637 VIL Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbiblioteket. (Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen). Biblioteket var i det akademiske Aar 1911—-1912 aabent for Publi- kum i 267 Dage. Der udlaantes 25363 Bind (mod 21193 Laanebeviser), medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 62291 Bind til 19677 Be- søgende, og 18838 Hefter benyttedes af 2036 Besøgende paa Tidsskrift- Læsesalen. Desuden indgaves ialt 12464 Bestillinger (9186 paa Udlaanet og 3278 paa Læsesalen), som ikke kunde effektueres, fordi vedkommende Bøger enten var udlaante eller ikke fandtes i Biblioteket. Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar af nedenstaaende Oversigter: Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8). Dagetal Besøgende Fremtagne Bind September ........ 26 ................1941 ................4814 Oktober .......... 26 ................2165 ................6761 November ........ 25 ................2256 ................8598 December ........ 20 ................1606 ................5358 Januar .......... 25 ................1844 ................5320 Februar .......... 25 ................2003 ................6131 Marts ............ 26 ................2013 ................5915 April ............ 22 ................1549 ................6394 Maj ............. 21*) ............1336 ................3758 Juni ............ 24 ................1516 ................4480 Juli (Sommerferie) August .......... 27 ................1448 ................4762 267 ................19677 ................62291 Tidsskrift-Læsesalen (aaben Kl. 10—8). Dagetal Besugende Benyttede Hefter September......... 26 ................251 ................1647 Oktober........... 26 ................285 ..........2921 November ......... 25 ................219 ................3061 December ......... 20 ................168 ................2076 Januar............ 25 ................178 ................1678 Februar........... 25 ................216 ................978 Marts............. 26 ................194 ................1098 April ............. 22 ................128 ................1549 Maj .............. 21 ................134 ................1432 Juni .............. 24 ................146 ................1324 Juli (Sommerferie) August............ 27 ................117 ................1074 267 ........ 2036 ................18838 *) Den 17de Maj holdtes Biblioteket lukket om Formiddagen i Anledning af H. M. Kong Frederik Vlll's Ligbegængelse. 638 Universitetet 1911 —1912. Ldlaanet (aabent Kl. 11—2). Dagetal September ................2(5 ...... Oktober ....................20 ...... November ................25 ...... December ................20 ...... Januar ....................25 ...... Februar ....................25 ...... Marts ........................2G ...... April ........................22 ...... Maj ..........................20 ...... Juni ........................24 ...... Juli (Sommerferie) August ....................27 ........ 2026 Beviser Fremtagne Bind 2005 ... ..... 2432 2102 ... ..:.. 2439 1992 ... ..... 2428 1525 ... ..... 1815 2264 ... ..... 2759 2006 ... ..... 2363 2073 . . . ..... 2466 1764 ... ..... 2102 1636 .. . ..... 1940 1740 ... ..... 2234 2385 2385 2<;<; 21193 ........ 253G3 Ligesom i tidligere Aar modtog Biblioteket adskillige Gaver. Blandt disse kan sa'ilig fremhæves: 1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar, som i saa mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Boger indsendte til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og Enkeltmænd. 3) Fra Kaptajn Daniel Bruun (Hellerup) modtog Biblio- teekt en storre Samling udenlandske, illustrerede Tidsskrifter og Værker med udmærkede samtidige Billeder til den nyere Tids Krigshistorie. 4) Dr. Rosenvinge skænkede en Samling Breve og Papirer angaaende Prof. Kolderup-Rosenvinges Embedsvirksomhed. 5) Fra Mr. Josepli Fels (Phi- ladelphia) fik Biblioteket gennem Hovedkontoret for Grundbeskatning el indbundet Eksemplar af Henry Georges Samlede Skrifter i 10 Voll. 6) I folge testamentarisk Bestemmelse af afdode Prof., Dr. phil. Loffler stil- lede hans Enke til Bibliotekets Raadighed hans efterladte, værdifulde og smukt holdte geografiske Bogsamling. I Overensstemmelse med hendes Ønske blev deraf en stor Del Tidsskrifter, som Biblioteket allerede besad i Forvejen, afgivet til Geografisk Laboratorium. 7) Fra Prof., Dr. phil. E. Warming, der ogsaa ved mange andre Lejligheder har vist sin varme Interesse for Biblioteket, modlog det en storre Samling videnskabelige Pjecer og Særtryk (ialt c. 100). 8) Fh. Retsformand Madvig skænkede otte meget smukt udstyrede Adresser og Diplomer, der i sin Tid var overrakt hans afdøde Fader, Geheimeraad, Dr. phil. J. N. Madvig. 9) Fra Prof., Dr. phil. Troels-Lund modtog Biblioteket et Eksemplar af hans Værk: Historiske Fortællinger, Tider og Tanker, Bd. 1—4, trykt paa Velin. 10) Hr. Kredslæge Chr. Carøe skænkede foruden en Række ældre lægevidenskabelige Værker, som savnedes i Biblioteket, et Eksemplar af den første fuldstændige Originaludgave af Viet. Hugo's Chåtiments (Ge- neve og New York 1853). 11) Hr. Dr. med. Poul Hertz overlod Bibliote- ket sin Faders, Digteren Henrik Hertz's Afhandling til Besvarelse af Uni- versitetets æstetiske Prisopgave 1826. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 639 Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde Selskaber, Redaktioner og Enkeltmænd: Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det Kgl. Bibliotek, de danske Statsbaners Tarif kontor, Zoologisk Museum, det theologiske Fakultet, Bo- tanisk Have, Danish Regional Bureau for the International Catalogue of Scientific Literature, Naturhistorisk Forening, Theologisk Læseforening, den internationale Kommission for Havundersøgelser, Patentkommissionen, Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, Redaktionen af »Nordisk Tids- skrift for Filologi«, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, Dansk Ivvindevalgretsforbund, det gensidige Livsforsikringsselskab Danmark, den Kgl. danske Porcellænsfabrik (Aluminia), Laboratoriet for Histologi, Dansk Biologisk Station, Meteorologisk Institut, det Kgl. nordiske Old- skriftselskab, Filologisk-historisk Laboratorium, Aktieselskabet Mo- dersmaalet i Haderslev, det norske Riksarkiv, det norske Finans- og Told- departement, Videnskapsselskapet i Christiania, Statistisk Centralbyraa i Christiania, det norske Kildeskriftfond, det Kgl. norske Viden- skabers Selskab (Trondhjem), Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Christiania, det norske Universitets-Observatorium, Kgl. Svenska Veten- ■ skapsakademien, Kgl. Vetenskaps-Soeieteten i Upsala, det meteorologiske Observatorium i Upsala, Redaktionen af »Nordiskt medicinskt arkiv«, Kgl. Biblioteket i Stockholm, Universitetsbibliotekerne i Upsala og Lund, Stads- biblioteket i Goteborg, Ivgl. Friedrich-Wilhelms Universitåt i Berlin, det Kgl. Bibliotek i Berlin, Verein fiir mecklenburgische Geschichte und Alter- tumskunde, Zentraldirektion d. Monumenta Germ. hist. i Berlin, Fraen- kelsche Stiftung i Breslau, Gesellsch. f. innere Medizin (Wien), Statist. Bureau d. Haupt- und Residentzstadt Budapest, Universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Glasgow, St. Andrews University, the Royal Society of London, the Bodleian Library, le Ministére de l'Instruction publique (Paris) > le Musée Guimet (Paris), Bibliothéque Nationale, le Bureau international des poids et mesures, Redaktionen af Cahiers dela Quinzaine, Academia polytechnica do Porto, Universitetet i Coimbra, la real Academia de iuris- prudencia y legislacion (Madrid), l'Académie Imp. des Sciences de St. Pétersbourg, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univertitåt Jurjew, Finska Yetenskaps-Societeten, det finske Literaturselskab, Sållskapet for Finlands Geografi, Universitetet i Jassy, the Superintendent of Govern- ment Printing (Calcutta), Director General of Indian Medical Service, the Departement * of Agriculture in India (Pusa Biliar), die medizi- nische Facultat d. kaiserl. japanischen Universitåt (Tokyo), de kejser- lige japanske Universiteter i Tokyo og Tohoku, the Survey Department (Ægypten), the Royal Society of Canada, the Department of Mines (Ot- tawa), the Geol. Survey of Canada, the Department of the Interior (Wa- shington), the American Philosophieal Society, the United States National Museum, Massachusets General-Hospital, the Carnegie Institute (Washing- ton), the Carnegie Foundation for the Advancement- of Teaching (New ^ ork), den lutherske Synode i St. Louis, the Universities of Nebraska, Pennsylvania, Missouri, Michigan, Illinois, Virginia, Leland-Standford University, Yale University, the Jefferson Physical Laboratory, Harvard University & Harvard College (Mass.), the Johns Hopkins Hospital, the Universitetet 1911 — 1912. •Johns Hopkiil Press (Baltimore), the Association of American Physicians, llie Smithsonian Institution, the Bureau of Standards (Washington), the Library of Congress, the Newberry Library (Chicago), the John Crerar Library (ibid.), the P ennsylvania Society, the University of the Philip- pines, la Direction gen. de la statistique de Buenos-Ayres, the Trustees of llie Public Library, Museums etc. of Victoria. Dr. H. Arctowski (N. ^ ork), Docent O.sk. Andersen, Kammerjunker P. P. Andræ, Prof. Dr. K. Brandstetter (Luzern), Schuldirector P. Barteis (Lauterberg), Læge A. Brik, M. Charles Bonnefou (Paris), Direktor Aage Bramsen, Verlagsbuchhandler Bruno Cassirer (Berlin), Kredslæge C. Caroe, Underbibliotekar C. Dumreicher, Kontorchef Fr. Dahl, Pastor H. Dahl, Prof. F. C. B. Dahl, cand. philol. B. T. Dahl, Madame E. Dallet (Aisne), Frk. M. Dahlerup, Direktor Doberck (Hongkong), Verlagsbuch- handler \V. Engelmann (Leipzig), Dr. pli. Aage Friis, Forl'. F. R. Friis' Dodsbo, Postexpedient i General postdi rektoratet F. C. Falckent hal, cand. mag. I*. Gaedeken, Firma Gelie & Co. (Dresden), Hr. Hurmusji Cowashi Dinshah Adenwala (Aden), Underbibliotekar A. Halling, Dr. med. P. Hertz, Frk. Hee (Hospitalsvej), Viceharadshoffding Alarik Hern- berg, Fru Professorinde H. Howitz, Hojesteretsadvokat Dr. jur. A. Hinden- bu rg, Professor P. Heegaard, Overretssagfører A. Hvass, Underbibliotekar Axel Halling, Overretssagfører P. Hennings, Dr. Charles Janet (Limoges), Geh. Sanitåtsrath Dr. Jacob (Bad Ivudowa), Lic. theol. A. Th. Jørgensen, Forretningsforer Jerne, Pastor A. Jensen, Cand. mag. Joh. Knudsen, Un- derbibliotekar Chr. Kali. Fuldmægtig P. Købke, Universitets Stipendiat Kolsrud, Dr. Louis Liebmann (Frankfurt a. M.), Dr. phil. J. P. Lindbæk, Froken F. Lyngbye, Dr. H. E. Merck (Darmstadt), Husmand E. B. Nielsen (Skovby Mark), Prof. Dr. med. H. A. Nielsen, Firmaet Norstedt & Soner (Stockholm), Redaktør Opfer, Pastor Ortwed (Holte), Dr. Pat- kanow (St. Petersborg), Stationsbestyrer O. P. Ritto, Ingeniør K. Rothe (Tiensin), Fru Rigmor Stampe, Hr. R. S. Spiwak, Miss Smith-Dampier, Forhv. Generalauditor, Landstingsmand H. C. Steffensen, Dr. phil. Iv. Siesbye, Prof. C. Snouck-Hurgronje (Leyden), Dr. phil. K. Steensrup, Bi- blioteksassistent Aage Schmidt, Tandlæge J. Smith (Haderslev), Professor G. F. Stephens (Gøteborg), Miss Cath. Tingley (Point Loma, California), Cand. mag. W. Thalbitzer, Dr. T. Takaki (Japan), Cand. theol. A. E. C. Tryde, H. Exe. Professor Dr. phil Vilh. Thomsen, Prof. Dr. K. Tiander (St. Petersborg), Cand. phil. G. Vohtz, Læge Vohtz (Hellerup), Dr. K. F. Wolff (Bozen), Attorney a.t law B. L. Wick (Jowa), Dr. phil Chr. AYin- ther, Mr. Horatio S. White (Mass.). — Af andre Biblioteket vedkommende Sager skal lier følgende om- tales : Under 13. April 1912 modtog jeg gennem Konsistorium Meddelelse om, at Bibliotekets Annuum paa Finansloven for 1912—13 yderligere var forøget med 6000 Kroner.*) Herved havde omsider Indtægterne faaet en saadan Forøgelse, at en i videnskabelig Henseende nogenlunde torsvarlig Drift lod sig gennemføre. Men, som jeg allerede straks, da Sagen blev rejst, gjorde opmærksom paa: den Sum, der fordredes, og som nu er be ') Jfr. Aarb. 1910-11, S. 207-09 og Rigsdagstid. 1911—12, Till. A., Sp. 1169-72 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 641 / villiget, kan kun betragtes som et Minimalbeløb. Stiger Administrations- udgifterne eller Priserne paa Bøger og Indbinding, hvad der desværre er temmelig sikker Udsigt til, vil det ikke længer være gørligt at bestride Bibliotekets Drift med det til Raadighed staaende Annuum. — I Løbet af dette akademiske Aar blev Katalogiseringen af den i sin Tid (jvfr. Aarsb. for 1909—10) fra Udenrigsministeriet modtagne omfangs- rige Gave af historiske Yærker tilendebragt, og i Henhold til tidligere truffen Aftale fremsendtes 19. April 1912 til Ministeriet Fortegnelse dels over den Part af Bogsamlingen, som er indgaaet i Universitetsbiblioteket, dels over den Rest, som enten opbevares i Dubletsamlingen eller er afgivet til det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus. — Ifølge Lov af 2. Maj 1902 fordeles ét Eksemplar af den Landets Bog- trykkere paahvilende Pligtaflevering saaledes, at Provinsaviserne afgives til Landsarkiverne, Resten til Universitetsbiblioteket. Da det i de forløbne Aar gentagne Gange havde vist sg, at Bogtrykkerne ikke var i Stand til at fortolke de angivne Bestemmelser paa rette Vis, og at der om Opfattelsen af forskellige Enkeltheder herskede delte Anskuelser, foranledigede jeg ved en Rundskrivelse til Landsarkiverne i April 1912 en Meningsudveksling om alle herhenhørende tvivlsomme Spørgsmaal, hvorved der opnaaedes Enighed om: 1) at fortolke Lovens Betegnelse Aviser som Dag- og Uge- blade af væsentlig almindelig politisk (ikke kommunalpolitisk) Indhold, 2) at Fejl, begaaede af Bogtrykkerier ved Afleveringen, fremtidigt berig- tiges af den Institution, der fejlagtigt har modtaget Publikationen, og at denne samtidigt underretter det paagældende Bogtrykkeri om, hvorhen Publikationen fremtidig skal sendes, 3) at med Hovedavisen følger Til- læggerne, 4) at, naar en Publikation i Aarenes Løb skifter Karakter, bør ogsaa Opbevaringsstedet skifte, 5) at Ordet »udkommende« (Lov af 2. Maj 1902 § 1) i alle Tilfælde skal forstaas om den Del af Landet, hvor en Avis søger sin Læsekreds, ikke om det Sted, hvor Avisen trykkes. — Den Bevilling paa 600 Ivr. aarlig, der i sin Tid blev tilstaaet Biblio- teket til Haandskriftsamlingens Restaurering, omfattede ogsaa de af Rask og Westergaard hjembragte enestaaende iranske Manuskripter. Kataloget over disse Samlingens Perler med det dertil hørende omfattende Apparat af Renvisningssedler er nu fuldført af Underbibliotekar Eyser. Derimod maatte Restaureringsarbejdet paa denne Del af Samlingen opsættes indtil videre, fordi jeg ikke vilde foregribe de Bestræbelser, der fra anden Side rettedes paa om muligt at tilvejebringe Midler, hvorved Restaureringen af disse Skatte kunde lægges i de mest sagkyndige Hænder, og Udsty- relsen blive en saadan, som svarede til Haandskrifternes Værd og Be- tydning. At dette ikke fuldt ud kunde naas med de Beløb, Biblioteket madede over, stod mig klart, og det var mig derfor en stor Glæde under Haanden at faa Meddelelse om, at Hs. Exe. Prof. Dr. pliil. Yilli. Thomsen havde bevæget Direktionen for Carlsbergfondet til i dette Øjemed at stille 10,000 Kroner til Raadighed for en Komité, der i Forening med Over- bibliotekaren skulde lede de herhen hørende Arbejder. Om Anvendelsen af denne betydelige Sum, og Ordningen af Arbejdet, blev der i Juni 1912 mellem Komitéen (Hs. Exe. Prof. Dr. phil. Vilh. Thomsen, Prof. Dr. theol. & phil. Fr. Buhl, Prof. Dr. phil Dines Andersen) og Overbibliote- karen truffet følgende Aftaler: Universitetets Aarbog. 81 r>42 Universitetet 1911—1912. »T Erkendelse af hvor paatrængende nødvendigt det er, at der til- vejebringes en trykt, til Videnskabens Krav fuldt svarende beskrivende Katalog over de Universitetsbiblioteket tilhørende kostbare Skatte af gammel-iranske Haandskrifter, og at disse samtidig konserveres efter Sag- kundskabens moderne Principer, saaledes som de særlig har fundet An- vendelse ved Altes Museum og Museum fiir Volkerkunde i Berlin, medens det paa den anden Side maa indrømmes, at Bekostningerne herved langt ville overstige, hvad Biblioteket selv vil være i Stand til at ofre paa denne Sag, har Carlsbergfondets Direktion, efter Ansøgning fra medunderteg- nede Professorer Dines Andersen, Fr. Buhl og Yilh. Thomsen som hen- holdsvis Vicepræsidenter og Præsident for den 1908 her afholdte inter- nationale Orientalistkongres, ved den sidste Uddeling stillet et Beløb al' 10,000 Kr. (deraf for i Aar 2000 Kr.) til Raadighed i dette Øjemed, saa- ledes at Tilsynet med og Ansvaret for Anvendelsen af denne Bevilling er bleven overdraget de nævnte tre medundertegnede som Komité. I den Anledning er der mellem Universitetsbibliotekets Overbiblio- tekar og ovennævnte Komité truffet følgende Aftaler. 1. Katalogarbejdet udføres af en paa iransk Omraade særlig sag- kyndig Videnskabsmand. Hertil antages i Henhold til tidligere Forhand- linger Dr. Heinr. Junker i Offenbach a/M. Biblioteket stiller den af det udarbejdede Katalog til Disposition for ham i en efter nærmere Aftale paa Komitéens Bekostning tagen Afskrift. 2. For saa vidt Arbejdet paa denne til Publikation bestemte Kata- log maatte gøre det nødvendigt, er Biblioteket villigt til at sende de af Haandskrifterne, som kan taale Forsendelse, ud af Landet til Benyttelse paa et udenlandsk offentligt Bibliotek, dog ikke flere end to ad Gangen. Herfra undtages i ethvert Tilfælde de fire Haandskrifter Nr. Kl; Iv 5; K 1); lv 20. Om Haandskrifternes betryggende Opbevaring under Kata- logiseringen i Udlandet træffer Overbibliotekaren Bestemmelse. 3. Varetagelsen af alle nærmere Enkeltheder i Forholdet til Dr. Junker vedrørende Katalogarbejdet overdrages ved gensidig Tillid fra Overbibliotekarens øg Komitéens Side til Underbibliotekar .1. Eyser, selvfølgelig under Overbibliotekarens embedsmæssige Ansvar, og paa den trykte Katalog betegnes Hr. Eyser som Udgiver. Titelen paa denne Pu- blikation, der helt affattes paa Engelsk, bliver: AT THE EXPENSE OF THE CARLSBERG FOUNDATION. THE OLD IRANIAN MANUSCRIPTS IN THE UNIVERSITY LIBRARY OF COPENHAGEN. BY H. .HINKER. ON BEHALF OF THE UNIVERSITY LIBRARY ANI) A COMMTTTEE APPOINTEI) BY THE CARLSBERG FOUNDATTON. EDITED BY J. EYSER. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 643 Fortale affattes og underskrives af D'Hrr. Junker og- Eyser efter ti nærmere indbyrdes Overenskomst; dog bliver den inden Trykningen at •g godkende af Overbibliotekaren og Komitéen. 4. Komitéen overtager, efter Aftale for livert Haandskrifts Ved- >{ kommende med Overbibliotekaren og under dennes embedsmæssige An- g svar, Restaureringen og Konserveringen af Haandskrifterne efter Sag- >1 kundskabens bedste moderne Principer, og det baade hvad den tekniske :o og hvad den økonomiske Side angaar. 5. Den forventer, at Konservator Ibscher i Berlin vil kunne paatage i* sig Konserveringen, der da vil være at foretage af ham enten — om for- ri nødent, med Ministeriets og Konsistoriums Samtykke -— i hans Embeds- i[ lokale i Altes Museum i Berlin eller for de Haandskrifters Vedkommende, i[ hvis Forsendelse ikke kan tilstedes, i et Arbejdsrum, som Overbibliote- ;[ karen stiller til Raadighed for ham her. Konservatoren faar fuld Frihed it til at behandle Haandskrifterne efter bedste Skøn, dog selvfølgelig med -I Forbehold al' de ved den forudgaaende Drøftelse mellem Overbibliotekaren ;o og Komitéen fremkomne særlige Ønsker. I den Forudsætning at en saa- h dan Ordning lader sig træffe med Hr. Ibscher, vil der blive skaffet en r Tilkendegivelse af, at Ansvaret for de til Berlin sendte Haandskrifter, (i medens de befinde sig der, overtages af Hr. Ibschers umiddelbare Over- o ordnede ved de kongelige Museer, (ligesom der, hvis Overbibliotekaren 0 ønsker det, vil blive forsøgt at skaffe en Tilkendegivelse i samme Ret- ir . ning fra Direktør ,Professor, Dr. F. V. K. Muller og Dr. A. von Le Coq y ved Museum fur A'olkerkunde). 6. Det maa anses for ønskeligt og hensigtsmæssigst, at de Haand- k skrifter, der sendes til Dr. Junker til Katalogisering, saa vidt muligt af ri ham sendes lilbage over Berlin for der at blive behandlede af Konserva- >f loren. Komitéen anmoder om, at Biblioteket velvilligst vil paatage sig Ulej- il ligheden ved Forsendelserne. Alle Udlæg godtgøres efter Regning af Ko- n mitéen. 7. De Blade af Bibliotekets berømte Avesta-Haandskrift, som paa 8 Statens Bekostning allerede er lagte i Spejlglas, indgaa ikke i de her trufne k Aftaler vedrørende Konserveringen. 8. Alle Forhandlinger mellem Biblioteket og Komitéen, som Udar- >d bejdelsen af ovennævnte Katalog eller Restaureringsarbejdet maatte give /. Anledning til, føres mellem Overbibliotekaren og en af Komitéen dertil ;v valgt Delegeret (indtil videre Professor Vilh. Thomsen). Til denne Dele- g gerede indgives ligeledes paa. de Tidspunkter, som ved nærmere Aftale ri maatte blive fastsatte, en Redegørelse for det udførte Arbejde med An- ([ modning om at anvise de til Udgifternes Dækning nødvendige Beløb.« Den herved nødvendiggjorte Bemyndigelse til efterhaanden at sende 19 en Del af Haandskrifterne til Tyskland for at katalogiseres og restaureres g gav Konsistorium efter derom indgivet Ansøgning den 29. .Tuni 1912: »Ved i Skrivelse af 15. d. M. at meddele, at der af Carlsbergfondets 1 Direktion er stillet 10,000 Ivr. til Raadighed, dels til Restaurering af 1 Universitetsbibliotekets iranske Haandskrifter, dels til Udarbejdelse og T Trykning af et tidssvarende Katalog over dem, har Hr. Overbibliotekaren u udbedt Dem Konsistoriums Bemyndigelse til under Iagttagelse af den Universitetet 1911—1912. størst mulige Forsigtighed og i tvivlsomme Tilfælde efter Samraad med del af den Komité, hvem Tilsynet med og Ansvaret for den nævnte Be- villing er overdraget, til Forhandling i denne Sag delegerede Medlem, Hs. Exe. Professor, I)r. Yilh. Thomsen, efterhaanden at sende saadanne Haandskritter al Bibliotekets iranske Samling, som kan taale Forsendelse, til Altes Museum i Berlin, for der at underkastes en sagkyndig Rastau- ra t ion. Saaledes foranlediget skal Konsistorium herved meddele Dem den ansogte Bemyndigelse.« Om Fortsættelsen af Katalogarbejdet og Arbejdet paa. Haand- skriftsamlingens Restaurering indgav jeg 20. April 1012 gennem Konsi- storium folgende Beretninger til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet : »Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende til det høje Ministerium Beretning om Anvendelsen af det Universitets- biblioteket paa Finansloven for 1911—12 bevilgede Belob af 600 Kr. til Konserveringsarbejder ved Haandskriftsamlingerne. En ikke ringe Del af ovennævnte Belob er medgaaet til Materialer, især Kasser til de indiske Palmebladshaandskrifter, hvis Tal er ret be- tydeligt. Resten er væsentlig benyttet til Reparationsarbejder og Om- bindinger, udførte her paa Biblioteket af Bogbinder Ehlerts Svend. Den forudgaaende Gennemgang af Haandskrifterne og den nødvendige Ny- katalogisering af dem er udfort af Bibliotekar Krarup og Underbiblio- tekar Eyser under stadigt Samraad med Undertegnede. Folgende Dele af Samlingerne var i Løbet af Finansaret 1911—12 gennemgaaede og opstil- lede: E donatione variorum Folio Nr. 36—ud; alle Kvarter og Oktaver. Fabricius' Samling, Kvarterne Nr. 102—157 (deriblandt hele Fabricius' Brevsamling, som er gennemgaaet, ordnet og opstillet i 15 store Char- teker). Af den indiske Samling er 28 Haandskrifter eftersete, torrede og anbragte i Æske. Den iranske Seddelkatalog med tilhørende omfattende Henvisningsapparat er nu fuldstændig afsluttet. Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende til det hoje Ministerium Beretning om Fremgangen af Universitetsbiblio- tekets Katalogarbejder i Finansaaret 1911—12. Der har i dette Aar, ligesom tidligere, været arbejdet, dels paa den alfabetiske Katalog, dels paa Fagkatalogen. Til den første er der af Mag. Bartholin paa Biblioteket skrevet 3328 Sedler tilhørende Afdelingen Bo- tanik, Afdelingen Medicin og et mindre Antal Sedler fra forskellige Af- delinger. Til Fagkatalogen har Mag. Bartholin i Bibliotek stiden skrevet 64 Realsedler. Udenfor Bibliotekstiden har han i Fagkatalogen indlort 5136 Titler. Ordningen af Fagkatalogen er udført af Undertegnede og Underbi- bliotekarerne Halling og Høyer. De Afdelinger, der gjordes færdige, var: Geologi (Slutningen, fra Museer ud), Krigsvæsen (Enkelte Landes Hær- væsen—Ingeniørvidenskab), Asiens Historie og Geografi (I Almindelig- hed—Kina og Japan incl.).« Ved denne Lejlighed vil jeg gerne have Lov til at bringe Hr. Lands- tingsmand, Grosserer Holger Petersen en hjertelig Tak for den Interesse, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 645 han har vist Biblioteket: En stor Del af dets indiske Haandskrifter paa Palmeblade manglede de Snore, hvormed de oprindelig havde været gen- nemtrukne, og det vilde uden lians velvillige Støtte have været umuligt, at afhjælpe denne Mangel paa rette Maade. Med største Beredvillighed paatog han sig for en i Virkeligheden kun nominel Betaling paa sine Værksteder at lade væve Silkesnore til Haandskrifterne, der var nøjagtige farveægte Efterligninger af de Originaler, som endnu fandtes ved enkelte af dem. — Den 14. Februar 1912 deltog Overbibliotekaren efter Anmodning fra Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsen et i et Mode til Drøf- telse og Ordning af forskellige Statsbiblioteket i Aarhus vedrørende For- hold. — Af Sager vedrørende Bibliotekets Personale skal her anføres: Bi- blioteksassistent Svend Dahl, der havde gjort Tjeneste her fra 1909,blev fra 1. November 1911 ansat som Underbibliotekar ved det Kongelige Bi- bliotek. Den herved ledigblevne Post tildelte jeg Hr. cand. mag. Hans Axel Garboe. Under 15. Januar 1912 modlog jeg fra Ministeriet Meddelelse om, at Hans Majestæt Kongen af Norge under 20. December 1911 havde udnævnt Bibliotekar, Dr. phil. Kristian Kaalund til Ridder af 1ste Klasse af St. Olavs Ordenen. — Under 28. Marts 1912 modtog jeg fra Konsistorium Meddelelse om, at det havde tilstaaet Underbibliotekar Johan Eyser Tilladelse til i Tiden 1.—30. April at foretage en Rejse til Grækenland for at deltage i den 16. internationale Orientalistkongres i Athen. — Paa Kongressen gav Hr. Eyser en med levende Bifald modtaget Meddelelse om de paa For- anledning af Hs. Exe. Prof. V. Thomsen trufne Foranstaltninger til Ka- talogisering og Restaurering af Bibliotekets iranske Haandskriftsamling*) samt om Planen for Arbejdet. Hjemrejsen lagdes over Konstantinopel og her blev Hr. Eyser under et Besøg i det gamle Stambul opmærksom paa en yderst interessant og værdifuld Samling orientalske Haandskrifter, der havde tilhørt en nylig afdod Dervish, hvis ovrige Boger og Manu- skripter var gaaet tilgrunde ved en Ildebrand. Det lykkedes ham at er- hverve disse Sjældenheder, og da han ikke selv kunde føre dem med til Kjøbenhavn, tilbød Sverigs Gesandt i Tyrkiet, Kammerherre C. Anckar- svård, der jo ogsaa varetager Danmarks Interesser, med stor Elskværdig- hed at lade Haandskrifterne deponere i det svenske Gesandtska,b i Kon- stantinopel. Senere hen ordnede Kammerherren paa det omhyggeligste den under de herskende Krigsforhold ret besværlige Hjemsendelse af Haandskrifterne gennem det danske Udenrigsministerium. I Juli Maaned ankom de i god Behold her til Landet og blev med min Tilladelse de- ponerede i Universitetsbiblioteket. Da jeg lige fra første Færd havde næret stor Interesse for disse Manuskripter, var det mig en Tilfredsstillelse, at deres Alder og formodede videnskabelige Værd fastsloges ved en ind- gaaende kritisk Prøvelse, som de efter Hr. Eysers Anmodning blev gjort til Genstand for af to af vore Autoriteter paa de orientalske Sprogs Om- raade. Umiddelbart efter Afslutningen af denne Undersøgelse meddelte *) Se: Actes du seiziéme Congrés International des Orientalistes (1912), p. 56—58. Universitetet 1911—1912. Hr. E.vser mig, at lian gerne vilcle have Lov til at overdrage Universitets- biblioteket Hnandskrifterne uden Vederlag, og at lian senere vilde opsætte et lovformeligt Gavebrev. 2. hot teologiske Laboratorium. Aarsberetning 1011—1012. (Professor •/. C. Jacobsen). Øvelser holdtes i Efteraarshalvaaret af 5 Lærere, i Foraarshalvaaret af 1 Lærere (henholdsvis 10 og 8 Timer ugentlig). Adgangsberettigede var i Efteraarshalvaaret 69, i Foraarshalvaaret 71 Studerende. Il'olge den i Lokalet fremlagte Protokol var det gennemsnitlige daglige Besøg i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, henholdsvis ea. 11 og ea. 12 Stu- derende. Bogsamlingen blev i Aarets Lob forøget med 107 Værker paa i alt 316 Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper: Værker Bind Fælles ....................................................13 201 Nye Testamente ....................................10 18 Gamle Testamente ................................0 13 Systematik ..............................................43 48 Kirkehistorie ..........................................26 36 Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1011—1912 bevilgede Belob, 1400 Kr., er anvendt saaledes: Bogkøb ............................. 604 Kr. 05 0. Indbinding .......................... 313 — 05 — Assistance, Rengøring og Inventar...... 302 — » •—- I alt ____ 1400 Kr. » 0. 3. Det juridiske Laboratorium. Aarsberetning 1011—1012. (Professor, Dr. II. Munch-Petersen). Laboratoriets Lærerraad bestaar af alle Lærere, der medvirker ved Laboratoriet; som dets Forstander har fungeret Professor Munch-Peter- sen. I Universitet sanret 1011—12 har 321 lost Adgangskort til Labora- toriet. Den aarlige Bevilling paa 4500 Kr. fordeler sig for Finansaaret 1011—12 paa følgende Maade: Leje af Lokaler m. m................ . 1836 Kr. 77 0. Beger ............................. . 619 85 Indbinding ......................... 121 — 20 — Den praktiske Docent................. . 500 — » — Personlig Assistance, Rengøring m. m. . . 1166 — 20 — Belysning ......................... 115 — 08 — Papir, Porto o. lign.................. . 139 — 91 — I alt .. . . 4500 Kr. « 0. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 647 4. I)e lægevidenskabelige Instituter. a. Det normal-anatomiske Museum. Ved Finansloven for 1912—13 blev paa Museets Konto bevilget ekstraordinært 360 Kr. til Gibs afstøbninger af de i Pillegravene i Ros- kilde Domkirke forefundne Kranier, se om denne Bevilling, der blev givet efter Forslag af Professor Fr, C. C. Hansen i Anledning af den i Efter- aaret 1911 foretagne arkæologiske Undersøgelse af Pillegravene i Høj- koret i Roskilde Domkirke og antropologiske Undersøgelse af de i disse værende 4 Skeletter (efter Traditionen af Knud den Stores Søster Estrid, Kong Svend Estridsøn samt Bisperne Asser og Vilhelm), Rigsdagstilende for 1911—12, Tillæg B., |p. 341—44. — Paa Finansloven for 1912—13 blev under Universitetets Udgifts- post d., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, bevilget ekstraordinært 3700 Kr. til Anskaffelse af 6 Ligtanke med Begyndelses- fyldning af Spiritus i de 3 Tanke, jfr. Rigsdagstidende for 1911—12, Til- læg B., Sp. 343—46. Bevillingen blev givet efter et af det lægevidenskabe- lige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium anbefalet Andragende af 22. Juni 1911 fra Professor anatomiæ, Dr. Fr. C. C. Hansen, hvori udtaltes: »Som det vil være det høje Ministerium bekendt, udstedtes der under 28. Maj 1910 et Reglement af Indenrigsministeriet om Aflevering og Transport af Lig fra de under Københavns Magistrats 2den og 3die Af- deling hørende Hospitaler og Stiftelser til Universitetets normal-anatomi- ske Museum. I dette Reglements § 8 fastsættes, at alle Udgifter ved de af Reglementet flydende særlige Foranstaltninger udredes af Universitetet. Det kan anses for sikkert og har allerede tildels vist sig, at Antallet af Lig, der afgives til den lægevidenskabelige Undervisning som Følge af dette Reglement, uagtet det langt fra endnu efterkommes helt af de paa- gældende kommunale Myndigheder, vil stige betydeligt i Modsætning til tidligere, hvilket jo er af allerstørste Betydning for Uddannelsen af de medicinske Studerende. Til Dækning af Udgifterne til Transport (Kørsel og lignende), Kiste og Begravelse (efter endt Afbenyttelse) af hvert enkelt Lig i egen Grav (der lægges af humane Hensyn af de paagældende interesserede Parter megen Vægt paa, at Ligresterne holdes for sig, og hvert Lig fa ar sin Grav), samt til Gratiale til den eller de Funktionærer, der i Henhold til Reglementet besørger det fornødne vedkommende Aflevering af Lig til Museet, tillader undertegnede Bestyrer af Universitetets normal-anatomi- ske Museum — saaledes som det ved Reglementets Udarbejdelse har været forudsat — sig at andrage om, at der med det høje Ministeriums Billigelse søges en aarlig Bevilling, første Gang paa Finanslovforslaget for 1912 —13, til Afholdelse af de med Gennemførelse af Reglementet af 28. Maj 1910 forbundne Udgifter. Jeg tillader mig at foreslaa Summen foreløbig sat til 2500 Kr., idet jeg tilføjer, at dette Belob er kalkulatorisk, og at det er muligt, at man, naar Reglementet efterhaanden indarbejdes og efter- følges helt, eventuelt vil blive nødt, til at søge den nævnte Sum forhøjet noget. I Betragtning af den store Betydning, det har for Landets Befolk- ning, at Lægerne i deres Studietid har haft saa rig Lejlighed som muligt Universitetet 1911 —1912. lil grundig ved Selvsyn at studere det menneskelige Legemes Bygning paa Lig og ikke blot af Boger eller Billeder, der aldrig kan erstatte Stu- diet paa Kadaveret, samt af Hensyn til den Betydning, en rigelig Afleve- ring af Lig har for Undervisningen ikke blot i Anatomi, men ogsaa i operativ Kirurgi, kan der na>ppe være Tvivl om, at de Penge, der gives for at fremme en rigeligere Aflevering af Lig og for at udnytte disse for det medicinske Studium, vil være meget vel anvendte. 1 nøje Forbindelse med den forøgede Aflevering af Lig til anatomisk Brug, som dels er indtruffen, dels vil komme, staar Konservering af Ligene. I)rt er ganske nødvendigt, at de Lig, som skal anvendes til anatomisk Brug, til Dissektion, til Forelæsninger og Demonstrationer samt til Museumsbrug, for storste Delen maa gennemgaa en konserverende Be- handling af forskellig Art efter Øjemedet. Da Ligene efter Reglementet som Regel skal være uobducerede, for at man kan studere Indvoldenes naturlige Leje og Bygning, tager de meget mere Plads op i Ligtankene end de tidligere Lig, der næsten alle var obducerede, og kræver endvidere langt mere Konserverings væske, da dels de stærkt bakterieholdige Tarme findes i Ligene, dels Hensynet til de ofte smittefarlige Sygdomme, der er Dødsaarsagen, kræver længere Tids Opbevaring i desinficerende Væsker, inden Liget kan anvendes. Jeg tillader mig derfor at ansoge om en Bevilling paa 3700 Kr. til Anskaffelse af 6 Li g tanke af galvaniseret Jern med tætsluttende Laag, der tilsammen vil koste '.1000 Kr. (naar flere tages sammen, er Prisen T)00 Kr. pr. Stk., ellers hojere) inklusive Opstilling og Underlag, og en Begyndelses}yldning af Spiritus i de 3 Tanke, hvilket vil koste ca. 700 Kr. med den nuværende betydelige Forhojelse af Tolden paa Spiritus. Det maa dog bemærkes, at Statens reelle Udgifter til Spiritus bliver betydelig mindre, naar Told forhøjelsen regnes fra; den omtalte Fyldning vil svare til ca. (i Ankere 14° Sprit (tarvelig) i hver af de 3 Tanke, hvorefter kom- mer nogen Paafyldning pr. Lig. I Sammenhæng med begge de foregaaende Afsnit tillader jeg mig endvidere at andrage om en aarlig Forhojelse af Konto 4. d., Konto til Konservering af Lig, med 650 Kr. Som bekendt blev Tolden paa Spiritus meget betydelig forhojet for et Par Aar siden; ved den herved frem- komne betydelige Prisstigning gik Prisen for 1 Anker (40 Potter) 14° Spiritus Nr. 4 op fra 20 Kr. til over 37 Kr., hvilket realiter betød en meget folelig Formindskelse af-Købeevnen for den paagældende Spiritus- konto. Efter indhentet Erklæring fra Generaltolddirektoratet søgte og fik Museet ligesom andre Universitets-Instituter en Forhojelse af Konto 4. d. med 350 Kr., omtrentlig svarende til Toldforhøjelsens Beløb; men i Virke- ligheden er Konto 4. d.s Kobeevne for Spiritus ikke i Øjeblikket større end inden Forhøjelsen. Undertegnede Bestyrer tillod sig da ogsaa i Skri- velse desangaaende at gøre opma^rksom paa, at naar Reglementet af 28. Maj 1910 om Afgivelse af Lig traadte i Kraft, vilde man se sig nødsaget til at søge K'onto 4. d. til Konservering af Lig forhojet. Til Oplysning skal jeg tilføje, at man til Konservering af et Lig med Spiritus til Injek- tion bruger ca. 25 Potter, undertiden noget mere, til Fyldning af Sprit- kasserne ekstra (foruden Begyndelsesfyldningen i Kasserne), 15 Potter Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 649 pr. Lig, der lægges deri. Fyldninger af Kasserne maa ved hvert Semesters Slutning grades og delvis fornyes. I dertil egnede Tilfælde kan benyttes Formol eller Karbolspirituskonservering, ligesom man i betydelig Ud- strækning anvender disse Konserveringsvæsker ved stærkt raadne eller inficerede Lig; men til anatomisk Brug (Dissektion) kan de omtalte Konserveringsmetoder langtfra maale sig med Spiritus, om man end af Sparsommelighedshensyn indskrænker denne saa vidt det skønnes gørligt og forsvarligt.« Hvad angaar de af Professor Hansen ansøgte Forhøjelser til forøgede Transport- og Spiritusudgifter udtalte Ministeriet, se ovennævnte Sted i Rigsdagstidende, at det under Hensyn til, at Kontoen er kalkulatorisk, mente at kunne afvente nærmere Erfaring om, hvorvidt Tilgangen af Lig vilde vokse saa stærkt som af Professoren antaget. h. Det patologisk-anatomiske Institut. Ved Tillægsbevillingsloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstidende 1911 -12, Tillæg B., Sp. 1955—58, blev Institutets Annuum for det paa- gældende Finansaar forhøjet med 600 Kr., jfr. Aarbog 1909—10, S. 1097 —98 og 1910—11, S. 217. — Ved Finansloven for 1912—13 og Tillægsbevillingsloven for 1911 —12, jfr. Rigsdagstidende 1911—12, Tillæg B. Sp. 1467—70 og 1956—57, blev Betjent H. P. Pedersens Lønning forhøjet med 200 Kr. fra 900 Kr. til 1100 Kr. foruden 20 pCt.s Lønningstillæg, for at han i Henseende til Lønning kunde blive ligestillet med de øvrige Betjente ved de 4 lægeviden- skabelige Instituter ved Rigshospitalet, jfr. Aarbog 1909—10, S. 1086—89. — Den 5te August 1910 kom Rengøringskone Otilia Lindemann meget alvorligt til Skade under Udførelsen af sit Arbejde paa Institutet, idet hun gennem en Rude i Tagetagens Gulv styrtede ned paa Museums- salens Gulv og foruden mindre Konfusioner paadrog sig et Brud af højre Laarben og en Konfusion af Hvirvelsøjlen med Brud af 2den Lænde- hvirvel. Som Sygehjælp udbetaltes der hende, der først blev udskrevet fra Rigshospitalet den 1. Februar 1911, Lønning for Maanederne Septem- ber og Oktober 1910. Ved Skrivelse af 7. Sept. 1911 bifaldt Ministeriet endvidere efter Indstilling af Kvæstor, at der paa forventet Tillægsbevil- ling for Finansaaret 1911—12 maatte udredes en Understøttelse til hende paa 20 Kr. maanedlig fra 1ste April 1911 at regne, jfr. Rigsdagstidende 1911—12, Tillæg A. Sp. 4001—02. Samme Beløb blev ved Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Tillæg B. Sp. 345—48, paa en særlig Konto under Universitetets Udgiftspost g., Pensioner og Understøt- lelser, tillagt hende som en foreløbig Understøttelse, idet det i Anmærk- ningerne til Bevillingen blev bemærket, at Spørgsmaalet om Understøttel- sens Varighed skulde genoptages efter 11/2 Aars Forløb, da det først til den Tid vilde være muligt at skønne over, om der vilde indtræde en varig Bedring i hendes Helbredstilstand. Ved Siden af Understøttelsen oppe- bar hun tillige en mindre Løn for lettere Arbejde paa Institutet. - Ved Finansloven for 1912—13 blev under Universitetets Udgifts- post g. 3., I nderstøttelser til Universitetets Bestillingsmænd og deres efter- Universitetets Aarbog. 82 Universitetet 1911 —1912. ladte, ekstraord i na-rt bevilget 480 Kr. som U nderstottelse en Gang for alle Iil fhv. Betjent .lohs. Andreas Poulsen i Anledning af et ham i Institutets Tjeneste overgå aet Ulykkestilfælde, jfr. Rigsdagstidende 1911—12, Tillæg B. Sp. 1473—74. Det nærmere denne Sag vedrørende vil fremgaa af den af Kvæstor under 20. Jan. 1912 afgivne Erklæring, der var saalydende: »Kf torat Konsistorium i Skrivelse af Gte Apri 1 1911 havde udbedt sig "en 1'dtalelse fra Universitetskvæsturen med Hensyn til den hermed tilbagefolgende S;ig om Erstatning Iil Betjent Johannes Andreas Poulsen ved patologisk-anatomisk Institut for Sygdom og Invaliditet paadraget i Instituttets Tjeneste, er der under 10. Maj 1911 af Konsistorium nedsat et l dvalg Iil at frc nisætte Forslag angaaende Tilvejebringelsen af en Ord- ning af Spørgsmaalet om Erstatning til Funktionærer ved Universitets- institutterne for Legemsbeskadigelser paadragne under Udforeisen af deres Arbejde i Institutternes Tjeneste, af hvilket Udvalg undertegnede Kvæstor er Medlem. For dette Udvalg har ogsaa den foranommeldte Sag været til B< handling, og omond der endnu ikke fra Udvalgets Side er affattet noget endeligt Forslag over Ordningen af Sporgsmaalet om Erstatning til til- skadekomne Funktionærer, er der dog nu i Udvalget Enighed om de al- mindelige Principper, der bor folges i det Forslag, Udvalget vil have at afgive, ligesom ogsaa om det Standpunkt, der efter Udvalgets Forme- ning bor indtages med Hensyn til det her foreliggende speeielle Tilfælde. Man skal herefter med Hensyn til den paagældende Sag om Erstatning til Johannes Andreas Poulsen udtale følgende: I den med den blandt Bilagene værende Skrivelse fra det lægeviden- skabelige Fakultet af 3die April 1911 til Konsistorium fremsendte lige- ledes hermed tilbagefolgende Skrivelse af 30te Marts s. A. har Bestyreren af Universitetets patologisk-anatomiske Institut Professor, I)r. med. J. Fi- biger indberettet, at daværende Betjent ved Instituttet J. A. Poulsen ved Obduktionen af et Lig har paadraget sig en Rift paa' venstre Haands Langefinger, der har medført et alvorligt Blod forgiftningstilfælde, til hvis Helbredelse det visto sig nødvendigt at fjerne de to yderste Led af Finge- ren. Da der ved det paagældende operative Indgreb er tilføjet den paagæl- dende en generende Invaliditet, der maa antages at have nedsat hans Arbejdsevne, har Professor, Dr. Fibiger derhos anholdt om, at der maa blive søgt tillagt J. A. Poulsen, der or 2(5 Aar gammel og gift, passende Erstatning af Universitetets Kasse. 1 Anledning af det saaledes fremkomne Andragende har Universitets- kvæsturen under 12te Juni 1911 anmodet Arbejderforsikringsraadet om en Udtalelse om, hvilken Erstatning der vilde blive tilkendt J. A. Poulsen, saa fromt han havde paadraget sig don omhandlede Legemsbeskadigelse i en af de i Lov Nr. 4 af 7de Januar 1898 $ 4 anførte Virksomheders Tje- neste, og Arbejderforsikringsraadet har derefter i den hosfølgende Skri- velse af 30te Juni 1911 meddelt, at. der under den anførte Forudsætning vilde være blevet tillagt ham en Erstatning paa 480 Kr., beregnet eller en Invaliditetsgrad af 10 pCt., jfr. ovennævnte Lovs S 2det Stk. Fra 31. Oktober 1911 har Johannes Andreas Poulsen taget sin Afsked fra patologisk-anatomisk Instituts Tjeneste. Efter hvad der af Professor Fibiger er meddelt Kvæsturen, var Grunden dertil den, at den paagæl- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 651 ilende Betjent efter det ham overgaaede Ulykkestilfælde var bleven æng- stelig' for vedblivende at varetage Stillingen som Betjent ved Instituttet, idet Beskæftigelsen med Obduktionerne bestandig udsætter vedkommende Bestillingsmand for alvorlige Forgiftningstilfælde, en Risiko, der efter vedkommende Betjents Formening ikke staar i noget passende Forhold til den ringe Lønning, hvormed den paagældende Bestilling er aflagt. Af Professor Fibiger er det forøvrigt udtalt, at Betjent Poulsen var en flink og paalidelig Mand, og at han har maattet beklage, at Poulsen har følt sig nødsaget til at opgive sin Stilling ved Instituttet. Den den ommeldte Betjentstilling tillagte Lønning var 1100 Ivr. aarlig, foruden et midler- tidigt Lønningstillæg af 96 Kr. aarlig. Det tilføjes, at J. A. Poulsen nu opholder sig i Snogebæk ved Neksø, hvor han, saavidt Ivvæsturen bekendt, ernærer sig som Landmand eller lignende. Til Brug ved det ovenommeldte Udvalgs Arbejde er der herfra Uni- versitetskvæsturen sket Henvendelse til Københavns Magistrat og de Dan- ske Statsbaner, for at der kunde tilvejebringes Oplysning om, hvorledes disse Institutioner, der i betydeligt Omfang beskæftiger Funktionærer i Virksomheder, der udsætter de paagældende for Ulykkestilfælde, i Almin- delighed stiller sig med Hensyn til Meddelelse af Erstatning til tilskade- komne Funktionærer. Foresaavidt angaar Tilfælde af den her foreliggende Art, er det derefter af Generaldirektionen for Statsbanerne oplyst, at der for den Lyde og1 Forringelse af Arbejdsdygtigheden, der ikke udelukker en tilskadekommen fast ansat Tjenestemand fra at fortsætte sin Gerning i Statsbanernes Tjeneste, i Overensstemmelse med § 20 f.. 1ste Stk., 2det Pkt. i Lov Nr. 81 af 15. Maj 1903, saaledes som den er bleven ændret ved Lov Nr. 313 af 27de Maj 1908, ydes vedkommende en Erstatning i Form af en af en af Ministeriet for offentlige Arbejder fastsat Under- støttelse en Gang for alle eller aarlig, hvorved det spceielt er oplyst, at Er- statningsspørgsmaal, naar en tilskadekommen Tjenestemand af egen Drift, d. v. s. uden at Tilskadekomsten nødvendiggør det, forlader Statsbanernes Tjeneste, bliver ordnet paa samme Maade som nysanført, altsaa uafhængigt af den Pension, der efter de almindelige Regler eventuelt vil tilkomme ham. Endvidere er det af Københavns Magistrat meddelt, at en under Københavns Kommune pensionsberettiget Funktionær, naar han under Udførelsen af sin Tjeneste kommer saaledes til Skade, at Arbejdsevnen vel maa antages forringet, medens han dog efter Helbredelsen vil kunne genoptage sin Tjeneste paa samme Yilkaar som for Tilskadekomsten, efter Kommunens Pensionsvedtægt § 9 vil have Krav paa en Erstatning bereg- net efter de i Lov Nr. 4 af 7de Januar 1898 og Nr. 151 af 27de Maj 1908 fastsatte Regler, dog at Udbetaling først finder Sted, naar endelig i\f- skedigelse af Kommunens Tjeneste finder Sted, og da kun, hvis den paa- gældende afskediges uden Pension eller med en Pension, der er mindre end 2/3 af Indtægten. Rent bortset fra Spørgsinaalet om, hvorvidt eller i hvilket Omfang der af den gældende Lovgivning vil kunne udledes nogen egentlig Pligt for Universitetet til at yde Erstatning for Ulykkestilfælde, der overgaar Tje- nestemænd under Universitetet, et Spørgsmaal, hvorom der endnu ikke for det ovennævnte Udvalg er tilvejebragt fuldstændig Klarhed, maa det Universitetet 1911 —1912. efter all det saaledes anforte formentlig i hvert Fald erkendes, at Billighed i høj ({rad taler for, at der soges tillagt fliv. Betjent Poulsen en Erstatning for den ham i Universitetets Tjeneste tilføjede Legemsbeskadigelse. Af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet er der til 2den Behandling i Rigsdagen af Finanslovforslaget for 1912—13, jfr. Rigsdagstidenden for 1011—12, Tillæg B. Sp. 34T)—48, fremsat et af Folketingets Finansudvalg tiltraadt Forslag om Bevilgelsen af 240 Kr. som forelobig Understøttelse lil Rengøringskone Otilia Linnemann i Anledning af et hende under hendes Arbejde i Instituttet overgaaet Ulykkestilfælde, og det maa efter det fore- liggende forekomme Universitetskvæsturen særdeles ønskeligt, om der og- saa for forhenværende Betjent Poulsens Vedkommende maatte kunne op- naas en Erstatning for den ham i Universitetets Tjeneste tilføjede Legems- beskadigelse. En saadan Erstatning vil formentlig i Overensstemmelse med de efter de ovenanførte Love gældende Regler ansættes til en Erstat- ning en Gang for alle. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, lil hvilken Stor- relse et eventuelt Erstatningsbeløb vil være at fastsætte, skal man endelig bemærke, at det paagældende Beløb efter Kvæsturens Formening passende vil kunne bestemmes til det i Arbejderforsikringsraadets ovenommeldte Skrivelse af 30te .Juni 1911 anførte Belob af 480 Kr. I Henhold lil det saaledes anforte skal man efter Konference med D'Hrr. inspectores cjuæsturæ tjenstligst foreslaa det indstillet til Ministe- riet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1912—13 — eller eventuelt ved Ændringsforslag til Forslaget om Lov om Tillægsbevilling for indeværende Finansaar — under Universitetets Udgiftspost g., Pensioner og Understøttelser — ekstra- ordinært søges bevilget et Beløb af 480 Kr. som Understøttelse en Gang for alle lil fhv. Betjent ved Universitetets patologisk-anatomiske Institut. Johannes Andreas Poulsen i Anledning af, at det til Helbredelse af et Blodforgiftningstilfælde, han har pa ad raget sig ved sit Arbejde i Insti- tuttets Tjeneste, har været nødvendigt at fjerne de to yderste Led af Lange- fingeren paa hans venstre Haand.« c. Det farmakologiske Institut. Ved Skrivelse af 14de Juni 1912 tillod Ministeriet, at Institulets Annuum for 1911—12 overskredes med 800 Kr., jfr. Aarb. 1909—10 S. 1097—98 og 1910—11 S. 217. Ved Tillægsbevillingsloven for 1911—12, jfr. Rigsdagslidende 1911 12, Tillæg A. Sp. 4001—02, blev det bifaldet, at et Belob paa 550 Kr., der var sparet af de bevilgede Lønninger for Finansaaret 1910—11, nemlig 300 Kr. af Lønningen til en Assistent og 250 Kr. af Lønningen til en Underassistent, blev anvendt til ekstraordinær Assistance i Finansaaret 1911—12. <1. Institutet for almindelig Patologi. Ved Tillægsbevillingsloven for 1911—12, jfr. Rigsdagslidende 1911 12, Tillæg B. Sp. 2525—20, blev Instituttets Annuum for det paagæl- dende Finansaar forhøjet med 260 Kr., jfr. Aarbog 1909—10, S. 1097—98 og 1910—11, S. 218. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. G 5 3 — Den 4de August 1911 afgik Vagtmester Niels Rasmussen ved Døden som Følge af en tyfoid Feber, som der efter Bestyrerens, Professor C. J. Salomonsens Udsagn var en til Vished grænsende Sandsynlighed for, at han havde paadraget sig under sit Arbejde i Instituttets Tjeneste. Ved Ministeriets Skrivelse af 1ste September 1911 blev der af Universitetets Udgiftspost 10, Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, tillagt hans Enke et Belob af 75 Kr. til Hjælp ved Udgifterne ved hans Begra- velse. Ved Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstidende 1911—12, Til- læg B. Sp. 1471—74, og Tillægsbevillingsloven for 1911—12, jfr. Rigs- dagstidende 1911—12, Tillæg B. Sp. 1957—58, blev der fra 1ste Septem- ber 1911 at regne tillagt Enken en aarlig Understøttelse paa 300 Kr. Det nærmere angaaende Understøttelsens Fastsættelse til dette Beløb vil frem- gaa af Kvæstors Erklæring af 29de Januar 1912, der var saalydende: »I Skrivelse af 22de August 1911 (Journal Nr. 183/11) har Konsi- storium udbedt sig en Udtalelse fra Universitetskvæsturen med Hensyn til den hermed tilbagefølgende Sag om en aarlig Understøttelse til Enke efter Vagtmester ved Universitetets Institut for almindelig Patologi Niels Ras- mussen, Johanne Rasmussen, f. Sommer. Det er i det paagældende An- dragende udtalt, at nævnte Vagtmester Rasmussen er død af en tyfoid Feber, der efter al Sandsynlighed skyldes Smitte, som han har paadraget sig under sit Oprensningsarbejde paa Instituttet. Til denne Udtalelse har Bestyreren for Universitetets Institut for almindelig Patologi Professor, Dr. med. & se. C. J. Salomonsen sluttet sig, idet han har bemærket, at Enke Johanne Rasmussen efter hans Formening har Krav paa al den Støtte, som Universitetet maatte se sig i Stand til at yde hende. Under 10de Maj 1911 er der af Konsistorium nedsat et Udvalg til at fremsætte Forslag angaaende Tilvejebringelsen af en Ordning af Spørgs- maalet om Erstatning til Funktionærer ved Universitetsinstitutterne for Legemsbeskadigelser paadragne under Udførelsen af deres Arbejde i In- stitutternes Tjeneste, af hvilket Udvalg undertegnede Kvæstor er Medlem. For dette Udvalg har den foranommeldte Sag været til Behandling, idet man er gaaet ud fra, at ogsaa det Tilfælde, at en ved de lægevidenskabe- lige Institutter ansat Funktionær ved Smitte fra medicinske Præparater eller lignende paadrager sig Sygdom, maa henhøre under det Omraade, for hvilket der kunde blive Tale om ved særlige Erstatningsregler at beskytte de paagældende Funktionærer. Omend der endnu ikke fra Udvalgets Side er aflattet noget endeligt Forslag om Ordningen af Spørgsmaalet om Er- statning til tilskadekomne Funktionærer, er der dog nu i Udvalget Enighed om de almindelige Principper, der bør folges i det Forslag, Udvalget vil have at afgive, ligesom ogsaa om det Standpunkt, der efter Udvalgets Formening bør indtages med Hensyn til det her foreliggende specielle Til- fælde. Man skal herefter med Hensyn til den paagældende Sag om Er- statning til Enke Johanne Rasmussen udtale følgende: Efter de af Universitetskvæsturen indhentede Oplysninger har afdøde Niels Rasmussen i Tiden fra 1ste Juni 1890 til 1ste November 1895 væ- ret Betjent ved det til den polytekniske Læreanstalt knyttede kemiske La- boratorium. Fra 1ste November 1895 har han været ansat ved Universite- tets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi med en Lønning af 900 Kr.. f, 54 Universitetet 1911 —1912. der ved Finansloven for 1901—02, jfr. Rigsdagstidende for 1900—01, Til- læg B. Sp. 343—4(5, forhøjedes med 200 Kr. til 1100 Kr. Efterat Univer- sitetets Institut for almindelig Patologi er blevet taget i Brug, har der derhos været overladt Niels Rasmussen Fribolig i Instituttets Bygning. Da Vagtmester Niels Rasmussen den 4de August 1911 afgik ved Dø- den i en Alder af 17 Aar, havde han saaledes i over 21 Aar gjort Tjeneste dels ved den polytekniske Læreanstalt dels ved en af de til Universitetet knyttede Institutioner. Som det fremgaar af den hosfølgende fra Professor, t)r. »Salomonsen modtagne Skrivelse af 21de d. M., er der en til Vished gra'nsende Sandsynlighed for, at Niels Rasmussen har paadraget sig den tyfoide Sygdom, af hvilken han døde, som Følge af sit Arbejde i Institut- tets Tjeneste, idet han paa et Tidspunkt, da der ikke fandtes nogen ud- bredt Tyfusepidemi i Kobenhavn, blev angreben af denne Sygdom umid- delbart efter en i nogen l id fortsat Beskæftigelse med forholdsvis store Kulturer af Tyl'usbaeiller. I den nævnte Skrivelse fra Professor, Dr. Salomonsen er det endvidere oplyst, at Niels Rasmussens Enke, der er Aar gammel, paa Grund al' Gigtlidelse ikke er i Stand til at paatage sig anstrengende Arbejde, og at hun udover en hende sikret Overlevelsesrente der el'ter Opgivende fra Statsanstalten for Livsforsikring udgør 323 Kr. 49 Øre aarlig — ikke er i Besiddelse af nogen Formue. Saafremt Niels Rasmussen havde paadraget sig Døden i en af de i Lov Nr. 4 af 7de Januar 1898 § 4 anførte Virksomheders Tjeneste, vilde der i Medfør af Lovens $ ."), Nr. 3, tilkomme Enken foruden en Begravel- seshjælp en Pengesum svarende til det 4-dobbelte af den afdødes Aarslon, dog ikke under 1200 Kr. eller over 3200 Kr. Til Brug ved det ovenom- meldte Udvalgs Arbejde er der her fra Universitetskvæsturen sket Hen- vendelse til Københavns Magistrat og de danske Statsbaner for at kunne tilvejebringe Oplysning om, hvorledes disse Institutioner, der i betydeligt Omfang beskæftiger Funktionærer i Virksomheder, der udsætter de paa- gældende for l lykkestilfælde, i Almindelighed stiller sig med Hensyn til Udredelse af Erstatning til tilskadekomne Funktionærer eller deres Efter- ladte. Med Hensyn lil Erstatning til en Enke, hvis Mand er afgaaet ved Døden som Folge af et ham i Tjenesten overgaaet Ulykkestilfælde, er det da al' Københavns Magistrat oplyst, at Enkepensionen beregnes til 2/5 al' Mandens Pension, dog at ingen Enkepension kan være mindre end 300 Kr. For Statsbanernes Vedkommende gælder efter § 29 Litra 1. sammenholdt med Litr. f. i Lov Nr. 81 af 15de Maj 1903, saaledes som den er bleven ændret ved Lov Nr. 113 af 27. Maj 1908, den Regel, at Pensionen til Enken efter en i Tjenesten forulykket Funktionær fastsættes til Halvdelen af den, der vilde være bleven tillagt Manden som tilskadekommen, altsaa i det højeste Halvdelen af 2/3 af Mandens sidste Lønningsindtægt. Rent bortset fra Spørgsmaalet om, hvorvidt eller i hvilket Omfang der al' den gaddende Lovgivning vil kunne udledes nogen egentlig Pligt for Universitetet lil at yde Erstatning for Ulykkestilfælde, der overgaar Tjenestemænd under Universitetet, et Spørgsmaal, hvorom der endnu ikke for det ovennævnte Udvalg er tilvejebragt fuldstændig Klarhed, maa det efter alt det saaledes anførte formentlig i hvert Fald erkendes, at Billig- lied i høj Grad taler for, at der søges tillagt Vagtmester Rasmussens Enke Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 655 en Understøttelse fra Universitetets Side i Anledning- af, at hendes Mand har paadraget sig- Døden ved sit Arbejde i Universitetets Tjeneste. Af Mi- nisteriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet er der til 2den Behandling i Rigsdagen af Finanslovforslaget for 1912—13, jfr. Rigsdagstidende for 1911—12, Tillæg B. Sp. 345—48, fremsat et af Folketingets Finansudvalg tiltraadt Forslag om Bevilgelsen af 240 Kr. som foreløbig Understøttelse til Rengøringskone ved Universitetets patologisk-anatomiske Institut Otilia Linnemann i Anledning af et hende overgaaet Ulykkestilfælde og i Skri- velse herfra til Konsistorium af 20. d. M. har man anbefalet, at der soges bevilget en Understøttelse til fhv. Betjent ved samme Institut Poulsen i Anledning af en Legemsbeskadigelse, lian har paadraget sig ved sit Ob- duktionsarbejde. Ogsaa for det her foreliggende Tilfældes Vedkommende synes der at være i høj Grad Anledning for Universitetet til at træde hjælpende til, og det saa meget mere, som der allerede foreligger en fast Praksis for, at der af Universitetets Kasse ydes en Understøttelse til Enker efter Universitetets fast ansatte Funktionærer. De her tilstedeværende særlige Forhold kan derfor formentlig kun faa Betydning i saa Henseende, at Understøttelsen fastsættes til et højere Beløb end det, der efter de ved Beregninger af Understøttelser til Enker almindelig fulgte Regler kunde ventes tillagt hende, hvilket for nærværende Tilfælde vilde have ført til, at Understøttelsen vilde være bleven fastsat omtrent til 1/8 af Mandens Lønning eller i hvert Fald ikke til over 200 Kr. aarlig. Idet man gaar ud fra, at Understøttelsen bør fastsættes ikke til et Beløb en Gang for alle, men til en aarlig Udbetaling, mener man da under Hensyn til samtlige foreliggende Oplysninger, derunder om den Enken tilsikrede Overlevelses- rente, om hendes Alder, Helbredstilstand og øvrige Forhold at kunne an- befale en Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om, at der søges tillagt hende en aarlig Understøttelse paa 300 Kr. Man skal derfor efter Konference med d'Hrr. inspectores quæsturæ tjenstligst loreslaa det indstillet til Ministeriet, at der ved Ændringsforslag til Fi- nanslovforslaget for 1912—13 under Universitetets Udgiftspost g. 3., Un- derstøttelse til Universitetets Bestillingsmænd og deres Efterladte, søges bevilget et Beløb af 300 Kr. som Understøttelse til Enke efter Vagtmester ved Universitetets Institut for almindelig Patologi Niels Rasmussen, Jo- hanne Rasmussen, f. Sommer, samt at der i Forbindelse hermed ved Æn- dringsforslag til Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1911—12 under Universitetets Udgiftspost G. c., Understøttelse til Universitetets Bestil- lingsmænd og deres Efterladte, søges bevilget et Beløb af 175 Kr. som Understøttelse til samme for Maanederne September 1911 til Marts 1912, begge ind., beregnet efter en aarlig Understøttelse af 300 Kr.« e. Det hygiejniske Institut. Efter et af det 1 ægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium anbefa- let Andragende fra Bestyreren, Docent Alfr. Erlandsen bifaldt Ministeriet under 16de August 1912, at Universitetets hygiejniske Laboratorium be- nævnes Universitetets hygiejniske Institut. Under 16de Juni 1911 indsendte Fakultetet med sin Anbefaling tt saalydende Andragende af 25. Maj s. A. fra Bestyreren, Docent Alfr. Erlandsen: Universitetet 1911 — 1912. »Efter at have overtaget Bestyrelsen af Universitetets hygiejniske Laboratorium har jeg overbevist mig om, at de Laboratoriet anviste Lo- kaler i Ny Vestergade tiltrænger en Hovedreparation, ligesom det er nød- vendigt at anskaffe en Del Inventar. Begge Dele er nødvendige for at kunne anbringe Laboratoriets Ejen- dele paa en forsvarlig og hensigtsmæssig Maade, og en Bevilling er nød- vendig for overhovedet at bringe Laboratoriet i Drift. Til Belysning af »Sagen tillader jeg mig at anføre følgende: Lokalerne, der har været benyttede af Universitetets bakteriologiske Laboratorium, maa have været i ret medtagen Tilstand. Det elektriske Lysledningsnet er ubrugeligt, Kakkelovnene delvis uanvendelige, Rum- mene (med Undtagelse af de ved Indflytningen malede) trænger i høj Grad til Maling og Hvidtning, Vinduesrammerne er delvis itu osv. Den forandrede Brug af Laboratoriet medfører nogen Ændring med Hensyn til Værelsernes Anvendelse, hvilket nødvendiggør forskellige For- andringer med Hensyn til Gas-, Vand- og Lysledninger. Det har desuden vist sig nødvendigt for Laboratoriets Arbejde at træffe Foranstaltninger mod de Gener, der afstedkommes ved Benyttelsen af en Vindeltrappe, der er ført igennem Laboratoriet fra Kælderen til 1ste Etage. Foruden den stadige Larmen paa denne Trappe bevirker den stærke Færdsel stærk Rystning i det tilstødende Lokale, og der tilføres ved Færd- selen saa meget Støv og Smuds, at det underliggende Rum saavelsom Luf- ten i Laboratoriet paa betænkelig Maade forurenes derved. Efter Forhand- ling med Tegneinspektor Hr. Prof. Andersen har denne stillet Forslag om, at jeg søgte Bevilling til om Trappen at opfore en Skillevæg. Som omtalt har Laboratoriets Flytning nødvendiggjort en Del An- skaffelser af lost og fast Inventar, bl. a. fordi en Del fast Inventar er for- blevet i Laboratoriets tidligere Lokaler, og fordi Laboratorieborde o. 1. væsentligst var fjernede fra Laboratoriet i Ny Vestergade. Vi besidder saaledes ikke ordentlige Arbejdsborde, Laboratoriediske, Kontormøbler, Taburetter, Belysningslegemer osv. osv. Biblioteket ligger delvis magasi- neret paa Laboratoriegulvene af Mangel paa Reoler. De elektriske Led- ninger er ubrugelige — kort sagt, det hele er forefundet i en Forfatning, som ikke tillader et blot tilnærmelsesvist ordnet Arbejde. Paa samme Tid er Laboratoriets Indtægter saa ringe, at de vil op- sluges alene af Lokalernes Opvarmning, Betjening og Renholdelse samt Bibliotekets Vedligeholdelse, saa at jeg intet kan afse til af Aarstilskudet at bidrage til Laboratoriets Organisation. Efter de mig i Kultusministeriet givne Anvisninger har jeg nu hen- vendt mig til kgl. Bygningsinspektør M. Borch med Anmodning om for de nødvendige Reparationer etc. at udarbejde et Overslag. Jeg vedhvgger en Specifikation af disse Arbejder sammen med Bygningsinspektørens Skri- velse. Desuden vedlægger jeg en Specifikation over forskelligt Inventar, som jeg maa anse det nødvendigt at anskaffe. Paa denne Specifikation tillader jeg mig at opføre et Beløb til Montering af den kemiske Afdeling af Laboratoriet samt et Beløb til Indbinding af Tidsskrifter og Boger i Laboratoriets Bibliotek, som desværre ogsaa paa anden Maade trænger til at hjælpes paa. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. B57 Herefter tillader jeg mig ærbødigst at ansøge det høje Ministerium om, at der bevilges Laboratoriet de hertil nødvendige Beløb, nemlig: saaledes at mindre Afvigelser indenfor de enkeltvis opførte Poster er til- ladte, naar den samlede Sum ikke overskrides. Endelig retter jeg en indtrængende Anmodning til det høje Ministe- rium om, at denne Sag maa blive behandlet paa hurtigst mulige Maade, da jeg meget gerne skulde benytte Sommeren til at faa udført de mest paatrængende Reparationer.« Paa Foranledning af en Henstilling fra Kvæstor om, at Sagen, for- inden den forelagdes Ministeriet, maatte blive gjort til Genstand for for- nyet Overvejelse, saaledes at det stillede Krav om en Bevilling paa 8938 Ivr. 09 Øre om muligt kunde blive reduceret elier dog fordelt paa to Fi- nansaar, afgav I)r. Erlandsen derefter under 29. August 1911 en saaly- dende Erklæring, der s. I). anbefaledes af det lægevidenskabelige Fakultet: »Idet jeg tillader mig at henvise til min ærbødige x\nsøgning af 25de Maj d. A., ønsker jeg til denne at knytte følgende Bemærkninger: Da jeg har bragt i Erfaring, at det kan faa afgørende Betydning for nævnte Andragendes Skæbne, at dets Indhold yderligere belyses, skal jeg ikke undlade at forsøge dette, idet jeg navnlig paany understreger, at en større Del af den ønskede Bevilling er nødvendig for overhovedel at sætte Laboratoriet i delvis Drift. Paa den anden Side har jeg paany gennemgaaet Enkelhederne i mit Andragende for at undersøge, hvorvidt det var muligt at opsætte noget af det ønskede resp. at nedsætte Beløbet. Jeg har her ladet mig lede af den Tanke, at det maaske var muligt ved øjeblikkelig Afhjælpning af de mest paatrængende Mangler at skabe nogenlunde sømmelige Tilstande paa La- boratoriet og sikre en partiel Drift, hvorved Undervisningen ikke behøver at standses. Da der nu er gaaet 3 for Laboratoriet saa kostbare Maaneder tabt, og da Semestret om faa Dage begynder, retter jeg paany en ind- trængende Anmodning om hurtigste Fremme af mit Andragende. Det vil fremgaa at det tidligere anførte, at der ikke er Tale om en S\ 1 ? Ombygning eller væsentlige Forandringer ved Lokalerne; derimod om 1) Reparationer, der gaar ud paa at raade Bod paa Lokalernes for- laldne Tilstand og enkelte andre uudholdelige Mangler. 2) Reparation af den ødelagte Lysinstallation og Ændringer af de forhaandenværende Gas-, Vand- og Lysledninger, forsaavidt de enkelte Rums Anvendelse kræver dette. 3) Anskaffelse af de nødtørftigste Møbler (herunder Arbejdsborde) til Laboratorierne, Biblioteket og Kontoret. 4) Anskaffelse af visse andre Inventariegenstande, der er nødvendige til Laboratoriets egentlige Drift under de nye, væsentlig ændrede Forhold. 5) Tilskud til Istandsættelse af Defekter, der er opstaaede under de senere Aars for Laboratoriet saa vanskelige Forhold. 1) Hr. Arkitekt M. Borchs Overslag . . . 2) Det paa Bilag 2 specificerede Inventar 4920 Kr. 84 Øre 4017 — 25 — Tilsammen .... 8938 Kr. 09 Øre Universitetets Aarbog 83 Universitetet 1911 —1912. Inden jeg omtaler de enkelte af disse Punkter, maa jeg kort anføre, at Hygiejnisk Laboratorium har ført en kummerlig Tilværelse i de tidligere anviste uhensigtsmæssige og altfor smaa Lokaler. I disse var de sparsomme Møbler, det værdifulde Bibliotek og kostbare Instrumenter sammenhobede til indbyrdes Skade og paa en Maade, der hindrede en tilfredsstillende Drift. Man har et levende Indtryk af, hvorledes den afdøde Bestyrer har kæmpet forgæves mod disse Vanskeligheder, og at de forgæves Forsøg paa at opnaa bedre Arbejdsvilkaar lammede Laboratoriets Arbejde. Ved Opforelse af nye la'gevidenskabelige Tnstituter er den Ligestil- ling, der i tidligere Lovforslag forudsattes mellem bakteriologiske, farma- kologiske og hygiejniske Laboratorier, blevet saaledes forrykket, at der paa de nye, 1111 gennemførte Planer overhovedet ingen Plads fandtes til noget hygiejnisk Laboratorium. Nu er det imidlertid lykkedes at anvise Laboratoriet ganske rummelige Lokaler i Ny Vestergade Nr. 11. Man kan du skride til at organisere Laboratoriet i Overensstemmelse med dets Formaal. .Jeg tør sige. at efter den Betydning, man i Udlandet tillægger et velindrettet hygiejnisk Institut for Undervisningen af Lægestuderende og Embedslæger, vil det være vel motiveret, og i Henhold til ovenanførte tillige Opfyldelsen af et Retfærdighedskrav, hvis Ønsket om Bevillinger hertil efterkommes. .leg vover desuden at anføre, at jeg ved mit Ønske 0111 Ansættelse som Laboratoriets Bestyrer har forudsat, at jeg vilde kunne paaregne hur- tigste Støtte til at sa'tte Laboratoriet i sømmelig Stand. Ad 1 og 2 og 3. Det behover formentlig ikke nøjere at motiveres, at Rummene efter mange Aars Brug trænger til Maling, Hvidtning o. 1. Re- parationer. Nu, da man overhovedet har faaet Plads til Mobler, er Trangen til saadanne ogsaa bleven trykkende. Yi mangler Skrivebord, Stole, Arbejds- taburetter, Reoler, Arbejdsborde, Diske m. m. Dette Savn er meget føleligt. Hvis det er nødvendigt at opsætte noget heraf, skulde det være Opsættelsen af Arbejdsbord med Afløb i Kursus- salen, samt Anskaffelsen af forskellige Mobler. Med Hensyn til den aabne Jernvindeltrappe, der forer Hovedfærdse- len til Tegneskolen paa 1ste Sal, anser jeg det for en uafviselig Nødven- dighed af Hensyn til Laboratoriets Arbejde, at denne snarest omgives med e'c Skillerum, da en bedre Orning ikke synes gennemforlig. Ad og 5. Anskaffelsen af forskelligt saa vigtigt Laboratorieinventar som Isskab, Centrifuger, Thermostater, Glassager osv. samt Afhjælpningen af Mangler, der er opstaaede 1 Bibliotek, Instrumentsamling osv. Her er det et Skøn, hvor meget der maa anskaffes straks; derfor vil der ikke være noget til Hinder for en kortere Opsættelse af Anskaffelsen af en Del heraf. Hvad det søgte Beløbs Totalsum angaar, da er den i Forvejen sat saa lavt, at jeg ikke paa noget Punkt har kunnet reducere. Den Mulighed at bestride en Del af Udgifterne af Laboratoriets Annuum (1500 Kr.) har jeg maattet forkaste, da det kun ved Indførelse af saadanne Besparelser som Afskedigelse af Rengøringskone o. 1. vil blive muligt at undgaa at komme i Gæld. Jeg maa derfor opretholde mit Andragende om Bevilling af 8938 Kr. 09 Øre. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 659 Derimod skønner jeg-, at det vil være muligt for mig nogenlunde at komme i Gang, hvis der straks stilles et Beløb paa Kr. 5500 til Raadighcd, og Resten opnaas bevilget i det kommende Finansaar. Som yderligere Støtte for mit Ønske om hurtigste Fremme af mit Andragende tjener, at det høje Ministerium har meddelt Justitsministeriet, at et af sidstnævnte Ministerium paatænkt Embedslægekursus i dette Ef- teraar kan afholdes i Laboratoriets Lokaler. Det er derfor af stor Betydning, at de vigtigste Arbejder kan være afsluttede inden Oktober Maaned.« Efter at have indhentet en Erklæring af 12. September 1911 fra Kvæstor, indstillede Konsistorium 22. s. M. til Ministeriet, at der paa for- ventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1911—12 tillodes afholdt under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, et Beløb af 3470 Kr. 36 Øre til Foretagelsen af adskillige uopsættelige Bygningsarbejder i de Universitetets hygiejniske Laboratorium anviste Lokaler, og under Uni- versitetets Udgiftspost 3. q., Det hygiejniske Laboratorium, ekstraordinært et Beløb af 2027 Kr. 25 Øre til Anskaffelse af Inventarium m. m. til det nævnte Laboratorium samt, at der i Forbindelse hermed ved Ændringsfor- slag til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1912—13 under Uni- versitetets Udgiftspost k. 2., Hovedistandsættelser, søgtes bevilget et Beløb af 1450 Kr. 48 Øre til Fuldførelse af Hovedistandsættelsesarbejder i Uni- versitetets hygiejniske Laboratorium, og under Universitetets Udgiftspost c. 16, Det hygiejniske Laboratorium, søgtes ekstraordinært bevilget et Beløb af .1990 Kr. til Anskaffelse af Inventarium m. m. til Laboratoriet. Under 19. December s. A. udbad Ministeriet sig derefter med Bemærk- ning, at det efter Omstændighederne mente at kunne gennemføre et Forslag om Optagelse af en Bevilling af 5497 Kr. 61 Øre til Foretagelse af de ab- solut nødvendige Arbejder og Anskaffelser, forsaavidt dette Beløb, der søges bevilget ekstraordinært, vilde kunne udredes af Kommunitetets Mid- ler, en Udtalelse fra Konsistorium om, hvorvidt samme under disse Om- stændigheder vilde kunne anbefale Forslaget. I denne Anledning indhen- tede Konsistorium en Erklæring af 11. Jan. 1912 fra Kvæstor, der under Henvisning til det i lians nedenfor S. 788 ff. aftrykte Skrivelse af s. D. ved- rorende en Bevilling til dyrefysiologisk Laboratorium om den normale An- vendelse af Kommunitetets Midler anførte principielt fraraadede den herom- handlede Anvendelse af disse og kun kunde tilraade at besvare Ministeriets Forespørgsel imødekommende, naar det udtaltes, at det var en bestemt Forudsætning herfor, at det saavel fra Ministeriets som fra Rigsdagens ' Side erkendtes, at den paagældende Udgifts Afholdelse af Kommunitetets Budget var et paa særlige Forhold grundet, ganske ekstraordinært Skridt, der under ingen Omstændigheder kunde skabe noget Præcedens for Frem- tiden. I Skrivelse af 20. s. M. udtalte Konsistorium derefter følgende: ». . . . skal Konsistorium, under Henvisning til den udførligere Motivering, det har givet i sin Skrivelse af D. D. angaaende Bevillingen til det dyrefysiologi- ske Laboratorium samt til en vedlagt Erklæring fra Universitetets Kvæstor, udtale, at det paa Grund af den ved det hygiejniske Laboratorium her- skende Nødstilstand ikke vil fraraade Bevillingens Optagelse paa Kommu- Universitetet 1911—1912. nitetets Budget under den bestemte Forudsætning, at der ikke derved .skabes nogetsomhelst Præcedens for Fremtiden. Under Hensyn til denne Forudsætning og navnlig ogsaa, fordi Laboratoriets Trang først derved vil blive \irkelig afhjulpet, maa imidlertid Konsistorium da meget indtræn- gende tilraade, at hele den ansøgte Bevilling gives paa Finansloven for det kommende Finansaar.« Paa Finansloven for 1912—13 blev der derefter under Kommunitetets Budget optaget det hele Beløb af 8938 Ivr. 09 Øre, jfr. Rigsdagstid. 1911 12, Tillæg B. Sp. 1.043—44, idet Ministeriet i sin Skrivelse til Folketin- gets Finansudvalg med en Henvisning til Konsistoriums ovenangivne Stil- ling — der blev udførlig gengivet i den Skrivelse, hvori Ministeriet stillede Forslag om den foran omtalte Bevilling til dyrefysiologisk Laboratorium udtalte, at det herefter fandt det forsvarligt, at Bevillingen udrededes af Kommunitetets Midler. Ved Skrivelse af 27. Juni 1912 meddelte Ministeriet efter Omstæn- dighederne Bestyreren Tilladelse til at overskride Annuet for Finansaaret 1911—12 med 40(1 Kr. imod regnskabsmæssig Forklaring. f. Det retsmedicinske Institut. Ved Tillægsbevillingsloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. B. Sp. 1955—58, blev Institutets Annuum for det paagældende Fi- nansaar forhøjet med 500 Kr., jfr. Aarbog 1909—10 S. 1097—98 og 1910 — 11 S. 220. g. Andre Sager. Ved Skrivelse af 2(>. April 1912 bifaldt Ministeriet, at det under Uni- versitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fa- kultet, Underkonto a.. Til ordinære Udgifter, for 1911—12 bevilgede Beløb. 7000 Kr., overskredes med 203 Kr. 20 Øre mod fornoden Forklaring i Regnskabsoversigten. Overskridelsen hidrørte fra Stigning af Udgifterne til Brændsel, Gas og Elektricitet som Folge af den sta^rkt tiltagende Be- nyttelse af Lokalerne. 5. Det filologisk-historiske Laboratorium. a. Aarsberetning 1911—12. (Professor, Dr. J. L. Heiberg). Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af: Professorerne Steenstrup, Erslev, Høffding, Thomsen, Moller, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, .Jonsson, 1). Andersen, Dahlerup og Wilkens, samt Docenterne Olrik, Sa- rauw og Grønbech. Som Forstander fungerede Professor Heiberg. Om Virksomheden kan meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1911 holdt 6 Lærere 7 Øvelsesrækker med 13 Timer ugentlig, desuden Privat- doeenteme Fru Dr. pli i 1. Lis (Elisabeth) Jacobsen, I)r. pliil. Jakob .Jakob- sen og Dr. pliil. Anton Thomsen 3 Øvelsesrækker med 5 Timer ugentlig; i Foraarslialvaaret 1912 holdt G Lærere 7 Øvelsesrækker med 12 Timer ugentlig, desuden Privatdocent Fru Dr. pliil. Lis (Elisabeth) Jacobsen 1 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 661 Øvelsesrække med 2 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde i 1911—12 347 Studerende Adgang, og Laboratoriet har været aabent i 246 Dage. Den Protokol, der er fremlagt i Læsesalen, viser et samlet Antal Besøgende af 9627; i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af ca. 50 Studerende daglig. Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Bog- gaver fra følgende Institutioner: Universitetet, Universitetsbiblioteket, Professorernes Læseindretning, Det kongelige Bibliotek, Statens statistiske Bureau, Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Kommissionen for det arnamagnæan- ske Legat, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse, Dansk Ingeniørforening, G. E. C. Gads Boghandel, Yerlag B. G. Teubner, Leipzig, og fra følgende enkelte Personer: Professorerne Gertz, Erslev, Høffding, iSTyrop, Heiberg, Jonsson, Fridericia, Vedel, Docenterne Siesbye og Olrik, Dr. phil. A. A. Bjørnbo, Hr. Renward Brandstetter, Luzern, Cand. mag. E. Spang Hanssen, Muse- umsinspektør P. Hauberg, Rektor em. E. Jaeobæus's Arvinger, Professor, Dr. phil. & theol. Edv. Lehmann, Berlin, Dr. phil. Johs. Lindbæk, Cand. mag. W. Thalbitzer, Cand. phil. Ludvig Triers Arvinger, Professor em. Dr. phil. Eug. Warming, Cand. phil. Georg- R. Vøhtz: Fra Cand. phil. Ludvig Triers Arvinger er desuden som Gave modtaget en Gibsafstøbning af H. V. Bissens Buste af J. N. Madvig; denne er nu opstillet i Øvelsessalen. I Aarets Løb er Bogsamlingen forøget med 502 Bind, deraf 315 nye Værker, fordelte paa Afdelingerne saaledes: Fælles.......................... 29 Bind. Nordisk........................ . . . 25 — 47 — Tysk .......................... ... 15 — 27 — Engelsk........................ 9 — 19 — Romansk ...................... . . . 11 24 — K lassisk ....................... . .. 179 — 239 — Sprog, Alm. og sammenlignende . . . 7 — 14 — Historie ....................... ... 47 — 70 — Filosofi ........................ . .. 16 — 33 — I alt .... 315 Værker, 502 Bind. I alt .... 315 Værker, 502 Bind. Den aarlige Bevilling paa 3500 Ivr. er anvendt saaledes: A. Assistance, Rengøring m. m......................1095 Kr. 00 0. B. Papir, Porto, Inventar m. m......................312 — 26 — C. Bogindkøb....................................................1006 — 37 — D. Indbinding....................................................1086 — 37 — 3500 Kr. 00 0. h. Bevilling til Anskaffelse af religionshistoriske Værker. I nder 8. Juli 1911 indsendte Konsistorium et af det filosofiske Fa- kultet anbelalet Andragende af 23. Maj s. A. fra Laboratoriets Forstander, Professor J. L. Heiberg om en ekstraordinær Bevilling paa 2000 Kr. til 662 Universitetet 1911 — 1912. Fornyelse af Laboratoriets Bibliotek, hvoraf 500 Kr. til Anskaffelse af religionshistorisk Litteratur, idet det under Henvisning til en af Kvæstor under 5. Juli 1011 afgivet Erklæring indstillede, at Bevillingen optoges paa Forslaget til Finansloven for 1912—13 under Universitetets Udgifts- post c. 15., Det filologisk-historiske Laboratorium. Paa den nævnte Fi- nanslov blev imidlertid kun bevilget et Belob af 500 Kr. til Anskaffelse af religionshistoriske Værker, idet Ministeriet kun optog dette Beløb paa Forslaget, jfr. Rigsdagstid. 11)11—12, Till. A. Sp. 1177—78. Forstanderens Andragende af 23. Maj 1911 var saalydende: »Indlagte Ansogning fra Docent Dr. Grønbech maa jeg anbefale paa det mest indtrængende. I nder normale Forhold vil Laboratoriets Annuum 3500 Kr. være til- strækkeligt til at holde Biblioteket i forsvarlig Stand; men særlige Forhold har bevirket, at der for Tiden maa holdes stærkt igen selv overfor beretti- gede Krav fra Lagrerne og de studerende. Ansættelsen af Docenter i de levende Sprog har nødvendiggjort større Anskaffelser paa. en Gang af nyere Litteratur, saa at det har varet nodvendigt at overføre 1700 Kr. til det lobende Aars Budget. Da det tillige har været nødvendigt at forhøje Assistentens Gage paa Grund af det tiltagende Arbejde, og da der til Fortsættelser og Vedligeholdelse i det sidste Aar er medgaaet næsten 1400 Kr., kan Laboratoriet ikke af sit Annuum afse, hvad der kræves til Anskaffelse af litterære Hjælpemidler for Studiet af Religionshistorie. Det. vil overhovedet ikke være istand til i dette Finansaar at fortsætte den planmæssige Udvidelse af Biblioteket, som paakræves, særligt af Under- visningen i de moderne Litteraturer. 1 Betragtning af den ovenfor paapegede vanskelige økonomiske Situa- tion i Øjeblikket tillader jeg mig derfor at ansøge om, at der foruden de 500 Kr. til Anskaffelse af religionshistorisk Litteratur ekstraordinært maa blive bevilget Laboratoriet 1500 Kr. til Forøgelse af Biblioteket.« Docent V. Grønbechs Ansøgning af 22. Maj 1911 var saalydende: »Da den forventede Oprettelse af en Eksamen i Religionskundskab vil nødvendiggøre, at Universitetets filologisk-historiske Laboratorium skal stille de almindeligste Haandbøger i Religionshistorie til Studenternes Af- benyttelse, og da Laboratoriet for Øjeblikket ikke kan tilfredsstille et saadant Krav med de forhaandenværende Midler, tillader jeg mig ærbø- digst at ansøge om, at der maatte blive tilstaaet Laboratoriet et Belob paa 500 Kr. en Gang for alle til at skabe en Grundstamme af religionshisto- risk Litteratur, der saa senere kan suppleres ved et mindre Tilskud af La- boratoriets aarlige Konto.« (». Den botaniske Have. a. Anrsberetninrj 1912. (Direktør, Professor C. Raunkiær). A. Haven i snævrere Forstand. (Botanisk Gartner Axel Lange). 1. Frilandsanlæget. Busketter og Kvarterer er i Sommerens Lob holdte rene som sædvanlig. Den nedre Del af Syren-Buskettet samt Cornus- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 663 Buskettet er regulerede og omplantede. Bedet omkring Springvandsbas- sinet er omplantet, ved Nyplantningen er næsten udelukkende anvendt enkimbladede Planter som Tris, Yucca og Tritoma. Buxbomliækkene om Bedene i Dansk Kvarter er omplantede; i alt er plantet 905 løbende Meter Hæk. Den nordre Side af den nordligste Stenhøj er omlagt og paany beplantet. Buskettet til venstre for Sølvgadelaagen (kommende ude fra) er delvis ryddet. Ved Nyplantningen er kun plantet Ribes-Arter. Sø- breddens nordlige og vestlige Bred er udbedrede. Til Rensning af selve Søen er anvendt 2 Mand i c. 3 Uger. For at holde Søen i den rette Vandstandshojde har Pumpen været benyttet 122 G*ange i 758 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed maatte fyres under Kedlerne i 300 Timer. 2. Sorø Arboret. Fra Planteskolen i Feldskov er udplantet 22 Eksem- plarer af Acer i Acer-Buskettet i Feldskov; endvidere er sammesteds ud- plantet en Del andre træagtige Planter, som var blevet for store til at staa i Planteskolen, i alt 245 Planteindivider fordelte paa c. 40 Slægter. Til Cratægus-Samlingen ved Filosofgangen er fra Planteskolen overført 40 Eksemplarer af forskellige Tjørnea.rter. Fra Planteskolen er fremdeles udplantet i Pile-Kvarteret ved Sorø Sø (i Feldskov) 7 Eksemplarer af Salix og 11 Eksemplarer af Alnus, og sammesteds er fra Botanisk Haves egen Planteskole udplantet 9 Eksemplarer af Alnus. Fra Botanisk Haves Planteskole er der i Birkesamlingen ved Hunde- kildehave udplantet 27 Eksemplarer af Betula og i Acer-Samlingen i Feldskov 30 Eksemplarer af Acer. Endvidere er de i Planteskolen i Feldskov resterende Individer om- plantede. 3. Væksthusene. Planterne er omplantede og renholdte som ellers. 5 Planter er omplantede i Ballier eller firkantede Kasser. I A årets Løb har 109 Orchidéer været i Blomst. Det store Kakaotræ i Nr. 4 har sat Frugt, 2 af Frugterne modnedes inden Aarets Udgang, medens 3 senere ansatte først vil modnes i 1913. Til Brug ved Fiskeriudstillingen afgaves nogle Vandplanter, og Haven (leverede ogsaa forskellige Planter til Brug ved Havebrugsudstillingen paa Islands Brygge. Haven var ved denne Lejlighed tillige selv Udstiller (udenfor Bedømmelse), idet den mødte med en Samling af ca. 60 Hænge- planter og en stor Gruppe (ca. 50) af store og smaa Agaver. Fra gammel Tid har Husene hvert 5te Aar været underkastet en Hovedreparation, hvortil der hver Gang maatte søges om særlig Bevilling paa Finansloven; af og til har der været 6 Aar mellem to Reparationer. I 1912 Tar det 6 Aar siden den sidste Hovedistandsættelse fandt Sted, og efter derom indgivet Andragende bevilgede Statsmyndighederne en Sum af 28.130 Kr. til Istandsættelsen, saaledes at 14.000 maatte anvendes i 1912, medens Resten kunde benyttes i 1913. For en stor Del af Husene (øverste Række) bliver der saaledes her 7 Aar mellem to Istandsættelser. Det er et stort Spørgsmaal, om det er tilraadeligt og forsvarligt at gaa bort fra den før omtalte 5-aarige Turnus; det viste sig nemlig, at de Huse, der blev taget fat paa i 1912, var endnu mere forfaldne end forventet, idet Maling havde dækket over megen Raaddenskab. Følgen af en forlænget Universitetet 1911 — 1912. Periode niaa derfor nødvendigvis l»live en betydelig forøget Udgift for hver enkelt Gang en Istandsættelse finder Sted. Ydermere tager Repara- tionen længere Tid, jo niere forfaldne Husene er blevne, noget som Plan- terne, der i Reparationsperioden for en Del maa staa uden Glasdække, kommer til at lide under. Dette fik Haven i lio.j Grad at fole i den forløbne Sommer. Det var Formeringshuset, Forsøgshuset, Akvariet, Orchidéhuset, Driv- bakkerne samt den lave Væksthusrække (Nr. 7—12), der blev underkastet Reparation i Aar. De betydeligste af de udførte Udbedringsarbejder er følgende: Saavel paa Forsøgshuset som paa Formeringshuset blev Yenti- lationskassen foroven nedbrudt og erstattet med smalle Vinduesrækker, hvorved der blev givet Adgang for langt mere Lys end tidligere; ligeledes blev der lagt ny Rygaas i begge Huse. Xogle af de smalle Yinduer er indrettede til at lukke op. saaledes at Huset ved Hjælp af disse kan ven- tileres. I Forsøgshuset er 3 Spær erstattede med ny, medens 5 Stykker er reparerede, og i Formeringshuset er lagt 2 ny og istandgjort 2. I Orchidéhuset har begge Indganges Dobbeltdøre faaet nyt Rarnmetræ, me- dens Stilladset i Midten al' Huset og Tremmeværket paa Sidehylderne blev erstattede med ny. 1 Husene 7, 8. 9, 10, 11, 12 er i alt fornyet 15 Spær, og 22 Spær er blevet tillaskede med nyt i den Del. der var raadden. Paa alle Husene, som har været under Arbejde i Aar, har alle Yinduerne været nedtagne, disse er blevet vaskede, Rammestykker og Sprosser er fornyede, hvor det var nødvendigt, de er efterseede med Kitning, og de er blevet malede udvendig og indvendig. Paa samme Yis er alt Træværk efterset, renvasket og malet. Til Istandsættelse af Hus Nr. 13 var der paa Finansloven særlig opført 8080 Kr. Naar undtages Murene, er alt andet paa og i Huset for- andret eller erstattet med nyt. Langs Rygningen er anbragt en ny Ryg- aas og i Stedet for den gamle Yentilationskasse er der indsat en Række smalle Vinduer til begge Sider, saaledes, at der nu gives Adgang for langt mere Lys end tidligere. Ligesom paa Formeringshuset og Forsøgs- huset er nogle af disse smalle Yinduer oplukkelige af Hensyn til Husets Ventilation. Opvarmningsapparatet er ændret. Medens Huset tidligere opvarmedes ved Damp, ledes denne nu ind i en stor Beholder, fyldt med Vand, hvilken har sin Plads i en cementstøbt Grube lige indenfor Indgan- gen til Huset; det opvarmede Vand cirkulerer herfra igennem Rorene. Midterbordet og Sidehylderne er byggede udelukkende af Træ, paa det første er anbragt et Trappestillads for at bringe Planterne nærmere Lyset i den mørke Aarstid, det tænkes fjernet om Sommeren, naar Huset be- nyttes til højere Planler. Byrjningerne. 1 Gartnerboligen er der imellem Kokken og Sove- kammeret opført nogle Skillevægge, saaledes at der fremkommer et mindre Opbevaringsrum. Cementgulvet paa Verandaen er blevet omlagt. I Medhjælperboligen er der udenfor Kældervinduerne mod Vest byg- get Lyskasser, ligesom ogsaa Vinduerne er blevet forstørrede. Gulvet i Undergartnerens Kælder er hugget op og omlagt, saaledes at der nu er kommet godt Fald mod Kloaken. T Museumsbygningen er Gulvene i 6 Lokaler samt paa Galleriet og Trappegangen ferniserede. Væggene i Værelserne 2 og 3 er oliemalede, og Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 665 nogle Lofter er hvidtede. Endelig er der anbragt Forsatsvinduer i Kælder- etagens Facade. I Laboratoriebygningen er Direktørens Værelse paa 1. Sal hvidtet, malet og ferniseret, nogle enkelte andre Lofter hvidtede og Trappeopgangen er ferniseret. I Mørkekammeret er opsat en Jærnvask med Afløb. I Labo- ratoriets Gaard er opstillet Skærm foran W.C.'erne for at dække Udsigten fra Laboratorielokalerne i Kælderen. 5. Frø- og Plantebytningen. Fra 05 Haver og 3 Private er modtaget 4180 Portioner Frø og fra 28 botaniske Haver og 45 private og Institutio- ner samt ved Køb er erhvervet 441 levende Planter og Stiklinger. Blandt Giverne kan nævnes: Handelsgartner Bartholdy, Vanløse, Grosserer Erich- sen, Adjunkt Ferdinand, Herlufsholm, Handelsgartner Hastrup, Vanløse, Haveselskabets Have, Lærer Højgaard, Handelsgartner C. V. Lange, Fre- derikssund (Stauder), Grosserer N. AV. Larsen, Mag. art. M. Lorenzen, Holte, Fru Bispinde Madsen, Vedbygaard, Direktør Moresco, kgl. Skov- ridder Mundt, Handelsgartner C. Petersen, Hellerup, Forfatter E. von der Recke, Hofjægermester Howden Rønnenkamp, Næsbyholm (en Phoenix- Palme), Løjtnant Schnitger (Kaktusarter), Docent R. H. Starnm (Alpe- planter), Gartner .7oh. Steenberg, Gartner Wagenblast, Ny Carlsberg, Dr. Wesenberg-Lund, Kunstmaler Wiinstedt, samt af Havens Personale: Dr. Børgesen, Assistent Ferdinandsen, Gartner Hultqvist, Gartner Lykke, Bot. Gartner Lange, Dr. Ostenfeld, Mag. H. E. Petersen, Dr. O. Paulsen. Fra Haven er afgivet 9012 Portioner Frø til 91 botaniske Haver og 62 Skoler, Institutioner og Havevenner. Af Stiklinger og levende Planter er afgivet 985 Stkr. til 5 botaniske Haver og 61 Skoler og private. Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer samt til den farmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik, er der af afskaarne Blomster afgivet 993 Portioner. Disse fordeler sig paa følgende Maade: 57 Portioner til Manuduktion, 527 til Latin- og Realskoler (ind- befattet Pigeskoler), .141 til Kommuneskoler, 170 til Kursus og Seminarier, 35 til Skolelærereksamen ude i Landet og 63 til Statens Lærerhøjskole. 6. Personalet. Medhjælper Andersen forlod medio Marts Havens Tje- neste for at uddanne sig videre i Tyskland. 1 hans Sted antoges fra 1. April Medhjælper C. Houstrup. 7. Forsøgshaven. Denne er benyttet af Professor Raunkiær, Profes- sor \V. Johannsen, Dr. phil. C. H. Ostenfeld, Dr. phil. O. Paulsen og Mag. sc. H. E. Petersen. 8. Der er udstedt Kort til 40 Lærere og Manuduktører, 14 Kort til A æksthusene eller Mose og Dansk Stenhøj. Adgangskort til at male i Haven er givet til 20 Personer. .9. Plantebestemmelsesarbejdet (Dr. Ove Paulsen). I Aarets Løb er der foretaget ca. 700 Plantebestemmelser, dels af Frilandsplanter, dels af "N æksthusplanter. Enkelte Bestemmelser skyldes Dr. Bitter i Bremen 'Acaena), Mag. sc. C. Christensen (Bregner), Mag. sc. H. E. Petersen (Um- belliferer),en Del (ca. 50) er foretagne af Botanisk Gartner A. Lange, og endelig har Prol. Trelease fra St. Louis bestemt alle Havens Agaver og en Del al dens Ege. De øvrige Bestemmelser er foretagne af Dr. Paulsen, Universitetets Aarbog. 84 Universitetet 1911 —1912. som ogsaa har revideret Dansk Kvarter to Gange samt Dele af Staude- kvarteret. B. Museet. (Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld). 1. Bestemmelses- og Konservatorarbejder, a. Herbarierne. Bestem- melsesarbejder: Museumsinspektøren har bestemt en stor Del danske Kar- planter. bl. a. gennemgaaet 870 Eksemplarer, indsendte til den topografisk- botaniske Undersøgelse. Endvidere har han bestemt eller revideret bl. a. følgende Samlinger: egne britiske og danske Indsamlinger, britiske og danske Alchimillæ; Planter fra Island (Helgi Jonsson og Miss Gibbs), fra Hudson Bay (Macoun) og fra Uruguay (Berro), samt Slægten Azolla. Bestemmelsesarbejder er endvidere udførte af Direktoren, Professor Raun- kiær (Middelhavsplanter), Docent, Dr. Ij. Kolderup Rosenvinge (danske Havalger), Bibliotekar Dr. F. Borgesen (vestindiske Havalger), Mag. se. C. Christensen (Bregner), Mag. O. Galløe (Likener), Cand. pharm. A. Hes- selbo (Mosser), Cand. pharm. .1. Lind, Mag. sc. C. Ferdinandsen og Mag. sc. 0. W inge (Svampe). — Hvad angaar udenlandske Botanikere, der har foretaget Bestemmelser eller Revisioner i Herbarierne, henvises til Af- snittet »Benyttelse af Museets Samlinger«. Konservatorarbejder: 1. Dansk Herbarium: Tnterkalation af en Del Materiale i Karplantesamlingen og en Forskydning af hele denne Samling af Pladshensyn. 2. Arktisk Herbarium: ligeledes af Pladshensyn er de arktiske Karplanter flyttede fra Nr. 0 til Nr. 14: Ordningen af Mosherba- riet er fortsat ved Cand. Hesselbo. 3. General herbariet: i Karplantesam- lingen er indordnet meget nyt Materiale ved Mag. C. Ferdinandsen. Mu- seumsinspektoren og Museumsassistenten Dr. O. Paulsen har ordnet tilbage- komne Samlinger, gennemgaaet og udtaget til Herbarierne det værdifulde- ste af skænkede Samlinger og udtaget og ordnet til Udlaan af Herbarierne. Der er i Aarets Løb opklæbet 5808 Halvark med Karplanter, efter at de først er blevne forgiftede med Sublimatopløsning. b. Tør- og Spritsamlingen. Nyt Materiale er indordnet. De arktiske spritlagte Rosaeeer og Primulaceer er under Bearbejdelse af Cand. mag. Knud Jessen og Cand. pharm. F. Mathiesen. Spredte Bestemmelser rundt i Samlingen er foretaget. e. Nyttesamlingen. Nyt Materiale er indordnet. Der er i Aarets Løb besvaret forskellige Forespørgsler fra Autoriteter (Ivbhvn.s Toldvæsen, Statsprøveanstalten, Dansk Frøkontrol, Stein's Laboratorium) og Privat- personer angaaende Prøver af Nytteplanter o. lign.; disse Forespørgsler vedrørte bl. a. Indblandingsfrø i de saakaldte »indiske Ærter«, forskellige udenlandske Foderfrø, Yedsorter, Pulvere af Plantedele, tørrede Blade. Udstillingen i Kældervinduerne paa Museets Fapadeside omfattede Herbarieplanter, der skulde repræsentere de vigtigste Plantearter i Lyng- hedens, Hedemosens og Højmosens Plantesamfund. 1*. Bestemmelses- og Ordnivt/sarbejder for den i lf)0f) bevilgede o-aarige Sum til Ekstraarbejder. Af Galatheasamlingerne har Museums- inspektøren bestemt en Del Materiale fra Øst-Asien. Museumsassistenten, Dr. Paulsen har anvendt ogsaa Hovedparten af sin ordinære Arbejdstid til Bestemmelse af de Liebmann-Ørsted'ske meksi- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 667 kanske Samlinger; han har behandlet følgende Familier: Lacistemaceæ, Euphorbiaceæ og Leguminosæ. Assistent, Mag. C. Ferdinandsen har indordnet Rostrup's udenlandske Svampe i vort Generalherbarium af Svampe, der saaledes nu er i fuld- stændig Orden. Han har endvidere paabegyndt Bestemmelsen af forskel- skellige Svampe samlede i Vestindien af Professor Raunkiær. Mag. Galløe har fortsat sin tidligere paabegyndte Ordning af General- herbariets Likener og Mag. C. Christensen har indordnet forskelligt Ma- teriale i Bregnesamlingen. 2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere har i 1912 modtaget Planter til Laans (de med * mærkede er allerede tilbagesendte): G. Bonati, Lure (*Slægten Pedicularis); Professor Borodin, Petrograd (dan- ske og arktiske Lycopodia); Amanuens E. L. Ekman, Stockholm (vest- indiske Vernoniæ); R. Hamet, Paris (danske og spanske Crassnlaceæ); P. .lunge, Hamburg (*Gramineæ fra Slesvig og Holsten); Pastor G. Kiiken- thal, Coburg (Liebmann'ske og andre Cyperusret fast ansatte i Universitetets Tjeneste, eller til saadanne Mænds Efterladte, har der, saavidt Universitetskvæsturen bekendt, med en enkelt Undtagelse, som nedenfor nærmere skal omtales, hidtil ikke været bevilget Understøttelser af Universitetets Kasse til Personer, der uden fast Ansættelse som Dagarbejdere har været knyttet til Universitetets Institu- ter. I Anledning af et Andragende fra tidligere Arbejderske i den botani- ske Have Kirstine Nielsen om Bevilgelse af en aarlig Understøttelse fore- slog Universitetskvæsturen i Skrivelse til Konsistorium af 20. August 1895. at det indstilledes til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der paa Finanslovforslaget for 189G—97 under Universitetets Udgiftspost G. under et sa^rligt Litr. — subsidiært som et særligt Undernummer under Udgiftspost G. c. — med Betegnelsen »Understøttelser til forhenværende Arbejdsfolk ved Universitetets Instituter« maatte blive søgt bevilget en aarlig Understøttelse af 70 Kr. til nævnte Kirstine Nielsen. Ved Skrivelse af 19. September 1895 udtalte imidlertid Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet, at det vel kunde bifalde, at der af Universitetets Udgifts- post 10. for 1895—9G udbetaltes Kirstine Nielsen et Gratiale af 70 Kr., Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 673 men at Ministeriet derimod ikke fandt Anledning til at optage et lignende Beløb paa Finanslovforslaget for 1896—97 som aarlig Understøttelse for hende. Spørgsmaalet om Understøttelse til ikke fast ansatte Arbejdere ved Universitetets Instituter ses derefter ikke at have været fremme, førend der i 1908 blev Spørgsmaal om at tillægge fhv. Rengøringskone ved bota- nisk Laboratorium Hansigne Rasmussen en aarlig Understøttelse. Ved Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg B., Sp. 319—20, blev der under Universitetets Udgiftspost 6. c. bevilget den paagældende Understøttelse paa 200 Ivr. aarlig, men herfra kan formentlig ikke drages nogen sikker Slutning om, at der ogsaa i andre Tilfælde vil kunne ventes bevilget Understøttelse til afgaaede Dagarbejdere, idet den paagældende Rengøringskone ved det botaniske Laboratorium, efter hvad der er udtalt i Universitetskvæsturens Skrivelse af 17. November 1908, for- mentes at kunne jævnstilles med Rengøringskonerne paa Regensen, til hvilke der i adskillige Tilfælde ved deres Afgang er bevilget Understøt- telse under Kommunitetets Udgiftspost 5., Pensioner og Understøttelser. Det maa formentlig paa Forhaand synes rimeligt, at der, naar det paa Grund af Alder eller Svagelighed bliver nødvendigt at afskedige en Ar- bejder, der i en lang Aarrække paa tilfredsstillende Maade har arbejdet for en offentlig Institution, søges tillagt ham en saadan Understøttelse, at han ikke er udsat for at lide Nød. Naar der som ovenfor antydet for Universitetets Vedkommende hidtil ikke er blevet bevilget fast Understøt- telse for saadanne Personer, der som Dagarbejdere har været knyttet til Universitetets forskellige Instituter, har dette antagelig til en vis Grad sin Begrundelse i, at man har næret Betænkelighed ved de Konsekvenser, hvortil Bevilgelsen af saadan Understøttelse kan føre. Det maa da ogsaa indrømmes, at man ved at gaa over til Bevilgelsen af Understøttelse til afgaaede Arbejdere i Tidens Lob vil komme til at bebyrde Universitetets Budget med ikke helt ubetydelige Beløb, idet der til de forskellige Institu- ter er knyttet en ret stor Stab af Arbejdere, af hvilke i livert Fald en Del kan forudsættes at ville forblive saa længe i vedkommende Instituts Tie- neste, at de vil gøre sig kvalificeret til Understøttelse. Paa den anden Side kan det dog, som ogsaa tidligere herfra fremhævet, have sin Betydning l'or Universitetet, at de paagældende Arbejdere har Adgang til Understøt- telse efter deres Afskedigelse, idet man i saa Fald ikke vil A^ære saa tilbøjelig som under de nuværende Forhold til at holde ud med Arbejds- lolk, som i Virkeligheden er udtjente, og dertil kommer, at humane Hensyn i høj Grad synes at tale for, at vedkommende Institution ikke undlader at have en vis Omsorg for sine gamle Arbejdere, naar de ikke længer er i Stand til at udføre deres Tjeneste. Bevægelsen i den nyere Lovgivning gaar øjensynlig ogsaa i den her antydede Retning, i hvilken Henseende man kan henvise til, at der ved Lov No. 82 af 19. April 1907 om Pension til Bestillingsmænd m. fl. ved Straffeanstalterne og Statens Sindssyge- anstalter er aabnet ikke alene fast ansatte Bestillingsmænd, men ogsaa Personer, der arbejder for Time- eller Dagløn eller efter Akkord, Adgang til Pension omend efter forskellige Regler. Det vil da herefter formentlig ligge nær ogsaa for Universitetets Vedkommende at søge tilvejebragt en Udsigt for veltjente Arbejdsfolk til Understøttelse, naar de paa Grund af Universitetetis Aarbog. 85 Universitetet 1911 —1912. Alder eller Sygdom nødsages til at forlade Universitetets Tjeneste. Hertil kommer, at Forsørgelsen af saadanne gamle Arbejdere som oftest paa en eller anden Maade vil komme til at paahvile det offentlige, saaledes at det i Virkeligheden bliver et Spørgsmaal nærmest af regnskabsmæssig Art, 0111 den vedkommende Udgift skal falde den ene eller den anden Ivasse til Byrde, og det synes da ikke urimeligt, at Udgiften i livert Fald delvis af- holdes af den Institution, i hvis Tjeneste den paagældende Arbejder i en lang Aarra'kke har været. Hvis det herefter erkendes, at der bor søges tillagt fliv. Opsynsmand H. P. Nielsen en Understøttelse af Universitetets l\a,sse, bliver dernæst Spørgsmaalet, af hvilken Størrelse den paagældende Understøttelse bor være. Med Hensyn til de Understøttelser, der hidtil er bevilgede til af- gaaede Bestillingsmænd eller deres efterladte, har man stedse fulgt det Princip at søge Understøttelsen fastsat til et Belob, der saa nær som muligt svarer til den Pension, der vilde have været at udrede, hvis den paagældende havde været pensionsberettiget. For de her omhandlede Arbejderes Ved- kommende vil man formentlig ikke have Grund til at fole sig bundet ved det anførte Princip. Allerede den Omstændighed, at paagældende Dag- arbejder l'ørst efter en Aarrækkes Forløb kan siges at være bleven saa fast knyttet til vedkommende Institution, at han kan betragtes som kva- lificeret til ved sin Afgang at oppebære Understøttelse, synes at henvise vedkommende Myndighed til at fastsætte Understøttelsen efter et frit Skon over den paagaddende Arbejders Forhold i det hele, et Skon 0111 hvilket der ikke kan blive Spørgsmaal overfor fast ansatte Bestillingsmænd. At denne Betragtning er rigtig, synes ogsaa at fremgaa deraf, at en Understøttelse til fliv. Opsynsmand H. P. Nielsen, beregnet paa sædvanlig Maade i Forhold til hele den Tid, hvori han har arbejdet i botanisk Have, og efter Gennemsnittet af hans Indtægt i de sidste 5 Aar, vilde komme til at udgøre et aarligt Belob, der er ikke saa lidt højere end den aarlige Understøttelse, det har været muligt at tilvejebringe for adskillige af Universitetets veltjente gamle Bestillingsmænd, et Resultat, hvis Uretfær- dighed vilde være ret iøjnefaldende. For at faa en Afgørelse for, hvilken Understøttelse der efter Omstæn- dighederne kunde anses for passende for H. P. Nielsen, har man derfor henvendt sig til Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. Warming, der ved Paategning af 2. d. M. paa Skrivelsen af 28. Marts l'Jll har udtalt, at et Belob af 500 Kr. aarlig maa anses som en rimelig Pension for H. P. Nielsen. Hertil kan Universitetskvæsturen efter det i Sagen oplyste slutte sig.« Fil disse Betragtninger føjedes i Kvæstors af Konsistorium under 28. Novbr. 191 1 indsendte Erklæring af 4. s. M. i Dorthea Kirstine Nielsens Sag følgende angaaende Betydningen af, at afskedigede gamle Arbejds- folk som Regel vil have Adgang til Alderdomsunderstøttelse: »I den oftnævnte Skrivelse af 7. Juni d. A. er Universitetskvæsturen allerede kommet ind paa det paagældende Spørgsmaal, idet det er udtalt, at Forsørgelsen af udtjente Arbejdere som oftest paa en eller anden Maade vil komme til at paahvile det offentlige, og at det da ikke synes urimeligt, at Udgiften derved afholdes af den Institution, i hvis Tjeneste den paa- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 675 gældende Arbejder i en lang Aarrække har været. Hertil skal man yder- ligere bemærke, at det ganske vist er fordelagtigt for Statskassen, at Hjælpen til Arbejdere, der har tjent en under Staten sorterende Institu- tion, udredes i Form af Alderdomsunderstøttelse, idet kun Halvdelen af denne Understøttelse falder Statskassen til Byrde, medens den anden Halv- del udredes af vedkommende Kommune, men paa den anden Side er ved- kommende Institution ved Tildelingen af Alderdornsunderstøttelsen af- skaaret fra at tage et Hensyn til den enkelte Arbejders særlige Forhold og udviste Pligttroskab, som det formentlig maa være i Institutionernes Interesse at kunne tage. Den kommunale Myndighed, hvem Fastsættelsen af Alderdornsunderstøttelsen tilkommer, vil ikke fole sig opfordret til at fastsætte Understøttelsen ogsaa under Hensyn til den Dygtighed, hvormed den paagældende Arbejder har tjent den Kommunen uvedkommende In- stitution, og Understøttelsen kan derfor paaregnes at ville blive fastsat efter en Grennemsnitsmaalestok, som vedkommende Institution ikke vilde have anvendt. I det hele kan man formentlig gaa ud fra, at den Alderdoms- understøttelse, der vil blive udredet, kun vil være tilstrækkelig til det rent nødtørftige Underhold, men for den Institution, som den paagældende Arbejder har tjent, maa det være af Betydning ikke alene at kunne afværge den ligefremme Nødstilstand, men ogsaa at kunne tildele Arbejderen den økonomiske Støtte, som hans Tjenesteforholds Langvarighed og hans ud- viste Pligttroskab kvalificerer ham til. Dette Hensyn har netop givet sig Udslag i Indstillingen om en Understøttelse til fhv. Opsynsmand H. P. Nielsen, idet man for hans Vedkommende foreslog en Understøttelse paa 500 Ivr. aarlig, hvilket antagelig er noget mere, end der vilde kunne ventes udredet til ham som Alderdomsunderstøttelse. For den her fore- liggende Sag om Understøttelse til Dorthea Nielsen har de ovenanførte Be- tragtninger særlig Betydning, idet det formentlig vil være i Universitetets Magt blot ved Tildelingen af en forholdsvis ringe Understøtelse at sikre hende en noget større Hjælp end den, hun vilde kunne opnaa gennem Alderdornsunderstøttelsen alene. Medens Universitetet med Hensyn til større Understøttelser som den for fhv. Opsynsmand H. P. Nielsen fore- slaaede formentlig vil være henvist til enten helt at udrede Understøttelsen eller at overlade det til vedkommende at søge Alderdomsunderstøttelse, vil det, saavidt Universitetskvæsturen skønner, naar der som i nærværende Sag er Sporgsmaal om en mindre Hjælp, være en Mulighed for at lade paa- gældende afskedigede Arbejder søge Alderdomsunderstøttelse og saa fra l niversitetets Side supplere Alderdornsunderstøttelsen med en efter For- holdene afpasset mindre Sum. Efter de Oplysninger, man har kunnet tilvejebringe om den Praksis, der følges ved Uddelingen af Alderdoms- understøttelser i København, tages der ved Fastsættelsen af Belobets Stør- relse i Almindelighed ikke Hensyn til den Hjælp, der andetsteds fra j'des Ansøgerne paa 100 Kr., jfr. Lov Nr. 58 af 13. Marts 1908 § 4. Fra Universitetets Side vilde der formentlig under alle Omstændigheder ikke kunne blive Spørgsmaal om at tildele Dorthea Nielsen en højere Under- støttelse end 200 Kr. aarlig, nemlig det Beløb, der sædvanligvis af Kom- munitetets Kasse udredes i Understøttelse til afgaaede Regenskoner. Efter de ovenanførte Oplysninger om Dorthea Nielsens Alder og Helbredstilstand, 676 Universitetet 1911 — 1912. li vort i 1 kan føjes, at hun er Enke og ganske uformuende, vil hun forment- lig kunne forvente en Alderdomsunderstøttelse paa ikke under 200 Kr. aarlig. Saafremt der fra Universitetets Side blev bevilget hende en Under- støttelse paa 100 Kr. aarlig, kan det efter det ovenanførte antages, at hun ikke derfor vil lide nogen Afkortning i den hende eventuelt indrømmede Alderdomsunderstøttelse, og hun vilde derved kunne opnaa en aarlig Under- støttelse paa 300 Kr., hvilket efter den blandt Bilagene værende Skrivelse fra Professor Dr. Warming af 28. Juni d. A., hvori indeholdes nærmere Oplysning om Dorthea Nielsens Forhold i det hele, netop er det Beløb, hvor- til hendes Understøttelse efter Afskedigelsen formenes at burde fastsættes.« Som det fremgaar af det foranstående, blev Understøttelsen til D. Iv. Nielsen fastsat til 200 Kr. aarlig, idet Ministeriet ikke i sine Bemærknin- ger til Forslaget kom ind paa Spørgsmaalet om Alderdomsunderstøttelse, men med Hensyn til de 2 Understøttelsers Størrelse alene udtalte, at det navnlig havde lagt N ægt paa, at de vilde svare til, hvad der hidtil var blevet tilstaaet Bestillingsmænd under Universitetet og Rengøringskoner ved deres Afskedigelse. d. Andre Sager. Professor emer. Dr. Eng. Warming meddelte under 12. Januar 1912 Konsistorium, at han ønskede som Gave at overgive til Universitetets for- skellige Bogsamlinger en Del af sit, hovedsagelig af botaniske Særtryk og Haandbøger, videnskabelige Selskabers Skrifter m. m. bestaaende Biblio- tek. Professorens Tilbud blev modtaget med Tak, og under 11. Maj s. A. meddelte han, at han havde afgivet henved 2700 Hæfter og Boger til Bo- tanisk Haves Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Zoologisk Museum, Mine- ralogisk Museum, Fysisk Samling, Matematisk Laboratorium, Kemisk La- boratorium, Filologisk-historisk Laboratorium, Histologisk-embryologisk Laboratorium, Geografisk Laboratorium og forskellige af Rigshospitalets Afdelinger. De foran, S. (>(>3—04, nævnte Bevillinger til Hovedistandsættelse af Væksthusene (en 2-aarig Bevilling paa ia 11 28.130 Kr., hvoraf 14.000 Kr. i 1912—13) og til Indlæg af et nyt Varmeapparat i Drivhus Nr. 13 (8080 Kr.) blev givne paa Kommunitetets Budget for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1.911—12, Till. A. Sp. 1325—20, uden at Konsistoriums Erklæring derom blev indhentet. 7. Det zoologiske Museum. a. A årsberetning 1912. Første Afdeling. (Prof., Dr. phil. Hector Jungersen). Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder, nogle Fiske, samt Krokodiller og Skildpadder samt besørget Afdelingens Korrespon- dance med Ind- og Udland. Viceinspektor H. Winge har 1) varetaget de indkomne Pattedyr og de fleste af Krybdyrene, 2) fortsat Rensning, Bestemmelse og Ordning af Gumler-Knoglerne fra de brasilianske Knoglehuler, især Knogler uf Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 677 Kæmpedovendyr. Udkommet er Afsnittet om Hvirveldyr i Rygh's Afhand- ling om Stenalders-Bopladsen i en Heller paa Dalen i Skjern, i det Norske Yidensk. Selsk. Skrifter, Trondhjem 1912. Cand. mag. Ad. S. Jensen har 1) bestemt de indkomne Fiske og Slanger samt indordnet dem i Samlingerne, 2) fortsat Revisionen af Museets islandske og grønlandske Fiskesamling. Assistenten, Mag. sc. R. Horring har 1) fort Afdelingens Tilvækst- journal; 2) bestemt og indordnet i Samlingen og Katalogerne de indkomne Fugle; 3) varetaget Afdelingens Forbindelser med de danske Fyr og Fugle- forsendelserne fra disse; 4) fortsat Katalogiseringen og Indordningen i Samlingen af Museets store Magasiner af Fugleskeletter i løse Knogler; 5) foretaget en Del Ekskursioner med det Formaal at komplettere Af- delingens Samling af danske Fugle; 6) udført det bibliotekariske Arbejde ved Afdelingens Bogsamling og Arkiv samt som konst. Bibliotekar ved Fællesbiblioteket varetaget dette samt ført Tilsyn med Udlaan og Bog- cirkulation. Udkommet er Aarsberetningen om Fuglene ved de danske Fyr i 1911 i Yidensk. Medd. fra Dansk Nat. Forening. Bd. 64. Yed Gaver og Indsamlinger har Afdelingen i 1912 modtaget følgende Forøgelser: 1) Forhv. Distriktslæge i Grønland Th. N. Krabbe har skænket en større Samling — i alt 97 — grønlandske Fugleskind, som han med stor Liberalitet har ladet Museet vælge ud af hans store Samlinger; alle de mod- tagne Skind er særlig værdifulde, idet de dels er af Arter ny for Grøn- land, dels af Arter, der sjældent ses i dette Land, dels er sjældne Varieteter af de almindeligere grønlandske Fugle; alle Skindene er smukt præparerede. Særlig maa fremhæves 2 Anas discors, 2 Anas penelops, 4 Fuligula cristata, 1 Oedemia fusca, 1 Fulica americana, 1 Porzana maruetta, 1 Rallus virgi- nianus, 1 Tringa bairdi, 1 Gallinago wilsoni, 1 Larus philadelphia, 1 Lams canus, 1 Larus fuscus, 1 Ardea cinerea, 2 Hirundo rustica, 5 Alauda alpe- stris, 1 Dendroeca pinus, 1 D. castanea, 2 Arter Helminthophila, 1 Parula americana, 1 Turdus pallasii, 1 Turdus migratorius, 1 Zonotrichia leucophrys og 1 Xanthocephalus icterocephalus. 2) Zoologisk Have har, ligesom i tid- ligere Aar, skænket Afdelingen de bedste og sjældneste af de i Aarets Løb 1 Haven døde Dyr; modtaget er af Krybdyr: 2 Lacerta ocellata, 1 Zonurus giganteus, 1 Trachysaurus rugosus, 2 Amphibolurus barbatus, 2 Ctenosaura acanthura, 1 Salvator teguixin, 1 Varanus bengalensis, 3 Iguana tuber- culata, 1 Crocodilus porosus, 1 Testudo tabulata, 1 Chelonia mydas, 1 Co- luber longissimus, 2 Coluber leopardinus, 1 Corallus madagascariensis, 1 Lioheterodon madagascariensis, 2 Crotalus terrificus og 1 Python reticu- latus. Af Fugle i alt 57 Stkr., nemlig: Casuarius galeatus S, Anas poecilo- rhyncha (•), Aix galericulata S, 2 Casarsa rutila, Somateria mollissima S, Anser hyperboreus (•), Cygnus nigricollis S, 2 Rhynchotus rufescens 9, Coturnix chinensis S, 2 Lophortyx californicus $, Francolinus granti S, 2 Pternistes infuscatus 2, Phasianus principalis S, Tragopan temminckii Q, Pavo muticus (•), Pavo cristatus v. alba (•), Gallinula chloropus S, Porphyrio madagascariensis 5, Pseudogeranus leucauchen (•), Recurvirostra avocetta 2, Uria troile, 2 Ardea cinerea (•), Ardea bubulcus, Mycteria asiatica 9, Pseudo- tantalus ibis 9-, Sarnia ulula, Chalcophaps stephani Q, 2 Geopelia striata, 3 Phlogoenas cruenta, Chamæpelia rufipennis, Columba janthina, Rham- phastus discolorus (•), Prionotelus temnurus Ara macao, Palæornis fasci- Universitetet 1911 — 1912. ata (v, Corvus monedula v. alba, Urocissa sinensis, Dendrocitta rufa (•>, Cyanurus luxuosus, Garrulax leucophrys, Pastor roseus, Cittocincla trico- lor , Poephila acuticauda tid. 1911 11'. Till. A. Sp. 1171—74. Bevillingen blev givet efter et af Kvæstor linder 19. Juni 1911 og af Konsistorium under 5. Juli anbefalet saalydende Andragende af 2. Juni fra Museumsraadet: »Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum tillader sig arbødigst at ansøge det hoje Ministerium om, at Museets Fællesudgifter paa Finanslovforslaget for 1912—13 niaa blive optaget med en forøget aarlig Bevilling paa 500 Kr. i Anledning af Museets forogede Udgifter til Porto og Rengøring. Efter at den aarlige Bevilling under Universitetets Udgiftspost 3. c. til Museets Fællesudgifter var bleven forhøjet ved Finansloven for 1903—04 med 500 Kr. i Anledning al' forøgede l d- gifter til Fragt, Porto og Rengøring, jfr. Rigsdagstid. for 1902—03, Tillæg B. Sp. 333—3G og 445—40, - Finansloven for 1904—05 med 75 Kr. til elektrisk Belysning af Hvalsamlingen, jfr. Anni. til Forslaget Sp. 1039—43. - Finansloven for 1905—OG med 120 Kr. til en Forretningstelefon, jfr. Anni. til Forslaget Sp. 1041—42 og endelig Finansloven for 1907—08 med 780 Kr. til Dækning af Udgilterne ved forøget Forbrug af Kul i Anledning af en foretaget Forandring af Museets Kedelanlæg og Varmeapparat, jfr. Anni. til Forslaget Sp. 1155—5G, fordeler den nuværende Bevilling sig saaledes: Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 691 1. Til litterære Hjælpemidler og- Bogbinderarbejde, Fragt og Porto, Rengøring, Kontor- og uforudsete Udgifter samt eventuelle ekstraordi nære Tilskud til Afdelingerne........................ 4050 Kr. 2. Brændsel og Belysning (herunder 75 Kr. til elektrisk Belys- ning af Hvalsamlingen).............................. 3405 — 3. Vederlag for Opsyn ................................ 490 — 4. Telefon ........................................... 120 — 8065 Kr. Næst at bemærke, at Besparelser paa Bevillingerne under Posterne 2,3 og 4 ikke anvendes til Dækning af Udgifterne under Post 1, men bliver at tilbagebetale i Universitetskvæsturen, skal man med Hensyn til Ud- gifterne under Post 1 fremsætte følgende Oversigt over de under Kontoen fra 1902—03 til 19.10—11 til Transport og Porto samt Rengøring afholdte Udgifter: Transport og Porto Rengøring 1902—03 ............................513 Kr. 49 0. 2555 Kr. 45 0. 1903—04 ............................560 — 30 — 2662 — 52 — 1904—05 ............................539 — 08 — 2670 — 62 — 1905—06 ............................641 — 69 — 2663 — 36 — 1906—07 ............................554 — 10 — 2636 — 62 — 1907—08 ............................686 — 96 — 2723 — 24 — 1908—09 ............................854 — 91 — 2747 — 19 — 1909—10 ............................716 — 04 — 2773 — 76 — 1910—11 ............................894 — 74 — 3004 — 32 — Som det vil ses, er Udgiften i det nævnte Tidsrum steget fra 3068 Ivr. 94 Øre i 1902—03 til 3899 Kr. 06 Øre i 1910—11, eller med 830 Kr. 12 Øre. Denne stærke Stigning har medført, at man i 1910—11, da der af Bevil- lingens 4050 Kr. som anført medgik 3899 Kr. 06 Øre til Transport og Porto samt Rengøring, saa at man til Dækning af de øvrige Udgifter paa Kon- toen ikkun havde 150 Kr. 94 Øre til Raadiglied, har maattet ty til den under Udgiftspost 3. c. paa Finansloven givne Bemyndigelse til at over- skride Kontoen med 934 Kr. 05 Øre, der vil va>re at refundere i de føl- gende Finansaar. Naar nu fornødent Hensyn tages til den her omtalte Stigning af Udgifterne, der før Portoens Vedkommende tildels skyldes den den 1. Ok- tober 1902 indtraadte Forhøjelse af Portotaksterne og før Rengøringens Vedkommende for en væsentlig Del skyldes Installering af AV. C., Udvi- delse af Lokaler samt en Forhøjelse af Daglønnen for Konerne ved Hoved- rengøringsarbejdet, tør det haabes, at Ministeriet vil billige Nødvendigheden af, at der ansøges om en Forhøjelse med 500 Kr. af den aarlige Bevilling til Universitetets zoologiske Museums Fællesudgifter.« I Anmærkningerne til Bevillingen blev det udtalt, at Forhøjelsen vil være at anvende til Afholdelse af Udgifter under ovenanførte Post 1. Universitetet 1911 —1912. c. Ekstraordinær Bevilling I il Anskaffelse af cl Lysbilledapparat (Epidiaskop) til Auditoriet. Paa Finansloven for 1!)12—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12. Till. A. Sj). 1175—7(>, l)lev linder Universitetets Udgiftspost c. 3., Det zoologiske Museum, bevilget ekstraordinært 1500 Kr. som Bidrag til Anskaffelse af et Lysbilledapparat til det zoologiske Auditorium. Bevillingen blev givet efter et af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 2G. Maj 1911, Kvæstor under 10. Juni og Konsistorium under 1. Juli anbefalet Andragende al" 22. Maj fra Professor zoologiæ, I)r. Hector F. E. Jungersen. Andragendet var saalydende: »Undertegnede tillader sig herved at ansøge det hoje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om en Bevilling af 1500 Kr. til Anskaf- felse af et Lysbilledapparat (Epidiaskop) til det zoologiske Auditorium. Ved zoologiske Forelæsninger er det nodvendigt at anvende et fyldigt Illustraiionsstof bestaaende af Billeder og Præparater. Forholdsvis sjæl- dent er dog zoologiske Præparater saa store, at de umiddelbart kan gen- neingaas for Auditoriet; Flertallet er af saa smaa Dimensioner, at det kun er muligt at gennemgaa dem for Enkeltmand eller for ganske faa; de maa derfor gennemgaas udenfor Forelæsningerne eller overgives til de Studeren- des Selvstudium paa Studiesalen. Omsendelse blandt Tilhorerne under selve Forelæsningen er af tvivlsom Værdi, idet Opmærksomheden daarlig kan fæstes samtidig baade ved den omsendt.e Genstand og selve Forelæs- ningen. Det samme gælder alle Afbildninger af mindre Omfang, saaledes som de sædvanlig forekommer i Værker og Afhandlinger. Det bliver derfor paa de storre Billeder, Forelæsningstavlerne og Foredragerens Skiz- zer paa Tavlen, at den nodvemlige Illustration i Hovedsagen kommer til at hvile. At fremstille Forelæsningstavler i saa stort Omfang som ønske- ligt er imidlertid en meget bekostelig og langvarig Sag, og man vil i Virke- ligheden aldrig kunne naa en blot nogenlunde tilfredsstillende Fuldstæn- dighed. Hvert Øjeblik staar man overfor Ønsket om at kunne benytte nye Figurer, der fremkommer i den hurtig voksende videnskabelige Lite- ratur. I Nutidens forbedrede Lysbilledapparater har man imidlertid et Middel, som i stor Maalestok formaar at bode paa Vanskeligheden ved — eller rettere Umuligheden af— at fremstille Forelæsningstavler i tilfreds- stillende Omfang. Særlig gælder dette om Epidiaskoperne, ved hvilke man baade kan projicere for Auditoriet Diapositiver som ved et alminde- ligt Lysbilledapparat, og — hvad der her er en Hovedsag — tillige en hvilkensomhelst Afbildning (indenfor rimelige Størrelsesgrænser) direkte fra Originalværker og Afhandlinger. Allerede for nogle Aar siden blev der ved Indlægningen af elektrisk Lys i det zoologiske Auditorium samtidig lagt Ledning-for et Lysbilled- apparat. Da imidlertid de almindelige Lysbilledapparater kun ufuldkom- ment opfylder de Fordringer, som maa stilles, blev Anskaffelsen udskudt. Nu har imidlertid Epidiaskoperne, især Zeiss', naaet en saadan Fuldkom- menhed, at der næppe i nær Fremtid kan ventes nogen større Forbedring, og Tidspunktet for at søge et saadant anskaffet maa derfor siges at være kommet. Et Zeiss' Epidiaskop af passende Dimensioner til Formaalet Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 693 (sig. vedlagte Katalog Nr. 12, 20 og 28) vil efter (ligeledes) vedlagte Overslag fra Firmaet P. Brock & Co. kunne faas l'or ca. 2041 Ivr. Dertil kommer Told og Fragt, Projektionsskærme, Omdannelse af den for svagere Lysstyrke beregnede forhaandenværende elektriske Installation m. m., ialt ca. 675 Kr. samt Afblændingsindretning for Auditoriets Lyskuppel, ca. 100 Ivr., hvorved den samlede Sum vil blive ca. 2816 Kr. Af denne Sum vil de ca. 1316 Kr. kunne afdrages efter Aftale med Firmaet Brock & Co. ved Hjælp af de Studiesalen tillagte Moltkeske Legatmidler. Om de øvrige 1500 Kr. tillader jeg mig altsaa at ansøge det høje Ministerium. Jeg skal endnu tilføje, at Epidiaskopet ikke er tænkt anvendt alene til de af Professor zoologiæ holdte Forelæsninger, men det skulde tillige være til Brug for andres Universitetsforelæsninger over de forskellige under Zoologien hørende eller med den forbundne Discipliner, saaledes navnlig for Docenten i Histologi og Embryologi, Docenten i Dyrefysiologi og Museets to Inspektorer.« d. Ekstraordinær Bevilling til Anskaffelse og Installation af et Destillationsapparat til Rensning af Spiritus. Paa Finansloven for 11)12—13, jfr. Rigsdagstid. 1911 — 12, Till. B. Sp. 339—42, blev under Universitetets Udgiftspost c. 3., Det zoologiske Museum, bevilget ekstraordinært 500 Kr. til Anskaffelse og Installation af et Destillationsapparat til Rensning af Spiritus. Bevillingen blev givet efter et af Kvæstor under 20. Juli 1911 og Konsistorium under 22. s. M. anbefalet saalydende Andragende af 27. Juni fra Museumsraadet: »Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum tillader sig her- ved at ansøge det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om en ekstraordinær Bevilling paa 60(1 Kr. til Anskaffelse og Installation af et Destillationsapparat til Rensning af Spiritus. 1 ethvert zoologisk Museum maa store Mængder af den Spiritus, som benyttes til Konservering af Samlingens Genstande, jævnlig skiftes, dels fordi den efterhaanden taber i Styrke, dels og navnlig fordi den efterhaanden farves af ekstraherede Stoffer (Blod, Fedt o. s. v.) fra Præparaterne. I mange Tifælde maa endvidere Præparaterne, inden de opstilles definitivt, behandles i længere Tid forud med Spiritus af forskellig Styrkegrad for at undgaa Defiguråtioner ved Skrumpning; forst naar de sluttelig er gennem- hærdede, kan de definitivt opbevares i klar Spiritus af passende Styrke. Det kan derfor ikke undgaas, at der i Museet stadig findes betydelige Kvantiteter af uren Spiritus, som ikke kan benyttes til Opstilling; den anvendes regelmæssig, saalænge det er muligt, særlig til Forbehandling af større Præparater som Indvolde, større hele Dyr o. s. v. Men sluttelig naar den en saadan Grad af Urenhed, at den uden Rensning er ganske uanvendelig. Tidligere — for den nye Spritbeskatning — blev denne Affaldsspiritus afgivet til Spritfabrikkerne, som erstattede den med et tilsvarende Kvan- tum ren Spiritus omtrent til halv Pris. Dette nægter imidlertid Sprit- fabrikerne nu af* gøre, formentlig fordi det fuldt rensede Produkt atter er afgiftspligtigt, og fordi fuldstændig Rensning er ret omstændelig. Museet r>94 Universitetet 1911 -1912. maa derfor 1111 enten ligefrem hælde bort betydelige Kvanta af brugt Spi- ritus, hvilket aabenbart er uokonomisk, eller ogsaa sættes i Stand til selv al rense sin Affaldsspiritus saa vidt, at den atter bliver brugelig. Dette sidste er muligt, og det vil kunne opnaas ved den ovennævnte Udgift en Gang for alle. I mange af Udlandets zoologiske Museer — f. Eks. i Berlin — har man længe benyttet et saadant Rensuingsapparat og fundet, at det svarer udmærket Regning. Driften foregaar nemlig uden nævneværdig Udgift, Pasningen er overordentlig simpel, og Brandfare er udolukket. Omdestilleringsvarmen ydes af Varmeapparatets Dampkedel, og Spil- dedampen ledes som fra alle de andre Varmeror tilbage til Kedlen. Ap- paratet fungerer kun i det Tidsrum, da Bygningen ellers opvarmes, og 0111 nogen Forhojelse af Brændselsudgift bliver der ikke Tale. Varmefor- bruget vil antagelig svare til det, som kræves af en enkelt af Damprørs- ovnene i Museumsruinmene; ligesom hver enkelt af disse kan reguleres eller helt aflukkes, vil det samme blive Tilfældet med Destillationsapparatets Rorledning. Apparatet tænkes installeret i et af Museets Kælderværelser, hvor der i Forvejen er en Dampledning, og hvor derfor Anbringelsen vil være yderst let; den nødvendige Koldtvandsledning ligger lige ved, og umiddelbart udenfor Værelset er der Vandafløb i Gaarden, med hvilket Svalevandsaflo- bct kan bringes i Forbindelse. Ifolge vedlagte Brev fra Kobbersmedemester Adrian vil Anvendelsen af dette Svalevand medføre den eneste nye Drifts- udgift for Museet, højst 20 Kr. aarlig. 1 hoslagte Overslag og medfølgende Brev fra Hr. Adrian er Udgifterne nærmere oplyste. Det bemærkes, at den Del af Udgiften, som skyldes de af Brandvæsenet fordrede Forandringer i Værelsets Mure og Døre, vil andrage ea. 100 Kr., og dette Beløb vil eventuelt kunne afholdes af den li 1 Bygningens Vedligeholdelse disponible Sum, hvorved den samlede eks- traordinære Bevilling altsaa kunde nedbringes til 500 Kr. Museumsraadet skal endnu tilføje, at det batide har forhandlet med Generaldirektoratet for Skattevæsenet, som i Skrivelse af 31. Maj har er- klæret, at dette ikke fandt noget at erindre mod Sagen, samt med Byg- ni ngsinspektoren og Brandvæsenet, som ligeledes erklærede, at de under Forudsætning af de til ea. 100 Kr. anslaaede Sikkerhedsforanstaltningers Udførelse intet havde at indvende mod Sagens Gennemførelse.« e. Ekstraordinær Bevilling Hl Dækning af en 2den Afdeling paahvilende G æld. Paa Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. A. Sp. 1173—74, blev under Universitetets Udgiftspost c. 3., Det zoologiske Museum, bevilget ekstraordinært 2000 Kr. til Dækning af en 2den Af- deling paahvilende Gæld. Bevillingen blev givet efter et af Museumsraadet under 2. Juni 1911, Kvæstor under 2(). s. M. og Konsistorium under 8. .Juli anbefalet Andragende af 1. Juni fra Afdelingens Bestyrer^Inspektor G. M. R. Levinsen. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 695 Andragendet var saalydende: »Undertegnede Bestyrer af Zoologisk Museums II Afdeling tillader sig herved at ansøge det liøje Ministerium om en Bevilling af 2000 Kr. til Dækning af en Gæld, som Afdelingen har paadraget sig for Glas. Alle- rede i Aaret 1907, da jeg ansøgte om en Forhøjelse af Afdelingens Annuum, gjorde jeg opmærksom paa, at Afdelingen havde en Gæld paa 600 Ivr., som jeg dog paa det Tidspunkt haabede at kunne afbetale ved en eventuel Forøgelse af Afdelingens Annuum. Ikke blot har dette vist sig umuligt; men det har yderligere vist sig, at ogsaa det nuværende Annuum (1200 Kr.) er utilstrækkeligt. Der turde her være Grund til at gøre opmærksom paa, at den tilsvarende Afdeling af Rigsmusæet i Stockholm, som ikke er større end den danske, har et Annuum paa 2000 Kr. Hovedaarsagen til denne Gæld er det i de senere Aar stærkt forøgede Forbrug af Glas og Spiritus, og dette er igen en Følge af den stærke Forøgelse, Afdelingen har modtaget i en Række af Aar og stadig mod- tager. Eksempelvis skal nævnes, at Afdelingen siden Efteraaret efter An- modning har maattet udstyre 5 forskellige Indsamlingsekspeditioner. Seks Kasser med Glas og Spiritus er saaledes sendt til Kaptajn E. Suensson i Shanghaj, der har gjort Afdelingen det overordentlig favorable Tilbud at indsamle Havdyr paa østasiatiske Kabler. En af de Mænd, som i den senere Tid har gjort sig mest fortjent af vort Museum, er den danske Konsul i Singapore, Hr. Svend Gad, og til ham sender Afdelingen hvert Aar 2 store Kasser med Glas og Spiritus. Afdelingens Spiritusregning er for det sidste Aar 593 Kr. Jeg skal sluttelig tillade mig at fremhæve, at medens Museets Fælles- kasse tidligere kunde yde et Tilskud til saadanne saavel som til andre Udgifter (Anskaffelse af Litteratur, Indbinding af Boger) er den nu paa Grund af sine ligeledes forøgede Udgifter ikke længere i Stand dertil.« Af Museumsraadet var det fremhævet, at Afdelingen havde været udelukket fra at kunne benytte den under Universitetets Udgiftspost 3. c. givne Bemyndigelse til at overskride Kontoen med indtil 1100 Kr. og derefter at refundere Beløbet i de følgende Finansaar, idet denne Bemyn- digelse havde maattet benyttes med Hensyn til Museets Fælleskonto, saa- ledes som nærmere oplyst i det under 2. Juni indgivne Andragende om en Forhøjelse af samme rned 500 Kr., jfr. ovenfor S. 691. Saavel Kvæstor som Konsistorium havde henvist til den ekstraordinære Bevilling paa 1118 Kr. 02 Øre, der paa Finansloven for 1911—12 blev givet til Dækning af en 3die Afdeling paahvilende Gæld, som denne Afdeling havde paadraget sig under lignende Forhold, jfr. Aarbog 1910—11 S. 252. f. Ekstraordinær Bevilling til Anskaffelse af 2 Skabe til 2den Afdeling. Faa Finansloven for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. A. Sp. 1175—76, blev under Universitetets Udgiftspost c. 3., Det zoologiske Museum, bevilget ekstraordinært 1100 Kr. 10 Øre til Anskaffelse af 2 Skabe til 2den Afdeling. Bevillingen blev givet efter et af Museumsraadet under 2. Juni 1911, Kvæstor under 16. Juni og Konsistorium under 4. Juli anbefalet Andragende af 1. Juni fra Afdelingens Bestyrer, Inspektor G. M. R. Levinsen. Universitetet 1911 —1912. I (lotto Andragende var hl. a. anført, at det for at bøde paa den paa Afdelingen herskende Pladsmangel vilde være nødvendigt at anskaffe 2 Skabe, af hvilke det ene, der tænkes anvendt til tørre Sager, vil kunne anbringes i et Værelse, der hidtil udelukkende har været anvendt til Ar- bejdsværelse, medens det andet maa anbringes paa Gangen udenfor Af- delingen. Det først ommeldte Skab vilde komme til at indeholde 5 mindre Skabe med 11) Skuffer i hvert; det mindre Skab var tænkt indrettet i tre Afdelinger, af hvilke de to vilde faa flyttelige Hylder og den tredie 20 Skuffer. Ifølge Leveringstil hud vilde Prisen for disse Skabe blive ialt 1100 Kr. 10 Øre, hvoraf 905 Kr. for Snedkerarbejde og 195 Kr. 10 Øre for Malerarbejde. g. Andre Sager. (Tilføjelse til Aarbogen for 1910—11). Under 24. Februar 1911 konstituerede Konsistorium i Overensstem- melse med 2 i Vedtægt af 10. .luni 1885 for Universitetets zoologiske Museums Forretningsorden efter Museumsraadets Indstilling Bestyreren af Museets 2den Afdeling, Inspektor G. M. R. Levinsen, som Formand i Raadet under Professor H. Jungersens Bortrejse i Maanederne Marts og April 1911, jfr. Aarbog 1910—11 S. 18. S. Det miiieralogiske Museum. a. Aårsberetning li) 12. (Professor O. B. Bnggild). I. Ordnings- og Bcstetnmelsesarbejder ved Museets Ilovedsamlinger. Vod den mineralogisk-petrografiske Afdeling har Bestyreren med As- sistanee af Museumsassistent Frk. Callisen indordnet et storre Antal saavel ældre som nyerhvervede grønlandske Mineraler. Sidstnævnte har paabé- g.vndt det meget store Arbejde at ordne den systematiske Mineralsamling og navnlig at fore Listerne over Indholdet af de enkelte Skuffer a jour, et Arbejde, som i høj Grad er nodvendiggjort ved de talrige i den senere Tid tilkomne Nyerhvervelser. Bestyreren har foretaget mineralogiske Un- dersøgelser af forskellige grønlandske Mineraler og fuldendt Undersøgelsen af Bjergarterne fra Carlsbergfondets Boring i Grøndals Eng. Ved den palæontologiske Afdeling har Inspektøren for denne, Docent Ravn, med Assistance af Museumsassistent, Mag. scient. Henriksen fortsat den i forrige Aar begyndte Om flytning af de til Afdelingen horende Sam- linger, ligesom Aarets palæontologiske Nyerhvervelser er indordnede paa sædvanlig Maade. Desuden er der foretaget en Revision af Studiesamlin- gerne vedrorende den historiske Geologi og Danmarks Geologi. De Museet tilhorende Originaler til følgende Afhandlinger er blevne registrerede og indordnede i Museets Samling af Originalstykker: E. Skeat and V. Madsen, On Jurassic, Neocomian and Gault boulders found in Denmark; J. P. .1. Ravn, On Jurassic and Cretaceous Fossils from North-East Greenland; A. v. Koenen, Ueber eine paleocane Fauna von Kopenhagen; K. Briinnich Nielsen, Cirripedierne i Danmarks Danien-Af lejringer; Jap. Steenstrup, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 697 Bidrag til Cirripedernes Historie i Fortid og Nutid, I; Charles Darwin, A Monograpli on the fossil Lepadidæ, samt E. Fraas, Wcitere Beitrage zur Fauna des Jura von Nord-ost-Gronland. Antallet af registrerede Original- stykker er herved naaet til 1001. Endvidere har Inspektør Ravn tilende- bragt Bearbejdelsen af det palæontologiske Materiale fra Carlsbergfondets Boring i Grøndals Eng, og Assistent Henriksen har paabegyndt en Under- søgelse af danske Ravinsekter. Som sædvanlig er Erhvervelsen og Bearbejdelsen af Prøver Ira danske Boringer bekostet af Niels Brock's Legat. II. Afgivelse af Undervisnings samling er og Dubletter. Til Undervisningsbrug er enkelte Stykker afgivet til Landbohøjskolen og til den bygningstekniske Skole paa Charlottenborg. Som Bytte for Tilsendelser er afgivet en Dublet af Scalpellum cretae til British Museum i London. Endvidere er afgivet Globigerinaslam til Lyceallehrer A. Franke (Dortmund). Grønlandske Bjærgarter er afgivet til Museum d'histoire naturelle i Paris og til de mineralogiske Instituter i Heidelberg, Munch en og Berlin; endvidere er grønlandske Mineraler af- givet til Mineralhandlerne Grebcl Wendler et Cie. i Genéve og Dr. L. Eger i AVien. III. Museets og Undervisningens Benyttelse. For Offentligheden har Museet som sædvanlig været aabent to Gange ugentlig. Antallet af Besøgende i 1912 har været 1737. Udenfor den sæd- vanlige Besøgstid har Museet været besøgt af forskellige udenlandske Videnskabsmænd samt indenlandske Skoler og Selskaber. Til videnskabelig Bearbejdelse har Samlingerne foruden af Museets Funktionærer været benyttede af Danmarks geologiske Undersøgelse og enkelte private Videnskabsmænd. Til Udlandet har været udlaant Museets Materiale af Scalpellum cretae til Mr. T. H. Withers (British Museum, London); dette Materiale er atter tilbageleveret ligesaa vel som Museets Asteroideplader fra det danske og skaanske Kridt, som havde været ud- laant til Mr. Spencer (London). Endvidere har Prof. A. G. Nathorst (Stockholm) erholdt til Laans Originaleksemplaret til Williamsonia Forch- hammeri. I Vaarhalvaaret holdt Bestyreren Eksaminatorier i Geologi (75 Del- tagere) samt Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi (26 Deltagere); end- videre Øvelser i Mineralbestemmelse (3 Deltagere). I Efteraarshalvaaret holdt Bestyreren Forelæsninger over Geologi (66 Deltagere) samt over Krystallografi og Mineralogi (6 Deltagere). Docent P. Harder holdt Fore læsninger over Geologi (78 Deltagere), Docent J. P. J. Ravn holdt Fore- læsninger over Palæontologi (4 Deltagere) samt Bestelnmelsesøvelscr ovei Forsteninger (4 Deltagere). Studiesamlingerne benyttedes i de to Halvaar af henholdsvis 40 og 3 Studerende. Af Under visningsekskursioner har der været afholdt en til Stevns Klint den 12. Maj (35 Deltagere) og en til Bornholm den 28. Juni—2. Juli (8 Deltagere), begge under Ledelse af Bestyreren. Endvidere en til Bohus- Ian og A estergotland 3.—6. Juli (5 Deltagere) under Ledelse af Docent J. P. J. Ravn. Universitetets Aaibog. 88 G98 Universitetet 1911 —1912. IV. Museets Foto;/eiser. Mineral samlin gen har i Aarets Lob modtaget følgende Gaver: Diverse australske Mineraler fra Hr. Axel Beeh i Sidney; diverse svenske Mineraler fra Hr. Konservator H. Mucliard i Helsingborg, sleben Rodonit fra Langban fra Dr. K. J. V. Steenstrup; Serpentinasbest fra Finland fra Hr. K. Mo- gensen; en storre Samling Mineraler fra Alaska fra Hr.Chr.Krogh, Juneau; diverse amerikanske Mineraler fra Dr. W. T. Schaller i Washington; Apatit fra Madagasear fra Professor Goldschmidt i Heidelberg, samt diverse .ja- panske Mineraler fra Professor .limbo i Tokio. Ved Kob og Bytte er erhvervet talrige Mineraler, hvoraf navnlig maa fremhæves: Manganspat fra Siegcn; Connellit fra Cornwall; Turmalin fra Madagasear samt et Stykke Meteorjærn fra Brahun i Rusland. I ijrergarlssa ni I i ngen har som Gave modtaget Granitprover fra Cornwall fra Landbrugskonsulent Har. Faber i London. Ved Bytte er erhvervet en storre Samling Bjærgarter fra Madagasear m. m. fra Museum d'histoire naturelle i Paris. Samlingen til dynamisk Geologi har modtaget som Gaver: Ungarske Losskonkretioner m. m. fra Docent. I)r. P. Harder; Sinterdannelser fra Ny Zealand fra Dr. Th. Mortensen, Mergelkonkretioner fra Trondhjem egnen fra Billedhugger Sigf. Wagner samt Drypsten fra Bermudasøerne fra Pro- fessor, Dr. II. .Tungersen. Af Museets Funktionærer er indsamlet: Flint ined Forvitringsskorpc (Bestyreren) og Drypsten fra Bing-Hulen i Wiirt- temborg (Inspektor Hintze). Samlingen fra Island. Færoerne og Kolonierne har som Gaver mod- taget Kryolitionit fra Kryolit-Selskabet, poros Kryolit fra Fabriken Øre- sund saml grønlandsk Asbest fra Dr. Bobé. Ved Kob er erhvervet to meget store Samlinger af grønlandske Mineraler, der tidligere har tilhørt Gros- serer .1. Bernburg og Læge G. Meldorf i .Tulianehaab; endvidere forskellige Mineraler fra Julianehaabcgnen, indsamlede af Grønlændere. Den palæontologiske Samling har atter som (lave modtaget en større Samling engelske Kridtforsteninger fra Landbrugskonsulent Harald Faber i London. Ligeledes som Gave er modtaget fra Mr. F. W. Harmer i Cringle- ford (England) en Samling Forsteninger fra de engelske Crayaf lej ringer samt fra Statsgeolog Y. Milthers en Del Jura forsteninger fra Moskvas Omegn. Mindre Gaver er modtagne fra Prof. H. .Tungersen, Mag. seient. P. Kramp og Hr. Clir. Krogh i Juneau (Alaska). — Ved Bytle er erhvervet enkelte engelske Kridtforsteninger fra British Museum i London. — Yed Køb er Samlingen forøget med en Del Gibsafstobninger af Knogler med indridsede Tegninger fra Hulefund i Frankrig samt med palæozoiske For- steninger fra Eifel og Nordamerika. — Ved Indsamlinger er tilkommet Stenarter og Forsteninger fra Bohusian og Vestergotland (indsamlede paa en Undervisningsekskursion til disse Egne). Den danske Samling har ligesom i tidligere Aar modtaget som Gave en større Samling Tertiærforsteninger fra Lergravene ved Mariager Fjord fra Direktør .7. Rosenberg og lose forstenings forende Blokke fra Korsor- egnen fra Pastor Winther (Korsør). En Samling Cirripedier fra danske Kridtaflejringer er skænket Museet af Korpslægte K. Briinnich Nielsen. Andre Gaver er modtagne fra: Brøndborer N. Andersen (Herning), Hr. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 699 Povl Bostrup (Rønne), Lærer Christensen (Hinge), Banearbejder C. C. Hansen (Esbjerg), Stud. mag. Lauge Koch, Læge C. Malling, fhv. Udsteds- bestyrer J. Nyekjær, Mag. H. E. Petersen, Brøndborer Ludv. Petersen, fhv. Lærer Pindborg, Træhandler N. Sørensen (Lem), Landbrugsskolelærer Sørensen (Ødum) og den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. — Ved Bytte har Museet erhvervet Forsteninger fra Moleret paa Mors. — Ved Køb er Samlingen forøget med en Del Insekter i Rav samt Tertiærforsteninger fra Branden i Salling. — Ved Indsamlinger er tilkommet: Kridtbjærgarter fra Nørresundby (Bestyreren), Skaller fra Cyprinaleret ved Stensigmore i Søn- derjylland (Dr. V. Nordmann) samt palæozoiske Forsteninger fra Bornholm og Kridt- og Tertiærforsteninger fra .Tylland (Inspektor Ravn). HaandbiblioteJcet er i Aarets Løb blevet forøget med 46 Tidsskrifter og lærde Institutioners Publikationer (158 Bind), hvoraf de 34 (129 Bind) er Gaver, samt 1765 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 245 er Gaver. Dén usædvanlig store Tilvækst i dette Aar skyldes Indlemmelsen af den i for- rige Beretning omtalte Erhvervelse af en Del af Professor N. Y. Ussings efterladte Bogsamling, til hvilken den fornødne Bevilling, Ivr. 937,05, blev given paa Finansloven 1912—13. Den som Gave modtagne Tilvækst er sendt af følgende Institutioner og Personer: Videnskabernes Selskab, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kommissionen for Ledelsen af de geo- logiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, Kommissionen for Dan- marks geologiske Undersøgelse, Det kgl. Bibliotek, Botanisk Haves Biblio- tek, Dansk geologisk Forening, Danish Regional Bureau, Lunds Universi- tets geologiske Museum, Upsala Universitets Bibliotek, Geologiska For- eningen i Stockholm, Finlands geologiske Undersøgelse, Mi nisterie van Landbouw, Nijverheid en Handel, Geologisch-mijnbouwkundig Genoot- schap voor Neederland en Kolonien, De forenede Staters geologiske Under- søgelse, Smithsonian Institution, Field Museum, Tohoku imperial univer- sity, Sen da i, Japan, Prof. P. Friederich, Dr. pli i 1 R. A. Grønvall, Dr. phil. N. Hartz, Hauptmann W. Krånz, Prof. A. v. Kupfer, Cand. mag. E. Nørregaard, Intendant G. F. L. Sarauw, Dr. phil. K. J. V. Stcenstrup, Dr. phil. H. Topsøe, Dr. phil. Chr. Winther. Større Boggaver er ligeledes modtagne fra Professor Th. Thoroddsen og Professor Eng. Warming; disse er dog ikke medregnede i dette Aars Opgør, da de endnu ikke er færdig katalogiserede. Instrumentsamlingen er bleven forøget med et Zeiss binokular Mikro- skop, særlig til Brug ved palæontologiske Undersøgelser, samt en af Fucn leveret Monochromator efter W. Voigts System: som Lyskilde til denne er samtidig anskaffet en transportabel Buelampe paa indtil 30 Ampere. Til Forelæsmngsbrug er anskaffet 21 Lysbilleder fra forskellige tyske Lokaliteter. Hr. K. Mogensen har skænket to Fotografier fra Vendsyssel; Assistent Henriksen har efter den under Udgivelse værende 3die Udgave af Ussings Danmarks Geologi tegnet et Kort over de ældre Dannelser i Danmark. V. Videnskabelige Arbejder. Al videnskabelige Arbejder, der helt eller delvis vedrører Museets Samlinger, er i Aarets Løb udkommet: J. N. Brønsted, Untersuchungen iiber die spezifische Warme (Zeitsch. f. Elektrochemie, Halle); O. B. Bøg- 700 Universitetet 1911 —1912. gild, Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler (Meddelelser om Gron- land 50); O. B. Bøggild, I)e stalaktitiske Mineraler fra Tvigtut (smst.); .1. I\ J. Ravn, On Jurassic and Cretaceous fossils from North-east Green- land (smst.); N. V. Ussing, Geology of the country around Julianehaab, Greenland, og Beretning om den geologiske Ekspedition til Julianehaab Distrikt i Sommeren 1900 (Meddelelser om Grønland 38). I /. Personlif/c 0(j (mdrc Forhold ved Museet. Den I. Februar udnævntes Docent og Museumsassistent O. B. Boggild lil Professor i Mineralogi og Museumsbestyrer; den derved ledigblevne Plads som Museumsassistent besattes med Frk. Stud. mag. Karen Callisen. Den 1. Oktober fik Museets Portner Hans Jensen efter Ansøgning paa (irund af Alderdomssvaghed sin Afsked, og i hans Sted ansattes Chr. N. Bruhn. I Sommerens Tyd) liar Professor Oscar Mathiesen paabegyndt De- korationen af Museets Trapperum, hvor han, saavidt den første Bevilling strakte, i Kuplen over den ovre Forhal har fuldfort et Parti af »Lyset« af den allegoriske Fremstilling »Lyset, der jager Morket paa Flugt«. Op- varmningsforholdene, der i nogle af Arbejdsværelserne havde ladet meget tilbage at ønske, er ved Forøgelse af Varmefladerne blevne tilfredsstillende, og i Forværelse og Bibliotek, der hidtil har manglet Luftfornyelse, er Ventilationsforholdene ordnede. Med Danmarks geologiske Undersøgelse, der har nogle Lokaler i Bygningens Kælderetage overladt til Benyttelse, er der truffet en Ordning, hvorved Museet har afgivet sit tidligere Slibe- rum og en Del af en Magasinkælder, mod til Gengæld at faa det umid- delbart 1il Fyrrummet grænsende Værelse. T dette er Skære- og Slibe- maskinerne nu opstillede, og Værelset er iovrigt indrettet som Værksted til Brug for Portneren, der som sløjduddannet er i Stand til at udfore adskillige Smaaarbejder samt en Del Bogbinderi. T Aarets Løb har Museet laaet indlagt Bytelefon, og Hustelefonen, der hidlil havde været meget mangelfuld, er bleven sat i brugbar Stand. Universitetsbiblioteket har allerede i en Aarrække velvilligt over- ladt Museet en Del af dets nyankomne Tidsskrifter til Fremlæggelse i kortere Tid; denne Fremlæggelse er i Henseende til Tidsskrifternes Antal bleven en Del udvidet, og samtidig er en lignende Ordning truffen med Kgl. Bibliotek samt med Dansk geologisk Forening og enkelte private Indehavere af Tidsskrifter, der ikke tilgaar Museets Bibliotek. Ved denne elskværdige Imødekommenhed er Museet sat i Stand til i Forbindelse med sit Bibliotek at aabne let Adgang til over 150 Tidsskrifter og periodiske Skrifter, til hvis Fremlæggelse der er indrettet en sau'lig Reol. b. Erhnervel.se af en Del af afdøde Professor Usshirjs efterladte Bofjsamliwf/. I'aa Finansloven for 11)12—13 blev under l niversitetet.s l dgiftspost c. 4., Det mineralogisk-geognostiske Museum, bevilget ekstraordinært 997 Kr. Of) Øre til Erhvervelse for Museet af en Del af afdøde Professor N. V. Ussings efterladte Bogsamling, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Tillæg B. Sp. 14(i9—70. Bevillingen blev givet efter et af Kvæstor under 21. November 1911 og Konsistorium under 28. s. M. anbefalet Andragende af 8. s. M. fra Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 701 den konstituerede Bestyrer af Museet Professor, T)r. E. Stromgren. An- dragendet var saalydende: »Ved Professor Ussings uventede Død den 23. Juli 1911 er Minera- logisk Museum pludselig blevet stillet overfor Opgaver, som det ikke er i Stand til fuldt ud at lose ved Hjælp af sit ordinære Budget. Der sigtes herved til de Erhvervelser fra Professor Ussings Bo, som det ikke alene vilde være ønskeligt at foretage, men som det, under Hensyntagen til Museets Tarv, for en Del tillige vilde være uforsvarligt at undlade. Blandt disse stiller sig i første Bække Erhvervelse af de Dele af Professor Ussings Bogsamling, der supplerer Museets Bibliotek, en Erhvervelse, der er saa meget mere paatrængende, som disse Dele under Professor Ussings Leve- tid altid beredvilligt har været stillede til Disposition, og saaledes, om end i privat Besiddelse, paa en Maade har dannet et værdifuldt Supplement til Museets eget Bibliotek. Fra Professor Ussings Haand forelaa der ved hans saa tidlige Død ingen Bestemmelser om, hvorledes der skulde forholdes med Hensyn til hans Bogsamling; da der herhjemme ikke vilde være Marked for en saa betydelig Bogsamling af speciel Karakter, vil det for lians Efterladte være den naturligste Vej at gaa, at tilbyde den som samlet Helhed til et af de større udenlandske Antikvariater for derved at faa den afhændet paa de bedst mulige Yilkaar. Enkeprofessorinde Ussing har imidlertid stillet sig overordentlig vel- villig overfor et fra Museet fremsat Ønske om, at dette skulde have Ret til forlods at udtage til sit Bibliotek alt, hvad det maatte have Brug for, og har indvilliget i, at dette skete til en, af Museet selv fastsat, passende Pris, forinden der derefter blev foretaget Skridt til at afhænde Resten paa en anden Maade. 1 den senere Tid er der derfor fra Museets Side blevet foretaget en nøje Gennemgang af Professor Ussings Bogsamling, og alt, hvad det maatte være af Betydning at erhverve, er blevet fraskilt vurderet. Ved Udtag- ningen er der gaaet frem efter det Princip, at der af Særtryk i Almindelig- hed kun er udtaget, hvad der ikke i Forvejen fandtes i de let tilgængelige Tidsskrifter; derimod er der af Særtryk, der enten gennem Forfatter eller Emne er knyttet til Danmark, udtaget alt, som Museet ikke i Forvejen var i Besiddelse af som Særtryk, selv om det i Forvejen havde det tilgæn- geligt i Tidsskrifter, et Princip, som alt igennem Aarene er fulgt for den danske Litteratur. Selvfølgelig er der af Særtryk dog kun udtaget, hvad der falder nøje indenfor Museets Fag, og det samme gælder for Haand- boger og større Enkeltværker; det ligger i Sagens Natur, at der indenfor den private Bogsamling kun fandtes faa store og kostbare Værker, som Museet ikke i Forvejen var i Besiddelse af, og af saadanne, der er erhver- vede, skal derfor kun nævnes Zirkels Pétrographie i 3 Bind, 2. Aufl., og Suess: Anlitz der Erde, Bd. 1—11; af mindre kostbare, men derfor betyd- ningsfulde Arbejder, er der derimod erhvervet et større Antal, 108 for- skellige Haandbøger og større Værker, og desuden de to hidtil udkomne Aargange af et nyt Tidsskrift, Geologische Rundschau, paa hvilket Mu- seet fremtidig vil staa som Abonnent. 702 Universitetet 1911 —1912. Vurderingen er foretaget saaledes, at Særtrykkene er vurderede til 10 Øre pr. Oktav Ark og Tavle (Dele af Ark til 5 Øre), medens Haand- bøger og større Enkeltværker er vurderede til 2/3 af de i Antikvarkatalo- gerne opførte Priser, Vurderinger, der maa anses som forsvarlige saavel 1 Forhold til Køber som Sanger. Resultatet heraf er blevet: 108 Haandbøger og større Enkeltværker.................. 541,05 Ivr. 2 Aargange af Geologische Rundschau .................. 14,00 — 1430 Særtryk ........................................ 440,40 — I alt ... . 997,05 Kr. Foruden de lier nævnte Dele af Bogsamlingen, hvortil der saaledes soges en Bevilling af 997,05 Kroner, vil der for Museet yderligere blive at erhverve en Del geologiske og topografiske Kort, samt en Del Fotogra- fier af geologisk Interesse. Summen for disse lader sig endnu ikke fast- slaa, men den vil dog neppe blive betydeligere, end at Museet vil være i Stand til at udrede den af sit aarlige Tilskud. Museet vilde heller ikke have henvendt sig til det lioje Ministerium med Anmodning om det til Erhvervelsen af Bogsamlingen nødvendige fulde Beløb, saa,fremt der ikke endnu forestod Erhvervelse af det Professor Ussing tilhorende, til minera- logisk-petrografiske Undersøgelser indrettede Mikroskop, der er vurderet til 300 Kr., samt eventuelt to Arkivskabe til et samlet Belob af 200 Kr. Ogsaa disse Dele tænkes anskaffede for det ordinære Tilskud, men derved stilles der saa store Fordringer til dette, at der ikke kan udredes noget Belob til Boganskaffelserne, der gennem Katalogisering og paa anden Maade ogsaa vil stille Krav til de aarlige Midler. Man tillader sig derfor til Erhvervelse af en Del af afdøde Professor N. V. l'ssings Bogsamling at søge Bevilling paa 997,05 Kroner en Gang for alle.« c. Andre Saner. Paa Finansloven for 1912—13 blev Museets Annuum nedsat med 900 Kr. til 5380 Kr. under Hensyn til, at der i en Aarrække havde vist sig en betydelig Besparelse paa Museets Brændselsforbrug, jfr. Rigsdags- tid. 1911—12, Tillæg A. Sp. 1175—70. 1). Det kemiske Laboratorium. a. Aarsberetning 1911—12. (Professor, Dr. E. Bidmann.) Undervisningen i Laboratorierne benyttedes i Efteraarshalvaaret 1911 af 187 Universitetsstuderende med 452 ugentlige Arbejdsdage, i Foraars- halvaaret 1912 af 105 med 312 ugentlige Arbejdsdage. Den videregaaende [Indervisning i organisk Kemi benyttedes i Efteraarshalvaaret 1911 at 18. i Foraarshalvaaret 1912 af 21 polytekniske Studerende (Fabrikingeniø- rer) med 4-5 ugentlige Arbejdsdage hver. Endelig havde en Del Stu- derende Repetitionsøvelser forud for de praktiske Prøver. 1 Undervisnings- arbejdet deltog Inspektor, Cand. polyt. Aage Kirschner, Dr. Chr. 11 inther, -.- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 703 Dr. N. Bjerrum, Cancl. polyt. V. Farsøe og- Cand. Rørdam, samt som Vikar Frk. Cand. polyt. Agnes Hoff. De under Laboratoriet henlagte Eksaminatorier over Kemi afholdtes ved Hjælp af Assistenterne Dr. Chr. Winther, Dr. N. Bjerrum og Cand. polyt. V. Farsøe. I Efteraarshalvaaret 1911 (organisk Kemi) deltog 96 Studerende, i Foraarshalvaaret 1912 (uorganisk Kemi) 121 Studerende, fordelte i hvert Halvaar paa 4 Hold å 3 ugentlige Timer. Laboratoriets Auditorier og Forelæsning smateriel har foruden til de anførte Eksaminatorier været benyttet til de af Laboratoriets Bestyrer afholdte Eksaminatorier over organisk Kemi for Viderekomne (Efteraar 1911) og Forelæsninger over organisk Kemi (Foraar 1912), til en af Dr. Winther afholdt Forelæsningsrække over analytisk Kemi og til en af Dr. Bjerrum afholdt Række Forelæsninger over Atomernes og Molekylernes Bevægelser. Personalia. Den 1. September 1911 fratraadte Frk. Stud. mag. Ulla Starcke Stillingen som Assistent ved Laboratoriet. Cand. Rørdam kon- stitueredes fra samme Dato i den ledigblevne Stilling. Økonomiske Forhold. Med Ministeriets Billigelse solgtes i Efteraars- halvaaret 1911 en Del Platinaffald, nemlig 1096 g, hvorfor indkom 5265 Kr. 72 Øre. Beløbet anvendtes navnlig til Indkøb af Tidsskrifter og Maaleapparater samt til Anskaffelse af nogle Bogskabe til Laboratoriets Haandbibliotek. b. Forslag om Oprettelse af 15 nye Fripladser til Øvelserne ved Labora- toriet og 30 Fripladser til de af Assistenterne afholdte Eksaminatorier. Med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 18. Februar 1911 modtog Konsistorium et saalydende Andragende af 10. s. M. fra Laboratoriets Bestyrer, Professor Biilmann: »Undertegnede Bestyrer for Universitetets kemiske Laboratorium til- lader sig herved at anmode det høje Konsistorium om at søge tilvejebragt Midler, for hvilke der kan gives trængende Studenter fri Adgang til La- boratoriets Øvelser og til de ved Laboratoriets Assistenter afholdte Eks- aminatorier i uorganisk og organisk Kemi. For de fleste af de Studerende (studiosi magisterii og medicinæ), for hvilke dette vil have Betydning, falder Øvelserne og Eksaminatorierne i 2det og 3die Semester af deres Studietid, altsaa paa et Tidspunkt, hvor de kun i yderst ringe Grad kan have Adgang til Stipendier. Udgiften til kemiske Øvelser og Eksaminatorier er 18—24 Kr. for hvert Semester foruden 6 Kr. i Depositum for de — for en stor Del uundgaaelige —• Beskadigelser af Apparater o. 1., alt i alt en Udgift, der hviler tungt paa dem, hvem Hjemmet eller andre kan skaffe det daglige under Studietiden, men som ikke har Midler til en saadan Ekstraudgift. For Laboratoriet er det overordentligt pinligt at maatte forlange Adgangskort betalt af de mange ildestillede Studenter, som de Fripladser, Laboratoriets Bestyrer raader over, ikke naar at hjælpe, idet hverken de gældende Bestemmelser eller Hensynet til Laboratoriets økonomiske Forhold tillader en Forøgelse af det Antal Fripladser, der opretholdes derved, at Laboratoriet undværer Indtasten af Adgangskort fra de paagældende. 704 Universitetet, 1911 —1912. Om disse Fripladser skal jeg tillade mig at oplyse, at det ved kultus- ministeriel Skrivelse af 25. Maris 1808 blev bestemt, at Laboratoriets Be- styrer kan bortgive 3 Fripladser i hvert Semester til trængende Studenter, samt at Antallet ved senere kultusministerielle Skrivelser forøgedes den 11. Oktober 1873 til 5. den 27. Maj 1879 til 10 og endelig den o. November 1880 til 15, det nuværende Antal; i alle Tilfælde gælder dog Tilladelsen til at uddele Fripladser med det Forbehold, at Besøget paa Laboratoriet (4* tilstrækkelig stort til, at Indtægtstabet kan bæres. Forudsætningen her- for er aabenbart, at de Studerendes Betaling for Adgangskort mere end dækker den Udgift, hver Deltager paaforer Laboratoriet. Muligvis har dette været Tilfældet i sin Tid, da Betalingen for Adgangskort var ansat 33 pCt. højere end nu, og da den i Laboratoriets Vedtægter (kultusmini- steriel Skrivelse al' 21. Juli 1858) hjemlede Ret til at lade de Studerende selv afholde en hel Del Udgifter, som nu i en meget lang Aarrække har været overtagne af Laboratoriet, formodentlig blev udnyttet. Under de nuværende Forhold holder denne Forudsætning derimod ikke Stik. Den Tilvækst, de Studerendes Antal har faaet, siden Fripladsernes Antal sidste Gang forøgedes, er meget betydelig. I Foraarshalvaaret 1880 besøgtes Laboratoriet af 75 Universitetsstuderende, i Efteraarshalvaaret 1880 af 08 (foruden 01, resp. 07 farmaceutiske og polytekniske Stu- derende), medens Tallene i 1910 var henholdsvis 180 og 185 Universitets- studerende. Under disse Forhold mener jeg, at Fripladsernes Antal bor fordobles, og da de Studerende i Reglen besøger Laboratoriet 2 Arbejds- dage i et Semester og 3 i et andet eller et dertil svarende Antal Arbejds- dage fordelt over flere Semestre, tillader jeg mig. idet Betalingen for hver Arbejdsdag er 0 I\r., at foreslaa, at der til Uddeling af Fripladser ved Øvelserne i Laboratoriet skaffes et Belob paa 450 Kr. aarlig. For denne Sum vil der kunne skaffes fri Adgang til Øvelserne for 15 Studerende i hvert Semester, saa at der med de forhaandenværende 15 Fripladser vil kunne disponeres over ialt 30 Fripladser. Eksaminatorierne i uorganisk og organisk Kemi afholdes ved Labo- ratoriets Assistenter, hvis Arbejde honoreres dels ved et aarligt Statstil- skud (optaget paa Finansloven for 1905—00) paa 900 Kr., dels ved Ind- tægten af Adgangskort til Eksaminatorierne, der Joses i Kvæsturen og betales med 0 Kr. for hvert af de to Halvaar, Eksaminatorierne strækker sig over. Denne Lønningsmaade medfører, at der ikke uden Tab for Assistenterne kan gives Friplads til disse Eksaminatorier, med mindre der skaffes Erstatning for den af de paagældende Studerende ikke ydede Be- taling. Tilslutningen til disse Eksaminatorier overgaar langt, hvad man har forudset ved deres Oprettelse, hvorfor Assistenterne maa arbejde med flere Eksaminatoriehold end oprindelig tænkt; som Folge heraf er deres Honorar for hvert Hold allerede nu lavere, end Meningen oprindelig har været, og lavere end Betalingen for ganske tilsvarende Eksaminatorier, som afholdes under den polytekniske Læreanstalt. .Jeg har ment her at burde omtale dette økonomiske Forhold, uden dog allerede i denne Skri- velse at ville fremkomme med Forslag om en passende Forøgelse af det nuværende Tilskud. Derimod tillader jeg mig at anmode det høje Konsistorium om at ud- virke, at der tilvejebringes Midler til Oprettelse af Fripladser ved disse Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 705 Eksaminatorier, som udgør et meget værdifuldt Led i de Studerendes Un- dervisning. Antallet af Fripladser mener jeg bor være det samme som ved Øvelserne, ialt altsaa 30 i hvert Halvaar. Den samlede Udgift ved Op- rettelsen af disse Fripladser vil blive 360 Kr. om Aaret. Idet jeg tillader mig at udtale Haabet om, at der maa kunne findes Midler til snart at fremme denne for mange trængende yngre Stu- denter ikke uvigtige Sag, ønsker jeg til Slutning, skønt det formentlig fremgaar af den givne Fremstilling, at fremhæve, at de foreslaaede Fri- pladsers Oprettelse ikke paa nogen Maade medfører en Indtægtsforøgelse for Laboratoriet eller dets Assistenter.« I Anledning af dette Andragende udtalte Kvæstor i Skrivelse af 4. Maj 1911 bl. a. følgende: »Det er foran udtalt, at Laboratoriets Annuum ikke vil kunne bære den Udgift af ialt 810 Kr. aarlig, som Oprettelsen af 15 nye Fripladser ved Laboratoriets Øvelser og 30 Fripladser ved Eksaminatorierne vil med- føre. Paa den anden Side er det af Professor Biilmann stærkt fremhævet, at Oprettelsen af de paagældende Fripladser ikke paa nogen Maade vil bringe Laboratoriet eller dets Assistenter nogen Indtægtsforøgelse, og det kan derfor synes rimeligt at søge det til Fripladsernes Oprettelse fornødne Beløb tilvejebragt ikke ved en Forøgelse af det til Universitetets kemiske Laboratorium bevilgede Annuum, men ved en Bevilling af 810 Kr. under Kommunitetets Budget, idet det ommeldte Beløb skal anvendes til at skaffe ubemidlede Universitetsstuderende gratis Adgang til Laboratoriets Øvelser og Eksaminatorier. Af Professor Biilmann er det betonet, at det ofte er overordentlig pinligt at maatte kræve Betaling for Adgangskort af fattige unge Studenter, saameget mere som de i de første Semestre af deres Studie- tid kun har ringe Adgang til Stipendier; men da de 15 Fripladser, hvor- over der nu kan raades, langtfra kan komme alle kvalificerede til Gode, er det uundgaaeligt at maatte paanøde adskillige Studerende en Udgift, som de ikke har Evne til at bære. Det kunde da synes rimeligt, at man fra Kommunitetets Side søgte at afhjælpe den saaledes tilstedeværende Trang, og det saa meget mere, som der allerede nu af Kommunitetet ydes Bidrag til fri Undervisning af Studerende. Yed Finansloven for 1875—76, jfr. Rigsdagstidenden for 1874—75, Tillæg B., Sp. 481—82, er nemlig under Kommunitetets Udgiftspost 2. b. bevilget et Beløb af 3000 Kr. til fri Undervisning for uformuende Elever ved den polytekniske Læreanstalt, og ved forskellige Finanslovbevillinger, hvorom nærmere Oplysning inde- holdes i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1911—12, jfr. Rigs- dagstidenden for 1910—11, Tillæg A., Sp. 1205—06, er dette Belob gentagne Gange blevet forøget, indtil det ved Finansloven for 1904—05, jfr. Rigsdagstidenden for 1903—04, Tillæg A., Sp. 1075—78, ansattes til den nuværende Størrelse af 10.000 Kr. Under denne. Konto paa Kom- munitetets Budget vil formentlig det ovenanførte Beløb af 810 Kr., for hvilket der ønskes givet uformuende Universitetsstuderende Adgang til fri Undervisning ved kemisk Laboratorium, passende kunne anbringes. Ved Optagelsen af en Udgift som den ommeldte under Kommunitetets Budget vil der dog kunne opstaa det Spørgsmaal, om ikke Bevilgelsen af et Beløb til Fripladser ved Universitetets kemiske Laboratorium vil kunne medføre Universitetets A årbog. 89 70(> Universitetet 1911 — lrU2. som Konsekvens, at der ogsaa fra andre Universitetslaboratoriers Side vil kunne rejses saadanne Krav om Bevilgelse af Fripladser, at det kunde volde Betænkelighed at hen fore det her omhandlede Beløb under Kommu- nitetets Budget. Det ses dog ikke, at der udfra en saadan Betragtning vil kunne rejses nogen Indvending af Betydning imod en Udredelse af Kom- munitetets Midler af det ommeldte Beløb. For Adgangen til Universitetets øvrige talrige Laboratorier udredes der kun Betaling til det fysiologiske, det niedico-fysiske, det bakteriologiske og det juridiske Laboratorium, og Betalingen for de paagældende Adgangskort, henholdsvis 8 Kr., 6 Kr., 8 Kr. og l> Kr., er saa ringe, at det fra Kommunitetets Side næppe vil kunne give Anledning til Betænkelighed, om det fra disse Laboratorier skulde blive gjort gældende, at der ogsaa for deres Vedkommende er Trang tilstede til en Bevilling paa Kommunitetets Budget til Fripladser til ufor- muende Studenter. 1 Henhold til det saaledes anførte skal man efter Konference med inspeetør quæsturæ Professor, I)r. Ussing tjenstlig foreslaa det indstillet til Ministeriel lor Kirke-og Undervisningsvæsenet, at Kommunitetets Ud- giftspost 2. b., Til Understøttelse dels for Studerende — derunder Kvinder —, som ikke have Adgang til de egentlige Universitetsstipendier, dels for saadanne akademiske Borgere i de første Universitetsaar, som have nydt eller kunde have nydt Understøttelse af Konto a., paa Forslaget til Fi- nansloven for 11)12—13 søges forhøjet med 810 Kr., hvoraf 450 Kr. an- vendes til Uddeling til Universitetsstuderende af 15 Fripladser i hvert Semester ved Øvelserne i Universitetets kemiske Laboratorium og 360 Kr. til Uddeling til Universitetsstuderende af 30 Fripladser ved de ved samme Laboratorium af dettes Assistenter afholdte Eksaminatorier i uorganisk og organisk Kemi. « Konsistorium indstillede under 2!). Maj 11)11, at Sagen søgtes fremmet paa den af Kvæstor foreslaaede Maade, men modtog under 4. December s. A. Meddelelse Ira Ministeriet om, at det ikke saa sig i Stand til at bevilge det ansøgte. c. Avdre Snuer. Efter en af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsisto- rium anbefalet Indstilling fra Laboratoriets Bestyrer om Tilladelse til at sælge 1000—1500 Gram al' Universitetets kemiske Laboratoriums Platin- beholdning for en Pris af over 5000 Mk. pr. kg, saaledes at den herved indkomne Sutn anvendtes til Komplettering af Laboratoriets Inventar og Instrumentsamling, meddelte Ministeriet 12. Juli 1911, at det bifaldt, at det paagældende Salg foretoges som indstillet, men maatte nære Betæn- keliglied ved at. bevilge, at Belobet anvendtes som ansøgt, og derfor vilde have Sagen forsaavidt stillet i Bero, til man havde haft Lejlighed til at forhandle med Finansudvalget om dette Forhold. I nder 4. September s. A. indsendte Konsistorium Bestyrerens Indberetning om det stedtundne Salg, hvorefter Ministeriet l(i. December 11)11 bifaldt, at den ved Salget ind- vundne Sum af 5.205 Kr. 72 Øre anvendtes dels lil Anskaffelse af Bog- skabe og Bøger til Laboratoriet, dels til Indkøb al' forskellige Instrumen- ter og Apparater, saaledes at der for Anvendelsen af Beløbet vilde være at aflægge behørig dokumenteret Regnskab til Universitetskræsturen. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 707 — Under 6. Juni 1911 indstillede Bestyreren, at der søgtes bevilget Lønning til en 5te Assistent ved Laboratoriet. Under Henvisning til dette Andragende, hvorom Beretning vil blive givet i et senere Hefte af Aar- bogen, ansøgte Bestyreren i en Skrivelse af 27. s. M. om Tilladelse til som midlertidig Foranstaltning at maatte anvende indtil 300 Ivr. af Laborato-* riets Annuum til timelønnet Medhjælp ved Undervisningen i Efteraars- halvaaret 1911, idet en afgaaende Assistent (Frk. Ulla Stareke) var villig til at overtage nogle Undervisningstimer. Dette Andragende bevilgede Ministeriet 4. September 1911 efter Konsistoriums Indstilling af 31. Juli s. A. — Under 3. Juli 1912 bifaldt Konsistorium efter Bestyrerens Ind- stilling, at Varetagelsen af Laboratoriets lobende Forretninger under lians Bortrejse fra 22. August til Begyndelsen af Oktober overdroges Inspektør Kirsehner saaledes, at Bestyreren før sin Afrejse forsynede Inspektøren med Anvisninger paa de Beløb, som det kunde forudses nødvendigt at hæve i Kvæsturen til Laboratoriets daglige Drift. 10. Det astronomiske Observatorium. a. Beretning om den miden Observatoriekommission af 7. December 1903 og om den tredie Observatoriekommission af 5. September 1907. — Forslag fra Professor, Dr. ph?L E. Strdmgren vedrorende en O mor g ani sation af Uni- versitetets Observatorium m. m. Bevilling af Kommunitetets Midler til An- skaffelse af Instrumenter til Observatoriet, samt Forhøjelse af Observato- riets Annuum. (Jfr. om den første Observawriekommission Aarb. 1891—92, S. 907—56; om den anden Aarb. 1903—04, S. 1249, 1904—05, S. 340; om den tredie Aarb. 1907—08, S. 180, 1909—1* S. 1055—56; jfr. desuden Aarb. 1906 —07, S. 768—70.) Under 7. December 1903 modtog Konsistorium fra Ministeriet en Skri- velse, saalydende: »Efter at den til Undersøgelse af forskellige Forhold vedrørende Uni- versitetets astronomiske Observatorium nedsatte Kommission i 1891 havde afgivet Betænkning, blev den paatænkte Flytning af Observatoriet stillet i Bero indtil videre, men da der nu er forelagt Rigsdagen et Forslag 1 i 1 Lov om Københavns Personbanegaard m. m., hvorved der tilsigtes givet Boule\ ardbanen en noget ændret Beliggenhed længere mod Nordvest over mod Observatoriet end tidligere paatænkt, maa Ministeriet finde, at 'Tids- punkt el er kommet lil ai tage Sporgsmaalet om Observatoriets Flytning op 1il fornyet Overvejelse. Idet man gaar ud fra, at det vil være nødven- digt at indrette et Observatorium til videnskabelige Undersøgelser andet- steds, medens Universitetsundervisningen mulig kan forblive paa sit nu- va-rende Sted, anser Ministeriet det for ønskeligt, at disse Sporgsmaal underkastes en Overvejelse af en Kommission. Ministeriet har derfor ved Skrivelse af Dags Dato anmodet Hans Ex- cellence Gehejmekonferensraad Dr. phil. & med. Jul. Thomsen, General- direktør for Statsbanedriften Ambt, Oberst af Generalstaben Rasmussen, 708 Universitetet 1911—1912. Kvæstor ved Universitetet Horring, Professor ved Universitetet Thiele, Ob- servator ved det astronomiske Observatorium Pechule og kgl. Bygnings- inspektør Arkitekt Martin Borch om under Forsæde af førstnævnte at sammentræde i en saadan Kommission. Ved at meddele D'Hrr. Rektor og Professorer dette til behagelig Efter- retning skal man anmode samme om at ville fremkomme med de Ønsker og Udtalelser, som der eventuelt niaatte findes Anledning til.« Under 4. Januar 1004 indsendte Konsistorium derefter til Ministeriet en Erklæring fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet af 16. De- cember 1903, saalydende: »I Skrivelse af 10. December har det hoje Konsistorium udbedt sig Fakultetets Ytringer i Anledning af Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 7. December angaaende Sporgsmaalet om Astronomisk Observatoriums Flytning m. m. og denne Sags Overvejelse ved en sa'rlig Kommission. Idet Fakultetet venter senere at faa Lejlighed til at udtale sig, inden den definitive Ordning træffes, skal det nu, foranlediget ved ovennævnte Skiivelse, udtale, at den af Ministeriet antydede Ordning, som Kommissio- nen skal behandle, er den for Universitetsundervisningen heldigste. Uni- versitetet vil va>re bedre tjent med, at dets Astronom og Studenternes Øvel- sesplads bliver her i Byen, end om de, for at Observatoriet ikke skal skades alt for stærkt ved Storbyens Nærhed, maatte flytte bort, langt uden for dennes Omraade. T Forhold til det begærede Professorat i praktisk Matematik*) for- andres intet, kun bliver Fordringen om, at Professor astrononnæ frigøres for dette Fag, forsaavidt mere paatrængende, som der fremtidig vil blive Brug for flere egentlige Astronomer ejid nu. En Mangel vil det være, at Universitetsprofessoren vil være afskaaren fra egentlig Observatorie- virksomhed og derfor som Regel vil helde over mod Fagets teoretiske Side. Mulig kunde den Ordning blive ønskelig, at han og Bestyreren af det vordende Observatorium fik Tilhold om at vikariere for hinanden omtrent hvert fjerde Semester. En Vanskelighed vil fremkomme derved, at en Del af Observatoriets Bibliotek har væsentlig Betydning for andre beslægtede Videnskaber; det er for Tiden det eneste Oplagssted for meget, som Ma- tematikerne har Brug for, og ved en eventuel Deling af Biblioteket bør derfor tages Hensyn hertil, og saadanne Dele af Biblioteket bør blive her i Byen. I Forbindelse hermed tillader Fakultetet sig fremdeles at henstille, at der til det ønskede matematiske Laboratorium**) overlades noget af den Plads, som bliver ledig paa det nuværende Observatorium; derved vilde der opnaas let Adgang til det af Biblioteket, som bliver tilbage, og som da kan omdannes til et fælles Laboratoriebibliotek for Astronomi og Ma- tematik.« *) Jfr. Aarb. 1903-04, S. 879-81, 1905-0G, S. 413-15, 1907- 08, S. 117-19 og 144-15, 1908-09, S. 486-88, 1910-11, S. 59—60. **) Jfr. Aarb. 1903-04, S. 875—79, 1906-07, S. 768-70. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 709 Den under 7. December 1903 nedsatte Kommission afgav i Juni 1904 følgende Betænkning angaaende det astronomiske Observatorium. »Under 7. December 1903 nedsatte Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet en Kommission bestaaende af: Geheimekonferensraad, Dr. med. & pliil. Julius Thomsen, Generaldirektør for Statsbanedriften Ambt, Chef for Generalstabens topografiske Afdeling, Oberst E. C. Rasmussen, Kvæstor ved Universitetet og Sorø Akademi T. Horring, Professor astronomiæ ved Universitetet, Dr. phil. T. N. Thiele, Observator C. F. Pechule og Kongelig Bygningsinspektor, Arkitekt Martin Borch, med førstnævnte som Formand og Assistent i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Cand. juris Sthyr som Sekretær. Kommissionens H verv var at udtale sig om, hvorvidt det i Anledning af den foreslaaede nu vedtagne Boulevardbanes Gennemførelse maatte være nødvendigt at indrette et Observatorium til videnskabelige Undersøgelser andetsteds, me- dens Universitetsundervisningen mulig kunde forblive paa sit nuværende Sted. Eftef at have afsluttet vore Arbejder angaaende denne Sag har vi den Ære herved at afgive følgende Betænkning: Universitetets astronomiske Observatorium har det Hverv dels at give saavel teoretisk som praktisk Undervisning i Astronomi til Univer- sitetets og andre Studerende, dels at udføre de Iagttagelser og Maalinger, som den astronomiske Videnskabs Udvikling fordrer, eller som er plan- lagte ved internationale Overenskomster; til den sidste Virksomhed knyt- ter sig endvidere den daglige Tidstjeneste. For 40 Aar siden, da det nuværende Observatorium blev bygget, var dets Beliggenhed i en Udkant af Byen gunstig for dets Virksomhed; men ved Byens stærke Udvikling er Forholdene i høj Grad forandrede, saa- ledes at en væsentlig Del af Observatoriets Virksomhed lider under de forandrede Omgivelser, den røgfyldte Atmosfære, den stærke Gadebelys- ning m. m. I endnu højere Grad vil dette nu blive Tilfældet, naar en Jernbane føres tæt op til Observatoriets Grund; thi Trafikken paa en saadan Bane vil ved de uundgaaelige Rystelser, som den medfører, næsten umuliggøre Udførelsen af Størstedelen af de Præcisionsarbejder, der paahviler Ob- servatoriet som videnskabelig Institution. Derimod vil den Del af Ob- servatoriets Virksomhed, der knytter sig til Universitetsundervisningen, ikke i nogen væsentlig Grad blive hemmet ved det paatænkte Jernbane- anlæg, idet Undervisningen i Benyttelsen af Kikkerter og andre astrono- miske Instrumenter kan henlægges til passende Tider af Døgnet. Ved en nøjere Overvejelse af samtlige, Observatoriets Virksomhed vedrørende Forhold er Kommissionen enstemmig kommen til det Re- sultat at maatte foreslaa en fremtidig Deling af Observatoriets V i r k s o m li e d, saaledes at den almindelige, saavel teoretiske som prak- tiske, Undervisning i Astronomi samt den daglige Tidstjeneste forbliver ligesom hidtil ved Iiniversitetets astronomiske Observatorium under Be- 7 LO Universitetet 1911—11)12. styrelse al' I niversitetets Professor astronomiæ, medens derimod Obser- vatoriets øvrige ^ irksomlied, de planlagte videnskabelige Arbejder m. m., overfores til et nyt Observatorium, beliggende uden for København og fjernt fra Jernbaner og andre forstyrrende Indflydelser. Et saadant nyt Observatorium maatte da kunne yde videregaaende Studerende og yngre Astronomer Lejlighed til under et længere Ophold i samme at uddannes i praktisk Retning, om fornødent ved Hjælp af eventuelt bevilgede Kommunitetsstipendier, ligesom der ogsaa til dette Observatorium kunde knyttes de under den danske Gradmaaling og Ge- neralstabens topografiske Afdeling henhorende Undersøgelser vedrørende Gradraaalingen, Tyngdekraftens Variation, Justering af geodætiske In- strumenter ni. m. Det nye Observatorium bør have sin egen selvstændige Bestyrer og ikke staa i noget Afhængighedsforhold til Universitetets Observatorium ud over det, som stadig finder Sted mellem Institutioner med et beslægtet Formaal og fælles Interesser. En saadan Deling af Universitets Observatoriets hidtidige dobbelte Formaal, dels pa-dagogiske dels videnskabelige, vil utvivlsomt medfore en væsentlig Fordel i begge Retninger; thi den praktiske Undervisning i Benyttelsen af Instrumenterne lider selvfølgelig, naar Instrumenterne ofte i lamgere Tid skal benyttes til nødvendige videnskabelige Arbejder, me- dens paa den anden Side Hensynet til Undervisningens Tarv ofte kan virke hemmende paa Udførelsen af videnskabelige astronomiske Arbejder. Ved en Deling af den nuværende dobbelte Virksomhed imellem to Obser- vatorier vil ethvert af disse kunne arbejde uafhængigt af det andet for sit sa>rlige Formaal. Eneretten til at. lade trykke og forhandle Almanak- ker og Kalendere forudsættes bevaret for Universitetet, saaledes at i For- bindelse dermed Ansvaret og Omsorgen for Almanakken og dens Bereg- ning vedblivende paahviler Konsistorium. Hvorledes Kommissionen har tænkt sig den foreslaaede Deling udfort med Hensyn til de til samme knyttede Enkeltheder, vil fremgaa af neden- staaende Bemærkninger og de samme ledsagende Bilag. Den foreslaaede Deling af del nuværende Universitets Observatori- ums Virksomhed vil selvfølgelig medføre en Fordeling af Instrumenter, Bøger m. m. imellem de tvende Institutioner. Delingen tænkes udfort paa den Maade, at det nuværende Observatorium afgiver til det nye alle In- strumenter, Ure, Maaleredskaber, Boger m. in., som ikke har Betydning for den almindelige astronomiske Undervisning, og over hvilken der er optaget en Fortegnelse i Bilag 1., der dog navnlig for Bøgernes Vedkom- mende maa speeialiseres ved Forhandling med Universitetet, naar det nye Observatorium har faaet sin Bestyrelse. Sa>rlig skal nævnes den slore aslro-fotografiske Kikkert, som overfores til det nye Observatorium, me- dens Observatoriets ældre store Refraktor, som i en Ra'kke Aar har været magasineret, atter opsti 1 les paa sin gamle Plads under Drejekuplen, etter at en fornøden Udbedring af Refraktorens Bevægelsesapparat er foretaget. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 711 Det nye Observatorium kan selvfølgelig ikke fuldt monteres ved Hjælp af de overførte Instrumenter, Bøger m. m., saa at nogle Instrumen- ter og Bøger maa anskaffes fra nyt, hvorover der findes et Overslag i Bilag 2. Som Vederlag for, hvad Universitets Observatoriet saaledes af- giver lil det nye, bør dette i Fremtiden som Regel afgive til Universitets Observatoriet de Instrumenter m. m., som ved at forældes eller beskadiges bliver uanvendelige for dets egne Formaal. Dette vil saaledes dels efter- haanden forøge sin Samling af Sager af Interesse for Asironomiens Hi- storie, dels forsynes med Materiale til de Studerendes Øvelser. Bygningsanlæget for det nye Observatorium fremgaar af Situations- planen Bilag 3, som dog kan undergaa nogen Ændring af Hensyn til det Terrain, som man maatte vælge til Byggeplads. Det bestaar af: en Kuppelbygning for den store astro-fotografiske Kikkert, et Meridianhus, en mindre Bygning til et nyt Instrument, over hvis Anskaffelse Overslag findes i Bilag 2, en lignende lille Bygning lil Opstilling ai' Gradmaalingens Theodolith, en Urkælder og en Pendulkælder, en Bygning bestemt til Bibliotek med Arbejdsrum og Lokale for Samling, Bolig for Bestyreren og Assistenten, samt nogle Værelser for videre- gaaende Studerende, besøgende Videnskabsmænd og Gradmaalingens Observator, et Økonomihus og et Maskinhus med Boliger for Opsynsmand og Betjent. Overslag over Udgifterne ved disse Anlæg findes i Bilag 4. Personalet ved de tvende Observatorier vilde blive 1) for Universitetets astronomiske Observatorium: Professor astronomiæ som Bestyrer, en Assistent og en Betjent, som alle har Bolig paa Ob- servatoriet, hvorimod Observatorsiillingen bort falder, 2) for det nye Observatorium: en Bestyrer, en Assistent, en Opsyns- mand, som maa være fortrolig med Pasning af Instrumenter og Ma- skiner og kunne foretage mindre Reparationer ved disse, endvidere en Betjent; de har alle Bolig ved Observatoriet. Udgiften, som følger af den foreslaaede Deling af den astronomiske Virksomhed, bliver dels en U d gift en G a n g for alle til de for- nødne Byggeforetagender og Anskaffelsen af nogle Instrumenter og Bøger m. m., dels en forøget a a r 1 i g U d g i f t, som fremkommer ved Løn- ninger for det nye Observatoriums Personale og ved dets Drift, hvorimod den aarlige Udgift til Universitets Observatoriet formindskes ved Ind- dragelsen af Observatorstillingen ved samme m. m. Størrelsen af disse Udgiftsposter, der dog i en vis Grad vil blive afhængige af Beliggenheden, som vælges for det nye Observatorium, fremgaar af Bilagene 4, 5 og 6. Angaaende Pladsen for det nye Observatorium kan Kommissionen henvise til Bilag 7, hvor Oplysning findes om nogle formentlig egnede Steder. Naar Kommissionen ikke mener allerede nu at burde udlale sig bestemtere for en af de paapegede Pladser, er Anledningen den, at man ifølge Oplysninger fra Generaldirektør Arnbt ikke kan antage, at Jern- 712 Universitetet 1911—1912. banea ulæget ud for det nuværende Observatorium vil blive fuldendt før efter omtrent 7 Aars Forløb, og at der sanledes er rigelig Tid ti 1 at under- søge forskellige Pladsers meteorologiske Forhold, særlig med Hensyn til Nætternes Klarbed, og da først senere at bestemme sig for en Plads med gode atmosfæriske Forhold. Professor astronomiæ Thiele har derfor fore- slaaet, at man skulde benytte l iden til at lade udføre en Del Undersøgelser over Antallet af klare Nætter in. m. paa 4 Steder, fordelte over Landet, for paa Grundlag af de indvundne Iagttagelser at vælge Pladsen for det fremtidige Observatorium. Undersøgelsen antages at kunne udføres i Lo- bet af nogle Aar for en Udgift af c. 8.000 Kr. Saafremt Ministeriet ikke mener at burde anvende et saadant Beløb til dette Formaal, da maa Kom- missionen henvise til de i Bilag 7 omtalte Steder for det nye Observa- torium. Her skal kun fremhæves, at det vilde være meget ønskeligt, om Observatoriet kunde blive opfort paa en Staten tilhorende Grund, hvilket dels vilde medføre en væsentlig Udgiftsbesparelse, dels sikre Observato- riet mod fremtidige forstyrrende Indflydelser fra Omgivelserne. T Henhold til ovenstaaende og de medfølgende Bilag fremgaar det, al den foreslaaede Deling af Universitets Observatoriets Virksomhed, saa- ledes at det nuværende Observatorium bibeholdes som Undervisnings Ob- servatorium, medens et nyt opføres for videnskabelig Virksomhed, vil medføre: en Udgiften Gang for alle: til Anlæg af Bygninger.................. 302.400 Kr. (Bilag 4) til nye Instrumenter og Boger ............ 69.500 — ( — 2) til Ændringer og Flytning m. m........... 5.000 — ( — 1) I alt .... 376.900 Kr. hvoraf dog 70.000 Kr. til Grunderhvervelse kan fradrages, saafremt en Staten tilhorende Grund vælges for det nye Observatorium, og en a a r 1 i g Udgifts forand ring til Lønninger og Drift for Universitets Observatoriet af ........ -r- 3.150 Kr. (Bilag 5) for det videnskabelige Observatorium af . . -f- 18.000 — ( — 6) I alt en aarlig Udgiftsforøgelse af .... 14.850 Kr. hvilken Post, saafremt Staten afgiver Grund til det nye Observato- rium, maa forhøjes med 2.400 Kr., der i Bilag 6 er anslaaet som Forpagtningsindtægt. af indkøbt Areal.« Bilag 1. Forslag til Fordeling af det nuværende Observatoriums Instrumenter og Boger mellem et Undervisnings-Observatorium (U. O.) og et videnskabeligt Observatorium (V. O.). (Med et Overslag over den dermed forbundne Udgift.) Den Repsoldske Dobbeltrefraktor til optisk og fotografisk Brug flyttes til V. O. som dettes Hovedinstrument. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 713 Den .Tiingerske Enkelt refraktor, som for Tiden er opmagasineret, bliver paa U. 0. og opstilles der paa sin gamle Plads under den store Kuppel efter at være bleven forsynet med Finbevægelse under Urets Gang og Centralbelysning. Det ny Repsoldske Passageinstrument flyttes til Y. 0., hvor det skal tjene til Tids-, Længde- og Bredde-Bestemmelser m. m. Ækvatorealet i Havehytten (Fraunhofer Kikkert -f- Kometsøger) bliver paa U. O. Meridiancirklen (Pistor og Martins) bliver paa U. O., hvor den skal tjene til Undervisning og den eventuelle Tidstjeneste. Den staar nem- lig nu en Gang der og er noget forældet, saa at den betydelige Bekostning ved dens Flytning til V. O. neppe vilde betale sig, idet den da snart maatte ønskes erstattet af en ny. Den større Kometsøger flyttes til Y. ()., hvor den faar en hensigts- mæssig Opstilling (se Bilag 2). Signaluret til Nikolai Taarn bliver paa U. O. til Brug for den even- tuelle Tidstjeneste. Det ny Rieflerske Ur med Biur bliver paa U. O. til samme Brug. Af de øvrige 4 Pendulure flyttes 2 til Y. O. Af de 2 Bokskronometre flyttes 1 til Y. O. Maaleapparatet til fotografiske Plader bliver paa U. O. som noget ube- kvemt, men særdeles vigtigt for Undervisningen. Den ny Peyer-Favager Ivronograf bliver ved U. O. til Brug for den eventuelle Tidstjeneste, ligesom den ældre Kronograf, der er ret slidt. Af det nuværende Observatoriums øvrige Instrumenter, Kronometre, forældede Smaainstrumenter og Ure flyttes kun enkelte Stykker til A7. O., for saa vidt de kan gøre Nytte der som Mirer eller andet, medens de som Regel bliver ved U. O. til Brug for Undervisningen og til Dannelsen af en Museums-A fdeling. Det nuværende Observatoriums Bøger og Kort fordeles mellem U. O. og Y. O. paa den Maade, at hvad der tjener ved Undervisningen, bliver paa U. O., medens det øvrige kan flyttes til Ar. O., for saa vidt som Hensynet til de andre offentlige Bibliotekers ringe Forsyning ikke kræver, at noget af det bliver i København. For øvrigt ordnes Fordelingen af de to Obser- vatoriers Bestyrelser. Omkostningerne ved den ovenfor omtalte Ændring og Genopstilling af den gamle Jiingerske Refraktor paa U. O. er af Professor Jiirgensen kal- kulerede til.......................................... 5.000 Kr., hvortil kommer for Bygningsarbejder ved Foden (se Bilag 4, Post 14) 1.200 — Tilsammen .... 6.200 Kr. København, den 27. April 1904. Thiele. C. F. Peehiil e. Universitetets Aarbog. 90 714 Universitetet l!»l 1—1912. Bilag 2. Forslåg om, hvilke Inslrumt nl< r m. m. der skal anskaffes lil del viden- skabelige Observatorium (V. O.) ud over, hvad det kan modtage fra det nuværende Observatorium som ikke nødvendigt til Driften af et Under- visn i n g s- O bser va l or i u m (U. O.), saml Overslag over Omkostningerne ved disst A nskaffeiser. Nyt Maaleapparat til bekvem Udmaaling af fotografiske Plader, nødvendigt som Biinstrument til Dobbeltrefrak- torcn, .se Bilag 1 ................................................................2.000 Kr. Et Stjernetids Pendulur i lufttæt Glasklokke til Brug ved Iagttagelser, der knever finere Tidsbestemmelser, efter Rieflers Pris........................................................................4.000 — Fotografisk Id rustning ............................................................3.000 — Nye Smaainstrumenter, astronomiske, elektriske, meteorolo- giske ....................................................................................5.000 — Opstilling til en Kometsøger, se Bilag 1 ................................500 — Observationsstole, Trefodsborde og andet astronomisk In- ventar ud over det i Bilag 4 omtalte................................4.000 — Hegnemaskine ............................................................................1.000 — Ny Kronograf, se Bilag 1 ........................................................1.000 — Nyanskaffelser af Boger ud over de i Bilag 1 omtalte, efter et løst Skøn ........................................................................13.000 — Et nyt Instrument efter Bestyrerens Valg, for at V. O.s Arbejdsomraade ikke skal v.000 — T alt________69.500 Kr. København, den 27. April 1004. T h i e 1 e. C. F. P e c li ii 1 e. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 715 Bilag 3. Projekteret nyt Observatorium. \\dmcialingens Kuppelbygning. Ur- og Pendulkælder. ■ iPlIf Til Meridianinstrument. Kuppelbygning til Refraktorer Maskinrum og Stald-, Vogn- og måWé Opsynsmands-Bolig. Til et nyt Instrument. Bibliotek. msMMmmm ÆWMYY/, \i\istentbolig og Værelser for studerende /f K" ° jj-iAi lim Direktørbolig. Vad s ker i b y gn ing. 7 1 6 Universitetet 1911—1912. Bilag I. O version over I dyif terne ved Opforeisen af et Observatorium uden for Kobenhavn tit videnskabelig Brug og Indretning af det nuværende Observatorium (il Undervisnings-Observatorium. 1. Indkøb af det nødvendige Areal for Bygningerne .... Kr. 70.000 2. Kuppelbygning for den store Refraktor, med l;iv Under- bygning ................................................................................— 50.000 3. Meridianhus for et enkelt Instrument ............................— 16.000 4. Gradmaalingens Kuppelbygning........................................— 10.000 5. Bygning for et nyt Instrument ........................................— 8.000 (I. I r-og Pendulkælder for Observatoriet og Gradmaalingen — 4.000 7. Bolig for Direktør, Assistent og Studenter, samt Bibliotek — 55.000 8. Staldbygning og Vadskehus..............................................— 6.000 9. Bolig for en Opsynsmand, Maskinhus og Skorsten .... — 12.000 10. 150 løbende Alen Forbindelsesgange mellem Bygningerne — 9.000 11. Drain, Kloak, Tjærebeton, Brønd, Hegn og Haveanlæg — 18.000 12. Maskinanlæg, Motorer, Akkumulatorbatteri og Lysanlæg — 14.000 13. Inventar, Heste og Vogne ................................................— 8.000 14. Bygningsarbejde ved Forandring af Foden under det store Instrument i Københavns Observatorium................— 1.200 15. Arkitekt og Konduktør ....................................................— 15.400 16. Uforudsete Udgifter............................................................— 5.800 Summa .... Kr. 302.400 København, den 16. Marts 1904. Martin Borch. Bilag 5. Beregning over de aarlige Udgifter ved Undervisnings-Observatoriet og Sammenligning med de aarlige Udgifter ved det nuværende Observatorium. Aarlige Udgifter til nuværende Undervis- Observa- nings-Obser- torium vatoriet Gage til Professor astronomiæ (gennemsnitlig) . . 5.000 Kr. 5.000 Ivr. — Observator, som bortfalder .......... 2.400 — Assistent .......................... 1.000 — 1.000 — Personlige Udgifter til Tilsyn med Instrumenter (Professor Jurgensen) og til Bistand ved Ob- servationer og Beregninger, hvilket bortfalder 600 Lønning til Budet .......................... 600 —__ 600 — Samlede personlige Udgifter .... 9.600 Kr. 6.600 Kr. Medens Universitets-Observatoriets Forsyning mod ny og især med store Instrumenter hidtil ud over det her nævnte aarlige Beløb flere Gange har krævet ekstraordinære Bevillinger, vil Ud- gifterne til Nyanskaffelser til Undervisnings- Observatoriet ud over, hvad der tilflyder det fra det videnskabelige Observatorium^ blive At overføre.. . . 9.600 Kr. 6.600 Kr. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 717 Overført.... 9.600 Ivr. 6.600 Kr. smaa. Til Reparationer, Materialforbrug- og Inventar maa der paaregnes nogen Forøgelse af Udgifterne, fordi Samlingen af historisk mærkelig gamle Instrumenter nu kan faa. Plads i Observatoriet og holdes opstillet som en Museumsafdeling. Udgifterne til Tidstje- nesten og iil Biblioteket vil blive uforan- drede; derfor opstilles som beregnede Reali- tetsudgifter ............................ 2.650 — 2.500 — Tilsammen ____ 12.250 Kr. 9.100 Kr. København, den 27. April 1904. Thiele. C. F. P e c li ti 1 e. Bilag 6. i Beregning over de aarlige Udgifter til det videnskabelige Observatorium. Aarlige Udgifter til det videnskabelige , Observatorium. I Gage til Direktøren (gennemsnitlig) .......... 5,000 Kr. — en Assistent, der maa være nogenlunde vel lønnet, da han paa Landet ikke kan skaffe sig Bierhverv ................................3.000 — — en instrumentkyndig Opsynsmand, uden hvilken Observatoriet maatte lide Tab af megen kostbar Tid og paaregne en stor Forøgelse af Udgifter til Repa- rationer ......................................................2.000 — — en Betjent til Budtjeneste og Rengøring 1.000 — Til Regnearbejde og Offentliggørelse af Resultater 2.000 — Tilsammen Udgifter af personlig Art .... 13.000 Kr. Til Anskaffelse og Reparation af Instrumenter, Bøger og Inventar ...................... 2.000 Kr. L -JBrændsel til Kraft og Lys ved Elektricitet .... 1.000 — [ Hestehold ................................. 600 — [ Havehold.................................. 800 — 1 Bygningsreparationer ....................... 3.000 — Tilsammen Realitetsudgil'ter .... 7.400 — Samtlige aarlige Udgifter .... 20.400 Kr. Herfra vil være at fradrage en aarlig Indtægt ved Bortfor- pagtning af Jord under den Forudsætning, der er lagt til Grund for Beregningen af Udgifterne en Gang for alle, nemlig at der indkøbes et større Areal, af hvilket kun en mindre Del anvendes til selve Observatoriet. Denne Indtægt beregnet som 4 pCt. af 60.000 Kr. bliver 2.400 — Udgiftsoverskud .... 18.000 Kr. København, den 27. April 1904. Thiele. C. F. P e c li ti 1 e. 718 Bilag 7. Universitetet 1911—1912. Oplysninger om Steder, der kan anses for Sted. Hojde over Havet i Meter. Dybere liggende Dannelse. Overflade- -9 dannelse.*! .< 0 Eremitagesletten............... indtil 3.r) ni Kridt Morænelen'; 2) Søllerød Kirkeskov............. 56 ni Nyere Kridt Moræneleri- 3) Maglebjerg i Rude Skov........ 91 ni Kridt Morænelen- 4) Favrholm Hovedgaard.......... 41 ni Kridt Morænelenø (s. ø. for Gaarden) 5) Krogshøj i Teglstrup Flegn..... 08 ni Kalk Sand I <») Terrainet ved Brofelde......... 105 m Mergel Morænelei9l (Mørkemosebjerg) 7) Terrainet vest for Knøsen...... 99 ni (Knøsen) Mergel Sand li ») 9) Bogø......................... indtil 35 m Terrainet ved Orte Bavnehøj ... 132 m Mergel Sand I i (Orte Bavnehøj) 10) Holme Bjerge................. 128 ni (Jeishøj) Plastisk Ler Morænelei&fs 11) Terrainet ved Ejer Bavnehøj ... 172 m Glimmerler Moræneletøls (Kjer Bavnehøj) og -sand 12) Silkeborgterrainet.............. 147 ni Glimmerler Sand | ! (Himmelbjerg) og -sand 13) Bjergelide..................... 111 m Glimmerler Morænelesl'. og -sand Oplysninger om Steder, der kan anses for Kjøbenhavn, den 31. Maj 1904. u Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 719 ^Etablering af et astronomisk Observatorium.. '/[ Nærmeste Jernbanestation. Afstand derfra. Andre Oplysninger. Springforbi ca. 2 km Holte—Ørliolm ca. 2,5 km—2 km Birkerød ca. 3.2 km Hillerød ca. 4 km A Helsingør, Snekkersten ca. 5 km—4,4 km Tølløse ca. 6 km r{ydernp, Mørkøv ca. (> km Skalbjerg ca, 4 km Gundestrup, Viby ca. 2 km—4 km Hyll ce ca. 8 km iære Stationer langs Søerne Stendrup ca. 4 km Statsejendom. Afstand til Dyrehavens vestlige Indhegning c. 800 m. Afstand fra Fæstningsværkerne 1 a 1,5 km. Horizonten fri i vestlig og østlig Retning. Statsejendom. Statsejendom. Ebberødgaard i ca. 0,5 km Afstand. Højen har et ret betydeligt Fald (22 m paa c. 70 m). Statsejendom. Nogenlunde fri Horizont. Afstand fra Jernbanelinien c. 1,6 km. Paa Favrholm Grund vil ogsaa kunne lindes andre Punkter, der vil være ganske vel egnede. Statsejendom. Højen har indenfor en Cirkel med 50 m Radius kun ringe Fald. Fri Horizont. Fri Horizont. Fri Horizont. Dampskibsforbindelse med Masnedsund, dog noget besværlig. Fri Horizont. Fri Horizont. Fri Horizont. Mange Steder Statsejendom. Fri Horizont. Fri Horizont. E. C. Rasmussen. 720 Universitetet 1911—1912. Under 8. Juli 1904 tilsendte Ministeriet Konsistorium et Antal Eks- emplarer af den afgivne Betænkning og anmodede om, at der maatte blive udarbejdet og til Ministeriet indsendt nærmere Forslag og Overslag med Hensyn til de al Professor astronomiæ Thiele ønskede, i Betænkningen omtalte Undersøgelser over Antallet af klare Nætter m. m. paa 4 Steder fordelte over Landet. Under 9. Februar 1905 indsendte derefter Konsi- storium en Erklæring af 2. s. M. fra Professor Thiele, hvori de ønskede Beregninger var foretaget. 1 Henhold hertil fremsatte Ministeriet paa Finanslovforslaget for 190G—07 under § 26. IV. C. 31., jfr. Rigsdagstid. 1905—06, Tillæg A. Sp. 1645—50, Forslag om en Bevilling paa 6000 Kr. som første Del af en Bevilling paa 17.000 Kr. til astronomisk-meteorologiske Undersøgelser i Anledning af et eventuelt nyt astronomisk Observatorium; i de paa det nævnte Sted fremførte Motiver var bl. a. anført: »Medens Kommissionen saaledes har fremhævet det som absolut nød- vendigt for den videnskabelige Astronomi, at der etableres et Observa- torium udenfor København, har den ikke fremsat bestemt Forslag om dettes Beliggenhed, idet der fra astronomisk sagkyndig Side i Kommis- sionen er fremkommet Forslag om at benytte Tiden, indtil Jernbanean- la'get ud for det nuværende Observatorium bliver fuldendt, til at under- søge forskellige Pladsers meteorologiske Forhold, særlig med Hensyn til Nætternes Klarhed, Stjerners Tindren og Vindens Styrke, og saa forst senere bestemme sig for en Plads med gode atmosfæriske Forhold. Kultusministeriet kan for sit Vedkommende ikke andet end finde det rigtigt, at man, forinden videre foretages, ved noje Undersøgelse sikrer sig, at der kan skaffes en Byggeplads, hvor den astronomiske Videnskab kan dyrkes uden at forstyrres af uheldige ydre Forhold som ved det nu- værende Observatorium, og hvor man dog har nogenlunde Sikkerhed for, at Forholdene ikke i en overskuelig Fremtid forandres ved forstjrrrende Anlæg eller lignende. Man har da indhentet nærmere Plan for og Overslag over Udgifterne ved disse Undersøgelser. Herefter skal Undersøgelserne foretages paa 5 Steder, i Jylland, paa Fyn, Sjælland og Hveen samt i Skaane. Naar man har medtaget Hveen og Skaane blandt Undersogelsesstationerne, hvortil man har erhvervet den svenske Regerings Tilladelse, er det bl. a. fordi disse Egne er kendte i Astronomiens Historie. Paa Hveen foretog jo Tycho Brahe endog uden Hjælp af Kikkert sine berømte Observationer. Man haaber gennem Undersøgelserne paa disse Steder at faa et godt Ma- teriale til Sammenligning med de ved Undersøgelserne paa de danske Ste- der indvundne Resultater. Undersøgelserne skal ved udstationerede Ob- servatorer aarlig foretages i 2 Gange 4 Maaneder (Januar—Maj og Au- gust—December) under jævnlig Inspektion af en af Observatoriets Astro- nomer. Foretagendets Varighed vil afhænge noget af, hvormange Obser- vatorer der kan faas, og af deres Udholdenhed, og vil blive mindst 2 Aar, højst 3 Aar. Udgifterne ved disse Undersøgelser, derunder Honorarer og Opholds- penge til Observatorerne, vil andrage ialt 17.000 Kr., hvoraf der i I< i- nansaaret 1906—07 antagelig vil blive Anvendelse for 6000 Kr., hvilket Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 721 Beløb man derfor foreslaar bevilget som 1. Del af en Bevilling paa ialt 17.000 Kr.« Ved Behandlingen i Folketinget, Folketingstid. 1905—OG, Sp. 3938— 39, 3942, 3955 og 5697, blev Bevillingen imidlertid nedsat til 5000 Ivr. som første Del af en Bevilling paa 15.000 Ivr., idet de paatænkte Pncler- .søgelser paa Hveen og i Skaane udelodes af Planen. Om de foretagne Undersøgelser afgav Professor astronomiæ Thiele under 8. August 1907 følgende Beretning, der er medunderskrevet af As- sistent ved Observatoriet, Mag. scient. H. Thiele og Cand. jur. Sthyr. »Under Forhandlingerne i den af Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet under 7. December 1903 nedsatte Kommission angaaende det astronomiske Observatorium bragtes ogsaa Spørgsmaalet om en Bygge- plads for et eventuelt nyt Observatorium frem og gjordes til Genstand fol- en indgaaende Forhandling, hvorunder man navnlig drøftede de Egen- skaber, der rnaatte kræves af en saadan Plads, ikke blot af Hensyn til fri Udsigt, Jordbundens Beskaffenhed, Bebyggelses- og Kommunikations- forhold, men ogsaa med Hensyn til til Luftens Klarhed og Ro. Skønt det med Hensyn hertil skulde synes lidet rimeligt, at der i saa lille et Land kunde findes store Forskelligheder, undlod medundertegnede Professor Thiele som Medlem af Kommissionen dog ikke at undersøge, hvad det me- teorologiske Instituts Iagttagelser kunde oplyse derom. En Gennemgang af Instituttets Aarbøger viste da, at der var en uventet stor Forskel mellem Instituttets 10 Hovedstationer, Vestervig, Herning, Gjerlev, Hindholm, Tvingstrup, Samsø, Ryslinge, København, Bogø og Hammershus i Hen- seende til Vindstyrke og Skymængde. Kunde man stole derpaa, maatte de meteorologiske Forhold i første Linie være bestemmende for Valget af det nye Observatoriums Sted. Unægtelig var dog Instituttets Iagtta- gelser ikke særlig beregnede paa slig Sammenligning, og Spor af person- lige Fejl kunde paavises. Man var derfor i Kommissionen enig om, at man ikke i Henhold til disse meteorologiske Iagttagelser kunde udpege et enkelt eller et Par enkelte Steder og tilraade Ministeriet at vælge det eller et af disse til Byggeplads for det nye Observatorium. Kommissionen gik derfor den Vej i sin til Ministeriet afgivne Betænkning, dels at hen- vise til de i det Betænkningen medfulgte Bilag 7 indeholdte Oplysninger om Steder, der kan anses for egnede til Etablering af et astronomisk Observatorium, hvilke Oplysninger var udarbejdede af Generalstabens og Gradmaalingens Repræsentant i Kommissionen, daværende Oberst Ras- mussen, dels at henvise til et af undertegnede Professor Thiele fremsat Forslag om at lade udføre en Del Undersøgelser over Antallet af klare Nætter, Luftens Klarhed og Ro m. m. paa 4 Steder, fordelte over Landet, for paa Grundlag af de indvundne Iagttagelser at vælge Pladsen for det fremtidige Observatorium. Dette sidste Forslag vandt Tilslutning hos Ministeriet, som ved Skri- velse af 8. Juli 1904 anmodede Konsistorium om at fremskaffe nærmere Forslag angaende de nævnte Undersøgelser. Saadant Forslag indsendtes da til Ministeriet med Konsistoriums Skrivelse af 9. Februar 1905. Under Kommissionens Forhandlinger var der imidlertid fremkommet fra Professor Thiele et Forslag, som af forskellige Grunde ikke blev om- Universitetets Aarbog. 91 722 Universitetet 1911—1912. talt i Kommissionens Betænkning. Det gik ud paa, at man skulde under- søge, om der ikke ved Samarbejde med Sverige og Norge eller Sverige alene kunde rejses et fælles skandinavisk eller et svensk-dansk astronomisk Observatorium til udelukkende videnskabeligt Brug. Dette Forslag, der ikke vandt Rodfæste i Kommissionen, blev nu nærmere udformet i det til Ministeriet indgivne Forslag om Udforeisen af de ovennævnte Undersø- gelser, og det blev foreslaaet, at man skulde udstrække Undersøgelserne" til at omfatte foruden 1 Steder i Danmark ogsaa 2 Steder i Sverige, nem- lig Hveen og et Sted i Skaane. Ogsaa dette Forslag vandt Tilslutning hos Ministeriet, der gennem Udenrigsministeriet erhvervede den svenske Regerings Tilladelse til Fore- tagelsen af disse astronomisk-meteorologiske Undersøgelser, hvorefter Mi- nisteriet ved Skrivelse af 20. Juli 190/) overdrog os undertegnede at ud- vælge 6 1 i 1 Undersøge lsesstat ioner egnede Steder, 4 heri Landet og 2 i Sverige. Vi undersøgte derefter personlig Forholdene paa flere af de i Bilag 7 til Kommissionens Betænkning nævnte Steder og indstillede, at der etableredes Undersøgelsesstationer paa følgende G Steder: 1. Himmelbjerget ved Himmelbjerggaarden, 2. Braliesholm ved Aarup, 3. Sophienholm ved Tølløse, 4. Hveen og 5. Weberod i Skaane, hvorhos der paa Observatoriet i Kobenhavn skulde indrettes en sjette Station som Kontrolstation. Af disse Steder fremhævedes derefter af de danske Himmelbjerget og Sophienholm som formentlig bedst egnede til eventuel Byggeplads. Ministeriet indsatte derefter i Forslag til Finansloven for 1906—07 en Bevilling paa 17.000 Kr. fordelte paa 3 Aar til Gennemførelsen af de projekterede Undersøgelser ved Hjælp af udsendte Observatorer paa de nævnte 6 Steder. Dette Forslag gik imidlertid ikke uændret gennem Rigs- dagen. Den foreslaaede Bevilling nedsattes med 2000 Kr. ifølge Ændrings- forslag, stillet af Folketingets Finansudvalg, der mente, at man kunde indskrænke Undersøgelserne til kun at omfatte de danske Steder. Man maatte derfor opgive at etablere Stationer paa Hveen og i Skaane, medens der saa til Gengæld, oprettedes endnu en Station i .Jylland, nemlig i Vor- basse. Denne Ændring i den oprindelige Plan kunde man kun beklage; dels tilintetgjordes derved Planen om et fælles skandinavisk Observato- rium, der i astronomisk-videnskabelig Henseende havde uvurderlige For- dele, og som ogsaa bod store økonomiske Fordele, dels blev Betydningen af Undersøgelserne svækket derved, at man mistede det fortræffelige Sam- menligningsmateriale, som Resultatet af Undersøgelserne paa de svenske Stationer kunde afgive. Herved var imidlertid intet at gore, og under 25. April 1906 approberede Ministeriet, at Undersøgelserne foretoges paa de nævnte 5 danske Stationer, og vi skal da nu afgive en Indberetning om Resultatet al' de efter den Tid foretagne Undersøgelser. Meteorologisk Instituts nyere Aarsberetninger er føjede til de lor Kommissionen forelagte og viser god Overensstemmelse med disse lor de øvrige Aar, medens dog Beretningen for Aaret 1904.afviger saa væsentligt, at Betydningen af dette Materiale svækkes temmelig meget. Angaaende disse Beretninger henvises til medfølgende Tabel 1: »Tabel over Sky- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 723 mængderne efter det meteorologiske Instituts Observationer Kl. 9 h Aften« med tilhørende Bemærkninger; her skal kun bemærkes, at efter disse Be- retninger frembyder Jylland Fordele fremfor de andre Landsdele, særlig med Hensyn til Antallet af klare Aftener. Ganske uafhængigt af Meteorologisk Institut har vi selv udsendt Ob- servatorer til de 4 Stationer Himmelbjerget, Vorbasse, Brahesholm og Sophienholm, og ved at uddanne disse Observatorer samlede og derefter lade dem hyp- pigt skifte Station har vi reduceret de personlige Fejl i deres Skøn til det mindst mulige. Vi har ladet dem notere Vindstyrke, Vindretning og Sky- mængde for saa stor en Del af Døgnet som muligt og særligt paa de for astronomiske Observationer vigtigste Aftentimer 9—10 eller 10—11. De vigtigste Resultater af disse Undersøgelser vil fremgaa af de som Bilag medfølgende: Tabel 2: »Tabel over »Timer klar Himmel« Morgen, Dag og Aften«, Tabel 3: »Tabel over Antal Timer med de forskellige Vindstyrker«, og Tabel 4: »Tabel over Antal Timer »klar Himmel« ved de forskellige Vindstyrker« med tilhorende Bemærkninger. Det bemærkes, at paa Tabellerne er der optaget til Sammenligning Resultatet af de fra Københavns Observatorium af medunderlegnede Magister Thiele foretagne Undersøgelser. En Sammenligning mellem Meteorologisk Instituts og vore Resultater gør det utvivlsomt, at de førstnævnte lider af betydelige Mangler, person- lige Fejl er maaske ikke den eneste Forklaring. Men som samlet Resultat kan det allerede nu slaas fast, at de jydske Stationer har baade mere Blæst og mere Skydække (Havgus) end de østligere Stationer og København. Efter vore Erfaringer er Forskellighederne mellem Stationerne vel mindre end efter Meteorologisk Instituts Iagttagelser, men meget mere regel- bundne. Medens man, hvis man var bleven staaende ved Meteorologisk In- stituts Observationer, havde maattet give Jylland Fortrinet, er vi ved vore Undersøgelser naaede til det Resultat, at i Henseende til Vind- og Skyforhold byder de østligere Egne bedre Betingelser for et astronomisk Observatorium. Men dette er dog ikke tilstrækkeligt til herudfra at be- stemme Byggepladsen for et nyt astronomisk Observatorium; thi Spørgs- maalet har en anden Side. Ved Luftens Klarhed og Ro maa man i astro- nomisk Tale ikke blot tænke paa Skyer og Blæst, men ogsaa. paa Fæno- mener som Stjernernes Tindren og Himmelgrundens Tilsløring, som lader den synes mere eller mindre lys. Ulemperne herfra gør sig i stærkt stigende Grad særligt gældende ved Anvendelse af store Kikkerter. Og da vort Land i det hele er lidet begunstiget i disse Henseender, saa lidt som med Klartvejr og Vindstille, er der ingen Grund til at udruste et dansk Observatorium med Kæmpe- kikkert, og vor Opgave har maattet være i al Beskedenhed at søge et Sted, hvor Ulemperne blot var saa smaa som muligt. 724 Universitetet 1911—1912. Naar man ved finere astronomiske Observationer regelmæssigt finder Angivelser af Luftens Klarhed og Ro i denne særlige Forstaaelse af Or- dene, er det udelukkende efter Iagttagernes Skøn under Arbejdet; det kræver Øvelse at give dette rigtigt, og Fænomenerne er næppe saa vel studerede som de fortjente. Ved lignende Undersøgelser som vor er der næppe anvendt andre Metoder end at lægge virkelige smaa Observatorier, hvert med mindst een stor Kikkert, betjent af en øvet Astronom, paa alle de Steder, blandt hvilke man vilde vælge Pladsen for det blivende Obser- vatorium. Dette er en kostbar Fremgangsmaade, og mod dens Anvendelse under vore smaa Forhold kunde der gøres meget berettigede Indvendinger. Naar vi dog lige fra Begyndelsen har anset det for nødvendigt at ud- strække vore Sted-Undersøgelser til disse Fænomener, har vi været klare over, at vi maatte arbejde med mindre Midler, selv om det maatte tvinge os til at nøjes med at tilstræbe et ringere Maal. En Opfindelse af Assistent, Mag. se. H. Thiele har dog hjulpet os ud over Vanskeligheden. Denne Astronom arbejdede med Observatoriets store Kikkert paa den Opgave at fotografere Dobbeltstjerner; og denne gør det i høj Grad nødvendigt at tage Hensyn til Luftens astronomiske Ro og Klarhed. Vi opfordrede ham da til samtidigt at undersøge Fænomenerne med blotte Øjne og smaa Kikkerter og sammenligne de med disse forskel- lige Midler fundne Resultater. Hans Undersøgelser førte til, at en meget øvet Iagttager med smaa Kikkerter eller med blotte Øjne virkelig — om end kun med stor An- strengelse — var i Stand til at bedømme Luftens Brugbarhed for skarpe Observationer. Under fortsat Syslen med denne Opgave lykkedes det ham at paavise en Type af lidt større, men dog transportable Kikkerter, med hvilke man ved en Fremgangsmaade — om hvilken han forbeholder sig at give en videnskabelig Redegørelse — kan løse Opgaven. Saaledes er man i Stand til at maale (ikke blot skønne) baade Luftens Gennemsigtig- hed og ved Tal udtrykke det sammensatte Fænomen, der betegnes som Luf- tens Uro. De store Fordringer, der stilles til de anvendte Kikkerters God- hed, lykkedes det at fyldestgøre ved det berømte Firma Carl Zeiss's In- teresse for Sagen. Og saaledes kan en Astronom nu ved en mindre Kikkert maale, hvilken Værdi Maalinger med en stor Kikkert efter Luftens Til- stand vil kunne faa. I)e Krav til Øvelse og godt Syn, som Magister Thieles Metode stiller til Observatorerne, er ikke store, og saaledes kunde vi haabe at finde Per- soner i tilstrækkeligt Antal til at besætte 4 Stationer foruden Kobenhavns Observatorium og der lade udføre ikke blot Iagttagelserne om Vind' og Skymængde, men ogsaa de mere astronomiske Maalinger af Luftens Klar- hed og Ro. 1 denne Henseende har vi dog kun været lidet heldige. Yi søgte vore Observatorer blandt afgaaede Underofficerer og Lærere, og fra disse Klasser meldte der sig vel G Personer, et passende Antal til samtidig Ud- dannelse, men af disse var der kun to, der fuldt ud tilfredsstillede vore Krav. To andre, der gav Haab om at kunne udvikle sig dertil, har paa for- skellig Maade skuffet vort Haab, og det værste var, at da vi med Mini- steriets Godkendelse af de valgte 4 Stationer i Oktober 1906 skulde be- sætte disse, blev den ene af vore bedste Observatorer saa stærkt angreben Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 725 af Tuberkulose, at han slet ikke kunde udsendes. Saaledes kunde kun 3 af de 4 Stationer besættes, og- Magister Thiele maatte ved Siden af at over- tage Arbejdet paa Stationen paa Kobenhavns Observatorium gøre hyp- pige Rejser til de andre Stationer for at hjælpe paa de to Observatorers mangelfulde Uddannelse. Trods de uheldige Forhold, hvorunder vi har maattet arbejde, er der dog vundet saa meget, 1) at Magister Thieles Metode li ar vist sig brugbar, 2) at Kobenhavn har vist sig at være de andre Stationer afgjort under- legen, hvad enten dette skyldes Byens Røg og Luftens Opvarmning eller Nærheden af Sundet, og 3) at den astronomisk rolige Luft synes at være et Fænomen af mere end rent lokal Udstrækning. Angaaende Resultatet af disse Undersøgelser henvises til medfølgende Tabel 5: »Tabel over Observationerne af Luftens optiske Ro og Himmel- grundens Mørke« med tilhørende Bemærkninger. Der er, som det fremgaar heraf, kun observeret i henved 1/2 Aar og kun paa een Station i hele denne Tid. En Fortsættelse indtil den forud anslaaede Tid kunde derfor være ønskelig. Men den kan ikke udføres med den ene Observator, Johansen, som har vist sig fuldt ud brugbar. Nye Observatorer maatte til denne Fortsættelse søges uddannede. Og da de Spørgsmaal, som maatte søges besvarede for i alle Henseender at sammen- ligne Stationerne, drejer sig om mindre Forskelligheder end fra først af s antaget, maatte Observatorerne, selv om de ikke søges blandt Yidenskabs- i mænd, fyldestgøre større Krav og lønnes højere, end Resten af den be- r viigede Sum til Undersøgelserne tillader. Angaaende Anvendelsen af det I hertil forbrugte Beløb henvises til den som Bilag 6 medfølgende Opgørelse. Der turde derfor være Grund til med Resignation overfor det ikke 3 strengt nødvendige at søge at samle Resultatet af vore Erfaringer i en [ Dom om Stationernes Brugbarhed som Sted for et nyt Observatorium. [ Denne maa da gaa ud paa, at Jylland maa opgives paa Grund af den g stærkere Blæst og hyppigere Taage og Skydække. Paa Øerne tør vi dog i ikke tilraade at gaa østligere end til Holbæk-Tølløse Egnen, der repræ- 3 senteres af vor Station paa Sophienholm. Københavns nærmere Omgi- i velser maa antages i væsentlig Grad at dele de uheldige Forhold, som er i konstaterede paa det gamle Observatorium i Henseende til Luftens Klar- [ hed og Ro, og dertil kommer naturligvis de ikke meteorologiske Forhold, [» Jernbanenættets Tæthed, Fabrikkernes Hyppighed og Udsigten til at naas 0 og omsluttes ved Hovedstadens Udvidelse med bymæssig Bebyggelse, livor- 1 paa Kommissionen allerede har bygget sin Frygt for at lægge det nye ) Observatorium her. Da den fynske Station Brahesholm viser Forhold i imellem jydske og sjællandske, maa vi, hvis Dommen skal fældes efter det i foreliggende, indstille, at det nye Observatorium lægges i den bakkede f Egn Syd for Holbæk, Vest for Tølløse, der repræsenteres af vor Station 3 Sophienholm. Med Hensyn til denne Egns øvrige Betingelser for at kunne bruges a som Byggeplads for et Observatorium kan vi henvise til vor Indberet- ti ning af 11. Februar 1906, idet tilføjes, at ogsaa Gradmaalingen og Gene- . 72fi Universitetet 1911—1912. ralstaben i Kommissionsbetænkningens Bilag 7 har uritalt sig for Egnens Brugbarhed som Byggeplads for et Observatorium. Men fortjener Sophienholni-Egnen særlig Opmærksomhed, maa det anbefales at fortsætte Observationerne paa denne Station, ogsaa efter at de andre Stationer er inddragne, og indtil det er afgjort, hvor det nye Observatorium skal ligge. Egnens astronomisk-meteorologiske Forhold bor da undergives el stadigt og mere detailleret Tilsyn. Gennem et for- haabentlig let opnaaeligt Samarbejde med Meteorologisk Institut, og ved den af Sammenligning uafhængige og absolute Værdi af Iagttagelser efter Magister Thieles Metode vil vor eneste fuldt brugbare Observator Stabs- sergent Johansen kunne udfore Arbejdet der. Vore Observatorer er antagne paa det Vilkaar, at, naar de har forrettet Tjeneste i hele den Tid, Undersøgelserne staar paa, og har ud- fort deres Arbejde i enhver Henseende tilfredsstillende, skal de ved Af- skeden have en Præmie, et kontant Beløb, hvis Størrelse fastsættes af os under Hensyntagen til de enkelte Observatorers Dygtighed og Energi. Den eneste Observator, der efter vort Skon har gjort sig fortjent til en saadan Præmie, er Stabssergent Johansen. Endelig skal vi henlede Ministeriets Opmærksomhed paa et Forhold, hvorom Bestemmelse maa tages forinden eller samtidig med, at Bygge- pladsen for det nye Observatorium vælges. Det. turde være givet, at den Bevilling, der eventuelt bliver stillet til Raadighed til Opforelse af et Ob- servatorium, ikke bliver saa stor, at der derfor kan rejses et stort første Klasses Observatorium i Lighed med Udlandets bedste, ligesom man ogsaa kan gaa ud fra, at den Sum, der aarlig vil blive bevilget til Observatoriets Drift, bliver ikke saa rundelig, at der kan være Tale om, at der paa Obser- vatoriet kan ansættes mere end 2 Astronomer (1 Direktør og 1 Assistent) eller haves flere store Instrumenter. Men heraf folger, at det nye Obser- vatorium kan ikke omfatte samtlige den praktiske Astronomis forskellige (irene. Det maa indrettes som et Speeialobservatorium, der vælger sin be- gramsede Arbejdsmetode og Arbejdsfelt, saaledes at det ved intensivt Ar- bejde paa dette begrænsede Felt kan hævde sin Plads ved Siden af de uden- landske Observatoriers Arbejde paa samme Speciale. Men naar det for- holder sig saaledes, gaar det ikke an forst at bygge Observatoriet og der- efter bestemme dets Virksomhed og sætte de til Virksomheden svarende Instrumenter ind i det. Man vil da komme i den uheldige Situation, at Bygning og Instrumenter ikke passer til hinanden. Den modsatte Vej er den naturlige; man maa forst bestemme Observatoriets Arbejdsfelt og vælge dets Hovedinstrument og derefter bygge. Vi henleder Ministeriets Opmærksomhed paa dette Forhold, idet vi gaar ud fra, at det os overdragne Hverv: at lede de astronomisk-meteorologiske Undersøgelser ikke direkte giver os Ret til at. fremkomme med Forslag angaaende Observatoriets Ind- retning og Arbejdsomraade. Men paa den anden Side er det selvfølgeligt, at vi, der nu i 3 Aar har arbejdet paa. at finde den bedst mulige Byggeplads for et nyt Observatorium, har halt disse Forhold for Øje og ofte har over- vejet dem. Paa mange Punkter vil vi ogsaa kunne stille Forslag derom, men der er andre Punkter, hvor vi ikke kan gore det alene. Det er saa- ledes ønsket, at Gradmaalingen og Generalstabens topografiske Afdeling paa det nye Observatorium kunde l'aa en Bygning og have Adgang til at Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 727 foretage visse Undersøgelser, men til at stille bestemte Forslag herom maatte vi have Medhjælp hos en Officer som Repræsentant for de nævnte Institutioner. Dernæst vilde det være rimeligt, at Meteorologisk Institut fik Lej- lighed t i 1 gennem en Repræsentant at gøre sig bekendt med Planerne til det nye Observatorium for eventuelt at kunne stille Forslag om Adgang for Instiluitet til der at have en Station for Undersøgelser af forskellig Ar1. Endvidere vil det være nødvendigt for os at faa Assistance af en Arkitekt til Udarbejdelse af de detaillerede Byggeplaner, Overslag over Bygnings- omkostninger m. m. Endelig er det en Selvfølge, at vi maa søge Samarbejde med den til- trædende Professor astronomiæ ved Københavns Universitet til Udarbej- delse af Forslag 1il Deling af Instrumenter og Bibliotek mellem det nye Observatorium og det gamle, der fremtidig skal være astronomisk Under- visningsanstalt, samt ved Udarbejdelsen af Regler for de astronomiske Stu- derende til at erholde Uddannelse i videregaaende praktisk Astronomi. Med den saaledes angivne Assistance vil vi kunne udarbejde et fuld- : stændigt detailleret Forslag til et nyt Observatorium til videnskabeligt Brug. De med dette Arbejde forbundne Omkostninger — særlig Honorar for Udarbejdelse af Tegninger, Planer og Overslag, hvortil særlig Arki- tektmedhjælp kræves — vil antagelig kunne afholdes af den besparede Del af den til vore Undersøgelser bevilgede Sum. [ Henhold til det anførte skal vi da indstille: 1) Byggeplads for det nye Observatorium søges i Terrainet ved Sophien- holm, 2) Medens de 3 Stationer ved Brahesholm, Vorbasse og Himmelbjerget nedlægges og Observator Nielsen afskediges, fortsættes de astrono- misk-meteorologiske Observationer paa Stationen Sophienholm og dennes Omegn ved Observator Johansen, hvem der som Præmie f. Eks. gives en forhøjet Løn, der kan tillade ham at tage fast Ophold der, 3) Det overdrages os efter Ministeriets nærmere Bestemmelse sammen med en Officer som Repræsentant for Gradmaalingen og Generalsta- bens topografiske Afdeling, en Repræsentant for det meteorologiske Institut, en Arkitekt og den tiltrædende Professor astronomiæ ved Københavns Universitet at sammentræde i en Kommission for til Ministeriet at indgive et af detaillerede Planer, Tegninger og Overslag ledsaget Forslag til Op- førelsen af et nyt astronomisk Observatorium til videnskabeligt Brug samt Forslag til dettes og det hidtilværende Observatoriums frem- tidige Drift, 4) Udgifterne ved Kommissionens Arbejder afholdes saavidt muligt af den besparede Del af det til de astronomisk-meteorologiske Undersø- gelser i Anledning af et eventuelt nyt Observatorium bevilgede Beløb. Da Udarbejdelsen af disse Forslag vil medtage længere Tid, og da Tiden for Boulevardbanens Gennemførelse nu nærmer sig, vilde det være 728 Universitetet 11)11—1912. af Betyd ning, om Arbejdet paa Forslagene kunde paabegyndes snarest muligt.« Under 5. September 1007 overdrog derefter Ministeriet Professor astronomiæ, I)r. phil. Thiele, sammen med Afdelingschef ved det meteoro- logiske Instilut V. Hjort, Afdelingschef ved samme Tnstitut T). B. la Cour, Chefen for Generalstabens topografiske Afdeling, Oberstløjtnant Sand, Ar- kitekt Anton S. Rosen, den Mand, der maatte blive beskikket til Professor astronomiæ 1 Prof. Stromgren blev konstitueret fra 1. Oktober 1907 og ud- nævnt: d. 14. April 1008, Aarb. 1007—08 S. 121], Assistent ved det astro- nomiske Observatorium, Mag. scient. H. Thiele og Assistent i Ministeriet, Cand. jur. Stliyr at sammentræde i en Kommission med førstnævnte som Formand og sidstnævnte som Sekretær for at udarbejde og til Ministeriet indgive et af detaillerede Planer. Tegninger og Overslag ledsaget Forslag til Opførelsen af et nyt astronomisk Observatorium til videnskabeligt Brug, samt Forslag til dettes og det hidtilværende Observatoriums fremtidige Drift. Udgifterne ved Kommissionens Arbejder vilde, saavidt muligt, være at afholde af den besparede Del af det til de astronomisk-meteorologiske Undersøgelser i Anledning af et eventuelt nyt Observatorium bevilgede Beløb. Med Hensyn til Valg af Byggeplads for det nye Observatorium vilde Kommissionen have at samarbejde med Ledelsen af de nævnte Under- søgelser, saaledes at Byggepladsen i Overensstemmelse med Ledelsens Indstilling til Ministeriel søgtes i Terrainet Syd for Holbæk, Vest for Tol- lose, der var undersøgt ved Ledelsens Station ved Sophienholm. Efter at Ministeriet under s. 1). havde givet Konsistorium Meddelelse om Kommissionens Nedsættelse, Aarb. 1907—08 S. 180, anmodede Konsi- storium under 10. s. M. Ministeriet om, at det maatte paalægges Kommis- sionen at høre Konsistorium, forinden den fattede nogen Beslutning, der vedrørte Universitetet. Fra den nedsatte Kommission blev der under 17. Oktober 1007 rettet en Henvendelse til Ministeriet, saalydende: »Under Arbejdet paa Løsningen af den Kommissionen ved Ministe- riets Skrivelse af 5. f. M. (047/03) stillede Opgave at tilvejebringe Forslag til Opførelsen af et Observatorium til udelukkende videnskabeligt Brug og Forslag til dettes og det nuværende Observatoriums fremtidige Drift, vil man komme til at forhandle om Forhold, der vedrører Universitetet. Nu er Kommissionen vel klar over, at det er Ministeriets Agt at give Konsistorium Lejlighed til at udtale sig over vort Forslag, inden der træffes endelig Bestemmelse i Sagen, og Kommissionen har jo ogsaa to Medlemmer, Formanden og den konstituerede Professor astronomiæ, der er nøje knyttede til Universitetet og dets Interesser, men Kommissionen maa dog finde det ønskeligt, at man allerede nu fik Lejlighed til at for- handle med Konsistorium om de Forhold, hvor Universitetets Interesser berøres, navnlig fordi den konstituerede Professor astronomiæ ikke er Medlem af Konsistorium, og fordi man maa anse en Forhandling med Konsistorium, efter at vort Forslag er indsendt til Ministeriet, for mindre heldig, da eventuelle efter Konsistoriums Ønske indføjede Ændringer vil kunne virke skadeligt paa Forslagets Helhed. Dertil kommer endelig, at vort Forslag næppe vil kunne foreligge færdigt før Sommeren næste Aar, - Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 729 og en Forhandling med Konsistorium paa det Tidspunkt vil paa Grund af Universitetsferien kunne medføre en ikke ringe Forsinkelse af Sagen. Som en Form, hvorunder en Forhandling mellem Konsistorium og Kommissionen kunde foregaa, skal man nævne den, at Konsistorium valgte nogle delegerede, der forhandlede med Kommissionen om de paagældende Forhold, og saaledes at disse delegeredes Bemærkninger optoges i Kommis- sionens Betænkning, eventuelt som et selvstændigt Bilag. Det tilføjes iøvrigt, at Kommissionen med Hensyn til Formen for Forhandlingen er rede til saavidt muligt at rette sig efter Konsistoriums Ønsker. Saafremt Ministeriet kan tiltræde de her fremførte Betragtninger, skal man henstille, at Ministeriet erhverver en Udtalelse om Konsistoriums Ønske i saa Henseende.« Under 25. Oktober 1907 sendte Ministeriet Kommissionens Forslag i il Konsistoriums Erklæring med Bemærkning, at der ikke fra Ministeriets Side vidstes noget at erindre mod en saadan Forhandling mellem Konsi- storium og Kommissionen. Ved Skrivelse af 26. Novbr. 1907 meddelte Konsistorium Ministeriet, at det lil Delegerede havde valgt Professorerne Jul. Lassen, H. Cl. Zeuthen og N. V. Ussing samt Universitetets Kvæstor Hørring; om dette Valg- gav Ministeriet Kommissionen Meddelelse under 2. December 1907, idet det tilføjede, at der fra dets Side intet fandtes at erindre imod, at Kom- missionen traadte i direkte Forhandling med de nævnte Delegerede. Mellem Kommissionen og Universitetets Delegerede er fort følgende Forhandlinger: I Begyndelsen af Januar Maaned 1908 forelagde Kommissionen for de Delegerede et af Kommissionens Sekretær udarbejdet foreløbigt Forslog til nogle Bestemmelser om Universitets Observatoriets og Tølløse Observatoriets Administration og Personale m. m. I. Tølløse Observatoriet. § 1. Tølløse Observatoriet underlægges et Raad, bestaaende af 1) Professor astronomiæ ved Kobenhavns Universitet, 2) Direktøren for Gradmaalingen eller et af denne valgt Medlem, 3) en af Konsistorium valgt Professor ved Københavns Universitet. Disse Valg gælder for 5 Aar, men Genvalg kan finde Sted. Blandt disse 3 Medlemmer vælger Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet en Formand for Raadet. § 2. Ved Tølløse Observatoriet ansættes: 1 Direktør, der lønnes med 4400 Kr. aarlig,. stigende for hver 4 Aars- Tjeneste med 4-00 Kr. til 6000 Kr. 1 Observator, der lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende for hver 4 Aars Tjeneste med 400 Kr. til 4400 Kr. Der tillægges dem Embedsbolig samt Brændsel og Belysning efter Regler, der fastsættes af Ministeriet efter Indstilling af Raadet. § 3. Direktøren udnævnes af Kongen. Naar Direktørstillingen bliver ledig, gør Raadet Indstilling til Mi- nisteriet om Embedets Opslag. De derefter indkomne Ansøgninger til- Universitetets Aarbog. 92 730 Universitetet 1911—1912. stilles Raadet til Erklæring. Saafremt Raadet mener ikke at kunne ind- stille en enkelt Ansøger fremfor de øvrige, kan det gore Indstilling til Ministeriet om Afholdelse af Konkurrence mellem Ansøgerne. Konkur- rencens Form fastsættes af Ministeriet efter Forslag fra Raadet. Efter Konkurrencens Slutning indsender Raadet til Ministeriet Beretning om Udfaldet, ledsaget af dets egen Indstilling. Saafremt Raadet mener, at ingen af de Ansøgere, der har meldt sig, er egnet til Ansættelse i Embedet, kan det indstille til Ministeriet, at Embedet paany opslaas ledigt og besættes efter Konkurrence mellem An- sogerne; til sidstnævnte Konkurrence skal ogsaa svenske og norske Astro- nomer have Adgang. Ansattes Professor astronomiæ som Direktør, regnes hans Ancienni- tet fra hans Udnævnelse til Professor. Ansættes Observator ved Tølløse Observatoriet eller Observator ved l niversitets Observatoriet som Direktør, medregnes ved Beregning af Al- derstillæg 4 Aar af Tjenestetiden som Observator; har denne Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden. S 4. Naar Observatorstillingen bliver ledig, lader Raadet den opslaa. Raadet konstituerer en af Ansøgerne i Stillingen og indberetter dette til Ministeriet. Naar den paagældende har været konstitueret i Stillingen i 2 Aar, kan Raadet indstille til Ministeriet, at der tillægges ham kgl. I diiatvnelse; naar han har været konstitueret i 4 Aar, skal han indstilles lil kgl. Udnævnelse eller fratræde Stillingen. Under Konstitutionen oppe- bærcr han fuld Lønning; tillægges der ham kgl. Udnævnelse, regnes lians Lønnings- og Pensionsanciennitet fra Konstitutionens Datum. Observator ved Universitets Observatoriet kan der dog straks tillæg- ges kgl. Udnævnelse som Observator ved Tollose Observatoriet, og hans Anciennitet regnes da fra hans Konstitution som Observator ved Uni- versitets Observatoriet. § 5. Ved Tollose Observatoriet ansættes endvidere: 1 Mekaniker med en aarlig Lønning af 2000 I\r., stigende for hver 4 Aars Tjeneste med 200 Kr. i il 2800 Kr. 1 Bud, tillige Fyrbøder, med en aarlig Lønning af 1000 Kr., stigende for hver 4 Aars Tjeneste med 200 Kr. til 1800 Kr. Endvidere tillægges der dem Fribolig, Brændsel og Belysning som i § 2 ommeldt. Mekaniker og Bud ansættes og afskediges af Ministeriet efter Ind- stilling fra Direktøren gennem Raadet. De opnaar Pensionsret efter Keg- lerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858. naar de efter det fyldte 25. Aar har tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. § (i. Til de Udmaalings- og Beregningsarbejder, som er nødvendige, for at Tølløse Observatoriets Iagttagelser kan give videnskabeligt Ud- bytte, bevilges et Beløb af 1200 Kr. aarlig. Da det efter Erfaringer i>aa tilsvarende Institutioner i Udlandet vil være ønskeligt, at disse Maalings- og Beregningsarbejder udføres af Personer, som uden at være Fagastrono- mer indøves særlig til dette Formaal, og da denne Art af Arbejdskraft ikke vil kunne skaffes ved Tølløse Observatoriet, men derimod med Lethed Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 731 i Hovedstaden, henlægges disse Arbejders Udførelse iil Universitets Ob- servatoriet. Raadet kan efter Samraad med Direktøren antage 2 Studerende — astronomiske, matematiske eller naturvidenskabelige -— som Assistenter ved Observatoriet. Antagelsen sker for 1 Aar, men kan af Raadet fornyes, dog kun for 1 Aar ad Gangen. Assistenterne oppebærer et aarligt Honorar af 600 Ivr. og desuden Fribolig, Brændsel og Belysning som i § 2 ommeldt. Til disse Assistentpladser kan ogsaa svenske og norske Studerende af de ovennævnie Fag antages. Raadet kan efter Samraad med Direktøren beordre en af disse Assi- stenter til midlertidig Tjeneste paa Universitets Observatoriet. Hvis disse Assistentpladser ikke er besatte, kan det derved besparede Honorar anvendes til anden Medhjælp. § 7. For samtlige ved Tølløse Observatoriet ansatte udfærdiger Raa- det Instrukser, der approberes af Ministeriet. Raadets Forretningsomraade fastsættes af Ministeriet. § 8. Foruden videnskabelige, astronomiske Arbejder og Undersøgel- ser skal paa Tølløse Observatoriet ogsaa af den danske Gradmaaling og Generalstabens topografiske Afdeling kunne udføres saadanne Undersøgel- ser, som disse Institutioner maatte have Brug for, og som kræver særligt indrettede Lokaliteter, der ikke andetsteds haves til Raadighed, navnlig Undersøgelse og Verifikation af Instrumenter samt Maalinger vedrørende Tyngdekraftens Variation og lignende. Observatoriet bør endvidere kunne udføre saadanne finere Justeringer af Maal og Vægt, som falder udenfor det almindelige Justervæsens Omraade, navnlig Etalonering af Længde- maal. Paa Tølløse Observatoriet skal endvidere oprettes dels astronomiske Instruktionskursus for Lærere ved de højere Almenskoler og Seminarierne, dels astronomiske Feriekursus for Folkeskolens og Højskolernes Lærere. § 9. Foruden de forannævnte Lønninger og Honorarer bevilges paa de aarlige Finanslove de til Observatoriets Drift fornødne Beløb. Indtil videre affattes Budgettet saaledes: 1. Lønninger ..............................................................................10.200 Kr. 2. Til Medhjælp og Maalinger ................................................3.000 — 3. Administrations- og Rejseudgifter......................................1.000 — 4. Instrumenter, Bøger og Inventar ........................................2.400 — 5. Brændsel og Belysning ........................................................2.000 — 6. Bygningernes Vedligeholdelse og Havehold......................3.000 — I alt .... 21.600 Kr. II. U niversitets Observatoriet. § 10. Ved Universitets Observatoriet ansættes Professor astronomiæ som Direktør, hvorfor der tillægges ham som hidtil Embedsbolig paa Observatoriet. Hvis Direktøren for Tølløse Observatoriet ansættes som Professor astronomiæ, regnes hans Anciennitet fra hans Udnævnelse til Direktør. 732 Universitetet 1911—1912. § 11. Vod Universitets Observatoriet ansættes endvidere: 1 Observator, der lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende for liver 4 Aars Tjeneste med 400 Kr. til 4400 Kr. Endvidere tillægges der ham Em- bedsbolig. 1 Bud, tillige Havemand, med en aarlig Lønning af 1000 Kr., stigende for hver 4 Aars Tjeneste med 200 Kr. til 1800 Kr. Endvidere tillægges der ham Fribolig. Observator udnævner af Konsistorium. Han konstitueres forst i Stil- lingen, dog med fuld Lønning; naar han har va>ret konstitueret i 2 Aar, kan han af Direktoren indstilles til fast Ansættelse, og naar han har været konstitueret i 4 Aar. skal han fast ansættes eller fratræde Stillingen. Naar han han l'aar fast Ansættelse, tillægges der ham Lønningsanciennitet og Pensionsret fra Konstitutionens Datum. Han kan kun afskediges med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Observator ved Tølløse Observatoriet kan straks faa fast Ansættelse som Observator ved Universitets Observatoriet, og hans Lønnings- og Pen- sionsanciennitet regnes da fra hans Konstitution som Observator ved Tøl- lose Observatoriet. Budet ansættes af Konsistorium efter Direktørens Indstilling. Naar hnn efter det fyldte 2.r). Aar opnaar 10 Aars Tjenestetid, faar han Pensions- ret efter Reglerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858, saaledes at den pensionsgivende Tid regnes fra dette Tidspunkt, og herefter kan han kun afskediges med Ministeriets Samtykke. S 12. Foruden Universitetsundervisningen i Astronomi udfører Ob- servatoriet saadanne videnskabelige astronomiske Arbejder, som ikke hæm- mes ved dets Beliggenhed i Byen. Tidstjenesten forbliver ved Universi- tets Observatoriet. Her oprettes endvidere et Maalebureau, der bestyres af de 2 Observa- toriers Direktører i Fællesskab. Almanakken beregnes af Professor astronomiæ, dog forst efter Ud- løbet af den nuværende Observators Funktionstid. 8 13. Foruden Lønninger til Observator og Bud bevilges til Univer- sitets Observatoriet: 1. Paa Universitetets Konto 1. <1. a. Tilsyn med Tidstjenesten . . 000 Kr. 00 0. b. Tilsyn med Instrumentsam- lingen................... 400 — 00 » 1.000 Kr. 00 0. 2. Paa Universitetets Konto 3. f. a. Til Instrumenter, Boger og Vedligeholdelse .......... 2.147 — 44 » b. Til et Maalebureau....... 600 — 00 » -- 2.747 — 44 » I alt____ 3.747 Kr. 44 0. Under 30. Marts 1908 tilsendte de Delegerede Kommissionen følgende Udtalelse: »Som det vil være bekendt, har Konsistorium i Henhold til Forhand- linger med Ministeriet og mellem dette og Kommissionen valgt underteg- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 733 nede Delegerede i il at forhandle med Kommissionen om de Forandringer, som Opførelsen af et Observatorium paa Landet vil medføre for Universi- tets Observatoriets Vedkommende. I Henhold hertil og i Tilslutning til den mundtlige Forhandling paa Mødet den 13. Januar d. A. med Kommis- sionens Delegerede har vi den Ære at tilstille Kommissionen medfølgende, som indeholder vore Henstillinger angaaende de til Forhandling bragte Forslag; vi har formet disse Henstillinger som Ændringsforslag til det af Kommissionens Sekretær umiddelbart før ovennævnte Møde os tilsendte foreløbige »Forslag til nogle Bestemmelser om Universitets Observatoriets og Tølløse Observatoriets Administration og Personale m. m.« Naar man ikke har indskrænket sig til at foreslaa Ændringer i den Universitetet umiddelbart vedrørende Del af Forslaget, men har gjort en- kelte Henstillinger angaaende Bestemmelser, der særlig vedkommer Tølløse Observatoriet, maa det fremhæves, at der herved kun tilsigtes Opnaaelsen af Ensartethed i Bestemmelserne for Ansættelse og Pensionsberegning mi v. for de Stillinger ved Tølløse Observatoriet, som efter Forslaget har deres tilsvarende ved Universitetet. Endvidere bemærkes: Til § 9: Nedsættelsen af Beløbet for Medhjælp og Maalinger fra 3000 Kr. til 2400 Kr. forudsætter, at de 3000 Kr. er blevne staaende, uagtet det oprindelig tænkte Antal af Assistenter å 600 Kr. er blevet nedsat fra 3 til 2. Til § 13: Under 1. er opført de hidtilværende Lønningssummer paa Universitetets Udgiftspost l.d. og paa Universitetets ny Lønningslovfor- slag med Undtagelse af Observator, Observatorieassistent og Observatorie- betjent. Under 2. a. er opført Universitets Observatoriets Annuum paa Finanslovforslaget for 1908—09, 2457 Kr. 44 Øre, med et Tillæg af 440 Kr. til Haveanlægets Vedligeholdelse.« De af de Delegerede foreslaaede Ændringer var saalydende: Til § 1, 1ste Punktum: 3) udgaar og erstattes med: 3) en af Konsi- storium valgt Universitetslærer i det matematisk-naturviden skabelige Fa- kultet, dog saaledes, at der med Samtykke fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet kan af Konsistorium vælges et Medlem af Raadet udenfor det nævnte Fakultet. Til § 3, 2det Stykke: 3die Punktum udgaar og erstattes af: Finder Raadet efter at have gjort sig bekendt med Ansøgningerne, at Afholdelsen af en Konkurrence er ønskelig, gør det derom Indstilling til Ministeriet. Til Konkurrencen kan der gives ogsaa norske, svenske og svensktalende finske Astronomer Adgang. — §'ens 3die Stykke udgaar. Til § 4, 2det Stykke, 1ste Punktum: Ordene »konstituerer en af An- søgerne i Stillingen« erstattes med »besætter Stillingen ved Konstitution«. Til § 5, 3die Stykke: Efter 1ste Punktum (»Mekaniker og Bud .... gennem Raadet«) tilføjes som nyt Stykke Bestemmelserne i § 14 i For- slaget til Lønningslov for Universitetet og Kommunitetet (Aarb. 1907—08 S. 24). — 2det Punktum affattes saaledes: De i denne Paragraf nævnte Bestillingsmænd opnaar o. s. v. — Efter andet Punktum tilføjes Bestemmel- serne i samme Lovforslags § 15, 3.—5. Punktum. Til § 6, 5te Stykke: »svenske og norske« ændres til »norske, svenske og svensktalende finske«. 734 Universitetet 1911—1912. \ Til § 9. 2. »Til Medhjælp og Maalinger« nedsættes Fra 3000 til 2400 Kr. Den samlede Sum bliver derefter 21.000 Kr. Til $ 10, 1ste Stykke: Ordene »ansættes .... som Direktør« ændres til »er .... Direktør«. I il $ 11, 1ste Stykke: elter »Embedsbolig« tilføjes: samt Brændsel og Belysning efter Regler, der fastsættes af Ministeriet. I Beregningen af Alderstillæg for den nu ansatte Observator medtages lians nuværende Tjenestealder i Stillingen. Han har Ret til Pension, at regne fra Begyn- delsen af hans Tjenestetid, og kan derfor kun afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke. — Ordene »1 Bud, tillige Havemand« ændres til »1 Observatoriebetjent, der tillige er Bud«. — Efter Fribolig tilføjes: »samt Brændsel og Belysning efter Regler, der fastsættes af M inisteriet«. El ter 2det Stykke tiliøjes: »Efter indhentet Forslag fra Professor astronomiæ udfærdiger Konsistorium en Instruks for Observator, paa hvil- ken Ministeriets Approbation bliver at indhente«. 3die Stykke, 1ste Punktum: »Budet« ændres til »Observatoriebetjen- ten«. — Efter 1ste Punktum tilføjes som nyt Stykke: »Af Statskassen godskrives der denne Bestillingsmand« o. s. v. som i det ovenfor anførte Lovforslags § 14. — Efter sidste Punktum tilføjes Bestemmelserne i samme Lovforslags § 15, 3.—5. Punktum. Til >? 12. Sidste Stykke affattes saaledes: Almanakken beregnes af Professor astronomiæ — saafremt der ikke af Konsistorium træffes en anden Ordning heraf efter dertil hos Mini- steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet indhentet Bemyndigelse — dog først efter Udløbet af den nuværende Observators Funktionstid. Ve- derlaget for Almanakkens Beregning bestemmes som hidtil paa de aarlige Finanslove. § 13 foreslaas affattet saaledes: Foruden Lønninger til Observator og Observatoriebetjent søges be- vilget til Universitets Observatoriet: 1. Paa Universitetets Udgiftspost l.d. a. Til Assistance ved Observationer og Beregninger.................... 200 Kr. 00 0. b. For Forretninger ved Tidssignalet. . 600 — 00 - c. For Tilsyn med Instrumentsamlin- gen ........................... 400 — 00 — _ 1200 Kr. 00 0. 2. Paa Universitetets Udgiftspost 3. f. a. Som Annuum .................. 2897 Kr. 44 0. b. Til et Maalebureau............. 600 — 00 -- 3497 _ 44 — I alt____ 4697 Kr. 44 0. Under 22. December 1908 modtog Universitetets Delegerede fra Kom- missionen en Henvendelse, saalydende: »Efter at Udvalget med de Herrer Delegeredes Skrivelse al 30. Marts d. A. havde modtaget Deres Bemærkninger angaaende det af Udvalget udarbejdede og til Forhandling med Dem bragte Udkast til nogle Bestem- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 735 melser om Universitets- og Tølløse Observatoriets Administration og Per- sonale m. m., har Udvalget fortsat Arbejdet paa dette Udkast, men under dette Arbejde er der fra forskellig Side fremkommet saa stærke Betænke- ligheder ved det i Udkastet foreslaaede, at man har anset det for nødven- digt paany at søge Forhandling med Universitetets Delegerede. Udvalget skal da tillade sig at anmode de Herrer om en Besvarelse af følgende Spørgsmaal: 1) Hvorledes vil Universitetet stille sig iil et Forslag om Anlæg af et under Universitetet sorterende Observatorium i Tølløse, hvis Stilling i administrativ Henseende skulde være ligestillet med Observatoriet i Kjø- benhavn, saaledes at det fik en med Universitetets Professorer ligestillet Direktør (Professor i praktisk Astronomi), og hvis Hovedopgave skulde være videnskabelige astronomiske Observations-Arbejder? 2) Vil Universitetet, saafremt, et saadant under Universitetet sorte- rende Observatorium anlægges i Tølløse, anse det for forsvarligt at ind- skrænke Personalet paa det nuværende Observatorium, saaledes at Ob- servatorstillingen inddrages? 3) Hvorledes stiller Universitetet sig til den af Ministeriet ved Ned- sættelsen af den forrige Kommission angaaende det astronomiske Obser- vatorium foreslaaede og af Kommissionen i dens Betænkning enstemmigt anbefalede Arbejdsdeling mellem de Unges Uddannelse til Astronomer og Astronomernes videnskabelige Observations-Arbejder? 4) Hvorledes mener Universitetet, at denne Arbejdsdeling vil kunne gennemføres, saafremt det Observatorium, der anlægges i Tølløse, og hvis Hovedopgave skulde være videnskabelige Observations-Arbejder, bliver et under Universitetet sorterende Observatorium?« Herpaa afgav de Delegerede under 5. Juli 1909 følgende Svar: »Efter Modtagelse af Udvalgets Skrivelse af 22. December f. A. med Forespørgsel vedrørende Universitetets Stilling til et eventuelt Forslag om Anlæg af et under Universitetet sorterende astronomisk Observatorium i Tølløse og i Forbindelse dermed Oprettelsen af et Professorat i praktisk Astronomi og forskellige Forandringer i det nuværende Universitetsobser- vatoriums Personale og Yirkemaade har undertegnede Delegerede end- videre haft til Forhandling en Skrivelse fra Professor Stromgren, hvori fremsættes en Række Betænkeligheder ved Planen om Anlæg af et astro- nomisk Observatorium i Tølløse og udtales, at de foreliggende Krav for- mentlig vil kunne tilfredsstilles ved noget mindre omfattende Nybygnin- ger, der benyttes i Forbindelse med den nuværende Observatoriebygning og anlægges uden for Byen, men i ikke for stor Afstand fra denne. Saaledes foranlediget har vi nærmere overvejet de forskellige frem- komne Planer og maa herom udtale følgende. Som allerede hævdet ved tid- ligere Lejlighed bør der efter vor Mening ikke ske nogen Indskrænkning i Universitets-Observatoriets videnskabelige Karakter. Planen om at eta- blere to selvstændige astronomiske Universitetsobservatorier med de deraf resulterende meget betydelige Udgifter saavel en Gang for alle som til Lønninger og øvrig Drift mener vi ikke at burde tilraade Universitetet at anbefale. Derimod tilraader vi, at Vanskelighederne søges løste ad den af Professor Stromgren nu foreslaaede, ovenfor nævnte Vej.« 738 Universitetet 1911—1912. Som anført i den sidstnævnte Skrivelse fra de Delegerede, hvis Tal imidlertid var blevet forøget med Universitetets Hektor, Professor Carl Torp, havde disse allerede under 21. Juni 1909 indsendt følgende Skrivelse til Konsistorium: »Det af Konsistorium nedsatte Udvalg til Forhandling med Observa- toriekommissionen af 5. September 1907 har fra Professor astronomiæ modtaget medfølgende, til Kirke- og Undervisningsministeriet stilede Skri- velse af 10. April d. A. Idet vi hermed videresender denne, maa vi ind- trængende tilraade Konsistorium at give den Tilslutning og at støtte den ved Indsendelse til Ministeriet. Vi tillader os om Sagen at bemærke følgende: Den forste Kommission vedrørende en Flytning af det astronomiske Observatorium blev nedsat 7. Maj 1889 efter Konsistoriums Indstilling. Anledningen var det Hammerich'ske Boulevardbane-Projekt i Forbindelse med Forslaget om en ny (fotografisk) Kikkert. Kommissionens Betænk- ning af November 1891 gik i det væsentlige ud paa, at saa længe nævnte Jernbaneprojekt ikke var vedtaget, turde man ikke tilraade en saa kostbar Foranstaltning som Anlæget af et nyt astronomisk Observatorium. Til Grundlag for fremtidige Overvejelser udarbejdedes dog et foreløbigt For- slag til et nyt Observatorium; dette tænktes at skulle vedblive at være et Universitetsinstitut, men beliggende et Par Mil fra Byen. Den ny Kikkert bevilgedes ved Finansloven for 1893—1894. Den anden Kommission, udnævnt af Ministeriet den 7. December 1903 i Anledning af den da forelagte og under 29. Marts 1904 stadfæstede Lov om Boulevardbanen m. ni., bestod af Julius Thomsen, Generaldirektør Ambt, daværende Oberst Rasmussen, Kvæstor Hørring, Professor Thiele, Observator Pechiile, Arkitekt Borch. Kommissionens enstemmige Betænk- ning af Juni 1904 gaar i det væsentlige ud paa: 1. Anlæg af et nyt astronomisk Statsobservatorium til videnskabelig Virksomhed og uden organisk Forbindelse med l'niversitetet, for 370.900 Kr., paa et eller andet Sted i Landet, som man ved nærmere Undersøgelser angaende Nattehimlens Klarhed maatte finde egnet, og 2. Universitets- observatoriets Indskrænkning til et Institut, der alene varetager Undervis- ningen og den daglige Tidstjeneste; hertil skulde den nuværende Obser- vatoriebygning bruges. Universitetsobservatoriels aiirlige Udgifter til Drift og Lønninger al' Bestillingsmænd skulde ved denne Ordning ned- sættes fra 7250 Kr. til 4100 Kr. Den nuværende — 3die — Observatoriekommission har arbejdet paa Grundlag af den 2den Kommissions Forslag. I Overensstemmelse med det os overdragne Hverv har vi med Kom- missionen ført en Række Forhandlinger angaaende Planen for Universi- tetsobservatoriets fremtidige Stilling og dets Forhold til det eventuelle Statsobservatorium, hvis Plads i et os tilsendt foreløbigt Udkast blev an- givet i Tølløse. Under disse Forhandlinger har vi fastholdt Ønsket om, at Universitetet beholder et virkelig videnskabeligt astronomisk Observato- rium, hvad vi maa anse for nødvendigt saavel for Professor astronomiæ som for de Studerende. Paa den anden Side er det af Kommissionens Formand, Professor Thiele, overfor os blevet fremhævet, at tværtimod en Reduktion Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 737 af Universitetsobservatoriet raaa anses for at være af væsentlig Betydning 1 for Realisationen af Tølløse-Observatorieplanen, ikke mindst af Hensyn t 1 il de store Udgifter ved den sidste. Til den saaledes foreliggende Uoverensstemmelse kommer nu de stærke Betænkeligheder overfor Planen om at lægge Hovedobservatoriet saa. langt fra Byen som i Tølløse, Betænkeligheder, der er fremdragne og begrundede af Professor Stromgren i den medfølgende Skrivelse, og som vi deler. Professor Stromgrens Resultat er, at Tølløse Observatorieplanen bør opgives, og at de nuværende Mangler ved det astronomiske Observatorium saavel som de Mangler, Boulevardbanen vil volde, afhjælpes ved Anlæg af en Filial til Universitetsobservatoriet i ringe Afstand fra Byen. Idel vi ganske slutter os til dette Forslag, der ogsaa i økonomisk Hen- seende byder store Fordele, og til den hele fra Professor astronomiæ fore- liggende udførlige Udtalelse, maa vi derfor anbefale, at denne videresendes med Universitetets fulde Tilslutning.« Professor Stromgrens Skrivelse af 10. April 1909 var saalydende: »Undertegnede tillader sig herved, under Henvisning til efterfølgende Motivering, allerærbødigst hos Ministeriet at anholde om at maatte ud- træde af den af Ministeriet nedsatte Observatoriekommission. l)en 1. Oktober 1907 udnævntes jeg til Professor astronomiæ og Be- styrer af Universitetets astronomiske Observatorium. Den 3. Oktober fik jeg gennem Konsistorium Meddelelse om, at jeg af Ministeriet var udset til Medlem af den Kommission, der den 5. September var bleven nedsat for at udarbejde Forslag til Omordning af Observatorieforholdene. Allerede den 10. Oktober blev Kommissionen kaldt sammen til et Møde, der blev holdt paa Observatoriet. Ved dette Møde blev en foreløbig Beslutning taget, at man vilde søge en Byggegrund ved Tølløse, saafremt Forholdene der fandtes egnede, og den 20. Oktober foretog Kommissionen en fælles Rejse for at bese Tølløseegnen. Da det for mig paa dette Tidspunkt var fuldstændig umuligt at danne mig nogen klar Forestilling om de vigtige Spørgsmaal, Kommissionen havde at løse, besluttede jeg mig til foreløbig kun passivt at deltage i Mø- derne og iøvrigt i Mellemtiden at søge at sætte mig ind i mit nye Hjem- lands og dets Astronomis Forhold. Paa Grund af min Stilling mente jeg, I at jeg havde et særlig stort Ansvar overfor Resultaterne af Kommis- sionens Arbejder, og jeg mente derfor, at det var min Pligt saa grundigt som mulig at sætte mig ind i disse Forhold uden Hensyn til, om Kommis- sionens Arbejde derved blev trukket ud, og ikke at binde mig til noget be- j stemt Program, førend jeg havde kunnet danne mig en fuldt selvstændig Opfattelse. I denne min Bestræbelse efter at faa god Tid til Overvejelse blev den Betragtning mig desuden vigtig, at, saa vidt jeg kunde dømme, de Farer, der truer Universitetsobservatoriet, ikke var saa aktuelle, at de kunde motivere en forceret Fremdriven af nye Projekter. Allerede paa dette Tidspunkt forekom mig Planerne om et Observa- I torium langt fra Kobenhavn at være et farligt Foretagende, og naar jeg . i den første Tid indenfor Kommissionen undlod at gøre bestemt Modstand mod et saadant Projekt, saa beroede dette for en stor Del derpaa, at jeg gennem forskellige Omstændigheder — uden at have noget direkte Bevis Universitetets A årbog. 93 738 Universitetet 1911—1912. for Sagen — fik den Opfattelse, at Spørgsmaalet om (let nye Observa- toriums Beliggenhed var noget, der næsten kunde betragtes som en af- gjort Sag. Det gjaldt for mig under alle Omstændigheder at bevare et viden- skabeligt Observatorium for Universitetet; men da jeg paa den anden Side ogsaa mente at være forpligtet til at tage Hensyn til de foreliggende For- undersøgelser om den bedste Plads for et nyt astronomisk Observatorium, Undersøgelser, hvis Beviskraft jeg paa dette Stadium ikke kunde faa Over- blik over, saa førtes jeg paa denne Maade til indenfor Kommissionen at medundertegne et Forslag, i hvilket Hovedpunkterne var: Anlæggelsen af et nyt Observatorium i Tolløse og Opretholdelse af det gamle Universitets- observatorium i en i Hovedsagen uforandret Skikkelse. Den 27. Februar 1908 fik jeg fra Ministeriet en Anmodning om at del- tage i en Rejse, der paa Ministeriets Bekostning skulde gøres af Kommis- sionens Sekretær og Arkitekt, en Ingeniør og en af Kommissionens Astro- nomer for at studere en Del fremmede Observatorier. .Jeg greb med saa meget større Glæde denne Lejlighed, som en saadan Rejse — foruden i Kommissionens Interesse — ogsaa vilde være mig til stor Gavn i min Egen- skab af Professor ved Universitetet og Bestyrer af dets Observatorium. Som jeg tidligere har antydet, havde jeg allerede fra min Indtræden i Kommissionen været meget betænkelig ved Tolløseprojektet, og under- haanden havde jeg hele Tiden, bande i Kommissionen og i det Universitets- udvalg, som Ministeriet senere udnævnte til Forhandling med Kommis- sionen i Spørgsmaal, der berører Universitetsobservatoriet, betonet, at den heldigste Losning, saa vidt jeg kunde se, vilde være at lægge det nye, der skulde bygges, saa nær København som mulig. Fra dette Synspunkt blev nu den i April—Maj 1908 foretagne Rejse for mig af en afgørende Betydning. Den Overbevisning om afsides beliggende Observatoriers Forkastelig- hed, til hvilken jeg efterhaanden er kommen, daterer sig oprindelig fra mit Bekendtskab med et Par unge Astronomer, der har været ansatte ved det nogle Mil fra Kiel beliggende Privatobservatorium i Bothkamp. Yed dette Observatorium, der er udrustet med en af Tysklands bedste Kikkerter, har siden dets Oprettelse et relativt stort Antal x\stronomer gjort Tjeneste. De Fremstillinger, jeg har faaet af et Par af dem, om det psykologisk farlige i Afspærringen fra Verden, fremfor alt fra Videnskabsmænd paa samme Omraade, gjorde paa mig et meget stærkt Indtryk. I Virkeligheden viste Erfaringen fra Bothkampobservatoriet, at denne Afspærring fra Verden kan virke næsten dræbende paa den videnskabelige Produktivitet. Gen- nem Samtaler med en af de Astronomer, der repræsenterer en af de smukke Undtagelser fra Regelen, en Astronom, der i kort Tid i Bothkamp udførte saa dygtige Arbejder, at han snart blev befordret til en hæderfuld Stilling ved et af Tysklands større Observatorier, blev jeg endnu mere bestyrket i min Opfattelse: Isoleringen kan, om den betragtes som forbigaaende, virke stimulerende for en kortere Tid, men, om Stillingen havde været definitiv eller i det mindste for et større Antal Aar, vilde den efter min Hjemmels- mand have lammet alt videnskabeligt Arbejde. Det var mod dette Punkt — Spørgsmaalet om Arbejdsbetingelserne paa et afsides beliggende Observatorium — jeg for en stor Del rettede min Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 739 0 Opmærksomhed under den oven omtalte Rejse i Foraaret 1908. Da jeg- li ikke personlig har nogen Erfaring om de Farer, der er forbundne med et ;s saadant Observatorium, havde jeg under Rejsen med saa godt som alle de k Astronomer, jeg traf, Samtaler om dette Punkt; som Resultat af disse 8 Samtaler hjemførte jeg den bestemte Overbevisning, at det vilde være til i; ubodelig Skade, om de Muligheder, der nu forhaabentlig findes for en Om- :o ordning af den danske Astronomis Forhold, blev udnyttet til et nyt Obser- y vatorium langt fra København. I)a, jeg imidlertid tror, at Grundene for denne Mening klarere og ska.r- ([ pere kommer for Dagen, hvis jeg fremlægger autentiske Udtalelser fra ti nogle udenlandske praktiske Astronomer, der har Erfaring netop paa h dette Punkt, saa har jeg efter Hjemkomsten fra Rejsen gennem Korrespon- 5 dance forskaffet mig et Par saadanne Udtalelser. De Skrivelser, som her 1 fremlægges, delvis i Udtog, er fra Direktøren for det astrofysiske Obser- v vatorium i Heidelberg, Geheimerat Max Wolf og Observatoren ved Kiels ) Observatorium, Dr. A. Wilkens. Geheimerat Max Wolfs Brev af 19. August 1908 lyder i Oversættelse saaledes: »Endelig faar jeg Tid til at svare Dem paa Deres Brev af 23. Juli f) d. A. og besvare Deres ærede Spørgsmaal. Det er hævet over enhver Tvivl, et nyt Observatorium bør bygges saa ri nær København som muligt. Som De her selv har set hos os, har Ad i 10 k Aar lidt ganske overordentlig derunder, at vi saa længe var isolerede. Talrige Grunde forlanger dette: 1) Det er ikke muligt at faa Personale af tilstrækkelig Dygtighed paa afsides liggende Steder. I 2) Det er ganske udelukket, at Studerende kan komme til at benytte Instituttet (Nat!). | 3) Bekvem Forbindelse mellem Instituttet og Byens Værksteder umu- liggøres. 4) De Astronomer, som har Docentvirksomhed, kan slet ikke eller dog kun i Ferierne benytte Observatoriet; eller deres Forelæsninger bliver utilstrækkelige. 5) Vanskelighederne for gifte Astronomer stiger enormt (Børnenes Skole- gang, Tjenestefolk, Læge, rent bortset fra selskabelig Omgang). G) Den Indflydelse, som den isolerede Beliggenhed har paa Sindslige- vægten og Arbejdslysten, er meget slet; selv om det kan gaa godt nogle Aar, vil disse Ting dog tilsidst gøre deres Indflydelse gældende paa værste Maade, især paa det kollegiale Forhold osv. Hertil kommer, at De ved København aldeles ikke behøver den store L Afstand fra Byen. De har der stadig frisk Yind, saa at Skybanker fra 1 Industrivirksomhed ikke kan holde sig. Jeg kan derfor ikke andet end indtrængende tilraade Dem ikke at la slaa Dem ned for langt fra Byen. Bedst ved et Punkt, hvor Sporvogne it lører hen. Skulde dette ikke være muligt, saa dog i det mindste ved en f- Jernbane, som kører stadig og ofte, saa at Institutet ofte og rask kan naas ['!_ fra Byen. 740 Universitetet 1911—1912. Maalebureauet vilde jeg- absolut holde adskilt fra det nye Observato- rium og lægge midt i Byen. for at De kan ansætte passende og billig Ar- bejdskraft.« 1)r. Alexander \\ ilkens Brev af 11. August 1908 lyder i Oversættelse saåledes: »Med største Fornøjelse skal jeg fortælle Dem, hvad jeg mener om det omspurgte Punkt. For straks at give Svaret vil jeg aabent tilstaa Dem, at den af Dem i Begyndelsen af Deres Brev fremsatte Mening efter min Overbevisning synes mig at. være den eneste rigtige og det paa Grund af Erfaringer, som jeg har høstet i Wien og Heidelberg. Det kan altsaa kun dreje sig om at indrette et Observatorium eller en Filial af Uni- versitetsobservatoriet i umiddelbar Nærhed af et Kulturcentrum (Koben- havn), under de bedst mulige Betingelser i Retning af Samfærdselsmidler. For denne Opfattelse taler 1) saglige, 2) personlige Grunde. Et fjernt be- liggende Observatorium kræver store pekuniære Hjælpemidler. Da dette vel er Dem ganske selvfølgeligt, vil jeg kun opholde mig ved de mest iøjnespringende Punkter angaaende Assistenterne paa Grundlag af mine egne Oplevelser. 1 a) Assistenten kan f. Eks. ikke alene overvinde alle Vanskelighederne ved et større elektrisk Anlæg, han maa ubetinget ofte hente en Fagmand, der kan hjælpe ham praktisk. Vil man ikke udsætte sig for at miste skyfri Nætter, maa han have hurtig Hjælp, hvad kun er mulig ved den stadige Nærværelse af en fast ansat Finmekaniker eller Elektrotekniker; men en dygtig Mekaniker eller Elektrotekniker koster Penge. Ved en Meridiankreds for absolutte Maalinger maa Mekanikeren ugsaa være ( i mager, eller der maa i det mindste til Stadighed være en med Urteknik fortrolig til Stede. Paa Hamburgs nye Observatorium er der baade sørget for en Elektrotekniker og for en Urmager, hvad jeg anser for en ganske overordentlig nyttig Tanke. Observatoriets fjerne Beliggen- Ited medforer ellers ofte et for en virketid flittig Astronom kun altfor pin- ligt Tidstab. Kan Staten ikke ansætte nogen Finmekaniker, saa maa Observatoriet ubetinget blive i Nærheden af Storbyen. 1 b) Endvidere er Meningerne om fjernt liggende Observatoriers Overlegenhed over mindre fjerne meget overdrevne. Luftens Klarhed er allerede opnaaet, naar man blot gaar lidt udenfor Byen. Hvor mange Dage er ikke gaaet tabt for mig der paa Bjerget, mens Solen smilte til Rhinsletten; især Bjergtanken er ganske forfejlet! Dertil er Vindingen af Størrelsesklasser alt for ringe, i Heidelberg højst een Størrelsesklasse; maaske er dette allerede overdrevet. (For Heidelberg sikkert for meget). Den fjerne Beliggenhed og den deraf følgende ringe saglig-astronomiske Fordel er købt for dyrt. Det samme gælder om Vindingen i Billedernes Ro. 2) De personlige Argumenter for et nærliggende Observatorium er naturligvis meget individuelle. .leg for min Del savnede paa de isolerede 1 Observatorier: a) Videnskabelig »Anregung«, da man aldrig bliver færdig med at lære og især som Astronom ikke bor forbene, dersom man ikke vil blive en Stivstikker; b) Muligheden for at folge kunstneriske, litterære og andre æstetiske Interesser i Omgangen med Omverdenen; netop for en flittig Astronom, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 741 >s som gennem saadanne Side-Interesser kan hente sig ny Lyst og Kraft it til sin Virksomhed, maa der gives let Adgang til saadant; c) Muligheden for hyppig at kunne udveksle Tanker med Dyrkere s af beslægtede Videnskabsgrene som med Fysikere, Matematikere og Ke- ir mikere; d) Videnskabelig Kritik af de i Gang værende Arbejder ved Sam- >[ kvem med Astronomer, som arbejder paa samme Felt og vil aflægge Besøg, h dersom man ikke bor paa isolerede Steder, der ligger for fjernt fra deres d Gennemrejse. Netop ved praktisk-astronomiske Arbejder er ældre, erfarne k Astronomers Raad og Understøttelse af ligefrem uhyre Værdi. Ja! at is savne deres Raad er et direkte Tab i ens egen Energi, da man, naar man er ;i isoleret, kun altfor let stivner i bestemte Tankerækker, som i og for sig ti indeholder Muligheden for frugtbare Udvidelser, uden at man dog selv er i i Stand til tilstrækkelig klart at se dem; e) Til Slut gør den evige Omgang med de samme Mennesker en i i Længden altfor ensidig og endog ude af Stand til at optage og være [i interesseret for fremmede Idéer. Kort og godt: Man taber for meget i Æ Menneskeværdi! I Wien og i Heidelberg løb jeg den største Fare for n menneskelig set at gaa til Grunde, og det er, selvfølgelig rent personlig set, h det dybestliggende Argument mod afsides beliggende Observatorier . . . .« Til disse Skrivelser fortjener særlig at bemærkes, dels at begge de to ri her omtalte Observatorier, i Wien og Heidelberg, ligger meget gunstigere ii med Hensyn til Afstande og Kommunikationer end for Eksempel Tølløse, F) dels at Hcidelbergobservatoriet er anlagt efter Planer af Geheimerat 7 Wolf selv — ikke uden Modstand fra anden astronomisk Side —- hvorfor ri hans Kritik af Beliggenheden maa anses at have en særlig stor Betydning. 1 Hvad iøvrigt det angaar, der i disse Skrivelser er Hovedsagen, nemlig de g store Farer, der følger med fjernt beliggende Observatorier, saa har jeg rr under Rejsen blandt de Astronomer, med hvilke jeg samtalte om dette 1 Punkt, ikke en eneste Gang hørt nogen anden Mening blive udtalt end den b af de Herrer Wolf og Wilkens repræsenterede, om end naturligvis den I Intensitet, hvormed denne Mening proklameredes, var afhængig af, om og i i hvilken Udstrækning vedkommende Astronom selv havde været udsat il for de omtalte Ulemper. Samtidig med, at jeg tillader mig, med Hensyn til det fundamentale Æ Spørgsmaal om Beliggenheden, yderligere at henvise til et Par andre Breve I fra udenlandske Kolleger, der senere vil blive citeret i en anden Sammen- ri hæng, tillader jeg mig særlig at betone, at de Farer — psykologiske og I) derved indirekte videnskabelige — der følger med fjernt beliggende Obser- / vatorier, i et lille Land som Danmark spiller en endnu meget mere af- . ■g gørende Rolle end under større Forhold. De Astronomer, der er ansatte for Eksempel paa Heidelberg-Obser- v vatoriet, har altid den Mulighed inden længere eller kortere Tid at blive >'t Iorflyttede til et andet Observatorium med gunstigere Beliggenhed. Endvidere maa de omtalte Ulemper blive mindre følelige, jo større den Æ Maalestok er, efter hvilken vedkommende Observatoriums Personale og q pekuniære Resurser er anlagte. Dette ligger i Sagens Natur, og det var b derfor for mig af særlig stor Interesse, da jeg paa Rejsen — i Rom — traf 740 Universitetet 1911—1912. Maalebureauet vilde jeg- absolut holde adskilt fra det nye Observato- rium og lægge midt i Byen. for at De kan ansætte pa-ssende og billig Ar- bejdskraft.« Dr. Alexander \\ ilkens Brev af 11. August 1908 lyder i Oversættelse saaledes: »Med største Fornøjelse skal jeg fortælle Dem, hvad jeg mener om det omspurgte Punkt. For straks at give Svaret vil jeg aabent tilstaa Dem, at den al' Dem i Begyndelsen af Deres Brev fremsatte Mening efter min Overbevisning synes mig at være den eneste rigtige og det paa Grund af Erfaringer, som jeg har høstet i Wien og Heidelberg. Det kan altsaa kun dreje sig om at indrette et Observatorium eller en Filial af Uni- versitetsobservatoriet i umiddelbar Nærhed af et Kulturcentrum (Koben- havn), under de bedst mulige Betingelser i Retning af Samfærdselsmidler. For denne Opfattelse taler 1) saglige, 2) personlige Grunde. Et fjernt be- liggende Observatorium kræver store pekuniære Hjælpemidler. Da dette vel er Dem ganske selvfølgeligt, vil jeg kun opholde mig ved de mest iøjnespringende Punkter angaaende Assistenterne paa Grundlag af mine egne Oplevelser. 1 a) Assistenten kan f. Eks. ikke alene overvinde alle Vanskelighederne ved et større elektrisk Anlæg, han maa ubetinget ofte hente en Fagmand, der kan hjælpe ham praktisk. Vil man ikke udsætte sig for at miste skyfri Nætter, maa han have hurtig Hjælp, hvad kun er mulig ved den stadige Nærværelse af en fast ansat Finmekaniker eller Elektrotekniker; men en dygtig Mekaniker eller Elektrotekniker koster Penge. Ved en Meridiankreds for absolutte Maalinger maa Mekanikeren ugsaa være Urmager, eller der maa i det mindste til Stadighed vare en med Urteknik fortrolig til Stede. Paa Hamburgs nye Observatorium er der baade sørget for en Elektrotekniker og for en Urmager, hvad jeg anser for en ganske overordentlig nyttig Tanke. Observatoriets fjerne Beliggen- hed med for er ellers ofte et for en virkelig flittig Astronom kun altfor pin- ligt Tidstab. Kan Staten ikke ansætte nogen Finmekaniker, saa, maa Observatoriet ubetinget blive i Nærheden af Storbyen. 1 b) Endvidere er Men ingerne om fjerntliggende Observatoriers Overlegenhed over mindre fjerne meget overdrevne. Luftens Klarhed er allerede opnaaet, naar man blot gaar lidt udenfor Byen. Hvor mange Dage er ikke gaaet tabt for mig der paa Bjerget, mens Solen smilte til Rhinsletten; især Bjergtanken er ganske forfejlet! Dertil er Vindingen af Størrelsesklasser ait for ringe, i Heidelberg højst een Storrelsesklasse; maaske er dette allerede overdrevet. (For Heidelberg sikkert for meget). Den fjerne Beliggenhed og den deral følgende ringe saglig-astronomiske Fordel er købt for dyrt. Det. samme gælder om Vindingen i Billedernes Ro. 2) De personlige Argumenter for et nærliggende Observatorium er naturligvis meget individuelle. -leg for min Del savnede paa de isolerede Observatorier: a) Videnskabelig »Anregung«, da man aldrig bliver færdig med at lære og især som Astronom ikke bor forbene, dersom man ikke vil blive en Stivstikker; b) Muligheden for at følge kunstneriske, litterære og andre æstetiske Interesser i Omgangen med Omverdenen; netop for en flittig Astronom, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 741 '3 som gennem saadanne Side-Interesser kan hente sig ny Lyst og Kraft :\ til sin "Virksomhed, maa der gives let Adgang til saadant; c) Muligheden for hyppig at kunne udveksle Tanker med Dyrkere b af beslægtede Videnskabsgrene som med Fysikere, Matematikere og Ke- ri mikere; d) Videnskabelig Kritik af de i Gang værende Arbejder ved Sam- >[ kvem med Astronomer, som arbejder paa samme Felt og vil aflægge Besøg, h dersom man ikke bor paa isolerede Steder, der ligger for fjernt fra deres D Gennemrejse. Netop ved praktisk-astronomiske Arbejder er ældre, erfarne ■L; Astronomers Raad og Understøttelse af ligefrem uhyre Værdi. Ja! at 8 savne deres Raad er et direkte Tab i ens egen Energi, da man, naar man er i isoleret, kun altfor let stivner i bestemte Tankerækker, som i og for sig r indeholder Muligheden for frugtbare Udvidelser, uden at man dog selv er i i Stand 1 il tilstrækkelig klart at se dem; e) Til Slut gør den evige Omgang med de samme Mennesker en i [ Længden altfor ensidig og endog ude af Stand til at optage og være i interesseret for fremmede Idéer. Kort og godt: Man taber for meget i I Menneskeværdi! I AVien og i Heidelberg løb jeg den største Fare for menneskelig set at gaa til Grunde, og det er, selvfølgelig rent personlig set, 0 det dybestliggende Argument mod afsides beliggende Observatorier . . . .« Til disse Skrivelser fortjener særlig at bemærkes, dels at begge de to ■[ her omtalte Observatorier, i Wien og Heidelberg, ligger meget gunstigere [i med Hensyn til Afstande og Kommunikationer end for Eksempel Tølløse, b dels at Heidelbergobservatoriet er anlagt efter Planer af Geheimerat J Wolf selv — ikke uden Modstand fra anden astronomisk Side —- hvorfor { hans Kritik af Beliggenheden maa anses at have en særlig stor Betydning. T Hvad iøvrigt det angaar, der i disse Skrivelser er Hovedsagen, nemlig de g store Farer, der følger med fjernt beliggende Observatorier, saa har jeg 1 under Rejsen blandt de Astronomer, med hvilke jeg samtalte om dette I Punkt, ikke en eneste Gang hørt nogen anden Mening blive udtalt end den s af de Herrer Wolf og Wilkens repræsenterede, om end naturligvis den T Intensitet, hvormed denne Mening proklameredes, var afhængig af, om og i i hvilken Udstrækning vedkommende Astronom selv havde været udsat 1 for de omtalte Ulemper. Samtidig med, at jeg tillader mig, med Hensyn til det fundamentale 3 Spørgsmaal om Beliggenheden, yderligere at henvise til et Par andre Breve t' fra udenlandske Kolleger, der senere vil blive citeret i en anden Sammen- ri hæng, tillader jeg mig særlig at betone, at de Farer — psykologiske og b derved indirekte videnskabelige — der følger med fjernt beliggende Obser- /I vatorier, i et lille Land som Danmark spiller en endnu meget mere af- g gørende Rolle end under større Forhold. De Astronomer, der er ansatte for Eksempel paa Heidelberg-Obser« r vatoriet, har altid den Mulighed inden længere eller kortere Tid at blive I iorflyttede til et andet Observatorium med gunstigere Beliggenhed. I Endvidere maa de omtalte Ulemper blive mindre følelige, jo større den Maalestok er, efter hvilken vedkommende Observatoriums Personale og pekuniære Resurser er anlagte. Dette ligger i Sagens Natur, og det var derfor for mig af særlig stor Interesse, da jeg paa Rejsen — i Rom — traf 742 Universitetet 1911—1912. sammen med den bekendte amerikanske Astronom S. Neweomb og af ham fik den Besked, at endog paa de store amerikanske Observatorier med deres store Personale og deres praktisk set næsten ubegrænsede pekuniære Re- surser de personlige Forhold, naar Observatorierne ligger langt fra Byerne, dog er saadanne, at de næsten kan betragtes som trøstesløse. Her i Danmark kan der aldrig blive Tale om mer end et meget be- gramset Personale, og de økonomiske Besurser vil naturligvis ogsaa blive forholdsvis smaa. Men det, der i mine Øjne næsten er det stærkeste Ar- gument imod den Plan her i Danmark at henlægge et Observatorium langt fra Hovedstaden med dens videnskabelige Besurser, er det simple Faktum, at do Astronomer, der fik Ansættelse ved et saadant Observatorium, vilde være henviste til at blive der i Decennier eller i normale Tilfælde sandsyn- ligvis for hele deres Liv. Det eneste, der. saa vidt jeg kan se, vilde kunne indvendes mod dette Ræsonnement, vilde være, at en dansk Astronom altid har den Mulighed at blive befordret til Udlandet, og at den afsides Beliggenhed og de deraf følgende Ulemper vilde va>re en Spore til intensivt Arbejde paa Grund af I dsigten til en saadan Befordring. At Muligheden af en Kaldelse til Ud- bindet foreligger, er klart, men det er vel mer end tvivlsomt, om en saadan ubestemt Mulighed vilde være tilstrækkelig for i længere Tid at opret- holde en Energi, der hæmmedes af saa mange ugunstige Omstændigheder, og det turde vel ogsaa kunne betegnes som en vel langt dreven national Selvopofrelse, om Danmark anlagde en kostbar videnskabelig Institution, hvis bedste Embedsmænd som stærkeste Spore i deres Arbejde vilde være henviste til Haabet om saa snart som muligt at vinde Ansættelse i Ud- landets Tjeneste. Efterhaanden som min Overbevisning om Tølloseprojektets Forkaste- lighed voksede i Styrke, blev det naturligvis min Pligt, paa anden Maade end denne rent negative, at tage Stilling til de Spørgsmaal, der foreligger at løse, og samtidig med. at jeg saaledes tager bestemt Afstand fra Pro- jektet, om at bygge et nyt Observatorium langt fra København, skal jeg derfor i det følgende tillade mig at give en Antydning af, hvordan efter min Mening Observatoriespørgsmaalet bedst vilde løses. Udgangspunktet for det Arbejde, der er nedlagt paa Planerne til en Omordning af Observatorieforholdene, er jo for det første det Faktum, at Universitetsobservatcriet i København, efterhaanden som Byen vokser, kommer til at arbejde under mere og mere ugunstige Forhold med Hensyn til Luftens Beskaffenhed, og for det andet den Fare, der truer Observa- torieinstrumenternes Stabilitet fra den projekterede Boulevardbane. At Forholdene er ugunstige, og at de vil blive det endnu mere, naar Boule- vardbanen kommer, derom er der ikke nogen Tvivl. Naar jeg derfor i Kommissionen, af Hensyn til Tolløseprojektet, bestræbte mig for for Uni- versitetsobservatoriet kun at bevare dets nuværende Instrumenter og dets Karakter af et videnskabeligt observerende Observatorium overhovedet, saa var det, fordi det efter min Mening for Professor astronomiæ ved Universitetet i Videnskabens og Undervisningens Interesse er uomgænge- lig nødvendigt at staa i intim Kontakt med den praktiske Astronomi, og fordi det, selv om Observatoriets Muligheder for praktisk astronomisk Ar- bejde efterhaanden reduceres betænkelig, og særlig Boulevardbanens An- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 743 læggelse udgør en truende Fare, dog ogsaa under saadanne ugunstige Om- stændigheder er muligt indenfor begrænsede Omraader at udføre nyttige praktisk-astronomiske Arbejder. Det var ikke med Glæde, jeg imødesaa Universitetsobservatoriets Fremtid under disse Betingelser, men jeg kunde end mindre gaa med til et Forslag, der havde til Følge, at Universitets- observatoriet umiddelbart vilde lægges helt ned som videnskabeligt obser- verende Institut. Imidlertid: I samme Øjeblik som det er klart, at Planen om et Ob- servatorium langt fra Kobenhavn i og for sig er forkastelig, i samme Øje- blik løses Vanskelighederne ogsaa for Universitetet og Universitetsobser- vatoriet. Simpelthen derved, at det gamle Observatorium i Hovedsagen opretholdes, og et mindre Filialobservatorium anlægges udenfor Byens Grænser. Naar jeg er kommen til det Resultat, at dette Projekt er det uden Sammenligning rigtigste, saa er det med saa meget større Tilfredsstillelse, som de Synspunkter -— Undervisningens og den videnskabelige Forsk- nings — som jeg paa Grund af min Stilling nærmest har at tage Hensyn til, her viser sig fuldstændig sammenfaldende med det pekuniære Syns- punkt, der selvfølgelig maa spille en vigtig Rolle for de Statsmyndigheder, der har at forberede og træffe afgørende Beslutning i hele Spørgsmaalet. At Hensynet til Universitetsundervisningen forlanger en Beliggenhed saa nær Byens Centrum som muligt, er saa indlysende, at ingen nærmere Motivering kræves. At Hensynet for den praktisk-videnskabelige Astro- nomi peger paa en Beliggenhed udenfor Byen, er paa den anden Side ligesaa ubestrideligt, som at Pladsen — af ovenfor angivne Grunde — maa vælges saadan, at Observatoriet faar de bedst mulige Kommunika- lionsforhold med Byens Centrum. Helt at flytte Observatoriet vilde derfor være at ødelægge Undervisningen; at lade det blive i uforandret Stand uden Kompensationer udenfor Byen vilde inden ret længe vise sig skæbne- svangert for den praktiske Del af det videnskabelige astronomiske Arbejde. Baade at lade det gamle Observatorium staa og desuden bygge en helt ny selvstændig Institution i Københavns Nærhed er en Plan, der for Univer- sitetet og de vigtige Interesser, for hvilke dette har at sørge, ikke vilde give nogen som helst Erstatning for de Tab, som Byens Yækst og Boule- vardbanens Anlæggelse foraarsager, med mindre ogsaa den ny Institution henlagdes under Universitetet. For Indehaveren af det nuværende astrono- miske Professorat vilde denne sidst antydede Ordning i Praksis med Ti- den blive ensbetydende med en paatvungen Afspærring fra Deltagelse i praktisk astronomisk Arbejde paa aldeles samme Maade, som om Tølløse- projektet realiseredes, og fra økonomisk Synspunkt vilde en saadan Ord- ning kræve saa store Ofre, at den kun kunde anbefales, hvis man kunde angive meget tvingende Grunde. Det Program, der efter min Mening er det eneste rigtige under de for- haandenværende Omstændigheder, lyder saaledes: 1) Opretholdelse af det gamle Observatorium til Administration, Undervisning, Bibliotek, Ud- maaling af fotografiske Plader og Observationernes regnemæssige Bear- bejdelse samt til Observationer med de nuværende Instrumenter, saa længe disse endnu lader sig udføre, og 2) Anlæggelse af en lille Filial i Køben- 744 Universitetet 1911—1912. havns Nærhed (i Tid regnet) med et Par moderne Instrumenter, Bolig for to Aslronomer og Soveværelser for Direktøren og en eller 1o Studerende. Med Kensyn til dette Programs videnskabelige Side skal jeg henvise dels til de to forud citerede Breve fra Geheimerat Wolf og T)r. AVilkens, dels til følgende Udtog af Breve fra Direktøren for Observatoriet i Mar- seille. Prof. Bourget og Direktøren for Observatoriet i Areetri-Firenze, Prof. Abetti samt*) Direktøren for det astronomiske Laboratorium i Gro- ningen. Prof. Kapteyn. Professor Henry Bourgets Brev af 23. September 1908 lyder i Over- sættelse saa ledes: ».Teer svarer temmelig sent paa Deres Brev af 23. .Tuli. men jeg har hidtil haft saa meget at tage Vare paa og saa meget trættende Arbejde af al Slags, at jeg ikke har kunnet finde den nødvendige Bo til at nedskrive i præcis Form de Punkter, om hvilke De har bedt mig om mit Raad paa Deres Gennemrejse gennem Marseille. Sporgsmaalet om den bedste Beliggenhed har været stærkt diskuteret og debatteret i Frankrig, og Erindringen om de heftige og stormfulde Dis- kussioner mellem Leverrier og Yvon Yillarceau, paa Bureau des Longi- 1 ildes og paa Akademiet, lever endnu hos os. Jeg tror, at man er kommet Sporgsmaalets Losning nærmere siden. • leg skal her nu for mit Yedkommende anføre de Bemærkninger, som jeg kan gore, og de Slutninger, som jeg har kunnet drage af Erfaringer og Kendsgerninger. Astronomerne er ikke som fordum Eneboere, som frivillig har valgt at isolere sig fra Yerden og at leve som Halvvilde for at kunne anstille astronomiske Iagttagelser. De ønsker at leve som andre Mennesker, og af Interesse for Videnskaben og Arbejdsresultaternes Godhed mener jeg, at man ikke bør gore Forsøg paa at reagere mod denne Tendens eller gøre Modstand mod deres Ønsker. Heraf følger da fremfor alt, at et Observatorium bør ligge i umid- delbar Nærhed af en stor By. Paa den anden Side kan det ikke nægtes, at dette Naboskab er meget uheldigt for Observationerne, idet de moderne Storbyer om Natten svøm- mer i elektrisk Lys og er omgivne af Fabriker, som om Dagen udspyer Støvmasser, som spredes i Atmosfæren. Disse Grunde taler altsaa, i Mod- strid med de første, for at fjerne sig fra Byerne og isolere sig paa Landet. Der er fuldt op af Eksempler paa de Ubehageligheder, som er en Følge af disse to Rækker Grunde, der er i Modstrid med hinanden: .leg har hørt, at Lick-Observatoriet har Vanskeligheder med at skaffe Personel, og at det gode kollegiale Forhold lider ved Isolationen. M. Rayet har for nogle Aar siden beklaget sig for mig over den af- sides Beliggenhed, som Bordeaux-Observatoriet har. Det er let at forstaa, /it der maa opstaa en stor Mængde Vanskeligheder for Samlivet paa en In- stitution, hvor man saa at sige er forhindret i at søge Adspredelse fra sin Fagbeskæftigelse ved Berøring med Mennesker fra. helt andre Sfærer; det gode Forhold mellem Astronomerne og deres Familier vil bringes i Fare. *) tilføjet den 25. Juni 1909. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 745 Det er noget lignende som det, der finder Sted paa et Skib mellem dels forskellige Officerer. Det er bekendt, hvorledes der her kan opstaa de frygteligste Fjendskaber. Paa den anden Side var det i Toulouse en Regel, at vi aldrig observerede i Vest mod Byen, fra hvilken Lyset blev mere og mere til (rene. T Marseille naar Lyset fra Byen til en Højde af 45°, og jeg antager, at man kan tilskrive denne Omstændighed Skylden for, at Antallet af Kometer, der opdages fra dette Observatorium, er i Aftagende. .Teg synes, at der med tvingende Magt af disse Betragtninger følger som eneste mulige Løsning paa Spørgsmaalet om et Observatoriums Be- liggenhed: 1) Alt hvad der vedrører Administrationen, Laboratorierne, Biblio- teket, Samlingen af fotografiske Plader, Bureauerne for Beregningerne og for Udmaalingerne af de fotografiske Plader, Samlingen af Ure osv. saa vel som Astronomernes og Direktørens Embedsboliger og de Instrumenter, som ikke kræver særlig god Himmel, bør være forenede i Storbyen eller i dens umiddelbare Nærhed (i Tid). 2) Der anlægges en Filial med saadanne Instrumenter, for hvilke Luftens Godhed er uundværlig, f. Eks. fotografiske og spektroskopiske In- strumenter. Til dette andet Etablissement vil man gøre Ekspeditioner efter vel udarbejdede Planer, og man fører Resultaterne tilbage med sig til Centraletablissementet for der at foretage Diskussionen og Forberedelserne til Trykningen. Betydningen af denne Ordning har Pickering forstaaet, da han knyt- tede Arequipa Stationen til Harvard, og M. Baillaud og Toulouseuniversi- tetets Konsistorium, da de grundede Stationen ved Pie du Midi de Bigorre. Det er efter min Mening det moderne Observatoriums Tdealskikkelse — den eneste, som tillader fremragende Mennesker at dyrke Astronomien ved at tilbyde dem normale Eksistensvilkaar. Man bør nemlig ikke glemme, at Astronomens Dygtighed rigelig opvejer Kvaliteten af det Instrument, med hvilket han iagttager. Her har De, saa godt jeg forstaar at fremstille dem, de Grunde, jeg- havde fremsat for Dem i Marseille. Jeg haaber. de maa give deres Bidrag, om end ringe, til Oplysning for de fremragende Mænd, som beskæftiger sig med København-Observatoriets Reorganisation. Hvad Dem selv an- gaar, ved jeg, at De er overbevist, og at vi sympatiserer paa dette Punkt- søm paa saa mange andre. Med en Undskyldning for det sene Svar.« Professor A. Abettis Brev af 12. August 1908 lyder i Oversættelse saaledes: »Det Sporgsmaal, som De stiller til mig, om historiske Universitets- observatorier efter den moderne Astronomis Fordringer maa anses for at være fuldstændig ubrugelige, eller om de ikke snarere er i Stand til at blive grundig moderniserede, har vakt min levende Interesse. Thi dette Punkt er ikke alene i og for sig yderst interessant, men det har ogsaa for Italien en ganske speciel Vigtighed, saa meget desto mere som det er nøje sammen- knyttet med den italienske Astronomis fortsatte Trivsel. Efter min Me- ning bor gamle Observatorier kun i saadanne Tilfælde nedrives eller om- dannes til astronomiske Museer, hvor tilstrækkelige Pengemidler, som ganske vist maa regnes i Millioner af Lire, staar til Disposition. Universitetets Aarbog. 94 74fi Universitetet 1911—1912. I saadanne Tilfælde kan selvfølgelig alt anlægges nyt fra Grunden og paa en saadan Maade, at det svarer til den modorne Astronomis stren- geste Fordringer, saaledes som det f. Eks. er sket ved de storslaaede Obser- vatorier ved Pulkova, Nizza, Liek, Yerkes, Mount Wilson........, hvor der langt borte fra Byer eksisterer hele astronomiske »Kolonier«, som er udrustede med alle Hjælpemidler, Ribliotek, Værksteder, ja selv med Au- tomobiler osv. Men skal man nøjes med forholdsvis beskedne Pengemidler, f. Eks. med et eller to Hundredetusinde Lire, saa er jeg af den faste Overbevis- ning, at det er langt bedre at give en mindre Del af de til Raadighed staaende Penge ud til Forbedring af de eksisterende Instrumenter (elek- trisk Belysning, upersonligt Mikrometer, lufttæt Beholder til Normaluret osv.) og at benytte den større Del til ikke for langt fra Byen at bygge en passende udrustet Filial, som er beregnet for et eller andet bestemt Un- dersøgelsesfelt, og som kan være ledet af en eller to Astronomer. .Teg er overbevist om, at en saadan Filial, naar den blev drevet med Flid og rnerf/isk ledet, i Løbet ;if meget kort Tid vilde give godt Udbytte. Og naar man betænker, med hvilke forholdsvis beskedne Midler en Bradley (Fundamenta), en d'Arrest (Siderum Nebulosorum), en Schjellerup (Catalog), en Carrington. en Piazzi, en Argelander (B. D.), en Dembowski (doppie) ........ har frembragt epokegorende Arbejder, eller hvorledes endnu den Dag i Dag der kommer de bedst mulige Resul- tater fra gamle Observatorier som Greenwich og fra dets midt i London liggende astrofysiske Filial i South Kensington, da kan jeg kun, kære Yen, ønske Dem paa det bedste til Lykke, dersom Deres Regering vil bevilge en tilstrækkelig Sum til at muliggøre Astronomiens Fremskridt i Koben- havns ærværdige Observatorium (de amerikanske Pengemidler er næsten alle Privatmidler, Subskriptionsmidler).« Professor J. C. Kapteyns Brev af 13. Juni 11)09 er saalydende: »Reeht gern erlulle ieh Ihre Bitte um mich aussprechen zu wollen iiber die Plane, dureh welehe nach flirer Ansicht die astronomische Wissenschaft in Danemark, mit bescheidenen Kosten, am besten gedient wåre. Ieh thue das um so lieber, weil Ihre Plane meine volle und rjmizc Sympathie haben. Zugleich mit diesem Brief schicke ieh Ihnen einen Ab- druek der Rede, die ieh, dem Gebrauch gemåss, bei Eroffnung unseres La- boratoriums im Jahre 1896 gehalten habe. Ieh konnte mich vielleicht damit begniigen. Denn in dieser Rede habe ieh meine volle Ueberzeugung ausgesprochen in Betreff geråde der Punkte, auf die es bei fliren Planen ankommt. Das geht nun zwar nicht, weil die Rede in Hollåndiseher Kpraohe geschrieben ist, welehe Ihnen wahrscheinlich nicht gelaufig ist. Ieh werde aber in der Hauptsache bloss die Ansichten wiederholen, die ieh damals verfochten habe. Das nachherige Aufbliihen des damals eroffneten Laboratoriums unter selir schwierigen Verhaltnissen hat den damals geausserten Erwartungen viel vollstandiger entsprochen als ieh da- mals zu hoffen gewagt habe. Wenn man sicli klar zu machen sucht was auf dem Gebiete der prak- tischen Astronomie in der gegenwartigen Zeit die beste Aussicht auf Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 747 frueh(bringende Arbeit liefert, so scheint mir die allererste Betrachtung die zu sein, dass jetzt die Photographie so ziemlich das ganze Feld erobert hat. Bloss bei Fundamentalbestimmungen wird voraussichtlich die Rolle der Photographie noch auf lange Zeit, vielleicht fur immer, eine sehr se- cundåre sein. Bei Fundamentalbeobachtungen aber wird es sehwer sein fur kleine und mittelgrosse Sternwarten um auch nur einigermaassen mit den sehr grossen Sternwarten zu coneurriren. Das lehrt auch die Erfahrung, denn diese Fundamentalbestimmungen sind wohl nur mit vollem Erfolge be- trieben in solchen Sternwarten wie die von Pulkova, Greenwich, Cap u. s. w. Sind Fundamentalbestimmungen ausgeschlossen, so wird eine Stern- vvarte, sofern sie sich nicht erlauben kann Instrument® (und zwar grosse Instrumente) lur jede Art von Beobachtungen anzukaufen und das Per- sona 1 fur ihre Bedienung zu beschaffen, nach meiner Meinung gewiss gut thun sich vorzugsweise auf photographische Arbeiten einzurichten. Die photographische Arbeit aber ist nattirlich zweierlei Art: a. das Aufnehmen der Negative am Fernrohr; b. die Ausmessung dieser Negative und die Discussion und Verwerthung der Messungsresultate. Es besteht aber zw ise hen dem Maasse, in welchem fur diese zwei Theile der Arbeit gesorgt ist, auch jetzt noch, ein grosses Missverhaltnis. Die Aufnahme eines Negatives, die in einer Yiertelstunde besorgt wird, giebt gewohnlich tagelange, oft wochenlange Mess- und Rechenarbeit. Es sollten also die Krafte, die dieser Mess- und Rechenarbeit gewidmet sind. unver- haltnissmassig grosser sein als die Krafte flir die Aufnahmen. Dennoch ist das Gegentheil noch vielfach der Fall. Daher enorme Ueberproduction von Negativen. Diese Ueberproduction ist fur mich der Grund gewesen zur Errichtung des astronomischen Laboratoriums, d. h. eines Mess- und Rechenbureaus — ohne jegliche wirkliehe Sternwarte. Die Erwartung, dass die iiberproducierenden Sternwarten geneigt sein wiirden die fiir das Bureau nothwendigen Photographien anzufertigen, hat sich gltickerweise im vollem und dankenswerthem Maasse erfiillt. Auch ist wiederholt von Fachmån- nern auf die Errichtung weiterer Laboratorien gedrungen (sieli z. B. The 19th Century Yol. 49 (1901) p. 789—93). Ich habe niemals bedauert, dass mit dem Laboratorium nicht eine (jrosse Sternwarte verbunden var. Was ich wohl bedauert habe und noeli bedaure, ist, dass nicht eine kleinere Stern- warte mit einigen wenigen ausgesuchten Instrumenten dabei eingerichtet werden konnte. Eine Sternwarte, die neben dem Laboratorium eine etwas secundåre Rolle zu spielen hatte, die aber ermoglichen wiirde, iiber die Probleme, die die Discussion der Resultate, die Ausarbeitung grosserer Plane und so manche theoretische Untersuchung mit sich bring't, sofort Experimente anzustellen. Und jetzt, wenn ich es richtig verstehe, werden Sie, wenn Ihre Plane verwirklicht werden, geråde das besitzen, wonach ich mich so oft ge- sehnt habe. Auch was die Position der Sternwarte betrifft, fiihle ich ganz wie Sie. Schon eine sehr (jrosse Sternwarte an einem abgelegenen Ort bietet grosse Schwierigkeiten, die in Amerika an solchen Sternwarten wie die 748 Universitetet 1911—1912. von Yerkes und Lirk stark gefiihlt werden, und die auch fur Prof. Hale die Yeranlassung gewesen sind, nicht nur eine Sternwarte nahe an einem grossen Orte zu bauen, sondern auch die Anordnnng zu treffen, dass alle Astronomen, nach dem sie einige Wochen auf dem Berg gewohnt haben, herunterkommen nach der Stadt Pasadena (20 Minuten per Tramcar von der Grossstadt Los Angeles) um da eine oder ein Paar Wochen zuzu- bringen. Wenn Sie Hale schreiben, wird er 1 linen natiirlich dariiber noch viel vollstandigere Auskunft gcben konnen als ich selber. ITeberdies aber hat, besonders fiir ein Rechen- und Messbureau, nach meiner Erfahrung die grosse Stadt grosse und evidente Yortheile (Yerbin- dung mit der Universitiit, leichtere Beschaffung von guten Arbeitskråften etc.). Soli denn die Sternwarte mit diesem Bureau zusammenarbeiten, so ist es, meiner Meinung nach, eine fast unabweisbare Bedingung, dass diese ii. nioglichster Nahe sich bcfindet. Ich schårae mich fast dies Alles so ausfiihrlich an Sie zu schreiben, denn natiirlich sind das Alles Betrachtungen, die Thnen selbst bei der Aus- nrbeitung 1 lirer Plane vorgeschwebt haben. Da Sie mich aber dårum bitten mich auszusprechen, habe ich das auch mit wenigstens einigen der wichtigsten Argumente umkleiden wollen. Machen Sie mit meinen Aeusserungen was Sie wollen...............« Disse Breve giver en god Forestilling om det. der synes mig at være det væsentlige i Sagen. Endvidere er det mig bekendt, at det Medlem af Kommissionen fra 1904. som maa betragtes som det i praktisk astronomisk Arbejde mest erfarne, Hr. Observator Pechiile, i denne Kommission har fremsat et Forslag, der meget lignede det Projekt, jeg nu har skitseret. Fra okonomisk Synspunkt betyder dette Forslag, foruden en væsent- lig Reduktion i Udgifterne til Nyanlæg, blandt andet: fælles Direktor, fælles Bibliotek, Henlæggelsen af de astronomiske Arbejder — Maalinger og simplere Beregninger — der kan, orlig for Beregninger — har vist sig at være meget værdifuld for Observatoriets Arbejder, samtidig med at denne Post paa Budgettet sætter Observatoriet i Stand til at opmuntre unge Studerende, der har Evner og Lyst til at deltage i videnskabelige Arbejder paa Observatoriet uden derfor at vove Springet at uddanne sig til Fagastronomer. (>. I Lighed med, hvad der er Tilfældet ved andre Universitetsinsti- tutioner, vilde det for Observatoriets Bestyrer, der har at sørge for hele Universitetsundervisningen i Astronomi, i høj Grad være af Betydning at kunne disponere over nogen Hjælp ved Undervisningen (Demonstrationer paa Stjernehimlen, Demonstrationer ved Instrumenterne, Regneøvelser med de Studerende). .leg tillader mig for en saadan manuel Assistance ved Undervisningen at ansøge om en Budgetforhojelse af 300 Kr. De under 1—6 ønskede Beløb giver en samlet Sum af 1900 Kr. Da imidlertid, under Forudsætning af, at Observators Lønningsforhold under- gaar den senere i Skrivelsen foreslaaede gennemgribende Forbedring, det Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 765 Observator tillagte Honorar paa 450 Kr. (for Ticistjenesten) kunde bort- falde, vil den nu anførte Budgetforhøjelse kunne bringes ned til 1450 Ivr. Med Hensyn til de forskellige Stillinger og Lønninger ved Obser- vatoriet skal jeg udtale: For Tiden er der paa Observatoriet, foruden Bestyreren, ansat føl- gende Personale: En Observator, en Assistent, en videnskabelig Beregner, to Medhjælpere i Observatoriets Regnebureau samt et Bud. Midler til Regnebureauet blev bevilget paa Finansloven 1910—11 som en to-aarig Bevilling, og jeg gaar ud fra, at det er Hensigten, at denne for Observatoriet meget betydningsfulde Bevilling skal fortsættes og om- dannes til en fast Bevilling. Men med Hensyn til Bevillingens Størrelse (1200, resp. 720 og 720 Kr.) skal jeg tillade mig at indstille følgende Forandringer: Til den videnskabelige Beregner en Lønning af 1600 Kr., stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar til 3200 Ivr.; til de to Medhjælpere en aarlig Lønning af 900 Kr. hver, stigende efter 4 Aar til 1200 Kr. Da der til den videnskabelige Beregner stilles ikke ringe Krav med Hensyn til Foruddannelse, og hans Arbejdes Værdi for Observatoriet i høj Grad stiger, efterhaanden som han naar at sætte sig godt ind i de videnskabelige Op- gaver, som han har at behandle, vil det, for at man skal kunne fastholde en dygtig og paalidelig Mand i denne Stilling, være nødvendigt at give ham forbedrede Betingelser. Med Hensyn til de to Medhjælpere, der ikke behøver at have samme Foruddannedse, omend visse matematiske Kund- skaber er nødvendige, gælder det ogsaa, at deres Arbejdes Værdi vokser stærkt med Erfaringen i Tjenesten og derfor bør lønnes efter en noget stigende Skala. For Assistent og Bud foreslaar jeg de i Universitetets Lønningslov- forslag opførte Beløb, for Assistenten 2000 Kr. aarlig uden Stigning, for Budet 1000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. indtil 1800 Kr. Med Hensyn til Observatorstillingen skal jeg bemærke følgende: I de tidligere Forslag, der er blevet fremsatte i Observatoriesagen, forudsættes det nuværende Observatorium opretholdt som Universitets- observatorium, medens et nyt uafhængigt Observatorium tænktes oprettet i større Afstand fra København. Af Grunde, som jeg i Detail har udviklet i min Skrivelse til Ministeriet af April 1909, har mit Forslag heri gjort den Forandring, at begge de to Observatorier skulde udgøre et Institut, Hovedobservatoriet i København og et Filialobservatorium i Nærheden af Byen. De Hovedgrunde, der taler for denne Ordning i Modsætning til de tidligere foreslaaede, er, foruden Universitetets selvindlysende Interesse i Sagen, til den ene Side de Farer, der efter hvad mange sørgelige Erfaringer har vist, truer Forholdene paa smaa afsides beliggende Observatorier, til den anden Side den væsentlige Besparelse, det betyder, at de forskellige Grene af astronomisk Virken sammenholdes i et Institut. Det er en ikke ualmindelig Misforstaaelse at identificere Astronomi med astronomisk Ob- servationsvirksomhed. I Virkeligheden stiller Sagen sig saaledes paa et typisk moderne Observatorium, at Observationsvirksomheden kvantitativt 766 Universitetet 1911—1912. kun betegner en Brokdel af Observatoriets Virksomhed; teoretisk-astrono- miske Undersøgelser, numerisk Beregning paa Grundlag af teoretiske Undersøgelser, Reduktion af Observationer, Udmaaling af fotografiske Plader danner tilsammen et Omraade af astronomisk Arbejde, som i vore Dage kraner mere Tid end selve Observationsvirksomheden. Om alle disse (irene gælder det. at de baade bedre og for meget billigere Pris kan udføres inde i en By med alle dens Hjadpemidler, ganske bortset fra de psykologiske Momenter, som jeg nærmere har udviklet i min Skrivelse til Ministeriet af April 11)09. Efter disse Planer skulde altsaa O&seryafa'onsvirksomheden i Hoved- sagen eller — hvis Boulevardbanens Indflydelse gor det nødvendigt - helt forlægges til Filialobservatoriet, medens alle de andre Sider af Obser- vatoriets Virksomhed skulde knyttes til det gamle Observatorium. Heraf følger paa den ene Side, at en Observatorstilling vil være for lidt; jeg til- lader mig derfor at andrage om Oprettelsen af en ny Observatorstilling. Paa den anden Side vil Observatoren (eventuelt Observatorerne) have en i høj Grad selvstændig Virksomhed, og det er derfor nødvendigt at vælge Mænd med hoje videnskabelige Kvalifikationer. Paa Grund heraf vil det vaire nødvendigt at fastsætte gode Lonningsforhold. Til dette Resultat: Nødvendigheden af virkelig gode Lonningsforhold for Observator (Observatorer) fører ogsaa en anden Betragtning. En Mand, der uddanner sig til observerende Astronom, har med Hensyn til sine Fremtidsmuligheder den ganske saglige Situation, at han saa godt som udelukkende er afhængig af, hvad der findes for Stillinger paa hans specielle Omraade. En teoretisk Astronom eller en Astronom med stor Erfaring som Regner har altid Muligheder for at komme ind paa andre Baner (Livsforsikring etc.), hvis Avancementet i hans egen Branche gaar for langsomt, og denne Fare vil jo i vore begrænsede Forhold altid være tilstede; men en Astronom, der har valgt dén observerende Astronomi til sit Virksomliedsomraade, vil være saa godt som afskaaret fra at søge ud paa andre Veje. Det vil derfor altid være forbundet med en større Risiko at vadge den observerende Astronoms Gerning end, hvad Tilfældet er for andre videnskabelige Virksomheders Vedkommende. For at en ung Mand med virkelig Dygtighed skal kunne bestemme sig for denne Bane, skulde derfor i det mindste det usikre Maal, mod hvilket han stræber, være af den Art, at det kan virke lokkende ogsaa i ydre Henseende. Jeg skal tilføje, at en observerende Astronom, der tager sin Gerning med Alvor, paa Grund af sit Arbejdes Natur maa betragtes som udelukket fra at søge Bibeskæf- tigelser. Jeg skal derfor tillade mig for Observator (Observatorer) at foreslaa en Lønning af 4400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 0000 Kr. Den her foreslaaede Lønning er den samme som den, der i Universitetets Lønningslovforslag er foreslaaet for Direktørerne ved Uni- versitetets zoologiske Museum (de nuværende Inspektorer). Der er dog den Forskel mellem Observatorstillingen(-erne) og Direktørstillingerne ved zoologisk Museum, at Observatorstillingen (-erne) administrativt bør va>re af en anden Art. En Deling af Observatoriekomplekset i særskilte Afdelinger vilde allerede paa Grund af det forholdsvis ringe Personale og Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 767 den lette Overskuelighed af Observatoriets kostbare, men faa Instrumenter og' Apparater være ganske unødvendig; men en saadan Deling vilde ikke blot være unødvendig, men ogsaa ganske umulig at gennemføre, da det netop forudsættes, at de to Observatoriers Arbejder stadig skal gribe ind i hinanden (Observationer paa det ene Sted, paa det andet Sted Reduktion af disse Observationer samt, afpasset efter gensidige Hensyn, derimellem Regnearbejder, der ikke har med Observationerne at gøre). Der kræves med andre Ord Enhed i Ledelsen af de samvirkende Observatoriers hele Vi rks (finhed. Men paa den anden Side skulde de Fordringer, der er stillet til Observators (Observatorers) videnskabelige Kvalifikationer, og, hvad der er ikke mindre vigtigt, Evner til at samarbejde med andre, sættes meget højt. Jeg lægger saa stor Yægt paa dette sidste Punkt, at jeg, hvis ved en fremtidig Vakance der ikke som Ansøger findes nogen virkelig højt kvalificeret Mand, vilde anse mig for forpligtet til at foreslaa, at Stillingen kun besattes ved Konstitution. Under Henvisning til ovenstaaende Motivering 1 illader jeg mig alisaa at henstille: 1) at der bevilges Midler til en Tilbygning til Observatoriets Nord- værelse, med Bevilling til Inventar i det ny Lokale, 2) at der til Anskaffelse af et nyt Maaleapparat bevilges 3150 Kr., - en selvregistrerende Ivronograf bevilges 1250 Kr., - en Regnemaskine bevilges et Beløb af ind- til 1000 Kr., 3) at Observatoriets aarlige Budget forøges med 1450 Kr., 4) at Lønningerne ved Observatoriet fastsættes paa følgende Maade: Til den nuværende Observatorstilling 4400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 6000 Kr. Til en ny Observatorstilling ligeledes 4400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 6000 Kr. Til den videnskabelige Beregner 1600 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 3200 Kr. Til hver af de to Medhjælpere ved Regnebureauet 900 Kr., sti- gende efter 4 Aar til 1200 Kr. Til Assistenten 2000 Kr. uden Stigning. Til Budet 1000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. til 1800 Kr.« Med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 12. September 1911 modtog Konsistorium endvidere en supplerende Indstilling til Ministeriet fra Prof. Stromgren af 5. s. M., saalydende: »I Skrivelse af 1. Juli d. A. har jeg ansøgt om Bevilling til en Til- bygning paa Observatoriet med tilhørende Inventar. Da det paa dette Tidspunkt endnu ikke var afgjort, om den eventuelle Nybygning skulde udføres af Bygningsinspektør Borch eller Prof. Rosen, kunde jeg i denne Skrivelse ikke indkomme med noget detaljeret Forslag. 768 Universitetet 1911—1912. 1 Skrivelse til mig af 10. Juli har Ministeriet meddelt, at det vil være at overdrage Bygningsinspektør Borch at udarbejde Tegninger og Planer til denne Tilbygning, og jeg har derfor anmodet Bygningsinspektør Borch om Udarbejdelsen af disse Tegninger og Planer. Det viste sig alle- rede ved vor første Forhandling, at den paatænkte Tilbygning til Obser- vatoriets Nordværelse vilde blive væsentlig dyrere, end jeg havde tænkt mig, og jeg anmodede derfor Bygningsinspektør Borch om i Stedet for at udarbejde Plan til en Tilbygning til Observatoriets Havehus (Smlgn. ved- lagte Skrivelser fra Hr. Borch). Foruden den væsentlige Besparelse vil denne Forandring i mit Pro- jekt medføre en anden Fordel, at hele Regne- og Maalebureauets Virk- somhed koncentreres paa et Sted. Fra Hr. Snedkermester Moller har jeg udbedt mig Overslag over Omkostningerne til Inventar for den projekterede Tilbygning (Smlgn. ved- lagte Skrivelse fra Hr. Møller). .leg tillader mig derfor herved, under Henvisning til Motiveringen i min Skrivelse til Ministeriet af 1. .Juli d. A. og til vedlagte Skrivelser fra Bygningsinspektør Borch og Snedkermester Møller, at andrage om en Bevilling paa Finansloven 1912—13 af 7450 Kr. til en Tilbygning til Observatoriets Havehus og 925 Kr. til Inventar.« Bygningsinspektørens Skrivelse af 29. August 1911 var saalydende: »I Henhold til den af Hr. Prof essoren til mig rettede Opfordring om at ville udarbejde Forslag til en paatrængende nødvendig Udvidelse af Observatoriets Lokaler fremsendes hoslagt Udkast til en saadan Udvidelse, der tænkes som en Tilbygning til det saakaldte Havehus, og som indeholder de af Professoren ønskede Lokaliteter, nemlig 2 Værelser med Side- og Ovenlys samt 2 smaa Forstuer. Jeg har undersøgt Muligheden af at skaffe de ønskede Lokaler ved en Udvidelse af selve Observatoriebygningen, men er kommet til det Resultat, at Udgiften herved vil blive uforholdsmæssig stor. Udvidelsen her er kun mulig ved at forlænge Biblioteksflojen mod Nord; men dels vil Funderingen her blive meget bekostelig, dels vil det medføre kostbare Forandringer i den gamle Bygning at forbinde den med Nybygningen, fordi den gamle Gavl danner en halv 8te-kantside. Medens derfor Tilbygningen til Havehuset kan udføres for 7450 Kr., vil Tilbyg- ningen til Biblioteksflojen koste mindst 11.000 Kr. Tilbygningen til Havehuset opføres ligesom dette af Bindingsværk med udmurede Tavl, hvilende paa muret Sokkel over Beton fundamenter. Taget dækkes med Skifer. Indvendig forskales og pudses Vægge og Lofter. Gulvene belægges med Linoleum, elektrisk Lys og Hustelefon indlægges.« Snedkermester Mollers Overslag lod paa 925 Kr. Professor Stromgrens Indstillinger af 1. Juli og 5. September 1911 blev af Konsistorium sendt til Erklæring af Universitetets Kvæstor, som i den Anledning indhentede en supplerende Udtalelse fra Professor Strom- gren af 9. November 1911, saalydende: »T Skrivelse af den 30. Oktober d. A. har Kvæsturen anmodet mig om en Udtalelse i Anledning af mine to Skrivelser til Ministeriet af den 1. Juli Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 769 og 5. September angaaende Bevillinger paa Finansloven 1912—13 af 1) Midler til en Tilbygning til Observatoriets Havehus med Inventar, 2) Midler til et nyt astrofotografisk Maaleapparat, en automatisk skri- vende Kronograf og en Regnemaskine, 3) Forhøjelse af Observatoriets aarlige Budget samt 4) Omordning af Lønningsreglerne for det til Obser- vatoriet knyttede Personale, derunder Oprettelse af en ny Observator- stilling. Kvæstor ønsker af mig Oplysning 1) om det ikke efter Omstændig- hederne maatte være muligt at udsætte Opførelsen af Tilbygningen til Observatoriets Havehus, indtil der foreligger nærmere Planer om Opret- telsen af et Filialobservatorium, saaledes at det kan overskues, om der ved en eventuel delvis Flytning af Observatoriets Virksomhed til Filialobser- vatoriet skulde blive saa megen Plads til Raadighed i det gamle Obser- vatorium, at Tilbygningen til Havehuset til den Tid maatte blive over- flødig, samt 2) om, hvilke af de af mig i øvrigt foreslaaede Bevillinger det efter Omstændighederne maatte være særlig m agtp a al i ggende at søge gen- nemført paa Finansloven for 1912—13, saafremt det maatte vise sig umuligt i større Omfang at opnaa Bevillinger for Observatoriet paa næste Finanslov. Idet jeg henviser til Motiveringen i min Skrivelse af den 1. .Juli, skal jeg i Anledning af Kvæsturens Forespørgsel fastholde Ønskeligheden af alle de i min Skrivelse anførte Bevillinger. Paa Grund af den af Kvæstu- ren udtale Frygt for, at det muligvis vil vise sig vanskeligt allerede paa næste Finanslov at faa gennemført alle de af mig fremsatte Ønsker, skal jeg imidlertid her angive de Poster, som efter min Mening ikke han op- sættes, idet jeg forudsætter, at Observatoriets Krav paa nye og forbedrede Forhold maa betragtes som anerkendt i Princip, og at mine Planer under alle Omstændigheder vil fremmes i en nær Fremtid. Den for Observatoriets Arbejde vigtigste af de af mig ansøgte Be- villinger er den ønskede Budgetforhøjelse paa 1700 Kr. (1250 Ivr., hvis Observatorstillingen forbedres, saaledes som i min Skrivelse af den 1. Juli angivet). Jeg haaber, at den i min Skrivelse af den 1. Juli givne Motive- ring er tilstrækkelig; men jeg skal alligevel med Hensyn til de forskellige Punkter bemærke følgende: 1. Elektricitet og Brændsel. Siden min Tiltræden af Stillingen som Observatoriets Bestyrer har Observatoriet faaet det ny Havehus indrettet, endvidere er hele Universitetsundervisningen i Astronomi bleven flyttet i'ra Universitetsbygningen 1 i 1 Observatoriet, hvor den naturligt hører hen, hvilket betyder, at 30 å 35 Studerende hvert Semester arbejder paa Obser- vatoriet, og endelig har det nyindrettede Maale- og Regnebureau sit Ar- bejde paa Observatoriet. 2. Rengøring af det nyindrettede Havehus koster i Virkeligheden 120 Kr. om Aaret. 3. Biblioteket. Jeg antager, at den i Skrivelsen af den 1. Juli givne Motivering ikke trænger til nogle yderligere Bemærkninger. 4. Udgivelsen af Observatoriets Publikationer. Af »Publikationer og mindre Meddelelser fra Københavns Observatorium« er i Øjeblikket (siden December 1910) 5 Numre udkommet, 2 er under Trykning (hos Videnskabernes Selskab), og et stort Arbejdsmateriale ligger paa det nær- Universitetets Aarbog. 97 770 Universitetet 1911—1912. meste fa^rditft for 4 nye, delvis meget omfattende Publikationer. Jeg tror at kunne udtale, at det Arrangement, som jeg har truffet med de i min Skri- velse af den 1. Juli nævnte Institutioner, maa betragtes som meget værdi- fuldt for Observatoriet, da det Beløb, som Observatoriets Publikationer paa denne Maade koster Staten, kun udgør en ganske lille Brokdel af, hvad det vilde koste, hvis Observatoriet, som de fleste andre Observatorier, selv skulde betale Trykningen af sine Publikationer. Denne Publikations- maade betyder ikke blot, at det danske Observatoriums Publikationer kommer til at optræde som et samlet Hele, men giver Observatoriet tillige under den billigst tænkelige Form et Middel til at yde Gengæld for de store og værdifulde (Javer, det stadig modtager fra tilsvarende Institu- tioner i Udlandet. Hvis denne Budgetforhojelse ikke skulde blive bevilget, vilde det med Nødvendighed medføre, at denne Udgivelse af det eneste eksisterende danske Statsobservatoriums Publikationer under eget Navn maatte ophøre. 5. Medhjælp ved Observationer og Beregninger. Det lille allerede eksisterende Beløb paa 200 Kr. aarlig til dette Formaal har vist sig meget værdifuldt, og Forhøjelsen vilde i Forhold til det ønskede Belobs Størrelse betyde en højst va-senllig Forøgelse af Observatoriets Arbejdskraft. (». Hjælp ved Undervisningen. Det er for Prof. astr. ikke muligt ganske uden Hjælp at sørge for hele den omfattende Undervisning, uden at denne lægger altfor megen Beslag paa hans Arbejdskraft og dermed virker hæmmende paa hans videnskabelige Virksomhed. Observatoriets Assistent har saa meget at gøre med Observationer, Reduktion af Obser- vationer og med Biblioteket, at man af ham ikke kan forlange nogen væsentlig Støtte ved Undervisningen. Af de af mig ønskede Instrumenter og Apparater er Kronografen og Maaleapparatet de for Observatoriet mest. nødvendige. Med Hensyn til den projekterede Tilbygning til Havehuset skal jeg udtale følgende: Den af Kvæsturen antydede Mulighed for, at denne Tilbygning senere hen skulde vise sig overflødig, naar det eventuelle Filialobservatorium bliver bygget, foreligger i Virkeligheden ikke, hvis det ikke en Gang skulde vise sig, at Boulevardbanen gør alt Arbejde paa Observatoriet umuligt, saaledes at Observatoriet i dets Helhed maatte flyttes — en Eventualitet, som jeg holder l'or meget lidt sandsynlig. Det vilde nemlig for Obser- vatoriet være i høj Grad va^sentligt, hvis man af de paa Observatoriet i Fremtiden eventuelt ledigblivende Værelser kunde skaffe Bolig for hele Observatoriets Personale, inklusive Beregnerne ved Observatoriets Maale- og Regne-Bureau, idet deres Hjælp helst skulde være tilgængelig ogsaa om Natten ved særlig aktuelle Tilfælde. .Jeg betragter denne Tilbygning som i høj Grad ønskelig for Observatoriet, men paa den anden Side hører den til de Ønsker, som kan opsættes til et følgende Aar, hvis det af Hen- syn til de finansielle Forhold skulde vise sig nødvendigt.« Under 22. November 1911 modtog Konsistorium fra Kvæstor en Er- klæring, hvori bl. a. udtaltes følgende: Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 771 »Professor Stromgren har endelig bragt en indgribende Ordning af Lønningsreglerne for det ved Observatoriet ansatte Personale i Forslag, hvorhos han har foreslaaet oprettet en ny Observatorstilling. Paa Observatoriet er for Tiden ansat en Observator, der lønnes med 2400 Kr. aarlig, hvorhos der for Forretninger ved Tidssignalet er tillagt ham 450 Kr. aarlig, en Assistent, der lønnes med 1000 Kr. aarlig foruden et midlertidigt Lønningstillæg af 96 Kr., og et Bud, der oppebærer 600 Kr. aarlig foruden et Lønningstillæg af 120 Kr. aarlig samt fri Bolig og 80 Kr. til Brændsel og Belysning. I Henhold til den ved Finansloven for 1910 —11, jfr. Rigsdagstid. for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1239—42, givne 2-aarige Bevilling paa ialt 5280 Kr. til Medhjælp ved videnskabelige Be- regninger og til Medhjælp ved Reduktion af Observationer, Udmaaling af fotografiske Plader er endvidere indtil Udløbet af indeværende Finansaar antaget en videnskabelig Medhjælper, der lønnes med 1200 Kr. aarlig, og to Medhjælpere ved Reduktion af Observationer m. v., der lønnes hver med 720 Kr. aarlig. Denne 2-aarige Bevilling, der udløber med Finans- aaret 3911—12, har Professor, Dr. Stromgren under Hensyn til den store videnskabelige Betydning, der knyttes til det paa Grundlag af Bevillingen oprettede Regne- og Maalebureau, indtrængende søgt opført som en ordinær Bevilling under Universitetets Budget, og i Skrivelse til Konsistorium af 1. August d. A. (Journal Nr. 142/11) har Universitetskvæsturen i Henhold til Professor Strom grens derom indgivne Andragende foreslaaet det ind- stillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der paa Fi- nanslovforslaget for 1912—13 under Universitetets Udgiftspost 1. d. ordinært søges bevilget 2640 Kr. til det nævnte Regne- og Maalebureau. Et dertil sigtende Forslag naaede ganske vist ikke at blive optaget paa Finanslovforslaget, men i Betragtning af det utvivlsomt betydningsfulde i Meddelelsen af den ommeldte Bevilling tør det formentlig forventes, at der efter derom af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet stillet Ændringsforslag til Finanslovforslaget vil blive bevilget det fornødne Be- løb i det anførte Øjemed under Universitetets Udgiftspost 1. d.*). Det af Professor Stromgren nu fremsatte Forslag gaar — bortset fra Forslaget om Oprettelsen af en ny Observatorstilling, hvorom man nedenfor nærmere skal udtale sig — ud paa følgende: Den nuværende Observatorstilling lønnes med 4400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 4-00 Kr. indtil 6000 Kr. Assistenten lønnes med 2000 Kr. uden Stigen og Budet med 1000 Ivr., stigende med 200 Kr. hvert 4de Aar indtil 1800 Kr. Endvidere lønnes den ved Maale- og Regnebureauet an- satte videnskabelige Beregner med 1600 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 3200 Kr., og hver af de to Medhjælpere med 900 Kr., stigende efter 4 Aar til 1200 Kr. Med Hensyn til det saaledes fremsatte Forslag bemærkes, at medens de for Assistenten og Budet foreslaaede Lønninger svarer til de i Universi- tetets Lønningslovforslag anførte Lonningssatser for de paagældende Tje- nestemænd, naar det tilføjes, at der tillige tillægges Budet Fribolig og 80 Kr. til Brændsel og Belysning, er de af Professor astronomiæ nu fore- *) Jfr. nedenfor S. 778. 772 Universitetet 1911—1912. slaaede Lønninger til den videnskabelige Beregner og de to Medhjælpere ved Regne- og Maalebureauet overhovedet ikke medtagne i Lønningslov- forslaget, ligesom den nu foreslaaede Lønning for Observator er betydelig højere end den i Lønningslovforslaget opførte. Efter dettes § 8 skal Obser- vator nemlig lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4400 Kr., hvorefter altsaa den for Observator bestemte Slut- ningslonning ikke er højere end den Begyndelseslønning, der nu l'oreslaas tillagt ham. Nogen Motivering lor den for den nuværede Observatorstil- ling saaledes l'oreslaaede betydelig højere Lønningssats er imidlertid ikke givet i den af Professor astronomiæ fremsatte Indstilling i Sagen, og der savnes derhos i denne en nærmere Forklaring om, hvilken Indflydelse det vilde faa paa den nuva'rende Observatorstillings Art og Omfang, om der ansattes en Observator ved et til Universitetet knyttet Filialobservatorium. Saavel af disse Grunde som fordi det i det hele maa forekomme Universi- tetskvæsturen rettest, at de herhen hørende Spørgsmaal behandles ikke i Forbindelse med Finanslovforslaget, men i nøje Tilslutning til det af Universitetet til Ministeriet indsendte Lonningslovforslag, kan Universi- tetskvæsturen ikke se rettere, end at det al' Professor astronomiæ rejste Spørgsmaal om forandrede Louningsregler for Observatoriets Personale i det hele ikke bor førehvgges Ministeriet til eventuel Afgørelse ved Finans- lovbehandlingen, men at derimod Sagen forsaavidt maa afgives til det af Konsistorium nedsatte Lonningsudvalg, der da eventuelt vil kunne frem- komme med et Suppleringsforslag til det. indsendte Udkast til en Lønnings- lov for Universitetet. Som anført har Professor astronomiæ endelig fremsat Forslag om Oprettelsen af en ny Observatorstilling, der normeres med en Begyndelses- lønning af 4400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til G000 Kr. Denne Observatorstilling, der af Professor astronomiæ er tænkt knyttet til det eventuelle Filialobservatorium, er saaledes foreslaaet lønnet efter en betydelig højere Lønningssats end den, der i Lønningslovforslaget er op- fort for Observator, jfr. det foran derom anførte, og det er da ogsaa af Professor Stromgren udtalt, at de l'oreslaaede Louningsregler for Obser- vatorerne er de samme, som i Lønningslovforslaget er l'oreslaaede for Direk- tørerne for Universitetets zoologiske Museum. En saadan Jævnstilling vil eventuelt ogsaa — i hvert Fald for den Observator, der ansættes paa Filial- observatoriet — kunne findes naturlig, men om dette Spørgsmaal skal Universitetskvæsturen ikke nu udtale sig, da dets Behandling i forste Række synes at maatte vedrøre det nedsatte Lonningsudvalg. Derimod maa man herfra komme noget nærmere ind paa, hvad der af Professor astronomiæ er udtalt om Betimeligheden af allerede paa nærværende Tids- punkt at fremsætte Forslag om Oprettelsen af en anden Observatorpost. Af den af Professor Stromgren i saa Henseende afgivne udførlige Fremstilling skal man her kun anføre følgende Hovedpunkter: »Saalænge det ikke af Erfaringen er godtgjort, i hvilket Omfang Boulevardbanen truer Observatoriets Observationsarbejder, er det rettest at opsætte alle Planer om Flytning af Observatoriets Instrumenter, og Forslag om Opførelse af et Filialobservatorium m. v. vil derfor foreløbig ikke blive fremsat. Det vil derimod være af Betydning, forinden et saadant Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 773 Forslag skal udarbejdes, at va^re Fuldt klar over, ved livilke Videnskabs- mænd Observatoriets Virksomhed under den nye Ordning- vil blive frem- met, idet Planlæggelsen af det ny Observatorium og Valget af Instru- menterne til samme i høj.Grad vil være afhængig af, hvor Tyngdepunktet for vedkommende Astronoms videnskabelige Begavelse og Interesse ligger. Det er derfor af væsentlig Betydning i Tide at kunne knytte Mænd med de bedst mulige videnskabelige Kvalifikationer til Observatoriet, saaledes at der ved Indrettelsen af det ny Observatorium kan tages Hensyn til de Opgaver, som specielt maatte frembyde sig til Losning af de ved det danske Observatorium ansatte Videnskabsmænd. Under den ny Ordning skulde Observationsvirksomheden i Hovedsagen forlægges til Filial observatoriet, medens alle andre Sider af Observatoriets Virksomhed skulde knyttes til det gamle Observatorium. Heraf følger da, dels at en Observatorstilling vil være for lidt, dels at der maa bydes Observatorerne en virkelig til- fredsstillende Lønning, da man uden en saadan ikke kan forvente at kunne knytte tilstrækkelig dygtige Videnskabsmænd til Observatoriet.« EnBedømmelse af den faglige Side af de.t saaledes foreliggende Spørgs- maal ligger udenfor Universitetskvæsturens Kompetence, og man skal der- for ikke udtale sig om det formaalstjenlige i forinden Filialobservatoriets Opførelse at knytte en til Observatorposten ved dette Observatorium de- signeret Mand til Universitetet. Man mener derimod efter det foreliggende at kunne udtale, at det ikke ved det af Professor astronomiæ fremførte er fuldtud godtgjort, at der er tilstrækkelig Anledning til allerede nu at stille Forslag om Bevilgelsen af Lønning til en ny Observatorstilling. Det maa i saa Henseende først bemærkes, at det vel ikke kan betragtes som absolut givet, at Boulevardbanen vil nødvendiggøre en delvis Flytning af Obser- vatoriets Virksomhed; men da Opførelsen af Filialobservatoriet formentlig netop er knyttet til denne Forudsætning og Ansættelsen af en særlig Ob- servator paa den anden Side er betinget af, at der vil kunne blive An- vendelse for ham ved Filialobservatoriet, kunde det synes nærliggende at udskyde Spørgsmaalet om Bevillingen af Observatorlønningen indtil et Tidspunkt, da man med større Sikkerhed kan skønne om Nødvendigheden af Observationsvirksomhedens Forlæggelse til et Sted udenfor København. Men selv om man vil anse det som givet, at Opførelsen af Filialobserva- toriet bliver en Nødvendighed, synes det ikke tilstrækkelig oplyst, at det bliver uundgaaeligt at ansætte en ny Observator. 1 Tilfælde af Observa- torievirksomhedens Flytning kunde det nemlig tænkes, at den nuværende Observator kunde overtage Observationsarbejdet paa Filialobservatoriet, idet det nemlig — som allerede foran antydet — ikke er nærmere belyst, om der efter Filial observatoriets Opførelse vil være Anvendelse for den nuværende Observator paa det gamle Observatorium i et saadant Omfang, at man ikke der vil kunne undvære hans Virksomihed. Da det omhandlede Spørgsmaal saaledes synes at burde gores til Genstand for nærmere Under- søgelse, ligesom Sagen — forsaavidt angaar Bestemmelsen af Lønnings- reglerne for det nye Embede — maa formenes at burde behandles af det af Konsistorium nedsatte Lønningsudvalg, maa Universitetskvæsturen for- mene, at der ikke for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bør 774 Universitetet 1911—1012. fremsættes Indstilling om Bevilgelsen af Lønning til en anden Observator ved Observatoriet, forinden Sagen kan bilægges med yderligere Oplysning om de i det foranstaaende an forte Punkter. Af den af Universitetskvæsturen nu afgivne Fremstilling vil det for- mentlig fremgaa, at der i særlig Grad er Trang dels til en ekstraordinær Bevilling, hvorved Observatoriet sættes i Stand iil at anskaffe i hvert Fald nogle af de ansøgte Tnventariegenstande, dels til en ordinær Forhøjelse af det til Observatoriets Drift bevilgede Beløb saaledes, at der paa Universi- tetets Udgiftspost 1. d. gives Bevilling til yderligere fornoden Medhjælp ved Observatoriet, medens der under Udgiftspost 3. f. bevilges en højt til- trængt Forøgelse af Observatoriets Annuum. T sidst ommeldte Henseende skal man navnlig henlede Opmærksomheden paa, at Observatoriets Annuum kun i meget ringe Grad har været delagtig i den Forøgelse af Driftsmid- lerne, der ellers paa saa godt som alle Omraader i de sidste 30—40 Aar er blevet indrømmet I niversitetets videnskabelige Institutter. Annuet er som foran nævnt for Tiden ansat til 2877 Kr. 44 Øre. Ved Finansloven for 1909—10. jIV. Rigsdagstid. for 190S—09. Tillæg A.. Sp. 1223—26, for- højedes det fra 24f)7 Kr. 44.Øre til 3257 Kr. 44 Øre med 800 Kr. til Driften af et Tidssignal i Frihavnen. Yed Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1257—58, nedsattes Kon- toen med 400 Kr. til 2857 Kr. 44 Øre i Anledning af, at Tidssignalet paa Nikolaj Taarn blev nedlagt, men forhøjedes med 20 Kr. til 2877 Kr. 44 Øre, samtidig med at det tillodes Observatoriet at anvende 280 Kr. af den til Driften af Tidssignalet givne Bevilling til Observatoriets almindelige For- nodenheder. Forinden Annuet ved Finansloven for 1909—10 som ovenfor nævnt forøgedes med 800 Kr. til Driften af Tidssignalet i Frihavnen, havde det siden Finansloven for 1897—98, ved hvilken Kontoen forogedes fra 1957 Kr. 44 Øre til 2457 Kr. 44 Øre med 500 Kr., nemlig med 200 Kr. til Brændsel og 300 Kr. til fotografisk Materiale, jfr. Rigsdagstid. for 1896—97, Tillæg A. I., Sp. 979—80, været opført med et ordinært aarligt Beløb af 2457 Kr. 44 Øre, og forinden den nysnævnte ved Finansloven for 1897—98 givne Bevilling havde der, som det er oplyst det onforte Sted i Rigsdagstid. for 1896—97, i hele Tidsrummet siden 1814 ikkun fundet en Forhøjelse Sted af Annuet med 200 Kr. I Henhold til det saaledes anførte skal man efter Konferenee med D'Hrr. inspectores quæsturæ tjenstlig bringe i Forslag, at det indstilles til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der ved Ændrings- forslag til Finanslovforslaget for 1912—13 søges bevilget 1) under Uni- versitetets Udgiftspost a. 4., Den samlede Lonningssum, udover den tid- ligere ansøgte ordinære Bevilling paa 2640 Kr. til Regne- og Maalebu- reauet dels 400 Kr. til Forøgelse indtil 600 Kr. af den paa den nævnte Konto værende Bevilling paa 200 Kr. til »Assistance ved Observationer og Beregninger« dels 300 Kr. til Assistance for Professor astronomiæ ved den ham paahvilende Undervisning; 2) under Universitetets Udgiftspost c. 6., Det astronomiske Observatorium, ordinært ialt 1000 Kr. til Afholdelse af forøgede Udgifter ved Observatoriets Drift, nemlig 350 Kr. til Brændsel og Belysning, 100 Kr. til Rengøring, 300 Kr. til Biblioteket og 250 Kr. til Udgivelse af Observatoriets Publikationer og 3) under samme Udgifts- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 775 post en ekstraordinær Bevilling' paa 3150 Kr. til Anskaffelsen af et Maale- apparat og 1250 Kr. til Anskaffelsen af en selvregistrerende Kronograf. Med Hensyn til de af Professor astronomiæ ansøgte Bevillinger paa 7450 Kr. til Opførelsen af en ny Tilbygning til Observatoriets Havehus, 925 Kr. til Montering af det derved fremkomne Lokale og indtil 1000 Kr. til en Regnemaskine skal man under Henvisning dels til, hvad der i ad- skillige Skrivelser herfra til Konsistorium, saaledes bl. a. i Skrivelse af 22. Juli d. A. om Forhøjelse af det Universitetets hygiejniske Labora- torium tillagte Annuum, er udtalt om Muligheden af Gennemførelsen af Nybevillinger under den foreliggende økonomiske Situation, dels til, hvad der i Professor Stromgrens Skrivelse af 9. d. M. er bemærket om, hvilke Bevillinger der er mest nødvendige for Observatoriet, ganske henstille, om Konsistorium efter Omstændighederne maatte finde Anledning til paa nærværende Tidspunkt at indgaa til Ministeriet med Indstilling om Be- vilgelsen af de paagældende Beløb. Skulde Konsistorium ønske at frem- komme med saadant Forslag, maatte det da yderligere indstilles, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1912—13 søges bevilget l) under Universitetets Udgiftspost c. 6., Det astronomiske Observatorium, ekstraordinært 925 Kr. til Montering af et Lokale i Observatoriets Havehus og indtil 1000 Kr. til Indkøb af en Regnemaskine og 2) under Universi- tetets Udgiftspost h. 2., Hovedistandsættelser, 7450 Kr. til Opførelse af en Tilbygning til Observatoriets Havehus. Hvad endelig angaar det af Professor astronomiæ fremsatte Forslag- om forøgede Lønninger for det ved Observatoriet ansatte Personale samt om Oprettelsen af en ny Observatorstilling, skal man henstille, at Sagen, forinden der desangaaende sker Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet., gøres til Genstand for Behandling af det af Kon- sistorium nedsatte Lønningsudvalg.« Under 28. November 1911 indsendte Konsistorium til Ministeriet Pro- fessor Stromgrens Indstillinger af 1. Juli og 5. September 1911, ledsagede af Kvæstors Erklæring, idet Konsistorium i Skrivelse af 28. November bl. a. udtalte følgende: »Professor Stromgrens samlede Forslag gaar ud paa følgende Be- villinger: 1) Opførelse og Montering af en Tilbygning til Observatoriets Have- hus, 7450 Kr. + 925 Kr. 2) Anskaffelse af et nyt Maaleapparat og en selvregistrerende Krono- graf, 3150 Kr. -|- 1250 Kr. 3) Anskaffelse af en Regnemaskine, 1000 Kr. 4) Forhøjelse af de Observatoriet paa den samlede Lønningssum til- lagte Beløb 700 Kr., hvoraf 400 Kr. til Forhøjelse indtil 600 Kr. af den hidtil givne Bevilling paa 200 Kr. til Assistance ved Observationer og Beregninger og 300 Kr. til Assistance for Prof. astr. ved Undervisningen. 5) Forhøjelse af Observatoriets Annuum, 1000 Kr. 6) Bevillinger vedkommende Observatoriets Personale- og Lønnings- forhold. 770 Universitetet 1911—1912. Af disse Bevillingsforslag linr Universitetets Kvæstor kun ment at kunne anbefale de under 2), 4) og 5) nævnte til Gennemførelse paa Finans- loven for 1912—13. Efter at Konsistorium paa Grundlag af d"et saaledes foreliggende har forhandlet med Professor Stromgren, mener man under Hensyn til det fremrykkede Tidspunkt forelobig at burde indskrænke sig til at frem- sagte Indstilling om de Bevillingsforslag, som er tiltraadt af Kvæstor, medens man forbeholder sig senere at fremkomme med Indstilling om de andre Forslag, for Punkt G's Vedkommende efter at have indhentet Er- klæring fra Universitetets Lønningsudvalg. Man skal derfor, idet man med Hensyn til Begrundelsen af de neden- na'vnte Bevillingsforslag henviser til de af Professor Stromgren i hans 2 Skrivelser af 1. Juli d. A. og 9. d. M. og af Kvæstor i hans Erklæring al' 22. d. AI. givne Oplysninger, tillade sig at indstille, at det hoje Ministe- rium ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1912—13 vil søge bevilget: 1) under Universitetets Udgiftspost a. 4., Den samlede Lønnings- sum, dels 100 Kr. til Forøgelse indtil 000 Ivr. af den hidtil givne Be- villing paa 200 Kr. til Assistance ved Observationer og Beregninger, dels 300 Kr. til Assistance for Prof. astr. ved den ham paahvilende Under- visning; 2) under Universitetets Udgiftspost c. 0., Det astronomiske Ob- servatorium, ordinært 1000 Kr. til Afholdelse af forøgede Udgifter ved Observatoriets Drift, hvoraf 350 Kr. til Brændsel og Belysning, 100 Kr. til Rengoring, 300 Kr. til Biblioteket og 250 Kr. til Udgivelse af Obser- vatoriets Publikationer; 3) under samme Udgiftspost, ekstraordinært 4100 l\r., hvoraf 31f)0 Kr. til et Maaleapparat og 1250 Kr. til en selvregistre- rende Kronograf.« Under 19. December 1911 udbad Ministeriet sig, med Bemærkning, at det af de ekstraordinære Bevillinger efter Omstændighederne mente at kunne gennemføre et Forslag om en Bevilling af 4400 Kr. til Anskaffelse' af et. nyt Maaleapparat og en selvregistrerende Kronograf, for saa vidt dette Beløb vilde kunne udredes af Kommunitetets Midler, en Udtalelse fra Konsistorium om, hvorvidt dette under disse Omstændigheder vilde kunne anbefale Forslaget. Under 20. Januar 1912 indsendte Konsistorium til Ministeriet en Erklæring af 10. s. M. fra Kvæstor, hvori bl. a. var udtalt folgende: »Man skal i denne Anledning udtale, at, naar det i Skrivelse herfra af 22. November f. A. er foreslaaet, at de attraaede ekstraordinære Be- villinger til Universitetets astronomiske Observatorium søges bevilgede paa Universitetets Budget, er dette i Overensstemmelse med den for slige Bevillinger almindeligvis fulgte Praksis, en Praksis, som man ikke kan finde det tilraadeligt at fravige, undtagen under ganske særlige Om- stændigheder. Naar man dog i det. foreliggende Tillælde mener at maatte anbefale, at Udgifterne til Anskaffelse af de heromhandlede Apparater søges udredede af Kommunitetets Budget, er Grunden næst Hensynet til, at de nævnte Apparaters Anskaffelse er af stor Betydning for Observa- toriet, den, at det astronomiske Observatorium til en vis Grad synes at Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 777 danne en Undtagelse fra den nævnte Regel om, at ekstraordinære Bevil- linger til Fyldestgørelse af egentlige Universitetsformaal ogsaa bør opføres paa Universitetets Budget. Man skal i saa Henseende erindre om, at der ved Finansloven for Finansaaret 1893—94 under Kommunitetets Udgifts- post 14, Rigsdagstid. 1892—93, Tillæg A., Sp. 1007—10, bevilgedes 49.400 Kr. til Omdannelse og forandret Opstilling af Hovedkikkerten paa Universitetets astronomiske Observatorium samt til Byggeforanstaltninger ved den til dette horende Meridianbygning". Endvidere blev en Del af Udgifterne til et Zoneinstrument til Observatoriet bevilget paa Kommuni- tetets Budget ved Tillægsbevillingsloven for 1871—72, jfr. Rigsdagstid. 1871—72, Tillæg A., Sp. 2277—-78, hvorved dog bør bemærkes, at den samlede Bevilling oprindelig blev given paa Universitetets Budget, medens den uanvendte Del af Bevillingen uden nærmere Motivering genbevilgedes paa Kommunitetets Budget. Endelig bevilgedes der paa Kommunitetets Budget ved Finansloven 1901—02, jfr. Rigsdagstid. 1900—01, Tillæg A., »Sp. 1179—82, 11.000 Kr. til Instrumenter ved Universitetets astronomiske Observatorium. At man har opfattet disse Udgifters Bevilgelse paa Kom- munitetets Budget som en ekstraordinær fra den almindelige Regel af- vigende Fremgangsmaade, synes at fremgaa deraf, at man i Motiveringen til Forslagene om Bevilling af 49.400 Kr. til Omdannelse og forandret Op- stilling af Observatoriets Hovedkikkert og af 11.000 Kr. til ny Instru- menter har fundet det fornødent udtrykkelig at fremhæve, at Udgifternes Postering paa Kommunitetets Budget sker i Lighed med lignende tidligere Bevillingers Postering paa det nævnte Budget. Efter det saaledes anførte maa Kvæsturen anbefale, at Konsistorium som Svar paa Ministeriets fornævnte Skrivelse af 19. f. M. udtaler, at samme under Hensyn til, at ekstraordinære Bevillinger til Anskaffelse af Instrumenter til Universitetets astronomiske Observatorium tidligere gen- tagne Gange har været opførte paa Kommunitetets Budget, intet vil finde at erindre imod, at Forslag om Bevilling af 4400 Kr. til Anskaffelse af et nyt Maaleapparat og en selvregistrerende Kronograf optages paa Kommunitetets Budget for Finansaaret 1912—13.« I Konsistoriums Skrivelse af 20. Januar 1912 var bl. a. udtalt følgende: »Det fremgaar af den vedlagte Erklæring fra Universitetets Kvæstor, at Udgifter til Anskaffelse af Instrumenter for Observatoriet i enkelte Tilfælde har været bevilgede paa Kommunitetets Budget. Konsistorium kan dog ikke tiltræde den af Kvæstor fremsatte Opfattelse, at det astro- nomiske Observatorium til en vis Grad skulde danne en Undtagelse fra den Regel, at ekstraordinære Bevillinger til Fyldestgørelse af egentlige Universitetsformaal ogsaa bør opføres paa Universitetets Budget. Dels er i adskillige Tilfælde saadanne Udgifter blevet afholdte paa Univer- sitetets Budget, saaledes paa Finansloven for 1870—71, for 1878—79, for 1883—84 og paa Tillægsbevillingsloven 1908—09 og 1909—10, dels foreligger der intetsteds nogen Udtalelse om en saadan Undtagelses- stilling for Observatoriet. Konsistorium maa derfor ogsaa med Hensyn til ekstraordinære Be- villinger til Observatoriet bestemt hævde, at Optagelse paa Universitetets Universitetets Aarbog. 98 778 Universitetet 1911—1912. Budget er den normale Fremgangsmaade, som kun under ganske særlige Omstændigheder !><>r fraviges. Som Sagen foreligger, vil Konsistorium dog ikke fraraade, at Bevillingen for denne Gang optages paa Kommuni- tetets Budget.« \ ed Ændringsforslag 1 i 1 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1912 13, jfr. Rigsagstid. 1911 12, Tillæg B., Sp. 1539—42, — hvori Ministeriet, efter at der ved en Henvisning til det samtidig fremsatte Æn- dringsforslag om et ekstraordinært Tilskud til dyrefysiologisk Laborato- rium (so lidfr. S. 791) var gjort Rede for Konsistoriums ovenangivne Stil- ling, udtalte, at det herefter fandt det forsvarligt, at Bevillingen udrededes af Kommunitetets Midler— blev der derefter under Kommunitetets Bud- get bevilget ekstraordinært 4400 Kr. til et Maaleapparat og en selv- registrcrende Kronograf; desuden blev Universitetets Udgiftspost c. 6. forhøjet med 700 Kr., nemlig 450 Kr. til Belysning, Brændsel og Rengoring og 250 Kr. til Udgivelse af videnskabelige Publikationer, jfr. Rigsdagstid. 1911 — li'. Tilla'g B., Sp. 1409—72. Ved Skrivelse af 29. August 1912 tilstod Ministeriet Professor Strom- gren et Belob af 375 Kr. til at foretage en Rejse i Anledning af Indkøbet af de nye Instrumenter; Belobet blev afholdt af den Sum, der blev til Rest af det Belob, der var besparet af Ledelsen af de astronomisk-meteoro- logiske Undersøgelser. Om en forandret Anvendelse af den ekstraordinære Bevilling vil Med- delelse blive givet i næste Hæfte af A årbogen. h. Den lo-aariye Bevilling Hl h'eyne- ny Manlebureanet forandres til en fast aarliy Bevilling. (Jfr. Aarbog 1909—10, S. 1055 og foran S. 765 ff.). Med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 30. Juli 1911 modtog Konsistorium et saalydende Andragende af 29. s. M. fra Professor, Dr. Stromgren: »Den 1. Juli d. A. har Undertegnede til Ministeriet indsendt en Skri- velse indeholdende Forslag til Omorgnnisation af Universitetsobservato- riets Forhold. I denne Skrivelse har jeg for det ved Finansloven 1910— 1911 oprettede, for to Aar bevilgede, Regnebureau, foreslaaet forhojede Lønninger. For saa vidt dette Forslag ikke maatte blive gennemført, til- lader jeg mig herved, under Henvisning til Motiveringen af den paa Finansloven 1910—1911 givne Bevilling*) — hvori det udtrykkelig for- udsættes, at denne Bevilling ogsaa efter Udløbet af de to Aar skal lort- sættes, i det mindste med det samme Beløb — at anholde om, at det for Finansaarene 1910—1911 og 1911—12 til et Regne- og Maalebureau ved Observatoriet bevilgede Beløb af 2(540 Kroner aarlig maatte forandres til en fast aarlig Bevilling.« Efter at have indhentet en Erklæring af 1. August 1911 fra Uni- versitetets Kvæstor indsendte Konsistorium den 7. s. M. Sagen med sin *) Jfr. Forslag til Finanslov for 1010 — 1911, Anm. til § 21, Sp. 1230—1242. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 779 Anbefaling til Ministeriet, og efter et af dette til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1912—13 stillet Ændringsforslag, jfr. Iiigsdagstid. 1911—12, Tillæg B., Sp. 339—40, blev Bevillingen, 2640 Ivr. aarlig, der- efter paany optaget paa Universitetets Udgiftspost a. 4. — nu som en fast aarlig Bevilling. c. Andre Sager. Den 19. Januar 1912 forlængede Konsistorium efter Bestyrerens Ind- stilling den Assistent, Dr. INT. E. Nørlund under 26. Maj 1911 meddelte Orlov indtil 1. September 1912 paa samme Yilkaar som tidligere, jfr. Aarbog 1910—11, S. 265, samt overdrog Stud. mag. Ruben Andersen vedblivende indtil videre at gøre Tjeneste som Assistent ved Observatoriet mod at oppebære den for denne Stilling bestemte Lønning. Den 26. December 1911 døde Professor C. P. Jtirgensen, hvem det siden 1869 havde været overdraget mod et aarligt Honorar af 400 Kr. at pudse, smøre og iøvrigt vedligeholde Observatoriets Instrumenter. Efter Bestyrerens Indstilling overdrog Konsistorium 19. Januar 1912 dette Hverv til Instrumentmager L. Christensen ■—- saaledes at Hvervet om- fattede samtlige Observatoriet nu tilhørende Instrumenter og Apparater saavel som de, der senere bliver anskaffede — mod det ovennævnte Honorar af 400 Kr., at udbetale med 1/4: ved hvert Kvartals Udgang efter Attest af Professor astronomiæ, og med 1/-i Aars Opsigelsesvarsel fra begge Sider. 11. Det geografiske Laboratorium. (Jfr. Aarbog 1900—01, S. 787 og 795, 1909—10, S. 1064). Med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 22. Juni 1911 modtog Konsistorium et saalydende Andragende af 3. s. M. fra Bestyreren, Professor, Dr. H. P. Steensby: »Undertegnede Professor i Geografi H. P. Steensby tillader sig lier- ved som Bestyrer af Universitetets geografiske Laboratorium at ansøge det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om et ekstra- ordinært Tilskud til Laboratoriet paa 4000 Kr. samt om Forhøjelse af Laboratoriets aarlige Budget fra 300 Kr. til 600 Kr. Universitetets geografiske Laboratorium grundlagdes 1901 af Pro- fessor E. Løffler, og det fik som Lokale anvist det hidtilværende Audito- rium Nr. 7 paa Universitetet. Laboratoriet maatte imidlertid begynde meget smaat. Det fik ikke ved sin Stiftelse en større Sum til Grundlæg- gelse, og det lille Annuum af 300 Kr. har stadig maattet strække til over- for alle Slags Anskaffelser saavel af Inventar som af Litteratur og andre Undervisningsmidler. Følgelig er Laboratoriet endnu kun meget smaat udstyret med Hjælpe- midler til den geografiske Undervisning og Studium, og det vilde være endnu svagere forsynet, hvis ikke Professor Løffler havde ladet det til- flyde adskillige Gaver. For Fremtidens Vedkommende vil det imidlertid va>re ganske umuligt med den lille aarlige Sum blot nogenlunde at følge med i Geografiens aarlige Fremskridt, og endnu umuligere vil det være at forøge Hjælpemidlerne til Undervisningen i det særdeles flersidige Fag. 780 Universitetet l!)ll —1912. Al don ansøgte større Sum skulde en betydelig Hel modgaa 1 il Ud- fyldelse al de største Huller og de føleligste Mangler i Laboratoriets Bog- samling. I den at Laboratoriet besidder en god litterat Samling ikke alene af Haandboger, men ogsaa af Speeialværker og Afhandlinger i forskellige geografiske Retninger, er det ikke muligt at opdrage de Studerende til Selvstudium og lil al benytte og kritisere de Iagttagelser, hvoraf Faget som Videnskab bygges op. Det er derfor af største Vigtighed, at Labora- toriet blandt andet besidder ihvertfald de førende geografiske Tidsskrifter, blandt hvilke jeg al' ty>ke skal fremhæve Petermann's Mitteilungen og Gcographische Zeitschrift. Af det sidste har jeg dog været saa heldig ved et Tilfælde at faa 11 Aargange til en rent ubetydelig Pris, saa hele Tids- skriftet vil kunne kompletteres mod sine 5 manglende Aargange for lidt over 100 Kr. Desuden er det overordentlig ønskeligt, at Laboratoriet be- sidder ihvertfald de senere Aargange af mindst et fransk, et engelsk og et a to amerikanske videnskabelige geografiske Tidsskrifter, .leg bemær- ker, at jeg ved disse Anskaffelser vil tage det Hensyn — dog ikke over- for de særlig vigtige Petermann's Mitteilungen — fortrinsvis at anskaffe I idsskrifter, der ikke findes paa vore to store Biblioteker, hvilke iøvrigt er svagt forsynode i geografisk Henseende. Naar jeg hertil yderligere føjer, at der blandt de tiltra-ngte Boger findes kostbare Værker som Norden- skiold's Fa< ■simile-Atlas og hans Periplus, der begge er ganske uundvær- lige for I ndervisningen i Kartografi og i Geografiens Historie, indser jeg, at det endda vil knibe, om jeg ansættor omtrent Halvdelen af den ansøgte Sum — altsaa oa. 2000 Kr. — til Indkøb af Litteratur samt til Indbinding. Laboratoriets Kortmateriale stammer væsentligst fra Tiden for dets Grundlæggelse, altsaa fra de første Aar efter, at Geografien indfortes ved I niversitetot. Naar man tager i Betragtning dels den stærke Fremgang i Kendskabet til og Kortlægningen af Jordoverfladen, dels den stærkt for- bedrede kartografiske Teknik i do sonore Aar, er det ikke saa mærkeligt, at Kortmaterialet sta»rkt trænger til Fornyelse og Forøgelse. Hertil vil modgaa ea. 500 Kr. I Henseende til Billedmateriale savner Laboratoriet meget haardt Stereoskopbilleder og Lysbilleder, hvis Vigtighed for Geografiundervis- ningen er almindelig anerkendt. Til Anskaffelse af en Grundstamme af Lysbilleder samt Stereoskopbilleder med et Antal Stereoskopapparater vil jeg sætte 750 Kr. som en omtrentlig passende Sum. — Da jeg nærer det Haab, at Laboratoriets nuva'ronde Lokale, der lider af forskellige Mang- ler, kun er et forbigaaende Hjemstod, mener jog, hvor ønskelig et Lysbil- hidapparat end kunde være, ikke paa nærværende Tidspunkt at burde søge om Midler til Anskaffelse af et saadant, der skulde afpasses efter det nu- værende Lokales Dimensioner, .log vil da foreløbig benytte et andet af Universitetets Lysbilledapparater, der staar til Raadighed. Fra en meget væsentlig Side set hviler jo hole det geografiske Studium paa Landkortet og Kendskabet til dette, og for en tidssvarende Undervis- ning heri er kartografiske Øvelser uundværlige. Hertil kræves imidlertid en Del Instrumenter, som, skønt ingen af dom er særlig kostbare, dog ikke kan anskaffes for Laboratoriets Annuum. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 781 Jeg skal eksempelvis nævne en ikke for lille Globus, armeret med Meridianring, Timeskive, Højdekvadrant og Horizontring, endvidere Plani- meler og Kurvimeter. Jeg mener i denne Henseende at kunne klare mig med Anskaffelser for 300 Kr. Endelig tiltrænges et særlig indrettet Skab til Opbevaring af løse uop- klæbede Kort, et andet specielt Skab til Lysbilleder og andet Illustrations- materiale samt et Par Bogskabe eller eventuelt Reoler. Jeg tør ikke anslaa Anskaffelsen af disse Ting til en lavere Sum end ca. 450 Kr. I Henhold til det ovenfor anførte tillader jeg mig at ansøge om et sam- let ekstraordinært Tilskud til Universitetets geografiske Laboratorium paa 4000 Kr., hvilket er den samlede Sum af de ovennævnte Poster, samt om en Forhøjelse af Laboratoriets Annuum med 300 Kr. — altsaa til (500 Kr.« Efter at have indhentet en Erklæring af 27. Juni 1911 fra Universi- tetets Kvæstor indstillede Konsistorium i Overensstemmelse dermed 28. s. M., at Universitetets Udgiftspost 3. s., Det geografiske Laboratorium, paa Forslaget til Finansloven for 1912—13 søgtes forhøjet med 4-300 Kr., hvoraf ekstraordinært 4000 Kr. til Forøgelse af Laboratoriets Bogsamling samt til Anskaffelse af Undervisningsmateriale m. v. Under 19. December 1911 udbad Ministeriet sig med Bemærkning, at det efter Omstændighederne mente at kunne gennemføre et Forslag om en Bevilling af 2000 Kr. som ekstraordinært Tilskud, for saa vidt dette Beløb vilde kunne udredes af Kommunitetets Midler, en Udtalelse fra Konsi- storium om, hvorvidt samme under disse Omstændigheder vilde kunne anbefale Forslaget. I denne Anledning indhentede Konsistorium en Er- klæring af 11. Januar 1912 fra Kvæstor, hvori bl. a. udtaltes følgende: »Kvæsturen har i en anden Skrivelse af I). D. angaaende Bevilling af Til- skud til Supplering af dyrefysiologisk Laboratoriums Udstyr haft Lejlig- hed til at udtale sig nærmere om Spørgsmaalet om Anvendelse af Kom- munitetets Midler til saadanne Formaal, til hvis Gennemførelse de fornødne Midler normalt bevilges paa Universitetets Budget. Til disse Udtalelser maa man henholde sig ogsaa for nærværende Sags Vedkommende, og man skal derfor efter Konference med inspectores quæsturæ udtale, at man prin- cipielt maa fraraade den heromhandlede Anvendelse af Kommunitetets Midler og kun kan tilraade at besvare Ministeriets Forespørgsel imøde- kommende, naar det udtales, at det er en bestemt Forudsætning herfor, at det saavel fra Ministeriets som fra Rigsdagens Side erkendes, at den paa- gældende Udgifts Afholdelse af Kommunitetets Budget er et paa særlige Forhold grundet ganske ekstraordinært Skridt, der under ingen Omstæn- digheder kan skabe noget Præcedens for Fremtiden. Man skal samtidig henstille, om det ikke maatte findes rigtigt, forsaavidt Tilskudet bliver at afholde af Kommunitetets Budget, at søge hele det af Laboratoriets Be- styrer, Professor Steensby, ansøgte Tilskud, bevilget paa Finansloven for 1912—13.« Denne Erklæring indsendte Konsistorium 20. Jannar til Mini- steriet, idet det under Henvisning til den udforlige Motivering, det gav i sin Skrivelse af s. D. angaaende Bevillingen til det dyrefysiologiske Labo- ratorium (se ndfr. S. 790), samt til det af Kvæstor anførte udtalte, »at det paa Grund af den forhaandenværende meget stærke Trang til det 782 Universitetet 1911—1912. søgte Tilskud ikke vil fraraade dets Afholdelse af Kommunitetets Midler under den bestemte Forudsætning, at der ikke derved skabes nogetsomhelst Præcedens for Fremtiden. Under Hensyn til denne Forudsætning og navn- lig ogsaa, fordi Laboratoriets Trang først derved virkelig vil blive af- hjulpet, maa imidlertid Konsistorium da indtrængende tilraade, at hele den ansøgte Bevilling paa 4000 Kr. gives paa Finansloven for det kom- mende Finansaar.« Efter Ændringsforslag lil 3die Behandling af Finans- lovforslaget for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Till. B. Sp. 1541 —42 — hvori Ministeriet, efter at der ved en Henvisning til det samtidig fremsatte Ændringsforslag om et ekstraord i nært Tilskud til dyrefysic- logisk Laboratorium var gjort Rede for Konsistoriums ovenangivne Stil- ling, udtalte, at det herefter fandt det forsvarligt, at Bevillingen udrededes af Kommunitetets Midler —, blev der derefter under Kommunitetets Bud- get bevilget 4000 Kr. som ekstraordinært Tilskud til Universitetets geo- .r» Glas; desuden er der, blandt andet, til Kursusbrug blevet samlet og præpareret et rigt Materiale af Frøens og Axolotlens Udvikling. Haandbiblioteket er ved Køb blevet forøget, dels med de stadig til- kommende Subskriptionsværker, dels med 5 Boger og 51 Særtryk. Gaver er desuden modtagne fra Carlsbergfondet, Magister H. Ditlevsen, Universi- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 783 tetsbiblioteket og- Professor Eng. Warming; blandt disse var navnlig de af sidstnævnte skænkede 43 Bøger eller Særtryk af stor Værdi for Labora- toriet. I Aarets Løb er 19 Bøger blevet indbundne og 5 Kasser til Sær- tryk er anskaffede; samtidig er den endelige Revision og Ordning gaaet jævnt fremad, idet blandt andet i den store Særtrykssamling Indholdet af 6 Kasser er blevet fuldstændig ordnet. Portrætsamlingen er forøget med 3 Fotografier af berømte, nulevende Zoologer. Endelig måa nævnes, at 20 Gymnasier, navnlig Statsskoler, rundt i Landet, til Brug ved Undervisningen i Fysiologi som Gave har modtaget ialt 430 mikroskopiske Præparater; disse er, for ikke at beslag- lægge mere Tid end nødvendigt, for største Delen blevet fremstillede sam- men med Præparaterne til det histologiske Kursus. 13/ Det matematiske Laboratorium. (Jfr. Aarbog 1909—10 S. 1065—66). Fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto- rium et af Fakultetet under 17. Juni 1911 anbefalet saalydende Andra- gende af 22. Maj s. A. fra Bestyrerne af det matematiske Laboratorium, Professorerne Poul Heegaard og Niels Nielsen og Docent Harald Bohr: »Vi undertegnede Bestyrere af Universitetets matematiske Laborato- rium tillader os herved at ansøge det høje Ministerium om, at der til Uni- versitetets matematiske Laboratorium for næste Finansaar bevilges en Sum af 1250 Kr. engang for alle til yderligere Anskaffelse af Møbler og matematiske Modeller, og at der fremtidig tilstaas Laboratoriet 800 Kr. aarlig i Stedet for som nu 400 Kr. aarlig. Vi skal i den Anledning tillade os at bemærke følgende: Først da Universitetets matematiske Laboratorium i Efteraaret 1910 midlertidig fik overladt de Lokaler, der tidligere havde været benyttet af Hygiejnikerne, kan man sige, at dette Laboratorium fik Betydning for Universitetets Matematikstuderende. Thi installeret som det tidligere var, i et lille Kvistværelse paa Polyteknisk Læreanstalt, var baade dets Lokale og Beliggenhed for ubekvemme. De j'derst beskedne Forhold, hvorunder Laboratoriet begyndte, præger det nu i saa høj Grad, at det egentlig er ude af Stand til at tilfredsstille selv de beskedneste Krav, der maa stilles til et saadant Hjælpemiddel ved Universitetsundervisningen. Vi besidder saaledes fuldt møbleret kun et eneste lille Læseværelse, hvor der i alt er seks Siddepladser, o|>' der er i Øjeblikket udleveret 34 Nøgler, som giver deres Indehavere Adgang til dette Læseværelse. Om Afholdelsen af omfattende Seminarieøvelser, der dog er af den allerstørste pædagogiske Betydning for Universitetets Mate- matikstuderende, kan der foreløbig slet ikke være Tale, da det paagældende Lokale henstaar umøbleret. Hertil kommer, at Laboratoriet vel har en meget beskeden Samling af geometriske Modeller, men slet ingen kinematiske, der i Virkeligheden er ganske uundværlige for et rationelt Studium af Mekaniken. Uden den ovenomtalte Bevilling paa 1250 Kr. engang for alle er La- boratoriet derfor fremdeles ikke i Stand til at løse sin Opgave paa en blot nogenlunde tilfredsstillende Maade. 784 Universitetet 1911—1912. Da nu Laboratoriet har l'aaet egne Lokaler, maa det selv foruden Ren- holdelsen ti 11 ibetale Opvarmning og Belysning, alt af det aarlige Beløb paa 400 Kr. Om Efteraaret og Vinteren er vi derfor nødt til at lukke alt ved Morkets Frembrud, da det er os umuligt tillige at ofre noget til Belys- ning. Og dog lider vort Budget derved saa store Beskæringer, at vi ikke kan tilfredsstille selv beskedne Krav til Anskaffelse af Undervisnings- materialer. Da et af Hovedformaalene for l niversitetets Matematikundervisning er I dd i.unelsen af Labrere i Faget, stilles der i Henseende til Litteratur- ansk; l"feiser ogsaa betydelige Krav til matematisk-pædagogiske Værker foruden lil rent videnskabelige, og intet af vore store Biblioteker formaar at tilfredsstille do Krav, det specielle Studium nødvendigvis maa fordre. Hertil kommer yderligere, at Universitetets astronomiske Observato- rium har udlaant lil Laboratoriet forskellige matematiske Tidsskrifter, der va'sentlig er al Interesse for Matematikstuderende, men som ikke findes andre Steder her i Landet, og at Observatoriet nu med Rette mener, at det ikke fremdeles tor belaste sit Budget med disse periodiske Skrifter. Labo- ratoriet bliver derfor selv nodt til fremtidig at abonere paa disse for os uundva'i lige Tidsskri I ter.« Efter at have indhentet en Erklæring fra Kvæstor af 23. Juni 1911 indsendte Konsistorium 4. Juli s. A. med sin Anbefaling Sagen til Mini- steriet, der imidlertid paa Finanslovforslaget for 1912—13 kun stillede Forslag om en ekstraordinær Bevilling paa 1250 Kr. under Universitetets Udgiftspost e. 22., Det matematiske Laboratorium, til Anskaffelse af Møb- ler og matematiske Modeller. Paa Finansloven for 1912—13 blev derfor kun dette Beløb bevilget, medens Forhøjelsen af Laboratoriets Annuum forst optoges paa Finansloven for 1913—14, se herom næste Hefte af Aar- bogen. 14. Det dyrefysiologiske Laboratorium. a. Aarsberetning 1910—12. (Docent, Dr. Aug. Krogh). Som meddelt i Aarbogen for 1909—10 oprettedes det (lyrefysiologi- ske Laboratorium ifolge Bevilling, indsat ved Finanslovens 3die Behand- ling, paa 13.000 Kr., hvoraf 10.000 Kr. ekstraordinært for Finansaaret 1910—11, og der blev tildelt det Lokaler i Forhuset Ny Vestergade 11, Stue og første Sal, samt nogle Kælderrum i Bagbygningen. Disse Lokaler overtoges i Juni 1910. Kultusministeriet tilstod mig en Bevilling paa 3775 Kr. til Lokalernes Istandsættelse og Omdannelse til Laboratoriets Brug samt til Indretning af en Beboelseslejlighed i Kvistetagen. Bygningsarbej- det udførtes i Juli og August, hvorefter Indflytningen foregik i September. Allerede fra 1. April var Snedkermester J. Moller antaget som Labo- ratoriebetjent og havde paabegyndt For færd i gel sen af Laboratoriets In- ventar. Han antoges i Juni af Ministeriet som Portner i Ejendommen og flyttede ind i Portnerboligen. Med Bistand i Lobet af Efteraaret af en Svend forfærdigede han efter mine Angivelser alt Laboratoriets Inventar af Skabe, Borde, Taburetter ete. Installationerne af Ledninger (der maatte Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 785 afholdes af Bevillingen paa 10.000 Kr.) foretoges under min personlige Le- delse i Løbet af Maanederne Juli—Oktober. De gjordes i Overensstemmelse med de Erfaringer, jeg tidligere havde indhostet, meget rigelige og om- fattende, saaledes ca. 120 Gashaner, ca. 80 Vandhaner, ca. 60 Haner til Trykluft fra en af mig konstrueret automatisk Trykluftmaskine, ca. 60 Kontakter til elektrisk Stærkstrøm (Motorelektricitet) og ca. 40 til Svag- strøm fra et Akkumulatorbatteri (4,8 eller 16 Yolt). Den forhaandenværen- de Installation af elektrisk Lys bibeholdtes og suppleredes med Gasbelys- ning. Yed en Bevilling fra Carlsbergfondet muliggjordes Indretningen af et isoleret Isrum med deri anordnede Køleledninger til at holde Termostater ved lav Temperatur. Et Værksted monteredes, dels som Snedkerværksted dels som meka- nisk Værksted. Til at udføre Mekaniker arbejde for Laboratoriet antoges fra Tid til anden egnede Folk. Fra Efteraaret 1911 knyttedes Maskin- mester ved Frederiksberg Elektricitetsværk H. Pedersen til Laboratoriet som Mekaniker og Leder af Værkstedet. Da det ikke lykkedes at faa Laboratoriet forsvarligt indrettet for de bevilgede 10.000 Kr., søgtes i 1911 en yderligere Bevilling paa 4.000 Kr. til Betaling af Gæld og Supplering af Instrumentarium og Bibliotek. Haandbibliotekets Tilstand var i Aarene 1910—12 højst utilfredsstil- lende, idet de knappe Pengemidler ikke tillod Anskaffelser udover to større Haandbøger. Laboratorieundervisningen optoges i Foraaret 1911, idet der afholdtes et Kursus i fysiologiske Undervisningsforsøg (13 Deltagere i to Hold, hvert med 2—3 ugentlige Timer). Dette Kursus var særlig beregnet for koben- havnske Gymnasielærere i Faget. I Sommeren 1911 afholdtes et 14 Dages Feriekursus for Gymnasielærere i Fysiologi (25 Deltagere). Gennemførel- sen af begge disse Kursus muliggjordes ved Assistance af Læge Fru Marie K rogh. I Efteraaret 1911 afholdtes Øvelser ca. 1 ugentlig Time i Tilslutning til Kollokvier over Fysiologi. I Foraaret 1911 indsendtes Andragende om Bevilling til Lønning af en Assistent ved Laboratoriet. I Laboratoriet arbejdedes videnskabeligt foruden af Bestyreren af Læge Fru M. Krogh, Docent J. Lindhard og Dr. phil. A. C. Johansen. Det videnskabelige Arbejde omfattede: I Efteraaret 1910 Udarbejdelse af Metode til mikroskopisk Luftanalyse og Anvendelse af Metoden til Stu- dium af Corethralarvens Hydrostatik (A. Krogh); i Vinteren 1910—11 forskellige Faktorers, særlig Temperaturens Indflydelse paa Fiskeægs Ud- vikling (A. C. Johansen og A. Krogh); i Foraaret 1911 Temperaturens Indflydelse paa forskellige biologiske Processer (A. Krogh), Muskelarbejde og Respiration (A. Krogh og J. Lindhard); i Efteraaret 1911 Udarbejdelse af Metode og Maalinger af Blodkredsløbet hos Mennesket (A. Krogh og .1. Lindhard), Muskelmekaniske Forsøg (.7. Lindhard); i Vinteren 1911 —12 fortsatte Forsøg over Fiskeæg (A. C. Johansen og A. Krogh) og i Foraaret 1912 fortsatte Forsøg over Temperaturens Indflydelse paa bio- logiske Processer (A. Krogh). M. Krogh paabegyndte i 1911 en Uiuler- søgelsesrække over Lungediffusionen hos Mennesket. Universitetets Aarbog. 99 78(1 Universitetet 1911—1912. Laboratoriets Virksomhed for fremmede omfattede: Assistance til Gradmaalingen med Indretning af Termostat og Termoregulatorer; Hærno- globinbestemmeiser og Standarditering af Hannoglobinometre for Dr. V. Nissen og Reservelæge, Dr. Bie; Assistance til I)r. Helsted og til I)r. Øigaard med Forsøgsindretning; Bistand til forskellige Gymnasielærere med lTndervisningsforsog. Et Samarbejde med Finseninstitutets Labora- torium med det Formaal at indrette et pneumatisk Kabinet til Studium af de klimatiske Faktorers Indflydelse paa Organismen paabegyndtes i Slut- ningen af 1911. V i den sk abelige Publikationer: 1. A. Krogh: On the Hydrostatie Mechanism of the Corethra Larva with an Account of Methods of Microseopieal (Jas Analysis. Skand. Arch. Physiol. 25. 1911. b. Ekstraordinært Tilskud paa 4.(UK) Kr. til Laboratoriet. (Jfr. Aarb. 1909—10 S. 1066—76). Fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto- rium .'i af Fakultetet under 29. Maj 11)11 anbefalede Andragender af 13. s. M., hvori Bestyreren anholdt om a) Lønning, 1400 Kr. aarlig, til en As- sistent, b) et ekstraordinært Tilskud paa 4000 Kr. til Supplering af Labo- ratoriets Udstyr med Instrumenter og Boger og c) Overforelse af Labora- toriebetjentens Lonning til Universitetets almindelige Lønningskonto. Om de under a) og c) nawnte Sager vil Beretning blive givet i et senere Hefte af Aarbogen. Det under b) nævnte Andragende var saalydende: »Undertegnede Docent, I >r. phil. August Krogh andrager herved om, at der paa Finansloven for 1912—13 maa blive sogt en ekstraordinær Be- villing paa 4000 Kr. til Supplering af det dyrefysiologiske Laboratoriums Udstyr med Instrumenter og Boger. I mit oprindelige Andragende havde jeg beregnet en Sum af 23.000 Kr. til Installationer, Inventar, Instrumenter og Boger, og det vil af mit specificerede Overslag fremgaa, at denne Sum i ingen Henseende var overdreven. 1 det Andragende, som blev bevilget, sogte jeg imidlertid kun om 10.000 Kr. med følgende Motivering: Forholdene i Ny Vestergade, Tilstedevarelsen af en Række Installa- tioner etc. vil gore Indretningen en Del billigere. Naar jeg foreslaar at gaa saa langt ned som til 10.000 Kr., saa er det, fordi jeg indser, at den finansielle Situation tvinger til den yderste Økonomi, og jeg tror, at det skal lykkes mig ogsaa med denne Sum at indrette noget brugeligt, selv om jeg maa give Afkald paa mange i højeste Grad ønskelige Installationer og Apparater. 1 det høje Ministeriums Indstilling til Finansudvalget (Rigsdagstid. (!2. Saml. Tillæg B, Sp. 953—54) hedder det herom: Medens de egentlige Installationsudgifter under disse Omstændig- heder formentlig ville kunne afholdes af Kontoen for Ministeriets Ejen- domme og saaledes ikke nødvendiggøre nogen særlig Bevilling, har Mini- steriet fra Docent Krogh modtaget det vedlagte Overslag over Inventar Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 787 lydende paa 10.000 Kr. Det maa dug herved bemærkes, at det er umuligt nøjagtigt at opgive Belobets Størrelse. Det er Ministeriet bekendt, at der- ved Udarbejdelsen af dette Overslag er udvist stor Resignation fra Docent Kroghs Side. Jeg har under Laboratoriets Indretning bestræbt mig for og, som jeg tror, ogsaa opnaaet at faa det mest mulige ud af den bevilgede Sum. Alt Inventar er saaledes fremstillet pa Laboratoriets Værksted af Labo- ratoriebetjenten og en dertil antaget Snedkersvend, og Fremstillingsom- kostningerne har herved kunnet nedbringes med 30—50 pCt. af de Priser, som ellers maa betales. Et betydeligt Antal af simplere Apparater er lige- ledes lavede her paa Værkstedet efter mine Tegninger og under mit Tilsyn, saa at Anskaffelse af de dyre udenlandske Instrumenter er indskrænket til et Minimum (se Bilag 1). Imidlertid viste det sig, at Installationerne især af Gas, Elektricitet og Afløb blev adskilligt dyrere end paaregnet. Jeg gik i mit Andragende ud fra, at største Delen af de eksisterende Indlæg kunde benyttes, saa at det væsentlig drejede sig om en Supplering, men da jeg fik Adgang til at undersøge Forholdene, viste dette sig ikke at være Tilfældet. Praktisk talt alle forefundne Ledninger maatte nedtages og alt omlægges fra nyt. Efter Elektricitetsværkets Forlangende maatte en ny Hovedelektricitetsledning indføres. Installationsomkostningerne er herved, trods al anvendt Økonomi, løbet op til ca. 5400 Ivr. i Stedet for Overslagets 3400 Kr. Det blev herved umuligt at faa Pengene til at slaa til, selv til det allernødvendigste Instrumentarium, og jeg har ikke kunnet undgaa at paa- drage Laboratoriet en Gæld paa godt 2000 Ivr., der fordeler sig som anført i Bilag 2. Det vil blive praktisk talt umuligt at afdrage denne Gæld ved Hjælp af Laboratoriets Annuum, naar ikke videnskabelige Undersøgelser skal stilles i Bero og Driften indskrænkes til den nødvendigste Under- visning. f Hertil kommer, at der endnu er adskillige Ting, som Laboratoriet mangler og bittert savner. Idet jeg iøvrigt med Hensyn til disse henviser til mit Overslag i Bilag 3, vil jeg særlig henlede Opmærksomheden paa den fuldstændige Mangel af Mikroskoper og paa Manglen af Litteratur. Jeg har hidtil til Undervisningen dels maattet anvende mit private Mikro- skop, dels maattet laane mig frem, men hverken mit eget Mikroskop eller det, jeg midlertidig har laant, egner sig i Virkeligheden til Laboratoriets Brug. Med Hensyn til Litteratur savnes højlig nogle Haandbøger saavel i Fysiologiens forskellige Grene som i de beslægtede Videnskaber, især Kemi og Fysik, hvis Resultater til Stadighed skal anvendes. Det er for- mentlig nødvendigt, at saadanne Bøger, til hvilke de Studerende og videre- gaaende stadig maa henvises, forefindes paa selve Laboratoriet. Noget af det, der savnes mest, har jeg foreløbig anskaffet for egen Regning og an- bragt paa Laboratoriet, men hvad jeg i denne Retning har formaaet at gøre, er ganske utilstrækkeligt.« Bilag 1. Oversigt over Anvendelsen af det til Laboratoriets Indret- ning og første Aars Drift bevilgede Beløb, ialt 13.000 Kr. Anlæg og Drift er ikke holdt skarpt ude fra hinanden. Summerne er afrundede. 78,S Universitetet 1911—1912. Installation al" Vand, (Jas, Elektricitet, Afløb og Trykluft. . 5.380 Kr. Inventar..........................................................................................3.870 — Instrumenter og Apparater............................................................2.010 — Papir, Indbinding etc......................................................................110 — Brændsel, Gas, Elektricitet, Telefon........................................270 — Rengoring ......................................................................................150 — Forskelligt (Fragt, Told, Smaaindkob etc.)................................170 — Betjentens Løn..............................................................................1.040 — lait.... 13.000 Kr. Hil ag 2. Laboratoriets Gæld den 1. April 1911. H. Struer (Apparater, Kemikalier etc.) ................................ca. 1240 Kr. Corn. Knudsen (Instrumenter)..............................................— 250 — F. C. Jacob (Glasapparater, Termometre etc.)....................— 680 Mindre Regninger................................................................— 180 — lait.... 2350 Kr. Hil(ift Overslag over onsket Supplering af Laboratoriets Udstyr. Boger ........................................................................................ca. 500 Kr. Mikroskoper (et større og to mindre) ....................................— 700 — Polygraf ..................................................................................— 250 — Platinapparater ........................................................................— 200 — lait. . . . 1650 Kr. Efter at have indhentet en Erklæring al' 21. Juli 1911 fra Universite- tets Kvæstor indsendte Konsistorium 31. s. M. samtlige 3 Ansøgninger med sin Anbefaling til Ministeriet, idet det for saa vidt angik det ekstraordi- nære Tilskud indstillede, at det sogtes bevilget paa Finansloven for 1912 —13 under Universitetets Udgiftspost 3. o., Det dyrefysiologiske Labora- torium. Under 19. December s. A. tilskrev Ministeriet derefter Konsisto- rium, at det efter Omstændighederne mente at kunne gennemføre et Forslag om Optagelse af en Bevilling af 2000 Kr. til det angivne Formaal, for saa vidt dette Beløb, der sogtes bevilget ekstraordinært, vilde kunne udredes af Kommunitetets Midler, og udbad sig en Udtalelse fra Konsistorium om, hvorvidt dette under disse Omstændigheder vilde kunne anbefale Forslaget. Konsistorium indhentede i denne Anledning en saalydende Erklæring af 11. Januar 1912 fra Universitetets Kvæstor: »Det er en gennem Tiderne af Universitetet stedse hævdet og ved adskillige Lejligheder bestemt udtalt Opfattelse, at Universite- tets og Kommunitetets Budgetter bor holdes saaledes adskilte, at Be- villinger til egentlige Universitetsformaal søges bevilgede paa Uni- versitetets Budget, derimod ikke paa Kommunitetets Budget, idet. der ellers let kunde blive Spørgsmaal om en uheldig Tilsidesættelse af Kommunite- tets oprindelige fundatsmæssige Formaal. Ganske vist har man samtidig erkendt, at der kunde være Tilfælde, hvor Kommunitetet som den rigere Stiftelse kunde komme Universitetet til Hjælp, under den Forudsætning, der altid har været fastholdt for saadanne Understøttelser, nemlig at Til- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 789 skuddet kunde afholdes uden nogensomhelst Fare for Kommunitetets eget Formaal. Imidlertid har slige Tilskud fra Kommunitetet til Universitetet altid haft en ganske ekstraordinær Karakter. Man skal i saa Henseende henpege paa de i sin Tid ydede Tilskud til Dækning af Universitetets Un- derskud paa en Tid, hvor Universitetet var henvist til at klare sig ved Hjælp af sin egen Formue. Endvidere skal man erindre om, at der ved Finansloven for 1902—03, jfr. Rigsdagsti denden for 1901—02, Tillæg A., Sp. 1143—44, blev bevilget 29.964 Kr. 92 Øre af Kommunitetets Midler til Istandsættelse og Fornyelse af Dekorationerne i Universitetets Forhal og Korridorer*). I de Forslaget om denne Bevilling ledsagende Bemærk- ninger er det udtrykkelig udtalt, at man har næret Betænkeligheder ved at belaste Universitetets Budget og derved Statskassen med det forholdsvis betydelige Belob, hvorom det her drejer sig, men at man i Betragtning af det naturlige i, at Kommunitetet i en Sag som denne træder hjælpende til med sine rige Midler, saaledes som det tidligere er sket i enkelte lignnde Tilfælde, har forespurgt Konsistorium om dettes Stilling til den foreslaaede Bevillings Afholdelse af Kommunitetets Midler, hvorefter Konsistorium har udtalt, at det intet havde derimod at erindre. Men bortset fra saadanne enkelte Tilfælde, der havde en ganske ekstraordinær Karakter og ikke kunde afgive noget Præcedens for Fremtiden, har ikke alene Universitetet, men ogsaa Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæifenet overholdt den Regel, at Bevillinger, der tilsigter Gennemførelsen af de Opgaver, der paa- hviler Universitetet og de til dette knyttede Institutioner, optages paa Uni- versitetets Budget, derimod ikke paa Kommunitetets Budget. Kun paa et enkelt Omraade har man fraveget dette Princip, nemlig for saa vidt angaar Bevilling til Anskaffelse af Instrumenter til Universitetets astronomiske Observatorium, idet disse Bevillinger gennem en Aarrække er givne paa Kommunitetets Budget. Om dette Forhold skal man iøvrigt henvise til, hvad der er udtalt i Ivvæsturens Skrivelse af 10. d. M. angaaende Ny- anskaffelser til Observatoriet. Naar det saaledes, bortset fra de anførte Undtagelser, der har en gan- * ske ekstraordinær Karakter, maa siges at være et fastslaaet Princip, at Kommunitetets Midler ikke anvendes til Løsning af Opgaver, der ifølge deres Beskaffenhed naturligt hører hjemme paa Universitetets Budget, kan man kun med stor Bekymring se paa de nu foreliggende Planer, der gør Brud paa det nævnte Princip og kan bidrage til at skabe en Praksis, der i det lange Løb vil kunne virke til Skade for de Opgaver, der i første Række frembyder sig til Løsning ved Hjælp af Kommunitetets Midler. Blandt disse Opgaver skal man særlig pege paa Spørgsmaalet om Forhøjelse af Kommunitetsstipendiet, der vil kræve en betydelig aarlig Merudgift, Tilskuddet til de 3 Kollegier og Tilvejebringelsen af den i en Aarrække attraaede ny Laboratoriebygning, til hvilken den fornødne Grund alt er erhvervet ved Hjælp af Kommunitetets Midler. Efter det anførte maa Kvæsturen principielt fraraade, at der paa Kommunitetets Budget søges bevilget 2000 Kr. til Supplering af dyre- fysiologisk Laboratoriums Udstyr, idet denne Bevilling i Overensstemmelse *) Jfr. Aarbog 1909—10 S. 1477-88. Universitetet 11)11—1912. med den hidtil fulgte Praksis maa siges at hore hjennne paa Universitetets Budget. At fravige dette principielle Standpunkt af Hensyn til den store Betydning, det, efter hvad der tidligere er oplyst, vil have for det dyre- fysiologiske Laboratoriums hele Virksomhed at opnaa den omhandlede Be- villing, finder man efter Konference med D'Hrr. inspectores quæsturæ ikke at kunne tilraade, idet en saadan Afvigelse fra det gennem Aarene hævdede Standpunkt, som ovenfor berørt, vil aabne Vejen for Indførelsen af en Praksis, hvorefter ekstraordinære, d. v. s.: ikke aarlig tilbagevendende Bevillinger lil 1 niversitetslormaal, fremtidig opføres paa Kommunitetets Budget. En saadan Praksis vilde tiden Tvivl i Løbet af faa Aar belaste Kommunitetets Budgel saa stærkt, at det hidtilværende Overskud vilde blive indskrænket saaledes, at man kom til at savne de fornødne Midler ikke alene til Gennemførelsen af alt foreliggende Opgaver, men ogsaa til saadanne for Universitetet og de Studerende betydningsfulde Opgaver, der senere maatte foreligge og til hvilke Midler kun kan ventes bevilgede paa Kommunitetets Budget. Efter det saaledes anførte mener man kun under én Forudsætning at kunne tilrande Konsistorium at anbefale den oftnævnte Bevillings Op- tagelse paa Kommunitetets Budget. Man gaar ud fra, at det er Stats- kassens øjeblikkelige vanskelige Forhold, der gør det ønskeligt for Mini- steriet at foretage det omhandlede Skridt. Under Forudsætning af denne Betragtnings Rigtighed vil Betydningen af den foran omtalte principielle Betænkelighed ved at tilraade den paagældende Udgifts Afholdelse af Kommunitetets Budget i væsentlig Grad afsvækkes, saafremt det her hævdede Princip anerkendes saavel af Ministeriet som af Rigsdagen, saa- ledes at det ligger klart for Dagen, at Overførelsen af Udgifter, der rettelig horer hjemme paa Universitetets Budget, til Kommunitetets Budget, er en i de særlige i Øjeblikket foreliggende Forhold begrundet Foranstaltning, der under ingen Omstændigheder kan skabe et Præcedens for Fremtiden. Man maa derfor tilraade, at en imødekommende Besvarelse af Ministeriets Forespørgsel kun gives under den bestemt udtalte Forudsætning, at det saavel fra Ministeriets som fra Rigsdagens Side erkendes, at den paagæl- dende Udgifts Afholdelse af Kommunitetets Budget er et ganske ekstra- ordinært Skridt uden pnejndicerende Virkning med Hensyn til fremtidige besla'gtede Bevillingers Optagelse paa oftnævnte Budget. Man skal hertil føje en Henstilling, om det i saa Fald ikke vilde være rigtigt at soge hele den ansøgte Bevilling paa 1000 Kr. optaget paa Budgettet for 1912—13.« Denne Erklæring indsendte Konsistorium 20. Januar 1912 til Mini- steriet, idet det udtalte følgende: »Konsistorium maa nære meget store Betænkeligheder ved saaledes at se Kommunitetets Midler, i Strid med det for dem bestemte Hovedoje- med og med Tilsidesættelse af andre langt niere nærliggende Opgaver —• i hvilken Henseende det tillader sig at henvise til sine Udtalelser i Skrivelse af 27. Oktober 1910 om Anvendelsen af Kommunitetets Overskud*) og af 27. November s. A. om Opførelse af en Bygning for Universitetslabora- torier og navnlig til sit med Skrivelse af 22. Juni f. A. fremsendte Forslag *) Aftrykt Aarbog 1910—11 S. 429-31. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 791 til Forbedring af Forholdene paa de forskellige Studenterkollegier, som det til sin store Beklagelse ikke har set optaget paa det foreliggende Finans- lovforslag — anvendte til Bestridelse af Udgifter, der efter deres Natur hører hjemme paa Universitetets eget Budget. Disse Betænkeligheder er for Konsistorium saa vægtige, at det under almindelige Forhold ikke kunde tænkes at fravige dem. Imidlertid synes Ministeriets Skrivelse ikke at efterlade nogen Tvivl om, at der, hvis Be- villingen ikke optages paa Kommunitetets Budget, ikke under de fore- liggende Omstændigheder er nogensomhelst Udsigt til at se den gennem- ført paa Finansloven for det kommende Finansaar, og dette mener Kon- sistorium under Hensyn til den forhaandenværende meget stærke Trang til det søgte Tilskud ikke at kunne forsvare. Det finder derfor under disse ganske særlige Omstændigheder ikke at burde fraraade Beløbets Afholdelse af Kommunitetets Midler, idet det dog herved gaar ud fra den bestemte Forudsætning, at der ikke derved skabes nogetsomhelst Præcedens for Fremtiden. Under Hensyn til denne Forudsætning og navnlig ogsaa, fordi Laboratoriets Trang først derved virkelig vil blive afhjulpet, maa Kon- sistorium imidlertid da meget indtrængende tilraade, at hele det ansøgte Tilskud af 4000 Ivr. bevilges paa Finansloven for det kommende Finansaar.« Efter Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1912—13, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Tillæg B., Sp. 1543—46 -— hvori bl. a. udtaltes følgende: »Under Hensyn til den finansielle Situation og de store Tilskud fra Statskassens Side, der paa andre Omraader kræves til Universitetet, har Ministeriet forhandlet med Konsistorium om Muligheden af, at det heromliandlede Beløb afholdes af Kommunitetets Midler, og da Konsistorium, omend med stor Betænkelighed, har ment at kunne tiltræde dette Forslag som en ganske ekstraordinær Foranstaltning, idet man dog samtidig har udtalt Haabet om, at der ikke herved skabes noget Præcedens for Fremtiden, vil Ministeriet efter Omstændighederne finde det forsvar- ligt, at det paagældende Beløb udredes af Kommunitetets Midler.« — blev der derefter under Kommunitetets Budget bevilget 4000 Kr. som ekstra- ordinært Tilskud til dyrefysiologisk Laboratorium. 15. Det ferskvands-biologiske Laboratorium. Aarsberetning 1912. (Dr. Wesenberg-Lund). De allerede i de forrige Aar paabegyndte Undersøgelser om Vand- insekternes Biologi fortsattes. Paa talrige Ekskursioner, navnlig i Nord- sjælland, men ogsaa til Susaa og Køgeaa, indsamledes et meget stort Ma- teriale, hvis Konservering og Etikettering tog lang Tid. Det dannede Grundlaget for en Række Publikationer i dette og de følgende Aar. Be- tydningsfuld var Paavisningen af den af mange søgte Noterus-^Larwe og Udredelsen af dens Biologi. Der blev anstillet en Mængde biologiske Iagt- tagelser. De bathymetriske Undersøgelser i Furesø' fortsattes og skulde nu i alt væsentlig betragtes som afsluttede. 792 Universitetet 1911—1912. Hen paa Efteraaret paabegyndtes igen indledende Undersøgelser ved- rorende Hydraehnidernes Biologi, og et Foredrag holdtes herover. I Aarets Ivol) udkom: I eber einige eigentiimliehe Temperaturverhalt- nisse in der Littoralregion. Intern. Revue. 1912. Laboratoriet havde et betydeligt Antal Besøg al' Udlændinge. Kusse- ren Behning, Direktør l'or den biologiske Station i Saratow. Mag. Ossian Olufsen fra Upsala. Prof. Woltereek, Leipzig, dels i Maj dels i September, Prof. Pasches fra Prag, Dr. Sig Thor fra Drammen. Af danske opholdt I)r. Adam Bøving, Mag. Boye Petersen og Stud. mag. Laurits Pedersen sig i hengere l id ved Laboratoriet. Idet Dr. Behning allerede kom i Marts og Prof. \\ oltereek først rejste i Oktober, var her fra Marts til Oktober næsten altid Besøg. Der var Tider, hvor vi samtidig var 5, der arbejdede her paa Laboratoriet. Hvor glædeligt det store Besøg end i mange Henseender var, kunde »let dog ikke andet end i høj Grad influere paa mine egne Under- søgelser. Et stort Antal Bytteforbindelser knyttedes, og en Mængde Litteratur indgik til Laboratoriet. lf>. Det marine-biologiske Sommerkursus i 1912. (Professorerne, Dr. Hector Jungersen og C. Raunkiær). Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1912 i Middelfart med 2 Hold af Studerende. Ophold og Forplejning havdes i Behrend s Hotel, Undervisningslokaler i Byens tekniske Skole. Den zoologiske Undervisning lededes paa begge Hold al' Dr. pliil. Th. Mortensen, den botaniske af Cand. mag. Johs. Boye Petersen. Deltagerne paa første Hold, der varede fra 17. Juni til (5. Juli (begge Dage inkl.) var Studiosi magisterii E. Gram, V. Ege, E. Storgård, V Tuxen. Deltagerne paa andet Hold, der varede fra 8. til 27. Juli, var Studd. mag. A. Jaeobæus, Frk. O. Jakobsen, H. Jørgensen, L. Pedersen og Frk. M. Roed. Der foretoges daglig Skrabninger i Farvandet ud for Middelfart, snart ud for Havnemolerne, snart under Snoghøj eller længere borte fra Byen f. Eks. ved Galsklint. En enkelt Gang skrabedes ved Stribs Havnemoler. Bugten Nord for Middelfart, hvor man paa tidligere biologiske Kursus har haft rigt Udbytte af Brunalger, er nu i botanisk Henseende ødelagt af Spildevandet fra Kabelfabrikken, lait fandtes ca. 70 Algearter, af hvilke en Del typiske Former studeredes nærmere; saaledes af Brunalger følgende: Ectocarpus, Vhyllitis zosterijolia, Elachista, Desmarestia aculeata, Aspe- rococcus echinatus, Custaynea virescens, Sphacelaria cirrhosa, Ilalidrys, Chordaria flayell i formis, Chorda filunt, Laminar ia sacharina, Fucus- Arter. Af Rødalger studeredes navnlig: Ceramiunt ru-brunt, Polysi phonia niyres- eens, Urogniartella byssoides, Cystoclonium purpurascens, Antithamnion plumula, Chantransia ef[lorescens, Delesseria sanyuinca og sinuosa, Vliyllo- phora mentbranifolia, Chondrus crispus, Rhodyntmia palmata, Aliufeltia plicata. Af Grønalger: Enteromorplia clathrata, Hlcizocloniuni riparium, Cladophora, Vlva lactuca. Af Blaagrønalger: Lynybya yracilis, liivularia (tlra, Calothrix scopulorum. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 793 Endvidere studeredes Plankton og Svovlbakterier fra Bakteriesumpe paa Fænø, hvortil der gjordes en Aftenekskursion med hvert Hold. Med Hensyn til Dyreverdenen var, som sædvanlig i dette Farvand, Hydroiderne rigest repræsenterede, i større Fylde end paa noget andet Sted, som biologisk Kursus hidtil har besøgt, Ogsaa de fleste øvrige Dyre- grupper var nogenlunde vel repræsenterede, saaledes at typiske Repræsen- tanter har kunnet underkastes nærmere Studium. Paafaldende var dog Plankton'ets Fattigdom, skønt det ellers her plejer at være rigt. Der fandtes saaledes ikke en eneste Ribbegople, medens disse ellers plejer at optræde her i Mængde. Heller ikke Sagitta forefandtes, skønt Vandets Saltholdig- hed i den første Tid endog var ca, 21 °/00. Zoologiske Fund af særlig In- teresse gjordes ikke; dog kan fremhæves, at Solaster papposus aabenbart er bleven almindeligere i Bæltet end tidligere; den toges i stort Antal, særlig i smaa Individer, medens den paa tidligere Kursus lier ikke blev tagen. Ligeledes synes Vhyllophorus pellucidus at være bleven almindelig nu. Corymorpha fandtes paa den sædvanlige Plads, hvorimod dens Goj)le, Steenstrupia, kun fandtes i ganske enkelte Eksemplarer. Særlig ejen- dommelige forekom nogle Eksemplarer af Hundestejler, hvis Pigge var bevoksede med store Buske af Brunalger. Som Helhed maa den zoologiske Del af Kursus'et i Aar betegnes som meget tilfredsstillende. Til Kursus er anskaffet et binokulært Præparationsmikroskop (Zeiss) med 2 Sæt Okularer og Objektiver. 17. Den Arnamagnæanske Stiftelse. Aarsberetning 1912. (Eforer Professorerne Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup). I Foraaret 1912 udgav Kommissionen 1. Bind af Professor F. Jons- sons Den norsk-islandske Skjaldedigtning A-—B (2 Voll.). Den Arnamagnæanske Bibliotekar har paabegyndt Trykningen af den forberedte Udgave af Arne Magnussons Brevskaber m. v. Fra 1. Januar 1913 er det Arnamagnæanske Stipendium paa 2 Aar tildelt Mag. art. Sig. Nordal. Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves: Til Brug for besøgende paa Læsesalen er fremtaget 405 Voll. (129 Folianter, 141 Kvarter, 41 Oktaver, 25 af Tillægssamlingerne, 69 Diplom- fascikler). Der er af 33 Besøgere aflagt 542 Besøg; af de besøgende var 7 Udlændinge (2 Amerikanere, 1 Hollænder, 1 Nordmand, 3 Tyskere). Fra Haandskriftsamlingen er i Aarets Løb bortlaant 54 Voll. (21 Folianter, 23 Kvarter, 5 Oktaver, 5 af Tillægssamlingerne) foruden 8 Skindbreve og 11 Diplomafskrifter — henholdsvis 18 til det Kgl. Bibliotek, 7 til det is- landske Landsarkiv (foruden 11 Diplomafskrifter), 11 til Universitets- biblioteket i Lund, 9 til Universitetsbiblioteket i Upsala, 3 til det Kgl. Bibliotek i Stockholm, 6 til det Kgl. Bibliotek i Haag, 8 Skindbreve til Forevisning i det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab. Uniyerbiretets Aarbog. 100