Andet Afsnit.
Universitetets og Kommunitetets
økonomiske Anliggender.
I. Universitetskvæsturen,
Under 3. Jan. 1912 blev Kasserer ,T. M. Jansen udnævnt til Ridder
af Dannebrog.
— Ved Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till.
A. Sp. 1159—60, blev Universitetets Indtægtspost f., Bidrag til Kvæstur-
udgifter, forhøjet fra 2.960 Kr. til 6.900 Kr. nemlig
fra Kommunitetet........................... 2.000 Kr. (hidtil 800 Kr.)
Sorø Akademi.................	......... 2.500 —	( — 880	-)
Statens højere Almenskoler.....	......... 1.600 —	( — 880	-)
Metropolitanskolen.............	......... 400 —	( — 400	-)
den polytekniske Læreanstalt.. ..	......... 400 —	( — »	-)
— Ved samme Finanslov, jfr.	Rigsdagstid. 1911—1	2, Till. A.	Sp.
1189—90, 1321—22 og 1343—44, blev bevilget 1.700 Kr. (566 Kr. 67 0.
af Universitetet, 566 Kr. 67 0. af Kommunitetet og 566 Kr. 66 0. af Sorø
Akademi) til Indrettelse af et brandfrit Rum i Bogholderiets Lokale paa
1ste Sal i Kvæsturbygningen.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 22. Marts 1912 blev der tillagt Skriver
E. E. O. Jensen et Beløb af 100 Kr. af Universitetets ekstraordinære
Udgiftskonto til Hjælp til Dækning af Udgifterne ved hans Datters Be-
gravelse.
—	Af samme Konto blev i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 24.
Juni 1912 afholdt 575 Kr. 05 0. til ekstraordinære Udgifter for Universi-
tetskvæsturen.
Af Kommunitetets ekstraordinære Udgiftskonto blev der afholdt
100 Kr. til Kvæsturbud L. Andersen for Ekstraarbejde i Anledning af
Hovedreparation i Kvæsturen (Min. Skr. af 11. Okt. 1911), 115 Kr. til
Ekstraassistance i Anledning af Udarbejdelse af Universitetets og Kommuni-
tetets Lønningslovforslag (Min. Skr. af 10. Okt. 1911) og 344 Kr. 28 0.
til Anskaffelse af Dokumentæsker til Kvæsturen samt Omordning af dettes
Arkiv (Min. Skr. af 24. Juni 1912).
—	Om midlertidig Lønningsforhøjelse for Kvæsturens Embeds- og
Bestillingsmænd se foran S. 435—44.
II. Universitetets Almanakprivilegium,
Under 8. Maj 1912 afslog Ministeriet i Overensstemmelse med Alma-
nakkomiteens og Konsistoriums Indstillinger et Andragende fra et Bog-
trykkeri om Eftergivelse af Afgiften til Universitetet af 800 Stkr. Jule-
blade med Datoviser for 1912.
Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
903
—	Under 10. Juli 1912 bifaldt Konsistorium i Overensstemmelse med
Almanakkomiteens Indstilling, at der meddeltes H. Aschehoug & Co.'s
Forlag i Kristiania Tilladelse til at benytte det i Universitetets Skriv- og
Rejsekalender optagne Stjernekort som Grundlag for et Kort, der agtedes
optaget i „Illustreret norsk Konversationsleksikon". Af Komiteen var det
oplyst, at Stjernekortet ikke vilde komme til at fremtræde som et blot og
bart Aftryk af Skriv- og Rejsekalenderens Kort, idet en delvis Omtegning
vilde finde Sted.
III. Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
Paa Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. B.
Sp. 147 7—78 blev paa Universitetets Udgiftspost k. 2., Hovedistandsættelser,
bevilget 2.200 Kr. til en Hovedreparation af Universitetets Ur. Foruden
en Reparation af Urværket blev der ved dette Arbejde, der udførtes i
Sommeren 1912, dels foretaget en Gennembrydning af Muren mellem Fest-
salen og Forhallen, saaledes at eventuelle Reparationer af Viserne paa
Urskiven mod Forhallen kan udføres fra Galeriet i Festsalen, dels blev
Urværket anbragt paa Loftet over Salen, hvorved Støjen fra Værket blev
dæmpet, ligesom dette kom til at staa under bedre Forhold for Vedlige-
holdelse og Pladsforholdene paa Galeriet blev forbedrede.
IV. Universitetsbygningens Forskønnelse.
Paa Universitetets Udgiftspost 9. b. 4. blev i 1911—12 udbetalt, for-
uden det sædvanlige Honorar paa 20 Kr. for Renholdelse af Statuerne i
Forhallen, 194 Kr. 96 0. til Rammer, Ophængning af Malerier m. m.
Restbeløbet 985 Kr. 04 0. kom først til Udbetaling i 1912—13 som Hono-
rar for den i Sommeren 1912 udførte Restaurering af Festsalens Malerier.
Om dette Arbejde, der udførtes af Konservator Rønne, vil Meddelelse blive
givet i næste Hefte af Aarbogen.
V. Universitetets Landsbykirker,
Til Landsbykirkerne er paa Universitetets Udgiftspost k. 2., Hoved-
istandsættelser, for 1912—13 bevilget: a) Fornyelse af Afdækningen paa
samtlige Gavlkamme og Omlægning af Tagene paa Sæby Kirke 5.800 Kr.,
b) Gravning af en Brønd paa den til Sæby Kirke hørende Assistents-
kirkegaard i Buerup 350 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. A. Sp. 1189—90.
Ved Skrivelse af 28. Juni 1912 bifaldt Ministeriet, at der paa for-
ventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1912—13 til denne Konto maatte
anvendes indtil 1.730 Kr. til Fornyelse af den til Varmeapparatet i Ledøje
Kirke hørende Dampkedel, der ved den i Oktober 1911 afholdte Syns-
forretning i Henhold til Lov 24. Marts 1875 og Bekendtgørelse 12. Februar
1904 var udsat til Fornyelse inden Vinteren 1912 — 13.
—	Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er i 1911—12 bl. a.
anvendt 300 Kr. til Udvidelse af Orglet i Ledøje Kirke, 198 Kr. 51 0. til
en større Lysekrone til Selsø Kirke og 427 Kr. til Ramme til et Alter-
billede i Værløse Kirke.
—
Universitetet 1911
— 12.
— Under 21. Sept. 1911 modtog Konsistorium fra Ministeriet til Er-
klæring et Andragende af 4. August s. A. fra Gladsaxe Sogneraad, hvori
dette under Henvisning til, at Kirkens Netto-Indtægt i de senere Aar
havde været ca. 4.000 Kr., androg om, at det i Henhold til Lov Nr. 49 af
9. Marts 1893 maatte blive paalagt Kirken fremtidig selv at afholde Ud-
giften til Kirkens Opvarmning, der hidtil havde været afholdt af Glad-
saxe Kommune.
Under 11. Novbr. s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en Er-
klæring fra Universitetets Kvæstor af 2. s. M., til hvilken Erklæring Kon-
sistorium sluttede sig.
Kvæstors Erklæring af 2. Novbr. 1911 var saalydende:
„Til Støtte for sit Andragende om, at det maa blive paalagt Glad-
sakse Kirke selv at afholde Udgifterne til Kirkens Opvarmning, har Glad-
sakse Sogneraad paaberaabt sig Lov Nr. 49 af 9. Marts 1893, idet det
særlig har henvist til, at Kirkens Nettoindtægt i de senere Aar har været
ca. 4.000 Kr. Hertil skal først bemærkes, at Kirkens Nettoindtægt ikke
kan ansættes til 4.000 Kr. aarlig. Som det fremgaar af den i Rigsdags-
tidenden for 1908—09, Tillæg B., Sp. 289—90, optagne Oversigt bl. a.
over den herommeldte Kirkes Indtægter i Femaaret 1903—04 til 1907—08
udgør Kirkens .Bruttoindtægt end ikke altid det anførte Beløb, og Brutto-
indtægten for Finansaarene 1903—04 til 1910—11 vil efter en her fore-
tagen Beregning kun kunne ansættes til 4.300 Kr. Naar herfra drages
Gennemsnitsbeløbet af Kirkens Udgifter, der navnlig i forrige og inde-
værende Finansaar paa Grund af Arbejder ved Kirkegaardens Udvidelse,
hvortil der er bevilget ialt 14.685 Kr., har været ret betydelige, vil man
naa til en Nettoindtægt for det nævnte Finanaaar, der langtfra naar op til
det af Sogneraadet anførte Beløb. Men af væsentligere Betydning er det,
at Sogneraadet ikke kan paaberaabe sig den anførte Lov som Hjemmel
for sit Krav paa, at Universitetet som Ejer af Gladsakse Kirketiende skal
bære Udgiften ved Kirkens Opvarmning. Efter Lov Nr. 49 af 9. Marts
1893 paahviler det kun Kirketiendeejeren at anskaffe de fornødne Kakkel-
ovne til Kirken eller bidrage saa meget til et Varmeapparat som Udgiften
til Kakkelovne vilde udgøre, men nogen Forpligtelse til at bekoste Kirkens
Opvarmning kan efter Loven ikke paalægges ham. Efter Lovens § 3 kan
det derimod af Ministeriet paalægges selvejende Kirker, som har til-
strækkelige Midler dertil, at afholde Udgifterne ved Opvarmningen paa
egen Bekostning, og i Henhold hertil er det, saavidt Universitetskvæsturen
bekendt, paalagt Stiftslandsbykirkerne at bidrage til de herhen hørende
Udgifter. Paa den anførte Lovbestemmelse, der som nævnt kun angaar
selvejende Kirker, kan Sogneraadet imidlertid ikke støtte sit Krav, og det
ses overhovedet ikke, at der i Loven af 9. Marts 1893 eller andetsteds
tindes nogen Hjemmel for det af Sogneraadet fremsatte Forlangende.
Medens der saaledes formentlig ikke haves nogen Ret for Gladsakse
Kommune til at fordre, at Universitetet som Kirketiendeejer skal afholde
Udgifterne ved Gladsakse Kirkes Opvarmning, kunde der spørges, om der
ikke fra Universitetets Side kunne være Anledning til frivilligt helt eller
delvis at paatage sig den paagældende Udgift. Der kunde i saa Hen-
seende henvises til, at Opvarmningen af Ledøje Kirke allerede foretages
for Universitetets Regning, ligesom til, at der fra Sorø Akademis Side
aarligt udredes 428 Kr. til Opvarmning og Udtørring af Fjenneslev Kirke
Universitetets Landsbykirker.
965
og bidrages med indtil 80 Kr. aarlig til Opvarmning af Bjernede Kirke.
Fra det saaledes anførte vil der dog ikke kunne drages nogen Slutning
til Brug ved Besvarelsen af det for nærværende Tilfældes Vedkommende
fremsatte Spørgsmaal. De anførte tre Kirker indeholder alle en i historisk
Henseende betydningsfuld indre Dekoration, hvis Istandsættelse med be-
tydelige Ofre er bekostede af de nævnte Institutter, og de ommeldte Ud-
gifter til Kirkernes Opvarmning udredes derfor for at bevare de sjældne
Dekorationer mod Ødelæggelse, ikke for at befri de paagældende Kom-
muner for en Byrde, som de under andre Forhold maatte bære alene.
For Gladsakse Kirkes Vedkommende foreligger der imidlertid ikke saa-
danne særlige Grunde for Universitetet til at paatage sig de omhandlede
Udgifter, og Universitetet maa formentlig saa meget mere nære Betænke-
lighed ved at indlade sig paa Udgifter af den anførte Art som det maa
anses for utvivlsomt, at en Imødekommelse af det foreliggende Andragende
vil føre til, at der fra samtlige de Kommuner, i hvilke Universitetets Kirker
ligger, vil fremkomme lignende Krav paa Universitetets Kasse. Saadanne
Krav vil, naar Universitetet først i et Tilfælde, hvor særlige Omstæn-
digheder ikke foreligger, er gaaet ind paa at afholde Udgifter til Kirkens
Opvarmning, vanskeligt kunne afvises, og Universitetet vil saaledes kunne
paadrage sig Udgifter, der let vil komme til at beløbe sig til adskillige
Hundrede Kroner om Aaret. En saadan Udgiftsforøgelse kan Universi-
tetets Jordebogs Udgiftspost d., Udgifter ved Universitetets 13 Landsby-
kirker udenfor de egentlige Bygningsudgifter, imidlertid ikke bære, og der
vil formentlig efter de for Tiden foreliggende Forhold ikke være Anled-
ning til at paaføre Udgiftsposten saadanne nye Udgifter, som nødvendig-
vis maa udkræve en betydelig Forøgelse af de paa Kontoen normerede
Beløb. I denne Forbindelse skal man særlig henlede Opmærksomheden
paa, at det ved Finansloven for indeværende Finansaar alene for at mu-
liggøre Udredelsen af de Udgifter, der allerede nu paahviler Kontoen, har
været fornødent at forhøje Kontoen med 700 Kr. til 4.200 Kr., jfr. Rigs-
dagstidenden for 1910—11, Tillæg A., Sp. 1134—36.
Efter det saaledes foreliggende skal man tjenstligst foreslaa det til-
skrevet Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der ikke i Lov
Nr. 49 af 9. Marts 1893 findes nogen Hjemmel for Gladsakse Sogneraad
til at kræve det paalagt Universitetet som Ejer af Gladsakse Kirketiende
at bekoste eller bidrage til Kirkens Opvarmning, og at Konsistorium efter
de foran givne Oplysninger maa nære Betænkelighed ved at anbefale, at
Universitetet frivilligt paatager sig den paagældende Udgift, samt at Kon-
sistorium for det Tilfælde, at Ministeriet desuagtet maatte finde det hel-
digt, at Universitetet i mindre Omfang deltager i den omhandlede Udgift,
henleder Opmærksomheden paa, at Universitetets Deltagelse i Udgifterne
ved Opvarmningen af de det tilhørende Kirker vil nødvendiggøre en yder-
ligere Forøgelse af det paa Universitetets Jordebogs Udgiftspost d. nor-
merede Beløb."
— Efter at der ved Finansloven for 1909—10, jfr. Aarb. 1908—09,
S. 923, var bevilget 3.550 Kr. til Omstøbning af Klokkerne i Sæby Kirke,
anmodede Ministeriet under 21. April 1909 Konsistorium om at drage Om-
sorg for, at den store Klokke i Sæby Kirke snarest muligt blev omstøbt.
Ministeriet tilføjede, at der fra Nationalmuseet var fremsat Ønske
om at kunne overtage Kirkens lille Klokke for Metalværdien, men at For-
96G
Universitetet 1911
— 12.
udsætningen for, at Kirken kunde afgive denne, var den, at Universitetet
som Kirkeejer lod støbe til Kirken en ny mindre Klokke af samme Dimen-
sioner, medens der iøvrigt ikke fra Ministeriets Side vidstes noget mod
denne Ordning at erindre.
Under 3. Maj s. A. modtog Konsistorium fra Direktøren for National-
museets 2. Afdeling følgende Skrivelse:
„Ved Skrivelse af 21. f. M. har Ministeriet meddelt Nationalmuseets
2. Afdeling, at det har tilskrevet Konsistorium, at der fra Museets Side
er fremsat Ønske om at overtage Sæby Kirkes lille Klokke for Metalvær-
dien, og man har samtidig anmodet mig om at træde i direkte Forbindelse
med Konsistorium vedrørende denne Sag.
Saaledes foranlediget undlader jeg ikke at meddele, at Museets Ind-
stilling i denne Sag lød saaledes:
„Klokken er støbt 1368 af Daniel fra Courtray i VestHandern og er,
efter hvad Arkitekt Uldall meddeler saavel i sit Værk om Danmarks
middelalderlige Kirkeklokker, Side 71, som i en Skrivelse til Museet, baade
et smukt og et sjældent Arbejde. Nationalmuseets 2. Afdeling er imidlertid
af økonomiske Grunde ude af Stand til at erhverve den, og da en Lod-
ning teknisk set skal være umulig, ser jeg ingen anden Udvej til at redde
dette interessante Stykke fra Ødelæggelse, end hvis Universitetet som
Kirketiendeejer vilde overlade Klokken til Museet."
Det har, som det heraf ses, ikke været Museets Mening at købe
Klokken; men man har haabet at kunne faa den bevaret som Gave. Da
Ministeriet imidlertid ikke har kunnet indrømme dette, men dog forud-
sætter, at Nationalmuseet vil kunne overtage Klokken for Metalværdien,
er jeg saa fri at anmode Konsistorium om, at vedkommende Metalstøber,
til hvem Klokken eventuelt sendes til Omstøbning, faar Ordre til at op-
give Museet Metalværdien, hvorefter Beslutning vil kunne tages om, hvorfra
de til Klokkens Indløsning nødvendige Midler kan tilvejebringes."
Efter at Konsistorium under 30. April og 4. Maj 1909 havde kom-
municeret Universitetets Kvæstor Ministeriets og Nationalmuseets Skrivelser,
indsendte Kvæstor under 31. August s. A. til Ministeriet en Indstilling
saalydende:
„Ved Finansloven for 1909—10, jfr. Anm. til Forslaget (Rigsdagstid.
for 1908—09, Till. A. Sp. 1251—52), blev der under Universitetets Ud-
giftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, bevilget et Beløb af 3.550 Kr. til
Omstøbning af Klokkerne i Sæby Kirke.
Ved Skrivelse til Konsistorium af 21. April 1909 har det høje Mini-
sterium meddelt, at der fra Nationalmuseet er fremsat Ønske om at kunne
overtage Kirkens lille Klokke for Metalværdien. Ved den i Kommunikation
medfølgende Skrivelse til Konsistorium af 3. Maj 1909 har imidlertid Direk-
tøren for Nationalmuseets 2den Afdeling, Dr. phil. Mollerup udtalt, at det,
da Museet af økonomiske Grunde er ude af Stand til at erhverve den
paagældende Kirkeklokke, ikke har været Museets Mening at købe Klokken,
men at det har haabet at kunne faa den bevaret som Gave. Da Mini-
steriet ikke har kunnet indrømme dette, men dog har forudsat, at Museet
vilde kunne overtage Klokken for Metalværdien, har Direktør Mollerup
udbedt sig Oplysning om Klokkens Metalværdi, for at Beslutning derefter
kunde tages om, hvorfra de til Klokkens Indløsning nødvendige Midler
kan tilvejebringes. 1 Anledning af det saaledes fremkomne har kgl.
Universitetets Landsbykirker.
967
Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch, efter Forhandling med ved-
kommende Klokkestøber, i den hosfølgende Skrivelse af 29. Maj 1909 op-
lyst, at Udgiften til Støbning af en Klokke af nyt Metal vil blive 1.000 Kr.
højere end den til Omstøbningen beregnede Udgift. For Kirken vil den
paagældende Klokke altsaa repræsentere en Metalværdi af 1.000 Kr. I
Forbindelse hermed har Bygningsinspektøren, under Henvisning til, at
Klokken er et smukt og sjældent Arbejde, som det vil være af stor Inter-
esse at faa bevaret, henstillet, at Klokken overlades Nationalmuseet saa
billigt som muligt. I Henhold til det saaledes foreliggende har jeg mundtlig
forhandlet med Direktør Mollerup om en eventuel Overtagelse af Klokken
og har derpaa modtaget den medfølgende Skrivelse fra Direktør Mollerup
af 29. Juli 1909, hvorefter Museet vil være i Stand til at yde et Tilskud
af 200 Kr. til Bevaring af Sæby gamle Kirkeklokke i Nationalmuseet.
Efter det i den kgl. Bygningsinspektørs forannævnte Skrivelse af 29.
Maj 1909 oplyste vil Støbning af en Klokke af nyt Metal blive 1.000 Kr.
dyrere end en Omstøbning af den gamle Klokke. Af disse 1.000 Kr. ser
Nationalmuseets 2den Afdeling sig efter foranstaaende kun i Stand til at
tilvejebringe 200 Kr., medens der ikke haves noget Beløb til Dækning af
de resterende 800 Kr., som Universitetet ikke vil kunne udrede af nogen
af de paa Finansloven for indeværende Finansaar bevilgede Udgiftsposter.
Da det imidlertid efter de i Sagen fremkomne Oplysninger formentlig maa
antages at være af betydelig Interesse at kunne bevare den smukke og
sjældne gamle Kirkeklokke, synes der at kunne være Anledning til ved en
særlig Henvendelse til Rigsdagen at søge Hjemmel til Udredelsen af det
ommeldte Beløb af 800 Kr. af Universitetets Kasse, og jeg tillader mig
derfor underdanigst, efter Konference med D'Hrr. inspectores quæsturæ,
at indstille til det høje Ministerium, at der ved Ændringsforslag til Finans-
lovforslaget for 1910—11 under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hoved-
istandsættelser, søges bevilget et Beløb af 800 Kr. til delvis Dækning af
det Beløb af 1.000 Kr., hvormed det ved Finansloven for 1909 — 10 til
Omstøbning af Klokkerne i Sæby Kirke bevilgede Beløb af 3.550 Kr. vil
blive overskredet, naar der, i Stedet for at omstøbe Kirkens sjældne gamle
Klokke, støbes en Klokke af nyt Metal, medens den paagældende gamle
Klokke overlades Nationalmuseets 2den Afdeling for et Vederlag af 200 Kr."
Ved Skrivelse af 9. Septbr. 1909, hvormed fulgte Sagens Akter, ud-
bad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæring om den paagældende lille
Klokkes Bevaring. Efter at Ministeriet under 13. Maj 1911 havde bragt
denne Sag i Erindring, udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af
19. Juni s. A., at det under Hensyn til de foreliggende Oplysninger om
Klokkens Værdi som et sjældent og smukt Arbejde fra Middelalderen
maatte anse det for ønskeligt, at de til Klokkens Bevaring paa National-
museet fornødne Midler blev skaffet til Veje, men at det ikke kunde til-
raade, at disse Midler afholdtes under Universitetets Budget.
Ved Skrivelse af 15. Febr. 1912 meddelte Ministeriet derefter til
Efterretning, at det ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om en Be-
villing til Bevaring af den hidtil i Sæby Kirke ophængte lille Klokke, og
at det derefter ikke fandt Anledning til at foretage videre i Sagen.
Universitetet 1911 —12.
VI. Forskellige Sager,
1 Anledning af Hans Majestæt Kong Frederik VIII's Bisættelse den
24. Maj 1912 var Universitetet lukket den nævnte Dag. Ved Bisættelsen
den nævnte Dag var Universitetet repræsenteret af Rektor, Professor Dr.
pliil. & theol. Fr. Buhl, de 5 Decaner og Universitetets ældste Professor.
—	Ved Skrivelser af 15. Sept. 1911 og 27. Jan. 1912 meddelte Kon-
sistorium Folkeuniversitetsforeningen i København Tilladelse til i Universi-
tetsannekset at lade afholde Forelæsningsrækker i Efteraaret 1911 af Pro-
fessor Dr. P. Heegaard, Dr. pliil. Fr. Poulsen, Dr. med. Aug. Wimmer og
Statsgeolog Dr. V. Madsen og i Foraaret 1912 af Statsgeolog Dr. V. Madsen.
Ved Skrivelse af 24. Febr. 1912 tillod Konsistorium Studenterhjemmet
at benytte et Auditorium i Universitetsannekset til Afholdelse af en Række
religionshistoriske Forelæsninger af Professorerne O. V. Ammundsen og
Lie. F. E. Torm, Sognepræst Dr. theol. F. C. Krarup, Docenterne Dr.
\ . Grønbech og Lic. Chr. Glarbo og eventuelt Professor Dr. Edv. Lehmann,
saaledes at disse Forelæsninger afholdtes paa 5 eller f> paa hinanden føl-
gende Tirsdage Kl. 7—8 Kftm., dog at ingen Forelæsninger maatte af-
holdes paa de Dage, da Universitetet var lukket.
Ved Skrivelse af 8. Marts 1912 tillod Konsistorium, at den skandi-
naviske Sølovskommissions Møder blev afholdt i Auditorium Nr. 3 i Dagene
10.—22. s. M.
I nder 5. Sept. 1911 bifaldt Konsistorium efter Indstilling fra
Kvæstor af 2ti. August s. A., at der af Kapitalen for Etatsraad Professor
Dr. pliil. II. C. Hansens Legat til Fordel for Professorernes Enkekasse,
jfr. Samling af de for Universitetets Legater gældende Bestemmelser S. 308,
maatte afholdes et Beløb af 194 Kr. 9li Øre til Foretagelsen af en Hoved-
istandsættelse af nævnte Etatsraad Hansens Gravsted paa Assistens Kirke-
gaard med tilhørende Monumenter og Gitter.
—	Under 8. December 1911 modtog Konsistorium fra Kvæstor føl-
gende Indstilling:
„Ifølge § 92 i Lov om Stempelafgift af 13. Maj 1911 vil der, naar
Aktier, Andelsbeviser eller andre af herværende Institutioner, Selskaber
eller Foreninger udstedte offentlige Pengeeffekter forsynes med Paateg-
ning om, at Ejeren er noteret i vedkommende Institutions eller Selskabs
Bøger, saavelsom naar der for saadanne Effekter udstedes Indskrivnings-
beviser, for Noteringspaategningen være at udrede Stempelgebyr efter det
noterede Papirs Paalydende med 10 Øre for hver 2.000 Kr. eller Del deraf,
medens Indskrivningsbeviset bliver at stemple efter det samlede Beløb af
de indskrevne Effekters Paalydende med 10 Øre af hver 2.000 Kr. eller
Del deraf, hvilket ligeledes gælder ved Transporter paa deslige Effekter.
Da der herefter ved Noteringer i vedkommende Institutions eller
Selskabs Bøger af de under Universitetets Legatkasse henhørende Effekter
eller ved Udstedelsen af lndskrivningsbeviser for saadanne Effekter vil
være at udrede Stempeltakst efter de ovenanførte Regler, skal man tjenst-
ligst indstille, at der meddeles Samtykke til Afholdelsen af de herhen
hørende Udgifter forsaavidt angaar J. L. Smiths Legat af dette Legats
særlige Konto og forsaavidt angaar de øvrige Legater af Legaternes Over-
skudsfond."
Denne Indstilling blev bifaldet af Konsistorium under 30. s. M.
Forskellige Sager.
969
—	Ved Skrivelse af 7. Marts 1912 bifaldt Ministeriet, at der tilstodes
Portner og Fyrbøder ved Universitetets Bygninger i Studiestræde og St.
Pederstræde Jul. Becker til Hjælp til Udgifterne til hans Moders Begravelse
et Beløb af 75 Kr., der vilde være at afholde af Universitetets Udgifts-
post 10.
—	Ved Skrivelse af 18. Novbr. 1911 meddelte Konsistorium i An-
ledning af en Forespørgsel fra Overbibliotekar Dr. S. Larsen af 17. s. M.,
at der fra Konsistoriums Side intet havdes at erindre imod, at et af Grev
Harald Moltkes Nordlysbilleder forestillende Nordlys og Skyer med græs-
sende Faar som Staffage udlaantes til en Udstilling af Kunstnerens Arbejder
i Januar 1912, naar Billedet blev assureret for en Sum af 200 Kr.
—	Under 15. Marts 1912 bifaldt Konsistorium et fra Kvæstor i Skri-
velse af 4. s. Ms stillet Forslag om Omlægning af Haveanlæget i Universi-
tetets Anneksbygnings Gaard. Udgifterne til denne Omlægning 173 Kr.
55 0. blev i Henhold til Ministeriets Resolution af 8. Febr. 1912 afholdt
af Universitetets ekstraordinære Udgiftskonto.
—	Under 5. Decbr. 1911 modtog Konsistorium fra kgl. Bygningsin-
spektør M. Borch en ham fra Københavns Vandværk tilstillet Sag angaa-
ende Forslag til Omordning af Maaler- og Afgiftsforholdene ved Vand-
forbruget i Universitetsbygningerne.
I denne Anledning indhentede Konsistorium en Betænkning fra
Kvæstor af 6. Febr. 1912, saalydende:
„1 den blandt Bilagene værende Skrivelse af 28. November 1911 har
Direktøren for Københavns Vandværk i Anledning af en foretagen Revi-
sion af Taphaner og Vandforbrug i Universitetsbygningen, Universitets-
biblioteket, Zoologisk Museum, Universitetskvæsturen m. m. omfattende
Matr. Nr. 200, 244, 245, 246, 247, 243 samt 254 alle af Klædebo Kvarter,
meddelt, at Afgifterne af Taphaner og Vandforbrug af alle Ejendommene
hidtil har været følgende:
68 Haner å 4 Kr. aarlig Afgift, 1 Hane å 20 Kr., 4 Maalere a 4 Kr.
aarlig Leje til Kontrol med en Del Vandklosetters Forbrug, der betales
efter Reglerne for saadanne, 1 Maaler å 8 Kr. aarlig Leje for alt Forbrug
inkl. Vandklosetter i Universitetsbiblioteket. Forbruget betales med 11 Øre
pr. m3 uden Fradrag af det for den faste Klosetafgift normerede Forbrug.
Efter at den ovennævnte Revision nu har fundet Sted, har det vist sig,
at det ovenanførte Haneantal ikke stemmer med Virkeligheden, saaledes
at der bør opføres følgende Haner: 1 Stk. a 20 Kr. aarlig samt 82 Stk.
a 4 Kr. aarlig eller 14 Haner å 4 Kr. aarlig mere end dem, hvoraf der
hidtil er svaret Afgift, hvorhos det er bemærket, dels at en Del Haner
er Skruehaner, der ikke er selvlukkende, dels at der fra nogle Haner i
Zoologisk Museum og paa Laboratorier m il. Steder tages rindende Vand,
saaledes at der ved en Hanebeskatning ikke opnaas tilstrækkelig Vand-
afgift. Da hele denne Beskatningsmaade efter det saaledes anførte er
indviklet og usikker i sin Virkemaade, har Direktøren for Vandværket med
Bemærkning, at der alt er gjort Skridt til en rationel Beskatningsmaade
ved Anbringelse af Hovedmaaler for Universitetsbibliotekets Vedkommende,
med Magistratens Bemyndigelse henstillet, at der ligeledes anbringes Hoved-
maaler paa de øvrige Indlæg til fornævnte Ejendomme, og at Prisen for
hele Vandforbruget ved Overenskomst fastsættes til 11 Øre pr. m3 uden
Fradrag af det for den faste Klosetafgift normerede Forbrug.
Universitetets Aarbog.	122
970
Universitetet 1911
—12.
I den blandt Bilagene værende Skrivelse af 5. December 1911, hvor-
ved kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch har fremsendt den
omhandlede Sag til Konsistorium, har den kgl. Bygningsinspektør anbefalet
den foreslaaede Foranstaltning med Bemærkning, at Bygningsudgifterne
ved Fjernelsen af de gamle og Opstillingen af de nye Maalere vil kunne
afholdes af Vedligeholdelseskontoen. Hvad angaar Vandafgiftens Størrelse,
har Bygningsinspektøren udtalt, at dette Spørgsmaal maa anses som Byg-
ningsinspektoratet uvedkommende, idet han dog har henledet Opmærksom-
heden paa, at større Institutioner har opnaaet betydelig Moderation i Af-
giften, hvorfor han har henstillet, at Universitetet søger Afgiften reguleret
til en lignende Pris, som f. Eks. er fastsat for Rigshospitalets lægeviden-
skabelige Institutter.
1 Anledning heraf har man efter en herfra foretagen Forespørgsel
til Rigshospitalet angaaende den af denne Institution erlagte Vandafgift
modtaget den hermed følgende Skrivelse af 19. Januar 1912 med Bilag,
hvoriblandt Genparter af Skrivelse af 2*1. Juni 1910 fra Byggekomiteerne
for Rigshospitalet og de lægevidenskabelige Institutter til Ministeriet for
Kirke- og LJndervisningsvæsenet samt Ministeriets Skrivelse af 8. Juli s. A.,
hvorved Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet approberer den
af Byggekomiteerne med Københavns Magistrat trufne Aftale om Levering
af Vand til Rigshospitalet og de lægevidenskabelige Institutter for 71/s Øre
pr. m3, saaledes at alt Vand, der passerer Hospitalets Vandmaalere, be-
tales med denne Pris, uanset hvortil det benyttes.
1 Henhold til det saaledes anførte skal man tjenstligst anbefale den
af Direktøren for Københavns Vandværk foreslaaede Omordning af Maaler-
og Afgiftsforholdene ved \ andforbruget i Universitetsbygningerne, saaledes
at der i Lighed med, hvad der alt er sket for Universitetsbibliotekets Ved-
kommende, anbringes Hovedmaalere i de paagældende Bygninger, idet man
dog skal henstille, at der ved Forhandling med Magistraten søges opnaaet
en lignende Moderation i Afgiften, som er opnaaet for Rigshospitalet og
de lægevidenskabelige Institutter."
Under 9. Febr. 1912 anmodede derefter Konsistorium Kvæstor om
at_ foretage en Henvendelse til Københavns Magistrat for ved Forhandling
at søge opnaaet en lignende Moderation i Afgiften, som er opnaaet for
Rigshospitalet og de lægevidenskabelige Instituter.
Under 24. April 1912 meddelte Kvæstor, at han fra Københavns
Magistrat havde modtaget følgende Skrivelse af 18. s. M.:
„1 Anledning af Universitetskvæsturens ærede Skrivelse af 2. Marts
d. A. (J. Nr. 626/1911) angaaende Vand- og Elektricitetsforbruget i Univer-
sitetets Ejendomme Matr. Nr. 200, Matr. Nr. 243—47 og 254 i Klædebo
Kvarter samt Matr. Nr. 181 af Set. Annæ Øster Kvarter tillader man sig
ved Bilagenes Tilbagesendelse at meddele følgende:
Magistraten kan slutte sig til Vanddirektørens i den blandt Bilagene
værende Skrivelse af 28. Novbr. 1911 til kgl. Bygningsinspektør M. Borch
indeholdte Forslag om. at der ligesom for Universitetsbibliotekets Ved-
kommende (Matr. Nr. 200), anbringes Hovedmaaler paa samtlige Indlæg
til de øvrige forannævnte Ejendomme.
Naar der i Skrivelsen fremsættes en Henstilling om, at der maa
blive givet Universitetet og dets forskellige Institutioner en lignende
Moderation i Vandafgiften som den, der er tilstaaet Rigshospitalet og de
Forskellige Sager.
971
lægevidenskabelige Institutioner, skal man udtale, at den lavere Pris for
Rigshospitalets Vandforbrug er fastsat under Hensyn til Hospitalets Be-
nyttelse, dets store Vandforbrug til Bade og dets usædvanlige store Vand-
klosetafgift, som fremkommer ved det meget store Antal Vandklosetter
med forholdsvis ringe Benyttelse. For de lægevidenskabelige Institutioners
samt Fødsels- og Plejestiftelsens Vedkommende er Prisnedsættelsen ind-
rømmet, fordi de er betragtede som en Del af Rigshospitalskomplekset.
Disse Forhold er ikke til Stede for Universitetet og dets forskellige In-
stitutioner, og Magistraten ser sig derfor ikke i Stand til at nedsætte Be-
talingen for Vandforbruget i de i Skrivelsen af 2. Marts d. A. nævnte
Ejendomme, men maa fastholde den i Vanddirektørens Skrivelse nævnte
Pris, 11 Øre pr. m3, som er den sædvanlige for Stats- og offentlige Byg-
ninger.
Hvad dernæst angaar Muligheden for at opnaa en Moderation i Be-
talingen for den til oftnævnte Ejendomme leverede Elektricitet i Lighed
med, hvad der ved Overenskomst er indrømmet Rigshospitalet, da skal
man gøre opmærksom paa, at Betalingen for Rigshospitalets Vedkommende
er fastsat til 15 Øre pr. K. W. T. paa Betingelsen af, at Forbruget an-
drager mindst 250.000 K. W. T. til Belysning og 125.000 K. W. T. til
Motorbrug eller tilsammen 375.000 K. W. T., og at Elektricitetsforbruget,
saafremt dette Forbrug ikke naas, beregnes efter de almindelig gældende
Takster. Da nu en af Belysningsvæsenet foretaget Opgørelse har vist, at
Elektricitetsforbruget i de i Universitetskvæsturens Skrivelse af 2. Marts
d. A. nævnte Ejendomme ikke en Gang udgør x/3 af det for Rigshospitalet
garanterede Forbrug, maa den almindelig gældende Elektricitetspris fast-
holdes for de omhandlede Ejendomme".
— Under 28. April 1911 modtog Konsistorium fra Ministeriet en
Skrivelse saalydende:
„Paa dertil af Bygningsinspektør Borch given Foranledning, skal
Ministeriet herved anmode D'Herrer Rektor og Professorer om at ville
indhente en Udtalelse fra det lægevidenskabelige Fakultet om følgende
Spørgsmaal, der er fremkomne ved Spørgsmaalet om Rigshospitalets
lægevidenskabelige Institutters Inddragelse under Bygningsinspektoratet,
nemlig:
Om Institutbestyrerne helt eller delvis skal bekoste Vedligeholdelsen af
Embedsboligerne med tilhørende Haver,
om Assistentlejligheder og Lejligheder for gifte Funktionærer helt eller
delvis skal vedligeholdes af Staten, og
om Vedligeholdelsen af Terrain, Haver og Veje om Institutterne skal be-
sørges fra Kvæsturen eller af Institutbestyrerne og hvor stor en Sum
af det bevilgede Vedligeholdelsesbeløb der skal henlægges hertil.
Ministeriet skal bemærke, at der med Hensyn til de paagældende
Boliger vil være at foretage en Overleverelsesforretning i Overensstem-
melse med de i Anordning af 3. September 1879 givne Regler, samt her-
over optages en Protokol, hvori Forretningen indføres, hvorhos man maa
holde for, at de Embeds- og Bestillingsmænd, som har faaet Embedsbolig
i de paagældende Bygninger, i Overensstemmelse med Lov af 26. Marts
1871 maa afholde de med Boligens indre Vedligeholdelse forbundne Om-
kostninger, jfr. ogsaa Anordning af 3. September 1879.
972
Universitetet 1911 —12.
Ministeriet forventer at modtage Fakultetets Svar ledsaget af de
Ytringer, hvortil Konsistorium for sit Vedkommende maatte finde An-
ledning."
Under 17. Juni s. A. indsendte Konsistorium med sin Tilslutning til
Ministeriet en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet af 23. Maj
s. A. saalydende:
„Som Svar paa det høje Konsistoriums Skrivelse af 29. April 1911
angaaende nogle Spørgsmaal, der er fremkomne i Anledning af de fire
nyopførte lægevidenskabelige Universitetsinstitutters fremtidige Inddragelse
under Bygningsinspektoratet, skal Fakultetet tillade sig at foreslaa følgende:
1.	Institutbestyrerne overtager den indvendige Vedligeholdelse af Profes-
sorboligerne med de dertil hørende Haver.
Man mener dog samtidig at turde forudsætte, at den sædvanlige
Hovedreparation, som nødvendigvis maa foretages ved nyopførte Bvg-
ninger en Gang i Løbet af de nærmeste Aar efter Opførelsen, vil
blive bekostet af Staten.
2.	Under Hensyn til de ved Institutterne ansatte Bestillingsmænds øko-
nomiske Forhold og noget løsere Forbindelse med Institutterne vilde
Fakultetet tinde det naturligt, at derimod Assistentlejlighederne og
Lejligheder for gifte Funktionærer vedligeholdes af Staten.
3.	Til Vedligeholdelse af Institutternes Haveanlæg — som for en stor
Del har speciel Karakter (Lægeplanter) — henlægges for det rets-
medicinske Institut 50 Kr. og for livert af de tre andre Institutter
150 Kr. aarligt, hvilke Beløb anvises af vedkommende Bestyrer.
4.	løvrigt bør derimod efter Fakultetets Mening Vedligeholdelsen af
Terrain og Veje ikke henlægges under de enkelte Institutbestyrere,
men som et sammen hørende Hele besørges fra Kvæsturen."
Under 3. April 1912 modtog Konsistorium fra Ministeriet en Skrivelse
saalydende:
„Under Henvisning til D'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse af
17. Juni f. A. (Journal Nr. 121/11) skal Ministeriet tjenstlig meddele til
behagelig Efterretning, at man under I). I), har bifaldet, at de til Univer-
sitetet knyttede lægevidenskabelige Institutter paa Rigshospitalet ind-
drages under Bygningsinspektør Martin Borchs Tilsyn, saaledes at der som
Honorar herfor tillægges ham 500 Kr. aarlig, at udrede af de for Byg-
ningerne normerede Vedligeholdelsessummer med 200 Kr. for patologisk-
anatomisk Institut og det retsmedicinske Institut og med 150 Kr. for hver
af de to andre Institutter.
Med Hensyn til den nærmere Ordning af Forholdene vedrørende
Bygningernes Vedligeholdelse har man efter Brevveksling med Universitets-
kvæsturen fastsat,
at det paalægges Bestyrerne af Universitetets til Rigshospitalet knyttede
lægevidenskabelige Institutter at bekoste den indvendige Vedlige-
holdelse af de dem overladte Embedsboliger bortset fra Udgifterne
til den til Fuldførelse af Byggearbejderne fornødne første Istand-
sættelse samt, at det ligeledes paalægges dem at vedligeholde de til
Boligerne hørende Haver med dertil hørende Plantning saaledes, at
det ogsaa paahviler dem at sørge for Gødskning af Terrainet og Grus-
ning af Gangene, hvorimod det ikke paahviler dem at sørge for
Hegnets Vedligeholdelse,
Forskellige Sager.
973
at det i samme Omfang som foranført paalægges de til Institutterne
knyttede Betjente, Bude og lignende Funktionærer at sørge for den
indvendige Vedligeholdelse af de dem overladte Boliger, medens Ud-
gifterne ved Vedligeholdelsen af de Lejligheder, der overlades de ved
Instituterne ansatte videnskabelige Assistenter, derimod afholdes af
Universitetets Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter,
at Udgifterne ved Vedligeholdelsen af de til Institutterne henlagte Haver
udredes af de under Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter
ved det lægevidenskabelige Fakultet, til de paagældende Institutter
bevilgede Beløb, og
at Vedligeholdelsen af det til Institutterne iøvrigt henhørende Terrain
og Veje besørges af Universitetets Bygningsvæsen af de under Uni-
versitetets Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter, bevilgede Beløb.
Ministeriet tilføjer, at man er sindet at træffe særlige Forholdsregler
med Hensyn til Tilsynet med de til Institutterne hørende Ingeniøranlæg".
I Fortsættelse af denne Skrivelse meddelte Ministeriet under 17. s. M.,
at det under s. D. havde overdraget Ingeniør Svend Koch Tilsynet med
de til de lægevidenskabelige Institutter paa Rigshospitalet hørende Ingeniør-
anlæg mod et aarligt Honorar af 350 Kr., at udrede med 150 Kr. af
Vedligeholdelsessummen for patologisk-anatomisk Institut og retsmedicinsk
Institut og med 100 Kr. af hvert af de to andre Institutter.
— Som meddelt Aarb. 1898—99, S. 299—300, blev der ved Finans-
loven for 1899—1900 paa Kommunitetets Budget bevilget 40.000 Kr. til
en af Direktøren for det meteorologiske Institut A. F. W. Paulsen ledet
Ekspedition til Island for at anstille systematiske Undersøgelser om Nord-
lyset; ved Finansloven for 1902—03 blev der ligeledes paa Kommunitetets
Budget optaget en Bevilling af 17.000 Kr. til Udgivelse af Ekspeditionens
Arbejder, Aarb. 1901—02, S. 324. Jfr. om Ekspeditionen endvidere Aarb.
1908—09, S. 769 og 1909—10, S. 1493.
Under 25. April 1907 sendte Ministeriet til Konsistorium en fra Assi-
stent i Skattedepartementet P. Sandholt modtaget Forespørgsel om, hvor-
ledes der vilde være at forholde med Hensyn til de af afd. Direktør Adam
Paulsens Efterladenskaber, der vedrørte de af ham ledede Nordlyseks-
peditioner, og udbad sig en Udtalelse om Sagen fra Universitetet, idet
Ministeriet navnlig ogsaa udbad sig Universitetets Ytringer meddelte med
Hensyn til Spørgsmaalet om Arbejdets Fortsættelse.
Under 3. August 1907 indsendte Konsistorium til Ministeriet en Skri-
velse fra Kvæstor af 25. Juli s. A. tilligemed en af Kvæsturens Bogholder-
kontor afgiven Oversigt over de til de foran nævnte Ekspeditioner givne
Bevillinger med Oplysning om deres Anvendelse.
Det fremgik heraf, at der af det paa Finansloven for 1902 — 1903
under Kommunitetets Udgiftspost 17. „til Udgivelse af den danske Nord-
lysekspeditions Arbejder" bevilgede Beløb 17.000 Kr. ialt var udbetalt
15.500 Kr., deraf til Direktør Adam Paulsen selv 12.250 Kr. For dette
sidste Beløbs Vedkommende var der af Dødsboet præsteret et vedføjet
Regnskab for Afholdelse af Udgifter til et samlet Beløb af 9.391 Kr. 78 0.,
saaledes at Boet nu vilde have at tilsvare 2.858 Kr. 22 0.
I Henhold hertil henstillede Konsistorium i sin Skrivelse af 3. August
s. A., idet det iøvrigt henviste til Kvæstors Udtalelse, til Ministeriet at
besvare de af Assistent Sandholt for afd. Direktør for meteorologisk In-
974
Universitetet 1911
— 12.
stitut Adam Paulsens Arving rejste Spørgsmaal angaaende Boets Stilling,
forsaavidt angik de af den afdøde Direktør ledede Nordlysekspeditioner,
derhen, at Direktør Paulsens Dødsbo vilde have at indbetale til Kommuni-
tetets Kasse 2.8f)8 Kr. 22 0., og at de forefundne Nordlysmalerier og
skriftlige Udarbejdelser vilde være at deponere hos Universitetets Professor
i Fysik Dr. med. C. Christiansen som Bestyrer af den fysiske Samling for
i sin Tid at kunne komme til Anvendelse ved en fuldført Udgivelse af den
danske Nordlysekspeditions Udbytte.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Arbejdets Fortsættelse ønskede
Konsistorium at vente med at udtale sig herom, indtil det havde indhentet
en Erklæring fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Fra Direktør C. Ryder ved det meteorologiske Institut modtog Kon-
sistorium den 26. Juni 1908 følgende Forespørgsel:
„Jeg tillader mig herved at meddele Konsistoriet, at der her paa
Institutet findes en Del Malerier af Nordlys, malede af Grev Moltke paa
to Ekspeditioner, den ene til Jsland, den anden til Finland. Af disse
Malerier tilhører 7 det meteorologiske Institut, medens Resten, c. 20 Stk.,
formentlig maa tilhøre Kommunitetet og Carlsbergfonden, der har afholdt
Udgifterne ved de to Ekspeditioner. Jeg tillader mig i den Anledning at
forespørge, om Konsistorium ikke ønsker at overtage de nævnte 20 Male-
rier, som for Tiden er magasinerede her."
Herpaa svarede Konsistorium den 26. April 1909, at Universitetet
med Glæde vilde modtage de nævnte Malerier. Som meddelt Aarb. 1908
—09, S. 769, er disse Malerier ophængte i Universitetsbiblioteket.
Forskellige fra Ekspeditionerne hidrørende Redskaber, der ved Op-
rydning forefandtes paa Loftet paa det meteorologiske Institut, blev af
Konsistorium overladt til dette, Aarb. 1909—10, S. 1493.
Ved Skrivelse af 19. Januar 1909 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Udtalelse i Anledning af en Forespørgsel fra P. Petersens Bogtrykkeri an-
gaaende 11 Nordlysbilleder i 500 Eksemplarer. Konsistorium indhentede i
den Anledning en Erklæring af 10. Marts 1909 fra Professor Dr. med.
C. Christiansen, saalydende:
„De omtalte Billeder har meget stor videnskabelig Interesse, og der
er til deres Udførelse medgaaet en betydelig Sum, efter Sigende omtrent
9.000 Kr. Det er da klart, at de maa opbevares paa en forsvarlig Maade,
hvilket efter min Mening bedst sker ved at overgives til Universitetsbiblio-
teket, indtil de bliver udgivne sammen med Beretningen om Ekspeditionen.
Jeg kan ikke lade denne Lejlighed til at udtale det varmeste Ønske
om, at denne Beretning snart maa fremkomme, gaa ubenyttet bort. Der
er dels til Ekspeditionen selv, dels til Bearbejdelse af dens Resultater
medgaaet ganske betydelige Pengesummer; der er af Direktør Paulsen selv
og af hans Medarbejdere gjort et stort Arbejde, som ogsaa vakte fortjent
Opmærksomhed, da den foreløbige Beretning om Resultaterne meddeltes
dels i Videnskabernes Selskab, dels i udenlandske videnskabelige Publi-
kationer.
Men der knytter sig ogsaa en anden Interesse til denne Ekspedition.
Der har i Tidens Løb været gjort mange Forsøg paa at forklare Nordlysets
Natur og Oprindelse; ingen synes dog at være kommen Sandheden saa
nær som Dir. A. Paulsen. Han gik ud fra den Antagelse, at det var
Kathodestraaler, som bragte Luften til at lyse paa den særegne Maade,
Forskellige Sager.
975
som betegnes ved Nordlyset. Denne Tanke har han udviklet videre i
flere Henseender, og det var den, der drev ham til at foretage den om-
handlede Ekspedition til Island 1899—1900, som bekostedes af Kommuni-
tetets Midler, og som senere i Vinteren 1900—1901 suppleredes med en
Ekspedition til det nordlige Finland, der bekostedes af Carlsberg Fondet.
Paulsens Theori blev videre udviklet af Nordmanden Professor Birke-
land. Han saa en Bekræftelse paa den i de af ham opdagede mærkelige
Fænomener, der viser sig, naar en Magnet rammes af Kathodestraaler, og
han har desuden forestaaet flere Ekspeditioner til det nordlige Norge,
hvis Formaal var at studere Nordlyset og hvad dermed staar i Forbin-
delse. Han har allerede udgivet første Del af Beretningen om sine Ar-
bejder. et stort, pragtfuldt udstyret Værk, hvis Titel er The Norwegian
Aurora Polaris Expedition 1902—03.
Det maa siges, at man i de norske Publikationer fremhæver Paulsens
Fortjenester af Nordlysstudiet, forsaavidt som det kan ske paa Grundlag
af det lidet, der er offentliggjort fra dansk Side. Men det er dog vor
aabenbare Pligt at sørge for, at det Arbejde, han har gjort, kan komme
til sin Ret, og at dette sker, inden det bliver ganske forældet.
For efter Evne at bidrage dertil har jeg anmodet Underbestyrer
ved Meteorologisk Institut, Docent Dan la Cour, som har deltaget i Eks-
peditionerne og som A. Paulsen havde tænkt sig skulde gøre Beretningen
færdig efter hans Død, om at meddele, hvad der allerede, inden A. Paul-
sens Død, var gjort færdigt, og hvad der yderligere udkræves for at faa
Beretningen udarbejdet og trykt. Hr. la Cours Beretning lader jeg følge med
nærværende Skrivelse. Man vil ved at læse den overbevise sig om, at det ikke
er forsvarligt længere at tøve med Udgivelsen, samt at den i det væsentlige
kan besørges for Resten af de bevilgede, men endnu ikke hævede Beløb.
Det er da mit Haab, at Konsistorium ikke vil undlade at lægge
Ministeriet denne Sag paa Sinde."
Konsistorium indsendte den 5. April 1909 Professor Christiansens
Skrivelse til Ministeriet, idet det bl. a. udtalte følgende:
„Professor Christiansen udtaler det varmeste Ønske om, at denne
Beretning snarest maa fremkomme, og vedlægger en af Underbestyrer ved
Meteorologisk Institut, Docent D. la Cour afgiven Redegørelse, hvori denne
oplyser, at Udgiften ved Beretningens Udgivelse formentlig vil udgøre ialt
ca. 6.000 Ivr.
Der blev paa Finansloven for 1902—03 bevilget paa Kommunitetets
Udgiftspost 17. et Beløb af 17.000 Kr. „til Udgivelsen af den danske Nord-
lysekspeditions Arbejde". Af dette Beløb er blevet udbetalt 15.500 Kr.
Foruden det ikke udbetalte Beløb 1.500 Kr. blev der af Adam Paulsens
Dødsbo tilbagebetalt 2.858 Kr. 22 0., saaledes at der af det bevilgede
Beløb, 17.000 Kr., ialt ikke er blevet anvendt 4.358 Kr. 22 0.
Konsistorium tillader sig i Henhold til foranstaaende ærbødigst at an-
befale, at der paa Kommunitetets Budget søges gen bevilget fornævnte uan-
vendte Beløb 4.358 Kr. 22 0. samt endvidere bevilget et Beløb af ca. 1.700 Kr.,
ialt 0.000 Kr. „til Udgivelsen af den danske Nordlysekspeditions Arbejde"."
Ved Skrivelse af 17. April 1909 bifaldt Ministeriet, at de i P. Peter-
sens Bogtrykkeri henliggende Nordlysbilleder blev overgivet til Opbevaring i
Universitetsbiblioteket, indtil de kunde blive udgivet med Beretning om
Ekspeditionen. Ministeriet tilføjede, at det var sindet at foranledige, at
Univorsitetet 1911—12.
der paa Porslaget til Finansloven for Finansaaret 1910—11 blev optaget
Forslag om en Bevilling paa ialt 6.000 Kr. under Kommunitetets Budget til
Udgivelse af den danske Nordlysekspeditions Arbejde. Bevillingen blev givet
paa den nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1909—10. Till. A., Sp. 1319—20.
Under 4. Oktober 1911 tilskrev Konsistorium Professor Christiansen,
da Bevillingen ikke var kommet til Udbetaling, ligesom der overhovedet
ikke vidstes at være rettet Henvendelse til nogen om at besørge Udgivel-
sen, med Anmodning om at bringe i Forslag en til at besørge Udgivelsen
egnet Mand, for at Konsistorium derefter kunde gøre Indstilling til Ministeriet.
Konsistorium modtog derefter fra Professor Christiansen en Skrivelse
af 25. s. M., hvori han udtalte, at der efter hans Mening ikke kunde
være Tale om at overlade Udgivelsen til andre end Afdelingschef, Docent
Dan la Cour, der havde taget virksom Del i Ekspeditionen, og om hvem
Prof. Christiansen tidligere havde oplyst, at han af Direktør Paulsen var
udset til at gøre Beretningen færdig efter Dir. Paulsens Død. Med Prof.
Christiansens Skr. medfulgte en Skr. fra Afdelingschef la Cour, indeholdende
en Plan for Udgivelsen for det Tilfælde, at denne blev overdraget ham,
tilligemed en Udtalelse om Honorar og andre Udgifter ved Udgivelsen,
der forudsattes holdt indenfor de én Gang bevilgede 6.000 Kr.
I nder 13. Decbr. s. A. indsendte Konsistorium Professor Christiansens
Skrivelse til Ministeriet og indstillede i Skrivelse af s. D., at Udgivelsen
af den danske Nordlysekspeditions Arbejde overdroges til Afdelingschef
ved meteorologisk Institut, Docent Dan la Cour efter den af ham ud-
arbejdede Plan, og saaledes at Udgifterne ved Udgivelsen — derunder
Honorar til Udgiveren, der vilde blive at fastsætte, naar Udgivelsen nærmede
sig sin Afslutning — holdtes indenfor de én Gang bevilgede 6.000 Kr.
Sluttelig henledede Konsistorium Opmærksomheden paa, at den fore-
slaaede Ordning forudsatte en Genbevilling af de nævnte paa Kommuni-
tetets Budget for 1910—11 bevilgede 6.000 Kr.
Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af 22 Decbr. Konsistoriums Indstil-
ling og meddelte, at Beløbet af 6.000 Kr. ved Ministeriets Foranstaltning
var søgt genbevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1911—12.
Ved Skrivelse af 30. December 1911 anmodede Konsistorium derefter
Afdelingschef, Docent Dan la Cour om at paatage sig Udgivelsen af Eks-
peditionens Arbejde, hvortil denne ved Skrivelse af 4. Januar 1912 er-
klærede sig villig.
Ved Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. A.,
Sp. 1159—60, blev Universitetets Indtægtspost d., Overskud af Eksamens- og
Immatrikulationsgebyrer samt Dekanatindtægter, forhøjet med 1.500 Kr. til
5.500 Kr. under Hensyn til de senere Aars Stigning i Eksamensindtægterne.
Som en ny Indtægtspost paa Universitetets Budget blev optaget „Renter
af frugtbargjorte Beholdninger", der hidtil havde været ført til Indtægt
udenfor Budgettet. Kontoen opførtes med et anslaaet Beløb af 2.500 Kr.,
Rigsdagstid. 1911—12, Till. A., Sp. 1159-62.
Med Hensyn til den ved Finansloven for 1912—13 gennemførte for-
andrede Opstilling af Universitetets Budget, hvorefter Universitetet ikke
mere opføres blandt Instituterne med særlige Fonds, henvises ti] det foran
S. 446—47 bemærkede samt Finanslovforslaget for 1912—13.