Første Afsnit. Universitetets og den polytekniske Lære- anstalts Forhold som Læreanstalter. A. Universitetet. I. Bestyrelsen. a. Beretning for Aaret 1912—13. l)en akademiske Ticer er for samling har i 1912—-13 holdt 6 Møder, nem- lig 24de Oktober 1912 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg al 5 Medlemmer af Konsistorium, 3) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1912—13, 4) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1912-—-13; 19. December 1912 med Dagsorden: l)Meddelelser fra Rektor, 2) Studentereksamens-Udvalgets Forslag til Skrivelse til Ministeriet, 3) Sag en om Docenters Optagelse som Medlemmer af Lærerforsamlingen; 27. Marts 1913 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Meddelelse fra Studentereksamens-Udvalget, 3) Sagen om Docenters Optagelse som Medlemmer af Lærerforsamlingen. 4) Sag om forandret Stilling for for- skellige Docenter under det lægevidenskabelige Fakultet, 5) Sag om Op- rettelse af »Dansk Studiefond«; 10. April 1913 (ekstraordinært Mode) med Dagsorden: 1) Fortsættelse af sidste ordinære Modes Behandling af Sagen om Oprettelse af »Dansk Studiefond«, 2) Fakulteternes Erklæringer over Sagen om forandret Stilling for forskellige Docenter; 29. Maj 1913 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Forslag fra Studentereksamens- Udvalget til Skrivelse til Ministeriet, 3) Forslag fra Konsistorium om Flidsattesters Afskaffelse, 4) Valg af Medlemmer af Folkeuniversitets- udvalget; 12. Juni 1913 (Fortsættelse af Mødet af 29. Maj) med Dags- orden: 1) Forslag fra Studentereksamens-Udvalget til Skrivelse til Mini- steriet, 2) Forslag fra Konsistorium om Flidsattesters Afskaffelse, 3) Valg af Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget. Til Hektor i Rektoratsaaret 1912—13 valgte den akademiske Lærer- forsamling 24. Oktober 1912 Profesor Hector F. E. .Jungersen, der til - traadte Rektoratet 14. November 1912. Til Protokol fører for den akademiske Lærerforsamling genvalgte denne 24. Oktober 1912 Professor F. E. Torm. Universitetets Aarbog. 124 Universitetet 1!»12—1(.)1 W. Dekanerne i Rektorat saaret 1912—13 har været Professor . S e p 1 e m b e r 19 0 2 a. n g a a ende U n iversitetets al mi n- d e 1 i g e Myndig hede r. Forste Punktum af § 1 i den nævnte Resolution affattes saaledes: »Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling ere de Universitets- lærere, der have kgl. Udnævnelse som saadanne, og de, der ere konstituerede i deres Sted. samt af de paa anden Maade ansatte Lærere a) de, der ere Medlemmer al' et Fakultet, b) de ordinære Docenter under det lægeviden- skabelige Fakultet, og iovrigt c) enhver Lærer, der i sin l niversitetsger- n i ug er væsentlig sidestillet med Professorer, for saa vidt han ikke er ansat paa bestemt Tid: Sporgsmaalet, om en Lærer opfylder disse Betin- gelser, afgøres af Lærerforsamlingen, el'ter at det paagældende Fakultet har haft Lejlighed til at udtale sig.« B e in æ r k n i n g e r til f o r a n s t a a e n d e F o r s 1 a. g. Efter del nærværende Indhold af § 1 i kgl. Resolution af 6. September 1902 angaaende Universitetets almindelige Myndigheder er det alene de »fast ansatte«, hvad der er blevet, forstaaet som enstydigt med kgl. ud- nævnte, Universitetslærere (og de, der ere konstituerede i saadannes Sted), som har en ubetinget Ret. til at være Medlemmer af den akademiske Lærer- forsamling. De »midlertidig ansatte« Lærere bliver derimod kun Med- lemmer af Lærerforsamlingen under Forudsætning af, at de optages som Medlemmer af et Fakultet, og denne Forudsætning opfyldes kun al et Bestyrelse. 987 Mindretal af disse Lærere. Efterhaanden som ogsaa de midlertidige Lærere er blevet fastere knyttede til Universitetet og tager en stadig betydnings- fuldere Del i dets Virksomhed, har man imidlertid fundet denne Ordning ubillig, og man maa anse det baade for et Retfærdighedshensyn mod de paagældende selv og for ønskeligt fra Universitetets eget Standpunkt, at der gives dem Adgang til den almindelige Forsamling af Universitetets Lærere. Hertil sigter det foreliggende Forslag. Efter dette vil — foruden som hidtil de Lærere, der har kgl. Udnævnelse eller er Medlemmer af et Fa- kultet -—- for det første de, for Tiden 5, »ordinære Docenter« under det lægevidenskabelige Fakuliel ubetinget blive Medlemmer af Lærerforsam- lingen, idet disse tager en saadan Del i de Studerendes Undervisning, at delte synes rimeligt. Med Hensyn til de øvrige Lærere har man derimod paa Grund af de store Forskelliglieder i deres Stilling ikke anset det for muligt at opstille en lige saa klar og fast Regel, men ment at maatte nøjes med at angive det almindelige Synspunkt, at vedkommende Lærer »i sin Universitetsgerning er væsentlig sidestillet med Professorer«; i dette Til- fælde formenes han at burde være Medlem af Lærerforsamlingen, med mindre hans Ansættelse kun gælder for en bestemt Tid. Afgørelsen af mulige Tvivlsspørgsmaal har man fundet det naturligt at henlægge til Lærerforsamlingen selv, dog saaledes at der først gives Vedkommendes Fakultet Lejlighed til at udtale sig om Spørgsmaalet. Forslaget indsendtes 16. April 1913 til Ministeriet og blev bifaldet ved kgl. Resol. af 3die Juni s. A. c. Nedsættelse af en Kommission til Undersøgelse af Universitetets hele administrative og økonomiske Ordning. Paa Foranledning af de i Finanslovkommissionens Betænkning an- gaaende Besparelser paa Finansloven S. 29 fremsatte Bemærkninger ved- rørende Universitetet, se Aarbog 1911—12 S. 445, blev der under Behand- lingen af Finanslovforslaget for 1912—13 p 1 ej et Sanira ad mellem Finans- udvalget og Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Universi- tetets Forfatningsforhold, jfr. Rigsdag-slid. 1911—12 Till. B. Sp. 339—40. Endvidere drøftedes Forfatningsforholdene saavel under Finanslovs-For- handlingerne i Folketinget, jfr. Folketingstidende 1911—12, Sp. 173, 751, 3982, 3987—88, 3997, 4005—06, 4016—17 og 4027—28, som under Løn- ningslovs-Forhandlingerne, jfr. Folketingstidende 1911—12, Sp. 7132—33. 7527—28, 7530, 7533—34. 7537—38, 9454—55 og 9459. Under disse Forhandlinger udtalte Ministeren, at han agtede at lade Forholdene under- søge ved eu Kommission, og en saadan blev derefter nedsat af Ministeriet under 7de Oktober 1912, hvorom Meddelelse blev givet Konsistorium i en saalydende Skrivelse af s. D.: »Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har nedsat en Kom- mission til Undersøgelse af Universitetets hele administrative og økono- miske Ordning. Til Kommissionens Formand er beskikket Professor. Dr. phil. Harald Høffding. Universitetets Aarbog. 125 Universitetet 1912—1913. Til Medlemmer al' Kommissionen er iøvrigt beskikket Kontorchef i Ministeriet Frantz Dahl. Medlem af Folketinget Lars Dinesen, Kvæstor K. Goos, Professor. I)r. med. W. Johannsen, Randmand. Medlem af Folke- tinget K. M. Klausen, Pastor, Medlem af Folketinget X. Johan Laursen, Professor, l)r. jur. H. Munch-Petersen og Medlem af Folketinget N. Pe- dersen-Nyskov. I il Sekretær ved Kommissionen er beskikket Ekspeditionssekretær i Ministeriet for Kirke- og I ndervisningsvæsenet K. Glahn. Det er overdraget Kommissionen at foretage en Undersøgelse af Uni- versitetets hele administrative Ordning, i hvilken Henseende det særlig maatte droltts, om ikke Indforelse al et nyt Led i Universitetets Styrelse, • n okononiisk Direktør, Kansler eller deslige — Organer, som er kendte andt tsteds — maatte være ønskeligt som et Mellemled mellem Universite- tet og Ministeriet. I Forbindelse hermed er Kommissionen bemyndiget til at undersøge, om Tidspunktet nu ikke maatte være kommet til at skabe en ny Grundlov tor l niversitetets Organisation og Virksomhed, en Kodifikation, som kunde være en naturlig Afløser af Universitetsfundatsen af 7de Maj 1788 og de talløse siden den Tid fastsatte Retsregler. Kommissionen er derhos bemyndiget til at inddrage undef sin Drøf- telse ogsaa andre Sporgsmaal. der maatte vedrøre Universitetet, samt lil i enkelte specielle Tilfælde at tilkalde særlig sagkyndige. Hvilkel man ikke undlader herved al meddele D'Hrr. Rektor og Pro- fessorer til behagelig Efterretning.« Om Kommissionens Betænkning, der blev afgivet den 23de Oktober 1913, og det derefter videre passerede i denne Sag vil Beretning blive givet i el senere Hefte af Aarbogen. d. Flidsattesternes Afskaffelse. Det samlede Studenteraad tilskrev under 14de November 1912 Kon- sistorium saaledes: »Det samlede Studenteraad tillader sig herved ærbødigst at foreslaa del høje Konsistorium Afskaffelse af Flidsattesterne. Som Grund til dette Forslag tillader man sig at anføre, at Flidsatte- sternes Anvendelse dels medfører en Tvang, der ikke er i Overensstemmelse med Principerne for Universitetsundervisning. dels for de mange, der af faktiske Grunde er hindrede i at følge alle de regelmæssige Forelæsninger, i høj Grad vanskeliggør Studiet, idet Flids- attesters Havelse stilles som Betingelse for Indstilling til Eksamen, for Opnaaelse og Bevarelse af Legater og lignende, og endelifi paa den enkelte lægger et Baand med Hensyn til de Forelæs- ningsrækker, han mener at have Brug for.« Konsistorium behandlede Sagen i sine den Ode December 1912 og 22de Januar 1913 afholdte Moder og nedsatte i sidstnævnte Mode et Ud- valg, bestaaende af Rektor. Referendarius consistorii, Dekanerne og Pro- Bestyrelse. 989 fessor Julius Lassen, til at overveje Spørgsmaalet. Delte Udvalg tilskrev under 12te Februar Fakulteterne og Stipendiebestyrelsen saaledes: »Udvalget, der af Konsistorium er nedsat til at overveje det i Afskrift vedlagte Forslag fra det samlede Studenterraad om Flidsattesternes xA_f- skaffelse, er ved sine foreløbige Overvejelser naaet til det Standpunkt, at del er tilbøjeligt til at mene, at selve Flidsattesterne kunde afskaffes, og da i Stedet kunde tænke sig følgende Ordning: Der kræves som almindelig Regel saavel til at indstille sig til Eks- amen som i il at nyde Legater, at den paagældende har meldt sig til Op- tagelse i den aarlige Studenterliste, hvorved jo tillige en Angivelse af Studiefag vil finde Sted. Naar nogen indstiller sig til Eksamen, maa han i sit Petitum i Forbindelse med den Redegørelse for sine Studier, som han skal give, opgive, hvilke Forelæsninger og Øvelser han har deltaget i (de nuværende Tilhørerlister forudsættes bevarede). Endvidere skal den, der nyder Legater (hvor ikke Fundatsen maatte opstille mere specielle Krav), ved Ansøgningen eller, for Kommunitetets Vedkommende, ved Afslutningen af hvert Semester paa en dertil bestemt Blanket afg'ive Er- klæring om, at han studerer ved Universitetet med Opgivelse af sit Studie- fag, eventuelt ogsaa med Tilføjelse af, hvilke Forelæsninger eller Øvelser han har deltaget i. Forinden imidlertid Udvalget tager endeligt Standpunkt til disse Spørgsmaal, vilde det sætte Pris paa at blive bekendt med de forskellige Fakulteters og Stipendiebestyrelsens Opfattelse, og det tillader sig derfor at udbede sig en Udtalelse om Sagen.« og modtog herpaa følgende Svar: Det teologiske Fakultet (20de Februar 1913): »I æret Skrivelse af 12te ds. har det af Konsistorium nedsatte Udvalg angaaende Flidsattesters Afskaffelse udbedt sig Fakultetets Udtalelse an- gaaende et af Udvalget efter dets foreløbige Overvejelser billiget Forslag. I den Anledning har Fakultetet herved den Ære at udtale: Fakultetets Flertal har intet at erindre i Anledning af det nævnte Forslag. Et Mindretal (Professor H. Scharling) udtaler: Mindretallet kan til- træde Udvalgets Forslag, at der, forsaavidt Flidsattesterne afskaffes, ind- føres en anden Ordning i deres Sted. Mindretallet finder dog, at den fore- slaaede Ordning ikke vil blive nogen Lettelse, men kun større Besvær saa vel for de Studerende som for Universitetslærerne, der vel maa have nogen Tilsyn med disse selvlavede Flidsattester. Særligt vil den blive trykkende for de Studenter, som søge eller nyde Stipendier og nu hvert Semester skal afgive Erklæring om, at Vedkommende studerer ved Universitetet, og hvilket Fag han studerer, eventuelt ogsaa med Tilføjelse af, hvilke Fore- læsninger og Øvelser han har hørt eller deltaget i — endelig vil der blive Spørgsmaal om, hvorledes der kan skaffes Sikkerhed for, at disse mange Erklæringer er paalidelige. Mindretallet maa derfor foreslaa, at den nu- værende Ordning med Flidsattester beholdes.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (19de Februar): »Foranlediget ved en fra det samlede Studenterraad rettet Henven- delse til Konsistorium om Afskaffelse af Flidsattester har et af Konsi- »90 Universitetet 1912—1913. storiuin desangaaende nedsat Udvalg i Skrivelse af 12te d. M. fremsendt Forslag til en mermere Ordning i saa Henseende og udbedt sig Fakultetets Udtalelse derom. Saaledes foranlediget skal Fakultetet udtale, at det for sit Vedkom- mende man anbefale Afskaffelsen af Flidsattester og iøvrigt kan tiltræde Tilvalgets Forslag.« Det lægevidenskabelige Fakultet (12te Marts): »I Anledning af det ærede Udvalgs Forespørgsel af 12te Februar 1913 skal jeg paa det lægevidenskabelige Fakultets Vegne meddele, at dette intet har imod. at Flidsattesterne afskalles og erstattes med en Ord- ning som den af Udvalget foreslaaede.« Det filosofiske Fakultet (5te Marts): »Paa det fra Udvalget angaaende Flidsattesters Afskaffelse i Skrivelse af 12te Februar stillede Spørgsmaal har Fakultetet paa Møde den 3die ds. vedtaget at svare som følger. Der har i Fakultetet i det Hele og Store ikke været følt nogen l lempe ved Benyttelsen af Flidsattester i den nu brugelige Form. Ved den almindelige Undervisning indenfor Fakultetet er Deltagernes Antal ved Forelæsninger og Øvelser ikke større, end at det er en let Sag for Docenten at holde Kontrol med, at der kun udstedes Attester til de Stude- rende. der virkelig har deltaget regelmassigt i Undervisningen. Anderledes er derimod Forholdet ved de Forelæsninger, hvor de Studerendes Antal er -tort: her er en virksom Kontrol ikke mulig. Hidtil har dette væsentlig kun været føleligt ved Undervisningen i filosofisk Propædeutik: men i den sidste Tid er de Studerendes Antal ogsaa ved Undervisningen til Skole- embedseksamen tiltaget saa stærkt, at ogsaa her lignende Forhold, i alt Fald i enkelte Fag. begynder al gøre sig gældende.« Det mate mat isk-naturvidenskabelige Fakultet (27. Februar): »Til del ved Konsistoriums Skrivelse Journ. Nr. 75—12 meddelte For- slag lil en Ordning ved Afskaffelse af Flidsattesterne kan Fakultetet i det hele slutte sig. dog med den Ændring, at Ordet »eventuelt« sidst i For- slaget bortfalder. Fakulletet onsker med andre Ord, at den, der nyder Le- gater, ved Ansøgningen, eller for Kommunitetets Vedkommende ved Af- slutning af hvert Semester, i alle Tilfælde opgiver, hvilke Forelæsninger og Øvelser han har deltaget i.« Stipendiebestyrelsen (Ilte Marts): »I behagelig Skrivelse af 12te f. M. har det ærede Udvalg udbedt sig en Udtalelse fra Stipendiebestyrelsen i Anledning af e1 af 1 dvalget udarbejdet Forslag lil Flidsattesternes Afskaffelse. Saaledes foranlediget skal man tillade sig at udtale, at man med Udvalget er enigt i. at Flidsattesterne kan afskaffes, ligesom man tor sil Vedkommende ingen Betænkeligheder nærer ved at følge l dvalgets For- slag til den Ordning, der skal tnede i Stedet for Flidsattesterne.« Udvalget afholdt derefter 19de April Samraad med det samlede Stu- denterraad og 2den Maj Samraad med Stipendiebestyrelsen, hvoretter det affattede følgende Forslag lil Konsistorium: Bestyrelse. 991 F o r s I a g f r a K o 11 s i s t o r i u 111 an g aaende Flidsattesters Afskaffelse. »Det er en Betingelse saavel for at indstille sig til Universitetets Eksaminer som for at nyde Legater ved Universitetet, at den paagældende har meldt sig til Optagelse i den aarlige Studenterliste. Naar nogen ind- stiller sig til Eksamen, maa han i sit Petitum gøre Rede for Forløbet af sine Studier med Opgivelse af de væsentligste af de Forelæsninger og Øvelser, han har deltaget i. Den, der søger om eller nyder Legater, skal ved Indleveringen af sin Ansøgning og, for Kommunitetets Vedkommende, tillige efter hvert Halvaars Slutning paa en dertil bestemt Blanket afgive Erklæring om, at han studerer ved Universitetet, med Opgivelse af sit Studiefag og med Tilføjelse af, hvilke Forelæsninger eller Øvelser han har deltaget i, eller hvis ingen saadanne maatte være fulgt, da hvilken Grund der foreligger hertil. En lignende Fordring kan ogsaa af Eforen stilles med Hensyn til andre Legater, der oppebæres i flere Aar. De hidtilværende Flidsattester afskaffes. De særlige Bestemmelser om Nødvendighedfen af at have deltaget i visse Øvelser som Betingelse for at kunne indstille sig til en Eksamen forbliver uberørte.« Forinden dette Forslag forelagdes Konsistorium, udbad Udvalget sig 9de Maj 1913 en Udtalelse fra Stipendiebestyrelsen, om den for sit Ved- kommende havde noget mod Forslaget at erindre, idet Udvalget bemær- kede, at det som en Følge af Forslaget forudsatte, at det ved Stipendie- bestyrelsens Skrivelse af 7de Oktober 1885 under Nr. 2 opstillede Krav til Kommunitetsalumnerne 0111 et bestemt Antal ugentlige Forelæsnings- timer maatte bortfalde. Efter at Stipendiebestyrelsen 13de Maj havde erklæret sig enig heri, behandledes Forslaget i Konsistoriums Møde den 21de Maj 1913, hvor det blev vedtaget at forelægge det for Lærerfor- samlingen. Denne behandlede Forslaget i sine den 29de Maj og 12te Juni 1913 afholdte Møder, i hvilket sidste Møde Forslaget blev vedtaget, dog saaledes at Rektor og Referendarius bemyndigedes til at foretage mindre formelle Ændringer. Under 15de November 1913 udstedte Konsistorium følgende: »B ekendt-gøreise fra Universitete t a 11 g a. a ende Flidsattesters A f s k a f f e 1 s e. Det er en Betingelse saavel for at indstille sig til Universitetets Eksaminer som for at nyde Legater ved Universitetet, at den paagældende har meldt sig til Optagelse i Aarslisten over l ni ver sit et ets Studerende. Naar nogen indstiller sig til Eksamen, maa han 1 sit Petitum gøre Rede for Forløbet af sine Studier med Opgivelse af de væsentligste al de fulgte Forelæsninger og Øvelser. Den, der søger et Legat, skal vedlægge sin Ansøgning en paa en dertil bestemt Blanket afgiven Erklæring om, at han studerer ved Universitetet, med Opgivelse af sit (sine) Studiefag og med Tilføjelse af, hvilke Forelæsninger og Øvelser han har fulgt; hvis han ingen saadanne maatte have fulgt, maa han opgive, hvilken Grund der foreligger hertil. En lignende Erklæring skal ved hvert Halvaars Slut- ning indsendes af enhver Kommunitetsalumne, og samme Fordring kan 992 Universitetet 1912—1913. ogsaa af Eforen stilles merl Hensyn til andre Legater, der oppebæres i flere Aar. De hidtil værende flidsattester alskatfes. De særlige Bestemmelser om Nødvendigheden af at have deltaget i visse Øvelser som Betingelse for at kunne indstille sig til en Eksamen forbliver uberørte. Denne Ordning træder i Kraft med Udgangen af Efterårsseme- stret 1913. Blanketter til de ovennævnte Erklæringer kan faas til Købs hos Uni- versitetets Portnerske.« c. Grundregler /or Studenterraadcne og Forretningsorden for disse i deres Forhold til Universitetet. I det af den akademiske Lærerforsamling den 21de December 1911 vedtagne Forslag om Oprettelse af Studenterraad var det, se Aarbog 1911 12 S. 459 bestemt, at en Forretningsorden for disse i deres Forhold til l niversitetet skulde affattes af Rektor og Dekanerne efter Samraad derom med det samlede Studenterraad. Efter at de første Studenterraad var valgt den 28de Marts 1912, blev der saavel af det samlede Studenterraad som af Rektor og Dekanerne udarbejdet Forslag til en saadan Forretningsorden. Om disse Forslag forhandledes der ved Samraad den 14de December 1912 og den 18de Januar 1913. Derefter udfærdigede Rektor 15de Marts 1913 følgende: Grundregler for Student erraadene og Forretnings- orden for disse i deres Forhold til Universitetet, (i f fat I cdc af Hektor og Dekanerne efter Samraad med det samlede Studenterraad. Den akademiske Lærerforsamling har under 21de December 1911 erklæret, at Universitetet forsøgsvis for tre Aar vil være villigt til at for- handle om Sager, der vedrører de Studerendes Interesser, med Udvalg, valgte af de Studerende gruppevis efter Fagstudierne. Herom bestemmes nærmere følgende: § 1. For hvert af de fem Fakulteter vælges et Studenterraad til at for- handle med Universitetet om Sager, der vedrører de Studerendes Interesser. Medlemstallet er for det theologiske Studenterraad 5, for det reis- og statsvidenskabelige 5, hvoraf 4 retsvidenskabelige og 1 statsvidenskabelig Studerende, for det medicinske 5, for det filosofiske 7. nemlig 1 for hvert af Fagene (Hovedfagene) Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, klassiske Sprog og Historie samt 1 for andre Fag under dette Fakultet, for det vnathe- matisk-naturvidenskabelige 8. nemlig 1 for hvert af Fagene Mathematik, Astronomi, Kemi, Fysik, Zoologi, Botanik, Mineralogi og Geografi. For hvert af Medlemmerne vælges samtidig en Suppleant. § 2. Stemmeberettiget og valgbar er enhver Studerende i den Fagstudiums- gruppe, han tilhører, forudsal at han ved at melde sig til Optagelse i Bestyrelse. 993 Studenterlisten bar erhvervet Legitimationskort, og- at han i Løbet af Februar Maaned anmelder sig paa Universitetet og her betaler et Bidrag af 25 Øre til Bestridelse af Administrationsudgifter. Ved Anmeldelsen udleveres til hver en Stemmeseddel, der paategnes med Modtagerens Navn. Stemmeret og Valgbarhed ophører med bestaaet afsluttende Eksamen eller ved Opgivelse af Studiet; dog fungerer den valgte indtil næste Valg. § 3. Studenterraadene vælges af hvert Fags Studerende for sig paa Møder, som sammenkaldes af Rektor livert Aar i første Halvdel af Marts Maaned. Valgmøderne ledes af det afgaaende Studenterraads Formand eller en af ham dertil bemyndiget Fagstuderende. Der kan med Gyldighed kun stemmes paa dem, der er bragt i For- slag forud enten ved Opslag paa den sorte Tavle eller ved at nævnes paa Valgmødet. Afstemningen er skriftlig, og fraværende er berettigede til at indsende Stemmesedler. Naar 1j5 af de paa Valgmødet tilstedeværende kræver det, skal For- holdstal anvendes ved de Valg, hvor en Faggruppe vælger flere Medlemmer. Valget sker da efter følgende Regler: Efter at Valgbestyrelsen (Valg- lederen) har forvisset sig om, at Valghandlingen er foregaaet paa lovlig Maade, sammenlægges de paa hver Kandidatliste afgivne Stemmer. Hver Listes Stemmetal deles derefter med 1, 2, 3 osv., saa længe man ved en Division faar en Kvotient, der er lig med eller større end den mindste blandt saa mange af de største af de allerede fundne Kvotienter, som der skal vælges Medlemmer. Den største Kvotient giver den Liste, som den er tilfaldet, Ret til Nr. 1, den næststørste giver paa samme Maade Ret til Nr. 2 og saaledes videre, indtil alle Medlemmer er valgt. Er Delings- tallene ligestore, gør Lodtrækning Udslaget. Af hver Liste udtages de valgte Medlemmer i den Orden, hvori de er opført paa Listen. Er en Liste udtømt, og der tilkommer den endnu et Medlem, tages dette af den Liste, som derefter har det højeste Tal. Ved Valget til det medicinske Studenterraad stemmer de til Eksamens lørste Del studerende for sig, de til anden Del studerende for sig; der vælges to Repræsentanter og to Suppleanter af de førstnævnte, tre Re- præsentanter og tre Suppleanter af de sidstnævnte. Paa Møderne kan forud for Valget faglige Spørgsmaal drøftes. Straks efter Valget sender Valglederen Meddelelse til Rektor om Valgets Udfald med Angivelse af de afgivne Stemmer. § 4. Snarest efter Valget sammenkaldes hvert Studenterraad til et kon- stituerende Møde af den blandt de valgte, hvis Navn kommer først efter alfabetisk Rækkefølge; paa dette Mode vælges Formand og Næstformand. § 5. Af de 5 Studenterraad dannes det samlede Studenterraad, idet hvert Studenterraad hertil af sin Midte vælger 3 Medlemmer. Det sammen- kaldes af den blandt de valgte, hvis Navn kommer først efter alfabetisk Rækkefølge, til et konstituerende Møde første Mandag i April og vælger Universitetet 1912—1913. Formand og Næstformand. Det samlede Studenterraad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for Universitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil. § 6. Valg til Si udent erraadene gælder for et Aar; Genvalg kan finde Sted. § 7. De af de Studerende ydede Bidrag indbetales til Kvæsturen. Over Pengene disponerer det samlede Studenterraad, og Udbetalinger sker efter Anvisning fra dettes Formand. Regnskabsaaret gaar fra 1ste April til 31te Marts; Regnskabet forelægges Rektor til Godkendelse. § 8. Det samlede Studenterraad indkaldes til Samraad af Rektor, de enkelte Studenterraad af vedkommende Fakultets Dekanus. Henvendelse fra Studenterraadenes Side til Universitetets Myndigheder skal ske ved det paagældende Studenterraads Formand til henholdsvis Rektor og ved- kommende Fakultets Dekanus. Efter Forhandling med Studenterraadets Formand bestemmer henholdsvis Rektor og vedkommende Fakultets De- kanus, hvorledes Samraad nærmere skal foregaa. og hvem der dertil skal tilkaldes. Over alle Samraadene optages der en Protokol, der i Hovedtrækkene skal angive, hvad Forhandlingerne har drejet sig om. Ved Samraad med det samlede Studenterraad underskrives Protokollen af Rektor og Raadets Formand og opbevares i Konsistoriums Arkiv, medens Studenterraadet l'aar en bekræftet Afskrift. Ved Samraad med de enkelte Studenterraad underskrives Protokollen af vedkommende Fakultets Dekanus og Raadets Formand og opbevares i Fakultetets Arkiv, medens der leveres Studenter- raadet en bekræftet Afskrift. § 9. For saa vidt Raadene som Repræsentanter for de Studerende maatte ønske at henvende sig 1 i 1 andre Myndigheder end Universitetet, bør en saadan Henvendelse ske gennem henholdsvis Rektor eller vedkommende Fakultets Dekanus.« f. Akademisk Disciplin. Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet Udskrift af de Sager, der ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte mod Studenter. I Aaret 1912—13 har der va3ret. 3 saadanne Sager, hvorat de 2 angik Overtrædelse af Politivedtægten. Den tredje Sag angik en Student, der havde taget Afgangseksamen i 1911 og den filosofiske Prøve i 1912. Da han ved Kriminal- og Politi- rettens Dom af 25de Januar 1913 for Tyveri var blevet anset med Straf af Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 120 Dage. blev han i Henhold til Konsistoriums Beslutning af 26de Februar s. A. relegeret fra Københavns Universitetet. Bestyrelse. 995 g. Forskellige Sager. Under 24de September 1912 bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums paa Foranledning af Udgiveren afgivne Indstilling, at Oplaget af den efter Konsistoriums Foranstaltning udgivne Aarbog for Kobenhavns Uni- versitet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt forøgedes med 200 Eksemplarer til 500 Eksemplarer, saaledes at denne Forøgelse tog sin Begyndelse med Heftet for 1907—08, der da var under Trykning. (For Hefterne for 1907—08, 1908—09 og 1909—-10 forelaa Legatberetningen allerede trykt, saaledes at den kun har kunnet medtages i 300 Eksemplarer af hvert af disse Hefter). — Len 14de September 1912 afholdtes i Lund en festlig Sammen- komst mellem Lærerne ved Lunds og Københavns Universiteter. — Ved Dr. phil. Konrad Simonsens Forelæsning »Jødisk Aand og Danmark« i Universitets-Anneksets Auditorium A. den 6te December 1912 Kl. 7 Aften blev der af forskellige Urostiftere foranstaltet saadanne Op- tøjer, at Forelæsningen maatte afbrydes, Konsistorium vedtog i den An- ledning i sit den 9de s. M. afholdte Møde følgende Opslag: »Universitetet udtaler sin alvorlige Misbilligelse af de den 6te ds. i Anneks-Auditoriet A. stedfundne grove Uordener. I Gentagelsestilfælde vil der blive skredet ind mod de Paagældende.« I Folketingets Mode den 13de December 1912 behandledes en af Folketingsmændene for Frederiksborg Amts 2den Valgkreds (Johan Knud- sen), Kobenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) og Københavns 4de Valgkreds (Schovelin) til Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet stillet Forespørgsel angaaende, hvad Ministeren agtede at foretage sig for at forhindre fremtidige Forstyrrelser af den videnskabelige Lærefriheds Udovelse paa Københavns Universitet. I Anledning af denne Forespørgsel havde Ministeren udbedt sig en Udtalelse fra Universitetets Rektor, der den 12te December tilskrev Ministeren saaledes: »I Henhold til Drs. Ekscellences Ønske om en Udtalelse i Anledning af den anmeldte Forespørgsel i Folketinget angaaende, hvad Ministeren agter at foretage sig for at forhindre fremtidige Forstyrrelser af den viden- skabelige Lærefriheds Udøvelse paa Universitetet, skal jeg idet jeg forud- sætter, at den af Konsistorium udtalte Misbilligelse af det forefaldne er Drs. Ekscellence bekendt, tillade mig følgende Bemærkninger: Ifølge min Opfattelse, som jeg formener deles af Konsistoriums store Flertal, maa den endelige Bedømmelse af, om og i hvilket Omfang der ved de stedfundne Uordener kan siges at være sket en Krænkelse af den viden- skabelige Lærefrihed, bl. a. afhænge af, hvilken nærmere Karakter de paagældende Forelæsninger har haft. Hertil vilde det være nødvendigt at l'oretage en Undersøgelse af de holdte Forelæsningers Indhold, idet den blotte Omstændighed, at Foredragsholderen paa Grundlag af en Doktor- disputats har erhvervet jus docendi, ikke i sig selv byder nogen absolut Garanti i saa Henseende. Det store Omfang, Forstyrrelsen har antaget, skyldes formentlig i første Linie den frie Adgang for Offentligheden til disse Forelæsninger, Universitetets Aarbog. 126 I__I__ Universitetet 1912—1913. men i saa Henseende har Docenten selv Midlerne til at værne sig ved at begrænse Adgangen, f. Eks. gennem Udstedelse af Adgangskort.« Jfr. om denne Foresporgsel Folketingstidende 1912—13 Sp. 1842—43, 1932 og 2009—56. Da Dr. Simonsen i Foraarssemestret 1913 agtede at holde en ny Jorelæsningsrække, anmodede Konsistorium i Henhold til Forhandlingen i dets den 22de Januar afholdte Møde Dr. Simonsen om at udstede Ad- gangskort til Forelæsningerne. Konsistorium anmodede endvidere Dekanus for det filosofiske Fakultet Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann om at overvære Dr. Simonsens Forelæsning Fredag den 7de Februar. I den An- ledning tilskrev Professor Drachmann under 2den Februar Rektor, at han kun saa sig i Stand til at efterkomme Anmodningen »under Forudsætning af. at der forud meddeltes ham en tydelig, skriftlig Instruks om, hvorledes han vilde have at forholde sig i Tilfælde af, at der skulde opstaa lignende Uroligheder paa Fredag, som ved Dr. Simonsens sidste Forelæsning i for- rige Semester, saaledes at han kunde vide, under hvilke Betingelser en eventuel Indskriden bor finde Sted, hvilket Indhold den bor have og hvilke Midler der skal anvendes til at bringe eventuelle Tumulter til Ophor«. Her- paa svarede Konsistorium under 4de Februar, at man ikke saa sig i Stand til at give ham en saadan skriftlig Instruks. — I Skrivelse af 10de Februar 1913 udbad Ministeriet sig under Henvisning til § 10, 2det Stk. i Lov om Foranstaltninger til Tuberku- losens Bekæmpelse af 1ste April 1912 en Udtalelse fra Konsistorium oni, hvorvidt det maa antages, at de ved Universitetet ansatte Em- beds- og Bestillingsmænd kommer i en saadan Berøring- med Be- folkningen, at Tuberkuloseattest bor forlanges. 1 den Anledning ind- hentede Konsistorium en Erklæring af 19de Marts fra det lægevidenska- belige Fakultet, hvori dette udtalte, »at efter dets Anskuelse kommer de ved Universitetet ansatte Embeds- og Bestillingsmænd under Udøvelsen af den Gerning, der i Almindelighed er forbunden med Embedet (Bestillin- gen), ikke i en saadan Berøring med Befolkningen, at denne utvivlsomt udsættes for Smittefare fra Tuberkulose i Lunge eller Strubehoved (smlgn. den foran nævnte Lovparagraf), og at Fakultetet derfor ikke anser det for nødvendigt ved Ansættelsen af de her omhandlede Embeds- og Bestil- lingsmænd at forlange Tuberkuloseattest.« Denne Erklæring indsendte Konsistorium den 25de April til Ministeriet med sin Tilslutning. — Foranlediget ved en Foresporgsel fra den polytekniske Lærean- stalt om Adgangen for Kandidater til at faa udstedt Dubletter af deres Eksamensbeviser udbad Ministeriet sig den 14de Maj 1912 en Udtalelse om, hvorledes Forholdene i saa Henseende er ordnede ved Universitetet, og om man ved dette maatte have Erfaring om Misbrug af saadanne Du- bletter. Konsistorium indhentede derefter de nedenstaaende Oplysninger fra Fakulteterne og indsendte dem 27de September 1912 til Ministeriet med den Udtalelse, at den bestaaende Adgang til at faa Dubletter kun benyttes meget lidt og ikke hidtil vides at have givet Anledning til Mis- brug. Det teologiske Fakultet udtalte 10de Juni 1912: »at man ikke hidtil har rejst Indvending mod en saadan Udstedelse af Dubletter, og at man aldrig, saa vidt vides, har gjort mindste Erfaring om Misbrug af saadanne.« Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte 20de Juni 1912: »Du- Bestyrelse. 997 bletter af Eksamensbeviser meddeles Kandidater, der anfører en rimelig Grund dertil, f. Eks. at det tidligere udfærdigede Eksamensbevis er bort- kommet eller tilbageholdes af en offentlig Myndighed. Den omspurgte Adgang 1 il at faa Dubletter, som kun benyttes i ringe Omfang, vides ikke hidtil at have givet Anledning til Misbrug.« Det lægevidenskabelige Fa- kultet udtalte 25de Juni 1912: »Saa snart den lægevidenskabelige Eks- amen er afsluttet, udfærdiges for samtlige bestaaede Kandidater et Eks- amensbevis, der efter at være underskrevet af Dekanus afleveres til Pe- dellen ved kirurgisk Akademi, hvor det forbliver, indtil det afhentes af den paagældende. Kandidaterne synes imidlertid ikke at have stor Brug- for Beviset, idet der ofle forløber flere Aar, inden det afhentes, hvilket formentlig hidrører fra, at der efter hver Eksamen sker Indberetning med specificeret Angivelse af Karaktererne til Sundhedsstyrelsen, igennem hvil- ken de fleste Embedsansættelser finder Sted. Hænder det, at en Kandidat beder om et nyt Eksamensbevis, har Fakultetet i hvert Fald i de senere Aar indskrænket sig til at give den paagældende en Udskrift af den lægevidenskabelige Embedseksamens Hovedkarakterprotokol med Angivelse af Specialkarakterer. Fakultetet har ingen Erfaringer for. at Eksamens- beviser eller de ovenfor omtalte Udskrifter er blevet misbrugte, og tror heller ikke, at saadanne Misbrug finder Sted, da det kun vil være ganske undtagelsesvis, at et saadant Bevis vil kunne være den paagældende til Nytte i Udlandet, hvor der for Erhvervelsen af jus practicandi i Almin- delighed gælder lignende Regler som her til Lands.« Det filosofiske Fa- kultet udtalte 8de Juni 1912: »at der, saavidt Sagen har kunnet under- søges, indenfor Fakultetet aldrig har været Tale om nogen saadan Mis- brug. Dubletter af Eksamensbeviser begæres og udstedes i det hele meget sjælden.« Det matematisk-naturvidenskabelig Fakultet udtalte Ilte Juni 1912: »at der ikke blandt Fakultetets nuværende Medlemmer findes nogen, der har Erfaring om Misbrug af Dubletter af Eksamensbeviser.« —• Yed Begyndelsen af Efteraa.rssemestret 1911 blev der af Akade- misk Ugeblads Kontrolkomite oprettet et Oplysningskontor for Studenter. Kontoret, der midlertidig fik overladt et af Kvistlokalerne i Konsistorie- bygningen, gav Raad og Vejledning til Studenterne navnlig angaaende Pensionat storhold og Stipendieforhold, ligesom det ved forskellige ældre Akademikeres Hjælp besvarede Forespørgsler angaaende Studieforholdene ved Universitetet. Efter Ansøgning fra Kontoret, der fra 26de August til 13de September var holdt aabent daglig fra Kl. 2—3, blev der ved Konsistoriums Skrivelse af 4de Oktober 1911 givet det Tilladelse til at benytte det ovennævnte Lokale 2 Gange ugentlig indtil Udløbet af Seme- stret, saaledes at der, saafremt Lokalet ogsaa derefter ønskedes overladt, skulde indgives nyt Andragende med nøjere Redegørelse tor Virksomheden. Denne Redegørelse blev givet i en Skrivelse af 14de Maj 1912 og i den udtaltes det, at Besøget efter den 13de September havde været ret sparsomt, hvilket formentes at vise, at Kontoret særlig havde sin Opgave i de Dage, da de nye Studenter kommer ind til Universitetet. I Sommeren 1912 over- tog Studenterraadet Ledelsen af Kontoret, der ogsaa for Efteraarssemestret 1912 fik Lokale overladt i Konsistoriebygningen paa de i Konsistoriums Skrivelse af 4de Oktober 1911 nævnte Vilkaar, dog at der intet vilde være til Hinder for, at Kontoret i Semestrets Begyndelse holdtes aabent hver Universitetet 1912—1913. Da#. For Efteraarssemestret 1913 fik Kontoret ved Konsistoriums Skri- velse af 20de Juni 1913 Tilladelse til at benytte Auditorium Xr. 3 i Uni- versitetets Hovedbygning daglig Kl. 2—3 i Tiden fra 28de August til 15de September. — A ed Ministeriets Skrivelse af