III. FORELÆSNINGER, ØVELSER OG
EKSAMINER
a. Oversigt over de studerende,
der i året 1. oktober 1943 til 30. september 1944 er blevet
immatrikulerede.
Dimitteret i 1924......................................... 1
i 1927..................................................................................1
i 1928..................................................................................1
i 1929......•......................................................................1
i 1930..................................................................................3
i 1931..................................................................................1
i 1932..................................................................................2
i 1933..................................................................................7
i 1934..................................................................................5
i 1935..................................................................................2
i 1936..................................................................................11
i 1937..................................................................................19
i 1938..................................................................................16
i 1939..................................................................................27
i 1940..................................................................................22
i 1941............................................52
i 1942..................................................................................42
i 1943..................................................................................110
i 1944..................................................................................1191
Fra fremmede universiteter eller skoler..........................................5
Cand. polyt..............................................................................................1
lait. . . 1520
På grund af forholdene under den tyske besættelse af Danmark
udkom i året 1944 ingen liste over de immatrikulerede studerende ved
Københavns universitet. Angående dimittenderne fra skolerne i året
1914 henvises til »Meddelelser angående de højere almenskoler i Dan-
mark for skoleåret 1943-44«.
88
Universitetets årbog 1943-44
b. Afholdte eksaminer.
1.	TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF
8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER
.Januar 1944: Latin: Der indstillede sig 1 stud. theol. og 3 stud. mag.,
som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 34 stud. theol., af hvilke
32 bestod, og 9 stud. mag., af hvilke 8 bestod.
Juni 1944: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 3 be-
stod, og 15 stud. mag., af hvilke 14 bestod. Græsk: Der indstillede sig
4 stud. théol., af hvilke 3 bestod, og 14 stud. mag., af hvilke 12 bestod.
2.	ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER ANORDNING
AF 11. APRIL 1927
I året 1943-44 indstillede sig 1112, af hvilke 891 bestod.
3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK
Januar 1944: Der indstillede sig 18 studerende, af hvilke 15 bestod.
Juni 1944: Der indstillede sig 34 studerende, af hvilke 24 bestod.
4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK
.Januar 1944: Der indstillede sig 2 studerende, der bestod.
Juni 1944: Der indstillede sig 6 studerende, af hvilke 5 bestod.
5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 29, 28 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944: - — - 34, 27
lait indstillede sig 63, 55 fuldendte eksamen.
Af disse fik 40 laudabilis og 15 haud illaudabilis.
Vinteren 1943-44.
Adolphsen, Laurits Barsøe (1936) 78 laud.
Andersen, Mølgaard Carl Samuel
(1937)..........................................80 laud.
Bojsen-Moller, Frits (1936) ....	105 laud.
Borg-Hansen, Georg (1937) ....	96 laud.
Christensen, Frede (1937)............99 laud.
Christensen, Tage Balle (1937). .	63 haud.
Henriksen, Poul (1937)................87 laud.
Holm, Kristian Marinus (1938)	77 laud.
Jensen, Jens (1934)......................91 laud.
Jensen, Johannes Eilert (1936)	94 laud.
Jørgensen, Christian Richard
(1937)..........................................81 laud.
Jørgensen, Otto Mikael (1937). .	74 haud.
Kristensen, Thorvald Peter (1938)	97 laud.
Krogh, Johannes Toft (1937). . .	81 laud.
Kronborg, Peder Brix (1937) . .	98 laud.
Kruse, Henning (1936)................75 haud.
Landert, Eigil Borge (1936). ...	79 laud.
Lange, Johannes (1936)..............80 laud.
Larsen, Aksel (1937)....................82 laud.
Madsen, Harald (1937)................80 laud.
Magelund, Helge (1935)..............78 laud.
Mygind, Carl Peter Marius (1937)	70 haud.
Nissen, Erik (1935)......................70 haud.
Rich, Jørgen Christian (1937)..	83 laud.
Stub, Erik (1931)..........................71 haud.
Sønderskov, Halvor Alf Roar
Madsen (1935)..........................65 haud.
Thomsen, Peter Martin (1937)..	83 laud.
With, Georg-Albert Olivarius
Schack (1937)............................101 laud.
Sommeren 1944.
Ebbesen, Paul Jørgen (1937). . .	81 laud.
Ernstsen, Kaj Arthur (1936)...	83 laud.
Glasius, Poul Wiinholdt (1938)	99 laud.
Universitetets eksaminer
89
Henriksen, Arne Kriiger (1937) 73 haud.
Jacobsen, Holger Carljohan
(1936	)..................... 109 laud.
Jensen, Eugen Johannes (1937) 70 haud.
Jorgensen, Erhardt Henry Borge
(1937	)..................... 109 laud.
Korsholm, Johannes Jensen
(1937)..................... 78 laud.
Kristensen, Tage Juul (1936). . . 95 laud.
Lauridsen, Marcus (1938)...... 85 laud.
Lauritzen, Martin Michael (1937) 87 laud.
Linneboe, Tage (1937)........ 100 laud.
Moller, Flemming la Cour (1936) 82 laud.
Møller, Rudolf Ludvig Eberhardt
(1935)..................... 86 laud.
Nielsen, Einar Brandt (1936). . . 73 haud.
Nielsen, Erik William (1938)... 106 laud.
Nielsen, Jens Marinus (1940)... 100 laud.
Olsen, Hans Kriiger (1937) .... 92 laud.
Rasmussen, Børge (1935)...... 75 haud.
Rasmussen, Henning Moller
(1937) ..................... 79 laud.
Skov, Anders Peter Arne Chri-
stensen (1930).............. 63 haud.
Skovgaard, Sigurd (1929)...... 70 haud.
Stampe, Niels Kristensen (1928) 76 haud.
Sørensen, Morten (1937)....... 95 laud.
Teglbjærg, Johan Oluf (1938).. 107 laud.
Wilsdahl, Borge Johannes (1938) 98 laud.
Zwergius, Ole (1936).......... 75 haud.
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1943—44.
1) Nye testamentes bifag: Actas forfatter og affattelsestid. 2) Kirkehistorie
(for alle kandidater): En oversigt over Danmarks kirkehistorie. 3) Nye testa-
mentes eksegese: Johannesevangeliet 19, 31-42 incl. 4) Gamle testamentes
eksegese (ældre ordning): Amos 6, 1-9 eller, hvis denne tekst ikke er opgivet
som læst, da Hosea 4, 1-11. (maksimum): Jesaja 1, 10-20, (minimum): Genesis
28, 10-22. 5) Dogmatik: Den kristne skabelsestro, belyst ud fra Luthers for-
klaring til den forste trosartikel i den lille katekismus. 6) Religionsfilosofi: En
fremstilling af Teodieéproblemet og de vigtigste forsøg på at løse det.
Sommeren 1944.
1) Nye testamentes bifag: En kritisk redegørelse for spørgsmålet om pasto-
ralbrevenes paulinske autenti. 2) Kirkehistorie a) (gi. ordning og maksimum):
En oversigt over kristendommens udbredelse fra Chlodewig til ca. år 1000.
b) (minimum): Kaivins kristendomsforståelse. 3) Nye testamentes eksegese:
Romerbrevet 8, 18-28. 4) Gamle testamentes eksegese: a) (maksimum): Ps. 73,
15-25, eller, dersom denne tekst ikke er opgivet som læst, da Ps. 72, 1-10:
b) (gi. ordning): Ps. 90, 1-10 eller, dersom denne tekst ikke er opgivet som
læst, da Ps. 101. c) (minimum): Gen. 22, 1-10. 5) Dogmatik: En redegørelse
for begrebet »Den naturlige eller almindelige åbenbaring« og en undersøgelse
af dets betydning for dogmatikken og forkyndelsen. 6) Etik: Det eskatologiske
i Jesu forkyndelse og dets betydning for den kristne etik.
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK
u. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 122, 119 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944:	— - 118, 112
lait indstillede sig 240, 231 fuldendte eksamen.
Af disse fik 174 forste karakter, 55 anden karakter 1 og 2 anden
karakter 2.
90
Universitetets årbog 1943-44
Vinteren 1943-44.
Adler, Berndt Erik Gunnar
Roland (1935)..................10,67 anden 1.
Ahlmark, Poul Christian
(1936)................................12,67 første
Andersen, Hans Eigil (1937)	12,60 første
Andersen, Knud (1937) . .	12,47 første
Andreasen, Jørgen (1938).	12,93 første
Arnskov, Christian (1937).	12,40 første
Bach, Poul Erik (1936)...	12,00 første
Bacher, Paul Crilles (1938)	12,20 første
Bagger, Kay "(1935)............11,87 første
Barnekow, Arne Christian
(1933)................................11,87 første
Birch, Mogens Julius Bruun
(1935	)................................11,67 første
Birch-Jensen, Hugo Wind
(1933)................................12,13 første
Bjørk, Erik Arne (1937)..	12,67 første
Boeg, Poul (1937)..............13,67 første
Borch-Jacobsen, Niels
Erik (1937)......................13,13 første
Borum, Per Anton (1935)	11,67 første
Bundesen, Sven (1937) . . .	12,33 første
Bunken, Herluf Niels(1938)	12,73 første
Bødker, Johannes Georg
(1936	)................................12,00 første
Carlsen, Henning Gudmann
(1937	)................................13,00 første
Christensen, Andreas Dahl
(1925	)................................10,67 anden 1.
Clausen, Peter Martin
(1926	)................................13,20 første
Colding, Torben Holck
(1936	)................................11,27 anden 1.
de Coninck-Smith, Jørgen
(1937	)................................11,80 første
Dahl, f. Lauritsen, Sigrid
Ester (1931)....................12,93 første
Damm, Edwin (1930) ....	11,73 første
Ditlevsen, Ole Peter Ditlev
(1937)................................12,67 første
Dynesen, Erik (1938) ....	12,33 første
Døssing, Peter Nørgaard
(1932)................................12,27 første
Ebert, Max (1935)..............9,80 anden 2.
Ekner, f. Christensen, Lilly
Tilda (1935)....................11,27 anden 1.
Faber, Annelise (1938) . . .	12,87 første
Fenger, Preben (1936) ...	11,80 første
Fisker, Erik (1936)............12,27 første
Frederiksen, Mogens Chri-
stian (1937)......................11,40 anden 1.
Goldstein, Martin (1935) .	12,73 første
Grathe, Asbjørn (1937). . .	14,00 første
Gregersen, Christian (1934)	11,93 forste
Grell, Hervert (1936)..........12,93 forste
Grove-Stephensen, Finn
Steenstrup (1937)............11,47 anden 1.
Gudmundsen, Jon (1936) .	12,07 første
Gundesen, Karen (1935). .	12,13 forste
Hansen, Christian Hammer
(1932)................................10,67 anden 1.
Hansen, Jørgen Erik Trolle
(1937)................................12,47 forste
Hansen, Paul Ove (1937)	13,00 første
Hansen, Reina Carla Mar-
gretha Hertha (1919)...	12,20 forste
Hansen, Xenia (1931)....	11,67 første
Hartlev, Svend (1936). . . .	11,93 første
Hastrup, Morten (1937) . .	12,80 første
Henriksen, Povl Fuerbo
(1933	)................................10,73 anden 1.
Hohwy, Ellen Marie (1934)	11,27 anden 1.
Holbak, Bent (1937)..........12,87 første
Hvorslev, Lauritz Herman
(1938)................................13,07 første
Hermann, Heinrich (1936)	13,67 første
Høy, Bjarne (1937)............11,53 anden 1.
Jacobsen, Henrik Gottlieb
(1936	)................................11,47 anden 1.
Jensen, Erik Ørum (1938)	12,20 første
Jensen, Ernst Vilhelm
(1937	)................................11,07 anden 1.
Jeppesen, Poul (1937)....	11,67 første
Jespersen, Gudrun Else-
beth (1935)......................11,67 første
Joensen, Johan Hendrik
Sigurd (1934) ..................11,20 anden 1.
Jonsén, Carl Sølve (1936).	12,60 første
Juhl, Mogens (1936)..........11,73 forste
Jørgensen, Arne Carl Hol-
ger Kjølstad (1935)....	11,93 forste
Jørgensen, Ib Reymond
Pico (1938)......................12,67 første
Jørgensen, Mogens Birger
Teilman (1936)................11,80 første
Jørgensen, Poul Aage Guld-
brand (1936)....................11,67 første
Karsten, Anthon Christian
(1934	)................................12,33 første
Kjær, Knud Ove (1935)..	12,13 forste
Klitgaard, Tage (1937)...	13,20 første
Klæbel, Ernst Hviid (1937)	12,33 forste
Knub, Asger Helge (1936)	11,33 anden 1.
Lauritzen, Christian Ernst
(1932)................................10,73 anden 1.
Leth, Tage (1937)..............12,07 første
Lichtenberg, Anders de
(1938	)................................12,33 første
Lunn, Ulrik Christian
(1937)................................12,47 første
Lutzen, Helge (1936)..........11,67 første
Madsen, Poul Gemynthe
(1937	)................................13,33 første
Mogensen, Helge Bernhard
(1935	)................................11,00 anden 1.
Mortensen, Orla Bak
(1938	)................................12,73 forste
Mundt, Jørgen (1937). . . .	12,87 forste
Nielsen, Børge Gunner
(1938)................................12,47 første
Nielsen, Gunnar (1937). . .	13,13 første
Nielsen, Hugo Koldby
(1937)................................12,73 forste
Nielsen, Ingvard (1931)..	11,67 første
Nielsen, Knud Frederik
(1936	)................................10,87 anden 1.
Nielsen, Svend Ove Pon-
toppidan (1933)..............11,53 anden 1.
Universitetets eksaminer
91
Nordsten, Axel Peder
(1936)................ 10,93 anden 1.
Olesen, Oliver Marius
(1936	)................ 10,67 anden 1.
Olsen, Erik Christian Win-
slov (1938)........... 12,47 første
Olsen, Orla Gunnar Eg-
mont (1937).......... 11,73 forste
Opstrup, Niels (1936).... 12,60 forste
Pallesen, Kai Gunnar
(1937	)................ 13,07 forste
Palludan-Nielsen, Henning
(1938	)................ 13,13 første
Park, Erik Harald (1936). 11,27 anden 1.
Paulsen, Julius (1937) . . . 13,40 forste
Poulsen, Hans Henrik
(1937)................ 12,47 første
Reinhard, Karoline Ka-
thrine Rigmor (1938) . . 12,60 første
Riisgaard, Karl Vibech
(1937)................ 11,67 første
Rønne, Gunnar Niels (1936) 12,47 forste
Rønne, Jørgen Degn (1936) 11,87 første
Scavenius, Jørgen Ove
Brønnum (1936)....... 12,60 første
Schlanbusch, Inga (1938). 12,53 forste
Schmidt, Povl Gunnar Pe-
tersen (1937).......... 11,27 anden 1.
Simonsen, Hans (1937)... 11,40 anden 1.
Skaaning, Erik (1938) . . . 12,47 første
Stockmarr, Ole Peter Jo-
hannes (1938)......... 12,40 forste
Stougaard, Knud (1937) . . 12,53 forste
Søby, Hans Otto (1938).. 13,00 forste
Sørensen, Bendt (1938)... 12,73 forste
Sørensen, Tage Gudmund
(1937	)................ 12,33 første
Teglbjærg, Svend Friis
(1932	)................ 12,27 forste
Thamsen, Ole Sigurd (1936) 12,33 forste
Thesbjerg, Jacob (1936) . . 11,93 forste
Thomsen, Aage Aleth
(1936	)................ 11,87 første
Thygesen, Niels Jørgen
(1933	)................ 10,80 anden 1.
W'ellejus, Jørgen Bent
(1933)................ 11,67 forste
Yde, Niels Mogens (1938) 13,00 forste
Sommeren 1944.
Alsøe, Arne Levinsen (1935) 11,33 anden 1.
Andersen, Børge Øster-
gaard (1934).......... 12,13 forste
Andersen, Egon Torkild
Vestergaard (1938) .... 11,53 anden 1.
Andersen, Hans Christian
Bernth (1937)......... 12,07 forste
Andersen, Niels Lundkvist
(1938	)................ 11,47 anden 1.
Arden, Emil Andreas
(1937	)................ 12,00 første
Asmussen, Preben Johan
(1938	)................ 12,73 forste
Balslev, Mogens Lehrmann
(1935)................ 11,80 forste
Bank-Mikkelsen, Niels Erik
(1938)................ 12,20 første
Bastholm, Johannes Han-
sen (1937) ............ 11,93 forste
Beck, Hans Christian( 1935) 12,20 forste
Birkelund, Hans Dines
Palle (1930)........... 12,27 første
Bisgaard, Ove (1937)..... 11,67 første
Bjerg-Nielsen, Viggo Tuxen
(1926)................ 11,27 anden 1.
Blicher, Kai (1938)...... 13,67 forste
Boesen, Hans Jørgen (1937) 11,93 første
Bostrom, Torben (1939) .. 10,80 anden 1.
Bruun, Georg Oscar (1938) 12,00 forste
Buchwald, Emil Carl von
(1937	)................ 10,73 anden 1.
Christensen, Karen Margre-
the (1937)............ 12,27 første
Christoph, Knud Frants
Ipsen (1934) .......... 11,87 første
Eilersen, Eiler Torben Ri-
chard (1923).......... 11,00 anden 1.
Falck, Frede Marinus
(1938	)................ 12,60 forste
Feilberg, Henning Louis
Axel (1937)........... 12,13 forste
Frederiksen, Mogens Chri-
stian (1937)........... 11,67 forste
Friese, Jørgen Gustav
(1932)................ 11,53 anden 1.
Glahder, Per Harald (1939) 12,20 forste
Graugaard, Ove (1936) . . . 11,00 anden 1.
Graversen, Emil (1938)... 12,47 første
Grosbøl, Thiel Hansen,
cand. polit. (1928)......10,80 anden 1.
Gobel, Ralf Gustav Thor-
kil (1936)............. 14,13 første
Hansen, Erik Knud Desiré
(1936	)................ 10,93 anden 1.
Hansen, Erik Nygaard
(1937	)................ 12,80 første
Hansen, Knud Espen
(1938	)................ 12,60 forste
Hansen, Knud Thorning
(1938	)................ 11,80 første
Hansen, Palle Ib (1937).. 12,07 forste
Hansen, Peder Baltzer
Bonke (1937)......... 11,00 anden 1.
Hansen, Poul Aage Hvirgel
(1936)................ 11,80 første
Hastrup, Klaus Anton
(1939	)................ 12,27 første
Hedelund, Kjeld (1934).. 12,13 forste
Heegaard, Steffen Peter
Louis Anker (1937).... 11,93 forste
Helbing, Palle (1938) .... 12,67 forste
Herforth, Caj (1937)..... 11,33 anden 1.
Hertoft, Jørgen (1937) . . . 12,40 første
Hoppe, Iver (1938)...... 13,93 forste
Jakobsen, Frederik Victor
(1939)................ 12,07 forste
Jensen, Ernst Mogens
(1938)................ 13,07 første
Jensen, Hans Emanuel
Bjerregaard (1937)..... 11,93 første
92
Universitetets årbog 1943-44
Juul-Olsen, Jens Kennith
(1939)................ 12,80 forste
Jensen, Knud Georg (1938) 12,67 forste
Kelsted, Erik (1938)..... 12,27 forste
Kjellund, Paul Erik (1938) 11,40 anden 1.
Kjems, Sven (1939)..... 12,67 forste
Kjolholt, Mogens (1937).. 11,67 forste
Kleiminger, Hans Ludwig
(1930)................ 11,73 forste
Knudsen, Øjvind (1938). . 13,13 forste
Koch, Jens (1938)....... 12,87 forste
Korsner, Søren Gunnar
(1938). . . .!........... 13,20 første
Kristensen, Morten (1936) 11,67 første
Kristensen, Niels Jørgen
Pagter (1938)......... 12,67 første
Kiihne, Wilhelm Ewald
Hans (1937).......... 13,47 forste
Legene, Leo Evald Martin
(1932)................ 11,20 anden 1.
Lerche, Flemming Ferdi-
nand Harald (1937) . . . 11,47 anden 1.
Licht, Flemming Emil de
Fine (1938)........... 12,33 første
Lind, Knud Hjelm (1936) 11,67 forste
Lindahl, Hans Anthon Fa-
bian (1938)........... 12,07 forste
Løngreen, Jørgen Wilhelm
(1937)................ 11,67 første
Madsen, Mogens (1935) . . 11,53 anden 1.
Maibøll,PaulWilhelm(1933) 12,07 forste
Maltesen, Jon Olaf (1936) 11,67 forste
Merrild, Erik (1934)..... 11,13 anden 1.
Michelsen, Bent (1937)... 12,53 første
Mortensen, Hans Anders
(1936	)................ 12,60 forste
Munch-Petersen, Johannes
Marcus Julius (1936) .. 11,67 forste
Møllgaard, Steffen Bruun
(1937	)................ 11,67 forste
Nielsen, Kaj Hjerrild(1936) 11,67 forste
Nielsen, Ole Henning(1934) 10,67 anden 1.
Nordentoft, Irmelin Munck
(1926)................ 11,07 anden 1.
Nyborg, Eigil (1936)..... 12,40 første
Nørreslet, Jørgen Theen
(1938	)................ 12,20 forste
Olesen, Hedevig Vibeke
(1938)................................12,60 første
Olsen, Frederik Bang (1938)	11,73 første
Olsen, Knud Anders (1938)	11,67 forste
Paludan, Janus August
Worm (1938)..................12,40 forste
Parthen, Lizzi Benthe
(1937)................................12,80 forste
Petersen, Lorenz (1937)..	11,67 første
Pitzner-Jørgensen, Erik
Johannes Kristoffer
(1935	)................................10,73 anden 1.
Plesner, Mogens (1938)...	12,87 første
Pontoppidan, Preben Erik
Juel (1935)......................11,07 anden 1.
Baff, Palle Vilhelm (1936)	11,40 anden 1.
Basmussen, Inga Margrete
(1925)................................10,73 anden 1.
Basmussen, Poul Drach-
mann (1938)....................12,73 forste
Saaby, Harald Sigurd
Egede (1935)....................10,80 anden 1.
Selmer, Jens Bernhard
Bøggild (1936)................12,07 første
Sevel, Poul (1938)..............11,33 anden 1.
Smith, Torben Ulrik (1936)	12,33 forste
Smith Valdemar (1933)...	12,27 forste
Stadsborg, Jens (1929) ...	10,87 anden 1.
Stamm, Erik Bafn (1937).	12,87 forste
Steenbeck, Torkil Johannes
(1936	)................................12,87 første
Stæhr, Jørn (1938)..............13,73 forste
Suenson, Ebbe (1938)....	12,20 forste
Svendsen, Henning (1937)	12,80 første
Søndergaard-Mikkelsen,
Ester (1939)....................11,73 første
Tryde, Holger Ove Vil-
helm (1937)......................11,87 forste
Ulrik, Per (1937)................11,13 anden 1.
Villemoes, Niels Lundby
(1935	)................................10,13 anden 1.
Winther, Mogens (1937)..	12,20 forste
Woll, Ingrid Margrethe
(gift Larsen) (1931)....	10,87 anden 1.
Voltelen, Bendt Ejvind
(1936	)................................12,07 første
Wulff, Aase (1935)............10,93 anden 1.
Østergaard, Lars (1937)..	12,33 første
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1943—44.
Eksamens 1ste del.
1.	Et her i landet bosat svensk ægtepar lå i sommeren 1910 på landet i Mølle
(Sverige). Under opholdet dér fødtes sønnen A. Forældrene og A har siden-
hen haft fast bopæl her i landet. I 1941 idømtes A ved dansk domstol
6 mdrs. fængsel for deltagelse i en politisk demonstration. Har A efter
straffens udståelse valgret til folketinget, og hvorledes kan dette spørgsmål
bindende afgøres?
2.	I et byrådsmøde i Xkøbing vedtages det at besætte en ledig stilling som
opkræver ved byens kommunale gasværk med A, der sammen med to
Universitetets eksaminer
93
andre ansøgere er indstillet af vedkommende byrådsudvalg. Under sagens
behandling i byrådet erklærer byrådsmedlem B, hvis datter er gift med
A, at han ikke nærer betænkelighed ved at stemme på sin svigersøn. Ved
den påfølgende afstemning voterer af samtlige byrådets 13 medlemmer 9
for A, medens 4 stemmer fordeler sig med 3 og 1 for hver af de to andre
ansøgere.
Er A's udnævnelse gyldig?
3.	I hvilket omfang har politiet adgang til at foretage husundersøgelse hos
borgerne?
4.	I hvilke henseender er sagen City of New Orleans v. Abbagnato, 18941),
af folkeretlig interesse?
5.	Den 19-årige A lejer for en måned en hest til almindelig ridebrug mod et
vederlag af kr. 75. Det aftales særligt, at hesten ikke må anvendes til
væddeløb. Imidlertid udlåner A hesten til en ven, den 22-årige B, for at
denne kan deltage i et forhindringsvæddeløb med hesten. Under vædde-
løbet styrter hesten og må på grund af sine beskadigelser slås ned.
Hvilke krav kan hestens ejer fremsætte overfor A?
6.	D har udstedt et pantebrev på kr. 5000 til K. Ved forfaldstid præsenteres
D af en transporthaver, /, for et dokument, som D må antage er pante-
brevet, og han betaler beløbet til /, hvorefter han lader pantebrevet aflyse.
Det viser sig senere, at det af / foreviste pantebrev er et skuffende eftergjort
falsk dokument, som / har forfærdiget. Ihændehaveren af det ægte pante-
brev, K, vender et par måneder senere hjem fra udlandet og præsenterer
dette til indfrielse.
Må D betale påny?
7.	Hvilken retsstilling har den, der opfører en bygning på anden mands grund ?
Eksamens 2den del.
1.	Hvorvidt vil landsretten i tilfælde, hvor sagsøgte udebliver under doms-
forhandlingen, kunne tage hensyn til de af sagsøgte under skriftvekslingen
fremsatte indsigelser og de under bevisførelsen fremkomne oplysninger?
2.	Under en på grundlag af en over A afsagt dom mod denne begæret ud-
lægsforretning anviste A en i /i's besiddelse værende ting som genstand
for eksekutionen. B protesterede mod forretningens fremme under henvis-
ning til, at han selv var ejer af tingen.
Vil udlægsforretningen kunne fremmes?
Ville det gøre nogen forskel, om B var A's singulærsuccessor?
3.	Hvorvidt kan erstatningskrav for personskade, der tilkommer den, som
er kommet til skade ved et automobiluheld, inddrages i den tilskadekomnes
konkursbo?
4.	Hvorvidt er samleje mellem personer, der har indgået ægteskab i strid
med § 13 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, strafbart?
5.	Da A var eftersøgt af politiet i anledning af en faderskabssag, antog han
falsk navn og tog under dette navn arbejde i en egn fjernt fra hans tidligere
bopæl. Ved forskellige lejligheder kvitterede han for sin ugeløn og over for
postvæsenet med det påtagne navn og underskrev sig ligeledes med det i
en afbetalingskontrakt angående køb af en cykle.
Hvorvidt vil han kunne straffes herfor?
6.	A bryder en aften gennem et vindue til gården ind i en manufakturforret-
ning for at begå tyveri. B holder efter aftale med A vagt i gården og mod-
*) Sagen angik sporgsmål i forbindelse med lynchning af italienere i New Orleans.
94
Universitetets årbog 1943-44
tager kosterne, efterhånden som A bringer dem ud til ham. Mens A er
inde i forretningen, hører B en person nærme sig og forsvinder derefter -
uden at advare A - med de koster, denne har overgivet ham. Den omtalte
person, der er en patrouillerende nattevagt, overrasker derefter A inde i
forretningen, medens han er i færd med at bryde pengeskuffen op, og for-
søger at overmande ham. Under kampen affyrer A for at skræmme mod-
standeren sin revolver og kommer derved til at såre ham i armen, hvor-
efter A forsvinder uden at medtage yderligere koster.
Efter hvilke bestemmelser vil A og B kunne straffes?
Eksamens 3die del.
1)	Teoretisk opgave: Hvad forstås ved boykotting, og under hvilke be-
tingelser kan den boykottede kræve erstatning? Der kan ses bort fra brud
på kollektive aftaler og fra det sidste tiårs lovgivning".
2)	Almindelig opgave:
1.	A, der i et år har været separeret fra sin hustru B, ringforlover sig med C,
som han besvangrer. Efter et tilfældigt møde mellem A og B genoptager
ægtefællerne samlivet, og A hæver - uden iøvrigt at have nogen grund
hertil - sin forlovelse med C, der er bekendt med, at A er separeret, men
hvem A gentagne gange har forsikret, at han aldrig ville vende tilbage til
hustruen.
Kan C gennemføre krav mod A efter reglerne i lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning af 30. juni 1922, §§ 1-2?
2.	Hvilken betydning har reglen i § 35, stk. 1, i lov om umyndighed og værge-
mål af 30. juni 1922 for forholdet mellem den mindreårige arbejder og
hans arbejdsgiver?
3.	Hvilke omstændigheder vil være at tage i betragtning ved afgørelsen af,
hvorvidt der skal pålægges den ene ægtefælle at betale underholdsbidrag
til den anden i separationstiden?
4.	Smedemester Peter Sørensen låner den 3. sept. 1938 2000 kr. af grosserer
Juul. Samtidig overdrager han Juul sine maskiner til ejendom, men så-
ledes at Sørensen beholder dem i sin besiddelse, og således at han kan få
ejendomsretten over dem tilbage, når han betaler de 2000 kr. Han betaler
iøvrigt Juul 50 kr. i afdrag på gælden månedlig og 20 kr. i månedlig leje
af maskinerne. Den 17. oktbr. samme år går Sørensen fallit. Juul kræver
maskinerne udleveret af konkursboet eller de 2000 kr. anerkendt som
massekrav.
Hvorledes skal denne retssag afgøres?
5.	Ved dekret af 29. juli 1941 eksproprierer X kommune .i's villaejendom
og udbetaler erstatningen til A, hvorimod afståelsen ikke tinglyses, lige-
som A forbliver i besiddelse af ejendommen.
Den 14. oktober 1941 sælger A ejendommen til B ved et skøde, som
denne, uden kendskab til det passerede, anmelder til tinglysning dagen
efter, hvorpå A gør sig usynlig.
Ved kundgørelsen i Tingbladet den 20. oktober s. å. opdager kommunen,
hvad der er sket, og gør indsigelse.
Hvorledes er B stillet overfor kommunen?
6.	B havde i sommeren 1931 hos guldsmed S bestilt en guldgenstand, der
skulle forarbejdes efter godkendt tegning og leveres senest 30. september.
Den svend, der havde fået arbejdet overdraget, tilegnede sig det ham
betroede materiale og forsvandt, og som følge heraf blev genstanden ikke
Universitetets eksaminer
95
rettidig færdig. Den 2. oktober foreviste S den ikke helt færdige genstand
for B og opnåede hans tilladelse til at simplificere den aftalte dekoration
lidt, hvilket ville fremskynde arbejdet. Den følgende nat gik genstanden
tabt ved en brand, der var påsat af en pyroman. Prisen for genstanden
var 1000 kr., men 30. sept. og 2. oktbr. ville den færdige genstand have
været 1200 kr. værd, fordi guldets pris i danske kroner var steget, efter
at guldindløsningen af pengesedlerne var ophævet.
Kan B nægte at betale købesummen? Kan han kræve erstatning af S?
Kan han fordre, at S laver en ny genstand til ham?
7.	Ved en ringe fejl fra M, der var medhjælper hos II, slap dennes hund løs
og løb henad gaden, hvor den under leg med en anden hund ødelagde
en butiksrude, der tilhørte B. Ruden var forsikret for fuld værdi i glas-
forsikringsselskabet G. Hunden blev selv forskåret og måtte slås ned.
Hvorvidt kan B eller selskabet G kræve erstatning af M eller //?
Kan II kræve erstatning af M for hunden eller godtgørelse for det er-
statningsbeløb, der måtte falde på ham?
8.	I et aktieselskab, der foruden stamaktiekapital har en præferenceaktie-
kapital på 1 million kroner, beslutter generalforsamlingen, at stamkapitalen
skal forhøjes med 1 million, og at dette beløb skal anvendes til indløsning
af præferencekapitalen. Kan indløsningen finde sted uden forudgående
varsling af selskabets kreditorer?
3) Konkret opgave:
I 1912 indgik grosserer Villumsen ægteskab med Gerda Hansen. De fik to
børn, født i 1913 og 1915. Villumsen, der drev en større selvstændig forret-
ningsvirksomhed, blev i 1920 erklæret fallit; konkursbehandlingen sluttede
med en udækket stor gæld, som han i de følgende år intet afbetalte på. I 1921
oprettede ægtefællerne ægtepagt om fremtidig fuldstændigt særeje; fællesboet
ejede på det tidspunkt intet. I 1923 fik Villumsen ansættelse i en agentur-
forretning, hvor han til stadighed har oppebåret en løn på 6000 kr. årlig. I
1926 døde fru Villumsens fader, og hun arvede efter ham 150.000 kr., der i
henhold til afdødes testamente båndlagdes i overformynderiet.
I 1929 købte Villumsen en villa i Gentofte til familiens eget brug. Købet
ordnedes ved, at han overtog de indestående prioriteter til kredit- og hypothek-
foreningen; den kontante del af købesummen blev tilvejebragt ved, at hu-
struen fik tilladelse til af sine i overformynderiet indestående midler at få
udbetalt 10.000 kr., mod at der blev indleveret til bestyrelse i overformyn-
deriet et af manden udstedt, tinglyst pantebrev, stort 10.000 kr., med pant i
ejendommen efter de to nævnte lån. Samtidig hermed udstedte Villumsen
et pantebrev til en sagfører med 4. prioritet for 12.000 kr.; dette pantebrev
transporteredes kort efter af sagføreren til de to børn, men der meddeltes ikke
pupilautoriteterne noget derom; pantebrevet indleveredes ikke til bestyrelse
for dem i overformynderiet, og faderen som deres værge aflagde ikke værge-
målsregnskab derfor.
I 1935 solgte Villumsen villaen; køberen overtog de to offentlige lån;
pantebrevet på 10.000 kr. indfriedes ved indbetaling af pengene på hustruens
konto i overformynderiet; restkøbesummen 4000 kr. udbetaltes til Villumsen
på børnenes vegne. Villumsen havde forinden dels fået fuldmagt fra sin myn-
dige søn til på hans vegne at kvittere pantebrevet på 12.000 kr., dels havde
pupilautoriteterne for det umyndige barns vedkommende givet ham en til-
svarende tilladelse i hans egenskab af værge. Den umyndiges andel 2000 kr.
indbetaltes nu på pupilautoriteternes forlangende i overformvnderiet for den
umyndige.
96
Universitetets årbog 1943-44
Ganske kort tid efter salget købte Villumsen en villa i Lyngby. Denne
ejendom var ved købet ansat til ejendomsskyld 45.000 kr.; »Omegnsbanken«
havde i 1934 overtaget den som ufyldestgjort panthaver for 40.500 kr. Villum-
sen købte den af banken for 40.000 kr., hvoraf 30.000 kr. berigtigedes ved
overtagelse af prioriteter til kredit- og hypothekforeningen, medens de 10.000
kr. påny udrededes af hustruens overformynderimidler, ligesom sidst mod
indlevering af tinglyst pantebrev med 3. prioritet.
Samtidig med at skødet og nævnte pantebrev på 10.000 kr. blev tinglyst,
lod Villumsen tinglyse et pantebrev med 4. prioritet i ejendommen, stort
5000 kr., til sin hustru, samt et ejerpantebrev med 5. prioritet, stort 10.000 kr.,
som han straks efter transporterede til hende.
Kort tid efter håndpantsatte fru Villumsen ejerpantebrevet hos »Omegns-
banken« til sikkerhed for et lån på 6000 kr., hun fik i banken.
I august 1938 gjorde en af de kreditorer, der havde deltaget i konkursen
i 1920, udlæg i ejendommen for sit udækkede tilgodehavende. Da beløbet ikke
betaltes, blev Villumsen påny erklæret fallit; det viste sig, at der i boet atter
var en stor gæld, og at der praktisk talt ingen aktiver var udover villaen.
Ejendommen blev sat til tvangsauktion, og efter bud og overbud blev den
købt af en trediemand for 52.000 kr., hvoraf 39.000 kr. berigtigedes ved over-
tagelse af de 3 første prioriteter, medens den øvrige del af købesummen
13.000 kr. betaltes kontant og deponeredes hos fogden efter aftale mellem
boet, fru Villumsen og »Omegnsbanken«.
Konkursboet besluttede nu at anlægge sag mod fru Villumsen. Boet gør
under sagen gældende, at hverken pantebrevet på 5000 kr. eller ejerpante-
brevet på 10.000 kr. dækker over reelle skyldforhold, og at de derfor kan af-
kræftes. Boet nedlægger herefter påstand på, at de 13.000 kr. udbetales til det.
Indstævnte fru Villumsens oprindelige påstand går ud på, at belobet
13.000 kr. udbetales til hende, idet hun gør gældende, at pantebrevene ikke
kan afkræftes, da de tjente til sikkerhed for penge, hendes mand skyldte
hende. Hun forklarer under sagen herom nærmere:
I 1934 betalte hun af sine midler (renter af overformynderikapitalen) en af
mandens forretningskreditorer 5000 kr.; til dokumentation herfor fremlægger
hun dels kreditors kvittering til hende, dels udskrift af en sparekassebog
lydende på hendes navn, der viser, at flere beløb, tilsammen af omtrent til-
svarende størrelse, omkring det pågældende tidspunkt er hævet. Til sikkerhed
for det krav, hun derved havde fået på manden, blev pantebrevet på 5000 kr.
udstedt i 1935 uden angivelse af nærmere skyldgrund. - Boet bestrider, at
de 5000 kr. er betalt af fru Villumsens særeje.
Hun hævder dernæst, at hun i 1935 ved flytningen til Lyngby betalte en
gæld til købmænd og andre handlende for varer, købt til familien, med ialt
5200 kr.; de under sagen fremlagte, kvitterede regninger lyder vel på mandens
navn, men hun hævder, at hun har betalt beløbene af sit særeje. - Boet bestri-
der, at hun har fået et tilgodehavende, som kan gøres gældende overfor boet.
Endvidere har hun efter sit anbringende betalt 4 ekstraordinære afdrag på
200 kr., ialt 800 kr., på den indestående hypothekforeningsgæld, for hvilke
afdrag hun fremlægger kvitteringer; beløbene, hævder hun, er betalt af hendes
i overformynderiet hævede terminsrenter. Dette bestrides ikke af boet, som
imidlertid ikke kan anerkende, at hun derved har erhvervet et krav mod
manden, der kan forlanges dækket til skade for dennes kreditorer.
Endelig anfører hun, at de 4000 kr., der ved salget af villaen i Gentofte
indgik til dækning af børnenes pantebrev på 12.000 kr., blev anvendt til for-
bedring af villaen i Lyngby, idet de 2000 kr., der tilfaldt det ældste barn,
blev brugt straks, medens de 2000 kr., der tilfaldt det yngste barn, blev an-
Universitetets eksaminer
97
vendt lige efter udbetalingen af overformynderiet i 1936, da barnet fyldte
21 år. Børnene transporterede senere deres herved opståede tilgodehavender
til hende. Om oprindelsen til disse penge forklarer hun, at de stammer fra
gaver fra hendes fader til børnene. Pengene indsatte hun ved lejlighed på
en særlig sparekassebog på sit eget navn; af en udskrift af kontoen, fremlagt
under sagen, fremgår det, at der i tidens løb ofte er indsat og hævet beløb;
herom forklarer hun, at hun disponerede frit over disse penge til familiens
fornødenheder ved at hæve, når det var nødvendigt, og indsætte igen, når
hun havde penge. Da der efter hendes forklaring i tidens lob ialt var anvendt
over 12.000 kr. af børnenes penge på denne måde, uden at dette dog nu nær-
mere kan dokumenteres, blev der ved købet af Gentofte-villaen givet børnene
sikkerhed derfor ved transporten af pantebrevet på 12.000 kr. - Boet bestrider,
at børnene, og dermed fru Villumsen, har erhvervet noget krav, der skal
respekteres af Villumsens kreditorer.
»Omegnsbanken« er med parternes samtykke indtrådt i sagen som part.
Den nedlægger under sagen påstand på, at der af det deponerede beløb ud-
betales den 6000 kr. til dækning af fru Villumsens gæld til banken, for hvilken
ejerpantebrevet er håndpantsat til sikkerhed, idet den som panthaver af ejer-
pantebrevet ikke er pligtig at respektere indsigelsen om pantebrevets af-
kræftelighed, da den måtte være berettiget til at gå ud fra, at pantebrevet
på 10.000 kr. dækkede over et reelt skyldforhold.
Fru Villumsen har under sagen erklæret, at hun intet har at indvende mod
bankens påstand, hvorfor hun nedsætter sin påstand til udbetaling af rest-
beløbet 7000 kr.
Boet protesterer mod bankens krav, idet det gør gældende, at indsigelsen
om afkræftelse må respekteres af alle, der afleder deres ret af selve pante-
brevet; boet anfører særlig, at banken ikke kan have været i god tro, dels
fordi Villumsens tidligere konkurs var almindelig kendt, dels fordi banken,
der jo selv havde solgt Lyngby-villaen til Villumsen, fra forhandlingerne om
salget og fra forhandlingerne ved fru Villumsens optagelse af hendes lån var
kendt med, at Villumsen selv ingen kontante midler havde.
For så vidt banken imidlertid måtte få medhold, påstår boet sig subsidiært
tilkendt resten af det deponerede beløb, 7000 kr., samt fru Villumsen tilpligtet
at betale boet 6000 kr., som det taber ved at måtte respektere bankens krav.
Der ønskes en prøvelse af parternes anbringender og en begrundet afgørelse
af retstvisten.
Sommeren 1944.
Eksamens 1ste del.
1.	En lov om indfødsrets meddelelse trådte ifølge sin § 2 straks i kraft. En
af de på loven optagne personer modtog en uge efter lovens stadfæstelse
et bevis fra indenrigsministeriet, hvorefter han havde erhvervet dansk
indfødsret. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende 14 dage efter dens stad-
fæstelse.
Fra hvilket tidspunkt er indfødsretten erhvervet?
2.	En politimester, som — efter at hans embede var blevet nedlagt — oppebar
ventepenge, nægtede at overtage et andet politimesterembede.
Har han desuagtet vedblivende krav på ventepenge?
Kan han afskediges med eller uden pension?
•i. Hvilke regler gælder der efter den folkeretlige fremmedret om udlændinges
adgang til rettergang?
98
Universitetets årbog 1943-44
4.	En kobekontrakt angående et automobil indeholdt en bestemmelse om,
at sælgeren S forbeholdt sig ejendomsret over automobilet, indtil rest-
købesummen 700 kr. var betalt.
Medens automobilet beroede hos S til eftersyn, solgte køberen K det
til A, der var uvidende om ejendomsforbeholdet, for 2000 kr., der betaltes
kontant. En uge senere bød B 3000 kr. for automobilet, og K solgte det
herefter til B, der intet kendte til ejendomsforbeholdet eller salget til A.
B betalte købesummen 3000 kr. til K, hvorefter K afhentede automobilet
på værkstedet og overgav det til B. Kort tid efter bliver K afsløret som
bedrager.
Da forholdet er bragt på det rene, fordrer S automobilet udleveret af B.
B påstår sig principalt kendt berettiget til at beholde automobilet uden at
betale noget til S; subsidiært kræver han at beholde det mod betaling af
restkøbesummen 700 kr. A fordrer automobilet udleveret til sig mod be-
taling af restkøbesummen 700 kr. til S.
Hvorledes skal disse påstande bedommes? Kan A eller B fremsætte
erstatningskrav overfor K?
5.	Hvorledes påvirkes kautionistens hæftelse af den omstændighed, at for-
dringshaveren ved forfaldstid tøver med at inddrive fordringen hos hoved-
manden (skyldneren), giver afkald på et stillet pant eller lover hoved-
manden henstand?
6.	Den 18. november 1913 lader maleren Anders Nielsen tinglyse under-
pantebrev i en række specificerede indbogenstande, der faktisk omfatter
alt, hvad han ejer. I januar 1944 vil hans husvært gøre udlæg hos ham for
forfalden leje og hans farvehandler for tilgodehavende for leverede mate-
rialer, begge i henhold til erhvervet dom. Er panteretten til hinder herfor?
Den 2. februar 1944 flytter han fra Kobenhavn til Nivaa og bosætter
sig der.
Bevirker denne llytning nogen ændring i hans kreditorers adgang til at
søge fyldestgørelse?
7.	Hvorledes afgøres det, om en arveberettiget person er arving eller legatar,
og hvilken retlig betydning har denne sondring?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1.	Den 9. marts 1943 udstedes følgende dokument:
»For leverede varer er jeg grosserer Peter Frederiksen skyldig 573 kr.,
som jeg vil have at betale senest 11. juni 1943.
Som kautionist:	Jens Sørensen.
Andreas Karlsen.«
Frederiksen giver den 27. marts dokumentet i håndpant til sin bank,
uden at der meddeles Sørensen noget herom. Den 15. april betaler Sørensen
et afdrag på 200 kr. til Frederiksen, der samtidig giver ham 3 måneders
henstand med restbeløbet.
Da Frederiksen ikke kan klare sine forpligtelser overfor banken, kræver
denne 15. juni 1943 573 kr. hos Karlsen.
Hvilke indsigelser kan Karlsen - der forudsættes intet at kende til de
efter dokumentets udstedelse stedfundne dispositioner - rejse mod søgs-
målet?
2.	Hvilken retlig betydning har tinglysning af et skøde?
3.	At fremstille de om ægtefællers personlige forhold gældende retsregler.
4.	Ægtefællerne .4 og hans hustru B, mellem hvilke der består almindeligt
formuefællesskab, opretter den 12. maj 1940 ægtepagt, hvorved .4 til
Universitetets eksaminer
99
B som særeje og uden vederlag overdrager forskellige obligationer. Den
14. juni 1940 bliver ægtepagten forsynet med godkendelsespåtegning af
overpræsidenten i København. Ved en forglemmelse fra sagfører C's side
bliver ægtepagten ikke tinglyst.
Ved en automobilulykke den 22. april 1942 bliver A dræbt på stedet,
medens B dør på hospitalet en time senere som følge af de sår, som hun
har fået ved ulykkestilfældet.
Der er ingen børn i ægteskabet mellem A og B, men A har af tidligere
ægteskab en søn D samt en udenfor ægteskab født, 18 år gammel datter E.
B s nærmeste slægtninge er hendes morfader F, hendes søster G og hendes
halvsøster //.
Hverken A eller B efterlader sig testamente. Fællesformuen udgør netto
11.000 kr. Værdien af de ved ægtepagten til B overførte obligationer er
15.000 kr.
Hvorledes vil A's og B's efterladte formue være at fordele mellem deres
arvinger?
5.	A forlover sig i maj 1941 med frk. B. I september 1942 bliver han indlagt
pa Øresundshospitalet i København lidende af lungetuberkulose. Frøken
B besøger ham jævnlig på hospitalet. Den 15. oktober 1942 meddeler han
hende, at overlægen nu har sagt ham, at hans sygdom vil kræve et sana-
torieophold på mindst 6 måneder, og at han som følge heraf har besluttet
at hæve deres forlovelse. Frk. B erklærer, at hun vil vente på ham, men
han fastholder sin beslutning.
Frk. B får et nervesammenbrud og mister sin plads på det kontor, hvor
hun hidtil har været ansat med 250 kr. månedlig.
Da hun er blevet rask i oktober 1943, rejser hun erstatningssag mod A,
der har en ret betydelig formue, idet hun for dokumenterede helbreds-
udgifter kræver 960 kr. og for tabt arbejdsfortjeneste i 9 måneder 2250 kr.
Hvorvidt kan frk. B gennemføre de af hende rejste krav?
6.	For hvilke tab kan erstatning kræves hos den, der udenfor kontraktsfor-
hold er ansvarlig for en skade?
7.	Godsejer A, der boede i nærheden af Skanderborg, solgte til fabrikant B,
København, hele årshøsten af hør på sit gods. Leveringen af hele partiet
skulle ske fob Aarhus havn. Under transporten fra Skanderborg til Aarhus
ødelagdes leverancen fuldstændigt som følge af et togsammenstød.
Kan A uanset varens undergang forlange købesummen betalt af B'l
Vilde det i så henseende have gjort nogen forskel, om leveringen var sket
cif Skanderborg?
Kan B, der vilde have tjent på handelen, kræve erstatning, fordi han-
delen ikke blev opfyldt?
Eksamens 2den del.
1.	Hvad forstås ved »betleri« i straffelovens § 197, og hvilken betydning har
det, at en person, som gør sig skyldig i strafbart betleri, ikke har været
klar over, at hans handling må opfattes som sådant?
2.	I gårdejer A's gård indestod et kreditforeningslån, stort 25.000 kr., et
hypotekforeningslån, stort 5000 kr., samt et privat pantebrev, stort 15.000
kr. Det sidstnævnte pantebrev var ikke tinglyst. Da A ikke så sig i stand
til at klare sine terminsydelser og øvrige forpligtelser, bortsolgte han efter-
hånden hele gårdens besætning og en stor del af driftsinventaret for at
skaffe sig de nødvendige kontanter og forringede herved pantets værdi i
betydelig grad. For at dække herover satte han en nat under et tordenvejr
100
Universitetets årbog 1943-44
ild på laden med det resultat, at hele gården nedbrændte. Bygningerne,
besætningen og inventaret var kun forsikret for ialt 20.000 kr.
Efter hvilke bestemmelser vil A kunne straffes?
3.	Under et selskab hos A tilegner en af gæsterne T sig en gulddåse, der står
fremme på et bord, samt en mappe, hvori der ligger forskellige legitima-
tionspapirer. Dagen efter henvender T sig til en pantelåner og pantsætter
dåsen i A's navn, idet han som legitimation anvender de papirer, han har
fundet i mappen. Blandt disse befinder der sig et brev, som fremtræder
som skrevet af en højtstående person til A, men som denne i virkeligheden
selv har skrevet i den hensigt at prale med brevet over for sine bekendte.
T, der straks er klar over, at brevet ikke hidrører fra den angivne udsteder,
benytter det sammen med de øvrige papirer over for pantelåneren; men
denne skænker ikke brevet nogen opmærksomhed, hvorimod han nøje
undersøger en dåbsattest for A og forskellige medlemskort, forinden han
modtager dåsen.
Efter hvilke bestemmelser vil T kunne straffes, og vil A kunne straffes
for sit forhold m. h. t. brevet?
4.	Under en sag, hvorunder en ingeniør søger et højspændingsværk for et
tilgodehavende, der skal tilkomme ham som teknisk konsulent for anlæget,
forlanger han en af de sagsøgte ført forhandlingsprotokol fremlagt og
udlånt til sig, idet han ved hjælp af den mener at kunne bevise, at »de
sagsøgtes procedure helt igennem er usandfærdig, når man sammenholder
den med de oplysninger, som protokollen giver«.
Kan dette mod de sagsøgtes protest tilstedes ham?
5.	Under en mod bagermester A rejst straffesag i anledning af, at han ikke
havde tilstået sine svende det fridøgn, som det påhvilede ham at give
dem ifølge en af socialministeriet udfærdiget bekendtgørelse, påstod A
frifindelse under henvisning til, at den nævnte bekendtgørelse var ugyldig,
fordi den ikke havde været forelagt vedkommende faglige organisation,
således som det var påbudt i den lov, i medfør af hvilken bekendtgørelsen
var udstedt.
Hvorvidt kan der gives A medhold i hans frifindelsespåstand?
6.	Hvad forstås ved »procesforudsætninger«, og hvilken virkning har deres
svigten?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1.	Hvorvidt er sindssygdom strafTrihedsgrund efter gældende dansk ret?
2.	En husassistent A, der er forlovet med en flere gange straffet indbrudstyv
og voldsmand B, lader sig af denne overtale til at lade kokkendøren i det
hus, hvori hun tjener, stå åben ved nattetid, for at han ubemærket skal
kunne søge tilflugt i huset efter et indbrud, han har planlagt i nabolaget.
Han har sat hende ind i denne plan, og hun har forgæves søgt at tale ham
derfra. Skønt hun frygter, at han, når han først er kommet ind i huset,
kan finde på at bestjæle også hendes herskab og måske endog gå vold-
somt frem, lader hun ham slippe ind som aftalt. Han går nu ind i hus-
bondens soveværelse for at tilegne sig hans penge, og da husbonden
vågner, slår han ham i hovedet med en hammer, han har taget i køk-
kenet, og tilføjer ham en alvorlig skade, hvorefter han flygter medtagende
en større sum penge.
Hvorvidt, eventuelt efter hvilke bestemmelser, kan der gøres straf-
ansvar gældende overfor A?
3.	I et selskab indenfor en familiekreds gengav A overfor sin onkel B et rygte
Universitetets eksaminer
101
om, at en fælles bekendt, kommunelærerinde C, havde pådraget sig en
kønssygdom og derfor havde måttet tage sin afsked. Han tilføjede for
egen regning, at C i længere tid havde ført et usædeligt liv. B bragte
senere disse udtalelser videre til en journalist D, der undersøgte sagen og
konstaterede, at udtalelserne savnede enhver berettigelse. D opsøgte nu A
og erklærede, at han ville meddele C hans udtalelser, hvis han ikke betalte
ham 100 kr. for hans ulejlighed i sagen.
Hvorvidt er der begået noget strafbart forhold fra .4, B og D's side?
4.	Hvorvidt kan en formuerettighed ved privat viljesbestemmelse undtages
fra at kunne gøres til genstand for udlæg?
5.	A sagsøgte B til udlevering af en værdifuld håndbog, som han påstod at
have udlånt til B. Denne bestred ikke, at han havde fået håndbogen over-
leveret af A, men hævdede, at A havde overgivet ham håndbogen til
ejendom som tak for tjenester, han havde ydet .4.
Efter hvilke synspunkter afgøres det, hvem der har bevisbyrden i en
sag af denne art?
6.	Hvad forstås ved en borgerlig retssags anlæg, anhængiggørelse og tingfæst-
ning, og hvilke er de vigtigste til hvert af disse skridt knyttede retsvirk-
ninger?
Eksamens 3die del.
1)	4'eoretisk opgave:
Under hvilke betingelser kan en part i en gensidig bebyrdende kontrakt
kræve erstattet sit tab ved, at den anden part ikke erlægger sin ydelse i rette
tid, når dette skyldes, at det allerede ved aftalens indgåelse var umuligt for
ham at erlægge rettidig?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
Hvorvidt påvirkes erstatningsansvaret udenfor kontraktsforhold af, at
skadelidende eller trediemand har medvirket til skaden?
2)	Almindelig opgave:
1.	Eriksen ejede en kreditforeningsobligation og havde fået den noteret på
sit navn. Ved at true med at skandalisere ham fik Sørensen ham til at
påtegne obligationen en transport til ihændehaveren og udlevere obligatio-
nen til Sørensen. Denne gav straks efter obligationen videre til Krag, der
i god tro modtog den som delvis dækning af en forfalden fordring på
Sørensen. Et par dage senere, netop som Krag ville indlevere obligationen
til notering, fik han brev fra Eriksen, hvori denne »oplyste«, at han var
ejer af obligationen og krævede den udleveret.
Er dette krav berettiget?
2.	I 1940 opførte murermester Madsen et hus for grundejer Gran. I 1942
faldt en af husets altaner ned og kvæstede Petersen, der tilfældigvis gik
forbi på gaden. Det viste sig, at altanen var opsat på ubetryggende måde,
hvad dog ikke kunne ses, efter at byggeriet var afsluttet. Madsen havde
i 1939-41 haft en i selskabet Atlas tegnet ansvarsforsikring, som dækkede
ham mod ansvar udenfor kontraktsforhold indtil et beløb af 30.000 kr.
for hver person, der led skade, men han havde opsagt den til ophor ved
udgangen af 1941. Så snart Petersen havde rejst erstatningskrav mod
Madsen, anmeldte denne kravet for Atlas, som hævdede, at det ikke havde
pligt til at dække skaden, da forsikringen var ophørt, før skaden skete.
Har Petersen krav på erstatning hos Gran og/eller Madsen?
Kan Petersen eller Madsen rejse krav mod Atlas?
102
Universitetets årbog 1943-44
3.	Den 29. januar 1918 sælger A ved mundtlig aftale sin landejendom matr.
nr. 7 af Sørup by, Grønholdt sogn til B, der straks tiltræder besiddelsen,
men først den 10. juni 1926 får tinglyst skøde. Kort efter overtagelse
har B på egen hånd anbragt en række drænrør fra sin grund og ind på
naboejendommen matr. nr. 8, hvor han har tilsluttet dem en derværende
ledning. Ved skøde tinglyst 5. januar 1934 skifter nr. 8 ejer.
Kan B overfor den nye ejer af matr. nr. 8 under en af denne i 1944 mod
ham anlagt retssag få medhold i, at han nu har krav på at beholde de af
ham etablerede afløbsforhold?
4.	Hvilken forskel i omfang er der mellem den fuldmagt, en deltager med
signatur har i et ansvarligt handelsselskab, og den fuldmagt, en prokurist
i selskabet har i kraft af sin stilling?
5.	Hvilke regler gælder der om forældrenes pligt med hensyn til børnenes
religiøse opdragelse?
6.	Ved dekret af 16. februar 1936 umyndiggøres dr. pliil. Herbert Jørgensen
på grund af ødselhed. Han udarbejder derefter en videnskabelig håndbog,
som indbringer ham et forfatterhonorar på 2000 kr. For en del af disse
penge køber han på en maleriauktion et maleri til 500 kr., medens resten går
til livsfornødenheder. Han går herefter i gang med et nyt videnskabeligt
værk, og af professor G. Jespersen, som ikke kender umyndiggørelsen,
låner han den 1. juli 1938 for et halvt år uden værgens samtykke en række
håndbøger. Til sikkerhed dels for bøgernes tilbagelevering, dels for et
kontant lån på 200 kr., som Jespersen i 1937 har ydet ham, stiller han -
ligeledes uden værgens samtykke — det nævnte maleri som håndpant.
Lånet forfalder 1. januar 1939.
Ved en ildsvåde i etagen over Jørgensens bolig ødelægges håndbøgerne
af det nedtrængende vand. Han har ikke tegnet indbo-forsikring. Den
1. januar 1939 kan han således ikke tilbagelevere de lånte håndbøger, og
han tilbagebetaler heller ikke det lånte beløb.
Kan Jespersen søge fyldestgørelse for de udlånte bøgers værdi og for
kravet på de 200 kr. gennem det pantsatte maleri, uanset at umyndigheds-
indsigelse gøres gældende over for ham?
7.	Ved bevilling af 16. januar 1938 bliver det barnløse, i formuefællesskab
levende ægtepar, fabrikant A. Hornslet og hans hustru, separerede. Den
kontante formue, 60.000 kr. deles mellem dem, og hustruen får tillagt et
underholdsbidrag på 3000 kr. årlig. Hornslet beholder hjemmet i Køben-
havn, medens hustruen tager ophold hos en søster i Odense.
Hornslet bestemmer ved testamente af 31. marts 1939, at Danmarks
naturfredningsforening ved hans død skal arve, hvad han måtte efter-
lade sig.
Under Hornslets ophold i Odense i marts 1942 mødes de separerede
ægtefæller og har samleje.
I skrivelse af 12. juni 1942 meddeler fru Hornslet sin fraseparerede
mand, at hun er blevet besvangret, og at ingen andre end han kan være
fader til barnet. De aftaler derefter pr. korrespondance samlivets gen-
optagelse, og den 13. september 1942 tager han til Odense for at hente
hende, men på deres hjemrejse til København samme dag falder han over
bord fra Storebæltsfærgen og drukner.
På dødsfaldets tidspunkt har hustruen de 30.000 kr. i behold, medens
Hornslets formue incl. bohave udgør 84.000 kr. Hans nærmeste slægtninge
er iøvrigt hans 3 brødre.
Hvorledes skal der ved det skifte, der tinder sted, forholdes med Horn-
slets efterladenskaber?
Universitetets eksaminer
103
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1.	Hvorvidt kan en genuskøber i tilfælde, hvor levering midlertidig forhindres,
uden at sælgeren er ansvarlig herfor, kræve levering efter hindringens
ophør?
2.	Da A en aften kom hjem i sin lejlighed, mærkede han stærk gaslugt, men
var alligevel så uforsigtig at stryge en tændstik for at undersøge, hvor
gasledningen var utæt. Denne grove uagtsomhed forårsagede en eksplo-
sion, og den medførte atter en brand, der ødelagde såvel A's indbo som
indboet i lejligheden ovenover, der var lejet af B. A og B havde begge
tegnet brandforsikring for løsøret, A tillige almindelig ansvarsforsikring
for sit ansvar udenfor kontraktsforhold.
Hvorvidt kan A af brandforsikringen kræve erstatning for sit ødelagte
indbo?
Under hvilke betingelser kan der i anledning af skaden på B's indbo
rejses krav mod ansvarsforsikringen af A eller B eller af det selskab, hvori
s indbo var brandforsikret?
3.	I grosserer J. Chr. Petersens testamente findes bl. a. følgende bestemmelse:
»Der tillægges min nevø Hans Danielsen et legat af 10.000 kr. Min niece
Ingrid Danielsen skal sikres en årlig livsvarig livrente af 500 kr., min nevø
Jørgen Danielsen skal arve 10.000 kr. 4°/0 østifternes kreditforeningsobliga-
tioner.«
Alle legaterne skulle udredes arveafgiftsfrit.
Testator afgik ved døden den 17. juli 1942 efterladende sig en betydelig
formue. Den 13. august 1942 udstedte eksekutorerne proklama. Nogle boet
tilhørende grunde lykkedes det først at få solgt i løbet af efteråret 1943.
Boets afslutning og udlodningen til arvinger og legatarer skete 11. decem-
ber 1943. Legatet til Hans Danielsen udbetaltes med det i testamentet
nævnte beløb. Til Ingrid Danielsen overleveredes police med statsanstalten
for livsforsikring lydende på en den 1. december 1943 begyndende livsvarig
livrente på 500 kr. årlig. Til Jørgen Danielsen udleveredes 10.000 kr. 4°/0
østifternes kreditforeningsobligationer med vedhængende rentekuponer
pr. 11. juni 1944 og følgende terminer.
Pa skiftesamlingen gjorde de tre nævnte legatarer gældende, at de ikke
ved den stedfundne udlodning var fyldestgjort i henhold til testamentets
ovennævnte bestemmelse.
Hvorvidt kan der gives dem medhold heri?
4.	Købmand A forærer julen 1942 sin forlovede frk. B et flygel, som han -
for at overraske hende - lader transportere til hendes lejlighed juleaftens
dag, medens hun er på kontor. Begge er meget musikinteresserede og spiller
firhændigt sammen.
Efter at en vareleverandør forgæves har gjort udlæg hos A for en ved
dom fastslået fordring på 3.000 kr., lader han foretage udlæg i det hos
frk. B beroende flygel. Frk. B bestrider hans ret hertil under påberåbelse
af, at flygelet er skænket hende på gyldig måde, uanset at der ikke herom
er oprettet noget dokument.
Hvorledes vil tvisten være at afgøre?
5.	Grønthandler Karl Gisselbjerg henvendte sig i maj 1943 til statseksami-
neret ejendomsmægler Sven Ejlersen om salg af sin forretning. Han op-
giver, at den årlige omsætning i de sidste 3 år har været ca. 20.000 kr. og
at hans gennemsnitlige årlige fortjeneste har været 2500 kr. Han for-
langer en købesum af 10.000 kr., inclusive værdien af varelager og inventar
ca. 300 kr.
104
Universitetets årbog 1943-44
Efter forhandling med en del liebhavere opnås der enighed med fhv.
landmand Laurids Larsen. Ifølge slutseddel af 22. juni 1943 skal Larsen
for forretningen med inventar og varelager betale en købesum af 2.000 kr.
kontant ved overtagelsen og 300 kr. månedlig i 10 måneder regnet fra
1. august 1943.
Kort tid efter overtagelsen henvender Gisselbjerg sig til sagfører Sø-
rensen, der på hans vegne anlægger retssag mod køberen til handelens
tilbagegang under henvisning til, at Gisselbjerg aldrig har villet sælge
forretningen under 8.000 kr. og ikke har forstået, at han ved den trufne
aftale kun ville opnå ialt 5.000 kr.
Der fremlægges erklæring fra sagkyndig læge om, at Gisselbjerg må
betegnes som svagt begavet (»sinke«) og som et i høj grad psykopatisk
præget individ, og at det derfor må anses som overvejende sandsynligt,
at han ikke har opfattet handelens vilkår rigtigt.
Såvel køberen som ejendomsmægleren hævder, at Gisselbjerg har været
fuldstændig klar over, at han kun skulle have ialt 5000 kr. Ejlersen for-
klarer som vidne, at han har varetaget Gisselbjergs interesser på bedste
måde, at han selv af honorarmæssige grunde var interesseret i, at købe-
summen blev så høj som muligt, men at højere købesum ikke kunne op-
nås, samt at den opnåede købesum er passende efter forholdene.
Hvorledes vil tvisten være at afgøre?
6.	I hvilket omfang kan bestyrelsen for et aktieselskab overlade delegerede
eller personer, der ikke er medlem af bestyrelsen, at varetage de pligter,
der påhviler den ifølge aktieselskabsloven?
7.	I 1937 købte A ejendommen matr. nr. 61, der grænsede op til den B til-
hørende ejendom matr. nr. 62. Forinden handelens afslutning havde A
været på ejendommen og havde, da han agtede at opføre en garage på
grunden, foretaget opmålinger på denne. Umiddelbart efter skødets ting-
lysning opdagede A ved at undersøge et udstykningskort, at det mellem
de to ejendomme i 1913 opsatte hegn ikke fulgte den ved en landbrugs-
ministeriel udstykningsapprobation i 1912 fastlagte skellinie, idet hegnet
i forhold til udstykningskortets angivelse var anbragt nogle centimeter
inde på matr. nr. 61, således at den pågældende jordstrimmel siden hegnets
opsætning havde været inddraget under B's råden.
B havde - ligesom alle andre interesserede - til stadighed regnet med,
at hegnet fulgte den fastlagte skellinie mellem de to ejendomme.
A påbegyndte straks - trods B's protest herimod - den påtænkte garage,
således at dennes ene hjørne skar igennem hegnet og nåede lige til den på
udstykningskortet angivne skellinie.
B anlagde herefter sag mod A og krævede herunder, at A skulle fjerne
den påbygning, der havde fundet sted udover hegnslinien. Som begrundelse
anførte B, at han havde vundet ejendomshævd på den omhandlede grænse-
lod, og at A i ond tro havde foretaget påbygning på hans, J3's, grund. A
bestred, at B skulle have vundet sådan hævd, og påstod, at en eventuel
ejendomshævd som utinglyst i hvert fald var bortfaldet overfor ham.
Hvorledes vil tvisten være at afgøre?
3) Konkret opgave:
Den 8. maj 1942 blev der telefonisk afsluttet en handel mellem kartoffel-
handler Peter Rasmussen i Ørum og købmand Niels Hansen i Nimtofte,
hvorved Hansen til Rasmussen, der optrådte som opkøber for grosserer Søren
Christensen i København, solgte 75 tdr. spisekartofler, fordelt i 150 sække,
nemlig 25 tdr. »Up to Date« og 50 tdr. »Richters Imperator«, for en pris af
Universitetets eksaminer
105
henholdsvis 17 kr. 40 øre og 16 kr. 20 øre pr. td., incl. sækkene, eller henholds-
vis 435 kr. og 810 kr., ialt 1245 kr. Kartoflerne, der af købmand Hansen var
indkøbt på tre nærliggende gårde, skulle af Rasmussen afhentes hos Hansen
eller efter hans nærmere anvisning og betales kontant ved modtagelsen. Den
13. maj sendte Rasmussen et lastautomobil, hvis chauffør hos Hansen fik
udleveret 26 tdr. »Richters Imperator« og efter hans anvisning på de to af
gårdene henholdsvis 25 tdr. »Up to date« og 24 tdr. »Richters Imperator«,
hvorefter kartoflerne blev kort til Grenå og samme dag indskibet med m/s
»Anna« til København. Da chaufføren ikke havde penge med, kørte købmand
Hansen straks efter kartoflernes udlevering over til Rasmussen og fik der
udleveret en af Rasmussen udfyldt check på købesummen, underskreven af
grosserer Søren Christensen og trukken på Folkebanken i København.
Såvel under indladningen af kartoflerne i Grenå som under sejladsen til
København var det et meget stærkt regnvejr, og det viste sig ved skibets
ankomst til København lørdag den 16. maj, at der var trængt en del regnvand
ned til kartoflerne gennem en utæt luge. De blev derfor straks efter ankomsten
undersøgt af grosserer Christensen, som efter sin forklaring ved gennemskæring
af 12-15 kartofler i hver af 12 tilfældig udtagne sække - foruden den af regnen
forårsagede fugtighed - fandt over halvdelen heraf sorte og hule i midten,
hvorfor han anså hele partiet usælgeligt som spisekartofler. Han tog kartof-
lerne hjem og oplagrede dem, liggende i sækkene, i et tørt lagerrum, og efter
at han ved opringning samme aften til Rasmussen havde fået oplyst, hvem
sælgeren var, telefonerede han mandag den 18. s. m. til købmand Niels Hansen
og meddelte, at han efter det forefundne ikke kunne bruge kartoflerne. Da
Hansen svarede, at det kendte han ikke noget til, og at kartoflerne var gode
nok, gav Christensen samme dag Folkebanken besked om ikke at indfri den
til Hansen udstedte check, som endnu ikke var kommet frem, og foranledigede
derefter, at hans sagfører den 20. s. m. tilskrev Hansen, at Christensen på
grund af manglerne ved kartoflerne hævede købet og forbeholdt sig erstatning
for de ved transport m. v. af kartoflerne påførte omkostninger. Der udviklede
sig derefter en del forhandlinger mellem Christensen og Hansen og deres sag-
førere, hvorunder Hansen stadig fastholdt, at kartoflerne var solgt til besig-
tigelse på pladsen og uden ansvar fra hans side, hvorhos han under angivelse
af manglende tid afslog en opfordring om at komme til København for at
besigtige kartoflerne og forhandle om sagen og iøvrigt varetage sine interesser.
Den 27. juni rettede grosserer Christensen henvendelse til sø- og handels-
retten i Kobenhavn om udmeldelse af en syns- og skønsmand til besigtigelse
af kartoflerne, der endnu lå i sækkene i lagerrummet, således som de var
oplagrede, og efter at retten havde udmeldt grosserer C. F. Mouritzen, og
denne samme dag havde besigtiget kartoflerne, afgav han den 28. s. m. er-
klæring om sit skøn. Erklæringen gik ud på, at han, efter at have ladet 10 pet.
af sækkene udstyrte og undersøgt indholdet samt gennemskåret et større
antal knolde, kunne udtale, at der var overordentlig mange rådne kartofler
i partiet, som i det hele var i en slet forfatning. Den meste fordærvelse var
sikkert opstået under den lange henliggen på lageret, for en stor del som følge
af den ved regnen forårsagede fugtighed, hvis virkninger ikke var søgt af-
bødede f. eks. ved at tømme kartoflerne ud af sækkene og sprede dem. Men
• skønsmanden måtte derhos anse det for givet, at der allerede ved fyldningen
af sækkene havde været adskillige dårlige, idet det dels så ud til, men på grund
af råddenskab ikke med sikkerhed kunne afgøres, at mange knolde var »vand-
sure« på grund af fugtighed på marken eller i kulen, dels en stor del af knoldene
var hule eller sorte i midten, nemlig c. 30 procent af de gennemskårne af sorten
»Richters Imperator«, hvorimod en sådan fejl ikke konstateredes i de undersøgte
106
Universitetets årbog 1943-44
knolde af sorten »Up to Date«. Denne skade, der er den værste anke mod kar-
toflerne, skyldes for stærk varme, enten solvarme under åben himmel eller
varme i kulen, og kartofler med denne beskadigelse, der først kan opdages,
når kartoflerne før eller efter kogningen skæres over, er det absolut uforsvarligt
at sælge som spisekartofler.
Som følge heraf havde efter skønsmandens opfattelse i hvert fald kartoflerne
af sorten »Richters Imperator« ved ankomsten til København absolut ikke
kunnet sælges som ordentlig vare som spisekartofler, og der var nogen sand-
synlighed for, at det samme var tilfældet med kartoflerne af sorten »Up
to Date«.
I begyndelsen af juli afhændede derefter grosserer Christensen hele kartoffel-
partiet uden vederlag som svinefoder.
Købmand Hansen, som stadig hævdede, at grosserer Christensen havde
været uberettiget til at annullere handelen, og som på grund af Folkebankens
nægtelse af at indløse checken ingen betaling havde fået, anlagde herefter
ved stævning af 28. juli sag mod Christensen, idet han påstod ham tilpligtet
at betale den fulde købesum 1245 kr. tilligemed renter heraf 6°/0 årlig fra
leveringens dato den 13. maj; subsidiært påstod han sig tilkendt 705 kr. med
samme renter, nemlig fuld betaling for de 25 tdr. »Up to Date« og en trediedel
af prisen for de 50 tdr. »Richters Imperator«.
Grosserer Christensen påstod sig frifundet og Hansen tilpligtet at betale
omkostningerne ved kartoflernes afhentning og transport 225 kr. samt lager-
leje 50 kr., ialt 275 kr.
Hansen påstod heroverfor frifindelse, subsidiært frifindelse for lagerlejen
og det øvrige beløb forholdsvis nedsat.
Til støtte for sin påstand gjorde Hansen gældende:
1.	Det er ikke ved det foretagne skøn, som først er optaget over 1 måned
efter leveringen og uden tilsvarsling af Hansen, godtgjort, at kartoflerne
har lidt af mangler ved leveringen, der fandt sted den 13. maj.
2.	Selv om en udtrykkelig aftale herom ikke anses bevist, følger det i hvert
fald af handelens beskaffenhed, at kartoflerne, der skulle afhentes af
Rasmussen og betales kontant ved udleveringen, skulle undersøges af
ham straks ved afhentningen i Nimtofte som leveringssted og da enten
godkendes eller forkastes, jfr. købelov § 51, hvorfor de først efter kartof-
lernes ankomst til København fremkomne reklamationer og den senere
undersøgelse må være uden betydning.
3.	Der er i hvert fald ikke af køberen, som det måtte påhvile ham, ført bevis
for, at kartoflerne af sorten »Up to Date« har været lidende af mangler ved
leveringen. Grosserer Christensen har derhos ikke været berettiget til at
lade kartoflerne ligge oplagret så længe og uden at træffe forholdsregler
mod deres beskadigelse af regnvandet, men burde straks have ladet dem
besigtige og derefter solgt dem, jfr. kbl. § 55, jfr- § 35, hvorved han ville
have kunnet, selv med de angivne mangler, opnå i hvert fald en trediedel
af købesummen. Herved ville udgiften til lagerleje været sparet, og ud-
gifterne til transporten må, hvis de kan belastes Hansen, i hvert fald
nedsættes forholdsvis.
Grosserer Christensen bestred disse synspunkter og fastholdt, at skønnet
måtte være afgørende uanset de påberåbte formelle mangler, der skyldtes
Hansens egen henholdende adfærd under forhandlingerne. Han henviste til,
hvad der også er ubestridt, at kartoflernes pris nogenlunde svarede til den
gængse markedspris for god og sund handelsvare, og at Hansen var på det
rene med, at kartoflerne straks efter udleveringen skulle sendes til København.
Endvidere gjorde han gældende, at regnen måtte være uden betydning, dels
Universitetets eksaminer
107
fordi kartoflerne i forvejen var lidende af væsentlige mangler, dels fordi de
blev oplagrede i så tørt et lokale, at fugtigheden af sig selv ville være forsvundet
og ikke kunne have gjort skade, hvis kartoflerne havde været sunde.
Under domsforhandlingen forklarede købmand Hansen, at han personlig
hos sine sælgere havde undersøgt kartoflerne og fundet dem gode og reelle,
og hans tre sælgere forklarede ligeledes, at også de anså kartoflerne for fuldtud
reelle. Endvidere forklarede skønsmanden, at hvis det ved en undersøgelse
af kartofler viser sig, at blot 3°/0 af de undersøgte kartofler ved overskæring
er hule eller sorte i midten, må partiet anses ubrugeligt som spisevare.
Efter hans opfattelse kunne dog nok kartofler med denne fejl omkring midten
af maj være solgt for en trediedel af den aftalte købesum.
Der ønskes en redegørelse for de til grund for sagen liggende retsforhold,
herunder en vurdering af de af parterne anførte søgsmålsgrunde og indsigelser,
samt en udtalelse om, hvorledes sagen bør afgøres. Det bemærkes, at parternes
anbringender ikke må anses for udtømmende, men at alle relevante omstæn-
digheder og hensyn bør tages i betragtning.
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
Grosserer Hans Christian Hansen (i det følgende benævnt med tilnavnet
senior), havde sin virksomhed og sit kontor i ejendommen Pilestræde 77,
København, der var en forretningsejendom uden beboelse. Han var gift med
fru Petrea Hansen, med hvem han havde flere sønner, af hvilke den ældste
var grosserer Hans Christian Hansen (i det følgende benævnt med tilnavnet
junior), der var ugift. De her anvendte tilnavne senior og junior benyttedes
ikke af de pågældende og findes ikke i tingbogen eller på noget af dem eller
andre udstedt dokument.
Hansen senior havde erhvervet ejendommen Pilestræde 77 ved skøde lyst
3. januar 1937, og i februar 1938 overdrog han sin virksomhed tilligemed
ejendommen til Hansen junior. Virksomheden havde kun et ringe omfang,
og ejendommen var behæftet over ejendomsskylden, der var 75.000 kr. Hansen
junior skulle bl. a. tilsvare pantekreditorerne i ejendommen.
På forslag af Hansen seniors revisor, statsaut. revisor Poul Lindberg, ud-
stedtes der for at spare stempel, tinglysnings- og sagføreromkostninger intet
skriftligt hverken om overdragelsen af virksomheden eller om overdragelsen
af ejendommen, idet sådant ansåes for overflødigt på grund af navneidenti-
teten. Hansen senior tog derefter ophold på en gård, han ejede i nærheden af
Ålborg.
Hansen junior forenede Hansen seniors virksomhed med sin egen og drev
herefter sin virksomhed i ejendommen Pilestræde 77. Han omprioriterede
ejendommen delvis.
Den 3. januar 1942 afgik Hansen senior ved døden. Enkefru Petrea Hansen
hensad i uskiftet bo og udstedte den 3. februar 1942 proklama. Blandt de
anmeldte kreditorer var ikke nogen af de senere omtalte panthavere i ejen-
dommen Pilestræde 77. Det viste sig, at Hansen seniors gæld var større end
påregnet, således at enkefru Hansen var ude af stand til at fyldestgøre samt-
lige kreditorer, men hun opnåede en afdragsordning med hovedkreditorerne.
I proklamaet var afdøde betegnet som proprietær Hans Christian Hansen,
som bopæl var hans gård opgivet. Sit grossererborgerskab havde han opgivet
ved sin fraflytning fra København.
Den 17. juli 1943 erklæredes såvel Hansen junior som enkefru Petrea
Hansen konkurs. De var begge insolvente, og enkefru Petrea Hansen havde
108
Universitetets årbog 1943-44
ikke kunnet erlægge de afdrag, hun havde påtaget sig overfor Hansen seniors
hovedkreditorer. Hendes samlede forpligtelser oversteg langt hendes aktiver.
Hansen juniors konkursbo lod den 20. juli 1943 ejendommen Pilestræde 77
registrere som tilhørende konkursboet.
I følge tingbogen var ejendommen behæftet på følgende måde (angivet i
runde beløb):
I.	Pantebrev lyst 11. marts 1941 til østifternes kreditforening til rest
30.000 kr. med første prioritet.
II.	Pantebrev lyst 9. marts 1937 til Københavns hypotekforening til rest
15.000 kr. med anden prioritet og sædvanlig oprykningsklausul.
III.	Pantebrev lyst 9. marts 1937 til Industribanken i Odense på 40.000kr.
med tredie prioritet og sædvanlig oprykningsklausul.
IV.	Ejerpantebrev lyst 11. marts 1941 på 10.000 kr. med fjerde prioritet
og sædvanlig oprykningsklausul.
Ejerpantebrevet no. IV var, uden at transporten var tinglyst, den 20. ja-
nuar 1943 overdraget Centralbanken. Pantebrevene no. II og III var udstedt
af Hansen senior, medens pantebrevene no. I og IV og transporten af pantebrev
no. IV var udstedte af Hansen junior med sagfører R. J. Petersen som vitter-
lighedsvidne.
Ved indleveringen til tinglysning af pantebrevene I og IV meddeltes det
af Hansen junior, at skødet på ejendommen var bortkommet, i hvilken an-
ledning hans grossererborgerskab, der var fra 1930, vedlagdes. Enkefru Petrea
Hansen havde den 20. januar 1943 undertegnet pantebrevet no. IV som selv-
skyldnerkautionist.
Medens enkefru Petrea Hansen var bekendt med, at hendes mand i februar
1938 overdrog ejendommen Pilestræde 77 til Hansen junior, må der gåes
ud fra, at hun intet kendte til, at der ikke forelå tinglyst skøde.
Østifternes kreditforening kendte intet til Hansen senior og havde ikke før
11. marts 1941 haft pant i ejendommen.
Københavns hypotekforening kendte intet til overdragelsen til Hansen
junior i 1938 og havde ikke henført proklamaet af 3. februar 1942 til deres
debitor Hansen senior.
Industribanken i Odense kendte intet nærmere til Hansen senior og vidste
intet om overdragelse i 1938. Den kendte overhovedet ikke Hansen junior og
havde ikke henført proklamaet af 3. februar 1942 til Hansen senior. Banken
havde modtaget pantebrevet no. III som sikkerhed fra Hansen seniors yngste
søn, der boede i Odense og havde et større mellemværende med banken, som
den indtil sommeren 1943 anså fuldt dækket ved andre sikkerheder, men som
imidlertid da viste sig værdiløse.
Centralbanken, der var stiftet i 1939, havde aldrig haft nogen forbindelse
med Hansen senior og kendte intet til ham.
Sagfører R. J. Petersen, der aldrig havde haft med Hansen senior at gøre
og intet kendte til ham, havde ikke haft andet at gøre med pantebrevene
no. I og IV og transporten af no. IV til Centralbanken end, at han havde
skrevet under som vitterlighedsvidne på Hansen juniors underskrift. Han
var medlem af bestyrelsen af et aktieselskab, hvori Hansen junior var formand,
og kom til bestyrelsesmøder på dennes kontor. Han havde aldrig været sag-
fører for Hansen junior og kunne kun forklare, at han adskillige gange på
anmodning af denne havde skrevet under som vitterlighedsvidne på doku-
menter uden at gøre sig nærmere bekendt med deres indhold. Han vedkendte
sig sin underskrift som vitterlighedsvidne på de to pantebreve og på trans-
porten af ejerpantebrevet.
Universitetets eksaminer
109
I Hansen juniors konkursbo anmeldte Østifternes kreditforening og Koben-
havns hypotekforening i rette tid, at de alene ville holde sig til deres pant, og at
de iøvrigt intet krav gjorde på boet.
Forinden der var foretaget noget skridt til tvangsauktion, eksproprierede
Københavns kommune ejendommen Pilestræde 77 for en senere af taksations-
kommissionen ansat erstatning af 75.000 kr.
Ved forhandlingerne med Københavns kommune kom sagens sammenhæng
til de interesseredes kundskab, og enkefru Petrea Hansens konkursbo rejste
nu forskellige krav.
Enkefru Hansens konkursbo gjorde gældende, at ejendommen Pilestræde 77
tilhørte dette konkursbo og begærede fornøden tinglysning heraf, at de af
Hansen junior udstedte pantebreve no. I og IV savnede gyldighed i forhold
til enkefru Hansens konkursbo og skulle slettes af tingbogen, at pantebrevene
no. II og III var bortfaldne ved det udstedte proklama og skulle slettes af
tingbogen, og at selvskyldnerkautionen på pantebrev no. IV ikke bandt kon-
kursboet, fordi pantebrevet ikke gav pant i ejendommen.
Hansen juniors konkursbo og Østifternes kreditforening, Københavns hypo-
tekforening, Industribanken og Centralbanken bestred enkefru Hansens kon-
kursbos standpunkter og fremsatte forskellige påstande i overensstemmelse
med deres interesser.
Idet der helt bortses fra renter og omkostninger af alle slags, ønskes der en
begrundet fremstilling af retsstillingen med hensyn til, dels af hvem og med
hvilke beløb der kan rejses krav på udbetaling af ekspropriationssummen,
dels med hvilke beløb Østifternes kreditforening, Københavns hypotekforening,
Industribanken og Centralbanken kan foretage anmeldelser i Hansen juniors
og enkefru Petrea Hansens konkursboer, og dels mod hvem og for hvilke beløb
de fire ovennævnte kreditorer eventuelt kan rejse krav på andre - alt i henhold
til de foran anførte oplysninger.
p. Statsvidenskabelig eksamen.
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 8, 8 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944: - — - 11, 10
lait indstillede sig 19, 18 fuldendte eksamen.
Af disse fik 11 første karakter, 7 anden karakter.
Vinteren 1943—44.
Arp, Claus Heinrich (1931) .	196x/2 forste
Blink, Sven (1933)................183 anden
Jensen, Borge Georg (1933).	190 anden
Jensen, Harald (1937)..........213 forste
Nellemann, Aage Wied (1936)	178V2 anden
Pedersen, Aage Budolph
(1936)....................................1691/2 anden
Skarum, Ernst (1931)............181 x/2 anden
Paldam, Jorgen (1936)..........1961 /2 forste
Sommeren 1944.
Bjørnsson, Gunnar (1929) . .	166	anden
Christensen, Johannes Bøg-		
gild (1938)..............	215 V,	forste
Clemmensen, Karl Johan		
(1936)..................	1951/2	første
Dreyer, Stellan Kai Bune		
Høegh (1939)...........	198	forste
Hagbard, Jvtte (1938).....	1991/2	forste
Hansen, Erik Alban (1938). .	212	første
Jensen, Jørgen Andreas		
(1933). .................	209	første
Nørgaard, Helge Liljenqvist		
(1937)..................	2161/l	forste
Pedersen, Ole Erik (1937)..	2131/2	forste
Sommer, Erik Stig (1936) . .	194	anden
Sommeren 1944.
110
Universitetets årbog 1943-44
Skriftlige opgaver.
Eksamens 1ste del.
Vinteren 1943—44.
1)	Nationaløkonomi:
1.	Virkningerne af en diskontoforhøjelse.
2.	Omkostningerne i små og store bedrifter.
2)	Borgerlig ret:
1.	Hvilke .regler gælder der ved lån til brug og lån til eje, pantsætning og
depositum om låntagerens, panthaverens og depositarens ansvar i tilfælde
af hændelig undergang af det modtagne?
2.	T, som hensad i uskiftet bo efter sin hustru med datterdatteren D, be-
stemte i et af ham for notarius oprettet testamente, at han tillagde sin
broder B alt, hvad han efter loven kunne testere til ham, og at denne be-
stemmelse var uigenkaldelig. Efter et sammenstod med B fortrød T, at
han havde indsat bestemmelsen, hvorfor han overstregede den og i mar-
ginen skrev, at den tilbagekaldtes.
Først under dødsboets behandling bliver B bekendt med testamentets
eksistens. Han gør herefter principalt gældende, at genkaldelsen er i strid
med uigenkaldelighedsbestemmelsen, subsidiært, at den er ugyldig, da
testamentsformerne ikke er overholdt.
Kan der gives ham medhold?
3.	Da A bliver forstyrret i sin nattesøvn af en kats hylen i ejendommens
gård, tager han en støvle og kaster den efter katten, men rammer i stedet
ruden i B's soveværelse. Ruden splintres, og støvlen rammer den sovende
B med den virkning, at han får et blåt øje.
B nægter at udlevere støvlen, idet han kræver 8 kr. i erstatning for ruden
og 6 kr. for udgifter til lægehjælp.
Er hans vægring berettiget?
4.	Hvorvidt medfører den omstændighed, at en løftegivers erklæring ikke
stemmer med hans virkelige vilje, at erklæringen er uforbindende for ham?
Sommeren 1944.
1)	Nationaløkonomi:
1.	Hvilke forandringer i de økonomiske forhold kan tænkes at øve indflydelse
på en beboelsesejendoms værdi?
2.	Hvilke mål har der været opstillet for pengepolitiken, og i hvilket omfang
er de indbyrdes forenelige?
2)	Borgerlig ret:
1. A sælger den 1. februar 1935 til sin ven B en radiogrammofon, og der
aftales en købesum på 300 kr., som skal betales den 1. februar 1936.
To andre venner, C og D kautionerer ved aftalens indgåelse for købesum-
men. B betaler ikke købesummen til den aftalte tid, men da A ved, at B
sidder i meget vanskelige kår, undlader han at kræve ham for beløbet.
I september 1940 kommer A imidlertid selv i vanskeligheder og kræver
nu beløbet betalt. B erklærer sig ude af stand til at betale, og da C's bo
er taget under konkursbehandling, kræver A herefter D for hele beløbet,
300 kr.
Der spørges nu om følgende: 1) Kan D gore forældelsesindsigelse gæl-
dende? 2) Kan han gøre gældende, at han ikke mere hæfter på grund af
Universitetets eksaminer
111
.4's passivitet over for B gennem en årrække? 3) Kan han hævde i hvert
fald kun at hæfte for 150 kr., da han ikke har påtaget sig solidarisk for-
pligtelse sammen med B? 4) Kan han fremsætte andre indsigelser?
2.	Hvilken virkning har det, at forudsætninger, fra hvilke løftegiveren ved
løftets afgivelse gik ud, viser sig urigtige eller brister?
3.	B får tildelt en biografbevilling i Faxe Ladeplads og ser sig derefter om
efter en passende byggegrund til biografen. Han finder, at den bedst egnede
grund vil være et midt i byen beliggende gartneri, og han aflægger derfor
besøg hos gartner G og hans hustru, som lever i formuefællesskab, og spør-
ger, om han kan købe grunden, som G har arvet fra sine forældre. G og
fru G nægter dog at sælge, idet de fremhæver, at hele deres eksistens er
bygget på dette gartneri, som de driver i fællesskab, men kort tid derefter
rejser fru G til Norge for at passe sin syge moder, og da hun nogle måneder
efter vender tilbage, har G solgt grunden til B for 20.000 kr., og B har på
denne bygget en biografbygning til 75.000 kr.
Kan fru G kræve grundsalget omstødt og bygningen nedrevet?
4.	Hvad forstås ved »krydsning« og »notering« af checks, og hvilke retsvirk-
ninger har disse handlinger?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
Spørgsmål 1—2 de samme spørgsmål som i den skriftlige opgave ved 1. del
af juridisk embedseksamen (se foran side 92).
3.	At redegøre for hovedforskellighederne mellem ansvarligt interessentskab,
partsrederi og kommanditselskab.
4.	Hvorvidt og hvorledes er arvinger ansvarlige for deres arveladers gæld?
Eksamens 2den del.
Vinteren 1943—44.
1)	Nationaløkonomiens teori:
Sammenhængen mellem prissystemerne i forskellige lande.
2)	Nationaløkonomiens politik I:
Rentepolitik contra investeringskontrol.
3)	Nationaløkonomiens politik II:
Hvilken betydning har finansieringsmåden for virkningerne af offentlige
arbejder?
eller
Hvorfor holder man »bundne« priser stabile, og hvilke konsekvenser med-
fører denne prisstabilisering?
eller
Hvilken prispolitik følger de kommunale elektricitetsværker i Danmark,
og hvilke synspunkter kan anføres til fordel for og kritik af denne prispolitik?
4)	Statistik:
Sammenlign aldersfordeling, frugtbarhed og dødelighed i to nordiske lande
og redegør for den forskel, der heraf følger for disse landes befolkningsprogno-
ser i de nærmeste år.
5)	Det juridiske fag:
For kandidater, som har valgt statsforvaltyingsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten:
Efter en fremstilling af den forvaltningsretlige sondring mellem nullitet og
anfægtelighed, herunder en begrundelse for, at en ugyldig forvaltningsakt i
112
Universitetets årbog 1943-44
visse tilfælde kun er anfægtelig, undersøges det, om annulation af en forvalt-
ningsakt virker ex nunc eller ex tune.
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret:
At udvikle de vigtigste regler i dansk ret om forholdet mellem naboejere.
Sommeren 1944.
1)	Nationaløkonomiens teori:
De økonomiske virkninger af, at der åbnes økonomisk samkvem mellem
to hidtil fuldstændig adskilte lande.
2)	Nationaløkonomiens politik 1:
Ved hvilke midler kan man modvirke prisstigning på landejendomme under
de nuværende forhold i Danmark?
eller
Bankkreditens betydning for konjunkturbevægelserne.
3)	Nationaløkonomiens politik II:
Forholdet mellem prisdiiferentiering og kvalitetsvariation.
eller
Hvilke synspunkter kan anføres for og imod kravet om forrentning af den
i Statsbanerne investerede kapital?
eller
Hovedvirkningerne af en almindelig skat på omsætningen i detailhandelen.
Særlig ønskes den konjunkturpolitiske betydning af varierende skattesats
belyst.
4)	Statistik:
På grundlag af ansættelserne til formueskat sammenlignes formuefordelin-
gen blandt 1) personer i hovedstad, provinsbyer og landdistrikter, 2) forsør-
gere og ikke-forsorgere, 3) mænd og kvinder, 4) yngre og ældre personer.
Hvorvidt kan den gennemsnitlige formue i hver af disse grupper benyttes til
sammenligning af formueforholdene i de betragtede befolkningsdele?
5)	Det juridiske fag:
For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten:
Kan folkeretten betragtes som en virkelig retsorden, og hvad karakteri-
serer folkeretten, som den er i dag, til forskel fra de nationale retssystemer?
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret:
Hvorvidt afskæres modregning, ved at hovedfordringen overdrages eller
bliver genstand for kreditorforfølgning, derunder fordringshaverens konkurs?
y. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik.
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944: - — - 6, 6 —	—
lait indstillede sig 10, 10 fuldendte eksamen.
Af disse fik 6 laudabilis, 3 haud illaudabilis lmi gr. og 1 haud illauda-
bilis 2di gr.
Universitetets eksaminer
113
Vinteren 1943-44.	Sommeren 1944.
Beier, Rudolf (1927) . .	. 236	laud.	Frohling, Hans Friedrich			
Christensen, Kirsten			(1935) ..............	273	laud.	
Engel (1935).......	206	haud ill. 2.	Jensen, Erik Rosendahl			
Jensen, Arne (1938) . .	. 272	laud.	(1938) ..............	268	laud.	
Sinkbæk, Svend Aage			Krarup, Ninni Constance			
(1936) .............	241	laud.	Biugum (1938)......	227	haud	ill. 1
			Nielsen, Arne (1938) . . .	269	laud.	
			Nyholm, Mogens (1935).	216	haud	ill. 1
			Søgaard,Jens Emil (1938)	247	haud	ill. 1
Vinteren 1943-44.	Sommeren 1944.
Skriftlige opgaver.
Eksamens 1ste del.
Vinteren 1943—44.
MATEMATIK I
1.	Find det fuldstændige integral til differentialligningen
(3 :r3 + 5 xy2) dx + (y3 — x2y) dy — O,
og bestem den partikulære integralkurve, der går gennem punktet
(x,y) = (0, 1). Find sluttelig arealet af det område, der begrænses af
denne kurve.
2.	Find arealet af det stykke af kuglefladen
x2 -f y2 + z2 = 1,
der ligger over XY-planen og begrænses af koordinatplanerne XZ og YZ
i forbindelse med planen
x + y = 1.
MATEMATIK II
1.	Givet differentialligningen
d2u di] t „
x^~ir + ixy = °-
dx2 dx
Find, udtrykt ved en potensrække, et partikulært integral y — cp (x),
der opfylder betingelserne y (0) = 0, qj (0) = 0, <p" (0) = 2. Angiv ræk-
kens sum, og bestem herved det fuldstændige integral i intervallet
0 < x < oc.
2.	Find den største og den mindste værdi, som den til matricen
[ x x	1
1 y+i—x — y(
\ly + 2 0 I
hørende determinant A = f(x, y) antager i det ved ulighederne
1 S x < 1, — 1 < y < 1 afgrænsede område a>. Idet (x, y) tilhører æ,
skal man dernæst finde den løsning X til matrixligningen
I 1 0 0
AX = 1 1 1
hvis determinant er mindst.
2 12
114
Universitetets årbog 1943-44
INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING
99
1.	Bestem	^V~\ .
- ^ ■ v + o v2 2 v
r = 1
2.	Find den fuldstændige losning til dilTerensligningen
A2f(x)-QAf(x) + 8((x) = 2X.
3.	Tre 4% obligationer med pålydende henholdsvis 500 kr., 1500 kr. og 2000
kr. købes til kurs 95; efter henholdsvis 10, 15 og 20 års forløb udtrækkes
de til pari. Bestem med 5 korrekte betydende cifre den af køberen opnå-
ede rentefod.
NATIONALØKONOMI
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 110).
RORGERLIG RET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 110).
Sommeren 1944.
MATEMATIK I
Beskriv, hvordan man integrerer en differentialligning af formen
L (.r, y) dx + M (x, y) dy = 0,
hvor L(x, y) og M (x, y) er homogene polynomier af samme grad n > 1.
Find dernæst det fuldstændige integral til differentialligningen
(x2 + y2) dx — 2 x2dy = 0.
Tegn de to integralkurver y = (px{x) og y — (p2(x), der går gennem
henholdsvis punktet (1, 0) og punktet	vec^ f°r enhver af funk-
tionerne (px (x) og (x) at bestemme de intervaller, hvori den er monoton,
og de intervaller, hvori den er opad hul eller nedad hul.
Idet k er den bue af parablen
y = x2 + 1,
hvis begyndelsespunkt .4 svarer til x — 0, og hvis endepunkt B svarer
til x = u =t= 0, skal man finde det krumlinede integral
C ( 2x 6 y — 3 \ , 1
Htt)-l(-T+W*+r)ldx+*+ids-
Vis, at der er en og kun een værdi af u, for hvilken I (u) er lig med
JT-
' , og find denne værdi af u. Beregn sluttelig ved hjælp af Taylors formel
1	-3
værdien af I (u) for u = —— med en fejl, der er numerisk <5-10
10
Universitetets eksaminer
115
MATEMATIK II
1.	1) Vis, at udtrykket
L (x, y) dx + M (r, y) dy =
y (2 x + y + 1) dx + (x2 + 2 xy + 4 y + x — 2) dy
er et totalt difTerential i hele .ry-planen; den benyttede sætning øn-
skes formuleret.
2)	Bestem den funktion u (x, y), der har det forelagte udtryk til totalt
difTerential, og som antager værdien 0 i punktet (0, 1).
3)	Find ekstremumspunkterne på fladen
z = u (x, y),
og vis, at fladen skærer ay-planen i 3 rette linier. Bestem den mindste
og den største værdi, som funktionen u (x, y) antager inden for og på
randen af den trekant, som disse linier begrænser.
2.	Bevis, at man for enhver positiv hel værdi af n har
( x2 cos nx dx = (— l)n — J*.
Jo	n
Bestem Fourierrækken for den periodiske, differentiable funktion f(x),
der i periodeintervallet —n < x < n er bestemt ved
f(x) — x2sinx.
Fremstil dernæst differentialkvotienten /' (x) ved en uendelig trigono-
metrisk række, og vis på grundlag heraf, at
22 +...+(_!)— <2">2
Q2£2 1	r V /
1232 3252 ' • 7 (2 ri — l)2 (2 n + l)2
INTERPOLATIONSREGNIXG OG RENTESREGNING
1.	Bestem udviklingen af Bm (x-\- —efter centrale faktorieller, og udtryk ved
/1\ \ 1)
hjælp heraf	ved centrale differenser af 0.
2.	Beregn med 4 korrekte betydende cifre rødderne i ligningen
i3 + 3 x2—9x—10 — 0.
3.	Et lån på oprindelig 1000000 kr. forrentes med 3x/2 °/0 p. a., betalbar
halvårlig, og afdrages helårligt med 20000 kr. årlig. Find værdien i hele
kr. af lånet henholdsvis ved stiftelsen og efter 30 års forløb, idet opgørelses-
renten forudsættes at være 41/2 °/0 helårlig.
NATIONALØKONOMI
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 110).
RORGERLIG RET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 110).
8*
116
Universitetets årbog 1943-44
Eksamens 2den del.
Vinteren 1943—44.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(4 timer).
1.	Den kontinuert betalbare præmie for en forsikring, tegnet af en rr-årig,
tilbagebetales med rente og rentesrente til beregningsgrundlagets rentefod
ved død i de første h forsikringsår. Vis gennem omformning af integral-
udtrykket for kapitalværdien efter t års forlob (l < h) af den fremtidige
præmietilbagebetaling pr. enhed af præmien, at denne værdi er
/—_ , — _\ Dx + h -
\st\ + ax +1 ■. h <|) —-sh\,
1JX+t
og giv derefter en fortolkning af dette udtryk.
2.	En 30-årig mand tegner en livsforsikring med udbetaling med varighed
35 år og kvartårlig præmiebetaling i 20 år. Forsikringssummen er 5000 kr.
og udbetales i dødsøjeblikket ved død inden forsikringens udløb. Belast-
ningen udgør 3°/0 af forsikringssummen som anskaffelsesudgift, 6°/0 af
bruttopræmien som inkassoudgift og 21/2 °/oo forsikringssummen kon-
tinuert årlig som administrations- og sikkerhedstillæg.
Bestem bruttopræmien, og beregn tilbagekøbsværdien samt fripolice-
summen (i nærmeste hele kr.) efter 15 års forløb, idet tilbagekøbsværdien
er fastsat som nettopræmiereserven med fradrag af uamortiserede an-
skaffelsesudgifter og af værdien af 3°/0 af de fremtidige bruttopræmier,
medens fripolicen erhverves ved at benytte tilbagekøbsværdien som
nettoindskud.
Beregningsgrundlag: »Danmark«s grundtavler, 4°/0 1/1-årlig.
3.	En .r-årig aktiv tegner en personlig pensionsforsikring i form af en kon-
tinuert betalbar alders- og invalidepension med årligt beløb 1; alders-
pensionen begynder ved alder w, og nettopræmien P betales kontinuert,
så længe den forsikrede lever som aktiv, dog højst til alderspensionens
begyndelse. Vis, at Thiele's difTerentialligning for nettopræmiereserven efter
t års forløb (x-\-t<w) under forudsætning af, at den forsikrede stadig
er aktiv, er
ddty = d.(V + P + ^ + ,.,V-/(f + ,(a'+,-,V).
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer).
Der ønskes for en livsforsikring med udbetaling beregnet en tabel over
kvadratet på middelrisikoen som funktion af den afløbne forsikringstid, idet
der regnes med udbetaling af forsikringssummen i dødsøjeblikket ved død
inden forsikringens udløb og med kontinuert præmiebetaling i hele forsikrings-
tiden. Beregningen gennemføres for tegningsaldrene 30 og 35 år og for udløbs-
aldrene 50, 55, 60 og 65 år med »Danmark«s grundtavler, 4°/o Vrårlig, som
beregningsgrundlag; forsikringssummen er 1.
Universitetets eksaminer
117
IAGTTAGELSESLÆRE
(4 timer).
1.	Et nystiftet legat tildeles for livstid en O-årig; ved dennes død indsættes for
livstid en anden legatnyder i samme alder som den afdøde; ved den anden
legatnyders død indsættes for livstid en tredie legatnyder i samme alder
som den afdøde anden legatnyder, o. s. v. Alle legatnyderne antages at
være underkastet den samme af alderen uafhængige dødelighed, udtrykt
ved den konstante dødsintensitet ju-
Idet t betegner et bestemt tidsrum, regnet fra legatets stiftelse, og v
antallet af legatnydere, som dør i dette tidsrum, bestemmes fordelingen af
(fejlloven for) v samt denne fordelings middeltal og middelfejl.
2.	En iagttagelse ,r er beliggende i intervallet 0 < x < 1 og besidder fordelin-
gen (fejlloven)
Q
f (x) = Kxn (1 — x2) 2,
hvor n og q er hele, ikke-negative tal og K en konstant. Bestem K, og udled
udtryk for potenssummerne ~5V (v — 1, 2, • • •). Beregn endvidere m1 og
\/m2 i tilfældet ri = 2, q = 1.
3.	To spillere A og B kaster skiftevis med en terning. A begynder, og der
fortsættes, indtil B i et kast har fået 3 øjne og A i det efterfølgende kast
6 øjne, i hvilket tilfælde A har vundet, eller indtil B i et kast har fået 6
øjne, i hvilket tilfælde B har vundet, idet spillet dog under alle omstændig-
heder afbrydes senest efter 2 n kast (n > 1). Bestem sandsynligheden for,
at A, henholdsvis B, vinder spillet, og undersøg, hvorledes de fundne
sandsynligheder forholder sig for n-+oc.
NATIONALØKONOMI
Obligationsrettens betydning for det økonomiske liv.
STATISTIK
(6 timer).
Sammenlign aldersfordeling, frugtbarhed og dødelighed i to nordiske lande
og redegør for den forskel, der heraf følger for disse landes befolkningsprogno-
ser i de nærmeste år.
OBLIGATIONSRET
Hvad betyder fuldmagt i aftaleloven, og hvilke hovedgrundsætninger kan
for dansk ret opstilles om fuldmagt?
STATISTIK
(8 timer).
En befolkning er underkastet en dødelighed af en intensitet, der vokser
proportionalt med individernes alder, men iøvrigt fra tid til anden er ufor-
andret den samme; bestem overlevelsestavlen således, at middellevetiden
bliver 20 år.
Idet det forudsættes, at der i denne befolkning ikke sker til- og afgang ved
vandringer, og at fødslernes fordeling over tiden t (med året som enhed), kan
fremstilles ved
118
Universitetets årbog 1943-44
1000 (l + e~0'02'2),
hvor
— oc < t < + oc,
skal man finde, hvorledes dødsfaldene fordeler sig over tiden og sammenligne
denne fordeling med fødslernes.
Undersøg den summariske dødelighedskvotients variation med tiden og
forklar, hvorfor den ikke forbliver konstant.
Sommeren 1944.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(4 timer).
1.	Vis, at hvis (x) og (y) er to personer, for hvilke dødsintensiteterne er givet
ved Makeham-udtrykkene henholdsvis
[A = A1JrBJcs og = An + Bncyl,
kan livrenter på de to forbundne liv beregnes som livrenter på to forbundne
liv, der har samme alder w, og for hvilke dødsintensiteterne følger samme
Makeham-udtryk.
2.	En livsforsikring med udbetaling på 10000 kr. tegnes med varighed 35 år
og med kvartårlig præmiebetaling i hele forsikringstiden for en mand, hvis
alder ved tegningen er opgivet som 30 år. Efter 17 års forløb viser det sig
gennem et til selskabet indsendt aldersbevis, at den virkelige alder ved
tegningen var 33 år. Til hvilket beløb (i hele kr.) må forsikringssummen
nedsættes, såfremt præmiebetalingen ikke ændres, og hvor stor bliver den
fremtidige præmie, dersom forsikringssummen fremtidigt ønskes fastsat
til 10000 kr.? Kræves der i sidste fald nye helbredsoplysninger? Hvor
stor bliver ændringen i den af selskabet henlagte præmiereserve?
Der regnes netto og under forudsætning af, at forsikringssummen ved
død inden forsikringens udløb udbetales i dødsøjeblikket. Beregnings-
grundlaget er 0M(5)-tavlen, 372 °/o helårlig.
3.	Find et udtryk for kvadratet på middelrisikoen efter t års forløb for en
simpel kapitalforsikring med varighed n år og med kontinuert præmie-
betaling i hele forsikringstiden, tegnet af en .r-årig person.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer).
Følgende erfaringsmateriale fra en dødelighedsundersøgelse udjævnes efter
Makeham'1 s formel ved anvendelse af King-Hardy's metode.
Ex betegner mængden af tælleenheder for personer under risiko i alder x,
Qx mængden af tælleenheder for døde i alder mellem .r og x-\-1. Der gennem-
føres fejlkritik i det omfang, tiden tillader.
X	Ex	0X	X	Ex	dx
35	72217	211	59	9140	117
36	71000	213	60	4839	74
37	69348	207	61	4289	71
38	67366	216	62	3737	61
39	65275	240	63	3328	55
40	62163	237	64	2935	72
41	59134	227	65	1881	61
Universitetets eksaminer
119
X	Ex	0*	X	Ex	Ox
42	55641	242	66	1617	48
43	52367	201	67	1467	47
44	18939	199	68	1255	44
45	15051	203	69	1135	49
46	42233	196	70	791	41
47	39525	214	71	711	26
48	36116	197	72	644	29
49	33205	158	73	622	49
50	28674	161	74	566	33
51	26370	201	75	518	37
52	21036	185	76	439	40
53	222(11	185	77	380	28
54	20172	175	78	334	32
55	15272	159	79	295	30
56	13518	132 c	80	243	32
57	11829	133	81	185	25
58	10459	139	82	150	18
IAGTTAGELSESLÆRE
IAGTTAGELSESLÆRE
1.	En iagttagelse v(v= O, 1, • • •) antages at besidde den ved de Méré's
delingsproblem bestemte fordeling (delingsfejlloven)
l(v) = .4 (k + v)mqv = 1-p, .4 = B-jPj,
så at v kan opfattes som det antal gentagne forsøg udover k-\- 1, som må
anstilles for netop k -)- 1 gange at få et resultat, hvis sandsynlighed er p,
herunder det pågældende resultat ved det sidste forsøg. Idet , • • •, vn er
n ukorrelerede (båndfri) gentagelser af v, bestemmes fordelingen g (s) af
summen s = »>!+••• -\-Vn ved hjælp af en frembringende funktion.
2.	For 4 punkter (x, y), der vides at skulle ligge på en parabel y = p.r2 + 7»
er for følgende værdier af abscisserne x fundet tilsvarende observerede
værdier af ordinaterne y:
x	y
—	3 20.93 som middeltal af 5 observationer,
—	1 5.17 - — - 4 —
0 2.84 - — - 2 —
2 11.08 - — - 8 —
Bestem de udjævnede værdier af p og q og middelfejlene på disse.
3.	Sandsynligheden for, at en aktiv person i en vis alder dør i løbet af 10 år,
er 0.1, sandsynligheden for, at han lever som aktiv om 10 år, er 0.7. Find
sandsynligheden for, at der af 10 aktive personer i den pågældende alder
dør højst 3 i løbet af 10 år, medens samtidig højst 1 lever som invalid
om 10 år.
NATIONALØKONOMI
Sammenlign indkomstskat og indkomstkildeskat.
STATISTIK
(6 timer).
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2den del (se side 112).
120
Universitetets årbog 1943-44
OBLIGATIONSRET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2den del for dem,
der har valgt afsnit af dansk formueret (se side 112).
STATISTIK
(8 timer).
Hvorledes kan man på grundlag af de i Statistisk årbog givne oplysninger
om befolkningsforholdene i Island i årene 1921-30 (incl.) beregne en dødelig-
hedstavle for begge køn under eet for Island, når man dels lader de ved mulige
vandringer'forårsagede befolkningsændringer indgå i dødeligheden, dels an-
tager, at den islandske befolkning i disse år har haft stabil aldersfordeling?
Hvorledes kan man på grundlag af de samme iagttagelser undersøge, med
hvor god tilnærmelse den gjorte antagelse holder stik?
7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 82, 80 fuldendte	eksamen.
Sommeren 1944: - — - 89, 85 — —
lait indstillede sig 171, 165 fuldendte	eksamen.
Af disse lik 3 laudabilis et quidem egregie, 111 laudabilis, 50 haud
illaudabilis lmi gr., 1 haud illaudabilis 2di gr.
Vinteren 1943—44.			Holm, Grethe Marie		
Andersen, Paul Flem-			(1936).............	196I/3	laud.
ming Melgaard (1934)	175	haud ill. 1.	Høilund, Else (1936). .	214i/6	laud.
Balle, Kaj Jens Thor-			Jacobsen, Jørgen (1930)	142	haud ill. 1
borg (1936)........	1875/6	haud ill. 1.	Jarløv, Niels Valdemar		
Bang, f. Jorgensen,			(1936).............	214i/2	laud.
Kamma Emilie (1936)	2171/6	laud.	Jensen, Eskild Balslev		
Barfod, Bent Hammer			Engel (1936).......	133V2	haud ill. 1
(1936).............	2561/s	laud.	Jensen, Gerda Hoybye		
Bartram, Henning			(1935).........'____	186	haud ill. 1
(1936).............	208Vg	laud.	Jensen, Jens Ladekær		
Bendixen, Karen (1935)	190	laud.	(1935).............	2262/3	laud.
Bock, Jørgen Alexander			Jensen, Viggo Agner		
(1935).............	219	laud.	Højen (1936).......	2132/3 laud.	
Christensen, Viggo			Johansen, Jorgen Sne-		
Erik (1936)........	2245/6	laud.	devig (1936) .......	2151/3	laud.
Clemmensen, f. Jensen,			Karkov, Johan Peder		
Else Marie (1936) . .	2401/2	laud.	(1937).............	2342/3	laud.
Dragsted, Poul Jørgen			Kendal, Helga Solvejg		
(1936).............	1801/2	haud ill. 1.	Ihm Brock (1933) . .	1905/6	laud.
Dupont, f. Bojesen,			Knudsen, Bernt (1936)	2362/3	laud.
Annalise (1936) ....	2455/6	laud.	Knudsen, Niels (1936)	1425/6	haud ill. 1
Eldon, Knud-Erik Har-			Knudsen, Niels Anton		
boe (1936).........	243^3	laud.	Sehested1) (1936)...	204	laud.
Felbo, Mogens (1936) .	201	laud.	Kodahl, Torkild (1936)	1281/2	haud ill. 1
Fischer, Erling (1936).	225V3	laud.	Krenchel, Niels Jørgen		haud ill. 1.
Gleerup, Birgit (1935).	190i/6	laud.	(1934).............	1821 /2	
Hansted, Christian Al-			Lange, Per Lauritz		
bert Emil (1936) . . .	2431/3	laud.	(1937).............	2011/6	laud.
i) Ifolge kg], bevilling af 5/g l943 navneforandring til Sehested.
i) Ifolge kg], bevilling af 5/g l943 navneforandring til Sehested.
Universitetets eksaminer
121
Larsen, Anna Elisabeth
(1935	)............. 167V2 haud ill. l-
Larsen, Erik (1936). . . 1972/3 laud.
Laursen, Esther Elkjær
(1936	)............. 248V3 laud.
Lynn-Pedersen, William
Campbell (1935). . . . 2491/, laud.
Madsen, Erik Thyge
(1932)............. 2062/3 laud.
Malchow-Moller, f.
Nielsen, Gerda (1936) 1862/3 haud ill. 1.
Malchow-Møller, Mo-
gens (1935)........ 2251/2 laud.
Matthiessen, Tønnes
Wichmann (1936). .. 2042/3 laud.
Mehlsen, Sven (1936) . 1901/, laud.
Melton, Vagn (1936) . . 2141/3 laud.
Milfeldt, Mogens (1937) 234 laud.
Mortensson, Gunnar
Leif (1931)........ 189 laud.
Myschetsky, Andrej
(1936)............. 2491/2 laud.
Nielsen, Karen Else
(1936)............. 2231/a laud.
Nielsen, Knud Lind
Rerup (1933)...... 1101/, haud ill. 2.
Nielsen, Vagn Olaf We-
stergaard (1936).... 1891/J laud.
Norvang, Knud (1936). 2015/# laud.
Olivarius, Bjørn de Fine
(1934	)............. 206V3 laud.
Pedersen, Jeppe Viggo
(1935	)............. 1841/3 haud ill. 1.
Petersen, Knud Olaf
(1936	)............. 2575/e laud.
Petersen, Mogens Lind-
ved (1936)......... 1522/3 haud ill. 1.
Rasmussen, Bendt Gre-
gor (1934)......... 1371/3 haud ill. 1.
Basmussen, Hans Peter
(1935	)............. 1925/« laud.
Basmussen, f. Plener,
Inge Kathrine Born
(1936	)............. 2192/3 laud.
Basmussen, Kaj Bern-
hard (1936)........ 196^3 laud.
Bendal, Jørgen (1936). 2365/g laud.
Byberg, Carl Theodor
(1937	)............. 1971/2 laud.
Byssing, Erik (1937) . . 2235/6 laud.
Schou, Jørgen Werner
(1936)............. 202^6 laud.
Sivertsen, Paul Egil
(1935	)............. 191x/3 laud.
Stattau, Helge Sigurd
Nissen (1935)...... 1851/« haud ill. 1.
Sturup, Jorgen Henning
(1936	)............. 261 laud. et
quidem egregie
Søndergaard, Kai(1936) 233V2 laud.
Sørensen, Peder Mad-
sen (1936)......... 198 laud.
Thing, Niels Jørgen
Eric (1936)........ 238V3 laud.
Thomsen, Ejnar Man-
fred (1935)........ 2111/« laud.
Thomsen, Oluf Scheel
(1936)............. 191V3 laud.
Thygesen, Ole Steen
(1934	)............. 1901/« laud.
Tuxen, Aage Emil Ni-
colai (1936)........ 1661/3 haud ill. 1.
Weber, Jan (1934). . . . 199 laud.
Venge, Ib Wendelboe
(1936)............. 2201/J laud.
Wichmann, Bobert Jo-
han (1935)......... 1831/a haud ill. 1.
Vinten, Ulrich (1934). . 1645/6 haud ill. 1.
Vinterberg, Ingeborg
Helga (1935)....... 1931/« laud.
Zacho, Ib (1935)..... 1531/-, haud ill. 1.
Zimsen, Hakon Hav-
steen (1936)....... 1972/s laud.
Østergaard, Tage Jen-
sen (1936)......... 2311 /6 laud.
Sommeren 1944.
Ammitzbøll, Frederik
Ivar (1935)........ 1981/-, laud.
Andersen, Jørgen Mørk
(1936	)............. 2141/« laud.
Andersen, Karl Henry
(1937	)............. 160^8 haud ill. 1.
Andresen, Peter Frie-
drich Budolph (1937) 203 laud.
Axboe, Ernst (1937) . . 2042/3 laud.
Bach, Søren Halvor
(1931)............. 1215/„ haud ill. 1.
Berthelsen, Helge Gy-
moese (1934)....... 1671/« haud ill. 1.
Birn, Knud Preben
(1935	)............. 1935/, laud.
Bitsch-Larsen, Imma-
nuel (1936)........ 2201/g laud.
Bjornvig, Inge (1935) . 1725/g haud ill. 1.
Bojesen, Ejgil (1937) . 2241/3 laud.
Bolsing, Povl (1931) .. 1511/2 haud ill. 1.
Brandt, Hans Jorgen
Fønss (1936)....... 203 laud.
Bratlund, f. Alstrup
Harriet Ingeborg Ju-
lie Andersen (1935). 2271/« laud.
Bratlund, Henning
(1935	)............. 1925/, laud.
Brunckhorst, Bolf Fre-
derik (1936)....... 208 laud.
Christensen, Johannes
(1936	)..........................2091/j laud.
Christensen, Knud Otto
(1937	)..........................2432/3 laud.
Christiansen, Lars Hen-
ning Thorkild (1936)	2042/3 laud.
Dalsgaard, Henning
Magnus Adelsteen
(1936)............. 2241/« laud.
Dirksen, Hartvin Hjal-
mar Christian (1936) 259^ laud.
Engelund, Thorkil An-
ker (1937)......... 220V3 laud.
Flindt, Hans Peter
Christian (1935).... 172V2 haud ill. 1.
122
Universitetets årbog 1943-44
Florander, Margrethe. .
(1937)............. 2615/6 laud. et
quidem egregie
Fløystrup, Tage (1937) 2371/3 laud.
Forchhammer, Eva
(1937)............. 1925/6 laud.
Fosdal, Jørgen (1937) . 1941/« laud.
Frederiksen, Ove Jo-
hannes (1937)...... 2201/a laud.
Friis-Hansen, Hans
Preben (1936)...... 1611/, haud ill. 1.
Garde, Kirsten Elisa-
beth (1935)........ 1965/« laud.
Gissel, Knud Edvardt
(1936	)............. 1975/6 laud.
Gottlieb, Otto Jørgen
(1937	)............. 2401/« laud.
Gotzsche, Henning
Christian (1937). . . . 262 laud. et
quidem egregie
Hansen, Hans Simon
Peter (1937)....... 200V3 laud.
Hansen, Helge (1936). 175 haud ill. 1.
Hansen, Marie Elisabeth
(1935	)............. I92V3 laud.
Hatting, Eigil Hauch
(1936	)............. 143V2 haud ill. 1.
Hecht-Hansen, Poul
Emil (1937)........ 1932/3 laud.
Holten, Vagn (1929) . . 1882/3 haud ill. 1.
Hove, Harald (1937) . . 228 laud.
Hvalsøe, Henrik (1935) 1662/3 haud ill. 1.
Høyer, Inger Anna Fre-
derikke Traustedt
(1937	)............. 2162/3 laud.
Illemann-Larsen, Gun-
nar Frands Holger
(1935)............. 190V3 laud.
Jelnes, Kjeld Thejll
(1937)............. 1751/« haud ill. 1.
Jensen, Vilhelm Col-
ding (1937)........ 1811/3 haud ill. 1.
Jepsen, Otto Sofus Lud-
vig (1936)......... 2541/2 laud.
Johnson, Agnar Ol
(1928)............. (111) haud ill. 1.
Juul-Madsen, Olav
Christian (1936). . . . 1892/3 laud.
Jørgensen, Agnes (1937) 217 laud.
Kirkegaard, Paul Ha-
kon (1936)......... 1852/3 haud ill. 1.
Krogh-Jensen, Olaf
(1935)............. 2052/3 laud.
Larsen, Helge Carl
(1937)............. 236 laud.
Lenstrup, Jørgen (1936) 1932/3 laud.
Leth, Sven Ove (1936) 2052/3 laud.
Lund, August Carl Fa-
brin (1937)........ 2242/3 laud.
Michelsen, Henning Ni-
colaj (1936)........ I6IV3 haud ill. 1.
Mikkelsen, Uffe Julius
(1935	)............. 205^3 laud.
Møller, Hans Jacob
(1937)............. 2081/3 laud.
Moller, Poul Ferdinand
(1936	)............. 2202/3 laud.
Nielsen, Anna Dorothea
Leth (1936)........ 194V6 laud.
Nielsen, Benjamin
(1934	)............. 185V2 haud ill. 1.
Nielsen, Hans Børge
(1936	)............. 2031/« laud.
Nørregaard, Svend Fa-
britius (1936)...... 1645/s haud ill. 1.
Olesen, Christian (1935) 1785/6 haud ill. 1.
Olesen, Edith Agnete
Elisabeth (1937)____ 1752/3 haud ill. 1.
Ortmann, Mogens
(1937	)............. 165 haud ill. 1.
Paulsen, Leif Ole (1935) 2251/2 laud.
Petersen, Villy Posborg
(1937)............. 252 laud.
Poulsen, Gunner (1935) 1802/3 haud ill. 1.
Raagaard, Henning
Jansen (1935)...... 1951/3 laud.
Raffenberg, Eric Jens
Christian (1934) .... 1491/6 haud ill. 1.
Rasmussen, Jens Herluf
(1935	)............. 194 laud.
Rasmussen, Kristian
Karl (1937)........ 2175/6 laud.
Roelsgaard, Mogens
(1937)............. 1912/3 laud.
Schou, Mogens Abelin
(1936	)............. 2462/3 laud.
Skou, Jens Christian
(1937	)............. 255V2 laud.
Sperling, William Ha-
rald Aage Pagh v.
(1934)............. 174 haud ill. 1.
Suhr-Rasmussen, f.
Bech, Ida (1935)____ 148 haud ill. 1.
Sørensen, Poul Werner
Quistorff (1936) .... 1685/g haud ill. 1.
Terkildsen, Carl Aage
Anthon Løndahl
(1931)............. 140 haud ill. 1.
Terkildsen, Knud Stef-
fen (1937)......... 2561/s laud.
Tonndorff, Knud Ro-
bert (1935)........ 1742/3 haud ill. 1.
Uldall-Jessen, Johannes
(1936)............. 1852/3 haud ill. 1.
Werge, Kamma Else
(1933)............. 168 haud ill. 1.
Villaume, Cecil Frederik
Poulsen Bouet (1935) 182 haud ill. 1.
Universitetets eksaminer
123
Skriftlige, oqgaver.
Vinteren 1943—44.
1) Medicin: Hvilke er de almindeligste årsager til silikose her i landet?
2) Kirurgi: Der ønskes en fremstilling af de organiske obturerende arterie-
lidelser i underekstremiteter, deres klinik, diagnose og differentialdiagnose,
forløb og behandling. 3) Hygiejne: 1. Hvilke er de vigtigste bestemmelser her
i landet om mindreåriges og lærlinges erhvervsarbejde, og hvad forstås ved
lægeattester for lærlinge? 2. Ved hvilke laboratoriemæssige undersøgelser
bedømmes mælkens renhedsgrad og friskhed? 3. Hvilke indberetninger afgiver
en praktiserende læge til embedslægen og til sundhedsstyrelsen? 4. Hvilke
opgaver har en skolelæge?
Sommeren 1944.
1) Medicin: Hvad forstås ved ødem, og hvorledes er staseødemets pato-
genese? Hvilke sygelige tilstande ledsages af udbredte ødemer? Gør i korte
træk rede for staseødemets behandling. 2) Kirurgi: Hvad forstås ved pene-
trerende bugvægslæsioner? Hvilke sygdomsbilleder kan udvikles i tilslutning
til dermed forbundne læsioner af intraperitoneale organer? Hvorledes er i
hovedtrækkene behandlingen? 3) Hygiejne: 1. Hvilke er de vigtigste forholds-
regler til bekæmpelse af veneriske sygdomme? 2. Hvad vil det sige, at en
epidemisk sygdom sættes under offentlig behandling? 3. Hvad forstås ved
mødrehjælpsinstitutioner, og hvilke opgaver har mødrehjælpsinstitutioner her
i landet? 4. Hvad forstås ved dødeligheden og hvorledes varierer dødeligheden
med alderen?
8. EMBEDSLÆGEEKSAMEN
Følgende har i maj 1944 bestået embedslægeeksainen:
Andersen, N. Alfr....................842/,
Bang, Jens P. M...........108
Curtz, Flemming B................93
Dam-Mikkelsen, C. Hakon . .	94
Fog-Poulsen, Mogens..............88
Friis, Frode B..........................962/s
Frost, Jørgen P........................93
Gilberg, Aage..........................88
points Kralund, Grete............ 85
Lendal, Knud E...........1021/,
Lundh, Borge M........... 992/a
Sindbjerg-Hansen, Vagn. . . . 109
Tulinius, Svend Th......... 991/3
Vraa-Jensen, Inger, f. Jess.. 961/3
Øllgaard, Ejnar N. J....... 971/3
points
Skriftlig opgave i hggiejne:
Efter hvilke retningslinier bekæmpes epidemiske sygdommes udbredelse,
og hviLke er de vigtigste bestemmelser i epidemiloven angående bekæmpelse
af epidemier?
9. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
a. Ved det filosofiske fakultet.
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 16, 14 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944: - — - 15, 14
lait indstillede sig 31, 28 fuldendte eksamen.
Af disse fik 1 første karakter med udmærkelse, 23 første karakter,
4 anden karakter.
124
Universitetets årbog 1943-44
Vinteren 1943—44.
Alberts, Elsebet (1935) Hoved-
fag: Dansk. Bifag: Engelsk,
Tysk..................... 214 første
Askgaard, Preben Vagn (1935)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Gymnastik, Geografi....... 178 første
Booisen, Bobert Watt (1935)
Hovedfag: Musik. Bifag:
Tysk, Fransk............. 170 første
Frederiksen, Frederik Johannes
(1935) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Tysk, Dansk....... 150 anden
Gad, Tue Biise (1936) Hoved-
fag: Tysk. Bifag: Dansk, En-
gelsk..................... 217 første
Harboe, Inger Birgitte (1935)
Hovedfag: Kristendomskund-
skab. Bifag: Dansk, Engelsk 191 første
Ingvorsen, Leif (1936) Hoved-
fag: Historie. Bifag: Dansk,
Engelsk.................. 210 første
Kruchow, Clara Edele Bengta,
f. Langberg (1936) Hovedfag:
Historie. Bifag: Geografi,
Fransk................... 171 første
Lorensen, Jørgen Lundgaard
(1935)	Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Dansk, Tysk....... 167 første
Nielsen, Helge Peter Vandborg
(1936)	Hovedfag: Historie.
Bifag: Dansk, Fransk...... 195 første
Basmussen, Kai Steffen (1936)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Græsk kultur, Kristendoms-
kundskab................. 221 forste
Bøder, Kirsten Løve (1935)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Dansk, Engelsk........... 198 første
Simonsen, Inga Anna Dorthea
(1935) Hovedfag: Dansk.
Bifag: Tysk, Engelsk...... 213 forste
Zwicki, Bigmor Ebba Gurli
(1935) Hovedfag: Kristen-
domskundskab. Bifag: Dansk,
Tysk..................... 185 første
Tillægsfag:
Jørgensen, Erik (1927, cand.
mag. 1936) Dansk......... 41 bestået
Sommeren 1944.
Andersen, Helge Otto Wahl-
fahrt (1936) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Gymnastik, En-
gelsk..................... 201 forste
Andersen, Knud Christian
Gram (1937) Hovedfag: En-
gelsk. Bifag: Dansk, Gymna-
stik...................... 182 første
Bagge, Vibeke Høgsbro (1936)
Hovedfag: Fransk. Bifag:
Engelsk, Tysk............ 170 første
Christensen, Kirsten Edel(1935)
Hovedfag: Kristendomskund-
skab. Bifag: Dansk, Tysk.. 161 anden
Haarlov, Inger f. Tryde (1932)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Dansk, Engelsk........... 164 første
Humlum, Inge Dagmar Anna
(1932)	Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Dansk, Tysk....... 149 anden
Kastrup, Alice (1935) Hoved-
fag: Fransk. Bifag: Tysk,
Latin.................... 142 anden
Madsen, Georg (1935) Hoved-
fag: Tysk. Bifag: Dansk,
Engelsk.................. 233 første
m. udm.
Perregaard, Sigurd Henrik
(1934) Hovedfag: Historie.
Bifag: Gymnastik, Geografi. 190 første
Ranvig, Svend (1935) Hoved-
fag: Dansk. Bifag: Gymna-
stik, Latin................ 170 første
Basch, Aage (1937) Hovedfag:
Historie. Bifag: Tysk, Latin 223 forste
Baskmark, Haakon Laursen
(1933)	Hovedfag: Musik. Bi-
fag: Dansk, Tysk......... 163 første
Schumacher, Karen Kirstine
(1936) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Engelsk, Tysk...... 196 forste
Søndergaard-Thomsen, Bigmor
(1934)	Hovedfag: Fransk.
Bifag: Dansk, Engelsk..... 172 forste
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1943—44.
DANSK
Som hovedfag.
Nedenstående tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres.
Gifuir bonde athulkunu sinni hordoms sac, tha scal han hafua til thæs
twigia manna vithni, at hun ær san fore the sac, oc sithan bæri hun schusiarn.
Varthær hun schær at thy iarne, tha vari hun bæthe vithær bonda sin oc
vithær egn sina. Varthær hun vschær, schilis bæthe vithær bonda oc vithær
egn sina. Ær kuna san fore hordoms sac, swa at hun ma æy gen mæla, tha ma
Universitetets eksaminer
125
hænna bonde, vin han vil, hana bort wraka, oc sælia hænni ængin pænning
af hænna egn.
2) Dansk litteratur i det 19. århundredes 2. tiår.
Forprøve.
1)	For 5 kandidater: Nedenstående tekststykke (læst) oversættes. L. 1-3
(indtil gamlir) kommenteres.
At Uppsplum våru blot mikil, ok sottu Jjannug margir konungar. Ok
einn vetr, J)å er fjplment var komit til Uppsala, var |)ar Yngvarr konungr ok
synir hans; J>eir våru vi. vetra gamlir. Ålfr, sonr Yngvars konungs, ok Ingjaldr,
sonr Qnundar konungs, J>eir efldu til sveinaleiks, ok skyldi hvårr rå5a fyrir
sinu li5i; ok er |?eir lékusk vi5r, var Ingjaldr osterkari en Ålfr, ok Jjotti honum
l»at svå ilt, at hann grét mjpk; ok |)å kom til Gautvidr, fostbrodir hans, ok
leiddi hann i brot til Svipdags blinda, fostrfpdur hans, ok sagSi honum, at
illa haf5i at farit, ok hann var osterkari ok ojjrottkari i leiknum, en Ålfr,
sonr Yngvars konungs. t»å svara3i Svipdagr, at })at væri mikil skpmm. Annan
dag eptir lét Svipdagr taka hjarta or vargi ok steikja å teini, ok gaf sidan
Ingjaldi konungssyni at eta, ok f>adan af var5 hann allra manna grimmastr
ok verst skaplundaår.
For 6 kandidater: Nedenstående tekststykke (læst) oversættes. L. 1-3
(indtil ganga) kommenteres.
Clåfr Tryggvason, £>å er hann lå i Syllingum, spurQi hann, at Jiar i eyjunni
var spåmadr npkkurr, så er sag'Si fyrir oordna hluti, ok potti myrgum mynn-
um J)at mjpk eptir ganga. GerSisk Olåfi forvitni å, at reyna spådom manns
l>ess; hann sendi J)ann af mpnnum sinum, er fridastr var ok mestr, ok bjo
hann sem vegligast, ok ba5 hann segja, at hann væri konungr, Jjviat Olåfr
var på frægr ordinn af J>vi um pli lpnd, at hann var friSari ok gpfugligri ok
meiri en allir menn adrir; en sidan er hann for or GarSariki, haffti hann eigi
meira af nafni sinu, en kalladi sik Ola ok kvazk vera gerzkr. En er sendimaSr
kom til spåmannsins ok sagSisk vera konungr, ]^å fekk hann ]>essi andsvpr:
»ekki ertu konungr, en J)at er rå5 mitt, at })u sér triir konungi J>inum«. Ekki
sag5i hann fieira Jjessum manni. For sendimaSr aptr ok segir Olåfi, ok fysti
hann £>ess at meirr at finna Jienna mann, er hann heyrSi slik andsvpr hans.
2)	1. Nasalering og nasaler. 2. Transskription af flg. tekst:
Nu broler de bjærghøje vover med kogende skum på tind,
og stormen bruser derover, en tudende, saltbitter vind,
og himlen er hegnet og lukket og uvejrssvanger og mørk,
og stjærnens lys er slukket over havets fygende ørk.
3)	For 8 kandidater: Den dramatiske komposition i »Den Stundesløse«.
For 1 kandidat : Dronning Dagmar og Junker Strange (DgF nr. 152).
For 1 kandidat: Den dramatiske komposition i »Axel og Valborg«.
For 1 kandidat: Idéen i Paludan-Mullers »Venus«.
Som bifag (og tillæg s fag).
1)	Genitivformernes udvikling og brug i dansk.
2)	Dansk roman fra midten af 1830'erne til ca. 1870.
126
Universitetets årbog 1943-44
ENGELSK
1) Som hovedfag.
Nedenstående (fra Raleigh: The Tragedy of Sir Richard Grinuile) over-
sættes til dansk.
Der gives en historisk redegørelse for afvigende ortografi.
Der påpeges afvigelser fra nyengelsk glosemæssig sprogbrug.
Endelig gives en fremstilling af de to hovedformer for 3. person enkelttal
nutid på elizabethansk engelsk.
The glorious Senate of the Skyes was set,
And all the gods were royaliz'd in state,
VVhen Happy-fortune and lll-fortune met,
Striuing who first should enter Heauens gate,
The one made mad the others fame to let,
Neither but stirr'd with rage to wonder at,
Confusedly, as water-floods doe passe
Their common bounds, such their rude entrance was.
The gods disturb'd, admire their strange aproch,
Censuring their angers by their gloing eyes,
lll-fortune was attended by Reproch,
Good-fortune, Fame, and Vertue stellefies1);
One sweares the other doth her right incroch,
VVhich is the elder house, none can deuise:
The gods deuide, yet in the end agree
The Fates shall iudge each others pedigree.
Good-fortune, drawes from heauen her hye descent,
Making hie Ioue the roote of her large tree;
Shee showes from him, how many god-heads went,
Archangells, Angells, heauens posteritie:
From thence, she showes the glorious thrid she lent
To Monarks, Emperours, and Kgngs in fee,
Annexing as Colatteralls to her line,
Honour, Vertue, Valure, and Endles-time.
Naithlesse, lll-fortune will be elder borne,
Shee saith, she springs from Saturne, Ioues wronged Sier,
And heauen, and earth, and heil her coate haue borne,
Fresh bleeding harts within a field of fier;
All that the world admires, she makes her scorne,
Who farthest feernes, is to lll-fortune nier,
And that iust proofe may her great praise commend,
All that Best-chaunce begins, Ill-chaunce doth ende.
Thus they dispute, guilding their tongues report
With instances, and argumentali sawes,
lll-fortune bids let all the worlde resort,
And show within their Chronicles and lawes,
The man whose liues-line neuer did consort
With sharpe affliction, deaths first grounded cause,
Then will she yeeld, else, is shee victor still.
Worlds good is rare, perpetuall is their ill.
*) stellify = forherlige.
Universitetets eksaminer
127
2)	Nedenstående oversættes til engelsk.
Den aften blev Margot ikke sendt i seng klokken 9.
»Min datter har en smuk håndskrift,« havde hendes mor sagt til den engel-
ske guvernante. »Hun kan hjælpe mig at skrive invitationer.«
Til daglig havde Margot ikke adgang til denne del af huset, og hendes
øjne slugte de forgyldte møbler og kostbare silketapeter. Hendes mor anviste
hende et lille bord med pen, blæk og en stabel kort.
»Sæt dig der. Din Far og jeg skal nok diktere navnene. - Har du listen
med, Alfred?« spurgte hun henvendt til sin mand.
»Ja,« svarede denne. »Vent lige, til jeg har smidt jakken. Her er hedt!«
Moderens øjne flammede. »Hvad må ikke George og Lucie tænke, når
deres herre optræder i skjorteærmer?«
»Jeg er ligeglad med tjenestefolkene.«
»Det er ganske forkert af dig, min ven. Det er tjenestefolkene, der be-
stemmer et herskabs rygte.«
Hendes mand trak et stykke papir op af lommen; det var fuldt af navne
og overstregninger.
»Lad os så begynde, Margot. Det første navn er Banyal. Du skriver gæstens
navn på invitationen. Adresserne finder du i telefonbogen efterhånden som
vi går frem.«
»Aa, Banyals! Er de ikke forfærdelig rige?« spurgte hans kone imponeret.
»Jo vist er de så.«
»Tror du de kommer? Jeg kender slet ikke madame Banyal.«
»Jeg heller ikke. Men jeg gør forretninger med hendes mand på børsen.
Det er nok.«
»Glem nu ikke Ostiers,« sagde madame Bhys ivrigt. »Folk siger at de giver
sådan nogle vidunderlige selskaber.«
»Monsieur og madame d'Arrachon,« dikterede hendes mand. »Med to r'er.
Jeg garanterer ikke for at de kommer. De er meget vigtige af sig. Forresten
har konen i sin tid været . . .« - han gjorde en talende håndbevægelse.
»Det siger du ikke!« udbrød madame Bhys rødmende.
»Jo, men det er over tyve år siden, og nu færdes hun i de mest eksklusive
kredse.«
3)	-ing-nominer (former og syntax) fra oldengelsk til nyengelsk.
4)	Dickens as a novelist.
Forprøve.
1) Nedenstående oversættes til dansk. Udviklingen af y, æ og e (kort og
langt) til middelengelsk angives. Bøjningsmønster for OE adjektiv (med gdd
som paradigme) opstilles.
Hé sæde Sæt Nordmanna land wære swyjje lang ond swySe smæl. Eal
{>æt his man åf>er o55e ettan o55e erian mæg, J)æt 115 wi5 5å sæ; ond J)æt is
})éah on sumum stowum swySe cludig; ond licgaQ wilde moras wiSéastan ond
wiSuppon emnlange j)æm bynum lande. On }tæm morum eardiab Finnas.
Ond ]Dæt byne land is easteweard bradost, ond symle swa norSor swå smælre.
Eastewerd hit mæg blon syxtig mlla bråd oj^e hwéne brædre; ond midde-
weard J>rltig o55e brådre; ond nordeweard, hé cwæ5, J^ær hit smalost wære,
]aæt hit mihte béon ^réora mila bråd to Jjæm mdre; ond se mor sy5J)an on
sumum stowum swå bråd swå man mæg on twåm wucum oférferan, ond on
sumum stdwum swå bråd swå man mæg on syx dagum oferféran.
128
Universitetets årbog 1943-44
2)	Nedenstående oversættes til engelsk.
De første 100 ord transkriberes fonetisk.
Matthew Arnold er født i Laleham, en lille landsby i Middlesex ikke langt
fra London, juleaften 1822. Laleham ligger ved Themsen, og fra sin tidligste
barndom elskede han denne llod. Hans fader, den kendte rektor, havde ni
børn, og Matthew var den ældste son. På det tidspunkt da Matthew Arnold
blev født var faderen endnu ikke blevet rektor ved Rugby. Fem år senere
Hyttede familien imidlertid til Rugby. Egnen omkring Rugby er, som dr. Ar-
nold ofte beklagede sig over, en af de kedeligste i England, og for at tilfreds-
stille sin kærlighed til friluftsliv lejede han et hus i Sødistriktet, hvor familien
tilbragte sommerferierne. Huset lå i nærheden af Grasmere, i den samme egn
hvor Wordsworth boede.
Mange læsere kender Rugby, som skolen var i dr. Arnolds tid, fra den
victorianske roman »Tom Rrown's School Days«. Da dr. Arnold blev rektor
var den ikke meget anset, men længe inden hans død var den blevet en af
Englands berømteste kostskoler, og det system som dr. Arnold indførte i sin
skole kom til at udøve en meget stor indflydelse på alle de andre engelske
skoler.
Dr. Arnold betroede en del af drengene, de såkaldte præfekter, at opretholde
disciplinen, og han sørgede for at en stor del af dagen blev brugt til sport
hele året rundt.
3)	The English Political Parties.
Som bifag.
1) Nedenstående oversættes til dansk.
Der gives på engelsk en kort fremstilling af betydningsfulde engelske digte
om antikt emne i det 19. århundrede.
Chorus from Atalanta in Calydon.
When the hounds of spring are on winter's traces,
The mother of months in meadow or plain
Fills the shadows and windy piaces
With lisp of leaves and ripple of rain.
Come with bows bent and with emptying of quivers,
Maiden most perfect, lady of light,
With a noise of winds and many rivers,
With a clamour of waters, and with might;
Bind on thy sandals, O thou most fleet,
Over the splendour and speed of thy feet;
For the faint east quickens, the wan west shivers,
Round the feet of the day and the feet of the night.
Where shall we find her, how shall we sing to her,
Fold our hånds round her knees, and cling?
O that man's heart were as fire and could spring to her,
Fire, or the strength of the streams that spring!
For the stars and the winds are unto her
As raiment, as songs of the harp-player;
For the risen stars and the fallen cling to her,
And the southwest-wind and the west-wind sing.
Universitetets eksaminer
129
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Jack Harrington var tyve år gammel, og hans livs mål var at nedsætte
sin handicap i golf. Desværre sad han hele ugen på et kontor i City, men fra
lørdag eftermiddag til søndag aften var han at linde på golfhanen ved Stourton
Heath. Han boede på et lille hotel i nærheden hele sommeren. Hver eneste
morgen stod han op kl. 6 for at kunne få en times træning, inden toget til
byen gik 8,45.
En morgen stod han og skulle lige til at slå til bolden, da et gennemtræn-
gende skrig skar gennem stilheden.
»Mord,« lød det. »Hjælp! Mord!«
Det var en kvindestemme, og den endte i noget der lød som en stønnen.
Jack kastede sin kølle og løb efter lyden. Bag en lyngklædt bakke lå et
lille idyllisk hus, det eneste i banens nærhed - og på mindre end ét minut
stod han uden for lågen.
I haven var en ung pige. Hun holdt en lille kurv i hånden, halvt fyldt med
ukrudt, og det var tydeligt, at hun havde været i færd med at luge et blom-
sterbed. Hun så på Jack med et forbavset udtryk i sine store violblå øjne,
og trods sin ophidselse kunne han ikke undgå at lægge mærke til, hvor hen-
rivende hun var.
»Undskyld,« sagde den unge mand. »Men var det ikke Dem, der lige nu
råbte om hjælp?«
»Jeg? Nej det var det ikke.«
Hendes forbavselse var så ægte, at Jack blev forvirret. Hun havde en blød,
melodisk stemme med en let fremmed akcent.
»Ja men De må da have hørt det,« udbrød han. »Det kom fra et sted lige
her i nærheden.«
Hun stirrede på ham.
»Jeg har ikke hørt noget som helst.«
Nu var det Jacks tur til at stirre på hende. Det var aldeles utroligt, at hun
ikke skulle have hørt det fortvivlede skrig om hjælp - men på den anden side
virkede hun så rolig og naturlig, at det var umuligt at tro, at hun kunne lyve.
TYSK
Som hovedfag.
1) A. Johs. Plavius: Halt Maasse.
Maass' ist der Tugend Ziel, wer das will iiberschreiten,
der tut nicht was er soli, er ist der Tugend Feind;
er soli nicht, was er tut, und ist der Laster Freund;
zu wenig und zu viel steht Tugend an der Seiten.
Wer nu der Laster Heer will ritterlich bestreiten,
der tu nicht alle das, was recht zu sein nur scheint;
er halte Mittelmaass', und wer zu stehn vermeint,
dem sei die Maass' ein Stab, so wird er nimmer gleiten.
Maass' ist der Tugend Seel', und auch der Tugend Mutter,
Maass' ist die Tugend selbst, Maass' ist der Tugend Futter,
Maass' irret nimmermehr, sie tut auch, was sie tut.
Darum, wer Maasse liebt, der liebet auch die Tugend,
Maass' ist der Alten Sporn, Maass' ist der Zaum der Jugend,
Maass' ist der Ehren Steig', Maass' ist zu allem gut.
9
130
Universitetets årbog 1943-44
B. Hofmannswaldau: Selbstuberwindung.
Was klagest Du, wie deinen Sinnen Licht
und dem Gemiit gewiinschte Ruh gebricht,
wie Ja und Nein sich miteinander schlagen,
und machen dich zur Wahlstatt vieler Plagen?
Beschau es recht, wer dessen Stifter ist,
und, so dein Geist noch einen Punkt erkiest,
so wirst Du leicht die Werkstatt schauen konnen,
so.Pfeile gibt zu angsten deine Sinnen.
Du suchst die Nacht und låsst die Sonne gehn,
suchst Streitigkeit und låsst den Frieden stehn,
driiekst Mut und Sinn durch nichtiges Beginnen,
und was nicht kann zu diesem Ubel rinnen,
das leitest Du. - Wenn dies dann wie ein Gift
zum ersten Zug den Geist und Adern trifft
und um sich greift, da fangst Du an zu spiiren,
wie Not und Nacht die schwachen Sinnen riihren.
Drum so dein Geist die wahre Sonne liebt,
und sich allein dem Himmel iibergibt,
so kriege Du, schlag erstlich deine Jugend
und binde sie mit Ketten wahrer Tugend.
Zeug ab von ihr die Geilheit und den Wein,
Zorn, Hoffahrt, Trotz, Verachtung, falschen Schein,
Betriigerei und torheitsvolles Prangen,
damit sie dich vor dieser Zeit gefangen.
Gewinnst Du nun, und schlågest die Begier,
stosst deine Hand die Eitelkeit von dir,
so wird ein Glanz, dem Sonnenstrahlen weichen,
dein reines Haupt und deinen Geist bestreichen.
C. Goethe og Schiller: Votivtafeln, nr. 14 og 49.
Moralische Schwntzer.
Wie sie mit ihrer reinen Moral uns, die Schmutzigen, quålen!
Freilich, der groben Natur dtirfen sie gar nicht vertraun!
Bis in die Geisterwelt miissen sie fliehn, dem Tier zu entlaufen,
Hatten sie kein Gewissen, und språche die Pflicht nicht so heilig,
wahrlich, sie pltinderten selbst in der Umarmung die Braut.
An die Moralisten.
Lehret! das ziemet euch wohl, auch wir verehren die Sitte;
aber die Muse låsst sich nicht gebieten von euch.
Nicht von dem Architekt erwart ich melodische Weisen,
und. Moralist, von dir nicht zu dem Epos den Plan.
Vielfach sind die Kråfte des Menschen; o das sich doch jede
selbst beherrsche, sich selbst bilde zum herrlichsten aus.
Universitetets eksaminer
131
Der ønskes:
1.	Oversættelse af B.
2.	Klarlæggelse af de i A, B og C opstillede idealer.
3.	Alsidig literaturhistorisk belysning af de tre texter.1)
2)	Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Salazar blev fodt 1889. Mans forældre var meget fattige folk; faderen var
daglejer hos en godsejer, men fik senere ved megen flid så mange penge sparet
sammen, at han kunne købe sig en lille jordlod, hvorved han blev sin egen
herre, dyrkede sin jord og drev et lille gæstgiveri, som han havde ladet opføre
i tilknytning til bedriften. Både faderen og moderen var overbeviste katolik-
ker, og denne tro tog Salazar i arv. Han mente forst, at han var kaldet til at
blive præst; derfor blev han optaget på et præsteseminarium, hvor han fik
en god uddannelse.
Det har senere hen betydet meget for ham, at han på seminariet fik en så
grundig filosofisk uddannelse, hvad Salazar altid understreger - ikke mindst,
at han har lært sætningen: »man bør nøje overvåge grundsætningernes renhed«,
der atter og atter blev indprentet ham, et princip, som vor tid med sin be-
grebsforvirring med rette kunne mindes om.
Efter at Salazar havde modtaget de lavere vielser, blev han dog klar over,
at det ikke var teologien, men retsvidenskaben og statsvidenskaben, der var
hans felt, og han forlod så seminariet og kom pa universitetet. Her gennem-
førte han sine studier, og allerede i 27 års alderen blev han professor i national-
økonomi og finansvidenskab ved universitetet i Coimbra, hvor han var, indtil
han i 1928 indvilligede i at overtage finansministerposten i den portugisiske
regering. Een gang tidligere havde man bedt ham om at overtage hvervet,
men da han ikke syntes, de rette betingelser var tilstede, afslog han anmod-
ningen.
Det, der karakteriserer Salazar, er dels hans blændende begavelse og dels
hans fine personlighed og hans åndelig og etisk afklarede liv. Det præstelig
asketiske har han bevaret, det landlig enkle liv ligeledes. Han står som et
moralsk forbillede for det portugisiske folk.
Her finder man det ene moment, som man må have i erindring, når man
skal forstå de bestræbelser, Salazar har udfoldet: det er som kristen og som
nationaløkonom, han handler. Katolsk tro og filosofi og nationaløkonomisk
viden står her i sund og frugtbringende forening, en konstellation, som er
vanskelig at forestille sig i de nordiske lande, hvor den nationaløkonomiske
videnskab er baseret på en utilitaristisk-materialistisk filosofi.
3)	Reglerne for ordstilling i det nuværende tyske skriftsprog.
1) Das klassische deutsehe Drama und seine literarischen Voraussetzungen.
(Deutsch zu schreiben).
Som bifag.
1) A. Goethe: Mut. (1776).
Sorglos iiber die Flåche weg,
wo vom kiihnsten Wager die Bahn
dir nicht vorgegraben du siehst,
mache dir selber Bahn !
') Viden om forf. af A, den borgerlige Danzigerpoet Plavius, hvis digte udkom 1630,
forventes ikke.
9
132
Universitetets årbog 1943-44
Stille, Liebchen, mein Herz !x)
Kracht's gleich, bricht's doch nicht!
Bricht's gleich, bricht's nicht mit dir.
B. Lenau: Der Pechvogel. (1840).
Ein Stiick des Lebens ward vertråumt,
das beste Gluck hab ich versåumt;
die Winde sausen durch die Stoppeln,
ich inochte meinen Schritt verdoppeln.
Doch sausen sie mir lange gut,
ich åndre drum nicht meinen Mut,
und nicht erhitz ich meine Sohlen,
um das Versåumte nachzuholen.
Drei Dinge hått ich gern vollbracht:
Gestanden einmal in der Schlacht,
ein holdes Weib als Braut umschlungen,
ein Sohnlein froh im Arm geschwungen.
Drei Wunsche blieben mir versagt,
doch seis mit keinem Hauch beklagt;
das Gliick, mir feindlich allerwegen,
hått sie gewendet zu drei Schlågen.
Mich hått, eh ich den Ruhm geschmeckt,
die erste Kugel hingestreckt,
nachdem mein Sohnlein mir gestorben,
mein Weib treulos mirs Bett verdorben.
C. Keller: In der Trauer. (Oprindelig skrevet for Der griine Heinrich).
Ich kenne dich, o Ungluck, ganz und gar
und sehe jedes Glied in deiner Kette!
Du bist verniinftig, zum Bewundern klar,
als ob ein Denker dich geordnet båtte.
Nicht mehr noch weniger hat mir gebiihrt,
mir ist gerecht die Schale zugemessen;
und dennoch hab ich bittrer sie verspiirt,
als niemals ich getrunken noch gegessen.
Jetzt aber bring ich leichter sie zum Mund,
als einst die miide Seele noch wird wissen;
der quellenklare Perltrank ist gesund,
ich lieb ihn drum mit diirstendem Gewissen.
Der ønskes:
1.	Oversættelse af A og C.
2.	Kort beskrivelse af versemålet i A, B og C.
3.	Redegørelse for motivet og dets behandling.
4.	Biografisk belysning.
*) Liebchen er tiltale til digterens hjerte.
Universitetets eksaminer
133
2)	I
Den store høvding Kinanjui boede omtrent femten kilometer nordost
for min gård, nær ved den franske missionsstation, og han regerede over
hundrede tusinde indfødte. Han var en snu, kraftig, gammel mand med et
stolt væsen og i besiddelse af en del virkelig storhed, skønt han ikke var
født til høvding, men for mange år siden var blevet udnævnt til det af eng-
lænderne.
Undertiden kom han gående over til gården, klædt i en pragtfuld kappe
og ledsaget af to eller tre hvidhårede senatorer og nogle af sine kriger-sønner,
for at aflægge mig et venskabeligt besøg og hvile ud efter regeringens anstren-
gelser. Han tilbragte da hele eftermiddagen i en af mine lænestole, som var
blevet båret ud på plænen til ham, og røg store cigarer, som jeg sendte ud til
ham, med sine rådgivere og sin unge livvagt siddende i græsset rundt om sig.
Når mine folk hørte om hans ankomst til gården, forlod de deres arbejde og
fordelte sig i mindre grupper på plænen; de underholdt ham med de seneste
begivenheder på gården, og selskabet dannede en slags politisk klub under
de høje træer. Kinanjui plejede ved disse møder at optræde på en ganske
særlig måde. Når han syntes, at forhandlingerne varede for længe, lænede han
sig tilbage i stolen, og mens han stadig holdt ild i sin cigar, lukkede han
øjnene i og åndede dybt og langsomt med en svag regelmæssig snorken. Det
var en slags pro formå søvn, som han måske havde vænnet sig til i sit eget
statsråd. Jeg lod somme tider en stol sætte ud til mig selv, for at jeg kunne
sidde og tale med ham, og ved disse lejligheder sendte Kinanjui alle andre
folk bort for at fremhæve, at nu skulle verden først rigtig regeres.
II
Die letzten Reste jenes alten Dualismus zwischen Fiirst und Land, welche
sich aus der Epoche der landståndischen Verfassung noch in die neue Zeit
des Absolutismus heriibergeschleppt hatten, soliten verschwinden. Auch das
patrimoniale Element, das bei Friedrich Wilhelm I. noch so stark hervortrat,
weicht jetzt einer mehr politischen AufTassung des Staatsgedankens, die ihren
Ausdruck fand in dem bekannten Worte, dass der Konig der erste Diener des
Staates sei.
Der ønskes:
1.	Oversættelse til tysk af tekst I;
2.	fonetisk transskription af tekst II.
FRANSK
Som hovedfag.
Forprøve.
1)	Une nuit vint a un mustier,
orer voleit e Deu preier.
Luinz de sa gent alout pensant,
ariere alouent et avant.
Sun cheval aregna defors,
dedenz trova en biere un cors:
juste la biere avant passa,
devant l'autel s'agenuila;
sur un leitrun ses ganz jeta,
134
Universitetets årbog 1943-44
mais al partir les obli'a.
Baisa la terre, si ura:
linkes de rien ne s'esfrea.
N'i aveit gueires demuré
ne gueires n'i avait uré,
quant el mustier 01 ariere
moveir le cors, cruistre1) la biere.
Turna sei por le cors veeir:
»Gis tei« dist il »ne te moveir!
Se tu es bone u male chose,
Gis tei en pais, si te repose!«
Dune a li quens s'urison dite -
ne sai se fu grande u petite -
puis dist, quant il seigna sun vis:
»Per hoc signum sancte crucis
libera me de malignis,
Domine Deus salutis!«
Al turner d'iluec dist itant:
»Deus, en tes mains m'alme cumant.«
Oversættes og kommenteres.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
I middelalderen talte man i Sydfrankrig ikke det samme sprog som i
Nordfrankrig. Man talte provencalsk. Provencalsk var sydens sprog. Truba-
durernes provencalske poesi var kendt og skattet, ikke alene i Frankrig, men
i hele Vesteuropa. I det 13. århundrede forandredes dette forhold fuldstæn-
digt. Nordfranskmændene oversvømmede og erobrede syden, trubadurerne
tav, adsplittede, landflygtige eller døde, og sproget mistede sin litterære
betydning og blev tilsidst det man lidt hånligt kalder patois, d. v. s. provins-
dialekt uden selvstændig litterær kultur. I 16. årh. forbød Frants I at bruge
det i skranken og i offentlige dokumenter. I de store byer talte aristokratiet
og det højere bourgeoisi fransk, men i de mindre byer og landsbyer blev man
hårdnakket ved med at tale provencalsk. Og der var stadig digtere, der sang
på provencalsk, men i almindelighed uden at kende hinanden. Der var ingen
litterær organisation. Man prøvede flere gange, ved digterkonkurrencer, kon-
gresser, aviser o. s. v.; men alle disse anstrengelser førte ikke til noget. Det er
først i 19. årh. at det lykkedes. Søndag den 21. maj 1854 besluttede syv unge
provencalske digtere, forsamlede i Chåteau-Neuf-de-Gadagne, en landsby,
der ligger en snes kilometer fra Avignon, at grundlægge en organisation, en
poetisk forening, der kaldtes Felibrigen, og hvis medlemmer kaldtes Felibrer,
og som hvert år op mod jul udgav en rent provencalsk almanak. Den betyde-
ligste af disse digtere er Mistral, hvis hovedværk Miréio udkom 1859.
Som bifag.
1) La littérature comparée aurait-elle pu faire un pas en avant, si la rigueur
des théories auxquelles le nom de Taine est resté attaché n'avait été atténuée
par des notions différentes? C'est assez peu probable. En tout cas, nous
voyons un peu partout, vers la fin du xixe siécle, un effort qui tend, précisé-
ment par une méthode comparative plus directe, å juxtaposer, et souvent å
*) cruistre = knage.
Universitetets eksaminer
135
superposer, aux ensembles de Taine des idées qui en assouplissent l'exigence.
Instinct d'un certain cosmopolitisme chez des historiens et des critiques
appartenant å de petites patries å qui leur intensité nationale ne saurait
suffire: les noms de G. Brandes, d'Ed. Hod, de Marc Monnier, de V. Hossel
restent surtout attachés å eet «européanisme » qui est, dans bien des cas,
l'essor d'une sensibilité tenue å l'étroit dans les confins de la petite patrie.
Sens plus impérieux des grandes répartitions sociologiques de l'humanité:
Posnett, en 1886, fonde sa théorie de la littérature comparée sur les stades
successifs que traversent les agglomérations humaines. Pour lui et pour tout
un petit cénacle qui procéda de lui en Angleterre et aux Etats-Unis, l'évolu-
tion des sociétés - passage du elan å la cité, du groupe féodal au groupe na-
tional, etc. - domine de beaucoup l'appartenance ethnique ou la détermina-
tion par le milieu physique; la littérature comparée est fonction de ces rapports,
plus ou moins conscients, entre l'art et les variations sociales: point de vue
que le livre de Letourneau, VEvolution littéraire dans les diverses rae.es humaines
(1894), représente dans une certaine mesure chez nous, au moins pour les
groupes primitifs.
Teksten oversættes til dansk.
De første 6 linjer til »assouplissent l'exigence« omskrives fonetisk.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
En ung sprogmand, der for nogle år siden foretog en rejse i Provence
for at studere felibrernes sprog, udgav senere en beskrivelse af sin rejse,
hvoraf vi anfører følgende enkeltheder:
Da jeg kom til Avignon, havde jeg det uheld at dumpe ind i et rent fransk
hotel. Ingen talte provencalsk, kun få forstod det. Da værten erfarede mine
hensigter, rådede han mig til at tage til Vaucluse, den by der er blevet udøde-
lig ved Petrarcas digte. Jeg rejste straks derud. Men hvilken skuffelse! Byen
og dens omegn er blottet for skønhed. I anledning af nogle nye kloaker havde
man foretaget udgravninger1), der stank liere kilometer bort. Byen selv var
fuld af italienske arbejdere, der råbte op på italiensk, sloges og fyldte byen
med deres spektakel. Foran den berømte kilde havde man bygget en fabrik,
formodentlig for at udnytte vandkraften; maskinernes larm overdøvede2)
vandets sagte rislen. Senere da jeg talte med en fransk ven, betroede jeg ham
min misfornøjelse. »Ja, De har ret,« svarede han, »det er en vandalisme. Der
er dog alligevel en lille formildende omstændighed.«- »Hvilken?«-»Jo, ser De,
det er jo en papirfabrik, og, ikke sandt? - Papir, det smager altid lidt af
litteratur, poesi, kunst.«
Da jeg kom tilbage til Avignon, fandt jeg et hotel, hvor alle talte proven-
calsk. Værten talte lidt og dårligt, men han talte provencalsk mindre dårligt
end fransk. Han modtog mig næsten som en ven af huset. Han præsenterede
mig for hr. Bruneau, der var inspektør på et gods der lå en halv snes kilometer
fra Avignon. Han var selv lidt af en felibre og boede med sin kone og døtre
lige udenfor byen. I hans hus har jeg tilbragt mange dejlige eftermiddage.
LATIN
1)	Latinsk stil.
I sin bog om uddannelsen af taleren behandler Quinctilian også spørgs-
målet, om rhetoriken er nyttig. Visse folk, siger han, plejer at kaste sig med
voldsomhed over den, og hvad der er det mest oprørende, i denne anklage mod
*) udgravninger = excavations.
2)	overdøve = couvrir.
136
Universitetets årbog 1943-44
veltalenheden bruger de selve talens styrke. Det er veltalenheden, hævder
de, som unddrager forbryderne deres straf; ved dens svig domfældes under-
tiden de gode, og rådslagninger bringes til et slet resultat; ikke blot oprør
og uroligheder, men også uforsonlige krige fremkaldes ved veltalenheden, og
ganske særlig brug er der for den, når det gælder at hævde falske påstande
mod sandheden. Thi komedieforfatterne bebrejder Socrates, at han lærte
folk at gøre den dårligere sag til den bedre, og Platon siger, at Tisias og Gorgias
lovede noget lignende. Hertil fojer de eksempler fra grækerne og romerne og
opregner alle dem, hvis veltalenhed har været til fordærv ikke blot for enkelt-
personer, men også for stater, og som har undergravet, ja endog omstyrtet
samfundenes eksistens. Men på den måde vil heller ikke feltherrer være nyttige
eller øvrighedspersoner eller lægekunsten eller endelig selve filosofien. Thi
også en Flaminius har været feltherre, og mænd som Gracchus, Saturninus og
Glaucia har beklædt øvrighedsposter, og hos lægerne findes gift, og blandt
dem, der misbruger filosofnavnet, er der folk, der undertiden er grebet i de
alvorligste laster.
2) Latinsk version.
Cantante Nerone ne necessaria quidem causa excedere theatro licitum
est. Itaque et enixae quaedam in spectaculis dieuntur et multi taedio audiendi
laudandique clausis oppidorum portis aut furtim desiluisse de muro aut morte
simulata funere elati. Quam autem trepide anxieque certaverit, quanta
adversariorum aemulatione, quo metu iudicum, vix credi potest. Adversarios,
quasi plane condicionis eiusdem, observare, captare, infamare secreto, non-
numquam ex occursu maledictis incessere ac, si qui arte praecellerent, cor-
rumpere etiam solebat. Iudices autem prius quam inciperet reverentissime
adloquebatur, omnia se facienda fecisse, sed eventum in manu esse Fortunae;
illos ut sapientes et doctos viros fortuita debere excludere; atque, ut auderet,
hortantibus aequiore animo recedebat, ac ne sic quidem sine sollicitudine,
taciturnitatem pudoremque quorundam pro tristitia et malignitate arguens
suspectosque sibi dicens. In certando vero ita legi oboediebat, ut numquam
excreare ausus sudorem quoque frontis brachio detergeret; atque etiam in
tragico quodam actu, cum elapsum baculum cito resumpsisset, pavidus et
metuens, ne ob delictum certamine summoveretur, non aliter confirmatus
est quam adiurante hypocrita non animadversum id inter exultationes suc-
clamationesque populi.
enitor: jeg føder.
excreo: jeg rømmer mig.
GRÆSK KULTUR
1)	Platon Symposion 186 C (boti yåg iaxqixr\. . .)-187 A (. . . re xai Avgag
oversættes.
2)	Aischylos Agamemnon V. 1011 (Hvorfor gyser mit Blod . . .)_V. 1068
(. . . af ulmende Anelser frem.) fortolkes.
HISTORIK
Som hovedfag.
1)	Tyrkiet fra 1878.
2)	Den indenrigspolitiske udvikling i Danmark 1629-1657.
3)	Under hvilke statsretlige former sammenholdes det engelske imperium?
Universitetets eksaminer
137
Forprøve:
1)	Hvilken betydning har perserkrigene haft for Hellas udvikling indtil
400 f. Kr.?
2)	Kong Valdemar 4.s regeringshistorie og personlighed.
3)	Forskydningerne i folketal og befolkningernes geografiske fordeling
siden midten af 18. årh. og årsagerne hertil.
MUSIK
Som hovedjag.
1)	Tysk romantisk musik i forste halvdel af 19. årh.
2)	Der ønskes en 4-stemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi.
3)	Der ønskes en 3-stemmig imiterende vokalsats over et udleveret tema.
4)	Giv en fremstilling af »Den primære Stemmetone«s fysiske egenskaber og
hvilken del af den primære stemmefunktion hver af disse egenskaber skyldes.
Forprøve:
Der ønskes en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi.
KRISTENDOMSKUNDSKAB
Som hovedfag.
1)	Religionshistorie: Den græske kult i Eleusis (Fengers religionshistoriske
tekster må benyttes).
2)	Nye testamente: 1. Kor. 12,31-13,13 (incl.).
3)	Kirkehistorie: Zwingli og reformationen i det tyske Schweitz.
4)	Dogmatik: En redegørelse for de vigtigste problemer, som den natur-
videnskabelige forskning rejser for den kristne gudstro.
Forprøve:
1)	Nye testamente: Johannesevangeliet 19,12-30 (incl.).
2)	Gamle testamente: Psalme 2 og Psalme 10 (der skrives om begge psalmer).
Som bifag.
1)	Religionshistorie: En fremstilling af de helleniske mysteriereligioner.
2)	Nye testamente: Johannesevangeliet 7,37-52 (incl.).
3)	Gamle testamente: Jesaja, kap. 2.
4)	Dogmatik: Kristendommens syn på arbejdet.
GEOGRAFI
Første del.
A. Geografi og geologi. Samme opgaver som ved 1. del af skoleembedseksa-
men i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor side 168-169).
R. Geografi: Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i den
naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor side 168).
Sommeren 1944.
DANSK
Som hovedfag.
1)	Den østnordiske monoftongering og monoftongernes udvikling i nydansk
(spec. i dialekterne).
2)	Faser i dansk barokdigtning.
138
Universitetets årbog 1943-44
Forprøve.
1)	For 5 kandidater: Nedenstående tekst (læst) oversættes. L. 1-3 (indtil
stadinn) kommenteres.
Pråinn tok til or5a: »Fram hrinda peir jarl enn skipinu ok munu enn ætla
ut hingat til vår; skulu vér nu taka Hrapp or bulkanum ok koma odru i
sta5inn«. Peir gerdu svå. På mælti Pråinn: »Låtu vér Hrapp nu i seglit; J^at
er heflat uj)p vi5 råna«. Peir gera svå. Jarl kømr nu til peira; var hann på
allreidr ok mælti: »Vill pu nu sej la fram manninn, Pråinn'? ok er nu verra en
fyrr«. Pråinn svarar: »Fyrir lyngu selda ek hann fram, ef hann væri i minni
var&veizl«, eåa hvar mun hann verit hafa?« »I bulkanum« segir jarl. »Hvi
Ieitu8u5 ér hans eigi par på?« segir Pråinn. »Eigi kom oss pat i hug« segir jarl.
Si5an leituSu J^eir hans um allt skipit ok fundu hann eigi. På mælti Pråinn:
»Vili5 ér mik nu undan bera, herra?« »Vist eigi« segir jarl, »pvi at ek veit, at
pu hefir folgit manninn, po at ek finna hann eigi«.
For 5 kandidater: Nedenstående tekst (læst) oversættes. L. 1-3 (indtil tal)
kommenteres.
Håkon jarl hafSi nu af nyju inar mestu åhyggjur ok rådagørdir ok lét
få menn vera i husinu hja sér. Fåm dpgum sidarr kom Haraldr Danakonungr
til jarls ok taka Jjeir på tal. Spyrr konungr, ef jarl hafi hugsat på rceSu, er
peir komu å fyrra dags. »Par hefi ek, segir jarl, vakat um dag ok nott siSan, ok
finnsk mér pat helzt råd, at pli hafir ok styrir riki Jjvi pllu, er faSir J)inn åtti
ok l»u tokt eptir hann, en få frænda J)inum i hendr annat konungsriki, ])at er
hann megi sæm5arma5r af ver5a«. »Hvert er Jjat riki, segir konungr, er ek
må heimilliga få frænda minum, ef ek hefi oskert Danaveldi?« Jarl segir:
ȣ>at er Noregr. Konungar J)eir, er par eru, eru illir ^llu landsfolki; vill hverr
ma5r peim illt, sem vert er«. Konungr segir: »Noregr er land mikit ok hart
folk, ok er illt at sækja vi5 utlendan her, en konungr par er fostrson minn ok
knésetningr«.
2)
1.	Glimmeranden som artikulationszone.
2.	Transskription af tig. tekst.
I gamle dage var det fint at tale, som de bedste forfattere skriver, men det
er gået over nu. Den, der taler som en bog, er ikke længer god at høre på,
og selv de, der skriver bøgerne, lægger sig mere efter at skrive, som folk taler.
Første sang af »Danserinden«.
Stilforhold i »En Landsbydegns Dagbog«.
Oehlenschlågers episke teknik i »Thors Reise til
Jothunheimen«.
Personerne i »En Folkefjende« karakteriserede i deres
forhold til dramaets idé.
»En Sjæl efter Døden«. Personernes karakterisering
gennem stilen i deres replikker.
Kvindepsykologi i »Fru Marie Grubbe«.
En karakteristik af stilen i Chr. Winthers »Træsnit«.
3) For	1	kandidat:
For	2	kandidater
For	2	kandidater
For	1	kandidat:
For	1	kandidat:
For	1	kandidat:
For	1	kandidat:
Som bifag (og tillægsfag).
1) Nedenstående tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres sprogligt.
Sidhen sowæ the thu broer gange ower watneth, een pa then ene sidhæ,
ok hun war gantze sterk ok gik til een skøn abelgardh, ok ther sadh een gamel
man hoos broen, ok hadhe mange skøne klædher hoos seeg. Ok han ropte til
Universitetets eksaminer
139
them, som nognæ wore: kommer afT skibeth i ok sadhe: kommer ower thenne
broo til megh, fTorthii hun ær sterk, tha skal iek klædhe ether, ok sættæ ether
i thenne gardh, ok ther skule j hawe alt, thet j begere. Ok een annen broo
gik pa then annen sydhæ, fTorthii hun ær falsk, ok hoo som pa henne gaar,
han faller nedher ok fortabes.
2) Johs. V. Jensens stilling i dansk litteratur.
ENGELSK
Som hovedjag.
1) Nedenstående oversættes, og fra moderne engelsk afvigende ordbrug
kommenteres. Til slut gives på engelsk en kort omtale af Spensers stilling
inden for engelsk litteratur.
Like as the gentle hart it selfe bewrayes
In doing gentle deedes with franke delight,
Even so the baser mind it selfe displayes
In cancred malice and revengefull spight:
For to maligne, t' envie, t' use shifting sliglit,
Be arguments of a vile donghill mind,
Which, what it dare not doe by open might,
To worke by wicked treason wayes doth find,
By such discourteous deeds discovering his base kind.
That well appears in tilis discourteous knight,
The coward Turpine, whereof now I treat;
Who notwithstanding that in former fight
He of the Prince his life received late,
Yet in his mind, malitious and ingrate,
He gan devize to be aveng'd anew
For all that shame, which kindled inward hate:
Therefore, so soone as he was out of vew,
Himselfe in hast he arm'd, and did him fast pursew.
Well did he tract his steps as he did ryde,
Yet would not neare approch in daungers eye,
But kept aloofe for dread to be deseryde,
Untill fit time and place he mote espy,
Where he mote worke him scath and villeny.
At last he met two knights to him unknowne,
The which were armed both agreeably,
And both combynd, whatever chaunce were blowne
Betwixt them to divide, and each to make his owne.
To whom false Turpine comming courteously,
To cloke the mischiefe \vhich he inly ment,
Gan to complaine of great discourtesie,
Which a straunge knight, that neare afore him went,
Had doen to him, and his deare Ladie shent:
Which if they would afford him ayde at need
For to avenge in time convenient,
They should accomplish both a knightly deed,
And for their paines obtaine of him a goodly meed.
140
Universitetets årbog 1943-44
The knights beleev'd that all he sayd was trew;
And being fresh and full of youthly spright,
Were glad to heare of that adventure new,
In which they mote make triall of their might
Which never yet they had approv'd in fight,
And eke desirous of the offred meed:
Said then the one of them: 'Where is that wight,
The which hath doen to thee this wrongfull deed,
That we may it avenge, and punish him with speed?'
'He rides' (said Turpine) 'there not farre afore,
With a wyld man soft footing by his syde;
That, if ye list to haste a litle more,
Ye may him overtake in timely tyde.'
Eftsoones they pricked forth with forward pryde,
And, ere that litle while they ridden had,
The gentle Prince not farre away they spyde,
Ryding a softly pace with portance sad,
Devizing of his love more then of daunger drad.
Then one of them aloud unto him cryde,
Bidding him turne againe, false traytour knight,
Foule woman-wronger, for he him defyde.
With that they both at once with equall spight
Did bend their speares, and both with equall might
Against him ran; but th' one did misse his marke,
And being carried with his force forthright
Glaunst swiftly by; like to that heavenly sparke,
Which glyding through the ayre lights all the heavens darke.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Damen med den lyse regnfrakke er noget på et kontor. Hver dag kl. 17,22
kommer hun ind i kupéen, smækker benene overkors og tænder en cigaret.
Hun pudrer sig og åbner avisen på damesiden. I profil ser hun ud, som om en
ildesindet person engang har taget hende i næsen og trukket til af al magt,
men forfra er hun en pæn, almindelig pige, ikke helt ung, men heller ikke
gammel. Hvis man ser på hende, gengælder hun ens blik med en vedholdende
stirren.
I begyndelsen vidste jeg ingenting om hende, men så optrådte der en ven-
inde, og jeg horte til min overraskelse, at hun hed Karen. (Jeg var sikker på,
at hun hed Inga). De havde været ude et sted og spist gåsesteg. Bagefter
havde de spillet bridge og danset - hvordan man nu kan det, når man har
spist gåsesteg. En anden dag havde hun været i biograf med Erik, og sådan
forøges efterhånden min viden om hende. Damen i den lyse regnfrakke for-
tæller veninden alle sine hemmeligheder. Vi andre lytter med tilbageholdt
ånde. Vi er ingenting - en samling døvstumme - en uskadelig mur af anony-
mitet. Man regner aldrig med, at de samme akustiske love gælder for en selv
som for kategorien »de andre«, og dette forklarer, at man ofte i toget hører
folk udbasunere de lønligste ting med en frejdig røst, som de selv tror er dæm-
pet, men som i virkeligheden er meget gennemtrængende. Veninden har ikke
nogen hemmeligheder. Hun siger »ja« og »nej« og »tænk« og er bare resonans-
Universitetets eksaminer
141
bund1), de taler aldrig om hende. Hun sidder med en slidt mappe på skødet
og ser træt ud med tjavset hår og blodløse læber.
Hun læser ikke damesider, men triste bøger fra hverdagslivet, og om mor-
genen tager hun sommetider et brev op af mappen, folder det omstændeligt
ud og prøver på at se ud, som om hun ikke allerede ved, hvad der står i det.
Jeg har forlængst opgivet at flygte fra den joviale herre. Der var en tid,
da jeg prøvede, men jeg har opgivet det nu. Få de dage, da diverse ærgrelser
har opløst mit sind i stygge disharmonier, ved jeg så sikkert som amen i
kirken, at han kommer brasende ind i netop den kupé, hvor jeg har sat mig
til ro i den mørkeste krog, og så er det ligegyldigt, om jeg har valgt den første
eller den sidste vogn.
- »Prægtigt vejr,« brøler han til en, der kommer efter. »Føj, hvor alle
mennesker ser sure ud.« Han vælter sig om på en bænk og giver sig til at for-
tælle sjove historier. Han skubber folk i siden og sparker dem over skinne-
benet; hvis det er varmt i vejret, tager han jakken af og løser op for slipset,
han spiser ostemad og stanger tænder med lommekniven, han river kufferter
ned og lukker vinduer op, han har ondt af os andre, der er sure og bitre og
så latterlig sensible. -
3)	Nordligt middelengelsk (skotsk og nordengelsk) med en kort omtale af
de vigtigste herhenhørende litteraturmindesmærker.
4)	The Novels of Thackeray.
Forprøve.
1)	Nedenstående oversættes til dansk. De vigtigste vokalændringer på
vestsaksisk nævnes.
Swå ungellefedllc is ænigum menn J^æt to gesecgenne, hu ænig mon mehte
swelce burg gewyrcan swelce slo wæs, oJ)J)e eft åbrecan. MembraQ se ent
angan ærest timbran Babylonia, ond NInus se cyning æfter him, ond Samera-
mis his cwén hle geendade æfter him on middeweardum hiere rlce. Séo burg
wæs getimbred an fildum lande and on swi^e emnum, ond héo wæs swlfte
fæger an to locianne; ond héo is swl^e ryhte féowerscyte. Ond Jiæs wealles
micelness ond fæstness is ungellefedllc to secgenne; he is L elna bråd ond II
hund elna héah; his ymbgong is hundseofontig mlla ond seofeSa dæl ånre
mile; hé is geworht of tigelan ond of eorStyrewan.
2)	Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes
fonetisk.
Det er ikke let for os at gøre os klart, hvilke forhold det engelske folk
levede under, da Macaulay var ung. Perioden mellem Wienerfreden og den
første reformlov er så forskellig fra den, vi selv lever i, at det kræver en vis
fantasi at forstå den. For eksempel var alt, hvad der angår retsplejen, helt
anderledes end nu. Der eksisterede ikke noget politi i ordets moderne forstand.
Den eneste måde at opklare forbrydelser på var at få en af de skyldige til
at angive de andre. Angivere2) spillede i det hele taget en stor rolle. Der var
for eksempel en mængde angivere der meddelte myndighederne, når deres
medborgere ikke betalte deres skatter, og disse angivere fik selv en stor del
af de penge, som blev betalt i bøder. I landdistrikterne var der bander af
arbejdsløse landarbejdere, som satte ild på høstakke, der tilhørte bønder,
der på en eller anden måde havde gjort sig upopulære. I fabriksbyerne slog
arbejderne maskinerne i stykker i deres vrede over disse nye opfindelser,
*) sounding-board.
2) informers.
142
Universitetets årbog 1943-44
som gjorde så mange af dem arbejdsløse. Det var meget farligt at kritisere
regeringen, og mange mennesker blev deporteret for at have skrevet avis-
artikler eller holdt taler, som den ikke syntes om. Disse folk blev sendt til
den nye koloni Australien, hvor de ofte blev meget hårdt behandlede.
3) English Secretaries of State.
Som bifag.
1) The following passage from W. Scott's "Marmion" to be translated into
Danish, with a brief excursus on Scott's literary authorship and a phonetic
transcription of the first seventeen lines.
Prompt on unequal tasks to run,
Thus Nature disciplines her son:
Meeter, she says, for me to stray,
And waste the solitary day,
In plucking from yon fen the reed,
And watch it floating down the Tweed;
Or idly list the shrilling lay,
With which the milkmaid cheers her way,
Marking its cadence rise and fail,
As from the field, beneath her pail,
She trips it down the uneven dale:
Meeter for me, by yonder cairn,
The ancient shepherd's tale to learn;
Though oft he stop in rustic fear,
Lest his old legends tire the ear
Of one, who, in his simple mind,
May boast of book-learn'd taste refined.
But thou, my friend, canst fitly tell,
(For few have read romance so well,)
How still the legendary lay
O'er poet's bosom holds its sway;
How on the ancient minstrel strain
Time lays his palsied hand in vain;
And how our hearts at doughty deeds,
By warriors wrought in steely weeds,
Still throb for fear and pity's sake;
As when the Champion of the Lake
Enters Morgana's fated house,
Or in the Chapel Perilous,
Despising spells and demons' force,
Holds converse with the unburied corse;
Or when,
A sinful man, and unconfess'd,
He took the Sangreal's1) holy quest,
And, slumbering, saw the vision high,
He might not view with waking eye.
The mightiest chiefs of British song
Scorn'd not such legends to prolong:
They gleam through Spenser's elfin dream,
i) Sangreal: den hellige Gral.
Universitetets eksaminer
143
And mix in Milton's heavenly theme;
And Dryden, in immortal strain,
Had raised the Table Round again,
But that a ribald King and Court
Bade him toil on, to make them sport;
Demanded for their niggard pay,
Fit for their souls, a looser lay,
Licentious satire, song, and play;
The worid defrauded of the high design,
Profaned the God-given strength, and marr'd the lofty line.
Warm'd by such names, well may we then,
Though dwindled sons of little men,
Essay to break a feeble lance
In the fair fieids of old romance;
Or seek the moated castle's cell,
Where long through talisman and spell,
While tyrants ruled, and damsels wept,
Thy Genius, Chivalry, hath slept:
There sound the harpings of the North,
Till he awake and sally forth,
On venturous quest to prick again,
In all his arms, with all his train.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Enhver offentlig person har fjender, men få af disse fjender ønsker ligefrem
at myrde ham, eller de er i hvert fald ikke i stand til at gøre det. Imidlertid
var sir George Wintrop-Dunster i den uheldige situation, at han både havde
fjender, og at en af dem, hans sekretær, ikke alene ønskede at myrde ham,
men også gjorde det.
Som direktør for Anglo-Oceanic selskabet var sir George, hvad man kalder
»en velkendt skikkelse i City«. Man hørte til de moderne forretningsmænd,
der i stedet for at være tykke, gråsprængte og behængt med guldringe, mere
ligner opløbne kostskolepræfekter. Han var fem og halvtreds, spillede squash
med stor energi, gik klædt i smarte jakkesæt og spiste som regel sin lunch,
bestående af en skinkesandwich og et glas sherry, i en kafé.
Scarsdale, hans privatsekretær, lignede ham en del af ydre, men var næsten
fem og tyve år yngre. Med en førstekarakter fra Oxford og en eksamen i
nationaløkonomi fra London var han særdeles velegnet til at tage sig af
sir Georges mangfoldige, indviklede forretningsanliggender, og i fem år havde
han arbejdet fuldt ud tilfredsstillende. D. v. s. næsten. Engang var der sket
et lille uheld - i 1928 - da Scarsdale ubetænksomt havde købt guldmine-
aktier i større mængder, end han havde midler til at betale med. Han havde
ikke egentlig misbrugt sir Georges kredit ved den lejlighed, men han havde
benyttet sir Georges vekselerer, og da aktierne faldt betydeligt, blev han
nødt til at tilstå det lille uheld for sir George. Hundrede pund mere end dæk-
kede det hele, og sir George skrev øjeblikkelig en check. Han bebrejdede ham
ikke noget; han angav blot nærmere, hvorledes Scarsdale skulle tilbagebetale
summen af sin månedlige gage.
Den beløb sig til tre hundrede om året, og i løbet af to år var gælden helt
tilbagebetalt plus fem procent renter. Der indtraf ingen andre pinlige episoder,
og forholdet mellem de to lod til at være lige så godt som tidligere. Men så
144
Universitetets årbog 1943-44
modtog Scarsdale i 1930 et tilbud om en bedre stilling. Det var en betydnings-
fuld stilling, og kun fordi det nu engang var skik og brug ønskede hans til-
kommende chef en attest for pålidelighed, og den attest var det nødvendigt
at sir George skrev under på.
TYSK
Som hovedfag.
1) A. Herder: Auszug aus einem Briefwechsel iiber Ossian und die Lieder
alter Volker.
Aller guten Dinge sind drei! und zu unsern Zeiten wird so viel von Liedern
fiir Kinder gesprochen: wollen Sie ein ålteres Deutsches horen? Es ent-
hålt zwar keine transcendente Weisheit und Moral, mit der die Kinder zeitig
gnug iiberhåuft werden - es ist nichts als ein kindisches
Fa bel lied chen.
Es sah' ein Knab' ein Rosslein stehn
Ein Rosslein auf der Haiden.
Er sah, es war so frisch und schon
Und blieb stehn, es anzusehen
Und stand in sussen Freuden.
Ich supplire diese Reihe nur aus dem Gedåchtniss, und nun folgt das kindische
Ritornell bei jeder Strophe:
Rosslein, Rosslein, Rosslein roth,
Rosslein auf der Heiden!
Der Ivnabe sprach, ich breche dich!
Rosslein etc.
Das Rosslein sprach: ich steche dich,
Dass du ewig denkst an mich
Dass ichs nicht will leiden!
Rosslein etc.
Jedoch der wilde Knabe brach,
Das Rosslein etc.
Das Rosslein wehrte sich und stach,
Aber er vergass darnach
Beim Genuss das Leiden!
Rosslein etc.
Ist das nicht Kinderton? Und noch muss ich Ihnen Eine Ånderung des
lebendigen Gesanges melden. Der Vorschlag thut bei den Liedern des Volks
eine so grosse und gute Wurkung, dass ich aus Deutschen und Englischen
alten Stiicken sehe, wie viel die Minstrels darauf gehalten: und der ist nun
noch im Deutschen wie im Englischen in den Volksliedern meistens der dunkle
Laut von the in beidem Geschlecht (de Knabe) 's statt das ('s Rosslein)
und statt ein ein dunkles a, und was man noch immer in Liedern der Art
mit ' ausdriicken konnte. Das Hauptwort bekommt auf solche Weise immer
weit mehr Poetische Substantialitåt und Personlichkeit
Knabe sprach
' Rosslein sprach, u. s. w.
in den Liedern weit mehr Accent.
Universitetets eksaminer
145
B.	Goethe: Anmeldelse af Des Knaben Wunderhorn.
Von Rechts wegen sollte dieses Blichlein in jedem Hause, wo frische Men-
schen wohnen, am Fenster, unterm Spiegel, oder wo sonst Gesang- und Koch-
biicher zu liegen pflegen, zu finden sein, um aufgeschlagen zu werden in jedem
Augenblick der Stimmung oder Unstimmung, wo man denn immer etwas
Gleichtonendes oder Anregendes fånde, . . .
Diese Art Gedichte, die wir seit Jahren Volkslieder zu nennen pflegen, ob
sie gleich eigentlich weder vom Volk noch furs Yolk gedichtet sind, sondern
weil sie so etwas Ståmmiges, Tiichtiges in sich haben und begreifen, dass der
kern- und stammhafte Teil der Nationen dergleichen Dinge fasst, behålt,
sich zueignet und mitunter fortpflanzt - dergleichen Gedichte sind so wahre
Poesie, als sie irgend nur sein kann; sie haben einen unglaublichen Reiz,
selbst fiir uns, die wir auf einer hoheren Stufe der Bildung stehen, wie der
Anblick und die Erinnerung der Jugend furs Alter hat. Hier ist die Kunst
mit der Natur im Konflikt, und eben dieses Werden, dieses wechselseitige
Wirken, dieses Streben scheint ein Ziel zu suchen, und es hat sein Ziel schon
erreicht. Das wahre dichterische Genie, wo es auftritt, ist in sich vollendet;
mag ihm Unvollkommenheit der Sprache, der åusseren Technik, oder was
sonst will entgegenstehen, es besitzt die hohere innere Form, der doch am
Ende alles zu Gebote steht, und wirkt selbst im dunkeln und triiben Elemente
oft herrlicher, als es spåter im klaren vermag.
C.	fh. Storm: Immensee.
Reinhard wurde um die Mitteilung einiger Volkslieder gebeten, welche er
am Nachmittage von einem auf dem Lande wohnenden Freunde geschickt
bekommen hatte. . .
Elisabeth rollte das Manuskript auf. »Hier sind Noten,« sagte sie, »das musst
du singen, Reinhard.«
Und dieser las nun zuerst einige Tiroler Schnaderhiipferl1), indem er beim
Lesen je zuweilen die lustige Melodie mit halber Stimme anklingen liess. Eine
allgemeine Heiterkeit bemåchtigte sich der kleinen Gesellschaft. »Wer hat doch
aber die schonen Lieder gemacht?« fragte Elisabeth.
»Ei,« sagte Erich, »das hort man den Dingern schon an; Schneidergesellen
und Friseure, und derlei luftiges Gesindel.«
Reinhard sagte: »Sie werden gar nicht gemacht; sie wachsen, sie fallen aus
der Luft, sie lliegen iiber Land wie Mariengarn, hierhin und dorthin, und
werden an tausend Stellen zugleich gesungen. Unser eigenstes Tun und Leiden
finden wir in diesen Liedern; es ist, als ob wir alle an ihnen mitgeholfen hatten.«
Er nahm ein anderes Blatt: »Ich stand auf hohen Bergen . . .«
»Das kenne ich!« rief Elisabeth.
Der forlanges:
1.	Oversættelse af A.
2.	Bemærkninger om den i A aftrykte vises texthistorie.
3.	Literatnrhistorisk belysning af de af Herder, Goethe og Storm udviklede me-
ninger om Volkslied.
2) Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Fysikkens og biologiens heftige udvikling i den senere tid har ført til
en dybtgående ændring af vor erkendelses grundlag og har hermed stillet
*) Oversættes ikke; 4-linjede strofer.
10
146
Universitetets årbog 1943-44
os over for en situation, som vi kun med stort besvær kan vænne os til, fordi
den i så hoj grad viser sig at være i modstrid med de tilvante forestillinger,
vi har hentet fra dagliglivets erfaringer. De nye tanker og forestillinger er -
som man siger - uanskuelige, og med en henvisning hertil afvises de ofte uden
nærmere motivering.
Imidlertid er ordet anskuelighed kun udtryk for en vis fortrolighed med de
fænomener, man hædrer med betegnelsen anskuelige. At noget er anskueligt,
betyder jo blot, at det kan indordnes under velkendte forestillinger og begre-
ber, og det vil sige forestillinger og begreber, som hidrører fra dagliglivets
erfaringsområde. Populært udtrykt kan man sige det på denne måde: An-
skuelighed-er en vanesag. Og da enhver ny erkendelse naturligvis er indvundet
gennem erfaringer, der ligger uden for dette dagliglivets erfaringsområde,
er det klart, at en sådan erkendelse straks virker fremmedartet eller uvant,
altså uanskuelig, og alene af den grund stoder på modstand. Forst når de nye
erfaringer, på hvilke den nye erkendelse bygger, er blevet os fortrolige, accep-
terer vi dem med hædersnavnet: anskuelige. Vanens magt er som bekendt
uhyre stor. Når noget gentages tilstrækkeligt ofte, er vi tilbøjelige til at tro
på det, og det glider let ind i vor bevidsthed som en selvfølgelig bestanddel
af vor erkendelse. Tænk f. eks. på Copernicus' lære om, at jorden ikke er det
midtpunkt i universet, hvorom alting drejer sig, men at den tværtimod er en
planet, blandt liere andre, som drejer sig om solen. Det vil nu ingen af os
bestride, selv om denne erkendelse jo slet ikke er anskuelig, eller »umiddelbart
indlysende«, som matematiklærerne gerne siger. Jeg er overbevist om, at
mindre end 10 af 100 tilfældigt udvalgte mennesker ville kunne begrunde
rigtigheden af Copernicus' opfattelse. Alligevel vil de alle hundrede hævde
den, fordi de har hørt den så tit. Det er få, der er så selvbevidste og stædige
som Grundtvig, der som bekendt aldrig accepterede Copernicus' lære, fordi
den stred imod, hvad han så med sine egne øjne.
3)	/-omlyden i højtysk.
4)	Die deutsche Novelle. (Deutsch zu schreiben).
Forprøve.
1) Ulæst tekst.
Huuelih ist avur nu dhese druhtin fona uuerdheoda druhtine chisendit,
nibu avur dher selbo druhtin nerrendeo Christ? Ubar dhazs ist auh hear
bifora fona dhemu heilegin gheiste, fona dhes gotnissu ioh dhazs ir gotes
gheist ist sus quhad Job: 'druhtines gheist chideda mih endi ådum dhes
almahtighin chiquihhida mih. See endi mih deda got so selp so dhih'. Umbi
dhenselbun dhen ir aer chiuuisso quhad: 'druhtines gheist chiuuorahta mih'.
Dhazs heftida avur zi gote dhar ir after dhiu quhad: 'endi mih chideda got
so selp so dhih'; dhaz ir chichundida dhazs dher selbo gheist ist got.
Quis est igitur iste dominus a domino exercituum missus, nisi idem dominus Jesus
Christus? Superest de spiritu sancto de cuius deitate sic ait Job (23, 4.6) et quia spiritus
dei est: 'Spiritus domini fecit me, et spiraculum omnipotentis vivificavit me. Ecce et me
sicut et te fecit deus.' De quo enim dixerat: 'Spiritus domini fecit me.' Deo rursus adiecit:
'Ecce et me sicut et te fecit deus'; ut eundem spiritum ostenderet esse deum.
(uuerdheoda 'hærskarernes'; heftida 'knyttede han, henforte han').
Den oldhøjtyske tekst oversættes til dansk. Der gives, så meget tiden til-
lader, sproglige kommentarer, f. eks. til følgende ord i teksten: avur, dhese,
druhtin, nerrendeo, fona dhes gotnissu, ehideda (overfor det følgende deda),
See, Umbi dhenselbun dhen, aer.
Universitetets eksaminer
147
2)	Læst tekst.
Der udleveres Luther, An den Adel (Ndr. 4).
S. 63, 1-14 lch will hie .... daruber er vorprcnnet oversættes til dansk.
Af hele stykke 24 (s. 62, 17-66, 27) gives et ikke for langt referat.
Endelig gives, så meget tiden tillader det, kommentarer til indholdet af
stk. 24.
3)	Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Skibet var kommet tilbage fra Østersøen, og medens det lå for anker uden
for København, fik Ferdinand besøg" af sin broder Vilhelm.
Vilhelm vakte straks opmærksomhed, man behøvede bare at kaste et
blik på ham. Han lignede sin broder, men som en åndfuldere gentagelse eller
fint forbillede, så at, når man var begyndt med at bemærke forskellen, ville
man måske næppe af sig selv komme på den tanke, at de var i slægt med
hinanden. Det var samme smukke, kraftige legemsbygning; men hvad der
hos Ferdinand var behageligt, endnu uden egentlig karakter, var hos Vil-
helm forvandlet til et udtryk af frihed og vilje. Det var et gennemgående
træk både i skikkelsen og ansigtet. Ferdinands mund var blød og godmodig,
Vilhelms fastere og med en bue, der viste, at den kunne og skulle tjene hans
mere udviklede pande. Men det, som frembragte den største forskel i fy-
siognomiet, var modsætningen mellem Ferdinands sorgløshed og en besyn-
derlig fin melankoli i Vilhelms øjne og om øjenbrynene. Måske er melankoli
ikke det rette ord for den slags udtryk. Det var det smukkeste ved Vilhelm
og virkede især ved, at det var gådefuldt. En følsom ung pige ville læse under-
trykt sorg og længsel deri; en mand ville ane heftige lidenskaber og måske
spørge sig selv, om det unge menneske også havde moralsk kraft til at beherske
dem. Men i alt fald gav dette træk personligheden et særligt præg, hævede det,
som var smukt op til noget højere, noget idealt.
Som bifag.
A. Goethe: Gross ist die Diana der Epheser. 1812.
Apostelgeschichte 19, 39.
Zu Ephesus ein Goldschmied sass
In seiner Werkstatt, pochte
So gut er konnt', ohn' Unterlass,
So zierlich er's vermochte.
Als Knab und Jiingling kniet' er schon
Im Tempel vor der Gottin Thron,
Und hatte den Giirtel unter den Briisten,
Worin so manche Tiere nisten,
Zu Hause treulich nachgefeilt,
Wie's ihm der Vater zugeteilt;
Und leitete sein kunstreich Streben
In frommer Wirkung durch das Leben.
Da hort er denn auf einmal laut
Eines Gassenvolkes Windesbraut1),
Als gåb's einen Gott so im Gehirn
Da! hinter des Menschen alberner Stirn,
Der sei viel herrlicher als das Wesen,
*) Brusende larm.
10*
148
Universitetets årbog 1943-44
An dem wir die Breite der Gottheit lesen.
Der alte Kiinstler horcht nur auf,
Låsst seinen Knaben auf den Markt den Lauf,
Feilt immer fort an Hirschen und Tieren,
Die seiner Gottheit Kniee zieren;
Und hofft, es konnte das Gliick ihm walten,
Ihr Angesicht wiirdig zu gestalten.
Will's aber einer ånders halten,
So mag er nach Belieben schalten;
• Nur soli er nicht das Handwerk schånden;
Sonst wird er schlecht und schmåhlich enden.
B. Goethe: Brev til ungdomsveninden Augusta Stolberg. 17.4.1823.
An die Gråfin Auguste Louise Bernstorff,
geb. Gråfin zu Stolberg.
Von der friihsten, im Herzen wohlgekannten, mit Augen nie gesehenen,
theuren Freundin endlich wieder einmal Schriftziige des traulichsten Anden-
kens zu erhalten war mir hochst erfreulich-riihrend; und doch zaudere ich
unentschlossen, was zu erwidern seyn mochte. Lassen Sie mich im Allgemeinen
bleiben, da von besondern Zustånden uns wechselseitig nichts bekannt ist.
Lange leben heisst gar vieles uberleben, geliebte, gehasste, gleichgiiltige
Menschen, Konigreiche, Hauptstådte, ja Wålder und Båume, die wir jugend-
lich gesået und gepllanzt. Wir uberleben uns selbst und erkennen durchaus
noch dankbar, wenn uns auch nur einige Gaben des Leibes und Geistes iibrig
bleiben. Alles dieses Voriibergehende lassen wir uns gefallen; bleibt uns nur
das Ewige jeden Augenblick gegenwårtig, so leiden wir nicht an der vergång-
lichen Zeit.
Redlich habe ich es mein Lebelang mit mir und andern gemeint und bey
allem irdischen Treiben immer auf s Hochste hingeblickt; Sie und die Ihrigen
haben es auch gethan. Wirken wir also immerfort, so lang es Tag flir uns ist,
flir andere wird auch eine Sonne scheinen, sie werden sich an ihr hervorthun
und uns indessen ein helleres Licht erleuchten.
Und so bleiben wir wegen der Zukunft unbekiimmert! In unseres Vaters
Beiche sind viel Provinzen, und da er uns hier zu Lande ein so frohliches
Ansiedeln bereitete, so wird driiben gewiss auch flir beide gesorgt seyn;
vielleicht gelingt alsdann, was uns bis jetzo abging, uns angesichtlich kennen
zu lernen und uns desto griindlicher zu lieben. Gedenken Sie mein in beruhigter
Treue.
Vorstehendes war bald nach der Ankunft Ihres lieben Briefes geschrieben,
allein ich wagte nicht es wegzuschicken, denn mit einer åhnlichen Åusserung
hatte ich schon fruher Ihren edlen wackern Bruder wider Wissen und Willen
verletzt. Nun aber, da ich von einer todtlichen Krankheit in's Leben wieder
zuriickkehre, soli das Blatt dennoch zu Ihnen, unmittelbar zu melden: dass
der Allwaltende mir noch gonnt, das schone Licht seiner Sonne zu schauen;
moge der Tag Ihnen gleichfalls freundlich erscheinen und Sie meiner im Guten
und Lieben gedenken, wie ich nicht aufhore mich jener Zeiten zu erinnern,
wo das noch vereint wirkte, was nachher sich trennte.
Moge sich in den Armen des allliebenden Vaters alles wieder zusammen
^IIK*en'	wahrhaft anhånglich
Weimar den 17. April 1823.	Goethe.
Universitetets eksaminer
149
Der forlanges:
1.	Oversættelse af A.
2.	Bestemmelse af det anvendte versemål.
3.	Sammenlignende betragtning af A og B.
4.	Såvidt tiden tillader bemærkninger om Goethes lyrik.
NB. A er skrevet i anledning af F. J. Jaeobis spiritualistiske bekendelsesskrift: Von
den gottlichen Dingen und ihrer Offenbarung. 1811.
B er svar på en opfordring til kristelig omvendelse.
2) Hjemmeværnet indtager en særstilling inden for Sveriges forsvars-
beredskab, idet det både er en frivillig organisation og en afdeling af hæren.
Rekrutteringen af befalingsmænd og menige foregår indtil videre udelukkende
ad frivillighedens vej.
Under den finske vinterkrig oprettedes forskellige steder i Sverige private
grupper til forsvar af enkelte distrikter, således bl. a. i Skåne og Uppland.
Disse gruppers opgave bestod især i at nedkæmpe fjender, der landede fra
luften. Staten benyttede den gunstige stemning til hurtigt og energisk at
bringe disse enkelte grupper ind under en fast organisation og på den måde
skabe en vis enhed i arbejdet. Dermed var hjemmeværnet til en vis grad en
kendsgerning.
Hjemmeværnets mandskab består af den del af den lokale befolkning, der
ved mobilisering ikke vil blive indkaldt til krigstjeneste. Der findes nu ikke
et sogn, ikke en kommune eller landsby, der ikke har en hjemmeværnsgruppe
eller et hjemmeværnskompagni. På denne måde har man fået lagt et net af
kampberedte enheder over hele Sverige. Kampklare er de i egentlig forstand,
idet de har våben hjemme i deres stuer. I Sverige er man altså ikke veget
tilbage for at bevæbne enhver, der ønsker det, i troen på, at det demokratiske
Sverige er så sundt og godt, at folket kun vil betjene sig af disse våben til
frihedens og selvstændighedens forsvar.
Det første år, hjemmeværnet eksisterede, så man med nogen skepsis på
disse »Sondagssoldater«, men nu er al kritik forstummet. Den største aner-
kendelse fik hjemmeværnet den dag, det overtog vagten på det kgl. slot i
Stockholm.
Der ønskes:
1.	Oversættelse til tysk af ovenstående tekst;
2.	en kort fremstilling af dativens brug i nuværende tysk skriftsprog.
FRANSK
Som hovedfag.
1) Conversation dans une auto.
Pierre conduit et Placide est conduit.
- J'attends avec bien de l'impatience notre rencontre de ce soir, dit
Placide. Le propriétaire de la chartreuse1), M. de Boisrosé, (armorial de Saint-
Domingue), est un viex créole tout occupé de sa santé et de sa conservation;
il n'arrive pas å finir ses phrases tant il est lent; toi non plus, tant tu es rapide.
Je me promets un régal å vous voir ensemble.
Mandez-moi done encore ce que vous en savez, ma bonne.
Placide parle comme Mme de Sévigné écrit et Pierre, taquin, lui donne la
réplique sur le méme ton, quand il est de bonne humeur.
*) Chartreusekloster.
150
Universitetets årbog 1943-44
On était peu désireux de vendre, mais la servante du lien me parait
avoir son mot å dire.
-	Je serais fort henrenx de l'embrasser, cette lille, hormis qn'elle soit å
faire peur.
Placide hausse les épanles:
-	Elle l'est. Cela t'apprendra å te moquer de moi.
Petit doigt en l'air, Pierre affecte de prendre par dépit nne prise dans nne
tabatiére imaginaire.
-	Eh bien, non. La servante est fort jolie et tu anras joie å la connaitre
. . . reprend Placide. Mais je snis dans nne inquiétude mortelle que M. de
Boisrosé ne se ravise, ajoute-t-il perfidement, ne pensant qu'å gåter le plaisir
de son ami.
Le grand fondement que je fais de mes espérances, c'est sur le soin qu'on
a pris de nous appeler par télégramme, encore que le mot de télégramme
malsonne ici!
Et Pierre rit, écrasant l'accélérateur de tout son pied.
-	Ne nous arréterons-nous pas bientot? J'ai si faim, soupire Placide.
Impossible, si nous voulons étre ce soir dans le Var. J'entends bien devenir
propriétaire avant diner! Quand je fais une bétise, j'aime m'y précipiter tete
baissée.
Placide pousse un soupir désespéré:
-	Tu te crois exact, dit-il, mais il te manque l'essentiel, l'exactitude de
l'estomac.
C'est que je te veux leger j)our le ravitaillement en plein vol.
Placide prit un air pincé:
-	Je pensais, cher ami, que tu m'emmenais comme expert en art roman
et non comme mécanicien de recordman. Quelle diable de manie de ne pas
t'arréter å la station d'essence!
-	Ah non! On n'en finit pas. La dame en blouse d'infirmiére, å coté de
son grand båton de rouge, m'agace; elle est bavarde et sans monnaie. Le
tuyau qu'elle brandit est toujours trop long ou trop court; il est en outre
de section ridiculement étroite; l'air entre dans le réservoir tandis que l'essence
se répand å terre. C'est stupide! Les tuyaux sont toujours trop étroits, que
ce soit tuyau de vidange, un tuyau d'arrivée d'eau ou un goulot de bouteille,
un larynx humain ou le tube de l'æsophage. Allons, vite, il n'y a plus une
goutte dans le réservoir.
Oversættes og kommenteres med hensyn til bisætningerne.
2) Nedenstående tekst oversættes til fransk.
Der gik jeg nu ude på gaden. Ingen kendte mig; jeg var ganske forladt.
Da huskede jeg på, at jeg i Odense havde læst i aviserne om en italiener
Siboni, der i Kjøbenhavn var blevet ansat som direktør for det kongelige
conservatorium. Alle mennesker havde jo rost min stemme; måske han ville
tage sig af mig, ellers måtte jeg endnu samme aften se at finde en skipper,
med hvem jeg kunne komme hjem. Ved tanken om hjemrejsen blev jeg endnu
heftigere bevæget, og i denne liden søgte jeg Siboni op. Han havde just stort
middagsselskab, vor berømte componist, professor Weyse, digteren Baggesen
og flere var der. Til husjomfruen, der lukkede op for mig, fortalte jeg ikke
blot mit ærinde om at blive ansat som sanger, men endogså hele mit levneds-
løb; hun hørte med stor deltagelse og må have fortalt igen største delen af,
hvad hun hørte af mig, thi jeg ventede længe; men da døren åbnede sig, kom
hele selskabet ud og betragtede mig. Jeg måtte synge, Siboni hørte opmærk-
som til, jeg declamerede scener af Holberg og et par digte, i hvilke følelsen
Universitetets eksaminer
151
af min egen ulykkelige stilling således overvældede mig, at jeg brød ud i
virkelige tårer, og hele selskabet applauderede. »Jeg forudsiger,« sagde Bagge-
sen, »at der engang bliver noget af ham! men bliv nu ikke forfængelig, når
engang hele publikum tilklapper dig bifald!« og nu sagde han noget om den
rene sande natur, og at den gik til grunde med alderen og mellem menneskene.
Jeg forstod ikke alt; men jeg troede hvert menneskes ord, og at alle var mig
gode; ikke en tanke havde jeg, uden jeg udtalte den. Siboni lovede, at han
ville uddanne min stemme, og at jeg som sanger skulle komme til at debutere
på det kongelige teater; jeg var lykkelig, græd og lo, og da jomfruen lukkede
mig ud og så den bevægelse, jeg var i, klappede hun mig på kinden og sagde,
at jeg næste dag skulle gå op til professor Weyse, han mente mig det godt og
ham kunne jeg stole på. Jeg kom til Weyse, der selv, som fattig, havde ar-
bejdet sig frem; han havde dybt folt og forstået min ulykkelige stilling og ved
en collect indsamlet 70 rdlr. til mig. Jeg skrev da mit første brev til hjemmet,
et jublende brev, al verdens lykke var strømmet til mig; min moder viste
i sin glæde brevet til alle mennesker; nogle hørte forundret derpå, andre trak
på smilebåndet; hvad skulle der vel komme ud af det hele.
3)	De intervokaliske konsonanters skæbne i udviklingen fra latin til fransk.
4)	Les réactions contre le romantisme.
Forprøve.
1)	A la veille de la Pentecoste, quant li compaignon de la Table Heonde
furent venu a Kamaalot et il orent oi le servise et len vouloit metre les tables
a hore de none, lors entra en la sale a cheval une molt bele damoisele; et fu
venue si grant oirre que bien le pooit len veoir, car ses chevaus en fu encore
toz tressuez. Et ele descent et vient devant le roi; si le salue, et il dit que
Diex la beneie. «Sire, fet ele, por Dieu, dites moi se Lancelot est ceenz.» -
«Oil voir, fet li rois, veez le la.» Si li mostre. Et ele va maintenant la ou il
est et li dit: «Lancelot, je vos di de par le roi Pellés que vos avec moi venez
jusqu'en cele forest.» Et il li demande a qui ele est. «Je sui, fait ele, a celui
dont je vos parol.» - «Et quel besoign, fet il, avez vos de moi?» - «Ce verroiz
vos bien», fet ele. - «De par Dieu, fet il, et je irai volentiers.»
Lors dist a un escuier qu'il mete la sele en son cheval et li aport ses armes.
Et cil si fet tout maintenant. Et quant li rois et li autre qui ou palés estoient
voient ce, si lor en poise molt.
Oversættes og kommenteres.
2)	Nedenstående tekst oversættes til fransk.
Det første spørgsmål Ruflet den følgende dag stillede frøken Delaunay
overraskede hende lidt:
Hvormange mennesker i Deres omgivelser ved, at jeg kun er Deres gæst
i egenskab af opdager?
-	Ingen af dem der bor her, er uvidende derom.
-	Også Deres fætter, hr. Coursol?
-	Ja. Jeg mente ikke at kunne skjule det for ham, da han jo er inde i alt,
hvad der sker her.
Ja vel. Jeg ville have foretrukket det modsatte. Men det kan ikke nytte
at gøre ophævelser over det, der er sket. Deres rengøringskone?
-	For hende er De en af vore venner.
-	Godt. Jeg må så anbefale Dem den største agtpågivenhed.
Hr. Lorgue, vor nabo, er også inde i sagen, da det jo er ham, som har
truffet hr. Prats.
152
Universitetets årbog 1943-44
- Ganske rigtigt. Men for enhver anden, som muligvis kan spørge Dem
ud om mig, er jeg Deres gæst for nogle dage. Min livsstilling? Arkitekt. I
øvrigt har jeg nogle henstillinger at gøre Dem. De er meget vigtige, og jeg
vil gerne bede Dem lade dem gå videre til alle medlemmerne af Deres Familie:
De må ikke forbavses over de bemærkninger, jeg muligvis kan gøre, eller de
foranstaltninger, jeg muligvis kan foretage. De må aldrig vente på mig ved
måltiderne, hvis jeg ikke er kommet hjem. Om natten må De aldrig gå ud
af Deres værelse, hvad der end sker. Og nu vil jeg bede Dem vise mig det lille
værelse, hvor Deres frøken søsterdatter har haft den forskrækkelse, som De
har talt til mig om.
Som bifag.
1)	Mercredi des Cendres. - Du quai de Louxor une barque, å l'aile frémis-
sante, nous transporte aux rives augustes de la Vallée des Rois. Chaque pas
de nos petits ånons gris, imprimé sur le sable clair, nous rapproche du paysage
d'une indicible magnificence que les Pharaons choisirent pour eadre å leur
dernier sommeil. Ces montagnes gigantesques, aux arétes tourmentées, qui
tranchent sur le bleu du ciel comme une immense citadelle d'or, sont leurs
monuments funéraires; c'est dans ce dur granit veiné de pourpre qu'ils se
creusérent des palais souterrains aux saisissantes polychromies mystiques,
ou ils se couchérent pour la mort, il y a plus de trois mille ans, et ou on les
retrouva, bandelettés de linges fins et aromatisés, dans l'attitude méme de
l'immobilité supréme.
Vallée des Rois! . . . Certains mots ont, par eux-mémes, sur la sensibilité
un pouvoir exaltant, mais il arrive souvent que la réalité demeure en de^å
de rimage qu'on s'était créée. Ici, nulle décevance pareille! Tout concourt å
une impression profonde et harmonique, tout convie å une meditation grave
et religieuse sur la destinée humaine, et, si l'on veut, å une inoubliable réali-
sation du Sermon sur la Mort de Bossuet. Grandeur du site, fixé en son im-
muable splendeur, ruines éparses, en colonnes brisées et en statues mutilées,
d'une ville qui fut la capitale d'un empire, et, parmi cette pauvre poussiére
d'une civilisation qui eut le culte de l'énergie et de la beauté, seules, demeurées
intactes dans le llanc du roe, les «Maisons d'éternité» que les Pharaons voulu-
rent pour leurs dépouilles.
La plupart des souverains de Thébes ont été véhiculés, dans leurs massifs
sarcophages, ornés d'hiéroglyphes, au Musée Egyptien du Caire; on les ravit
å la mystérieuse pénombre sépulcrale, et, sous un couvercle de verre étiqueté
d'un numéro, ils gisent dans une lumiére trop brutale.
Oversættes og kommenteres med hensyn til brugen af artiklerne.
2)	Nedenstående tekst oversættes til fransk.
En kats dod.
Da jeg var omkring 8 år gammel, overværede jeg et mord, et virkeligt
mord, som varede mindst halvanden time. Jeg fulgte med den mest levende
opmærksomhed alt, hvad morderen foretog sig, snart siddende, snart stående,
og forlod ikke stedet før offeret, et stakkels, uskyldigt nydeligt offer havde
draget sit sidste suk.
I mit fædrene hjem, en snes kilometer fra Paris, var der en gartner, en tyk,
fåmælt, brutal fyr med rødt skæg. Denne gartner elskede sine meloner over
alt andet i verden. Han stod op om natten og gik ud for at se om de frøs,
han dækkede dem til, han vandede dem, han fjernede alt, hvad der kunne
hindre deres vækst.
Universitetets eksaminer
153
Nu var der imidlertid en kat i nabolaget, som åbenbart også kunne lide
disse meloner. Men den holdt af dem, sådan som man bor holde af meloner:
den åd dem. Den åd to, tre stykker om ugen, idet den med stor omhu udvalgte
de bedste.
Gartneren havde mistanke til denne kat, og han kunne ikke fordrage katte.
Han forsikrede, at hvis man ikke slog dem ihjel, ville der snart ikke være
liere meloner i verden, og at kattene lagde sig oven på små børns bryst for
at kvæle dem, medens de sov, og at man på hans hjemegn hvert år kastede
et dusin katte på Skt. Hansbålet for at bringe landsbyen lykke.
En nat fik han lejlighed til at skyde på katten. Men hvad enten han nu blev
narret af en månestråle eller af et krigspuds af den snedige kat, så ramte han
ikke synderen, men en af de lækreste meloner. Og den følgende dag bad fader
ham om at lade være med at forstyrre familiens nattero med sin skydning.
Men gartneren havde svoret kattens død, og han fandt på at lave en sindrig
fælde. Og ganske rigtigt, katten gik i den. Et forsøg på at drukne dyret mis-
lykkedes. Gartneren måtte aflive den ved hjælp af en spids jernstang, som han
i blinde1) stødte ind i fælden, hvor det ulykkelige dyr krøb sammen.
Det var forfærdeligt at se på!
KLASSISK FILOLOGI
1) Latinsk stil.
Efter hjemkomsten fra landflygtigheden udtalte Cicero sig i senatet om
årsagerne til den ulykke, der havde ramt ham: »Så langt jeg kan huske til-
bage, har senatorerne ikke plejet at anlægge sørgedragt, selv når deres egen
eksistens stod på spil. Men da mit liv var truet, skiftede senatet klædning,
indtil det ved edikt blev forbudt af konsulerne.
Da jeg overfor disse vanskeligheder så, at jeg som privatmand måtte
tage kampen op mod den samme hær af fjender, som jeg i mit konsulat havde
overvundet, ikke ved våben, men ved senatets autoritet, måtte jeg anstille
mange betragtninger.
En af konsulerne havde på et folkemøde erklæret, at han ville lade de
romerske riddere undgælde, fordi de var mødt op på Clivus Capitolinus;
nogle riddere blev indstævnet, andre forvist. Den anden konsul havde for
en forud aftalt belønning forpligtet sig til ikke blot at lade mig og forfat-
ningen i stikken, men også at forråde staten til dens fjender.
Udenfor portene var Cæsar, som lige havde fået en kommando tildelt for
mange år, og som rådede over en stor hær; jeg siger ikke, at denne mand var
min fjende, men jeg ved, at han ikke protesterede, når det blev sagt, at han
var det.
Skønt jeg så, at senatet var berøvet sine ledere, og at jeg selv dels var
truet, dels forrådt og ladt i stikken, havde jeg dog, forsamlede fædre, kunnet
forsvare mig med våben i hånd, hvad mange modige politikere rådede mig
til, og hvortil jeg heller ikke selv manglede det mod, som er eder velkendt.
Men det var mig imod, når jeg i mit konsulat uden våben havde frelst
staten, nu som privatmand med våben at forsvare mig selv. Jeg så hellere,
at de gode borgere sørgede over min skæbne, end at de fortvivlede over deres
egen. Og hvis jeg alene blev dræbt, ville det være skændigt for mig, men hvis
mange måtte følge mig i døden, ulykkeligt for staten. Derfor mente jeg, at
jeg ikke burde blive her, sålænge staten var trådt under fødder.«
*) å l'aveuglette.
154
Universitetets årbog 1943-44
2)	Latinsk version.
C. Plinius Aristoni suo s.
Heri in senatu relatum est de libertis Afrani Dextri consulis, incertum
sua an suorum manu, scelere an obsequio perempti. Hos alius post quaesti-
onem supplicio liberandos, alins in insulam relegandos, alius morte puniendos
arbitrabatur. Quarum sententiarum tanta diversitas erat ut non possent
esse nisi singulae. Quid enim commune håbet occidere et relegare? Non her-
cule magis quan relegare et absolvere! Ego postulabam ut tribus sententiis
constaret snus numerus nec se brevibus quasi indutiis iungerent. Exigebam
ergo ut qui .capitali supplicio adficiendos putabant discederent a relegantibus,
nec interim contra absolventes mox dissensuri congregarentur, quia parvolum
referret an idem displiceret quibus non idem placuisset.
Obtinui quidem quod postulabam, sed cupio ex te audire erraverim necne,
non ut in praeteritum (serum enim) sed ut in futurum, si quid simile inciderit,
erudiar. Dices »cur quaeris quod nosse debebas?« Priorum temporum servitus
ut aliarum optimarum artium sic etiam iuris senatorii oblivionem quandam
et ignorantiam induxit. Quotus enim quisque tam patiens ut velit discere
quod in usu non sit habiturus? Adde quod difficile est tenere quae acceperis,
nisi exerceas. Itaque reducta libertas rudes nos et inperitos deprehendit;
cuius dulcedine accensi cogimur quaedam facere ante quam nosse. Erat
autem antiquitus institutum ut a maioribus natu non auribus modo verum
etiam oculis disceremus quae facienda mox ipsi ac per vices quasdam tra-
denda minoribus haberemus. Inde adulescentuli statim castrensibus stipendiis
imbuebantur, ut imperare parendo, duces agere dum sequuntur adsuescerent;
inde honores petituri adsistebant curiae foribus et consilii publici spectatores
ante quam consortes erant. Omnem senatorium morem, quod fidelissimum
praecipiendi genus, exemj)lis docebantur. At nos iuvenes fuimus quidem in
castris, sed cum suspecta virtus, inertia in pretio, cum ducibus auctoritas
nulla, nulla militibus verecundia, nusquam imperium, nusquam obsequium,'
omnia soluta, turbata, atque etiam in contrarium versa, postremo obliviscenda
magis quam tenenda. Iidem prospeximus curiam, sed curiam trepidam et
elinguem, cum dicere quod velles periculosum, quod nolles miserum esset.
Quid tune disci potuit, quid didicisse iuvit, cum senatus aut ad otium summum
aut ad summum nefas vocaretur et modo ludibrio modo dolori retentus
numquam seria, tristia seape censeret?
Brevet er skrevet i begyndelsen af kejser Trajans regeringstid.
3)	Ovids Fasti.
4)	Græsk stil.
Jeg vedgår med rene ord, dommere, at jeg har dræbt Afobos. Og der er
vel ingen af jer der er så uvidende om retfærdighedens bud, om vort fædre-
lands love og om den tradition forfædrene har givet os i arv, at han tør hævde
at enhver der har slået ihjel, ikke bør se dagens lys? Vi ved jo alle at i dette
land er tyrandræberne blevet hædret højere end nogen andre, og selv efter-
kommerne efter Aristogeiton og Harmodios har endnu den dag i dag gratis
bespisning på Prytaneion, ret til reserveret plads i teatret og frihed for skatter
og afgifter. Vore forfædre har igennem disse bestemmelser vist at drab på
statens fjender er langt fra at være en retskrænkelse, ja tværtimod anses for
en skøn dåd. Vi kan også minde om at i Æschylus' 'Eumenider' bliver Orestes,
der har dræbt sin moder, frikendt, og det er en guddom der med sin stemme
giver udslaget da menneskenes stemmer står lige, tilmed den viseste af alle
gudinder. Endelig er der i vore love udtrykkelig fastsat i hvilke tilfælde
Universitetets eksaminer
155
manddrab er berettiget. Loven udsiger jo at den ægtemand der dræber sin
hustrus elsker ikke er strafskyldig, og den giver tilladelse til at dræbe uden
straf hvis man bliver nødsaget til at værne sig imod en tyv eller imod uprovo-
keret vold. Og selv i de lande hvor der ikke lindes sådanne udtrykkelige lov-
bestemmelser, gælder der dog uskrevne love herom, og i drabssager dommer
dommerne i det store og hele i overensstemmelse med de hos os gældende
love. Guderne våger over at disse uskrevne love ikke krænkes, og enhver
overtræder af dem rammes af gudernes vrede og, selv uden domstolens
hjælp, rammes han efter alle menneskers endrægtige opfattelse af den største
skændsel.
Jeg beder jer, dommere, om at holde jer dette for øje og frikende mig for
anklagen, hvis jeg gør det klart for jer at jeg har dræbt Afobos i berettiget
selvforsvar da han havde lagt baghold for mig. Derigennem vil I holde de
retsregler i hævd forfædrene har opstillet, og I vil vise jeres respekt for gu-
derne.
5)	Solon Frgm. 1 (Diehl) Vers 1-28 oversættes og kommenteres.
6)	Opdragelse og undervisning i Grækenland, specielt i Athen i 5. og 4. årh.
f. Chr.
LATIN
1)	Latinsk stil.
I fortalen til 8. bog af gallerkrigen fremfører Aulus Hirtius en undskyldning
for, at han vover at fortsætte Cæsars optegnelser:
»Gid de, der kommer til at læse dette, må kunne forstå, med hvor stor
ulyst jeg har påtaget mig arbejdet, for at jeg så meget lettere kan undgå
beskyldningen for, at jeg i tåbelig frækhed har trængt mig ind imellem Cæsars
skrifter. Derom er nemlig alle enige, at intet er så omhyggeligt udarbejdet
af andre, at det dog ikke overgås af disse optegnelsers fine stil.
Thi skønt de er udgivne, for at historieskriverne ikke skal mangle kendskab
til så store begivenheder, har de dog i den grad vundet alles bifald, at skriben-
terne derigennem snarere synes at være berøvede et emne1) end berigede med
et sådant. Og dog er ingen i stand til at beundre disse værker i den grad som
jeg; thi andre ved nok, hvor smukt og korrekt han har udarbejdet dem, men
jeg alene tillige, med hvilken lethed og hurtighed han har gjort det.
Og Cæsar besad ikke alene den evne at kunne udtrykke sig med den fineste
smag; han sad også inde med den pålideligste viden her, hvor det gjaldt at
fremstille hans egne planer. Jeg derimod har ikke engang været med i den
alexandrinske og den afrikanske krig, og selvom jeg har hørt om disse krige
ved samtale med Cæsar selv, kan det ikke opveje det vidnesbyrd, den kan
afgive, der selv har deltaget.
Men lad mig hellere slutte med at give undskyldninger, for at jeg ikke
netop derved skal pådrage mig beskyldningen for anmasselse, idet jeg forud-
sætter, at nogen virkelig skulle kunne tænke på at sammenligne mig med
Cæsar.«
2)	Latinsk version.
Af Ciceros tale mod Verres.
Siculi hoc iure sunt ut, quod civis cum cive agat, domi certet suis legibus,
quod Siculus cum Sieulo non eiusdem civitatis, ut de eo praetor iudices ex
x) Emne: facultas.
156
Universitetets årbog 1943-44
P. Rupili decreto, quod is de decem legatorum sententia statuit, quam illi
legem Rupiliam vocant, sortiatur. Quod privatus a populo petit aut populus
a privato, senatus ex aliqua civitate qui iudicet datur, cum alternae civitates
reiectae sunt; quod civis Romanus a Siculo petit, Siculus iudex, quod Siculus
a cive Romano, civis Romanus datur; ceterarum rerum selecti iudices ex
conventu1) civium proponi solent. Inter aratores et publicanos lege frumen-
taria, quam Hieronicam appellant, iudicia fiunt. Haec omnia isto praetore
non modo perturbata, sed plane et Siculis et civibus Romanis erepta sunt.
Primum suae leges: quod civis cum cive ageret, aut eum iudicem quem com-
modum erat - praeconem, haruspicem, medicum suum - dabat, aut si legibus
erat iudicium constitutum et ad civem suum iudicem venerant, libere civi
iudicare non licebat. Edictum enim hominis cognoscite, quo edicto omnia
iudicia redegerat in suam potestatem: »Si qui perperam iudicasset, se cog-
niturum; cum cognosset, animadversurum.« Idque cum faciebat, nemo dubi-
tabat quin, cum iudex alium de suo iudicio putaret iudicaturum seque in
eo capitis periculum aditurum, voluntatem spectaret eius quem statim de
capite suo putaret iudicaturum. Ex lege Rupilia sortitio nulla, nisi cum
nihil intererat istius. Lege Hieronica iudicia plurimarum controversiarum
sublata uno nomine omnia. Selecti ex conventu aut propositi ex negotiatoribus
iudices nulli. Videtis quantam potestatem habuerit.
GRÆSK KULTUR
1)	Platon, Euthyfron, 9 A ("Idi jw . . .) — 9 C (. . . fieoydég étpdvrj) over-
sættes.
2)	Opdragelse og undervisning i Grækenland, specielt i Athen i 5. og 4.
årh. f. Chr.
Som hovedfag.
1)	Stormagtspolitik i Europa og Amerika 1815-1830.
2)	Hvilken politisk holdning har Rusland indtaget til Danmark siden
1725?
3)	Giv et resumé af et af de opgivne historiske hovedværker, nemlig:
a)	for 1 kandidat: H. Temperley: The Foreign Policy of Canning.
b)	for 1 kandidat: Ferdinand C. Lalandon: Historie de la premiere croi-
sade jusqu'å l'élection de Godefroi de Rouillon.
c)	for 1 kandidat: Michael I. Rostovtzeff: Social and economic history
of the Roman empire;
meddel, hvad De ved om dets forfatter og angiv værkets plads i den historiske
forskning.
Forprøve.
1)	Politiske magter og modsætninger i Europa og middelhavslandene i
år 1300.
2)	Den danske kirke og dens forhold til den verdslige magt i tiden 1425-
1523.
3)	Det danske undervisningsvæsens historiske udvikling og nuværende
organisation.
*) Conventus civium = korporation af romerske borgere.
Universitetets eksaminer
157
„	MUSIK
rorprøve.
Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi samt 2) en
4-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi.
KRISTENDOMSKUNDSKAB
Som hovedfag.
1)	Bhakti-religionen i Bhagavadgita.
2)	Matthæus 12, 22-32.
3)	Lundensiske ærkebiskopper i 12. og 13. århundrede.
4)	En udredning af Ny Testamentes nadverforståelse samten undersøgning
af dens forhold til den lutherske forståelse af nadveren.
GYMNASTIK
Speciel gymnastikteori: 1) Udgangsstillinger. 2) Kropvridning.
GEOGRAFI
A.	Geografi og geologi: Samme opgaver som ved 1. del af skoleembeds-
eksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor side 170).
B.	Geografi: Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i den
naturhistorisk-geografiske faggruppe (se nedenfor side 170).
p. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Vinteren 1943-44: Der indstillede sig 8, 8 fuldendte eksamen.
Sommeren 1944: - — - 15, 15 —	—
lait indstillede sig 23, 23 fuldendte eksamen.
Af disse fik 2 forste karakter med udmærkelse, 19 første karakter,
2 anden karakter.
Hovedfag: Matematik.
Vinteren 1943—44.
Christiansen, Bent (1939) .... 7,54 forste
m. udm.
Jensen, Arne Harritso (1938).. 6,89 forste
Toft, Leo (1938)............ 6,90 forste
Sommeren 1944.
Ejrnæs, Kjeld..............................7,37 første
Exsteen, Poul Johannes (1938)	7,23 forste
Jensen, Mogens (1939)..............7,10 første
Neerup, Poul Otto (1938) ....	7,26 forste
Salling, Knud Birger (1939). . .	6,82 første
Hovedfag: Fysik.
Vinteren 1943—44.
Lassen, Knud (1939)........ 6,99 første
Sommeren 1944.
Andersen, Borge Knud (1929) 5,32 anden
Buchmann-Olsen, Bent (1939) 7,70 første
m. udm.
Gunge, Aage Johannes (1937) 5,50anden
Holm, Jens Asger Hoffmann
(1938).................... 6,53 forste
Rahbeck, Hans Eigil (1939). . . 7,48 første
158
Universitetets årbog 1943-44
Hovedfag: Astronomi.
Sommeren 1944.
Brøndum, Aage (1939)....... 6,89 forste
Sommeren 1944.
Hansen, Erik Bille (1936). . . . 6,57 forste
Hansen, Jorgen Benth (1936) 7,43 første
Jensen, Karen Emilie (1937).. 6,84 forste
Kjellerup, Jens Aage (1936).. 7,17 første
Hovedfag: Naturhistorie og Geografi.
Vinteren 1943—44.
Hovedfag: Gymnastik.
Vinteren 1943—44.
Pedersen, Bjarne Olaf (1933) . 6,04 første
Andersen, Johannes Marius
(1935)..................
6,39 første
6,63 første
Hansen, Birthe Levin (1933).
Basmussen, Hans Christian
(1935)...................
6,65 første
Skriftlige opgaver.
MATEMATIK
Vinteren 1943—44.
Forprøven. I.
1.	En hyperbel er givet ved en asymptote a, et punkt P med tangent / og
retningen q af l.akse.
Konstruer hyperblens anden asymptote og dens toppunkter.
(Konstruktionen ønskes udført på et af de påtegnede ark og vedlagt besvarelsen. Det
andet ark kan anvendes til kladde.)
2.	Et punkt A gennemløber en cirkel med centrum O og radius 3 a med en
hastighed, hvis størrelse er konstant. Et andet punkt B gennemløber
cirklen i samme retning med en dobbelt så stor hastighed. I udgangsstillin-
gen er A i et punkt A0, B i det diametralt modsatte punkt B0.
1)	Konstruer i en vilkårlig stilling linien AB's karakteristikpunkt.
2)	Find en parameterfremstilling for linien AB's indhyllingskurve, idet
vinkel A0OA tages til parameter, og vis, at denne kurve også kan frem-
bringes af et punkt på en cirkel med radius a, der ruller på en anden
lige så stor cirkel.
3.	Et legeme består af to homogene stænger AB og BC. AB har længden 2 a
og vægten P, BC har længden 2 a og vægten 2 P. Stangen AB kan dreje
sig gnidningsfrit om punktet A, i B er der et gnidningsfrit hængsel, og C
er bundet til en glat vandret linie gennem A. I punktet C virker der en
vandret kraft af størrelsen 3 P, rettet bort fra A. Hele systemet er op-
hængt i en lodret plan og påvirket af tyngdekraften.
Bestem i ligevægtsstillingen vinklen 0 mellem AC og AB samt reaktionerne
i punkterne A, B og C.
1) Gør rede for, hvad eksistens- og entydighedssætningen for differentiallig-
ninger af første orden udsiger om integralkurverne til differentialligningen
og angiv specielt ligningens eventuelle singulære punkter.
2) Find mængden bestående af de ikke-singulære punkter, i hvilke integral-
kurverne til (1) har vandret tangent, og angiv såvel ved hjælp af en figur
som ved uligheder de områder, inden for hvilke integralkurverne er geo-
metriske billeder af monotont voksende, henholdsvis monotont aftagende
funktioner, y = (p(x).
II. 1.
(1) xdy (y — 3 x2) dx = 0,
Universitetets eksaminer
159
3)	Find på linien x — y -f 3 = O de punkter, i hvilke den står vinkelret på
en integralkurve.
4)	Find samtlige integralkurver.
5)	Bestem de integralkurver, der går gennem henholdsvis (0,1), (1,0), (1,1)
og (1,2). Skitser kurverne.
6)	Bestem de integralkurver, der har linien x + y — 1 =0 som tangent.
2. Angiv den figur, som dannes af de punkter i rummet, hvis retvinklede
koordinater tilfredsstiller ligningerne
(2) z + x = 2 og x2 = y2,
og find en ligning, der fremstiller figurens projektion på YZ-planen.
En variabel cirkel, der har centrum i XZ-planen, og hvis plan er parallel
med XY-planen, bevæger sig således, at dens periferi stadig indeholder et
punkt, hvis koordinater tilfredsstiller (2), samt et punkt af Z-aksen, og frem-
bringer derved en llade.
Find en ligning, der fremstiller denne ilade.
Find volumen af det legeme, der begrænses af lladen og XY-planen.
Lærerprøven.
Der ønskes en redegørelse for konstruktionen af en ikke-euklidisk geometri.
Hovedpunkterne i konstruktionen bør træde tydeligt frem, og af enkelt-
heder medtages så meget, som tiden tillader.
Fagprøven.
I.	For 2 kandidater:
1)	Find antallet h af løsninger (restklasser mod. 4 p) til kongruensen
(y - !) (y + 5) (y — 5) = 0 (mod. 4 p),
hvor p er et primtal > 5. (Spalt i to kongruenser, en mod. 4 og en mod. p).
2)	Find samtlige primtal p > 5 (o: angiv deres form), for hvilke kongruensen
(x2 + 1) (x2 + 5) (x2 — 5) = 0 (mod. 4 p)
har 2h løsninger. [Betragt først de to kongruenser fra 1) hver for sig].
3)	Find løsningerne til
(x2 + 1) (.x2 + 5) (x2 — 5) = 0 (mod. 4-11).
II.	Fire tal alf a2, a3, a4 opfylder betingelserne
«i + a2 + a3 + «4 = 0
2 i 2 i__2 i 2	o
al + a2 + a3 + a4 = _ 2
al ~t~ a2 4" a3 + a4 = 30
a\ +	-\- a\ — — 14.
Find den algebraiske ligning af fjerde grad, der har dem til rødder, og find
dernæst tallene selv.
For 1 kandidat:
I. I intervallet 0 < X < f defineres et system af funktioner (pn(x), n =0,
1,2, • • • , på følgende måde:
160
Universitetets årbog 1943-44
<p0 (x) = 1 for 0 < X < 1 ,
<Pi(x) --
1 for 0 < x <
1
1 for — < x < 1
9'n (-^) —
r	r + \
f°r 2* S x < —2T
_|/2* for	< x <r + 1
0
2fc =
for alle andre x
Ok
når n > 1, n = 2fc + r, 0 < r < 2*.
1)	Vis, at disse funktioner danner et normeret ortogonalsystem i 0 < X < 1.
(I H. Bohr: »Fastperiodische Funktionen«, er begrebet normeret ortogonal-
system kun defineret for kontinuerte funktioner i et lukket interval, men
definitionen udstrækkes umiddelbart til stykkevis kontinuerte funktioner i et
halvåbent interval a < X <b, som har en grænseværdi, når x -> b).
2)	Vis, at når n = 2k+r, 0 < r <2k, kan en funktion s(x) i 0 < X < 1
da og kun da skrives på formen
hvor c0, cx,
s (x) — c0<p0 (x) -f- cl<p1(x) + • • • + cn(pn(x),
, cn er konstanter, når den er konstant i ethvert af intervallerne
1
< Ok' Ok = X < Ok '
Ok
r + 1 r + 1 . r+2 2fc-l ^
=x < 2k * 2k =X < 2k ' ' 2k
(Ved beviset knyttes betragtningerne f. eks. til tilfældet n = 8).
3) Vis, at når f (x) er kontinuert i 0 < X < 1 og har en grænseværdi for
x-^-1, da er den med Fourierkonstanterne
a
an = \f(x)(pn(x)dx
•'o
som koefficienter dannede række
<*0<P(>(X) + al<Pl(?) + • • • + an<pn(x) ~\----
ligelig konvergent i intervallet 0< X < 1 med summen f(x). [Benyt 2) og
Fourierkonstanternes minimalegenskab].
II. Undersøg, om 415 er kvadratisk rest for primtallet 3613.
Sommeren 1944.
Forprøven. I.
1. En tung stang kan rulle uden at glide på oversiden af en fast, lodret cirkel;
under påvirkning af tyngden foretager stangen svingninger omkring en
ligevægtsstilling, i hvilken stangens tyngdepunkt falder i cirklens øverste
punkt. Stangens masse kaldes m, dens inertimoment om tyngdepunktet i,
cirklens radius r, vinklen mellem vertikalen og den radius, som går ud til
røringspunktet med stangen, <p og tyngdeakcelerationen g.
Universitetets eksaminer
161
1)	Idet det antages, at bevægelsen begynder ud fra en stilling, i hvilken
ep = (p0 og = 0, skal man finde som funktion af ep.
2)	Vis, at stangen ved små svingninger om ligevægtsstillingen får samme
svingningstid r som et matematisk pendul af længden —. (Dan en
dilferentialligning for bevægelsen, hvori cp0 ikke indgår).
3)	Stangen antages at have længden a og en massetæthed proportional
med tredie potens af afstanden fra det ene endepunkt. Find r.
2. Givet Kurven x — cos v, y — sin v, z = cos 2 v. Angiv krumning, torsion,
oskulationsplan og krumningscentrum for v = 0. Vis, at kurven ligger på
en hyperbolsk paraboloide.
II.
1.	Angiv ved hjælp af en figur mængden co bestående af de punkter, hvis
koordinater tilfredsstiller uligheden
(,x2 -(- i/2 — 2 x) (x2 + y2 + 2 x) < 0,
og mængden a>x bestående af de punkter, hvis koordinater tilfredsstiller lig-
ningen
(p (.x2 -f y2 — 2 x) <p (x2 + y2 + 2 x) + y (y) = 2,
hvor (p (/) betegner funktionen
I 1 for 0 < t < -f- oo
<p(t) = |
| 0 for —oc < t < 0.
Med / (.c, y) = / (P) betegnes en i eo defineret funktion, der i ethvert punkt
af co har partielle differentialkvotienter.
De partielle afledede j'x (x, y) og /^(.x, y) antages at være begrænsede i co.
Gør rede for, hvorvidt dette medfører, at
1)	/ (P) er begrænset i a>,
2)	/ (P) er kontinuert i co,
3)	/ (P) er ligelig kontinuert i co,
4)	/ (P) har en grænseværdi for P-> P0, hvor P0 er et vilkårligt punkt på
randen af co.
Angiv resultaterne af de tilsvarende redegørelser vedrørende en funktion
g (x,y), som er defineret i colf og som i co1 antages at have begrænsede partielle
afledede.
2.	Bestem samtlige funktioner y — f(x), som for —oo<x< + cxd er tre
gange differentiable og opfylder ligningen
f"(x) + 2f(x) = f(2/"(/) + /'(0 + 2e')df.
• •'o
3.	Med /(/) betegnes en i et interval a<t<{3 differentiabel funktion,
hvis differentialkvotient er kontinuert og forskellig fra nul, og med g (t) en i
samme interval kontinuert funktion, hvis værdier er positive. På den med
XY-planen parallelle linie PQ, hvor P ligger på Z-aksen, og Q har koordina-
terne (cos t, sin t, / (/)), afsættes fra P i retning mod Q et liniestykke PS af
længden g(t). Når t gennemløber intervallet a < / </?, beskriver PS et
fladestykke F.
li
162
Universitetets årbog 1943-44
Angiv en simpel parameterfremstilling for F og gør i forbindelse hermed
rede for, at F kan fremstilles som et differentiabelt fladestykke.
Find et integraludtryk for arealet af F.
71	1
Udregn arealet, når a =	= n, f(/) = t) t2 og g(t) = ty3.
Lærerprø ven.
Der ønskes en fremstilling af de naturlige tals indførelse ud fra Peanos
aksiomer, hovedpunkterne bør træde klart frem. Enkeltheder medtages i det
omfang, tiden tillader.
Fagprøven.
For 4 kandidater:	__
1. Vis, at funktionen e~V1+z, hvor z = x-\-iy, og —j/l+z betegner
den gren af kvadratroden af 1 + z, som er negativ for reelle, positive værdier
af z, er regulær i halvplanen x > 0 og i denne tilfredsstiller uligheden
Vis dernæst formlen \ e ~ dz = , hvor integrationsvejen L er den
«x	e
positive del af den rent imaginære akse gennemløbet fra 0 til oc. [Integrer
funktionen langs randen af kvarteirklen X >0, y> 0, x2-\-y2<R2].
Udled to reelle formler ved at opspalte integralet i dets real- og imaginærdel.
2. Find den fuldstændige løsning til kongruensen
x4 + 29 .x3 + 10x2 — 28 x — 45 = 0 (mod. 33),
idet det oplyses, at x 3 (mod. 33) er løsning.
For 1 kandidat:
1.	Idet A er en begrænset punktmængde i det /i-dimensionale rum, defineres
det ydre og indre Jordan mål tuy(A) og /lh(A) af A som henholdsvis nedre
grænse for summen af produkterne af kantlængderne for alle overdækninger
af A med et endeligt antal halvåbne intervaller og øvre grænse for summen af
produkterne af kantlængderne for alle endelige sæt af parvis disjunkte halv-
åbne intervaller, der er indeholdt i A.
Bevis, at /uy(A) og jUi(A) er lig med Lebesgue målet af henholdsvis det
lukkede hylster og den åbne kerne af A.
2.	Dan den algebraiske ligning, hvis rødder er alle tallene a; + /?/, hvor
ai, i — 1, 2, er rødderne i ligningen
x2 — 3 x + 5 = 0,
og ^y, j = 1,2,3, er rødderne i ligningen
.r3 — A x2 — 1 = 0.
Universitetets eksaminer
163
FYSIK
Vinteren 1943—44.
Forprøven.
I.	1) En kasse, der hviler på en vandret flade, forskydes på denne, således
at den udfører en translation, ved hvilken ethvert af kassens punkter foretager
en vandret jævn cirkelbevægelse med radius a og vinkelhastigheden eo0. Inde
i kassen er et massepunkt på m gram ophængt i en l cm lang (masselos) snor.
Find ved ækvivalensprincipet den koniske pendulbevægelse, som massen vil
udføre i forhold til kassen, idet det forudsættes, at co0 er mindre end det koni-
ske penduls cykliske egenfrekvens æ1 ved ubevægelig kasse, at luftmodstanden
mod ni s bevægelse er ju gange hastigheden i forhold til kassen, samt at snorens
udslagsvinkel a fra lodlinien er så lille, at sin a og a kan regnes lige store.
Tegn et diagram, som viser de på m virkende kræfter.
2)	I mellemrummet mellem to parallele faste vægge i den indbyrdes afstand
/ cm er luften i stående svingninger vinkelret på væggene med første overtones
frekvens n1. Find n1, når lydhastigheden sættes til 340 m/sek. Opskriv det
analytiske udtryk for luftdelenes forskydning s, når bevægelsen henføres til
en .r-akse vinkelret på væggene, således at disse er beliggende ved x — 0 og
x — l, og den maximale udsvingsamplitude i bølgen er s0, samt at dette ud-
sving er tilstede til / = 0 i en sådan retning, at der er overtryk A p0 ved væg-
gen x = 0. Giv en skitse af s-kurven til dette tidspunkt og find overtrykket
A Pc n^r luftens tæthed sættes til 0,0012.
3)	N grammolekyler af en ideal luftart er indesluttet i en cylindrisk beholder
med stempel, der befinder sig i et stort kalorimeter af den absolute temperatur
T. Luftmassen, der til at begynde med har rumfanget V (— ATyx) cm3, udvider
sig isotermt og reversibelt ved forskydning af stemplet til rumfanget V + v
cm3, således afpasset, at der findes 1 grammolekyle i et rumfang på v cm3.
Hvor stort et arbejde har luften derved udført? Hvad er luftmassens energi-
forøgelse A Ui og entropiforøgelse A samt de tilsvarende størrelser A Ur
°g A Sk for kalorimetret? Find grænseværdien for disse størrelser for vx =
konstant, når N går mod uendelig.
Hvor intet andet er bemærket, er størrelserne angivet i absolut mål.
II.	1) Et elektrometers to klemmer er forbundet til hver sin af to parallele,
vandrette metalplader, der er 100 cm2 store og har 0,5 cm indbyrdes afstand.
Pladerne er anbragt i luft, og den nederste, der er forbundet med elektrometer-
huset, er tillige jordforbunden.
Når der 0,5 cm over den øverste anbringes en lige så stor vandret metal-
plade med spændingen 1000 volt, viser elektrometret 300 volt. Hvor stor er
elektrometrets kapacitet C i farad?
2)	Med et fotografiapparat med 15 cm brændvidde og 1 cm blænderdiameter
fotograferes en hvid mur med lystætheden 0,1 stilb. Afstanden til muren er
meget stor i sammenligning med brændvidden. Hvor stor bliver belysningen
på pladen, når der ses bort fra lystab i linsen?
3)	En oliedråbe i Millikans apparat til bestemmelse af elektronens ladning
iagttages at synke med en konstant hastighed af 1,00-10~3 cm/sec, når den
elektriske feltstyrke er nul. Hvor mange volt V skal spændingsforskellen mel-
lem kondensatorpladerne være, for at oliedråben kan holdes svævende, hvis
den er ladet med een elementarladning e? Kondensatorpladernes afstand er
1 cm, oliens massefylde 0,90 g/cm3. Luftens opdrift tillades det at se bort fra.
Stokes' lov: K — Sjirjrv, hvor r er kuglens radius, v dens hastighed, luftens
gnidningskoefficient r] = 18-10— 5 g-cm~ 1-sec— 1. e = 4,80• 10—10 el. st. enh.
Alle talregninger ønskes gennemfort. Tilladte hjælpemidler: logaritmetabel og regnestok.
11*
164
Universitetets årbog 1943-44
Fagprøven.
Lysets polarisation.
Sommeren 1944.
Forprøven.
A.
1.	Et tresidet ligesidet prisme har de tre parallele kanter ABC i afstanden
a fra hverandre. Til kanten B og sammenfaldende med den er fæstet en
linieformet masse M, der antages så tung i forhold til prismets egen masse,
at der kan ses bort fra denne. Prismet er anbragt i en instabil stilling på
en vandret bordflade, idet det hviler med kanten A på lladen og har side-
fladen AB lodret. Med et forsvindende lille stød bringes det ud af ligevægt,
således at det falder ned på sidefladen AC, idet det drejer sig om kanten A.
Man skal beregne den hastighed z>0 som M har fået umiddelbart for kanten
C støder mod bordfladen. Endvidere spørges der om M's bevægelses-
mængdemoment Da og Dc med hensyn til henholdsvis kanterne A og C
til det samme tidspunkt. Idet sidefladen AC's stød mod bordfladen forud-
sættes alene at virke gennem kanten C, spørges der om bevægelsesmængde-
momentet D'c om kanten C umiddelbart efter stødet. Efter stødet vil
prismet give sig til at dreje sig om kanten C. Med hvor stor en vinkel-
hastighed to vil prismet begynde denne drejning, og hvor højt, b, vil M
blive hævet, for drejningen standser? Det forudsættes, at kanterne A og
C under drejningerne ikke kan glide på bordfladen.
2.	Et lodret cirkulært-cylindrisk kar med den indre radius a roterer med
konstant vinkelhastighed a>0 omkring cylinderens akse. Karret indeholder
vand, der følger med i rotationen. Idet vi betragter trykfordelingen i et
vandret snit gennem den roterende vædske, spørges der om trykket p
i afstanden r fra aksen, når trykket i aksen er p0. Find den lodrette højde-
forskel h mellem den frie vandoverflade i aksen og ved karvæggen. Hvor
stor en højdeforskel h1 vilde der for samme o)0 være, hvis karret havde
indeholdt kvægsølv?
3.	I et / cm langt rør, der er lukket i den ene ende (ved .r = 0) og åbent i den
anden (ved .r = /), udfører luften en stående svingning af grundtonens
frekvens n. Find n. Til tiden t = 0 er luftdelene ved x = l i deres maximale
udadgående udsving sv Tegn forskydningskurven for luftdelene i røret
til det nævnte tidspunkt og angiv det almindelige analytiske udtryk for
den stående svingnings s-kurve. Find afvigelserne i tryk £ p og temperatur
A T til t = 0 ved x = 0 fra deres respektive gennemsnitsværdier, som
forudsættes at være 1 atmosfære og 20° C.
De angivne størrelser er i c-g-s-systemet, når ingen anden enhedsbetegnelse
er vedføjet.
B.
1. a) En kondensator består af 2 n kvadratiske metalplader med 5 cm side-
længde, adskilte ved 0,2 mm glimmerblade. Hveranden plade er for-
bundet med kondensatorens ene pol, hveranden med den anden pol.
Hvor stor skal n være, når kapaciteten skal være så nær som muligt
0,1 mikrofarad? Glimmers dielektricitetskonstant er 8.
b) Find selvinduktionskoefficienten af en rulle bestående af 100 vindinger,
der alle kan betragtes som sammenfaldende, når selvinduktionskoeffi-
cienten af en enkelt vinding er 3-10~7 Henry. Spolen forbindes med
en kondensator på 0,1 mikrofarad. Find svingningstiden for de frie
svingninger i kredsen.
Universitetets eksaminer
165
2.	I et Fresnels spejlforsøg anvendes som lyskilde en belyst spalte L, hvis
afstand fra spejlenes skæringslinie er 2 cm. De to spejlbilleders indbyrdes
afstand LXL2 er 1 mm.
a)	Tegn en skitse af spejlene med L, Lx og L2, og find vinklen mellem
spejlene.
b)	Beregn for bølgelængden Å — 5000 Å stribeafstanden i interferens-
stribebilledet på en skærm anbragt 100 cm fra spejlenes skæringslinie
og parallel med den plan, der indeholder og L2.
3.	Når en fotocelle belyses med lys af bølgelængden 5461 Å, kan elektronerne
løbe op mod en modspænding på 0,18 volt, og når den belyses med bølge-
længden 2537 Å, kan elektronerne løbe op mod en modspænding på 2,80
volt. Find heraf Plancks konstant h i Erg-sec.
(Elektronens ladning — £ = —4,80-10—10 el. stat. enh.).
Alle talregninger ønskes gennemført. Tilladte hjælpemidler: logaritmetabe] og regnestok.
Fagprøven.
Røntgenstrålens spredning.
ASTRONOMI
Vinteren 1943—44.
Forprøven.
Tolegemeproblemets differentialligninger og integraler. Ingen hjælpemidler
må benyttes.
Prøve for de naturhistorisk-geografiske studerende.
1.	Hvilke stjerner kulminerer i øvre kulmination i København kl. 19h30m
mellemeuropæisk tid den 28. december (tilnærmet regning)?
2.	Angiv rektascension og deklination for ekliptikas poler samt længde og
bredde for ækvatorpolerne.
3.	Angiv højden i nedre kulmination for en stjerne med deklination 50°40'
for et sted med nordlig bredde 56°21'.
4.	Beskriv forandringen i en stjernes azimut og højde under himlens daglige
omdrejning.
5.	Beskriv solens årlige bevægelse i forhold til himlens ækvator.
Sommeren 1944.
Forprøven.
En stjerne har koordinaterne:
a = 18h 17m57s.9
d = + 5°22'.81.
Beregn dens højde og azimut kl. 20h16m44s.3 mellemeuropæisk tid en dag,
da stjernetid i middelmidnat i Greenwich (Øc Grw) var 20h52m43s.0, og for
et sted, der har de geografiske koordinater
Østlig længde fra Greenwich 0h45m40s.0
Nordlig bredde	+54° 57'.78.
166
Universitetets årbog 1943-44
Femcifret regning.
Hjælpemidler:
a)	5-cifret logaritmetabel.
b)	Tabel til forvandling af tider.
c)	De sfærisk-trigonometriske grundformler.
Fagprøven.
Der ønskes en fremstilling af de Lagrangeske og de Hamiltonske mekaniske
grundligninger.
KEMI
Vinteren 1943—44.
Forprøven.
1.	Beskriv de vigtigste metoder til fremstilling af metaloxyder. Det angives
ved liver enkelt metode, hvilke oxyder der kan fremstilles, og hvilke der
ikke kan fremstilles på den pågældende måde.
2.	Hvorledes forholder Arsentrisulfid, Stannosulfid og Stannisulfid sig overfor
a) saltsyre, b) Ammoniumsulfid og c) Ammoniumpolysulfid. Reaktions-
ligninger anføres.
3.	Til en opløsning af en tobasisk syre H2A sættes stærk base indtil pH = 9.
Beregn forholdet mellem Ca--og syrens totalkoncentration (d. v. s.
C\---[-Ch\—b Ch a)> når syrens to dissociationskonstanter er kx = 10~7
og k2 = 10-12.
4.	Hvad kan man kalde følgende organiske forbindelser:
ch3 x	ch3(1)
a.	O b. (CH,),C(OH).COOH c. C,H, '
C2Hs	4NH2(4).
Hvordan kunne man tænke sig at fremstille disse forbindelser?
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Lærerprøven.
Giv en fremstilling af massevirkningsloven og dens grundlag og anfør
nogle karakteristiske eksempler på dens anvendelse.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Sommeren 1944.
Forprøven.
1. Hvorledes kan følgende forbindelser fremstilles:
SnCl2,2HaO	CaC03	A12(S04)3, 18 H20
PbS04 "	Mg(OH)2	AgNOg
NaHCOg	ZnS04, 7Ho0	CuS04, 5H20
KC103	HgCl2 "	CuCl
KC104	Hg2(N03)2	FeCl3,6H20.
Angiv, om stofTerne er let eller tungt opløselige i vand, og om opløsningen
af de letopløselige reagerer surt, neutralt eller basisk. Hvorledes forholder
de anførte salte sig ved tilsætning af a) Saltsyre, b) Natriumhydroxyd,
c) Ammoniakvand? (Reaktionsligninger anføres).
Universitetets eksaminer
167
2.	Hvordan adskilles og påvises Ca og Mg i den kvalitative analyse? Reak-
tionsligninger anfores, og der gives en kort redegørelse for de opløselig-
hedsforhold, der muliggør den pågældende adskillelse.
3.	Den specifike ledningsevne af 0,1 n eddikesyre ved 18° er 4,6.IQ—4 reci-
proke ohm, og den molekylære ledningsevne af Natriumacetat, Natrium-
klorid og saltsyre er henholdsvis 78, 108 og 380 rec. ohm. Beregn dissocia-
tionsgraden af 0,1 n eddikesyre og eddikesyrens dissociationskonstant ved
18°. (To betydende cifre i resultatet er tilstrækkeligt.)
4.	En organisk forbindelse indeholder 66,8 °/0 C, 7,4 °/0 H og 25,8 °/o N.
Molekylvægten er ca. 110. Beregn den empiriske formel og angiv konsti-
tutionsformler, navne og evt. fremstillingsmåder for nogle af de aromatiske
(eventuelt også alifatiske og hetero-cykliske) forbindelser, der svarer til
denne formel.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Lærerprøven.
1.	a. Forklar, hvad man forstår ved en stødpudeblanding, og gør ved hjælp
af massevirkningsloven rede for teorien for stødpudevirkningen.
Anfør nogle eksempler på stødpudeblandinger og deres anvendelse,
b. Beregn brintionkoncentrationen i en opløsning, dannet ved at blande
25,0 cm3 0,2 n eddikesyre og 15,0 cm3 0,1 n Natriumhydroxyd. Eddike-
syrens dissociationskonstant er 1,8.105.
2.	Hvad forstår man ved en katalysator?
Anfør eksempler såvel fra den uorganiske som fra den organiske kemi pa
processer, ved hvilke man anvender katalysatorer.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
NATURHISTORIE OG GEOGRAFI
Vinteren 1943—44.
Eksamens 3die del.
Hovedfag: Zoologi.
Større skriftlige opgave:
For 1 kandidat: En oversigt over de palæarktiske Laro-Limicolæ's træk,
belyst ud fra udbredelsesforhold.
For 1 kandidat: En oversigt over heterogonien hos cynipiderne i relation til
biologi og udbredelse.
For 1 kandidat: Der ønskes en oversigt over udbredelsen af de her i landet
ynglende ferskvandsfisk i relation til øvrig udbredelse, formentligt indvan-
dringstidspunkt og ynglebiologi.
Mindre skriftlige opgave:
For 1 kandidat: En oversigt over de hypoteser, der er fremsat til forklaring
af fuglenes træk.
For 1 kandidat: De forelagte galler (o: Rhodites rosae. Andricus testaceipes.
Biorrhiza pallida. Aulacidea hieracii) bestemmes, hvorefter der gøres rede for
de pågældende cynipiders livscyklus.
For 1 kandidat: Laksens ynglebiologi.
Hovedfag: Gymnastik.
Større skriftlige opgave:
Bestem pulsfrekvensen i relation til iltoptagelsen under armarbejde og
under benarbejde såvel som i hvile i de tilsvarende arbejdsstillinger.
168
Universitetets årbog 1943-44
Der ønskes undersøgt 5 arbejdsstørrelser inden for hver arbejdstype vari-
erende mellem ca. 100 og ca. 500 kgm/min. for armarbejdets vedkommende
og mellem ca. 100 og ca. 800 kgm/min. for benarbejdets vedkommende.
De fundne resultater diskuteres.
Mindre skriftlige opgave:
1.	Giv en oversigt over den normale bevægelighed i hovedplanerne i de
forskellige afsnit af hvirvelsøjlen.
2.	Giv en kort beskrivelse af de ændringer i muskelfibrens elektriske poten-
tialer, der følger med den indirekte irritation.
3.	Hvilke hormoner dannes i hypofysens baglap, og hvilke er deres virkninger?
4.	Hvilke ér galdens hovedbestanddele, og hvilken betydning har den for
fødens behandling i fordøjelseskanalen?
Eksamens 2den del
Zoologi: På hvilke punkter kan man spore Ancylussøens indflydelse på
Danmarks nuværende zoogeografi?
Botanik: Giv en fremstilling af de vigtigste morphologiske og anatomiske
karakterer samt af hovedtrækkene af forplantningen indenfor grupperne
Ectocarpales, Laminariales og Fucales. Angiv endvidere, hvilke arter af de to
sidstnævnte grupper der findes i de danske farvande og på hvilke lokaliteter
de forekommer.
Geografi: Sveriges løse jordarter, deres udbredelse og udnyttelse.
Geologi: 1) De seks udleverede fossiler, der alle er fra Danmark, beskrives
i korthed og bestemmes til art med angivelse af hver enkelt arts stratigrafiske
betydning.
2) Hvorpå begrundes grænsedragningen mellem kridt og tertiær i Dan-
mark?
Plantefysiologi med genetik:
Løvfaldets bygning og fysiologiske funktioner.
Zoofysiologi: 1) Giv en fremstilling af de forskellige proteolytiske enzymers
virkning.
2)	Giv en fremstilling af synkningens mekanisme.
3)	Hvorledes omsættes alkohol i organismen?
4)	Hvad forstås ved reaktionstid og hvoraf afhænger dens længde?
5)	Giv en fremstilling af binyrernes fysiologi. (En noget udførligere frem-
stilling ønskes.)
Eksamens 1ste del.
Zoologi: De på de forelagte figurer afbildede bændelorme (Tænia solium,
Tænia saginata, Bothriocephalus latus) bestemmes, hvorpå der gøres rede for
livscyklus og udbredelse hos de pågældende arter. Ved udbredelsen tænkes
særlig på forekomsten i Danmark.
Botanik: 1) Beskriv skudbygningen hos de udleverede grene, der så vidt
muligt bestemmes og giv en fremstilling af
2) knopdækkets plantegeografiske betydning hos fanerofyterne.
Geografi: Mexico. Der medfølger M. Vahls isothermekort, isobarkort, ned-
børskort og plantegeografiske kort over Nordamerika, samt Christensen og
Krogsgaard: Atlas uden navne. II.
Universitetets eksaminer
169
Geologi: 1) Beskriv og bestem de udleverede bjergartsprøver (skrivekridt,
moler, grønsandsten, granit, kvartsporfyr og marmor).
2)	Nævn efter den procentiske betydning de otte vigtigste grundstoffer,
der indgår i den faste jordskorpe.
3)	Angiv krystallisationsfølgen hos et basaltisk Magma.
4)	Hvad kalder man en dybbjergart, der mangler Kvarts, indeholder Biotit
og Hornblende og evt. Augit som mørke bestanddele, og hvis Feldspat langt
overvejende er en Plagioklas af intermediær sammensætning?
5)	Hvad forstår man ved, og hvorledes dannes arkose?
6)	Giv en kort oversigt over dybhavets sedimenter.
Sommeren 1944.
Eksamens 3die del.
Hovedfag: Zoologi.
Større skriftlige opgave:
Der ønskes en sammenligning mellem Bryozofaunaen i det arktiske og ant-
arktiske område, eventuelt tillige mellem det boreale område på den nordlige
halvkugle og det tilsvarende på den sydlige, særlig med henblik på en belys-
ning af bipolaritetsproblemet.
Mindre skriftlige opgave:
De tre forelagte præparater (Pedicellina cernua, Phoronis kowalevski, Ca-
berea ellisii) beskrives og bestemmes. Der gøres rede for de pågældende formers
systematiske stilling.
Botanik:
Større skriftlige opgave:
For 1 kandidat: Giv en fremstilling af nyere undersøgelser over seksuali-
teten og generationsskiftet indenfor følgende grupper af Euchlorophyceae
(H. Printz's begrænsning i Engler og Prantl: Die natiirlichen Pflanzenfamilien
3. bd.: Chlorophyceae. 1927): Volvocaceae, Chaetophorales med undtagelse
af Oedogoniaceae, Siphonocladales og Siphonales.
For 1 kandidat: Der ønskes en fremstilling af de forskellige typer af
ledningsstrenge (Steler), samt deres forbindelse, hos isospore bregner: Primo-
filices, Filicinae eusporangiatae med undtagelse af Ophioglossales samt Filici-
nae leptosporangiatae (Zimmermann), såvel i stængel som i blad og deres
afledning af hverandre. Såvidt tiden tilladef det, forsøg da en kritik af
begreberne Stele og Polysteli.
For 1 kandidat: Der ønskes en fremstilling af ældre og nyere anskuelser
om oprindelsen af de tokernede celler hos Pucciniaceae.
Mindre skriftlige opgave:
For 1 kandidat: De forelagte bregner onskes beskrevne og henførte til
familie, om muligt slægt. Endvidere onskes en fremstilling af Sori's stilling
og de vigtigste træk af sporehusets bygning og opspringning hos disse familier.
Eksaminanden får udleveret levende eller herbarmateriale af følgende slægter:
Osmunda, Aneimia, Gleichenia, Alsophila, Trichomanes Hymenophyllum,
Dennstaedtia og Polypodium.
For 1 kandidat: En kritisk fremstilling af Jacob Eriksson's Mycoplasma-
teori.
For 1 kandidat: Der ønskes en kort fremstilling af generationsskiftet og
170
Universitetets årbog 1943-44
befrugtningsforholdene hos Phaeophyta (Brunalger) med fremhævelse af de
forskelligheder, som i disse henseender findes mellem denne gruppe og Chloro-
phyceae (excl. Charophyta) Printz.
Eksamens 2den del.
Zoologi: Kirtlerne i de medfølgende 3 præparater (skjoldbruskkirtel, glan-
dula submandibularis, fod med fedt- og duftkirtler, alt af lam) beskrives,
forklares og bestemmes (simple skitser skal medfølge); der angives tillige, til
hvilke afdelinger kirtlerne hører efter de forskellige inddelingsprincipper.
Botanik: Skovtræernes Mykorrhizer.
Geografi: Nomadisme og oasekultur i Sahara - uden for Nildalen - og disse
kulturformers geografiske forudsætninger. Der medfølger: Dierckes atlas
samt Vahls isothermekort over Afrika.
Geologi: Juradannelserne på Bornholm. Kendes der antydning af, at jura-
formationen forekommer i den øvrige del af Danmark?
Plantefysiologi med genetik: De mendelske spaltningslove belyst ved eksem-
pler fra nedarvningen af farver og eftegn hos huspattedyrene.
Zoofysiologi:
1)	Hvilken forskel er der på spiserørets og tarmens peristaltik?
2)	Hvilke faktorer er nødvendige for dannelsen af røde blodlegemer?
3)	Hvilken betydning har de arterio-venøse anastomoser?
4)	Hvoraf afhænger behovet for Thiamin?
5)	Giv en fremstilling af luftvekslingen i lungerne mellem blod og luft.
(En noget udførligere fremstilling ønskes.)
Eksamens 1ste del
Zoologi: De tre forelagte pattedyrkranier (Grævling, Bavian og Pungulv)
beskrives, bestemmes til orden, så vidt muligt til slægt, hvorefter der gøres
rede for de tre forelagte formers ernæring.
Botanik: Der ønskes en fremstilling af sporehusets bygning og opbygning
hos Arkegoniaterne.
Geografi: Bagindien. Der medfølger: Atlas uden navne samt Vahls klima-
kort.
Geologi:
1)	Beskriv og bestem de tre udleverede bjergarter (konglomerat, breccie,
agglomerat).
2)	Hvor i Danmark finder vi særlig blødt grundvand over et større område?
3)	På hvilke måder kan større mængder af klorion komme til at indgå i
grundvandet?
4)	Under hvilke betingelser dannes konkretioner? Nævn nogle eksempler
på konkretioner.
5)	Giv en kortfattet oversigt over den kemiske forvitring.
Universitetets eksaminer
171
10. MAGISTERKONFERENSER
a. Ved det filosofiske fakultet.
lait har 14 studerende i året 1943-44 taget magisterkonferens.
27/9 1943. Max William Olsen (1925). Bestået.
Fag: Religionshistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. theol. Johannes Pe-
dersen og dr. phil. Vilh. Grønbech.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) En kort oversigt
over de vigtigste teorier, der er fremsat i det 19. århundrede om
religionens oprindelse og væsen (7/5 1943), 2) Buddhas forlosnings-
tanke, set på baggrund af tidligere indisk religiøsitet (u/5 1943), 3) Over-
sigt over de sociale og religiøse omvæltninger, der fandt sted i Hellas
på overgangen til den historiske tid (10-timers opgave, 16/5 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (3/6-15/7 1943): Hesekiels
stilling og betydning for Israels religions udvikling.
Forelæsning (27/9 1943): Kultens betydning i de primitive religioner.
17/u 1943. Krislen Thomsen Jensen (1927). Bestået.
Fag: Psykologi.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. Frithiof Brandt og
docent E. Tranekjær Rasmussen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Tærskelbestemmelser
(14/5 1943), 2) Agressionsbehov og domineringsbehov (15/5 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (20/9-3/n 1943): Om den nyere
behovsforskning og dens betydning for personlighedsforskningen
(karakterologien).
Forelæsning (17/n 1943): Skolemodenhed.
20/n 1943. Mogens Knudsen (1937). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Det naturalistiske
drama i Norden med særligt hensyn til et enkelt af landene (efter eget
valg) (2/6 1943), 2) Thomas Grays forfatterskab og dets perspektiver
(4/6 1943), 3) Ægtheds- og integritetskritikens methode og gyldighed
(8-timers opgave, 6/e 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (8/9—20/10 1943): Holberg og
Swift.
Forelæsning (»/n 1943): Dyveke i litteraturen.
172
Universitetets årbog 1943-44
20/n 1943. llelga Vang Lauridsen (1936). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) E. G. Geiger. For-
fatterskab og personlighed (2/6 1943), 2) Europæisk poetik fra du
Bellay til Opitz (4/6 1943), 3) Den oldfranske heltedigtning i den nyere
forsknings lys (8-timers opgave, 6/e 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (18/9—30/i0 1943): Pontoppidans
»De Dodes Rige«.
Forelæsning (20/n 1943): Den engelske prærafaelisme indtil Swin-
burnes fremtræden.
221n 1943. Lars Rostrup Boyesen (1933). Bestået.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. Elling, dr.
phil. K. Friis Johansen og dr. phil. Paul V. Rubow.
Fag: Kunsthistorie.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Fransk indflydelse
i dansk middelalderlig arkitektur (13/4 1943), 2) Der ønskes en udsigt
over anvendelsen af antike elementer i den italienske renaissances
billedkunst (maleri og skulptur) (15/4 1943), 3) De græske gavlkomposi-
tioners udviklingshistorie i arkaisk tid belyst gennem en formel og
indholdsmæssig analyse af udvalgte eksempler fra forskellige afsnit af
den nævnte periode (10-timers opgave, 17/4 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (24/5—6/7 1943): Epitafiemale-
riets historie i Christian IV.s og Frederik III.s tid, en redegørelse for
dets almindelige stiludvikling og dets typologi, støttet til indgående
analyser af en række hovedværker og ledsaget af en kronologisk for-
tegnelse over alle vigtigere monumenter.
Forelæsning (22/u 1943): C. F. Hansens arkitektur og dens forhold
til den franske og tyske klassicisme.
7/12 1943. Ellen Olsen (1934). Bestået.
Fag: Nordisk filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Johs. Brøndum-
Nielsen, dr. phil. Jon Helgason og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Oversættelse og
kommentering af vedlagte tekst (o: ulæst stykke af Konung Alexander)
(4/5 1943), 2) Esajas Tegnér. Forfatterskab og personlighed (6/5 1943),
3) Kardinaltallene i Oldislandsk i sproghistorisk belysning (10-timers
opgave, 9/5 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (x/i0—13/n 1943): Retskrivnings-
praksis og retskrivningsteorier i Danmark i det 17. århundrede med
Universitetets eksaminer
173
overblik over teoriernes fortsatte udvikling indtil ca. 1830 (Hasmus
Rask).
Forelæsning (7/12 1943): Oehlenschlågers forhold til romantikken fra
Steffens' ekspatriering 1804 til digterens hjemkomst 1809.
29/i 1944. Kamma Bangert Struwe, f. Rasmussen (1935). Bestået.
Fag: Historie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Arup og
dr. phil. Knud Fabricius.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Monotheismens
historiske udvikling (15/5 1942), 2) Inflation og deflation. Årsag og
virkninger (18/5 1942), 3) Stater og samfund i middelhavsområdet år
1500 før Christus (4/e 1942), 4) Munkevæsenets udvikling 200-1300
(8/6 1943), 5) Fredsbruddet i Norden i august 1658 (10-timers opgave,
10/5 1942).
Opgaver til skriftlig besvarelse hjemme: 1) Nyere økonomisk histo-
rieskrivning om den industrielle revolution i Englang (23/n-15/12 1942),
2) Wycliff med hans elever og deres stilling i Englands politiske liv
(2/2-24/2 1943), 3) Kurantbankens betydning for handel og industri i
tiden 1737-1773 (29/10-10/i2 1943).
Forelæsning (29h 1944): A. G. Moltke.
18/2 1944. Jan Nielsen (1935). Bestået.
Fag: Religionshistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Vilh. Grønbech
og dr. phil. O. E. Ravn.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Hvad veed vi egentlig
om romersk religion? (30/9 1943), 2) Krishnalegender (2/10 1943), 3)
Gudstanken i religionerne. Det forudsættes, at kandidaten giver en
kortere oversigt over de forskellige former for gudstro. I øvrigt står
det ham frit for at vælge et enkelt område eller en enkelt form for
gudsopfattelse til nærmere behandling (8-timers opgave, 3/10 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (4/u-17/i2 1943): Menighedens
udvikling og betydning i oldtiden.
Forelæsning (18/2 1944): Efter en kort indledning om den historiske
baggrund for folkebevægelserne fra Norden til Island og de britiske
øer gives der en udsigt over deres religiøse, kulturelle og litterære
betydning.
25/4 1944. Jorgen Harald Læssøe Engberg (1938).
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
174
Universitetets årbog 1943-44
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Montesquieu. Hans
grundtanker og hans plads i litteraturhistoriens historie (1/12 1943),
2) Pastoralen i reformationstiden (indtil Spenser) (3/12 1943), 3) Bagge-
sens romantiske krise (1 O-timers opgave, 5/12 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (25/2—5/4 1944): Mérimées for-
tællekunst.
Forelæsning (25/4 1944): N. M. Petersen som litteraturhistoriker.
29/4 1944. Borge Saltoft (193*). Bestået.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og censorer: Lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen og
professor, dr. phil. O. E. Ravn.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Instrumentalmusikens
udvikling for ca. 1600 (4/10 1943), 2) Kirkekantaten i Tyskland indtil
Bach (incl.) (n/io 1943), 3) Der onskes en redegørelse for den formelle
opbygning og den dramatiske karakteristik i Hartmanns »Liden Kir-
sten« (1 O-timers opgave, 6/10 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (25/i—7/3 1944): Der ønskes -
med særligt henblik på Ørsted - en redegørelse for de musikæstetiske
anskuelser i Danmark i 1. halvdel af det 19. århundrede og deres for-
hold til fremmed musikæstetik.
Forelæsning (29/4 1944): Haydns oratorium »Skabelsen« og dets
musikalske forudsætninger.
29/4 1 944. Else Kai Sass, f. Brasen. Bestået.
Fag: Kunsthistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow,
dr. phil. K. Friis Johansen og dr. phil. C. Elling.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Fidias og Polyklet
(6/i2 1943), 2) Det nederlandske selskabsmaleri i slutningen af det 16.
og i det 17. århundrede med særligt henblik på kredsen omkring Frans
Hals (8/12 1943), 3) Middelalderlige og orientalske sujetter i præroman-
tikens franske malerkunst (5/12 1943), 4) Villa Arkitekturen i Rom og
omegn 1500-1700, dens typologiske udvikling belyst ved analyser af
en række betydelige og karakteristiske monumenter (10-timers opgave,
»/„ 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (26/i—s/3 1943): Det franske
portræt (i malerkunst og grafik) mellem 1625 og 1690.
Forelæsning (29/4 1 94 4): Dansk arkitektur 1890-1910; retningslinjer
og hovedværker.
22/5 1 944. Marie-Louise Buhl (1938). Bestået.
Fag: Ægyptologi.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. theol. Johannes Pedersen
og docent, dr. phil. C. E. Sander-Hansen.
Universitetets eksaminer
175
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Den dekorative, for-
historiske keramik, set i sin arkæologiske sammenhæng (16/3 1944),
2) Urkunden IV, s. 647 linie 5 til 649 linie 1 afskrives, oversættes og
forsynes med sproglig og saglig kommentar (18/3 1944), 3) En beskri-
velse af det thebanske nekropol (10-timers opgave, 20/3 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (1/4—®/s 1944): Billedkunstens
fremstillinger af gudinden Isis med hensyntagen til den ægyptiske gud-
indefremstillings almindelige udvikling.
Forelæsning (22/'5 1944): Kultur og billedkunst i det 12. dynasti.
26/6 1944. Ole Klindt-Jensen (1936). Bestået.
Fag: Forhistorisk arkæologi.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. Johannes Brøndsted
og dr. phil. K. Friis Johansen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) En kandidaten
leveret latinsk tekst Livius VIII 7, 1-120, oversættes. - Et latinsk-
dansk leksikon er fremlagt (2l/2 1944), 2) Sveriges Vendelkultur (23/2
1944), 3) Senmykensk kultur (25/2 1 944), 4) Der ønskes en beskrivelse
samt en på benyttelse af literaturen støttet bestemmelse af de frem-
lagte fund (10-timers opgave, 27/2 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (13/4-25/5 1944): En oversigt
over Nordens handelsmæssige og kulturelle forbindelser med det øvrige
Europa i romersk jernalder, som disse belyses af importen.
Forelæsning (26/6 1944): En kritisk oversigt over teorierne vedrørende
den jyske enkeltgravskulturs oprindelse.
8/7 1944. Bjorn Hjelmborg (1939). Bestået.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og censorer: Lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen og
professor, dr. phil. O. E. Ravn.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Instrumentalmusi-
kens udvikling før ca. 1600 (4/10 1943), 2) Kirkekantatens udvikling
i Tyskland indtil Bach (incl.) (11/i0 1943), 3) Der ønskes en redegør-
else for den formelle opbygning og den dramatiske karakteristik i 1.
akt af Carl Nielsens »Maskerade« (10-timers opgave, 9/io 1943).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (24/4-5/e 1944): Forholdet
mellem arie og recitativ hos Cavalli, med særligt henblik på »Eris-
mena«.
Forelæsning (8/7 1944): Klassisk og romantisk klavermusik, belyst
gennem en jævnførelse af former, stil, klang og teknik.
176
Universitetets årbog 1943-44
/?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
lait har 4 studerende i 1943-44 bestået magisterkonferens.
22/10 1943. Palle Frede Andersen (1928). Bestået.
Fag: Kemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Brønsted,
dr. phil. A. Langseth og dr. phil. J. A. Christiansen.
Store skriftlige opgave: Om acethylacetonater og deres betydning
for den Uorganiske kemi.
Praktisk prove: Kandidaten er fritaget for denne.
Forelæsning (22/io 1943): Om kvælstoffets forbindelser med brint og
ilt, med særligt henblik på analogier med aromatiske kvælstofforbin-
delser.
20/6 1944. Ole Bent Rindung (1939). Admissus.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Børge Jessen og
dr. phil. N. E. Nørlund.
Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1941, lærer-
prøven sommeren 1942.
Store skriftlige opgave (19/2—1/4 1944): Fourierrækker for Lebesgue-
integrale funktioner.
Mindre skriftlige opgave: 1. Vis, at funktionen 11 + z, hvor z = x-\-iy,
og — | l + z betegner den gren af kvadratroden af 1+2, som er nega-
tiv for reelle, positive værdier af 2, er regulær i halvplanen x > 0
og i denne tilfredsstiller uligheden
|e—j/i + z | < e—\\\*\%
C	4
Vis dernæst formlen \e~^1 + zdz = —, hvor integrationsvejen L er
<l	e
den positive del af den rent imaginære akse gennemløbet fra 0 til oc.
[Integrer funktionen langs randen af kvartcirklen x > 0, y > 0,
x2 + y2 < i?2].
Udled to reelle formler ved at opspalte integralet i dets Teal- og
imaginærdel.
2. Find den fuldstændige løsning til kongruensen
x4 + 29 .x3 +10 .r2 — 28 x — 45 = 0 (mod. 33),
idet det oplyses, at x = 3 (mod. 33) er løsning.
Forelæsning (20/6 1944): Ortogonalrækker.
27/6 1944. Inger Vibeke Moller, født Astrup (1937). Admissa.
Fag: Fysik og fysiologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. H. M. Hansen,
Universitetets eksaminer
177
dr. phil. C. Møller, dr. phil. P. Brandt-Rehberg og dr. phil. P. Boysen
Jensen.
Forproven til skoleembedseksamen bestået vinteren 1940.
Store skriftlige opgave: Undersøgelse af bromudveksling hos gær-
celler ved hjælp af radioaktivt brom som indikator.
Mindre skriftlige opgaver: 1) Hvilken forskel er der på spiserørets
og tarmens peristaltik? 2) Hvilke faktorer er nødvendige for dannelsen
af rode blodlegemer? 3) Hvilken betydning har de arterio-venøse ana-
stomoser? 4) Hvoraf afhænger behovet for Thiamin? 5) Giv en frem-
stilling af luftudvekslingen i lungerne mellem blod og luft (en noget
udførligere fremstilling ønskes) (l/6 1944), 2) Om temperaturbegrebet
og de termodynamiske hovedsætninger (8/6 1944), 3) Spalteåbningerne
og deres betydning for luftstofskiftet (10/6 1944).
Forelæsning (27/6 1944): Om anvendelsen af atomkerner som indika-
torer i biologien.
26/6 1944. Rolf Brodersen (1939). Admissus.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Rich. Ege, dr.
phil. J. N. Brønsted og dr. phil. A. Langseth.
Store skriftlige opgave (15/n-13/i2 1943): Der ønskes en redegørelse
for plasma-protemernes betydning. Specielt ønskes en fremstilling af
plasmaets kolloid-osmotiske tryk, dets måling, dets afhængighed af
proteinstoffernes mængde, art og tilstandsform.
Mindre skriftlige opgaver: 1) Metalorganiske forbindelser med sær-
ligt henblik på deres anvendelse i den organiske syntese, 2) Der ønskes
en fremstilling af urinens reaktion (samt dens filtreringsacciditet) og
navnlig de forhold, der har indflydelse på disse faktorer, 3) 1. Grænse-
fladens sammensætning og den Gibbs'ske adsorptionslov, 2. For op-
løseligheden af jod i heptan har man fundet følgende tal:
Find opløseligheden, udtrykt som mol-brøk, samt på grundlag af en
grafisk fremstilling (som afleveres med besvarelsen) jodets opløsnings-
varme ved 25° C.
Forelæsning (26/6 1944): Der ønskes en fremstilling af de nyere
teorier og undersøgelser over resorptionen fra tarmkanalen.
t° (Celsius)
0
25
35
50
p.ct. jod
0.618
1.702
2.49
4.19
12
178
Universitetets årbog 1943-44
c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser.
1. IMMATRIKULATION
Immatrikulation af studenter med udenlandsk eksamen
(j. nr. 72/43 og 72/44).
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933, § 1, stk. 2 gav univer-
sitetets rektor 7 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved
fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse
7 studerende var 2 danske statsborgere, medens de øvrige havde
fremmed statsborgerskab; af disse blev een immatrikuleret uden for-
behold, to fik kun adgang til det filosofiske fakultet uden tilladelse
til at aflægge eksamen, een fik tilladelse til at aflægge den almindelige
filosofiske prøve og 1. del af statsvidenskabelig eksamen, og een fik
tilladelse til at aflægge den almindelige filosofiske prøve og 1. del af
den lægevidenskabelige embedseksamen.
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor 2 studerende, af hvilke den ene var svensk,
den anden dansk statsborger, og som begge havde aflagt studenter-
eksamen i udlandet, den ene i Sverige, den anden i Tyskland, men
som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed
universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Begge blev immatri-
kuleret uden indskrænkninger af de med immatrikulationen alminde-
ligt følgende rettigheder; den danske statsborger blev endvidere af
ministeriet fritaget for at aflægge den i anordningens § 3 b omhandlede
prove i dansk sprog og kultur.
2. DEN FILOSOFISKE PROVE
Under 29. september 1943, meddelte ministeriet efter universitetets
indstilling en stud. mag. fritagelse for at aflægge den almindelige filo-
sofiske prøve under hensyn til, at den pågældende havde erhvervet de
til prøven svarende kundskaber gennem 2. del af den franske studenter-
eksamen (Série I: Philosophie) (j. nr. 306 a/43).
3. UNDERVISNING OG EKSAMINER FOR DANSKE STUDERENDE UNDER
DERES OPHOLD SOM FLYGTNINGE I SVERIGE
(j. nr. 313/43).
Som folge af begivenhederne i Danmark under den tyske besættelse
så et større antal danske studerende sig nødsaget til i efteråret 1943
at flygte til Sverige. Det blev herefter optaget til drøftelse, hvorledes
disse studerende, som fortsatte deres studier ved svenske universiteter
eller andre hojere læreanstalter, kunne aflægge eksamen og tentamen
med senere gyldighed i Danmark; der førtes om dette spørgsmål for-
handlinger med Aarhus universitet og den polytekniske læreanstalt.
Universitetets eksaminer
179
Efter at universitetets rektor under 9. december 1943 havde orien-
teret det nystiftede »Danske universitetsråd i Stockholm« om disse
overvejelser og forhandlinger, tilskrev det danske universitetsråd i
Stockholm under 18. december 1943 universitetets rektor bl. a. føl-
gende :
»Vi har med tak modtaget rektors skrivelse af 9. december 1943
(j. nr. 313/43) vedrørende de danske universitetsstuderende, som op-
holder sig i Sverige og fortsætter deres studier ved svenske universi-
teter og hogskolor.
Vi tillader os indledningsvis at gøre rektor bekendt med, at de danske
studerende i vidt omfang allerede er i gang med deres studier her, og
at vi er i forbindelse med samtlige studerende. Enkelte prøver (ten-
tamen) er allerede aflagt for svenske lærere. Efter aftale med universi-
tetskansler Osten Undén vil danske censorer i vid udstrækning med-
virke ved disse prover, for at der kan blive fastsat karakterer i over-
ensstemmelse med de danske karakterskalaer. Ved vor forhandling
med universitetskansleren ligesom ved forhandling med rektorer og
lærere ved de forskellige svenske universiteter og hogskolor har vi
overalt mødt den største forståelse og imødekommenhed.
Vedrorende det danske universitetsråd i Stockholm, som er nedsat
som et universitetsudvalg under det danske gesandtskab til vareta-
gelse af samtlige studerendes interesser - uden hensyn til ved hvilket
universitet eller højere læreanstalt de studerer - skal vi oplyse, at dette
for tiden består af undertegnede professorer Harald Bohr, O. A. Bo-
rum og Stephan Hurwitz, og at vi vedrorende alle spørgsmål, der
falder indenfor fagområder, der repræsenteres af andre her i Sverige
værende danske universitetslærere, holder sig i noje kontakt med
disse, ligesom vi særlig vedrorende medicinsk eksamen og censorord-
ningen ved denne har forhandlet med professor Knud Ove Moller og
overlæge Mogens Fenger under deres besøg her.
For at opnå at de studerende kan få det størst mulige udbytte af
undervisningen ved de svenske universiteter og hogskolor, samtidig
med at eksamensfordringerne tilpasses i størst mulig overensstemmelse
med eksamensfordringerne i Danmark, har vi fastsat følgende retnings-
linier:
Bortset fra de juridiske studerende - hvorom nærmere nedenfor -
har vi henvist studenterne til at følge svenske forelæsninger og øvelser
og aflægge prøve for de svenske universitetslærere, idet de enkelte
danske faglærere træder i forbindelse med deres svenske kolleger såvel
om undervisningen som om eksaminerne. Vi har under 6. december
1943 under hensyn til den uro og bekymring, der naturligt fandtes
blandt de studerende heroppe med henblik på deres fremtid, udsendt
et cirkulære til de danske studenter i Sverige, hvori vi har meddelt
dem, at de kan påregne, at de eksaminer eller prøver, som de aflægger
12*
180
Universitetets årbog 1943-44
her i Sverige efter de retningslinier, som er eller som vil blive fastlagt
af universitetsrådet efter forhandling med herværende danske pro-
fessorer, kan påregnes at ville blive taget i betragtning som en inte-
grerende bestanddel af deres danske embedseksamen.
Vedrørende de juridiske studerende er forholdet det, at professorerne
Borum og Hurwitz i forbindelse med tidligere universitetsmanuduktør
i ejendomsret, legationssekretær Hessellund-Jensen vil kunne afholde
eksamen her i væsentlig overensstemmelse med de danske eksamens-
fordringer.' I hvert fald gælder dette forså vidt angår eksamens II. og
III. del og delvis forsåvidt angår I. del.
I tilslutning til disse almindelige oplysninger om universitetsrådets
virksomhed vil vi gerne fremfore, at arbejdet ifolge sin natur er meget
omfattende og mangeartet, idet det kræver stadig kontakt såvel med
de studerende som med de svenske universitetslærere, ligesom forskel-
lige opstående spørgsmål ofte kræver en hurtig afgørelse under hensyn-
tagen til de foreliggende særlige forhold. Af afgørende betydning for
vort arbejde er det derfor, at vi indenfor de givne rammer kan handle
selvstændigt og straks træffe de nødvendige beslutninger.
Vi tillader os derfor indtrængende at henstille, at det overlades
universitetsrådet at fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, som
vi anser for nødvendige for, at de studerende på bedst mulig måde kan
fortsætte deres studier i Sverige. Vi er fuldt ud klare over det store
ansvar, der herved kommer til at påhvile os som danske universitets-
lærere. Men efter det nøje kendskab, vi har erhvervet os til forholdene
her, mener vi, at det kun er muligt for os at gennemføre vort arbejde
for de studerende på tilfredsstillende måde, når det fulde ansvar over-
lades os.«
Herefter tilskrev universitetets rektor under 28. december 1943 det
danske universitetsråd i Stockholm således:
»I anledning af universitetsrådets skrivelse af 18. d. m. angående
mulighed for de danske studerende, som f. t. opholder sig i Sverige,
til at fortsætte deres studier ved svenske universiteter og aflægge
eksaminer under deres ophold i Sverige, skal man - efter at sagen har
været droftet i Konsistoriums forretningsudvalg den 21. d. m. og efter
senere forhandling med Aarhus universitet - på begge universiteters
vegne meddele følgende:
Man kan i principet tiltræde, at de eksaminer eller prøver, som de
danske studerende i Sverige aflægger efter de retningslinier, som er eller
som bliver fastlagt af universitetsrådet efter forhandling med der-
værende danske universitetslærere, vil blive taget i betragtning som
en integrerende bestanddel af deres danske embedseksamen. Som
allerede udtalt i skrivelse af 9. d. m. går man dog herved ud fra, at
eksamensfordringerne i deres helhed må være opretholdt ved de prø-
ver, der aflægges i Sverige. Endvidere skal man tilføje, at man meget
Universitetets eksaminer
181
gerne ser danske censorer anvendt i storst mulig udstrækning, således
at karaktergivningen i så stort omfang som muligt kan ske i overens-
stemmelse med de danske regler. For de lægevidenskabelige studerendes
vedkommende skal man yderligere bemærke, at deres volontør- og
praktikanttjeneste ved svenske kliniker kan ventes godkendt.
Med hensyn til de enkelte eksaminer bemærkes folgende:
Man kan ligeledes i principet godkende afholdelsen af juridisk
eksamen som foreslået af universitetsrådet, således at de fag, i hvilke
det ikke måtte være muligt at afholde eksamen i Sverige, vil kunne
aflægges som tillægsprover her ved universiteterne til et senere tids-
punkt. Det bemærkes, at tentamen i nationaløkonomi som led i I. del
af juridisk embedseksamen vil kunne godkendes.
Hvad angår den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns
universitet har det rets- og statsvidenskabelige fakultets statsviden-
skabelige afdeling udtalt, at forholdene på dette område ligger så
forskelligt i Danmark og i Sverige, at der ikke kan blive tale om at
anerkende tentaminer i Sverige. Tilsvarende gælder den økonomiske
eksamen ved Aarhus universitet; for denne eksamens vedkommende
vil der derfor kun kunne aflægges prover for danske lærere i Sverige.
Med hensyn til skoleembedseksamen og magisterkonferens under
det filosofiske fakultet bemærkes, at medens tentaminer i fagene hertil
i almindelighed vil kunne påregnes anerkendt, mener man, at tentamen
eller eksamen i faget dansk sprog ved skoleembedseksamen kun kan
anerkendes, for så vidt de pågældende prøver afholdes i forbindelse
med en af de nuværende eller tidligere danske lektorer i Sverige.
I almindelighed skal man dernæst bemærke, at man går ud fra, at
kun sådanne studerende, som er berettiget til her i Danmark at ind-
stille sig til eksaminer, i Sverige får adgang til at underkaste sig sa-
danne prøver, som sidenhen skal godkendes i Danmark.
Man kan endvidere tiltræde, at det overlades universitetsrådet at
fastsætte de regler og 'træffe de bestemmelser, som rådet anser for
nødvendige for, at de danske studerende på bedst mulig måde kan
fortsætte deres studier i Sverige.«
Den trufne ordning havde været forhandlet mundtligt med under-
visningsministeriet og blev under 3. januar 1944 forelagt ministeriet
til godkendelse. Herefter tilskrev ministeriet under 27. januar 1944
universitetets rektor således:
»I anledning af hr. rektorens skrivelse af 3. d.m. vedrorende danske
studerendes studier i Sverige og spørgsmålet om aflæggelse af eksa-
miner i Sverige og disses godkendelse ved de danske universiteter god-
kender ministeriet, efter at sagen har været forelagt Hans Majestæt
Kongen, der har udtalt, at han med interesse følger de bestræbelser,
som udfoldes for under de nuværende forhold at give de danske stu-
derende det bedst mulige udbytte af deres studier, herved den af dem
182
Universitetets årbog 1943-44
og det danske universitetsråd i Stockholm trufne ordning med hensyn
til de danske studerendes universitetstudier i Sverige og afholdelse af
eksaminer og prøver dér samt disses senere godkendelse ved de danske
universiteter, saledes som det nærmere fremgår af universitetsrådets
skrivelse til Dem af 18. december f. å. og Deres svar af 28. s. m.«
Om enkeltheder i godkendelsen af de af danske studerende i Sverige
aflagte eksaminer og tentaminer vil blive givet meddelelse i universi-
tetets årbog for 1944-45 og senere.
4. DET TEOLOGISKE FAKULTET
Om forhøjelse af tillægget til undervisningsassistenternes honorar,
se nedenfor under det filosofiske fakultet (side 219).
Under 5. oktober 1943 meddelte universitetets rektor efter fakul-
tetets indstilling en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til den
teologiske embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 a 1/43).
5. UET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Adgang for kandidater med økonomisk eksamen ved Aarhus universitet
til at aflægge juridisk embedseksamen på lempede vilkår.
(j. nr. 147/43).
Under 27. februar 1943 udbad ministeriet sig en udtalelse fra uni-
versitetets rektor om en skrivelse fra Aarhus universitet omhandlende
et udkast til en kgl. anordning og en ministeriel bekendtgørelse som
tillæg til kgl. anordning af 13. juli 1937 om indretning af de juridiske
eksaminer ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige
fakultet, således at den, der havde taget økonomisk eksamen med
1ste karakter ved Aarhus universitet, kunne blive candidatus juris
efter samme betingelser som den, der ved Kobenhavns universitet
havde taget statsvidenskabelig eksamen med 1ste karakter.
I en erklæring af 28. april 1943 udtalte det rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet, at fakultetet kunne anbefale, at der udvirkedes en sådan
anordning, ligesom fakultetet ikke havde noget at bemærke til ud-
kastet til bekendtgørelse; fakultetet tilføjede, at den tilsvarende
bestemmelse om tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater
skulle forstås således, at kandidaterne med formueret alene blev fri-
tagne for den ene mundtlige eksamination, men ikke for nogen af de
skriftlige opgaver, heller ikke for den almindelige opgave.
Efter at denne erklæring under 28. maj 1943 var blevet indsendt til
ministeriet med Konsistoriums tilslutning, meddelte ministeriet under
11. september 1943 bestyrelsen for Aarhus universitet, at man under
de forhåndenværende forhold ikke så sig i stand til at søge udvirket
en kgl. anordning som ansøgt, men at man ville være villig til i hvert
enkelt forekommende tilfælde, med forbehold af senere allerhøjeste
Universitetets eksaminer
183
godkendelse, at meddele tilladelse til, at personer, der havde bestået
den økonomiske eksamen med 1. karakter, indstillede sig til den juri-
diske embedseksamen på vilkår, som omhandlet i det fremsendte ud-
kast til kgl. anordning.
/S. Kgl. anordning af 19. juli 1944 og undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 21. juli 1944 om indretning af de juridiske eksaminer ved
Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet og
Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet
(j. nr. 250/44).
Den 18. april 1944 afgav fakultetet folgende indstilling:
»Under henvisning til rektors skrivelse af 27. oktober 1942 (j. nr. 339/
34)1) tillader fakultetet sig hermed at fremsende betænkning om og
forslag til reform af den juridiske eksamensordning. Betænkningen og
forslaget er udarbejdet af et af fakultetet den 23. november 1942 ned-
sat udvalg og er derefter, med visse ændringer, tiltrådt af fakultetet.
I den hermed fremsendte betænkning og forslag er disse ændringer
indarbejdet.
Angående begrundelsen af forslaget henvises til betænkningen. Man
skal blot gore opmærksom pa, at det er en forudsætning for, at de
obligatoriske kurser og dermed eksamensordningen kan træde i kraft,
at der oprettes tre stillinger som lektorer eller undervisningsassistenter.
Da det drejer sig om en tvungen universitetsundervisning, er det af
storste betydning, at stillingerne bliver beklædt med fuldt kvalificerede
lærere, og da dette kun vil kunne opnås, hvis de pågældende stillinger
bliver lektorater, tillader fakultetet sig herved at indstille, at der fra
1. september 1944 soges oprettet et lektorat i kriminologi, et lektorat
i speciel obligationsret og et lektorat i selskabsret og soret.
Endvidere skal man fremhæve den for en effektiv forkortelse af
studietiden nodvendige oprettelse af et nyt professorat i national-
økonomi, der vil muliggøre en selvstændig undervisning af de juridiske
studerende på betydelig kortere tid end nu. Fakultetet tillader sig
derfor i tilslutning til udvalgets indtrængende henstilling at indstille,
at der snarest muligt søges oprettet et nyt professorat i nationaløko-
nomi.«
Den fremsendte udvalgsbetænkning var sålydende:
»Det af fakultetet den 23. november 1942 nedsatte udvalg til at over-
veje ændringer i eksamensordningen, særlig med henblik på en for-
kortelse af studietiden, har holdt en række møder, derunder moder
med de statsvidenskabelige universitetslærere, med de juridiske cen-
sorer, med repræsentanter for Aarhus universitets økonomiske og
x) I denne skrivelse havde universitetes rektor udbedt sig en udtalelse fra fakultetet
om de forslag, som var fremkommet i 4. del af betænkningen fra universitetskommissionen
af 1935 om undervisningen ved Københavns universitet, jfr. universitetets årbog for 1941—
42, side 3 ff.
184
Universitetets årbog 1943-44
juridiske fakultet og studenterrådet; iovrigt er der forhandlet med de
universitetslærere, som de foreslåede ændringer i særlig grad angår.
Udvalget har i vidt omfang taget hensyn til de fra disse forskellige
sider fremsatte ønsker. Til begrundelse af det nedenfor fremsatte
forslag skal udvalget tillade sig at anføre følgende:
Udvalget har i første række overvejet grundene til, at studietiden
ved den juridiske eksamen i Danmark gennemgående andrager ca.
6 å 7 ar, medens den i Norge og Sverrig andrager ca. 5 år, idet det
særlig bemærkes, at universitetskommissionen har henstillet til fakul-
tetet at søge en væsentlig forkortelse af studietiden gennemfort.
Grundene til studietidens nuværende længde er efter udvalgets
mening at søge ikke i et enkelt, men i liere forskellige forhold, nemlig
dels 1) i eksamensordningen ved 1. del, dels 2) i den gældende fordeling
af fagene mellem eksamens 2. og 3. del og den lange frist af 3 år mellem
disse, dels 3) i den måde, hvorpå de private manuduktører søger at
indprente studenterne eksamensstofTet, hvad der forøvrigt til dels
hænger sammen med eksamensordningen, og dels endelig 4) i eksamens-
stofYets omfang. Hertil kommer naturligvis for en vis gruppe studenter
en ganske særlig grund, nemlig erhvervsmæssigt arbejde. På dette
sidste forhold vil mulig liere studielån og legater til de dygtige studen-
ter i nogen grad kunne råde bod.
1. Eksamensordningen ved 1. del. Overvejelserne har her særlig drejet
sig om fagene borgerlig ret og nationaløkonomi.
Da faget borgerlig ret ved eksamensreformen af 1902 blev indfort,
var det tanken at give studenterne et overblik i store træk over hele
det stof, som de senere under studiet skulle beskæftige sig nærmere
med i enkeltheder på de forskellige særlige områder. Der var den gang
ingen skriftlig prøve i borgerlig ret. Der kan næppe være tvivl om, at
indførelsen af den skriftlige prøve netop i dette fag var en misforståelse;
og fagets daværende indehaver, afdøde professor H. Munch-Petersen
var da også imod den. Samme standpunkt indtages både af fagets
indehaver ved Aarhus universitet og af dets nuværende indehaver
ved Kobenhavns universitet. Uheldigt er det navnlig, at den skriftlige
prøve i dette fag i væsentlig grad bidrager til at forlænge studiet, idet
manuduktørerne ganske særlig af hensyn til denne prove er kommet
ind på at indterpe ikke blot alle enkeltheder i selve bogen Den borger-
lige Ret, men også i deres undervisning at inddrage store dele af 3. dels
fagene, særlig af de store fremstillinger af ejendomsretten og obliga-
tionsretten. En gennemgang af borgerlig ret til 1. del tager for begyn-
dere mindst 4 måneder, d.v.s. ca. 100 timer hos manuduktørerne,
medens faget på universitetet gennemgås på et semester med 4 timer
ugentlig, altså i hojst ca. 60 timer, hvad der jo er et urimeligt forhold.
Dertil kommer, at erfaringen viser, at det ofte er vanskeligt at linde
helt egnede skriftlige spørgsmål i faget, ja at faget i virkeligheden efter
Universitetets eksaminer	185
sin karakter af en oversigt over det stof, som studenterne senere skal
lære udførligere, overhovedet er uegnet til skriftlig prøve. Det er nem-
lig praktisk set umuligt at stille skriftlige spørgsmål i borgerlig ret,
som ikke kan besvares bedre af de studerende, der udover bogen
gennem manuduktion har erhvervet et mere eller mindre tilfældigt
kendskab til 3. dels stoffet. Nogen sikker prøve pa de studerendes
modenhed bliver en sådan skriftlig opgave derfor ikke. Anderledes
stiller det sig derimod med hensyn til fag, der som den offentlige ret
straks læses efter de store fremstillinger og dermed er afsluttet.
I henhold til de anførte grunde foreslår udvalget derfor, at den
skriftlige prøve i borgerlig ret bortfalder. Derimod er der ud fra de
samme grunde god mening i at opretholde den skriftlige prøve i den
offentlige ret, hvor de studerende netop har de store fremstillinger
som grundlag, og hvor der da i det hele er gode muligheder for at sigte
de uegnede fra. For at den foreslåede nyordning af den skriftlige op-
gave til 1. del ikke intelligensmæssig skal bevirke nogen lettelse af
denne eksamen, vil man samtidig gennemføre en udvidelse af tiden
for de mundtlige eksaminationer (fra 15 til 20 minutter) både i bor-
gerlig ret og de offentligretlige fag.
Som et led i aflastningen af eksamensstofl'et til 1. del foreslås det
dernæst at frigøre faget nationaløkonomi fra den øvrige eksamen til
1. del. Men desuden har det været overvejet at afløse eksamen i dette
fag af et obligatorisk kursus i samme. Erfaringen viser, at mange dyg-
tige juridiske studerende, deriblandt adskillige, der i de juridiske fag
opnar 13, 14 og 15, får ret ringe karakterer i nationaløkonomi - 9, 10,
11 - hvilket ofte medfører et tidsspildende og åndløst omgængeri,
navnlig af hensyn til opnåelse af legater, studielån o. lign. Der kræves
øjensynlig til den rette tilegnelse af faget nationaløkonomi, som ved
mange andre fag, særlige forudsætninger eller evner, som selv modne
og skarpsindige juridiske studerende ofte mangler, ligesom den viden-
skabelige metode i nationaløkonomi er grundforskellig fra juraens.
De juridiske censorer har da også ud fra deres erfaringer enstemmig
og indtrængende henstillet at lade eksamen i nationaløkonomi afløses
af et obligatorisk kursus i samme. Herfor har også det juridiske stu-
denterråd enstemmig udtalt sig, og flertallet indenfor udvalget er
stemt for samme ordning. Under nogle møder, som udvalget har af-
holdt med de statsvidenskabelige universitetslærere, har disse imid-
lertid bestemt hævdet, at et obligatorisk kursus uden en eksamen efter
deres mening ikke vil kunne give studenterne tilstrækkelig indøvelse
i nationaløkonomisk tænkning. De statsvidenskabelige universitets-
lærere har også udtalt sig imod at lade pointskarakteren afløse af
karakteren bestået — Ikke-bestået. Da udvalget må tillægge vore
statsvidenskabelige kollegers opfattelse den storste vægt, har man
efter fornyet overvejelse bojet sig for denne anskuelse. Et enkelt
186
Universitetets årbog 1943-44
medlem af udvalget har også hele tiden været imod at afskaffe eksamen
i nationaløkonomi, og herimod har også det økonomiske og juridiske
fakultet i Aarhus udtalt sig, idet det fra denne side navnlig fremhæves,
at medens obligatoriske kurser er særlig egnede for juridiske og læge-
videnskabelige specialfag, egner kurserne sig derimod dårligt til et fag
som nationaløkonomi.
Man foreslår derfor: 1. at bibeholde prøven i nationaløkonomi som
hidtil og ligeledes 2. at bevare pointskarakteren ved prøven, men 3.
at tillade de studerende at indstille sig til denne prøve i en hvilken som
helst eksamenstermin før eller samtidig med prøverne i de juridiske
fag til 1. del og 4. at lade beståelsesgrænsen ved 1. del alene afhænge
af prøverne i de juridiske fag (hvorved beståelsesgrænsen altså bliver
33 points). Det skal være tilladt at tage proven i nationaløkonomi om
efter de sædvanlige regler, dog, for at hindre et urimeligt omgængeri
i faget, kun i de tilfælde, hvor kandidaten ved prøven har fået mindre
end 12 points.
Samtidig skal man med hensyn til undervisningsformen i national-
økonomi fremhæve, at det for juristernes rette tilegnelse af dette fag
må anses for i høj grad ønskeligt, at der snarest indrettes en særlig
undervisning af de juridiske studerende i nationaløkonomi - således
som det allerede er sket ved Aarhus universitet - og at der til dette
formål også udarbejdes en lærebog i dette fag, særlig beregnet på
jurister. Men for at opnå dette vil det være nødvendigt at oprette et
nyt professorat i nationaløkonomi; og man skal derfor indtrængende
henstille, at et sådant professorat snarest muligt oprettes. I en lærebog
som den nævnte vil da også naturlig kunne optages en del af det stof,
der nu tindes i fremstillingen af Danmarks statistik, nemlig til konkret
belysning af de økonomiske problemer. Derved vil der også kunne ske
en naturlig begrænsning af stofmængden i Danmarks statistik. Op-
rettelsen af det nævnte statsvidenskabelige professorat er så meget
mere nødvendigt, som der i forvejen er mangel på lærerkræfter i
nationaløkonomi, hvad fakultetet i tidligere skrivelser til undervisnings-
ministeriet gentagne gange har fremhævet.
Ved nationaløkonomiens frigørelse fra den juridiske eksamens 1. del,
ved beskæringen af faget Danmarks statistik og ved afskaffelsen af
den skriftlige prøve i borgerlig ret vil studietiden ved 1. del, der nu
for flertallet af de studerende andrager 21/2 år og mere, formentlig
kunne forkortes til 2 år. Det er, som det af det ovennævnte vil ses,
ingenlunde meningen at svække intelligenskravene i fagene til 1. del.
Man vil iøvrigt ved den påtænkte længere eksamination i borgerlig ret
og offentlig ret få mulighed for mere effektivt at prøve kandidaternes
modenhed og yde storre retfærdighed overfor kundskaber i hele stoffet
ved en mere ligelig, overfor større områder af stoffet fordelt spørgs-
målsstiller Ved den foreslåede ændring i nationaløkonomi vil intelli-
Universitetets eksaminer
187
genskravene formentlig også i dette fag blive i hojere grad fyldestgjort
end under den nuværende ordning.
2. Fristen mellem 2. og 3. del og fordelingen af fagene mellem 2. og 3. del.
Der kan formentlig ikke være tvivl om, at det var et fejlgreb, da man
i sin tid indførte en frist af 3 år mellem 2. og 3. del. For det forste
turde det være givet, at denne lange frist stærkt bidrager til en for-
længelse af studietiden, idet de studerende efter 1. del alene kaster
sig over 2. dels fagene og for at skaffe sig gode karakterer i disse an-
vender en uforholdsmæssig tid herpå. Men dernæst har den lange frist
medført det uheldige forhold, at flertallet af de studerende, trods fakul-
tetets indtrængende opfordring i studievejledningen i modsat retning,
først læser 3. dels fagene efter eksamens 2. del. Meningen med delingen
i 2. og 3. del var jo kun en deling til aflastning af hukommelsen, altså
en deling af selve eksamen, ikke en deling af studiet.
Denne hojst uheldige studiemåde hos flertallet af de studerende og
den lange tid, de anvender på retspleje og strafferet, vil dog ikke til-
strækkelig kunne modvirkes alene ved en forkortelse af fristen mellem
2. og 3. del. Det må tillige anses for en uheldig ordning, at der til
2. del er udskilt to forholdsvis begrænsede fag, i hvilke man ved an-
vendelse af en uforholdsmæssig tid kan skaffe sig gode karakterer.
Den mest rationelle ordning, der både effektivt vil modvirke tidsspilde
i så henseende og give den videnskabelig mest tilfredsstillende læsning
af stoffet, vil være at lægge de sværeste og tungest vejende fag, I og
II privatret, til 2. del og lægge retspleje og strafferet til 3. del, således
at der mellem 2. og 3. del kun må hengå hojst P/2 år. Da privatretten
kan tilegnes pa forsvarlig måde uden mere indgående kendskab til
retspleje eller strafferet, kan de studerende i tiden mellem 1. og 2. del
helt koncentrere sig om privatretten; og strafferet og retspleje vil der
efter 2. del kun blive anvendt en rimelig begrænset tid på. Ved denne
fordeling af fagene mellem 2. og 3. del opnås også, at de studerende
kommer til at læse privatretten i de store fremstillinger i naturlig
forbindelse med oversigten i borgerlig ret over netop disse fag, at den
danske privatret for de studerende, der vælger romerret, læses i for-
bindelse med den romerske privatret, hvad der styrker tilegnelsen af
begge, og at alle de studerende ved hele denne ordning virkelig får
det kendskab til privatretten, der giver en større forståelse af fagene
retspleje og strafferet. Den konkrete opgave må, da den også kræver
forståelse af faget retspleje og undertiden også af strafferetten, hen-
lægges til den nye 3. del af eksamen, hvilket forøvrigt også set i forhold
til fagene ved den nye 2. del er ubetænkeligt, idet de studerende jo
ved besvarelsen af den konkrete opgave må medbringe samtlige lære-
bøger. - For at modvirke manuduktørterperiet i det historiske fag,
romerret - retshistorie foreslås det at afløse pointskarakteren i dette
fag med karakteren bestået - ikke bestået. Men for at kunne belønne

188
Universitetets årbog 1943-44
en dybere gående historisk interesse, foreslås det, at der også skal
kunne gives karakteren: udmærket bestået, hvilken karakter skal
kunne gives, hvis præstationen svarer til 14 eller derover.
3.	Manuduktionsterperiet vil formentlig allerede i nogen grad, omend
på begrænsede områder, kunne modvirkes gennem de ovenfor fore-
slåede ændringer, altså dels gennem afskaffelsen af den skriftlige prove
i borgerlig ret, dels gennem den nye ordning i faget nationaløkonomi
og dels gennem afskaffelsen af 3-års fristen og den foreslåede bedre
fordeling af fagene mellem 2. og 3. del. Men ondet må sikkert bekæmpes
i videre omfang, ved andre foranstaltninger. Udvalget er i sine over-
vejelser herover blevet opmærksom på en ordning, som lindes ved
eksaminer i andre videnskaber, navnlig i lægevidenskaben, idet man
her i stedet for eksamen i en række særlige, men vigtige fag har obliga-
toriske kurser, hvorved man på den ene side sikrer sig, at de studerende
får et kendskab til hovedpunkter i faget, så at de er orienteret i dette
senere i deres praksis, men på den anden side ikke belemrer hukom-
melsen med den mængde detailler, som indterpen til en eksamen
medfører, særlig under manuduktionen. Samtidig har denne ordning
den fordel, at undervisningen i disse fag helt fratages den private
manuduktion og udelukkende foregår på universitetet, under en univer-
sitetslærers kontrol og vejledning. Erfaringen fra lægevidenskaben
viser, at det meget vel er muligt at fore en kontrol med, at de studerende
regelmæssig folger denne undervisning og moder forberedte til den.
Den bedste ordning for kontrollens skyld er efter erfaringerne fra
sådanne kurser den, at de studerende tegner sig på en liste, der kan
afkontrolleres, og at de under kursuset hores ved eksaminatorier.
Udvalget foreslår derfor at indfore obligatoriske kurser i 3 fag af
særlig karakter, nemlig: i kriminologi (kriminalbiologi og kriminal-
sociologi), i selskabsret og soret, og i obligationsrettens specielle del,
bortset fra læren om køb, der er vigtig for obligationsrettens almindelige
del. Til gengæld for faget kriminologi gives der en væsentlig aflastning
indenfor den dogmatiske strafferet, særlig dennes specielle del.
Der gives efter ethvert kursus en attest fra universitetslæreren om,
hvorvidt vedkommende deltager har deltaget i kursuset på tilfreds-
stillende måde.
Da der er nogle studerende, der som følge af erhverv eller af andre
grunde er afskåret fra at følge disse kurser, foreslås det, at de i stedet
for deltagelse i et kursus kan aflægge en prøve med karakteren: Be-
stået eller ikke-bestået.
4.	Ved de ovenfor foreslåede reformer vil eksamensstoffet blive ind-
skrænket væsentligt. En yderligere generel beskæring af stoffet i alle
fag vil der herefter næppe være anledning til, men kun indenfor en-
kelte fag. Angående eksamensstoffets nuværende omfang henvises til
bilag 1 til nærværende betænkning, hvor samtlige lærebøgers sider er
Universitetets eksaminer
189
omsat til normal-sider å 1800 bogstaver. Deraf fremgår det, at stoffet
til 1. del andrager ca. 2100 normal-sider, 2. del andrager ca. 1900 og
3. del ca. 3600 normal-sider, altså ialt for alle eksaminers vedkommende
ca. 7600 sider. Det må iovrigt her bemærkes, at selv med denne om-
regning til normal-sider er der ikke givet noget aldeles sikkert grundlag
for en indbyrdes vurdering af de forskellige fags sværhedsgrad. Der
må nemlig her særlig tages hensyn til den omstændighed, at nogle
fremstillinger er mere bredt skrevet end andre og derfor ikke er sværere
end andre med et væsentligt lavere normal-sidetal.
Ved indforeisen af de ovennævnte obligatoriske kurser og beskærin-
gen af faget Danmarks statistik vil eksamensstoffet på de ovennævnte
7600 sider blive formindsket med ca. 1000 sider.
Som bilag 2 til betænkningen vedføjes en af professor Stig Juul
udarbejdet eksamensstatistik.
Når de ovenfor foreslåede reformer gennemføres, altså afskaffelsen
af den skriftlige prøve i borgerlig ret, den nye fordeling af fagene
mellem 2. og 3. del, forkortelsen af 3 års fristen mellem disse dele til
l1/2 år, og indførelsen af obligatoriske kurser i nævnte juridiske special-
fag i stedet for eksamen, skulle der være givet en mulighed for, at de
flinke studerende kan tilendebringe studiet i løbet af 5 å 51/2 år, medens
flertallet af de studerende nu anvender 6l/2 å 7 år (se bilag 2). Udvalget
tør dog ikke anse denne forkortelse med 11/2 år for absolut sikker, da
der her kan spille visse uberegnelige faktorer ind. Særlig må iøvrigt
her erindres, at praktisk erhverv er overordentlig udbredt blandt de
juridiske studerende, og at det derfor meget vel kan tænkes, at et stort
antal af de studerende, der har sådant erhverv, selv efter de ovenfor
foreslåede reformer stadig må anvende mere end 5 år til studiet, hvortil
kommer, at et ikke ringe antal af mindre egnede under den nuværende
studentereksamensordning har adgang til universitetsstudiet. Men man
står her overfor forhold, som universitetet ingen indflydelse har på,
og som kun større summer til legater fra bevillingsmyndighederne og
en mere kritisk sigtelse af studentermaterialet fra gymnasieskolerne
kan råde bod på.
Hvad eksamensordningen iovrigt angår, skal udvalget yderligere
anføre følgende:
For at kunne gennemføre de foreslåede obligatoriske juridiske kurser
vil det være nødvendigt at ansætte een lektor eller undervisnings-
assistent i krimonologi, een lektor eller undervisningsassistent i speciel
obligationsret og een i selskabsret og søret.
Samtidig foreslår udvalget, at universitetsmanuduktionen fremtidig
bringes i nøjere kontakt med den øvrige universitetsundervisning,
navnlig således at universitetsmanuduktørernes undervisning i de
enkelte fag i højere grad kommer til at foregå efter vedkommende
190
Universitetets årbog 1943-44
universitetslærers nærmere anvisning. I forbindelse med denne æn-
dring vil det være naturligt fremtidig at benævne universitetsmanu-
duktørerne som undervisningsassistenter.
I bekendtgørelsen af 20. juli 1937 § 3, 2. stk. findes der en bestem-
melse, som i ældre tid er blevet indfort ved de daværende juridiske
eksaminer. Denne bestemmelse om en særlig beståelsesgrænse alene for
de 2 skriftlige eksaminers vedkommende kendes ikke ved de andre
fakulteters eksaminer og forøvrigt heller ikke ved 1. del af juridisk
eksamen fog den ses ikke at kunne begrundes i ganske særlige forhold
netop ved juridisk eksamen. Det må i det hele synes urimeligt, at en
kandidat, der har klaret sig særlig dårligt ved den skriftlige prøve,
ikke skal have adgang til at oprette dette nederlag ved særlig gode
præstationer ved den mundtlige prøve. Det kan iovrig bemærkes, at
faktisk har denne særlige bestemmelse ved juridisk eksamen i de
senere år haft en svindende betydning. Medens det i ældre tid var ret
almindeligt, at ca. 8-12 blev rejiceret ved hver skriftlig eksamen, har
tallet i de senere år gennemsnitlig kun været ca. 2. Denne særlige
beståelsesgrænse har altså nu ophort at spille nogen væsentlig rolle.
Overvejende grunde taler da formentlig for helt at afskaffe den.
Samtidig bor man forhoje den almindelige beståelsesgrænse lidt,
nemlig fra 9,67 til 10.
løvrigt skal i samme tankeforbindelse bemærkes, at der i studie-
vejledningens næstsidste stykke, 2. pkt. findes en bemærkning, som efter
udvalgets mening ikke er heldig. Det må synes uretfærdigt, at en util-
fredsstillende eller manglende besvarelse af et enkelt spørgsmål i den
almindelige opgave ikke skal kunne opvejes af en særlig fortrinlig eller
fremragende besvarelse af andre spørgsmål. Denne så vel som den
nysnævnte bestemmelse i bekendtgørelsens § 3, 2. stk. synes at hvile
på en rent ydre mekanisk vurdering af enkelte eksamenspræstationer
på bekostning af helhedsvurderingen. Netop de mest fremragende
begavelser, som på områder, der særlig har fanget deres interesse, kan
præstere noget, der rager langt op over flertallets besvarelser, kan
undertiden have ujævnheder eller huller i positiv viden. Retfærdigvis
bør der da ved en samlet vurdering ikke lægges for megen vægt på
sådanne mangler.
Dernæst må bemærkes, at den i de af fakultetet fastsatte regler § 3,
1. stk., 2. pkt. givne definition af afsnit, der læses »i hovedtræk«, må
anses for uheldig. Universitetslærerne må have en vis frihed til i større
selvstændige sammenhæng at hore i stof, der læses i hovedtræk, uden
altid at skulle behøve at knytte eksaminationen til punkter i det stof,
der læres fuldtud. En sådan frihed vil også opmuntre til at udvide
det stof, der læses i hovedtræk, hvad der er ønskeligt af hensyn til en
mindre mekanisk, hukommelsesmæssig, mere åndelig forstående til-
Universitetets eksaminer
191
egnelse af bøgernes udviklinger. § 3, 1. stk., 2. pkt. foreslås derfor
ændret således, at nævnte tilknytning opgives.
Sluttelig skal anføres, at det vil være rigtigt at ophæve anordning af
13. juli 1937 § 3, 6. og 7. pkt., d.v.s. reglen om, at der sædvanlig skal
hengå et år mellem kandidaternes begyndelse eller afslutning af en
eksamen og deres næste forsøg på at tage samme eksamen. I denne
almindelige universitetsregel, for tiden anordning af 20. februar 1928,
er der allerede ved selve anordningens §1,2. stk. gjort en række be-
tydelige indhug, og det vides, at også et andet fakultet nu påtænker
helt at søge denne regel afskaffet. Der ses i virkeligheden ikke at kunne
anføres afgørende grunde for opretholdelsen af dette noget mærkelige
barnepigesystem, der iovrigt også volder ret store vanskeligheder i
praksis, idet der bestandig må gives dispensationer, og man vanskelig
kan stille særlig strenge betingelser for disse. Hvorvidt kandidaterne
efter en mislykket eksamen vil indstille sig på ny til samme eksamen
efter et helt eller halvt års forlob, synes man passende at kunne over-
lade disse selv at afgøre.
Angående de nye overgangsbestemmelser i bekendtgørelsens § 7
bemærkes, at da de foreslåede ændringer i eksamensordningen i det
væsentlige har til formål at forkorte studietiden og derfor alle hukom-
melsesmæssigt betyder lempelser i eksamenskravene, er det af hensyn
til de studerende ønskeligt, at den nye ordning træder i kraft snarest
muligt. Men da gennemførelsen af de nye kurser kræver en vis tid, kan
den nye 2. del af eksamen ikke træde i kraft før sommeren 1945.
Udkast til anordning om indretning af de juridiske eksaminer ved
universitetets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
§ 1.
Ved universitetets rets- og statsvidenskabelige fakultet afholdes
følgende juridiske eksaminer: 1. juridisk embedseksamen, 2. juridisk
tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater.
I. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN
§2.
De almindelige betingelser for at indstille sig til juridisk embeds-
eksamen bliver uforandrede. For at indstille sig til de forskellige dele
af denne eksamen stilles der særlige betingelser, se §§ 5 og 6.
§3.
Juridisk embedseksamen består af 3 dele. Alle dele af eksamen
afholdes to gange om året. Det er tilladt at underkaste sig 2. og 3. del
192
Universitetets årbog 1943-44
på een gang. 3. del kan ikke tages senere end l1^ år efter 2. del, med-
mindre der af ganske særlige grunde er givet dispensation herfra af
fakultetet. Med den heraf flydende begrænsning kan iøvrigt hver del
af eksamen tages om for sig; men de dele, hvoraf eksamen består,
skal stedse være taget i den anordnede rækkefølge.
Enhver del af eksamen kan tages om til en af de to tider af året, hvor
der afholdes eksamen.
§ 4.
1.	del omfatter følgende fag: 1. Borgerlig ret i hovedtræk, 2. Stats-
forfatningsret, forvaltningsret med næringsret samt grundtræk af
folkeret, 3. Nationaløkonomi i hovedtræk.
Der afholdes mundtlig prøve i samtlige fag og een skriftlig prøve,
der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte spørgsmål fra de under
2. nævnte fag. Prøven i nationaløkonomi kan tages i en hvilkensom-
helst eksamenstermin forinden eller samtidig med de juridiske fag.
Den kan tages om efter de sædvanlige regler for omprøver, dog ikke
af den, der har bestået prøven med 12 points eller derover. Omprøve
skal være bestået, inden kandidaten indstiller sig til 2. del.
§5.
2.	del omfatter 4 fag: 1. Personret, familieret og arveret samt ho-
vedpunkter af den internationale og den intertemporale privatret,
2. Almindelig retslære og ejendomsretten, 3. Læren om aftaler, erstat-
ningsretten, obligationsrettens almindelige del og læren om køb. 4. Ef-
ter kandidatens valg: enten dansk retshistorie eller romersk ret. Fa-
kultetet kan bestemme, at dette alternative fag afløses af et fællesfag:
Retshistorie.
Der afholdes mundtlig prøve i hvert af de 4 fag og en skriftlig prøve,
omfattende 2 opgaver. Den ene stilles som et teoretisk spørgsmål
indenfor de centrale afsnit af ejendomsretten eller læren om aftaler,
erstatningsretten eller obligationsrettens almindelige del. Den anden
skal omfatte flere konkrete eller abstrakte spørgsmål fra de under 1,
2 og 3 nævnte fag.
Ved prøven i dansk retshistorie eller romersk ret gives alene karak-
teren: »Udmærket bestået«, »Bestået« eller »Ikke-bestået«. Den, der
ikke har bestået prøven, kan tage denne om særskilt. Herom gælder
den i § 3, 2. stk. omhandlede regel.
For at indstille sig til 2. del af eksamen må kandidaten fremlægge
bevis for, at han regelmæssig og på tilfredsstillende måde har deltaget
i et kursus i obligationsrettens specielle del, med undtagelse af læren
om køb, og i et kursus i selskabsret og søret. Disse kursers omfang og
kontrollen med deltagelsen fastsættes af fakultetet. De studerende,
Universitetets eksaminer
193
der ved sygdom, erhverv eller anden gyldig grund ikke er i stand til
at følge disse kurser, kan dog af fakultetet få meddelt tilladelse til i
stedet at allægge en prøve i vedkommende fag, hvorved der kun gives
karakteren: »Bestået« eller »Ikke-bestået«.
I stedet for at aflægge prøve i et af de i 1. stk. under nr. 4 nævnte
fag kan kandidater, der ønsker det, udarbejde en selvstændig skriftlig
afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt emne,
der kan tages fra et hvilketsomhelst af de juridiske fag ved enhver
af eksamens tre dele. Hvis en afleveret afhandling ikke findes antagelig,
må kandidaten på sædvanlig måde underkaste sig prøve i et af de
valgfri fag. Fakultetet træffer nærmere bestemmelser om tidspunktet
for afleveringen, hvilket dog skal ligge så længe forud for indtegningen
til 2. del, at bedømmelsen kan være meddelt kandidaten forinden.
Når emnet for afhandlingen tages fra et af fagene ved eksamens 3. del,
kan fakultetet tillade, at afleveringen sker efter de øvrige prøver ved
2. del, og det kan da tillige tillades en kandidat, hvis afhandling ikke
antages, at aflægge prøve i et af de valgfri fag i forbindelse med 3. del.
§ 6.
3. del omfatter 2 fag: 1. Strafferet, 2. Retspleje.
Der afholdes en mundtlig prove i hvert af de 2 fag og en skriftlig
prove, bestående af 2 opgaver, nemlig en opgave, der skal omfatte flere
konkrete eller abstrakte spørgsmål fra disse fag, og en opgave, hvorved
der kræves en betænkning over et konkret retstilfælde, der kan om-
fatte spørgsmål fra de i § 5, 1. stk. under 1, 2 eller 3 nævnte fag og i
fagene retspleje og strafferet.
Ingen kan indstille sig til eksamens 3. del, medmindre han frem-
lægger bevis for, at han regelmæssig og på tilfredsstillende måde har
deltaget i et kursus i grundtræk af kriminologi (kriminalbiologi og
kriminalsociologi). Kursusets omfang og kontrollen med deltagelsen
fastsættes af fakultetet. Reglen i § 5, 4. stk. 3. pkt. finder også an-
vendelse her.
Ej heller kan nogen indstille sig til eksamens 3. del, medmindre han
fremlægger bevis for, at han regelmæssig og stadig har deltaget i et
kursus i bogholderi og regnskabskritik hos en af lektorerne i dette
fag samt bestået en afsluttende prøve i faget, der aflægges for vedkom-
mende lektor i forbindelse med en af de juridiske universitetslærere
og en af undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret revisor.
Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte kursusets varig-
hed såvel som prøvens nærmere indhold. Ved prøven gives kun karak-
teren »Bestået« eller »Ikke-bestået«. Hvor særlige forhold taler derfor,
kan fakultetet meddele dispensation fra kravene om gennemgåelse af
kursus og aflæggelse af prøve, såvel som fra førstnævnte krav alene.
13
194
Universitetets årbog 1943-44
§ 7.
Ved besvarelsen af de skriftlige opgaver er det ikke tilladt at benytte
andre hjælpemidler end lovsamlingerne. Ved udarbejdelsen af betænk-
ningen over et konkret retstilfælde må kandidaterne dog også benytte
lærebøgerne. Fakultetet kan tillade brug af andre litterære hjælpe-
midler.
§8.
Den, der har bestået juridisk embedseksamen efter forannævnte
regler, betegnes som candidatus juris og har som sådan de rettigheder,
der efter de hidtil gældende regler har været knyttet til juridisk em-
bedseksamen.
II. JURIDISK TILLÆGSEKSAMEN FOR STATSVIDENSKABELIGE
KANDIDATER
§ 9.
Den, der har taget statsvidenskabelig eksamen med hovedkarak-
teren laudabilis efter anordningen af 27. december 1904, 5. februar
1910 eller 1. december 1913 eller 1. karakter efter anordningen af
5. april 1929 eller anordningen af 22. februar 1941, kan blive candidatus
juris med de en sådan tilkommende rettigheder ved at tage en tillægs-
eksamen, der ligesom juridisk embedseksamen afholdes to gange om
året, i de i § 5 under nr. 1, 2 og 3 og i § 6 nr. 1 og 2 nævnte fag. Den,
der i medfør af § 5 i anordningen af 1929 og § 6 i anordningen af 22. fe-
bruar 1941 har aflagt prøve i dansk formueret, må yderligere aflægge
mundtlig prøve i det i § 4 under nr. 2 nævnte fag, men til gengæld
aflægges den mundtlige prøve i de i § 5 nr. 2 og 3 nævnte fag under ét.
Eksamen afholdes iovrigt i overensstemmelse med de i §§ 5—7 givne
regler, således at den mundtlige prøve omfatter 5 eksaminationer.
Fordringerne i de forskellige fag - derunder kravet om obligatoriske
kurser - er de samme som ved juridisk embedseksamen.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ 10.
De juridiske censorer medvirker ved forannævnte juridiske eksami-
ner efter de hidtil gældende regler, undtagen ved den mundtlige prøve
i nationaløkonomi, hvor de statsvidenskabelige censorer medvirker.
I bedømmelsen af de i § 5 nævnte afhandlinger deltager en universi-
tetslærer og en af de juridiske censorer.
§ 11-
Hvor ikke andet følger af denne anordning, har det sit forblivende
ved de hidtil gældende almindelige regler om embedseksaminer og de
Universitetets eksaminer
195
særlige regler om de under det rets- og statsvidenskabelige fakultet
horende eksaminer.
§ 12.
Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakultetets indstilling
at træffe nærmere bestemmelser til gennemforelse af denne anordning,
særlig vedrorende eksaminernes indretning, eksamenskravene, karak-
terberegningen, eksamenskendelserne, tidspunkterne for den nye ord-
nings ikrafttræden og den ældre ordnings ophor samt de i anledning
af anordningen nødvendige overgangsbestemmelser.
Udkast til bekendtgørelse om indretning af de juridiske eksaminer ved
Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
I. BOGHOLDERIUNDERVISNINGEN
§ I-
Det i kongelig anordning af....................§ 6 omhandlede
bogholderikursus' varighed sættes til 60 timer. Den sammesteds fore-
skrevne prøve er skriftlig. Til besvarelsen af de stillede spørgsmål
indrømmes en tid af 4 timer. Ved prøven må de studerende godtgøre,
dels at de har kendskab til regnskabsteknikken i almindelighed samt
til de i det praktiske forretningsliv hyppigst forekommende tekniske
handelsudtryk og de hyppigst benyttede dokumenter, dels at de er i
stand til at skønne over sund og usund forretningsforelse ved kritisk
gennemgang af foreliggende regnskabsredegorelser for storre aktie-
selskaber og kan gore rede for betydningen af reserve- og andre fonds,
for rentabilitets- og risikoforhold og lign. Prøven kan tillige omfatte
forhold vedrorende statsregnskabet og kommunale regnskabsrede-
gorelser.
II. TIDEN I-OR DE SKRIFTLIGE OPGAVER OG KARAKTERGIVNINGEN
§2.
Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver ved juridisk
embedseksamens 3 dele er fra 5 til 7 timer efter fakultetets bestem-
melse. Dog gives der 8 timer til udarbejdelsen af den ved 3. del af
eksamen krævede betænkning over et konkret retstilfælde.
Ved juridisk embedseksamen giver hver bedømmer særskilt for hver
skriftlig opgave og hver mundtlig eksamination en af følgende fag-
karakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de således
givne karakterer uddragne middeltal bliver karakteren for den på-
gældende opgave eller eksamination. Broken bortkastes, hvis den er
under 1/2, ellers tages det nærmest hojere tal. Når et flertal stemmer for
nul, bliver dog altid dette at anse for karakteren.
13*
196
Universitetets årbog 1943-44
Ved 2. og 3. del af eksamen forhøjes karakteren for hver af de to
skriftlige opgaver, der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte
spørgsmål, med det halve. Først efter denne forhøjelse anvendes reglen
om, at en fremkommen brøk bortkastes, hvis den er under 1/2, og at
man ellers tager det nærmest højere tal.
§3.
For at bestå juridisk embedseksamens 1. del kræves en samlet
talværdi af 33 points i de juridiske fag.
En i henhold til anordningens § 5 udarbejdet afhandling antages
kun, når karakteren er mindst 12.
Den, der ved nogen prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, erholder
karakteren nul, har ikke bestået eksamen.
§4.
Ved afslutningen af juridisk embedseksamen gives følgende hoved-
karakterer:
Første karakter med udmærkelse; hertil udfordres, at karaktererne til
1., 2. og 3. del tilsammen giver en gennemsnitskvotient af mindst 14,67.
Første karakter; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67.
Anden karakter af første grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient
af 10,67.
Anden karakter af anden grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient
af 10.
Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10, har ikke
bestået.
§ 5.
De i § 2 og § 3, 3. stk. givne bestemmelser skal også være anvendelige
ved juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater. Der
gives følgende hovedkarakterer:
Første karakter med udmærkelse, hvortil udfordres, at karaktererne
tilsammen giver en gennemsnitskvotient af 14,67.
Første karakter, hvortil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67.
Anden karakter af første grad, hvortil kræves en gennemsnitskvo-
tient af 10,67.
Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10,67, har
ikke bestået.
III. EKSAMENS KENDELSER
§ 6.
Den, der indstiller sig til juridisk embedseksamens 1., 2. eller 3. del,
har at erlægge for hver del en kendelse af 10 kr.
For at indstille sig til den i anordning af ............. § 9 om-
Universitetets eksaminer
197
handlede juridiske tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater
erlægges en kendelse af 20 kr.
For omprøve i et enkelt fag erlægges en kendelse af 5 kr.
IV. OVERGANGSBESTEMMELSER
§ 7.
Den nye 1. del af juridisk embedseksamen afholdes forste gang ved
vintereksamen 1944-1945. Samtidig afholdes den ældre eksamens
1. del sidste gang.
Den, der har bestået 1. del efter den gamle ordning, har uden hensyn
til fristen i 1. stk. adgang til særskilt omprøve i nationaløkonomi efter
anordningens § 4, 2. stk., 3. og 4. pkt.
Den nye 2. og 3. del afholdes første gang sommeren 1945.
Den, der senest ved vintereksamen 1943-1944 har bestået 1. del,
har adgang til at tage fagene ved 2. og 3. del i den ældre eksamens-
ordnings rækkefølge, enten i henhold til de ældre regler eller i over-
ensstemmelse med de i anordningens §§ 5-6 fastsatte bestemmelser,
dog således at kursuset i kriminologi og kurserne i obligationsrettens
specielle del og i selskabsret og søret tages inden henholdsvis 2. og 3. del.
Den ældre eksamens 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen
1946.
Den, der har bestået 2. del efter den ældre ordning, kan på tilsva-
rende måde som i 4. stk. omhandlet inden 3 år efter 2. del indstille sig
til 3. del, enten efter den ældre ordning eller i overensstemmelse med de
i anordningen fastsatte regler om prøver og kurser i de i § 5, 1. stk.
under nr. 1-3 nævnte fag.
Juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater efter den
ældre ordning tages sidste gang ved sommereksamen 1946, og tillægs-
eksamen efter den nye ordning tages første gang ved vintereksamen
1946-1947.
Ved anvendelse af reglerne om omprøver stilles en prøve efter de
hidtil gældende regler lige med den faglig tilsvarende prøve efter de
nye regler.
V. VEJLEDNING FOR DE STUDERENDE
§8.
Der skal af fakultetet udgives en trykt vejledning for de juridiske
studerende, indeholdende den kongelige anordning om indretning af
de juridiske eksaminer, nærværende ministerielle bekendtgørelse, de af
fakultetet fastsatte regler om mundtlig og skriftlig eksamen og en af
fakultetet udarbejdet studieplan. Et eksemplar af denne vejledning
skal altid kunne købes ved universitetets hovedkasse (kvæsturen).
Vejledningen optrykkes, med de fornødne ændringer, mindst hvert
2det år.«
198
Universitetets årbog 1943-44
I en supplerende skrivelse af 20. maj 1944 indstillede fakultetet, at
der blev tillagt den foreslåede nye lektor i kriminologi, der ville få
mindst 2 kurser å 40 undervisningstimer i hvert semester, et årligt
honorar af 3600 kr., og at der blev tillagt de foreslåede nye lektorer i
speciel obligationsret og i selskabsret og soret, der ville få mindst 2
kurser å 45 timer i hvert semester, og som tillige skulle medvirke ved
eksaminerne, hver et honorar af 5100 kr. årlig, alt foruden midlertidigt
tillæg.
Efter at fakultetets indstilling var blevet tiltrådt af Konsistorium
og under 22. maj 1944 indsendt til ministeriet, tilskrev dette under
6. juni 1944 universitetets rektor således:
»I anledning af hr. rektorens indstilling i skrivelse af 22. f. m. (j.
nr. 339/34) om ændring i den nugældende juridiske eksamensordning
skal man, forinden videre foretages, herved anmode Dem om at ind-
hente og med Deres egne ytringer hertil indsende en fornyet udtalelse
fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet om det betimelige i at
lade eksamen i nationaløkonomi allose af et obligatorisk kursus, således
som det enstemmigt og indtrængende er bragt i forslag fra de juridiske
censorers side med ligeledes enstemmig tilslutning fra det juridiske
studenterråd og med principiel støtte af flertallet indenfor det i sagen
omhandlede udvalg. Såfremt en sådan ordning efter at være underkastet
nøje overvejelse vedblivende ikke måtte skønnes tilrådelig, må mini-
steriet endvidere udbede sig Deres og fakultetets ytringer med hensyn
til, om den foreslåede særundervisning i nationaløkonomi af de juri-
diske studerende ikke på forsvarlig måde skulle kunne bestrides af de
forhåndenværende nationaløkonomiske lærerkræfter, idet man må
nære betænkelighed ved af hensyn til denne undervisning at søge
oprettet et nyt professorat i nationaløkonomi. Endelig ville man sætte
pris på at modtage en begrundelse for forslaget om at indføre krimi-
nologi som ny disciplin under det juridiske studium tilligemed en
nærmere redegørelse for arten og omfanget af det stof, der tænkes
henført under dette fag.«
Om de af ministeriet rejste spørgsmål afgav fakultetet følgende
erklæring af 10. juni 1944:
»Når fakultetet i overensstemmelse med eksamensudvalget og stu-
denterrådet har opgivet den oprindelig påtænkte kursusordning i faget
nationaløkonomi og nu foreslår at bibeholde prøven i faget, som nær-
mere fremstillet i betænkningen s. 4-5, er dette resultatet af indgående
overvejelser, af hvilke man særlig skal fremhæve, dels at kendskab til
nationaløkonomi giver et så nødvendigt supplement til den juridiske
undervisning, at det ikke vil være rigtigt at indskrænke faget til et
kursusfag, dels at stoffet på grund af sin særlige karakter frembyder
sådanne vanskeligheder for de juridiske studerende, at man efter
Universitetets eksaminer
199
fakultetets opfattelse ikke hor frafalde kravet om en særlig prøve i
dette fag. Som anført i betænkningen deles disse synspunkter fuldt ud
af Aarhus universitet.
Fakultetet må også fastholde nødvendigheden af, at der snarest
muligt indrettes en særlig undervisning for de juridiske studerende i
nationaløkonomi - ligesom det er tilfældet ved Aarhus universitet.
Om bestridelsen af denne undervisning vil supplerende indstilling
fremkomme senere.
Når fakultetet foreslår indført disciplinen kriminologi som led i
undervisningen i strafferet, skyldes dette den overordentlige betydning,
man inden for moderne strafferets-videnskab tillægger studiet af de
problemer, kriminologien beskæftiger sig med, herunder navnlig spørgs-
målet om medfødte anlægs og milieuets betydning som kriminogene
faktorer. I denne forbindelse skal særlig fremhæves, at den rette an-
vendelse af de pønale og præventive sanktioner, som er hjemlet i den
gældende straffelov hos de retsanvendende myndigheder, må forud-
sætte et kendskab til de i kriminologien fremstillede problemer, hvor-
efter det har måttet føles som en mangel, at de juridiske kandidater
hidtil har savnet endog det mest elementære begreb om disse. Med
hensyn til arten og omfanget af det stof, undervisningen skal omfatte,
skal man blot bemærke, at det er hensigten efter en kort orientering i
de vigtigste retninger inden for den kriminologiske litteratur at give
en fremstilling af kriminalitetens sammenhæng med forskellige ydre
faktorer på grundlag af kriminalstatistikken, betydningen af sociale
misforhold, kriminalitetens afhængighed af intelligens og karakter og
abnorme sindstilstande, samt vekselvirkningen mellem art og milieu.
Som foreløbigt grundlag for undervisningen tænker man sig at anvende
den i Sverige i samme fag benyttede lærebog: Olof Kinberg: Hvarfor
blir månniskor brottsliga?«
Endvidere afgav fakultetet specielt i spørgsmålet om undervisningen
og lærerkræfterne i nationaløkonomi følgende erklæring af 23. juni
1944:
»I anledning af, at rektor i skrivelse af 8. ds. bl. a. har udbedt sig en
fornyet udtalelse dels om betimeligheden af, at den nuværende prøve
i nationaløkonomi afløses af obligatoriske kurser, dels om mulighederne
for at bestride den påtænkte særlige undervisning i nationaløkonomi
for de juridiske studerende ved hjælp af de allerede forhåndenværende
lærerkræfter eller eventuelt ved hjælp af en ny lektor i nationaløkonomi,
skal man i tilslutning til fakultetets skrivelse af 10. ds. meddele føl-
gende yderligere oplysninger:
Når fakultetets statsvidenskabelige afdeling ikke har kunnet give
forslaget om obligatoriske kurser i nationaløkonomi sin tilslutning,
beror det naturligvis først og fremmest på, at man finder faget natio-
200
Universitetets årbog 1943-44
naløkonomi ganske uegnet til en sådan kursusmæssig behandling.
Man kan i så henseende ganske slutte sig til det økonomiske og juridiske
fakultet ved Aarhus universitet, som herom har udtalt:
»En sådan behandling er fortrinlig egnet, hvor det drejer sig om
tilegnelse af mekaniske færdigheder såsom bogholderi, kemiske prøver,
konkret lærestof, som f. eks. forekommer under visse specielle juridiske
fag, med hvis metode de juridiske studerende på forhånd er fortrolige.
Undervisningen i nationaløkonomi bør imidlertid gå ud på at vække
de studerendes interesse for økonomiske synspunkter og skaffe dem
værktøj til at gennemtænke økonomiske problemer. Universitetets
undervisning må derfor forst og fremmest gå ud på at give dem midler
i hænde til selv at arbejde med tingene, og et kursus af den nævnte art
vil åbenbart i den henseende være aldeles uegnet . . . det vil være en
vanskelig for ikke at sige en umulig opgave for vedkommende lærer
at forene eksaminatorieformen, der er nødvendig for at sikre studen-
ternes deltagelse i undervisningen med nødvendig forberedelse, med
en undervisningsform, der både kan vække studenternes interesse og
medvirke til at gøre stoffet levende for dem ... I det hele taget må
man advare imod oprettelsen af sådanne kurser, der kan give anled-
ning til, at studiet endnu mere end tilfældet allerede er, fjerner sig fra,
hvad man plejer at forstå ved universitetsstudier, og glider i retning af
lektieterperi.«
Man har imidlertid også fra den statsvidenskabelige afdelings side
fremhævet, at en overgang til obligatoriske kurser ville blive væsentlig
dyrere end den af fakultetet foreslåede særlige undervisning for de
juridiske studerende, idet de enkelte kurser efter afdelingens mening
højst burde tælle 25-30 deltagere, ifald det skulle være muligt på
effektiv måde at bringe eksaminatorie- og øvelsesformen i anvendelse.
M. h. t. mulighederne for at bestride den påtænkte særlige undervis-
ning i nationaløkonomi for juridiske studerende ved hjælp af de for-
håndenværende lærerkræfter skal man indledningsvis betone det i og
for sig selvfølgelige, at da disse lærerkræfter allerede nu udnyttes fuldt
ud, vil denne udvidelse af undervisningen kun kunne ske på bekost-
ning af en tilsvarende forringelse af undervisningen i nationaløkonomi
for de statsvidenskabelige og forsikringsvidenskabelige studerende.
En sådan indskrænkning ville være sa meget mere skæbnesvanger,
som fakultetet med beklagelse må konstatere, at man endnu ikke har
erholdt alle de lærerposter, om hvis oprettelse man allerede i skrivelse
af 27. marts 19421) ansøgte som »det, der under hensyn til den sted-
fundne udvikling må betegnes som det minimum, man må kræve for
fortsat at tage ansvaret for, at der kan gives de studerende en tilfreds-
stillende undervisning«. Man finder anledning til at understrege, at den
*) Aftrykt i universitetets årbog for 1942—-43, side 58 IT.
Universitetets eksaminer
201
statsvidenskabelige afdelings i 1942 fremsatte ønsker var minimums-
krav, og at gennemforeisen af et professorat til bestridelse af undervis-
ningen af de juridiske studerende ikke bør stille sig hindrende i vejen
for opfyldelsen af disse tidligere fremsatte ønsker navnlig om udvidet
assistentundervisning til imødegåelse af den fare, der ligger i, at de
studerende i stigende grad drives over til den private manuduktion.
Til spørgsmålet, om man da ikke til bestridelse af den særlige under-
visning for de juridiske studerende kunne nøjes med at oprette et nyt
lektorat i nationaløkonomi, skal fakultetet bemærke, at man må
betragte det som et væsentligt tilbageskridt i forhold til den hidtidige
ordning, ifald undervisningen af de juridiske studerende helt skulle
overlades til en ung lektor, således at de fremtidig slet ikke ville komme
i berøring med fakultetets økonomiske professorer. Lige så klart turde
det være, at udarbejdelsen af den påtænkte nye lærebog i national-
økonomi ikke kan overlades til en sådan ung lektor. Fakultetet anser
indførelsen af Danmarks vordende jurister i økonomisk tænkning og
økonomiske samfundsproblemer for at være så betydningsfuld, at det
vil være nødvendigt, at en af de økonomiske professorer påtager sig
denne opgave og i det hele taget får ansvaret for tilrettelægningen
og gennemførelsen af den særlige undervisning i nationaløkonomi for
de juridiske studerende. Det kan tilføjes, at man har tænkt sig at over-
drage denne opgave til en af de nuværende professorer i national-
økonomi, som allerede er fortrolig med den pågældende undervisning,
og til gengæld benytte den nye professor ved undervisningen af de
statsvidenskabelige studerende.
Om omfanget af den nye undervisning skal man yderligere oplyse
følgende:
Som det fremgår af fakultetets betænkning s. 5, er det hensigten
at søge tilvejebragt een enkelt lærebog i nationaløkonomi, specielt til-
rettelagt for jurister, hvori der til konkret belysning af de økonomiske
problemer skulle medtages en del af det stof, der nu findes i fremstil-
lingen af Danmarks statistik. Det således fastlagte pensum tænkes gen-
nemgået hvert år i ca. 100 undervisningstimer (4 timer om ugen i
efterårssemestret og 2 timer om ugen i forårssemestret). Når man
desuden tager i betragtning, at det er meget ønskeligt, at den nye
lærebog tilvejebringes hurtigst muligt, og at den hyppigt må føres up
to date, vil det ses, at den påtænkte ændring vil lægge beslag på hoved-
parten af en professors arbejdskraft. Den tid, han måtte få tilovers,
vil der være rigelig anvendelse for i den statsvidenskabelige under-
visning.
Ved den påtænkte fremgangsmåde frigøres ganske vist lektoren i
Danmarks statistik for sin hidtidige undervisning af de juridiske stu-
derende 2 timer hvert forår, men som fakultetet oftere har fremhævet,
202
Universitetets årbog 1943-44
har dette lektorats beskedne aflønning (3000 kr. årlig) hidtil nødvendig-
gjort en uheldig beskæring af de statsvidenskabelige studerendes
undervisning i dette fag, der tidligere doceredes af en professor, således
at der vil være god brug for hele den pågældende lektors arbejde ved
undervisningen af de stats- og forsikringsvidenskabelige studerende.
Det er disse forhold, der danner baggrunden for betænkningens ud-
talelse s. 5, at »Oprettelsen af det nævnte statsvidenskabelige pro-
fessorat er så meget mere nødvendig, som der i forvejen er mangel på
lærerkræfter i nationaløkonomi, hvad fakultetet i tidligere skrivelser
til undervisningsministeriet gentagne gange har fremhævet«.
Sluttelig ønsker fakultetet blot endnu engang at fremhæve, at man
anser etableringen af den nævnte særundervisning og tilvejebringelsen
af den særlige lærebog i nationaløkonomi for de juridiske studerende
for at være af meget væsentlig betydning for opnåelsen af den ønskelige
forkortelse af studietiden. Man skal derfor påny indtrængende hen-
stille, at det ifølge ovenstående nærmere begrundelse hertil fornødne
professorat i statsvidenskab søges oprettet på den kommende nor-
meringslov.«
Imidlertid havde ministeriet sendt fakultetets forslag til udtalelse
hos Aarhus universitet, hvis økonomiske og juridiske fakultet i en
erklæring af 16. juni 1944 stillede forslag om, at de nye regler om
eksamensordningen under eet kom til at omfatte begge universiteter
og fremsendte et ændret forslag til anordning og bekendtgørelse, som
indeholdt de i anledning heraf nødvendiggjorte formelle ændringer.
Herom udtalte det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kø-
benhavns universitet følgende i en erklæring af 22. juni 1944:
»Fra det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet
har det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns univer-
sitet modtaget genpart af en af undervisningsministeriets skrivelse af
16. d. m. fremkaldt udtalelse om forslaget til reform af den juridiske
eksamensordning.
Foranlediget heraf skal man meddele, at fakultetet ganske kan
slutte sig til det af Aarhus universitet fremsatte ønske om at gøre
de nye eksamensregler fælles for de to universiteter. Man kan derfor
tiltræde de foreslåede ændringer i anordningens §§ 1, 3, 4, 9 og 11-13.
Da den i § 10 foreslåede regel formentlig også bør gælde de stats-
videnskabelige studerende ved Københavns universitet, tillader man
sig dog at henstille, at III affattes således: »III tillægseksamen for
statsvidenskabelige studerende og økonomi-studerende« og at § 10
bliver sålydende:
»Den, der har bestået 1. del af statsvidenskabelig eksamen, er efter
at have bestået en tillægsprøve, der afholdes to gange om året, i
statsforfatningsret, forvaltningsret med næringsret samt grundtræk af

Universitetets eksaminer
203
folkeret berettiget til at indstille sig til 2. og 3. del af juridisk embeds-
eksamen, således at de ved statsvidenskabelig eksamens 1. del op-
nåede karakterer i mundtlig nationaløkonomi og i borgerlig ret træder
i stedet for de tilsvarende karakterer ved juridisk embedseksamens
1.	del.
Samme adgang har den, der har bestået 1. del af den økonomiske
eksamen ved Aarhus universitet, dog således at i dette tilfælde karak-
teren for den skriftlige og mundtlige prove i almindelig formueret samt
læren om kob og salg træder i stedet for karakteren i borgerlig ret.
Fordringerne ved tillægsproven er de samme som fordringerne i de
tilsvarende fag ved juridisk embedseksamen, og proven afholdes i det
hele efter de for denne gældende regler.«
I forbindelse hermed henstilles de af Aarhus universitet i bekendt-
gørelsens § 6, 3. stykke om eksamenskendelser og § 7 næstsidste stykke
foreslåede ændringer også gjort anvendelige på juridisk tillægsprøve
for statsvidenskabelige studerende.
I anordningen henstilles endvidere et par omredaktioner i forslaget
til ny § 11, 2. stykke, nemlig efter ordet »censorer« i første linie ind-
føjelse af ordene »i de juridiske fag« og et nyt sidste punktum i samme
stykke sålydende: »Ved den mundtlige prøve i nationaløkonomi med-
virker censorerne ved økonomisk eksamens 1. del«.
Endelig skal man henstille, at der i anordningens § 4, 2. stykke
sidste punktum i stedet for »derefter indstille sig« indsættes ordene
»også indstille sig«.
lovrigt kan man ganske tiltræde de til anordningen og bekendtgø-
relsen stillede ændringsforslag.«
Efter at fakultetets erklæringer af 10., 22. og 23. juni 1944 var blevet
indsendt til ministeriet, udstedtes følgende anordning og ministeriel
bekendtgørelse om nyordningen:
Anordning af 19. juli 1944 om indretningen af de juridiske
eksaminer ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet
og Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet.
§ 1.
Ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet
afholdes følgende juridiske eksaminer: 1. Juridisk embedseksamen,
2.	Juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og kan-
didater i økonomi, 3. Tillægseksamen for statsvidenskabelige studerende
og økonomi-studerende.
Ved Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet afholdes:
1.1. del af juridisk embedseksamen, 2. Tillægseksamen for statsviden-
skabelige studerende og økonomi-studerende.
204
Universitetets årbog 1943-44
I. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN
§2.
De almindelige betingelser for at indstille sig til juridisk embeds-
eksamen bliver uforandrede. For at indstille sig til de forskellige dele
af denne eksamen stilles der særlige betingelser, se §§ 5 og 6.
§3.
Juridisk, embedseksamen består af 3 dele. Ved Københavns univer-
sitet afholdes alle dele af eksamen to gange om året. Ved Aarhus
universitet afholdes 1. del af eksamen ligeledes to gange årlig. Det er
tilladt at underkaste sig 2. og 3. del på een gang. 3. del kan ikke tages
senere end P/2 år efter 2. del, medmindre der af ganske særlige grunde
er givet dispensation herfra af fakultetet. Med den heraf flydende
begrænsning kan iøvrigt hver del af eksamen tages om for sig; men de
dele, hvoraf eksamen består, skal stedse være taget i den anordnede
rækkefølge.
Enhver del af eksamen kan tages om til en af de to tider af året, hvor
der afholdes eksamen.
§ 4.
1.	del omfatter følgende fag: 1. Borgerlig ret i hovedtræk, 2. Stats-
forfatningsret, forvaltningsret med næringsret samt grundtræk af
folkeret, 3. Nationaløkonomi i hovedtræk.
Der afholdes mundtlig prøve i samtlige fag og een skriftlig prøve,
der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte spørgsmål fra de under
2. nævnte fag. Prøven i nationaløkonomi kan tages i en hvilkensom-
helst eksamenstermin forinden eller samtidig med de juridiske fag.
Den kan tages om efter de sædvanlige regler for omprøver, dog ikke
af den, der har bestået prøven med 12 points eller derover. Omprøve
skal være bestået, inden kandidaten indstiller sig til 2. del. Den, der
ved Aarhus universitet har bestået 1. del af eksamen, kan også ind-
stille sig til omprøve i faget nationaløkonomi ved Københavns uni-
versitet.
Ingen kan i samme termin indstille sig til 1. del af juridisk embeds-
eksamen både ved universitetet i København og ved universitetet i
Aarhus.
§ 5.
2.	del omfatter 4 fag: 1. Personret, familieret og arveret samt
hovedpunkter af den internationale og den intertemporale privatret,
2. Almindelig retslære og ejendomsretten, 3. Læren om aftaler, erstat-
ningsretten, obligationsrettens almindelige del og læren om køb,
4. Efter kandidatens valg: enten dansk retshistorie eller romersk ret.
Fakultetet kan bestemme, at dette alternative fag afløses af et fælles-
fag: Retshistorie.
Universitetets eksaminer
205
Der afholdes mundtlig prøve i hvert af de 4 fag og en skriftlig prøve,
omfattende 2 opgaver. Den ene stilles som et teoretisk spørgsmål
indenfor de centrale afsnit af ejendomsretten eller læren om aftaler,
erstatningsretten eller obligationsrettens almindelige del. Den anden
skal omfatte liere konkrete eller abstrakte spørgsmål fra de under 1,
2 og 3 nævnte fag.
Ved prøven i dansk retshistorie eller romersk ret gives alene karak-
teren: »Udmærket bestået«, »Bestået« eller »Ikke-bestået«. Den, der
ikke har bestået prøven, kan tage denne om særskilt. Herom gælder
den i § 3, 2. stk. omhandlede regel.
For at indstille sig til 2. del af eksamen må kandidaten fremlægge
bevis for, at han regelmæssig og på tilfredsstillende måde har deltaget
i et kursus i obligationsrettens specielle del, med undtagelse af læren
om køb, og i et kursus i selskabsret og søret. Disse kursers omfang og
kontrollen med deltagelsen fastsættes af fakultetet. De studerende,
der ved sygdom, erhverv eller anden gyldig grund ikke er i stand til
at følge disse kurser, kan dog af fakultetet få meddelt tilladelse til i
stedet at aflægge en prøve i vedkommende fag, hvorved der kun gives
karakteren: »Bestået« eller »Ikke-bestået«.
I stedet for at aflægge prøve i et af de i 1. stk. under nr. 4 nævnte
fag kan kandidater, der ønsker det, udarbejde en selvstændig skriftlig
afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt emne,
der kan tages fra et hvilketsomhelst af de juridiske fag ved enhver af
eksamens tre dele. Hvis en afleveret afhandling ikke lindes antagelig,
må kandidaten pa sædvanlig måde underkaste sig prøve i et af de
valgfri fag. Fakultetet træffer nærmere bestemmelser om tidspunktet
for afleveringen, hvilket dog skal ligge så længe forud for indtegningen
til 2. del, at bedømmelsen kan være meddelt kandidaten forinden.
Når emnet for afhandlingen tages fra et af fagene ved eksamens
3. del, kan fakultetet tillade, at afleveringen sker efter de øvrige prøver
ved 2. del, og det kan da tillige tillades en kandidat, hvis afhandling
ikke antages, at aflægge prøve i et af de valgfri fag i forbindelse med
3. del.
§ 6.
3. del omfatter 2 fag: 1. Strafferet, 2. Retspleje.
Der afholdes en mundtlig prove i hvert af de 2 fag og en skriftlig
prøve, bestående af 2 opgaver, nemlig en opgave, der skal omfatte flere
konkrete eller abstrakte spørgsmål fra disse fag, og en opgave, hvorved
der kræves en betænkning over et konkret retstilfælde, der kan omfatte
spørgsmål fra de i § 5, 1. stk. under 1, 2 eller 3 nævnte fag og fra fagene
retspleje og strafferet.
Ingen kan indstille sig til eksamens 3. del, medmindre han frem-
lægger bevis for, at han regelmæssig og på tilfredsstillende måde har
206
Universitetets årbog 1943-44
deltaget i et kursus i grundtræk af kriminologi (kriminalbiologi og
kriminalsociologi). Kursusets omfang og kontrollen med deltagelsen
fastsættes af fakultetet. Reglen i § 5, 4. stk. 3. pkt. finder også an-
vendelse her.
Ej heller kan nogen indstille sig til eksamens 3. del, medmindre han
fremlægger bevis for, at han regelmæssig og stadig har deltaget i et
kursus i bogholderi og regnskabskritik hos en af lektorerne i dette fag
samt bestået en afsluttende prove i faget, der aflægges for vedkom-
mende lelctor i forbindelse med en af de juridiske universitetslærere
og en af undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret revisor.
Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte kursusets varig-
hed såvel som prøvens nærmere indhold. Ved prøven gives kun karak-
teren »Bestået« eller »Ikke-bestået«. Hvor særlige forhold taler derfor,
kan fakultetet meddele dispensation fra kravene om gennemgåelse af
kursus og aflæggelse af prove, såvel som fra førstnævnte krav alene.
§7.
Ved besvarelsen af de skriftlige opgaver er det ikke tilladt at be-
nytte andre hjælpemidler end lovsamlingerne. Ved udarbejdelsen af
betænkningen over et konkret retstilfælde må kandidaterne dog også
benytte lærebøgerne. Fakultetet kan tillade brug af andre litterære
hjælpemidler.
§8.
Den, der har bestået juridisk embedseksamen efter forannævnte
regler, betegnes som candidatus juris og har som sådan de rettigheder,
der efter de hidtil gældende regler har været knyttet til juridisk em-
bedseksamen.
II. JURIDISK TILLÆGSEKSAMEN FOR STATSVIDENSKABELIGE
KANDIDATER OG KANDIDATER I ØKONOMI
§9.
Den, der har taget statsvidenskabelig eksamen med hovedkarak-
teren laudabilis efter anordningen af 27. december 1904, 5. februar
1910 eller 1. december 19-13 eller med 1. karakter efter anordningen af
5. april 1929 eller anordningen af 22. februar 1941, og den, der har
bestået økonomisk eksamen med 1. karakter i henhold til anordningen
af 5. november 1937, kan blive candidatus juris med de en sådan til-
kommende rettigheder ved at tage en tillægseksamen, der ligesom
juridisk embedseksamen afholdes to gange om året, i de i § 5 under
nr. 1, 2 og 3 og i § 6 nr. 1 og 2 nævnte fag. Dog må statsvidenskabelige
kandidater, der i medfør af § 5 i anordningen af 5. april 1929 og § 6
i anordningen af 22. februar 1941 har aflagt prøve i dansk formueret,
såvel som den, der har bestået økonomisk eksamen af den økonomiske
Universitetets eksaminer
207
linie, yderligere aflægge mundtlig prøve i det i § 4 under nr. 2 nævnte
fag, men til gengæld aflægges den mundtlige prøve i de i § 5 nr. 2 og 3
nævnte fag under eet. Eksamen afholdes iøvrigt i overensstemmelse
med de i §§ 5-7 givne regler, således at den mundtlige prøve omfatter
5 eksaminationer. Fordringerne i de forskellige fag - derunder kravet
om obligatoriske kurser - er de samme som ved juridisk embedseksamen.
III. TILLÆGSEKSAMEN FOR STATSVIDENSKABELIGE STUDERENDE
OG ØKONOMI-STUDERENDE
§ io.
Den, der har bestået 1. del af statsvidenskabelig eksamen, er efter
at have bestået en tillægsprøve, der afholdes to gange om året, i stats-
forfatningsret, forvaltningsret med næringsret samt grundtræk af
folkeret berettiget til at indstille sig til 2. og 3. del af juridisk embeds-
eksamen, således at de ved statsvidenskabelig eksamens 1. del op-
nåede karakterer i mundtlig nationaløkonomi og i borgerlig ret træder
i stedet for de tilsvarende karakterer ved juridisk embedseksamens
1. del.
Samme adgang har den, der har bestået 1. del af den økonomiske
eksamen ved Aarhus universitet, og som opfylder betingelserne for at
indstille sig til 1. del af juridisk embedseksamen, dog således at karak-
teren for den skriftlige og mundtlige prøve i almindelig formueret samt
læren om køb og salg her træder i stedet for karakteren i borgerlig ret.
Fordringerne ved tillægsproven er de samme som fordringerne i de
tilsvarende fag ved juridisk embedseksamen, og proven afholdes i det
hele efter de for denne gældende regler.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ 11.
Ved Københavns universitet medvirker de juridiske censorer ved
forannævnte juridiske eksaminer efter de hidtil gældende regler, und-
tagen ved den mundtlige prøve i nationaløkonomi, hvor de statsviden-
skabelige censorer medvirker. I bedømmelsen af de i § 5 nævnte af-
handlinger deltager en universitetslærer og en af de juridiske censorer.
Censorer i de juridiske fag ved 1. del af juridisk embedseksamen ved
Aarhus universitet beskikkes for tre år ad gangen af undervisnings-
ministeriet efter forhandling med dekanen ved det økonomiske og
juridiske fakultet ved Aarhus universitet og dekanen ved det rets- og
statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet samt med
den, der af ministeriet er beskikket til censorernes formand. Nogle af
censorerne skal være medlemmer af det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet. En af disse censorer deltager
altid i vedtagelse af den skriftlige opgave og bedømmelsen af besva-
208
Universitetets årbog 1943-44
relserne og som regel også i bedømmelsen af de mundtlige prøver. Ved
den mundtlige prøve i nationaløkonomi medvirker censorerne ved
økonomisk eksamens 1. del.
§ 12.
Hvor ikke andet følger af denne anordning, har det sit forblivende
ved de hidtil gældende almindelige regler om embedseksaminer og de
særlige regler om de under det rets- og statsvidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet og det økonomiske og juridiske fakultet
ved Aarhus universitet horende eksaminer.
§ 13.
Undervisningsministeriet fastsætter efter fakulteternes indstilling de
nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne anordning, særlig
vedrørende eksaminernes indretning, eksamenskravene, karakterbereg-
ningen, eksamenskendelserne, tidspunkterne for den nye ordnings
ikrafttræden og den ældre ordnings ophør samt de i anledning af an-
ordningen nødvendige overgangsbestemmelser.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 21. juli 1944
om indretning af de juridiske eksaminer ved Kobenhavns universitets
rets- og statsvidenskabelige fakultet og ved Aarhus universitets
økonomiske og juridiske fakultet.
I. BOGHOLDERIUNDERVISNINGEN
§ 1.
Det i anordning af 19. juli 1944 § 6 omhandlede bogholderikursus'
varighed sættes til 60 timer. Den sammesteds foreskrevne prøve er
skriftlig. Til besvarelsen af de stillede spørgsmål indrømmes en tid af
4 timer. Ved prøven må de studerende godtgøre, dels at de har kendskab
til regnskabsteknikken i almindelighed samt til de i det praktiske for-
retningsliv hyppigst forekommende tekniske handelsudtryk og de
hyppigst benyttede dokumenter, dels at de er i stand til at skønne over
sund og usund forretningsførelse ved kritisk gennemgang af forelig-
gende regnskabsredegørelser for større aktieselskaber og kan gøre rede
for betydningen af reserve- og andre fonds, for rentabilitets- og risiko-
forhold og lign. Prøven kan tillige omfatte forhold vedrørende stats-
regnskabet og kommunale regnskabsredegørelser.
II. TIDEN FOR DE SKRIFTLIGE OPGAVER OG KARAKTERGIVNINGEN
§2.
Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver ved juridisk
embedseksamens 3 dele er fra 5 til 7 timer efter vedkommende fakultets
Universitetets eksaminer
209
bestemmelse. Dog gives der 8 timer til udarbejdelsen af den ved 3. del
af eksamen krævede betænkning over et konkret retstilfælde.
Ved juridisk embedseksamen giver hver bedømmer særskilt for hver
skriftlig opgave og hver mundtlig eksamination en af følgende fag-
karakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de således
givne karakterer uddragne middeltal bliver karakteren for den på-
gældende opgave eller eksamination. Brøken bortkastes, hvis den er
under 1/2, ellers tages det nærmest højere tal. Når et flertal stemmer
for nul, bliver dog altid dette at anse for karakteren.
Ved 2. og 3. del af eksamen forhøjes karakteren for hver af de to
skriftlige opgaver, der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte
spørgsmål, med det halve. Først efter denne forhøjelse anvendes
reglen om, at en fremkommen brøk bortkastes, hvis den er under 1/2,
og at man ellers tager det nærmest højere tal.
§3.
For at bestå juridisk embedseksamens 1. del kræves en samlet tal-
værdi af 33 points i de juridiske fag.
En i henhold til anordningens § 5 udarbejdet afhandling antages kun,
når karakteren er mindst 12.
Den, der ved nogen prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, erholder
karakteren nul, har ikke bestået eksamen.
§ 4.
Ved afslutningen af juridisk embedsamen gives følgende hovedkarak-
terer:
Første karakter med udmærkelse; hertil udfordres, at karaktererne
til 1., 2. og 3. del tilsammen giver en gennemsnitskvotient af mindst
14,67.
Første karakter; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67.
Anden karakter af første grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient
af 10,67.
Anden karakter af anden grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient
af 10.
Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10, har ikke
bestået.
§ 5.
De i § 2 og § 3, 3. stk. givne bestemmelser skal også være anvendelige
ved juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og kan-
didater i økonomi. Der gives følgende hovedkarakterer:
Første karakter med udmærkelse, hvortil udfordres, at karaktererne
tilsammen giver en gennemsnitskvotient af 14,67.
Første karakter, hvortil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67.
14
210
Universitetets årbog 1943-44
Anden karakter af første grad, hvortil kræves en gennemsnitskvo-
tient af 10,67.
Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10,67, har
ikke bestået.
Til at bestå tillægsproven for statsvidenskabelige studerende og for
økonomi-studerende udfordres, at de ved prøven og ved disse studeren-
des 1. del opnåede karakterer i de juridiske fag sammenlagt giver
mindst 33 points.
III. EKSAMENSKENDELSER
§6.
Den, der indstiller sig til juridisk embedseksamens 1., 2. eller 3. del,
har at erlægge for hver del en kendelse af 10 kr.
For at indstille sig til den i anordning af 19. juli 1944 § 9 omhand-
lede juridiske tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og
for kandidater i økonomi erlægges en kendelse af 20 kr.
For omprøve i et enkelt fag erlægges en kendelse af 5 kr. For ju-
ridisk tillægsprøve for statsvidenskabelige studerende og for økonomi-
studerende erlægges en kendelse af 10 kr.
IV. OVERGANGSBESTEMMELSER
§7.
Den nye 1. del af juridisk embedseksamen afholdes første gang ved
vintereksamen 1944-1945. Samtidig afholdes den ældre eksamens
1. del sidste gang.
Den, der har bestået 1. del efter den gamle ordning, har uden hensyn
til fristen i 1. stk. adgang til særskilt omprøve i Nationaløkonomi efter
anordningens § 4, 2. stk., 3. og 4. pkt.
Den nye 2. og 3. del afholdes forste gang sommeren 1945.
Den, der senest ved vintereksamen 1943-1944 har bestået 1. del,
har adgang til at tage fagene ved 2. og 3. del i den ældre eksamens-
ordnings rækkefølge, enten i henhold til de ældre regler eller i overens-
stemmelse med de i anordningens §§ 5-6 fastsatte bestemmelser, dog
således at kursuset i kriminologi og kurserne i obligationsrettens spe-
cielle del og i selskabsret og søret tages inden henholdsvis 2. og 3. del.
Den ældre eksamens 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen
1946.
Den, der har bestået 2. del efter den ældre ordning, kan pa tilsvarende
måde som i 4. stk. omhandlet inden 3 år efter 2. del indstille sig til
3. del, enten efter den ældre ordning eller i overensstemmelse med de
i anordningen fastsatte regler om prøver og kurser i de i § 5, 1. stk.
under nr. 1-3 nævnte fag.
Juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater efter den
ældre ordning tages sidste gang ved sommereksamen 1946, og tillægs-
Universitetets eksaminer
211
eksamen efter den nye ordning tages forste gang ved vintereksamen
1946-1947.
Juridisk tillægsprove for statsvidenskabelige studerende og for
økonomi-studerende afholdes forste gang ved vintereksamen 1944-45.
Samtidig bortfalder adgangen til at indstille sig til den tilsvarende
prøve i henhold til de hidtil gældende regler.
Ved anvendelse af reglerne om omprøver stilles en prøve efter de
hidtil gældende regler lige med den faglig tilsvarende prøve efter de
nye regler.
V. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§8.
Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de juridiske
studerende, indeholdende den kongelige anordning om indretning af
de juridiske eksaminer, nærværende ministerielle bekendtgørelse, de af
vedkommende fakultet fastsatte regler om mundtlig og skriftlig eksa-
men og en af fakultetet udarbejdet studieplan. Et eksemplar af studie-
vejledningen skal altid kunne købes ved Kobenhavns universitet ved
universitetets hovedkasse (kvæsturen), ved Aarhus universitet på
universitetskontoret.
Vejledningen optrykkes, med de fornødne ændringer, mindst hvert
2det år.
§9.
Så snart indtegningen til 1. del af juridisk embedseksamen er sluttet,
sender de juridiske fakulteter ved Kobenhavns og Aarhus universiteter
listen over de indtegnede eksaminander til hinanden, og efter afslut-
ningen af eksamen udveksles på tilsvarende måde meddelelser om ud-
faldet af denne. Nærmere regler herom såvel som om udveksling af
andre for eksamens afholdelse nødvendige meddelelser aftales mellem
fakulteterne.
§ 10.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved københavns universitet
og det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet med-
deler hinanden de af dem vedtagne bestemmelser om eksamenskravene
i de enkelte fag ved juridisk embedseksamens l.del (de benyttede
lærebøger og eventuelle overprisngelser i disse) samt de almindelige
bestemmelser, der af universitetet træffes angående de skriftlige og
mundtlige prøvers afholdelse, derunder om affattelse og bedømmelse
af den skriftlige opgave. Meddelelse skal gives i god tid forinden de
pågældende bestemmelsers ikrafttræden, og hvis modtageren af en
meddelelse fremsætter ønske om en forhandling om det i meddelelsen
omhandlede forhold, må bestemmelsen ikke sættes i kraft, forinden
sådan forhandling har fundet sted.
14*
212
Universitetets årbog 1943-44
Endelig bifaldt ministeriet under 2. august 1944, at der fra den
1.	september 1944 under fakultetet blev oprettet 3 lektorater hen-
holdsvis i kriminologi, i selskabsret og soret og i speciel obligationsret
med honorarer på henholdsvis 3600 kr., 5100 kr. og 5100 kr. årlig -f
midlertidigt tillæg. Om besættelsen af disse lektorater vil blive givet
meddelelse i universitetets årbog for 1944-45.
Om oprettelsen af det af fakultetet foreslåede nye professorat i
nationaløkonomi vil blive givet meddelelse i et senere hefte af år-
bogen.
y. Universitetsmanuduktionen
(j. nr. 326/43).
Under 9. december 1943 indstillede universitetets kurator med til-
slutning fra universitetets rektor til ministeriet, at tillægget til uni-
versitetsmanuduktorernes honorarer blev forhøjet fra 10 °/0 til 20 °/0
af grundbeløbet. Under 19. januar 1944 bifaldt ministeriet, at honorar-
tillægget blev forhøjet, dog kun til 15%, med tilbagevirkende kraft fra
den 1. april 1943 at regne. Hjemmel for denne forhøjelse blev tilveje-
bragt på finansloven for 1944-45, jfr. Bilag til liste over ændringsforslag
til udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1. april 1944 til
31. marts 1945, sp. 265-66 og på tillægsbevillingsloven for finansåret
1943-44, jfr. Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
fra 1. april 1943 til 31. marts 1944, side 567. Under 29. juli 1944 blev
honorartillægget forhøjet med yderligere 5°/0 til 20°/o med tilbage-
virkende kraft fra den 1. november 1943.
d. Andre sager.
I universitetsåret 1943-44 meddelte universitetets rektor efter fakul-
tetets indstilling ialt 16 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/43 og
82/44).
Under 9. november 1943 og 25. juli 1944 meddelte universitetets
rektor efter fakultetets indstilling 2 studerende tilladelse til at indstille
sig for 4. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 ax/43
og 82 ø/44).
Under 9. marts 1944 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til
2.	del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 1/44).
Under 15. april 1944 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til
1. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr. 82 t/44).
Under 16. november 1943 meddelte universitetets rektor efter fakul-
tetets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til 2. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr. 82 ag/43).
Universitetets eksaminer
213
Under 4. oktober 1943 meddelte universitetets rektor efter fakul-
tetets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til 1. del af eksamen i forsikringsvidenskab og statistik (j. nr. 82 as/43).
6. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Omlægning af dissektionskursuset og indforelse af propaideutiske
kursus i anatomi
(j. nr. 205 a/43).
Under 5. april 1943 indsendte fakultetet med sin anbefaling følgende
andragende af 6. marts 1943 fra bestyreren af universitetets medicinsk-
anatomiske institut, professor, dr. med. Harald Okkels:
»I fortsættelse af tidligere skrivelser fra såvel min forgænger i em-
bedet som mig selv, vedrorende den undervisningsmæssige situation
for anatomien under den herskende mangel pa dissektionsmateriale,
skal jeg tillade mig at fremkomme med følgende redegørelse, ledsaget
af en påvisning af, hvor vanskeligt det om et semester vil blive at
gennemføre undervisningen på forsvarlig vis, samt til slut et konkret
forslag til afhjælpning af de alvorligste vanskeligheder.
Tilegnelsen af et så stort fag som anatomi kan erfaringsmæssigt
kun finde sted såfremt de studerende, efter et indledende bogligt
studium, får lejlighed til selv at arbejde med dissektion af menneskeligt
ligmateriale; under den studerendes hænder afdækkes herved de for-
skellige strukturer, nerver, blodkar, muskler, o.s.v., i indbyrdes kor-
rekt lejring. Derved opfattes og forstås helheden i de mange og kom-
plicerede enkeltiagttagelser. Derfor lægges alle steder i verden hoved-
vægten ved anatomiundervisningen over på dissektionen. De fleste
steder (personligt kender jeg forholdene i Sverige, Tyskland, England,
Frankrig og De forenede Stater) dissekerer to studenter eet kadaver,
og denne dissektion anses for at repræsentere et minimum; ofte disse-
kerer een student et helt lig.
Herhjemme har forskellige omstændigheder, som det vil føre for
vidt at komme ind på, bevirket, at antallet af lig, som kan stilles til
disposition for anatomiundervisningen, er meget ringe; antallet var for
1942 kun 17. Og i betragtning af, at tallet i flere år har været aftagende,
er der grund til at tro, at vi i indeværende år måske ikke engang får
så mange som 17. Da studenterantallet ligger omkring 100 pr. halvår,
snarest mere, har vi her på institutet i årevis måttet lade 10, 12 - ja,
en tid 14 studerende være fælles om dissektion af eet kadaver. Dette
er yderst uheldigt og beklageligt; det er besværligt og utilfredsstillende
såvel for de studerende selv som for lærerne, på hvem undervisningen
ved dette - obligatoriske - kursus i dissektion hviler. I virkeligheden
er misforholdet så alvorligt, at man med foje kunne gøre gældende, at
grænsen for det antal medicinske studenter, som institutet er i stand
214
Universitetets årbog 1943-44
til at undervise forsvarligt i anatomi, markeres automatisk ved an-
tallet af lig, som er til rådighed ved dissektionskursus. Mere end fire
studenter, hojst 6, burde der ikke være om hvert kadaver.
En sådan grænse har man imidlertid ikke ønsket at sætte. Man har,
også i min forgængers tid, ladet det forhåndenværende ligmateriale
strække til det dobbelte studenterantal eller mere. For at bøde på de
værste mangler, således at undervisningen trods alt kan siges at hvile
på forsvarlig basis, har man udbygget den anatomiske studiesal. Ved
de fortræffelige og monstergyldige vilkår, som denne afdeling af insti-
tutionen har fået efter overflytningen til universitetsparken, har man
kunnet give studenterne en værdifuld kompensation for den mangel-
fulde dissektion. Men en studiesamling kan aldrig helt erstatte dissek-
tion; ingen fag-anatom i verden ville gå ind for en undervisning uden
dissektionskursus.
Situationen er imidlertid blevet kritisk for institutet. Dissektions-
øvelserne kan med stort besvær gennemføres for indeværende semester.
Men for efterårssemestret i år og for forårssemestret 1944 viser en
simpel optælling umuligheden af at videreføre kursus ad de linier, som
hidtil har været fulgt. Dispensation fra dissektion er et så alvorligt
indgreb i undervisningen, at jeg kun tør stille forslag herom, såfremt
alle andre udveje er lukkede. Men situationen er som nævnt kritisk,
og en omlægning af undervisningen er pågrund af manglen på materiale
blevet nødvendig. Jeg skal derfor tillade mig at stille følgende for-
slag til afhjælpning af de alvorligste vanskeligheder fremkommet ved
misforholdet mellem studenternes antal og det til rådighed stående
dissektionsmateriale:
1. Det obligatoriske kursus i dissektion bibeholdes. Men undervis-
ningen omlægges, således at hvert hold opdeles i grupper på højst 20,
hver gruppe med sin instruktør. De vigtigste afsnit af den topografiske
anatomi gennemgås her med benyttelse af færdigt eller næsten færdigt-
dissekeret præparat-materiale fra institutets samlinger, og gennem-
gangen vil i fremtrædende grad blive eksaminatorisk. Af det disponible
ligmateriale vil for hvert hold mindst eet kadaver blive stillet til
disposition for fremstilling af store oversigtspræparater, hvortil gruppe
for gruppe kan henvises for at få suppleret de mange enkeltiagttagelser
med de nødvendige helhedsindtryk. Disse totalpræparater må frem-
stilles af institutets prosektorer, og det manuelle dissektionsarbejde
med skalpel og pincet vil derfor for studenternes vedkommende blive
noget mindre end tilfældet er i øjeblikket. Til gengæld vil man udnytte
det sparsomme materiale bedre, således at de studerende opnår tåle-
lige vilkår og kommer stoffet bedre igennem. Da denne omlægning af
dissektionskursus kræver en langt større indsats fra institutets side
end assistenterne kan overkomme, vil det blive nødvendigt at to yngre
Universitetets eksaminer
215
anatomer tilknyttes institutet som instruktorer ved det anførte kursus-
arbejde.
2. For at de studerende kan få det fulde udbytte af den angivne
omlægning af dissektionsarbejdet, er det endvidere nødvendigt at man
på institutet hjælper begynderholdene tilrette med indføringen i faget
ved afholdelse af eksaminatorisk førte propædeutiske kursus på ana-
tomisk studiesal. Det vil være tilstrækkeligt at der bevilges et beløb
til afholdelse af den med sådanne øvelser forbundne udgift, i lighed med
ordningen som igennem flere år har været gældende ved propædeutiske
øvelser i fysik og kemi. Det skal betones, at man ved etablering af
sådanne vejledende øvelser i begyndelsen af anatomistudiet vil løse
spørgsmålet om manuduktion; de studerendes behov for manuduktion
i anatomi vil ganske givet blive mindre herved.
Med hensyn til de nævnte forslags praktiske gennemførelse og de
bevillinger som udkræves dertil, skal jeg meddele følgende:
ad 1. Til dissektionskursus i universitetsåret 1943-44 kan påregnes at
melde sig ca. 240 studerende; da kursus er obligatorisk, skal alle
studerende jo deltage. Indtegningen til dissektionskursus sker
sædvanligvis i maj måned for hele det kommende universitetsår.
Med 20 studerende på hvert hold skal der altså oprettes 12 hold.
Hvert hold skal have undervisning 4 timer daglig i ca. 6 uger;
der vil altså hele året (1. september til 31. maj) være to parallelt
lobende hold i gang. Som instruktører er det hensigten at antage
nogle yngre, fuldt uddannede anatomer som tidligere har været
assistenter på anatomisk institut i København eller Aarhus.
Det foreslås at der som vederlag til hver af disse instruktører
stilles et beløb af 400 kr. månedlig i 9 måneder til rådighed,
ialt 7200 kr.
ad 2. Ved det foreslåede propædeutiske kursus (eksaminatorier) i
anatomi på anatomisk studiesal kan regnes med, at ikke alle
men dog størsteparten af de studerende vil deltage; såvel stu-
derende, der ikke har taget forberedelseseksamen som studerende,
der lige har taget forberedelseseksamen, skal kunne deltage.
Der må regnes med ca. 200 studerende pr. år, et antal som skal
inddeles i 8 hold. Gennemgangen af anatomien beregnes til at
vare ialt ca. 7 måneder med een time daglig; det er hensigten
at undervisningen skal foregå i tiden 1. september til 15. decem-
ber i efterårssemestret, og i tiden 15. januar til 1. maj i forårs-
semestret. Undervisningen skal ske ved institutets assistenter eller
nogle andre yngre anatomer, antagne udefra. Som vederlag til
assistenterne foreslås 900 kr. + midlertidigt tillæg pr. semester,
svarende til en betaling af ca. 10 kr. i timen + midlertidigt
tillæg. Til lærerlønninger vil således i øjeblikket udkræves et
216
Universitetets årbog 1943-44
beløb af ialt 16.560 kr.; fra dette beløb må trækkes studenternes
betaling, som passende kan ansættes til 25 kr. pr. semester, ialt
10.000 kr. Men i dette beløb må fradrages et beløb til fripladser
svarende til 20°/o af de studerende, altså 2000 kr. Der vil altså
udkræves en bevilling på 16.560 kr. h- 8000 kr. = 8560 kr. årlig.
Som før nævnt er det hensigten at give denne undervisning på
institutets studiesal udenfor den tid, i hvilken denne er tilgængelig for
de studerende; det bliver formentlig kl. 8-10 og kl. 16-18. Som følge
heraf må d-er påregnes nogen udgift til løs betjenthjælp, men dette vil
ikke dreje sig om større beløb.
Begge de ovennævnte bevillinger må, da undervisningen skal be-
gynde den 1. september 1943, stilles til rådighed på forventet tillægs-
bevilling for finansåret 1943-44.«
Efter at dette andragende med rektors og kurators tilslutning var
blevet indsendt til ministeriet, bifaldt dette, at de ansøgte bevillinger
blev stillet til rådighed fra den 1. september 1943, dog at vederlaget
til lederne af de propaideutiske kursus blev fastsat til 1500 kr. årlig
+ midlertidigt tillæg.
Hjemmel for bevillingerne blev tilvejebragt dels under universitetets
konto 4. B. Andre honorarer (vederlagene til instruktorerne) dels
under universitetets konto 15. Kursusudgifter, ny underkonto m (be-
villingen til de propaideutiske kursus) på tillægsbevillingsloven for
iinansåret 1943-44, jfr. Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for
finansåret fra 1. april 1943 til 31. marts 1944, side 567 og på finans-
loven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april
1944 til 31te marts 1945, sp. 1833-34 og 1849-50.
fi. Bevilling til oprettelse af kursus i stetoskopi
(j. nr. 137/43).
På et i maj måned 1942 afholdt møde af professorerne ved den
kliniske praktikantundervisning og fakultetsmedlemmerne i de til-
svarende fag blev nedsat et udvalg til at stille forslag om en nyordning
af undervisningen af de lægevidenskabelige studerende i stetoskopi;
udvalget bestod af professorerne, dr. med. Erik Warburg, dr. med.
E. Meulengracht og dr. med. Ejnar Jarløv.
Dette udvalg afgav under 26. august 1942 følgende indstilling til
fakultetet:
»Der hersker indenfor udvalget enighed om, at undervisningen i
stetoskopi er for usikker, og selv om nogle af de lægevidenskabelige
kandidater under studietiden opnår at blive nogenlunde perfekte,
mangler der dog for hovedpartens vedkommende meget i, at de be-
hersker stetoskopiens kunst.
Miseren skyldes i første linje, at den gamle private undervisning i
Universitetets eksaminer
217
stetoskopi - der iøvrigt aldrig har været god, idet den var ukontrollabel
og meningsløst bekostelig for studenterne - praktisk talt slet ikke dyrkes
mere, hvad enten det nu skyldes, at de medicinske reservelæger er
uinteresserede i at give denne undervisning, eller at studenterne af
økonomiske eller andre grunde ikke ønsker den. Ganske vist gives der,
vederlagsfrit og frivilligt, en vis undervisning i stetoskopi af overlæge
Torning på Øresundshospitalet (se hoslagte oplysninger fra overlæge
Torning og det medicinske studenterråds formand), men dette kursus
drejer sig ensidigt om lungediagnostik, og den praktiske undervisning
i lungestetoskopien omfatter så store hold, at denne næppe kan være
tilfredsstillende; og endvidere gives der på Norre hospital af professor
Jarløv og 1. reservelægen et kursus i stetoskopi pa 21/2 time omfat-
tende 5-10 patienter, med 10 studenter ad gangen, men kun en mindre
del af det samlede hold overværer dette kursus.
Følgen af denne spredte og sparsomme stetoskopiundervisning er,
at studenterne ofte kommer til overlægeklinik uden overhovedet no-
gensinde at have haft nogen form for stetoskopiundervisning, specielt
hjertestetoskopiundervisning, og derfor har vanskeligt ved at få det
rette udbytte af overlægeklinikerne og senere praktikanttjenesten.
Under drøftelsen af, hvorledes der kan rådes bod på denne mangel-
fulde stetoskopiundervisning, har der indenfor udvalget været enighed
om, at undervisningen først og fremmest må foregå i små hold, således
at studenterne kan få tid til at fordybe sig i stetoskopien af den enkelte
patient. Undervisningen vil derfor ikke kunne foretages af praktikant-
professorerne ved deres kliniker, der omfatter 20-30 studerende.
Udvalget mener, at holdene ved stetoskopiundervisningen ikke bør
omfatte mere end 2-3 deltagere, og at der bør gives 2 ugentlige timer
til hvert hold, ialt 8 Timer. Endvidere at undervisningen bør foregå
så hurtigt som muligt i semestret begyndende henholdsvis 1. september
og 1. februar. Undervisningen bor være obligatorisk.
Hvis man ud fra disse forudsætninger skal tilrettelægge stetoskopi-
undervisningen, og hvis man regner med c. 100 studerende pr. halvår,
må der være mindst 6 undervisningsledere (beregning: hver under-
visningsleder skal pr. semester have ansvaret for 15-18 studerende.
Disse kan opdeles i 5-6 pr. måned. Hvis hver undervisningsleder har
4 ugentlige timer, vil hver studerende med en holdstørrelse på 2-3
deltagere kunne få ialt 8 undervisningstimer).
Udvalget mener derfor, at spørgsmålet bor løses ved, at der ansættes
6 undervisningsassistenter eller stetoskopiundervisningsledere. Det vil
være naturligst, at man hertil vælger en af de faste læger (reservelæger
evt. faste kandidater) på hver især af de 6 medicinske afdelinger, der i
forvejen har autoriseret undervisning. Stetoskopiundervisningen vil
herved komme til at foregå i samråd med og efter anvisning af ved-
kommende professor, som må have ansvaret for undervisningen. I
218
Universitetets årbog 1943-4 4
praksis vil det formentlig betyde, at det vil komme til at dreje sig om
de 6 1. reservelæger på de 6 afdelinger.
Udvalget ville mene, at vedkommende, foruden at betegnes som
undervisningsassistent, skulle have et vederlag fra universitetet på
1200 kr. årlig svarende til c. 100 undervisningstimer.
Udvalget skal endelig bemærke, at forudsat at den fremsatte plan
skulle blive til virkelighed, vil man søge udarbejdet en autoriseret
kortfattet vejledning i stetoskopi til brug ved den omhandlede under-
visning.« •
Herefter indsendte fakultetet under 20. maj 1943 følgende andra-
gende :
»På et i maj måned 1942 afholdt møde af professorerne ved den
kliniske praktikantundervisning og fakultetsmedlemmerne i de tilsva-
rende fag drøftedes bl. a. stetoskopiundervisningen, og det vedtoges
at nedsætte et udvalg, bestående af professorerne Jarløv, Meulen-
gracht og Warburg, til at fremsætte forslag om en nyordning af denne
undervisning.
En hensigtsmæssig ordning af stetoskopiundervisningen har i lange
tider været et problem, og de muligheder, som hidtil har foreligget,
har fakultetet ikke kunnet anse for tilfredsstillende. I de sidste år
har overlæge, dr. med. Kjeld Torning på Øresundshospitalet givet
undervisning i stetoskopi, således at han holdt 3-4 indledende fore-
læsninger på grundlag af en lærebog i klinisk lungeundersøgelse, hvor-
efter studenterne i hold på 9 å 10 tik praktisk undervisning i lunge-
stetoskopi ialt 6 gange. Bortset fra, at undervisningen kun, såvidt
bekendt, har omfattet lungestetoskopi, har holdene til den praktiske
undervisning dog været alt for store til, at undervisningen har kunnet
give tilfredsstillende udbytte. Endvidere har professor, overlæge, dr.
med. Ejnar Jarløv på Nørre hospital givet stetoskopiundervisning
sammen med sine reservelæger, men også her har det store antal
studerende været en hindring for en effektiv undervisning.
Det ovennævnte udvalg afgav den 26. august 1942 det i genpart
vedlagte forslag til fakultetet vedrørende en nyordning af stetoskopi-
undervisningen. Denne betænkning har været behandlet på fakultets-
møde og er tiltrådt af fakultetet, kun at man mente foreløbig at måtte
søge stetoskopiundervisningen gennemfort som en slags autoriseret
manuduktion, hvori deltagelse er frivillig. Tidligere har reservelægerne
på de større københavnske hospitaler givet stetoskopiundervisning på
samme måde som foreslået i udvalgsbetænkningen (nemlig med hold
på 2 å 3 studenter ialt 8 å 10 timer), og denne form for undervisning
er utvivlsomt den, der er bedst egnet til at give udbytte. Men fakul-
tetet må nære betænkelighed ved - som foreslået i udvalgsbetænknin-
gen - at søge faste honorarer oprettet til 6 af de reservelæger eller faste
kandidater, som til enhver tid er ansat på de afdelinger, hvor under-
Universitetets eksaminer
219
visningen er tænkt etableret, da det ikke kan forudsættes, at de på-
gældende altid vil interessere sig for og være egnet til at give denne
undervisning. Man må derfor foretrække den ordning, at undervisnin-
gen ikke gennem faste honorarer bindes til bestemte reservelæger, men
overdrages særlig egnede og interesserede blandt disse, således at de får
vederlag, alt efter hvor mange studerende de underviser. Man mener
tillige, at de studerende gennem erlæggelse af et mindre beløb vil blive
mere interesserede i at få noget ud af denne undervisning, end hvis
undervisningen var gratis; det er nemlig overordentlig vigtigt, at
studenterne straks ved begyndelsen af deres kliniske studium får den
fornødne færdighed i stetoskopi. Det vil dog være rimeligt, at der på
finansloven bliver optaget en bevilling til supplering af de studerendes
betaling, således at disse ikke belastes med hele udgiften.
Undervisningen skal gives i første semester efter I. del, altså i samme
semester som de studerende forretter volontørtjeneste. Man kan for
tiden regne med ca. 150 volontører årlig; med 3 studerende pr. hold -
og større må holdene under ingen omstændigheder være - må der
altså regnes med 50 hold årlig. Betalingen til lærerne kan passende
sættes til 90 kr. pr. hold; til lærerlønninger må derfor regnes med
4500 kr. årlig. Studenternes betaling kan passende ansættes til 15 kr.
pr. kursus, altså påregnet indtægt 2250 kr. Herved må dog regnes
med et antal fripladser svarende til en femtedel af de studerende, så-
ledes at indtægten derved reduceres til 1800 kr. Der vil altså på dette
grundlag kræves en bevilling på 2700 kr. årlig til undervisningens
gennemførelse.
Med henvisning til foranstående skal fakultetet hermed indstille,
at der på finansloven for 1944-45 søges bevilget et beløb af 2700 kr.
årlig som tilskud til undervisning i stetoskopi for de lægevidenskabelige
studerende. Da det vil være meget ønskeligt, om undervisningen kunne
komme i gang allerede den 1. september d. å., skal man tillige ind-
stille, at der for indeværende finansår stilles en forholdsmæssig del af
det ovenfor nævnte beløb til rådighed pa forventet tillægsbevilling.«
Efter at dette andragende med rektors og kurators tilslutning var
blevet indsendt til ministeriet, bifaldt dette under 1. september 1943,
at den ansøgte bevilling blev stillet til rådighed fra den 1. september
1943	at regne.
Hjemmel for bevillingen blev tilvejebragt under universitetets konto
15. Kursusudgifter, ny underkonto n på tillægsbevillingsloven for
finansåret 1943-44, jfr. Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling
for finansåret fra 1. april 1943 til 31. marts 1944, side 569 og på finans-
loven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april
1944	til 31te marts 1945, sp. 1849-50.
220
Universitetets årbog 1943-44
y. Andre sager.
Efter indstilling fra fakultetet blev der af universitetets konto 14,
underkonto 44, rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for
universitetets instituter, derunder undervisningsmateriale, stillet et
belob af 100 kr. til rådighed til dækning af udgifter ved nogle af forhv.
professor, dr. med. S. A. Gammeltoft i forårssemestret 1943 afholdte
øvelser på universitetsbibliotekets 2. afdeling i vejledning i benyttelsen
af litterære hjælpemidler ved udarbejdelsen af videnskabelige arbejder.
Et lignende belob blev tilsagt til dækning af samme udgifter for de
følgende semestre (j. nr. 270/43).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt mini-
steriet under 29. november 1943 og 21. april 1944, at det blev tilladt
2 islandske lægekandidater at indstille sig til den lægevidenskabelige
embedseksamen ved Københavns universitet uden at have bestået
den ved kgl. anordning af 11. april 1927 hjemlede almindelige filoso-
fiske prøve, uden at have bestået de i henhold til kgl. anordning af
25. september 1936 § 2 og § 4 fastsatte prøver, nemlig forberedelses-
eksamen og 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen, uden at
have gennemgået den i henhold til samme anordnings § 5, stk. 1-3 og
§ 8 obligatoriske undervisning samt uden at aflægge prøve i fagene
almindelig patologi og patologisk anatomi, således at de kun blev
eksaminerede i fagene farmakologi og hygiejne ved 2. del A, men i
samtlige fag ved 2. del B af lægevidenskabelig embedseksamen, dog at
de desuden og forinden de indstillede sig til 2. del (A og B) måtte have
gennemgået de i henhold til anordningens § 5, stk. 4 og 5 obligatoriske
kurser og have bestået de til kurserne under stk. 5 hørende kliniske
prøver, og således at deres eksamensresultater blev beregnet efter
reglerne i anordningens § 14 alene efter de fag, i hvilke de efter foran-
stående skulle aflægge prøve (j. nr. 307/43 og 160/44).
I universitetsåret 1943-44 meddelte universitetets rektor efter fa-
kultetets indstilling ialt 10 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 82/43
og 82/44).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt mini-
steriet under 23. november 1943, at det blev tilladt en stud. med., som
havde studeret medicin ved universitetet i Amsterdam, at indstille sig
til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns
universitet uden at have bestået forberedelseseksamen og uden at have
gennemgået de obligatoriske kurser i dissektion og histologi og så-
ledes, at resultatet af hans 1. del blev beregnet således, at det af ham
opnåede pointsantal i fagene anatomi, fysiologi og biokemi blev for-
højet med en femtedel (j. nr. 82 az/43).
I universitetsåret 1943-44 meddelte universitetets rektor efter fa-
Universitetets eksaminer
221
kultetets indstilling 2 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr. 82/43 og 82/44).
7. DET FILOSOFISKE FAKULTET
a. Forhøjelse af forskellige vederlag for undervisning.
På finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret
fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1847-48 og Bilag til listeover
ændringsforslag til udkast til forslag til finanslov for finansåret fra
1. april 1944 til 31. marts 1945, sp. 267-68, forhojedes den under uni-
versitetets konto 15 f. Undervisningshjælp ved musikvidenskabeligt
laboratorium givne bevilling på 2380 kr. med 1560 kr. til 3940 kr.
som vederlag til lærere ved det kgl. danske musikkonservatorium for
undervisning af universitetets studerende i instrumentbrug af hensyn
til en forhøjelse af timebetalingen på 3 kr. fra 4 kr. til 7 kr. (j. nr. 390/43).
Under 9. december 1943 indstillede universitetets kurator med til-
slutning fra universitetets rektor til ministeriet, at tillægget til hono-
rarerne til undervisningsassistenterne under det teologiske og det
filosofiske fakultet blev forhojet fra 10°/0 til 20°/o af grundbeløbet.
Under 7. februar 1944 bifaldt ministeriet, at honorartillægget blev for-
højet, dog kun til 15°/0, med tilbagevirkende kraft fra den 1. april
1943 at regne. Hjemmel for forhøjelsen blev tilvejebragt som for for-
højelsen af universitetsmanuduktørernes honorarer, jfr. ovenfor side 212
og de der anførte henvisninger til finanslov og tillægsbevillingslov
(j. nr. 325/43).
Andre sager.
Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under
15. september 1943, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til
sygeeksamen i oktober måned 1943 i bifagene dansk og fransk ved
skoleembedseksamen (j. nr. 82 al/43).
Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under 13. juli
1944, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til 1. del af skole-
embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82aa/44).
Under 15. april og 14. juli 1944 bifaldt universitetets rektor efter
fakultetets indstilling, at det blev tilladt to studerende at indstille
sig til forprøven til skoleembedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 u/44 og
82 ab/44).
Under 4. maj 1944 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets ind-
stilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til magister-
konferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie for 3. gang
(j. nr. 82 v/44).
222
Universitetets årbog 1943-44
8. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 12. november 1943 om ændring af bekendtgørelse af 18. februar 1925 vedrørende
magisterkonferenser under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet
(j. nr. 302/43).
I en skrivelse af 9. august 1943 stillede fakultetet forslag om nogle
mindre ændringer i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 18. fe-
bruar 1925 om magisterkonferenser under fakultetet. Forslaget (iden-
tisk med den nedenfor anførte nye bekendtgørelse) motiveredes i fa-
kultetets ovennævnte skrivelse således:
»Ved udarbejdelsen af den ny studievejledning for de studerende
under fakultetets naturhistorisk-geografiske faggruppe har fakultetet
ment at burde søge ændret visse bestemmelser i undervisningsmini-
steriets bekendtgørelse af 18. februar 1925 med senere ændring af
30. juli 1930 angående magisterkonferenser under det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet, og man skal derfor tillade sig at frem-
sende det vedlagte forslag til ændring af nævnte bekendtgørelses § 3,
stk. 3, § 4 og § 5, idet man til de enkelte ændringer skal bemærke føl-
gende :
Ændringen i § 3, stk. 3 af udtrykket »hovedopgave« til »stor opgave«
skyldes, at det ved konferenser inden for den naturhistorisk-geografiske
faggruppe har vist sig ønskeligt og efterhånden også er blevet fast
praksis at stille såvel en stor teoretisk opgave som en stor praktisk
opgave, uden at den ene af disse kan betegnes som hovedopgaven
fremfor den anden. Da der indenfor den matematisk-fysiske faggruppe
på den anden side kun stilles een stor opgave og undertiden også kun
een mindre opgave, har man anset en formulering som den foreslåede
for mest hensigtsmæssig. Endvidere medfører gennemførelsen af det
her foreslåede, at stykkets 2. punktum må ændres, og man har i den
anledning benyttet lejligheden til at indføre et klarere udtryk for det
tidsrum, indenfor hvilket konferensen må afsluttes.
Ændringerne i § 4 består dels af en redaktionel ændring af paragra-
fens begyndelse for ligeledes at gore denne klarere og dels af de ændrin-
ger, der er en nødvendig følge af ændringerne i § 3.
Hvad endelig angår ændringen i § 5 af udtrykkene »bestået« og
»ikke bestået« til »admissus« og »non admissus«, skal man udtale, at
der indenfor fakultetet er et udbredt ønske om at betegne udfaldet af
konferensen på latin på samme måde, som selve graden allerede be-
tegnes i bekendtgørelsen. Da det endvidere i praksis har vist sig van-
skeligt for de danske betegnelser at trænge igennem, foretrækker man
at vende tilbage til de betegnelser, der oprindeligt blev benyttet om
konferensens udfald, jfr. bekendtgørelse af 8. maj 1915 om magister-
konferenser under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.«
Universitetets eksaminer
223
Efter at fakultetets forslag var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, udsendte ministeriet følgende bekendtgø-
relse af 12. november 1943 om ændring af bekendtgørelse af 18. februar
1925 vedrorende magisterkonferenser under det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet:
»I henhold til den ved kgl. anordning af 7. maj 1915 om magisterkon-
ferenser under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet givne bemyndigelse fastsætter ministeriet herved følgende
ændringer i den i henhold til nævnte kgl. anordning udstedte bekendt-
gørelse af 18. februar 1925:
§ 3, stk. 3 affattes således:
Ved prøven skal der forelægges kandidaten en eller to større samt en
eller flere mindre opgaver. Mellem forelæggelsen af den første opgave
og konferensens afslutning må der i almindelighed højst hengå 1 år;
dog kan fakultetet tillade, at fristen forlænges, hvor ganske særlige
grunde taler derfor. Til besvarelse af en stor opgave tilstås der kandi-
daten en tid af mindst 4 uger, og han må ved dens udarbejdelse benytte
ethvert hjælpemiddel, der er fornødent til selvstændig besvarelse af
opgaven. Fakultetet kan tillade, at et i løbet af studietiden udført
videnskabeligt arbejde træder i stedet for en stor opgave, ligesom de
mindre opgaver helt eller delvis vil kunne erstattes af kursusarbejder.
§ 4 affattes således:
Når en kandidat har besvaret en større opgave på tilfredsstillende
måde, men ikke har gjort tilstrækkelig fyldest i andre af de ham fore-
lagte opgaver, kan fakultetet, efter indstilling af de ved prøven fun-
gerende universitetslærere, tillade ham indenfor en frist af højst eet
år at afslutte konferensen, uden at der forelægges ham nogen ny til-
svarende stor opgave til besvarelse.
§ 5 affattes således:
Udfaldet af prøven betegnes, hvis den er bestået, med admissus, i
modsat fald ved non admissus.«
Andre sager.
På finansloven for 1944—45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret
fra 1. april 1944 til 31. marts 1945, sp. 1847-50 fornyedes for en ny to-
årig periode den på finansloven for 1942-43 under universitetets
konto 15.1. givne bevilling på 1200 kr. årlig til afholdelse af kursus for
de naturhistoriske studerende i præparationsteknik og konservering
af dyr (j. nr. 12 b/43).
Efter ansøgning fra professor i mineralogi, dr. phil. A. Noe-Nygaard
og universitetets rektor og kurator bifaldt ministeriet under 14. august
1944, at der under en ny underkonto til universitetets konto 15. Kur-
susudgifter på forventet tillægsbevilling for finansåret 1944-45 blev
224
Universitetets årbog 1943-44
stillet et beløb af 1000 kr. til rådighed som tilskud til dækning af ud-
gifterne ved et obligatorisk sommerferiekursus i geologi for de natur-
historiske studerende sommeren 1944 (j. nr. 256/44).
Under 3. marts 1944 blev der bevilget assistent ved universitetets
histologisk-embryologiske institut, dr. phil. P. J. Holst Christensen el
vederlag på 600 kr. for afholdelse af en række histologiske og embryo-
logiske forelæsninger i efterårssemestret 1943. Belobet blev afholdt af
universitetets konto 10 f. Til andre overordentlige udgifter for finans-
året 1943*-44 (j. nr. 115 a/44).
Under 3. januar 1944 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets
indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til fagprøven
i fysik ved skoleembedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 aaa/43).
Under 9. oktober 1943 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets
indstilling, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til forprøven
til skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe for 3. gang
(j. nr. 82 av/43).
Efter fakultetets og universitetets rektors indstilling bifaldt mini-
steriet under 25. oktober 1943, at det blev tilladt en stud. mag. at over-
føre de af ham ved l.del af civilingeniøreksamen for bygningsingeniø-
rer opnåede karakterer i matematik og fysik til forprøven ved skole-
embedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 82au/43).