Andet Afsnit.
Universitetets og Kommunitetets
økonomiske Anliggender.
I. Universitetskvæsturen.
Under 24. September 1910 blev Kvæstor ved Universitetet og Sorø
Akademi m. v. Karl G-oos udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Efter at Fuldmægtig P. Y. Fønss var blevet udnævnt til Fuldmægtig
ved Konsistorium og Inspektor ved Universitetet, blev hidtilværende Assi-
stent i Sekretariatet, Cand. jur. Emil Ammentorp under 27. Februar 1911
ansat som Fuldmægtig i Universitetskvæsturen fra 1. Marts at regne, saa-
ledes at han indtil videre vilde have at gore Tjeneste som Fuldmægtig i
Sekretariatet og Arkivar i Universitetskvæsturen.
Under 5. April 1911 ansattes Cand. polit. Carl Cleorg Rosenmuller
Fenger, der siden 1. August 1910 havde ydet Assistance i Kasserer-, Kasse-
kontrol- og Forvalterkontorerne, som Assistent i de 3 nævnte Kontorer fra
1. s. M. at regne.
Under 28. April 1911 ansattes hidtilværende Assistent i Kasserer- og
Forvalterkontorerne, Cand. jur. A. C. Ømark som Assistent i Sekre-
tariatet fra 1. Maj at regne og Cand. jur. Harald Lindow, der siden 1.
Marts havde ydet Assistance i Kasserer- og Forvalterkontorerne, som As-
sistent i disse ligeledes fra 1. Maj at regne.
Cand. Lindow fratraadte den nævnte Stilling 1. Juli 1911. I hans
Sted blev under 19. Juni ansat Cand. jur. Hans Haagen Yolquartz fra
1. Juli at regne.
Under 1. April 1911 blev Ernst Emil Oskar Jensen ansat som Skriver
i Universitetskvæsturen fra s. D. at regne.
— Ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—-11, Till.
A. Sp. 1139—42, og Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jfr. Rigsdags-
tid. 1910—11, Till. A. Sp. 2975—76 og Till. B. Sp. 1643—44, blev der
tillagt Kvæstor Karl Goos og Forvalter Jens Petersen Anciennitet, saa-
ledes at deres Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension beregnes, for
den førstes Vedkommende fra 1. April 1910 som om han var bleven ansat
som Kvæstor fra 1. April 1903 at regne, og for den sidstes Vedkommende
fra 1. Juni 1910 som om han var bleven ansat som Forvalter fra 1. Juni
1904 at regne.
Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp. 1155
—58, blev bevilget 600 Kr. aarlig til et Ekspeditionssekretærhonorar for
Fuldmægtigen i Sekretariatet, 1400 Kr. aarlig til Lønning for en Assi-
stent i Kasserer-, Kassekontrol- og Forvalterkontorerne og 1100 Kr. aarlig
til Lønning for en Skriver i Sekretariatet. Ved Tillægsbevillingsloven
416
Universitetet 1910—1911.
tor 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp. 2977—78, blev det
bifaldet, at der af Universitetets Udgiftspost 8 var afholdt det til Løn-
ning af Assistenten fra 1. Aug. 1910 og af Skriveren fra 1. April 1910
fornodne Belob.
Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp.
1187—88, blev Universitetets Udgiftspost 8, Kvæsturudgifter med Und-
tagelse af Lønninger, forhøjet med 500 Kr., hvoraf 100 Kr. var beregnet
til Forhøjelse af den Kassereren tillagte aarlige Erstatning for Fejltælling
til 200 Kr.
Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp.
1179—80, og Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1910
-11, Till. A. Sp. 2977—78, blev der bevilget pens. Forvalter J. C. F.
Wilse som ekstraordinært Tillæg til hans Pension en aarlig Understøttelse
paa 600 Kr.
—	Om personligt Lonningstillæg paa 20 pCt. af Lonningen til Be-
stillingsmænd under Kvæsturen se foran S. 5.
—	Til Anskaffelse af Inventar til det for Kvæstor bestemte Værelse
i Kvæsturbygningen blev paa Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid.
1910—11, Till. A. Sp. 1219—20, bevilget 700 Kr. under Kommunitetets
Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter.
Paa samme Finanslov blev, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A.
Sp. 1189—90, under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættel-
ser, bevilget 5632 Kr. 80 0. til forskellige Bygningsarbejder i Kvæstur-
bygningen, nemlig 2275 Kr. 25 0. til Kassererkontorets bedre Sikring,
til Skodder for Vinduerne i Stueetagen samt til Indretning af en Frokost-
stue for Personalet, 2427 Kr. 25 0. til Indretning af Toiletterum med
W.C. og 930 Kr. 30 0. til Linoleum til Gulvene.
II, Universitetets Almanakprivilegium,
Som Sekretær ved Komiteen for Almanakens Udgivelse og Forhand-
ling blev efter Fuldmægtig P. V. Fonss' Afgang fra Kvæsturen ansat
Fuldmægtig H. E. S. Falck fra 1. Marts 1911 at regne.
Ved Finansloven for 1911—12 blev, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till.
A. Sp. 1135—36, det Sekretæren tillagte Honorar forhøjet med 150 Kr.
til 600 Kr. og det Budet tillagte Honorar med 100 Kr. til 450 Kr.
- I Konsistoriums Mode den 18. Novbr. 1908 blev behandlet et af
Almanakkomitéen indsendt Andragende fra Gyldendalske Boghandel Nor-
disk Forlag om Tilladelse til at optage Universitetets fuldstændige Al-
manak i et Skrift, der under Titel af »Arbejderens Almanak« agtedes ud-
givet af Forlaget i Forbindelse med Socialdemokratisk Forbund. Som i
Aarbog 1908—09 S. 920—21 refereret kom Konsistoriums Indstilling til
at gaa ud paa, at den ansøgte Tilladelse blev givet, men begrænset til et
Aar, idet Konsistorium bemærkede, at det ønskede dette ogsaa af den
Grund, at man forbeholdt sig, inden en lignende Sag paany maatte fore-
ligge, at tarje Sporf/smaalet om Tilladelsen til at udgive Skrifter inde-
holdende en Almanak op til Forhandling i sin Helhed.
Efter at Konsistorium derefter havde modtaget følgende Skrivelse
af 24. December 1908 fra Professor Kr. Erslev: »Ved den Forhandling,
Universitetets Almanakprivilegium.
417
der nylig fandt Sted i Konsistorium om det til Almanakprivilegiet knyttede
Tilsyn med Almanakernes Indhold, enedes man jo om senere at underkaste
selve Principperne en Prøvelse. Ved samme Lejlighed kunde der vel være
Grund til ogsaa at drøfte nogle Ejendommeligheder ved Universitetets
egen Almanak, som næppe er tidssvarende. Dette gælder dels Anførelsen
af Aaret efter Verdens Skabelse, som Konsistorium jo tidligere har søgt
at faa fjernet. Dels kan nævnes dette, at Almanaken optager Fødselsdage
for alle Danmarks Konger og Dronninger siden Enevældens Indførelse,
begyndende med Kristian V.; undtagelsesvis er dog udeladt Anna Sofie
(Reventlov) og Karoline Mathilde. Denne underlige Arv fra Absolutismens
Dage synes det lidet forsvarligt stadig at holde i Hævd. Vi har ingen
Grund til at give Arveenevoldskongerne og deres Gemalinder Fortrin for
tidligere Regenter, og vil man gøre Almanaken til en dansk historisk
Mindebog, burde vel alle Danmarks Konger med og dertil betydelige
danske Mænds og Kvinders Fødselsdage, yderligere andre historiske Minde-
dage. Nok saa naturligt turde det dog være, at man ene optog Fødsels-
dage for nulevende Medlemmer af Kongehuset. Jeg tillader mig at fore-
slaa, at disse Spørgsmaal henvises til Almanakkomiteens Overvejelse og
derefter behandles i Konsistorium.«, nedsatte det 3. Februar 1909 et Ud-
valg bestaaende af Almanakkomitéen, Rektor, Referendarius consistorii og
Professorerne W. Scharling, Zeuthen og Erslev til at tage forskellige
Spørgsmaal om Almanaken under Overvejelse.
Førend Udvalgets nedenfor aftrykte Indstilling var kommet til Be-
handling i Konsistorium, modtog dette gennem Almanakkomiteen det i
Aarbog 1909—10 S. 1475—76 omhandlede Andragende fra Forlaget om
Tilladelse til at optage Universitetets fuldstændige Almanak i Arbejderens
Almanak for 1910. Tilladelsen hertil blev, som anført paa det sidstnævnte
Sted, givet paa samme Betingelse som for Almanaken for 1909, og Kon-
sistorium modtog derefter med Ministeriets Skrivelse af 4. Marts 1910
til Erklæring følgende Skrivelse fra Socialdemokratisk Forbund:
»I Tilslutning til mundtlig Henvendelse til Ministeren angaaende
Censur overfor »Arbejderens Almanak« skal jeg tillade mig at bemærke,
at det forholder sig som af mig anført, at vor Almanak indtager en Sær-
stilling:
Konsistorium forlanger, at hele Manuskriptet skal forelægges til Gen-
nemsyn før Trykningen, og da Gennemsynet tager meget lang Tid, for-
sinkes Udgivelsen meget betydeligt til Skade for os og til Fordel for de
konkurrerende Foretagender.
Eksempelvis anfører jeg, at Pressens Almanak »Danmark« og for-
skellige andre Almanak-Foretagender, der udgives paa samme Forlag som
»Arbejderens Almanak« (Gyldend. Bogh. Nord. Forl.) er fritagne for
Censur. De indleveres til Stempling og forsinkes ikke.
Som anmærket i Samtalen er slig Censur en mærkelig og formentlig
unyttig Levning fra Fortiden, og mest mærkelig, naar den kun opret-
holdes overfor Socialdemokratiet. Jeg forventer derfor, at den ærede Mini-
ster vil bidrage til at dette Forhold forandres — saaledes at Ligestilling
indføres.«
Saa vel denne Skrivelse som Udvalgets Indstilling blev behandlet i
Konsistoriums Møder den 20. Oktober 1909, 16. Marts og 27. April 1910.
Universitetets Aarbog.	53
418
Universitetet 1910—1911.
Udvalgets Indstilling, der blev afgivet den 15. Oktober 1909, var
saalydende:
»Efter at man i Konsistorium, i Anledning af en Sag om Tilladelse
til med Almanak-at udgive et Skrift af et vist partipolitisk Indhold, havde
besluttet at tage op til almindelig Drøftelse og eventuel Afgørelse Spørgs-
maalet om, hvorvidt Universitetet som hidtil — jfr. Aarbogen for 1888
—89 S. 927—930 og for 1889—90 S. 343—352 — skulde udøve en real
Kontrol ined Skrifter indeholdende en Almanak, og efter at Professor
Erslev i Skrivelse til Konsistorium af 24. December 1908 havde henledet
Opmærksomheden paa visse formentlig ønskværdige Ændringer i den af
Universitetet selv udgivne Almanak, nedsatte Konsistorium til at frem-
komme med Forslag i Sagen et Udvalg, bestaaende af Rektor og Re-
lerendarius, Professorerne W. Scharling, Zeuthen og Erslev og af Almanak-
komiteen, der bestaar af Kvæstor og Professor astronomiæ. Efter at dette
Udvalg har drøftet Sagen og efter indgaaende Undersøgelser, foretagne af
Almanakkomiteen, har Udvalget paa et Møde i Dag besluttet at gøre
følgende Indstilling, hvis nærmere Motivering skal ske i selve Konsi-
storium :
Enhver real Censur eller Prøvelse, i første Linje af Skrifternes ikke-
almanakmæssige Indhold, men iøvrigt ogsaa af selve Kalenderen bort-
falder. Det bemærkes særlig, at det efter Professor astronomiæ's For-
mening næppe vilde være praktisk gennemførligt at foretage en real Prø-
velse af selve Kalenderen, saaledes at et Stempel paatrykt denne kunde
give Garanti for Kalenderens astronomiske Indhold.
Paa den anden Side maa. det, saaledes som allerede udtalt af Mini-
steriet i Skrivelse af 9. April 1890 (Aarbogen for 1889—90 S. 343), fast-
holdes, at man bor komme bort fra Stemplet: »Tilladt af Universitetet«,
der i et eller andet Omfang angiver den Udtalelse om Skriftets Indhold,
at det kaji passere.
Det tilraades derfor at søge den Ændring udvirket, at som Regel en-
hver Almanak, fremmed eller dlansk, imod sædvanlig Afgift faar et
Stempel ved den kalendariske Dels Begyndelse eller Slutning, kun inde-
holdende foruden Universitetets Vaaben eller Ordet »Universitetets«, Or-
det: »Almanakstempel«. Dog kan Udgivere, der som hidtil i ret stort
Tal med Universitetets Tilladelse benytter til Optagelse i deres Skrifter
selve Universitetets Almanak-Sats, i Stedet for hint Stempel faa den
kalendariske Del, der er betegnet — f. Eks. ved et særligt Omslagspapir
— som en særlig Del, stemplet som »Universitetets Almanak«.
Hvad angaar de af Professor Erslev ønskede Ændringer forelaas det,
1) at der paa Bagsiden af Universitets-Almanakens Titelblad ikke som
hidtil nævnes: Efter Verdens Skabelse .... x Aar, hvilket Universitetet
allerede én Gang tidligere har foreslaaet slettet; 2) at der ligeledes paa
Titelbladets Bagside indskydes: Siden Huset Gliicksborgs Tronbestigelse
... x Aar; 3) at i Almanaken kun Fødselsdagene paa det nuværende
(Gliicksborgske) Kongehus's Medlemmer opregnes.«
Efter Forhandlingen i Konsistoriums Mode den 16. Marts 1910 algav
Professor H. Scharling under 29. s. M. følgende Mindretalsvotum:
»Et Mindretal (H. Scharling) holder for, at der ikke med Rette kan
tales om Censur eller real Prøvelse overfor det ikke almanakmæssige Ind-
Universitetets Almanakprivilegiura.
419
hold. Ved en saadan maa nemlig forstaas en i det enkelte gaaende Under-
søgelse af vedkommende Afhandling eller Fortælling med efterfølgende
Krav paa Ændring eller Udeladelse af bestemte paapegede Steder. En saa-
dan Censur er hverken blevet krævet eller bragt i Anvendelse her. Hvad
der er Tale om, er et Tilsyn, der gaar paa Helheden og ikke paa Enkelt-
heder. Formaalet for et saadant Tilsyn er at holde Skrifter borte, som
kan siges at være statsfarlige eller samfundsopløsende, og som vil mis-
bruge Almanaken til at dække over sig for saaledes lettere at skaffe sig
Indgang i Folkets bredere Lag.
Til saadanne maa henregnes alle, som er af et usædeligt eller blas-
femisk Indhold, eller som er politiske eller sociale Agitationsskrifter,
der tilstræber en revolutionær Omstyrtning af den bestaaende Samfunds-
ordning og som øjeblikkelig vil bemægtige sig Almanakken, saasnart del
hidtil førte Tilsyn med den ophører. Der vil her kunne peges paa Social-
demokratiet, som med sin faste og stærke Organisation vil paatvinge Ar-
bejderne en Socialistalmanak, der med Fynd og Klem vil indprente de
statsopløsende Lærdomme. Mindre farlig for Staten, men desto farligere
for den offentlige Moral er den saakaldte Smudspresse, der ikke sigter mod
noget højere idealt Maal, men er en simpel Pengeforretning, som ved at
spekulere i de lavere sanselige Drifter søger at skaffe sig Indtægt og Vin-
ding. Den trænges haardt af den Forening, som har dannet sig til dens
Bekæmpelse, og vil derfor med Glæde modtage det Asyl. som tilbydes den
i Almanakken, og benytte denne til et Oplagssted for alskens usædelige
Billeder og slibrige Fortællinger, og den vil snart lære med Behændighed
at dække sig saaledes, at Øvrigheden staar magtesløs overfor den.
Med Blikket henvendt paa disse Forhold maa Mindretallet derfor be-
stemt fraraade, at det hidtil førte Tilsyn (NB. ikke Censur) med Alma-
nakkens ikke almanakmæssige Indhold bortfalder, og skal herom henvise
til Almanak-Komitéens (Kvæstor Hørrings) tidligere afgivne fyldige og
indgaaende Erklæring i Skrivelse af 3. Juni 1890 (meddelt i Univ.'s
Aarbog for 1889—90 Side 344 flg.).
Endvidere maa Mindretallet med Hensyn til Ordene »Efter Verdens
Skabelse etc.« erindre om, at Ordet »Verden« i det bibelske Sprog ofte
bruges i Betydningen »Menneskene« ganske som i Nutidens Sprog (»hele
Verden veed« o. lign.). Med det angivne Tal søges da givet en Tidsbe-
stemmelse, der naar op til Menneskeslægtens første Begyndelse. Mindre-
tallet henstiller, at der tilføjes »efter den bibelske Beregning«, hvorved
det videnskabelige Anstød vil bortfalde, og det stilles enhver frit for at
tillægge Beregningen saa stor eller ringe Værdi, som han finder for godt.
løvrigt maa ligeledes erindres om, at Tidsberegningen efter Christi Fødsel
er historisk unøjagtig, at Udtrykkene »Solens Opgang og Nedgang« er
mere folkelige end astronomisk videnskabelige o. a. lign. At foretage Æn-
dringer i alt dette vil dels være umuligt, dels ikke føre til andet end et
aandløst Pedanteri.«
Konsistorium tilskrev derefter under 20. og 21. Maj 1910 Ministeriet
dels angaaende de af Udvalget behandlede principielle Spørgsmaal, dels an-
gaaende Socialdemokratisk Forbunds Klage.
Skrivelsen af 20. Maj var saalydende:
»Efter at Konsistorium, i Anledning af en Sag om Tilladelse til at
420
Universitetet 1910—1911.
optage Universitetets fuldstændige Almanak i et Skrift al delvist parti-
politisk Indhold, havde besluttet at tage op til almindelig Drøftelse og
eventuel Afgørelse Spørgsmaalet om, hvorvidt Universitetet ligesom hidtil
- jfr. Univ. Aarbog f. 1885—86, S. 281—82, f. 1888—89 S. 927—30 og
f. 1889—90 S. 343—52 — skulde udøve en reel Kontrol med Skrifter, hvori
en Almanak optages, nedsatte Konsistorium til at fremkomme med For-
slag i Sagen et Udvalg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor,
Professor Dr. jur. C. Torp, Referendarius consistorii. Professorerne Dr. jur.
W. Scharling, Dr. phil. & mat. H. G. Zeuthen og Dr. phil. Kr. Erslev og
al Almanakkomitéen, der bestaar af Universitetets Kvæstor og Professor
nstronomiæ.
tøf ter at dette Udvalg har drøftet denne Sag, og efter indgaaende Un-
dersøgelser, foretagne af Almanakkomitéen, har Sagen været til Forhand-
ling i Konsistorium.
Konsistorium besluttede derefter at indstille, at enhver reel Censur
eller Prøvelse af Skrifternes ikke-almanakmæssige Indhold, men iøvrigt
ogsaa af selve Kalenderen bortfalder. Det bemærkes særligt, at det efter
Professor astronomiæ's Formening næppe vilde være praktisk gennemfør-
ligt at foretage en reel Prøvelse af selve Kalenderen, saaledes at et Stempel
1 aatrvkt denne kunde give Garanti for Kalenderens astronomiske Indhold.
Paa den anden Side maa det, saaledes som allerede udtalt af Mini-
steriet i Skrivelse af 9. April 1890 — jfr. Univ.'s Aarb. f. 1889—90, S.
343 — fastholdes, at man bør komme bort fra Stemplet: Tilladt af
Universitetet, der i et eller andet Omfang angiver den Udtalelse om
Skriftets Indhold, at det kan passere.
Konsistorium tillader sig derfor at indstille, at herefter enhver forud-
gaaende Prøvelse af Indholdet af Skrifter, hvori en Almanak optages, bort-
falder, saaledes at som Regel, jfr. dog kgl. Resol. af 23. Decbr. 1831.
enhver her i Riget trykt eller indfort Almanak alene imod Erlæggelse af
sædvanlig Afgift faar et Stempel ved den kalendariske Dels Begyndelse
eller Slutning, kun indeholdende — foruden enten Universitetets Vaaben
eller Ordet »Universitetets« eller lignende — Ordet Almanakstempel. Dog
skal Udgivere, der som hidtil i ret stort Tal med Universitetets Tilladelse
benytter til Optagelse i deres Skrifter selve Universitetets Almanak-Sats,
i Stedet for hint Stempel kunne faa den kalendariske Del, naar den er
betegnet — f. Eks. ved et særligt Omslagspapir — som en særlig Del af
Skriftet, stemplet som »Universitetets Almanak«.
Samtidig med fornævnte Sag har været under Forhandling Ønskelig-
heden af nogle Ændringer i den af Universitetet udgivne Almanaks Tekst,
og Konsistorium tillader sig i den Anledning at indstille,
a t der paa Bagsiden af Universitets-Almanakkens Titelblad ikke som
hidtil nævnes: Efter Verdens Skabelse ...... x Aar, hvilket Univer-
sitetet allerede en Gang tidligere har foreslaaet slettet, jfr. Univ. Aarbog
for 1880—81, S. 1315, for 1887—88, S. 554—56,
at der ligeledes paa Titelbladets Bagside indskydes: Siden Huset
Glucksborgs Tronbestigelse ...... x Aar, og
at i Almanakken kun Fødselsdagene paa det nuværende (Gliicks-
borgske) Kongehus's Medlemmer opregnes.
Universitetets Almanakprivilegium.
421
Sluttelig tilføjes, at der ved den ovennævnte Forhandling i Konsi-
storium af Prof., Dr. H. Scharling blev afgivet et Mindretals-Votum,
senere formuleret af Prof. Scharling i den vedlagte Skrivelse af 29.
Marts 1910.«
I Skrivelsen af 21. Maj udtaltes næst efter en Henvisning til det i
Skrivelsen af 20. Maj anførte følgende:
»Udover det i den nævnte Skrivelse anførte, ønsker Konsistorium kun
i Anledning af Socialdemokratisk Forbunds Henvendelse at udtale, at der
ikke er givet »Arbejderens Almanak« og dermed Socialdemokratiet nogen
Særstilling, men at den samme Fremgangsmaade er brugt overfor enhver
Almanak af parti-politisk Indhold uden Hensyn til, af hvilket politisk
Parti den var udgivet, jfr. Univ. Aarbog for 1885—86, S. 281—82 orn
»Arbejdernes Almanak«, og navnlig for 1888—89, S. 928—30 om »Venstres
Almanak for 1890, udgiven af Venstres Organisation.«
Under 23. Juni 1910 resolverede Ministeriet derefter angaaende Bort-
faldet af den forudgaaende Prøvelse af Skrifternes Indhold, Almanak-
stemplets Forandring og Tilladelsen til at benytte Universitetets Almanak-
Sats i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling, hvorhos Mini-
steriet tilføjede:
»I Overensstemmelse hermed har man under Dags Dato tilskrevet So-
cialdemokratisk Forbund, at den af dette paaklagede Prøvelse af Indholdet
af dets Almanak fremtidig vil bortfalde, idet man samtidig har udtalt,
at der ikke med Hensyn til denne Prøvelse har været indtaget nogen Sær-
stilling overfor det nævnte Forbund, idet en saadan Prøvelse efter gammel
Praksis har fundet Sted overfor ethvert Skrift af partipolitisk Indhold, i
hvilket en Almanak ønskedes optaget.
Med Hensyn til de andre i D'Herrer Rektors og Professorers Skri-
velse indeholdte Indstillinger vil Ministeriet senere træffe Bestemmelse.«
Denne senere Bestemmelse, der blev afgivet 7. Oktober 1910, var saa-
lydende:
»I Forbindelse med Ministeriets Skrivelse af 23. Juni d. A. ved-
rørende det af Konsistorium fremsatte Forslag med Hensyn til Alma-
nakkens Indhold skal Ministeriet efter om Sagen at have brevvekslet med
Biskoppen over Sjællands Stift tjenstligst meddele til Efterretning, at man
bifalder, at den paa Titelbladets Bagside hidtil sædvanlige Angivelse:
Efter Verdens Skabelse......x Aar, fremtidig udelades, medens man der-
imod ikke finder Anledning til at. foretage de foreslaaede Forandringer med
Hensyn til Optagelse af Kongehusets Fødselsdage eller Tidspunktet for
det Gliicksborgske Kongehus's Tronbestigelse.«
Efter Ministeriets Resolution af 23. Juni 1910 affattede Almanak-
komitéen under 13. Aug. 1910 følgende Sammendrag af Reglerne for Af-
gift og Stempling af Almanakker:
»Det bekendtgøres herved i Overensstemmelse med Kirke- og Under-
visningsministeriets Resolution af 23. Juni 1910, at den hidtil stedfindende
forudgaaende Prøvelse af Indholdet af Skrifter, hvori en Almanak optages,
er bortfaldet, saaledes at som Regel, jfr. dog kgl. Resolution af 23. De-
cember 1831 om Skrifter, der indføres fra Udlandet, enhver her i Riget
trj^kt eller indført Almanak alene imod Erlæggelse af sædvanlig Afgift
faar et saalydende Stempel »Universitetets Almanak Stejupel« ved den
422
Universitetet 1910—1911.
kalendariske Dels Begyndelse eller Slutning. Dog kan Almanak-Ud-
givere, der med Universitetets Tilladelse benytter selve Universitetets Al-
manaksats til Optagelse i deres Skrifter, i Stedet for hint Stempel faa den
kalendariske Del, naar den er betegnet — f. Eks. ved et særligt Omslags-
papir — som en særlig Del af Skriftet, stemplet som »Universitetets Al-
manak«.
Alle Ansøgninger om Tilladelse til Udgivelse af Almanakker er her-
efter ufornødne, og Almanakkerne kan uden foregaaende Varsel ind-
sendes til Stempling i Universitetskvæsturen, Studiestræde 6, København.
Udgivere, der ønsker at benytte Universitetets Almanaksats, maa her-
om indgive Ansøgning til Universitetskvæsturen.
Afgiften til Universitetet er ved Kirke- og Undervisningsministeriets
Resolutioner af 20. December 1890 og 12. December 1901 fastsat saaledes
pr. Eksemplar:
a.	naar hele den danske Almanak optages, 16 Øre,
b.	naar der optages, hvad der indeholdes i den af Universitetet udgivne
lille Kontorkalender (Huskalender), 10 Øre,
c.	naar der kun optages en Dagfortegnelse med eller uden Angivelse af
Helligdagene, 5 Øre,
d.	for Aftryk af Markedsført egneisen, 41/2 Øre.
e.	for en Dagfortegnelse med paatrykt eller vedhæftet. Markedsforteg-
nelse, O1^ Øre.
Der tilstaas Udgiveren en Rabat af 2() pCt., dersom Antallet udgør
mindst 50 Eksemplarer.
Naar en Almanak udgives i flere end 25,000 Eksemplarer, kan yder-
ligere følgende Rabat forventes tilstaaet. Efter at der er betalt for 25,000
Eksemplarer, udleveres 5000 Eksemplarer uden Afgift, og forøges Op-
laget udover 30,000 Eksemplarer, udleveres 1000 Eksemplarer uden Afgift,
hver Gang der er betalt for 5000 Eksemplarer. Benyttes denne yderligere
Rabat, bortfalder dog den nedennævnte Ret til at faa Afgiften for ube-
nyttede Eksemplarer godtgjort.
De Eksemplarer, som ikke benyttes, kan i uskadt Stand tilbage-
leveres Universitetskvæsturen inden den 31. December i det Aar, for
hvilket Almanakken gælder, i hvilket Fald den for disse Eksemplarer er-
lagte Afgift vil blive tilbagebetalt, jfr. dog ovenfor.«
—	Ved Skrivelse af 10. November 1910 bevilgede Ministeriet et An-
dragende fra Foreningen »Dannevirke« om, at Afgiften af den af For-
eningen udgivne Flagkalender for 1911 maatte blive beregnet med 5 Øre
pr. Eksemplar med Fradrag af 20 pCt. Rabat, saafremt Oplaget udgjorde
over 50 Eksemplarer, jfr. Univ. Aarbog 1909—10, S. 1475.
—	Ved Skrivelse af 11. s. M. bifaldt Ministeriet i Henhold til Al-
manakkomitéens og Konsistoriums Indstilling angaaende et af Arkitekt
Em. Fleischer indgivet Andragende om Fritagelse for at svare Afgift til
Universitetet af en Lektionsfortegnelse (med Almanak), der agtedes trykt
som Manuskript i et begrænset Antal Eksemplarer til Brug indenfor de
katolsk-apostoliske Menigheder, at det meddeltes Arkitekt Em. Fleischer,
at det af ham indgivne Andragende ikke vilde kunne bevilges, selv om den
paagældende Lektionsfortegnelse ikke maatte blive trykt her i Landet. Af
Almanakkomitéen var det under Henvisning til kgl. Resolution af 23. De-
Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.	423
eember 1831 og Ministeriets Resolution af 5. December 1908 angaaende
Brødremenighedens aarlige Dagbog (Univ. Aarbog 1908—09, S. 918—19)
anført, at den, selv under Forudsætning af, at den omhandlede Lektions-
fortegnelse ikke blev trykt her i Landet, men indført fra Udlandet, inaatte
finde, at den ikke fremtraadte i en saadan Form, at det med Føje kunde
siges, at Almanaken udgjorde den mindst betydelige eller væsentlige Del
af Skriftet, hvorhos det var tilføjet, at Spørgsmaalet om Afgiftspligt ikke
berørtes af den Omstændighed, at der mulig ikke ved Lektionsfortegnelsens
Uddeling tilsigtedes indvunden nogen Fortjeneste.
— Under 13. September og 15. November 1910 bifaldt Ministeriet,
at der dispenseredes fra den i § 9 i. f. i Tilladelsen til at optage Universi-
tetets fuldstændige Almanak i »Arbejderens Almanak« anførte Bestem-
melse, at Retten til ved Aarets Udgang at faa Afgiften tilbagebetalt for
de usolgte Eksemplarer bortfalder, naar den i Paragraffen omhandlede
Ekstra-Rabat benyttes, jfr. Univ. Aarbog 1908—09, S. 922.
III. Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
Paa Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A.,
Sp. 1189—92 og Till. B., Sp. 971—72 og 1175—78, blev paa Universitetets
Udgiftspost 9. a. 2, Hovedistandsættelser, bevilget — foruden 3die Del,
30,000 Kr., af den i Aarbog 1908—09, S. 922—23 nævnte 3aarige Bevil-
ling paa ialt 100,000 Kr. til Indlæg af et nyt Varmeværk i Universitets-
bygningen — 5,632 Kr. 80 Øre til Bygningsarbejder i Kvæsturbygningen,
jfr. foran S. 416, 1,250 Kr. til et Støvsugeranlæg i Universitetsbiblioteket,
jfr. Aarbog 1909—10, S. 1262—63, 1,500 Kr. til Hovedistandsættelses-
arbejder ved Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum, jfr. ovenfor
S. 260, og 5,000 Kr. til Forsøg paa Udsmykning af Forhal og Trappegang
i Mineralogisk Museum, jfr. ovenfor S. 258—60.
Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1910—11,
Tillæg B., Sp. 1651—54 blev under samme Udgiftspost bevilget 8,085 Kr.
til Istandsættelse af Professorgaarden i Kannikestræde i Anledning af Pro-
fessor Kr. Nyrops Indflytning efter Professor Zeuthens Afgang. Beløbet
blev ved Ministeriets Skrivelse af 22. Februar 1911 tilladt afholdt paa for-
ventet Tillægsbevilling.
Ved Ministeriets Skrivelse af 31. Juli 1911 blev det bifaldet, at der
af samme Konto paa forventet Tillægsbevilling for 1911—12 blev an-
vendt et Beløb af 1,420 Kr. 27 Øre til Istandsættelse af Embedsboligen i
Kirurgisk Akademi i Anledning af Professor V. Henriques' Indflytning
efter Professor Chr. Bohrs Dod. Bevillingen blev givet paa Tillægsbe-
villingsloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1911—12, Tillæg B., Sp.
1959—60.
Universitetets Udgiftspost 9. a. 1. blev ved Finansloven for 1911—12
forhøjet med 3,250 Kr. i Anledning af de lægevidenskabelige Institutioners
Udflytning til Rigshospitalet, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. 1187
—90. Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1910—
11, Till. A., Sp. 2977—78, er bevilget 592 Kr. til Anbringelse af et nyt
Hegn paa Observatorieskrænten, jfr. Aarb. 1909—10 S. 1061.
Til Universitetets Landsbykirker er paa Universitetets Udgiftspost 9.
a. 2., Hovedistandsættelser, for 1911—12 bevilget: a. Hovedistandsættelse
424
Universitetet 1910—1911.
af Smørum Kirke 17,839 Kr., 1). Istandsættelse og Regulering af den saa-
kaldte nye Kirkegaard i Værløse 320 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till.
A., Sp. 1191—92. Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11 blev bevilget:
a. Udvidelse af Kirkegaarden i Gladsakse 8,685 Kr. (jfr. Bevillingen paa
Finansloven for 1910—11, Aarbog 1909—10, S. 1477), b. Udvidelse af
Kirkegaarden i Gandløse 220 Kr.; (jfr. Bevillingen paa Tillægsbevillings-
loven for 1908—09, Aarbog 1908—09, S. 923) se Rigsdagstid. 1910—11.
Till. A., Sp. 2977—80 og Till. B., Sp. 1649—52.
IV. Universitetsbygningens Forskønnelse.
Paa Universitetets Udgiftspost 9. b. 4. blev i 1910—11 udbetalt 415
Kr. lil Indkøb og Indramning af et af Vilh. Marstrand udført Maleri af
Professor i Statsøkonomi Karl 'Johan Henrik Kai/ser (1811—1870) (Ma-
leriet er ophængt i Referendarens Værelse i Kommunitetsbygningen), 112
Kr. 51 Øre til Reparation af Møblerne i det ene Lærerværelse paa Univer-
sitetet, 73 Kr. 13 Øre lil el nyt Flag og Reparation af de ældre, 171 Kr.
95 Øre til Anskaffelse af forskellige mindre Billeder og til Reparation
af forskellige Billeder, bl. a. Malerierne paa øverste Lærerværelse samt
256 Kr. 91 Øre som Forskud paa Udgiften til Reparation af Festsalens
Malerier. Om den sidstnævnte Reparation vil Meddelelse blive givet i et
følgende Hefte af Aarbogen.
V. Universitetets Landsbykirker.
Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er i 1910—11 anvendt
620 Kr. til en større Lysekrone til Selsø Kirke, 300 Kr. til en Lysekrone til
Korhvælvingen i Egeslevmagle Kirke og 85 Kr. til Rensning og Fernise-
ring af Malerier i Faxe Kirke.
— Ved Skrivelse af 14. December 1910 bifaldt Konsistorium, at 2
Tavler, paa hvilke tidligere havde været anført Navnene paa de af Uni-
versitetet valgte Eforer (procuratores templi) atter ophængtes i Egeslev-
magle Kirke, dog saaledes at kun de kendte og rigtige Aarstal indtil videre
blev anført.
I Anledning af, at Folketingets Finansudvalg med Hensyn til de
under Universitetet sorterende Kirker havde udbedt sig Oplysning om,
hvilke Kirketiender der var afløste, samt om Muligheden af, at Kirkerne
kunde gaa over til at blive selvejende Institutioner, udbad Ministeriet sig
under 21. November 1910 Konsistoriums Ytringer derom meddelte. I nder
10. December s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en Erklæring
fra Kvæstør af s. I)., hvori bl. a. den ønskede Oplysning vedrørende Kirke-
tienderne var meddelt, idet man forbeholdt sig eventuelt senere at 1 rem-
komme med en Udtalelse i Sagen; efter at Sagen havde været til tor-
handling i Konsistoriums Møde 21. December s. A., udtalte Konsistorium
under s. I). under Henvisning til de af Kvæstor i hans Erklæring anførte
Grunde, at man maatte anse det for ganske utilraadeligt, at der blev gjort
nogen Forandring i den hidtil bestaaende Tilstand. Kvæstors Erklæring
er trykt i Rigsdagstid. 1910—11, Till. B. Sp. 1149—56. Sammesteds er
trykt Ministeriets Skrivelse af 11. Februar 1911 til Finansudvalget, hvori
Forskellige Sager.
425
udtaltes, »at Ministeriet med Kvæsturen er enigt i, at det ikke af Hensyn
til Universitetets Interesser maa anses for ønskeligt at lade de ommeldte
Kirker overgaa til Selveje, og at man derfor ikke finder Anledning til at
foretage noget Skridt i saa Henseende, forinden det, efter at Menigheds-
raadene eventuelt paa ny er indførte, viser sig, at der næres et bestemt
Ønske fra disses Side i den nævnte Henseende, idet man i saa Fald vil
være villig til paa ny at tage Sagen op til Behandling.«
VI. Forskellige Sager.
Ved Skrivelser af 5. og 12. September 1910 og 13. og 27. Januar 1911
meddelte Konsistorium Folkeuniversitetsforeningen i København Tilladelse
til i Universitetsannekset at lade afholde Forelæsningsrækker i Efteraaret
1910 af Dr. pliil. Anton Thomsen og Dr. phil P. Munch og i Foraaret 1911
af Dr. phil. C. N. Starcke og Professor, Dr. phil. Cl. Wilkens. Til Dr. P.
Munchs og Professor Wilkens Forelæsningsrækker meddeltes ganske und-
tagelsesvis Tilladelse til, at Forelæsningerne holdtes Kl. 1—3, idet Konsi-
storium tilføjede i sin anførte Skrivelse af 12. September 1910, at en lig-
nende Tilladelse ikke oftere vilde kunne ventes givet.
—	Ved Skrivelse af 9. December 1910 bifaldt Konsistorium, at der
overlodes det teologiske Fakultet i Foraarshalvaaret 1911 et Auditorium
lil Afholdelse af missionsvidenskabelige Forelæsninger.
—	Ved Skrivelse af 28. Februar 1911 meddelte Konsistorium Til-
ladelse til, at den skandinaviske Civillovkommission i Foraaret 1911 af-
holdt sine Moder i Konsistoriums Forsamlingssal. Samme Tilladelse
blev ved Skrivelse af 30. Juni s. A. givet for Efteraaret 1911.
—	Ved Skrivelse af 6. Maj 1911 meddelte Konsistorium Dr. phil. L.
Moltesen som Leder af Højskolelærernes Universitetskursus, at Kursus'et
i Tiden 30. August—16. September 1911 vilde kunne faa overladt et af
Universitets-Auditorierne til Forelæsninger, holdte om Formiddagen af
Lærere, der havde jus docendi.
—	Ved Skrivelse af 12te September 1910 meddelte Konsistorium
Genremaler P. A. Schou Tilladelse til at kopiere det Universitetet til-
hørende Portræt af Rigskansler Peder Reetz, saaledes at Kopien blev
taget paa Universitetet.
—	Ved Skrivelse af 20de Februar 1911 meddelte Konsistorium Kunst-
malerinden Frk. Bertha Wegmann Tilladelse til, at det Universitetet til-
hørende, af hende malede Billede af Gehejmekonferensraad, Professor
Julius Thomsen blev udstillet paa en retrospektiv Udstilling af hendes
Arbejder 28de Februar—16. Marts s. A., dog paa Betingelse af, at Billedet
blev holdt forsikret under Udstillingen.
—	Ved Skrivelse af 22de Oktober 1910 bifaldt Ministeriet, at der af
den for Maanederne April—September 1910 under Universitetets Udgifts-
post 1. d. besparede Lønning til en Varmemester ved Universitetet og
Universitetsbiblioteket, jfr. Aarbog 1909—10, S. 1496, mod fornøden
Forklaring i Regnskabsoversigten blev udredet et Beløb af 321 Kr. 82 Øre
for nogle under Varmemesterens Virksomhed hørende Arbejder, som i det
anførte Tidsrum var udført af Firmaet Bonnesen og Danstrup.
Universitetets Aarbog.	54
426
Universitetet 1910—1911.
Efter Indstilling af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch
ansatte Konsistorium 26de Oktober 1910 Montør Lars Olsen som Varme-
mester ved Universitetet og Universitetsbiblioteket fra 1. s. M. at regne.
—	Ved Skrivelse af 10de Marts 1911 bifaldt Ministeriet, at der af
Universitetets Udgiftspost 10, forskellige løbende og ekstraordinære Ud-
gifter, blev afholdt et Belob af 24 Kr. til Behandling med Opskruning og
Beska'ring af et Træ i Professorgaarden i St. Kannikestræde.
Ved Skrivelser af 6te December 1910 og 10de April 1911 bifaldt
Ministeriet, at der af samme Konto i Anledning af Dr. Cook-Sagen blev
udredet henholdsvis 89 Kr. lil Leje af et Jernpengeskab og 94 Kr. 55 Øre
ti 1 Fotografier af Dr. Cooks Notitsbog og Indbinding.
Ved Finansloven for 1911—12 blev Universitetets Udgiftspost 9.
b. 2., Brændsel, Belysning og Inventarium, forhøjet med 400 Kr. paa
Underkonto d., Rengøring, bl. a. i Anledning af det ved Indretningen af
Frokoststuen paa Universitetet forøgede Arbejde, jfr. Rigsdagstidende
1910 11. Tillag A. Sp. 1191—94. Ved Tillægsbevillingsloven for 1910
— 11. jl'r. Higxlagstidt-ndc 1910—11, Tillæg A. Sp. 2979—80, blev det
til Renholdelse af Gaden omkring Universitetsfirkanten fastsatte Beløb
750 Kr. forhøjet med 135 Kr. aarlig fra 1. September 1910.
—	Under 4de April 1911 blev Betjent ved Universitetets kemiske
Laboratorium Niels Carl Christensen benaadet med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn.
—	I Anledning af en Henvendelse fra »Dansk Idræts-Forbund« om,
at Universitetet vilde knytte sit Navn til en Præmie for Idræt, udtalte
Konsistorium under 24de Maj 1911, at det trods den Sympati, det nærede
for Sagen, ikke mente at kunne imødekomme Forbundets Ønske.
—	I Anledning af en Anmodning fra et Firma i København om Til-
ladelse til at føre Titlen: »Københavns Universitets optiske, fysiske og
elektro-mekaniske Instrumentmager«, udtalte Konsistorium under 18de
Maj 1911, at det ikke mente at kunne imødekomme Firmaets Ønske. I An-
ledning af et fra Ministeriet til Erklæring sendt Andragende fra et andet
Firma om Tilladelse til at føre Titlen »Universitetsmekaniker og -optiker«
udtalte Konsistorium under 17de Juni s. A., at det ikke for Tiden kunde
anbefale det ansøgte.
—	I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring sendt Sag angaa-
ende Oprettelsen af en .Jordskælvsstation i Forbindelse med det af Aarhus
By støttede Kriigerske Privatobservatorium i Aarhus indsendte Konsi-
storium under 26de Januar 1911 med sin Tilslutning en Udtalelse af 23de
s. M. fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, saalydende:
»Den internationale Association for Jordskælvsforskning har til For-
maal at omspænde Jordkloden med et Antal Stationer, der udforer stadige
Maalinger af alle, selv de svageste Rystninger i Jorden, paa lignende
Maade som de meteorologiske Stationer fører en sammenhængende viden-
skabelig Journal over Vejret. Allerede nu har de fleste civiliserede Stater
oprettet ret kostbart udstyrede Jordskælvsstationer, og da de hidtil frem-
komne Resultater har betydelig Interesse i videnskabelig, geologisk Hen-
Forskellige Sager.
427
seende, er der næppe Tvivl om, at Arbejdet vil blive fortsat og udvidet i
Fremtiden.
I Skrivelsen henstiller Aarhus Byraad, at ogsaa den danske Stat
tager Del i disse internationale Jordskælvsforskninger, dels ved at give
et Tilskud til Oprettelsen af en Jordskælvsstation ved det af Byraadet
støttede Kriigerske Privatobservatorium i Aarhus, dels ved at indmelde
sig i den internationale Association for Jordskælvsforskning. Det sidste
koster (for Stater med under 5 Millioner Indbyggere) 500 Francs aarlig;
derimod oplyses i Byraadet« Skrivelse intet om Størrelsen af det nødven-
dige Statstilskud til Stationens eventuelle Oprettelse, idet det kun angives,
at Byraadet intet Bidrag vil kunne yde. Ej heller ses det af Skrivelsen,
hvorledes de aarlige Driftsudgifter tænkes dækkede; dog anføres om disse,
at de vil blive smaa. Den sidste Angivelse staar alene for Byraadets Reg-
ning og vil næppe holde Stik, hvis der stilles strængere videnskabelige
Fordringer til Stationens Arbejde. Det maa her straks fremhæves, at en
Jordskælvsstation i Danmark, der saa godt som udelukkende vil komme til
at beskaiftige sig med de allersvageste (mikroseismiske) Rystelser, næppe
vil kunne faa Betydning, hvis den ikke tilfredsstiller de strængeste viden-
skabelige Krav.
Hvad nu for det første angaar Ønsket om den danske Stats Indmel-
delse i den internationale Association, mener Fakultetet paa det bedste at
burde støtte dette Ønske, dels under Hensyn til Sagens videnskabelige
Interesse, dels for ikke at holde sig borte fra et internationalt Foretagende,
i hvilket saa godt som alle andre civiliserede Stater medvirker. Indmeldel-
sen bør dog utvivlsomt, i Lighed med hvad Tilfældet er for andre Staters
Vedkommende, ske gennem et videnskabeligt Statsinstitut, og det var vist-
nok ønskeligt, om det danske meteorologiske Institut vilde paatage sig
Sagen.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om aktiv Deltagelse i Jordskælvsunder-
søgelserne ved Oprettelsen af en dansk Jordskælvsstation under Statens
Medvirkning maa det fremhæves:
1)	Staten bør, om muligt vistnok helst gennem Meteorologisk Institut,
sikre sig Kontrollen med, at Undersøgelserne, hvis Betydning som nævnt
helt falder indenfor det videnskabelige Omraade, gennemføres fuldt til-
fredsstillende.
2)	Udgifterne dels ved Oprettelsen dels ved den daglige Drift vil
formentlig blive ikke helt ubetydelige og maa forud søges oplyst ved Er-
faringerne fra Udlandet.
3)	Saa.fremt det var givet, at den eventuelle danske Station skulde
lægges i det egentlige Danmark, vilde maaske Planen om at lægge den i
Torbindelse med Privatobservatoriet i Aarhus ikke frembyde større Be-
tænkelighed, omend det af geologiske Grunde maa synes mere ønskeligt,
at Stationen lægges i Aalborg, saaledes som det tidligere har været fore-
slaaet. Men da det egentlige Danmarks Areal er saa lille, synes det rime-
ligt, at efterhaanden som det internationale Jordskælvsstations Net ud-
vides, vil Videnskabens Trang langt mere gaa i Retning af en tidssvarende
Jordskælvsstation inden for det store grønlandske Omraade, hvor allerede
foreløbige Forsøg er i Gang.
428
Universitetet 1910—1911.
I Betragtning af den ringe lokale Interesse, som i Danmark knytter
sig til Jordskælv og til den store Bekostning, som Jordskælvsstationer med-
l'orer, vil der næppe kunne blive Tale om mere end én dansk Station, og
Spørgsmaalet, om den helst skal lægges i Grønland eller i Danmark, vilde
det vistnok være hensigtsmæssigt at forelægge den internationale Associa-
tion for Jordskælvsforskning.«
I nder 11. April 1910 modtog Konsistorium fra Ministeriet Gen-
part af en Skrivelse af 30. Marts s. A. fra den af Finansministeren under
4. December 1009 nedsatte Finanslovkommission, hvori denne udbad sig
en Række Oplysninger vedrorende Universitetets og Kommunitetets Bud-
getter, idet Ministeriet ikke havde villet undlade, forinden Forespørgslerne
besvaredes, at give Konsistorium Lejlighed til at fremkomme med de Ud-
talelser om Spørgsmaalene, hvortil der maatte findes Anledning, eventuelt
efter at der var indhentet Erklæring fra Universitetskvæsturen.
Ordlyden af Finanslovkommissionens ovennævnte Skrivelse, der an-
føres her, for at det kan ses, hvad de nedennævnte Erklæringer fra Univer-
sitetets Myndigheder har angaaet, var følgende:
»Kommissionen beder sig tilstillet nærmere Oplysninger angaaende
nedennævnte Poster paa Ministeriets Budgetforslag 1910—11:
U niversitetet:
I.	Til Indtægtspost 1. Udgiftspost d. Udgifter ved Universitetets 13
Landsbykirker udenfor de egentlige Bygningsudgifter.
Vilde det, financielt set. ikke være fordelagtigere at faa Menighederne
til at overtage disse Kirker?
II.	Til Indtægtspost 2. Studieskat og Katedratikum.
Bevillingen bedes nærmere oplyst og forklaret.
II[. Til Udgiftspost 7. e. Til en Havstation for zoologiske og bota-
niske Studier.
Der ønskes en Redegørelse for hele den omhandlede Virksomhed samt
for Bevillingens Anvendelse.
IV.	Til Udgiftspost 7. f. Tilskud til Dronning Louises Børneho-
spital.
Af hvilken Grund giver Universitetet dette Tilskud?
Til Udgiftsposterne 7. g., h., i. og u.
Er det Meningen, at paagældende Undervisning til sin Tid skal over-
gaa til Rigshospitalet?
Til Udgiftspost 7. o. Honorar til Professor Pontoppidan m. m.
Vil Indførelsen af det ny Retslægeraad influere paa de paagældendes
Virksomhed?
V.	Til Udgiftspost 7. m. Til Kontorhold for Udvalget for folkelig
Universitetsundervisning.
Kunde Tilskudet ikke inddrages?
Kommissionen beder sig tilstillet Lektionskatalogerne tor de 5 sidste
Semestre.
K ommunitete t.
VI.	Til Indtægtspost 2. Ilenter af Kapital formuen.
Kommissionen udbeder sig en Redegørelse for Kapitalt ormuens An-
bringelse, særlig den i Prioriteter anbragte, og Bevægelsen i denne i de
sidste 10 Aar.
Forskellige Sager.
429
VII.	Til Udgiftspost 2. Andre Understøttelser.
Kommissionen udbeder sig en samlet Fremstilling af Reglerne for
Fordelingen af de forskellige under Kommunitetet opførte Understøttelser
for trængende Studerende.
VIII.	Sluttelig udbeder man sig Ministeriets Udtalelse om Mulig-
heden af i højere Grad end hidtil at kunne disponere over Kommunitetets
Overskud.«
Linder 27. Oktober 1910 indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Udtalelse, ledsaget af 5 Bilag, nemlig Erklæringer fra Kvæsturen, fra
Kvæsturens Bogholderkontor, fra det matematisk-naturvidenskabelige og
det lægevidenskabelige Fakultet, samt fra Udvalget for folkelig Universi-
tetsundervisning, alt aftrykt i 3die Bind af »Bilag til Finanslovkommis-
sionens Betænkning«, Kbhvn. 1911, S. 285—304.
Af Konsistoriums ovennævnte Erklæring af 27. Oktober 1910 hid-
sættes følgende:
Vedrørende Spørgsmaal VIII. »Sluttelig udbeder man sig Ministeriets
Udtalelse om Muligheden af i højere Grad end hidtil at hunne disponere
over Kommunitetets Overskud.« skal man først bemærke, at man mener
at kunne gaa ud fra, at Finanslovkommissionen lige saa fuldt som Konsi-
storium lægger Vægt paa, at Kommunitetets Formue saa vidt muligt be-
vares uforandret, saa at de Kapitaludlæg, der vil medgaa. til større Bygge-
foretagender o. lign., efterhaanden erstattes af det aarlige Overskud. Der
vil altsaa under denne Forudsætning kun kunne blive Tale om at disponere
over den Del af det aarlige Overskud, som derefter bliver tilbage. End-
videre vil der ved Overskudets Beregning selvfølgelig være at se bort fra
den Forandring af Formuens Bestanddele, som i disse Aar foregaar ved
Tiendernes Afløsning, der sætter en Pengekapital i Stedet for den hidtidige
Tiendeejendom, — en Forandring, hvorved Formuen i Virkeligheden for-
mindskes til Trods for den nominelle Forøgelse af Kapitalformuen.
Ses da bort fra Tiendeafløsningen saa. vel som fra de ekstraordinære
Udgifter til Universitetets nyopførte lægevidenskabelige Instituter og til
Regensens Ombygning, har Kommunitetets aarlige Overskud i de sidste 3
Finansaar gennemsnitligt udgjort 137,000 Kr., medens det paa Finansloven
for 1910—11 kun er beregnet til ca. 113,000 Kr., paa Finanslovforslaget
lor 1911—12 til ca. 117,000 Kr. Der kunde formentlig herefter normalt
paaregnes et Overskud af rundt 120,000 Kr., dersom det ikke ansaas for
nødvendigt at gaa til en Forhøjelse af Kommunitetsstipendiet, der paa
Grund af Pengenes ringere Værdi over for Tidsforholdenes nuværende
Krav næppe yder Alumnerne den samme Hjælp som tidligere. Der vil i
den nærmeste Tid fra Konsistorium til Ministeriet blive fremsendt et fra
Stipendiebestyrelsen fremkommet Forslag om at forhøje Stipendiet med
10 Kr. maanedligt for hver Alumnus, hvad der vil medføre en forøgel
aarlig Udgift af 24,000 Kr. Saafremt dette finder Billigelse, vil der
altsaa ikke kunne regnes med mere end højst ca. 100,000 Kr. i aarligt
Overskud — og dette endda kun, for saa vidt det ikke paa Grund af det
stadigt og stærkt stigende Antal af studerende skulde blive anset for nød-
vendigt at forøge Antallet af Stipendieunderstøttelserne.
Man tør vel ogsaa gaa ud fra, at Finanslovkommissionen vil være enig
med Konsistorium i, at dette Overskud i første Linie bør anvendes dels til
430
Universitetet 1910 — 1911.
Hjælp for de paa anden Maa.de understøttede trængende studerende, dels
til saadanne Universitetsl'ormaal, som er af Vigtighed for Universitets-
studiets tidssvarende Udvikling og dermed ogsaa af Betydning for de stu-
derende, og som ellers næppe kunde ventes gennemførte.
I saa Henseende maa da først nævnes en paatrængende nødvendig
Hovedistandsættelse af de forskellige Kollegiebygninger, hvortil disse selv
ganske savner de fornødne Pengemidler, samt en mindre Kapital for hver
af dem, der vil sætte deni i Stand til at tilvejebringe den Ligevægt imellem
Indtægt og Udgift, som nu savnes. Til disse Formaal, til hvis Gennem-
forelse der i den nærmeste Tid vil fremkomme nærmere Forslag, maa der
paaregnes en Sum af 200,000 Kr.
Dernæst er der forskellige større Byggeforetagender, som Konsisto-
rium maa anse for paatrængende nødvendige, og som under den nuværende
Finanstilstand næppe tør ventes udførte, naar det ikke kan ske ved Uni-
versitetets og Kommunitetets egne Pengemidler. Blandt disse maa først
nævnes Opførelse af en Bygning til de nu ved forskellige Fakulteter eta-
blerede Laboratorier, der er til største Hjælp for de studerende, som dér
foruden fornøden Vejledning og Undervisning finder Arbejdsorden og litte-
rære Hjælpemidler. Alle disse Laboratorier virker nu linder saa trange
og beskedne Forhold, at deres Virksomhed i høj Grad hemmes derved, og
Konsistorium har allerede i flere Aar gentagne Gange gjort indtrængende
Henvendelse til Ministeriet om at søge Bevillingsmagtens Tilladelse til Op-
førelse af en Laboratoriebygning. For hurtigere at faa denne Sag gennem-
fort har Konsistorium givet Anvisning paa foreløbig at benytte de Kapi-
taler. hvoraf Universitetet ved Tiendeafløsningen kommer i Besiddelse.
Men dersom ikke Universitetets financielle Status skal forringes saaledes,
at et større og voksende Statstilskud vil blive nødvendigt, maa det anses
for rigtigt efterhaanden at erstatte dette Kapitaludlæg af Kommunitetets
aarlige Overskud, som i tidligere Tid oftere er bleven anvendt paa lignende
Maade til Fremme af Universitetsformaal.
Et andet Byggeforetagende, som ogsaa maa anses for paatrængende,
er Opførelsen af to nye Universitetsinstituter, et anatomisk og et fysiolo-
gisk. Det havde ved de tidligere Planer til Rigshospitalets Opførelse
stedse være forudsat, at disse Instituter ligesom de andre lægevidenskabe-
lige Instituter skulde finde Plads paa Rigshospitalets Grund og opføres
samtidigt med dette, men ved den endelige Plan besluttedes det foreløbigt
at udskyde dette Byggeforetagende, indtil Hospitalet var fuldført. Da
dette Tidspunkt nu er kommet, og det stadigt har været forudsat, at Mid-
lerne til disse Instituter ligesom til de andre skulde tilskydes af Kommu-
nitetet, maa man nu have dette for Øje. Her kan ogsaa nævnes Opforeisen
af et botanisk Museum, hvortil der stærkt trænges.
Endvidere paatrænger sig det Spørgsmaal, om der ikke under den
stadigt voksende Tilstrømning af studerende fra Provinsen, der vel som
udgaaede fra og tilhørende Middelklassen i By og paa Land ikke just kan
siges at være trængende, men som dog ofte har vanskeligt ved at finde
et virkeligt Hjem i Hovedstaden og derved tillige i højere Grad end ønske-
ligt udsættes for dennes Fristelser, vil være i høj Grad ønskeligt at tilveje-
bringe en »Betalings-Regens«, i hvilken saadanne studerende paa rimelige
Forskellige Sager.
431
Vilkaar kan finde en passende, sund og tidssvarende Bolig under lig-
nende betryggende Tilsyn som paa Regensen.
Skønt der for et Par af disse Byggeforetagender endnu ikke foreligger
detaillerede Overslag, tør man næppe anslaa det samlede Beløb til deres
Gennemførelse til mindre end 2x/4 å 23/4 Mill. Kr. Dersom dette Kapital-
udlæg i Henhold til det foran anførte skal søges erstattet af det aarlige
Overskud, vil der altsaa foreløbigt for en Række af 20 å 25 Aar ikke kunne
blive Tale om at anvende dette til fjernere liggende Formaal.«
I ovennævnte 3die Bind S. 283—285 er aftrykt en Skrivelse fra Mi-
nisteriet til Kommissionen, hvori der er gjort Rede for de Regler, hvorefter
de under Kommunitetets Udgiftspost 2. bevilgede Understøttelser fordeles
af Ministeriet.
Sammesteds S. 305—08 er aftrykt en Fortegnelse over Laan af Kom-
munitetets Midler, der er givet mod Laan i Bygninger.
I Finanslovkommissionens Betænkning angaaende Besparelser paa
Finansloven, Kbhvn. 1911, S. 28-—30 findes Kommissionens Indstil-
linger vedrørende Universitetets og Kommunitetets Budgetter aftrykt.
— Efter at Ministeriet paa Finansloven for 1909-—10 havde faaet Be-
myndigelse til at udlaane indtil 300,000 Kr. til Studenterforeningen, og
efter at Laanet var blevet udbetalt med 300,000 Kr., se Aarbog 1908—09
S. 926—29, bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 21. Februar 1911 til
Universitetets Kvæstor, at der af Kommunitetets Midler blev ydet Stu-
denterforeningen et Tillægslaa.n paa 180,000 Kr. til det alt i Henhold
til Anmærkning paa Finansloven for 1909—10 ydede Laan paa 300,000
Kr. mod Pant i Ejendommen Matr. Nr. 327 i Vestervold Kvarter, der ved
en den 15. November 1910 afholdt Taksationsforretning var blevet vur-
deret til 960,000 Kr., saaledes at der for dette Tillægslaan, der forrentes
og afdrages med 5 pCt. p. a., hvoraf 4 pCt. af den til enhver Tid skyldte
Kapital er Rente, Resten Afdrag, gives Pant næstefter fornævnte 300,000
Kr. og saaledes, at der i Obligationen optages Bestemmelse om, at For-
eningen ikke 3Tderligere maa behæfte Ejendommen uden Kommunitetets
Samtykke.
En saadan Bestemmelse blev optaget i den under 2. Marts 1911 af
Studenterforeningen for Laanet udstedte Panteobligation.
Konsistorium havde i sin forud for Ministeriets Resolution liggende
Erklæring af 21. Januar 1911 udtalt, at det særlig under Hensyn til det
berettigede Krav, som andre Studenterforeninger har paa at erholde en
forholdsmæssig tilsvarende Hjælp til Gennemførelsen af deres Formaal,
ikke saa sig i Stand til at anbefale en yderligere Hjælp til Studenterfor-
eningens ny Bygning end et Tillægslaan paa 100,000 Kr., og at man
derfor ganske maatte henstille til Ministeriets egen Afgørelse, om det vilde
finde Grund til at søge Lovgivningsmagtens Samtykke til en ud herover
gaaende Laanedisposition, hvorved man dog fandt Anledning til at be-
mærke, at der ikke saas at være oplyst noget, der kunde motivere at gaa
ud over det Beløb af 150,000 Kr., som Foreningen selv tidligere havde
angivet som tilstrækkeligt.