Første Afsnit.
Universitetets og den polytekniske Lære-
anstalts Forhold som Læreanstalter.
A.
Universitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1911—12.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1911 —12 holclt 7 Møder, nemlig:
26. Oktober 1911 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Hektor, 2) Valg af et
Medlem af Konsistorium efter Professor, Dr. phil. N. V. Ussings Død, 3) Valg
af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1911 —12, 4) Valg af Lærer-
forsamlingens Protokolfører for 1911 —12, 5) Fortsat Behandling af Forslaget
om Studenterraad, 6) Forslag fra Rektor om, at Lærerforsamlingen anmoder
Konsistorium om at overveje og eventuelt stille Forslag om, at Universitetet
aarlig udgiver en trykt Fortegnelse over dets Studerende, ordnede efter
Fakultet og Fag; 21. December 1911 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) Tredje Behandling af Forslaget om Studenterraad, 3) Forslag fra
Konsistorium om Udgivelse af en Universitetsmatrikel; 27. Januar 1912
(ekstraordinært Møde) med Dagsorden: Meddelelser og Forslag vedrørende
Lønningssagen; 21. Marts 1912 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor,
2) Valg af et Medlem af Konsistorium efter Professor, Dr. phil. Eug. War-
mings Afgang; 28. Marts 1912 (Fortsættelse af Mødet af 21. Marts) med Dags-
orden: Valg af et Medlem af Konsistorium efter Professor, Dr. phil. Eug.
Warmings Afgang; 30. Maj 1912 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor,
2) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget, 3) Forslag fra Pro-
fessor, Dr. Knud Faber til Beslutning om Docenters Optagelse som Med-
lemmer af Lærerforsamlingen, 4) Spørgsmaal om fremtidig Udgivelse af
Universitetets Festskrift i Anledning af Kongens Fødselsdag; 11. Juni 1912
(ekstraordinært Møde) med Dagsorden: Lønningsudvalget aflægger Beret-
ning.
Til Rektor i Rektoratsaaret 1911 —12 valgte den akademiske Lærerfor-
samling 26. Oktober 1911 Professor Fr. Buhl, der tiltraadte Rektoratet 16.
November 1911.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling valgte denne 26.
Oktober 1911 Professor F. E. Torm.
Dekanerne i Rektoratsaaret 1911 — 12 har været Professor J. P. Bang i
det teologiske, Professor H. Munch-Petersen i det rets- og stasvidenskabe-
lige, Professor C. J. Salomonsen i det lægevidenskabelige, Professor Finnur
Jånsson i det filosofiske og Professor Julius Petersen i det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet.
Universitetets Aarbog	55
434
Universitetet 1911—1912.
Til Medlemmer af Konsistorium valgte (len akademiske Lærerforsamling
26. Oktober 1911 efter Professor N. V. Ussings Død Professor Einar Biil-
mann og 28. Marts 1912 efter Professor Eug. Warmings Afgang Professor
W. Johannsen. I Stedet for Dekanerne Professor H. Munch-Petersen og
Professor C. J. Salomonsen, der var Konsistorialer, valgte de paagældende
Fakulteter Professor C. Torp og Professor Leopold Meyir til Medlemmer for
Rektoratsaaret 1911 — 12.
Til Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsistorialer valgte Fakulteterne
i December 1911 og Januar 1912 Professorerne F. E. Torm, L. A. Grundtvig,
V. Schaldemose, Finnur Jonsson og E. Strømgren.
Efter Professor N. V. Ussings Død udnævnte Konsistorium 2. September
1911 Professor E. Strømgren til for det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet at deltage i Stipendiebestyrelsens Forhandlinger om Kommunitets-
og Regensstipendiernes Uddeling i September 1911 og overdrog derefter 13.
Marts 1912 dette Hverv til Professor E. Biilmann.
Efter Professor N. V. Ussings Død valgte Konsistorium 25. Oktober
1911	Professor H. F. E. Jungersen til Inspector qaæsturæ.
Til Lcrge ved Regensen og Kollegierne udnævnte Konsistorium 26. Juni
1912	efter Professor, Dr. med. Jul. Petersens Død Docent, Dr. med. Vilh.
Maar fra 1. September 1912 at regne.
I Universitetsaaret 1911 — 12 nedsattes følgende Udvalg: I Konsistoriums
Møde den 20. September 1911 et staaende Festudvalg, der kan være Rektor
og Refendarius behjælpeligt ved Ordningen af Universitetets Fester og Fest-
skrifter. Til dette Udvalg valgtes Professorerne J. C. Jacobsen, C. J. Salo-
monsen og Dines Andersen. I den akademiske Lærerforsamlings Møde den
21. Marts 1912 et Udvalg, bestaaende af Rektor, Referendarius og Profes-
sorerne A. li. Drachmann, P. Heegaard og C. J. Salomonsen, angaaende
Universitetets Adgang til at blive hørt ved Udstedelsen af nye Bestem-
melser om Studentereksamen. I Konsistoriums Møde den 24. April 1912 et
Udvalg, bestaaende af Rektor, Referendarius og Professorerne J. C. Jacobsen,
C. J. Salomonsen, Kr. Erslev og W. Johannsen, til forberedende Behand-
ling af Bevillingssager, et Udvalg, bestaaende af Rektor, Referendarius,
Kvæstor og Professorerne J. C. Jacobsen og Kr. Erslev, til at forhandle med
Vor Frue Kirkes Inspektion og Arkitekt angaaende den Sikkerhed, der skulde
stilles for Vedligeholdelsen af et Spir paa Kirkens Taarn, og Sagens nær-
mere Ordning i Overensstemmelse med Ministeriets Skrivelse af 30. Marts
1912, samt et Udvalg, bestaaende af Professorerne 0. J. Salomonsen, J. L.
Heiberg og E. Biilmann, til at bistaa Rektor og Referendarius ved Behand-
ling af Henvendelser fra Udlandet. I den akademiske Lærerforsamlings
Møde den 30. Maj 1912 et Udvalg, bestaaende af Rektor og Dekanerne, til
at overveje den af Professor K. Faber fremdragne Sag om Docenters Op-
tagelse som Medlemmer af Lærerforsamlingen.
Den 17. Januar 1912 valgte Konsistorium Professor, Dr. Niels Nielsen
til Medlem af Patronatskomiteen for franske Studerende i København og for
danske Studerende, som rejser til franske Universiteter, i Stedet for Professor
Dr. E. Warming.
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akademiske
Lærerforsamling 30. Maj 1912 Professorerne A. B. Drachmann, Kr. Erslev,
W. Johannsen, C. J. Salomonsen og Cl. Wilkens.
Bestyrelse.
435
Ved det den 28. Marts 1912 afholdte Valg af Studenterraad valgtes føl-
gende:
Det teologiske Studenterraad: Medlemmer: Skat Hoffmeyer (Formand),
Svend Hauge, G. Th. Sort (Næstformand), J. F. Naumann, H. O. Juhl.
Suppleanter: Chr. Holt, C. C. Kristensen, H. R. Gommesen, Iv. J. Bjerre-
gaard, Niels Petersen.
Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad: Medlemmer: Studiosi
juris Oluf Petersen (Formand), Robert Hove, Kai Jørgensen, P. Ryyd,
Stud. polit. Jens Toftegaard (Næstformand). Suppleanter: Studiosi juris
G.	E. Teisen, E. Oppermann, V. P. Holbek, H. C. Andersen, Stud. polit.
P. Svejstrup.
Det medicinske Studenterraad: Ivar Knudsen (Formand), A. Bre-
dahl Sennels, Mogens Fenger (Næstformand), Frants Djørup, Svend
Felding. Suppleanter: Frode Rydgaard, O. Munck, H. J. Seemann, H.
Bendix Poulsen, F. Nørregaard.
Det filosofiske Studenterraad: Frk. Agnes M. Lassen (Dansk), A. Chr.
Højberg Christensen (Tysk) (Formand), H. M. Jensen (Engelsk), Robert L.
Hansen (Fransk), C. M. Rosenberg (klassiske Sprog) (Næstformand), Hans
M. H. Jensen (Historie), E. F. Dirckinck-Holmfeld (andre Fag). Suppleanter:
Erik J. G. Rehling (Dansk), Louis L. Hammerich (Tysk), Viggo Glud Kon-
radsen (Engelsk), Hans Ivar Bennick (Fransk), Johs. B. Brøndsted (klassiske
Sprog), Frode Gribsvad-Petersen (Historie), Palle P. Raunkjær (andre Fag).
Det matematisk-naturvidenskabelige Studenterraad: V. Bredsdorff (Mate-
matik) (Næstformand), Luplau Janssen (Astronomi), G. E. Mortensen (Fy-
sik), Lauritz Pedersen (Zoologi), Carl Meilvang (Mineralogi), Kaj Birket-
Smith (Geografi) (Formand). Suppleanter: H. A. Poulsen (Matematik), J.
Fischer Petersen (Astronomi), P. A. Rasch Nielsen (Fysik), Frk. Hansine
Grundfør (Zoologi), Lauge Koch (Mineralogi), O. Kayser (Geografi). For
Kemi og Botanik valgtes ingen Repræsentanter.
Til Medlemmer af det samlede Studenterraad valgtes følgende: Studiosi
theol. Hoffmeyer, Hauge og Sort, Studiosi jur. Oluf Petersen (Formand),
Hove og Stud. polit. Toftegaard, Studiosi med. Ivar Knudsen (Næstfor-
mand), Fenger og Felding, Studiosi mag. (fil. Fak.) A. C. H. Christensen,
H.	M. Jensen og R. L. Hansen, Studiosi mag. (mat.-nat. Fak.) Birket-Smith,
Bredsdorff og Luplau Janssen (Sekretær).
b. Lov sif 8. Juni 1912 om midlertidig Forhøjelse af Lønningerne for
Embeds- og Bestillingsmænd under Universitetet, Universitetskvæsturen,
den polytekniske Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt.
I Aarene 1908, 1909, 1910 og 1911 indsendte Konsistorium hvert Aar til
Ministeriet det i Aarbog 1907-08 S. 1 ff. anførte F orslag til Lov om de
Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold, ligesom
Kvæstor hvert af de nævnte Aar indsendte det i Aarbog 1907—08 S. 92 ff.
anførte Forslag til Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø
Akademis Kontor i Sorø, begge Lovforslag med de af de faktiske Forhold i
Aarenes Løb nødvendiggjorte Forandringer.
Da Forslagene imidlertid ikke blev fremmede, vedtog den akademiske
Lærerforsamling i et ekstraordinært Møde den 27. Januar 1912 at indgive
følgende Adresse til Regering og Rigsdag:
Universitetet 1911—1912.
»Det er nu snart 5 Aar siden, at Universitetet med den daværende Kul-
tusministers Billigelse udarbejdede og til Ministeriet indsendte Forslag til
nye Lønningsbestemmelser for Universitetets Lærere og øvrige Embeds- og
Bestillingsmænd. Siden da har Universitetet Aar efter Aar haabet at se disse
Forslag fremmede, støttende dette Haab paa velvillige Udtalelser fra de for-
skellige Ministres Side, og man nærede indtil den allersidste Tid Forventning
om at se Forslagene gennemførte endnu i denne Rigsdagssamling. De for
nylig stedfundne Forhandlinger i Folketinget under Finanslovforslagets
anden Behandling har i denne Henseende beredt Universitetets Tjenestemænd
en stor Skuffelse. Det synes nemlig af disse Forhandlinger at fremgaa, at der
fra forskellig Side er Tanker fremme om, i Forbindelse med disse Lønnings-
forslag og som Betingelse for deres Fremme, at behandle en Række Løn-
forholdene ganske uvedkommende Spørgsmaal vedrørende Universitetet
og dets Administration, en Behandling, der vel formentlig maatte foregaa
gennem en særlig dertil nedsat Kommission. Selv om man meget vel kan for-
staa, at saadanne Ønsker kan fremkomme, maa man dog hævde, at det vilde
være uforsvarligt, om Resultatet, 1111 da man forgæves har ventet i 4 Rigs-
dagssamlinger paa Gennemforelse af de nævnte Lønningsforslag, skulde blive,
at disse paa Grund af de mangeartede Overvejelser, der saa let kan opstaa i
en saadan Kommission, blev udskudt paa ubestemt Tid, og enhver ny Ud-
sættelse maa nødvendigvis foles som en Ubillighed af alle, der i højere eller
lavere Stillinger virker ved Universitetet, og hvem iøvrigt for en stor Del de
anførte Overvejelser slet ikke kan komme til at berøre.
Som det nærmere vil fremgaa af den vedlagte Fremstilling fra det af
Universitetet nedsatte Lønningsudvalg, er nemlig de Lønningsforhold, som
gælder for de ved Universitetet ansatte Personer, og den Undtagelsesstilling,
disse nu indtager i Sammenligning med andre Embeds- og Bestillingsmænd i
tilsvarende Stillinger, af en saadan Natur, at en øjeblikkelig Afhjælpning
maa anses for en bydende Nødvendighed. De yderst slette økonomiske Kaar,
der 1111 bydes Universitetets Lærere og Funktionærer, og de usikre Udsigter
til en Forbedring har utvivlsomt i flere Henseender haft betænkelige Virk-
ninger for Universitetet, og en fortsat Tilsidesættelse af det retfærdige Krav
om Ligestilling med andre Embeds- og Bestillingsmænd kan i Længden ikke
undgaa at faa de beklageligste Følger for Universitetets Trivsel og Udvikling.
Det vil derfor paa ingen Maade og navnlig heller ikke af Hensyn til en mulig
Omordning af andre Universitetsforhold, som jo til enhver Tid staar Lov-
givningsmagten aaben, kunne forsvares at udsætte Opfyldelsen af dette Ret-
færdighedskrav.
I Tillid til den Velvilje overfor Universitetet og den Forstaaelse af det
berettigede i Universitetets Krav, som alle de fremkomne Udtalelser paa
Rigsdagen gav Vidnesbyrd om, tillader derfor den akademiske Lærerforsam-
ling sig indtrængende at andrage den høje Regering og Rigsdag om endnu i
indeværende Rigsdagssamling at ville fremme Universitetets Lønningsfor-
slag, der maa anses for et selvfølgeligt Supplement til de mange andre af
Rigsdagen vedtagne Lønningslove for Statens Tjenestemænd. Skulde der
imidlertid vise sig absolute Forhindringer for i denne Samling at opnaa en
endelig Afgørelse med Hensyn til disse Forslag, maa Lærerforsamlingen paa
det indstændigste anmode om, at der i alt Fald søges tilvejebragt en midler-
tidig Ordning til Afhjælpning af væsentlige Mangler ved de bestaaende For-
Bestyrelse.
437
hold, f. Eks. ved en midlertidig Lønningsforhøjelse som den, der ved Rets-
plejeloven er tillagt Dommere og andre Embeds- og Bestillingsmærd ved de
kollegiale Retter. Man skal dog herved ikke undlade at gøre opmærksom
paa, at en saadan Ordning kun vil kunne betragtes som rent foreløbig, idet
den bl. a. for Bestillingsmændenes Vedkommende langt fra kan siges at op-
fylde de berettigede Forventninger om Alderstillæg og Pensionsret, som
de maa nære efter de forlængst trufne Ordninger med Hensyn til saa godt som
alle Statens øvrige Embeds- og Bestillingsmænd«.
Den Adressen bilagte Fremstilling af Universitetets Lønningssag, ud-
arbejdet af det af Universitetet nedsatte Lønningsudvalg, var saalydende:
»Som det vil være bekendt, har der i Løbet af de senere Aar fundet en
væsentlig Forbedring af saa godt som alle Statsfunktionærers Lønningsfor-
hold Sted. Begyndelsen skete i Rigsdagssamlingen 1906—07 med Ministe-
riernes Embeds- og Bestillingsmænd, som ved Loven af 22. Marts 1907 baade
opnaaede en betydelig Lønforhøjelse og — som noget nyt for Bestillings-
mændenes Vedkommende — faste Alderstillæg og lovbestemt Ret til Pen-
sion eller Understøttelse. I samme Rigsdagssamling lykkedes det at gennem-
føre en Lov om Lønninger for de ved Rigsarkivet ansatte Embeds- og Bestil-
lingsmænd og en Lønningslov for Embeds- og Bestillingsmændene ved det
kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket. Allerede ved disse Lønnings-
love var der i Forhold til Universitetet sket en Forskydning til dettes Skade,
idet f. Eks. Kontorchefer i Ministerierne, hvis Lønning tidligere havde været
betydelig lavere end Universitetsprofessorers, nu fik en Begyndelsesløn ikke
saa lidt højere end disses, nemlig 4000 — 4500 Kr., mens Professorernes Be-
gyndelsesløn som bekendt kun er 3600 Kr., og navnlig kom der højst stødende
Forhold frem ved en Sammenligning mellem Lønningerne for Funktionæ-
rerne ved LTniversitetet og ved det dette underlagte Universitetsbibliotek,
idet den nye Lønningslov havde medført, at f. Eks. en Bibliotekar ved dette
opnaaede en højere Begyndelseslønning (4000 Kr.) end en Professor ved
Universitetet — for ikke at tale om Docenterne — og navnlig, at de under-
ordnede Bestillingsmænd som Biblioteksbudene, gennem Erhvervelse af
højere Løn, Alderstillæg og Pensionsret erhvervede en langt gunstigere Stil-
ling end de tilsvarende Bestillingsmænd ved Universitetet. Men ogsaa bortset
fra disse Ubilligheder trængte Universitetets Lønningsforhold i allerhøjeste
Grad til Forbedring. Det maa nemlig erindres, at der ikke siden 1858 deri
var sket nogen Forandring af Betydning. I 1892 forhøjedes vel Begyndelses-
lønnen for Professorerne fra 3200 til 3600 Kr., men derved fjernedes væsent-
lig kun et Misforhold, der var fremkommet derved, at de to Lønningslove
af 26. Marts 1870 og 25. Marts 1871 — forøvrigt uden at det havde været
tilsigtet — havde medført en faktisk Nedgang i den tidligere Lønning. Og
naar man betænker den overordentlig store Synken i Pengenes Værdi, der i
dette Tidsrum har fundet Sted, kan man ikke være i Tvivl om, at disse Løn-
ninger ikke længere paa nogen Maade kan anses for tidssvarende.
Der nedsattes da ogsaa allerede i Begyndelsen af 1907 af Universitetet
et Udvalg, som i Løbet af Foraaret udarbejdede et Forslag til en ny Lønnings-
lov, og dette indsendtes samme Sommer til Ministeriet for Kirke- og Under-
visnmgsvæsenet. Den daværende Kultusminister — ligesom forøvrigt ogsaa
de senere — erklærede ikke at have nogensomhelst Indvending mod For- •
slagets Bestemmelser, som han helt igennem fandt rimelige og naturlige.
438
Universitetet 1911 —1912.
Tklce desto mindre undlod Ministeriet at forelægge Forslaget for den følgende
Rigsdag, skont Regeringen for denne fremsatte — og gennemførte — Løn-
ningslove for Tjenestemændene ved de forskellige Etater, for Amtmændene
og for Lærerne baade ved Folkeskolen og de højere Almenskoler; alene Læ-
rerne ved Landets højeste Læreanstalter blev forbigaaede. Der blev ogsaa
ved Retsplejeloven bevilget Dommere og andre Embeds- og Bestillingsmænd
ved de kollegiale Retter en midlertidig Lønningsforhøjelse — som stadig
gælder — af 35 pC't. af Begyiulelseslønningen for dem, hvis Løn var 2400 Kr.
eller derunder, og 25 pCt. for dem, hvis Lønning var over 2400 Kr.; Følgen
heraf var f. Eks., at Kriminal- og Overretsassessorer, hvis Begyndelsesløn
tidligere havde været den samme som Universitetsprofessorers, nu blev 25
pCb. højere, nemlig 4500 Kr.
Siden den Tid er der forløbet 3 Rigsdagssamlinger, og man er nu midt i
den 4de, uden at Universitetets Lønningssag er kommet et Skridt videre.
Nogen Forklaring herfor kan man maaske finde i den vanskelige finansielle
Situation, som siden 1908 begyndte at træde frem. Men dette har dog ikke
forhindret Gennemførelsen af en Række andre Lønningslove, saaledes i Rigs-
dagssamlingen 1908 09 navnlig for Hæren, og endnu i Samlingen 1909—10
gennemførtes der nye Lønningsbestemmelser saavel for Rigshospitalet som
for den af Universitetet uafhængige videnskabelige Anstalt, Seruminstitutet,
hvorved disse Anstalters Embedsmænd stilledes langt gunstigere end de til-
svarende ved Universitetet og dets Instituter. Saaledes fik Afdelingsforstan-
derne ved Seruminstituttet, der er underordnede Direktøren, og altsaa ikke
i virkelig selvstændige Stillinger, en højere Lønning end Universitetsprofes-
sorer, og det lavere Personale baade ved dette Institut og ved Rigshospitalet
ligestilledes med Statens andre Bestillingsmænd, medens Universitetets
Bestillingsmænd vedblev at beholde deres ugunstige Undtagelsesstilling.
Under hele denne fortsatte Bevægelse for at højne den økonomiske Stilling
for Statens Tjenestemænd, staar saaledes snart Universitetet og de to andre
højere Læreanstalter, Polyteknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen, alene
tilbage.
Det er dog ikke blot ved en Sammenligning med de andre Statsfunk-
tionærer, at de nuværende Lønningsforhold for Universitetets Embeds- og
Bestillingsmænd fremtræder som en skrigende Uretfærdighed. Men ogsaa
en Betragtning af deres økonomiske Forhold i og for sig vil vise, hvor stærkt
disse tiltrænger en Forbedring. Til Belysning heraf skal paa Grundlag af den
udførligere Redegørelse i Motiverne til Universitetets Lønningsforslag her
nogle Hovedpunkter fremdrages.
Hvad saaledes Universitetets Lærere angaar, er, som berørt, Professo-
rernes nuværende Gage 3600 Kr. til at begynde med, og den stiger hvert femte
Aar med 600 Kr., saa at den først efter tyve Aars Tjenestetid bliver 6000 Kr.;
hertil kommer for de ældste ordinære Professorers Vedkommende en Pro-
fessorbolig eller en Huslejegodtgørelse af 1200 Kr., og for nogle af de Pro-
fessorer, der bestyrer videnskabelige Instituter eller Samlinger, en Fribolig,
som et Slags Vederlag for det store Ekstraarbejde med disses Administration.
Det er herved først og fremmest de lave Lønninger paa de yngre Alderstrin
og da ganske særlig Begyndelseslønningen, der falder i Øjnene, navnlig naar
• man betænker paa den ene Side Pengenes stadig synkende Værdi og paa den
anden Side de stadig stigende Skatter, som jo kommer til at ramme de Em-
Bestyrelse.
439
bedsmænd, der endnu ikke har opnaaet nogen Lønforhøjelse, uforholds-
mæssig haardt, ligesom ogsaa i de fleste Tilfælde en ikke ringe Del af Løn-
ningen for disse Mænd, der ofte vil være i 40 Aars Alderen og have en større
Familie at forsøge, fradrages til Enkeforsørgelse. Naar dertil kommer de store
Udgifter til Boganskaffelser og andre videnskabelige Hjælpemidler, som
Professorgerningen ikke mindst i de første Aar nødvendig medfører, de Studie-
rejser, som ligeledes kan være absolut nødvendige, men hvortil en Professor
kun kan vente ringe Støtte af det offentlige, og de Forpligtelser af forskellig
Art, som han vanskeligt kan unddrage sig, maa sikkert alle erkende, at det er
ganske umuligt med denne Gage blot tilnærmelsesvis at tilfredsstille dem.
Naar en saadan yngre Professor ikke vil udsættes for at plages af alvorlige
økonomiske Bekymringer, henvises han nødvendig til at søge at skaffe sig
Biindtægter ved Arbejde udenfor sin Embedsgerning. Dette vil imidlertid
i mange Tilfælde paa Grund af hans Studiums specielle Natur ingenlunde
være ham let at finde, og det vil desuden let medføre en betydelig Beslag-
læggelse af den paagældende Professors Arbejdskraft netop i de første Aar,
hvor der fra Videnskabens og Universitetets Side stilles særlig store Krav
til den. Dette blev da ogsaa erkendt af Folketingsudvalgets Ordfører under
Behandlingen af Universitetets sidste Lønningslov i 1892, idet han udtalte:
»Vi have erkendt, at de yngre Professorer, særlig i den første Del af deres
Professortid, i de første 10—15 Aar, ere vanskeligt stillede, naar de kun
have en Løn af 3200 Kr., der stiger med 600 Kr. hvert femte Aar. Vi erkende,
at de i disse Aar, hvor de helt skulle give sig hen til deres Videnskab, gennem-
pløje den for Alvor, udarbejde Lærebøger i deres Fag, og hvor de tillige ere
i en saadan Alder, at de som Regel stifte Familie, vanskeligt vil kunne klare
sig, naar de tillige skulle købe Bøger og overhovedet føre det Liv, som passer
for deres Stilling, med den Løn, de nu have«. Dette maa enhver underskrive,
men man maa sikkert ogsaa erkende, at en Gage af 3600 Kr., som den blev
fastsat ved denne Lønningslov, i vor Tid paa ingen Maade er i Stand til at
fyldestgøre de nævnte Krav, men at det tør betegnes som meget beskedent,
naar Universitetets Lønningsforslag gaar ud paa en Begyndelseslønning af
4800 Kr., som stiger hvert 4de Aar med 500 Kr., indtil 6800 Kr. som Maksi-
mum. Til Sammenligning tjener, at i Norge begynder Professorerne ifølge
en 30 Aar gammel Lønningslov med en Gage af 4500 Kr. og i Sverrig, hvor der
for nogle Aar siden, med Tilslutning fra alle Partier, blev gennemført nye
tidssvarende Lønningsbestemmelser for Universiteterne, er Gagen straks
7500 Kr. og stiger efter 5 Aars Forløb til 8100 Kr.
Ved Betragtningen af den anden Klasse af Universitetslærere, nemlig
Docenterne, viser der sig et ikke mindre grelt Forhold. Kun ganske enkelte
af dem, hvoraf en med over 30 Aars Tjenestetid, er naaet op til en Gage af
3000 Kr. Men hyppigst er Lønningen 2000 Kr. — i nogle Tilfælde endnu
mindre. Og dette er ikke saaledes at forstaa, at de blot begynder med denne
Lønning. Nej, de staar uforanderlig, hvor mange Tjenesteaar de end har
bag sig, paa dette Lønningsstadium, uden nogen som helst Ret til Forhøjelse,
saa at de højst — sædvanlig efter flere forgæves og pinlige Forsøg — kan haabe
ved den bevilgende Myndigheds Velvilje at faa sig et lille beskedent Løn-
tillæg tilstaaet. Naar man betænker ikke blot den lange og kostbare Ud-
dannelse, som en saadan Docentstilling forudsætter, men ogsaa at det for en
stor Del drejer sig om Mænd, der er fuldt kvalificerede til at være Professorer
440
Universitetet l!*l I—1912.
og ofte i en lang Aarra>kke har beklædt Stillinger af en saadan Betydning,
at disse i Udlandet sædvanlig vil være indrettede som Professorater, inaa
det sikkert erkendes at være hojst stodende, naar der ikke bydes en saadan
Docent ved Universitetet højere Løn end den, som baade Stat og Kommune
tillægger en Række Funktionærer i ganske underordnede Stillinger, der hver-
ken kræver særlig personlig Dygtighed eller Uddannelse. Det maa yderligere
tilføjes, at Docenterne i Modsætning til de nævnte Funktionærer ikke har
nogen som helst Pensionsret. En saadan søges skaffet den langt overvejende
Del af dem ved Universitetets Lønningsforslag, og det foreslaas at tillægge
dem en Lønning af 2800 Kr., som hvert 4de Aar stiger med 400 Kr. indtil en
Slutningsløn af 4800 Kr. — hvad der sikkert paa ingen Maade tør betegnes
som for højt.
Ogsaa de videnskabelige uddannede Assistenter ved de forskellige Uni-
versitetsinstituter, hvoraf ligeledes flere deltager i Undervisningen, bydes der
Kaar, sædvanlig 1200—1 ~»(K) Kr. aarlig (som dog i forrige Rigsdagssamling
for enkeltes Vedkommende midlertidig blev forhøjet med 20 pCt.), som staar
betydelig under, hvad de vilde kunne opnaa ved anden lignende Virksomhed,
f. Eks. paa Hospitaler eller ved Undervisning, og som derfor ligeledes trænger
til en væsentlig Afhjælpning. Dette sker ved Universitetets Lønningsforslag,
dels ved en gennemgaaende Forhojelse af de faste Honorarer — oftest fra
1200 til 1800 Kr. — dels ved i en Række af Tilfælde at indføre stigende Løn-
ning, hyppigst 1000 Kr. stigende hvert 4de Aar med 400 Kr., indtil
3200 Kr.
Alleruheldigst og uretfærdigst stiller Lønningsforholdene sig dog for de
underordnede Funktionærer, der virker ved Universitetet, Laboratoriebetjente,
Fyrbødere, Portnere og Bude. Deres nuværende Lønninger veksler lige fra
(>00 til (for en enkelt) 1200 Kr. Laboratoriebetjentene f. Eks., som for paa
tilfredsstillende Maade at kunne udføre deres store og for Laboratoriernes
Drift saa betydningsfulde Gerning maa være dygtige, tildels fagudlærte Folk,
oppebærer kun en Lønning af 900—1100 Kr. Ved et Lønningstillæg, der i
forrige Rigsdagssamling i sidste Ojeblik opnaaedes for Universitetets lavest
lønnede Funktionærer med mindst 5 Aars Tjenestetid og som igen er fore-
slaaet paa næste Aars Finanslov, fik disse vel et Løntillæg af 20 pCt., men det
maa erindres, at samtidig bortfaldt for deres Vedkommende det midler-
tidige Lønningstillæg, der tilstaas alle Statsfunktionærer med en Lønning
under 1500 Kr. Desuden er den ved Tillæget opnaaede Forbedring for manges
Vedkommende i sig selv ganske utilstrækkelig, og den virker navnlig i høj
Grad uretfærdigt derved, at der paa den ene Side stilles det omtalte Krav
om 5 Aars Tjeneste og paa den anden Side iøvrigt slet intet Hensyn tages til
Tjenestetidens Længde. Ogsaa efter denne Forhøjelse vil der saaledes ved
Universitetet kunne findes Folk, der efter en over 30aarig Tjenestetid ikke
vil have mere end ca. 1100Kr. i Lønning, ja en enkelt med over 20 Aars Tjeneste
driver det kun til ca. 700 Kr. (-f- Fribolig og Brændselshjælp). Det kan her-
efter ikke undre, at det ofte viser sig vanskeligt at finde egnede Folk til disse
Stillinger eller at fastholde dem i disse. Efter Universitetets Lønningsfor-
slag vil Begyndelseslønnen i de fleste Tilfælde blive forhøjet til 1000 eller
1200 Kr., og hvad der navnlig vil være af den største Betydning, der gives
ogsaa disse Funktionærer faste Alderstillæg af 200 Kr. hvert 4de Aar, sæd-
vanlig indtil 1800 Kr., og Pensionsret. Først derved vil de have opnaaet den
Bestyrelse
441
dem tilkommende Ligestilling med Funktionærerne i saa godt som alle andre
Statsvirksomheder.«
Efter at Konsistorium den 17. Februar 1912 havde indsendt til Mini-
steriet et Forslag med Beregninger til midlertidig Afhjælpning af Mangler
ved Universitetets Lønningsforhold, fremsatte Ministeren for Kirke- og
Undervisningsvæsenet den 12. April 1912 i Folketinget følgende, for Uni-
versitetets Vedkommende i det væsentlige med Konsistoriums nysnævnte
Forslag overensstemmende
Forslag til midlertidig Lov om Forhøjelse af Lønningerne for Embeds- og
Bestillingsmænd under Universitetet, Universitetskvæsturen, den polytekniske
Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt.
Indtil nye Lønningslove for Universitetet og Kommunitetet, Univer-
sitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor, den polytekniske Læreanstalt
og den farmaceutiske Læreanstalt kunne foreligge, tillægges der Embeds- og
Bestillingsmændene ved de nævnte Institutioner fra den 1. April 1912 at
regne følgende Forhøjelser af de ifølge bestaaende Lønningslove eller Hjemmel
paa Finansloven gældende Lønninger for det Embede eller den Bestilling,
vedkommende beklæder.
Der tillægges Professorer og Docenter en Forhøjelse af 25 pCt., be-
regnet for de førstnævntes Vedkommende af Begyndelseslønningen, for de
sidstnævntes Vedkommende af den Lønning, som de for Tiden oppebære.
Dog kan Lønningen for Professorerne i intet Tilfælde overstige 6,800 Kr.
Andre Embeds- og Bestillingsmænd, hvis aarlige Lønning er over
2,400 Kr., tillægges der ligeledes en Forhøjelse af 25 pCt., beregnet for
deres Vedkommende, hvis Lønning er stigende, af Begyndelseslønningen,
for de øvriges Vedkommende af den Lønning, som de for Tiden oppebære.
Embeds- og Bestillingsmænd, hvis aarlige Lønning er 2,400 Kr. eller
derunder, tillægges der en paa samme Maade beregnet Lønningsforhøjelse,
af 20 pCt. for dem, som have under 10 Aars Tjenestetid, af 35 pCt. for
dem, hvis Tjenestetid er 10 Aar eller derover.
De herefter til Lovens Gennemførelse medgaaende Beløb maa dog ikke
overstige:
1)	For Universitetets og Kommunitetets Vedkommende 89,927 Kr. 59 0.
2)	— Universitetskvæsturens og Sorø Akademis Kontors
Vedkommende............................ 6,298 — » —,
hvoraf en Trediedel 2,099 Kr. 33 0. (Universitetets
Andel) bæres af Statskassen, medens Resten deles
mellem Kommunitetet og Sorø Akademi.
3)	For Polyteknisk Læreanstalts Vedkommende....... 25,478 — 42 —
4)	— Farmaceutisk Læreanstalts Vedkommende..... 5,380 — »
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Det foreliggende Lovforslag tilsigter gennem Forhøjelse af Lønninger
over 2,400 Kr. med 25 pCt. og af Lønninger paa 2,400 Kr. eller derunder
med indtil 35 pCt. at tilvejebringe en Forbedring af de paagældende Løn-
forhold, i hvilken Henseende man dog har iagttaget følgende:
1. Det er paaset, at Lønningerne for Universitetets Professorer ikke
kommer til at overstige Maksimum af den Lønning, der er foreslaaet i
Universitetets Lønningsforslag, nemlig 6,800 Kr.
Universitetets Aarbog.	56
442
Universitetet 1911—1912.
2.	Da en almindelig Forhøjelse af Funktionærlønningerne indtil 2,400
Kr. med 35 pCt. vilde føre til for høje Lønninger for de yngre Funktio-
nærer i Forhold til de Lønninger, der er tillagt dem ved de paagældende
Lønningsforslag, har man ment som Regel at maatte blive staaende ved
en Forhøjelse af 20 pCt. og kun med Hensyn til Funktionærer med mindst
10 Aars Tjenestetid at lade den fulde Forhøjelse af 35 pCt. indtræde. Det
maa herved erindres, at der allerede ved Forslaget til Finansloven for
Finansaaret 1912 —13, i Medfør af den ved Loven om Tillægsbevilling for
1910—11 givne tilsvarende Bevilling, er foreslaaet en Forhøjelse med 20
pCt. af den de underordnede Funktionærer tillagte Lønning*). Men medens
denne Lønningsforhøjeise kun tillægges Funktionærer med mindst 5 Aars
Tjenestetid, og kun for saa vidt deres aarlige Lønning ikke naar 2,400 Kr.,
er den her foreslaaede Lønningsforhøjelse bragt til Anvendelse ogsaa paa
Funktionærer, der netop oppebære en Lønning af 2,400 Kr., og uden Hensyn
til Tjenestetidens Længde; kun har man som berørt, for at imødekomme
de ældre Funktionærers særlig stærke Krav paa en Forbedring af deres
økonomiske Stilling, fundet det rimeligt at tilstaa dem med mindst 10 Aars
Tjenestetid den fulde Forhøjelse med 35 pCt., medens de øvrige vedblivende
kun faa 20 pCt. Forhøjelse. Samtidig bortfalder det midlertidige Lønnings-
tillæg, som de nævnte Institutioners Funktionærer med under 1500 Kr.
Lønning, i Lighed med andre Statstjenestemænd, har oppebaaret i Hen-
hold til de derom aarlig udkommende Love.
3.	Endelig har man med Hensyn til Docenterne, for hvilke der ikke
gælder nogen almindelig Lonningsbestemmelse, anset det naturligst i alle
Tilfælde at forhøje deres Honorar med 25 pCt. af det Honorar, de for
Tiden oppebære.
De angivne Beløb for de enkelte Institutioner ere opgjorte under Hensyn
til de for de paagældende til Ministeriet indsendte Forslag til Lønninger,
saaledes at det navnlig herved er paaset, at Lønningerne heller ikke for
Funktionærernes Vedkommende i noget Tilfælde komme til at overstige
Maksimum for den Lønning, der vil blive den paagældende tillagt ved de
nævnte Lovforslag.
•Tfr. Rigsdagstid. 1911 —12, Tillæg A. Sp. 4723—26. Efter 1ste Behand-
ling henviste Folketinget Forslaget til Lønningsudvalget, der den 4. Juni
1912 afgav en saal ydende Betænkning:
»Udvalget er enigt i den Opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt,
forinden der fremsættes Lovforslag om en endelig Lønreform vedrorende
de omhandlede Læreanstalter, at foretage en nærmere Undersøgelse af de
forskellige Forhold ved Universitetet, og at en ny Lønningslov bør frem-
komme samtidig med en organisatorisk Lov; Udvalget venter ogsaa, at Mini-
steren, som han har bebudet, snarest vil foranstalte en grundig Under-
søgelse af de nævnte Forhold, hvorved der antagelig kan paa vises Be-
sparelser paa Universitetets fremtidige Budget. Da Resultatet af en saadan
Undersøgelse imidlertid næppe kan foreligge før i Løbet af et Par Aar, er
Udvalget enigt i, at der er Grund til at give de paagældende Embeds- og
Bestillingsmænd et midlertidigt Løntillæg.
*) Jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Tillæg A. Sp. 1163—66, og ndfr. S. 46*—68.
Bestyrelse.
443
Et Flertal (Carl Hansen, Martin Hansen, Kierkegaard, Markvorsen,
Mølgaard-Nielsen, Hans Nielsen (Viborg Amts 1ste Valgkreds), Nørgaard,
Ovesen og Svendsen) kan ikke tiltræde Lovforslagets ualmindelig store
Forhøjelse særlig for de største Lønningers Vedkommende, men stiller For-
slag om et noget mindre Løntillæg, et Forslag, som Udvalgets øvrige Med-
lemmer betingelsesvis have givet deres Tilslutning. Da der ikke har været
Tid og Lejlighed til en særlig grundig Undersøgelse af de paagældende
Arbejds- og Lønningsforhold, er de foreslaaede Løntillæg muligvis for enkeltes
Vedkommende for lave, for andres for høje, de her foreslaaede midlertidige
Lønninger skulle derfor ikke være forbindende ved en senere samlet Løn-
reform for Embeds- og Bestillingsmænd ved de paagældende Læreanstalter.
Et Mindretal (H. L. Møller) vilde have foretrukket, at Lovforslaget
var blevet gennemført væsentlig i den af Ministeren foreslaaede Skikkelse,
men kan dog efter Omstændighederne anbefale, at man nøjes med de
Forbedringer, som Udvalgsflertallet har erklæret sig villigt til atgaamedtil.
Udvalget foreslaar, at Lovforslaget affattes saaledes:
Forslag til Lov om midlertidig Forhøjelse af Lønningerne for Embeds- og
Bestillingsmænd under Universitetet, Universitetskvæsturen, den polytekniske
Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt.
Indtil nye Lønningslove for Universitetet og Kommunitetet, Univer-
sitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor, den polytekniske Læreanstalt
og den farmaceutiske Læreanstalt kunne foreligge, tillægges der Embeds- og
Bestillingsmændene ved de nævnte Institutioner fra den 1. April 1912 at
regne følgende Forhøjelser af de ifølge bestaaende Lønningslove af ældre
Dato end 1. April 1902 eller med Hjemmel paa Finansloven gældende
Lønninger for det Embede eller den Bestilling, vedkommende beklæder:
1)	Professorer ved Universitetet:
paa 1ste Lønningstrin.............................. 900 Ivr.
-	2det —	.............................. 800 —
-	3die — .............................. 700 —
-	4de — .............................. 600 —
-	5te	— .............................. 500 —
2)	Professorer ved den polytekniske Læreanstalt og farmaceutiske Lære-
anstalt:
paa 1ste Lønningstrin........................ 800 Kr. 00 0.
-	2det — ........................ 711 — 11 —
-	3die — ........................ 622 — 22 —
-	4de — ........................ 533 — 33 —
5te	— ........................ 444 — 44 —
3)	Docenterne en Forhøjelse af 20 pCt. af den Lønning, de for Tiden
oppebære, dog saaledes, at for Docenterne ved Universitetet Forhøjelsen
i intet Tilfælde maa overstige 600 Kr., og at for Docenterne ved den
polytekniske Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt den aarlige
Lønning ved den nævnte procentvise Forhøjelse i intet Tilfælde maa
overstige 2400 Kr. Honorarerne for Undervisningen ved de to Lære-
anstalter i Elektroteknik, Opvarmning og Ventilation, Landboret,
Meteorologi og Farmaci forhøjes dog ikke.
444
Universitetet 1!)11—1912.
1) Andre Embeds- og Bestillingsmænd ved Universitetet og Kommuni-
tetet, Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor, den polytek-
niske Læreanstalt og den farmaceutiske Læreanstalt med mindst 4 Aars
Tjenestetid en Forhøjelse af 20 pCt. og med mindst 10 Aars Tjenestetid
25 pCt., beregnet for deres Vedkommende, hvis Lønning er stigende,
af Begyndelseslønningen, for de øvriges Vedkommende af den Lønning,
de for Tiden oppebære, dog at Tillæget i intet Tilfælde maa overstige
400 Kr. Denne Bestemmelse gælder for den polytekniske Læreanstalts
Vedkommende dog ikke for de Assistenter, der ikke er knyttede til
Laboratorier og Samlinger.
5) Bestillingsmænd med under 4 Aars Tjenestetid, der oppebære en mindre
Lønning end 1500 Kr., en paa den nævnte Maade beregnet Forhøjelse
af 20 pCt., dog at Lønningen ved de nævnte Forhøjelser i intet Til-
fælde maa overstige 1500 Kr.
Den ved Finansloven for Finansaaret 1912 —13 bevilgede Lønnings-
forhøjelse af 20 pCt. for de Bestillingsmænd, hvis Lønning er under 2400 Kr.,
bortfalder for de Bestillingsmænds Vedkommende, der opnaar Lønnings-
forhøjelse i Henhold til nærværende Lov«.
Jfr. Rigsdagstid. 1911 — 12, Till. B. Sp. 3641—42. I det saaledes fore-
liggende Forslag blev under Forhandlingerne foretaget den Ændring, at
den i 1ste Stk. nævnte Grænse »1. April 1902« blev ændret til »1. Maj 1902«,
men iøvrigt blev Forslaget uforandret vedtaget af Rigsdagen og den 8.
Juni 1912 stadfæstet af Kongen.
Om Forhandlingerne i Folketinget se Folketingstid. 1911—12 Sp. 7074,
7130—34, 7521—41, 9454—63, 9476—77 og 9479, i Landstinget se Lands-
tingstid. 1911-12 Sp. 2324, 2338-42, 2395-96 og 2397-98.
c. De Universitetet vedrørende Udtalelser i Finanslovkommissionens
Betænkninger.
I. I den af Finanslovkommissionen under 13. Maj 1911 afgivne Be-
tænkning angaaende Besparelser paa Finansloven afgaves følgende Ind-
stilling angaaende Universitetet og Kommunitetet (se Betænkningen S. 28
-30):
»Særlige Fonds. L Universitetet. Under sine Overvejelser om Mulig-
heden af at indvinde Besparelser for Universitetets Vedkommende har
Kommissionen med Betænkelighed bemærket den særlig i de seneste Aar
fremherskende stærke Vækst i Statstilskudet til Universitetet. Medens
saaledes Tilskudet fra Finansaaret 1893—94 til 1903—04 steg fra 508.000 Kr.
til 570.000 Kr.,-altsaa med 62.000 Kr. eller 12 pCt., var Forøgelsen fra 1903
—04 til 1911 —12, for hvilket sidste Aar Tilskudet er bevilget med 815.000
Kr., endog 245.000 Kr., hvilket giver en Stigning paa 43 pCt.
Imidlertid har Kommissionen anset det for at ligge uden for sin Op-
gave at trænge ind i selve den detaillerede Anvendelse af de bevilgede
Midler og har derfor begrænset sig til i al Almindelighed at udfinde visse
Hovedsynspunkter, hvis Gennemførelse niaatte antages at kunne med-
føre Besparelser, uden at der skete Indgreb i Universitetets Selvstyre som
videnskabelig Institution.
I saa Henseende har den Mulighed været drøftet at fiksere Tilskudet
for en vis Aarrække, saaledes at den detaillerede Anvendelse alene paa-
Bestyrelse.
445
hvilede Universitetet. Kommissionen har dog været klar over, at en saadan
Ordning vilde kunne mødes med ret vægtige Betænkeligheder; saaledes er
det naturligvis ikke let paa Forhaand at fastsætte Størrelsen af det faste
Tilskud, der selvfølgelig maa vokse med Befolkningen og de Krav, der stilles
til Embedsuddannelsen, og desuden kunde der maaske under et fuldstændig
gennemført administrativt Selvstyre være Fare for, at Hensynet til Sam-
fundets praktiske Krav vilde komme i anden Række overfor de rent
videnskabelige. Kommissionen har derfor anset det for mindre beldigt
at afskære den bevilgende Myndighed fra at øve Indflydelse paa og Kontrol
med Midlernes Fordeling paa de forskellige Poster og til de forskellige
Formaal.
Da Kommissionen saaledes ikke har turdet fravige den hidtil gældende
Regel, hvorefter Statstilskudets Størrelse fastsættes paa de aarlige Finans-
love i Overensstemmelse med de enkelte Aars Krav, har man været klar
over, at den eneste Vej, ad hvilken det vilde være muligt at tilvejebringe
Besparelser paa Universitetets Budget, vilde være en Forandring i selve
Universitetets Administration og dettes nøjere Tilknytning til Central-
administrationen. Herigennem kunde man maaske ogsaa opnaa en bedre
Fordeling af Universitetsarbejdet og en mere økonomisk Udnyttelse af de
tilstedeværende Lærerkræfter. Efter de Oplysninger, Kommissionen i saa
Henseende har haft til Raadighed saavel fra selve Universitetet som fra
de andre videnskabelige Læreanstalter (Polyteknisk Læreanstalt og Land-
bohøjskolen), synes der paa dette Punkt at knytte sig Mangler til den
bestaaende Ordning. Saaledes ses det aarlige Antal Undervisningstimer
pr. fast ansat Lærer paa Universitetet at ligge betydelig under de til-
svarende Tal for Polyteknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen, og selv
om Kommissionen naturligvis er klar over, at der ikke alene paa dette
Grundlag lader sig foretage en Sammenligning, er Forskellen her dog saa
afgørende, at det næppe kan nægtes, at Universitetets Lærerkræfter ikke
udnyttes i samme Omfang som paa de to andre Anstalter. At dette For-
hold i hvert Fald i nogen Grad rettelig kan sættes i Forbindelse med den
Mangel paa Centralisation, der er betegnende for Universitetet i Sammen-
ligning med Polyteknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen, synes for Kom-
missionen rimeligt, og man har derfor ment, at der burde ske en Forandring
i de gældende Regler for Universitetets Styrelse, saaledes at der ved Siden
af den videnskabelige Repræsentation skabes et administrativt Central-
organ (f. Eks. ved Ansættelsen af en Direktør eller Kansler for Universitetet).
Man gaar nemlig ud fra, at der ved Tilstedeværelsen af en samlende Til-
synsmyndighed maatte kunne tilvejebringes Besparelser saavel indenfor de
forskellige Fakulteter som paa selve det administrative Omraade.
Kommissionen skal derfor henstille til Ministeren for Kirke- og Under-
visningsvæsenet, om der ikke eventuelt gennem et selvstændigt Udvalg af
Medlemmer udenfor Universitetet kunde tilvejebringes Forslag til en saadan
Omordning.
Til Udgiftspost 7. f. Tilskud til Dronning Louises Børne-
hospital ........................ 3833 Kr. 33 Øre
(Bind III. Pag. 301). Bevillingen foreslaas slettet*).
) Bevillingen er ikke blevet slettet, jfr. Rigsdagstid. 1911—12. Tillæg A. Sp. 1187—88.
446
Universitetet 1911—1912.
Til Udgiftspost 7. i. Midlertidigt Honorar til 4 Over-
læger ved Kobenhavns Kommune-
hospital for at holde Praktikant-
kliniker for de Studerende paa de
dem underlagte Hospitalsafdelinger.
(Bind III. Pag. 302). Bevillingen foreslaas nedsat med . 4000 Kr.,
idet der kun tilstaas Overlægerne
ved 4de og 6te Afdeling et midler-
tidigt Honorar af 2000 Kr. hver
for at holde Praktikantklinik for
de Studerende, medens den øvrige
Undervisning formentlig vil kunne
foregaa paa Rigshospitalet*).
Til Udgiftspost 7. m. Til Kontorhold for Udvalget for
folkelig Universitetsundervisning . . 2000 Kr.
O	O
(Bind III. Pag. 302). Bevillingen foreslaas slettet**).
II. I den af Finanslovkommissionen under 15. Juli 1911 afgivne Be-
tænkning vedrorende en ændret Form for Finansloven blev bl. a. stillet
Forslag om, at Overskudet af visse under Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet horende særlige Fond, nemlig Universitetets og Statens
højere Almenskolers Fond samt Seminariefonden skulde opføres under en
ny Indtægts paragraf § 4. For Universitetets Vedkommende skulde herefter
fra dettes særlige Budget til den ny Paragraf overføres: I. Jordebogs- og
Tiendeindtægternes Overskud. II. Jordskyldspenge. III. Renter af Tiende-
aflosningssummer. I Betænkningens almindelige Bemærkninger begrundedes
dette S. 5 saaledes: »l)a disse særlige Fond saavel som Seminariefonden
have vist sig ganske utilstrækkelige til at bestride de Formaal, for hvilke
de i sin Tid ere oprettede, har man anset det for naturligt, at Udbyttet af
Fondens Midler opføres som en særlig Indtægt for Statskassen, medens
kun de Indtægter, der er en Følge af de paagældende Institutioners Virk-
somhed, ere forblevne paa disses særlige Budgetter«. I de særlige Bemærk-
ninger til den nævnte Indtægtsparagraf 4 udtaltes S. 21: »Som allerede
nævnt i de almindelige Bemærkninger, har man oprettet en ny Paragraf
paa Finanslovens Afsnit for løbende Indtægter, omfattende Budgetter for
visse under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet henlagte Fond,
idet man har anset det for rimeligt, at disse Fond, der langt fra kan dække
de paagældende Institutioners Behov, hvorfor der ogsaa ydes et betydeligt
Tilskud til disse Institutioner, med deres Indtægter og Udgifter indgaa
som en Del af selve Statens Budget«.
I sit den 1. September 1911 afholdte Møde overdrog Konsistorium
Rektor, Referendar og Kvæstor at forberede en eventuel Henvendelse til
Ministeriet angaaende Universitetets Stilling paa Finansloven. Til Konsi-
storiums Møde den 25. Oktober 1911 indstillede de 3 nævnte Embedsmænd
imidlertid, at ingen saadan Hensendelse skulde ske, idet de ved en nærmere
Undersøgelse og Overvejelse paa Grundlag af det i Mellemtiden forelagte
Forslag til Finanslov for 1912—13 var naaede til det Resultat, at ingen
formelig Henvendelse til Ministeriet burde finde Sted angaaende denne
*) Jfr. nedenfor S. 48(3.
**) Jfr. nedenfor S. 468.
Bestyrelse.
447
Sag. Efter at der i det nævnte Konsistoriemøde havde fundet en nærmere
Redegørelse for Indstillingen Sted, tiltraadte Konsistorium denne.
Ogsaa den under I. anførte Indstilling angaaende Besparelser drøftedes
i Konsistoriums Møde den 25. Oktober 1911, hvor det blev overdraget
Rektor og Referendar at henvende sig til Ministeren i Overensstemmelse
med de paa Mødet stedfundne Forhandlinger.
(1. Beretning om Oprettelse af Studenterraad.
(Jfr. Aarbog 1909-10 S. 955 og 1490).
Efter at Studentersamfundet ifølge Konsistoriums Tilladelse Lørdag den
26. Februar 1910 havde afholdt et offentligt Studentermøde i Universitets-
Annekset, Auditorium A, til Drøftelse af Forholdet mellem Universitetet og
Studenterne, modtog Universitetets Rektor under 4. Marts s. A. fra Stu-
dentersamfundets Bestyrelse en Skrivelse, saalydende:
»Efter de paa Mødet den 26. Februar d. A. fremsatte Forslag og Hen-
stillinger tillader vi os herved at anmode Hr. Rektoren om velvilligst at ville
forebringe for den akademiske Lærerforsamling, at der fra de 3 Studenter-
foreningers Side ventes nedsat et Udvalg, hvis Formaal skal være at tage
under Overvejelse, hvorledes et Studenterraad bedst kan tænkes ordnet,
og hvilke Institutioner der rettest bør danne Udgangspunktet for dets Dan-
nelse.
Yi vilde anse det for heldigt for denne betydningsfulde Sags videre Be-
handling at erfare, om den højtærede Lærerforsamling maatte være villig
til at nedsætte et Udvalg, der kan træde i Forbindelse med det af Studen-
terforeningerne valgte Nævn.
For dettes Vedkommende har vi ment, at Antallet af Medlemmer kunde
sættes til 6, nemlig 2 fra hver Forening, men maa dog forbeholde os, saafremt
den akademiske Lærerforsamling eller de andre Studenterforeningers Be-
styrelser maatte ønske det, at ændre dette Tal.«
Efter at have behandlet Sagen i sine Møder den 31. Marts og 26. Maj
s. A. besluttede Lærerforsamlingen paa sit Møde den 2. Juni s. A., at er-
klære sig rede til gennem et af Rektor og Dekaner bestaaende Udvalg at
indlede Forhandling med de Studerende om Oprettelsen af Studenterraad
under Forudsætning af, at de Studerende til en saadan Forhandling nedsatte
en af 8 Medlemmer bestaaende Komité, valgt og sammensat paa følgende
Maade:
»Studenterforeningens, »Studentersamfundets og »Studenterhjemmet«s
Bestyrelser skulde vælge hver eet Medlem.
Endvidere skulde de akademiske Borgere, som fulgte Undervisningen
paa Universitetet uden endnu at have taget nogen afsluttende Eksamen,
vælge fem Medlemmer, eet for hvert Fakultet; Valgene skulde foretages paa
Møder af vedkommende Fakultets Studenter; til disse Møder skulde ind-
kaldes:
de teologiske Studenter af »Ny theologisk Forening«,
de juridisk-statsvidenskabelige Studenter af »Juridisk Samfund« og
»Juridisk Diskussionsklub« i Fællesskab,
de medicinske Studenter af »Medicinsk Forening«,
448
Universitetet 1911—1!*12.
de Studerende under det filosofiske Fakultet af »Det filologisk-historiske
Samfund«,
de matematisk-naturvidenskabelige Studerende af »Studenterforenin-
gens, »Studentersamfundets og »Studenterhjemmet«s Bestyrelser
i Fællesskab.«
Det saaledes sammensatte Udvalg skulde forelægge Lærerforsamlingen
Forslag. Som Grundlag for Universitetets Repræsentanters Forslag vedtog
Lærerforsamlingen: Oprettelsen af et Studenterraad for hvert Fakultet;
valgbare og valgberettigede skulde være akademiske Borgere, der følger
Undervisningen paa Universitetet uden at have taget en afsluttende Eksamen;
de fem Raad skulde kunne sammentræde til et almindeligt Studenterraad.
Under 27. Juni 1910 meddelte Lærerforsamlingen de paagældende For-
eninger under Henvisning til Studentersamfundets Skrivelse af 4. Marts
s. A., at Universitetet havde besluttet at erklære sig rede til at forhandle
med et Udvalg, sammensat som ovenfor anført, for at Foreningerne, hvis
de ønskede Sagen fremmet, kunde foretage eller lade foretage de paagæl-
dende Valg, samt gøre de nødvendige Skridt til en Sammentræden af de
valgte Delegerede, hvorefter Universitetet ventede nærmere Underretning
fra den samlede Komité.
I Skrivelser af 21. og 27. September 1910 rettede Studenterforeningens
Seniorat Indsigelse mod den saaledes foreslaaede Sammensætning af Stu-
denternes Repræsentation i det foreberedende Udvalg og hævdede som sin
Anskuelse, at denne Repræsentation burde være sammensat af Repræsen-
tanter fra de tre almindelige Studenterkorporationer, der da burde træde i
Forhandling saavel med Universitetet som med de bestaaende faglige akade-
miske Organisationer, og at det maatte holde for, at de yngre Medlemmer af
Studenterforeningen ikke burde have en mindre Repræsentation end yngre
Medlemmer af de andre almindelige Studenterkorporationer, idet Senioratet
henviste til, at Studenterforeningen da havde 1126 Medlemmer af de 6 yngste
Aargange Studenter.
I Skrivelse af 4. Oktober 1910 udtalte Rektor, Professor Salomonsen
bl. a., at Lærerforsamlingens Beslutning om Sammensætningen af Studen-
ternes Repræsentation blev taget efter en Forhandling, der viste fuldkommen
Enighed om det antalsmæssige Forhold, der skulde være mellem de Dele-
gerede fra de almindelige Studenterkorporationer og de Delegerede fra de
fakultetsmæssigt ordnede Studenterkorporationer, og at det derfor formentlig
paa Sagens daværende Standpunkt vilde være Tidsspilde at forelægge Sagen
igen for Lærerforsamlingen, og betonede tillige, at Studenterforeningens
»Opfattelse af den Maade, hvorpaa et Studenterraad bør organiseres, selv-
følgelig vil fremtræde med samme Styrke, naar den paa Mødet gøres gæl-
dende af en enkelt Delegeret, som hvis den bæres frem af flere Delegerede,
og at den derefter sammen med de Forslag, der iøvrigt maatte fremkomme,
vil blive forelagt Lærerforsamlingen, førend denne tager Standpunkt til
Studenterraadets endelige Organisation«. Idet Senioratet heri saa en Aner-
kendelse af, at der vilde blive tillagt Studenterforeningens Anskuelser den
forholdsmæssige Vægt, som Foreningens store Medlemsantal i Forhold til
de andre Studenterkorporationer betingede, erklærede Senioratet sig i
Skrivelse af 11. s. M. villigt til at foretage Valget.
Bestyrelse.
449
Efter dertil given Bemyndigelse tilkaldte »Juridisk Samfund« og »Juridisk
Diskussionsklub« »Socialøkonomisk Samfund« til at være Medindbyder til
Valget af en Repræsentant for de Studerende under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
Bestyrelsen for »Det filologisk-historiske Samfund« meddelte i Skrivelse
af 20. August 1910, at den, uagtet Samfundet ikke fortrinsvis var nogen
Studenterforening, saa at dette Hverv laa det ret fjernt, var villig til at lade
det ønskede Valg afholde, idet. det i den Hensigt vilde træde i Forbindelse
med Bestyrelserne for Foreningerne »Historisk Samfund«, »Selskab for ger-
mansk Filologi« og »Anglia«, og udtalte videre:
»Idet Bestyrelsen erklærer sig rede hertil, ønsker den samtidig at frem-
hæve, at dens Stilling i denne Sag er dikteret af dens mangeaarige Praksis
at deltage i alle Forhandlinger af Interesse for Fakultetets Studerende,
men derimod ikke indeholder nogen ubetinget Godkendelse af Tanken om
Oprettelse af Studenterraad, og da vi næppe under Sagens videre Behandling
vil faa Adgang til at fremsætte vore Anskuelser, benytter vi denne Lejlighed
til at tage et Forbehold paa et Punkt, der, saavidt vides, har været fremdraget
paa Studentersamfundets Møde den 26. Februar, og som for os er af afgørende
Betydning, nemlig en eventuel Kompetence for Studenterraadet til at op-
træde paa de Studerendes Vegne under Forhandlinger om Eksamensfordrin-
ger, Studie- og Forelæsningsplaner og dermed beslægtede Emner.
Det hidtidige Forhold paa dette Omraade, at Universitetslærerne har
forhandlet direkte med de Studerende af deres specielle Fag, hvorved alle
Anskuelser blandt de Studerende kunde komme til Orde, har, saavidt os be-
kendt, vakt almindelig Tilfredshed. I det eventuelle Studenterraad vil
der derimod, hvis dets Omfang holdes indenfor rimelige Grænser, kun
kunne tilkomme de enkelte Fag under Fakultetet en meget begrænset Re-
præsentation, der da, som Forholdene nu er, gennemgaaende vil tilhøre den
Retning blandt de Studerende, der ønsker Undervisningen udelukkende
anlagt efter Hensynet til Eksamen, og Eksamensfordringerne udelukkende
indrettet efter Hensynet til det til enhver Tid fastsatte Læsestof i de højere
Almenskoler; dette Ønske kan utvivlsomt samle et stort Flertal blandt
Fakultetets Studerende og vil formentlig allerede gøre det ved Valg af et
Medlem af den forberedende Komité, for saa vidt de Studerende i det Hele
nærer nogen Interesse for Sagen, hvorom vi er ude af Stand til at have nogen
Mening, da Sagen hidtil kun har været fremsat paa det af Studentersamfundet
indkaldte Møde.
Da Det filologisk-historiske Samfunds Formaal ifølge dets Love er at
virke for Videnskabelighed blandt Filologerne, anser Bestyrelsen det for sin
Pligt at tage et Forbehold mod, at der gives et eventuelt Studenterraad en
Kompetence, hvorved Vilkaarene for det videnskabelige Studium kan for-
ringes og det nuværende til en vis Grad frie Studium kan ændres til et rent
Eksamensstudium, uden at de videnskabeligt interesserede Studerende kan
faa Adgang til at blive hørt.
Det tør vel antages, at Flertallet af Studerende til enhver Tid vil være
fortrinsvis interesseret i den Del af Studiet, der vedrører Eksamen, og
dette fremgaar ogsaa af, at kun et Mindretal søger til de Foreninger, der
hovedsagelig dyrker videnskabelige Sysler (som Det filologisk-historiske
Samfund og Historisk Samfund). Skulde fremdeles, som det er foreslaaet,
Universitetets Aarbog.	57
4f>0
Universitetet 1911—1912.
Seminaristerne faa Adgang til at blive Studenter under Fakultetet*), vil der
derved blive skabt et endnu storre Flertal for den omtalte Anskuelse, livis
relative Berettigelse vi indrømmer, men som vi ikke ønsker gjort eneraadende.
Paa den anden Side ønsker Bestyrelsen at fremhæve, at den kan slutte
sig til Tanken om Oprettelse af Studenterraad, naar dets Kompetence be-
grænses paa den af os ønskede Maade, saafremt der blandt de Studerende
skulde være et almindeligt Ønske om Studenterraadsinstitutionens Ind-
førelse.«
De valgte Studenterrepræsentanter var følgende:
for Studenterforeningen: Stud. jur. C. C. Heilesen,
- Studentersamfundet: Stud. jur. Erik Svarre,
Studenterhjemmet: Stud. mag. (filos. Fak.) A. Egeberg Jensen,
de Studerende under det teologiske Fakultet: Cand. theol. Helge Haar,
-	rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Stud.
jur. Asbjørn Smitt,
-	lægevidenskabelige Fakultet: Stud. med. Hjal-
mar Helweg,
—	— - filosofiske Fakultet: Cand. mag. E. Spang
Hanssen,
—	— - matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Stud. mag. Erik Hansen.
De af Lærerforsamlingen valgte Delegerede (Rektor og Dekaner for
Rektoratsaaret 1909 — 10, Aarb. 1909—10 S. 1123) udarbejdede og fore-
lagde paa det første Møde med Studenterrepræsentanterne den 24. Oktober
1910 følgende Forslag som Grundlag for Forhandlingerne:
»De Studerende vælger for hvert af de 5 Fakulteter et Studenterraad,
bestaaende af 3 Medlemmer og en Suppleant. Disse Raad betegnes som det
teologiske, det juridiske, det medicinske, det filosofiske, det matematisk-
naturvidenskabelige Studenterraad. De virker i Almindelighed hver for sig,
dog efter Omstændighederne ogsaa samlede og kan tjene som Mellemled mel-
lem Universitetets Myndigheder og de Studerende i Anliggender vedrørende
disses Interesser.
Enhver akademisk Borger, som følger Undervisningen paa Universitetet
for der at tage en afsluttende Eksamen, og som endnu ikke har taget en saa-
dan, er stemmeberettiget og valgbar til et af de 5 Studenterraad, naar han
paa nærmere bestemt Tid og Maade har anmeldt sig som Studerende til en
Eksamen under et bestemt Fakultet. Ingen kan anmelde sig under mere end
et Fakultet. I Fakultetet opbevares en Fortegnelse over de anmeldte; disse
er stemmeberettigede i et Aar (fra Valgdag til Valgdag). Stemmeret og Valg-
barhed ophører med bestaaet afsluttende Eksamen, dog fungerer den valgte
Repræsentant indtil næste Valg. —Ved Indtegningen modtager hver Student
et Bevis og samtidig erlægges 25 Øre til Bestridelse af Administrationsud-
gifter.
Paa en nærmere fastsat Dag sammenkaldes af Rektor Valgmøder for
de forskellige Fakulteter. Paa Valgmøderne stemmes skriftlig.
*) Jfr. Aarbog 1910—11 S. lf)'2—(JO.
Bestyrelse.
451
Studenterraadene vælger selv deres Formænd. Deres Medlemmer kan
genvælges. De 5 Raad kan enten paa eget eller paa Hektors Initiativ sammen-
træde til et fælles Studentenaad. Dette vælger selv sin Formand, det raadslaar
om og stiller Forslag om fælles Interesser for de Studerende.
Studenterraadet kan af vedkommende Fakultets Dekanus tilkaldes
til et Møde med Fakultetets Medlemmer, hvor der behandles Spørgsmaal,
der særlig angaar Studenterne. Mindst ét saadant Møde skal afholdes hvert
Aar. Studenterraadene kan stille Forslag saavel om et saadant Mødes Af-
holdelse som om dets Forhandlingsemner. Til disse Møder kan Fakultetet
tilkalde en eller flere af de under det virkende Docenter. Over Mødets For-
handlinger føres Protokol.«
Dette Forslag blev behandlet paa en Række Møder i Vinteren 1910—11,
dels af Universitetets Delegerede alene, dels af disse sammen med Studenter-
repræsentanterne. Samtidig blev der af Universitetets Delegerede udsendt
Henvendelser til forskellige udenlandske Universiteter (om Forholdene ved
Ivristiania Universitet forelaa allerede Oplysninger) med Forespørgsler om,
hvorvidt Studenterrepræsentationer af samme eller beslægtet Art fandtes
ved disse eller ved andre Universiteter indenfor samme Land; de indhentede
Oplysninger gav for de franske og tyske Universiteters Vedkommende et
negativt Udbytte, medens der fra England modtoges Oplysninger om »Stu-
dent's Representative Council« ved Universitetet i Manchester og fra Skot-
land, hvis fire Universiteter alle har et saadant »Council«, udførlige Oplys-
ninger fra Universitetet i Edinburgh.
Det af Lærerforsamlingen den 2. Juni 1910 nedsatte Udvalg fremsatte
til Lærerforsamlingens Møde den 18. Maj 1911 følgende Forslag:
»De Studerende vælger for hvert af de fem Fakulteter et Studenterraad,
bestaaende af tre Medlemmer og tre Suppleanter. Disse Raad betegnes som
det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige*), det medicinske, det filosofi-ske,
det matematisk-naturvidenskabelige Studenterraad. De virker i Almindelighed
hver for sig, dog efter Omstændighederne ogsaa i Fællesskab — som det
samlede Studenterraad — og tjener som Mellemled mellem Universitetets
Myndigheder og de Studerende i Anliggender vedrørende disses Interesser.
Enhver akademisk Borger, som følger Undervisningen paa Universitetet
for der at tage en fuldstændig Embedseksamen eller Magisterkonferens, og
som endnu ikke har taget en saadan, er stemmeberettiget og valgbar til et af
de fem Studenterraad, naar han i Løbet af Februar Maaned har anmeldt sig
som Studerende til en bestemt Eksamen under et af Fakulteterne. Ingen kan
anmelde sig under mer end et Fakultet. I Fakultetet opbevares en Forteg-
nelse over de anmeldte; disse ere stemmeberettigede i et Aar (fra Valgdag til
Valgdag). Stemmeret og Valgbarhed ophører med bestaaet afsluttende Eksa-
men, dog fungerer den valgte Repræsentant indtil næste Valg. Ved Indteg-
ningen modtager hver Student et Bevis og erlægger samtidigt et mindre Kon-
tingent til Bestridelse af Administrationsudgifter.
I sidste Halvdel af Marts Maaned sammenkaldes af Rektor Valgmøder
for de forskellige Fakulteter.
) For dette Kaads Vedkommende skal to Medlemmer og to Suppleanter være rets-
videnskabelige, et Medlem og en Suppleant statsvidenskabelige Studerende.
4f>2
Universitetet 1911—1912.
Studenterraadene vælger selv deres Formænd. Deres Medlemmer kan
genvælges.
Et Studenterraad kan af vedkommende Fakultets Dekanus tilkaldes
til et Mode med Fakultetets Medlemmer, hvor der behandles Spørgsmaal,
som særligt angaar Studenterne. Mindst et saadant Møde skal afholdes hvert
Aar. Studenterraadene kan stille Forslag saavel om et saadant Mødes Afhol-
delse som om dets Forhandlingsemner. Til disse Møder kan vedkommende
Fakultet tilkalde en eller flere af de under det virkende Docenter, og Studen-
terraadet kan tilkalde en eller to valgbare Studerende. Over Mødets For-
handlinger føres Protokol.
Det samlede Studenterraad sammentræder første Mandag i April paa
Universitetet til et konstituerende Møde og vælger selv sin Formand. Det
raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for Universitetets
Studerende og repræsenterer disse udadtil. Det kan af Rektor tilkaldes til
Møde med ham og kan selv stille Forslag, saavel om et saadant Mødes Afhol-
delse som om dets Forhandlingsemner«.
Paa samme Møde forelagdes ligeledes de af Studenterrepræsentanterne
stillede Ændringsforslag, saalvdende:
I. Flertallets Forslag:
Nr. 1: Til Forslagets 2det Stk., 1ste Punktum: Samtlige Repræsen-
tanter for Studenterne foreslaar, at Ordene »og som endnu ikke har
taget en saadam udgaar, da det synes uretfærdigt at stille Kandidater,
der vælger sig et helt nyt Studium ved et andet Fakultet, anderledes
end dette Fakultets øvrige Studerende.
Nr. 2: Til Forslagets 2det Stk., 1ste Punktum: Samtlige Repræsen-
tanter for Studenterne med Undtagelse af Spang Hanssen foreslaar
Valgbarheden udvidet til at omfatte ogsaa Kandidater, for saa vidt
der ikke er forløbet over 5 Aar efter deres Embedseksamen, og de
ikke har opnaaet kgl. Ansættelse. Dog at der i hvert Studenterraad
ikke maa indvælges mere end een Kandidat.
Som Begrundelse herfor tjener bl. a., at de yngre Kandidater har
større Overblik over Faget end de Studerende, og at de vil kunne
optræde med større Myndighed og Selvstændighed end disse, — lige-
som det i de faglige Foreninger oftest er de yngre Kandidater, der
er ledende, hvorfor de maa antages at have særlig Adgang til at er-
hverve Kendskab til de Studerende og deres Ønsker. Endelig tør
det vel antages, at det fortrinsvis vil blive Kandidater med særlig
videnskabelig Interesse og særlig Interesse for Universitetsforhold,
der vil blive indvalgt.
Nr. 3: Til Forslagets 6te Stk., 3die Punktum foreslaar samtlige Repræ-
sentanter tilføjet: Mindst eet saadant Møde skal paa Rektors Initiativ
sammenkaldes om Aaret (smlgn. 5te Stk., 2det Punktum).
II. Cand. mag. E. Spang Hanssens Forslag:
»Som Repræsentant for de Studerende under det filosofiske Fakultet
i Studenterudvalget angaaende Oprettelsen af Studenterraad, tillader jeg
mig herved at andrage om, at nedenstaaende Forslag til Ændring al det
Bestyrelse.
453
af Universitetsudvalget udarbejdede Forslag med tilhørende Motivering
maa blive forelagt den akademiske Lærerforsamling.
Ændringsforslag :
I næstsidste Stykke, 4de (næstsidste Punktum, ændres Sætningen:
»og Studenterraadet kan tilkalde en eller to valgbare Studerende« til »og
Studenterraadet kan tilkalde en eller to — det filosofiske Studenterraad
dog indtil fem — valgbare Studerende«.
Motivering:
For at naa en Repræsentation for det filosofiske Fakultets Studerende,
som kan vente virkelig at blive betragtet og respekteret som en saadan
saavel fra Fakultetets som — navnlig fra de Studerendes Side, maa der for
det første sikres hvert af Hovedfagene til Skoleembedseksamen: Dansk,
Tysk, Engelsk, Fransk, Historie og Klassisk Filologi (herunder regnet de selv-
stændige Hovedfag Latin og Græsk) 1 Repræsentant, altsaa i alt 6; den fore
slaaede Adgang til at udvide Studenterraadet med 1 eller 2 Studerende til
4 eller 5 er altsaa utilstrækkelig til at skaffe endog blot disse Fag repræsen-
teret. For det andet vil den efterhaanden ikke ringe Del af Fakultetets
Studerende, der studerer til Magisterkonferens udenfor de ovenfor nævnte
Fag, uden den af mig foreslaaede Ændring paa Forhaand være saa at sige
udelukkede fra Adgang til en Repræsentation, der dog er særdeles naturlig
f. Eks. for Fag som Filosofi og Almindelig og sammenlignende Litteratur-
historie, der til Tider tæller et forholdsvis betydeligt Antal Studerende. Til
en tilfredsstillende Repræsentation for hele Fakultetets Studerende vil der
derfor kræves 6 plus 2 fra de sidstnævnte, frie Fag, ialt 8.
Forsøg paa at sammentvinge flere Fag til at enes om 1 Repræsentant
vil enhver, der kender de under Fakultetet raadeade Studie- og Forenings-
forhold, paa Forhaand anse for udelukket. Og den Tanke, at de valgte Stu-
denterraadsmedlemmer foruden at repræsentere de Studerende med samme
Hovedfag som de selv tillige under Henvisning til deres — eventuelle
Bifagsstudium skulde kunne accepteres som Repræsentanter for de Studerende
i de Fag, de har til Bifag, maa afvises paa det bestemteste ud fra de Syns-
punkter, som er gjort gældende af Det filologisk-historiske Samfunds Be-
styrelse i Skrivelse til den akademiske Lærerforsamling af 20. August 1910;
saafremt det ikke allerede maatte være sket, tillader jeg mig at andrage om,
at Lærerforsamlingens Medlemmer bliver gjort bekendt med denne Skrivelse,
der fremhæver den med Studenterraadsinstitiitionen forbundne Fare for det
videnskabelige Studium*).
Den mulige Indvending mod mit Forslag, at Repræsentationen bliver
for stor, kan ikke hævdes med Hensyn til et Fakultet med saa mange Med-
lemmer som det filosofiske; og udfra Ønsket om gennemført Ensartethed
for alle Fakulteters Studenterraad vil mit Forslag næppe kunne afvises,
da der i Forsla'get er indført en særlig Bestemmelse for det rets- og stats-
videnskabelige Studenterraad; i et muligt kommende udførligere Regle-
ment vil det filosofiske Fakultets særlige Forhold nødvendiggøre adskillige
særlige Bestemmelser.
*) Denne Skrivelse, som er aftrykt ovenfor S. 449—50, blev oplæst paa Lærerforsam-
lingens Møde den 18. Maj 1911.
454
Universitetet 1911—1912.
Saafremt dette mit Forslag ikke skulde finde Tilslutning, eller der ikke
under en eller anden Form gives det filosofiske Fakultet og dets Studenterraad
en Ret til at læmpe Statuternes Bestemmelser, der formentlig er udarbejdet
efter de andre Fakulteters Behov, efter dette Fakultets særlige Forhold,
maa jeg subsidiært indstille, at de i Forslaget omhandlede Fællesmøder mel-
lem Fakultetet og Studenterraadet bortfalder, idet jeg under disse Omstæn-
digheder ikke tør paatage mig nogen Del af Ansvaret for den trufne Ord-
ning.«
111. Cand. jur. C. C. Heiles en s Forslag:
»Foruden at tiltræde alle medfølgende Flertalsændringer tillader jeg
mig at stille følgende Ændringsforslag:
Efter Linie 9 foreslaas indføjet som nyt Stykke:
»Studenterraadenes Formænd, der vælges af Raadene selv, udgør i
Forening med Repræsentanter fra de almindelige Studenterforeninger det
samlede Studenterraad. Til (lette har enhver almindelig Studenterforening i
Kobenhavn, der har faste Lokaler og over Hundrede Medlemmer af de seks
yngste Aargange, Ret til at sende en Repræsentant for hvert paabegyndt
Antal af fire Hundrede Medlemmer af de seks yngste Aargange. De nærmere
Regler om disse Valg overlades til de almindelige Studenterforeningers egen
Fastsættelse. Tvivlsspørgsmaal som Spørgsmaalet om, hvorvidt den paagæl-
dende Forening kan anses for en almindelig Studenterforening, om Gyldig-
heden af stedfundne Valg og lignende afgøres af Studenterraadet selv.
Det samlede Studenterraads Opgave er at raadslaa og stille Forslag
om Sager af fælles Interesse for Studenterne. Det tjener som Mellemled
mellem Universitetet og Studenterkorporationerne og mellem Universitetet
og de Studerende i alle de Anliggender, der berører almindelige Studenter-
interesser, som f. Eks. Auditoriers og Laboratoriers Indretning og Udstyr,
Spørgsmaalet om Benyttelsen af Universitetets Lokaler i almindelige Stu-
denterinteressers Tjeneste, om Afholdelse af almendannende Forelæsninger
bl. a. af fremmede Professorer, Spørgsmaal vedrørende Universitetets Fester
og alle lignende Universitetsforhold, der berører hele Studenterverdenen.
Endelig har Studenterraadet den Opgave at repræsentere Studenterne udadtil
overfor fremmede Universiteter og Studenter saa vel som i alle Forhold,
hvor der i øvrigt maatte være Grund for Studenterne til at optræde samlede«.
Ændringsforslaget begrundes særligt med Ønsket om at skabe en nøjere
Forbindelse mellem Universitetet og de overordentlig betydningsfulde Fak-
torer for et alsidigt udviklende og udbytterigt Studenterliv, de almindelige
Studenterforeninger kan være. En under Forhandlingerne fra flere Sider
gentagne Gange fremsat Opfattelse, der anser deres Hovedformaal for at
være de selskabelige Klubbers, kan absolut ikke tiltrædes. Deres Hovedfor-
maal menes at være bl. a. ved Samarbejde med Universitetet at dygtiggøre
Studenterne, hvis store Flertal dog skal ud i praktisk Arbejde, til langt rigere
og mere interesseret og forstaaende Deltagelse i dansk Samfundsliv, end Til-
fældet er nu — et Maal, der, hvis det sættes og naas, formentlig ogsaa vil
kunne bidrage til i vide Kredse at skabe større Interesse for hele Universi-
tetets Arbejde og Sympati for dets Ønsker og Krav, ogsaa naar de vedrører
Universitetets Hovedformaal: det rent videnskabelige. Der menes her at
være et Arbejde, som Universitetet hidtil har forsømt, og som vil kunne gøres
Bestyrelse.
455
ved Samarbejde med en Studenterrepræsentation, sammensat som her
foreslaaet.
Endvidere ønsker man at skabe et virkeligt Fælles organ for dansk
Studenterverden, og et saadant formenes ikke at kunne skabes uden om
de almindelige Studenterkorporationer, der har historisk Hævd paa at re-
præsentere hver sin Del af Studenterne. Endelig findes det ogsaa i sig
selv urigtigt, netop naar man gennem et fælles Studenterraad vil skabe
et Organ for a n d r e Studenterinteresser end derentfaglige — og det
har fra alle Sider været forudsat, at dette var Meningen med det fælles Stu-
denterraad — da at tilsidesætte de Korporationer, der hidtil har repræsen-
teret disse Interesser.
Det væsentligste er imidlertid, at man benytter Lejligheden til at skabe
et rationelt Samarbejde mellem Universitetet og Studenterkorporationerne.
Et Samarbejde i den Retning, jeg ovenfor har antydet, tillægger jeg den største
Betydning. Jeg indser ikke, at det skulde være uforeneligt med Universi-
tetets Formaal. Det er jo foruden en videnskabelig Højskole ogsaa en Em-
bedsskole og for det store Flertal af Studenter netop det sidste.«
Lærerforsamlingen vedtog i sit anførte Møde den 18. Maj 1911, at Sagen,
inden den undergaves 2den Behandling i Lærerforsamlingen, skulde sendes
til Fakulteternes Erklæring og derefter til fornyet Overvejelse i det af Lærer-
forsamlingen den 2. Juni 1910 nedsatte Udvalg.
Paa Lærerforsamlingens Møde den 26. Oktober 1911 blev Sagen under-
kastet 2den Behandling, efter at der fra Fakulteterne var indhentet følgende
Betænkninger:
Det teologiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 23. September 1911:
»Den akademiske Lærerforsamling har udbredt sig Fakultetets Ud-
talelser om de foreliggende Forslag til Oprettelse af Studenterraad. I den
Anledning skal det teologiske Fakultet udtale, at det ikke for sit Vedkom-
mende har særlige Hensyn at gøre gældende, og at Fakultetets Medlemmer
forbeholder sig deres Stilling under Sagens videre Behandling i Lærerfor-
samlingen.«
Det rets- oq statsvidenskabeliqe Fakultet udtalte i Skrivelse af 16. Septem-
ber 1911:
»I Skrivelse af 1. Juni d. A. har den akademiske Lærerforsamling udbedt
sig Fakultetets Erklæring i Sagen om Oprettelse af Studenterraad under
Henvisning til det paagældende Udvalgs Forslag og til et af Studenterrepræ-
sentanterne fremsat Ændringsforslag dertil.
Saaledes foranlediget skal Fakultetet bemærke, at det ikke mener som
Fakultet at burde udtale sig om Oprettelsen og Ordningen af det samlede
Studenterraad, men alene om Oprettelsen af et Studenterraad for det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet. Et saadant Raads Oprettelse anser Fakul-
tetet for ønskeligt, idet man tilføjer, at der fra Fakultetets Side ikke findes
nogen Betænkelighed ved at tiltræde det af Studenterrepræsentanternes
Flertal stillede 1ste Ændringsforslag, medens man bestemt maa fraraade det
som Nr. 2 stillede Ændringsforslag.«
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 26. September 1911:
ig »Ved Forhandlingen af den akademiske Lærerforsamlings Skrivelse
af 1. Juni 1911 har Fakultetet delt sig i et Flertal og 2 Mindretal.
Universitetet 1911—1912.
Flertallet (Proff. Bloch, Rock, Fibiger, F. C. C. Hansen, Henriques,
Leopold Meyer og Schaldemose) vedtog følgende Udtalelse:
»Det lægevidenskabelige Fakultet føler ikke Trang til Oprettelse af
et Studenterraad, da det har og i mange Aar har haft udstrakt Kontakt
med de lægevidenskabelige Studerende. Man mener, at disses Ønsker og
Interesser fremdeles bedst varetages dels gennem deres direkte Henvendelse
til Fakultetet, dels gennem Foreninger for medicinske Studerende.«
Et Mindretal (Proff. Faber, Gram, Salomonsen og Tscherning) stemte
for Udvalgets Forslag.
Et Mindretal (Prof. Rovsing) kan stemme for Udvalgets Forslag med
følgende Ændringer:
1.	Der skal gives enhver under et Fakultet anmeldt studerende Lejlighed
til ved skriftlig Afstemning at deltage i Valget af Studenterraadet,
ligesom i Afgørelsen af, om en Sag skal forhandles med Fakultetet.
Dette tilføjes i Slutningen af 2det Stykke.
2.	Sætningen »Mindst et saadant Møde skal afholdes hvert Aar« udgaar
af 5te Stykke.
3.	Fakultetet forbeholder sig for hvert enkelt Tilfælde at afgøre, om Mødet
med Studenterraadet skal finde Sted med hele Fakultetet, med et Ud-
valg af dette eller med Dekanus alene.
Denne Sætning indsættes i 5te Stykke før Sætningen »Til disse Møder
kan...«
Det filosofiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 19. Septbr. 1911:
»1 Anledning af den akademiske Lærerforsamlings Skrivelse af 1. Juni
angaaende Forslaget om Oprettelsen af et Studentecraad skal Fakultetet
tillade sig at udtale, at det for sit Vedkommende ikke ser nogen Fare ved
Oprettelsen af et saadant Studenterraad og kan slutte sig til Tanken derom.
Fakultetet slutter sig til samtlige Studenterrepræsentanters Forslag
om, at Ordene »og som endnu ikke have taget en saadan« udgaar; men i
Særdeleshed maa Fakultetet for sit Vedkommende indtrængende anbefale,
at Cand. Spang Hanssens Forslag til Ændring i næstsidste Stykke, 4de Punk-
tum vedtages i Henhold til de af ham fremførte Grunde.
Fakultetet udtaler tillige, at det gaar ud fra, at der paa Studenterraads-
møderne ikke finder nogen Afstemning Sted, samt at alle Forhandlingsemner
i Forvejen bliver bestemte efter Sararaad mellem Dekanus og Studenter-
raadets Formand, for saa vidt som muligt at udelukke personlige Spørgs-
maal paa Møderne.
Endelig udtaler Fakultetet, at det slutter sig til Docent 0. Andersens
Forslag om, at ogsaa Docenter, der ikke er Fakultetsmedlemmer, tilkaldes
til Møderne.«
Det matematisk-natur videnskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 15.
September 1911:
»I Anledning af Lærerforsamlingens Skrivelse af 1. Juni angaaende
Dannelsen af et Studenterraad skal Fakultetet udtale følgende:
Det er muligt, at det for Studenterne kan være nyttigt at have et Ud-
valg eller Raad for hvert enkelt Fakultet, som i Undervisnings- og Eksamens-
anliggender kan henvende sig til de paagældende Fakulteter gennem disses
Dekaner og saaledes forebringe Fakulteterne Studenternes Ønsker til Over-
vejelse. I det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet er det ikke ukendt,
Bestyrelse.
457
at Studenterne har holdt Møde med Professorerne og drøftet deres Ønsker.
Skulde et Studenterraad oprettes for det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, bør det i hvert Fald sammensættes af Repræsentanter for Kemi,
Fysik, Mathematik, Astronomi, Zoologi, Botanik, Mineralogi og Geografi,
altsaa mindst 8.
Ogsaa et almindeligt Studenterraad kan det maaske være nyttigt for
Studenterne at have.
Fakultetet mener dog, at Valget af Medlemmer i disse Raad bør over-
lades Studenterne selv uden nogen Art Tvang eller Kontrol fra Universitetets
Side.
For Universitetets Vedkommende foreligger der efter Fakultetets Me-
ning ingen Grund til at danne nye Organisationer, da det allerede har til-
strækkeligt deraf, nemlig 1) Fakulteterne med deres Formænd, Dekanerne,
2) Konsistorium og 3) Den akademiske Lærerforsamling med Rektor som
Formand. Ethvert som helst Ønske eller Forslag fra Studenternes Side har
altsaa allerede sit naturlige Forum, for hvilket det kan forebringes, og det
kan ganske sikkert paaregne den gunstigste Modtagelse og Behandling, even-
tuelt gennem specielt nedsatte Udvalg.
Fakultetet skal derfor udtale, at det ikke holder Dannelsen af et Stu-
denterraad med en Organisation som den i det foreliggende Forslag angivne
for ønskelig.«
Til Mødet den 26. Oktober forelaa følgende af Rektor, Professor Erslev
stillede Ændringsforslag til det af Udvalget stillede Forslag:
a)	Hele Ordningen indføres forsøgsvis for tre Aar.
b)	(Stykke 1): Det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultetsraad*) har henholdsvis 7 og 8 Medlemmer, hver repræsen-
terende et af de under Fakultetet hørende Hovedfag; hvert af disse
Fakultetsraad*) vælger tre af sine Medlemmer til at indtræde i det
samlede Studenterraad.
c)	(Stykke 2): Ordene »og som endnu ikke har taget en saadan« ude-
lades (d. e. de, der har taget en Embedseksamen, men studerer videre
for at tage en anden, er stemmeberettigede og valgbare). —Jfr. for
øvrigt Dagsordenens Punkt 6.
d)	(Stykke 5): Møderne betegnes som »Samraad«; Ordene »mindst et
saadant Møde skal afholdes hvert Aar« udgaar. Emnet for Samraad
bestemmes forud. Samraad kan finde Sted med Dekanus alene eller
sammen med hele Fakultetet eller med enkelte Lærere; de Lærere,
hvem Emnet berører, skal tilkaldes, hvad enten de er Medlemmer af
Fakultetet eller ikke.
Lærerforsamlingen vedtog Rektors Forslag a—d, samt ifølge det af
Professor Rovsing som 2det Mindretal i det lægevidenskabelige Fakultets
Betænkning af 26. September 1911 under Nr. 1 stillede Forslag, at Af-
stemningen ved Valg til Studenterraad skulde være skriftlig, og at fra-
værende skulde kunne indsende Stemmesedler, og vedtog, at Sagen skulde
underkastes 3die Behandling i Lærerforsamlingen.
Ændret af.rRektor paa Mødet til „Studenterraad".
Universitetets Aarbog.
58
458	Univei Bit^let 1911—1912.
Denne blev foretaget paa Lærerforsamlingens Møde den 21. December
1911, paa hvilket det under 2. Juni 1910 nedsatte Udvalg forelagde følgende
endelige liedaktion af Forslaget*):
»Den akademiske Lærerforsamling erklærer, at Universitetet forsøgs-
vis for tre Aar vil være villigt til at forhandle om Sager, der vedrører de
Studerendes Interesser, med Udvalg, valgte af de Studerende gruppevis
efter Fagstudium. Herom bestemmes nærmere følgende:
For hvert af de fem Fakulteter vælges et Studenterraad. Medlems-
tallet er for det teologiske Studenterraad 5, for det rets- og statsvidenskabelige
5, hvoraf 4 retsvidenskabelige og 1 statsvidenskabelig Studerende, for det
medicinske 5, for det filosofiske 7, nemlig 1 for hvert af Fagene (Hovedfagene)
Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, klassiske Sprog og Historie samt 1 for andre
Fag under dette Fakultet, for det matematisk-naturvidenskabelige 8, nemlig
l for hvert af Fagene Matematik, Astronomi, Kemi, Fysik, Zoologi, Botanik,
Mineralogi og Geografi. — For hvert af Medlemmerne vælges samtidig en
Suppleant.
Stemmeberettiget og valgbar er enhver Studerende i den Fagstudiums-
gruppe,
han tilhører, forudsat at han i under hvilken han staar opført i
Løbet af Februar Maaned anmel- den Universitetsmatrikel, som Uni-
der sig paa Universitetet og her versitetet har besluttet at udgive,
betaler et Bidrag af 25 Øre til Be- forudsat at han i Løbet af Februar
stridelse af Administrationsudgifter. Maaned afhenter en Stemmeseddel
Ved Anmeldelsen udleveres til hvsr
et Legitimationskort og en Stemme-
seddel.
og betaler et Bidrag af 25 Øre
til Bestridelse af Administrations-
udgifter.
Stemmeret og Valgbarhed ophører med bestaaet afsluttende Eksamen
eller ved Øpgivelse af Studiet; dog fungerer den valgte indtil næste Valg.
Studenterraadene vælges af hvert Fags Studerende for sig paa Møder,
som sammenkaldes af Rektor hvert Aar i første Halvdel af Marts Maaned.
Afstemningen er skriftlig, og fraværende er berettigede til at indsende Stemme-
sedler. Valget gælder for et Aar; Genvalg kan finde Sted. Lederen af hvert
Valgmøde indberetter til Rektor Valgets Udfald med Angivelse af de afgivne
Stemmer. Paa Møderne kan forud for Valget faglige Spørgsmaal drøftes.
Snarest efter Valget sammenkaldes hvert Studenterraad til et konsti-
tuerende Møde af den blandt de valgte, hvis Navn kommer først efter alfa-
betisk Rækkefølge; paa dette Møde vælges Formand og Næstformand. For-
manden sammenkalder Raadet til Møde, saa ofte det ønskes af et Medlem.
Hvert Studenterraad kan af vedkommende Fakultets Dekanus ind-
kaldes til Samraad med ham, med hele Fakultetet eller med enkelte af dets
Medlemmer, og paa sin Side kan et Studenterraad ogsaa stille Forslag om et
saadant Samraad. Ved Samraad kan kun behandles Sager, der forud er op-
givne. De under Fakultetet hørende Lærere, hvem et Emne berører, skal
tilkaldes, hvad enten de er Medlemmer af Fakultetet eller ikke.
Af de fem Studenterraad dannes det samlede Studenterraad, idet hvert
Studenterraad hertil af sin Midte vælger 3 Medlemmer. Det samlede Stu-
*) Den dobbelte Affattelse af 4. Stykke var foranlediget af det samtidig foreliggende
Forslag om Indforelsuu at' eu Universitetsmatrikel, se nedenfor S. 460—63.
Bestyrelse.
459
denterraad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for Uni-
versitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil. Det sammenkaldes
af den blandt de valgte, hvis Navn kommer først efter alfabetisk Rækkefølge
til et konstituerende Møde første Mandag i April og vælger Formand og Næst-
formand. Det kan af Rektor indkaldes til Samraad med ham og Referendarius
samt med hvem af Universitetets Lærere, han ønsker, og det kan selv stille
Forslag saavel om et saadant Samraads Afholdelse som om dets Forhandlings-
emner.
En Forretningsorden for Studenterraadene i deres Forhold til Universi-
tetet affattes af Rektor og Dekanerne efter Samraad derom med det samlede
Studenterraad. Foreløbig gælder følgende Bestemmelser:
Valgmøderne ledes første Gang af vedkommende Fakultets Studenter-
repræsentant i det forberedende Udvalg eller en af ham bemyndiget Fag-
studerende, senere af det afgaaende Studenterraads Formand eller en af
ham bemyndiget Fagstuderende. — Ved Udleveringen paategnes Stemme-
sedlen med Modtagerens Navn. — Der kan med Gyldighed kun stemmes
paa dem, der er bragt i Forslag forud, enten ved Opslag paa den sorte Tavle
eller ved at nævnes paa Valgmødet. Naar 1/s af de paa Valgmødet tilstede-
værende kræver det, skal Forholdstal anvendes ved de Valg, hvor en Fag-
gruppe vælger flere Medlemmer; Valget sker da efter de Regler, der er an-
givne i Lærerforsamlingens Forretningsorden.
Saasnart Rektor har modtaget Underretning om Valgenes Udfald,
sender han Meddelelse til dem af de Valgte, hvem det paahviler at indkalde
til de konstituerende Møder.
De af de Studerende ydede Bidrag indbetales til Kvæsturen. Over
Pengene disponerer det samlede Studenterraad, og Udbetalinger sker efter
Anvisning fra dettes Formand. Regnskabsaaret gaar fra 1. April til 31. Marts;
Regnskabet forelægges Rektor til Godkendelse.
Et Studenterraad indkaldes til Samraad med Universitetsmyndig-
hederne gennem sin Formand. En Protokol over Samraad, der i Hoved-
trækkene skal angive, hvad Forhandlingerne har drejet sig om, underskrives
af Dekanus og Studenterraadets Formand; den opbevares i Fakultetets
Arkiv, medens der leveres Studenterrådet en autoriseret Afskrift. Ved Sam-
raad med Rektor underskrives Protokollen af ham og det samlede Studenter-
raads Formand og opbevares i Konsistoriums Arkiv, medens Studenter-
raadet faar en Afskrift.«
Lærerforsamlingen vedtog Udvalgets Forslag.
Af Hensyn til, at en Universitetsmatrikel foreløbig ikke kunde foreligge,
blev i den Gengivelse af det vedtagne Forslag, som udsendtes som Grund-
lag for det kommende Valg. 4de Stykke kun aftrykt i den ovenfor til venstre
gengivne Form, idet det dog i en Note var tilføjet: »Det paatænkes fra
Universitetets Side at søge indført en aarlig Fortegnelse over de Studerende,
og det vil da blive gjort til Betingelse for Stemmeret og Valgbarhed til Stu-
denterraadene, at den paagældende har meldt sig til Optagelse i denne For-
tegnelse.«
Universitetet 1911—1912.
I >et første Valg til Studenterraad fandt Sted den 28. Marts 1912, efter
forudgaaende Indtegning paa Konsistoriums Kontor; om Udfaldet af Valget
se ovenfor S. 435.
Valgmøderne lededes af de fakultetsvis valgte Studenterrepræsentanter
i det forberedende Udvalg, dog saaledes at Cand. theol. Haar og Stud. med.
Helweg, der var forhindrede, havde bemyndiget henholdsvis Stud. theol.
.T. Chr. Hoffmeyer og Stud. med. F. H. Rydgaard til at udføre dette Hverv
og Cand. polit. E. Wegener efter Bemyndigelse af Stud. jur. Smitt ledede
Valgmødet for de statsvidenskabelige Studerende.
Ved Skrivelse af 14. Juni 1912 bifaldt Ministeriet, at der af Universi-
tetets Udgiftspost 10. Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, for
1911 12 blev udredet 138 Kr. 68 Øre til Dækning af Trykningsudgifter
vedrørende Studenterraadsvalgene i Marts 1912 samt 20 Kr. 40 Øre, der var
medgaaet til Bekendtgørelser vedrørende disse Valg i »Akademisk Ugeblad«.
e. Udgivelse af en Aarsliste over de immatrikulerede Studenter.
Allerede i det første Møde, hvori den akademiske Lærerforsamling 31.
Marts 1910 behandlede Forslaget om Øprettelse af Studenterraad. fremsatte
Professor Knud Faber den Tanke, at de Studenter, der studerer ved Uni-
versitetet, hvert Aar skal anmelde sig ved dette, for at der derigennem kunde
fremskaffes en Liste over Studenterne. Under den fortsatte Behandling af
Studenterraads-Forslaget blev denne Tanke derefter udviklet derhen, at der
paa Grundlag af en saadan almindelig Anmeldelse aarlig skulde udgives en
Fortegnelse over Universitetets Studerende og i Lærerforsamlingens Møde
den 26. Øktober 1911 blev der vedtaget et af Rektor. Professor Erslev stillet
Forslag om, at Konsistorium skulde anmodes om at overveje og eventuelt
stille Forslag om, at Universitetet aarlig udgiver en trykt Fortegnelse over
dets Studerende, ordnede efter Fakultet og Fag.
Til Konsistoriums Møde den 6. December 1911 fremsatte Rektor, Professor
Kr. Erslev derefter følgende
Forslag til Universitetsmatrikel.
Universitetet udgiver hvert Efteraar en trykt Fortegnelse (Matrikel)
over alle de Studerende, som følger dets Undervisning. 1 Matriklen optages
disse efter det Fakultet, de tilhører, under det juridiske Fakultet delt i rets-
og statsvidenskabelige Studerende, under det filosofiske og matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet delt efter Fag (Hovedfag). Indenfor hvert
Fakultet eller Fag anføres de Studerende i Bogstavorden med Angivelse af
Dimissionsaar og Bopæl.
Enhver Studerende er pligtig til at melde sig til Matriklen i Løbet af
September Maaned hvert Aar; den, der melder sig udenfor denue Tid. uden
at kunne godtgøre tilstrækkelig Undskyldningsgrund, erlægger ved Indteg-
ningen 5 Kr. Ved Anmeldelsen modtager den Studerende et Legitimations-
kort, som skal forblive i hans personlige Værge det Aar igennem, hvori det
har Gyldighed, og derefter tilbageleveres. Naar den Studerende i Aarets Lob
skifter Bolig eller ændrer Studium, skal det anmeldes; i sidste Tilfælde ud-
leveres der ham et nyt Legitimationskort. Naar den Studerende har under-
kastet sig en afsluttende Eksamen, afgives Kortet ved Udleveringen ai
Eksamensbeviset; ligeledes naar han opgiver at studere videre.
Bestyrelse.
461
Legitimationskortet skal forevises ved Indtegning til Immatrikulation
og til alle Eksaminer, ved Udstedelsen af Flidsattester, ved Udlevering af
Adgangskort til Laboratorier o. 1., ved Udbetaling af Stipendier og over-
hovedet over alt, hvor den Studerende træder i Forbindelse med Universitets-
myndigheder.
Som Grundlag for Valgene til Studenterraad foregaar en ekstraordi-
nær Indtegning i Februar 1912 med Udlevering af Legitimationskort, der har
Gyldighed til September s. A. Der udgives dog ved denne Tid ingen trykt
Matrikel.«
I Konsistoriums ovennævnte Møde vedtoges det at forelægge dette For-
slag for Lærerforsamlingen, dog med den Tilføjelse, at Forslaget skulde fore-
lægges Studenterraadet. Lærerforsamlingen behandlede Forslaget i sit Møde
den 21. December 1911, vedtog det i Principet, dog uden Forelæggelse for
Studenterraadet, og henviste det til Konsistoriums nærmere Behandling
med Hensyntagen til Forhandlingerne paa sidstnævnte Møde. Konsistorium
tilskrev derefter 25. Januar 1912 Ministeriet saaledes:
»Det har været følt som et væsentligt Savn ved Universitetet, at der ikke
som ved andre Universiteter findes en aarlig Fortegnelse over de Studerende.
Der føres vel ved Universitetet en Matrikel, men i denne optages kun de, der
hvert Aar immatrikuleres. En Fortegnelse, hvoraf det kan ses, hvor mange
Studenter der hvert Aar føgler Universitetets Undervisning, haves derimod
ikke. Den akademiske Lærerforsamling har derfor vedtaget at søge gennem-
ført Udgivelsen hvert Efteraar af en trykt Liste over de immatrikulerede
Studerende, som følger Universitetets Undervisning, ordnede efter Fakultet,
under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet delt i rets- og statsviden-
skabelige Studerende, under det filosofiske og det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet delt efter Fag (Hovedfag), med tilføjet Oplysning om ved-
kommendes Bifag. Ogsaa en Angivelse af den Studerendes Dimissionsaar og
Bopæl vil blive optaget paa Listen. Studenternes Anmeldelse til denne Liste
tænkes gennemført derved, at der ved Anmeldelsen udleveres dem Legitima-
tionskort, hvis Forevisning gøres til Betingelse for Indtegning til Eksaminer,
Udstedelse af Flidsattester, Udlevering af Adgangskort til Laboratorier o. 1.
Ved Udgivelsen af denne Aarsliste skulde navnlig det forannævnte Savn
afhjælpes, idet det herefter vilde kunne ses, ikke alene hvor mange Studenter
der hvert Aar søger Universitetets Undervisning, men tillige i hvilket Om-
fang dettes Undervisning benyttes indenfor hvert Fakultet (Fag). Noget blot
tilnærmelsesvis paalideligt Materiale til disse Oplysninger foreligger for Tiden
slet ikke, idet de Tilhørerlister, der ved Forelæsningernes Begyndelse og Slut-
ning fremlægges i Auditorierne, for at de Studerende kan indføre deres Navne
paa dem, aldeles ingen Oplysning giver om det samlede Antal af de til enhver
Tid Studerende ved Universitetet, og praktisk set er ubrugelige til Konsta-
tering endog blot af Antallet af dem, der har fulgt den paagældende Fore-
læsning.
Men foruden dette Hovedformaal ønskes der tillige ved Indførelsen af
en saadan Aarsliste opnaaet et praktisk Hjælpemiddel ved Valget af de
Studenterraad, som den akademiske Lærerforsamling ligeledes har besluttet
forsøgsvis at indføre ved Universitetet til Forhandlinger mellem Universi-
tetet og de Studerende om Forhold, der vedrører disse sidstes Interesser.
Universitetet 1911 1912.
Endelig vil ogsaa den Oplysning om de Studerendes Bopæl, som Listen vil
indeholde, i flere Retninger kunne faa Betydning.
Kfter et saadant Overslag, som med de nuværende mangelfulde Hjælpe-
midler kan gøres, antager man. at der for Tiden hvert Aar studerer mellem
3000 og 4000 immatrikulerede Studenter ved Universitetet.
Udgifterne ved Papir til og Trykning af Aarslisten vil herefter andrage
omtrent 300 Kr. Som Honorar til Konsistoriums Fuldmægtig for Udarbej-
delsen maa man anse et Beløb af 200 Kr. for passende. Desuden maa tu
Legitimationskort, Protokoller etc. samt til Ekstraarbejde ved Studenterne^
Anmeldelse til Listen anslaas et Beløb af 200 Kr. Den samlede Udgift vil
O
saaledes antagelig blive 700 Kr. Dette Beløb har man tænkt sig udredet af
Kommunitetet i Lighed med, at Kommunitetet afholder Udgifterne ved
Udgivelsen af Universitetets Aarbog.
Efter at man om Sagen har konfereret med Universitetets Kvæstor,
der har erklæret sig enig i det foranstaaende om Udgifternes Beregning og
Postering, skal man tillade sig at indstille, at det høje Ministerium ved Æn-
dringsforslag til Finanslovforslaget for 1912 — 13 vil søge bevilget under en
særlig Udgiftspost paa Kommunitetet til Udgivelsen af en aarlig trykt Liste
over alle de immatrikulerede Studerende, som følger Universitetets Under-
visning, et Beløb af 700 Kr., hvoraf 200 Kr. som Honorar til Konsistoriums
Fuldmægtig for Udarbejdelsen.«
Da Bevillingen ikke blev optoget paa Finansloven for 1912—13, fornyede
Konsistorium sin Indstilling til Finansloven for 1913 — 14 og paa denne blev
derefter Bevillingen givet, se Rigsdagstid. 1912 — 13, Till. B. Sp. 395—98.
T Konsistoriums Møde den 21. Maj 1913 vedtoges følgende Reglement
for Aarslisten, hvorom der 31. s. M. afholdtes Samraad med det samlede
Studenterraad:
»Fra og med det akademiske Aar 1913 — 14 udgiver Universitetet hvert
Efteraar en trvkt Liste over alle de immatrikulerede Studerende, som følger
dets Undervisning.
Enhver Stilderende er \"pligtig til at melde sig til Optagelse i Aarslisten i
Lobet af September Maaned. Ved Anmeldelsen modtager den Studerende et
Legitimationskort, som skal forblive i hans personlige Værge det Aar igennem,
hvori det har Gyldighed.
Fra 7. September 19 IS vil enhver Udøvelse af den akademiske Borgerret
være betinget af, at Vedkommende har anmeldt sig til Optagelse paa Aarslisten.
Saaledes vil kun de, der findes optagne paa Aarslisten — eventuelt har Legi-
timationskort — kunne blive indtegnede til Universitetets Eksaminer, er-
holde Adgangskort til Universitetets Laboratorier, Øvelser o. 1., udnævnes
til og oppebære de til Universitetet knyttede Stipendier, deltage i Valg af
Studenterraad og saa fremdeles.
Anmeldelsen foregaar paa Konsistoriums Kontor hver Sognedag Kl. 9—3
i September Maaned. Ved Anmeldelsen maa det akademiske Borgerbrev med-
bringes. Saafremt nogen efter Udløbet af September Maaned ønsker at er-
holde Legitimationskort, maa han derom fremsætte Ansøgning for Konsi-
storium. Hvis ingen fyldestgørende Undskyldningsgrund kan anføres, vil
Kortets Udlevering blive gjort afhængigt af en Pengebøde.
Bestyrelse.
463
Naar en Studerende i Aarets Lob skifter Bolig eller ændrer Studium,
skal dette anmeldes for Konsistoriums Kontor. I sidste Tilfælde udleveres
der ham et nyt Legitimationskort.«
Dette Reglement blev opslaaet paa Universitetet og samtlige dets Insti-
tutioner, Regensen, Kollegierne og Studenterforeningerne, udsendt til alle
dimissionsberettigede Skoler og gennem Ritzaus Bureau publiceret i Pressen.
I Anledning af en Forespørgsel af 18. Juni 1913 fra den polytekniske
Læreanstalt om, hvorvidt Anmeldelsespligten ogsaa gælder polytekniske
Studerende, der uden at deltage i Universitetets Undervisning ønsker at
søge dets Stipendier etc., udtalte Konsistorium 27. s. M., »at der ikke ved Ind-
førelsen af Aarslisten og Anmeldelsespligten til den har været tilsigtet nogen
Forandring i den gældende Praksis med Hensyn til polytekniske Studerendes
Adgang til at søge Universitets-Stipendier. Anmeldelsespligten gælder ifølge
Bekendtgørelsen kun de ved Universitetet immatrikulerede Studerende, som
følger dets Undervisning, og den vil derfor kun finde Anvendelse paa de poly-
tekniske Studerende, der ikke blot er immatrikulerede ved Universitetet,
men ogsaa følger dets Undervisning, altsaa praktisk set kun i det første Aar,
naar de studerer til Filosofikum«.
f. Forslag om Ændring i Heglerne om den inspectores quæsturæ
paahvilende Funktion.
Fra inspector quæsturæ Professor Dr. Carl Torp modtog Konsistorium
23. Oktober 1911 en saalydende Skrivelse:
»Ved kgl. Resolution af 15. December 1843 er der givet nærmere Regler
for de inspectores quæsturæ paahvilende Opgaver, idet det dog samtidig er
udtalt, at de nedenfor angivne Regler kun skal linde Anvendelse, indtil et
Reglement for Forretningernes Gang efter Ministeriets Forslag er fastsat af
Kongen.
Ifølge den nævnte Resolution skal inspectores quæsturæ forskaffe sig til
enhver Tid tilstrækkelig Kundskab om Universitetets økonomiske Anlig-
gender, saaledes at Konsistorium stedse kan erholde den fornødne Kundskab
om disse Genstande, og i det hele taget udøve et stadigt Tilsyn med Kvæstur-
sagernes Behandling. Til Opnaaelse af dette Maal skal ifølge den kgl. Reso-
lution indtil videre anvendes følgende Regler:
Paa en bestemt Dag og Klokkeslet i hver Uge holdes en Konference
mellem inspectores quæsturæ og Kvæstor, samt desuden ekstraordinære
Samlinger, naar det behøves.
Inspectores quæsturæ skal i disse Samlinger dels gennemgaa Ugeeks-
trakterne og søge de fornødne Oplysninger angaaende de i dem indeholdte
Anvisninger, dels undersøge, hvorvidt de ældre Sager er ekspederede, dels
konferere med Kvæstor angaaende de Sager, i hvilke han har at gøre Indstil-
ling og afgive Erklæring til Ministeriet, hvorved de da i fornødent Fald kan
gøre deres Dissens gældende.
De skal deltage med Kvæstor i det mindste 1 Gang aarlig i de anstillede
Kasseundersøgelser og forvisse sig om Aktivernes Tilstedeværelse.
De skal i Kvæsturkontorerne ved at gennemgaa Journalerne forvisse
sig om, at den ommeldte Konference finder Sted i alle Sager, samt iøvrigt,
naar fornødent, kontrollere Kvæstors Afgørelse af Sagerne.
464
Universitetet 1911 — 1912.
En af inspectores kan ledsage Kvæstor paa hans Inspektionsrejser paa
Godserne.
De har at gøre Indberetning til Konsistorium og Ministeriet, saa snart
de raaatte opdage, at Kvæstor mod deres Advarsler følger urigtige Anskuelser,
der kunde have nogen som helst skadelig Indflydelse paa de Kvæsturen
underlagte Stiftelser, eller nogen anden Mislighed maatte være begaaet.
Efterat undertegnede inspector quæsturæ nu i nogen Tid har haft Lej-
lighed til at beskæftige mig med og gore mig bekendt med de under Kvæ-
sturens Administration henlagte Sager og med Forretningsgangen i denne,
er jeg naaet til den Opfattelse, at de ovennævnte Regler om det inspectores
quæsturæ paahvilende Arbejde og Opgaver er forældede og upraktiske, og
at derfor en Forandring maa siges at være ønskelig og betimelig, og jeg skal
i saa Henseende fremsætte følgende Bemærkninger.
I Almindelighed forudskikkes den Bemærkning, at de i Resolution af
15. December 1843 fastsatte Regler aabenbart til Forudsætning har haft
et Forretningsomraade, der baade kvalitativt og kvantitativt var langt mere
begrænset end nu. Endvidere kunde Beskaffenheden af det i Kvæsturen paa
Bestemmelsernes Tilblivelsestid ansatte Personale motivere en mere detail-
leret Deltagelse i Arbejdet end nu om Stunder, hvor Kravene til Kvæsturens
Tjenestemænds Kvalifikationer idet hele er de samme som til de ministerielle
Tjenestemænd.
Saaledes som Forholdene i Tidens Løb har udviklet sig, er det i Virkelig-
heden ganske ugørligt for inspectores quæsturæ ved Varetagelsen af den dem
paahvilende Funktion at folge de i Resolutionen af 15. December 1843 givne
Forskrifter.
Betydningen af inspectorernes Virksomhed ligger ikke saa meget deri,
at de skal udøve et stadigt Tilsyn med Kvæstursagernes Behandling, thi et
saadant Tilsyn kan ikke mere være nødvendigt eller faa nogen reel Betydning,
efterat den direkte Henvendelse fra Kvæsturen til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet er blevet Reglen i en Mangfoldighed af Sager, saaledes
at Ministeriet selv har i sin Magt at udøve den ønskelige Indflydelse paa
Sagernes Afgørelse ligesom ogsaa at kontrollere, at Sagerne behandles med
den tilbørlige Hurtighed. Der kan i saa Henseende erindres om det Kvæstor
i 1892 af Ministeriet givne Paalæg om maanedlige Indberetninger om Sagernes
Ekspedition, et Paalæg der forøvrigt nu er hævet. Betydningen af Inspec-
torernes Virksomhed maa derimod søges deri, at de danner et naturligt Binde-
led mellem de to Grene af Universitetets Administration, Konsistorium og
Kvæsturen. Da Kvæstor ikke overværer Konsistoriums Forhandlinger,
men det for ham altid vil være af væsentlig Betydning at have Kendskab til
de Synspunkter, der gør sig gældende ved Konsistoriums Forhandlinger og
Afgørelser, vil han gennem sine Konferencer med inspectores quæsturæ i
Reglen have Lejlighed til at erhverve de i saa Henseende fornødne Oplysninger.
Endvidere paahviler det inspectores quæsturæ at konferere med Kvæstor
angaaende de Sager, i hvilke han skal gøre Indstilling og afgive Erklæring til
Ministeriet. Denne Virksomhed, der i væsentlig Grad er af raadgivende Art,
har været og vil ogsaa fremtidig være af Betydning i de mange Tilfælde, hvor
Sager af vidtrækkende Betydning for Universitetet foreligger til Kvæsturens
Behandling. Ogsaa i hyppige Tilfælde, hvor Talen er om Frugtbargøreise af
Universitetets Midler mod Sikkerhed i faste Ejendomme, vil Medvirkning af
Bestyrelse.
465
Inspectorerne kunne være af stor Værdi. Det er mig bekendt, at den nuvæ-
rende Kvæstor tillægger de heromhandlede Konferencer med inspectores
quæsturæ stor Betydning, ligesom han ogsaa jævnlig søger Inspectorernes
Raad i vanskelige Sager, der angaar Sorø Akademi. — Endelig paahviler
der inspectores quæsturæ den Opgave i Forening med Kvæstor at foretage
Kasseundersøgelser samt Eftersyn af Aktiverne. Det vil ikke kunne nægtes,
at det for Kvæstor er en Støtte at kunne søge Inspectorernes Medvirkning
ved Kasseeftersyn, ligesom det i det hele er en Betryggelse mod Besvigelser,
at Kasseeftersyn og Eftersyn af Aktiver finder Sted af andre end Kvæsturens
egne Embedsmænd.
Det vil efter alt det anførte ikke kunne bestrides, at den inspectores
quæsturæ paahvilende Funktion ogsaa under de for Kvæsturens hele Virk-
somhed nugældende Former har sin store Betydning, men det vil formentlig
samtidig erkendes, at de gamle og under andre Forudsætninger fastsatte
Regler for denne Funktion trænger til en Revision.
Med Hensyn til Enkeltheder i de nugældende Regler, der efter min Mening
ikke egner sig til at opretholdes, og hvor derfor en anden mere praktisk og
tidssvarende Ordning bør indføres, skal jeg endnu gøre følgende Bemærkninger.
Inspectores quæsturæ skal holde ugentlige Konferencer med Kvæstor
og i disse Samlinger dels gennemgaa Ugeekstrakterne og søge de fornødne
Oplysninger om de i dem indeholdte Anvisninger, dels undersøge, hvorvidt
de ældre Sager er ekspederede, dels endelig konferere med Kvæstor om Sager,
i hvilke han skal gøre Indstilling til Ministeriet.
Disse Regler kan faktisk ikke overholdes og er i en Aarrække da ej heller
blevne overholdte. Med Nutidens Mangfoldighed af Sager og med det natur-
lige Krav om den tilbørlige Hurtighed i disse Sagers Ekspedition vil det ikke
være muligt altid forud at kunne konferere med inspectores quæsturæ om
dem. Endvidere er mange af de Sager, om hvilke der efter de gældende Regler
skal konfereres med inspectores quæsturæ af den Beskaffenhed, at en saadan
Konference maa siges at være ganske overflødig. Forholdet er da ogsaa det,
at en Mængde af disse Sager først forelægges inspectores quæsturæ ved de
ugentlige Møder, efterat de er ekspederede. At opretholde Reglen om, at det
i slige Sager udtales, at der har været konfereret med inspectores quæsturæ,
er urimeligt og lidet sømmeligt. I Sager af Betydning, hvor der ogsaa frem-
deles vil blive Spørgsmaal om at konferere med inspectores quæsturæ, vil der
altid være Tid og Lejlighed til at afholde den fornødne Konference, forinden
Indstilling til Ministeriet gøres. Bestemmelsen om Afholdelse af ugentlige
Møder paa en bestemt Dag og Tid lader sig ej heller opretholde i Nutiden.
Dels paahviler der inspectores quæsturæ som Universitetslærere saa mange
andre Opgaver, at disse jævnlig forhindrer Afholdelsen af de bestemte Møder,
dels vil Kvæstors Embedsrejser ogsaa jævnlig træde hindrende i Vejen for
hans Tilstedeværelse ved Møderne. Endelig er den Inspectorerne paahvilende
Opgave med Hensyn til at paase, at ældre Sager er ekspederede, i Virkelig-
heden ganske uoverkommelig, naar der da ikke skal anvendes en ganske urime-
lig Tid paa dette i sig selv unyttige Arbejde, og det samme gælder Reglen om,
at Inspectorerne i Kvæsturkontorerne skal gennemgaa Journalerne for at
forvisse sig om, hvorvidt den befalede Konference finder Sted i alle Sager,
og denne Undersøgelse er ogsaa af den Grund urimelig, at man som anført
efterhaanden har fraveget Reglen om Konference i alle løbende Sager.
Universitetets Aarbog.	59
Universitetet 1911 — 1912.
1 Henhold til de saaledes fremsatte Betragtninger maa jeg anbefale, at
der træffes Foranstaltning til en Ændring af de i Resolution af 15. December
1843 fastsatte Reeler for de inspectores quæsturæ paahvilende Funktioner,
og jeg skal derfor indstille til Konsistorium, at der ved Henvendelse til Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet søges udvirket en kgl. Resolution
om den inspectores quæsturæ paahvilende Funktior, gaaende ud paa føl-
gende:
Saa ofte det findes fornødent, dog mindst 1 Gang om Maaneden, afholdes
Konference mellem inspectores quæsturæ og Kvæstor. Ved denne Konfe-
rence meddeler Kvæstor en Oversigt over Kvæsturens Behandling af de Sager,
der har foreligget siden det sidst afholdte Møde og forelægges inspectores
quæsturæ ny Sager af principiel Betydning samt iøvrigt Sager af saadan Vig-
tighed, at han ikke anser sig beføjet til at afgøre dem uden forudgaaende
Konference.
Sager, der skal forelægges inspectores quæsturæ, men hvis Behandling
ikke kan opsættes til et senere Møde, forlægges disse med Kvæstors skrift-
lige Betænkning, hvorefter Inspectorerne forsyner Sagen med deres Bemærk-
ninger.
De skal som hidtil deltage i Kasseundersøgelsen og afholde Eftersyn af
Aktiverne.«
Professor Torps Indstilling behandledes i Konsistoriums Møde den 25.
Oktober 1911, hvor det besluttedes at udsætte Behandlingen. Denne er ikke
senere genoptaget, idet Hvervet som inspectores quæsturæ i den af Univer-
sitetskommissionen af 7. Oktober 1912 afgivne Betænkning (S. 81, 88 og 93)
foresloges ophævet, hvilket gennemførtes ved Lønningsloven af 22. April 1916.
g. Akademisk Disciplin.
Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet Udskrift
af de Sager, der ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte
mod Studenter. 1 Aaret 1911 —12 har der været 7 saadanne Sager, hvoraf de
6 angik Overtrædelse af Politivedtægten. Da de 2 af disse Sager angik Stu-
denter, der var Kommunitets- og Regensalumner, anmodede Konsistorium
Regensprovsten om at meddele disse Studenter en alvorlig Irettesættelse.
Den 7de Sag angik en Stud. jur., der havde taget Afgangseksamen i 1906
og den filosofiske Prøve i 1907. Ved Kriminal- og Politirettens Dom af 16.
Januar 1912 var han for Tyveri blevet anset med Straf af Fængsel paa sæd-
vanlig Fangekost i 60 Dage, hvilken Strafs Fuldbyrdelse i Medfør af Bestem-
melserne i Kaj). 3 i midlertidig Straffelov af 1. April 1911 dog var udsat og
efter Forløbet af 5 Aar fra Dommens Afsigelse skulde bortfalde, saafremt de i
Loven anførte Betingelser overholdtes. Ved Konsistoriums Beslutning af
14. Februar 1912 blev han relegeret fra Universitetet for 1 Aar. Relegationen
offentliggjordes ikke, men meddeltes ham af Rektor den 16. Februar.
Ved Afholdelsen af Studentereksamen for Privatister i Januar 1912
blev der af en af Eksaminanderne, N. N., begaaet et Snyderi, idet han i
Naturkundskab lod en anden, Stud. mag. O. O., eksaminere i sit Sted, saa-
ledes at O. O. overfor Eksaminatorerne angav at være N. N. og derefter un-
derkastede sig Eksaminationen. Efter at Ministeriet fra Formanden for
Eksamenskommissionen havde modtaget Indberetning herom, selv havde
Bestyrelse.
467
underkastet Sagen en indgaaende Undersøgelse og indhentet Oplysning fra
samtlige i Sagen implicerede Personer, fandt det ikke tilstrækkelig Anledning
til at lade foretage en politimæssig Undersøgelse af Sagen, men traf med
Hensyn til Eksaminanden N. N. den Bestemmelse, at han for stedse vilde
være at udelukke fra Undervisningen ved Universitetet, saaledes at han aldrig
vil kunne forvente at blive immatrikuleret ved samme. Med Hensyn til
Stud. mag. 0. 0. henstillede Ministeriet, da han som akademisk Borger
studerede ved Universitetet og saaledes var Konsistoriums disciplinære Myn-
dighed underkastet, i Skrivelse af 6. Februar 1912, hvormed fulgte Afskrifter
af de i Sagen fremkomne Aktstykker, til Konsistorium, hvilke Skridt dette
maatte anse det for rigtigt at foretage i Anledning af den af ham begaaede
Handling. Konsistorium besluttede derefter i sit Møde den 14. Februar 1912,
at der skulde tildeles den paagældende Student en alvorlig Irettesættelse
og Advarsel, og en saadan blev tildelt ham af Rektor den 16. Februar. Samme
Dag indberettedes Konsistoriums Afgørelse og dens Iværksættelse til Mini-
steriet, hvorhos der gennem Ritzaus Bureau udsendtes en offentlig Meddelelse
derom. Saavel i Indberetningen som i den offentlige Meddelelse blev det til-
føjet, at, naar Konsistorium havde ment at kunne indskrænke sig til en Irette-
sættelse og Advarsel, skyldtes dette alene den Omstændighed, at vedkom-
mende Student efter det af Ministeriet tilvejebragte Materiale — særlig en
fra Sundhedsstyrelsen indhentet Erklæring — maatte antages ved Handlin-
gens Begaaelse at have været i en abnorm Tilstand, som i væsentlig Grad
har kunnet tjene til at undskylde hans Adfærd.
h. Forskellige Sager.
I sit den 13. Marts 1912 afholdte Møde vedtog Konsistorium, at alle
Ansøgninger om nye Bevillinger paa Finansloven, der ønskes indsendte til
Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, skal være indgivne til Konsi-
storium inden den 15. April, jfr. ovenfor S. 434 om Nedsættelse af et Udvalg
til forberedende Behandling af Bevillingssager.
- Fra Begyndelsen af Rigsdagssamlingen 1911 —12 er et Eksemplar af
Rigsdagstidende blevet tilstillet Konsistorium.
—	Efter den i Aarbog 1910—11 S. 7—8 nævnte Ordning, hvorved en
Del af de hidtilværende Pedelforretninger overgik til Konsistoriums Kontor,
bestemte Konsistorium 6. Oktober 1911, at de Pedellerne hidtil i hver Ter-
min udbetalte 25 Kr. og 15 Kr. for Førelsen af henholdsvis Pengelegatproto-
kollen og Boglegatprotokollen, fremtidig skulde anvendes til Assistance paa
Konsistoriums Kontor.
—	Efter Ministeriets Begæring indsendte Konsistorium 18. September
1911 til Brug ved Udarbejdelsen af Finanslovforslaget for 1912 —13 en i
Universitetskvæsturens Bogholderkontor udarbejdet »Oversigt over Hono-
rarer til Embeds- og Bestillingsmænd m. fl. ved Universitetet — bortset fra
Universitetkvæsturen — og Kommunitetet for særlige Hverv eller Arbejder
m. m.«. Denne Oversigt ledsagede Konsistorium med en motiveret Udtalelse
om, hvorvidt noget af Honorarerne ved Ledighed i de paagældende Stillinger
eller ved paagældende Indehavers Overgang til højere Embedsstilling for-
mentes at kunne inddrages.
Paa Finansloven for 1912 — 13 blev der for det paagældende Finansaar,
jfr. Rigsdagstid. 1911-12, Till. A. Sp. 1163-66 og 1319-20, tilstaaet de
468
Universitetet 1911—1912.
underordnede Funktionærer ved Universitetet og Kommunitetet tilsvarende
Lønningsforhøjelse som for Finansaaret 1911 —12, jfr. Aarbog 1910—11
S. 3—5. Denne Forhojelse bortfaldt dog for de Bestillingsmænds Vedkom-
mende, der opnaaede Lønningsforhøjelse i Henhold til Loven af 8. Juni 1912,
se foran S. 435—44.
Konsistorium besluttede den 24. April 1912, at dets Forhandlingspro-
tokol i Møderne fremtidig skulde fores af Konsistoriums Fuldmægtig.
Udvalget for folkelig Universitetsundervisning, der ved Finansloven
for 1911 — 12, jfr. Aarbog 1910—11 S. 11, havde mistet den det hidtil til-
staaede Bevilling paa 8000 Kr. til folkelig Universitetsundervisning udenfor
København, opnaaede ved Finansloven for 1912- 13 atter denne Bevilling;
derimod blev den Udvalget hidtil tilstaaede Bevilling under Universitetets
Budget paa 2000 Kr. aarlig til Kontorhold ikke optaget paa Finansloven
for 1912—13*), hvorfor Udvalget søgte og opnaaede Ministeriets Bemyndigelse
til af Bevillingen paa 8000 Kr. at afholde de til Kontorhold nødvendige Ud-
gifter. Se herom Udvalgets Beretning Nr. 14, 1912, S. 5—7.
*) Jfr. ovenfor S. 44G.