II. LÆRERE OG ANDRE VIDENSKABELIGE
* TJENESTEMÆND SAMT CENSORER
a. Afgang og udnævnelser m. v.
Oversigt for året 1943-44.
DET TEOLOGISKE FAKULTET
Under hensyn til den fortsatte ledighed i docenturet i det nye testa-
mente bifaldt undervisningsministeriet under 11. februar 1944 efter
fakultetets indstilling, at en del af undervisningen i nytestamentlig
eksegese i forårssemesteret 1944 blev overdraget docent, dr. phil.
Søren Holm mod et vederlag af 1000 kr., at afholde af universitetets
konto 7. vederlag een gang for alle (j. nr. 191/40).
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 16. august 1913 blev der meddelt professor i retsvidenskab,
dr. jur. Poul Johannes Jørgensen afsked efter ansøgning på grund af
alder med pension fra den 31. januar 1944 at regne (j. nr. 279/43).
Under 9. november 1943 blev docent i retsvidenskab, dr. jur. Stig
Juul udnævnt til professor i samme fag ved universitetet fra den
1. februar 1944 at regne, se nedenfor side 49.
Under 8. februar 1944 blev kontorchef i indenrigsministeriet, lektor
i retsvidenskab ved universitetet, dr. jur. Ernst Andersen konstitu-
eret som docent i retsvidenskab ved universitetet. Under 30. marts
1944 udnævntes han til ekstraordinær professor i offentlig ret ved uni-
versitetet fra den 1. april 1944 at regne, se nedenfor side 50.
Under 17. marts 1944 blev kontorchef ved Nationalmuseet, dr. jur.
Torben Lund beskikket som lektor i retsvidenskab ved universitetet for
et tidsrum af 3 år fra den 1. februar 1944 at regne, se nedenfor side 53.
Under 4. februar 1944 blev der meddelt overretssagfører O. K. Mag-
nussen fornyelse for et tidsrum af 3 år fra den 1. februar 1944 at regne
af hans beskikkelse som lektor ved universitetets juridiske laborato-
rium (j. nr. 109/44).
Under 12. juli 1943 bevilgede ministeriet landsretssagfører, dr. jur.
Erik Briiel på hans derom fremsatte andragende og efter anbefaling
af fakultetet som fortsættelse af tidligere givne bevillinger (jfr. uni-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
35
versitetets årbog for 1941-42, side 16 og 1942-43, side 38) et belob
af 1500 kr. + 500 kr. i rejsegodtgørelse for tiden 1. juli-31. december
1943 for at han kunne videreføre det af ham beklædte, af Carnegie-
fondet oprettede lektorat i international ret og organisation ved de
nordiske universiteter. Bevillingen blev ved ministeriets skrivelse af
12. januar 1944 forlænget for tiden 1. januar-31. marts 1944 med et
beløb af 750 kr. + 250 kr. i rejsegodtgørelse og ved ministeriets skrivelse
af 31. marts 1944 forlænget med samme belob for tiden 1. april-30. juni
1944, jfr. Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
fra 1. april 1943 til 31. marts 1944, side 592 og Forslag til finanslov for
linansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1971-72 (j. nr.
248/42).
Efter anbefaling af fakultetet meddelte universitetets rektor under
15. maj 1943 fhv. gesandt, cand. jur. et polit. P. Schou efter hans
derom fremsatte anmodning tilladelse til at holde forelæsninger på
universitetet i efterårssemestret 1943 over sociale emner (j. nr. 357/42).
Under 21. december 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor, at landsretssagfører Niels Alkil,
ekspeditionssekretær Niels Kjærgaard og sagførerfuldmægtig Oluf
Lind blev beskikkede som eksaminatorsuppleanter ved den mundtlige
del af juridisk embedseksamen vinteren 1944 og at der blev meddelt
professor, dr. jur. Poul Johannes Jørgensen beskikkelse til også efter
den ham bevilgede afsked pr. 31. januar 1944 at fortsætte eksamina-
tionen af kandidaterne til 2. del af nævnte eksamen, forsåvidt angik
faget retshistorie (j. nr. 388/43).
Under 12. juni 1944 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at forhv. professor, dr. jur. Poid Johannes
Jørgensen, højesteretssagfører, dr. jur. .1. Hartvig Jacobsen, landsrets-
sagfører Niels Alkil, landsretssagfører Bent Jacobsen og cand. jur.
Jens Søndergaard blev beskikkede som eksaminatorsuppleanter ved
den juridiske embedseksamen sommeren 1944 (j. nr. 233/44).
Under 31. januar 1944 beskikkede ministeriet aktuar Børge Sørensen
som censorsuppleant ved eksamen i forsikringsvidenskab og statistik
for resten af treåret 1. april 1943-31. marts 1946, således at han ud-
førte censuren i interpolationsregning og iagttagelseslære samt rentes-
regning ved eksamens 1. del og i forsikringsmatematik ved eksamens
2. del (j. nr. 83 a/44).
I nder 26. februar 1944 beskikkede ministeriet byretsdommer H. W.
Jacobi og landsdommer A. Gotzsche som censorer ved den juridiske
embedseksamen for resten af treåret 1. august 1943-31. marts 1946
(j. nr. 83 b/44).
Under 25. juli 1944 beskikkede ministeriet højesteretsdommer V. Top-
søe-Jensen som censor ved den juridiske embedseksamen for resten af
treåret 1. april 1943-31. marts 1946 (j. nr. 83 g/44).
3»
36
Universitetets årbog 1943-44
Under 5. juli 1943 genansatte fakultetet efternævnte som universi-
tetsmanuduktører for tiden 1. september 1943-31. august 1946: Lands-
retssagfører Tom Christensen (forvaltningsret), sagførerfuldmægtig
Oluf Lind (civilret I), sagførerfuldmægtig Kaj Lund (borgerlig ret) og
ekspeditionssekretær Niels Kjærgaard (retspleje) samt for tiden
1. september 1943-31. august 1944 cand. polit. H. Engberg Pedersen
(nationaløkonomi); endvidere ansatte fakultetet efternævnte som uni-
versitetsmanuduktører for tiden 1. september 1943-31. august 1944:
Cand. jui*. Viking Abel (folkeret og statsret), sagførerfuldmægtig Bent
Nebelong (strafferet), cand. jur. Thøger Nielsen (obligationsret og
romerret) og sekretær Jens Søndergaard (ejendomsret) (j. nr. 284/43).
Sekretær, cand. polit Erik Mortensens ansættelse som assistent ved
det økonomisk-statistiske laboratorium forlængedes med 1 år fra den
1. september 1943. Under 4. maj 1944 meddeltes der ham efter an-
søgning tilladelse til at fratræde stillingen fra den 15. april 1944. I
hans sted ansattes cand. polit. Niels Peder Jacobsen som assistent fra
sidstnævnte dato (j. nr. 320/43 og 213/44).
Sekretær, cand. polit. George Roger Nelson ansattes som undervis-
ningsassistent i statsvidenskab fra 1. september 1943 til 31. marts
1944. Ansættelsen forlængedes senere til 31. januar 1945. (j. nr. 177/42).
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 17. maj 1944 blev prosektor ved kommunehospitalet i Kø-
benhavn, dr. med. Svend Petri og prosektor ved Bispebjærg hospital,
dr. med. Bj. Vimtrup beskikkede som lektorer i patologisk anatomi
ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1944 at regne,
se nedenfor side 54.
Linder 20. maj 1944 blev amanuensis ved universitetet, dr. med.
Viggo Eskelund beskikket som lektor i patologisk anatomi ved uni-
versitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1944 at regne, se neden-
for side 54.
Under 16. maj 1944 blev fast videnskabelig assistent ved insti-
tutet for almindelig patologi, lektor i parasitologi og medicinsk bak-
teriologi, dr. med. Jens Bing beskikket som lektor i almindelig patologi
ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1944 at regne,
se nedenfor side 58.
Under 29. juni 1943 blev der meddelt dr. med. E. Landboe-Christen-
sen fornyelse for et tidsrum af 1 år fra den 1. september 1943 at regne
af hans beskikkelse som lektor i anatomi ved universitetet, jfr. an-
gående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den 1. april 1944 at
regne Forslag til finanslov for finansåret fra 1ste April 1944 til 31te
marts 1945, sp. 1827-28 (j. nr. 298/42 og 235/43).
Linder 19. januar 1944 blev overkirurg, dr. med. Poul Morville gen-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
37
beskikket som professor ved den kliniske praktikantundervisning for
et tidsrum af 6 år fra den 1. januar 1944 at regne (j. nr. 101/44).
På normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanord-
ning for finansåret 1944-45, side 28 og 88 blev der tillagt professor, dr.
med. Erik Husfeldt pensionsret, uanset han ved ansættelsen som pro-
fessor var over 40 år gammel.
Efter indstilling fra kommissionen for embedslægeeksamen og uni-
versitetets rektor fritog ministeriet under 24. november 1943 medici-
naldirektør, chef for sundhedsstyrelsen, dr. med. Johs. Frandsen for
undervisningen af embedslægestuderende i socialhygiejnisk lovgivning
i forårssemestret 1944, således at denne undervisning blev overdraget
konsulent i sundhedsstyrelsen, læge K. H. Backer mod det for denne
undervisning fastsatte honorar af 900 kr. + midlertidigt tillæg (j. nr.
344 c/43).
Efter indstilling af det lægevidenskabelige fakultet og universitetets
rektor bifaldt ministeriet under 15. juli 1943, at undervisningen i
neurologi af de lægevidenskabelige studerende i efterårssemestret 1943
under professor, dr. med. Mogens Fogs fortsatte fraværelse blev over-
draget konst. overlæge ved rigshospitalets neurologiske afdeling, dr.
med. N. C. Borberg mod et vederlag på 1200 kr. at afholde af den
professor Fog tilkommende lønning som professor (j. nr. 114/43).
Under hensyn til professor, dr. med. L. S. Fridericias fraværelse fra
landet bifaldt ministeriet under 27. november 1943, at undervisningen
af de medicinske studerende i hygiejne i efterårssemestret 1943 blev
overdraget fast videnskabelig assistent ved universitetets hygiejniske
institut, dr. med. Helge Lund mod et vederlag pa 1000 kr., at det blev
overdraget dr. Lund at afholde eksamen i hygiejne ved den lægeviden-
skabelige embedseksamen vinteren 1944 mod et vederlag af 10 kr. pr.
kandidat samt at det blev overdraget ham at fungere som bestyrer af
ovennævnte institut indtil videre mod et vederlag af 800 kr. årlig fra
den 1. oktober 1943 at regne. Samme ordning blev truffet med hensyn
til undervisning og eksamen i forårssemestret 1944, dog at honoraret
for undervisningen blev ansat til 1200 kr.; desuden blev der fra den
1. februar og indtil videre antaget en vikar i assistentstillingen. De
bevilgede vederlag til dr. Lund blev afholdt af universitetets konto 7.
vederlag een gang for alle (j. nr. 348/43).
Under hensyn til professor, dr. med. L. S. Fridericias fraværelse fra
landet bifaldt ministeriet under 15. oktober 1943, at chefen for sund-
hedsstyrelsen, dr. med. Johs. Frandsen overtog hvervet som formand
for kommissionen for embedslægeeksamen, og under 12. november
1943 bifaldt ministeriet, at fast videnskabelig assistent ved universi-
tetets hygiejniske institut, dr. med. Helge Lund overtog undervis-
ningen i hygiejne på kursus til embedslægeeksamen foråret 1944 mod
et vederlag på 1200 kr. (j. nr. 344 a og 344 b/43).
38
Universitetets årbog 1943-44
Under hensyn til lektor, dr. med. Jens Bings fraværelse fra landet
bifaldt ministeriet under 15. februar 1944 efter indstilling fra univer-
sitetet, at det blev overdraget honorarlønnet videnskabelig assistent
ved institutet for almindelig patologi, dr. med. Henry Christensen fra
1. januar 1944 at regne at varetage den til lektoratet horende under-
visning mod et vederlag svarende til lektorhonoraret (j. nr. 196/43 og
405/43).
Under 26. februar 1944 beskikkede ministeriet fuldmægtig i inden-
rigsministeriet Bent Fischer til under fuldmægtig P. H. Lundsteens
forfald at varetage undervisningen i medicinallovgivning ved kursus
til embedslægeeksamen i forårssemesteret 1944 (j. nr. 145 a/44).
Under hensyn til professor, dr. med. J. Engelbreth-Holms sygdoms-
forfald bifaldt ministeriet under 23. december 1943 efter indstilling
fra fakultetet og universitetets rektor, at det blev overdraget fast
videnskabelig assistent ved det patologisk-anatomiske institut, dr.
med. Viggo Eskelund at eksaminere 45 af kandidaterne i patologisk
anatomi ved den lægevidenskabelige embedseksamen vinteren 1944
mod et vederlag af 10 kr. pr. kandidat at afholde af universitetets
konto 7. vederlag een gang for alle (j. nr. 364/43).
Under 13. juni 1944 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakul-
tetet og universitetets rektor og kurator, at det under professor, dr.
med. Erik Husfeldts fraværelse blev overdraget lektor, dr. med. Axel
Ringsted at afholde den mundtlige prøve i kirurgi ved den lægeviden-
skabelige embedseksamen sommeren 1944 mod et vederlag af 10 kr.
pr. kandidat, ialt 890 kr., at afholde af universitetets konto 7. vederlag
een gang for alle (j. nr. 223/44).
Under 24. september 1943 beskikkede ministeriet prosektor, dr. med.
Svend Petri som censor i patologisk anatomi ved den lægevidenskabe-
lige embedseksamen for resten af seksåret 1. november 1939-31. ok-
tober 1945 (j. nr. 83j/43).
Under 17. februar 1944 blev konstitueret afdelingsleder ved rets-
medicinsk institut, dr. med. Harald Gormsen fast ansat i stillingen fra
den 1. s. m. at regne (j. nr. 11 b/43).
Under 29. december 1943 blev fast videnskabelig assistent ved hygi-
ejnisk institut, dr. med. Helge Lund og fast videnskabelig assistent
ved patologisk-anatomisk institut, dr. med. Viggo Eskelund udnævnt
til amanuenser ved universitetet fra den 1. januar 1944 at regne
(j. nr. 314/44).
Cand. med. Poul Becker-Christensens ansættelse som klinisk assi-
stent ved rigshospitalets afdeling for øre-, næse- og halssygdomme for-
længedes med 1 år fra den 1. september 1943.
Cand. med. fru Lise Engbæks ansættelse som assistent ved farma-
kologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. september 1943.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
39
Cand. med. Poul Kruhøffer ansattes som assistent ved medicinsk-
fysiologisk institut for 1 år fra den 1. september 1943.
Cand. med. Holger Begtrups ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1943.
Cand. med. Henry Christensens ansættelse som assistent ved insti-
tutet for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. oktober
1943.
Cand. med. E. Winge Flensborgs ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for bornesygdomme forlængedes med 1 år fra
den 1. oktober 1943.
Cand. med. Find Andersens ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets fodeafdeling A forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1943.
Cand. med. Torben Svend Hansen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som assistent ved retsmedicinsk institut fra den 1. no-
vember 1943.
Cand. med. P. P. Eskildsens ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling A forlængedes med 1 år fra den
1. november 1943
Cand. med. Poul Astrups ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. november 1943.
Cand. med. Poul Bechgaards ansættelse som klinisk assistent ved
professoratet i intern medicin, knyttet til rigshospitalets medicinske
poliklinik forlængedes med 1 år fra den 1. november 1943.
Cand. med. Carl Jacobsen ansattes som assistent ved retsmedicinsk
institut for 1 år fra den 1. november 1943.
Cand. med. E. Winge Flensborg meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for
børnesygdomme fra den 1. december 1943.
Cand. med. Kjeld Steinckes ansættelse som assistent ved medicinsk-
fysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1943.
Cand. med. C. Bohns ansættelse som assistent ved medicinsk-ana-
tomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1943.
Cand. med. Helge Tramsens ansættelse som assistent ved retsmedi-
cinsk institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1943.
Cand. med. Knud Malthe Jacobsen ansattes som klinisk assistent
ved professoratet i epidemiske sygdomme for 1 år fra den 1. december
1943.
Cand. med. K. Biering-Sørensen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for børnesygdomme for 1 år fra den 1. decem-
ber 1943.
Dr. med. Gerhard Rønnes ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets afdeling for øjensygdomme forlængedes med 1 år fra den
1. januar 1944.
40
Universitetets årbog 1943-44
Cand. med. Erik Landboe-Christensen ansattes som fast videnska-
belig assistent ved medicinsk-anatomisk institut fra den 1. januar 1944.
Dr. med. G. Vraa-Jensen meddeltes efter ansøgning afsked fra stil-
lingen som klinisk assistent ved rigshospitalets neurologiske afdeling
fra den 1. februar 1944.
Cand. med. Tyge Cl. Gertz' ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets afdeling D forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1944.
Cand. med. Vagn Zahle ansattes som klinisk assistent ved rigshospi-
talets neurologiske afdeling for 1 år fra den 1. februar 1944.
Cand. med. P. P. Eskildsen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets medicinske afdeling
A fra den 1. marts 1944.
Cand. med. fru Jenny Levin Nielsen meddeltes efter ansøgning
afsked fra stillingen som assistent ved institutet for human arvebiologi
og eugenik fra den 1. marts 1944.
Cand. med. Rudolph Nordbys ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling B forlængedes med 1 år fra den
1. marts 1944.
Cand. med. Poul Søbys ansættelse som assistent ved institutet for
human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra den 1. marts
1944.
Cand. pharm. Hans-Ivar Tofts ansættelse som assistent ved farma-
kologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1944.
Cand. med. Harald Engbergs ansættelse som assistent ved rets-
medicinsk institut forlængedes med 1 år fra den h marts 1944.
Cand. med. Poul Bechgaard meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved professoratet i intern medicin,
knyttet til rigshospitalets medicinske poliklinik fra den 1. april 1944.
Cand. med. Ove Riisfeldts ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling C forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. med. Boy Kromanns ansættelse som assistent ved institutet
for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
Dr. med. Kurt Brøstes ansættelse som assistent ved medicinsk-ana-
tomisk instituts antropologiske laboratorium forlængedes med 1 år
fra den 1. april 1944.
Cand. med. Georg HogrefTe ansattes som assistent ved institutet for
human arvebiologi og eugenik for 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. med. Jørgen Arne Jørgensen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling A for 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. med. C. F. Bisgaard Frantzen ansattes som assistent ved rets-
medicinsk institut for 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. med. William Kiær ansattes som undervisningsassistent ved
patologisk-anatomisk institut for 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. med. Helge Tramsen meddeltes efter ansøgning afsked fra
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
41
stillingen som assistent ved retsmedicinsk institut fra den 1. maj
1944.
Cand. med. Ole Gottliebs ansættelse som assistent ved medicinsk-
anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1944.
Dr. med. Egon Bruun ansattes som klinisk assistent ved professo-
ratet i intern medicin, knyttet til rigshospitalets medicinske poliklinik
for 1 år fra den 1. maj 1944.
Cand. med. Povl Moller ansattes som klinisk assistent ved rigshospi-
talets afdeling for hud- og kønssygdomme for 1 år fra den 1. maj 1944.
Cand. med. Erik Brandt Nielsen ansattes som assistent ved rets-
medicinsk institut for 1 år fra den 1. maj 1944.
Cand. med. Poul Sobye meddeltes efter ansøgning afsked fra stil-
lingen som assistent ved institutet for human arvebiologi og eugenik
fra den l.juni 1944.
Cand. med. Hans Fr. Helweg-Larsen ansattes som assistent ved in-
stitutet for human arvebiologi og eugenik for 1 år fra den 1. juni 1944.
Cand. med. Poul Becker-Christensen meddeltes efter ansøgning af-
sked fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling
for øre-, næse- og halssygdomme fra den 1. juli 1944.
Dr. med. Gunnar Teilums ansættelse som assistent ved patologisk-
anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1944.
Cand. med. Otto Lunds ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets psykiatriske afdeling forlængedes med 1 år fra den 1. juli
1944.
Dr. med. Fr. Therkelsens ansættelse som assistent i operativ kirurgi
(prosector chirurgiæ) forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1944.
Cand. med. Johannes Nielsen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for øre-, næse og halssygdomme for 1 år fra
den 1. august 1944.
På normeringsloven for finansåret 1944-45, jfr. Udkast til norme-
ringslovanordning for finansåret 1944-45, side 24 og 78 blev der tillagt
fast videnskabelig assistent ved biokemisk institut, dr. phil. E. Hoff-
Jørgensen lønningsanciennitet fra den 1. april 1937 med tilbagevirkende
kraft fra den 1. april 1943 (j. nr. 93/41).
Under 26. februar 1944 forlængede ministeriet den fast videnskabelig
assistent ved medicinsk-fysiologisk institut, dr. med. Herman Kalckar
tidligere bevilgede orlov med 1 år fra den 1. marts 1944 at regne af
hensyn til hans fortsatte studieophold i Californien (j. nr. 291 b/38).
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43 side 46 bifaldt
ministeriet under 22. maj 1943 efter universitetets indstilling, at pro-
fessor i engelsk, dr. phil. N. Bøgholm, som den 11. juni 1943 fyldte
42
Universitetets årbog 1943-44
70 år, forblev i sit embede indtil tidgangen af august måned 1944, da
der under de foreliggende forhold bestod vanskeligheder ved nybesæt-
telse af embedet. Da disse vanskeligheder fortsat var til stede, bifaldt
ministeriet under 21. april 1944, at professor Bogholms afskedigelse
blev udskudt til udgangen af august måned 1945 (j. nr. 184/43).
Under 21. oktober 1943 blev bibliotekar, dr. phil. Svend Aage Pallis
ansat som professor i religionshistorie ved universitetet fra den 1. ok-
tober 1943 at regne, se nedenfor side 60.
Under 1. maj 1944 blev lektor Peter Jørgensen ansat som docent
i tysk sprog ved universitetet fra den 1. april 1944 at regne, se nedenfor
side 64.
Under 23. oktober 1943 blev dr. phil. Arthur Arnholtz beskikket som
lektor i talens og sangens historie og æstetik fra den 1. september 1943
at regne, se nedenfor side 69.
Under 23. oktober 1943 blev cand. mag. frk. Eli Fischer-Jørgensen
beskikket som lektor i fonetik ved universitetet fra den 1. september
1943	at regne, se nedenfor side 69.
Under 23. oktober 1943 blev dr. phil. Knud Schibsbye beskikket som
lektor i engelsk sprog ved universitetet fra den 1. september 1943 at
regne, se nedenfor side 69.
Under 23. oktober 1943 blev cand. mag. Kjeld Winding beskikket
som lektor i historie ved universitetet fra den 1. september 1943 at
regne, se nedenfor side 69.
Under 23. oktober 1943 blev mag. art., fru Ulla Albeck beskikket
som lektor i stilistik ved universitetet fra den 1. september 1943 at
regne, se nedenfor side 69.
På finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret
fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1827-28 fornyedes bevillin-
gen til et lektorat i engelsk ved universitetet for 3 år fra den 1. april
1944	at regne med 2700 kr. årlig (j. nr. 165/43).
Under 16. september 1943 blev lektor Volmar Bergh beskikket som
lektor i finsk ved Københavns og Aarhus' universiteter for tiden 1. sep-
tember 1943-31. august 1944 (j. nr. 213/43).
Under 7. august 1943 blev dr. phil. Siegfried Beyschlag under lektor
Glinther Jungbluths forfald beskikket til midlertidigt at varetage stil-
lingen som tysk lektor ved universitetet for tiden 1. september 1943-
31. august 1944 (j. nr. 125/42).
Under hensyn til, at der fortsat ikke var ansat nogen indfødt engelsk
lektor ved universitetet, bifaldt ministeriet under 8. juli 1943 efter
indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det i efterårsseme-
stret 1943 blev overdraget frk. Evelyn Heepe gennem oplæsning at
foredrage fremragende engelske litteraturværker for universitetets
studerende een ugentlig time mod et vederlag på 600 kr. at afholde af
universitetets konto 6. vikarudgifter. Samme ordning blev ved mini-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
43
steriets skrivelse af 15. november 1943 bifaldet for forårssemestret
1944 (j. nr. 271/43).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt mini-
steriet under 3. januar 1944, at den fru Monica Christensen f. Redlich
ved ministeriets skrivelse af 28. januar 1943 (jfr. universitetets årbog
for 1942-43 side 48) meddelte bemyndigelse til at holde forelæsninger
og øvelser over engelsk litteratur på universitetet forlængedes med 1 år
fra den 1. februar 1944 at regne, således at hun i det pågældende tids-
rum oppebar det under universitetets konto 4. A. honorarer til lek-
torer m. 11. bevilgede honorar af 2700 kr. årlig + midlertidigt tillæg
til honorering af en indfodt engelsk lektor (j. nr. 351/42).
Da det ene embede som professor i romansk sprog og litteratur
fortsat stod ledigt, bifaldt ministeriet under 29. september 1943 efter
indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at det i efterårs-
semestret 1943 blev overdraget mag. art. André Nicolet at holde fore-
læsninger og øvelser over Beaumarchais samt holde øvelser i over-
sættelse af danske tekster og stille skriftlige opgaver (litterære fristile)
lire ugentlige timer ialt mod et vederlag på 2000 kr., samt at det blev
overdraget mag. art. Einar Tassing at holde forelæsninger og øvelser
over fransk litteratur i det 20. århundrede to ugentlige timer mod et
vederlag på 1000 kr., således at begge vederlag blev afholdt af univer-
sitetets konto 6. vikarudgifter. På samme måde bifaldt ministeriet
under 13. januar 1944, at mag. art. André Nicolet i forårssemestret
1944 fortsat holdt øvelser i oversættelse af danske tekster og stillede
skriftlige opgaver (litterære fristile) een ugentlig time mod et vederlag
pa 500 kr., og at mag. art. Einar Tassing i samme semester fortsatte den
i efterårssemestret 1943 påbegyndte gennemgang af fransk litteratur
i det 20. århundrede to ugentlige timer, og at han desuden gennemgik
fransk lyrik i det 19. århundrede tre ugentlige timer mod et vederlag
på 2500 kr., således at begge vederlag blev afholdt af universitetets
konto 6. vikarudgifter (j. nr. 108/43).
I anledning af professor, dr. phil. Victor Kuhrs sygdomsforfald og
fraværelse fra landet indstillede fakultetet under 9. oktober 1943, at
den professor Kuhr påhvilende undervisning i propaideutisk filosofi,
hvortil var indtegnet ca. 500 studerende, blev ordnet ved en manuduk-
tion, nærmere således, at de studerende blev inddelt i hold på ca. 40
deltagere, og at hvert hold fik 3 timers ugentlig undervisning; fakultetet
foreslog undervisningen overdraget til mag. art. Karl O. Christiansen,
mag. art. Mogens Blegvad og mag. art. Bjørn Ochsner mod et vederlag
af 15 kr. pr. time. Efter at der var ført forhandlinger i sagen med
universitetets kurator og ministeriet, bifaldt dette under 1. november
1943, at undervisningen, foreløbig fra den 1. november og indtil jule-
ferien 1943 blev ordnet som af fakultetet foreslået, dog således at
vederlaget for det pågældende hverv blev fastsat til 800 kr. månedlig
44
Universitetets årbog 1943-44
til magister Blegvad, til hvem 5 hold blev henvist, og 500 kr. månedlig
til hver af magistrene Christiansen og Ochsner, til hvem 3 hold blev
henvist, og således at de pågældende tillige skulle være pligtige til
uden yderligere vederlag at overtage eksaminationen ved den filosofiske
prøve sommeren 1944 og deltagelse i den dermed forbundne karakter-
givning, såfremt professor Kuhr skulle være fraværende endnu til den
tid. Samme ordning blev ved ministeriets skrivelse af 13. januar 1944
bifaldet for forårssemestret 1944, således at det månedlige vederlag
blev bevilget for tiden 1. januar-31. maj 1944. Endvidere bifaldt mini-
steriet under 6. januar 1944 efter indstilling af fakultetet og universi-
tetets rektor og kurator, at det blev overdraget dr. phil. Jens Himmel-
strup og dr. phil. S. V. Rasmussen at eksaminere de ca. 100 studerende,
som skulle have været eksamineret af professor Kuhr ved den filoso-
fiske prøve januar 1944, således at der for dette hverv blev udbetalt
dem et beløb af 300 kr. hver. Samtlige beløb blev afholdt af universi-
tetets konto 6. vikarudgifter (j. nr. 91 c/43).
Under hensyn til professor, dr. phil. Albert Olsens fraværelse fra
landet blev det i eksamensterminen vinteren 1944 overdraget direktør,
forhv. lektor F. W. Wendt og lektor Kjeld Winding at varetage en
del af eksaminationen til skoleembedseksamen i faget historie mod et
vederlag af henholdsvis 600 kr. og 400 kr. Samme ordning blev truffet
i eksamensterminen sommeren 1944, ved hvilken lejlighed vederlagene
blev fastsat til henholdsvis 600 kr. og 300 kr. (j. nr. 383/43).
Under hensyn til professor, dr. phil. Edgar Rubins fraværelse fra
landet bifaldt ministeriet under 29. januar 1944 efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor og kurator, at der fra den 1. decem-
ber 1943 og indtil videre blev stillet et beløb af 250 kr. månedlig til
rådighed som vederlag til stud. mag. N. Grauer for varetagelsen af
biblioteks- og kontorarbejde på universitetets psykologiske laborato-
rium, at der fra samme dato at regne og indtil videre, dog foreløbig
senest indtil udgangen af maj måned 1944 blev stillet et beløb af
200 kr. månedlig til rådighed som vederlag til skolepsykolog, mag.
art. Kr. Thomsen Jensen for assistance ved de psykologiske øvelser
samt at der fra samme dato at regne og indtil videre blev stillet et
beløb af 800 kr. årlig til rådighed som vederlag til docent E. Trane-
kjær Rasmussen for at varetage ledelsen af det psykologiske labora-
torium (j. nr. 379/43).
Under hensyn til professor, dr. phil. Erik Abrahamsens sygdoms-
forfald bifaldt ministeriet under 25. juli 1944 efter indstilling af fakul-
tetet og universitetets rektor og kurator, at der blev tillagt dr. phil.
Torben Krogh et vederlag på 800 kr. for at holde forelæsninger i for-
årssemestret 1944 over emner indenfor operaens historie, og at der blev
tillagt lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen et vederlag på 800 kr. for
ekstraarbejde ved undervisningen i samme semester. Vederlaget til
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
45
dr. Krogh blev afholdt af universitetets konto 6. vikarudgifter og veder-
laget til lektor Larsen af universitetets konto 7. vederlag een gang for
alle (j. nr. 91 c/44).
Under 14. juli 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at dr. Giuseppe Gangale fortsat blev bemyn-
diget til at holde forelæsninger over rætoromansk ved universitetet i
efterårssemestret 1943, og at der for dette hverv blev udbetalt ham et
belob af 1500 kr. at afholde af universitetets konto 6. vikarudgifter
(j. nr. 292/42).
Under 13. oktober 1943 bevilgede ministeriet fra Carmen Zimmer,
der oppebar et honorar på 1200 kr. under universitetets konto 4. A.
honorarer til lektorer m. 11., for at afholde øvelser over moderne
italiensk med universitetets studerende, et ekstraordinært tilskud på
1200 kr. for finansåret 1943-44. Belobet blev afholdt af finanslovs-
konto § 21. VIII. C. 6. qqq, til ministeriets disposition til kunst-
neriske, videnskabelige og andre kulturelle formål (j. nr. 341/43).
Under 1. december 1943 anmodede ministeriet dr. phil. A. C. Høj-
berg Christensen om fra den 1. oktober 1943 påny for resten af perioden
1. april 1942-31. marts 1945 at overtage hvervet som formand for
censorerne ved universitetets filosofiske fakultet og Aarhus' universi-
tets humanistiske fakultet (j. nr. 83e/43).
Under 13. november 1943 beskikkede ministeriet lektor Svend
Norrild som censorsuppleant ved skoleembedseksamen i kristendoms-
kundskab under fakultetet og det humanistiske fakultet ved Aarhus
universitet for resten af tre-året 1. april 1942-31. marts 1945. (j. nr.
83 m/43).
Under 13. april 1944 forlængede ministeriet rektor, dr. phil. J. K.
Larsens beskikkelse som censor i fransk ved skoleembedseksamen
under fakultetet og det humanistiske fakultet ved Aarhus' universitet
for tiden 1. april-31. juli 1944 (j. nr. 83 a/44).
Under 7. februar 1944 bifaldt universitetets rektor, at lektor Kaj
Barr blev fritaget for undervisning i forårssemestret 1944 af hensyn
til videnskabeligt arbejde, og at der af universitetets konto 6. vikar-
udgifter blev stillet et beløb af 1800 kr. til rådighed som vederlag til
dr. phil. Povl Johannes Jensen og cand. mag. Jakob Benediktsson, der
overtog lektor Barrs undervisning (7 timer ugentlig) som vikarer
(j. nr. 3 a/44).
Dr. phil. Aksel Voltens ansættelse som assistent ved ægyptologisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944. (j. nr. 166/44).
Fru Annie M. Holch Justesens ansættelse som assistent ved under-
visningen i hollandsk forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944 (j. nr.
182/44).
46
Universitetets årbog 1943-44
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 13. april 1944 blev amanuensis ved universitetet, lektor ved
den polytekniske læreanstalt, dr. phil. Stig Veibel ansat som professor
i organisk kemi ved læreanstalten fra den 1. april 1944, jfr. nedenfor
side 304.
På normeringsloven for 1944-45 blev der oprettet et ordinært pro-
fessorat i historisk geologi og palæontologi ved universitetet, se neden-
for side 75.
Under 13. juni 1944 blev fast videnskabelig assistent ved kemisk
laboratorium, cand. polvt. et mag. scient. Niels Berg beskikket som
lektor i kemi ved universitetet for tiden 1. juni 1944-31. marts 1947,
se nedenfor side 83.
På finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret
fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1827-28 fornyedes bevillin-
gen til et lektorat i matematik og rationel mekanik ved universitetet
for 3 år fra den 1. april 1944 at regne med 3600 kr. årlig (j. nr. 227/43).
Under hensyn til professorerne, dr. phil. Niels Bohrs og dr. phil.
Harald Bohrs fraværelse fra landet bifaldt ministeriet under 5. fe-
bruar 1944 efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at
der blev indsat en bestyrelse for institutet for teoretisk fysik bestående
af professorerne, dr. phil. .1. C. Jacobsen og dr. phil. C. Moller med
amanuensis, dr. phil. J. K. Bøggild som sekretær, og at der stilledes et
belob af 800 kr. årlig til rådighed fra den 1. oktober 1943 og indtil
videre til lige deling mellem de tre nævnte for varetagelsen af arbejdet;
endvidere bifaldt ministeriet på samme måde, at det blev overdraget
professor, dr. phil Borge Jessen at varetage forretningerne som be-
styrer af matematisk institut mod et vederlag af 800 kr. årlig fra den
1. oktober 1943 og indtil videre (j. nr. 353/43).
Inspektor ved zoologisk museum, mag. scient. B. Horring afgik ved
døden den 5. maj 1943.
Under 25. august 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling af zoolo-
gisk museums museumsråd og universitetets rektor, at professor i
zoologi, dr. phil. B. Spårck, som hidtil havde været bestyrer af museets
1. afdeling, overtog bestyrelsen af museets 3. afdeling, se nedenfor
side 84.
Under 18. august 1943 blev amanuensis ved universitetet, dr. phil.
M. Degerbøl udnævnt til museumsbestyrer ved zoologisk museum fra
den 1. september 1943 at regne. Samtidig bifaldt ministeriet efter ind-
stilling af museets museumsråd og universitetets rektor, at han overtog
bestyrelsen af museets 1. afdeling, se nedenfor side 84.
Under 18. august 1943 blev amanuensis ved universitetet, cand. mag.
K. H. Stephensen udnævnt til inspektør ved zoologisk museum fra
den 1. september 1943 at regne, se nedenfor side 84.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
47
Under 29. december 1943 blev fast videnskabelig assistent ved
institutet for teoretisk fysik, dr. phil. J. K. Bøggild og fast videnska-
belig assistent ved kemisk laboratorium, dr. phil. A. Klit udnævnt
til amanuenser ved universitetet fra den 1. januar 1944 at regne
(j. nr. 314/43).
Under 18. april 1944 blev fast videnskabelig assistent ved institutet
for sammenlignende anatomi, dr. phil. N. Thydsen Meinertz udnævnt
til amanuensis ved universitetet, jfr. nedenfor side 245 (j. nr. 186 a/43).
Under 15. juli 1944 blev fast videnskabelig assistent ved zoologisk
museum, dr. phil. A. F. Bruun og fast videnskabelig assistent ved
mineralogisk og geologisk museum, mag. scient. Hans Clausen udnævnt
til amanuenser ved universitetet fra den 1. juli 1944 (j. nr. 217/44).
Cand. mag. et mag. scient. Hans Tornehaves ansættelse som assi-
stent ved matematisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. september
1943.
Dr. phil. Sven Gisle Larsson ansattes som fast videnskabelig assi-
stent ved zoologisk museum fra den 1. september 1943.
Mag. scient. K. A. Thernoes ansættelse som assistent ved astrono-
misk observatorium forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1943.
Mag. scient. J. R. Pfaff konstitueredes som fast videnskabelig assi-
stent ved zoologisk museum fra den 1. januar 1944. Under 18. april
1944 meddeltes der ham fast ansættelse i stillingen, efter at der på
normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1944-45, side 24, 29 og 79, var blevet tillagt ham pen-
sionsret, uanset han var over 40 år gammel, samt lønningsanciennitet
fra den 1. februar 1927 og - under forudsætning af, at de ham som
kommunelærer under Københavns kommune indbetalte pensionsfra-
drag indgik i statskassen - pensionsanciennitet fra den 1. august 1933
(j. nr. 12 d/43).
Dr. phil. H.M.Mølholm Hansen konstitueredes som fast videnska-
belig assistent ved botanisk have fra den 1. januar 1944.
Dr. phil. Borge Baks ansættelse som assistent ved kemisk labora-
torium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1944.
Mag. scient. Mogens Køies ansættelse som assistent ved plante-
anatomisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1944.
Kandidat i forsikringsvidenskab og statistik Thøger Busk ansattes
som assistent ved forsikringsmatematisk laboratorium fra den 1. fe-
bruar 1944.
Mag. scient. Jørgen Koefoeds ansættelse som assistent ved fysisk-
kemisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1944.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som assistent ved
kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
Dr. phil. Niels Arleys ansættelse som assistent ved institutet for
teoretisk fysik forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
48
Universitetets årbog 1943-44
Mag. scient frk. Solveig Muncks ansættelse som assistent ved minera-
logisk og geologisk museum forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. mag. Aage Aagesens ansættelse som assistent ved geografisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1944.
Mag. scient. Chr. Overgaard Nielsen ansattes som assistent ved hi-
stologisk-embryologisk institut for 1 år fra den 1. april 1944.
Cand. mag. P. Rønne-Nielsen ansattes som assistent ved biofysisk
laboratorium for 1 år fra den 1. april 1944.
Mag. scfent. H. Tornehave ansattes som fast videnskabelig assistent
ved matematisk institut fra den 1. april 1944.
Mag. scient. Mogens Køie ansattes som fast videnskabelig assistent
ved planteanatomisk laboratorium fra den 1. april 1944.
Dr. phil. Børge Bak ansattes som fast videnskabelig assistent ved
kemisk laboratorium fra den 1. maj 1944.
Cand. mag., frk. Eva Møller ansattes som assistent ved kemisk
laboratorium for 1 år fra den 1. maj 1944.
Cand. mag. N. O. Lassens ansættelse som assistent ved fysisk labora-
torium forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1944.
Cand. mag. Thøger Bangs ansættelse som assistent ved matematisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1944.
Dr. phil. F. W. Bræstrup ansattes som fast videnskabelig assistent
ved zoologisk museum fra den 1. juli 1944.
På normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanord-
ning for finansåret 1944-45, side 24 og 78, blev der tillagt fast viden-
skabelig assistent ved zoologisk studiesamling og laboratorium, cand.
mag. et mag. scient. Helge Volsøe lønningsanciennitet fra den 1. ok-
tober 1938 (j. nr. 12 f/43).
På normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanord-
ning for finansåret 1944-45, side 24 og 78, blev der tillagt fast viden-
skabelig assistent ved kemisk laboratorium, dr. phil. A. Klit lønnings-
anciennitet fra den 1. maj 1930 (jfr. nr. 14 d/43).
b. Universitetets fritrykskonto.
(j. nr. 2/1943).
Universitetets rektor har i 1943-44 bevilget følgende bidrag af
universitetets fritrykskonto: Professor, dr. phil. Carl Roos 50 kr. pr.
ark til trykningen af Deutsche Texte 3 (Nachtwachen von Bonaven-
tura, udg. af lektor J. Hendriksen) (11. september 1943), professor Aage
Bentzen 50 kr. pr. ark til trykningen af en kommentar til Deuterojesaja
(Jesaja 40-66) (11. september 1943), professor, dr. theol. Flemming
Hvidberg 50 kr. pr. ark til trykningen af hans bog: Den israelitiske
religions historie (20. september 1943) og professor, dr. theol. H. Mos-
bech 50 kr. pr. ark til trykning af hans bog: Sproglig fortolkning til
Johannes' åbenbaring (8. november 1943).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
49
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser.
Den sidst under universitetets udgiftspost o. 2. på finansloven for
1931-32 givne bevilling til universitetslærernes studierejser var i
finansåret 1943-44 (ligesom i de 11 nærmest forudgående finansår) af
sparehensyn midlertidigt inddraget ligesom de øvrige bevillinger til
studierejser på statsbudgettet.
Af universitetets konto 10 d. Til repræsentationsrejser blev i linans-
året 1943-44 ikke anvendt noget beløb.
d. Professor, dr. jur. Poul Johannes Jorgensens
afgang fra universitetet og docent, dr. jur. Stig Juuls udnævnelse
til professor i retsvidenskab.
(j. nr. 279/43).
Ved kgl. resolution af 16. august 1943 blev der meddelt professor i
retsvidenskab, dr. jur. Poul Johannes Jørgensen afsked efter ansøgning
på grund af alder med pension fra den 31. januar 1944 at regne.
Efter at det således ledigtblivende embede som professor i retsviden-
skab efter indstilling af det rets- og statsvidenskabelige fakultet og
universitetets rektor var blevet opslået ledig, blev under 21. september
1943 den eneste indkomne ansøgning, nemlig fra docent i retsvidenskab,
dr. jur. Stig Juul af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedomme den indkomne ansøgning nedsatte det rets- og stats-
videnskabelige fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932
et udvalg bestående af professorerne, dr. jur. Poul Johannes Jørgensen,
dr. jur. O. A. Borum og dr. jur. Erwin Munch-Petersen. Dette udvalg
afgav under 25. september 1943 følgende indstilling til fakultetet:
»Der foreligger kun een ansøgning om professoratet, nemlig fra nu-
værende docent i retsvidenskab, dr. juris Stig Juul.
Allerede i indstillingen om dr. Juuls ansættelse som docent udtalte
fakultetet, at det måtte anse ham for fuldt kvalificeret til en fast
videnskabelig lærerstilling ved universitetet. Det var den gang tanken,
at han i første række skulle overtage undervisningen i romersk ret.
Denne har han også senere til stadighed besørget på særdeles tilfreds-
stillende måde, og han har allerede udgivet en god lærebog i den del
af faget, som for tiden er eksamensstof ved juridisk embedseksamen
(»Grundrids af den romerske Formueret«). Denne bog er, som titelen
angiver, kun et grundrids uden videnskabeligt apparat, men viser helt
igennem, at forfatteren er fuldt på hojde med den moderne romerrets-
forskning.
Det er nu tanken, at docent Juul foruden romersk ret tillige skal
docere faget Dansk retshistorie. Blandt hans arbejder indenfor dette
fag må i første række nævnes hans doktorafhandling »Fællig og Hoved-
50
Universitetets årbog 1943-44
lod«, der på europæisk baggrund behandler et centralt emne indenfor
den danske privatrets historie fra den ældste tid indtil Danske lov og
viser forfatteren som en både grundig, skarpsindig og moden forsker,
hvad også har fundet udtryk i de udførlige anmeldelser, som bogen
fra flere sider har været genstand for. Docent Juul har desuden i de
sidste år arbejdet på en udgave af den middelalderlige latinske over-
sættelse af Jydske lov og den interessante, men hidtil kun lidet be-
nyttede kommentar til denne, som i slutningen af middelalderen for-
fattedes af biskop Knud Mikkelsen. Denne udgave, der nu foreligger i
korrektur, og som medundertegnede Jørgensen har haft lejlighed til at
gennemlæse, er ligeledes et meget smukt og omhyggeligt arbejde, der
har givet forfatteren lejlighed til at arbejde sig grundigt ind i den for
studiet af den danske rets historie i middelalderen så vigtige kanoniske
ret og den samtidige retsvidenskab.
Idet vi ikke anser det for nødvendigt særskilt at omtale de forskellige
mindre, alle fortjenstfulde retshistoriske afhandlinger, som nævnes i
ansøgningen, skal vi endnu blot tilføje, at ansøgerens forfatterskab
også tæller flere arbejder med emner fra andre grene af retsvidenskaben,
således hans guldmedailleafhandling »Fideikomissarisk Substitution« og
de to afhandlinger: »Moderne tysk Privatret« og »Permutationsretten«.
Disse arbejder viser ham som en kyndig og dygtig videnskabelig jurist,
der også udenfor de fag, der i tilfælde af hans udnævnelse til professor
vil blive hans særlige område, vil have særdeles gode forudsætninger
for at deltage i det fakultetet i almindelighed påhvilende arbejde med
bedømmelse af disputatser og prisopgaver, afholdelse af skriftlige
øvelser, eksaminer o. lign., hvad han allerede som docent har gjort
på en meget tilfredsstillende måde.
Under henvisning til ovenstående er vi enige om at indstille til
fakultetet, at docent Juul søges udnævnt til at beklæde det ledige
professorat i retsvidenskab.«
Efter at udvalgets indstilling var blevet enstemmigt tiltrådt af
fakultetet og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev docent, dr. jur. Stig Juul under 9. november 1943 udnævnt til
professor i retsvidenskab ved Kobenhavns universitet fra den 1. februar
1944 at regne.
e. Kontorchef i indenrigsministeriet, lektor, dr. jur. Ernst Andersens
udnævnelse til ekstraordinær professor i offentlig ret.
(j. nr. 279/43).
Efter at docent, dr. jur. Stig Juul som meddelt ovenfor var blevet
udnævnt til professor i retsvidenskab, blev det af ham hidtil beklædte
docentur i samme fag efter indstilling af det rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet og universitetets rektor opslået ledigt, og under 25 novem-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
51
her 1943 blev den eneste indkomne ansøgning, nemlig fra kontorchef i
indenrigsministeriet, lektor i retsvidenskab ved universitetet, dr. jur.
Ernst Andersen af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedomme den indkomne ansøgning nedsatte det rets- og stats-
videnskabelige fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj
1932 et udvalg bestående af professorerne, dr. jur. Fr. Vinding Kruse,
dr. jur. Poul Andersen og dr. jur. Alf Ross. Dette udvalg afgav under
15. januar 1944 følgende indstilling til fakultetet:
»Der foreligger kun een ansøgning om docenturet, nemlig fra kontor-
chef i indenrigsministeriet, dr. juris Ernst Andersen, som siden 1. Ja-
nuar 1942 har haft beskikkelse som lektor i retsvidenskab.
Dr. Ernst Andersens literære produktion udgøres i det væsentlige
af hans i 1940 udkomne doktorafhandling: Administrativt tilsyn med
kommunalforvaltningen. Ved dette arbejde, der var en meget værdi-
fuld berigelse af vor forvaltningsretlige literatur, har forfatteren godt-
gjort, at han er i besiddelse af ubestridelige videnskabelige evner,
specielt at han, der i kraft af sin stilling som embedsmand i indenrigs-
ministeriet har erhvervet sig et omfattende praktisk kendskab til
offentlig forvaltning, er i besiddelse af en dybtgående forståelse af de
retlige problemer, som frembyder sig i administrativ praksis, og evne
til at underkaste sådanne problemer en alsidig videnskabelig behand-
ling. En udforlig bedømmelse af den nævnte afhandling er givet af
medundertegnede Poul Andersen i Ugeskrift for retsvæsen 1940
B.s.189-210.
Foruden sin doktorafhandling har ansøgeren kun offentliggjort nogle
mindre arbejder. Af disse skal fremhæves et i Ugeskrift for retsvæsen
1941 s. 1-11 trykt foredrag: Privilegerede panterettigheder i fast
ejendom. Af ansøgningen fremgår det dernæst, at han har forfattet
Kredit- og hypotekkommissionens betænkning af 1936.
Medens ansøgerens hidtidige, videnskabelige arbejde således hoved-
sagelig falder indenfor forvaltningsrettens område, har han i sin egen-
skab af lektor i retsvidenskab med dygtighed deltaget i fakultetets
undervisning og eksamination også indenfor andre fag.
Udvalget mener herefter, at ansøgeren er fuldt kvalificeret til at
overtage det ledigblivende docentur i retsvidenskab.
Af ansøgningen fremgår det imidlertid, at dr. Andersen, hvis grund-
løn som kontorchef ligger over slutlønnen som docent, kun ønsker at
modtage udnævnelse, såfremt der tilvejebringes en særlig ordning på
finanslov eller normeringslov. Med henblik herpå mener udvalget at
burde udtale, at der, forsåvidt angår dr. Andersens videnskabelige
kvalifikationer, vil være god begrundelse for at imødekomme hans
ønske om en særlig ordning på den måde, at stillingen omdannes til
et ekstraordinært professorat, hvis fagområde måtte blive offentlig ret.
Hertil vil der være så meget større anledning, som dr. Andersen i kraft
52
Universitetets årbog 1943-44
af sin uddannelse vil have særligt gode forudsætninger for en viden-
skabelig bearbejdelse af hidtil uopdyrkede områder indenfor forvalt-
ningsretten, f. eks. skatteret og kommunalret, hvorved bemærkes, at
arbejder af denne art er både praktisk og teoretisk stærkt tiltrængte.«
Efter at udvalgets indstilling var blevet enstemmigt tiltrådt af
fakultetet og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev kontorchef, lektor, dr. jur. Ernst Andersen under 8. februar 1944
konstitueret som docent i retsvidenskab ved Københavns universitet
fra den 1. "februar 1944 at regne, således at der i henhold til bestemmel-
sen i tjenestemandslovens § 12, stk. 7 udbetaltes ham et funktions-
honorar svarende til halvdelen af grundlønnen for docentstillingen.
Samtidig med at fakultetet afgav indstilling om dr. Andersens ud-
nævnelse til docent, indsendte fakultetet under 22. januar 1944 et
sålydende andragende:
»I forbindelse med fakultetets skrivelse af dags dato, hvori fakultetet
indstiller, at lektor ved Kobenhavns universitet, kontorchef i indenrigs-
ministeriet, dr. jur. Ernst Andersen ansættes som docent i retsvidenskab
fra den 1. februar 1944 at regne, tillader fakultetet sig herved at ind-
stille, at der fra 1. april 1944 søges oprettet et ekstraordinært professorat
i offentlig ret for dr. Ernst Andersen, mod at docenturet midlertidig
hviler.
Til støtte herfor skal man, idet henvises til det af dr. Andersen i
hans ansøgning af 12. november 1943 tagne forbehold, anføre, at dr.
Ernst Andersen er eneste ansøger til stillingen, og at fakultetet meget
gerne ser, at dr. Andersen knyttes som fast lærerkraft til universitetet,
ikke mindst da han har meddelt fakultetet, at han agter at bearbejde
et hidtil uopdyrket, men meget vigtigt område indenfor forvaltnings-
retten, nemlig skatteretten og kommunalretten, et område, som også
fakultetets statsvidenskabelige afdeling omfatter med stor interesse.
Undervisning i disse emner indgår nu som led i det økonomiske stu-
dium ved Aarhus universitet, og man finder det meget ønskeligt, at der
også i København bliver lejlighed til at høre forelæsninger over dem.
Det følger af det anførte, at dr. Ernst Andersen fuldt ud vil komme
til at udfore en professors arbejde, og som det vil ses af den af det til
bedømmelse af dr. Andersens kvalifikationer nedsatte udvalgs ind-
stilling af 15. januar 1944, er han i besiddelse af sådanne videnskabelige
kvalifikationer, at det vil være velbegrundet, at stillingen omdannes
til et ekstraordinært professorat.«
Efter at dette andragende var blevet indsendt til ministeriet med
rektors og kurators tilslutning, blev der på finansloven for 1944-45,
jfr. Bilag til liste over ændringsforslag til udkast til finanslov for
finansåret fra 1. april 1944 til 31. marts 1945, sp. 251-54 tilvejebragt
hjemmel for oprettelsen af det foreslåede ekstraordinære professorat i
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
53
offentlig ret for dr. Andersen og under 30. marts 1944 blev der med-
delt ham udnævnelse i embedet fra den 1. april 1944 at regne.
På normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslov-
anordning for finansåret 1944-45, side 16 og 63, blev der optaget fol-
gende tilfojelse til tjenestemandslovens § 576 b. »Sålænge det ekstra-
ordinære professorat i offentlig ret opretholdes, kan docenturet i rets-
videnskab ikke besættes«.
f. Kontorchef Torben Lunds beskikkelse som lektor i retsvidenskab.
(j. nr. 279/43).
Efter at kontorchef, lektor, dr. jur. Ernst Andersen som meddelt
ovenfor var blevet konstitueret som docent i retsvidenskab, blev det
af ham hidtil beklædte lektorat i retsvidenskab efter indstilling af det
rets- og statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor opslået
ledig, og under 23. februar 1944 blev den eneste indkomne ansøgning,
nemlig fra kontorchef ved nationalmuseet, cand. jur. Torben Lund af
ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Om denne ansøgning afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
under 7. marts 1944 følgende indstilling:
»Ved hoslagt at tilbagesende den fra rektor underhånden modtagne
skrivelse af 23. februar d. å., hvormed undervisningsministeriet til
erklæring fremsendte een ansøgning om det ledige lektorat i retsviden-
skab, nemlig fra kontorchef, cand. jur. Torben Lund, skal fakultetet
udtale, at man må linde kontorchef Lund, hvis afhandling »Billed-
kunsten i retlig Belysning« den 27. oktober 1943 er antaget til forsvar
for den juridiske doktorgrad, fuldt kvalificeret til den ledige stilling.
Fakultetet har derfor på sit mode den 25. februar enstemmig ved-
taget at indstille, at kontorchef Torben Lund ansættes som lektor
i retsvidenskab for et tidsrum af 3 år, sa vidt muligt allerede fra
1. februar 1944. Det bemærkes herved, at kontorchef Lund siden
1. februar har udført en lektors arbejde.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 17. marts 1944
kontorchef Torben Lund som lektor i retsvidenskab ved Københavns
universitet for et tidsrum af 3 år fra den 1. februar 1944 at regne med
forpligtelse til at deltage i det rets- og statsvidenskabelige fakultets
undervisning og til at medvirke ved dets eksaminer efter fakultetets
nærmere bestemmelse.
54
Universitetets årbog 1943-44
g. Oprettelse af tre lektorater i patologisk anatomi og prosektor,
dr. med. Svend Petris, prosektor, dr. med. Bj. Vimtrups og amanuensis,
dr. med. Viggo Eskelunds beskikkelse som lektorer.
(j. nr. 217/43).
Uilder 17. april 1943 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»Fakultetet skal herved henlede ministeriets opmærksomhed på visse
forhold ved universitetets undervisning i patologisk anatomi og på
basis af denne redegørelse foreslå de pågældende forhold ændret.
Undervisningen i patologisk anatomi bor være og er oprindelig
planlagt som en kursusundervisning med praktiske øvelser såvel i
obduktionsteknik som mikroskopi i forbindelse med forelæsninger.
Undervisning af denne art kan universitetets patologisk-anatomiske
institut på forsvarlig vis give studenterhold på 30 (allerhøjest 40)
studenter. Dette fremgår bl. a. af professor Johannes Fibigers rede-
gørelse i »The Medical Institutes of the University of Copenhagen« 1910
og af følgende oplysninger om institntets pladsforhold.
Undervisningen bor omfatte:
1)	Gennemgang af obduktionsteknik på sektionsstuen.
2)	Demonstrationer af øg eksaminatorier over sektionstilfælde og en-
kelte syge organer i demonstrationsauditoriet.
3)	Kursus i mikroskopi med gennemgang og demonstration i det store
auditorium samt efterfølgende praktiske øvelser i kursussalen.
4)	Forelæsninger med demonstration i det store auditorium.
5)	Besøg på studiesalen.
Det er imidlertid ikke mere muligt at gennemføre undervisningen
efter denne plan, hvilket skyldes det stigende misforhold mellem an-
tallet af studenter og lærere, pladsmangel på institutet og materiale-
mangel.
Forholdet ligger 1111 således, som det vil fremgå af nedenstående
redegørelse, at stildenterne er henvist til at lade sig nøje med en over-
vejende teoretisk undervisning i patologisk anatomi, et fag, som kun
kan læres ved praktiske øvelser - og vel at mærke gentagne praktiske
øvelser - på sektionsstue og kursussal.
ad 1) Gennemgang af obduktionsteknik på sektionsstuen.
I de senere år har man været tvunget til helt at undlade undervisning
i praktiske sektionsovelser, da det vil være praktisk uigennemførligt
at lære mere end en ringe brokdel af studenterne selv et elementært
grundlag.
Materialemanglen på sektionsstuen kan ikke afhjælpes, da den er
betinget af antallet af obduktioner fra rigshospitalet,
ad 2) Demonstrationer af og eksaminatorier over sektionstilfælde og
enkelte syge organer i demonstrationsauditoriet.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
55
Undervisningen her nærmer sig i betænkelig grad det uforsvarlige.
Demonstrationsanditoriet har oprindeligt 60 pladser. Hertil kommer
ca. 30 pladser langs væggene, hvorfra man imidlertid ikke med ud-
bytte kan følge demonstrationerne. Undervisningen her søges af 2
hold d.v. s. 150-200 studenter.
Eksaminatoriske, praktiske demonstrationer i demonstrationsaudi-
toriet gennemføres dog, men er ret illusoriske, idet 60 studenter hver
bliver eksamineret een gang i løbet af semestret, medens samtlige holdets
100 studenter selvsagt burde have lejlighed til at blive eksamineret
flere gange.
Denne pladsmangel i demonstrationsanditoriet kan ikke afhjælpes.
At afholde demonstrationer i et større lokale hjælper ikke, da ikke mere
end 20, højst 30 studenter med udbytte kan følge demonstrationerne.
Resten kan intet se og må nøjes med at hore og får altså kun teoretisk
undervisning.
Materialemanglen ved demonstrationerne er afhjulpet, idet man ved
velvilje fra prosektorerne ved andre københavnske hospitaler får
materiale til undervisningsbrug, således at de omtalte ca. 60 eksamina-
toriske demonstrationer kan gennemføres pr. semester.
Der er indfort en ugentlig demonstration med eksaminatorium for
proholdet, der ikke mere har mulighed for at følge eksamensholdets
undervisning med udbytte, da ikke engang hele eksamensholdet som
nævnt har tilstrækkeligt udbytte af demonstrationerne,
ad 3) Kursus i mikroskopi med gennemgang og demonstration i det
store auditorium samt efterfølgende praktiske øvelser i kursus-
salen.
Kursussalen for mikroskopi har 40 pladser, og institutet råder over
54 mikroskoper (12 meget forældede fra c. 1900, 30 forældede fra 1910
og 12 yngre), som ideligt skal repareres. I denne kursussal skal hold
pa 80-100 studenter hvert semester have kursus i mikroskopi.
Undervisningen i mikroskopi er fra at være en personlig vejledning
under et kursus sunket ned til en massedemonstration, og trods 3-
dobling af antallet af kursustimerne og indførelse af et nyt eksamina-
torium i mikroskopi er undervisningen insufficient og utilfredsstillende
for såvel lærere som studenter.
ad 4) Forelæsninger med demonstration i det store auditorium.
Det store forelæsningsauditorium, som skal rumme 3 hold, har 150
pladser (der er for tiden op til 300 studenter, som søger disse forelæs-
ninger).
Pladsmangelen i forelæsnings-auditoriet er forsøgt afhjulpet ved
lån af 50 stole fra universitetet. Der er således nu kneben plads til
næsten 200 af 300 studenter, der burde følge undervisningen.
Professorens forelæsninger foregår nu i medicinsk-anatomisk insti-
tuts store auditorium, hvorved enhver mulighed for demonstration
56
Universitetets årbog 1943-44
af præparater er elimineret, og denne del af undervisningen er blevet
rent teoretisk.
ad 5) Besog på studiesalen.
Studiesalen og kursussalen holdes nu åbne 2 timer hver dag og besø-
ges flittigt af studenterne, men det er en i praksis uoverkommelig op-
gave med 2 undervisningsassistenter at vejlede 100-200 studenter på
forsvarlig måde. En i 1937 af rigshospitalet ansat tredie assistent vil
oftest være en ung læge, der soger uddannelse, og som ikke kan del-
tage i undervisningen.
Undervisningen i patologisk anatomi er saledes i sin nuværende
form ikke tidssvarende og af pladsmangel, materialemangel og mangel
på lærerkræfter tvunget ind i en forfejlet teoripræget bane uden den
tilstrækkelige praktiske baggrund.
Hertil kommer, at det stærkt øgede undervisningsarbejde på alvor-
lig made hindrer institutets videnskabelige arbejde ved at beslaglægge
en uforholdsmæssig stor del af såvel assistenternes som professorens
arbejdstid. Det skal bemærkes, at de lærerkræfter, der står til rådig-
hed, i dag er de samme i antal som i 1910, nemlig 1 professor og 2 assi-
stenter.
For at fore undervisningen ind i forsvarlige former igen foreslås
følgende forholdsregler:
Det afgørende for undervisningen er - som for kliniske fag - de
praktiske øvelser med demonstrationer af sygdomstilfælde. For at en
effektiv undervisning på disse områder af omkring 100 studenter pr.
semester kan gennemføres, kan kun een udvej ses: Oprettelse af flere
lærerposter i faget ved inddragelse af andre patologisk-anatomiske
servicer, således at de store studenterhold kan deles i to eller flere
mindre, der hver især far den nødvendige praktiske undervisning pa
forskellige sektionsstuer, ganske i lighed med forholdene ved de medi-
cinske og kirurgiske overlægekliniker.
Man skal derfor foreslå, at der oprettes 2 lektorater, som aflønnes
med 3600,00 kr.
Hvad angar undervisningen på universitetets patologisk-anatomiske
institut skal man foreslå oprettelse af et lektorat i patologisk anatomi
i lighed med lektoratet i bakteriologi, hvormed forholdene i det hele
meget vel kan sammenlignes. Der skal i denne forbindelse erindres
om, at der tidligere har været oprettet et lektorat under professoratet
i patologisk anatomi, et lektorat, der beklædtes af institutets første
assistent. Det pågældende lektorat foreslås aflønnet med 3600,00 kr.
Videre skal man foreslå ansættelse af en yngre undervisningsassistent
under professoratet i patologisk anatomi til assistance ved kurser og på
studiesalen. Denne assistentstilling tænkes aflønnet med 2400,00 kr.«
Efter at denne indstilling af universitetet var blevet indsendt til
ministeriet, blev der på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finans-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
57
lov for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1829-30
og 1833-34, under universitetets konto 4. A. Honorarer til lektorer
m. 11. optaget en bevilling på 10.800 kr. årlig til udredelse af 3 hono-
rarer å 3600 kr. årlig til vederlæggelse af 3 lektorer i patologisk anatomi
samt under universitetets konto 4. B. Andre honorarer en bevilling på
2400 kr. årlig som honorar til en yngre undervisningsassistent på
patologisk-anatomisk institut.
Efter at disse bevillinger var blevet gennemført, blev de to af de
nyoprettede lektorater, som efter fakultetets forslag skulle beklædes
af chefer for patologisk-anatomiske servicer udenfor universitetet,
efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor opslået ledige,
og under 13. april 1944 blev de indkomne 4 ansøgninger, nemlig fra
prosektor ved Kobenhavns amtssygehus i Hellerup, dr. med. A. Soeborg
Ohlsen, prosektor ved kommunehospitalet i København, dr. med.
Svend Petri, prosektor ved De Gamles By, dr. med. Oscar Wanscher
og prosektor ved Bispebjærg hospital, dr. med. Bj.Vimtrup af mini-
nisteriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 18. april 1944 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»Ved hermed at tilbagesende de med rektors skrivelse af 15. d. m.
(j. nr. 217/43) modtagne 4 ansøgninger om de fra 1. d. m. oprettede
2 lektorater i patologisk anatomi skal fakultetet indstille, at prosektor
ved kommunehospitalet i København, dr. med. Svend Petri og pro-
sektor ved Bispebjærg hospital i København, dr. med. Bj. Vimtrup
ansættes i de pågældende stillinger som de efter fakultetets skøn bedst
kvalificerede.
Fakultetet mener med hensyn til de pågældende kvalifikationer at
kunne indskrænke sig til en henvisning til den indstilling, som under
11. januar 1941 blev afgivet af det fagkyndige udvalg til besættelse af
professoratet i patologisk anatomi1), hvoraf fremgår, at de pågældende
ved omfattende videnskabelig produktion og mangeårig undervisnings-
virksomhed er fuldt kvalificerede til en stilling som den foreliggende.
I henhold hertil skal fakultetet indstille, at prosektor, dr. med.
Svend Petri og prosektor, dr. med. Bj. Vimtrup beskikkes som lek-
torer i patologisk anatomi ved Kobenhavns universitet for 3 år fra
1. d. m. at regne, således at det i deres beskikkelse tilføjes, at de skal
være pligtige at give undervisning og holde kursus i patologisk anatomi
for de studerende efter den til enhver tid gældende undervisningsord-
ning og timeplan og efter de bestemmelser, som træffes af det læge-
videnskabelige fakultet.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, blev prosektorerne, dr. med. Svend Petri
og dr. med. Bj. Vimtrup under 17. maj 1944 beskikkede som lektorer
*) Aftrykt i universitetets årbog 1940-41, side 34-42.
58
Universitetets årbog 1943-44
i patologisk anatomi ved Kobenhavns universitet for et tidsrum af
3 år fra den 1. april 1944 at regne og iøvrigt på vilkår som angivet i
fakultetets indstilling. Endvidere beskikkede ministeriet under 20. maj
1944 efter fakultetets og Konsistoriums indstilling forsteassistenten
ved universitetets patologisk-anatomiske institut, amanuensis ved
universitetet, dr. med. Viggo Eskelund som lektor i patologisk anatomi
ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1944 at regne og
iovrigt på samme vilkår som de to ovennævnte lektorer.
Om ansættelse i den nyoprettede stilling som undervisningsassistent,
se ovenfor side 40.
h. Ændring af lektoratet i parasitologi og
medicinsk bakteriologi til et lektorat i almindelig patologi og lektor,
dr. med. Jens Bings fortsatte beskikkelse som lektor.
(j. nr. 196/43).
Under 30. marts 1943 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»På finanslovforslaget for 1943-44, jfr. rigsdagstidende for 1942-43,
tillæg A, sp. 1703-04, er optaget en bevilling på 1500 kr. som 3die del
af en 3-årig bevilling til en lektor i parasitologi og medicinsk bakterio-
logi ved universitetet. Denne bevilling udlober således med finansåret
1943-44. Fakultetet skal hermed indstille, at den pågældende bevilling
fornyes på finansloven for 1944-45, men at honoraret samtidig for-
højes til 3600 kr. årlig, og at lektoratets betegnelse ændres til et lektorat
i almindelig patologi. Til nærmere motivering heraf skal man anfore
følgende:
Det pågældende lektorat blev oprettet i 1918 som et personligt
lektorat for daværende fast videnskabelig assistent ved institutet for
almindelig patologi, dr. med. Vilhelm Jensen. Ved kgl. resolution af
30. juni 1918 blev der tillagt ham et beløb af 1200 kr. årlig som lektor
i parasitologi og medicinsk bakteriologi ved universitetet fra den
1. september 1918 at regne (jfr. universitetets årbog for 1915-20,
Bd. IV, side 172). På finansloven for 1921-22, jfr. rigsdagstidende for
1920-21, tillæg A, sp. 1601-04, forhøjedes honoraret til 1500 kr. årlig +
midlertidigt tillæg. Lektoratet blev siden da stedse fornyet, tidligere
for 5 år ad gangen, men fra 1938 for 3 år ad gangen.
Lektor Vilhelm Jensen afgik ved døden den 2. september 1938.
Fakultetet androg da under 9. november 1938 om tilladelse til at an-
vende det bevilgede lektorhonorar til en anden person, idet man nær-
mere redegjorde for nødvendigheden af opretholdelsen af denne lærer-
post; man meddelte desuden, at man senere agtede at fremkomme med
andragende om forhøjelse af lektorhonoraret. Efter at fakultetets an-
dragende var blevet bevilget ved hjemmel på tillægsbevillingsloven
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
59
for finansåret 1938-39, jfr. rigsdagstidende for 1938-39, tillæg A,
sp. 5745-46, blev fast videnskabelig assistent, dr. med. Viggo Frieden-
reich under 12. januar 1939 beskikket som lektor, forst for tiden
1. februar-31. marts 1939, senere for tiden 1. april 1939-31. marts 1941
(jfr. universitetets årbog for 1938-39, side 52 ff.). Bevillingen til lekto-
ratet blev fornyet på finansloven for 1941-42, jfr. rigsdagstidende for
1940-41, tillæg A, sp. 1683-84, uden at der samtidig blev stillet forslag
om forhojelse af honoraret, idet der på det tidspunkt, da sådant forslag
skulde indsendes, var vakance i stillingen som professor i almindelig
patologi og bestyrer af institutet for almindelig patologi. Efter dr.
Friedenreichs fratræden blev lektoratet under 15. februar 1941 besat
med fast videnskabelig assistent, dr. med. Jens Bing, foreløbig for
tiden 1. februar-31. marts 1941 og senere for tiden 1. april 1941-
31. marts 1944 (jfr. universitetets årbog for 1940-41, side 68-69).
Den undervisning, der er henlagt under faget almindelig patologi,
er så omfattende, at professoren i faget nødvendigvis må have assistance
af en lektor. I første række omfatter faget microbiologi og infektions-
patologi (herunder infektion, snyltere, immunitet, betændelse, feber,
vævsdegeneration, regeneration og områder af svulstforskning), men
hertil kommer endvidere patologisk fysiologi, hvori der stedse har været
givet en systematisk oversigt, uagtet patologisk-fysiologiske emner
også doceres under andre fag (fysiologi, biokemi, medicin, neurologi,
farmakologi etc.). Til undervisningen i infektionspatologi horer det
praktiske kursus i bakteriologi, som på grund af de studerendes store
antal må holdes 3 gange i hvert semester (10 x2 timer for hvert hold).
111 undervisningen af universitetets studerende kommer hvert 4. se-
mester undervisningen af studerende til embedslægeeksamen med til-
hørende kursus i microbiologi med epidemiologi.
Den nuværende lektors undervisning omfatter for øjeblikket dels
infektionspatologi, dels patologisk fysiologi, ligesom han deltager i
undervisningen på de praktiske kursus. Desuden vil det være ønskeligt,
at han i påkommende tilfælde, ved sygdom, vakance eller lignende,
uden vederlag kan varetage professorens arbejde med undervisning,
eksamen, ledelse af institutet m. m.
Dels under hensyn til det nuværende omfang af lektorens arbejde,
dels under hensyn til, at lektorhonorarets nuværende størrelse er fastsat
på et så tidligt tidspunkt som i 1920, uden at det senere er blevet for-
højet, mener fakultetet, at honoraret bør forhøjes til 3600 kr. årlig.
Endvidere mener man, at lektoratets betegnelse bør ændres til et
lektorat i almindelig patologi; ved at give lektoratet denne betegnelse
opnår man, at man ved påkommende skifte i stillingen kan overdrage
lektoren den del af undervisningen indenfor hele faget, som bedst
svarer til den pågældendes forudsætninger.«
Efter at denne indstilling af universitetet var blevet indsendt til
60
Universitetets årbog 1943-44
ministeriet, blev der på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finans-
lov for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1827-28,
bevilget en forhøjelse på 2100 kr. fra 1500 kr. til 3600 kr. af det under
universitetets konto 4. A. Honorarer til lektorer m. 11. opførte honorar
til en lektor i parasitologi og medicinsk bakteriologi ved universitetet
og lektoratets betegnelse blev samtidig ændret til et lektorat i almin-
delig patologi.
Under 10. maj 1944 beskikkede ministeriet derefter på indstilling af
det lægevidenskabelige fakultet og universitetets rektor, lektor, dr.
med. Jens Bing som lektor i almindelig patologi ved universitetet for
et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1944 at regne.
i. Bibliotekar, dr. phil. Svend Aage Pallis' udnævnelse til professor
i religionshistorie.
(j. nr. 221/43).
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43, side 91-92 blev der
på normeringsloven for finansåret 1943-44 oprettet et ordinært profes-
sorat i religionshistorie ved universitetet.
Efter at dette embede efter indstilling af det filosofiske fakultet og
universitetets rektor var blevet opslået ledigt, blev under 25. maj 1943
de indkomne lire ansøgninger, nemlig fra docent, fil. dr. Åke Ohlmark,
bibliotekar, dr. phil. Svend Aage Pallis, docent, fil. dr. Stig Wikander
og dr. phil. Aksel Volten af ministeriet tilstillet universitetet til er-
klæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg
bestående af professorerne, dr. phil. Vilh. Grønbech, dr. phil. O. E.
Ravn og dr. phil. Poul Tuxen. Dette udvalg afgav den 15. august 1943
folgende indstilling til fakultetet:
»Efter at vi har gjort os bekendt med de ansøgninger, der er ind-
kommet i anledning af det ledige professorat i religionshistorie, og efter
at vi har sat os ind i de arbejder, som ansøgerne henviser til og-forde
udenlandske ansøgeres vedkommende - har indsendt dels i tryk og dels
i manuskript, tillader vi os at fremsende folgende indstilling:
Dr. Volten bliver af sagkyndige betegnet som en meget dygtig
ægyptolog. Vi må nojes med at tage denne bedømmelse til efterretning;
han har ikke præsteret noget væsentligt religionshistorisk arbejde, og
hans ægyptologiske arbejder berettiger os ikke til at lade ham komme
i betragtning ved besættelse af en lærerpost i religionshistorie.
Dr. Wikander viser sig i sine hidtil udgivne arbejder som en forsker,
der med forkærlighed soger sit arbejdsfelt inden for hidtil lidet påagtede
emner fra den indo-iranske religionshistories område. Skønt stærkt
påvirket af sin lærer professor Nybergs teorier - hvad der er såre
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
61
naturligt - er han i stand til at behandle sit stof med selvstændighed
og iderigdom, og hans skarpsindighed virker ofte overbevisende. På
en bred kulturhistorisk basis tager han stilling til de talrige problemer,
hans opgave forer med sig. Desværre skæmmes hans arbejder ofte af
en loshed i den rent filologiske tekstbehandling såvel som af en til-
bøjelighed til at opstille hypoteser, der ikke altid synes vel under-
byggede.
Når talen er om en lærerstilling i religionshistorie, mener vi afgjort,
at han også på grund af sit forholdsvis snævre arbejdsområde ikke kan
komme i betragtning.
Dr. Å. Ohlmark har en betydelig produktion bag sig, der vidner om
stor lærdom og en forbløffende belæsthed i religionshistorisk literatur.
I udkanten af hans produktion ligger to mindre arbejder på semitisk
område. Det ene er en tekst- og kildekritisk behandling af første kapitel
af Genesis, det andet handler om Gudsbegreppet i Sapientia Salomonis
og består i en synopse af bogens udtalelser om Jahve, medens forfat-
teren kun overfladisk strejfer det afgørende spørgsmål om Sapientia
Salomonis' stilling i religionshistorisk henseende.
Desuden har han udgivet et større arbejde: Studien zum Problem
des Schamanismus. I denne bog vil han give en religionsfilosofisk eller,
som han selv siger, snarere religionspsykiatrisk undersøgelse af visse
extatiske fænomener, der især optræder i arktiske egne. Til det ende-
mål sammenstiller han en mængde fænomener af højst forskellig art
og forklarer dem psykologisk uden at sætte dem i forhold til folkets
åndsliv eller gøre noget forsøg på at klarlægge deres betydning for
dets religion. Han deler shamanismen i en primær form, hjemme-
hørende i de arktiske egne, og en sekundær, erhvervet form, der på-
træffes i de subarktiske distrikter, og forklarer dem som et slags
hysteri fremkaldt af et knugende klima og vitaminmangel. Ifølge sit
grundsyn og sin metode anser forfatteren det for overflødigt at gå til
forstehåndskilder, men nojes med at anføre en lang række referater fra
forskellige hjemmelsmænds beskrivelser af shamanistiske seancer. For-
fatteren mener, at man kan nå til en almenforståelse af slige extatiske
fænomener ved at sammenstille et stort udvalg af symptombeskrivel-
ser, uden at man behøver at tage noget hensyn til folkenes individuelle
tænkesæt, ligesom han forudsætter, at man med udbytte kan anlægge
et psykiatrisk syn på religiøse fænomener. Læserens bedømmelse af
hans arbejde kommer til at afhænge af, om han kan slutte sig til et
sådant grundsyn eller ikke. Den tanke ligger i hvert fald nær, at emnet
muligvis kunne behandles med udbytte ved hjælp af en anden metode,
og det er endda ikke usandsynligt at man ville nå til andre synspunkter,
hvis man grundede sin betragtning på undersøgelser af de enkelte
folks liv og inddrog primære kilder i sit studium. Det ville foreksempel
kunne have betydning for eskimoernes vedkommende, om man søgte
62
Universitetets årbog 1943-44
råd i de optegnelser, Thalbitzer har gjort på første hånd; og når for-
fatteren taler om schamanoide træk hos indianerne, kunne det blive
oplysende, om man studerede indianernes åndsliv på grundlag af deres
egne sange og fortællinger samt de indgående beskrivelser, der er givet
af deres kult.
Dr. Ohlmarks hovedarbejde ligger imidlertid inden for nordisk
filologi. Også her er hans metode bestemt ved en stærk begrænsning
af opgaverne, idet han ensidigt studerer myterne og behandler dem
som isolerede foreteelser, en slags poetisk videnskabelig literatur, der
i hans fremstilling ikke kommer til at stå i nærmere forbindelse med
de andre sider af livet. Studiet af folkets kultur og religion som helhed,
og dermed også deres betydning for mytedannelsen, ligger åbenbart
udenfor hans interessesfære. Til gengæld forfølger han visse myte-
komplekser, som han vil finde heroppe i Norden gennem alle tider og
steder, og påviser sammenhænge eller paralleler hos de forskelligste
folk hele jorden rundt. Hans udstrakte kendskab til moderne religions-
historisk literatur sætter ham i stand til med lethed at finde sidestykker
til sine iagttagelser og støttepunkter for sine teorier om myternes
betydning og oprindelse.
Disse hans arbejder falder metodisk i to stykker, der måske kan synes
at være ret svagt forbundne. Inden for Norden grunder han sin for-
tolkning på en minutiøs tekstkritisk og kildesondrende behandling al
materialet, medens han i sine vidtspundne sammenligninger benytter
sig af citater fra andre, især tyske, forskeres arbejder. Det lykkes ham
at nå til resultater, som vil overraske adskillige læsere, for eksempel
den overensstemmelse, han konstaterer mellem den nordiske Heimdal,
den ægyptiske Horus, den israelitiske Samson og den polynesiske Maui,
alle personifikationer af solen i dens kamp mod nattemørket. Hvis
læseren ikke er overtydet om metodens frugtbarhed, vil han måske
synes, at der ved en sådan identifikation er oversprunget adskillige
mellemled, og at en undersøgelse af Heimdals og Mauis og Samsons
stilling inden for de respektive kulturer ville gøre ligheden mindre
fremtrædende. Hans arbejdsmetode viser, at han er vel bevandret i
moderne systematikeres arbejde, og at han tillægger deres teorier så
megen værdi, at de for ham kan erstatte førstehåndsstudier af kilderne.
Men om andre kan føle sig overbevist af resultaternes bindende kraft,
er vel ikke ganske sikkert.
Da hans hovedarbejde så decideret falder inden for nordisk filologi -
især tekstkritik, kildekritik, mytekombinationer med udsigter til nor-
disk arkæologi - vil en endelig bedømmelse af hans videnskabelige
kvalifikationer som selvstændig forsker naturligt fældes af nordiske
fagmænd; men spørgsmålet om hans kvalifikationer som eventuel
lærer i nordisk filologi og historie vil ikke have nogen betydning for
hans stilling som ansøger til det ledige professorat. Det fremgår af
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
63
hans arbejder, at hans interesse ikke ligger på en religionshistorisk
undersøgelse af folkenes kultur og religion; han mangler derfor alle
forudsætninger for at præstere den religionshistoriske undervisning,
som forudsættes ved Københavns universitet, både under uddannelsen
af fagstuderende og ved forberedelsen til den lovbefalede prøve i
kristendomskundskab, hvor der forlanges en oversigt over de forskellige
religioners væsen og over deres historiske sammenhæng. Vi kan derfor
ikke mene, at han kan komme i betragtning.
Dr. S. Å. Pallis disputerede 1919 for doktorgraden med et arbejde
om mandæisk religion, der i bedømmelsen den gang blev karakteri-
seret som undersøgelser, der var bygget på førstehånds kendskab til
de originale tekster og blev gennemført med grundighed og skarpsin-
dighed. Senere har han udgivet et arbejde om den babyloniske Akitu-
fest samt en mandæisk bibliografi, der vil være et uundværligt hjælpe-
middel for fremtidig forskning i mandæisk religion; endelig har han for
ganske nylig fuldfort første bind af et stort værk om de ældste meso-
potamiske kulturer (»Chronology of the Shub-Ad Culture«) et vægtigt
arbejde, der ved sin sikre metodiske behandling af et vanskeligt emne
viser, at han er i stadig vækst som forsker. I denne forbindelse lægger
vi dog hovedvægten på hans behandling af Akitufesten, da den foruden
at dokumentere hans sprogkundskaber viser hans evne til at stille
sin redegørelse for festens karakter og sin beskrivelse af dens forlob
ind i en stor religionshistorisk sammenhæng og derved fremme for-
ståelsen af festens art og ophav. I sin behandling åbenbarer han sin
fortrolighed med religioner af forskellig karakter, ikke mindst de
såkaldte primitive kulturer, samtidig med at han røber en årvågen
sans for religionernes praktiske - kultiske - betydning for folkenes liv.
Med henblik på § 15 i kgl. anordning af 13. oktober 19271) bemærker
vi, at han både har taget magisterkonferens og disputeret for doktor-
graden i religionshistorie ved Københavns universitet. I fire semestre
har han virket ved universitetet som privatdocent og holdt forelæs-
ninger og øvelser over babyloniske emner. Gennem en længere årrække
har han givet et årskursus i religionshistorie ved Statens lærerhøjskole,
et kursus der - som et af udvalgets medlemmer af erfaring kan bevidne
- både i omfang og metode står på linje med den oversigt over religioner-
nes historie, der forlanges ved forberedelsen til eksamen i kristendoms-
kundskab.
Vi mener, at han som selvstændig forsker fuldt ud kan måle sig med
sine medansøgere, og at han ved sin almene religionshistoriske dannelse
er dem betydelig overlegen. Vi indstiller ham derfor uden betænkning
til den ledige lærestol som professor i religionshistorie.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
') »Doktorer skal hver i sit fag komme i særlig betragtning ved embeder, hvortil
kundskab i faget udkræves«
64
Universitetets årbog 1943-44
fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke dr. Ohlmark og
dr. Wikander indsendte bemærkninger til indstillingen. Foranlediget
ved disse bemærkninger blev det under fakultetets behandling af sagen
oplyst, at der i sidste stykke af indstillingens bedømmelse af dr. Ohl-
mark var indløbet en fejl, idet der var kommet til at stå »han mangler
derfor alle forudsætninger«, medens der efter den af udvalget vedtagne
formulering skulle have stået »han mangler derfor væsentlige forudsæt-
ninger«.
Efter åt udvalgets indstilling var blevet enstemmigt tiltrådt af
fakultetet og fakultetes indstilling indsendt til ministeriet med Kon-
sistoriums tilslutning, blev bibliotekar, dr. phil. Svend Aage Pallis
under 21. oktober 1943 udnævnt til professor i religionshistorie ved
Københavns universitet fra den 1. oktober 1943 at regne.
k. Oprettelse af et docentur i tysk sprog og lektor, cand. mag.
Peter Jørgensens udnævnelse til docent.
(j. nr. 162/43 og 249/43).
Under 8. november 1942 indsendte lektor i tysk sprog, cand. mag.
Peter Jørgensen følgende andragende:
»Undertegnede lektor i tysk sprog ved Københavns universitet,
cand. mag. Peter Jørgensen, boende Jydeholmen 42, København, til-
lader mig herved at ansøge om at blive ansat som docent i tysk sprog
ved Kobenhavns universitet. Jeg skal begrunde mit andragende med
følgende:
Ifølge »Listen over de immatrikulerede Studerende etc.« for 1941-42
(p. 4) forbereder der sig til skoleembedseksamen med tysk som hoved-
fag 72, med tysk som bifag 199, til magisterkonferens i tysk 10 og til
eksamen i tysk som tillægsfag 2, tilsammen er der således 283 stu-
derende i faget tysk. I engelsk beløber det samlede antal af studerende
sig til 2821), altså praktisk talt det samme som i tysk. Med hensyn til
Lærestolene i de to fag er der imidlertid den forskel, at der i engelsk
foruden de to professorater også er et docentur, medens der i tysk
ved siden af professoraterne kun er et honorarlønnet lektorat. Ud fra
denne sammenligning ville det synes rimeligt, om lektoratet i tysk
sprog blev omdannet til et docentur. I denne forbindelse kan der også
henvises til, at det filosofiske fakultet, da det i 1916 fik oprettet den
tredie lærerstol (docenturet) i engelsk, begrundede sit andragende derom
med det store antal af engelskstuderende. Men dette antal, der førte
til oprettelsen af docenturet, androg dog ikke mere end 190, d.v. s.
x) I disse tal er indbefattet det (ringe) antal af studerende, som allerede har taget
eksamen i vedkommende fag, men et fradrag af disse ville sikkert ikke ændre forholdet
mellem de to tal.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
65
kun ca. 2/3 af det nuværende antal af tyskstuderende (årb. for Koben-
havns universitet 1915-1920 IV, 197 f.).
Med hensyn til arten af det arbejde, jeg som lektor har udfort og
udfører, må jeg fremhæve, at dette ikke er begrænset til et snævert
område inden for tysk sprog (som det f. eks. er tilfældet med lektoratet
i islandsk nutidssprog og litteratur og lektoratet i dansk dialektologi
inden for nordisk filologi), men strækker sig over næsten alle grene af
denne disciplin. Jeg har som lektor med i reglen lire ugentlige timer
afholdt øvelser over oldhojtysk, middelhøj tysk (Nibelungenlied),
Luthers sprog, d.v. s. hele det sproglige pensum til forprøven med
undtagelse af fonetikken, endvidere har jeg ved forelæsninger og
eksaminatorier gennemgået den moderne tyske grammatik samt L. L.
Hammerichs indledning til tysk grammatik for bifagsstuderende, altså
(bortset fra fonetikken) hele det sproglige stof, som kræves til eksamen
i tysk som bifag. Dertil kommer to semestres forelæsninger over tysk
syntaks og et semesters øvelser over moderne nedertysk (Klaus Groth)
for ældre hovedfagsstuderende. Desuden har jeg næsten hvert semester
afholdt sproglige eksamensovelser for hovedfags-, bifags- og forprøve-
kandidater. Til mit arbejde horer også deltagelse i eksamen, der former
sig på den måde, at jeg regelmæssigt stiller og bedømmer halvdelen
af de skriftlige opgaver inden for tysk sprog og eksaminerer mundtligt
ca. halvdelen af kandidaterne (hidtil dog ikke hovedfagskandidater).
Af denne oversigt synes det at fremgå, at min universitetsundervis-
ning svarer til en docents arbejde, snarere end til en lektors, og jeg
burde være i stand til at anvende den allervæsentligste del af min tid
og min kraft på dette arbejde. Det lave lektorhonorar (3000 kr. plus
tillæg) tvinger mig imidlertid til, for at sikre min families økonomiske
eksistens, ved siden af lønnet videnskabeligt arbejde i stadig højere
grad at tage undervisningsarbejde uden for universitetet, så at dette
nu lægger beslag på ca. x/8 af min tid. Deraf følger nødvendigvis, at
mit arbejde ved universitetet vil indskrænkes til det nødtørftigste,
hvilket ikke blot sker meget imod min vilje, men også vil være ufor-
svarligt over for de studerende. Ved en ansættelse som docent ville
det blive muligt for mig at opgive mit Arbejde uden for universitetet
eller dog reducere det til et minimum, og jeg ville så ikke blot kunne
fore den hidtidige universitetsundervisning videre i stadig kontakt
med den nyeste forskning, men også blive i stand til at tage nye emner,
specielt inden for mit snævrere forskningsområde nedertysk og frisisk,
op til behandling ved universitetsøvelser, og jeg ville antagelig få tid
til at skrive den lærebog i tysk grammatik, som i boj grad er tiltrængt.
Jeg skal tilføje nogle oplysninger om mig selv og mit videnskabelige
arbejde.
Jeg er fodt 1899 i Brede sogn, Tønder amt. Efter skolegangen, først
66
Universitetets årbog 1943-44
i landsbyskolen, 1914-17 i Tønder realskole, 1917-19 i Heide i Dit-
marsken (oberrealschnle), 1919-20 i Fredericia hojere almenskole,
blev jeg 1920 (nysproglig) student. Fra 1920-27 studerede jeg til skole-
embedseksamen ved Kobenhavns universitet og bestod eksamen i
bifagene dansk og engelsk i 1924, i hovedfaget tysk i 1927. Et halvt
år senere bestod jeg prøven i praktisk og teoretisk pædagogik. Efter
embedseksamen fortsatte og udvidede jeg min manuduktionsvirksom-
hed ved siden af mine videnskabelige sysler og fik desuden timer som
lærer i tysk ved Købmandsskolen og et studenterkursus. I 1931 blev
jeg undervisningsassistent hos professor Hammerich og virkede som
sådan indtil 1939, da jeg blev beskikket til lektor i tysk sprog for resten
af en 3-årig periode, der udløb 31. marts 1941, hvorefter beskikkelsen
fornyedes for en ny 3-årig periode, der slutter 31. marts 1944. Siden
1940 har jeg tillige undervist i tysk ved Handelshøjskolen. I 1938
ansøgte jeg om det ledige professorat i tysk ved Aarhus universitet.
Det fagkyndige udvalg erkendte mig for kompetent til at komme i
betragtning ved besættelsen af lærerstolen, og jeg deltog i den påfølgende
konkurrence sammen med (nuværende professor) dr. Bach1).
Mit særlige studieområde er nedertysk og frisisk. Pa grund af mit
praktiske kendskab til den ditmarsiske dialekt valgte jeg denne som
speciale til skoleembedseksamen og skrev en afløsningsopgave om
»Den ditmarsiske Formlære«, som senere blev oversat til tysk og
publiceret (Teuthonista V, 2 ff'.). I fortsættelse heraf påbegyndte jeg,
foranlediget af nogle optegnelser af Chr. Sarauw om Klaus Groths
sprog, en omfattende undersøgelse af sproget i Klaus Groths »Quick-
born«, der førte til en fremstilling af lyd- og formlæren samt hele
ordforrådet (Die dithmarsische Mundart von Klaus Groths »Quickborn«,
Kbh. 1934). Som særlig kyndig i middelnedertysk har jeg ved Det
danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave af Danmarks gamle land-
skabslove medvirket og haft det filologiske ansvar ved udgivelsen af
den plattyske text af Eriks sjællandske lov (Bd. V, H. 5) og forbereder
nu publikationen af den gamle plattyske tekst af Jyske lov med Lindau-
håndskriftet som grundlag og varianter fra ca. 20 håndskrifter.
Fra nedertysk fortes jeg ind på studiet af de nordfrisiske dialekter,
der forst var af orienterende og teoretisk art, men i 1932 kom en syste-
matisk undersøgelse med optegnelser i marken i gang. I dette år på-
begyndtes nemlig for universitets-jubilæets danske samfund en indsam-
ling med efterfølgende tolkning og udgivelse af Sydslesvigs stednavne,
hvorved den vestlige del af området, den gamle frisiske del, behandles
af mig. Indsamlingen af materialet, der fortrinsvis består i gennemgang
og excerpering af håndskrevne kilder samt optegnelse af navnenes ud-
taleformer, var i 1939 næsten afsluttet og ordningen og tolkningen
kunne begynde. På grund af de nordfrisiske dialekters uensartethed
*) Se herom Aarhus universitets årsberetninger for 1937-38, side 56 ff og 1938-39, side 61 ff.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
67
måtte optegnelsen af navnene ledsages af en undersøgelse af de vigtig-
ste dialektale ejendommeligheder, især lydforholdene hvert enkelt sted.
Det på denne måde fra hele det nordfrisiske område tilvejebragte
materiale, som er uundværligt ved tolkningen af navnene, kan på den
anden side danne grundlaget for en samlet behandling af de nord-
frisiske dialekter.
Som et led i mine frisiske studier gennemgik jeg Herm. Møllers
efterladte manuskripter om frisisk, udvalgte nogle afsnit, der havde
særlig interesse, bearbejdede og udgav dem med indledning, bemærk-
ninger og ordregister (Nordfriesische Beitråge aus dem Nachlass Her-
mann Mollers, Kbh. 1938, Det Kgl. Danske Vid. Selsk., Hist.-fil. Medd.
XXIV, 1). I en artikel i Acta Phil. Scand. XII, 25 ff. imødegik jeg
nogle af Erik Buus fremsatte hypoteser om frisisk indflydelse på det
danske sprog i håndskriftet Stockh. C 40. Et foredrag om de sildringske
diftonger ia og ua (holdt i Lingvistkredsen 1941) vil snart udkomme i
udvidet form.
Spørgsmålet om nordfrisernes herkomst, som jeg havde valgt som
emne for den »frie« forelæsning ved professorkonkurrencen i Aarhus,
har jeg siden taget op til en mere indgående undersøgelse, der antagelig
vil kunne afsluttes i løbet af et ars tid.
Ved siden af nedertysk og frisisk har jeg lejlighedsvis beskæftiget
mig med dansk sprog. »Klusilspring« i vestslesvigsk (Danske Folkemål
1927, p. 133 IT.), Om nasalindskud i fremmedord (Studier tilegn. Verner
Dahlerup 1934, p. 192 ff) og andre artikler.
Idet jeg saledes i det ovenstående har søgt at begrunde en omdan-
nelse af lektoratet i tysk sprog til et docentur og dernæst gjort rede
for mit videnskabelige arbejde og dets resultater, tillader jeg mig at
ansøge om at blive ansat som docent i tysk sprog ved Københavns
u niversitet.«
Det filosofiske fakultet fremsendte under 15. marts 1943 dette an-
dragende med anbefaling og udtalte endvidere i en skrivelse af 1. maj
1943 følgende:
»Til sin under 15. marts 1943 givne anbefaling af lektor Peter Jør-
gensens andragende om at blive ansat som docent i tysk sprog ved
Københavns universitet ønsker fakultetet yderligere at knytte føl-
gende bemærkninger.
Fakultetet må lægge megen vægt på, at denne ansøgning imøde-
kommes, dels 1) af hensyn til ønskeligheden af at knytte lektor Jør-
gensen til fakultetet som fast universitetslærer, dels 2) af hensyn til
fagets tarv.
Hvad det første hensyn angår, må fakultetet pege på, at lektor
Jørgensen i 1938 af det sagkyndige bedømmelsesudvalg vedrorende det
da ledige professorat i germansk filologi blev erklæret for kompetent til
at komme i betragtning til professoratet og som følge heraf - som den
68
Universitetets årbog 1943-44
eneste - deltog i konkurrencen med den, der blev udnævnt til pro-
fessoratet, nemlig daværende dr. Heinrich Bach. Fremdeles anerkendte
konkurrencekomiteen fuldtud lektor Jørgensens videnskabelige kvali-
fikationer, men foretrak dr. Bach, idet komiteen udtalte, at »Dr. Bachs
studieområde, der sprogligt set ligger i centrum af faget og desuden
medindbefatter åndshistorie og kultur, gør ham til den for den ledige
lærestol (der omfatter både tysk sprog og literatur) bedst egnede«.
Siden da har lektor Jørgensen bl. a. holdt forelæsninger for ældre
hovedfagsstuderende over tysk syntaks, altså en af fagets centrale
discipliner, alternerende med den professor, under hvem dette hører;
i det hele har hans undervisning i vid udstrækning alterneret med den
af vedkommende professor givne. Det forekommer da fakultetet rime-
ligt, at lektor Jørgensen, der er 44 år gammel, og hvis videnskabelige
kvalifikationer er utvivlsomme og vurderet højt af de fagligt kompe-
tente, ikke vedblivende kan arbejde som lektor, men nu bor ansættes
som fast universitetslærer.
Hvad det andet hensyn angar, må fakultetet mene, at faget tysk,
der har så mange studerende (hvorved man henviser til de i lektor
Jørgensens ansøgning givne oplysninger), og som har så stor betydning
indenfor kredsen af skoleembedseksamensfagene, ikke vedblivende kan
nøjes med kun to faste universitetslærerstillinger (professoraterne i
germansk filologi og i tysk sprog og literatur); den klare parallel til
engelsk er allerede fremhævet af lektor Jørgensen. Yderligere kan der
gøres opmærksom på, at der indenfor den sproglige del af faget tysk -
men væsentlig udenfor skoleembedseksamensfagets pensa - også do-
ceres så udstrakte felter som hollandsk, nedertysk og frisisk (alle af
stor betydning for dansk sproghistorie; de to sidste har lektor Jørgensen
ganske særlig dyrket); faget har derfor et meget betydeligt omfang,
både som videnskabelig disciplin og som undervisningsgren. Fakul-
tetet må lægge afgørende vægt på, at fagets og de studerendes tarv
tilgodeses ved, at undervisningen opretholdes i det hidtidige omfang,
og fakultetet mener ikke, at dette kan sikres på bedre måde end ved,
at der oprettes et docentur i tysk sprog for lektor Peter Jørgensen.
Lektor Peter Jørgensens ansøgning giver da i virkeligheden udtryk
for onsker, som længe har været næret indenfor fakultetet, og dette
kan kun på det varmeste anbefale den.«
Endvidere afgav det filosofiske fakultet under 1. juni 1943 en
subsidiær indstilling gående ud på, at det af lektor J&rgensen beklædte
lektorat, hvortil bevillingen udlob med udgangen af finansåret 1943-44
måtte blive fornyet for en ny tre-årig periode fra den 1. april 1944 at
regne og honoraret forhøjet fra 3000 kr. til 3600 kr. årlig; i overens-
stemmelse hermed blev forslag optaget på finanslovforslaget for linans-
året 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1944
til 31te marts 1945, sp. 1827-28.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
69
Imidlertid blev det ansøgte docentur oprettet på normeringsloven
for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanordning for finansåret
1944-45, side 16 og 63, og under 1. maj 1944 blev lektor, cand. mag.
Peter Jørgensen udnævnt til docent i tysk sprog ved Københavns
universitet fra den 1. april 1944 at regne.
1. Beskikkelse af dr. phil. Arthur Arnholtz som lektor i talens og sangens
historie og æstetik, af cand. mag., frk. Eli Fischer-Jørgensen som lektor
i fonetik, af dr. phil. Knud Schibsbye som lektor i engelsk sprog, af cand.
mag. Kjeld Winding som lektor i historie og af mag. art., fru Ulla Albeck
som lektor i stilistik.
(j. nr. 339/34).
Som berettet i universitetets årbog for 1941-42, side 3 ff. kom
universitetskommissionen af 1935 i 4. del af sin betænkning bl. a. ind
pa spørgsmålet om den stilling, som undervisningsassistenterne ved det
teologiske og det filosofiske fakultet indtog.
Efter at universitetets rektor under 27. oktober 1942 havde udbedt
sig en udtalelse fra fakulteterne om de i nævnte del af kommissions-
betænkningen rejste spørgsmål, afgav det filosofiske fakultet under
18. januar 1943 en erklæring i det ovennævnte spørgsmål om under-
visningsassistenternes stilling; det af kommissionen herom udtalte er
aftrykt det citerede sted i årbogen (side 6-8). Fakultetet sluttede sig i
sin erklæring til en fra fakultetets kursusudvalg indhentet udtalelse af
9. s. m., som var sålydende:
»Fakultetet har ønsket en udtalelse fra kursusudvalget i anledning af
de i universitetskommissionens betænkning, 4. del, fremkomne forslag
vedrørende undervisningsassistenternes forhold; i den anledning har
kursusudvalget drøftet spørgsmålet på et møde og skal herefter udtale
følgende:
Hvad angår forslaget om indførelse af en reel tidsbegrænsning ved
ansættelsen af undervisningsassistenterne f. eks. på 3 år, mener ud-
valget at måtte tage afstand fra en sådan kategorisk bestemmelse.
Det har lige fra oprettelsen af undervisningshjælpen for fakultetets
lærere været hensigten, at undervisningsassistenterne skulle skifte,
og ingen undervisningsassistent bliver antaget for noget længere
tidsrum end højst 2 semestre. Undervisningsassistenterne har da også
i de Heste fag været skiftende, og kun, hvor det har stødt på vanske-
lighed at finde passende kvalificerede afløsere, har enkelte undervis-
ningsassistenter fungeret i en længere årrække. Kursusudvalget ville
finde det meget betænkeligt, hvis man fastsatte en så kategorisk be-
stemmelse, som foreslået i kommissionsbetænkningen, og derved løb
risiko for ikke til enhver tid at kunne have de bedst kvalificerede
kræfter til rådighed.
70
Universitetets årbog 1943-44
Hvad angår den af undervisningsassistenternes organisation opstil-
lede, af kommissionen fremhævede distinktion mellem undervisnings-
assistenter, der har »en skolemæssig gennemgang af mere elementære
fagområder«, og dem, der har »Undervisning i specialdiscipliner, hvor
undervisningen forudsætter videnskabelig beherskelse og tilrettelæg-
gelse af stoffet«, finder udvalget, at en sådan distinktion - i hvert fald
efter den givne formulering - er urigtig; det må nemlig hævdes, at alle
de discipliner, i hvilke der undervises, forudsætter videnskabelig be-
herskelse og tilrettelæggelse af stoffet hos læreren. Hvis der med den
nævnte distinktion tænkes på inddeling af stoffet på en sådan måde,
at f. eks. undervisning i praktisk sprogbeherskelse indenfor tysk,
fransk og engelsk horer til den af kommissionen nævnte forste kategori
og det øvrige undervisningsstof til den anden kategori, er en sådan
distinktion i hvert fald næppe gennemforlig i praksis; forholdet er
for øjeblikket det, at af de 7 undervisningsassistenter, hvem under-
visning i praktisk beherskelse af fremmede sprog for tiden er over-
draget, har de 1 tillige undervisning i andre discipliner. Det skal dog
ikke bestrides, at visse af de discipliner, i hvilke der undervises, kræver
noget større kvalifikationer og et storre forberedende arbejde hos
læreren end visse andre discipliner, og udvalget har derfor intet imod,
at der i sådanne discipliner oprettes lektorstillinger til afløsning af den
nuværende assistent undervisning.
Med anledning af de betragtninger, der i kommissionsbetænkningen
anstilles angående en forskellig aflønning af de af kommissionen opstil-
lede kategorier af undervisningsassistenter, ønsker udvalget dog at
fremhæve, at der ikke kan være tale om en nedsættelse af vederlaget
for nogen del af undervisningen, og at specielt ikke oprettelse af et
vist antal lektorstillinger med et i forhold til nu forøget vederlag for
en vis del af undervisningen kan foretages på bekostning af vederlaget
for den øvrige del af undervisningen.
Medens udvalget som nævnt kan tiltræde, at visse dele af kursus-
undervisningen fremtidig overdrages særligt dertil beskikkede lektorer,
ser man sig ikke for øjeblikket i stand til at stille konkret forslag i sa
henseende. Dette hænger sammen med, at der i kommissionsbetænk-
ningen er foreslået oprettet 10 stillinger som universitetsadjunkter, og
det kunne meget vel tænkes, at visse af de nuværende undervisnings-
assistenter kunne komme i betragtning ved besættelse af disse stillinger
og deres nuværende undervisning som assistenter derfor indgå som led
i den forpligtelse, universitetsadjunktstillingen omfatter med hensyn
til undervisning (jfr. kommissionsbetænkningen side 25). Man mener
derfor, at spørgsmålet om omdannelse af visse af undervisningsassi-
stentstillingerne til lektorstillinger må finde sin afgørelse samtidig med
eller efter udnævnelsen af de eventuelle universitetsadjunkter.«
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
71
Endvidere tilskrev fakultetet under 24. januar 1943 universitetets
rektor således:
»I anledning af spørgsmålet om oprettelse af lektorater for nogle af
de under det filosofiske fakultet ansatte undervisningsassistenter, jfr.
rektors skrivelse af 27. oktober 1942 og fakultetets svar af 18. januar
1943, skal man efter et mellem rektor og fakultetet repræsenteret ved
sit forretningsudvalg, kursusudvalgets formand samt professor L. L.
Hammerich afholdt mode tillade sig at indstille, at nedennævnte
undervisningsassistenter udnævnes til lektorer, idet der påhviler de
pågældende en egentlig videnskabelig undervisning, som svarer til de
for lektorstillinger gældende.
Samtidig skal man indstille, at de pågældende aflønnes med kr. 3600
årlig.
1.	Dr. phil. Arthur Arnholtz foreslås udnævnt til lektor i talens og
sangens historie og æstetik, jfr. fakultetets skrivelse til undervisnings-
ministeriet af 4. april 1941 og 27. marts 1942 angående oprettelsen af
et sådant lektorat.
2.	Cand. mag., frk. Eli Fischer-Jorgensen foreslås udnævnt til lektor
i fonetik, således at hendes undervisningsområde fastsættes af fakul-
tetet efter indstilling af professoren i sammenlignende sprogvidenskab.
3.	Dr. phil. Knud Schibsbye foreslås udnævnt til lektor i engelsk
sprog, således at hans undervisningsområde fastsættes af fakultetet
efter indstilling af professorerne i engelsk.
4.	Dr. phil. Aksel E. Christensen foreslås udnævnt til lektor i hi-
storie, således at hans undervisningsområde fastsættes af fakultetet
efter indstilling af professorerne i historie.
5.	Dr. phil. Paul Diderichsen foreslås udnævnt til Lektor i dansk
sprog, således at hans undervisningsområde fastsættes af fakultetet
efter indstilling af professoren i nordiske sprog.
I det tilfælde at ovennævnte undervisningsassistenter ikke alle kan
udnævnes til lektorer, skal man indstille, at de pågældende lektorater
oprettes i den ovenfor angivne rækkefølge.«
Som nævnt i fakultetets skrivelse havde dette allerede tidligere
stillet forslag om oprettelse af et lektorat i talens og sangens historie og
æstetik for dr. phil. Arthur Arnholtz. Fakultetet foreslog i en skrivelse
af 4. april 1941, at lektoratet blev oprettet på finansloven for 1942-43
med et årligt honorar af 3600 kr. og stillede forslaget på grundlag af
følgende indstilling af 21. marts 1941 fra professorerne Ejnar Thomsen
og dr. phil. Erik Abrahamsen:
»Undertegnede professorer i dansk og musikvidenskab ved Køben-
havns universitet tillader sig at foreslå oprettelse af et lektorat i talens
og sangens historie og æstetik (sanghistorie og oplæsning).
Ved faget musiks nyordning indså man nødvendigheden af, at de
72
Universitetets årbog 1943-44
studerende indfortes på så omfattende måde som muligt i den danske
gejstlige og verdslige sangs tekststof (både i henseende til indholdets
fortolkning og formens analyse), således at de i deres skolearbejde ville
være mindre ensidigt indstillede end før.
For at organisere en sådan undervisning ved universitetet enedes
fagets lærerkollegium om en undervisningsplan, oprettede pr. 1. sep-
tember 1939 et kursus og afholdt efter de nye bestemmelser eksamina-
tion til både hovedfags- og bifagsprøve.
Samtidig ønskedes for de danskstuderende en undervisning tilrette-
lagt i oplæsning, som dels indførte disse studerende i talens æstetik,
dels kunne give dem en metodik, som lod sig anvende på deres samlede
fremtidige arbejdsstof som dansklærere.
Indenfor disse to fag (musik og dansk) har denne undervisning i
sangens teksthistorie, fortolkning og formanalyse, samt i oplæsning
og foredragslære været varetaget af en undervisningsassistent, der er
adjungeret begge fags professorer (professorerne Erik Abrahamsen og
Ejnar Thomsen), men som udformede sin undervisning selvstændigt
og deltog i eksaminationen ved embedseksamen i faget musik.
Under henvisning til dette arbejdes selvstændighed og krav om nyt
læremateriel, samt under henvisning til den store betydning, som for-
ståelsen af den danske sang og den mundtlige fortolkning af vor litte-
ratur har for universitetets studerende og for deres fremtidige skole-
arbejde, tillader vi os at foreslå oprettet et lektorat ved Kobenhavns
universitet i talens og sangens historie og æstetik.
Det tilføjes, at forslaget om dette lektorats oprettelse er tiltraadt af
professor Brøndum-Nielsen, samt af lektorerne indenfor faget musik:
Viggo Forchhammer og Jens Peter Larsen, ligesom der gøres opmærk-
som på, at det nye lektorat ikke vil komme til at gribe ind på det
allerede eksisterende lektorat i tale og sangs område (talens og sangens
teori). Ligeledes gøres opmærksom på, at der ved det nye lektorats
oprettelse kan spares udgifter til en undervisningsassistent.«
Da dette forslag ikke blev gennemfort på finansloven for 1942-43,
indstillede fakultetet under 27. marts 1942 forslaget til optagelse på
finansloven for 1943-44.
Foranlediget af en anmodning fra universitetets kurator dels om
oplysning om, hvilket beløb der kunne ventes besparet på kontoen for
aflønning af undervisningsassistenter ved oprettelsen af de ovennævnte
5 lektorater, dels om en noget fyldigere begrundelse for oprettelsen
af de pågældende lektorater, afgav det filosofiske fakultet under 26. fe-
bruar 1943 følgende erklæring:
»Som meddelt hr. kuratoren ved rektors skrivelse af 16. ds. kan det
ikke i øjeblikket nøjagtig opgores, med hvilket beløb universitetets
konto 15. d. kan nedsættes, såfremt de foreslåede lektorater bliver til
virkelighed, og nedsættelse af universitetets konto 15. d. kan derfor
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
73
først ske på tillægsbevillingsloven for 1943-44. Herved bemærkes, at
der ikke bliver tale om nedsættelse af universitetets konto 15. g., da
al undervisning, som hidtil er blevet ydet af de undervisningsassisten-
ter, som nu foreslås beskikkede som lektorer (også dr. Arnholtz), har
været honoreret af konto 15. d.
Med hensyn til kurators onske om en noget fyldigere begrundelse
for oprettelsen af de pågældende lektorater skal man henvise til, at
forslaget stilles med den i universitetskommissionens betænknings
4. del side 21 givne begrundelse, og at oprettelsen af disse lektorater
er gennemforelse af det af kommissionen side 21, næstsidste stk. stillede
konkrete forslag. Den undervisning, de pågældende undervisnings-
assistenter (bortset fra dr. Arnholtz, om hvis undervisning tidligere er
givet oplysning) har givet i de sidste to semestre, er folgende:
Cand. mag. frk. Eli Fischer-Jørgensen: Fonetik, 2 timer ugentlig i
efterårssemestret 1942, 4 timer ugentlig i indeværende semester; dertil
kommer undervisning i tysk sprogfærdighed, som ikke skal omfattes
af det lektorat, som foreslås oprettet. Hendes arbejde som lektor kan
endnu ikke oplyses i enkeltheder, men det kan dog allerede nu siges,
at hun efter aftale med professoren i sammenlignende sprogviden-
skab, dr. phil. Louis Hjelmslev og professoren i germansk filologi, dr.
phil. L. L. Hammerich skal fortsætte den ovennævnte undervisning,
hvortil kommer andet arbejde, som endnu ikke kan fastsættes.
Dr. phil. Knud Schibsbye: Efterårssemestret 1942 oldengelsk: 3 ti-
mer ugentlig, middelengelsk: 4 timer ugentlig, engelsk sproghistorie:
6 timer ugentlig; dertil kommer undervisning i engelsk sprogfærdighed,
som ikke skal omfattes af det lektorat, som foreslås oprettet. Hans
arbejde som lektor skal i det væsentlige bestå i gennemgang af ældre
tekster samt sproghistorie.
Dr. phil. Aksel E.Christensen: Efterårssemestret 1942 og indevæ-
rende semester: Eksaminatorier over Danmarks historie i middelalde-
ren 6 timer ugentlig. Hans arbejde som lektor skal i det væsentlige
bestå i eksaminatorier i Danmarks historie.
Dr. phil. Paul Diderichsen: har hidtil som undervisningsassistent
undervist i nydansk grammatik 3 timer ugentlig hvert efterårssemester.
Hans arbejde som lektor skal bestå i fortsættelse af undervisningen i
nydansk grammatik, foruden anden undervisning, som ikke for øje-
blikket kan fastsættes nærmere.
Om samtlige de personer, som er bragt i forslag til beskikkelse som
lektorer, gælder, at de er fuldt kvalificerede videnskabsmænd indenfor
deres fag; ingen af dem udover dr. Arnholtz har i forvejen ansættelse
som tjenestemand. Man skal, såfremt lektoraterne oprettes, senere ind-
sende personaloplysninger om de pågældende til undervisningsmini-
steriet til brug ved beskikkelsen. Denne behøver ikke at ske før fra
den 1. september 1943, da det er rimeligt, at de pågældende dette
74
Universitetets årbog 1943-44
semester ud på den nu gældende måde fortsætter deres undervisning,
for hvilken de studerende har erlagt betaling. Som følge heraf vil det
heller ikke være nødvendigt at søge bevilget mere end 7/i2 af den sam-
lede sum, der medgår til lektoraternes oprettelse, på finansloven
1943-44.«
Imidlertid blev dr. phil. Paul Diderichsen og dr. phil. Aksel E. Chri-
stensen, som af fakultetet var udset til at blive beskikkede til lek-
torer i henholdsvis dansk sprog og i historie, af fakultetet under
3. maj 1943 indstillet til udnævnelse til universitetsadjunkt fra den
1. april 1943 at regne og de blev udnævnt hertil af Konsistorium under
29. maj 1943, jfr. universitetets årbog for 1942—43 side 55. Som følge
heraf afgav fakultetet under 11. maj 1943 følgende indstilling om be-
skikkelse af cand. mag. Kjeld Winding og mag. art. fru Ulla Albeck i
de pågældende to lektorater:
»Cand. mag. Kjeld Winding foreslås udnævnt til lektor i historie,
således at hans undervisningsområde fastsættes af fakultetet efter
indstilling af professorerne i historie.
Cand. mag. Kjeld Winding har i en årrække virket som undervis-
ningsassistent og udført sit arbejde på en måde, der har vundet pro-
fessorernes og de studerendes fulde anerkendelse. Han er knyttet til
Zahles gymnasium som lærer, men agter, hvis han opnår lektorstillin-
gen, at indskrænke sit timetal ved gymnasiet betydeligt, så at han kan
vie en væsentlig del af sin tid til universitetsundervisningen.
I det forestående efterårssemester vil han således gennemgå det
16. årh. almindelige historie. Endvidere vil han, der arbejder med en
disputats og har udsendt et selvstændigt arbejde gennem »Institutet
for Historie og Økonomi«, kunne holde selvstændige øvelser med de
studerende, således som det forudsættes af de nye lektorer.
Mag. art., fru Ulla Albeck foreslås udnævnt til lektor i stilistik, så-
ledes at hendes undervisningsområde fastsættes af fakultetet efter
indstilling af professorerne i nordisk sprog og litteratur.
Mag. art., fru Ulla Albeck har siden 1936 fungeret som undervisnings-
assistent i nævnte disciplin. Undervisningen, der har omfattet 2 til 6
timer ugentlig, har givet udmærkede resultater og bl. a. fordelagtigt
præget flere specialopgaver. Inden for samme tidsrum har fru Albeck
udsendt en håndbog i »Dansk Stilistik« (1939) og desuden offentlig-
gjort en større afhandling om stil og teknik i Blichers noveller samt
en mindre om ordspil.
Man skal samtidig indstille at de pågældende aflønnes med kr. 3600
årlig.«
Efter at indstilling om oprettelse af de pågældende 5 lektorater af
universitetet var blevet indsendt til ministeriet, blev lektoraterne op-
rettet med hjemmel under universitetets konto 4. A. Honorarer til
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
75
lektorer m. fl. på tillægsbevillingsloven for finansåret 1943-44, jfr.
Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april
1943 til 31. marts 1944, side 564 og Forslag til finanslov for finansåret
fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1827-30. Under 23. oktober
1943 beskikkede ministeriet derefter folgende som lektorer ved uni-
versitetet fra den 1. september 1943 at regne: Dr. phil. Arthur Arn-
holtz i talens og sangens historie og æstetik, cand. mag., frk. Eli Fischer-
Jorgensen i fonetik, dr. phil. Knud Schibsbye i engelsk sprog, cand.
mag. Kjeld Winding i historie og mag. art., fru Ulla Albeck i stilistik.
m. Oprettelse af et ordinært professorat i historisk geologi
og palæontologi.
(j. nr. 165/40).
Under 6. marts 1940 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet med sin anbefaling folgende andragende af 12. februar 1940
fra professor i mineralogi O. B. Boggild:
»Undertegnede, professor i mineralogi og geologi ved Københavns
universitet O. B. Bøggild, tillader sig herved at andrage om, at der
må blive oprettet et ordinært professorat i historisk geologi og palæon-
tologi.
Som motivering for min ansøgning skal jeg give følgende oplysninger:
Da jeg i 1912 tiltrådte mit embede som professor i mineralogi og
geologi ved Københavns universitet, var faget nok stort, men for-
holdene var dog pa det tidspunkt således, at det var muligt for en
enkelt universitetslærer at give en nogenlunde tidssvarende under-
visning i mineralogi, petrografi, dynamisk geologi og historisk geologi
i det omfang, man den gang måtte betragte som fyldestgørende;
palæontologien var allerede den gang udskilt som et selvstændigt fag
under docent J. P. J. Ravn.
I løbet af de sidste 40 år er der imidlertid indenfor geologien sket en
rivende udvikling, hvorved undervisningsstoffet er blevet meget
stærkt forøget. Denne udvikling skyldes i første række den i de Heste
lande gennemførte deling af faget i tre grupper, 1) mineralogi og petro-
grafi, 2) dynamisk geologi og 3) historisk geologi og palæontologi. Ved
de fleste udenlandske universiteter er der forlængst ved oprettelse af
nye professorater eller endog af særlige institutioner sørget for den
bedst mulige systematiske uddannelse på disse områder. Den nævnte,
ganske naturlige deling af faget i tre selvstændige discipliner har fort
til et overordentlig frugtbart forskningsarbejde, hvis resultater er
nedlagt i en literatur, som efterhånden har nået et sådant omfang, at
arbejdsbyrden er blevet for stor til, at en enkelt lærer kan imøde-
komme de krav, der i vore dage stilles om en tidssvarende undervis-
76
Universitetets årbog 1943-44
ning i geologi. Alene gennemlæsningen af den nye literatur repræsen-
terer så stort et arbejde, at der næsten ikke levnes tid til videnskabelige
undersøgelser. Jeg kan i denne forbindelse også pege på den mig
påhvilende undervisning af et meget betydeligt, stadig voksende antal
studerende fra polyteknisk læreanstalt, som betyder en yderligere
belastning.
Hertil kommer, at den voksende interesse for geologi og den stigende
trang til efterforskning og udnyttelse af de i vor jord forekommende
råstoffer i*nær fremtid vil nødvendiggøre en udvidelse af faget således,
at der - for at nævne et eksempel - bibringes de studerende et forøget
kendskab til de moderne geofysiske metoder til undersøgelse af under-
grunden.
Undersøgelserne af Danmarks undergrund og de fortsatte geologiske
undersøgelser i Grønland har antaget et sådant omfang og ført til så
betydningsfulde videnskabelige resultater, at man i udlandet følger
dem med den mest levende interesse. Det er en selvfølge, at disse under-
søgelser, som har fort til opdagelser af fundamental betydning og skabt
forskningsmateriale til adskillige generationer, fortsættes; herved vil
undervisningsstoffet, der, som nævnt, allerede nu må betegnes som
uoverkommeligt, blive meget stærkt forøget.
Forholdene er allerede nu således, at kravet om fyldestgørende vi-
denskabelig uddannelse ikke vil kunne imødekommes, medmindre
geologiundervisningen ved Københavns universitet omlægges, således
som det forlængst er sket i andre lande ved oprettelsen af flere pro-
fessorater. Kun på denne måde vil man være i stand til at holde trit
med udviklingen, idet man ved en deling af undervisningen vil opnå:
1)	at sikre de studerende en grundig og tidssvarende uddannelse og
2)	at der levnes de pågældende universitetslærere den fornødne tid til
at befordre videnskaben. Det er derfor nu stærkt påkrævet, at under-
visningen i geologi ved Københavns universitet fordeles på flere
lærerkræfter i overensstemmelse med den ovennævnte naturlige ind-
deling af faget i selvstændige discipliner.
Geologien må betragtes som ligestillet med zoologien og botaniken,
der har et antal professorer svarende til de naturligt afgrænsede
discipliner. Det vil være en ganske ødelæggende tilsidesættelse af
geologien, hvis man ikke nu stiller dette fag på lige fod med zoologien
og botaniken.
Et antal af tre professorer vil svare til fagets nuværende omfang og
betydning.
Opretholdelsen af et ordinært professorat i mineralogi og petrografi
vil være ganske selvfølgelig både på grund af fagets voksende betyd-
ning og på grund af de omfattende systematiske undersøgelser af
Grønlands mineraler og stenarter og af de talrige boreprover fra Dan-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
77
marks undergrund, foretagender som vil nødvendiggøre uddannelsen
af et større antal faggeologer, end man hidtil har haft til rådighed.
Med hensyn til den historiske geologi og palæontologien gælder det,
at disse discipliner står i et uløseligt indbyrdes afhængighedsforhold.
Studiet af dyre- og planteverdenens udvikling gennem tiderne kræver
en meget betydelig indsigt på den historiske geologis områder, og den
historiske geologi er i hoj grad baseret på palæontologiens resultater.
I betragtning heraf må det være indlysende, at undervisningen i disse
to discipliner vil blive langt mere effektiv, hvis den varetages af een
og samme universitetslærer. Ved de fleste udenlandske universiteter
har man da også forlængst gennemført en sådan ordning. Konsekven-
serne har overalt været tilfredsstillende; de senere års betydelige frem-
skridt indenfor den historiske geologi og palæontologien må i første
række tilskrives den ved den nævnte ordning sikrede intime kontakt
mellem disse grene af videnskaben. Hertil kommer, at den historiske
geologis og palæontologiens store betydning for geologiske under-
søgelser med praktiske formål (f. eks. boringer efter værdifulde rå-
stoffer i undergrunden) er en forlængst fastslået kendsgerning. Som
eksempel kan nævnes den store økonomiske betydning, som palæ-
ontologisk-stratigrafiske undersøgelser har for udvindingen af stenolie
i Nordamerika og Tyskland. Både på grund af fagets omfang og på
grund af den betydning, man må tillægge en tidssvarende uddannelse
på disse områder, er oprettelsen af et ordinært professorat i historisk
geologi og palæontologi stærkt påkrævet.
Den dynamiske geologi er ligeledes en naturlig afgrænset disciplin,
hvis omfang berettiger til oprettelsen af et ordinært professorat.
Overalt sysselsætter man sig nu indgående med nye problemer på
dette område, som tillægges så stor betydning, at man mange steder
i udlandet har oprettet særlige instituter, hvor man udelukkende
helliger sig studiet af de geologiske processer. Den stærke udvikling
af den dynamiske geologi, som er resultatet af disse instituters virk-
somhed, har bevirket, at manglen af en særlig universitetslærerstilling
til varetagelse af undervisningen i dynamisk geologi bliver stadig
føleligere. Den naturlige konsekvens vil være oprettelsen af et ordinært
professorat i dynamisk geologi. Da undervisningen i stratigrafi og
Danmarks geologi vil påhvile læreren i historisk geologi og palæonto-
logi, vil oprettelsen af et ordinært professorat i dette fag betyde en
væsentlig aflastning, og den dynamiske geologi vil vel nok - under
hensyn til den økonomiske situation - indtil videre kunne doceres
som hidtil; jeg må dog stærkt fremhæve, at det rimelige krav om en
særlig lærerstol til varetagelse af undervisningen i dynamisk geologi
bør imødekommes, så snart forholdene tillader det.
Forslaget om deling af undervisningen i geologi er baseret på mine
78
Universitetets årbog 1943-44
erfaringer som universitetslærer og videnskabsmand. Jeg føler mig
overbevist om, at en ordning som den her foreslåede vil være til stor
gavn for videnskaben og universitetsundervisningen, så meget mere
som der kan peges på dygtige yngre forskere, der er kvalificerede til at
meddele videnskabelig universitetsundervisning.
Som allerede nævnt, er undervisningsstoffet nu så stort, at en enkelt
universitetslærer ikke længere vil kunne præstere en tidssvarende
undervisning. En forbliven ved de nuværende forhold vil derfor i løbet
af kort tid medføre, at Københavns universitet for geologiens ved-
kommende ikke længere kan imødekomme tidens krav med hensyn
til videnskabelig forskning og fyldestgørende videnskabelig uddannelse.
Jeg foler det derfor som en pligt indtrængende at anmode om, at
sagen må blive fremskyndet således, at den her foreslåede ordning
kan være trådt i kraft ved min fratræden i slutningen af forårshalv-
året 1942.
Under henvisning til ovenstående redegørelse tillader jeg mig at
andrage om, at der må blive oprettet et ordinært professorat i historisk
geologi og palæontologi.«
Konsistorium mente ikke at kunne fremme dette andragende ved
forslag til normeringsloven for 1941-42. Professor Bøggild og fakultetet
stillede derefter pany i foråret 1941 forslag om professoratets oprettelse;
ved sagens behandling i Konsistoriums forretningsudvalg ønskede man
nærmere oplysninger om, hvorledes de forskellige discipliner, som
faget geologi omfatter, ville være at fordele mellem de nuværende lærer-
kræfter og det ansøgte professorat. Disse oplysninger blev givet af
professor Bøggild i følgende skrivelse af 29. december 1941:
»Undervisningen i geologi ved Københavns universitet omfatter i
øjeblikket følgende discipliner: Mineralogi, krystallografi, petrografl,
dynamisk geologi (endogene processer, exogene processer), palæonto-
logi, historisk geologi (stratigrafi), regional geologi, Danmarks geologi,
praktisk geologi.
Undervisningen er under de nuværende forhold fordelt således:
Professor mineralogiæ: Mineralogi, krystallografi, petrografl, endogene
processer, historisk geologi, regional geologi, Danmarks prækvartære
geologi. Lektor, dr. Chr. Poulsen: Palæontologi. Docent A. Rosenkrantz:
Exogene processer, Danmarks kvartære geologi, praktisk geologi.
Inddelingen af de ovenfor nævnte discipliner i faggrupper kan fore-
tages på flere, hver for sig berettigede måder, der naturligvis i første
række afhænger af det til rådighed stående antal af lærerstole. I betragt-
ning af den nuværende situation, det foreliggende menneskemateriale,
dansk geologisk forsknings stilling i dag og de problemer og perspek-
tiver, som frembyder sig for den geologiske videnskab, må jeg foreslå
følgende kombination:
Professor mineralogiæ: Mineralogi, krystallografi, petrografl, endogene
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
79
processer. Det ansøgte professorat: Historisk geologi, regional geologi,
palæontologi. Docent A. Rosenkrantz: Exogene processer, Danmarks
geologi, praktisk geologi.
Rent formelt kommer Danmarks geologi naturligvis ind under be-
grebet regional geologi; når jeg alligevel har foreslået, at undervisnin-
gen i Danmarks geologi skal varetages af docent ved Danmarks tek-
niske højskole A. Rosenkrantz, er det, dels fordi det ansøgte professo-
rat i historisk geologi og palæontologi må siges at være tilstrækkelig
belastet i det planlagte omfang, dels fordi istidsdannelserne, der, som
bekendt, spiller en altovervejende rolle i Danmarks geologiske fysio-
gnomi, er præget og betinget af exogene dynamiske processer i så hoj
grad, at undervisningen i Danmarks geologi og exogene processer med
fordel kan kombineres. Docent Rosenkrantz har meddelt mig, at han
vil være villig til at docere Danmarks geologi i sin helhed, et tilbud,
som jeg vil anbefale universitetet at modtage, da det vil være en for-
del, at dette undervisningsstof doceres af een og samme lærer.«
Forslaget om det nye professorat blev imidlertid heller ikke søgt
fremmet pa normeringsloven for 1942-43.
Efter at professor Røggild pr. 1. september 1942 var fratrådt sit
embede pa grund af alder, indgav hans efterfølger, professor, dr. phil.
Arne Noe-Nygaard med det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
anbefaling følgende andragende af 2. december 1942 om professoratets
oprettelse:
»Undertegnede, professor i mineralogi ved Kobenhavns universitet
Arne Noe-Nygaard, tillader sig herved at ansøge om, at der på nor-
meringsloven for 1943-44 må blive oprettet et ordinært professorat i
historisk geologi og palæontologi ved dette universitet.
Som motivering for denne min ansøgning skal jeg give følgende
oplysninger:
Fagene mineralogi og geologi omfatter i øjeblikket følgende disci-
pliner: Krystallografi, mineralogi, petrograli, dynamisk geologi - endo-
gene processer, Danmarks prækvartære geologi, historisk (= strati-
grafisk) geologi, regional geologi, palæontologi, dynamisk geologi
exogene processer, Danmarks kvartærgeologi, praktisk geologi.
De tre sidstnævnte discipliner undervises der i ved universitetet af
docent ved den polytekniske læreanstalt Alfred Rosenkrantz; da det
er tanken her at bibeholde status quo, skal jeg nedenfor ikke nærmere
berøre undervisningen i dynamisk geologi - exogene processer, Dan-
marks kvartærgeologi og praktisk geologi.
Der ydes i øjeblikket undervisning ved universitetet i palæontologi
af lektor, dr. phil. Chr. Poulsen.
Det professorat, som jeg den 1. september i år overtog ved univer-
sitetet, hedder »Professoratet i mineralogi«, men dette indebærer, at
jeg skal meddele undervisning i ikke mindre end 7 discipliner, der
80
Universitetets årbog 1943-44
delvis ligger meget langt fra hinanden, nemlig i: krystallografi, minera-
logi, petrografi, dynamisk geologi - endogene processer, Danmarks
prækvartære geologi, historisk geologi og regionalgeologi. At yde for-
svarlig universitetsundervisning i disse 7 discipliner lader sig ikke
gore af een enkelt mand, og det er derfor stærkt påkrævet, at under-
visningen ved Københavns universitet søges fordelt på liere lærer-
kræfter, end det nu er tilfældet.
Allerede i 1917 kunne den berømte, nu afdøde norske geolog, pro-
fessor W: C. Brøgger, da han sad som dommer ved besættelsen af
en geologisk lærestol, hvor der endnu ikke var sket en deling af faget
i to professorater, udtale følgende:
»Med det omfang, som hver enkelt af disse (de geologiske) discipliner
nu har fåt, er det simpelthen umuligt, at en enkelt forsker nu fuldt
ud kan beherske samtlige disse fag og tilfredsstille de fordringer til
kompetence, som bor og må stilles til en universitetsprofessor«, og
videre hedder det: »Man har derfor nu i de senere år overalt ved noget
større universiteter set sig nødt til at fordele denne omfattende fag-
gruppe af heterogene fag på fiere professorater, mindst to, oftest tre
eller fire, enkelte steder helt op til syv«. Og til sidst: »I Kjøbenhavn
har man endnu kun et professorat i »Mineralogi«---. Jeg har gjentagne
gange som sagkyndig ved besættelsen af professorater både i Lund og
Kjøbenhavn fremhævet, at en sådan ordning er helt utidsmæssig og
uholdbar«.
Når en sa fremragende videnskabsmand som professor Brøgger, der
ubestrideligt selv var den mest alsidige nordiske geolog af virkelig
international rang, allerede i 1917 har måttet betegne undervisnings-
ordningen ved Københavns universitet som »helt utidsmæssig og
uholdbar«, er det indlysende for enhver, der blot har nogen kendskab
til geologiens enorme udvikling i de mellemliggende 25 år, at Køben-
havns universitet på det geologiske område står i fare for at blive et
anden rangs universitet, hvis der ikke nu gennem oprettelsen af endnu
et professorat i faget gøres en indsats for at hævde vort universitets
stilling også i geologi.
Forholdet er nu dette, at palæontologien og den historiske geologi
står i et uløseligt indbyrdes afhængighedsforhold, idet studiet af dyre-
og planteverdenens udvikling gennem tiderne kræver en meget be-
tydelig indsigt på den historiske geologis områder, og på den anden
side er den historiske geologi i høj grad baseret på palæontologiens
resultater. I betragtning heraf er det indlysende, at undervisningen i
disse to discipliner vil blive langt mere effektiv, hvis den varetages af
een og samme universitetslærer, og ikke som i øjeblikket af een mand
i palæontologi og een i historisk geologi. Når dertil kommer, at den
historiske geologi i dag doceres af en mand, der har speciale i de
mineralogisk-petrografiske discipliner, vil det være let forståeligt, at
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
81
den nugældende ordning er meget utilfredsstillende. De allerfleste
udenlandske universiteter - bl. a. med een undtagelse universiteterne i
det øvrige Norden - har for længst afbødet dette misforhold ved op-
rettelsen af et særligt professorat i historisk geologi og palæontologi.
Det kan således for at tage et par eksempler anføres, at der i Oslo
er lire professorater i mineralogi og geologi (foruden eet i Bergen og
eet ved den tekniske højskole i Trondheim), i Uppsala to, nemlig eet
i mineralogi og petrografi og eet i historisk geologi og palæontologi,
i Stockholm ligeledes to, nemlig eet i mineralogi og petrografi og eet
i geologi (endvidere eet ved Tekniska Ilogskolan), og i Helsingfors tre,
nemlig eet i krystallografi og mineralogi, eet i petrografi og dynamisk
geologi og eet i geologi (her kvartærgeologi, da historisk geologi ikke
spiller den samme rolle i Finland som hos os).
Det må endvidere ikke glemmes, at antallet af studerende i de øvrige
nordiske lande sammenlignet med København gennemgående er langt
ringere; medens vi således i København har mellem 100 og 150 stu-
derende i faggruppen, var de studerendes antal i de perioder - sammen-
lagt 2l/2 år - hvor jeg selv studerede ved svenske universiteter
Uppsala og Stockholm - ingensinde over 7 å 8, hvilket selvsagt giver
en langt større undervisningseffektivitet.
Geologi undervisningen ved Kobenhavns universitet må stilles på en
lignende fod som de øvrige fag i faggruppen, botanik, zoologi og geo-
grafi, der har et antal professorer svarende til naturligt afgrænsede
discipliner; kan dette nemlig ikke gennemføres, betyder det en ganske
ødelæggende tilsidesættelse af faget, der har den naturlige konsekvens,
at der ikke i dette fag kan gives fyldestgørende universitetsundervis-
ning, så at man kan påtage sig at uddanne faggeologer.
Og her er vi ved et kernepunkt i sagen. Med bekymring har danske
geologer i en årrække set på, at udenlandske geologer arbejdede på
Grønland på den danske stats ekspeditioner, udfra den motivering, at
danske geologer med dansk universitetsuddannelse ikke magtede de
opgaver, Grønland frembød som forskningsfelt. Danske geologer har
endvidere måttet se fremmede geologer arbejde med undergrundens
geologi i selve Danmark. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at et
lille land som vort på alle de geologiske felter skal kunne præstere
specialister; men man må stille det krav til dette vort lands eneste
universitet, hvor geologi doceres, at dette er i stand til at uddanne
folk, der på forsvarlig måde kan løse alle de væsentlige sider af det
geologiske forskningsarbejde i Grønland samt i vore egne dybere-
liggende dannelser, der, så snart krigen er ovre, uden tvivl vil blive
stærkt aktuelle. Dette kan ikke gøres på betryggende måde, inden del-
er foretaget en fagligt forsvarlig omlægning af undervisningen gennem
en udskillelse af den historiske geologi og den regionale geologi fra
lærestolen i mineralogi og en sammenlægning med det pensum, der nu
6
82
Universitetets årbog 1943-44
doceres af lektor i palæontologi, til et nyt professorat i »Historisk
geologi og palæontologi«. Det nu eksisterende lektorat i palæontologi
vil derigennem blive overflødiggjort og kan bortfalde.
En anden ting må endvidere omtales her, nemlig det forhold, at
professor mineralogiæ i øjeblikket foruden ovennævnte, særdeles om-
fattende universitetsundervisning tillige må varetage undervisningen
af et meget betydeligt, stadigt voksende antal studerende fra den
polytekniske læreanstalt (for tiden 70-80), hvad der betyder en ikke
ringe ekstrabelastning.
At der under disse forhold ikke levnes professor mineralogiæ tid
til at sætte sig ind i fagets nye literatur eller til selv at udføre viden-
skabeligt arbejde er indlysende. En aflastning gennem oprettelsen af
det ansøgte professorat vil derfor også på anden måde være til gavn,
idet undervisningen i det resterende pensum vil blive mere effektiv,
og der vil blive omend beskeden tid til videnskabeligt arbejde for
professor mineralogiæ, hvad der i mine øjne er en nødvendighed for
en mand, som må anses for forpligtet til at holde sig i levende kontakt
med sit fag.
Til sidst kan jeg anføre, at denne min ansøgning ligger fuldt ud på
linje med ansøgningen fra min forgænger i embedet, professor O. B.
Bøggild, hvori han skriver: »Forholdene er allerede nu således, at kravet
om fyldestgørende videnskabelig uddannelse ikke vil kunne imøde-
kommes, medmindre geologiundervisningen ved Kobenhavns universitet
omlægges, således som det forlængst er sket i andre lande ved oprettel-
sen af flere professorater«.
Idet jeg understreger, at professor Bøggilds forslag om en deling
af undervisningen i geologi er baseret pa hans 30-årige erfaring som
universitetslærer og videnskabsmand ved Kobenhavns universitet,
skal jeg under henvisning til foranstående redegørelse indtrængende
anmode om, at der må blive oprettet et ordinært professorat i »Historisk
geologi og palæontologi«, der undervisningsmæssigt skulle omfatte:
Historisk geologi, regionalgeologi og palæontologi.«
Forslaget blev herefter af universitetet under 7. januar 1943 ind-
sendt til ministeriet til optagelse på normeringsloven for 1943-44,
men det blev dog ikke fremmet.
Efter at universitetet pany under 3. december 1943 havde indsendt
forslaget til ministeriet, blev der på normeringsloven for 1944-45, jfr.
Udkast til normeringslovanordning for finansåret 1944-45, side 16 og
63 oprettet et ordinært professorat i historisk geologi og palæontologi
ved Københavns universitet.
Om besættelsen af professoratet vil blive givet meddelelse i univer-
sitetets årbog for 1944-45.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
83
n. Oprettelse af et tektorat i kemi og fast videnskabelig assistent, cand.
polyt. et mag. scient. Niels Bergs beskikkelse som lektor.
(j. nr. 158/44).
Under 17. oktober 1940 indgav fast videnskabelig assistent ved
universitetets kemiske laboratorium, cand. polyt. et mag. scient. Niels
Berg, som siden 1. august 1933 havde været beskikket til at varetage
undervisningen og eksamen i kemi til lærerprøven, jfr. universitetets
årbog for 1932-33, side 15, mod at oppebære det til dette hverv på
linansloven for 1930-31 bevilgede honorar, jfr. universitetets årbog for
1929-30, side 142, følgende af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet anbefalede andragende:
»Undertegnede cand. polyt. & mag. scient. Niels Berg, der siden
1. august 1933 har været beskikket til at assistere ved undervisningen
i kemi til lærerprøven, tillader sig herved at ansøge det ærede fakultet
om, at denne min stilling må blive omdannet til et lektorat.
Som begrundelse for min ansøgning skal jeg anføre følgende: .Jeg
varetager den praktiske undervisning i kemiske undervisningsforsøg
(5V2 time ugentlig i 1 semester) og retter de efter hver øvelsesdag
afleverede rapporter. Desuden gennemgår jeg i 2 timer ugentlig dels
væsentlige punkter af øvelserne og dels eksaminatorisk en oversigt
over den fysiske kemi (på grundlag af en af mig udarbejdet vejledning,
der foreløbig kun foreligger hektograferet). Endelig stiller jeg forslag
til og bedømmer de skriftlige opgaver og eksaminerer ved den mundt-
lige prøve i kemi ved lærerprøven for den matematisk-fysiske faggruppe.
Jeg tillader mig at anføre, at den tilsvarende stilling for fysikens
vedkommende er et lektorat, oprettet 1. april 1921, og at ansøge om,
at min stilling må blive ligestillet med dette lektorat.«
Bestyreren af universitetets kemiske laboratorium, professor, dr.
phil. Einar Biilmann afgav under 10. maj 1941 følgende udtalelse i
anledning af magister Bergs andragende:
»Magister Berg udfører et meget betydningsfuldt arbejde ved vare-
tagelsen af undervisningen i kemi til lærerprøven. Denne undervisning
kræver, at læreren ofrer et betydeligt arbejde på undervisningens plan-
læggelse og gennemførelse og vier den særlige undervisningsopgave
en særlig interesse. I begge henseender har magister Berg gjort fortrin-
lig fyldest. Som anført i ansøgningen er magister Berg også eksaminator
i kemi ved lærerprøven, og hans lærervirksomhed er således meget
selvstændig og tillige meget ansvarsfuld, idet resultatet af lærerproven
medregnes i hovedkarakteren for skoleembedseksamen.
Det er derfor i høj grad unormalt, at arbejdet ikke er karakteriseret
som lektorarbejde og lønnet i forhold hertil.«
Sagen blev af universitetet forelagt ministeriet til gennemførelse på
linansloven for 1942-43, men blev ikke fremmet. Efter at universitetet
6*
84
Universitetets årbog 1943-44
havde indsendt fornyet andragende om det pågældende lektorats op-
rettelse, blev der på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov
for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1829-30,
under universitetets konto 4. A. Honorarer til lektorer m. 11. optaget
en bevilling på 2400 kr. årlig som 1. del af en tre-årig bevilling på
2400 kr. årlig til honorering af en lektor i kemi, således at samtidig
det under universitetets konto 4. B. opforte honorar af 1080 kr. til
assistance ved undervisningen og eksamen i kemi til lærerproven blev
inddraget.
Herefter beskikkede ministeriet under 13. juni 1944 cand. polyt. et
mag. scient. Niels Berg som lektor i kemi ved Københavns universitet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. juni 1944 at regne.
o. Ændringer i personaleordningen ved zoologisk museum efter
museumsbestyrer, dr. phil. K. L. Henriksens dod.
(j. nr. 12 d/43).
Under 1. juni 1943 tilskrev museumsrådet for universitetets zoologi-
ske museum universitetets rektor således:
»Museumsrådet skal herved indberette, at museumsinspektør, mag.
scient. B. Hørring den 5. f. m. er afgået ved døden.
I anledning af, at museets inspektorstilling således er blevet ledig,
skal man udtale følgende:
I)a museumsbestyrer ved museets 3die afdeling, dr. phil. K. L. Hen-
riksen afgik ved døden den 28. juni 1940, indstillede museumsrådet
under 15. november s. å. bl. a., at amanuensis, cand. mag. K. Stephen-
sen konstitueredes som museumsbestyrer for 3die afdeling, samt at
der konstitueredes en assistent ved samme afdeling. Denne indstilling
blev bifaldet af undervisningsministeriet, således at amanuensis
Stephensen blev konstitueret som anfort fra den 1. februar 1941 al
regne, og således at dr. phil. Sven Gisle Larsson konstitueredes som
assistent ved 3die afdeling fra den 1. marts s. å. at regne.
Nar denne fremgangsmåde blev valgt, skyldtes det som anført i
museumsrådets skrivelse af 15. november 1940, dels at der ikke den-
gang fandtes nogen entomolog her i landet med sådanne videnskabelige
og lærermæssige kvalifikationer, at han på naturlig måde kunne over-
tage bestyrerstillingen på 3die afdeling, dels et onske om i anledning
af dr. Henriksens dod at rejse spørgsmålet om en ændring i bestyrelsen
af zoologisk museum og hele ordningen af universitetets undervisning
i zoologi, en tanke, som også undervisningsministeriet var inde pa i
anmærkningerne til finanslovforslaget for 1939-40. Om denne sidste sag
bemærkes, at universitetets rektor under 17. januar 1942 nedsatte et
udvalg til at fremkomme med forslag om en nyordning af museets
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
85
bestyrelsesforhold, men der er ikke udsigt til, at udvalgets arbejde vil
give noget resultat i nær fremtid.
Under disse omstændigheder mener man ikke, at den midlertidige
ordning med de ovennævnte konstitutioner kan fortsættes, da denne
ordning har til folge, at en af museets bestyrerstillinger og en af uni-
versitetets amanuensisstillinger ikke kan besættes, hvorved avance-
mentsforholdene dels for museets personale, dels for universitetets
faste videnskabelige assistenter i almindelighed forringes.
Da det i museets skrivelse af 15. november 1940 nævnte forhold
med hensyn til vanskeligheden ved at finde en fuldt kvalificeret
entomolog til at overtage bestyrerstillingen på 3die afdeling stadig
består, ville man finde det mest hensigtsmæssigt, at professor zoologiae,
som i henhold til den gældende museumslov af 29. december 1862
virker også som bestyrer af en af museets afdelinger, og som for tiden
er bestyrer af 1. afdeling, fremtidig overtager bestyrelsen af 3die
afdeling. Som folge deraf må også museets inspektorstilling, som er
oprettet med det formål at bistå professor zoologiae med bestyrelsen
af den af ham ledede afdeling, omflyttes til 3die afdeling; til at overtage
denne inspektorstilling indstiller man amanuensis, cand. mag. K. Ste-
phensen. Ved professor zoologiaes overtagelse af bestyrerstillingen ved
3die afdeling bliver bestyrerstillingen ved 1ste afdeling ledig, og denne
stilling foreslås besat med amanuensis, dr. phil. M. Degerbol, som er
den eneste af 1. afdelings tjenestemænd, som overhovedet kan komme
pa tale, og som bade med hensyn til alder og videnskabelig position er
særdeles kvalificeret dertil. Samtidig kan der meddeles dr. Sven Gisle
Larsson, som under sin konstitution har gjort udmærket fyldest i stil-
lingen, fast ansættelse som assistent ved 3die afdeling, og en stilling
som assistent ved 1. afdeling kan opslås ledig.
Med henvisning til foranstående skal museumsrådet indstille,
at det bifaldes, at professor zoologiae overtager bestyrelsen af museets
3die afdeling,
at amanuensis ved universitetet, dr. phil. Magnus Degerbol udnævnes til
museumsbestyrerved universitetets zoologiske museums 1steafdeling,
at amanuensis ved universitetet, cand. mag. K. Stephensen udnævnes
til inspektor ved universitetets zoologiske museum,
at der meddeles dr. phil. Sven Gisle Larsson, som siden 1. marts 1941
har været konstitueret som fast videnskabelig assistent ved univer-
sitetets zoologiske museums 3die afdeling, fast ansættelse i denne
stilling,
at der opslås en stilling ledig som fast videnskabelig assistent ved
universitetets zoologiske museums 1. afdeling.«
Efter at rektor til ministeriet havde afgivet de fornødne indstillinger
i overensstemmelse med museumsrådets forslag, bifaldt ministeriet
86
Universitetets årbog 1943-44
under 25. august 1943, at professor i zoologi, dr. phil. R. Spårck over-
tog bestyrelsen af museets 3. afdeling; endvidere blev ved kgl. resolu-
tion af 18. august 1943 amanuensis ved universitetet, dr. phil. M. I)e-
gerbol udnævnt til museumsbestyrer ved museet, såedes at han over-
tog bestyrelsen af museets 1. afdeling; ved kgl. resolution af 18. august
1943	blev amanuensis ved universitetet, cand. mag. K. H. Stephensen
udnævnt til inspektor ved museet med tjeneste ved museets 3. afde-
ling; endelig blev konstitueret assistent ved museets 3. afdeling, dr.
phil. Sven'Gisle Larsson under 25. august 1943 fast ansat som assistent fra
den 1. september 1943 at regne og under 13. januar 1944 konstitueredes
mag. scient. Johannes PfafT som assistent ved museet fra den 1. januar
1944	at regne; under 18. april 1944 meddeltes der ham fast ansættelse i
stillingen fra den 1. april 1944 at regne, jfr. foran side 47.