Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. ni. 907 IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer, a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. ni. Læreanstaltens Eksaminander var med Hensyn til Forelæsninger over Organisk Kemi, Geologi og Mineralogi henviste til Universitetet; i neden- staaende Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag. I Efteraarshalvaaret 1911 benyttede 681 Eksaminander og 63 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. I Foraarshalvaaret 1912 var de tilsvarende Antal 565 og 51. Forelæsninger og Eksaminatorier. Undervisningsfag. Lærer. Efteraars- kalvaar 1911. s a 3 yH Foraars- halvaar 1912. bf, i Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Maskin- og Bygningsingeniører i 5. Halvaar)................ Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Elektroingeni- ører i 5. Halvaar)....... Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (6. Halvaar)..- Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 7. Halvaar, del- vælger Eksamensprojekt i Faget) ................. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 8. Halvaar, der vælger Eksamensprojekt i Faget) ................. Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Elektroin- geniører i 5. Halvaar) . .. Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Maskin- og Bygningsingeniører i 8. Halvaar)................ Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Maskin- og Bygningsingeniører i 9. Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (1. Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (2. Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (3. Halvaar)................ Prof. A. Ostenfeld. Prof.Y. H. Dahlstrøm. Prof. A. Ostenfeld. Prof.Y. H. Dahlstrøm 65 32 16 2 33 Prof. Jolis. Hjelmslev. 4 84 136 135 57 12 3 76 130 908 Den polytekniske Læroanstalt 1911—1912. Efteraars- halvaar 1911 Foraars- lialvaar 1912. Undervisningsfag Lærer. OJ _ tt . S i * Zf) T3 0) to . 5*5 ® 2 « CO e a £ < S.-P 3 § Eli "3 u ^ scH 3 < Elektroteknik (for Fabrik-, Maskin- og Bygningsinge- niører) ................. Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5. og 6. Halv- aar) ................... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5. og G. Halv- aar) ................... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 7. Halvaar) ... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 7. og 8. Halv- aar) ................... Svagstrømselektroteknik .... for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Fysik (Lys og Varmelære).. — (fysisk Forsøgslære).. Eksaminatorier i.... Geologi (for Bygningsinge- niører) ................. Gærings fysiologi........... Husbygning, Eksaminatorier i Jernbeton m. m........... Jordtryk m. m............ Fysisk................. — , Eksaminatorier i Landboteknisk......... O r ganisk, Eksam inatorie r i (3. Halvaar)........ Docent E. v. Holstein- 2 Rathlou. Prof. Absalon Larsen. 3 Prof. Wm. Rung. 2 Prof. Absalon Larsen. 1 Organisk, (2. Halvaar).. — , analytisk..... , (5-' og 7. Halvaar)............. Teknisk............... Uorganisk (for Fabrikin- geniører) ............. Uorganisk, analytisk.... Uorganisk, Eksaminato- rier i (Fabrikingeniører i 2. Halvaar)......... for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører..... Kommunal-hygiejnisk Ingeni- ørvæsen ................ Landmaaling ............. Landmaaling, Eksaminato- rier i (9. og 8. Halvaar).. Prof. Wm. Kung. I'rof. P. O. Pedersen. Prof. C. Christiansen. Prof. K. Prytz. Prof C. Christiansen. 74 16 20 22 307 Docent O. B. Bøggild. 4 70 Prof. Orla-Jensen. — — Docent Johan Nielsen. 2 37 Docent E. Snen son. 2 59 Prof. Y.H. Dahlstrøm. 2 26 Prof. J. N. Bronsted. 3 42 — 2 18 Prof. Orla-Jensen. 2 37 Asst., Uand. polyt. 3 22 V. Farsøe- Prof. E. Biilmann. — - 3 34 Prof. N. Steenberg. 4 37 Prof. Julius Petersen. 4 51 Asst., mag. sc. H. Bjørn-Andersen. Piof. J. N. Brønsted. — Docent J. T. I amdbye. 3 41 Prof. P. Thygesen. — — — 4 46 — — 4 14 14 2 14 20 — - 19 19 320 97 20 74 27 27 51 131 20 40 31 Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 909 Efteraars- Foraars - lialvaar 1911. halvaar 1912. Undervisningsfag. Lærer. 5 £ P 'S ® - © 2. Halvaar: i. Hoia .............. Prof. P. C. V. Hansen. — — 2 37 2 — Dr. phil.Jolis. Mollerup — — 2 42 3. — .............. — — 2 36 3. Halvaar................ — 2 84 — — 4. llalvaar............... 1 59 Repetitionskursus i Deskrip- tiv Geometri for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører : 2. Halvaar: 1. Hold .............. Prof. Jolis. Hjelmslev. — - 1 59 2. — .............. Asst, H. Christensen. - 1 42 3. Halvaar: 1. Hold .............. Prof. Jolis. Hjelmslev. 1 58 — 2. — .............. Asst. H. Christensen. 1 55 — Repetitionskursus i Kemi for Maskin-, Bygnings-og Elek- troingeniører : 4. Halvaar: 1. Hold .............. Asst. Mag. sc. H. - — 3 28 Bjørn-Andersen. 2 _ Asst., Cand. polyt. - 3 38 K. Estrup. 3. — .............. — _ — 3 26 4. — .............. .Asst., Cand. polyt. — 3 31 J. Witt. 5. — .............. Asst., Cand. pharm. - — 3 30 S. Sak. Øvelser. Antal Studerende. Undervisningsfag. Lærer. Efteraara- Foraars- halvaar lialvaar 1911. 1912. Elektrotekniske Øvelser............ Prof. Absalon Larsen. 34 38 Svagstrømselektroteknik, Øvelser i .. Prof. P. 0. Pedersen. - 3 Fysiske Øvelser................... Prof. K. Prytz. 104 99 Fysisk-kemiske Øvelser............. Prof. J. N. Brønsted. 7 11 Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Prof. Julius Petersen. 73 60 Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Prof. Einar Biilmann. 17 27 Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 911 Undervisningsfag. Lærer. Antal Studerende. Efteraars- Foraars- halvaar lialvaar 1911. ' 1912. Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører...... Bygningsstatik............. Kon- struk- tions- øvel- ser i Bygningstegning for Fabrik- ingeniører ............... Bygningstegning for Maskin- og Elektroingeniører..... Elektroteknik (Stærkstrøm) . — (Svagstrøm) . . Fabrikudkast.............. Husbygning................ Kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen ............... Korttegning efter Eksamens- opmaaling ogNivellement .. Maskinkonstruktion ........ Opvarmning og Ventilation . Skibsbygning.............. Vandbygning.............. Vejbygning................ Landmaalingsøvelser............... Landmaaling, Beregnings- ogKonstruk- tionsøvelser i................... Maskinlaboratoriet, Øvelser i....... Materiallaboratoriet, Øvelser i...... Mikroskopi, Øvelser i.............. Mineralogi, Øvelser i .............. Rendyrkning af Gæringsorganismer, Øvelser i....................... Tegning............... Teknisk-kemiske Øvelser Prof. J. N. Brønsted. Prof. A. Ostenfeld. Prof. Y. H. Dalilstrøm. Docent Johan Nielsen. Prof. Wm. Rung. Prof. P. O. Pedersen. Prof. N. Steenberg. Docent Johan Nielsen. Docent J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Prof. S. C. Borch. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. C. Hansen. Prof. G. Schønweller. Prof. A. Liitken. Prof. P. Thygesen. Prof. H. Bache. Docent E. Suenson. Dr. L. Kolderup Rosenvinge. Prof. O. B. Bøggild. Dr. L. Kolderup Rosenvinge. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. N. Steenberg. 73 20 19 37 18 6 48 45 41 19 64 34 86 50 20 20 297 55 87 73 20 17 46 82 13 64 41 40 40 34 20 296 17 — I Efteraarshalvaaret 1911 modtog 42 og i Foraarshalvaaret 1912 41 Eksaminander praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder. — Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere. Elektriske Værker m. m. i Berlin................ Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri......... 10.—16. Septbr. 1911. 21. Marts 1912. 22 c. 171 Doc. v. Holstein-Rath- lou. Proff. Bache, Borch, Hannover, C. Hansen, Schønweller og Doc. Thaulow. 912 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Ekskursion til afholdtes Antal ►eltagei Eksami nander) ^EksainiT Ekskursionens Ledere. Stevns Klint (geologisk Ekskursion)........... Ørholm Papirfabrik...... Fabrikker i Malmø og Lim- hamn ................. Fabrikker i Kastrup..... Frederikssunds Andelssvi- neslagteri............. Trifoliuni Andelsmejeri i Haslev................ Bornholm (geologisk Eks- kursion) ............... Fabrikker i Helsingør og Hoganås.............. Fabrikker i Stettin og Ber- lin ................... Vejanlæg og Havnearbejder m. m. i Esbjerg og Ribe Maj 1912. 30. Maj 1912. 6. Juni 1912. 33 52 71 18. Juni 1912. 34 20. Juni 1912. 19 22. Juni 1912. 24 28. Juni—2. Juli 191|2. 8 3.— 4. Juli 1912. 31 1912. 12 3.—6. Juli 1912. 2G Prof. Bøggild. Prof. Hannover. Prof. Steenberg, Doc. Suenson ogDoc.Thau- low. Prof. Steenberg. Prof. Orla-Jensen. Prof. Orla-Jensen. Prof. Bøggild. Prof. Steenberg. Doc. Thaulow. Prof. Liitken, Doc. Lundbye og Hjælpe- docent Munch-Peter- sen. — Ekstraordinære Forelæsninger. Prof., Dr. Jolis. Hjelmslev holdt i Foraarshalvaaret 1912 en Række Forelæsninger over grafisk Infinitesimal- geometri. Dir., Prof. H. I. Hannover holdt den 19. Juni 1912 et Foredrag over Fremstilling af porøse Metaller. Assistent, Cand. polyt. K. Estrup holdt i Efteraarhalvaaret 1911 i 1 ugentlig Time Forelæsning over Kolloidkemi. Honoraret for sidstnævnte Forelæsningsrække afholdtes med Ministeriets Billigelse af Kontoen for ekstraordinære Udgifter. Over Emner af almen Interesse blev der desuden holdt 2 Rækker offentlige populære Forelæsninger, nemlig af: Assistent, Cand. polyt. Alf Stage om Jernets Historie, Tilvirkning, Kemi og Teknik gennem Tiderne. Assistent, Cand. polyt. R. Jolis. Jensen om elektriske Maskiner for Jævnstrøm. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb. Desuden har Assistent, Cand. polyt. A. L. Vanggaard holdt instruktive Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling. Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitets- forelæsninger er Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Natur- lærens Udbredelse, til Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til Kursus i Afholdte Eksaminer. 913 Kemi for den Sulirske Husmoderskole samt til Foredrag, afholdte af Dan- marks Naturvidenskabelige Samfund, Folkeuniversitetsforeningen, Natur- historisk Forening, og til Afholdelse af Studentereksamen for Privatister m. fl. — Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1911—12 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lære- bøger er 300 Kr. bleven brugt til Udgivelse af Professor Brønsteds Lærebog i fysisk Kemi, 1,000 Kr. til Professor Ostenfelds Forelæsninger over Jern- konstruktioner og 200 Kr. til Professor Sehonwellers Forelæsninger over Fundering. b. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen m. m. Til Adgangseksamen i Sommeren 1911 indstillede sig 74. Følgende 40 bestod Eksamen: Ahm, Marinus Jensen Andersen, Erik Charles Andersen, Karl Arntz, Erling Bagger, Dirk Hansen Bak, Anders Kristian Bondesen, Ejnar Christensen, Carl Georg Christensen, Georg Nikolaj Christensen, Holger Sten Christiansen, Kay Axel Ebbesen, Frederik Engbæk, Ejnar Nielsen Fabricius, Johan Vilhelm Friis, Harald Trap Gammelgaard, Else Kristine Gudrun Hansen, Axel Georg Hansen, Kaj Peter Henriksen, Johannes Jensen, Ansgar Jensen, Jens Verner Johns, Hans Thorvald Pedersen Jønsson, Steingrimur Kofoed, Aage Mads Christian Larsen, Jørgen Joakim Lassen, Niels Madsen, Regnar Johan Marcussen, Martinius Anker Meinertz. Ansgar Moltzen-Nielsen, Thorkild Mortensen, Harry Peter Nøhr. Marie Petersen, Alex Herman Petersen, Theodor Kragh Rasmussen, Kristian Slot, Morten Eskildsen Spur, Bernhard Ingemann Steenstrup, Iver Erik Strubberg, Einar Kai Svensson, Gustav Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Aabye, Jørgen Severin Friedrichsen Aagaard, Rasmus Georg Andersen, Ole Ebbe Bang, Morten Bendtsen, Axel Aage Beyer, Paul Petrus Herman Blach, Niels Svend Blem, Viggo Lauritz Boeck, Victor Peter Christian Buhl, Svend Møller Christensen, Svend Aage Christiansen, Johannes Lindskov Dam, Henry Marius Rosendal Deigaard, Kristian Dencker, Viggo August Dirckinck-Holmfeld, Frederik Arnold Edelsten, Benny Herman Engelhardt, Hakon Ove Eriksen, Erik Christian Ernst, Gustav Eskildsen, Anders Emil Sigurd Falkentorp, Georg Ernst Foss, Einar Philip Friis, Erik Universitetets Aarbog. Friis, Hans Georg Fønss, Theodor Axel Miillertz Gaarde, Aage Kjær Geill, Flemming Glysing, Halvor Georg Bay Gotthardt, Karl Georg Hald, Peder Therkelsen Hansen, Frits Helms, Andreas Daniel Henrichsen, Ellen Astrid Herbst, Kaj Tobias Hjerpsted, Harald Gerhard Hofgaard-Pedersen, Kaj Holm, Ernst Robert Ingerslev, Helge Jacobsen, Aage Alex Jakobsen, Anders Jensen, Jens Rudolf Damsgaard Jensen, Robert Johannes Jensen, Peter Dahl Jensen, Søren Johan Frederik Jespersen, Holger Bloch Jespersen, Paul Kerrn Johansen, Jens 115 1)14 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Johansen, Holger Jens Georg Jordelling, Harald Herman Lund Jørgensen, Aage Christian Emil Jorgeasen, Otto Peter Juel Kampmann, Niels Sophus Kirkerup, Carl Theodor Sophus Pedersen Kristensen, Kristian Kjær Krog-Meyer, Henry Krog, Kristian Povlsen Kiihl, Johan Frederik Tresehou Larsen, Svend Knud Lautrup Larsen, Søren Laurids Laursen. Leo Martinus Lilliecrona. Carl Axel Theoder Lund, Carl Frederik Lundsgaard, Kristen Johannes Stausboll Mathiesen. Svend Aage Meyer. Erik Victor Monrad, Knud Ditlev Mortensen, Peter Midler, Arne Vigand Brieghel Moller, Axel Nielsen, Arthur Christian Lauritz Nielsen, Johannes Nielsen, Johan Andreas Rasmus Nielsen, Kristian Herman Nielsen, Niels Einer Nyrop. Louis Kristoffer Nøring, Sven Hegedahl Odder. Svend Desuden indskreves: Parkov, Knud Emil Vang Paustian, Henry Fredrik Wulff Pedersen, Carl Peter Vetter Pedersen, Peder Petersen, Knud Julius Plesner, Johan Oluf Schou Polack, James Poulsen, Gustav Emil Proschowsky, Paul Marie Raabymagle, Hans Christian Rasmussen, Sigurd Richter, Aage Julius Thomsen Ringsted, Svend Rode. Orla Henrik Rothman. Thor Erik Johannes Emil Rygaard, Olaf Arent Saaby, Ove Frits Schlichtkrull, Andreas Otto Schøning, Andreas Hans Bendtsen Steners, Kaj Verner Thorsen, Harald Trook, Edvard Siinckenberg Veilgaard, Peder Madsen Vendelbo Larsen. Preben Vestberg. Jens Christian Hans Thorvald Vinther. Karl Eigil Heikel Weiss, Christian Ferdinand Valdemar Wiirtz, Svend Carl Thor Yde, Niels Faddersbøll Drysser, Ellinore Flora, i Henh. til Min. Resol. af 28. September 1911. Jemielity, Henryk, i Henh. til Min. Resol. af 2(5. Oktober 1911. Hassing, Jens Kaj Høeg i Henh. til Min. Resol. af 26. Oktober 1911. 1 ste Del af polyteknisk Eksamen i Jnni—Juli 1912. Fabrikingeniører Buntzen, Svend Valdemar Alfred Høeg, Harald Knudsen, Sigurd Koefoed, Hans Georg Lauritzen, Kai Laur. Chr. Vilh. Johannes Madslund, Hans Adolf Laursen Michaelsen, Erik Friis Eshington*) Mikkelsen-Vendsyssel, Mik. Georg. Hanse- mann Møller, Poul Arne Pape, Carl Holger Visby Rendtorff, Theodor Herman Otto Schmidt, Poul Sørensen, Hans Peter Mart Tønnesen, Hans Crillesen Maskin ingeniører. Bechshøft, Adolf Julius Berthelsen, Poul Alfred Bidstrup, Carl Blem Bildsøe, Erik Grove Carstensen, Thorvald Claudi-Magnussen, René Ricardo Dessau, Einar Eriksen, Holger Hansen, Niels Henrik Haugsted, Frederik Vilhelm Hendriksen, Karl Anders Holst, Henning Jacobsen, Hans Christian Jensen, Harald Johansen, Martin Ingemann Kristiansen, Kristian Hasle Larsen-Kaasgaard, Lars Mortensen, Axel Osvald Nielsen, Moritz Herluf Rosenberg Olsen, Axel Rump, Knud Erik Smidth, Povl Anton Bugn ingsingen iører. Andersen, Osvald Gambetta Floucheé Efsen, Aksel Valdemar Brendstrup, Helge Engberg, Jens Frederik Christensen,Carl Hans Guldbrand i Frederiksen, Frederik Marius Dinesen, Thomas Fasti Friis, Carl Aage *) Eksamen først afsluttet i Efteraarshalvaaret 1912. Afholdte Eksaminer. 91 Hansen, Aage Viggo Hansen, Hans Hansen, Hans Fischer Havnø, Svend Henrik Holm, Henry Jakob Hygom, Harald Henry Jacobsen, Alf Lars Dreyer .Tensen, Herman Vilhelm Steen Jespersen, Svend Friis Jørgensen, Anders Andreas Kier, Otto Frederik Rasmus Kofoed, Anker Valdemar Lautrup, Niels Viborg Clxr. Abramowitz Lindhard, Hakon Ejnar Lindskog, Bengt Johan Lund, Christen Nielsen Mackeprang, Emil Marstrand, Gunnar Emil Mikkelsen, Johannes Nielsen, Oktavius Ferdinand Nøkkentved, Christian Ditlev Nielsen Petersen, Anton Rasmus Schiøtz, Elis Walter Schwensen, Christian Skjærbæk, Anders Hans Jensen v. Sperling. Ulrich Bernstorff Thomsen, Thomas Christian Thorsen, Ejnar Tulstrup, Søren Nielsen Voltelen, Steen Herman Roosen Yde Niels Vilhelm Tillægsprøve i Geologi. Hansen, Julius Lauridsen, Niels Kristian Jul Mylire, Carl Johan Waage Møller, Laurits Malchow Nielsen, Jens Egede Nilsson, Frants Lauritz Elektroingeniører. Ammentofte, Søren Peter Vilhelm Broby, Axel Oskar Hjalmar Møgelberg Dahl. Carl Ervin Hans Ellekilde, Oluf Jensen Fortmeier, Hugo Arthur Granø, Oscar Emil Vang Giimoes, Carl Vilhelm Henriksen, Robert Michael Jørgen Hinrichsen, Lorentz Wulff Jacobsen, Emil Simon Jakob Jørgensen, Aage Niels Andreas Jul Kofoed, Viggo Hanson Larsen, Johannes Lundbeck, Knud Pedersen, Kristen Hansen Rasmussen, Hans Kjeld 1 )en polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Eksamen for Fabrikingeniører efter Reglement af 2.Juli 1 8 i) 4 med senere Ændringer. Eksamensfag. C <£ cc « c r ^ 11 oils < * z a Kursusarbejdet•. Geometrisk Tegning........................... Opmaalingstegning............................ Udkast til et kemisk Kabrikanlæg............... Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 organiske Stoffer Teknisk-kemiske Øvelser.................... Praktisk Pr o ve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse nf et uorganisk Emne...................................... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne ................................... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne .................................... Skriftlig Pi-øve. Fysik......................................| Matematik.................................... Almindelig Kemi............................ Teknisk Kemi.................................{ Teknologi ............................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del..................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens ■ 2. Del................................... Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi............................. Fysik.....................................| Matematik................................... Mineralogi og Geologi......................... Organisk Kemi............................... Teknisk Kemi.... ...................... . • J Teknologi.................................. Maskinlære og teknisk Mekanik................ Hovedkarakter... j mg. ug. ug mg. mg. "g »g- ug- Ug ug- »g- Ug mg. «g- Ug godt. ug. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- »g- godt. godt. ug- ug. ug- ug- tg- mdl. ug- godt. godt. ug- mg. ug- ug- mg. mg. mg. godt. godt. ug. mg. ug- "g- ug- »g- ug- 1. Karakter. Karakter. mg. ug- ug- ug- ug- »g- »g- ug- ug- _"g' 1 Karakter m. Udm. Afholdte Eksaminer. (J17 Eksamen for Fabrik ingeniører efter Reglement af 28. December 19 09. Eksamensfag. s ® i J2 S£h .2-3 . £ w - g • -d s ^ 2 ® 9 S O ^ 3 <«• S's UdS^o r **~l H g n •§ g ii§ • S ' = 3sll -2 o w w "2 ^"S ai P Qj . C S 5 . ® 2 ca - % H "ro ^ ^ * - 'C F? Ecj * S Q .S W w fl ^ o M ;3o®W sc w o ^ o3 , 2 ® ■ ^ ^ g 1:8 o ; Ph 73 o . CJ r3 cn Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingstegning ................. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg . .. Teknisk-kemiske Øvelser............ Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursus- arbejder i kvalitativ kemisk Under- søgelse af uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Eag ............................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag . Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne................ Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag . Skriftlig Prøve. Fysik..............................( Matematik....................'..... Kemi............................. Teknisk Kemi .....................j Mekanisk Teknologi................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................ Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 2 Del. . Fysik.............................| Matematik ...................... Geologi.......................... Teknisk Kemi.....................| Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi Fysisk Kemi....................... Mekanisk Teknologi................ Maskinisere og teknisk Mekanik..... Elektroteknik .................... Hovedkarakter... mg. ug. godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. ug. godt. mg. mg. ug. »g-*) mg.*) ug- ug. mg. mg. godt. mg. ug- ro g. mg. godt. mg. mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug- mg. ug- ug- ug-*) mg-*) ug. ug. mg. ug- ug. Ug. godt. mg. ug- ug. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. godt. godt. godt. tg- tg- ug. ug. godt.*) tg-*) godt. godt. mg. godt. tg- tg- tg- godt. godt. ug. t0". ug. Ug- ug. 1. Karakter. 1. Karakter. 3. Karakter. 1. Karakter mg. ug- ug- ug- mg. mg. mg. mg. ug- mg. ug- ug. godt.*) mg- ) godt. mg- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt *) Efter Reglement af 23. Juli 1894. Den polytekniske Læreanstalt 1911 — 1912. Eksamensfag. Melsen, Niels Peder. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Stenersen, Carl Christian Holger. Kksaniinand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Hf ^ flt'll Hill - 1 s s g m Wille, August Frederik. Kksaniinand 1907. 1. Del af Kksamen 1909. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- ug- mg. ug- ug- mg. mg. ug- ug- »'g- ug- tg- ug- ug- mg. ug. ug- mg. mg. erodt. ug. ug- godt. mg. ug- mg. godt. mg. ug- ug- godt. godt. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug- ug. ug- ug- ug- ug. ug- ug- mg-*) ug.*) ug-*) godt.*) mg.*) ug*) ug*) godt.*) godt. mg. ug. mg. mg. ug- ug. ug- mg. ug- ug. ug- mg. mg. ug. ug. godt. ug. ug. godt. mg. ug- ug. mg. mg. godt. ug. mg. godt mg. ug. tg- mg. ug. ug. mg. godt. godt. mg. godt. mg. ug. ug- mg. 1 .Karakter. 1. Karakter j 1. Karak ] ter m. \ Udm. 1 1. Karakter. Hovedkarakter.. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning ............................ Opmaalingstegning................. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ... Teknisk-kemiske Øvelser........... Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof bedommes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag Det samme gælder Kursus- arbejder i kvalitativ kemisk Under- søgelse af uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Fag............................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne, bedommes sammen med Kursusarbejder i samme Fag . Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Ærane ................ Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof. bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag . Skriftlig Prøve. Fysik........... ................| Matematik....................... Kemi............................. Teknisk Kemi.....................; Mekanisk Teknologi................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................ Mundtlig Pr øre. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del. Fysik............................. Matematik........................ Geologi......................... Teknisk Kemi.....................[ Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi Fysisk Kemi...................... Mekanisk Teknologi................ Maskinisere og teknisk Mekanik..... Elektroteknik .................... Hovedkarakter.. *) Efter Reglement af 23. Juli 1894. Afholdte Eksaminer. Eksamen for Maskiningeniører efter Reglement af 2 3. Juli 1894 med senere Ændringer. Eksamensfag. ■x g z •S|r, > 2 tJ a s § J .S s ; a p X w -s — a åHfi -2 _■ ^ g • H : 1 ~ S ; j c S Sgi r .-Sw . ai ø «« 5 =1 00 -M . O 'E CD O o ^ -C S S I .o SJ ■8 s-sH li.1. ■3 * ^ eS X! mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. tg- mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. ug. mg. mg. ug. ug- I- godt. tg- godt. mg. ug. tg- mg. ug. ug- mg. mdl tg- tg- mdl. tg. godt. mg. mg. mg. S godt. godt. godt. mg. ug- tg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. tg- godt mg. godt. tg- tg- mdl. mdl. godt. mg. godt. mg. mg. godt. ug. ug. ug. ug. ug- mg. ug. ug. ug. ug- mg. tg- tg- mg. mg. mg. mg. tg- mg. tg- mg. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt, godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. mg. tg- mdl. mdl. mg. tg- godt. godt. mg. mg. godt. mdl. godt. godt. mg. tg- mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg godt. godt. mg. ug- tg- mg. tg- godt. godt. godt. tg- mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. 2. 3. 8. 2. 2. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning.............. . Opmaalingstegning................. Maskinkonstruktion............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Udkast til et Maskinanlæg.......... Tegning af alle Kursusopgaver...... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg................... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg.... Skriftlig Prøve. Matematik...................... Deskriptiv Geometri............... Fysik............................ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Maskinisere........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Teknologi ... .................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del... ............. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del .. ............ Mundtlig Prøve. Matematik....................... Deskriptiv Geometri .............. Fysik ............................. Uorganisk Kemi................... Maskinlære...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi........................ Materialisere..................... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi......................... Opvarmning og Ventilation samt Kur- susarbejdet heri...... .......... Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri Hovedkarakter. . . 920 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Eksamen for Maskiningeniører 2 •! in -■§! 1 11 ifj ;er, Julius, and (Student) j los. Prøve 1907. Kksamen X908. | Paul. (Student) røve 1907 j imen 1908. ' Kksamensfag. J!j 1111 £ § S» «s« £ SI Ils Iii K u rHusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning ........................... mg. ug- mg mg- Opmaaliugstegning................. ug- ug- mg. mg. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. ug. ug. mg. mg. Skibsbygning..................... ug- ug. ug- ug. Eksamensprojekt i Maskinisere eller Skibsbygning (regnes dobbelt)..... Ug.2j mg.1) mg-1) mg.1) Tegning af Kursusarbejder og Eks« a mensprojekt................... ug- ug. ug- ug- Praktisk l'røve. Udka6t til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag...... mg. mg. godt. mg. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller mg2) mg-1) et Skibsbvgningsprojekt........... godt-1) mg-1) Skriftlig l'røve. mg ug- ug- ug- ug- ug. tg- ug- Rationel Mekanik.................. godt. ug. — Deskriptiv Geometri. ............... ug- mg. ug ug- Fysik.............................\ godt. mg. ug- mg. godt. ug- mg. ug- godt. mg. ug- mg. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. godt. mg. godt. mg. ug- ug- tg- ug- ug. — — — Maskinlære ....................... — mg. mg. mg. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ ug- ug. ug- ug- Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Ug- ug- ug- ug Mundtlig l'røve. tg. mg. mg. ug- Rationel Mekanik.................. mg. ug- mg.3) mg 3) Deskriptiv Geometri............. godt. ug- mg. mg. Fysik....................... [ mg. ug- mg. ug- godt. ug- mg. mg. tg- godt mg. ug- mg. godt. mg. ug- Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursusar- arbejdet i samme Fag............ godt. ug- godt. mg. Elekroteknik, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme F'ag...... ug- "g- mg. ug. Kemisk Teknologi.................. mg. ug- mg. ug- Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. mg. mg. tg. mg. mg. mg. godt mdl. godt. ug- ug- mg Mekanisk Teknologi................' mg. mg. mg. »g- mg. mg. ug- Skibsbygning......................j mg. ug- mg. godt. "g- Hovedkarakter... { 1. l7~ 2. 1. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. !) Maskinkonstruktion, 2) Skibsbygning. 3) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894. !) Maskinkonstruktion, 2) Skibsbygning. 3) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894. Afholdte Eksaminer, efter Reglement af 2 8. December 1909. 921 «+_• . o -hN« O o 1—• SSfl o ® S ® > r5 -a *73 ° ® 1 s fl •S fi © ri; ^ i ■? " BS® ri o3 S rC 2 s* O TS O C -• c$ . 3 *-> A - S • _T c3 o - S • _T c3 o s J2 § jSH O § g| ^ ^ S " * S P4 ^ ^ ^ o O tf 3 O H 2 e3 r • • fl PH 23 '£ R! = . g « o £ 5©o s o o> S —' 1 S c ■ x -c c < S g « c a 'S H ® fl c« £ S * ± ■* "3 *Sfl ' TO -3 « _n S s jg "31 mg.. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. ug. ug" ug- mg. ug. mg.1) mg. mg.1) godt.1) godt.1) mg. ug- ug- ug- ug. godt. mg. godt. mg. tg- godt.1) godt. godt.1) mg.1) godt.1) ug- godt. mg. godt. ug- mg. ug- godt. ug- ug. mg. - — — — godt. godt. mg. ug. godt. godt. mg. godt. mg. godt. tg- mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. tg- godt. tg tg- tg- godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug. ug- mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. ug- mg. mg.1) mg-3) godt.3) mg.3) mg. ug- mg. mg. godt. tg- mg. mg. mg. godt. ug- ug- mg mg. godt. tg- ug- godt. godt. mg. ug- ug- ug- ug- ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. tg- mg. mg. godt. ug- mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg mg. godt. ug. mg. godt ug. tg- ug- godt. godt. ug. tg- godt. ug. tg. mg. godt. ug. mg. mg. ug ug- ug. godt. mg. godt. 2. 1 2. 1. 1. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Universitetets Aarbog. "g- Ug- godt. mg. ug-2) ug- mg. mg. 2) mg. mdl. mg. godt. mg. mg. ug. godt. godt. mg. ug. ug- mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. mg. ug- tg- mg. ug- ug. mg. ug. __ug- 1. Karakter. Universitetets Aarbog. 116 *.»22 Den polytekniske Læreanstalt 1911 — 1912. Eksamensfag. • O O« o C5 01 O ^2 £ . g _ £ a « e - * « ? " ss Så « -2 ^ ® - * w a n « 2 "5 - Æ o fl e ~ 2 s -Sf s i a-5 2 -3 «< s -3 W j* £ -2 ® £ wa .£ • O 1- Té c8 C M S 2 c © ^ S j S c{ w s JS a'É t g g es a^-s « ^ « f™ —- Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) .......................... Opmaalingstegning............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning..................... Eksamensprojekt i Maskinisere el. Skibsbygning (regnes dobbelt)..... Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt .................. Praktisk l*røve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg,bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag...... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt......... . Skriftlig Prøve. Matematik......................J Rationel Mekanik................ Deskriptiv Geometri............. Fysik...........................■( Kemi............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning...................... Maskinisere........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del..._.............. Mundtlig Prøve. Matematik....................... Rationel Mekanik................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................J Kemi....................'....... Materiallære....................... Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, be- dømmes sammen med Kursusar- bejdet i samme Fag.............. Elektroteknik, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag...... Kemisk Teknologi.................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materiallære......................./ Mekanisk Teknologi................J Skibsbygning......................j Hovedkarakter... | mg. mg. ug- mg. ug. mg. ug- mg. mg. mg. ug godt. mg. mg. ug- ug- mg.1) mg1) ug-1) ug-1) ug ug- ug- ug- godt. godt. mg. godt. godt.1) godt.1) mg1) mg-1) ug. godt. ug- godt. »g ug- Ug- mg. ug. tg- Ug- — mg. ug- tg- godt. mg. ug. Ug godt. ug. mg. mg. mg. mg. ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. tg- mg. godt. mg. godt. mg. godt. ug- ug- ug- ug- "g- ug- ug- mg. mg. godt. ug- tg- »g- godt. mg. mg.2) godt. ug mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mdl. "g- ug. mg. mg- mg. godt. ug- godt. »g ug- ug- mg. ug- mg. »g- godt. tg- tg- ug- tg. mg. tg- ug- godt. mg. mg. "g- godt. »g tg- mg. godt. godt. mg. ug- mg. ug- godt. ug- mg. 1. 2. 1. 2. Larakter. Karakter. Karakter. Karakte J) Maskinkonstruktion 2) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894. Afholdte Eksaminer. 923 Eksamen for Bygningsingeniører efter kgl. Resolution af 3. Januar 19 0 5. Eksamensfag. Aaen, Joakim. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Aasted, Ejgil. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Bartholdy, Preben Vilhelm. Eksaminand (Student) 1905. Filos. l'røve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Frandsen, Rasmus Peter. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1908. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............... Opmaalingstegning................. Nivellement...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Liniebestemmelse og detailleret Vej- Vandbygning . ..................... Maskinkonstruktion................. Husbygning....................... Tegning af alle Kursusopgaver...... godt. mg. godt. mg. godt. godt. tg- godt. mg. mg. ug- mg. mg. mg godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant.......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.... godt. tg- godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. Skriftlig Prøve. Matematik........................ / Deskriptiv Geometri................ Fysik............................J Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene.................. Vandbygnings lagene................ Maskinlære........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ mg. mg. godt. godt. godt. ug. godt. godt. godt. mg. ug- mg. ug- godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. tg- tg. ug- mg. tg- tg- godt. godt. mg. mg. tg- godt. godt. godt. mg. mg. tg- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. tg- tg- ug. mg. Mundtlig Prøve. Matematik......................| Deskriptiv Geometri ............... Fysik.............................| Uorganisk Kemi................... Geologi.......................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære.................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi......................... Materialisere..................... mg. mg. godt. godt. godt. ug- mg. godt. ug- tg- tg- godt. ug- mg. mg. mdl. tg- tg- tg- godt. godt. godt. mg. tg godt. mdl. ug- mdl. godt. tg mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. tg- godt. godt. godt. ug- mg. mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. Hovedkarakter.. j 2. Karakter. 3. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 1 D2-I Den polytekniske Læreanstalt 1911 — J9J2. Eksamensfag. 03 ' ' ^ p Sc2 c © s g v- 2 c «®1 i i o | ^ "T tJ - 2 » 2 ~ s >C ® Zi O £2 o 2 © O S g^HTj 5 ic y - o = ^3 c > - Ci K r : 73 ss ■* W G 00 C o o © C5 æ'O ^ H = 2 © a "SS 4 S cc — M - . T3 ^ c/j «- C ø) ^ Å g O M ce z x * *■ ^ ^ "© lgQ »-« Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling......................... Nivellement...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Liniebestemmelse og detailleret Vej- projekt ......................... Vandbygning..................... Maskinkonstruktion.............. Husbygning............ ......... Tegning af alle Kursusarbejder ..... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlsg eller til en I>el af et saadant.......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... Skriftlig Prøve. Matematik .......................J Deskriptiv Geometri............. Fysik.............................( Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................ Vand bygningsfagene................ Maskinisere........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik.......................{ Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Uorganisk Kemi ................... Geologi........................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinisere ....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi....................... Materialisere...................... ug- ug- mg. mg. tg mg. mg. godt. mg. ug- godt. godt. godt. mg. ug. tg- godt. godt. tg- godt. mg. mg. mg. tg- tg- godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg- mg- mg. mg. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg- godt. ug- mg. godt. godt. godt. godt. tg- mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- ug. tg- godt. mg. ug- mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug. godt. godt. mg. ug. slet. tg- godt. mg. mg. godt. ug. mg. mg- godt. ug- ug- ug mg. ug- godt. "g- godt. tg- mg. godt. godt. tg- godt. tg- tg- tg- godt. godt. tg- mdl. mg. tg ug- ug. mg. ug- ug- mg. godt. mg. ug- ug- ug. ug- mg. 2. Karakter. Afholdte Eksaminer. 925 Madsen, Jakob Frederik. Eksaminand 1905. I 1. Del af Eksamen 1908.' Pedersen, Ulrik. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1906. Svendsen, Erik. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1908. Tha^e, Gunnar Nikolaus Ovesen. Eksaminand (Student) 1904. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Thomasen, Berthel Thorvald Anders. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1908. West, Adolf Emil Jiirgensen. Eksaminand (Student) 1905. Filos. J Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. ug- mg. mg. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg ug. mg. godt. tg- ug- godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug- ug. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg- godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- ug- ug- ug- mg. mg. ug- godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. ug- ug. mg. ug- mg. godt. ug- ug- ug. mg. godt. godt. tg- mg. godt. godt. godt. tg- mg. mg. godt. mg. tg- godt. ug- godt. mdl. godt. godt. godt. ug- ug- tg- godt. ug- ug- ug- ug- ug- ug. ug. mg. mg. ug- mg. mg. mg. tg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. godt. mdl. mg. ug- ug- tg- mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- tg- godt. mg. mg. godt. ug- mg. mg. ug. mg. mg. ug- mg. godt. godt. ug. mg. mg. tg- godt. mg ug- godt. mg. tg- godt. ug- mg. tg- mg. mg. godt. ug. godt. godt. godt. tg- godt. mg. godt. godt. mg. tg- mg. mg. godt. tg- mg. godt. ug. ug. 11 tf un. godt. ug- 2. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1 2. Karakter. 1. Karakter. 92t> l)en polytekniske Læreanstalt 1911—1912. Eksamen for Bygningsingeniører Eksamensfag. Z C t- O) Z z i j!| C ® ~ c 9 c . ® ^4 ^ 1*1 1 £ 2 j£ rt x H .* s 2 o 7. e S * * w *- C ^ - p- cs 3 : o ; £ 3®. ® s * i ^ o co jq £.= c X > s • ■* s 5 S M S 5 -r s- * = oo -.S 5 S a s § *2 £ S o P i = - . / p S fe 3 3 — o X & X U o Q i s S * w ci .o Jd C a s S s • M ^ co r— K 05 -H ^ ^ 9 W 2 mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. tg- mg. mg. ug- tg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. i) godt.3) mg-1) mg.1) mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. godt. godt godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- ug- ug. mg. ug- ug- ug- godt. godt. tg- godt. godt. mg. godt. ug. godt. mg. godt godt. mg. mg. mg. mg. godt. "g- mg. mg. godt. ug- godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- mg. mg. mg. ug. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug- ug- ug. tg- mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- mdl. mg. mg- ug- mg. ug. godt. mg. mg. godt. ug- ug. godt. mg. ug- ug- mg. mg. Ug mg. mg. ug- godt. mg. godt. godt. mg. ug- ug. godt. godt mg. mg. ug. rag. 1. 2. 1. 2. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning...................... Landmualing........................... Nivellement............................. Maskinkonstruktion.................... Husbygning............................. Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) .... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af (>n saadan, bedømmes sammen med Kui susarbejderne i samme l-'ag Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant. bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Eag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant. bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik.............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri..................... Fysik................................. Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... V andbygningsfagene...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del ............................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ............................... Mundtlig Prøve. Matematik.............................. Kationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik................................. Kemi................................... Geologi .............................. Mekanisk Teknologi..................... Materialisere, herunder Jernbeton.......... Elektroteknik ........................... Opmaaling og Nivellering ............... Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... Vand bygningsfagene.................... Kommunal-hygiejnisk lugeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter ... ') Bygningsstatik. -) Vejbygning. 3) Vandbygning. Matematik efter Reglement af 23. Juli 1H94. Afholdte Eksaminer. 927 efter Reglement af 28. December 1909. Croue, Harald. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Engelund, Anker Dolleris Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1910. Hansen, Frederik Jørgen. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eksamen 1909 Hfify, Niels Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Ingerslew, Christian Frederik Aage. Eksami- nand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909, Jenseu, Alfred. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Jensen, Peter Einar Valdemar. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Karkov, Leonhard. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eksa- men 1909. Ug. godt. mg. mg. ug- ug. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt godt. ug. Ug ug. ug. ug- ug. ug- ug- mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. ug- godt. mg. ug. ug. mg. ug- mg. mg.2) godt,1) mg.1) mg-3) mg.1) mg.1) mg.2) mg.3) ug- mg. mg. ug. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. mg. ug- godt. ug. godt, mg. mg. ug. ug. ug. ug- mg. ug- — godt. — tg- ug- ug. — — tg- mg. ug. mg. ug mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. ug- ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. ug. ug- godt. ug. mg. ug. godt. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug. ug- mg. ug- mg. ug- ug. ug- ug. ug- ug. ug- mg. ug. ug. mg. mg. »g- mg. ug- mg. mg. ug. ug- mg. mg. ug- mg.4) godt. mg.4) ug. ug- ug. ug.4) ug4) mg. godt. mg. mg. ug- ug. mg. godt. mg. ug- mg. ug. ug. mg ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. ug- mg. mg. mg. tg- godt. mg. mg mg. tg- mg. godt. godt. godt. ug- mg. ug. godt. ug. mg. mdl. ug. mg. mg. "g- mg. ug- godt. tg- godt. ug. ug. mg. godt. mg. ug. mg. godt. godt. ug. ug- ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. "g- mg. godt. mg. ug. mg- godt. tg- mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg mg. ug. mg. tg- godt. godt. ug- ug- mg. ug- mg. godt. godt. ug- mg. mg. mg. 1. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. i»28 Den i»olvtekniske Læreanstalt 1911 —1912. Eksamensfag. « « 2 31 s " t 5 c c 9 o — y -5 S •* K o S *2 & a a ■c -5 5 3 a ^ a u: ^ £ a * - © 2 C> !r 3 © es S>U3 s S i * £ ® .* 6< S O v B SpJ H 'c ^ rt * = • o) cr, «C * J^CM ~ J. C T? 5 w t es _ 2 g £ S«1 - 6 ' ^ 2 Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellemeut............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................. Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. l'dkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Eag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Eag Skri/llig Prøve. Matematik Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik................................. Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vej bygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del............................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del .............................. Mundtlig Prøve. Matematik............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri.................... Fysik................................... Kemi.................................. Geologi ............................... Mekanisk Teknologi .................... Materialisere, herunder Jernbeton......... Elektroteknik......................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinlære........................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vej bygningsfagene ..................... Vandbygningsfagene .................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter.. . rag. rag. mg. mg. rag. rag. mg. mg. godt. godt. ug- ug- rag. ug- ug ug. rag. godt. Ug- godt. ">g godt. ug. ug. godt.1) godt.3) mg. mg. »g *) "g- mg.3) rag. godt. mg. godt.1) godt.3) mg. mg. »g *) "g- godt. godt. godt. mg. mg.3) rag. ug. mg. godt. mg. rag. mg. rag. rag. rag. ug- ug- ug- ug- ug. - — — ug- mg. mg. rag. godt. godt. mg godt. mg. godt. godt ug- rag. tg- godt. rag. ug- godt. mdl. godt. ug- godt. godt. godt. godt. godt. rag. rag. rag. ug- rag. rag. mg. mg. rag. ug- mg. mg. ug- rag- rag. rag.4) godt.4) mg.4) rag. tg- rag godt. ug- godt. mg. mg. rag. godt. rag. rag. mg. godt. ug- rag- mg. mg. rag. ug- ug- tg ug. tg- mg. mg. mg. godt. godt. rag. ug- ug- mg. godt. tg mg. godt. godt. rag. godt. rag. godt. godt. godt. godt. mg. rag. mg. godt. mg. "g. rag. rag. mg. mg. rag. rag 2. 2. 1. L Karakter. 1 Karakter. Karakter. Karakter. mg. mg. 1' Bygningsstatik. 2) Vejbygning. 3j Vandbygning. 4) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894. Afholdte Eksaminer. 929 Kristjansson, Thor- arinn. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1906. 1 Del af Eksamen 1909. Langgaard, Karl Emil. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Larsen, Otto Hau- gaard. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Delaf Eksamen 1909. Lomholt, Vagn. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906 1. Del af Eksamen 1909. Lyngbeck, Edvard Johan. Eksaminand 1906. 1. Del af Eks- amen 1908. Monberg, Gustav Emil Kristen Sølling. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1909 .Uosbech, Niels Vinge. Eksaminand 1907. 1. Del afEksamen 1909. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug- mg. tg- mg. mg. mg. ug. ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. Ug- ug. ug. ug. mg. mg. mg. mg.3) godt.3) mg-1) ug-1) mg.3) mg.3) godt.3) mg. mg. ug- mg. ug. mg. mg. godt. mg. ug. ug- godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. mg. mg. ug. mg. tg- godt. — — ug. — — — godt. mg. ug. ug. ug. godt. tg- godt. mg. mg. ug. godt. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg. godt. tg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. godt. godt. godt. godt. ug. ug. tg- mdl. godt. godt. godt. mg. mg. tg- tg- godt. mg. mg. ug. mg. tg- godt. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. ug mg. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. ug. ug. mg. mg. godt. mg. ug.4) ug.4) ug. mg.4) mg.4) mdl4) godt. mg. godt. ug. mg. godt. godt. ug tg- ug. mg. ug. mg. mg- godt. mg. mg. ug. mg. m>,'. godt. godt. "g. m®. ug. godt. tg- godt godt. mg. mg. ug- ug. godt. mg. mg. ug. ug- ug- mg. tg- mg. ug. ug. ug- ug. ug. godt. tg- ug. mg. ug. ug. mg. godt. godt. ug. mg. godt. ug. mg. godt. tg- odt. godt. mg. Ug. godt. tg- godt mg. mg. tg- mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. æg. tg- godt. mg- mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. godt. mg- godt. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter m. Udm. 1. Karakter. . 2. Karakter. 3. Karakter. 2. Karakter. Universitetets Aarbog. 117 Universitetets Aarbog. 117 Don polytekniske Læreanstalt 1911—1912. Eksamensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning ...................... Landmaaling............................ Kivellement............................. Maskinkonstruktion...................... H tisbygning............................. Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) . .. Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Pi'øvc. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan. bedømmes sammon med Kursusarbejderne i samme Eag Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Eag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik.............................j Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri ..................... Fysik ..................................j Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vejbygningsfagone....................... Vandbygningsfagene ..................... Orden ir,el skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................................ Mundtlig Prøve. Matematik .............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik ..................................| Kemi ................................. Geologi ................................ Mekanisk Teknologi.................... Materialisere, herunder Jornbeton........ Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vej bygningsfagene...................... Vandbygningsfagene ..................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter... Muller, Poul Erik. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909. Moller, Carl August. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909. Melsen, Poul Anders Christian. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1910. Nygaard, Jens Harald Jensen. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg mg. godt. ug- ug- mg. ug- ug. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg.' mg.') mg-2) mg 2) godt.3) mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. ug. ug- godt. ug- ug- ug- godt. ug- ug- ug- ug- godt. ug- mg. ug- godt. godt. godt. godt. mg mg mg. mg. tg- "g- mg. mg. mg. mg. godt. ug- "g- mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. ug ug- ug- ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug ug- godt. ug. ug mg. mg. godt. Ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- mg. tg- godt. ug- "g- mg. mg. mg. ug- tg- mdl. mg. godt. ug- ug- ug- ug- mg. mg. ug- godt. tg- godt. mg ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug ug- godt. mg. mg. mg. godt. mg. 1. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. i) Bygningsstatik. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. ■') Matematik efter Reglement af 23. Juli 1891. Afholdte Eksaminer. 931 Park, Ejnar Køhlert. Eksaminand (Student) 190G. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Puifli, Erik Christian Hansen. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909. Rasmusseu, Hjalmar. Eksaminand (Student) 1904. Filos. Prøve 1905. 1. Del af Eksamen 1907. Kosenthal, Svend Hugo. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eksamen 1909. Skjødt, Jens Jensen. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909 Staarup, Hans Ander- sen. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Yerlaud, Johannes Albert Rasmus. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. mg. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug- godt. mg. mg. ug. ug- ug. ug. ug- ug. ug. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug- mg. ug. mg ug- mg. mg.1) ug-3) godt.2) godt.1) mg.2) mg.1) mg-3) mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug. ug. ug. mg. ug- ug. mg. ug. ug. ug. ug. godt. godt. — — ug- tg- godt. mg. godt. ug- godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- godt. ug- mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. lig. mg. mg- mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. tg- mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. mg. ug- ug. ug. ug- ug. mg. mg. ug. mg. ug. ug. ug. godt. mg. ug- mg. godt. ug. mg. godt.4) ug.«) mg. mg-4) godt. ug. ug. godt. mg. godt. ug. ug- mg. ug. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- mg. mg. ug- godt. mg. mg. godt. ug- ug godt. mg. ug. ug. ug. ug. mg. godt. mg. ug. ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. godt. tg- mg. ug- ug- godt. ug- ug. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug- tg- mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. godt. godt. ug- mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. 1. Karakter. i 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 932 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Eksamen for Eksamensfag. x > CC." i 5 fi- ols s *0 c* ~ z » 2 * j* £ = a ■S s <•- t S a - j? - SflSfw . tC tJ 2 S " O ■5 §,-=£-s§ ^ O CO . ij „T3 w cd H 3 W 'T 2. • g 55 c r i © © ca fe S +■ > z -e! 3 ej - oo 50 — 3 C9c2^ ^ r»"i a: •g * » .3^0 S ® °> s -p" o ■* W /£ ursusarbejder. GeometriskTegning(Projektionstegning) Opmaalingstegning.................. Elektrotekniske Konstruktioner...... Maskinkonstruktion................ bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstrømselekrotekuik (regnes dob- belt)............................ Tegning af alle Kursusopgaver og Eks- amensprojekt.................... Praktisk l'røve. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg ..................... Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanlæg..................... Skriftlig l'røve. Matematik.........................| Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik..............................| Kemi.............................. Stærkstrømselektroteknik...........J Svagstrømselektroteknik............ Maskinisere....................... Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................ Mundtlig Prøve. Matematik.........................[ Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ ir 1 ' iysik.............................\ Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik...........^ Svagstrømselektroteknik............ Maskinisere ....................... Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere....................... Kemisk Teknologi.................. Hovedkarakter.. . J x) Stærkstrømselektroteknik. mg. mg. mg. mg. mg. mg mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt mg. ug- ug.1) mg.1) mg.1) mg.1) ug- mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. godt. ug- ug. godt. godt. godt. godt. godt. — — godt. — mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. ug. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. tg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. tg- godt. godt. mg. mg. tg- mdl. mdl. godt. mdl. ug- ug- ug- ug- mg. mg. u?- ug- tg- godt. ug- mg. godt. tg- — mg. — — ug- - godt. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mdl. ug- tg godt. godt. mg. mg tg- tg- godt. mg" tg- godt. mg. mg. godt. j godt. mg- mg. mdl. ug- godt. ug- mg. godt. mg. mg. godt. ug- mg. ug- godt. ug- mg. ug. mg. 2. 2. 1. 2. Karakter. Karakter. 1 Karakter. Karakter. Afholdte Eksaminer. 933 Elektroingeniører. Fogtmauu, Holger i Winstrup. Eksaminand 1905. l.Del af Eksamen 1908. Hemmingsen, Carl Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1909. Hoffmann, Hanry Vilhelm Gunner. Eksaminand 1906. 1 1. Del af Eksamen 1909. Jeuseu, Kund Aage. Eksaminand 1907. Student 1908. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1909. Knudsen, Poul. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøvel906. 1. Del af Eksamen 1908. Larsen, Holger Hasselbalch- Eksaminand (Student) 1906. Filos.Prøve 1907. l.Del af Eksamen 1908. Møller, Hans Tellus. Eksaminand (Student) 1906. Filos.Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. 1 Norup, Holger Christian. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1909. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug.1) »g-1) mg-1) mg.1) mg.1) ug.1) ug.1) mg.1) mg. ug. mg. mg. ug. ug. ug. ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- ug. mg. ug- ug. ug- ug. tg- ug. ug. ug. ug- ug- mg. ug. - tg- — mg. — — —" — mg. mg. tg- mg. ug. ug. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. godt. mg. ug- godt. mg. mg. ug- ug- mg- godt. godt. godt. mg. mg. ug- ug. ug. godt. godt. mg. mdl. mg. godt. mg. godt. mg. ug. ug. mg. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. ug. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mdl. mdl. mdl. godt. mg. tg- ug- godt. ug. ug. ug- ug- ug- ug. mg. ug- mg. ug. ug- ug. ug- ug- ug- ug- mg. godt. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. — mg. — mg. godt. mg. ug- — mg. — mg. — — — — ug. godt. mg. mg. ug- mg. ug- tg- mg. mg. godt. ug- ug. godt. godt. mg- mg. mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. ug. ug. ug- tg- godt. mg. tg- mg. godt. mg. mg. godt. tg- ug- godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. tg- ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. tg- ug. tg- mg. ug- godt. tg- godt. godt. mg. tg- mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug. godt. ug- 2. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 934 Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912. Kksamensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) Opmaalingstegning................. Elektrotekniske Konstruktioner...... Maskinkonstruktion................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstrømselektroteknik i regnes dob- belt)............................ Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt................... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg'..................... Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanlæg..................... Skriftlig Prøve. Matematik.............. Rationel Mekanik........ Deskriptiv Geometri...... Fysik................... Kemi................... Stærkstrømselektroteknik. . Svagstrømselektroteknik............. Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner . Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik.........................] Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................\ Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik...........! Svagstrømselektroteknik............ Maskinlære ....................... Mekanisk Teknologi ............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere...................... Kemisk Teknologi.................. Hovedkarakter... { Pedersen, Martin Peter Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Petersen, Axel Carl Georg Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Poulsen, Arnold. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Itahbek, Knud. Eksaminand 1906. l.Del af Eksamen 1908. »g- ug- ug- ug- mg. mg. ug- "g- mg. uar. "g- ug. ug. mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- mg.2) mg2) ug2) ug-1) ug- ug- "g- ug- »g- mg. mg. godt. tg- godt. ug- godt. "g- ug- ug- mg. godt. — — godt. mg. ug- godt. godt. mg »g- godt. godt. ug- ug. »g- ug- ug- ug. mg. mg godt. ug. ug- mg. mg. ug. mg. »g- ug- ug. ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg- godt. mg. mdl. godt. ug- godt. ug- ug- ug- ug- »g- ug- ug- ug- godt. ug- "g- mg- — mg. ug- mg. mg. — — - mg. mg. ug. mg- godt. mg. ug. godt. godt. uig. ug. godt. mdl. mg. Ug- mg. mg. mg. mg. ug- »g- ug- mg. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- ug- mg. mg. mg. ug godt. mg. ug- godt. ug- ug- mg. mg. ug- ug- godt. mg. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Kar. m. Udm. 1. Karakter. t) Stærkstrømselektroteknik. 2) Svagstrømselektroteknik. Afholdte Eksaminer. 935 Saltoft,Louis Johannes Eksaminand (Student) 1906.. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909. Skovmand, Otto. Eksaminand 1904. Student 1905. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Tlionning, Poul Leo. Eksamiuaud 1905. 1. Del af Eksamen 1909. Vogel-Jørgensen, Mikael. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 190G. l.Del af Eksamen 1908. Wamberg, Frederik Christian. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Wendelboe, Lauritz Justinus. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Werner, Frithiof. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1909. mg. »g- godt. ug- mg. Ug. mg. mg. Ug- mg. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. tg- mg. mg. mg. ug. mg.2) mg.2) mg.1) ug.1) mg.2) mg.1) mg.1) »g. ug. ug ug- ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. ug. godt. mg. ug. godt. godt. lig. ug. ug- godt. mg. godt. mg. — — mdl. — — — mg. tg. ug. mg. godt. ug. mdl. godt. tg- ug. mg. mg. mg. godt. godt. ug. godt. ug. mg. ug. godt. Ug- Ug. mg. mg. mg. ug. ug godt. ug. tg- mg. tg- godt. mg. godt. ug. tg- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. godt godt. tg- mg. godt. godt. mg. tg- mg. mg. mg. mg. godt. godt. mdl. mg. mdl. mdl. mdl. mdl. mg. ug- ug" ug. ug. ug- ug. ug. ug- mg. mg. ug. ug. mg. ug- godt. ug. godt. mg. tg- tg- godt. godt. ug. mg. mg. mg. godt. — — — — — — — godt. godt. ug- tg- mg. ug- godt. tg- mg. ug- mg. ug. mg. mg. mg mg. Ug- mg. mg. ug. mg. godt. godt. ug. tg- godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. ug- godt. ug. godt. godt, mg. godt. ug. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. godt. mg. mg. ug. godt. mg. godt. godt. ug. tg- ug. mdl. ug- tg godt. mg. mg. ug- mg. ug- godt. godt. ug. mg. mg. ug. ug- mg. godt. ug. 2. Karakter. 1. Kar. j m. Udm* 3. Karakter. 1. ; Karakter. 2. Karakter. -2. Karakter. ! 2. j Karakter. Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1911 og Januar 1912. Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Arsensulfid, Yismuthsulfid, Natrium- klorid, Ammoniumklorid, Nikkelklorid. 2. Sølvjodid, Bariumkromat, Bismu- thylhydroxyd, Ammoniumtinklorid. 3. Smalte, Kryolit, Boraks. 4. Kalium- jodat, Kvægsølvklorid, Magniumammoniumfosfat, Boraks. 5. Kaliumklorat, Krudt, Thénards Blaat. ti. Jenaglas, Thénards Blaat, Natriumklorid. 7. Bly- sulfat, Calcium fosfat, Ammoniumklorid, Nikkelklorid, Ammoniumkobbersul- fat. 8. Kromjernsten, Ammoniummagniumarsenat, Kvægsølvoxyd. 9. Bari- umsulfat, Strontiumkarbonat, Koboltkarbonat, Manganoverilte. 10. Anti- monsulfid, Tindisulfid, Calciumsulfit, Blyborat. 11. Ultramarin, Jerntveilte, Kromtveilte. Organisk kvalitativ Analyse. 1. Vinsurt Blyilte, citronsurt Blyilte, Albumin, svovlsurt Kinin. 2. Benzoesurt Kali, Sæbe, Garvesyre, Gallussyre, Stivelse. 3. Yinsurt Natron, Ferrocyankalium, Rørsukker, Dekstrin, Urinsyre. 4. Eddikesurt Natron, salicylsurt Natron, Druesukker, oxalsurt Blyilte. 5. Mvresur Kalk, citronsurt Natron, benzoesurt Kali, Rørsukker, Mortin. 6. Urinsurt Blyilte, Urinstof, Lim, Stearinsyre. 7. Oxalsurt Natron, Cyan- zink, Urinsyre, Stryknin. 8. Rørsukker, Gummi, Stivelse, Ferrocyanbly. 9. Olein, Kloroform, Æter, Benzol, Fenol. 10. Eddikesyre, Oxalsyre, Vin- syre, Methyl- og Æthylalkohol (Vand). 11. Stearinsyre, Anilin, Ætyl- og Amylalkohol, Æter. Kvantitativ Altalyse. 1. I en Blanding af Sulfater og Karbonater bestemmes Indholdet af Calcium og Magnium. Det tilraades at opløse det første Gang fældede Calciumoxalat i lidt Syre og gentag'e Fældningen. Det andet Filtrat tages da sammen med det første til Magnium-Bestem- melsen. 2. I en Blanding, der indeholder tekn. Ceridoxyd bestemmes Ind- holdet af aktiv Ilt jodometrisk. (En afvejet Prøve destilleres med Kalium- jodid og halvfortyndet Saltsyre.) Der benyttes ca. 1/10 n Thiosulfat-Opl. og afleveres ca. 1/2 1. 3. I en Opløsning af Nitrater bestemmes Indholdet af Bly og Kobber elektrolytisk. 4. I det udleverede Fosfat bestemmes Indholdet af Fosforsyreanhydrid efter Gunnar Jørgensens Metode. 5. I den udleverede Stofblanding bestemmes Jerninholdet ved Permanganattitrering, efter at Stoffet er bragt i Opløsning ved Smeltning med surt Kaliumsulfat og Jernet reduceret med Stannoklorid (Treadwell). Der benyttes ca. Vi o11 Kiltrervædske (beregn, ni. H. t. virksom Ilt) og der afleveres ca. ys 1. ti. I den udleverede Cementprøve bestemmes Glødningstab og Indhold af Kiselsyre. 7. Ved Titrering med Sølnitrat og Ammoniumrhodanid (ca. '/io n) bestemmes Halogenindholdet i den udleverede Opløsning. Der opgives Vægt- procent Klor. Der afleveres ca. V2 1 af hver af Titrervædskerne. 8. I en Blanding af Kalium- og Aluminiumsalte bestemmes Indholdet af Kalium og Aluminium. Aluminium fældes som Hydroxyd (2 Gange) og i de sam- lede Filtrater bestemmes Kalium som Sulfat. 9. I den udleverede Foder- stofprøve bestemmes Kvælstofindholdet efter Kjeldahl. Der titreres med ca. Vid n Vædsker (Syre og Base), og der afleveres ca. 1/2 1 af hver. 10. I en Opløsning af Nitrater bestemmes Indholdet af NOs som Kvælstoftveilte. Til Grund for Beregningen lægges den Mængde Kvælstofveilte, der udvikles af en afvejet Mængde rent Kaliumnitrat. 11. I en Prøve, der kun indehol- der Kulstof-Brint-Ilt Forbindelser, bestemmes ved Elementæranalyse Ind- holdet af Kulstof og Brint. — Uorganisk Syntese. 1. Kaliumtinklorid af Tin. 2. Af 50 g Kobolt- nitrat fremstille*s Natriumkoboltnitrit. 3. Af 20 g Prøvesølv fremstilles først rent Sølv (ved Omdannelse til Sølvklorid og Smeltning med Soda) og deraf Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 937 Sølvsulfat (gennem Nitratet); mulige Sølvslumper afleveres som Sølvklorid. 4) Fremstilling af Antimontriklorid af 150 g Spydglans. — Organisk Syntese. 1. Fremstilling af Fenylkarbonat. 2. Fremstil- ling af Isoamylklorid. 3. Fremstilling af Nitrouretan. 4. Fremstilling af Benzoylklorid og Resorcindibenzoat. — Almindelig Kemi. De organiske Halogenforbindelsers vigtigste Egenskaber og Dannelsesmaader. — Uorganisk teknisk Kemi. Hvorledes produceres svovlsurt Natron i den kemiske"Storindustri? Hvortil anvendes det? Hvilke Fordringer stilles der til Sammensætningen ved de forskellige Anvendelser? — Organisk teknisk Kemi. Gennem hvilke Forbindelser kan Cellulose gøres opløselig? Hvilke Handelsvarer fremstilles af den opløselige Cellulose? — Mekanisk Teknologi. Der gives Kandidaterne frit Valg imellem følgende to Opgaver: I. Bomulden og dens Behandling, indtil den er pakket i Baller. Opga- ven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. II. Der ønskes en af de fornødne Skitser ledsaget Beskrivelse af en al- mindelig Hurtigpresse. Specielle Hurtigpresser og Rotationspresser er Opgaven uvedkommende. Der modtages kun Besvarelse af een af Opgaverne. Ved 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Der ønskes kon- strueret et Kondensatoranlæg, der skal modtage Damp fra adskillige Ma- skiner, der findes opstillet paa samme Maskinanlæg, samt en dertil svarende Luftpumpe, der drives ved elektrisk Motor. Kondensatoren tænkes udført som en Overfladefortætter, der normalt skal fortætte 12,000 kg Damp pr. Time; men desuden skal Kondensatoren forsynes med Indsprøjtningsrør, saaledes at den ved Hjælp af direkte Ind- sprøjtning kan fortætte normalt 7000 kg Damp pr. Time. Kølevandet, der forefindes i rigelig Mængde, er salt og kan regnes at have en Tem- peratur af 15° C. ved Indløbet. Der ønskes en skematisk Fremstilling af Kondensatoren med Angivelse af, hvorledes Vandet tænkes ført gennem Rørsystemet, endvidere Angivelse af Kølefladens Størrelse, Vandmængden, der vil kræves ved Indsprøjtning eller ved Overfladefortætning, Angivelse af Tilgangs- og Afgangsrør for Kølevandet til Overfladefortætning og Kølevandet for Indsprøjtning, samt endelig Dimensionen af Afgangsrøret fra Kondensatoren til Luftpumpen, ligesom ogsaa Spildedamprøret, der fører hele Dampmængden til Kondensatoren. Kondensatorens Indretning og Materialier angives i korte Træk. Luftpumpeanlægget tænkes udført med en elektrisk dreven Pumpe af enkeltvirkende Type og saaledes, at 3 Pumpecylindre er opstillede tæt ved Siden af hinanden og drives fra den samme Krumtapaksel. Den elektriske Motor er direkte koblet paa Krumtapakslen. Der ønskes angivet et skitsemæssigt Projekt af en af disse 3 Luftpumper. Der angives Hoved- dimensionerne, nemlig Diameter, Slaglængde og Ventilarealer. Pumpen tænkes at arbejde med 150 Omdrejninger pr. Minut. — Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg. (For Maskin- ingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning.) Til en Damp kedel skal konstrueres et Ventilhus med deri værende 2 Sikkerhedsventiler med alt Tilbehør. Ventilerne belastes med Vægte paa Vægtstænger, og den Damp, som passerer Ventilerne, ledes gennem et Rør til det frie. Ventilernes samlede Lysningsareal = 140 cm2, og Kedlens største tilladte Differenstryk = 7 kg pr. cm2. — Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibsbygningsprojekt. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Skibsbygning.) Fig. 63 i C. Hansen „Forelæsninger over moderne Skibsbygningskunst" viser det halve Middelspant til en Fragtdamper, hvis Spante- og Pladetal Universitetets Aarbog. 118 938 Døn polytekniske Læreanstalt 1911 —12. er henholdsvis 16,5 m og 1189 m3, og hvis øvrige Hoveddimensioner dels er angivet i § 52, dels kan raaales paa Figuren. Man skal efter Germanischer Lloyd's Tabeller (saaledes som de tindes i ovennævnte Bog) konstruere og dimensionere denne Fragtdampers Middelspant, der iøvrigt skal have følgende Hovedtræk: 1) Sideskinnekøl. 2) Tankbygning efter Cellesystemet med kontinuerlige Dragere. 3) Spanterne udenfor Tanken skal være almindelige Spanter og- Plade- spanter med tilhørende Stringere. 4) Trædæk med Stringerplader og Strækskinner eller med delvis Staal- dæk, afhængigt af, hvad Germanischer Lloyd's Hegler kræver for et Skib af denne Størrelse. Tegningen udføres paa Papir, trækkes op med Tusch og males. Venstre Halvdel skal vise et Mellemspant i Tanken, et Pladespant udenfor Tanken og det eventuelle delvise Staaldæk med Træbeklædning. Højre Halvdel skal vise et Hovedspant i Tanken, et almindeligt Spant udenfor Tanken og det almindelige Trædæk med Stringerplader og Strækskinner; begge Sider forsynes med det opstaaende. Hoveddimensioner og Material- dimensioner saa vel som eventuelle Beregninger skrives paa Tegningen. Alle Hjælpemidler maa benyttes. - Maskinlære. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamens- projekt i Maskinbygning, og for Maskiningeniører efter den ældre Ordning). 1. Der ønskes en Fremstilling af, hvorledes et Svinghjul virker, baade med Hensyn til dets Indflydelse paa Regulatorens Funktion og paa Regel- mæssigheden af Maskinens Gang. 2. Hvorledes bestemmes Svinghjuls- ringens Dimensioner i givet Tilfælde? 3. Bestem sammenhørende Vær- dier af Vægt og Diameter af Svinghjulsringen til en Dampmaskine med 100 Omdrejninger pr. Minut, naar det største fremkommende Arbejds- overskud = 400 kgm, og der forlanges en Regelmæssighedsgrad = 80. Skibsbygning. (For Maskiningeniører der har valgt Eksamens- projekt i Skibsbygning.) 1. Tværskibs statisk Stabilitet, o: Diskussion af følgende Punkter: a) Atwoods Formel, b) Den isocarene Stabilitetskurve. c) Metacenterhøjdens Betydning for den statiske Begyndelsesstabilitet. d) De isocline Stabilitetskurver. e) Stabilitetsfladen. 2. Giv en Fremstilling af de Principper, hvorpaa Froudes Sammenligningslov er baseret. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner: 1. Den i hosstaaende Figur viste Gitterdrager har paa Strækningen 0—2 konstant Højde li og over hele Længden retliniet Overdel med Heldning £ h: a. Stængerne 2'—3' og 1'—3" er vandrette; Understøtningsmaaden, Dragernes Form paa Strækningen 2—4 og Fag-Inddelingen fremgaar af Figuren, hvor Skraveringen antyder en lodret Mur og de smaa Cirkler friktionsløse Led. Belastningen er iodret virkende og angriber i Hovedets Knudepunkter. Det ønskes paavist, at Drageren er statisk bestemt og brugelig som bærende Konstruktion, og dernæst bestemmes (og tegnes) Influenslinien for den lodrette Komposant af Spændingen i Diagonalen 2—3'. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 939 2. En massiv Bjælke ABC med konstant Tværsnit, og hvis Midtlinie har den i hosstaaende Figur viste Form (sammensat af 2 rette Linier under 45° med den vandrette) er ind- spændt ved A og C og forsynet med Charmerer i Punktet D midt mellem A og B og i Punktet E midt mellem B og C. Bestem det bøjende Moment, der fremkaldes i i? af en Bevægelse af Understøtningen A, hvorved Punktet A flyttes et Stykke u skraat nedad i Retningen BA, ogTangenten i A drejes en Vinkel ep i Uhrviserens Retning. — Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører jekt i Maskinbygning). Som for Fabrikingeniører. — Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibsbygning). Der ønskes en Beskrivelse af, hvorledes man fremstiller svejste Rør af smedeligt Jern. Tillige ønskes en Beskrivelse af de Fittings, som anvendes ved Lægning af Ledninger af Rørene, medens Fremstillingen af Fittings er Opgaven uvedkommende. Besvarelsen ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. ->)*- CL-4«- CL -4<- CL-*\ med Eksamenspro- Ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant. En ca. 100 m bred Mosestrækning, hvis Overflade er vandret i Koten + 8,50 m o. dgl. Vd., skæres retvinklet af en Jernbane med 5 m Planumbredde og Planumkant i Kote 12,0 m. I Mosens Midtlinie findes et Vandløb med 0,9 m Bundbredde og Skraaningsanlæg 1,5. Bundkoten i Skæringspunktet er 7,5 m og Vandløbets Længdefald 1 °/00. Vandløbets Opland er ca. 150 ha (ca. 272 Tdr. Land). Grænsen mellem Agerjord og Mose ligger i St. 4o + 52 og i St. 41 + 52. Mosen er helt fyldt med Tørv til de nedenfor angivne Dybder til fast Lerbund maalt fra Terrænoverfladen, hvis Koter er følgende: St. Terrænkote. Dybde til fast Bund. 40 ......................................9.75 40 + 20..............................9,65 40 + 30..............................9,45 ............... 0,3 40 + 40..............................8,90 ............... 1,0 40 + 50..............................8,56 ............... 3,5 40 + 52..............................8,50 41 ......................................8,50 ............... 6,5 41 + 1,5..........................7,50 41 + 2,4..........................7,50 41 + 3,9..........................8,50 41 + 50..............................8,50 ............... 5,3 41 + 52..............................8,50 41 + 60..............................9,10 ............... 0,5 41 + 70..............................10,50 ............... 0,3 41 +80..............................11,05 42 ......................................11,30 Dæmningen skal fremstilles af sandblandet Ler, og dens Synkning anslaas til 80 °/0 af Dybden til fast Bund. Der udarbejdes et Forslag til et Gennemløb for Vandløbet med Teg- ning, Beskrivelse og kalkulatorisk Overslag. Beliggenheden vises paa en Situationsplan i Maalestoksforhold 1 : 2000, Tværsnit af Gennemløbet i Maalestoksforhold 1 : 20. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. 940 Don polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Udkast til et Vandbygningsanlæg. (For Bygningsingeniører efter den ældre Ordning). Paa en medfølgende Tegning er vist et Vandløb C —D med omgivende Terræn. For at kunne vande et ca. 3 Kilometer øst for Vandløbet liggende Areal skal der anlægges en Vandforsyningskanal ud- gaaende fra Punkt A og førende det til Vandingen nødvendige Vand til et Punkt B, hvor der da bygges et Fordelingsbassin; Vandspejlskoten i dette skal være + 21,0 m. Den Vandmængde, der i Vandingstiden om Sommeren som Maksimum vil være Brug for, antages at være 1,0 m3 pr. Sek. Den nødvendige Opstemning af Vandet i Vandløbet C—D foretages ved Bygning af et Stemmeværk ved A, og af Hensyn til Udnyttelsen af de ved Vandløbets Bredder liggende Arealer er Flodemaal ved A fastsat at skulle være: for Sommervandføring (Miniumsvandføring): + 22,0 m, for Maksimalvandføring: + 23,0 m. For Vandløbet C—D gælder iøvrigt følgende: Tværprofilet af Vand- løbets Leje er et Parabelsegment (vist øverst tilhøjre paa Tegningen), hvis Bredde foroven (b—c) er 50 m; Punkterne b og c ligger begge i Koten -1- 22,0 m; Punkt a (Midten af Vandløbets Bund i Tværsnit ved A) ligger i Koten -f 20,0 in; Vandspejl I svarer til Sommervandføring, Vandspejl II til Maksimalvandføring. Vandløbet har konstant Tværprofil overalt og et Fald i Retning fra C til I) af 1 : 10000. For det Vandløbet omgivende Terræn gælder, at Højdeforholdene er angivet paa Tegningen ved Niveaukurver med 1 m Ækvidistance, samt at Jordbunden overalt bestaar af sandblandet Ler. Der ønskes: 1) bestemt Beliggenhed og Tværprofil for Vandforsyningskanalen fra A til B. 2) udarbejdet Skitse af Stemmeværket ved A. Til Brug ved Opgavens Løsning kan anvendes: for Størrelsen C i Eytelweins Formel: hvor a for Ledninger i Jord sættes lig 1,3 og for Ledninger af Beton eller Træ sættes lig 0,3. For Udstrømning over et rektangulært Overfald af Bredde b og Højde h (Afstanden mellem Overvandet og Overfaldskanten): Q = il Mi I 2g b h3/a, Mi = 0,6. For dykket rektangulært Overfald af Bredde b og Højderne h (Af- standen mellem Overvandet og Overfaldskanten) og ht (Afstanden mellem Undervandet og Overfaldskanten): Q = i Mi i 2gl) (h — hi)'2 + M2 \ b K Hi — h„ M; - °>6; M* = °>7- — Detailtegning til en Del af et Vandbygningsanlæg. Til Bygning af en Kaj i en Havn skal der anvendes et større Antal Sænkekasser af Jernbeton. Sænkekasserne, som skal bringes svømmende hen til Anbrin- gelsesstedet for dér at sænkes og fyldes med Sand, skal have de paa en medfølgende Tegning (Fig. 1, 2 og 3) viste Dimensioner. Ved Fremstillingen af Jærnbetonkasserne tænkes anvendt følgende Fremgangsmaade: Inde ved Kysten i den indre Del af Havnen, hvor Hav- bunden skraaner jævnt opad, saaledes som vist paa Tegningens Fig. 4, inddæmmes og tørlægges et Areal af en saadan Størrelse, at der paa dette Sted kan foretages Støbning af 10 Sænkekasser ad Gangen. Naar et Sæt Kasser er færdige og Betonen hærdnet tilstrækkeligt til at modstaa det Vandtryk, der kommer til at virke paa Bund og Sider af Kasserne, naar de svømmer, lukkes Vandet ind paa det inddæmmede Areal, og Kasserne bugseres ud; der vil derfor i Dæmningen være at anbringe en Gennem- sejlingsaabning forsynet med et passende Lukke. Efter Fjærnelsen af det Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 941 første Sæt Kasser lukkes Gennemsejlingsaabningen. Vandet indenfor Dæm- ningen pumpes ud, de næste 10 Kasser støbes o. s. fr. Der ønskes udarbejdet Projekt til den lier omhandlede Dæmning med tilhørende Gennemsejlingsaabning og Lukket for denne. Lukket dannes af Stemmebjælker. Der skal til Indfatninger for Gennemsejlingsaabningen i størst mulig Udstrækning anvendes Trækonstruktioner. Højeste Vandstand er: Daglig Vande + 0,4 m. Vægtfylden for Jærn- beton regnes at være 2,4. Grunden bestaar af sandblandet Ler uden Sten. Tegningerne udføres i Maalestoksforholdet 1 : 25. — Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan. En Dampskorsten af 70,0 m Højde og med konstant udvendig Diameter paa 4,40 m skal konstrueres som et Pladejerns-Rør, der udfores med 1j2-Stens ildfast Murværk. Røret nittes sammen af enkelte, svagt koniske Ringe, saaledes at der ved de vandrette Stød kan bruges simpel Overdækning, medens de lodrette Stød dækkes med udvendige Laskeplader. Forings-Murværket bæres ved hvert vandret Stød af en paanittet Vinkel- jærns Ring, 100 • 100 • 12 mm, og disse Ringe tjene med det samme som Afstivning, saaledes at man ikke behøver at tage yderligere Hensyn til den af Vindtrykket bevirkede Deformation af det vandrette Tværsnit (hvorved dette gaar over til en Oval) eller den hermed følgende Bøjnings- spænding. Ligeledes antages det givet, at der med de Pladetykkelser, man kommer til, ingen Fare er for Udknækning af de lodrette Strimler af Rørvæggen paa Grund af det af Vindtrykket bevirkede Tryk i Læsiden. Skorstenen, der er fastboltet forneden til sit Fundament og ikke understøttet paa anden Maade, skal beregnes for et Vindtryk paa 200 kg/m2, idet Vindfladen regnes til 2/3 af Diametralsnittet. Den tilladelige Paavirkning regnes til 900 kg/cm2, og der tages Hensyn til Nittesvækkelsen baade i den trykkede og den strakte Side. Forings-Murværket regnes at veje 2300 kg pr. Meter Højde. Der maa anvendes en Pladestørrelse paa højst 1,6 X 7,0 m og Pladetykkelserne 8, 10, 12 . . . mm (lige Antal Milli- meter). Af Hensyn til Fugetætheden anvendes overalt en Nitteafstand paa 3V2 Gange Nittediametren. Idet der antages at falde et vandret Stød i Dybden 50 m under Toppen (Pladejærnsrøret over dette Stød vejer 55000 kg), ønskes Dimen- sionsberegning og Detailkonstruktion udført for de næste 6 Ringe nedad. Beregningerne skal omfatte Bestemmelse af Pladetykkelserne og alle Nitteforbindelserne, baade i de vandrette og de lodrette Stød; til For- klaring af Detailkonstruktionen ønskes blot Skitser (med paaskrevne Maal), der viser den almindelige Anordning af alle Nitteforbindelserne. Der maa benyttes Bøger. — Vejbygning. Hvorledes udføres Retningsforandringer ved et Jern- banespor paa fri Bane, og hvilke Ændringer foranlediges derved i Banens Profil og i Overbygningens Konstruktion, naar den udføres af Vignoles- skinner paa Tværsveller af Træ? — Vandbygning. Der ønskes givet en Beskrivelse af de forskellige Vandingsmetoder. — Maskinlære. (For Bygningsingeniører efter den ældre Ordning). 1. Hvorledes bestemmes den Svækkelse, som Plader lider ved at samles ved Nitning? 2. Hvorledes ordnes Nittesømmene i en cylindrisk Dampkedel med ind- vendigt Tryk, og hvorledes bestemmes Pladetykkelsen? 3. Beregn Pladetykkelsen i en sammennittet cylindrisk Kedel med Dia- meter = 1200 mm og med indvendigt Differenstryk = 8 kg/cm2. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Maskiningeniører. Ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Stærkstrømsanlæg. (For Elektro- ingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Stærkstrømselektroteknik). 942 Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912. Den paa et medfølgende Kort fremstillede Stationsby har sluttet Kontrakt med et Højspændings-Elektricitetsværk vedrørende Levering af Strøm til Byen. Kontrakten gaar ud paa, at Stationsbyen for egen Regning skal anlægge en Transformatorstation paa den paa Kortet angivne, Byen selv tilhørende Grund samt hele Lavspændings-Ledningsnettet. Højspændings- ledningerne, som har en Spænding paa (>000 Volt ved 50 Perioder, føres af Elektricitetsværket gratis til Transformatorstationen. Den af Landsbyen forbrugte Elektricitet maales paa Transformatorens Højspændingsside og betales af Landsbyen med en fast Grundpris af 50 Kr. aarlig for hver Kw. af Transformatorens Effekt + 8 Øre for hver forbrugt Kw. Time. Der foretages en Bestemmelse af Transformatorstationens Størrelse og Ledningsnettets Dimensioner, og dette indtegnes paa Kortet med An- givelse af alle Master med dertil hørende Afstivninger samt af de nødven- dige Sikkerhedsforanstaltninger overfor Svagstrømsledninger. Det bemærkes, at Ledningerne kun kan føres paa selve Vejene og intet Sted kan gaa over Marker. Endvidere udarbejdes en Kentabilitetsberegning under den Forudsætning, at Strømmen sælges til Byens Beboere for en Pris af 40 Øre pr. Kw. T. til Lys og 20 Øre pr. Kw. T. til Kraft, samt at den aarlige Maalerleje andrager ti Kr. Det til Anlægget nødvendige Laan skal forrentes og afdrages med bl/2 °/0 aarlig. Alle Stikledninger skal betales direkte af Forbrugerne. De i Landsbyen installerede Antal Lamper og Motorer er angivne paa Kortet. Til l darbejdelse af Overslag benyttes de nedenfor anførte Enhedspriser. Mastetransformatorstation ekskl. Transformator 600 Kr.. Trefaset Mastetransformator i Olie pr. KVA. 25 Kr. Trefaset Maaler til Motorer 30 Kr. Enfaset Maaler 25 Kr. Imprægnerede Træmaster 8,5 m lange, 130 mm Topdiameter, færdig opstillede, inkl. Tophætte 15 Kr. Impræg- nerede Træmaster 8,5 m lange, 150 mm Topdiameter, færdig opstillede, inkl. Tophætte 18 Kr. Porcellænsklokker inkl. Støtte, færdig opsatte paa Masten 75 Øre. Porcellænsisolatorer til Optagelse af Endetræk, færdig opsatte 1 Kr. 80 Øre. Afstivninger af Træmast, færdig opsatte 15 Kr. Barduner inkl. Spændeskruer og Anker, færdig opsatte 12 Kr. 50 Øre. Jordforbindelser af neutral Leder, inkl. 10 mm2 Kobbertraad, samt Jord- plade 15 Kr. Beskyttelsesnet bestaaende af to 5 mm Længdetraade og 3 mm Tværtraade i 5 m's Afstand pr. Meter 50 Øre. Beskyttelsestraade 2 Stk., hver paa 5 mm over Svagstrømsledninger, pr. Meter 25 Øre. Æg- sikringer, inkl. Patron, i Forgreningspunkter 1 Kr. 25 Øre. Klemmer og Forbindelsesstykker til et enkelt Firleder-Forgreningspunkt 1 2 Kr. Klemmer og Forbindelsesstykker til et dobbelt Forgreningspunkt -|- 2 Kr. 50 Øre. 35 mm- haardtrukken Kobbertraad, færdig opsat paa Isola- torerne, pr. Meter 52 Øre. 25 mm2 haardtrukken Kobbertraad, færdig opsat paa Isolatorerne, pr. Meter 37 Øre. 16 mm2 haardtrukken Kobber- traad, færdig opsat paa Isolatorerne, pr. Meter 24 Øre. 10 mm2 haard- trukken Kobbertraad, færdig opsat paa Isolatorerne, pr. Meter 15 Øre. 6 mm2 haardtrukken Kobbertraad, færdig opsat paa Isolatorerne, pr. Meter 10 Øre. — Udkast til et ikke meget sammensat Svagstrømsanlæg. (For Elek- troingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Svagstrøm). Mellem to Byer, A og B, skal føres <50 Telefondobbeltledninger. Ledningerne føres langs en Landevej som underjordiske Kabelledninger. Der tindes i For- vejen ikke andre underjordiske Ledninger langs Vejen, og der er ingen Udsigt til, at det vil være nødvendigt at forøge det nævnte Ledningstal i den nærmeste Fremtid. Afstanden mellem A og B er 32 km, og Ledningernes Dæmpnings- eksponent (|3 1) maa ikke overstige 1,5. (Der tages kun Hensyn til selve Dæmpningseksponenten, |3 1; even- tuelle Tab ved Overgangen til de tilsluttende Ledninger og Apparater lades derimod ude af Betragtning). Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 943 Der ønskes udarbejdet 2 Forslag, nemlig: Forslag I, baseret paa Anvendelsen af papir-luftisolerede Blyrørskabler uden kunstig forhøjet Selvinduktion. Forslag II, baseret paa Anvendelsen af pupiniserede, papir-luftisolerede Blyrørskabler. For begge Forslag bestemmes Ledningernes Dimensioner og elektriske Konstanter. Endvidere angives de anvendte Kablers Konstruktion og Di- mensioner. For Pupinspolerne angives dog kun de elektriske Konstanter og Spo- lernes indbyrdes Afstand. — Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et elektrisk Stærkstrømsanlæg. En enfaset Transformator paa 16 K. V.A. 50 Perioder og 1430/170 Volt har følgende Dimensioner: Kærnelængde 400 mm, Kærne- tværsnit og Aagtværsnit 170 cm2, Afstand fra Kærnemidte til Kærnfcmidte 31 cm. Primærbeviklingen bestaar af 4 serieforbundne Dobbeltspoler, hver paa 200 Vindinger med en Traadtykkelse af 3,8 mm. Sekundærbeviklingen bestaar af 4 paralleltforbundne Enkeltspoler, hver paa 94 Vindinger med en Traadtykkelse af 5,5 mm. Kærne og Aag er sammensat af almindeligt Jernblik paa 0,5 mm. Tomgangsstrømmen bestemmes, og Transformatoren konstrueres, idet der med Blyant tegnes to lodrette og et vandret Snit. Tegningen forsynes med de vigtigste Maal, Materialet angives ved kulørt Blyant, og Maalene angives ved røde Linier med sorte Pile og Tal. Det bemærkes, at Transformatoren ikke er olieafkølet. — Stærkstrømselektroteknik I. Der ønskes en Fremstilling.af de Me- toder til Undersøgelse af synkrone 3-fasede Maskiner, hvorved man enten eksperimentelt kan bestemme Ankerreaktionen, naar Selvinduktionen for- udsættes bekendt, eller ved Eksperiment alene kan bestemme baade An- kerreaktion og Selvinduktion. — Stærkstrømselektroteknik II. Hvilke Hensyn gør der sig gældende ved Valget af Magnetiseringsanordningen i Vekselstrømscentraler, og hvilke Anordninger er de almindeligst anvendte ? — Svagstrømselektroteknik. PIvilke Midler har man til Sikring af Svagstrømsanlæg mod Farer, hidrørende fra atmosfærisk Elektricitet eller Stærkstrøm sanlæg ? Hvorledes anvendes disse Midler? — Maskinlære. Samme Opgave som for Bygningsingeniører efter den ældre Ordning. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterkonstruktion har en fast, simpel Understøtning ved A og en bevægelig simpel Under- støtning med vandret Bane ved B. Alle Knudepunktafstan- dene er \ saavel i vandret som lodret Retning. I Knude- punkterne 7, 8 og 9 virker de vandrette, ligestore Kræfter P med den paa Figuren viste Retning. Find Størrelsen af en vandret Kraft (Retning fra venstre mod højre), som an- bragt i Knudepunkt 6 bevir- ker, at Spændingen i Verti- kalen V bliver Nul. H*-------4/1-------H*" /i--*\ Den polytekniske Læreanstalt 1911- 1912. 2. En massiv Bjælke AB af Længde l er indspændt ved A og fri red li. Bjælkens Tværsnit, der er konstant over hele Længden, har Form '1 . i" J)\ b 1 i / set fm siden. Tværsnit som en ligebenet Tre- kant med Sidelæng- derne DC = DE — 5a 7 og EC = 8 a. Siden N DE er lodret. Jh I den lodrette Plan gennem Bjæl- kens Tyngdepunkt- tø akse virker en lodret, , ensformig fordelt Be- lastning pr. Længde- enhed. Naar der ses bort fra Forskydnings- spændinger, og tilladelig Paavirkning for Træk er rv for Tryk r2, skal man bestemme Tværsnitsdiraensionen a udtrykt ved p, l og i\ eller rs. — Mekanisk Teknologi Samme Opgave som for Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibsbygning. Eksamen i Juni og Juli 1912. Ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører: Fysik I. 1. Hvilke Midler har man til at tilvejebringe og vedlige- holde konstante Temperaturer, og hvoraf er Temperaturkonstansen betinget i de enkelte Tilfælde? 2. Et Kalorimeter, hvori der er anbragt en Ledningstraad med Mod- stand r Ohm, har Vandværdien V, heri indbefattet Vandet i Kalorimetret. Omgivelsernes Temperatur t°C. er konstant. Idet Kalorimetret har en Temperatur T°>t° og er uden Strøm i Ledningstraaden, afkøles det i Løbet af 10 Minutter til T,° ved Varmetab til Omgivelserne og med et konstant Temperaturfald pr. Minut. Hvilken Styrke maa den konstante elektriske Strøm have, som man maa sende gennem Ledningstraaden for i Løbet af 4 Minutter igen at opvarme Kalorimetret fra T,° til T°. — Fysik 11. Hvad vil det sige, at en Leder omslutter N Kraftlinier? Hvor stor bliver den Strøm, der induceres i Lederen, naar N varierer? Hvorledes kan den inducerede Strøm tjene til at finde Værdien af N ? Anvend det fundne til Maaling af den jordmagnetiske Kraft. — Matematik. 1. Bestem fix— 12 + 2y (x* + x + 11 dx. 2. Hvor stort er Arealet af et Parabelsegment, der er begrænset af en paa Aksen vinkelret Korde, naar Kordens Længde er 2 b og det Stykke af Aksen, der ligger indeni Segmentet, er a? I en ret cirkulær Kegle, hvis Sidelinie er s, og hvis Grundflade har Radius r, er lngt et plant Snit parallelt med en Tangentplan, saaledes at Snittet bliver en Parabel. I hvilke to Dele maa Snitplanen dele den Dia- meter i Grundfladen, der staar vinkelret paa Snitplanens Spor, naar det Parabelsegment, der ligger indeni Keglen, skal blive saa stort som muligt? Ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. lysik 1 og II. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. — Matematik 1. 1. Find Værdien af Integralet C?. \ sin 5 x sin4 x dx. »'o Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 945 2. Find det fuldstændige (almindelige) Integral til Differentialligningen (x2 + y2) arc tg^ — xy — y2 + ((x2 + y2) arc tg| + x2 + xy)~ — 0. — Matematik II. 1. I et retvinklet plant Koordinatsystem skal en Kurve bestemmes ved en Ligning af Formen y '= Ax2 + Bx -f C. (1) A, B, C er Konstanter, som skal bestemmes saaledes, at Kurven (1) i Punktet (a,a) faar Oskulation med den Cirkel, livis Ligning er 3 (x2 + y2) + 24 ax — 16 ay = 14 a2. (2) Naar A, B, C er bestemte, skal man finde Koordinaterne til det eller de andre Punkter, som Kurven (1) foruden Punktet (a,a) endnu maatte have fælles med Cirklen (2). 2. I et plant retvinklet Koordinatsystem er en Cykloide given ved sine Ligninger x = a (u — sin u), y — a (1 — cos u), hvor a er den rullende Cirkels Radius; u er en variabel Parameter. Den Bue af Cykloiden, hvis Endepunkter bestemmes ved u = 0 og u = 71, drejes én Gang rundt om den Linie som Akse, hvis Ligning er x = Tra. Find Arealet af den derved beskrevne krumme Flade. — Rationel Mekanik. 1. En tung fuldstændig bøjelig Snor af Læng- den 21, hvis Vægt pr. Længdeenhed er ja kg, er ophængt med sit ene En de punkt i et fast Punkt A og gaar 1 et andet Punkt B, der ligger i samme Højde som A og i Afstanden <---- ......................i 2 p fra dette Punkt, over en uendelig ^ Q lille gnidningsfri Trisse. I det frit nedhængende Snorstykkes Endepunkt er fastgjort en saa stor Vægt, at Tan- genterne i A og B til den af Snoren dannede Kædelinie begge danner en Vinkel paa 45° med Horizonten. Find Størrelsen af den paa- hængte Vægt, Mellem hvilke Grænser maa 1 ligge — idet p og ^ er givne — for at Løsning kan være mulig? 2. Et uendelig tyndt retlinet Kør kan dreje sig i en vandret Plan om en lodret Akse, hvis Afstand fra Køret er a, og i Røret kan en Par- tikel med Massen m bevæge sig uden Gnidning; i Begyndelsesøjeblikket befinder Partiklen sig i Hvile i det Punkt A af Røret, der ligger Omdrej- ningsaksen nærmest. Naar nu Røret drejer sig om den nævnte Akse med den konstante Vinkelhastighed co, hvor stor er da Partiklens Begyndelseshastighed i den relative Bevægelse i Røret? Hvor stort et Stykke i Røret har Partiklen efter Forløbet af Tiden t bevæget sig ud fra sin Begyndelsesstilling, og hvor stort er i dette Øje- blik Partiklens Tryk paa Røret? (Der ses bort fra Tyngdens Indflydelse). — Deskriptiv Geometri. I dobbelt retvinklet Afbildning er der givet en ret Linie A samt 2 Punkter b og c, hvoraf det sidste ligger i den vandrette Billedplan. Universitetets Aarbog. 119 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. 1. Find Centrum for en Cirkel, der tangerer Linien A, og hvis for- reste Punkt er b. 2. Den nævnte Cirkel er Karakteristiklinie paa en Kanalflade, der berører den vandrette Billedplan i Punktet c, og hvis Centralkurve er en Parabel, der ikke skærer den vandrette Billedplan. Af denne Parabel suges det nederste Punkt tilligemed dette Punkts Tangent. 3. Forklar, hvorledes man bestemmer Fladens Kontur i vandret Bil- lede, og konstruer det forreste Punkt af denne Kontur. Kemi. 1. De vigtigste Sulfiders Fremstilling, Egenskaber og Be- tydning for den kvalitative Analyse samt Anvendelsen af naturligt fore- kommende Sulfider til Metaludvinding. 2. Hvonnange Gram Arsentrisulfid kan udfældes ved Hjælp af 1 Liter Svovlbrinte (niaalt ved 0° og normalt Atmosfæretryk). Ved ekstraordinær Eksamen for en Fabrikingeniør: Fysik 1. Hvorledes er Lord Kelvins absolute Elektrometer indrettet, og hvorledes anvendes det? — Fysik 11. Hvorledes aflæser man under forskellige Forhold Høj- den af en Kvægsølvoverflade i et Glasrør? Hvad forstaar man ved den til en given aflæst Kvægsølvhøjde sva- rende reducerede Højde? Et Kvægsølvbarometer i øverste Etage af et Hus aflæses og viser Standen 755,2 mm bestemt med fa mm Nøjagtighed. Samtidig aflæses i samme Hus et andet Barometer, som hænger 12 m lavere end det første. Hvilken Stand maa dette Barometer vise for at være i Overensstemmelse med det førstes Visning? Temperaturen er den samme overalt i Huset og lig 15® C. — Matematik 1. 1. Find Maksimum og Minimum af Funktionen x4 — x1 + 1 2. Find det Areal, der begrænses af Abscisseaksen og den Bue af Kurven y = x4 cos x, der i 1. Kvadrant gaar fra Begyndelsespunktet til Kurven første Gang skærer Abscisseaksen. Adgangseksamen 1912. 1. 1. At konstruere en Trekant, naar man af Trekanten har givet en Side samt de to Stykker, hvori en anden Side deles ved Projektion af Medianernes Skæringspunkt ind paa denne Side. 2. Af en Trekant har man givet en Vinkel = 2v samt Perimetren = 2s. Man skal bestemme Trekantens Sider saaledes, at Trekantens Areal bliver saa stort som muligt. II. 1 en Trekant ABC har man givet en Vinkel = A, Radius i den indskrevne Cirkel = r, Perimetren = 2s. Man skal 1. udtrykke tg*B og tg i C ved de givne Størrelser og r 2. angive de Grænser, mellem hvilke- maa være beliggende, for at de i 1. søgte Lidtryk for tgiB og tg l C skal være brugbare. III. 1. En regulær firsidet Pyramide har hver af sine Sidekanter = 0,935 m, hver af Kanterne i Grundfladen = 0,852 m. Man skal finde a. Vinklerne i enhver af Sidetrekanterne, b. Vinklen mellem en Sidekant og Grundfladen. c. Vinklen mellem en Sideflade og Grundfladen, d. Vinklen mellem to Nabosidetlader, e. Pyramidens hele Overflade, f. Pyramidens Volumen, g. Pyramidens omskrevne Kugles Radius. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 947 2. Find Værdien af (cos 10 °)8in 10°. IV. 1. 1 et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Par paral- lele Linier med Ligninger ax + by = + c, Ax + By = +C. Man søger Arealet af det Parallelogram, som Linierne begrænser. 2. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Parabler med Ligninger (p > 0, a > 0). 1 Parablen (1) tænkes de Korder tegnede, som berører Parablen (2). Find det geometriske Sted for Midtpunkterne af disse Korder. Ved Skrivelse af] 15. September 1911 bifaldt Ministeriet, at N. N., der kun havde opnaaet godt ■— i Dansk Stil ved alm. Forberedelses- eksamen, maatte indstille sig til Adgangseksamen i 1912. — Under 28. September 1911 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet Afgangseksamen fra et Gymnasium i Berlin og senere erhvervet Doktorgraden i Nationaløkonomi ved Universitetet i Munchen, og som efter at være bleven indskrevet som akademisk Borger ved Københavns Universitet havde bestaaet 1. Del af Skoleembedseksamen med Natur- historie og Geografi som Hovedfag, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — Under 2G. Oktober 1911 tillod Ministeriet, at N. N., der havde taget Mellemskoleeksamen, delvis gennemgaaet 1ste Gymnasieklasse og bestaaet Handelseksamen, maatte indstille sig til Adgangseksamen. — Ved Skrivelse af samme Dato tillod Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet Afgangsprøven fra et Gymnasium i Warschau, maatte ind- skrives som polyteknisk Eksaminand. — Under samme Dato bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde be- staaet Adgangsprøven til Officersskolens næstældste Klasse, maatte ind- skrives som polyteknisk Eksaminand. — Ved Skrivelse af 21. Februar 1912 tillod Ministeriet, at N. N., der var Elev i Metropolitanskolens 2. Gymnasieklasse paa den matematisk- naturvidenskabelige Linie, maatte indstille sig til Adgangseksamen. — En Ansøgning fra Ni N., der agtede at indstille sig til Fag- lærerindeeksamen, om at maatte underkaste sig Prøverne i Fysik og Kemi ved Adgangseksamen, blev imødekommet af Ministeriet ved Skrivelse af 23. Maj 1912. — Under 31. Maj 1912 bifaldt Ministeriet, at 5 Ansøgere, der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog (Tysk og Engelsk), 3 Ansøgere, der havde bestaaet Realeksamen ligeledes med kun 2 fremmede Sprog, samt 1 Ansøger, der havde bestaaet sidstnævnte Eksamen uden Prøve i Geometri, maatte indstille sig til Adgangseksamen, imod at de samtidigt underkastede sig Tillægsprøver i de manglende Fag, og saaledes at de ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, før de havde bestaaet Tillægsprøverne. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen m. m. Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Ved Skrivelse af 1. Juni 1912 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Læreanstaltens Forberedelseskursus antoges til Eksaminatorer ved Ad- gangseksamen s. A., nemlig Professor, Dr. phil. C. Juel, Professor, Dr. pliil. Niels Nielsen og Dr. phil. Johannes Mollerup i Matematik, Dr. pliil. F. Barnnvater i Fysik og Professor, Dr. pliil. J. N. Brønsted i Kemi. Samtidig antoges Adjunkt, Dr. pliil C. Hanser. og Mag. scient. C. Ette til Censorer i Matematik, Cand mag. E. S. Johansen til Censor i Fysik og Mag. scient. H. Bjørn-Andersen til Censor i Kemi. 1. Del af polyteknisk Eksamen. Ved Skrivelse af 13. Maj 1912 bifaldt Ministeriet, at Assistent ved den fysiske Samling E. S. Johansen maatte deltage i Censuren i Rationel Mekanik. 2. Del af polyteknisk Eksamen. Under 25. Juni 1911 antoges Afdelingsingeniør A. Bjerre som Censor i kommunal-hvgiejnisk Ingeniørvæsen, første Gang ved Eksamen i December 1911—Januar 1912. — Som Censorer ved Eksamen i Svagstrømselektroteknik antoges under 14. og 15. September 1911 Tele^rtvngeniør J. L. W. V. Jensen og Afdelingsingeniør W. G. Thomsen. — Ved Skrivelse af 27. September 1911 antoges Belysningsdirektør Ib Windfeld-Hansen som Censor i Elektroteknik for Fabrik-, Maskin- og Bygningsingeniører. — Under 12. November 1911 antoges Overelektroingeniør H. Schleder- mann som Censor i Elektroteknik for Elektroingeniører i Stedet for Pro- fessorerne Absalon Larsen og Wra. Rung, der ønskede at fratræde som Censorer i nævnte Fag. Følgende fungerede som Censorer i Mekanisk Teknologi ved Eksamen i December 1911—Januar 1912: ingeniør, Cand. polyt. P. Gerlow, Overingeniør O. H. Munck, Afdelingsingeniør A. Olivarius og Overingeniør S. Smith. — Til Censorer i Fysisk Kemi ved 2. Del af Eksamen for Fabrik- ingeniører antoges under 30. November 1911 Dr. phil. C. inther og Dr. phil. N. Bjerrum. — Under 8. og 7. December 1911 antoges Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge og Dr. phil. August Krogh til Censorer i Gæringsfysiologi. — Under 18. December 1911 antoges Docent J. Lundbye til Censor i Landmaaling ved Eksamen i Januar 1912 som Vikar for Kontorchef Mørup. — Til Censor i Husbygning antoges under 18. Januar 1912 Arkitekt Clemmensen. — Ved Skrivelse af 2(5. Oktober 1911 bifaldt Ministeriet, at 6 Maskin- ingeniørstuderende, som havde paabegyndt deres Studium efter de ældre Bestemmelser, maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen i December 1911—Januar 1912 efter den ældre Ordning. — Under 30. November s. A. meddelte Ministeriet 3 Fabrik-, 1 Ma- skin- og 20 Bygningsingeniører en lignende Tilladelse. — Under sidstnævnte Dato bifaldt Ministeriet, at 2 polytekniske Studerende maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen i December 1911 —Januar 1912 til Trods for, at den fastsatte Frist mellem 1. og 2. Del af Eksamen var overskredet. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 949 — Ved Skrivelse af 22. Februar 1912 billigede Ministeriet, at 2 Eks- aminander, der blev syge under 2. Del af Eksamen i December 1911— Januar 1912, maatte afslutte Eksamen ved en ekstraordinær Prøve (Sygeeksamen) i de manglende Fag. — Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 31. Januar 1912. Prof. A. Ostenfeld holdt Foredrag om Bestræbelser paa Omraadet „Bæ- rende Konstruktioner". Foredraget er gengivet i „Ingeniøren" Nr. 14, 1912. Om det ved samme Lejlighed stedfindende Direktørskifte, se S. 868—74. Ny Form for Eksamensbeviserne. Ved Lærerraadets Møde den 9. Februar 1911 nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne Hannover, Llitken, Rung og Steenberg samt Inspektør Harding, suppleret med to Delegerede fra Dansk Ingeniørfor- ening, hvortil Foreningen valgte forhenværende Statsbanedirektør Busse og Direktør Jarl. Prof. H. I. Hannover var Udvalgets Formand. Dette Udvalgs Opgave skulde være at fremkomme med Forslag til Forandring af Eksamensbevisets Form, idet der fra Dansk Ingeniørforening var tilstillet Læreanstalten en Skrivelse med Anmodning om at skaffe polytekniske Kandidater Anerkendelse i Tyskland som Diplomingeniører. Udvalget afgav en Betænkning den 13. Maj 1911. Heri hedder det: „Ved Udvalgets Forhandlinger oplyste Hr. Busse, at der i Tyskland havde været store Vanskeligheder ved at faa en polyteknisk Kandidat op- taget i den tyske Ingeniørforening med Betegnelsen Diplomingeniør, hvilket har stor Betydning for de danske Ingeniører, som søge Erhverv der, og at saadanne Vanskeligheder sandsynligvis vilde forsvinde, naar det af Eksamensbeviset herfra fremgik, at Kandidaten var Diplomingeniør. End- skønt Udvalget ved Tilstillelse fra Læreanstaltens Direktør af en i Kopi vedlagt Skrivelse fra den tyske Ingeniørforening med Forespørgsel om Om- fanget af den polytekniske Eksamen fik Lejlighed til at foreslaa Lærean- stalten et Svar, der formentlig vil virke fyldestgørende overfor Foreningen, med Hensyn til at anse danske polytekniske Kandidater for kvalificerede til at optages som Medlemmer af Foreningen med den omspurgte Beteg- nelse „Diplom-Ingeniør", har Udvalget dog fundet det hensigtsmæssigt til yderligere Sikkerhed i saa Henseende at udarbejde det hermed følgende Forslag til en ny Form for Eksamensbeviset, hvor det vil ses, at det væ- sentlig nye er Tilføjelsen af Oversættelser af dettes Hovedindhold paa de tre Hovedsprog, saaledes at Eksamensbeviset betegnes som et Diplom, og Eksamen paa Tysk benævnes „Diplompriifung". Naar Udvalget ikke har ment det rigtigt at trykke hver af Oversættelserne paa en hel Side, er Grunden den, at der kunde tænkes Misbrug ved Deling af Arket. Hvad Eksamensbevisets danske Tekst angaar, foreslaar Udvalget for- uden at forandre Overskriften Eksamensbevis til Diplom blot tilføjet et Rigsvaaben over samme for at tydeliggøre, at Anstalten er en Stats- institution. Hvad Oversættelserne angaar, har der været en Række Overvejelser angaaende den korrekte Oversættelse baade af Læreanstaltens Navn og de Benævnelser paa Ingeniører af forskellige Fag og de Karakterer, der ville være at tilføje ved Udskrivningen. Angaaende Oversættelserne af Læreanstaltens Navn er det især Over- sættelsen paa Fransk, hvorom der kan disputeres. Da Ecole polytechnique 950 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. jo i Frankrig er en Forberedelsesskole til militære og andre Højskoler, har man foretrukket Benævnelsen Institut polytechnique de l'Etat. Det er Meningen, at Udfyldningen af Benævnelsen paa de forskellige Ingeniører skal være følgende: Ingenieur civil Bauingenieur Civil Engineering mécanicien Maschineningenieur Mechanical Engineering — chimiste Ingenieurcliemiker Chemical Engineering électricien Elektroingenieur Elektrotechnical Engineering, og paa de forskellige Karakterer følgende: excellent vorziiglich excellent tres bon sehr gut very well satisfaisant gut well suffisant genugend sufficient. Udvalget skal bemærke, at det har tænkt sig. at Eksamensbeviset ogsaa kan bruges for Damer ved, ligesom det nu er Tilfældet, at gøre nogle faa Overstregninger og Rettelser. Udvalget henstiller, om man kan gøre det muligt for Kandidater med a-ldre Eksamensbeviser at ombytte dem med Beviser af den eventuelle, nye Form. Fra et af Udvalgets Medlemmer er det Forslag blevet stillet, at Lære- anstaltens Navn. for at bringe det i Overensstemmelse med de i Over- sættelserne brugte Benævnelser, skulde ændres til „den kongelige polytek- niske Læreanstalt", eller, hvis dette ikke lader sig gøre, til: „Statens po- lytekniske Læreanstalt". Et andet Medlem har foreslaaet Benævnelsen: „Statens polytekniske Højskole". I)e øvrige Medlemmer af Udvalget har ikke kunnet tiltræde disse Forslag, men ønske at beholde den gamle Be- nævnelse, saa meget mere som Spørgsmaalet om Læreanstaltens Navn ikke er henvist til Udvalgets Afgørelse. Fra to af Udvalgets Medlemmer er det foreslaaet at lade Benæv- nelsen polyteknisk Kandidat helt falde bort. da den slet ikke forstaas i Udlandet. Eksamensbevisets Ordlyd vilde da kunne forkortes meget, ved at den sidste Halvdel udgik, og den' første efter Ordene „Eksamen for" kun kom til at indeholde f. Eks. følgende Ord: „Maskiningeniører med 1ste Karakter". I)e andre Medlemmer har ønsket at beholde Benævnelsen polyteknisk Kandidat under Hensyn til de ved Universitetet brugelige Be- nævnelser. Fra et enkelt Medlem er det foreslaaet, at der i Slutningen af den tyske Oversættelse skulde trykkes Ordet: Diplom-Ingeniør, saa at der kunde tilføjes i Skrift et af Ordene: des Baufaches, Maschinenbaufaches, der techn. Chemie og der Electrotechnik. De andre Medlemmer kunne ikke tiltræde dette Forslag." Efter en foreløbig Behandling i Lærerraadsmødet den 18. Maj 1911 underkastede Udvalget med sagkyndig sproglig Bistand Spørgsmaalet om Eksamensdiploniets Tekst en fornyet Overvejelse og afgav under 31. August s. A. Forslag til en endelig Redaktion af Diplomet. Forslaget drøftedes og vedtoges af Lærerraadet med nogle faa uvæsentlige redaktionelle Æn- dringer i dets Møde den 7. September s. A., hvorefter det under 21. Ok- tober s. A. tilstilledes Ministeriet, ledsaget af en Skrivelse, hvori man gjorde Kede for Anledningen til denne Sags Fremkomst, idet man til- føjede, at Teksten i den franske, tyske og engelske Oversættelse var gen- Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 951 nemgaaet af henholdsvis Professor i romansk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Kr. Nyrop, Professor i germansk Filologi, Dr. phil. H. Møller og Professor i engelsk Sprog og Litteratur, Dr. phil. O. H. Jespersen. Under 28. Oktober 1911 bifaldt Ministeriet den foreslaaede og nedenfor angivne Redaktion af Eksamensdiplomet. (Diplomets første Side.) (Rigsvaaben). DIPLOM FRA DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT i KØBENHAVN ............................................................ (Kandidatens Navn) som er født den har i Aaret 19 underkastet sig 1ste Del og i Aaret 19....... 2den Del af polyteknisk Eksamen for................................. (Studieretning). For denne Eksamen tilkendes der ham ......................................... (Karakter) og han erklæres herved for Polyteknisk Kandidat som........................................ Ben polytekniske Læreanstalt i København, den............................... 19 (Direktør). (Inspektør). Ved Eksamen gives følgende Hovedkarakter: 1. Karakter med Udmærkelse, 1. Karakter, 2. Karakter og 3. Karakter. (Diplomets anden Side.) Traduction en frangais: D1PLOME DE L'INSTITUT POLYTECHNIQUE ROYAL A COPENHAGUE. né le ......................a passé l'an 19 la premiere partie et l'an 19 la seconde partie de l'examen de sortie. Pour eet examen il a obtenu la note...................................*), et a été admis au grade d'Ingénieur................................................ (Signature du Directeur). *) Gradation: Tres bien, Bien, Assez bien. 052 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Deutsche Ubersetzung: DIPLOM DER KGL. TECHNISCHEN HOCHSCHULE ZU KOPENHAGEN. geboren den , hat im Jahre 19 die Vorpriifung und im Jahre 19 die Hauptpriifung bestanden. Auf Grund dieser Prufung wurde ihra die Note .*) zuerteilt, und er wird somit zum erklart (Unterschrift des Direktore). *) Grade: Vorztiglich, selir put, gut. English Translation: DIPLOMA FROM THE ROYAL TECHNICAL COLLEGE IN COPENHAGEN. born passed the first part of the Polytechnic Kxaniination in the year 19 and the second part in the year 19 He obtained in tliis examination the cliaracter *), and he is hereby declared to be Bachelor of Science in (Director's Signature). *) Gradation: Excellent, very good, good. V. Fripladser, Stipendier og Legater, De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier a 25 Kr. maa- nedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for 1912 —13 tildelte følgende: H. Brems, J. O. J. Drejer, P. K. Frederiksen, A. Jensen. V. A. Kofoed, K. Steen Kristensen, R. Larsen, E. J. Lyng- beck, A. Høy Petersen, K. M. Hassenkam Rasmussen, J. J. Skjødt, C. C. H. Stenersen og E. M. Thomsen. — Efter endt Hovedeksamen uddelte Direktøren til hver af de 5 Kandidater, som havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmær- kelse, nemlig C. (J. Winther, H. J. S. Uldall-Jørgensen, O. H. Larsen, O. Skovmand og A. Poulsen en Præmie paa 80 Kr. af det Rønnenkampske Legat.