B.
Den polytekniske Læreanstalt.
I, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige
Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne.
a. Oprettelse af et nyt Professorat i Maskiiilære.
Under 1ste Februar 1910 tilskrev Professor i Maskinisere S. C. Borch
den polytekniske Læreanstalt saaledes:
»Den nu tilendebragte Eksamen, den største afsluttende Eksamen, der
endnu har været holdt paa Læreanstalten, har vist, at en saa stor Eksamen
stiller større Ivrav til mine Assistenter og mig selv, end der med Rime-
lighed kan fyldestgøres.
Naar det alligevel er lykkedes denne Gang at gennemføre Eksamen
planmæssigt, er det kun sket ved et for os alle tre meget forceret og over-
anstrængende Arbejde, der har taget saa stærkt paa Nerverne, at en Gen-
tagelse deraf et andet Aar maa betragtes som udelukket. Da nu det store
Elevantal lader forudse, at der i hvert Fald i en overskuelig Tid ikke vil
ske nogen N edgang, men nærmest en Stigen i Antallet af dem, der indstiller
sig til Eksamen, tillader jeg mig hermed at anmode om, at der maa blive
gjort Skridt til inden næste Eksamen at fordele Arbejdet paa flere Hænder.
Det er iøvrigt ikke blot Eksamensarbejdet, der vanskeliggøres ved det
store Elevantal, ogsaa Undervisningen lider derunder. Jeg sigter navnlig
til Øvelserne i Maskinkonstruktion, idet den Tid, som kan anvendes til Vej-
ledning af hver enkelt Elev, formindskes, eftersom Elevantallet vokser,
og naar der, som nu, til Tider kan være henved eller over halvfjerds sam-
tidig arbejdende Elever, er det umuligt hver Dag at komme rundt til dem
alle. Men dette bevirker, at megen Tid spildes for Eleverne, fordi de ofte
standses i deres Arbejde, eller, naar de arbejder videre paa Grundlag af en
begaaet Fejl, udfører en Del Arbejde, som maa kasseres ved næste Tilsyn.
Endelig er jeg selv saa fuldstændig optaget af Undervisningen samt
Gennemsyn og Rettelse af Elevarbejderne i den travleste Periode, Efter-
aarshalvaaret, at der ikke levnes mig den fornødne Tid til Læsning af
Tidsskrifter o. dsl.
For at raade Bod paa disse Forhold, saaledes at baade Undervisningen
og Eksamensarbejdet i Maskinlære kan foregaa paa tilfredsstillende Maade,
vil det ikke være tilstrækkeligt f. Eks. at ansætte endnu en Assistent eller
maaske en Hjælpedocent, men det vil være nødvendigt at adskille Maskin-
ingeniørernes Maskinundervisning fra de andre Studieretningers derved at
der ansættes en ny selvstændig Lærer (Professor) i Maskinlære, som med
328
Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
to ham underlagte Assistenter overtager Bygnings- og Elektroingeniører-
nes Undervisning, medens jeg beholder Maskiningeniørernes.
Som Grund til en Deling paa denne Maade skal jeg anføre: Ved den
hidtidige Ordning holdes der et for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge-
niører fælles Foredrag (4 Timer ugentlig i to Halvaar), og dette suppleres
for Maskiningeniørernes Vedkommende med et særligt Kursus (3 Timer
ugentlig i 2 Halvaar). Nogle af Forelæsningerne i det særlige Kursus høres
ogsaa af Elektroingeniørerne.
Ulempen ved denne Ordning — der næppe kan være anderledes, naar
een Lærer skal bestride hele Undervisningen — er navnlig, at Maskin-
ingeniørernes Undervisning ikke bliver saa tilfredsstillende, som naar den
kunde indrettes for dem alene. I)e faar nemlig først det hele Pensum med-
delt i den afkortede Form, som er tilstrækkelig for Bygningsingeniørerne,
og derpaa faar de i det særlige Kursus de enkelte Afsnit fremdragne paany
med Tilføjelser og Udvidelser, som blev forbigaaede i det fælles Kursus.
Herved kan ikke undgaas Gentagelser, hvorved der spildes Tid, og der kan
ikke l'aas Samling paa Foredraget, som saa at sige falder i Stumper og
Stykker. Dette kan kun undgaas, naar Maskiningeniørerne faar den hele
Foredragsrække for sig selv.
Ogsaa Foredraget for Bygningsingeniørerne vil kunne anlægges bedre
efter disses Behov, naar der ikke tillige skal tages Hensj^n til Maskin-
ingeniørerne.
Elektroingeniørernes Pensum er nærmest det samme som Bygnings-
ingeniørernes, øg de kan altsan. følge samme Foredrag. Dog har de hidtil
faaet dette suppleret med enkelte Afsnit, navnlig om Flergangsdamp-
maskiner, Dampturbiner m. m. af Hensyn til disse Maskiners Anvendelse
sammen med Dynamoer. Det fornødne kan gives dem i nogle faa Timer.
Konstruktionsøvelserne for Elektroingeniørerne er ganske som for Byg-
ningsingeniørerne.
Endelig har jeg tænkt mig, at den nye Lærer skulde overtage Fabrik-
ingeniørernes Undervisning i Maskinlære. Den er ikke forbundet med Kon-
struktionsøvelser og omfatter kun 2 Halvaars Foredrag (2 Timer ugentlig)
hvert andet Aar. Foruden den egentlige Maskinlære meddeles der i disse
Foredrag saa meget af de vigtigste Afsnit af den tekniske Mekanik, at
Eleverne bliver i Stand til at udføre de simpleste og almindeligste Bereg-
ninger, der forefalder ved Ledelsen af en Fabrik.
Ved en Ordning som den foreslaaede vil formentlig ikke blot Hen-
synet til Elevernes Tarv ske Fyldest, men Arbejdets Fordeling mellem de
to Lærere vil blive saa ligeligt, som det kan skaffes. Den nye Lærer vil
faa 6 ugentlige Forelæsningstimer i to Halvaar (hvert andet Aar kun 4
ugentlige Timer) foruden nogle enkelte Timer specielt for Elektroingeniø-
rer. Jeg vil faa 4 ugentlige Timer i Efteraarshalvaaret og 7 i Foraars-
halvaaret.
Hvad Konstruktionsøvelserne og Eksamensarbejdet angaar, da beror
dette jo paa Elevantallet, men lægges Antallet fra sidste Eksamen til
Grund, haves 26 Maskiningeniører mod 72 Bygnings- og Elektroingeniører
tilsammen. Der kan nu temmelig nær regnes, at 1 Maskiningeniør kræver,
hvad Konstruktionsundervisning og Eksamen tilsammen angaar, 3 Gange
saa lang Tid af Lærer og Assistenter som 1 Bygnings- eller Elektro-
Oprettelse af et nyt Professorat i Maskinlære.
329
ingeniør. Forholdet mellem de to Læreres Arbejde i denne Henseende
bliver da som 78 til 72.«
Efter Anmodning fra Læreanstaltens Direktør traadte Professorerne
S. C. Borch og H. Bache sammen for nærmere at overveje det ovennævnte
Forslag. Under 8de Marts 1910 fremkom de med følgende Udtalelse:
»At en Omordning i høj Grad tiltrænges, skyldes det i de senere Aar
stærkt voksende Antal Studerende i Forbindelsen med de stigende For-
dringer, som Teknikken stiller til Maskiningeniørernes Uddannelse. Der-
ved er Undervisningsarbejdet efterhaanden steget saa betydeligt, at det,
som nedenstaaende Redegørelse udviser, er for stort til at bestrides af en
enkelt Mand.
Efter den hidtidige Ordning har Arbejdet for vort og vore Assisten-
ters Vedkommende været fordelt paa følgende Maade og har beslaglagt de
anførte Timetal ved det Antal Elever, der i de sidste Aar har deltaget i
Studiet.
Undertegnede S. C. Borch, der har holdt Forelæsningerne i Maskin-
lære og ledet de herunder hørende Konstruktionsøvelser, har i Efteraars-
halvaaret været optaget heraf 1 Time daglig med Forelæsninger og 3 å 4
Timer daglig med Konstruktionsøvelser eller ialt ca. 400 Timer; Rettel-
sen af de afleverede Kursusarbejder har taget ca. 600 Timer, nemlig 288
Timer for Bygnings- og Elektroingeniører (72 Studerende) og 312 Timer
for Maskiningeniører (26 Studerende). Hertil kommer Eksamensarbejdet,
som har beslaglagt 50 Timer til Rettelse af skriftlige 4-Timers Opgaver
(98 Stk.), 75 Timer til Rettelse af de praktiske Prøver under Eksamen
(12-Timers Opgaver) fra Maskiningeniørerne (52 Stk.) og 80 Timer til
mundtlig Eksamination, ialt i Efteraarshalvaaret 1205 Timer.
Tænkes dette Timeantal ligelig fordelt over de 5 Maaneder Septem-
ber—Januar, bliver det over 9 Timers dagligt Arbejde. I Virkeligheden har
jeg i Efteraarshalvaaret været absolut afskaaret fra at studere Tidsskrif-
ter, omordne Forelæsninger og lignende eller overhovedet beskæftige Tan-
kerne med noget som helst andet. Hertil kommer endda, at egentlig burde
Rettelsen af Kursusarbejderne være tilendebragt inden December Maaneds
Udgang, da der ellers levnes Censorerne altfor kort Tid til Bedømmelsen;
men dette har det i de sidste Aar været umuligt at opnaa.
I Foraarshalvaaret har Forelæsningerne beslaglagt 9 Timer ugentlig
i 16 Uger eller ialt 144 Timer, og Konstruktionsøvelserne ca. 60 Timer,
ialt i Foraarshalvaaret 204 Timer.
De to Assistenter i Maskinkonstruktion har i Efteraarshalvaaret hver
en daglig Arbejdstid paa 4 Timer paa Tegnestuen eller ialt 432 Timer,
hvortil kommer ca. 570 Timers Hjemmearbejde til Kontrolregning paa de
afleverede Opgaver. Ialt ca. 1002 Timer for hver Assistent. I Foraars-
halvaaret er Assistenterne i Arbejde paa Konstruktionsstuen og er hver
beskæftigede hermed i ca. 200 Timer.
Efter det nye Program vil Arbejdet blive noget mere ligeligt fordelt
over de to Halvaar, idet en Del af Konstruktionsøvelserne forlægges til
Foraarshalvaaret. Det samlede Timetal vil med det samme Antal Elever
blive uforandret, og Efteraarshalvaaret vil stadig blive langt stærkere be-
lastet end Foraarshalvaaret.
Universitetets Aarbog.
42
330
Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
Undertegnede H. Bache har i Efteraarshalvaaret 3V2 Times dagligt
Arbejde i Laboratoriet i 85 Dage eller ca. 300 Timer. Rettelsen af de
Studerendes Rapporter tager gennemsnitlig ca. 4 Timer pr. Mand eller
med det nuværende Elevantal ialt ca. 200 Timer, saa den samlede Arbejds-
tid bliver i Efteraarshalvaaret ca. 500 Timer.
Assistenten har 4^2 & 5 Timers dagligt Arbejde.
I Foraarshalvaaret beslaglægger Arbejdet i Laboratoriet 3*/2 Time
4 Gange ugentlig i 1G Uger eller 224 Timer. Rettelsen af Rapporterne
kan antagelig sættes til 5 Timer pr. Maskiningeniør og 2 Timer pr. Elektro-
ingenior eller med det nuværende Antal Studerende til ialt ca. 180 Timer,
dette Timetal kan dog kun angives ret løst (vil nærmest blive højere), da
nogle af de vidtløftigere Øvelser vil blive udførte første Gang i dette
Halvaar. Den totale Arbejdstid i Foraarshalvaaret kan derfor med Kursus
i nuværende Omfang sættes til mellem 400 og 450 Timer. Det skal hertil
bemærkes, at de anførte Timetal kun angaar den for Undervisningen nød-
vendige Tid, saa at der ikke heri er medregnet nogen Tid til Udførelse af
andre Arbejder i Laboratoriet saavel som til de forefaldende Udvidelses-
og Omordningsarbejder, som blandt andet fordrer, at jeg er tilstede en Del
af Sommerferien. Assistentens Arbejdstid i Foraarshalvaaret er ca. 4-]/2
Time daglig, G Dage i Ugen.
Af ovenstaaende vil det ses, at naar undertegnede Borch er saa stærkt
overbelastet, skyldes det nærmest Konstruktionsøvelserne med de deraf
følgende Opgaverettelser og Eksamen, hvilket alt fordrer et saa stort For-
brug uf Tid og Arbejde, som foroges i ligefremt Forhold til Antallet af
Studerende. Det er da særligt paa dette Punkt, at jeg trænger til Af-
lastning.
Det vil endvidere fremgaa, at undertegnede H. Bache har Tiden saa-
ledes belagt, at jeg absolut ikke kan overtage nogen Del af Konstruktions-
øvelserne (Undervisningen i Laboratoriet og paa Konstruktionsstuerne
ligger paa samme Tid), og at Arbejdet i Laboratoriet, som i Fremtiden
nærmest maa antages at ville vokse, i Efteraarshalvaaret lægger saa meget
Beslag paa min Tid, at jeg her ikke kan paatage mig yderligere Arbejde.
1 Foraarshalvaaret derimod, hvor jeg har noget bedre Tid, kunde jeg nok
overtage nogle Forelæsninger, og det vilde da være heldigt, 0111 jeg holdt
en Forelæsningsrække (ca. 2 Timer ugentlig i et Halvaar) for Maskin-
ingeniørerne over den mekaniske Varmetheori, da disse Forelæsninger fal-
der bedst i Traad med Øvelserne i Laboratoriet.
Den mekaniske Varmetheori har hidtil været foredraget af under-
tegnede Borch som en Del af de særlige Forelæsninger for Maskininge-
niører, som i Programmet kaldes »Maskinlære b« og »Maskinlære c«. Disse
Forelæsninger vil paa den Maade blive delt mellem to Lærere. Herved kan
der opnaas den store Fordel for Undervisningen, at hele Stofmængden i
»b« og »c« kan blive foredraget hvert Foraurshalvaar, medens ved den nu-
værende Ordning hvert Emne kun foredrages hvert andet Foraarshalvaar.
Derimod opnaas der ikke nogen Lettelse for undertegnede Borch. For at
opnaa en saadan ser vi ingen anden Udvej, end den i undertegnede Borch's
Brev af 1ste Februar d. A. nævnte, nemlig at der oprettes en ny Lærer-
post, og at den nye Lærer overtager den ene Halvdel af Arbejdet.
Oprettelse af et nyt Professorat i Maskinisere.
331
Fordelingen mellem de to Lærere kan tænkes udført paa flere Maader,
men vi anser det begge for rigtigst, at Konstruktionsøvelserne og de Fore-
læsninger, som slutter sig umiddelbart dertil, bør følges ad og foreslaar
derfor, at undertegnede Borch beholder Undervisningen for Maskiningeni-
ørerne, baade hvad Forelæsningerne og Konstruktionsøvelserne angaar (kun
med Undtagelse af den mekaniske Yarmetheori, som overgaar til under-
tegnede Bache), medens den ns^e Lærer overtager Undervisningen for Byg-
nings* og Elektroingeniørerne (der har et fælles Kursus afvigende fra
Maskiningeniørernes) baade hvad Foredrag og Konstruktionsøvelser angaar.
For Undervisningen vil denne Ordning medføre den væsentlige Fordel,
at saavel Maskiningeniørerne paa den ene Side som Bygnings- og Elektro-
ingeniørerne paa den anden Side faar Foredrag, der specielt er afpassede
efter deres Tarv, hvad der ikke har kunnet opnaas ved det hidtidige fælles
Foredrag for alle tre Studieretninger.
Da den nye Lærer vil faa et Elevantal, der ikke kan regnes lavere end
det hidtidige (ved sidste Eksamen 72), maa der tilforordnes ham mindst
1 Assistent.
Hvad angaar det lille Kursus for Fabrikingeniører (2 ugentlige Timer
i 2 Halvaar i Aar med ulige Aarstal), hvortil der ingen Øvelser slutter
sig, har vi nærmest tænkt, at disse maatte falde ind under den nye Lærers
Omraade, men hvis hans Tid derved skulde blive for stærkt belastet, kan
undertegnede Borch holde disse Forelæsninger som hidtil.«
Som Ændringsforslag til ovennævnte Forslag fremkom Docent i
mekanisk Teknologi E. Thaulow under 18de Maj 1910 med Forslag om
at dele Undervisningen i Maskinisere ikke efter Studieretning, men efter
Faget, saaledes at den nj^e Professor overtog Læren om Maskinelementerne
i Forbindelse med Konstruktionsøvelserne, medens Professor Borch beholdt
den beskrivende og projekterende Del af Maskinlæren, eventuelt i Forbin-
delse med Øvelser i Projektering og i den rent diagrammæssige Behandling
af Maskinlæren. Endvidere foreslog Docenten, at der gaves den nye Pro-
fessor saa megen Assistance, at Maskinopgaverne kunde rettes og tilbage-
gives til Eleverne, efterhaanden som Opgaverne afleveredes, hvorved Op-
gaverne først vilde faa virkelig Karakter af Øvelser.
Til yderligere Overvejelse af de saaledes fremkomne Forslag nedsatte
Lærerraadet i sit Mode den 19de Maj 1910 et Udvalg, bestaaende af Profes-
sorerne H. Bache, S. C. Borch, E. P. Bonnesen og H. I. Hannover samt
Docent E. Thaulow. Dette Udvalg afgav under 1ste .Tuni s. A. følgende
Betænkning:
»Da det er blevet overdraget nedennævnte Udvalg at fremkomme med
en Betænkning vedrørende det af D'Hrr. Professorer H. Bache og S. C.
Borsch afgivne Forslag af 8de Marts 1910 til Omordning af Undervisningen
i Maskinisere, tillader vi os, efter at have gjort os bekendt med den af Hr.
Docent E. Thaulow til Direktøren under 18de Maj 1910 fremsendte Skri-
velse, at fremkomme med følgende:
Udvalget kan i fuldeste Maal tiltræde den Anskuelse, at det Arbejde,
der i Øjeblikket maa bestrides af Læreren i Maskinlære, er af et saadant
Omfang, at denne absolut maa aflastes for i Længden at kunne bestride
332
Don polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
dette paa tilfredsstillende Maade. Vi kan i denne Forbindelse baade hen-
vise til de Oplysninger, der er givet af Professor Borch i ovennævnte For-
slag, samt til, at Faget ogsaa ved andre tekniske Højskoler, der i Omfang
og Betydning kan sidestilles med den polytekniske Læreanstalt, har maattet
deles. I den tekniske Højskole i Stockholm bestrides Faget saaledes af 4
Lærere, i det Chalmerske Institut i Gøteborg af 2, men der foreslaas An-
sættelsen af en tredie, i Aachen af 4, i Braunschweig af 4, i Hannover af 3.
Selv om Forholdene rent undervisningsmæssigt naturligvis ikke paa alle
Punkter kan sidestilles med Forholdene her hjemme, synes det dog, som om
ogsaa Erfaringerne fra Udlandet gaar i Retning af en Deling af Faget.
Udvalget er derfor enigt med den i Skrivelse af 8de Marts 1910
fremsatte Anskuelse, at Faget nødvendigvis maa deles. Udvalget finder
det rimeligt, saaledes som foreslaaet, at den Del af Maskinlæren, der red-
rører den tekniske Varmelære, i Lighed med hvad der finder Sted i Ud-
landet, overtages af Læreren i Maskinlaboratoriet. da den alligevel kommer
til at danne Grundlaget for de fleste deri forefaldende Øvelser. Ligeledes
finder Udvalget det rimeligt, at den Del af den tekniske Mekanik, der nu
foredrages af Læreren i Maskinlære for Fabrikingeniorerne, overtages af
en af D'IIrr. Lærere i detle Fag. Imidlertid er de Lettelser, der opnaas
ad denne Vej ikke saa betydelige, at der derved indtræder nogen virkelig
Aflastning for Læreren i Maskinlære, og Udvalget foreslaar derfor i Over-
ensstemmelse med det af D'Hrr. Professorer H. Bache og S. C. Borch ud-
arbejdede Forslag, at der ansættes endnu en Lærer i Maskinlære.
Derimod mener Udvalget ikke at kunne anbefale den i Forslaget
nævnte Deling af Arbejdet, idet den ikke byder Lejlighed til en Speciali-
sering i et Omfang, der svarer til den Udvikling, som Faget har faaet,
idet der ikke samtidig sker nogen Deling af Stoffet. Læreren i Maskin-
lære maa saaledes alligevel paa hele Fagets Omraade følge med i Tids-
skrifter og Litteratur, hvad der i sig selv vil være en uløselig Opgave.
Desuden vilde den nuværende Lærer i Maskinlære og den foreslaaede
komme til at holde Forelæsninger over væsentlig de samme Emner, hvad
der maa betragtes som el Spild af Arbejde, da Elevantallet ikke er saa
stort, at en Deling af denne Grund er nødvendig. Udvalget maa derfor
anbefale, at Delingen sker saaledes, at der samtidig sker en virkelig Deling
af Stoffet, og foreslaar i Overensstemmelse med den af Docent Thaulow
foreslaaede Ordning, at Konstruktionen af Maskinelementer udskilles som
et særligt Fag og overtages af den nye Lærer, der samlidig overtager Le-
delsen af de hertil hørende Konstruktionsovelser, idet lians Fag ganske
naturligt kommer til at danne Grundlaget herfor. Den nuværende Lærer
i Maskinlære vil da af Øvelser beholde den projekterende og diagram-
mæssige Behandling af Maskinlæren, en Ordning, der uden Vanskelighed
vil kunne lade sig udfore.
Af Hensyn til Fagets Vigtighed foreslaas Lærerstillingen oprettet
som et Professorat. Samtidig foreslaas det, at der ansættes endnu en As-
sistent i Konstruktionsovelser, for at Eleverne kan faa tilstrækkeligt Til-
syn, og Opgaverne kan blive rettede saa tidligt, at Rettelserne kan blive
til virkelig Nytte for Eleverne, saaledes som ogsaa antydet i Docent Thau-
lows Brev af 18de Maj 1910. Til Støtte for denne Ordning kan anføres
Oprettelse af et ny Professorat i Maskinlære.
333
rent socialt: Det bliver formentlig kim et Tidsspørgsmaal, naar den danske
Industri, og da navnlig den danske Maskinindustri, maa blive Bærer af
vort Lands økonomiske Liv. Det, der ingeniørmæssigt vil blive det af-
gørende, er dels den konstruktive Udvikling af Maskintyper, der kan have
Udsigt til at kunne blive Udførselsartikler, dels en værkstedsmæssig Ud-
førelse af disse, der kan staa Maal med Udlandets bedste. Der, hvor
Tyngdepunktet ved Uddannelsen paa den polytekniske Læreanstalt maa
lægges, for at disse Formaal kan naas, er dels i Elevernes konstruktive, dels
i deres værkstedsmæssige Uddannelse.
I dette Tilfælde staar Læreanstalten overfor en Omændring af Un-
dervisningen i den konstruktive Retning. Arbejdet for den nye Lærer
bliver meget stort, vi kan i denne Forbindelse henvise til de i D'Hrr.
H. Bache og S. C. Borchs Forslag nævnte Arbejdstider, og samtidig maa
den polytekniske Læreanstalt sikre sig absolut første Klasses Kræfter, der
baade teoretisk og praktisk magter den stillede Opgave. Dette betragter
Udvalget som ganske udelukket, at Læreanstalten vil kunne opnaa, uden
at den nye Lærerplads bliver et Professorat. Som yderligere Støtte for
vort Forslag kan anføres nedennævnte Uddrag af den svenske »Betån-
kande och Forslag til ordnandet af den hogre tekniska Undervisningen i
Riket. Stockholm 1908«. Her anføres der for Chalmers Tekniska Låro-
anstalt Side 269 angaaende Konstruktion af Maskinelement:
»Nåmda undervisning bestrides nu af båda lektorerna i maskinlara,
men då dessa lårares tid blir fuld upptagen af deres hufvudamnen med
den utveckling arbetsplanen enligt kommitténs forslag erhållit, och af de
maskinlaborationer och materia.lprofninger, som den nyare tidens kraf
oundgangligen påfordrar, blir nødvendigt att uppråtte en ny lårareplads.
Kommittén anser undervisningen i amnet så viktig och så sjelfståndig, att
den foreslår låraren i amnet af professors klass og anser, att till detta
iimne kan henforas åfven några timmars undervisning i maskinkrokirit-
ning. Elevantallet år så stort, att en assistent erfordras, liksom åfven nu
en assistent finnes«.
Udvalget vil efter at have forhandlet med D'Hrr. Professorer Borch
og Bache foreslaa følgende Timefordeling, der dog kun maa opfattes som
foreløbig, indtil Grænserne mellem Fagene er endelig fastsat:
Maskinlære a: 5te Halvaar,	nuværende Lærer 2 Timer
Maskinlære b og c: de resterende 2 Timer af det udvidede Kursus for
Maskiningeniørerne holdes af den nuværende Lærer efter nærmere Bestem-
melse om muligt i Forbindelse med Foredragene under Maskinlære a.
Maskinlære d: overtages af den foreslaaede Lærer for den Dels Ved-
kommende, der ikke efter det foran foreslaaede overtages af en af D'Hrr.
Lærere i Bygningsstatik.
Hvad angaar Eksamensarbejdet foreslaas følgende Ordning:
For Maskiningeniørernes Vedkommende foreslaas det delt mellem de
to Professorer saaledes, at de hver eksaminerer i deres Del af Faget. Den
6te
»
»
foreslaaede — 2
nuværende — 3
foreslaaede — 1
Maskinlære b: 6te
— c: »
Maskinlaboratorielæreren 2
foreslaaede Lærer 2
334
Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
nuværende Professor overtager hele Eksaminationen af Elektroingeniørerne
og den foreslaaecle Professor liele Eksaminationen af Bygningsingeniørerne,
hvorimod Fabrikingeniørerne foreslaas eksaminerede af den foreslaaede
Professor og Læreren i Bygningsstatik i Forening.«
T Skrivelse af 30te Juni 1910 anmodede den polytekniske Læreanstalt
Ministeriet om at søge Bevilling paa Finansloven for 1911—12 til Op-
rettelsen af et nyt Professorat i Maskinlære. Et saadant Forslag optoges
paa Finansloven paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 a og vedtoges af Rigs-
dagen, jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A. Sp. 1226—28.
T Forbindelse hermed og i Overensstemmelse med ovennævnte Udvalgs
Indstilling foresloges der oprettet en ny Assistentstilling i Maskinkonstruk-
tion med en aarlig Lønning af 1600 Kr. Dette Forslag vedtoges af Rigs-
dagen paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d, jvfr. Rigsdagstidende for 1910
—11, Tillæg A. Sp. 1235—38.
Besættelsen af Professoratet og Assistentstillingen fandt først Sted
i næste Beretningsaar.
b. Omdannelse at' Docentstillingen i Lamlmaaling og Nivellering
til et Professorat.
T Skrivelse af 5te Juni 1909 henvendte Docent i Landmaaling og
Nivellering, P. Thygesen sig til den polytekniske Læreanstalt med An-
modning om, at La^rerposten i nævnte Fag maatte søges gjort til et Pro-
fessorat. Docenten fremførte følgende:
»Da det for to Aar siden af Læreanstalten til Ministeriet indsendte
Forslag til Lov om de den polytekniske La>reanstalt vedkommende Lønnings-
forhold endnu ikke har nydt Fremme, og da det maa erkendes, at Lærer-
posten i Landmaaling og Nivellering, som ved nævnte Forslag søges gjort
til et Professorat, i særlig høj Grad lider under de bestaaende Lønnings-
forhold, vil det forstaas, at jeg tillader mig at henlede Opmærksomheden
paa denne Sag.
Efter at der i Aaret 1902 var blevet indført Tilsyn med Udførelsen
af Kursusarbejderne i Landmaaling og Nivellering — og Faglærerens
Lønning samtidig forhøjet til 2400 Kroner — er Undervisningen og Eks-
amensprøverne i nævnte Fag senere bleven udvidede, og derhos har de
Studerendes Antal gennem en længere Aarrække været i stadig Stigning,
saaledes at Faglærerens Arbejde nu er blevet saa omfattende, at det nød-
vendigvis maa lægge Beslag paa saa godt som hele hans Arbejdskraft,
hvilket vil f'remgaa af følgende Redegørelse for Omfanget og Fordelingen
af Faglærerens Arbejde ved Undervisningen og Eksamensprøverne.
I Foraarshalvaaret (og i Sommerferien):
Forelæsninger og Eksaminatorier (4 ugentl. Timer) ca..... 70 Timer
Anvisning af Terræner til Eksamensopmaaling........... 50 —
Ledelse af Beregnings- og Konstruktionsøvelser (2 ugentlige
Timer i Marts og April) .......................... 20 —
At overføre.
140 Timer
Professorat i Landmaaling.
335
Overført. . . . 140 Timer
Udarbejdelse af Opgaver og Gennemsyn af Besvarelser ved
disse Øvelser .................................... 30 —
Ledelse af Landmaalingsøvelserne i Jægersborg Dyrehave (i
Juni og Juli) ................................... 260 —
Anvisning af Linier til Eksamensnivellement samt Tilsyn
med og Prøve af Eksamensnivellementer (i Juli og
August) ...................................... 230 —
I Efteraarshalvaaret:
Eksaminatorier (i September og Oktober)................ 20 —
Tilsyn med Udførelsen af Kursusarbejdet ( i September og
Oktober) ........................................ ]00 —
Gennemsyn og Bedømmelse af Eksamensarbejder (i Novem-
ber og December) ................................ 100 —
Eksamination og Censur ved den mundtlige Eksamen
(i Januar) .................................. 40 —
lait ca..... 920 Timer.
Foruden dette Timeantal, som har kunnet angives nogenlunde nøje,
medgaar der et betydeligt Antal Timer til Udarbejdelse af Rapporter og
Betænkninger, til Bog- og Listeføring over Undervisnings- og Eksamens-
arbejder samt til Tilsyn med Samlingen af Landmaalingsinstrumenter,
herunder Eftersyn af Instrumenter, der udleveres til Eksamensbrug, Regn-
skab over stillede Deposita m. m.
Hertil kommer, at Faglærerens Arbejde yderligere forøges derved, at
han ingen fast Assistance har til sin Raadighed, og det ligger i Sagens
Natur, at en saadan Assistance i alt Fald ikke vilde kunne skaffes paa
samme Lønningsvilkaar som de andre Faglæreres, eftersom Assistenten i
Landma-alingsfaget en stor Del af Aaret (5 å 6 Maaneder) dels maa rejse
omkring i Landet og kontrollere Elevernes Eksamensopmaalinger, dels maa
medvirke ved Ledelsen af Landmaalingsøvelserne i Jægersborg Dyrehave
og som Følge heraf vil være udelukket fra at have fast Virksomhed af
anden Art. Faglæreren er saaledes henvist til at betjene sig af midlertidig
antaget Medhjælp, i Regelen ganske unge Kandidater, som ikke vil være
i Stand til uden Lærerens nærmere Anvisning og Ledelse med fornøden
Sikkerhed at udføre det ansvarsfulde Arbejde, som danner Grundlaget for
Bedømmelsen af Elevernes Eksamensopmaalinger, og en Del af dette Ar-
bejde kommer saaledes til at paahvile Faglæreren.
Naar derhos henses til det Arbejde, som Læreren maa ofre paa For-
beredelsen til Undervisningen og paa at følge med Udviklingen paa Fagets
Omraade, saavel i teoretisk som i praktisk Henseende, og naar endvidere
Fagets store Betydning i Bygningsingeniørernes Praksis erindres, vil det
være indlysende, at den omhandlede Stilling har et fuldtud berettiget Krav
paa at blive gjort til en fast Lærerpost. Som bekendt har Landmaalings-
faget forlængst opnaaet en saadan Stilling ved lignende Læreanstalter i
Udlandet.
Som den fremsatte Redegørelse viser, lægger Lærerposten i Land-
maaling og Nivellering hele Aaret igennem saa stærkt Beslag paa Lærerens
I)eii polytekniske Læreanstalt 1910 —1911.
Arbejdskraft — selv i Sommerferien, da Landmaalingsovelserne og Til-
synet med Eksamensarbejderne i nogle Maaneder kalder Læreren bort fra
Kobenhavn —, at han ikke tillige vil kunne paatage sig anden fast Virk-
somhed, og da det med Stillingen forbundne Honorar aldeles ikke er til-
strækkeligt til at betrygge Lærerens økonomiske Eksistens, maa jeg herved
tillade mig indstændigst at anmode Hr. Direktøren om at søge udvirket,
at La»rerposten i Landmaaling og Nivellering snarest bliver gjort til et
Professorat.«
T Skrivelse af 30te Juni 1909 anmodede Læreanstalten Ministeriet om
at søge et Forslag om at omdanne Docentstillingen i Landmaaling til et
Professorat gennemført paa Finansloven for 1910—11. Læreanstalten
ytrede som Motiv herfor følgende:
»Efter at der i Aaret 1902 var blevet indført Tilsyn med Udforeisen
af Kursusarbejderne i Landmaaling og Nivellering og Docentens Lønning
samtidig forhøjet til 2400 Kr. aarlig, er Undervisningen og Eksamens-
prøverne i dette Fag senere blevne udvidede, ligesom Antallet af Studerende
gennem en laMigere Aarrække har været i stadig Stigning. Dette sidste
Forhold medfører et betydeligt Arbejde ved Tilsyn og Gennemregning af
Kursusarbejderne. Desuden er det store og værdifulde Materiale, som
hører til Øvelserne i Landmaaling, ligeledes bleven forøget, saa at Læreren
efterhaanden har faaet et betydeligt Administrationsarbejde lagt til sin
øvrige Gerning. Stillingen lægger nu Beslag paa Læreren hele Aaret
igennem, selv i Sommerferierne, da Øvelserne foretages i Marken. Naar
der endelig henses til Fagets store Betydning for Bygningsingeniørernes
praktiske Uddannelse, er det med fuld Berettigelse, at Docentstillingen
foreslaas omdannet til en fast Lærerstilling (Professorat), saaledes som
det forlængst er sket ved alle tekniske Højskoler i Udlandet.«
Paa Forslaget til Finansloven for 1910—11 optoges der ikke noget
Forslag i den angivne Retning; derimod stillede Ministeren et Ændrings-
forslag ved 3die Behandling af samme Finanslov om, at der tillagdes Docent
P. Thygesen et personligt Løntillæg paa 800 Kr. aarlig. Se nærmere
herom i Univ. Aarbog for 1909—10, S. 1413.
I sin Budgetbeskrivelse af 30te Juni 1910 anmodede Læreanstalten
paany Ministeriet om at søge Forslaget om Omdannelse af Docentstillingen
i Landmaaling til et Professorat gennemført. Dette skete paa Finansloven
for 1911—12, jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A, Sp. 1225—26.
Begyndelseslønnen, 3200 Kr., til en Professor i Landmaaling opførtes paa
Læreanstaltens Udgiftspost 1. a., Lønninger, medens Udgiftspost 1. b.,
Honorarer, nedsattes med samme Beløb som Honorar til Docenten i
Landmaaling (hvoraf 800 Kr. som personligt Lønningstillæg).
c. Oprettelse af et nyt Professorat og en Hjælpedocentstilling i Byg-
ningsstatik og Jernkonstruktioner saint Ophævelse af Docentstillingen
i samme Fag.
Under 14de Juni 1909 foreslog Professor i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner A. Ostenfeld i Skrivelse til den polytekniske Læreanstalts
Direktør, at der søgtes oprettet en Stilling som assisterende Professor i
nævnte Fag.
Nyt Professorat og Hjælpedocentstilling i Bygningsstatik m. m. 337
Professor Ostenfeld gjorde opmærksom paa, at der i dette Fag stil-
ledes større Fordringer til Undervisningspersonalet end f. Eks. i de iøvrigt
dermed sideordnede Fag Vejbygning og Vandbygning, hvilket fremgik af
følgende Oversigt over Undervisningstiden i de tre Fag (for Bygnings-
ingeniører efter den nye Ordning):
Ugentlige Forelæsninger og Eksaminatorier i det normale Kursus:
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner .......................... 16
Vejbygning ..................................................10
Vandbygning................................................ 10
Ugentlige Forelæsninger i det særlige Kursus:
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ....................................................4
Vejbygning ..................................................................................................3
Vandbygning ..............................................................................................3
Antal Uger Øvelser i det normale Kursus:
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ................................................1472
Vejbygning ..............................................................................................13
Vandbygning..........................................................................................81/2
Hertil kom, at Undervisningen i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner ogsaa skulde følges af Maskin- og Elektroingeniører. Denne sidste
Omstændighed betød ikke blot, at man havde med ca. dobbelt saa stort et
Antal Studerende at gøre, hvoraf fulgte en Forøgelse af Arbejdet med
Øvelserne i samme Forhold, men dels maatte Øvelserne for Maskin- og
Elektroingeniører nødvendigvis afpasses noget efter disse Studieretnin-
gers særlige Behov, og idet de saaledes blev noget forskellige fra Øvel-
serne for Bygningsingeniørerne, stilledes der atter herved større Fordringer
til Undervisningspersonalet, dels maatte Forelæsningerne baade i deres
Anordning og Indhold blive et Kompromis mellem de Krav, der stilledes
af de tre forskellige Studieretninger, og kunde derfor ikke tilfredsstille
helt for nogen af Retningerne.
Man kunde maaske tænke sig at bøde lierpaa ved at dele Faget i to
Dele; men der var i ATirkeligheden en saa nøje Sammenhæng mellem de
forskellige Afsnit, at en saadan Deling vilde være uheldig og urigtig i og
for sig, og desuden vilde man paa den Maade slet ikke komme ud over de
Mangler ved Undervisningen, som fremkom derved, at de forskellige Stu-
dieretninger fulgtes ad.
Den fuldkomneste Løsning vilde naturligvis være at adskille Maskin-
og Elektroingeniørernes Undervisning fuldstændig fra Bygningsingeniø-
rernes, men dette vilde kræve en betydelig større Forøgelse af Undervis-
ningspersonalet end den foreslaaede, og det maatte vel ogsaa indrømmes,
at noget mindre kunde blive tilfredsstillende.
Tilbage blev da følgende Ordning:
Der ansættes en (assisterende) Professor, som selvstændig overtager
1) hele Elektroingeniørernes Undervisning (7 ugentlige Timer Forelæs-
ninger -f- Eksaminatorier);
Universitetets Aarbog.
43
338
Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
2)	Maskiningeniørernes Undervisning i Jernkonstruktioners Anvendelse
i Hus- og Brobygning (2 ugentlige Timer Forelæsninger), medens
Maskiningeniørerne fremdeles skal følge de samme Forelæsninger
som Bygningsingeniørerne i de øvrige Dele af Faget;
3)	alle Øvelser for baade Elektro- og Maskiningeniørerne;
4)	hele Eksamen for de samme to Retninger,
og som desuden i Tilslutning til den anden Professors Forelæsninger holder
Eksaminatorier i hele Faget for Bygnings- og Maskiningeniørerne (6 ugent-
lige Timer).
Forslaget vilde medføre, at der maatte ansættes en Hjælpedocent (Lek-
tor) som Assistent for Professoren, ligesom i Vej- og Vandbygning, og en
Assistent for den assisterende (nj'e) Professor, saa hele Lærerpersonalet i
Faget vilde blive forøget fra 3 til 4. Da der allerede nu var ansat en Docent
og en Assistent, kunde man ogsaa udtrykke den nødvendige Forandring
heri saaledes, at Docenten ved Ansættelsen af den nye Professor kunde
nedsættes til Hjælpedocent (Lektor), medens Assistentens Stilling holdtes
uforandret.
I Skrivelse af 30te Juni 1909 anmodede Læreanstalten Ministeriet
om at søge Bevilling til at omdanne Docentstillingen i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner til en fast Lærerstilling (Professorat) samt til Op-
rettelsen af en ny Assistentstilling i samme Fag. Forslaget var ledsaget
af følgende Motivering:
»Som antydet i Anmærkningerne til Læreanstaltens Udgiftspost 1. b.
paa Finanslovforslaget for 1909—10 er Undervisningsarbejdet i Bygnings-
statik og Jernkonstruktioner vokset saaledes, at en Omlægning af Under-
visningen maa finde Sted. En Deling af Faget efter Studieretning, hvorved
der maa oprettes en ny fast Lærerstilling, vil vanskeligt længere kunne
udskydes. Antallet af Elever, som skal følge Undervisningen i det nævnte
Fag, har været i stadig Stigning. Siden 1900, da den nuværende faste
Lærerstilling i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner (den Gang benævnt:
Teknisk Mekanik og grafisk Statik) blev oprettet, er Antallet af Stu-
derende, som skal følge Undervisningen, steget til omtrent det dobbelte,
samtidig med at en ny Studieretning (for Elektroingeniører) er indført.
Skal Undervisningen derfor bestrides tilfredsstillende med det store Antal
Studerende og med den Udvidelse i Undervisningen, som den nye Studie-
retning og de senere Aars Udvikling har ført med sig, maa Faget deles efter
Studieretning, saaledes at den nye faste Lærer overtager hele Undervis-
ningen for Elektroingeniører og visse Dele af Undervisningen for Maskin-
og Bygningsingeniører efter nærmere fastsatte Regler.
Det foreslaas derfor at omdanne den nuværende Docentstilling til en
fast Lærerpost, hvorved Docenthonoraret, 2400 Kr., paa Udgiftspost 1. b.
bortfalder, idet der paa Konto 1. d. bevilges et Honorar paa 1600 Kr. til
en Assistent. Medens Undervisningen i Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner nu bestrides af en Professor, en Docent og en Assistent, vil den
efter Forslaget blive besørget af to Professorer, hver med sin Assistent,
en Ordning, der formentlig indtil videre vil kunne fyldestgøre Kravene.
Den samlede Udgift ved Forslagets Gennemførelse beløber sig saaledes
til 2400 Kr.«
Nyt Professorat og Hjælpedocentstilling i Bygningsstatik m. m. 339
Forslaget blev ikke optaget paa Finansloven for 1910—11, hvorfor
Læreanstalten i sin Budgetskrivelse af 30te Juni 1910 paa ny anmodede
om Fremme deraf, hvorefter det optoges paa Finanslovforslaget for 1911
—12, jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A, Sp. 1225—26, men
ændredes ved 2den Behandling af Finansloven saaledes, at der foresloges
ansat en Hjælpedocent i Stedet for en Assistent, jvfr. Rigsdagstidende for
1910—11, Tillæg C, Sp. 437—40. I Skrivelse af 29de November 1910
begrundede Professor A. Ostenfeld denne Ændring saaledes:
»Efter at være bleven opmærksom paa, at der paa Finanslovforslaget
for 1911—12 i Anledning af den paatænkte Deling af Faget Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner mellem to Professorer kun er foreslaaet 2 Assi-
stenter (å 1600 Ivr.), een til hver af de to Professorer, skal jeg tillade mig
at andrage om, at dette søges ændret til: een Hjælpedocent (å 2000 Ivr.) og
een Assistent (å 1600 Kr.). Som Motivering herfor anføres: Delingen af
Arbejdet mellem de to Professorer tænkes i Hovedtrækkene udførte saa-
ledes, — og kan ikke godt udføres anderledes —, at den nuværende Pro-
fessor beholder hele Undervisningen af Bygningsingeniørerne (undtagen
de Eksaminatorier, der f. T. holdes af Docenten, og som skal overtages af
den nj^e Professor) og saaledes, hvad Arbejdets Omfang og Betydning
angaar, nærmest bliver ligestillet med Professorerne i Vejbygning og Vand-
bygning, idet dog Øvelsestiden paa Konstruktionsstuen er længere for
Faget Bygningsstatik og Jernkonstruktioner end for de to nævnte Fag.
Professoren i disse Fag har imidlertid hver en Hjælpedocent til Assistance,
og det indses ikke, hvorfor Professoren i Bygningsstatik skulde være
daarligere stillet. — Endvidere anføres, at man formelt mindre godt kan
overlade Bedømmelsen af Kursusarbejderne til en Assistent, medens det i
sin Tid ved Overflytningen af Jernbrobygningen fra »Vejbygning« til
»Bygningsstatik og Jernkonstruktioner« var en Betingelse, at Professoren
i sidstnævnte Fag fritoges for denne Bedømmelse, ogsaa af Hensyn hertil
er det derfor ønskeligt at faa ansat en Hjælpedocent og ikke en Assistent.
— Endelig bemærkes, at Delingen af Faget forhaabentlig vil vise sig at
være en væsentlig Fordel for de Studerende, men at den næppe paa nogen
Maade bliver nogen Lettelse for mig. Jeg beholder det samme Antal Fore-
læsninger som nu og faar ganske vist kun Konstruktionsøvelser med Byg-
ningsingeniørerne, men Resultatet bliver næppe noget andet, end at Ar-
bejdet paa Konstruktionsstuen maaske nu bliver overkommeligt, medens
det hidtil i alt Fald har været uoverkommeligt at anvende saa megen Tid
paa de enkelte Studerende, som mange af disse kunde ønske.«
I Skrivelse af 3die December 1910 anmodede Læreanstalten derefter
Ministeriet at imødekomme Professor Ostenfeld og søge oprettet en Hjælpe-
docentstilling med en aarlig Lønning paa 2000 Kr. i Stedet for en Assi-
stentstilling paa 1600Kr. aarlig Lønning, idet der henvistes til Professorens
Motivering og tilføjedes, at det maatte erkendes, at Professor Ostenfelds
Ændringsforslag bød væsentlige Fordele og indeholdt en retfærdigere Ord-
ning overfor den af Arbejdet paa Læreanstalten stærkt optagne og over-
ordentlig dygtige Lærer.
Forslagene vedtoges af Rigsdagen, saaledes at der paa Læreanstaltens
Udgiftspost 1. a. for 1911—12 optoges et Beløb af 3200 Kr. som Be-
340
Den polytekniske Læreanstalt 1910—1911.
gyndelsesløn lil en Professor i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, og
paa Udgiftspost 1. b. et Beløb af 2000 Kr. som Løn til en Hjælpedocent i
samini Fag, medens sidstnævnte Udgiftspost nedsattes med 2400 Kr. som
Løn til en Docent i Faget.
Professorstillingen og Hjælpedocentstillingen blev besatte med hen-
holdsvis Docent Y. H. Dahlstrøm og Assistent P. M. Frandsen fra 1ste
April 1911 at regne.
d. Oprettelse af en Docentstilling i Jernbeton.
Ved den polytekniske Læreanstalts Reglement af 28de December 1909
indførte* der Undervisning i Jernbeton, der sattes i Forbindelse med det
hidtil docerede Fag Materialisere, jvfr. Univ. Aarbog f. 1909—10, S. 1348
og S. 1359. Undervisningen blev formet som 2 ugentlige Forelæsninger i
Efteraarshalvaaret, obligatoriske i Kursus for Bygningsingeniører, jvfr.
Univ. Aarbog f. 1909—10, S. 1387.
I Skrivelse af 30te Juni 1910 anmodede Læreanstalten derefter Mi-
nisteriet om at soge bevilget 800 Kr. aarlig til en Docent i Jernbeton, idet
der henvistes til, at Anvendelsen af Jernbeton var bleven saa overordentlig
almindelig ved Ingeniørarbejders Udforelse, at Læren om Jernbeton var
bleven oplaget som et fast Led i Undervisningen for Bygningsingeniører.
Det var sandsynligt, at dette Fag hurtigt vilde udvikle sig til et Hoved-
fag for Ingeniører, men indtil videre vilde Docenten i Materialisere kunne
overtage Arbejdet imod et Honorar af 800 Kr. aarligt.
Forslag i nævnte Retning optoges paa Finanslovforslaget for 1911
— 12. jvl'r. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A. Sp. 1229—30, og
vedtoges af Rigsdagen, hvorefter Udgiftspost l.b. forhøjedes med 800 Kr.
som Lønning for en Docent i Jernbeton.
Som ovenfor nævnt blev det nye Fag sat i Forbindelse med Under-
visningen i Materiallære, idet Docenten i dette Fag overtog den nye Do-
centstilling.
e. Forhøjelse af Honoraret for Docenten i Elektroteknik for 31askin-,
Bygnings- og Fabrik ingeniører.
Ved den polytekniske Læreanstalts Reglement af 28de December 1909
blev den Undervisning i Elektroteknik, som hidtil kun havde været obli-
gatorisk for Maskiningeniører, gjort obligatorisk ogsaa for Bygnings- og
Fabrikingeniører. Derved vilde Docentens Arbejde og da navnlig lians
Eksamensarbejde blive væsentlig udvidet, hvorfor Læreanstalten i Skrivelse
af 30te Juni 1910 anmodede Ministeriet om at soge Docentens Lønning,
der hidtil havde været 1100 Kr., forhøjet til 1500 Kr. Et Forslag herom
optoges paa Finanslovforslaget for 1911—12, jvfr. Rigsdagstidende for
1910—11, Tillæg A, Sp. 1229—30, og vedtoges af Rigsdagen. Det for-
øgede Beløb optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1. b., Honorarer.
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
a. Afgang og Ansættelser.
1. Oversigt for Aaret 1910—11.
Den 24de Oktober 1910 afgik Professor i Vandbygningsfagene Palle
Bruun ved Døden, Undervisningen i nævnte Fag varetoges derefter af