Prisopgaver.
181
IV, Prisopgaver.
a. Besvarelser af Prisopgaverne for 1909—10.
Til Besvarelse af de for Aaret 1909—10 udsatte 14 Prisopgaver
(Aarb. 1909—10 S. 1237 — 40) indkom i Aaret 1910 8 Afhandlinger, nem-
lig 1 teologisk, 1 retsvidenskabelig, 2 lægevidenskabelige, 2 filosofiske,
1 historisk og 1 tysk-filologisk. Af disse fandtes den teologiske, de to
lægevidenskabelige*), de to filosofiske*) og den tysk-filologiske værdige til
Prisen.
Forfatterne fandtes at være:
Cand. teol. Niels Holger Søren Larsen Mosbech, af den teologiske.
Prosector anatomiæ, Cand. med. August Jurisch, af den første lægeviden-
skabelige.
Prosector anatomiæ, Cand. med. Otto C. Aagaard, af den anden læge-
videnskabelige.
Stud. mag. Kort Kristian Kortsen, af den første filosofiske.
Stud. jur. Naphtali Colin, af den anden filosofiske.
Stud. mag. Axel Christen Højberg Christensen, af den tysk-filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkomne Afhandlinger
lyder saaledes:
I.	Den teologiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Teologi for Aaret 1909—1910: „En Undersøgelse af første
og anden Makkabæerbogs Værdi som historiske Kildeskrifter" er der ind-
kommet én Afhandling med følgende Motto: to juev 8|u[3aTea3eiv xal Tiepi'-
Tratov TToteitfftai Aoyco xai 7ToAu;rpaY|iov8iv év totq xara jaépoq, rw Tfjq
vcrroptaq dpxnTevérr^ xa^XBi (2. Makk. 2,30).
Forfatteren har taget Opgaven op med stor Alvor. Han har grun-
digt studeret saavel selve de to Makkabæerbøger som den Emnet ved-
rørende Litteratur. Han har vel ikke paa væsentlige Punkter naaet nye
Resultater, men han viser helt igennem Fortrolighed med den historiske
Forsknings Metode samt god Iagttagelsesevne og selvstændig Dom. Dis-
positionen er klar og overskuelig. I Sammenligning med disse Fortrin er
de Anker, der kan rettes mod Afhandlingen — af og til, men ikke ofte,
Unøjagtighed i Enkeltheder, en unødvendig Udførlighed i visse Afsnit —
af underordnet Betydning. Fakultetet anser derfor Afhandlingen for at
være fuldt ud værdig til Prisen.
København, den 19. April 1911.
C. H. Scharling. J. C. Jacobsen. Frederik Torm. J. P. Bang.
II.	Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Univer-
sitetets Prisspørgsmaal i Lovkyndighed for Aaret 1909—10: „Der ønskes
en Fremstilling af Dansk Strafferets Udvikling i Tiden fra Christian V's
danske Lov indtil Ørsted" er der indkommet en Afhandling mærket: „Ve-
ri tati et justitiae".
Forfatteren savner imidlertid ethvert Begreb om, hvad der maa for-
dres af en Prisafhandling, og hans Besvarelse, der i videnskabelig Hen-
seende er fuldstændig værdiløs, kan ikke kendes værdig til nogen Belønning.
København, den 10. April 1911.
Jul. Lassen.	Carl Torp.	H. Munch-Petersen.
L. A. Grundtvig.	Poul Johs. Jørgensen.
) Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 8 Maj 1911, at der ud-
deltes Gruldmedaille for de to Besvarelser af Prisspørgsmaalet i Lægevidenskab og
for de to Besvarelser af Prisspørgsmaalet i Filosofi, som var fundet værdige til Prisen.
182
Universitetet 19 J O —1911.
111. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelser af Uni-
versitetets Prisopgave i Lægevidenskab for Aaret 1909—1910: ,,Der ønskes
en Undersøgelse over Slimhinden og det lymfatiske Apparat paa radix
linguæ og de tilgrænsende Partier af isthmus faucium", er indkommet to
omfangsrige Afhandlinger, begge ledsagede af talrige Præparater og Af-
bildninger. — Da Opgaven var stillet meget frit, behandler Besvarelserne
delvis ganske forskellige Sider af det foreliggende Emne.
Afhandlingen mærket 2? 7 er et stort anlagt og paa bred Basis ud-
ført Arbejde, som grunder sig baade paa meget omfattende og omhygge-
lige Studier af den store Litteratur og paa udstrakt Undersøgelse af
Materiale fra Menneske- og Pattedyrformer. Forfatteren har med paaskøn-
nelsesværdig Omhu og Flid gennemgaaet og i det hele klart refereret
tidligere Undersøgelser. Arbejdet tager særligt Sigte paa Morfologien af
radix linguae's Slimhinde og det lymfatiske Apparat hos Mennesket og
følger Udviklingen fra Fosterstadiet til den voksne Tilstand, til Slut be-
handles meget indgaaende Histogenesen af det lymfoide Væv paa radix
linguae, i Tonsillen og i andre lymfoide Follikler, f. Eks. Tarmens. Ma-
terialet omfatter et relativt betydeligt Antal Fostre, og for Tiden efter
Fødselen — 335 Mennesketunger (i en Alder fra 2—3 Dage til 84 Aar).
Særligt mærkes det lymfoide Vævs Forhold og Udseende hos et Antal
yngre Børn. hvilket hidtil ikke har været godt beskrevet. Ved Udvælgelsen
af Materiale har Forfatteren saavidt muligt søgt at sikre sig mod pato-
logiske Forandringer.
Til Undersøgelse af Blod- og særligt Lymfekarrenes Forhold har
Forfatteren udført en Række Injectioner paa Materiale fra Fostre og
voksne Individer, dels med Gerota's Metode dels med Tusch. Talrige
Præparater medfølger.
Forfatterens Ræsonnementer og Diskussion af Forholdene er meget
forstandige, hans tekniske Bemærkninger er af Interesse, og hvorvel han
udtrykkelig betoner, at dette Afsnit ikke for ham har været Hovedemnet,
men en supplerende Undersøgelse, har hans Resultater paa adskillige
Punkter ydet heldige Tilføjelser til tidligere foreliggende Arbejder.
Det kan saaledes fremhæves, at han i god Overensstemmelse med
f. Eks. Sappey, men i endnu større Omfang — som Præparaterne viser —
tinder intim Forbindelse mellem Lymfekarnettet paa radix linguae og
dorsum linguae's Slimhinde.
Hovedundersøgelserne angaar det lymfoide Væv, specielt Tungebæl-
genes Udvikling. Der gives en udførlig, samlet Fremstilling af Spørgs-
maalets Historie og nuværende Standpunkt, særligt diskuterer Forfatteren
det af Retterer gennem mange Aar hævdede Særstandpunkt, at det lym-
foide Væv genetisk opstaar fra Epitel. Hvorvel en noget mindre Udfør-
lighed havde været tilstrækkelig, maa det dog fremhæves, at Forfatterens
Afvejning af det litterære pro et contra samt hans egne kritiske Bemærk-
ninger er godt og klart skrevne, og han maa sikkert siges at være beret-
tiget til alvorligt at diskutere og imødegaa Retterer's noget paradokse
Standpunkt. En fornyet Undersøgelse af denne Hypotese med moderne
tekniske Metoder (saaledes med Hansens specifike Bindevævsfarvning) er
saa meget mere berettiget som Spørgsmaalet 0111 andre lymfoide Organers
Genese (f. Eks. Thymus' lyinfocyternes Forhold til Branchialfurernes Epi-
tel) staar paa Dagsordenen.
Resultatet af Forfatterens Undersøgelse over det lymfoide Vævs Op-
rindelse, der udførligt er studeret paa et stort og velvalgt Materiale fra
Mennesker og Dyr, og ikke blot for Tungebælgenes men ogsaa for Ton-
sillens og andre lymfoide Slimhindeinfiltrationers Vedkommende, er sik-
kert i det væsentlige rigtigt.
Om end man ikke paa alle Punkter kan være helt enig med For-
fatteren og adskillige Steder kunde ønske en noget mere sammentrængt
Fremstilling, maa man yde sin Anerkendelse af det værdifulde, over-
ordentlig omfangsrige og samvittighedsfulde Arbejde, der her er præsteret,
og som vidner om Forfatterens store Flid, Kærlighed til og Anlæg for
Prisopgaver.	183
videnskabelige Undersøgelser. Vi finder derfor Afhandlingen fuldt værdig
til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
I Afhandlingen mærket: „Nova invenire tam årtis est quam fortunæ",
Thomas Bartholin 1653, har Forfatteren væsentlig taget Spørgsmaalet om
Lymfekarrene og Lymfebanerne paa Radix og Dorsum linguæ samt til-
grænsende Regioner op til fornyet Undersøgelse særlig ved Injectioner.
Det er dog mere den makroskopiske Side af Sagen og de svagere For-
størrelsers Omraade, Forfatteren har behandlet. Han gennemgaar kort
Tungerodens Udseende, undersøger og beskriver, med tilbørlig Hensyn-
tagen til hvad der foreligger i Litteraturen, Blodkarrenes, særlig Venernes
Forløb, gennemgaar derpaa Lymfekarrenes og de regionære Glandlers
Forhold paa Basis af gode Litteraturstudier og vedlægger Fotografier af
nogle særlig interessante Afbildninger hos tidligere Forfattere. Til Injec-
tion af Lymfekarrene har Forfatteren anvendt Indstiksinjection efter Ge-
rota's Metode dog ikke med Sprøjte af sædvanlig Art, men med et af
Forfatteren selv konstrueret simpelt og meget praktisk Injectionsapparat,
der lettere tillader mere protraherede Injectioner, hvilke Forfatteren del-
vis tilskriver sine bedre Injectionsresultater. Materialet er dels nyfødte
Børn og Fostre, dels udtagne Tunger af Børn, dels nyfødte Katte og
Kaninunger. Forfatteren anvender foruden enkelt Injection i vid Ud-
strækning og med meget smukt Resultat Dobbeltinjection af Blodkar og
Lymfekar og vedlægger fortrinlige Præparater, der viser, at Forfatteren
har et ualmindeligt Talent for Injectionskunsten. Hans Undersøgelses
Resultater supplerer heldigt paa de væsentlige Punkter de tidligere gode
Undersøgelser, saaledes finder han endnu meget rigeligere end Sappey
intim Sammenhæng mellem Dorsum's og Radix linguæ's Lymfekarnet i
Slimhinden, og i Sammenhæng med sine nedenfor omtalte Injectioner af
Muskellymfekar paaviser han et rigt udviklet Apparat af Lymfekar langs
Tungens dybere Blodkar, som modtager Lymfe fra Tungemuskulaturen,
kommunicerer med og danner delvis Afløb for de overfladiske Net i Tunge-
slimhinden.
Spytkirtlernes Lymfekar gives der ligeledes nye Oplysninger om.
Foranlediget ved Spørgsmaalet om Lymfekar fra Tungemuskulaturen
og i det hele Forholdene ved de dybere Lymfekar i Tungesubstansen
føres Forfatteren ind paa at forsøge Injection af Muskellymfekar. Efter
Referat af det væsentlige af hvad der foreligger herom i Litteraturen be-
retter Forfatteren udførligt om sine Forsøg paa, med bedre Resultat end
det hidtil var lykkedes at faa virkelig Injection af Muskellymfekar. Gen-
nem velovervejet Variation af Betingelserne for Injectionen har han meget
bedre end tidligere Undersøgere opnaaet at injicere utvivlsomme fine Mu-
skellymfekar af Musculus triceps suræ og en Række andre Muskler paa
Menneskemateriale. Forfatteren giver værdifulde Oplysninger og Afsnittet
er i det hele særlig godt og betydningsfuldt ved det utvivlsomme ved In-
jection fremstillede Lymfekarnet i Skelet- og Tungemuskulatur. Ganske
vist deler vi ikke overalt Forfatterens Synspunkter eller Ræsonnementer
og man kunde paa flere Punkter fremføre visse Indvendinger; den egent-
lige histologiske Side af Sagen har Forfatteren, hvad der iøvrigt aldeles
ikke skal bebrejdes ham, ikke kunnet faa Tid til at tage op til særlig
Undersøgelse; heller ikke har Forfatteren kunnet indlade sig paa de prin-
cipielle Forhold mellem Lymfebanernes Begyndelse og Vævene, han hylder
ligesom en Række nyere Forfattere den Anskuelse, at Lymfekarrene danner
et paa de fleste Steder relativt vel aflukket System.
Alt i alt er Forfatterens Arbejde godt og værdifuldt, sobert i sit
Ræsonnement og i Fremstillingen. Det er et Bevis paa, at Forfatteren
har udpræget Talent for anat. Injectioner, smukke Anlæg for Tegning og
Sans for virkelig videnskabeligt Arbejde.
Vi mener derfor, at ogsaa dette Arbejde fuldt fortiener Universitetets
Guldmedaille.
København, den 7. Maj 1911.
J. Fibiger.	Fr. C. C. Hansen.
184
Universitetet 1910—1911.
IV.	De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den af Univer-
sitetet for Aaret 1909—10 stillede Prisopgave i Filosofi: „Forholdet mel-
lem Locke's og Kant's Erkendelseslære", er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse, der er mærket „P. n.", giver en god og livlig Ka-
rakteristik af de to Filosofer i deres indbyrdes Forhold. Fremstillingen
har Karakteren af en fri Reproduktion, der vidner om selvstændig Til-
egnelse af Stoffet og har sine Fortrin for den stykkevise Sammenstilling,
der ofte anvendes i saadanne Fremstillinger. Forfatteren har et klart
Blik for, at ældre Filosofer ikke studerede deres Forgængere paa den
kritiske, filologiske Maade, som nu kan anvendes, men at Paavirkningen
væsentligt bestod i en stimulus, der enten førte til Fortsættelse eller til
Bevægelse i modsat Retning.
Hos Locke fremdrager Forfatteren skarpsindigt de forskellige Ten-
denser. der brydes hos ham, i Retning af Empirisme, Rationalisme og
psykisk Atomistik, men paaviser tillige med Styrke Locke's sunde Betragt-
ningsmaade af mange enkelte Spørgsmaal. Han er tilbøjelig til at frem-
hæve Locke paa Bekostning af Hume og Kant i højere Grad. end det
vistnok kan forsvares. Men han har dog klart Blik for, at Kant's For-
staaelse af den indre Sammenhæng mellem formal og real Erkendelse var
dyberegaaende end hans Forgængeres, og at Erkendelsesproblemet blev
stillet af ham paa en alsidigere og grundigere Maade. Der kan gøres
Indvendinger mod Opfattelsen af enkelte Punkter i Kant's Filosofi, men
som Helhed vidner Afhandlingen om en saadan Forstaaelse og kritisk
Selvstændighed, at vi med Glæde erklærer den for værdig til at opnaa
Universitetets Guldmedaille.
Den anden Afhandling har til Motto: „Kritische Philosophie ist die-
jenige, welclie nicht nur schlechthin mit der Wissenschaft Zusammenhang
hat, und auch nicht schlechthin mit der Naturwissenschaft, sondern in
erster Linie mit der Mathematik, und erst durch sie, und an ihrer Hånd
mit der Naturwissenschaft". Den giver en udførlig og grundig Karakteri-
stik af de to Filosofer og anstiller en indgaaende og lærerig Sammen-
ligning mellem dem. Forfatteren paaviser deres selvstændige Behandling
af Erkendelsesproblemet og det Analoge i deres Stilling til deres Tids
Forsken. Paa fiere Punkter har Forfatteren kastet nyt Lys over Locke's
Filosofi og dens Betydning, og herved har hans mangesidige Kundskaber
og store Skarpsindighed ydet god Tjeneste. Dog lægger lian utvivlsomt
Mere ind hos Locke, end berettiget er, og særligt har han neppe Ret i,
at Locke, da han skrev sit berømte Essay, skulde være paavirket af New-
ton's Opfattelse af Naturvidenskaben og dens Metode. Der er hos Locke
en større Modsætning mellem formal og real ^ idenskab, end det ses af
Forfatterens Fremstilling. Til Gengæld har Forfatteren ikke tilstrækkeligt
Blik for Betydningen af Kant's Forsøg paa at finde en indre Sammen-
hæng mellem formal og real Videnskab, og Kant kommer overhovedet
ikke ganske til sin Ret. Men Forfatteren viser sig alligevel som en grun-
dig Kender af Kant's Filosofi og har mange træffende Iagttagelser og
Bemærkninger om den. Afhandlingen vidner helt igennem om en sjelden
Forening af Lærdom og Skarpsindighed. Paa en klar og tiltalende Maade
holder han de forskellige Problemer ude fra hverandre og følger deres
Behandling hos de to Filosofer. Vi tillægger, trods de antydede Indven-
dinger, hans Arbejde en saadan Betydning og finde i det Vidnesbyrd om
saa gode Evner og Kundskaber, at det er os en Glæde at erklære den
værdig til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
København, den '20. Marts 1911.
Harald Høffding.	K. Kroman.	Cl. Wilkens.
V.	Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af det for 1909—10
udsatte Prisspørgsmaal i Historie: „Hvorledes er Kristian II. og Hoved-
begivenhederne i hans Historie blevet opfattet og bedømt i Historieskriv-
Prisopgaver.
185
ningen fra hans Samtid til Nutiden?" er indkommet en Besvarelse, mær-
ket H. Al. B.
Forfatteren anfører selv, at hans Tid har været meget stærkt begrænset,
og at han ikke kan Latin. Misligere er det dog, at han i det hele synes at
have manglet de rette Forudsætninger for at magte Opgaven, hvorfor den af
ham anvendte Flid ikke har kunnet gøre Fyldest. Afhandlingen indeholder
snarere spredte Referater af de forskellige Behandlinger af Kristian ILs
Historie end en indgaaende Karakteristik af dem; der mangler enhver
kritisk Enkeltundersøgelse af Historieskrivernes Benyttelse af det stadigt
voksende Kildestof og Behandling af det. Kun i meget ringe Grad er der
gjort Forsøg paa at stille Historieskrivernes Opfattelse i Forhold til deres
Tids Tankegang og videnskabelige Metode. For den ældre Tids Vedkom-
mende behandles Værkerne kronologisk efter Tiden for deres Udgivelse
og ikke efter Tiden for deres Affattelse; saaledes omtales Skibykrøniken
efter Pontanus- Heller ikke er Litteraturen tilstrækkeligt udnyttet; man
savner Hensynstagen til Dahlmann, Schafer og Sars; hverken A. D. Jør-
gensens Fremstilling af Kongens Historie i hans „40 Fortællinger" eller
Erslevs Redegørelse for hans Stilling til Lensvæsenet omtales, og Rør-
dams Behandling af Historieskrivningen i det 16. Aarhundrede og hans
Biografi af Arild Hvidtfeld synes ikke at være kendt af Forfatteren.
Af disse Grunde kan der ikke tilkendes Forfatteren nogen Belønning.
Købenbavn, April 1911.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev. J. A. Fridericia.
VI. Den tyslc-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af Universite-
tets Prisopgave i tysk Filologi for Aaret 1909—10: „En indgaaende Un-
dersøgelse og Fremstilling af Sproget i den 1486 i Lybæk trykte neder-
tyske Oversættelse af jydske Lov" er der indkommet en Afhandling, mærket
-X-—.
I en indledende Undersøgelse kommer Forfatteren til det vigtige
Resultat, at Kolderup-Rosenvinge (Samling af gamle danske Love III S.
VI. XVII) har Ret, naar han formoder, at den nedertyske Tekst, der er
Genstand for Undersøgelsen, ikke er oversat umiddelbart efter den danske
Original, men efter den latinske Oversættelse. Forfatteren godtgør dette
ved at paaavise særlige Overensstemmelser imellem den latinske og neder-
tyske Oversættelse. I Hoveddelen af sit Arbejde giver Forfatteren dernæst
en fuldstændig Fremstilling af den nedertyske Teksts Lyd- og Bøjningslære.
Med Hensyn til Tillæget efter Teksten i den nedertyske Oversættelse viser
Forfatteren ved at sammenstille dets sproglige og ortografiske Ejendom-
meligheder, at det i Henseende til Sprog og Skrivemaade paa flere Punkter
er afvigende fra Teksten og altsaa ikke kan skyldes Oversætteren, men er
en senere Tilføjelse, der som han antager maaske først er kommen til
ved den nedertyske Oversættelses Udgivelse i Trykken.
Om end Forfatterens Behandling af Emnet er bleven noget ujævn
derved, at han i sin Fremstilling af Lydlære lægger Udgangspunktet for
den historiske Betragtning meget længere tilbage i Tiden end ved Form-
læren, og selv om der hist og her findes en urigtig Opfattelse i lydhisto-
risk Henseende eller andre Fejl i Enkeltheder, er hans Afhandling dog i
det hele taget et flittigt Arbejde, der giver hvad der med Billighed kunde
forlanges. Forfatteren viser sig i Besiddelse af gode sproghistoriske Kund-
skaber og han har benyttet de bedste og nyeste Hjælpemidler, for saa
vidt de stod til hans Raadighed. Vi tager derfor ikke i Betænkning at
indstille hans Arbejde som værdigt til at belønnes med Universitetets
Guldmedaille.
Købenbavn, den 6. April 1911.
H. Møller.
Universitetets Aarbog.
Chr. Sarauw.
24
186
Universitetet 1910—1911.
b. Prisopgaverne for 1910—11.
De for Aaret 1910—1 i)l 1 udsatte Prisspørgsmaal var: 1. Teologi. En
Fremstilling af den 'paulinske Retfærdiggørelseslære og en Undersøgelse
af dennes Betydning for Paulus's hele Kristendomsopfattelse. 2. Lovkyn-
dighed. For flere eller færre Grupper af søretlige Normer ønskes der en
Fremstilling og kritisk Vurdering af de i den danske og de vigtigste
fremmede Retsforfatninger fulgte Regler om deres stedlige Virkeomraade.
S. Statsvidenskab. En Fremstilling af Kartel- og Trustbevægelsens Frem-
træden og Udvikling i Danmark. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en paa
selvstændige Undersøgelser støttet Redegørelse for den ortostatiske Albu-
minuris Patogenese. 5. Filosofi. En Karakteristik og Vurdering af F. C.
Sibbern som Psykolog. 6. Historie. En Fremstilling af de ikke-nordiske
Landes Deltagelse i Handelen paa Nordsøen og Østersøen i det 16de og
17de Aårhundrede indtil 1660 og af den Handelspolitik, som derved gjorde
sig gældende. 7. Klassisk Filologi. Der ønskes en Sammenstilling og
Drøftelse af de Steder hos Livius, i hvilke han synes at have taget Hen-
syn til sin egen Tids Historie og Institutioner og udtalt sin Dom derom.
8. Østerlandsk Filologi. En Fremstilling af Medinas Historie under Omaj-
jaderne med særligt Hensyn til de religiøse Parti forhold. 9. Nordisk
Filologi. En Paavisning af de i den engelske Litteratur foreliggende Kilder
og Forudsætninger for Ludvig Holbergs digteriske Produktion. 10. Ro-
mansk Filologi. Den franske Versekunsts Udvikling i det 19de Aarhun-
drede. 11. Matematik og Astronomi. Der ønskes udført et Banebereg-
ningsarbejde for en ikke definitivt beregnet Komet, der fra kosmogonisk
Synspunkt byder særlig Interesse. 12. Fysik og Kemi. Den elektromoto-
riske Kraft imellem hvidt og graat Tin i et reversibelt galvanisk Element
ønskes bestemt fra Omdannelsespunktet til saa lav Temperatur som muligt.
Tillige ønskes Omdannelsesvarmen maalt og Resultaterne behandlede ud
fra et termodynamisk Standpunkt. 13. Naturhistorie. Der ønskes] en
petrografisk og kemisk Undersøgelse af en eller flere danske Tertiæraflej-
ringer efter eget Valg. Ved Undersøgelsen tages ogsaa Hensyn til de i
Lagene forekommende Konkretioner, og der maa i det mindste for en
Dels Vedkommende benyttes selvstændig indsamlet Materiale, hvoraf Prø-
ver afleveres samtidig med Besvarelsen.
c. Almindelige Afgørelser.
I Anledning af et Andragende, indleveret til Universitetets Rektor
18. Maj 1911, om, at en samtidig indsendt Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Kemi for 1909—10 under Hensyn til Andragerens svækkede
Helbred, især Synssvækkelse, maatte blive bedømt, uanset at den var ind-
sendt efter Fristens Udløb, vedtog Konsistorium i Møde 9. Juni s. A. at
udtale, at det ansøgte ikke kunde bevilges. (Jfr. Aarb. 1888—89 S. 718,
1890—91 S. 541, 1892—93 S. 35, 1893—94 S. 385 og 386, 1895—96 S. 51,
1897—98 S. 665, 1904—05 S. 50).