Universitetet 1910—11.
VI. Akademiske Højtideligheder.
a. Beretning for Aaret 1910—1911.
Fredag den 2den September 1910 afholdt Universitetet en Fest i An-
Icdning af de nyopførte medicinske Instituters og Rigshospitalets Ind-
vielse; til denne, der overværedes af Deres Majestæter Kongen og Dron-
ningen samt flere Medlemmer af det kongelige Hus, var efter Indbydelse
mødt en talrig Repræsentation for Lægestanden i Hovedstaden og det
øvrige Land, samt følgende Repræsentanter for udenlandske Universiteter
og lægevidenskabelige Institutioner: Fra Sverige: Ivar Rang, Professor i
fysiologisk Kemi, Lund; Hans Bendz, Professor i pathologisk Anatomi,
Lund; Jacques Borelius, Professor i Kirurgi, Lund; Elis Essen-Moller,
Professor i Obstetrik, Lund; John Forssmann, Professor i almindelig
Pathologi, Lund; Karl Petrén, Professor i praktisk Medicin, Lund; Gun-
nar Holmgren, Professor i Otiatri, Stockholm; Carl Sundberg, Professor
i pathologisk Anatomi, Stockholm; F. J. E. Westermarck, Professor i
Obstetrik, Stockholm; Gustaf Ekehorn, Professor i Kirurgi, Uppsala;
Ulrik Quensel, Professor i Pathologi, Uppsala. Fra Norge: Kr. Brandt,
Professor i Fødselshjælp, Kristiania; Peter F. Holst, Professor i Pathologi,
Kristiania; S. Laache, Professor i indre Medicin, Kristiania; O. Malm,
Veterinærdirektør, Kristiania; E. Paulsson, Professor i Farmakologi, Kri-
stiania; Arraauer Hansen, Overlæge, Bergen; Klaus Hansen, Overlæge,
Bergen. Fra Helsingfors: Richard Sievers, Medicinaldirektør; E. A. Ho-
mén, Professor i pathologisk Anatomi; E. E. Sundvik, Professor i fysio-
logisk Kemi. Fra England og Skotland: William Bulloch, Professor i
Pathologi, London; Francis M. Caird, Professor i Kirurgi, Edinburgh;
Georges Dreyer, Professor i Pathologi, Oxford, Mr. Alb. E. Morrison,
Mowbray Villa, Sunderland. Fra Frankrig: Paul Bar, Professor i Obste-
trik, Paris; A. Cade, Professor i Medicin, Lyon; Dr. Gastou, Chef for
Laboratoire Central et de Radiologie ved Hopital St. Louis, Paris; I. Teis-
sier, Professor i klinisk Medicin, Lyon. Fra Tyskland: C. A. Ewald,
Professor i Medicin, Berlin; Robert Olshausen, Professor i Obstetrik,
Berlin: Johannes Ortli, Professor i pathologisk Anatomi, Berlin; Gustav
Killian, Professor i Hals- og Næsesygdomme, Freiburg in Baden; Hugo
Liithje, Professor i speciel Pathologi og Therapi, Kiel; Alb. v. Pflugk,
Professor i Oftalmologi ved Veterinærskolen i Dresden. Fra U. S. A.:
Dr. Mc Farland, New York. For de Landes Vedkommende, der var re-
præsenterede ved indbudte Gæster, var desuden de her akkrediterede Ge-
sandter indbudt.
Fra Island var modt som Gæst: Landfysikus Gudmundur Bjornsson
fra Reykjavik.
Ved Festen blev udfort en Kantate, sammensat af følgende Musik-
stykker og Sange af ældre Kantater:
Ved Kongens Ankomst: Weyses Musik til »Hellige Flamme«.
For Rektors Tale: »Hilset være Folket!« Af Kantaten ved Univer-
sitetets Fest i Anledning af 100-Aars Dagen for Stavnsbaandets Losning.
1888. (Teksten af Holger Drachmann, Musiken af P. E. Lange-Mtiller).
Før Dekanens Tale: »Sundt Legem styrker Sjælen sund!« Af Kan-
taten ved Reformations-Jubel festen ved Universitetet. 1836. (Teksten at
Adam Oehlenschliiger, Musiken af Organist Jensen).
Akademiske Højtideligheder.
191
Før Doktor-Promotionen: »Gjenlyd af det Ord, som her har tonet«.
Af Kantaten ved Universitetets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kon-
gens Fødselsdag. 1839. (Teksten af J. L. Heiberg, Musiken af C. E. F.
Weyse).
Efter Doktor-Promotionen: »Hellige Flamme«. Af Kantaten ved
Universitetets Fest i Anledning af Reformationens Indførelse samt Rek-
torskiftet. 1839. (Teksten af J. L. Heiberg, Musiken af C. E. F. Weyse).
Festtalen holdtes af Universitetets Rektor, Professor, Dr. med. &
scient. Carl Jul. Salomonsen, (trykt i »Tilskueren« 1910, 2det Halvbind,
S. 305—15). Det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus, Professor, Dr.
med. Knud Faber, talte om det kgl. Frederiks Hospital (Talen er trykt i
»Gads danske Magasin« 1910—11, S. 50—55).
Rektor, Professor Salomonsen, holdt derefter følgende Tale til de
indbudte Gæster:
»Universitetets Klinikers og Universitetets Instituters Nyindretning
har en saa stor Betydning for det medicinske Studium og derigennem for
Universitetet, at dette har ønsket at fejre denne Dag med særlig Glans og
har derfor indbudt et større Antal udmærkede medicinske Videnskabs-
mænd fra Udlandet til at overvære vor Fest; en stor Del af dem har til
vor Glæde efterkommet Indbydelsen. Dem iblandt vore Gæster, som er
komne til os fra de nordiske Universiteter, som forstaar vort Sprog, kender
vor By, delvis er hjemmevante ved vort Fakultet, bringer jeg herved paa
Dansk Universitetets hjertelige Hilsen og Tak for deres Nærværelse.
Vobis autem, collegæ illustrissimi, qui Danice nescitis, Universitatis
Havniensis salutem plurimam Latino sermone dico, ejus temporis memor
quo ea lingua omnes orbis terrarum homines litteratos velut amabile con-
cordiæ vinculum artissime complexebatur. Quod quum mutata rerum con-
ditio — quam feliciter non quæro! — fragilius in dies fecerit, manet sem-
perque manebit aliud vinculum, animorum dico, quod plurimis nectendi,
nemini solvendi potestatem coelum dedit, quod quam firmum sit, vestra
hodie præsentia testimonio nobis gratissimo declarat!«
Efterat derpaa de to nedenfor aftrykte Adresser fra det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og fra Uni-
versitetet i Helsingfors var oplæste og Rektor havde bragt Universitetets
Tak for dem, fortsatte han:
»Endvidere har det lægevidenskabelige Fakultet, dels som Helhed,
dels gennem enkelte Medlemmer bidraget til at fejre Dagen: Professor
Leopold Meyer har udgivet et Festskrift betitlet: »Arbejder fra den Kgl.
Fødsels- og Plejestiftelse i København«, der indeholder Afhandlinger af
ham selv og hans Elever; Professor Thorkild Hovsing har ladet første
Del af sin Underlivskirurgi udkomme paa et Tidspunkt og med en Ind-
ledning og Afslutning, der viser, at han har ønsket ved den at hædre
Dagen, Professor Gram har ladet omsende et Bind Afhandlinger fra det
Kgl. Frederiks Hospitals Afdeling A, og endelig har de fire nyopførte
Instituters Bestyrere som Festskrift udgivet en af Billeder og Planer led-
saget Beskrivelse af deres Instituter.
Fakultetet som Helhed har ønsket at bidrage sit til at forherlige denne
Dag, der er saa betj'dningsfuld for Medicinens Studium herhjemme, ved
192
Universitetet 1910—1911.
at udnævne to fremragende Videnskabsmænd til Æresdoktorer i Medi-
cinen; Konsistorium har givet denne Tanke sin Tilslutning, den kongelige
Tilladelse er søgt og givet.*)
Som Rektor l'or Københavns Universitet og i Henhold til Fakultets-
beslutning af 28de Maj 1910 og Kgl. Resolution af 19de August s. A.
kreerer jeg da herved til Doktorer i Medicinen de Herrer Carl Oluf Jensen,
Direktør for Veterinær- og Landbohøjskolens Serum-Laboratorium, og Wil-
helm Ludvig Johannsen, Professor i Plantefysiologi ved Københavns Uni-
versitet. .Jeg beder de Herrer træde frem for at modtage Diplomerne. —
At kreere Dem til Doktor, højtærede Hr. Direktør, er mig en særlig
Glæde. De er jo en af mine alier ældste Elever, en af dem, der søgte til
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi paa et Tidspunkt,
da det endnu kun bestod af et enkelt etfags Værelse i den botaniske Mu-
seumsbygning — den monocellulære Kim til de to store og sammensatte
Organismer: Statens Serum-Institut og Universitetets Institut for almin-
delig Pathologi, som vi indvier i Dag.
Siden da har De gennem et Antal udmærkede videnskabelige Ar-
bejder banet Dem Vej til en Plads i allerførste Række blandt de nulevende
Veterinærer.
Ethvert væsentligt Fremskridt paa Veterinærvidenskabens Omraade
har Betydning for Medicinen. Pathologien er jo kun én, én og udelelig,
fælles for Folk og Fæ! Har man i gamle Dage ikke altid været klar her-
over, saa har vi til Gavns lært at forstaa det, vi, der som De og jeg har
haft den Lykke at opleve den Pasteur'ske Æra.
Deres Arbejder, højtærede Hr. Doktor, har paa overordentlig mange
Punkter haft Betydning for Medicinen. Jeg nævner her blot Deres Under-
søgelser over Mælkens Bakteriologi, Deres eksperimentelle Arbejder over
Tuberkulosen, Deres praktiske Immunitetsarbejder til Bradsotens og
Kalvediarrhoeens Bekæmpelse, Deres omfattende Studier over Tyfus-
Coligruppen — Studier, som overrasker allerede ved deres mægtige Om-
fang, men tillige ved interessante Resultater, blandt hvilke jeg kun skal
fremdrage ét: Paavisningen af mange Bakteriekulturers mærkelige fysio-
logisk-kemiske Konstans. Endelig: Deres berømte Undersøgelser over
Musekræften, der gav Stødet til en ny Udvikling paa den eksperimentelle
Kræftforsknings Omraade. Særligt disse sidste Arbejder maa fremdrages
blandt dem, som det lægevidenskabelige Fakultet i Dag har følt Trang
til at hædre, og idet jeg lykonsker Dem til Graden, overrækker jeg Dem
herved Diplomet som Doktor i Medicinen ved Københavns Universitet.
Til Dem, kære og højtærede Kollega, vil jeg først sige dette, at en
medicinsk Doktorhat passer saare godt for en Botaniker! — Thi hvad
enten vi ser Medicinen og Botaniken under Synspunktet al Moder og
Datter eller som to Søsterfag — altid har de vandret gennem Tiderne Side
om Side, troligt i Pagt med hinanden: Først den gamle Pagt, som hvilede
paa den Tro, at mod hver en Sot, med hvilken Himlen slaar Menneskene,
gror der en Urt i Mark og Skov; saa den nye Pagt, som blev til den Dag,
da det bevistes, at de fleste og de værste stedbundne og farende Folke-
*) Jfr. ovenfor S. 187—88.
Akademiske Højtideliglieder.
193
sygflomme skyldtes usynlige Planter, der har valgt sig det menneskelige
Legeme til Voksested.
Det er dog ikke paa noget af disse to nævnte Omraader, at Deres ud-
mærkede videnskabelige Undersøgelser falder, De har valgt Dem andre
Felter og har her frembragt, Arbejder, som maatte henlede ogsaa den
medicinske Verdens Opmærksomhed paa Deres Forskninger. Jeg sigter
ikke saa meget til Deres mærkelige Forsøg over Blomsternes Ætherrus og
Foraarsdrømme midt i Vinterens Hjerte, skønt ogsaa de har faaet en
uventet Tilknytning til Pathologien gennem Askanasys Eksperimenter
over den kunstige Fremkaldelse af tera.toide Svulster. Jeg tænker paa
Deres Studier over Arvelighedsforholdene i Planteriget. Arvelighedslæren
er jo et centralt Kapitel i Medicinen som i alle andre biologiske Viden-
skaber, et Kapitel hvor endogsaa Hippokrates og Charles Darwin rækker
hinanden Haanden i en fælles Theori. Det er Deres gennem Aaringer
fortsatte, møjsommelige og resultatrige Arveligheds-Undersøgelser, Fakul-
tetet særlig hædrer i Dag, og idet jeg lykønsker Dem til Graden, over-
rækker jeg Dem herved Diplomet som Doktor i Medicinen ved Køben-
havns Universitet.«*)
Paa de to Æresdoktorers Vegne udtalte derefter Professor Johannsen
en Tak og Lykønskning til det lægevidenskabelige Fakultet i Festens An-
ledning.
Den ovenfor omtalte Adresse fra det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, der var underskrevet af dettes samtlige Medlemmer, var saa-
lydende:
»I Erindring om den Røgt, fremragende Læger har ydet Naturviden-
skaberne i en Tid, da disse endnu ikke evnede at hævde sig med et Maal i
sig selv, og i Glæde over de geniale og lykkebringende Anvendelser, som
Lægevidenskaben stedse hyppigere gør af de rene Naturvidenskabers Re-
sultater, sender Medlemmerne af det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet ved Indvielsen af de nye lægevidenskabelige Instituter en kollegial
Hilsen og Ønsket om Lykke og Hæder for det lægevidenskabelige
Fakultet.
Kobenhavn i September 1910.«
(Underskrifterne.)
Adressen fra Helsingfors Universitet, der var kunstnerisk udført og
indbundet i Lædermappe, var saalydende:
»Till Kjøbenhavns Universitet.
Helsingfors Universitet sander Universitetet i Kjobenhavn sin vord-
samma halsning.
Hjårtligt lyekonska vi Kjøbenhavns Universitet och dess Medicinska
Fakultet, den iildsta i Norden, till invigningen af de nya Instituten for
framjande af medicinskt studium och medicinsk forskning samt det nya
Rigshospitalet for den allmånna sjukvårdens behof.
') Jfr. Maanedsskrift for Dyrlæger. Bd. 22 (1910—11), S. 266—68.
Universitetets Aarbog.	25
194
Universitetet 1910—1911.
Då låkekonstens historia i en betydande man afspeglar hela kultur-
ut vecklingen, se vi i de for dessa instituts uppråttande nedlagda upp-
offringarna af arbete och penningemedel ett nytt bevis till många tidigare
;)å den intensitet, hvarraed Danmark tager del i det månskliga kultur-
arbetets utforande.
Helsingfors i augusti 1910.
Å Consistorii Academici vågnar
J. A. Heikel.«
Fra det medicinske Fakultet ved Kristiania Universitet modtog Uni-
versitetets Rektor samme Dag følgende Telegram:
»Det medicinske fakultet lykonsker Kobenhavns universitet og det
danske folk med den nye store indsats i arbeidet for den lidende menne-
skehet.
Hagbarth Strom, Decanus.«
Fredag Aften den 2den September afholdt Universitetets Rektor,
Professor Salomonsen Fest i det nye Institut for almindelig Patologi for
de udenlandske Gæster og andre interesserede i de nye Instituters Op-
forelse; Professor Salomonsens Tale ved denne Fest for Universitetets fire
andre Fakulteter er trykt i »Tilskueren« 1910, 2det Halvbind, S. 534—37.
Efter en Tale af Dekanus, Professor Faber, for de fremmede Gæster blev
der paa disses Vegne udtalt en Tak af Professor Teissier, Lyon, Professor
Homén, Helsingfors, og Professor Ewald, Berlin.
Efter at der Lørdag den 3die September Kl. 1 paa selve Rigshospi-
talet var afholdt en Fest i Anledning af Hospitalsafdelingernes Indvielse,
afholdt det lægevidenskabelige Fakultet Søndag Aften den 4de s. M. en
Fest i Nimbs Lokaler til Ære for de udenlandske Gæster, Repræsentanter
for den danske Lægestand og for de Haandværkere, der havde opfort de
nye Institutter.
—	Den aarlige akademiske Immatrikulation afholdtes Lordag den
1ste Oktober Kl. 10 Formiddag (i Stedet for som sædvanlig Kl. 2) i
Anledning af Studenterforeningens nye Bygnings Indvielsesfest samme
I)ag Kl. 2 Eftermiddag. I samme Anledning afholdtes ingen Forelæs-
ninger paa Universitetet den nævnte Dag.
—	Universitetets Aars fest afholdtes Torsdag den 10de November
1910. Talen, der er trykt i »Tilskueren« 1911, 1ste Halvbind, S. 21—40,
holdtes af Rektor, Professor Salomonsen. Indbydelsesskriftet indeholdt en
Afhandling af Professor Christian Bohr: »Om den pathologiske Lunge-
udvidning (Lungeemphysem)«, 48 Sider 8vo. Ved Festen blev afsunget
Niels Møllers Kantate med Musik af Carl Nielsen.
—	Tirsdag den 14de Februar 1911 afholdt Universitetet en Fest
i Anledning af 250-Aarsdagen for Højesterets Indstiftelse. Festen over-
væredes af Deres Majestæter Kongen og Dronningen samt flere Medlem-
mer af det kongelige Hus. Taler holdtes af Rektor, Professor Erslev,
Dekanus for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, Professor Torp
(trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1911, Aid. B. S. 49—56), og Højesterets
Akademiske Højtideligheder.
195
Justitiarius, Dr. jur. Niels Lassen (trykt i »Illustreret Tidende« 19de Fe-
bruar 1911, Aargang 1910—11 Nr. 21, S. 253—54).
Ved Festen blev udført en Kantate, sammensat af følgende Musik-
stykker og Sange af ældre Kantater:
N. W. Gades Festmarch til Universitetets Jubelfest 1879.
C. E. F. Weyses Musik til »Hellige Flamme«.
Før Rektors Tale: »Vort Hjem, du danske Jord«. Af Kantaten ved
Universitetets Mindefest for Kong Christian IX. 1906. (Teksten af L. C.
Nielsen, Musiken af C. F. E. Hornemann).
Før Justitiarius' Tale: »Retsvidenskaben«. Af Kantaten ved Promo-
tionsfesten ved Universitetets 400-Aars Jubilæum. 1879. (Teksten af Chr.
Richardt, Musikken af Niels W. Gade).
Efter Talerne: »Hellige Flamme«. Af Kantaten ved Universitetets
Fest i Anledning af Reformationens Indførelse samt Rektorskiftet. 1839.
(Teksten af J. L. Heiberg, Musiken af C. E. F. Weyse).
Under 15. s. M. modtog Universitetets Rektor en Takskrivelse fra
Højesteret i Anledning af den afholdte Fest, underskrevet af Justitiarius
og Rettens øvrige Medlemmer.
— Festskriftet i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
indeholdt en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor Kr. Erslev:
»Historieskrivning. Grundlinier til nogle Kapitler af Historiens Theori«,
58 Sider 8vo.
b. Omordning af Universitetets Fester.
Paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 16de December 1909
blev nedsat et Udvalg til at fremkomme med Forslag til en Omordning
af Universitetets Fester, eventuelt ogsaa af den akademiske Immatrikula-
tion, bestå aende af Rektor, Professor Salomonsen, Referendarius consi-
storii, Professor Bentzon, samt Professorerne Christiansen, Høffding og
Munch-Petersen; dette Udvalg fremsatte til Lærerforsamlingens Møde den
30te Marts 1911 følgende
Forslag.
1)	Fra Aaret 1912 (inkl.) at regne skal Universitetets Festskrift i
Anledning af Kongens Fødselsdag ikke forfattes af Rektor, men af en af
de andre Professorer efter Aldersorden eller, om den paagældende Profes-
sor maatte ønske sig fritaget, af en anden Professor med Konsistoriums
Samtykke. Dets Indhold bør saa vidt muligt være af almindelig Interesse.
2)	Ved Universitetets Aarsfest holdes Talen af Rektor. Dog kan
Rektor med Konsistoriums Samtykke undtagelsesvis overdrage dette Hverv
til en anden Universitetsprofessor.
3)	Festskriftet i Anledning af Aarsfesten redigeres af Rektor og skal
indeholde:
a)	en kortfattet Beretning om det akademiske Aars Begivenheder af
lignende Art som den, der efter den nuværende Ordning mundtlig
aflægges ved Festen,
b)	eventuelt udførligere Nekrologer over de i Aarets Løb afdøde Uni-
versitetslærere eller forhenværende Universitetslærere, forfattede af
Universitetet 1910—1911.
Rektor selv eller af andre Universitetsprofessorer efter Rektors An-
modning,
e) Doktor-\ itæ og IVisalhandlingsbcdømmelser, samt Prisopgaverne for
det følgende Aar.
Eventuelt kan i Festskriftet optages en mindre Afhandling af Rektor.
Herefter bortfalder Rektors Aarsberetning ved Festen, og i Stedet
for den træder Proklamation af Doktorer og Licentiater, samt en Be-
kendtgørelse af Udfaldet af Censuren over de indkomne Prisafhandlinger
og Uddeling af Guldmedaillerne for disse.
Forslag af Rektor til Ændring og Omredaktion af
Festudvalgets Forslag.
1)	Saavel i Universitetets Festskrift i Anledning af Kongens Fød-
selsdag som i Indbydelsesskriftet til Aarsfesten optages en Afhandling,
forfattet af en Professor efter Ansættelsesanciennitet. Dog forbeholdes det
Aarets Rektor at forfatte Afhandlingen til Festskriftet, forsaavidt han
ytrer Ønske derom senest 4 Maaneder, for Skriftet skal udkomme. Af-
handlingerne bør saavidt muligt være almenforstaaelige.
2)	Foruden Afhandlingen optages i Festskriftet Prisafhandlings-
bedømmelserne, i Indbydelsesskriftet Doktor-Vitæ. Det sidste skal tillige
indeholde......osv., som Udvalgsforslagets § 3 a og b.
3)	Ved Universitetets Aarsfest holdtes Festtalen af Rektor; dog kan
denne med Konsistoriums Samtykke undtagelsesvis overdrage dette Hverv
til en anden Professor. Ved Festen proklamerer Rektor Doktorer og Licen-
tiater og uddeler Guldmedailler; han omtaler det vigtigste af hvad der
i det forløbne Aar har tildraget sig ved Universitetet og nævner det kom-
mende Aars Rektor og Dekaner.
Underændringsforslag af Professor Salomonsen.
T § 1 rettes: »4 Maaneder, for Skriftet skal udkomme« til: »14 Dage
efter hans Tiltrædelse af Rektoratet«.
Paa Lærerforsamlingens sidstnævnte Mode blev Udvalget suppleret
med Rektor, Professor Erslev og Professor Jespersen.
Det saaledes udvidede Udvalg fremsatte til Lærerforsamlingens Mode
den 18de Maj 1911 følgende
Forslag.
Udvalget har delt sig i to Mindretal.
Det ene Mindretal (Rektor, Bentzon og Jespersen) foreslaar følgende
(idet der bortses fra de firkantede Klammer):
1. Ved Universitetets Aarsfest holdtes Festtalen af Rektor; dog kan
denne med Konsistoriums Samtykke undtagelsesvis overdrage dette Hverv
til en anden Professor. Ved Festen proklamerer Rektor Doktorer og Li-
centiater og kundgør Udfaldet af Censuren over de indkomne Prisai hand-
linger samt uddeler Guldmedaillerne; han omtaler det vigtigste af, hvad
Akademiske Højtideligheder.
197
der i det forløbne Aar har tildraget sig ved Universitetet, og nævner det
kommende Aars Rektor og Dekaner.
2.	I Festskriftet i Anledning af Aarsfesten, der redigeres af Rektor,
optages [foruden en Afhandling, jfr. § 3,] en kortfattet Beretning om det
akademiske Aars Begivenheder med statistiske Oplysninger om Eksa-
minernes Udfald o. lign., endvidere eventuelt Biografier af de i Aarets
Lob afdøde Universitetslærere, ogsaa forhenværende, forfattede af en den
afdøde nærstaaende Fagfælle efter Rektors Anmodning, endelig Doktor-
Vitæ og Prisafhandlingsbedømmelser samt Prisopgaverne for det føl-
gende Aar.
3.	[Saavel i det nævnte Festskrift som] i Festskriftet i Anledning
af Kongens Fødselsdag optages en Afhandling, forfattet af en Professor
efter Ansættelsesanciennitet. [Nærmere ordnes dette saaledes, at Afhand-
lingen ved Kongens Fødselsdag forfattes af en Professor efter den hidtil
fulgte Aldersrække; Afhandlingen i Aarsskriftet forfattes derimod i 1912
af den ældste Professor, der har Anciennitet fra 1901, og siden af en
Professor i en fra denne regnet Aldersrække. Naar den første Alders-
række nærmer sig til at naa den anden, bestemmer Lærerforsamlingen,
hvor en ny Aldersrække skal begynde.]
Den, der een Gang har skrevet en Afhandling i et Festskrift, kan
siden forlange sig fritaget. Det samme gælder den, der vil have fyldt 60
Aar paa det Tidspunkt, da Skriftet skal udkomme, for saa vidt lian mindst
halvandet Aar forinden meddeler Konsistorium sit Ønske.
Eet Aar, før Afhandlingen skal udgives, minder Rektor den paagæl-
dende om hans Forfatterpligt, og desuden meddeler Rektor ved Lærer-
mødet i December, hvilke [i hver Aldersrække] der staar for Tur. ISTaar
den, der har modtaget Rektors Skrivelse, senest 14 Dage derefter med-
deler, at han ønsker at vente til et andet Aar, søger Rektor at skaffe en
Stedlortræder ved at henvende sig til de fem følgende [i samme Alders-
række] med Anmodning om, at en af dem vil overtage Pligten.
[Hvis Rektor ønsker at skrive en Afhandling i det ene eller det andet
af de Festskrifter, der udkommer i hans Rektoratsaar, tilstaas dette ham,
for saa vidt den, der har faaet Meddelelse om at skrive, er villig til a,t
vente til Aaret efter.]
Det andet Mindretal (Christiansen, Munch-Petersen og Salomonsen)
indstiller vedblivende, at der aarlig kun udgives een Professorafhandling,
og foreslaar derfor
udeladt i ovenstaaende Forslag, hvad der staar i firkantede Klam-
mer, og
tilføjet sidst i § 2:
Eventuelt kan dette Festskrift ogsaa indeholde en mindre Afhand-
ling af Rektor.
Lærerforsamlingen vedtog det første Mindretals Forslag.