirektoratets tekniske
Afdeling, Cand. polyt. C. E. Krarup forfattede Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Fysik for 1900—01, efter at Konsistorium fra den afdødes
Nærmeste havde indhentet en Erklæring om, at de intet havde at erindre
derimod.