313
VI. EKSAMINER
1. 2. del af civilingeniøreksamen.
Til den afsluttende eksamen indstillede der sig i undervisningsåret
1943/44 293, nemlig 62 fabrikingeniører, 71 maskiningeniører, 102 byg-
ningsingeniører og 59 elektroingeniører.
Følgende 58 fabrik-, 69 maskin-, 93 bygnings- og 52 elektroingeniører,
bestod eksamen med det nedenfor angivne resultat:
Fabrikingeniører: Kvotient:
Andersen, William................................7,47
Barfod, Ib Evald Tang......................7,38
Bassel Niels Marius Krarup..............7,15
Berg, Poul Willestofte..........................6,58
Biering-Sørensen, Johannes................6,95
Bregm, Inga Ketty..............................7,06
Bruselius, Erik......................................5,19
Briiniche-Olsen, Henning Anton .... 7,68
Christensen, Leif....................................7,67
Dahl, Villy..............................................7,51
Fink, Peter............................................7,26
Frederiksen, Torkild Lyngholt..........6,34
Galsmar, Ib Jens Verner....................7,41
Hansen, Jan Pilegaard........................6,78
Holm, Jørgen........................................6,32
Hommeltoft, Jens Viggo......................7,22
Humle, Ole............................................5,55
Hvid, Niels Nielsen..............................7,17
Høppermann, Ole Liitz........................6,34
Jahnsen, Sverre....................................7,08
Jensen, Anna Søndergaard..........5,62
Jensen, Jens Peter................................6,55
Jensen, Poul Jørgen Heide................7,36
Jespersen, Povl Beuter........................6,34
Jyding, Dagny Alice............................7,19
Jørgensen, Jørgen Kristen Wille . ... 6,17
Kondrup, Mogens Anders....................6,23
Korner, Erik..........................................7,06
Krøger, Vibeke......................................6,20
Larsen, Arnold Evald..........................6,40
Larsen, Inge Marie..............................6,57
Lauest, Bent..........................................7,24
Lauridsen, Jørgen..................................6,22
Mellerup, Søren Christian Højgaard. 7,26
Mengel, Pierre Aage............................7,36
Michaelsen, Kaj Henri........................7,01
Mortensen, Niels Echard....................7,09
Mølgaard, Kirsten................................6,51
Møller, Kirsten Aase............................6,80
de Neergaard, Mogens..........................5,61
Neve, Bent Jacobi................................7,26
Nielsen, Erik Wix................................6,35
Nielsen, Knud........................................7,36
Nielsen, Knud Kilsgaard....................7,21
Ottesen, Martin......................................7,71
Basmussen, Poul Larsen......................5,29
Bosted, Carl Olof..................................7,36
Børvig, Mogens......................................7,42
Sigismund, Poul Østen........................6,04
Skotte, Henning Toft..........................6,31
Kvotient:
Storm, Kaj Vilhelm..............................6,73
Sørensen, Erik Asger............................6,27
Sørensen, Harry Bieck........................6,67
Therkildsen, Knud Boas......................5,30
Thernøe, Erik Ove Eugen..................6,37
Thomsen, Aage Østergaard................6,76
Zimmermann, Henry....................5,17
Øhlenschlåger, Vilhelm........................6,93
Maskiningeniører:
Andersen, Per Folmer..........................5,77
Andreasen, Svend Vind........................6,09
Anthon, Erik Willemoes......................7,45
Bangsvig, Børge Jensen......................7,47
Bekkevold, Thorkil..............................6,88
Birkov-Andersen, Henry......................0,00
Bjerresø, Mogens..................................6,04
Bredsdorff, Ib Hjardemaal..................6,99
Brixen, Poul..........................................7,11
Busch-Petersen, Knud..........................5,33
Eckert, Erik..........................................6,10
Egelund, Jens........................................6,69
Falster, Hans........................................5,31
Frederiksen, Jørgen Gudman..............6,42
Fræmohs, Mogens Ebbe......................6,60
Fugmann, Egon....................................6,11
Gottlieb, Preben....................................6,98
Gram, Kay Mogens..............................5,85
Guldhammer, Hans Erik....................6,60
Hansen, Karl Anker............................6,37
Hassenkamm, Aage..............................6,65
Hemmingsen, Erik Axel......................7,28
Horn, August Per................................7,64
Højte, Svend Hansen..........................7,32
Hørlyck, Otto Basmussen..................6,53
Ilnæs, Niels Arent Bud......................6,39
Jakobsen, Johan Eli............................6,24
Jensen, Erik..........................................7,38
Jensen, Erik Vagn................................6,01
Jeppesen, Niels Aage............................6,10
Johansen, Erik......................................5,92
Jørgensen, Hans Peter........................6,90
Jørgensen, Hemming Kristian............6,21
Jørgensen, Poul....................................7,16
Jørgensen, Stig Gunner........................6,92
Kjems, Niels..........................................6,69
Kjersgaard, Jorn..................................6,86
Kofoed, Bent Brandt..........................6,94
Kollerup, Vagn......................................7,12
314
Danmarks tekniske højskole 1943-44
Kvotient:
Laage-Petersen, Holger........................5,31
Larsen, Fritz Emil Schultz................6,15
Larsen, Knud Kristian........................7,33
Malmstedt-Andersen, Erik..................6,96
Mathiesen, Mathias Jørgen..................7,11
Middelboe, Jørgen................................7,42
Nelson, Paul Werner............................6,44
Nielsen, Olaf Hartvig..........................7,04
Pedersen, Søren Nikolaj......................6,76
Petersen, Graves....................................6,73
Petersen, Kjeld Heiberg......................6,19
Petersen, Mogens..................................6,89
Ragn, Poul Martin................................0,00
Rand, Guido..........................................7,27
Rasmussen, Laurits Olaf Ellehauge 6,22
Rasmussen, Niels Nørregaard............6,18
Roost, Christian....................................7,21
Schøtt, Peder Erling Stensgaard... 5,77
Seltoft, Erik..........................................6,13
Sonne, Hans Olaf..................................6,86
von Staffeldt, Johny Victor Zabel
Schack................................................5,64
Steckhahn, Otto Feldthuus................7,02
Steffensen, Hans Christian..................7,25
Sørensen, Arne Evald..........................6,84
Thaulow, Poul Thorvald......................5,42
Tomasson, Jon Gunnar........................6,28
Upton-Hansen, Richard Christian . . 5,63
Wodschow, Peter Herman..................6,69
Zøylner, Christian Andreas................7,59
Ørum, Aage............................................6,51
Bygn ings ingen iører:
Andersen, Mogens Folmer..................7,09
Andrup, Georg Otto Hindenburg . . . 5,24
Bennike, Erik........................................7,63
Bertelsen, Laurits Bertel....................7,02
Bisgaard, Jens Jørgen..........................5,60
Bjørnsson, Marteinn..............................5,18
Blach, Evald..........................................6,64
Boeck, Erik Victor................................6,20
Brandt, Cyrille Alexandre..................7,00
Buhl, Ole................................................7,28
Carlsen, Aksel Lisborg........................6,69
Christensen, Arne..................................6,26
Christiansen, Ingvard..........................7,28
Clausen, Henrik....................................7,29
Damhoff, lirik........................................6,23
Durup, Jakob Jakobsen......................6,56
Fenger, Bengt Otto Christian Rasmus
Krag....................................................5,57
Frederiksen, Poul Mogens..................7,34
Fuchs, Knud Hans Bastian................6,66
Gerdes, Bent..........................................5,90
Gravesen, Jens Olaf..............................6,31
Grunnet-Hansen, Carl..........................7,26
Hammergaard, Bodil............................6,65
Hansen, Børge Svend..........................7,29
Hansen, Harry Lauge..........................6,03
Hansen, Johan Frode..........................7,06
Hansen, Knud........................................6,40
Jacobsen, Gunnar Houg......................5,04
Jacobsen, Poul Erik Harald..............6,37
Kvotient:
Jansen, Per Brinch................................6,27
Jensen, Hans Mogens..........................7,15
Juel, Julius Christian..........................6,93
Kampmann, Ove..................................6,61
Kayser, Jørgen......................................6,82
Kjærbol, Georg......................................6,53
Kjølhede, Find......................................6,73
Klindt-Jensen, Jørn..............................6,59
Knuthsen, Harald Olaf........................7,24
Kudsk-Jørgensen, Bernhard................7,16
Langgaard, Ebbe..................................6,45
Langsted, Ib Laurits August..............5,43
Lauridsen, Aage....................................6,68
Lind, Vilhelm Teting Børs..................5,91
Lund, Niels Emanuel..........................7,22
Lund-Thomsen, Carl............................5,54
Lundberg, Georg Willemoes................5,60
Lundberg, Johannes Knud..................6,98
Lundqvist, Svend Walther..................6,69
Malver, Svend...................................7,06
Meulengracht, Steen..............................6,92
Mikkelsen, Svend Erik........................6,31
Mortensen, Johannes Dam..................5,18
Naur, Ib Georg......................................6,53
Neldemand, Ib......................................6,89
Nielsen, Bruno Alfred..........................5,40
Nissen, Svend Lave..............................7,28
Nissen, Tage Lave................................7,09
Ottesen, Axel........................................5,31
Ottesen, Karl Arnold..........................6,47
Pedersen, Bent Carsten........................5,23
Pedersen, Fini Pode............................6,58
Pedersen, Harry Fejerskov................5,90
Pedersen, Helge Bønnelycke..............6,31
Pedersen, Jens Peter Erik..................5,48
Pedersen, Osvald..................................6,16
Pedersen, Rikard..................................6,43
Rasmussen, Gunnar Ejgild..................6,40
Reimer, Poul Algreen..........................6,44
Riiser, Hans Gunner............................6,44
Rosendahl, Gunnar Palle....................7,23
Rønje, Poul............................................6,58
Rønlov, Svend Aage............................5,63
Rørvig, Holger Hans Johan..............5,79
Schløer, Børge........................................7,00
Skude, Niels Børge...........'. . . . 6,92
Slot, Werner..........................................5,87
Sode, Halvor Thor Balstrup..............6,05
Sonne, Jørn............................................6,42
Stamm, Ole Christian Rafn................5,17
Sørensen, Aage Arvid Eltons............6,33
Sørensen, Karl Gustav Lindhardt . . 6,30
Sørensen, Mogens Olaf Stensier .... 6,38
Sørensen, Mogens Selsøe......................6,73
Thye, Christen Georg..........................5,07
Trudsø, Erik..........................................6,88
Truelsen, Asger Niels Peter................6,12
Tønnesen, Jørgen Emil Grønning... 7,08
Ulslev, Arne Ludvig............................5,60
Valeur-Jensen, Jens Werner................7,09
Vej, Torben............................................6,15
Warming, Christian Georg..................5.55
Wildt, Jørgen........................................6,21
Zimmermann, Ebbe..............................6,50
Eksaminer
315
E lektro ingen i ører: Kvotient:
Åbom, Emil Anders............................7,65
Bagge, Svend Høgsbro........................6,25
Bisgaard, Jorgen Peter Christian Vil-
helm....................................................7,15
Brøndum, Uffe......................................7,10
Bvriel, Knud Bille................................6,02
Christensen, Christian Leif..................7,57
Christensen, Ejner Georg....................6,97
Christensen, Jens Daniel......................7,02
Christensen, Tøger Eske......................7,56
Christiansen, Hans Ingemann Knud 5,48
Diemar, Knud Harry..........................6,63
Faaborg-Andersen, Axel Valdemar. . 6,24
Frobenius, Walther Theodor..............6,14
Gehlshøj, Bent Asger Kihmann .... 7,87
Hansen, Aage Georg............................5,92
Hansen, Hans Peter............................6,26
Hansen, Peter........................................7,67
Hansen, Bolf Norman Braae..............6,86
Hornbech-Basmussen, Kaj ................6,45
Hørlyck, Niels........................................7,61
Jensen, Paul Bernhard........................5,76
Klitgaard, Svend Beck........................6,02
Langgaard, Erik....................................6,47
Lauridsen, Holger................................7,72
Lauritzen, Thorvald Jørgen................7,14
Kvotient:
Madsen, John Axel..............................6,34
Mathiasen, Herluf Steen Bille............6,97
Morsing, Andreas..................................6,11
Mølgaard, Hans Tage..........................6,61
Nielsen, Jørgen Zeiler..........................6,54
Oksen, Jens............................................7,28
Olsen, Valdemar Aksel........................7,69
Ortvad, Arne Hjalmar........................5,71
Pedersen, Erik BrockdorfY..................7,70
Pedersen, Niels Streibig......................5,92
Petersen, Georg Andreas....................7,05
Plum, Peter Munk................................7,04
Poulsen, Jens Aksel..............................7,80
Basmussen, Peter Vognsen..................5,90
Basmussen, Poul Bent Pingel............tø,11
Basmussen, Viggo Enggaard..............6,98
Bendby, Povl Kristian Sørensen . . . 7,37
Betlev, Niels..........................................6,29
Schmidt, Hans Olaf Lehrskov............5,47
Schula, Adalbert....................................6,65
Simonsen, Otto Emil............................7,06
Sørensen, Svend Erik..........................7,19
Uldall-Hansen, Johannes Svend .... 7,05
Westh, Frede Bjørn..............................5,60
Willendrup, Willy Peter......................6,41
Worsøe-Christophersen, Carsten..........5,76
2. Opgaver i skriftlige prøver ved de polytekniske eksaminer.
EKSAMEN I DECEMBER 1943—JANUAR 1944
Slutprøve fur fabrikingeniører.
ALMEN TEKNISK KEMI
1) Hvad forstås ved brændselsmidlers relative termiske værdiforhold?
2) Skitser et inddampningsanlæg system Vogelbusch.
3) Efter hvilke reaktionskemaer kan syntesegassens komponenter reagere
med hinanden?
4) Gør rede for reaktionsforløbet ved kaustificering af soda.
5) Nævn vigtige typer på anionsæber.
6) Hvad forstås ved a, /? og y cellulose?
Såfremt et eller to af ovenstående spørgsmål er behandlet i rapporter
over teknisk kemiske øvelser eller i projekter, erstattes hvert af disse af
et af følgende.
7) Skitser et vakuumtørreanlæg.
8) Emballage til svovlsyre.
Der ønskes kortfattede besvarelser.
BIOTEKNISK KEMI
Hvorledes inddeles gæringsorganismerne, og hvorledes identificeres de
enkelte arter?
KEMI
1. Hvorledes fremstilles kinolin?
2. Beskriv pinakolinomlejringen og retropinakolinomlejringen.
316
Danmarks tekniske højskole 1943-44
3. Beskriv reaktionen mellem salpetersyrling og
a) o-fenylendiamin.
b) m-fenylendiamin og
c) p-fenylendiamin.
1. Hvorledes reagerer ætylmagniumbromid med.
a) Formaldehyd
b) Propionaldehyd
c) Ketoner
d) Estere
e) Kuldioksyd?
5. Gør rede for hexahydroftalsyrernes stereokemiske forhold.
Slutprove for Maskiningeniører.
AEROPLANLÆRE
Supplerende fag.
Opgave 1.
Giv et enkelt eksempel på indretning og virkemåde af et fjedrende element
til en nnderstelsstøtte.
Opgave 2.
Et luftfartøj, der vejer 4200 kg har ved denne vægt en planbelastning på
105 kg/m2, en spændvidde på 15,5 m og der regnes med middelplanprofil
NACA. 23012.
Luftfartøjet llyver vandret i 1000 m's højde med en hastighed på 360 km/t,
hvorved motoren yder 870 hk.
Under flyvningen påfyldes brændstof og olie fra et andet luftfartøj, hvorved
luftfartøjet overlastes til en samlet vægt af 5500 kg, hvoraf den samlede
brændstof- og oliemængde udgør 40°/o-
Efter påfyldningen gælder det om at holde luftfartojet i luften i den angivne
højde så længe som muligt, altså til al brændstof og olie er opbrugt, idet der
ved drosling af motoren stadig sørges for at flyvningen foregår så økonomisk
som muligt.
Propellervirkningsgraden varierer med hastigheden som angivet i medføl-
gende tabel; der må dog ved beregning af flyvetiden regnes med konstant
virkningsgrad, fastsat som middelværdien af virkningsgraderne ved begyndel-
ses- og slutningshastigheden under langtidsflyvningen.
Samlet brændstof- og olieforbrug regnes konstant til 275 gr/hkt. Desuden
regnes luftfartøjets restmodstand inkl. interferens og haleplansmodstanden
uafhængig af indfaldsvinklen. Ved beregningen regnes haleplanet stadig
ubelastet.
{?iooo = 0,1134.
Hvor lang tid efter påfyldningen kan luftfartøjet holdes flyvende?
Propellervirkningsgrad.
V n V V
km/T % km/T %
120 50 250 72,5
140 55 300 76,5
160 59 350 78
180 63 400 78
200 66,5
Propellervirkningsgrad.
Eksaminer
317
Profiltabel.
NACA. 23012 X = G.
a cz Cx a cz cx
0,2 0,1 0,0079 9,7 0,8 0,0467
1,6 0,2 0,0090 11,0 0,9 0,0565
3,0 0,3 0,0120 12,3 1,0 0,0673
4,3 0,4 0,0167 13,7 1,1 0,0796
5,7 0,5 0,0228 15,1 1,2 0,0928
7,0 0,6 0,0298 16,4 1,3 0,108
8,3 0,7 0,0378
AUTOMOBILTEKNIK
1.
Der ønskes forslag til hoveddimensioner for en 2-akslet, 2-hjuls-drevet
tractor, som kan fremføre et vogntog bestående af 2 eller liere påhængsvogne,
hvis samlede bruttovægt andrager 20.000 kg. Tractoren skal på almindelig
jævn god chausse (/ = 0,025) kunne fremføre vogntoget over en stigning af
5%. Friktionskoefficienten mellem tractorens drivende hjul og vejbanen kan
i det foreliggende tilfælde ansættes til n = 0,35.
Tractoren må være således dimensioneret, at der ved den anførte belast-
ning af tractoren på dennes foraksel falder en sådan vægt, at momentet af
forakselbelastningen er 35% større end det fra trækket i protskrogen hidrø-
rende moment. Protskrogen kan regnes at ligge 800 mm over vejbanen, og
tractorens akselafstand kan vælges mellem 2500-2800 mm.
Forslaget må indeholde oplysning om vogntogets bremser - mekaniske,
hydrauliske, pneumatiske m. v. - med angivelse af fordele og mangler ved
det i det foreliggende tilfælde valgte bremsesystem.
2.
Der ønskes derefter angivelse af tractormotorens nødvendige antal effektive
hk med forslag til motorens normale omdrejningstal, cylinderantal og hoved-
dimensioner, udvekslingsforhold i bagaksel (dilTerential), idet tractoren i det
anførte belastningstilfælde skal kunne fremføre vogntoget med en hastighed
af 25 km i timen.
BYGNINGSSTATIK OG BÆRENDE KONSTRUKTIONER
Skriftlig prøve i hovedfag for maskiningeniører.
(Prøvens varighed 8 timer).
I en fabriksbygning med 12 m afstand mellem hovedspærfagene, der hviler
på 10 m høje søjler af dip-profil 60, skal der i sideskibet i en højde af 5,5 m
over gulv indrettes et galleri, således som antydet på vedlagte skitse.
Galleriets gulv dannes af bjælker, der understøttes dels på muren dels på
en galleridrager (gitterdrager) mellem søjlerne. Bjælkerne sluttes til drager-
fodens knudepunkter, der gives 1,5 m afstande. Galleridragerens højde er
1,5 m. Egenvægten af gallerigulvet incl. bjælkerne andrager 150 kg/m2,
nyttelasten 500 kg/m2.
Der ønskes:
1) Bestemmelse af stangkræfterne i den simpelt understøttede galleridrager.
318
Danmarks tekniske højskole 1943-44
2) Dimensionsbestemmelse for samtlige stænger (hoved og fod gives gennem-
gående tværsnit).
3) Bestemmelse af den trykkede flanges sikkerhed mod udknækning _L
dragerplanen, idet nævnte sikkerhed alene beror på Hangens egen stivhed
(bjælker og vertikaler er ikke stift forblindet).
4) Optegning af et knudepunkt i svejst udforelse i målestok 1:10, hvor samt-
lige detailler angives. (Blyants-tegning).
Hjælpemidler:
1) Profiltabel.
2) Normer for beregning og udforelse af stålkonstruktioner.
3) Begnestok og tegnemateriel.
DAMP- OG KØLEMASKINER
Opgave 1.
Bestem slagvolumen og kraftforbrug af en totrins NH3-kompressor under
folgende forhold:
Kuldeydelse = 250000 cal/tim.
Temperatur i refrigerator t2 = — 25° c.
i kondensator tx = -f- 40° c.
Der arbejdes uden underkøling, og den indsugede damp i L.T. cylinderen
er tor. I mellemkøleren afkøles dampen til 45° c.
Trykket i vædskeudskilleren efter første reguleringsventil indstilles svarende
til en damptemperatur af +12° e.
Opgave 2.
Bestem hjulantal og diameter af en spildedampturbine af kammertypen,
som skal udnytte 5000 kg damp pr. time.
Dampens tilstand: 0,4 at. abs. x = 0,96
Modtrykket: 0,04 -
Turbinens omdrejningstal skal være 6000 pr. min.
Bestem endvidere sidste trins skovlvinkler og skovllængder, idet driv-
skovlens længde ikke bør overstige 0,25 af det tilsvarende hjuls diameter.
Til opgavernes løsning anvendes:
1) Entropiediagrammer for NH3 og H20 med indtegnede kurver for dampens
specifike volumen.
2) Håndbog: »Hiitte« eller »Dubbel«.
FORBRÆNDINGSMOTORER OG LUFTKOMPRESSORER
SOM HOVEDFAG
For en firetakts, enkeltvirkende, femcylindret dieselmotor, der kan yde
200 ihk ved 800 omdrejninger pr. minut, beregnes følgende:
1) Hoveddimensionerne beregnes, idet middelstempelhastigheden er 7,2 m/sek.
og det indicerede middeltryk = 6,5 kg/cm2.
2) Angiv for en dyseboring på 0,38 mm den nødvendige frie længde af brænd-
stofstrålen for et olietryk på 563 at og en tændingsforsinkelse på 0,003 se-
kund. Kompressionstrykket sættes til 32 at og temperaturen til 700 abs.
Eksaminer
319
3) Antallet af dyseboringer d = 0,38 mm beregnes ud fra et olieforbrug på
145 g pr. indiceret hestekrafttime, en indsprøjtningstid svarende til 20°
krumtapvinkel og en kontraktionskoefficient for dysen på 0,83. Der skit-
seres på fri hånd et forslag til brændselsventilens eller, om liere, brændsels-
ventilernes placering. Endvidere angives skitsemæssigt kompressionsrum-
mets udformning.
4) Motoren anvendes som nøddynamo for et vekselstrømselektricitetsværk
med periodetallet 50 cv>/sek. Angiv den kritiske værdi for anlægets samlede
svingmoment henført til generatorakslen. Der er tandhjulsgear mellem
motor og generator, således at generatorens omdrejningstal er 600 omdrej-
ninger pr. minut. Dieselmotorens mekaniske virkningsgrad er 0,8, virk-
ningsgraden af generator med gear er 0,9.
_ pc* • .i kortslutning
Koefficienten i = T-=-- = 4.
i ankerstrøm
5) Beregn den uregelmæssighedsgrad motoren ville have, dersom det kritiske
svingmoment var til stede. Arbejdsoverskuddet i kgm sættes til 43 gange
slagvolumenet i liter af en cylinder.
KONSTRUKTION AF VÆRKTØJ OG VÆRKTØJSMASKINER
(Hovedfag og supplerende fag).
Hvorledes udformes de vigtigste og mest karakteristiske enkeltheder i
værktojsmaskindele af støbejern?
OPVARMNING OG VENTILATION
Bygningsanlæg som hospitaler, stiftelser o. lign., der omfatter liere adskilte,
selvstændige bygninger indenfor et afgrænset terrain, eller et antal selvstæn-
dige beboelsesbygninger, der ligger spredt indenfor en bydel, varmeforsynes
ofte fra kedelanlægget i et for bygningerne fælles varmeværk, således at der
fra kedelanlægget lægges varmeforsyningsledninger til de enkelte bygningers
omformerstationer, hvor varmen omformes i overensstemmelse med bygnin-
gernes særlige krav, og hvor varmeforbruget eventuelt måles.
Der ønskes en redegørelse for en almindelig udførelsesform af nævnte led-
ningsanlæg fra et højtryksdamp-varmeværk og for den almindelige indretning
af en omformerstation med dennes hovedled.
PROJEKTERING AF MASKINFABRIKKER
(Hovedfag og supplerende fag).
De vigtigste synspunkter for planlægningen og udførelsen af værktøjs-
forsyningen, -vedligeholdelsen og -udleveringen i en maskinfabrik.
SKIBSBYGNING
(4 timers prøve for studerende, der har skibsbygning som hovedfag).
I.
1. En slæbebåds skrue er direkte trukket af en dieselmotor. Skruens diameter
er 2060 mm og dens karakteristiske kurver og øvrige data er givet på ved-
lagte logaritmiske kurveblad.
320
Danmarks tekniske højskole 1943-44
Tabene i slæbebådens akselledning og dens sugnings- og medstrøms-
koefficienter kan regnes at være konstante og den sidste antages at være: 0,19.
Endvidere regnes r\rr = 1,00.
a. Ved et bestemt deplacement opnås under fri sejlads (uden slæb) en
hastighed på 10 knob, medens hastigheden under bugsering ved samme
middeltryk på motoren kun bliver 4,4 knob. Samtidig med ovennævnte
fald i hastighed observeres en nedgang i skruens omdrejningstal på
25°/0. Hvad er omdrejningstallet i de to tilfælde?
b. Ved en anden lejlighed måles under fri sejlads en hastighed på 11,2 knob
ved 1-68 omdr./min. Under en påfølgende bugsering forholder den til-
syneladende slip, st, sig til den virkelige (sande) slip, sv, som 2:3. Hvor
mange procent er skruens tryk forøget i forhold til værdien ved fri
sejlads, når maskinens middeltryk er uændret?
2. Angiv sammenhængen mellem skruens belastningsgrad, aT, og (c), samt
mellem belastningsgraden og admiralitetskoefficienten.
Der gives en skriftlig besvarelse af eet - og kun eet - af nedenstående
spørgsmål, ledsaget af de nødvendige simple skitser eller diagrammer:
1. Afløbningens teori og praksis.
2. Modelforsøg: Teori (Froude's og Reynold's love). Praktisk udførelse af
forsøg med skibs- og skruemodeller.
3. Skibes inddeling i typer med særlig omtale af specielle handelsskibstyper.
(Tankskibe, køleskibe, kulskibe, kornskibe).
For et skib, der flyder opret og på ret køl i ferskvand, kendes følgende data:
Deplacement, V = 6000 m3
Vandlinieareal, A = llOOm2
Opdriftcentrets højde over kølen, KB = 3,20 m
Tyngdepunktets - - - , KG = 5,50 m
Metacenterhøjden, GM = 0,45 m
I maskinrummet, som er begrænset af plane skodder 10 m foran- og
agtenfor (§) går tanktoppen i borde. Den befinder sig 1 m over kølen, og
skibssiderne er lodrette fra tanktop til dæk og kan iøvrigt regnes lodrette
over hele skibets længde for det vandliniebælte, der kommer i betragtning
i det følgende, således af reststabiliteten, M0S = \ BM • tg2 + 270 — !^7 — ^ j b2 = 0.
h. Find tg q> for b — 9, 11, 13 og 14 m, samt de dertil svarende værdier af v.
Tegn derpå en kurve for tg y som funktion af b og find derved den omtrent-
lige maksimale krængning.
STAT IONÆ RE MAS K IN ANLÆG
Eksaminander med stationære maskinanlæg som supplerende fag skal
besvare opgave 1 (4 timersprøve), eksaminander med stationære maskinanlæg som hovedfag
skal besvare opgave 1 og opgave 2 (8 timersprøve).
Opgave 1.
Et mindre dampanlæg består af følgende hoveddele:
a) to flammerørsdampkedler med overhedere, system Willi. Schmidt, og en
dampdrevet fødepumpe.
b) en enkeltcylindret, dobbeltvirkende stempeldampmaskine med een til
maskinen direkte koblet fødepumpe.
c) en fødevandsforvarmer.
Dampmaskinen arbejder med overhedet kraftdamp af 12 at.abs. og 350° c
og med 3 at. abs. modtryk og skal udvikle 300 effektive hestekræfter. Føde-
vandsforvarmeren skal arbejde med varmedamp af 3 at.abs.
1) Der ønskes fremsat et passende forslag til anlæggets indretning og der
ønskes tegnet et koblingsskema for anlægget med damp- og fodevands-
ledninger.
2) Man skal linde dampmaskinens dampforbrug, når maskinens mekaniske
og indicerede (termodynamiske) virkningsgrader gennemsnitlig er hen-
holdsvis 0,9 og 0,7, og den til rådighed stående modtryksdampmængde,
når fødevandet skal opvarmes til 100° c i anlæggets fødevandsforvarmer.
Fødevandets temperatur er 40° c i anlæggets fødevandsbeholder og føde-
vandsforvarmerens dampkondensat er 120° varmt.
3) Når dampkedelanlægget kan udvikle 20 kg/h damp pr. m2 hedeflade med
virkningsgrad 0,7 og når der som brændsel anvendes stenkul med 7000
kcal/kg lavere brændværdi ønskes bestemt dampkedelanlæggets hedeflade
og kulforbrug.
4) Man skal beregne hedefladen af en overheder, når kraftdampen forlader
dampkedlem med 5°/0 fugtighed. Røgtemperaturen før og efter over-
hederen er 600° c og 400° c, overhederens transmissionskoefficient er
25 kcal/m2..h.°c.
21
/
322
Danmarks tekniske højskole 1943-44
5) Der ønskes beregnet dampmaskinens indicerede middeltryk og hermed
dampmaskinens hoveddimensioner. Forholdet mellem slaglængde og cy-
linderdiameter er 1,5 og omdrejningstallet er 150 pr. minut.
6) Man skal beregne dampmaskinens hoveddampledning og de øvrige damp-
ledninger for en maksimal damphastighed på 35 m/sek.
7) Der ønskes beregnet fødepumpernes normale og maksimale kraftforbrug.
Opgave 2.
Et kraftmaskinanlæg til en industriel virksomhed består af 2 stk. diesel-
motorer med tilhørende generatorer. Hvert aggregat udvikler ved normal
belastning 400 kw.
Til udnyttelse af spildevarmen fra dieselmotorerne agter man at installere
et varmeanlæg, som ønskes projekteret udfra følgende forudsætninger: Spilde-
varmeanlægget, der arbejder med varmt vand som varmebærer, skal maksi-
malt kunne levere 2.000.000 kcal pr. time. Anlægget ønskes iøvrigt udført
således, at returvandet fra varmeanlægget først gennemstrømmer dieselmoto-
rernes kølekapper, dernæst føres vandet gennem spildevarmekedler, som op-
varmes af dieselmotorernes forbrændingsprodukter, og passerer slutteligt et
oliefyret varmekedelanlæg.
Vandets fremlobstemperatur efter det samlede varmeanlæg skal være 90° c
og returvandets temperatur er 30° c.
1) Man skal fremsætte et forslag til det samlede anlægs hovedindretning og
tegne et koblingsskema for anlægget med tilhørende rørnæt, idet anlægget
ved passende anordninger må tilrettelægges således, at kraftmaskinanlæg
og varmeanlæg kan holdes fuldstændig adskilt og arbejde ganske uafhæn-
gigt af hinanden.
2) Man skal opstille en varmebalance for det samlede anlæg, idet følgende
størrelser er givet:
Brændsel: Solarolie med lavere brændværdi 10.150 kcal/kg og følgende
sammensætning:
Kulstof.......... 86,0 °/0
Brint............ 12,5 -
Best............ 1,5 -
Forbrændingsprodukter: Forbrændingsprodukternes rumlige sammensæt-
ning er:
Kulsyre.......... 7,5 °/0
Kulilte.......... 0,5 -
Ilt.............. 11,5 -
Kvælstof......... 80,5 -
Forbrændingsprodukternes afgangstemperatur er fra kraftmaskiner 450° c
og fra spildevarmeanlæg 150° c. Dieselmotorernes brændselsforbrug er
0,20 kg olie pr. effektiv hestekrafttime og de elektriske generatorers virk-
ningsgrad er 0,9. I dieselmotorernes kølekapper overføres 600 kcal pr.
effektiv hestekrafttime.
3) Man skal tegne en simpel skitse af en spildevarmekedel, f. eks. i målestok
1:10. En spildevarmekedel har transmissionskoefficient 30 kcal/m2.h.°c
ved en røghastighed på 15 m/sek. Bøgrørene udføres af 75/83 mm stålrør.
Eksaminer
323
STØBE-, SMEDE-, PRESSE- OG SVEJSETEKNIK
(Som hovedfag for maskiningeniører.)
Hvilke plastiske formforandringer fremkommer der i gods som følge af ud-
ligning af egenspændinger under og efter fremstilling og bearbejdning, og
hvorledes tager man hensyn dertil ved fremstillingen.
Sluiprove for bygningsingeniører.
BYGNINGSSTATIK OG BÆRENDE KONSTRUKTIONER
T~*
i
\A
k- -4^- -Vs -5«|
Fig. 1.
1. Den i lig. 1 viste plane konstruktion består af de lige bjælker AB og EC,
der begge er lodrette og har længden /, den vandrette bjælke BC forbundet
med de førstnævnte ved charnierer i B og C, samt den vinkelbøjede bjælke
DFG, der i midtpunktet D af EC ved et charnier er sluttet til denne bjælke.
BC = DE — FG = l/2 z. DFG = 90°. I .4, E og G findes faste simple
understøtninger. Bjælkernes tværsnit er konstant med inertimonent / og
elasticitetskoefficient E.
a) Når systemet alene påvirkes af en vandret kraft 1 i B, ønskes bestemt
reaktionerne i A, E og G.
b) Idet en vandret kraft 1 vandrer over bjælken AB, ønskes ved hjælp
af Maxwell's sætning bestemt og optegnet influenslinien for den vandrette
forskydning af punkt B. Der tages kun hensyn til de af de bøjende momen-
ter fremkaldte formforandringer.
2. Den i fig. 2 viste konstruktion består af 3 ens bjælker AB, CD og EF be-
liggende i samme vandrette plan og i afstandene a fra hinanden. Bjælke-
tværsnittet har en lodret symmetriplan. Inertimomentet om den vandrette
tyngdepunktsakse er I. Bjælkerne har faste simple understøtninger i A,
C og E og bevægelige simple understøtninger med vandret bane i B, D
og F. På bjælkerne hviler i deres midtpunkter G, II og K en uendelig stiv
21*
C
D
F
2
e\ k |
324
Danmarks tekniske højskole 1943-44
l/l
*
C
£
L
6
H
K
Flg. 2.
D
r
H
T
Cl
+
a
±
gennemgående tværbjælke GHK, hvis simple understøtninger i G, II og K
kan overføre både lodret oj)adrettede og lodret nedadrettede kræfter.
Idet systemet belastes alene med en vandrende lodret kraft 1 på tværbjælken
GHK, ønskes bestemt og optegnet influenslinien for trvkket på drageren
A B i G.
HAVNEBYGNING OG FUNDERING
Der ønskes en af fornødne håndskitser ledsaget beskrivelse af konstruktion
og udførelse af moler med stejle (lodrette eller svagt hældende) sider. Opgaven
omhandler alene ydre moler ved havne på åben havkyst.
HYDRAULIK OG KANALBYGNING FOR B-AFDELING
SAMT HYDRAULIK FOR H-AFDELING
Eksaminer
325
Tre beholdere Bv B2 og B3 er forbundne indbyrdes på den på skitsen viste
måde ved en rørledning af konstant tværsnit. Længderne / er lige store, og
der er anvendt samme slags rør på de tre strækninger.
Vandspejlene i de tre beholdere holdes i konstant niveau, idet det i B2 og B3
ligger i dybderne henholdsvis h2 og h3 under vandspejlet i B1 (h3> h2).
Vandforingerne i de tre ledninger betegnes Q1, Q2 og Qs. Forholdet = (i
vi
er da uafhængigt af ledningens art og dimensioner og kun afhængigt af for-
holdet -r-— = n.
h2
Der kan gås ud fra, at det alene er ruheden, der er afgørende for modstanden
i ledningen, ligesom der kun regnes med energitabene på de lige rørstræk-
ninger, medens der ses bort fra tab ved ind- og udløb samt tab fra forgrenin-
ger m. m.
Der opstilles udtryk til bestemmelse af /S som funktion af n gældende for
vilkårlig strømningsretning i ledningen A-B2. Beregn desuden for = 100 '/sec
vandføringen i de øvrige ledningsstrækninger for n — 1,5, 2,0 og 3,0.
VANDBYGNING
Kun den ene af nedenstående 2 opgaver ønskes - efter frit valg - besvaret.
Opgave 1.
Der ønskes en redegørelse for, hvorledes man beregner pælespændingerne
i de i hosstående figurer skematisk viste pæleværker:
Fig. 1: Pæleværk af 3 rækker pæle.
■///////J7/////////////////Z
Y////////*////////////.
Fig. 1. Fig. 2.
Fig. 2: Pæleværk bestående af en enkelt række pæle (1) og en pælegruppe
(2) med flere rækker indbyrdes parallelle pæle. For dette pæleværks ved-
kommende vises desuden, hvorledes de grænser er bestemt, inden for hvilke
pælerække 1 skal være anbragt, når forbindelsen mellem pælene og den på
pæleværket stående mur er således, at der kun kan overføres trykspændinger
mellem muren og pælene (men ikke trækspændinger). Det forudsættes, at
samtlige pæle er pæle til fast bund, og at pælene er lige lange og af samme
materiale.
326
Danmarks tekniske højskole 1943-44
For pæleværker af den i fig. 2 viste type ønskes endvidere redegjort for
årsagen til, at man indfører særlig stabilitetsbetingelse som supplement til den
sikkerhed for stabilitet, der består i, at pælespændingerne for den fra muren
til pæleværket overførte kraft R højst er lig med de tilladelige påvirkninger.
Opgave 2.
Kanalers længde- og tværprofil. Beskrivelsen ledsages af håndskitser.
VEJ- OG JERNBANEBYGNING SAMT BYPLANLÆGNING
Hvilket materiale anvendes til chaussébrolægning, hvilke krav stiller man
til det, hvorledes fremstilles chaussébrosten, og hvorledes udføres arbejdet
ved lægning af chaussébrolægning?
Slutprove for Elektroingeniører.
ELEKTRISKE ANLÆG
Nedenstående figur fremstiller en vekselstrømcentral, hvis 10 kv-samle-
skinner dels kan forsynes fra to 7,5 mva turbogeneratorer og dels kan sættes
i forbindelse med et sæt 60 kv samleskinner gennem en 15 mva transformator.
Det skønnes, at kortslutningsstrømme hidrørende fra fremtidige udvidelser af
maskinanlægget og fra 60 kv forbindelsesledninger til andre centraler i et
passende antal år frem i tiden ikke vil overskride de kortslutningsstrømme,
som den på figuren viste 150 mva turbogenerator med tilhørende 150 mva
transformator kan give. Generatorernes procentuelle spredningsreaktanser og
transformatorernes procentuelle kortslutningsimpedanser er anført på figuren,
og forholdet mellem generatorernes kortslutningsstrøm ved tomgangsmagneti-
sering (/fto) og fuldlaststrøm (In) kan regnes at være:
Ik0:In = 1,05 ved 2-polet kortslutning
og — - 0,7 - 3- -
Fra centralens 10 kv samleskinner udgår to 3 x 70 mm2 Cu-kabler til for-
syning af en omformerstation samt to 3 x 70 mm2 Cu-luftledninger til for-
syning af transformatorstationer i centralens opland. Virksomheden, der
forsynes fra transformatorstation A, fordrer størst mulig driftssikkerhed.
1. Beregn den nødvendige brydeefTekt for afbryderne i de fra centralen ud-
gående 10 kv-ledninger under forudsætning af, at alle 3 generatorer er i
drift.
2. Beregn største tilladelige udløsetid for hvilken henholdsvis kablerne og
luftledningerne er kortslutningssikre, idet der regnes med, at alle 3 gene-
ratorer er i drift med fuld belastning, cos
r@KD
L uf Hedninger 3 *70 Cu
i i
i i
i i
7 r
TLrL'""
Transformatorstation H
NB. For største tilladelige overtemperatur ved kortslutning kan
kt = 1/4,19.-^C ln(\+&-at),
) • at
for kablerne sættes = 120
og for luftledningerne = 188.
328
Danmarks tekniske højskole 1943-44
ELEKTRISKE MASKINER
Der ønskes en redegørelse for de for transformatorers paralleldrift nød-
vendige eller ønskelige betingelser.
MASKINLÆRE FOR ELEKTROINGENIØRER
En svingbro har til sin bevægelse to elektriske spil, som hvert yder halv-
delen af den til broens bevægelse fornødne energi.
Broens la?ngde er 71 m, og egenvægten er 81/2t/m.
Et snit på langs i den midterste del af broen ses i vedføjede figur, hvor der
tillige er afbildet en del af drejemaskineriet. Hvert af spillene har, som vist i
figuren, en lodret aksel og en vandret aksel, som ved en dobbelt tandhjuls-
udveksling (1:30), hvoraf kun et enkelt tandhjul ses i figuren, modtager energi
fra en elektromotor, som ikke ses.
Nederste tandhjul på den lodrette aksel griber ind i en faststående tand-
krans. Inden for denne findes de ruller, som bærer broen. Rullerne er af støbe-
jern og har dimensioner 300 y • 250 mm. Bæreevnen beregnes af Q = 25 b D.
Find det nødvendige antal af rullerne.
Tandkransen har radius R = 4,08 m, og det lille tandhjul på den lodrette
aksel har diameter 320 mm. Endvidere er udvekslingsforholdet for de to ko-
niske hjul lig med 1:2, og elektromotoren har n — 960 o/m.
Beregn broens udsvingshastighed samt modstanden imod dens bevægelse
på rullerne. (For en rulle, som ruller på en plan eller konisk flade, regnes frik-
tionsmomentet lig med Q.f, hvor Q er trykket mellem rullen og fladen, medens
/ er ca. 0,05 cm; men af hensyn til eventuel friktion ved den nødvendige styring
af rullerne i aksial retning forhøjes dette tal med 100°/0).
Virkningsgraden af hvert par tandhjul i spillet regnes lig med 0,95. Beregn
derefter virkningsgraden af spillet (fra motor til tandkrans), og bestem mo-
torens hk.
Eksaminer
329
Endelig ønskes beregnet den viste vandrette aksels nødvendige tykkelse
i det koniske tandhjul samt modulus og diameter for det på samme aksel
anbragte cylindriske tandhjul, som har 90 tænder og er af støbejern. For
akslen regnes kun med vridningsspændingen, r = 100 kg/cm2, og for tand-
hjulet regnes det tilladelige tandtryk P — 40 • t2.
SVAGSTRØMSELEKTROTEKNIK
Specialister i stærkstromselektroteknik.
Der ønskes en indgående besvarelse af spørgsmål A og endvidere en kort
besvarelse af 3 af spørgsmålene B 1-5.
A. Beskriv serie- og parallelresonanskredses egenskaber.
B 1. Angiv forskellige former af kunstige kabler og luftledninger for telegrafi.
B 2. Skitser princippet for firertelegrafi.
B 3. Udled tilnærmelsesformler for et tyndtrådet homogent telefonkabels
sekundære konstanter.
B 4. Omtal de forskellige typer af glødetrade med forøget termionemission.
B 5. Beskriv anvendelsen og virkningen af de forskellige elektroder i en
pentode.
SVAGSTRØMSELEKTROTEKNIK
Specialister i svagstømselektroteknik.
Opgave 1.
En ledningsstrækning ABCD består af to homogene strækninger AB og CD
begge med karakteristisk impedans Z0, afsluttet med impedansen Z0 ved
A og D, og en strækning BC af længde l med karakteristisk impedans Z og
vandringskonstant y P+j<*.
1. Vis, at driftseksponenten for hele strækningen overstiger summen af
firpoleksponenterne for strækningerne AB og CD med indskudseksponenten g,
hvor
g = b + ja = In ^(cosh yl + [^- + -£\sin hylj neper.
2. Bestem g, når man har Z0 = 600 /—8° ohm, Z = 800 /—44° ohm,
y = 0,120 + j 0,125 neper/km og / = 1 km.
Opgave 2.
Til en spole I med selvinduktion Lx, modstand Rx og tabsfaktor d± = -——
u)L1
kobles med gensidig induktion M en kortsluttet spole II med selvinduktion L2,
modstand R2 og tabsfaktor d2 = ——.
a>_L2
1. Find den tilsyneladende selvinduktion L/ og tabsfaktor dx' for spole I
ved vinkelfrekvensen w.
2. Udregn tf/, når = d2 = 0,01, og M er så stor, at formindskelsen af
Li udgør 5°/0 (anvendelse af kortsluttet spole til afstemning af kortbølge-
svingningskreds).
3. Udregn* tf/, når d± = tf2 = 0,01, og koblingskoefficienten er 80% (kort-
sluttet vinding inde i en spole).
330
Danmarks tekniske højskole 1943-44
SVAGSTRØMSELEKTROTEKNIK
Specialister i svagstromselektroteknik.
10:1
cr -
20
o
o
o----1
o
o
50 nF
1:2
a- 1%
—o-
o
o
o
80 H §
125 pF
_l
L_
S=1mA/v S = 1 mA/v
Ri» 2 MS2 Ri» 2 MQ
1. For den i figuren viste pentodeforstærker dannes et passende ækvivalent
diagram for hvert af de to trin, og der udledes formler for forstærkningen
ved lave, mellemhøje og høje frekvenser med de sædvanlige tilnærmelser,
herunder R\ ^ oo.
2. Beregn de karakteristiske størrelser for hvert af trinene og find den
samlede spændingsforstærkning og faseforskydning ved de karakteristiske
frekvenser og »middelfrekvensen«, idet belastningen B2 er lig 200 ohm.
3. Ved »middelfrekvensen« angives spændingsforstærkningen og effektfor-
stærkningen i db.
4. Ved tilføjelse af den punkterede forbindelse og en afbrydelse ved x ind-
føres en negativ tilbagekobling i forstærkeren, idet en tiendedel af udgangs-
spændingen tilbagekobles i indgangsrorets gitterkreds. Find den resulterende
spændingsforstærkning og faseforskydning ved de under spørgsmål 2 angivne
frekvenser.
FORPRØVER I JANUAR 1944
Fabrikingen iorer.
MEKANISK TEKNOLOGI
Der ønskes korte besvarelser af alle de følgende spørgsmål og opgaver.
Hvor det er formålstjenligt, kan der ved besvarelsen benyttes skitser.
1. Hvad er en ridseklods, og hvortil benyttes den?
2. Hvilke vinkler bruges som måle- og kontrolværktøj i maskinværkstedet?
3. Hvad er støbetap, indløb og stigtap, og hvortil tjener de?
4. Hvilke er de vigtigste egenskaber ved jernstøbegods, og hvortil anvendes
det?
Eksaminer
331
5. Hvorledes fremstilles ståltråd? Kobbertråd? Bly tråd?
6. Skitser en faldhammer.
7. Hvorledes må en rørsamling indrettes, når den skal kunne adskilles uden
længdebevægelse af rørene?
8. Hvorledes fremstilles naglehuller?
9. Hvorledes skæres gevind i et bundhul?
10. Hvorledes opspændes et bor i en boremaskine?
TEKNISK MEKANIK OG MASKINLÆRE FOR FABRIKSINGENIØRER
Eksaminanderne besvarer efter frit valg een opgave i teknisk mekanik
og een opgave i maskinlære.
Opgave 1.
Der ønskes een af skitser ledsaget kortfattet redegørelse for nedbøj nings-
liniens bestemmelse ved grafisk konstruktion i overensstemmelse med det af
Dem udførte »Kursusarbejde /« i teknisk mekanik.
Opgave 2.
I hosstående figur er vist en vandret bjælke AC, som er indspændt ved A og
fri ved C. I tværsnittet B, som ligger i afstanden AB = ~ fra understøtnin-
gen A, ændres bjælkens inertimoment fra I, som gælder for bjælkestrækning
AB, til — I, som gælder for bjælkestrækning BC. Bjælken påvirkes i den frie
ende C af en lodret enkeltkraft P.
Der ønskes angivet det farligst påvirkede tværsnit i bjælken og der ønskes
bestemt størrelsen af nedbøjningen i bjælkens frie ende C.
Opgave 3.
Der ønskes en kortfattet redegørelse for en varmebalance til et dampkedel-
anlæg.
Opgave 4.
En enkeltcylindret, dobbeltvirkende stempeldampmaskine skal udvikle
100 effektive hestekræfter ved 180 omdrejninger pr. minut.
Der ønskes beregnet maskinens cylinderdimensioner, når det indicerede
middeltryk er 3 kg/cm2 i begge cylinderender og når forholdet mellem maski-
nens slaglængde og cylinderdiameter er 1,5. Den mekaniske virkningsgrad er
0,9.
332
Danmarks tekniske højskole 1943-44
Når maskinens dampforbrug er 9 kg damp pr. indiceret hestekrafttime og
når den varmemængde, som teoretisk kan omsættes til mekanisk arbejde i
maskinen, er 100 kcal pr. kg damp, ønskes beregnet maskinens indicerede
virkningsgrad.
Maskiningeniører.
BYGNINGSSTATIK OG BÆRENDE KONSTRUKTIONER
Samme opgave som for bygningsingeniører til slutprøve.
MASKINLÆRE
Opgave 1.
Et lokomotiv med 14 at damptryk og to udvendige cylindre har følgende
dimensioner:
Cylinderdiameter 500 mm, slaglængde 620,
Drivhjuls diameter 2000, plejlstangs længde 3175.
Endvidere er hjultrykket 10 t pr. hjul, og friktionen mellem hjul og skinne
er maksimalt n — 0,3. Kraften fra plejlstangen føres dels til forreste sæt
drivhjul, dels (gennem kobbelstangen) til bageste sæt drivhjul, se vedføjede
figur.
Plejlstangens tværsnit er I-formet; betegnes højden ved h, er flangebredden
0,6 h, flangehojden 0,16 h og kroptykkelsen 0,1 h; højden h er konstant over
hele stangen.
Beregn maksimaltrykkene i plejlstang og i kobbelstang, og bestem plejl-
stangens tværsnitsdimensioner således, at stangspændingen er ca. 500 kg/cm2.
Beregn desuden den nominelle sikkerhed overfor udbøjning efter Eulerformlen
(PE = 7i2EI/L2). Ved disse beregninger tages ikke hensyn til kræfterne i
stængerne på lokomotivets anden side.
Tegn en skitse i målestoksforhold 1:2V2 af den ende af plejlstangen, som er
nærmest hjulet. Plejlstangshovedet skal udføres som et lukket hoved, og den
ene af dets to med hvidt metal forede pander skal kunne indstilles ved en
kile, som med en skrue kan bevæges op eller ned. Fladetrykket på vorte-
tappen skal være p — ca. 110 kg/cm2, og pandernes længde l = ca. 0,8 d.
Hvor stor en bøjningsspænding (hidrørende fra piskningen) får den omtalte
plejlstang, når lokomotivet korer med hastighed 120 km i timen?
Opgave 2.
En simpelt understøttet, vægtløs bjælke af længde L har ved sin midte en
enkelt massedel m.
Beregn egensvingningsfrekvensen æ samt antallet af dobbeltsvingninger
pr. minut for bjælkens bøjningssvingninger, og benyt resultatet til en under-
Eksaminer
333
søgelse af, hvor hurtigt den i opgave 1 omtalte plej Istand skal bevæges, for at
resonans skal fremkomme mellem piskningens impulser og egensvingningen.
Ved denne beregning kan plejlstangen betragtes som en simpelt understøttet,
vægtløs bjælke med en ved midten af bjælken anbragt enkeltmasse af størrelse
lig med to trediedele af stangskaftets.
MEKANISK TEKNOLOGI
Maskiningeniører med skibsbygning som speciale.
Samme opgave som for fabrikingeniører.
MEKANISK TEKNOLOGI
Der skal gøres rede for den fuldstændige fabrikation (ved støbning, bear-
bejdning og montage) i større serier af de på medfølgende tegning viste briller.
De fornødne hjælpemidler (modeller, specialværktøj o. 1.) må skitseres.
Bygn ingsingen iorer.
LANDMÅLING
Der kan frit vælges mellem følgende 3 opgaver.
A. Udled afstandsformlen for distancemåling med tråde og redegør for den
taehymetriske målings udførelse, når man benytter instrument med
distancetråde og lodret stadie.
B. Hvornår opstår der betingelsesligninger i triangulationsnet?
Hvilke arter af betingelsesligninger skelner man mellem og beskriv dem
nærmere.
Udled formlen til bestemmelse af antallet af betingelsesligninger i et
forelagt net.
Et punkt P er indordnet mellem de 3 overordnede triangulationspunk-
ter A, B og C. Opstil betingelsesligningerne i nettet til punkt P.s bestem-
melse.
C. Der ønskes en oversigt over de med vinkelmåling med teodolit forbundne
lovmæssige fejl og en angivelse af metoder til deres uskadeliggørelse samt
en fuldstændig beskrivelse af fejlen hidrørende fra en skævhed mellem
horisontal- og vertikalaksen og dens indflydelse på målingsresultatet.
Til brug ved opgavernes besvarelse gives følgende oplysninger:
I en retvinklet sfærisk trekant, hvor A er den rette vinkel og a den her-
overfor liggende side, gælder bl. a. følgende ligninger
„tg b
cos L = -- cos a = cos b cos c
tg a
tg c
tg C = . , cos a = cotg B cotg C
sin b
MASK INLÆRE
Opgave 1.
En elektromotor, som med remskive vejer 230 kg, er fastgjort til en plade,
som vejer 20 kg, og disse dele bæres oppe dels af en læderrem, som forbinder
334
Danmarks tekniske højskole 1943-44
motoren med en to meter højere oppe anbragt
transmissionsaksel, dels af et par lejer, som ved
hængselled (Charniers) understøtter pladen ved
dens ene side.
Motoren har N — 15 hk ved n = 1430 o/m, og
ved igangsætning er dens drejningsmoment tre
gange så stort som ved normal gang.
Hemskivernes diametre er henholdsvis 225 og
1100 mm, og remmens tykkelse er 5 mm.
Under igangsætningen må spændingen i den
strammeste rempart ikke blive større end 50
kg/cm2, og den ideelle spænding i motorakslen
ved remskivenavet må ikke overskride 300
kg/cm2.
Beregn følgende størrelser:
1) Rembredden (b) og remskivebredden
(B = b+ 10% + lem);
begge mål afrundes til hele cm.
2) Remskivens diameter (d) i udboringen, idet navlængden regnes af
længde = B, og det farligst påvirkede tværsnit i akslen regnes at ligge i
afstanden B/2 fra remmens symmetriplan; d afrundes til halve cm.
Endvidere ønskes en redegørelse for, hvorledes man kan hindre beskadigelse
af motor m. v. i tilfælde af, at remmen løber af skiverne eller går itu.
Opgave 2.
Fig. i.
Tegn to hinanden rørende cirkler med radier 10 cm, og lad disse cirkler være
delecirkler i et par tandhjul; se fig. 1.
Som tandkurve i det ene tandhjul vælges en hyperbolsk spiral med ligning
a = r af en sådan størrelse, at
tg y> = a/r.
Bestem beliggenheden af de til punkterne 1, 2 og 3 svarende punkter af
indgrebslinien samt de tilsvarende punkter af det andet tandhjuls tandkurve,
og tegn på fri hånd denne tandkurve.
MEKANISK TEKNOLOGI
Samme opgave som for fabrikingeniører.
TEKNISK HYGIEJNE
Hvorledes beregner man en kloakledning?
Elektroingeniører.
ALMINDELIG ELEKTROTEKNIK
Opgave 1.
Opgaven angår prøve af en asynkron 3-faset motor ved direkte belastning
med en hvirvelstrømsbremse, som tillader at måle det mekaniske drejnings-
moment med stor præcision. Omdrejningstallet bestemmes ved præcisions-
måling af periodetallet samt ved måling af slippet ved en stroboskopisk metode,
som måler forskellen mellem feltets og rotorens omdrejningstal. De elektriske
størrelser måles med to wattmetre, tre amperemetre og tre voltmetre. Ma-
skinen er 4-polet.
Taleksempel.
Drejningsmoment = 3,75 kg.m.
Periodetal = 49,7 perioder pr. sek.
Stroboskop viser 40 tilsyneladende omdr. i 52,5 sek.
Wattmeter I viser 4480 watt.
Wattmeter II viser 2016 watt.
De tre amperemetre viser: 21,2 amp., 20,6 amp. og 19,6 amp.
De tre voltmetre viser: 220 volt, 222 volt og 218 volt (yderspænding).
1) Der spørges om: Drejefeltets omdrejningstal, rotorens omdrejningstal,
den afbremsede effekt, den tilhørte effekt, summen af tabene samt cos 1, 0 < y < ti)?
ORGANISK KEMI
1. Angiv 3 fremstillingsmåder for metyl-ætyl-karbinol.
2. En alifatisk forbindelse indeholder 65,62% C, 15,15°/0 H, og 19,23°/0 N.
Molekylvægten er ca. 73.
Beregn den empiriske formel, der svarer til disse angivelser, og angiv
konstitutionsformler og navne for de forbindelser, der kommer i betragt-
ning.
3. Angiv 2 fremstillingsmåder for fenol udfra benzol.
4. Hvorledes fremstilles hydantoin?
5. Angiv konstitutionsformler for
a) Pyridin
b) Piperidin
c) Kinolin
d) Isokinolin
e) Tropin.
UORGANISK KEMI
1. a) Nævn de vigtigste magniumholdige mineraler. (Silikater forlanges ikke).
Hvilke vandopløselige dobbeltsalte er i sammensætning analoge med
et af de nævnte mineraler?
b) Hvorledes fremstilles vandfrit magniumklorid? Hvorledes fremstilles
metallisk magnium?
c) Hvad sker der ved tilsætning af ammoniakvand til en magniumsalt-
opløsning? Hvad sker der, hvis man yderligere tilsætter ammonium-
klorid? I hvilken form udfældes magnium i analysen, og ved hvilken
reaktion (sur-neutral-basisk) skal fældningen ske?
2. a) Af hvilke mineraler fremstilles jern i stor målestok? Hvilket stof an-
vendes som reduktionsmiddel? (Reaktionsligning angives).
b) Hvorledes forholder jern sig overfor fortyndet saltsyre, fortyndet svovl-
syre og koncentreret salpetersyre?
c) Hvorledes fremstilles ferrisulfat? Hvilken farve har en fortyndet op-
løsning af ferrinitrat? Hvorledes går det med farven, hvis man til
opløsningen sætter salpetersyre?
3. a) Hvilke iltholdige syrer of brom kender De? Hvorledes fremstilles op-
løsninger af deres salte?
b) Hvorledes reagerer brom med vand? Og hvorledes med natriumhy-
droxydopløsning? Hvortil anvendes blandingen af bromvand og na-
triumhydroxyd (»bromnatron«) i den kvalitative analyse? Eksempel
Eksaminer
345
med reaktionsligning angives. Hvorledes reagerer bromnatron med
ammoniak? Er en opløsning af bromnatron holdbar i længere tid?
c) I 1 liter vand opløses 16 g brom. Hvor stor en brøkdel (a) deraf omsætter
sig med vandet efter den under b) nævnte ligning?
Bromets atomvægt sættes til 80, ligevægtskonstanten for processen til
5-10~9. Der kræves kun den tilnærmelse, som fås ved at antage u
for lille i sammenligning med 1.
SKHIFTLIG PRØVE 1 GEOLOGI FOR BYGNINGSINGENIØRER
1. Mineralerne i forelagte bjærgart (A) beskrives og bestemmes, idet der for
hvert enkelt mineral anføres de væsentligste fysiske og kemiske forhold,
herunder så vidt muligt kemisk formel. Endvidere ønskes følgende spørgs-
mål besvarede:
a) Hvad kaldes bjærgarten, og hvordan er den opstået?
b) Hvilken betydning for tekniken har denne specielle bjærgarts mine-
raler?
c) Findes der bjærgarter af denne type i Danmark?
2. Bjærgarten (B), der stammer fra Danmark, beskrives og bestemmes. Fra
hvilken geologisk formation og etage stammer den, og hvor i Danmark
forekommer bjærgarter af denne type? Nævn nogle eksempler på bjærg-
artens anvendelse.
3. Hvorledes inddeles tertiærtiden? Hvilke etager er repræsenteret på Sjæl-
land?
4. Hvilke stoffer opstår i naturen ved svovlkisens forvitring?
5. I hvilke kornstørrelsesfraktioner inddeles vandets mekaniske sedimenter?
1.
Maskin-, bygnings- og elektroingeniører.
BYGNINGSSTATIK OG BÆRENDE KONSTRUKTIONER
En lige vandret bjælke ABC er fast indspændt ved A, fri ved C og har ved
B en bevægelig simpel understøtning med vandret bane. AB — a, BC — b.
Bjælkens inertimoment / og elasticitetskoefficient E er konstante.
^2
%
S
k
CL
P
hc
For den i liguren viste belastning, bestående alene af en lodret enkeltkraft
P i bjælkens frie ende C ønskes bestemt understøtningsreaktionen ved B
samt moment- og forskydningskraftkurverne for hele bjælken angivne ved
skitser med påskrevne hovedmål.
Dernæst ønskes bestemt udbøjningsliniens tangenthældning ved B.
Der tages ikke hensyn til bjælkens egenvægt.
Bestem kærnen for en ligebenet retvinklet trekant med kateter a, og tegn
en målsat skitse af trekant med kærne.
346
Danmarks tekniske højskole 1943-44
FYSIK
Samme opgave som for fabrikingeniører.
GEOMETRI OG RATIONEL MEKANIK I.
(GEOMETRI)
I et sædvanligt retvinklet koordinatsystem XYZ drejer en plan a gennem
Z-aksen sig om denne med konstant vinkelhastighed. I planen ligger en cirkel
med centrum i.O (0, 0, 0) og radius 1. Medens planen foretager een omdrejning
om Z-aksen, gennemløber et punkt P cirklen een gang med konstant fart.
Til tiden t = 0 antages P at være i punktet A (1, 0, 0).
1) Idet den vinkel 6, som planen har drejet sig ud fra sin stilling til tiden
/ = 0, tages til parameter, skal man finde parameterfremstillingen for den
af P gennemløbne rumkurve k samt ligningerne for kurvens projektioner
på de tre koordinatplaner.
2) Vis, at rumkurven har samme længde som en ellipse med halvakser [/2
og 1. Angiv parameterfremstillinger for tangent, hovednormal og binormal
71
i det til 0 = — svarende kurvepunkt.
3) Gennem punktet A og et vilkårligt kurvepunkt P lægges en ret linie. Idet
P gennemløber kurven k, frembringer linien en kegleflade. Vis, at denne
skærer planen z — 1 i en cirkel.
4) Idet vinkelhastigheden ved planen a's drejning om Z-aksen betegnes æ,
og denne bevægelse betragtes som medforingsbevægelse, mens punktets
bevægelse på cirklen betragtes som relativ bevægelse, skal man i et vil-
kårligt kurvepunkt bestemme størrelse og retning af de enkelte bidrag til
punktets hastighed og akceleration.
5) En ret konoide har Z-aksen som ledelinie, kurven k som ledekurve og XY-
planen som retningsplan. I?ind en parameterfremstilling for konoiden og
derefter konoidens ligning.
(Med besvarelsen hør følge en skitse af kurven k.)
GEOMETRI OG RATIONEL MEKANIK II.
(RATIONEL MEKANIK)
Opgave 1.
I en XZ-plan, hvis Z-akse er lodret, positiv opad, er der givet en glat
parabel med ligningen x2 = —pz, p> 0. En partikel med massen m, der er
ensidigt bundet til parablens inderside og påvirkes af tyngden, udgår fra
punktet x = \pa, z — —a, med begyndelsesfart u i parablens tangentret-
ning rettet opad parablen. Hvor stor skal u mindst være, når partiklen i sin
bevægelse skal blive på parablen, og hvor stor er parablens reaktion som
funktion af z?
Opgave 2.
En tynd, homogen stang med længden a er gnidningsfrit fastholdt i sit ene
endepunkt O og påvirkes af tyngden. Stangen beskriver en omdrejningskegle
med lodret akse, idet dens vinkel med vertikalen har den konstante værdi a.
Find omløbstiden og den vinkel /?, som reaktionen i O danner med vertikalen.
For hvilket punkt på vertikalen gennem O er denne principal.
Eksaminer
347
MATEMATIK
Samme opgave som opgave II i matematik ved 1. del af eksamen i forsik-
ringsvidenskab og statistik, se foran side 115, dog at spørgsmål 2) i første
opgave lyder:
2) Til det forelagte differentialudtryk skal man bestemme den stamfunktion
u (x, y), der antager værdien 0 i punktet (0, 1).
ADGANGSEKSAMEN TIL CIVILINGENIØRSTUDIET,
DET FARMACEUTISKE STUDIUM OG TANDLÆGESTUDIET
SKRIFTLIGE PRØVER
MATEMATIK I
1. I en trekant ABC er siden AB = 8,264, medianen CM = 5,753 og vin-
kel CMA = 25,18°. Reregn trekantens ubekendte sider og vinkler samt
rumfanget af det omdrej ningslegeme, der fremkommer, når trekanten
drejes om siden AB.
2. Et retvinklet parallelepipedum har som grundflade rektanglet ABCD og
som modstående sideflade rektanglet PQRS, således at AP, BQ, CR og DS
er kanter i parallelepipedet. Punkterne A, Q, C og S er vinkelspidser i et
tetraeder. Vis, at dette tetraeders lire sidellader er kongruente.
Idet AB — 4,958, AD = 4,662 og AP = 3,184, skal man beregne sider,
vinkler og areal for en af ovennævnte tetraeders sidetrekanter.
Find dernæst rumfanget af tetraedret ABCQ samt rum vinklen langs
kanten AC i dette tetraeder.
De benyttede formler nævnes og mellemregninger indføres. Der lægges vægt på en overskuelig
fremstilling.
MATEMATIK II.
1. I en differensrække på tre led er summen af leddene 9 og produktet af
leddene lig med et givet tal /.
Find rækkens led, og bestem de værdier, som / kan antage, når de tre led
skal være sider i en trekant.
2. Find de værdier af a, for hvilke ligningerne
x2 + (a + 3) x + 1 =0
og
& z2+ 4x+ 2a + 5 = 0
har en rod fælles. Angiv for enhver af de fundne værdier af a ligninger-
nes fælles rødder.
3. Find samtlige komplekse tal z, der tilfredsstiller ligningen
z«+2-2 J/3* = 1
z3—1 — 1/3 i
Løsningerne angives på formen a -\- ib, hvor a og b er reelle tal, men tabel-
opslag ønskes ikke.
MATEMATIK III.
1. I trekant ABC er a = 6, b = 8 og c =10. Midtpunktet af siden AB
betegnes M. På trekantsiden CA vælges et punkt N og på trekantsiden
CB et punkt P, således at CN ~ CP = x.
Restem x således, at arealet af trekant MNP er så stort som muligt.
348
Danmarks tekniske højskole 1943-44
2. Undersøg og tegn den kurve, der fremstilles ved ligningen
u \ 2\/x2 + 2x — 3
y = /(*) = ——--.
idet bl. a. asymptoter, de intervaller, i hvilke funktionen vokser eller
aftager, samt eventuelle maksimums- og minimumspunkter bestemmes.
Find volumenet af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det af
kurven, x-aksen og linierne x = a og x = a + 1 (a > 1) begrænsede om-
råde drejes om x-aksen, og vis, at dette volumen har en grænseværdi for
a —> oc.
3. Et punkt P bevæger sig på x-aksen, således at dets abscisse til tiden t er
bestemt ved
x = 2 + 4 sin 21 (0 < t < ti) .
Bestem de tidspunkter, hvor 1) Punktets hastighed er 0, 2) Punktets
akceleration er 0.
Et punkt Q bevæger sig samtidig på {/-aksen, idet dets ordinat til tiden t
er bestemt ved
y — 3 — 4 cos 2t.
Beregn de tidspunkter, for hvilke afstanden PQ har værdien 5.
MATEMATIK IV.
1. 1 Pyramiden T-ABC er grundfladen ABC en ligebenet trekant med top-
punkt i A og / A = 30°. Trekant ABC's omskrevne cirkel har radius 2.
Den retvinklede projektion T' af toppunktet T på grundfladens plan falder
på trekant ABC s omskrevne cirkel i det til A diametralt modsatte punkt,
og afstanden T'T = 3. Find
1) Pyramidens volumen,
2) Pyramidens kanter,
3) Tangens af rumvinklerne langs grundfladens kanter,
4) Badius i pyramidens omskrevne kugle.
Der ønskes nøjagtige værdier, ikke tilnærmet beregning.
2. Igennem et punkt P på cirklen .r2 + y2 — a2 og dennes centrum O trækkes
en ret linie I, der orienteres fra O mod P. Vinklen fra x-aksen til den orien-
terede linie l betegnes v. Find, udtrykt ved v, koordinaterne til det punkt
Q på linien /, hvis afstand fra O, regnet med fortegn, er lig summen af
koordinaterne til punktet P. Bestem det geometriske sted for punktet Q,
når P gennemløber cirklen.
3. En ret linie / er bestemt ved punkterne (p, 0) og (0, q), hvor p2 + q2 = 1.
Vis, at linien / går gennem punktet (p3, q3).
Idet man yderligere antager, at hverken p eller q er nul, skal man angive
ligningen for en ellipse, der har koordinatakserne til symmetriakser,
linien / til tangent, og hvis halvakser har summen 1.
Endvidere skal man finde koordinaterne til det punkt, hvori / rører den
fundne ellipse.