469
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Eksaminer,
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1911—12.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Ved kgl. Resolution af 12te September 1911 blev der tillagt Cand. jur.
L. F. Vinding Kruse et aarligt Honorar af 2000 Kr. for at holde Fore-
læsninger og Øvelser i Retsvidenskab, jfr. nedenfor S. 480.
—	Under 20de December 1911 blev Underbibliotekar ved det kgl.
Bibliotek, Dr. polit. A. E. H. Nielsen udnævnt til Professor i Statsviden-
skab, jfr. nedenfor S. 481.
—	Under 9de Januar 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Axel
Nielsen Tilladelse til at foretage en Studierejse til England fra 1ste Februar
indtil den statsvidenskabelige Eksamens Begyndelse i Maj.
Under 18de Januar 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Jul. Lassen
Rejsetilladelse for at deltage i det Møde, som den skandinaviske Kommission
til Udarbejdelse af Forslag til en fælles nordisk Lovgivning paa Obligations-
rettens Omraade agtede at afholde i Kristiania i c. 5 Uger fra 6te Februar.
Under 8de Juni 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. V. Bentzon
Tilladelse til fra 15de s. M. at rejse til Norge til Familieretskonference.
Under 17de Juni 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. H. Munch-
Petersen Tilladelse til fra 13de s. M. at foretage en Rejse for som den
danske Stats Delegerede at give Møde paa en international Konference,
der afholdtes i Haag til Opnaaelse af en fælles Veksel- og Checkret.
—	Under 22de December 1911 blev Professor P. J. Jørgensen udnævnt
til Ridder af Dannebrog.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Under 4de Januar 1912 bifaldt Ministeriet, at Censuren i Kemi —
praktisk og mundtlig — ved lægevidenskabelig Embedseksamens 1ste Del
indtil videre overgik til Docenten i Hygiejne, Dr. med. A. Erlandsen i
Forbindelse med den paagældende Professor i Kemi, jfr. nedenfor S. 488.
Under 5te Februar 1912 beskikkede Ministeriet Dr. med. S. L. Fride-
ricia og Overlæge Dr. med. Fr. Tobiesen til Suppleanter for Censorerne
henholdsvis i Fysiologi og almindelig Patologi ved lægevidenskabelig Em-
bedseksamen for Resten af Seksaaret til 31te Marts 1915.
—	Ved kgl. Resolution af 21de Juni 1912 blev der af Universitetets
Udgiftspost 7. a. for Finansaaret 1911—12 tillagt Docent, Professor, Dr.
H. A. Nielsen et ekstraordinært Honorar af 300 Kr.
—	Under 4de Marts 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Thorkild
Rovsing Bemyndigelse til at holde Eksamen i klinisk Kirurgi fra 27de April
til 18de Maj samt Tilladelse til at foretage en Rejse til Nordamerika fra
20de Maj til 20de Juli for efter Indbydelse fra Præsidenten for den kirur-
giske Sektion af American Medical Association at holde Foredrag som
Gæst ved dennes Aarsmøde i Atlantic City, New Jersey, den 4de—7de Juni.
Under 9de April 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Oscar Bloch
Rejsetilladelse til Udlandet fra c. Midten af April til Slutningen af Maj.
Under 4de Juli 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Knud Faber
1 illadelse til fra 29de Juni til Udgangen af Universitetets Sommerferie at
470
Universitetet 1911 — 1U12.
rejse til Udlandet bl. a. for i Begyndelsen af August som Universitetets
Repræsentant at deltage i Festlighederne ved Dublin Universitets Læge-
skoles 200-Aars Jubilæum.
— Under 3die Januar 1912 blev Professor, Dr. H. Chr. J. Gram, R. af
Dbg. og Dbm., udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 2den Grad og
under 2den Marts s. A. til Kommandør af Dannebrog af 1ste Grad.
Under 3die Januar 1912 blev Professor, Dr. V. Schaldemose udnævnt
til Ridder af Dannebrog.
Frk. eksam. Husholdningslærerinde Agnes Elgstrøm ansattes som
Assistent ved Hygiejnisk Laboratorium paa 1 Aar fra 1ste September 1911.
Cand. med. C. V. Lodbergs Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Øjenafdeling forlængedes med 1 Aar fra 1ste September 1911.
Cand. med. Johanne O. Christiansens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling B. forlængedes med 1 Aar fra 1ste September 1911.
Cand. med. O. Aagaards Ansættelse som Prosector anatomiæ forlængedes
med 1 Aar fra 1ste Oktober 1911.
Cand. med. 1. Svindt fratraadte og Cand. med. E. A. Hallas ansattes
paa 1 Aar som Konservator ved Patologisk-anatomisk Institut fra 1ste Ok-
tober 1911.
Cand. med. C. Lundsgaard ansattes som Prosector ved Patologisk-
anatomisk Institut paa 1 Aar fra 1ste Oktober 1911.
Dr. med. V. Ellermanns Ansættelse som 1ste Assistent ved Retsmedi-
cinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste November 1911.
Cand. med. J. PI Lohse konstitueredes fra 1ste Oktober 1911 og an-
sattes paa 1 Aar fra 1ste November 1911 som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdelinger.
Dr. med. A. Blads Ansættelse som Prosector chirurgiæ forlængedes
med 1 Aar fra 1ste November 1911.
Fru Cand. med. A. Lundstein konstitueredes fra 1ste Oktober 1911
og ansattes paa 1 Aar fra 1ste November 1911 som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling A.
Cand. med. O. Chievitz ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospi-
talets Afdeling C. paa 1 Aar fra 1ste December 1911.
Cand. med. A. Jurisch's Ansættelse som Prosector anatomiæ forlængedes
med 1 Aar fra 1ste Februar 1912.
Cand. med. C. V. Lodberg fratraadte og Cand. med. V. Hertz ansattes
paa 1 Aar som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Øjenafdeling fra
1ste Februar 1912.
Fru Cand. med. A. Lundstein fratraadte og Cand. med. V. Friis-Møller
ansattes paa 1 Aar som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling A.
fra 1ste April 1912.
Cand. med. H. C. Halls Ansættelse som Prosector ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste April 1912.
Frk. Dr. med. Johanne O. Christiansen fratraadte og Cand. med. A.
T. B. Jacobsen ansattes paa 1 Aar som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
Afdeling B. fra 1ste Maj 1912.
Cand. med. J. Buchholtz ansattes som Assistent ved Farmakologisk
Institut paa 2 Aar fra 1ste Juli 1912.
Cand. med. C. U. J. Heilskov konstitueredes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre- og Halssygdomme paa 2 Maaneder fra
1ste August 1912.
Det akademiske Lærersamfund.
471
Cand. med. S. E. Kjærgaard ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling D. paa 1 Aar fra 1ste August 1912.
—	Fliv. Professor extraordinarius i Medicinens Historie, Dr. Julius
Petersen afgik ved Døden den 28de Maj 1912. Se Aarbog 1910—11 S. 14.
Det filosofiske Fakultet.
Fra 1ste September 1911 overtog Dr. phil. H. Kæder Undervisningen
i Latin for de teologiske og juridiske Studerende, jfr. nedenfor S. 598.
Ved kgl. Resolution af 5te Januar 1912 blev der af Universitetets Ud-
giftspost 7. a. for Finansaaret 1911—12 tillagt Docent, Dr. N. Bøgholm
et Beløb af 491 Kr. 66 0.
Ved kgl. Resolution af 21de Juni 1912 blev der af Universitetets Ud-
giftspost 7. a. for Finansaaret 1911—12 tillagt Docenterne, Dr. phil.
Kr. Sandfeld Jensen og Dr. phil. V. P. Grønbech hver et ekstraordinært
Honorar af 300 Kr.
Ved kgl. Resolution af 19de Juli 1912 blev der tilstaaet Docent,
Dr. N. Bøgholm en Forhøjelse paa 300 Kr. af det ham tillagte Honorar
for at holde Forelæsninger og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur, fra
1ste April s. A. at regne, jfr. nedenfor S. 495.
—	Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium approberede Mini-
steriet Ilte Marts 1912, at de efternævnte fungerede som Censorer ved
Skoleembedseksamen for Treaaret fra 1ste April 1912 til 31te Marts 1915,
nemlig: i Dansk: Bibliotekar, Dr. Kr. Kaalund og fhv. Rektor B. Hoff,
i Græsk og Latin: Rektor K. Hude og Dr. phil. H. Ræder, i Fransk:
Dr. phil. Trojel og Adjunkt Stigaard, i Engelsk: Docent, Dr. Bøgholm og
Rektor Hauch, i Tysk: Docent, Dr. Sarauw og Bibliotekar R. Meyer,
i Historie: Dr. phil. H. Møller og Dr. phil. J. Lindbæk, samt at Dr. phil.
Frøken Kristine Thaning og Adjunkt J. Krarup fungerede som Supple-
anter henholdsvis i Engelsk og Tysk. Under 27de April 1912 bifaldt Mi-
nisteriet dernæst, at Adjunkt ved Metropolitanskolen, Dr. phil. H. Ber-
telsen antoges til Censor i Dansk ved Skoleembedseksamen for Treaaret
1ste April 1912 til 31te Marts 1915 i Stedet for fhv. Rektor B. Hoff, der
var afgaaet ved Døden.
—	Under 10de Juni 1911 meddelte Ministeriet Professor, Dr. O. Jes-
persen Tilladelse til i Universitetets Sommerferie at foretage en Studie-
rejse til England og Skotland og til at udstrække sit Ophold der indtil
Midten af September Maaned for som Repræsentant for det kgl. danske
Videnskabernes Selskab at deltage i Festlighederne ved St. Andrews Uni-
versitets 500-Aars Jubilæum 5te—12te September.
Under 4de Juli 1911 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Vilh. Thom-
sen Rejsetilladelse til Norge fra 1ste til 12te September for som det kgl.
danske Videnskabernes Selskabs Præsident at repræsentere Selskabet ved
Kristiania Universitets 100-Aars Jubilæum.
Under 23de Januar 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Harald
Høffding Rejsetilladelse til Kristiania for ifølge Indbydelse fra Kristiania
Universitet at holde en Række Forelæsninger der i sidste Halvdel af Marts.
Under 2den Februar 1912 meddelte Ministeriet Professor Dr. Alfred
Lehmann Tilladelse til at opholde sig i Berlin i Dagene 16de—19de April
for at holde et Foredrag ved de tyske Psykologers Aarsmøde.
Under 13de Februar 1912 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Vilh. Grøn-
472
Universitetet 1911
— 1912.
becli Fritagelse for at holde .Forelæsninger fra Ilte Marts til Semestrets
Udgang samt Tilladelse til i det nævnte Tidsrum at foretage en Studie-
rejse til Grækenland.
Under 9de Marts 1912 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Dines An-
dersen Fritagelse for at holde Forelæsninger samt Rejsetilladelse fra 21 de
Marts til 25de April for at foretage en Rejse i Sydeuropa og derunder
som Universitetets Delegerede at deltage i den 16de internationale Orien-
talist-Kongres i Athen 5te—14de April.
Under 22de Marts 1912 meddelte Ministeriet Universitetets Rektor,
Professor Dr. Fr. Buhl Tilladelse til at foretage en Rejse til Grækenland
for som Universitetets Repræsentant at deltage i den lfide internationale
Orientalist-Kongres og ved Athens Universitets 75-Aars Jubilæum.
Under 22de Marts 1912 meddelte Ministeriet Professor Dr. Kr. Erslev
Fritagelse for Universitetsundervisning fra 1ste Maj til 9de Juni og fra 1ste
September til 15de Oktober og Tilladelse til i de nævnte Tidsrum samt i
Universitetets Sommerferie at foretage nogle kortere Rejser til Udlandet,
alt for at kunne udarbejde en Oversigt over Sønderjyllands Historie fra
de ældste Tider indtil 18(>4.
—	Under 20de December 1911 blev Professor, Dr. phil. Finnur Jons-
son udnævnt Ridder af 1ste Klasse af den norske St. Olavs Orden.
Under 25de Januar 1912 blev Professor, Dr. phil. Vilhelm Ludvig
Peter Thomsen udnævnt til Ridder af Elefanten.
Under 27. Marts 1912 blev Docent, Professor, Dr. J. H. G. V. Schmidt
benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Under 2den Maj 1912 modtog Universitetet Meddelelse om, at Professor,
Dr. phil. Kristoffer Nyrop var blevet udnævnt til Ofticer af Æreslegionen.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 31te Januar 1912 blev Docent ved den polytekniske Lærean-
stalt O. B. Bøggild udnævnt til Professor i Mineralogi fra 1ste Februar
1912, jfr. nedenfor S. 490.
Under 23de Februar 1912 blev Professor i Fysik, Dr. med. Chr. Chri-
stiansen afskediget paa Grund af Alder og Svagelighed fra 31te August
s. A. Han udnævntes 19de Marts 1886 til Professor i Fysik fra 1ste Sep-
tember s. A.
Under 19de Juni 1912 blev Docent Martin Knudsen udnævnt til Pro-
fessor i Fysik fra 1. September 1912, jfr. nedenfor S. 492.
Ved kgl. Resolution af 19de Juli 1912 blev der af det paa Universi-
tetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb tillagt Dr. phil. Niels Bjerrum et
aarligt Honorar paa 2000 Kr. for at holde Forelæsninger over Kemi ved
Universitetet, fra 1ste April s. A. at regne, jfr. nedenfor S. 493.
—	Ved kgl. Resolution af 21de Juni 1912 blev der af Universitetets
Udgiftspost 7. a. for Finansaaret 1911—12 tillagt Docent, Cand. mag.
J. P. J. Ravn et ekstraordinært Honorar af 266 Kr. 66 0.
Ved kgl. Resolution af 19de Juli 1912 blev der endvidere tillagt ham
en Forhøjelse paa 300 Kr. af det ham tillagte Honorar for hvert andet
Halvaar at gennemgaa udvalgte Afsnit af Forsteningslæren med de natur-
historiske Studerende, fra 1ste April s. A. at regne, se nedenfor S. 496.
—	Ved Skrivelse af 20de December 1911 bifaldt Ministeriet, at det
overdroges Docent J. P. J. Ravn at eksaminere i Geologi ved Skoleembeds-
Det akademiske Lærersamfund.
473
eksamen i Vinteren 1911—12, samt at det overdroges Professor emer.,
Dr. phil. Eug. Warming at eksaminere i Botanik ved samme Eksamen.
Under 20de April 1912 bifaldt Ministeriet dernæst, at der af den efter
Professor, Dr, phil. N. V. Ussings Død sparede Begyndelseslønning for en
Professor i Mineralogi udbetaltes Docent Ravn et Honorar af 300 Kr. for
den nævnte Eksamination samt for Eksamination i Geologi ved Skole-
embedseksamen i Sommeren 1911, jfr. Aarbog 1910—11 S. 17. Ved sidst-
nævnte Resolution blev der endvidere tillagt Professor C. Raunkiær et
Honorar af 200 Kr. af Universitetets Udgiftspost 1. d. for Eksamination i
Botanik ved Skoleembedseksamen i Sommeren 1911, jfr. Aarbog 1910—11
S. 18 og Rigsdagstid. 1911—12 Tillæg B. Sp. 2525—26.
Under 27de Februar 1912 bifaldt Ministeriet, at der af den efter
Professor, Dr. N. V. Ussings Død sparede Professor-Lønning afholdtes et
Honorar paa 600 Kr. til Professor O. B. Bøggild for i Efteraarshalvaaret
1911 at have holdt den Professoren i Mineralogi paahvilende Forelæsnings-
række over Geologi for Bygningsingeniører.
—	Under 24de Juni 1911 meddelte Ministeriet Professor. Dr. H. F. E.
Jungersen Tilladelse til fra 26de August til 18de September at foretage
en Rejse til England dels for efter Indbydelse at deltage i et videnskabe-
ligt Møde, som af „British Association for tlie Advancement of Science"
afholdtes i Portsmouth fra 30te August til 9de September, dels for som
Universitetets Delegerede at overvære Festlighederne ved St. Andrews
Universitets 500-Aars Jubilæum Ilte til 15de September samt under 29de
Juni 1912 Tilladelse til fra 10de til 25de Juli at rejse til Udlandet for
som Universitetets Delegerede at deltage i Royal Societys 250-Aars Jubel-
fest i London.
—	Under 21de Januar 1912 blev Professor, Dr. phil. H. F. E. Jun-
gersen benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Under 23de Februar 1912 blev Professor, Dr. med. Chr. Christiansen
udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1ste Grad.
—	Professor Dr. med. W. L. Johannsen blev under 28de Oktober 1911
udnævnt til Dr. philosophiae naturalis h. c. ved Universitetet i Freiburg in
Breisgau (Baden).
—	Under 4de Juli 1911 bifaldt Konsistorium, at Frk. Stud. mag. Ulla
Starcke fratraadte sin Stilling som Assistent ved Universitetets kemiske
Laboratorium med Udgangen af August 1911, og at Stud. mag., fhv. Pre-
mierlieutenant H. Rørdam konstitueredes i den derved ledig blevne Stil-
ling fra 1ste September 1911.
Den 1ste December 1911 fratraadte Cand. mag. Axel Garboe Pladsen
som Assistent ved Mineralogisk Museum. I hans Sted ansatte Museet
Stud. mag. Kaj Henriksen fra s. D.
Under 20de Januar 1912 bifaldt Konsistorium, at Pladsen som Assi-
stent ved Plantebestemmelserne under den botaniske Have, der hidtil havde
været beklædt af Docent C. Raunkiær, efter dennes Udnævnelse til Pro-
fessor blev besat med Dr. phil. O.Paulsen fra 1ste Januar 1912 at regne.
I den ved Docent Bøggilds Udnævnelse til Professor mineralogiæ
ledigblevne Plads som Assistent ved Mineralogisk Museum ansatte Museet
Stud. mag. Frk. Karen Callisen fra 1ste Februar 1912.
—	Fhv. Inspector ved Zoologisk Museum, Dr. Frederik Meinert afgik
ved Døden den 19de Januar 1912. Se Aarbog 1908—09 S. 667.
Universitetets Aarbog.	gn
474
Universitetet 1911
— 1912.
JJ ni ver si tetsbibli oteket.
Ekstraordinær Medhjælper, Stud. mag. Svend Dahl ansattes fra 1ste
November 1911 som Underbibliotekar ved det kgl. Bibliotek; i hans Sted
ansattes Cand. mag. H. A. Garboe fra s. D.
Under 2den Juli 1912 blev fhv. Overbibliotekar, Dr. phil. Birket Smith
fritaget for den ham ved kgl. Resolution af 28de Januar 1909 tillagte
Titel af Konferensraad.
b. Friboliger og Huslejeportioner.
1. Om de Professorer, der som Overlæger ved Rigshospitalet har Ijeneste-
bolig der, har Adgang til at optere.
Efter at Professor, Dr. Chr. Gram ved Overflytningen fra Frederiks
Hospital til Rigshospitalet havde faaet anvist Tjenestebolig sidstnævnte
Sted, indsendte han i Juni 1910 til Konsistorium en saalydende Forespørgsel
til Ministeriet:
„Undertegnede Chr. Gram, Professor i Medicin ved Universitetet, tillader
sig herved ærbødigst at stille en Forespørgsel til det høje Ministerium.
Foruden min ovennævnte Stilling beklæder jeg siden 1ste Januar 1892
Posten som Overlæge ved kgl. Frederiks Hospital Afdeling A. (fra Rigs-
hospitalets Aabning som Overlæge ved dette Hospital). Som Overlæge ved
Rigshospitalet vil der af det Honorar, der er tillagt Overlægerne (ved kgl.
Frederiks Hospital og) ved Rigshospitalet, 3000 Kr. aarligt, afkortes „fol-
den anviste Bolig med Centralvarme" 1000 Kr.
Som Professor ved Universitetet har jeg i en Aarrække foruden Gage
haft Huslejeportion — 1200 Kr. aarligt. Spørgsmaalet bliver nu, om jeg
er pligtig til at opgive denne Huslejeportion, fordi jeg har Bolig ved Rigs-
hospitalet, idet jeg ikke har denne Bolig i min Egenskab af Professor
i Medicin ved Universitetet, men kun som Overlæge ved Rigshospitalets
Afdeling A., en Post, der besættes paa 6 Aar ad Gangen (jeg er fra 1ste
Januar 1910 genansat paa 6 Aar). Denne Stilling som Overlæge kan jeg
opgive, ligesom jeg eventuelt ikke kan opnaa Genvalg, medens jeg dog
vedblivende kan være Professor i Medicin, og mit Honorar som Overlæge
medtages ikke ved Pensionsberegning.
Saafremt jeg altsaa maa afgive min Huslejeportion og af en eller
anden Grund maa forlade Stillingen som Overlæge om nogle Aar, er jeg
uheldigere stillet, end før Rigshospitalet aabnedes, idet min Huslejeportion
er bortfalden, og hvis jeg maa søge min Afsked fra Universitetet paa
Grund af Svagelighed e. 1., vil min Pension blive lavere, end den nu vilde
blive.
Jeg tillader mig derfor ærbødigst at spørge:
1)	Om jeg skal, eller om det findes rimeligt, at jeg afstaar min
Huslejeportion ?
Saafremt dette besvares bekræftende,
2)	om der kan sikres mig et Tillæg til min Professorgage = en Hus-
lejeportion i det Øjeblik, jeg af en eller anden uforskyldt Grund maa
træde tilbage fra Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalet, men ved-
blivende kan fungere som Professor i Medicin ved Universitetet?
3)	om det, i det Tilfælde jeg blev nødsaget til at søge min Afsked
som Professor ved Universitetet, f. Eks. paa Grund af Svagelighed, kan
forventes, at de 1200 Kr., som jeg altsaa ikke har oppebaaret efter Afgivelsen
Det akademiske Lærersamfund.
475
af min Huslejeportion, maa blive regnet med til min pensionsgivende
Indtægt, d. v. s. min Professorgage ved den Tid 1200 Kr., idet min Over-
flytning som Overlæge ved Rigshospitalet ellers vil betyde en ret følelig
Tilbagegang.
Jeg tillader mig at tilføje, at de samme Forhold eventuelt kan
fremkomme ved Posten som Overlæge ved chirurgisk Afdeling D., der
ogsaa besættes for 6 Aar ad Gangen og oftest vel med en Professor under
det lægevidenskabelige Fakultet, men uden fast Forbindelse med den
sidste Stilling."
Konsistorium nedsatte derefter 23de November 1910 et af Rektor,
Referendarius, Kvæstor og Professorerne Gram, Leop. Meyer og N. V. Ussing
bestaaende Udvalg til Overvejelse af, hvorledes de Professorer, der tillige
fungerer som Overlæger ved Rigshospitalet og har Bolig paa dette, er
stillede overfor Option af Friboliger og Huslejeportioner.
Dette Udvalg afgav 15de December 1910 følgende Erklæring:
„Det Udvalg, der er nedsat til Overvejelse af, hvorledes de Professorer,
der tillige fungerer som Overlæger ved Rigshospitalet og har Bolig paa
dette, er stillede overfor Option af Friboliger og Huslejeportioner, har
delt sig i et Flertal og et Mindretal.
flertallet (Rektor, Referendarius, Kvæstor og Professor Ussing) mener
ved Besvarelsen af det rejste Spørgsmaal at maatte gaa ud fra den hidtil
ved Universitetet fulgte Optionsordning. Selv om denne kan have visse
Svagheder, som Ministeriet i sin Tid (1896, jfr. Aarbog S. 7—13) har peget
paa, maa det dog anses for højst utilraadeligt at underkaste hele Ordningen
en Prøvelse i dette Øjeblik, hvor Universitetslærernes Lønningsforhold
endnu ikke er ordnede. Som Hovedpunkter i den gældende Ordning skal
man især fremhæve, dels at Friboliger og Huslejeportioner er ganske
sidestillede, idet de sidste historisk er fremkommet som en Erstatning for
nedlagte Professorgaarde og stadig maa betragtes som Erstatning for Bolig,
dels at den Universitetsprofessor, til hvis Embede der er knyttet en Tjeneste-
bolig, er udelukket fra Option uden Hensyn til, om denne Bolig er tillagt
ham som Vederlag for særligt Arbejde.
Ud herfra mener Udvalgets Flertal, hvad først angaar de Professorer
i det medicinske Fakultet, med hvis Embede følger Stillingen som Over-
læger ved Rigshospitalet, at disse maa være udelukkede fra Option. At
den dem tillagte Tjenestebolig ligger paa Rigshospitalet og ikke paa
Universitetets Grund, synes ikke af Betydning, siden Boligen dog ubetinget
følger Professorembedet, og at der for Boligen fradrages 1000 Kr. i det
til 3000 Kr. fastsatte Overlægehonorar maa opfattes som en formel Poste-
ringsmaade, saa meget mere som de 1000 Kr. ingenlunde svarer til den
virkelige Lejeværdi af Boligen, hvormed endda følger Centralvarme (som
anslaas til 200 Kr.). Da i sin Tid Professoroverlægerne som Vederlag for
deres Hospitalsgerning alene nød Fribolig, fulgte man stadig den Praksis
at nægte dem Adgang til Option, og det synes lidet rimeligt at stille dem
anderledes nu, naar de udover Boligen oppebærer i Penge 2000 Kr. Der
synes saa meget mindre Grund til at fravige den hidtil fulgte Opfattelse,
som denne faktisk er blevet anerkendt af Ministeriet for de to Overlægers
Vedkommende, der tidligere havde Tjenestebolig, idet Ministeriet paa
finansloven 1902—03 har faaet dem tillagt en særlig Pensionsberegning
netop under Hensyn til, at de var udelukkede fra Option, jfr. Aarbog
1901—02 S. 121—3, og efter at Professor Faber nu har faaet Bolig paa
Universitetet 1911
1912.
Rigshospitalet og derved har faaet ganske samme Kaar som hans to Kolleger,
vil den samme Ordning sikkert let kunne opnaas ogsaa for hans Vedkom-
mende.
Hvad angaar de tre andre Overlæger ved Rigshospitalet, er Forholdet
jo det, at de vælges paa 6 Aar og kan genvælges; som Overlæger nyder
de Honorar og Bolig som de førnævnte. For saa vidt Valget falder paa
en Universitetsprofessor, bliver denne da, saa længe han beklæder Over-
lægestillingen, i alle Maader stillet ganske ens med de tre Professorover-
læger, og ligesom han ved at modtage Valget faktisk udelukker sig selv
fra at bebo en af Universitetets to Professorboliger, synes det heller ikke
forsvarligt at tilstaa ham Nydelsen af den med Friboligerne ganske side-
stillede Huslejeportion, saa længe han har Bolig paa Rigshospitalet, der
ved saa mange Baand er knyttet sammen med Universitetet. Paa den
anden Side bør hans Modtagelse af Valget til Overlæge jo sikkert ikke
udelukke ham fra, hvis han siden fratræder Stillingen, da straks at tiltræde
Fribolig eller Huslejeportion, om en saadan tilkommer ham efter hans
Anciennitet, og heller ikke bør han, mens han beklæder Overlægestillingen,
være udelukket fra den Pensionsret, der følger med Huslejeportionen eller
Friboligen.
Begge Hensyn lader sig dog tilfredsstille, naar man fastholder, at ved-
kommende Professor vel har selve Optionsretten, men ikke, saalænge han
beklæder Overlægestillingen, faktisk kan udøve denne Ret ved at oppebære
Huslejeportionen eller nyde Friboligen. Den faktiske Nydelse af den af
ham opterede Huslejeportion eller Bolig maa da gøres til Genstand for
ny Option, men med den Begrænsning, at Huslejeportionen eller Friboligen
atter overgaar til den førstopterende, om han fratræder som Overlæge;
naturligvis maa den, der saaledes kun har opteret den faktiske Nydelse
af en Huslejeportion (eller Fribolig), være berettiget til at optere en anden
Huslejeportion, om en saadan bliver ledig. Hvad angaar Huslejeportionens
Medtagelse ved Pensionsberegning, bør det søges opnaaet, at Ministeriet
paa Finansloven foreslaar den Ordning, der er truffet med Hensyn til de
Overlægestillinger, der er fast forbundet med Professorembeder, udvidet
til ogsaa at gælde de Professorer, der vælges til Overlæger, noget Mini-
steriet ogsaa tidligere selv har været betænkt paa (Universitetets Aarbog
1901—02 S. 121 nederst). For saa vidt imidlertid dette ikke skulde
kunne opnaas, maatte man fastslaa, at det er den først opterende, der har
Ret til at faa Huslejeportionen medregnet ved Pensionens Fastsættelse,
ikke den. der kun har opteret den temporære faktiske Nydelse-
Anvendt paa det foreliggende Tilfælde vilde det her opstillede føre
til, at Professor Gram ikke kan oppebære den af ham opterede Husleje-
portion, saa længe han som Overlæge har Bolig paa Rigshospitalet, hvor-
imod der maatte foretages Skridt for at forskaffe ham Pensionsret med
Hensyn til Huslejeportionen og maatte sikres ham Adgang til at indtræde
i Nydelsen af denne i Tilfælde af eventuel Fratrædelse af Overlægestillingen.
Imidlertid skal man dog minde om, at Konsistorium i 1901, hvor
Talen var netop om Professor Gram, stærkt har betonet, at en Overlæge-
stilling som hans maatte sidestilles med andre Ansættelser, som Professorer
maatte opnaa udenfor Universitetet, og at det maatte være Universitetet
uvedkommende, „om og hvilken Art af Vederlag" der oppebåres derfor
(anf. St. S. 122 nederst); og han har i Henhold dertil allerede i en Aar-
række faktisk oppebaaret Huslejeportion. Selv om Professor Grams Stil-
Det akademiske Lærersamfund.
477
ling siden for saa vidt er forandret, som han nu har Tjenestebolig, mener
man dog at maatte anerkende, at de Udtryk, Konsistorium ved den Lej-
lighed brugte, nok bos ham har kunnet vække en berettiget Forventning
om, at Oppebæreisen af Huslejéportionen ikke vilde blive ham frataget,
og det maa i hvert Fald erkendes, at en saadan Fratagelse vilde kunne
medføre en faktisk Tilbagegang i de Indtægter, som han hidtil har oppe-
baaret i sit Embede. Paa Grund af disse for Professor Grams Vedkom-
mende foreliggende ganske særlige Omstændigheder mener da Udvalgets
Flertal, at det bør tillades ham vedblivende at oppebære sin Huslejeportion.
Men det forvarer sig udtrykkelig imod, at der herfra skulde kunne drages
nogensomhelst Konsekvenser for andre Tilfælde.
I Henhold til det anførte skal da Udvalgets Flertal tillade sig til
Konsistoriums Beslutning at indstille:
1.	at de faste Overlæger ved Rigshospitalet maa anses for udelukkede
fra at optere Huslejeportion, men at der for Professor Fabers Vedkommende
bør søges udvirket Pensionsret med Hensyn til denne i Lighed med, hvad
der allerede er sket for de to andre faste Overlægers Vedkommende,
2.	at de for Tid valgte Overlæger ved Rigshospitalet vel ikke er ude-
lukkede fra Option, men saa længe de beklæder Overlægestillingen, ikke
kan nyde Huslejeportion eller Fribolig, idet der dog sikres dem Pensionsret
og Ret til at nyde Huslejeportion eller Fribolig, saasnart de fratræder
deres Stilling som Overlæge,
3.	at det dog tillades Professor Gram fremdeles at nyde den af ham
hidtil oppebaarne Huslejeportion.
Mindretallet (Professorerne Gram og Meyer) maa fastholde, at som Ud-
gangspunkt for Betragtningen af den hele foreliggende Sag maa tages § 5,
sidste Stykke i Lønningslov af 1892, af hvilken fremgaar, at det er Fri-
bolig, der er stillet som Ækvivalent for en Huslejeportion.
Den Bolig, det er paalagt Overlægerne ved Rigshospitalet at benytte,
er imidlertid ikke nogen Fribolig, da der betales Leje af den. Ministerium
og Rigsdag har da heller ikke opfattet den som Fribolig, hvilket klart frem-
gaar af Rigsdagens Behandling af Lov om Lønninger ved Rigshospitalet.
Ministeriet havde nemlig foreslaaet, at der skulde tillægges Overlægerne
et Honorar af 3000 Kr. aarlig og Fribolig; men Rigsdagen modsatte sig
bestemt, at der gaves Friboliger ved Rigshospitalet, og fastsatte en vis
Lejeafgift for alle overordnede Funktionærer. — Det kan derfor heller
ikke med nogen Ret, som af Flertallet fremsat, hævdes, at det her kun
drejer sig om en „formel Posteringsmaade" ; det drejer sig tværtimod om
en'^sikker Realitet. Det fortjener at fremhæves, at man ikke tidligere ved
Sagens Behandling har kunnet tage Hensyn hertil, og saavel Ministeriet
som Konsistorium er i deres Skrivelse gaaede ud fra, at der vilde blive
tillagt Overlægerne ved Rigshospitalet Fribolig.
Spørgsmaalet bliver da, om den Omstændighed, at der af Hospitalet
er tillagt Overlægerne et Honorar af 3000 Kr. for deres Virksomhed som
saadanne (i Analogi med hvad andre Hospitaler betaler deres Overlæger),
kan bevirke, at Retten til at optere Huslejeportion bliver berøvet de Pro-
fessorer, der tillige er Overlæger. I Skrivelse af 14de April 1896 har
Ministeriet bestemt udtalt sig herimod for Professor Fabers Vedkommende,
og man synes jo heller ikke at have tænkt paa at berøve f. Eks. Professoren
i Oftalmologi denne Ret, skønt han af Rigshospitalet erholder et Hono-
rar af 3000 Kr. uden Boligtvang.
478
Universitetet 1911
— 1912.
løvrigt skal vi bemærke, at naar det af Flertallet udtales, at man i
sin Tid, da Professor-Overlægerne som Vederlag for deres Hospitalsgerning
alene nød Fribolig, stadig nægtede dem Ret til Option, maa vi herimod
fremhæve, at de Professor-Overlæger, det" af Hospitalet modtog Løn uden
Fribolig, altid havde Adgang til Option; og vi maa i Henhold til det
ovenfor fremsatte fastholde, at de nu omdebatterede Forhold er ganske
analoge med de sidstnævnte, da nu alle de Professorer, der er Overlæger
— valgte eller ikke-valgte — har Løn og ikke Fribolig.
Vor Konklusion maa derfor blive, at hverken de Professorer, der er
fast ansatte Overlæger, eller de Professorer, der er paa Tid valgte Over-
læger ved Rigshospitalet, kan berøves deres Ret til at optere Huslejeportion.
Mindretallets Udtalelser giver kun Flertallet Anledning til den Be-
mærkning, at der allerede før Loven om Lønninger ved Rigshospitalet
skete et Fradrag for Overlægeboligerne, nemlig af 1600 Kr., uden at Over-
lægerne af den Grund ansaas for berettigede til Option. Den Forandring
i den hidtil bestaaende Tilstand, som er sket ved den nævnte Lov, bestaar
altsaa kun i, at der nu for selve Boligen fradrages 800 Kr. — hvori der,
som det udtrykkelig siges i Folketingsudvalgets Betænkning over Loven,
„allerede ligger en væsentlig Forhøjelse af Overlægernes Honorar"."
Konsistorium behandlede derefter Sagen den 18de Januar 1911 og
vedtog Udvalgets Flertals Forslag.
2. Personlig Huslejeportion til Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson.
Med det filosofiske Fakultets Anbefaling indgav Professor Jonsson 13de
Maj 1911 et saalydende Andragende:
„Herved tillader jeg mig ærbødigst at ansøge det høje Ministerium om,
at der maatte blive mig tilstaaet en ekstraordinær Huslejeportion fra det
Tidspunkt, da en saadan ifølge min Anciennitet (fra 1898) vilde tilkomme mig.
Jeg skal i saa Henseende tillade mig at bemærke, at Fakultetet alle-
rede i Efteraaret 1910, medens jeg endnu var extraordinarius, udtalte det
Ønske, at jeg maatte erholde en saadan Huslejeportion, naar den Tid kom,
at jeg vilde have kunnet opnaa en saadan, hvis jeg var bleven ordinarius.
Efter nu at være bleven udnævnt til ordinarius, har jeg bragt i Erfaring,
at jeg i Henhold til min Anciennitet (fra 1ste April 1898) dog ikke, efter
de ved Uddelingen af Huslejeportioner fulgte Principper, vilde opnaa Ad-
gang til en normeret Huslejeportion før engang ad Aare.
I Betragtning heraf, samt deraf, at jeg nu uafbrudt i 2G1/2 Aar har doce-
ret ved Universitetet (de to første Aar dog kun som Privatdocent), har
jeg taget mig den Frihed nu at fremkomme med denne Ansøgning, som
jeg haaber ikke vil rindes at være ubillig eller ubeskeden."
Herover udtalte Kvæstor sig 27de Juni 1911 saaledes:
„Ved kgl. Resolution af 29de Marts 1898 blev Professor, Dr. Finnur
Jonsson, efter at lian i Henhold til kgl. Resolution af 14de Juni 1887 fra
1ste September s. A. at regne havde været knyttet til Universitetet som
Docent i nordisk Filologi, udnævnt til Professor extraordinarius ved Uni-
versitetet. Efter at der ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagsti-
denden for 1910 — 11, Tillæg B. Spalte 1155—56, var givet den dertil for-
nødne Bevilling, blev endelig Professor, Dr. Jonsson ved kgl. Resolution
af 3die April 1911 udnævnt til Professor ordinarius i nordisk Filologi fra
1ste s. M. at regne med Anciennitet i Henseende til Lønning og Pension
fra 1ste April 1898.
Det akademiske Lærersamfund.
479
Uagtet Professor, Dr. Jonsson saaledes i Henseende til Lønning og
Pension har samme Anciennitet, som om han havde været Professor ordi-
narius fra 1ste April 1898, vil han efter de for Option af Fribolig eller
Huslejeportion fulgte Kegler kun have Adgang til at opnaa ordinær Hus-
lejeportion eller Fribolig efter en Anciennitet, der regnes fra den i Hen-
hold til kgl. Resolution af 3die April 1911 foregaaede Ansættelse, idet
hans Adkomst til de nævnte Emolumenter maa staa tilbage for alle forud
for hans ny Ansættelse ved Universitetet ansatte Professorers Adkomst i
saa Henseende. Saafremt Professor Jonsson derimod allerede i 1898 var
bleven ansat som Professor ordinarius, vilde hans Adkomst til Husleje-
portion eller Fribolig være bleven regnet fra denne Ansættelse, og han
vilde i saa Fald allerede nu staa for Tur til at oppebære ordinær Hus-
lejeportion eller Fribolig. Som Forholdet derimod nu er, vil det, da
Professor Jonsson allerede er 53 Aar gammel, være i høj Grad tvivlsomt,
om han nogensinde naar saa højt op i Rækken af de til Option af Fribo-
lig eller Huslejeportion berettigede Professorer, at han kan opnaa For-
delen af et af de paagældende Emolumenter. For at opnaa det Gode, som
hans lange Virksomhed som Universitetslærer kunde berettige ham til,
har Professor Jonsson derfor i det ovennævnte Andragende anholdt om,
at der maa blive søgt tillagt ham en extraordinær Huslejeportion.
Under Universitetets Udgiftspost 2. er der ifølge Finansloven for
1911—12, jfr. Rigsdagstidenden for 1910—11, Tillæg A. Sp. 1159—60,
foruden de 12 ordinære Huslejeportioner samt den for Professor Rostgar-
dianus tillagte Huslejeportion paa 400 Kr., bevilget 5 personlige eller
extraordinære Huslejeportioner, nemlig personlige Huslejeportioner til Pro-
fessor Vilhelm Thomsen, Professor Buhl, Professor Bloch og Professor
Pontoppidan og en extraordinær Huslejeportion til Professoren i Anatomi
som Vederlag for Inddragelsen af hans Embedsbolig. Da det efter det foran
anførte formentlig maatte anses som særdeles ønskeligt, om der kunde
opnaas en personlig Huslejeportion for Professor Dr. Finnur Jonsson, skal
man efter Konference med inspector quæsturæ, Professor Dr. juris Torp
tjenligst anbefale det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet, at Universitetets Udgiftspost 2. paa Finanslovforslaget for 1912—13
søges forhøjet med 1200 Kr. som personlig Huslejeportion for Professor,
Dr. phil. Finnur Jonsson."
Konsistorium indsendte 7de Juli 1911 Sagen til Ministeriet og ind-
stillede, idet det fremhævede, at Professor Jonsson, forinden han opnaaede
Udnævnelse som Professor ordinarius, i omtrent 24 Aar havde været Uni-
versitetslærer, at der tillagdes ham en personlig Huslejeportion. Denne
blev derefter bevilget ved Finansloven for 1912—-13, jfr. Rigsdagstidenden
1911—12, Tillæg A. Sp. 1169—70.
c. Universitetets Fritrykskonto.
Konsistorium har i 1911—12 bevilget følgende Beløb af Fritrykskontoen ;
Professor J. A. Fridericia 25 Kr. pr. Ark til „Den nyeste Tids Historie I.
Revolutionen og Napoleon I. 1789—1815." 2den omarbejdede Udgave
(20de Januar 1912), Professor Jul. Lassen 25 Kr. pr. Ark til „Obligations-
rettens specielle Del", 2det Hefte (19de Februar 1912) og 3die Hefte
(25de Maj 1912), Professor Carl Jul. Salomonsen 30 Kr. pr. Ark til „Erin-
480
Universitetet 1911
— 1912.
dringsord og Notebog til Brug ved de experimental-pathologiske Kurser,
særlig over Kredsløbets Pathologi" og 25 Kr. pr. Ark til „Erindringsord
til Forelæsninger over Menneskets dyriske Snyltere" (27de April 1912) og
Professor E. Biilmann 30 Kr. pr. Ark til en elementær Lærebog i Kemi
særlig beregnet som Indledning i Kemien for de Studerende, der uden at
være matematiske Studenter skal deltage i det kemiske Laboratoriums
Øvelser (3die Juli 1912).
Til en af Professorerne A. B. Drachmann og J. L. Heiberg udgivet
græsk Læsebog for teologiske Studerende, der vil underkaste sig Tillægs-
prøven i Græsk efter Anordning af 28de Februar 1908, „Græske Læse-
stykker" med tilhørende Noter, blev ved Ministeriets Skrivelse af 28de
Oktober 1911 bevilget 30 Kr. pr. Ark af Kommunitetets Udgiftspost 10.,
Ekstraordinære Udgifter, og ved Konsistoriums Skrivelse af 31te s. M. 30 Kr.
pr. Ark af Universitetets Fritrykskonto.
d. Cand. juris L. F. Tinding Kruse udnævnes til Docent i
Retsvidenskab.
Efter at Docenturet i islandsk Ret ved Anmærkning paa Finansloven
for 1911—12 fra 1ste September 1911 var omdannet til et Docentur i
Retsvidenskab, hvis Indehaver efter Fakultetets nærmere Anvisning vil
have at deltage i dettes Arbejde, se Aarbog 1910—11 S. 23, anmodede
Ministeriet 17de Juni 1911 Konsistorium om at indhente en Erklæring fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet om Besættelsen — eventuelt efter
Opslag — af dette Docentur. Fakultetet afgav derefter 24de s. M. føl-
gende Udtalelse:
„Efter sit Kendskab til de Personer, der kan tænkes at komme i Be-
tragtning ved Besættelsen af nævnte" Docentur, tinder Fakultetet ikke no-
gen Anledning til at foreslaa dette opslaaet ledigt.
Efter en underhaanden givet Meddelelse til de eventuelle Ansøgere
har Fakultetet modtaget medfølgende Ansøgninger fra:
1.	Cand. juris Oluf Bang, Assistent i Ministeriet for offentlige Arbejder.
2.	Cand. juris Frederik Vinding Kruse.
En tredie yngre Jurist, der tidligere havde udtalt Ønsket om at
komme i Betragtning, har meddelt Fakultetets Dekanus, at han ikke ønsker
for Tiden at søge Stillingen, som Docent.
Under Henvisning til Fakultetets Skrivelse til Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet af 21de Februar d. A.*) skal Falkultetet herefter
indstille, at den ovennævnte Docentplads besættes med Cand. juris Vin-
ding Kruse, der ikke blot efter Fakultetets Mening er fuldt kvalificeret til
Docentstillingen, men ogsaa efter alt, hvad der foreligger for Fakultetet,
utvivlsomt maa anses som den bedst kvalificerede af Ansøgerne."
Konsistorium indsendte 5te Juli 1911 denne Erklæring til Ministeriet
med sin Tilslutning og indstillede, at Cand. Kruse udnævntes til Docent i
almindelig Retsvidenskab fra 1ste September 1911 at regne.
*) hvori Fakultetet ansøgte om, at det ved I)r. Berlins eventuelle Udnævnelse til Pro-
fessor extraordinarius ledig blivende Docentur inaatte blive opretholdt, (se Aarbog
1910—11 S. 22—23), og henledede Opmærksomheden paa Cand. Kruses Kvalifika-
tioner til at beklæde Docentstillingen.
Det akademiske Lærersnmfund.
481
Ministeriet meddelte imidlertid 26de Juli, at det under s. D. havde
opslaaet Docenturet ledigt. Ansøgningsfristen udløb den 16de August 1911,
og derefter modtog Konsistorium 13de September Meddelelse fra Ministe-
riet om, at det ved kgl. Resolution af 12te s. M., var bifaldet, at der af
Universitetets Udgiftspost 7. a. udbetales cand. juris L. F. V. Kruse et
aarligt Honorar af 2000 Kr. for at holde Forelæsninger og Øvelser i Rets-
videnskab ved Københavns Universitet.
Ministeriet tilføjede, at det havde paalagt Docent Kruse efter det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets nærmere Bestemmelse at deltage i
Fakultetets almindelige Arbejde paa samme Maade, som det tidligere er
paalagt Fakultetets andre Docenter.
e. Underbibliotekar, Dr. polit. Axel E. H. Nielsen udnævnes efter
Konkurrence til Professor i Statsvidenskab.
Den 29de April 1911 afgik Professor i Statsvidenskab, Dr. polit. & jur.
William Scharling ved Døden. Efter at Konsistorium s. D. havde indbe-
rettet Dødsfaldet til Ministeriet, anmodede dette 4de Maj Konsistorium
om at indhente en Udtalelse fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
om Besættelsen af det derved ledig blevne Embede, eventuelt om dette
ønskedes opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade. Den 24de Maj indsendte
Konsistorium den forlangte Udtalelse fra Fakultetet og indstillede i Til-
slutning hertil, at Professoratet blev opslaaet ledigt, og at der derefter
blev givet Fakultetet Lejlighed til at udtale sig om de indkomne Ansøg-
ninger. Embedet blev opslaaet ledigt den 30te Maj; efter Ansøgnings-
fristens Udløb den 20de Juni tilstillede Ministeriet under 26de s. M.
Konsistorium de indkomne 6 Ansøgninger fra Cand. mag. P. C. K. Gædeken,
Dr. polit. E. P. Mackeprang, Underbibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr.
polit. Axel E. H. Nielsen, Kontorchef Cordt Trap, der senere tog sin An-
søgning tilbage, Kontorchef J. C. J. Warming og Dr. polit. K. A. Wieth-
Knudsen. Den 8de Juli fremsendte Konsistorium med sin Tilslutning til
Ministerieten Erklæring af 30te Juni fra Fakultetet, hvori dette indstillede,
at der angaaende Besættelsen af det nævnte Embede afholdtes Konkur-
rence, og at der til Bedømmelse af de Konkurrerendes Kvalifikationer
nedsattes en Censurkomité, om hvis Sammensætning Fakultetet forbeholdt
sig senere at fremsætte Forslag, samt at denne Komité fastsatte de nær-
mere Hegler for Konkurrencens Form.
Ministeriet erklærede 20de Juli, at det var sindet at følge den frem-
satte Indstilling og udbad sig nærmere Indstilling med Hensyn til Censur-
komiteens Sammensætning og Konkurrencens Afholdelse. Fakultetet afgav
herom følgende af Konsistorium under 26de September tiltraadte Indstilling
af 18de s. M.
„Fakultetet tillader sig at indstille, at følgende Regler fastsættes for
Konkurrencen:
1.	Konkurrencen begrænses til de Ansøgere, som har meldt sig.
2.	Ved Konkurrencen vil der være at tage Hensyn til:
a.	De paagældendes videnskabelige Publikationer og hidtidige Uddannelse.
b.	Udfaldet af en Prøve, bestaaende af 3 Prøveforelæsninger.
Af disse skal den første angaa et selvvalgt Emne, medens de to andre
skal omhandle Emner, som opgives af Censurkomiteen.
Universitetets Aarbog.	61
482
Universitetet. 1911 —12.
Prøveforelæsningerne holdes af liver Deltager i et Antal Timer, som
nærmere fastsættes af Censurkomiteen. Et nogenlunde fyldigt Grundlag
for hver Forelæsning maa afleveres umiddelbart efter den paagældende
Forelæsnings Slutning, for det selvvalgte Emnes Vedkommende i trykt
Form, for de andre i Manuskript.
Til Medlemmer af Censurkomiteen tillader Fakultetet sig at foreslaa
J. og F. Dr., Professor P. E. Fahlbeck ved Lunds Universitet, Dr. pliilos.,
Professor Oskar Jæger ved det kongelige Frederiks Universitet i Chri-
stiania, Direktør for Statens statistiske Bureau A. M. Koefoed, Hypothek-
bankdirektør Emil Meyer samt Universitetsprofessorerne, Dr. polit. Harald
Westergaard, Dr. juris H. Munch-Petersen, Poul Jolis. Jørgensen og Dr.
polit. L. V. Birck — saaledes at Professor, Dr. polit. Harald Westergaard
fungerer som Komiteens Formand."
Ministeriet meddelte derefter 9de Oktober, at det i det Hele kunde
tiltræde det stillede Forslag til Begler for Konkurrencens Afholdelse og
Censurkomiteens Sammensætning, men dog vilde finde det ønskeligt, at
Konferensraad, Dr. juris V. A. Falbe Hansen og Generaldirektør for Skatte-
væsenet Marcus Rubin foruden de alt foreslaaede blev Medlemmer af
Censurkomiteen. Herom udbad Ministeriet sig en Meddelelse fra Konsi-
storium, der ltide Oktober med sin Tilslutning fremsendte en Erklæring
af s. D. fra Fakultetet, hvori dette udtalte, „at skønt det ved den fore-
slaaede Sammensætning af Censurkomiteen mener at have taget alle
behørige Hensyn, finder det selvfølgelig iøvrigt intet at indvende mod, at
Komiteen udvides med to saa kvalificerede Mænd som Konferensraad, Dr.
juris Falbe Hansen og Generaldirektør for Skattevæsenet Marcus Rubin."
Ved kgl. Resolution af 20de Oktober 1911 blev det derefter paa
Ministeriets Forestilling bifaldet:
„1. at der maa afholdes Konkurrence om Besættelsen af Embedet som
Professor i Statsvidenskab ved Københavns Universitet,
2. at der for denne Konkurrence fastsættes følgende Regler:
Adgangen til Konkurrencen begrænses til de Ansøgere, der allerede
have meldt sig, nemlig Underbibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr.
polit. Axel Eduard Hjorth Nielsen, Kontorchef i Statens statistiske
Bureau, cand. polit. Jens Christian Jespersen Warming, Dr. polit. Ed-
vard Philip Mackeprang, cand. mag. Poul Christian Rasmus Gædeken
og Dr. polit. Knud Asbjørn Wieth-Knudsen.
Ved Konkurrencen vil være at tage Hensyn til:
a.	De paagældendes videnskabelige Publikationer og hidtidige Ud-
dannelse.
b.	Udfaldet af en Prøve, bestaaende af 3 Prøveforelæsninger. Af
disse skal den første angaa et selvvalgt Emne, medens de to andre
skal omhandle Emner, som opgives af Censurkomiteen.
Prøveforelæsningerne holdes af hver Deltager i et Antal Timer, som
nærmere fastsættes af Censurkomiteen. Et nogenlunde fyldigt Grundlag
for hver Forelæsning maa afleveres umiddelbart efter den paagældende
Forelæsnings Slutning, for det selvvalgte Emnes Vedkommende i trykt
Form, for de andre i Manuskript.
Til at træffe Valget mellem Konkurrenterne nedsættes en Censur-
komité bestaaende af Konferensraad, Dr. juris V. A. Falbe Hansen, Kmd.
af Dbg. og Dbmd., Generaldirektør for Skattevæsenet Marcus Rubin, Kmd.
Det akademiske Lærersamfund.
483
af Dbg. og Dbmd., J. og F. Dr. Professor P. E. Fahlbeck ved Lunds
Universitet, Dr. pliilos. Professor Oskar Jæger ved det kongelige Frederiks
Universitet i Christiania, Direktør for Statens statistiske Bureau A. M.
Koefoed, R. af Dbg., F. M., Hypothekbankdirektør Emil Meyer, R. af Dbg.,
samt Universitetsprofessorerne Dr. polit. Harald Westergaard, R. af Dbg.,
Dbmd., Dr. juris H. Munch-Petersen, Poul Johannes Jørgensen og Dr.
polit. L. V. Birck, saaledes at Professor, Dr. polit. Harald Westergaard
fungerer som Komiteens Formand."
Efter at Konferensraad Dr. Falbe Hansen paa hans derom indgivne
Ansøgning af Ministeriet var fritaget for Hvervet som Medlem af Censur-
komiteen, blev Konkurrencen afholdt i Dagene 30te November til 8de De-
cember efter følgende Plan:
Frøvej orelæsning over et selvvalgt Emne, i to Lektioner med et Kvar-
ters Pause.
Torsdag den 30te November.
Kl. 10—12. Cand. mag. F. OædeJcen: Hvilken Betydning har Befolkningens
Egenskaber for den økonomiske Produktion ?
Kl. 1—3. Dr. polit. A.Nielsen: Forholdet mellem Nationaløkonomiens
Teori og Politik.
Fredag den 1ste December.
Kl. 10—12. Kontorchef J. Warming: Arbejdsløn og Rente, en teoretisk
Studie.
Kl. 1—3. Dr. polit. E. Maclceprang: Sociale Forskydninger i Danmark
indenfor Haandværk og Industri i den første Halvdel af det
19de Aarhundrede.
Lørdag den 2den December.
Kl. 1—3. Dr. polit. Wieth-Knudsen: Landboreformerne i Rusland siden
Bondefrigivelsen i 1861.
Første Prøveforelæsning over et opgivet Emne:
(En Redegørelse for de Faktorer, der er bestemmende for Be-
vægelserne i det almindelige Prisniveau).
Mandag den 4de December Kl. 9—10. Cand. mag. P. Gædehen.
10—11. Dr. polit. Wieth-Knudsen.
- 11 —12. Dr. polit. A. Nielsen.
1—2.	Dr. polit. E. Mackeprang.
2—3.	Kontorchef J. Warming.
Anden Prøveforelæsning over et opgivet Emne (2 Dages Frist til Ud-
arbejdelsen).
(Vurdering af den fra socialistisk Side i nyere Tid fremkomne Kritik
af Marx'ismens økonomiske Principer).
Fredag den 8de December Kl. 9—10. Dr. polit. Wieth-Knudsen.
-	10—11. Cand. mag. P. Gædeken.
-	11—12. Kontorchef J. Warming.
1—2.	Dr. polit. E. Maclceprang.
2—3.	Dr. polit. A. Nielsen.
Forelæsningerne holdtes i Universitets-Annekset, Auditorium A.
484
Universitetet 1911
— 12.
Censurkomiteen afgav 8de December 1911 følgende Indstilling:
,.Af de 5 Ansøgere, der har meldt sig til det ledige Professorat i Stats-
videnskab, har Komiteen skønnet, at cand. mag. Gædeken ikke kan komme
i Betragtning. For de øvriges Vedkommende udtaler man sin Anerkendelse
saavel af deres videnskabelige Virksomhed før Konkurrencen som af deres
Arbejder og Forelæsninger under denne og indstiller som den bedst kvali-
ficerede I)r. polit. Axel Nielsen."
I nder 20de s. M. blev Underbibliotekar, Dr. Axel E. H.Nielsen der-
efter udnævnt til Professor i Statsvidenskab ved Københavns Universitet.
Under 1ste August 1912 blev Professor ved Lunds Universitet, Dr.
jur. & pliil. Pontus E. Fahlbeck udnævnt til K. af Dbg. af 2den Grad og
Professor ved det kongelige Frederiks Universitet i Christiania, Dr. phil.
Oskar Jæger til R. af Dbg.
Udgifterne ved Konkurrencen blev i Henhold til Ministeriets Skrivelse
af 7de November 1911 afholdt af den ved Professor Scharlings Død ledig
blevne Lønning. Den samlede Udgift var 2358 Kr. 19 0., hvoraf 1566 Kr.
i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 26de Januar 1912 blev udbetalt de
i Konkurrencen deltagende Videnskabsmænd til delvis Dækning af deres
Udgifter derved med følgende Beløb: Kontorchef Warming 300 Kr., Pro-
fessor Axel Nielsen 196 Kr., Dr. Mackeprang 276 Kr., Cand. Gædeken
194 Kr. og Dr. Wieth-Knudsen 600 Kr.
f. Forhøjelse af Professor extraordinarius, Dr. jur. K. K. Berlins
Anciennitet i Henseende til Lønning og Pension.
Under 28de November 1911 indsendte Professor Berlin et saalydende
Andragende til Ministeriet:
„Undertegnede tillader sig herved at ansøge om, at der fra 1ste April
1912 maatte ved det høje Ministeriums Initiativ blive bevilget mig Anci-
ennitet som Universitetsprofessor fra 1ste April 1902. Til Begrundelse af
min Ansøgning tillader jeg mig at anføre følgende.
Da jeg den 1ste April d. A. udnævntes til Professor extraordinarius
i offentlig Ret og islandsk Ret ved Universitetet, havde jeg gennem en
lang Aarrække været knyttet til Rigsdagen, nemlig fra 1895 som Assistent
i Rigsdagens Bureau og fra 1898 som Protokolsekretær i Folketinget. I
April 1910 var jeg derhos blevet udnævnt til Docent i islandsk Ret ved
Universitetet, hvilken Stilling ikke kom i nogen Kollision med min An-
sættelse i Rigsdagen og derfor lod sig forene med denne. I Rigsdagen
oppebar jeg som Protokolsekretær og Sekretær hos Folketingets Formand
en Lønning af 4500 Kr., og naar dertil lægges Docenthonoraret, 2000 Kr.,
stod jeg altsaa ved Udgangen af Marts 1911 med en samlet Statslønning
af ialt 6500 Kr. Ved Oprettelsen af det ekstraordinære Professorat faldt
imidlertid Docenturet i islandsk Ret bort, og da Begyndelseslønnen for
Professorer ved Københavns Universitet ikke udgør mere end 3600 Kr.,
havde altsaa min Forfremmelse til Professor ved Siden af den Anerken-
delse og Ære, der laa deri, for mig tillige den i høj Grad smertelige
Det akademiske Lærersamfund.
485
Virkning, at mine Indtægter derved med et Slag faldt fra 6500 Kr. til
3600 Kr. — hvoraf endda i de første Aar de 600 Kr. medgaar til Enke-
forsørgelse — saaledes at de paa en Gang næsten halveredes.
Det vil sikkert være indlysende, at en saadan pludselig økonomisk
Nedgang paa Grund af en iøvrigt ærefuld Forfremmelse næsten vilde føles
som en økonomisk Ruin, om den virkelig blev til Alvor. Naar jeg des-
uagtet, skønt jeg er Familieforsørger, i forholdsvis fremrykket Alder (47
Aar og uden privat Formue), vovede at modtage en saa lavt lønnet Stil-
ling som en dansk Professorpost i Øjeblikket er, saa var det ikke blot,
fordi jeg hverken kunde eller vilde afslaa et Tilbud om at blive Professor
i dansk Statsret, et Fag, jeg altid og ikke mindst ved min lange Virksom-
hed i Rigsdagen har følt mig særlig draget til, men det var ogsaa, fordi
jeg ikke tvivlede om, at der fra Rigsdagens Side i Betragtning af de
15—16 Aar, jeg har været ansat i Rigsdagens Tjeneste, vilde blive vist
mig en saadan velvillig Imødekommen, at min Forfremmelse ikke blev til
nærved økonomisk Ruin for mig. Mine Forventninger herom er for saa
vidt heller ikke blevne til Skamme, som Tingenes Formænd har bifaldet
en midlertidig Ordning, hvorefter jeg endnu ikke endeligt har forladt Rigs-
dagen, men vedblivende virker som Sekretær hos Folketingets Formand og
ved Møder i Folketinget, der holdes til ekstraordinær Tid, og derfor oppe-
bærer et fast Honorar af 1400 Kr. Denne Ordning gælder imidlertid kun
for et Aar og er af flere Grunde sikkert uholdbar, hvorfor jeg indtræn-
gende maa ønske, at jeg løses helt fra Rigsdagens Tjeneste og til Gen-
gæld paa Grund af min lange tidligere Tjeneste i Staten faar tillagt en
forhøjet Anciennitet af 10 Aar, hvorved min Lønning som Professor vilde
forøges med 1200 Kr.
Naar jeg tillader mig at søge om 10 Aars Anciennitet, medens Reglen
vistnok er den, at der i Almindelighed ved Anciennitetstillæg ikke med-
regnes Professorer mere end Halvdelen af deres Ansættelsestid som Do-
center, — en Regel, hvorfra der dog oftere er gjort Undtagelse, — støtter
jeg det paa flere for mit Tilfælde særlige Grunde. For det første er der
for mig ikke som, hvor en Docent bliver Professor, Tale om at gaa fra
en lavere til en dog noget højere lønnet Stilling, men tværtimod om en ganske
ualmindelig brat og voldsom Indtægtsnedgang. Dernæst er jeg i Rigs-
dagen efter en for faa Aar siden truffet Ordning 'pensionsberettiget efter
Analogien af den almindelige Pensionslovs Regler, og at jeg da faar Ad-
gang til at overføre vel ikke hele, men dog noget over Halvdelen af den
saaledes opsamlede Pensionsret, forekommer mig ikke ubilligt, mens det
tværtimod maa synes haardt ved Forfremmelse til en anden Stilling i
Staten — særligt i min forholdsvis fremrykkede Alder — at skulle be-
gynde helt forfra eller kun med ganske faa Aars Tillæg. Endelig vilde
jeg kun ved Tillæg af 10 Aars Anciennitet undgaa den Anomali, at jeg-
ved Forfremmelse til et betydningsfuldere, ulige mere anset Embede i
Staten, der oftere kun besættes ved særlig Konkurrence, sattes til ringere
Løn end den, jeg havde i en mere underordnet Stilling ved Rigsdagen,
hvortil ikke saadanne særlige Kvalifikationer kræves. Og selv i saa Fald
vil min Forfremmelse dog betyde en aarlig Indtægtsnedgang for mig af
1700 Kr.
Heller ikke tror jeg, at man i mit Tilfælde behøver at frygte et altfor
486
Universitetet 1911 — 12.
farligt Præcedens. Thi at en Mand efter 15—16 Aars Tjeneste i Rigs-
dagen kaldes til Professor ved Universitetet, vil dog sikkert høre til de
meget sjældne Undtagelser."
Ministeriet udbad sig 9de Februar 1912 det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultets og Konsistoriums Ytringer over dette Andragende. Andra-
gendet anbefaledes af Fakultetet i Skrivelse af 12te s. M., og af Konsisto-
rium i Skrivelse af 15de s. M., idet Konsistorium indstillede, at der ved
Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1912—13 søgtes bevilget Pro-
fessor Berlin Anciennitet fra 1ste April 1902. Ministeriet stillede imid-
lertid til 3die Behandling af Lovforslaget om Tillægsbevilling for 1911—12
Ændringsforslag om Anciennitet fra 1ste April 1906, og paa den nævnte
Tillægsbevillingslov blev der derefter under Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. optaget følgende Anmærkning: „Professor extraordinarius i offent-
lig Ret og islandsk Ret, Dr. jur. Knud Kugleberg Berlins Tjenestetid i
Henseende til Lønning og Pension beregnes fra 1ste April 1911, som om
han var bleven ansat som Professor fra 1ste April 1906." Jfr. Rigsdags-
tidenden 1911—12, Tillæg B. Sp. 2527—28, og 1912—13, Tillæg B. Sp.
1621—23.
g. Honoraret til de 4 Overlæger ved Kommunehospitalet for at holde
Praktikantkliniker.
Som foran S. 446 anført var der i Finanslovkommissionens Betænk-
ning angaaende Besparelser paa Finansloven stillet Forslag om, at Uni-
versitetets Udgiftspost 7. i., midlertidigt Honorar til 4 Overlæger ved Kø-
benhavns Kommunehospital for at holde Praktikantkliniker for de Stude-
rende paa de dem underlagte Hospitalsafdelinger, skulde nedsættes med
4000 Kr., idet der kun skulde tilstaas Overlægerne ved 4de og 6te Afde-
ling et midlertidigt Honorar af 2000 Kr. hver for at holde Praktikant-
klinik for deStuderende, medens den øvrige Undervisning formentlig vilde
kunne foregaa paa Rigshospitalet. Da Bevillingen til de 4 Overlæger der-
efter helt blev udeladt paa Finanslovforslaget for 1912—13, indgav det
lægevidenskabelige Fakultet 17de Oktober 1911 et saalydende Andragende,
der den 19de s. M. med Konsistoriums varmeste Anbefaling indsendtes til
Ministeriet:
„Da Fakultetet den 9de Juni 1910 besvarede det høje Ministeriums
Forespørgsel til Konsistorium af Ilte April s. A., i hvilken ønskedes Op-
lysninger om nogle Fakultetet og den lægevidenskabelige Undervisning
vedrørende Spørgsmaal, som Finanslovkommissionen havde rettet til Mi-
nisteriet, udtalte Fakultetet i Anledning af Spørgsmaal vedrørende Udgifts-
post 7. i.: „Er det Meningen, at paagældende Undervisning skal overgaa
til Rigshospitalet?" følgende: „Den af de 4 Overlæger ved Københavns
Kommunehospital givne Undervisning vil ikke kunne ophøre efter Rigs-
hospitalets Aåbning, da Lærerkræfternes Antal i disse Fag lier ikke for-
øges, og da man vedblivende maa ønske, at Kommunehospitalet med sit
store Materiale af Patienter deltager i Undervisningen i disse Fag".
Hvis vi havde troet, at det ikke væsentligst drejede sig om at oplyse,
at Overflytningen til Rigshospitalet ikke havde gjort nogen som helst For-
andring i det Forhold, Spørgsmaalet omhandlede, men at det ogsaa var
Det akademiske Lærersamfund.
487
nødvendigt at paavise den omhandlede Bevillings Nytte og Nødvendighed,
vilde vi med ganske anderledes Styrke kunne have fremhævet de Momen-
ter, der taler herfor. Da den nuværende Ordning med Lønning af de
4 Overlæger ved Kommunehospitalet indførtes, var den Henstilling herom
fra Fakultetet, der førte hertil, støttet ved en Adresse fra de lægeviden-
skabelige studerende, der tydeligt indsaa denne Ordnings store Betydning
for deres Studium.
Den Undervisning, de 4 Overlæger ved Kommunehospitalet til Gen-
gæld for det erholdte Vederlag er forpligtede til at yde, er Afholdelsen
af de saakaldte ProJctikantJcliniker, i hvilken Deltagelsen er gjort obli-
gatorisk for Studenterne ved kgl. Resolution. De studerende, der indteg-
nes til henholdsvis medicinsk eller kirurgisk Praktikantklinik, fordeles
(efter Valg — eventuelt Lodtrækning) ved Fakultetets Foranstaltning
mellem Kommunehospitalet og Rigshospitalet.
For at en Student skal kunne have Udbytte af en Praktikantklinik
kræves (foruden hvad man maa fordre af Studenten selv) : 1. Stor Er-
faring og Duelighed hos Læreren; 2. Patienter, der repræsenterer de i
det daglige Liv hyppigst forekommende Sygdomsbilleder (sjældne Sygdomme ;
indviklede Tilfælde; Sygdomstilfælde, der har varet saa længe, at det
mere er Sygdommens Følger end denne selv, der spiller Hovedrollen —
egner sig kun undtagelsesvis til PraJctikantkhmk); 3. en Begrænsning
af Antallet af Deltagerne, saaledes at hver enkelt kan nyde godt af Un-
dervisningen, og saaledes at man, saaledes som det nu er Tilfældet, kan
udelukke, at Patienten lider Skade derved.
Disse Fordringer opfyldes tilfredsstillende ved den nuværende Ord-
ning. Men Punkt 2 og 3 kan umuligt tilfredsstilles ved Rigshospitalet
alene. Da Hospitalet er Rigshospital, der optager Patienter fra hele Lan-
det, vil en Del af disse lide dels af Tilfælde, der frembyder saa store
Vanskeligheder, at de lokale Læger har ment, de oversteg deres Kræfter,
og derfor har tilraadet Indlæggelse paa Rigshospitalet; dels af Tilfælde,
der har varet saa længe og er blevne saa indgroede, at Patienterne efter
at have opgivet Haabet om at helbredes i deres Hjem forsøgsvis søger
Optagelse paa Rigshospitalet. Allerede nu kan det stundom være vanske-
ligt nok at finde Patienter, der saavel set fra Undervisningens Synspunkt
som af Hensyn til Patienternes Vel er egnede til PraJctilcanikMmk, ideten
Del af de omtalte Patienter vel egner sig til at gøres til Grenstand for
kliniske Forelæsninger, men ikke til Praktikantklinik, og det vil blive umu-
ligt, hvis der skal afholdes saa mange flere saadanne, som der vil kræves,
hvis alle Studenterne skal have Praktikantklinik paa Rigshospitalet. Thi
af Hensyn til Punkt 3, at Deltagernes Antal ikke maa være for stort,
vil det vedblivende være nødvendigt at dele Deltagerne i Praktikantkli-
nikkerne i Hold — en Nødvendighed, der vil blive yderligere fremtrædende
derved, at Antallet af de studerende (efter en forbigaaende, vistnok ved
Eksamensordningen fremkaldt Nedgang) er i stadig Vækst og aldrig har
været saa stort som nu.
Af Hensyn til alt det her anførte, Hensynet til de studerende og
Hensynet til Patienterne, tillader Fakultetet sig indtrængende at anmode
Ministeriet om at arbejde for, at nævnte Bevilling optages paa Finansloven."
Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1912 — 13 stillede Mini-
488
Universitetet 1911—12.
steriet derefter Ændringsforslag om, at den bestaaende Ordning skulde
bibeholdes, jfr. Rigsdagstidenden 1911 —12, Tillæg B. Sp. 1475—78, og i
Overensstemmelse hermed blev Bevillingen givet paa Finansloven.
li. Censuren i Kemi ved lægevidenskabelig Embedseksamens 1ste Del
overgaar til Docenten i Hygiejne, Dr. med. A. Erlandsen.
Den 5te December 1911 afgav det lægevidenskabelige Fakultet en
saalydeiule Indstilling:
„Det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig herved at indstille til
det høje Ministerium, at Censuren i Kemi, praktisk og mundtlig, ved læge-
videnskabelig Embedseksamens 1ste Del, der hidtil har været overdraget
det yngste Medlem af Fakultetet — f. T. Professor i Fysiologi V. Henriques —
i Forbindelse med en af Professorerne i Kemi — f. T. Professor, Dr. phil.
J. C. Petersen — maa overgaa til Docenten i Hygiejne — f. T. Dr. med.
A. Erlandsen — i Forbindelse med nævnte Professor i Kemi.
Ved Ministeriets Skrivelse af 10de Juni 1908 til Konsistorium blev
bl. a. Eksamen i Fysiologi ved lægevidenskabelig Embedseksamen forlagt
til December og Maj Maaned. for at Professoren i Fysiologi derved skulde
faa en længere samlet Arbejdstid i Januar og Juni til videnskabelige Ar-
bejder i Laboratoriet m. m.; men Nytten af denne Foranstaltning vil nu,
da Fakultetets yngste Medlem er Professor i Fysiologi, tildels blive op-
hævet, naar han. som det fremgaar af ovenstaaende, skal være Censor ved
Eksamen i Kemi, der netop afholdes i Januar Maaned.
Denne Ulempe vilde imidlertid kunne blive afhjulpen, saafremt Fakul-
tetets ovenstaaende Indstilling blev tagen til Følge, og naar Fakultetet har
foreslaaet, at Censuren overdrages Docenten i Hygiejne, Dr. med. A. Er-
landsen, skyldes dette, at han i Følge sin Uddannelse og Stilling er fuldt
kvalificeret til at overtage den nævnte Censur, og at han ikke selv afhol-
der nogen Eksamen eller for Tiden fungerer som Censor ved nogen Del
af lægevidenskabelig Embedseksamen.
Det skal tilføjes, at i Følge Oplysninger modtagne fra Universitets-
kvæsturen vil der formentlig intet være til Hinder for, at der af Univer-
sitetets Udgiftspost G (Eksamensindtægter) udbetales Docenten et Honorar
paa 1 Krone for hver indtegnet studerende i Lighed med det Honorar,
der udbetales de to tilkaldte Censorer i Fysik og Kemi, henholdsvis Pro-
fessor H. O. G. Ellinger og Professor, Dr. phil. J. C. Petersen.
Fakultetet tillader sig at ansøge det høje Ministerium om, at Censuren
i Kemi, praktisk og mundtlig, ved 1ste Del af lægevidenskabelig Embeds-
eksamen indtil videre overdrages Docenten i Hygiejne Dr. med. A. Erland-
sen, samt at der herfor af Eksamensindtægterne ydes ham et Honorar paa
1 Kr. for hver indtegnet studerende."
Konsistorium indsendte 8de s. M. Sagen til Ministeriet med Indstilling
i Overensstemmelse med Fakultetets Forslag, hvorefter Ministeriet den
4de Januar 1912 bifaldt, at „Censuren i Kemi — praktisk og mundtlig —
ved lægevidenskabelig Embedseksamens 1ste Del, der hidtil har været over-
draget et Medlem af Fakultetet i Forbindelse med en af Professorerne i
Kemi, indtil videre overgaar til Docenten i Hygiejne, Dr. med. A. Erland-
sen i Forbindelse med den paagældende Professor i Kemi, saaledes at der
Det akademiske Lærersamfund.
489
for den nævnte Censur tillægges Docent Erlandsen et Honorar af 1 Kr.
for hver indtegnet Studerende, og at dette Honorar bliver at udrede af
Universitetets Indtægtspost 6, Overskud af Eksamens- og Immatrikulations-
gebyr samt Dekanatsindtægter."
i. Forslag om personligt Tillæg til Docent, Dr. pliil. Val tyr Gud-
mumlsson.
(Aarbog 1888—89 S. 707—09, 1892-93 S. 83 og 1900—01 S. 696—97).
Under 24de Maj 1911 ansøgte Docent, Dr. Valtyr Gudmundsson om
at blive udnævnt til Professor ekstraordinarius, eventuelt saaledes at lians
Anciennitet som kgl. udnævnt Docent kunde komme ham tilgode ved Løn-
ningsberegningen. Ved Indsendelsen af dette Andragende til Konsistorium
19de Juni 1911 udtalte det filosofiske Fakultet følgende:
„Idet Fakultetet fremsender vedlagte fra Docent, Dr. V. Gudmundsson
modtagne Andragende om, at lians Docentur maa ændres til et ekstraordinært
Professorat, beklager Fakultetet, at det ikke ser sig i Stand til at anbe-
fale dette Andragende. Da Docent Gudmundsson i Aaret 1900 fremsatte
det samme Ønske, udtalte Fakultetet sig nærmere herom (se Universitetsaar-
bogen 1898—1901 S. 696—97), og hvad der dengang blev sagt, har endnu
i det væsentlige Gyldighed baade hvad angaar Omfanget og Beskaffenheden
af Docent Gudmundssons videnskabelige Produktion og med Hensyn til
hans Forhold til Fakultetets Virksomhed i det hele. Det ligger nær at
sammenstille Docent Gudmundsson med Docenterne Axel Olrik og Sand-
feld Jensen, som Fakultetet dels i afvigte Efteraar, dels nu varmt har
anbefalet til at opnaa Udnævnelse til Professores extraordinarii, men det
gælder om begge disse Mænd, at de har udfoldet en langt mere omfattende
videnskabelig Forfattervirksomhed, og at deres Universitetsundervisning i
meget liøjere Grad end Docent Gudmundssons har haft Betydning for de
Studerendes videnskabelige Udvikling.
Medens Fakultetet saaledes ikke kan anbefale at skaffe Docent Gud-
mundsson et Professorat, vil det anse det for billigt og retfærdigt, om der,
under Henblik til hans mangeaarige Docentvirksomlied, blev tildelt ham
et nyt personligt Tillæg, og idet Fakultetet varmt anbefaler ham til at
opnaa et saadant, skal det blot tilføje, at hvis derved hans Docentløn skulde
komme op over Begyndelsesgagen for Professorer, vil dette ingenlunde
være i Strid med, hvad der for Docenter overhovedet er foreslaaet i det
af Universitetet indgivne Lønningsforslag."
Konsistorium indhentede derefter en Erklæring af 24de Juli 1911 fra
Universitetets Kvæstor, hvori denne udtalte:
„Det af Docent, Dr. Gudmundsson nu beklædte Docentur blev i An-
ledning af Tusindaarsfesten for Islands Bebyggelse oprettet ved F'inansloven
for 1874—75. Saavel Dr. Gudmundsson, der ved kgl. Resolution af 29de
April 1890 blev ansat i sin nuværende Stilling fra 1ste April 1890 at regne,
som hans Forgænger Dr. Brynjulfson erholdt straks ved deres Ansættelse
kgl. Udnævnelse i den paagældende Stilling. Den Docent, Dr. Gudmundsson
oprindelig tillagte Lønning af 2500 Kr. blev ved Kirke- og Undervisnings-
ministeriets Budget for 1893—94, jfr. Rigsdagstidenden for 1892—93, Til-
læg B. Sp. 341—42, forhøjet med 500 Kr. til 3000 Kr., hvilket Beløb ved
Universitetets Aarbog.
62
490
Universitetet 1911
— 1912.
Finansloven for 1901—02, jfr. Rigsdagstidenden for 1900—01, Tillæg A.
Sp. 1153—54 og Tillæg B. Sp. 355—56, er bleven forhøjet med 500 Kr.
som „personligt Tillæg" til Docent Gudmundsson.
Efter det i Sagen foreliggende mener Universitetskvæsturen, ogsaa
under Hensyn til de særlige Forhold, der knytter sig til dette Docentur,
at kunne anbefale, at der søges tillagt Docent, Dr. Gudmundsson et nyt
personligt Tillæg, hvilket formentlig passende kunde ansættes til samme
Beløb som det ved Finansloven for 1901—02 bevilgede personlige Tillæg,
altsaa 500 Kr. I Henhold til foranstaaende skal man derfor tjenstligst
foreslaa det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
at Universitetets Udgiftspost 7. d., Til en Docent i islandsk Historie og
Litteratur, forhøjes med 500 Kr. som yderligere personligt Tillæg for Docent,
Dr. phil. Valtyr Gudmundsson."
Ved Sagens Indsendelse til Ministeriet 28de Juli 1911 sluttede Konsi-
storium sig til det af Fakultetet udtalte og indstillede, at der paa Finans-
loven for 1912—13 søgtes tillagt Docent Gudmundsson et yderligere per-
sonligt Tillæg paa 500 Kr. Herom blev der dog ikke stillet Forslag af
Ministeriet.
k. Docent ved polyteknisk Læreanstalt O. B. Boggild udnævnes efter
Professor, Dr. N. V. Ussings Død til Professor i Mineralogi
ved Universitetet.
(Jfr. om Professor Ussing Aarbog 1888—89 S. 785, 1889—90 S. 7—9,
1893—94 S. 372, 1894—95 S. 673—74, 737, 869, 1909—10 S. 1123 og 1124;
om Professor Bøggild Aarbog 1895—96 S. 81, 1897—98 S. 864, 1903—04
S. 1201, 1909—10 S. 1420).
Den 23de Juni 1911 afgik Professor, Dr. N. V. Ussing ved Døden.
Paa Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet 28de Juli s. A., at Hver-
vet som Bestyrer af Universitetets mineralogiske Museum midlertidig over-
toges af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Dekan, Professor, Dr.
E. Strømgren. Den 29de s. M. anmodede Ministeriet dernæst Konsistorium
om at indhente og med egne Ytringer indsende en Erklæring fra Fakul-
tetet om Besættelsen — eventuelt efter Opslag — af det ledige Professor-
Embede. Den 26de September 1911 indsendte Konsistorium med sin Til-
slutning en Skrivelse af 13de s. M. fra Fakultetet, hvori dette, da der
imellem dem, som der kunde være Tale om ved Besættelsen af Professo-
ratet, ikke fandtes nogen, som efter Fakultetets Mening paa Forhaand
kunde betragtes som selskreven, indstillede, at Professoratet blev opslaaet
ledigt. Dette skete den 29. Sept. 1911. Efter Ansøgningsfristens Udløb
den 13. Okt. sendte Ministeriet 21de Oktober de indkomne Ansøgninger
fra Docent ved den polytekniske Læreanstalt O. B. Bøggild, Dr. phil.
P. Harder, Statsgeolog, Dr. phil. V. Madsen og Inspektør ved det minera-
logiske Museums palæontologiske Samlinger J. P. J. Ravn til Fakultetets
og Konsistoriums Erklæringer.
Fakultetets Erklæring, der blev afgivet den 30te December 1911, var
saalydende:
„Om Ansøgerne, Docent O. B. Bøggild, Dr. phil. P. Harder, Stats-
geolog, Dr. phil. V. Madsen og Inspektør J. P. J. Ravn maa Fakultetet
Det akademiske Lærersamfund.
491
udtale, at de vel alle er i Besiddelse af videnskabelige Kvalifikationer, som
berettiger dem til at tages i Betragtning ved Overvejelserne angaaende
Professoratets Besættelse, men at Docent Bøggild baade som Videnskabs-
mand, som Museumsmand og som Lærer staar over de øvrige Ansøgere.
Fakultetet tillader sig derfor at indstille, at Embedet som Professor mine-
ralogiæ overdrages til Docent Bøggild.
Idet der skal erindres om, at det paagældende Embede omfatter Mi-
neralogi, Krystallografi og Petrografi samt Geologi med Palæontologi, og
at Indehaveren deraf er Bestyrer af Universitetets ansete og værdifulde
mineralogiske Museum, skal Fakultetet om de enkelte Ansøgeres Kvalifi-
kationer udtale følgende.
Det vil altid volde Vanskelighed til et Professorat som dette at finde
en Mand, der paa en udmærket Maade og i lige Grad har kvalificeret sig
i alle Fagets Grene. En Betragtning af Ansøgerne viser da ogsaa, at
Dr. Madsen og Dr. Harder er Geologer, Inspektør Ravn Palæontolog og
Docent Bøggild ganske overvejende Mineralog, Krystallograf og Petrograf.
Imidlertid har Docent Bøggild baade i sine videnskabelige Arbejder og
som Docent ved den polytekniske Læreanstalt vist saa god Forstaaelse af
og haft saa nøje Berøring med Geologien, at man lios ham i mindre
Grad end hos nogen af de andre Ansøgere behøver at frygte en for stor
faglig Ensidighed.
Om Ansøgernes Betydning som Videnskabsmænd er der dernæst Grund
til at fremhæve, at vel har Dr. Madsen ydet anerkendelsesværdige Arbej-
der paa Glacialgeologiens Omraade og Dr. Harder særlig vist sig som en
talentfuld Iagttager og Fortolker af Terrainforhold, ligesom Inspektør
Ravn har ydet grundige og værdifulde palæontologiske Arbejder, men og-
saa i rent videnskabelig Henseende har Docent Bøggild paa sit Omraade
ydet betydeligere Arbejder end nogen af de andre Ansøgere paa deres
særlige Felt. Hans krystallografiske og mineralogiske Produktion er me-
get omfattende og rummer Værker af mere end almindelig fremragende
Værd; højt ansete er saaledes hans „Mineralogia Groenlandica" og hans
nylig udgivne Afhandling „Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit,
Perovskit og Boracit". Fakultetet bygger sin Opfattelse ikke alene paa
eget Kendskab til Ansøgerne, men tillige paa Oplysninger fra skandinavi-
ske Videnskabsmænd, nemlig d'Hrr. Professor Thoroddsen, Dr. Steenstrup,
Professor Brøgger (Christiania), Moberg (Lund) og de Geer (Stockholm).
Af de forskellige Faggrene, som det ledige Professorat omfatter, maa
Mineralogi med Krystallografi som Grundvidenskaben for Petrografien og
Geologien betragtes som Hovedfaget indenfor Professoratets Virkeomraade,
og der maa derfor af Professor mineralogiæ kræves fuld videnskabelig
Kompetence heri. En saadan Kompetence besidder imidlertid kun een
af Ansøgerne, nemlig Docent Bøggild.
Disse Forhold udpeger saaledes Docent Bøggild, som den mest kva-
lificerede blandt Ansøgerne, som fuldt kvalificeret.
Endelig skal Fakultetet tilføje, at til Virksomheden som Bestyrer af
Universitetets mineralogiske Museum vil Docent Bøggild medbringe ganske
særlige Kvalifikationer, baade gennem hans mangeaarige Arbejde i dette
Museums Tjeneste og paa Grund af hans fremragende Dygtighed som
Mineralog, et Forhold, der har saa meget større Betydning, som Docent
41»2
Universitetet 1911
— 1912.
Bøggilds videnskabelige Virksomhed er paa det nøjeste knyttet til Museets
værdifulde Materiale fra vore nordlige Bilandes ejendommelige og rige
Mineralforekomster.
Fakultetet indstiller derfor enstemmig, at Docent ved den polytek-
niske Læreanstalt O. B. Bøggild ansættes som Professor i Mineralogi ved
Københavns Universitet."
Konsistorium sluttede sig 18de Januar 1912 til Fakultetets Indstilling,
og under 31te Januar li) 12 blev derefter Docent ved den polytekniske
Læreanstalt O. B. Bøggild udnævnt til Professor i Mineralogi ved Kø-
benhavns Universitet fra 1ste Februar at regne.
1. Professor, l)r. med. Clir. Christiansens Afgang fra Universitetet
og Docent Martin Knudsens Udnævnelse til Professor i Fysik.
(Jfr. om Professor Christiansen Aarbog 1875—76 S. 92, 193, 1885—
86 S. 26, 1886—87 S. 24—25, 1893—94 S. 386; om Professor Knudsen
Aarbog 1896—97 S. 577, 1897—98 S. 662—63, 1898—99 S. 52, 1901—02
S. 37—40, 1904—05 S. 30, 84-87, 1906-07 S. 791—800.)
Under 23de Februar 1912 blev Professor i Fysik, Dr. med. Chr. Chri-
stiansen efter Ansøgning afskediget paa Grund af Alder og Svagelighed
fra 31te August 1912 at regne. Under 28de Februar anmodede Ministeriet
Konsistorium om at indhente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse
fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet om Besættelsen af det
derved ledig blevne Embede, eventuelt om Embedet ønskedes opslaaet ledigt.
Efter Fakultetets Indstilling af 6te Marts, fremsendt af Konsistorium 15de
s. M., blev Embedet opslaaet ledigt den 20. Marts 1912. Efter Ansøg-
ningsfristens Udløb den 10. April udbad Ministeriet sig 27de April
Fakultetets og Konsistoriums Erklæringer over de indkomne Ansøgninger
fra Docent Martin Knudsen og Dr. phil. N. H. D. Bohr.
Fakultetets Erklæring, der blev afgivet den 18de Maj 1912, var saa-
lydende:
,,Docent M. Knudsen har siden 1902 været Lærer i Fysik for de
medicinske Studerende, for hvem han liar faaet indrettet Øvelser i Fysik,
som han har ledet med stor Iver og Dygtighed. Han har offentliggjort
Undersøgelser, navnlig over fortyndede Luftarters Forhold, ved hvilke han
er trængt langt dybere ind i Studiet af det overmaade vanskelige Oniraade
end nogen før ham, — Arbejder, der har vakt den største Opmærksomhed
og Anerkendelse i den videnskabelige Verden.
Ved Siden heraf har Docent Knudsen været Leder af de danske hydro-
grafiske Undersøgelser og taget fremragende Del i Ledelsen af de inter-
nationale hydrografiske Undersøgelser. Saavel her som paa flere andre
Omraader har han vist ualmindelige administrative og repræsentative Evner,
men hans Ønsker og Interesser gaar dog i Retning af at virke videre i
rent videnskabelig Retning. —
Ur. phil. N. H. 1). Bohrs Begavelse og Interesser gaar fortrinsvis i
Retning af matematisk Fysik. Baade ved sin Doktordisputats — Studier
over Metallernes Elektrontheori — og ved sit af Videnskabernes Selskab
prisbelønnede Arbejde om Vædskestraalers Svingninger har han vist, at
Det akademiske Lærersamfund.
493
lian paa fremragende Maade behersker de vigtigste Dele af den matematiske
Fysik. Det maa tilføjes, at Dr. Bohr i førstnævnte Arbejde ogsaa har vist
Dygtighed til eksperimentalt Arbejde, og at han i det sidste Aar har søgt
at uddanne sig videre i denne Retning ved at arbejde i Cavendish-Labora-
toriet i Cambridge under Sir J. J. Thomson.
Hvis der derfor havde været Tale om en Lærerstilling i matematisk
Fysik — noget som vort Universitet desværre savner —, vilde der næppe
have været Tvivl om, at Dr. Bohr var den rette. Som Sagen nu staar,
kan Fakultetet kun udtale sig for Valget af Docent Knudsen og tillader
sig da at anbefale, at Docent M. Knudsen udnævnes til Professor i Fysik
ved Københavns Universitet."
Konsistorium sluttede sig 29de Maj 1912 til Fakultetets Indstilling, og
under 19de Juni 1912 blev Docent Martin Knudsen derefter udnævnt til
Professor i Fysik ved Københavns Universitet fra 1ste September s. A. at
regne.
m. Honorar til l)r. phil. Niels Bjerrum for at liolde Forelæsninger
over Kemi.
T et Andragende af 28de April 1911 ansøgte Dr. phil. Niels Bjerrum
om, at der maatte blive tillagt ham Honorar for at holde Forelæsninger
ved Universitetet over Æmner fra Kemiens Omraade især fra dens Grænse-
område med Fysiken.
Over dette Andragende udtalte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet sig 23de Juni s. A. saaledes :
„I Anledning af, at Fakultetet er anmodet om at anbefale vedlagte
Andragende, hvori Dr. phil. N. Bjerrum ansøger Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet om Honorar for at holde Forelæsninger over Kemi,
skal Fakultetet udtale, at det meget maa ønske Dr. Bjerrum knyttet til
Universitetet ved fastere Baand end gennem hans nuværende Stilling som
Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium baade paa Grund af
en Række Forhold, der gør hans Ansættelse ønskelig af Hensyn til de
studerendes Undervisning, og paa Grund af Dr. Bjerrums videnskabelige
Dygtighed.
Ved den mellem de kemiske Professorer bestaaende Deling af Under-
visningen i Kemi ved Universitetet (Skoleembedseksamen, Magisterkonfe-
renser og første Del af lægevidenskabelig Eksamen) og ved den polytekniske
Læreanstalt (Fabrikingeniører, Bygningsingeniører, Maskiningeniører og
Elektroingeniører) er Undervisningen i uorganisk Kemi for Fabrikingeniører
og for Universitetsstuderende overdraget Professor Julius Petersen, medens
Professor Brønsted holder Forelæsninger over fysisk Kemi for Fabrik-
ingeniører og over uorganisk Kemi for Bygnings-, Maskin- og Elektro-
ingeniører; endelig har Professor Biilmann Undervisningen i organisk
Kemi saavel for samtlige Universitetsstuderende som for Fabrikingeniører.
Denne Ordning fungerer tilfredsstillende undtagen paa et enkelt Punkt,
som hidrører fra, at medens den polytekniske Læreanstalt af sine studerende
fordrer matematisk Artium eller Adgangseksamen til polyteknisk Lære-
anstalt, altsaa Adgangsprøver, der sikrer virkelig betydelige Forkundskaber
494
Universitetet 1911 —1912.
i uorganisk Kemi, møder Hovedparten af Universitetets studerende uden
saadanne Forkundskaber. At dette er overordentlig uheldigt for den fælles
Undervisning af Universitetsstuderende og Fabrikingeniører, er indlysende,
og Manglen lader sig ikke afhjælpe ved at lade Fabrikingeniørerne høre
Forelæsninger sammen med Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører, idet
saavel Hensynet til Eksamensfordringerne som Pladshensyn udelukker en
saadan Ordning.
Det skal tilføjes, at Fordelingen mellem de forskellige Studieretninger
i Aar ved Artium viser, at man ogsaa i Fremtiden ved Universitetsunder-
visningen maa regne med, at Universitetets studerende møder uden For-
kundskaber i Kemi.
Under disse Forhold maa Fakultetet fremhæve Betydningen af, at der
holdes en særlig Forelæsning i uorganisk Kemi for de mange Universitets-
studerende, ca. 140 hvert Aar, hvoraf kun et ringe Mindretal møder med
Forkundskaber i Kemi. Ved en saadan Forelæsning vilde det ogsaa være
muligt at tage et passende Hensyn til, at just de samme studerende ikke
senere under Studiet læser fysisk Kemi, og at de fleste af dem kun læser
Fysik i et ret elementært Omfang, hvorfor nogle Hovedpunkter af den
fysiske Kemi bør gennemgaas for disse studerende, enten indflettet i Fore-
læsningen over uorganisk Kemi eller i en kortere, særlig Række Forelæs-
ninger, uden at dog derved det samlede Pensum gøres større. En saadan
Ændring af Undervisningen er i højeste Grad ønskelig baade paa Grund
af den fysiske Kemis hele almendannende Natur og af Hensyn til den stedse
voksende Betydning, som den fysiske Kemi har for moderne biologiske
Studier.
Idet Fakultetet af disse Grunde maa ønske, at der ansættes en Docent
i Kemi, skal det samtidig anbefale, at den paagældende Lærerstilling over-
drages til Dr. Bjerrum, hvis Dygtighed paa mange Maader er Fakultetet
bekendt.
Dr. Bjerrum deltog i Efteraaret 1908 i Konkurrencen om Professoratet
i Kemi; med Billigelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
offentliggjordes efter denne Konkurrence Censurkomiteens Bedømmelse,
hvori udtales følgende:
„Komiteen har prøvet Konkurrenternes videnskabelige Præstationer
og deres Duelighed i de forskellige Grene af den Undervisningsvirk-
somhed, som skal tilfalde Embedet. Den ønsker at fremhæve, at den
i begge Konkurrenterne har fundet ualmindelig dygtige og lovende
unge Videnskabsmænd, især paa det Omraade af Kemien, den fysiske
Kemi, som ved denne Lejlighed skulde stilles i Forgrunden, saa at
den ikke vilde have taget i Betænkning at anbefale enhver af dem til
Embedet, saafremt Vedkommende havde været Eneansøger. Konkur-
renterne har hver paa sin Vis lagt gode Betingelser for Lærervirksom-
hed for Dagen, og det kunde være vanskeligt efter dette Hensyn alene
at give nogen af dem Fortrinet, men i de videnskabelige Præstationer
i fysisk Kemi har Komiteen fundet, at Dr. Brønsted maa anses for
den mest fremragende af de to, saa at Komiteen enstemmig ind-
stiller ham til at blive foretrukken."
Denne Bedømmelse viser, at Dr. Bjerrum med den største Hæder
deltog i Konkurrencen, og at han i fuldt Maal sidder inde med de Egen-
Det akademiske Lærersamfund.
495
skaber, som maa fordres af en Universitetslærer; i denne Sammenhæng
skal erindres om, at han allerede 2 Gange har holdt officielle Forelæs-
ninger over Kemi, nemlig i Efteraaret 1907, da det under Vakancen over-
droges Dr. Bjerrum at holde den planmæssige Forelæsning over uorga-
nisk Kemi, og i Foraaret 1908, da den polytekniske Læreanstalt overdrog
ham at holde den planmæssige Forelæsning over fysisk Kemi. Hertil
kommer, at Dr. Bjerrum ogsaa efter Konkurrencen har givet en Række
Beviser paa stor videnskabelig Dygtighed og ualmindelig Kundskabsfylde
og Alsidighed, en Evnerigdom, som man meget maa ønske at yde gun-
stige Arbejdsvilkaar.
Fakultetet mener derfor, at saavel Hensynet til Undervisningens Tarv
som Dr. Bjerrums Kvalifikationer gør det i højeste Grad ønskeligt, at det
midlertidig overdrages Dr. Bjerrum at holde Forelæsninger over Kemi ved
Universitetet, og Fakultetet tillader sig derfor at andrage om, at der til
Honorar for dette Arbejde bevilges 2000 Kr. om Aaret."
Fakultetet vedlagde sin Erklæring en Skrivelse af 2Bde Maj fra den
polytekniske Læreanstalt, hvori denne udtalte, „at en specielt for Medi-
cinere afpasset Kemiundervisning utvivlsomt vil være en stor Vinding for
disse, men det vil være det ikke mindre for de studerende ved den poly-
tekniske Læreanstalt. Den i Andragendet givne Udvikling af de med
Foredragene i Kemi forbundne Forhold giver den polytekniske Lærean-
stalt sin fulde Tilslutning, og den skal varmt anbefale Andragendet til
Ministeriets Velvillie':.
Konsistorium indsendte 5te Juli 1911 Sagen til Ministeriet med Ind-
stilling om, at det midlertidig maatte blive overdraget Dr. Bjerrum mod
et Honorar af 2000 Kr. aarlig at holde Forelæsninger over Kemi ved
Universitetet.
Da der ikke til Finansloven for 1912—13 blev stillet Forslag om no-
gen Bevilling af Honorar til Dr. Bjerrum, indstillede Fakultetet 28de April
1912, at det søgte Honorar maatte blive bevilget af Universitetets Ud-
giftspost h. 1., og denne Indstilling blev anbefalet af Konsistorium 1ste Maj.
Under 15de Juni meddelte Ministeriet derefter, at der paa den om-
handlede Konto var 2600 Kr. til Disposition. Idet Ministeriet fremsendte
et direkte til det indsendte Andragende fra Docent, Dr. N. Bøgholm om
Forhøjelse af hans Docent-Honorar samt henviste til Konsistoriums Skri-
velser af 24de Maj*) og 13de Juni 1911**) udbad Ministeriet sig en Ind-
stilling fra Konsistorium om Anvendelsen af det ledige Beløb. Konsisto-
rium indstillede derefter 29de Juni 1912, at der af det nævnte disponible
Beløb tillagdes Dr. Bjerrum et aarligt Honorar paa 2000 Kr. for at holde
Forelæsninger over Kemi ved Universitetet, Museumsinspektør J. P. J. Ravn
*) angaaende Honorar til Dr. phil. M. Vahl for at holde Forelæsninger over Klimatologi
og Plantegeografi (hvorom Meddelelse vil blive givet i et senere Hefte af Aarbogen).
**) hvori et af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra
Museumsinspektør J. P. J. Ravn om Forhøjelse af det ham tillagte Honorar for
hvert andet Halvaar at gennemgaa udvalgte Afsnit af Forsteningslæren med de
naturhistoriske Studerende var anbefalet under Henvisning til det betydelig forøgede
Arbejde, som Undervisningen i den nævnte Yidenskabsgren i Aarenes Løb havde
medført for ham.
496	Universitetet 1911 —1912.
300 Kr. til Forøgelse af det ham ved kgl. Resolution af 5te April 1904
tillagte Honorar paa 600 Kr. for hvert andet Halvaar at gennemgaa ud-
valgte Afsnit af Forsteningslæren med de naturhistoriske Studerende og
Docent I)r. Bøgholm 300 Kr. til Forøgelse af det ham ved kgl. Resolution
af 24de Juli 1911 tillagte Honorar paa 2000 Kr. for at holde Forelæs-
ninger og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur.
Denne Indstilling blev bifaldet ved kgl. Resolution af 19de Juli 1912,
saaledes at de paagældende Honorarer blev givne fra 1ste April 1912
at regne.