198
Universitetet 1910—1911.
VII. Universitetets videnskabelige SamliDger og Anstalter.
1. Universitetsbiblioteket.
(Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen).
Biblioteket var i det akademiske Aar 1910—11 aabent for Publikum
i 269 Dage*). Der udlaantes 23372 Bind (mod 19780 Laanebeviser),
medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 62017 Bind til 18377 Be-
søgende, og 20616 Hefter benyttedes af 2194 Besøgende paa Tidsskrift-
Læsesalen. Desuden indgaves ialt 11124 Bestillinger (7421 paa Udlaanet
og 3706 paa Læsesalen), som ikke kunde effektueres, fordi vedkommende
Boger var udlaante eller ikke fandtes i Biblioteket.
Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar
af nedenstaaende Oversigter:
Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8).
Dagetal	Besøgende	Fremtagne Bind
September ........ 25 ........ 1850 ................6419
Oktober .......... 26 ........ 2049 ................5864
November ........ 25 ........ 2043 ................6417
December ........ 20 ........ 1427 ................5015
Januar ..... ...... 25 ........ 1598 ................5508
Februar.......... 24 ........ 1832 ................6475
Marts............ 27 ........ 2033 ................6334
April ............ 21 ........ 1430 ................5003
Maj ............. 25 ........ 1468 ................5580
Juni ............ 24 ........ 1378 ................6832
Juli (Sommerferie)
August .......... 27 ........ 1269 ................3170
269 ........ 18377 ................62617
Tidsskrift-Læsesalen (aaben Kl. 10—8).
Dagetal
September ....	25
Oktober..............26
November..........25
December ..........20
Januar ..............25
Februar..............24
Marts..................27
April..................21
Maj ....................25
Juni ..................24
Juli (Sommerferie)
August ..............27
269
Besøgende	Benyttede Hefter
. 157 ....	...... 1320
. 173 ....	...... 1726
. 206 ....	2239
143 ____	...... 1322
. 241 ....	...... 2701
. 231 ....	...... 1994
. 273 ....	...... 2680
. 217 ... .	...... 2389
. 231 ... .	...... 1897
. 162 ... .	1300
. 160 ... .	...... 1048
. 2194 ....	...... 20616
*) Den 29de November 1910 holdtes Læsesal og Udlaan lukkede om Formiddagen
formedelst Bibliotekar S. Gjellerups Begravelse.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	199
Udiaanet (aaben Kl. 11—2).
Dagetal	Beviser]	Fremtagne Bind
September .... 25	.......... 1827 ....................2150
Oktober...... 26	....................1869 ....................2165
November .... 24	....................1930 ....................2298
December .... 20	....................1531 ....................1821
Januar ...... 25	....................2177 ....................2672
Februar...... 24	....................1838 ....................2159
Marts ....... 27	....................2024 ....................2391
April ........ 21	....................1488 ....................1713
Maj ......... 25	.......... 1702 ....................1973
Juni......... 24	....................1803 ....................2171
.Juli (Sommerferie)
August ...... 27	....................1591 ....................1859
268 .......... 19780 .......... 23372
Ligesom i tidligere Aar modtog Biblioteket adskillige Gaver. Blandt
disse kan særlig fremhæves:
1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som det
Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar,
som i saa mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Bøger
indsendte til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og
Enkeltmænd. 3) Ifølge testamentarisk Disposition af Biskop, Dr. theol.
Peder Madsen fik Biblioteket Tilladelse til af den afdødes omfattende
Bogsamling at udtage, hvad det maatte mangle og havde Brug for. Ved
denne Gave blev dets theologiske Afdeling forøget med omtrent 2000
Bind Bøger og Tidsskrifter. Hertil kom senere en Række haandskrevne
Forelæsninger. 4) Fra det danske meteorologiske Institut modtoges dels
Institutets Eksemplar af det vigtige Tidsskrift »Science« med Forpligtelse
til at fortsætte Subskriptionen dels dets Vejrberetninger fra 15de April
1904—31te December 1910 med Løfte om Fortsættelsen. 5) Direktøren
lor Biologisk Station Dr. C. G. Joh. Petersen overlod Biblioteket en Række
Tidsskrifter især vedrørende Naturvidenskaberne og Fiskeriet, som dels
tilhørte Stationen dels var hans private Ejendom, ligeledes med Løfte om
i Fremtiden at ville skænke Fortsættelserne. 6) Gennem Professor Simon
Paulli skænkede Enkefru M. Cordt en saa godt som fuldstændig Samling
af de lithografiske Blade (omfattende naturhistoriske Afbildninger af be-
tydelig Værdi), hendes afdøde Mand, Lithograf C. C. Cordt, i Tidens Løb
har udført. 7) Fra Hr. Overretsprocurator A. J. G. Kaas overgaves der
ilølge testamentarisk Bestemmelse af den afdøde Forfatter Fr. R. Friis
en Række vigtige Originaludgaver af Tycho Brahes Arbejder og Skrifter,
der vedrørte ham eller hans Disciple, samt en Del af den afdødes efter-
ladte Manuskripter. 8) Endelig modtog Biblioteket fra Marineministeriets
og Officersskolens Bibliotek som Depositum en kostbar Samling af ældre
mathematiske nu afsluttede Tidsskrifter. Det skyldes navnlig Professor
P- Heegaards Initiativ og Interesse for Sagen, at denne for Biblioteket
meget fordelagtige Ordning blev truffet.
200
Universitetet 1910 —1911.
Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde
Selskaber, Redaktioner og Enkeltmænd:
Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det kgl. Bibliotek, de danske
Statsbaners Tarifkontor, Zoologisk Museum, Botanisk Have, Danish Re-
gional Bureau for the International Catalogue of Scientific Literature,
Naturhistorisk Forening, Theologisk Læseforening, den internationale Kom-
mission for Havundersøgelser, Patentkommissionen, Udvalget for Folke-
oplysningens Fremme, Redaktionen af »Nordisk Tidsskrift for Filologi«,
Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, det norske Finans- og Told-
departement, Yidenskaps-Selskapet i Christiania, Statistisk Centralbureau
i Christiania, det norske Kildeskrift fond, det kgl. norske Videnskabers
Selskab (Trondhjem), Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Christia-
nia, Norsk Folkemuseum, Kgl. Svenska Yetenskapsakademien, Kgl. Yeten-
skaps-Societeten i Upsala, det meteorologiske Observatorium i Upsala, Re-
daktionen af »Nordiskt medicinskt Arkiv«, Universitetsbibliotetket i Up-
sala, Universitetsbiblioteket i Lund, Stadsbiblioteket i Gøteborg, Redak-
tionskomitéen for Klason Festskriftet (Stockholm), Redaktionen af Fest-
skriftet til Domprovst Professor Peter Eklund (Lund), det tyske Kultus-
ministerium, det kgl. Bi 1)1 iotek i Berlin, Yerein fur mecklenburgische Ge-
schichte und Altertumskunde, Fraenkelsche Stiftung in Breslau, Gesell-
schaft fur innere Medizin (Wien), Statist. Bureau d. Haupt- und Residenz-
stadt Budapest, Universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Glasgow, St.
Andrews University, the Royal Society of London, the Bodleian Library,
le Ministére de rinstruction publique (Paris), le Bureau internationale des
poids et mesures, Academia polytechnica de Porto, l'Academie Imp. des
Sciences de St. Pétersbourg, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Uni-
versitiit .lurjev, Finska Vetenskaps-Societeten, det finske Literaturselskab,
Universitetet i Jassy, the Superintendent of Government Printing (Cal-
cutta), Direct«r General of Indian Medical Service, the Department of
Agriculture in India (Pusa Bihar), die medizinische Facultåt d. kaiserl.
japanischen Universitåt (Tokyo), de kejserlige japanske Universiteter i
Tokyo og Tohoku, the Survey Department (Ægypten), the Royal Society
of Canada, the Department of Mines (Ottawa), the Geol. Survey of Ca-
nada, the Department of the Interior (Washington), den amerikanske Le-
gation i Kobenhavn, the American Philosophical Society, the United States
National Museum, Massachusets General Hospital, the Carnegie Institute
(Washington), the Carnegie Foundation for the Advancement af Teaching
(New York), the Bishop Hale Foundation (Wisconsin), Ayer olinical La-
boratory (Pennsylvania), German Hospital (New ork), den lutherske
Synode i St. Louis, the University Club (New York), Universities of
Nebraska, Pennsylvania, Missouri, Michigan, Illinois, A irginia, Leland-
Standford University, Columbia University, Yale University, the .Telferson
Physical Laboratory og Harvard University, Harvard College (Cambrige
Mass.), the Johns Hopkins Hospital, the Johns Hopkins Press (Baltimore),
the Association of American Physicians, the Smithsonian Institution, the
Bureau of Standards (Washington), the Library of Congress, the New-
berry Library (Chicago), the John Crerar Library (ibid.), la Direktion
gén. de la statistique de Buénos-Ayres, the Trustees ol the Public Library,
Museums etc. of Victoria.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
201
Mr. L. Bronson Dudley (New York), Bibliotekar Dr. F. Burg (Ham-
burg), Professor K. Brandstetter (Luzern), Kredslæge C. Caroe, Mr. John
Coutts (London), Verlagsbuchhåndler Bruno Cassirer (Berlin), Biblioteks-
assistent Sv. Dahl, Kontorchef Fr. Dahl, Prof. F. C. B. Dahl, Pastor H.
Dahl, Madame E. Dallet (Aisne), Direktør Doberck (Hongkong), Pastor
Duckert, Dr. Svenning Dahl (Chicago), Underbibliotekar C. Dumreicher,
Dr. H. Ehrentreu (Miinchen), Underbibliotekar B. Erichsen, Konsulent
G. Elibrecht, Prof. Dr. phil Kr. Erslev, Dr. Isak Fellmann (Helsingfors),
Prof. Dr. J. Fischer (Stella Matutina), Prof. Fr. Goppelsroeder (Basel),
Gelie & Co. (Dresden), Hr. Hurmusji Cowashi Dinshah Adenwala (Aden),
Underbibliotekar A. Halling, Kommandørinde S. Hovgaard, Mr. Haton de
Goupilliére, Membre de l'Institut (Paris), Hr. Gustav Hose (Dortmund),
Fru Clara Haugsted, Overretssagfører Hennings, Dr. Hiiltl (Budapest),
Hr. H. v. Hoschin (Landau), Klasselotterikollektør Israelsen, Bibliotekar
O. 8. Jensen, Prof. theol. Jacobsen, Oberstlieutnant H. Jenssen-Tusch, Mr.
S. B. Jersy (Kansas), Bibliotekar Alfr. Krarup, Svensk befuldmægtiget
Minister Pik. Kleen, Godsejer N. Knagenhjelm, Firma Fr. Krupp (Essen),
Sir E. Durming Lawrence (London), Cand. phil. Levin, Biblioteksassi-
stent H. Moritz, Dr. H. E. Merck (Darmstadt), Telegrafmester Munch,
Pastor J. B. Metzler, Direktør Dr. phil M. Mackeprang, Dr. phil. G. Nie-
dermeyer, Pastor Ortwed (Holte), Grosserer M. Philipsen, M. Pierpont
Morgan Esq. (New York), Hr. E. Piasechi (Galizien), Fotograf Fr. Riise,
Direktør ved Statsbanerne Rimestad, Docent Stamm, Cand. mag. K. Ste-
phensen, Prof. C. G. Santesson (Stockholm), Prof. AV. Scharling, Fru
Kate Schmiegelow, Kaptajn J. Stockel, Generalauditør Steffensen, Dr.
Karel Yetter (Prag), Dr. S. K. Tlioden van Velzen, Cand. phil. G. Vohtz,
Prof. Dr. phil. E. Warming, Hr. Gaspard A. Zaråndy (Budapest).
— Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal følgende her udfør-
ligere omtales:
Foranlediget ved et af Bibliotekarforeningen fremsendt Andragende,
der tillige var undertegnet af Formanden for det pædagogiske Selskab,
Formanden for Privatskolens fagordnede Lærerforening, Formanden for
Københavns Kommunelærerforening samt Formanden for Københavns
Kommunelærerindeforening, om at Bibliotekets Udlaan maatte blive holdt
aaben en enkelt Time om Eftermiddagen for Afhentning af forudbestilte
og Ai levering af laante Bøger, tilskrev jeg under 13de Januar 1911 Kon-
sistorium saaledes:
»I Løbet af det foregaaende Aar er Undertegnede fra flere Sider
bleven opfordret til at tage under Overvejelse, om det ikke lod sig gøre
at holde Biblioteket aabent een eller to Timer om Aftenen for Udlevering
af forud bestilte Boger til saadanne Laanere, som paa Grund af deres
Forretninger var udelukkede fra at søge Biblioteket i den reglementerede
Tid om Formiddagen. Til nærmere Oplysning om, i hvilke Klasser af
Befolkningen dette Ønske især er levende, vedlægges som Bilag Afskrift
af et mig gennem Bibliotekarforeningen tilsendt Andragende.
Skønt jeg formedelst de vanskelige Forhold, hvorunder Biblioteket
for nærværende Tid arbejder, har næret store Betænkeligheder ved at
Universitetets Aårbog.
26
202
Universitetet 1910—1911.
aabne Doren for nye Krav, fler i Tidens Løb sikkert vil medføre forøgede
Udgifter, er jeg dog efter den nøjeste Overvejelse af Sagen kommen til
den Overbevisning, at det vilde være urigtigt at modsætte sig disse Ønsker,
for saa vidt der virkelig i videre Kredse findes Trang til en fyldigere
Udnyttelse af de store Goder, som et velforsynet offentligt Bibliotek byder
det læsende og studerende Publikum.
I ethvert Fald vil der, naar det udtrykkelig betones, at det kun er
et Forsøg, der gøres, ikke risikeres noget større Beløb ved mulig manglende
Tilslutning fra Publikums Side. Omkostningerne ved Gennemførelsen af
en saadan Foranstaltning i Løbet af 5 Yintermaaneder stiller sig nemlig
efter min Beregning saaledes pr. Maaned: I Honorar til vedkommende
Funktionær 90 Kr. (d. v. s. ca. 1*/2 Kr. pr. Time), til Belysning og andre
Sinaaudgifter 10 Kr., i alt 100 Kr., altsaa i 5 Yintermaaneder 500 Kr.
Da det saaledes viser sig, at Udgifterne ved forsøgsvis 5 Yinter-
maaneder aarlig i 2 Aar at prøve Omfanget og Styrken af den for Haan-
den værende Trang til en udvidet Benyttelse af Biblioteket ikke er synder-
lig store, skal jeg, for saa vidt Planen maatte vinde Konsistoriums Bil-
ligelse, tillade mig at foreslaa, at der i det nævnte Øjemed søges bevilget
500 Kr. aarlig i 2 Aar.
Endnu skal jeg blot tilføje, at Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet, hvis Konsistorium gaar ind paa mit Forslag, efter hvad jeg
har bragt i Erfaring, er villigt til at fremme Sagen saaledes, at den kan
blive forelagt Lovgivningsmagten allerede gennem Finansloven for
1911—12.«
Under 10de April 1911 meddeltes det mig gennem Konsistorium fra
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at første Del af den i
dette Øjemed forlangte 2-aarige Bevilling var vedtaget paa Finansloven
for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg B. Sp. 1167—68.
— Da forskellige Forhold gjorde det ønskeligt, at foretage en Om-
redaktion af det for Biblioteket gældende Reglement, fremsendte jeg under
Ilte Marts 1911 Forslag til et saadant med følgende Skrivelse:
»Herved tillader jeg mig til Konsistorium at fremsende Forslag til et
omarbejdet Reglement for Universitetsbiblioteket og det dermed forenede
Classenske Bibliotek. Da det stadig stigende Udlaan til Provinserne og
de hidtil anvendte, ikke længer tidssvarende, Regler for Hjemkaldelse
af udlaante Boger havde gjort en Omarbejdelse af de herhen hørende
Paragrafer i Reglementet nødvendig, benyttede jeg samtidig Lejlig-
heden til at underkaste samtlige Bestemmelser et omhyggeligt Gennem-
syn for at bringe det hele i en Jioget mere overskuelig Form. De fore-
tagne Forandringer er derfor, som det vil fremgaa af Bilag 2 (det nu gæl-
dende Reglement*)), med Undtagelse af de nævnte Punkter, rent for-
melle. Nogle faa Tilføjelser skyldes direkte Laan fra det Ivgl. Biblioteks
Reglement.«
Gennem Konsistorium modtog jeg 5te Maj 1911 Meddelelse om, at
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 29de April s. A.
havde approberet Forslaget.
*) Se Aarb. 1897-98 S. 810-41.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
203
Det nye Reglement lyder saaledes:
»1. Biblioteket er almindeligvis aabent hver Søgnedag fra Kl. 10
Formiddag til Kl. 8 Aften. Udlaan og Tilbagelevering finder dog knn
Sted fra Kl. 11—2. I Dagene 24de December—2den Januar inkl. er
Biblioteket lukket og ligeledes Paaske- og Pinse-Lørdag, Kongens Fød-
selsdag, Grundlovdagen, den Dag Universitetets Aarsfest holdes, samt i
Sommerferien, der falder i Dagene 1ste—31te Juli.
2.	Foruden Universitetets Lærere og akademiske Borgere, for hvem
Biblioteket nærmest er bestemt, kan overhovedet alle, der søger Kund-
skaber, benytte Biblioteket. Ganske unge Mennesker har dog ikke Adgang.
3.	Af enhver, som ønsker Bøger til Laans, og som ikke er fast ansat
i Statens eller Kommunens Tjeneste, er Biblioteket berrettiget til at kræve
et Sikkerhedsbevis, udstedt af en Biblioteket som vederhæftig bekendt
Mand, helst en Embedsmand eller Grundejer i København. Sikkerheds-
beviset maa fornyes hvert femte Aar.
Alumnerne paa Regensen og Universitetets Kollegier behøver dog,
saa længe de er Alumner paa en af disse Stiftelser, ingen videre Sikker-
hed at stille.
4.	De Bøger, som forlanges til Laans eller til Eftersyn, hentes ved
Bibliotekets Funktionærer ind i Udlaansværelset eller i Læsesalen. I selve
Biblioteksrummene maa ingen Uvedkommende opholde sig. Hvis nogen
ønsker at se Biblioteket, forevises det ved en af dets Funktionærer, for
saa vidt der er Lejlighed.
5.	For ethvert Skrift, som udlaanes, udsteder Laaneren et enkelt
Bevis, paa hvilket anføres Skriftets Titel, Trykkeaar samt (naar Skriftet
er i flere Bind) Bindtal. Desuden anføres paa Beviset Laanerens Navn,
Stand og Bopæl. Bopælsforandring maa snarest mulig anmeldes paa
Biblioteket.
6.	Ingen maa have for mange af Bibliotekets Bøger hjemme paa een
Gang. Biblioteket afgør, hvor mange Bind en Laaner kan have hjemme
ad Gangen.
7.	Med Undtagelse af Universitetets Lærere, hvem visse Læmpelser
er indrømmet, er ingen berettiget til at beholde de laante Bøger længere
end en Maaned. En Forlængelse af Laanetiden kan dog tillades, hvis ingen
anden imidlertid har forlangt den paagældende Bog. Fremlaan af Biblio-
tekets Bøger er ikke tilladt.
8.	Beholder nogen en Bog over en Maaned uden at have faaet For-
længelse, er Biblioteket berettiget til ved aabent Brevkort at kræve den
afleveret inden 3 Dages Forløb. Har Laaneren inden Udløbet af denne
Frist hverken tilbageleveret Bogen eller paa anden Vis ordnet sig med
Biblioteket, sendes Bibliotekets Bud efter den. Naar Budet sendes i et
saadant Ærinde, skal vedkommende Laaner godtgøre ham hans Ulejlighed
med 35 Øre. Viser ogsaa dette Forsøg paa at faa Bogen tilbage sig for-
gæves, udelukkes Vedkommende indtil videre fra Benyttelse af Biblio-
teket, og hans Gæld til dette kan eventuelt indkræves ved Rettens Hjælp.
204
Universitetet 1910—1911.
9.	Enhver Laaner er i alle Henseender ansvarlig for de Bøger, han
hjemme eller paa Læsesalene har til Laans. Ingen maa ved Tilskrivning
eller Indstregning tilsmudse Bøgerne. Tilbageleveres en Bog i beskadiget
eller makuleret Stand, beholdes den paa Biblioteket, indtil Laaneren har
erstattet den med et andet Eksemplar, som Biblioteket erklærer sig til-
freds med. Da faar Laaneren det beskadigede Eksemplar tilbage som sin
Ejendom, forsynet med Paategning om, at det er udgaaet af Biblioteket.
Afhentes Bøger paa Biblioteket i fugtigt Vejr, maa Afhenteren være for-
si/)! et med Indpakningsmateriale.
10.	Fra Udlaan undtages i Almindelighed: a) Haandskrifter (med de
Arna-Magnæanske forholdes efter Legatets Fundats), b) kostbare Kobber-
værker, Pragtudgaver, Kort, Aviser, samt overhovedet saadanne Værker,
som vanskelig kan erstattes, c) Ordboger og andre Leksika, samt literære
Repertoirer, d) Skoleboger, og endelig e) alle væsentlig underholdende
Boger, sa»rlig danske eller paa Dansk oversatte Romaner og Noveller.
Undtagelser fra disse Regler kan dog gøres med Overbibliotekarens Bil-
ligelse.
11.	Udenbys Laanere kan paa de ovenfor angivne Betingelser faa
Boger tilsendte fra Biblioteket. For hver Bog, der ønskes, maa indsendes
en Kvittering, til hvilke Blanketter udleveres gratis fra Biblioteket. Ved
T il bagesendelsen af Bogerne refunderes den af Biblioteket udlagte Torto i
Frimærker. Undladelse heraf medforer Udelukkelse fra Laan indtil videre.
Boger, der tilbagesendes med Posten, skal være forsvarlig indpakkede, og,
forsaavidt Fremsendelsen er sket under Værdiangivelse, skal ved Tilbage-
senderen samme Værdiangivelse benyttes.
12.	De Besøgende paa Læsesalene er pligtige til at opgive deres
Navne; de maa endvidere iagttage den størst mulige Stilhed og noje følge
de Anvisninger med Hensyn til Bøgernes Behandling, som gives af Læse-
salens Funktionærer. Romaner og Noveller udleveres paa Læsesalen kun
til Si udiebrug, ikke til Morskabslæsning.
13.	Besøgende har Ret til at reservere sig de til Brug paa Læsesalen
laante Bøger en Maaned. Men benyttes de ikke i 3 paa hinanden følgende
Dage, kan de udlaanes til andre.
14.	De Besøgende paa Læsesalene er pligtige til at efterlade Stokke,
Paraplyer samt Haandtasker i Garderoben, der staar til gratis Afbe-
nyttelse.
15.	De systematiske Bibliotekskataloger (men ikke de alfabetiske)
staar som Regel til Publikums Raadighed.
16.	De Bøger, som ønskes benyttede paa Læsesalen i Eftermiddags-
timerne, maa være bestilte senest samme Dag inden Kl. 3.«
— Da det viste sig, at det til Bibliotekets Bytteforbindelser bestemte
Antal af Universitetsskrifter og Dissertationer efterhaanden var blevet saa
utilstrækkeligt, at der derved opstod Hindringer for en sund og naturlig
Udvikling af denne Side af Bibliotekets Virksomhed, tilskrev jeg 28de
Marts 1911 Konsistorium saaledes:
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	205
»Gennem en Aarrække har Universitetet med Biblioteket som Mellem-
led staaet i Bytteforbindelse dels med andre Universiteter dels med en-
kelte videnskabelige Selskaber og Institutioner.
I dette Øjemed modtager Biblioteket aarlig '73 Eksemplarer af Fest-
skrifterne samt 71 Eksemplarer af hver Doktordissertation. De i Bytte
modtagne Skrifter indlemmes i Biblioteket, der af sit Annuum betaler de
ikke helt ringe Forsendelsesomkostninger og afholder Udgifterne lil Tryk-
ning af de hver Forsendelse vedlagte Fortegnelser.
Gennem denne Bytteforbindelse erhverver Biblioteket aarlig en meget
omfangsrig Literatur, der, om den end ikke omfatter lutter værdifulde
Publikationer, dog bor findes i det mindste et Sted her i Byen, da den
som Helhed betragtet er af væsentlig Betydning og i ethvert Tilfælde
gemmer et stort videnskabeligt Materiale, til hvilket der hyppigt nok
henvises andetsteds.
Da man i 1882 traadte i Forbindelse med en Kække franske Uni-
versiteter, blev Antallet af Pligteksemplarer, som hver Doktorand skulde
aflevere til Universitetet, fastsat til 70; men den allerstørste Del af disse
Eksemplarer var forud optagne, saaledes at Muligheden for Udvidelse af
Bytteforbindelsen gennem det overskydende Antal allerede den Gang var
ganske ringe.
Folgen deraf er, at, medens man overalt i Udlandet stadig har ar-
bejdet ivrig paa at udvide Rammerne for sine Bytteforbindelser, fordi
denne Yej til Bestandens Forøgelse i Virkeligheden er den billigst mulige,
har vort Universitetsbibliotek i de senere Aar været tvungen til at iagt-
tage den allerstørste Tilbageholdenhed og set sig nødsaget til at afvise
adskillige fordelagtige Tilbud fra Udlandet. Hvor mangelfulde vore For-
bindelser i Øjeblikket er, fremgaar formentlig bedst deraf, at vi blandt
dem savner f. Eks. Universiteterne i Aberdeen, Edinburgh, Dublin, Wien,
Athen, alle spanske og portugisiske, de allerfleste italienske og en stor
Mængde af de vigtigste amerikanske Universiteter, og der er i Øjeblikket
slet ingen Mulighed for at raade Bod i det mindste paa de væsentligste
Mangler, thi alle vore Eksemplarer er allerede optagne. Skulde der altsaa,
saaledes som det tidligere af og til har været Tilfældet, gennem Universi-
tetet blive rettet Opfordring til Biblioteket om at optage denne eller hin
Forbindelse paa Listen, maa der absolut svares nej.
Jeg kan ikke se rettere end, at det vilde være i høj Grad beklageligt,
om de nuværende Grænser for Universitetets Bytteforbindelser fastsloges
som endelige. Ligeoverfor Udlandet vilde dette betyde en Isolation, hvis
Grunde man der sikkert vilde have meget vanskelig ved at fatte, og med
Hensyn til den allerede foreliggende Samling af Dissertationer, Habilita-
tionsskrifter og Universitetsprogrammer vilde Følgerne af en saadan Be-
stemmelse i Længden blive ret skæbnesvanger. Skal en Samling af denne
Art være mere end et ganske tilfældigt og som saadant temmelig værdi-
løst Udsnit af den forhaandenværende Produktion paa dette Oinraade,
maa der nemlig, da Fuldstændighed ikke kan opnaas, arbejdes paa efter
de givne Yilkaar at berige den med det værdifuldeste af det ny, som frem-
kommer, og da der (i det mindste udenfor Europa) i vore Dage oprettes et
betydeligt Antal Læreanstalter, vil det Universitet, der ønsker at følge
206
Universitetet 1910—1911.
med, være nødt til i storre eller mindre Maalestoli at bevare Muligheden
for Udvidelsen af sine Bytteforbindelser.
Hertil kommer saa den Omstændighed, at adskillige Universiteter
(eksempelvis skal jeg nævne Manchester, Berkeley, Yale og Leland Stan-
lord) udgiver talrige Serier af videnskabelige Tidsskrifter og andre Publi-
kationer paa alle Videnskabens Omraader, som indgaar i Bytteforbindel-
sen, og som er saa dyre, at det, i det mindste for vort Bibliotek, er haab-
lost at tamke paa at anskaffe dem uden netop ved Bytte. Nu er det ganske
vist saaledes, at en stor Del af disse fremmede Universiteter er saa rigt
doterede, at de gratis sender enkelte af disse Publikationer til andre Uni-
versiteter; men bortset fra det ydmygende i stadig at skulle modtage uden
i det mindste at kunne give noget til Gengæld, er der ogsaa den Hage ved
disse Gaver, at man i længere Serier hyppig er udsat for at faa Defekter
ved tilfældig Forglemmelse fra Afsenderens Side, og til Reklamationer
tages der, som Erfaringen viser, næsten aldrig Hensyn, naar vedkommende
Institution slet intet faar i Stedet.
Under disse Omstændigheder staar det mig klart, at det aldeles ikke
gaar an at lukke af for en fornuftig og besindig Udvidelse af Universitetets
Bytteforbindelser; men da jeg kan forestille mig, at Konsistorium kun
ugerne vil gaa med til en væsentlig Forøgelse af de bestaaende Udgifter
for fremtidige Doktorander, har jeg tænkt mig, at Sagen lempeligst kunde
ordnes paa følgende Maade: Universitetet afgiver af sine Festskrifter og
Forelæsningslister til Biblioteket i Stedet for 73 125 (altsaa 52 mere end
nu), Doktoranderne af de antagne Disputatser i Stedet for 71*) 100 (alt-
saa 29 mere end nu).
Ved denne Ordning vil der formentlig være vundet ikke saa lidt.
Den forøgede Udgift, der paalægges Doktoranderne, kan for liver enkelts
Vedkommende kun andrage nogle faa Kroner til Trykpapir, og i Virke-
ligheden vil der sikkert i de allerfleste Tilfælde slet ikke blive Tale om
nogen direkte Forøgelse af Udgifterne, fordi Doktordisputatserne er-
faringsmæssig trykkes i et langt større Antal end det, der finder An-
vendelse til Pligt eksem piarer, Gaver og Salg. Den overskydende Rest van-
drer gærne efter kortere eller længere Tid i Papirmøllen. Endvidere be-
skæres det hjemlige Afsætningsmarked aldeles ikke af de til Biblioteket
leverede Pligteksemplarer, saaledes som Tilfældet maaske kunde være med
de talrige Frieksemplarer, som Doktorranderne for nogle faa Aar siden
maatte afgive til forskellige Institutioner og Enkeltmænd her i Landet.
Endelig faar jo Forfatterne en i mine Øjne overordentlig væsentlig Er-
statning for den ringe Tilvækst i Udgifterne ved den forøgede Udbredelse,
som deres Arbejde opnaar i Udlandet gennem de til Biblioteket afgivne
Eksemplarer, en Udbredelse som de aldeles ikke kunde opnaa ad anden "V ej.
Naar jeg foreslaar, at der afgives et større Antal af Festskrifter og
Forelæsningslister end af Disputatser, er det min Mening, at jeg ved Hjælp
af det overskydende Antal af disse Publikationer vil søge at indlede ny
Bytteforbindelser med nogle af de mange videnskabelige Akademier og
Foreninger, hvis Skrifter ikke findes her i Byen, og som formentlig ikke
*) Der er i Tidens Løb føjet en til det i 1882 fastsatte Antal (70).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	207
har nogen Interesse af at komme i Besiddelse af vore Disputatser. At der
ad denne Vej under de nuværende trange Pengeforliold lader sig opnaa
ikke helt ringe Resultater, er min bestemte Overbevisning.
Til Slutning skal jeg kun bemærke, at det naturligvis ikke er min
Hensigt at beslaglægge de ny Pligteksemplarer, der maatte blive Biblio-
teket tilstaaede i større Antal, paa en Gang. Meningen er kun at holde
Bytteforbindelsen aaben og saa vidt muligt vælge og vrage mellem det,
der tilbyder sig. Ogsaa Hensynet til den Plads og den Arbejdskraft, der
for Tiden haves til Raadighed, gør utvivlsomt Resignation til en Nød-
vendighed.«
Gennem Konsistorium modtog jeg 22de Juli 1911 Meddelelse om, at
Ministeriet bifaldt den af mig foreslaaede Forøgelse af det Antal Univer-
sitetsskrifter og Dissertationer, som fremtidig skulde afgives til Biblioteket.
— Under 10. April fik jeg Meddelelse om, at Bibliotekets Annuum
paa Finansloven for 1911—12 var blevet forøget med 6000 Ivr.*). Da
denne Sum imidlertid kun udgjorde Halvdelen af det, jeg i tidligere Skri-
velser havde betegnet som absolut nødvendigt for en forsvarlig Drift, til-
lod jeg mig under 6. Maj 1911 atter at henlede Konsistoriums Opmærk-
somhed paa denne overordentlig vigtige Sag i følgende Skrivelse:
»Universitetsbibliotekets Annuum er jo trods Statens pekuniære Van-
skeligheder paa Finansloven for 1911—-12 blevet forøget med 6000 Kr.
Skønt denne Forøgelse naturligvis er i højeste Grad velkommen, og enhver,
hvem Bibliotekets Fremtid ligger paa Hjerte, maa fole Taknemlighed
overfor de Myndigheder, som har medvirket til dette Resultat, ser jeg mig
dog nødsaget til atter i Aar at anmode Konsistorium om dets Støtte til
paa Finansloven før 1912—13 at faa bevilliget hele den Sum (12,000 Ivr.),
jeg i to tidligere Skrivelser denne Sag vedkommende (30. April 1909 og
9. April 1910), har betegnet som aldeles nødvendig, hvis Biblioteket nogen-
lunde skal kunne løse den Opgave, der er tildelt det**) og imødekomme
de Krav, som med Rette kan stilles, naar det skal repræsentere indenfor
den matematisk-naturvidenskabelige Fagliteratur med Teknologi og Inge-
niørvidenskab, Naturhistorien (specielt Zoologien) og Medicinen.
For at man kan danne sig et Skøn om Bibliotekets hidtilværende
pekuniære Stilling, skal jeg tillade mig i Fortsættelse af de tidligere Med-
delelser om de nærmest foregaaende Finansaar (jfr. Skrivelser af 30.
April 1909 og 9. April 1910) at oplyse, hvorledes Forholdene har stillet
sig i det nu afsluttede Finansaar 1910—11.
Da jeg jo ikke forud kunde vide, hvorledes Ministeriet og Bevillings-
myndigheden vilde stille sig til mit Forslag, maatte jeg allerede fra Be-
*) Jvfr. Aarb. 1909—10 S. 1263—65. S. 1265 nederst er det fejlagtigt angivet, at For-
højelsen blev bevilget paa Finansloven for 1910—11, jvfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.,
Sp. 1163-64.
**) Sammenlign Komitébetænkningen af 10de November 1848 og Erklæringen af 5te Fe-
bruar 1849 (Universitetets Retsregler § 418). Disse Bestemmelser om Afgrænsningen af de
to store københavnske Bibliotekers Virkefelter blev paany fastslaaede under Forhandlin-
gerne om Universitetsbibliotekets Tilbygning 1904. (Sammenlign Aktstykker vedrørende en
projekteret Udvidelse af Universitetsbiblioteket m. m. Nr. 10 (S. 18) og Nr. 11 (S. 20 og 25).)
208
Universitetet 1910—1911.
gyndelsen af Finansaaret nødvendigvis være betænkt paa en yderlig-
gaaende Sparsommelighed overfor enhver Udgift, selv den mest paatræn-
gende, for at komme igennem med de mig anviste Midler. Gennemførelsen
af dette Princip er især gaaet ud over Nyanskaffelserne; denne Konto er
for alle Fags Vedkommende bleven behandlet saa stedmoderlig, at det
absolut vilde være farligt for Bibliotekets Betydning for den hjemlige
Videnskab at fortsætte ret mange Aar i det samme Spor, og det vil sik-
kert koste ikke saa ganske lidt at faa de forhaandenværende Huller stop-
pede. Derimod har .jeg endnu ikke været tvungen til at røre ved de løbende
Tidsskriftrækker, Bibliotekets Hovednerve.
Endvidere har jeg paa Administrationsudgifterne, hvis største Poster
er Varme, Lys, Kontorsager og Porto, og som normalt beløber sig til lidt
over 5000 Kr., i Aar sparet ea. 400 Kr.; men man vogte sig for at tro,
at dette betyder en varig Nedsættelse. Rimeligvis bliver jeg i næste Finans-
aar nodt til at overskride Normalsummen med en lige saa stor eller større
Sum, da jo Administrationen ikke blot skal va>re sparsommelig, men ogsaa
forsvarlig. Hvilke Farer et alt for gennemfort Sparesystem rummer, viser
bl. a. Indbindingskontoen. I Finansaaret 1909—10 brugtes der til Ind-
binding 9901 Kr. 22 0.; en Del af denne Sum maatte overføres til det
følgende Aars Regning, som derefter udgjorde 9010 Kr. 04 0. Ogsaa her
er der altsaa sparet ikke saa lidt; men om jeg har handlet rigtig ved at
knibe saa meget paa dette Punkt, kan vist være tvivlsomt; det indvundne
Beløb vil rimeligvis opvejes ved en kommende Stigning for Reparatio-
nernes Vedkommende, og saa meget er vist, at længere ned kan man ikke
naa. Den største Part af denne Sum medgik nemlig til den danske Afde-
ling, og en yderligere Reduktion vilde simpelthen medføre, at jeg maatte
undlade at indbinde større Dele af denne. Jeg behøver næppe at gøre
opmærksom paa, at en saadan Udvej baade for Bibliotekets Orden og for
dets Brugbarhed for Publikum vilde være et skæbnesvangert Skraaplan
at komme ind paa.
Fradrages nu fra det forløbne Finansaars Indtægter disse to Udgifts-
poster samt de ca. 400 Kr., som anvendtes til andre Videnskabsfag
(Filosofi, Pædagogik, Theologi. Jura, Statsøkonomi, Historie, orientalske,
klassiske og nyere Sprog o. s. v.) bliver Resten, som var til Raadighed
for de Fag, hvori Biblioteket efter sin Bestemmelse skulde repræsentere
(Medicin, Naturhistorie, Naturvidenskab med Teknologi og Ingeniørviden-
skab), i alt ca. 7400 Ivr., der for en meget stor Del beslaglagdes af de
løbende Tidsskriftrækker og Fortsættelserne.
Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa, hvor velkom-
men den paa indeværende Finansaar bevilligede Forøgelse af vort Annuum
var. Men det vil sikkert ogsaa være klart for enhver, at den langt fra er
tilstrækkelig til at gennemføre en forsvarlig Drift, og at den af mig
oprindelig krævede Forøgelse paa 12,000 Kr. i Virkeligheden er en Mini-
mum s fordr huj, som ikke uden meget betænkelige Folger for Bibliotekets
Fremtid kan reduceres. Det rigoristiske Sparesystem, jeg i det forlobne
Finansaar nødtvungen har gennemfort, kan ikke fortsættes i en la^n-
gere Aarrække. Udgifterne til Administration og Bogbinderarbejde vil
utvivlsomt stige, lige som ogsaa en Del af den paa Aarets Finanslov
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	209
bevilgede Forhøjelse (efter mit Skøn ca. 1000 Ivr.) medgaar til Indbinding
af de Værker, der anskaffes for Resten (5000 Ivr.).
Saaledes kan der til Hovedfagene i det kommende Aar ikke paaregnes
mere end knapt 12,000 Kr., og endda maa adskillige gabende Hnller fra
tidligere Dages Nødstilstand først dækkes. Naar dette er sket, vil der alt-
saa til Nyanskaffelser, Fortsættelser og Tidsskrifter i de tidligere nævnte
4 Hovedfag være knapt 3000 Ivr. disponible til livert.
Betænker man nu, at en stor Del af disse Summer allerede er optagne
af Tidsskriftrækkerne og de løbende Fortsættelser, at Literaturens Om-
fang i disse Fag er vokset med rivende Hast i de senere Aar samt at de
herhen hørende Publikationer gennemgaaende er yderst kostbare (adskil-
lige Fortsættelser løber op til flere hundrede Kroner aarlig, og Priserne
stiger stadig), vil det staa enhver Sagkyndig klart, at de anførte Summer
er ganske utilstrækkelige. Derfor tillader jeg mig allerede nu at anmode
Konsistorium om dets Støtte til Gennemførelsen af mit oprindelige For-
slag, saaledes at Biblioteket paa det kommende Aar Finanslov opnaar en
yderligere Forøgelse paa 6000 Kr. af sit Annuum«.
— Om Bibliotekets Katalogarbejder og Konserveringsarbejderne ved
Haandskriftsamlingerne i det forløbne Aar afgaves gennem Konsistorium
til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 25. April 1911
nedenstaaende Beretninger:
Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende
til det høje Ministerium den befalede Beretning om Fremgangen af Uni-
versitetsbibliotekets Katalogarbejder i Finansaaret 1910—11.
Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet i dobbelt Ret-
ning, dels paa den alfabetiske Katalog, dels paa Fagkatalogen. Til den
første er der af Mag. Bartholin paa Biblioteket skrevet 3762 Sedler, til-
hørende Afdelingerne: Lærde Selskaber (Slutningen), Krigsvæsen (Slut-
ningen; Afrikas, Amerikas, Australiens Historie; Botanik (Fortsættelse).
Til Fagkatalogen har Mag. Bartholin i Bibliotekstiden skrevet 16
Titelsedler. Udenfor Bibliotekstiden har han i Fagkatalogen indført 5022
Titler. Ordningen af Fagkatalogen er udført af Overbibliotekar Larsen,
Bibliotekar Krarup og Underbibliotekar Halling. De Afdelinger, der gjor-
des færdige, var: Brevsamlinger fra M og ud. Geologi (forfra til Topo-
grafisk Geologi incL). Videnskabelige Selskabers Skrifter (Rusland til
Australien). Krigsvæsen (forfra til Krigskunst incl.).
Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende
til det høje Ministerium Beretning om Anvendelsen af det Universitets-
biblioteket paa Finansloven for 1910—11 bevilligede Beløb af 600 Kr.
til Ivonserveringsarbejder ved Haandskriftsamlingerne, hvortil kommer et
paa Universitetets Udgiftspost 10 (Ekstraordinære Udgifter) i samme
Øjemed tilstaaet Beløb for 1909—10 af 500 Kr.
Af ovennævnte to Beløb er en betydelig Del medgaaet til Anskaf-
felse af de nødvendige Materialer (Charteger, Omslag, Papper, Bogstøt-
ter, Elastiker, trykte Etiketter af forskelligt Format og lignende). Repara-
tioner og Ombindinger af Haandskrifter er udført her paa Biblioteket i et
dertil indrettet Værelse af Bogbinder Ehlerts Svend.
Universitetets Aarbog.
27
210
Universitetet 1910—1911.
Den forudgaaende Gennemgang af Haandskrifterne ug den i de fleste
Tilfælde nødvendige Nykatalogisering af dem er udfort af Bibliotekar
Krarup og Underbibliotekar Eyser efter Anvisning af og under stadigt
Samraad med Undertegnede.
Følgende Dele af Samlingen var gennemgaaede og opstillede 31. Marts
1911: Rostgaards Manuskriptsamling, Søren Kierkegaards Papirer, J. A.
Fabricius' Manuskripter (Folianter og Kvarterne Nr. 1—101); E donatione
variorum (Folianterne Nr. 1—35). Desuden er den ny Seddelkatalog over
Bibliotekets Zend- og Pehlevi-Haandskrifter paa lidt nær afsluttet.
—	Af Aarets andre Begivenheder skal her følgende omtales:
Den 24. November 1910 bortkaldtes ved en pludselig Død vor mange-
aarige trofascte Medarbejder Bibliotekar Cand. theol. S. M. Gjellerup i en
Alder af 72 Aar. Efter Professor Fridericias Ansættelse ved Universi-
tetet overtog Gjellerup den vigtige Kontrol med Afleveringen af de danske
Tryksager, et Hverv han lige til det sidste røgtede overordentlig samvit-
tighedsfuldt og med levende Interesse. Alle vi, som har arbejdet sammen
med ham i en lang Aarrække, vil hyppigt mindes hans rettænkende og
elskva'rdige Personlighed.
I hans Sted valgte Konsistorium 7. December 1910 hidtilværende
Underbibliotekar Cand. mag. Alfred Krarup, der under 31. s. M. erholdt
kgl. Udnævnelse til Bibliotekar fra 1. Januar 1911 at regne. Den ved dette
Avancement ledigblevne Underbibliotekarpost besatte Konsistorium med
hidtilværende ekstraordinær Medhjælper Cand. theol. Carl Otto Dum-
reicher. Da Cand. phil. Henry Moritz ønskede at fratræde sin Stilling som
ekstraordinær Medarbejder fra 1. Januar 1911, blev samtidig to ekstra-
ordinære Medhjælperposter ledige, som af mig tildeltes stud. polit. Aage
Schmidth og stud. mag. C. Luplau Janssen. Det af Underbibliotekar Kra-
rup hidtil besørgede Arbejde ved Accessionskatalogen overtoges ved hans
Avancement af Underbibliotekar B. Erichsen.
—	Efter at fhv. Bud ved Universitetsbiblioteket C. A. Marcussen den
13. Oktober 1910 var afgaaet ved Døden, bifaldt Ministeriet i Henhold
til Konsistoriums Indstilling af 2. s. M., at der af Universitetets Udgifts-
post 10 (Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter) blev ydet de
Efterladte en Begravelseshjælp paa 75 Kr., at udbetale med 50 Kr. til
Bud ved Biblioteket A. Wulff og med 25 Kr. til Albertine Marcussen,
der har Opsyn med Bibliotekets Garderobe.
—	1 Efteraaret 1910 og Foraaret 1911 foretog Underbibliotekar J.
Eyser med Understøttelse af Carlsbergfondet en Rejse til Paris, London
og Berlin for at sætte sig ind i den biblioteksmæssige Behandling og Kata-
logisering af orientalske Haandskrifter. Biblioteket venter sig et væsent-
ligt Udbytte af de indvundne Erfaringer.
—	Til Universitetsbiblioteket i Toulouse, hvis Afdeling for Medicin
og Naturvidenskab var gaaet op i Luer, sendtes i Januar 1911 efter Kon-
sistoriums Ønske en større Samling af de til Disposition staaende Uni-
versitetsskrifter og Dissertationer henhørende til disse Fag.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
211
2. Det teologiske Laboratorium.
Aarsberetning 1910 — 1911.
(Professor J. C. Jacobsen).
Øvelser holdtes saavel i Efteraarshalvaaret som i Foraarshalvaaret
af henholdsvis 5 og 3 Lærere med i alt henholdsvis 10 og- 6 Timer ugentlig.
Adgangsberettigede var i Efteraarshalvaaret 58, i Foraarshalvaaret G2
Studerende. Ifølge den i Lokalet fremlagte Protokol var det gennemsnit-
lige daglige Besøg i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, i begge Semestre
ca. 10 Studerende.
Bogsamlingen blev i Aarets Lob forøget med 65 Værker paa i alt
112 Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper:
V ærker	Bind
Fælles .......................... 3	7
Nye Testamente ................... 17	36
Gamle Testamente ................ 9	15
Kirkehistorie .................... 3	18
Systematik ...................... 33	36
Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1910—11 bevilgede Beløb,
1400 Kr., er anvendt saaledes:
Bogkøb ............................. 1017	Ivr. » 0.
Indbinding .......................... 83	— » —
Assistance og Rengøring .............. 300	— » —
I alt.. . . 1400 Kr. » 0.
3. Det juridiske Laboratorium.
Aarsberetning 1910—1911.
(Professor, Dr. H. Munch-Petersen).
Laboratoriets Lærerraad bestaar af alle Lærere, der medvirker ved
Laboratoriet; som dets Forstander har fungeret Professor Munch-Peter-
sen. I Universitetsaaret 1910—11 har 344 løst Adgangskort til Labora-
toriet.
Den aarlige Bevilling paa 4500 Kr. fordeler sig for Finansaaret
1910—11 paa følgende Maade:
Leje af Lokaler m. m..................................1904 Kr. 20 0.
Bøger ............................................................590 — 25 —
Indbinding ....................................................229 — 25 —
Den praktiske Docent ................................500 — 00 —
Personlig Assistance, Rengøring m. m. . .	1047 — 34 —
Belysning ......................................................144 — 52 —
Papir, Porto o. lign......................................84 — 44 —
I alt .... 4500 Kr. 00 0.
4. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Opførelse og Indretning af de 4 Instituter ved Rigshospitalet.
Efter at der i Rigsdagssamlingen 1888—89, 1889—90, 1890—91,
1891—92 og 1900—01 i Folketinget havde været fremsat Forslag til Lov
212
Universitetet 1910—1911.
om Opførelse af nye Bygninger for det kgl. Frederiks Hospital og den
kgl. Fødsels- og Plejestiftelse samt for et eller flere af Universitetets
lægevidenskabelige Institutter, jfr. Rigsdagstid. 1888—89, Till. A. Sp.
2813—08, B. Sp. 2437—2550, 1889—90, Till. A. Sp. 2131—90 og 3163
04, B. Sp. 2141—60, 1890—91, Till. A. Sp. 2233—2304, 1891—92,
Till. A. Sp. 3481—98 og 1900—01, Till. A. Sp. 2157—70, B. Sp. 2245
-2360, af hvilke Forslag intet naaede til 2den Behandling, fremsatte
Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet den 14. Oktober 1902 i
Folketinget et Forslag til Lov om Opforelse af Bygninger for et Rigs-
hospital m. m., jfr. Rigsdagstid. 1902—03, Till. A. Sp. 2887—98, B. Sp.
561—646 og 1023—26. Paa Grundlag af dette Forslag udarbejdedes Loven
af 13. Marts 1903 om Opførelse af Bygninger for et Rigshospital, der er
saalydende:
»§ 1. Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til
paa den Staten tilhorende Del af Kobenhavns Blegdamsfælled at lade op-
fore Bygninger for et Rigshospital samt for Universitetets Institutter for
lægevidenskabelig Undervisning og Uddannelse, saaledes at hele Bygge-
foretagendet søges gennemfort i et Tidsrum af 6 Aar.
i? 2. Til Udgifter ved Byggeforetagendet kan anvendes 7,216,000 Kr.,
hvoraf 2,000,000 Kr. udredes af Kommunitetets Midler, medens Resten
tilvejebringes ved Forbrug af det kgl. Frederiks Hospitals og den kgl.
Fødsels- og Plejestiftelses Midler og ved Laan, optagne af disse Stiftelser
under Statens Garanti.
Det kgl. Frederiks Hospitals Apotek kan anlægges uden for Hospi-
talets Bygninger paa et al' Justitsministeriet godkendt Sted i Kobenhavn.
4; 3. Saa snart Hospitalet helt eller delvis tages i Brug, indgaar det
under Statsdrift, og dets Budget optages paa de aarlige Finanslove. Ad-
gangen til Hospitalet er lige for Befolkningen saavel fra Landet som fra
Byerne.«
Idet der med Hensyn til Lovens Indhold iovrigt henvises til de oven-
for anforle Steder i Rigsdagstidende, skal her for saa vidt angaar Kommu-
nitetets Tilskud meddeles Kvæstors og Konsistoriums Erklæringer des-
angaaende.
Kvæstors Erklæring af 30te September 1902 var saalydende:
»Under Gaars Dato har Konsistorium begæret mine Ytringer i An-
ledning af en fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet mod-
tagen Skrivelse af 27. September 1902, der lyder saaledes:
»Ministeriet agter i den kommende Rigsdagssamling i Rigsdagen at
fremsætte Forslag til Lov om Opførelse af nye Bygninger for det kgl.
Frederiks Hospital og den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse samt tor Uni-
versitetets Instituter for patologisk Anatomi, Retsmedicin, almindelig
Patologi og Farmakologi, og man paatænker i dette Lovforslag at optage
en Bestemmelse om, at der af Kommunitetets Midler skal ydes 2 Millioner
Kroner som Bidrag til Dækning af de med de paagældende Bygningers
Opførelse forbundne Udgifter, nemlig hele den til Bygningerne for de
nævnte Universitetsinstituter beregnede Sum 1,050,000 Kr. og 950,000 Kr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	213
af den til Bygningerne for Hospitalet og Fodsels- og Plejestiftelsen bereg-
nede Sum 6,400,000 Kr., idet man i Betragtning af Formaalet med de
nye Bygninger ikke blot for Institutterne, men ogsaa for Hospitalet og
Fodsels- og Plejestiftelsen, hvis Hovedopgave er Uddannelsen af Landets
vordende Læger, finder det naturligt, at Kommunitetet af sine rige Mid-
ler yder et saadant klækkeligt Bidrag til de nævnte Udgifters Bestridelse.
Ved at meddele d'Herrer Rektor og Professorer dette skal Ministeriet
udbede sig Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt samme maatte have
noget at erindre mod den saaledes paatænkte Anvendelse af Kommunite-
tets Midler, idet man tilføjer, at det ommeldte Lovforslag agtes fremsat
straks i Begyndelsen af den forestaaende Rigsdagssamling, og at man
derfor, hvis Konsistorium mod Forventning maatte have afgørende Ind-
vendinger mod den angivne Anvendelse af Kommunitetets Midler, maatte
ønske Meddelelse herom senest i Midten af næste Uge.«
Efter herom at have konfereret med d'Herrer Inspectores quæsturæ
skal jeg ærbødigst tillade mig at fremsætte følgende Bemærkninger.
Den saaledes paatænkte Anvendelse af det bestemt begrænsede Beløb,
2 Millioner Kroner, af Kommunitetets Midler til et for Universitets-Under-
visningen i høj Grad magtpaaliggende Formaal vil efter min Formening,
saa vidt Forholdene kan overskues, ikke være til Hinder for Opnaaelsen
af Kommunitetets egentlige Formaal, og der synes altsaa ikke at kunne
haves noget derimod at erindre. Opfattet som en Betingelse for Opnaaelsen
af de omhandlede nye Bygninger, synes Udredelsen af det nævnte Bidrag
af 2 Millioner Kroner endog at maatte tilraades, og jeg kan derfor for mit
Vedkommende anbefale, at Konsistorium slutter sig til den af Ministe-
riet fremsatte Tanke. Endnu skal jeg kun bemærke, at der, naar For-
slaget maatte blive til Lov, tør haabes en saadan Iværksættelse af Ud-
redelsen af Kommunitetets Bidrag, at dette ikke i den Anledning skal
blive nødsaget til Salg af Værdipapirer i urette Tid eller til Opsigelse af
Prioritetsobligationer.«
Konsistoriums Erklæring af 2den Oktober 1902 var saalydende:
»I Skrivelse af 27. f. M. har det høje Ministerium meddelt Konsisto-
rium, at Ministeriet i den kommende Rigsdagssamliug i Rigsdagen agter
at fremsætte Forslag til Lov om Opførelse af nye Bygninger for det kgl.
Frederiks Hospital og den kgl. Fodsels- og Plejestiftelse samt for Uni-
versitetets Instituter for patologisk Anatomi, Retsmedicin, almindelig
Patologi og Farmakologi, og at Ministeriet paatænker i dette Lovforslag
at optage en Bestemmelse om, at der af Kommunitetets Midler skal ydes
2 Millioner Kroner som Bidrag til Dækning af de med de paagældende
Bj-gningers Opførelse forbundne Udgifter, nemlig hele den til Bygnin-
gerne for de nævnte Universitetsinstituter beregnede Sum 1,050,000 Kr.
og 950,000 Kr. af den til Bygningerne for Hospitalet og Fodsels- og Pleje-
stiftelsen beregnede Sum 6,400.000 Kr. Ministeriet har derhos udbedt sig
Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt dette maatte have noget at erindre
mod den saaledes paatænkte Anvendelse af Kommunitetets Midler.
I denne Anledning tillader Konsistorium sig ærbødigst at gensvare,
at man i Tilslutning til Kvæstors vedlagte Erklæring af 30. f. M., mener,
214
Universitetet 1910 —1911.
at fornævnte Bidrags Udredelse, naar dette Bidrag bestemt begrænses til
den angivne Sum af 2 Millioner Kroner, ikke vil medføre nogen Hindring
I or Opnaaelsen af Kommunitetets egentlige Formaal, og at man saaledes
kan tilraade, at det nævnte Beløb anvendes til det foreliggende for Uni-
versitetsundervisningen i saa høj Grad magtpaaliggende Formaal. Naar
Forslaget niaatte blive til Lov, haaber man derhos en saadan Iværksættelse
af Udredelsen af Kommunitetets Bidrag, at dette ikke i den Anledning
skal blive nødsaget til Salg af Værdipapirer i urette Tid eller til Opsigelse
af Prioritetsobligationer.«
Under 19de Maj 1903 nedsatte Ministeriet en Byggekomité bestaa-
ende af Professor Carl Jul. Salomonsen som Formand samt Professorerne
C. .T. Bork og J. Fibiger og Oberstløjtnant af Ingeniørkorpset A. Thortsen
til at repræsentere Bygherren under Arbejdet med Opførelsen af Institut-
terne. Komiteens Forretningsomraade bestemtes ved Ministeriets Skrivelse
af 12te Juni 1903.
Under 14de Maj 1909 blev emaneret en Lov om Anskaffelse af Inven-
tar til Rigshospitalet og Institutterne, hvorefter der til Inventar til disse
sidste kunde anvendes 259,158 Kr., jvfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A.
Sp. 3749. Paa Finansloven for 1909—10 blev under § 21 VII b bevilget
18.000 Kr. til særlige Driftsudgifter ved Institutterne, jvfr. Rigsdagstid.
1908—09. Till. A. Sp. 1171—72.
Om Institutternes Opførelse og Indretning kan henvises til det af
disses Bestyrere udgivne Skrift: University of Copenhagen. The Medical
Institutes. New buildings inaugurated 1910. Pathological Anatomy. Me-
dical Jurisprudence. General Patliology. Pharmacology. Copenh. 1910.
94 S. 4:o.
Om den i Anledning af disse Institutters Aabning den 2den Septem-
ber 1910 afholdte Fest paa Universitetet og de dermed i Forbindelse
staaende Festligheder er Beretning givet ovenfor, S. 190—94, jfr. om Æres-
doktorpromotionerne tillige S. 187—88.
Om Forhøjelsen af Annua m. v. og Forøgelsen af Personalet ved
disse Institutter er Meddelelse givet i Aarbog 1909—10, S. 1082—98.
Pifter at der i Finansaaret 1910—11 af den til disse Institutters
Vedligeholdelse i Maanederne August—Marts bevilgede Sum, 6,500 Kr.,
kun var kommet 15 Kr. til Udbetaling paa Grund af Arbejdsstandsninger,
androg Byggekomitéen for disse Institutter under 21de Maj 1911 Mini-
steriet om Bemyndigelse til at maatte anvende indtil Halvdelen al det
nævnte Beløb til Vedligeholdelsesarbejder i Finansaaret 1911—12 under
Henvisning til, at Udgifterne ved de nævnte Arbejder vilde belaste Kon-
toen for dette Finansaar i uforholdsmæssig høj Grad. Under 8de Juni
1911 sendte Ministeriet Sagen til Konsistoriums Erklæring, og efter at
have indhentet en Erklæring af 21de s. M. fra Universitetets Kvæstor
indstillede Konsistorium under 23de s. M. til Ministeriet, »at der paa
forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar under Universite-
tets Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter, udover det ved Finans-
loven for 1911—12 til Vedligeholdelsesarbejder vedrørende de lægeviden-
skabelige Institutter ved Rigshospitalet bevilgede Beløb, tillades udredet
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
215
indtil 3,250 Kr. til Afholdelsen af Vedligeholdelsesarbejder ved de nævnte
Institutter, nemlig:
Til patologisk-anatomisk Institut ................1,200 Kr. 00 Øre.
farmakologisk Insitut ..............................866 — 67 —
-	Instituttet for almindelig Patologi ....	866 — 67 —
-	retsmedicinsk Institut ..............................316 — 66 —
I alt. . . .	3,250 Kr. 00 Øre.«
Bevillingen blev meddelt paa Tillægsbevillingsloven for 1911—12,
jfr. Anmærkningerne til Forslaget S. 59, Rigsdagstidende for 1911—12,
Till. A, Sp. 4001—02.
— Under 28. Juni 1911 meddelte Ministeriet Formanden for den
nævnte Byggekomité, Professor, Dr. med. & scient. C. J. Salomonsen,
Bemyndigelse til foreløbig at anvise Belob til Udbetaling af det til Ved-
ligeholdelsesarbejder ved Universitetets lægevidenskabelige Institutter
under Universitetets Udgiftspost 9. a. 1. bevilgede Belob, indtil der maatte
blive truffet Bestemmelse om Henlæggelse af de paagældende Bygninger
under et Bj^gningsinspektorat.
b. Det fysiologiske Laboratorium.
Under 6te Januar 1911 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af
det lægevidenskabelige Fakultet under 21de December 1910 anbefalet
Andragende fra Bestyreren for Universitetets fysiologiske Laboratorium,
Professor, Dr. med. & scient. Chr. Bohr, saalydende:
»Undertegnede tillader sig herved at andrage det hoje Ministerium
om, at der maa blive søgt bevilget de fornødne Midler til, at der fra
1. Februar 1911 ved Universitetets fysiologiske Laboratorium kan blive
antaget en Laboratoriebetjent samt en ikke videnskabelig Medhjælper.
Laboratoriets ikke videnskabelige Betjening er ikke udvidet siden
Laboratoriets Oprettelse og bestaar endnu af en enkelt Laboratoriebetjent,
der foruden at gaa til Haande ved det daglige Arbejde tillige fungerer
som Mekaniker ved Forarbejdelse og Reparation af mindre Apparater
samt som Staldmester og Fyrbøder.
Laboratoriets Drift og Antallet af de i Brug værende Lokaler har
derimod selvfølgeligt i Tidens Lob efter de stigende Krav maattet ud-
vides i en meget betydelig Udstrækning. Det kan i saa Henseende særligt
fremhæves, at Indførelsen af de ved Eksamensordningen paabudte obliga-
toriske Kursus i fysiologisk Kemi for samtlige medicinske Studerende
nødvendigvis har medført en stærk Forøgelse af Driften og de til Under-
visning benyttede Lokaler. Antallet af Studerende ved de omtalte Kurser
har i Aaret 1910 været 95 og vil for det kommende Aar overstige 100.
Da Laboratoriets Undervisningspersonale og Pladsforhold ikke tillader,
at de enkelte Hold overstiger 20 til 30 Deltagere, har det været nødven-
digt at dublere Kurserne, saaledes at Øvelseslaboratoriet maa holdes i
Gang for to sideordnede Hold saavel i Foraars- som i Efteraarshalvaaret;
ogsaa herved er Arbejdet for den ikke videnskabelige Betjening vokset
overordentligt stærkt.
216
Universitetet 1910—1911.
Da Laboratoriet ikke er forsynet med Centralvarme, maa Laboratorie-
betjenten, der som ovenfor meddelt ogsaa fungerer som Fyrboder, foruden
sit ovrige Arbejde i A intertiden tillige daglig indfyre og passe 15 Kak-
kelovne.
Det vil forstaas, at det mangeartede betydelige Arbejde, der saaledes
paahviler Laboratoriebetjenten, i Længden er for opslidende, og at det
trods den største Pligtopfyldelse og Dygtighed fra den nuværende Be-
tjents Side ikke har været muligt for ham at tilfredsstille de Krav, der
saaledes stilles. Ogsaa paa Laboratoriets Leder har de herved fremkaldte
Arbejdsforhold i de senere Aar maattet virke trættende og anstrængende.
For en passende Bestridelse af den daglige Drift saavel som for Ved-
ligeholdelsen af det i Aarenes Lob samlede meget værdifulde videnskabe-
lige Materiel maa det derfor anses for nødvendigt, at Laboratoriets Be-
tjening forøges, hvilket formentlig passende vil kunne ske ved, at der
ansættes endnu en Laboratoriebetjent samt en ikke videnskabelig Med-
hjælper, begge fra 1. Februar 1911, til hvilket Tidspunkt det nye Under-
visn ingsaar begynder.
Hvad Lønningen angaar, tillader jeg mig at foreslaa, at Laboratorie-
betjentens Lønning i Overensstemmelse med hvad Tilfældet gennem-
gaaende er ved de ovrige medicinske Institutter sættes til 1100 Ivr. aarlig,
samt at den ikke videnskabelige Medhjælper i Analogi med hvad Tilfældet
er ved Instituttet for almindelig Patologi, det patologisk-anatomiske Insti-
tut og det farmakologiske Institut, ved hvilke Instituter en saadan Assi-
stance er bevilget, ansættes til 1200 Kr. aarlig.«
I »Skrivelse af 6te Januar 1911 indstillede Konsistorium under Hen-
visning til en Erklæring af 5te s. M. fra Kvæstor,
»at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1911—12
under Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lonningssum efter
Lov af 12te April 1892 § 8, søges bevilget dels et Belob af 1100 Kr. til
Lønning af en Betjent ved det fysiologiske Laboratorium, dels et Belob af
1200 Kr. til ikke videnskabelig Assistance ved det nævnte Laboratorium, og
at der paa forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar
under Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lonningssum efter
Lov af 12te April 1892 § 8, tillades afholdt dels et Belob af 183 Kr. 34 0.
som Lønning for en Betjent ved fysiologisk Laboratorium i Maancderne
Februar og Marts 1911, dels et Beløb af 200 Kr. til ikke videnskabelig
Assistance ved det nævnte Laboratorium i de paagældende to Maaneder.«
Efter at Professor Bohr den 3die Februar 1911 var afgaaet ved
Døden, indsendte Konsistorium under 16de s. M. med sin Tilslutning et
fornyet Andragende af 14de s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet,
hvori dette under Henvisning til de ved Professor, Dr. med. & scient. Chr.
Bohrs pludselige Død forandrede Forhold paany indtrængende anbefalede
det af Prof. Bohr indgivne Andragende om, at der maatte blive søgt be-
vilget de fornødne Midler til en Forøgelse af den ikke videnskabelige
Assistance ved Universitetets fysiologiske Laboratorium. Fakultetet frem-
hævede deri de søgte Bevillingers store Betydning for Laboratoriets Ar-
bejde i Almindelighed og for Undervisningen i Særdeleshed og henledede
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	217
Opmærksomheden paa, at saavel Universitetets Institut for almindelig
Patologi som det patologisk-anatomiske Institut var forsynede med saa-
danne to Bestillingsmænd som dem, om hvilke der nu ansøgtes fra det
fysiologiske Laboratorium, i hvilket baade det videnskabelige Arbejde og
Undervisningsarbejdet var lige saa omfangsrigt som i de to nævnte Insti-
tutioner.
Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstidende 1910
—11, Tillæg B. Sp. 1643-—46, blev der under Universitetets Udgiftspost
1. d., den samlede Lønningssum, bevilget 383 Kr. 84 0. til Lønning for
en Betjent samt til ikke videnskabelig Medhjælp ved det fysiologiske
Laboratorium for Februar og Marts 1911, og ved Ændringsforslag til 3die
Behandling af Finansloven for 1911—12, jvfr. Rigsdagstidende 1910—11,
Tillæg B. Sp. 1159—62, blev den nævnte Konto forhøjet med 2300 Ivr.,
nemlig 1100 Kr. til Lønning for en Betjent og 1200 Kr. til ikke viden-
skabelig Medhjælp.
c. Det normal-anatomiske Museum.
(Jvfr. Aarbog 1909—10, S. 1024—33 og 1103.)
Ved Finansloven for 1911—12, jvfr. Rigsdagstidende 1910—11, Til-
læg A. Sp. 1173—74, blev Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgif-
ter til det lægevidenskabelige Fakultet, Underkonto d., til konserverende
Behandling af Lig som Materiale ved Forelæsninger samt ved de stude-
rendes Øvelser i Dissektion og kirurgiske Operationer, forhøjet med 350
Kr. til 1350 Ivr., som en Følge af den ved Lov Nr. 96 af 8. Maj 1908
bevirkede forøgede Udgift ved Forbruget af ren Spiritus.
d. Det patologisk-anatomiske Institut.
I Anledning af Aabningen af Instituttets Nybygning ved Rigshospi-
talet skænkede Professor E. A. Homén, Helsingfors, samtlige Arbejder
udgaaede fra det patologiske Institut i Helsingfors, indbundne i overordent-
lig smukke Bind, som Gave til Instituttet. Det lægevidenskabelige Fakultet
sendte under 7de September 1910 Professor Homén en Takskrivelse for
Gaven.
—	Fra fhv. Overkirurg, Dr. med. S. Saxtorph modtog Instituttet
som Gave en større og meget værdifuld Samling patologisk-anatomiske
Præparater, bestaaende af Blæresten, Urinvejskonkrementer af anden Art,
Galdesten, Svulster, Knoglepræparater og deslige, og fra Overkirurg, Pro-
fessor, Dr. med. E. A. Tseherning modtog Instituttet en lignende Gave.
Det lægevidenskabelige Fakultet sendte under 10de April 1911 Dr. Sax-
torph og Professor Tseherning Takskrivelser for Gaverne.
—	Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende
1910—11, Tillæg B. Sp. 2141—42 og 2185—86, blev Instituttets Konto
for det paagældende Finansaar forhøjet med 400 Kr., jvfr. Aarbog 1909
—10, S. 1097—98.
e. Det farmakologiske Institut.
A ed Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende 1910
—11, Tillæg B. Sp. 2141—42 og 2185—86, blev Instituttets Konto for-
højet med 533 Kr. 33 0., jvfr. Aarbog 1909—10, S. 1097—98.
Universitetets Aarbog.
28
218
Universitetet 1910—
1911.
f. Instituttet for almindelig Patologi.
Ved Skrivelse af 9. Februar 1911 bifaldt Ministeriet, at der af Uni-
versitetets Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter, blev udredet et Be-
lob af 100 Kr. som Gratiale en Gang for alle til Enke Stine (Kirstine)
Hansen, som paa Grund af Svagelighed havde maattet opgive sin Stilling
som Rengøringskone ved Universitetets Laboratorium for medicinsk Bak-
teriologi ved dettes Flytning og Udvidelse.
Ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende
1910- 11. Till;rg B. Sp. 2141—42 og 2185—86, blev Instituttets Konto
for det paagaddende Finansaar forhojet med 173 Kr. 34 0., jvfr. Aarbog
1909—10, S. 1097—98.
g. Det hygiejniske Institut.
(Jvfr. Aarbog 1909—10, S. 1098—1101 og ovenfor S. 26—27.)
Fra Ministeriet modtog det lægevidenskabelige Fakultet under 17de
Maj 1911 følgende Skrivelse:
»Fra Justitsministeriet har nærværende Ministerium modtaget Med-
delelse om, at nævnte Ministerium ved Skrivelse af 6te d. M. har antaget
Docent ved Københavns Universitet, Dr. med. Alfred Vilhelm Erland
Erlandsen som Konsulent i Hygiejne ved Sundhedsstyrelsen og agter at
antage ham som Lærer i Hygiejne ved et Fortsættelseskursus for Embeds-
læger, som afholdes i Henhold til Bevilling paa Finansloven for inde-
værende Finansaar § 26 III Nr. 39.
Samtidig har Justitsministeriet forespurgt, om der haves noget at
erindre mod, at Docent Erlandsen lader denne sidste Undervisning fore-
gaa i de Lokaler, han iovrigt benytter til sin Undervisning, saaledes som
det har været tilladt den tidligere Docent i Hygiejne Dr. med. Schierbeck.
1 Anledning heraf skal Ministeriet tjenstligt udbede sig Fakultetets
Ytringer herom behageligt meddelte.«
Fakultetet svarede under 19de s. M., at det intet havde at indvende
mod, at de nævnte Lokaler blev benyttet paa den angivne Maade.
— Under 23de Maj 1911 indsendte Konsistorium til Ministeriet et
Andragende af 16de s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette
paa Foranledning af Docent, Dr. med. Alfr. Erlandsen, der, jvfr. ovenfor,
var blevet ansat som Konsulent i Hygiejne under Sundhedsstyrelsen, an-
holdt om, at det maatte blive ham tilladt at udføre de videnskabelige Un-
dersøgelser, som af Sundhedsstyrelsen henvistes til ham, paa Universitetets
hygiejniske Laboratorium, dog paa Betingelse af, at alle Udgifter ved
disse Undersøgelser afholdtes af Sundhedsstyrelsen. Konsistorium medgav
Andragendet sin Anbefaling, navnlig under Hensyn til, at det af Fakul-
tetet var anført, at saadanne Undersøgelser ogsaa kunde være til Gavn
for Universitetsundervisningen i Hygiejne.
Under 8de December 1911 modtog det lægevidenskabelige Fakultet
derefter fra Ministeriet en Skrivelse, saalydende:
»Efter at have brevvekslet med Justitsministeriet angaaende Fakul-
tetets Skrivelse af 16de Maj d. A. om Udførelse af de Docent ved Køben-
havns Universitet Dr. med. Alfred V. E. Erlandsen som Konsulent i
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	219
Hygiejne ved Sundhedsstyrelsen paahvilende videnskabelige Undersøgel-
ser paa Universitetets hygiejniske Laboratorium og om Afholdelse af Ud-
gifterne derved skal Ministeriet ikke undlade herved at meddele Fakul-
tetet til behagelig Efterretning, at Justitsministeriet under 1ste d. M. har
meddelt nærværende Ministerium, at det ikke ved Bestemmelsen i den under
15. Juni f. A. stadfæstede Instruks for Sundhedsstyrelsen*) § 8, 3die
Stykke om, at det paahviler Sundhedsstyrelsens Konsulent i Hygiejne
at foretage eller foranledige foretaget saadanne videnskabelige Under-
søgelser vedrørende hygiejniske Forhold Landet over, som Sundhedssty-
relsen maatte anse for fornødne til Besvarelse af foreliggende Spørgsmaal
samt til Fremsættelse af Forslag til hygiejniske Forbedringer, har været
tilsigtet at paalægge Konsulenten Arbejder, hvortil der skal ydes Tilskud
af de til Sundhedsstyrelsens Virksomhed bevilgede Midler ud over de
eventuelt til Konsulentens Rejser ydede Dagpenge og Befordringsgodt-
gørelser, ligesom der ej heller paa Sundhedsstyrelsens Budget er optaget
noget Beløb dertil.«
h. Det retsmedicinske Institut.
Under 14de December 1910 modtog det lægevidenskabelige Fakultet
fra Politidirektøren i København en Skrivelse, hvorefter de legale Obduk-
tioner fremtidig vil være at foretage paa Rigshospitalet i Stedet for som
hidtil paa Set. Johannes Stiftelse.
De paagældende Obduktioner blev af Rigshospitalet henlagt til Insti-
tuttet, der efter derom truffet Aftale foranstalter Ligene transporteret
fra Set. Johannes Stiftelsen til Instituttet og tilbage.
— Under 9de Marts 1911 indsendte det lægevidenskabelige Fakultet
til Ministeriet en af dette begæret Udtalelse om et af Sundhedsstyrelsen
fremsat Forslag om at lade de legale Obduktioner for Københavns Amts
nordre og søndre samt Frederiksberg og Amager Birker udføre paa det
retsmedicinske Institut ved Rigshospitalet (aftrykt i Sundhedsstyrelsens
Aarsberetning for 1911, S. 1—2). Fakultetet udtalte, at det fuldtud kunde
tiltræde Sundhedsstyrelsens Forslag og betragtede dets Udførelse som en
stor Vinding for Undervisningen af Studerende og Embedslæger, foruden
at Retsvæsenet derved sikredes de bedste Betingelser for at erholde Oplys-
ninger ved Obduktionerne. Der vilde fra Instituttets Side intet være til
Hinder for at opfylde de af Sjællands Stiftamt udtalte Ønsker om, at der
tilsikredes Øvrigheden Adgang til at overvære Obduktionen og Medbestem-
melsesret ved Fastsættelsen af Tiden for Obduktionens Foretagelse. Fakul-
tetet betragtede det som selvfølgeligt, at den saaledes foreslaaede Ord-
ning for saa vidt bevarede et Præg af Midlertidighed, som en eventuel ny
Ordning af Embedslægevæsenet kunde tænkes at give Anledning til nj^e
Overvejelser.
Fra Ministeriet modtog Fakultetet derefter under 9de Juni 1911 en
Skrivelse, saalydende:
»Paa Justitsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestil-
ling har det under 30. f. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst
*) Aftrykt i Lovtidende 1910 A. S. 817—25.
220
Universitetet 1910—1911.
at bifalde, at de Fysikus for Sjællands nordre og sondre Birker, samt
Frederiksberg og Amager Birker paahvilende Forretninger indtil videre
overdrages Professoren i Retslægevidenskab ved Københavns Universitet
som Leder af Universitetets retsmedicinske Institut og udføres paa dette
Institut saaledes:
at der, naar Instituttets Leder eller vedkommende Stads- eller Di-
striktslæge maatte være forhindret, i Stedet fungerer en af de ved Insti-
tuttet ansatte Assistenter,
at der af det Honorar af 16 I\r., som ifolge Cancelli-Plakat for Dan-
mark for Lægers Forretninger for det Offentlige af 4de Oktober 1825 er
tillagt de ved en Obduktionsforretning fungerende Læger til lige Deling,
altid udbetales Halvdelen eller 8 Kr. til Fysikus for Sjællands nordre
Landfysikat, saalænge den nuværende Indehaver beklæder dette Embede,
medens Betalingen bortfalder ved Personskifte i Embedet,
at den anden Halvdel af Honoraret udbetales vedkommende Stads-
eller Distriktslæge, dersom han fungerer ved Obduktioner, medens den i
modsat Fald ikke kommer til Udbetaling, og
at der i det i det hele ved Obduktionernes Foretagelse forholdes i Over-
ensstemmelse med Bestemmelserne i §§ 10—14 i Instruktionerne af 4de
Marts 1818, hvorefter henholdsvis samtlige Stifts- og Landfysici og samt-
lige Distrikts-Chirurger i Danmark sig i deres Embeder skal rette og
forholde.«
Ved Ministeriets Skrivelse af 4de Maj 1011 blev Instituttets Konto
for Finansaaret 1910—11 tilladt overskredet med 283 Kr. 17 0., jvfr.
Aarbog 1909—10, S. 1097—98.
i. Det dermatologiske Laboratorium paa Kommunehospitalet.
(Jvfr. Aarbog 1902—03, S. 545—46 og ovenfor S. 27—28.)
Da det til Kommunehospitalet hidtil knyttede dermatologiske Labora-
torium paa Kommunehospitalet fra 1ste Maj 1911, da Afdelingen for
Hud- og Kønssygdomme ved Rigshospitalet blev aabnet, ikke længere blev
benyttet til Undervisning for de Studerende, blev det hidtil ydede Til-
skud af 1000 Kr. aarlig paa Finansloven for 1911—12, jvfr. Rigsdags-
tidende 1910—11, Tillæg B. Sp. 1175—76 nedsat med 11/12 til 83 Kr.
34 0. og bortfaldt paa Finansloven for 1912—13.
k. Den oftalmologiske Klinik paa Rigshospitalet.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 27de
Marts 1911 et med dettes Anbefaling ledsaget Andragende af s. D. til
Ministeriet fra Professor i Oftalmologi, Dr. med. M. Tseherning, saa-
lydende:
»Undertegnede tillader sig herved ærbødigst at andrage det høje Mini-
sterium om Bevilling af en Sum paa 1400 Kr. aarlig paa Universitetets
Konto, til Ansættelse af en Mekaniker ved Laboratorierne under det oftal-
mologiske Professorat.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
221
Jeg skal i den Anledning til Motivering fremhæve, at Udgifterne til
Ansættelsen af en saadan Mekaniker formentlig i det væsentlige vil komme
til at bære sig selv ved Besparelser paa andre Omraader, idet Reparationer
og Ændringer ved de Universitetet tilhørende fysiologisk-optiske Instru-
menter allerede nu lægger Beslag paa en ikke helt ringe Snm, skønt de
delvis udføres af de paa Rigshospitalet ansatte Haandværkere. Endvidere
vil i Fremtiden Nyanskaffelser af Instrumenter, der i stadig stigende
Grad finder Anvendelse til klinisk Brug og særlig spiller en stor Rolle
for Undervisningen, være nødvendige. Ansættelsen af en Mekaniker vil
bevirke, at disse Nyanskaffelser vilde kunne indskrænkes i en meget betyde-
lig Grad. Endelig skal det fremhæves, at det er en Betingelse for et effek-
tivt videnskabeligt Arbejde paa den fysiologiske Optiks Omraade, at et
nøje Samarbejde med den instrumentfremstillende Mekaniker kan finde
Sted, saaledes som det kun er muligt, naar han er fast knyttet til Labora-
toriets Værksteder og lidt efter lidt faar Indsigt i de ganske specielle For-
dringer, der stilles, og som ellers vilde nødvendiggøre, at Arbejdet maatte
udføres i Udlandet.«
Konsistorium indhentede i den Anledning en Erklæring af 31te s. M.
fra Kvæstor, saalydende:
»I Skrivelse af 28de d. M. har Konsistorium udbedt sig Universitets-
kvæsturens Ytringer meddelte med Hensyn til det hermed tilbagefolgende,
af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede Andragende, hvori Profes-
sor i Oftalmologi, Dr. med. Tscherning anholder om, at der maa blive
søgt bevilget et Beløb af 1400 Ivr. under Universitetets Budget til An-
sættelse af en Mekaniker under det oftalmologiske Professorat.
Paa Finansloven for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10,
Tillæg A. Sp. 1275—76, er under Universitetets Udgiftspost 7. c. bevilget
et Beløb af 4200 Kr., nemlig 3000 Kr. som Godtgørelse til Professoren i
Øjensygdomme for det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige
Apparater og Hospital, og 1200 Kr. til Lønning af en klinisk Assistent
under Professoratet i Øjensygdomme. Med Hensjm til denne Bevilling skal
nærmere anføres følgende:
Ved Finansloven for 1882—83*,) blev der første Gang bevilget et
Beløb af 3000 Kr. til en Docent i Oftalmologi, saaledes at 2000 Kr. heraf
var Honorar til en midlertidig Docent og 1000 Kr. Godtgørelse til ham for
det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og
Hospital. Efter at Docentpladsen paa Universitetets Budget for 1888—89
var bleven normeret som Professorat, blev ovennævnte Godtgørelse i Uni-
versitetets Budget for 1892—93**) bevilget med 1800 Kr. Ved Finans-
loven for 1901—02***), jvfr. Rigsdagstidende for 1900—01, Tillæg A.
Sp. 1153—54, blev endelig den paagældende Godtgørelse forhøjet med
1200 Kr. til 3000 Kr. Ved Finansloven for 1899—1900f), jvfr. Rigsdags-
tidende for 1898—99, Tillæg A. Sp. 1087—88, er der derhos ekstra-
*)	Aarbog 1881-82, S. 150-59.
**)	Aarbog 1891-92, S. 959.
***)	Aarbog 1900—01, S. 789—90.
f)	Aarbog 1898-99, S. 83.
222
Universitetet 1910 —1911.
ordinært bevilget et Belob af 1500 Kr. til Anskaffelse af forskellige Appa-
rater og Instrumenter til Brug ved Undervisningen i Oftalmologi, saa-
ledes at disse bliver Universitetets Ejendom.
Ved Finansloven for 1911—12, jvfr. Rigsdagtidende for 1910—11,
Tillæg A. Sp. 1185—86, er imidlertid Universitetets Udgiftspost 7. c.
kun normeret med 1200 Kr. som Lønning til en klinisk Assistent under
Professoratet i Øjensygdomme, idet Kontoens hidtidige Belob er nedsat
med det tidligere som Godtgorelse til vedkommende Professor for det til
Undervisningen fornodne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital
bevilgede Belob af 3000 Kr.*) under Hensyn til, at Undervisningen i Øjen-
sygdomme nu foregaar paa Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme.
T det ommeldte, af Professor, Dr. Tscherning indgivne Andragende
er der anholdt om Bevilligelsen af 1400 Kr. aarlig under Universitetets
Budget til Lønning af en Mekaniker ved Laboratorierne under det oftal-
mologiske Professorat. Det er af Professor Tscherning i saa Henseende
anført, at Reparationer og Ændringer ved de Universitetet tilhørende fysio-
logisk-optiske Instrumenter allerede nu lægger Beslag paa en ikke helt
ringe Sum, skønt de delvis udfores af de paa Rigshospitalet ansatte
Haandværkere. Endvidere vil det blive nødvendigt i Fremtiden at anskaffe
et betydeligt Antal nye Instrumenter, hvilke Anskaffelser vil blive ret
kostbare. Saafremt saavel forofaldende Reparationer og en væsentlig Del
af de nødvendige ny Instrumenter kunde udfores af en til vedkommende
Laboratorium knyttet Mekaniker, der kunde arbejde under Professorens
umiddelbare Tilsyn og Vejledning, vilde derved kunne indvindes en ikke
ringe Fordel baade i videnskabelig og økonomisk Henseende. Det er navn-
lig herved fremhævet, at man, naar en saadan Mekaniker havdes til Raa-
dighed, i betydeligt Omfang vilde kunne undgaa Udgifter til Nyanskaf-
felser og Reparationer, af hvilke man ellers nødvendigvis maa lade en Del
foretage i Udlandet.
Efter det saaledes foreliggende vil Ansættelsen af en Mekaniker som
ansogt. formentlig findes i høj Grad tilraadelig, men efter hvad der foran
er anført om den historiske Udvikling af de under Universitetets Udgifts-
post 7. e. givne Bevillinger kan man ikke skønne rettere, end at Bevilgel-
sen af det til Lønning af Mekanikeren fornødne Beløb ikke horer hjemme
under Universitetets Budget. Ved Finansloven for 1911—12 er, som an-
fort, den hidtil bevilgede Godtgørelse for Lokale, videnskabelige Apparater
og Hospital paa 3000 Kr. bortfaldet, idet Undervisningen i Øjensyg-
domme nu foregaar paa Rigshospitalet, der følgelig maa bære de af Un-
dervisningen følgende Udgifter, derunder ogsaa Udgifterne til Nyanskaf-
felser og Reparationer. De Besparelser, der skulde indvindes paa de sidst-
ommeldte Udgifter ved Ansættelsen af en Mekaniker, vil derfor komme
Rigshospitalet og ikke Universitetet til Gode, og det er formentlig som
Følge deraf naturligt, at Lønningen til Mekanikeren falder Rigshospitalets
og ikke Universitetets Budget til Byrde. Det synes ikke at kunne gore
nogen Forandring heri, at de nu tilstedeværende Instrumenter i hvert Fald
#) Dette Belob er ikke kommet til Udbetaling efter Professor Bjerrums Afgang 1ste
Februar 1910, idet Professor Tscherning fra sin Ansættelse har virket ved Rigshospitalets
Afdeling for Øjensygdomme.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
223
delvis er Universitetets Ejendom. Det er tvertimod en Fordel for Hospi-
talet at have disse Instrumenter til Raadighed saalænge de endnu kan
benyttes, og det er derfor rimeligt, at Udgifterne ved forefaldende Istand-
sættelser af dem — enten ved en fast Mekaniker eller paa anden Vis —
betales af Hospitalet. Man mener derfor efter det anførte at kunne til-
raade en Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
om, at Udgiften til Lønning af en Mekaniker til Raadighed for Profes-
soren i Oftalmologi søges bevilget under Rigshospitalets Budget.
Sluttelig skal man ikke undlade at bemærke, at saafremt Lønningen
til Mekanikeren skulde optages under Universitetets Budget, burde den for-
mentlig foreslaas normeret med 1400 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar
med 200 Kr. til 2000 Kr. i Lighed med Lønningen til Mekanikeren ved
det farmakologiske Institut, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg B.
Sp. 943—44.«
Under 3die April 1911 indsendte Konsistorium Professor Tschernings
Andragende, ledsaget af Fakultetets og Kvæstors Udtalelser, til Ministe-
riet, idet Konsistorium i Skrivelse af s. D. udtalte følgende:
»Som Fakultetet kan Konsistorium anbefale Professor Tschernings
Andragende om Ansættelse af en Mekaniker, men maa med Kvæstor være
enig i, at Lønningen til denne Mekaniker, saaledes som Forholdene nu er
ordnede, jvfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg A. Sp. 1185—-86,
og Kvæstors Skrivelse, ikke bør afholdes under Universitetets Budget.
Konsistorium skal særlig fremhæve, at der ikke af Universitetet afholdes
nogen Udgift til de af Professor Tscherning nævnte Laboratorier. Lige-
som derfor de Instrumenter, der skal fremstilles af Mekanikeren, maa
antages at ville blive fremstillede for Rigshospitalets Regning og blive
dettes Ejendom, og ligesom de af Professor Tscherning nævnte Besparelser
vil komme Rigshospitalet til Gode, saaledes maa man ogsaa anse det for
rettest, at de med Mekanikerens Ansættelse forbundne Udgifter falder
Rigshospitalet og ikke Universitetet til Last.«
Den ommeldte Lønning er ikke blevet bevilget.
k. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 13de Juni 1911 bifaldt Ministeriet, at det under
Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabe-
lige Fakultet, Underkonto a., Til ordinære Udgifter, for 1910—11 bevil-
gede Beløb, 7000 Ivr., overskredes med 366 Kr. 91 Øre mod fornøden For-
klaring i Regnskabsoversigten. Overskridelsen hidrørte fra Stigning af
Udgifterne til Brændsel, Gas og Elektricitet som Følge af den stærkt til-
tagende Benyttelse af Lokalerne.
5. Det filologisk-liistoriske Laboratorium.
Aarsberetning 1910—11.
(Professor, Dr. J. L. Heiberg),
Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af Professorerne Gertz, Steen-
strup, Erslev, Høffding, Thomsen, Møller, Paludan, Jespersen, Nyrop,
Heiberg, Fridericia, Dahlerup, Jonsson, Wilkens, Drachmann, Y. Ander-
224
Universitetet 1910—1911.
sen og Vedel, samt Docenterne Sandfeld Jensen, Olrik, Sarauw og Grøn-
bech. Som Forstander lungerede Professor Heiberg.
Om Virksomheden kan meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1910
holdt 7 Lærere 7 Øvelsesrækker med 13 Timer ugentlig; i Foraarshalv-
aaret 1911 holdt 9 Lærere 11 Øvelsesrækker med 19 Timer ugentlig, des-
uden Privatdocent Dr. phil. Jakob Jakobsen 1 Øvelsesrække med 2 Timer
ugentlig. Til Laboratoriet havde i 1910—11 303 Studerende Adgang, og
Laboratoriet har været aabent i 261 Dage. Den Protokol, som er fremlagt
i Læsesalen, viser et samlet Antal Besøgende af 9991; i de Maaneder, da
der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af ca. 54 Studerende daglig.
Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra følgende Institu-
tioner: Universitetet, Universitetsbiblioteket, Det kongelige Bibliotek,
Statsbiblioteket i Aarhus, Rigsarkivet, Statens statistiske Bureau, Det kgl.
danske Videnskabernes Selskab, Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog, Kommissionen for det arnamagnæanske Legat, Det
philologisk-historiske Samfund, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for
Filologi, Selskabet til historiske Kildeskrifters ()versættelse, Dansk Inge-
niørforening, G. E. C. Gads Boghandel, Buchhandlung Alfr. Lorentz,
Leipzig, og fra følgende enkelte Personer: Professorerne Gertz, Steen-
strup, Erslev, Thomsen, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Friderieia, D. Ander-
sen, Dahlerup, Drachmann; Forstander Dr. phil. G. Forchhammer, Nyborg,
Rektor em. Dr. phil. J. N. G. Forchhammers Arvinger, Cand. mag. E.
Spang Hanssen, Professor Dr. phil. & theol. Edv. Lehmann, Berlin, Dr.
phil. Johs. Lindbæk, Dr. phil. Hans Ræder, Sognepræst H. Saxlund,
Akero, Norge, Dr. phil. G. Schiitte, Stud. mag. G. R. Vohtz, Professor em.
Dr. phil. H. G. Zeuthen.
T Aarets Lob er Bogsamlingen forøget med 884 Bind, deraf 421 nye
Værker, fordelte paa Afdelingerne saaledes:
Fælles.........................	14 Værker,		62	Bind.
Nordisk .......................	. . 37	—	76	—
Tysk ..........................	. . 106	—	323	—
Engelsk .......................	. . 45	—	70	—
Romansk .......................	22	—	47	—
Klassisk.......................	. . 90	—	152	—
Sprog, Alin. og sammenlignende . .	.. 19	—	27	—
Historie .......................	. . 52	—	78	—
Filosofi........................	. . 36	—	49	—
I alt . .	. . 421	Værker,	oo oo 4^	Bind.
Den aarlige Bevilling paa 3500 Kr. er anvendt saaledes:
A.	Assistance, Rengøring m. m..........................784	Kr. 00 0.
B.	Papir, Porto, Inventar m. m......................235	— 80 —
C.	Bogindkøb ......................................................1549	— 82 -
D.	Indbinding......................................................930	— 38 —
3500 Kr. 00 0.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
225
6. Den botaniske Have.
a. Aarsberetning 1911.
(Direktør, Professor, I)r. Eug. Warming).
A. H aven i snævrere Forstand.
(Botanisk Gartner Axel Lange).
1.	Frilandsanlæget. Busketterne og Kvartererne er gravede og holdte
rene som sædvanlig. Gangen paa Nordsiden af Stenhøjen er bleven maka-
damiseret, og der er langs dens Sider sat 78,5 m Rendesten med under-
jordisk Afløb til en Brønd ved Væksthus Nr. 13; dertil er anvendt 23,5 m 10 cm
glaserede Rør. Paa Mistbænkepladsen ved Avnbøgehækken, omkring
Akvariet, er sat 11,5 m Rendesten. Haven ved Gartnerboligen er omlagt,
og Gangene er makadamiserede. I alt er der i det forløbne Aar makada-
miseret 289 □ m Gang. En Trappe er lagt fra Kørebanen op til Dame-
Toilettet og en ny Trappe er lavet ved Akvariet. Rabatten omkring
Springvandsbassinet er gjort 0,2 m bredere. Jordmagasinet og den øvrige
Plads bag Væksthusene er bleven afgrænset mod den øvrige Have ved (mod
Vest) 7 m Bølgeblikshegn og 17,5 m Stakit og (mod Øst) ved 9,3 m Stakit.
Ved Lonicera og Prunus-Buskettet er lavet 6 ny Bænke. Til de af Direktør
C. Jacobsen opstillede Afstøbninger af antike Kunstværker har Giveren i Aar
anskaffet Granitsokler.
Vandforbruget af filtreret Vand har været 52,400 Tdr.; der har saa-
ledes ingen Afgift været at erlægge. For at holde Søen i den rette Vand-
standshøjde har Pumpen været benyttet 89 Gange i tilsammen 564 Timer,
heraf er der i 179 Timer fyret under Kedlerne for Pumpningen alene.
2.	Sorø Arboret. Arbejdet har i Aarets Løb indskrænket sig til Ren-
holdelse af Planteskolerne og de til Arboret udlagte Arealer. Nogle enkelte
Planter er sendt tilbage til Botanisk Have.
3.	Væksthusene. I Bagskuret til Formeringshuset var Lysforholdene
mindre gode; for at bøde herpaa er der i Taget blevet indlagt et Vindue. I
Formeringshuset er de Stativer, som bærer Skiferpladerne, blevet fornyede.
Rørene under Glastaget i Nr. 14 er blevet malede. Som sædvanlig har der
fundet et Eftersyn af Rørledningerne Sted i Sommerens Løb, bl. a. er 114
Haner og Unioner slebne, og 9 ny Haner er paasatte. I Orchidéhuset har i
Aarets Løb 107 Arter af Orchideer været i Blomst. I Anledning af at »Nattens
Dronning« blomstrede, var Husene aabne for Publikum 3 Gange fra Kl. 6%
—8%, og blev i alt besøgt af ca. 2000 Personer.
4.	Bygningerne. I Museumsbygningen er Gulvet i Nr. 4 malet og
Gulvene i flere af Arbejdsværelserne samt Trappen blevet ferniserede.
Væg og Loft i Nr. 24 er malet og hvidtet. Paa Bygningen er anbragt en
ny Flagstang.
I Laboratoriebygningen er Trappen bleven ferniseret. De smaa Trapper,
som fører fra Haven ned til Lyskasserne omkring Laboratoriebygningen,
var vanskelige at færdes paa, navnlig i glat Føre, de er i Aar blevet er-
stattede med bredere Trappetrin, og der er anbragt Gelænder ved den ene
Side. I Gartnerboligen er anbragt to Brændekakkelovne; det udvendige
Træværk er malet, og Frøstuernes Gulve er blevet ferniserede. Paa Med-
hjælperboligens Skorstene er anbragt glaserede Piber for at forbedre Trækket.
Et Værelse for en ugift Medhjælper er blevet istandgjort.
Universitetets Aarbog.	29
226
Universitetet 1910 — 1911.
5. Fru og Plantebytningen. Fra 94 botaniske Haver og beslægtede
Institutioner og 5 Private er modtaget 2860 Portioner Frø, og fra 19
botaniske Haver og 49 Private er modtaget 397 levende Planter og Stik-
linger. Blandt Giverne af Fro og Planter kan nævnes: Direktør Andersen
(Siam), Aquarieforeningen (Kbhvn.), Anlægsgartner Bentzen, Handels-
gartner Beyrodt (Berlin), Stiftsdame, Frk. v. Bornemann, Handelsgartner
Brandt (Stavtrup), Etatsraad M. Dessau, Seminarielærer Gadegaard (Lem-
vig), Revisor Hall, Cand. pharm. J. Hartz, Kgl. danske Haveselskab, For-
stander Marius Jensen, F. Kleinnikel (Wien), Kunstmaler Clir. Krogh
(Alaska), Adjunkt J. Lange (Ribe), Handelsgartner C. V. Lange (Frederiks-
sund), Grosserer N. W. Larsen (Kbhvn.), Thehandler Iversen & Larsen,
Mag. art. M. Lorenzen (Holte), Skuespiller C. Meyer, Adjunkt Mortensen
(Viborg), Skovrider Mundt (Sorø), Emil Nielsen (Argentina), Fru E. Nye-
bolle (Kbhvn.), Direktør St. Nyeland, Marius Petersen (Holstebro), Fru
Thekla Resvoll (Christiania), J. Th. Skovgaard, Gartner J. Steenberg,
Dr. phil. W. Sørensen, Birkedommer Valeur, Vilmorin Andrieux & Co.
(Paris), Hr. Vorbeck (Kbhvn.), Blomsterhandler H. Wasastjerna (Helsing-
fors) og af Havens Personale: Medhjælper Andersen, Dr. pliil. Børgesen,
Gartnerne L. Hultqvist og Lambret, Bot. Gartner Lange, Gartner Max
Madsen, Dr. phil. Ostenfeld, Docent Raunkiær og Undergartner A. Ulle-
riks.
Fra Haven er afgivet 10,414 Portioner Frø til 100 botaniske Haver
og 75 Skoler, Institutioner og Havevenner. Af Stiklinger og levende Planter
er afgivet 914 Stk. til 4 botaniske Haver og 61 Private.
Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer
samt til den farmaceutiske Læreanstalts og til Statens Lærerhøjskoles Under-
visning i Botanik, er der af afskaarne Blomster afgivet 934 Portioner. Disse
fordeler sig saaledes: 304 Portioner til Realskoler og Teknisk Skole, 162
Portioner til Kursus, 256 til Pigeskoler, 137 til Kommuneskoler, 46 til
Manuduktører og 29 til Skolelærereksamen ude i Landet.
(i. Personalet. Gartner Lange var paa Havens Regning i Juni Maaned
en mindre Studierejse til de botaniske Haver i Hamburg, Bremen og Berlin.
Medhjælper, Havebrugskandidat, Henry Nielsen forlod Havens Tjeneste
med Udgangen af April, i hans Sted antoges Medhjælper Wilhelm Jensen.
Opsynsmand P. Nielsen maatte paa Grund af svækket Syn søge sin Afsked
med April Maaneds Udgang; han havde været i Havens Tjeneste siden
1885; i hans Sted antoges Havens mangeaarige Arbejdsmand Hans Chri-
stensen. Rengøringskone Dorothea Nielsen ophørte paa Grund af Alder
med Oktober Maaneds Udgang; hun har gjort Tjeneste i Haven i 34 Aar.
7.	Forsogshaven og Forsogshuset. Forsøgshaven har været benyttet
af Professor W. Johannsen, Docent C. Raunkiær, Dr. phil. C. H. Osten-
feld, Dr. phil O. Paulsen og Mag. sc. H. E. Petersen.
8.	Adgangskort er udstedt til 35 Manuduktører og Lærere, til Dels
med Adgang til Væksthuse, Stenhøjene og Mosen. Af Betalingskort er
udstedt 1 Stk. til en enkelt Person. Adgangskort til at male i Haven og
Husene er udstedt til 30 Personer. Adgangskort til Husene er udstedt til
10 Personer.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
227
Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedt til 65 ministerielle
og Universitetets Embedsmænd, Venner af Haven m. fl., 5 Botanikere,
27 Stud. mag., 1 Stud. polyt., 77 Stud. og Exam. pliarm, 7 Lærere og Lærer-
inder, 23 Elever ved Statens Lærerkursus, 65 Seminarieelever og 9 Land-
bolløj skoleelever.
9. Plantebestemmelsesarbejdet i 1911. Der er foretaget ca. 250 Plante-
bestemmelser ved Mag. sc. Raunkiær, dels af Planter i Væksthusene, dels
af Frilandsplanter; desuden er en Række Bestemmelser foretaget af bo-
tanisk Gartner A. Lange. Dansk Kvarter, Undervisningskvarteret og bio-
logisk Kvarter er revideret, delvis ogsaa Staudekvarteret og enaarigt Kvarter.
B. Museet.
(Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld).
1. Bestemmelses- og Konservatorarbejder. a. Herbarierne. Bestem-
melses arbejder: Museumsinspektøren har bestemt grønlandske Planter
samlede af Hr. P. Freuchen, Dr. Nordmann og Mag. M. P. Porsild,
islandske Planter samlede af Dr. H. Jonsson og Kaptajn Heiherg-Jiirgensen
og en Mængde danske Planter samlede af forskellige. Endvidere har han
bestemt de paa »Thor«'s Havundersøgelsestogt i Middelhavet indsamlede
Fanerogamer, en Sending Vand-Fanerogamer fra Filippinerne og har revi-
deret Slægten Alectorolophus i Petrograd-Museernes Herbarier. —
Bestemmelsesarbejder i Herbarierne er endvidere udførte af Docent C.
Raunkiær (Middelhavsplanter), Museumsassistent, Dr. Paulsen (varia),
Docent, Dr. Kolderup Rosenvinge, Bibliotekar, Dr. F. Børgesen og Assi-
stent, Mag. H. E. Petersen (Marine Alger), Mag. C. Christensen (Pterido-
phvter), Mag. O. Galløe (Likener), Cand. pharm. A. Hesselbo (Mosser),
Mag. 0. Ferdinandsen, Mag. 0. Winge og Cand. pharm. J. Lind (Fungi).
Af udenlandske Botanikere, som har benyttet Samlingerne og deri
foretaget Bestemmelser eller Revisioner, kan nævnes: Direktør, Dr. G.
Bitter, Bremen (Margyricarpus); Apoteker A. Cailier, Carolath (Alnus);
Mr. W. G. Craib, Kew (Siam-Planter); Dr. H. Dahlstedt, Stockholm (Ta-
vaxacum); Dr. E. L. Ekman, Stockholm (brasilianske Græsser); Professor,
Dr. E. Gilg, Berlin (afrikanske Connaraceæ); M. H. Léveillé, Le Mans (Lieb-
mann'ske Oenotheraceæ); Dr. A. Ludwig, Forbach i Lothringen (Chenopo-
dium); Lektor, Dr. G. O. Malme, Stockholm (sydamerikanske Asclepiadaceæ
og Xyridaceæ); Dr. A. Pascher, Prag (Atropa); Prof. Dr. Pax, Breslau (div.
Euphorbiaceæ); Dr. F. Petrak, Weisskirchen (div. Cirsia); Director, Sir
D. Prain, Kew (Croton af Forskål's Herbarium); Dr. Pilger, Berlin (Liagora);
Prof. Dr. I. Urban, Berlin (Beureria); Dr. E. Wainio, Helsingfors (Likener
fra Vestindien); Prof. Dr. O. Warburg, Berlin (Ficus af Forskål's Herbarium,
diverse Ficus og div. Planter fra Siam).
Konservator ar be] der. I Dansk Herbarium er der indordnet nyt Materiale,
ligeledes i Generalherbariets Fanerogamafdeling. Mag. Galløe har fortsat
Ordningen af Likensamlingen, som endnu ikke er bragt i endelig Orden.
I Bregnesamlingen og Mossamlingen har Mag. C. Christensen og Cand. Hes-
selbo indordnet forskelligt. Svampesamlingen, se under 1*.
228
Universitetet 1910—1911.
Der er i Aarets Lob opklæbet 5983 Ark med Planter; alt nyt Herbarie-
materiale er forgiftet med Sublimat.
1 de ny indrettede Skabe i Nr. 14 er alle vore Algeherbarier flyttede
ind, medens Likeneme er komne ind i Nr. 10. De øvrige Skabe i Nr. 14
benyttes foreløbig til at henlægge Herbarier, som ikke er bragte paa endelig
Plads endnu.
b.	Sprit- og Tørsamlingen. Som omtalt i forrige Aarsberetning (for
1910) blev hele Sprit- og Torsamlingen omordnet; den sidste Part af
dette betydelige Arbejde udførtes i indeværende Aar af Mag. Ferdinandsen,
saaledes at denne Ordning nu er bragt til Ende. Der er foretaget en
Del Bestemmelser i denne Samling og en stor Del nyt Materiale er ind-
ordnet.
c.	Nyttesamlingen. En Del nyt Materiale er indordnet. Fore-
spørgsler fra Københavns Toldvæsen og fra Dansk Frøkontrol samt fra
Stein's Laboratorium (Cand. Hesselbo) er blevet besvarede.
I Kældervinduerne paa Facaden har i Sommerhalvaaret været udstillet
Herbarieeksemplarer af de fleste af vore danske Træer og Buske.
1*. Bestemmelses- og Ordningsarbejder udfor te for den i 1909 bevilgede
5-aarige Sum til Ekstraarbejder. Af Galatheasamlingerne har Museums-
inspektøren bestemt Planterne fra Oahu, Borabora, Tahiti og Chusan
(Kina).
Museumsassistent Dr. O. Paulsen, der ogsaa har anvendt næsten hele
sin ordinære Arbejdstid til dette Arbejde, har af Liebmann's og Ørsted's
centralamerikanske Samlinger bestemt eller ordnet følgende Familier: Rosa-
ceæ, Saxifragaceæ, Rhamnaceæ, Platanaceæ, Nymphæaceæ, Phytolaccaceæ,
Portulacaceæ, Polygalaceæ, Proteaceæ, Magnoliaceæ, Staphyleaceæ, Sabia-
ceæ, Cornaceæ, Chloranthaceæ, Connaraceæ, Melastomaceæ, Hamamelida-
ceæ, Hypericaceæ, Salicaceæ, Loranthaceæ, Cistaceæ, Capparidaceæ, Oeno-
theraceæ, Cucurbitaceæ, Combretaceæ, Cupuliferæ, Guttiferæ, Caryophyl-
laceæ, Vochysiaceæ, Crassulaceæ, Geraniaceæ, Hippocrateaceæ, Juglandaceæ,
Lythraceæ, Nyctaginaceæ, Myrtaceæ, Papaveraceæ, Passifioraceæ, Olacaceæ,
Rutaceæ, Simarubaceæ og Turneraceæ.
Assistent Ferdinandsen har fuldendt Ordningen af Generalherbariets
Svampe, dog saaledes, at en Del senere tilkomne Samlinger endnu ikke er
indordnede.
2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere har i Aarets
Løb modtaget Materiale til Laans: Mr. A. Le Roy Andrews, Ithaca, New
York (Originalekspl. af Andreæa obtusifolia Tli. Jens.); Direktør Dr. Bitter
(Solanum-Slægten); Apoteker A. Callier (Alnus; de fleste atter hjemsendte);
Mr. W. G. Craib (Siam-Planter samlede af Dr. Hosseus; delvis atter hjem-
sendte); Dr. E. L. Ekman (brasilianske Gramineer; delvis atter hjemstendte);
M. P. Hariot, Paris (Sphacelaria reticulata Lyngb.; atter hjemsendt); M.
H. Léveillé (Liebmann'ske Oenotheraceæ; atter hjemsendte); Mag. A. Mentz,
Viborg (arktiske Salices, Sprit-Materiale); Dr. Hjalm. Moller, Falun (Skand.
Cryphæaceæ, Neckeraceæ og Thyidium); Dr. C. E. Moss, Cambridge (Sali-
cornia); Dr. S. O. Malme (nogle sydam. Xyridaceæ; atter modtagne); Dr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
229
A. Pascher (Atropa; atter hjemsendt); Prof. Dr. Pax (Generalherbariets
Enphorbiaceæ; delvis atter modtagne); Mag. Henning E. Petersen, Kbhvn.
(Spritmateriale af Araliaceæ); Prof. Dr. A. K. Schindler, Posen (Lespedeza);
Prof. Dr. E. Warming (Spritmateriale af arkt. Rosaceæ og Primulaceæ og
Herbariemateriale af sidstnævnte Familie).
Ældre Laan udestaar endnu hos følgende: Prof. Dr. 0. Beccari, Firenze
(Palmæ); Mr. Ralph Benedict, New York (Yittarieæ); Prof. Dr. J. Briquet,
Génevé (Labiatæ); Dr. H. Dahlstedt (Taraxacum); Dr. 0. Dammer, Berlin
(Solana div. mexic.); Prof. Dr. 0. Drude, Dresden (Amerikanske Ericineæ);
Prof. Dr. F. Fedde, Berlin (nogle Papaveraceæ); Mag. H. Fogh, Kbhvn.
(Spritmateriale af nogle Mosser); Direktør Dr. Goethart, Leiden (Vellosieæ);
Dr. W. Heering, Altona (Baccharis); M. Hamet, Paris (Crassulaceæ); Apo-
teker C. Jensen, Hvalsø (nogle Mosser); Prof. Dr. F. Kamiensky, Odessa
(Utricularia); Prof. Dr. F. Krånzlin, Berlin (Gesneraceæ); Dr. P. Kuckuck,
Helgoland (nogle arktiske Alger); Dr. H. Lindberg, Helsingfors (Potamo-
geton); Prof. Dr. C. Lindman, Stockholm (Poa pratensis, Vernoniæ); Prof.
Dr. Fr. Niedenzu, Braunsberg (Malpighiaceæ); Dr. A. Pascher (Hyoscya-
mus, Scopolia, Physochlæna); Mag. H. E. Petersen (Spritglas med Um-
belliferæ); Prof. Dr. Y. A. Poulsen, Kbhvn. (Hymenolichener og Saprofyter
fra Java, Laguncularia, Linnæa); Prof. Dr. L. Radlkofer, Miinchen (Sa-
pindaceæ); Dr. B. L. Robinson, Cambridge, Mass. (Compositæ fra Central-
Amerika); Dr. L. Rose, Washington (Liebmann's Umbelliferæ, Burseraceæ,
Cactaceæ, Crassulaceæ); Docent Dr. L. Kolderup Rosenvinge (forsk. Hav-
alger); Dr. H. Roos, Miinchen (mexikanske Urticæ); Mr. C. E. Salmon,
Reigate (nogle Limonium); Prof. Dr. C. Sauvageau, Bordeaux (Stypocaulon,
Cladostephus); Prof. Dr. H. Schinz, Ziirich (Amarantaceæ); Prof. Dr. I.
Urban (Olacaceæ et Rutaceæ americ.); Prof. Dr. 0. Warburg (div. Ficus,
mest amerikanske).
Af ældre Laan er følgende hjemkomne i Aarets Løb: fra Dr. Bitter
Margyricarpus; fra Dr. Dahlstedt div. Taraxaca; fra Mag. C. Christensen
div. Filices; fra Prof. Gilg afrikanske Connaraceæ; fra Prof. Dr. H. Gliick
(Heidelberg) Ranunculus flammula; fra stud. mag. Heide (Kbhvn.) arkt.
Pingniculæ; fra Dr. A. Ludwig div. Chenopodia; fra Dr. G. 0. Malme div.
Asclepiadaceæ fra Sydamerika; fra Mag. H. E. Petersen arkt. Juncaceæ;
fra Dr. F. Petrak ekstraeuropæiske Cirsia; fra Dr. Pilger Slægten Liagora;
fra Prof. Dr. I. Urban Slægten Beureria; fra Dr. Zahlbruckner (Wien) Ma-
teriale af Slægterne Haynaldia og Siphocampylos; fra Dr. E. Wainio Likener
fra Central-Asien (Ove Paulsen), Koh Chang (Johs. Schmidt) og Vestindien
(Børgesen, Raunkiær o. fl.), og fra Prof. Dr. 0. Warburg Ficus fra Forskål's
Herbarium, div. andre Ficus, samt hele Resten af Dr. Johs. Schmidt's Siam-
Samling.
Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (9) været
benyttet af en Del danske botanisk interesserede Personer eller Botanikere,
som kortere eller længere Tid har arbejdet her; af disse kan nævnes: Mag.
sc. C. Christensen, som har studeret Pteridophyta, Mag. sc. 0. Winge og
cand. pharm. J. Lind (Svampe), Mag. sc. O. Galløe (Likener), cand. pharm.
A. Hesselbo (Mosser) og Dr. M. Yahl.
230
Universitetet 1910—1911.
Folgende Udlændinge har besøgt Museet: Amanuensis Bernt Lynge,
Kristiania; Dr. Oscar Hagem, ibid.; Dr. Erik L. Ekman, Stockholm; Fru
Elisabeth Ekman, ibid.; Cand. Valentin Norlind, Lund; Dr. H. G. Sim-
mons, ibid.; Dr. Carl Skottsberg, Upsala; Professor Dr. O. Rosenberg, Stock-
holm; Mr. II. Hamshaw Thomas, Cambridge; Mr. Humphrey G. Carter,
ibid.; M. E. Fauré-Fremiet, Paris.
3.	Udsendelse af Dubletter fra Museet. Der er uddelt 37 Eks. af Lieb-
mann's Rosaceæ og 2 Fotografier til New York Botanical Garden; 122 Eks.
af Schmidt's Siamplanter til Royal Botanic Gardens, Kew, England; 160
Eks. til Jardin de Botanique, Bruxelles; 19 store Laminariaceer fra Grøn-
land og Island til Professor W. A. Setchell, Berkeley (California); 3 Lieb-
mann'ske Cirsia til I)r. F. Petrak, Weinkirchen; Dele af Originalplanterne
af Typha australis Schum. et Thonn. til Professor J. B. Géze, Villefranche-
de-Rouergue og af Puccinia Raunkiærii Ferd. et Winge til Mr. I. C. Arthur,
Lafavette, U. S. A.
4.	Museets Forøgelser. Fra følgende Institutioner har Museet i 1911
modtaget Herbarieplanter eller andre Museumsgenstande som Gave eller i
Bytte: Bruxelles, Jardin botanique de l'fitat (146 Herbarieplanter fra Costa
Rica); Kew, Royal Botanic Gardens (14 Eksemplarer af nye siamesiske
Planter); Kobenhavn, Danmark-Expeditionens Komité (Expeditionens bo-
taniske Samlinger); Dansk Frøkontrol (Froprøver); Farmaceutisk Læreanstalt
(Gren af Pimenta acris); Kommissionen for Grønlands geogr. og geol. Under-
søgelse (87 Planter fra Vest-Grønland); Zoologisk Museum (4 Spritglas
med vestindiske Havalger); Leiden, Rijksherbarium (et Par Herbarieplanter);
Lund, Botanisk Institut (33 Havalger fra Algeriet); Manila (Filippinerne),
Bureau of Science (24 Vandfanerogamer); New York Botanical Garden
(10 Vandfanerogamer); Paris, Museum d'Histoire naturelle (282 Herbarie-
planter fra Kochinkina, Ny-Kaledonien, o. s. v.); Thor's Middelhavsexpedi-
tion i 1910 (ca. 650 Nr. af Land- og Vandplanter, indsamlede af C. H. Osten-
feld); Upsala, Botaniske Institut (15 svenske Snyltesvampe); Utrecht,
Botanisk Institut (40 Herbarieplanter fra hollandsk Vestindien); Wa-
shington, U. S. National Herbarium (84, mest tropiske, Bregner og 65 nord-
amerikanske Violer).
Endvidere har Museet modtaget Gaver fra følgende Personer: Gods-
fuldmægtig Svend Andersen, Hvedholm (danske Planter); Hovmester E.
Andersen, Kbhvn. (japansk Dværgtræ i Potte); Mag. C. Christensen (27
tropiske Bregner); Pastor em. Deichmann Branth (dansk Liken); Lektor
K. Dusén, Kalmar (Herb.-Ekspl. af kultiverede Plataner); Cand. P. Freuchen,
Grønland (ca. 100 Planter fra N.-V. Grønland); Kaptajn Heiberg-Jiirgensen,
Kbhvn. (ca. 25 Planter fra Island); Cand. pharm. Hesselbo (Frø af Perilla
ocymoides); Dyrlæge Jiirgensen, Svaneke (nogle Ukrudtsplanter); Hr. Krohn,
Kbhvn. (danske Svampe); Maler Kristian Krogh, Alaska (ca. 60 Planter
fra Juneau); Botanisk Gartner A. Lange (ca. 150 danske og dyrkede Arter);
Cand. pharm. J. Lind, Kbhvn. (Svampe og andre Planter fra Danmark); Dr.
A. Ludwig, Lothringen (nogle Chenopodier); Konsulent, Mag. M. L. Mor-
tensen, Lyngby (danske Planter); Overlærer H. Chr. C. Mortensen, Viborg
(Kartoffel med overjordiske Knolde); Inspektør R. C. Mortensen, Kbhvn.
(Bøg med Akselblade); Dr. Th. Mortensen, Kbhvn. (Diatoméjord og nogle
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
231
Bregner fra Ny Zealand); Læge Otto Møller, Kbhvn. (Orobanche fra Tirol);
Dr. C. H. Ostenfeld (danske Planter); Dr. Ove Paulsen (danske Planter);
Dr. F. Petrak (260 bøhmiske Planter og 30 Cirsia); Mag. M. P. Porsild, Disko,
Grønland (ca. 280 Planter fra Vest-Grønland); Dr. Johs. Schmidt, Kbhvn.
(nogle Planter fra Spanien); Dr. H. G. Simmons, Lund (ca. 250 Planter
fra Kiruna, Lapland); Professor Joakim Skovgaard (Kapsel af Oroxylum
indicum); Docent R. H. Stamm, Kbhvn. (nogle danske Planter); Professor
Dr. E. Warming (danske Planter). Særskilt kan nævnes, at Museumsinspek-
tøren har skænket hele sin botaniske Samling (over 5000 Herbarieplanter
og nogle Hundrede Glas med spritlagte Plantedele) til Museet.
Ved Køb er erhvervet fra Mr. C. O. Rosendahl (Minneapolis) ca. 230
Herparieplanter fra Vancouver Island og fra M. E. Taquet (Quelpart) ca.
1780 Herbarieplanter fra Korea (Quelpart-Øen).
Endelig er af de til den topografisk-botaniske Undersøgelse indsendte
Planter 268 indgaaede i Museets danske Herbarium.
Eksikkatsamlinger. 1. Gaver: fra Bergens Museum J. Havaas, Li-
chenes exsicc. Norvegiæ, Nr. 1—425; fra K. K. Hofmuseum i Wien Cryp-
togamæ exsicc., Cent. XVIII—XIX; og fra fhv. Lærer Severin Petersen
L. Romell, Fungi exsicc., Cent. I. 2. Køb: N. Busch, Flora Caucasica exsicc.,
fase. XV; Collins, Setchell & Holden, Phycotheca bor.-americana, fase. E og
34—35; H. Dahlstedt, Taraxaca Scandin. exsicc., fase. I; I. Dorfler, Her-
barium Normale, Cent. 53—54; S. I. Enander, Salices Scandinav., Nr. 101
—150; G. O. Malme, Lichenes succici exsicc., fase. IX; Leon Mårret, Exsicc.
de la Flore du Valais, etc., Cent. I—IV; Novopokrovskij, Herb. Fl. Tanaiticæ,
Nr. 1—50; Prager, Europ. Harpidium u. Calliergon Formen, Fase. 1; Sydow,
Mycotheca germanica, fase. 20—21; Zahn, Hieraciotheca Europæa, Cent.
1—6.
Haandbiblioteket er blevet forøget med Rabenhorst Kryptogamen-
flora Bd. I, Lief. 120 og Bd. VI, Lief. 13—14, og Engler & Prantl, Naturi.
Pflanzenfamilien, Lief. 243—244.
5.	Laan af Planter fra andre botaniske Institutioner. Tilbagesendte er
følgende Laan: Alectorolophus-Slægten til Jardin imp. de Botanique i
Petrograd, og Alectorolophus og Carex cryptocarpa til Musée de l'Académie
des Sciences i Petrograd, — alt laant af Museumsinspektøren; Planter
samlede i Høj asien (Tibet, etc.) af Dr. Sven Hedin til Stockholm Hogskola
— bestemte af Museumsinspektøren og Museumsassistenten. Mag. sc. C.
Christensen har til Bestemmelse Bregner fra forskellige Institutioner og af
dem er flere sendte tilbage.
6.	Museets Personale. Museets Personale er uforandret fra ifjor.
Museumsinspektør Ostenfeld fik under 18de Maj 1911 af Konsistorium
Tilladelse til i Aug. og lidt ind i Sept. at foretage en videnskabelig Rejse
gennem England, Skotland og Irland. De paa denne Rejse indsamlede
Planter indlemmes i Museet. Ligeledes fik Museumsassistent Paulsen under
s. D. af Konsistorium Tilladelse til i 5 å 6 Uger fra omkr. d. 28de Maj at
deltage i en videnskabelig Undersøgelsesrejse med Havundersøgelsesskibet
»Thor«.
/. Museets Lokaler. I Auditoriet er nogle af Bænkene blevet fjærnede
for at give Plads til Arbejdsborde, da Rummet paa Grund af Pladsmangel
232
Universitetet. 1910—1911.
maa tages i Brug ogsaa som Arbejdslokale. Algesamlingerne flyttedes over
til de nye Skabe i Nr. 14. Sammesteds anbragtes det økologiske og biolo-
giske Herbarium, som Warming har grundlagt.
C. Biblioteket.
(Bibliotekar, Pr. F. Børgesen).
Biblioteket har været aabent i 129 Dage, Læsestuen har været besogt
af 1344 Personer, Udlaan fandt Sted til 590 Personer, der laante 1627 Bind.
Desuden har Biblioteket daglig været benyttet af Havens og Museets Funk-
tionærer samt til Brug ved Forelæsninger.
Biblioteket har modtaget 141 Tidsskrifter (hvoraf 46 er Gaver) og
370 Værker med Fortsættelser (hvoraf 240 er Gaver). Giverne var,
Danmark: Universitetet, Universitets Biblioteket, det kgl. Bibliotek,
Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, Dansk Frøkontrol, det forstlige
Forsøgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse, for
Grønlands Undersøgelse og for Havundersøgelse, Danish Regional Bureau,
Conseil permanent pour l'exploration de la mer, det kgl. danske Viden-
skabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, det kgl. danske
Landhusholdningsselskab og det kgl. danske Haveselskab, Botanisk og
Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af Tidsskrift for Landbrugets
Planteavl, Gartnertidende og Haven, Hedeselskabet, Dr. F. Børgesen,
Mag. sc. C. Christensen, Direktør K. Dorph-Petersen, Mag. sc. C. Ferdi-
nandsen, Dr. P. Boysen Jensen, Oberstløjtnant Jenssen-Tusch, Mag. sc.
Helgi Jonsson, Prof. \V. Johannsen, Lærer Jakob Lange, Havebrugskandidat
Andr. Madsen, Mag. sc. M. L. Mortensen, Apoteker Hans-Jakob Møller,
Dr. C. H. Ostenfeld, Dr. Ove Paulsen, Stud. mag. Boye Petersen, Mag.
sc. Henning E. Petersen, Mag. sc. Porsild, Professor C. Raunkiær, Prof.
F. Kølpin Ravn, Lærer Rasmussen, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent
R. H. Stamm, Prof. Vilh. Thomsen, Prof. Eug. Warming, Prof. Fr. Weis,
Dr. Wesenberg-Lund. Udlandet: Bergens Museum, British Museum,
London; Botany School, Cambridge; Ilijk's Herbarium, Leiden; Kgl. Baye-
rische Akademie der Wissenschaften, Munchen; Botanische Staatsinstituten,
Hamburg; Académie Imperiale des Sciences, St. Petersborg; Jardin Im-
perial, ibid.; Sociedade Portuguesa de Sciencias naturais, Lisboa; The Super-
intendent of Government Printing, India; Departement de l'Agriculture aux
Indes Néerlandaises; U. S. Department of Agriculture, Washington; Gray
Herbarium, Harvard University, Cambridge, Mass.; Augustana College
& Theol. Sem., Rock Island, 111.; Bureau of Sciences, Manila; University
of California, Berkeley, Cai.; Fil. Kand. E. Ekman, Stockholm; Dr. Hugo
Dahlstedt, Stockholm; Lehrer P. Junge, Hamburg; Duc d Orleans; Dr.
Karl Rechinger, Wien; Professor West, Birmingham.
191 Værker er blevet indbundne og 25 smaa Hefter er forsynede med
Kartonomslag.
Portrætsamlingen er bleven forøget med 11 Billeder, deraf 1 ved Køb
og folgende ved Gave: 1 fra Department van Landbouw (Buitenzorg), 1 fra
Professor O. Nordstedt i Lund, 1 fra Professor Warming, 1 fra Dr. N. Hartz,
4 fra Dr. Ove Paulsen, 1 fra cand. polyt. E. Østrup og 1 fra Carlsberg Fondets
Direktion.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
233
For at skaffe haardt tiltrængt Plads i Biblioteket fjernedes Museets
Skabe med Exsiccater for at give Plads til et Stykke Reol; endvidere op-
sattes en mindre Reol i Læsestuen ligeledes for at skaffe Plads til Haand-
biblioteket.
Bibliotekets Personale. Under Bibliotekarens Bortrejse fra Slutningen
af April til Midten af Maj til Vestkysten af Irland var Mag. sc. C. Ferdi-
nandsen Vikar.
Arbejder fra den botaniske Have i København. Heraf er udkommet og
uddelt af Biblioteket i 1911: Nr. 65 og 66: Marine Plankton from the East-
Greenland Sea, III, Peridiniales by Ove Paulsen, IV, General remarks on
the microplankton by C. H. Ostenfeld and Ove Paulsen. Nr. 67: N. Hartz
and Chr. Kruuse, The vegetation of Northeast Greenland. Nr. 68: The
structure and biology of arctic flowering piants, I, 6, Ranunculaceæ by
Knud Jensen.
Samlingen af Vegetations- og Plantebilleder er bleven forøget med Foto-
grafier, skænkede af Prof. Warming, Gartner A. Lange, Frk. Cand. Sofie
Petersen, Hr. Lind Hansen, Statsgeolog V. Madsen, Danmarks Geolog.
Undersøgelse, Mag. R. Stamm. Købte en stor Del fra Island ved Hesselbo
og fra Schweiz ved Mårret. — En Del udlaantes til Wiens botaniske Have.
D. Benyttelse af Museets og Laboratoriets Lokaler.
Cand. Jens Lind har i lang Tid benyttet Værelse Nr. 9 i Anledning af
hans Studier i Rostrups Herbarium. Ellers uforandret som ifjor.
E. Pladsmangelen paa Museet
er meget følelig. Ved nye Skabe og ved at indtage en Del af Auditoriet til
Arbejdslokale har man søgt at bøde paa den. Men Arbejdet er slemt tids-
røvende, fordi Pladsen er saa knap.
F. Undervisningen.
Et nyt Lysbilledapparat anskaffedes.
G. Personalia.
Se under A, Haven, B 6, Museet, og Biblioteket. — Under Dato af
19de Juli 1911 udnævntes Docent, Mag. C. Raunkiær til Professor i Bota-
nik og Direktør for Museet og Haven fra 1ste Januar 1912.
H. Videnskabelige Publikationer.
Foruden de foran nævnte »Arbejder fra den botaniske Have« kan føl-
gende anføres:
1.	Eug. Warming, Frøplanterne (udkom 1ste Febr. 1912).
2.	C. Raunkiær: a) Statistisk Undersøgelse over Variationen i Blad-
stilling hos Koglerne af Rødgran. (Bot. Tidsskr. 31). b) Det arktiske og
det antarktiske Chamæfytklima. (Biolog. Arbejder, tilegn. Eug. Warming).
3.	C. H. Ostenfeld: Anemone- og Kobjældearternes Udbredelse i Dan-
mark. (Biolog. Arbejder, tilegn. Eug. Warming).
Universitetets Aarbog.	30
234
Universitetet 1910—1911.
4.	F. Borgesen: a) Some Chlorophyceæ from the Danish West Indies.
(Bot. Tidsskr. 31 1911). b) The algal vegetation of the lagoons in the Danish
West Indies. (Biolog. Arbejder, etc.).
5.	Henning E. Petersen: a) Om Mangelen af de for Umbellifererne
ejendommelige øvre aborterede Æg hos Hvdrocotyle. (Biolog. Arbejder etc.).
b) Ceramium Studies. I and II. (Bot. Tidsskr. 31).
6.	Ove Paulsen: a) The plankton on a submarine bank. (Biolog. Ar-
bejder etc.). b) Træk af Vegetationen i Transkaspiens Lavland. (Disputats;
Bot. Tidsskr. 31).
7.	Ferdinandsen og Winge: Studier over en hidtil upaaagtet, almindelig
dansk Bægersvamp, Sclerotinia scirpicola Rehm. (Biolog. Arbejder etc.).
b. Andre Sager.
—	Ved Finansloven for 1911—12, Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.
Sp. 1167—68, blev Universitetets Udgiftspost 3 b., den botaniske Have,
forhojet med 150 Kr., nemlig med 100 Kr. under Underkonto 3, Samlingerne,
og med 50 Kr. under det til Vedligeholdelse af de almindelige Samlinger
og Undervisningsapparater midlertidigt bevilgede Beløb; disse Forhøjelser
var foranlediget af den ved Lov af 8de Maj 1908 bevirkede forøgede Udgift
ved Forbruget af ren Spiritus, jfr. Aarb. 1909—10 S. 1024—33.
—	Ved Finansloven for 1911—12, Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg B.
Sp. 1167—70, blev det under samme Udgiftspost midlertidig bevilgede
Beløb af 700 Kr., nemlig 400 Kr. til Vedligeholdelse af de almindelige Sam-
linger og Undervisningsapparater (forhøjede paa samme Finanslov til 450
Kr., jfr. ovenfor) og 300 Kr. til Udgifter ved den planteanatomiske Under-
visning, forhojet med 200 Kr. til forøgede Udgifter til den planteanatomiske
Undervisning. Havens Direktør, Professor Fug. Warming, havde i sit An-
dragende af 3die Juni 1910 anført, at den Prisforhøjelse, som siden Bevil-
lingens første Meddelelse paa Finansloven 1880—81 var indtraadt i saa
godt som alle Forhold, ogsaa havde kunnet mærkes indenfor det herom-
handlede lille Budget. Hertil kom, at Mikroskoperne efterhaanden var
blevet medtagne af Brugen og i deres Konstruktion forældede, og at nye
Metoder, der var kommet i Brug, fordrede nye Instrumenter. Til de herved
og paa anden Maade forøgede Udgifter kunde de hidtil bevilgede 300 Kr.
absolut ikke slaa til, og derhos vilde det være ønskeligt, at der af og til vilde
kunne anskaffes et nyt Instrument til Brug ved Undervisningen.
7. Det zoologiske Museum.
a. Aarsberetnin g 1911.
Første Afdeling.
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder og en Del
af de indkomne Fiske samt besørget Afdelingens Korrespondance med Ind-
og Udland. Udkommet er den under Studiesamlingen nævnte Afhandling
om Ichthyocodium og Sarcotretes; saagodt som det hele lieri behandlede
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
235
Materiale af disse Snyltere hidrører fra Afdelingens store Samling af Sco-
peliner.
Viceinspektor H. Winge har 1) varetaget de indkomne Pattedyr og de
fleste Krybdyr, ogsaa flere Samlinger af jordfundne Knogler; 2) indordnet
mange Skeletter i løse Knogler; 3) renset, bestemt og ordnet en stor Del
af Gumler-Knoglerne fra de brasilianske Knoglehuler, især af Beltedyr og
Kæmpedovendyr. Udkommet er Aarsberetningen om danske Fugle i 1910,
i Yidensk. Medd. for 1911, og Afsnittet om Hvirveldyr i Nummedars Af-
handling om Valseshulen, i det Norske Vidensk. Selsk. Skrifter, Thrond-
hjem, 1911.
Cand. mag. Ad. S. Jensen har 1) bestemt de indkomne Fiske og Slanger
samt indordnet dem i Samlingerne. 2) Fortsat Revisionen af Museets is-
landske og grønlandske Fiskesamling.
Assistenten Mag. sc. R. Hørring har 1) ført Afdelingens Tilvækstjournal;
2) bestemt og indordnet i Samlingen og Katalogerne de indkomne Fugle;
særlig maa fremhæves den af Knud Andersen købte Samling paa 1409 Fugle-
skind og den af ham selv skænkede Samling af 1525 Fugleskeletter; 3) vare-
taget Afdelingens Forbindelser med de danske Fyr og Fugleforsendelseriie
fra disse; 4) udført Rensningen og Indordningen i Samlingen af en betydelig
Del af de store Mængder af raaskeletterode Fugle, der fra gammel Tid hen-
ligger i Magasinerne samt paabegyndt Indordningen i Samlingen og Kata-
logerne af Museets store Magasin af Fugleskeletter i løse Knogler; omordnet
og katalogiseret en Del af den grønlandske Fugleskindsamling; 5) foretaget
mange Ekskursioner med det Formaal at komplettere Afdelingens Samling
af danske Fugle; 6) udført det bibliotekariske Arbejde ved Afdelingens
Bogsamling og Arkiv samt som konst. Bibliotekar ved Fællesbiblioteket
varetaget dette samt ført Tilsyn med Udlaan og Læsestuen.
Ved Gaver og hidsamlinger har Afdelingen i 1911 modtaget følgende
Forøgelser: I) Hr. James Jordan i Nagasaki har med stor Liberalitet skænket
sin meget store og kostbare Samling af japanske Fiske, indsamlede af ham
selv, ialt ca. 600 Ekspl.; de modtoges fortrinligt konserverede i Formalin
og for en stor Dels Vedkommende artsbestemte; mange er ny for Museet.
2) Zoologisk Have har, ligesom i tidligere Aar, skænket Afdelingen de bedste
og sjeldneste af de i Aarets Løb i Haven døde Dyr; modtaget er af Krybdyr:
Uromastix acanthinurus (3 Stkr.), Testudo nigrita S, Chelonia mydas,
Coelopeltis monspessulana, Python molurus (2 Stkr.) samt 4 Æg af Python
reticulatus, lagte i Haven. Af Fugle ialt 47 Stkr., nemlig: Casuarius uniap-
pendiculatus 9, Phasianus ellioti S a,d., Tragopan caboti S, Lophophorus
refulgens S ad., Pavo muticus, Phoenicopterus roseus 9 ad., Spheniscus
demersus, Fulmarus glacialis pull. (4 Stkr.), Puffinus anglorum jun. (4 Stkr.),
Porphyrio madagascariensis, Grus paradisea 9, Larus tridactylus 5 ad.,
Uria troile pull. (2 Stkr.), Fratercula arctica jun. (3. Stkr.), Ardea goliath
S ad., Platalea leucerodia 9, Sula bassana 9 ad., Urubitinga sp. (ny for Saml.),
Helotarsus ecaudatus 9, Gypohierax angolensis S, Gyps fulvus 9 ad., Falco
gyrfalco typ. jun. og var. island. jun., Buteo sp. (ny for Saml.), Athene
noctua 9 ad., Goura victoria 9, Geopelia striata, Ara ararauna S ad., Rham-
phastus discolorus ad., (2 Stkr.), Pastor roseus, Cyanurus luxuosus 9 (2
Stkr.), Otocompsa jocosa, Tanagra savaca 9, Yidua paradisea, 5, Munia
atricapilla 9 og Munia oryzivora. Endelig 33 Pattedyr, nemlig: Macropus
Univernitetet 1910—11.
agilis, Centetes ecaudatus, Sciurus prevostii 9, Sciurus palmarum J jun.,
Myopotamus castoroides 9, Capromys pilorides (2 Stkr. pull. og ad.), Equus
burckelli var. chapmanni 9 ad., Antilope cervicapra S, Gazella subgutturosa
pull. S, 9, Tragelaphus scriptus 9, Canis lupus 9, Canis vulpes v. niger S,
Procyon cancrivorus <£, Mustela vulgaris, Viverra malaccensis 9, Yiverra
civetta 9, Felis vivcrrina X Felis catus domest. 9, Felis leo pull., Lemur
varius S, Hapale iacchus 5, Cebus cirrhifer S, Cercopithecus moloneyi i,
Cercopithecus callitrichus Q, Cynocephalus mormon $ ad., Cynocephalus
hamadryas <£ ad. og 5 pull., Cynocephalus babuin (•) pull., Macacus nemestri-
nus 9, Macacus erythræus 9, Macacus silenus S og Hylobates leuciscus 9.
3) Hr. Kontorchef C. G. Bangert har givet 14 Æg af Fugle fra Tysk Ny
Guinea, tilbyttede fra Nehrkorn; tillige medfulgte Nehrkorns Katalog 2.
Udg. Berlin 1910; endvidere en Samling Skind af grønlandske Fugle, ialt
12 Stkr., derimellem Anser albifrons; endelig er fra samme modtaget 13
Skind af svenske Fugle, tilbyttede fra Universitetet i Uppsala, bl. a. af
Dendrocopus minor, Garrulus infaustus og Parus borealis. 4) Hr. Labora-
torieforstander Hj. Jensen i Buitenzorg paa Java har gennem Dr. A. Boving
skænket en stor Samling smukt konserverede Fiske fra Java, ialt 71 Ekspl.
af 52 Arter, endvidere en Trionyx cartilagineus, 2 Slanger, 24 Lygosoma
temminckii samt 3 Æg af samme, Gecco verticillatus med 5 Æg, 2 Ptychozoon
homalocephalum, 2 Tachydromus sexlineatus, 2 Cyanopterus marginatus 9,
1 Vesperugo abramus og 1 Microglossus minimus 9. 5) Hr. C. B. Clausen
har givet IC Skind af Fugle fra Kurilerne, derimellem 2 Phalacrocorax bicri-
status og 2 Simorhynchus pygniæus, ny for Samlingen. 6) Fra Dr. phil.
V. Nordmann er modtaget 18 smukt konserverede Fiske, indsamlede under
hans Ophold i Grønland i Sommeren 1911. 7) Hr. Adjunkt B. Sæmundsson,
Reykjavik, har foræret Afdelingen 2 sjeldne islandske Fiske, Chimæra mon-
strosa og Aphanopus Schmidti. 8) Fra Hr. Hans M. Benzon, Skødstrup, er
modtaget 2 Mus sylvaticus v. flavicollis <3 og 9. 9) Hr. T. Steel i Sydney
har givet 4 Arter Lygosoma i 7 Ekspl. 10) Kgl. Portner Christiansen har
skænket 4 Erinaceus evropæus og en Coregonus albula fra Sjælland. 11) Fra
Hr. Konservator H. P. Hansen i Herning modtaget en Oedicnemus crepi-
tans 9, skudt ved Lemvig. 12) Hr. Dr. N. Hartz har givet en Del jordfundne
Knogler fra forskellige Steder i Danmark. 13) Fra Nationalmuseet er mod-
taget betydelige Samlinger af jordfundne Knogler, tilvejebragte ved Ud-
gravninger ved Vig i Odsherred, ved Voldtofte v. Assens, i Bække-Enge N.V.
for Lunderskov, ved Ferritslev, ved Boringholm og i Roskilde Domkirke.
14)	Magister R. Hørring har skænket en stor Samling Dununger og Fostre
af Fugle, indsamlede i Danmark, ialt 237 Ekspl., alle som friskdræbte fikserede
i 10 pCt. Formalin; endvidere Skind af følgende danske Fugle: 24 \ ade-
fugle (8 Arter), 2 Maager, 2 Dendrocopus major, 1 Cypselus apus, 2 Garrulus
glandarius, 3 Nucifraga caryocatactes, 1 Lanius excubitor, 33 Mejser (5
Arter), 5 Certhia familiaris, 6 Loxia curvirostra og 39 andre Spurvefugle;
endelig er fra samme modtaget 2 Pattedyrskeletter og 21 Fostre af Mus.
15)	Hr. Konservator A. L. V. Manniche har givet følgende smukt udstoppede
danske Fugle: 2 Podicipes griseigena, 1 Rallus aquaticus jun., 1 Recurvi-
rostra avocetta og 1 Pica caudata samt 11 Fugleunger i Formalin. 16) lir.
Veksellerer E. L. Schiøler har skænket 1 Larus canus, 1 Larus tridactylus
og 1 Tringa pectoralis alle fra Island, den sidste ny for Øens Fauna; end-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
237
videre 26 Skind af grønlandske Fugle, derimellem en Ardea cinerea. 17) Fra
Hr. cand. mag. Blegvad er modtaget lians Indsamlinger paa et Togt med
»Ingolf« til Vestindien, nemlig 32 Fiske (20 Arter), 3 Anolis og 2 Slanger.
18) Fra Biologisk Station er, ved Forstanderen Dr. pliil. C. G. Joh. Petersen,
indsendt 15 Terner, hvis Maveindhold ønskedes undersøgt, endvidere 2
Uria troile og 1 Cepphus grylle. 19) Hr. Overassistent R. J. Olsen har foræret
4 Skind af danske Strepsilas interpres og 2 Motacilla melanope pull. fra
Måhren. 20) Hr. K. Buch i East Brisbane har sendt en Kasse Gødning fra
»Olsens Caves« ved Rocklianipton i Queensland, indeholdende en Del
Knogler af Sniaapattedyr og Fugle; 3 Krybdyr og 2 Fiske, alle i Spiritus,
medfulgte. 21) Hr. Johan Mogensen i Tucuman har sendt Afdelingen 3 Fiske,
nogle Krybdyr og Krybdyræg samt 5 smaa Gnavere, alle fra Argentina.
22) Hr. P. Freuchen har nedsendt fra Kap York i Nordgrønland nogle Fiske,
4 Skind af Anser hyperboreus, et af Cannabina linaria samt Skind af Tringa
canutus tilligemed dennes Dununge i Spiritus, en stor Sjeldenhed og ny
for Museet. Endvidere har følgende indsendt som Gaver: 23) Pastor Riittel
i Lichtenau indtørrede Dele af en Plagyodus ferox fra Grønland. 24) Over-
læge R. Hertz Kroppen af en Mustela foina 9. 25) Entomologisk Forening
1	Kobenhavn en Bufo melanostictus, 2 smaa Unger af Gehyra mutilata, en
Hemidactylus frenatus pull. samt 2 Æg af Gecco sp. 26) Hr. C. B. Clausen
2	Skeletter af Enhydris lutris fra Kurilerne. 27) Hr. Adjunkt Bj. Sæmundsson
en stor Petromyzon marinus fra Vestmannaeyjar. 28) Hr. Assistent Poul
Ibsen, gennem Museumsassistent Thomsen, en Tand af Physeter macro-
cephalus fra en Grønlændergrav. 29) Hr. cand. pharm. Vorbeck 2 Fugleæg
fra Ecuador. 30) Hr. Læge O. Hørring en Ligurinus chloris 9, 8 Skind af
danske Fugle, 1 Fugl i Spiritus, 3 danske Sniaapattedyr og en Labrus melops.
31) Hr. Læge Jahn 9 Fostre af Vipera berus. 32) Hr. Dr. phil. C. G. Joh.
Petersen 3 Ægkapsler med Fostre af Raja radiata. 33) Hr. Cand. F. Jo-
hansen nogle Fiskeunger fra Færøerne og Skagerak. 34) Hr. Dr. phil. Th.
Mortensen en Callionymus maculatus. 35) Museets 2den Afdeling 19 Fiske-
unger (9 Arter) fra Danmark og Island. 36) Hr. Kaptajn H. C. Jørgensen
et stort, smukt konserveret Foster af Delphinus delphis. 37) Hr. Cand. mag.
Stephensen en Vesperugo pipistrellus $ og en Angvis fragilis. 38) Hr. Pro-
sektor A. Brinkmann 2 Crenilabrus quinquemaculatus, 3 Cristiceps argen-
tatus og en Blennius sp. alle i Spiritus. 39) lir. Particulier Hauschild 6 Fiske
fra Victoria. 40) Hr. Klasselotterikollektør J. Petersen i Assens en Alca
torda v. alb. 9. 41) Hr. Dr. Ulrich en Surnia ulula fra Norge. 42) Hr. M. J.
Lehmann, Washington, en Scapanus townsendi i Spiritus. 43) Hr. Distrikts-
læge A. Bertelsen en Centronotus fasciatus. 44) Hr. Læge K. Nørregaard
en Talpa evropæa og 2 Spurvefugle fra Danmark. 45) Hr. T. Nyholm en
Loxia curvirostra S. 46) Hr. Kammerherre P. C. Howden-Rønnenkamp et
monstrøst Hønseæg »Ovum in ovo«. 47) Hr. Docent R. H. Stamm en Larus
canus og en Mustela erminea. 48) Hr. Fyrmester Wielandt en Cottus bubalis
i Spiritus. 49) Hr. Fisker Willumsen en Merluccius smiridis fra Snekkersten
og en Lucioperca sandra. 50) Frk. Augusta Zangenberg 5 Kindtænder af
Bos taurus dom., fundne i en Grav. 51) Hr. Kolonibestyrer P. C. Kock en
Hovedskal af Lagenorhynchus albirostris fra Julianehaab og en Crex pra-
tensis S fra Gentofte. 52) Hr. Overlærer T. Bang 4 Mus agrarius fra Falster.
53) Hr. Kontorchef C. G. Bangert 2 Skind med isiddende Kranier af Phoca
238
Universitetet 1910—11.
groenlandica. 54) Hr. N. Hertz en Sylvia cinerea. 55) Hr. Dr. V. Nordmann
en Procellaria leucorrlioa fra Grønland. 56) Hr. Stud. mag. Lauge Koch
4 Knogler af Alea impennis fra Klintesø Affaldsdynger og 2 Knogler af
Castor fiber fra Nivaa Affaldsdynger samt nogle andre jordfundne Patte-
dyrknogler. 57) Hr. Konservator Scheel 2 Phasianus colchicus pull. i Spi-
ritus. 58) Fru Oberstinde B. Thestrup 2 Melopsittacus undulatus, 1 Bro-
togerys pvrrhopterus og 1 Psittaous erithacus. 59) Hr. Udstedbestyrer J.
Hauptmann Jensen Skind af Larus sabini og Hirundo rustica fra Grønland.
GO) Hr. Elev Kaj Bruun en Phasianus colchicus pull. GI) Hr. Ur. phil. Th.
Mortensen 2 Lycenchelys gracilis, 2 Myxine glutinosa og en Chimæra mon-
strosa. 62) Hr. Fyrmester Boysen en Mustela erminea. 63) Hr. Stud. med.
og chir. Edv. Collin 1 Dendrocopus major, 2 Otus vulgaris, 3 Garrulus glan-
darius og 2 Nucifraga caryocatactes. 64) Hr. Skolebestyrer H. P. Hansen
flere smaa Finker, dode i Bur. 65) Hr. Konservator O. Gylling, Malmø,
9 Nucifraga caryocatactes. 66) Hr. Konservator C. Holmqvist, Lund, 2
Skind af Motacilla Hava v. borealis og et af Cyanecula suecica. 67) Hr. Forst-
kandidat, Bankdirektør H. Svendsen Dele af et Hesteskelet fra en Mose
ved Hadsund. 68) Hr. Lærer Tejlbjerg i Nivaa en hvid Hirundo rustica jun.
69)	Hr. fhv. Moller J. P. Jørgensen, Farum, en Nucifraga caryocatactes.
70)	Hr. Cand. phil. Fr. Johansen en Del Pattedyrknogler fra N.Ø.-Grønland.
71)	Hr. Particulier Hauschild en Cypselus pacificus i Spiritus. 72) Hr. Læge
Deichniann en Macrurus Fabricii fra Grønland. 73) Hr. Lærer R. Windfeld
en Circus cyaneus. 74) Hr. Professor Alfr. Lehmann en Lanius excubitor
fra Norge. 75) Hr. H. G. Mortensen, New Zealand, en Del Fiske og Ægge-
kapsler i Spiritus. 76) Hr. Fiskeeksportør Chr. L. Hansen, Fredericia, en
Anguilla vulgaris 9 med indtil 0,208 mm store Æg i Ovariet. 77) Hr. Cand.
mag. M. Porsild, Bestyrer af den »Danske Arktiske Station« i Grenland 6
forskellige Fiske i Spiritus. 78) Hr. Cand. phil. Fr. Johansen en Mergulus
alle i Spiritus. 79) Hr. Dr. phil. Joh. Schmidt Ægkapsler af Gobius og Scvl-
lium taget fra »Thor«. 80) Hr. Ingeniør Nyboe en Dendroeca striata fra
Grønland, ny for Museet. 81) Hr. Fisker I. Brandt Hjeresen, Oddesund,
en Conger vulgaris jun. 82) Hr. Læge E. Tulinius, Snertinge, en jordfunden
Hovedskal af Castor fiber fra Danmark. 83) Hr. Journalist Lund 3 Fiske,
Hemichromis bimaculatus, Pseudoxiphophorus bimaculatus og Xiphophorus
Helleri. 84) Gennem Hr. Lærer Samuel Niclassen, Strømø, begge Trommeben
med tilhørende Petrosa af Balænoptera musculus. 85) Hr. Translatør P.
Holm, Aarhus, et Trommeben af Balæna mysticetus. 86) Hr. Mag. R. Hor-
ring en Turdus atrigularis fra Norge. 87) Hr. Mægler Peter Broe en Mola
rotunda, opskyllet ved Gilleleje. 88) Hr. Hofjågmastare Erik v. Eckermann
en udstoppet, hvidlig Varietet af Garrulus glandarius. 89) Hr. Rudolph
Mortensen, Rio Gallegos, Argentina, en Del Brudstykker af fossile Pattedyr-
knogler. 90) Hr. Mag. C. V. Otterstrøm 2 Salmo irideus, 2 Salmo fontinalis
og en Bastard mellem Salmo trutta og S. fontinalis; ny for Samlingen. 91)
Fru Sofie Jensen en monstrøs Gadus callarius (»Mops«). 92) Hr. Direktør
Dreyer jordfundne Knogler af Hund og Ulv fra Danmark. 93) Hr. Post-
medhjælper H. R. Mortensen, Rudkøbing, en sortfarvet Passer doinesticus.
94) Hr. Pastor emeritus Michael Berg, Oure Præstegaard, har med aldrig
svigtende Interesse samlet og indsendt i 23 Sendinger 29 Hypudæus glareola
(11 (f>, 9 9), i Sorex vulgaris og 1 Vcsperugo pipistrellus (•). 95) Hr. Dr. Alf.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
239
Bertelsen har skænket 4 Mikrofotografier af Hvalhud. 96) Hr. Dyrlæge
Roar Christensen 12 Stereoskopbilleder af danske Fugle i Naturen, af Ægia-
litis minor, hiaticula og cantiana.
Af de fra Fyrene i 1911 indsendte Fugle har 159 Stkr. fundet Anvendelse
i Museet, hvor de for den aller største Dels Vedkommende er henlagte som
Skind; særlig kunde nævnes 2 Procellaria leucorrhoa, 1 Procellaria pelagica,
1 Tachybaptes minor, 4 Porzana maruetta, 1 Gallinula chloropus, 1 Calidris
arenaria, 1 Eudromias morinellus, 11 Iynx torquilla, 1 Luscinia vera (ny
for den danske Saml.), 1 Cyanecula suecica og 1 Sylvia nisoria.
Ved Køb og Bytning er følgende Ting erhvervede: Af Hr. Bøssemager
Meng er købt en større Samling fortrinligt konserverede Fiske fra Vestindien,
tilligemed enkelte Padder, Krybdyr og Pattedyr sammesteds fra. Ved
særlig Bevilling paa Finansloven erhvervedes for 2,700 Kr. Hr. K. Andersens
udmærkede Samling af danske, færøiske og grønlanske Fugleskind, ialt
1,409 Stkr., en Erhvervelse, der i høj Grad tjente til Komplettering af Mu-
seets Samling; samtlige Skind var godt konserverede og forsynede med alle
ønskelige Oplysninger. Af Hr. Konservator Hansen i Herning er paa meget
billige Yilkaar købt 21 Skind med tilhørende Kranier af danske Pattedyr.
Af Hr. Lohmann i Grønland er købt 28 Fuglekranier og 2 Skeletter af Canis
lagopus. Med Bistand af Hr. Distriktslæge H. Schmidt i Grønland er købt
et Skind med isiddende Kranium af en stor, gammel Trichechus rosmarus S
og 2 Kranier af Rangifer tarandus. Af Hr. Ring i Christiania er købt Skind
med isiddende Kranier af Lobodon carcinophagus ad. og Macrorhinus leoninus
pull., begge bestemte til Udstopning. Købte af Hr. Konservator Manniche
er følgende smukt udstoppede og opstillede Fugle: Colymbus septentrionalis S,
Ardea cinerea, Fulica atra, Cepphus grylle, Uria troile, Alca torda, Accipiter
nisus og Coccothraustes vulgaris. Af forskellige er følgende opstillede Fugle
købte: 2 Perdix daurica § og Q, Syrnium lapponicum, Columba oenas og
Praticola rubicola fra Danmark. Endvidere er følgende friskskudte Fugle
købte: 6 Anas crecca, 7 Fuligula marila, 4 Oedemia nigra, 1 Oedemia fusca,
1 Pagonetta glacialis, 1 Tadorna cornuta, 2 Anser cinereus, 1 iVnser torquatus,
4 Vadefugle, 1 Alca torda i ren Sommerdragt fra Danmark, ligeledes 1 Co-
lymbus arcticus og en Lestris longicauda fra Danmark, samt endelig en
Grus cinerea skudt ved Farum. Endvidere er købt 3 Skind af danske Fugle,
en Raniceps raninus samt en Del almindeligere Fiske, 6 Øreben af Balæ-
noptera musculus, et Kranium af Cervus capreolus og et Fragment med
isiddende Tænder af Trichechus rosmarus, fundet paa Havbunden udfor
Esbjerg. Ved Bytning med National-Museet i Dublin er modtaget følgende
Fiske: Macrurus labiatus, Pomatomus telescopium og Alepocephalus ro-
stratus. Endelig er fra Studiesamlingen ved Bytning erhvervet en Dasypus
novemcinctus, »Specimen originale Gronovii«.
Opstillet i Samlingen er: I Hallen er opstillet en stor, udstoppet Tri-
chechus rosmarus S; i den udenlandske Pattedyrsamling 3 udstoppede
Skind (af Capromys pilorides ad., Viverra civetta og en sort Canis vulpes
»Sølvræv«), 2 Dyr i Spiritus (Dasypus novemcinctus og Capromys pilorides
pull.) samt 4 Kranier (Macropus agilis, Canis vulpes, Equus burchelli og
Hylobates leuciscus); endelig er i Hvalkælderen opstillet et stort Foster af
Delphinus delphis i Spiritus.
240
Universitetet 1910—11.
I den danske Fuglesaniling er opstillet følgende udstoppede Fugle:
4 Ænder, 1 Anser torquatus, 1 Podicipes griseigena, 1 Colymbus septentrio-
nalis, 1 Ardea cinerea, 1 Oedicnemus crepitans, 3 Vadefugle, 5 Alkefugle,
1 Columba oenas, 1 Astur nisus og 10 Spurvefugle, herimellem Fischers
Originaleksemplar til Troglodytes borealis.
1 den udenlandske Fuglesamling er opstillet en Casuarius uniappendi-
culatus, 1 Tragopan caboti, 2 Perdix daurica, 1 Phasianus colchicus pull.,
1 Gypohierax angolensis, Helotarsus ecaudatus, Syrnium lapponicum, Lunda
cirrhata, Simorhynchus pygmæus (ny for Saml.), Grus paradisea og en
hvidlig Garrulus glandarius.
Saavel fra den danske som fra den udenlandske Fuglesamling er over-
fort til Skindsamlingen en Del mindre gode Eksemplarer, dels af Arter, der
kunde erstattes med ny og bedre Stykker, dels af Arter, der fandtes opstillede
i liere Eksemplarer end nodigt, hvorved noget bedre Pladsforhold opnaaedes
i de stærkt fyldte Skabe.
I Fiskesamlingen opstilledes 16 Ekspl. i Spiritus, herimellem Aphanopus
Schmidti, Epibulus insidiator med fremskudt Mund, Diplocrepis puniceus,
Salmo irideus, Salmo font inalis og en Bastard mellem Salmo trutta og S.
fontinalis, de 4 sidste nye for Samlingen.
1 Krybdyrsamlingen opstilledes et helt Skelet af en stor Testudo nigrita 5,
en Chelonia mydas jun. i Spiritus og et helt Skelet af Python molurus, 10'
3" lang.
Afdelingens Bibliotek er dels ved Kob dels ved Gaver blevet forøget
med G9 Bind samt nogle Manuskripter.
Poa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 85,960 Personer;
Besøget har været fordelt paa de enkelte Maaneder paa følgende Maade:
Januar.... 8,030 Maj......... 5,471 September... 7,084
Februar... 8,204 Juni........ 6,559 Oktober.....7,543
Til Studerende, Lærere, Seminarister og Kunstnere er udstedt ialt 55
Adgangskort.
Af Samlingen har været udlaant Materiale til følgende udenlandske
Videnskabsmænd: Dr. Wollebæk i Christiania, Konservator O. Gylling,
Malmø, Konservator O. Holmqvist, Lund og Dr. P. Rosenius, Malmø;
foruden af disse nævnte har Samlingen været benyttet af Palæontologen
Dr. La Croix og Cand. Sefve.
Anden Afdeling.
Den om denne Afdeling af Museumsinspektor Levinsen afgivne Beret-
ning findes under de Moltkeske Afdelinger.
Bestyreren har fortsat sit Arbejde med Revision og Bearbejdelse af de
danske Dipterer. Familien Dolichopodidæ er omtrent færdig bearbejdet,
Marts.....7,136 Juli...
April...... 5,444 August
7,956 November ... 8,931
7,965 December ... 5,637.
Tredie Afdeling.
(Museumsinspektor Will. Lundbeck.)
I. Samlingen.
Insekterne.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	241
og Afdelingens Magasin af denne Familie er bestemt. Han har endvidere
foretaget forskellige Ordningsarbejder, ført Samlingens Journaler, samt
besørget det meste af Afdelingens Korrespondance.
Assistenten, Dr. pb.il. A. Bøving har besørget den foreløbige Udsortering
af de mange Billelarver, som forskellige Samlere, navnlig Lærer Kryger,
har foræret Museet i Aarets Løb; har udsorteret og bestemt til Orden eller
Slægt et fra gammel Tid henstaaende, stort og forskelligartet Materiale i
Spiritus, som derefter er indordnet i Magasinerne; har revideret Museets
Samling af Vandkalvelarver, udsorteret og saavidt muligt bestemt det
hidtil ubestemte Materiale, og endelig omarbejdet hele Opstillingen, saaledes
at Dyrene, i Stedet for som hidtil at staa i smaa Cylinderglas, nu opbevares
i Tuber, ordnede slægtvis i større Glas; tillige er Etiketteringen helt fornyet;
bearbejdet følgende Carablarver, der hidtil vare ubeskrevne eller utilstrække-
ligt kendte: Tachypus, Cillenus, Trechus, Clivina, Zabrus og Anisodactylus.
Konservatoren, Cand. W. Schlick har besørget Præparation og Eti-
kettering af et stort Materiale af tørrede Insekter, henstaaende fra ældre
Tid; blandt andet en Samling af alle Ordener fra Kongo, Java, Siam, Abys-
sinien, Argentina, Quito og Ostindien, for største Delen forærede af Pro-
fessor J. Skovgaard; Biller fra italiensk Østafrika, samlede af Gunnar Chri-
stensen; et større Antal Bier fra Mendoza, fra Jensen-Haarup; et Antal
Fluer fra Mendoza, fra Jensen-Haarup; Biller fra Vellore; et Antal for-
skellige Insekter fra Sidney, forærede af Th. Steel; han har endvidere be-
sørget Indstikning i Magasinerne af en Del Materiale.
Stud. mag. Kai L. Henriksen har passet Afdelingens Bibliotek, kata-
logiseret og indordnet den ny tilkomne Litteratur, der andrager ca. 250
Numre. Han har dernæst udsorteret, ordnet og etiketteret det til Afdelingen
tilkommende ny Materiale af Insekter, Edderkopper og Tusindben i Spiritus.
Edderkopper og Tusindben.
De i det foregaaende omtalte ældre Materiale indeholdte Edderkopper
og Tusindben er udsorterede og indordnede i Magasinet; ligeledes er nyt
tilkommende Materiale indordnet.
Krebsdyrene.
Cand. mag. K. Stephensen har fuldført den i 1910 paabegyndte Be-
arbejdelse af de paa Tjalfes Togter indsamlede Malacostraca; ligeledes fuld-
ført den i 1910 paabegyndte Bearbejdelse af de paa Danmarks Ekspeditionen
indsamlede Malacostraca og Pycnogonider, og bearbejdet en Del af Entomo-
strakerne; bearbejdet de af Y. Nordmann indsamlede Krebsdyr fra Nordre
Strømfjord, Vest Grønland; paabegyndt Bearbejdelsen af Krebsdyrmate-
rialet fra »Thor«s Togter i Middelhavet og Atlanterhavet syd for Irland;
endvidere har han indlemmet samtlige ny tilkomne Krebsdyr og Pycnogo-
nider i Samlingen.
Gaver og Forøgelser.
Lærer P. Kryger, Gentofte, har i Aarets Løb foræret en stor Samling
Billelarver og enkelte andre Insekter samt Edderkopper, ialt over 400 Tuber.
Bogtrykker Rosenberg har foræret en større Samling, navnlig Carab-Larver,
med klækkede Imagines. Bestyrer Th. Steel, Sidney har skænket nogle
Universitetets Aarbog.
31
242
Universitetet 1910—11.
Krebsdyr og en Samling bestemte Insekter fra Avstralien. James Jordan,
Nagasaki, har foræret en Samling Krebsdyr. Fra Kommissionen for Grøn-
lands geologiske og geografiske Undersøgelse er modtaget en større Samling
Krebsdyr, deriblandt adskillige ny for Museet, indsamlede af Dr. V. Nord-
mann i Nordre Strømfjord, Vest Grønland. Fra Kaptain Suenson er ind-
sendt en Samling Krebsdyr fra Østasien og fra Filipinerne. — Gaver er
desuden modtagne fra: Docent R. H. Stamm (Larve til Drilus concolor;
Spind af Eresus cinnabarinus; Bacillus Rossi, klækket; en lille Samling
forskellige Insekter fra Bangkok og Singapore, samlede af Styrmand O.
Christiani); Cand. mag. K. Stephensen (Krabbezoea'er, en Hvepserede og nogle
Biller fra Marokko, forskellige Krebsdyr fra Hellebæk, Trondhjem og Bergen;
nogle fossile Dromia'er fra Faxe); Dr. Holub (en Lepas paa Laminarier fra
Sydafrika); Hr. Egholm Møller (Psychide Spind og en Gren med Galler fra
Uruguay); Prosektor Brinkmann (en Samling danske Daphnier og en Del
Billelarver); Etatsraad Hjort-Lorenzen (en Blyplade fra Taget af Frue Kirke
i Roskilde, gennemhullet af Callidium bajulus); Juan Mogensen, Argentina
(Parandra sp.; Tachiner, Unger af Pitangus sulfuratus med Larver af Mydæa
anomala og klækkede 1 inagines, en Cetonidelarve med Kokon, en Del Insekter
og Larver i Spiritus, en Vandregræshoppe med en snyltende Sarcophaga,
alt fra Tucuman, Argentina); Cand. pharm. H. Vorbech (nogle Biller og
Hvepse fra Equador); Ekspeditionssekretær A. West (Catops- og Staphylin-
larver, Larver af Campylus linearis og Helodes testacea, forskellige andre
Larver og nogle Pulicider); E. Suenson (Skorpion og Cicade fra Peking, en
Jordkrebs fra Honkong, Gedehamsreder med en snyltende Ichneumon fra
Holte); Professor Joakim Skovgaard (Sommerfugle og Biller fra Java);
Dr. Villeneuve, Rambouillet (en Samling Dipterer fra Frankrig); Spare-
kassedirektør O. Jacobsen (Salda c-album, ny for Faunaen, Pediculider,
Pulicider og Mallophager, klækkede Smaasommerfugle, en klækket Trypetin,
Larve til Amara ingenua); Frk. Anthon (en Samling Krebsdyr, ca. 35 Arter,
fra Østasien); Ingeniør Engelhart (Billelarver); Fuldmægtig Stevelt (Edder-
kopper, Tusindben og en Blatta fra et Bananlager); Lærer J. Thau, Kolding
(Achorutes viatica); Laboratorieforstander Cand. mag. Hjalmar Jensen,
Java (en Cymothoa fra Engraulis Hamiltoni); Pater Breitung (Udvikling af
Dixippus morosus); Lærer Petersen, Uhre Skole pr. Brande (Biston zona-
rius 5); Dr. phil. Wesenberg-Lund (Æg af Acilius sulcatus, Chrysobothris
affinis, Æggekapsler af Hvdrophilus caraboides, Gange af Cicindela-Larver);
Dr. phil. A. Bøving (Larver af Acilius sulcatus, Dytiscus circumcinctus og
Scirtes hemisphæricus); Mag. sc. Hj. Ditlevsen (Craspedosoma Ramlinsii);
Dr. Ulrich (Rede af Vespa sp. fra Norge); Inspektør Dr. Ostenfeld (Ligia
oceanica og Liodes humeralis fra Bornhold; Bruchus sp. Sardinien); Mag. sc.
R. Hørring (Mallophager, Acarider, Stenopteryx og Pulex); H. Buch, Heidel-
berg, Queensland (en Samling forskellige Insekter); Fru Collin (Panchlora
viridis); Mag. sc. H. Blegvad (afgiver en Del Malacostraca, samt nogle
Insekter, Tusindben og Edderkopper, samlede i Vestindien); Mag. sc. Barden-
fleth, Roskilde (Coccider paa Stikkelsbær); Konsul Hedemann, Honolulu
(nogle Sommerfugle); Lærer Einar Hansen, Frederiksværk (en levende
Fugleedderkop, taget ved Frederiksværk); H. Mortensen, Napier, Ny Zeeland
(nogle Krebsdyr); Dr. phil. J. C. Nielsen (Larver af Chrysomela limbata paa
Linaria); Cand. mag. Ad. Jensen (en Lernæ fra Gadus callarias, Grønland);
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
243
Stud. jur. V. Hansen (Hypera viciæ, ny for Faunaen); Zoologisk Have
(Ixodes sp. fra Ilder); Dr. D. Sharp, England (Type af Bledius fuscipes, Larver
af Hæmonia appendiculata); H. Ussing, Randers (Balaner paa en fra Chili
kommende Bark); Dr. Th. Mortensen (afgiver en større Samling Krebsdyr
fra Skagerak og Trondhjem); Dansk biologisk Station (nogle Krebsdyr fra
Kattegat og Vesterhavet); P. Freuchen (indsender nogle Ferskvandskrebsdyr
og et Par Edderkopper fra Kap Jork); Stud. art. H. Schmit Jensen (Ud-
vikling af Phryganistra virgea, Java); Fabrikant Dohlmann (nogle Sommer-
fugle og nogle Hvepse, klækkede af Sommerfugle); M. Porsild, Biologisk
Station, Disko (Lepas anatifera); Frits Johansen (Balaner fra Skotland);
Fiskehandler H. Munck, Fredericia (tre Brislinger med Lernæonicus encras-
sicholi og monilaris); Værkmester Ludvigsen, Statsbanerne Aarhus (Rede
af Megachile centuncularis); Ingeniør Nybo (Sclerocrangon boreas, Grøn-
land); Skolebestyrer H. Otterstrøm (en fritbygget Honningbirede); Bog-
trykker Rosenberg (Periplaneta australasia).
Ved Køb eller Bytte har Afdelingen erhvervet: Fire Tabanus-Arter fra
Finland (tilbyttet fra Kand. Frey, Helsingfors); Gerris gibbifer, ny for Fau-
naen (tilbyttet fra Sparekassedirektør O. Jacobsen); Diptera fra Frankrig
(fra Dr. Villeneuve); Larven til Cephalomyia trompe (fra Pater Breitung);
Dynastes Hercules og enkelte andre Insekter fra Sydamerika (købt); nogle
Insekter fra de forenede Stater (tilbyttet fra Cand. Chr. Vedsted); forskellige
Edderkopper fra Abyssinien (tilbyttet fra Dr. Sørensen); nogle Krebsdyr
fra Skagerak (købt); Rhagonycha elongata (tilbyttet fra Fuldmægtig West).
Afdelingen har afgivet: Nogle Eksemplarer af Latona setifera til Dr.
A. Behning, Leipzig; et Eksemplar af Mydæa anomala til Prof. Stein, Treptow;
Dolichopus Meigenii, Han og Hun til Th. Becker, Liegnitz. Til de ovenfor
omtalte Bytninger er afgivet: danske Tabaner til Kand. Frey; to grøn-
landske Dipterer til Dr. Villeneuve; danske Biller til Entomologisk Fore-
ening (som Bytte for den Kleinske Samling); danske Biller til Prof. J. Skov-
gaard; en Larve af Oestrus o vis til Pater Breitung; nogle Biller fra Java og
An damanerne til Cand. Chr. Vedsted; nogle Edderkopper til Dr. Sørensen;
en Bembidium riparium til Fuldmægtig West; en Eucnemide Larve til Bog-
trykker Rosenberg.
II. Biblioteket.
Foruden de periodiske Skrifter, Afdelingen hidtil har faaet, er til-
kommet: Flora og Fauna.
Af ikke periodiske Skrifter kan nævnes:
Das Thierreich: det entomologiske, ialt 9 Partes. (købt).
De fleste af G. Adlerz's Arbejder over Insektbiologi (købt).
Austen: A Handbook of the Tsetse Flies (Genus Glossina) 1911. (Gave).
Bericht iiber die Wissenschaftlichen Leistungen im Gebiete der Entomologie,
1907 II—III, 1908 I—III, 1909 III—VI (Fortsættelse) (Købt).
Dwight Pierce: Notes on Insects of the order Strepsiptera, Proc. U. S.
Nat. Mus. Washington 1911 (Gave).
Janet's senere Arbejder (Gave og Køb).
Junk og Schenkling: Coleopterorum Catalogus (Fortsættelse) (købt).
Desuden er ca. 250 Numre tilkomne, hvoraf ca. 100 som Gave fra
Forfatterne.
244	Universitetet 1910—11.
Afdelingen har i Aarets Lob været besogt af følgende Forskere, der til
Dels har benyttet den til Studier:
Forsøgsleder E. Lindhardt, Tystofte: Humlebier. Kand. U. Saalas,
Helsingfors: Coleopterlarver. Oscar Ringdahl, Helsingborg: Diptera. Prof.
Max Liihe, Konigsberg. Prof. A. Bigot, Doyen de la Faculté des sciences
de Caén. Dr. phil. W. Sørensen: Edderkopper. Kand. A. Kemner, Zool.
Inst. Lund: Staphylinlarver. Forstander for Dansk ferskvandsbiologisk
Station, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund. Direktør O. Jacobsen. Fabrikant
Dohlniann. Dr. phil. J. C. Nielsen. Ekspeditionssekretær A. West. Stud. jur.
Victor Hansen, Lærer P. Kryger.
Der er blevet udstedt 16 Kort til Afdelingen.
Afdelingen har staaet i Forbindelse med og til Dels udlaant Materiale
til: Dr. Fr. Ohaus, Berlin (laant Adoretus Typer, bestemt alle Generalsam-
lingens Adoretus Arter); Kand. Frey, Helsingfors (laant danske Tabaner);
Kentier Johansen, Hillerod (danske Staphyliner); Dr. R. Latzel, Kårnthen
(laant Machilis maritima); Dr. phil. Wesenberg-Lund (laant forskellige
Vandinsekter); Th. Becker, Liegnitz (laant Dipter Typer); Prof. Filippo
Silvestri, Portici (laant Campodea fragilis); Prof. Stein, Treptow (laant
Anthomyide-Typer); Dr. J. Tragårdh, Stockholm (laant Acarider); Dr. L.
Garreta, Paris.
Forespørgsler er besvarede fra, eller Materiale bestemt for:
Teknologisk Institut; De samvirkende danske Landboforeningers plante-
pathologiske Forsøgsvirksomhed; Læge Elmqvist, Dalstrup Plejeanstalt;
Professor i Retsmedicin K. Pontoppidan; De internationale Havunder-
søgelser.
Følgende i Aaret udkomne Publikationer er lielt eller delvis grundede
paa Afdelingens Materiale:
A. Bøving: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. Entomol.
Medd. II. Række, IV. Bind 1911; med 5 Tavler.
Kai L. Henriksen: Oversigt over de danske Elateride Larver. Entomol.
Medd. II. Række, IV. Bind. 1911.
J. O. Nielsen: Mydæa anomala Jaen., a parasite of South-American
birds. Vidensk. Medd. Nat. For. Bind 63. 1911.
J. O. Nielsen: Om fritbyggede Honningbireder i Danmark, ibid.
Bind. 64. 1912.
De Moltkeske Afdelinger.
Studie- og Undervisningssamlingen.
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
I Foraarshalvaaret har Bestyreren for videregaaende naturhistoriske
Studerende holdt Forelæsninger over Dyrerigets Hovedtyper (Cestoder,
Nemertiner, Rotatorier, Nematoder, Annelider, Myzostomer, Gephyreer,
Chætognather, Onycliophorer) i 3 Timer ugenlig (28—19 Tilhørere). En
Afbrydelse af 2 Maaneder (Marts og April) fandt Sted, idet Bestyreren med
Ministeriets Tilladelse opholdt sig i Udlandet. I Efteraarssemestret fort-
sattes Forelæsningerne med Gennemgang af Bryozoer, Phoronis, Entero-
pneuster, Brachiopoder, Crustaceer og Insekter (Apterygoter og Orthopterer)
(28—25) Tilhørere. 1 begge llalvaar er afholdt et zootomisk Kursus 2 Dage
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	245
om Ugen i 2 sammenhængende Timer, med Assistance af Dr. Th. Mortensen.
I Foraarssemestret blev følgende Former gennemgaaede: Astropecten,
Ophiopholis, Opliioglypha; Echinus esculentus, Brissopsis lyrifera, Antedon;
Stichopus tremula; Patella, Helix pomatia, Arion; Eledone, Sepia; Ano-
donta; Astacus, Cancer pagurus (7 Deltagere); i Efteraarssemestret: Am-
pliioxus, Petromyzon (med Ammocoetes), Myxine; Acantliias; Gadus (10
Deltagere).
Studiesamlingen benyttedes i Foraarssemestret af 13, i Efteraarsse-
mestret af 10 naturhistoriske Studerende. Cand. mag. Ad. Jensen har som
i foregaaende Aar gennem Eksaminatorier vejledet 2 Hold af Studerende,
hvert Hold i to ugentlige Timer, i Foraarshalvaaret et ældre Hold af 8, et
yngre af 14 Deltagere, i Efteraarshalvaaret et Begynderhold af 13 og et
ældre Hold af 8 Deltagere. Desuden har Bestyreren og Dr. Mortensen lejlig-
hedsvis ydet de Studerende Hjælp under deres Benyttelse af Studiesam-
lingen. Som i tidligere Aar har Dr. Mortensen og Cand. Jensen haft Ar-
bejdsplads paa Studiesalen for videnskabelige Arbejder, og Dr. W. Sørensen
har benyttet Studiesamlingen til Undervisning af Statens Lærerkursus og
Feriekursus, Dr. Bøving og Cand. Jensen til Undervisning af Faglærerinder.
1 Aarets Løb er Samlingen forøget med nogle og fyrretyve Præparater.
Som Gaver er modtagne følgende: 2 Skeletter af Rana platyrrhina (•), $
(Mag. sc. R. Hørring); Æg af Gekko og Calotes (Cand. mag. Hj. Jensen,
Java); Larver og Pupper af Anopheles (Dr. Wesenberg-Lund); Anobium
pertinax (Museets 3die Afdeling), Æg af Callorhynchus (H. C. Mortensen,
Esq., New Zealand); Amphipoder med deres Dyndrør (Haploops tubicola);
Pedicellina gracilis; Pagur med Peltogaster; Rhizocrinus lofotensis (Dr.
phil. Th. Mortensen); Hæmatopinus piliferus af Hund (Bestyreren); Alcy-
onium digitatum med Lamippe rubicunda; Cardium echinatum; Echinus
drøbakiensis, Echinocardium, Æggekapsler af Fusus m. m. fra Hellebæk
(Docent R. H. Stamm); Flustra securifrons; Dele af Metacrinus fra Øst-
Asien; Gasteropteron; Aplysia sp., Chiton sp. (Museets 2den Afdeling);
Anabas (Mag. Ditlevsen); et stort Antal Brislinger, nogle med Lernæenicus
sprattæ paa Øjet, andre med Lernæenicus encrasicoli paa Kroppen, de sidste
i forskellige Udviklingstrin; Condracanthus cornutus (•), Q af Skrubbe, An-
chorella uncinata af Hvilling (Hr. H. Munck, Fredericia); en Loligo forbesii
fra Skagen (Cand. Frits Johansen); Aphya pellucida (Cand. mag. Ad. Jensen).
Samlingen af mikroskopiske Præparater til Undervisningen er bleven
forøget med et Antal af 41 nye, forfærdigede af Dr. Th. Mortensen. Særlig
kan fremhæves: Amphioxides, Doliolum, Salpe med Anlæg til Kæde; Larve
af Porcellana; Phronima, Oxycephalus; Balanoglossus Kuppferi og Larve
af Lingula.
Nogle Glasfotografier til Lysbilledbrug er anskaffede og af Instrumenter
et Zeiss' Dissektionsmikroskop.
Bogsamlingen er bleven forøget med: Nordisches Plankton, 13, 14 og
15. Hefte; Danmarks Fauna. 10. (Steenberg: Bløddyr. 1. Landsnegle); Labbé:
Sporozoa (af: Das Tierreich); Schaudin: Helioza (ligeledes); Fraipont: Con-
tributions å la faune du Congo. Okapia.
Den i forrige Beretning omtalte Gave fra Cand. mag. Blegvad, en Sco-
pelus glacialis fra Atlanterhavet med en Snyltekrebs, besat med en athekat
Hydroid, foranledigede Bestyreren til en nærmere Undersøgelse af de af
246
Universitetet 1910—11.
Damperen »Thor« indsamlede og til Museet overdragne Scopeliner med Hen-
syn til disses Snyltere; det derved indvundne Materiale har fremkaldt Af-
handlingen: On a new Gymnoblastic Hydroid (Ichthyocodium sarcotretis)
epizoic on a new Parasitic Copepod (Sarcotretes scopeli) infesting Scopelus
glacialis Rhat. (Vid. Medd. fra den Naturh. Forening. Kbhvn. Bd. 64.).
Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen.
(Museumsinspektor Levinsen).
Forøgelse af Samlingen. Kaptejn E. Suenson, Shanghaj, har 2 Gange i
Aarets Lob sendt Afdelingen en værdifuld Gave af ostasiatiske Dyreformer
tagne paa Kabler. Den forste Sending, som hidrører fra Japan, omfatter
foruden forskellige andre Former 6 hele smukke Eksemplarer af Søpalmer
(Metacrinus), som tilhorer 2 forskellige Arter. Endvidere er Medusahovedernes
Familie i denne Sending repræsenteret af en interessant ny Art, som Dr.
Mortensen har beskrevet under Navnet Astroclon Suensoni. Den anden
Sending, som er fra Philippinerne, indeholder foruden en ny Art af samme
Familie, hørende til den mærkelige Slægt Asterochalcis en stor Mængde
Svampe, Bryozoer, Octactinier, Børsteorme og Goplepolypper, blandt hvilke
findes en smuk, rigt grenet Fjerpolyp. — Afdelingens Samlinger af Dyr fra
Østasien er yderligere blevet forøgede ved en værdifuld Gave af Frøken
Anthon bestaaende i 30 større og mindre Glas med Havdyr fra China og
Japan. Ogsaa disse Dyr skyldes Kaptejn E. Suensons Indsamlinger, og
blandt dem findes ogsaa en Metracinus.
Afdelingens Assistent Dr. Th. Mortensen har i Maanederne Juni og
Juli indsamlet et betydeligt Materiale dels i Skagerak ombord paa Under-
søgelsesskibet »Thor«, dels i Trondhjemsfjorden ved Hjælp af den derværende
biologiske Station. Her skal nævnes følgende interessante Forøgelser af den
Danske Fauna: Rhizocrinus lofotensis, Pentagonaster granularis, Am-
philepis norvegica samt Acanella Normani.
Dr. V. Nordmann har skænket Afdelingen de under en Undersøgelses-
rejse til Grønland i Nordre Strømfjord gjorte anselige Indsamlinger. Af
Echinodermer kan nævnes Pteraster pulvillus, af Borsteorme meget store
Eksemplarer af Trophonia plumosa, af Hydroider et smukt Eksemplar af
Thujaria alternitheca samt en ny Art, der formentlig maa henføres til en
ny Slægt. Af Bryozoer er indsamlet et stort Materiale paa Sten og Skaller.
Dr. A. Brinkmann, nu Bestyrer af det zoologiske Museum i Bergen, har
skænket Afdelingen sin betydelige Samling af Danske Turbellarier (ca. 60
Arter), og Mag. Hj. Ditlevsen en Samling af lignende Omfang af fritlevende
Danske Nematoder (ca. 56 Arter), den sidste i Form af Præparater, inde-
holdte i 30 Mapper. Begge Samlinger er af saa meget større Betydning for
Museet, som dette i Forvejen saa godt som Intet besidder af disse Former,
hvis ringe Størrelse og sarte Bygning stiller særegne Krav til deres Indsam-
ling og Præparation.
Bidrag skyldes endvidere: British Museum (Eksemplar af 6 Scrupocel-
lariaarter samt af 2 Goplepolypper), A. W. Waters (2 Scrupocellariaarter),
Korpslæge Briinnich-Nielsen (et Antal Bryozokolonier fra Faxe), Kaptejn
Ørsted (usædvanlig store og smukke Kolonier af Primnoa resedæformis fra
Skagerak), T. Steel (Aneida fra N. S. Wales, Nausitoa fra Fiji), Cand. mag.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
247
Steffensen (et Antal Forsteninger fra Stevns og Herfølge), Skibsmægler
C. G. Grove (et smukt Eksemplar af Dolium ampullaceum), Dr. Y. Nordmann
(Helix intersecta fra Faxe), H. Farquhar i Wellington (en Chiton, en Bra-
chiopod), E. Bay (nogle Skaller af Land- og Ferskvandssnegle fra Siam),
H. Buch, Queensland (en Helix, en Bulimus), Cand. polyt. C. Ottosen (Turbo
petholatus fra Ny-Caledonia), Prof. E. Warming (Æggekapsler af Purpura
lapillus fra Løkken, Petricola pholadiformis fra de nordfrisiske Øer og Cy-
lindrella fra Venezuela), Urmager Ussing (Embletonia pallida fra Randers
Fjord samt 2 Scyphistoma af Aurelia aurita), Cand. mag. Blegvad (nogle
Snegle og Muslinger fra Vestindien), Urmager H. Mortensen, Hastings, New
Zealand (nogle Bloddyr, Echinider og Bryozoer), Mag. M. Porsild (Gonatus
Fabricii fra Godhavn), Cand. mag. A. Jensen (Octopus arcticus og Gonatus
Fabricii fra Lichtenau), F. Jordan, Nagasaki (ca. 200 Arter af Snegle- og
Muslingeskaller fra Japan), Dr. Horoshima, Japan (nogle Auricularier),
Hr. Assistent Sell (smukke Eksemplarer af Phyllophorus pellucidus fra
Storebelt), Dr. L. Alacjoz, Santander (Eksemplar af Paracentrotus lividus),
Prof. Koehler (Eksemplar af Ophionotus Victoriæ Bell), Prof. Nobre, Porto
(Eksemplar af Echinus esculentus), Mag. Hj. Jensen, Buitenzorg, Java
(nogle Echinider), Inspektor W. Lundbeck (et ejendommeligt Hjuldyr paa
Aphodius fossor, fundet i Furesø), Direktør Dreyer, zoologisk Have (et
Eksemplar af Euplectella Marshalli), Prof. Derjugin (Eksemplar af Pedicel-
laster typicus fra Kolafjord).
Ved Bytning og Køb er erhvervet: 31 Arter af australske Echinodermer
(Australian Museum, Sidney ved Prof. Etheridge), nogle Phascolosomer og
Hydroidpolypper (National Museum, Dublin), 8 Arter af middelliavske
Ribbegopler (Zoologisk Station, Neapel), 2 Arter af Børsteorme (Zoologisk
Museum i Edingburg), 2 Ophiurer (Musæet i Cambridge, Mass.), Acanthoci-
daris hastigera (U. S. National Museum, Washington), et Antal vel konser-
verede Nudibranchier fra Skagerak, Loligo Forbesi og Rossia fra Danske
Farvande, Pisidium parvulum fra København, Lithodomus i Kalksten fra
Middelhavet og nogle Blæksprutter fra Dansk Vestindien.
Videnskabeligt-, Bestemmelses- og Ordning s-Arbejde. Bestyreren har fort-
sat sit Arbejde med Bryozoerne, og den store Magasinsamling af Bryozoer
er bleven ordnet og delvis bestemt. Endvidere har han gjort Undersøgelser
over Goplepolyp-Familien Sertulariidæ og samtidig udsorteret og delvis be-
stemt Musæets store Materiale af denne Familie.
Den conchologiske Assistent, Cand. mag. A. Jensen har bestemt og
indordnet det i Aarets Løb tilkomne Materiale samt fortsat Revisionen og
Ordningen af Musæets arktiske og boreale Mollusker.
Dr. Mortensen har revideret, ordnet og katalogiseret Musæets Samling
af Ctenophorer, bestemt de af »Thor« i danske Farvande indsamlede Echi-
nodermer og endelig udsorteret saavel de af ham i Sommeren 1911 gjorte
Indsamlinger af danske og norske Dyr samt det af Kaptejn E. Suenson i
østasiatiske Farvande indsamlede Materiale.
Mag. Hj. Ditlevsen har fuldendt Bearbejdelsen af Danmarks-Ekspedi-
tionens Børsteorme og paabegyndt Bearbejdelsen af det tilsvarende Ma-
teriale fra Ingolf-Ekspeditionen og de østgrønlandske Ekspeditioner samt
af Ingolf-Ekspeditionens Nematoder. Endvidere har han begyndt en Om-
ordning af Museets Samling af Børsteorme, som hidtil overvejende har været
248
Universitetet 1910—11.
opbevarede i Rorglas med Korkprop, men for Fremtiden vil blive opbe-
varede i Tuber, anbragte i større spiritusfyldte Glas. Derved undgaas
Muligheden for en Indtørring. Endelig har han udsorteret en Del af det i
Aarets Lob tilkomne Materiale, saaledes de af Dr. Nordmann i Grønland
gjorte Indsamlinger.
Cand. mag. Wang har arbejdet med Udsortering og Bestemmelse af
Kridtbryozoer fra en Række danske Lokaliteter, og Afdelingens Med-
hjælper C. Fagerstrøm har været behjælpelig ved Udsortering og Indordning
af det i Aarets Lob tilkomne Materiale.
Materiale har i Aarets Lob været udlaant til følgende udenlandske
Videnskabsmænd: Prof. Telseneer, Genf, I. W. Harmor, Norwich, Dr. P.
Bartsch, Washington, Prof. Hj. Théel, Stockholm, Dr. Kirkpatrick, London,
Prof. Hartlaub, Helgoland, Dr. Hartmeyer, Berlin og Cand. C. Dons, Trond-
hjem.
Følgende i Aarets Lob publicerede Arbejder er baserede paa Musæets
Materiale:
H. Ditlevsen, Annelids from the Danmark Ekspedition, With PI. XXVII-
XXXI (Meddelelser om Grønland XLV, 1911), H. Ditlevsen, Danish free-
living Nematodes, PI. II—V (Vidensk. Medd. Nat. Foren, i København,
1911), H. Jungersen, On a new Gymnoblastic Hydroid (Ichthyocodium
sarcotretis) epizoic on a new Parasitic Copepod (Sarcotretes scopeli) infesting
Scopelus glacialis Rhat (Vidensk. Medd. Nat. Foren, i København 1911),
P. Kramp, Report on the Hydroids, collected by the Danmark Ekspedition
at North-East Greenland, with PI. XX—XXV. (Meddelelser om Grønland
XLV, 1911), B. Sæmundsson, Bidrag til Kundskaben om de islandske Hy-
droider II. (Vidensk. Medd. Nat. Forening i København, 1911), Th. Mor-
tensen, Tjalfiella tristoma, n.g, n.sp, a sessile Ctenophore from Greenland.
Preliminary Notice (Vidensk. Medd. fra Nat. Foren, i København, 1911),
Th. Mortensen, Astroclon Suensoni n.sp, a new East Asiatic Euryalid. Prel.
Notice (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kobenhavn, 1911), Th. Mortensen,
A new species of Entoprocta, Loxosomella Antedonis from North-east Green-
land with PI. XXVI, (Meddelelser om Grønland XLV, 1911).
b. F orhøjelseafAnn uumforAfdelingerneogSt udie-
samlingen i Anledning af d en ved Lov Nr, 96 af 8de Maj
1908 indtraadte Prisforhøjelse for ren Spiritus.
(Jfr. Aarb. 1909—10 S. 1024—33).
Ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.
Sp. 1167—68, blev Universitetets Udgiftspost 3. c., det zoologiske Museum,
forhøjet med 540 Kr. som Følge af den ved nævnte Lov bevirkede forøgede
Udgift ved Forbruget af ren Spiritus; de 540 Kr. var fordelt saaledes: 1ste
Afdelings Annuum, 2,500 Kr., forhøjedes med 260 Kr., 2den Afdelings,
1,200 Kr., med 130 Kr., 3die Afdelings, 760 Kr., med 100 Kr. og Studie- og
Forelæsningssamlingens, 1,000 Kr., med 50 Kr.
Ved Skrivelse af 22de Maj 1911 til Museumsraadet tillod Ministeriet
efter Omstændighederne, at de under Universitetets Udgiftspost 3. c. paa
Finansloven for 1910—11 bevilgede Annua overskredes med de Beløb,
som den anførte Prisforhøjelse vilde andrage, mod fornøden regnskabs-
mæssig Forklaring.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
249
c. Forhøjelse af Bevillingen til Assistance ved
Undervisninge 11 vedStudie- ogForelæs n in gssam-
1 i 11 g e n.
(Jfr. Aarb. 1900—01 S. 737—49).
Under 28de Februar 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbe-
faling til Ministeriet et af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
anbefalet Andragende af 10de s. M., hvori Professor zoologiæ H. Jungersen
ansøgte om, at det Beløb paa 600 Kr., som den konkologiske Medhjælper
ved Museet, Cand. mag. Adolf S. Jensen, hidtil havde oppebaaret for det af
ham afholdte Kursus i Zoologi for naturhistoriske Studerende, maatte blive
forhøjet til 1,200 Kr. I Andragendet var det oplyst, at det nævnte Beløb,
600 Kr., siden Bevillingens Meddelelse paa Finansloven for 1901—02 havde
været tillagt Cand. mag. Jensen, hvis Undervisning fra Efteraaret 1904
havde været formet som et regelmæssigt Kursus, der gav et for Begyndere
bestemt Overblik over Dyreriget. Denne Undervisning var oprindelig be-
stemt som et aarlig tilbagevendende Kursus, der skulde strække sig over
2 Semestre; i Praksis havde det imidlertid vist sig umuligt at gennemgaa det
hele Kursus paa denne Tid, og Kursuset var derfor blevet udstrakt til 4
Semestre, men saaledes, at der af Hensyn til det store Antal Studerende
hvert Efteraarssemester er begyndt med et nyt Hold. Det havde saaledes
vist sig nødvendigt samtidig at holde to forskellige Kursushold i Gang, og
Arbejdet var derfor blevet betydelig større og besværligere end antaget, da
Bevillingen søgtes i 1900—01.
Konsistorium havde i sin Erklæring af 28de Februar 1910 indstillet,
at den ønskede Forhøjelse søgtes ved Ændringsforslag til 3die Behandling
af Finanslovforslaget for 1910—11, men under 21de Marts s. A. meddelte
Ministeriet, at det ikke saa sig i Stand til for Tiden at stille Forslag i saa
Henseende, hvorimod Sagen vilde blive optaget til Overvejelse ved Udar-
bejdelsen af Ministeriets Bidrag til Finanslovforslaget for det følgende Fi-
nansaar, saafremt det til sin Tid modtog et dertil sigtende Forslag fra Kon-
sistorium.
Under 17de Juni 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling et
fornyet Andragende fra Professor Jungersen af 22de April s. A., hvori denne
under Henvisning til det tidligere indsendte Andragende ansøgte om, at
den ønskede Forhøjelse maatte blive optaget paa Finanslovforslaget for
1911—12.
Paa Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.
Sp. 1169—70, blev det under Universitetets Udgiftspost 3. c. hidtil bevilgede
Beløb af 1,000 Kr. til Studie- og Forelæsningssamlingen, hvoraf 600 Kr. til
Assistance ved Undervisningen, forhøjet med 600 Kr. til Assistance ved
Undervisningen.
d. EkstraordinærBevillingtilMuseetslsteAfdeling
til Køb af en Samling danske og færøiske Fugleskind.
Ved Finansloven for 1911—12 blev der under Universitetets Udgifts-
post 3. c. bevilget ekstraordinært 2,700 Kr. til Køb af en Samling danske og
færøiske Fugleskind, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A. Sp. 1169—72.
Bevillingen blev givet efter Andragende acf 4de Juli 1910 fra Bestyreren for
Universitetets Aarbog.	._>«
250
Universitetet 1910—11.
Museets 1ste Afdeling, Professor H. Jungersen. Andragendet var anbefalet
af Museumsraadet, Kvæstor og Konsistorium i Skrivelser af henholdsvis 5te,
16de og 20de Juli 1910.
Professor Jungersens Andragende af 4de Juli 1910 var saalydende:
»Undertegnede Bestyrer af Universitetets zoologiske Museums 1ste Af-
deling tillader sig herved at ansøge om en ekstraordinær Bevilling paa 2,700
Kroner til Kob af en Samling danske og færøiske Fugleskind, tilvejebragte
af Cand. Knud Andersen, nu ansat ved British Museum i London.
Som Redegørelse for, at der til Afdelingen søges en saa betydelig Be-
villing til dette Øjemed, skal anføres følgende.
K. Andersens Samling bestaar af ca. 1,500 udmærket præparerede Skind,
indsamlede af ham selv, der er kendt som en særlig omhyggelig og kyndig
Mand, med fuld Forstaaelse af, hvad der i videnskabelig Henseende er
væsenligt og uvæsenligt i Udførelsen af en saadan Opgave. Af disse Fugle-
skind stanmier ca. 1,000 Stykker fra det egenlige Danmark, 453 fra Færøerne,
Resten fra Bulgarien og andre Steder.
Medens vort Museum nu ejer fyldestgørende ornithologisk Materiale
fra Island og Grønland, er vort Materiale til Oplysning om Danmarks Fugle
ikke fyldestgørende og for Færoernes Vedkommende endog temmelig ringe.
Dette skyldes navnlig, at vort Museum som de fleste andre Museer tidligere
væsenlig lagde Vægt paa at have en mindre Række smukt præparerede
opstillede Fugle af hver Art, ikke paa uopstillede Skind, medens man i Nu-
tiden fordrer længere Rækker af Skind, hvorved Arternes Variation, Dragt-
skifter efter Alder, Køn, Aarstid o. s. v. tydeligere klarlægges. Museets
1ste Afdeling har derfor i de senere Aar staaet overfor en ny og omfangsrig
Opgave.
Bortset fra Indsamlingerne ved vore Fyr har der endnu ikke for Museet
været foretaget systematiske Indsamlinger i Danmark med Nutidens Op-
gaver for Øje; det forhaandenværende Materiale af Skind af vore almindelige
Fugle er for en stor Del tilvejebragt gennem Gaver, skænkede i Ny og Næ af
naturinteresserede Danske og Færinger, foruden andre Erhvervelser ved
Lejlighed — Bidrag, der under Hensyn til Fredningslovene maatte blive
mangelfulde. Vel er der efterhaanden tilvejebragt en stor og værdifuld
Samling af de Fugle, der er faldne ved vore Fyr, i mange Retninger op-
lysende om Fuglene i Nordvest-Europa; men dels er der ikke faa af vore
Arter, der aldrig eller kun meget sjeldent falder ved Fyrene, dels er det for
vore ynglende Arters Vedkommende oftest ikke muligt at sige, om de Fugle,
der falder ved vore Fyr, er hjemmehørende i Danmark eller gennemrejsende
Gæster fra vore Nabolande, og derfor lader det sig ikke ved Fyrfuglenes
Hjælp afgøre, om vore ynglende Fugle tilhører samme Racer som Nabo-
landenes eller ikke. I begge disse Retninger vil K. Andersens Samling netop
bidrage til at udfylde, hvad Museet nu mangler.
Den danske Del af Andersens Samling er nemlig særlig rig dels paa
Arter, der ikke falder ved Fyrene, dels paa fredede Former, dræbte i Yngle-
tiden, idet K. Andersen har arbejdet med Indenrigsministeriets Dispensation
fra Jagtlovens Fredningsbestemmelser og derved har kunnet tilvejebringe
et Stof, som af nærliggende Grunde nødig skulde gaa tabt; i saa Fald vil nye
store Indsamlinger i Fredningstiderne blive nødvendige.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	251
Jnst med Hensyn til fredede Fugle og Fugle i Yngledragt maa vort
Museum siges at have visse Forpligtelser, idet den Omstændighed, at Loven
gør det vanskeligt for Ornithologer at dræbe disse Former til nærmere Under-
søgelse, maa siges at forpligte Staten til ad anden Vej at hjælpe disse talrige
Videnskabsdyrkere til Midler til at drive deres Studier. Den nydannede
Danske ornithologiske Forening, med over 400 Medlemmer, viser, i hvor
høj Grad Interessen er vakt for Studiet af vor Fugleverden.
Andersens danske Samling indeholder endvidere en Del Arter, der i
sin Tid fandtes almindelig ynglende her i Landet, men nu, især gennem
Præmiering af dræbte Rovfugle, er helt eller saa godt som helt udryddede
som ynglende hos os, med andre Ord Former, som det nu er umuligt at skaffe
til Veje, og som i allerhøjeste Grad maa ønskes for vort zoologiske Museum.
Endelig indeholder Samlingens danske Del mange Dun-Unger; med
saadanne er Museet endnu ret ufuldstændig forsynet, og Erhvervelsen vilde
saaledes ogsaa paa dette Punkt støtte Museets Bestræbelser for at løse de
Opgaver, som Museumsloven af 29de December 1862 særlig fremhæver,
nemlig at anlægge og udvikle Samlinger, der tjener til at oplyse, saa fuld-
komment som muligt, Landets Dyreverden, saavel Arterne som deres Ud-
vikling.
Hvad dernæst den færøiske Del af Samlingen angaar, er denne, saavidt
vides, den største og bedste eksisterende Samling fra disse Øer, og det vilde
være yderst beklageligt, for ikke at sige uforsvarligt, om denne Samling,
der maa betragtes som Nøglen til Undersøgelsen af Færøernes Fugle, og som
har tjent som Grundlag for K. Andersens Afhandlinger om disse, skulde
havne i et udenlandsk Museums Besiddelse.
Af de tidligere anførte Grunde har Museet ikke tilstrækkeligt af Fugle-
skind fra Færøerne, og denne Samlings Erhvervelse vil just nu have stor
Betydning, idet Museet forbereder en Undersøgelse af Færøernes Fuglefauna,
hvortil Carlsbergfondet har bevilget 6,000 Kr., at anvende til en 2-aarig
Rejse paa disse Øer. K. Andersens Samling, der er tilvejebragt gennem en
meget lang Aarrække, med Støtte af gode Forbindelser paa Færøerne, er
navnlig rig paa saadanne Arter, der sjeldent — ofte med Aars Mellemrum —
forekommer paa Færøerne, saasom forslaaede Trækfugle, tilfældige Gæster
og lignende, Former, der ikke kan skaffes til Veje gennem en 2-aarig Under-
søgelse paa Stedet, idet man ved Siden af Oplysninger om Fuglenes Ud-
bredelse og Ynglepladser paa Øerne kun kan vente at erhverve Skind af
de almindelige Arter.
K. Andersen er nu knyttet til British Museum og har faaet Opgaver,
der hindrer ham i at fortsætte sit Arbejde med Færøernes og Danmarks
Fugle; han har derfor ønsket, at disse Samlinger, der har kostet ham store
Ofre af Tid og Penge, nu skulde gaa over paa andre Hænder og derved blive
tilgængelige for yderligere videnskabeligt Brug. I Erkendelse af, at de helst
bør blive i dansk Eje, har han, hvis økonomiske Forhold ikke tillader ham at
skænke dem helt som Gave, sat Prisen meget lavt. Der kan ikke være Tvivl
om, at han ved at udbyde dem til Salg i Udlandet, f. Eks. til British Museum,
let vilde kunne afhænde dem paa langt fordelagtigere Vilkaar.«
Universitetet 1010—11.
e. EkstraordinærBevillingtilMuseets3dieAfdeling
til Betaling af en Afdelingen paahvilende Gæld, samt
Forhøjelse af denne Afdelings Annuum.
Ved Finansloven for 1911—12 blev der under Universitetets Udgifts-
post 3. c. bevilget 1,118 Kr. 02 Øre til Dækning af en paa Museets 3die Af-
deling hvilende Gæld, og desuden blev Afdelingens Annuum, 760 Kr., forhøjet
med 440 Kr. til 1,200 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A. Sp. 1167—70.
Bevillingen blev givet efter et Andragende af 25de Maj 1910 fra Afdelingens
Bestyrer, Museumsinspektor W. Lundbeck. Andragendet var anbefalet af
Musenmsraadet, Kvæstor og Konsistorium i Skrivelser af henholdsvis 25de
Maj, 28de og 30te Juni 1910.
Inspektor Lundbecks Andragende af 25de Maj 1910 var saalydende:
»Undertegnede Inspektor ved Universitetets zoologiske Museums 3die
Afdeling tillader sig herved allerærbødigst at ansøge om, at der maa blive
bevilget Afdelingen en Sum paa 1,118 Kr. 02 Ore til Dækning af en Afde-
lingen paahvilende Gæld, samt om at Afdelingens Annuum maa blive for-
højet til 1,200 Kr. Til fornoden Begrundelse af dette Andragende skal jeg
tillade mig at anføre følgende:
Ved min Tiltrædelse som Inspektor forefandt jeg den ovennævnte Gæld,
hvilken det derfor paahviler mig at besørge dækket. Nu tillades det ganske
vist i Følge Finanslovens § 21, særlige Fonds I, Universitetets Udgiftspost
3. c., at likvidere saadan Gæld i de følgende Aar med mindst 275 Kr. aarlig,
men dels finder en saadan Likvidation i Øjeblikket Sted for første Afdelings
Vedkommende, hvilket forhindrer, at den samtidig kan finde Sted ved en
anden Afdeling, og dels vilde ved en saadan Likvidation det i Forvejen
ringe Annuum, 760 Kr. herved i nogle Aar nedsættes til 485 Kr. eller derunder,
og jeg ser ikke, at en forsvarlig Administration af Afdelingen er mulig med
en saa ringe Sum til Raadighed. Den nævnte Gæld er paadraget ved Ud-
gifter til Glas og Spiritus og ved Anskaffelse af Bøger. Hvad de to første
Poster angaar, da er Glas og Spiritus jo i den Grad nødvendige, at det i givet
Tilfælde, hvor en større Samling indkommer, er uomgængelig nødvendigt,
at Anskaffelse finder Sted straks, hvis Ødelæggelse skal undgaas. Med Hensyn
til Anskaffelsen af Bøger skal jeg gøre opmærksom paa, at det er mig bekendt,
at Afdelingens Bibliotek i den sidste Tid under den foregaaende Inspektor
blev holdt utilstrækkeligt å jour, og under Dr. Bøvings Konstitution be-
fandtes det derfor højst nødvendigt at bringe Biblioteket paa Fode, hvilket
imidlertid medførte ikke ringe Udgifter.
Med Hensyn til Ønsket om Annuets Forhøjelse fra 760 Kr. til 1,200 Kr.
ligger der allerede i det ovenanførte en Begrundelse heraf; dertil kommer,
at jeg ved min Tiltrædelse har forefundet adskilligt, som trænger til Eftersyn
og Reparation; jeg skal eksempelvis blot anføre, at de Kasser, i hvilke den
danske Insektsamling er opstillet, trænger meget stærkt til Eftersyn og Istand-
sættelse, idet deres nuværende Tilstand er ødelæggende for Samlingen. Det
kan derfor med Sikkerhed forudses, at med et Annuum paa 760 Kr. vil en
Øverskridelse ikke kunne undgaas, og i Løbet af kortere Tid vil en Gæld
paany være paadraget. Jeg skal her erindre om, at da Annua for 1ste og
2den Afdeling ved Finansloven for 1907—08 forhøjedes, blev en saadan
Forhøjelse ikke søgt af 3die Afdeling, og da de paa Afdelingen værende Sam-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
253
lingers Størrelse i Aarenes Løb er tiltaget betydeligt, er følgelig Udgifterne
til Vedligeholdelse af dem steget i Forhold hertil. Det ses da ogsaa, at der
ved Afdelingen er forbrugt ca. 1,300 Kr. om Aaret i de sidste 2 Aar, i hvilke
Gælden særlig er opstaaet; naar det beregnes, at disse Aar paa Grund af den
ovennævnte Anskaffelse af Bøger har været særlig dyre, formener jeg at
en Sum af 1,200 Kr. aarlig vil svare til de nødvendige Udgifter under en
forsvarlig Administration«.
I Kvæstors Erklæring af 28de Juni var bl. a. meddelt følgende Oplys-
ninger:
»Ved Finansloven for 1872—73, jfr. Rigsdagstidenden for 1871—72,
Tillæg A., Sp. 549—52, ved hvilken — efter Indflytningen i den nuværende
Bygning af det ved Lov af 29de December 1862 forenede grevelige Moltkeske,
Universitetet tilhørende zoologiske Museum og det kgl. naturhistoriske
Museums zoologiske Afdeling — Museets Normalbudget blev fastsat, blev
Annuet for Museets 3die Afdeling i Overensstemmelse med tidligere Be-
villing paa Finansloven for 1871—72 bestemt til 760 Kr., altsaa det Beløb, der
endnu er normeret for Afdelingen. I Henhold til Indstilling fra Museums-
raadet af 24de Juli 1879 optog Ministeriet vel paa Finanslovforslaget for
1880—81, senere atter 1882—83, Forslag om en Forhøjelse af det paagældende
Annuum med 400 Kr. til 1,160 Kr., men denne Forhøjelse blev ikke gennem-
ført, jfr. Universitetets Aarbog for 1879—80, Side 889—97 og for 1886—87,
Side 188. Medens der forsaavidt angaar Museets 1ste og 2den Afdeling er
bevilget Forhøjelser af de paagældende Annua ved Finansloven for 1888—89
og ved Finansloven for 1907—08, jfr. Rigsdagstidenden for 1906—07, Tillæg
A., Sp. 1151—56, er der saaledes ikke siden Fastsættelsen af Museets Normal-
budget sket nogen Forhøjelse af det Museets 3die Afdeling tillagte Annuum
af 760 Kr.«.
f. EkstraordinærBevillingtilMuseets3dieAfdeling
til Anskaffelse af Skabe til Krebsdyrsamlingen.
Ved Finansloven for 1911—12 blev der under Universitetets Udgifts-
post 3. c. ekstraordinært bevilget 740 Kr. til Anskaffelse af 4 Skabe til Op-
stilling af Krebsdyrsamlingen, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A. Sp.
1169—70. Bevillingen blev givet efter Andragende af 26de Maj 1910 fra
Bestyreren for Museets 3die Afdeling, Museumsinspektor W. Lundbeck.
Andragendet var anbefalet af Museumsraadet, Kvæstor og Konsistorium i
Skrivelser henholdsvis af 3die, 21de og 29de Juni 1910.
Inspektor Lundbecks Andragende af 26de Maj 1910 var saalydende:
»Undertegnede Inspektor ved Universitetets zoologiske Museums 3die
Afdeling Lundbeck tillader sig allerærbødigst at andrage om, at der maa blive
bevilget Afdelingen en Sum af 740 Kr. til Anskaffelse af 4 Skabe til Op-
stilling af en Del af Krebsdyrsamlingen. Der er, trods længe følt Mangel,
i en lang Aarrække ikke anskaffet Skabe til Krebsdyrsamlingen, og da særlige
forøgelser af denne Samling har fundet Sted i de senere Aar, saaledes ved
Ingolf-Ekspeditionen og ved flere andre Ekspeditioner, blandt andet ved de
af Fiskeriundersøgelsesskibet »Thor« gjorte Indsamlinger, er Mangelen paa
Skabplads blevet stærkt følelig; Materialet maa derfor i Øjeblikket henstaa
Universitetet 1910—11.
paa en saadan Maade, at baade dets Brug og det nødvendige Eftersyn af
det vanskeliggøres og delvis umuliggøres. Ved Anskaffelse af 4 Skabe, paa
hvilke Tilbud er gjort til den ovennævnte Sum, vil Afdelingen for en Tid
være tilstrækkelig forsynet med Plads til Opstilling af Krebsdyrsamlingen.«
8. Det mineralogiske Museum.
a. Aarsberetning 1911.
(Dekanus for det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, Professor,
Dr. E. Stromgren som konstitueret Bestyrer).
I. Ordnings- og Bestemmelsesarbejder ved Museets Hovedsamlinger.
Som meddelt i forrige Aars Beretning, var i 1910 Omordningen af den
regional-geologiske Samling fra Grønland fuldført saaledes, at Omflytningen
til de nye Vægskuffedarier i Bjærgartssalen var tilendebragt. I 1911 har
Bestyreren heraf udtaget, sammenstillet og etiketteret udvalgte Stykker i
Montrerne, et Arbejde, der efter Professor Ussings Død er blevet fuldført
af Docent Bøggild, der iovrigt har fortsat Indordningen i Mineralsamlingen
af de forskellige, i senere Aar tilkomne Samlinger af grønlandske Mineraler
og i Forbindelse hermed har foretaget mineralogiske Undersøgelser af Kryolit-
gruppens Mineraler.
Ved de palæontologiske Afdelinger har Inspektøren for disse, Docent
Ravn, bearbejdet en Del af Danmark-Ekspeditionen fra Grønlands Nord-
ostkyst hjembragte Jura- og Kridtforsteninger; Resultaterne heraf er under
Trykning. Endvidere har han, til Dels med Assistance af Assistent Garboe,
paabegyndt en Omflytning af de til Afdelingen horende Samlinger, en Om-
flytning, der omtrent er tilendebragt for den almindelige palæontologiske
Samlings Vedkommende. løvrigt er Aarets palæontologiske Nyerhvervelser
indordnede paa sædvanlig Maade og de Museet tilhørende Originaler til
Briinnich Nielsen: Brachiopoderne i Faxe, og Henr. J. Posselt: Brachio-
poderne i den danske Kridtformation, er blevne registrerede og indordnede
i den i tidligere Aar omtalte Samling af Originalstykker, der herved er naaet
til et Antal af 021; ved dette Arbejde har Assistent Garboe og senere Assi-
stent Henriksen været behjælpelige.
Af Niels Brocks Legat er som sædvanlig bekostet Erhvervelse af Prøver
fra danske Boringer.
II. Afgivelse af Undervisningssamlinger og Dubletter.
Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger af
Mineraler, Bjærgarter og Forsteninger til følgende Skoler og Undervisnings-
anstalter: Høng Mellem- og Realskole, Søndersted Skole pr. Regstrup,
Aashøj Skole pr. Køge, Sindal højere Almenskole, Oldrup Skole pr. Hunds-
lund St., Skovgaards Skole pr. Haarslev, Eskildstrup Skole pr. Rønnede,
Taagerup Skole pr. Roskilde, Hellerup Gymnasium, Godthaab Seminarium
i Grønland, Svendborg tekniske Skole, Frederiksberg tekniske Skole, Brang-
strup Skole pr. Ringe, Fjordsgades Borgerskole, Aarhus, Nibe kommunale
Folke-, Mellem- og Realskole, Vantore Skole pr. Nysted samt Skelund Høj-
skole. Horsens Statsskoles ældre Samling er blevet bestemt og etiketteret
samt ret betydeligt forøget; enkelte Stykker er afgivet til Roskilde Kate-
dralskole.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
255
Til videnskabelig Undersøgelse er afgivet: Arnagerkalk til Professor,
Dr. Richters, Frankfurt a. M.; Islandske Crag Forsteninger til Mr. F. W.
Harmer, Cringleford; Sipho Olavii Mørch fra Halbjarnastadir til Bergens
Museums zoologiske Afdeling; Jærn fra Uifak, Grønland, til Privatdocent
E. Biichner, Amsterdam. Yderligere har den amerikanske Gesandt, Mr.
Egan, modtaget Moler, Cementsten og vulkansk Aske fra Mors, Universi-
tetets hygiejniske Laboratorium Prøver fra en Boring ved Fredensborg
Vandværk, Lærer Hald i Thisted, danske tertiære Jordarter og Pastor
Steffensen i Hald, Olenus sp. og Agnostus pisiformis fra Bornholm.
Som Bytte for Tilsendelser fra Udlandet er afgivet følgende Dubletter:
Jærn i Basalt fra Uifak, Gyrolit og Okenit fra Disko til Professor J. E.
Hibsch, Tetschen i Bohmen; Struvit fra Limfjorden til Dr. B. Wiemeyer,
Warstein i Preussen; grønlandske Mineraler til Dipl. Ingeniør W. Maucher
i Munchen og til Dr. L. Eger i Wien.
III. Museets og Undervisningens Benyttelse.
For Offentligheden har Museet som sædvanlig været aabent to Gange
ugentlig. Antallet af Besøgende i 1911 har været 1,757. Udenfor den
sædvanlige Besøgstid har Museet været besøgt af forskellige udenlandske
Videnskabsmænd samt indenlandske Skoler og Selskaber.
Til videnskabelig Bearbejdelse har Samlingerne foruden af Museets
Funktionærer været benyttede af Danmarks geologiske Undersøgelses og
enkelte private Videnskabsmænd; til Udlandet har været udlaant til Dr.
Marie C. Stopes Originalerne til Rhytisma Hederae Heer og Hysterium
protagaeum Heer; disse er paany tilbagesendte. Yderligere er udlaant,
men endnu ikke tilbagesendt: Crag Forsteninger fra Halbjarnastadir til
Mr. F. W. Harmer, Cringleford; Asteroideplader fra det engelske Kridt
og samtlige Asteroideplader fra den videnskabelige Boring paa Grøndalseng
til Mr. Spencer, London, gennem Landbrugskonsulent Harald Faber, London.
I Vaarhalvaaret holdt Professor Ussing Forelæsninger over Tertiær-
og Kvartærsystemet for 19 Tilhørere, over Eruptivbjærgarternes Geologi
for 16 Tilhørere og Eksaminatorier i Geologi med 68 Deltagere; disse sluttede
ved Professor Ussings Sygdom den 19de Maj. I samme Halvaar har Do-
cent O. B. Bøggild holdt Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi (24 Del-
tagere) og Eksaminatorier i Geologi (26 Deltagere).
I Efteraarshalvaaret har Docent J. P. J. Ravn holdt Forelæsninger
og Øvelser over Forsteninger fra Jordens Oldtid (5 Deltagere), medens
Docent Bøggild har holdt Øvelser i Mineralbestemmelse, mikroskopisk
Krystalbestemmelse m. m. (6 Deltagere) og Forelæsninger over Geologi
for Bygningsingeniører (67 Deltagere). Studiesamlingerne benyttedes i de
to Halvaar af henholdsvis 74 og 7 Studerende.
Den 9de April og 12te Maj foretog Professor Ussing Ekskursioner
henholdsvis til Faxe Kalkbrud (13 Deltagere) og til Stevns Klint (50 Del-
tagere).
IV. Museets Forøgelser.
Mineralsamlingen har i 1911 modtaget følgende Gaver: Et stort Stykke
Svovl- og Kobberkis fra Sulitelma, fra Professor J. H. L. Vogt i Kristiania,
\ttrofluorit fra Hundholmen, Norge, fra Kandidat Th. Vogt i Kristiania,
Universitetet 1910—11.
Berzelianit fra Skrikerum i Smaaland, fra Statsgeolog, Dr. V. Madsen og
nogle græske Malme fra Frøken Reinhardt i Athen. Dels ved Køb, dels ved
Bytte er erhvervet en Del Mineraler, hvoraf navnlig maa fremhæves: Store
Stykker gedigent Sølv fra Chile og Canada, en større Topaskrystal fra
Ural og et Stykke af Meteorstenen fra Vigarano-Mainardi, Italien.
Bjærgartssamlingen har som Gave modtaget en Del store regelmæssigt
formatiserede Stykker af Bvgningssten fra den bygningstekniske Skole,
Lugnås-Gnejs fra Statsgeolog, Dr. V. Madsen; Aske fra La Souffriére paa
St. Vincent, fra Grosserer M. Melcliior; Bjærgarter fra Vestanå, Sverige,
fra Kandidat E. Nørregaard. En Samling Bjærgarter og Malme fra for-
skellige Lokaliteter fra Kontorchef C. Sæbye, og et Stykke amerikansk
Theralit fra Professor J. E. Wolff i Cambridge, Mass.
Samlingen til dynamisk Geologi har modtaget som Gave: En Jærn-
konkretion fra Herning-Egnen fra T. Kohl i Odder og forskellige Konkre-
tioner fra Sunderland fra Mr. George Abbot i Tunbridge Wells, England.
Samlingen fra Island, Færoerne og Kolonierne har som Gave modtaget
Lavadrypsten fra Surthellir, Island, fra Cand. pharm. J. F. Fugl; et større
Stykke drypstensforinet Flusspat paa Kryolit, fra Kryolith-Mine- og Handels-
Selskabet; en Samling grønlandske Mineraler samt forstenede Fisk og Planter
fra Grønland, fra Raadhusforvalter Nvrop-Larsen; Vegsten fra Akia ved
Julianehaab, fra Grønlands geologiske Undersøgelse, og en Samling Bjærg-
arter, Mineraler og Planteforsteninger fra Nordgrønland, fra Bestyrer for
den arktiske Station M. Porsild. Ved Køb er erhvervet forskellige Mine-
raler fra Julianehaab-Egnen.
Den palæontologiske Samling har som Gave fra Mr. F. W. Harmer
(Cringleford, England) modtaget en større Samling Muslinger og Snegle
fra de pliocæne Aflejringer i Ost-England; fra Ingeniør E. B. With (Kunda,
Estland) en større Samling Silurforsteninger fra Cementfabriken ved Kunda
samt fra Ingeniør O. Larsen (Bromolla, Skaane) Ammoniter og andre For-
steninger fra Kridtbruddet paa Ifo i Skaane. Andre Gaver er modtagne
fra Cand. mag. A. Garboe, Hr. Rudolph Mortensen (Rio Gallegas, Argentina),
Dr. A. Rowe (Margate, England) og Hr. J. H. Windfeld-Hansen. Ved
Køb er erhvervet Trias-, Jura- og Kridtforsteninger, navnlig fra Frankrig
og Tyskland.
Den danske Samling er bleven forøget med Forsteninger og Stenarts-
prøver ved Gaver fra følgende: Cand. mag. Blegvad, Faxe Kalkbrud (ved
Direktør O. Mortensen), Cand. mag. A. Garboe, Lærer P. L. Hald (Thisted),
Banearbejder C. C. Hansen (Esbjerg), Brudmester Jensen (Faxe), Stud. mag.
Lauge Koch, Lærerinde, Frk. Mary Larsen, Nationalmuseets 1ste Afdeling,
Cand. mag. E. Nørregaard, Sognepræst Chr. Steffensen (Hald ved Ran-
ders), Apoteker Thaysen og Prof. S. L. Tornquist (Lund, Sverige). Ved
Direktør J. Rosenbergs Velvilje er Museet atter i Aar kommen i Besiddelse
af en større Samling oligocæne Forsteninger fra Cilleborg ved Mariager.
Bibliotekar C. Elberling har skænket en større Samling Forsteninger fra
dansk Skrivekridt og Kildekalk. Endvidere har Korpslæge Briinnich-
Nielsen overladt Museet en stor Samling Brachiopoder og Echinider fra
Danmarks Kridtaflejringer, deriblandt flere Originaler. — Ved Bytte er
erhvervet Aftryk af en Echinide med vedhængende Pigge. — Ved Kob er
Samlingen forøget med Forsteninger fra Faxe, Tertiærforsteninger fra
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
257
Branden og Esbjerg, tertiære Hvalhvirvler fra Skive, et stort Stykke Rav
(ca. 1,200 g) fra Hesselbo Teglværk samt en Kindtand af Mammuth fra
Svebølle Grusgrav. — Ved Indsamling er tilkommet Stenartsprøver fra
bornholmske Fosforitforekomster, Forsteninger fra Faxe samt fra Kridt-
og Tertiæraflejringer i Jylland.
Haandbiblioteket er i Aarets Løb blevet forøget med 43 Tidsskrifter
og lærde Institutioners Publikationer (150 Bind), hvoraf de 34 (131 Bind)
er Gaver, samt 259 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 237 er Gaver. Den
som Gave modtagne Tilvækst er sendt af følgende Institutioner og Per-
soner: Videnskabernes Selskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser
1	Grønland, Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, Kom-
missionen for Havundersøgelser, Det kgl. Bibliotek, Dansk geologisk For-
ening, Dansk Ingeniørforening, Danish Regional Bureau, Lunds Universitets
geologiske Museum, Geologiska Foreningen i Stockholm, Ministerie van
Landbouw, Nijverheid en Handel, Portugals geologiske Undersøgelse, de
forenede Staters geologiske Undersøgelse, Smithsonian Institution, Field
Museum, Bibliotekar A. A. Bjørnbo, Docent O. B. Bøggild, Duc d'Orleans,
Cand. mag. Axel Garboe, Dr. Poul Harder, Geschworner G. Henriksen,
fhv. Boghandler J. Holm, Statsgeolog V. Milthers, Cand. mag. E. Nørre-
gaard, Mr. J. C. Oakenfull i Dublin, Dr. K. J. V. Steenstrup, Direktør,
Dr. H. Topsøe, Professor N. V. Ussing.
Ved velvillig Imødekommenhed fra Professor N. V. Ussings Enke har
Biblioteket faaet Lov til forlods at udtage af Prof. Ussings Bogsamling
hvad det maatte anse for ønskeligt at erhverve, forinden der paa anden
Maade disponeredes over Bøgerne. Museet har benyttet denne Tilladelse
til at udtage 108 Haandbøger og større Enkeltværker, 1,430 Særtryk og
2	Aargange af Geologische Rundschau; da Overtagelsessummen 937 Kr.
05 Øre søges paa Tillægsbevilling, er Erhvervelsen endnu ikke indgaaet i
Biblioteket og saaledes ikke medregnet i dette Aars Opgør.
Instrumentsamlingen er blevet forøget med Professor Ussings private
mineralogiske Mikroskop, der er blevet erhvervet fra hans Efterladte.
Til Forelæsningsbrug er af Assistent Garboe efter foreliggende Værker
tegnet 8 Profiler af Eruptivforekomster. Docent R. H. Stamm har skænket
10 Fotografier af danske, geologiske Forekomster, Inspektør A. Kirschner
4 Lysbilleder af Borsyrekilderne ved Landarello, og Cand. polyt. C. Chri-
stensen et metal-mikroskopisk Billede af uhærdet Staal i Lysbillede. Ved
Køb er erhvervet 26 Lysbilleder, saaledes at Samlingen af Lysbilleder nu
tæller 862 Stykker.
V. Personlige Forhold ved Museet.
Det, der har givet Aaret dets Præg, er det Tab, Museet har lidt ved
Museumsbestyrerens, Professor N. V. Ussings Død. Skønt hans Helbred
i den senere Tid havde været noget vaklende, saaledes at han, der ellers
ikke yndede at tale om sig selv, til Tider kunde lade spore, at han følte
sig træt, gennemførte han dog med Jernvilje sin Gerning til det sidste. Som
før nævnt foretog han den 12te Maj en Ekskursion med de Studerende
til Stevns Klint; det var dog kun med Vanskelighed, at han kunde fuld-
føre den. Sin LTndervisning og øvrige Embedsforretninger vedblev han
Universitetets A årbog.	o o
258
Universitetet 1910—11.
at varetage, indtil lian den 19de Maj maatte afbryde sin Forelæsning nær
Timens Slutning og da sank besvimet om i samme Øjeblik lian vilde forlade
Katedret. Han rejste sig ikke mere fra Sygelejet; i en Alder af kun 47
Aar døde han den 23de Juli.
Den 21de Juni overdrog Konsistorium til Docent Ravn at besørge
de iMuseumsbestyreren paahvilende Forretninger under dennes Sygdom;
dette bortfaldt med Professor Ussings Død; den 1ste August konsti-
tueredes*) det mateniatisk-natur videnskabelige Fakultets Dekan, Pro-
fessor astronomiæ E. Stromgren som Museumsbestyrer, og de daglige For-
retninger overtoges af Inspektør Hintze.
Cand. mag. Axel Garboe (tidligere Madsen), der den 1ste April 1910
var tiltraadt som Assistent ved Museet, fratraadte som saadan den 1ste
December 1911, idet han ansattes ved Universitetsbiblioteket; i hans Sted
antoges fra samme Tid Stud. mag. Kai Henriksen som Assistent.
Docent Ravn var i en Del af Februar og Marts bortrejst paa Studie-
ophold i Munchen, Gottingen og Stockholm; Assistent Garboe var fra
1ste April—1ste August paa Studieophold i Munchen.
VI. Videnskabelige Arbejder.
Af videnskabelige Arbejder, som helt eller delvis vedrører Museets
Samlinger, er i Aarets Løb udkommet: O. B. Bøggild, Om Britolitens
Krystalform (Meddelelser om Grønland 47); O. B. Bøggild, Om Krystalform
og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perowskit og Boracit (Meddelelser om
Grønland 50); O. B. Bøggild, Apophyllit von Teigarhorn, Island (Zeitschrift
fur Krystallographie, Bd. 49); A. Garboe, Om Forekomsten af Fosforsyre
i danske Sedimenter og om Muligheden for disses Anvendelse til Jord-
forbedring. I. (Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, 17); A. G.
Nathorst, Contributions to the Carboniferous Flora of north-eastern Green-
land (Meddelelser om Grønland, 43); K. Briinnich Nielsen, Brachiopoderne
i Faxe (Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, 17); K. J. V. Steenstrup,
Om Jærnspaten i Kryoliten ved Ivigtut (Meddelelser om Grønland, 47).
b. Dekoration af Museets Forhal og Trappeanlæg.
(Jfr. Aarbog 1909—10, S. 1044—49).
Under 10de Februar 1911 modtog Konsistorium følgende Skrivelse
fra Ministeriet:
»Da Spørgsmaalet om at overdrage Maleren, Professor Oscar Matthiesen
at udføre den kunstneriske Udsmykning af det mineralogiske Museums
Forhal og Trappeanlæg paa ny er rejst, har Ministeriet i saa Henseende
indhentet den hoslagte Udtalelse fra Kunstakademiet om det af Professor
Matthiesen udarbejdede Udkast til en saadan Udsmykning, i hvilken An-
ledning man under Henvisning til D'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse
af 24de September 1909 skal udbede sig en ny Udtalelse fra Konsistorium
om Sagen, efter Omstændighederne snarest belejligt«.
Kunstakademiets Skrivelse af 28de Januar 1911 var saalydende:
»I Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 9de ds. (J. Nr. 32/08),
hvori udbedes Akademiets Udtalelse med Hensyn til et af Maleren, Hr.
*) Ved Ministeriets Skrivelse af 28de Juli 1911.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	251)
Professor Oscar Matthiesen, forelagt Udkast til Udsmykning af Trappe-
rum og Forhal i det mineralogiske Museum, skal Akademiet herved tjenstlig
bemærke følgende:
Det paagældende Udkast er oprindeligt udført til Guldmedaillekon-
kursen 1895—96, men Medaillen blev det den Gang ikke tilkendt. Hr.
Matthiesen har nu forelagt Udkastet ganske uforandret. Det vilde dog
have været meget ønskeligt, om lian ved en Bearbejdelse deraf havde vist,
hvorledes han har udviklet sig med Hensyn til Opgaver af denne Art. Tiden
er jo i saa Henseende gaaet meget frem herhjemme i de forløbne 15 Aar,
og det bør forudsættes, at dette ikke har været uden Indflydelse paa
Hr. Matthiesen som Kunstner. Der er uløste Sider ved Udkastet, som efter
saa mange Aars Henliggen maatte trænge sig paa. Den trykte Beskrivelse,
som følger med Forslagets Tegninger, indeholder interessante og tiltalende
Tanker; men hvem der arbejder i dekorativ og arkitektonisk Retning ved,
hvorledes Anvendelsen af Motiver, især fra Naturen, kræver en »Over-
sættelse« eller Omformning, naar de skal gengives dekorativt.
Medens Gulvene i Forslaget uden Tvivl vil kunne lykkes godt, fordi
Udførelsen i Mosaik af sig selv giver en Oversættelse fra Virkelighedens
Verden, saa er det ikke Tilfældet med Væggene, som er bestemte til Udførelse
al fresco. Skulde Mosaik ogsaa anvendes paa Væggene, saa vilde de angivne
Ideer muligvis her kunne udføres med et godt Udfald, men Maleri er en
saa tjenstvillig Fremstillingsmaade, der med Lethed føjer sig efter enhver
Form og Farve, og ikke, som den strengere Mosaik, af sig selv giver Teg-
ningen et nyt og særeget Præg, at der derfor fordres ved malet Fremstilling
af de i Beskrivelsen nævnte Forsteninger og Stolfer ganske særlig Forstaaelse
og kunstnerisk Blik for at magte den foran nævnte »Oversættelse« til
dekorativ Form og Farvegivning.
Her har Akademiet Tvivl, og det finder en vis Grund til denne i, at
Professor Matthiesen — som foran omtalt — har lagt sit gamle Forslag
frem, uden at der foreligger noget Tegn paa, at han har følt, at der ligger
Spørgsmaal uløste, hvoraf hele Arbejdets lykkelige Udfald til syvende og
sidst afhænger. Dersom dette var Hr. Matthiesen bevidst, maatte han
efter Akademiets Mening næppe have kunnet undlade at vise Prøver paa
Løsningerne.
Akademiet kan derfor vanskeligt udtale sig afgjort om den foreliggende
Sag, men skal foreløbigt indskrænke sig til at foreslaa, at der stilles de
fornødne Midler til Raadighed for, at Hr. Matthiesen paa Stedet kan ud-
føre Prøver i fuld Gennemførelse baade af ornamental, stoflig (bl. a. den
paatænkte Imitation af Lapis-lazuli-Søjler) og figurlig Henseende. Først
naar disse foreligger, vil der efter Akademiets Mening kunne tages endelig
Stilling til Sagen.
Med Hensyn til Overslaget skal bemærkes, at det er uomtalt, om Ud-
førelsen af de Mosaikgulve, som Forslaget viser i Stueetagen og paa første
Sal, er medtagne i den angivne Sum af 38,000 Kr.
Endelig skal Akademiet tilføje, at det forudsætter, at Museets Byg-
mester, Hr. Professor H. J. Holm, faar Indflydelse paa det eventuelle
Dekorationsarbejde, saaledes, at baade mulige Prøver og den endelige Ud-
førelse sker i Samraad med ham og, — i den Udstrækning Bygningen
kræver, — under hans Ledelse«.
tJniversitetet 1910—11.
Ved Skrivelse af 22de Februar 1911 til Ministeriet udtalte derefter
Konsistorium følgende:
»Skønt Universitetet, som udtalt i dets fornævnte Skrivelse af 24de
September 1909, vedblivende maa fastholde, at der er andre Sager, hvis
Gennemforelse maa anses for mere paatrængende, mener man dog under
forhaandenværende Omstændigheder at maatte anbefale, at denne Sag
fremmes«.
Efter et af Ministeriet til 3die Behandling af Finanslovforslaget for
1911—12, jfr. Rigsdagtid. 1910—11, Tillæg B., Sp. 1175—78, under Uni-
versitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, stillet Ændrings-
forslag, blev der derefter paa den nævnte Finanslov givet en Bevilling paa
5,000 Kr. til Udførelsen af de af Akademiet nævnede Forsøg.
c. A n d r e S a g e r.
Fra Ministeriet modtog det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
under 25de November 1910 en Forespørgsel, om der maatte være Anledning
til at modtage en ifølge Indberetning til Udenrigsministeriet fra den kgl.
Gesandt i London af Mr. J. Foster Stackhouse tilbudt Gave, en Afstøb-
ning af en af de i Museum of Practical Geology i London opstillede
geologiske Reliefmodeller af Distrikter indenfor Storbritannien og Irland.
I Overensstemmelse med en Indstilling fra Museets Bestyrer, Professor
N. V. Ussing, svarede Fakultetet under 23de December s. A. Ministeriet,
»at man med fuld Anerkendelse af den videnskabelige Værdi af Originalen
til den tilbudte Afstøbning, ikke anser sig berettiget til at modtage Gaven,
idet man ikke er i Stand til at skaffe den en værdig Opstilling i noget under
Universitetet sorterende Institut under de nuværende Pladsforhold, uden
at man maatte fjerne andre Museumsgenstande, som var af større Betyd-
ning for Studiet af Geologi i Danmark«.
— Ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.,
Sp. 1189—90, blev der under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hoved-
istandsættelser, bevilget 1,500 Kr. til Hovedistandsættelsesarbejder ved
Universitetets kemiske Laboratorium og mineralogisk-geognostiske Museum.
Forslaget var motiveret med, at alt udvendigt Træværk i hele Bygnings-
komplekset i høj Grad trængte til Maling, Vinduerne desuden til Eftersyn
paa Beslag.
9. Det kemiske Laboratorium.
a. Aarsbe retning 1910 — 11.
(Professor, Dr. E. Biilmann).
Undervisningen i Laboratorierne benyttedes i Efteraarshalvaaret 1910
af 185 Universitetsstuderende med 451 ugentlige Arbejdsdage, i Foraars-
halvaaret 1911 af 166 med 316 ugentlige Arbejdsdage. Desuden undervistes
i Afdelingen for videregaaende Undervisning i organisk Kemi i Efteraars-
halvaaret 1910 17, i Foraarshalvaaret 1911 21 polytekniske Studerende
(Fabrikingeniører) med 4—5 ugentlige Arbejdsdage hver. Endelig havde en
Del Studerende Adgang til Laboratoriet i kortere Tid for at repetere Øvelserne
forud for de praktiske Prøver. I hvert af Halvaarene har 15 Universitets-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
261
studerende haft Friplads paa Laboratoriet. I Undervisningsarbejdet deltog
Inspektør, Cand. polyt. Aage Kirschner, Dr. ph.il. Chr. Winther, Dr. phil.
Niels Bjerrum og Cand. polyt V. Farsøe samt som Vikar for Dr. Bjerrum
Cand. polyt. Frk. Agnes Hoff.
De under Laboratoriet henlagte Eksaminatorier over Kemi afholdtes ved
Hjælp af Assistenterne Dr. phil. Chr. Winther, Dr. phil. Niels Bjerrum og
Cand. polyt. V. Farsøe. I Efteraarshalvaaret 1910 (organisk Kemi) deltog
110 Studerende, i Foraarshalvaaret 1911 (uorganisk Kemi) 137 Studerende,
fordelte i hvert Halvaar paa 4 Hold å 3 ugentlige Timer.
Laboratoriets Auditorier og Forelæsningsmateriel har foruden til de
anførte Eksaminatorier været benyttet til de af Laboratoriets Bestyrer af-
holdte Eksaminatorier over organisk Kemi for Viderekomne (Efteraar 1910)
og Forelæsninger over organisk Kemi (Foraar 1911), til en af Dr. phil. N.
Bjerrum afholdt Forelæsningsrække over uorganiske Forbindelsers Kon-
stitutionsformler og til en af Dr. phil. Winther afholdt Forelæsningsrække
over Fotokemi.
Personalia. Assistent Dr. phil. Niels Bjerrum*) var, imod at stille en
Vikar, fritaget for Tjeneste ved Laboratoriet i Tiden fra 1ste Januar—31te
December 1911 for at overtage en midlertidig Stilling som Medarbejder hos
Professor Nernst ved Universitetet i Berlin. Som Vikar fungerede som
ovenfor anført Cand. polyt. Frk. Hoff.
Økonomiske Forhold. Foranlediget ved den store Tilgang af Studerende,
som deltager i Laboratoriets Øvelser, og paa Grund af, at de polytekniske
Studerende, som undervises paa Laboratoriet, ikke betaler Adgangskort til
Laboratoriet, bevilgedes der ved Tillægsbevillingsloven for 1910—11 et
Beløb paa 3,000 Kr. til Laboratoriets Drift, og af samme Grund forhøjedes
det ordinære Tilskud ved Finansloven for 1911—12 med samme Beløb, nemlig
fra 8,000 Kr. til 11,000 Kr.
b. Forhøjelse af Laboratoriets Auniiu ni.
(Jfr. Aarb. 1907—08 S. 179, 1908—09 S. 558—67).
Under 22de Juli 1910 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 22de Juni s. A. anbefalet
Andragende af s. D., hvori Bestyreren for Universitetets kemiske Labora-
torium, Professor, Dr. phil. E. Biilmann androg om en Forhøjelse af Labora-
toriets Annuum med 3,000 Kr. til 11,000 Kr. Konsistorium indstillede i
Skrivelse af 22de Juli s. A. under Henvisning til en Erklæring af 20de s. M.
fra Kvæstor, at Universitetets Udgiftspost 3. e., Universitetets kemiske
Laboratorium, søgtes forhøjet paa Finanslovforslaget for 1911—12 med
3,000 Kr. til 11,000 Kr. Den søgte Forhøjelse blev bevilget paa Finansloven
for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A., Sp. 1171—72.
Professor Biihnanns Andragende af 22de Juni 1910 var saalydende:
»Undertegnede Bestyrer for Universitetets kemiske Laboratorium til-
lader sig paa Grund af den stadig voksende Benyttelse af Laboratoriet og
Materialprisernes Stigning at forslaa Laboratoriets Annuum forhøjet.
) Ved Skrivelse af 13. December 1910 bevilgede Konsistorium Dr. Bjerrum Orlov i
1911 for et Tidsrum af et Aar, saaledes at han for den nævnte Tid skaffede og lønnede
en af Laboratoriets Bestyrer godkendt Vikar.
Universitetet 1910—11.
Ved Finanslovene for 1908—09 og 1909—10 er i alt bevilget 17,673 Kr.
til Inventar og Instrumenter i Anledning af Undervisningens Udvidelse til
at omfatte 1 Aar (2 Semestre) af Fabrikingeniørernes Uddannelse og en
væsentlig Del af Uddannelsen af Studiosi magisterii med Kemi som Hovedfag.
Desuden bevilgedes ved Finansloven for 1909—10 en Forøgelse af Labora-
toriets Annuum paa 3,050 Kr. og Lønning til en Assistent og 1 Laboratorie-
betjent i Anledning af Arbejdet ved de nyoptagne Undervisningsgrene. De
Overslag, der ligger til Grund for de Ansøgninger fra 1907 og 1908, hvorefter
disse Bevillinger er givne, maatte jeg udarbejde straks efter min Tiltrædelse
som Bestyrer i September 1907 og altsaa paa et Tidspunkt, hvor kun de
mest fremtrædende Mangler kunde være mig bekendte.
Allerede i Oktober 1908, inden Forøgelsen af Annuum, men ogsaa inden
Optagelsen af de nye Undervisningsgrene for videregaaende Studerende,
maatte jeg søge om et ekstraordinært Tilskud paa 2,000 Kr. paa Grund af
den voksende Tilgang af Elever, og atter i Oktober 1909, efter Annuums For-
øgelse og efter Overførelsen af de polytekniske Studerende til Universitets-
laboratoriet, maatte jeg paany søge om et ekstraordinært Tilskud, dels til
Fuldendelsen af Laboratoriets live Indretninger og dels til Gennemførelse af
Undervisningens uforstyrrede Gang. Den ansøgte Sum var 3,500 Kr., og
den bevilgedes ved Tillægsbevillingslov for 1909—10, medens der ved Finans-
loven for 1910—11 ydedes et ekstraordinært Tilskud paa 2,000 Kr., til for-
skelligt fast Inventar. Sidstnævnte Bevilling var foranlediget ved min An-
søgning af 15de Maj 1909, hvori ansøgtes om 4,023 Kr. til Instrumenter,
3,315 Kr. til diverse Apparater og 2,000 Kr. til Inventar. I Ansøgningen
om Tillægsbevilling (Oktober 1909) har jeg fremhævet, at de i den anførte
Forhold snarere motiverer en Forhøjelse af Laboratoriets Annuum end en
Tillægsbevilling, men at jeg ikke paa det anførte Tidspunkt havde det Kend-
skab til Laboratoriets nu normale Driftsudgifter, som bør være Grundlaget
for et Forslag om en saadan Forøgelse af det ordinære Tilskud. Jeg skal nu
tillade mig at fremhæve de vigtigste af de Omstændigheder, som motiverer
en Forhøjelse af Annuum.
Til Dels er dette Forhold, som, hvis de havde været mig fuldt bekendte,
kunde være tagne i Betragtning allerede i min første Ansøgning (1907).
Laboratoriet har optaget to nye Undervisningsgrene, nemlig Øvelser i Under-
visningsforsøg for de Studerende til Skoleembedseksamen og Øvelser i
Titreranalyse for medicinske Studerende, henholdsvis i 1904 og 1905. Om
begge disse Kursus gælder det, at de er en Forøgelse af Laboratoriets Virk-
somhed, at de kræver særlig Apparatur, og at de maa holdes adskilt fra de
andre Øvelser, altsammen Forhold, der medfører særlig Bekostning til
disse Øvelser, saavel til Apparater og Kemikalier som til Opvarmning, Be-
lysning, Ventilation og Rengøring af Lokalerne, hvori de holdes, og til Ren-
gøring og Vedligeholdelse af Inventaret. Øvelserne i Landervisningsforsøg,
der indgaar i Studieplanen for Studerende, der forbereder sig til Skoleembeds-
eksamen i Naturfag og Matematik, holdes 1 Dag ugentlig i 1 Halvaar og
benyttes af et noget varierende Antal Deltagere (10—15). Anledningen til
deres Afholdelse er Indførelsen af Kemi som Undervisningsfag i Skolen, og
disse Øvelser er derfor ikke mindre vigtige end Laboratoriets øvrige Under-
visning, men til Bestridelse af Udgifterne ved deres Afholdelse er der ingen-
sinde søgt Midler, og i min nævnte Ansøgning af November 1907 er disse
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
263
Øvelser heller ikke tagne i Betragtning. De afholdes i Foraarshalvaarene,
og deres Art og Omfang var mig ikke den Gang bekendt.
De titreranalytiske Øvelser benyttes af 90—100 medicinske Studerende
og foregaar daglig i Efteraarssemestrene. Ogsaa denne Undervisning, der
gaar ud paa at indøve bestemte Arter analytiske Metoder af Vigtighed,
stiller som nævnt særlige Fordringer til Instrumenter, Lokale o. s. v. og
medfører paa Grund af det store Elevantal, der deltager i disse Øvelser,
store Bekostninger til Vedligeholdelse af de ret dyre Maaleapparater, Vægte
og Vægtlodder o. s. v., saa at disse Øvelser udgør en Virksomhed, der paa
Grund af dens Omfang og Art lægger stærkt Beslag paa Laboratoriet, ikke
blot med Hensyn til Arbejdskraft, men ogsaa i økonomisk Henseende. Ved
Indførelsen af denne Undervisning er Medicinernes Undervisning i kvalitativ
Analyse vel indskrænket noget; men dette kompenserer ingenlunde den
betydelige Merudgift, som Driften af en særlig Undervisningsgren som frem-
hævet medfører. Men heller ikke til dette Forhold er der i sin Tid taget
Hensyn gennem Ansøgning om en Forhøjelse af Annuum, formodentlig fordi
Aarene 1903—1905 bragte Laboratoriet et abnormt lavt Elevantal, som
nogenlunde tillod i nogen Tid at drive Laboratoriet videre under de nye
Forhold med de gamle Midler. Som nævnt har de sidste Aars dels normale,
dels særlig høje Frekvens gjort dette umuligt og nødsaget mig til at søge
om ekstraordinære Driftstilskud. Ogsaa for indeværende Finansaar vil jeg
være nødsaget til at søge om et saadant ekstraordinært Driftstilskud for at
sikre Laboratoriets uforstyrrede Drift, idet Tilgangen af Studerende i Aar
er større end nogensinde før. I de sidste 10 Aar har Laboratoriet haft følgende
Tilgang af Begyndere:
1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909 1910
79 84 21 82 82 94 87 118 104 153
Hertil kommer endelig, at mit Overslag over Bekostningen ved den
videregaaende Undervisning uden Tvivl er regnet for knapt, navnlig da der
ogsaa til disse Øvelser har været en Tilgang, der er større, end jeg havde
ventet, hvilket faar saa meget større Betydning som hver Elev her har
Adgang til Laboratoriet 5 Dage ugentlig fra Kl. 10—5, altsaa en meget lang
Øvelsestid, hvori der tilmed udføres Arbejde, som kræver et stort Forbrug
af ofte kostbare Præparater.
Alle disse Forhold tilsammen tvinger mig til at foreslaa Laboratoriets
Annuum forhøjet med 3,000 Kr., altsaa fra 8,000 Kr. til 11,000 Kr ., saa at
Laboratoriets Budget, der forøges gennem Indtægter for Adgangskort,
Eksaminer og lignende, bliver ca. 15,500 Kr.
Ved en Bedømmelse af denne Sums absolute Størrelse og en eventuel
Sammenligning med andre lignende Laboratoriers Annua vil der være at
tage i Betragtning baade det store Elevantal paa Universitetslaboratoriet
og tillige den Omstændighed, at Universitetslaboratoriet af sit Annuum maa
afholde ikke blot de rene Driftsudgifter ved Arbejdet i Laboratoriet, hvilket
er almindeligt for Laboratoriebudgetterne, men tillige Udgifter af ganske
anden Art, nemlig Opvarmning og Ventilation baade af de mange Labora-
torielokaler og af Auditorier, Frokoststue, Garderobe o. s. v., hvortil yder-
ligere kommer LTdgifter ved Rengøring af disse.
Universitetet 1910—11.
Nogle andre Forhold af ganske anden Art, som jeg mener at burde
fremhæve, er følgende:
Ved kultusministeriel Skrivelse af 21de Juli 1858 fastsættes et Reglement
for Universitetets kemiske Laboratorium; i Følge dette Reglements § 2 er
Betalingen for Adgang til Universitetets kemiske Laboratorium sat til 4 Rdl.
for 1 Dag ugentlig i 1 Semester. Heri er der, saavidt mig bekendt, ingen
Ændring sket; men praktisk indkræves der nu kun 6 Kr. pr. ugentlig Ar-
bejdsdag å 3 Timer. Den Praksis, der saaledes af mig ukendte Aarsager nu
gælder, medfører paa Laboratoriets Indtægtsside Tab, der i de sidste Aar
har beløbet sig til 1.100—l,500Kr. Dernæst blev der ved den nylig sted-
fundne Overføring af Fabrikingeniørernes Undervisning til Universitetets
kemiske Laboratorium ikke truffet Bestemmelse om Betaling af Adgangskort
for disse Studerende, .leg har nu under Henvisning til Laboratoriets Regle-
ment 21de Juni 1858 og Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 25de Marts
1868 forespurgt Direktøren for den polytekniske Læreanstalt, om denne kan
godtgøre Laboratoriet Tabet af Indtægten for Adgangskort for saadanne
Fabrikingeniører, der løser Adgangskort til fuld Undervisning paa polyteknisk
Læreanstalt. Direktør Hagemann har derpaa svaret, at han indser Betimelig-
heden i, at Universitetets kemiske Laboratorium faar en Godtgørelse for
dette Tab, og at den af mig nævnte Sum, 1,600 Kr., maa anses for passende
under Hensyn til den paagældende Undervisnings Omfang og Art, men at
polyteknisk Læreanstalt ikke har Midler til Betaling af saadanne Adgangskort,
hvorfor Direktøren foreslaar, at Bevillingen søges under Laboratoriets Budget,
en Ordning, jeg ikke kan have noget at indvende imod. Direktør Hagemanns
Skrivelse medfølger.
Disse to Summer udgør tilsammen meget nær den Sum, som efter mit
Skøn behøves til en uforstyrret og tidssvarende Drift af Laboratoriet og for
en ulastelig Løsning af dets Opgave som Undervisningsanstalt for de
talrige Studerende, der fra Universitetet og den polytekniske Læreanstalt
sendes til Laboratoriet under deres Forberedelse til Skoleembedseksaminer,
Magisterkonferens, lægevidenskabelig Eksamen og Fabrikingeniøreksamen.
Jeg tillader mig derfor at ansøge om, at Laboratoriets ordinære Tilskud
forhøjes med 3,000 Kr., altsaa fra 8,000 Kr. til 11,000 Kr.«
Direktør Hagemanns Udtalelse af 18de Juni 1910 var saalydende:
»I Skrivelse af 13de ds. har Hr. Professoren forespurgt, om den poly-
tekniske Læreanstalt er i Stand til og villig til at løse Adgangskort til Øvelserne
paa Universitetets kemiske Laboratorium for de Fabrikingeniører, der har
Adgangskort til fuld Undervisning ved Læreanstalten, idet det har vist sig
nødvendigt at søge Laboratoriets Indtægter forhøjede særlig paa Grund af
Fabrikingeniørernes videregaaende Undervisning.
Saaledes foranlediget tillader man sig at udtale, at da Universitetets
Studerende betaler for Deltagelse i de kemiske og fysiske Øvelser paa den
polytekniske Læreanstalt, finder man det ganske naturligt, at der ydes
Laboratoriet en passende Indtægt for polytekniske Studerende. Efter det
Omfang og den Form, som Fabrikingeniørernes Undervisning har faaet under
Deres Ledelse, vil en Afgift af 40 Kr. for 4 å 5 ugentlige Arbejdsdage fra
Kl. 10—5 i et Halvaar formentlig være passende.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
265
Da vore Studerende imidlertid kun betaler 20 Kr. pr. Halvaar for fuld-
stændig Undervisning saavel til Forelæsninger som Øvelser, vil en Afgift af
40 Kr. til Universitetets kemiske Laboratorium ikke kunne afholdes af den
polytekniske Læreanstalts Indtægt af de paagældende Studerende. Og da
Undervisningen paa Universitetets kemiske Laboratorium programmæssigt
indgaar som Led i Fabrikingeniørernes Undervisning, vil det ikke kunne
forsvares at belaste de Studerende med en saadan Afgift. Det vil saaledes
formentlig være det rigtigste at søge Laboratoriets Driftsbudget forhøjet
med et Beløb, der svarer til den samlede Afgift, for Tiden ca. 1,600 Kr.
Den polytekniske Læreanstalt finder den Fordeling af Undervisningen,
hvorved Universitetets kemiske Laboratorium har overtaget Undervisningen
paa den organiske Kemis Omraade, tilfredsstillende og kan derfor kun ønske,
at Laboratoriet sættes i Stand til at fremme denne Undervisning paa bedst
mulig Maade.«
Under 15de Februar 1911 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende af
2den s. M. fra Bestyreren for Universitetets kemiske Laboratorium, hvori
denne under Henvisning til, at alle de Forhold, der begrundede den oven-
nævnte Annuumsforhøjelse, i fuldt Maal havde været forhaanden i det for-
løbne Aar, androg om en Forhøjelse af Laboratoriets Annuum med 3,000 Kr.
for det løbende Regnskabsaar. Konsistorium indstillede under Henvisning
til en Erklæring fra Kvæstor af 8de s. M., at der ved Ændringsforslag til
Tillægsbevillingsloven for 1910—11 søgtes bevilget en Forhøjelse af Uni-
versitetets Udgiftspost 3. e., det kemiske Laboratorium, fra 8,000 til 11,000
Kr. Den søgte Bevilling blev givet paa Tillægsbevillingsloven for 1910—11,
jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg B. Sp. 1647—48.
10. Det astronomiske Observatorium.
Paa Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg B.,
Sp. 437—38, blev der under Universitetets Udgiftspost 10., Forskellige
løbende og ekstraordinære Udgifter, bevilget 900 Kr. til et Mindeskrift om
Ole Rømer. Af de i Rigsdagstid. anførte Sted fremførte Motiver skal hid-
sættes følgende: »Det er i Aar 200 Aar siden, at Astronomen Ole Rømer
afgik ved Døden, og da Universitetet meget ønsker paa en værdig Maade at
fejre Mindet om denne berømte Forsker, har man anmodet Professor E.
Stromgren, der i længere Tid har samlet Materialet til en Afhandling om
ham, om at udarbejde et Mindeskrift til Belysning af hans videnskabelige
Betydning. Til dette Arbejdes Trykning og Udgivelse vil imidlertid medgaa
et Beløb af 900 Kr., og da Universitetet ikke er i Stand til at udrede dette
Beløb af sit ordinære Budget, har man ansøgt om, at der til nævnte Øjemed
maa blive stillet et Beløb til Disposition paa Finansloven for 1911—12«.
— Under 26de Maj 1911 bifaldt Konsistorium, at der meddeltes Assi-
stent ved Observatoriet, Dr. phil. N. E. Nørlund, der agtede at foretage en
Studierejse til Frankrig og Tyskland, Orlov fra hans Stilling i 6 Maaneder
fra 1ste Juni 1911 at regne, mod at han for dette Tidsrum gav Afkald paa
den til Stillingen henlagte Lønning, samt at Stud. mag. Ruben Andersen
antoges til i Dr. Nørlunds Fraværelse indtil videre at gøre Tjeneste som
Assistent ved Observatoriet mod at oppebære den ovennævnte Lønning.
Universitetets Aarbog	o a
U n iversitetet 1910— 11.
— Under 22de Juni 191 1 gav Ministeriet Tilladelse til, ut Observatoriets
Konto for 1910—11 overskredes med 941 Kr. 75 Øre, der af Bestyreren var
anvendt til Anskaffelse af Inventar til det til Universitets-Undervisning
indrettede Havehus, jfr. Aarbog 1909—10 S. 1057.
11. Det histologisk-embryologiske Laboratorium.
a. Aarsberetning 1911.
(Docent, Mag. scient. R. H. Stamm).
I Foraarshalvaaret paabegyndtes, i 2 Gange 2% ugentlige Timer, det
sædvanlige Kursus i Histologi og mikroskopisk Anatomi; det forholdsvis
store Antal Deltagere, i Gennemsnit 20, fordeltes i 2 Hold, som hvert mødte
en Gang om Ugen; ved Undervisningen og ved Fremstillingen af de dertil
nødvendige Præparater ydede Assistenten, Mag. sc. C. M. Steenberg sin
Bistand. Dette Kursus fortsattes paa samme Maade Eftershalvaaret igennem.
Bestyreren afsluttede dernæst i Foraarshalvaaret en Række Forelæs-
ninger (5 Tilhørere) over de forskellige Cellevæv; disse illustreredes, ligesom
de foregaaende, ved ældre, men tildels omtegnede Vægtavler, samt ved et
større Antal (ca. 90) i dette Øjemed i Laboratoriet fremstillede Diapositiver.
Laboratoriet har endelig i Aarets Løb afgivet Arbejdsplads for 2 medi-
cinske Studerende og 1 ældre Zoolog.
Samlingen af mikroskopiske Præparater er bleven forøget med omtrent
100 histologiske Præparater, som for en Del skyldes Assistenten, samt med
et Par smaa Rækker af embryologiske Seriesnit.
Af Instrumenter er købt et fint Mikroskopobjektiv (Zeiss, 1/12 mm,
homogen Immersion), samt en ældre fransk Præparationsloupe (af Nachet's
Fabrikat).
Haandbiblioteket er, som sædvanligt, forøget ved Subskription paa
»Anatomischer Anzeiger«, »Ergebnisse der Anatomie und Entwicklungs-
geschichte«, »Zeitschrift fiir wissenschaftliche Mikroskopie« og »Zoologischer
Jahresbericht«. Desuden er der, af større Værker, købt: Ramon y Cajal:
Die Hirnrinde des Menschen I—V, 1900—06; sammes: Studien iiber die
Nervenregeneration, 1908, samt Quain: Anatomy, I, 1. Embryology. Endelig
er der, ved tilfældig gunstig Lejlighed og tildels for særdeles billig Pris,
erhvervet 43 mindre Afhandlinger, medens 5 er modtaget som Gaver. I
Aarets Løb er 34 Bind blevet indbundne; samtidig har man paabegyndt
den ganske vist ret tidrøvende, men uomgængelig nødvendige, endelige
Gennemgang og Ordning af den meget anselige Særtryksamling.
Tilsidst kan nævnes, at et Par Skoler (Metropolitanskolen, Østersøgades
Gymnasium, Frk. Jespersen's Skole og Fiskerihøjskolen i Kerteminde) har
modtaget en mindre Samling mikroskopiske Præparater; Skolerne har derved
sparet en ikke helt ringe Udgift, medens samtidig det Ekstraarbejde, som
paaførtes Laboratoriet, ikke har været af større Betydning, idet Præparaterne
har kunnet fremstilles sammen med det sædvanlige Kursusmateriale.
b. Forhøjelse af Laboratoriets Annuum.
Ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A.,
Sp. 1171—72, blev Universitetets Udgiftspost 3. t.; det histologisk-embryo-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
267
logiske Laboratorium forhøjet med 50 Kr. til 1,550 Kr. som Følge af den
ved Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 bevirkede forøgede Udgift ved Forbruget af
ren Spiritus, jfr. Aarb. 1909—10 S. 1024—33.
12. Det ferskvands-biologiske Laboratorium.
a. Aarsberetning 1911.
(Dr. Wesenberg-Lund).
I hele Aaret, navnlig i Sommerhalvaaret, foretoges et meget stort Alital
mindre Ekskursioner til Nordsjællands forskellige Egne. Formaalet var at
fortsætte med de i 1910 paabegyndte insektbiologiske Iagttagelser. Et
betydeligt Materiale blev indsamlet og konserveret.
Studierne over Littoralzonens Temperaturforhold og over Stratiotes
aloides afsluttedes.
Da Kendskabet til vore Søers Dybdeforhold altid har været meget ringe,
maatte det blive en af Laboratoriets Hovedopgaver at udarbejde bathyme-
triske Kort over i hvert Fald nogle af de Vigtigste Søterrainer. I den An-
ledning ansøgtes Carlsbergfondet om de til en bathy metrisk Undersøgelse af
Furesødistriktets Søer nødvendige Midler. Disse blev givet som en 2-aarig
Bevilling for Aarene 1911 og 1912. Efter Samtaler med Hr. Oberst Sand
udførtes den bathy metriske Undersøgelse af en Del af Søerne i Juli Maaned af
2 Generalstabsguider med Menige; foruden jeg selv deltog tillige som Bota-
niker Hr. Mag. Boye Petersen i Undersøgelsen. For denne vil der selvfølgelig
andet Steds blive gjort nærmere Rede.
Paa et 14 Dages Ophold i August fortsattes de insekt biologiske Studier
i Tibirke-Tidsvilde Moserne.
Da Laboratoriets Samlinger og Virksomhed paa mange Maader var
blevet udvidet og øget, var det ene lille Værelse, der hidtil havde tjent til
Samlings- og Undersøgelsesrum, altfor lille. Der blev derfor paa Finansloven
søgt om en større Sum til Husleje og til Inventar af Laboratorieværelserne.
I Maj lejedes og indrettedes der en 4 Værelsers Lejlighed i Bankbygningen
i Hillerød. Der blev indsat en Akvarieledning og Lejligheden indrettedes
med elektrisk Lys, Gas, koldt og varmt Vands Ledninger. Tidsskriftsbiblio-
teket flyttedes op i det ene Værelse, og Samlinger og Instrumenter kunde nu
endelig opstilles under bedre Forhold. Et betydeligt Antal Akvarier ind-
købtes; det blev nu muligt at fortsætte de insektbiologiske Studier under
langt gunstigere Betingelser. Den største Del af Maj gik med at faa Labo-
ratoriet bragt i Orden.
I August modtog jeg fra Prof. Joh. G. Anderson, Chef for Sveriges
geologiske Undersøgelser, Anmodning om, at jeg vilde være behjælpelig
med Studiet af de svenske Bønnemalmaflejringer. I September besøgte jeg
derpaa i nogle Dage de smaalandske Søer; alle Udgifterne afholdtes af Sve-
riges geologiske Undersøgelse. Senere indgaves Beretning om Rejsen og
lorslag om en eventuel Undersøgelsesplan indsendtes.
Laboratoriet har været besøgt af følgende Studerende: Hr. Mag. Hen-
riksen, Hr. Mag. Boye Petersen, Hr. Mag. Bøggild, Hr. Stud. mag. Jørgensen
og Hr. Dr. Bøving.
268
Universitetet 1910—11.
I Aarets Løb blev følgende Arbejder publicerede:
1.	Brønsted og Wesenberg-Lund: Chemisch-physicalische Untersuchungen
der diinischen Gewasser. Internationale Revue. Bd. 4. 1911. 251—290
og 437—492.
2.	Wesenberg-Lund: Ueber die Biologie der Phryganea grandis, ibid. p. 65—
90 (med to Tavler).
3.	Wesenberg-Lund: Biologische Studien iiber netzspinnende campodcoide
Trichopterenlarven. ibid. Supplem. p. 1—64 med 6 Tavler.
4.	Wesenberg-Lund: Om nogle ejendommelige Temperaturforhold i de
baltiske Søers Littoralregion og deres Betydning. Festskr. f. Warming,
p. 88—106.
b. Udvidelse af Laboratoriets Lokaler.
(Jfr. Aarb. 1905—06 S. 438—41, 1907—08 S. 181—83, 1908—09 S. 582—83).
Under 22de Juli 1910 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 25de Juni s. A. anbefalet
Andragende af 31te Maj s. A., hvori Laboratoriets Bestyrer, Dr. phil. C.
Wesenberg-Lund, androg om en Forhøjelse af 200 Kr. aarlig af det til Leje
af et Lokale i Hillerød til Brug for Stationen bevilgede Beløb, samt om
500 Kr. en Gang for alle til Montering af de udvidede Lokaler. Konsistorium
indstillede i Skrivelse af 22de Juli s. A. under Henvisning til en Erklæring
af 19de s. M. fra Universitetets Kvæstor,
»at Universitetets Udgiftspost 7. k\, Til en biologisk Station ved Fure-
søen, Underkonto b., Til Stationens Drift og Vedligeholdelse, i Forslaget til
Finansloven for 1911—12 maa blive forhøjet fra 2,900 Kr. til 3,100 Kr. med
200 Kr. aarlig til Leje af Lokaler for Stationens Laboratorium og
at der tillige under samme Udgiftspost 7. k. maa blive foreslaaet ekstra-
ordinært bevilget 500 Kr. til Montering af det paagældende Lokale med
Borde, Skabe og Vandindlæg«.
De søgte Bevillinger blev givet paa Finansloven for 1911—12, jfr. Rigs-
dagstid. 1910—11, Tillæg A., Sp. 1187—88.
Dr. Wesenberq-Lunds Andragende af 31te Maj 1910 var saalydende:
»Som det vil være det høje Ministerium bekendt, blev der paa Finans-
loven for 1908—09 bevilget dels en Sum, stor 200 Kr. aarlig (Huslejegodt-
gørelse for et Værelse, hvori Laboratoriets Samling kunde opstilles) dels en
Sum til Anskaffelse af Skabe. Dette Værelse har jeg hidtil haft i det Hus,
hvori jeg bor. Samlingen er nu vokset saa stærkt, at alle Skabe er fulde.
Samtidig er Biblioteket, hovedsagelig gennem Gaver, tiltaget saa meget, at
jeg har Vanskelighed ved at huse det.
I en Aarrække har jeg samlet Materiale til vore Vandinsekters Biologi;
Materialet, der alt er konserveret i Sprit, er meget stort og overgaar paa
adskillige Omraader langt Museets Spritsamlinger; en meget stor Del findes
ikke i Museets Samlinger.
Det var min Agt at udgive et større Værk over vore Vandinsekters
Biologi. Forstudierne er begyndt at komme i Internationale Revue Vol. I. III.
Med dette Værk for Øje er Indsamlingerne foretagne, og talrige Eksperi-
menter er udførte ude i Naturen; en Del af disse hører dog afgjort Labora-
toriet til, men hidtil har jeg været afskaaret fra at foretage saadanne, fordi
jeg hertil ikke har haft brugbare Lokaler.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
269
Det ferskvands-biologiske Laboratorium er kun en meget lille Træ-
bygning, hvori der er overmaade varmt om Sommeren og meget koldt om
Vinteren, da Kakkelovn ikke findes. Derfor dør Forsøgsdyrene 0111 Som-
meren af Varmen og om Vinteren fryser alle Akvarier til. Alle Klæknings-
forsøg og alle Eksperimenter, der skal strække sig over længere Tid, er
derfor fuldstændig umulige. Jeg har søgt at raade Bod paa disse ret for-
tvivlede Forhold ved at foretage Klækninger og Eksperimenter i mit Hjem,
men dette har været ganske umuligt i den Udstrækning, jeg har ønsket det.
I tidligere Tid har Klækning og Eksperiment ikke været saa nødvendige,
fordi jeg i de forløbne Aar fortrinsvis har arbejdet med Plankton, Under-
søgelser, som jeg nu efter Hovedværkets Fremkomst 1908 nu maa betragte
som afsluttede. I de ny Undersøgelsesrækker er jeg for Øjeblikket kommet
til et Punkt, hvor jeg paa Grund af Laboratoriets Beskaffenhed i meget høj
Grad hæmmes i Studierne, og udover hvilket jeg uden Hjælp næppe kan
komme.
Saafremt man kun vil forøge min Huslejegodtgørelse med 200 Kr.
aarlig, kan jeg i Nærheden af mit Hjem leje en mindre Lejlighed paa 3 Væ-
relser for ca. 300 Kr. og anvende 100 Kr. til Brændsel og Rengøring; hermed
vilde den værste Nød være afhjulpen. Kun maa der i saa Fald en Gang for
alle, for at disse Værelser kan sættes i Stand til at tjene som Laboratorium,
bevilges en Sum til Borde, Skabe og Vandindlægning til Akvarierne, der
næppe kan sættes under 500 Kr.
Naar jeg tillader mig at ansøge om ovennævnte Sum, er det endvidere
af følgende Grund.
Ikke saa sjældent har jeg i de senere Aar faaet Forespørgsler, 0111 Ud-
lændinge kan studere paa Laboratoriet. Jeg har hertil altid maattet stille
mig afvisende. Laboratoriet er for lille og byder for smaa Hjælpemidler. Det
er endvidere kun et behageligt Opholdssted i de tre Sommermaaneder, og
Udlændinge vil helst komme om Efteraaret. Efter 15de September er det i
Almindelighed for koldt til at man daglig kan arbejde paa Laboratoriet.
Fandtes der Laboratorium her i Hillerød, vilde Udlændinge meget vel kunne
arbejde der. Materialet kan nemt skaffes til Veje fra Furesø, Esromsø og
Arresø, der alle kan naas paa halve Dagsekskursioner.
Det er først og fremmest for at kunne udføre mine Undersøgelser i den
Maalestok, jeg ønsker det, endvidere for at kunne skaffe de store værdifulde
Samlinger Plads og for at kunne modtage Udlændinge, der ønsker at opholde
sig ved Laboratoriet, at jeg tillader mig at ansøge om, at min Huslejegodt-
gørelse maa stige med 200 Kr. aarlig, og at der maa bevilges 500 Kr. en
Gang for alle, for at Lejligheden kan sættes i laboratoriemæssig Stand.«
13. Det marine-biologiske Sommerkursus i 1911.
(Professorerne Dr. Hector Jungersen og Dr. Eug. Warming).
Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1911 i Hellebæk med et
Hold af Studerende i Tiden fra 20de Juli til 19de August (begge Dage inkl.).
Til Ophold og Undervisning var lejet Villaen »Kildebakken« af Ejeren, Sko-
magermester Chr. Olsen, Aalsgaarde. Kursus'ets Arbejds- og Opholdslokaler
her var ualmindelig gode, rummelige, luftige og med udmærkede Lysforhold.
Forplejning havdes i det af Frk. Benthien bestyrede Pensionat.
270
U niversitetet 1910— 11.
Den botaniske Undervisning omfattede den hele Tid og lededes af
Mag. sc. Henning E. Petersen, den zoologiske Undervisning optog Tiden fra
den 6te til den 19de August og lededes af Docent R. H. Stamm. Deltagere i
Kursus var følgende Studiosi mag.: O. Bøggild, V. Ege, S. Hanssen, K. Hen-
riksen, H. Jørgensen, J. Boye Petersen, Frk. M. Roed.
Der afholdtes 14 botaniske Ture i Tiden 21de Juli til 5te August. Den
15de August var Kursuset paa Kullen for at studere den derværende Fj ære-
vegetation m. m. Sejlturen gik først som paa foregaaende Aars Kursus
langs Kysten og ud til Skalbunden; da det imidlertid af Hensyn til den
lange Tid, der var indrømmet Botaniken i dette Aar, viste sig nødvendigt at
faa nogle flere Arter til Studium end det foregaaende Aar, foretoges nogle
Sejlture over til Grundene paa den svenske Kyst mellem Kulla Gunnarstorp
og Viken. Udbyttet paa disse Ture, der med god Vind med Lethed foretoges
indenfor den Tid, som var indrømmet Sejladsen, var meget tilfredsstillende.
Den stærkere Saltholdighed af Vandet her i Forbindelse med den raskere
Strøm bevirker en Udvikling af Algevegetationen, der kan sidestilles med
den, der findes i vore nordlige Farvande f. Eks. ved Hirtsholmene. Her
findes bl. a. udmærket udviklede Eksemplarer af Laminaria sacharina og
digitata, Rhodymmia palmata, Delesseria sanguinea, Ptilota plumosa, Plu-
maria elegans, Cystoclonium pur purascens samt Desmarestia viridis, alt Arter,
der enten ikke eller kun som sygeligt udviklede Individer forekommer paa
den danske Side.
Turene paa den danske Side udvidedes til Hornbækbugten, der frem-
byder en smuk Lavtvands-Vegetation.
Ved Øvelserne, der sædvanlig afholdtes fra Kl. 1 til Kl. 3y2, undersøgtes
det indsamlede Materiale; Algerne bestemtes, og Hovedtrækkene i deres
Morfologi og Fructfication demonstreredes. Paa Sejlturene blev altid Algernes
Forekomst gjort til Genstand for Omtale, og der toges mange Saltholdigheds-
prøver.
Det zoologiske Udbytte var alt i alt meget tilfredsstillende, skønt Vejret
lagde Hindringer i Vejen ved den overvældende Varme, der gjorde det meget
vanskeligt at holde de finere og skrøbeligere Dyreformer i Live, til man kom
i Land og kunde faa dem undersøgte. Selv Ophentning af køligt Bundvand
kunde neppe raade Bod herpaa; det udskilte meget hurtigt sit Luftindhold
som Blærer, der i Planktonprøverne førte alle Dyrene op i et Lag paa Over-
fladen. Vindstille generede i den første Tid Sejladsen, og i de sidste Dage
hindredes denne paa den anden Side af Storm.
Typer af de forefundne Dyregrupper blev gennemgaaede med Del-
tagerne, især saadanne Former, der fortrinsvis maa undersøges i levende
Tilstand. Undersøgte blev saaledes: Acineter; Foraminiferer (baade imper-
forate og perforate Former i Bundprøver); Kalk-, Kisel-, Horn- og Kød-
svampe; Hydroider (Hydractinia echinata, Dicoryne conferta, Perigoninius
repens, Obelia geniculata, Campanularia johnstoni); Scyphistomer; Pleuro-
brachia pileus; Alcyonium digitatum; forskellige Aktinier. Psolus, Thyonidium;
8 Arter Slangestjerner; Echinocardium, Echinocyamus, Larver af Søstjerner,
Slangestjerner og Søpindsvin. Guldmus, Skælryg; Syllis, Ammotrypane
aulogaster, Amphitrite cirrata; Nicomache lumbricalis; Sabella pavonia', Poma-
toceres triqveter; Filograna implexa. Sagitta. Bryozoer. Caligus; Haploops
tubicola, Caprella, Arcturus, Mysis og My sis-larver, Rejer og Rejelarver,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
271
Svømmekrabber, Krabbelarver. Chiton, Dentalium; Pieurophyllidia, Philine,
Sneglelarver; Pecten, Leda. Enkelte Fiske og Fiskesnyltere (f. Eks. Tetra-
bothrium af Raja batis).
Til Kursus anskaffedes et Reichert's Mikroskop (Stativ 6, med Revolver,
2 Objektiver og 2 Okularer).
14. Den Arnamagnæanske Stiftelse.
Aarsberetning 1911.
(Eforer Professorerne Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup).
Stiftelsens Formue er ved Professor K. Gislasons Adoptivsøn Charles
William George Gislasons, Dødsfald den 28de August 1910 bleven forøget
med ca. 18,000 Kr.*), som er indbetalte i Kvæsturen under Navn af Konrad
Gislasons Fond, til Anvendelse som dennes øvrige Midler.
Konsistorium har paa given Anledning under 25de Marts 1911 udtalt,
at der intet er til Hinder for, at en afgaaet Universitetslærer kan fortsætte
sit Efori, uanset at den anden Efor ikke er Medlem af Konsistorium.**)
Den Arnamagnæanske Bibliotekar forbereder en Udgave af Aktstykker,
Breve og samtidige Optegnelser til Belysning af Arne Magnussons offenlige
og private Virksomhed.
Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves:
Til Brug for besøgende er paa Læsesalen fremtaget 421 Voll. (179 Foli-
anter, 169 Kvarter, 20 Oktaver, 14 af Tillægssamlingerne, 39 Diplomfascikler).
Der er af 30 Besøgere aflagt 364 Besøg; af de besøgende var 8 Udlændinge
(1 Hollænder, 2 Nordmænd, 2 Svenske, 3 Tyskere). Fra Haandskriftsamlingen
er i Aarets Løb bortlaant 39 Voll. (14 Folianter, 15 Kvarter, 3 Oktaver, 7 af
Tillægssamlingerne) foruden 11 Skindbreve — henholdsvis 12 til det Kgl.
Bibliotek, 2 til Landsbiblioteket i Reykjavik, 11 (samt 11 Skindbreve) til
det islandske Landsarkiv, 1 til Universitetsbiblioteket i Lund, 1 til Univer-
sitetsbiblioteket i Upsala, 1 til det Kgl. Bibliotek i Berlin, 1 til Hamburg
Stadtbibliothek, 9 til Universitetsbiblioteket i Amsterdam, 1 til det Kgl.
Bibliotek i Haag.
Kommissionens Skrivelse af 7de Marts 1911.
Ved kgl. Resolution af 7de December 1883 bestemtes det, at Kommis-
sionen for den Arnamagnæanske Stiftelses Bestyrelse skulde bestaa af 5
Medlemmer, »nemlig to Eforer, der vælges af Konsistorium eller det akade-
miske Raad, der maatte træde i Stedet for Konsistorium, blandt Universi-
tetets Lærere, saaledes at saalænge Konsistorium beholder dets nuværende
i orm, i det mindste den ene af dem bør være Consistorialis, og to andre
Medlemmer, der, efter Forslag af Konsistorium, beskikkes af Ministeriet for
Kirke- og Under visnings væsenet med frit Valg mellem Universitetets
Lærere og Andre, der maatte være villige til at overtage en saadan Kaldelse«,
samt af Universitetsbibliotekaren i Medfør af sin Embedsstilling.
*) Beløbet 6 offentlige Aktiver, Kr. 6,000, og kontant, Kr. 11,950,25, blev i den 11.
December Termin 1910 udbetalt til Universitetskvæsturen paa den Arnamagnæanske
Stiftelses Vegne med Renter fra Dødsdagen. Arveafgiften blev udredet af Stiftelsen.
**) Jfr. de to nedenfor aftrykte Skrivelser.
272
Universitetet 1910—11.
For Tiden bestaar Kommissionen — foruden af Overbibliotekaren ved
Universitetsbiblioteket — af de to Eforer Prof. Wimmer, valgt af Konsi-
storium 1891 (Aarbog 1890—91. S. 730), og Professor Steenstrup, valgt 1905
(Aarbog 1904—05, S. 244), og af de to af Ministeriet beskikkede Medlemmer
Prof. Vilh. Thomsen (Aarb. 1890—91, S. 730) og Prof. Finnur Jonsson (Aarb.
1904—05, S. 244). Ved Professor Wimmers Afgang som Universitetspro-
fessor 1ste September 1910 har det Sporgsniaal frembudt sig for Kommis-
sionen, om der vil være Grund til at foretage en Ændring med Hensyn til
Eforierne, idet det i den kgl. Resolution hedder dels, at disse Eforer vælges
blandt Universitetets Lærere — og Prof. Wimmer er nu afgaaet fra sin Lærer-
stilling — dels, at i det mindste den ene af dem bor være Consistorialis,
hvilket hverken er Tilfældet med Prof. Wimmer eller Prof. Steenstrup.
Kommissionen skal i den Anledning udtale, at der i den kgl. Resolution
udtrykkelig er taget Forbehold med Hensyn til, at der skulde indtræde en
Forandring i Konsistoriums »Form« (Bestemmelsen er iøvrigt en Gentagelse
af hvad der allerede var udtalt i den kgl. Resol. af 9de Juni 1850 § 2). Dette
forekommer os nu at maatte være sket ved den betydelige Forandring, Kon-
sistorium undergik ved den kgl. Resolution af 6te September 1902 angaaende
Universitetets almindelige Myndigheder, hvorved Konsistoriums Sammen-
sætning fik en langt mere vekslende og foranderlig Karakter, saaledes at
det meget lettere vil kunne hænde, at Konsistorium ikke i sin Kreds tæller
Medlemmer, der vilde kunne egne sig for Kommissionens videnskabelige
Virksomhed, og det jo ikke kunde tænkes, at man ved Valg af Consistoriales
skulde tage Hensyn til, at der i Konsistorium fandtes Mænd, som kunde
overtage dette særlige Hv.erv. Dertil kommer at der ved den kgl. Resol. af
1902 § 14 er givet Adgang for »Bestyrere af videnskabelige Instituter og Sam-
linger, Eforer for Legater, Kollegier og Kirker o. s. v.« til at komme tilstede
i Konsistorium, naar deres Sager forhandledes, enten efter Rektors Kaldelse
eller efter eget Forlangende, saaledes at der er givet Kommissionens Eforer
god Lejlighed til at faa dens Sager belyste i Konsistorium. Endelig er det
ved § 11 i Resol. af 1902 bestemt, at Legateforier ogsaa kunne varetages af
Medlemmer af Lærerforsamlingen, der ikke er Consistoriales.
Nu er Professor Wimmer ikke længer Medlem af Lærerforsamlingen,
men det forekommer os, at der ingen Anledning er til, at han af denne Grund
skulde træde tilbage fra sit Efori. For det første er det, som alt fremstillet,
tvivlsomt, om ikke Konsistoriums forandrede Sammensætning maatte be-
virke, at Bestemmelsen af 1883 maa anses som forældet paa dette Punkt og
ikke længer anvendelig. Men dertil kommer, at det er tvivlsomt, om hin
Bestemmelse forlanger mere end at Valget skal ske mellem dem, der paa
den Tid, Valget foregaar, er Medlemmer af Konsistorium, medens det ikke
fordres, at Eforen ved Udtrædelse af Konsistorium eller ved Afgang fra
Universitetet skal opgive denne Stilling. I den Anledning skal Kommissionen
erindre om, at Prof. K. Gislason vedblev at virke som Efor efter sin Afgang
1886 lige til sin Død (1891), og at ligeledes Prof. Ussing vedblev efter sin
Afgang (1896) at være Efor indtil sin Død (1905), skønt de altsaa ikke
længere hørte til »Universitetets Lærere«, og at dette Forhold maa siges
stiltiende godkendt af Ministeriet, da dette ikke har gjort nogen Indsigelse
herimod, skønt Forholdet var det vel bekendt dels gennem Kommissionens
aarlige Indberetninger, dels ved Ministeriets Beskikkelser af nye Medlemmer.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	273
Kommissionen, hvis øvrige Medlemmer ogsaa meget vilde beklage, om
Prof. Wimmer skulde fratræde sit Efori, finder derfor ingen Anledning til
at gøre nogen Forandring i sin Styrelse, men den har ønsket at forelægge
Sagen for Konsistorium, idet den tillige anmoder om, at Konsistorium,
hvis det ikke skulde dele dens Opfattelse, vil give den Anledning til at frem-
komme med et Forslag om Ændringer i Bestemmelserne.
Konsistoriums Skrivelse af 25de Marts 1911.
I behagelig Skrivelse af 7de d. M. har Kommissionen forelagt for Kon-
sistorium det Spørgsmaal, om Prof., Dr. phil. L. Wimmer, der under Ilte
Februar 1891 af Konsistorium valgtes til Eforus for den Arnamagnæanske
Stiftelse, kan vedblive sit Efori, uanset at han ikke længere er Universitets-
lærer, og uanset at heller ikke den anden Efor, Prof., Dr. jur. & phil. Steen-
strup, er Medlem af Konsistorium. Kommissionen har derhos, forsaavidt
Konsistorium ikke skulde dele dens Opfattelse — at der ikke er nogen Nød-
vendighed for, at der paa Grund af de foran skildrede Forhold foretages
nogen Forandring i Kommissionens Sammensætning — anmodet om, at
Konsistorium vil give den Anledning til at fremkomme med et Forslag om
Ændringer i de for Kommissionens Sammensætning gældende Bestemmelser.
Saaledes foranlediget skal man til behagelig Efterretning meddele, at
Konsistorium kan tiltræde Kommissionens ovennævnte Opfattelse.
Universitetets Aarbog.
35