B.
Den polytekniske Læreanstalt.
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige
Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne,
a. Ændringer i Læreanstaltens Reglement.
Ændring i Bestemmelserne o ni Adgangseksamen
og om Eksamen safgifter.
Under 1. Maj 11)12 tilstillede den polytekniske Læreanstalt Ministe-
riet følgende Skrivelse om Ændring i Bestemmelserne for Adgangs-
eksamen :
»I den polytekniske Læreanstalts Reglement af 28. December 1909
bestemtes det, at Læreanstaltens Adgangseksamen, der hidtil havde be-
staaet af lire skriftlige og to mundtlige Prøver i Matematik og en mundtlig
Prøve i Fysik med Astronomi, fremtidig tillige skulde omfatte en mundt-
lig Prøve i Kemi. Det bestemtes endvidere, at kun den havde bestaaet
Eksamen, som ved den skriftlige Prøve havde opnaaet samme Gennem-
snitskarakter, som faas af to »godt« og to »temmelig godt« i den aritmetiske
Karakterrække, og derefter mindst »godt« i Gennemsnit i hvert af Fagene,
idet for Matematikens Vedkommende den skriftlige og den mundtlige Prove
regnes lige.
Ved sidstnævnte Bestemmelse blev der tillagt Kemien samme Vægt
som de andre Fag. Dette har vist sig at være uheldigt, idet Elever, der
har været flinke i Hovedfaget Matematik og Fysik, er blevne rejicerede,
fordi de ikke har opnaaet mindst »godt« i Kemi. Rigtigere vilde det være
at tillægge Fysik med Astronomi og Kemi tilsammen en lignende Vægt
som Matematik, hvorved en mere retfærdig Afpasning af Fagene vilde
opnaas.
Læreanstaltens Lærerraad har overvejet dette Spørgsmaal og beslut-
tet at søge Bestemmelsen om, at der skal opnaas mindst »godt« i Gennem-
snit i hvert af Fagene Fysik med Astronomi og Kemi, ændret til, at der
skal opnaas mindst »godt« i Gennemsnit i disse to Fag tilsammen.
I Overensstemmelse hermed tillader den polytekniske Læreanstalt sig
herved at anmode det høje Ministerium om at søge sidste Stykke i Reg-
lementet 1 S 5 ændret til: »Udfaldet af Eksamen tilkendegives ved Ud-
trykket »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«, og kun den har bestaaet Eksamen,
som ved den skriftlige Prove har opnaaet samme Gennemsnitskarakter,
som erholdes af 2 »godt« og 2 »temmelig godt« i den aritmetiske Karak-
Ændringer i Læreanstaltens Reglement.
859
terrække (jfr. I § 15), og derefter mindst »godt« i Gennemsnit i Matema-
tik, idet den skriftlige og den mundtlige Prøve i dette Fag regnes lige, og
mindst »godt« i Gennemsnit i Fysik med Astronomi og Kemi tilsammen.««
I følgende Skrivelse af 2. Maj 1912 foreslog Læreanstalten endvidere,
at der skete en Tilføjelse til Bestemmelserne om Eksamensafgifterne:
»Forskellen mellem I. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsinge-
niører paa den ene Side og Maskin- og Elektroingeniører paa den anden
Side er kun den, at Bygningsingeniørerne skal aflægge en Prøve i Geologi,
hvilken Prøve de to andre Studieretninger er fritagne for. Den, der har
bestaaet I. Del af Eksamen for Maskin- eller Elektroingeniører, kan derfor
blot ved at underkaste sig en Prøve i Geologi opnaa at bestaa I. Del af
Eksamen for Bygningsingeniører.
I de senere Aar er det ikke sjældent hændet, at Studerende, der har
indskrevet sig som Bygningsingeniører, underkaster sig I. Del af Eksamen
for Maskin- eller Elektroingeniører og derefter et eller flere Aar senere
Tillægsprøven i Geologi.
Denne Deling af Eksamen kan ikke forbydes, men den virker vild-
ledende ved flere Lejligheder. Saaledes kan man ikke af Resultatet af I.
Del af Eksamen se, hvorledes de Studerendes Antal fordeler sig paa de
forskellige Studieretninger. Endvidere kan den Bygningsingeniør, der deler
Eksamen paa ovennævnte Maade, vedblive med at tage Tillægsprøven i
Geologi om, indtil han opnaa.r en tilfredsstillende Karakter i dette Fag,
ligesom selve Delingen af Eksamen betyder en Lettelse for ham.
Af disse Grunde har Lærerraadet fundet det rigtigt, at Tillægsprøven
i Geologi betales med 10 Kr. Denne Betaling maa erlægges hver Gang,
en Eksaminand indstiller sig til Tillægsprøven.
I Henhold hertil tillader den polytekniske Læreanstalt sig herved at
indstille til det høje Ministerium, at der sker følgende Tilføjelse til Regle-
mentet I § 18, 1. Stykke, 4. Linie:
»For Tillægsprøven i Geologi for saadanne, der har bestaaet I. Del
af Eksamen for Maskin- eller Elektroingeniører og ønsker at overgaa til
Studiet for Bygningsingeniører .......................... 10 Kr.«
Under 6. Juni 1912 fik derefter følgende Ændringer i den polytek-
niske Læreanstalts Reglement kgl. Approbation:
Afsnit I § 5, sidste Stykke, ændres til:
»Udfaldet af Eksamen tilkendegives ved Udtrykket »Bestaaet« eller
»Ikke bestaaet«, og kun den har bestaaet Eksamen, som ved den skriftlige
Prøve har opnaaet samme Gennemsnitskarakter, som erholdes af 2 »godt«
og 2 »temmelig godt« i den aritmetiske Karakterrække (jvfr. I § 15) og
derefter mindst »godt« i Gennemsnit i Matematik, idet den skriftlige og
mundtlige Prøve i dette Fag regnes lige, og mindst »godt« i Gennemsnit
i Fysik med Astronomi og Kemi tilsammen.«
I Afsnit I § 18 tilføjes efter 1. Stykke, 4. Linie:
»For Tillægsprøve i Geologi for saadanne, der har bestaaet 1. Del af
Eksamen for Maskin- og Elektroingeniører og ønsker at overgaa til Studiet
for Bygningsingeniører.................................. 10 Kr.«
860
Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912.
b. Forandringer i det detaillerede Undervisningsprogram.
1.	Ændringer i det detaillerede Undervisnings-
program for Bygningsstatik og Jernkon-
struktion# r.
1 Skrivelse nf f». Juli 1911 fremsatte Professorerne A. Ostenfeld og
Y. H. Dahlstrom følgende Forslag om Ændring i Undervisningsprogram-
met, foranlediget ved, at den ene af Forslagsstillerne, Y. H. Dahlstrøm,
der hidtil havde udfort Repetentarbejdet i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner, var bleven ansat som Professor i samme Fag:
»Tfolge l ndervisningsprogrammel for Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner skal flor i (i. og 7. Halvaar holdes 2 ugentlige Timers Eksami-
natorium pr. Halvaar, men desuden har der allerede nu i 5—6 Aar været
al holdt et Repotentkursus i 8.—9. Halvaar (3 ugentlige Timer pr. Halv-
aar), idet Deltagerne herfor har betalt et mindre Kontingent.
Begge disse Eksaminatonenekker har hidtil været besørget af under-
tegnede Dahlstrøm, men dette kan selvfølgelig nu ikke mere lade sig £?ore,
og det foreslaas derfor at lade den ene Række overgaa til Hjælpedocenten.
At lade Repetentkursuset falde bort vilde vi anse for meget urigtigt. Imid-
lertid tror vi, at det i flere Henseender vilde være det heldigste for
l ndervisningen, om undertegnede Dahlstrom afholdt Eksaminatorierne i
8.—9. Halvjiar (for det ældre Hold), Hjælpedocenten dem i 7. Halvaar,
og vi foreslaar derfor, at de programmæssige Eksaminatorier flyttes hen
til 8.—9. Halvaar (med 3 ugentlige Timer i hvert), og Repetenteksamina-
toriernc til (Tengæld til 5.—7. Halvaar (med 2 ugentlige Timer i hvert).«
Forslaget blev vedtaget af Lærerra-adet den 7. September 1911.
2.	Bestemmelse vedrørende Eksamensprojektet.
Da der kunde indtræffe det Tilfælde, at en Studerende, der havde
indstillet sig til IT. Del af polyteknisk Eksamen med Eksamensprojekt i
et Hovedfag, senere ønskede at indstille sig til samme Eksamen med
Eksamensprojekt i et andet Hovedfag, vedtog Lærerraadet efter Forslag
af Professorerne Alfred Lutken og A. Ostenfeld i sit Møde den 15. Februar
1912 at tillade, at Studerende, der tidligere havde indstillet sig til Eks-
amens II. Del, maatte udfore nyt Eksamensprojekt, naar de paany indstil-
lede sig til Eksamen.
3. P Ian for Undervisningen i F o t o k e m i.
Se S. 862.
c. Indforelse af Undervisning i Fotokemi og Oprettelse af en
Docentstilling i samme Fag.
Ved Skrivelse af 14. Maj 1910 bifaldt Ministeriet, at der afholdtes en
Ra'kke Forelæsninger — 1 Time ugentlig — over Fotokemi i Efteraars-
halvaaret s. A. af Dr. phil. Chr. Winther. Honoraret for Forelæsningerne,
250 Kr., afholdtes paa Læreanstaltens Konto for ekstraordinære Udgifter.
Undervisning i og Oprettelse af en Docentstilling i Fotokemi. 861
Efter Afslutningen af disse Forelæsninger fremkom Dr. phil. Chr.
Winther under 13. Januar 1911 paa Læreanstaltens Foranledning med
følgende Udtalelse om Betimeliglieden af at indfore periodisk tilbageven-
dende Forelæsningsrækker over fotokemiske Emner:
»Indtil for ca. 12 Aar siden bestod den »rene« Fotokemi væsentlig af
en uordnet Samling af mer eller mindre nøjagtige Iagttagelser over kemi-
ske Lysvirkninger. Kun ganske enkelte betydeligere Arbejder ragede op
over dette Kaos. Almene Love kendtes næsten ikke. Foruden ganske enkelte,
gammelkendte Fremgangsmaadér, som i'. Eks. Solblegningen, kendtes af
praktiske Anvendelser kun Fotografien og de dermed beslægtede Repro-
duktionsmetoder.
I Løbet af den sidste halve Snes Aar har Billedet fuldstændig skiftet
Karakter. I teoretisk Henseende er der opstillet nye Begreber af betydelig
Rækkevidde, f. Eks. Begrebet »den fotografiske Ligevægt«; der er udar-
bejdet alment anvendelige fotokemiske Metoder. Den ene Regelmæssighed
og almene Lov efter den anden findes og udnyttes. I teknisk Henseende
er der opnaaet det, at Fotografien ikke længere er den eneste »Fototeknik«,
men maa dele Pladsen med stadig flere nye Anvendelser. Jeg skal nævne
Selenets Anvendelse i den traadløseTelefoni, de fotokemiske Metoders sta-
dig stigende Betydning for den organiske Syntese, Fremstillingen af Lin-
oliefernis ved Belysning, som nu drives fabriksmæssigt, samt Sterilisation
af Vand og Fremstilling af Svovlsyre, hvilke to sidste Metoder for Tiden
udarbejdes til Anvendelse i det store. Man er endog allerede nu og med
afgjort Held begyndt at beskæftige sig med Løsningen af det store Pro-
blem, der danner Slutstenen paa al Fototeknik, nemlig Omdannelsen af de
umaadelige Energimængder, som Sollyset rummer, til teknisk anvendelige
Energiformer.
Den Udvikling, som har fundet Sted i det angivne Tidsrum, anerken-
des i ydre Henseende derved, at der rundt om ved Universiteter og tekniske
Højskoler oprettes Docenturer i Fotokemi og indrettes Laboratorier, ja
endog hele selvstændige Instituter, hvis Formaal alene er fotokemisk Forsk-
ning og Undervisning.
Ud fra det ovenfor fremstillede forekommer det mig naturligt og
ønskeligt, at der ogsaa her i Landet gives de Studerende, hvis almindelige
Uddannelse henviser dem dertil, Lejlighed til at blive holdt å jour med
Fotokemiens Standpunkt til enhver Tid, saaledes at de kan være forberedte
til at gribe de Muligheder, som Fototeknikens stadig stigende Omfang
og Betydning frembyder, her som andetsteds.
Til Opnaaelse af dette Øjemed vilde det efter mit Skøn være gavnligt
med passende Mellemrum — 1 å 2 Aar, alt efter Tilslutningens Størrelse
— i en eksperimentel Forelæsningsrække at gennemgaa det væsentligste
af den almene Fotokemi, med særligt Henblik paa de tekniske Anvendel-
ser. En saadan Forelæsningsrække vilde i een Henseende adskille sig
væsentlig fra en tilsvarende Forelæsning i en af de ældre Discipliner; den
rige Udvikling, som Fotokemien for Tiden gennemløber, og hvis Hastig-
her stadig tiltager, medfører, at selve Emnet fra Aar til Aar skifter
Karakter og maa behandles ud fra nye Synspunkter. Der er saaledes ingen
Fare for en Stivnen. I Mellemrummene mellem disse mere elementære
862
Den polytekniske Læreanstalt 1911—1912.
Forelæsninger kunde Emnet uddybes ved Specialforelæsninger som f. Eks.
»fototekniske Metoder«, »fotokemiske Problemer«, »Elektronteoriens Be-
tydning for Kemien«, »Omdannelse af Lysenergi til andre Energiformer«
o. s. v. Forelæsninger af denne Art maatte sikkert kunne samle Tilhørere
fra de tilgrænsende naturvidenskabelige Discipliner.«
T Skrivelse af 30. Juni 1911 anmodede Læreanstalten Ministeriet
om at soge bevilget (500 Kr. til Honorar for Forelæsninger over Fotokemi,
idet den henviste til, at dette Fag i den sidste halve Snes Aar havde ud-
viklet sig til en selvstændig Videnskabsgren, der i Udlandet havde sine
egne Lærestole og Laboratorier, hvorfor det i høj Grad vilde være ønske-
ligt at kunne indfore Forelæsninger i dette Fag ved den polytekniske
Tjæreanstalt. Fotokemiens Anvendelse spillede allerede nu en saa vigtig
Rolle, at Polyteknikerne ikke burde savne Kendskab dertil. Forelæsnin-
gerne vilde ikke foreløbig blive gjort obligatoriske og tænkte? kun afholdte
hvert andet Aar.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget l'or 1912—13, jfr. Rigs-
dagstidende for 1911—12, Tillæg A., Spalte 1193—94, og vedtoges af
Rigsdagen.
Den nye Docentstilling blev efter Lærerraadets Indstilling under 11.
Juli 1912 al Ministeriet besat med Dr. phil. Chr. Winther fra den 1. s. M.
at regne.
Larerraadet fastsatte under 21. November 1912 følgende Plan for
Undervisningen i Fotokemi:
Undervisningen i dette Fag, som ikke er obligatorisk, bestaar i Fore-
læsninger.
Hvert andet Efteraarshalvaar (lige Aarstal) gives en systematisk
Oversigt over Fotokemien med særligt Hensyn til de tekniske Anven-
delser.
Denne Forelåsningsrække er beregnet for Fabrikingeniører i 5. og 7.
Halvaar.
1 Mellemrummene afholdes lejlighedsvis kortere Forelæsningsrækker
over specielle Emner vedrørende Fotokemien i videre Forstand.
d. Omdannelse af Docentstillingen i Svagstrøniselektroteknik
til et Professorat.
Paa Finansloven for 1909—10 oprettedes der et Docentur i Svag-
stromselektroteknik, idet der i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for
nævnte Aar (jfr. Univ. Aarbog for 1908—09, S. 841—42) gjordes nærmere
Rede for Betydningen af, at der indførtes Undervisning i dette Fag. Sam-
tidig gjorde man opmærksom paa, at Omordningen af Undervisningen
utvivlsomt vilde have Omdannelsen af Docenturet til et Professorat til
Følge, men at man ikke paa det daværende Tidspunkt helt kunde overse
Forholdene og derfor nøjedes med at foreslaa Oprettelsen af et Docentur.
Ved Læreanstaltens nye Reglement af 28. December 1909 blev Undervis-
ningen i Elektroteknik ordnet saaledes, at der indførtes Valgfrihed for
Elektroingeniører mellem Stærkstrøms- og Svagstrømselektroteknik med
Hensyn til Eksamensprojektet. Ligeledes blev der indført Laboratorieøvel-
Professorat i Svagstrømselektroteknik
863
ser i Svagstrømselektroteknik, saaledes at Docenten fremtidig fik et La-
boratorium at bestyre. Undervisningen i Svagstrømselektroteknik havde
derved naaet et Omfang og en Betydning, som nødvendiggjorde Omdan-
nelsen af Docenturet til et Professorat. Herom tilskrev Læreanstalten
Ministeriet i sin Budgetskrivelse af 30. Juni 1911.
Da Forslaget om at omdanne Docentstillingen i Svagstrømsteknik
til et Professorat ikke nød Fremme, anmodede Læreanstalten paany
Ministeriet i en Skrivelse af 7. November s. A. om, at Forslaget maatte
blive fremmet ved 2. Behandling af Finansloven. Læreanstalten gjorde
opmærksom paa, at Undervisningen i Elektroteknik besørgedes af 3 Lærere,
hvis Arbejde var ganske sideordnet. Læreren i Svagstrømsteknik var imid-
lertid kun Docent med en aarlig Gage af 2400 Kr., medens de to andre
Lærere var Professorer. Docentstillingens Omdannelse til et Professorat
var derfor i høj Grad ønskelig, og en Udskydelse af en saadan Ordning
kunde ikke anses for forsvarlig. Den nuværende Indehaver af denne Stil-
ling var desuden en meget fremragende Videnskabsmand — indenfor sit
Fag en af Nutidens første Mænd —, og det vilde ogsaa af denne Grund
være heldigt, om han kunde knyttes fastere til Læreanstalten. Hertil kom,
at Teknikken ofte havde haft Bud efter Docent P. O. Pedersen, og hvis
man forsømte Lejligheden til nu at knytte ham saa fast som muligt til
Læreanstalten, kunde man næppe gøre Regning paa at fastholde ham her.
Læreanstalten henviste endvidere til de Vanskeligheder, den i de senere
Aar havde haft ved at faa sine faste Lærerposter besatte med Mænd, der
var i Besiddelse af de fornødne Kvalifikationer til Bestridelsen af disse
Stillinger, og endnu vanskeligere vilde det blive, naar det drejede sig
om et Docentur, der krævede en Professors Arbejde.
Forslaget blev derefter fremsat ved 2. Behandling af Finansloven,
jfr. Rigsdagstidende for 1911—12, Tillæg B., Side 351, og vedtaget af
Rigsdagen, hvorefter Læreanstaltens Udgiftspost a, 1. forhøjedes med
3200 Kr. som Begyndelsesløn for en Professor i Svagstrømselektroteknik,
medens a. 2. blev nedsat med Lønnen — 2400 Kr. — for en Docent i
samme Fag.
Ved kgl. Resolution af 1. Maj 1912 blev Docent P. O. Pedersen ud-
nævnt til Professor i Svagstrømselektroteknik ved den polytekniske Lære-
anstalt fra den 1. April s. A. at regne.
e. Bestemmelser vedrørende Arbejdet, som paahviler Hjælpedocenten
og Assistenten i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Under 15. November 1911 fastsattes følgende Bestemmelser for det
Arbejde, som paahviler Hjælpedocenten i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner :
1. Det paahviler Hjælpedocenten at assistere ved Konstruk-
tionsøvelserne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for Bygningsinge-
niørerne i det normale Kursus. Disse Øvelser ledes af Læreren i Faget, som
træffer nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Arbejdet mellem sig og
Hjælpedocenten. Denne er pligtig til at anvende indtil 4 Timer daglig
(efter Kl. 1) ved disse Øvelser paa de Tider af Aaret, hvor Øvelserne
afholdes, ogsaa naar de Studerende undtagelsesvis gennemgaar dem uden-
for den programmæssige Tid.
Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912.
2.	Det paahviler endvidere Hjælpedocenten sammen med Assistenten
at assistere paa Konstruktionsstuen under Udarbejdelsen af Eksamenspro-
jektet i Bygningsstatik og .Jernkonstruktioner for de Bygningsingeniører,
der va Iger Faget som Hovedfag. Angaaende Tidsanvendelsen hertil gælder
det samme som ovenfor.
3.	Det paahviler dernæst Hjælpedoeenten — saafremt Læreanstalten
ønsker det — mod sa-rligt Vederlag i Forhold til Deltagernes Antal at
afholde Eksaminatorier og skriftlige Øvelser.
Eksaminatorierne skal tjene som Repetitionskursus for Forelæsnin-
gerne og man derfor, h\;»d Stoffets Omfang og Behandlingsmaade angaar,
slutte sig noje til disse, ligesom Hjælpedoeenten i alle Enkeltheder noje
maa følge Professorens nærmere Anvisninger. Til Eksaminatorierne slutter
sig skriftlige Hjemmeopgaver, som rettes af Hjælpedoeenten og gennemgaas
for de Studerende i Timerne.
4.	Hjælpedoeenten skal eventuelt, efter Aftale med Professoren, være
villig til at holde nogle af Forelæsningerne i det særlige Kursus, over
Emner, som han maatte være specielt inde i.
5.	Det paahviler yderligere Hjælpedocenten uden særligt Vederlag
at gennemregne de af Bygningsingeniørerne afleverede normale Kursus-
opgaver og ea. '/s J,f Eksamensprojekterne (medens Assistenten gennem-
regner de øvrige Eksamensprojekter) samt at afgive en motiveret Bedøm-
melse af baade de normale Kursusopgaver og af alle Eksamensprojekterne
til Professoren.
6.	Endvidere skal Hjælpedocenten være pligtig til at vikariere for
Professoren i Tilfælde af Sygdom eller andre Forhindringer.
7.	Endelig skal Hjælpedocenten være villig til at assistere Læreren
ved forefaldende videnskabeligt Arbejde, idet der dog hertil og til Assi-
stance paa Konstruktionsstuen ikke kan forlanges en større samlet Tids-
anvendelse end den ovenfor under 1. omtalte.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at
kunne foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Hjælpedocentens
Arbejde.
Under samme Dato fastsattes følgende Bestemmelser for det Ar-
bejde, som paahviler Assistenten i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
1.	Det paahviler Assistenten at assistere ved Konstruktionsovelserne
i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for Maskin- og Elektroingeniører.
Disse Øvelser ledes af Læreren i Faget, som træffer de nærmere Bestem-
melser om Fordelingen af Arbejdet mellem sig og Assistenten. Denne er
pligtig til at anvende indtil 4 Timer daglig (efter Kl. 1) ved disse Øvelser
paa de Tider af Aaret, hvor Øvelserne afholdes, ogsaa naar de Studerende
undtagelsesvis gennemgaar dem uden for den programmæssige Tid.
2.	Det paahviler endvidere Assistenten sammen med Hjælpedocenten
at assistere paa Konstruktionsstuen under Udarbejdelsen af Eksamenspro-
jektet i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for de Bygningsingeniører,
der vælger Faget som Hovedfag.
.'i. Det paahviler yderligere Assistenten uden særligt Vederlag at
gennemregne de af Maskin- og Elektroingeniører afleverede Kursusopgaver
samt at afgive en motiveret Bedømmelse af disse Opgaver til Professoren.
Bestemmelser vedrørende Arbejdet i Bygningsstatik m. m.	865
Endvidere skal Assistenten gennemregne ca. "/3 af Bygningsingeniørernes
Eksamensprojekter (medens Hjælpedocenten gennemregner de øvrige Eks-
amensprojekter) og afgive Bedømmelsen til Hjælpedocenten.
4.	Endvidere skal Assistenten være pligtig til at vikariere for Pro-
fessoren i Tilfælde af Sygdom eller andre Forhindringer.
5.	Endelig skal Assistenten være villig til at assistere Læreren ved
forefaldende videnskabeligt Arbejde, idet dog liertil og til Assistance paa
Konstruktionsstuen ikke kan forlanges en større samlet Tidsanvendelse end
den ovenfor under 1. omtalte.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at
kunne foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens
Arbejde.
f. Midlertidig Forhøjelse af Lønninger for Embeds- og Bestillingsmænd
ved den polytekniske Læreanstalt.
Med Skrivelse af 30. August 1907 indsendte den polytekniske Lære-
anstalt til Ministeriet Forslag om en ny Lonningslov. Da hverken dette
eller senere udarbejdede Forslag havde nydt Fremme, tilstillede Lære-
anstaltens Direktør under 7. Februar 1912 Ministeriet følgende Skrivelse,
efter at Lønspørgsmaalet havde været drøftet i Lærerraadet i dets Møde
den 6. s. M.:
»Da det er blevet den polytekniske Læreanstalt bekendt, at Univer-
sitetet er indgaaet med en Adresse til Regering og Rigsdag om endnu i
indeværende Rigsdagssamling at ville fremme Universitetets Lønningslov-
forslag, eller, hvis der skulde vise sig absolutte Forhindringer for i denne
Samling at opnaa en endelig Afgørelse med Hensyn hertil, da i al Fald
at søge tilvejebragt en midlertidig Ordning til Afhjælpning af væsentlige
Mangler ved de bestaaende Forhold, tillader Læreanstalten sig herved at
rette Henvendelse til det høje Ministerium om at ville fremme dens her-
med følgende Forslag til en ny Lonningslov for den polytekniske Lære-
anstalt.
Til Støtte herfor anføres følgende: Det har været Forudsætningen, at
den polytekniske Læreanstalts Forslag om en ny Lonningslov skulde frem-
mes samtidigt med Universitetets, og naar Læreanstalten først nu frem-
sender sit Forslag, er det kun, fordi det har været betydet Læreanstalten,
at Ministeriet vilde anmode om Forslagets Fremsendelse, naar Øjeblikket
til at fremme det var kommet.
Naar Universitetet nu har fremsendt sin Henvendelse, mener Lære-
anstalten ikke at burde holde sig tilbage, da de samme Grunde, som i saa
høj Grad taler for forhøjede Lønninger ved Universitetet, ogsaa taler for
en Forhøjelse af Lønningerne ved Læreanstalten.
Trangen til denne Forhøjelse maa endda betegnes som nok saa stor
ved Læreanstalten, dels da Professorernes Begyndelseslønning, hvad der
synes ganske urimeligt, er 400 Kr. lavere ved Læreanstalten end ved Uni-
versitetet, dels da flere af Universitetets Professorer have særlige Emolu-
menter, f. Eks. Embedsbolig, der for Læreanstaltens Vedkommende kun
kendes for 2 Lærere, der lønnes af Universitetet.
Universitetets Aarbog.
109
806
Den polytekniske Læreanstalt 1911 —1912.
Den polytekniske Læreanstalt skal ikke nærniere komme ind paa at
motivere Trangen til en Lønforhøjelse, idet der i Universitetets Adresse
er oplyst, hvor vanskelige Forholdene er overfor Prisstigning paa Livs-
rornoden heder og stigende Skatter, men skal kun oplyse, at det ogsaa ved
Læreanstalten gentagne Gange har vist sig umuligt at faa Mænd af sær-
lige Kvalifikationer, som man onskede knyttede til Læreanstalten som
Lærere, til at søge ledige Stillinger, idet deres Indtægters Nedgang derved
vilde blive altfor stor.
1 et Mode den (i. ds. har Lærerraadet anmodet mig om at udtale, at
det vilde beklage, hvis der nu efter saa lang Ventetid kun blev tilstaaet
dem en midlertidig Lønforhøjelse i Stedet for en endelig Lønforbedring.
En saadan midlertidig Ixmforhojelse som den, der eksempelvis er
foreslaaet af Universitetet, vil endda virke langt mindre paa Læreanstal-
tens Lønninger end paa Universitetets, idet f. Eks. en Universitetsprofes-
sor med 3600 Kr. derefter vilde erholde 4500 Kr., altsaa nær ved de 4800
Kr., som er foreslaaet som Begyndelseslonning i Læreanstaltens Lovfor-
slag. medens en af vore Professorer med en Begyndelseslonning af 3200
Kr., kun vilde opnaa 4000 Kr., altsaa kun Halvdelen af den ventede For-
højelse.
Overfor Regering og Rigsdag, som ved Imødekommenhed overfor For-
langendet om ret store Bevillinger i de senere Aar fra læreanstaltens Side
har vist fuld Forstaaelse af den Betydning, som Læreanstaltens Virksom-
hed har for Ophjælpning af Landets Industri — derunder Landbrugs-
industrien samt Bygnings- og Transportforhold — anser Læreanstalten
det ikke for nødvendigt nærmere at paapege, af hvor stor Vigtighed det
er, at de Mænd, som skal yde Landets højeste tekniske Undervisning, ikke
skulde blive hæmmede i at yde det bedst mulige Arbejde.
Lovforslaget fremsendes i den Skikkelse, hvori det har foreligget fær^
digt fra den afgaaede Direktørs Haand, idet der kun er foretaget de Æn-
dringer deri, som er en Følge af Personalskifte siden Forslagets Ud-
arbejdelse.«
Ovennævnte Lønningslovforslag nød ikke Fremme; derimod vedtog
Rigsdagen en Lov om midlertidig Forhøjelse af Lønningerne for Embeds-
øg Bestillingsmænd under Universitetet, Universitetskvæsturen, den poly-
tekniske Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt, jfr. Rigsdags-
tidende for 1911—12, Tillæg A., Spalte 4723; Tillæg B., Spalte 3641;
Tillæg C., Spalte 2181.
Denne Lov blev under 8. Juni 1912 stadfæstet af Kongen.
Ifølge Loven, hvis Ordlyd er gengivet under Universitetet, tillagdes der
fra 1. April 1912 at regne Professorer ved den polytekniske Læreanstalt
følgende Forhøjelser:
paa 1. Lønningstrin .............. 800 Kr. 00 0.
— 5. —	.............. 444 — 44 —
Docenterne tillagdes der en Forhøjelse af 20 pCt. af den Lønning, de
oppebar, dog saaledes, at den aarlige Lønning ved den nævnte procentvise
_ 2.
—	3.
—	4.
711 — 11 -
622 — 22 —
533 — 33 -
Midlertidig Forhøjelse af Lønninger.
867
Forhøjelse i intet Tilfælde maatte overstige 2400 Kr. Honorarerne for Un-
dervisningen i Elektroteknik, Opvarmning og Ventilation, Landboret og
Meteorologi forhøjedes dog ikke.
Andre Embeds- og Bestillingsmænd med mindst 4 Aars Tjenestetid
tillagdes der en Forhøjelse af 20 pCt. og med mindst 10 Aars Tjenestetid
25 pCt., beregnet for deres Vedkommende, hvis Lønning var stigende, af
Begyndelseslønningen, for de øvriges Vedkommende af den Lønning, de
oppebar ved Lovens Ikrafttræden, dog at Tillæget i intet Tilfælde maatte
overstige 400 Kr. Denne Bestemmelse gjaldt ikke for de Assistenter,
som ikke var knyttede til Laboratorier og Samlinger.
Bestillingsmænd med under 4 Aars Tjenestetid, der oppebar en mindre
Løn end 1500 Kr., tillagdes der en paa den nævnte Maade beregnet For-
højelse af 20 pCt., dog at Lønningen i intet Tilfælde ved Forhøjelsen maatte
overstige 1500 Kr.
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
a. Afgang og Ansættelser.
1. Oversigt for Aaret 19 11—12.
Under 24. November 1911 meddeltes der Direktør G. A. Hagemann
efter Ansøgning Afsked fra Direktørstillingen paa Grund af Alder fra 1.
Februar 1912 at regne. Samtidig udnævntes han til Gehejmekonferens-
raad. Under samme Dato modtog Professor H. I. Hannover kgl. Udnæv-
nelse som Direktør for Læreanstalten for et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Fe-
bruar 1912 at regne. Om Direktørskiftet se iøvrigt S. 868.
Docent i Mineralogi og Geologi ved den polytekniske Læreanstalt O.
B. Bøggild udnævntes til Professor i Mineralogi ved Universitetet fra 1.
Februar 1912 at regne. Se S. 877.
I et paa Finansloven for 1911—12 oprettet Professorat i Maskinisere
konstitueredes efter afholdt Konkurrence Ingeniør, cand. polyt. C. L. Ja-
cobsen i. et Aar fra 1. April 1912 at regne. Se S. 877.
Efter Omdannelsen af Docenturet i Svagstrømselektroteknik til et
Professorat udnævntes Docent i dette Fag P. O. Pedersen til Professor fra
1. April 1912 at regne. Se S. 862.
I et paa Finansloven for 1912—13 oprettet Docentur i Fotokemi an-
sattes Dr. phil. Clir. Winther fra 1. Juli 1912 at regne. Se S. 862.
I Assistentstillingerne fandt der følgende Skifter og Nyansættelser
Sted:
Stud. mag. E. Giintelberg fratraadte og Exam. polyt. C. C. Winther
tiltraadte Stillingen som Assistent ved kemisk Laboratorium for Fabrik-
ingeniører fra 1. September 1911.
Fra samme Dato genansattes Cand. polyt. H. P. Nielsen, Exam. polyt.
H. Christensen, Exam polyt. A. S. P. Petersen og Arkitekt A. Bugge som
Assistenter ved Tegneundervisningen til 31. August 1913.
Cand. polyt. G. Laub fratraadte Stillingen som Assistent ved fysisk-
kemisk Laboratorium fra 1. September 1911. Frk. Exam. polyt. Inga Myn-