Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1031 III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Fortegnelse over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1912 til 30. September 1913 er blevet immatrikulerede. Studerende, der har bestaaet Studentereksamen eller en af de anordnede Tillæg sj) røv er i Danmark*). Fra 1907: Mønsted, Erik Viggo. Hesselager. 1 Jfr. Aarb. 1906-07, S. 865. Fra 1908: Asnchenfeldt-Hansen, Hjalmar. .. . Møller, Ole Paul Thye (Privatist) Viborg. Borgerdydsk. i Kbh. Jfr. Aarb. 1907 -08, S. 239-41. Fra 1909 Lunn, Helge Borgerdydsk. i Kbh. Jfr. Aarb. 1908—09, S. 699. Fra 1910: Lassen, Julie Christiane Louise Lawaetz, Otto Helmer......... Mikkelsen, Johannes.......... N. Zahles Sk. Slomanns Sk. Rønne. Jfr. Aarb. 1909—10, S. 1176. Fra 1911 Bonniclisen, Kai Eister......................................Eksamenskommissionen. Christensen, Laurids Bro..................................Eksamenskommissionen. Goos, Poul............................................................Horsens. , Hansen, Hans Jørgen........................................Odense. Kaae, Esther Susette..........................................Eksamenskommissionen.' Fra 1912: Abben. Hedevig Bertha......................................Eksamenskommissionen. Andersen, Johannes Valdemar........................Østersøgades Sk. Andresen. Maria Lucie......................................N. Zahles Sk. B ndix, Elli Olga................................................N. Zahles Sk. Bentzen (kaldet Bilkvist), Knud Arne..........Schneekloths Sk. (Det danske Selskabs Sk. Bergholt-Hansen, Kirstine..................................K. Kjærs Sk. Bjørndal, Margrete Ulrikke..............................Eksamens-kommissionen. Blum, Erik. Brummerstedt-Hansen, Holger Rud ... Brøchner, Lauritz Arild Damgaard ... Brøndsted, Charlotte................ Bundgaard, Jens Peter Anders Carlos Carstens, Ingeborg Margrethe........ Castenschiold, Henrik Holten........ Castensckiold, Jørgen Carl Gustav.. .. Engelhardt, Nelly................... Engelstoft, Iver Christen Thorning ... Eriksen, Mnrie..................... Fog, Kristine.......................... Eksamenskommissionen. Frede'iksen, Søren Tølbøll..............................Viborg. Frederiksen, Torben..................... Hellerup Gymnasium. Rønne Schneekloths Sk Th. Langs Sk. K. Kjærs Sk. Marselisborg. Frederiksborg. Marselisborg Østersøgades Sk. L. Engelhardts Sk. Nykjøbing. Svendborg. Jfr. Aarb. 1910—11, S. 73-74. Jfr. Aarb. 1911—12, S. 509—13. *) Kun Privatisterne fra Skoler er i denne og de følgende Fortegnelser betegnede som Privatister; ved Studenterne fra Eksamenskommissionen er Betegnelsen Pri- vatist udeladt som overflødig. 1032 Universitetet 1912 — 1913. Fritz-Rasmussen*), Ilother Boisen..................Nykjøbing. Gade, Andreas Adalbert....................................Aalborg. Gosvig, Bertel Christian....................................Ribe. Guldager, Max....................................................Viborg. Hafstrom, Holger luimanuel Krusenstjerna . Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Hansen, Arnold Christian..................................Eksamenskommissionen. Hansen, Hobert Palle Stenstrup......................Nykjøbing. Hansen, Svend Alsøe..........................................Odense. Haugsted, Erik....................................................Randers. Helrns, Esther....................................................H. Adlers Sk. Helwigh, Christian Eggert................................Ilass Sk. Hemmet, Hans Folmer......................................Borgerdydsk. i Kbh. Holm, Mourits Jensen........................................Viborg. Holm, Vilieke Frederikke..................................Ordrup. Holten, Just Valdemar Ulrich..........................Frederiksberg Gymnasium. Hornby **), Annie Lahu....................................L. Wintelers Sk. Hougaard, Toiben Christian Esmanu............Ordrup. Hvid, Sven Sylvester..........................................Henrik Madsens Sk. Hylledig. Henning Eiler....................................Eksamenskommissionen. Isager, Gudrun....................................................Th. Langs Sk. Jensen, Olivia......................................................Horsens. Junker, Karen Marie........................................L. Wintelers Sk. Kauffmann, Axel Max Alexis..........................Borgerdydsk. i Kbb. Kiær, Svend........................................................Ordrup. Klinge, Claia Emilio Bothilde Johanne..........Ingrid Jespersens Sk. Kristoffersen, Niels Kristian............................Eksamenskommissionen. Lau, Holger Edvard..........................................Kolding. Levinsen, Gerda Therese..................................Ordrup. Lund, Bodil Kirstine..........................................Rønne. Lyngbye, Inger Louise......................................Ingrid Jespersens Sk. Malling, Otto Kai................................................Eksamenskommissionen. Mellentin, Ejnar Frederik................................Birkerød. Moe, Kai Otto....................................................Aalborg. Møller, Kristian Langdal..................................Aalborg. Møller, Viggo Harald........................................Kolding. Nielsen, Christian..............................................Aalborg. Nørgaard, Jens Poul..........................................Borgerdydsk i Kbh. Obel, Else............................................................Eksamenskommissionen. Pedersen, Jens Kristian....................................Eksamenskommissionen. Pless-Schmidt, Catl Kai Viggo Aage..............Svendborg. Poulsen, Simon Hansen....................................Eksamenskommissionen. Pødenphanth, Holger Orla................................Schneekloths Sk. Rahbek, Johannes Edvard................................Th. Langs Sk. Rasmussen, Andreas Engelberth....................Aalborg. Rasmussen, Svend Aage Uglebjerg................Frederiksberg Gymnasium. de Riclielieu, Louis Armand du Plessis .... Rungsted. Saksø, Inger Juul ..............................................Rønne. Scheuer, Eigil......................................................Slomanns Sk. Skaaning, Holger Vilhelm................................Østersøgades Sk. Skibelund, Søren Hansen..................................Eksamenskommissionen. Skotte, Petra Sophie.............. ............Eksamenskommissionen. Skov, Jens Frederik Jensen Theilmann .... Roskilde. Smitt, Hermann Thorkild..................................Horsens. Stockholm, Johanne Magdalene......................Ingrid Jespersens Sk. Sørensen, Agnes Kamilla Lykke ....................L. Wintelers Sk. Sørensen, Karl Marius Kristian......................Eksamenskommissionen. Tack-Gronsund, Søjla Atlante..........................N. Zahles Sk. Tafdrup, Axel Elif..............................................Borgerdydsk. i Kbh. Thaarup, Valborg Margrethe..........................Eksamenskommissionen. Thorn, Oskar......................................................Rønne. Tødt***), Ejnar..................................................Birkerød. Ullstad, Kai Thorkild........................................_ Ordrup. Westergaard, Bodil............................................Ingrid Jespersens Sk. Worsøe, Kai Holten..........................................Aarhus. Jfr. Aarb. 1911—12, S. 509—13. *) Tidligere: H. B. Rasmussen, saaledes Aarb. 1911—12 S. 512. **) Tidligere: A. L. Pedersen, saaledes Aarb. 1911—12 S. 512. *♦*) Ifølge kgl. Bevilling af 29/4 1913; tidligere: E. Tødt Madsen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Fra Januar 1913*): 1033 Navn. Dimitteret fra Alsson, Emil Hobro ...... Bondesen, Eskild......... Clai:sen, Jens Christian ... Haase, Ove Malmborg..... Hansen, Thorkild Ingerslev Jensen-Gadegaard, Peder .. Kyed, Johan Otto........ Lorenzen, Povl Peter..... Nielsen, Anton PJrik...... Ryge, Axel............... Schlåtzer, Einar Georg.. .. Eksamenskommissionen. Østersøgades Sk. Eksamenskommissionen. Randers. Hass Sk. Ribe. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Eksamenskofnmissionen. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Fra Juni—Juli 1913**). Aaby, Søren Jensen.............. Abildgaard, Sigrid Elise.......... Abrahamsen, Rigmor............. Allesø, Villiam Ingemann Sørensen Alstrup, Gunnar................. Ammentorp, Verner Emil Anker .. Andersen, Aage................. Andersen, Agnes................. Andersen, Anders Hansen........ Andersen, Anders Larsen........ Andersen, Esther................ Andersen, Inger Marie Christine... Andersen, Johannes.............. Andersen, Kristian............... Andersen, Søren Anker........... Andersen, Søren Anthonisen...... Andreasen, Alfred Herman Munch. Andresen, Knud Ludvig Gad...... Anger, Kai..................... Anthonisen, Harald Severin....... Arendorf, Anker Andreas ......... Arhoff, Christian Hansen......... Arup, Ove Nyquist............... Raden, Arne Niels............... Ralle, Erik Djørup............... Rang, Emmy.................... Rang, Henning Samuel Kornerup .. Rardenfleth, Hemming Løvenørn . . Rardenfleth, Karen Dorthea....... Rarmwater, Knud Ferdinand...... Ravnhøj, Haus Ejner............ Rech, Jens...................... Rech, Svend..................... Beck, Erland.................... Reck. Frederik Hansen........... Beck, Johannes Laurits........... Bencard, Christian Louis......... Benediktsson, Jon............... Set. Andreas Kollegium. 4,38 Randers. 4,67 L. Engelhardts Sk. 5.64 Odense. 5,58 Eksamenskommissionen. 4,71 Roskilde. 4,33 Eksamenskommissionen. 4,43 Randers. 5,36 Roskilde. 4,71 Aalborg. 5,79 Eksamenskommissionen. 4,86 Ordrup. 5,64 Fredericia. 5,75 Randers. 4,92 Th. Langs Sk. 4,92 Esbjerg. 5,64 Horsens. 5,50 Eksamenskommissionen. 4,00 Roskilde. 4,86 Esbjerg. 5,00 Metropolitansk. 4,61 Rirkerød. 4,18 Sorø. 5,46 Efterslægtselsk. Sk. 4,36 Fredericia. 5,14 Eksamenskommissionen. 4,59 Østersøgades Sk. 4,83 Vejle. 5,13 Eksamenskommissionen. 5,63 Rorgerdydsk. i Kbh. 5,88 Borgerdydsk. i 4,46 Ilelgolandsgade. Ribe. 5,13 Østersøgades Sk. 4,82 Eksamenskommissionen. 4.14 Kolding. 4,86 Metropolitansk. 5,50 Herlufsholm. 3,83 Reykjavik. 5,7 *) Karakterfortegnelse over de 12 Studerende, som i Jan 1913 har bestaaet Studenter- eksamen, findes i Kontorchef Frantz Dahls Studenterfortegnelse for 1913, S. 58— 61. Studenterne fra Januar 1913 er i Oversigten nedenfor S. 1044 medregnet til Studenterne fra 1912. **) Karakterfortegnelse over de 851 Studerende, som i Juni—Juli 1913 har bestaaet Studentereksamen, findes i den af Kontorchef Frantz Dahl paa Foranstaltning af Ministeriet tor Kirke- og Undervisningsvæsenet udgivne „Fortegnelse over Stu- denterne fra Aaret 1913" (ogsaa aftrykt i A. P. Weis: „Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark for Skoleaaret 1912—13", Kbhvn. 1914). 1034 Universitetet 1912—1913. Navn. Dimitteret fra Bentzen, Aage. Bentzon. Henrik.............. Berning, Hugo Godwin........ Bernsteen, Simon Erik Meisling Bertelsen, Jørgen Peter........ Beyer, Frode....................... Bie, Povl Hans Jacob............... Bille, Lars Rikard................ Bindslev, Marie-Louise Kristiane..... Bjarnarson *), Bjørn Hannes Ragnar . Bjerre, Axel Møller................. Bjørnekær, Kai Sørensen............ Bjørnsson, Yalgeir.................. Blander, Laust..................... Blauenfeldt, Agnes Elisabeth ........ Blinkenberg, Peter Andreas......... Blom, Ellen Augusta................ Blondal, Sigfus Haldursson ^Privatist). Bodelsen, Carl Adolf Gottlieb........ Bodelsen, Erik Axel................ Bondesen, Jacob.................... Borre, Johannes Immanuel......... Boserup, Adam Vilhelm............ Boserup, Vita..................... Bovien, Prosper Louis.............. Braae, Margrethe.................. Brandt, Caja Jensine............... Bredholdt. Kai Aage Johannes...... Briuk, Abel Andreas............... Brodtkorb, Erede .................. Bruun, Jobannes................... Bruun. Kai Burman................ Bruun-Rasmussen, Poul............ Brændegaard, Jens Rasmus Jensen.. Bræstrup, Andreas Tycho.......... Brøchner, Henning................. Brøndberg, Niels Aufred.......... Buch, Kaj Oluf Christian Nikolin ... Burrau, Carl Øjvind................ Busch, Aage Emil ............. Busse, Einer Ras-mus Andersen..... Bøgh, Carl.................... Carlsen, Karen Marie.............. Caroc, Carl Frederik............... Carstensen, Anker Herløv........ Cederholm, Otto Einar Vilhelm..... Christens, Aage................. Christensen, Hugo Henrik Valdemar Christensen, Karl Bollerup........ Christensen, Knud Holger......... Christensen, Tage Christian Broen.. Christensen, Wilfred Frank........ Christiansen, Alfred Peter........ Christiansen, Axel Georg.......... Christiansen, Christian Lauritz..... Christiansen, Chiistian Niels Marius Christiansen, Einar Louis.......... Christiansen, Ida Sørine........... Christiansen, Jens Christian....... Christiansen, Johanne............. Frederiksberg 6,00 Gymnasium. Sorø. 4,71 Schneekloths Sk. 5,46 Eksamenskommissionen. 3,83 Borgerdydsk. i 5,00 Helgolandsgade. Metropolitausk. 5,83 Randers. 4,21 Eksamenskommissionen. 5,33 Eksamenskommissionen. 3,82 Reykjavik. 5,5 Sorø. 5,08 Odense. 5.54 Reykjavik. 5,2 Eksamenskommissionen. 4,92 Horsens. 5,25 Metropolitansk. 5,25 M. Kruses Sk. 5,92 Reykjavik. 5,2 Helsingør. 5,93 Metropolitansk. 5,38 Borjrei dydsk. i 4,86 Helgolandsgade. Herlufsholm. 5,17 Sorø. 4,75 4,82 M. Kruses Sk. Borgerdydsk. i Kbh. 5,43 Eksameuskommissionen. 3,83 Aalborg. 5,86 Set. Andreas Kollegium. 4,75 Eksamenskommissionen. 4,12 Randers. 5,38 Marselisborg 4,50 Vejle. 4,89 Schneekloths Sk. 4,75 Eksamenskommissionen. 4,00 Metropolitansk. 5.14 Metropolitansk. 5,58 Esbjerg. 5,07 Metropolitansk. 4,58 Borgerdydsk. i Kbh. 5,67 Hellerup Gymnasium. 4,79 Odense. 5,75 Schneekloths Sk. 5,08 Marselisborg. 3,71 H. Adlers Sk. 4,54 Odense. 4,64 Borgerdydsk. i 4,71 Helgolandsgade. Efierslægtselsk. Sk. 5,83 Schneekloths Sk. 5,25 Th. Langs Sk. 5,11 Roskilde. 5,29 Aalborg. 5,96 Metropolitansk. 4,46 Eksamenskommissionen. 5,10 Borgerdydsk. i 4,75 Helgolandsgade. 4,56 Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. 4,07 Ribe. 4,83 Roskilde. 4,36 Eksamenskommissionen. 5,21 4,82 Kolding. *) Eksamen bcstaaet ved Reykjavik Skole i September 1913. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1035 Navn. Dimitteret fra Christiansen, Niels Peter Alexander ... Christophersen, Poul Christen......... Clausen, Georg...................... Colding, Kai Peter................... Crone, Frits Ove.................... Cruusberg, Ellen Crone.............. Dahl, Ernst Østergaard.............. Dahl, Flemming Rietz Granzow....... Dahl, Jens Rudolph Norup........... Dalgaard, Aage Møller............... Dalhoff-Nielsen, Inger Regina......... Dam, Carl Peter Henrik.............. Danielsen, Theodor.................. Darling, John Robert Emlington....... David, Arne Ole Jacobi.............. Dich, Poul Henning.................. Dichmann, Else Dorthea Kirstine..... Dietrichson, Ejgil Harald Oscar Hagen Dinesen, Bengt Sophus............... Djørup, Johanne Elisabeth............ Dolmer, Anders Peter Frede.......... Dragsted, Ivar....................... Drewsen, Erik....................... Duason, Jon Norfimann............... Ebbe, Arild Evald Sørensen.......... Edlund, Frede....................... Egeberg, Olaf de Hennner............ Eggers, Svend Aage Carl............. Einksson, Helgi Hermann (Privatist)... Enevoldsen, Svend Trolle............. Engelsen, Richard Ulstrup............ Eriksen, Erik Carl................... Eriksen, Erik Nødager............... Erlendsson, torkell (Privatist)........ Faber, Henrik Axel................. Faber, Richard Frederik............. Fabiansen, Andreas Martinus Bech.... Falck, Margrete Christiane........... Fenger, Vilhelm Asp................. Fenger-Petersen, Frederik Kaare...... Fergo, Svend Oluf Kristian........... Filskov, Oluf Kristen................. Fjeldberg, Gudrun.................... Fleischer, Ebba Gudrun.............. Fog, Elna Marie Johansen........... Forum, Cecilie....................... Foss, Hans Valdemar................ Franck, Charles Villiam.............. Friis, Ane.......................... Friis, Astrid......................... Friis, Holger........................ Friis, Poul Bentzen.................. Friis, Rudolf Thorøe................. Frøkjær-Jensen, Martin Christian..... Gandrup, Jens Johannes Sørensen..... Gehl-Kristensen, Ernst............... Gelius, Erik Rolf.................... Gerhardt-Hansen, William............. Gideon, Henry Andreas............... Gjessing, Asger Bo.................. Glandt, Aage........................ Golf, Benni.......................... Gottlieb, Harald..................... TTnrrersitetete Aarbog. Eksamenskommissionen. 4,75 Schneekloths Sk. 4,36 Marselisborg. 4,68 Marselisborg. 4,64 Eksamenskommissionen. 4,14 Kolding. 5,57 H. Adlers Sk. 5,54 Metropolitansk. 6,00 Metropolitansk. 4,71 Hass Sk. 5,67 5,07 Ingrid Jespersens Sk. Schneekloths Sk. 5,83 Schneekloths Sk. 3,75 H. Adlers Sk. 4,96 Schneekloths Sk. 4,50 Schneekloths Sk. 5,14 H. Adlers Sk. 4,43 Borgerdydsk. i Kbh. 5,18 Ordrup. 4,93 Th. Langs Sk. 5,86 Ordrup. 5,67 Birkerød. 4,18 Ordrup. 5,37 Reykjavik. 5,2 Eksamenskommissionen. 3,60 Horsens. 4,93 Eksamenskommissionen. 3,80 Schneekloths Sk. 4,04 Reykjavik. 5,0 Svendborg. 4,96 Nykjøbing. 4,36 Borgerdydsk. i 5,11 Ilelgolandsgade. Frederiksberg 4,13 Gymnasium. Reykjavik. 4,8 Eksamenskommissionen. 3,86 Aalborg. 4,75 Aalborg. 5,57 N. Zahles Sk. 4,39 Metropolitansk. 5,04 Ordrup. 4,79 Schneekloths Sk. 4,50 Eksamenskommissionen. 4,08 Schneekloths Sk. 4,29 Ordrup. 4.57 L. Wintelers Sk. 4,93 Esbjerg. 5.32 Efterslægtselsk. Sk. ^89 4,33 Eksamenskommissionen. K. Kjærs Sk. 5,43 5,61 K. Kjærs Sk. Randers. 5,46 Metropolitansk. 5,82 Odense. 5,21 Marselisborg. 4,79 Eksamenskommissionen. 4,60 Eksamenskommissionen. 3,55 Schneekloths Sk. 5,00 Viborg. 5,13 Rønne. 5,36 Borgerdydsk. i Kbh. 5,00 Aarhus. 5,75 Borgerdydsk. i 5,18 Ilelgolandsgade. 5,57 Frederiksborg. 131 131 1036 Universitetet 1912—1913. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Gram, Marie Dorthea................... Gram, Okke Brodersen.................. Gregersen, Aage Theodor............... Grosell, Edviu Dauritz Severin........... Grøn, Alfred Rowlaud Howard........... Gulmaun, Franz Treschow............... Gyring, Kai............................ Ilaagen-Mtlller, Christian Victor Kragballe Haagerup, Kaj Aagesen................. Haase, Ejnar Ludvig.................... Hackhe, Agnes Vibeke von Osten........ Halby, Astrid Cathrine.................. llalldorsson, Snorri..................... Hammerich, Oluf....................... Hansen, Aage Christian................. Hansen, Aage Christian Falk Outzen..... Hansen, Aase.......................... Hansen, Aase Steenbuch................ Hansen, Axel Robert Fugen............. Hansen, Engel Christine................. Hansen, Hans Christian.................. Hansen, Inge Louise Peschardt........... Hansen, Jakob Christian................. Hansen, Knud Stellfeld.................. Hansen, Knud Valdemai ................ Hansen*), Knud Westh.................. Hansen, Lavra......................... Hansen, Max Andrew Kjær.............. Hansen, Niels Peuer.................... Hansen, l'cter Edvin Pallesen........... Hansen, Petrus Balthasar Bøggild........ Hansen, Richardt Gerhardt Clement...... Harder, Adolf.......................... Hartmann, Ellen........................ Harup. Kaj Borge...................... Hatt, Helga Margrethe.................. llauerslev, Anna........................ Havnø, Ejnar Henrik................... Haxthausen, Ejnar...................... Hede, Johan Joseph Christian........... Heilesen, Johan......................... Ileje, Ingvar........................... Helleraas, Ole Tobiasen................. Helweg, Hannibal Theodor............... Henriksen, Holger Christian De\antiei---- Henriksen, Immanuel.................... Henriksen, Svend Harald................ Hess, Axel Feter Laurits................ Heymann-Bloch, Sven................... Hildebrandt, Kai Anton................. Hindsholm, Arne Madsen................ Hjelmer, Hansine Kristiane Maren........ Hoff-Hansen, Marie Mathilde............ Hoffman-Bang, Jakob Gunnar............ Hohwy, Johannes Evald................. Holberg, Sida Kristine................... Holbøll, Svend Aage.................... v. Holck, Adolphine Olga Augusta Agnete Holck, Tove............................ Holm, Ejvind Høgsbro.................. M. Kruses Sk. Esbjerg. Aalborg. Eksamenskommissionen. Viborg. Sorø. Viborg. Sorø. Ostersøgades Sk. Metropolitansk. Sorø. Eksamenskommissionen. Reykjavik. Aarhus. Frederiksberg Gymnasium. Esbjerg. Frederiksborg. Eksamenskommissionen. Borgerdydsk. i Kbh. Randers. Eksamenskommissionen. Vejle. Fredericia. Herlufsholm. Rønne. Set. Andreas Kollegium. Eksamenskommissionen. Esbjerg. Odense. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Ribe. Metropolitansk. Marselisborg. Ingrid Jespersens Sk. Hellerup Gymnasium. N. Zahles Sk. Randers. Borgerdydsk. i Kbh. Aarhus. Efterslægtselsk. Sk. Aalborg. Roskilde. Eksamenskommissionen. Vejle. Metropolitansk. Marselisborg. Odense. Eksamenskommissionen. Frederiksberg Gymnasium. Hellerup Gymnasium. Hjørring. Eksamenskommissionen. Ordrup. Efterslægtselsk. Sk. Roskilde. Eksamenskommissionen. Metropolitansk. Ingrid Jespersens Sk. Eksamenskommissionen. Østersøgades Sk. *) Ilølge Navnebevilling af 4/6 1014 nu: K. Westh-Hansen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1037 Navn. Dimitteret fra Holst, Olaf Christian............... Holt, Axel Fredrik................ Holten-Nielsen, Maja Juliane........ Ilostrup, Jens Christian............ Hundrup, Harald.................. Huusom, Christian Eriksen......... Hvorslev, Mikael Peter Juul Broberg Høeg, Astrid..................... Høffding, Vagn Aagesøn............ Høst, Else...................... Illum, Skat Mynster.............. Iversen, Karl Emil................ Jacobsen, Charles William.......... Jacobsen, Erna................ Jacobsen, Jacob Birger ............ Jacobsen, Johanne................. Jagd, Karen Helga Meta........... Jakobsen, Jacob Christian Georg.... Jakobsen, Povl Martin............. Jensen, Alex Willy Langseth........ Jensen, Arthur Ingvard Bjerregaard . Jensen, Carl Christian Hall......... Jensen, Carl Martinus............. Jensen, Carl Thorvald ............. Jensen, Ellen Margrethe............ Jensen, Ellen Vibeke .............. Jensen, Frode Landt............... Jensen, Hans Christian .... ....... Jensen, Hans Kristen Elis.......... Jensen, Henrik Ludvig Bahne....... Jensen, Henry Fabricius............ Jensen, Jørgen Thorvald .......... Jensen, Kai Adolf................. Jensen, Kai Philip................ Jensen, Karen Else Edvine......... Jensen, Laurits Løgstrup .......... Jensen, Magnus Anton............ Jensen, Martin.................... Jensen, Niels Juul................. Jensen, Peter Steffensen............ Jensen, Poul Emil Engell .......... Jensen, Rasmus Johannes.......... Jensen, Svend Christian Marius ..... Jepsen, Volmer Flemming Svanholm. Jespersen, Christen............... Jessen, Holger Tange........... Johansen, Hans Aage............. Johansen, Johan Aage Norlin....... Johansen, Kjeld ................... Johansen, Søren Holger........... Juhl, Valborg Margrethe........... Jørgensen, Børge Tengnagel........ Jørgensen, Carl Christian Aage..... Jørgensen, Christian...... ........ Jørgensen, Ernst................. Jørgensen, Eva Louise.......... Jørgensen, Inger................... Jørgensen, Meta Jensine Anna...... Jørgensen*), Peter Martin Wich.ma.nn Kali, Einar Vilhelm ............... Frederiksberg 5,75 Gymnasium. Østersøgades Sk. 5,71 Ingrid Jespersens Sk. 5.57 Plockross Sk. 5.71 H. Adlers Sk. 5,14 Svendborg. 5,39 Viborg. 5,58 Aalborg. 5,46 H. Adlers Sk. 4,63 Ingrid Jespersens Sk. 5,17 Ordrup. 5,79 Sorø. 4,83 Frederiksborg. 4.67 Randers. 5,07 Eksamenskommissionen. 4,83 Randers. 4,93 Kolding. 4,39 Aalborg. 6,00 Eksamenskommissionen. 4.11 5,50 Roskilde. Eksamenskommissionen. 3,77 Eksamenskommissionen. 3,86 Eksamenskommissionen. 4,29 Eksamenskommissionen. 4,14 K. Kjærs Sk. 5,68 Sorø. 4,58 Frederiksberg 4,46 Gymnasium. 4,25 Eksamenskommissionen. Borgerdydsk. i Kbh. 5,25 Hjørring. 4,71 4.57 Odense. Roskilde. 5,54 II. Adlers Sk. 4,75 Borgerdydsk. i Kbh. 4,96 Aarhus. 5,11 Kolding. 5,96 Kolding. 5.79 Eksamenskommissionen. 4,58 Randers. 5,86 Odense. 5,50 Eksamenskommissionen. 4,43 Eksamenskommissionen. 4,43 Schneekloths Sk. 5,71 Randers. 4,64 Viborg. 5,08 Th. Langs Sk. 5,68 Odense. 4,63 Frederiksberg 5,13 Gymnasium. Frederiksborg. 5,29 Vejle. 4,58 M. Kruses Sk. 4,92 Henrik Madsens Sk. 5,50 Aarhus. 4,67 Eksamenskommissionen. 4,67 Set. Andreas Kollegium. 4,79 N. Zahles Sk. 4,68 Ordrup. 4,93 5,29 Sorø. Frederiksberg 4,83 Gymnasium. Sorø. 4,57 *) Ifølge Navnebevis af 5/5 1914 nu: P. M. W. Ryefelt. 1038 Universitetet 1912—1913, Navn. Dimitteret Ira Eksamens- resultat. Kamp, Jorgen Anders Simon Christian.... Karsholt, Jens....................... Kastrup, Villiam Morten................ Keiding, Kristian..................... Kier, Johanne Marie................... Kierulff, Aage Schiøtz................. Kirk, Jens Viggo Christensen........... Kirkebjerg. Aage Hasmussen............ Kirketerp, Antonie..................... Kirketerp, Julius August............. Kjær, David Peter Verner............ Kjær, Else Julie Wiggers ............... Kjærtinge, Ragnhild............... Kjølner, Axel Louis Frederik............ Klug, Svend Einar Christian.......... Knudsen, Aage Jørgen................. Knudsen, Carl Alfred.................. Knudsen, lians Peter.................... Koch, Anker Holm................... Koch, Else Berritze..................... Koch, Valborg Augusta................. Kock, Johan Oluf..................... Kock, Svend.......................... Koefoed, Holger Christian.............. Kofoed, Vilhelm Adolf................. Kolbye, Vidar Matthias................. Korsgaard, Christian Otto.............. Krag, Anker Rosenstjerne............... Kragelund, Svend Emil................. Krarup, Harald........................ Krause-Jensen, Niels Paulli............. Kristensen, Hans Peter................. Kristensen *), Kristen Bøker............ Kristiansen, Niels Kai.................. Krogh, Tage.......................... Krogh, Torben Thorberg............... Kruuse, Fritze Jensine Marie........... Kruger, Aage Karl.................... Krøgholt, Jeppe Thorvald Jepsen....... Langdal, Olaf......................... Lange, Ejnar......................... Lange, Eugen Daniel.................. Langer, Erik Jensen................... Larsen, Axel Villy Fritz............... Larsen, Bjørn Valeur.................. Larsen, Bruno Henry Ferring........... Larsen, Carl Aage..................... Larsen, Gunnar Fredrik Iver Sand...... Larsen, Haldor Lorentz................ Larsen, Hartvig Græsbøll............... Larsen, Jens Jakob.................... Larsen, Jochum Andreas............... Larsen, Kaj Sofus..................... Larsen, Svend Adolf Løhde ............ Larsen, Valdemar...................... Larsen, Valdemar Ahrend.............. Lauesen, Jep ......................... Lauesgaard, Olaf Frede................ Lauridsen, Maren Marie................ Lauritsen, Viggo ...................... Laursen, Aage Christian Steffen Bernhard Laursen, Ellen Wegge................. Aalborg. 5,21 Eksamenskommissionen. 4,64 Sorø. 4,58 Eksamenskommissionen. 4,58 N. Zahles Sk. 5,11 Sorø. 3,79 Ribe. 5,29 Ribe. 5,08 M. Kruses Sk. 4,54 Schneekloths Sk. 4,57 Hass Sk. 5,13 4.75 L. Wintelers Sk. Aarhus. 4,38 Frederiksborg. 5,29 Østersøgades Sk. 4,46 Plockross Sk. 5.86 Odense. 4,75 Ordrup. 5,46 Aalborg. 5,11 5,14 M. Kruses Sk. M. Kruses Sk. 5,57 Eksamenskommissionen. 5,58 Efterslægtselsk. Sk. 3,71 Borgerdydsk. i Kbh. 5,00 Rønne. 5,21 Herlufsholm. 5,04 Eksamenskommissionen. 4,36 Hesselager. 3,50 Sorø. 4,29 Metropolitansk. 4.89 Aarhus. 4,50 Sorø. 5,04 Viborg. 5.21 Frederiksberg 5,25 Gymnasium. Viborg. 4,75 Ordrup. 4,46 N. Zahles Sk. 5,00 Tb. Langs Sk. 4,67 Aalborg. 5,75 Randers. 4,89 Aarhus. 5,25 Borgerdydsk. i Kbh. 4,39 Viborg. 5,71 Nykjøbing. 5,71 Schneekloths Sk. 5,13 Schneekloths Sk. 4,50 Eksamenskommissionen. 4,64 Eksamenskommissionen. 3,71 Eksamenskommissionen. 3,71 Aalborg. 5,07 Eksamenskommissionen. 5,64 Viborg. 4,08 Birkerød. 4,18 Fredericia. 4,64 4,89 Eksamenskommissionen. Frederiksberg 5,42 Gymnasium. Kolding. 5,54 Aalborg. 4,82 Birkerød. 5,57 5,29 Roskilde. Efterslægtselsk. Sk. 4,46 5,68 Roskilde. B. Kristensen Hillgaard. *) Ifølge Navnebevis af 4/it 1915 nu: Iv. B. Kristensen Hillgaard. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1039 Navn. Dimitteret fra Lehmann, Karen...................... Lehnsgaard, Jørgen Peter Paul........ Lehrmann, Otto...................... Leibølle, Hans Christian Jørgen Hansen Lemvigh-Muller, Aage................. Leth, Anton......................... Leuning, Erik........................ Licht, Anna Louise de Fine........... Lilliequist, Inger..................... Lind, Ingeborg ....................... Linderstrøm-Lang, Karen Johanne...... Lindholm, Erik....................... Lomholt, Karen Rosalie Grum......... Lorentzen, Aage Martin............... Lotz, Jørgen ........................ Lund, Edmund Laurits Peter.......... Lund, Esther........................ Lund, Thorkil........................ Lundsteen, Hjalmar................... Lundstrøm, Carl Bernhard............ Lutz-Petersen, Einar Christian Gottlieb . Lyngsøe, Peder Jensen................ Mackeprang, Otto Tolstrup............ Madsen, Helen....................... Madsen, Peter........................ Malmstrøm, Poul..................... Mathiassen, Georg Ejnar.............. Matzen, Kai Guldberg................ Meier, Axel Johannes Nielsen......... Meilgaard, Anton Christian Jacobsen . .. Melchior, Harald Raphael............. Menck-Thygesen, Per Erik Vilhelm..... Messerschmidt, Paul André Louis...... Me\er, Edith Dorothea Isabella........ Meyer, Erik Emil.................... Meyer, Helge Fugl................... Meyer, Wilfred Nehm................. Mikkelsen, Harald Emil............... Mikkelsen, Jens Michael.............. Mikkelsen, Lars Christian............. Mogensen, Torkil Peter Frederik...... Mohusen, Mogens Christian Emil....... Mohr, Gunnar Theodor Busck ......... Moltke, Otto......................... Morsing, Peder Kristian .............. Munck, Kai Albert................... Munk, Anker........................ Muus, Ponl.......................... Muller, Anna Sophie Roed............ Muller, Carla Elisabeth Roed.......... Muller, Christiane Marie Roed......... Muller, Kristian...................... Muller, Lars Henning Ludvig.......... Møhl, Steffen ........................ Mølgaard, Thorvald Nielsen........... Møller, Anders....................... Møller, Elna Maritta.................. Møller, Flemming Kierkemaun ......... Møller, Henriette Justine.............. Møller, Kirstine ...................... Møller-Kristiansen, Jes................ Mørch, Poul.......................... Neiiendam, Michael Nicolaj............ Aalborg. 5,00 Borgerdydsk. i 5,89 Helgolandsgade. Ostersøgades Sk. 5,71 Odense. 4,75 Metropolitansk. 4,(38 Marselisborg. 5,83 Borgerdydsk. i 4,75 Helgolandsgade. Vejle. 5,50 M. Kruses Sk. 5,58 Ribe. 5,00 K. Kjærs Sk. 5,79 Eksamenskommissionen. 4,07 Viborg. 5,92 Aalborg. 6,00 Rungsted. 5,29 Efterslægtselsk. Sk. 5,36 H. Adlers Sk. 4,64 Rønne. 4,79 Metropolitansk. 5,50 Ordrup. 4,93 Metropolitansk. 4,21 Viborg. 5,38 Sorø. 4,36 Eksamenskommissionen. 5,11 Aalborg. 5,87 Efterslægtselsk. Sk. 5,50 Hellerup Gymnasium. 4,89 Horsens. 4,33 Nykjøbing. 4,79 4,75 Eksamenskommissionen. Birkerød. 5,25 Hesselager Sk. 4,96 Set. Andreas Kollegium. 4,75 Eksamenskommissionen. 4,36 Schneekloths Sk. 5,38 H. Adlers Sk. 5,13 Schneekloths Sk. 4,79 5,54 Horsens. Eksamenskommissionen. 5,08 Eksamenskommissionen. 4,64 Birkerød. 5,29 Aarhus. 5,08 Østersøgades Sk. 4,36 Herlufsholm. 5.04 Eksamenskommissionen. 4,89 Frederiksberg. 4,29 Gymnasium. Nykjøbing. 4,29 Borgerdydsk. i Kbh. 4.96 Randers. 4.11 Randers. 5,64 Randers. 6,00 Frederiksborg. 5,32 Rungsted. 5,43 Østersøgades Sk. 5.58 Randers. 5,75 Eksamenskommissionen. 4,64 Aalborg. 5,68 Østersøgades Sk. 4,50 L. Wintelers Sk. 5,36 Randers. 5,50 Eksamenskommissionen. 5,00 Borgerdydsk. i Kbh. 4,86 Eksamenskommissionen. 4,21 1040 Universitetet 1912—1913. Eksamens resultat Dimitteret fra Navn. Neumann, Karen......................... Nexøe-Larsen, Henry.................... Niclasen, Hans Nicolai................... Niclasen, Sigurd Pauli.................... Nielsen, Aage Christian.................. Nielsen, Alfred Kyed..................... Nielsen, Anna Mathilde................... Nielsen, Anton.......................... Nielsen, Axel Henry Vilhelm ............. Nielsen, Axel Kjærulf.................... Nielsen, Carla Camilla Paludan........... Nielsen, Charles Vigno................... Nielsen*), Christian Carl Degn............ Nielsen, Edel Hertha..................... Nielsen, Einar........................... Nielsen, Erhardt Bach................... Nielsen, Gunhard Anton Janus Langerniann Nielsen, Hans Kristian Rasmussen......... Nielsen, Hans Olaf....................... Nielsen, Jens Christian Dahl.............. Nielsen, Jens Rud....................... Nielsen, Johannes........................ Nielsen, Johannes Priergaard............. Nielsen, Jørgen Alfred................... Nielsen, Karl Møller..................... Nielsen, Mathilde Brinch................. Nielsen, Niels Peder..................... Nielsen. Ole Torben...................... Nielsen, Poul Gerner..................... Nielsen, Svend Aage..................... Nienstådt, Louis Rudolf.................. Nordentoft, Knud........................ Nordland, Knud Martin Spangsberg....... Norup, Karen Margrethe................. Nyeborg, Otto........................... Nvegaard, Anton........................ Nyholm, Inger........................... Nystad, Niels Victor Thorvald............ Nøkkentved, Nikolette Benedikte.......... Nørgaard, Herdis........................ Nørgaard, Paul Henrik Karl Victor........ Nørregaard, Holger...................... Oldager, Leif Erik....................... Olesen, Thorvald........................ Olivarius, Hans Rømer................... Olsen, Arne Jørgen Carl................. Olsen, Elfrida Margrethe................. Olsen, Elisabeth......................... Olsen, Hans Frederik Aage............... Olsen, Louis Peter...................... Olsen, Sonja Andrea Passburg............ Olsen, Thomas Claudius.................. Olsen, Volmer lians-Heinrich Passburg..... Olsen-Ventegodt, Niels Ole............... Outzen, Tage Falk....................... Overgaard, Jean Knudsen................ Pedersen, Aage Valdemar................ Pedersen, Christian Johannes Marius....... Pedersen, Hans Alfred................... Pedersen, Johannes...................... Pedersen, Margrethe Gabriel............. Pedersen, Margrethe Kirstine............. Vejle. 5,71 Borgenlydsk. i 4,04 Helgolandsgade. Sorø. 5,25 Sorø. 5,18 Eksamenskommissionen. 3,50 Hass Sk. 5,00 Aarhus. 5,00 Roskilde. 5,00 Roskilde. 4,75 Eksamenskommissionen. 4,89 Horsens. 5,21 Eksamenskommissionen 5,00 Hesselager. 4,50 Eksamenskoniniissionen. 4.14 Hellerup Gymnasium. 5,29 Viborg. 5,46 Kolding. 5,18 Odense. 5,58 Viborg. 4,92 Vejle. 4,50 Eksamenskomniissionen. 5,42 Schneekloths Sk. 5,21 Eksamenskommissionen. 3,64 Hellerup Gymnasium. 5,25 Aalborg. 5,71 Esbjerg. 4,04 Eksamenskommissionen. 3,50 Aalborg. 4,92 Birkerød. 4,36 Frederiksborg. 5,71 Ordrup. 5,87 Aarhus. 5.29 Esbjerg. 5,25 Roskilde. 4,96 Herlufsholm. 5.17 Randers. 5,88 N. Zahles Sk. 4,14 Eksamenskomniissionen. 5,78 Eksamenskommissionen. 5,00 Ingrid Jespersens Sk. 4.50 Sorø. 4,79 Roskilde. 4,54 Esbjerg. 4,89 Kolding. 5,89 Eksamenskommissionen. 4,50 Schneekloths Sk. 5,13 Viborg. 5,25 Hjørring. 5,42 Odense. 4,64 4,40 Eksamenskomniissionen. M. Kruses Sk. 5,39 Vejle. 5.29 Borgerdydsk. i 4,33 Helgolandsgade. 4,67 Hellerup Gymnasium. Frederiksborg. 5,79 5,29 Horsens. Kolding. 5,39 Nykjøbing. 5,33 Roskilde. 4,96 Odense. 5,83 Roskilde. 5,58 K. Kjærs Sk. 4,96 Dimitteret fra *) Ifølge Navnebevis af 18/2 1915 nu: C. C. D. Pkalkam. Forelæsninger, øvelser og Eksaminer. 1041 Navn. Dimitteret fra Pedersen*), Niels Peter. Pedersen, Peder....... Peschardt, Olaf........ Petersen, Aage........ Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Petersen, Axel Schjellerup......... Carl Emil Neergaard..... Ditlev Christian......... Ellen Blangstrup........ Ellis Inga.............. Erik Emil.............. Erik Johan............. Hans Tetens............ Harald Oskar............ Harry Charly Andrew Helge Hans Dahlerup Holger Høg............. Jens Schou ............. Jørgen.................. Karen Laurine.......... Lorentz Christian Heerup. Petersen, Niels Christian Mathias......... Petersen, Povl Gregers Ove............. Philipsen, Kaj Villiam Emilius....... Physant, Holger........................ Poulsen, Else Johanne Kirstine.......... Poulsen, Frederik...................... Ratt, Carsten........................... Randers, Harald Kristensen.............. Rasmussen**), Aksel Peter Fritz Wolthers. Rasmussen, Esther...................... Rasmussen, Niels Carl Gustav Magnus ... Rasmussen, Niels Frederik.............. Rasmussen, Peter Laurentius Kjær....... Rasmussen, Rasmus Holger.............. Rasmussen, Rasmus Valdemar........... Rasmussen, Tycho Niels Juel Grunnet Reddelien, Karen Kirstine Ida............ Rehberg, Poul Kristian Brandt........... Richter, Jens Christian.................. Richter, Kristian........................ Richter, Mary Omon.................... Riemke, Adolf Vilhelm Jørgensen........ Rohde, Else Margarita.................. Rohleder, Svend........................ Rohrdanz, Poul Holger.................. Rolsted, Astrid Lucia................... Rosenstand, Wolf Sigvard............... Rothenborg, Gerda...................... Rubow, Poul Viktor..................... Rue, Niels Harald Edvard............... Ryge-Jensen, Eigil...................... Ryge-Jensen, Else...................... Raetzel, Sofie.......................... Rømhild, Christian Carl Emil Julius Peter Rønlund, Harald........................ Rørdam, Johannes Holger............... Salling, Edvard Hertz Petersen.......... Saugman, Christian Ditlev Trappaud...... Saurbrey, Julius Lannes................ Schack, Egede......................... Schau, Ernst Ferdinand Gustav.......... Scheibel, Ove Herman.................. Schiellerup, Hans Christian.............. Eksamenskommissionen. Aalborg. Borgerdydsk. i Kbh. Frederiksberg Gymnasium. Eksamenskommissionen. Aalborg. Odense. Aalborg. Frederiksborg. Efterslægtselsk. Sk. Frederiksborg. Hass Sk. Horsens. Eksamenskommissionen. Østersøgades Sk. Schneekloths Sk. Randers. Kønne. Eksamenskommissionen. Frederiksberg Gymnasium. Metropolitansk. Roskilde. Østersøgades Sk. Efterslægtselsk. Sk. L. Wintelers Sk. Herlufsholm. Østersøgades Sk. Eksamenskommissionen. Sorø. Eksamenskommissionen. Odense. Odense. Eksamenskommissionen. Metropolitansk. Set. Andreas Kollegium. Efterslægtselsk. Sk. Nykjøbing. Schneekloths Sk. Aalborg. Horsens. Tb. Langs Sk. Hesselager. N. Zahles Sk. Aalborg. Fredericia. Ordrup. Viborg. N. Zahles Sk. IL Adlers Sk. Hesselager. Schneekloths Sk. N. Zahles Sk. M. Kruses Sk. Metropolitansk. Nykjøbing. Eksamenskommissionen. jØstersøgades Sk. Herlufsholm. Schneekloths Sk. Kolding. Borgerdydsk. i Kbh. Schneekloths Sk. Hellerup Gymnasium. *) Ifølge Navnebevis af 19/8 1914 nu: N. P. Jonsbak. **) Ifølge Navnebevis af "'jn 1914 nu: A. P. F. Volten. 1042 Universitetet 1912—1913. NftVll. Dimitteret fra Schiørring, Knud Holger Rafn............ Schiøttz-( hristensen, Eja................ Schiøtz, Edele Gædecken................ Schlander, Georg Christian Johannes..... Schmidt, Henning Koedsted.............. Schmidt, Johannes Hay................. Schnedler-Petersen. Gunnar.............. Schneider, Anna Marie Helms........... Schou, Magdalena Maria Harriet......... Schouenhorg, Helge Haunstrup........... Schrøder, Viggo Gotfred................ Schultz, Holger August.................. Schwarz, Helge........................ Schaeffer, Grant Wilhelm............... Sengebusch, Hans Peter Laurits Christian Senstius, Agnar........................ Sieverts, Kai.......................... Sigfusson, Leifur....................... Simonsen, Carl Johannes Valdemar...... Simony, Otto Emil..................... Skade, Niels Nikolaj Rasmussen......... Skov, Peter Alfred..................... Skulason, Påll......................... Smith, Jørgen Harald Andersen......... Sode, Thora Kristine................... Soelberg, Otto Carl Peter.............. Soldath, Poul Christian................. Sparre-Petersen, Jens Thorvald......... Sporon-Fiedler, Erik Johannes Frederik . Spøbr, Jes Asmussen Schytt............ Starcke, Viggo......................... Steensen, Clemmen Carlo............... Steenstrup, Carl Flach................. Steffensen, Hans....................... Stegmann, Martin Erik................. Steiness, Valdemar Johannes............ Stensig, Gunnar Mikkelsen.............. Stock, Aage Theodor................... Stokholm, Laurits Andreas............. Strandbygaard, Sven................... Strehle, Aksel Nielsen.................. Strehle, Peder Magnus Nielsen.......... Strunge, Kirstine Jeusen............... Sundby, Clyde Georg.................. Sveinsson, Jon......................... Svendsen, Aage........................ Svendsen, Aage Vilhelm.......... Svendsen, Svend Thorvald........ Svenningen, Anders Patrick....... Syndergaard, Askan Villy......... Søbjerg, Christian Asger Sigvald .. Sørensen, Henrik Christian Bagger Sørensen, Ingeborg Marie......... Sørensen, Jens Christian......... Sørensen, Olaf Børge .............. Sørensen, Peder ................... Sørensen*), Simon Marinus Karmark. Sørensen, Søren Nielsen............ Sørensen, Søren Peter.............. Sørensen, Valdemar................ Sørenson, Gustavo Martini.......... Taaning, Aage Vedel. Henrik Madsens Sk. Aalborg. L. Wintelers Sk. Eksamenskommis8ionen. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Schneekloths Sk. Eksamenskommissionen. Fredericia. Viborg. Frederiksborg. Frederiksborg. Horsens. Sorø. Marselisborg. Plockross Sk. Østersøgades Sk. Reykjavik. Horsens. Aalborg. Eksamenskommissionen. Frederiksborg. Reykjavik. Eksamenskommissionen. Rønne. Rungsted. Efterslægtselsk. Sk. Odense. Eksamenskommissionen. Herlufsholm. Schneekloths Sk. Randers. Marselisborg. Randers. Aarhus. Efterslægtselsk. Sk. Ribe. Metropolitansk. Odense. Eksamenskommissionen. Ribe. Ribe. Viborg. Herlufsholm. Reykjavik. Frederiksberg Gymnasium. Eksamenskommissionen. Rønne. Plockross Sk. Aalborg. Efterslægtselsk. Sk. Horsens. Eksamenskommissionen. Frederiksberg Gymnasium. Sorø. Marselisborg. Randers. Eksamenskommissionen. Randers. Marselisborg. Frederiksberg Gymnasium. Eksamenskommissionen. *) Ifølge Navnebevis af 20/x0 1913 nu: S. M. K. Rønsted. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1043 Navn. Dimitteret fra Taaning, Peter Irenæus.................. Teisen, Poul Herbert..................... Terkelsen, Frede ........................ Terndrup, Thomas Karl.................. Thomsen, Anton P'røkjær................. Thomsen, Ejnar Lundsgaard.............. Thomsen, Henning Foght................. f>or5arson, Erlendur Karl................. Thorsen, Sigurd.......................... Thorsteinsson, Haraldur.................. Thygesen, Ejnar......................... Timm, Svend Aage....................... Tranekjær, Harry Georg.................. Tvedegaard, Frithjof..................... Tømmerup, Hans Conrad................. Ultsch-Petersen, Rigmor Johanne Marie.... Ursin, Sigmon Anker Ingver.............. Valeur, Povl Høyer Møller................ Varming, Johan Ludvig.................. Vintergaard, Karen Sonja Vejrup.......... Vinther, Jens Christian.............. Vorbech, Carl Frederik.................. Vøhtz, Holger Julius...................... Waage, Rognvaldur Emil GuSmundsson (Pri- vatist) ................................ Wad, Torkel Matthias................... Wedell-Petersen, Svend Thorkild.......... Werner, Hans........................... Wesche, Karen.......................... Westphal, Inger Vilhelmine Anna......... "Wiberg, Johannes Beyer................. Willesen, Jens Christian Stockholm....... Willumsen, Niels........................ Windeløw, Svend Aage Edvard........... Winding, Kai............................ Winge, Gerda...................... Winge, Torben.......................... With, Harriet Camilla.................... Wolff, Inger Augusta.................... Wolff, Knud Ludvig Sophus.............. Worm, Anna............................ Yhr, Viggo Christian..................... Zangenberg, Erik Frederik Gerhard....... Østermark, Anders Kristensen............ Schneekloths Sk. 5,63 Metropolitansk. 5,04 Aarhus. 5,33 Eksamenskommissionen. 4,57 Eksamenskommissionen. 4,29 Horsens. 5,21 Metropolitansk. 4,96 Reykjavik. 5,5 Ordrup. 4,82 Reykjavik. 4,0 Horsens. 4,88 Metropolitansk. 4,96 Schneekloths Sk. 4,50 Herlufsholm. 4,96 Odense. 4,79 Ingrid Jespersens Sk. 5,68 Horsens. 3,83 Borgerdydsk. i Ivbh. 5,08 Metropolitansk. 4,88 K. Kjærs Sk. 4,18 Aalborg. 5,17 Eksamenskommissionen. 4,30 Metropolitansk. 5,25 Reykjavik. 4,2 Eksamenskommissionen. 5,07 Metropolitansk. 3,93 Østersøgades Sk. 4,71 M. Kruses Sk. 5,21 Th. Langs Sk. 4,82 Odense. 4,63 Viborg. 5,67 Odense. 5,32 Marselisborg. 4,33 Aalborg. 4.79 Marselisborg. 4,71 Marselisborg. 4,17 M. Kruses Sk. 4,75 Aarhus. 5,71 Henrik Madsens Sk. 4,79 Eksamenskommissionen. 3,86 Rønne. 4,50 Efterslægtselsk. Sk. 5,04 Th. Langs Sk. 5,07 Studerende fra fremmede U niversiteter: Bonner, Wilhelm (fra Universitetet i Louvain). Ehrling, Henning Sigfrid (fra Universitetet i Uppsala). Fyrwald, Louis Carl Albert \ lt TT . .. , A v n Langfeldt, Johannes Iwer / (fra Universitetet i Berlin). Ruud, Martin Bronn (fra det kgl. Frederiks Universitet i Kristiania). I Henhold til kgl. Resolution, uden foregaaende Studentereksamen, er des- uden immatrikuleret: Christensen, Harald Refsgaard (kgl. Resolution af 23/4 1913). Gøtzsche, Erik Valdemar (kgl. Resolution af 6/n 1912). Universitetets Aarbog. 132 1044 Universitotet 1912—1913. Samlet Oversigt over immatrikulerede Studerende: Fra 1907 .. •..................................................................................1 - 1908 ..................................................................................2 - 1909 ....................................................................................1 - 1910..................................................................................3 - 1911....................................................................................5 - 1912....................................................................................96 - 1913......................................................................................630 - fremmede Universiteter....................................................5 Ikke-Studenter, immatrikulerede i Henhold til kgl. Reso- lution ..........................................................................................2 lait blev saaledes immatrikuleret... 751 Folgende 210 Studerende har henholdsvis i Januar 1913 og Juni—Juli 1913 bestaaet Studentereksamen uden endnu den 1. Oktober s. A. at have ladet sig immatrikulere: Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Januar 1913. Blicher, Steen Steensen......•.......... Juni-Juli 1913 Aabye, Helge......................... Albertssou, Kirikur Valdemar........... Andersen, Anders Guttorm............. Andersen, Edith Margrethe............. Andersen, Kay Ivar.................... Andersen, Poul Gunnar................ Andersen, Svend Eiseuhardt............ Andreasen, Elly....................... Arinbjaruarson, Kristjåu................ Arnstrøm, Kilen Gerda................. Barfoed, Viggo Andreas................ Bechmann, Hans Gram................. Beck, Julie............................ Behrens, Kilen Repholtz................ Bendix, Axel Georg.................... Bendix, Kjnar......................... Bidstrup, Hans Juul................... Bjarnason, Jon ........................ Bjarnesen, Haldor..................... Bjerre, Axel Marius Pedersen........... Bloch, Oscar .......................... Bock, Carl Johan Reiersen............. Bonnesen, Victor...................... Bramson, Mogens Louis ................ Bro, Sigurd Hans Christophersen ....... Brummerstedt, Kridthjof Kai............ Brun, Inger ........................... Brøndum, Asger Bernhard.............. Bugge, Aage.......................... Bundgaard, Christian Anders........... Bøcker, Lars Peter Blom............... Bøggild, Hans Christensen.............. Bølling, Hans......................... Christensen, Carl Christian Hedegaard . .. Christensen, Carl Marius............... Christensen, Charlotte Jessine........... Christensen, Einar..................... Christensen, Hans Christian Gotfred..... Christensen, Holger Robert Ove......... Christensen, Julius Otto Ludvig Niemann Christensen, Valdemar Brighton......... Eksamenskommissionen. 4,14 Henrik Madsens Sk. 4,04 Reykjavik. 4,2 Roskilde. 4,33 Vejle. 4,38 Østersøgades Sk. 4,62 Hellerup Gymnasium. 4,11 Eksamenskommissionen. 5,08 L. Engelhardts Sk. 5,43 Reykjavik. 4,5 K. Kjærs Sk. 5,18 Aalborg. 5,43 Randers. 4,88 N. Zahles Sk. 4,64 Randers. 4.96 Metropolitansk. 4,46 Schneekloths Sk. 3.88 Eksamenskommissionen. 3,75 Reykjavik. 6,0 Viborg. 4,58 Eksamenskommissionen. 4.00 Østersøgades Sk. 4.21 Rungsted. 4,82 Rungsted. 4,29 Birkerød. 5,67 Kolding. 4,75 Helsingør. 5,21 Ingrid Jespersens Sk. 4,79 Odense. 4,25 Sorø. 5,25 Plockross Sk. 5,08 Østersøgades Sk. 4,96 Viborg. 4,33 Set. Andreas Kollegium. 4,71 Eksamenskommissionen. 4,67 Esbjerg. 4,07 Kolding. 5,39 Eksamenskommissionen. 3,50 Borgerdydsk. i Kbh. 4,96 Aalborg. 5,21 Frederiksberg 5,79 Gymnasium. Eksamenskommissionen. 4,00 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1045 Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Christensen, Viggo...................... Christiansen, Ingeborg Ostenfeld......... Dahl, Bengt Eigil....................... Dessau, Villy Martin.................... Dewulff, Ellen.......................... Einarsson, Jakob....................... Eriksen, Niels Ejnar Valdemar.......... Eskelund, Arne Hjarup Nielsen.......... Estrup, Anna Louise.................... Fibiger, Grethe......................... Fischer, Asger Conrad Matthiesen........ Friis-Hansen, Olaf...................... Funch-Thomsen, Theodor................ Gregersen, Petra Laura Ruth ........... Grieg, Sigurd Jebsen.................... Grut, Asger Ryan...................... Grønnegaard, Andrei Peter.............. Grønning, Otto Schwartz................ Gu5jonsson, Kristmundur................ Gu5mundsson, Einar Baldvin............. GucSmundsson, Påll Valdimar (Privatist) . . . Gunnlaugsson, Haldor Gisli.............. Gørtz, Hans............................ Gøtzsche, Paul Viggo Emil.............. Hansen, Aage Immanuel................. Hansen, Hans August................... Hansen, Karl Kristian Munck............ Harbou, Sophie-Elisabeth................ Hasseriis, Frode Jensen................. Heckscher, Byrge....................... Heegaard, Svend Deichmann............ Heiberg, Carl Vilhelm Theodor.......... Helwigh, Otto Gerner................... Hempel-Jørgensen, Frederik............. Henriques, Einar....................... Hermansen, Svend Aage................. Hertel, Poul............................ Herting, Hans Cai Thormod............. Heyman, Erik......................... Hjorleifsson, Bagnar Einarsson........... Hjorleifsson, Tryggvi Guttormur (Privatist) Holm, Hans Christian................... Holm, Maren Andrea Linder ............ Holm, Vilhelm Povl Johannes............ Holmgreen, Jørgen Gudmundsen......... Holst, Ella Margrethe................... Horneman, Ida Biigel................... Houman, Anker Carl.................... Hove, Egil Anton....................... Jensen, Agnes Stenderup ................ Jensen, Alfred.......................... Jensen, Eli............................ Jensen, Else Margrethe................. Jensen, Holger......................... Jensen, Mary Elise........... Jensen, Ove Bøgeskov................... Jensen, Poul Gregers................... Jensen, Stig Erik....................... Jepsen, Poul........................... Johannesson, Gunnar Andrew (Privatist).. Johansen, Hans Valdemar............... Johansen, Karl Peter Mygind............ J6nsson, Kjartan (Privatist).............. Frederiksborg. Eksamenskommissionen. Sorø. Odense. L. Engelhardts Sk. Reykjavik. Svendborg. Odense. Nykjøbing. L. Engelhardts Sk. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Hass Sk. Marselisborg. M. Kruses Sk. Efterslægtselsk. Sk. Schneekloths Sk. Herlufsholm. Odense. Reykjavik. Reykjavik. Reykjavik. Reykjavik. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Hass Sk. Sorø. Nykjøbing. Aalborg. N. Zahles Sk. Eksamenskommissionen. Metropolitansk. Roskilde. Metropolitansk. Hass Sk. Odense. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Randers. Roskilde. Metropolitansk. Plockross Sk. Reykjavik. Reykjavik. Kønne. Esbjerg. Frederiksborg. H. Adlers Sk. L. Wintelers Sk. Ordrup. Horsens. Efterslægtselsk. Sk. Ribe. Kolding. M. Kruses Sk. Eksamenskommissionen. Aarhus. Rønne. Rønne. Rønne. Sorø. Th. Langs Sk. Reykjavik. Viborg. Nykjøbing. Reykjavik. 1046 Universitetet 1912— 1913. Navn. Dimitteret fra Juul, Niels........................ Jørgensen, Ellen.................. Jørgensen, Johannes............... Jørgensen, Niels Jørgen............ Jørgensen, Peter Knud Johannes.... Jørgensen, Rigmor................. Ketelsen, Aage.................... Kindt, Ove Nielsen ................ Knudsen, Helge.................... Knudsen, Svend Aage.............. Koefoed, Haldor................... Konstantin-Hansen, Signe.......... Krebs, Johanne Natalie............ Kristensen, Hans Peter............. Kruse, Hemming................... Krøger. Inger..................... Kure, Gudrun..................... Langkilde, Ernst August........... Larsen, Carl Marius Theodor....... Larsen, Erik...................... Larsen, Ester Marie............... Larsen, Gudrun.................... Larsen, Gunhild Marie............. Larsen, Knud Herman Munch....... Lassen, Svend Vilhelm Hald........ Levin, Alice....................... de Lichtenberg, Einar.............. Liisberg, Ella..................... Linnemann, Kigmor Marie........ Lund, Svend Zacho................ Lyngkjær, Svend Chrone........... Madsen, Ingeborg.................. Madsen, Thorvald Lehmann ........ Magnusson, Karl Georg............ Mammen, Knud Aksel.............. Martensen-Larsen, Henning......... Meding, Knud Rasmus Harboe...... Michélsen, Kai Georg.............. Mikkelsen, Ove Theodor........... Moe, Alfred Johannes.............. Mogensen, Arne Borg.............. Moltke, Christian Frederik Gustav... Munk-Olsen, Ebba................. Nehm, Tormod Roar Sigurd........ Nielsen, Anker Ring............... Nielsen, Asta Juliette.............. Nielsen, Ernst Christian............ Nielsen, Gunnar................... Nielsen, Karen Christiane........... Nielsen, Kristian Peder............ Nielsen, Kirstine Benedikte......... Nielsen, Olaf Johannes............. Nielsen, Svend.................... Nielsen, Torkild Haastrup......... Nyholm, Peter Andreas............ Obel, Sif.......................... Olafsson, Pall Jonsson............. Olesen, Anton Kristian............ Olsen, Aage Alfred................ Oxfelt, Kaj Ravn.................. Pedersen, Georg William Carl Izard Pedersen, Kai Anton.............. Pehrssou, Kaj..................... Petersen, Aage Lauritz............. Petersen, Carl Jørgen.............. Hjørring. Viborg. Horsens. Hesselager. Hellerup Gymnasium. L. Engelhardts Sk. Viborg. Sorø. Odense. Schneekloths Sk. Hellerup Gymnasium. Eksamenskommissionen. M. Kruses Sk. Aalborg. Efterslægtselsk. Sk. N. Zahles Sk. Rønne. Odense. Eksamenskommissionen. Aalborg. Hesselager. Hesselager. Rønne. Sorø. Viborg. Ingrid Jespersens Sk. Helsingør. L. Engelhardts Sk. M. Kruses Sk. Th. Langs Sk. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Eksamenskommissionen. Horsens. Reykjavik. Borgerdydsk. i Kbh Østersøgades Sk. Roskilde. Metropolitansk. Th. Langs Sk. Frederiksborg. Metropolitansk. Helsingør. K. Kjærs Sk. Efterslægtselsk. Sk. Eksamenskommissionen. Aalborg. Roskilde. Eksamenskommissionen. L. Wintelers Sk. Aalborg. Aarhus. Marselisborg. Viborg. Borgerdydsk. i Kbh. Ordrup. Eksamenskommissionen. Reykjavik. Randers. Helsingør. Aarhus. Østersøgades Sk. Odense. Viborg. Viborg. Hass Sk. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1047 Narn. Dimitteret fra Petersen, Karl Peter....... .. . Petersen, Olaf la Cour.......... Poulsen, Alfred Kristian......... Poulsen, Madsen Alfred......... Randow, Thorkild Christian Nord Rasch, Ebba Elisabeth.......... Rasmussen, Christian Evald..... Rasmussen, Gerda Falkenberg ... Rasmussen, Harald Valdemar Rasmussen, Martin Carl......... Reimann, Edwin Eugen Edward. Rothenborg, Carla............ Rømer, Kamma................ Schaldemose, Kai............... Scheel, Ove Wilhelm............ Schmidt, Otto Gottlieb......... Schmiegelow, Arne. Schou, Poul Ejnar Schultz, Jørgen August............. Schønau-Nielsen, Karen Margrethe .. Seehusen, Svend Helge............. Setterberg, Carl Victor Immanuel Siggaard, Niels .................... Sigurdsson, Sigurgeir............... Skjoldager, Johan Herluf........... Skjøttgaard, Ingeborg Cecilie........ Skovgaard, Kristen Kristensen...... Sloth, Jens........................ Sonne, Frederik Martin............ Steen, Anna Sofie Marie............ Strøyberg, Knud................... Suhr, Johannes Theodor........... Sørensen, Kristian Kirkegaard....... Sørensen, Ove Frederik Bråuner Taabbel, Oskar.................... Theilmann, Aage Valdemar......... Thorarenseu, Henrik............... Tjærby, Helge..................... Treschow, Frederik Vihelm Hermann Treschow, Michael................. Warming, Holger Alexis Ernst...... Wejkop, Svend Otto Aage.......... Wesenberg, Frederik William Kelter Wiese, Petra Alexandra Troldahl.... Wolf, Ejler Boje.................. Ægidius, Harald Balleby............ Efterslægtselsk. Sk. 4,67 Marselisborg. 4,46 Esbjerg. 5,86 Nykjøbing. 4,00 Borgerdydsk. i Kbh. 5,42 Rønne. 4,96 Ribe. 4.83 Ingrid Jespersens Sk. 4,39 Metropolitansk. 5,21 Eksamenskommissionen. 4,78 Ordrup. 4,04 N. Zahles Sk. 4,57 L. Engelhardts Sk. 4,71 Birkerød. 5,04 Plockross Sk. 4,46 Frederiksberg 4,63 Gymnasium. Henrik Madsens Sk. 4,64 Borgerdydsk. i 4,00 Helgolandsgade. Henrik Madsens Sk. 4,32 Randers. 5,18 Viborg. 4.42 Schneekloths Sk. 3,96 Eksamenskommissionen. 4,00 Reykjavik. 4,4 Aalborg. 4,83 Ribe. 4,88 Frederiksborg. 5,58 Horsens. 4,71 Randers. 4,82 Eksamenskommissionen. 5,36 Aalborg. 5,63 Odense. 4,50 Ribe. 4,92 Borgerdydsk. i Kbh. 4,83 Esbjerg. 4,39 Sorø. 4,63 Reykjavik. 5,2 Borgerdydsk. i Kbh. 4,75 Birkerød. 4,63 Metropolitansk. 5,25 Sorø. 3,54 Frederiksberg 4,96 Gymnasium. Hjørring. 4,32 L. Wintelers Sk. 4,39 Aarhus. 4,89 Eksamenskommissionen. 4,00 b. Anmeldte og holdte Forelæsninger og Øvelser. Efter Forelæsningskatalogerne og de fra Fakulteterne modtagne Be- retninger gives her en Oversigt over de i Universitetsaaret anmeldte og holdte Forelæsninger og Øvelser samt deres Genstand med Tilføjelse af Time- og Tilhørertallet. Hvor i sidstnævnte Henseende dobbelte Angivelser findes, betyder det første Tal de ved Forelæsningernes Begyndelse, det i Parentes anførte Tal de ved disses Slutning tilstedeværende Tilhørere. Det bemærkes, at Angivelserne med Hensyn til Tallet af Tilhørerne ikke altid kan betragtes som nøjagtige; i mange Tilfælde, hvor en Forelæsning 1048 Universitetet 1912— 1913. besøges baade at Studenter og af andre Tilhørere, som uden at studere ved Universitetet dog der søger Belæring og Uddannelse, er Listerne som oftest kun paategnede af Studenterne. Efteraarshalvaaret 1912. Det teologiske Fakultet. Dr. C. Henrik Scharling, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over kirkelig Symbolik: De større Kirkesamfunds symbolske Skrifter og ejendommelige Læretyper (Bifag til Dogmatiken), 3 T., 29 (33) Tilh.; 2) Forelæsninger over Aabenbaringstro og moderne Verdensanskuelse, 1 T., 34 (31) Tilh. J. C. Jacobsen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Israels Historie, 2 T., 106 (96) Delt.; 2) Eksaminatorier over de første Kapitler af Jesaja (1 — 16), 2 T., 28 (25) Delt.; 3) Øvelser over Samuels Bøgerne, 11 Delt.; 4) Labora- torieøvelser over Amos, 2 T., 11 Delt. O. V. Ammundsen, Prof. ord.: 1) Af- slutning af de i forrige Halvaar afbrudte Eksaminatorier over den nyere Tids Kirkehistorie (efter L. Bergmanns Lærebog), 3 T., 44 Delt.; 2) Eksami- natorier over Oldtidens og Middelalderens Kirkehistorie (med Benyttelse af L. Bergmanns Lærebog) for Begyndere og Studerende, der har valgt Kirkehistorie til Minimumsfag, 3 a 4 T., 61 (40) Delt.; 3) Laboratorieøvelser over Emner fra Søren Kierkegaards Liv og Forfatterskab, 2 T., 16 Delt.; 4) Kollokvier i Tilknytning til Laboratorieøvelserne om nogle af Søren Kierkegaards Værker, 1 T., 16 Delt. Lic. F. E. Torm, Prof. ord.: 1) Eksa- minatorier over Johannesevangeliet, 3 T., 92 (95) Delt.; 2) Laboratorie- øvelser over Paulus, 2 T., 6 (5) Delt. Lic. J. P. Bang, Prof. ord.: 1) Tre Indledningsforedrag over det teologiske Studium for Begyndere, 62 Tilh.; 2) Eksaminatorier over Forsoningslærens Grundtanker, 1 T., 24 (25) Delt.; 3) Eksaminatorier over Teologi og Antropologi, 2 T., 24 (20) Delt.; 4) de anmeldte Laboratorieøvelser over Paulus' Universalisme blev ikke afholdt. Teologiske Skriveøvelser afholdtes af Fakultetet. — J. Oskar Andersen, Do- cent: 1) Eksaminatorier over Kirkehistorie III (Afslutning af Middelalderen og Begyndelsen af den nyere Tid), 3 T., 41 Delt.; 2) Forelæsninger over Danmarks Kirkehistorie i Niels Hemmingsens og Kryptokalvinismens Tid, 1 T., 33 (27) Tilh.; 3) Laboratorieøvelser over »det evangelisk-kristelige Tidsrum« i dansk Kirkehistorie (1799—1828), 2 T., 5 Delt. — Lic. Chr. Glarbo, Docent: 1) Afsluttende Eksaminatorier over Lukas-Evangeliet, 3 T., 20 Delt.; 2) Eksaminatorier over Paulus' Breve til Thessalonikerne og Filippenserne, for Begyndere, 2 Hold å 3 T., 58 (61) Delt. — Privat- docenter. Lic. Alfred Til. Jørgensen: Forelæsninger over den hellige Skrifts Betydning som dogmatisk og etisk Kilde, 1 T., 4 (4) Tilh. Lic. Sv. A. Becker: Afsluttende Gennemgang af de kristelige Apologeter fra 2. Aarli. (Athena- goras), 2 T., 2 (2) Tilh. — Pastoralseminariet. J. Paidli, Stiftsprovst, kgl. Konfessionarius: 1) Forelæsninger over Præstens Embedsgerning i den danske Folkekirke, 1 T., 3 Tilh.; 2) Homiletiske Øvelser, 1 T., 3 Delt. N. A. Larsen, Professor: Kateketiske Øvelser, 2 T., 5 Delt. V. Ilolboll, Fuld- mægtig og Ekspeditionssekretær i Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet: Forelæsninger over Kirkeretten, 2 T. Ernst Hansen, Kantor: Øvelser i Messesang, 2 T. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1049 Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Dr. Jul. Lassen, Prof. ord.: 1) Gennemgang af Obligationsrettens specielle Del, 4 T., 70 (61) Tilh. og Delt.; 2) Øvelser paa det juridiske Labo- ratorium i Forbindelse med Dr. Federspiel i Behandlingen af konkrete Rets- tilfælde, 2 Gange, 19 Delt.; 3) En enkelt Øvelse i Obligationsret som særlig læst Afsnit. Dr. Carl Torp, Prof. ord.: 1) Fortsat Gennemgang af den danske Strafferets almindelige Del, 3 å 4 T., 40 Tilh. og Delt.; 2) Øvelser paa Labo- ratoriet i Strafferet som særlig læst Afsnit, 1 T., samt skriftlige Øvelser. Dr. Harald Westergaard, Prof. ord.: 1) Øvelser paa Universitetets stati- stiske Laboratorium med Bistand af Laboratoriets Assistent, Cand. polit. Johs. Dalhoff, hver Dag Kl. 9—12; 2) Forelæsninger og Eksaminatorier over Nationaløkonomi for juridiske og begyndende statsvidenskabelige Studenter, 3 T., 108 (94) Tilh. og Delt. Dr. V. Bentzon, Prof. ord.: 1) Gennem- gang af den danske Arveret, 3 T., 88 Tilh. og Delt.; 2) Fortsat Gennem- gang af Familieretten, 2 T. Dr. H. Munch-Petersen, Prof. ord.: 1) Afslut- tende Gennemgang af den almindelige Civilproces, 3 T., 63 (45) Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang af Læren om Arrest og Forbud, 1 T., 57 Tilh. og Delt.; 3) Mundtlige og skriftlige Øvelser paa Laboratoriet over Processen som særlig læst Afsnit, 1 å 2 T., 43 Delt. Dr. L. A. Grundtvig, Prof. ord.: 1) Fore- læsninger til Indledning i Retsstudiet, og derefter over den borgerlige Rets Encyklopædi for juridiske og statsvidenskabelige Studerende, 4 å 5 T., 242 Tilh.; 2) Anvisning til Studiet af Tingsretten med Hovedpunkter af Formuerettens almindelige Del som særlig læst Afsnit af Formueretten og dertil knyttede skriftlige Øvelser, 4 T. Poul Johs. Jørgensen, Prof. ord.: 1) Gennemgang af Forvaltningsretten for statsvidenskabelige Studerende, 4 T., 30 Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang paa Laboratoriet af et Afsnit af Jydske Lov, 1 T., 4 (4) Delt. Dr. Axel Nielsen, Prof. ord.: 1) Gennemgang af Na- tionaløkonomiens Teori paa Grundlag af Philippovich: Grundriss der poli- tischen Oekonomie, Bd. 1: Allg. Volkswirtschaftslehre, 2 T., 41 (32) Delt.; 2) Nationaløkonomiske Skriveøvelser for statsvidenskabelige Studerende, vekslende Timetal, 13 (6) Delt. Dr. L. V. Birch, Prof. extr.: 1) Yærdilære I, for yngre Studerende, 4 T.; 2) Større skriftlige Øvelser for ældre Studerende; 3) Finansvidenskab: a) dansk Budget og australsk Toldbeskyttelse, for Jurister og Nationaløkonomer, ialt 4 T., ca. 120 Tilh., derefter for Stats- videnskabelige Studerende: b) Ejendomsretten, og c) Kaffevalorisation, 2 T., 12 Tilh. Dr. Knud Berlin, Prof. extr.: 1) Gennemgang af den danske Statsforfatningsret, 3 T., 36 (26) Tilh. og Delt.; 2) Forelæsninger over For- fatningsforholdene i forskellige fremmede Lande (Retsencyklopædi), 2 T., 35 Tilh.; 3) Skriftlige Øvelser over Statsret som særlig læst Afsnit, 3 Gange, 11 Delt.; 4) De anmeldte Forelæsninger over islandsk Ret blev ikke afholdt. — Dr. Holger Federspiel, Docent: 1) Skriftlige Øvelser over Obligationsret som særlig læst Afsnit, 4 å 5 T.; 2) I Forbindelse med Professor Jidius Lassen Øvelser paa det juridiske Laboratorium i Behandlingen af konkrete Rets- tilfælde, 6 T. Jens Warming, Kontorchef, Docent: Gennemgang af 4. Hæfte af »Haandbog i Danmarks Statistik«, 2 T., 14 (12 Delt.) Dr. Ernst Moller, Højesteretssagfører: Gennemgang af den danske Tingsrets 2. Afdeling (begrænsede tinglige Rettigheder) paa Grundlag af Professorerne Torps og Grundtvigs Fremstilling, 2 T., 15 Delt. Vinding Kruse, Docent: Gennem- 101)0 Universitetet 1912 — 1913. gang af den almindelige Retslære, 2 T. — Dr. med. Knud Pontoppidan, Prof. ord.: Forelæsninger for Jurister og Medicinere over Selvmord, 1 T., 84 Tilh. Det lægevidenskabelige Fakultet. Dr. Oscar Bloch, Prof. ord.: Eksaminatorier i operativ Kirurgi, og Øvelser i Operation paa Kadaver, 3 T., 86 Tilh. og Delt. Dr. Chr. Gram, Prof. ord.: 1) Medicinsk Praktikant-Klinik, 5 T., 8 Delt.; 2) Kliniske Fore- læsninger, 1 T., 60 Tilh.; 3) Eksaminatorier over intern Medicin, 2 T., 57 (27) Delt.; 4) Skriveøvelser, 1 T., 27 Delt.; 5) Undervisning af de tjeneste- gørende Praktikanter, daglig i 2 Timer. Dr. C. J. Salomonsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Eksaminatorier over almindelig Patologi, 2 T., 67 (60) Tilh. og Delt.; i Forening med Institutets Assistenter, Dr. Vilh. Jensen og Dr. L. Fridericia, endvidere: 2) Eksperimental-patologiske Øvelser, særlig over Kredsløbets Patologi, i Løbet af September og Oktober, 12 T., 16 Delt.; 3) Praktisk Kursus i medicinsk Bakteriologi for Studerende, i Løbet af November og December, 12 T., 35 Delt.; 4) Institutets Assistenter, Dr. Vilh. Jensen: Forelæsninger over den specielle Bakteriologi, 2 T., 67 Tilh.; Dr. L. Fridericia; Eksaminatorier og Forelæsninger over Stofskiftets pato- logiske Fysiologi, 1 T., 32 Tilh. Dr. Knud Faber, Prof. ord.: 1) Eksamina- torisk Klinik og Demonstrationer af Patienter med medicinske Sygdomme, 4 T.; 2) Kliniske Forelæsninger, 2 T.; 3) Praktisk Kursus i kliniske Under- søgelsesmetoder, i Forbindelse med den kliniske Assistent, Cand. med. B. Jacobsen; 4) Terapeutiske Ekskursioner for ældre Studerende; 5) Under- visning af do tjenestegørende Praktikanter ved den daglige Stuegang paa Rigshospitalet. Dr. Leopold Meyer, Prof. ord.: 1) Det anordningsmæssige kliniske Kursus i Fødselslære og spæde Børns Sygdomme; 2) Klinik, Fore- læsninger og Eksaminatorier over Fødselsvidenskab, spæde Børns Syg- domme og Kvindesygdomme, 4 T., 87 Tilh. og Delt.; 3) Undersøgelse af svangre, 1 T.; 4) Daglig Undervisning af de lægevidenskabelige Kandidater, der gennemgik det ancrrdningsmæssige Kursus paa Rigshospitalets Føde- afdeling A. Dr. Thorkild Rovsing, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over klinisk Kirurgi, 2 T., 51 (41) Tilh.; 2) Eksaminatorisk Klinik for de ældste Studerende, 4 T., 64 (29) Tilh. og Delt. Dr. J. C. Bock, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Farmakologi, 2 T., 128 Tilh.; 2) Eksaminatorier over Farmakologi, 3 Timer, 40 (24) Delt.; 3) Praktisk Kursus i eksperimentel Farmakologi, i Forbindelse med Institutets Assistenter, 3 T., 3 Delt.; 4) Øvelser paa farma- kologisk Studiesal, 2 T.; 5) Assistent, Cand. med. J. Buchholtz: Forelæsninger over Lægemidlers Tilberedelse og Recepters Affattelse, 2 T., 34 (15) Tilh. Dr. J. Fibiger, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over patologisk Anatomi, led- sagede af Demonstrationer, 2 T., 91 (62) Tilh.; 2) Demonstrationer af patologisk- anatomiske Præparater, iy2 T., 59 Delt.; samt i Forbindelse med Prosek- torernø, Cand. med. Hall og Cand. med. Lundsgaard; 3) Patologisk-histologiske Øvelser, 2 T., 48 (36) Delt.; 4) Øvelser i Sektionsteknik og Demonstration af Sektioner, naar Materiale havdes, 46 (39) Delt.; 5) Assistenterne ved pato- logisk-anatomisk Institut, Prosektor, Cand. med. Hall; Forelæsninger over Sektionsteknik, 74 (19) Tilh.; Øvelser paa Studiesalen, 22 (19) Delt.; Pro- sektor, Cand. med. Lundsgaard: Eksaminatorier over frisk Sektionsma- teriale, 37 (12) Delt.; Forelæsninger over Lymfekirtlernes og Respirations- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1051 organernes patologiske Anatomi, 37 (22) Tilh. Dr. Knud Pontoppidan, Prof. ord.: 1) Retsmedicinske Eksaminatorier og Øvelser, 2 T., 27 Delt.; 2) Forelæsninger for Medicinere og Jurister over Selvmord, 1 T., 84 Tilh.; 3) Vejledning af Viderekomne ved Arbejder i Retsmedicinsk Institut i For- ening med 1ste Assistent, Dr. Ellermann. Dr. Fr. C. C. Hansen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier og Forelæsninger over systematisk, deskriptiv Anatomi (Osteologien), 2 T.; 2) Eksaminatorisk Kursus over topografisk Anatomi, 1 T.; 3) Praktisk Kursus i mikroskopisk Anatomi, sammen med Prosek- torerne, 3 T.; 4) Offentlige Dissektionsøvelser i Forbindelse med Prosek- torerne og Assistenten, daglig fra 1. Oktober til 20. December Kl. 9—4; 5) Øvelser paa den anatomiske Studiesal, i Forbindelse med Prosektorerne, 6 T.; 6) Prosektor, Cand. med. O. C. Aagaard: Demonstrationer over topo- grafisk Anatomi, 120 (101) Delt.; 7) Prosektor, Cand. med. Aug. Jurisch: Eksaminatorier over almindelig Histologi, 37 (13) Delt.; Forelæsninger over Indledningen til Biologien for de yngste Studerende, 1 T., 68 (61) Tilh. Dr. M. Tscherning, Prof. ord.: Kliniske Øvelser og Eksaminatorier over Øjets Sygdomme, 33 Delt. Dr. V. Henriques, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Fysiologi, 3 T., 272 Tilh.; 2) Demonstrationer for ældre Studerende, 1 T., 89 Delt.; Laboratoriets Assistent, Cand. polyt. A. C. Andersen: 1) Fy- siologisk-kemiske Øvelser, 12 T., 43 Delt.; 2) Eksaminatorier over fysiologisk Kemi, 2 T., 86 Delt. Dr. V. Schaldemose, Prof. extr.: 1) Kirurgisk Prakti- kant-Klinik, 3 T., 7 Delt.; 2) Forelæsninger over almindelig Kirurgi, 2 T., 109 Tilh.; 3) Eksaminatorier over kirurgisk Patologi, 1 T., 66 (21) Tilh. og Delt. — Dr. A. Erlandsen, Docent: 1) De anmeldte Forelæsninger over Hygiejnen for medicinske Studerende blev ikke afholdt; 2) Vejledning i hygiejniske Undersøgelsesmetoder paa Universitetets hygiejniske Labo- ratorium, vekslende Timetal, 3 Delt.; 3) Fortsættelseskursus for Embeds- læger, 8 T. ugentlig i 3 Uger, 18 Delt. — Dr. S. T. Sørensen, Professor, Over- læge ved Blegdamshospitalet, Docent: Vejledning i Erkendelse og Behandling af epidemiske Sygdomme, 4% T., 43 Delt. Dr. A. Friedenreich, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet, Docent: Forelæsninger (obligatoriske) over Sindssygdomme, 3 T., 30 (25) Tilh. Dr. C. Rasch, Overlæge ved Rigs- hospitalet, Docent: 1) Kliniske Øvelser over Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 2 T., 36 Delt.; 2) Demonstrationer og Forelæsninger over Patienter med Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 1 T., 41 Tilh. Dr. E. Schmiege- low, Professor, Overlæge ved Rigshospitalet, Docent: 1) Kliniske Øvelser over Ørets, Strubens og Næsens Sygdomme, 2 T., 37 Delt.; 2) Demonstra- tioner og Forelæsninger over udvalgte Emner indenfor Otolaryngologien, 1 T., 37 Tilh. Dr. C. E. Bloch, Overlæge ved Rigshospitalets Børneafdeling, Docent: 1) Forelæsninger over spæde Børns Sygdomme, 1 T., 23 Tilh.; 2) Klinik og polikliniske Demonstrationer over Børnesygdomme, 1 T., 28 Delt. — Dr. H. A. Nielsen, Professor, Kredslæge, Docent: Forelæsninger over Klimaets hygiejniske Betydning. J. Lindhard, Docent: 1) Forelæs- ninger over fysiologisk Grymnastikteori, 2 T., 12 (13) Tilh.; 2) Eksaminatorier over Anatomi, 1 T., 14 (11) Delt. Dr. Vilhelm Maar, Docent: Forelæsninger over Studierejser, Hospitaler, Museer og lignende i det 16. og 17. Aarhundrede, 2 T., 12 Tilh. — Dr. E. A. Tscherning, Professor, Overkirurg ved Kommune- hospitalet: Kirurgisk Praktikant-Klinik, 4% T., 10 Delt. Dr. E. Israel- Rosenthal, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Prakti- Universitetets Aarbog. 133 10f>2 Universitetet 1912—1913. kant-Klinik, 3 T., 7 (7) Delt. Dr. A. Floystrup, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Praktikant-Klinik, 3 T., 9 (8) Delt. Dr. P. N. Hansen, Overkirurg ved Kommunehospitalet: Kirurgisk Praktikant- Klinik. 3 T., 10 (7) Delt. — Dr. S. Monrad, Overlæge ved Dronning Louises Bornehospital: 1) Kliniske Forelæsninger med Demonstrationer, 1 T., 15 Tilh.; 2) Praktikant-Klinik, 2 T., 11 Delt. — Privatdocenter. Dr. Kr. Poul- sen, Professor, Overlæge ved Sundby Hospital: Kirurgisk Klinik, 2 T., 7 (6) Delt. Dr. E. Engelsen: Praktisk Vejledning i Behandling af Tændernes og Mundhulens Sygdomme, 1 å 2 T., 3 Delt. Dr. J. Kaarsberg, Professor: Fortsatte Øvelser i gynækologisk Diagnostik, 3 T., 12 Delt. Dr. Chr. Jur- gensen, Professor: Diætetisk Kogekursus for Læger og ældre Lægestuderende, 2 å 2^4 T., 11 Delt. Dr. Edmund Jensen, Professor: Kliniske Øvelser over Øjensygdommenes Erkendelse og Behandling, hver Søgnedag Kl. 2—3. Dr. Ludv. Nielsen, Overlæge ved Frederiksberg Hospital: Kliniske Demon- strationer over Hud- og Kønssygdomme paa Polikliniken for Ubemidlede, 3 T., 9 Delt. Dr. Fr. Tobiesen, Overlæge ved Øresundshospitalets Tuber- kuloseafdeling: Vejledning for Praktikanter i stetoskopisk Undersøgelse. Dr. Chr. F. Bentzen: Do anmeldte elementære kliniske Forelæsninger over Øjensygdomme paa Kommunehospitalets Øjenklinik blev ikke afholdt. Dr. Viggo Christiansen, Professor: Demonstrationer og Forelæsninger over Nervesygdomme paa Polikliniken, 3 T. Dr. V. Saxtorph Stein: Vejledning i Diagnose og Behandling af Sygdomme i Øret og de øvre Luftveje, paa Poli- kliniken, 3 T., 10 Delt. Dr. H. J. Bing; Kliniske Øvelser med Studerende, 2 T., 10 Delt. Dr. C. Wessel, Klinikchef ved Kommunehospitalet: Øvelser i kirurgisk Klinik, 2 T. Dr. Victor Scheel, Prosektor ved Kommunehospi- talet: 1) Patologisk-anatomiske Demonstrationer og Øvelser; 2) Praktisk Kursus* i patologisk Histologi. Dr. F. C. P. Vogelius, Overlæge ved Set. Johannes Stiftelse: De anmeldte Øvelser blev ikke afholdt. Dr. Axel Len- dorf, Loder af Rigshospitalets kirurgiske Poliklinik: Kirurgisk-kliniske Øvelser for et begrænset Antal Studerende, 2 T. Dr. C. H. Wiirtzen, Afdelings- læge vod Øresundshospitalet: Kliniske Forelæsninger (med Demonstra- tioner) over de almindeligst forekommende Nervesygdomme, 10 Delt. Dr. V. Ellermann: Vejledning i retsmedicinske Undersøgelsesmetoder, 2 T., 13 Delt. Dr. Holger Strandgaard: Vejledning i poliklinisk Behandling af kirurgiske Sygdomme paa Polikliniken, 3 T. Dr. Axel Blad, Prosector chi- rurgiæ: Eksaminatorisk Gennemgang af den kirurgiske Instrumentsamling, Operationsøvelser samt Undervisning i Forbindingslære, 3 T. Dr. Otto V. C. E. Petersen: Propædeutisk-medicinsk Klinik, 3 T., 45 (27) Delt. Det filosofiske Fakultet. Dr. M. Cl. Gertz, Prof. ord.: Forolæsningor over den romerske Satire- digtning og Fortolkning af udvalgte Satirer af Juvenalis, 4 T., 11 (9) Tilh. Dr. Johannes Steenstruj), Prof. ord.: 1) To afsluttende Forelæsninger over den almindelige Statsrot, 12 Tilh.; 2) Afsluttende Forelæsninger og Eks- aminatorier over Nordens Historie efter 1814, 2 T., 24 (19) Tilh. og Delt.; 3) Forelæsninger over Kvindens Historie i Danmark i nyere Tid (1588— 1848), 2 T., 30 (20) Tilh.; 4) Skriveøvelser over særligt studeredo Punkter, 7 Delt. Dr. Kr. Erslev, Prof. ord., var af Ministeriet fritaget for Under- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1053 visning indtil 15. Oktober og holdt derefter: 1) Eksaminatorisk Gennem- gang af Middelalderens Historie, 2 T., 27 (27) Delt.; 2) Øvelser i Laboratoriet i historisk Granskning for Begyndere, 2 T., 19 Delt. Dr. Harald Høffding, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over filosofisk Propædeutik (første Halvdel), 4 T.; 2) Gennemgang i Laboratoriet af den specielle Etik, 1 T,; 3) Gennem- gang af udvalgte Afsnit af den nyere Filosofis Historie, sammesteds, 2 T. Dr. K. Kroman, Prof. ord.: Forelæsninger over filosofisk Propædeutik, 4 T., 206 (200) Tilh. Dr. Vilh. Thomsen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæs- ninger over Indledning til Sprogvidenskaben, 2 T., 25 Tilh.; 2) Fortsat Kursus i Ungarsk, 2 T., 4 Delt. Dr. Hermann Møller, Prof. ord.: 1) Fore- læsninger over Digtet Gudruns anden Del, Str. 573 ff., 2 T., 23 Tilh.; 2) Old- højtyske Øvelser (efter Braunes Althochdeutsches Lesebuch), 1 T., 24 Delt.; 3) Tre afsluttende Forelæsninger over historisk nyhøjtysk Formlære, 11 Tilh.; 4) Øvelser over ældre Nyhøjtysk efter Neudr. 144 ff. (Die Psalmen- iibersetzung des Paul Schede Melissus), 1 T., 26 Delt. Dr. Jul. Paludan, Prof. ord.: 1) Gennemgang af et Udvalg af den danske Reformationsperiodes Digtning, 1, i December 2, T., 11 (7) Delt.; 2) Øvelser i Læsning og Tolk- ning af Runebergs »Fånrik Stål« I, 1 T., 23 (14) Delt.; 3) Skriftlige Øvelser over nordisk Litteratur i det 16. —17. Aarhundrede, 4 T. om Maaneden, 6 Delt.; 4) Skriftlige Øvelser for Viderekomne (Speciale- og Afløsnings- opgaver), 3 Delt. Dr. Otto Jespersen, Prof. ord.: 1) Øvelser over Beowulf 1 Laboratoriet, 2 T., 28 (26) Delt.; 2) Øvelser over nyengelsk Udtale med Benyttelse af »Engelsk Fonetik« og »Engelske Lydskriftstykker«, 2 T., 77 (56) Delt. Dr. Kr. Nyroj), Prof. ord.: 1) Fortsatte Eksaminatorier over moderne fransk Formlære paa historisk Grundlag, 2 T., 75 (35) Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang og Fortolkning af fransk Lyrik fra sidste Halvdel af forrige Aarhundrede (med Benyttelse af »Poésie fran^aise 1850—1900«), 2 T., 97 (56) Tilh. og Delt. Dr. J. L. Heiberg, Prof. ord.: 1) Øvelser over Cicero: De natura deorum, 2 T., 28 (22) Delt.; 2) Øvelser i kursorisk Læs- ning paa Grundlag af Xenophons Kyrupaideia, 2 T., 5 (3) Delt.; 3) Ele- mentær Undervisning i Græsk, 4 T., 45 (38) Delt. Dr. Finnur Jonsson, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over mytiske Eddadigte, 2 T., 16 (15) Delt.; 2) Forelæsninger over den norsk-islandske Filologis Historie, 1 T., 26 (9) Tilh.; 3) Eksaminatorier over Olaf den Helliges Saga, 2 T., 23 (17) Delt.; 4) Laboratorieøvelser over norsk-islandsk Palæografi, 2 T. hveranden Uge, 4 Delt. Dr. Fr. Buhl, Prof. ord.: 1) Gennemgang af den hebraiske Sprog- lære for Begyndere, 2 T., 65 (57) Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser i talmudisk Litteratur (Mishna), 1 T., 2 Delt.; 3) Gennemgang af den arabiske Sprog- lære for Begyndere, 2 T., 3 Delt.; 4) Fortsatte Øvelser i Arabisk tor Videre- komne, 4 T., 2 Delt. Dr. J. A. Fridericia, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over det 18. Aarhundredes Historie, 2 T., 51 Delt.; 2) Øvelser over særligt studerede Punkter, 16 Delt.; efter hans Død, den 28. Oktober 1912, af- sluttedes de under 2) nævnte Øvelser af Prof. Steenstrujp, se under denne. Dr. Dines Andersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene i Sanskrit, 2 T., 6 (6) Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser over lettere Sanskrit- og Pali-Tekster, 2 T., 8 (2) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af Sutta-Nipata (ed. Fausbøll), 2 T., 5 (4) Delt. Verner Dahlerup, Prof. ord.: 1) Gennemgang af danske Tekster fra den senere Middelalder, 2 T., 82 (67) Delt.; 2) Øvelser over ny-dansk Sproglære paa Grundlag at Poul Møllers: En dansk Students 10f>4 Universitetet 1912— 1913. Eventyr, 2 T., 56 (51) Delt.; 3) Laboratorieøvelser over den danske Rim- kronike (H. Nielsens Udgave), 2 T. hveranden Uge, 8 (9) Uelt. Dr. Cl. Wilkens, Prof. extr.: 1) Forelæsninger og Øvelser over Nationaløkonomien 1 Grundtræk, særlig beregnet for de Studerende til Skoleembedseksamen med Historie som Hovedfag, 3 T., 24 (14) Ti 1 li. og Delt.; 2) Forelæsninger over etiske Metoder, 1 T., 30 (18) Tilh. Dr. Holger Pedersen, Prof. extr.: 1) Øvelser over Russisk for Begyndere, 2 T., 14 (10) Delt.; 2) Fortsatte Forelæsninger over de russiske Verbers Akcent, 1 T., 4 Tilli.; 3) Fortsatte russiske Stiløvelser, 1 T., 2 Delt.; 4) Øvelser over Oldirsk, 1 T., 3 Delt. Dr. A. li. Drachmann, Prof. extr.: 1) Fortsat Kursus i elementært Græsk, 4 T., 20 Delt.; 2) Øvelser i latinsk Stil for Begyndere med Eksaminatorier over Syntaks, 2 T.. 20 (15) Delt.; 3) Øvelser i Laboratoriet over Ciceros Tale pro Caecina, 2 T., 5 (4) Delt.; 4) Øvelser i græsk Stil og Grammatik, 1 T., 2 Delt. Dr. Vilh. Andersen, Prof. extr.: 1) Afsluttende Gennemgang af norsk og svensk Litteratur 1870—1900, 2 T., 93 (80) Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser i Læsning af typiske danske Litteraturværker 1700—1900 (Perioden 1848 til Nutiden), 2 T., 48 (68) Tilh. og Delt. Dr. Alfr. Lehnann, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over den individuelle sjælelige Udvikling, Grund- træk af den pædagogiske Psykologi, 2 T., 30—40 Tilh.; 2) Øvelser i det psykofysiske Laboratorium, 2 Hold hvert a 3—4 T., 4 Delt. Dr. Vald. Vedel, Prof. extr.: 1) Fortsat Gennemgang af engelsk Litteratur (Det Shakespeareske Drama), 2 T., 89 (56) Tilh.; 2) Fortsat Gennemgang af fransk Litteratur (fra Rabelais til Malherbe), 2 T., 17 (14) Tilh. og Delt.; 3) Øvelser over litteraturhistoriske og æstetiske Emner, 2 T., 10 (9) Delt. Dr. O. Siesbye, Docent: 1) Gennemgang af Polybios I, Kap. 1—21 og 58—88, 3 T., 4 (2) Delt.; 2) Gennemgang af Livius XXXVI og de første Kapitler af XXXVII, 3 T., 13 (13) Delt.; 3) Latinske Stiløvelser, 1 T., 7 (7) Delt.; 4) Øvelser i Ekstemporaloversættelse fra Latin, 1 T. Dr. Kr. Sand- feld Jensen, Docent: 1) Praktiske Øvelser over moderne Fransk (med Be- nyttelse af A. Daudet: »Tartarin sur les Alpes«), 3 T., 52 (52) Delt.; 2) Øvelser over gammelproven^alske Tekster, 1 T., 2 Delt. Dr. Axel Olrik, Docent: 1) Øvelser over Ragnarokforestillingerne, 2 T. hveranden Uge, 7 Delt.; 2) Øvelser over dansk Øldlitteratur, 2 T., 23 (10) Delt. Dr. Valtyr Gud- mundsson, Docent: 1) Forelæsninger over Øpdragelse og Ungdomsliv hos Nordboerne i Vikinge- og Sagatiden, 2 T., 5 Tilh.; 2) Øvelser over Nyislandsk (Oversættelse fra Dansk til Islandsk), 2 T., 3 Delt. Dr. Valdemar Schmidt, Professor, Docent: 1) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Ganimel- Ægyptisk, 2 T., 5 (5) Tilh.; 2) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Assyrisk, 2 T., 1 (1) Tilh.; 3) Gennemgang af den ægyptiske og den assyro- babylonske Samling i Ny Carlsberg Glyptotek, 2 Hold å 3 til 4 T., 80 (36) Tilh. Dr. Angul Hammerich, Professor, Docent: Forelæsninger over Musik- historien i Grundtræk (indtil Aar 1600), 2 T., 61 Tilh. Dr. J. Østrup, Do- cent: 1) Afsluttende Gennemgang af Samy Beys tyrkiske Drama »Bessa«, 2 T., 2 (2) Delt.; 2) Fortsatte Øvelser i Osmannisk-Tyrkisk for Begyndere, 1 T., 2 (2) Delt.; 3) Gennemgang af udvalgte Stykker af arabiske Historikere, 2 T., 2 (2) Delt.; 4) Øvelser i Arabisk for Begyndere, 1 T., 5 (4) Delt. Dr. Chr. Sarauw, Docent: 1) Øvelser over Nibelungenlied, 2 T., 44 (42) Delt.; 2) Fortsat Gennemgang af Heliand, 1 T., 3 (3) Delt. Dr. Vilhelm Grønbech, Docent: 1) Forelæsninger over germansk Religion, 2 T., 13 (16) Tilh.; 2) Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1055 Øvelser over Grimm og Herder, ialt 6 T., 1 Delt.; 3) Øvelser over Hindu- ismen, 2 T., 12 Delt. Dr. Francis Beckett, Docent: 1) Forelæsninger over Belgiens og Hollands Kunst i det 17. Aarhundrede, 1 T., 158 Tilh.; 2) Gennem- gang af enkelte Værker af Billedhuggerkunst i Kunstmuseets Afstøbnings- samling med Studerende, 2 T., 22 Delt.; 3) Forelæsninger over Finlands Kunst, 1 T. ugentlig i September, 65 (119) Tilh. Dr. Chr. Blinkenberg, Docent: 1) Afsluttende Forelæsninger for Studerende over Grundtræk af den klassiske Arkæologi, 13 (11) Tilh.; 2) Øvelser over attiske Vaser, 4 Delt. Dr. N. Bøgholm, Docent: 1) Eksaminatorisk Gennemgang af Walter Scott: The Lady of the Lake, 1 T., 90 (55) Delt.; 2) Afsluttende Gennemgang af The Owl and the Nightingale og derefter af middelengelsk Prosa efter Sweet: First Middle English Primer, 1 T., 34 (27) Delt. — Privatdocenter: Dr. Alex. Thorsøe: Forelæsninger over Hoved momenterne af den danske Rigs- dags Historie fra 1873 til 1883, 1 T. Dr. Hans Ræder: Fortsat Kursus i Latin for Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, der agtede at studere Teologi eller Jura, (Gennemgang af middelalderlige Tekster), 4 T., 3 (1) Tilh. Dr. Arthur Christensen: 1) Forelæsninger over en Pehlevitekst, 1 T., 4 (4) Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser i Nypersisk, 1 T. Dr. Anton Thomsen: De anmeldte Øvelser over Psykologi blev ikke afholdt. Dr. Knud Fabricius: Afsluttende Forelæsninger over Orientens Historie indtil Perserkrigenes Tid, 2 T., 18 (12) Tilh. Dr. G. Schutte: Forelæsninger over Nibelungsagnets Historie, 1 T., 21 Tilh. Dr. Ellen Jørgensen: Palæografiske Øvelser paa Laboratoriet, 1 å 2 T., 9 (8) Delt. Dr. O. E. Ravn: Fortsat Gennemgang af assyriske historiske Indskrifter og Syllabarer, 2 T., 2 (1) Delt.; 2) For- tolkning af et Udvalg af assyriske, babyloniske og sumeriske religiøse Tekster efter moderne Oversættelser, 1 å 2 T., 3 (2) Delt. Dr. Konrad Si- monsen: Forelæsninger over Geniet, 2 T. Dr. Lis Jacobsen: 1) Eksamina- torier over et Udvalg af danske og enkelte svenske Runeindskrifter, 1 T., 7 Delt.; 2) Eksaminatorier over dansk Syntaks med Benyttelse af Falk og Torp: »Dansk-Norskens Syntaks«, 1 T., 13 Delt. Dr. P. Tuxen: Øvelser over buddhistisk Filosofi paa Grundlag af paagældende Afsnit i Madhavas Sarvadai^anasamgraha, 1 T., 1 Delt. Dr. Johs. Pedersen: Gennemgang af udvalgte gammeltestamentlige Salmer, 2 T. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Dr. Hector F. E. Jungersen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæsninger over Dyrerigets Hovedgrupper, 3 T., 35 (31) Tilh.; 2) Praktisk-zootomisk Kursus paa Studiesalen med Assistance af Dr. phil. Th. Mortensen, 4 T., 9 Delt.; 3) Cand. mag. Ad. S. Jensen; Eksaminatorier over Zoologien, 2 Hold å 2 T., 30 Delt.; 4) Øvelser paa Studiesalen, 21 Delt. W. Johannsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Plantefysiologi (Indledning; Planternes Vækst og Bevægelser), 2 T., 17 (14) Tilh.; 2) En kortere Række Forelæsninger (med efterfølgende Spørgetime) over moderne Arvelighedsproblemer, 1 T., 81 (67) Tilh.; 3) Plantefysiologiske Øvelser paa Laboratoriet i Forening med Assistenten, Dr. phil. P. Boysen-Jensen, 6 T.; 4) Laboratoriet har været besøgt af en viderekommen i Semestret. Dr. Einar Biilmann, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over organiske Farvestoffer, 1 T., lt) Tilh.; 2) Eksamina- torier i Kemi for Begyndere, ved Laboratoriets Assistenter, Dr. Chr. Winther 1056 Universitetet 1912— 1913. og Dr. N. Bjerrum, 4 Hold a 3 T., 211 Delt.; 3) Øvelser i Laboratoriet, de 5 første Ugedage Kl. 12—3, for viderekomne Kl. 10—5, med Assistance af Inspektør Aage Kirschner, Dr. Ckr. Winther, Dr. N. Bjerrum og Cand. polyt. V. Farsøe, 194 Delt. Dr. E. Stromgren, Prof. ord.: 1) Videnskabelige Regnearbejder i Observatoriets Regnebureau, hver Ugedag Kl. 9—2, 2 Delt.; 2) Forelæsninger over Problemerne i den teoretiske Astronomi, og derefter over Teorien for Maanens Bevægelse, 2 T., 8 (9) Tilt.; 3) Seminarøvelser over astronomiske Anvendelser af Teorien for Interpolation, numerisk Differentiation og Integration samt de mindste Kvadraters Metode, 2 T., 24 (26) Delt.; 4) Vejledning af de Studerende, der ønskede at sætte sig ind i praktisk Observationsarbejde, sammen med Observator Pechule, 1 Delt.; 5) Kort Kursus i Sekstantobservationer, med Assistance at Stud. mag. U. Boesen, 7 Delt. Dr. Julius Petersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over uorganisk Kemi (Metaller), 4 T., 60 (45) Tilh.; 2) Øvelser i den polytek- niske Læreanstalts kemiske Laboratorium, de 5 første Ugedage Kl. 10—5, med Assistance af Laboratoriets Assistenter, Mag. scient. H. Bjørn-Andersen, Cand. polyt. K. Estrup og Cand. polyt. C. C. Winther. Dr. J. N. Brønsted, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over fysisk Kemi for Begyndere, 4 T.; 2) Øvelser i fysisk Kemi paa den polytekniske Læreanstalts Laboratorium, Fredag og Lørdag Kl. 11—5, med Assistance af Stud. mag. og Cand. pharm. Søren Sak. Dr. Niels Nielsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over ana- lytiske Funktioner, 3 T., 26 (16) Tilh. og Delt.; 2) Eksaminatorier over elementær Talteori, 2 T., 44 (18) Delt.; 3) Seminarøvelser over Funktions- teori og Talteori, sammen me>d Docent, Dr. Harald Bohr. Dr. Poul Hee- gaard, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Mekanik I for Viderekomne, 3 T., 16 (15) Tilh.; 2) Repetitionseksaminatorier og Laboratorieøvelser til 2. Del af Skoleembedseksamen, 1 T., 6 (6) Delt.; 3) Gennemgang af Descartes' Geometri, 1 T., 32 (33) Tilh.; 4) Forelæsninger over udvalgte Spørgsmaal af Teorien for Ebbe og Flod, 1 T., 3 (3) Tilh. Dr. H. P. Steensby, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over speciel Geografi, 2 T., 13 (12) Tilh.; 2) Eksaminatorier over almindelig Geografi, 1 T., 12 (10) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af Kortlæren med Eksaminatorier og Øvelser, 1 T., 7 (8) Delt. C. Raunkiær, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæsninger og Øvelser over Blomsterplanternes Systematik, 2 T., 37 (39) Tilh.; 2) Skriveøvelser med ældre Studerende, 1 T.; 3) Vejledning af Begyndere i Planteanatomi, med Assistance af Mag. sc. Henning E. Petersen, 5 T., 7 (7) Delt.; 4) Daglig Vejledning paa plante- anatomisk Laboratorium for Viderekomne hver Søgnedag, ogsaa i Ferierne. O. B. Bøggild, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Geologiens Begyndelses- grunde, 4 T., 64 Tilh.; 2) Forelæsninger over Krystallografi og Mineralogi for naturhistoriske og kemiske Studerende, 3 T., 6 (4) Tilh.; 3) Øvelser paa mineralogisk Studiesal, 4 T., 3 Delt. Martin Knudsen, Prof. ord.: 1) Fore- læsninger over Elektricitetslæren for Polyteknikere og studiosi magisterii, 4 T.; 2) Forelæsninger over Lyslæren for Medicinere og stueliosi magisterii, 2 T., 252 (192) Tilh.; 3) Medico-fysiske Øvelser, med Assistance af Cand. mag. J. P. Jacobsen, 33 T., 137 (108) Delt. Dr. L. Kolderuj) Rosenvinge, Docent: 1) Forelæsninger over Pteridofyternes Systematik og Naturhistorie, 2 T., 7 (3) Tilh.; 2) Praktisk Kursus i Arkegoniaterne, 4 T., 3 (3) Delt. K. Prytz, Professor Ved den polytekniske Læreanstalt: 1) Forelæsninger over videregaaende fysisk Forsøgslære for studiosi magisterii med Fysik Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1057 som Hovedfag, 2 T., 4 (3) Tilh.; 2) Laboratorieøvelser for viderekomne Fysikere i Læreanstaltens fysiske Laboratorium (Arbejder henhørende under den mekaniske Fysik og Varmelæren), med Assistance af Mag. scient. A. W. Marke og (optiske Arbejder) af Assistent, Cand. mag. H. M. Hansen, 24 T., 1 Delt. J. P. J. Ravn, Docent: 1) Forelæsninger over Palæontologien og Udviklingslæren, 2 T., 4 (4) Tilh.; derefter: 2) Bestemmelsesøvelser over Forsteninger fra Jordens Midalder og Nyere Tid, 2% T., 4 (4) Delt. Dr. August Krogh, Docent: 1) Forelæsninger over Menneskets Fysiologi, 2 T., 17 Tilh.; 2) Øvelser i Undervisningsforsøg, 2 T., 9 Delt.; 3) Laboratoriet har været aabent for Videregaaende hver Søgnedag. R. H. Stamm, Docenfc: 1) Fortsatte Forelæsninger over Embryologi (Hvirveldyrene), 1 T., 7 (8) Tilh.; 2) Praktisk Kursus i mikroskopisk Teknik, med Assistance af Mag. sc. C. M. Steenberg, 6 T., 9 (9) Delt. Dr. Harald Bohr, Doc nt: 1) Fore- læsninger over Differential- og Integralregning med AnvQndelser paa Geo- metrien, paa den polytekniske Læreanstalt, 6 T.; 2) S< minarøvelser, sammen med Professor, Dr. Niels Nielsen; 3) Forelæsninger og Øvelser over Residue- regning, 2 T. G. M. R. Levinsen, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum: Øvelser i at undersøge og bestemme Goplepolypper og Børste- orme, 2 T., 2 (2) Delt. W. Lundbeck, Inspektor ved Universitetets zoolo- giske Museum: Læste ikke i Halvaaret. — Privatdocenter: Dr. Carl Burrau: Forelæsninger over mindste Kvadraters Metode, 1 T., 6 (6) Tilh. Dr. C. Hansen: Forelæsninger over Partielle Differentialligninger af 1ste Orden, 2 T., 30 Tilh. Dr. Chr. Winther: To afsluttende Forelæsninger over analy- tisk Kemi, 23 Tilh. Dr. Johs. Mollerup: Forelæsninger over Integrallig- ningen af 1. Art med fysiske Anvendelser, 2 T. Dr. Niels Bjerrum: Fore- læsninger over uorganisk Kemi, 255 (270) Tilh. Foraarshalvaaret 1913. Det teologiske Fakultet. Dr. C. Henrik Scharling, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Moralens Historie, 2 T., 22 (32) Tilh.; 2) Dogmatiske Øvelser over Indlednings-Pro- blemerne (hellig Skrift, kirkelig Bekendelse, særlig Aabenbaring), 2 T., 5 Delt. J. C. Jacobsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over Daniels Bog, 3 T., 14 (13) Tilh. og Delt.; 2) Eksaminatorier over Højsangen, 1 T., 21 (17) Delt.; 3) Laboratorieøvelser over udvalgte messianske Stykker af det gamle Testa- mente, 2 T., 13 Delt. O. V. Ammundsen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Eksamina- torier over Kirkens Historie (Slutningen af Middelalderen og den nyere Tid), beregnet for Begyndere og for Studerende, der har valgt Kirkehistorie til Minimumsfag, 3 T., 47 (36) Delt.; 2) Forelæsninger over Søren Kierkegaards Liv og Forfattervirksomhed, 2 T., 169 (113) Tilh. Lic. F. E. Torm, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Romerbrevet, 2 T., 111 (101) Delt.; 2) Forelæs- ninger om Apostlen Paulus, 1 T., 77 (61) Tilh.; 3) Laboratorieøvelser over Emner, hentede fra den nytestamentlige Teologis Omraade, 2 T., 4 Delt. Lic. J. P. Bang, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Pneumatologi og Eskatologi, 3 T., 40 (34) Tilh.; 2) Den anmeldte Gennemgang af udvalgte dogmehistoriske Tekster blev ikke afholdt. J. Oskar Andersen, Docent: 1) Eksaminatorier over Kirkehistorie IV (Slutningen af nyere Tid og dansk Kirkehistorie siden 1058 Universitetet 1912—1913. Reformationen) samt Forelæsninger over den nyeste danske Kirkehistorie, 3 T., 35 Delt.; 2) Forelæsninger over indre Liv i den danske Kirke (Præster og Menigheder) i 16. —17. Aarhundrede, 1 T., 33 (26) Tilh.; 3) Laboratorie- øvelser over dansk Kirkehistorie i 19. Aarhundrede (fra Kirkekampens Dage til Halvtredsernes Slutning), 2 T., 8 Delt. Lic. Chr. Glarbo, Docent: 1) Eksa- minatorier over Matthæus-Evangeliet for Begyndere, 3 T., 42 (39) Delt.; 2) Eksaminatorier over Johannes' Breve, 1 T., 87 (B5) Delt.; 3) Laboratorie- øvelser over Moralfilosofi, 3 Delt. Skriftlige teologiske Øvelser afholdtes af Fakultetets Lærere i Fællesskab. — Privatdocent: Lic. Alfred Th. Jorgensen: Eksaminatorier over Efeserbrevet (P. Madsens Kommentar benyttedes), 2 Hold i 2 T., 40 (37) Delt. — Pastoralseminariet: J. Paulli, Stiftsprovst, kgl. Konfessionarius: 1) Forelæsninger over Præstens Embedsgerning i den danske Folkekirke, 1 T.; 2) Homiletiske Øvelser, 1 T. N. A. Larsen, Pro- fessor: Kateketiske Øvelser, 2 T., 12 Delt. V. Holboll, Fuldmægtig og Ekspedi- tionssekretær i Ministeriet for Kirke- og Under visnings væsenet: Forelæs- O o ninger over Kirkeretten, 2 T. Ernst Hansen, Kantor: Øvelser i Messesang, 2 T., 10 Delt. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Dr. Jul. Lassen, Prof. ord.: 1) Afsluttende Gennemgang af Obliga- tionsrettens specielle Del, 4 T., 45 Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang i Labora- toriet af Obligationsret som særlig læst Afsnit, 2 a 4 T., 60 Delt.; 3) I Forbindelse dermed en Oveise i Obligationsret, 41 Delt.; 4) 2 Øvelser i Behandlingen af konkrete Retstilfælde, i Laboratoriet, i Forbindelse med Docent, Dr. Feder- spiel, 183 (99) Delt. Dr. Carl Torp, Prof. ord.: 1) Gennemgang af den danske Strafferets specielle Del, 3 å 4 T., 55 (44) Delt.; 2) Øvelser paa Laboratoriet i Strafferet som særlig læst Afsnit, 1 T., 22 Delt. Dr. Harald Westergaard, Prof. ord.: 1) Øvelser paa Universitetets statistiske Laboratorium med Bi- stand af Cand. polit. Johs. Dalhoff, hver Dag Kl. 9—12; 2) Afsluttende Gennemgang af Nationaløkonomi for juridiske og statsvidenskabelige Studerende, 2 T., 87 Delt. Dr. V. Bentzon, Prof. ord.: 1) Fortsat Gennem- gang af Arveretten, 2 T., 80 (55) Tilh. og Delt.; 2) Fortsat Gennemgang af Familieretten, 2 T.; 3) Skriftlige Øvelser paa Laboratoriet over Familieret som særlig læst Afsnit, 1 T. Dr. II. Munch-Petersen, Prof. ord.: 1) Gennem- gang af Læren om Auktion og derefter af Hovedpunkterne af Kriminal- processen, 3 T., 60 (59) Tilh. og Delt.; 2) Mundtlige og skriftlige Øvelser paa Laboratoriet over Processen som særlig læst Afsnit, 2 T., 19 Delt. Dr. L. A. Grundtvig, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over den danske Tingsrets første Halvdel, 3 T., 79 (32) Tilh.; 2) Forelæsninger over Søretten, 2 T., 61 Tilh. Poul Jolis. Jorgensen, Prof. ord.: 1) Afsluttende Gennemgang af den danske Statsforvaltningsret for de statsvidenskabelige Studerende, 2 T., 6 (4) Delt.; 2) Gennemgang af den danske Retshistorie, 3 (efter Afslutningen af de under 1) nævnte Forelæsninger) 5 T., 82 (75) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af udvalgte Stykker af de danske Landskabslove, 1 T., 4 Delt. Dr. Axel Nielsen, Prof. ord.: 1) Afsluttende Gennemgang af Nationaløkonomiens Teori paa Grundlag af Plrilippovich: Grundriss der politischen Oekonomie. Bd. 1: Allg. Yolkswirtschaftslehre, 3 T., 20 (16) Delt.; 2) Forelæsninger over Socio- logi, 1 T., 42 (16) Tilh. Dr. L. V. Birck, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over Forelæsninger. Øvelser og Eksaminer. 1059 Værdilære (fortsat fra sidste Semester), 2 å 3 T., 20 Tilh.; 2) Forelæsninger over dansk Toldhistorie samt Indledning til Finansvidenskaben, 3 T., 12 Tilh. Dr. Knud Berlin, Prof. extr.: 1) Fortsat Gennemgang af den danske Stats- forfatningsret, 3 T., 27 (25) Delt.; 2) Afsluttende Forelæsninger over Stats- forfatningsforholdene i forskellige fremmede Lande, 2 T., 23 (13) Tilh.; 3) Fire skriftlige Øvelser over Statsret som særlig læst Afsnit. Dr. Holger Federspiel, Docent: 1) Gennemgang af den romerske Privatret, 4 å 5 T., 133 (73) Delt.; 2) Skriftlige Øvelser i Behandlingen af konkrete Retstilfælde, i Forbindelse med Professor Jul. Lassen, 4 T. Jens Warming, Kontorchef, Docent: 1) Afsluttende Eksaminatorier i Danmarks Statistik, 3 T., 48 (26) Tilh. og Delt.; 2) Skriveøvelser, hveranden Uge, 16 Delt. Dr. Ernst Moller, Højesteretssagfører, Docent: Mundtlige Øvelser over konkrete Retstilfælde, henhørende til Formuerettens og til Dels Strafferettens Omraader, 2 T., 79 Delt. Vinding Kruse, Docent: 1) Forelæsninger og Eksaminatorier over den almindelige Retslære, 2 T., 97 Tilh. og Delt.; 2) Skriftlige Øvelser over Obligationsret som særlig læst Afsnit, i Forbindelse med Professor Jul. Lassen-, 3) Skriftlig Øvelse med de statsvidenskabelige Studerende. Dr. med. Knud Pontoppidan, Prof. ord.: Forelæsninger for Jurister og Medicinere over Eugenik, 1 T., 41 Tilh. Det lægevidenskabelige Fakultet. Dr. Oscar Bloch, Prof. ord.: Forelæsninger og Eksaminatorier, samt naar Materiale dertil havdes, Øvelser i Operation paa Kadaver, 3 T., 83 Delt. og Tilh. Dr. Chr. Gram, Prof. ord.: 1) Medicinsk Praktikant-Klinik, 5 T., 13 Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger, 1 T., 33 Tilh.; 3) Eksaminatorier over intern Medicin, 2 T., 37 (30) Delt.; 4) Skriveøvelser, 1 T., 21 Delt.; 5) Under- visning af de tjenestegørende Praktikanter, daglig i 2 Timer. Dr. C. J. Salomonsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Eksaminatorier over almindelig Patologi, 2 T.; 2) Parasitologiske Demonstrationer (Menneskets dyriske Snyltere), en Gang ugentlig i Løbet af April og Maj; i Forening med Insti- tutets Assistenter, Dr. Vilh. Jensen og Dr. L. Fridericia, endvidere: 3) Prak- tisk Kursus i medicinsk Bakteriologi forStuderende, 12 T.; 4) Institutets Assistenter: Dr. Vilh. Jensen: Forelæsninger over Menneskets dyriske Snyl- tere, 2 T.; Dr. L. Fridericia: Forelæsninger over Hjertets og Kredsløbets patologiske Fysiologi og Eksaminatorier over Stofskiftets almindelige Pato- logi, 2 T. Dr. Knud Faber, Prof. ord.: 1) Eksaminatorisk Klinik og Demon- strationer af Patienter med medicinske Sygdomme, 4 T.; 2) Kliniske Fore- læsninger, 2 .T.; 3) Praktisk Kursus i kliniske Undersøgelsesmetoder, i For- bindelse med den kliniske Assistent, Cand.med. B. Jacobsen-, 4) Terapeutiske Ekskursioner for ældre Studerende; 5) Under\isning at de tjenestegørende Praktikanter ved den daglige Stuegang paa Rigshospitalet. Dr. Leopold Meyer, Prof. ord.: 1) Det anordningsmæssige kliniske Kursus i Fødselslære og spæde Børns Sygdomme; 2) Klinik, Forelæsninger og Eksaminatorier over Fødselsvidenskab, spæde Børns Sygdomme og Kvindesygdomme, 4 T., 108 Delt.; 3) Vejledning i Undersøgelse af Svangre, 1 T.; 4) Daglig Under- visning af de lægevidenskabelige Kandidater, der gennemgik det anordnings- mæssige Kursus paa Rigshospitalets Fødeafdeling A. Dr. Thorkild Rovsing, Prof. ord.: Forelæsninger over klinisk Kirurgi, 2 T., 51 (16) Tilh.; 2) Eksamina- Universitetes Aarbog. 134 1060 Universitetet 1912—1913. torisk Klinik, 4 T., 33 (18) Delt. Dr. J. C. Bock, Prof. ord.: 1) Forelæsninger ovor Farmakologi, 2 T., 124 (23) Tilh.; 2) Eksaminatorier over Farmakologi, 2 T., 73 (49) Delt.; 3) Praktisk Kursus i eksperimental Farmakologi, i For- bindelse med Institutets Assistenter, Cand. pharm. Bech Larsen og Cand. mod. Buchholtz, 3 T., 22 Delt.; 4) Øvelser paa farmakologisk Studiesal, 1 T., 42 Delt.; 5) Assistent, Cand. med. J. Buchholtz: Øvelser over Receptskriv- ning, 2 T., 36 Delt. Dr. J. Fibiger, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over pato- logisk Anatomi, ledsagede af Demonstrationer, 2 T., 115 (48) Tilh.; 2) De- monstrationer, 1V2 T., 72 (34) Delt.; samt i Forbindelse med Prosektorerne, Cand. med. Lundsgaard og Cand. med. Christoffersen: 3) Patologisk-histo- logiske Øvelser, 2 T., 60 (37) Delt.; 4) Øvelser i Sektionsteknik og Demon- stration af Sektioner, 5 å 9 T., 48 (37) Delt.; Institutets Assistenter: Prosektor Cand. med. Lundsgaard; 5) Forelæsninger med Demonstrationer, 1 T., 51 (29) Tilh.; 6) Demonstrationer, 2 å 2V2 T., 71 (15) Delt.; Prosektor, Cand. med. Hall: Øvelser paa Studiesamlingen, 2 T., 51 (40) Delt. Dr. Knud Pon- toppidan, Prof. ord.: 1) Retsmedicinske Eksaminatorier, 2 T., 36 Delt.; 2) Forelæsninger for Medicinere og Jurister over Eugenik, 1 T., 41 Tilh.; 3) Vejledning af Viderekomne ved Arbejder i Retsmedicinsk Institut, i For- ening med 1. Assistent, Dr. EUermann. Dr. Fr. C. C. Hansen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier og Forelæsninger over systematisk deskriptiv Anatomi, 2 T.; 2) Eksaminatorisk Kursus over topografisk Anatomi, 1 T.; 3) Praktisk Kursus i mikroskopisk Anatomi, sammen med Prosektorerne, 3 T.; 4) Offent- lige Dissektionsøvelser, i Forbindelse med Prosektorerne og Assistenten, daglig fra 15. Januar til 31. Marts, Kl. 9—4; 5) Øvelser paa den anatomiske Studiesal, 6 T.; 6) Fortsatte indledende biologiske Forelæsninger (Gennem- gang af den elementære Histologi), 1 T.; 7) Regelmæssige systematiske Demonstrationer over den makroskopiske og mikroskopiske Anatomi. Dr. M. Tscherning, Prof. ord.: 1) Kliniske Demonstrationer og Øvelser over Øjensygdommenes Diagnose og Behandling, 4 T.; 2) Eksaminatorier over Oftalmologi, 2 T., 45 Delt. Dr. V. Henriques, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Fysiologi, 3 T., 199 Tilh., 2) Demonstrationer for ældre Studerende, 1 T., 53 Delt.; 3) Fysiologisk-kemiske Øvelser i Forening med Cand. polyt. A. C. Andersen, 12 T., 62 Delt.; 4) Laboratoriets Assistent, Cand. polyt. A. C. Andersen: Forelæsninger over fysiologisk Kemi, 2 T., 100 Tilh. Dr. V. Schaldemose, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over almindelig Kirurgi, 2 T.; 2) Eksaminatorier over kirurgisk Patologi, 1 T.; 3) Kirurgisk Praktikant- Klinik, 3 T. Dr. A. Erlandsen, Docent: 1) Forelæsninger over Hygiejne (med 7 dertil knyttede Ekskursioner), 2 T., 107 (61) Tilh.; 2) Undervisning i hygiejniske Undersøgelsesmetoder, 2 Delt. Dr. S. T. Sørensen, Professor, Overlæge ved Blegdamshospitalet, Docent: Vejledning i Erkendelse og Be- handling af epidemiske Sygdomme, 4% T., 35 Delt. Dr. A. Friedenreich, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet, Docent: Forelæsninger over Sindssygdomme, 3 T., 58 (40) Tilh. Dr. C. Rasch, Overlæge ved Rigshospi- talet, Docent: 1) Kliniske Øvelser over Hudsygdomme og veneriske Syg- domme, 2 T., 29 Delt.; 2) Demonstrationer og Forelæsninger over Patienter med Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 1 T., 37 Tilh.; 3) Demonstra- tioner over samme Emne for Viderekomne, 3 T. Dr. E. Schmiegelow, Pro- fessor, Overlæge ved Rigshospitalet, Docent: 1) Kliniske Øvelser over Ørets, Næsens og Strubens Sygdomme, 4 T., 37 Delt.; 2) Forelæsninger og Demon- Forølæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1061 strationer over udvalgte otolaryngologiske Emner, 1 T. Dr. C. E. Bloch, Overlæge ved Rigshospitalets Børneafdeling, Docent: 1) Kursus i Børne- sygdomme, 2 T., 38 Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger og Demonstrationer over Børnesygdomme, 2 T., 26 Tilli. Dr. H. A. Nielsen, Professor, Kreds- læge, Docent, var af Ministeriet fritaget for at holde Forelæsninger i Semestret. J. Lindhard, Docent: 1) Fortsat Gennemgang af den almindelige Gymna- stikteori, 2 T., 17 (10) Delt.; 2) Eksaminatorier over Anatomi for studiosi magisterii med Gymnastik som Bifag, 1 T., 17 (9) Delt. Dr. Vilhelm Maar, Docent: Forelæsninger over udvalgte Afsnit af den nyere Fysiologis Historie, 2 T., 9 Tilh. Dr. E. A. Tscherning, Professor, Overkirurg ved Kommune- hospitalet: Kirurgisk Praktikant-Klinik, 4y2 T., 11 Delt. Dr. E. Israel- Rosenthai, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Prakti- kant-Klinik, 3 T., 15 (15) Delt. Dr. A. Floystrup, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Praktikant-Klinik, 3 T., 13 Delt. Dr. P. N. Hansen, Overkirurg ved Kommunehospitalet: Kirurgisk Prak- tikant-Klinik, 3 T., 10 (8) Delt. Dr. S. Monrad, Overlæge ved Dron- ning Louises Børnehospital: 1) Kliniske Forelæsninger med Demonstra- tioner, 1 T.; 2) Praktikant-Klinik, 2 T., 27 Delt. — Privatdocenter: Dr. Kr. Poulsen, Professor, Overlæge ved Sundby Hospital: Kirurgisk Klinik, 2 T., 8 (8) Delt. Dr. E. Engelsen; Praktisk Vejledning i Behandling af Tændernes og Mundhulens Sygdomme. Dr. J. Kaarsberg, Professor: Øvelser i gynækologisk Diagnostik, 3 T. Dr. Chr. Jiirgensen, Professor: Kogekursus for Læger og ældre Lægestuderende, 2 T., 6 Delt. Dr. Edmund Jensen, Professor: Kliniske Øvelser over Øjensygdommenes Erkendelse og Behandling, hver Søgnedag Kl. 2—3. Dr. Ludv. Nielsen, Overlæge ved Frede- riksberg Hospital: Kliniske Demonstrationer af Hud- og Kønssygdomme, paa Polikliniken for Ubemidlede, 2 T. Dr. Fr. Tobiesen, Overlæge ved Øre- sundshospitalets Tuberkuloseafdeling: Den anmeldte eksaminatoriske Gen- nemgang af forskellige Typer af Lungetuberkulose hos Mennesket blev ikke afholdt. Dr. Chr. F. Bentzen: De anmeldte elementære kliniske Forelæs- ninger over Øjensygdomme blev ikke afholdt. Dr. Viggo Christiansen, Pro- fessor: Vejledning i Diagnosen og Behandlingen af Nervesygdomme paa Polikliniken, 3 T. Dr. V. Saxtorph Stein: Vejledning i Diagnose og Behand- ling af Sygdomme i Øret og de øvre Luftveje paa Polikliniken, 3 T., 12 Delt. Dr. H. J. Bing; Kliniske Øvelser, 10 Delt. Dr. C. Wessel, Klinikchef ved Kommunehospitalet: Øvelser i kirurgisk Klinik, 2 T., 14 (8) Delt. Dr. Victor Scheel, Prosektor ved Kommunehospitalet: 1) Patologisk-anatomiske Demon- strationer og Øvelser; 2) Praktisk Kursus i patologisk Histologi. Dr. F. C. P. Vogelius, Overlæge ved Skt. Johannes Stiftelse: Kliniske Øvelser over Patienter med medicinske Sygdomme, 2 T., 5 Delt. Dr. C. H. Wiirtzen, Afdelingslæge ved Øresundshospitalet: Kliniske Forelæsninger (med Demon- strationer) over de almindeligst forekommende Nervesygdomme, 1 T., 14 Tilh. Dr. V. Ellermann; Vejledning i retsmedicinske Undersøgelsesmetoder, 2 T., 26 Delt. Dr. Holger Strandgaard, Overkirurg ved Aarhus Kommunehospital: 1) Klinisk-kirurgiske Forelæsninger, 2 T., 9 Delt.; 2) Kirurgisk Praktikant- Klinik, 4 T., 10 Delt. Dr. Otto V. C. E. Petersen; Propædeutisk-medicinsk Klinik, 3 T., 17 (15) Delt. Dr. I. P. Hartmann; Vejledning i gynækologisk Diagnostik, 3 T., 19 Delt. Dr. Harald Boas, Reservelæge ved Rudolph Berghs Hospital: Forelæsninger med Patientdemonstrationer over Syfilis, 1 T. 1062 Universitetet 1912— 1913. Det filosofiske Fakultet. Pr. M. Cl. Gertz, Prof. ord.: 1) Afsluttende Forelæsninger over Juvenals Satirer. 2 T., 10 (8) Tilh.; 2) Eksaminatorier over Senecas Consolatio ad Marciam, 2 T., 22 (19) I)elt.; 3) Forelæsninger over Senecas Liv og Forfatter- virksomhed, 1 T., 13 (6) Tilh. Dr. Johannes Steenstrup, Prof. ord.: 1) Af- sluttende Forelæsninger over den danske Kvindes Historie i den nyeste Tid, 2 T., 31 Tilh.; 2) Forelæsninger for Studerende med Historie som Hoved- fag over Diplomatik, Sfragistik og Heraldik, 2 T., i Februar Maaned, 24 Tilh.; 3) Eksaminatorier over Historieskrivningens Historie og Væsen. 2 T., 14 (14) Delt.; 4) Øvelser i Anvendelse af historisk Litteratur og Benyttelse af Labo- ratoriets Bogsamling, 4 Delt.; 5) Ovelser over særligt studerede Punkter, 2 Delt. Dr. Kr. Erslev. Prof. ord.: 1) Afsluttende Øvelser i historisk Gransk- ning for Begyndere, 2 T.. 17 (10) Delt.; 2) Fortsatte den af Professor Fride- rieia paabegyndte, men ved hans Dod afbrudte eksaminatoriske Gennem- gang af det 18. Aarhundredes Historie, 1 T., 31 (16) Delt.; 3) Eksaminatorier over udvalgte Spørgsmaal af Europas Historie i Tiden fra Kr. Fødsel til Aar 1600, 1 T., 20 I)<*lt. Dr. Harald Hoffding, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over filosofisk Propa'deutik (anden Halvdel). 1 T.. 259 (239) Tilh.; 2) Fore- læsninger om F. C. Sibbern og S. Kierkegaard, 2 T., c. 480 Tilh., deraf c. 200 Studenter: 3) Laboratorieøvelser over Metodelære paa Grundlag af »De la Méthode dans les Sciences« (Paris 1909), 1 T., 28 (22) Delt.; 4) Øvelser over sammenlignende Psykologi efter Hobhouse: »Mind in Evolution« (Lon- don 1901), 1 T., 26 (23) Delt. Dr. K. Kroman, Prof. ord.: Forelæsninger og Øvelser over Logik og Psykologi. 115 (196) Tilh. Dr. Vilh. Thomsen, Prof. ord.: Fortsat Kursus i Ungarsk. 2 T., 4 Delt.; de øvrige anmeldte Forelæs- ninger blev ikke afholdt paa Grund af Sygdom. Dr. Hermann Moller, Prof. ord.: 1) Øvelser over Luthers Sendbrief an Leo X (Neudr. 18), 2 T., 54 Delt.; 2) Middelhøjtyske Øvelser over Hartman von Aues Armer Heinrich (ed. Paul), 1 T., 21 (16) Delt.; 3) Oldhojtyske Øvelser (efter Braunes Althoch- deutsches Lesebuch), 1 T., 20 (16) Delt. Dr. Jul. Paludan, Prof. ord., var af Ministeriet fritaget for at holde Forelæsninger i Halvaaret. Dr. Otto Jespersen, Prof. ord.: 1) Kort Vejledning i Studiet af Engelsk, i alt 4 T., c. 60 Tilh.; 2) Laboratorieøvelser over udvalgte Stykker af Chaucer, 2 T., 35 (25) Delt.; 3) Øvelser (paa Engelsk) over engelsk Fraseologi og Synonymik for Hoved- og Bifagsstuderende med Benyttelse af Kirkpatricks Handbook of Idiomatic English (Winter, Heidelberg) og Anthony Hopes Dolly Dia- logues (Nelsons 7d. Library), 2 T., 113 (76) Tilh. og Delt. Dr. Kr. Nyrop, Prof. ord.: 1) Fortsatte Eksaminatorier over moderne fransk Formlære paa historisk Grundlag, 3 T., 57 (28) Delt. og Tilh.; 2) Fortsat Gennemgang af moderne fransk lyrisk Poesi, 3 T., 73 (41) Delt. og Tilh. Dr. J. L. Heiberg, Prof. ord.: 1) Øvelser over et Udvalg af Horats' Oder, 2 T., 26 (19) Delt.; 2) Fortsat elementær Undervisning i Græsk, 4 T., 44 (39) Delt.; 3) Øvelser 1 Laboratoriet over Platons Laches, 2 T., 4 (4) Delt. Dr. Finnur Jonsson, Prof. ord.: 1) Fortsatte Eksaminatorier over Gudekvadene i den ældre Edda, 2 T., 11 (12) Delt.; 2) Eksaminatorier over Njals Saga, 2 T., 15 (14) Delt.; 3) Skriftlige Øvelser for Bifagsstuderende sammen med Professor Dahlerup, 6 Gange, 8 Delt.; 4) Hovedsagelig sproglige Øvelser i Laboratoriet over nogle af de islandske Folkeviser (Islenzk fornkvæ&i), 2 T., hveranden Uge, 3 Delt. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1063 * Dr. Fr. Buhl, Prof. ord.: 1) Fortsatte Øvelser i Hebraisk for Begyndere, 2 T., 55 (44) Delt ; 2) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Viderekomne, 2 T., 2 Delt.; 3) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Begyndere, 1 T., 6 Delt.; 4) Øvelser over jødisk-aramaiske Tekster, 1 T., 3 Delt. Dr. Dines Andersen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæsninger over W. Geiger: »Elementarbueh des Sanskrits«, 2 T., 4 (2) Tilh.; 2) Øvelser over udvalgte Stykker af Hitopadega, Katha- sarit-sågara og Jåtaka, 2 T., 4 (2) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af Sutta- Nipata for Viderekomne, 2 T., 4 (2) Delt. Verner Dahlerup, Prof. ord.: 1) Fortsat Gennemgang af danske Tekster fra den senere Middelalder, 2 T., 67 (45) Delt.; 2) Fortsatte Øvelser over ny-dansk Sproglære paa Grundlag af Poul Møllers »En dansk Students Eventyr«, 2 T., 38 (30) Delt.; 3) Fortsatte Laboratorieøvelser over den danske Rimkrønike (H. Nielsens Udgave), 2 T. liver anden Uge, 9 (7) Delt.; 4) Skriftlige Øvelser for ældre Studerende med Dansk som Bifag, sammen med Prof. Finnur Jonsson, 6 Gange, 8 Delt. Dr. Cl. Wilkens, Prof. extr.: 1) Fortsatte Forelæsninger og Øvelser over Nationaløkonomi, særligt beregnede for de Studerende, der forberedte sig til Skoleembedseksamen med Historie som Hovedfag (Grundtræk af Finans- videnskab og de økonomiske Systemers og Teoriers Udvikling i den nyere Tid), 13 Tilh. og Delt.; 2) Forelæsninger over S. Kierkegaard med særligt Hensyn til »Stadier paa Livets Vej«, 2 T., c. 130 (c. 120) Delt.; 3) Skrive- øvelser over filosofiske Emner, 4 Delt. Dr. Holger Pedersen, Prof. extr.: 1) Fortsatte Øvelser over Russisk for Begyndere, 2 T., 12 (7) Delt.; 2) Øvelser over Oldbulgarisk, 1 T., 1 (1) Delt.; 3) Øvelser over Litavisk, 1 T., 5 (5) Delt.; 4) Øvelser over Oldirsk, 1 T., 4 (4) Delt. Dr. A. B. Drachmann, Prof. extr.: 1) Fortsatte Øvelser i latinsk Stil for Begyndere, 2 å 3 T., 17 (12) Delt., i de første Timer af disse Øvelser gaves en Indledning i Studiet af Latin som Bifag; 2) Forelæsninger over udvalgte Afsnit af den latinske Litteraturs Historie, 1 T., 20 (20) Tilh.; 3) Græske Stiløvelser, 1 T., 3 (3) Delt. Dr. Vilh. Andersen, Prof. extr.: 1) Eksaminatorier over dansk (med norsk og svensk) Litteraturs Historie 1800—1830, 2 T., 82 (59) Tilh. og Delt.; 2) Skriftlige og mundtlige Øvelser, i Tilslutning dertil, 2 T., 67 (47) Delt.; 3) Forelæsninger over det 19 .Aarhundredes klassiske Dannelse i Danmark, iy2 T., c. 300 Tilh. Dr. Alfr. Lehmann, Prof. extr.: 1) Kollokvier over Forholdet mellem Sjæl og Legeme, 4 T., 10 Delt.; 2) Øvelser i det psykofysiske Laboratorium, 1 Hold å 2 T., 3 Hold å 3 T., 9 Delt. Dr. Vold. Vedel, Prof. extr.: 1) Fortsat Gennemgang af Shakespeareske Dramaer, 2 T., 41 (37) Delt. og Tilh.; 2) Gen- nemgang af fransk Litteratur i det 17. Aarhundrede (1610 — 1660), 2 T., 14 Delt. og Tilh. Dr. O. Siesbye, Docent: 1) Øvelser i latinsk Stil og i Ver- sion fra Latin til Dansk, 12 (9) Delt.; 2) Øvelser over et Udvalg af Ciceros Breve, 10 (9) Delt.; 3) Øvelser i ekstemporal Oversættelse fra Latin, 4 Delt. Dr. Kr. Sandfeld Jensen, Docent: 1) Afsluttende Øvelser over moderne Fransk, 3 T., 41 (29) Delt.; 2) Eksaminatorier over Pronominernes Syntaks i moderne Fransk, 2 T., 25 (22) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af prove^alske Tekster, 1 T., 2 Delt. Dr. Axel Olrik, Docent: 1) Samtaler over den danske Litteraturs Historie i Middelalderen (Valdemarstiden og den ældre Oversættertid); der benyttedes Jørgen Olrik: »Sakses Danesaga« (III—IV) og sammes »Krøniker fra Valdemarstiden«, 2 T., 16 (15) Delt. 2) Gennemgang i Laboratoriet af Helgekvadene i den ældre Edda med særligt Hensyn til Sagnstof og digterisk Form, 2 T. Dr. Chr. Sarauw, Docent: 1) Øvelser for Viderekomne over - 1064 Universitetet 1912 — l'J13. Minnesangs Friihling og i Tilknytning dertil eksegetiske Skriveøvelser, 1 T., 15 (12) Delt.; 2) Fortsat Gennemgang af Nibelungenlied, 2 T., 50 (41) Delt.; 3) Gennemgang af Kleist: »Der zerbrochne Krug«, 1 T., 71 (42) Delt.; 4) Fore- læsninger over Middelnedertysk, 1 T., 3 (3) Tilh. Dr. Valtyr Gudmundsson, Docent: Fortsatte nyislandske Øvelser (mundtlige, skriftlige og Taleøvelser), 3 Delt. Dr. Valdemar Schmidt, Professor, Docent: 1) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Gammel-Ægyptisk, 2 T., 2 (2) Tilh.; 2) Fortsatte Forelæsninger over Gammel-Ægyptisk, 2 T., 1 (1) Tilh.; 3) Forelæsninger over Gammel-Ægyptisk for Viderekomne, 2 T., 6 (5) Tilh.; 4) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Koptisk, 2 T., 1 (1) Tilh.; 5) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Assyrisk, 2 T., 1 (1) Tilh.; 6) Gennemgang af de ægyptiske Mindesmærker i Ny Carlsberg Glyptotek, 2 Hold å 3 T., 83 (36) Tilh. Dr. Angul Hammerich, Professor, Docent: Forelæsninger over Musikhistorien i Grundtræk (Perioden fra ca. 1600 indtil Beethoven), med dertil knyttede mundtlige Øvelser, 2 T., 82 Tilh. (i Øvelserne 16 Delt.). Dr. J. Østrup, Docent: 1) Forelæsninger over Tyrkiets Historie i det 19. Aarh., 1 T., 10 (13) Tilh.; 2) Øvelser over Muhammed Osmans vulgærarabiske Bearbejdelse af Moliéres »Les femmes sa vantes«, 1 T., 1 (1) Delt.; 3) Fort- satte Øvelser i Arabisk for Begyndere, 2 T., 1 (1) Delt.; 4) Øvelser over arabiske Historikere, 2 T., 1 (1) Delt.; 5) Fortsatte Øvelser i Osmannisk- Tyrkisk, 1 T., 1 (1) Delt. Dr. Vilhelm Gronbech, Docent: 1) Forelæsninger over primitiv Religion, 1 T., 9 Tilh.; 2) Øvelser over primitiv Religion, 3 T., 6 Delt. Dr. Francis Beckett, Docent: 1) Fortsatte Forelæsninger over Belgiens og Hollands Kunst i det 17. Aarhundrede, 1 T., 118 (47) Tilh.; 2) Afsluttende Forelæsninger for Studerende i Kunstmuseets Afstøbningssamling, 2 T., 8 Tilh. Dr. Chr. Blinkenberg, Docent, var af Ministeriet fritaget for at læse i Halvaaret. Dr. N. Bogholm, Docent: 1) Afsluttende Gennemgang af Walter Scott: »The Lady of the Lake«, 1 T., 34 (23) Delt.; 2) Engelske Stiløvelser, 1 T., 70 (50) Delt. Pr i vat docenter'. Dr. Alex. Thorsoe: Forelæsninger over Hovedmo- menter af Rigsdagens Historie fra 1877 —1894, 1 T. Dr. C. N. Starcke: 1) Fore- læsninger over Opdragelse og Undervisning, 1 T., c. 30 Tilh.; 2) Forelæsninger over Frimureriet og dets Betydning i vore Dage, 1 T., c. 70 Tilh. Dr. Hans Ræder: Kursus i Latin for teologiske og juridiske Studerende med mate- matisk-naturvidenskabelig Studentereksamen, men som dog forudsattes at møde med nogle Forkundskaber, 4 T., 8 (2) Delt. Dr. Arthur Christensen: 1) Fortsatte Øvelser over Sadi's Gulistnn. 1 T., 1 (1) Delt.; 2) Fortsatte Forelæsninger over Pehlevi, 1 T., 3 (3) Tilh. Dr. G. Schiitte: Afsluttende Forelæsninger over Nibelungsagnets Historie, i alt 4 T. Dr. Ellen Jørgensen: Fortsatte palæografiske Øvelsor paa Laboratoriet, 1 a 2 T., 7 (6) Delt. Dr. Konrad Simonsen: Fortsatte Forelæsninger over Geniet, i alt 3 T. Dr. Lis Jacobsen: Et afsluttende Eksaminatorium over danske og svenske Rune- indskrifter. Dr. P. Tuxen: Øvelser over Qamkaras Polemik mod Buddhis- men, samt Indledningen til hans Bhasya og Kommentar til Sutra I, 1, 1—4, 1 a 2 T., 2 Delt. Dr. Johs. Pedersen: Vejledning i Læsning af Båjduwis Koran- kommentar, 2 T., 1 Delt. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Dr. Hector F. E. Jungersen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæsninger over Dyrerigets Hovedgrupper, 3 T., 32 (24) Tilh.; 2) Praktisk-zoologisk Kursus Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1065 paa Studiesalen, med Assistance af Dr. ph.il. Th. Mortensen, 4 T., 10 Delt.; 3) Cand. mag. Ad. S. Jensen: Fortsat eksaminatorisk Vejledning af yngre naturhistoriske Studerende, 2 Hold å 2 T., 30 Delt. Dr. W. Johannsen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Hovedpunkterne af Plantefysiologien, 1 T.; 2) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Variationsstatistiken (elementær Biometri), 1 T.; 3) Et Øvelseskursus i Variationsstatistik, 2 å 3 T.; 4) Holdt Laboratoriet aabent for Viderekomne hver Søgnedag. Dr. Einar Biilmann, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over organisk Kemi, 3 T., 204 (169) Tilh.; 2) Eksaminatorier over de vigtigste Afsnit af den organiske Kemi, 1 T., 118 (73) Delt.; 3) Eksaminatorier i uorganisk Kemi, ved Labora- toriets Assistenter, Dr. ph.il. Chr. Winther og Dr. phil. N. Bjerrum, 4 Hold å 3 T., 209 Delt.; 4) Øvelser i Laboratoriet, de 5 første Ugedage Kl. 12—3, for Viderekomne Kl. 10—5, med Assistance af Inspektør, Cand. polyt. Aage Kirschner, Dr. phil. Chr. Winther, Dr. phil. N. Bjerrum og Cand. polyt. V. Farsøe, 248 Delt. med 573 Arbejdsdage. Dr. E. Str omgren, Prof. ord.: 1) Videnskabelige Regnearbejder i og i Sammenhæng med Observatoriets Regnebureau, Hverdage Kl. 10—2, 5 Delt.; 2) Forelæsninger over Teorien for Maanens Bevægelse, derefter over Teorien for Kometernes Bevægelse, 2 T., 6 (6) Tilh.; 3) Forelæsninger over de astronomiske Instrumenters Hi- storie, Astrofysik og Stellarastronomi, 2 T., 31 (23) Tilh.; 4) Vejledning af de Studerende, der ønskede at sætte sig ind i praktisk Observationsarbejde, sammen med Observator Pechule, 1 Delt.; 5) Kort Kursus i Sekstantobserva- tioner (med Assistance af Stud. mag. U. Boesen), 10 Delt. Dr. Julius Peter- sen, Prof. ord.: 1) Videregaaende Forelæsninger over uorganisk Kemi, 1 T., 37 Tilh.; 2) Eksaminatorier for Viderekomne i uorganisk Kemi, 3 T.; 3) Øvelser i den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, med Assi- stance af Laboratoriets Assistenter, de 5 første Ugedage Kl. 10—5. Dr. J. N. Bronsted, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Kemi for Begyndere, 4 T.; 2) Øvel- ser i fysisk Kemi i den polytekniske Læreanstalts Laboratorium, med Bistand af Cand. pharm., Stud. mag. Søren Sak, 10 T. Dr. Niels Nielsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over Funktionsteori, 3 T., 18 (12) Tilh.; 2) Eksa- minatorier over Hovedpunkterne af Gammafunktionens Teori, paa Grundlag af hans »Handbuch der Theorie der Gammafunktion«, Leipzig 1906, 2 T., 8 (4) Delt.; 3) Eksaminatorier over udvalgte Afsnit af Algebra, 1 T., 16 (12) Delt.; 4) Holdt Seminarøvelser over Funktionsteori, Talteori og Algebra, sammen med Docent Harald Bohr. Dr. Poul Heegaard, Prof. ord.: 1) Fore- læsninger over Mekanik II for Viderekomne, med tilhørende Øvelser og Eksaminatorier, 3 T., 11 (11) Tilh. og Delt.; 2) Forelæsninger over analytisk Geometri II for Viderekomne, med tilhørende Øvelser og Eksaminatorier, 3 T., 14 (14) Tilh. og Delt.; 3) En kortere Række Forelæsninger, ved hvilke en Del af matematisk Laboratoriums Modeller blev gennemgaaet, 1 T., 12 (12) Tilh. Dr. H. P. Steensby, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over speciel Geografi (de fremmede Verdensdele), 1 T., 9 (10) Tilh.; 2) Eksaminatorier over speciel Geografi (Europa), 1 T., 12 (7) Delt.; 3) Øvelser i Kartografi og Kortteg- ning, 2 T., 10 Delt., i den sidste Del afSemestret, da Øvelserne var beregnet for Hovedfagsstuderende, 2 Delt.; 4) Forelæsninger over almindelig Etnografi og Antropogeografi, 1 T. efter 1. April, 10 (11) Tilh. C. Raunkiær, Prof. ord.: 1) Afsluttende Forelæsninger og Øvelser over Blomsterplanternes Systematik, 2 T., 33 (25) Tilh. og Delt.; 2) Vejledning af Begyndere i Plante- 1066 Universitetet 1912—1913. anatomi, med Assistance af Mag. scient. Henning E. Petersen, 5 T., 6 Delt.; 3) Daglig Vejledning paa planteanatomisk Laboratorium, der har staaet aabent for Viderekomne hver Søgnedag, ogsaa i Ferierne. O. B. Bøggild, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Mineralogi, 2 T., 5 Tilh.; 2) Øvelser paa mineralogisk Studiesal, 4 T., 25 Delt. Martin Knudsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Fysik for medicinske Studerende, 80 (78) Tilh.; 2) Eksaminatorier for Polyteknikere og Studiosi magisterii, 2 T., 43 Delt.; 3) Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Demonstrationer, med Assi- stance af Cand. mag. J. P. Jacobsen, 15 T., 12 (10) Delt. Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent: 1) Eksaminatorisk Gennemgang af Spore- planterne, 2 T., 12 Delt.; 2) Praktisk mikroskopisk Kursus over Spore- planterne, 4 T., 6 Delt. K. Prytz, Professor ved den polytekniske Lære- anstalt: Øvelser for viderekomne Fysikere i Læreanstaltens fysiske Labora- torium, 16 T., 4 Delt. J. P. J. Ram, Docent, læste ikke i Halvaaret. Dr. August Krogh, Docent: 1) Afsluttende Forelæsninger over Menneskets Fysio- logi, 2 T., 18 Tilh.; 2) Øvelser i maalende og grafiske fysiologiske Forsøg, 2 a 3 T., 3 Delt.; 3) Holdt Laboratoriet aabent for Vidoregaaende, hver Søgnedag. R. H. Stamm, Docent: 1) Kursus i Histologi, med Assistanct af Mag. scient. C. M. Steenberg, 2 Hold å 2% T., 23 (19) Delt.; 2) Afsluttende Forelæsninger over Embryologi, 1 T., 5 (3) Tilh. Dr. Harald Bohr, Docent: Do anmeldte Forelæsninger og Øvelser blev ikke afholdt paa Grund af Svg- dom. Dr. N. Bjerrum, Docent: Fort læsninger for Viderekomne over Indika- torernes Teori, l T., 35 (21) Tilh. G. M. R. Levinsen, Inspektor ved Uni- versitetets zoologiske Museum, læste ikke i Halvaaret. W. Lundbeck, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum: Bestenimelsesøvelser over Insekter, 2 T., 3 Delt. Privatdocenter: Dr. Carl Burrau: Fortsatte Forelæsninger over Sandsynlighedsberegning. Dr. C. Hansen: Forelæsninger over udvalgte Af- snit af den elementære Gymnasiematematik i fyldigere Fremstilling, 2 T., 18 Tilh. Dr. Poul Harder, Docent ved den polytekniske Læreanstalt: Fore- læsninger over Afsnit af den dynamiske Geologi, 2 T., 12 (10) Tilh. Dr. P. Boysen Jensen: Forelæsningor over Cellens elementære fysiologiske Forhold, 1 T., J3 Tilh. c. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordn. 28. Februar 1908. Januar 1913: Der indstillede sig 15 Studiosi theologiæ, af hvilke 11 bestod, og 5 Studiosi magisterii (filos. Fak.), der alle bestod. Juni 1913: Her indstillede sig 4 Studiosi theologiæ, af hvilke 3 bestod, og 1 Stu- diosus magisterii (filos. Fak ), der udeblev fra Prøven. Navn. Latin. Græsk. Januar 1913. Studiosi theologiæ. Bentzen, Ernst I>aniel (1911)......... Brenk, Valdemar Fmil (1911)........ Brygmaun, Kggert Kristoffer (1911).... Christiansen, Johanne Elisabeth (1910) Høgsbro, Halfdan Raunsøe (1911)..... Jensen, Jens Jakob (1911)............ Larsen, Johannes (1912).............. i'/j Bestaaet. 13/t Bestaaet. 13/j Mestaaet. 13/j Bestaaet. 13/i bestaaet. 13/i Bestaaet. 14/i Bestaaet. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1067 Navn Lautrup, Lauritz Frederik (1911)......... Petersen, Clemens Benjamin Barfod (1911). Rasmussen*), Hans Lassen (1911)......... Rehling, Svend (1911)................ Studiosi magisterii (filos. Fak.). Frederiksen, Aase Marie Monrad (1911) ... de Jonqtiieres, Margrete de Dompierre (1908) Manniche, Peter Laurits Rudolf (1908)..... Prip, Axel Biering (1910)............. Wilhjelm, Sofie Frederikke Hedevig (1910) Juni 1013. Studiosi theologia. Arnberg, Johan Gustav Julius (1911) Brabrand, Eduard Sidenius (1911)... Olesen, Poul (1910) .............. Latin. 10/6 Bestaaot. Græsk. 14/! Bestaaet. uh Bestaaet. 14/i Bestaaet. 14/i Bestaaet. 13/1 Bestaaet. 13/: Bestaaet. Bestaaet. 14/! Bestaaet. 14/i Bestaaet. 10/6 Bestaaet. 10/6 Bestaaet. *) I Henbold til Ministeriets Skrivelse af 18/2 1913 nu: H. L. Houmand. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtg. 8. September 1871. I det akademiske Aar 1912—13 har 690 Studerende indstillet sig til denne Eksamen, af hvilke 29 rejiceredes og 14 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes følgende 647 Studerende, af hvilke 4 tidligere havde bestaaet Eksamen og 14 tidligere indstillet sig uden at bestaa. Navn. Eksamens- dag. Karak- ter. Navn. Eksamens- dag. •Aaderup, Gustav Vilhelm Aagesen, Andreas (1911) Aakjær,Svend Bregendahl Abben, Bjørn Julius Hviid •Abhen, Hedevig Bertha Abildgaard, Erland Peter- sen ................. Aggebo*), Anker Jens .. Algreen-Petersen,Carsten Alsing, Svend Aage..... Alsson, p]mil Hobro (Ja- nuar 1918) .......... Alstrup, Gudrun....... Andersen, Agnes Marie.. Andersen, Anlers Chri- stian Niels........... •Andersen, Anders Mor- tensen............... •Andersen, Einar Aage Axel................ •Andersen, Hans Karl .. •Andersen, Jobannes Val- demar............... •Andersen, Kaj Axel Rosin •Andersen, Niels Smith.. •Andersen, Otto Frederik *) Ifølge Navnebevis af **) Ifølge Navnebevis af Universitetets Aarbog. 22. Maj. ug. Andersen, Søren Rasmus 21. Jan. mg. Andresen, Henrik Søren 6. Juni. ug. Marqvardt Frits (1911) 9. Juni. tg. *Andresen, Maria Lucie.. 7. Juni. ug. Ankjær, Frederik Chri- stian Vilhelm........ 3. Juni. mg. *Appel, Ingrid Johanne . . 17. Juni. mg. *Arctander, Agnes Amely 9. Juni. tg. Arthur.............. 16. Juni. ; tg. Arendrup, Bent Herluf.. •Arffmann, Harald August 14. Juni. mg. Linnemann.......... 26. Maj. ug. Arneberg, Albert Gunno 9. Juni. mg. Arntzen, Karen.......' •Askgaard, Ejnar...... 23. Maj. mg. *Asschenfeldt-Hansen, Hjalmar (1908)....... 21. Maj. ug. *Au3unarson, Pall...... •Baastrup, Aage Ingerslev 4. Juni. godt. Backer, Kaj Henning ... 24. Maj. mg. *Bagger, Viktor Emil . . . Bahne**), Emil (1911).. 29. Maj. godt. Bahnson, Anna Elisabeth 28. Maj. ug. Bakke, Alfred Niemann 16. Juni. mg. Olesen.............. 21. Maj. | mg. Balslev, Christian Jælxger 10/6 1913; tidligere: A. J. Aggebo Nielsen. 23/5 1912; tidligere: E. Bahne Rasmussen. 13. Juni. 21. Jan. 31. Maj. 22. Maj. 21. Juni. 26. Juni. 13. Juni. 26. Juni. 12. Juni. 11. Juni. 24. Maj. 25. Jan. 29. Maj. 16. Juni. 17 Juni. 28. Maj. 21. Jan. 21. Maj. 28. Maj. 3. Juni. 135 1068 Universitetet 1912—1913. Navn. Eksamens- dag. Karak ter. ♦Bardram, Erik........ 7. Juni "g- Bau. Kai Roborg....... 12. Juni. mg. ♦Bechgaard, Kai Buch .. 12. Juni. godt. ♦Bentzen, Johan Andreas 25. Juni ug- Bentzen. Knud Arne ... 28 Maj. tg. Benzoo, Niels (1911).... 21. Jan. mg. ♦Berg, Carl Andreas.... 25. Juni. tg- ♦Berg, Carl Christian... 23. Juni. mg. Bergmann, Henning Vil- helm ................ 21 Maj. mg. ♦Bertelsen, Gunnar l re- derik............... 25. Juni. mg. Bertram, Agnete........ 30 Maj ug. ♦Bie, Max Andreas Pi ter 19. Juni. "g- ♦Birksted, Hans Axel Biockmever......... 23. Juni. godt. ♦Bischoft', P lll Jurgensen 26 Maj. mg. Bitsch, ohannes Vilhelm 24 Maj mg ♦Bitsch, Valdemar...... 23. Juni. tg ♦Bjerg, Helge Larssøn.. 4. Juni. tg Bjerregaard-Jensen, Ar- thur Ingv&rd (1913)*) 9. Juni. tg- ♦Bjørke, Svend Frederik l'enrik Johansen..... 21. April. mg ♦Bjørndal, Margrete Ul- 26. Juni. "g- ♦Bjøinsson. Jon Siglus.. 31. Maj. godt. Blangstrup, Gerda...... 22 Maj. mg. ♦Blichfeldt-l'etei sen, Axel Christi in............ 9. Juni mg. ♦Bloch, Harald Johai , .. 2 Juni. ug. Blume. Poul Albert..... 6. Juni "g- Bock, Edgar ........... 10. Juni mg. ♦Boldsen, Gunnar...... 21 April. mg. Bonde, Han> Peter..... 23. Maj. mg. ♦Bonde, l age.......... 28. Maj. »g- ♦Bondesen. Eskild \Ja- nuar 1913).......... 25. Juni. mg. ♦Borch, Gem'g Bramhelft 31. Maj. godt Borehersen Kai en Sophie Vilhelmine Dorihea... 4. Juni. »g Borum, Oscar Alired ... 7. Juni. «>g. Borup, Morten......... 4. Juni. "g- Bove, Svend Aage...... 7. Juni. mg. Brandt, Erithiof (1910) .. 21 Jan. mg. Brix, Kamma Hedevig .. 16. Juni. godt. Bro, Vagn Hans Chri- stophersen ........... 2. Juni. mg. Broholm-Hanseii++).Hans Christian............ 26. Maj. »g- ♦Brovall, Karl Johan ... S 26. Juni. mg. Bi ulm, Kay Heinrich Jes- sen ................. 21 April. godt. ♦Brummerstedt- Hansen, Holger Rud.......... 16. Juni. godt ♦Brus, Johannes Otto Koe- foed ................ 24 Maj. godt. Brusch, Jens Oluf Ludvig 26. Mai. ug- Brøchner, Lauritz Arild Damgaard........... 31. Maj. mg. Brøndsted, Charlotte.... 16. Juni. "g- ♦Bruun, Peder Leopold.. 23. Juni. "g Navn. Eksamens- dag. Buch, Ralf Carl Valdemar Buchardt, Boris Gregor .. Buchwald, Hagbart Martin ♦Bugge, Erling......... ♦Bundgaard, Jens Peter Anders Carlos....... ♦Buur, Elisabeth Catrine Bærentsen, Olaf........ Bønner, W ilhelm(tremmed) Christensen, Aage Chri- stensen (1911)......... *' hristensen, Agnes..... Christensen, Anders Carl ( h< istensen, Anker..... ♦« hristensen, Eigii Bredal Christensen, Frode Georg Christensen. Geert Ther- kel Ni'zschke........ Cluisti lisen, Hans Bank ♦l hristensen, Harry Jo- hannes Herman...... Christensen, Jens Georg Salmberg............ ( hristensen,JensThomsen —Clnis'enst n,JohanneMar- grethe .............. Christensen, Nelly Tagea Elisabeth Egede..... ♦Christensen, Sofns Thor- bjørn Wirenfebit ...... Christiansen, Aage Ter- kel Ostenfeldt........ Christiansen, Poul Svane ♦Christiansen, Snplu:s Jo- han Gudmund........ ♦♦Christoffersen,Carl Erik Vilhelm (1911)....... ♦Clausen, Jens Christian (Januar 1913)........ ♦Clausen, Jørgen....... ♦Cohn, Gerson......... Conradsen, Gerda Vilhel- mine ................ ♦Dahl, Jens Peter...... Dahl, Kaj Vilhelm...... Damm, Leopold August.. ♦Dohn Knud Wichmann ♦Dons, Ingrid Augusta Mariane ............. ♦Dorph, Hans Christian Drewes, Povl........... I »reyer, Poul Chr. Herholdt ♦Dvi'ger *♦♦), Christian Hugo............... ♦Dyssegaard. Hans Herluf ♦Kdlund, Mathias....... ♦Ege, Holger Ringstrup ♦Egebjerg, Gudrun..... ♦Egebjerg. Ivar........ ♦Egekvist, Holger Ander- sen (1910)........... ♦Egeskjold,Axel Christian 17. Juni. mg. 9. Juni. godt. 7. Juni mg. 23. Juni. i mg. 11. Juni. 9. Juni. 24. Maj. 29. Maj. 21 Jan. 4. Juni. 12. Juni. 17 Juni. 21. Juni. 3. Juni. 26 Maj. mg. 14. Juni. mg. 25. Juni. godt 6. Juni. 13. Juni. 27. Maj. [ mg. 29. Maj. 16. Juni. 21 April. mg. 26. Maj. mg. 4. Juni. mg. 27. Jan. mg. 18. Juni. 21. Juni. 12. Juni. 9. Juni. 18. Juni. 30 Maj. 13 Juni. 19. Juni. 28. Maj. 18. Juni. 12. Juni. 2. Juni. 16. Juni. 24. Maj. 4. Juni. 2. Juni. 23. Juni. 23. Juni. 25. Jan. 12. Juni. ♦) I Henbold til Ministeriets Tilladelso af 11/4 1913. ♦♦) Ifølge kgl. Bevilling af 9/6 1915 nu: H. C. Broholm. ♦♦*) Ifølge Navnebuvis af 17/4 1913; tidligere: C. H. Dwinge Sørensen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1069 Eksamens- karak >avn. Nftvn. *Egbolm, Laurits Kristian Laursen ............. Eilertsen, Jean Charles Jules................ *Einarsson, Geir........ ♦Einarsson, Hans (1911).. Elmenhoff - Nielsen, Blly Alexis Felix......... *Enevoldsen, Hans Dahl Engelhardt, Nelly...... *Engelstoft, Iver Christen Thorning............ * Enger, Mogens........ Enna, Ida Kirsten Char- lotte (1911).......... *Eriksen, Marie........ * Espersen Hans Christian Westh (1911)........ *Feill>erg, Carl Gunnar.. Fergo, Ejner Jakob Peter Fich, Andreas Nikolai Brorson ............. *Finsen, Hannes Christian Steingiim............ Fisker, Martin Kristian Jensen .............. Fleischer - Hansen, Carl Chr. Kragh.......... *Frederiksen, Leo...... *Frederiksen, Søren Tøl- bøll................. *Frederiksen, Torhen... Frehse, Gerda Marie.... Freuchen, Ib Frederik.. *Freudenthal, Foul Hjal- mar................. Friis, Oluf Anker....... Friis, Otto............. Friis-Rasmussen, Holger Fyrwald, Louis Carl Al- bert (fremmed)....... *Gad, Hemming......... *Gadc, Andreas Adalbert Gammelgaard, Arthur Wil- liam ................ *GLsemann, Aage....... Giødesen, F>ik Giøde... *Glistrup, Lars Peter Dam *Godskesen, Oluf....... *Goos, Poul (1911)..... Gormsen, Ove Johan Jør- gen ................. *Gosvitr, Bertel Christian *Gottlieb, Erik Albert . . *Gram, Ingeborg....... *G'egersen. Olaf Vilhelm Grønnegaard, Sophie Dor- thea ................ *GucSmundsson, Helgi . . . *Gøtzsche, Asger Chri- stian Emil........... Haagen*), Poul........ *llaagendal, Betty Ninetta Eksamens-Karak- dag. j ter. 4. April. mg. 10. Juni. 28. Maj. 28. Maj. mg. ug- ug. 14. Juni. 24. Maj. 29. Maj. mg. "'g- ug. 14. Juni. 25. Juni. mg. tg- 13. Juni 25. Juni. godt. ug- 26. Maj. 28. Maj. 6. Juni. godt. ug. mg. 14. Juni. mg. 26. Juni. godt. 22. Maj. mg. 12. Juni. 21. Maj mg. godt 16 Juni. 4. Juni. 21. Maj 31. Maj. ug- tg- mg. tg- 21. Maj. 30. Maj. 9. Juni. 2. Juni. mg. "g- mg. mg. 13. Juni. 21. April. 2. Juni. mg. godt. ug. 27. Maj. 25. Juni. 13. Juni. 7. Juni. 23. Juni. 18. Juni. ug. tg. mg. mg. ug- mg. 17. Juni. 16. Juni. 26. Maj. 11. Juni. 22. Maj tg- godt. godt. ug. ug- 11. Juni. 29- Maj. ug- godt. 26. Maj. 31. Maj. 26. Maj. mg. mg. ug. Hagerup, Frederik Theo- dor ................. Hager:;p, Peter Vilhelm. *Hahnemann, Victor Inge- mann ............... Hallgrimsson, Hallgrimur Sigursteinn.......... Hansen, Aage Kristian. . Hansen, Arnold Christian * Hansen, Asta......... Hansen, Clara Charlotte Louise.............. Hansen, Egino Albert .. Hansen, Elisabeth...... **Hansen, Frits (1911).. Hansen, Hans.......... Hansen, Hans Christian. *i lansen, Hans Jørgen (1911) .............. *Hansen, Ingeborg Ca thrine............... Hansen, Jens Peter Poul Frede Høybertr....... *Hansen, Julie Inger . . . Hansen, Jørgen Olaf.... *Hansen, Karl Anders .. Hansen, Knud Aage .... Hansen, Knud Fabricius (Wil) .............. "Hansen, Niels Jørgen.. Hansen, Rigmor Bund- gaard ............... *Hansen, Svend Alsøe .. Hansen, Thorkild Ingers- lev (Januar 1913).... '"Harboe, Holger Rasmus Gunnersen.......... * Harboe, Knud Thorvald Peter ............... *Harding, Poul......... *Hartvig, Ernst (1904).. *Harup, Svend Frode .. *Hasseriis, Frode Jensen (1913)**)............ *Haugsted, Erik ....... *HauDStrup, Svend..... Hede, Poul Christian .. . Hrdegaard, Ellen Mar- grethe .............. *Hedegaard, Laurids Peder Andersen...... *Heegaard, Hans Tausen Deichmann.......... *Heeno, Gunnar Rudolphs Hegelund, Anna Thyra Jenny .............. *Heidmann, Gunnar .... Helwigh, Christian Egeert *Hemmet, Hans Folmer. Henckel. Ingeborg Jo- hanne Karoline...... Hendriksen, Georg..... Hendriksen, Valdemar . . 27. Maj. 27 Maj 31. Maj. 23. Maj. 23. Maj. 9. Juni. 16. Juni 11 Juni 24. Maj. 31. Maj. 27. Jan. 11. Juni. 13. Juni. 14. Juni 16. Juni. 12. Juni. 21. Juni. 10. Juni 18 Juni. 28. Maj. 21. Jan. 21. April. 23. Maj 22. Maj. 16. Juni. 12. Juni. 19. Juni. 23. Juni. 23. April. 26. Maj. 21. Maj. 18 Juni. 4 Juni. 30. Maj. 30. Maj. 24. Maj. 26. Juni. 9. Juni. 16. Juni. 29. Maj. 16. Juni. 25. Juni. 13. Juni. 4. Juni. 4. Juni. *) Ifølge kgl. Bevilling af 28/2 1913; tidligere: P. Hansen. **) I Henhold til Ministeriets Tilladelse af 28/x 1913. 1070 Universitetet 1912—13. Navn. Eksamens- Karak- dag. ter. Eksamens- Karak Navn. •Henningsen, Fritz Hein- rich ................ Henningsen, Viggo..... ♦Henriksen, Kristian Ki- kard ................ Henriques, Lili Fanny .. Henriques, Oscar Michael Henritzy, Valdemar Axel Herholdt, Johan Daniel. Hermansen, Victor..... Hessellund, Herluf..... Heyman, Ebba......... Hindse-Nielsen, Erik.... Hintze, Knud Helge .... •Hjermind, Niels l'eter . Hjort, Hans Christian Peter............... •Hjørlund, »iustav Marius •Hoft, Helge........... Holck, Jørgen Ove..... Holm, Erik............ Holm, Esther Juel..... •Holm, Laurentius..... ♦Holm, Mourits Jensen . ♦Holm, Ove........... •Holm, Svend Aage____ ♦Holst, Henrik Oiuf Laur- sen ................. Holst, Johannes Erik... ♦Holstebroe, Niels William ♦Holt, Bodil Else...... ♦Holten, Cai........... ♦Holten, Just Valdemar Ulrich.............. ♦Holten-Nielsen, Sigurd Chr. Adolph Johannes Hornby, Annie Lahn ... Hostrup-Schultz, Jens Frederik Theodor .... ♦Hove, Aage Axel Tøf- ting................. v. Huth, Helge Herman Giovaunino .......... Hvid, Sven Sylvester... Hækman, Johannes .... ♦Høeg, Kay Albert Poul lløgsted, Knud Jørgen Nikolaj.............. Hø pf n er, Carl Vilhelm Thøgersen........... ♦Illeris.Niels Jensen(1911) Ilsted, Eva Johanne.... ♦Isager, Aage Svend.. .. ♦Is>ager, Gudrun........ ♦lueI, Niels Rudolf..... ♦Jacobsen, Harald...... Jacobsen, Harry....... Jakobsen, Jacob Christian Jakobsson, Vilhelm (19111 *Jalk, Lauritz Km il Kirk Janssen, Inuk Luplau .. Jaworski, Leo......... ♦Jensbye, Kristian'1 høger ♦Jensen, Aage......... 19. Juni. 23. Maj. 19. Juni. 29. Maj. 24. Maj. 13. Juni. 2. Juni. 3. Juni. 23 Maj. 4. Juni. 23. Maj. 30. Maj. 22. Maj. 10. Juni. 23. April. 31. Maj. 24. Maj 7. Juni. 11. Juni. 22. Maj. 21. Maj. mg. mg. mg. "g godt. »g »g- "g- mg. mg mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg mg. mg. 16. Juni. mg. 23. April, mg 24 Maj 9 Juni. 31. Maj 9 Juni 21. Maj. mg. "g- mg. ug. mg. 21. Juni. ner 19. Juni 31. Maj ug- »■g- 11. Juni. ug 19. Juni. mg. 30. Maj | ug. 14. Juni. { tg. 4 Juni. godt. 12. Juni. 4 Juni. 29. Maj. 25. Jan. 28. Maj. 28. Maj. 18. Juni. 14. Juni. 26. Maj. 7 Juni. ti. Juni. 22. Jan. 11. Juni. 14 Juni. 26. Maj. 9. Juni. 31. Maj mg mg. mg. "g- mg. mg. mg. godt. mg. mg. "g- mg. mg. mg. mg. mg. mg. Jensen, Alfred (1911) .. Jensen, Edith Rigmor Ingeborg Juliane..... Jensen, Ellinor Carla Jo- hanne Grunnet....... Jensen, Elna Elisabeth . ♦Jensen, Herluf........ Jensen, Jens Verner ... •Jensen ♦), Knud Erik Poul (1910).......... Jensen, Laurids Andreas ♦Jensen, Maren Gertrud Marie............... Jensen, Olivia......... Jensen, Peter Christian . Jensen, Poul Erik...... ♦Jensen-Gadegaard, Peder (Januar 1913)........ ♦Jessen, Carl Flemming Jessen, Jeppe.......... Johansen. Else Ilarmand Johansen, Hans Ove.... Johansen, Kai Robert Martin.............. Johansen, Lnrs Johannes ♦Johansen, Viggo Frede Thorkild............ Jordening, Harald Her- man Lund (1911) .... *J6sepsson, Bjarni...... ♦Juhlert, Helene Emilie . Junker, Karen Marie ... ♦Juul, HansPeter William Juul-Pedersen, Hans Er. Aage................ Jørgensen, Aage Blich- feldt ................ Jørgensen. Anna Farre . Jørgensen, Anna Marie . •Jø'gensen, Bodil...... Jørgensen, Carl........ ♦Jørgensen. Jakob ..... Jørgensen, Jens Christian Jørgensen, Jens Jørgen Frederik Theodor .... ♦Jørgensen, Johannes (1910 )............... ♦Jørgensen, Lavrits Ma- rius................. Jørgensen, Lutharia .... ♦Jørgensen, Otto Boe... Kaae, Esther Susette (1911 )............... ♦lvaarsberg, Jens Ulf ... Kaaisberg, Otto Irminger Kaarsberg, Therese Ir- minger (1911)........ Kaarsen, Anders Christian Kabell, Ejnar.......... Kant, Lauritz Christensen •Karberg, Gottlieb Ferdi- nand ............... v. Ivauffmann, Axel Max Alexis.............. 22. Jan. 29. Maj 2. Juni. 27. Maj. 11. Juni. 2. Juni. 31. Maj. 22. Maj. | 24. Maj. 14. Juni. 10. Juni. 3. Juni. 23. Juni. 26. Juni. 22. Maj. 24. Maj. 4. Juni. 12. Juni 24. Maj. 7. Juni. 13. Juni. 29. Maj. 28. Maj. 24. Maj. 21. Maj. 30. Maj. 2. Juni. 13. Juni. 27. Maj. 29. Maj. 30. Maj. 2. April. 3. Juni. 21. Maj. '28. Maj. 12. Juni. 17. Juni. 2. Juni. 16. Juni. 31. Maj. 3. Juni. 31. Maj. 23. Maj. 6. Juni. 27. Maj. 4. April. 7. Juni. *) Ifølge Navnebevis af n/e 1913 nu: K. E. P. Korst. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1071 Navn. Eksamens- dag. Karak- te r. 31. Maj. 14. Juni. 4. Juni. 15. Juni. godt. mg. mg. godt. 14. Juni. mg. 28. Maj. 22. Jan. 14. Juni. mg. mg. ug. 26. Maj. ug- 11. Juni. 23. Juni. mg. tg- 28. Maj. {g- 9. Juni. 22. Maj. ug- mg. 18. Juni. 25. Juni. 22. Jan. 2. Juni. 3. Juni. 28. Maj. 10. Juni. ug- tg- tg- ug- mg. ug. mg. 12 Juni. 24 Maj. 14. Juni. godt. mg. tg- 29. Maj. 18. Juni. 26. Maj. mg. godt tg- 27. Maj. ug. 14. Juni. mg. 11. Juni. ug. 31. Maj. godt. 25. Jan. 21. Maj. mg. mg. 2. Aug. 12. Juni. 14. Juni. 7. Juni. 14. Juni. 16. Juni. godt. ug- mg. ug mg. godt. 30. Maj. 26. Maj. 29. Maj. mg. mg. mg. 22. Maj. 24. Maj. 6. Juni. 10. Juni. 24. Maj. mg. mg. mg. ug- mg. 26. Maj. ug. Navn. Eksamens- Karak- dag. ter. Kaufmann, Ellen Esther *Kier, Christian........ Kildeberg, Ove ........ *Kiær, Sven........... ♦Kjeldsen, Lars Kjelder Holst............... Kjeldskov, Valdemar Theodor Julius...... Kjær, Erik Wiggers (1911) ♦Kjærholm, Knud Jensen Kjærsgaard, Niels Julius Nielsen.............. ♦Klinge, Clara Emilie Bo- thilde Johanne....... ♦Knudsen, Aage Kristian Knudsen, Carl Olaf Gjer- løV................. ♦Knudsen, Ilelga Kirsten Kristiane............ ♦Knudsen, Knud Kristian ♦Kobbernagel, Gudmund Laurentus........... ♦Koch, Aleth Huus (1910) Koch, Knud Steffen(1911) ♦Kofod, Dagny Lucia... Kraft. Ole Bjørn....... Krarup, Aage Johannes Krarup, Svend Aage ... ♦Krause, Vilhelm Louis Mels Henry......... Krebs, Anna Margrethe. ♦Kremer, Svend Aage . . ♦Kristensen, Anders Tyge- sen ................. ♦Kristensen, Anton..... ♦Kristensen, Hans Peter. Kristensen, Klara Theo- dora Højland........ Kristensen, Knud Chr. Schaumburg......... Kristensen, Mary Louise Jenny............... ♦Kristiansen, Jeppe Jes- sen ................. ♦Kristjånsson, Arngrimur (191,1)............... Kristjånsson, Thorsteinn ♦Kristoffersen, Niels Kri- stian................ ♦Krustrup, Anders Larsen ♦Kunert, Edith......... [♦Kiister, Ellen......... ♦Kåszner, Mary Leonia . ♦Lamhæk, Feder Kristian Langdal, Jens Peter Holmboe............ Lange, Erik........... Lange, Ove Georg..... Larsen, Carl Seidelin (1909)............... Larsen, Ernst Otto..... Larsen, Hans Frederik . Larsen, Johan Georg ... Larsen, Johannes...... ♦Larsen, Kjeld Hassel- balch ............... ♦Larsen, Oscar Viggo... Larsen, Peter Laurits . . Larsen, Ragna......... Larsen, Svend Lauritz . . ♦Larsen, Svend Unmack Larsen, Viktor Emanuel ♦Larsen-Møller,Niels Chri- stian ............... ♦Larsson, Peter Adolph Lassen, Jens Marius.... Lassen, Jens Rasmus Hvidkjær Buus...... *Laurent- Christensen, Axel................ Lauritsen, Jørgen Offer ♦Lehmberg, Ernst Johan Carl................ Leiber, Robert Aloysius (fremmed)........... Lerche, Fritz.......... ♦Leth, Ingvardt (1911) . Levinsen, Henrik Johan Lewinsky, Gerda....... ♦Licht, Erik H assing . .. Lindegaard, Morten Chri- stian ................ Lisborg, Einar......... ♦Lomholt. Ejnar....... ♦Lorenzen, Povl Peter (Januar 1913)........ *Lnnau, Gunner Hilmer Lund, Axel Kornheck . . ♦Lund, Bodil Kirstine .. Lundstedt, Paul Peter Bent................ Lunn, Helge (1909) .... ♦Lunøe, Erik.......... ♦Lvngbye, Inger Louise Lynge, Erik Herman Au- gust ................ Madsen, Frederik Albert Madsen, Rasmus Carlo Marius............. Madsen, Vilhelm Otto .. Magle, Hans Hansen . .. Mabrt, Else........... ♦Malmstrøm, Christian Vilhelm............. ♦Manniche, Ragnhild . .. Marcus, Georg......... ♦Marcussen, Nanny..... ♦Margolinsky, Joseph . .. Martensen-Larsen, Aage Mathiesen, Axel Frederik Mathiesen, Knud Vilhelm Vendelboe........... Mathisen, Friedrich Jens (1911).............. Maulund, Jens Mourits Larsen.............. Meincke. Harald Claudias Theodor ............ Meinertz, Sigfred ...... ♦Melchior, Jørgen...... Meyer, Thorkil Christian Michelsen, Albert...... 9. Juni. 21. Maj. 6. Juni. 10. Juni. 2. Juni 22. Maj. ug- mg. mg. mg. godt. ug. 12. Juni. 24. Maj. 22. Maj. mg. ug. mg. 24. Maj. mg. 21. Maj. 23. Maj. mg. mg. 12. Juni. godt. 21. Maj. 16. Juni. 11. Juni. 23. Maj. 10. Juni. 21. Juni. ug- ug- tg. mg. mg. ug- 21. April. 9. Juni. 2. Juni. mg. tg- ug. 26. Juni. 21. Juni. 11. Juni. 12. Juni. godt. mg. mg. ug. 29. Maj. 22 Jan. 31. Maj. 31. Maj. mg. ug- ug. godt. 14. Juni. 2. Juni. mg. ug- 7. Juni. 29. Maj. 13. Juni. 29. Maj. mg. mg. ug- mg. 7. Juni. 9. Juni. 30. Maj. 9. Juni. 22. Maj. 28. Maj. 4. Juni. mg. mg. mg. ug- mg. mg. godt. 16. Juni. mg. 14 Juni. ug- 26. Maj. mg. 16. Juni. 3. Juni. 22 Maj. 3. Juni. 6. Juni. ug. tg- mg. mg. mg. 1072 Universitetet 1912—1913. Navn. Eksamens- dag. Karak- ter. Navn. Eksamens- Karak- dag. | ter. Michelsen, Johan Marius (1911) .............. Michelsen, Ove Vilhelm Iliidemann........... Mikkelsen, Jens Iluul- gaard ............... ♦Mikkelsen, Octavia .... ♦Mikkelsen, Otto Johan Michael Brascb...... ♦Molieck, Adolt Gustav . *Moe, Kai Otto........ ♦Mogensen, Poul....... Mord horst, Elna Andrea Moritz, Edith Josepha Esther.............. Mortenben, Juliane Marie Morville, Aage......... Mouritsen, Anna Nielsen ♦Muusmann, l'oul Kristian Muller, Hakon Hans Chri- stian ................ Miiller. Karen Margrethe Louise.............. ♦MOller, Otto Malta____ ♦Moller, Christian Ove.. Moller, Hans Ulrik..... ♦Moller, Jens Holger... Molier, John Lemberg .. Moller, IuliusVernerVmm ♦Møller, Kristian Langd.il ♦Moller, Peter Harald Vil- helm Borelli......... Møller. Svend Erik Gustav Moller, Svend Traasdahl ♦Mønsted, Ei ik Viggo (1907)............... Nanuestad,Christian Mørk Jungersen........... Nathansen, Poul Adolt .. Neergaard, Theodor____ ♦Nielsen, Andreas...... Nielsen, Anton Erik (Ja- nuar 1913) .......... Nielsen, Carl Axel Hal- green ............... ♦Nielsen, Christian...... *Nielsen, Ejnar Aage... ♦Nielsen, Ingrid Astrid.. ♦Nielsen, Jakob Viggo.. ♦♦Nielsen, Jens Anton So- fus (1911) ........... ♦Nielsen. Julie Karoliue, i. Sørensen .......... Nielsen, Jørgen Møller .. Nielsen, Karl Kristian .. Nielsen, Kristian Alf .... Nielsen, Kristine Oluffa.. Nielsen, Marius Peter... Nielsen, leder......... ♦Nielsen, Viggo Brix ... ♦Nygaard, Karl Anton Holst............... ♦Nørgaard, Eilert Leuning Obel, Astrid Ragnhild .. 11. Juni. tg- 21. April. mg. 27. Maj. "g- 31. Maj. mg. 21. Maj. "g- 23. Juni. mg. IH. Juni. »g- 7. Juni. ug. 26. Maj. mg. 7. Juni. godt. 17. Juni. ug- 2. Juni. godt. 11. Juni. mg. 11. Juni. mg. 6. Juni. mg. 4. Juni. ug. 11. Juni. godt. 24. Maj. »g 31 Maj. mg. 9. Juni. ug. 6. Juni. mg. 27. Maj. ug- 2. Juni. mg. 11. Juni. mg. 21. Maj. mg. 9. Juni. godt. 19. Juni. godt. 28. Maj. g"dt. 14. Juni. mg. 27 Maj. mg. 28. Maj mg. 7. Juni. mg. 14. Juni. mg. 31. Maj. mg. 22 Maj. mg. 2. Juni. ug- 23. Juni. mg. 27. Jan. ug. 29. Maj. Ug. 24. Maj. mg. 21. April. mg. 21. Maj. mg. 29. Maj. mg. 13. Juni. ug 4. Juni. mg. 11. Juni. M.ug. 14 Juni. tg. 14. Juni. mg. 16. Juni. mg. Ochsner. Inger Elisabeth Olisten, William........ ♦Olesen, Anna......... Olivarius, Vilhelmine Mar- grethe............... Olsen, Carl Vilhelm..... Olsen. EjnarVilhelm Birch ♦Olsen. Niels Johannes.. Oppermann, Gerda..... Othel#), Knud Eiler Chri- stian ................ Ottesen, Villiam........ Otzen, Povl............ Overgaard. Dagmar..... ♦Pallis, Svend Aage Fre- derik Dichmann...... Paludan, Hany Aage Pug- gaard ............... ♦Partsch, Ove.......... Pedersen, Axel Mogens Fuhr ............... Pedersen, Hans Christian Pedersen, Jens Alfred .. ♦Pedersen, Jens Kristian ♦♦Pedersen, Jens Peder (1910 )............... ♦Pedersen, Laurs....... ♦Pedersen, Morits...... ♦Pedersen, Niels Kristian Kaalund............. ♦Pedersen, Peder (1911) Pedersen, Rasnv s Jakob August.............. ♦Pedersen, Svend....... Petersen, Axel Guldager Petersen, Christian..... ♦Petersen, Einar Wilh Gøthgen............. ♦Petersen, Harald...... ♦Petersen, Lorentz An- dreas ............... ♦Petersen, Marie Louise Augusta Kliker....... Petersen, Richard Con- stantin.............. Petersen, Viggo (1911).. Philipson, Ernst Franck . ♦Plesner, Johan Oluf Schou (1911) ........ ♦Pless-Scliniidt, Carl Kai Viggo Aage.......... Polack, Edmund....... Pontoppidan, Eiler..... ♦l'ors,JensVigtro Henning ♦Poulsen, Anders....... ♦Poulsen, Simon Hansen Ramlau-Hansen, Otto ... Rasmussen, Albert Peter ♦Rasmussen, Andreas En- gelberth ............. Rasmussen, Axel Hans.. ♦Rasmussen,Axel Henning (1911 )............... ♦Rasmussen, Carl Thiess 14. Juni. 10. Juni. 7. Juni. ug- mg. mg. 7. Juni. 4. Juni. 12. Juni. 2. Juni. 10. Juni. mg. mg. mg. ug- mg. 7. Juni. 14. Juni. 23. Maj. 17. Juni. mg. mg. ug- ug. 26. Maj. mg. 27. Maj. 26. Juni. mg. godt. 2. Juni. 23. Maj. 12. Juni. 4. Juni. godt. mg. mg. godt. 27. Jan. 2. Juni. 12. Juni. mg. mg. ug- 19. Juni. 18. Juni. tg- mg. 31. Maj 21. Maj. 31. Maj. 31. Maj. mg. mg. ug- ug- 2. Juni. 9. Juni. mg. mg. 18. Juni. godt. 2. Juni godt. 14. Juni 9. Juni. 3 Juni ug- mg. tg- 23. Juni. tg- 23. April. 29. Maj. 31. Maj. 29. Maj. 24. Maj. 26. Maj 26. Maj. 21. Maj. godt. mg. mg. ug- mg- mg. mg. mg. 7. Juni. 28. Maj. mg. mg- 24. Maj. 25. Juni. mg. godt. *) I følge Navnebevis af 19/4 1913; tidligere: K. E. C. Olsen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. ■Mhd 1073 Navn. Eksamens- dag. Karak ter. Navn. Eksamens- dag. Karak- ter. ♦Rasmussen,Frederik Dal- gas ................. ♦Rasmussen, Hans Marius Rasmussen, Holger Georg Johannes ............ ♦Rasmussen, Karl Julius Robert.............. Rasmussen. Otto Loppnau Rasmussen, Svend Aage Uglebjerg........... Rechendorff, Astrid..... Reimer, Emma Cath ine Heiserer, Maximilian .... ♦Reiter, Paul Johan .... Remmer, Johanne Karo- line Louise.......... Remmer, Jørgen Chr. Hjalmar............. ♦Reumert, Johannes Karl Kristian Ponsaing..... Rindom,Laura Marie Gun- nersen .............. ♦ Rosenkrantz,Inger Hede- vig Margrethe........ Rosenstand, Kaj Hyphoff Rud, Frants Malte Harald Jensen (1911)........ Rørdam. Holger Kristian ♦Saksø, Ingei- Juul..... Sandstrøm, Valdemar Olut Schaldemose, Ib Holck .. ♦Scheel, Estrid......... Scheller, Karl Alfred . .. ♦Scheuer, Ejgil........ ♦>cheuer, Povl......... ♦♦Scheving, Benedict (jud- mundur (1911)....... ♦Schmidt, Oluf Gunner Worsøe............. Schouenborg, Sigurd.... Schrader,Poul EjnaiNord- berg................ ♦Schwartz, Knud Vaide mar................. ♦Schwærter, Axel Harald Seidelin, Elien......... ♦Sejersen, Aage........ Seligmann, Erik........ Selmer, Preben........ ♦Sieck, Karen Marie.... ♦Siersted, Agnes Mar- grethe .............. Simonsen, Gunner Rosen- dal ................. ♦Simonsen, Ragnhild Bli- cher ................ ♦Simonsen. Simon Laurits Skibelund, Søien Hansen ♦>kotte. Petra Sophie ... ♦Skougaard, Kristian Roy Skov,Jens Frederik J nsen Theilmann........... 24. Maj. 21. Maj, 22. Maj. 25. Juni. 9. Juni. 16 Juni. 26. Maj 11. Juni. 4. Juni. 26. Maj. 26. Maj 17. Juni. 4. Juni. 6. Juni. 7. Juni. 2. Juni. 11. Juni. 7. Juni. 7. Juni. 14 Maj 2. Juni. 18. Juni 27. Maj. 22. Maj. 29. Maj. 27. Jan. 7. Juni 7. Juni. 30. Maj. 16. Juni. 9 Juni. 28. Maj. 12. Juni 21. Maj. 2. Juni. 18. Juni. 7. Juni. 29. Maj. 26. Juni. 26 Juni. 2. Juni 25. Juni. 22. Maj. mg. mg. mg. mg. godt. godt. ug- mg. ug. mg. ug. ug- mg godt. mg. mg. mg. mg. mg mg. mg. mg godt. godt, godt. ug. mg. godt. godt. mg. ug- tg- Ug- tg. mg. ug. godt. ug- godt. godt. ug. Ug- 10. Juni. mg. ♦Skovlund, Jørgen Peter Alfred Pedersen...... ♦Skude, Aage Mortensen Smith, Karen Marie..... ♦Smitt, Herman Thorkild Spang, Ilvenild........ Sperling, Axel Edvard . . Spøhr, Georg Julius Schytt (1911)............... Steen, Rigmor.......... ♦Steffensen, Christi auCon- rad Arnold Benuhard.. ♦Steinsen,Steinn Mérizson ♦.Stenderup, Hans Laurits (1909)............... ♦Stenersen, Olat Sigurd.. Stochholm, Johanne Mag- dalene .............. ♦Strange, Marius....... Strøm, Christian........ Strøyberg. Gudrun Cæci- lie Haxthausen....... ♦Svane, Haral i 11909).. ♦Svanholm, Hans ...... ♦Svennevig, Christian ... Sørensen, Agnes Kamilla Lykke .............. Sørensen*), A fred Georg Sørensen, Asger Henry Valdemar........... Sørensen, Christian Alex- ander Petersen (1911) ♦Sørensen, Helga....... ♦Sørensen, Karl Marius Kristian............. ■"Sørensen, Niels Peter. . * l'ack-Grønsund,Sojla At- lante................ Talleruphuus, Johannes Christian Andreas .... Terslev, Franz Louis Torp ♦Thaarup, Valborg Mar- grethe .............. Thede, Ryan.......... *Thomsen, Ejler Nielsen * .'liomsen, Herluf Bre'O ♦Thorn, Oskar......... ♦Thorn,Valdemar Kristian * Thorning, Just Christian Børge............... ♦Thors, Kjartan........ ♦Thors**). O pifur...... Thors, Thorvald Christian *Thorsager. Harald Koe- foed (1910).......... Thor^teinsson, O.afur Thorsteinn.......... * l'horvaldsson, Finnbogi Rutur............... ♦Tindinge, Georg Sophus Carl Otto........... ♦Toft, Hans Hørluck ... 19. Juni. 29. Maj. 2. Juni. 23. April. 3. Juni. 12. Juni. 22. Jan. 29. Maj. 21. Maj. 28. Maj. 25. Jan. 21. Juni. 9. Juni. 2. Juni. 27. Maj. 7. Juni. 21. Juni 24. Maj. 25. Juni. 30. Maj. 22. Maj. 22. Maj. 22 Jan. 9. Juni. 23. April. 28. Maj. 14. Juni. 23. Maj 11. Juni. 7. Juni 24. Maj 12. Juni. 9. Juni. 29. Maj. 29 Maj. 19. Juni. 22. Maj. 22. Maj 14. April. 25. Jan. 22. Maj. 28. Maj. 26. Juni. 18. Juni. ug. mg. tg- godt. ug- mg. ug- mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. ug- ug. mg. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. godt. tg- ug- mg. mg. mg. mg. tg- godt. *) Ifølge Navnebevis af 6/8 1914 nu: A. G. Blenker. *) Itølge kgl. Bevilling af 21/9 1912; tidligere: O. Tryggvason Jensen. 1074 Universitetet 1912 -1913. Navn. Eksamens- Karak- dag. ter. Navn. Eksamens- dag. Tolderlund, Hans Frede- rik ................. ♦Torp-Pedersen, Emil... Tnliuius, Finn......... •Tychsen, Axel (1891).. Tødt*), Ejnar.......... Ulfbeck, Fanny Louise . ♦Ulrich, Georg Carl Chri- stian................ * Ulrik. Poul (1911)..... Ussing, Johanne Louise Vedsted, Jeppe Sorensen ♦Vestergaard, Jørgen ... *Vesterstrøm, Holger Hans............... ♦♦Vinten, Gunnar Chri- stian (1909) ......... Volqvartz, Kirsten ..... Voss, Inger Elisabeth (1911) .............. Voeltzel, Gerda Emma Carla Roberta....... Wahl, Erik........... Warring, Bjdrn Gustav . ♦Wegener, Carl Christian *Wenk, Leo Clemens Ferdinand........... 4. Juni. 29. Aug. 21. Maj. 26. Maj 11. Juni. 6. Juni. 21. Maj. 2:>. Jan. 26. Maj. 17. Juni. 19. Juni. tg- mg. mg. tg. godt. mg- "g mg. m- ug- mg. 29. Maj. ug. 27. Jan. mg. 11. Juni. ug. 6. Juni. 28. Maj. 10. Juni. 12. Juni. 25. Juni. 26. Juni. tg- mg. godt. godt godt. mg. ♦♦Werneck, Olof (1911) Werner, Paula Hedevig Marie............... * Westergaard, Aage.... Westergaard, Bodil..... Westergaard, Harriet... Westermann, Inger Marie (1911)............... ♦Wiberg, Erik......... Wied, Mogens......... Wiedemaun, Povl August Winther, Peter Karl.... Wittrup, Vilhelm....... Wium, Henning Anker.. Woldbye, Ernst Viggo.. ♦♦Wolmer, Svend Erik (1911).............. Wucherpfennig-Peder- sen, Gottfried Peter Louis Aage Gustav Marie............... Wiirst, Karl........... ♦Zartov, Aage......... Zieler, Hugo.......... Østergaard, Christian . .. 27. Jan. godt. 27. Maj. ug- 26. Maj. »g- 16. Juni. ug. 17. Juni. mg. 30. Maj. godt. 22. Maj. ug- 23. Maj. ug- 21. Maj. tg- 29. Maj. ug- 26. Maj. mg. 22. Maj. ug- 24. Maj. mg. 27. Jan. mg. 17. Juni. mg. 17. Juni. tg- 11. Juni. mg. 11. Juni. ug- 12. Juni. mg. ♦ Ifølge kgl. Bevilling af 1913; tidligere: E. Tødt Madsen. Anm. I>e med * betegnede 299 Studerende er eksaminerede af Professor Iv. Kro- man, de meil *♦ betegnede 8 Studerende af Professor Cl. Wilkens, de øvrige 340 Stu- derende af Professor Harald Høffding. I)e Studerende, ved hvilke intet Dimissionsaar er angivet, er alle dimitterede i Juni—Juli 1912; som „fremmede" er betegnet Studenter fra fremmede Universiteter, der er immatrikulerede ved Københavns Universitet. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Til denne Prøve indstillede sig i Januar 1913 16 Studerende, af hvilke 13 bestod Prøven, og i Juni 1913 53 Studerende, af hvilke 43 bestod Prø- ven. lait bestod saaledes følgende 59 Studerende: Januar 1913. 30h Arnberg, Johan Gustav Julius (1911)...... 30h Brygmann, Eggert Kristoffer (1911)....... 30/i Hansen, Hans Frederik Bramming (1909) . Ileje, Niels Ivar (1910)................. 30/i Hjermind, Niels Peter (1912)............. 3°/! Lassesen, Thorvald Christian (1911)...... 81/j Lindegaard, Morten Christian (1912) ..... 31/i Meincke, Harald Claudius Theodor (1912) . 31/j Nielsen, Karl Kristian (1912)............. 31/i Niel-en, Truels Mikkelsen (1909) ........ 31/i Petersen, Clemens Benjamin Barfod (1911) sl/i Strunge, Mogens Jensen (1911)........... ai/i Vestergaard, Niels Peder (1911).......... | admissi c. laude. | admissi. admissus c. laude. admissus. admissus c. laude. admissus c. laude egr. | admissi. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1075 Juni 1913. Aaholm*), Thomas Chr. Peter Jensen (1910)................\ , . . Bentzen. .Ernst Daniel (1911)............................................J aclmissl- Bie, Max Andreas Peter (1912)................... admissus c. laude egr. Bitsch, Johannes Vilhelm (1912)................... admissus c. laude. Brabrand, Eduard Sidenius (1911)................................^ Brus, Johannes Otto Koefoed (1912)................................J, admissi. s Christiansen, Poul Svane (1912)......................................J Dyssegaard, Hans Herluf (1912)......................................| Enevoldsen, Hans Dahl (1912).................... admissi c laude Giødesen, Erik Giøde (1912) .................... admissi c. laude. Gøtzsche, Erik Valdemar**) ..................... Hansen, Knud Aage (1912).........................................., admimi Hansen, Svend Alsøe (1912)..........................................j 0 Hedegaard, Laurids Peder Andersen (1912)....................> j ; j , d Hmdse-Nielsen, Erik (1912)............................................j Holck, Jørgen Ove (1912)......................... admissus c. laude egr. 6 Holst, Henrik Oluf Laursen (1912).................. admissus c. laude. Jalk, Laurids Emil Kirk (1912)..................... admissus. 6 de Jonquiéres, Margrete de Dompierre (1908)....... admissa c. laude egr. 6 Kildeberg, Ove (1912)............................. admissus. 6 Kjærsgaard, Niels Julius Nielsen (1912)..........................> admissi c linde o Knudsen, Knud Kr. (1912)................................................../ admissi c. laude. 6 Kristensen, Anders Tygesen (1912)................. admissus c. laude egr. 6 Larsen, Ernst Otto (1912)...........................................-v Larsen, Johannes (1912)......................................................I , . . , , 6 Larsen, Kjeld Hasselbalch (1912) ..................................( admissi c. laude. 6 Larsen, Viktor Emanuel (1912)........................................j 6 Larsson, Peter Adolph (1912)...................... admissus c. laude egr. 6 Lauritzen, Theodor Helge (1911)......................................^ 6 Lautrup, Lauritz Frederik (1911)......................................' admissi. 6 Maulund, Jens Mourits Larsen (1912) ............................j 6 Morville, Aage (1912).............................. admissus c. laude. 6 Neergaard, lheodor (1912)......................... admissus c. laude egr. 6 Nielsen, Jakob Viggo (1912)....................... admissus. 6 Nielsen, Marius Peter (1912)....................... admissus c. laude egr. 6 Otzen, Povl (1912)................................................................4 , . . . , g Pedersen, Hans Christian (1912)......................................../ admissi c. laude. G Rasmussen, Hans Marius (1912).................... admissus c. laude egr. 6 Schaumburg-Miiller, Axel Vilhelm (191 1)............ admissus c. laude. 6 Skjønnemand ***), Asker Astrad (1911).............. admissus. 6 Steffensen, Chr. Conrad Arnold Benghard (1912)..........) g Sørensenf), Alfred Georg (1912)................... admissi c. laude. 6 Talleruphuus, Johs, Chr. Andreas (1912)............ J *) Ifølge Navnebevis af 26/6 1912, tidligere: T. C. P. Jensen. **) Ikke Student. Erholdt ved kgl. Resolution af 16/n 1912 Tilladelse til at indstille sig til teologisk Embedseksamen uden at have bestaaet Studentereksamen og den filosofiske Prøve. ***) Ifølge kgl. Bevilling af 1/8 1914 nu: A A. Schønnemann-Petersen. f) Ifølge Navnebevis af °/8 1914 nu: A. G. Blenker. 4. Teologisk Eksamen. a. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1912—1913: Der.indstillede sig 19, af hvilke 19 fuldendte Eksamen. Sommeren 1913: — — — 14, — — 14 — — lait indstillede sig 33, af hvilke 33 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 15 Laudabilis, 12 Haud illaudabilis lmi gr. og 6 Haud. illaudabilis 2di gr. Ingen af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. Universitetets Aarbog. i o^> 1078 Universitetet 1912—1913. NftVlI. Specialkarakterer. Ny Testa- til. Testa- Dogmatik Moral og Kirke- og mentes mentes og Keligious- Dogme- Eksegese. Eksegese. Symbolik, filosofi. historie. Hoved- karakter. Januar 1913. 9)/t Biering-Sørensen, Arne Ivar (1907) ,K/i Kge, Kim r Holstein Laurits (1907) Glahn. Thorkil AugustWiehe(1906) Hansi ii. Hans lYder (l'.M»7 ..... 2i,'i Heilesen. Jens Christian (19"6).. 21/, Kalf. Harald Karlsen (1905)..... 20/j Kampp, Hans Feter Hansen (1907 Kragh, Niels Marius Andersen (1907) ........................ Lauge, Poul (1907)............ Larsen, Frederik Gaarn (1897) 18'. Oksbjerg, Andreas Jensen (1907) Olsen*), Harald (1907)......... Petersen, lens Julius (1907).... 27/x Ravn, Johannes (1907)......... 17 . Scht-umburg-Mtlller, Holger Axel (1905) ........................ Schyltio, Herman Foul (1907)... 23/j Wassmann, Axel Thøger Johan- nes (1903)..................... 23/j Volf, Rudolf Johannes (1895)____ -Aji Øllgaard, Hans Balthazar Lind (1905) ........................ Juni 1913. 24/o Bang, Axel Søren Feter '1907).. 28/6 Buchhave, Aage (1907)........ 2,1 & ?7/# Bøgh, Svend (1906)........ 2°/6 Christensen, Krik Hermand (1900) 2l/e Hjort, Hjalmar (1907).......... 24/6 Lange, Aage (19<>6)............ 23/0 Naumann. Johan Frederik (1907) Nielsen, Aage (1907)........... 2fl&27/0 Nissen, Aage (1907 2n/6 Nørfelt**), Alfred (1907)........ 19/6 Olsen, Harald (1908)........... 19/0 Pedersen, Christian l'eder (1908) 21/o Sunesen, SnrenKnakkegsard(1904) 26 & 27js Vestergaard, Sofus Theofilus (1905) ........................ h. ill. 1 laud. h. ill. 1 h ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h ill. 1 laud. h. ill. 1 n cont. laud. laud. h ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 n cont. h. ill. 1 n. cont. h. ill. 1 h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 laud. h. ill. 1 h. ill 1 h. ill. 1 h. ill 1 h. ill. 1 li. ill. 1 laud. h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 laud. ' h. ill. 1 | h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 1 laud. h. ill. 1 h. ill. h. ill. laud. laud. h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 laud. laud h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill 2 laud. laud. h. ill. 1 li. ill. 1 h. ill. 1 laud. h. ill. 1 laud. li ill. 2 h. ill 1 laud. h. ill. 1 h. ill. 2 laud. h. ill. 2 laud h. ill. 1 h. ill. 2 h ill. 1 h ill. 2 li. ill. 1 laud laud. h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 laud. laud. h. ill. 2 n. cont. h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 laud. laud. , laud. laud. h. ill 1 h. ill. 2 laud laud. h. ill. 1 laud. h. ill. 1 li. ill. 1 h. ill. 1 li. ill 1 laud. h. ill. 1 h. ill. 1 laud. li. ill. 2 n. cont. laud. laud h. ill. 2 laud. laud. laud. h. ill. 2 laud. laud. h ill. 1 h. ill. 2 laud. laud h.ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 laud. laud. laud li. ill. 1 laud. laud li. ill. 1 laud h. ill. 2 h. ill. 2 laud. h. ill 1 h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 1 laud. li. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h ill. 1 h. ill. 2 laud. i laud. h. ill. 2 | laud. lamt lau <. li. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 laud. laud. I laud. ' h. ill. 1 Haud ill. Laud. Haud ill Haud ill. Haud ill. Haud ill. llaud ill. Laud. Laud. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 2. Haud ill 2. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 2. Laud. Laud. Laud. Haud ill 1. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. *) Ifølge kgl. Bevilling af 21/s 1913 nu: IL Roh eder. **) Tidligere: Nielsen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1912—1913. 1) Nytestamentlig Indledning: At undersøge, hvem der er Forfatter til Johannes' Aabenbaring, og paa hvilket Tidspunkt den er skrevet. 2) Dog- matik: En Udvikling af Kirkens Begreb med særligt Henblik paa Spørgs- maalet om dens synlige og usynlige Karakter. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning) Den danske Kirke i det 17. Aarhundrede. b) (Maksimum) Pave- dømmets Historie fra ca. 1750 til ca. 1815. 4) Ny Testamentes hksegese: 1. Johannes' Brev 2, 15—25. 5) Moral: De ledende Grundtanker i Jesu Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1077 Bjergprædiken og dennes Betydning for den kristelige Sædelære. 6) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Genesis 17, 1—11. b) (Minimum) Genesis 9, 1—11. Sommeren 1913. 1) Religionsfilosofi: Udviklingslærens Stilling til Kristendommen med særligt Hensyn til Darwins Opfattelse. 2) Dogmatik: At fremstille det nytestamentlige Begreb Guds Vrede og undersøge, hvorvidt det har Be- tydning for Forstaaelsen af Jesu Christi Forsonergerning. 3) Kirkehisto- rie: a) (GI. Ordning) Munkevæsenet før Benedikt af Nursia. b) (Maksi- mum) Mystiken i Tyskland og Nederlandene i 14. og 15. Aarhundrede, 4) Ny Testamentes Eksegese: Lukas 6, 32—40. 5) Moral: Gives der sæde- ligt ligegyldige Handlinger (adiaphora)? og hvilke forskellige Opfattelser er fremsatte derom? 6) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) «) Jesaja 8, 23 til 9, 6. fi) Hosea 6, 1—9. b) (Minimum) Psalm. 2, 1—11. [3. Praktiske Prøver. Navn. Honiiletisk Prøve. Kateketisk Prøve. 1912—1913. I København: Bøgh, Svend (2« & 27/6 13 h. ill. 2)....... Ege. Einer Holstein Laurits (18/1 13 laud ) Eller, Eduard Richard Mathias (21/i 08 h. ill. 1)............................ Fremming, Axel Martin Edvard (21/i 10 laud.) Hartvigsen, Ove Hartvig (26/j 11 h. ill. 1) Hermann, Poul Axel Viggo 12 h. ill. 1) Hjerrild, Rasmus Nielsen (2bh 09 h. ill. 1) Jacobsen, Jacob (25/6 06 h. ill. 2)....... Kalf, Harald Karlsen (21/i 13 h ill. 1)... Kastrup, Peter Henrik Edvard (,i7/i 11 non cont............................. Krarup, Christian (18/6 06 h. ill. 1)...... Madsen. Malvinus Aurelius Martin (18/i 05 h. ill.' 1)............................ Marstrand, Even Nicolaj c^/j 03 h. ill. 2) Mogensen, Mogens Christian (2% 12 h. ill. 2) Møller, Vagn Olav Bartholdy (19/t 07 laud.) Oksbjerg, Andreas Jensen (^h 13 laud.) . Ravn, Johannes (27/1 13. h. ill. 1)....... Schack, Johannes 10 laud.)......... Schmidt, Gunnar 27/x 08 h ill. 1)....... Schylein, Herman Poul (27/i 13 h. ill. 2).. Wassmann, Axel Thøger Johannes (23/. 13 h. ill. 2)............................ Øllgaard, Hans Balthazar Lind (24/il3 laud.) Udenfor København: Dragsdahl, Christoffer Carl Petersen (2"/e 12 h. ill. 2) lor Aarhus Biskop....... Emborg, Hans Christian (24/6 09 non cont) for Lolland-Falsters Biskop........... Fenger, Sven Petersen (2°/1 00 laud. for Pyens Biskop....................... Friis, Adolph Thomas (16/6 11 laud.) for Ribe Biskop......................... 2s/8 13 Bestaaet. 3/6 13 Bestaaet. 9/o 13 Bestaaet. 28/4 13 Hestaaet. 18/io 12 Bestaaet. (Se 15/6 10 Kbhvn.) 5/ll 12 Bestaaet. (Se 13'6 11 hbnvn.) Vil 12 Bestaaet. ,8/10 12 Bestaaet. 30/8 13 Bestaaet. 19/12 12 Bestaaet. 2°/I2 12 Bestaaet. 19/12 12 Bestaaet. n,o 13 Bestaaet. 3/6 13 Bestaaet. 2/. 1 O 12 Bestaaet. (^e 12/6 11 Kbhvn.) 26/ll 12 Bestaaet. 18/10 12 Bestaaet. 8'll 12 Bestaaet. (Se 27/g 12 Kbhvn.) Vil 12 Hestaaet. 18/10 12 Bestaaet. 12/l2 12 Bestaaet. 80/i 13 Bestaaet. 28/4 13 Bestaaet. 10! 6 13 Bestaaet. 3,'s 13 Bestaaet. 3/4 13 Bestaaet. 29/3 13 Bestaaet. 29/3 13 Bestaaet. 18/10 12 Bestaaet. (Se 1/12 09 Kbhvn.) v'/g 13 Bestaaet 3/6 13 Bestaaet. 10/g 13 Bestaaet. 3/6 13 Bestaaet. u/g 13 Bestaaet. 3/6 13 Bestaaet 30!i 13 Bestaaet. 30/4 13 Bestaaet. 23/lO 12 Bestaaet. 23/10 12 Bestaaet. 18/l2 12 Bestaaet. 18/12 12 Bestaaet. 2i/9 12 Bestaaet. 27/9 12 Bestaaet. 1078 Universitetet 1912 —1913. Navn. Høgstrøm*), Niels Peder (^/j 00 h. i 11. 1) for Fyens Biskop.................... Jespersen, Karsten Friis (19/6 1 2 h. ill. 1) for Aarhus Hiskop................... Kisuni, Frode Cliristen (^/j 03 li. ill. 1) for Aalborg Biskop.................. Knuhtsen, Theodor Johan (27,6 12 h. ill. 1) for Aalborg Biskop.................. Lange, Aage (w/6 13 b. ill. 2) for Fyens Biskop.............................. Lange, Kimd (—/0 09 h. ill. 1) for Fyens Biskop.............................. Larsen. Frederik Gaarn (25 & 27^ 13 h ill. 2) for Aalborg biskop ............ Nielsen, Niels Peter (2i/j 09 land.) for Fyens Biskop.............................. Nørfelt, Alfred (2°/6 13 h. ill. 2) for Aar- hus Biskop.......................... Schousboe, Johannes Julius Gjellebøl (,7/a!i *13 Bestaaet. 23/7 13 Bestaaet. 3/9 12 Bestaaet. 3/9 12 Bestaaet. —/8 13 Bestaaet. 22/g 13 Bestaaet. 58/6 13 Bestaaet. 18/6 13 Bestaaet. 16/7 13 Bestaaet. 16/7 13 Bestaaet. s5/, 13 Bestaaet. 2tyj 13 Bestaaet. »/io 12 Bestaaet. u/io 12 Bestaaet. 10hi 12 Bestaaet. 28/u 12 Bestaaet. Sommeren 1913: — — 68. 62 lait indstillede sig 110, af hvilke 93 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 41 Laudabilis, 44 Haud illaudabilis lmi gr. og 8 Haud illaudabilis 2di gr. 2 af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. |3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1912—1913: Der indstillede sig 8, af hvilke 8 fuldendte Eksamen. Sommeren 1913: — — —11, — 9 — lait indstillede sig 19, af hvilke 17 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 5 Laudabilis, 8 Haud illaudabilis lmi gr. og 4 Haud illaudabilis 2di gr. Ingen af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. y. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1912-1913: Der indstillede sig 8, af hvilke 5 fuldendte Eksamen, Sommeren 1913: — — — 18, — 14 — lait indstillede sig 26, af hvilke 19 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 4 Første Karakter og 15 Anden Karakter. 5 af Eksaminanderne havde tidligere bestaaet Eksamen. a. Fuldstændig juridisk Embedseksamen. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig li indenfor F ormue- retten. est Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret II. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. Januar 1913. Obligsret Proces Bredmose, Hans (1906)........... a/a 09 13 11 12 11 47 24 9 11 12 12 13 12 11 9 113 160 Haud ill. 1. Obligsret Civilret I ll/i Christensen, Christian Emanuel(1907) 26/o 09 13 14 15 14 56 28 15 14 14 13 13 13 13 13 136 192 Laudabilis. Obligsret Civilret I 2°/! Christensen, Harald (1907)........ 3/2 10 13 12 12 11 48 22 12 12 11 13 13 12 11 13 119 167 Laudabilis. Obligsret Pi'oces 17/i Dyrhauge, Einar Høffding (1906) .. 29/t 09 13 11 13 14 51 20 10 9 13 12 12 12 12 11 111 162 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 8/x Fabricius, Knud Johannes Dahl (1906) 24/6 0 8 13 12 13 12 50 22 11 13 14 11 12 12 11 13 119 169 Laudabilis. Obligsret Strafferet °h Garde, Svend Georg (1907)....... w/„ 09 14 14 13 13 54 20 11 12 13 13 12 13 12 11 117 171 Laudabilis. Obligsret Proces 1 41 Hansen, Aage Richard Hannibal(1906) -°/fi 08 10 10 12 12 44 18 8 9 11 9 12 11 9 9 96 140 Haud ill. 2. Obligsret Proces 1 ll/i Hansen, Victor Georg (1907)...... s»/B 09 12 15 15 12 54 22 12 13 14 13 14 14 13 14 129 183 Laudabilis. Obligsret Proces l4/x Jacobsen, Martin Henrik (1906) ... 6/« io 11 12 13 12 48 10 10 11 11 10 13 12 11 10 98 146 Haud. ill. 1. Tingsret 8 Strafferet 7/i Jensen, Aage (1904).............. 30/t 07 12 10 12 13 47 24 10 12 10 11 11 10 9 105 152 Haud. ill. 1. 7/i Jerichow*), Herbert Peter Andreas Obligsret Strafferet (1907).......................... 22/6 09 14 11 14 11 50 22 11 11 12 1 12 13 12 12 12 117 167 Laudabilis. *) Ifølge Navnebevis af 2% 1910; tidligere: H. P. A. Jerichau-Christensen. *) Ifølge Navnebevis af 2% 1910; tidligere: H. P. A. Jerichau-Christensen. Navn. Specialkaraktererne. ■*> S i es — i) - ti < r1 , SJ -i! Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. sJ 'C o £ x er V National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig ?• ove. Points. Store konkrete Opgave. ~ * * U S — tL © O Særlig læst Afsnit indenfor udenfor Formue- Formue- retten. retten. Civilret I. Civilret 11 Strafferet. CD O Statsret med Folkeret Oldigsret Strafferet 7/i Jørgensen, Kaj (1907)............ 9/2 1" 13 13 13 11 50 24 11 12 13 13 13 12 12 11 121 171 Laudabilis. 5-/i Ketting*), Ejner (1905)........... Obligsret Strafferet 27/a 08 12 13 12 12 49 22 11 10 12 12 12 8 11 12 110 159 Haud ill. 1. 14/i Krenchel, Aage Gustav Emanuel Obligsret Strafferet Fogh (1907)..................... 23/6 09 14 12 14 12 o2 16 11 12 9 12 13 13 11 11 108 160 Haud ill. 1. Obligsret Civilret I 1 2,/i Lassen, Kai Ove (1907).......... 4/o 10 10 12 11 12 45 20 12 10 9 10 11 10 10 12 104 149 Haud ill. 1. 10/i Leyssac, Marcel Lauritz Jiirgensen « Obligsret Strafferet (1906) .......................... 27/5 09 11 13 11 12 47 20 6 11 12 9 12 11 10 11 102 149 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 9/j Lund, Hjalmar Vilhelm (1906)..... Va 09 14 13 13 13 53 24 11 12 13 13 14 12 12 12 122 175 Laudabilis. Obligsret Statsret 10h Lund, Jørgen Ejnar (Januar 1907). 2/6 08 13 15 13 10 51 18 11 10 9 10 12 11 9 12 102 153 Haud ill. 1. ,8/i Madsen, Otto HildebertMichael(1907) Obligsret Proces 21/e 09 13 13 12 12 50 20 12 12 12 11 12 14 11 12 116 166 Laudabilis. 8/t Mikkelsen, Henrik (1907)......... Obligsret Proces 8/610 12 12 12 13 49 24 10 10 12 10 11 10 10 10 1 107 156 Haud ill. 1. 21/i Mortensen, Victor Emil (1906)____ Obligsret Statsret Ve 08 11 13 12 13 49 20 12 9 12 11 13 12 9 12 110 159 Haud ill. 1. M/i Muller, Gunnar (1907)............ Obligsret Strafferet 10/6 09 11 14 12 12 49 26 10 13 13 12 8 13 12 11 118 167 Laudabilis. *) Ifølge Navnebevis af 11/8 1906; tidligere: E. Ketting Lassen. *) Ifølge Navnebevis af 11/8 1906; tidligere: E. Ketting Lassen. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mu.idtlig Prøve. Points. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig la indenfor Formue- retten. ast Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I Civilret II. Str.ifferet. Proces. Statsret med Folkeret. • Obligsret Strafferet n/i Nielsen, Carl Lauritz (19071...... 10/r, 09 13 12 13 13 51 18 12 12 12 11 13 13 13 13 117 168 Laudabilis. Obligsret Proces 13/j Nielsen, Peder Mathias (1907) .... io/2 10 12 12 13 12 49 18 10 8 9 10 11 12 11 11 100 149 Haud ill. 1. Obligsret rroces Petersen, Helge (1906)........... 26/,, 11 12 12 12 12 48 18 12 12 12 8 12 10 10 1 95 143 Ilaud ill. 2. Obligsret Proces 22/j Petersen, Otto Heinrich Urbano(1907) iu/„ 09 12 13 13 13 51 20 10 13 12 11 13 10 13 13 115 166 Laudabilis. Obligsret Civilret I ,3/! Rasmussen, Asger (1906)......... 27/fi 08 13 14 14 13 54 18 13 11 12 12 12 12 12 13 115 169 Laudabilis. Obligsret Strafferet Sørensen, Erik Christian (1907) .. . 09 14 15 13 13 55 22 7 11 11 11 13 12 11 11 109 164 Laudabilis. Obligsret Civilret I 31/i Ulrich, Kay (1907)............... «/fi 09 12 14 13 12 51 22 11 12 12 13 12 12 11 12 117 168 Laudabilis. Obligsret Strafferet Werchmeister, Vilhelm (1907)..... 28/5 09 13 13 12 11 49 24 12 13 13 13 12 13 12 12 124 173 Laudabilis. 9/t Vinding, Markus Johannes Hansen Obligsret Proces (1906) .......................... 19/5 09 11 13 10 13 47 20 11 10 12 10 13 10 12 12 110 157 Haud ill. 1. Juni—Juli 1913. Obligsret Civilret I 31/5 Arum, Andreas Reinholdt (1906) .. 16/2 IO 13 12 13 12 50 22 11 7 13 11 13 13 12 12 114 164 Laudabilis. 3/6 Bernth, Einar Ferdinand Haaber Obligsret Proces (1899).......................... 9/6 06 13 14 13 14 54 18 11 12 11 13 13 13 12 13 116 170 Laudabilis. Eksamens 1ste Del. Navu. Naar taget. Alm. Itetslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. u/6 Bock, Eggert Peter (1906)........ 7/e 09 11 10 12 1 26/5 Bonne, Axel (1907).............. ,5/2 11 12 12 11 11 18/ø Borchersen, Aage Morell (1906) ... 29/e 08 14 12 12 10 11/e Buschardt, Johannes Evald (1906). Cl O . 00 . 12 13 12 13 2ilb Frost, Knud Aage (1906)......... 2t/5 08 11 10 11 11 7/6 Hansen, Hans (1906)............. 29/G 0« 13 11 12 12 °/6 Hebo, Axel Theodor Børge (1907). 7/e 10. 14 12 12 12 2/6 Henningsen, Jørgen (1906)........ 2/o 09 13 13 12 12 *16 Heramb, Kai Frederik Jørgen (1906) 23/o 08 10 13 12 12 26/5 Hermann, Jacques (1909)......... Va 10 13 13 12 12 19/5 Hertz, Knud Vilhelm Borgen (1906) 3/2 09 12 12 11 11 19/6 Honum, Erik Dominicus (1905).... 12/6 07 13 12 10 12 20 6 Hoppe, Einar Valdemar (1904) .... »/t 08 11 10 11 9 Eksamens 1ste Del. Specialkaraktererne. Eksamens 2den Skriftlig Prøve. Del. Mundtlig Prøve. * § O. — i. > c- 5; > <* = S K ti •— ti o| S5" i Særlig læst Atsnit indenfor udenfor Formue- Formue- retten. ; retten. Civilret I. Civilret II. Strafferet. Proces Statsret me< Folkeret. 7 9 9 11 .0 11 12 10 11 12 i) 11 10 10 11 12 11 13 10 10 12 11 11 10 10 12 11 10 9 10 10 10 9 8 8 12 12 12 11 12 12 11 10 8 11 12 12 10 11 11 11 11 11 10 10 11 11 12 8 10 1 12 1 11 11 1 111 indenfor udenfor Formue- Formue- retten. ; retten. Obligsret Strafferet Obligsret Proces Obligsret Civilret 1 Obligsret Strafferet Obligsret Strafferet Obligsret Statsret Obligsret Civilret 1 Obligsret Civilret I Obligsret Strafferet 12 Civilret I 11 2 ~ O C > Z* c. -r 2 7 Hoved- i- G* «— ti < w karakter. is cf > r 22 22 14 22 20 24 20 22 20 24 20 12 20 10 11 11 11 8 11 9 11 11 12 10 9 10 Obligsret Strafferet 11 10 Obligsret Proces 9 11 Obligsret Civilret 1 12 12 Obligsret Strafferet 12 13 Obligsret Strafferet 10 11 Obligsret Statsret 11 10 Obligsret Civilret 1 9 11 Obligsret Civilret I 11 Obligsret 13 Obligsret 12 Obligsret 12 11 Statsret 12 Civilret I 11 Proces 12 Obligsret Strafferet 12 Obligsret 11 12 Civilret I 11 165 153 144 150 Haud ill. 2. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Laudabilis. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laudabilis. Haud ill. 1. Laudabilis. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Haud ill. 1. II Uuirersitetets Aaibog. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig 1 indenfor Formue- retten. æst Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret 11. Strafferet. 1 Proces. Statsret med Folkeret. 9/6 Hvidberg, Aage Theodor Hartnack Obligsret Proces (1906) .......................... i/2 10 12 13 13 13 51 22 11 13 11 10 11 10 11 7 106 157 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 30/c Hytten, Sophus Oluf Vilhelm (1907) 24/„ 09 12 10 11 12 45 20 9 12 12 9 9 10 8 4 93 138 Ilaud ill. 2. Tingsret Proces Jacobsen, Aage Reinholdt (1907) .. 6/g 10 11 14 13 13 51 22 11 13 12 11 12 12 11 12 116 167 Laudabilis. Obligsret Proces ~l& Jacobsen, Georg Anton (1906) .... 24/6 08 12 11 11 12 46 ! 22 10 7 9 11 11 11 9 10 100 146 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 2/g Jakobsen, Jakob Christian (1907). . «/0 09 13 12 13 12 50 14 11 11 11 11 12 12 II 12 105 155 Haud ill. 1. Tingsret Proces 26/, Jensen, Johan Vinther (1907) ..... e/„ 10 11 14 13 14 52 26 12 11 12 11 12 9 11 12 116 168 Laudabilis. Obligsret Proces 9/fi Jensen, Poul Martin (1907)....... 14/g 09 13 12 13 12 50 26 11 13 12 12 12 12 12 12 122 172 Laudabilis. Obligsret Proces 16/fi Jersing*), Ernst Henrik (1908) .... 25/(. 10 12 13 11 14 50 22 11 9 12 13 13 11 12 12 115 165 Laudabilis. Obligsret Proces 20/G Jessen, Johannes Neergaard (1907) 15/G 09 13 13 12 12 50 20 11 11 11 11 10 11 11 12 108 158 Haud ill. 1. Obligsret Proces ^ 17/ W '/G Juhl, Valdemar Frederik (1906) ... 27/S 08 12 12 12 11 47 22 12 11 12 12 12 10 12 11 114 161 Haud ill. 1. Obligsret Proces Larsen, Alminus Emil (1907)...... «/3 11 11 9 10 13 43 I 20 8 11 10 9 11 2 6 7 I 84 127 Haud ill. 2. Obligsret Proces a2;5 Larsen, Carl Christian (1907)..... 15/G 09 13 14 12 12 51 | 24 11 11 13 11 11 12 11 12; 116 167 Laudabilis. *) Ifølge Navnebevis af °/3 1913; tidligere: E. H. Brødegaard Jensen. *) Ifølge Navnebevis af °/3 1913; tidligere: E. H. Brødegaard Jensen. Navn. 22/5 Larsen, Christian Emil Valdemar (1907) .......................... 14/6 Lund, Axel Lars Møller (1905) ... 19/5 Maagaard, Otto Vilhelm Marius Christen Tange (1907)............ 10/6 Maegaard, Eilert (1906).......... 17/6 Magnusson, Gunnar Jon (1907) .... u/s Middelboe, Niels (1905)........... 31/5 Mikkelsen, Marius Valdemar Michael (1908) .......................... 17/6 Mygind, Jacob Marstrand (1907) .. ie/6 Myhlertz, Peter Christian (1905) ... 12/6 Muller, Hans Christoffer (1907).... 18/6 Møller, Lorentz Arnt (1907)...... 16/e Møller, Svend Asger (1906)....... Specialkaraktererne. •r ^ > —< o ri ^ bc O 11 cc > Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig 1 indenfor Formue- retten. æst Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret 11. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. i/2 10 Obligsret Statsret 13 10 12 11 46 16 10 11 11 10 10 11 11 12 102 148 Haud ill. 1. i/a 091 13 Obligsret Strafferet 11 12 13 49 20 11 10 7 11 11 11 11 10 102 151 Haud ill. 1. 18/G 09 Obligsret Civilret I 13 13 12 12 50 24 11 12 9 9 10 9 8 9 101 151 Haud ill. 1. 25/e 08 14 Obligsret Civilret 1 13 11 13 51 24 12 11 11 12 11 11 10 11 113 164 Laudabilis. 23/6 09 11 Obligsret Proces , 13 13 11 48 22 12 10 11 11 11 11 8 9 105 153 Haud ill. 1. 2°/5 08 11 Obligsret Civilret I 11 11 13 46 22 10 10 11 10 10 12 9 11 105 151 Haud ill. 1. »/»io 13 Obligsret Proces 11 13 13 50 18 11 12 10 12 11 11 12 11 108 158 Haud ill. 1. 2t/ø 09 11 Obligsret Civilret I 12 11 11 45 24 8 11 8 10 10 11 10 11 103 148 Haud ill. 1. 5/209 11 10 Obligsret Strafferet 12 12 45 22 9 9 10 10 10 10 10 6 96 141 Haud ill. 2. »/« 09 13 Obligsret Strafferet 12 10 12 47 1« 10 11 11 9 11 9 9 11 99 146 Haud ill. 1. 8/2 09 13 Obligsret Proces 10 12 12 47 22 12 10 10 7 11 11 9 11 103 150 Haud ill. 1. Obligsret Proces 26/5 09 10 12 12 13 47 24 8 13 12 12 12 12 12 12 117 164 Laudabilis. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig la indenfor Formue- retten. gst Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret II. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. ul6 Nørager, Aktor Meiner Richard Jen- Obligsret Civilret I sen (1907) ...................... 24/5 09 13 13 12 13 51 24 11 11 11 11 13 10 11 11 113 164 Laudabilis. Obligsret Civilret I 31/5 Olsen, Poul Marinus (1907)....... 15/e 09 13 14 14 13 54 24 12 14 14 13 15 12 12 14 130 184 Laudabilis. ,9/g Pedersen, Johannes Peder Gyde- Obligsret Statsret (1907) .......................... w/6 09 12 11 13 12 48 24 10 10 11 5 11 9 9 9 98 146 Haud ill. 1. 14 Obligsret Strafferet -/c Petersen, Oluf (1907)............ «/a 09 12 15 13 54 26 13 13 14 15 15 15 14 14 139 193 Laudabilis. Obligsret Statsret ?/6 Reventlow, Eduard August (1905).. 25/! 08 11 12 13 12 48 22 11 11 8 11 12 11 10 11 107 155 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 30/5 Richter, Hjalmar (1907).......... 2B/fi 10 12 13 12 11 48 22 8 12 12 11 12 9 10 9 105 153 Haud ill. 1. 4/6 Ring, Povel (1905)............... 13 Obligsret Strafferet »/„ 08 12 13 12 50 18 9 10 11 10 10 12 9 11 100 150 Haud ill. 1. Obligsret Proces 2S/5 Ringberg. Hjalmar (1908)......... 29/fi 10 13 14 13 14 54 24 12 14 12 13 13 12 13 13 126 180 Laudabilis. 23/5 Schmidt, Hans Philip Hav (1907).. Obligsret Civilret 1 2«/5 09 12 14 13 12 51 24 12 13 13 13 12 11 13 12 123 174 Laudabilis. 13/0 Schrøder, Kai Johan Christian (1907) Obligsret Strafferet i/8 10 13 13 13 12 51 22 12 12 12 12 12 11 11 13 117 168 Laudabilis. Obligsret Strafferet 3/6 Selchau, Tage Kuhlman (1908) .... 9/fi 10 12 13 12 13 50 22 11 12 14 13 13 12 12 13 122 172 Laudabilis. 10/6 Simony, Jørgen Bech (1906)...... Obligsret Proces 3/-2 10 13 12 13 12 50 20 10 10 10 11 10 9 9 9 98 148 Haud ill. 1. 20/# Steensen. Erik (1906)............ Obligsret Proces 22/5 08 12 14 12 13 51 22 11 13 13 13 13 12 11 12 120 171 Laudabilis. Eksamens 1ste Del. Specialkaraktererne. Eksamens 2den Del. Navn. "S Sjo s 52=5 Alm. Ketslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. GO O Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. — £ — o < fcj. o — 5 ^ % > Hoved- karakter. O) . £ £ > 2% £ •ji ® c- Lille konkrete Opgave. Særlig læst Afsnit Civilret I. Civilret II. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. indenfor Formue- retten. udenfor Formue- retten. 28/5 Steensgaard, Søren Christian Niel- Obligsret Statsret sen (1907) ...................... 8/« 09 12 12 12 13 49 24 12 11 12 12 12 10 11 11 115 164 Laudabilis. Obligsret Strafferet 13/6 Svendsen, Christian Valdemar (1907) 8/s 09 14 13 14 14 55 22 11 12 13 13 11 13 13 12 120 175 Laiuiabilis. Obligsret Statsret 13/6 Teisen, Fritze (190G) ............ 31/5 10 13 14 13 14 54 22 11 11 10 11 12 11 9 11 108 162 Haud ill. 1 23/3 Terkildsen, Niels Anker Sørensen Obligsret Proces (1908) .......................... »/s 10 14 14 13 11 52 24 12 13 13 14 13 13 13 13 128 180 Laudabilis. Obligsret Proces 6/6 Thorn, Anders Guldbeck (1907) ... u/e 09 13 13 12 11 49 22 10 10 11 11 12 13 12 12 113 162 Haud ill. 1 Obligsret Statsret 24/5 Ulrich, Kay (1907)............... 15/6 09 13 12 12 13 50 24 12 12 13 13 13 12 11 12 122 172 Laudabilis. Obligsret Strafferet 3°/5 Uttenreitter, Foul (1906).......... 24/6 10 11 11 12 13 47 22 10 11 11 10 12 11 12 10 109 156 Haud ill. 1 Obligsret Strafferet 18/6 Vedsmand, Hedin (1907) ......... 21/o 09 12 13 11 12 48 22 9 13 12 11 9 10 10 11 107 155 Haud ill. 1 Obligsret Proces 19/e Weesgaard*), Christen (1907)..... 19/6 09 11 11 13 13 48 22 11 13 13 12 12 13 11 12 119 167 Laudabilis. 29/5 Winding, Johannes (1904)......... Obligsret Civilret I ®/9 09 12 13 12 11 48 22 10 12 7 10 12 8 8 9 98 146 Haud ill. 1 Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. *) Ifølge kgl. Bevilling af 16/9 1912; tidligere: C. Petersen. *) Ifølge kgl. Bevilling af 16/9 1912; tidligere: C. Petersen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1087 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1912—13. 1) Den store konkrete Opgave: Den 27. April 1906 udstedte Murmester L. M. Lumborg, der agtede at bebygge den ham tilhørende Ejendom Matr.- Nr. 2325 i Københavns udenbys Klædebo Kvarter, til Overretssagfører Bjerg- sted, som skulde være økonomisk Leder af Byggeforetagendet, en Akkom- modationsobligation, stor 160.000 Kr., med Pant i Ejendommen. Efter at Obligationen var tinglæst den 21. Maj s. A., belaante Bjergsted den i Grund- ejerbanken med ca. 100.000 Kr. Dette Laan blev den 22. Marts 1907 ved Hjælp af et i Dansk Arbejderbank optaget fast 1ste Prioritetslaan, stort 83.000 Kr., for hvilket Laan Akkommodationsobligationen rykkede tilbage, nedbragt til 22.000 Kr. Forinden dette skete, men efter at Bygningerne var fuldførte, laante Bjergsted af Veksellerer E. Olsen 20.000 Kr., i hvilken Anled- ning Bjergsted den 26. Februar 1907 udstedte en saakaldet Transport til Veksellerer Olsen. I denne siges, at Bjergsted til Olsen »meddeler skadesløs Transport paa den mig tilhørende Panteobligation, stor 160.000 Kr., dog at denne Transport kun gælder et Beløb af 20.000 Kr. med Renter 7 pCt. p. a. fra Dato og eventuelle skadesløse Omkostninger«, hvorhos det bemærkes, at Obligationen forud var belaant med ca. 100.000 Kr. og at Bjergsted var uberettiget til at søge den belaant yderligere, førend nærværende Transport var dækket, hvilket Bjergsted indestod for vilde ske senest 2 Maaneder fra Dato. Den 11. Marts 1907 laante Bjergsted yderligere 10.000 Kr. af Veksellerer Olsen, og Transporten forsynedes i den Anledning med en Paategning, hvorved Bjergsted gav Olsen »yderligere Transport« paa Obliga- tionen »for et Beløb af 10.000 Kr.....med Renter 7 pCt. p. a. fra Dato«, hvorhos det siges, at ogsaa denne Transport vilde være at dække senest den 26. April 1907. Om Transporterne blev der hverken givet Grundejerbanken eller Murmester Lumborg nogen Meddelelse. I Slutningen af Maj Maaned 1907 blev der ført Forhandling mellem Lumborg og en Tømmermester Jensen om Salg og Køb ai Ejendommen, og forinden Handel herom blev afsluttet, forhørte Jensen sig den 27. s. M., som han angav »til Underretning ved Køb af Ejendommen«, saa vel hos Grund- ejerbanken som hos Overretssagfører Bjergsted om, for hvilket Beløb Akkom- modationsobligationen, stor 160.000 Kr., var »effektiv gældende eller behæf- tet«, og fik med det samme begge Steder det Svar, at Obligationen »hæftede for 22.000 Kr.« Den næste Dag købte han saa Ejendommen, saaledes at han forpligtede sig ti! at overtage Prioriteten til Arbejderbanken og Akkom- modationsobligationen, denne sidste med det Beløb 22.000 Kr., »hvorfor den efter Kreditors og Grundejerbankens Opgivende er effektivt gældende«, samt udbetale Resten af den akkorderede Købesum kontant, idet der sam- tidig udstedtes Skøde til ham. Om Salget og dets hernævnte Vilkaar meddelte han samme Dag Banken og Bjergsted Underretning i anbefalede Breve. Skødet tinglæstes den 3. Juli s. A. Da Bjergsted ikke betalte de af Veksellerer Olsen laante 30.000 Kr., tilstillede Olsens Sagfører under 1. August 1907 Grundejerbanken en Gen- part af Transporterne med Anmodning om, at Akkommodationsobligationen maatte blive forsynet med Paategning om Transporterne, og den 3. s. M. svarede Banken, at den havde bemærket Indholdet af Transporterne. Først derefter vil Veksellerer Olsen være bleven vidende om Ejendommens Salg til Tømmermester Jensen. I December Termin 1907 undlod Jensen, der havde faaet Kundskab om Transporterne, saavelsom ogsaa Lumborg at betale Renter af Arbejderbankens Prioritet, og efter passeret Udlæg begærede denne Bank Ejendommen bortsolgt ved Tvangsauktion. Paa det i den An- ledning den 19. Marts 1908 afholdte forberedende Møde oplyste Veksellerer Olsen, at han havde indfriet det af Bjergsted i Grundejerbanken optagne Laan med Renter m. m. med i alt 23.588 Kr. 82 Øre og havde erholdt Trans- port paa den for Laanet udstedte Obligation samt faaet Akkommodations- obligationen udleveret af Banken. Der opstod imidlertid Tvist mellem Tøm- 1088 Universitetet 1912—13. mermester Jensen og Veksellerer Olsen angaaende Retten til Fyldestgørelse af Auktionskøbesummen. Medens de var enige om, at der af Købesummen forst tilkom Arbejderbanken Dækning for dens Prioritet og derefter Olsen Dækning for de i Grundejerbanken betalte 23.588 Kr. 82 Øre, paastod Olsen, at der endvidere tilkom ham Dækning ifølge Transporterne, i hvilken Hen- seende han anbragte, at efter Aftale med Bjergsted krævede han i alt kun Dækning for det Beløb, som Bjergsted angav at have tilgode hos Lumborg, hvilket Tilgodehavende (det hos Grundejerbanken indfriede Beløb heri med- indbefattet) han præciserede til 54.134 Kr. 45 Øre, hvoraf 30.545 Kr. 63 Øre hidrørte fra Transporterne. Herimod protesterede Tømmermester Jensen i sin Egenskab af Skødehaver, idet han med Tilslutning af Murmester Lum- borg bestred,'at Overretssagfører Bjergsted havde det omtalte Beløb af 54.134 Kr. 45 Ore helt eller delvis tilgode hos Lumborg. Tømmermester Jensen hævdede derhos, at den af Veksellerer Olsen erhvervede Ret i ethvert Fald ikke kunde gøres gældende mod ham som godtroende Erhverver af Ejendommen, men maatte anses for eksstingveret i Forhold til ham. Hvem af Barterne bor der gives Medhold og med hvilken Begrundelse? 2) Den lille konkrete Opgave: I Februar 1911 henvendte Grosserer Jørgen Petersen sig til Indehaver af Ægteskabsbureauer »Diskret«, Direktør M. Cohn, for gennem ham at komme i Ægteskab med en formuende Dame. 1 den Anledning underskrev Grosserer Petersen den 7. Februar 1911 følgende saakaldte »Salærbevis«: »Saafremt jeg Undertegnede bliver gift med en Dame, som bliver mig anvist af Direktør M. Cohn, betaler jeg straks efter Brylluppet skadesløst og paa Anfordring M. Cohn 4 Procent af den Medgift, jeg faar med vedkommende Dame«. Derefter satte Cohn Petersen i Forbindelse med Enke efter Guldsmed Klarbo, hvorefter Bryllup fandt Sted den 20. Juli 1911. Da Cohn efter Ægteskabets Indgaaelse forlangte Betaling af de 4 pCt. af Hustruens Medgift, hvilken Cohn efter hendes Udtalelser paa Ægteskabs- bureauet anslog til 30.000 Kr., modtog han først et Brev fra Petersen, hvori denne erklærede intet at eje, men henviste ham til at holde sig til hans Hustru, idet han fremsendte et af hende den 26. Juli underskrevet Dokument, hvori hun forpligtede sig til af sit Særeje at betale Direktør Cohn, hvad der skyldtes ham i Henhold til Salærbeviset. Senere nægtede imidlertid baade Petersen og hans Hustru at betale, og Cohn anlagde derefter Sag imod hver især til Betaling af 1.200 Kr. tilligemed Renter deraf. Grosserer Petersen paastod sig frifunden, idet han bestred Salærbevisets Gyldighed, hvorhos han fremhævede, at der ifølge en mellem ham og hans Hustru inden deres Ægteskabs Jndgaaelse oprettet Ægtepagt intet Formue- fællig bestaar imellem dem. Videre henviste han til, hvad Cohn ikke under Sagen har kunnet modbevise, at hans Hustrus Formue ikke udgjorde, som af hende overfor baade Cohn og Petersen paastaaet, 30.000 Kr., men kun 4.400 Kr., hvorhos han endelig ansaa sig fritaget for enhver Betalingspligt derved, at det indgaaede Ægteskab af de nedenfor anførte Grunde maatte anses for ugyldigt, hvorfor han havde anlagt Sag til dets Omstødelse fra først af. Under den Sag, han anlagde mod Hustruen til Annullation af Ægte- skabet, anførte han følgende. For det første havde Hustruen, skønt hun var vidende om, at han kun vilde indgaa Ægteskab med en formuende Dame, svigagtig angivet sin Formue til 30.000 Kr., medens den i Virkeligheden viste sig kun at beløbe sig til 4.400 Kr. Dernæst havde hun fortiet for ham, dels at hun havde gjort sig skyldig i ægteskabelig Utroskab, medens hendes den 10. Februar 1910 afdøde Mand fra den 6. November 1909 til 6. Februar 1910 henlaa paa Kommunehospitalet, dels at hun ved Ægteskabets Indgaaelse var frugtsommelig ved en anden med et Barn, som fødtes den 20. Februar 1912, idet han (Petersen) ikke før Brylluppet havde staaet i Forhold til hende. Endelig henviste Petersen til, at hans Hustru havde paaført ham venerisk Smitte, nemlig Gonorrhoe, som hun selv erkendte at have paadraget sig før Ægteskabet med Petersen, men hvorom hun intet havde meddelt denne. Sygdommen var vel tilsyneladende helbredet for begges Vedkommende, men ifølge en under Sagen fremskaffet Lægeattest kunde Hustruens Sygdom Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1089 mulig dog vise sig igen og atter være smittefarlig. Samtidig med Paastanden om Ægteskabets Annullation paastod han tillige Dom for, at han ikke efter Ægteskabets Omstødelse havde nogen Underholdspligt overfor Hustruens ovennævnte Barn. Overfor Cohns Søgsmaal nøjedes Fru Petersen med at erklære, at hun ikke kunde hæfte for Mandens Gæld, og at hun kun af Frygt for Mandens Vrede havde underskrevet Erklæringen af 26. Juli. Imod Mandens Paastand om Ægteskabets Omstødelse anførte hun følgende. Da hendes afdøde Mands Affærer endnu ikke var helt afviklede i Februar 1911, havde hun selv troet, at hans efterladte Formue vilde naa den af hende angivne Størrelse. Hun indrømmede at have været sin afdøde Mand utro under hans Hospitalsophold; derimod benægtede hun, at hun senere havde staaet i Forhold til andre end Petersen, et Forhold, der var begyndt i Maj 1911. Endelig havde hun troet sig helbredet for den veneriske Sygdom, hun havde paadraget sig under sin første Mands Ophold paa Hospitalet. Under Sagen førtes intet Bevis udover Fremlæggelse af den nævnte Lægeerklæring samt to Erklæringer dels fra en Læge, som havde undersøgt Fru Petersens den 20. Februar 1912 fødte Barn og havde befundet det noget ufuldbaarent og udtalt, at det ikke kunde anses for udelukket, at det kunde være Frugten af et Samleje kort efter den 20. Juli 1911, dels fra Retslæge- raadet, der udtalte, at det efter alt det oplyste var overvejende usandsynligt, at Barnet kunde være avlet efter Midten af Juli 1911. Hvorledes bør de foreliggende Retsspørgsmaal afgøres? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Løsøresælgerens Retsstilling i Tilfælde af, at Køberen kommer under Konkurs. Tingsret: Hvorvidt er Skødets Tinglæsning nødvendig til Erhververens Beskyttelse mod Retsforfølgningsskridt fra Overdragerens Kreditorer? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: Hvorvidt og i Forhold til hvem kan der paahvile Ægtefæller nogen Pligt til at bidrage til hinandens Underhold efter indtraadt Separation eller Skilsmisse? Strafferet: At fremstille dansk Rets Regler om Strafansvars Bortfald ved Eftergivelse. Proces: Hvorvidt kan under Processen en Succession i Parternes Stilling finde Sted? Statsret: Paa hvilke Indskrænkninger i Ejendomsretten ånder Reg- lerne i Grundlovens § 82 Anvendelse? Sommeren 1913. 1) Den store konkrete Opgave: I Lovene for Østerby Sogns Andels- Mejeri og Foderstofforretning var bl, a. bestemt: »Mælken skal leveres i sød, sund, ren og uforfalsket Vare. Skulde det vise sig, at nogen forfalsker Mælken enten ved Vand eller andre Tilsætninger eller Fløden er afskummet, da er vedkommende Andelshaver pligtig at erstatte Mejeriet det herved forvoldte Tab, foruden den Straf, han ellers maatte blive idømt for bedragerisk Forhold«. Det var derhos i Lovene bestemt, at enhver Klage over Andelshaverne af- gjordes af Selskabets dømmende Udvalg, der bestod af »5 paa den aarlige Generalforsamling valgte Medlemmer«, og at Udvalgets Kendelse var endelig afgørende, samt at kun Svig mod Selskabet kunde indankes for Domstolene. Lovene indeholdt endelig følgende Bestemmelse: »Foreningens Medlemmer er solidarisk ansvarlige for alle af Foreningen indgaaede Forpligtelser.« Da det i Begyndelsen af Aaret 1908 blev anmeldt for Selskabets Be- styrelse, at et af Selskabets Medlemnier, Proprietær C. Hansen, lod tage Mælk oven af Transportspandene, efter at disse var hensatte til Afhentning af Mejeriet, blev Sagen henvist til det dømmende Udvalg, og da dette efter anstillet Undersøgelse ansaa det tilstrækkelig godtgjort, at Proprietær Hansen 1090 Universitetet 1912—1913. havde ladet tage Mælk oven af Transportspandene endog indtil 1%—2 Timer efter, at Mælken var hensat i Spandene til Afhentning, og at Klagen saaledes var rigtig, blev det ai Udvalgets 4 Medlemmer — det 5te var ved Sygdom forhindret i at være til Stede, — paalagt, Hansen at betale 400 Kr. i Erstat- ning til Selskabet; dog udtales det i Slutningen af Kendelsen: »Skulde Han- sen ikke godvillig indgaa paa at betale Belobet, henvises Sagen til Retten.« Hansen nægtede at betale Beløbet. Kort Tid efter blev Selskabets Bo i Hen- hold til Skiftelovens § 82 taget under Skiftebehandling, og da det ifølge det »aa en Skiftesamling fremlagte og godkendte Regnskab havde vist sig, at 3oet, efter at samtlige dets Aktiver var blevne realiserede, havde en Gæld paa 7.200 Kr.. blev der af Boets Kurator for vedkommende Forligskommission indgaaet Forlig med samtlige 90 Andelshavere i Selskabet, derunder Hansen, hvorefter enhver af disse »forpligtede sig til at udrede 80 Kr. til Dækning af Selskabets Gæld«. Da Proprietær Hansen til Boets Kurator vilde indbetale de 80 Kr., som det efter Forliget paahvilede ham at udrede, erklærede imid- lertid Kurator, at han kun kunde modtage Beløbet under Forbehold af det Hansen efter Selskabets Love yderligere paahvilende solidariske Ansvar. Hansen nægtede nu at betale, og der blev derefter af Boet, som imidlertid af andre Andelshavere havde faaet indbetalt i alt 5.600 Kr., anlagt Sag mod Hansen til Betaling dels af den ham paalagte Erstatning af 400 Kr., dels af Selskabets Restgæld 1.600 Kr. Hansen paastod sig frifunden mod Betaling af 80 Ivr., idet han med Hensyn til den ham paalagte Erstatning gjorde gældende, at Kendelsen var ugyldig, da l dvalget ikke var lovlig valgt; Lovene maatte nemlig forstaas saaledes, at Udvalgets 5 Medlemmer samtidig skulde vælges paa den aarlige Generalforsamling, medens Bestyrelsen havde fulgt den Fremgangsmaade, i det ene Aar at lade vælge 2, i det andet Aar 3 Medlemmer af Udvalget. Han gjorde dernæst gældende, at der i alle Tilfælde ikke kunde tillægges Kendelsen nogen Betydning, da kun 4 af Udvalgets Medlemmer havde deltaget i Sagens Paakendelse. Han fremhævede derhos, at den rejste Klage mod ham invol- verede Svig, der ikke kunde konstateres uden ved Dom, og benægtede ende- lig at have gjort sig skyldig i noget Forhold, der kunde paadrage ham Erstat- ningspligt, idet han vel erkendte, at hans Hustru eller Døtre havde taget Mælk af Transportspandene, efter at disse vare hensatte til Afhentning, men gjorde gældende, at dette kun skete om Sommeren, naar der blev malket i Marken, hvor Mælken da straks blev hældt paa Transportspandene, i hvilke den derefter blev bragt til Gaarden; hans Hustru eller Døtre havde da efter Mælkens Ankomst til Gaarden taget af Spandene med et Pottemaal den til Husholdningsbrug nødvendige Mælk, og vel indrømmede han, at de ikke altid havde taget Mælken i samme Øjeblik, Spandene blev hensatte i Gaarden til Afhentning, fordi de ikke havde set dette eller i Øjeblikket havde været op- tagne. af andet Arbejde, men han bestred, at de havde taget Mælk af Spandene senere, end sige 1%—2 Timer, efter at de vare hensatte til Afhentning, og at det ham paasigtede Forhold kunde betragtes som Afskumning af Flode og saaledes falde ind under Lovenes Forbud derimod. Med Hensyn til Beløbet paa 1.600 Kr. paastod han, at der ikke paa- hvilede ham nogen Forpligtelse til at betale dette, da Gælden var paadraget Selskabet ved, at Bestyrelsen i Strid med Lovenes udtrykkelige Forbud heri- mod havde taget Varer paa Kredit, og han har anbragt, at han uden denne Bestemmelse i Lovene ikke vilde være indtraadt i Selskabet og dermed have overtaget solidarisk Ansvar for dettes Forpligtelser. Han har dernæst gjort gældende, at hans Ansvar for Selskabets Gæld er bortfaldet derved, at lian med Boets Kurator har indgaaet Forlig om til fuld Afgørelse af sine Forplig- telser overfor Selskabet at betale 80 Kr., samt at han i hvert Fald ikke er pligtig til at betale mere end sin forholdsvise Andel af Selskabets Gæld, 80 Kr., forinden det ved Retsforfølgning mod de Andelshavere, som endnu intet har betalt, har vist sig, at der intet er at erholde hos disse til Dækning af Gælden. Boet har heroverfor anbragt, at Hansens Indsigelser mod den fornævnte Kendelse er betydningsløse, da det i Lovene er bestemt, at Udvalgets Ken- delser er endelig afgørende, og Spørgsmaalet om, hvorvidt Hansen har paa- For«læsninger, Øvelser og Eksaminer. 1091 draget sig Erstatningspligt, saaledes ikke kan indbringes for Domstolene,. at — hvad der er uomtvistet — det paa en umiddelbart forinden Skiftesam- lingens Begyndelse afholdt Generalforsamling af et Flertal af Andelshavere er vedtaget ikke at gøre særligt Ansvar gældende mod Bestyrelsen for i Strid med Lovene at have købt Varer paa Kredit, saaledes at Hansen ikke herpaa kan støtte nogen Paastand om Frifindelse, samt at Boets Kurator ikke ved Forliget havde tilsigtet at frafalde det solidariske Ansvar eller haft fornøden Kompetence dertil, idet Skifteretten kun havde bemyndiget ham til fore- løbig at indkræve 80 Kr. hos hver af Andelshaverne, og Boet ikke heller havde godkendt Forliget. Det fremgaar af Sagen, at Medlemmerne af Selskabets dømmende Ud- valg siden Aar 1900 er blevne valgte som af Hansen anbragt, uden at der nogensinde er sket Indsigelse herimod, og at det 5te Medlem af det dømmende Udvalg ifølge Lægeattest paa Grund af Sygdom var ude af Stand til at del- tage i Forhandlingerne og Kendelsens Afsigelse. Ved et under Sagen optaget Tingsvidne er det oplyst, at Hansens Hustru og Døtre ofte har taget Mælk af Transportspandene indtil 10—15 Minutter efter deres Henstilling til Af- hentning, et enkelt Vidne har set, at Mælk enkelte Gange er taget af Spande mellem —1 Time efter disses Hensætning, og et andet Vidne har en enkelt Gang set. at Mælk er taget \ V<>—2 Timer efter Hensætningen. Hvilken af de ovennævnte Paastande bør man give Medhold og nied hvilken nærmere Begrundelse? 2) Den lille konkrete Opgave: Grosserer Holm som Værge for den umyndiggjorte Husejer Julius Bang har ladet Kreditbanken i København ved dens Bestyrelse indkalde for Kobenhavns Foiiigskommission og, efter at Sagen af denne var henvist til Retten, med lovligt Varsel indstævnet »Banken ved dens Bestyrelse« med Angivelse af Bankens Forretningskontor for Landsover- samt Hof- og Stadsretten. I Stævningsmændenes Forkyn- delsespaategninger angaves saavel Forligsindkaldelsen som Stævningen at have fundet Sted for Bankbestyrelsens Formand paa Bankens angivne For- retningskontor i København, uden at nærmere Oplysninger om disse An- givelsers Rigtighed forelaa under Sagen. Hverken for Forligskommissionen eller for Retten gav Banken Møde. For Retten indskrænker Grosserer Holm sig til at fremlægge Forligs- klage og Stævning og paastaa Dom i Henhold til det fremlagte. Efter den deri indeholdte Fremstilling — som angives at stemme med, hvad der var oplyst under en offentlig Straffesag mod den nedenfor omtalte Sagfører — skulde Sagens Sammenhæng være følgende: En Dag var Husejer Julius Bang, som allerede den Gang paa Grund af Sindssygdom var umyndiggjort ved et De- kret, der var bekendtgjort i Statstidende, men endnu ikke tinglæst, kommet op til Sagfører Hansen, der opbevarede forskellige Obligationer for ham, og Hansen havde da ved at foregive, at en Husejer Bang tilhørende Panteobligation i en københavnsk Ejendom, hvorpaa der resterede nogle faa Hundrede Kroner, agtedes indfriet af Debitor, der i den Anledning ønskede Obligationen over- ført til sig ved Transport, faaet Bang til at underskrive et saalydende Doku- ment: »Transport. Undertegnede Husejer Julius Bang transporterer og overdrager herved til---—, der har fyldestgjort mig for Overdragelsen, vedhæftede mig til- hørende Panteobligation.« I Stedet for at udfylde Transporten med den paagældende Debitors Navn og at vedhæfte den Panteobligation, hvorom der havde været Tale, indførte Sagfører Hansen imidlertid samme Dag sit eget Navn som Cessionar og vedhæftede en helt anden, ligeledes Husejer Bang tilhorende Obligation, nemlig en Panteobligation, hvorved der var givet denne Pant i en paa Fre- deriksberg beliggende Ejendom; i Overensstemmelse dermed ændrede han i Transporten det efter Ordet »Panteobligation« staaende Punktum til et Komma og tilføjede følgende nærmere Beskrivelse af Obligationen: »udstedt den 17. Juli 1904 af Rentier J. Frederiksen for 42.350 Kr., tinglæst den 26. Universitetets Aarbog. 138 1092 Universitetet 1912— 1913. s. M., med 1ste Prioritets Panteret i Matr.-Nr. 21 c paa Frederiksberg.« Ligeledes samme l);ig gav Sagfører Hansen Kreditbanken i København Haandpant i denne Obligation for et Laan paa 25.000 Kr. til ham selv, saa- ledes at Obligationen med vedhæftet Transport overleveredes Banken. Under Paaberaabelse af, at denne Haandpantsætning af den Husjer Julius Bang tilhørende Obligation maa anses for ganske ugyldig, paastaar da G rosserer Holm paa den umyndiggjortes Vegne Banken tilpligtet, uden nogen- somhelst Godtgørelse, at udlevere Obligationen samt paalagt Sagens Omkost- ninger skadesløst. Der ønskes en Redegørelse for og Afgørelse af de forskellige processuelle og materielretlige Spørgsmaal, som Sagen indeholder. 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: At fremstille Reglerne om Overgangen af Faren til Koberen i Løsorekøb. Tingsret: Hvad forstaas ved en lovbestemt Tilbageholdelsesret, og i hvilke Tilfælde indtræder en saadan efter dansk Ret? 1) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: Efter hvilke Regler kan flere Mænd idømmes Underholds- bidrag til samme Barn? Strafferet: Hvorvidt og i hvilket Omfang er Nødret anerkendt i dansk Ret? Proces: I hvilke Tilfælde kan en civil Sag hæves, og hvilken Indflydelse har Ophævelsen paa Virkningerne af de forinden afgivne Proceserklæringer? Statsret: Paa hvilke Forslag finder Reglen i Grundlovens § 95 An- vendelse? |3. Statsvi den skabelig Elsamen. Eksamens ældre Form. Navn. Specialkaraktererne. Points. Hoved- karakter. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Store Opgave i Hovedlaget. National- økonomiens Teori og Politik. Dansk borgerlig Ret. National- økonomiens Teori. National- økonomiens Politik. Finansvidenskab, derunder dansk Stats- og kommunal Finansstatistik. Danmarks Statistik (tillige skriftlig). Statistikons Teori. Statsvidenskabelig Encyklopædi. Politisk Historie. Dansk borgerlig Ret. Dansk Statsforfatningsret (tillige skriftlig). Dansk fctatsforvalt- ningsret, derunder Næringsret. Folkeret. Januar 1913. 16 &11 h Guthmann, Aage (1906) Hovedfag: Natio- naløkonomi ........................... 11 10 9 10 11 11 11 11 9 9 12 10 9 11 144 Haml ill. 2. 18 &20/j Holler, Georg Brandi (1906) Hovedfag: Nationaløkonomi....................... 12 12 8 11 13 12 10 12 13 11 13 10 12 11 160 Haud ill. 1. 16 &17/x Meyer, Herbert Boye (1907) Hovedfag: Nationaløkonomi..................... 11 11 11 10 12 10 6 10 10 12 9 11 11 12 146 Ilaud ill. 1. Juni 1913. 24&25/6 Bohn-Rasmussen, Johan Holger (1894) Hovedfag: Nationaløkonomi............. 12 11 11 10 8 11 10 10 11 111 11 10 7 9 142 Haud ill. 2. Eksamens nye Form. (Kgl. Anordning 5. Februar 1910). Narn. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. > O fe U tc 03 Cu *8 "S u v O o* o > > -S ^ o; o - — i-3 ° ^ c § O c tx ^ c C5 U S O c 'Z2 H ^ w C S £ .2 g ci C - OC cn - ^ « fct ^ ® -5 § c w - ~ §1 O S = iA s' E -S -rt L. © rt Z o S?; — •— > •*. -f = « E g 2 o = 91 .S 3 >*< Si D .5 £ -2 H£ É bc "S .- & — o ■2^ o £ 2 jjT o •«• S. .2 ^ ^z, > s -S wfi ^ .M S * Bf "5 "i s t *- — rr 5 -S O) w In h b CA £) (£ «- 5? ^ tf'c v S a "T7 ^ Hoved- karakter. Januar 1913. 21 (fe23/! Bull, Aage Carl Heinrich (1908) Hoved- fag: Nationaløkonomi.................. 12 2i 9 12 | 11 12 11 8 12 12 13 12 12 8 10 155 Haud ill. 2. 13 183 Laudabilis. 12 157 Haud ill. 1. 12 183 Laudabilis. 12 182 Laudabilis. 11 158 Haud. ill. 1. 13 187 Laudabilis 10 158 Haud ill. 1. 13 192 Laudabilis. 13 172 Haud ill. 1. 12 166 Haud ill. 1. 11 143 Haud ill. 2. 11 11 1G9 u Iland ill. 1. TT "1 TT~ TnrnTTT^ncT IJV y Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1095 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1912—13. 1) Store skriftlige Opgave: a) Bankpolitik og Penge- og Kreditforhold: Bank of Englands Diskontopolitik i de sidste Menneskealdre og dens Betyd- ning for det økonomiske Verdensliv. (3) International Handel og Handels- kriser: Typiske Forskelligheder mellem Kriser før og efter 1890. y) Økono- misk Udviklingshistorie og Litteraturhistorie: En Karakteristik af Ricardo's Stilling indenfor Nationaløkonomiens Teori, b) Finansvidenskab: Er det muligt gennem et System af Erhvervsskatter at opnaa den samme Ligelig- hed som tilsigtes gennem en Formue- og Indkomstskat? e) Arbejderspørgs- maal: Kollektive Arbejdsaftaler og deres Betydning, t) Værdi- og Prislære: Den gensidige Forbindelse mellem Priserne paa Raavarer og de færdige Varer. 2) Nationaløkonomiens Teori: Forskellen mellem Arbejdslønnen for Mænd og Kvinder og Aarsagerne dertil. 3) Nationaløkonomiens Politik: En Vurdering af Lovgivningen om Landejendommes Størrelse med særligt Henblik paa Danmark. 4) Statistik (6 Timer): En Belysning af den danske Folketællings Oplysninger om Aldersfordelingen i de forskellige Samfunds- klasser. 5) Borgerlig Ret: Hvilke Beføjelser tilkommer der en Køber, naar den solgte Ting viser sig mangelfuld? 6) Statsret: Hvori adskiller Rigsdags- mænds Retsstilling sig fra andre Statsborgeres? Sommeren 1913. 1) Store skriftlige Opgave (8 Timer): a) Bankpolitik: Med hvilken Ret kan det tillades den ledende Seddelbank i et Land at diskontere til en lavere Sats end den officielt offentliggjorte? (3) Handels- og Toldpolitik: En Frem- stilling og Vurdering af Hovedtrækkene i de senere Aars Bevægelser i Han- delspolitikken indenfor det britiske Rige og dets Besiddelser, y) Arbejder- spørgsmaal: Forskellige Staters Stilling til udenlandske Arbejdere, b) Fi- nansvidenskab: En Redegørelse for Aarsagerne til Bevægelserne i Renten af Statslaan i den sidste Menneskealder, e) Penge og Kredit: Hvilke Forhold øver Indflydelse paa et Lands Behov af ædelt Metal? 2) Statistik (6 Timer): Finansielle Forhold i de 6 Købstæder med over 4.000 Indbyggere, som har højest Skatteprocent. 3) Nationaløkonomiens Teori: I hvilken Grad bund- fældes Udbyttet af tekniske Fremskridt og Lovgivningsreformer som Grund- rente? 4) Nationaløkonomiens Politik: Bestræbelserne for at støtte den lille Industri. 5) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan nogen ifalde Erstatningsansvar, uden at der foreligger noget tilregneligt Forhold fra hans Side? G) Statsret: At udvikle Reglerne om Tingenes Myndighed til at nedsætte Kommissioner i Henhold til Grundlovens § 46. 1096 Universitetet 1912 —1913. y. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Navn. Spec Skriftlig Prøve. ialkaraktererne. Mundtlig Prøve. Points. Hoved- karakter Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Dansk Civilret I. Dansk Civilret II. Strafferet. Proces. Statsret. Jannar 1918. ,7/i Lund, Dan................ 24 7 11 5 9 10 2 68 Anden. 9/i Olsen, Ove Mathias........ 1(3 11 10 9 11 11 11 79 Anden. 16/j Rasmussen, Olaf Thor...... 18 12 11 12 11 11 11 86 Anden. 9/i Schultz, Johannes Marius ... 20 11 12 9 11 10 9 82 Anden. 3l/i Sehbelov, Eigil............. 22 11 11 4 8 7 7 70 Anden. Maj—Jnnl 1913. 3/„ Bjørk*), Victor Emanuel Anton 24 11 12 12 12 12 11 94 Første. "/« Breum, Jens Christian Juuls- gaard ..................... 22 11 12 13 12 12 12 94 Første. 23/.J Hansen. Einar Peder....... 20 7 7 9 7 11 1 62 Anden. o/o Jensen, Hans Peter........ 24 12 12 12 12 11 12 95 Første. */8 Jensen, Thorkel............ 20 9 11 10 8 11 11 80 Anden. *v, Johannesen, Oskar ......... 20 7 5 8 5 9 9 63 Anden. 2®/6 Mathiesen. Ludvig Victor Ma- rius....................... 18 11 10 12 12 10 11 84 Anden. 27/5 Nielsen, Niels Alfred....... 24 7 11 9 12 11 11 85 Anden. a7/5 Olesen, Ole................ 22 11 11 11 13 11 11 90 1 Anden. 27/5 Olsen, Christen Eduard..... 22 11 10 13 12 12 12 92 Anden. 19/5 Petersen, Jens Michael Chri- stian ..................... 18 11 11 11 11 10 7 79 Anden. 10/6 Stockbæk**), Anders Hansen 24 11 12 11 8 8 10 84 Anden. 6/e Swendsen, Carl Viktor Munster 20 10 9 12 9 9 11 80 Anden. 29/5 Sørensen, Thorvald Erederik. 24 11 12 13 13 1 12 12 97 Første. *) Ifølge Navnebevis af ^°li0 1906; tidligere: V. E. A. Nielsen. *•) Ifølge kgl. Bevilling af 2/5 1904; tidligere: A. Hansen. Opgavenie (den store og lille konkrete Opgave) var de samme som ved den fuldstændige juridiske Embedseksamen i begge de nævnte Eksa- mensterminer. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1912—13: Der indstillede sig 30, af hvilke 29 fuldendte Eksamen. Sommeren 1913: — — - 37, - — 36 — — lait indstillede sig 67, af hvilke 65 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 44 Laudabilis, 20 Haud illaudabilis lmi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. 1098 Universitetet 1912—1913. Eksamens ældre Form. Kandidatens Navn. Forberedelseseksamen. Eksamens 1 1ste Del. 1 Kemi. Fysik. Zoologi. Botanik. Tilsammen. Mundtlig 1 Prøve. ! praktisk. 1 i mundtlig. Normal Anatomi. Fysiologi. 3) I -2 o I a S u a ÉH Juni 1«18. Buhl, Hjalmar Feter Vilhelm (1901) Fb. Eks. 1903........................... 16 16 16 16 16 V + V = 32 16 16 15 Eksamens 1ste Del. Eksamens 1ste Del. Eksamens nye Form, Kemi. Alm. Pa- tologi.] hc ■ i o> KnudidaterneH Navne. tx a Ut as C rt £ O *00 1 * Tilsammen. to I 03 S5 fe l e« S_ S cn i I = 1 = Januar—Februar 1913. Agerholm. Betty Johanne Oline (1904)... 1910 26 I0* 7 16 9» 32j _ 3 10; 9* 8 le Begtrup, Erik Worm (1906)............ 1909 16 22jj 14 16 10* 405 _ 13* 11* llflll Castberg, Erik Odin (1905)............. Christensen-Dalsgaard*), Søren (1904) ... 1909 1910 30 19* 26 22! 13 11* 8 16 8 8 V = 35*_ 3 9f iu 9} 8 13 II 8 8 Christiansen, Max Alex Alfonso Sponholtz (1906).............................. Gjørup, Axel (1902).................... 1909 1909 22j 16 26 19i 14 15 16 5 15 11* V = 31* _ 3 15 10} 13 11* 14 *1 11MII Gottlieb, Axel Jørgen Vincent (1905) .... Hjort, Arne (1906)..................... 1909 1909 28 30 28 28 13 13 16 8 13 16 V = V = 41*_ 3 14 12* 13 11* nm i 14 1: Holm-Nielsen**), Ole (1905)............. 1909 32 30 11* 16 14 13j 8 llfli Hoppe, Aage Sigurd (1905)............. Jacobsen, Knud Valdemar Faaborg (1903) 1909 1909 26 191 26 28 13 8 8 4-11 8 13 ¥ = V = 9| 3* 13 13 15 fil 11111 Johannessen, Arne Jens Andreas (1906).. 1909 30 28 16 16 11* 43* _ 3 14} 11* 15 r.I Johansson, Vernharåur (1900) .......... 1911 10 19* 8 16 5 V — 41}_ 3 9j 11* 9|6 Jørgensen, Niels Andreas (1904)........ 1909 26 26 9* 16 16 13; 11* 14 ti Kissmeyer, Arne Henri (1906).......... 1909 22* 30 11* 11* 4-11 11* _ 3 3; 11* ILU Kjeldskov-Hansen**'), Holger Marius Theo- dor Wilhelm (1906).................. 1909 26 28 14 16 9* 39|_ 3 13s 11* ii ii Kramp, Sophus Erik (1905)............ 1909 28 22? 5 16 8 ¥ = 35* _ 3 9§ 8 88 Kruchov, Eli Christian (1905)........... • 1910 221 28 8 16 11* 11l 9* 88 Kruse, Ellen Marie (1904).............. 1909 16 22 j 6 16 14 V = 12 11* Gb Møller, Mads Jensen (1905)............ 1910 14 22f 6 16 11* 33* _ ~3~ 11* 11* 13B1 Neumann, Otto (1904).................. 1909 26 26 16 16 9* 41!_ 3 133 11* 7. *) Ifølge kgl. Bevilling af J/7 1898; tidligere: S. Christensen. **) Ifølge kgl. Bevilling af 5/s 1912; tidligere: O. Holm Nielsen. ***) Ifølge kgl. Bevilling af V10 1906; tidligere: H. M. T. W. Hansen. *) Ifølge kgl. Bevilling af J/7 1898; tidligere: S. Christensen. **) Ifølge kgl. Bevilling af 5/s 1912; tidligere: O. Holm Nielsen. ***) Ifølge kgl. Bevilling af V10 1906; tidligere: H. M. T. W. Hansen. uu tJV) >—r tii OO I—1 CJ1 "I" >£- 02 —'CDCDOirf*-—ICC*—O* OS £-* 00 —1 o; Cc o; U< oicocji 00 ; -i 1— —i ~i 02 Ot 02 CO -O Ci GC tf>. CD 00 Ol lp 02 m co o< I—1 l—L -|* I—1 I—* __T m h-i CD 'Ol U' I-1 <75 cp -1 02

—1 02 >—11 o» co 00 rfi. OD —1 «D 02 02 OC5 ^ "02 ^COQC 0202 CC cd o1 cd 02 i-' cd 00 (k-l 004-02 ol ^ ci -j 02 02 01 ^ OS OOW OJvO H 02 -1 O' >4- 02 02 00 O* CC ^ ^ 02 02 I—I O1 CD I—1 CD CD 4- 02 CD>-i02CD0S02iD02>-i>-' CD ^D 02 CD •- bc kandidaternes Navne. eS c O C/2 C/3 bc Tilsammen. bc .bO ci c8 a < fa 1 ^ U, r& 2 S -5 cn T3 a S Nielsen, lians Emil Sophus Johannes (1906) Nielsen, Niels Aage (1906)............. Nissen, Vagn (1904).................... Schmidt, Viggo Henrik Herman (1906)... Schou, Hans Jacob (1906).............. Thrane, Kai Christian Ludvig (1905)..... 1909 1909 1909 1909 1909 1909 26 32 32 28 26 19* 28 32 32 26 28 26 15 16 16 14 16 11* 16 16 16 5 16 16 15 15 14 8 15 11* V = 15* V = 15| V = 15* y = 9 V = 15| 38* ,n, T * 13 13 13 13 14 11* 15 15 13 11* 14 11* Trier, Kaj (1904)...................... Wulff, Hans Peter Jnrgen (1906)........ 1909 1909 26 22 i 26 30 14 8 16 8 7 13 V = 12* y=9j 9| 14 11* 15 Juni-Juli 1913. Andersen. Hakon Fogh (1907).......... 1910 22| 22* 13 16 -Ml V=6 13 U* Baagøe, Kaj Hedemann (1906).......... 1910 28 22j 11* 8 13 32*=10i lli 11* Baastrup, Skat (1907).................. Bech, Kai Frederik Vilhelm (1907)...... Beyerholm, Sofus Otto Johannes (1905).. Christensen, Holger Ldtzhoft (1905)..... Erichson*), l'oul Christian Klauman (1906). 1910 1910 1909 1909 1910 32 28 22i 10 28 22i 19* 32 19* 30 | 16 13 14 13 8 16 16 15 16 16 5 5 15 8 * V = 12* V = 11 * V = 14t V = 12* 23|_?k 3 lli lli lli 13 lli 15 14 13 11* 13 Fenger, Mogens (1907)................. 1910 32 32 16 16 11* 1^ = 14* lli 15 Folkmar**), Erik Otto Rasmussen (1906).. Gravesen, Johannes (1907) ............. 1910 1910 19* 32 32 16 16 11* 16 16 16 -5- i V = 16 V =9 28i_n. 3 14 lli 15 11* Hansen, Victor Marius (1906)........... 1910 30 22 i 6 13 9i 9* 8 Holm, Frederik (1903)................ 1910 19* 22f 9| 8 14 ^i=ios 3 lli 9* Jacobsen, Johannes (1905).............. 1909 19* 26 9f 16 14 §?s = 13i 3 13 13! Jarløv***), Ejnar (1906)................ 1910 30 26 13 16 15 V=14» —* = 10; 3 lli 14 Jensen, Alfred Schou (1907)............ 1910 19* 19* 5 16 9f 9f 9* Jørgensen, Stefan (1905)............... 1910 26 28 15 16 11* =14* 3 14 15 Knudsen, Ivar Carl (1906).............. 1910 22j 26 15 16 91 i°* = 13j 3 8 13 1 Koefoed, Carl Andreas (1905)........... 1910 16 22| 7 16 9 } ??5 = 10§ 3 lli 91 Korsbjerg. Peter Axel (1906)........... 1910 14 19* 5 16 -h i 20j T = 11* 91 Krebs, Carl Immanuel (1907)........... 1910 19* 26 16 9« 5 —1i = 10; 3 13 15 j Kristensen, Martin Kristian (1906)....... Martini-Hansen!*), Camillo (1907)........ 1910 1910 32 221 32 22 j- 16 lli 16 16 16 91 V = 16 V = 12* 14 13 l*3 i 13 1 Michelsen, Kaj Christian Bang (1906).... 1910 19* 30 lli 16 14 — = 135 3 13 11* Munck, Oluf Friehling (1906)........... 1910 22} 30 14 16 -5- i 29i_9, 3 '" 11* 8 *) Sygeeksamen i patologisk Anatomi, Farmakologi og klinisk Medicin Oktober 1913. **) Ifølge Navnebevis af 31/s 1903; tidligere: E. O. Rasmussen. ***) Ifølge Navnebevis af 9/10 1908; tidligere: E. Andersen. +) Ifølge kgl. Bevilling af 8/10 1914 nu: C. Martiny. *) Sygeeksamen i patologisk Anatomi, Farmakologi og klinisk Medicin Oktober 1913. **) Ifølge Navnebevis af 31/s 1903; tidligere: E. O. Rasmussen. ***) Ifølge Navnebevis af 9/10 1908; tidligere: E. Andersen. +) Ifølge kgl. Bevilling af 8/10 1914 nu: C. Martiny. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1101 Eksamens 2den Del. Tal- værdiernes Sum. Hovedkarakter. Patologisk Anatomi. Farmakologi. Retsmedicin. Obstetrik. Medicin. Kirurgi. skriftlig. mundtlig. klinisk. skriftlig. mundtlig. klinisk. operativ. 13 13 8 9# lli 13 lli 9# lli IH 13 222 Laud. 16 13 13 lli 13 14 13 13 16 15 13 258 Laud. 13 13 91- IH 13 14 13 lli lli lli 9* 236 Laud. 14 13 Hi 7 91 14 13 9l -5- i 13 lli 203 Laud. IH IH 13 9j 9f 13 13 13 ih 9f 7 2191 Laud. 7 8 9* 6 lli lli 7 ih lli IH 174f Haud ill. 1. 8 9* 9# 6 7 8 13 9f 9* 91 lli 187 Haud ill. 1. 14 llj 15 14 13 15 13 lli 13 9t 14 234» Laud. 13 8 9| lli lli 13 4-11 13 13 13 lli 18H Haud ill. 1. 15 IH IH 8 9* 9# 9f 13 9f lli 8 200| Laud. 15 15 IH 14 lli 9# 14 15 13 13 lli 236 Laud. 7 9 i 13 9| 8 13 lli 9f IH 8 13 197| Laud. 16 IH 9! 8 lli lli 13 lli lli 14 9# 2201 Laud, 9f 14 8 9f lli lli lli 14 9# lli 13 189 i Laud. 9» 9s lli 8 7 11 j 13 lli 9f 13 9# 203f Laud. 16 16 15 lli lli lli 14 13 IH lli 14 249i Laud. ih 13 16 ' lli 8 15 13 13 14 13 lli 235i Laud. 14 lli 8 8 9* 13 13 14 9* 9f lli 201i Laud. 7 i 7 lli 8 9! 9| lli 7 5 9* 165* Haud ill. 1. 9i 8 -j- 5f -r- i 5 6 lli 9 * 8 ■*-5l 6 125| Haud ill. 1. 6 9l 9f 6 91 13 lli 13 8 13 8 19H Laud. 16 13 14 7 7 14 13 lli lli 13 13 228l Laud. 4 5 •4- } 5 5 lli 6 Hi 13 4- i 7 1304 Haud ill. 1. 9 i 8 IH 7 9» 13 14 13 15 5 13 2151 Laud. 9 1 13 13 8 8 13 7 9f lli -5- i 14 1895 Laud. 6 9 S lli 8 -r- i 7 13 9* 6 9* 13 163j Haud ill. 1. ¥ 8 lli 6 8 13 5 9# lli 8 13 154 j Haud ill. 1. 11* 13 13 7 lli 9# 9j 13 Hi lli 20 H Laud. 15 15 15 14 lli 13 9* lli 13 14 lli 249j Laud. 7 14 lli IH 8 13 lli 6 9| 13 13 20 H Laud. 9j 15 lli 7 lli Hi lli 14 lli lli 9j 210' Laud. 6 13 8 7 lli lli 13 . 13 13 lli IH 200$ Lau d. 1102 Universitetet 1912— 1913. Eksamens 1ste Del. Eksamens nye Form. Kandidaternes Navne. Kemi. Alm. Pa- tologi. bC s o &JD JD O é GO cn Tilsammen. bb a £ < /i Bendtsen, Frederik Marius (1905) Hovedfag: Dansk, Bifag 1: Latin, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Januar 1911, Bifag 1 og 2: Januar 1913. u/i Galster, Jørgen Georg Castonier (1906) ........................ Hovedfag: Historie, Bifag 1: Dansk. Bifag 2: Latin. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1911. 14/i Gertz, Thora Caroline (1906)..... Hovedfag: Tysk, Bifag 1: Latin, Bifag 2: Græsk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1: Januar 1910, Bifag 2: Juni 1910. 15/i Gormsen, Ingrid (1907)........... Hovedfag: Historie, Bifag 1: Dansk. Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1: Maj 1910, Bitag 2: Januar 1913. 18/! Griinbaum, David (1906).......... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1 : Dansk, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Juni 1911, Bifag 1 og 2: Januar 1913. 18/j Jensen, Hans Mathias (1905)...... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1910. Knudsen, Hans Gunnar (1905).. .. Hovedfag: Dansk, Bifag 1: Engelsk, Bifag 2: Latin. 7. Skoleembeds a. Ved det Vinteren 1912—13: Der indstillede sig 11, Sommeren 1913: — — - 4, lait indstillede sig 15, Af disse erholdt: 10 Første Karakter Teoretisk Hovedfaget. Gennemsnitskarakter. ^=7JX4=31 O X4 = 32 mg.-r- 12 mg. g- + mg.+ 14 10 16 mg.-r- 12 ^ = 6j X4 O ^ = 6j X4 O 26 1. 2. 3. 4. Speci- ale. mg.-r 12 mg.-i- mg.-r..... 12 12 mg.-H 12 48 « = 6 X 4 = 24 o Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1105 læksamen. tøfilosofiske Fakultet. laf hvilke 9 fuldendte Eksamen. laf hvilke 13 fuldendte Eksamen. »og 3 Anden Karakter. uprøve. Bifag 1. Gennemsnits- karakter. Bifag 2. Gennemsnits- karakter. Tilsammen. Hoved- karakter. 1. 2. 3. 1. ) 2. 3. 20=5X2=10 4 i9 =6i 8 Første. mg. 14 mg.+ 16 ^=7^X2 = 15 4 mg. -s- 12 g + 5 g- + 3 t mg. 14 mg.-f- 12 ^ = 6^X2=13 4 mg.-r- 12 mg. 14 —=6iX2=13 4 52 =6, 8 Første. [ mg. 34 mg.+ 16 §0 = 75X2 = 15 4 mg. 14 mg.+ 16 §2=,7iX2=15 4 61 =7» 8 75 Første. i mg. 14 mg. 14 — = 7x2=14 4 mg. 14 ug.-5- 9 ug.-s- 9 — = 8X2 = 16 4 _ tø,. Første. 8 ' ramg.-f 16 mg-r 12 = 7X2=14 4 mg. 14 Ug.-r- 9 Ug-r- 9 —=8X2=16 4 P -7A Første. Jimg.* 18 mg.+ 8 ug- 10 36 =3x2 = 18 4 g- + 10 mg. 7 mg.-r- 6 23=5JX2=1H 4 ~711 Første. § g + 10 mg. 7 g- + 5 99 ^=51X2=11 4 g- + 10 mg.-r- 12 22 = 5>X2 = 11 4 48 c 8 "6 Første. 1106 Universitetet 1912 — 1913. Navn. Hovedfaget. Gennemsnitskarakter. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 Maj 1910. Bifag 2: Januar 1913. Mylord-Moller, Koura man Vilhelm (1903). Hovedfag: Tysk, Bifag 1: Dansk, Bifag 2: Græsk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1: Maj 1910, Bifag 2: Januar 1913 ,8/, Rasmussen, Jens Peter (1906). ... Hovedfag: Historie, Bifag 1: Dansk., Bifag 2: Kngelsk. Juni 1918. Hovedfaget: Juni 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1911. 4/6 Kjær. Kristen Vestergaard (1906).. Hovedfag: Dansk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Engelsk. Hovedfaget: Juni 1911, Bifag 1 og 2: Juni 1913. _ 8 s Første. [rnig.+ 1G mg.-h 12 mg.-i- 12 IT. 8 9 g + t 10 g-+ 10 °0 =5X2= 10 4 g ~ 6 g- + 5 g- 4 15=3iX2 = 7i 4 —=4; 8 Anden. 3g- + r 10 g- + 5 mg.-=- 6 21 = 5iX2 = 10i 4 *g- + 4 g."5" 3 g- + 5 1? = 3X2 = G 4 8 Anden. rømg. I 14 mg.+ 8 mg. 7 ~=7iX2=14j 4 mg. 14 mg.+ 8 mg.-f 8 ^ = 75X2 = 15 4 53j c, ~8~ Første. ■S- + >no mg.-r- 6 mg.-r- 6 ?| = 5JX2 = 11 4 mg.-r- 12 mg--i- 6 mg.v 6 — = 6x2 = 12 4 4G __5. Første. § g- 5 8 g--*- 6 14 il=3iX2 = 7 4 tg- + 4 tg- 1 mg.-r 6 i Ll = 2?x2 = 5.v 4 32; A, ir=4A Anden. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1107 Indskrifter, særlig de danske, undersøges og belyses. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Kritisk Undersøgelse og Bedømmelse af de frem- komne Opfattelser af Runernes Oprindelse (fra og med Wimmer). Dansk som Bifag: 1) Brandts gammeldanske Læsebog, S. 16, L. 1 (Skal man iarn. . .) til S. 16, L. 16 (. . .sac ællær skær) oversættes og tolkes. For følgende Ords Vedkommende oplyses Forholdet baade til Oldnorsk- Islandsk og til Nydansk: L. 1: thva. L. 1: hand. L. 2: halnæ. L. 4: skiutær. L. 4:fiæt. L. 5: fældær. L.6:tve. L. 8: trugh. Ii. 10:vetæ. L. 11: thaghær. L. 11: vantæ. L. 16: livat hældær. . .ællær. I Teksten foretages følgende Rettelser: L. 1 læs: tha skal /jan. L. 6 læs: vitne thæt tve. L. 9 læs: hin ær bar. L. 13 læs: han^ løsæ. L. 13 læs: kum&ær. L. 13 læs: oc hans skal. L. 14 læs: Kum&ær. L. 16 læs: skyldær fore the sac. 2) De soranske Skribenter i det 18. Aarhundrede. Engelsk som Hovedfag: 1) Den oldengelske Judith, S. 176—198 ink), oversættes med sproghistorisk Kommentar. 2) Forklar Forholdet mellem Universitetets Aarbog. 140 110« Universitetet 1912 —1913. Lyd og Skrift i følgende Ord: made, maid, mead, meadow, lead, china, machine, Greenwich, bow, know, knowledge — og oplys det ved Parallel- tilfælde. 3) »Maud«, considered in relation to the rest of Tennyson's work. •1) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Byron efter 1816«: Byrons Stilling til samtidig engelsk Politik, belvst ved Don Juan. 5) Afløs- ningsopgave for en Kandidat med Speciale »Robert Browning«: Person- skildringen i Browning's »The Ring and the Book«. 6) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Browning som Lyriker. 7) Afløsningsopgave for en Kan- didat med Speciale »Walter Scott«: Walter Scott's Skildring af Menigmand. 8) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Walter Scott's Forhold til Sam- tidens Meninger og Stemninger. Engelsk som Bifag: I) Version: Byron, English Bards and Scotch Reviewers, L. 1—62 (. .. judge of poesy) oversættes. 2) Stil: The Yicar of Wakefield. Tysk som Hovedfag: 1) Oversæt de fem første Strofer af Herger (Minne- sangs Friihling 25,13—26,12) og sammenstil, hvad der af samtlige Strofer (25,13— 30,33) fremgaar om Digterens Livsforhold, Livsopfattelse og poetiske Teknik. 2) Den højtyske Dialekts Stilling indenfor de germanske Sprogs Omraade. 3) Stil: Franz Grillparzer. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Herder som Litteraturforsker«: Herders Opfattelse af primitiv Poesi (10 Timer). 5) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Kon- sonanterne i Højtysk«: De germanske Konsonanter lc, t, p i Højtysk (10 Timer). Tysk som Bifag: 1) Hans Sachs, Der hiirnen Seufrid, V. 949 til 985 oversættes og kommenteres. 2) Stil: P. F. Rist: En Rekrut fra Fire og Tres: S. 1, Fredericia By — til S. 2 — Folk i Byen, oversættes paa Tysk. Opgivet Ord: 1'dskejelser, Ausschreitungen. Fransk som Hovedfag: 1) De vigtigste Grupper af Laaneord, oplyste ved Eksempler og forklarede kulturhistorisk. 2) Efterfølgende Fabel over- sættes og kommenteres sprogligt og metrisk: Le Renard, le Loup et le Cheval. Un renard, jeune encore, quoique des plus madrés, Vit le premier cheval qu'il eut vu de sa vie. Il dit a certain loup, franc novice: Accourez, Un animal pait dans nos pres, Beau, grand; j'en ai la vue encor toute ravie. Est-il plus fort que nous? dit le loup en riant. Fais-moi son portrait, je te prie. Si j'étais quelque peintre ou quelque étudiant, Repartit le renard, j'avancerais la joie Que vous aurez en le voyant. Mais venez. Que sait-on! peut-f'tre est-ce une proie Que la fortune nous envoie. Ils vont, et le cheval, qu'å l'herbe on avait mis, Assez peu curieux de seniblables amis, Fut presque sur le point d'enfiler la venelle. Seigneur, dit le renard, vos humbles lerviteurs Apprendraient volontiers comment 011 vous appelle. Le cheval, qui n'était dépourvu de cervelle, Leur dit: Lisez mon 110111; vous le pouvez, messieurs; Mon cordonnier l'a mis autour de 111a semelle. Le renard s'excusa sur son peu de savoir. Mes parents, reprit-il, ne m'ont point fait instruire; Ils sont pauvres, et n'ont qu'un trou pour tout avoir: Ceux du loup, gros messieurs, l'ont fait apprendre å lire. Le loup, par ce discours flatté, S'approeha. Mais sa vanité Lui couta quatre dents: le cheval lui desserre U11 coup, et haut le pied. Voila mon loup par terre, Mal en point, sanglant et gåté. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1109 Frére, dit le renard, ceci nous justifie Ce que m'ont dit des gens d'esprit: Cet animal vous a sur la måchoire écrit Que de tout inconnu le sage se méfie. 3) Stil: Le théåtre religieux au moven åge. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Anatole France«: Karakteristik af Anatole France som Romanforfatter. 5) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Leconte de Lisle, dels særskilt, særlig med Hensyn til lians Kilder, dels i Sammenligning med Romantikerne og med de samtidige Digtere«: Litterær og sproglig Karakteristik af Digtsamlingen: »Poémes barbares«. 6) Labora- torieopgave for en Kandidat med Speciale »Rousseau«: Karakteristik af »La nouvelle Héloise« og en Redegørelse for denne Romans litterære og kul- turhistoriske Betydning. 7) Laboratorieopgave for en Kandidat med Spe- ciale »Racines Tragedie«: Analyse af Esther og Athalie og Bestemmelse af deres Stilling i Racines Forfatterskab. Fransk som Bifag: 1) Stil: Résumer le Cid de Corneille. 2) Efterføl- gende Stykke oversættes og kommenteres sprogligt: Ce fut les yeux encore gros du sommeil de la sieste que j'entrai au salon oii se tenait mon grand- pére. Il était assis dans un fauteuil d'acajou garni d'un velours d'Utrecht jaune, en habit marron foncé a gros boutons de corne. Sa barbe grise couvrait ses joues osseuses, d'épais sourcils noirs surmontaient ses yeux. L'air dur et bon, il m'embråssa tendrement. On me pla§a pres de lui sur une petite chaise et je me mis å l'examiner avec curiosité. C'était done pour venir voir ce vieux monsieur qu'on avait voyagé si longtemps et que j'avais quitté mes plus beaux jouets, mes soldats de plomb et mon bateau å voiles! Qu'avait-il done qui nécessitåt. de pareils sacrifices? Il me semblait un vieux monsieur comme les autres, mais que je savais malade, et je comprenais vaguement qu il devait å cette qualité son importance exeptionnelle. Mais en quoi con- sistait cette maladie: Je le vovais assis dans un fauteuil, vétu, peigné. Si je l'avais trouvé au lit avec quelque trace plus apparente de sa soulirance, je me serais expliqué plus facilement l'intérét qu'il excitait; mais cette situa- tion de malade qui ne se marquait par rien d'extérieur ni de trop visible me déconcertait singultérement, et je ressentais pour elle une sorte de respect anxieux et de curiosité attentive. Je continuais å le considérer sans rien dire. Ses mains surtout me préoccupaient vivement. De grosses veines bleuåtres les gonflaient-, des toufies de poils gris poussaient aux phalanges noueuses. L'infirmité qui ankvlosait le corps entier les épargnait et je les suivais deployant le large mouchoir qu'elles cherchaient caché entre les coussins du fauteuil. ouvrant une tabatiére, y puisant la prise, ou, fréquemment, se croisant au soinmet d une canne. Cette canne me paraissait admirable. C'était un gros båton sculpté, å sa poignée, d'un lézard. La bete semblait vivre; sous la caresse des doigts elle paraissait animée, et je m'attendais å la voir s'échapper etcourir en frétillant sur le parquet. Je ne comprenais guére ce que cette grossiére sculpture avait de touchant en sa melancolie entre les mains oisives du vieillard qui, amateur passionné de jardinage et de fruits, voulait, en son impotence, que la bete familiére des vieux murs et des éspaliers lui rappelåt un pen ce que, de la nature, il avait le plus aimé, fut comme une allusion å un gout rustique, et fit de cette canne une sorte de sceptre de quelque humble royauté maraienére.. Latin som Bifag: 1) Stil: Da Nearchus, som Alexander havde givet Anførselen over den paa Indusfloden byggede Flaade og befalet at sejle langs me d1) den persiske Havbugts Kyst for at udforske Havets og Lan- denes Natur, efter at have udstaaet uendelige Strabadser omsider var landet ved en Havn i Karmanien, skal nogle af hans Flaadesoldater2), som var gaaede lidt længere bort fra Strandbredden, have set en Mand, iført, græsk Dragt. Ved Synet af ham blev de saa bevægede, at de ikke kunde holde deres Taarer tilbage; aerpaa kaldte de Manden til sig og spurgte ham, hvem han var, og hvorfra han kom. Han svarede, at han var gaaet bort fra Alex- anders Hær, og at Lejren og Kongen selv var fem Dages Vej derfra. Jublende 1110 Universitetet 1912—ia af Glæde førte de da Manden med sig til Nearchus. Da denne havde erfaret det samme af ham, besluttede han at drage til Alexander; men da han mente, at han, forinden han afrejste, maatte sørge for Skibenes og Soldaternes Sik- kerhed, lod han Skibene trække op paa Land, ogsaa for at de, der var b e- s k a d i g e d e3) under Sejladsen, kunde blive istandsatte, og Skibslejren omgive med en Befæstning. Mens Nearchus traf disse Forberedelser, havde Satrapen i den Egn imidlertid erfaret hans Ankomst; og da han havde hørt, at Alexander var meget bekymret for sin Flaade, og haabede at faa en stor Belønning af Kongen, hvis han forst bragte ham det glædelige Budskab, ilede han hastigt til Lejren og forsikrede, at Nearchus allerede var paa Vejen fra Skibene og vilde være dér om faa Dage. Skønt Alexander ikke rigtig troede lians Ord og nødtes saa meget mere til at tvivle paa, om han ikke havde bragt usandt Budskab, jo længere Nearchus tøvede, udsendte han dog Folk, som med Køretøjer skulde gaa ham og hans Ledsagere i Møde og føre dem til Lejren. Efter at disse længe havde søgt. dem forgæves, stødte de tilfældigt paa dem: men de var i den Grad besudlede4) med Smuds og blege og u d 111 a g r e d e5) af Nattevaagen og Anstrengelser, at de slet ikke kunde gen- kende dem. Da de derfor paa deres Spørgsniaal om, hvor Alexander var, havde angivet dem Stedet, vilde de drage videre; men da Archias, som led- sagede Nearchus, mærkede dette og forstod Sagen, vendte han sig til Nearchus og sagde: »Jeg tror, Nearchus, at disse Folk ikke af nogen anden Grund drager gennem Ørkenen ad samme Vej som vi, end fordi de er udsendte for at opsøge os. Lad os derfor, da det ingenlunde er underligt, at de ikke gen- kender os, tilkendegive dem, hvem vi er.« Nearchus syntes, at Archias' Raad var godt; derfor spurgte han dem, med hvad Formaal de rejste ad denne Vej, og da de saa svarede, at de paa Alexanders Befaling v a r u d e6) for at op- søge Nearchus og hans Hær, sagde han: »Her er jeg, Nearchus; men vær I nu Vejvisere for os; naar vi kommer til Lejren, skal vi berette Alexander alt om Hæren.« Saa tog de dem op paa Vognene og vendte tilbage til Kongen. Da Alexander saa' dem komme saa slemt medta gn e7), troede han først, at de alene mod Forventning var frelste, men hele Hæren gaaet til Grunde; men efter at Nearchus havde forsikret, at han førte Flaaden og Hæ- ren uskadt med sig, vendtes Alexanders Sorg til Glæde, og han sagde, at dette var ham langt kærere, end at han havde undertvunget hele Asien. l) legere. — 2) classiarius. — 3) quassare. — 4) obsitus. — 5) attenuatus. — 6) ire. — ") male habitus. 2) Version: Anno incarnationis dominice MCLIX defuncto Adriano papa I\ ortum est scisma in ecclesia Dei inter Alexandrum et Victorem. Cum igitur cesar Fridericus oppugnaret Mediolanum, venit ad eum Victor in castra, que erant apud Papiam; et recepit eum cesar, adunatoque concilio receperunt eum episcopi (V)loniensis et Moguntinus et omnes, quos imperialis aut t-imor aut favor agebat. Porro1) Alexandrum recepit Ierosolimitana ecclesia et Antiochena, preterea omnis Francia, Anglia, Hispania, Dania et omnia regna, que sunt ubique terrarum. Insuper Cisterciensis ordo eidem universus accesserat, in quo sunt archiepiscopi et episcopi quamplures et abbates am- plius quam septingenti et monachorum inestimabilis numerus. Hi singulis annis celebrant concilium apud C i s t e r c i u m2) et decernunt ea, que utilia sunt. Horum invincibilis sententia vel maximas vires addidit Alex- andro. Quamobrem iratus cesar proposuit edictum, ut omnes monachi Cisterciensis ordinis, qui consistebant in regno suo, aut Victori accederent aut regno pellerentur. Itaque difficile relatu est, quot patres, quanti mona- chorum greges relictis sedibus suis transfugerunt in Franciam. Postquam igitur transierunt obsidionis quinque vel eo amplius anni, cesar obtinuit Mediolanum et eiecit habitatores eius ex illa et destruxit turres eius excelsas et muros ci vitatis adequavit solo. Tune elevatum es t cor eius nimis3), et timuerunt omnia regna terrarum ad famam nominis eius. Et misit ad regem Francie Lodewicum, ut occurreret sibi ad colloquiuni apud L a o n a ni4), que est in terra Burgundionum iuxta Ararim fluvium, ad redintegrandam unitatem ecclesie; et annuit rex Francie. Preterea misit- nuntios ad regem Danie et alios reges, ut venirent ad constitutum diem, insuper omnibus archiepiscopis, episcopis et sumniis potestatibus regni sui Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1111 sollempniter adesse mandavit. Grandis igitur expectacio universorum ad tam celebrem c u r i a m5), quo uterque papa et tanti reges conventuri fere- bantur. Tune abierunt simul Waldemarus cum epicopis Danie, Hartwichus archiepiescopus Hammaburgensis, et comes Holsatie Adolfus cum multis Saxonie nobilibus ad prefixum colloquii locum. Lodewicus igitur rex Francie, cuius precipue expectabatur adventus. ubi intellexit cesarem appropiare cum exercitu, dubitavit occurrere illi; sed propter fidem datam venit ad locum predictum constituto die, et exhibuit se in pontis medio ab hora tercia usque in horam lionam. Porro1) cesar nondum venerat. Quod rex Francie accipiens pro omine lavit manus suas in flumine ob testimonium, quasi fidem pollicitam dederit, et digrediens inde abiit ipso vespere D i v i o n a m6). Veniens igitur noctu cesar intellexit regem Francie discessisse, et misit ho- norabiles personas denuo accersire eum. Sed ille nulla ratione vacare se posse respondit, gratulans se et fidem solvisse et suspectam cesaris manum evasisse. Ferebatur enim a multis, quod cesar eum circumvenire voluerit et propter hoc contra pactionem armatus advenerit; sed ars arte delusa est. Tune cesar vehementer irritatus a curia secessit, intentans Francigenis bellum. x) porro = sed eller autem. — 2) Cistercium = Citeaux i Départementet Cote d'Or, Ordenens Hovedsæde. — 3) bibelsk Talemaade; elevatum = elatum. — 4) Laona — St. Jean-de-Losne i Dep. Cote d'Or. — 5) curia = Rigsdag og Kirkemøde. — °) Diviona = Dijon i Burgund. Græsk som Bifag: 1) Læst Sted: Homers Iliade IX 162—198 over- sættes. Det staar Kandidaten frit for at tilføje saadanne sproglige og reale Oplysninger, hvortil Stedet giver Anledning. 2) Ulæst Sted: Herodot III, Kap. 118 og 119 oversættes. Opgivelser: XpruaaTvZojaat, forhandler. — axivctxric, Krumsabel. — dvei'pco, trækker (paa en Snor). — éAm'bac croAXac; exoo, tror bestemt. — urjv em ^avctTco, nemlig bédiv. Klassisk Filologi som Hovedfag: 1) Stil: I 21. Bog af sin Historie lader Livius Consulen P. Cornelius Scipio, da han stod i Begreb med at levere Han- nibal et Slag ved Floden Ticinus, holde omtrent følgende Tale til sine Soldater. »Soldater! Hvis det var den Hær, jeg har haft med mig i Gallien, som jeg nu førte ud til Slag, vilde jeg have undladt at tale til jer; hvad havde jeg nemlig haft nødigt at opmuntre enten de Ryttere, der glimrende havde over- vundet Fjendernes Rytteri ved Rhonefloden, eller de Legioner, hvormed jeg har forfulgt den samme Fjende lige hertil og betragtet hans Flugt for en afgørende Kamp som en Sejr. Men nu, da hin Hær kæmper i Spanien under min Broders Kommando, medens jeg, forat I kunde have en Konsul til Fører mod Hannibal og Poenerne, har tilbudt mig selv til dette Hverv, maa jeg som ny Feltherre tale nogle Or 1 til de ny Soldater. For at I ikke skal være i Uvi- denhed om Krigens Art eller om Fjenden, saa skal I kæmpe med dem, som I i den forrige Krig har overvundet tillands og tilvands, af hvem I i 20 Aar har krævet Skat, hvem I som Sejrens Løn har frataget Sicilien og Sardinien. Heller ikke nu vil de kæmpe, fordi de ønsker det, men fordi de er nødt dertil, medmindre I tror, at de, der, mens Hæren var uskadt, stadigt undgik Slag, nu efter at have mistet en Mængde Soldater ved Overgangen over Alperne vilde have kæmpet, hvis de ikke havde været afskaarne fra Tilbagetoget. Jeg beder jer gaa imod dem ikke blot med det Mod, I plejer at vise overfor andre Fjender, men ogsaa med Vrede og Forbitrelse. Vi havde kunnet sætte over til Afrika og jævne Carthago med Jorden; men vi skaanede dem og til- stod dem billige Fredsvilkaar. Til Løn for denne Velgerning kommer de nu for at angribe vort Fædreland. Og hvis vi bukker under, har Rom ingen ny Hær i Reserve. Det romerske Senat og Folk har nu Øjnene rettede mod vore Hænder i den Forvisning, at, saaledes som vor Kraft og Tapperhed er. saaledes vil Byens og Romerrigets Skæbne blive«. Hermed sammenligne man, hvad der staar hos Polybios: saa vil man se, hvorfra Livius har hentet Stoffet til denne Tale. Polybios siger altsaa om samme Sag følgende. »Poplios samlede Soldaterne og opmuntrede dem. Den største Del af Talen drejede sig om de tidligere Kampe med Karchedonierne. Han sagde, at allerede det, at de vidste, at deres nuværende Modstandere var Karche- doniere, maatte give dem sikkert Haab om Sejr, fordi disse saa tidt var blevet 1112 Universitetet 1912—1913. overvundne af Romerne, at det var forunderligt, at de endnu vovede at se dem i Øjnene. Men endnu mere maa I være ved godt Mod, sagde han, naar I betænker, at I vil komme til at kæmpe med Fjender, som jeg, jeres Feltherre, ofte har overvundet, og som af Frvgt for mig er gaaet over Alperne«. l)e sidste 8 Linier (i»«) oversættes paa Græsk, Resten paa Latin. 2) Læst Latin: Vergilius, Aeneis II 318—54 oversættes og fortolkes. 3) Ulæst Græsk: Josephos, Archaeologi XVIII 4, 4 oversættes. Opgivne Ord: évboid^eiv, betænke sig paa. — ctveicJiku med Genetiv: undlade. 4) Den romerske Historieskrivning i Kejsertiden. 5) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Aristoteles' Politik og Nikomacheiske Etik«: Ari- stoteles' Politik 1305 a35—130G b26 oversættes og fortolkes. 6) Afløsnings- opgave for sanmie Kandidat: Aristoteles' Nikomacheiske Etik 1133 b29— 1135 a31 oversættes og fortolkes. 7) Laboratorieopgave for samme Kandidat: Solon, Fragmenterne 32—40 oversættes og fortolkes (10 Timer). Historie som Hovedfag: 1) Frankrig som Kolonialmagt i Tiden før 1789. 2) Paa hvilke Maader har man i Europas Stater i Tiden efter 1815 søgt at tilvejebringe en statlig Enhed ved saakaldt Realunion og ved For- bundsstater? 3) Afløsningsopgave for en KandiJat med Speciale »Danmarks Historie 17G6—1814«: Hvilke Regler om Konvojering af Handelsskibe fulgte den danske Regering i Tiden 1760—1814, og i hvilken Grad førte disse Reg- ler til politiske Forviklinger med Udlandet? 4) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Fandtes der inden Landboreformerne Uligheder mellem Konge- rigets Landsdele med Hensyn til Bøndernes retslige og økonomiske Stilling? modtoges Bestræbelserne for Reform paa forskellig Maade, og blev Refor- mernes Frugter ulige i de enkelte Provinser? 5) Laboratorieopgave for samme Kandidat: En Fremstilling af Christian IFs Reformer med Hensyn til Køb- stædernes Styrelse, Retspleje og Politi (8 Timer). 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Italien 1492—1530«: Leonardo da Vincis Kundskaber og Eksperimenter paa Naturvidenskabens Omraade. 7) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Lodovico Moras Politik 1492—1500. 8) Laboratorie- opgave for samme Kandidat: Erik Klippings Haandfæstning af Juli 1282 Art. 5—13 oversættes og fortolkes (8 Timer). 9) Afløsningsopgave for en Kandi- dat med Speciale »Englands Historie 1815—1853«: En Skildring af Lord Palmer- stons Udenrigspolitik fra Afslutningen af de spanske Ægteskaber 1846 til hans Udtræden af Ministeriet i December 1851, samt af Dronning Victorias og Prins Alberts Stilling til den. 10) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Den engelske Arbejderbevægelse i Tiden 1830—1842. 11) Laboratorieopgave for samme Kandidat: Macchiavellis Opfattelse af Pavernes og Kirkens verdslige Magt, særlig som denne fremtræder i »Il Principe« (8 Timer). Sommeren 1913. Dansk som Hovedfag: 1) Harald Haarfagres Skjalde. 2) Hovedpunk- terne af de nordiske Sprogs Accentuationssystem (Tryk, musikalsk Accent, Stød). 3) Den litterære Kritik i Danmark indtil Georg Brandes. 4) Afløs- ningsopgave for en Kandidat med Speciale »Blicher og Bondedigtningen«: St. Blicher som fædrelandsk Digter og Forfatter. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: »Fjerde Døgn« af »Jyllandsrejsen« kommenteres og for- klares i det enkelte. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Jens Baggesen«: Versform og Stil i Baggesens »Komiske Fortællinger« og Rimbreve, i Forhold til deres Forbilleder og Efterligninger. 7) Afløsnings- opgave for samme Kandidat: Tankegang og Sammenhæng i Baggesens »Min Gienganger og jeg selv«. Dansk som Bifag: 1) Runeberg: Molnets broder, L. 1—31 (... fods, vet ingen) oversættes. Med Benyttelse af de i Stykket forekommende Sub- stantiver gives en Oversigt over de svenske Substantivers Bøjning. 2) Hvilke Oplysninger giver »En Sjæl efter Døden« om dansk Aandsliv i Fyrrerne? Engelsk som Hovedfag: 1) Stil: Thomas Carlvle, with special reference to »Sartor Resartus«. 2) Latinens Indflydelse paa nyengelsk Sprog. 3) Mar- lowe's Dr. Faustus, Sc. 1, 105—101 inkl. 4) Afløsningsopgave foren Kandidat med Speciale »Percy Bysshe Shelley«: Shelley s Venner i Italien. 5) Afløsnings- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1113 opgave for samme Kandidat: Kan der paavises nogen Udvikling i Shelley's Evner som lyrisk Digter? Engelsk som Bifag: 1) Stil: Jeg har i den senere Tid ofte tænkt paa, om ikke ogsaa jeg skylder Læseverdenen en tilforladelig og aabenhjertig Redegørelse for mit indvortes Menneske. I vore Dage, da Litteraturen mere og mere udvikler sig til et offentligt Skriftemaal, en Slags frivillig Gabestok for Forfatteren og hans Livs Skæbne, bør en Skribent, hvem Publikums Dom ikke er ligegyldig, sikkert opgive al gammeldags Forbeholdenhed og tilstede Læserne et ugenert Indblik i hans Hjertes Lønkammer. Naar Øjeblikkets Digtermode udtrykkelig fordrer et blottet Adamsæble og en aaben Vest, der tillader Digterbrystet at svulme frit og mandigt, gør man kun en latterlig Figur i tilknappet Diplomatfrakke og stive Flipper. Det er jo ikke alene en Modes første, men ogsaa dens sidste Offer, der er dens Nar. Saaledes har jeg da spurgt mig selv, om Læseverdenen f. Eks. ikke har et gyldigt Krav paa en utilsløret Fremstilling af Grundene til, at jeg, skønt snart 40 Aar gammel og i en anstændig Livsstilling, endnu ikke har giftet mig. Visselig paahviler der mig her en Forpligtelse, som jeg ikke længer tør afvise. Ja, jeg er kommen til at tænke paa, at jeg vistnok heller ikke for min egen Værdigheds Skyld bør forholde Offentligheden en aaben Tilstaaelse desangaaende. Man kunde maaske ellers danne sig den ufordelagtige Mening om mig, at jeg slet ingen Kone har kunnet faa, eller — hvad der var værre — at jeg er en ulykkelig Forelsket, der i Dybet af min Sjæl ruger over en for- smaaet Kærligheds Kvide, en tragisk »Skikkelse overhovedet, der bag et strengt behersket, sorgløst Ydre skjuler et af Lidenskabens Storme vildt oprevet Indre. Vistnok vilde jeg ganske anderledes turde gøre Regning paa det højst- ærede Publikums og navnlig Læserindernes Opmærksomhed, dersom jeg med passende Diskretion kunde lade Verden ane Tilstedeværelsen af en Hjærtets Udkaarne, hvem jeg i Fryd eller Kval havde besunget, og hvem jeg nu i Folkets Paasvn knælende bekransede som min Musa, ellei hvis Træskhed jeg skaanselsiøst afslørede. 2) Version: The Frost performs its secret ministry, Unhelped by any wind. The owlet's cry Came loud — and hark, again; loud as before. The inmates of my cottage, all at rest, Have left me to that solitude, which suits Abstruser musings: save that at my side My cradled infant slumbers peacefully. Tis calm indeed; so calm, that it disturbs And vexes meditation with its Strange And extreme silentness. Sea, hill, and wood, This populous village! Sea, hill, and wood, With all the numberless goings on of li te, Inaudi ble as dreams! the thin blue flame Lies on my low burnt fire, and quivers not; Only that film, which fluttered on the grate. Still flutters there, the sole unquiet thing. Methinks its motion in this hush of nature Gives it dim sympathies with me who live, Making it a companionable form, Whose puny flaps and freaks the idling Spirit By its own moods interprets, every where Echo or mirror seeking of itself, And makes a toy of Thought. But O! how oft, How oft, at school, with most believing mind, Presageful, have I gazed upon the bars, To watch that fluttering stranger! and as oft, With unclosed lids. already had I dreamt 1114 Universitetet 1912—1913. Of my sweet birth-place, and the old church-tower, Whose bells, the poor man's onlv music, rang From morn to evening, all the hot Fair-day, So sweetly, that they stirred and haunted nie With a wild pleasure, falling on mine ear Most lilce articnlate sounds of things to come! So gazed I, ti 11 the soothing things, I dreamt, Luiled me to sleep, and sleep prolonged my dreams! And so I brooded all the following morn. Awed by the stem preceptor's face, mine eye Fixed with mock studv on my swimming book: Save if the door half-opened, and I snatched A hasty glance, and still my heart leaped up, For still I lioped to see the s t r a n g e r's face, Townsman, or aunt, or sister more beloved, My playmate when we both were clothed alike. Dear Babe that sleepest cradled by my side, Whose gentle breathings, heard in tilis deep calm, Fill up the interspersed vacancies And nionientary pauses of the thought! My babe so beautiful! it thrills my heart With tender gladness, thus to look at thee, And think that thou shalt learn far other lore And in far other scenes! For I was reared In the great city, pent mid cloisters dim, And saw nought lovely but the sky and stars. But thou my babe! shalt wander like a breeze By lakes and sandy shores. (Coleridge ) (De autobiografiske Momenter onskes kommenterede). Tysk som Hovedfag: 1) Borggreven af Regensburgs Strofer (Minne- sangs Friihling 16,1—17.6) oversættes og kommenteres. 2) En kort Oversigt over de gotiske Sproglyd, fonetisk og sproghistorisk. 3) Stil: Friedrich Hol- derlin. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Heinrich Heine«: Heinrich Heines satiriske Digtning (10 Timer). Tysk som Bifag: l) Schillers Wilhelm Tell, Akt 2, Scene 2, V. 987— 1053 oversættes og fortolkes. 2) Stil: Heinrich v. Kleist. Fransk som Hovedfag: 1) Den moderne franske Lydforbindelse oi [wa, we] undersøges med Hensyn til Oprindelse og Udvikling. 2) Efterføl- gende Tekst oversættes og kommenteres: Des mal contents. D'ont vient cela, mon amy Pierre, que jamais nul ne se contente de son estat, soit que Fortune le luv ayt offert. et donné, ou que luv mesmes l'ayt clioisy pour certaine cause et raison? »Que les marchans sont heureux!« diet le vieil souldart qui se sent tout rompu de peine et de coups. Et, au rebours, celuy qui est dessus la mer, en marchandise, diet ainsi quand il faict tormente: »ii fait l)ien meilleur å la guerre; qu'il ne soyt vray, on s'y escar- mouche de sorte qu'en un moment vient ou mort ou joyeuse victoire«. Le conseiller ou l'advocat (quand il oyt le soliciteur hurter, devant jour, å sa porte) loue l'estatu du laboureur. Le paysan, qui vient de loin pour com- paroistre å sa journée, diet qu'il n'y a d heureux que ceulx qui ont leur de- meure en la ville. Et tant d'autres semblables choses que Fabius. ce grand causeur, se lasseroit å les compter. Mais (afm que ne te tienne trop longue- ment) escoutez un peu lå ou c'est que tend mon propos. Si quelque Dieu disoit ainsi å telle maniére de gens: »Qa, que je donne å un chascun de vous ce que plus il désire. Toy qui estois souldart naguéres, å ce coup marchant deviendras; et vous, Monsieur le conseiller, serez bon homme de village. Or, puis qu'avez change d'estatz, vuidez d'icy, allez vous en, sus, haye. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1115 avant! qu'attendez-vous?« Sire Dieu! i'z grettent leurs testes: C'est signe qu'ils sont mal contents. Et toutes fois ilz peuvent estre tous bien heu- reux, selon leur dire. A quoy tient il que Jupiter, voyant cela, ne se despite å bon droict contre telles gens, disant que plus n'escoutera væux ne priéres qu'on luy face. Au reste, afin que ce discours ne semble å celuv d'un plaisant qui ne tasche qu' å faire rire (combien qu'il n'est pas défendu qu'en riant I on ne puisse dire et remonstrer la vérité; comme font les bons magisters, qui donnent aucunes fois aux petits enfants des lettres de marcepains, pour mieulx les faire connoistre); mais, laissons risées et jeux, et parions å bon escient. Le laboureur, le tavernier, le souldart et les mariniers, qui par toutes mers vont et viennent, se disent tant prendre de peine å celle fin qu'en leur vieillesse ilz se puissent mettre å repos, voyantz qn'ils auront de quoy vivre; comme faict le petit formy, de grand labeur parfaict exemple, qui porte et traine, å tout sa bouche, tout cela qu'il peult au monceau qu il faict, luy qui n'est ignorant ny nonchalant de l'advenir. Puis, en hiver, durant ]es neiges, qu'il ne peult aller nulle part, il vit content, en patience, usant des biens qu'il ha acquis. Mais toy, il n'est si grand chaleur, froid, feu, eaux, ny autres (langers, qui jamais engarder te puissent d'aller et venir pour le gaing. Brief, il n'y a rien qui te nuyse, pourveu qu'un autre n'ayt le bruyt d'étre plus riche que toy. 3) Stil: Les Parnassiens. 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Spe- ciale »Albert Samain og hans litterære Forudsætninger«: Litterær og sproglig Karakteristik af All). Samains Digtsamling »Au Jardin de l'Infante« (10 Timer). Fransk som Bifag: 1) Stil: Résumer les Femmes Savantes. 2) Version: A Sedan, rue Maqua, chez les Delaherche, la vie avait repris, aprés les terribles secousses de la bataille et de la capitulation; et, depuis bientot quatre mois, les jours suivaient les jours, sous le morne écrasement de roccu- pation prussienne. Mois un coin des vastes båtiments de la fabrique, surtout. restait clos, comme inhabité: c'était. sur la rue, å l'extrémité des appartements de maitre, la chambre que le colonel de Vineuil habitait toujours. Tandis que les autres fenétres s'ouvraient, laissaient passer tout un va-et-vient, tout un bruit de vie, celles de cette piéce semblaient mortes, avec leurs persiennes obstinément fermées. Le colonel s'était plaint. de ses yeux, dont la grande lumiére avivait les souffrances, disait-il; et l'on ne savait s'il mentait, on entretenait pres de lui une lampe, nuit et jour, pour le contenter. Pendant deux longs mois, il avait du garder le lit, bien que le major Bouroche n'eut diagnostiqué qu'une félure de la cheville: la plaie ne se fermait pas, toutes sortes de complications étaient survenues. Maintenant, il se levait, mais dans un tel accablement moral, en proie å un mal indéfini, si tétu, si envahissant, qu'il vivait ses jour- nées étendu sur une chaise longue, devant un grand feu de bois. Il maigrissait, devenait une ombre, sans que le médecin qui le soignait, tres surpris, put trouver une lésion, la cause de cette mort lente. Ainsi qu'une flamme, il s'éteignait. Et madame Delaherche, la mere, s'était enfermée avec lui, des le lende- main de l'occupation. Sans doute ils avaient du s'entendre, en quelques mots, une fois pour toutes, sur leur formel désir de se cloitrer ensemble au fond de cette piéce, tant que des Prussiens logeraient dans la maison. Beaucoup y avaient passé deux ou trois nuits, un capitaine, M. de Gartlauben, y couchait encore, å demeure. Du reste, jamais plus ni le colonel ni la vieille dame n'avaient reparlé de ces choses. Malgré ses soixante-dix-huit ans, elle se levait des l'aube, venait s'instaUer dans un fauteuil, en face de son am i, å l'autre com de la cheminée; et, sous la lumiére immobile de la lampe, elle se mettait å tricoter des bas pour les petits pauvres, tandis que lui, les yeux fixés sur les tisons, ne faisait jamais rien, ne semblait vivre et mourir que d une pensée, dans une stupeur croissante. Ils n'échangeaient surement pas vingt paroles en une journée, il 1'avait arrétée du geste, chaque fois que, sans le vouloir, elle qui allait et venait par la maison, laissait échapper quelque nou- velle du dehors; de sorte que, désormais, il ne pénétrait plus rien lå de la vie Univereitetets A årbog. 141 111« Universitetet 1912—1913. extérieure, et que rien n'était entré du siége de Paris, des défaites de la Loire, des quotidiennes donleurs de l'invasion. Mais, dans cette tombe volontaire, le colonel avait beau refuser la luiniere du jour, se boucher les deux oreilles, tout l'effroyable désastre, tout le deuil mortel devait lui arriver par les fentes, avec 1 "air qu'il respirait; car. d'heure en heure, il était comme empoisonné quand méme, il se mourait davantage. Latin som Bifag: 1) Stil: I den saakaldte Syvaarskrig, der førtes af Frederik den Store 1756—63, viste som bekendt Russerne, de farligste Fjen- der han havde, den største Grusomhed. Overalt hvor de kom hen, afbrændte de Landsbyer, røvede Kvæg og alt hvad var af nogen Værdi, ja slog endog uskyldige Mennesker ihjel. At de dog ikke førte Krigen paa den Maade altid og overalt, men undertiden ogsaa aflagde Beviser paa Retfærdighed og Menneskelighed, det er baade berettet af Historieskrivere og fremgaar af følgende lille Fortælling, dersom man da tør fæste Lid til den. En russisk Soldat havde med Vold taget en Vædder fra en Hyrdedreng. Drengen løb til Obersten og holdt ikke op at bede om at Vædderen maatte gives ham tilbage, for han havde lovet ham at give Soldaten en streng Straf dersom Drengen kunde angive ham. »Naar jeg ser ham.« sagde Drengen, »kan jeg let genkende ham.« Sol- daterne blev da stillet op, og da Drengen gik rundt bag Rækkerne, sagde Obersten: »Paa den Maade finder du aldrig Tyven. Hvorfor ser du paa Fol- kene fra Hyggen? Fra Ryggen ser de alle ens ud.« »Den jeg søger, skal være forskellig fra de andre.« sagde Drengen, og angav tilsidst den sjette Mand i den tredie Række. »Det er ham der har røvet Vædderen,« sagde han. Saa tog han et Rødkridt frem og sagde: »Dette Rødkridt bruger vi til at mærke vore Faar. og med det mærkede jeg Mandens Sabelhæfte, dengang han tog Væd- deren. for at kende ham igen. Se her er Mærket.« »Bravo«, sagde Obersten, »det Indfald er en Dukat værd.« »Jamen hvem vil give mig den?« sagde Dren- gen. Saa lo Obersten og gav Drengen Dukaten; men Soldaten maatte ud- levere Vædderen og vilde have faaet en streng Straf, dersom Drengen ikke havde bedt for ham. Russer, Russus. — Vædder, aries. — Oberst, tribunus (militum). — bag, pone. — se ud, aspectum praehere. — Rodkridt, rubrica. — mærke, notare. — Sabelhæfte, capulus. — Bravo, euge. — Indfald, artificium. — Dukat, aureus. 2) Version: Svetons Caligula Kap. 8. Opgivelser: Tre ver i, et gallisk Folk. Con f 1 u e n t e s, Coblenz. b i m u 1 u s, to Aar gammel, e 1 e v o, ophæver, instrumentum, Dokumenter. Klassisk Filologi som Hovedfag: 1) Græsk Stil: Dionysios, som var Enehersker over Syrakus og havde faaet Magten over det meste af Sicilien, besluttede i Aaret 38-4 at anlægge en Bv i Italien for derved at skaffe sig sikker Sejlads til Epirus; han havde nemlig i Sinde i Løbet af kort Tid med store Stridskræfter at angribe disse Egne tilsøs. Naar de var tagne, ha abede han med dem som Udgangspunkt at kunne plyndre Templet i Delphi , som han vidste var fyldt med mange Kostbarheder. Derfor sluttede han For- bund med Illyrierne ved Hjælp af Alketas, der netop opholdt sig i Syrakus som landflygtig, og sendte dem 2.000 Mand Hjælpetropper samt 300 helle- niske Rustninger1). Disse uddelte Illyrierne til de tapreste af Sol- daterne, og efter at have samlet en stor Hær gjorde de Indfald i Epirus og geni ndsatt e2) Alketas i Kongeværdigheden. Da i Begyndelsen ingen mødte dem til Kamp, hærgede de Landet, og da Indbyggerne endelig tog Mod til sig og forsøgte at hindre dem i at plyndre, overvandt de dem i et stort Slag og dræbte over 15.000 af dem. Da Lakedaimonierne erfarede, at dette var hændet, sendte de en Hær mod Illyrierne og bragte dem til at ophore med at plyndre. Men medens disse Kampe fandt Sted, havde Dionysios ikke blot selv anlagt en Koloni ved det ioniske Hav, men ogsaa ydet Parierne Hjælp, da de bemægtigede sig en 0 i det. Og han vilde rimeligvis have fasthold t3), hvad han havde besluttet mod Delphi, hvis han ikke var kommet i Krig med Karchedonierne. Da han nemlig saa, at mange af de sikeliske Byer, som stod under dem, var rede til at falde fra dem. tilbød han disse Forbund og Ven- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1117 skab, hvis de vilde slutte sigtil 4) ham. Karchedonierne sendte først Gesandter til Dionysios og forlangte de frafaldne Byer tilbage5) af ham; men da han ikke tog Hensyn til deres Forian gend e6), begyndte de Krig imod ham. Først led de et meget stort Nederlag, idet deres Konge og mange Tusind Mand faldt efter at have kæmpet tappert; men derefter over- vandt de ved List Dionysios, som i sin Glæde over Sejren var blevenover- m o d i g7), saa at han blev tvunget til at lade dem beholde, hvad de tidligere havde besiddet paa Sicilien. 1) j'\ TtavoTiXia. — 2) xardyetv. — 3) é|U(Liéveiv. — 4) TtpoayiyveoSku. — 5) aTicuTeiv. — 6) a^atir(Oi!;. — 7) er overmodig: (néya cppovcb. 2) Læst Græsk: Demosthenes Olynth. II, 22—24 inkl. oversættes og for- tolkes. 3) Ulæst Latin: Cicero, De officiis III, 85 quod si haec — 88 inkl. oversættes. 4) Den latinske Komedie, særligt i dens Forhold til den græske. 5-6) Afløsningsopgaverne for en Kandidat med Speciale »Euripides« er angivet under Eksamen Sommeren 1912, Aarb. 1911—12, S. 581. 7) Laboratorie- opgave for samme Kandidat: Iliaden XVI 20—79 inkl. oversættes og for- tolkes (10 Timer). 1118 Universitetet 1912—1913. |3. Ved det matematisk- Vinteren 1912—13: Der indstillede sig 1, Sommeren 1913: — — - 2, lait indstillede sig 3, Til Tillægsprøve i Henhold til Bekendtgørelse 31. December 1889 Efter kgl. Anordnin Eksamens 1ste Del. Praktiske Prøver. Skriftlig Prøve. Mundtli Navn. | Fysiske i Laborato- rieøvelser. 1 o Fysik. Matematik. Astronomi og praktisk Matematik. Fysik. i. 2. 1. 2. 3. 1. 2. 1. 2. Juni 1913. Thye, Svend Henry Emil (1 .............. "ig + 7* ug. ug.-s- _ 7i "g :• + 7» mg.+ li »g- 8 »g- 8 mg.+ 7 i mg.-r 61 mg- + 7i mg-H 71 Hovedfag: Matematik. Bifag: 1) Fysik, 2) Astro- nomi med praktisk Ma- tematik, 3) Kemi....... 8 1ste Del: Januar 1911 og Februar 1912. Efter kgl. Anordnir - Eksamens 1ste Del. Praktiske Prøver. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Navn. Fysiske Laboratorie- øvelser. Kemi. Fysik. Matematik. Astronomi og praktisk Matematik. Fysik. Matema- tik. Astronomi og praktisk Matematik. Kemi. ■ C 3. i. 2. 1. o 3 1. 2. 1. 2 1. 2. Januar 1913. Jørgensen, Ejlif (1905) g- + ug. g- + mg.-h g- + nig.+ tg.+ g- mg. g- mg. »g- mg.+ Ug.-r- g- + 90 Hovedfag: Fysik Kemi............. og 5| 8 Gi 3f Gi 2i 6 7 5 7 8 7j 7s 5i 1. Del: Januar 1910, Del A.: Sept. 1912. 2. I Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1119 naturvidenskabelige Fakultet. der fuldendte Eksamen. der fuldendte Eksamen og alle erholdt Laudabilis. indstillede sig 1 Cand. tlieol., der erholdt Karakteren: November 1906. Admissus. tematik. e. U5 Ph Eksamens 2den Del. Praktiske og skriftlige Prøver. Matematik. Mundtlig Prøve. Matematik. o-, 1 il- sammen. c3 2. + ug.-f- 7$ mg.+ 112: mg.+ 2. mg.+ ug. Speci- ale. ug. 16 2. mg. mg.-i- 59f 6 i 172i 23 -=-7it Første. iuli 1912. Eksamens 2den Del. A. Praktisk og skriftlig Prøve. Kursusarbejder i fysisk Laboratorium. ^ . S Mundtlig] Prøve. ci 1-3 fi- P-i Eksamens 2den Del. B. Praktisk og skriftlig Prøve. MundtligPrøve. Kemi. CO bc a fl &C CO -o. ■r* rs> & ^ 5-1 o a sin ■"O G p Kemi. P-i Til- sammen. 32 1. -+F mg.-r ¥ ' I I Qi 2. ! 3. mg. mg.-- 7 6i 4. mg. 7 2. g.+ !mg.- (3 i mg.+ 53 J 7-i Ug.-r- Ug 7| 8 ug.-r- mg.+ ug.-7- mg. ug. 61 205 31 ' Første. 1 1 IS Universitetet 1912—1913. (3. Ved det matematisk- Vinteren 1912—13: Der indstillede sig 1, Sommeren 1913: — — - 2, lait indstillede sig 3, Til Tillægsprøve i Henhold til Bekendtgørelse 31. December 1889 Efter hjl. Anordmn Eksamens 1ste Del. Praktiske Prøver. Skriftlig Prøve. Mundtl Navn. • u, C3 „2 •- Astronomi og '5 C > c QJ r vsik. Matematik. praktisk Fysik. Cl Matematik. Juni 1913. Thye, Svend Henry Emil (1906) ................ Hovedfag: Matematik. Bifag: 1) Fysik, 2) Astro- nomi med praktisk Ma- tematik, 3) Kemi....... 1ste Del: Januar 1911 og Februar 1912. mg-+ 7i Ug- 8 1. 2. 1. 2. 3. 1. 2. [ 1. 2. mg.- 7i Ug.-f- 7i »g '.+ Ti nig- + 7i "g- 8 ug- 8 mg.+ 7i mg.-f- 6i mg.+ 7i Eksamens 1ste Del. Efter kgl. Anordnii - Eksamens 1ste Del. Praktiske Prøver. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Navn. Fysiske Laboratorie- øvelser. Kemi. Fysik. Matematik. Astronomi og praktisk Matematik. Fysik. Matema- tik. Astronomi og praktisk Matematik. Kemi. c & 1. 2. 1. o 3 1. 2. 1. 2 1. 2. Januar 1913. Jørgensen, Ejlif (1905) g- + ug- g- + mg.-f- g- + mg.-j- tg.+ g- mg. g" mg. ug- mg.-f llg.-T- g- + 9( Hovedfag: Fysik Ko in i............. og 5| 8 5f 64 8» 2} r> 7 5 7 8 7 i 7$ 5f 1. Del: Januar 1910, Del A.: Sopt. 1912. 2. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1119 naturvidenskabelige Fakultet. der fuldendte Eksamen. der fuldendte Eksamen og alle erholdt Laudabilis. indstillede sig 1 Cand. theol., der erholdt Karakteren: Admissus. November 1906. Eksamens 2den Del. Praktiske og skriftlige Prøver. Mundtlig Prøve. I il- sammen. QJ ematik. Astronomi og praktisk Matematik. Kemi. Points. Matematik. Matematik. Points. SH ct > O M 2. 1. 2. 3. Speci- ale. 1. 2- 3. - ug.-r- ug- mg.+ 112# mg.+ mg.+ ug ug. Ug.—r- mg. mg.-s- 59| 172j Første. 7? 8 7j 7} 7-J 8 16 71- 7 6j itli 1912. Eksamens 2den Del. A. Praktisk og skriftlig Prøve. Kursusarbejder i fysisk Laboratorium. .23 S 03 £ cc ~ *5?, Mundtlig Prøve. 03 U ^ & .£"55 æ bJD r*-s S? ^ £ o f=- Eksamens 2den Del. B. Praktisk og skriftlig Prøve. Kemi. ø cS bX3 w ca W bJD & O ø cS bX3 g '£ si co ■©. Pli MundtligPrøve Kemi. Pu Til- sammen. 1. r mg.-j- i I : 6i 2. 3. 4. mg. mg.-i 7 6* mg. 7 g-+ 5| 6i mg.+ 7-i 53; Ug.-i- Ug. ug.-i- mg.+ Ug.-r- 71 8 7-j 7| 7 s mg. ug. 7 ; 8 Ug. H-1(61 205 31 = Første. 1120 Universitetet 1912— 1 y 13. Efter kgl. Anordning Nnvii Skriftlig (og praktisk) Prøve. Zoo- logi. Bota- nik. Geo- logi. Geo- Speci- r grafi. alc. FJs,k' Kemi. Juni 1913. Roed, Caroline Marie (1907)............ g + g-+ mg.-s- mg.-i- mg.-r g.+ g. "g- Hovedfag: Naturhistorie (tg Geografi; Speciale: Botanik. 1ste Del: Jnui 1909. 5| 5i 61 g- + 6i 6{ 5f 8 Efter kgl. Anordning lillægsprove i Henhold til Bekendtgørelse 31. Dec. 1889. Navn. Skriltlig Prøve. Gennem- snits- karakter. Mundtlig Prøve. Gennem- snits- karakter. Til- sammen. Hoved- karakter. Zoo- logi. Bota- nik. Geo- grafi. Zoo- logi. Bota- nik. Geo- grafi. Juni 1918. Jørgensen, Hakon Michael Christian y vortrop (1899). (20'e 1905: Cand. theol., Laud.). mg. 7 mg.+ 7i g + 5i 20 3-6| mgv 6i g- + 5i g- 5 17 3 =Oi 12i „ ~2~~ '' Ad- missus. lillægsprove i Henhold til Bekendtgørelse 31. Dec. 1889. Skriftlige Opgaver. Efter Anordn. 13. Novbr. 1906. Vinteren 1912—13. Eksamens 1ste Del. Matematik I: Elementær Matematik: 1. Løsning og Diskussion af den Opgave at beregne Vinklerne i en Trekant ABC, naai Siderne er givne, saavel naar Trekanten er plan, som naar den er sfærisk. 2. ABC er en sfærisk Trekant. Bevis, at de Buer, som Forlængel- aerne af Siderne afskærer paa den Storcirkel, der har Poler fælles med Tre- kantens omskrevne Lillecirkel, parvis maales ved samme Gradetal som en af Vinklerne i den plane Trekant, der har A, B og C til Vinkelspidser. II: 1. Find Værdien af det bestemte Integral r dy ^ 1 — 2a cos ep + a21 hvor a er en fra ^ 1 forskellig reel Konstant. 2. Antages n og p positive hele, medens a er vilkaarlig, skal man bevise Formlen Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1121 6. December 1901. Gennem- snits- karakter. Mundtlig Prøve. Gennem- snits- karakter. Tilsammen. Hoved- karakt (»r. 1 Zoo- Bota- logi. nik. Geo- logi. Geo- grafi. Fysik. Kemi. 44 A 6? mg.-H 65 rag.-v- 6 J mg.-f- 6i mg.+ ' g- + g- g- + 5# mg.+ 7i 39', " 6 1 2 iHr ,, 2 " ••('lV6 Laudabilis. 6. December 1901. D' [e»(e* - 1)" l)s ( " ) (a + n — s)», s=0 for l<^p n er et helt Polynomium af (p—n)te Grad i a. 3. Vis, at de otte bikvadratiske Ligninger f (x) = x1 + ax2 + bx + ab = 0, hvor a og b er to forskellige, ulige Primtal, alle er irreduktible i de rationelle Tals Legeme. III: 1. Bestem de to Systemer af retlinede Frembringere paa den hyperbolske Paraboloide xy = kz samt det System af Linier paa Fladen, der overalt skærer det ene System af Frembringere under rette Vinkler. 2. En materiel Partikkel tiltrækkes til et fast Punkt, O, med en Kraft, der er udtrykt ved 4- , hvor r er Partiklens Afstand fra O. Bestem r r3 Ligningen for Partiklens Bane, naar Partiklen i Afstanden I fra Punktet udkastes med en Begyndelseshastighed v0 vinkelret paa Radiusvektor. For hvilke Værdier af v0 ligger Banen helt i det endelige? IV: Praktisk Matematik: Med et Maaleapparat er Midtpunktet mel- lem to Punkter paa en Kronografstrimmel blevet maalt ud 50 Gange. Man fik derved følgende Tal, udtrykt i den mindste opnaaelige Enhed: 803 802 801 801 801 800 802 802 801 800 802 808 797 802 802 805 798 792 809 799 803 800 800 799 802 802 804 792 807 798 803 810 794 798 802 805 807 795 809 797 798 801 802 802 790 800 808 799 802 795 Der ønskes en iagttagelsesteoretisk Behandling af dette Materiale. 1122 Universitetet 1912—1913. Fysik 1: To lodrette, lige vide, cylindriske Rør er forbundne forneden, saa at de danner et U-Ror. Foroven er de begge lukkede. Rørene indeholder Kvægsølv og over dette en Luftart, som følger Mariottes og Gay-Lussacs Love. De har ens Temperatur over det hele; ved 0° C. er Lufttrykket, maalt i Kvægsølvhøjde, i det ene Rør p0, i det andet p0 -j- h. Naar Temperaturen forandres, vil Højdeforskellen mellem Kvægsølvoverfladerne variere. Der søges et Udtryk for Temperaturen t bestemt ved |>0, h, x. H j og H2, idet h-j-2x er Kvægsølvoverfladernes Højdeforskel ved t° C, H\ og H2 Luftrummenes Højder ved 0°C.; der tages ikke Hensyn til Rørenes og Kvægsølvets Rumlorandringer ved Opvarmning. Det fundne Udtryk prøves a) for det Tilfælde, at Temperaturen er lig det absolute Nulpunkts, b) for det Tilfælde, at Hj = H2 = oo, c) for det Tilfælde, at h = 0. II: 1. Der ønskes en Beskrivelse af en Jævnstrømsdynamos Indret- ning og Virkemaade. 2. Felt magneterne har et Tværsnit paa 100 cm2 og magnetiseres ved Hjælp af en elektrisk Strøm fra et Akkumulatorbatteri, saa den magne- tiske Induktion bliver 10000. Ankeret er ringformet og forsynet med 1000 Traadvindinger af en oversnunden Kobbertraad, hvis Modstand er 0,8 Ohm. Ankeret udforer 1200 Omløb i hvert Minut, og den derved frembragte Strøm gaar gennem en vdre Modstand paa 20 Ohm. Hvormegen Varme udvikler Strømmen i hvert Sekund i denne Modstand? Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 4 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Natrium-Ammoniumfosfat, Blynitrat og Bariumnitrat. 2. Kalium-Tinklorid, Bariumkarbonat og Magniumkarbonat. 3. Blybromid, Aluminiumfosfat og Natriumnitrat. 4. Blyfosfat, basisk Vi smut nit rat, Magnium- Ammoniumfosfat. Astronomi: Paa Københavns Observatorium er der den 2. Januar 1913 blevet anstillet en Observation af Komet Gale, med følgende Resultat: Middeltid Kobenhavn. Rektascension. Deklination. 5h 44™ 558 17h 36m 20\07 + 69° 40' 56 ".4 Der ønskes beregnet Stjernetid og Parallakse for denne Observation samt Kometens Længde (A) og Bredde (|3) i Grader, Minutter og Hundrede- dele af Minutter. For Kometens Afstand fra Jorden antager vi: Log A = 0.1456 og for Ekliptikhældingen (e): e = 23° 27' 11". Sommeren 1913. Eksamens 1ste Del. Matematik I: Elementær Matematik: Fremsæt og bevis de grund- læggende almindelige Sætninger i Teorien for ligedannede Punktsystemer i Planet. Bevis, at naar en plan Figur multipliceres med nij med Hensyn til Punktet Oj og den fremkomne Figur multipliceres med m2 med Hensyn til 02, da er den sidste Figur ligedannet og ligedan beliggende med den første med Hensyn til et Punkt paa den rette Linie gennem Oj og 02. I hvilket Forhold deler dette Punkt Ox 02? Hvor stort er Ligedannethedsforholdet? II: 1. Find Summen af den uendelige Række __(-1_ (2n - 1) n (n + 1) (2n + 3)' n=l Forelæsninger, Øvelser og Eksciminer. 1123 2. Idet n og p er positive hele, indbyrdes primiske Tal, skal man vise, at samtlige Differentialkvotienter af Funktionen _ (enpx__1)(ex_1) v ' (enx - l) (epx_]) for x = 0 er hele Tal. 3. Find Værdien af det bestemte Integral f*+°° dx ((x — a)2 + b2 J hvor a og b er positive Konstanter, medens n er positiv hel. III: 1. Find, udtrykt ved ep, Koordinaterne til Røringspunktet mellem den rette Linie x cos cp + y sin cp = cos2 cp og Indhyllingskurven for det System af rette Linier, som opstaar, naar cp er variabel. Find Indhyllingskurvens Længde. 2. O er Begyndelsespunktet i et plant Koordinatsystem. En ret- linet Stang, OA, drejer sig med konstant Vinkelhastighed, co, om det Ende- punkt, der ligger i Begyndelsespunktet. En anden retlinet Stang, AB, be- væger sig, saa at det ene Endepunkt ved et Hængsel er fastgjort til A, medens det andet bevæger sig paa X-Aksen. Bevis, at B's Hastighed numerisk er udtrykt ved co • OC, hvor C er Y-Aksens Skæringspunkt med den rette Linie gennem B og A. Under Forudsætning af, at OA = AB, skal Stangen AB's Bevægelse reduceres til Rulning. IV: Praktisk Matematik: Beregn ved Hjælp af numerisk Integration Integralet r___ | 1 + sin3cp dep Femcifret Logaritmetabel. Fysik I: 1. To Termometre af samme Slags Glas og med Gradlæng- derne lx og 12 er anbragte lodret ved Siden af hinanden i samme Bad. Badets Temperatur T er højere end Luftens. De to Kvægsølvoverflader i Termometrene staar i ens Højde og højere end Badets Overflade, hvorfor begge Termometre viser for lav Temperatur; det ene viser T1; det andet T2. Hvorledes kan man, naar man kender L og L og iagttager T, og T2, finde Badets Temperatur T? Hvorledes kan man finde Middeltemperaturen $ af det Kvægsølv, som i et af Termometrene staar over Badets Overflade, naar man kender Kvægsølvets og Glassets Udvidelseskoefficienter, k og g, samt har iagt- taget den Gradstreg t, ved hvilken Badets Overflade staar? 2. Hvorledes finder man Længden af en Celsiusgrad paa et Kvæg- sølvtermometer? II: I et Gitterspektroskop betragtes Kvægsølvdampens Spektrum. Beregn Bølgebredden A for en Linie, der er saaledes beliggende i Spektret af femte Orden, at den falder sammen med den grønne Kvægsølvlinie i Spektret af fjerde Orden. Denne sidste Linies Bølgebredde er X1 = 5461 Ångstrøm. Hvilken Farve har den førstnævnte Linie, og hvor stor er Vinklen a mellem de Straaler, som danner den. og Gitternormalen, der forudsættes parallel med det indfaldende Lys. Antallet af Ridser paa hver cm af Git- teret er 1000. Hvilken Afstand (x cm) er der mellem de to omtalte Spek- trallinier i Spektret af første Orden, naar Kikkertobjektivets Brændvidde er 30 cm. Univeigitetets Aarbog. 142 1124 Universitetet 1912—1913. Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 2 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Aluminiumsulfat, Ferrihydroxyd og Natriumammoniumfosfat. 2. Sølvnitrat, Magniumkarbonat og Bariumnitrat. Astronomi: For Planet (624) Hektor bar vi for 1907 Marts 9.0 M. T. Berlin Middelanomalien (M) = 343° 48'.912. Endvidere er: Middelbevægelsen (fj) = 293". 1782 Ekscentricitetsvinklen (9) = 1°56'.492 Der ønskes beregnet: Radiusvektor (r) og sand Anomali (v) for 1907 April 18.0 M. T. Berlin. Femcifret Regning. Eksamens 2. Del. Matematik I: 1. Udtryk Arc tg x ved Logaritmer, og bevis Formlen 2 - * ® ■ ?■ n = l hvor arc tg x betegner Hovedværdien af Arc tg x. 2. Et Keglesnit har i et Trekantskoordinatsystem i Liniekoordinater Ligningen X, X^ + X, X2'+X3 X3* = 0, hvor Xj -f- Xj X3 = 0. Hvilken Ligning faar Keglesnittet i Punktkoordinater? Idet X'erne opfattes som variable, opstaar et System af Keglesnit. Hvilke af disse vil i Punktfremstillingen opløse sig i rette Linier? Hvad er det geometriske Sted for Polen til den rette Linie A, xj + Aj, x2 -f A3 xs = 0 med Hensyn til det variable Keglesnit? II: 1. Idet 11 er et positivt, helt og ulige Tal, skal man bestemme de til Polerne for Funktionen (sin x)~n svarende Residuer. 2. Antages n og p positive hele, skal Polynomiet 8 = p F(x) = ^> (-l)°(P)(x-s)» 8=0 udvikles efter faldende Potenser af x — jy. Hvilken Egenskab har Rød- derne i den algebraiske Ligning F (x) = 0, og hvor stor er Summen af disse Rødder. 3. Idet n er positiv hel, medens a er en positiv Konstant, skal Funktionen {(x) =_\_ w (1 — ax)n — xn x udvikles i Række baade efter Potenser af ^---— og af x. Bestem Kon- 1 - dX vergensomraaderne for begge disse Rækker, og find det almindelige Ud- tryk for Potensrækkens Koefficienter. III: E11 tung, homogen Tærning (Kantlængde a) glider paa en Side- flade ned ad et glat Skraaplan (Heldningsvinkel et). Bevægelsen er en Trans- lationsbevægelse i Retning af Skraaplanets Faldlinier, og et Sæt parallele Kanter er vandrette. Fra en Begvndelsesstilling, hvor Hastigheden er 0. glider Tærningen Stykket na, og dens nederste Kant støder derpaa mod et vandret Plan. Kanten fastholdes, saa at Tærningen drejer sig om denne, Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1125 indtil en Sideflade støder mod det vandrette Plan. Her fastholdes Kanten ikke længere, saa at Tærningen uden Gnidningsmodstand glider paa det vandrette Plan. Bestem Tærningens Vinkelhastighed efter det første og før det andet Stød, samt dens Hastighed paa det vandrette Plan. IV: Kursusarbejde for en Kandidat med Speciale »Beregningsmate- matik«: Et Omrids af Udviklingen af de vigtigste Metoder til numerisk Integration (Mekaniske Metoder er ikke undtagne). Efter Anordn. 2. Juli 1912. September 1912. Eksamens 2. Del A. Fysik. Praktiske Prøver for 1 Kandidat: 1. Der ønskes tilvejebragt 2 Kvægsølvspektralrør (Geissler'ske Bør med Kvægsølvelektroder); den til Indledning af Udladningerne nødvendige Luftmængde skal være Kvælstof. Det undersøges for et af Rørenes Vedkommende, hvorledes Spektret afhænger af Lufttrykket. Denne Undersøgelse skal omfatte baade Lyset fra Kapillarrøret og fra Anode- og Katoderummet og udstrækkes over det Trykinterval, indenfor hvilket Rørene giver tilstrækkelig lysstærke Spektre. De fundne Spektrallinier maa saa vidt muligt identificeres. Der ønskes ikke taget Fotografier af Spektrene. De to Rør afleveres med Kvælstoffyld- ninger ved Tryk, der for det ene Rør ligger i Nærheden af den højere Grænse, for det andet i Nærheden af den lavere Grænse for ovennævnte Interval. Endvidere fyldes et almindeligt Spektralrør med Kvælstof, hvis Tryk varieres, indtil Spektret, med Anvendelse af den til Raadighed stillede Elek- tricitetskilde, bliver saa lvsstærkt som muligt. Røret afleveres i tilsmeltet Stand (3%—c/7 1911). 2. Bunsens Iskalorimeter fyldes med Kvægsølv og med Vand, som er gjort luftfrit i fornøden Grad, hvorefter Kalorimetret sammenstilles til Brug. Den fornødne relative Kalibrering af Maalerøret udføres. Kvægsølvets Gang uden Varmetilførsel undersøges og fremstilles grafisk. Kalorimetrets Konstant bestemmes ved Tilførsel af en kendt, ved en elektrisk Strøm udviklet, Varmemængde. Denne Bestemmelses Sikkerhed undersøges ved, at de Forhold, som betinger Varmeudviklingen, varieres (3/2 1912). Fysisk Forsøgslære: Hvorledes kan man prøve Godheden af en Glas- plade, der siges at være planparallel? Prøven gælder saavel Fladernes Form som deres Parallelisme. Hvorledes kan man maale en lille Vinkel mellem en Glasplades to plane Flader? (19/9 1912). Vinteren 1912—13. Eksamens 2. Del B. Kemi. Praktiske Prøver: 1. Uorganisk Kemi: a. Fremstilling af ca. 1/10 n. Opløsninger af Saltsyre og Natriumhydroxyd samt Bestemmelse af et organisk Stofs Syreækvivalentvægt ved Hjælp af disse. b. Fremstilling af flydende Svovldioxyd. 2. Organisk Kemi: 1. Fremstilling af Benzoylklorid og Resorcindi- benzoat. b. Analyse af en Blanding af Natriumtartrat, Druesukker og Urinstof. 3. Fysisk Kemi: Bestemmelse af Salicylsyrens Dissociationskonstant ved Maaling af den elektrolytiske Ledningsevne. 1126 Universitetet 1912—1913. 4. Undervisningsforsøg: Forsøg vedrørende Kvælstoffets Iltforbin- delser. Kemi. Skriftlig Prøve: En Sammenligning mellem Amidernes og Ami- nernes Fremstilling og Egenskaber. Efter Anordn. 0. Decbr. 1901. Vinteren 1912—13. Eksamens 1. Del. Fysik: 1. Hvorledes maales et Stofs Varmefylde? 2. Der ønskes en Beskrivelse af de almindelige Linsefejl, deres Virkemaade, og hvorledes man søger at ophæve deres uheldige Virkninger. Kemi. Praktisk Prøve (8 Timer) for 7 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Zinkilte, Kadmiumkarbonat og Kaliumjødid. 2. Aluminiumsulfat, Feirihydroxvd og Natrium-Aminoniumfosfat. 3. Basisk Vismutnitrat, Kalium-Tinklorid og Calciumkarbonat. 4. Vismutilte, Ammonium-Tinbromid og Bariumkarbonat. 5. Antimonilteklorid, Vismutilteklorid og Natriumnitrat. 6. Zinkilte, Kadmiumkarbonat og Kaliumjodid. 7. Merkuriklorid, Ferrosulfat og Magniumkarbonat. Sommeren 1913. Eksamens 1. Del. Fysik. 1. Hvorledes bestemmes Lydens Hastighed? 2. Om den elek- triske Strøms Gennemgang gennem en Elektrolyt. Kemi. Praktisk Prøve (8 Timer) for 5 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Merkuriklorid, Ferrosulfat og Magniumkarbonat. 2. Blynitrat, Kaliumnitrat og Magnium-Ammoniumfosfat. 3. Blykarbonat, Bariumkarbonat og Magniumkarbonat. 4. Blvmellemilte, Zinkfosfat, og Kaliumnitrat. 5. Antimonylklorid, Zinksulfat og Manganokarbonat. Eksamens 2. Del. Zoølogi. Forelagte Kranier (for 1 Kandidat: Arctomys marmotta; for l Kandidat: Phalangista vulpim.) bestemmes, sammenlignes og be- skrives med Hensyn til Kraniets Bygning og Tandforhold. Tillige meddeles Oplysninger om de paagældende Dyreformers Tandskifte. Botanik. Hvorledes faar Planterne det for Æggehvidens Dannelse nødvendige Kvælstof og Svovl? Geologi. Fem forelagte Mineraler beskrives og bestemmes efter ydre Kendetegn og kemiske Prøver. Geografi. En Fremstilling af Irlands Geografi. Specialet (Botanik). For 1 Kandidat: Primulaceernes Livsformer og disses Forhold til Familiens geografiske Udbredning. 8. Magisterkonferenser. (<. Ved det filosofiske Fakultet. November 1912. En Kandidat, der i Juli 1912 paabegyndte en Ma- gisterkonferens i Tysk, opnaaede efter Besvarelsen af de mindre skriftlige Forelæsninger, øvelser og Eksaminer. 1127 Opgaver ikke af Censorerne Tilladelse til at fortsætte Prøven, hvorimod det tillodes ham atter at indstille sig inden April 1913 med Bevarelse af den store skriftlige Opgave. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (l0/7—21/g 1912): Vokalerne i Middelnedertysk. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Beowulf, V. 389 b—418 oversættes og kommenteres (12/n 1912). 2) Lyd- overgange og Analogidannelser og deres Betydning for Sprogets Udvikling (13/n 1912). 3) Die Anfånge der lyrischen und didaktischen Poesie im 12. Jahrhundert bis Walther von der Vogelweide (15/u 1912). 7/12 1912. Cand. philos. Kort Kristian Kortsen (1907). Admissus. Fag: Filosofi. Censorer: Professorerne Harald Høffding, K. Kroman, Cl. Wilkens. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/s—V7 1912): En Under- søgelse af, hvorledes Studiet af det syge Sjæleliv kan belyse Sjælelivets Natur i det hele. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Descartes (12/n 1912). 2) Pligtbegrebets Plads og Betydning i Ethiken (13/n 1912). 3) Forholdet mellem formel Logik og Erkendelsesteori (15/n 1912). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Erfaringsgrundlaget for Viljens Psykologi (29/ii 1912). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Begrebet Udvikling i den nyere Tids Filosofi (4/12 1912). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Pragmatisme C/12 1912). 21/i2 1912. Cand. philos. Herbert Utzon Iversen (1907). Admissus. Fag: Tysk. Censorer: Professor H. Møller og Docent Chr. Sarauw, for den store skriftlige Opgaves Vedkommende tillige Professor Harald Høffding. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/5—24/6 1912): J. G. Fichtes Liv og Værker. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Gotfrids Tristan, V. 4619—4662 oversættes med litterær Kommentar til V. 4619—4688 og 4721—4818 (5/X2 1912). 2) En kort Fremstilling af Otfrids Dialekt belyst ved Eksempler (6/i2 1912). 3) Heinrich Heine (paa Tysk) (7/12 1912). ' Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): F. H. Jacobi und sein Verhåltnis zu Goethe (17/i2 1912). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Johan Fischart (paa Dansk) (2°/12 1912). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Schillers Digt »Die Kiinstler« tolkes (21/i2 1912). Januar 1913. En Kandidat, der i Oktober 1909, jfr. Aarb. 1909—10 S. 1211, og atter med Bevarelse af den store skriftlige Opgave i Oktober og December 1910, jfr. Aarb. 1910—11 S. 148 og 149, og derefter paany i Ok- 1128 Universitetet 1912—1913. tober 1911, jfr. Aarb. 1911—12 S. 591, havde paabegyndt en Magister- konferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, indstillede sig i December 1912 paanv til den nævnte Prove, men opnaaede ikke efter Besvarelsen af den ham til skriftlig Besvarelse hjemme (10/i2 1912—27/, 1913) givne Opgave: »Sturm- und Drang«-Dramaets Stilling indenfor Tysk- lands dramatiske Litteratur, af Censorerne, Professorerne Cl. Wilkens o« Vald. Vedel og Docent Chr. Sarau\\, Tilladelse til at fortsætte Prøven. 25/2 1913. Cand. philos. llolya Augusta Schiodte (1902). Admissa. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Finnur Jonsson, Verner Dahlerup og Vilh. Andersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/5—17/6 1912): Naturop- fattelse og Naturskildring i de nordiske Folkeviser. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Harpestrengs Urtebog, Cap. 104, »Verbena« (M. Kristensens Udgave, s. 71. L. 1—25) oversættes og tolkes (19/i2 1912). -) Atlamål, V. 75 (B 82)— 80 (B 88) oversættes og tolkes. V. 76 analyseres metrisk (20/i2 1912). 3) Hol- bergs Eftervirkning i senere nordisk Litteratur (29/j 1913). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prove ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Omlyd og Brydning i de nordiske Sprog med særligt Hensyn til de i den nyeste Tid fremsatte Opfattelser (18/2 1913). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Vølundsagnet og dets digteriske Be- handling (24/2 1913). 3) (med G Timers Forberedelsestid): Stockholms Ho- miliebog, S. 15,14—16,15, oversættes og tolkes (25/2 1913). 13/3 1913. Cand. philos. Axel Christen Hojberg Christensen (1907). Ad m issus. Fag: Tysk. Censorer: Professor H. Møller og Docent Chr. Sarauw. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (10/7—21/s 1912): Vokalerne i Middelnedertysk. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Merigarto (Denkmåler XXXII) V. 37—83 oversættes og tolkes (2iJ2 1913). 2) Brugen af Konjunktiv i Middelhøjtysk belyst ved Eksempler fra Hart- manns Armer Heinrich (25/2 1913). 3) Klopstock und Wieland (26/2 1913). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Der mittelniederdeutsche Reinke de Vos (8/3 1913). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Aflyden i Tvsk (12/3 1913). 3) (med 0 Timers Forberedelsestid): Goethes Faust I: Wald und Hohle oversættes og fortolkes (33/3 1913). 7/6 1913. Cand. philos. Elisabeth Margrethe Westergaard, f. Frits (1899). Admissa. Fag: Engelsk. Censorer: Professor Otto Jespersen og Docent N. Bøgholm. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (17/2—37a 1913): Skotsk Litte- ratur i det 17. og 18. Aarhundrede indtil Burns Optræden. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1129 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Den oldengelske Adjektivbøjning i sproghistorisk Belysning (7/5 1913). 2) Kommentar tilde skotske Ord i Stevenson's »Merry Men«, S. 15—17 inkl. (9/5 1913). 3) Fielding's Place in the History of English Fiction (15/5 1913). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Bacon's English Works (4/6 1913). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Hvilke Midler har vi til at bestemme Udtalen paa Chaucer's Tid (&/6 1913). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Chaucer's Prologue to the Mannes Tale of Law (B 99—134) oversættes med litterær og sproglig Kommentar (7/6 1913). Juni 1913. En Kandidat, der i Maj 1913 paabegyndte en Magister- konferens i Fransk, opnaaede efter Besvarelsen af den ham til skriftlig Be- svarelse hjemme (10/5—21U 1913) givne Opgave: »Les Miracles de Notre Dame« belyst litterært og kulturhistorisk (Undersøgelserne kan, om det ønskes, indskrænkes til første Bind af G. Paris' & U. Roberts Samling), ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven. (3. Ved det matematisk-naturvidenskabélige Fakultet. 12/n 1912. Cand philos. Ulla Starcke (1903). Admissa. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, Elis Strom- gren, Julius Petersen, J. N. Brønsted, Niels Nielsen, O. B. Bøggild og Martin Knudsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/2—4/3 1912): En Sammen- ligning af enkelte og konjugerede Dobbeltbindingers Egenskaber. Opgave i analytisk Kemi: 1) Uorganisk kvalitativ Analyse: Kaolin, Kadmiumbromid, Kaliumklorid, Blykromat, Spor af Kalcium og Jern. 2) Organisk kvalitativ Analyse: Blyoxalat, Natriumacetat, Kaliumbenzoat, Dextrin, Kininsulfat. 3) Kvantitativ Analyse: Bestemmelse af Kulstof, Brint, Kvælstof og Kalcium i Blanding. (26/3—2/4 1912). Opgave i præparativ Kemi: Fremstilling af malonsurt Æthyl, Isopropyl- jodid og Isopropylmalonsyre (25/4—2/5 1912). Praktisk Prøve i Fysik: Der udleveres 3 Opløsninger af ulige Styrke af Cd S04. Ved Pyknometermaaling bestemmes Vægtfylden for hver af de 3 Opløsninger. Idet alle 3 Opløsningers Vægtfylder henføres til samme Temperatur, gøres der i Rapporten Rede for, med hvilken Nøjagtighed Differenserne mellem Vægtfylderne kan antages at være bestemt (30/5 1912, 8 Timer). Teknisk Kemi (skriftlig Prøve): En Beskrivelse af Svovlsyrens tek- niske Fremstilling (28/6 1912, 6 Timer). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Fysik: En Staalstang med Længden 1 cm og Tværsnitarealet S cm2 er magnetiseret i sin Længderetning. Hvorledes bestemmes dens magnetiske Moment og dens Magnetiseringsintensitet? (25/io 1912). 1130 Universitetet 1912 —1913. Matematik: 1. Find \ed Transformationen X = tg (f r*1 Værdien af Integralet \ dx, hvor log betegner den naturlige V0 Logaritme. 2. Ordnes de ulige Tal i Grupper paa følgende Maade: 1; 3+5; 7+9 + 11; 13 + 15 + 17 + 19;......... faas efterhaanden alle Kubiktallene. Fremsæt og bevis den herved an- tydede almindelige Regel (29/io 1912). -8/3 1913. Cand. philos. Johannes Laurits Wildschutt Jessen (Januar 1911). Ad missus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, Elis Stromgren, Niels Nielsen og Poul Heegaard. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/u 1912—10/1 1913): Der onskes en almindelig Oversigt over Talteoriens Udvikling gennem det 18. Aarhundrede og sa>rlig en Vurdering af Eulers vigtigste Fortjenester paa dette Omraade. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: • ir. I eaxi + l Matematik I: 1. Find Værdien af 1 —— dx, hvor a er en po- •/C sitiv Konstant, medens Integrations vej en er sammensat af en over de reelle Tals Akse liggende Halvcirkel med Centrum i Begyndelsespunktet og Radius R samt af denne Halvcirkels begrænsende Diameter. Hvilket Re- sultat faas ved at lade R vokse uden Grænse? 2. Bevis, at hvis f(x) er et heltalligt Polynomium og der eksisterer et ulige Tal a og et lige Tal saaledes, at f(«) og f(/?) begge er ulige Tal, saa har den algebraiske Ligning f(x) = 0 ingen hel Rod. 3. Bestem Konvergensomraadet for de to uendelige Rækker xn (1 — x)n+x' og find dernæst disse Rækkers Sum (10/3 1913). Matematik II: 1. I et Trekantkoordinatsystem a b c er givet 2 Punk- ter d og e. Gennem hver af Grundtrekantens Vinkelspidser trækkes en ret Linie, som skærer den modstaaende Side i et Punkt, der er harmonisk for- bundet med Sidens Skæringspunkt med den rette Linie (d e) med Hensyn til de to Vinkelspidser paa Siden. Find Ligningerne for de tre trukne Linier og vis, at de gaar gennem samme Punkt. Vis endvidere, at Keglesnittene, der er omskrevet om Trekant abc, og som har d og e til konjugerede Punkter, danner et Bundt. 2 3n + 1 COS--— 71 4 2 n + 1 2 (1 - x)»ul' 2 • 3n + l sin---—ti 4 2 E±_l 2 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1131 2. En tung homogen Stang (Længde 1) er ved et Hængsel i A fast- gjort til en lodret Akse, saa at den uden Gnidning kan dreje sig i et lodret Plan om et Punkt i den lodrette Akse. Systemet drejes med den konstante Vinkelhastighed co om den lodrette Akse. Man skal bestemme Stangens relative Ligevægtstilling (11/3 19] 3). Ved Fakultetets Beslutning af 31. Oktober 1911 var Kandidaten, der havde absolveret partiel Eksamen i Matematik og Fysik som til 1. Del af polyteknisk Eksamen for Mekanikere og Ingeniører i Aaret 1896, fri- taget for Prøve i Fysik og for den praktiske Prøve i Kemi, dog mod Attest fra Professor Biilmann for at have gennemgaaet de kemiske Øvelser paa Laboratoriet. 30/6 1913. Gand. philos. Carl Emil Luplau Janssen (1908). Admissus. Fag: Astronomi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Elis Stromgren, J. N. Brønsted, Niels Nielsen, Poul Heegaard og Martin Knudsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (8/3—19/4 1913): Om Stjerner af den 3. Secchiske Type. Praktisk Prøve i Kemi: Analyse af en Blanding, der bestod af Bly, Natrium og Svovlsyre (6/6 1913, 8 Timer). Praktisk Prøve i Astronomi: Med Uraniaobservatoriets Refraktor udføres en Række Observationer af Dobbeltstjernepositioner (17/e 1913). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik: 1. Integrer Differentialligningen x3 d J ~ 9 x2 ^ + 37 x ^ — 64 y = x4 (a + b log x + c (log x)2\ hvor a, b og c er givne Konstanter. 2. Paa en vægtløs retlinet Stang er i Punkterne A2 og A2 fastgjort to tunge materielle Partikler (Masser mx og m2). Stangen svinger som et Pendul om en vandret Akse, som skærer Stangen under en ret Vinkel i Punktet O. Bestem den reducerede Pendullængde, naar Ax A2 = a, OAx = b (med AjA2 til positiv Retning), Tyngdens Acceleration = g. Hvor skal O ligge, for at den reducerede Pendullængde skal blive Minimum? (13/6 1913). Astronomi: Paa Københavns Observatorium blev der den 2. Juni 1913 anstillet følgende Observationer af Komet 1913 a: o< — * M. T. K. Aa ~ llh 38m 468 — 2m lls.32 + V 14".3 Sammenligningsstjernen er: A. G. Bonn 10961. Der ønskes beregnet f/app og t)app for Kometen samt de parallaktiske Faktorer (16/6 1913). d. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Realstudenter faar Adgang til at immatrikuleres ved Universitetet uden Tillægsprøve i Latin. Under 23. Maj 1912 tilskrev Konsistorium Ministeriet saaledes: »Student N. N. har i Anledning af, at han ønskede at indtegne sig til Filosofikum, paa Universitetets Kontor forevist en Skrivelse af 7. No- Universitetets Aarbog. 143 1132 Universitetet 1912—1913. vember f. A. fra det høje Ministerium, hvorefter han, der i 1907 har bestaaet Eksamen artium af den matematisk-naturvidenskabelige Retning som Realstudent, har erholdt Ministeriets Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Embedseksamen uden at have aflagt nogen Tillægsprøve i Latin. Saaledes foranlediget tillader Konsistorium sig at udbede sig en Ud- talelss fra det hoje Ministerium, om hvorvidt den nævnte Skrivelse er saa- ledes at forstaa, at de, der har bestaaet Afgangseksamen for Realstuderende i matematisk-naturvidenskabelig Retning, kan immatrikuleres ved Uni- versitetet uden at have underkastet sig den hidtil dertil fordrede Tillægs- prøve i Latin, for hvilket Tilfælde man vilde sætte Pris paa at modtage en udtrykkelig Afgørelse fra Ministeriet angaaende dette Forhold.« Ved Skrivelsa af 18. Juni 1912 meddelte Ministeriet »til behagelig Efterretning, at Ministeriets fornævnte Skrivelse er at forstaa saaledes, at Student N. N. kan immatrikuleres ved Universitetet uden Latinprøve, hvorimod man, forinden det af Konsistorium rejste Spørgsmaal, om det samme i al Almindelighed skal gæld? dem, der har bestaaet Afgangseksamen for Realstuderende at den matematisk-naturvidenskabelige Retning, be- svares, maa ønske at modtage en Erklæring herom fra de forskellige Fakul- teter, hvilke Erklæringer forventes indsendt hertil ledsaget af de Udtalelser, hvortil Konsistorium selv maatte linde Anledning.« Under 21. November 1912 indsendte Konsistorium de fra Fakulteterne indhentede 5 Erklæringer, der alle gik ud paa, at der under de nuværende Forhold, hvor Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning uden at have Kendskab til Latin har Adgang til at blive immatrikulerede, ingen Betænkelighed er ved at opgive den hidtil fordrede Tillægsprøve i Latin som Betingelse for de Realstuderendes Adgang til at blive imma- trikulerede, til hvilke Udtalelser Konsistorium for sit Vedkommende slut- tede sig. Fakulteternes Erklæringer var saalydende: Det teologiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 14. Oktober 1912, »at det fuldstændig kan slutte sig til den af det filosofiske Fakultet i denne Sag afgivne Erklæring, idet det dog tilføjer, at forudsat at saadanne Studerende vil gaa over til det teologiske Studium, maa de selvfølgelig tage de af de matematisk-naturvidenskabelige Studerende for samme Tilfælde afkrævede Tillægsprøver i Latin og Græsk.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 31. Ok- tober 1912, »at det ikke ser nogen Grund til at betinge denne Adgang af en Tillægsprøve i Latin, naar en saadan ikke kræves af de matematisk-natur- videnskabelige Studerende efter den nye Eksamensordning.« Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 9. Oktober 1912, »at det kan slutte sig til det filosofiske Fakultets Erklæring af 28. September 1912, hvorved det under de nuværende Forhold tillades Realstuderende at blive immatrikulerede ved Universitetet.« Det filosofiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 28. September 1912, »at det, efter at have overvejet Sagen, ingen Betænkelighed har ved, at de nævnte Realstuderende under de nuværende Forhold, hvor Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, uden at have det mindste Kendskab til Latin, har Adgang til Universitetet, sidestilles med de sidst- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1133 nævnte, at de altsaa kan, uden foregaaende Dispensation, blive immatriku- lerede ved Universitetet.« Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 16. Oktober 1912, »at det ikke har noget imod, at de nævnte Realstuderende immatrikuleres ved Universitetet uden Latinprøve.« Ved Skrivelse af 28. November 1912 bifaldt Ministeriet i Overens- stemmelse med Konsistoriums Indstilling, »at det anerkendes, at Real- studenterne har Adgang til at immatrikuleres uden at underkaste sig saadan Latinprøve.« Det tilføjedes, at Ministeriet under Hensyn til, at Tilfældet sikkert meget sjældent vilde komme til at foreligge i Fremtiden, ikke fandt Anledning til at udstede nogen almindelig Bekendtgørelse desangaaende. fi. Andre Sager. Uden Universitetets Medvirkning er i Aaret 1912—13 udkommet følgende Bestemmelser vedrørende Studentereksamen: Kgl. Anordning af 11. Januar 1913 om Tillægsprøve i Engelsk og Tysk for Studenter af den klassisksproglige eller matematisk-naturvidenskabelige Retning (Lovtidende 1913 A., Nr. 7, S. 11). Kgl. Anordning af 15. April 1913 om Prøve i Sprog for Privatister, der indstiller sig til ordinær Studentereksamen af klassisksproglig eller mate- matisk-naturvidenskabelig Retning (Lovtidende 1913 A., Nr. 86, S. 500). Cirkulære af 22. Maj 1913 angaaende Ordningen af Forholdene ved de skriftlige Eksaminer (aftrykt i A. P. Weis: »Meddelelser ang. de højere Almen- skoler i Danmark«, 1912—13, S. 15—19). 2. Tilllægsprøven i Henhold til Anordning af 28. Februar 1908. (Jfr. Aarbog 1907—08 S. 151—58, 1909—10 S. 1013, 1911—12 S. 596—99). Under 7. Maj 1912 tilskrev det lægevidenskabelige Fakultet det filo- sofiske Fakultet saaledes: »Da der hos de medicinske studerende af den matematisk-naturviden- skabelige Linie har vist sig en Tilbøjelighed til paa Trods af Anordning Nr. 44 af 28. Februar 1908 at søge Undervisning i Latin og til at indstille sig til Eksamen i Latin ved Universitetet i Stedet for som anordnet ved en lwjere Almenskole — og da det lægevidenskabelige Fakultet selvfølgelig vilde sætte Pris paa, at det filosofiske Fakultet overtog Undervisningen i Latin for de studerende, der ikke allerede, naar de kommer til Universitetet, har bestaaet Prøven i Latin ved Mellemskoleeksamen, tillader jeg mig at forespørge, 1. om det filosofiske Fakultet vil være villig til at overtage Undervis- ningen og Eksaminationen i Latin af den nævnte Gruppe medicinske studerende, saaledes som det allerede nu har overtaget Undervisningen i Latin for de studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Ret- ning, der agter at studere Teologi eller Jura, samt 2. om en saadan Foranstaltning kræver nogen Nybevilling til vedkommende Docent eller vil blive overtaget af ham uden særligt Vederlag.« Herpaa svarede det filosofiske Fakultet under 25. s. M. saaledes: 1134 Universitetet 1912—1913. »Fakultetet er i Princippet villigt til at overtage Undervisningen i Latin af de medicinske studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der ikke iforvejen har lært det fornødne Latin, samt Eksaminationen af de saaledes underviste studerende. Privat forberedte studerende bør der- imod formentlig fremdeles henvises til at aflægge Prøven i Latin ved Skolerne. Undervisningen vil, efter derom indhentet Meddelelse af Dr. H. Ræder, der besørger Undervisningen i Latin for Jurister og Teologer af den mate- matisk-naturvidenskabelige Linie, kunne indrettes saaledes, at Medicinerne sammen med Jurister og Teologer deltager i et Begynderkursus paa 4 Timer ugentlig eet Semester igennem. Et saadant Kursus maatte da afholdes hvert Efteraarssemester, og for Medicinernes Vedkommende afsluttes med en Prøve i Januar. Dette vil imidlertid medføre, at der hvert Efteraars- semester bliver to sideløbende Kursus, idet Juristernes og Teologernes Latin- undervisning strækker sig over 3 Semestre. Dr. Kæders Arbejde vil saaledes blive forøget, og Fakultetet maa derfor betragte det som en Forudsætning for den skizzerede Ordning, at Dr. Ræders Honorar forhøjes fra 500 til 800 Kr. Dog har Dr. Ræder erklæret sig villig til i Efteraarssemestret 1912 at besørge Undervisningen og Eksaminationen af Medicinerne uden For- højelse af sit Vederlag.« Under 6. November 1912 indsendte derefter det lægevidenskabelige Fakultet til Konsistorium et Andragende af s. 1). til Ministeriet om, at det til Honorar for Latinlærerens Undervisning bestemte Beløb, 500 Kr., maatte blive lorhojet med 300 Kr. til 800 Kr., mod at det paalægges ham hvert Efteraarssemester at besørge Undervisningen og Eksaminationen af de medicinske Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, der ikke har bestaaet Prøven i Latin ved Mellemskoleeksamen. Efter at Konsistorium i Anledning af dette Andragende havde indhentet en Er- klæring af 28. December 1912 fra Universitetets Kvæstor, indsendte Kon- sistorium deu 21. Januar 1913 Fakultetets Andragende til Ministeriet, idet det ledsagede Andragendet med følgende Bemærkninger: »Ved kgl. Anordning af 28. Februar 1908 angaaende Tillægsprøver til Studentereksamen blev det i § 3 bestemt: Studenter af den matematisk- naturvidenskabelige Linie, der vil indstille sig til Eksaminer under det læge- videnskabelige Fakultet, maa, for saa vidt de ikke har bestaaet Prøven i Latin ved Mellemskoleeksamen, underkaste sig den i kgl. Anordning af 7. Februar 1907 angaaende Latinprøven ved Optagelse i Gymnasiets klassisk- sproglige Linie og nysproglige Linies 1ste Klasse foreskrevne Prøve. I Kon- sistoriums forud for denne Anordning gaaende Skrivelser af 9. December 1907 og 28. Januar 1908 var det, jfr. Univ. Aarb. 1907'—08 S. 155—56, udtalt, at Undervisningen af de teologiske og juridiske Studerende nød- vendiggjorde Ansættelse af en Lærer, medens man derimod for den Latin- prøves Vedkommende, hvormed det lægevidenskabelige Fakultet mente at kunne nøjes, ingen Betænkelighed nærede ved at overlade Forberedelsen til det private Initiativ — dette i Tilslutning til Ministeriets Skrivelse af 20. December 1907, hvori Ministeriet havde udtalt, at det ikke saa sig i Stand til at søge Bevilling til Honorar for en eller flere Lærere, idet de paa- gældende Prøver formentlig uden forøgede Udgifter vilde kunne afholdes ved saadanne fuldstændige højere Almenskoler, der giver Undervisning paa den klassisk-sproglige Linie, eller efter Omstændighederne tillige \ed dem, der giver Undervisning paa den nysproglige Linie. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1135 I Cirkulære af 23. Marts 1908 til samtlige Rektorer og Bestyrere af fuldstændige højere Almenskoler gav Ministeriet derfor ogsaa Anvisning paa, at den omhandlede Prøve i Latin for medicinske Studenter kan tages ogsaa efter bestaaet Studentereksamen ved en hvilken som helst eksamensberettiget fuldstændig højere Almenskole samtidig med Studentereksamen i Juni—Juli Maaneder efter forudgaaende Indmeldelse inden 15. April. Ifølge kgl. Anordning af 9. Februar 1909 kræves imidlertid nu Latin- prøven efter kgl. Anordning af 7. Februar 1907 kun ved Optagelse i Statens højere Almenskoler og Sorø Skole og Opdragelsesanstalt. Det vil herefter være et langt mindre Antal medicinske Studenter, der har underkastet sig Latinprøven før deres Studentereksamen, ligesom der kun vil være en mere begrænset Adgang for de medicinske Studenter til efter Eksamen at ind- stille sig til Prøven ved Skolerne. Det er bl, a. dette Forhold, der har fort de Studerende til i større Omfang end paaregnet at søge Universitetets Under- visning i Latin og indstille sig til Eksamen i Latin ved Universitetet, og som nu har foranlediget det lægevidenskabelige Fakultets Andragende af G. November f. A. Da Konsistorium herefter ligesom Fakultetet maa anse det for heldigt, at den paagældende Undervisning gives ved Universitetet og at de ved Universitetet underviste kan indstille sig til Eksamen dér, skal man i Til- slutning til det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring og under Henvisning til den i denne citerede Skrivelse fra det filosofiske Fakultet tillade sig at indstille, at det under Universitetets Udgiftspost h. 17. bevilgede Beløb af 500 Kr. til Timebetaling for en Lærer, der kan give Undervisning ved Uni- versitetet for de teologiske Studerende i Latin og Græsk og for de juridiske Studerende i Latin, ved Ændringsforslag til Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1913—14 søges forhøjet med 300 Kr. til 800 Kr., for at den paagældende Undervisning i Latin tillige kan komme til at omfatte medi- cinske Studerende, saaledes at Kontoen fremtidig betegnes som »Time- betaling for en Lærer, der kan give Undervisning ved Universitetet for de teologiske Studerende i Latin og Græsk og for de juridiske og medicinske Studerende i Latin«.« I Skrivelse af 8. Februar 1913 udtalte Ministeriet bl. a.: »Man skal henlede Opmærksomheden paa, at kgl. Anordning af 9. Februar 1909, der kun indskrænker den med Hensyn til de sproglige Studerende tidligere gæl- dende Bestemmelse om Aflæggelsen af den omhandlede Latinprøve, ikke kan have den Betydning, der tillægges den af Konsistorium, da det kun er medicinske Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, af hvem Latinprøven fordres aflagt. Ministeriet er heller ikke ganske klar over, hvortil der sigtes med Ytringen om, at »der kun vil være en mere be- grænset Adgang for de medicinske Studenter til efter Eksamen at indstille sig til Prøven ved Skolerne«, idet man, for saa vidt dermed menes, at Medi- cinerne paa Grund af Hospitalsarbejdet eller lignende har vanskeligere ved at disponere over deres Tid end andre Studenter, ikke skønner, at det vil være nogen Lettelse for dem at blive undervist ved Universitetet fremfor ved Skolerne. Forinden videre foretages maa Ministeriet derfor udbede sig en nærmere Redegørelse for de Grunde, der nu gør det ønskeligt at lade den rent elemen- tære Latinundervisning af de medicinske Studerende af den matematisk- 113t> Universitetet 1912—1913. naturvidenskabelige Retning foregaa paa Universitetet, — jfr. herved An- mærkning til den under Universitetets Udgiftspost 7. t. opførte Bevilling til Timebetaling for en Lærer for de teologiske Studerende i Græsk og Latin og de juridiske Studerende i Latin, Kigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A. Sp. 1279—82 — derunder Oplysning om, hvormange medicinske Studerende der har indstillet sig til Latinprøven ved Universitetet.« Under 19. s. M. indsendte Konsistorium derpaa en Skrivelse til Mini- steriet, hvori var udtalt følgende: »Naar Ministeriet særlig henviser til Anmærkningerne til Finanslov- forslaget for 1910—11, hvorefter »Konsistorium ikke nærer nogen Betænke- lighed ved at henlægge Tillægsprøven til Skolerne, for saa vidt angaar den til det medicinske Studium fordrede Prøve«, skal man gøre opmærksom paa, dels at den Udtalelse fra Konsistorium, hvorpaa de citerede Ord støtter sig, er afgivet den 28. Januar 1908, altsaa før Anordningen 9. Februar 1909, dels at Konsistorium bl. a. havde begrundet denne Udtagelse derved, at »Planen for Mellemskolen byder en bekvem Adgang til at undgaa en saadan Tillægsprove«. Ved Affattelsen af Finanslovens Anmærkninger, hvori Kon- sistorium ikke har nogen Del, er der ikke givet noget Udtryk for denne Begrundelse, der jo forøvrigt ogsaa allerede paa Tidspunktet for de nævnte Anmærkningers Affattelse vilde have været urigtig. Til Besvarelse af den af Konsistorium forlangte Oplysning om, hvor- mange medicinske Studerende der har indstillet sig til Latinprøven ved Universitetet, skal man meddele, at der siden Anordningen af 28. Februar 1908 ialt har indstillet sig 7. Man skal dog ikke undlade at henlede Opmærk- somheden paa, at den Prøve, som de medicinske Studerende ifølge Anord- ningen af 28. Februar 1908 skal underkaste sig, er Prøven efter Anord- ningen 7. Februar 1907, der holdes ved Skolerne. Naar ikke destomindre ialt 7 Studerende siden Anordningen 1908 har underkastet sig denne Prøve ved Universitetet, skyldes det alene en Fejl fra de paagældende Eksamens- Myndigheders Side, at disse Studenter har faaet Adgang til at underkaste sig Prøven ved Universitetet, idet de egentlig skulde have været henviste til Skolerne. Af dette ringe Tal kan derfor intet sluttes, idet det største Antal i Overensstemmelse med Anordningen 1908 maa antages at have indstillet sig ved Skolerne. 1 denne Forbindelse skal man tillige gøre op- mærksom paa, at den ved Anordningen af 9. Februar 1909 hidførte For- andring i Adgangen til Latinundervisning og Latinprøve ved Skolerne (saavel Mellemskoleeksamens Latinundervisning og Latinprøve som Tillægsprøven efter Anordningen 7. Februar 1907) næppe endnu fuldt ud har kunnet vise sig. Naar endelig det høje Ministerium udtaler, at Anordningen af 9. Februar 1909 ikke kan have den Betydning, der tillægges den af Konsi- storium, idet denne Anordning kun indskrænker den med Hensyn til de sproglige Studerende tidligere gældende Bestemmelser om Aflæggelsen af Latinprøven, og det kun er medicinske Studerende af den matematisk-natur- videnskabelige Retning, af hvem Latinprøven fordres aflagt, skal man tillade sig at henlede Opmærksomheden paa, at den nævnte Latinprøve (efter Anordning af 7. Februar 1907) ved Anordningen af 28. Februar 1908 netop er gjort til en nødvendig Prøve ogsaa for Studenter eller Gymnasieelever af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, der vil studere Medicin, og som ikke har Mellemskoleeksamen i Latin. Naar Konsistorium derfor i Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1137 Overensstemmelse med det lægevidenskabelige Fakultet i sin forud for Anordningen 28. Februar 1908 liggende Erklæring mente at kunne undvære særlig Undervisning af de medicinske Studerende i Latin ved Universitetet, skyldtes dette bl. a. den bekvemme Adgang, der før Anordningen 9. Februar 1909 var til ved alle Landets Latinskoler at tage Latinprøven efter Anord- ningen 7. Februar 1907. Det afgørende, og det, hvortil Konsistorium med sin Bemærkning i Skrivelse af 21. Januar 1913 om, at det herefter vil være et langt mindre Antal medicinske Studerende, der har underkastet sig Latin- prøven før deres Studentereksamen, navnlig har sigtet, er imidlertid dette, at Anordningen 9. Februar 1909 faktisk har afskaffet Latinundervisning i Mellemskolen i de fleste af Landets private Latinskoler. Derved er den bekvemme Adgang, som Planen for Mellemskolen bød til at undgaa Til- lægsprøven, og som netop, jfr. Univ. Aarbog 1907—08, S. 156, var en væsentlig Forudsætning for Konsistoriums i Anmærkningerne til Finansloven for 1910—11 paaberaabte Tilslutning til den nu bestaaende Ordning, bortfaldet. At dette er rigtigt, fremgaar med fuldstændig Tydelighed af, at 19 af de 32 medicinske Studerende af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, der indstillede sig til medicinsk Forberedelseseksamen i Vinteren 1912—13, havde Mellemskoleeksamen i Latin, medens kun 13 havde Tillægsprøven. For ingen af disse Studerende har Anordningen 9. Februar 1909 kunnet gøre sin Virkning gældende med Hensyn til Latinundervisningen i Mellemskolen, idet de alle maa være kommet op i Gymnasiet før 1909. Sluttelig skal man tilføje, at Konsistorium ved sin Bemærkning om den niere begrænsede Adgang for de medicinske Studenter til efter Eks- amen at indstille sig til Tillægsprøven ved Skolerne ikke har tænkt paa Vanskeligheden for Medicinerne ved at faa Undervisning efter Studenter- eksamen, men alene paa den vanskeligere Adgang til at aflægge Prøven, efter at denne som Følge af Anordningen 9. Februar 1909 ikke længere holdes ved de private Gymnasier.« Der blev ikke af Ministeriet stillet Forslag om en Forhøjelse af Be- villingen. 3. Den filosofiske Prøve. Ved Skrivelse af 19. Oktober 1912 afslog Ministeriet i Overensstem- melse med det filosofiske Fakultets Indstilling af 16. s. M. et Andragende fra 2 Studenter fra 1912 om Tilladelse til at indstille sig til Prøven til Julen 1912, men meddelte samtidig, at der ikke vilde være noget til Hinder for, at de underkastede sig Prøven i Begyndelsen af Maj 1913. — Vsd Skrivelse af 4. Januar 1913 afslos Ministeriet i Overensstem- melse med Fakultetets Indstilling af 21. December 1912 et Andragende fra Stud. phil. N. N., der ønskede at tiltræde en Ansættelse i Østasiatisk Kompagni i Foraaret 1913, om Tilladelse til at indstille sig til Prøven i Januar 1913, men bifaldt, at han indstillede sig til den i April 1913. — Ved Skrivelse af 25. Januar 1913 tillod Ministeriet i Overens- stemmelse med Fakultetets Indstilling af 20. s. M. Stud. phil., Lærer i Thors- havn N. N. at indstille sig til Prøven i August s. A., idet Professor Kroman havde erklæret sig villig til at eksaminere ham til den Tid. Samme Tilladelse blev under 4. Juni 1913 af Fakultetet, til hvem Andragendet under 27. Maj s. A. var sendt fra Ministeriet med Bemærkning, 1138 Universitetet 1912 —1913. at der fra dettes Side intet havdes at erindre mod, at det ansøgte bevilgedes, givet Stud. phil. N. N., som umiddelbart før den for ham ansatte Eksamens- dag, den 4. Juni s. A., havde været indlagt 1% Maaned paa Blegdams- hospitalet, og som tillige som Støtte for sin Ansøgning havde anført, at hans økonomiske Forhold ikke tillod ham en Udsættelse til Januar 1914. Professor Kroman havde ogsaa i dette Tilfælde erklæret sig villig til at paatage sig Eksaminationen. — Ved Skrivelse af 28. Januar 1913 meddelte Ministeriet i Overens- stemmelse med Fakultetets og Konsistoriums Erklæringer henholdsvis af 15. og 20. s. M. Seminarist N. N. Tilladelse til i Sommeren 1913 at indstille sig samtidig til den filosofiske Prøve og til Studentereksamen efter Anordning af 22. April 1911, dog at den af ham eventuelt bestaaede filosofiske Prøve kun blev gyldig, saafremt Studentereksamen bestodes. Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 11. April s. A. meddelt en anden Seminarist i Overenstemmelse med Fakultetets og Kon- sistoriums Erklæringer henholdsvis af 26. Marts og 2. April s. A. — I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27. April 1886 givne Bemyndigelse for Fakultetet, jfr. Aarbog 1885—86, S. 49, blev det tilladt 15 Studenter fra 1912 paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste at ind- stille sig til Prøven i Marts eller April 1913; samme Tilladelse blev af Fakul- tetet desuden givet Student fra 1912, Exam. jur. N. N., der agtede at ind- stille sig til 1. Del af den fuldstændige juridiske Embedseksamen i Sommeren 1913, og Stud. mag. O. O., Student fra 1912, der havde modtaget Ansættelse som Lærer paa Skoleskibet »Viking«, der skulde afgaa fra København i April 1913. Samme Tilladelse blev af Ministeriet i Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling meddelt en Lærer og en Stud. polyt., ligeledes under Hensyn til de paagældendes praktiske Uddannelse. 1 Henhold til den anførte Bemyndigelse for Fakultetet blev det end- videre tilladt 7 Studenter fra Januar 1913 at indstille sig til Prøven i Sommeren 1913. 4. Forelæsninger og Øvelser under det teologiske Fakultet. u. Forslag om en Deling aj den teologiske Embedseksamen. (Jfr. Aarbog 1909—10 S. 986—1002). Efter at Fakultetet den 9. December 1910 havde modtaget en af 84 teologiske Studerende underskrevet Adresse, saalydende: »Idet vi undertegnede teologiske Studenter ved Københavns Uni- versitet henvender os til det højærværdige Fakultet, tillader vi os at andrage om, at Fakultetet vil tage Spørgsmaalet om en Deling af den teologiske Embedseksamen op. Vi nærer nemlig den Anskuelse, at en saadan Deling er i høj Grad ønskelig. Studenterne vil have lettere ved at arbejde efter en fornuftig Studieplan, naar selve Eksamensordningen i store Træk angiver, i hvilken Orden de forskellige Fag bør tilegnes. En stor Del af den Tid, der nu medgaar til Repetition af det Stof, som Studenterne liar tilegnet sig i de første Aar af Studietiden, men nu maa opfriske kort før Eksamen, vil kunne spares og anvendes til mere frugtbringende Studier. Eksamen kommer ikke til at stille saa store Krav til Hukommelsen, naar det ikke forlanges, at Eksaminanden skal have hele Stoffet paa rede Haand paa een Gang. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1139 Endelig kunde det blive lettere for de Studerende, der i Studiets Løb bliver klare over, at de ikke kan overtage nogen Præstestilling, at forlade det teologiske Studium, inden de har fuldendt det, særlig hvis der kunde blive taget Hensyn til 1. Del af Eksamen ved det filosofiske Fakultets Eks- aminer eller ved Optagelse paa Seminarier. Herved vilde Risikoen for den unge Student ved at vælge det teologiske Studium i nogen Grad formindskes. Naar det Stof, som det teologiske Studium omfatter, skal deles, maa det efter vor Overbevisning ske paa en saadan Maade, at Studiets viden- skabelige Karakter og dets Betydning som Forberedelse til Præstestillingen ikke svækkes. Det teologiske Studium omfatter dels væsentlig sproglig- historiske Discipliner, der fortrinsvis hører hjemme i Studiets Begyndelse, dels væsentlig systematiske Discipliner, der danner den naturlige Afslut- ning paa Studiet. Kirkehistorie og Gammel Testamente med de dertil hørende Bidiscipliner vil derfor kunne henlægges til 1. Del, Dogmatik og Etik med tilhørende Bidiscipliner til 2. Del. Hvad angaar det nytestamentlige Fag, maa vi anse det for heldigt, at Studiet af dette drives i hele Studietiden, hvorfor Faget vistnok maa deles. Til 1. Del falder da naturligt de historiske Dele af Testamentet, Evangelierne og Acta samt nogle af Pauli Breve, der væsentlig har Betydning for Evangeliets Udbredelseshistorie, dog at der kræves Kendskab til Oversættelsen og Hovedindholdet af de øvrige Skrifter. Til 2. Del falder de Dele af Testamentet, hvis Betydning særlig ligger i Lære- indholdet. Desuden maa der til 2. Del kræves Kendskab til Hovedindholdet af de Skrifter, der er læste til 1. Del. Naar vi har angivet, paa hvilken Maade Delingen efter vort Skøn bør foretages, vil vi dog ikke dermed udtale, at der ikke muligvis kan findes en hensigtsmæssigere Delingsmaade. Yi er klare over, at der vil kunne paa vises Ulemper ved ovenstaaende Forslag; men vi har den Overbevisning, at jo mere der lægges Vægt paa, at det teologiske Studium ikke først og fremmest skal give en vis Kundskabsmænetde, men særlig Evne til at sætte sig ind i og behandle teologiske Emner, jo mere vil Indvendingerne mod en Deling tabe deres Betydning. Yi har fornylig med Glæde set, at det højærværdige Fakultet har et aabent Øre for de Ønsker, som de Studerende fremsætter for det. I Tillid hertil og idet vi nærer den Forvisning, at Fakultetet deler det Syn paa det teologiske Studium, vi ovenfor har fremsat, henstiller vi til det at tage Spørgsmaalet op til Overvejelse og foretage Skridt til Sagens Gennemførelse.« modtog Konsistorium under 30. Januar 1911 fra Ministeriet en Skrivelse, saalydende: »Ministeriet skal herved anmode d'Hrr. Rektor og Professorer om at ville indhente en Udtalelse fra det teologiske Fakultet om en eventuel Deling af den teologiske Embedseksamen saaledes, at de historiske og sproglige Fag henlægges til 1ste Del og de systematiske Fag til 2den Del med An- givelse af, hvormange Semestre der eventuelt maatte beregnes for Studiet til hver af de to Dele, og i Forbindelse hermed eventuelt et Forslag til Ind- dragelse af Pastoralseminariets Fag under den teologiske Eksamens sidste Del og til den homiletiske Prøves Bortfald eller mulige Forandring til en skriftlig Prøve. Ministeriet forventer derefter at modtage Fakultetets Udtalelse med Universitetets Aarbog. 14:4 1140 Universitetet 1912 — 1913. de Ytringer, hvortil Konsistorium for sit Vedkommende inaatte finde An- ledning.« Under 31. Januar 1912 indsendte derefter Konsistorium med sin Tilslut- ning til Ministerieten Udtalelse fra Fakultetet af 27. December 1911, saalydende: »1 Skrivelse af 3. Februar d. A. har Konsistorium i Henhold til en »Skrivelse fra Ministeriet af 30. Januar d. A. udbedt sig Fakultetets Ud- talelse om I: en eventuel Deling af teologisk Embedseksamen samt II: om en mulig Inddragning af Pastoralseminariets Fag under nævnte Eksamen og den homiletiske Prøves Bortfalden. Fakultetet skal i den Anledning udtale følgende: ad I. Fakultetet har underkastet den foreliggende Sag en nøje Over- vejelse, der særlig har haft til Opgave at bringe Klarhed over, hvor vidt en eventuel Deling af Embedseksamen vilde kunne medføre Konsekvenser for denne i andre Henseender samt for Forberedelsen til den, og har ved sin Stilling til Sagen særlig haft to Hensyn for Oje: a) at Uddannelsen ikke kom til at lide under Forandringen og b) at Prøven samtidig, saa vidt mulig, kunde lettes for de studerende. Resultatet af denne Overvejelse kan samles i følgende Grundbetragtning: Fagenes Natur medfører — som ogsaa forudsat i Ministeriets Skrivelse — at ved en eventuel Deling af Embedseksamen maa den 1ste Del omfatte de historisk-eksegetiske Fag og 2den Del de systematiske Fag. Ved Sporgsmaalet om den Tidsafstand, som bør lægges mellem Prøvens to Dele, vil følgende Hensyn komme i Betragtning: 1) Paa Grund af Fasenes nøje indre Sammenhæng vil man ikke kunne fuldende Studiet af de historisk-eksegetiske Fag uden tillige at være fore- løbig bekendt med Indholdet af de systematiske, naar ikke Tilegnelsen af de første skal komme til at lide derunder. 2) Da de historisk-eksegetiske Fag ikke blot er Hukommelsesfag, men ogsaa Modenhedsfag, og da denne deres Karakter end yderligere er ind- skærpet ved kgl. Anordning af 29. Juni 1910 samt i den ministerielle Be- kendtgørelse. desangaaende af 30. Juni 1910, hvor der er givet de studerende Lejlighed til ved Eksamen at fremlægge Besvarelser af Laboratorieopgaver samt vælge Speciale, bor Eksamens første Del ikke kunne tages før paa et relativt sent Stadium i Studietiden. 3) De systematiske Fag er, om muligt i endnu højere Grad end de historisk-eksegetiske, ikke blot Hukommelsesfag men ogsaa Modenhedsfag, men de er med Hensyn til Stofmængde betydelig mindre. Det maa ved en Deling af Eksamen søges forhindret, at de Studerende ved Eksamens- ordningen fristes til helt at henlægge Studiet af de systematiske Fag til Tiden efter, at de har bestaaet 1ste Del. Dette i Forbindelse med det foran, navnlig under Punkt 1, fremhævede vil give den indlysende Begrundelse for, at Afstanden mellem de to Dele af Prøven bliver saa kort som mulig, o: ikke mere end et halvt Aar, hvorved begge de under a) og b) nævnte Hensyn fyldestgøres. Fakultetet vil derfor, samtidig med at det for Studiets Skyld i og for sig maatte foretrække den nuværende Ordning, af Hensyn til den derved muligvis tilvejebragte Lettelse for de studerende kunne finde det forsvarligt at andrage om, at, en saadan Deling af Embedseksamen indføres. Der maa O * O da tillige træftes Bestemmelser om Adgangen til at tage Eksamen om. Disse Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1141 Bestemmelser bør være analoge med dem, som gjaldt for den fuldstændige juridiske Embedseksamen i dens ældre Form, jfr. den kgl. Anordning af 26. September 1890 § 5, Stk. 3 og 7, § 9, § 12, Stykke 1 og 4 (se Univ. Aarb. 1889—92 S. 116 ff.). Sluttelig skal det bemærkes, at saafremt disse Be- stemmelser gennem en kgl. Resolution bliver offentliggjorte mindst 2 Maaneder før en Eksamens Paabegyndelse, vil man kunne lade dem træde i Kraft allerede ved den nærmest følgende Eksamen. I Henhold til ovenstaaende skal da Fakultetet hos det høje Ministerium andrage om, at det vil søge udvirket en kgl. Resolution af følgende Indhold: Ændringer i Bestemmelserne for den teologiske Embedseksamen. § 1- Den teologiske Embedseksamen kan tages enten som hidtil samlet eller delt saaledes, at det nye Testaments Eksegese, det gamle Testaments Eksegese og Kirkehistorie med de under disse Fag hørende Bifag henlægges til Eksamens 1ste Del, og Dogmatik med Symbolik samt Moral med Religions- filosofi henlægges bil Eksamens 2den Del. Mellem 1ste og 2den Del maa ikke hengaa mere end et halvt Aar, med mindre der af særegne Grunde er givet Dispensation herfor af Fakultetet. § 2. Med Hensyn til Adgangen til at tage Eksamen om, bliver den i Bekendt- gørelse af 18. Maj 1847 indeholdte almindelige Regel om Universitetets Embedseksaminer at anvende saaledes, at ingen, der enten har fuldendt eller paabegyndt Prøvens 1ste Del, uden særlig Dispensation kan indstille sig til den paany før efter et Aars Forløb. Den, der har paabegyndt eller fuldendt Prøvens 2den Del, kan ikke paany indstille sig til denne alene, men maa, hvis han ønsker at tage Eksamen om, paany aflægge den hele Prøve paa een Gang eller delt efter Reglerne i § 1. § 3. For saa vidt Prøven tages delt, erlægges sædvanlig Kendelse af 16 Kr. ved Indmeldelse til Prøvens 1ste Del. For at indstille sig til Prøvens 2den Del erlægges ingen Kendelse. § 4. Disse Bestemmelser træder i Kraft — — — — — — — — — — ad II. Hvad Spørgsmaalet om Pastoralseminariet angaar, maa Fa- kultetet i Hovedsagen henholde sig til sit Forslag af 3. Juni 1909. I dette Forslag (Punkt 7) har Fakultetet udtalt som sit Standpunkt, at Studiet ved Pastoralseminariet, forudsat at dette fik en fastere Ordning end det nu har, ikke afsluttes med nogen Prøve, men at der gives de Studerende et skriftligt Yidnsbyrd om, at de har deltaget i de befalede Forelæsninger og Øvelser. Fakultetet maa stadig betragte dette Standpunkt som det rigtige. Heraf følger, at Fakultetet maa fraraade at inddrage Pastoralseminariets Fag under den teologiske Embedseksamens sidste Del. Hvad særlig Spørgs- maalet om den homiletiske Prøves Bortfalden angaar, da henstiller Fakul- tetet, at det høje Ministerium først vil afæske Pastoralseminariet en Er- klæring angaaende dette Punkt, og at Fakultetet eventuelt faar Lejlighed til at gøre sig bekendt med denne Erklæring, inden det udtaler sig om Sagens Realitet.« 1142 Universitetet 1912— 1913. Med Skrivelse af 23. November 1912 sendte Ministeriet Sagen tilbage til Konsistorium sammen med en Erklæring at 11. s. M. fra Sjællands Biskop, idet Ministeriet anmodede Konsistorium om at ville indhente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse om de deri fremsatte Bemærkninger til Fa- kultetets Forslag. Biskop li. Ostenfeld udtalte i sin Erklæring af 11. November 1912 følgende: »Allerede i mange Aar har der været ytret Ønske om en Forandring i det teologiske Studium baade med Hensyn til Studieplaner (op her har man i hoj Grad savnet en bestemt ordnet Studieplan) og med Hensyn til en anden Ordning af Eksamen. Ønskerne er fremkomne baade fra Studen- ternes Kreds og fra Menigheden under forskellige Former; de kirkelige Blade af alle Farver har Gang paa Gang fremhævet, at Præsteuddannelsen burde reformeres, og man har bl. a. henvist til, at alle de øvrige Fakulteter har søgt at tilpasse Studiet og Uddannelsen og Prøverne efter de Krav, som var fremme i Tiden, medens det teologiske Fakultet ikke synes at have nogen Forstaaelse af, at ogsaa paa dets Omraade kunde der være Ændringer at foretage. Hvorvidt den saaledes fremkomne Kritik af Fakultetets Hold- ning har Ret, skal jeg lier ganske afholde mig fra at ytre nogen Mening om, men kun udtale, at den af det teologiske Fakultet fremsendte Erklæring ikke synes mig at være skikket til at afkræfte denne Kritik, selv om jeg maa anerkende, at Anordningen af 1910 kunde tyde paa, at Fakultetet ikke stiller sig helt uvilligt overfor fremkomne Ønsker om Reformer. Thi en Ordning som af Fakultetet foreslaaet vil i Praksis kun virke til, at Eks- amenslæseriet vil forlænges med et Semester, idet den intense Eksamens- Repetition formentlig vil komme til at strække sig over 1% Aar af Studiet i Stedet for som nu normalt vel kun det sidste Aar; skal denne Ændring staa alene, forekommer den mig at være ganske ubrugelig. At forsøge paa at give en detailleret Studie- eller Eksamensplan, anser jeg for at ligge udenfor, hvad man kan vente af Bispeembedet, hvorimod det ikke forekommer mig at \ære urimeligt, om man ventede, at Fakul- tetet gjorde Forslag af ret gennemgribende Natur paa begge Oinraader. Derimod skal jeg tillade mig at angive nogle Hovedpunkter, som betegner Retningen, i hvilken Ændringerne bør gaa: 1. En Prove efter 2—2]/2 Aar efter den filosofiske og hebraiske Prove. Ved en saadan vilde de forste Aar af Studentertiden blive ganske anderledes frugtbare, da det Maal, man stræbte imod, vilde være i Sigte langt mere end en fjern Embedseksamen; der spildes for megen Tid for de unge Stu- denter, idet de arbejder planløst, og de senere Aar vilde ligeledes blive frugt- barere, da der sikredes et Fundament af Kundskaber, som denne Prøve krævede. Hvorledes denne Prøve nærmere skulde ordnes, maatte over- lades til Fakultetet at stille Forslag om, og det forekommer mig at være rimeligt, om man henstillede til Fakultetet at tage de to Docenter, som jo har mest med den første Undervisning at gøre, med paa Raad, da de vel sidder inde med en Del Foiudsætninger for netop paa dette Omraade at have en Mening, og heldigst vilde det være, om der forelaa en skriftlig Ud- talelse fra dem. 2. At der ved, at man indskrænkede det almindelige Stof, blev givet mere Plads end hidtil for at drive et Specialstudium, hvorved mangen teologisk Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1143 Student kunde føres ind i Undersøgelser, som han i sit senere Liv kunde fortsætte, hvad der sikkert ikke vilde være til Forringelse af hans aandelige Arbejdskraft som Præst. Det vilde være en videre Udvikling af de Be- stemmelser, der blev trufne ved den kgl. Kundgørelse af 29. Juni 1910. 3. Angaaende Spørgsmaalet om en Ordning af Pastoralseminariet skal jeg kun sige, at der allevegne fra kræves en Udvidelse af den pastorale Ud- dannelse; det er et Krav, som ikke alene herhjemme er fremført med stor Styrke fra alle Sider, men som ogsaa i Udlandet rundt omkring gør sig gæl- dende. Men skal en saadan udvidet Pastoralundervisning iværksættes, kræves der i det mindste en fast ansat Lærer ved Pastoralseminariet. Formen for hans Arbejde maa altid blive noget løsere, da den i høj Grad maa bero paa hans Personlighed. Endnu skal jeg bemærke, at Forholdene i høj Grad opfordrer til en snarlig Ændring, da de teologiske Studenters Antal for Tiden er ret ringe, medens Studenternes Antal i det hele stiger, hvad der dog maaske hænger sammen med den Ubevægelighed, som er udvist i at indføre Ændringer. Dertil kommer, at Afskaffelsen af Græsk i Skolen for mange Studenters Vedkommende forøger Studietiden ikke saa lidt, hvad der sikkert spiller en betydelig Rolle med Hensyn til Forældres Raad til deres Børn om, hvilket Studium de vil vælge. Jeg tillader mig at foreslaa det høje Ministerium at sende Sagen til det teologiske Fakultets fornyede Overvejelse. Naar Fakultetets eventuelle Svar paa denne Erklæring foreligger, beder jeg mig det tilstillet og skal kun sluttelig tilføje, at jeg har været en Del betænkt paa at foreslaa Ned- sættelse af en Kommission til at udtale sig om disse Spørgsmaal, og For- holdene kan jo føre det med sig, at dette blev tilbage som den eneste Udvej.« Under 27. Marts 1913 indsendte Konsistorium derefter med sin Til- slutning en Erklæring af 11. s. M., saalydende: »I æret Skrivelse af 26. November 1912 har Konsistorium anmodet Fakultetet om at indsende en af Ministeriet begæret Udtalelse over hos- lagte af Biskoppen over Sjællands Stift afgivne Erklæring af 11. November 1912 om ligeled.es hoslagte af Fakultetet indsendte Skrivelse af 27. December 1911 angaaende Ændring i Bestemmelserne for den teologiske Embedseksamen. I den Anledning har Fakultetet den Ære at udtale følgende: Biskoppen indleder sin Skrivelse med en Henvisning til, at der i længere Tid og fra forskellig Side har været fremsat Ønsker om en Forandring i det teologiske Studium baade med Hensyn til Studieplanen og med Hensyn til en anden Ordning af Eksamen, hvilke Ønsker tildels har været forbundne med en Kritik af Fakultetets Holdning, idet denne skulde vidne om manglende Forstaaelse af Tidens Krav i saa Henseende. Biskoppen omtaler ikke nærmere, hvorpaa de nævnte Ønsker har været rettede, og skriver, at han ganske skal afholde sig fra at ytre nogen Mening om, hvorvidt den saaledes fremkomne Kritik af Fakultetets Holdning har Ret, men tilføjer dog, at Fakultetets Erklæring af 27. December 1911 ikke synes at have været skikket til at afkræfte denne Kritik. Fakultetet finder saadanne ganske ubestemte og svævende Udtalelser mindre heldige. Overfor dem maa Fakultetet ind- skrænke sig til at gøre opmærksom paa dels, at der heller ikke mangler Udtalelser i Tilslutning til Fakultetet, dels paa, at det afgørende maa være, 1144 Universitetet 1912 — 1913. om de fremkomne Ønsker er berettigede eller ikke. Fakultetet liar i sine Overvejelser angaaende Studieordning og Eksamen, hvad enten de har været foranledigede ved fra anden Side fremkomne Ønsker eller ikke, i forste Linie været bestemt af Hensynet til, at de teologiske Studerende faar en — netop ogsaa i Forhold til Tidens Krav — fyldestgørende videnskabelig Uddannelse. Fakultetet har betragtet det som sin ærefulde Pligt at vaage herover; og for saa vidt der har været Uoverensstemmelse mellem Fakultetet og Andre, der har udtalt sig om Sagen, turde Grunden maaske overvejende være den, at disse andre ikke i samme Grad har været Talsmænd for det videnskabelige Hensyn. Imidlertid har Fakultetet i saa Henseende hidtil haft en værdifuld og forstaaende Støtte hos de forskellige Biskopper over Sjællands Stift. Fakultetet mener ikke af Biskop Ostenfelds Skrivelse at maatte slutte, at denne Støtte for hans Vedkommende skal ophøre, om end enkelte Ytringer deri maaske kunde tyde i den Retning. Men skulde det mod Forventning blive Tilfældet, skal Fakultetet ikke af den Grund slappes i sin Bestræbelse for at løse sin betydningsfulde Opgave; det høje Ministerium tør være forvisset om, at Fakultetet er sig Opgaven bevidst og samvittighedsfuldt skal varetage den. Men iovrigt. turde den nævnte Ytring af Biskoppen om Fakultetets Skrivelse af 27. December 1911 hvile paa en urigtig Forudsætning. Fakul- tetets Skrivelse fremkom ikke med det Formaal at afkræfte en fra forskellige Sider fremkommen Kritik, men var Svar paa en af det høje Ministerium i æret Skrivelse af 30. Januar 1911" stillet, af Biskoppen i hans Skrivelse refe- reret, Anmodning om en Udtalelse om en eventuel Eksamensdeling af nær- mere betegnet Art samt i Forbindelse dermed eventuelt et Forslag angaaende visse nærmere betegnede Punkter vedrørende den pastoralteologiske Ud- dannelse. Fakultetet besvarede Spørgsmaalet om Eksamensdelingen, men saa sig ikke i Stand til at tilføje noget Forslag angaaende den pastoral- teologiske Uddannelse, hvorom Fakultetet havde indsendt et detailleret Forslag i sin Skrivelse af 3. Juni 1909. Idet Fakultetets Skrivelse af 27. December 1911 altsaa havde et bestemt begrænset Formaal, vil det ikke kunne undre, at den ikke behandler andre, udenfor nævnte Formaal liggende Spørgsmaal. Da imidlertid Biskoppen nu har fremdraget Spørgsmaalet om andre Reformer end den af Fakultetet i nævnte Skrivelse behandlede, skal Fakultetet udtale, at det mener sig berettiget til at hævde, at det netop har agtet opmærksomt paa Tidens Krav i Retning af Ændringer i Studie- ordningen, for saa vidt som disse Ændringer kunde bidrage til at sikre en overfor Tidens Opgaver fyldestgørende videnskabelig Uddannelse, samtidig med at Arbejdet for de Studerende ikke forøges, men om muligt lettes. Fakultetet skal i saa Henseende tillade sig at henvise til, at der foruden de Ændringer, som er sket ved Gennemførelse af en mere praktisk Undervis- ningsmetode og et tidssvarende Stofvalg — Ting som ifølge Sagens Natur unddrager sig Offentlighedens Iagttagelse — i Løbet af en ret kort Aarrække er foretaget følgende Forandringer i Studie- og Eksamensordningen: 1) Op- hævelse af den særlige Prøve i kirkelig Latin, der, som Forholdene havde udviklet sig, maatte antages ikke at give noget videnskabeligt Udbytte, der svarede til den Tid, der anvendtes dertil; 2) Tilladelse til at benytte Hebraisk Leksikon samt de symbolske Bøger ved den skriftlige Del af Em- bedseksamen, hvorved der med formindsket Ilukommelsesarbejde naaes Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1145 samme eller større Udbytte i Henseende til videnskabelig Modenlied; 3) Optagelse af Laboratorieøvelser som regelmæssigt Led i Fakultetets Under- visning og efter 1910 under visse Betingelser med Adgang til, at Laboratorie- besvarelser kan fremlægges til Eksamensbedømmelse; 4) en bestemt regu- leret Begynderundervisning i det nye Testamente og Kirkehistorie, de to Fag, hvor for de unge Studerende den ellers vanskeligt uundgaaelige Fanilen med Hensyn til Studieordning var særlig følelig; 5) endelig og navnlig den ved den kongelige Anordning af 29. Juni 1910 etablerede Ordning, som Fakultetet ikke kan finde træffende karakteriseret af Biskoppen, naar denne skriver, at den kunde tyde paa, at Fakultetet ikke stiller sig helt uvilligt overfor fremkomne Ønsker om Reformer. Den nævnte Anordning er nemlig af vidererækkende Betydning, navnlig ved, at den anerkender det Princip, at Uddannelsen ikke behøver at være ens for alle Kandidater, men at der ved Eksamen og følgelig ogsaa i Uddannelsen kan aabnes Adgang for dem til indenfor visse Grænser at vælge mellem korresponderende større eller mindre Fordringer i to af Fagene, nemlig det gamle Testamente og Kirke- historie. Fakultetet har derved ønsket at fremme det videnskabelige Studium sammen med en Lettelse af Arbejdet for saadanne Kandidater, hvis Evner og Tilbøjelighed gaar overvejende i Retning af det ene eller det andet af de to Fag, medens den ældre Ordning fremdeles skulde bestaa som tilladt. Det er selvfølgelig til en vis Grad at betragte som et Forsøg, og der maa gaa flere Aar, inden det med Sikkerhed viser sig, om Forsøget er lykkedes paa en Maade, som svarer til Forventningerne; men Fakultetet kan dog allerede nu udtale, at de — ifølge Sagens Natur utilstrækkelige — Erfa- ringer, som man i det forløbne Par Aar har haft Lejlighed til at gøre, afgjort tyder paa, at den skete Forandring har været i Studiets og de Studerendes Interesse. Saafremt der da i Biskoppens ovenanførte Ytring om Fakultetets Skrivelse af 27. December 1911 skulde være indeholdt en Bebrejdelse mod Fakultetet, maa dette afvise en saadan Bebrejdelse som ubeføjet. Biskoppen kriticerer dernæst den af Fakultetet i dets Svar paa det høje Ministeriums Forespørgsel anbefalede Eksamensdeling, samt giver selv nogle Hovedpunkter, der betegner Retningen, i hvilken de efter Biskoppens Mening tiltrængte Ændringer bør gaa. Hvad det første Punkt angaar, da er Fakultetet af den Mening, at Biskoppen i sin Kritik af den af Fakultetet anbefalede Eksamensdeling næppe er helt retfærdig; ganske vist ligger det nær at antage, at den Tid, der medgaar til Eksamensrepetition, vil blive længere ved en under en eller anden Form delt Eksamen end ved en udelt, idet de Studerende ved Eks- amens første Del paa Grund af den mindre Modenhed, som de ifølge Sagens Natur er i Besiddelse af, fristes til at overvurdere Betydningen af Hukom- melsesevnen og som Følge deraf til at tillægge Repetitionen større Værd for Eksamensresultatet, end der bør tilkomme den; deraf følger imidlertid kun, at en lignende Ulempe vil være forbunden med enhver Eksamens- deling; men at den intense Eksamensrepetition under den af Fakultetet anbefalede Ordning skulde, som Biskoppen mener, komme til at strække sig over 1% Aar, kan Fakultetet ikke betragte som sandsynligt; der vilde under alle Omstændigheder derved naas den Fordel, at der vilde være et mindre Hukommelsesstof at beherske samtidig end ved den udelte Eks- . 1146 Universitetet 1912 —1913. amen; og da den omtalte Ordning maatte antages at være videnskabeligt forsvarlig og kun var anbefalet som fakultativ, saa at Kandidaterne, hvis de ønskede det, vedblivende fik Lejlighed til at tage Eksamen efter den nugældende Ordning, kunde der i hvert Fald ingen Skade ske ved den af Fakultetet anbefalede Eksamensdeling. Men Fakultetet skal iøvrigt ikke dvæle videre ved dette Punkt, da det i sin Skrivelse udtrykkelig har udtalt, at det vel af Hensyn til den mulige Lettelse for de Studerende kunde finde Indforeisen af en saadan Eksamensdeling forsvarlig og tilraadelig, men at det for Studiets Skyld i og for sig vilde foretrække den nuværende Ordning. De positive Anvisninger, som Biskoppen giver til Ændringer, samler sig om tre Punkter. At disse er der et, nemlig Omordningen af Pastoralseminariet, som hos Fakultetet kun kan vække Tilfredsstillelse, idet Biskoppens Ønske efter Indhold saa godt som helt falder indenfor de Rammer for en Omdannelse af Pastoralseminariet, som Fakultetet tillod sig at foreslaa i sin Skrivelse af 3. Juni 1909 (offentliggjort i Statstidende 8. Juli 1910), hvor specielt ogsaa Onsket om Ansættelse af en Hovedlærer (Professor, Forstander) ved Pastoralseminariet var fremsat. De to andre af Biskoppen fremdragne Punkter angaar Fakultets- undervisningen, nemlig 1) en Prøve efter 2—2% Aar efter den filosofiske og hebraiske Prøve, samt 2) at der — som en videre Udvikling af Bestem- melserne i den kongelige Anordning af 29. Juni 1910 — gives mere Plads end hidtil for at drive et Specialstudium. Af disse Punkter er det første det i sine Konsekvenser betydningsfuldeste. Dat optager Tanken om en Deling af Embedseksamen, men paa et andet Grundlag end det høje Mini- steriums Skrivelse at 30. Januar 1911 og Fakultetets Svar af 27. December 1911. I begge disse Skrivelser er det Forudsætningen, at en eventuel Deling af Eksamen bliver lagt i Slutningen af Studiet, saaledes at Eksamens Tyngde- punkt falder paa dens første Del. En Deling efter Biskoppens Ønske vil derimod falde saa tidligt i Studiet, at Vægten kommer til at ligge paa Eks- amens anden Del, idet kun den vilde kunne give nogen virkelig Maalestok for Kandidaternes Modenhed og videnskabelige Uddannelse, medens den første Del maatte blive aldeles overvejende en Hukommelsesprøve og følgelig kun vilde kunne omfatte saadanne Fag, som ifølge deres Indhold og deres Stilling i Fagcyclusen i det hele er rent præliminære. Naar Biskoppen ud- taler, at det med Hensyn til den nærmere Ordning af denne Prøve maatte overlades til Fakultetet at stille Forslag, kan man heri kun være enig med ham, og Fakultetet har — selvfølgelig — sin Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold. Men Fakultetet er foreløbig af den Mening, at det ikke vil lykkes indenfor Fagcyclusen at finde rent præliminære Discipliner, der kunde fylde et saadant Eksamensstudium og den dertil svarende Forberedelse. Og til Realiteten i begge de af Biskoppen nævnte Punkter kan Fakultetet ikke nu tage endelig Stilling, da det maa anse det for afgjort utilraadeligfc i Øjeblikket at skride til yderligere Ændringer, som vilde omlægge Studiet eller Dele af det, men maa ønske at afvente ganske anderledes fyldige Er- faringer end dem, man allerede nu kan have, om \ irkningerne af den ved kgl. Anordning af 20. Juni 1910 etablerede Eksamensordning. Og Fakul- tetet tør derfor ikke for Tiden paatage sig Ansvaret for at fremkomme med noget saadant Forslag. Ogsaa den Omstændighed, at den nye Skoleordning, til hvilken Biskoppen i sin Skrivelse har hentydet, endnu, saa vidt vides, Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1147 er Genstand for prøvende Overvejelse, maa efter Fakultetets Mening op- fordre til en afventende Holdning. Naar Biskoppen sluttelig som Grund til snarlig Ændring bl. a. hen- viser til, at Antallet af teologiske Studerende for Tiden er forholdsvis ringe, hvad der efter Biskoppens Mening maaske kunde staa i Forbindelse med Ubevægeligheden i Studieordningen, da maa Fakultetet betvivle, at Studenter- antallet skulde i nogen følelig Grad være paavirket af dette Forhold; i Virke- ligheden turde andre Omstændigheder — saasom den hele Usikkerhed og Uklarhed, der i de senere Aar har karakteriseret vore kirkelige Forhold, det store Overskud af Kandidater, som der fandtes i en Række af Aar, Præsternes økonomiske Yilkaar — indeholde den nærmere liggende og tilstrækkelige Forklaring til den i nogle Aar svage Tilgang af teologiske Studerende. Fa- kultetet skal tillade sig at minde om, at Kandidattallet i Firserne \^ar omtrent lige saa langt nede som nu, men at det steg hurtigt og stærkt i Halvfemserne, uden at der imidlertid var sket Eksamensændringer; og Fakultetet kan oplyse, at Studentertallet nu i det sidste Par Aar igen har været i en kendelig Stigning. Og overfor Ønsket om snarlige Ændringer maa Fakultetet henvise til det meget alvorlige Hensyn, at der til den heldige Gennemførelse af en Studieordning kræves Arbejdsro baade for Lærer og Elev; hyppig Skiften af Arbejdsvilkaar virker hos begge Nervøsitet og svækker Arbejdsevnen. Naar Biskoppen under Omtalen af de fremkomne Ønsker om Ændringer nævner Savnet af en bestemt ordnet Studieplan, skal Fakultetet erindre om den betydningsfulde Forandring, der skete ved Oprettelsen af den regel- mæssige Begynderundervisning i det nye Testamente og Kirkehistorie, samt tillade sig at tilføje, at Fakultetet havde til Hensigt i Anledning af den kongelige Anordning af 29. Juni 1910 at offentliggøre en Redegørelse for Studieordningen samt en Vejledning til dens praktiske Gennemførelse, og at den eneste Grund til, at dette Arbejde blev stillet i Bero, var de i Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 30. Januar 1911 paany optagne For- handlinger om mulige større Ændringer. Hvis der, som det er Fakultetets Ønske, nu maa forundes det Arbejdsro, vil det genoptage det nævnte af- brudte Arbejde — som det haaber, til Gavn for de Studerende og Studiet.« Om Sagens videre Forløb- vil Meddelelse blive givet i et senere Hefte af Aarbogen. fi. Andre Sager. Under 8. November 1912 meddelte Ministeriet, at der ved kgl. Re- solution af 6. s. M. var meddelt fhv. Missionspræst Gøtzsche Tilladelse til at indstille sig til den teologiske Embedseksamen uden forud at have be- staaet Studentereksamen og den almindelige filosofiske Prøve. Tilladelsen blev givet efter indhentet Erklæring af 27. Juni 1912 fra det teologiske Fakultet, der intet havde at erindre mod, at den paagældende Tilladelse blev givet, hvilkeu Erklæring Konsistorium ved Skrivelse af 24. September s. A. havde tiltraadt, med Tilføjelse af, at man gik ud fra, saafremt den ansøgte Dispensation blev givet, at der derved ikke skabtes noget Præcedens. — Efter et Andragende fra det teologiske Studenterraad bifaldt Fakultetet, at den mundtlige Del af teologisk Embedseksamen blev fordelt paa to paa hinanden følgende Dage, hvilken Ordning skulde træde i Kraft ved Eksamen i Vinteren 1912—13. Da imidlertid et overvejende Flertal Universitetets Aarbog. 145 1148 Universitetet 1912—1913. af de til denne Eksamen indmeldte Kandidater, ialt 15, indsendte Andragende til Fakultetet om at blive eksaminerede paa een Dag, vedtog Fakultetet, at det ved den mundtlige Eksamen i Januar 1913 overlodes til Kandidaterne at vælge mellem de to Alternativer. — Stud. theol. N. N., der af Helbredshensyn ikke havde været i Stand til at folge Fakultetets Undervisning, fik af Fakultetet i August 1913 Til- ladelse til at indstille sig til den teologiske Embedseksamen i Vinteren 1913—14. — Ved Skrivelser af 5. Oktober 1912, '23. og 30. Maj og 2. Juni 1913 meddelte Ministeriet, at det havde tilladt 4 teologiske Kandidater at ind- stille sig til de praktiske Prøver, uanset at de kun delvis — en enkelt kun som passiv Deltager — havde fulgt Pastoralseminariets Undervisning. Ved Skrivelser af 12. og 25. Marts, 16. og 24. April, 23. Maj og 2. Juli 1913 meddelte Ministeriet, at det havde tilladt 6 teologiske Kandidater at indstille sig til de praktiske Prover, uanset at de ikke havde fulgt Pastoral- seminariets Undervisning. 5. Forelæsninger og Eksaminer under det rets- og statsvidenkabelige Fakultet. a. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen. Under 27. September 1912 tillod Fakultetet Stud. jur. N. N., der ved Lærergerning ved det kgl. Blindeinstitut havde været forhindret i at folge Fakultetets Undervisning undtagen Skriveøvelserne, at indstille sig til Eksamens 2. Del. — Under 9. December s. A. tillod Fakultetet en Stud. jur., der havde forladt den skriftlige Prøve ved Eksamens 2. Del i Vinteren 1912—13, at indstille sig igen i Sommeren 1913, især under Hensyn til hans Alder, 26% Aar. Under 30. Januar 1913 tillod Fakultetet en Stud. jur., der i Januar 1913 havde forladt Eksamens 2. Del under den mundtlige Prøve for ikke ved Karakteren Haud illaudabilis at miste Regens- og Kommunitetsbene- ficierne, at indstille sig igen i Sommeren 1913 bl. a. under Hensyn til, at Ansøgeren kun i et enkelt Fag havde opnaaet en uforholdsmæssig ringe Karakter. Ligeledes tillod Fakultetet under 3. Juni s. A. en Stud. jur., der var blevet rejiceret efter den skriftlige Prøve ved 2. Del af Eksamen i Sommeren 1913, under Hensyn til hans Alder, 28 Aar, og hans yderst vanskelige øko- nomiske Forhold at indstille sig igen i Vinteren 1913—14. Endelig tillod Fakultetet under 20. Juni s. A. en Cand. jur., der ha\de bestaaet Eksamens 2. Del i Sommeren 1913 med Karakteren Haud illaudabilis, at indstille sig igen i Vinteren 1913—14 under Hensyn til, at Ansøgeren i Efteraaret 1912 i 3 Maaneder ved Appendicitis havde været hindret i at læse og senere var blevet stærkt hindret i at læse ved alvorlig Sygdom i hans nærmeste Familie. — Under 4. Januar 1913 afslog Fakultetet et Andragende fra en Stud. jur., der var blevet rejiceret efter den skriftlige Prøve ved Eksamens 2. Del i Vinteren 1912—13, om Tilladelse til at indstille sig igen i Sommeren 1913. I Andragendet var henvist til, at det uheldige Eksamensudfald til Dels Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1149 skyldtes en Misforstaaelse af den ene Opgaves Ordlyd, samt til at Andrageren, der efter Eksamen agtede at gaa over i praktisk Virksomhed, var Student fra 1906 og at det saaledes var af meget stor Betydning for ham snarest at afslutte Studiet. Ligeledes afslog Fakultetet under 30. s. M. et Andragende fra en Stud. jur., der var blevet rejiceret ved Eksamens 2. Del i Vinteren 1912—13, om Tilladelse til at indstille sig igen i Sommeren 1913. Andragendet var bl. a. motiveret ved, at det uheldige Udfald skyldtes en ved Lægeattest godtgjort Blodmangel og Nervøsitet. Endvidere afslog Fakultetet under 5. Februar s. A. et Andragende fra en Cand. jur., der i Henhold til Dispensation fra Bestemmelserne om 2 Aars Mellemrum mellem Eksamens 1. og 2. Del havde indstillet sig til Eksamens 2. Del i Vinteren 1912—13 og opnaaet Karakteren Haud illauda- bilis, om Tilladelse til at indstille sig igen i Sommeren 1913. Andragendet var ledsaget af en Lægeattest for Nervesvækkelse. Fremdeles afslog Fakultetet under 14. Juni s. A. et Andragende fra en Cand. jur., der i Sommeren s. A. havde bestaaet Eksamens 2. Del med Hovedkarakteren Haud illaudabilis, om Tilladelse til at indstille sig igen i Vinteren 1913—14. Andragendet var dels motiveret ved Andragerens Sygdom, Contusion af Ryggen, dels ved hans økonomiske Forhold. Endelig afslog Fakultetet under 25. s. M. et Andragende fra en Cand. jur., der i Sommeren s. A. havde bestaaet Eksamens 2. Del med Karakteren Haud illaudabilis, om Tilladelse til at indstille sig igen i Vinteren 1913—14. Andragendet var dels motiveret ved Andragerens Sygdom, Pandehinde- betændelse i Tilslutning til Influenza, dels ved hans Alder, 27 Aar. (j. Statsvidenskabelig Eksamen. Under 25. Juni 1913 tillod Fakultetet Stud. polit. N. N., der ikke havde bestaaet Eksamen i Sommeren 1913, at indstille sig igen i Vinteren 1913—14 under Hensyn til en vedlagt Lægeattest for Anæmi og Neurastheni og til, at Andrageren i April 1914 skulde indkaldes til Militærtjeneste. y. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Dispensation i Henhold til kgl. Anordning af 1. December 1902 § 7, sidste Punktum, blev meddelt 1 Studerende, der fik Tilladelse til at ind- stille sig til Eksamen i Vinteren 1913—14. Derimod blev den nægtet en Studerende, der i Vinteren 1911—12 og i Vinteren 1912—13 havde været indstillet til Eksamen, men begge Gange var blevet rejiceret efter den skrift- lige Prøve. — Et Andragende fra N. N., der ved Almindelig Forberedelseseksamen kun havde opnaaet 661/3 Points, om Tilladelse til uanset dette Eksamens- resultat at indstille sig til Eksamen blev af Fakultetet under 11. Februar 1913 videresendt til Ministeriet med Bemærkning, at Fakultetet ikke kunde anbefale, at det ansøgte blev bevilget. 11 r>o Universitetet 1912— 1913. 7. Forelæsninger og Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet. a. lujl. Anordnimj af IS. November 1912 om en Omordning af den læge- videnskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet. (Jfr. Aarbog 1901—02 S. 55—63). Under 26. April 1912 indsendte Konsistorium til Ministeriet et fra det lægevidenskabelige Fakultet modtaget Forslag til Ændringer i den medicinske Studie- og Eksamensordning, idet Konsistorium i Overensstem- melse med Fakultetet fremhævede Betydningen af Sagens snarlige Fremme, for at den nye Undervisningsplan kunde træde i Kraft fra Efteraarssemestret 1912 at regne. Fakultetets Indstilling af .30. Marts s. A. var saalydende: »Det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig herved til det høje Mini- sterium at fremsende Forslag til visse Ændringer i den nuværende medi- cinske Studie- og Eksamensordning og ansøger samtidigt Ministeriet om, for saa vidt Omstændighederne maatte tillade det, at skaffe kongelig Re- solution lor de foreslaaede Forandringer saa betimeligt, at de kan træde i Kraft fra Efteraarssemestret (September) 1912 at regne. I. Den lægevidenskabelige Embedseksamen bestaar af tre Dele, For- beredelseseksamen, første Del og anden Del. Forberedelseseksamen omfatter den mundtlige Prøve i Fysik samt den mundtlige og den praktiske Prøve i Kemi, der tages samtidigt.1) Første Del omfatter Prøverne i Anatomi og Fysiologi. Det er tilladt de Studerende at indstille sig til Eksamen i følgende tre Fag samtidigt: 1) almindelig Patologi, 2) patologisk Anatomi og 3) Farmakologi (1ste Afdeling af lægevidenskabelig Embedseksamens anden Del) indtil ét Aar før de underkaster sig Eksamen i de øvrige Andendels- Fag (2den Afdeling af lægevidenskabelig Embedseksamens anden Del). Man kan ikke paany indstille sig til 2den Afdeling af anden Del uden tillige paany at underkaste sig dens første Afdeling.2) II.3) Forberedelseseksamen, som Studenten maa have bestaaet, førend han kan underkaste sig første Del, afholdes hvert Halvaar. Ved Ordningen af Undervisningen i Fysik og Kemi sørges der for, at Studenten i Løbet af 2 Semestre kan følge en for Medicinere fuldstændig Forelæsningsrække over disse Fag. De nødvendige kemiske oej medico-fysiske Kursus gennemgaas paa to Semestre. Der paabegyndes hvert Semester et praktisk kemisk Kursus, omfattende Øvelser i uorganisk Analyse (2 Gange 3 Timer i et Semester), Titréranalyse (2 Gange 3 Timer i ca. 2 Maaneder) og fysisk Kemi (2 Gange 3 Timer i ca. 2 Maaneder). For Deltagelse i disse Øvelser erlægges i alt 30 Kroner. Studenten kan indstille sig til Forberedelseseksamen til hvilken Eks- amenstermin efter Studentereksamen, han ønsker. III. Ved Forberedelseseksamen gives tre Karakterer, en i Fysik, en i mundt- lig Kemi og en i praktisk Kemi. De tre Karakterer lægges sammen og Summen Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1151 divideres med tre; det udkomne bliver Fælles-Karakter for Fysik og Kemi ved Embedseksamen. Der kræves for at have bestaaet mindst 6% Points. Naar Summen af den ved Forberedelseseksamen og de ved første Del af Embedseksamen opnaaede Points ikke er mindst 5x6% = 32% Points, har Kandidaten ikke bestaaet Embedseksamens første Del. IV. Det ved Kgl. Res. 14. Juli 1902 anordnede Kursus i topografisk Ana- tomi bortfalder.4) Den, der vil indstille sig til 2d.en Afdeling af Embedseksamens 2den Del, maa ved Attester fra vedkommende Docenter godtgøre, at han har gennemgaaet et halvaarligt klinisk Kursus i Børnesygdomme5) og et halv- aarligt Kursus i Hygiejne6) i Overensstemmelse med den for disse Kursus til enhver Tid gældende Undervisningsordning. Til Begrundelse af disse Forslag skal Fakultetet tillade sig at anføre følgende: ad 1) En særlig Forberedelses-Eksamen i Fysik og Kemi. Kemi og Fysik har deres særlig store Betydning for Medicinerne som Fysiologiens Hjælpevidenskaber; et frugtbringende Studium af Fysiologien er kun muligt for de Studerende, naar de har erhvervet sig fysiske og kemiske Forkundskaber. Imidlertid har der i de senere Aar, efter at Eksamen i Kemi og Fysik tages samtidigt med Eksamen i Fysiologi, indsneget sig den Uskik, at de Studerende — i Stedet for i de første Semestre at drive alvorlige fysiske og kemiske Studier — kun gennemgaar de praktiske Øvelser og indskrænker det kemiske Arbejde til en rent mekanisk Tilegnelse af den uorganisk-kemiske Analyses Teknik, men opsætter det egentlige kemiske og fysiske Studium til Tiden umiddelbart før Embedseksamens første Del. Det er for at umuliggøre denne skadelige Studiemaade, at Fakultetet har fundet det nødvendigt at foreslaa Indførelsen af en særlig Forberedelses- eksamen i de fo Fag. ad 2) Spaltning af Embedseksamens anden Bel i to Afdelinger. De Studerende er under den nuværende Ordning i det sidste Semester af deres Studietid overlæssede med Arbejde, altfor stærkt optagne af Fore- læsninger, Kliniker, Forevisninger o. s. v. — en Ulempe, der føles dobbelt stærkt, fordi Eksamen er nærforestaaende. Ved den af Fakultetet nu fore- slaaede Ordning — Spaltning af anden Del i to Afdelinger — letter man i høj Grad de Studerendes Eksamens arbejde, medens Eksa mens fordringerne forbliver ganske uforandrede, og der gives desuden de Studerende Lejlighed til i de to sidste Semestre at samle sig om Studiet af de kliniske Hovedfag. ad 3) Visse Forandringer i de kemiske Øvelsers Ordning. De i § II nævnte Foranstaltninger er foreslaaede efter Samraad med Professor i Kemi E. Biilmann. De gaar i første Linie ud paa at gøre det muligt for de Studerende at gennemgaa hele den fysiske og kemiske Undervisning i de to forste Semestre. Men desuden har Fakultetet fundet det rigtigt efter Professor Biilmanns Raad at foreslaa visse Ændringer i de kemiske Øvelser uden samtidig at ændre disses Omfang: Der optages som Led i Øvelserne et kortfattet Kursus 1152 Universitetet 1912—1913. i Kemiens mere fundamentale og almene Dele, der skulde omfatte Spørgs- maal som 1) Molekylvægt bestemmelser, 2) Maaling af Reaktionshastigheder, 3) af elektrolvtisk Dissociation, 4) af Brintionconcentrationer, 5) af Varme- toning ved kemiske Processer, 6) Luftanalyse. — Fakultetet anser dette for at være en meget væsentlig Forbedring af den praktisk-kemiske Under- visning. Naar man samtidig lader det nuværende Kursus i Titréranalyse forblive uforandret og begrænser Undervisningen i kvalitativ uorganisk Analyse til 2x3 ugentlige Timer i ét. Semester (hvad der ifølge Professor Biilmanns Mening vil være nok til et afrundet Kursus i dette Fag), saa vil de kemiske Øvelsers Omfang ved dette Forslags Gennemfølese ikke blive forøget. Heller ikke den medicinske Students Betaling for den praktisk- kemiske Undervisning vil blive forhøjet, saafremt man, som Fakultetet foreslaar, lader ham erlægge 12 Kroner for de ny tilkommende Øvelser og lader Betalingen for de øvrige Afsnit blive uforandret. Den samlede Be- taling for et fuldstændigt Kursus i to Halvaar bliver da. ligesom nu, 30 Kr. De nytilkommende Øvelser vil af praktiske Grunde ikke kunne af- holdes for Efteraarshalvaaret 1913, men dette vil ikke træde hindrende i Vejen for hele Reformens Indførelse fra Efteraaret 1912 at regne, naar man i Foraarssemestret 1913 kun giver alle Studenter af Aargangen 1912 et Kursus i uorganisk Analyse og Titréranalyse. ad -1) Ophævelsen af del lovbefalede Kursus i topografisk Anatomi. Det K ursus i topografisk Anatomi, som det for Tiden er paabudt de Studerende at følge, inden det tillades dem at indstille sig til anden Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen bor efter Fakultetets Mening bortfalde, naar den forestaaende Omordning af de Studerendes Hospitals- tjeneste finder Sted; hermed opnaar man tillige at neutralisere den For- øgelse af Arbejdet, som Indførelsen af det nye hygiejniske Kursus vil bevirke. ad 5) Et lovbefalet klinisk Kursus i Bornesygdomme. Der er vel allerede nu god Lejlighed for de Studerende til at faa klinisk og teoretisk Undervisning i Børnesygdomme, saavel ved Universitetet som ved Dronning Louises Børnehospital, og Studenterne har ogsaa i en ikke ringe Udstrækning benyttet sig heraf, men Fakultetet har, under Hensyn til Pædiatriens store praktiske Betydning, ikke ment at turde lade sig noje hermed, og ønsker derfor, at Undervisningen i Bornesygdomme gores obligat ved Indførelse af et tvungent, klinisk-pædiatrisk Kursus paa to ugentlige Timer i ét Semester. For at opnaa Raadighed over det størst mulige kliniske Materiale til de Studerendes Undervisning har Fakultetet sikret sig Med- virkning af Overlægen ved Dronning Louises Børnehospital, Dr. S. Monrad, der har erklæret sig villig til hvert Semester at lede et klinisk Kursus i det af Fakultetet ønskede Omfang, og en Attest for gennemgaaet Kursus, ud- stedt af Børnehospitalets Overlæge, bør da — saalænge Dr. Monrad beklæder Embedet — efter Fakultetets Mening gælde lige med Universitetslærerens — et Analogon til den Ordning, der er truffet med Kommunehospitalets medicinske og kirurgiske Afdelinger. ad 6) Et lovbefalet Kursus i Hygiejne. Ogsaa for Hygiejnens Vedkommende har Fakultetet fundet det nød- vendigt gennem Indførelsen af et tvungent Kursus at sikre sig, at de Stu- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1153 derende ikke forlader Universitetet uden at have gjort Bekendtskab med Sundhedslærens Grundtræk. Idet man gaar ud fra, at der i en nær Fremtid gennem Indførelsen af en Fysikats-Eksamen vil blive sørget for, at Landets Embedslæger nødes til at skaffe sig den hygiejniske Indsigt, der nu til Dags maa kræves af dem, har Fakultetet ment, at det for en praktiserende Læge nødvendigste hygi- ejniske Kundskabsstof kan bibringes de Studerende i en Række Forelæs- ninger og Forevisninger, der strækker sig over to sammenhængende Timer ugentlig i ét Semester. Planen til en hygiejnisk Undervisning af dette Om- fang og denne Form foreligger allerede udarbejdet af Docent i Hygiejne Dr. A. Erlandsen. Idet Fakultetet udtrykkeligt fremhæver, at Gennemforeisen af de ovenfor stillede Forslag hverken vil medføre nogen Forlængelse af Studie- tiden eller nogen Merudgift for Statskassen, tillader det sig ærbødigst at gentage sin ovenfor fremsatte Anmodning til det høje Ministerium om, hvis Omstændighederne tillader det, da at tilvejebringe kongelig Resolution for de foreslaaede Forbedringer saa betimeligt, at de kan træde i Kraft fra September dette Aar at regne.« Under 29. August 1912 modtog Konsistorium fra Ministeriet en Skrivelse, saalydende: »Efter Modtagelsen af det med d'Herrer Rektors og Professorers Skri- velse af 26. April 1906 (Journ. Nr. 120/12) modtagne Forslag fra det læge- videnskabelige Fakultet til Ændringer i de nu bestaaende Regler for den lægevidenskabelige Eksamen er der i Ministeriet udarbejdet et Udkast til en ny Anordning om dette Emne. Ved at anmode Konsistorium om at indhente Fakultetets Ytringer om dette Udkast, der følger hoslagt, skal Ministeriet næst at bemærke, at man har anset en ny kongelig Anordning om dette Emne for mere formaals- tjenlig end en allerhøjeste Bemyndigelse til Indførelse af de af Fakultetet ønskede Ændringer, henlede Opmærksomheden paa, at man ikke har anset det nødvendigt i denne at optage de foreslaaede Bestemmelser om den til en lægevidenskabelig Forberedelseseksamen hørende Undervisning i Fysik og Kemi, idet disse Forholds nærmere Ordning formentlig henhører under den indre Tilrettelægning af Universitetets Undervisning. løvrigt har Ministeriet i alt væsentligt fulgt Fakultetets Forslag, idet de stedfundne Ændringer kun er redaktionelle.« Ministeriets Udkast var saalydende (Notetallene henviser til Fakul- tetets nedenfor S. 1156—58 meddelte Bemærkninger): Anordning om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet. § I- Den lægevidenskabelige Embedseksamen bestaar af 3 Dele, en For- beredelseseksamen, 1ste og 2den Del. § 2. Forberedelseseksamen omfatter mundtlig Prøve i 1) Fysik, 2) Kemi og 3) en praktisk Prøve i sidstnævnte Fag. Prøven, til hvilken man kan ind- 11 r>4 Universitetet 1912 — 1913. stille sig, selv1) forinden den almindelige filosofiske Prøve er bestaaet, af- lægges for en Eksamenskommission bestaaende af l2) Eksaminatorer fra det matematisk-naturvidenskabelige og det lægevidenskabelige3) Fakultet4) samt Dekanus for sidstnævnte5) Fakultet som Formand.6) Der gives 3 Karakterer, 1 i Fysik, 1 i mundtlig og 1 i praktisk Kemi. Resultatet udtrykkes ved en Fælleskarakter, der uddrages ved at sammen- lægge de 3 Karakterer og dividere med 3. For at bestaa kræves mindst ey2 Points. § 3. lste Del af Eksamen omfatter mundtlig Prøve i 1) Anatomi og 2) Fysiologi samt 3) en Prøve i Dissektion. Sidstnævnte Prøve afholdes dog kun, for saa vidt det nødvendige Materiale hertil kan skaffes til Veje; i modsat Fald kræves fremlagt Bevis for, at den paagældende har gennem- gaaet et Kursus i Dissektion. Prøven skal tages senest . . . .7) Aar efter, at Forberedelseseksamen er bestaaet. Der gives 1 Karakter for hvert8) af de nævnte Fag. Af disse regnes Karakteren i Fysiologi dobbelt. Kan Eksamen i Dissektion ikke afholdes, regnes ogsaa Karakteren i Anatomi dobbelt. For at bestaa udkræves, at Karaktererne ved lste Del og Karakteren ved Forberedelseseksamen sammenlagt udgor mindst 5xG% = 32% Points.9) § 4. 2den Del omfatter følgende 13 Prøver: Skriftlig Prøve i 1) Almindelig Patologi, 2) Kirurgi, 3) Medicin. — Praktisk Prøve i 4) Medicinsk Klinik, 5) Kirurgisk Klinik, G) Kirurgiske Operationer. — Mundtlig Prøve i 7) Almindelig Patologi, 8) Patologisk Anatomi, 9) Retsmedicin, 10) Kirurgi, 11) Medicin, 12) Fødselsvidenskab, 13) Farmakologi. Der gives 1 Specialkarakter for hver af disse Prøver. 2den Del vil kunne deles i 2 Afdelinger med højst 1 Aars Mellemrum mellem hver Afdeling. lste Afdeling omfatter: 1) Almindelig Patologi, 2) Patologisk Anatomi og 3) Farmakologi. 2den Afdeling omfatter alle de øvrige Andendelsfag. Den, der efter at have indstillet sig til Prove i lste Afdelings Fag, ønsker at indstille sig til ny Prøve i de samme Fag, kan ikke gøre dette før 1 Aar efter, at den paagældende indstillede sig første Gang. Den, der har indstillet sig til Prøve i 2den Afdelings Fag, vil ikke kunne indstille sig til ny Prøve heri uden at tage ogsaa lste Afdelings Fag om. Ingen kan indstille sig til lste Afdeling af 2den Del senere end 5 Aar efter at have bestaaet lste Del. Tages begge Afdelinger samtidig, kan der derimod hengaa 6 Aar mellem lste og 2den Del. § 5. Den, der vil indstille sig til 2den Del, maa ved Attester fra vedkom- mende Professorer eller Docenter godtgøre, at han har gennemgaaet et halvaarligt klinisk Kursus i: 1) Medicin, 2) Kirurgi, 3) Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 4) Oftalmologi 5) Oto-Laryngologi, 6) epi- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1155 demiske Sygdomme, 7) Psykiatri, 8) Børnesygdomme og endvidere Kursus i 9) Bakteriologi, 10) Hygiejne og 11) Kokoppe-Indpodning, alt i Over- ensstemmelse med den for disse Øvelser til enhver Tid gældende Under- visningsordning. § 6. Til Udførelse af den praktiske kemiske Prøve ved Forberedelses- eksamen maa anvendes 8 Timer. Ved Prøven maa ikke anvendes noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller skreven Form. Over Arbejdet og dets Resultat gives en kort10) skriftlig Beretning. Til Udarbejdelsen af hver af de tre skriftlige Opgaver ved 2den Del maa anvendes 6 Timer. Det er ikke tilladt at benytte noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller skreven Form. I øvrigt maa de af Fakultetet vedtagne Ordensregler iagttages. Ved11) Prøven i medicinsk og kirurgisk Klinik, i kirurgiske Operationer og i pato- logisk Anatomi kan enhver Kandidat prøves 1 Time. Ved de øvrige mundt- lige Prøver % Time.12) Saavel Forberedelseseksamen som 1ste og 2den Del af Eksamen af- holdes 2 Gange aarlig.13) § 8. Enhver af Eksamens 3 Dele kan tages om for sig, dog kun i den for- en hver Del anordnede Rækkefølge, saaledes at den Kandidat, som har fuld- endt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om og den, der har fuld- endt 1ste Del, ikke Forberedelseseksamen. Ingen at de 3 Dele kan14) tages om før efter 1 Aars Forløb. Er der mere end 5 Aars Mellemrum mellem 1ste og 2den Del (2den Afdeling), kan derfor 2den Del ikke tages om, uden at ogsaa 1ste Del tages om. § 9. Med Hensyn til Indmeldelse til og Afmeldelse fra Eksamen gælder de i Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 1. Maj 1901 givne Regler saavel for 1ste som for 2den Del. § io. Enhver, der indstiller sig til lægevidenskabelig Embedseksamen, erlægger en Kendelse af 46 Kr.15) til 1ste Del og 20 Kr. til 2den Del. For Deltagelse i de til Forberedelseseksamen knyttede kemiske og medico-fysiske16) Kursus betales i alt 30 Kr.17) § 11- For hvert Eksaminationsfag giver Eksaminator og de 2 Gensorer hver en Specialkarakter, der betegnes med Laudabilis præ ceteris, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Udi gradus, Non contem- nendus og Nul. Hver af disse Specialkarakterer har den nedenfor angivne Talværdi; det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Specialkarakter for Faget. Særlige Hovedkarakterer gives ikke for de enkelte Dele af Eksamen, hvorimod Hovedkarakteren for den hele Eksamen be- regnes af Summen af Karaktererne for Forberedelseseksamen, 1ste og 2den Del, (§§ 2, 3 og 4) efter følgende nærmere Regler: 1) Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et quidem egregie, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Udi gradus. Universitetets Aarbog. 146 1156 Uni versitetot 1912—1913. 2) Specialkarakterernes Talværdi er folgende: Laudabilis præ ceteris........................................... 16 Lauda bilis...................................................... 13 Haud illaudabilis Imi gradus..................................... 8 — — Ildi gradus..................................... 5 Non contemnendus............................................ i] Nul.......................................................... —22 3) Minimumssummen for den af de enkelte Specialkarakterer beregnede Hovedkarakter er for Laudabilis et quidem egregie......................... 18x14% = 261 Laudabilis.......................................... 18x10% = 189 Haud illaudabilis Imi gradus........... ............... 18x614 = 117 Ildi gradus................... 32%-f(13x5) = 97% Den Kandidat, som kun opnaar et Pointsantal under 97%, har ikke bestaaet Eksamen. 4) Fra Reglen under 3) gælder dog den Undtagelse, at den Kandidat, som for nogen Prøve erholder en Karakter = -^ 22 (enstemmig Nul) derved straks er rejiceret. § 12. For at erhverve Rettigheden til at praktisere som Fødselshjælper maa Kandidaten erhverve et særligt, af det lægevidenskabelige Fakultet udstedt Bevis for fuldstændig at have gennemgaaet det ved Rigshospitalet anordnede Kursus18) i Fødselshjælp for Kandidater. § 13. Overgangsbestemmelser. Forberedelseseksamen afholdes 1ste Gang i Vinteren 1912.19) 20) Lægevidenskabelig Embedseksamens 1ste Del efter kgl. Anordning af 23. Maj 1902 afholdes sidste Gang i Sommeren 1913.21) Fra 1ste December 1912 at regne vil den, der har bestaaet den læge- videnskabelige Embedseksamens 1ste Del, kunne indstille sig til 2den Del i 2 Afdelinger i Overensstemmelse med Reglerne i § 4. § 14. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at træffe de nærmere Bestemmelser, der maatte være nodvendige til Gennem- førelsen af denne Anordning.« Under 27. September 1912 indsendte Konsistorium derpaa med sin Tilslut- ning en Skrivelse af 16. s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, saalydende: »Det lægevidenskabelige Fakultet har herved den Ære til det hoje Ministerium at tilbagesende Udkastet til en ny Anordning om den læge- videnskabelige Undervisning og Eksamen, ledsaget af Fakultetets Ytringer, som Ministeriet i Skrivelse af 29. f. M. paalagde Konsistorium at indhente. De Ændringsforslag, som Fakultetet tillader sig at stille, og som det anmoder Ministeriet om at ville give sin Tilslutning, er tilføjede i Udkastets Margin, samt forsynede med Løbenumre. De med Numrene *), c), 7), 9), 10), 15), 16), 17), 18), 19) og 21) mærkede Forslag er dels rent redaktionelle dels af en saadan Natur, at de formentlig ingen nærmere Motivering kræver. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1157 Under Nr. 13) henleder man Opmærksomheden paa, at en § 7 mangler; maaske drejer det sig kun om en Fejl i Numereringen; skulde imidlertid en § her være udfaldet, tillader Fakultetet sig at anmode om at faa dens Ordlyd meddelt. Kun til de fem under Numrene 2—5), 8), 11—12), 14) og 20) opførte Ændringsforslag finder Fakultetet det nødvendigt at føje nogle motiverende Bemærkninger. ad 2—5): »Fire Eksaminatorer af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet« findes ikke ved Eksamen i dens nuværende Form; der findes kun to. Til Kommissionens to andre Medlemspladser tillader Fakultetet sig derfor at foreslaa de som Censorer fungerende medicinske Universitetslærere-, da disse baade deltager i Eksamensarbejdet og er Medicinere af Fag, er de særligt egnede til at indtræde i Kommissionen. ad 8). Fakultetet har efter et af Professor Hansen udtalt Ønske ment helt at burde sidestille mundtlig Anatomi og Fysiologi med Hensyn til Karak- terberegningen. Samtidigt holdes Spørgsmaalet om, hvorvidt der overhovedet skal gives Karakter for Dissektion, in suspenso. Meget kunde tale for, at man for dette Fags Vedkommende nøjedes med et »bestaaet« eller »ikke bestaaet«; men da Dissektionens Genindførelse som Eksamensfag næppe er nærforestaaende, har Fakultetet ment at burde udskyde Afgørelsen af dette Spørgsmaal. ad 11—12). Ved dette Ændringsforslag søger Fakultetet kun at be- vare den nu bestaaende Ordning af Eksamen; den tidligere Redaktion kunde give Anledning til Misforstaaelse bl. a. for de Prøvers Vedkommende (Kli- nikkerne, patologisk Anatomi), ved hvilke en Undersøgelse af kortere eller længere Varighed gaar forud for den mundtlige Eksamination. ad 14). Fakultetet mener, at man paa Grund af den fysisk-kemiske Eksamens forberedende Karakter bør give Tilladelse til at tage den om allerede efter et halvt Aars Forløb i Lighed med, hvad der var Tilfældet for den tidligere medicinske Forberedelseseksamens Vedkommende. ad 20). Fakultetet er ved en nærmere Undersøgelse af de noget for- skellige Forhold, der kan komme til at foreligge i O\ergangsperioden, naaet til den Erkendelse, at de oprindeligt foreslaaede Overgangsbestemmelser maatte suppleres med nogle nye, og mener, at de Bestemmelser, som her foreslaas tilføjede, baade er tydelige og udtømmende.« De i Fakultetets Skrivelse nævnte Ændringsforslag var saalydende (Numrene henviser til Notetallene i Ministeriets Udkast til Anordning): x) »selv« ændres til »ogsaa«. 2) »4« ændres til »de 2«. 3) »og det lægevidenskabelige« udgaar. 4) efter »Fakultet« indføjes: »og de to medicinske Universitetslærere, der fungerer som Censorer,« 5) »sidstnævnte« ændres til »det lægevidenskabelige«. 6) Herefter indføjes: »Den, der vil indstille sig til Forberedelses- eksamen, maa ved Attester fra vedkommende Universitetslærere godtgøre, at han har gennemgaaet de medico-fysiske Øvelser, samt de Kursus i Titrér- analyse og i almene kemiske Forsøg, som er knyttede til Forberedelses- eksamen.« 7) her indsættes: »5«. 8) Ordene »for hver......Karakteren i Anatomi dobbelt« udgaar og 11 f>8 Universitetet 1912—1913. erstattes med »i mundtlig Anatomi og 1 i Fysiologi; hver af disse Karakterer regnes dobbelt. — Skulde der atter blive afholdt Eksamen i Dissektion, vil nærmere Bestemmelse om Karakterberegningen være at træffe for denne Prøves Vedkommende.« 9) Som nvt Punktum tilføjes: »Den, der vil indstille sig til 1ste Del, maa fremlægge Bevis fra vedkommende Universitetslærer for at have gennem- gaaet et Kursus i fysiologisk Kemi.« 10) »kort« udgaar. n) Ordene »Ved Prøven......1 Time« udgaar. 12) Punktum'et affattes saaledes: »Ved de mundtlige Prøver kan Eksaminationen ^re indtil % Time.« 13) § 7 mangler. 14) »Ingen af de 3 Dele kan« ændres til »Forberedelseseksamen kan tages om efter et halvt Aars Forløb, 1ste og 2den Del kan ikke . . .«. 15) »46« ændres til: »6 Kr. til Forberedelseseksamen, 40—«. 16) »og medico-fysiske« udgaar. 17) efter »30 Kr.« tilføjes: »for de medico-fysiske 6 Kr.« 18) efter »Kursus« udskydes: »i Fødselshjælp«. 19) »1913« ændres til »1012—13«. 20) Som nyt Stykke indskydes: »De, som har absolveret Prøven i praktisk Kemi efter den tidligere Ordning, er, hvis de indstiller sig til For- beredelseseksamen senest Sommeren 1913, berettigede til at overføre den opnaaede Karakter til denne Eksamen. For de Studerende, der før Sommeren 1913 har gennemgaaet det lovbefalede Kursus i Titréranalyse, træder dette i Stedet for de ved nærværende Anordning paabudte kemiske Øvelser, som indrettes fra Sommeren 1913 at regne«. 21) »1913« ændres til »1914«. Under 26. November 1912 sendte Ministeriet derefter til Konsistorium Eksemplarer af Kgl. Anordning af 18. November 1912 om en Omordning af den lægeviden- skabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet. § I- Den lægevidenskabelige Embedseksamen bestaar af 3 Dele, en For- beredelseseksamen samt 1ste og 2den Del. § 2. Forberedelseseksamen omfatter mundtlige Prøver i Fysik og Kami og en praktisk Prøve i sidstnævnte Fag. Denne Eksamen, til hvilken man kan indstille sig, ogsaa forinden den almindelige filosofiske Prøve er bestaaet, aflægges for en Kommission bestaaende af 2 Eksaminatorer fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og to af de medicinske Universitetslærere, hvilke sidste fungerer som Censorer, samt Dekanus for det lægevidenskabelige Fakultet som For- mand. Den, der vil indstille sig til Forberedelseseksamen, maa ved Attester fra vedkommende Universitetslærere godtgøre, pt han h?r gennemgaaet de medikofysiske Øvelser samt de Kursus i Titréranalyse og i almene kemiske Forsøg, som er knyttede til Forberedelseseksamen. Der gives 3 Karakterer, Forelæsninger. Øvelser og Eksaminer. 1159 1 i Fysik, 1 i mundtlig og 1 i praktisk Kemi. Resultatet udtrykkes ved en Fælleskarakter, der uddrages ved at sammenlægge de 3 Karakterer og dividere med 3. For at bestaa kræves mindst 6% Points. § 3. 1ste Del af Eksamen omfatter mundtlig Prøve i 1) Anatomi og 2) Fysiologi; for at kunne indstille sig »hertil kræves fremlagt Bevis fra ved- kommende Universitetslærer for, at den paagældende har gennemgaaet et Kursus saavel i Dissektion som i fysiologisk Kemi. Prøven skal tages senest 5 Aar, efter at Forberedelseseksamen er bestaaet. Der gives 1 Karakter i mundtlig Anatomi og l i Fysiologi; hver af disse Karakterer regnes dobbelt. —• Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet vil efter Fakultetets Indstilling som Led af Eksamens 1ste Del kunne paabyde en Prøve i Dissektion og fastsætter da de nærmere Bestem- melser om Karakterberegningen ved denne. For at bestaa udkræves, at Karaktererne ved 1ste Del og Fælles- karakteren ved Forberedelseseksamen sammenlagt udgør mindst 5x6% = 32% Points. § 4. 2den Del omfatter følgende 13 Prøver: Skriftlig Prøve i 1) Almindelig Patologi, 2) Kirurgi, 3) Medicin. Praktisk Prøve i 4) Medicinsk Klinik, 5) Kirurgisk Klinik, 6) Kirurgiske Operationer. Mundtlig Prøve i 7) Al- mindelig Patologi, 8) Patologisk Anatomi, 9) Retsmedicin, 10) Kirurgi, 11) Medicin, 12) Fødselsvidenskab, 13) Farmakologi. Der gives 1 Specialkarakter for hver af disse Prøver. 2den Del vil kunne deles i to Afdelinger med højst et Aars Mellemrum mellem hver Afdeling. 1ste Afdeling omfatter: 1) Almindelig Patologi, 2) Patologisk Anatomi og 3) Farmakologi. 2den Afdeling omfatter alle de øvrige Andendelsfag. Ingen kan indstille sig til 1ste Afdeling alene senere end 5 Aar efter at have bestaaet 1ste Del. Tages begge Afdelinger samtidig, kan der derimod hengaa 6 Aar mellem 1ste og 2den Del. § 5. Den, der vil indstille sig til 2den Del, maa ved Attester fra vedkom- mende Professorer eller Docenter godtgøre, at han har gennemgaaet et halv- aarligt klinisk Kursus i: 1) Medicin, 2) Kirurgi, 3) Hudsygdomme og ve- neriske Sygdomme, 4) Oftalmologi, 5) Oto-Laryngologi, 6) Epidemiske Sygdomme, 7) Psykiatri, 8) Børnesygdomme og endvidere Kursus i: 9) Bakteriologi, 10) Hygiejne og 11) Kokoppe-Indpodning, alt i Overens- stemmelse med den for disse Øvelser til enhver Tid gældende Undervisnings- ordning. § 6. Til Udførelse af den kemiske Prøve ved Forberedelseseksamen maa anvendes 8 Timer. Ved Prøven maa ikke anvendes noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller skreven Form. Over Arbejdet og dets Resultat gives en 1160 Universitetet l'J12—l'J13. skriftlig Beretning. Til Udarbejdelsen af hver af de 3 skriftlige Opgaver ved 2den Del maa anvendes G Timer. Det er ikke tilladt at benytte noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller skreven Form. løvrigt maa de af Fa- kultetet vedtagne Ordensregler iagttages. Ved de mundtlige Prøver kan Eksaminationen vare indtil % Time. § l Saavel Forberedelseseksamen som 1ste og 2den Del af Eksamen af- holdes 2 Gange aarlig. § 8. Enhver af Eksamens 3 Dele kan tages om for sig, dog kun i den for enhver Del anordnede Rækkefølge, saaledes at den Kandidat, som har fuldendt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om, og den, der har fuldendt 1ste Del, ikke Forberedelseseksamen. Forberedelseseksamen kan tages om efter et halvt Aars Forlob, 1ste og 2den Del ikke før efter 1 Aars Forløb. Er der mere end 5 Aars Mellemrum mellem 1ste Del og 2den Dels 2den Afdeling, kan derfor 2den Del ikke tages om, uden at ogsaa 1ste Del tages om. Den, der efter at have indstillet sig til Prøve i de til 2den Dels 1ste Afdeling hørende Fag, ønsker at indstille sig til ny Prøve i de samme Fag, kan ikke gøre dette før 1 Aar efter, at den paagældende indstillede sig første Gang. Den, der har indstillet sig til Prøve i 2den Afdelings Fag, vil ikke kunne indstille sig til ny Prøve heri uden at tage ogsaa 1ste Afdelings Fag om. § 9. De Kandidater, der efter at have indmeldt sig til 1ste eller 2den Del senere afmelder sig, vil kun, hvis Afmeldelsen foreligger 8 Dage før Eksamens Begyndelse, kunne indstille sig til den nærmest paafølgende Eksamen. De, der efter den nævnte Termin afmelder sig eller ikke giver Møde ved Eksamen uden herfor at kunne anføre Grunde, som godkendes af Fakultetet, vil først efter 1 Aars Forløb atter kunne indstille sig til den paagældende Eksamen. § io. Enhver, der indstiller sig til lægevidenskabelig Embedseksamen, er- lægger en Kendelse af 6 Kr. til Forberedelseseksamen, 40 Kr. til 1ste Del og 20 Kr. til 2den Del. For Deltagelse til de i Forberedelseseksamen knyttede Kursus betales i alt 30 Kr., for de medikofysiske G Kr. § 11. For hvert Eksaminationsfag giver Eksaminator og de to Censorer hver en Specialkarakter, der betegnes med Laudabilis præ ceteris, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Udi gradus, Non contem- nendus og Nul. Hver af disse Specialkarakterer har den nedenfor angivne Talværdi; det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Specialkarakter for Faget. Særlige Hovedkarakterer gives ikke for de enkelte- Dele af Eksamen, hvorimod Hovedkarakteren for den hele Eksamen be- regnes af Summen af Fælleskarakteren for Forberedelseseksamen og Karak- tererne for 1ste og 2den Del (§§ 2, 3 og 4) efter følgende nærmere Regler: 1) Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et qvidem egregie, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Udi gradus. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 111)1 2) Specialkarakterernes Talværdi er følgende: Laudabilis præ ceteris..........................................................................— 16 Laudabilis................................................................................................= 13 Haud illaudabilis Imi gradus..............................................................= 8 Haud illaudabilis Udi gradus..............................................................= 5 Non contemnendus................................................................................= -i- 11 Nul............................................................................................................= 22 3) Minimumssummen for den af de enkelte Specialkarakterer beregnede Hovedkarakter er for Laudabilis et qvidem egregie 18x14% =261; for Laudabilis 18 xl0% = 189; for Haud illaudabilis Imi gradus 18 x6% = 117; for Haud illaudabilis Udi gradus 32^-j-(13 x5) = 97%. Den Kandidat, som kun opnaar et Pointsantal under 97%, har ikke bestaaet Eksamen. 4) Fra Reglen under 3) gælder dog den Undtagelse, at den Kandidat, som for nogen Prøve erholder en Karakter = 22 (enstemmig Nul), derved straks er rejiceret. § 12. For at erhverve Rettigheden til at praktisere som Fødselshjælper maa Kandidaten erhverve et særligt, af det lægevidenskabelige Fakultet udstedt Bevis for fuldstændig at have gennemgaaet det ved Rigshospitalet anordnede Kursus i Fødselshjælp for Kandidater. § 13. Overgangsbestemmelser. Forberedelseseksamen afholdes første Gang i Vinteren 1912—-13. De, som har absolveret Prøven i praktisk Kemi efter den tidligere Ordning, er, hvis de indstiller sig til Forberadelseseksamen senest Sommeren 1913, berettigede til at overføre den opnaaede Karakter til denne Eksamen. For de Studerende, der før Sommeren 1913 har gennemgaaet det lov- befalede Kursus i Titréranalyse, træder dette i Stedet for de ved nærværende Anordning paabudte kemiske Øvelser, som indrettes fra Sommeren 1913 at regne. Lægevidenskabelig Embedseksamens 1ste Del efter kgl. Anordning af 23. Maj 1902 afholdes sidste Gang i Sommeren 1914. Fra 1. December 1912 at regne vil den, der har bestaaet den læge- videnskabelige Eksamens 1ste Del, kunne indstille sig til 2den Del i 2 Af- delinger i Overensstemmelse med Reglerne i § 4. § 14. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at træffe de nærmere Bestemmelser, der maatte være nødvendige til Gennem- førelsen af denne Anordning. /?. Studieplan for Fagene til den lægevidenskabelige Embedseksamen. (Jfr. Aarbog 1902—03 S. 500—02, 1905—06 S. 404—05). Efter at den nye Anordning af 18. November 1912 om Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen var udkommet, udsendte Fakul- tetet i Februar 1913 følgende 11 (*>2 Universitetet 1912—1913. Studieplan for Fagene til den lægevidenskabelige Embedseksamen. Til Oplysning for de studerende med Hensyn til den Studieplan, som det indenfor de ved den kgl. Anordning om en Omordning af den lægeviden- skabelige Embedseksamen af 18. November 1912 givne Rammer er hensigts- mæssigt at folge, ol' i det hele til Vejledning for Studenterne, har Fakul- tetet fundet det formaalstjenligt at offentliggøre omstaaende tabellariske Oversigt over alle Eksamensfagene og de til disse knyttede Kurser, hvoraf ses, i hvilke Semestre Studiet af de enkelte Fag hensigtsmæssig kan paa- begyndes og fortsættes. Ved Udarbejdelsen af denne Studieplan er 11 Semestre — den Tid, der her i Landet hyppigst anvendes til Fuldendelsen af det lægevidenskabelige Studium i dets nuværende Foim og Omfang — lagt til Grund. Ved Samarbejde mellem de forskellige Lærere i Eksamensfagene og Lederne af de obligatoriske Kurser er det endvidere opnaaet, — som det vil fremgaa af Lektionskatalogen — at de forskellige Undervisningstimer ikke paa noget væsentligt Punkt griber forstyrrende ind i hverandre, og at Timen 12—l saa vidt muligt er holdt fri for Forelæsninger for at skaffe de studerende en passende Frokosttid. Til den tabellariske Oversigt skal Fakultetet knytte følgende Raad og Anvisninger: Straks med 1ste Semesters Begyndelse tages fat paa Studiet af Fysik, Kemi, Anatomi og Filosofi samt — for de Studenters Vedkommende, der ikke er af en af de sproglige Linier — Latin. Endvidere maa de Studenter, der ikke er af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, for at faa Adgang til Øvelserne paa Universitetets kemiske Laboratorium bestaa en mindre Prøve, om hvis Omfang og Afholdelse henvises til Opslag paa Laboratoriet. De medikojijsiske Øvelser gennemgaas i eet Semester, i hvilket Studen- terne ogsaa deltager i de kemiske Øvelser, som strækker sig over to Semestre, og da det fysiske og kemiske Studium kan afsluttes i Løbet af to Semestre, vil Studenten altsaa efter et Aars Forløb, samtidig med at han underkaster sig den filosofiskePrøve, kunne indstille sig til Forberedelseseksamen, idet han dog forinden om nødvendigt maa have underkastet sig P r ø v e n i L a t i n, der formentlig fremtidig vil blive afholdt ved Universitetet ved Afslutningen af det 1ste Semester*). I de to første Semestre bør han imidlertid samtidig studere Anatomi, dels af Hensyn til dette Fags Betydning og Omfang, dels paa Grund af den Nvtte, han kan drage af det som Hospital s-V olontær. Efter at Studenten har bestaaet Forberedelseseksamen, kan han nemlig i Henhold til en mellem Fakultetet, Rigshospitalet og Kommunehospitalet truffet Overenskomst indtegne sig som V o 1 o n t æ r paa et af de to nævnte Hospitaler, imod at han forpligter sig til at gøre 12 Maaneders u a f- brudt Tjeneste. Under denne Hospitalsvirksomhed vil elementære anato- miske Kundskaber kunne være ham til stor Nytte og bidrage til at lette ham Forstaaelsen af det, han ser ved Sygesengen. Umiddelbart efter Forberedelseseksamen bør tillige Studiet af Fysiolo- gien paabegyndes og fortsættes uafbrudt jævnsides med Studiet af Anato- *) Jfr. dog ovenfor S. 1133—37. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1163 mien gennem de følgende Semestre, der gaar forud for 1ste Del af Embeds- eksamen. I et af de Semestre, der kommer efter Hospitals-Volontærtj enesteris Afslutning, bliver der Lejlighed til at gennemgaa det lovbefalede Kursus i fysiologisk Kemi og i et andet Semester det praktiske Kursus i mikroskopisk Anatomi. I et af disse Semestre falder ogsaa det lovbefalede Kursus i Dis- sektion, som mindst en Maaned vil kræve Studentens fulde Arbejdstid. De fysiologiske Demonstrationer er det bedst at henlægge til sidste Semester for 1ste Del af Embedseksamen. Saa snart denne er taget, bør de kliniske Studier straks paabegyndes ved Deltagelse i den propædeutisk-kliniske Undervisning*), af hvilken den medicinske er henlagt til det første og den kirurgiske til det andet Semester efter 1ste Del. Samtidig med Deltagelsen i denne forberedende kliniske Undervisning paabegyndes Studiet af de teoretiske Fag: Almindelig Patologi, patologisk Anatomi og Farmakologi. Det lovbefalede Kursus i Bakteriologi kan passende gennemgaas i det første Semester efter 1ste Del samtidig med den medicinsk- propædeutiske Undervisning. Forelæsninger, Forevisninger og Øvelser i de tre nævnte Fag følges nu jævnsides med Besøg paa vedkommende Studiesamlinger gennem et passende Antal Semestre f. Eks. fem, som angivet paa Oversigten. De kliniske Studier fortsættes samtidig uafbrudt, idet Studenterne i alle Semestre efter 1ste Del saa vidt muligt følger baade de eksaminatoriske Kliniker og de kliniske Forelæsninger; desuden høres Forelæsninger over teoretisk Medicin og Kirurgi. Det anbefales at begynde med det lovbefalede kliniske Kursus i Medicin (.Medicinsk Praktikant-Klinik) og derefter at gaa over til de lovbefalede kliniske Kurser i Oftalmologi, Oto-Laryngologi og epidemiske Sygdomme. (Special-Klinikerne). Studiet af alle de kliniske og de teoretisk-patologiske Fag bør nu fort- sættes indtil den afsluttende Eksamen. Med Hensyn til denne er der givet de studerende den Lempelse, at de kan indstille sig til Eksamen i almindelig Patologi (mundtlig og skriftlig), patologisk Anatomi og Farmakologi, indtil et Aar førend de underkaster sig Eksamen i de øvrige Andendelsfag. Naar dette første Afsnit af 2den Del af Embedseksamen (2den Del A) er bestaaet, vil Studenten da i de to sidste Semestre faa Lejlighed til at gen- nemgaa de endnu manglende lovbefalede kliniske Kurser i Kirurgi (Kirur- gisk Praktikant-Klinik), Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, Psychiatri og Bornesygdomme (Pædiatrisk Klinik) samt de lovbefalede Kurser i Hygiejne og Kokoppe-Indpodning. Endvidere følges i disse to Semestre den teoretiske og praktiske Under- visning i Fødselsvidenskab og kirurgiske Operationer, de medicinske og kirur- giske foredragende Kliniker, de til den kliniske Undervisning knyttede Besøg paa Sektionsstuen, Undervisningen i Retsmedicin og Eksaminatorierne over teoretisk »Medicin og Kirurgi. *) Denne vil tage sin Begyndelse, saa snart det første Hold Studenter har afsluttet sin Volontærtj eneste efter den nye Ordning. Universitetets Aarbog 147 1 KU Universitetet 1912—1013. Oversigt over Studiefagenes Fordeling efter Semestre indtil 1 Del. (En Studietid af 7 Semestre er lagt til Grund). Semester Fag l8te 2det 3die 4de 5te 6te 7de Anni. Proven i Latin Den fil. Pro ve Forberedelses- eksamen I. Del l) Latin............. x Filosofi........... x _11 Fysik ............ Medikofysiske Øvelser X o X — , organisk .... X 3) — , analytiske Øvel- ser .......... X (X) 3) — , Kursus i Titrer- analyse...... (o) o 3) — , Kursus i al- mene Forsøg . (o) o — , Eksaminatorier X X X o X x X x Anatomi.......... Hospitals-Volont ær- Tjeneste ........ Fysiologi ......... Kursus i fysiologisk Kemi........... 3) Kursus i mikrosko- pisk Anatomi .... 3) Kursus i Dissektion . Fysiologiske Demon- strationer ....... X X X X X X X X X X X (O) x x X (X) o X X 1) Kursus for Stu- denter af ikke sproglige Linier. 2) Forelæsninger af- ! holdes M., Ti., O., To. Kl. 11-12. Eksaminatorier (Hold med 3 Ti- mer ugentlig) af- I holdes hver Dag Kl. 8—9. Øvelser (Hold med 2X3 Timer ' ugentlig) afholdes 4-(»Dage om Ugen Kl. 12—3. ) af Pladsmangel | maa Halvdelen af en Aargang tage j disse Kurser i om- vendt Orden. o betyder, at Undervisningen i Faget er lovbefalet. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1165 Oversigt over Studiefagenes Fordeling efter Semestre fra I til 11 Del. (En Studietid af 7 Semestre er lagt til Grund). Semester Fag 8de 9de 10de Ilte 12te 13de 14de Anm. Medicinsk propædeut. klin. Underv....... Kirurgisk propædeut. klin. Underv....... Alm. Patologi (Forelæsn. og Eksam.) ....... Kursus i Bakteriologi . . Eksperinientalpatolog. Øvelser........... Patologisk Anatomi . . . Patol.-histol. Øvelser . . Sektionsøvelser og -fore- visninger.......... Forevisn. af friske pat.- anat. Præp........ Besøg paa Sektionsstuen med de klin. Lærere. Farmakologi (Forel, og Eksam.).......... Kursus i eksperim. Far- makologi .......... Medicinsk Praktikant- klinik ............ Klin. Forel, og eksam. Kliniker i Medicin .. Teoretisk Medicin (Eks- aminatorier) ....... MediciuskeSkriveøvelser Kirurgisk Praktikant- klinik ............ Klin. Forel, og eksam. Kliniker i Kirurgi. . . Teoretisk (Forelæsninger Kirurgi }E kamin atorier Operation (herunder Ope- rationsøvelser)..... Obstetrik (Forelæsninger) Obstetriciske Øvelser.. Kursus i Oftalmologi.. Kursus i Oto-Laryngologi Kursus i Psychiatri. . . Pædiatrisk Klinik..... Kursus i epidemiske Sygdomme ........ Kursus i Hudsygdomme og vener. Sygdomme. Retsmedicin......... Kursus i Hygiejne .... Kursus i Kokoppe-Iud- podning........... X X o X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X x X X X o x x X X X X X X X X X betyder, at Undervisningen i Faget bør følges, o — , - — - — er lovbefalet. 1 16(5 Universitetet 1912 —1913. Den i Studieplanen omtalte Overenskomst mellem Fakultetet, Rigs- hospitalet og Kommunehospitalet angaaende Volontærtjenesten var truffet ved folgende Skrivelser: Lægeraadet for Rigshospitalet udtalte i Skrivelse af 14. Maj 1912: »1 Anledning af Fakultetets Skrivelse af 3. f. M. vedrørende de studerendes Volontørtjeneste skal man meddele, at der fra Lægeraadets Side intet findes at erindre mod, at Studenterne begynder Volontærtjenesten allerede 1 eller 1% Aar efter Studentereksamen, naar de har bestaaet en Forberedelseseksamen i Fysik og Kemi, og at den normale Tjenestetid for Volontærer fastsættes til et Aar med uafbrudt Tjeneste uden Ferier .... Saa- fremt den ny Ordning træder i Kraft, er det Tanken, at Volontærerne i Tje- nesteaaret kun skal gøre Tjeneste paa de kirurgiske og de medicinske Afde- linger henholdsvis i 2/3 og 1/3 af Tiden. Tjenestetiden paa Afdelingerne vil af Hensyn til Forelæsningerne komme til at ligge mellem Kl. 71/2 og Kl. 12 daglig«. I)irektoren for Kobenhavns Hospitalsvæsen havde under 6. Marts 1912 fremsendt følgende Erklæring af s. D. fra Overkirurg, Professor E. A. Tscher- ning, hvori denne paa samtlige Kommunehospitalets Overlægers Vegne ud- talte sig om Sagen, hvortil Direktøren ikke havde fundet Anledning til at knytte nogen Bemærkning: »I Anledning af derom stillet Forespørgsel skal det herved meddeles, at Spørgsmaalet om en Ændring af Volontærtjenesten derhen, 1) at Volon- tærerne indtegnes ved Hospitalet nogle faa Semestre efter Artium (i Steden for som nu efter 1ste Del af Embedseksamen) og 2) at Volontærtjenesten indskrænkes til 2 Semestre, i hvilke der da gøres uafbrudt Tjeneste, har været drøftet af Hospitalets Overlæger, og at disse er stemte for den fore- slaaede Ændring. Man gaar herved ud fra, at Hospitalet, forudsat dets Tilknytning til Undervisningen som hidtil, faar Lejlighed til at drøfte Enkelthederne om Volontærtjenesten med Fakultetet og Rigshospitalet«. y. Midlertidige Foranstaltninger vedrorende Volontært)enesten. Ved Overgangen fra den gamle til den nye Studieordning i \ interen 1912—13 viste der sig en meget stor Vanskelighed ved at anbringe det meget store Antal Volontærer, der indtegnede sig paa een Gang til Hospitalerne, nemlig baade dem, der havde taget 1ste Del efter den gamle Ordning, og dem, der havde taget Forberedelseseksamen efter den nye Ordning, ialt ca. 120. Da det var umuligt at skaffe alle disse forsvarlig Anbringelse og Uddannelse paa de kirurgiske og medicinske Afdelinger paa Rigshospitalet og Kommune- hospitalet, hvor de normalt skulde anbringes, traf Fakultetet Aftale med Direktøren for Københavns Hospitalsvæsen og med Frederiksberg Kom- munes økonomiske Forvaltning om Anbringelse af en Del af Volontærerne ved Sundby Hospital, Balders Hospital og Øresundshospitalets medicinske Afdeling og ved Frederiksberg Hospital. Ved Imødekommenhed fra Ad- ministrationens og Lægernes Side tykkedes det at anbringe 40 Volontærer paa denne Maade, 20 paa Frederiksberg Hospital og 20 paa de nævnte af Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1167 Københavns Kommunes Hospitaler. De nævnte Aftaler blev truffet paa et Aar. Ved Skrivelse af 23. August 1913 meddelte Direktøren for Københavns Hospitalsvæsen, at det efter endt Forberedelseseksamen til Yolontærtjeneste berettigede Hold medicinske Studenter kunde faa Adgang til Bispebjerg Hospital, samt at Øresundshospitalet, Balders Hospital og Sundby Hospital den 1. September s. A. kunde modtage et Hold Volontærer, Bispebjerg Hospital derimod først fra 1. Oktober s. A., dog saaledes, at denne Ordning var midlertidig. Da Volontærtjenesten paa Bispebjerg Hospital paa Grund af For- sinkelse med Hospitalets Fuldførelse først kom til at begynde den 1. No- vember 1913, henledede Reservekirurg, Dr. med. Tage Iversen under 21. Oktober s. A. Fakultetets Opmærksomhed herpaa, idet han indstillede, at Tjenestetiden for de til Hospitalet henviste 14 Volontærer nedsattes til 10 Maaneder, for at den ikke skulde kollidere med de fra 1. September 1914 for de paagældende befalede Kurser, nemlig saaledes, at de forrettede 7 Maaneders Tjeneste paa kirurgisk og 3 Maaneders Tjeneste paa medicinsk Afdeling. Denne Indstilling blev tiltraadt af Fakultetet. — Under 4. Oktober 1912 udtalte Fakultetet som Svar paa et af 34 Studerende indgivet Andragende om Tilladelse til at paa begynde Volontær- tjenesten straks efter en i Løbet af Vinteren 1912—13 eventuelt bestaaet Forberedelseseksamen i Kemi og Fysik, at der fra dets Side intet var til Hinder for en saadan Ordning, saafremt den ikke mødte Vanskeligheder hos de paagældende Hospitaler, men at det, da den kgl. Anordning om Om- ordning af Eksamen endnu ikke var udkommet, endnu ikke saa sig i Stand til at træffe en endelig Afgørelse. — Ved Opslag af 6. Marts 1913 henviste Fakultetet Studenterne af Aargangen 1911 til at udsætte Volontærtjenesten til efter bestaaet 1ste Del af Eksamen. d. Indretning af Manuduktion i operativ Kirurgi ved Prosector chirurgiæ. Under 1. November 1912 modtog Fakultetet fra det medicinske Stu- denterraad en Henvendelse, saalydende: »Da Stndenterraadet har bragt i Erfaring, at fra og med det om faa Maaneder indtrædende Reservelægeskifte paa Almindelig Hospital vil den samme Steds hidtil stedfundne Manuduktion i operativ Kirurgi ikke fremtidig blive tilladt, tillader Raadet sig herved ærbødigst at henlede det høje Fakultets Opmærksomhed herpaa, idet man samtidig til nærmere Efter- retning skal tillade sig at fremføre følgende: Ved Henvendelse til Borgmesteren for Københavns Magistrats 3die Af- deling modtog Raadet det Svar, at det givne Forbud kun vilde kunne ophæves, dersom det medicinske Fakultet fandt sig foranlediget til at fremføre An- modning i saa Henseende, idet Forbudet var begrundet i de med ovennævnte Manuduktion følgende Vanskeligheder ved og Forstyrrelsen i den lovbestemte Tilførsel af de Fakultetet tilkommende Kadavere. Studenterraadet mener ikke at kunne tilraade, at Spørgsmaalet løses paa den af Borgmesteren angivne Maade, idet ovennævnte Vanskeligheder ikke derved vil kunne anses for afhjulpne; men da Spørgsmaalet menes at 1 1 fis Universitetet 1912—1913. være ai kapital Betydning for de medicinske Studenter, skal man tillade sig herved ærbødigst at fremlægge følgende Førslag til Overvejelse: Det overdrages Prosector chirurgiæ, eventuelt med Hjælp af en Assi- stent. fremtidig at afholde Kursus i Operation for Studenterne, saaledes at de af disse, der ønsker at deltage, inddeles i Hold paa 4 til G; hvert saadant Hold faar tildelt et. Kadaver. Disse Kursus henlægges til næstsidste Semester eller fordeles eventuelt over baade næstsidste og sidste Semester og afholdes uafhængigt af den øvrige Undervisning i operativ Kirurgi. Til nærmere For- klaring skal Raadet fremføre følgende: Udgifterne ved ovennævnte Kursus vil eventuelt kunne afholdes ved, at Deltagerne hver erlægger en af Fakultetet fastsat Betaling. Ved den oven- nævnte Manuduktion betales 100 Kr. pr. Hold paa 4 Deltagere, og efter de af Raadet indhentede Oplysninger maa det anses for givet, at det vinder Bi- fald blandt Studenterne, at om nødvendigt en tilsvarende Betaling erlægges af hver Deltager i de af Prosector afholdte Øvelser. Da der aarligt indstiller sig ca. 80 Studenter til medicinsk Embedseksamens 2den Del, og de alle — som under den nuværende Ordning — vil anse det for ønskeligt at gennemgaa et Kursus i Operation, vil der saaledes kunne paaregn^s en Sum paa ca. 2.000 Kr. og udkræves et Materiale af ca. 16 Kadavere. Endelig skal Raadet tillade sig at paapege Ønskeligheden af, om den eventuelle Ordning vil kunne træde i Kraft med Begyndelsen af Foraars- semestret 1913, idet den private Undervisning i Operation da vil ophøre«. Fakultetet svarede den 15. Januar 1913, at det havde besluttet at imøde- komme Studenterraadets Ønske, og at der var truffet Foranstaltninger til, at den nye Ordning kunde træde i Kraft fra 1. Februar s. A. I Overensstem- melse med Forslaget vilde Udgifterne ved dette Kursus søges dækkede ved, at hver Deltager betaler 24 Kr., der erlægges i Universitetskvæsturen. Fa- kultetet havde udarbejdet en Instruks for Prosector chirurgiæ med Hensyn til denne Undervisning, der vilde foregaa under Tilsyn af Professorerne i operativ Kirurgi. Den omtalte Instruks for Prosector chirurgiæ er saalydende: »Det paalægges for Fremtiden den, der bliver ansat som Prosector chirurgiæ som en Pligt at give de lægevidenskabelige Studerende Kursus i operativ Kirurgi paa Kadavere, som dertil udleveres af Professor anatomiæ. Kursus skal foregaa i de dertil paa kirurgisk Akademi anviste Lokaler og med Betjening af de dertil anviste Mænd. Prosector chirurgiæ skal dele de Studerende, der ønsker at deltage i Kursuset, i Hold paa 4 eller G. Prosector er forpligtet til at føre en Liste over, hvilke Operationer der er udført af hver enkelt Deltager i Holdet. Disse Lister skal efter endt Un- dervisning præsenteres Professoren i operativ Kirurgi og i øvrigt naar han ønsker det. Prosector er forpligtet til at rette sig efter de Bestemmelser, som Pro- fessoren i operativ Kirurgi maatte tage med Hensyn til, hvilke Operationer der skal udføres som Øvelser, samt efter de Bestemmelser, Professoren iøvrigt maatte tage med Hensyn til Undervisningen. Prosector skal, uanset denne Undervisning, ligesom hidtil være Pro- fessoren behjælpelig ved Undervisningen i Løbet af Semestret og ved Eksamen, paa de Maader Professoren ønsker det.« Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1169 Yderligere bestemte Fakultetet, at Prosector faar 20 Kr. af de 24 Kr., der af hver Student betales for 1 Semesters Deltagelse i Operationsøvelserne. Det resterende Beløb hensættes til Fond for Afholdelse af uforudsete Driftsomkostninger. I Skrivelse af 22. Januar 1913 udtalte Kvæstor som Svar paa Fakul- tetets Anmodning om, at Adgangskortene til dette Kursus maatte kunne løses i Kvæsturen, at »Universitetskvæsturen vil være villig til paa sædvanlig Maade at udstede Adgangskort til og modtage Betaling for det i den nævnte Skrivelse ommeldte Kursus i operativ Kirurgi, men at man, da det ikke ved- blivende kan findes forsvarligt at bebyrde Kassereren ved Universitetskvæ- sturen med det ved Udstedelsen af Adgangskort forbundne, udenfor hans Embedspligt liggende omfattende Arbejde og Pengeansvar, uden at der gives ham et rimeligt Vederlag derfor, agter i den nærmeste Fremtid at søge den Ordning gennemført, at der i hvert Fald for Udstedelsen af disse nye Kort samt nogle andre i de senere Aar tilkomne Kort tillægges ham et Vederlag af 2 pCt. af den indkomne Betaling.« (Jfr. videre nedenfor, 2det Afsnit. I. Universitetskvæsturen). f. Bevilling til lobende Udgifter ved Undervisningen i Anatomi og Gymnastikteori. (Jfr. Aarb. 1908—09, S. 514—24, 1909—10 S. 1493). Ved Finansloven for 1913—14, jfr. Rigsdagstid. 1912—13, Tillæg A., Sp. 1349—50, blev Universitetets Udgiftspost h. 16, Optagelse af Gymnastik som Fag ved Skoleembedseksamen, 5te Del af en Bevilling paa 2.000 Kr. aarlig, foreløbig for 6 Aar, forhøjet med 100 Kr. til Afholdelse af løbende Ud- gifter ved den paagældende Undervisning. Bevillingen blev givet efter An- dragende af 12. December 1912 fra Docent, Dr. med. J. Lindhard, anbefalet af Fakultetet, Kvæstor og Konsistorium i Skrivelser af henholdsvis 12., 23. og 30. Januar 1912. Docent Lindhards Andragende af 12. December 1912 var saalydende: »Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium om en aarlig Bevilling paa 100 Kr. til Afholdelsen af lobende Udgifter ved Un- dervisningen i Anatomi og Gymnastikteori. Mindre Udgifter vil dels "være nødvendige til Anskaffelse af saadanne Smaagenstande til Brug ved Undervisningen, som først savnes efterhaanden, saasom en sort Vægtavle med Tilbehør, mindre Modeller og lignende, dels til Undervisningslokalets Renholdning og Indfyring i Kakkelovnen, hvilke sidste Udgifter jeg hidtil personlig har maattet afholde«. Andre Sager. En Stud. med., der i Sommeren 1910 var blevet rejiceret ved Eksamens 1ste Del, derefter atter indstillede sig i Vinteren 1911—12, afmeldte sig og i Henhold til Fakultetets Tilladelse indstillede sig igen Sommeren 1912, men udeblev paa Grund af Sygdom, fik af Fakultetet Afslag paa sit Andragende om at maatte indstille sig igen i Vinteren 1912—13. — I Anledning af et med Fakultetets Anbefaling af 16. November 1912 indsendt Andragende, hvori de Studerende, der havde indtegnet sig til Eks- 1170 Universitetet 1912— 1913. arnens 2den Del i Vinteren 1912—13, anholdt om, at don mundtlige Eksamen i Patologisk Anatomi, Almindelig Patologi og Farmakologi maatte begynde allerede i December Maamd 1912, meddelte Ministeriet under 20. s. M., at det bifaldt det ansøgte. — 1 Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling af 29. Oktober 1912, indsendt af Konsistorium med dets Tilslutning til Ministeriet under 9. November s. A.. bifaldt Ministeriet under 16. November s. A., at det tillodes Gand. mag. N. N., der i Vinteren 1906—07 havde taget Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi med Laudabilis og nu agtede at indstille sig til den lægevidenskabelige Embedseksamen, til sidstnævnte Eksamen at overføre Karaktererne i Fysik og Kemi fra Skoleembedseksamen med en samlet Karakter af 13 Points, dog paa Betingelse af, at han præsterede Bevis for at have gennemeaaet det af Medicinere fordrede Kursus i Titréranalyse. Under 16. December 1912 modtog Fakultetet fra Professor, Dr. pliil. E. Biilmann en saalydende Henvendelse: »Af Hensyn til, at Laboratoriet med den nye Eksamensordning i Over- gå ngstiden har Besvær med at skaffe Plads til samtlige Studerende, og idet den tidligere Prove i praktisk Kemi — saaledes som den afholdes endnu ved Eksamen i indeværende Maaned — er vanskeligere end den fremtidige Prøve, tillader jeg mig at foreslaa, at Overgangsbestemmelsen om Overførelsen af Karakteren i praktisk Kemi gøres gældende for alle Studerende, der i Decem- ber l. A. underkaster sig denne Prøve, uden Hensyn til om de tager Prøven særskilt eller i Forbindelse med Forberedelseseksamens øvrige Fag.« Fakultetet tiltraadte Forslaget under 18. s. M.; under 14. Januar 1913 lod Fakultetet opslaa følgende Bekendtgørelse: »Opmærksomheden henledes paa, at alle Analysekarakterer, der er opnaaede indtil inkl. December 1912, vil kunne benyttes af de Studerende, uanset om vedkommende ikke har bestaaet Forberedelseseksamen eller 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen.« — Under 17. Jan. 1913 tillod Fakultetet en Stud. med., der paa Grund af en ved Lægeattest godtgjort Sygelighed havde maattet afbryde Eksamens lste Del i Vinteren 1912—13, at indstille sig igen i Sommeren 1913. — Under 25. s. M. tillod Fakultetet en Stud. med., der paa Grund af en ved Lægeattest godtgjort Sygdom havde maattet afbryde Eksamens lste Del i Vinteren 1912—13, at indstille sig til de manglende Fag i Sommeren 1913 med Bevarelse af Karaktererne i Anatomi og Fysiologi. — Under 8. Februar 1913 nægtede Fakultetet at anbefale et Andragende fra en Stud. med., der havde taget lste Del i Vinteren 1907—08, derefter var faldet igennem ved 2den Del i Sommeren 1911 og nu agtede at indstille sig til 2den Del i Vinteren 1913—14, om Tilladelse til at indstille sig til Eksamens 2den Del A. i Sommeren 1913, uanset at der derved vilde blive 5% Aar mellem lste Del og 2den Del A. — Ved Skrivelse af 28. s. M. afslog Ministeriet efter Fakultetets Indstil- ling af 18. s. M. et Andragende fra en Stud. med., der i December 1912 var blevet eksamineret i Fysiologi, men iovrigt paa Grund af Sygdom havde for- ladt Eksamens lste Del og nu søgte Tilladelse til at indstille sig igen i Som- meren 1913, eventuelt med Bevarelse af Karakteren i Fysiologi. — Ved Skrivelse af 19. Marts 1913 till >d Ministeriet efter Fakultetets Indstilling af 12. s. M. tre Studd. med. at indstille sig til Forberedelseseksamen Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1171 i Sommeren 1913 uden at have taget den lovbefalede Prøve i Latin paa Vil- kaar, at de paagældende tog denne Prøve, inden de indstillede sig til Eksamens 1ste Del. I Overensstemmelse hermed tillod Fakultetet to Studd. med. at ind- stille sig til Forberedelseseksamen i Sommeren 1913 paa Vilkaar, at de endnu i samme Sommer bestod Prøven i Latin. — Ved Skrivelse af 11. April 1913 bifaldt Ministeriet, at den mundtlige Fiksamen i almindelig Patologi paabegyndtes allerede den 23. s. M. — Ved Skrivelse af 19. s. M. tillod Ministeriet efter Fakultetets Indstil- ling af 11. s. M. en Stud. med., der havde bestaaet 1ste Del i Vinteren 1912— 13 efter den gamle Ordning, at tage 1ste Del om med Bibeholdelse af Karak- tererne i Fysik og Kemi, dog saaledes at han maatte indstille sig til 1ste Del efter den ny Ordning og derefter fortsætte sine Studier efter denne Ordning. — Under 6. Maj 1913 tillod Fakultetet en Stud. med., der var indstillet til Eksamens 1ste Del i Sommeren 1913, men havde meldt sig fra paa Grund af de ved Overgangen til den nye Eksamensordning indtrufne Forandringer i Planlæggelsen af Eksamensskemaet, at indstille sig igen Vinteren 1913—14. Samme Dato tillod Fakultetet en Stud. med., der havde bestaaet 1ste Del i Sommeren 1911 med 35V3 Points og igen havde indstillet sig i Sommeren 1912, men ikke bestaaet, at beholde Karaktererne i Fysik og Kemi fra Som- meren 1911 ved 1ste Del af Eksamen (efter gi. Ordning) i Sommeren 1913. — Under 20. Maj s. A. tillod Fakultetet i Henhold til en indsendt Læge- attest en Stud. med., der var indstillet til Eksamens 1ste Del i Sommeren 1913, at udsætte Prøven i Anatomi og Fysiologi til Vinteren 1913—14. — Under 7. Juni s. A. tillod Fakultetet i Henhold til en indsendt Læge attest en Stud. med., der var indstillet til Eksamens 1ste Del i Sommeren 1913, at udsætte Prøven i Fysik og Kemi til Vinteren 1913—14. Samme Til- ladelse blev for Faget Kemi's Vedkommende meddelt en anden Stud. med., ligeledes i Henhold til indsendt Lægeattest. 7. Forelæsninger og Eksaminer under det filosofiske Fakultet. a. Magisterkonferens i Filosofi. (Jfr. Aarb. 1911—12 S. 610—11). Under 15. September 1912 modtog Fakultetet fra Professor Dr. Alfred Lehmann en Indstilling saalydende: »Paa Grund af den Betydning, som de eksperimentale Metoder og de derved vundne Resultater efterhaanden har faaet for Psykologien, maa der nødvendigvis af de Studerende, der vil tage Magisterkonferens i Filosofi med Psykologi som Hovedfag, kræves et nærmere Kendskab til Eksperimen- tets Anvendelse i Psykologien. Alle de Studerende, som i de senere Aar har underkastet sig denne Prøve, har da ogsaa — uanset hvilket Speciale de iøvrigt har valgt — ofret ikke ringe Tid og Aibejde paa, ved Øvelser i det psykofysiske Laboratorium, at erhverve sig den fornødne Indsigt i den Ret- ning. Det maa derfor ogsaa anses for naturligt, at en af de mindre Opgaver ved Eksamen specielt kommer til at omhandle et eksperiinental-psykologisk Spørgsmaal. Ved en saadan skriftlig eller mundtlig Prøve, der uden Hjælpe- Univeraiteteta Aarbog. 148 1172 Universitetet 1912—1913. midler aflægges i Løbet af kort Tid, vil man dog ikke kunne afgøre, om Kan- didaten forstå ar at anvende de paagældende Apparater, kan ordne et Forsøg praktisk og gennemføre de fornødne Beregninger paa Grundlag af de vundne Resultater. Alt dette vil kun kunne bedømmes ved en praktisk Prøve. Op- gaver af denne Art er da heller ikke ukendte, f. Eks. ved polyteknisk Lære- anstalt, hvor Eksaminanderne i Studietiden udfører praktiske Arbejder, hvor- om en skriftlig Beretning afgives før Eksamen og rtgnes med blandt Eksa- mensopgaverne. Jeg tillader mig derfor, efter Aftale med D'Hrr. Professorer Høffding, Kroman og Wilkens, at foreslaa, at der søges Tilladelse til følgende Tilføjelse til Eksamensbestemmelserne: Vælges Psykologi som Hovedfag, kan der, i Stedet for den ene af de mindre skriftlige Opgaver, under Studietiden udføres et mindre eksperimental- psykologisk Arbejde i det psvkofysiske Laboratorium. En skriftlig Rede- gørelse for dette Arbejde skal være afgiven, inden den store skriftlige Opgave udleveres.« Fakultetet tiltraadte Indstillingen i sit Møde den 21. Oktober s. A. (j. Kgl. Anordning af 29. November 1912 om Optagelse af Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen umier det filosofiske Fakultet og Bekendt- gorelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 30. November 1912 angaaende Ordningen af den ved kgl. Anordning af 29. November indførte Eksamen i Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. Under 28. Januar 1910 tilstillede Ministeriet Konsistorium et Andra- gende fra 25 Menighedsraad og 24 Menighedssamfund i København med Forstæder om særlig Uddannelse for Lærere i Kristendomskundskab i Real- skolerne og de højere Almenskoler, saaledes at Kristendomskundskab blev optaget som Bifag ved Skoleembedseksamen, idet Ministeriet anmodede Konsistorium om at indhente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet. Med Ministeriets Skrivelse fulgte endvidere Er- klæringer fra Undervisningsinspektøren for Mellem- og Realskolerne, Pro- fessor, Dr. phil. F. Rønning, og fra Undervisningsinspektøren for de fuld- stændige højere Almenskoler, Professor, Dr. phil. S. L. Tuxen. Det nævnte Andragende, dateret Oktober 1909, var saalydende: »Undertegnede Menighedsraad og Menighedssamfund i Kobenhavn med Forstæder tillader sig herved at henstille til det høje Ministeriums Overvejelse nedenstaaende Forslag til Uddannelse af Lærere i Kristendomskundskab for Realskolerne og de højere Almenskoler. For mange troende Kredse er det en stadig Kilde til Bekymring og Sorg at iagttage, hvor mangelfuldt Undervisningen i Kristendomskundskab ofte ledes ved Realskolerne og de højere Almenskoler for Drenge i København og Forstæder, særligt i Mellam-og Gymnasieklasserne. — Vi skal ikke udtale nogen Mening om, hvorledes Landets øvrige Skoler er stillede i denne Hen- seende, og vor Kritik af Undervisningen i Kristendomskundskab gælder ude- lukkende ovennævnte begrænsede Kreds af Skoler. Undervisningen i Kristendomskundskab stiller særlig store Krav til Lærerens Personlighed og Uddannelse, dels paa Grund af den Særstilling, Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1173 dette Fag ifølge sin Natur indtager inden for Fagkredsen, dels paa Grund af det store, forskelligartede Stof, det omfatter (Bibelhistorie, Salme, Katekismus, Skriftfortolkning, Kirkehistorie, Etik m. m.). Men nu er Forholdet det, at der Udrustning, som Fordannelsen skal give Lærerperson- lighederne, intetsteds er saa mangelfuld, som hvor det drejer sig om Under- visning i Kristendomskundskab, idet Lærerne i dette Fag i Reglen er unge teologiske Kandidater eller unge Præster, som uden pædagogisk Uddannelse eller Erfaring overtager disse Timer for en kortere Aarrække, indtil de faar Præstekald eller bliver forflyttede fra Byen, et Forhold, som hindrer dem i at gøre den i Tidens Løb indvundne Erfaring og erhvervede Dygtighed frugt- bringende i senere Skolearbejde, og som ofte gør det umuligt for Skolen i dette Fag at skaffe sig Lærere, der i pædagogisk Dygtighed staar paa Højde med de andre Faglærere. Vi benægter ikke, at der iblandt dem kan findes Dygtig- heder, der forholdsvis hurtigt finder sig til Rette paa Skolen; men i Reglen lider Undervisningen i Kristendomskundskab i høj Grad under Mangel af fast Plan og Metode, hvortil ikke sjældent kommer Vanskeligheder i discipli- nær Henseende, og at Undervisningen under saadanne Vilkaar ikke kan give tilstrækkeligt Udbytte, ja kan virke nedbrydende, trænger ikke til Paavis- ning. Det mislige ligger imidlertid ikke blot i det her paapegede Forhold, men ogsaa i den Omstændighed, at et Fag af den Betydning, som Kristen- domskundskab maa siges at have, er lagt i Hænderne paa Lærere, der staar i et løsere Forhold til Skolen; enhver, der har blot nogen Indsigt i Skolens Ger- ning, ved, hvilken Støtte det ene Fag kan give det andet, naar flere Fag ligger i samme Lærers Haand, ja hvilken Fasthed det giver Skolearbejdet i alle Retninger, naar Lærerens hele Virksomhed tilhører en enkelt Skole. Efter vor Opfattelse er der kun een Vej ud af Vanskelighederne: Til- vejebringelsen af en Stab af Lærere i Kristendomskundskab, der har valgt Skolevirksomhed til deres Livsgerning, og som med kristen Livsanskuelse forener pædagogisk Uddannelse og Erfaring. Der findes ganske vist allerede blandt Skolernes faste Lærere en Del teologiske Kandidater, af hvilke flere tillige har taget Skoleembedseksamen; men som oftest staar for deres Ved- kommende Valget af Skolegerningen i Forbindelse med, at de ikke føler Kald til Kristendomsforkyndelse og Kristendomsundervisning, hvorfor de mangler en væsentlig Betingelse for at kunne overtage Undervisningen i Kristen- domskundskab. Vi mener, at der forholdsvis let kunde raades Bod. paa Mangelen af velskikkede Lærere i Kristendomskundskab derved, at dette Fag blev op- taget som Bifag ved Skoleembedseksamen. Iblandt de Studerende til Skole- embedseksamen er der nemlig ikke faa, som har sluttet sig til Menigheden, og vi nærer ingen Tvivl om, at flere af disse med Glasde vilde lægge sig efter Kristendomskundskab og underkaste sig en Prøve deri — for senere i Skolen at overtage Undervisningen i dette Fag —, dersom dette Studiums Omfang i alt Fald ikke blev større end Bifagenes, og Karakteren for denne Prøve kom til at gælde som Bifagskarakter. Hvilke Krav der her maatte stilles, 02 hvorledes Prøven skulde ordnes, vil det selvfølgelig blive Ministeriets Sag at skønne over; vi tillader os blot som en Mulighed for en Ordning, der formentlig kunde tilfredsstille alle i Sagen interesserede Parter, at henlede Ministeriets Opmærksomhed paa den 1174 Universitetet 1912 —1913. allerede eksisterende Eksamen i Religion for Faglærerinder og det dertil horende Kursus. Efter kyndige Mænds Dom giver Undervisningen ved dette Kursus — baade ved det Stof, der gennemgaas, og ved den Maade paa hvilken Studiet drives, — en fortræffelig teoretisk Uddannelse for vordende Lærere i Kristendomskundskab, en Uddannelse, der for Lærere muligvis er værdi- fuldere end den, der vindes gennem det teologiske Studium. Antagelig vilde det kunne ordnes saaledes, at Adgang til dette Kursus blev aabnet ogsaa for Studerende til Skoleembedseksamen, og Provens Ordning paa en for Mini- steriet tilfredsstillende Maade vilde vel heller ikke volde uoverkommelige Vanskeligheder. Med ovenstaaende Begrundelse tillader vi os herved i Ærbødighed at henstille til det høje Ministerium at drage Omsorg for, at Kristendomskund- skab kan blive optaget som Bifag ved Skoleembedseksamen.« Professor Ronnings Erklæring af 9. Januar 1910 var saalydende: »1 Anledning af den til Ministeriet fra nogle Menighedsraad og Menig- hedssamfund i København med Forstæder indgivne Henstilling om, at Kristen- domskundskab maatte blive optaget som Bifag ved Skoleembedseksamen, for ad den Vej at skaffe Realskolerne og de højere Almenskoler bedre uddan- nede r^ærerkræfter i det nævnte Fag, skal jeg herved tjenstligst afgive føl- gende Erklæring, idet jeg begrænser mine Udtalelser til de under min In- spektion horende Mellem- og Realskoler. Paa Grund af Religionsundervisningens særlige Stilling i Skolerne — idet Religion ikke er Eksamensfag — har jeg ikke saa indgaaende Kendskab til dens Tilstand som til de øvrige Fags. Det vilde, efter mit Skøn, være det naturligste, om Tilsynet med den blev lagt i Kirkens Haand. Men naar jeg skal domme efter det jeg har hørt \ed nu og da at overvære den, maa jeg ind- rømme, at det ikke blot er i Kobenhavn, at Undervisningen i Kristendoms- kundskab er meget mangelfuld; det samme er Tilfældet i Provinserne. Den pædagogisk forbedrede Undervisningsmaade, som man ofte kan finde i andre Fag, mærker man meget lidt til i Religionsundervisningen. Lærerne er i de lavere Klasser gerne Seminarister — i de laveste undertiden ueksaminerede unge Mennesker — i de højere teologiske Kandidater eller de stedlige Sogne- præster. Det, der gennemgaaende mangler dem, er ikke de fornødne Kund- skaber, men Evnen til at undervise; Kristendomskundskab er sikkert det at alle Skolens Fag, som stiller de største Fordringer til Lærerne, men der er gjort meget lidt for at sætte dem i Stand til at opfylde disse Fordringer. Var det muligt at finde en Maade, hvorpaa dette kunde ske, vikle det være til overordentli r Gavn for Skolerne. Maaske er den Fremgangsmaade brugelig, som foreslaas i Henvendelsen: at Kristendomskundskab optages som Bifag ved Skoleembedseksamen. Men jeg maatte da for mit Vedkommende betone, at det afgørende vilde blive, hvorledes den yrciktisk-'pædagogiske Uddannelse blev. Om der er Lærere i København, som magtede at give den fornødne Vejledning i saa Henseende, ved jeg ikke; mit Kendskab til Lærerne i Kristen- domskundskab ved de herværende hojere Almenskoler er for ringe til at jeg kan udtale mig desangaaende. Imidlertid finder jeg det rimeUgt, at der gøres et Forsøg, og jeg kan derfor anbefale, at der gøres Skridt til at faa Kristen- domskundskab optaget som Bifag ved Skoleembedseksamen.« Professor Tuxens Erklæring af 11. s. M. var saalydende: Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1175 »Jeg kan i det hele slutte mig til medfølgende Udtalelse af Professor Rønning. Ogsaa jeg mener, at Religionsundervisningen endnu staar meget tilbage i vore Skoler, og at dette til Dels har sin Grund i Lærernes mangel- fulde pædagogiske Uddannelse. Herpaa vilde der ganske sikkert bødes ved, at »Religion« blev optaget som Fag saavel ved Skoleembedseksamen som ved det praktiske Kursus i Undervisningsfærdighed. Derimod er jeg ganske uenig med Professor Rønning i, at det skulde være det naturligste, at Tilsynet med Religionsundervisningen ble\ lagt i Kirkens Haand.« Under 28. Februar 1910 indsendte derefter Konsistorium med sin Til- slutning den begærede Udtalelse fra det filosofiske Fakultet af 21. s. M., der var saalydende: »Ved Skrivelse af 23. f. M. har Ministeriet æsket det filosofiske Fakultets Udtalelse om et Andragende fra forskellige Menighedsraad og Menighedssam- fund i København med Forstæder om, at Kristendomskundskab maa blive optaget som Fag ved Skoleembedseksamen. I den Anledning skal Fakultetet udtale, at det fremsatte Ønske synes meget velbegrundet. At den nuværende Religionsundervisning i Gymnasiet og Mellemskolen er lidet tilfredsstillende, bekræftes af de to Undervisningsinspektørers Erklæring om Andragendet, og der synes da god Grund til at søge ordnet en Læreruddannelse for dette Fag, saa meget mere som det nu er langt sjældnere end tidligere, at teologiske Kandidater underkaster sig Skoleembedseksamen. Derimod maa Fakultetet bestemt fraraade at følge den Henvisning, som Andragendet giver til den Undervisning i Religion, der nu gives ved Kur- sus til Faglærerindeprøven og som eventuelt kunde gøres tilgængelig for Mænd. Uden at Fakultetet skal udtale nogen Dom om den ved disse Kursus meddelte Undervisning, maa det anse det for ganske givet, at en Undervis- ning, der skal føre frem til en Eksamen ved Universitetet, bør meddeles af Lærere, der er knyttede til Universitetet og under dettes Kontrol. Imidlertid er det dog saaledes, at selv om Religion som Fag maa gaa ind under Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, maa Under- visningen i Faget, i alt Fald for den væsentligste Del, gives af Lærere fra det teologiske Fakultet, og idet Fakultetet haaber, at det høje Ministerium deler denne Opfattelse, skal man indstille, at Ministeriet henleder det teologiske Fakultets Opmærksomhed paa Sagen og opfordrer begge Fakulteter til at træde i Forhandling om den rette Maade at ordne Forholdet paa.« Med Skrivelse af 14. April 1910 tilbagesendte Ministeriet Sagen til Konsistorium og meddelte til Efterretning, at det bifaldt, at der mellem det filosofiske og det teologiske Fakultet indlededes en Forhandling om den bedste Maade at ordne Sagen paa og anmodede Konsistorium om at ville henlede det teologiske Fakultets Opmærksomhed paa Sagen, samt eventuelt drage Omsorg for, at den ønskede Forhandling kunde komme i Gang. Mini- steriet anmodede Konsistorium om samtidig med Meddelelsen om Forhand- lingens Resultat at ville fremkomme med de Udtalelser, hvortil Sagen maatte give Anledning. Under 16. December 1910 indsendte derefter Konsistorium med sin Tilslutning til Ministeriet en Indstilling fra det teologiske og det filosofiske Fakultet af 3. s. M. og en supplerende Indstilling fra de samme Fakulteter af 15. s. M. FaJcvlteternes Indstilling af 3. December 1910 var saalvdende: o J 117 G Universitetet 1912—1913. »Ved Skrivelse til Konsistorium af 14. April d. A. har det høje Mini- sterium bifaldet det filosofiske Fakultets under 23. Februar d. A. i Anledning af Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 28. Januar d. A. motiverede Standpunkt, at Fakultetet maatte anse det fremsatte Ønske om, at Kristen- domskundskab blev optaget som Bifag ved Skoleembedseksamen som vel- begrundet og at en Undervisning, der skulde føre til en Eksamen ved Uni- versitetet burde meddeles af Lærere, der var knyttede til Universitetet, og under dettes Kontrol, dog saaledes, at selvom Kristendomskundskab som Fag maatte gaa ind under Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, maatte Undervisningen i Faget, i alt Fald for den overvejende Del, gives af Lærere fra det teologiske Fakultet. Ministeriet har dernæst i samme Skrivelse bifaldet, at der indlededes en Forhandling mellem det filosofiske og det teologiske Fakultet om den bedste Maade at ordne Sagen paa, og Konsistorium har dernæst foranlediget, at et saadant Samarbejde mellem de to Fakulteter fandt Sted. Fakulteterne har nedsat Udvalg og behandlet Sagen; disse Udvalg er blevne enige om at stille følgende Forslag til en kgl. Anordning*): Med Hensyn til 1. skal Fakulteterne tillade sig at henvise til de i det filosofiske Fakultets Skrivelse af 23. Februar angivne Motiver, der har vundet det høje Ministeriums Bifald. Med Hensyn til 2. skal Fakulteterne frem- hæve, at da den egentlige metodiske Undervisning gives ved Hovedfaget til Skoleembedseksamen, egner Religionskundskab sig ikke til at være Hoved- fag, medens Faget, efter de Krav der maatte stilles til en virkelig grundig Uddannelse i det, maatte stille betydelig større Fordringer end ved et Bifag, af hvilken Grund Fakulteternes Udvalg enedes om at sætte det = to Bifag. Ligeledes var man enig om, at Undervisningen samt Eksaminationen i Kri- stendomskundskab for den overvejende Del besørgedes af Lærerkræfter under det teologiske Fakvdtet, ligesom ogsaa om, at Censorerne maatte være teologisk uddannede Mænd. Men man fandt det paa den anden Side rimeligt, at det filosofisko Fakultet maatte ønske at fastholde saa megen Forbindelse med et Fag, der indgik som Led i en Embedseksamen under det, at Undervisningen og Eksaminationen i Religionshistorie skulde gives af en Docent under det filosofiske Fakultet. Med Hensyn til 3. er Fakulteterne endvidere enedes om at indstille følgende Forslag til en ministeriel Bekendtgørelse**): Med Hensyn til 2. skal Fakulteterne bemærke: Ved Bestemmelsen af Eksamensfordringerne har to Hensyn gjort sig gældende. For det første maatte der af en vordende Lærer i Religion ved de højere Skoler kræves nogen Kendskab i enhver af de teologiske Discipliner. Naturligvis er For- dringerne i de enkelte Discipliner ikke store. I det ny Testamente er der kun krævet Exegese til enkelte typiske Skrifter. I Kirkehistorie er For- dringerne de samme som for de teologiske Studerende, der i Henhold til ministeriel Bekendtgørelse af 30. Juni 1910 vælger Minimumsfordringer, hvoraf Følgen bliver, at Undervisningen for dette Fags Vedkommende kan blive fælles for disse teologiske Studerende og for de Studerende, der vil tage den her foreslaaede Eksamen i Kristendomskundskab under det filo- *) Udelades her, da Forslaget er fulgt i den kgl. Anordnings §§ 1—3. **) Udelades lier, da Forslaget er fulgt i Ministeriets Bekendtgørelse. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1177 sofiske Fakultet. Ogsaa for det gamle Testamentes Vedkommende vil Under- visninger) kunne blive den samme som den, der meddeles de teologiske Studerende i de gammeltestamentlige Bifag. I Dogmatiken maa der kræves Kendskab til den lutherske Kirkes Lære og til Forholdet mellem denne og de andre større Kirkesamfunds Lære. Men ogsaa et andet Hensyn har gjort sig gældende. En encyklopædisk Viden kan ikke anses for tilstrækkelig. Man maa kræve, at der ogsaa i dette Fag, som ved at stilles lige med to Bifag faar en betydningsfuld Stilling, i al Fald paa eet Omraade bliver gjort et virkelig videnskabeligt Arbejde. Derfor er det blevet foreslaaet, at der i et af de exegetiske Fag eller i Kirke- historie skal opgives et Afsnit, som er gjort til Genstand for mere indgaaende Studium. Disse Forslag er tiltraadt af begge Fakulteter, dog saaledes, at det filosofiske Fakultet har maattet stille som Betingelse for, at en Undervisning og Eksamination i Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen kommer i Gang, at Posten som Lærer i Religionshistorie, der har været ledig efter Professor i Berlin Edv. Lehmanns Afgang, atter besættes og at Fa- kultetets Lærer i Religionshistorie docerer dette Fag og eksaminerer i det til Eksamen i Religionskundskab. Det teologiske Fakultet finder Anledning til at bemærke, at saalænge den nuværende Folkekirke bestaar, maa det betragtes som en Selvfølge, at Religionsundervisningen i Skolen kun kan meddeles af Medlemmer af Folkekirken.« Fakulteternes supplerende Indstilling af 15. December 1910 var saa- lydende: »Herved tillader vi os ærbødigst paa det teologiske og det filosofiske Fakultets Vegne at foreslaa, at der til det tidligere fremsendte Forslag om Kristendomskundskab tilføjes en saalydende Paragraf (som i § 4 i den kgl. Anordning): »For de Studerende, der vælger Kristendomskundskab som Fag til Skoleembedseksamen, gælder mecl Hensyn til Tillægsprøver de samme Regler som for de Studerende, der ønsker at indstille sig til teologisk Em- bedseksamen«.« Under 5. Oktober 1912 indsendte Konsistorium til Ministeriet to Skrivelser af henholdsvis 24. September og 4. Oktober s. A. fra det teolo- giske og det filosofiske Fakultet, idet Konsistorium i sin medfølgende Skri- velse under Henvisning til sin Skrivelse af 16. December 1910 tillod sig at bemærke, at det vistnok af Hensyn til de ikke faa, der havde indrettet deres Studium med dette Fag for Øje (paa det daværende Tidspunkt 12 Studd. mag.) vilde være ønskeligt, om Sagen snart fik sin endelige Ordning. Under 4. December s. A. sendte Ministeriet Eksemplarer af Kgl. Anordning af 29. November 1912 om Optagelse af Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. § i- Ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet indgaar for Fremtiden Kristendomskundskab som Fag. 1178 Universitetet 1912—1013. § 2. Ved Sammensætning af en Eksa mensgruppe gælder Kristendoms- kundskab lige med to Bifag. Saavel Undervisningen som Eksaminationen i Kristendomskundskab besørges overvejende af Lærerkræfter under det teologiske Fakultet. § 3. Fordringerne i Kristendomskundskab saavel som Karakterberegningen fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Ind- stilling af det teologiske og filosofiske Fakultet. § 4. For de Studerende, der vælger Kristendomskundskab som Fag til Skoleembedseksamen, gælder med Hensyn til Tillægsprøver Reglerne i kgl. Anordning af 28. Februar 1908 § 2, jfr. Anordning af 13. December 1911. Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af SO. November 1912 angaaende Ordningen af den ved kongelig Anordning af 29. November 1912 indfortc Eksamen i Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. 1 Henhold til den ved § 3 i allerhøjeste Anordning af 29. November 1912 om Optagelse af Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembeds- eksamen under det filosofiske Fakultet givne Bemyndigelse vil Ministeriet herved have fastsat følgende nærmere Bestemmelser til Anordningens Gennem- førelse : § 1. Kristendomskundskab som Fag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet omfatter følgende Underdiscipliner: det gamle Testa- mente, det nye Testamente, Kirkehistorie, Dogmatik, Etik (med Religions- filosofi) og Religionshistorie. § 2. I det gamle Testamente kræves Kendskab til Israels Historie, den gammeltestamentlige Indledning og den gammeltestamentlige Teologi. I det nye Testamente skal følgende Skrifter læses i Grundteksten og med Fortolkninger, der direkte behandler denne: Markus Evangelium og Jakobs Brev (eller i Stedet for disse enten Matthæus eller Lukas), Johannes Evan- gelium, Romerbrevet og 1ste Korintierbrev. For de øvrige nytestament- lige Skrifters Vedkommende kiæves nøje Kendskab til Indholdet. Den nytestamentlige Indledning forlanges læst efter en kortfattet Lærebog. Fordringerne i Kirkehistorie omfatter Kendskab til den almindelige Kirke- og Dogmehistorie i samme Omfang, som kræves af de teologiske Studerende, der vælger Minimumsfordringerne efter Bekendtgørelse Nr. 154 af 30. Juni 1910. Dogmatiken, Etiken og Religionshistorien studeres paa Grundlag af kortfattede Fremstillinger. I Religionsfilosofi kræves en ganske kortfattet Oversigt. Desuden skal der i et af de exegetiske Fag eller i Kirkehistorie opgives et Afsnit, som er gjort til Genstand for mere indgaaende Studium. A ælges dette Afsnit indenfor det gamle Testamente, skal Genesis og 15 Salmer Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1179 læses efter Grundteksten og med Fortolkning. Som Eksempel paa særlig studerede Afsnit indenfor det nye Testamente kan nævnes: Paulus's Teologi, — den johannæiske Teologi; indenfor Indledningsvidenskaben: det johan- næiske Problem — eller Pastoralbrevene; indenfor Kirkehistorien: Didache, Clemens Romanus og Ignatius, — Oyprian: De lapsis og De unitate ecclesiae samt et Udvalg af hans Breve, — Frants af Assisi (efter Teksterne i Boeh- mers Analecta), — Confessio Augustana samt Luthers store Katekismus eller i Omfang dertil svarende Dele af Apologien, — Brorson, — Grundtvig 1810—25. § 3- Der gives til Eksamen fire skriftlige Opgaver: to i det nye Testamente og det særlig læste Afsnit, een indenfor det gamle Testamente eller Kirke- historie, og een indenfor Dogmatik, Etik eller Religionshistorie. § 4. Karakterberegningen er den samme som ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. Karakteren i det nye Testamente tæller dobbelt, Karakteren i det særlig læste Afsnit, i det gamle Testamente, Kirke- historie, Dogmatik, Etik (med Religionsfilosofi) og Religionshistorie regnes hver for een. y. Magisterkonferens i semitisk Filologi. Paa sit Møde den 13. Januar 1913 vedtog Fakultetet for et enkelt spe- cielt Tilfælde (Arabisk som Hovedfag) følgende Bestemmelse: »Kandidaten kan vælge en af de større semitiske Dialekter som Hoved- fag; vælges Arabisk, kan han nøjes med en af de andre Dialekter som Bifag, medens der i modsat Fald kræves to Dialekter som Bifag, af hvilke den ene skal være Arabisk. Desuden maa Kandidaten ved Hjælp af en af de nyere kortfattede sammenlignende Grammatiker, f. Eks. Brockelmanns, have erhvervet sig et Overblik over den hele semitiske Sprogstamme og Hovedtrækkene i Dialektforskellighederne. Magisterkonferens med Arabisk som Hovedfag og Hebraisk som Bifag. Kan didaten maa kende den arabiske Literaturhistorie paa Grundlag af Brockelmanns Fremstilling i Amelangs »Literaturen des Ostens«. Tillige kræves der Kendskab til Islams Historie (for Østens Vedkommende til 1517, for Vestens til 1492) i et Omfang som Aug. Mullers »Geschichte des Islam«, hvorved der ogsaa maa tages Hensyn til Kulturforholdene. Endvidere maa han kende Koranens religiøse og juridiske Hovedind- hold samt dettes videre Udvikling i de følgende Tider, ogsaa for Hoved- sekternes Vedkommende, i et Omfang som Goldzihers »Vorlesungen iiber den Islam« og Juynbolls »Handbuch des islamischen Gesetzes«. Der opgives som læst i Arabisk: 1500 Vers af Koranen, hvoraf 500 med Zamachshavis Beidawis Kommentar eller Tafsir al Djalalain — 500 Sider (beregnede efter Wiistenfelds Udgave af Ibn Histram) af historiske, geografiske og grammatiske Forfattere samt Adablitteratur — 500 Vers af Digtere, dels formuhamedanske dels senere. I Hebraisk som Bifag kræves Kendskab til Grammatikken samt Læs- ning af Genesis (eller en anden historisk Bog), 20 Psalmer og 10 Kapp. Profeter. Universitetets A årbog. 149 1180 Universitetet 1912—1913. Indenfor Hovedfaget opgives et Speciale af sproglig eller historisk Art, der kan være studeret efter Kilderne og med Benyttelse af den nvere viden- skabelige Literatur.« Af Tysk fra Tiden 1500—1748 opgives som læst mindst 300 Normal- sider, beregnede efter Neudrucke deutscher Litteratuiwerke des XVI og XVII Jahrhunderts, deraf 60 Sider af Luther og 60 Sider af Hans Sachs.« I Begyndelsen af den efter de nævnte Stykker følgende Passus bør, hvis nærværende Forslag sanktioneres, Tallet 1700 ændres til 1748. Fakultetet foreslaar, at disse nye Bestemmelser, hvis de bliver sank- tionerede, kommer til Anvendelse første Gang i Eksamensterminen i Januar 1914.« Under 13. Februar 1913 sendte Ministeriet Eksemplarer af Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12. Februar 1913 om ændret Affattelse af § 2 Litra b i Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 26. Marts 1901 indeholdende nærmere Be- stemmelser til Gennemførelse af kgl. Anordning af 16. Marts 1901 om en forandret hidretning af Skoleembedseksaminerne under det filosofiske Fakultet. Ministeriet vil herved have fastsat følgende Ændringer i Ministeriets Bekendtgørelse af 26. Marts 1901 indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af kongelig Anordning af 16. Marts 1901 om en forandret Ind- retning af Skoleembedseksaminerne under det filosofiske Fakultet. Fordringerne i Tysk. Som Hovedfag. § 2, Litra b, første Stykke, 5te Punktum affattes saaledes: Af Tysk fra Tiden 1500—1748 opgives som læst mindst 300 Normal- sider, beregnede efter Neudrucke deutscher Litteraturwerke des XVI und XVII Jahrhunderts, deraf 60 Sider af Luther og 60 Sider af Hans Sachs. Som Bifag. Andet Stykke, 2det og 3die Punktum affattes saaledes: Af det ældre Sprog opgives som læst mindst 600 Stropher af Nibel- ungen; af Tysk fra Tiden 1500—1748 mindst 60 Normalsider af Luther, beregnede efter Neudrucke deutscher Litteraturwerke des XVI und XVII Jahrhunderts, og 60 Normalsider af den øvrige Litteratur. Af Litteraturen fra 1748 til Nutiden opgives som statarisk læst 6 litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi, af forskellige Forfattere, blandt hvilke Lessing, Goethe og Schiller; af det kursorisk læste opgives 8 Værker (ca. 1600 Sider) af Littera- turen efter Aar 1800. De nye Bestemmelser træder i Kraft ved Eksamen Januar 1914. f-. Magisterkonferens i sammenlignende Sprogvidenskab. Under 7. April 1913 vedtog Fakultetet følgende Bestemmelser for Magisterkonferens i sammenlignende Sprogvidenskab: 1. Kandidaten maa have et grundigt Kendskab til de almindelige Love for Sprogets Udvikling, derunder særlig Fonetikken (jfr. Bøger som Paul, Principien der Sprachgeschichte og Jespersens Fonetik); fremdeles til den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Resultater, dels med Hensyn til Sprogenes (ogsaa de ikke-indoeuropæiske Sprogs) Slægtskabsforhold, 1182 Universitetet 1912—1913. dels med Hensyn til Lydsystemets, Bøjningens og Syntaksens Udvikling i de indoeuropæiske Hovedsprog (jfr. Bøger som Delbruck, Einleitung in das Sprachstudium, Yilh. Thomsen, Sprogvidenskabens Historie, Brug- mann, Kurze vergleichende Grammatik der indogermanischen Sprachen, supplerede med Fremstillinger af de enkelte indoeuropæiske Hovedsprog). Kandidaten maa være orienteret med Hensyn til de karakteristiske Træk i de mindre indoeuropæiske Sprogklasser og Resterne af uddøde indo- europæiske Sprog. Han maa have grundige Sprogkundskaber i Græsk, Latin og Indisk og opgive som læst mindre Pensa af Slavisk-Baltisk, Gotisk og Oldnordisk. Fordringerne i Græsk og Latin er som ved Græsk som Hovedfag og Latin som Bifag ved Skoleembedseksamen, og det opgivne Pensum maa være læst med den Hensyntagen til Realia, som er nødvendig for Forstaaelsen, men iøvrigt skal Kandidaten ikke eksamineres særskilt i Realia. Kandi- daten skal have studeret de græske Dialekter (f. Eks. efter Solmsens Ud- valg) og Oskisk-Umbrisk (Buck, A grammar of Oscan and Umbrian). 2. Med Hensyn til Indisk fordres, at Kandidaten maa \ære fortrolig med Sanskritsprogets Grammatik, saavel dets Lyd- og Bøjningslære som Hovedpunkterne af Syntaksen, og desuden have gjort sig rede for Grund- trækkene i den sproghistoriske Udvikling gennem Læsning af ældre og yngre Sanskrit-Tekster, suppleret med nogle udvalgte Stykker af Påli og Pråkrit i det Omfang, som er nødvendigt for dette Formaal. De Tekster, der saaledes fordres opgivet, kan vælges saaledes, at særlig Fordybelse i Realia for en Del undgaas, derved at særlig vanskelige Ritualtekster og filosofisk Litteratur, samt den egentlige Kunstpoesi forbigaas. Det mindste Pensum, som paa denne Maade maa fordres opgivet, er følgende: a. Vedasproget: Veda- og Brahmana-Tekster i et Omfang som A. Hille- brandt, Vedachrestomathie; af de der udgivne Vedahymner behøver Kandidaten dog kun at opgive Halvdelen, naar han gennem Læsning af nogle Prøver paa Sayana's Vedakommentar eller mindre Afsnit af Bhattikåvya godtgør, at han har gjort sig bekendt med de indiske Gram- matikeres System. b. Episk Sanskrit: ca. 500 Vers af udvalgte Stykker af Mahåbhårata eller Ramayana. c. Af den øvrige Sanskrit-Litteratur: ca. 30 Sider af Fabel-Litteraturen (Pancatantra eller Hitopade9a), samt mindst een Akt af et af Kalidasas Dramaer med særligt Hensyn til de deri forekommende Prakrit-Steder. d. Påli: Tekstprøver i et Omfang af mindst 30 Sider som i D. Andersens Pali Reader. Af Slavisk fordres: Leskien, Handbuch der altbulgarischen Sprache, og et mindre Pensum (200 Sider) Russisk; af Litauisk: Wiedemann, Hand- buch der litauischen Sprache. Af Gotisk opgives Evangelierne, af Oldnor- disk Wimmers Læsebog. 3. Kandidaten skal opgive et Speciale som studeret efter Kilderne og med indgaaende Kendskab til vedkommende videnskabelige Litteratur. Specialet kan være et Afsnit af et af de indoeuropæiske Hovedsprogs sammen- lignende Grammatik eller et i sprogvidenskabelig Henseende særlig interes- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1183 sant Sprogmindesmærke af passende Omfang (f. Eks. Iliaden og Odysseen); Specialet kan ogsaa tages fra et af de indoeuropæiske Sprog, af hvilket i øvrigt intet skal opgives, eller fra et ikke-indoeuropæisk Sprog, hørende til en Sprogæt, hvis sproghistoriske Behandling er tilstrækkelig fremskreden. £. Andre Sager. Under 17. September 1912 billigede Fakultetet, at en større Afhandling ved en Magisterkonferens, der blev afleveret Dagen efter Udløbet af de 6 Ugers Frist, blev modtaget til Bedømmelse af Censorerne, under Hensyn til, at Kandidaten havde været syg i Besvarelsestiden, og til at det ikke havde været ham muligt at aflevere den sidste Dags Aften, da Pedelkontoret luk- kedes Kl. 3. — Under 28. September 1912 tillod Fakultetet en Stud. mag., der havde forladt Skoleembedseksamens 1. Del i Fransk som Hovedfag i Som- meren 1912, at indstille sig i Vinteren 1912—13 til den samme Prøve, under Hensyn til den paagældendes ved Lægeattest godtgjorte Sygelighed. — Under 26. November 1912 tillod Fakultetet en Stud. mag., der efter i samme Maaned at have skrevet de 3 mindre skriftlige Opgaver ved en Magisterkonferens i Tysk ikke havde faaet Lov at fortsætte Prøven, medens det tillodes ham at indstille sig igen med Bevarelse af den større skriftlige Opgave, at indstille sig igen i Foraaret 1913, saaledes at Konfe- rensen kunde være afsluttet inden 1. April 1913, i Betragtning af, at den paa- gældende i sin Studietid havde erhvervet Universitetets Guldmedaille, og at Aftjeningen af Værnepligten i modsat Fald vilde berede Vanskelighed for Fortsættelsen af hans Studier. — Ved Skrivelse af 12. December tillod Konsistorium efter Indstil- ling af Docent, Dr. phil. Axel Olrik, Docent ved Lunds Universitet, Dr. phil. C. W. von Sydow at holde Forelæsninger ved Universitetet i Foraaret 1912. Docent von Sydow afholdt imidlertid først i Efteraaret 1913 en Række Øvelser, i Forbindelse med Docent Olrik. — Ved Skrivelse af 24. Januar 1913 tillod Konsistorium efter Ind- stilling af Docent, Dr. K. Sandfeld Jensen, at Lektor ved Lunds Universitet Virgile Pinot i Foraarssemestret 1913 holdt en Række paa 6 Forelæsninger over den moderne franske Romanlitteratur, til hvilke de Studerende mod et Vederlag af 2 Kr. for alle Forelæsninger skulde have Adgang. — Under 26. Juni 1913 tillod Konsistorium efter Indstilling af Pro- fessor, Dr. O. Jespersen, at Docent ved University College i London G. Noel-Armfield holdt en Forelæsning ved Universitetet i September s. A. 8. Forelæsninger og Eksaminer under det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet. Under 10. September 1912 tillod Fakultetet en Stud. mag., der i Januar 1910 havde bestaaet Skoleembedseksamens 1. Del, i September s. A. at aflægge den afsluttende Prøve i mundtlig og skriftlig Fysik til 2. Del af Skole- embedseksamen i Fysik og Kemi. 1184 Universitetet 1912 —1913. — Under 14. s. AI. tillod Ministeriet efter Omstændighederne i Hen- hold til Fakultetets Indstilling af 11. s. M. en Stud. mag., der paa Grund, af Sygdom i Sommeren 1912 havde maattet afbryde 1. Del af Skoleembeds- eksamen med Matematik som Hovedfag, at indstille sig igen i Vinteren 1912—13. Under 17. s. M. tillod Ministeriet efter Omstændighederne i Hen- hold til Fakultetets Indstilling af 11. s. M. en Stud. mag., der efter i Januar 1906 at have bestaaet 1. Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi dels paa Grund af økonomiske Vanskeligheder dels paa Grund af Sygdom ikke havde set sig i Stand til at fuldende Studiet, men nu havde genvundet sit Helbred, at den af ham bestaaede 1. Del maatte beholde sin Gyldighed, uanset at den Frist, indenfor hvilken han skulde have taget 2. Del, var overskredet. Under 27. Februar 1913 afslog Fakultetet en Ansøgning fra en Stud. mag. om, at den af ham bestaaede 1. Del af Skoleembedseksamen med Matematik som Hovedfag, ved hvilken han havde opnaaet 42/9 Points i Gennemsnit, maatte træde i Stedet for Proven i Bifagene ved en Magister- konferens i Astronomi. — Under 28. April s. A. tillod Fakultetet en Stud. mag., der i Vinteren 1910—11 ha\de bestaaet 1. Del og i Sommeren 1913 agtede at indstille sig til 2. Del af Skoleembedseksamen i Matematik, at udsætte det obliga- toriske Kursus i kemiske Undervisningsforsøg til Efteraaret 1913, under Henvisning til, at dette Kursus ikke afholdtes i Foraaret 1913.