Det akademiske Lærersamfand. 999 II, Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets Eksaminer. a. Afgang og Udnævnelser m. v. Oversigt for Aaret 1912—13. Det teologiske Fakultet. Under 21de December 1912 forlængede Ministeriet den Lic. theol. Clir. Glarbo ved Skrivelse af 2den Marts 1910 (Aarbog 1909—10 S. 957—59) givne Ansættelse som midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese under det teologiske Fakultet for et Tidsrum af 3 Aar fra 1ste Marts 1913 at regne paa de i nævnte Skrivelse anførte Betingelser. Under 7de Maj 1913 blev Docent i Kirkehistorie J. Oskar Andersen udnævnt til Professor extraordinarius i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet, fra 1ste April s. A. at regne, jfr. nedenfor S. 1017—19. — Under 6te Maj 1913 valgte det teologiske Laboratoriums Lærer- raad Professor, Lic. theol. F. E. Torm til Laboratoriets Forstander i Stedet for Professor J. C. Jacobsen, der havde ønsket sig fritaget for dette Hverv. — Under 12te Februar 1913 beskikkede Ministeriet Sognepræst, Dr. theol. F. C. Krarup, Professor, Dr. phil. Vald. Schmidt, Sognepræst L. Glahn og Sognepræst, Provst A. Andersen til faste Censorer ved de teologiske Embedseksaminer for Treaaret fra 1ste April 1913 til 31te Marts 1916 og anmodede samtidig Sognepræst Krarup om i det nævnte Tidsrum at fungere som Formand for Censorerne. — Under 20de Januar 1913 blev Professor J. C. Jacobsen benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og Professor O. V. Ammundsen ud- nævnt til .Ridder af Dannebrog. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Professor, Dr. L. A. Grundtvig afgik ved Døden den 28de April 1913. Han udnævntes 29de April 1902 til Docent og 14de Marts 1903 til Pro- fessor i Retsvidenskab. — Under 19de April 1913 valgte det juridiske Laboratoriums Lærer- raad Professor P. J. Jørgensen til Forstander for Laboratoriet i Stedet for Professor, Dr. H. Munch-Petersen, der havde ønsket sig fritaget for dette Hverv. — Under 28. Marts 1913 fornyede Ministeriet Beskikkelsen som faste Censorer ved Universitetets juridiske Eksaminer for Treaaret fra 1. April 1913 til 31. Marts 1916 for Højesteretsassessor E. Hvidt, Overretsassessor J. E. Timm, Højesteretsassessor, Dr. juris. R. S. Gram, Overretsassessor L. C. Brun, Overretsassessor, Dr. juris. E. Tybjerg, Overretsassessor M. Sander og Kontorchef Frantz Dahl samt beskikkede Overretsassesor A. L. Schou til at fungere som Censor i nævnte Treaar i Stedet for Direktør N. J. Larsen, der havde ønsket at fratræde. Da Højesteretsassessor Hvidt ikke saa sig i Stand til at fungere som Censor i Eksamensterminen Sommer 1913, overdrog Ministeriet 8. April 1913 Kriminalretsassessor E. Olrik at fungere i hans Sted. — Under 8de Juni 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. V. Bent- zon Tilladelse til at rejse til Sverrig til Familieretskonference i September og Oktober. 1000 Universitetet 1912— 1913. Under 24de Juni 1912 meddelte Ministeriet Professor, I)r. Jul. Lassen Tilladelse til at rejse til Stockholm i Begyndelsen af September for som Medlem af og Formand for den danske Afdeling af den til Udarbejdelse af Forslag til en ensartet Lovgivning med Hensyn til visse Dele af Obli- gationsretten for Danmark, Norge og Sverrig nedsatte Kommission at deltage i et Kommissions-Møde paa 4 å 5 Uger. Under 10de Juli 1912 meddelte Ministeriet Docent Vinding Kruse Fri- tagelse for at holde Forelæsninger i September og Oktober 1912. Under 25de September 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. H. Munch-Petersen Fritagelse for at holde Forelæsninger og Rejsetilla- delse til Sverrig for som den danske Stats Delegerede at deltage i en i Slutningen af September og Begyndelsen af Oktober stedfindende Konfe- rence angaaende en international Veksellov. — Fhv. Professor i Retsvidenskab, Højesteretsassessor, Dr. A. C. Evald- sen afgik ved Døden den 18de November 1912. Han var Universitets- lærer fra 1872 til 1885. Det lægevidenskabelige Fakultet. Under 24de September 1912 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Alfr. Erlandsen Rejsetilladelse til Paris fra 5te Oktober i ca. 14 Dage for som den danske Regerings Delegerede at deltage i Drøftelsen af et af den franske Regering udarbejdet Forslag til Konvention om Oprettelse af et internationalt Bureau for Levnedsmiddelundersøgelser med tilhørende Laboratorier. Under 13de Marts 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. M. Tscher- ning Rejsetilladelse til Udlandet fra 13de Marts til 1ste April for som den danske Stats Delegerede at deltage i den internationale Kongres for legemlig Opdragelse i Paris i Marts 1913. Under Ilte April 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Carl Jul. Salomonsen dels Rejsetilladelse til Udlandet fra 10de Maj til 7de Juni for at kunne deltage i den engelsk-franske hygiejniske Kongres i Paris, for hvis bakteriologiske Sektion han var valgt til \ icepræsident, og derefter besøge forskellige videnskabelige Samlinger og Instituter i England, dels Tilladelse til at paabegynde den mundtlige Eksamen i almindelig Patologi den 23de April. — Under 20de Januar 1913 blev Professorerne, Dr. N. Th. Rovsing, R. af Dbg., og Dr. K. B. Pontoppidan, R. af Dbg., benaadede med Danne- brogsmændenes Hæderstegn og Professor, Dr. Fr. C. C. Hansen udnævnt til Ridder af Dannebrog. Under 1ste Februar 1913 modtog Universitetet Meddelelse om, at Pro- fessor, Dr. Knud Faber var blevet udnævnt til Kommandør af 2den Klasse af den kgl. svenske Nordstjerneorden. — Frk. Agnes Elgstrøms Ansættelse som Assistent ved Hygiejnisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra 1ste September 1912. Cand. med. N. R. Christoffersen fungerede i 5 Maaneder fra 1ste Ok- tober 1912 som Prosektor ved Patologisk-anatomisk Institut. Cand. med. H. C. Hall fungerede i 5 Maaneder fra 1ste Oktober 1912 som Konservator ved Patologisk-anatomisk Institut og var i dette Tidsrum fritaget for sin Tjeneste som Prosektor ved Institutet. Cand. med. E. A. Hallas ansattes som klinisk Assistent ved Rigsho- Det akademiske Lærersamfund. 1001 spitalets Afdeling for Øre- og Halssygdomme paa 1 Aar fra 1ste Oktober 1912. Cand. med. O. C. Aagaards Ansættelse som Prosector anatomiæ for- længedes med 1 Aar fra 1ste Oktober 1912. Cand. med. C. Lundsgaards Ansættelse som Prosector ved Patologisk- anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste Oktober 1912. Dr. med. V. Ellermanns Ansættelse som 1ste Assistent ved Retsmedi cinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste November 1912. Dr. med. A. Helsted ansattes som Prosector chirurgiæ paa 1 Aar fra 1ste November 1912. Cand. pharm. K. K. B. B. Larsens Ansættelse som klinisk Assistent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste November 1912. Cand. med. J. E. Lohses Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Fødeafdelinger forlængedes med 1 Aar fra 1ste November 1912. Cand. med. O. Chievitz' Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigsho- spitalets Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra 1ste December 1912. Cand. med. A. Jurisch' Ansættelse som Prosector anatomiæ forlængedes med 1 Aar fra 1ste Februar 1913. Cand. med. B. Larsen ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospi- talets Øjenafdeling paa 1 Aar fra 1ste Februar 1913. Frk. Cand. phil. Kamma Henriques ansattes som Konservator ved Patologisk-anatomisk Institut fra 1ste Marts 1913. Cand. med. V. Friis-Møllers Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Afdeling A. forlængedes med 1 Aar fra 1ste April 1913. Dr. med. L. S. Fridericia fratraadte og Frk. Dr. med. Johanne O. Chri- stiansen ansattes som Assistent ved Institutet for almindelig Patologi fra 1ste Maj 1913. Cand. med. N. R. Christoffersen ansattes som Prosektor ved Patologisk- anatomisk Institut paa 1 Aar fra 1ste Maj 1913. Cand. med. A. T. B. Jacobsens Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling B. forlængedes med 1 Aar fra 1ste Maj 1913. Dr. med. S. Kjærgaard fratraadte og Cand. med. Aage Nielsen ansattes paa 1 Aar som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling D. fra 1ste Juni 1913. Cand. med. E. Hallas fratraadte og Cand. med. E. Salomonsen kon- stitueredes paa 2 Maaneder som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Af- deling for Øre- og Halssygdomme fra 1ste August 1913. Cand. med. H. Hvalsøe ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospi- talets Afdeling for Børnesygdomme fra 1ste Juli 1913. Det filosofiske Fakultet. Den 28de Oktober 1912 afgik Professor i Historie, Dr. phil. J. A. Fridericia ved Døden. Han ansattes 23de September 1874 som Assistent ved Universitetsbiblioteket, udnævntes 29de December 1890 til Underbi- bliotekar fra 1ste Januar 1891 at regne og 16de Februar 1899 til Profes- sor i Historie fra 1ste Marts s. A. at regne, se Aarbog 1898—99 S. 22—24. Ved kgl. Resolution af 21de November 1912 blev det bifaldet, at Docent, Dr. phil. C. P. E. Sarauw optoges som Medlem af Fakultetet, jfr. nedenfor S. 1021—22. Under 8de Marts 1913 blev Konsulent i Udenrigsministeriet, Dr. phil. Aage Friis udnævnt til Professor i Historie, jfr. nedenfor S. 1022—24. 1002 Universitetet 1912—1913. IJnder 9de April 1913 blev Docent, Dr. phil. Axel Olrik udnævnt til Professor extraordinarius i nordiske Folkeminder fra 1ste s. M. at regne, jfr. nedenfor S. 1024—25. Under 16de Juni 11)13 blev Professor i sammenlignende Sprogviden- skab, Dr. phil. Vilhelm L. P. Thomsen efter Ansøgning afskediget i Naade og med Pension paa Grund af Alder fra 31te August s. A. at regne. Han oppebar fra 1ste April 1871 Honorar for at holde Forelæsninger over sammenlignende Sprogvidenskab, udnævntes 9de Juni 1875 til ekstraordi- nær Docent fra 1ste April s. A. og 29de April 1887 til Professor ordi- narius fra 1ste April s. A. — Under 10de Juli 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Vilh. Thomsen Tilladelse til fra 15de s. M. til Begyndelsen af Oktober at fore- tage en Rejse til Sverrig og Finland bl. a. for efter Indbydelse at holde Forelæsninger ved Universitetet i Helsingfors og til som Følge heraf at udsætte Paabegynd el sen af sine Forelæsninger til 8de Oktober. Under t»te September 1912 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Vilh. Grønbech Hejsetilladelse til Holland for som Universitetets Delegerede at deltage i den religionshistoriske Kongres i Leyden 9de - 13de s. M. Under 15de Oktober 1912 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Fr. Beckett Rejsetilladelse til Udlandet i 14 Dage fra 10de Oktober for som Danmarks Delegerede at deltage i den 10de internationale Kongres for Kunsthistorie i Rom fra 16de—21de Oktober. Ved Ministeriets Skrivelse af ll>de December 1912 blev Docent, Dr. phil. Chr. Blinkenberg fritaget for at holde Forelæsninger i Foraarshalv- aaret 1913, hvorhos han fik Tilladelse til at foretage en Studierejse til Udlandet fra Januar til ind i Juni Maaned 1913. Under 3die April 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. A. B. Drach- mann Rejsetilladelse til Udlandet fra 29de Marts til 15de April for som Universitetets Repræsentant at deltage i den internationale Kongres for historisk Videnskab i London i April 1913. Under 19de April 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. J. L. Hei- berg Rejsetilladelse til Udlandet fra 8de til 20de Maj for som Repræsen- tant for det kgl. danske Videnskabernes Selskab at deltage i de forenede Akademiers Møde i St. Petersborg. Under 3die Juni 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Holger Pe- dersen Rejsetilladelse til Irland i Universitetets Sommerferie for efter Opfordring at holde en Række Forelæsninger over irsk Sproghistorie ved School of Irish Learning i Dublin. — Under 14de November 1912 blev Professor, Dr. phil. & theol. F. P. \V. Buhl udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 2den Grad. Under 15de November 1912 modtog Universitetet Meddelelse om, at den engelske „International Acadeniic Committee" havde overdraget Pro- fessor, Dr. Harald Høffding Hvervet som „Honorary British Academic Consul" i København. Under 20de Januar 1913 blev Professorerne, Dr. phil. Harald Høffding og Dr. phil. Kr. Erslev udnævnte til Kommandører af Dannebrog af 2den Grad og Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann til Ridder af Dannebrog. Under Ilte Marts 1913 blev Professor, Dr. phil. Harald Høffding ud- nævnt til Kommandør af Dannebrog af 1ste Grad. Under 10de Juli 1913 modtog Universitetet Meddelelse om, at Pro- Det akademiske Lærersamfund. 1003 fessor, Dr. phil. Harald Høffding var blevet udnævnt til Kommandør af Æreslegionen. — Kommunelærer, Cand. mag. R. H. Pedersen ansattes 29de April 1913 som Assistent ved det psykofysiske Laboratorium fra 1ste s. M. at regne. Det matematisJc-naturvidensJcabelige Fakultet. Ved kgl. Resolution af 16de Juli 1913 blev der tillagt Dr. phil. Niels Bohr Honorar som Docent i Fysik fra 1ste April s. A. at regne, jfr. neden- for S. 1026—30. Paa Tillægsbevillingsloven for 1912—13 og Finansloven for 1913—14 blev Honoraret til Lederen af Universitetets ferskvands-biologiske Station ved Furesøen (Dr. phil. Wesenberg-Lund) forhøjet med 500 Kr. til 3000 Kr. som midlertidig Forhøjelse i Henhold til Lov af 8de Juni 1912, jfr. Rigs- dagstidenden 1912—13, Till. A. Sp. 1207—08. — Under 21de Marts 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. E. Biilmann Tilladelse til at foretage en Rejse til Amerika fra 22de August til Midten af Oktober for som Delegeret for Universitetet at deltage i den 8de internationale Kongres for anvendt Kemi i Washington og New York 4de—13de September samt derefter besøge Universiteter, tekniske Højskoler og tekniske Virksomheder i den nordøstlige Del af de forenede Stater. Samme Tilladelse blev under 25de Marts 1912 meddelt Professor, Dr. Jul. Petersen som Delegeret for den polytekniske Læreanstalt. Samme Tilladelse blev under 14de Maj 1912 meddelt Professor, Dr. J. N. Brønsted. Under 3die September 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. E. Strømgren Rejsetilladelse til Tyskland og Schweiz fra 2den til 17de s. M. for at bestille de paa Finansloven for 1912—13 bevilgede nye Appa- rater for Observatoriet. Under 25de Januar og 8de Februar 1913 meddelte Ministeriet Pro- fessorerne, Dr. E. Strømgren og Dr. Niels Nielsen samt Docent, Dr. Harald Bohr Tilladelse til at rejse til Lund for at deltage i den Højtidelighed, hvormed Professor ved Lunds Universitet, Dr. N. E. Nørlund den 1ste Fe- bruar indsattes i sit Embede. Under 21de Maj 1913 approberede Ministeriet, at Professor Martin Knudsen fra 8de til 20de s. M. havde foretaget en Rejse til Udlandet for som Delegeret fra det kgl. danske Videnskabernes Selskab at deltage i en i St. Petersborg i Maj 1913 afholdt Generalforsamling i den internationale Association af Akademier. — Professor, Dr. phil. H. F. E. Jungersen blev 6te September 1912 kreeret til Dr. juris utriusque honoris causa ved St. Andrews Universitet, Skotland. — Under 5te December 1912 modtog Universitetet Meddelelse om, at Professor, Dr. phil. Svante Elis Strømgren var blevet udnævnt Ridder af den svenske Nordstjerneorden. Under 26de Juli 1913 blev Professor, Dr. phil. & med. W. L. Jo- hannsen af den franske Landbrugsminister udnævnt til Kommandør af „Le Mérite Agricole". Observator C. F. Pechiile blev under 18de Juni 1913 udnævnt til Ridder af Dannebrog. — Konsistorium meddelte 21de September 1912 Dr. phil. N. E. Nør- lund Afsked fra Stillingen som Assistent ved astronomisk Observatorium Universitetets Aarbog. -inn 1004 Universitetet 1912—1913. fra 31te August at regne og udnævnte i hans Sted Stud. mag. Ruben An- dersen fra 1ste September at regne. Konsistorium meddelte 30te April 1913 Mag. sc. H. Rørdam Afsked fra Stillingen som Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium fra 31te Juli at regne og udnævnte i hans Sted Cand. polyt. Frk. Agnes Hoff fra 1ste August at regne. Konsistorium meddelte 30te April 1913 Dr. phil. J. P. Jacobsen Afsked fra Stillingen som Assistent ved medico-fysisk Laboratorium fra 31te Au- gust at regne og udnævnte i hans Sted Cand. mag. Sophus Weber fra 1ste September at regne. Un i i -er s i tetab i bl i oteket. Ekstraordinær Medhjælper. Stud. polit. Aage Schmidth (ansat 1ste Ja- nuar 1911) fratraadte 1ste Februar 1913; i hans Sted ansattes Mag. art. Axel Hansen fra s. D. I). Friboliger og Huslejeportioner. 1. Forslag om en personlig Huslejeportion til Professor extraordi- narius, Dr. Cl. Wilkens. Under 7de April 1912 indgav Professor extraordinarius, Dr. Cl. Wil- kens et af det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 15de s. M. paa det var- meste anbefalet Andragende om en personlig Huslejeportion. Han paa- beraabte sig i dette Andragende foruden de i hans personlige Forhold liggende Grunde navnlig „den ved de senere Universitetsordninger tydelig udtalte Hensigt at stille de ekstraordinære Professorer lige med de ordi- nære" og henviste iøvrigt til den Professor, I)r. F. Jonsson ved Finansloven for 1912—13 tillagte personlige Huslejeportion. 1 Anledning af dette An- dragende udtalte Universitetets Kvæstor i en den 18de Juni 1912 afgivet Erklæring bl. a. følgende: „Som af Professor Wilkens anført bestaar paa det økonomiske Om- raade Forskellen mellem Professores ordinarii og extraordinarii netop i, at de sidstnævnte ikke har Adgang til at opnaa Huslejeportion, og da der, saavidt Universitetskvæsturen bekendt, ikke i noget Tilfælde er tillagt en Professor extraordinarius Huslejeportion, beror den af Professor Wil- kens anførte Henvisning til Fortilfælde formentlig paa en Misforstaaelse. Hvor meget man end maa erkende, at det efter de for Professor Wilkens foreliggende personlige Forhold, navnlig hans usædvanlig sene Udnævnelse til Professor og den af ham som Professor extraordinarius udførte omfat- tende Undervisningsvirksomhed, der formentlig i det Hele vil kunne jævn- stilles med den de ordinære Professorer paahvilende, maatte anses som særdeles ønskeligt, om han kunde opnaa en personlig Huslejeportion, — i hvilken Henseende ogsaa bemærkes, at Professor Wilkens, om han havde været Professor ordinarius, netop nu efter sin Anciennitet vilde have kunnet komme i Betragtning til en ordinær Portion — maa man paa den anden Side nære nogen Betænkelighed ved at foreslaa Konsistorium en Indstilling til Ministeriet om, at det paagældende Andragende imødekom- mes. Naar Forholdet nemlig er det, at den eneste Forskel mellem Pro- fessores ordinarii og extraordinarii paa det økonomiske Omraade, og i Hovedsagen vel ogsaa i anden Henseende, er den, at de sidstnævnte ikke Friboliger og Huslejeportioner. 1005 har Adgang til Huslejeportion, synes det vanskeligt, saalænge Sondringen mellem de to Arter af Professorstillinger overhovedet opretholdes, at komme ind paa at tiliægge Professores extraordinarii personlige Husleje- portioner. Selv om der i et Tilfælde som det foreliggende kan være sær- deles meget, der taler for at udjævne Forskellen mellem de to Slags Stil- linger, skabes der dog derved, at et Andragende af den paagældende Art i et enkelt Tilfælde imødekommes, et Præcedens, som det ved anden Lej- lighed kan være vanskeligt at komme bort fra og som derfor praktisk set vil kunne føre til en Ophævelse af Forskellen af Professores ordinarii og extraordinarii, en Forskel, som vel iøvrigt maa siges at være lidet be- grundet, naar Forholdet er det, at den paagældende Professor extraordi- narius udfører et Arbejde, der set fra et Undervisningssynspunkt maa stilles ganske i Klasse med det af Professores ordinarii udførte og som vanskeligt vilde kunne undværes. Hvormegen Vægt der fra Konsistoriums Side maatte blive lagt paa det saaledes fremsatte Synspunkt, er imidlertid Universitetskvæsturen ubekendt, og man skal derfor ganske henstille, om Konsistorium i Betragtning af de af Professor, Dr. Wilkens anførte Grunde maatte ville indstille til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der søges tillagt ham en personlig Huslejeportion. Skulde Konsistorium være sindet at gøre dette, maatte det da indstilles til Ministeriet, at Uni- versitetets Udgiftspost b. paa Finanslovforslaget for 1913 — 14 søges for- højet med 1200 Kr. som personlig Huslejeportion for Professor extraor- dinarius, Dr. phil. Cl. Wilkens." Da Sagen ikke blev fremmet, indgav Professor Wilkens 31te Marts 1913 et nyt, ligeledes af det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende,, hvorom Kvæstor 16de Maj afgav en saalydende Erklæring: „I Skrivelse af 10de April d. A. (Journal Nr. 124/13) har Konsi- storium udbedt sig Universitetskvæsturens Ytringer med Hensyn til det hermed tilhagefølgende, af det filosofiske Fakultet anbefalede Andragende, hvori Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. Wilkens anholder om, at der maa blive tillagt ham en personlig Huslejeportion. Professor, Dr. phil. Wilkens har, forinden han i en Alder af 53 Aar ved kgl. Resolution af 5te Juni 1897 blev udnævnt til Professor extraor- dinarius ved Universitetet fra 1ste April s. A. at regne, i et Tidsrum af ca. 14 Aar været knyttet til Universitetet som Docent. Ved kgl. Resolu- tion af 1ste Maj 1883 overdroges det nemlig Professor Wilkens fra 1ste September s. A. at regne og indtil videre at holde Forelæsninger i Filo- sofi og Sociologi ved Universitetet imod et Honorar af 500 Kr. aarlig, hvilket Honorar ved kgl. Resolution af 1ste August s. A. forhøjedes med 200 Kr. til 700 Kr. aarlig. Ved kgl. Resolutioner af 18de April 1884 og 27de August s. A. forhøjedes det nævnte Honorar henholdsvis til 1200 Kr. og 1700 Kr. Ved kgl. Resolution af 3die Maj 1887 forhøjedes Honoraret med 300 Kr. til 2000 Kr. og ved kgl. Resolution af 16de Maj 1891 yder- ligere med 300 Kr. til 2300 Kr., indtil det Professor, Dr. Wilkens som Docent tillagte Honorar endelig ved kgl. Resolution af 19de April 1892 forhøjedes med 700 Kr. til 3000 Kr. Efterat Professor Wilkens fra 1ste April 1912 at regne har opnaaet 15 Aars Anciennitet som Professor ex- traordinarius, udgør hans nuværende Lønning 5400 Kr. aarlig, hvortil kom- mer det Beløb af 600 Kr., der ifølge Lov af 8de Juni 1912 om midler- tidig Forhøjelse af Lønningerne for Embeds- og Bestillingsmænd ved Uni- 1006 Universitetet 1912—1913. versitetet m. fl. Institutter tilkommer Professor Wilkens som Professor paa 4de Lønningstrin, hvorefter den Professor Wilkens for Tiden tillagte Løn- ning altsaa udgør ialt 6000 Kr. aarlig. I det ovenommeldte Andragende har Professor, Dr. Wilkens anholdt om, at der under Hensyn til, at han siden 1876 — altsaa i 36 Aar — først som Privatdocent, senere som Docent og Professor extraordinarius har været knyttet til Universitetet, maa blive søgt tillagt ham en person- lig Huslejeportion. Til nærmere Begrundelse af det saaledes fremsatte Andragende har Professor Wilkens anført, at han, siden han i 1883 blev ansat som Docent, har ofret hele sin Tid paa Universitetsforelæsninger og Øvelser samt paa en Kække videnskabelige Arbejder, og at han først i en saa sen Alder er bleven Professor extraordinarius, at han maaske næppe kan opnaa at komme paa højeste Løn; i denne sidste Henseende er det særlig nævnet, at han nu er 69 Aar gammel og ikke kan vente i ret mange Aar endnu at kunne magte at være filosofisk Professor for ca. 300 Studerende. Professor Wilkens har derhos henvist til, at der ved de senere Uuiversitetsordninger har været den tydelig udtalte Hensigt at stille de ekstraordinære Professorer lige med de ordinære, og at det kun med Hensyn til Huslejeportionerne ikke er lykkedes at opnaa lige Eet med Hensyn til de økonomiske Forhold for de to Arter af Professorer. Til Støtte for Andragendet er det endelig bemærket, at der findes Præceden- ser for det foreliggende Tilfælde og iblandt dem et fuldstændigt lignende, idet der ved Finansloven for 1912—13 er tillagt Professor F. Jonsson, hvis Udnævnelse til Professor extraordinarius er et Par Aar senere end Professor Wilkens, en ekstraordinær Huslejeportion. Med Hensyn til dette sidste Punkt skal man dog bemærke, at Professor F. Jénsson opnaaede den ham ved Finansloven for 1912—13 tillagte personlige Huslejeportion ikke som Professor extraordinarius, men netop i Anledning af, at han ved kgl. Resolution af 3die April 1911 var bleven udnævnt til Professor ordi- narius fra 1ste s. M. at regne, og at det derfor beror paa en Misforstaa- else, naar dette Tilfælde formenes at være ganske lignende med det, der vilde foreligge, saafremt det af Professor Wilkens indgivne Andragende blev taget til Følge. Som det af Professor Wilkens er anført, bestaar paa det økonomiske Omraade Forskellen mellem Professores ordinarii og extraordinarii deri, at de sidstnævnte ikke har Adgang til at opnaa Huslejeportion, og saa- vidt Universitetskvæsturen bekendt er der ikke ved nogen tidligere Lejlig- hed sket nogen Afvigelse herfra. I den Erklæring, som Universitetskvæ- sturen under 18de Juni 1912 afgav med Hensyn til et den Gang forelig- gende tilsvarende Andragende fra Professor Wilkens, lod man derfor en vis Betænkelighed komme til Orde med Hensyn til den paagældende Sag, idet man, hvormeget der end for denne særlige Sags ^ edkomniende kunde tale for at imødekomme Andragendet, mente navnlig at maatte tage i Be- tragtning de Konsekvenser, hvortil en Bevilgelse af den ansøgte Husleje- portion vilde kunne føre. Som Universitetskvæsturen nu ser paa Sagen, mener man dog at burde lægge mindre Vægt paa den saaledes fremsatte Betænkelighed, og man skal med Hensyn hertil — uden at komme ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt der i det hele er nogen virkelig Grund til at fastholde den tilstedeværende Sondring paa det økonomiske Omraade mel- lem Professores ordinarii og extraordinarii — nærmere udtale følgende: Friboliger og Huslejeportioner. 1007 Naar der har udviklet sig det Forhold, at der til Universitetet er knyttet Lærere, der betegnes dels som Professores ordinarii dels som Pro- fessores extraordinarii, har dette formentlig i en væsentlig Grad sin Aarsag deri, at man i en Række Tilfælde har ønsket udenfor de Lærerposter, der til enhver Tid udkræves til Vedligeholdelsen af den til Instituttet regel- mæssigt henlagte videnskabelige Undervisning, at knytte til Universitetet forskellige Videnskabsmænd, hvis særlige Evner det maatte være af Betyd- ning at tage i Universitetsundervisningens Tjeneste. Det Ejendommelige ved de af Professores extraordinarii beklædte Embeder bliver da det, at disse Embeder i sig selv ikke er strængt nødvendige for Universitetets regelmæssige Undervisning, men er oprettet under specielt Hensyn til Indehaverens særlige Kvalifikationer, og at man derfor har givet dem en ekstraordinær Karakter saaledes, at der ved Afgang i Embederne haves frie Hænder til at bestemme, om vedkommende Bevilling skal inddrages eller paany søges bragt i Anvendelse. For det Embedes Vedkommende, som Professor Wilkens beklæder, er det muligt, at det ved Oprettelsen havde den ovenommeldte ekstraordinære Karakter, men som Forholdene nu er, maa det formentlig betragtes som et uundværligt Led i Universitets- undervisningen. Efter at Antallet af Studenter i de senere Aar er vokset saa stærkt, at det siden 1897, da Professor Wilkens blev Professor extra- ordinarius, er blevet omtrent fordoblet — i 1912 dimitteredes 820 imod 423 i 1897 —, maa det formentlig anses som givet, at de 2 ordinære filosofiske Professorer ikke vil kunne overkomme Undervisningen af det store Antal Studenter, der vil underkaste sig den filosofiske Prøve, og man maa derfor kunne gaa ud fra, at der aldrig vil blive Spørgsmaal om Inddragelse af det for Tiden af Professor Wilkens beklædte Professor- embede. Forsaavidt Universitetskvæsturen er bekendt med Forholdene, er da ogsaa den Virksomhed, der udfoldes af Professor Wilkens i Univer- sitetets Tjeneste, i ingen Henseende væsensforskellig fra de to andre filosofiske Professorers, idet han holder Forelæsninger og Øvelser, deltager i Eksamensarbejdet og Bedømmelsen af Disputatser m. v. ganske paa samme Maade som disse Professores ordinarii. Naar Forholdet imidlertid nu er det, at den til Professor Wilkens Embede knyttede Virksomhed som Følge af Udviklingen er bleven lige saa omfattende og lige saa uundvær- ligt et Led i den filosofiske Undervisning som den, der er henlagt til de to ordinære Professorater i Filosofi, synes ogsaa Billighed at tale for, at Professor Wilkens i økonomisk Henseende undergives samme \ ilkaar som en Professor ordinarius. Den Omstændighed, at Professor Wilkens Pro- fessorat formelt set vedblivende opføres som ekstraordinært, synes derfor ikke at burde lægge nogen Hindring i Vejen for den Forbedring af hans Kaar, som Bevilgelsen af en Huslejeportion vil medføre, og heller ikke det tidligere fremhævede Hensyn til Konsekvenserne formenes at burde afholde fra at fyldestgøre det ommeldte Billighedskrav, idet netop de ovenfor paa- pegede særlige Forhold ved det ekstraordinære Professorat i Filosofi vil medføre, at Bevilgelsen af en Huslejeportion for Professor Wilkens ikke vil kunne skabe et egentligt Præcedens for Indrømmelsen af Huslejeportion til andre ekstraordinære Professorer. Da Professor Wilkens derhos, om han havde været Professor ordinarius, netop nu efter sin Anciennitet vilde have kunnet komme i Betragtning til en ordinær Portion, maa Universi- 1008 Universitetet 1912—1913. tetskvæsturen efter alt det .anførte finde det ønskeligt, om der maatte kunne bevilges ham en personlig Huslejeportion. Under Universitetets Udgiftspost b. er der ifølge Finansloven for 1913—14, jfr. Rigsdagstidenden for 1912—13, Tillæg A., Sp. 1187—88, foruden de 12 ordinære Huslejeportioner samt den Professor Kostgardianus tillagte Huslejeportion paa 400 Kr., bevilget t» personlige eller ekstraordi- nære Huslejeportioner, nemlig personlige Huslejeportioner til Professorerne Vilh. Thomsen, Buhl, Bloch, Pontoppidan og Jonsson og en ekstraordinær Huslejeportion til Professoren i Anatomi som Vederlag for Inddragelsen af hans Embedsbolig. Af disse personlige Huslejeportioner vil formentlig de Professorerne Bloch og Vilh. Thomsen tillagte i Løbet af indevæ- rende Finansaar bortfalde ved de paagældendes Entledigelse fra de af dem beklædte Professorembeder, og det vil saaledes ved en eventuel Bevilgelse af en personlig Huslejeportion for Professor Wilkens ikke blive fornødent i den Anledning at forøge Antallet af de ekstraordinære Huslejeportioner, hvorfor en Forøgelse af det paa Kontoen bevilgede Beløb under den nævnte Forudsætning vil kunne undgaas. Saafremt Konsistorium herefter maatte være enig med Universitetskvæsturen i foranstaaende, skal man i Henhold til alt det anførte tjenstlig foreslaa det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der under Universitetets Udgifts- post b. paa Finanslovforslaget for 1914 — 15 søges bevilget et Beløb af 1200 Kr. som personlig Huslejeportion for Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. Wilkens." Konsistorium indstillede derefter 30te Juni 1913 til Ministeriet, at der paa Finanslovforslaget for 1914—15 optoges en personlig Huslejeportion for Professor Wilkens, men Ministeriet svarede 22de Juli, at det ikke saa sig i Stand til at optage den omhandlede Bevilling paa Forslaget. 2. Anciennitets fortegnelse med Hensyn til Option af Friboliger og Husleje- portioner over samtlige den 1ste Februar 1917 ansatte Lærere ved Universitetet:1) A. Professorer i normeret Flåds. (De med * betegnede Professorer havde før 1ste Februar 1917 opteret Professorbolig eller Huslejeportion og de med ** betegnede Professorer havde den til deres Embede knyttede Tjenestebolig). Navn. Fødsels- dag, Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i normeret Professorplads. Gertz, M. C.2).... u/w 1844 filos. 25/9 1 8 7 9 Prof. ord. i klassisk Filologi, at regne fra 1/1 1880. Lassen, J. S. V.3). CC -v8 1843 1860 i.. 1847 uh 1858 eleiberg, J. L.*... Bnaber, K. H.**2) . oleyer, L.**2) ... 27 n 1854 9/8 1862 /il 1852 rets-og stats vidensk. rets- og stats- vid ensk. filos. lægevidensk. teol. rets- ogstats- vidensk. filos. filos. lægevidensk. filos. _ 23 '/2 1886 Prof. ord. filos. lægevidensk. lægevidensk. 2u/12 1883 Docent i tyskSprog og Litte- ratur. 29/7 1891 Prof. ord. i Farmakologi; Va 1900 Prof. ord. i Medicin. ll/n 1891 Prof. ord. ]3/t 1892 Prof. ord. 29/n 1892 Prof. ord. i Æstetik. 121i 1893 Prof. ord. i engelsk Sprog og Litteratur, at regne fra Vi 1893. 17/; 1893 Prof. ord. i alm. Patologi, at regne fra x/4 1893. ul 12 1894 Prof. ord. i romansk Sprog og Litteratur, at regne fra V i 1895. 12/n 1895 Prof. ord. i klassisk Filologi, at regne fra Vi 1896. 121- 1896 Prof. ord. i klinisk Medicin. 3i/5 1897 Prof. ord. i Fødselsvidenskab, Kvindesygdomme samt spæde Børns Sygdomme. 2(;/4 1888 Prof. ord. i germansk Filo- logi, at regne fra V, 1888. [ *) Opterede Huslejeportion fra April Flyttedag 1904, jfr. Univ. Aarb. 1903—04 S. 955. Har som Overlæge ved Rigshospitalet Tjenestebolig, jfr. Lov Nr. .106 af 18. April 1910 § 1. > 2) Har Tjenestebolig paa Rigshospitalet, jfr. Lov Nr. 106 af 18de April 1910 § 1. 1010 Universitetet 1912 —1913. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i normeret Professorplads. Buhl, F. P. V.*1). Jungersen, H. F. F ** «/, 1850 '3/ j 1854 filos. mat.-nat. 1:J/7 1882 Prof. ord. i det teol. Fakultet, at regne fra */9 1882; afgik 710 18l»0. 23 - 1899 Prof. ord. i Zoologi, at regne fra */9 1899. 28/3 1898 Prof. ord i semitisk-øster- landsk Filologi at regne fra 7i 1898. Kovsing, N. T.**s) 2 1*70 lægevidensk. l0/i2 1901 Prof. ord. i normal Anatomi. Andersen, Dines.. 2r'/12 1861 filos. 30 , 1903 Prof. ord. i indisk-østerlandsk Filologi. Pedersen, H...... "/, 1867 filos. u/4 1903 Prof. extr. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab, at regne fra 1903. 1G/tl 1913 Prof. ord / 4 i sammenlignen- de Sprogviden- skab, at regn« fra Vi 1914. Torm, F. E...... **/8 1870 teol. 28/n 1903 Prof. ord. i Teologi. Johannsen, W. L.** 3/3 1857 mat.-nat. 16 6 1905 Prof. ord. i Plantefysiologi. Jørgensen, P. J .. 25/0 1873 rets-og stats- vi densk. - ,1907 Prof. extraord. i .Retsvidenskab, at regne fra 1907. 1(1 l2 1910 Prof. ord. i Retsvidenskab. Biilmann,E.C. S.** I0/5 1873 mat.-nat. 21/j, 1907 Prof. ord. i Kemi. *) Oppebærer en personlig Huslejeportion, jfr. Univ. Aarb f. 1897—98 S. 732—33. 2) Har Tjenestebolig paa Rigshospitalet, jfr. Lov Nr. 106 af 18de April 1910 § 1. 3) En ekstraordinær Huslejeportion er tildelt Professoren i normal Anatomi i Stedet for den ham tidligere tillagte Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademis Bygning, jfr. Univ. Aarbf 1889-90 S. 198. *) Oppebærer en personlig Huslejeportion, jfr. Univ. Aarb f. 1897—98 S. 732—33. 2) Har Tjenestebolig paa Rigshospitalet, jfr. Lov Nr. 106 af 18de April 1910 § 1. 3) En ekstraordinær Huslejeportion er tildelt Professoren i normal Anatomi i Stedet for den ham tidligere tillagte Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademis Bygning, jfr. Univ. Aarbf 1889-90 S. 198. ■ Friboliger og Hiislejeportioner. 1011 Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i normeret Professorplads. såtersen, J. Chr.** 2% 1865 mat.-nat. 29/j 1908 Prof. ord. i Kemi, at regne fra v2 1908. O'IchaldemosejV.**1) 18/n 1866 lægevidensk. 3/4 1908 Prof. extr. i Kirurgi, at regne fra Vi 1908. 17In 1913 Prof. ord. i Kirurgi. iMtrømgren, S. E.** 31/5 1870 mat.-nat. 14/4 1908 Prof. ord. i Astronomi, at regne fra V4 1908. i8rønsted, J. N. .. 22/ / 2 1879 mat.-nat. 17/12 1908 Prof. ord. i Kemi. iWielsen, Niels .... 2/l2 1865 mat.-nat. 17/7 1909 Prof. ord. i Matematik, at regne fra 1/9 1909. ;8ang, J. P....... 13/! 1865 teol. 15/i2 1909 Prof. ord. i Teologi, at regne fra V/ 1910. iHeegaard, P...... 2/ll 1871 mat.-nat. 7/3 1910 Prof. ord. i Matematik. ;(Dahlerup, C. H. V. 31/ /10 1859 filos. 17/2 1911 Prof. ord. i nordiske Sprog. )8teensby, H. P. . . 25/ / 3 1875 mat.-nat. 17/2 1911 Prof. ord. i Geografi. -Tscherning, M. H.E. 11 / '12 1854 lægevidensk. 25/3 1911 Prof. ord. i Oftalmologi. Henriques, V.** .. 19/ / 4 1864 lægevidensk. 3/5 1911 Prof. ord. i Fysiologi. iWielsen, A. E. H.. 30/ /12 1880 rets- og stats- vidensk. 20 12 1911 Prof. ord. i Statsvidenskab. ;Raunkiær, C.** ... 291 13 1860] mat.-nat. 19/7 1911 Prof. ord. i Botanik, at regne fra Vi 1912. iffløggild. 0. B.**.. 16/5 1872 mat.-nat. 31/i 1912 Prof. ord. i Mineralogi, at regne fra Vs 1912. [Xnudsen, M.**.... 15/2 1871 mat.-nat. in/6 1912 Prof. ord. i Fysik, at regne fra Vo 1912. Friboliger og Hiislejeportioner. 1011 a) Har som Overkirurg ved Rigshospitalet Tjenestebolig, jfr. Lov Nr. 106 af 18de April 1910 § 1. Universitetets Aarbog. 128 a) Har som Overkirurg ved Rigshospitalet Tjenestebolig, jfr. Lov Nr. 106 af 18de April 1910 § 1. Universitetets Aarbog. 128 _ 1012 Universitetet 1912—1913. ] Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i normeret Professorplads. Friis, Aa.')...... Ellermann, V..... Kruse, L. F. Vin- ding .......... Erlandsen, A..... Arup, E. J.2)..... Sarauw, C. P. E. . Krogli, S. A. S. »,;/8 1870 filos. 1871 lægevidensk. 9/:, 1913 Prof. ord. i 5/s 1^16 Prof. ord. I Historie. nordisk Historie og nordiske Anti- kviteter(Rostgar- dianus), at regne 2/, 1014 Prof. ord. i fra 1/2 1917. Retslægevidenskab, at regne fra 1 1914. so/7 1880 rets- ogstats- 1913 Prof. ord. i vidensk. Retsvidenskab. 11 h 1878 lægevidensk. 8/,t 1914 Prof. ord. i i Hygiejne. 22/lt 1^76 filos. lfl„ 1865 tilos. Blinkenberg, Chr.. Bohr, N.......... Glarbo, C. E. N. . Møller, N. F. A... Starcke, C. N..... Fabricius, K. F. K. I5/n 1874 mat.-nat. ,r,/2 1863 filos. 7/,0 1885 mat.-nat. «/2 1 8 7 5 ( teol. u/j 1873 rets- ogstats- vidensk. 1858 filos. ®/71916DocentiRets- 2,/c 1916 Prof. ord. videnskab for Tiden i Retsvidenskab, V4 til 1 7 1916. at regne fra 17| 1917. u/4 1916 Prof. ord. i Filosofi. 3/. 1916 Prof. ord. i Historie, at regne fra V2 1917. J) Oppebærer den Professor Rostgardianus tillagte Huslejeportion. 2) Oppebærer en personlig Huslejeportion, jfr. Rigsdagstidenden 1915 —16, Tillæg B. Sp. 119d .o Om Option af Professorboligen i Konsistoriegaarden var, efter Prof. H. Scharlings Afgang fra Universitetet den 31. August 1916, endnu ikke truffet Bestemmelse. i3/8 1875 filos. */, 1916 Prof. ord. i Historie, at regne fra V2 1916. 1 1916 Prof. ord. i tysk Sprog og Litte- ratur, at regne fra »/4 1916. 1 1916 Prof. ord. i Dyrefysiologi, at regne fra 1 4 1916. j V5 1916 Prof. ord. i Arkæologi, at regne fra V* 1916. V-, 1916 Prof. ord. i Fysik, at regne fra Vi 1916. 6/7 1916 Docent i ny- testamentlig Ekse- gese, at regne fra Vi 1916. ™ 7 1916 Prof. ord. i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag, at regne fra1 91916. Friboliger og Huslejeportioner. 1013 B. Professorer uden normeret Plads. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. liilkens, C. E. Th. 28/i 1844 filos. 5/G 1897 Prof. extr. i Filosofi og Sociologi, at regne fra J/i 1897. nnsson, F.*1).... a9/5 1858 Elos. 29/3 1898 Prof. extr. i nordisk Filologi. 3/4 1911 Prof. ord. i samme Fag, at regne fra lU 1911. Biachmann, A. B 2'/2 1860 filos. 3/4 1905 Prof. extr. i klassisk Filologi. )ndersen, V. R. A. "'■1,0 1864 filos. 3/4 1908 Prof. extr. i dansk Litteratur- historie, at regne fra a/4 1908. fehmann, A. G. L. »/„ 1858 filos. 5/4 1910 Prof. extr. i eksperimental Psy- kologi, at regne fra '/4 1910. iirck, L. V...... % 1871 rets-og stats- 13/4 1910 Prof. extr. i Statsvidenskab, at regne fra ijl 1911. vidensk. )sdel, V. .. ..... 9/u 1865 filos. 3/4 1911 Prof. extr. i almindelig Litte- raturhistorie, at regne fra '/-i 1911. isrlin, K. K..... 7/g 1864 rets- og stats- vidensk. 3/4 1911 Prof. extr. i offentlig Ret og islandsk Ret, at regne fra 1/i 1911. irik. A........ 3/7 1864 filos. 9 t 1913 Prof. extr. i nordiske Folke- minder, at regne fra '/4 1913. jmdersen, J. 0. .. 15/5 1866 teol. c/4 1908 Docent i Kirkehistorie. 7/5 1913 Prof. extr. i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet, at regne fra J/4 1913. linsen, K. Sandfeld 17/x 1873 filos. 8/4 1914 Prof. extr. i romansk Filologi, at regne fra x/4 1914. lendorf, A. V. . .. 18/2 1871 lægevidensk. 8/, 1914 Prof. extr. i Kirurgi, at regne fra Vi 1914. 'jTønbech, V. P... lolderup Rosen- .7 vinge, J. L. A.. . ul6 1873 7/u 1858 filos. mat.-nat. 15/4 1915 Prof. extr. i Religionshistorie, at regne fra J/4 1915. V5 1916 Prof. extr. i Botanik, at regne fra x/4 1916. ;£aar, V........ Ve 1871 lægevidensk. 1/5 1916 Prof. extr. i Medicinens Historie, at regne fra ]/4 1916. B. Professorer uden normeret Plads. (r 1) Oppebærer en personlig- Huslejeportion, jfr. Univ. Aarb. 1911 — 12 S. 478- 79. (r 1) Oppebærer en personlig- Huslejeportion, jfr. Univ. Aarb. 1911 — 12 S. 478- 79. _ 1014 Universitetet 1912—1913. C. Fungerende Professorer. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. Friedenreich, A... Rasch, C. E. F.... Schmiegelow, E. C. Blocli, C. E. Bie, V ' 0 1*48 lægevidensk. Siden 1 3 1898 Leder af Klinikken fo Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne og Nervesystemet og Docent i Psykiatri 13/71916 fnng. Prof., at regne fra l/i 19l( , 1861 lægevidensk. Siden 1 3 1906 Leder af Klinikken for Hud og Kønssygdomme og Docent i Hudsyg domme og Syfilis. 13,7 1916 fung. Prol at regne fra */4 1916. 13/jo 18f)6 lægevidensk. Siden 1J1 1898 Leder af Klinikken fo Øre-, Næse- og Halssygdomme. Sidei 1 t 1907 Docent i Ørets, Næsens oj Strubens Sygdomme. 13/~ 1916 fung Prof., at regne fra 1/i 1916. -l 1872 lægevidensk. Siden 1 - 1911 Leder af Børneklinikkei paa Rigshospitalet og Docent i Børne sygdomme. 13/7 1916 fung. Prof., a regne fra 1/i 1916. 14 2 1872 lægevidensk. Siden 1 10 1915 Leder af Klinikken foi epidemiske Sygdomme og Docent i epi demiske Sygdomme. i:i/7 1916 fung. Prof. at regne fra 1/i 1916. m Friboliger og Huslejeportioner. 1015 D. Docenter. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. mdmundsson, V.. 1860 filos. S9/4 1890 ekstr. Docent i islandsk Historie og Litteratur, at regne fra 1/± 1890. iAmidt, J.H.G.V. 7A 1836 filos. °/7 1916 Docent i Ægyptologi og Assyrio- logi, at regne fra 74 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden 1/7 1883. [£ainmerich, A. ... 25/ lu 1848 filos. 6/t 1916 Docent i Musikens Historie, at regne fra y4 1916. Har oppebaaret Do- cent-Honorar siden 1/i 1896. fstrup, J. E..... 27/T 1867 filos. e/7 1916 Docent i semitisk Sprog og Litte- ratur, at regne fra x/4 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden */4 1898. R. H..... su 1877 mat.-nat. 6/7 1916 Docent i Histologi og Embryologi, at regne fra 1ji 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden x/t 1908. jeeckett, F....... 2GU 1868 filos. c/7 1916 Docent i Kunsthistorie, at regne fra V4 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden 1/i 1909. rcindhard, J. P. J.. 25/4 1870 lægevidensk. 6/7 1916 Docent i Gymnastikteori, at regne fra 1/4 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden 1/n 1909. jrøgholm, N...... J1/ / 6 1873 filos. fi/7 1916 Docent i engelsk Sprog og Litte- ratur, at regne fra 1/i 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden 19/8 1911. sassing, H. B..... 5/5 1886 rets- ogstats- vidensk. fi/7 1916 Docent i Retsvidenskab, at regne fra */4 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden x/7 1914. iTinther, Chr..... 4/ / 6 1873 mat. -n at. c/7 1916 Docent i Kemi, at regne fra x/4 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden 1/2 1915. 9ersen, L........ 14 / / 9 1874 mat.-nat. n/7 1916 Docent i Forsikringsmatematik, at regne fra 1/i 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden 1/2 1916. aædersen, J. P. E.. 7/n 1883 teol. 12/5 1916 Docent i det gamle Testamente, at regne fra 1/± 1916. Dxovgaard, J. H... "/i 1884 filos. 12/5 1916 Docent i engelsk Sprog og Litte- ratur, at regne fra */4 1916. n.ndballe, Kr..... 5/3 1884 rets-ogstats- vidensk. 22/7 1916 Docent i Retsvidenskab, at regne fra x/7 1916. io.osbech, H...... ,8/3 1886 teol. 23/iol916Docent i nytestamentlig Eksegese, at regne fra 1/9 1916. D. Docenter. Docenturet i ren Matematik var ikke besat 1/2 1917. 1014 Universitetet 1912—1913. C. Fungerende Professorer. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. Friedenreich, A.. Rasch, C. E. F... Schniiegelow, K. C. Blocli, C. E. Bie, V. 7 c 1*4* */, 1861 lægevidensk. Siden 1 3 1898 Leder af Klinikken foritrt Sindssygdomme og Sygdomme i Hjern&n og Nervesystemet og Docent i Psykiatrien! u/7 1916 fung. Prof., at regne fra l/i 1916,.91' lægevidensk. Siden lj3 1906 lieder af Klinikken for Hud-Bo og Kønssygdomme og Docent i HudsyAv domme og Syfilis. 18/7 1916 fung. Prof.,,.lo at regne fra x/4 1916. la/I0 1856 lægevidensk. Siden 1Jl 1898 Leder af Klinikken fonol Øre-, Næse- og Halssygdomme. Sidennsf; 1 4 1907 Docent i Ørets, Næsens oggo Strubens Sygdomme. 13/7 1916 fungjgni Prof., at regne fra 1/i 1916. Siden 1 5 1911 Leder af Børneklinikkennd paa Kigsliospitalet og Docent i Børne-err sygdomme. 13/? 1916 fung. Prof., afh regne fra l/i 1916. Siden 1 10 1915 Leder af Klinikken forin} epidemiske Sygdomme og Docent i epi-jiqe demiske Sygdomme. 1;i/7 1916 fung. Prof.,,, o: at regne fra 1/i 1916. 21 „ 1872 lægevidensk. 14 2 1872 lægevidensk. Friboliger og Huslejeportioner. 1015 D. Docenter. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. bndmundsson, V.. 1860 filos. J9/4 1890 ekstr. Docent i islandsk Historie og Litteratur, at regne fra 1/i 1890. ufhmidt, J. H. G. V. 7i 1836 filos. 6/7 1916 Docent i Ægyptologi og Assyrio- logi, at regne fra V4 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden 1/7 1883. irammerich, A. ... 25/ /li 1848 filos. 6/t 1916 Docent i Musikens Historie, at regne fra 1/.l 1916. Har oppebaaret Do- cent-Honorar siden 1/i 1896. listrup, J. E..... "/i 1867 filos. 6/7 1916 Docent i semitisk Sprog og Litte- ratur, at regne fra ^4 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden 1898. nsamm, R. H..... *L 1877 mat.-nat. 6/7 1916 Docent i Histologi og Embryologi, at regne fra 74 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden 1/l 1908. jsckett, F....... 26/s 1868 filos. c/7 1916 Docent i Kunsthistorie, at regne fra x/4 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden 1/i 1909. »nndhard, J. P. J.. 25A 1870 lægevidensk. 6/7 1916 Docent i Gymnastikteori, at regne fra Vi 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden 1/n 1909. Søgholm, N...... 1873 filos. fi/7 1916 Docent i engelsk Sprog og Litte- ratur, at regne fra 1/i 1916. Har oppe- baaret Docent-Honorar siden 19/8 1911. iassing, H. B..... % 1886 rets- og stats- vidensk. fi/7 1916 Docent i Retsvidenskab, at regne fra 1/4 1916. Har oppebaaret Docent- Honorar siden 1/7 1914. [ifinther, Chr..... Vc, 1873 mat.-nat. 6/7 1916 Docent i Kemi, at regne fra x/4 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden 1/2 1915. løersen, L........ 14/ 19 1874 mat.-nat. fi/7 1916 Docent i Forsikringsmatematik, at regne fra 1/i 1916. Har oppebaaret Docent-Honorar siden 1/2 1916. bsdersen, J. P. E.. 7/ll 1883 teol. 12/5 1916 Docent i det gamle Testamente, at regne fra x/4 1916. roxovgaard, J. H... l5U 1884 filos. 12/5 1916 Docent i engelsk Sprog og Litte- ratur, at regne fra l/i 1916. bnndballe, Kr..... 5/3 1884 rets-ogstats- vidensk. 22/7 1916 Docent i Retsvidenskab, at regne fra V7 1916. aoosbech, H...... l8/s 1886 teol. 23/101916 Docent i nytestamentlig Eksegese, at regne fra V9 1916. D. Docenter. Docenturet i ren Matematik var ikke besat 1/2 1917. 1016 Universitetet 1(J12—1913. E. Andre Lærere. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. Nielsen, H. A..... Tscherning, E. A.. Israel-Rosenthai,E. Ravn, J. P. J. — Monrad, S........ Warming, J. C. .T.. Lundbeck, W..... Hansen, P. N..... Jensen, A. S..... Bang, S.......... Kuhr, J. V....... Hansen, H. M. ... 1850 lægevidensk. Har siden 1/i 1893 oppebaaret Honoram;T for at liolde Forelæsninger og Øvelsenesi over Hygiejne. ■ 5 1851 lægevidensk. Har siden 1/g 1877 som Overkirurg paae <] Kommunehospitalets 1ste Afdeling oppe-Bqi baaret Honorar for at holde Praktikanten Klinik. I fJ 1851 lægevidensk. Har siden '/» 1897 som Overlæge ved Kom-iiii' munehospitalets 2den Afdeling oppertqi baaret Honorar for at holde Praktikant-jhn Klinik. 1866 mat.-nat. Har siden '/1 1904 oppebaaret Honoran/n for at gennemgaa udvalgte Afsnit afli Forsteningslæren med de naturhistoriske, - Studerende. '°/g 1867 lægevidensk. Har siden 1/l 1906 som Overlæge vedb* / Dronning Louises Børnehospital oppe-$qt baaret Honorar for at give Undervij-817 ning paa Børnehospitalet. 0 , , 1873 rets-og stats- Har siden l/i 1908 oppebaaret Honor an/ ( o*nc '«/, 0 1863 10/ 1867 23/5 1 8 66 *fi/7 1866 2,/0 1882 7/9 1886 vidensk. for at bistaa de statsvidenskabelige Pr fessorer ved Forelæsninger og Øvelsernes særlig paa Statistikens Omraade. inat.-nat. Udnævntes 3I/, 1910 til lnspector ved l ni-lin versitetets zoologiske Museum. lægevidensk. Har siden Vs 1911 som Overkirurg vedbjv Kommunehospitalets 5te Afdeling oppeåelqt baaret Honorar for at holde Praktikant-Jo^ Klinik. mat.-nat. Udnævntes ~lx 1915 til lnspector ved Unitiri' versitetets zoologiske Museum, at regwflg' fra Vi 1915. lægevidensk. Har siden 1/8 1916 som Overlæge vedfciv Kommunehospitalets 3die Afdeling oppe-sqq baaret Honorar for at holde Praktikant-stof; Klinik. filos. mat.-nat. Ved Ministeriets Resol. af 25. .Juli 1916 eri« ø han beskikket til Lektor i Filosofi jii ft< Efteraarssemestret 1916 og Foraars-eu; semestret 1917. Ved Ministeriets Resol. af 10. Marts 19l7ijlQ] er der tillagt ham Honorar for Undei^pb visning i Fysik for medicinske Studerende®n< i Foraarssemestret 1917. Det akademiske Lærersamfund. 1017 c. Universitetets Fritrykskonto. Konsistorium har i 1912 —13 bevilget følgende Bidrag af Fritryks- kontoen: Professor O. B. Bøggild 30 Kr. pr. Ark til 3die Udgave af afdøde Professor N. V. Ussings »Kortfattet Lærebog i Geologi« (19. September 1912), Professor Poul Johs. Jørgensen 25 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af »Forelæs- ninger over den danske Retshistorie« (28. Oktober 1912), Professor L. V. Birck 25 Kr. pr. Ark til »Ejendomsskatter og Ejendomspriser, en Studie i Skatte- omvæltning« (20. November 1912), Professor H. Scharling 30 Kr. pr. Ark til 3die Afdeling 1ste Halvdel af »Den lutherske Dogmatik« (11. December 1912), Docent Kr. Sandfeld Jensen 30 Kr. pr. Ark til »Sprogvidenskaben, en kortfattet fremstilling af dens metoder og resultater« (11. December 1912), Professor Kr. Erslev 25 Kr. pr. Ark til Trykningen af et af afdøde Professor J. A. Fridericia efterladt Manuskript til en ny Udgave af »Fra Wienerkon- gressen til Februar revolutionen« (24. Januar 1913), Decent, Kontorchef Jens Warming 30 Kr. pr. Ark til »Haandbog i Danmarks Statistik« (24. Januar 1913), Professor Finnur Jonsson 30 Kr. pr. Ark til et Udvalg af norske og islandske Skjaldekvad til Brug ved Universitetsundervisningen (26.' Juni 1913) og Professor Jul. Paludan 25 Kr. pr. Ark til 3die Del af hans Universi- tetslærebog i dansk (nordisk) Litteraturhistorie »Danmarks Litteratur i Holbergtiden« (27. Juni 1913). Ved Skrivelser af 19. September 1912 og 3. Marts 1913 bevilgede Kon- sistorium Docent, Højesteretssagfører Ernst Møller et Beløb af 218 Kr. til Udgivelsen af en Redegørelse for hans Undervisnings Art og Maal »Konkret Retsundervisning«, som han lod. uddele gratis til de Studerende. Beløbet afholdtes med 105 Kr. (30 Kr. pr. Ark) af Fritrykskontoen og 113 Kr. af Kontoen for Undervisningsmateriale. Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 31. Marts 1913, at der af Universitetets Fritrykskonto maatte udbetales Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Cand. polyt. Y. Farsøe 30 Kr. pr. Ark til en af ham udgivet »Lærebog i organisk Analyse« paa ca. 12 Ark. d. Docent J. Oskar Andersen udnævnes til Professor ekstra- ordinarius i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet og optages som Medlem af dette. (Aarb. 1902-03 S. 414—26, 1905-06 S. 383—86 og 1907-08 S. 103-05). Under 29. Maj 1911 modtog Konsistorium fra det teologiske Fakultet et Andragende af 25. s. M. fra Docent J. Oskar Andersen, hvori han ansøgte om Udnævnelse som ekstraordinær Professor i det teologiske Fakultet. Denne Ansøgning motiverede han bl. a. ved følgende Oplysninger. Siden Efteraarssemestret 1901 havde han arbejdet ved Universitetet først som Privatdocent, derpaa som ansat Lærer siden 1903. 26. Juni 1903 fik han overdraget Begynderundervisningen i Kirkehistorie ved det teologiske Fakultet, der forpligtede til 5—4 Timers ugentlig Undervisning (henholdsvis i Efteraars- og Foraarssemestret) samt til Deltagelse i Eksamensarbejde mod et Honorar af 2000 Kr. aarligt. I 1908 blev hans Stilling væsentlig forbedret, da han opnaaede fast Ansættelse, idet der oprettedes en ny personlig Do- centur i nordisk Kirkehistorie for ham. Den kgl. Udnævnelse af 6. April 1016 Universitetet 1 *J 12—1913. E. Andre Lærere. Navn. Fødsels- dag. Fakultet. Ansættelsestid. Nielsen, H. A..... Tscherning, E. A.. Israel-Rosenthal,E. Ravn, J. P. J. — Monrad, S........ Warming, J. C. .T.. Lundbeck, W..... Hansen, P. N..... Jensen, A. S..... Bang, S.......... Kulir, J. V....... Hansen, H. M. 1850 lægevidensk. Har siden !/t 1893 oppebaaret Hononor for at holde Forelæsninger og Øvelife over Hygiejne. r'lb 1851 lægevidensk. Har siden 1/l lægevidensk. Har siden xj9 1897 som Overlæge ved Ko:oy] munehospitalets 2den Afdeling opjqc baaret Honorar for at holde PraktikaiJB>[ Klinik. 1866 mat.-nat. Har siden 1/i 190-4 oppebaaret Hononon for at gennemgaa udvalgte Afsnit ■ ii Forsteningslæren med de naturhistorien« Studerende. 1863 1867 1867 lægevidensk. Har siden 1/i 1906 som Overlæge w Dronning Louises Børnehospital opjqo baaret Honorar for at give Underwi9 ning paa Børnehospitalet. 1873 rets-og stats- Har siden l/i 1908 oppebaaret Hononon vidensk. for at bistaa de statsvidenskabelige Pi4 fessorer ved Forelæsninger og Øvels«J-j særlig paa Statistikens Omraade. mat.-nat. Udnævntes 31/i 1910 til lnspector ved LVJ J versitetets zoologiske Museum. lægevidensk. Har siden */s 1911 som Overkirurg w j Kommunehospitalets 5te Afdeling opjqo baaret Honorar for at holde Praktikai£>I Klinik. Udnævntes 7/4 1915 til lnspector ved UfU J versitetets zoologiske Museum, at regg'ji fra 1/4 1915. Har siden 1/8 1916 som Overlæge w < Kommunehospitalets 3die Afdeling optqo baaret Honorar for at holde Praktikant Klinik. 23/5 1866 *6/7 1866 2i/9 1882 7/9 1886 mat.-nat. lægevidensk filos. mat.-nat. Ved Ministeriets Resol. af 25. Juli 1916 øl( han beskikket til Lektor i Filosofflc Kfteraarssemestret 1916 og Foramsi semestret 1917. Ved Ministeriets Resol. af 10. Marts 1921 er der tillagt ham Honorar for Und«tbn visning i Fysik for medicinske Studerenri'n i Foraarssemestret 1917. Det akademiske Lærersamfund. 1017 c. Universitetets Fritrykskonto. Konsistorium har i 1912 — 13 bevilget følgende Bidrag af Fritryks- kontoen: Professor O. B. Bøggild 30 Kr. pr. Ark til 3die Udgave af afdøde Professor N. V. Ussings »Kortfattet Lærebog i Geologi« (19. September 1912), Professor Poul Johs. Jørgensen 25 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af »Forelæs- ninger over den danske Retshistorie« (28. Oktober 1912), Professor L. V. Birck 25 Kr. pr. Ark til »Ejendomsskatter og Ejendomspriser, en Studie i Skatte- omvæltning« (20. November 1912), Professor H. Seharling 30 Kr. pr. Ark til 3die Afdeling 1ste Halvdel af »Den lutherske Dogmatik« (11. December 1912), Docent Kr. Sandfeld Jensen 30 Kr. pr. Ark til »Sprogvidenskaben, en kortfattet fremstilling af dens metoder og resultater« (11. December 1912), Professor Kr. Erslev 25 Kr. pr. Ark til Trykningen af et af afdøde Professor J. A. Fridericia efterladt Manuskript til en ny Udgave af »Fra Wienerkon- gressen til Februarrevolutionen« (24. Januar 1913), Decent, Kontorchef Jens Warming 30 Kr. pr. Ark til »Haandbog i Danmarks Statistik« (24. Januar 1913), Professor Finnur Jonsson 30 Kr. pr. Ark til et Udvalg af norske og islandske Skjaldekvad til Brug ved Universitetsundervisningen (26.' Juni 1913) og Professor Jul. Paludan 25 Kr. pr. Ark til 3die Del af hans Universi- tetslærebog i dansk (nordisk) Litteraturhistorie »Danmarks Litteratur i Holbergtiden« (27. Juni 1913). Ved Skrivelser af 19. September 1912 og 3. Marts 1913 bevilgede Kon- sistorium Docent, Højesteretssagfører Ernst Møller et Beløb af 218 Kr. til Udgivelsen af en Redegørelse for hans Undervisnings Art og Maal »Konkret Retsundervisning«, som han lod uddele gratis til de Studerende. Beløbet afholdtes med 105 Kr. (30 Kr. pr. Ark) af Fritrykskontoen og 113 Kr. af Kontoen for Undervisningsmateriale. Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 31. Marts 1913, at der af Universitetets Fritrykskonto maatte udbetales Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Cand. polyt. V. Farsøe 30 Kr. pr. Ark til en af ham udgivet »Lærebog i organisk Analyse« paa ca. 12 Ark. (1. Docent J. Oskar Andersen udnævnes til Professor ekstra- ordinarius i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet og optages som Medlem af dette. (Aarb. 1902-03 S. 414-26, 1905-06 S. 383-86 og 1907-08 S. 103-05). Under 29. Maj 1911 modtog Konsistorium fra det teologiske Fakultet et Andragende af 25. s. M. fra Docent J. Oskar Andersen, hvori han ansøgte om Udnævnelse som ekstraordinær Professor i det teologiske Fakultet. Denne Ansøgning motiverede han bl. a. ved følgende Oplysninger. Siden Efteraarssemestret 1901 havde han arbejdet ved Universitetet først som Privatdocent, derpaa som ansat Lærer siden 1903. 26. Juni 1903 fik han overdraget Begynderundervisningen i Kirkehistorie ved det teologiske Fakultet, der forpligtede til 5—4 Timers ugentlig Undervisning (henholdsvis i Efteraars- og Foraarssemestret) samt til Deltagelse i Eksamensarbejde mod et Honorar af 2000 Kr. aarligt. I 1908 blev hans Stilling væsentlig forbedret, da han opnaaede fast Ansættelse, idet der oprettedes en ny personlig Do- centur i nordisk Kirkehistorie for ham. Den kgl. Udnævnelse af 6. April 1018 Universitetet 1912—1913. 1908, der meddeltes ham, forpligtede ham imidlertid tillige til vedblivende at bestride den tidligere nævnte Begynderundervisning i Kirkehistorie samt til at deltage i forefaldende Fakultetsarbejder efter Fakultetets Anvisning (altsaa ikke blot Eksamensarbejde, men ogsaa Deltagelse i Disputatsarbej- der etc.). Hans Forpligtelsers Omfang gav saaledes hans Docentstilling — sam- menlignet med de ovrige Docentstillinger ved Universitetet — et udpræget Særpræg. Kortest kunde det vel udtrykkes ved, at han kombinerede ét af de personlige Docenturer, hvis Honorar regelmæssig sættes til 2000 Kr., med et andet Lærerembede, der var normeret til 2000 Kr. aarlig. For at kunne efter- komme de Krav, som denne Dobbeltforpligtelse stillede — naar den da samvittighedsfuldt skulde overholdes — havde han saa godt som helt maattet forbeholde sin Universitetsvirksomhed sin fulde Arbejdskraft. Han havde da ogsaa i Semestrene ved Siden af sine Eksaminatorier regelmæssigt saa vel holdt Forelæsninger som Laboratorieøvelser og haft et ugentlig Timetal af 7 8 Undervisningstimer. Kun mad megen Besvær havde han samtidig kunnet paatage sig noget literært Arbejde (Redaktion af »teologisk Tids- skrift« og af »Kirkeleksikon for Norden« — det sidste nærmest under et stærkt moralsk Pres, for at muliggøre, at dette vigtige Værk førtes til Ende), der imidlertid kun indbragte ham nogle faa Hundrede Kroner aarlig. — Hans Honorar som Docent var 3000 Kr. aarlig (uden Stigning), og trods den kgl. Udnævnelse havde han ingen Pensionsret. Han var nu fyldt 45 Aar uden hidtil at have set det Haab virkeliggjort, at hans Arbejde kunde sætte ham paa økonomisk lige Trin med dem af hans Samtidige, der f. Eks. havde An- sættelse ved Statens lærde Skoler. Da det teologiske Studium vod Universitetet for Kirkehistoriens Ved- kommende ved den kgl. Anordning af 29. Juni 1910 og Ministeriets Bekendt- gørelse af 30. Juni s. A. var undergaaet en væsentlig Ændring, som igen havdo medført, at hans Undervisningsforpligtelso i Fremtiden vilde blive ganske ligestillet mod den, der paahvilor Indehaveren af det ordinære Pro- fessorat i Kirkehistorie, og at navnlig Hensynet til de Studerende, der vælger Kirkehistorien som Maksimumsfag, vilde kræve, at der holdtes regelmæssige Laboratorieøvelser over Kirkehistorie og ikke mindst over dansk Kirke- historie — ot Arbojde, som hans Stilling ikko hidtil havde kunnet paalægge ham som et Krav — fandt han, at der var skabt en Situation, der i særlig Grad talte til Gunst for Berettigelsen af hans nærværende Ansøgning. Han pegede derhos paa, at han fra de studerendes Side havde kunnet glæde sig ved en tilfredsstillende og stadig voksende, fast Tilslutning til sin Undervisning, saaledes havde f. Eks. hans Forelæsninger i de to sidste Se- mestre været fulgt henholdsvis af 77 og 79 Tilhørere. Fakultetet udtalte sig i sin ovennævnte Skrivelse af 29. Maj 1911 saa- ledes: »Da Docent Andersen fuldt ud har svaret til de Forventninger, som Fakultetet stillede til hans Lærervirksomhed, maa Fakultetet paa det var- meste anbefale, at Ministeriet søger opnaaet en Bevilling, der muliggør hans Ansættelse som okstraordinær Professor under det teologiske Fakultet, idet saa iøvrigt hans Forpligtelser i Henseende til Arbejde under Fakultetet forbliver de samme som hidtil, hvoraf følger, at Pladsen som midlertidig Lærer i Kirkehistorie indtil videre staar ubesat«. Det akademiske Lærersanifund. 1019 I Tilslutning til Fakultetet anbefalede Konsistorium i Skrivelse af 26. Juni 1911 Docent Andersens Andragende, idet det om hans tidligere An- sættelse oplyste følgende: »Docent Andersen blev ved Ministeriets Skrivelse af 26. Juni 1903 ansat som midlertidig Lærer i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet for et Tidsrum af 3 Aar mod et Honorar af 2000 Kr. aarlig og med For- pligtelse til at undervise begyndende Studerende efter Fakultetets nærmere Anvisning — med Ret til ogsaa derudover at docere Kirkehistorie — samt med Forpligtelse til efter Fakultetets Anvisning at deltage i Eksamens- arbejdet. Denne Ansættelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 13. Juni 1906 fornyet for et Tidsrum af 3 Aar paa samme Vilkaar som hidtil. Efter at der dernæst paa Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidenden for 1907—08, Tillæg A. Sp. 1169—70, var givet en Bevilling paa 3000 Kr. under Universi- tetets Udgiftspost 1. e. til Oprettelse af en personlig Lærerpost under Fakul- tetet for Docent Andersen — hvorved det blev udtalt i Anmærkningerne til Forslaget, at Posten som midlertidig Lærer i Kirkehistorie ikke blev at be- sætte, saalænge Docent Andersen var Indehaver af den for ham oprettede personlige Lærerpost i Nordens Kirkehistorie — blev Docent Andersen ved kgl. Resol. af 6. April 1908 udnævnt til Docent i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet. Det paalagdes derhos Docent Andersen som Docent i Kirkehistorie at docere Nordens Kirkehistorie, bestride Begynderundervis- ningen i Kirkehistorie samt overhovedet deltage i forefaldende Fakultets- arbejde efter Fakultetets Anvisning«. Efter et af Ministeriet til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1913—14 stillet Ændringsforslag til Universitetets Udgiftsposter h. 2. og a. 5. blev derefter førstnævnte Konto forhøjet med 4500 Kr som Begyndelses- lønningen for det ekstraordinære Professorat og sidstnævnte Konto nedsat med 3600 Kr. som den af Docent Andersen hidtil oppebaarne Lønning, jfr. Rigsdagstid. 1912 — 13, Tillæg B. Sp. 955—58, hvorefter Docent Andersen under 7. Maj 1913 blev udnævnt til Professor extraordinarius i Kirkehistorie under det teologiske Fakultet med Forpligtelse til at docere Nordens Kirke- historie, bestride Begynderundervisningen i Kirkehistorie samt overhovedet deltage i forefaldende Fakultetsarbejde efter Fakultetets Anvisning, fra 1. April s. A. at regne. Efter det teologiske Fakultets Indstilling af 19. Maj 1913, der frem- sendtes til Ministeriet med Konsistoriums Skrivelse af 24. s. M., blev det derefter ved kgl. Resol. af 13. Juni s. A. bifaldet, at Fakultetet bemyndigedes til at optage Professor Andersen som Medlem af samme. e. Docenten i Gymnastikteori. Afgørelse af? under hvilket Fakultet han hører. Den 26. April 1912 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Ytringer over et dertil indsendt Andragende af 23. s. M. fra Docent Lindhard, hvori denne søgte om at blive overflyttet fra det lægevidenskabelige Fakultet til et af de Fakulteter, hvis Studerende han underviste (det filosofiske eller det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet). Det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet afgav om dette Spørgsmaal følgende Udtalelser. Universitetets Aarbog 129 1020 Universitetet 1912—1913. Det lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 25. Maj 1912: »Hvad angaar selve Docent Lindhards Forslag om, at han forflyttes fra det lægevidenskabelige Fakultet til det matematisk-naturvidenskabelige eller filosofiske Fakultet, da maa det lægevidenskabelige Fakultet først bringe i Erindring, at det sin Tid, da det af de to andre ovenfor nævnte Fa- kulteter opfordredes til at yde sin Medvirkning ved Ordningen af en Gymna- stikundervisning og -Eksamen, til en Begyndelse — i Skrivelse af 16. Ok- tober 1907 — udtalte, at dot maatte »give Afkald paa at medvirke ved en saadan Elemcntarundervisning« i Gymnastik, og at det først efter en fornyet, indtrængende Anmodning gik ind paa at bistaa ved Sagens Ordning. Lige- ledes maa det fremhæve, at hverken Oprettelsen af et Docentur i Gymnastik eller dettes Henlæggelse under det lægevidenskabelige Fakultet or sket efter Fakultetets Onske. Fakultetet er selvfølgelig vedblivende rede til paa enhver Maade at yde sin Bistand til Ordningen af Gymnastik-Undervisningens og -Eksamina- tionens teoretiske Del, men dot maa samtidig udtale, at det finder det unatur- ligt, at en Docent, der intet har med Undervisningen eller Eksaminationen af medicinske Studenter at gøre, ansættes mider det lægevidenskabelige Fakultet i Stodet for under et af de Fakulteter, til hvilke lians Virksomhed er knyttet, og da det nu ydermere viser sig, at Docent Lindhard selv ansøger om at blive forflyttet til det filosofiske eller det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet fra det lægevidenskabelige Fakultet, kan dette sidste kun give hans Ansøgning sin Anbefaling«. Det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 16. September 1912: »I Anledning af, at Ministeriet gennem Konsistorium har fremsendt en Skrivolse fra Docent Lindhard, hvori han udtaler Ønsket om at maatte blive indordnet under det filosofiske eller det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet i Stedet for under det lægevidenskabelige, skal Fakultetet tillade sig at udtale følgende. Fakultetet kan ikke se rettere end at de teoretiske Fag, hvori der skal undervises til Eksamen i Gymnastik, nærmest er af den Art — hovedsagelig Undervisning i det menneskelige Legemes Fysiologi, Anatomi, Hygiejne og lign., — at skal den henføres under noget af Fakulteterne, maa det være det medicinske. Dette eller enkelte af dets Medlemmer er de eneste, der er i Stand til dels med nogenlunde Sikkerhed at kunne bestemme, hvor meget der bør kræves til nævnte Eksamen, dels til at udøve det nødvendige Tilsyn og Kontrol med Undervisningen og Eksamen. Det filosofiske Fakultet maa i det Hele erklære sig ude af Stand til at udøve et saadant Tilsyn og maa paa det bestemteste raade til, at det bliver det medicinske Fakultet, Faget ved- blivende kommer til at høre under. Dot har i det Hele stillet sig velvillig til Sagen ikke mindst derved, at dot har paataget sig at udarbejde et Forslag til Eksamen i Gymnastik som Bifag ved Skoleembedseksamen, et Hverv, som intet andet af Universitetets Fakulteter vilde have kunnet paatage sig. Fakultetet kan ikke finde noget unaturligt i, at Faget, skønt en Dol af Skoleembedseksamen, hører ind under et andet Fakultet end det filosofiske, Der findes lignende Forhold paa andre Omraader ved Universitetet. Fakultetet maa da, i Henhold til dot anførte, meget stærkt anbefale, at der ikke gøres nogen Forandring i de bestaaende Forhold med Hensyn til Docent Liudhards Stilling indenfor Universitetet«. Det akademiske Lærersamfund. 1021 Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 10. Sep- tember 1912: »Foranlediget ved de i Konsistoriums Skrivelse af 24. Juni d. A. inde- sluttede Skrivelser, henholdsvis af den 23. April d. A. fra Docent Lindhard til Ministeriet og af den 25. Maj d. A. fra det lægevidenskabelige Fakultet, skal Fakultetet udtale følgende. Idet den videnskabelige Basis for ialt Fald de væsentligste og mest omfattende af de Fag — Menneskets Anatomi og Fysiologi samt Afsnit af Hygiejne — som er Genstand for Docent Lindhards Undervisningsvirksom- hed, maa siges at høre ind under det lægevidenskabelige Fakultets Omraade, er Docenten, i fuld Overensstemmelse med hvad der i saa Henseende er Regel ved Universitetet — uanset hvilke Studerende der skal undervises — ansat under det lægevidenskabelige Fakultet. Kun dette Fakultet vil være i Stand til med den fornødne Grad af Sag- kundskab at forhandle med Docenten angaaende Forslag til Bestemmelser med Hensyn til Undervisningens Art og Omfang og til at fore et fagligt Til- syn med Eksamen o. a. m. Ja det er overhovedet kun paa Grund af den fra det lægevidenskabelige Fakultet velvilligst tilsagte Bistand, at det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet har kunnet indlade sig paa Overvejelser om Indforelse af Prøve i gymnastiske Fag ved Universitetet som Led i Skoleembedseksamen. Og at der netop for Tiden hos Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet ogsaa findes Interesse for og Kendskab til mere almene Gymnastik-Spørgsmaal, er kun en Grund mere til at ønske den nu bestaaende Ordning bevaret«. Konsistorium indsendte 27. September 1912 Fakulteternes Erklæringer til Ministeriet med den Udtalelse, at det for sit Vedkommende sluttede sig til det af det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet hævdede Standpunkt, at der ikke burde gøres nogen Forandring i det bestaa- ende Forhold, hvorhos Konsistorium tilføjede, at, hvilket Fakultet Docent Lindhard end blev indordnet under, maatte dette altid forbeholde sig at tage Stilling til hans Undervisnings nærmere Karakter og Omfang. Ministeriet tilskrev derefter 11. Februar 1913 Docent Lindhard, at det ikke fandt Anledning til at imødekomme hans Andragende, og tilføjede, at det altid maatte være det Fakultet, under hvilket han sorterede, forbeholdt at tage Stilling til hans Undervisnings nærmere Karakter og Omfang. f. Docent, Dr. phil. C. Sarauw optages som Medlem af det filosofiske Fakultet. (Jfr. Aarbog 1907-08 S. 113-15 og 163). I Henhold til et af Konsistorium under 26. Oktober 1912 fremsendt Andragende af 22. s. M. fra det filosofiske Fakultet blev det ved kgl. Resol. af 21. November s. A. bifaldet, at Fakultetet bemyndigedes til at optage Docent i tysk Sprog og Litteratur Dr. phil. C. P. E. Sarauw som Medlem af Fakultetet. Fakultetets Andragende var saalydende: »Fakultetet tillader sig her- ved at andrage det høje Ministerium om, at Docent, Dr. C. Sarauw maatte blive udnævnt til Medlem af Fakultetet. I saa Henseende skal man tillade 1022 Universitetet 1912—1913. sig at bomærke, at Dr. Sarauw, der blev ansat som Docent don 1. April 1908, har siden deltaget i alle Eksaminationer og i Bedømmelsen af alle Magisterarbejder i Tysk, samt consureret tre Afhandlinger for Doktorgraden og har været med til at stille en Prisopgave i tysk Filologi (1909) og deltaget i Bedømmelsen af dens Besvarelse, ligesom han ogsaa har været med til at stillo en ny Prisopgave. Denne Dr. Sarauws fortjenstfulde Virksomhed har affødt Ønsket om at knytte Dr. Sarauw endnu nøjere til Fakultetet, idet man forudser, at dette i Fremtiden vil komme til at benytte hans Evner paa samme Maade som hidtil«. g. Konsulent i Udenrigsministeriet, Dr. phil. Aage Friis udnævnes til Professor i Historie efter Professor, Dr. phil. J. A. Fridericias Død. (Jfr. om Professor Fridericia Aarbog 1898—99, S. 22—24, 1907—08 S. 198, 1908-09 S. 665 og 1909-10 S. 1123). Den 28. Oktober 1912 afgik Professor, Dr. phil. J. A. Fridericia ved Døden. Den 6. November s. A. anmodede Ministeriet Konsistorium om at indhente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet om Besættelsen af det ledige Embede, eventuelt om dette ønskedes opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade. Den 29. s. M. indsendte Konsistorium med sin Tilslutning en Skrivelse af 27. s. M. fra Fakultetet, hvorefter dette ønskede Embedet opslaaet, saaledes at de indkomne Ansøgninger til sin Tid tilstilledes Universitetet til Erklæring. Embedet blev opslaaet den 3. December. Efter Ansøgningsfristens Udløb den 17. December sendte Ministeriet 19. December de indkomne Ansøgninger fra Dr. phil. Erik Arup, Dr. phil. Knud Fabricius, Dr. phil. Aage Friis og Dr. phil. Ellen Jørgensen til Universitetets Erklæring og udbad sig samtidig med Henvisning til, at der ved Professor Fridericias Udnævnelse blev paalagt ham Forpligtelse til at holde Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie og at eksaminere i dette Fag ved den økonomisk-statistiske Eksamen, en Ud- talelse om, hvorvidt en lignende Forpligtelse ønskedes paalagt den Mand, der blev kaldet til Embedet. Den 18. Februar 1913 afgav Fakultetet følgende Erklæring: »Fakultetet maa forst fremhæve, at den Plads, der er Tale om at be- sætte, er et Professorat i Historie, ikke udelukkende i almindelig eller fremmed Historie. Da den ene af Universitetets tre Lærerstillinger i Hi- storie, den Rostgaardske, er betegnet som et Professorat i Nordens Historie, følger deraf vel, at de to andre historiske Lærere fortrinsvis vil søge deres deres Lærergerning paa den almindelige Histories Omraade; men de er ingenlunde begrænsede hertil, og de to sidste Indehavere af Pladsen, Pro- fessor Holm og Professor Fridericia, har da ogsaa fortrinsvis gjort sig bekendt ved Arbejder over dansk-norsk eller dansk Historie. Det Afgørende for Bedømmelsen af Ansøgernes Kvalifikationer vil herefter blive det Spørgsmaal, om de, ligegyldigt paa hvilket Omraade, har godtgjort at være betydelige historiske Videnskabsmænd. Dette er efter Fakultetets Skøn Tilfældet med dem alle fire. Frøken Ellen Jørgensens Det akademiske Lærersamfund. 1023 speciellere Studier drejer sig om dansk Middelalder; Dr. Fabricius har især gjort indtrængende Studier af Enevældens første Menneskealder i Danmark, og Dr. Friis har særlig kastet sig over vor Historie i anden Halvdel af 18. Aarhundrede; Dr. Arup endelig har behandlet et Problem af Handels- retten paa Baggrund af hele Europas Handelshistorie gennem flere Aar- hundreder. Alle har de ved disse Arbejder lagt Evner for Dagen, der fuldt ud berettiger dem til at komme i Betragtning ved Besættelsen af et Pro- fessorat i Historie. Ogsaa udenfor deres Speciale har de alle vist Evne til at behandle historiske Spørgsmaal; saaledes har de, der særlig har syslet med dansk Historie, tillige givet Beviser paa Kendskab til almindelig Historie, og omvendt har Dr. Arup lejlighedsvis givet gode Bidrag til Oplysning af enkelte Punkter i dansk Historie. Ved Sagens første Behandling i Fakultetet blev der fra een Side gjort gældende, at omend een af Ansøgerne, Dr. Friis, maatte anses for at have noget Fortrin for de andre, var dog Forskellen mellem Ansøgerne i det Hele ikke større, end at en Konkurrence maatte anses for tilraadelig. Da man fra anden Side rejste stærke Indvendinger mod denne Udvej, ved- toges det at nedsætte et Udvalg med Tilkaldelse af Sagkyndige udenfor Fakultetet til at afgive Betænkning i Sagen. Udvalget kom til at bestaa af fire Medlemmer af Fakultetet samt af Professor E. Holm, Professor H. Olrik og Direktør M. Mackeprang, hvilke paa Fakultetets Opfordring viste det den Tjeneste at tiltræde Udvalget. Dette udtalte i sin Betænkning enstemmigt, at alle fire Ansøgere maatte anses for kvalificerede til at komme i Betragtning ved Besættelsen af et Professorat i Histo- ie, men at to af dem, Dr. Arup og Dr. Friis, maatte anses for at have et saadant Fortrin for de andre, at een af dem maatte indstilles, saafremt Konkurrence var udelukket. løvrigt delte Udvalget sig i tre Mindretal, idet tre Medlemmer foreslog at afholde Konkurrence, tre at indstille Dr. Friis og eet at indstille Dr. Arup. Til denne Betænkning af Udvalget kan Fakultetet ganske slutte sig for de Punkters Vedkommende, hvori Udvalget var enigt. Hvad de øvrige Punkter angaar, saa mener Fakultetet ikke at kunne tilraade en Kon- kurrence, dels under Hensyn til at den her, hvor Ansøgernes videnskabelige Kvalifikationer er saa vel kendte, maatte faa et ret begrænset Indhold og saaledes ikke kunde antages at give synderlig Vejledning for en endelig Indstilling, dels fordi den af Hensyn til Dr. Friis's øjeblikkelige Helbreds- tilstand maatte opsættes til Efteraaret og saaledes betydelig vilde forsinke Besættelsen af Professoratet. Betragtes en Konkurrence som udelukket, maa Valget efter ovenstaaende blive at træffe mellem Dr. Arup og Dr. Friis. Med al Anerkendelse af den store Dygtighed og originale Begavelse, Dr. Arup har lagt for Dagen i sine Arbejder, mener Fakultetet dog, at Dr. Friis bør foretrækkes. Han er den ældste af Ansøgerne; han har langt den omfangsrigeste Produktion; han har vist en ualmindelig Energi i Frem- skaffelse af nyt, værdifuldt Materiale til Belysning af et vigtigt Tidsrum i dansk Historie og stor Dygtighed i dets Udgivelse; endelig har han i Fremstillingen af sin Forsknings Resultater lagt Evner som Historieskriver for Dagen, der har skaffet ham stor og fortjent Anerkendelse ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet, og som berettiger til at knytte betyde- lige Forventninger til ham i Egenskab af Universitetslærer. 1024 Universitetet 1912-1913. I Henhold til disse Grunde tillader Fakultetet sig at indstille, at Dr. pliil. Aage Friis udnævnes til Professor ordinarius i Historie, idet man i Overensstemmelse med hans egne Udtalelser i hans Ansøgning forud- sætter, at lians hidtidige Forbindelse med Udenrigsministeriet ved hans Ansættelse begrænses saaledes, at han bliver i Stand til afgørende at samle sine Kræfter om Lærervirksomhed ved Universitetet og historisk Forskning. Efter Ministeriets Opfordring skal Fakultetet sluttelig udtale, at den særlige Forpligtelse, der var paalagt Professor Fridericia overfor de stats- videnskabelige Studerende, ogsaa bør paalægges hans Efterfølger. Under Hensyn til, at der til statsvidenskabeligt Eksamen nu kun kræves Kend- skab til den politiske Historie efter 1789, og at i den senere Tid Frem- stillingen gennem Forelæsninger har været afløst af Eksaminatorier over Lærebøger for de Studerende, bør Forpligtelsen formentlig lyde paa, at Professoratets Indehaver vil have at undervise og eksaminere de stats- videnskabelige Studerende i den nyeste Tids politiske Historie«. I Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium 26. Februar 1913, og under 8. Marts s. A. blev derefter Konsulent i Udenrigsministeriet, Dr. phil. Aage Friis udnævnt til Professor i Historie ved Københavns Universitet med Forpligtelse til at undervise og eksaminere de statsvidenskabelige Studerende i den nyeste Tids politiske Historie. h. Docent, Dr. phil. Axel Olrik udnævnes til Professor extraordinariiis i nordiske Folkeminder. (Jfr. Aarbog 1896-97 S. 351—53, 1898-99 S. 108, 1899-1900 S. 375-77, 1901-02 S. 77-78, 1903-04 S. 854-56, 1909-10 S. 972-73 og 1910-11 S. 38). Den 19. November 1910 indsendte det filosofiske Fakultet en An- søgning fra Docent, Dr. Axel Olrik om et ekstraordinært Professorat til Konsistorium med følgende Udtalelse: »Ligesom Fakultetet i Skrivelse af 26. Maj 1903 ledsagede det i An- søgningen omtalte Andragende af Dr. Olrik om Forhøjelse af hans Docent- Honorar med sin varmeste Anbefaling under Henvisning til Dr. Olriks Fortjenester baade som Videnskabsmand og som Universitetslærer, skal det ogsaa nu indtrængende anbefale, at Ansøgningen bevilges. Fakultetet tager herved, som i den tidligere Anbefaling, Hensyn baade til Fagets Betydning og til Ansøgerens videnskabelige Fortjenester. Medens den nordiske Filologi tidligere især var rettet paa Studiet af oldnordisk (islandsk) Sprog og Litteratur, er i den sidste Menneskealder nye Sider af denne Videnskab, hvis Genstand er alle Ytringer af de nor- diske Folks Liv igennem Ordet — i Sprog, Litteratur og folkelig Overlevering — optagne til Behandling efter Filologiens Metode. Denne Udvikling er Universitetet kommet i Møde ved den Vægt, der allerede længe, til Dels ved Oprettelsen af særlige Lærerstillinger, er lagt paa Studiet af den nyere nordiske, særlig den danske Sprog- og Litteraturhistorie. Der staar da tilbage at vise ogsaa den tredie Gren af denne nyere nordiske Filologi det skyldige Hensyn, ved at der i Lighed med, hvad der er sket eller paatænkt Dot akademiske Lærersamfund. 1025 ved de andre nordiske Universiteter, oprettes et ekstraordinært Professorat i nordiske Folkeminder. Foruden sit videnskabelige Værd vil Faget ogsaa faa praktisk pæda- gogisk Betydning for Universitetskursuset i Nordisk Filologi og Dansk til Skoleembedseksamen, derved at Professoren i nordiske Folkeminder vil kunne give Undervisningen i Litteraturhistorie en — med Aarene mere og mere tiltrængt — Bistand ved Behandlingen af dens ældste »før-litterære« Perioder, saaledes som Docent Olrik alt i dette Efteraar har begyndt en Række Forelæsninger over den danske Litteraturs tidligste Udvikling. — Maa Fakultetet saaledes varmt anbefale Dr. Olriks Ansøgning, sker det dog ikke blot for Fagets Skyld, men i ikke mindre Grad for hans egen. Da Dr. Olrik for syv Aar siden indgav sit Andragende om Løn- forhøjelse, kunde han henvise til en Række videnskabelige Arbejder, der fuldt berettigede ham til en Professorstilling. Sideti da har han, der hører til vore mest produktive videnskabelige Forfattere, været i den rigeste Udvikling. Han har næsten fuldendt det Arbejde, der betroedes ham for 22 Aar siden: Fortsættelsen af Svend Grundtvigs Udgave af »Danmarks gamle Folkeviser«, paa en Maade, der er Begyndelsen værdig. Han har paa en anden, yderst indtrængende og fyldig Maade fortsat Grundtvigs Arbejde ved sine Værker over »Danmarks Heltedigtning«. Han har i større og mindre Enkeltundersøgelser belyst og forklaret nordiske Myter ved Fremdragning og Anvendelse af nyt Materiale fra den folkelige Over- levering. I dette Arbejde har han lagt for Dagen en sjælden Forening af Aand og Lærdom, af poetisk Medfølelse og historisk Overblik. I en Videnskab, der overvælder ved Enkelthedernes Masse og frister til deres vilkaarlige Sammenstilling, har han ikke alene søgt at bryde Forskningen nye Baner, men at anvise den faste Love. Det er da Fakultetets Haab, at der fra Statens Side nu maa ydes en fortjent Anerkendelse til Docent Olrik og den Videnskab, mellem hvis bærende Kræfter han overalt i Udlandet er regnet, og hvis særegne natio- nale Betydning det turde være overflødigt at fremhæve«. Konsistorium fremsendte 6. December 1910 Sagen til Ministeriet med sin Anbefaling, men modtog 11. Januar 1911 Meddelelse om, at Ministeriet ikke saa sig i Stand til at fremkomme med Forslag til en Bevilling i dette Øjemed. Efter et fornyet Andragende fra Dr. Olrik, fremsendt med Fakultetets Skrivelse af 30. Marts 1912, henstillede Konsistorium 29. Juni s.A. til Mini- steriet, hvorvidt dette under de da foreliggende særlige Forhold mente at kunne imødekomme Ansøgningen. Efter Ministeriets Forslag blev der der- efter paa Finansloven for 1913—14 under Universicetets Udgiftspost h. 2. optaget følgende Anmærkning: »Der tillægges midlertidig Docent, Dr. phil. Axel Olrik som Professor extraordinarius i nordiske Folkeminder oprykkende Professorlønning med Pensionsret«, jfr. Rigsdagstid. 1912-13, Tillæg A. Sp. 1205—08, og under 9. April 1913 blev Dr. Olrik udnævnt til Professor extraordinarius i nordiske Folkeminder fra 1. s. M. at regne. 1020 Universitetet 1912 —1913. i. Efter Docent Martin Knudsens Udnævnelse til Professor i Fysik oprettes et fast Docentur i Fysik, der besættes med Dr. phil. Niels Bohr. Bevilling at et Beløb til Assistance ved den Professoren i Fysik paahvilende Undervisning. Under 25. Juni 1912 gjorde det matematisk-naturvidenskabelige Fa- kultet Konsistorium opmærksom paa, at der efter Docent Martin Knudsens Unnævnelse til Professor i Fysik fra 1. September 1912 ikke vilde være Midler til Opretholdelse af det af liam hidtil beklædte Docentur. Fakultetet betonede, at det ikke saa, hvorledes det skulde være muligt at opretholde Undervisningen i Fysik i hele dens daværende Udstrækning uden Bibeholdelse af et saadant Docentur, og anmodode derfor om, at Konsistorium vilde forotago det fornødne i denne Anledning. Konsistorium indhentede derpaa en Erklæring af 17. Juli 1912 fra Universitetets Kvæstor, hvori denne udtalte: »Ved Finansloven for Finansaaret 1902—03 (jfr. Rigsdagstidenden for 1901—02, Tillæg B., Sp. 977—78 og 1135—38) blev der under Univer- sitetets Udgiftspost 7. a. 2. bevilget et Beløb af 1200 Kr., som var bestemt til i Forbindelse med et Beløb af 400 Kr., der da var disponibelt paa Uni- versitetets Udgiftspost 7. a. 1., at tillægges Cand. mag. Martin Knudsen for at holde Forelæsninger i Fysik, og vod kgl. Resolution af 29. April 1902 blev det derefter bifaldet, at de nævnte Beløb, tilsammen 1600 Kr., til- lagdes ham for at holdo saadanne Forelæsninger, jfr. herom nærmere Uni- versitetets Aarbog for 1900—01, S. 776—7 og 784 samt for 1901—02, S. 38 —40, hvoraf bl. a. fremgaar, at det var Hensigten at lade Cand. mag. Knudsen overtage Forelæsningerne i Fysik for de medicinsko Studerende. Allerede tidligere var dor imidlertid voel Finansloven for Finansaaret 1899 — 1900 (jfr. Rigsdagstidenden for 1898—99, Tillæg A., Sp. 1059—60 og 1077—78) under Universitetets Udgiftspost 1. d. bevilget et Beløb af 900 Kr. til Lønning for en Assistent ved de modico-fysiske Øvelser, og veel Skrivelse af 12. Maj 1899 havde Konsistorium bifaldet, at Cand. mag. Martin Knudson ansattes som Assistent ved bomeldfce Øvelser fra den 1. s. M. at regne, jfr. Universitetets Aarbog for 1898—99, S. 51—52. Da Udviklingon derefter medførte, at Cand. mag. Knudsen fra at være Assistent ved do medico-fysiske Øvelser gik over til at være Leder af disse, blev der ved Finansloven for Finansaaret 1905—06 (jfr. Rigsdags- tidenden for 1904—05, Tillæg A., Sp. 1043—46 og 1053—54) tilvejebragt Hjemmel for, at dot hidtil paa Universitetets Udgiftspost 1. d. bevilgede Beløb af 900 Kr. overførtes til Universitetets Udgiftspost 7. a. 2., saaledes at Docent Knudsens Honorar for at holdo Forelæsninger i Fysik forhøjedes meel elisse 900 Kr. som Vederlag for tillige at lede do medico-fysiske Øvelser, medens dor samtidig paa Universitetets Udgiftspost 1. d. bevilgedes et nyt Beløb af 600 Kr. til Lønning for en Assistent ved disse Øvelser Ved kgl. Resolution af 4. April 1905 bifaldtes det derhos, at Docent Knudsens Honorar blev 2500 Kr. aarlig, jfr. Universitetets Aarbog for 1904—05, S. 30 og 84—87. Da de Forudsætninger, der i sin Tid gav Anledning til, at det over- droges Cand. mag. Martin Knudsen at holde Forelæsninger i Fysik og lede de medico-fysiske Øvelser, eftor det i Fakultetets Skrivelse anførte enelnu Det akademiske Lærersamfund. 1027 er til Stede, maa det formentlig anses for meget ønskeligt, at den af ham beklædte Docentplads paany maa blive besat. Man skal derfor tjenstligst anbefale, at det indstilles til Ministeriet tor Kirke- og Undervisningsvæsenefc, at det Beløb af 400 Kr. aarlig af Universitetets Udgiftspost h. 1., (Til videnskabelige Formaals Fremme, Til Ministeriets Raadighed), som hidtil har været tillagt Cand. mag. Martin Knudsen for at holde Fore- læsninger i Fysik, ogsaa fremdeles maa anvendes til dermed at honorere en Docent i Fysik, efter at Cand. Knudsen er blevet udnævnt til Professor i Fysik fra den 1. September d. A. at regne, at de den 1. September d. A. tilbageværende 7/12 af det Beløb af 2100 Kr., som paa Finansloven for indeværende Finansaar under Universitetets Udgiftspost h. 2. (Til videnskabelige Formaals Fremme, Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed) er bevilget som Honorar til Cand. mag. Martin Knudsen for at holde Forelæsninger i Fysik og lede de medico-fysiske Øvelser, maa paa forventat Tillægsbevilling for indeværende Finansaar udbetales til den, hvem det efter Cand. mag. Knudsens Udnævnelse til Professor i Fysik maatte blive overdraget som Docent at holde Forelæsninger i Fysik og lede de medico-fysiske Øvelser, samt at der i Anmærkningerne til Universitetets Udgiftspost h. 2. paa For- slaget til Finansloven for Finansaaret 1913—14 optages en Bemærkning om, at det Cand. mag. Martin Knudsen hidtil tillagte Honorar af 2100 Kr. aarlig for at holde Forelæsninger i Fysik og lede de medico- fysiske Øvelser er bortfaldet ved hans Udnævnelse til Professor i Fysik fra den 1. September 1912 at regne, men at der dog ikke er foretaget nogen Nedsættelse af elet paa denne Konto opførte Beløb, idet der derunder fremtidig er indbefattet et Beløb af 2100 Kr. til Honorar for en Docent, som skal holde Forelæsninger i Fysik og lede de medico- fysiske Øvelser«. Den 31. Juli 1912 indsendte Konsistorium Sagen til Ministeriet, idet det under Henvisning til de af Kvæstor meeldelte Oplysninger udtalte følgende: »Det vil af disse Oplysninger fremgaa, at Cand. mag. Martin Knudsen, der i 1899 var blevet ansat som Assistent ved de medico-fysiske Øvelser med den herfor bestemte Lønning af 900 Kr. aarlig, ved kgl. Resol. af 29. April 1902 fik tillagt et Honorar af 1600 Kr. (400 Kr. af Univ. Udgifts- post 7. a. 1. og 1200 Kr. personlig bevilget af Univ. Udgiftspost 7. a. 2.) for at holde Forelæsninger over Fysik, og at dette sidste Honorar paa 1600 Kr. i 1905 blev forhøjet med 900 Kr. for tillige at lede de medico- fysiske Øvelser. Denne sidste Forhøjelse blev iværksat derved, at den Docent Knudsen tillagte Assistent-Lønning blev overflyttet fra den samlede Lønningssum til Univ. Udgiftspost 7. a. 2., medens der samtidig paa den samlede Lønningssum blev bevilget Lønning til en Assistent, 600 Kr. aarlig, der ved Finansloven for 1907—08 er blevet forhøjet til 1500 Kr. aarlig. Af det i Univ. Aarb. 1906—07 S. 791—800 om Docent Knudsens Stilling indenfor det mat.-nat. Fakultet anførte, vil det endvidere fremgaa, at det ham paalagte Hverv ikke alene har bestaaet i at holde Forelæsninger Universitetets Aarbog. 130 1028 Univprsitotet 1912 — 1913 over Fysik og lede de medico-fysiske Ovelser, men at ogsaa Ledelsen af det medico-fysiske Laboratorium er henlagt til ham, jfr. Ministeriets Skrivelse af 28. Juli 1906, hvorefter Docent Martin Knudsen er indordnet under det mat.-nat. Fak., baade med Hensyn til sin Undervisningsvirksomhed og med Hensyn til sin Ledelse af Laboratoriet. Ogsaa af denne Grund maa det saaledes erkendes at være i højeste Grad paakrævet, at det af Docent Martin Knudsen beklædte Docentur bibeholdes. Konsistorium skal derfor paa det varmeste tillade sig at anbefale dette saaledes, at Docenturet kan besættes snarest, i hvilken Henseende man tillader sig at henvise til den af Kvæstor formulerede Indstilling, som man fuldt ud kan tiltræde, ogsaa for saa vidt det deri er foreslaaet, at den paagældende Bevilling fremtidig optages som Honorar for en Docent, som skal holde Forelæsninger over Fysik og lede de medico-fysiske Øvelser«. Den 7. November 1912 tilskrev Professor Martin Knudsen imidlertid Fakultetet saaledes: »Angaaende de mest paatrængende Skridt til en Ordning af Universi- tetets Undervisning i Fysik skal jeg herved meddele, at jeg ved min Til- trædelse som Professor har bibeholdt Ledelsen af de medico-fysiske Øvelser og Bestyrelsen af Laboratoriet, samt at jeg anser det for en rimelig og selvfølgelig Sag, at jeg vedbliver dermed. I denne Anledning tillader jeg mig at bede Fakultetet om at ville udvirke, at det Beløb paa 2 500 Kr. aarlig, som jeg har oppebaaret som Docent, fra 1. Februar 1913 maa blive stillet til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Raadighed til Undervisningen i Fysik, for at de mest presserende Savn derved kan af- hjælpes uden at foregribe noget som helst med Hensyn til en senere Ordning. Af de nævnte 2500 Kr. oppebar jeg oprindelig et Beløb paa 1600 Kr. for at holde Forelæsninger i Fysik og fik senere tillagt 900 Kr. for tillige at lede de medico-fysiske Øvelser. Af Hensyn til denne Udvikling kunde man anse det for naturligt at træffe den midlertidige Ordning, at de 1600 Kr. atter anvendes som Honorar for at holde Forelæsninger for medicinske Studerende og Studd. mag., der ikke har Matematik, Astronomi, Kemi eller Fysik som Hovedfag, medens de 900 Kr., der har været anvendt som Honorar for Ledelse af Øvelser og Bestyrelse af Laboratorium til Gengæld anvendes til Bistand for Professoren i Fysik paa den Maade, at det midlertidig overdrages en Assistent at medvirke ved den Undervisning, som paahviler Professoren. En saadan Bistand er nu ganske nødvendig bl. a. paa Grund af det overvældende Antal Studerende«. Denne Skrivelse indsendte Fakultetet den 8. s. M. til Konsistorium med følgende Udtalelse: »Umiddelbart efter Professor Martin Knudsens Udnævnelse til Pro- fessor i Fysik tillod Fakultetet sig at gøre opmærksom paa Nødvendig- heden af at bevare det Docent Knudsen hidtil tillagte Honorar af 2500 Kr. for at holde Forelæsninger over Fysik og lede de medico-fysiske Øvelser. Fakultetet kunde imidlertid paa det Tidspunkt ikke vide, hvorledes For- delingen af Fysikundervisningen efter den nye Professors Tiltrædelse bedst kunde ordnes, og det holdt sig derfor til den indtil da gældende Form og anmodede om Bibeholdelsen af et Docentur paa 2500 Kr. Efter Professor Knudsens Tiltrædelse er Forholdet imidlertid et andet. Det akademiske Lærersamfund, 1029 Naar Professor Knudsen bibeholder Ledelsen af de medico-fysiske Øvelser samt Bestyrelsen af Laboratoriet — en Ordning Fakultetet i høj Grad sætter Pris paa — frafalder Fakultetet den oprindelige Form for sit Andragende og anbefaler paa det varmeste medfølgende Forslag fra Professor Knudssn.« Disse 2 Skrivelser indsendte Konsistorium 15. November til Ministeriet, idet det udtalte, at det under Hensyn til de saaledes oplyste Forhold mente at kunne slutte sig til Fakultetets Indstilling i dens nu ændrede Form, saaledes at den hidtilværende Bevilling paa 2500 Kr. anvendes dels til en Docent, dels til en Assistent som Honorar for at medvirke ved Undervis- ningen. Idet Konsistorium saaledes varmt anbefalede den nu foreslaaede Ordning, tilføjede det dog, at det efter Nutidsforliold ansaa det for ufor- svarligt at ansætte en Docent med en mindre Lønning end 2000 Kr., og derfor bestemt maatte fastholde, at Honoraret ikke sattes under dette Beløb. I Henhold hertil stillede Ministeriet til 3die Behandling af Finans- lovforslaget for 1913 — 14 Ændringsforslag om en Forhøjelse med 400 Kr. af Universitetets Udgiftspost h. 2., saaledes at der blev 2000 Kr. til Løn- ning for en Docent for at holde Forelæsninger over Fysik og 900 Kr. til Bistand for Professoren i Fysik, hvilke 900 Kr. skulde tillægges en Assistent for at medvirke ved den Professoren paahvilende Undervisning, nu da han selv beholdt Ledelsen af de medico-fysiske Øvelser og Bestyrelsen af det medico-fysiske Laboratorium, jfr. Rigsdagstidende 1912-13, Tillæg B., Sp. 959-62 og for 1913-14, Tillæg A., Sp. 341-42, 2889-90 og 3031-32. Under 29. Marts 1913 indstillede Fakultetet, at Docenturet fra 1. April blev besat med Dr. phil. Niels Bohr, hvis Arbejder havde betydelig videnskabelig Værdi og vidnede om sjældne Anlæg for videnskabelige Under- søgelser, og som i Efteraarssemestret 1912 havde holdt en Forelæsnings- række, ved hvilken han havde vist sig i Stand til at give en "klar Frem- stilling af et ret indviklet og vanskelig tilgængeligt Emne. Denne Indstilling fremsendte Konsistorium 5. April med sin Tilslutning til Ministeriet, der imidlertid 8. Maj tilskrev Konsistorium, at det intet vilde have at erindre imod, at Dr. Bohr ansattes i Docenturet, men forinden videre foretoges ønskede en af Konsistorium indhentet Erklæring fra det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet om Bftimeligheden af en eventuel Oprettelse af et Docentur i Geofysik ved Universitetet. Fakultetet udtalte derefter 30. Juni, at det havde taget Ministeriets Forespørgsel om et Geofysik- docentur under Overvejelse, men at det meget ønskede, at Spørgsmaalet om Dr. Bohrs Ansættelse afgjordes uafhængig heraf og snarest muligt. Denne Udtalelse indsendte Konsistorium 3. Juli til Ministeriet, idet det paany indstillede, at der tillagdes Dr. Bohr et Honorar af 2000 Kr. for at holde Forelæsninger i Fysik, samt at dette Honorar, ogsaa under Hensyn til at Dr. Bohr allerede havde taget Del i Fakultetsarbejdet*) tillagdes ham fra 1. April 1913. Samtidig indstillede Konsistorium, at det til Bistand for *) Efter Fakultetets og Konsistoriums Indstillinger var det ved Ministeriets Skrivelse af 25. Juni 1913 bifaldet, at det overdroges Dr. Bohr paa Fakultetets Vegne og sammen med et Medlem af dette at bedømme en af Cand. mag. H. M Hansen for den filosofiske Doktorgrad indleveret Afhandling: „Bidrag til Studiet af den inverse Zeema n-Effekt", samt at deltage i den eventuelle Disputationsakt som den ene Opponent ex officio. 1030 Universitetet 1912—1913. Professoren i Fysik bestemte Beløb af 900 Kr. maatte blive anvist til Ud- betaling kvartalsvis forud mod hans Kvittering. Ved kgl. Resolution af 16. Juli 1913 blev det derefter bifaldet, at der fra 1. April 1913 at regne af de paa Universitetets Udgiftspost h. 1. og 2. disponible Summer maatte udredes et Beløb af 2000 Kr. til Dr. phil. Niols Bohr som Docent i Fysik. Dette meddelte Ministeriet 17. Juli Konsistorium med Tilføjende, at det havde tillagt Univorsitetskvæsturen Ordre til at udbetale det under Udgiftspost li. 2. til Bistand for Professoren i Fysik bevilgede Beløb af 900 Kr. med % kvartalitor forud mod Kvittering af Professor Martin Knudsen.