Midlertidig Forhøjelse af Lønninger. 867 Forhøjelse i intet Tilfælde maatte overstige 2400 Kr. Honorarerne for Un- dervisningen i Elektroteknik, Opvarmning og Ventilation, Landboret og Meteorologi forhøjedes dog ikke. Andre Embeds- og Bestillingsmænd med mindst 4 Aars Tjenestetid tillagdes der en Forhøjelse af 20 pCt. og med mindst 10 Aars Tjenestetid 25 pCt., beregnet for deres Vedkommende, hvis Lønning var stigende, af Begyndelseslønningen, for de øvriges Vedkommende af den Lønning, de oppebar ved Lovens Ikrafttræden, dog at Tillæget i intet Tilfælde maatte overstige 400 Kr. Denne Bestemmelse gjaldt ikke for de Assistenter, som ikke var knyttede til Laboratorier og Samlinger. Bestillingsmænd med under 4 Aars Tjenestetid, der oppebar en mindre Løn end 1500 Kr., tillagdes der en paa den nævnte Maade beregnet For- højelse af 20 pCt., dog at Lønningen i intet Tilfælde ved Forhøjelsen maatte overstige 1500 Kr. II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. a. Afgang og Ansættelser. 1. Oversigt for Aaret 19 11—12. Under 24. November 1911 meddeltes der Direktør G. A. Hagemann efter Ansøgning Afsked fra Direktørstillingen paa Grund af Alder fra 1. Februar 1912 at regne. Samtidig udnævntes han til Gehejmekonferens- raad. Under samme Dato modtog Professor H. I. Hannover kgl. Udnæv- nelse som Direktør for Læreanstalten for et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Fe- bruar 1912 at regne. Om Direktørskiftet se iøvrigt S. 868. Docent i Mineralogi og Geologi ved den polytekniske Læreanstalt O. B. Bøggild udnævntes til Professor i Mineralogi ved Universitetet fra 1. Februar 1912 at regne. Se S. 877. I et paa Finansloven for 1911—12 oprettet Professorat i Maskinisere konstitueredes efter afholdt Konkurrence Ingeniør, cand. polyt. C. L. Ja- cobsen i. et Aar fra 1. April 1912 at regne. Se S. 877. Efter Omdannelsen af Docenturet i Svagstrømselektroteknik til et Professorat udnævntes Docent i dette Fag P. O. Pedersen til Professor fra 1. April 1912 at regne. Se S. 862. I et paa Finansloven for 1912—13 oprettet Docentur i Fotokemi an- sattes Dr. phil. Clir. Winther fra 1. Juli 1912 at regne. Se S. 862. I Assistentstillingerne fandt der følgende Skifter og Nyansættelser Sted: Stud. mag. E. Giintelberg fratraadte og Exam. polyt. C. C. Winther tiltraadte Stillingen som Assistent ved kemisk Laboratorium for Fabrik- ingeniører fra 1. September 1911. Fra samme Dato genansattes Cand. polyt. H. P. Nielsen, Exam. polyt. H. Christensen, Exam polyt. A. S. P. Petersen og Arkitekt A. Bugge som Assistenter ved Tegneundervisningen til 31. August 1913. Cand. polyt. G. Laub fratraadte Stillingen som Assistent ved fysisk- kemisk Laboratorium fra 1. September 1911. Frk. Exam. polyt. Inga Myn- 868 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. stor ansattes i nævnte Stilling fra samme Dato til 31. Januar 1912, hvor- efter Stillingen overtoges af Frk. Exam. polyt. Agnes Petersen. Cand. polyt. P. E. Dombcrnowsky ansattes som Assistent i Bygnings- statik og Jernkonstruktioner fra 1. Oktober 1911. Cand. polyt. R. Jhs. Jensen og ('and. polyt. S. Bisgaard genansattes som Assistenter i elektroteknisk Laboratorium henholdsvis for 2 og 1 Aar fra 1. Februar 1912 at regne. Cand. polyt. Alf Stage fratraadte Stillingen som Assistent ved teknisk- kemisk Laboratorium fra 1. Februar 1912 at regne; Exam. polyt. A. Yøhtz overtog midlertidig denne Stilling indtil 1. April 1912, hvorefter den be- fattes med Cand. polyt. N. (i. B. Høyer. Konstruktor J. Thorarensen fratraadte, og Cand. polyt. A. L. Vang- gaard tiltraadte Stillingen som Assistent ved den teknologiske Samling fra 1. April 1912 at regne. I en paa Finansloven for 1912—13 nyoprettet Assistentstilling i Land- maaling og Nivellering ansattes Cand. polyt. A. G. Schneider fra 1. April 1912. Frk. Cand. polyt. Betzy Meyer genansattes for et Aar som Assistent i gæringsfysiologisk Laboratorium fra 1. April 1912 at regne. Under en Assistent i fysisk Laboratorium, Cand. mag. H. M. Hansen, tiIstaaet Orlov fra 10. Oktober 1911 til 10. Juli 1912 fungerede Cand. mag. S. Weber som Assistent i nævnte Laboratorium. 1 Læreanstaltens øvrige Personale har der i Beretningsaaret fundet følgende Nyansættelser Sted: O. C. Poulsen og .1. C. Larsen ansattes henholdsvis som Fyrbøder og Pladsmand fra 1. April 1912 i Stillinger, nyoprettede paa Finansloven for 1912—13. I en ligeledes nyoprettet Stilling ansattes A. S. Blichfeldt som Meka- nikerbetjent ved fysisk-kemisk Laboratorium fra 1. Maj 1912. 2. Direktørskifte. Under 3. August 1911 anmodede Direktør G. A. Hagemann Ministeriet om, at der paa Grifnd af Alder maatte bevilges ham Afsked som Direktør for den polytekniske Læreanstalt fra 1. Februar 1912 at regne. Som Svar herpaa tilskrev Ministeriet under 9. Oktober s. A. Direktøren saaledes: »Foranlediget ved det under 3. August d. A. af Ministeriet modtagne Andragende, hvori Hr. Direktøren anholder om, at der maa tilstaas Dem Afsked som Direktør ved den polytekniske Læreanstalt fra den 1. Februar 1912 at regne, skal Ministeriet, der er sindet at indgaa til Hans Majestæt Kongen med en allerunderdanigst Forestilling om Bevilgelsen heraf, lor- inden videre foretages og med Henvisning til sin Skrivelse at 6. August 1909*) tjenstligst anmode Hr. Direktøren om at ville gøre Anstaltens Lærerraad bekendt med Deres Afgang samt at ville give Lærerraadet Lejlighed til at udtale sig om, hvem det maatte finde egnet til Direktør- stillingen ved Læreanstalten.« *) Se Universitetets Aarbog for 1909—10 S. 1346. Personalforhold. Efter at Lærerraadet i sit Møde den 7. September 1911 var bleven gjort bekendt med Direktørens Afskedsbegæring, blev Spørgsmaalet om Direktørstillingens Besættelse drøftet i Lærerraadets Møde den 19. Oktober s. A. Man vedtog enstemmig at give følgende af Professorerne Einar BiiL- mann, J. N. Brønsted, Orla-Jensen, Julius Petersen og N. Steenberg fore- slaaet Udtalelse sin Tilslutning: »I Lærerraadsmødet den 7. September har Direktør Hagemann med- delt, at han har indgivet Begæring om Afsked fia 1. Februar 1912, og samtidig — under Henvisning til Skrivelse af 6. August 1909 og 9. Okto- ber 1911 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Direktøren for den polytekniske Læreanstalt — anmodet Lærerraadet om at overveje, hvem det eventuelt maatte finde egnet til at overtage Direktørstillingen. I den Anledning beslutter Lærerraadet at udtale følgende: Da Direktør Hagemann i Aaret 1902 tiltraadte som Direktør for Lære- anstalten, var det første Gang efter dens Oprettelse, at en Mand udenfor Lærernes Kreds overtog denne Stilling. Yalget var overordentlig heldigt, og Lærerraadets Medlemmer have ogsaa vist, at de anerkendte dette, ved enstemmigt at anmode Direktør Hagemann om at fortsætte sin Virksom- hed, da han for et Aar siden tænkte paa at trække sig tilbage. Lærerraadet ønsker derfor ogsaa nu at udtale sin Beklagelse over Direktør Hagemanns Afgang, idet vi takke ham for hans frugtbare Arbejde ved polyteknisk Læreanstalt i den Tid, han har staaet i Spidsen for den. Vi skulle samtidig betone, at. hvis man kunde udpege en Mand, der i Henseende til fremragende teknisk Uddannelse, Kærlighed til Videnska- ben, Forstaaelse af Ungdommen og ideelt Livssyn stod Maal med den af- gaaende Direktør, vilde Lærerraadet gerne byde en saadan Mand velkom- men som Direktør, uden Hensyn til hver stor eller ringe Tilknytning han iøvrigt havde til den polytekniske Læreanstalt. Men i Overbevisning om, at en saadan Mand i Øjeblikket næppe kan findes, mener Lærerraadet med de forhaandenværende Forhold for Øje at maatte se Fremtiden i Mode med nogen Ængstelse, i Fald der til Direk- tør vælges en Mand, hvis Virksomhed iøvrigt falder udenfor Læreanstal- ten, og som først skal tilegne sig den fornødne Forstaaelse af de Opgaver, der paahviler denne som Undervisningsanstalt. -— Læreanstalten har den Opgave at uddanne Teknikere, og da Direk- tøren ikke alene bør være administrerende Embedsmand, rnen tillige have Indsigt i tekniske Sager og Undervisningsspørgsmaal, som er fornoden for at kunne deltage i Diskussionen herom i Lærerraadet og andetsteds, samt danne Mellemled mellem Ministeriet og Lærerraadet, finder det overvejende Flertal af os, at det er naturligst, at Direktøren under almindelige Forhold tages af Lærerraadets Midte og særlig blandt de tekniske Lærere. Lærer- raadet skal dog ikke komme nærmere ind paa dette principielle Spørgsmaal i sin Almindelighed, men indskrænke sig til at udtale, at Læreanstalten formentlig i Øjeblikket vil være bedst tjent med, at et Medlem af Lærer- raadet tages til Direktør. Efter den store Udvikling udadtil, som den polytekniske Læreanstalt har undergaaet i den Tid, Direktør Hagemann har styret dens Anliggen- der, og som for en stor Del netop skyldes hans Initiativ, maa nødvendigvis 870 Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912. folge en Periode af indre Arbejde, for at Udviklingen kan blive harmonisk, og de mange forskellige nye og gamle Fag kunne finde deres rette Plads og Begrænsning indenfor de forskellige Studieretninger. Dette kræver med Nødvendighed det størst mulige Kendskab til Undervisningen hos Direk- toren, og det intimeste Samarbejde mellem ham og de forskellige Lærer- grupper. Samtidig er Lærerraadet taget som Helhed efterhaanden blevet mere uensartet og — allerede ved sin Talrighed — mindre egnet til Behandling af specielle I ndervisningsspørgsmaal, med mindre disse undergives en første Behandling af de snarlig interesserede og sagkyndige Lærere. I Princippet er denne Fremgangsmaade fulgt i en lang Aarrække, men Ønsket om en videre Udvikling og fastere Form er gentagne Gange kommet til Orde, og der er næppe Tvivl om, at Spørgsmaalet om en hen- sigtsmæssig Organisation af Lærerraadet vil paatvinge sig i en nær Frem- tid. At en kollegial Direktør med teknisk Indsigt vil have den bedste For- staaelse af disse Spørgsmaal, synes os at være indlysende. Der kunde rejses den Indvending mod Valget af en af de tekniske Labrere til Direktør, at han vilde staa i Fare for sa^rlig at fæste sin Inter- t sse paa den af Læreanstaltens Studieretninger, som ligger ham nærmest. De mulige Ulemper heraf modvejes imidlertid virksomt derved, at Direktøren i Henhold til Programmet kun udnævnes paa 5 Aar. lovrigt kan den samme Indvending og maaske med storre Ret gøres gældende ved Valget af en udenfor staaende Tekniker, som netop ofte vil være mere ensidig i sine Interesser, end et Medlem af Lærerraadet. Og denne Indven- ding kan i al Fald vanskelig rejses mod den Mand, hvem vi særlig ønsker at henlede Opmærksomheden paa, nemlig Professor Hannover, idet hans Fag i større eller mindre Omfang horer til alle Studieretninger. Lærerraadet skal derfor udtale, at det anser Professor Hannover for at va're den, der i Øjeblikket er mest egnet til at overtage Stillingen som Direktør for den polytekniske Læreanstalt.« Under 20. Oktober 1911 blev Lærerraadets enstemmige Udtalelse til- stillet Ministeriet, der derefter i Skrivelse af 24. November s. A. meddelte, at det under 20. s. M. havde behaget Hans Majesta^t Kongen i Naade at afskedige Direktør G. A. Hagemann fra Fnibedet som Direktør for den polytekniske Læreanstalt fra den 31. Januar 1912 at regne og samtidig at udnævne ham til Gehejmekonferensraad. X samme Skrivelse meddelte Mini- steriet, at Professor i Mekanisk Teknologi ved Læreanstalten Harald Imma- nuel FIannover under 23. s. M. havde modtaget kongelig Udnævnelse som Direktør for Læreanstalten for Femaaret fra 1. Februar 1912 til 31. Januar 1917. Ved Eksamensafslutningen den 31. Januar 1912 tog Gehejmekonfe- rensraad Hagemann Afsked med Læreanstalten i en Tale, hvoraf følgende an føres: »Og efter at jeg 1111 saaledes for 10. Gang har bragt de unge Kandi- dater, der forlod os, vort Farvel, saa har jeg selv at sige denne Højskole og dens Lærere, Assistenter og Embedsmænd af enhver Art mit eget Far- vel. Jeg tager vel ikke Afsked saa let og med samme Frimodighed som Personalforhold. 871 den unge Kandidat, der skal ud i Verdenstummelen; men jeg liar ingen- lunde et tungt Farvel at bringe. Thi jeg forlader den Stilling, jeg nu i 10 Aar har beklædt, med mange kære Minder og i det Haab, at jeg har arbej- det med til det Fremskridt, som en Højskole som vor ikke kan undvære, om den skal holde Skridt med Udviklingen og bidrage til at bære denne. Om jeg altid har været lydhør for de Krav, som Udviklingen har stillet, om jeg altid har forstaaet dens Krav paa rette Maade — det maa jeg over- lade til Dem — til Fremtiden at dømme om. Det var for 10 Aar siden den almindelige Opfattelse, at Undervisnin- gen her var for teoretisk — ikke praktisk nok! Nogle synes maaske endnu det samme, og dog er de tekniske Fag, de tekniske Laboratorier, under- gaaet en Udvikling, som har bragt vor tekniske Undervisning op i Iiøjde med Udlandets bedste tekniske Højskoler. Den forskellige Opfattelse stam- mer derfra, at det Maal, der tilstræbes, ses forskelligt, og det væsentligt fordi man ikke søger at gøre sig klart, hvilke Fordringer, der maa og skal stilles til en Nutidsingeniør. Kun det er vi vist alle enige om, at det ikke gaa>- an her at give en Uddannelse, der tager Maal efter Uddannelse i de rent tekniske Færdigheder; thi det fører kun til Mestre eller Værkførere — ikke til Ingeniører. En Mester, en Værkfører maa helst kunne udføre Arbejdet bedre end de ham underlagte Arbejdere, han maa kende det øje- blikkelige Udviklingstrin i sit Fag; men man forlanger ikke af ham, at han skal føre denne Udvikling videre. Det er imidlertid det, man maa for- lange af Ingeniøren! Hans almindelige, videnskabelige og tekniske Viden maa være en saadan, hans Iagttagelsesevne saaledes skærpet, at han kan hente Vaaben fra hele denne Viden til at møde de Hindringer, til at af- vende de Vanskeligheder, som han møder paa sin Vej. Ja, han maa mere end det, han maa ved Siden af denne sin omfattende A7iden have Fantasi nok til, at han paa Grundlag af sin Viden kan opbygge Fremtiden. Jeg sigter ikke her til de epokegørende Opfindelser, som har sat Præget paa vor Tid, jeg kan godt nøjes med meget mindre! Der er ikke det Ingeniør- arbejde, der ikke afgiver Eksempler paa de Fordringer, jeg her har stillet til Ingeniøren og dermed til hans Opdragelse! Her er i det sidste 10-Aar bygget og taget i Brug et stort og vel- udstyret Maskinlaboratcrium, et elektroteknisk Stærkstrøms- og et Svag- strømslaboratorinm. Landboteknikken har faaet sin Lærestol og sit Labo- ratorium, Materiallæren ligesaa. T disse og i vore tidligere Laboratorier, i vort kemisk-tekniske Laboratorium, oplæres de Studerende; men det er en Selvfølge, at det er umuligt at følge med Udviklingen saaledes, at Laboratoriet forsynes med alt det nyeste Nye. Og det er ogsaa ganske unødvendigt, ja, jeg maatte næsten kalde det skadeligt, om det var saa. Thi det vilde ligesom lukke baade Professor og Studerende af fra Udvik- lingen. Det er ikke alene den eller hin Dampmaskine eller Dieselmotor, den eller hin Dynamo eller Motor, som den Studerende skal lære at kende ved at arbejde med den og gøre Maalinger over dens Arbejdsmaade under de forskelligste Forhold. Det vilde ikke føre ham ud over denne ene Ma- skine, der i Dag er paa Udviklingens Top, i Morgen er overfløjet af en anden! Nej, han skal gøre sig fortrolig med de videnskabelige Fænomener, der følger lovmæssigt efter hinanden, og som danner Maskinens Sjæl. Først 872 Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912. naar han har naaet Sagens inderste Væsen, kan han se Fremtidens Mulig- heder — bidrage til Udviklingen. Men naar dette nu er saaledes, saa maa den Student, der skal faa noget alvorligt ud af sit Arbejde paa det tekniske Laboratorium, have en omfattende og solid Underbygning i de rene Naturvidenskaber. Jeg afser naturligvis her fra. saadanne Talenter, der synes forud at vide og at kende alt. og jeg holder mig til den flinke, almindelige Student. Det er maaske denne Undervisning, man har betegnet som »for teoretisk«, og denne Be- tegnelse var vel ogsaa delvis berettiget, saa længe Underbygningen var eneraadende ved Læreanstaltundervisningen. Dette er nu ikke mere saa. De tekniske Videnskaber har faaet deres berettigede Plads; men ligesom man ikke kan rejse Spir uden paa et sikkert Fundament, saaledes har det videnskabelige Fundament nu faaet en langt storre Betydning, end det havde tidligere, og derfor har det været mig magtpaaliggende at søge Undervisningen i Matematik, Kemi og Fysik hævet og afpasset efter Tek- nikkens Krav. Fysisk Kemi er bleven et vigtigt, forberedende Lærefag for den vordende kemiske Fabrikant. Kolloidkemien, der bl. a. arbejder i Lysteknikkens Tjeneste, har endnu kun en Assistent til Repræsentant. Lyskemien, der inaaske engang faar den Betydning, at Solenergien fanges ved en kemisk Proces og ved dennes Tilbagegang giver os Kraft og Varme — doceres endnu kun tilfældigt. Der findes nu, siger Prof. Fischer i et Foredrag, han holdt ved Indvielsen af Kaiser Wilhelm Stiftelsen, ikke det Stof i Naturen, som ikke Kemikeren ved flittigt Arbejde og Forskning kan fremstille. Krapfarvestoffet, Indigo, Kamfer, Guttapercha, Rav har man fremstillet kunstigt — til Dels teknisk. Det er da givet, at den vordende Fabrikingenior maa have en udmærket kemisk Uddannelse. Men ikke mindre vigtig bliver i mine Øjne den fysiske Laboratorie- uddannelse og den rene, fysiske Viden. Fra 1875 til nu har vor fysiske I ndervisning ikke faaet nævneværdig Udvikling. Nu endelig har vi faaet et veludstyret Laboratorium, der vil give et nyt Stod til Ingeniøruddan- nelsen. Den elektriske Teknik, Lysteknikken; hele den mekaniske og Kraftmaskineteknikken bygger paa fysisk Grund! Den rent naturvidenskabelige Underbygning er nødvendig, hvis man vil uddanne dygtige Ingeniører. Derfor har jeg søgt at give Kemien og Fysikken saadanne Vilkaar, at disse Videnskaber kunde være tjente med at blive ved Læreanstalten; thi for denne er de af fremragende Betydning. Naar Ingeniøren har faaet en udmærket Uddannelse, praktisk som teoretisk, i Matematik, Kemi og Fysik og derefter erhverver sig en om- fattende, teknisk Viden i de særlige Grene, som fanger hans Interesse, da er han, hvad en Ingeniør skal va^re, da kan han finde sig til Rette i Nutidens Opgaver og arbejde med til at bygge Fremtidens. Naturviden- skaben skal for ham ikke va>re som den i Haven drevne, dobbelte Rose, hvis fine Farve, Form og Duft aflokker os Beundring — den skal være som den vilde Hybenrose, som Æbleblomsten ikke mindre skon at se; men den maa sætte Frugt, helst en saadan, som Almenneskeheden kan nyde. Se omkring Dem, hvad Teknikkens Ingeniører har skabt til Livets Glans og Nytte — til dets Nydelse og dets Velsignelse, og De behover ikke at spørge om Ingeniørens Opgaver. Dertil skal vi oplære ham, at han kan Personalforhold. 873 skaffe os alt dette og det meget, som Fremtiden endnu vil bringe os. Dan- mark maa se at vinde frem i industriel Produktion — helst en saadan, der harmonerer med Landbruget. Ogsaa dertil maa vore Ingeniører medvirke. Det er vel nok berettiget af mig i Dag at henvise til, at for 40 Aar siden indførte Danmark alt sit Sukker og betalte Udlandet derfor — i Aar er der her i Landet avlet for langt over 20 Mill. Kr. Sukker. Jeg skønner, at det er, fordi Regering og Rigsdag føler og forstaar den store Betydning, den godt uddannede Ingeniør har for Landets Er- hvervslivs Udfoldelse og Trivsel, at den liberalt har imødekommet mine Anmodninger om Undervisningsmidler. Begge har tilmed derved vist mig en Tillid, som jeg haaber aldrig at have svigtet. Jeg bringer Regering som Rigsdag Læreanstaltens og min egen varmeste Tak for de Midler og den Tillid, de har betroet mig. Det er Eder, I unge Kandidater, der skal vise, at Statens Ofre ikke har været forgæves. I skal skaffe disse Statens Ofre mangefold tilbage igen! Saaledes har jeg set paa min Stilling her ved den polytekniske Lære- anstalt, saaledes har jeg arbejdet lykkeligt i 10 Aar. Til alle Lærere, Assistenter, Funktionærer — til alle her ved Læreanstalten Tak. Alle Studenterne, som jeg kun har søgt at lære det eneste, jeg formaaede at lære dem ved den stille Lære, der ligger i selv at søge at være Gentleman — ogsaa dem beder jeg modtage min Tak og mit Farvel! Men Velkommen byder jeg den af Lærerraadet enstemmig-t valgte, nye Direktør, Hr. Prof. H. I. Hannover, til at overtage dette ærefulde, smukke Embede fra i Morgen at regne. Gid den polytekniske Læreanstalt maa trives og udvikles under Deres Haand til Glæde for Dem og Ære for Landet!« I Tilslutning hertil udtalte den tiltrædende Direktør, Professor H. I. Hannover: »Naar jeg overtager Læreanstalten i saa god en Stand, som Tilfældet er, skyldes dette væsentlig det udmærkede Arbejde, som De, Direktor Hage- mann, har udført ved den, og jeg vil gøre mit Bedste for at arbejde videre i Deres Spor. Ved sidste Lærerraadsmøde blev Lærerne enige om, at Deres Buste burde flyttes fra Direktørværelse til denne Sal og have Plads Side om Side med Busten af Julius Thomsen, for hvem De hele Livet næredf saa stor Højagtelse og Hengivenhed.« Som Ordfører for Lærerraadets Medlemmer oplæste Professor N. Steen- berg ved samme Lejlighed en Adresse til den afgaaende Direktør. Adressen havde følgende Ordlyd: »Idet Deres Ekscellence nu forlader den polytekniske Læreanstalt, føle vi, der have arbejdet under Deres Ledelse, Trang til overfor Dem at udtale vor varmeste Tak og Anerkendelse for den udmærkede Maade, livor- paa De har udfyldt Deres Hverv. Under Deres Ledelse er en ny Studieretning indført, og nye Labora- torier blevne grundede, og det skjaldes Deres Offervillighed, at nye Lærere bleve ansatte i rette Tid. Med storslaaet Gavmildhed har De givet vore Studerende et smukt og hyggeligt Hjem. Universitetets Aarbog 110 874 Den poljteknisko Læreanstalt 1911 —1912. I)et er vort Haab, at De med Bevidstheden om den Gavn, De har gjort vor Højskole, raaa forlade den med gode Minder om Deres Virksom- hed iblandt os, ligesom den polytekniske Læreanstalt stedse vil mindes Dem som en af sine mest fortjente Mænd.« Et nyt Udslag gav Læreanstaltens Taknemlighed sig ved Ekscellen- cens 70-aarige Fødselsdag den 16. Maj 11112, idet Læreanstalten lod sig repræsentere paa hans Opholdssted. Borupgaard, ved en Deputation, be- staaende af Direktør, Prof. H. T. Hannover, Professorerne Borch, Chri- stiansen. Lutken og Steenberg samt Inspektør Harding. Der overraktes ham en Gave, som Deputationens Formand ledsagede med følgende Ord: »Kære Ekseellenee! Det er kun kort Tid siden, at den polytekniske Læreanstalt i en Adresse bragte Dem en Tak for Deres fortrinlige Virk- somhed som Direktør, og det er kun kort Tid siden, at jeg ved en festlig Lejlighed havde Anledning til at bringe Dem en Tak fra Lærere, Assisten- ter og Funktionærer for den Forekommenhed, Hensynsfuldhed og Hjælp- somhed, De havde vist. .leg skal ikke gentage disse Taksigelser, men vil i Dag tillade mig at bringe Læreanstaltens Hyldest til Polyteknikeren G. A. Hagemann. Faa Kandidater er gaaede ud fra Læreanstalten med større Interesse for Naturvidenskaberne, ingen med større Begejstring for deres Anvendelse i Teknikken. De store Resultater, De derved har naaet, er et talende Vidnesbyrd om Læreanstaltens nyttebringende Virksomhed, og Læreanstalten er stolt af at tælle Dem mellem sine Kandidater. Jeg bringer Dem Læreanstaltens hjertelige Ønsker om en lys og lykkelig Livsaften.« Læreanstaltens Studerende bragte ved en Deputation Ekseellencen en Adresse. Det samme var Tilfældet med Alumnerne fra G. A. Hagemanns Kollegium. 3. B e s a* 11 e 1 s c ved Konkurrence af det paa Finans- loven for 191 1—1 2 oprettede Professorat i Maskinlære. Efter at det paa Finansloven for 1911—12 oprettede nye Professorat i Maskinlære havde været opslaaet ledigt, fremsendte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 8. og 20. Juli 1911 de indkomne 7 An- søgninger om »Stillingen, nemlig fra Ingeniør O. Engbo, Ingeniør, Cand. polyt. T. V. Hemmingsen, Ingeniør, Cand. polyt. H. H. Madsen, Ingeniør, Cand. polyt. Meisner-Jensen, Ingeniør, Cand. polyt. A. Munkebo, Ingeniør, Cand. polyt. Anton Petersen og Ingeniør. Cand. polyt. P. Schrøder. Til nærmere at undersøge de indkomne Ansøgninger nedsatte Lærer- raadet i sit Mode den 7. September 1911 et Udvalg, bestaaende af Profes- sorerne H. Bache, E. P. Bonnesen, S. C. Borch, H. I. Hannover og AV. Rung og Docent E. Thaulow samt Læreanstaltens Direktør som Formand. Dette Udvalg udtalte i Skrivelse af 1(5. Oktober s. A. til Lærerraadet, at det ikke ansaa nogen af Ansøgerne for fuldt ud kvalificeret til Stillingen. Men da det havde vist sig ugørligt at forøge den nye Professors Lønning med 2 Alderstillæg eller i hvert Fald et dertil i Størrelse svarende person- ligt Tillæg, hvorved man muligvis kunde bevæge en mere kvalificeret Personalforhold. 875 Ingeniør til at overtage Pladsen, indstillede Udvalget, at der afholdtes Konkurrence mellem Ansøgerne. I Henhold hertil billigede Ministeriet i Skrivelse af 31. Oktober 1911 efter Lærerraadets Indstilling: 1. at der, forinden den paa Finansloven oprettede nye Lærerstilling i Maskinlære besattes, afholdtes en Konkurrence, til Deltagelse i hvilken der gaves Adgang ikke blot for de syv Ansøgere, der alt havde meldt sig, men ogsaa for saadanne eventuelle nye Ansøgere, som til den polytekniske Læreanstalt indsendte Begæring inden den nedenfor under Punkt 4 angivne Frist, og som ikke efter den nedennævnte Be- dømmelseskomités Skøn paa Forhaand burde udelukkes paa Grund af manglende Kvalifikationer til Stillingens Bestridelse, 2. at Konkurrencen afholdtes paa den Maade, at hver af Deltagerne a. afholdt en Forelæsning over et efter Komiteens nærmere Bestem- melse frit valgt eller bundet Emne, b. udarbejdede en Maskinkonstruktion eller et Maskinprojekt efter nærmere Bestemmelse af Komiteen, og c. afgav saavel skriftlig som i Form af Foredrag en kritisk Bedøm- melse af et af Komiteen forelagt Maskinprojekt, 3. at der til Afholdelse af Konkurrencen og Bedømmelse af de Konkur- rerendes Præstationer nedsattes en Komité, bestaaende dels af et Lid- valg af Lærerraadets Medlemmer, nemlig Professorerne H. Bache, E. P. Bonnesen, S. C. Borch, H. I. Hannover og AV. Rung samt Docent E. Thaulovv og Læreanstaltens Direktør, og dels af enkelte andre af Læreanstaltens Lærere og af saadanne fremragende Maskin- ingeniører og Repræsentanter for Maskinindustrien, som det ved Fastsættelsen af Opgaver m. m. samt ved Bedømmelsen viste sig ønskeligt at tilkalde, og 4. at den polytekniske Læreanstalt bemyndigedes til at bekendtgøre Kon- kurrencen paa hensigtsmæssig Maade i de offentlige Blade og ved Opslag paa Læreanstalten samt til samtidig at opfordre dem, der agtede at deltage, til at indsende Meddelelse herom til Læreanstalten inden 1. December 1911, idet det tilføjedes, at der ikke senere vilde kunne gives nogen Adgang til at deltage. Med Ministeriets Billigelse indbødes følgende til at indtræde i Be- dømmelseskomiteen sammen med ovennævnte Udvalg: Professor A. Osten- feld, Direktør A. Floor, Ingeniør, cand. polyt. H. H. Blaehe, Ingeniør, cand. polyt. O. E. Jørgensen, Ingeniør P. Due Petersen og Ingeniør H. II. Mansa. Ared Bekendtgørelse i Bladene indkaldtes eventuelle nye Ansøgninger, ligesom der blev givet de oprindelige syv Ansøgere Lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt de ønskede at deltage i en Konkurrence eller ikke. Af nye Ansøgere meldte der sig 2, nemlig Ingeniør Germundson og Ingeniør, Cand. polyt. C. L. Jacobsen. Af de oprindelige 7 Ansøgere meddelte 5, nemlig Ingeniør O. Engbo, Ingeniør, Cand. polyt. T. Ar. Hemmingsen, Ingeniør, Cand. polyt. H. H. Madsen, Ingeniør, Cand. polyt. A. Munkebo og Ingeniør, Cand. polyt. A. Petersen, at de ønskede at deltage i Konkur- rencen. Af disse sidste trak Ingeniør O. Engbo dog senere sin Kandidatur tilbage. De øvrige Ansøgere, nemlig Ingeniør, Cand. polyt. H. Meisner- 876 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. Jensen og Ingeniør, Cand. polyt. P. V. Schrøder meddelte, at de ikke ønskede at deltage i Konkurrencen. Bedømmelseskomiteen vedtog derefter følgende nærmere Bestemmelser for Konkurrencen: Som Emne for den ovenfor nævnte Forelæsning, der kun maatte vare :,/4 Time, fastsattes følgende: »De ledende Principper og Synspunkter ved Beregning og Konstruk- tion af en af Foredragsholderen selv valgt Gruppe af Transmissionsdele. Foredraget tænkes holdt for Maskiningeniørstuderende.« Denne Del af Konkurrencen afholdtes den 8., 9. og 10. Februar 1912, efter at Opgavens Ordlyd var bleven meddelt de Konkurrerende den 1. Februar Kl. 9. Form., og Rækkefølgen af Foredragene bestemt ved Lod- trækning. Bedømmelseskomiteen vedtog dernæst følgende Ordlyd for Opgaven i Maskinkonstruktion: »Konstruktion af en moderne Hojtrykscylinder til en liggende Kom- pounddampmaskine med Kondensation. Cylinderens Diameter: 400 mm. — Slaglængde: 800 mm. — Omdrej- ningstal: 12T)—l.r)0 pr. Minut. — Damptryk ved Stopventilen: 11 kg Over- tryk. — Damptemperatur: 350°. Opgaven omfatter Blyantstegning og Kalkering. Beskrivelse og alle Forarbejder vedlægges.« Opgaven udleveredes den 12. Februar Kl. 9 Form., og der tilstodes de Konkurrerende 3 Dage til Besvarelsen. Endelig udpegede Komiteen et færdigt Maskinprojekt som Grundlag for en kritisk Bedømmelse. Et Duplikat af dette Projekt udleveredes de Konkurrerende den 16. Februar Kl. 9 Form., hvorefter de afgav et kort skriftligt Resumé den 20. Februar. Den mundtlige Kritik, hvortil der hojst maatte anvendes 1/2 Time, og som ikke maatte omfatte andre Punkter end de, der var behandlede i det skriftlige Resumé, holdtes den 23. og 24. Februar i en ved Lodtrækning bestemt Rækkefolge. Til Forelæsningen havde Offentligheden Adgang, til den mundtlige Kritik kun Læreanstaltens Lærere og Assistenter. De Konkurrerende maatte ikke overvære hverandres Foredrag og Kritik. Af Komiteens Medlemmer var Ingeniør, Cand. polyt. Jørgensen og Professor W. Rung forhindrede i at deltage i en væsentlig Del af Bedøm- melsen, ligesom Gehejmekonferensraad G. A. Hagemann efter sin Fratræ- den som Direktør for Læreanstalten efter eget Ønske udtraadte af Komiteen. Efter Konkurrencens Afslutning afgav Bedømmelseskomiteen under 24. Februar 1912 følgende Betænkning om den ledige Plads' Besættelse: »Udvalget har ikke kunnet komme til Enighed om en enstemmig Ind- stilling til Pladsen, men Flertallet er enig om, at Ingeniør Jacobsen bor indstilles, idet han liar lagt for Dagen, at han er i Besiddelse af en be- tydelig Modenhed og særdeles gode Evner til at sætte sig ind i en fore- liggende Opgave samt har gennemgaaet en meget alsidig Uddannelse, hvorved han har skaffet sig Kundskaber paa meget forskellige Omraader. Han vil mellem de Konkurrerende være den. der formenes at kunne gøre Personalforhold. 877 bedst Fyldest som Lærer, og dette saavel ved Forelæsninger som ved Øvel- serne paa Konstruktionsstuen. Hvad de øvrige Deltagere angaar, har Hr. Hemmingsen vist sig at være en udmærket duelig Maskinkonstruktør, medens han efter Flertallets Mening ikke i tilstrækkelig Grad er i Besiddelse af de Egenskaber, der maa kræves af den ønskede Lærer. Hr. Anton Petersen viste gode Evner baade som Foredragsholder og Konstruktør uden dog at kunne anses for at være Pladsen voksen. Hr. Munkebo viste sig i Besiddelse af meget gode Evner som Fore- dragsholder, men manglede til nærværende Plads Erfaring som Kon- struktør. Det maa indrømmes, at Hr. Grudmundsons Præstationer bar Præg af megen Grundighed og Flid, men han vilde dog ikke kunne udfylde den ledige Stilling. Hvad endelig Hr. Madsen angaar, er han uden Tvivl i Besiddelse af gode Kundskaber paa forskellige maskinelle Omraader dog uden derved at være kvalificeret til en Lærerstilling ved den polytekniske Læreanstalt.« I Henhold til Komiteens Betænkning vedtog Lærerraadet i sit Møde den 28. Marts 1912 overfor Ministeriet at udtale sig til Gunst for Ingeniør, Cand. polyt. C. L. Jacobsen. Da denne ikke var fuldt helbredet efter en Tuberkuloselidelse, opnaaede han ikke fast Ansættelse, men blev under 20. April 1912 konstitueret i Stillingen for et Aar fra 1. April s. A. at regne. I Skrivelse af samme Dato udtalte Ministeriet overfor de udenfor Lære- anstaltens Lærerpersonale staaende Medlemmer af Bedømmelseskomiteen sin Tak for det store Arbejde, som de velvilligt havde paataget sig som Medlemmer af Komiteen. 4. Besættelse af Docentstillingen i Mineralogi og Geologi. Efter at Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet, Dr. pliil. N. Y. Ussing, var afgaaet ved Døden i Juli 1911 paatog Docent O. B. Bøggild sig at afholde den Forelæsningsrække over Geologi for Bygnings- ingeniører, som det efter Bestemmelserne for Undervisningens Fordeling paahvilede Professoren at afholde i Efteraarshalvaaret 1911. Fra 1. Februar 1912 at regne blev Docent O. B. Bøggild ansat som Pro- fessor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet, hvorefter Docentstillingen i Mineralogi og Geologi ved den polytekniske Læreanstalt blev opslaaet ledig. Der indkom Ansøgninger om Stillingen fra Dr. phil. Poul Harder, Dr. phil. N. Hartz og Cand. mag. E. M. Nørregaard. Med Skrivelse af 28. Februar 1912 blev disse Ansøgninger tilstillet Læreanstalten med Anmod- ning om en Indstilling fra Lærerraadet om Docenturets Besættelse. Lærer- raadet havde forinden i sit Møde den 23. s. M. nedsat et Udvalg, bestaaende af Professorerne Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. J. N. Brønsted, O. B. Bøggild og Dr. phil. Julius Petersen samt følgende 3 Herrer udenfor Lære- anstaltens Lærerraad: Statsgeolog, Dr. phil. V. Madsen, Professor, Dr. phil. K. Rørdam og Dr. phil. K. J. Y. Steenstrup, til at afgive Betænkning til Lærerraadet om Ansøgningerne. 878 Don polytekniske Læreanstalt 1911 —1912, l nder 23. Marts 1012 afgav dette Udvalg følgende Betænkning: »Ved Begj •ndelsen af Udvalgets Forhandlinger meddelte Professor Mineralogiæ, at det var et Ønske hos ham, at Undervisningen ved Univer- sitetet og den polytekniske Læreanstalt maatte kunne ordnes saaledes, at han selv beholdt Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi ikke blot for l niversitetsstuderende, men ogsaa for Fabrikingeniører, og at til Gen- gadd l ndervisningen i Geologi for Bygningsingeniører maatte overdrages Læreanstaltens Docent, som i saa Fald, da dette Arbejde er mindre end Docentens hidtidige, maatte forventes at ville holde nogle for Universitets- studerende passende specielle geologiske Forelæsninger. Professor Minera- logiæ oplyste endvidere, at denne Ordning eventuelt vilde blive anbefalet al den polytekniske Læreanstalt, samt at man ogsaa indenfor det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet, som var repræsenteret i Udvalget ved 4 Medlemmer, gerne saa en saadan Ordning. I dvalget har nu først behandlet Sagen ud fra den Forudsætning, at Docentens Arbejde som hidtil skulde være Fabrikingeniørernes Undervis- ning i Mineralogi, Krystallografi og Geologi. Til en saadan Stilling synes ingen af Ansøgerne ifølge deres hidtidige Virksomhed og Produktion særlig egnet, øg det vides desuden, at de to af Ansøgerne, som uden Sammenligning staar forrest i videnskabelig Anseelse, nemlig Dr. Harder og Dr. Hartz, har søgt Stillingen i den Forventning, at ved Nybesættelsen den nævnte eller en lignende Fagfordeling vilde Hive indfort, idet Professor Mineralo- giæ's Undervisning under de nuværende personlige Forhold naturligst i første Radtke kommer til at omfatte de mineralogiske og krystallografi- ske Fag. Udvalget kan fuldt ud tiltra'de det hensigtsmæssige i en saadan Ord- ning og skal derfor nu tillade sig at betragte Ansøgernes Kvalifikationer ud fra den Forudsætning, at Docentens Arbejde vil komme til at omfatte den geologiske Undervisning for Bygningsingeniører samt de ovenfor anførte speciellere geologiske Forelæsninger. Ihvorvel Cand. mag. Nørregaard har ydet en Del dygtige Arbejder af geologisk Indhold, synes han ikke at kunne komme i Betragtning ved Siden af de andre Ansøgere; men Udvalget ønsker dog at udtale, at han f. Eks. i sine Arbejder over »Dolomitforekomsten ved Faxe« og »Orto- ceratitkalkens Petrografi« har vist sig som en Forsker, der baade kan gore gode Iagttagelser i Naturen og behandle disse paa en Maade, som fortjener al Anerkendelse. Som et virkelig godt Samlerarbejde bør ogsaa fremhæves hans Afhandling om »naturlige Bygningssten«. Angaaende de to andre Ansøgere, Dr. Harder og I)r. Hartz, gadder det, at begge har erhvervet sig Doktorgraden, og at de begge kan henvise baade til en omfattende videnskabelig Produktion og til en mangeaarig Virksomhed ved Danmarks geologiske Undersøgelse. Begge har desuden ved Hejser, specielt i vore nordlige Bilande, skaffet sig grundigt Kendskab til Naturforhold, forskellige fra vore hjemlige, men af stor Betydning for disse. For Dr. Harders Vedkommende er der særlig Grund til at fremhæve hans Undersøgelse over »en sønderjysk Lokalitet for marint Diluvium«, og lians Disputats om »en østjysk Israndslinie« samt den sammen med Dr. Personalforkold. 879 G røn wa 11 foretagne Undersøgelse af »paleocænt Ler ved Rugaard«, og den sammen med Ad. Jensen udgivne Afhandling om »Klimaforandringer i arktiske Egne«. I disse og andre Arbejder viser Dr. Harder sig som en ganske fortrinlig Iagttager af Naturen; hans Undersøgelser er i det hele prægede af en mere end almindelig Grundighed og Nøjagtighed, og hans Publikationer udmærker sig ved en overskuelig og præcis Fremstillings- maade. Endelig er det Udvalget bekendt, at Dr. Harders Andel i For- arbejderne til Y. Madsens Afhandling om Stenstrupsøen og sammes Ar- bejde om Eem-Zonerne er i højeste Grad fortjenstfulde Arbejder. Dr. Hartz' Arbejder bevæger sig væsentlig indenfor Plantepalæon- tologiens Omraade; nogle af de ældre er rent botaniske, mens enkelte mindre Arbejder er af rent geologisk Art. Blandt hans Arbejder maå, foruden nogle af de botaniske, navnlig fremhæves hans »danske Diatomé- jord-Aflejringer«, »det senglaciale Ler i Allerod Teglværksgrav«, »den submarine Tørv paa Sylt«, »Dulichium spathaceum« og endelig hans Disputats om »Danmarks tertiære og diluviale Flora«. De viser et frem- ragende Kendskab til de danske planteførende, kvartære Aflejringer og en foitrinlig Evne til at undersøge disse baade i Naturen og hjemme, lige- som hans Fremstillingsmaade er udmærket, ja i mange Tilfælde fængs- lende. Forskellige af hans Arbejder viser ogsaa et grundigt Kendskab til ældre Formationer, særlig til disses planteførende Aflejringer, og Evne til at bearbejde saadanne. Saafremt man udelukkende vilde tage Hensyn til disse to Ansøgeres almindelige videnskabelige Kvalifikationer, vilde det være vanskeligt at give nogen af dem Fortrinet. Efter det Kendskab, Udvalgets Medlemmer har til Ansøgerne, er der imidlertid Grund til at antage, at Dr. Harder i Klarhed og Anskuelighed er Dr. Hartz overlegen som Foredragsholder, hvilket Forhold formentlig bør tages særlig i Betragtning ved Pladsens Besættelse. Desuden er Dr. Harder mere alsidig end Dr. Hartz og i nær- mere Kontakt med de Dele af Geologien, som Docentens Arbejde her tænkes at ville komme til at omfatte. Den Uddannelse, han har som Cand. polyt. i Kemi, og den dermed følgende matematiske og fysiske Uddannelse maa ogsaa anses som et betydeligt Fortrin. Under disse Forhold tillader Udvalget sig at indstille, at Docenturet overdrages til Dr. Harder, idet det samtidig mener at burde udtale det ønskelige i, at der ogsaa maatte kunne findes Lejlighed til at knytte Dr. Hartz til en videnskabelig Lærergerning, da hans Arbejdsfelt og Arbejds- metoder er af en saadan Beskaffenhed, at det vilde være meget ønskeligt, at en Del af de Studerende blev nærmere bekendt med disse. Da Udvalget har tilladt sig at behandle Sagen under den Forudsæt- ning, at Docenturet vil komme til at omfatte Geologi, skal det sluttelig bemærkes, at saafremt denne Forudsætning ikke lader sig opretholde, men Docenturet derimod skulde bevares i dets nuværende Form, vilde Udvalget ogsaa i dette Tilfælde anse Dr. Harder som den bedst kvalifice- rede blandt Ansøgerne«. Denne Udtalelse var tiltraadt af alle Udvalgets Medlemmer, af Pro- fessor, Dr. pliil. K. Rørdam dog med følgende Forbehold: 880 Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912. »Undertegnede kan ganske tiltræde ovenstaaende Betænkning med Hensyn til, hvad der er fremført angaaende Ønskeligheden af den paatænkte Omordning af Undervisningen i Geologi ved den polytekniske Læreanstalt. Derimod er jeg ikke ganske enig med det i Betænkningen anførte ved- rørende den relative videnskabelige Værdi af Ansøgernes Arbejder. Det forekommer mig heller ikke retfærdigt ikke at tillægge den lange prak- tiske Virksomhed som Lærer i Geologi, som den ene af Ansøgerne, Dr. phil. Hartz, har, stor \ ægt. Om denne Virksomhed foreligger der Vidnes- byrd holdt i særdeles rosende Udtryk fra Forstanderen for Statens Lærer- højskole, Professor, Dr. Olrik. Da imidlertid Flertallet af l dvalgets Medlemmer har ønsket at ind- stille Dr. Harder til Pladsen som Docent i Geologi, og jeg føler mig over- bevist om, at ogsaa Dr. Harder vil være i Stand til paa bedste Maade at udfylde denne Plads, ser jeg ingen anden Udvej end at tiltræde denne Ind- stilling med ovenanførte Forbehold. .leg kan paa det varmeste slutte mig til det i Betænkningen udtalte Ønske om, at det ad anden \ ej maa lykkes at skaffe en saa virkelig frem- ragende Naturforsker som Dr. Hartz en akademisk Lærerstilling, hvori hans Evner som Lærer og Naturvidenskabsmand frit kan faa Lejlighed til at udfolde sig.« 1 Henhold til Udvalgets Indstilling vedtog Lærerraadet i sit Møde den 28. Marts 11)12 at indstille Dr. phil. Harder til at komme i Betragt- ning. I Skrivelse at' 26. April 1912 gav Læreanstalten Ministeriet Medde- lelse herom og udtalte endvidere: »Indstillingen er væsentlig affattet under den Forudsætning, at en nærmere angivet Fordeling af Undervisningsarbejdet mellem Professor Mineralogi® og Docenten gennemføres, nemlig saaledes at Professoren fremtidig foruden Undervisningen i Geologi for Fabrikingeniørerne over- tager Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi ikke blot for Fabrik- ingeniørerne, men ogsaa for Universitetsstuderende, — hvortil Læreanstal- ten anser det for rigtigt at indhente Universitetets Samtykke — hvorimod Docenten overtager Undervisningen i Geologi for Bygningsingeniører samt holder specielle geologiske Forelæsninger for Universitetets Studerende. Den hidtidige Ordning har været den, at Docenten varetog Fabrikingenio- rernes Undervisning i Mineralogi, Krystallografi og Geologi, medens Pro- fessoren varetog den øvrige Undervisning. Spørgsmaalet om Fordelingen har været behandlet i Lærerraadet, der for sit Vedkommende har tilraadet For- slaget, idel der nemlig ved en saadan Fordeling bliver Mulighed for at udnytte de forhaandenværende Kræfter paa den for Læreanstalten bedst tjenlige Maade, ligesom det ogsaa ved de i Lærerraadsmøderne derom forte Forhandlinger har vist sig, at de Lærere, hvem Sagen na^rmest berører, har ydet denne Plan deres udelte Tilslutning. Den ledige Stilling er et Docentur i Mineralogi 00 Kr. aarlig. 3. Forskellige Sager. //nslejef/odtgarelse til Betjent N. Larsen. 1 Skrivelse af 30. Juni 1911 meddelte Læreanstalten Ministeriet, at Pladsmangelen havde vist sig meget følelig, efter at Øvelserne i det fysisk-kemiske Laboratorium plan- mæssigt var bleven gennem forte efter Læreanstaltens nye Program. Ind- til der kunde skaffes Laboratoriet tidssvarende Lokaler i en eventuel Ny- bygning, vilde man kunne opnaa en hojst fornoden Udvidelse ved at ind- drage en Betjentbolig, der stødte umiddelbart op til Laboratoriets nu- værende Lokaler. Til Brugeren af den paagældende Bolig, Betjent N. Larsen, foresloges der bevilget et Beløb af 400 Kr. som Huslejegodtgorelse for det Tilfælde, at Boligen maatte blive inddraget under Laboratoriet. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1912—13, jfr. Rigsdags- tidende for 1911 —12, Tillæg A., Sp. 1197—98, og vedtoges af Rigsdagen. III. Laboratorier og Samlinger m. m. a. Det kemiske Laboratorium. Anskaffelser. En analytisk Vægt. — Indtægt for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i de kemiske Øvelser. Ved ministeriel Resolution af 21. November 1911 blev et Beløb paa 282 Kr., som i 1911 var indkommet for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i de kemiske Øvelser, overført som Indtægt til Udgiftspost b. 1. a. Det kemiske Laboratorium. Til Raadighed ved Undervisningen for Fahrikingeniører ni .11. — Under 2G. Februar 1912 blev en lignende Tilladelse givet til Det kemiske Laboratorium, b. 1. b. Til Raadighed ved Undervisningen for Ma- skin-, Bygnings- og Elektroingeniører, vedrørende et Beløb paa 228 Kr., som var indkommet i 1911 for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i dette Laboratoriums Øvelser.