304
Universitetets årbog 1943-44
som en anden gruppe, således at der tildeles de pågældende enkelte
studieretninger procentvis lige mange af det samlede antal ansøgere
(til samtlige studieretninger) indenfor hver af de to sidstnævnte grup-
per, og således at endelig de ansøgere linder optagelse, der indenfor
hver af de samme to grupper har den højeste eksamenskvotient.
Overgang fra en studieretning til en anden kan kun ske med højsko-
lens tilladelse.
Udvælgelsen ved overgang fra en studieretning til en anden sker
under hensyntagen til udfaldet af prøverne ved de adgangsgivende
eksaminer efter foranstående regler, eller, hvis de pågældende ansøgere
har bestået senere eksaminer, da også under hensyntagen til disse.
Højskolen bestemmer den vægt, der i så henseende skal tillægges de
sidstnævnte eksaminer.
Højskolen afgiver svar på ansøgningerne senest den 25. juli i hvert
år.
IV. HØJSKOLENS PERSONALEFORHOLD
Ved undervisningsministeriets skrivelse af 2. marts 1944 genansattes
dr. phil. Johan Roye Petersen som lektor i mikroskopi og gærings-
organismer for et tidsrum af 3 ar fra 1. april 1944 at regne.
Ved undervisningsministeriets skrivelse af 5. april 1944 konstitu-
eredes videnskabelig assistent, dr. phil. Johannes Robert Wirenfeldt
Asmussen som professor i kemi fra 1. maj 1944 at regne (se nærmere
under afsnit a).
Ved undervisningsministeriets skrivelse af 13. april 1944 konstitu-
eredes amanuensis ved Københavns universitet, lektor i organisk kemi
ved den polytekniske læreanstalt, dr. phil. Stig Erik Veibel som pro-
fessor i organisk kemi fra 1. april 1944 at regne. Det pågældende
professorat oprettedes pa normeringsloven for 1944/45, således at
lektoratet i organisk kemi samtidig nedlagdes, og det nyoprettede
professorat kunne derfor uden forudgående opslag besættes med
lektoratets hidtilværende indehaver. Der tillagdes professor Veibel
fra udnævnelsesdatoen et personligt ikke-pensionsgivende, ved op-
nåelse af alderstillæg bortfaldende, tillæg på 900 kr. årlig til delvis
imødegåelse af den lønningsnedgang, som professor Veibel har lidt
ved sin udnævnelse til professor (se nærmere under afsnit b).
Efter derom fremsat ansøgning bevilgede ministeriet ved skrivelse
af 6. juli 1944 professor Johan Thomas Lundbye tilladelse til at fra-
træde det af ham beklædte professorat i teknisk hygiejne fra 31. august
1944 at regne, således at der fra 1. september 1944 tillagdes ham en
ydelse svarende til pension med tillæg efter tjenestemandslovens regler.
Professor Lundbye ansattes den 1. januar 1908 som docent og fra
1. april 1916 som professor i teknisk hygiejne.
Højskolens personaleforhold
305
Ved skrivelse af 2. august 1944 godkendte undervisningsministeriet,
at undervisningen i teknisk hygiejne fra 1. september 1944 foreløbig
for tiden indtil udgangen af finansåret 1944-45 overdrages til civil-
ingeniør J. E. Engel, samt at det tillades professor Lundbye i samme
tidsrum at forestå ledelsen af laboratoriet for teknisk hygiejne (se
nærmere under afsnit c).
Ved undervisningsministeriets skrivelse af 7. juli 1944 beskikkedes
lektor, dr. phil. Max Møller som lektor i fotokemi og videnskabelig
fotografi for treåret 1. august 1944-31. juli 1947 (se nærmere under
afsnit d).
a. Besættelse af professoratet i kemi for maskin-, bygnings-
og elektroingeniører.
I årbogen for 1942-43 blev der gjort rede for, at ministeriet havde
tiltrådt, at der oprettedes et særligt lektorat i fotokemi og videnskabe-
lig fotografi, og at det af professor, dr. phil. Chr. Winther beklædte
professorat herefter blev opslået alene som et professorat i kemi. Om
de til dette professorat indkomne 6 ansøgninger, nemlig fra mag. scient.
R. W. Asmussen, dr. phil. Jannik Bjerrum, dr. phil. Kristian Hojen-
dahl, dr. phil. Andreas Klit, dr. phil. Max Møller og dr. phil. Kai
Julius Pedersen, udtalte det nedsatte bedømmelsesudvalg, der havde
suppleret sig med professor, dr. phil. A. Langseth, at alle 6 ansøgere
var således kvalificerede, at de ville kunne påtage sig den med professo-
ratet forbundne undervisning, og at alle ansøgere havde præsteret så
værdifulde videnskabelige arbejder, at de også i videnskabelig hen-
seende ville kunne betroes et professorat. Udvalget anså det for be-
tænkeligt udelukkende at træffe afgørelsen på grundlag af ansøgernes
videnskabelige præstationer og deres »vitae ante actae«, men ville
meget gerne have disse allerede foreliggende oplysninger suppleret
med sådanne, som kunne forventes at fremkomme ved afholdelse af
konkurrenceforelæsninger.
Udvalget ønskede derfor ikke at udtale sig nøjere om de enkelte
ansøgere, men indskrænkede sig til at tilråde lærerrådet, at de seks
ansøgere blev indbudt til at deltage i en konkurrence, som efter ud-
valgets skøn burde bestå i, at hver deltager afholdt to forelæsninger,
nemlig en forelæsning over et opgivet emne, tilrettelagt for den kreds
af studerende, som professoratets lærestol skal omfatte, og en forelæs-
ning over et selvvalgt emne.
Udvalget foreslog derhos, at bedømmelsesudvalget fungerede som
konkurrencekomité.
Udvalgets den 23. november 1943 daterede indstilling drøftedes
derefter i et den 2. december s. å. afholdt lærerrådsmøde, der eenstem-
migt sluttede sig til denne indstilling, der derefter tiltrådtes af mini-
20
306
Universitetets årbog 1943-44
steriet ved en skrivelse af 18. december 1943. De fem af ansøgerne
modtog indbydelsen til at deltage i konkurrencen, medens dr. phil.
Kai Julius Pedersen meddelte, at han ikke ønskede at være deltager
i denne.
Konkurrencen fandt sted fra den 20. marts til den 30. marts 1944.
Emnet ved den bundne forelæsning var: »Det galvaniske elements
kemisk-energetiske virkemåde«, medens emnerne ved de frie forelæs-
ninger var følgende:
Magister H. W. Asmussen: »Om strukturen af nogle naturlige fibre
belyst ved røntgenografiske undersøgelser.«
Dr. Jannik Bjerrum : »Komplexdannelse i vandige elektrolytopløs-
ninger« med undertitel: »En optisk undersøgelse af kupriklorid«.
Dr. Kr. Hojendahl: »Regler for saltes opløselighed belyst ved en
oversigt over opløseligheden i vand ved stuetemperatur for vandfrie
salte af de lette metaller.«
Dr. A. Klit: »Adskillelse af flerkomponent-systemer ved destillation.«
Dr. Max Moller: »Om en række forsøg på en direkte bestemmelse af
normalpotentialet Dirhodan-Rhodanidion.«
Efter tilendebringelsen af konkurrencen afgav konkurrencekomitéen
følgende eenstemmige indstilling af 30. marts 1944:
»Den ved lærerrådsmødet d. 2. december 1943 nedsatte konkurrence-
komité, der fik til opgave at gøre indstilling om besættelsen af det
ledige professorat i kemi på grundlag af en konkurrence, afgiver her-
med nedenstående udtalelse:
Af de 6 ansøgere afslog Dr. Kai Julius Pedersen at deltage i konkur-
rencen, der derefter som deltagere har haft:
Dr. phil. R. W. Asmussen,
Dr. phil. Jannik Bjerrum,
Dr. phil. Kristian Hojendahl,
Dr. phil. Andreas Klit,
Dr. phil. Max Møller.
Idet konkurrencekomitéen består af ganske samme medlemmer som
det udvalg, der under 23. november 1943 afgav indstilling til lærer-
rådet om afholdelse af konkurrencen, skal man med hensyn til oplys-
ninger om konkurrencedeltagerne henvise til ovennævnte indstilling
med tilføjelse, at R. W. Asmussen d. 29. februar 1944 forsvarede sin
Afhandling: »Magnetokemiske undersøgelser over uorganiske kompleks-
forbindelser« for den filosofiske doktorgrad. Komitéen finder dette Ar-
bejde usædvanlig værdifuldt, således som det i indstillingen af 23. no-
vember blev udtalt af medundertegnede Christiansen, der var den ene
censor for afhandlingen.
Højskolens personaleforhold
307
Efter de supplerende oplysninger, som konkurrencen har givet,
linder komitéen, at når alle hensyn tages i betragtning, må dr. phil.
R. W. Asmussen anses for at være den bedst kvalificerede til embedet.
Komitéen indstiller ham derfor eenstemmigt til ansættelse i stillingen
som professor i kemi ved den polytekniske læreanstalt.«
Under 31. marts 1944 afgav højskolen indstilling i overensstemmelse
hermed til ministeriet, og den 5. april s. å. forelå ministeriets konstitu-
tion af dr. Asmussen som professor fra 1. maj 1944 at regne med
senere indstilling til udnævnelse for oje.
b. Skrivelser vedrørende professor, dr. Stiy Veibels lønningsforhold.
Den 27. april 1944 tilskrev højskolen ministeriet således:
»Ved skrivelse af 27. marts d. å. (ministeriets journal nr. 1575/44)
meddelte man, at hojskolen med hensyn til den nedgang i lønning,
der var sket for professor, dr. Stig Veibel ved hans udnævnelse til pro-
fessor, ville søge ham tillagt forøget anciennitet på forslag til nor-
meringsloven for 1945/46.
Gennem Københavns universitet, kurator, har man fået meddelelse
om, at professor Veibels lønning som amanuensis pr. 1. april	1944 ville
have udgjort årlig:
Kr.	9.246,00
Udover denne lønning oppebar professor Veibel et lek-
torhonorar på 3000 kr. + midlertidigt tillæg 25%, ialt -	3.750,00
således at hans samlede vederlag, hvis han ikke var
blevet udnævnt til professor, fra 1. april 1944 at regne
ville have udgjort............................... Kr.	12.996,00
Som professor oppebærer professor Veibel en årlig
lønning på...................................... -	10.887,00
således at hans nedgang i Ion udgør et så betydeligt
beløb som...................................... Kr.	2.109,00
Med hensyn til professorlønningen skal man bemærke, at den er
udregnet således:
Grundløn....................................... Kr. 8.100,00
Pensionsfradrag................................. - 405,00
Kr.	7.695,00
Reguleringstillæg................................ -	2.424,00
Stedtillæg....................................... -	480,00
Midlertidigt tillæg............................... -	168,00
Børnetillæg..................................... _	120,00
Kr. 10.887,00
20*
308
Danmarks tekniske højskole 1943-44
Højskolen har ikke villet undlade at give ministeriet meddelelse om
denne meget mærkbare nedgang i lønning, som er blevet en tjeneste-
mand til del ved hans udnævnelse til professor, og man tillader sig
samtidig at forespørge, om der ikke allerede nu ville være grundlag for
at tillægge professor Veibel et passende tillæg i lønning, således at han
i nogen grad fik erstatning for den reducerede lønning. Efter grund-
sætningen i tjenestemandslovens § 26, stk. 5 skal en tjenestemand ved
oprykning til en hojere stilling ikke på noget tidspunkt gå tilbage i
lønning, og' når der som i dette tilfælde er tale om et så betydeligt
indtægtstab, må højskolen føle sig forpligtet til at forelægge ministeriet
sagen.
Skulle der af principielle grunde ikke være mulighed for nogen
lønningsforbedring i indeværende finansår, tillader man sig at fore-
slå, at der på normeringslovforslaget for 1945/46 tillægges professor
Veibel så høj lønningsanciennitet, at han får to alderstillæg fra 1. april
1945 at regne.«
Under 24. juli 1944 tilskrev ministeriet herefter højskolen således:
»I anledning af, at hr. rektoren i skrivelse af 27. april d. å (j. nr. 236/
39) har indstillet, at der tillægges professor i organisk kemi ved den
polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, dr. phil. Stig
Erik Veibel, et personligt lønningstillæg eller forøget lønningsancienni-
tet til udligning af den lønningsnedgang, som han, der hidtil har været
lektor ved højskolen og amanuensis ved Kobenhavns universitet, lider
ved sin udnævnelse til professor ved højskolen fra den 1. april d. a.
at regne, skal man efter stedfunden brevveksling med finansministeriet
herved meddele, at der fra den 1. april d. å. at regne tillægges den på-
gældende et personligt ikke-pensionsgivende, ved opnåelse af alders-
tillæg efterhånden bortfaldende, tillæg på 900 kr. årlig til delvis imøde-
gåelse af lonningsnedgangen.
Hvilket herved meddeles med tilføjende, at man under dags dato
har anmodet finansministeriet om at ville foranledige det pågældende
tillæg udbetalt til den pågældende med 1/i2 månedlig forud fra den
1. april d. å. at regne, således at udgiften i indeværende finansår af-
holdes på forventet tillægsbevilling.«
c. Undervisningen i teknisk hygiejne og ledelsen af laboratoriet.
Til bedømmelse af de til det ledigtblivende professorat i teknisk
hygiejne indkomne ansøgninger nedsatte lærerrådet i sit mode den
17. februar 1944 et sagkyndigt udvalg bestående af professorerne A. E.
Bretting, A. R. Christensen, Anker Engelund, J. T. Lundbye, G. Schon-
weller, S. Orla-Jensen, F. C. Becker og A. G. Schneider samt Direktør
Højskolens personaleforhold
309
for Københavns vandforsyning, civilingeniør M. J. Udsen, stadsinge-
niør, cand. polyt. A. T. Jørgensen og overlæge, dr. med. Erik Uhl.
Under 29. juni 1944 afgav dette udvalg følgende indstilling til
lærerrådet:
»Teknisk hygiejne er et vigtigt eksamensfag for bygningsingeniør-
studerende, og det ledige professorats område omfatter undervisning
i dette fag samt ledelsen af det til professoratet henhørende forsknings-
laboratorium.
Selve faget har som de øvrige tekniske fag gennemgået en meget
stærk udvikling i de senere ar. Undervisningen har i første række som
grundlag en række bygningstekniske discipliner. Til professoratet er
desuden knyttet det nævnte forskningslaboratorium, i hvilket arbejdet
desuden kræver indgående kendskab til fysik, kemi og biologi.
Som ansøgere til det ledige professorat har meldt sig 3 civilingeniører,
nemlig:
Civilingeniør Helge Hans Dahlerup-Petersen,
Civilingeniør Jørgen Emil Eberhardt Engel og
Civilingeniør Thomas Helleberg.
Civilingeniør Dahlerup-Petersen er født 1895 og tog den polytekniske
kandidateksamen som maskiningeniør i 1919. Siden sin eksamen har
han, kun afbrudt af soldatertiden, været knyttet til Frederiksberg
kommunes tekniske forvaltning, hvor han nu er driftsingeniør. I
denne stilling har han været beskæftiget med kommunens sanitære
anlæg, og derigennem har ansøgeren fået indgående kendskab til en
del af de tekniske områder, der doceres under faget teknisk hygiejne.
Ansøgeren har i de sidste 10 ar været lærer ved officersskolen i sanitære
ingeniørfag, og til brug for undervisningen har han udgivet folgende
lærebøger: hydraulik, vandforsyning, spildevands afledning og rens-
ning samt boligers opvarmning og ventilation. Endvidere har ansøgeren
i tidsskriftartikler og foredrag behandlet en række tekniske spørgsmål
navnlig vedrorende opvarmning og ventilation.
Dahlerup-Petersen må anses for at være en dygtig ingeniør, hvis
erfaringer kun dækker en del af professoratets område. Ansøgeren
synes ikke at have haft lejlighed til at arbejde videnskabeligt. Hans
publikationer viser ham som den interesserede ingeniør, men ingen af
artiklerne tør betegnes som et videnskabeligt arbejde. Medens man har
grundlag for at mene, at ansøgeren har gode evner som lærer, må man
skønne, at han næppe er rustet til at optage det videnskabelige arbejde
i laboratoriet. Når alle hensyn tages, finder udvalget derfor, at han
ikke kan anses for fuldt kvalificeret til stillingen.
Civilingeniør J. Emil E. Engel er født 1885 og tog den polytekniske
kandidateksamen som bygningsingeniør i 1910. Ansøgeren har i en lang
310
Danmarks tekniske højskole 1943-44
årrække drevet en rådgivende ingeniørvirksomhed, og han har i denne
egenskab projekteret og ledet en række større anlæg blandt andet for
Københavns amts vejvæsen. Han har tillige projekteret og ledet ud-
førelsen af vandværksanlæg, kloaker, spildevandsrensningsanlæg, vej-
anlæg og idrætsanlæg for forskellige af Københavns nabokommuner.
Hans arbejdskraft har i det hele i hoj grad været taget i anvendelse af
offentlige myndigheder. Siden 1920 har ansøgeren assisteret professor
Lundbye ved undervisningen i teknisk hygiejne, og han er stadig
professor Eundbyes medhjælper ved undervisningen på tegnestuen.
Fra 1921 til 1932 har ansøgeren været lærer i sanitære ingeniørfag ved
officersskolen. Ansøgeren har ikke nogen større litterær produktion,
men har bilagt sin ansøgning med et manuskript, som angiver grund-
laget for undervisningen på officersskolen, samt enkelte tidsskrift-
artikler.
Civilingeniør Engel må anses for at være en dygtig ingeniør med god
erfaring indenfor næsten alle fagets bygningstekniske områder. Han
kendes desuden som en udmærket lærer. Udvalget er enigt i, at ingeni-
øren ville være fuldt kvalificeret til at overtage den bygningstekniske
undervisning, der påhviler professoratet.
Civilingeniør Engel har derimod ikke deltaget i det videnskabelige
arbejde på laboratoriet, men har kun været knyttet til undervisningen.
Der foreligger intet videnskabeligt arbejde fra hans hånd.
Udvalget finder derfor, at ingeniør Engel ikke kan anses for fuldt
kvalificeret til stillingen.
Civilingeniør Th. Helleberg er født 1908 og tog den polytekniske
kandidateksamen som bygningsingeniør i 1932. Ansøgeren er ansat i
et herværende større rådgivende ingeniørfirma, hvor han har haft
lejlighed til at udføre arbejder vedrorende projektering af kloak- og
vejanlæg, vandindvindingsanlæg, vandbehandlingsanlæg, badeanlæg
samt sanitære installationer m. v.
Civilingeniør Helleberg har efter det oplyste utvivlsomt med dyg-
tighed deltaget i udførelsen af en række arbejder henhørende under
teknisk hygiejne, men hans virksomhed har næppe været af helt selv-
stændig art. Efter det foreliggende har han ingen pædagogisk erfaring.
Heller ikke har han dokumenteret at sidde inde med de fornødne
videnskabelige kvalifikationer til at bestride undervisningen.
Da han yderligere ikke har beskæftiget sig med videnskabelig forsk-
ning, finder udvalget, at han alt taget i betragtning ikke kan anses for
kvalificeret til stillingen.
Efter det anførte mener udvalget ikke at kunne indstille nogen al de
nævnte ansøgere til det ledigtblivende professorat i teknisk hygiejne.«
Efter at lærerrådets medlemmer var blevet gjort bekendt med denne
indstilling, og ingen af lærerrådets medlemmer havde haft noget at
Højskolens personaleforhold
311
bemærke til denne, indstillede højskolen til ministeriet, at undervis-
ningen i teknisk hygiejne fra 1. april 1944 overdroges civilingeniør
J. E. Engel, som siden 1920 har bistået professor Lundbye ved under-
visningen i teknisk hygiejne, medens professor Lundbye fortsat fore-
stod ledelsen af laboratoriet.
Dette forslag blev af ministeriet tiltrådt ved en skrivelse af 2. au-
gust 1944, foreløbig for tiden indtil udgangen af finansåret 1944-45.
d. Besættelse af lektoratet i fotokemi og videnskabelig fotografi.
Denne lærestol blev oprettet på finansloven for 1944-45 med et
honorar på 3600 kr.
Lektoratet blev opslået ved undervisningsministeriets foranstalt-
ning i april måned, og som ansøger meldte der sig een, nemlig lektor,
dr. phil. Max Møller. Lærerrådet bemyndigede det udvalg, der havde
afgivet bedømmelse til højskolen om det under afsnit a nævnte pro-
fessorat i Kemi, til også at afgive en udtalelse vedrørende det her om-
handlede lektorat, og under 26. maj 1944 indstillede udvalget dr. Møl-
ler til lektoratet med følgende udtalelse:
»Dr. Møller har publiceret en række eksperimentelle arbejder, navn-
lig af analytisk natur, men dog også, som f. eks. disputatsen (1937),
omfattende komplekskemiske emner. Det eksperimentelle materiale,
der er samlet i disse arbejder, udmærker sig ved stor præcision og viser
forfatteren som en øvet og grundig eksperimentator.
Dr. Møller har, som hans ansøgning viser, haft en meget alsidig
løbebane, som har givet ham en omfattende træning både i administra-
tive og undervisningsmæssige spørgsmål. Således har han blandt andet
i 5 år været Rockefeller Visiting Professor i Bangkok, hvorved han
under de vanskeligste forhold måtte opbygge ikke alene selve laborato-
riet, men også hele undervisningssystemet fra grunden. I 2 år virkede
han derefter i samme egenskab ved forskellige amerikanske universi-
teter, både med forelæsninger, undervisning i laboratoriet og ved op-
bygning og udstyr af nye laboratorier. Her i København har han som
lektor i kvantitativ analyse og assistent ved højskolens kemiske labo-
ratorium A foruden sine videnskabelige arbejder udført et fortjenst-
fuldt undervisningsarbejde, omfattende øvelser og forelæsninger over
den kvantitative analyses teori og praksis. Derudover blev der på hans
initiativ oprettet et særligt kursus i mikroanalyse for uddannede
kemikere, navnlig fabrikingeniører, et kursus, som dr. Møller nu har
ledet i en årrække, og som har været til stor nytte.
Ved den fornylig afholdte konkurrence om et professorat i kemi har
dr. Møller vist sin evne til klar og velformet tilrettelæggelse og frem-
førelse af såvel et mere elementært som et mere specielt Emne.
312
Danmarks tekniske højskole 1943-44
Med hensyn til dr. Mollers forudsætninger for at bestride lektoratet
i fotokemi og videnskabelig fotografi, må det vel siges, at han ikke i
øjeblikket kan anses for fuldt kvalificeret. Det fremgår dog af hans
ansøgning, at han er interesseret i og bekendt med væsentlige dele af
den fotografiske praksis, undersøgelsesmetodik og teori, samt at han i
en forelæsningsrække for det Reiersenske fond har behandlet, ganske
vist i populær form, en stor del af de teoretiske og eksperimentelle
forhold, som udgør væsentlige dele af de forelæsninger, der horer under
lektoratet. -Efter vort kendskab til dr. Mollers arbejdsevne og øvrige
personlige egenskaber føler vi os overbevist om, at han ud fra dette
grundlag hurtigt vil kunne kvalificere sig således, at han fuldt ud kan
beherske både den teoretiske og den praktiske del af undervisningen
og tillige gøre en personlig indsats indenfor det specialfag, stillingen
omfatter.
Vi tillader os derfor at foreslå, at dr. Max Møller indstilles til det
ledige lektorat.«
V. AKADEMISKE GRADER M. V.
Civilingeniør Birger Trolle forsvarede den 9. september 1943 sin for
opnåelse af den tekniske doktorgrad udarbejdede afhandling: »Studier
over attenuationsforholdene ved ølgæringen med særligt henblik på en
revision af Ballings formel.« De af højskolen udpegede opponenter var
forstander ved den skandinaviske bryggerhøjskole, civilingeniør Viggo
Berglund og professor, dr. Stig Veibel. Af tilhørerne opponerede pro-
fessor Carl Iacobsen.
Civilingeniør Knud Winstrup Johansen forsvarede den 30. novem-
ber 1943 sin for opnåelse af den tekniske doktorgrad udarbejdede
afhandling: »Brudlinieteorier.« De af højskolen udpegede opponenter
var Professor E. Suenson og docent, dr. A. V. Efsen. Af tilhørerne op-
ponerede professor, dr. Chr. Nokkentved og professor A. R. Holm.
Civilingeniør Svend Hartzack Hartmann forsvarede den 8. juni 1944
sin for opnåelse af den tekniske doktorgrad udarbejdede afhandling:
»Eksperimentelle studier over de oxydative virkninger i smør og mælk.«
De af højskolen udpegede opponenter var professor, dr. S. Orla-Jensen
og professor, dr. Stig Veibel. Af tilhørerne opponerede civilingeniør
Falkentorp og dr. techn. Holger Jørgensen.
Eksaminer