362 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Paa lignende Maade udreder Statsprøveanstalten til det elektrotekniske Laboratorium en Sum af 5000 Kr. til Supplering af Laboratoriets Materiel til Undersøgelse af Elektricitetsmaalere, Wattmetre, Voltmetre og Ampere- metre for Jævnstrom og Vekselstrøm. For Anvendelsen af disse Beløb aflægge Laboratoriernes Bestyrere Regnskab til Statsprøveanstalten. De egentlige Instrumenter blive Stats- prøveanstaltens Ejendom, medens Installationerne forblive den polytek- niske Læreanstalts Ejendom, idet der ved Slutningen af hvert Regnskabs- aar af Laboratoriebestyrerne affattes en Inventarieliste, der udviser, hvilke Genstande, der tilhøre Statsprøveanstalten. Reparationer eller Fornyelse af de Instrumenter, som ifølge Inven- tarielisten Iilhore Statsprøveanstalten, udfores paa dennes Bekostning efter Aftale mellem Statsprøveanstalten og vedkommende Laboratoriebestyrer. 9. Saa henge denne Overenskomst er i Kraft, forpligter Statsprøve- anstalten sig til ikke at lade de omhandlede normerede Prøver udføre andre Steder end ved La>reanstaltens Laboratorier, og Laboratorierne forpligte sig til ikke uden Statsprøveanstaltens Mellemkomst at udføre disse Ar- bejder for Trediemand. Dog undtages herfra Justeringer, som Laboratori- erne udføre for hinanden indbyrdes eller for Justervæsenet, samt Justering af Instrumenter, der skulle bruges ved Prøver, som af Laboratoriernes Be- styrere eller Assistenter afholdes af Trediemand, ligesom Overenskomsten ikke skal være til Hinder for, at Laboratoriernes Bestyrere eller Assistenter for Trediemand udfore Prøver, som ikke ere normerede eller tidligere udførte for Statsprøveanstalten. 10. Nærværende Overenskomst træder — under Forudsætning af, at de fornødne Midler bevilges af Lovgivningsmagten — i Kraft den 1ste April 1911. Den kan opsiges af begge Ministerier med 1 Aars Varsel til Ophor den 31te Marts. q. Forskellige Sager vedrørende Læreanstaltens Budget. Forhøjelse af Kontoen for Skatter og Afgifter. Paa Finansloven for 1911—12 forhøjedes Kontoen for Skatter og Afgifter med 800 Kr. fra 6200 Kr. til 7000 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A., Sp. 1251—52. — Forhøjelse af Kovtorkontoen. Paa Grund af Stigning i Antallet af Eksaminander ved de polytekniske Eksaminer blev Kontoen for Tryk- nings-, Kontor- og Eksamensudgifter forhøjet paa Finansloven for 1911 —12 med 400 Kr. fra 6600 Kr. til 7000 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A., Sp. 1251—52. IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer, a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. Læreanstaltens Eksaminander var med Hensyn til Forelæsninger over organisk Kemi, Geologi samt Mineralogi henviste til Universitetet; i neden- staaende Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag. I Efteraarshalvaaret 1910 benyttede 700 Eksaminander og 76 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. I Foraarslialvaaret 1911 var de tilsvarende Antal 561 og 54. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. Forelæsninger og Eksaminatorier. 363 Undervisningsfag. Lærer. Efteraars- halvaar 1910. Foraars- lialvaar 1911. a s 3 * Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (5te Halvaar). Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (6te Halvaar). Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 7de Halvaar, der vælger Eksamensprojekt i Faget) ................. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 8de Halvaar, der vælger Eksamensprojekt i Faget) ................. Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Bygningsin- geniører i 5te Halvaar) . . Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Maskin- og Elektroingeniører i 5te Halvaar)................ Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Maskin- og Bygningsingeniører i 6te Halvaar)................ Bygningsstatik m. m., Eksa- minatorier i (Maskin- og Bygningsingeniører i 7de Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (1ste Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (2det Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (3die Halvaar)................ Elektroteknik (for Fabrik-, Maskin- og Bygningsinge- niører) ................. Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5te og 6te Halv- aar) ................... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5te og 6te Halv- aar) ................... Elektroteknik (for Elektroin- ^ geniører i 7 de Halvaar) . . Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 7de og 8de Halv- aar) ................... Svagstrømselektroteknik .... Prof. A. Ostenfeld. 5 Prof. Absalon Larsen. 3 Prof. AVm. Rung. 2 Prof. Absalon Larsen. 1 Prof. Wm. Rung. Docent P.O.Pedersen 104 17 Prof.Y.H. Dahlstrøm. 2 44 2 i 45 38 Prof. Johs. Hjelmslev. 4 140 138 Docent E. v. Holstein- Rathlou. 2 86 22 20 26 25 30 364 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Undervisningsfag Efteraars- Foraars- halvaar 1910 halvaar 1911. Lærer. CD — & • _cj aJ i i CO "O c Antal ugefftlige Timer. 3 6 tn TI s c 0 E < g>EH S >- ■£ ® as u "S ® 3 8 4 316 _____ _ — — 4 225 — 2 118 3 59 — — 4 39 _ _ 2 29 — — 2 44 — — 2 19 — — 3 29 — — — 3 37 3 28 — — 3 17 _ _ 3 28 4 27 4 50 — — — 3 37 — 3 14 — 4 136 3 53 2 38 — — 4 40 4 38 — — 4 74 — — — — 4 40 — — 3 68 _ _ 2 23 3 75 — - c f) 151 5 118 Svagstrømselektroteknik for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Fysik (Elektricitet og Magne- tisme) .................. Fysik (fysisk Forsøgslære). . Fysik, Eksaminatorier i.... Geologi (for Bygningsinge- niører) ................. Geologi (for Fabrikingeni- ører) ................... Husbygning, Eksaminatorier i Jernbeton m. m........... Jordtryk m. m............ Fysisk................. Organisk.............. Organisk, Eksaminatorier i (3die Halvaar)...... Organisk. Eksaminatorier i (5te og 7de Halvaar). Teknisk............... Uorganisk (for Fabrikin- geniører) ............. Uorganisk, Eksaminato- rier i (Fabrikingeniører i 2det Halvaar)....... Uorganisk, Eksaminato- rier i (Fabrikingeniører i 6te Halvaar)........ for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører..... Kommunal-hygiejnisk Ingeni- ørvæsen ................ Landmaaling ............. Landmaaling, Eksaminato- rier i................... Maskinlære for Maskin-, Byg- nings* og Elektroingeniører i 5te Halvaar........... Maskinlære for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører i 6te Halvaar........... Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 6te og 8de Halvaar............ Maskinlære for Fabrikingeni- ører i 6te og 8de Halvaar. Materialisere.............. Matematik (yngre Hold) for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører ........... Docent P.O.Pedersen. — Prof. C. Christiansen. Prof. K. Prytz. Prof C. Christiansen. Prof. N. V. Ussing. Docent O. B. Bøggild. 4 Docent Johan Nielsen. Docent E. Suenson. Prof.Y. H. Dahlstrøm. Prof. J. N. Brønsted. Prof. E. Biilmann. Asst., cand. polyt. V. Farsøe. Prof. E. Biilmann. Prof. N. Steenberg. Prof. Julius Petersen. Asst., mag. sc. H. Bjørn-Andersen. Prof. Julius Petersen. Doc. J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Docent E. Suenson. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 365 Efteraars- Foraars - lialvaar 1910. halvaar 1911. Undervisningsfag. Lærer. O g -2 ® m a o> S 6 w ^ c a a < S li £ +* a> ■< c s 2 SdH 3 i? JH "S a> 9 rc < Matematik (ældre Hold) for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører ............ Prof. P. C. V. Hansen. 4 118 3 69 Matematik for Fabrikingeniø- rer ..................... Prof. C. Juel. 3 48 3 39 Meteorologi............... Docent D. la Cour. 2 7 — — Opvarmning og Ventilation. Prof. E. P. Bonnesen. 2 32 — — Rationel Mekanik (2det Halv- aar) .................... Prof. C. Juel. — — 3 127 Rationel Mekanik (3die Halv- aar) .................... — 4 114 — — Rationel Mekanik (4de Halv- aar) .................... — — — 2 31 Skibsbygning ............. Prof. C. Hansen. 3 20 — — Skibsbygning for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.................. — — — 7 4 Teknisk Mekanik.......... Prof. S. C. Borch. 2 37 — — Teknologi, mekanisk I. a. . . Prof. H. I Hannover. 5 96 — — — , mekanisk I b. . . Docent E. Thaulow. — — 1 71 — , mekanisk III. . . . — — — 4 43 — , kemisk......... Prof. N. Steenberg. — — 4 41 Vandbygning (6te Halvaar). Prof. G. Schønweller. — — 4 43 - (7de - ). — 6 41 — — Vandbygning for dem. der vælger Eksamensprojekt i 18 Faget.................. — — 3 Vejbygning (6te Halvaar) . . Prof. A. Lutken. — — 3 35 (7de — ) .. — 7 53 — — — for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget. — — — 3 16 Økonomi og Lovgivning .... Docent J. Lindberg. 2 81 1 16 Repetitionskursus i Matema- tik for Maskin-, Bygnmgs- og Elektroingeniører: 1ste Halvaar: 1ste Hold ............ Dr.phil. Johs. Mollerup. 2 63 — — 2det — ............ — 2 66 — — 2det Halvaar: 1ste Hold ............ — — .— 2 48 2det — ............ — — — 2 60 3 die Halvaar: 1ste Hold ............ Prof. P. C. V. Hansen. 2 48 — — 2det — ............ Dr. phil. Johs.Mollerup 2 44 — — 4de Halvaar: 1 ste Hold ............ Prof. P. C. V. Hansen. — — 1 27 2det — ............ Dr. phil. Johs.Mollerup — — 1 25 366 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Efteraars- Foraars- halvaar 1910. halvaar 1911. Undervisningsfag. Lærer. © 2 • © _ bD . i i g M CC 13 _ a 3 © 03 "O a < SDS 3 t 2 z* S S 2 "ti o •<* Repetitionskursus i Deskrip- tiv Geometri for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører: 2det Halvaar: 1ste Hold ............ Prof. Johs. Hjelmslev. - — 1 52 2det — ............ Asst, H. Christensen. - — 1 50 3die — ............ — - — 1 54 3die Halvaar : 1ste Hold ............ Prof. Johs. Hjelmslev. 1 57 — — 2det — ............ Asst. H. Christensen. 1 54 — — Repetitionskursus i Kemi for Maskin-, Bygnings-og Elek- troingeniører : 4de Halvaar: 1ste Hold ............ Asst. mag. sc. H. Bjørn-Andersen. - — 3 24 2det — ............ Asst., cand. polyt. K. Estrup. - 3 34 3die — ............ — - — 3 21 4de — ............ Asst., cand. polyt. J. Witt. __ 3 28 5te — ............ Asst., cand. polyt. G. Laub. 3 21 Øvelser. Undervisningsfag. Lærer. Antal Studerende. Efteraars-i Foraars- balvaar i halvaar 1910. ! 1911. Elektrotekniske Øvelser............ Svagstrømselektrotekniske Øvelser. .. Fysiske Øvelser................... Fysisk-kemiske Øvelser............. Fysiske Demonstrationer........... Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Kemiske Øvelser (organiske) for Fa- brikingeniører................... Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører...... Kon- struk- tions- øvel- ser i Bygningstatik Bygningstegning for Fabrik- ingeniører .............. Bygningstegning for Maskin- og Elektroingeniører..... Elektroteknik............. Prof. Absalon Larsen.1 48 Doc. P. O. Pedersen. ! Prof. K. Prytz. 114 Prof. J. N. Brønsted. 8 Doc. Martin Knudsen. Prof. Julius Petersen. 68 Prof. Einar Biilmann. 16 Prof. J. N. Brønsted. 73 Prof. A. Ostenfeld. Docent Johan Nielsen. 13 — 40 Prof. Wm. Rung. 49 Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 367 Antal Studerende. Undervisningsfag. Lærer. Efteraars- Foraars- lialvaar lialvaar 1910. 1911. Fabrikudkast.............. Prof. N. Steenberg. Husbygning................ Docent Johan Nielsen. 65 - Kommunal-hygiejnisk Inge- Kon- niørvæsen ............... Docent J. T. Lundbye. — 50 struk- Korttegning efter Eksamens- tions- < opmaaling ogNivellement.. Prof. P. Thygesen. 51 — øvel- Maskinkonstruktion ........ Prof. S. C. Borch. 56 67 ser i Opvarmning og Ventilation . Prof. E. P. Bonnesen. — 18 Skibsbygning.............. Prof. C. Hansen. 18 2 Vandbygning.............. Prof. G. Schønweller. 109 51 . Vejbygning................ Prof. A. Liitken. 37 74 Landmaalingsøvelser............... Prof. P. Thygesen. — 49 Landmaaling, Beregnings- ogKonstruk- 48 tionsøvelser i................... — — Maskinlaboratoriet, Øvelser i....... Prof. H. Bache. 86 41 Materiallaboratoriet, Øvelser i...... Docent E. Suenson. 25 — Mikroskopi, Øvelser i.............. Dr. L. Kolderup Rosenvinge. 21 — Minerallogi, Øvelser i.............. Docent 0. B. Bøggild. — 24 Rendyrkning af Gæringsorganismer, Øvelser i....................... Dr. L. Kolderup Rosenvinge. 18 17 Tegning.......................... Prof. E. P. Bonnesen. 264 251 Teknisk-kemiske Øvelser........... Prof. N. Steen berg. — 11 — I Efteraarshalvaaret 1910 modtog 36 og i Foraarslialvaaret 1911 3« Eksaminander praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder. — Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Ekskursion til atholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere. Elektriske Værker i Sverige Brede Klædefabrik ...... Stevns Klint (Geologisk Ekskursion)........... Fabrikker i Malmø og Lim- hamn ................. Fabrikker i Kastrup..... Kulgruberne ved Hoganås og Kobberfabrikken i Rå 22de—30te Aug. 1910. 17 29de Septbr. 1910. 56 12te Maj 1911. 46 15de Juni 1911 60 19 22de Juni 1911. 26de—27de Juni 1911. 44 Prof. Rung. Prof. Hannover. Prof. Ussing og Doc. Bøggild. Prof. Steenberg, Prof. Hannover, Doc. Suenson og Doc. Tkaulow. Prof. Steenberg. Prof. Steenberg. 368 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere. Fabrikker og Skibsværfter i Slesvig og Holsten ... Ingeniørarbejder paa Lol- land, Falster og Langeland Holmegaard Mose og Glas- værk .................. 28de Juni—1ste Juli 1911. 5te—8de Juli 1911. 6te Juli 1911. 13 16 35 Prof. Hannover, Prof. C Hansen og Docent Thaulow. Prof. Liitken, Prof. Schønweller samt Hjælpedocent Munch- Petersen. Prof. Steenberg. Ekstraordinære Forelæsninger m. m. Dr. pliil Chr. Winther holdt i Efteraarshalvaaret 1910 Forelæsninger over Fotokemi i 1 ugentlig Time. 16 Studerende overværede disse Forelæsninger. Premierløjtnant i Flaaden H.C.Ullidtz holdt i Efteraarshalvaaret 1910 og Foraarshalvaaret 1911 Forelæsninger over Aeronautik. 419 Adgangs- kort udleveredes til disse Forelæsninger. En forkortet Gengivelse af den teoretiske Del af Forelæsningerne findes i Tidsskrift for Sovæsen, 82de Aargang. Honorarerne for ovennævnte Forelæsningsrækker afholdtes med Mini- steriets Billigelse af Kontoen for ekstraordinære Udgifter. Over Emner af almen Interesse blev der desuden holdt 2 Rækker offentlige populære Forelæsninger, nemlig af: Prof., Dr. phil Julius Petersen om Metallerne og deres vigtigste ke- miske Forhold. Docent E. Thaulow om Træets Struktur og Egenskaber. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb. Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitets- forelæsninger er Lokalerne benyttet til Foredrag i Selskabet i or Natur- lærens Udbredelse, til Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til Kursus i Kemi for den Suhrske Husmoderskole samt til Foredrag, alholdt at det Anker Heegaard'ske Foredragslegat, Folkeuniversitetsforeningen, til Af- holdelse af Studentereksamen for Privatister m. fl. — Udgivelse af Læreboger. Af det paa Finansloven for 1910—11 til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger bevilgede Belob paa 1500 Ivr., hvortil kom 300 Kr. overført fra 1909—10, er 300 Kr. bleven brugt til Udgivelse af Professor Juels Forelæsninger over Matematik, 500 Kr. til Professor Hannovers Forelæsningstegninger, 600 Kr. til Docent Lundbyes Forelæsninger over kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen og 400 Kr. til Docent Thaulows Forelæsninger over Træ og Sten. Afholdte Eksaminer. 369 l). Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangseksame n m. ni. Til Adgangseksamen gende 66 bestod Eksamen: Sommeren 1910 indstillede der sig 92. Føl- Abrahamsen, Poul Andersen, Joakim Ulrik Frederik Andersen, Osvald Gambetta Floucliée Bechshøft, Adolf Julius Bendtsen, Hans Bergmann, Aage Brask, Karl Albert Ortmann Brendstrup, Helge Bruun, Frederik Valdemar Bus, Christian Emil Biilow, Vilhelm Carstensen, Thorvald Christensen, Christian Helge Christoffersen, Aage Clemmensen, Eigil Becker Cour, Henrik Blicher la Diinnwald, Ludvig Ewertz, Kai Friis, Sigrid Antonia Gammeltoft, Karen Margrethe Gram, Anton Marius Rosenkilde Hansen, Ernst Georg Albert Ludvig Hansen, Sigurd Hjorth, Anders Peter Hvenegaard, Poul Martin Illeris, Niels Jensen Jacobsen, Hans Christian Jacobsen, Thorkild Jakobsen, Emil Simon Jakob Jakobsen, Jakoby Boye Jappe, Heinrich Frits Jensen, Jens Johannes Jensen, Jens Peter Hjalmar Jensen, Kai Løchte Jensen, Otto Julius Jespersen, Christiane Marie Jørgensen, Karl Valdemar Kaae, Kristian Andersen Kampmann, Christian Peter Georg Larsen, Oskar Emil Lindskog, Bengt Johan Lund, Christian Nielsen Lundegaard, Anders Marius Pedersen Meulengracht, Jens Laurits Meyer, Svend Koefoed Mæhl. Poul Vilhelm Edvard Nielsen, Axel Jahn Nielsen, Knud Nielsen, Oktavius Ferdinand Nyrop, Johan Ernst Olsen, Axel Johannes Kehlet Ostroumoff, Pawel Nikolaewitsch Pedersen, Georg Nyrop Pedersen, Rudolf Emil Petersen, Anton Rasmus Petersen, Svend Asger Prange, Ejnar Olsen Rasmussen, Jacob Rasmussen, Peter Georg Emil Schultz, Kai Herman Skytte, Johannes Storgaard, Vilhelm Ernst Larsen Sørensen, Holger Uldall, Frits Vej, Kristoffer Westergaard, Marie Elisabeth Følgende Studenter af den matematisk-natnrvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Baagøe, Johan Hedemann Bagger, Aage Bidstrup, Carl Blem Bruun, Johan Franciscus Gottlieb Bøgh, Eli Børsholt, Viggo Christensen, Einar Andreas Christensen, Svend Hjalmar Christiansen, Johannes Peter Anders Dessau, Einar Efsen, Aksel Valdemar Elgaard, Aksel Peter Johannes Ellekilde, Oluf Jensen Frederiksen, Holger Fricke, Hugo Glud, Christian Grathwohl, Leo Carl Johan Hallager, Poul Engberg Hansen, Hans Gustav Harder, Svend Henrik Rolff Haugsted, Frederik Vilhelm Havnø, Svend Henrik Helme, Carl Peter Hugo Lillelund Helmer, Knud Henriksen, Robert Michael Jørgen Hertzum. Aage Hess, Harald Ejnar Hjuler, Elliot Hobolt, Henrik Holst, Henning Jacobsen, Mads Andreas Jacobsen, Rolf Drejer Jacobsen. Thomas Querling Jensen, Christian Jensen, Harald Jensen, Olaf Heidrich Jensen-Aren skov, Lars Peter Jespersen, Svend Friis Kampmann, Christian Peter Georg Keiser-Nielsen, Torkild Kjølsen, Hans Bergh Knudsen, Sigurd Ivoed, Holger Johannes Kroman, Carl Christian Frederik Universitetets Aarbog. 47 370 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Larsen, Horman Kristian Lauesen, Henrik Møller Langkilde Lindegaard. Aage Ly ager, Magnus Emil Mackeprang, Emil Madslund, Hans Adolf Laursen Meyer, Niels Gustav Mikkelsen, Johannes Mynster, Egil Hostrup Nielsen, Aksel Bredal Nielsen, Harald Thomas Henrik Nielsen, Knud Nielsen, Torkild Stig Nissen, Kai Høegh Nøkkentved, Christian Ditlev Nielsen Olsen, Aksel Pedersen, Carl Robert Pedersen, Peder Marius Petersen, Christian Munck Petersen, Jens^Anton Forum Petersen, Knud Petersen, Niels Christian Daniel Plum, Johannes Rasmussen, Niels Julius Rasmussen, Rasmus Emil Aagaard Rendtorff, Theodor Herman Otto Rump, Knud Erik Sand, Ernst Frederik Schiøtz, Elis Walter Schledermann, Holger Valdemar Schumacher, Philip Johan Henrik Sørensen, Louis Thorsen, Ejnar Winther, Aage Vilhelm With, Poul .Jakob lste Del af polyteknisk Eksamen Juni — Juli 1911. Foldende Eksaminander bestod Eksamen: Fabrikingeniører. Bayer, Viggo Bjørndal Bang, Cecilie Gyrithe Bock, Allan Asp Fiehn, Berrit Hassing, Carl Valdemar Højrup, Svend Vilhelm Jensen, Ingeborg Knudsen, Søncke Andreas Koppel, Gerda Kranholm, Aage Bilefeldt Larsen, Orla Adolf Lauritzen, Kai Lauritz Chr. Vilh. Johs. Madsen, Laurits Thorkild Schouboe Michelsen, Karl Nielsen, Alfred Emil Pape, Carl Holger Visby Rørdam, Svend Schmidt, Poul Slomann, Aage Tuxen, Henry Vøhtz, Axel Maskiningeniører. Cohen. Holger Dahl, Hjalmar Halvor Feddersen, Poul Holm, Niels Alfred Johansen, Martin Ingemann Kongsted, Torkild Lange, Vilhelm Tommerup Lorentz-Petersen, Ejnar Frederik Ludvig Marcussen, Jens Nielsen Mathisen, Adolf Stage Møller, Lauritz Malchow Nielsen, Jens Petersen, Ove Rasmussen, Rasmus Christian Georg Rostrup, Otto Schnakenburg, Otto August Stahlschmidt, Theodor Wied, Hakon Wærum, Johannes Bygningsingeniører. Andersen, Arthur Folmer Engen Baagøe, Anton Johannes Brahtz, Johan Heinrich August Carstensen, Alfred Christensen, Aage Broager la Cour, Skjold Marstrand Egeland, Hans Knud Thorvald Madsen Erichsen, Elna Caroline Fischer-Simonsen, Aage Fogtmann, Valdemar Brorson Frandsen, Carl Gordon Gelius, Poul Rolf Gottschau, Otto Hansen, Jens Hansen, Svend Valeur Harboe, Helge Henningsen, Mogens Otto Hertz, Eygil Hjalmar Holstein, Svend Christian Hygom, Harald Henry Ishøj, Ernst Jakobsen, Holger Jensen, Jens Rudolph Jørgensen, Otto Peder Kayser, Erik Ejvind Kierulff, Otto Schiøtz Kornbeck, Ernst Rønne Krarup, Erik Krebs, Ove Ditlev Kabler, Gustav Erik Adolf Lunøe, Christian Frederik Liitzliøft, Hans Holten Mose, Vilhelm Hansen Møller, Vilhelm Leth Saxild, Jørgen Smedegaard, Elfred Johannes Spangenberg, Steenbuch, C Carl Frederik hristen Biilow Afholdte Eksaminer. 371 Thybo-Nielsen, Erhard Uldall, Thorkel Gunnar Harald Wright, Harry Karsten Tillægsprøve i Geologi. Borch, Martin Christensen, Christian Rich Hansen, Frithiof Orla Teclit i Koefoed, Kaj VilhelnvMartin Kristiansen, Aage Markussen, Svend Nygaard Petersen, Fred. Axel Hakon Schaldemose, Aksel Harald Sebelien, Harald Edvard Prosch Udsen, Martin Jørgensen Vosbein-Jensen, Olaf Albert Regin Werner, Anthon Rasmus Peter Bauer, Aksel Bauers, Aage Karl Johannes Berthelsen, Svend Ejnar Bondgaard, Lars Foged Jensen Bornemann, Christian Emil Ludvig Carlsen, Karlo Ignaz Giovanni Christiansen, Hans Peter Marius Christiansen, Knud Herman Aage Clausen, Niels Peter Møller Gram, Axel Gøtzsche, Oluf Guldbrandsen Hansen, Hans Frederik Christian Hvalkof, Kai Lund Jørgensen, Aage Niels Andreas Jul Klenow, Erik Vilhelm Robert Larsen, Axel Alfred Olaf Elektroingeniører. Lenler, Jens Frederik Johnsen Liunge, Peter Christian Myhre, Carl Johan Yaage Møllerhøj. Johannes Sørensen Nielsen, Jens Egede Nielsen, Niels Frederik Pedersen, Hjalmar Pedersen, Viggo Ejnar Petersen, Arthur Kløvborg Poulsen, Erik Marius Qvist, Jens Christoffer Oscar Ravn, Hans Scliousboe, Torkild Thislund, Vilhelm Veistrup, Carl Laurits Rasmus 372 Deu polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Eksamen for Eksamensfag. w2-cS •c 2 o ^ — a es c r* — ~ WQ 3 O > *4H . T3 ^ c3 cc ^ H ^ !T. • Cn X y-* a w to w ■2 "C - ^ o 41- .1 NiS ; ^ c ^ ® fTi ^ ^ 2 o §S s ».5 . " ^ 3 irs o S ^ o oi W ; ;o- s« Kursusarbejder. Geometrisk Tegning........................... Opmaalingstegning............................. Udkast til et kemisk Fahrikanlæg............... Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 organiske Stoffer Teknisk-kemiske Øvelser....................... Praktisk li-øve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne................*................... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne .................................. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne .................................... Skriftlig li-øve. Fysik......................................| Matematik.................................... Almindelig Kemi............................ Teknisk Kemi.................................^ Teknologi ............................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1 Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del.................................... Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi.............................. Fysik....................... ...............| Matematik................................. Mineralogi og Geologi........................ Organisk Kemi............................. Teknisk Kemi................................{ Teknologi................................... Maskinlære og teknisk Mekanik................ Hovedkarakter... j tg- ug- tg- godt. mg. godt. tg- ug- ug- godt. mg. mg. mdl. mg. godt. mdl. mg. mg. tg- 2den Karakter. ug- ug- ug- ug- mg. ug- mg. ug- ug- ug. "g- ug- ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- 1ste Karakter m. lldm. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- ug- ug- mg. ug- mg. ug- mg. ug- ug- ug- ug- ug- godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug. ug- godt. tg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. 1ste Karakter. Afholdte Eksaminer. 373 F abrikingeniører. s 2 jsj 8|a ^ G u-i z* & c& % £ © a> c ^ ® CM §3j® Et( +j H ® « 02 ® 2 £ ^ ® ^ - S ± G »h ® *2 § a 3 c • * l/sSJS = ^23 u •* sW ■3 J u S _ 00 2 • o g H ^ O ri r-< o i—. S £2 0 T5 ® ® il « 1 S § <» c® d s .5 .2 g £ g M g *S C '5 o 35 3°. © G c ® S TJ O r-< S-l ^ C/D 'Jl o as ft ^ © ® d S and Filo: ^ G ~ S < "4 G • ci te S Tji a o o o X *1 ø n-t ® a ^ S S a « æ S m 3 H -T 5 ^ » C3 tf '*2.% Sas i-5 « godt. godt. ug. ug. mg. mg. mg. ug- godt. ug. godt. tg. tg- godt. tg- ug. ug. tg mdl. mg. ug. mg. tg- godt. tg- tg- 3die Karakter. ug- ug- mg. ug- ug. ug- ug- ug. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug. mg. mg. mg. ug. mg. ug. ug. mg. ug- 1ste Karakter, m Udm. mg mg mg ug ug mg. ug. tg- mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug. ug- tg- ug. mg. mg. ug. godt. godt. godt. mg. 2den Karakter. mg mg mg ug mg mg. godt. godt. ug. godt mg. go ilt. godt. ug- ug ug. mg. mg. mg. "g- ug- ug. ug- mg. mg. 1ste Karakter. mg. mg. ug. ug. ug- mg. ug. mg. ug- Ug. mg. ug. mg. godt. ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug. ug. mff. mg. mg. mg. godt. 1ste Karakter. mg. mg. ug. ug, mg. tg- mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. tg- mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. _tg- _ 1ste Karakter. 2den Karakter. 374 Den polytekniske Læreanstalt 1910 — 1911. Eksamensfag. UJ 3. « .H 3 © o > <«- ar;« " s £ - ^ ^ ^ W C •- r ct d fl P c | c ■= . § ^ © H \r. S : ~ S 2 = 21 "" ji2 W ss-g! lal* . a FH © S . s ' o J2 2 w mer. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- ug- ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug. godt. mg. mg. mg. mg. godt. ug- tg- tg- godt. mdl. godt. mg- godt. mg. mg. mg. mg. ug- godt mg. godt. "g- ug- ug- mg. ug- »g- A'm is U8U rbcj der. Geometrisk Tegning..................#......... Opmualings tegning............................. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg............... Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 organiske Stoffer Teknisk-kemiske Øvelser....................... Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af ct uorganisk Emne...................................... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne...................................... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne...................................... Skriftlig Prøve. Fysik........................................[ Matematik................................... Almindelig Kemi............................... Teknisk Kemi.................................{ Teknologi..................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del...................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del..................................... Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi............................... Fysik.........................................j Matematik.................................. Mineralogi og Geologi........................ Organisk Kemi.............................. Teknisk Kemi.................................j Teknologi .................................. Maskinisere og teknisk Mekanik .............. Hovedkarakter... mg. ug- »g- mdl. tg- godt. mdl. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. ug- godt. godt. ug- mg. tg- ug- erodt. mdl. mg. mg. mg. ug. mdl. tg- tg- 3die | 2den 1ste Karakter. Karakter. Karakter. Aflioldte Eksaminer. 375 Sidenius, Eckardt. Eksaminand (Student) 1905. 1. Del af Eksamen 1908. Smith, Otto Hedeberg. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1908 Sonne, Hans Vilhelm Eksaminand 1904. l.Del af Eksamen 1908. - Sødriug, Kai Chri- stopher Rosenkilde. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Thaulow, Karin Val- borg Agnete. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1904 1. Del af Eksamen 1908. Tvede, Hilma Louise. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1908. Waapjepetersen, Sven Thune. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1908. mg. mg. Ug. mg. ug- godt. godt. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. Ug. ug. mg. Ug. Ug. ug. ug. Ug. ug. ug. ug. ug- mg. ug. ug. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. "g- godt. tg godt. ug. tg. godt. mg. godt. godt. ug. mg. godt. godt. ug- godt. mg. mg. ug. godt. godt. mg. tg- mg. mg. mg. tg- godt. godt. godt. godt. mg. mg mg. mg. mg. godt. mg. ug. godt. godt. tg- mg. godt. godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. godt. ug- mg. ug. ug. ug- ug- ug- ug- ug. ug. ug. ug. ug- ug. ug- ug. godt. godt. godt. tg. mg. godt. godt. mg. mg. ug. mg. mg- godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug- mg. ug. mg. godt. mg. godt. tg- godt. ug. ug- ug- mg. mg. mg. ug. ug. ug. godt mg. tg- mg. ug. mg. ug. ug- mg. mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug. mg. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. ( 1ste Karakter. 1ste Karakter. 376 Don polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Eksamen for Eksamensfag. lir, Thedor Frese Petersen, aminand 1901. »f Eksamen 1907. ifk, Adalbert ard Floridong »miiiand 1904. af Eksamen 1908. 1 S ® S • O m hi åsj .12 n, Aage Henrik nminand 1905. uf Eksamen 1907. F % — G 72 rs 'a> wap ee • « CD h'ursu.sarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Udkast til et Maskinanlæg.......... Tegning af alle Ktirsusopgaver...... mg. mg. godt. mg. mg. ug. rag. mg. godt. godt. mg. rag. ug. ug. godt. mg. rag. ug- Ug- Ug- godt. godt. mg. rag. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat! Udarbejdelse af Detailtegning til enj opgiven Del af et Maskinanlæg.... J godt. godt. godt. godt. Skriftlig Prøve. Matematik........................ j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Maskinisere....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Teknologi...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del............... godt. rag. godt. godt. tg- ug. tg- tg- rag. ug- "g- godt. rag. mg. godt. mg. godt. tg- tg- mg. ug- rag- godt. mg godt. godt. rag. ug- mdl. mdl. godt. ug- ug- ug- ug- mg. mg. ug- ug- godt. godt. godt. ug. ug- Mundtlig /'røve. Matematik.........................( Deskriptiv Geometri................ Maskinisere.......................f Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi.........................j Materiallære....................... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi......................... Opvarmning og Ventilation samt Kur- susarbejdet heri................ Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri tg- tg- godt. godt. mg. rag. godt. tg- tg- rag. godt. rag. rag. godt. mg. rag. mg. godt. rag. godt. tg- rag. godt. rag. tg- godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mdl. tg- godt. tg- tg- rag. mg. godt. godt. godt. godt. tg- godt. godt ug- mg. mg. rag. ug- mdl. godt. rag godt. godt. mg. ug- rag. rag. ug- rag. Hovedkarakter. | 2den Karakter. 2den Karakter. 3die Karakter. 1ste Karakter. Afholdte Eksaminer, 377 M a s k i n i n g e n i ø r e r. Heegaanl, Ole Asbjørn Skjalm. Eksaminand (Student) 1905. 1. Del af Eksamen 1908. Hjorts#, Anders Peter. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Holm, Axel Richard Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Jacobsen, Thorvald Theodor Kjeldberg. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Klem, Erik Valter. Eksaminand (Student) 1904. 1. Del af Eksamen 1907. mg. mg. ug- mg. Ug. mg. mg. Ug. ug. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug- mg. godt. mg. mg. ug. ug. mg. ug. mg. ug. ug. ug- mg. godt. mg. mg. godt. tg- mg. mg. tg- godt. godt. ug. »g- ug. mg. tg- tg- mg. mg. mg. mg. godt. ug- godt. mg. godt. mg. ug- mg. mg. ug- mg. ug. mg. "g- tg- godt. godt. godt. godt godt. mg. ug. godt. tg- mg. ug. mg mg. mg. ug- ug- »g- ug- ug. ug. ug. ug. ug- ug. godt. mg. mg. mdl. rag. tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. ug. ug- tg- godt. mg. ug. ug- godt. mg. tg- godt. mg. tg- godt. tg- godt. mg. godt. tg- godt. godt. mg. tg- godt. godt. mg. mg. tg- mg. godt. mg. ug- godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. "g- godt. ug. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- mg. godt. ug- godt, mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. Universitetet;: Aarbog. 48 Universitetet;: Aarbog. 48 378 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Eksamensfag. 2 S c a « ! s o « ^ W " 'C 5 O £ • w - c - S « = s g «§ m J3 .2 W -& S'S a ^ tf a ar J2 *© t SB Sæl S -s W * 2 U r* «5 £ ^ ® sSB Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Maskinkonstruktion ................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Udkast til et Maskinanlæg.......... Tegning af alle Kursnsopgaver...... Praktisk Prøve. Udka9t til et ikke meget sammensat) Maskinanlæg....................I Udarbejdelse af Detailtegning til en I opgiven Del af et Maskinanlæg .. I Skriftlig Prøve. Matematik........................{ Deskriptiv Geometri................j F ysik............................. Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Maskinisere....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Teknologi........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik........................| Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................[ Uorganisk Kemi................... Maskinlære........................j Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Teknologi.........................' Materialisere....................... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi........................... Opvarmning og Ventilation samt Kur- susarbejdet heri................. Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri Hovedkarakter.. . " e©£ 5 Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............... Opmaalingstegning................. Opmaaling....................... Nivellement...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Liniebestemmelse og detailleret Vej- projekt......................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................. Husbygning....................... Tegning at alle Kursusopgaver...... Praktisk l'røve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant ......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.... Skriftlig Prøve. Matematik......................•. j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene.................. Vandbygningsl ågene................ Maskinlære........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del ................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik........................J Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................( Uorganisk Kemi.................. Geologi.......................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningstrtgene............... Opmaaling og Nivellering.......... Maskinlære....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi ....................... Materialisere..................... Hovedkarakter.. ug. ug- ug- mg. mg. godt. godt. godt. ug- mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- »g- ug- ug- mg. godt. tg- ug. mg. mg. godt. mg. mg. ug- ug. ug- mg. mg mg. mg. mg. mg. ug- 1ste ug. mg. godt. | ug. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg godt. godt. mg. mg. mg. ug. ug- godt. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. tg- godt. mdl. mg. mg. godt. ug- ug- mg. mg. ug- ug- mg. ug- godt. godt. ug- mg. ug- ug- mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. tg- godt. tg- mg. godt. godt. ug. ug. ug- ug. ug- mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. tg- godt, ug. ug- godt. ug- ug- godt. godt. ug mg. godt. ug- mg. mg. godt, ug- ug. mg. godt. mg. mg. mdl. godt. godt. tg- mg. godt. godt. ug- tg- godt. ug- mg. 2den 1ste 2den Karakter. Karakter. Karakter. Afholdte Eksaminer. 383 Fnrriug, Ejnar Anckcr. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Geleff, Svend. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. tiuldmann, Christian Frederik Osterwald. i Eksaminand (Student) 1904. Filos. Prøve 1905. 1. Del af Eksamen 1908. 1 Gusnier, Joakim Kristoffer. Eksaminand 1906. 1. Del af Eks- j amen 1907. Ilngerup, Ejler As- mussen. Eksaminand 1905. 1. Del af Eks- amen 1909. Hilitz, Hans Holger. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1907 Ja?d, Niels Bruun. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1908. mg. mg. mg. Ug. Ug. mg. mg. mg. ug. ug- ug. mg. mg. mg. ug. ug. ug. ug- ug. mg. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. ug. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. ug. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. Fritaget. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. ug. tg- tg- tg- godt. tg- godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. Ug- godt. godt. ug. godt. ug- tg- godt. godt. tg. mg. mg. ug. mg. ug. ug- mg. godt. m?. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. godt mg. mg. mg. godt. ug- mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. tg- ug. mdl. mdl. godt. mg. tg. godt. godt mdl. godt. godt. tg- godt. ug. ug. ug- ug- ug. ug. ug mg. ug. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug- tg- godt. ug. mg. godt. mg. ug- mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt mg. mg. ug ug- ug. mg. mg godt. godt. ug. mg. mg. tg- mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. tg- mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. tg- ug. mg. tg- godt. godt. mg. godt. ug- tg- mdl. mdl. godt. mg. mg. ug. tg- mg. tg- godt. mg. ug. mg. tg- godt. mg. ug- ug. 2den Karakter. 1ste Karakter 3die Karakter 2 den Karakter 2den Karakter 2den Karakter 2den Karakter 384 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Kksamensfag. 111 iiiii & S i £ * Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling......................... Nivellement...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Liniebestemmelse og detailleret Vej- projekt ......................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................ Husby gning...................... Tegning af alle Kursusarbejder ..... Piaktisk Pruve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant.......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan Udkast til et Vaudbypningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtepning til en Del af et Vandbygningsprojckt .... Skriftlig Prøve. Matematik.......................{ Deskriptiv Geometri ............... Fysik.............................{ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................ Vandbygningsfagene................ Maskinlære........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del................ Mundtlig Frøve. Matematik........................j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Uorganisk Kemi ................... Geologi........................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningslagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi....................... Materialisere...................... mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mc. godt. tg- godt. Hovedkarakter ...{ mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mdl. godt. mg. godt. mg. ug- mg. mg. godt. mg. ug- mg. godt. tg- godt. mg. mg. mg. ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. Ug- mg. mg. ug- mg. godt. tg- ug- ug- godt. godt. ug. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt tg- godt. mg. ug- mg. tg- godt. mg. mdl. godt. mg. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- godt. mg. mg. godt. godt. ug- mg. mg. mg. "g- mg. mg. godt. ug- ug- ug- godt, mg. mg. mg. godt. tg- godt. mg. godt. mg. tg- ug. godt. mg. godt. mg. ug. ug- tg- mg. mg. ug- tg- mg. godt. godt. tg- mg. godt. ug- mg. ug. ug- mg. 2den 2den 2den 1ste Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Afholdte Eksaminer. 385 h3 o O . Oi "g fi S G a M«SJ B .5 H % SU ^ 2 — ^ S © fe «« :-• © • § -S * fi § H ^ '2 c3 CO r~< .tf .5 § a fiSHfJ » s- _ o C O . +? o* ci '«="! , S-d ®H ^ r, "G. CO . O . CD 05 S ;-2 ^ S © S S bC^ g © >J q CS W r 5 .-§11 -S 2 (£ S "3 n £ c S ^ 2 ■g ^ cs S S ® 2 -S æ S sMsSS «as c3 Æ O M P s c« 00 O ci >~T) ci S Q g s w rH © S 'O M • 03 05 'S O s '■d Gi S P3 ^ ^ C3 O ^ É . 2 a S ^ § r-J g ? V> o 5 .S'S a 3 G Ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. godt. ug. ug. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug. mg. ug. mg. mg. mg. godt. tg- ug- mg. godt. godt. ug. mg. godt. mg. 1ste Karakter. mg. mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug- ug. ug. godt. ug. mg. godt. tg- mg. mg. ug. ug. mg. godt. ug. godt. godt. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- ug. mg. mg. ug. ug- ug. mg. mg. ug- ug- ug- mg. ug. ug. mg. mg. ug. mg. ug. ug- ug- Ug- ug. mg. mg. ug- ug. godt. ug- ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. godt, mg. mg. ug. mg. godt. godt. mg. mdl. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. ug. ug. ug. ug. godt. ug. mg. mg, god mg ug ug godt. godt. mg ug. mg. godt. mg. godt. mdl. tg- tg- ug. ug- 1ste Karakter. 1ste Karakter m. Udm. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mdl. mg. godt. mg. tg- godt. mg. godt, godt. ug- godt. godt. godt. mg. tg- mg. tg- godt. mdl. mg. ug- 2den 3die Karakter. Karakter. Universitetets Aarbog. 49 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Kksamensfag. <30 O c o © a> 0 ■&"' S »■g S s 3 J5 ®.ss S S'S 5 S " W« Nielsen, Aage Vilhelm.1 Eksaminand 1904. 1. Del af Kksamen 1908. j Nielsen, Harald Klitgaard. Eksaminand (Student) 1 1904. Filos. Prøvel905. ] 1. Del af Eksamen 1907. 1 Nielsen, Holger Poul Eksaminand (Student) 1908. Filos.Prøve 1907 1. Del af Eksamen 1908. mg. ug- mg. ug- mg. ug. mg. ug- »g- mg. godt. mg. "g- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt ug- mg. mg. mg. mg. godt. ug. mg. ug. mg. ug. mg. u?. mg. Ug- godt. mg. godt. mg. godt. mg. tg- tg- mg. mg. godt. mg. mg. ug- tg- godt. godt. mg. godt. ug- mg. ug- tg- mg. mg. godt. godt. mg. ug- mg. mg. ug- ug. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. ug- godt. mdl. ug- godt. godt. godt. mg. godt. tg- godt. mg. "g- ug. ug- mg. ug. mg. ug- mg. mg. tg- mg. mg. mg. godt. godt. mg. ug godt. mg. ug- mg. mg. mg. mg* mg. tg- mg. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. tg- ug- godt. ug- tg- godt. mg. ug- godt. mg. godt. mg. godt, godt. godt. godt. godt. ug. mg. tg- godt. mg. godt. godt. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2 den Karakter. K u rsusa rbej der. Geometrisk Tegning................ Opmaaliugstegning.................. Opmaaling........................ Nivellement....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Liniebestemmelse og detailleret Vej- projekt.......................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................. Husbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant.......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del at en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegniug til en Del af et Vandbygningsprojekt____ Skriftlig Prøve. Matematik.........................i Deskriptiv Geometri................ Fysik............................ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................. Vaudbygningsi'agene................ Maskinisere........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Fiksamens II. Del................ Mundtlig Prøve Matematik.........................i Deskriptiv Geometri................' Fysik.............................i Uorganisk Kemi................... Geologi........................... Vejbygningsfagene................ Vaudbygningsiugene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære ...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Teknologi......................... Materialisere.............. ........ Hovedkarakter. Afholdte Eksaminer. 387 Nielsen, Viggo. Eksaminand (Student) 1904. 1. Del af Eksamen 1908. Nørager, Alfred Marensius Oluf Jensen. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1908. Obelitz, Axel Bredo 1 Michael. Eksaminand (Student) 190.i. Pilos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Peterseu, Henning Grabow. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1907. Ploug, Laurits, Eksaminand 1899. 1. Del af Eksamen 1902. Rasmussen, Knud Valdemar. Eksaminand (Student) 1906. Pilos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Rasmussen, Niels Holger. Eksaminand (Student) 1906 Pilos. Prøve 1907. 1. Dol af Eksamen 1908. mg. mg. godt. mg. mg. ug. "g- mg. ug. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. ug. tg- mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug- mg *) /mg.2) I mg.3) mg. ug. mg. mg. ug- lig. Ug. mg. i ® mg- ug. ug. mg. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. tg- tg- godt.4) godt. godt. tg- mdl. godt. mdl. mg. mg. godt. godt. godt. godt. tg-5) mg. mg. tg- mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mdl. ug. tg- ug. mg. mg. godt. mdl. godt. mg. tg- godt. godt. godt. mg. godt. mg. tg. mdl. tg- mg. tg- godt. tg- mg. godt. godt. tg- mdl. godt. godt. mg. godt. mg. mg- mg. tg- ;g" tg- ug- ug. mg. mg. ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug- godt. mg. godt. mg. ug. ug. ug- mg. mg. mg. ug ug. ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. tg. godt. mg. godt. mg. mg. ug- ug. godt. godt. godt. mg. tg tg- tg- mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt, godt. mdl. tg- godt. tg- godt. godt, mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. tg- godt. godt. ug- mg. tg- tg. godt. godt, godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. ug. mg. tg- godt. mg. tg- mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug ug- mg. ug- ug- Ug- ; mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug. godt. ug. mg. ug. godt. godt. ug. 2den Karakter. 3die Karakter. 3die Karakter. 3die Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. DetailteMi^fv^if6^11111 °£ ?rjfSk Statik' 2) VeJ_ °S Jernbanebygning. 3) Brobygning. 4) Udkast og gning i Vejbygning. o) Udkast og Detailtegning i Vandbygning. DetailteMi^fv^if6^11111 °£ ?rjfSk Statik' 2) VeJ_ °S Jernbanebygning. 3) Brobygning. 4) Udkast og gning i Vejbygning. o) Udkast og Detailtegning i Vandbygning. 388 Den polytekniske Læreanstalt ly 10—1911. Eksamensfag. Kye, Hjalmar. Lgaminand 1903. 1 af Eksamen 1907. Z '-c S s <= 2 a S 2 2 W SOS . >■ © CM IR g J!*£j li lis ™ c E a c s w _ 00 . O S ~ 'z 2 c ^73 a a S e3 - - / !|w S <3 'S i s g®2 © ® fl ^ ^ c 71 z 73 3 5 S ' -sa fl & ri oS 5 Ha uSfi a . 95 — Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling.......................... Nivellement....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Liniebestemmelse og detailleret Vej- Vandbygning ..................... Maskinkonstruktion ................ Husbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver...... »g. ug. Ug- mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. godt. ug mg. mg. mg. mg. mg. tg- godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug- ug- Praktisk Pr o ve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadaut.......... Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... mg. tg- godt. godt. tg- godt. godt. godt. mg. godt. tg- godt Skriftlig l'røve. Matematik........................J Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene.................. Vanilbygningsfagene................ Maskinisere........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del................ ug- ug- godt. godt. mg. mg. godt. tg- mdl. mg ug- mg. godt. tg- ug- mg. ug- mg. godt mg. mdl. tg- ug- godt. mg. ug- ug- mg. ug- ug- godt. godt. mg. godt. ug- mg. mg. ug- tg- mg. mg. ug- mg. godt godt. godt. ug ug- Mundtliy Prøve. Matematik.........................| Deskriptiv Geometri................ Eysik............................ ( Uorganisk Kemi................... Vej bygningsfagene.................. Opmaaling og Nivellering........... Maskinisere....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi......................... Materialisere....................... mg. mg. godt. rag. ug- mg. mg. godt. mg. tg- tg- mg. tg mg. godt. tg- mg. mg. "g- mg mg. rag. ug- godt. ug- godt. ug- ug- godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. tg- tg- mg. godt. mg. tg- mdl. godt. godt. godt. godt. godt. godt. tg- godt. radl. mg. Hovedkarakter. .. | 2den Karakter. 2den Karakter. 2 den Karakter. 2den Karakter. Afholdte Eksaminer. 389 Thomsen, Mikkel. Eksaminand 1904. 1. Del ai Eksamen 1907. Thorn, Poul Johannes Eksaminand 1906. l.Del af Eksamen 1908. Utkov, Johan Marius Utke. Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Westergaard, Harald Malcolm. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. Zoega, Geir. Eksaminand (Student) 1904.. Filos. Prøve 1904. 1. Del ai Eksamen 1908. mg. mg. ug- Ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- ug. ug. ug. mg. ug. mg. godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug. ug- ug. ug- godt. mg. mg. mg. mg. tg- godt. mg. mg. godt. tg. mg. mg. mg. tg- godt. mg. mg. mg. godt. godt. ug. ug. ug. godt, mg mg. ug. ug. mg, godt. ug- mg. ug- mg. mg. mg. mg. Ug- godt, mg. ug. ug- Ug- ug- mg. godt. mg. Ug- mg. godt. godt. godt. godt. mg. ug. godt. godt. mg. tg- godt. tg- godt. mg. tg- godt. mg. godt. ug- godt. ug. "g- ug. ug- mg. godt. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. tg- mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. ug. ug. godt. godt. mg. godt. mg. godt. ug. mg. ug. mg. godt. ug- ug- ug. mg. mdl. mg. tg- ug. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. ug- mg. mg. mg. godt, godt. mg. tg- mg. mg. ug. godt. mg. tg- godt. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 390 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Eksamen for Eksamensfag. 2 a : > ® ' V T3 Z 2 73' 5 S * D © .2 ? S - E J2 ^ £ *58 ti ^ 05 ci . ^ — 4 g 2 g I« § - 3 *- = r5 © c3 •£ W = w- J£ ^ c3 d — 'o 5 WQ u • irj 3 cS C o c * £ 35 5 bi^ J S 2 T3 •* ggsB Kursusarbejder. Geometrisk Tegning..................... Opmaalingstegning...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Øvelsesopgaver i elektroteknisk Konstruktion. Elektrotekniske Konstruktioner med dertil horende Beregninger................... Udkast til et elektrisk Anlæg............. Maskinkonstruktion...................... Tegning af alle Kursusopgaver............ Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elek-| frisk Anlæg...........................I Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven I Del af et elektrisk Anlæg..............' Skriftlig Prøve. Matematik..............................J Deskriptiv Geometri..................... Fysik ..................................J Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)..... Elektroteknik...........................J Maskinlærc............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Teknologi........................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del .......................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens II. Del............................... Mundtlig Prøve. Matematik......... Deskriptiv Geometri. Fysik............. Uorganisk Kemi Elektroteknik...... Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Teknologi.............................. Materiallære............................ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi Hovedkarakter mg. ug. godt. ug. I ug- ug- tg ug- mg. ug- godt. mg. mg. ug- godt. mg. mg. ug- godt, mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. tg- mg. ug- ug- mg. mg. godt. Ug- mg. mg. tg- ug. godt. mg. ug. ug. ug- mg. godt. Ug tg- godt, godt. ug. mg. godt. mg. ug. ug- mg. Ug- ug. mg. ug godt. ug. tg- godt. godt. Ug. godt godt, tg- godt. tg- tg. godt. ug- tg- tg- godt. mg. godt. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug. mg. mg. godt. ug- mg. mg. godt ug- godt. mg. tg- ug mg. godt. godt. ug- mg. godt. mg. ug. mg. mg. ug- ug. godt. tg- godt ug. mg. godt. mg. mg. tg- godt. tg- ug- godt. mg. tg- ug- godt. mg. ug. ug- mg. ug- Ug- ug- mg. ug- mg. ug. mg. mg. 2den Karakter 1ste Karakter m. Udm. 2den Karakter. 2deu Karakter. Afholdte Eksaminer. Elektroingeniører. Hartz, Gustav Emil. Eksaminand 190G. 1. Del af Eksamen 1908. Heeeraard, Edmund Yilfred Eksaminand (Student) 1903. Filos Prøve 1904. 1. Del af Eksamen 1906. Johnsen, Frederik Alfred. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1905. 1. Del af Eksamen 1907. Juul, Nicolai Christian. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Kirchhoff, Erik Hjalmar. Eksaminand 1903. (Student) 1904. Filos. Prøve 1905. l.Del af Eksamen 1908. Koch, Otto Ditlev Elers. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Krøldrup, Robert Valter Hugo. Eksaminand (Student) 1904. 1. Del af Eksamen 1907 Lykke, Aage Christian. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1908. mg. mg. Ug. mg. mg. Ug. mg. mg. ug- mg. Ug. mg. mg. Ug. ug. ug. mg. ug. mg. ug. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. ug. ug. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. ug. mg. ug. mg. mg. i Ug. mg. godt. ug. mg. mg. ug- mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. ug. godt. mg. ug. ug. ug. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. ug- ug. ug- mg. ug. Ug. mdl. ug- godt. ug. ug. ug. godt. ug- mg. mg. tg- mg. ug. mg. tg- mg. mg- godt. godt. ug. ug. mg. mg. ug. mg. ug. godt. ug. ug. ug. mg ug. ug. ug. ug. ug- ug. ug. mg. ug. ug. mg. mg. ug. ug. ug godt. mg. tg- godt. mg. mg. godt. ug- mg. godt. ug- mg. godt. ug. mg. godt. tg. mg. godt. mg. tg- Ug mg. mdl. tg- godt. mdl. mg. godt. ug. mg. godt. godt. mg. godt. ug. ug- ug. ug. ug. ug- ug- ug. mg. ug. ug. ug. ug- mg. ug. ug. mg. mg. ug. ug. mg. tg- mg. tg- mg. mg. ug. ug. godt. mg. mg. mdl. ug. godt. Ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. ug. ug. ug. mg mg. ug. godt. tg- Ug- ug. ug. tg- ug ug. godt. mg. ug. ug- ug. godt. ug- tg- mg. tg- ug. godt. ug- godt. mg. godt. mg. tg- ug. "g ug. tg- mg. mg. godt. godt. ug. ug. godt. godt. ug. mg. mg. godt. ug. ug. mdl. godt. ug- tg- mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. ug- mg tg- ug. ug. godt. mg. godt. mg. ug. mg. ug- ug. ug- mg. ug. mg. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter m. Udm. 1ste Karakter m. Udm. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2deu Karakter. Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. Kksamensfag. Møller, Hans Peter Sørensen. Kksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1908. Nielsen, Antonius Marius. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 190«. 1. Del af KkBainen 1907. (lisen, Louis Martin. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1907. i Olsen, Oluf Alfred. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Pi-ø ve 1906. j 1 Del af Eksamen 1907. Kur susarbejder. Opmaalingstegning....................... bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Øvelsesopgaver i elektroteknisk Konstruktion. Elektrotekniske Konstruktioner med dertil hårende Beregninger................... Udkast til et elektrisk Anlæg............. Maskinkonstruktion...................... Tegning af alle Kursusopgaver............ mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. "g- mg. ug- mg. mg. mg. mg. "g- mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg- mg. ug- ug- godt. ug. godt. godt. mg. mg. J*raktisk l'røve. Udkast til et ikke meget sammensat elek-j trisk Anlæg...........................( Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven | Del af et elektrisk Anlæg..............J godt mg. mg. mg- Skriftlig Prøve. Matematik..............................| Deskriptiv Geometri...................... Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)..... Maskinlære............................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens IL Del............................... tg- mdl. ug- mg. ug- godt. godt. godt. godt. godt. mg. Ug- mg. tg- ug- mg. godt. tg- mg. mg ug. mg. mg- mg. ug- ug- godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. godt. ug- godt. ug- mg- mg- ug. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. godt. ug- mg. Mundtlig Prøve. Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Materialisere............................ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi tg- tg- mg. mg ug- mg. ug- godt. mg. tg ug- godt. tg- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. tg- mg mg. mg. godt. godt. godt. ug. ug- godt. ug- ug- ug- ug. Ug ug. ug. ug. ug- ug- mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. Hovedkarakter... J 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Afholdte Eksaminer. 393 Otto, Ejnar Almar Charles. Eksaminand j (Student) 1905. Filos. j Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Peterseu, Hans. Eksaminand 190G. 1. Del af Eksamon 1908. Petersen, Svend Aage. Eksaminand (Student) j 1906. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1908. Secher, Einar. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Stephensen, Otto Peter Frederik. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Tejrlbjærsr, Axel. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1907. Therkelsen, Søren Oluf Emil. Eksaminand (Student) 1903. Filos. Prøve 1904. 1. Del af Eksamen 1908. Thorsen, Aage Sigfred. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1907. Ug. mg. Ug. godt. Ug. mg. godt. ug. Ug. ug- Ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. Ug- mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. tg- mdl. ug- ug. mg. godt. godt. tg- ug. mg. godt. ug- tg- mg- godt. tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. tg- godt. mg. godt. tg- godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg- mg. l'g- godt. mg- ug. godt. ug. ug- ug. mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt tg- godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. tg- mg. mg. mg. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. ug. ug. ug- ug. ug. ug. ug. ug. ug- ug. mg. ug- mg. mg. ug. mg- mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. tg- godt. godt. godt. ug. mg. mg. godt. tg- ug- godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. mg. tg- mg. mg. godt. mg. ug. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. tg. godt. mg. mg. godt. godt. mg- godt. mdl. godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mdl. mg- mg. mg. godt mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. ug. mg. mg. mg. ug- ug. godt. mg. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 3die Karakter. 2den Karakter. Uniyersitetets Aarbog. 50 Uniyersitetets Aarbog. 50 394 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. 2. Opyaver red de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. K k s a ni e n i December 1910 og Januar 1911. Ved 2den Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Natriumaluminiumfluorid, Natrium- tetraborat, Antimonoxyd, Kvægsølvtveilte. 2. Aluminiumkoboltoxyd, Strontiumkarbonat, Baryumkarbonat, Zinkfosfat. 3. Nikkelfosfat, Kalium- dikromat, Bismuthylnitrat, Kaliumpermanganat. 4. Kaliuniklorat, Nikkel- fosfat, Ferrokroraidoxyd, Baryumsulfat. 5. Nikkelfosfat, Natriumalu- miniumHuorid. Ultramarin. 6. Jenaglas, Kadmiumoxyd, Kobbersulfat. 7. Jenaglas, Blyilte. 8. Magniumammoniumarseniat, Ferrokromidoxyd, Nikkelsulfat, Aluminiumoxyd. 9. Kaliumjodat, Baryumklorat, Magnium- ammoniumfosfat, Jerntveilte. 10. Baryumsulfat, Strontiumkarbonat, Bly- karbonat, Kadmiumoxyd. 11. Yismuthsulfid, Antimonpentasulfid, Bly- mellemilte, Natriumdithionat, Kobbersulfat. 12. Sølvjodid, Ammonium- tinklorid, Zinkilte, Natriumkarbonat. 13. Arsentrisulfid, Antimontrisulfid, Kobbersulfid. Kvægsølvtveilte, Svovl. 14. Trass. Kryolit, Antimonilte, Kaliumnitrat. 15. Blykromat, Kaliuniklorat, Mangankarbonat, Krudt (Kulstof, Svovl, Salpeter). 16. Natriumbromid, Kaliumjodat, Blyborat, Aluminiumoxyd, sek. Calciumfosfat. 17. Smalte, Trass, Kvægsølvtveilte. 18. Baryumsulfat, Aluminiumfosfat, Tinsyre (Spor af Ammoniak), Ferro- sulfat. 19. Thénards Blaat, Natriumdithionat, Kobbersulfid, Svovl. 20. Smalte, Blyborat, Mangankarbonat. 21. Kromtveilte, Aluminiumoxyd, Antimonilte, sek. Calciumfosfat. Organisk kvalitativ Analyse. 1. Eddikesyre, Oxalsyre, Benzoesvre, Kinin, Bly, Zink, Svovlsyre, Sp. af Calcium, Kalium. 2. Metyl-, Ætyl- og Amylalkohol, Glycerin, Myresyre. 3. Citronsur Kalk, Druesukker, Gummi, Ferrocyanzink. 4. Cyankaliumsoda, Natronsæbe, salicylsurt Natron, vinsur Kalk. 5. Æter, Fenol, Kloroform, Benzol, Olein. 6. Oxalsyre, Benzoesyre, Myresyre, Urinstof, Urinsyre, Morfin, Kalium, Natrium. 7. Æter, Eddike- æter, Kloroform, Anilin, Fenol. 8. Oxalsyre, Rørsukker, Stivelse, Garve- syre, Gallu8svre. 9. Ferrocyanbrinte, Stivelse, Benzolsvre, Druesukker, Fosforsyre, Blv, Calcium. 10. Citronsyre. Vinsyre, Rørsukker, Druesukker, Stryknin, Bly. 11. Ætylalkohol, Æter, Stearinsyre, Benzol, Kinin. 12. Metylalkohol, Eddikeæter, Anilin, Salicylsyre. 13. Citronsyre, Vinsyre, Rørsukker, Albumin, Calcium, Sp. af Fosforsyre. 14. Oxalsyre, Stearin- syre, Urinstof, Lim, Bly. 15. Myresyre, Druesukker, Stivelse, Gallussyre, Urinsyre, Calcium. 16. Metyl-, Ætylalkohol, Eddikesyre, Garvesyre, Gallus- syre. 17. Eddikesyre, Urinsyre, Cyanbrinte, Salicylsyre, Zink, Calcium, Natrium. 18. Metyl-, Ækylalkohol, Benzoesyre, Citronsyre, Vinsyre, Vand. 19. Vinsyre, Ferrocyanbrinte, Benzoesyre, Urinsyre, Jern, Kalium. 20. Vin- syre, Citronsyre, Oxalsyre, Stryknin, Antimon, Magnium, Kalium, Natrium. 21. Stearinsyre, Rørsukker, Dekstrin, Urinstof, Urinsyre. Kvantitativ Analyse. 1. I en Foderstofprøve bestemmes Kvælstof- indholdet efter Kjeldahls Metode. Der afleveres x/2 1 af begge Titrervædsker. 2. 1 det forelagte Stof foretages Jodtalsbestemmelse. Resten af den be- nyttede Klor jodopløsning samt ca. V2 1 Thiosulfatopløsning afleveres. 3. I en Legering af Tin, Kobber, Zink og Si )or af Bly bestemmes Tin og Kobber. Legeringen behandles med Salpetersyre (Julius Petersen: Kvant. Analyse, Pag. 55—56), Filtratet fra Tinsyren inddampes med Svovlsyre og i Filtratet fra Blysulfatet bestemmes Kobberet elektrolytisk. 4. 1 den udleverede Cementprøve bestemmes Glødningstab og Indhold af Kiselsyre. 5. I en Opløsning, der indeholder Ferridklorid, bestemmes Jern ved Titrering med 1/10 n Kaliumpermanganatopløsning. Reduktionen af Ferridklorid til Ferro- klorid foretages med Stannoklorid. Der afleveres ca. 1/2 1 Kaliumperman- ganatopløsning. 6. 1 det udleverede Raafosfat bestemmes Indholdet af Fosforsyre. 7. 1 en organisk Klorforbindelse bestemmes Klorindholdet Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 395 vægtanalytisk efter Iltning med Salpetersyre i tilsmeltet Rør. 8. I en Blan- ding af Kalmmklorat og Kalium sulfat bestemmes Indholdet af disponibel Ilt. Substansen destilleres med Kaliumbromid og Svovlsyre, Bromet op- samles; en Kalium jodidopløsning og det frigjorte Jod titreres med Vio 11 Thiosulfatopløsning. Der afleveres ca. V2 1 Thiosulfatopløsning. 9. I en Prøve af Skydebomuld bestemmes Kvælstofindholdet (Julius Petersen: Kvant. Analyse, Pag. 72). 10. I en Opløsning af Natriumhydroxyd, Natriumkarbonat og Kaliumsulfat bestemmes Natrium og Kalium. Na- trium bestemmes ved Titrering med Vio n Syre (Bortkogning af Kulsyre). I en anden Prøve bestemmes Natrium- og Kaliummængden samlet som Sulfater, hvorefter Kaliummængden beregnes. 11. Ved Elementæranalyse bestemmes Indholdet af Kulstof og Brint i det udleverede Præparat. 12. I en Blanding af en organisk Svovlforbindelse og Alkalisulfater bestemmes Indholdet af Svovl ved Iltning med Brintoverilte (Julius Petersen: Kvant. Analyse, Pag. 68—69), samt, efter Bortbrænding og Bortdampning af det organiske Stof, Indholdet af Alkalisulfater. 13. I en Opløsning af Sølv- og Kobber- nitrat bestemmes Sølv (som Sølvklorid) og Kobber (som Kobbertveilte i Filtratet fra Sølvkloridet ved Fældning med Natriumhydroxyd). 14. I den foreliggende organiske (aromatiske) Bromforbindelse bestemmes Bromind- holdet efter Carius. 15. I en Blanding af Alkalinitrat og -sulfat bestemmes Indholdet af NO efter Julius Petersen: Kvant. Analyse, Pag. 71, Met. I. Der benyttes '/10 n. Vædsker og Kongorødt som Indikator. Der afleveres ca. y2 1 af hver af Titrervædskerne. 16. Ved Titrering med Sølvnitrat og Ammoniumrhodanid bestemmes Indholdet af Klor og Jod i en Blanding af Kaliumjodid og Kaliumklorid. Der afleveres ca. l/2 1 af hver af Titrer- vædskerne. 17. Indholdet af Krom og Kalium bestemmes i en Blanding af Kaliumdikromat, Kaliumklorid og Kaliumsulfat. Kromet bestemmes som Kromtveilte. (Reduktion med Vinaand, Fældning som Kromidhy- droxyd, Opløsning i Syre og gentagen Fældning, Glødning). I de samlede Filtrater fra Kromidhydroxydet bestemmes Kalium som Sulfat. 18. I det udleverede Silikat bestemmes Glødningstab samt Indholdet af Kiselsyre- anhydrid efter Smeltning med Natriumkaliumkarbonat. 19. Ved Elementær- analyse bestemmes Indholdet af Kulstof og Brint i det udleverede Præ- parat. 20. Ved Titrering med Brintoverilte og Kaliumpermanganat be- stemmes Manganoverilte-Indholdet i det udleverede Præparat. Der af- leveres ca. V2 1 af hver af Titrervædskerne. 21. I en Blanding af Kalium- sulfat, Zinksulfat og et i Vand og Syrer uopløseligt Silikat bestemmes S04 som Baryumsulfat og Zink elektrolytisk. — Kemi. Der ønskes en Fremstilling af de stereokemiske Hypoteser, deres Begrundelse og deres betydningsfuldeste Anvendelser. — Uorganisk teknisk Kemi. Hvorledes tilvirkede man tidligere Soda af Kryolit? Hvilke Anvendelser har dette Mineral siden faaet? Hvorledes bearbejdes det for at gøre det skikket til disse Anvendelser? — Organisk teknisk Kemi. Hvorledes tilvirkes Lim af Hudaffald og hvorledes af Ben? — Mekanisk Teknologi. Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af, hvorledes Nitning udføres for Haanden og paa Maskine. Ved 2den Del af Eksamen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Til et Elektricitets- værk ønskes projekteret en Hoveddampledning. Værket tænkes anlagt med to vertikale Tregangs-Maskiner med Cy- linderdiametrene 475 m/m, 720 m/m og 1125 m/m; med 700 m/m Slag- længde, 120 Omdrejninger pr. Minut samt med to Vandrørskedler, hver af 300 m2 Hedeflade forsynede med Overhedere. Damptrvkket er 12 kg pr. cm2 Overtryk, Temperaturen 320—330° C., saaledes at man ved Maskinerne kan regne med ca. 300° C. Damptemperatur. Naar Værket skal udvides første Gang, er det Hensigten at anskaffe en tredie Kedel Mage til de første, samt en Dampturbine, der normalt præ- sterer 1200 EHK., maksimalt 1500 EHK. 3% Deii polytekniske Læreanstalt 1910—lyil. Anden Udvidelse — hvortil der er Plads i Bygningen — vil ligeledes blive en Kedel paa 300 m2 og en Turbine Mage til den foregaaende Der ønskes nu et Projekt til Hoveddampledningen til dette Værks første Anlæg, idet der dog ved Dimensioneringen af Dampledningen for dette Anlæg maa tages Hensyn til de her angivne Udvidelser. Dampkedlerne regnes at kunne præstere 4800 kg Damp hver ved normal Drift, maksimalt 6000 kg. Dampmaskinerne regnes ved 000 HK. Belastning at fordre 3000 kg Damp, ved 800 HK. 4000 kg hver. En Dampturbine regnes ved 1200 HK. at fordre 6000, ved 1500 HK. 8000 kg Damp. Paa en vedlagt Plan af Værket er vist Maskinerne med Indgangstudene til HT.-Ventilhusene, Turbinerne med Indgangsflange, Kedlerne hver med en Tværbeholder, der forbinder dens to Overbeholdere, og paa hvilken Stopventilen kan anbringes; endvidere Tilgangs- og Afgangstudene1) til og fra Overhederne. Bag Kedlerne er vist en Løbebro, hvorfra Ventilerne i Kedelhuset saavidt muligt ønskes betjent. Ventilerne i Maskinsalen skal kunne betjenes fra Gulvet. Damp skal k\uine tages enten fra Kedlen direkte til Hovedledningen, uden at passere igennem Overhederen, eller igennem denne. Overhederne skal kunne afspærres fuldstændigt fra Hovedledningen. Enhver Kedel skal kunne sende Damp til enhver Maskine eller Turbine, enhver Kedel, Maskine eller Turbine skal kunne afspærres ved Ventiler fra Hovedledningen, uden at Driften af de øvrige Kedler. Maskiner eller Tur- biner derved afbrydes. Paa en vedlagt Plan indtegnes Dampledningen for det første Anlæg (to Maskiner med to Kedler) med signaturmæssig Angivelse af Ventiler (Signatur: ligeløbende Ventil, vinkelløbende Ventil), Ophæng- ninger, faste Punkter, Vandudskillere etc., Ledninger for Værkets Ud- videlser antydes. Tværsnitsdimensioner af alle Rørlængder angives paa Tegningen. 1 Beskrivelsen gøres Rede for Valget af Dimensioner, Rørledningens Materiale og Motivering af Arrangementet. — Udarbejdelse af Detailtegning (il en omgiven Del af et Maskinanlæg. En liggende Dampcylinder har Diameter 550 m/m, Slaglængde 1000 m/m. Det største Differenstryk paa Stemplet kan regnes = 17000 kg. Cylinderens Krydshoved glider i en Rundstyring, hvis afrettede Glideflader har Dia- meter = 650 m/m, og Bredden af hver af disse Glideflader = 390 m/m. Krydshovedets største Trvk derpaa = 3000 kg. Stempelstangens Tykkelse 100 m/m. Plejlstangen er gaffeldelt ved Krydshovedet, og dens Længde = 5 Gange Krumtappens. Der ønskes en Arbejdstegning af Krydshovedet. - Maskinlage. At vise, hvorledes man ved den almindelige Krumtap- bevægelse kan bestemme ad grafisk Vej, nøjagtigt eller tilnærmende 1) Stemplets Stilling i Forhold til den vilkaarlige Krumtapstilling, 2) Stemplets Hastighed i de forskellige Stillinger under Slaget, og 3) Stemplets Akceleration i de forskellige Stillinger. — Bygnings• statik og Jern- konstruktioner. 1. Den i hosstaa- ende Figur viste Paralleldrager hviler i C paa -/a y • / /" n en bevægelig / H*-------i — O/i ------ simpel Under- støtning og un- derstøttes i A ') Tude og Flanger er ikke tegnede efter Maal. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 397 og B af to parallele Stænger, der løbe ned til de faste Punkter At og Bi- Dragerlængden AC = 1 er inddelt i 6 lige store Fag, Dragerhøjden er h, Afstanden mellem de to parallele Understøtningsstænger er a, og Diagonalretningen danner Vinklen cp med den lodrette. Man skal (for lodret Belastning; AC er vandret) bestemme og tegne Influenslinierne for Reaktionerne samt for de to Spændinger U og D. 2. En Aksel (massiv cirkulær Cylinder) med Diameter d er i et Tværsnit paavirket af et bøjende Moment Mb og et vridende Moment Mv, medens Transversalkraften for Tværsnittet er Nul. Man skal bestemme Maksimum af Forskydnings- spænding, der optræder i noget Snitelement gennem et Punkt i Tværsnittet, samt Beliggenheden af dette Punkt. — Mekanisk Teknologi. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Ved 2den Del af Eksamen forlBygningsingeniører. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller en Del af et saadant. Paa det til Nebbe- gaard hørende Areal nord for Frederikssundsvej, Matr.-Nr. la, 1 b og 10 af Brøndshøj, skal anlægges en Sportsplads med fornøden Vejforbindelse fra Frederikssundsvejen. Til Sportskampe og Opvisninger tilvejebringes en vandret liggende oval Plads formet som et Kvadrat med to tilføjede Halvcirkler af en saadan Størrelse, at Omkredsen faar en Længde af 1500 Fod. Uden om den holdes et Bælte paa 30 Fods Bredde frit til Anlæg af en vandret Fodsportsbane, og udenfor den igen lægges en amfiteatralsk bygget Tilskuerplads liggende paa en Skraaning med Anlæg 4 og delvis omsluttende den ovale Arena, hvis Højde afpasses saaledes, at Terrænet paa modsat Side af Tilskuer- pladsen eventuelt kan inddrages til Opvisninger, som kræver større Plads. Ved Valget af Beliggenheden for denne Sportsplads bør man søge at benytte Terrænforholdene saaledes, at Tilskuerpladsen kan blive stor, uden at Anlægget kræver et uforholdsmæssig stort Jordarbejde, og at Flertallet af Tilskuerne kan faa Eftermiddagssolen i Ryggen. Adgangsvejen til Sportspladsen skal bygges saaledes, at den kan op- tage en dobbeltsporet Sporvejslinie kommende fra Borups Alle (med Til- slutning til den enkeltsporede Linie, som er anlagt paa Frederikssundsvejens sydlige Rabat), to 16 Fod brede Kørebaner, den ene udelukkende for Automo- biler, en 16 Fod bred Cyclesti og en 20 Fod bred Gangsti for Fodgængere. Gangstien, Cyklestien, Kørebanen for almindelige Vogne og Sporvejs- linien skal føres langs Tilskuerpladsen, medens Automobil vej en føres til den modsatte, frie Side af Arenaen. — Hvis Automobilvejen skal krydse Gang- stien i Nærheden af Sportspladsen, maa denne Krydsning ske ude af Niveau. Sporvejslinien skal ende i en Sløjfe med mindst 100 Fods Radius. Største Stigning paa de forskellige Vejbaner kan eventuelt være 40°/00, hvilken Stigning Frederikssundsvejen har, hvor Borups Alle slutter til den. For Gangstien kan eventuelt benyttes en Stigning af 80 °/00 og en Radius af 20 Fod. Paa et medfølgende Kort indtegnes med Rødt Arenaen, den omgivende Væddeløbsbane, Tilskuerpladsen, Midtlinierne af Sporvej ssporene samt Grænserne for de forskellige Vejbaner; og paa vedlagt kvadreret Papir indtegnes de til Basis for en Jordberegning nødvendige Længdeprofiler af Vejene og Snit gennem Sportsplads og Amfiteater samt et Tværsnit af Ad- gangsvejen. Derefter udføres, for saa vidt Tiden tillader det, en kalkulatorisk Be- regning af det til Sportspladsens Tilvejebringelse nødvendige Jordarbejde. Til Brug ved Projekteringen medfølger: 1 Kort, 1 Ark kvadreret Papir og et Stykke Kalkerpapir. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. — Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbjgningsprojekt (ældre Eksamensordning). En 80 Fod bred Vejdæmning skal lægges over en Slugt, i hvis Bund findes et Vandløb med 3 Fods Bundbredde, Skraaningsanlæg 1,25 og Fald 1 : 2000, som afvander et Opland paa 800 Tdr. Ld. Vandløbets 308 Den polytekniske Læreanstalt 1910 —1911. Bundkote under Vejmidten er + 5,0 Fod o. dgl. Vd., medens Koten for Vejdæmningens Rande er + 16,0. Grunden bestaar af fast, sand blandet Ler. For Vandløbet skal bygges et Gennemløb under Vejen med saa stort Profil, at Vandets Hastighed ikke overstiger 2,5 Fod pr. Sek. og Vandspejls- koten ikke 8,25 Fod o. dgl. Vd. Til dette Gennemløb udarbejdes Forslag med Tegning i 1 : 50, tilnær- mende Beregning af Dimensionerne og kalkulatorisk Overslag. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. — Udkast til et Vandbygningsanlæg. Paa en medfølgende Plan er i Maale- stoksforholdet 1 : 4000 vist en Del af Kvsten paa Nordsiden af Øen »L«. For Etableringen af en regelmæssig Dampskibsforbindelse mellem Øen og de nærliggende Landsdele paatænkes bygget en Anlægsmole, ved hvilken 2 mindre Dampskibe samtidig skal kunne finde Anlægsplads; paa Molen skal der, foruden til den almindelige Færdsel med 4-hjulet Vogn, være Plads for et 6 m bredt og 20 m langt Skur til Opbevaring af Stykgods. Dampskibenes Dybtgaaende kan ansættes til 2,5 m, Længden af hvert Skib til 30 m, Bredden til 5 m. Anlægsmolen tænkes anlagt udgaaende fra Kysten enten ved a eller b, hvor Veje til Øens Hovedby udmunder. Størrelserne af de største Bølger, der kan ventes at indtræffe paa disse Steder, er angivne i de to paa Planen angivne Diagrammer for Bølgehøjder. Havbunden bestaar af Ler; langs Kysten findes rigeligt med Sten. Der findes Pæleorm, men ikke Pælekrebs i Farvandet. Største Vandstandsvariation er fra 0,5 m under Daglig Vande til 0,5 m over Daglig Vande. Der ønskes udarbejdet Projekt til den her omhandlede Anlægsmole; Projektet indtegnes paa Planen i Maalestoksforholdet 1 : 4000; endvidere tegnes i .Maalestoksforholdet 1 : 1000 et Grundrids af Anlægsmolen, samt leveres en af Skitser ledsaget Beskrivelse af de Konstruktioner, som agtes anvendte. D etailtegning til en Del af et Vandbygningsanlæg. I et Farvand, hvor Vanddybden er 5 m, regnet fra Daglig Vande (1). V.), og hvor Vandstanden kan variere fra 1 m over 1). V. til 1 m under 1). V., skal bygges et Fyrtaarn. Fyrtaarnet tænkes udfort af Jernbeton og givet Form som en ret cirkulær Keglestub, hvis øverste Cirkel har en Diameter = 2 m, og hvis nederste Cirkel har en Diameter = 4 m, medens Keglestubbens Højde er 8 m; den øverste Cirkel skal ligge i en Højde af 11 m over D. V. Fvrtaarnets Vægt er 40 ts. Fyrtaarnet skal anbringes paa et Betonfundament, hvilende paa Pæle og staaende i Midten af en Stenopfyldning, som indfattes af Pæle, rammede saa ledes, at Indfatningen fa ar Form som en regelmæssig 8-Kant med Cen- trum i Fyrtaaraets Akse og med en største Diameter = 12 m. Grunden bestaar af Ler; der lindes ikke Pæleorm i Farvandet; Bølge- højden kan som Maksimum blive 1,5 m. Der ønskes udarbejdet Projekt til Fundamentet for Fyrtaarnet samt til Stenopfyldningen med tilhørende Pæleindfatning. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. En Jernkonstruktion, der danner Stativet for en Løbekran til Brug ved Losning og Ladning, har det i medfølgende Figur viste Tværprofil og bestaar af: to Hoveddragere AB, A' B' (Paralleldragere med N-Gitter) med 5,90 m theoretisk Højde og 4.80 m Faglængde, en Vinddrager A—A' dannet af Hoveddrager-Flangerne, kryd- sende slappe Diagonaler i hvertFag og Vertikalerne A—A', samt endelig en Tværafstivning, som den i Tværprofilet viste, udfor hver Vertikal i Hoved- dragerne. Den beskrevne Konstruktion understøttes — i ca. 10 m Højde over Terrænet — paa Jern-Piller og -Aag; angaaende disse Understøtninger, der forøvrigt ingen Interesse har for Løsningen af Opgaven her. bemærkes kun, at ingen af dem falder i det undersøgte Tværsnit. Spilvognen med Maskinhus og Byrde kører paa de i Tværprofilet viste Skinner og hænger ned mellem Skinnedragerne; disse ere dannede af 32 cm høje, valsede T-Jern, og de bæres af Bjælkerne 5-6-7, 5 7der regnes simpelt understøttede i Knudepunkterne 5 og (i, 5' og 6'. Stangen Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 399 r-y co v -1,20 — 4« — J,2Q - - ^ - <1,20 - --»4«-- <1,20 ---H c-----------_J4-------^-----sejt*. Hh" I «. s ?! ----2,oif ----^ \ i (o/& OjS) Maalene ere A—A' nittes ovenpaa Dragerhovederne, hvorfor Højden A—3 = 1—4 af Tværbjælken bliver noget afhængig af denne Stangs Dimensioner; ved Spændingsbestemmelsen kan dog her regnes med det i Figuren angivne Maal, selv om det ikke kommer til at stemme helt nøjagtigt med de senere fundne Dimensioner. Dragerhovedet er dannet af to j~-Jern, N. P. 24, og en Lamel 400 • 12mm; den frie Afstand mellem Ryggen af -Jernene er 220 mm, Knude- pladerne i Hoveddrageren 13 mm tykke. Dragerfodens Tværsnit er sammen- sat af to ~|_-Jern, N. P. 16, og vandrette Lameller 190 • 12 mm; Hoved- dragerens Vertikaler er dannede af to ["-Jern (i det undersøgte Tværsnit: N. P. 18), som er nittede udvendigt paa Knudepladerne og forbundne ved et sekundært Gitter (som antydet i Figuren). løvrigt findes alle nødvendige Maal i Figuren. Der ønskes bestemt Spændinger og Dimensioner for alle de i Tvær- snittets Plan liggende Stænger undtagen Hoveddragernes Vertikaler, idet der gaas ud fra følgende tre samtidigt virkende Belastninger: x) et lodret Tryk i hvert af Punkterne 7 og 7' paa 8,01 (det fra Skinnearagerne over- førte største Tryk for lodret Belastning alene); 2) et vandret Tryk i hvert af Punkterne B og B' paa 0,301 (Vindtrykket paa Dragerfoden pr. Fag); 3) et vandret Tryk paa 2,501, der virker 1,70 m under Skinnetoppen og over- 400 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. fores til Konstruktionen gennem Skinnerne (Vindtrykket paa Spilvognen m. m.); af dette sidste vandrette Tryk kan Halvdelen regnes at blive over- tort gennem hver af de to Skinner. Desuden faar Stangen A—A' som Vertikal i Vinddrageren et Maksimumstryk paa 14,0t, der regnes optrædende sam- tidigt, med Spændingerne fra de nævnte Belastninger. Den tilladelige Paavirkning for Trækstængerne er 1000 kg/cm2, og Dimensionerne af Trykstængerne bestemmes med en hertil svarende Sikker- hed af 3*/2. Forbindelserne skal ikke beregnes eller tegnes op, men af det afleverede maa det tydeligt fremgaa, hvorledes de tænkes iværksatte. Re- sultaterne af Spændings- og Dimensionsbestemmelsen ønskes indskrevne paa den ene af de medfølgende to Linietegninger af Tværsnittet, de bestem- mende Spændinger til venstre, Dimensionerne til højre for Midtlinien. Bøger maa medbringes. En Profiltabel (f. Eks. »Hiitte«) skal medbringes. Vejbygning. Hvorledes skal man bygge Kørebanerne i stærkt befær- dede Gader, hvor man ønsker at dæmpe Rystelser og Larm fra Vognfærdslen? Vandbygning. Om Maaling af Vandstrømmes Hastigheder. Maskinlære. 1. Hvorledes bestemmes Dimensionerne af et Tand- hjuls Tænder under Hensyn til Styrke og til Modstand mod Slid? 2. Fra en Dampmaskines Aksel, som gør 100 Omdrejninger pr. Minut, skal Be- vægelsen overføres ved Hjælp af et Par cylindriske Tandhjul af Støbejern til en anden Aksel, som gør 150 Omdrejninger pr. Minut og yder en konstant Modstand svarende til '25 Hestes Kraft. Bestem Diameter, Stil og Tandantal for et Par dertil passende Hjul. Bygningsstatik og Jernkonstrukti oner. Samme skriftlige Opgave som for Maskiningeniører. Ved 2den Del af Eksamen for Elektroingeniører. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Anlæg. Boulevardtunnelens Nærtrafikspor fra den nye Centralbanegaard til Østerbro Station skal pro- jekteres for elektrisk Drift ved Hjælp af elektriske Lokomotiver. Den samlede Togvægt inkl. Lokomotiv andrager 250 Tons, og den hele Strækning skal tilbagelægges paa G—7 Min., heri indbefattet et Ophold paa 1/2 Min. ved en Station ved Frederiksborggade. Afstanden mellem Centralbanegaarden og Frederiksborggade er 1200 Meter og mellem Frederiksborggade og Østerbro 1470 Meter. Hele Strækningen er uden Stigninger. Lokomotivet drives ved to Jevnstrømsseriemotorer å 200 HK., af hvis Karakteristikker medfølgende Kurver for Lokomotivets Trække kraft pr. Motor samt Hastigheden er beregnet. Accelerationen under Igangsætningen andrager 0,15 m/sec3 og Trakticrskoefficienten regnes lig 5 kg pr. Ton. Til Forsyning af Banen anlægges ved Frederiksborggade en Omformer- station, som modtager trefaset Vekselstrøm paa 6000 Volt og 50 Perioder. Idet der antages en Køreplan, ved hvilken der med 7 Min. Mellemrum sam- tidig afgaar et Tog fra hver Endestation, saaledes at der maksimalt kun betinder si" to Tog paa Strækningen, skal de paa Omformerstationen væ- rende Omformeres Størrelse bestemmes. Ligeledes bestemmes det paa Lokomotivet maalte Jevnstrømsforbrug i Watt Timer pr. Ton Km. Arealberegninger kan foretages ved Optælling paa Millimeterpapir. — Udarbejdelse af Detailtegninger til en afgiven Del af et elektrisk Anlæg. Et Anker til en Jevnstrømsmaskine paa 110 Kw., 110 Volt, 310 Omdr. har følgende Dimensioner: Udvendig Diameter.............. 920 mm. Indvendig Diameter.............. 530 mm. Antal Noter..................... 173 Notens Dimensioner.............. 35 X 8,5 mm. Ankerlængde inkl. Luftkanal...... 330 mm. 1 Luftkanal..................... 10 mm bred. Kommutatordiameter............ 550 mm. Kommutatorlængde.............. 390 mm. Lamellehøj de.................... 60 mm. 2 Ledere pr. Not å.............. 4x12 mm blank. Akseldiameter................... 150 mm. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 401 Tegn et Vertikalsnit gennem Ankeret med Blyant i Maalestoksfor- holdet 1 : 2, og forsyn Tegningen med de vigtigste Maal. Materialet angives med kulørt Blyant, og Maalene angives ved røde Linier og sorte Pile og Tal. — Elektroteknik 1. Hvad forstaar man ved magnetisk Hysterese? Hvorledes viser Hysteresen sig i en Vekselstrømstransformator, og hvorledes kan man talmæssigt bestemme Hysteresen i en forelagt Jernprøve ved Hjælp af Vekselstrømsmaalinger? — Elektroteknik II. Der gives en Udvikling af den almindelige Vik- lingsformel for Jevnstrømsmaskiner, og ved Hjælp af denne gøres nærmere Rede for Tromleviklingernes Egenskaber. — Maskinlære. Samme Opgave som for Bygningsingeniører. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioer. 1. Brudbelastningen for en centralt paavirket Søjle af smedeligt Jern antages at være korrekt fremstillet ved Euler-Kurven og den Johnson-Parabel, c5 = —y \ , der tangerer i2 Euler-Kurven, og hvor betegner Materialets Flydegrænse; men under- tiden regnes der med Euler-Kurven og en ret Linie med den konstante Ordi- nat <3c, lig Materialets Tryk-Brudgrænse. Hvor stor er den største Fejl, ud- trykt i Procent af den korrekte Værdi, man kan begaa ved at regne paa den sidst angivne Maade, naar P I o. A c k---CU - - H 2. En simpelt understøttet vandret Bjælke AB af Længde 1 er paavirket af en lodret Belastning, hvis totale Størrelse er kon- stant, lig P, og som er ensformigt fordelt over Længden a( ^er antages lige store (A a = A a0)> er bekendte. Resultatet an- gives med det til Sikkerheden svarende Antal betydende Cifre, idet a0 = 111,3, a = 85,7, r = 30000 , A a = A «0 — 0*2. Dernæst skal man, naar a0, r, A ct og A aG er bekendte, finde den irdskudte Modstand x, der kan findes med den mindste procentiske Usikkerhed, og, idet a-, r og A ct = A a0 har de ovenfor angivne Værdier, bestemme den procentiske Usikkerhed i dette Tilfælde. 2. Et plant Areal, der er begrænset af X-aksen, Y-aksen, en Bue af Kurven y = ex samt den Ordinat, der i denne Kurve svarer til x — 1, drejer sig om X-aksen. Find Volumen, krum Overflade samt Tyngdepunkt for det fremkomne Omdrej ningslegeme. Ved 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Fysik I. og II. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. — Matematik 1. 1. At udføre Integrationen 71 2 dx .. (sin x + cos x + 1) (1—t sin x) o 2. Differentialligningen X (l ~~ x2) <1x2 — (l ~ 2x2 — 2x") ~~ 4x3y = ° Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 403 har det partikulære Integral y + x2- Find det fuldstændige (almindelige) Integral. — Matematik II. 1. I et plant retvinklet Koordinatsystem har man givet en Cirkel med Ligning x2 + y2 — 2ax — 2bv — 2a2 — 2b2 = 0. En foranderlig Cirkel bevæger sig saaledes, at dens Periferi bestandig gaar gennem Begyndelsespunktet, medens Centret glider paa den Ellipse, hvis Ligning er ?!_, y2^ i A2 B2 Find Indhyllingskurven for den rette Linie, som gaar gennem Skæ- ringspunkterne mellem den givne og den foranderlige Cirkel (Cirklernes Radikalakse). 2. I et retvinklet Koordinatssystem i Rummet har man givet en Kugleflade med Ligning X2 + V2 + z2 + 2x + 1=0. Man søger først Ligningen for en Kegleflade, som har sit Toppunkt i Begyndelsespunktet og er omskreven om Kuglefladen. Dernæst søges Lig- ningen for en ny Kegleflade, hvis Frembringere er de Normaler, som gennem Begyndelsespunktet kan tegnes til den første Kegleflades Tangentplaner. — Rationel Mekanik. 1. En homogen Halvkugle støtter sig med sin krumme Overflade mod en ru vandret og en ru lodret Plan saaledes, at disse Planers Kant er parallel med Halvkuglens begrænsende Plan. Begge Steder er der samme Gnidningskoefficient |u. Hvilke Yinkier med Horizonten kan den begrænsende Plan danne, naar der er Ligevægt? Hvilken er den største Værdi for |u, naar der overhovedet skal være en Grænsestilling for Ligevægten? 2. En Stang MN af Længden 2 a glider med sit ene Endepunkt M paa en i en lodret Plan liggende Cirkelperiferi, hvis Radius er 2 a, og med sit andet Endepunkt N paa en fast vandret Diameter i Cirklen. Til hvilken Rulning kan Bevægelsen reduceres? Hvilken Kurve beskriver Stangens Midtpunkt? Naar Stangen forudsættes at være homogen med Massen m, hvor stor ^ ct er da Stangens levende Kraft udtrykt ved m, a, et og - i en Stilling, hvor d t den danner Vinklen a med Horizonten? Dan Differentialligningen mellem a og t, naar Bevægelsen, der antages at gaa for sig uden nogen Gnidningsmodstand, sker under Tyngdens Paa- virkning, og Stangen oprindelig er i en vandret Stilling uden Begyndelses- hastighed. — Deskriptiv Geometri. En Kugle med Centrum o og gaaende gennem Punktet p er Ledeflade for en Konoide, hvis rette Ledelinie er A. Af Konoi- dens Skæringskurve med den vandrette Billedplan kender man et Punkt b samt Kurvens Tangent B i dette Punkt. 1. Find paa Konoiden den Frembringer, der gaar gennem Punktet b. (Af de to rette Linier, der kan komme i Betragtning, vælges den, der har det største Fald mod den vandrette Billedplan). 2. Bestem derefter Konoidens Retningsplan. 3. Undersøg om Konoidens Skæringskurve med den vandrette Billed- plan har noget uendelig fjernt Punkt, samt om den har noget Dobbelt punkt. Kemi. 1. En Redegørelse for Fosforets Syrer, deres Dannelsesmaader og Egenskaber samt for deres vigtigste Salte. 2. Hvor meget vejer den Rest, som efterlades ved Glødning af 1 Gram vandholdigt almindeligt Natriumfosfat? 3. Hvor stort et Rumfang Fosforbrinte dannes ved Ophedning af 1 Gram Fosforsyrling? 404 Den polytekniske Læreanstalt 1910 —1911. Adgangseksamen 19 11. 1. 1. I et Plan bar man givet en Cirkel og fire Punkter A, B, M, N. Gennem A og B skal tegnes en Cirkel saaledes, at Radikalaksen for den givne og den sogte Cirkel har en saadan Beliggenhed, at Afstandene fra Radikalaksen til Punkterne M og N har en given Sum. (Afstandene regnes med Fortegn). 2. For hvilke Værdier af x vil Funktionen 1 — x 1 -f- x + x2 være et Maksimum eller et Minimum? II. I et Tetraeder er to modstaaende Kanter givne lig 2 a og 2 b. Tetiaedrets øvrige fire Kanter er lige store og hver lig med c. Man skal finde 1) Tetraedrets Volumen, 2) Tetraedrets Overflade, 3) Radius i Tetraedrets indskrevne Kugle, 4) Radius i Tetraedrets omskrevne Kugle, 5) Tetraedrets Rumvinkler. III. I en Trekant har man givet Hojderne ha = 7(5,3 Meter, hb = 82,46 Meter, hc = 91,75 Meter. Find Trekantens Vinkler, Sider og Areal samt Radius i Trekantens omskrevne Cirkel og Radius i Trekantens indskrevne Cirkel. IV. 1. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Cirkler. Den ene Cirkel har Centrum i Koordinaternes Begyndelsespunkt og Radius lig 2 a. Den anden Cirkel har Centrum i Punktet (3 a, 0) og Radius lig a (a > 0). Find det geometriske Sted for Centrerne i de Cirkler, af hvilke hver især berører begge de givne Cirkler. 2. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Ellipser med Ligninger x2 v2 ii+E.-1. o X2 V2 ? + fP= 1 ' <2> En Tangent til Ellipsen (1) antages at berøre denne i Punktet M og at skære Abscisseaksen i Punktet N. Tangentens Skæringspunkter med Ellipsen (2) kaldes R og S. Bevis, at R og S er harmonisk forbundne med M og N. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen. Ved Skrivelse af 15de Februar 1911 bifaldt Ministeriet, at N. N., der underkastede sig og bestod Adgangseksamen i Juni—Juli 1910, men først i Januar 1911 bestod Tillægsprøven i Fransk ved Realeksamen, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — Under 27de Maj 1911 tillod Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 3 fremmede Sprog, men kun opnaaet Karakteren godt-i- i Dansk Stil, maatte indskrives som poly- teknisk Eksaminand. Ansøgeren havde desuden bestaaet Maskinisteks- amens 1ste og 2den Del, ved hvilken Lejlighed han havde opnaaet Karak- teren meget godt i nævnte Fag. — Under 29de Maj 1911 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Lære- anstaltens Forberedelseskursus antoges til Eksaminatorer ved Adgangs- eksamen s. A., nemlig Prof., Dr. pli il. C. Juel, Prof., Dr. pliil. Niels Nielsen Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 405 og Dr. phil. Jhs. Mollerup i Matematik, Dr. phil. F. Barmwater i Fysik og Prof., Dr. phil J. N. Brønsted i Kemi. Samtidig antoges Adjunkt, Dr. phil C. Hansen og Mag. scient. C. Ette til Censorer i Matematik, Cand. mag. E. S. Johansen til Censor i Fysik og Mag. scient. H. Bjørn-Andersen til Censor i Kemi. — Ved Skrivelse af 6te Juni 1911 gav Ministeriet 3 Ansøgere, der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog (Tysk og Engelsk), 3 Ansøgere, der havde bestaaet Realeksamen ligeledes med kun 2 fremmede Sprog, samt 4 Ansøgere, der ved samme Eksamen manglede Prøve i henholdsvis Engelsk, Tysk, Fransk og Geometri, Til- ladelse til at indstille sig til Adgangseksamen, imod at de samtidigt underkastede sig Tillægsprøve i de manglende Fag, og saaledes at de ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, før de havde bestaaet de paagældende Tillægsprøver. 1ste Del af polyteknisk Eksamen. Efter Ansøgning fra Foreningen til Søfartens Fremme og efter Lære- anstaltens Indstilling tillod Ministeriet i Skrivelse af 8de Juni 1911, at 2 vordende Lærere ved Københavns Navigationsskole maatte underkaste sig Prøven i Matematik og Fysik ved 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, dog saaledes at Prøven ikke formedes som en officiel Eksamen, hvorfor der heller ikke maatte udstedes noget Eksamensbevis af Læreanstalten. Derimod kunde der fra de paagældende Lærere afgives en Meddelelse om Prøvens Udfald til ovennævnte Forening, der havde at bære de med Prøven forbundne Omkostninger. — Efter at Docent Y. H. Dahlstrøm, der havde fungeret som Censor i Rationel Mekanik ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen, var bleven ud- nævnt til Professor i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, anmodede Læreanstalten Ministeriet i Skrivelse af 23de Maj 1911 om, at Professor Dahlstrøm maatte vedblive at fungere som Censor i nævnte Fag og oppe- bære Honorar derfor af Censorhonorarkontoen, idet man meget ønskede at bevare en saa nøje Forbindelse som muligt mellem Bygningsstatik og Ra- tionel Mekanik. I Skrivelse af 26de Juni s. A. meddelte Ministeriet, at det ikke kunde bifalde, at der tillagdes Professor Dahlstrøm Censorhonorar for Censorvirksomhed i Rationel Mekanik. — Da Prof., Dr. phil. Jhs. Hjelmslev paa Grund af Sygdom var for- hindret i at afholde Eksamen i Deskriptiv Geometri ved Eksamen i 1911, overtog Docent, Dr. phil. H. C. R. Crone sammen med Professor E. P. Bonnesen Eksaminationen. Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af 15de Juli s. A., at der af Censorhonorarkontoen udbetaltes Dr. Crone 500 Kr. for Censur og 147 Kr. for Gennemgang af Opgaver. Ingeniør, cand. polyt. A. Lønborg Holm overtog Censuren i samme Fag i Tiden fra den 16de—26de Juni. — Under 5te Juni 1911 antoges Dr. phil. Niels Bjerrum som Censor i Organisk Kemi ved 1ste Del af Eksamen for Fabrikingeniører. 2den Del af polyteknisk Eksamen. Ved Skrivelser af 26de Juli og 3die December 1910 bifaldt Ministe- riet, at 4 polytekniske Studerende maatte indstille sig til 2den Del af poly- 406 Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911. teknisk Eksamen i December 1910—Januar 1911, endskønt de havde over- skredet den programmæssige Frist for Tiden mellem 1ste og 2den Del af Eksamen. — Under 21de November 1910 antoges Driftsingenior, cand. polyt. F. C. Steenberg til Censor ved den skriftlige og mundtlige Prøve i Elek- troteknik ved 2den Del af Eksamen for Elektroingeniører. — 2 Studerende fik under 26de November 1910 Udsættelse med Af- levering af henholdsvis Detailprojekt i Vej- og Jernbanebygning og i Ma- skinprojekt til efter 2den Del af Eksamen. — Til Censorer i Mekanisk Teknologi ved 2den Del af Eksamen i December 1910—Januar 1911 antoges: Tng., cand. polyt. L. Storm, Direk- tør T. Caroc, Overingeniør S. Smith. Ing., cand. polyt. P. Gerlow og Over- ingeniør O. H. Munck. — Ved Skrivelse af 17de Februar 1911 tillod Ministeriet, at 9 Stude- rende, som blev sygemeldte under 2den Del af polyteknisk Eksamen 1910 —11, maatte indstille sig til en ekstraordinær Prøve i de manglende Fag i Februar eller Marts 1911. — Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 31te Januar 1911. Prof. N. V. Ussing holdt Talen, der er gengivet i »Ingeniøren« 1911. S. 53—57, under Titlen: Nogle Træk af Jernproduktionens Historie. V. Fripladser, Stipendier og Legater. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maaned- lig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for 1911—12 tilstaaet følgende: H. Brems, O. 1. Drejer, F. K. Frederiksen, Alfred Jen- sen, V. A. Kofoed, K. S. Kristensen, R. Larsen, E. J. Lyngbeck, A. H. Petersen, K. M. H. Rasmussen, J. J. Skjødt, C. C. H. Stenersen og E. M. Thomsen. — Efter endt Hovedeksamen uddelte Direktøren til hver af de 6 Kan- didater, som havde bestaaet Eksamen med 1ste Karakter med Udmærkelse, nemlig K. Carstensen, J. A. Christiansen, N. C. Juul, F. A. Johnsen, H. P. Thygesen Lind og A. F. Grøn, en Præmie paa. 100 Kr. af det Ronnenkamp- ske Legat. - Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2 b. for 1910—11 bevilgede Beløb (10,000 Kr.), bestemt til at give trængende, flittige og dygtige Eksaminander fri Undervisning ved Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer, blev 9400 Kr. benyttet til Fripladser (å 20 Kr. eller 50 Kr. for hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1ste Del al Eksamen eller ikke) samt 600 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivellementer. Fripladser. .1. Aaen 20 Kr., A. N. A. Alsøe 40 Kr., Y. H. Iv. Amberg 40 Kr., E. A. Andersen 20 Kr., L. J. Andersen 40 Kr., J. Askgaard 40 Ivr., H. R. Astrup 40 Kr., J. I. Baastrup 20 Kr., A. Bagger 50 Kr., Viggo Bayer 100 Kr., C. J. Beck 40 Kr., Hans Bendtsen 50 Kr., H. C. P. Bidstrup 40 Kr., A. E. F. Black 20 Kr., C. P. E. Blichfeld-Petersen 100 Ivr.. M.