FØRSTE AFSNIT
UNIVERSITETET OG KOMMUNITETET
I. BESTYRELSE
a. Beretning for året 1943-44.
Den akademiske lærerforsamling har i 1943-44 holdt eet møde, nem-
lig den 21. oktober 1943 med følgende dagsorden: 1) Meddelelser fra
rektor, 2) Valg af universitetets prorektor for universitetsåret 1943-44,
3)	Valg af lærerforsamlingens protokolfører for universitetsåret 1943-44,
4)	Valg af 3 medlemmer af Konsistorium for tiden indtil universitetets
årsfest 1944 i stedet for forhv. professorer, dr. med. C. E. Bloch og
dr. phil. Einar Biilmann samt professor, dr. jur. Poul Johs. Jørgensen,
som havde ønsket at udtræde, 5) Valg af et medlem fra det teologiske
fakultet til bestyrelseskomiteen for Københavns universitets jubilæ-
umsfond af 1929, 6) Valg af 6 medlemmer til Rask-Ørsted fondets
komité, 7) Valg af 5 medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget, 8) Valg
af bestyrelsesmedlemmer fra universitetet til centralforeningen af læ-
rere ved de højere læreanstalter, 9) Forslag fra det på lærerforsamlin-
gens møde den 29. oktober 1942 nedsatte udvalg til ændring af lærer-
forsamlingens forretningsorden. Efter lærerforsamlingens møde holdtes
mode af interessenterne i professorernes enkekasse.
Til prorektor for universitetsåret 1943-44 valgte den akademiske
lærerforsamling 21. oktober 1943 professor, dr. med. S. Kjærgaard.
Til protokolforer for den akademiske lærerforsamling for universitets-
året 1943-44 valgtes 21. oktober 1943 docent, dr. jur. Stig Juul.
Dekanerne i universitetsåret 1943-44 har været: Professor, dr. theol.
K. E. Skydsgaard ved det teologiske, professor, dr. jur. Erwin Munch-
Petersen ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med.
H. Helweg ved det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. Jon Helga-
son ved det filosofiske og professor, dr. phil. Bengt Stromgren ved det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Hl medlemmer af Konsistorium for tiden indtil universitetets årsfest
1944 valgte den akademiske lærerforsamling 21. oktober 1943 pro-
fessorerne, dr. jur. Henry Ussing, dr. med. Erik Warburg og dr. phil.
H. M. Hansen i stedet for henholdsvis professor, dr. jur. Poul Johs.
2
Universitetets årbog 1943-44
Jørgensen og forhv. professorer, dr. med. C. E. Bloch og dr. phil. Einar
Biilmann.
Til medlemmer af Konsistoriums stående forretningsudvalg valgte
Konsistorium 3. september 1943 professor, dr. phil. N. E. Nørlund i
stedet for forhv. professor, dr. phil. Einar Biilmann og 9. december 1943
professor, dr. jur. Henry Ussing i stedet for professor, dr. jur. Poul
Johs. Jørgensen.
Til medlem af Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsistorium
11. juni 1.943 professor, dr. phil. H. M. Hansen i stedet for professor,
dr. phil. Einar Biilmann og 26. januar 1944 professor, dr. jur. O. A.
Borum i stedet for professor, dr. jur. Poul Johs. Jørgensen. Til supple-
anter for de nyvalgte medlemmer valgte Konsistorium samtidig hen-
holdsvis professor, dr. phil. Knud Jessen og professor, dr. jur. Stig Juul.
Da professor Borum på grund af ophold i udlandet ikke kunne vare-
tage hvervet som medlem af stipendieudvalget og suppleanten, pro-
fessor Juul havde overtaget hvervet, valgte Konsistorium 26. januar
1944 professor, dr. jur. Erwin Munch-Petersen som ekstra suppleant.
Stipendieudvalget valgte professor, dr. phil. L. L. Hammerich til for-
mand.
Medlemmer af fakulteternes stående forretningsudvalg har i universi-
tetsåret 1943-44 været, i det teologiske fakultet: professorerne Aage
Bentzen og dr. theol. Flemming Hvidberg, i det rets- og statsviden-
skabelige fakultet: professorerne, dr. jur. Poul Johs. Jørgensen og dr.
polit. Carl Iversen, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne,
dr. med. Knud Sand og dr. med. H. Haxthausen, i det filosofiske fakul-
tet: professorerne, dr. phil. K. Friis Johansen og dr. phil. C. A. Bodel-
sen og i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: professorerne,
dr. phil. N. E. Nørlund og dr. phil. B. Spårck.
Medlemmer af fakulteternes legatudvalg har i universitetsåret 1943-44
været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. J. Nørregaard,
dr. theol. Hal Koch og dr. theol. K. E. Skydsgaard, i det rets- og stats-
videnskabelige fakultet : professorerne, dr. phil. Poul Johs. Jørgensen,
dr. jur. O. A. Borum og dr. polit. F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige
fakultet: professorerne, dr. med. E.Lundsgaard, dr. med. Eggert
Møller og dr. med. H. Helweg, i det filosofiske fakultet: professorerne,
dr. phil. L. L. Hammerich, Ejnar Thomsen og dr. phil. C. A. Bodelsen
med professor, dr. phil. Hartvig Frisch som suppleant og i det ma-
tematisk-naturvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. phil. H. M.
Hansen, dr. phil. Knud Jessen og dr. phil. Bengt Stromgren.
Til medlem af bestyrelseskomiteen for Kobenhavns universitets jubilæ-
umsfond af 1929 valgte den akademiske lærerforsamling 21. oktober
1913 professor, dr. theol. Hal Koch.
Til medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akademiske
lærerforsamling 21. oktober 1943 professorerne, dr. theol. H. Mosbech,
Bestyrelse
3
dr. polit. Carl Iversen, dr. phil. Rich. Ege og dr. phil. R. Sparck samt
nyvalgte professor, dr. phil. Hartvig Frisch.
Til bestyrelsesmedlemmer fra universitetet til Centralforeningen af
lærere ved de højere læreanstalter genvalgte den akademiske lærerforsam-
ling 21. oktober 1943 professorerne, dr. jur. Poul Andersen, dr. phil.
H.	M. Hansen og dr. theol. H. Mosbech samt nyvalgte docent, dr. phil.
F. J. Billeskov Jansen.
Til medlemmer af Rask-Ørsted fondets komité for perioden 1. no-
vember 1943-31. oktober 1947 valgte den akademiske lærerforsamling
21. oktober 1943 professorerne, dr. theol. J. Nørregaard, dr. jur. Fr.
Vinding Kruse, dr. med. S. Kjærgaard, dr. phil. Knud Fabricius, dr.
phil. Knud Jessen og dr. med. Knud Sand.
Om valg af en bestyrelse for professorernes enkekasse se nedenfor
side 4.
Til medlemmer af udvalget til forberedelse af valg af rektor, pro-
rektor og medlemmer af Konsistorium valgte fakulteterne i maj 1944
professorerne, dr. theol. Flemming Hvidberg, dr. theol. H. Mosbech,
dr. jur. Erwin Munch-Petersen, dr. polit. Carl Iversen, dr. med. Einar
Lundsgaard, dr. med. H. Helweg, dr. phil. K. Friis Johansen, dr. phil.
Louis Hjelmslev, dr. phil. Knud Jessen og dr. phil. A. Langseth; til
suppleanter for disse valgtes professorerne dr. theol. K. E. Skydsgaard,
Aage Bentzen, dr. jur. Poul Andersen, dr. polit. F. Zeuthen, dr. med.
Erik Warburg, dr. med. Preben Plum, dr. phil. Carsten Høeg, Ejnar
Thomsen, dr. phil. Bengt Stromgren og dr. phil. R. Sparck.
Til universitetets stående udvalg for mindefester valgte Konsistorium
26. april 1944 professorerne, dr. theol. Hal Koch, dr. jur. Stig Juul,
dr. med. S. Kjærgaard, dr. phil. Knud Fabricius og dr. phil. Knud
Jessen.
Fil medlem af bestyrelsen for Universitetets spisestuer valgte Kon-
sistorium 2. oktober 1943 professor, dr. theol. J. Nørregaard i stedet for
forhv. professor, dr. med. C. E. Bloch.
Til medlem af Dansk Studiefonds repræsentantskab genvalgte Kon-
sistorium 26. januar 1944 professor, dr. jur. Stephan Hurwitz for tiden
I.	januar 1944-31. december 1946. Under hensyn til professor Hurwitz'
ophold i udlandet valgte Konsistorium 9. oktober 1943 professor, dr.
phil. L. L. Hammerich til midlertidigt at repræsentere universitetet i
fondens repræsentantskab.
Til medlem af bestyrelsen for Studieoplysningskontorerne i Kobenhavn
og London valgte Konsistorium 26. april 1944 professor, dr. jur. Henry
Ussing i stedet for forhv. professor, dr. jur. Poul .Johs. Jørgensen.
Til medlemmer af Dansk forfatterfonds bestyrelse valgte det filoso-
fiske fakultet november 1943 professorerne Ejnar Thomsen og dr. phil.
F. J. Billeskov Jansen (j. nr. 346/43).
Fil medlem af et udvalg, som Akademiet for de tekniske videnskaber
i«
4
Universitetets årbog 1943-44
nedsatte til behandling af spørgsmål i forbindelse med atmosfærens for-
urening som folge af den voksende industrialisering, valgte Konsistorium
16. februar 1944 professor, dr. phil. P. Boysen Jensen (j. nr. 123/44).
b. Valg af en bestyrelse for professorernes enkekasse.
(j. nr. 77/43 og 124c/43).
Forhv. professor i forsikringsmatematik, tidligere efor for professo-
rernes enkekasse, dr. phil. .J. F. Steffensen, tilskrev den 11. marts 1943
universitetets rektor således:
Som efor ved professorernes enkekasse har jeg ved liere lejligheder
været i tvivl om, hvor langt min kompetence strækker sig. Medens
der f. eks. ikke kan være tvivl om, at eforen, der vælges særlig med
henblik på den tekniske sagkundskab, er berettiget til af kurator at
forlange de oplysninger om kassens indtægter og udgifter, aktiver,
o. s. v., som er nødvendige ved en statusopgørelse, er der andre spørgs-
maal, hvor eforen, i alt fald efter min opfattelse, ikke er kompetent
til at handle på egen hånd. Dette gælder f. eks. spørgsmål om fortolk-
ningen af kassens fundats, om muligheden for under særlige forhold
at eftergive restancer o.s.v. Det vilde derfor efter min mening være
ønskeligt, at der på førstkommende lærerforsamling blev valgt en
bestyrelse for enkekassen, f. eks. bestående af universitetets rektor som
formand, referendarius som juridisk medlem og professoren i forsik-
ringsmatematik som teknisk medlem.
Forslaget blev derefter sat på dagsordenen på den akademiske lærer-
forsamlings mode den 21. oktober 1943 og vedtaget af lærerforsamlin-
gen, hvorefter den første bestyrelse kom til at bestå af universitetets
rektor, professor, dr. theol. .J. Nørregaard, professor, dr. jur. Henry
Ussing og professor i forsikringsmatematik W. Simonsen.
c. Ny forretningsorden for den akademiske lærerforsamling.
(j. nr. 220/43).
På den akademiske lærerforsamlings mode den 29. oktober 1942
vedtoges det at nedsætte et udvalg til at fremkomme med forslag til
en ny forretningsorden for lærerforsamlingen, særlig bestemmelserne
vedrørende fremgangsmåden ved valg af rektor. Til medlemmer af
dette udvalg valgtes rektor, professor, dr. theol. J. Nørregaard, pro-
fessorerne, dr. med. Carl Sonne, dr. phil. O. E. Ravn, dr. phil. Knud
Jessen, dr. jur. Poul Johs. Jørgensen, dr. phil. L. L. Hammerich, dr.
med. E. Lundsgaard samt docent, dr. jur. Stig Juul.
Udvalget udarbejdede et forslag, som blev vedtaget på lærerforsam-
lingens mode den 21. oktober 1943. Lærerforsamlingens forretnings-
orden fastsattes herefter således:
Bestyrelse
§ 1.
Stk. 1. Den akademiske lærerforsamlings årlige valgmode afholdes
omkring midten af oktober måned og indkaldes af rektor til en af ham
berammet torsdag med mindst 8 dages varsel. Til andre møder, der
ligeledes såvidt muligt holdes på en torsdag, gives der samme varsel,
medmindre særlige grunde gor en hurtigere sammenkaldelse nødvendig.
Stk. 2. Når der i medfør af anordning af 5. oktober 1936 om Koben-
havns universitets organisation § 9 stk. 3 fremsættes begæring om sam-
menkaldelse af lærerforsamlingen til drøftelse af et universitetsanlig-
gende, sker sammenkaldelsen, når ikke en længere frist aftales mellem
rektor og de pågældende medlemmer, til den første torsdag, der ind-
træffer mindst 14 dage efter begæringens fremsættelse.
§2.
Dagsordenen for hvert møde fastsættes med iagttagelse af de i an-
ordning af 5. oktober 1936 § 9 indeholdte regler af rektor og tilstilles
lærerforsamlingens medlemmer om muligt mindst 8 dage for modet.
§ 3.
Rektor sørger for, at medlemmerne får passende adgang til for modet
at blive bekendt med de sager, der skal behandles, enten ved at de i
tide trykkes og omsendes, eller ved at de lægges frem til eftersyn.
Når et forslag forelægges lærerforsamlingen til udtalelse, kan med-
lemmer, der ønsker at foreslå ændringer i forslaget, forlange disse om-
sendt i trykt stand før mødet, når de tilstilles rektor senest 5 dage før
dettes afholdelse.
§4.
Stk. 1. Lærerforsamlingens møder ledes af rektor. Ved valg af kon-
sistorialer kan rektor bistås af valgudvalget (jfr. § 13).
Stk. 2. Opstår der tvivl om forretningsordenens fortolkning, kan
rektors afgørelse kun underkendes af forsamlingen med to tredjedele
af de afgivne stemmer.
§5.
Lærerforsamlingens protokolfører vælges for et år ad gangen på
lærerforsamlingens årlige valgmode; i hans forfald sætter forsamlingen
en anden i hans sted. Protokollen skal foruden beslutningerne indeholde
en oversigt over forhandlingerne og angivelse af afstemningers udfald.
Den underskrives af rektor og protokolføreren og kan fordres oplæst
ved det følgende mødes begyndelse; den skal altid være tilgængelig
for ethvert medlem af lærerforsamlingen. Der optages i hvert mode en
liste over de tilstedeværende medlemmer; denne liste vedlægges proto-
kollen.
6
Universitetets årbog 1943-44
§ 6.
Stk. 1. Når en sag forelægges lærerforsamlingen efter begæring af
ministeriet eller det i anordning af 5. oktober 1936 § 9 stk. 3 fastsatte
antal medlemmer, kan forsamlingen beslutte, at sagen skal udsættes
til fornyet behandling i et senere møde; til sådan beslutning er det til-
strækkeligt, at et derom fremsat forslag opnår en tredjedel af de af-
givne stemmer. Samme regler gælder, når rektor forelægger lærer-
forsamlingen et forslag til udtalelse, ved hvilket der tilsigtes forandrin-
ger i universitetets organisation eller vigtige ændringer i dets virksom-
hed eller i dets hidtidige optræden udadtil. løvrigt beror det på rektor,
om udsættelse til fornyet behandling i et senere møde skal finde sted.
Hektor kan i alle tilfælde selv trælle beslutning om sådan udsættelse.
Stk. 2. Tidspunktet for den fornyede behandling fastsættes af rektor,
der dog, når en udsættelse er besluttet af lærerforsamlingen, kun i
påtrængende tilfælde kan sammenkalde nyt møde før efter en måneds
forløb.
§ 7.
Når en sag udsættes til fornyet behandling i et senere møde, kan
lærerforsamlingen nedsætte et udvalg til nærmere overvejelse af sagen
og afgivelse af en indstilling om den ved dens fornyede behandling.
Ethvert udvalg kan begære sig oplysninger meddelt af rektor eller
gennem ham af universitetets andre myndigheder eller tjenestemænd.
§8.
Med forbehold af reglerne i § 6 om sagers udsættelse til fornyet
behandling i et senere mode kan forhandlingerne om en sag på ethvert
trin standses ved forsamlingens beslutning, når rektor eller 5 med-
lemmer stiller forslag derom.
§9.
Når en af lærerforsamlingen vedtagen udtalelse skal fremsendes til
ministeriet eller af rektor agtes fremsendt enten til dette eller andre,
har forsamlingen ret til at lade udtalelsen ledsage af en foreliggende
udvalgsbetænkning eller kan overdrage den nærmere motivering til
rektor, alene eller i forbindelse med Konsistorium, eller til et særligt
udvalg. Et mindretal kan kræve lejlighed til indenfor en af forsamlin-
gen fastsat frist at formulere og motivere sin særstilling; denne ud-
talelse fremsendes da sammen med Flertallets, eventuelt ledsaget af
dettes bemærkninger.
§ 10.
Stk. 1. Afstemning om en lærerforsamlingen forelagt sag finder for-
uden ved valg altid sted, når det drejer sig om sager af den i § 6 stk. 1
Bestyrelse
7
1ste og 2det pkt. nævnte art, eller det begæres af 10 medlemmer,
lovrigt beror det på rektor, om forhandlingerne om en sag skal af-
sluttes med en afstemning.
Stk. 2. For at valg af rektor, prorektor eller medlemmer af Konsi-
storium kan linde sted, må over halvdelen af medlemmerne være til
stede. Er dette ikke tilfældet, sammenkaldes snarest muligt nyt valg-
mode.
§ 11.
Afstemninger, der ikke angår valg, sker som regel ved håndsopræk-
ning; dog kan mindst 10 medlemmer kræve afstemning ved navne-
opråb. Til vedtagelse af en beslutning kræves, hvor ikke andet er
bestemt, simpelt stemmeflertal.
§ 12.
Stk. 1. Afstemning ved valg af rektor, prorektor eller konsistorialer
foregår altid skriftlig. Andre valg kan ske ved håndsoprækning, for
så vidt der ikke fra nogen side forlanges skriftlig afstemning. Ved
valg af udvalg må en sådan afstemning dog forlanges af mindst 10
medlemmer. Ved afstemningerne anvendes der stemmesedler uden
underskrift. Der kan med gyldighed kun stemmes på kandidater, som
er bragte i forslag for afstemningen. Hvis ved et valg nogen stemme-
seddel indeholder navnet på en person, på hvem der ikke gyldig kan
stemmes, anses navnet som uskrevet. Er valget bundet til medlemmer
af bestemte fakulteter, og der er stemt på liere medlemmer af samme
fakultet, end der kan vælges, er stemmesedlen dog helt ugyldig. Dette
gælder også, hvor der på stemmesedlen er opfort liere personer, end
der i det hele skal vælges.
§ 13.
Stk. 1. Valg af rektor, prorektor samt medlemmer af Konsistorium
forberedes af et udvalg på 10 medlemmer, der vælges af fakulteterne,
to af hvert fakultet, det ene blandt fakultetets repræsentanter i kon-
sistorium, det andet blandt fakultetets øvrige medlemmer. For hvert
medlem vælges tillige en suppleant, der indtræder i udvalget under
forfald for vedkommende medlem, eller når dette udtræder, fordi han
selv er bragt i forslag som kandidat ved et valg. Sådan udtrædelse skal
altid finde sted, når et medlem foreslås som kandidat ved rektorvalg,
men iøvrigt kun, når et flertal af udvalget linder det rigtigt.
Stk. 2. Valg til udvalget foretages inden udgangen af maj måned
i de år, i hvilke ordinært rektorvalg skal linde sted, og gælder for to
år. Afgår et medlem af udvalget eller en suppleant i løbet af valg-
perioden, vælger fakultetet snarest muligt et nyt medlem i hans sted.
Stk. 3. Valgudvalget vælger selv sin formand.
8
Universitetets årbog 1943-44
§ 14.
Stk. 1. Ved de ordinære valg af prorektor eller medlemmer af Kon-
sistorium udsender det i § 13 nævnte udvalg i begyndelsen af september
måned til samtlige lærerforsamlingens medlemmer en meddelelse om
det eller de forestående valg og opfordrer dem til inden den 25. sep-
tember enkeltvis eller gruppevis at indsende forslag om kandidater.
Efter udløbet af den nævnte frist kan ingen nye kandidater bringes i
forslag.
Stk. 2. Ethvert forslag, som er underskrevet af flere, skal indeholde
meddelelse om, til hvilken underskriver henvendelser fra udvalgets
side angående forslaget kan rettes. Forslagene gøres på konsistorial-
kontoret tilgængelige for lærerforsamlingens medlemmer, efterhånden
som de indkommer.
Stk. 3. Ved udfyldningsvalg skal udvalgets meddelelse om valg som
regel ske mindst en måned før valget og forslag om kandidater ind-
kaldes til mindst 14 dage før dette, men disse frister kan, hvor deres
overholdelse vilde frembyde vanskelighed, med rektors samtykke af-
kortes af udvalget.
§ 15-
Stk. 1. Hvis der med hensyn til de i § 14 nævnte valg ikke ved ud-
løbet af fristen for indsendelse af forslag til valgudvalget er fremkom-
met noget sådant, opstiller udvalget forslag til valg til den eller de stil-
linger, der skal besættes, eller hvis flere skal vælges, en kandidatliste.
I tilfælde af uenighed indenfor udvalget kan ethvert medlem af dette
eller enhver gruppe af medlemmer stille særligt forslag, eventuelt
ændringsforslag til en af andre medlemmer opstillet kandidatliste. Ved
omsendelse af forslagene til lærerforsamlingens medlemmer skal det
meddeles, om de er stillede af hele udvalget, eller hvilke medlemmer
der har stillet hvert enkelt af dem.
Stk. 2. Er der med hensyn til et vist valg til udvalget kun indsendt
et enkelt forslag, er udvalget i almindelighed bundet til blot at sende
dette videre til lærerforsamlingen. Hvis udvalget nærer tvivl om,
at forslaget er udtryk for en mere udbredt opfattelse, kan udvalget
dog efter forhandling med den i § 14 Stk. 2 nævnte underskriver og
eventuelt andre underskrivere af forslaget opstille et andet forslag ved
siden af det indsendte og fremsende begge forslag til lærerforsamlingen,
hvorved reglerne i stk. 1 2det og 3die pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Under forhandlingerne skal det meddeles underskriverne, hvilket for-
slag udvalget agter at opstille, for at de kan afgøre, om de under de
således foreliggende forhold vil fastholde det indsendte forslag.
Stk. 3. Dersom der med hensyn til et valg er indsendt liere forslag
til udvalget, skal dette indkalde de i § 14 stk. 2 nævnte underskrivere
og eventuelt andre af underskriverne til et møde, i hvilket det gør
Bestyrelse
9
rede for de forskellige foreliggende forslag og foranlediger en forhand-
ling om disse. Det eller de forslag, som efter denne forhandling fast-
holdes, sendes af udvalget til lærerforsamlingen.
§ 16.
Stk. 1. Om valg af universitetets rektor gælder folgende regler:
Stk. 2. I de år, i hvilke ordinært valg af rektor skal finde sted, træder
valgudvalget sammen til et mode inden udgangen af juni måned. I
dette møde finder en foreløbig drøftelse af kandidatsporgsmålet sted
på grundlag af forslag fremsat af udvalgets medlemmer.
Stk. 3. I løbet af september måned, senest den 25., afholdes i samme
øjemed møder af de enkelte fakulteter. Til disse møder tilkaldes også
de under fakultetet horende lektorer, som er medlemmer af lærer-
forsamlingen, selv om de ikke er optaget i fakultetet. På fakultets-
mødet redegør fakultetets repræsentanter i valgudvalget for forhand-
lingerne i dette og giver meddelelse om, hvem udvalget har tænkt
sig at bringe i forslag til rektor, eller - hvis meningerne herom har
været delte - hvilke forslag der fra forskellig side har været stillet uden
senere at være opgivet. Dagsordenen for mødet skal indeholde oplys-
ning om, hvilke kandidater fakultetets repræsentanter i valgudvalget
vil nævne. Forslaget eller forslagene drøftes derefter med det formål
at orientere repræsentanterne i valgudvalget om stemningen indenfor
fakultetet. Under forhandlingerne kan enhver deltager i mødet bringe
nye forslag frem.
Stk. 4. Snarest muligt efter 25. september træder valgudvalget påny
sammen for at modtage beretning om forhandlingerne i fakultets-
møderne og for under hensyn til stemningen på disse at tage endelig
stilling til de foreliggende forslag, derunder de forst i fakultetsmøderne
fremsatte.
Stk. 5. Enes udvalget om en enkelt kandidat til rektorstillingen,
stiller det overfor lærerforsamlingen forslag om valg af denne. I mod-
sat fald fremsender det de ved mødets slutning opretholdte forslag med
angivelse af, hvilke medlemmer af udvalget der stiller hver enkelt.
Stk. 6. Når mindst 3 medlemmer af valgudvalget forlanger det,
skal der, forinden sagen går til lærerforsamlingen, finde en skriftlig
prøveafstemning sted blandt de universitetslærere, der er medlemmer
af forsamlingen. Til brug ved afstemningen tilstiller udvalget hver
enkelt af disse en stemmeseddel med tilhørende svarkonvolut. Stemme-
sedlerne, på hvilke kandidaterne anføres i bogstavorden, indrettes så-
ledes, at den stemmeberettigede har lejlighed til at angive, både hvem
han principalt stemmer på, og hvem han subsidiært vil foretrække.
Stemmeafgivningen sker ved nummerering. Stemmesedlen underskri-
ves ikke.
Stk. 7. Har prøveafstemning fundet sted, overvejer udvalget efter
10
Universitetets årbog 1943-44
udløbet af den af valgudvalget for afgivelse af stemmesedler fastsatte
frist endnu engang kandidatspørgsmålet. Hvis herefter alle forslag på
nær et enkelt frafaldes, fremsendes dette til lærerforsamlingen som
udvalgets forslag. I modsat fald fremsendes de forslag, som ikke er
frafaldet, med angivelse af, hvilke medlemmer af udvalget der stiller
hvert enkelt, eventuelt af, at et eller liere af forslagene er fremkommet
udenfor udvalget, samt af, hvor mange principale og subsidiære stem-
mer hvert af dem har opnået, og hvor mange af lærerforsamlingens
medlemmer der har deltaget i afstemningen.
§ 17.
Ved udfyldningsvalg til stillingen som rektor forholdes der efter
reglerne i § 16 med følgende afvigelser. Valgudvalgets første møde
afholdes snarest muligt, efter at afholdelse af udfyldningsvalg har vist
sig nødvendig, og de i § 16 Stk. 3 omtalte fakultetsmøder i løbet af
14 dage, efter at fakulteterne fra udvalget har modtaget anmodning
om at træde sammen. Straks derefter afholder valgudvalget sit andet
møde.
§ 18.
De forslag, valgudvalget stiller eller fremsender, omsendes til lærer-
forsamlingens medlemmer mindst 1 uge før det møde, hvori valget
skal foretages.
§ 19.
Ved valgene kan der kun stemmes på de af valgudvalget eller dets
medlemmer i henhold til §§ 15-17 i forslag bragte personer eller på
personer, der omfattes af de af udvalget i medfør af § 15 fremsendte
forslag.
§20.
Ved de ordinære valg til Konsistorium foretages særskilt afstemning
for hvert af de fakulteter, for hvis vedkommende forskellige forslag
foreligger. løvrigt sker afstemningen, når ingen forlanger andet,
under eet for alle fakulteter, henholdsvis for alle de fakulteter, om hvilke
særskilt afstemning ikke efter foranstående regel skal finde sted. Der
kan i så fald stemmes på hele listen eller den pågældende del af listen
ved en af rektor angiven fælles betegnelse uden anførelse af kandida-
ternes navne. Tilsvarende regler gælder ved udfyldningsvalg til Kon-
sistorium, når der skal vælges medlemmer for flere fakulteter.
§ 21.
Til valg kræves absolut stemmeflerhed af de i mødet tilstedeværende,
jfr. dog § 22. Opnås ikke tilstrækkelig stemmeflerhed ved første af-
stemning, foretages påny et frit valg. Behøves en tredie afstemning,
kan der kun stemmes på dem, som har opnået flest stemmer, i et antal,
Bestyrelse
11
der er dobbelt så stort som antallet af de endnu ikke afgjorte valg.
Tvivlsomme tilfælde, som ved anden og tredie afstemning måtte
fremkomme ved lige stemmetal, afgøres ved lodtrækning.
§22.
Valg af udvalg skal, når mindst 10 medlemmer begærer det, foretages
efter forholdstal. Skal valg foretages efter forholdstalsvalgmåden,
meddeler rektor, hvor mange stemmeberettigede der er til stede;
senere tilkomne kan ikke deltage i valget. Derefter gores en pause på
mindst 15 minutter, for at de tilstedeværende kan træffe indbyrdes
aftale om stemmegivningen. Stemmesedlernes tal deles med antallet af
de medlemmer, der skal vælges, og det derved fremkomne forholdstal,
med bortkastelse af broken, lægges til grund ved valget; hvis det derved
fremkomne tal kan nås af flere, end der skal vælges, forhojes det dog
med 1, hvilket vil indtræde, når kvotienten bliver lig med eller mindre
end divisionsresten. Efter at stemmesedlerne er nedlagte og blandede
i en urne, fremtager rektor dem en for en og oplæser det forste på en-
hver af dem anforte navn. Så snart et navn er forekommet så ofte,
at det har nået forholdstallet, erklæres den pågældende for valgt.
Derpå fortsættes med oplæsningen af de tilbagestående stemme-
sedler, således at, hvor på nogen af disse den allerede valgtes navn
forekommer som det første, udslettes det, og det næste navn betragtes
da som først skrevet. Når påny forholdstallet er opnået for nogen,
afbrydes og fortsættes oplæsningen på den før beskrevne måde, indtil
det hele antal, der skal vælges, er valgt. Hvis ikke alle valg er afgjorte
ved den første gennemlæsning af stemmesedlerne, blandes disse igen
og gennemgås atter på samme måde som første gang. Henstår derefter
endnu valg uafgjorte, foretages de med absolut stemmeflerhed.
§23.
Forandringer i denne forretningsorden skal underkastes behandling
på to møder med mindst en måneds mellemrum. Dog er behandling på
et enkelt møde tilstrækkelig, når forslaget vedtages med et stemmetal,
der udgør mindst 35 pet. af lærerforsamlingens medlemstal.
d. 5. del af betænkning fra universitetskommissionen af 1935.
I juni 1943 afgav universitetskommissionen af 1935 5. og sidste del
af sin betænkning. I kommissionens sammensætning (jfr. universi-
tetets årbog for 1934-35 side 27, 1937-38 side 3 og 1941-42, side 3) var
der sket den ændring, at landstingsmand, byretspræsident Svenning
Rytter var indtrådt i stedet for afdøde folketingsmand, dr. phil.
12
Universitetets årbog 1943-44
O. C. Krag og folketingsmand, dr. phil. P. Munch i stedet for afdøde
fhv. folketingsmand, pastor Th. Povlsen. Desuden var fhv. kvæstor
K. Goos afgået ved døden.
5. del af betænkningen indeholdt kommissionens overvejeler an-
gående understøttelser til studerende ved Kobenhavns universitet og var
inddelt i følgende afsnit: I. Redegørelse for de til Københavns univer-
sitet knyttede legatmidler, som er bestemt til understøttelse af stu-
denter, og for disse midlers bestyrelse. Den nuværende tilstand;
II. Studenterrådets legatbetænkning; III. Kommissionens stilling til
studenterrådets forslag; IV. Bør universitetets legatmidler forøges?
V. Udrensning af Kommunitetets budget; VI. Studielån. VII. Kommu-
nitetets studielegater; VIII. Konklusion. Som bilag 1 var aftrykt
betænkning vedrorende legatvæsenet ved universitetet, afgivet af
studenterrådet. Denne betænkning var en revideret og å jourført form
af to tidligere af studenterrådet i 1929 og 1932 til universitetet ind-
givne forslag til en reform af legatvæsenet. Som bilag 2-8 var aftrykt
oplysning om de understøttelser, som var til rådighed for de stu-
derende ved de øvrige højere læreanstalter og for seminarieelever i
Danmark. Endelig var som bilag 9-11 aftrykt forskellige oplysninger
om Dansk studiefonds organisation og virksomhed.
Afsnit I indeholdt en redegørelse for, hvilke og hvor store under-
støttelser, der var til rådighed for studerende dels af Kommunitetet
og af de af private oprettede pengelegater, dels i form af boliger på
studenterkollegierne. Endvidere blev der givet en redegørelse for de
øvrige udgifter på Kommunitetet, dels sådanne, som uden at være
direkte studieunderstøttelser kom studenterne til gode, dels sådanne,
som ikke havde nogen forbindelse med legatvæsenet. Desuden indeholdt
dette afsnit af betænkningen redegørelse for bestyrelsen af legaterne
og kollegierne, for de studielån, som blev givet, dels af Kommunitetets
midler, dels af Dansk studiefond, og endelig for sådanne understøttelser,
som stod åbne for universitetsstuderende, men som ikke var knyttet
til universitetet.
Afsnit II indeholdt et referat af studenterrådets legatbetænkning,
afsnit III kommissionens stilling til denne betænkning. Studenter-
rådets forslag gik ud på, at der skulle stilles legatmidler til rådighed
for alle kvalificerede studerende, hvis forsørgere havde under 4000 kr.
i årlig indtægt (i provinsen under 5000 kr.) med 1500 kr. årlig for
studenter fra provinsen og 900 kr. årlig for studenter fra København
gennem hele studietiden. Der ville herved blive brug for ca. 2,3 milli-
oner kr. årlig som studieunderstøttelse. Kommissionens medlemmer
med undtagelse af studenterrådets repræsentant kunne ikke slutte sig
til studenterrådets forslag. Angående dettes nærmere enkeltheder og
motiver og kommissionens motiverede afstandtagen derfra henvises
til kommissionsbetænkningen.
Bestyrelse
13
I afsnit IV udtalte kommissionen som sin formening, at en forøgelse
af de midler, som stod til rådighed til understøttelse af Københavns
universitets studerende, i høj grad var påkrævet. I dette afsnit blev
foretaget en sammenligning med stipendieforholdene ved de øvrige
højere læreanstalter og ved seminarierne og opstillet en opgørelse for
hver af de pågældende læreanstalter af det samlede årlige legatbeløb,
der kunne betragtes som værende til rådighed til understøttelse af
eleverne ved læreanstalten samt af det gennemsnitlige årlige rådig-
hedsbeløb pr. elev. Det fremgik heraf, at det årlige rådighedsbeløb
til stipendier pr. student ved Københavns universitet var meget
væsentligt mindre end de tilsvarende rådighedsbeløb ved Aarhus uni-
versitet, Danmarks tekniske højskole og statsseminarierne og væsent-
lig mindre end rådighedsbeløbet ved landbohøjskolen. Kommissionen
gjorde endvidere opmærksom på, at universitetet var endnu ringere
stillet end det umiddelbart fremgik af den foretagne sammenligning af
legatforholdene, navnlig på grund af, at studietiden var betydelig
længere ved Københavns universitet end ved de øvrige højere lære-
anstalter. Kommissionen udtalte sluttelig:
»Kommissionen bygger ikke sit forslag om forøgelse af legatmidlerne
ved universitetet udelukkende på sammenligningen med de andre
højere læreanstalter. Mindst lige så stor betydning tillægger man det,
at de kommissionsmedlemmer, som gennem deres virksomhed som
universitetslærere og i andre stillinger har nøje kendskab til studen-
ternes forhold, er ganske enige om, at de legatbeløb, der er til rådighed
i øjeblikket, er utilstrækkelige, ikke mindst for de første studieårs
vedkommende.
Endelig skal det anfores som en mere subsidiær begrundelse for,
at staten træder til og forøger de forhåndenværende legatmidler, at
staten i perioder, hvor legatbehovet har været mindre stærkt, har
anvendt store summer af Kommunitetets midler til andre formål end
det, hvortil de er henlagt, nemlig understøttelse af studenterne. I
årene fra 1900 til 1929 er der således af Kommunitetets midler udredet
ca. 4 mill. kr. til formål, der ligger uden for Kommunitetets egentlige
formål, herunder 2 mill. kr. til opførelsen af rigshospitalet, over 700.000
kr. til erhvervelse og opførelse af Studiegården og en række bevillinger
til videnskabelige formål m. v., herunder til videnskabelige eks-
peditioner og kongresser. Kommunitetet savner nu de midler, som
man dengang mente, at det kunne undvære«.
I tilslutning hertil stillede kommissionen i afsnit V forslag om, at
der af Kommunitetets budget blev udtaget en række bevillinger, som
ikke havde karakter af direkte understøttelse til studerende, og at
disse bevillinger blev overført til universitetets budget. Kommissio-
nen foreslog endvidere, at Kommunitetet blev fritaget for at udrede
tilskud til dækning af lønnings- og kontorudgifter ved universitetets,
14
Universitetets årbog 1943-44
Kommunitetets og Soro akademis økonomiske forvaltning, at Statens
leje af Kommunitetets bygning i Nørregade blev sat op fra 22.000 kr.
årlig til 50.000 kr. årlig samt endelig at visse tilskud til understøttelse
af polytekniske studerende udgik af Kommunitetets budget. I forbin-
delse hermed foreslog kommissionen, at den afgift på 1/82 af renten,
som i henhold til kgl. resolution af 3. september 1852 svaredes af de
Heste under universitetet bestyrede legater, og som indbragte stats-
kassen ialt ca. 6000 kr. årlig, blev ophævet, hvorved et beløb af den
nævnte størrelse blev indvundet til forøget understøttelse af studenter.
I afsnit VI behandlede kommissionen spørgsmålet om øget adgang
til studielån. Der var i kommissionen enighed om, at de for tiden
bestående låneinstitutioner ikke dækkede det behov, der var for studie-
Ian. Kommissionen overvejede at søge dannet en statslånefond, hvortil
den ved bevilling på tillægsbevillingsloven for 1940-41 oprettede låne-
fond ved universitetet (jfr. universitetets årbog for 1940-41, side 248ff.)
kunne betragtes som en begyndelse, men kommissionen mente dog,
at praktiske hensyn talte for at overlade administrationen af ny
lånekapital til Dansk studiefond, fremfor at lade to lånefonds med
delvis sammenfaldende virksomhedsområde bestå. Kommissionen ud-
talte som sin opfattelse, at et eventuelt nyt kapitalindskud i Dansk
studiefond, således som dennes organisation og virksomhed var ind-
rettet, burde komme ikke alene Københavns universitet, men tillige
Aarhus universitet og Danmarks tekniske højskole til gode, og efter
nogle betragtninger om forholdet mellem understøttelse gennem sti-
pendier eller lån, stillede kommissionen følgende forslag om udvidet
lånemulighed :
»Den hidtil på Statens formuebudget - finanslovkonto § 26 I. C. 22.-
opførte bevilling på 40.000 kr. til Kobenhavns universitets lånefond
overføres til Statens driftsbudget (§ 21. Undervisningsministeriet) som
et tilskud, der fremtidigt ydes årligt til Kommunitetet, dels som en
41/2 pet. rentegodtgørelse for den kapital, som Kommunitetet til en-
hver tid har stillet til rådighed for Dansk studiefond til udlån til stu-
derende ved Københavns og Aarhus universiteter og Danmarks tek-
niske højskole, og dels som et tilskud til udvidelse af Kommunitetets
almindelige stipendievirksomhed. Den hidtil på Statens formuebudget
bevilgede lånekapital, 120.000 kr., overfores ligeledes til Kommuni-
tetet.
Administrationen af nævnte lånekapital på 120.000 kr. overdrages
til Dansk studiefond. Herudover forpligter Kommunitetet sig til at
stille en kapital på indtil 380.000 kr. rentefrit til rådighed for studie-
fonden til anvendelse til udlån til studerende ved Københavns og
Aarhus universiteter og Danmarks tekniske højskole. Da Kommuni-
tetet tidligere har indskudt en kapital på 130.000 kr. i Dansk studie-
fond, vil der herefter gennem Kommunitetet være stillet til rådighed
Bestyrelse
15
for studiefonden en udlanskapital på ialt indtil 630.000 kr., og om hele
denne udlånskapital skal det gælde, at den udelukkende skal anvendes
til studerende ved Kobenhavns og Aarhus universiteter og Danmarks
tekniske højskole.
De 3 nævnte hojskolers studerende har hidtil gennem studiefonden
nydt godt af væsentligt større lånekapitaler end det beløb af 130.000 kr.,
som specielt har været forbeholdt studerende ved Københavns univer-
sitet og Danmarks tekniske højskole. Som det fremgår af bilag 10,
har udlånet til studerende ved de 3 højskoler således pr. 31. december
1941 udgjort 332.208 kr. eller ca. 200.000 kr. mere end den reserverede
kapital. Den fordel, som de 3 højskolers studerende således hidtil
har haft af studiefondens øvrige kapital - udover de 130.000 kr. -
og den andel, de vil kunne opnå i lån, som ydes af kapitaler, der frem-
tidig måtte blive stillet til rådighed for studiefonden fra anden side,
kan man ikke give afkald på, da dette ville kunne medføre, at det nye
kapitalindskud i studiefonden i væsentlig grad ville komme studerende
fra alle de andre til studiefonden knyttede læreanstalter til gode.
Man skal da foreslå, at det gores til en betingelse for ydelsen af det
omhandlede kapitalindskud i Dansk studiefond, at de 3 højskolers
studerende foruden at være eneberettigede til lån af den indskudte
kapital på indtil 630.000 kr. skal være ligeberettigede med studiefon-
dens øvrige lantagere med hensyn til opnåelse af lån af studiefondens
øvrige kapitaler, som ikke udtrykkeligt af giveren måtte være reser-
verede studerende ved bestemte læreanstalter.
Når man overdrager Dansk studiefond administrationen af så be-
tydelige statsmidler som foreslået, må der sikres undervisningsmini-
steriet en passende indflydelse på fondens administration«.
I forbindelse hermed stillede kommissionen forslag om, at Dansk
studiefonds love blev ændrede, således at undervisningsministeriet
fremtidig skulle udpege 3 medlemmer af fondens repræsentantskab
(mod tidligere 1 å 2 medlemmer), endvidere at det af Københavns
universitet udpegede medlem af repræsentantskabet skulle være dettes
formand og medlem af og formand for fondens forretningsudvalg, som
endvidere skulle tiltrædes af et af de af undervisningsministeriet
valgte medlemmer af repræsentantskabet (ifølge de gældende love
valgte repræsentantskabet selv sin formand samt to medlemmer til
forretningsudvalget frit blandt repræsentantskabets medlemmer); dog
skulle kravet om, at det af Københavns universitet udpegede medlem
af repræsentantskabet skulle være dettes formand kunne fraviges med
undervisningsministeriets samtykke.
I afsnit VII opgjorde kommissionen den forøgelse af legatmidlerne,
hvorom der i de foregående afsnit var stillet forslag, og stillede forslag
til anvendelsen af de forøgede midler. Kommissionen udtalte følgende:
»Den bevilling på 40.000 kr. årlig, som kommissionen har foreslået
16
Universitetets årbog 1943-44
overfort fra Statens formuebudget til driftsbudgettet som et tilskud
til Kommunitetet bl. a. til dækning af rentetab i anledning af de foran
foreslåede kapitalindskud af Kommunitetets midler i Dansk studie-
fond, vil ikke fuldt ud medgå til dækning af dette rentetab. Kommuni-
tetets indskud i studiefonden er begrænset til de allerede indskudte
130.000 kr. og indtil 380.000 kr. til yderligere studielån, altså ialt
indtil 510.000 kr. (foruden de 120.000 kr., som overfores fra Koben-
havns universitets lånefond). Til dækning af rentetab ved dette ind-
skud vil kun medgå 41/2 pet. af indtil 510.000 kr. eller indtil 22.950 kr.
Resten af det årlige tilskud, altså mindst 17.050 kr., foreslås anvendt
til forøget stipendieuddeling. Såfremt det skulle vise sig, at der ikke
bliver brug for det fulde til rådighed stillede belob til studielån, vil
der yderligere fremkomme et beløb til forøget stipendieuddeling. Den
omstændighed, at der nu foreslås godskrevet Kommunitetet en rente-
godtgørelse på 41/2 pet. også af det kapitalindskud pa 130.000 kr., som
Kommunitetet allerede tidligere har gjort i Dansk studiefond, vil
betyde, at der yderligere bliver et årligt belob af 5850 kr. til rådighed
til forøget stipendieuddeling. Den fra bevillingen på 40.000 kr. årlig
hidrorende forøgelse af midlerne til stipendieuddeling vil altså ialt
udgore mindst 22.900 kr. Resultatet af den foreslåede sanering af
Kommunitetets budget er opgjort til 81.640 kr. Ialt vil der altså efter
kommissionens forslag indvindes mindst 104.540 kr. årlig til forøget
stipendieuddeling, hvortil kommer ca. 6000 kr. for de af universitetet
administrerede private legater. Ved denne forhøjelse af stipendie-
bevillingen i forbindelse med den udvidede adgang til studielån mener
man, at der vil være opnået en så væsentlig forbedring af universitetets
stipendieforhold, at det vil være berettiget foreløbig at blive stående
herved og lade tiden vise, om det er tilstrækkeligt.
Med hensyn til anvendelsen af den således foreslåede forhøjelse af
bevillingen til stipendier til universitetets studenter mener man ikke
at burde foreslå nogen udvidelse af Kommunitetsstipendiet hverken
i form af en forhøjelse af de enkelte stipendier eller en forøgelse af
disse stipendiers antal. Vel er kommunitetsstipendiet ikke mere, så-
ledes som det tidligere har været tilfældet, tilstrækkeligt til en students
fulde underhold og studieudgifter, men kommunitetsalumnerne er dog
væsentligt bedre stillede end de fleste andre trængende studenter, og
man mener at måtte lægge hovedvægten på en udvidelse af antallet
af de noget mindre understøttelser, som dog er af en sådan størrelse,
at de giver en effektiv hjælp til de understøttede studenter.
Heller ikke kollegiernes forhold foreslås ændret, men man onsker
dog at udtale, at man ville finde det rimeligt, at det i tilfælde, hvor
Staten - som ovenfor side 15 omtalt - må yde tilskud til kollegiernes
driftsudgifter, gøres til et vilkår for Statens hjælp, at en forholds-
mæssig del af alumnepladserne frigøres for sådanne særlige fortrins-
Bestyrelse
17
rettigheder, som i henhold til kollegiets fundats måtte være knyttede
til alumnepladserne, når det f. eks. drejer sig om fortrinsret for legat-
stifterens familie eller for studenter fra snævert lokalt begrænsede
områder.
De på Kommunitetets budget optagne bevillinger til understøttelse
af studerende, som ikke berøres af den foreslåede sanering af Kom-
munitetets budget, er følgende:
Regens- og kommunitetsunderstøttelser (herunder ordi-
nære og ekstraordinære kommunitetsstipendier, stipen-
dier til alumner ved det grønlandske seminarium, de
forskellige kategorier af huslejegodtgørelser, regens-
stipendiet, tilskuddet til regensens læseindretning, til-
skuddet til kur og pleje til syge studenter, tilskuddet til
selskabet Filadelfia samt Kommunitetets kandidat-
stipendium) ........................................................................228.160 kr.
Til understøttelser af trængende studenter ved universi-
tetet i de første studieår................................................16.000
Til understøttelser til trængende og dygtige studenter ved
universitetet i de senere studieår..................................32.400
Til understøttelse af elever ved Danmarks tekniske høj-
skole i de første studieår................................................14.300
Til boghjælp m. v. for studenter ved universitetet..........6.000
lait...	296.860 kr.
Den samlede bevilling på 296.860 kr. forhøjes efter forslaget med
mindst 104.540kr. til mindst 101.400kr., som foreslås fordelt således:
Regens- og kommunitetsunderstøttelser (som nu)............228.160 kr.
Til studenter ved universitetet i de første studieår ....	72.000
Til studenter ved universitetet i de senere studieår, mindst	69.940
Til ekstraordinære understøttelser ......................................2.000
Til elever ved Danmarks tekniske højskole i de første
studieår (som nu) ............................................................14.300
Til boghjælp m. v. for studenter ved universitetet..........15.000
lait, mindst. . .	401.400 kr.
For uddelingen af disse legatmidler foreslås fastsat nedenstående
regler:
Af Kommunitetet udredes følgende pengeunderstøttelser til stu-
derende ved Københavns universitet, jfr. dog nedenfor under 1.
1. 200 ordinære kommunitetsstipendier på 900 kr. årlig. De om disse
stipendier gældende regler forbliver uforandret som hidtil. Studerende
ved Danmarks tekniske højskole bevarer deres adgang til at opnå det
18
Universitetets årbog 1943-44
ordinære kommunitetsstipendium i samme omfang og under samme
betingelser som nu.
Udover det til udredelsen af de nævnte stipendier medgående beløb
af 180.000 kr. kan yderligere ligesom hidtil anvendes et beløb af indtil
7200 kr., dels til ordinære kommunitetsstipendier til studerende, der
er privilegerede til at erholde stipendiet, når antallet af sådanne stu-
derende overstiger 20, jfr. reglement om kommunitetsstipendiet og
regensbeneficiet ved Københavns universitet 11. februar 1848 §2,
dels til ekstraordinære kommunitetsstipendier på 900 kr. årlig til
færøske og grønlandske studerende, der ikke ganske opfylder de i
reglement af 11. februar 1848 §4 opstillede betingelser for at være
privilegerede, men som til trods herfor skønnes at burde understøttes.
2.	72.000 kr. i understøttelser på fra 400 kr. til 600 kr. årlig til
trængende studerende, der må anses for særlig dygtige, i de første
studieår. Disse understøttelser bortgives hvert efterår for et år til
studerende, der er dimitteret til universitetet i samme eller i det fore-
gående år, men kan under hensyn til tidspunktet for den første til-
deling fornyes henholdsvis to gange og en gang, ligeledes for et år.
Ingen kan oppebære disse understøttelser udover det tredie studieår.
Undtagelsesvis kan understøttelserne gives til studerende i det tredie
studieår, men kun for dette år og uden adgang til fornyelse. Under-
støttelserne bortfalder ved opnåelsen af det ordinære kommunitets-
stipendium. Ikke udbetalte beløb, der som følge heraf eller af andre
grunde måtte blive ledige i løbet af et studieår, kan ved den alminde-
lige legatuddeling i forårshalvåret bortgives som understøttelser en
gang for alle til studerende, der befinder sig i et af de tre første studieår.
Understøttelserne udbetales kvartalsvis til tidspunkter, der fastsættes
af stipendieudvalget.
3.	Mindst 69.940 kr. i understøttelser pa 600 kr. årlig til dygtige og
trængende studerende, der er så langt fremme i deres studier, at de
efter de til enhver tid fulgte regler normalt ville kunne komme i be-
tragtning ved uddelingen af det ordinære kommunitetsstipendium,
men ikke når at erholde dette. Understøttelserne bortgives i alminde-
lighed under hensyn til længden af den tilbagestående del af studie-
tiden for en tid af fra 2 til 3 år, men kan dog også, når omstændig-
hederne taler derfor, bortgives for et enkelt år. Stipendieudvalget kan
bestemme, at et belob på hojst 6000 kr. skal være til disposition til
bortgivelse af understøttelser på indtil 600 kr. til studerende, der i det
sidste halvår eller i nogle måneder forud for en eksamen behøver en
større understøttelse, end hvad der ville svare til 50 kr. månedlig.
Understøttelserne udbetales kvartalsvis til tidspunkter, der fastsættes
af stipendieudvalget.
4.	Et antal understøttelser indenfor et samlet årligt beløb af 2000 kr.
til studerende, der på grund af sygdom eller andre ekstraordinære
Bestyrelse
19
omstændigheder behøver en øjeblikkelig hjælp. Understøttelserne, der
i det enkelte tilfælde hojst kan andrage 300 kr., bortgives uden for
de sædvanlige legatuddelingsterminer. Skulde hele beløbet ikke blive
anvendt på nævnte måde i løbet af vedkommende finansår, kan et
eventuelt restbeløb i den sidste legatuddelingstermin inden finansårets
slutning bortgives som en eller liere understøttelser en gang for alle.
5.	Et antal understøttelser til anskaffelse af boger eller andre for
universitetsstudierne nødvendige hjælpemidler inden for et samlet
beløb af 15.000 kr. Understøttelsen kan i en enkelt termin hojst an-
drage 150 kr. for hver student, og ingen student kan ialt nyde en
større understøttelse end 300 kr. Understøttelserne ydes kun til an-
skaffelse af de i legatansogningen nævnte bestemte bøger, og udbeta-
lingen linder sted til den boghandler, der har leveret bøgerne.
6.	103 regensstipendier på 60 kr. årlig samt anslået 4320 kr. til
huslejegodtgørelse til privilegerede studerende, der ikke kan opnå
bolig in natura på regensen, 7260 kr. til huslejegodtgorelser på indtil
360 kr. årlig til uprivilegerede kommunitetsalumner, der ikke bor på
regensen, og 3600 kr. til huslejeportioner på indtil 400 kr. årlig til
kommunitetsalumner på kvinderegensen. Disse stipendier udredes efter
de hidtil gældende regler.«
Afsnit VIII indeholdt en sammenfatning af de ovenfor omtalte i
hele betænkningen stillede forslag.
De af kommissionen stillede forslag blev gennemført på finansloven
for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april
1944 til 31te marts 1945, sp. 1822-26, 1835-36, 1851-52, 1873-76,
1997-2004 og 2251-52. På finanslovskonto § 21. III. Københavns
universitets, Kommunitetets og Sorø akademis økonomiske forvalt-
ning udgik konto k. 1. Afgift for bestyrelse af universitetets legater,
som var opført med 6800 kr. og kontoen blev nedsat med 12.600 kr.,
som hidtil var modtaget fra Kommunitetet som bidrag til dækning af
administrations- og kontorudgifter; svarende hertil udgik af Kommu-
nitetets budget udgiftspost 3 bidrag til administrationsudgifter. Af
Kommunitetets udgiftspost 4. Pensioner og understøttelser udgik et
beløb af 3700 kr. årlig svarende til en tiendedel af udgiften ved pen-
sioneringen af tjenestemænd under Københavns universitets, Kom-
munitetets og Sorø akademis økonomiske forvaltning. Af Kommuni-
tetets udgiftspost 1. A. udgik underkonto 5. Til understøttelse til unge
videnskabsmænd, som var opført med 5400 kr. og bevillingen over-
førtes til universitetets budget under en ny underkonto e. under
konto 18. Stipendier og rejseunderstøttelser. Af Kommunitetets ud-
giftspfst 3. b. honorarer, udgik de hidtilværende honorarer på 400 kr.
og 250 kr. årlig til henholdsvis universitetets referendar og regens-
betjenten for tilsyn på Elers' kollegium, og honorarerne overførtes til
universitetets konto 4. B. Andre honorarer. Kommunitetets udgifts-
20
Universitetets årbog 1943-44
post 7. Til kob af guldprismedailler og til udredelse af godtgørelse
for besvarelse af prisspørgsmål, som var opført med anslået 7000 kr.
udgik af budgettet og en tilsvarende bevilling til samme formål blev
optaget under universitetets budget under konto 27. Kommunitetets
udgiftspost 10. Tilskud til studenternes sports- og foreningsliv udgik
af budgettet og underkonto a. Tilskud til akademiets skytteforening
1440 kr., underkonto b. Bidrag til Danske studenters roklub 380 kr.,
underkonto c. Tilskud til Akademisk idrætsforening 380 kr., under-
konto d. Tilskud til de studerendes deltagelse i den frie idræt 5000 kr.
og underkonto e. Tilskud til Studentermusikforeningen 630 kr. over-
fortes til universitetets budget som en ny underkonto i. Til studen-
ternes sports- og foreningsliv under universitetets konto 17. Bevillinger
til støtte for de studerende. Den under Kommunitetets udgiftspost 10,
underkonto f. Tilskud til studenternes motionsgymnastik og lejre op-
førte bevilling på 5000 kr. som, jfr. universitetets årbog for 1942-43,
side 32, på finansloven for 1943-44 var blevet forhøjet med 4500 kr.
til 9500 kr. overførtes til universitetets konto 17. Bevillinger til støtte
for de studerende, underkonto e. Tilskud til studenternes gymnastik og
lejre. Endvidere blev universitetets udgiftspost 19. Ordinære bygnings-
udgifter, underkonto d. Lejeafgift til Kommunitetet forhøjet med
28.000 kr. fra 22.000 kr. til 50.000 kr. Under en ny konto (28.) under
universitetets budget blev optaget en bevilling på 40.000 kr. til for-
rentning af Kommunitetets udlån til Danske studiefond samt til for-
øget stipendieuddeling. De under Kommunitetets udgiftspost 1. A.
7 og 8 opførte bevillinger på henholdsvis 9300 kr. til understøttelse af
polytekniske eksaminander og 600 kr. til hjælpeforeningen for poly-
tekniske eksaminander samt den under Kommunitetets udgiftspost
1. B. opførte bevilling pa 1500 kr. til understøttelse af studerende ved
den polytekniske læreanstalt til anskaffelse af boger, tegnerekvisitter
og lign. udgik af budgettet (men blev optaget på statsbudgettet under
den polytekniske læreanstalt). Under Kommunitetets udgiftspost 1. B.
Andre understøttelser blev teksten til underkonto 1. ændret til: Til
understøttelser på fra 400 kr. til 600 kr. årlig til studenter i de første
studieår og bevillingen forhøjet med 56.000 kr. fra 16.000 kr. til 72.000
kr., teksten til underkonto 2 ændret til: Til understøttelser på 600 kr.
årlig til studenter i de senere studieår og bevillingen forhøjet med
37.540 kr. fra 32.400 kr. til 69.940 kr. og teksten til underkonto 4
ændret til: Til boghjælp m. v. for studenter ved universitetet øg
bevillingen forhøjet med 9000 kr. fra 6000 kr. til 15.000 kr.
Bestyrelse
21
e. Bevilling af vederlag til uden for universitetet stående
videnskabsmænd for bedømmelse af doktordisputatser og for
medvirken ved besættelsen af professorater.
(j. nr. 154/43).
Under 5. maj 1943 afgav universitetets rektor følgende indstilling
til undervisningsministeriet:
»I Konsistoriums mode den 10. marts d. a. blev det vedtaget at søge
universitetet sat i stand til at give dels de videnskabsmænd, der,
uden at høre til de i kgl. anordning af 13. oktober 1927 om erhvervelse
af doktorgraden ved Københavns universitet § 6 1ste pkt. nævnte
universitetslærere, af det pågældende fakultet tilkaldes som bedøm-
mere af (og eventuelt tillige opponenter ved) afhandlinger, der er
indleverede til forsvar for doktorgraden, dels de udenfor universitetet
stående danske eller udenlandske videnskabsmænd, der i henhold til
§ 3 og § 7 stk. 1 og 2 i kgl. anordning af 15. maj 1932 om regler for
ansættelse af professorer ved Kobenhavns universitet vælges til med-
lemmer af et bedømmelsesudvalg eller af en konkurrencekomité an-
gående et professorat eller et docentur, et honorar for det af dem i de
nævnte egenskaber udførte arbejde.
Når universitetet ønsker - og længe har onsket - at kunne give de
udenfor universitetet stående videnskabsmænd, der patager sig et af
de ovennævnte hverv, honorar for deres arbejde, skyldes det først og
fremmest, at disse hverv kræver et meget stort og som oftest meget
tidsrøvende arbejde af de pågældende, ja, endog ikke sjældent påbyrder
dem direkte udgifter til litteratur-anskaffelser og lignende. Medens -
i hvert fald indtil et vist omfang - universitetets egne lærere kan
patage sig dette arbejde som en del af deres embedsvirksomhed og
derfor uden særligt honorar, lader det sig meget vanskeligt - egentlig
slet ikke - begrunde, at universitetet modtager et så betydeligt og
ansvarsfuldt arbejde af uden for det stående videnskabsmænd uden at
yde dem et honorar, der i nogen måde kan holde dem skadesløse fol-
den tid, de anvender på det.
I vore nabolande, Norge og Sverige, har man da også erkendt dette,
og for nogle år siden indfort en honorar-ordning, som også er kommet
de danske videnskabsmænd til gode, der har været tilkaldt som sag-
kyndige ved besættelsen af universitetslærer-stillinger eller ved be-
dømmelsen af doktordisputatser. I Norge gives der, foruden direkte
udgifter til rejse og ophold, et honorar på 300 kr. for medvirken ved
doktordisputatser og et honorar på 500 kr. for medvirken ved besæt-
telsen af en universitetslærer-stilling. I Sverige, hvor forholdet er det,
at der gives universiteternes egne lærere tjenestefrihed i et vist omfang,
når der pålægges dem et af de her omhandlede hverv, gives der de
udenfor universiteterne stående videnskabsmænd honorarer, der be-
99
Universitetets årbog 1943-44
regnes noget forskelligt efter hvervets omfang, men som for medvir-
ken ved doktordisputatser er 300 kr. og ved besættelsen af universitets-
lærer-stillinger er 750 kr. Kun i Danmark er der ingen mulighed for
at yde honorar - udover det beløb af 40 kr., der fra gammel tid er
ydet til opponenter ved doktordisputatser, og som er bibeholdt for
udefra tilkaldte opponenter, men bortfaldet for universitetets lærere.
Det siger sig selv, at en sådan forskel ikke bør opretholdes, navnlig
ikke nu, hvor det på grund af specialiseringen indenfor de forskellige
videnskabsfag i stadig storre omfang bliver nødvendigt at tilkalde
fremmede opponenter og konkurrence-komité-medlemmer. En ord-
ning, hvorved de danske videnskabsmænd honoreres i Sverige og Norge,
men de svenske og norske intet får i Danmark, lader sig ikke opret-
holde. Og lige så lidt kan universitetet påregne vedvarende at kunne
tilkalde danske udenfor universitetet stående videnskabsmænd til
disse byrdefulde hverv uden at give dem vederlag derfor. Man skal
derfor bringe i forslag, at der på finanslovforslaget for 1944-45 optages
en bevilling, hvoraf der kan ydes honorar for de her omhandlede hverv
til de udenfor universitetet stående videnskabsmænd, nærmere således
at der for bedømmelse af en doktorafhandling med eller uden opposition
ved disputatsen gives 300 kr. og for virksomhed som medlem af et
bedømmelsesudvalg eller en konkurrencekomité i henhold til anord-
ningen af 15. maj 1932 § 3 eller § 7 et honorar af 700 kr.
Hvad angår størrelsen af den bevilling, hvorom der herefter skal
stilles forslag, skal man oplyse, at der i 1941 og 1942 har været tilkaldt
hvert år 25 udenfor universitetet stående videnskabsmænd til bedøm-
melse af doktorafhandlinger, medens der ved universitetslærer-ansæt-
telser har været tilkaldt henholdsvis 1 og 4. Bevillingens størrelse vil
herefter formentlig kunne sættes til 10.000 kr.«
Herefter blev der på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov
for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1841-42,
optaget en bevilling i det anforte øjemed, nærmere således, at teksten
til universitetets konto 10. g. blev forandret fra »Til honorering af
doktordisputats-opponenter udenfor universitetslærernes kreds« til
»Til honorering af udenfor universitetet stående videnskabsmænd for
medvirken ved doktordisputatser og ansættelse af universitetslærere«,
og at kontoens beløb blev forhøjet fra 600 kr. til 10.000 kr. årlig.
f. Forslag til forbedring af kårene for unge videnskabsmænd,
derunder forøgelse af portionerne af Carlsbergfondets universitetslegat af
25. september 1926 og de dertil knyttede universitetsstipendier og
oprettelsen af 10 stipendier å 1500 kr. årlig for helt unge videnskabsmænd.
(j. nr. 239/41).
Under 14. juni 1941 tilskrev en række professorer ved Københavns
og Aarhus' universiteter de to universiteters rektorer således:
Bestyrelse
23
»Der er siden krigsudbruddet i 1939 sket en alvorlig forringelse af
de i forvejen meget vanskelige kår, hvorunder unge videnskabsmænd
i Danmark må arbejde, og hvis der ikke gøres noget for at råde bod
herpå, må det forventes, at resultatet for eller senere vil blive en af-
gørende svækkelse af den videnskabelige forskning her i landet. Det
vil sandsynligvis snart vise sig umuligt at finde videnskabeligt kvali-
ficerede kandidater til besættelsen af professorater, som bliver ledige,
og man vil da kun have valget mellem at ansætte udlændinge eller at
ansætte folk, som ikke er videnskabsmænd. I begge tilfælde må følgen
blive, at Danmark i videnskabelig henseende kun kan forholde sig pas-
sivt modtagende overfor udlandet, og at derigennem muligheden for et
selvstændigt nationalt dansk åndsliv i det hele taget vil være truet.
Der er vistnok foruden Danmark kun meget få civiliserede lande, hvor
man henviser unge videnskabsmænd til i en kortere eller længere år-
række at ofre deres bedste tid og kraft på ikke-videnskabeligt arbejde,
for de kan håbe på at blive universitetslærere. I Norge har man uni-
versitetsstipendiater, i Sverige docentstipendier, i Tyskland sikrer man
privatdocenterne et rimeligt udkomme, og i England og Amerika
knytter man unge videnskabsmænd til universiteterne som »readers«
eller »lecturers« straks ved begyndelsen af deres løbebane. Det synes -
specielt under de nuværende forhold - påkrævet også i Danmark at
træffe foranstaltninger til sikring af videnskabens rekrutering.
Forholdene er måske ikke lige vanskelige for alle fags vedkommende,
men i almindelighed gælder det, at en fortsat passivitet overfor re-
kruteringskrisen let kan få katastrofale følger for det videnskabelige
liv. Har man først ved universiteterne fået en generation af professo-
rer, som ikke er fuldt kvalificerede videnskabsmænd, er der sket en
skade, som sent eller aldrig vil kunne udbedres.
Undertegnede universitetslærere tillader sig derfor at henstille, at
lærerforsamlingerne ved de to universiteter snarest muligt foranlediges
til at underkaste disse problemer en drøftelse og eventuelt nedsætte
et fælles udvalg til udarbejdelse af forslag, som kan forelægges under-
visningsministeriet. Sådanne forslag kunne f. ex. gå ud på, at der
oprettes stipendiat- eller docentstillinger efter norsk eller svensk for-
billede, eller at der sikres unge videnskabsmænd (indehavere af doktor-
graden) fortrinsret til embedsstillinger i de to universitetsbyer med
forkortet arbejdstid uden fradrag i gagen, eller man kunne tænke sig
en kombination af disse to forholdsregler.«
Efter at rektor havde indhentet en udtalelse fra fakulteterne, som
alle tiltrådte de fremsatte synspunkter, valgte Konsistorium i sit møde
den 1. oktober 1941 fakulteternes dekaner, professor, dr. theol. Hal
Koch, docent, dr. jur. Stig Juul, professor, dr. med. E. Lundsgaard,
professor, dr. phil. Carsten Høeg og professor, dr. phil. H. Spårck til
medlemmer af et af de to universiteter til sagens behandling nedsat
24
Universitetets årbog 1943-44
udvalg, hvortil Aarhus universitet valgte professorerne, dr. phil.
Svend Ranulf, Thorkil Kristensen, dr. theol. Johannes Munck og
dr. phil. Sven Werner. Senere indtrådte professor, dr. phil. K. Friis
Johansen i udvalget i stedet for professor Høeg.
Dette udvalg afgav betænkning den 28. februar 1943; da universi-
tetskommissionen af 1935 arbejdede med delvis samme spørgsmål,
havde man opsat arbejdet, indtil denne kommissions 4. betænkning
forelå (juni 1942). I udvalgsbetænkningen sluttede man sig til det af
universitetSkommissionen stillede forslag om oprettelse af universitets-
adjunkturer ved Københavns universitet, og man stillede desuden
forslag om, at der blev oprettet 5 tilsvarende stillinger ved Aarhus
universitet. Udvalget foreslog endvidere, at der søgtes opnået et
storre midlertidigt tillæg til de portioner pa 3000 kr. årlig, der uddeltes
af Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september 1926 og de
dertil knyttede iiniversitetsstipendier, og at der oprettedes sådanne
stipendier ved Aarhus universitet. Fremdeles foreslog udvalget at
lønningerne for de videnskabelige assistenter forbedredes. Sluttelig
udtalte udvalget følgende:
»Endelig skal udvalget henlede opmærksomheden på, at erhvervelsen
af selve doktorgraden, der faktisk i adskillige tilfælde er en ligefrem
betingelse for at komme i betragtning ved uddelingen af understøttelse
til videregående videnskabelig uddannelse, og formodentlig også vil
blive det i de Heste tilfælde ved besættelsen af de påtænkte universitets-
adjunktstillinger, nu stiller så store økonomiske krav til doktoranderne,
at adskillige af disse senere hen i mange år må kæmpe med en meget
betydelig gæld. Selv om den pågældende ved gennemførelsen af uni-
versitetskommissionens forslag skulle opnå ansættelse som universitets-
adjunkt, vil afbetalingen af en gæld af den størrelse, hvorom der her
er tale, være meget vanskelig, ikke mindst hvis hertil kommer afdrag
på gæld fra studieårene, og for videnskabelige tjenestemænd i begyn-
delsesstillinger stiller forholdet sig naturligvis endnu grellere. Ved den
nylig foretagne ophævelse af den tidligere foreskrevne kendelse af
160 kr. for erhvervelsen af doktorgraden1) er udgifterne ganske vist
blevet noget reduceret; men langt den overvejende del af disse hid-
rører fra selve fremstillingsomkostningerne. At en doktordisputats kun
henvender sig til en meget begrænset kreds af kobere, ligger i sagens
natur; men de nugældende strenge regler dels om aflevering af fri-
eksemplarer til universitetsbiblioteket og til universitetslærere - uden
hensyn til fag - dels om afgivelse af eksemplarer til studenterne til en
pris, som faktisk ligger under fremstillingsomkostningerne, resulterer
i, at næsten alle, der normalt måtte formodes at ville kobe bogen,
på forhånd er ude af betragtning som købere. Som folge heraf har
disputatsens forfatter i almindelighed ingen som helst udsigt til gen-
*) Se herom universitetets årbog for 1942-43 side 262 IT.
Bestyrelse	25
nem bogens salg at opnå blot delvis dækning for sine udgifter, og han
bliver derigennem dårligere stillet end enhver anden forfatter.
Det er vistnok en ikke ualmindelig misforståelse, at det ville være
urimeligt, at staten i storre omfang skulle bidrage til at lette den
okonomiske byrde, som erhvervelsen af doktorgraden betyder, fordi
de pågældende senerehen ved at have fortrin ved besættelsen af vel-
lønnede stillinger opnår fuldstændig skadesløsholdelse for deres okono-
miske ofre. En sådan opfattelse må på det bestemteste tilbagevises som
ganske uberettiget. For de teologiske og juridiske doktorers vedkom-
mende drejer det sig om så få disputatser, at der ganske kan bortses
fra dem. Det langt overvejende antal doktorer har erhvervet enten
den filosofiske eller den medicinske doktorgrad. Forsåvidt angår de
filosofiske doktorer, ser man klarest, hvorledes forholdene faktisk
stiller sig, af den omstændighed, at universitetskommissionen har anset
det for fornodent at foreslå, at de i forslaget nævnte universitets-
adjunkter, - der altså vil være i besiddelse af en endnu videregående
videnskabelig uddannelse - ved ansættelse i visse tjenestemandsstillin-
ger skal betragtes som havende samme anciennitet, som hvis de var
gået ud i sådan praktisk virksomhed på det tidspunkt, da de blev
ansat som universitetsadjunkter. Man har med andre ord anset det
for påkrævet positivt at fastslå, at den omstændighed, at vedkom-
mende en årrække har ofret sig for sine studier uden at soge fast
ansættelse i statens tjeneste, ikke skal komme ham til skade ved be-
sættelsen af stillinger, hvor man præsumptivt måtte anse den viden-
skabelige uddannelse for et særligt plus. Hvad angår den medicinske
doktorgrad, er det ganske vist uomtvisteligt, at denne efterhånden er
en stiltiende betingelse for at opnå vellønnede chefstillinger og det
er formentlig navnlig dette forhold, som har affødt den urigtige op-
fattelse, at doktorgraden i al almindelighed fører til vel aflagte stillinger
men man overser herved ganske, at det årlige antal af medicinske
doktorer allerede nu er så stort, at kun en meget ringe del af dem har
nogen udsigt til at nå frem til en af de omtalte chefstillinger.
De direkte udgifter til trykning, hæftning etc. af en disputats ligger,
efter hvad der er oplyst i en skrivelse af u/5 1942 fra rektor ved Kø-
benhavns universitet til undervisningsministeriet1), for tiden gennem-
snitligt over 3000 kr. Dette tal bygger på oplysninger i de til rektor
indleverede ansøgninger fra uformuende doktorer om understøttelse
til udgivelsen og ligger formentlig lavere end gennemsnittet af samtlige
doktorers udgifter. Erfaringen viser også, at ikke få af økonomiske
grunde må opgive at udgive en disputats.
Udvalget må derfor mene, at selv om det tilskud, der på finansloven
ydes til uformuende doktorander, måtte blive forhøjet til de på finans-
lovforslaget for 1943-44 foreslåede 10.000 kr., er det stadig ganske
*) Se herom universitetets årbog for 1942-43 side 264 ff.
26
Universitetets årbog 1943-44
utilstrækkeligt som hjælp til uformuende doktorander. Udvalget ville
finde det rimeligt, at beløbet foreslås forhøjet til 75.000 kr., - hvilket
omtrent svarer til de samlede udgifter for de uformuende doktorer,
der hvert år ansøger om understøttelse til udgivelsen af deres dispu-
tatser, - samtidig med, at der bevilges et i forhold hertil stående
beløb til understøttelse af uformuende doktorer ved Aarhus universitet,
da disse for tiden ikke har mulighed for at nyde godt af bevillingen.
De krav, som stilles til opnåelsen af doktorgraden, må være rent
kvalitetsmæssige. Den pekuniære byrde bør være så lidet tyngende
som muligt og må i hvert fald ikke komme til at danne en uoverstigelig
skranke for en ubemidlet yngre videnskabsmand. Selv om den på
finansloven optagne bevilling måtte blive forhøjet til det her fore-
slåede beløb, vil det kun komme til at dreje sig om forsvindende beløb
i sammenligning med den betydning, denne del af den videnskabelige
forskning har for samfundet som helhed. Hertil kommer, at disputatsen
i nutiden er det arbejde, hvorigennem en yngre forsker habiliterer sig
til fremtidig videnskabelig virksomhed, og det er også af den grund
af den største interesse for samfundet, at der ikke opstilles betydelige
økonomiske hindringer for erhvervelsen af doktorgraden.«
Omtrent samtidig med afgivelsen af denne udvalgsbetænkning ind-
sendte en kreds af yngre videnskabsmænd ved institutioner inden- og
udenfor de højere læreanstalter til regeringen et andragende om, at
der måtte blive nedsat en kommission til undersøgelse af de forhold,
hvorunder yngre videnskabsmænd arbejdede, og de forbedringer, der
måtte kunne opnås. Foranlediget ved denne henvendelse, som støttedes
af rektorerne og lærerne ved de højere læreanstalter, indkaldte under-
visningsministeren, dr. phil. A. C. Højberg Christensen, til et møde i
ministeriet den 6. april 1943, hvor særlig rektorerne for Københavns
og Aarhus universiteter og for den polytekniske læreanstalt havde
lejlighed til at gøre rede for de foreliggende problemer og pege på
foranstaltninger til deres løsning. Ministeriet mente dog ikke at kunne
gå ind for nedsættelse af en kommission, da en del af forslagene til
forbedring af de unge videnskabsmænds kår allerede behandledes af
lonningskommissionen af 1943, men ministeriet tilsagde sin støtte til
andre foranstaltninger, som specielt hørte under ministeriets forret-
ningsområde, og som kunne gennemføres administrativt eller med
samtykke af bevillingsmyndighederne.
Efter afholdelsen af dette møde indsendte universitetets rektor under
14. april 1943 til ministeriet en redegørelse for de forslag, man på ba-
sis af forhandlingen i ministeriet fandt at burde søge gennemført og an-
modede samtidig om, at de forslag, der faldt ind under lønningskommis-
sionens område, måtte tilstilles denne. Om de andre forslag afgav univer-
sitetets rektor under 28. april 1943 følgende indstilling til ministeriet:
»I to skrivelser af 14. d. m. har man gjort nærmere rede for betyd-
Bestyrelse
27
ningen af, at der skabes bedre vilkår for den unge arbejdende danske
videnskab. Det blev i disse skrivelser fremhævet, at der ikke blot
burde skabes bedre lønningsforhold for de unge videnskabelige tjene-
stemænd, men at der også måtte træffes foranstaltninger, der kan gore
det muligt for dem, der har vist videnskabelige anlæg, men endnu ikke
opnået ansættelse som videnskabelige tjenestemænd, at ofre det væ-
sentlige af deres tid og arbejdskraft på deres videnskabelige udvikling,
alt med det formål at den danske videnskabelige forskning stadig kan
holdes vedlige og den svækkelse undgås, som manglende tilgang fra de
unges side vil betyde.
Som foranstaltninger, der ville være egnede til at skabe mere be-
tryggende forhold på dette område, nævnte man
1)	Oprettelse af stipendier for de helt unge videnskabsmænd, der på
grund af manglende produktion endnu ikke kan tages i betragtning
ved de allerede eksisterende stipendier.
2)	Forøgelse og eventuelt midlertidig forhøjelse af de i tilslutning til
Carlsbergfondets universitetsstipendier oprettede 4 stipendier å 3000 kr.
3)	Forbedring af de honorarlønnede assistenters stilling.
4)	Tilvejebringelse af en rådighedssum, hvoraf rektor kan bevilge
honorar til vikarer for de faste eller honorarlønnede videnskabelige
assistenter og amanuenser, hvis videnskabelige arbejde gør en kortere
eller længere tids tjenestefrihed ønskelig.
Idet man henviser til den redegørelse for disse forhold, der er givet
i den ene af de ovenfor nævnte skrivelser af 14. d. m., skal man tillade
sig om dem at stille følgende forslag til optagelse på finanslovforslaget
for 1944-45.
Ad 1) Når bortses fra de af private oprettede rejsestipendier, der
så godt som alle er knyttede til bestemte fag og forøvrigt til dels nu i
den forstand forældede, at de ikke tillader rejser - og dermed uddan-
nelse - af den varighed, som blev forudsat ved deres oprettelse, og fra
nogle ligeledes af private oprettede, til bestemte som oftest mere spe-
cielle fag knyttede videnskabelige stipendier, haves der til under-
støttelse af unge videnskabsmænd af alle fakulteter J. L. Smiths sti-
pendium for kandidater og viderekomne, Kommunitetets stipendium
for unge videnskabsmænd, Eichels legat og Carlsbergfondets univer-
sitetsstipendier og de i tilslutning dertil på finansloven oprettede sti-
pendier for unge videnskabsmænd.
Af J. L. Smiths stipendium er til rådighed 22 portioner å 1000 kr.,
af Kommunitetets kandidatstipendium 5 portioner å 200 kr., af Kom-
munitetets stipendium for unge videnskabsmænd 3 portioner å 1000 kr.
og 4 portioner å 600 kr., af Eichels legat 1 portion på 600 kr. og af
Carlsbergfondets universitetsstipendier og de i tilslutning dertil op-
rettede stipendier 8 portioner å 3000 kr. Da Kommunitetets kandidat-
stipendiums 5 portioner å 200 kr. efter hver eksamenstermin uddeles
28
Universitetets årbog 1943-44
som præmier til de 5 kandidater - en fra hvert fakultet - der har fået
de største eksaminer, kan det ikke medregnes blandt de videnskabelige
stipendier, og der haves altså ialt til rådighed kun 52.000 kr. årlig til
understøttelse af de unge videnskabsmænd, der skal videreføre den
danske videnskab i den mangfoldighed af fag, der er repræsenteret ved
Kobenhavns universitet.
At denne sum er ganske utilstrækkelig, derfor fås bevis, hver gang
legaterne opslås ledige, gennem det overvældende antal ansøgninger,
der indkommer, og hvoraf kun en ganske ringe del kan bevilges. Det
er vel nok herom at anføre, at der, da de nyoprettede 10 universitets-
adjunkt-stillinger - der heller ikke er knyttede til bestemte fag
blev opslået, indkom 74 ansøgninger. Men til trods for dette tilsyne-
ladende store antal af unge videnskabsdyrkere er forholdet faktisk det,
at der i adskillige fag ikke findes de unge videnskabsmænd, som er
nødvendige til besættelse af universitetets lærestole. Det må være nok
herom at henvise til, at docenturet i det ny testamente under det
teologiske fakultet har stået ledig siden 1941, at docenturet i engelsk
i flere år måtte stå ledig efter docent C. A. Bodelsens udnævnelse til
professor, at besættelsen af de nu ledige lærestole i teologi, i engelsk,
i romansk sprog og litteratur og i grønlandsk trækker ud, fordi der
for flere af ansøgernes vedkommende ikke i den foreliggende produk-
tion er tilstrækkeligt grundlag for bedømmelsen af deres kvalifikatio-
ner, og at et fag som medicinens historie i lange tider ikke har kunnet
fås repræsenteret. Dette forhold - at rekrutteringen i så mange fag
glipper - har sin naturlige forklaring i, at alt for mange af de helt unge
kandidater med videnskabelige anlæg ledes bort fra den videnskabelige
bane af økonomiske vanskeligheder. Og der er under de nuværende
forhold, hvor de stipendier, universitetet råder over, er såre langt fra
at slå til til understøttelse af de kandidater, der gennem deres pro-
duktion har dokumenteret deres anlæg for videnskaben, ingen mulig-
hed for universitetet til at støtte dem, om hvem det vel vides, at de
ville egne sig, men endnu ikke har givet bevis for det gennem selv-
stændige arbejder. Følgen bliver, at de går over i praktisk arbejde og
er tabt for videnskaben.
Dette forhold har som foran nævnt vist sig at medfore store vanske-
ligheder for universitetet, men det er tillige i sine konsekvenser langt
videre rækkende, idet det ikke kan undgå at medføre en forringelse af
den danske videnskabs stilling i det hele, hvad der navnlig med hen-
blik på forholdene efter krigens afslutning for enhver pris bor undgås.
Det er da som et led i de bestræbelser, der bor udfoldes for at råde bod
på dette forhold, at man herfra stiller forslag om en øget stipendie-
støtte til de unge videnskabsmænd, dels således at der bliver mulighed
for at støtte de helt unge, dels således at den stipendiesum, der allerede
er til rådighed for de ældre, øges.
Bestyrelse
29
I førstnævnte henseende skal man bringe i forslag, at der stilles en
sum på 15.000 kr. årlig til rektors rådighed til uddeling af stipendier
efter skøn. Summens størrelse er fastsat efter 10 stipendier å 1500 kr.
Men det er ikke tanken, at rektor skal være bundet til at uddele sti-
pendier af denne bestemte størrelse, lige så lidt som det er tanken, at
stipendierne skal opslås ledige. Tanken er derimod, at de enkelte
universitetslærere gennem deres fakultet skal henlede rektors opmærk-
somhed på de videnskabelige begavelser, der lindes blandt de stu-
derende, således at rektor derefter på grundlag af en nærmere under-
søgelse i hvert enkelt tilfælde kan afgøre, om en understøttelse bor
gives, og hvor stor den bør være. Det vil herved blive muligt ikke blot
at tage hensyn til de enkelte kandidater, hvis anlæg og begavelse gør
dem særlig egnede til fortsat videnskabeligt arbejde, men også til
universitetets behov for fremtidige lærerkræfter i de fag, som finder
forholdsvis få dyrkere.
Ad 2) Idet man henviser til, hvad der under 1) er anført om util-
strækkeligheden af de stipendier, der er til rådighed til understøttelse
af de videnskabsmænd, som gennem selvstændige videnskabelige ar-
bejder har godtgjort deres videnskabelige anlæg og dygtighed, skal
man bringe i forslag, at antallet af de på universitetets konto 18 c
bevilgede stipendier å 3000 kr. til unge videnskabsmænd forøges med
4 fra 4 til 8. For de hidtil bevilgede 4 stipendier, der er oprettede i til-
slutning til de af Carlsbergfondet tidligere oprettede 4 universitetssti-
pendier, gælder den begrænsning, at de fortrinsvis skal tilfalde dyrkere
af fag, der ikke falder ind under Carlsbergfondets område, jfr. rigsdagstid.
1926-27, tillæg A, sp. 1803-06 og 1929-30, tillæg A, sp. 1563-64. Denne
begrænsning vil der ikke være anledning til at lade gælde for de nye sti-
pendier, med mindre Carlsbergfondet forøger antallet af sine stipendier.
De pågældende stipendier er oprettede i 1927 og 1929, og deres fak-
tiske værdi er nu betydelig mindre, end den var ved oprettelsen. Man
finder derfor anledning til at henstille, om der mulig måtte kunne til-
lægges stipendierne en midlertidig forhøjelse, der i lighed med, hvad
der gælder for honorarer, kunne sættes til 20 pet.
Ad 3) Under hensyn til, hvad der på det den 6. d. m. i ministeriet
afholdte møde angående bl. a. de af denne skrivelse omfattede forhold
blev oplyst om det af ministeriet fremsatte forslag til forbedring af
de honorarlønnede videnskabelige assistenters kar, vil der ikke være
anledning for universitetet til på nærværende tidspunkt at stille noget
yderligere forslag i så henseende.
Ad 4) I den oftnævnte skrivelse af 14. d. m. er det nærmere forkla-
ret, at pligtarbejdet for en større del af de videnskabelige assistenter
og amanuenserne er så stort, at der ikke levnes dem tid til det selv-
stændige arbejde, som det efter stillingens karakter er en forudsætning,
at de skal kunne udføre. Det må derfor anses for meget ønskeligt, at der
30
Universitetets årbog 1943-44
i et vist omfang kan gives sådanne assistenter og amanuenser enten
nedsat tjenestetid eller endog en kortere tid fuld tjenestefrihed, for
at de kan udfore, navnlig fuldende, et arbejde, om hvis videnskabelige
værdi den pågældende institutbestyrer vil kunne domme. En sådan
ordning vil kunne gennemføres, såfremt der bevilges en rådighedssum,
hvoraf rektor efter indstilling af vedkommende institutbestyrer kan
bevilge det til antagelse af en vikar i det pågældende tidsrum nødven-
dige beløb. Hvor stor denne sum skal være, må, indtil der har været
lejlighed t'il at indhente erfaringer på dette område, bero pa et skon.
Man skal derfor bringe i forslag, at der - foreløbig for 3 år - bevilges
et belob af 5000 kr. årlig til dette formål.
En sådan ordning vil dog kun kunne skaffe de ved universitetet an-
satte tjenestemænd - altså så godt som udelukkende de til det læge-
videnskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet hø-
rende unge videnskabsmænd - den nødvendige tid til videnskabeligt
arbejde. Der er imidlertid ingen tvivl om, at en tilsvarende ordning er
påkrævet også for de til de 3 andre fakulteter horende, hvad enten de
nu har deres arbejde i ministerierne, ved skoler, arkiver, biblioteker
eller andre steder. Man skal derfor henstille, at der søges tilvejebragt
en ordning, hvorved der kan skaffes også disse den nødvendige tjene-
stefrihed. Om dispositionsretten over den sum, der måtte stilles til
rådighed til dette formåls gennemforelse - formentlig andre 5000 kr. -
skal henlægges til ministeriet eller til Kobenhavns universitets rektor,
skal man ganske henstille.«
Herefter blev der på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til linans-
lov for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1853-56,
under universitetets konto 18 f. optaget en bevilling på 15.000 kr.
årlig til uddeling af stipendier, normalt på 1500 kr. for hver til under-
støttelse for sådanne videnskabelige begavelser, der af de enkelte
universitetslærere gennem deres fakulteter overfor universitetets rektor
udpeges som særlig kvalificerede til at modtage hjælp til fortsat viden-
skabeligt arbejde.
Endvidere blev på finansloven for 1944-45, jfr. Bilag til liste over
ændringsforslag til udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1.
april 1944 til 31. marts 1945, sp. 269-72, universitetets konto 18 c.
Stipendier for unge videnskabsmænd forhøjet med 9000 kr. fra 12.000
kr. til 21.000 kr. årlig, således at der fremtidig kunne uddeles 7 sti-
pendier å 3000 kr. årlig af denne konto. I tilslutning hertil gav Carls-
bergfondets direktion i en skrivelse af 9. marts 1944 universitetets rek-
tor meddelelse om, at fondet fra 1. april 1944 havde besluttet at forøge
de gennem »Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september 1926«
oprettede legatportioner med 3, således at der fremtidig af dette legat
var 7 portioner å 3000 kr. årlig til rådighed. Nogen midlertidig forhøj-
else af stipendierne blev ikke gennemført.
Bestyrelse
31
Med hensyn til det i rektors skrivelse af 28. april 1943 under 3) stil-
lede forslag om en forbedring af de honorarlønnede videnskabelige assi-
stenters stilling [Henvises til den nedenfor side 235 fT refererede sag. Det
under 4) stillede forslag om bevilling af en rådighedssum for rektor til
bevilling af vikarhonorarer for faste eller honorarlønnede videnskabe-
lige assistenter og amanuenser under tjenestefrihed til videnskabeligt
arbejde blev ikke gennemført. Ej heller blev der som foreslået af det
af de to universiteter nedsatte fællesudvalg gennemført nogen forøgelse
af bevillingen til understøttelse til trykning af doktordisputatser.
Om regler for uddelingen af de bevilgede nye stipendier å 1500 kr.
årlig, se nedenfor side 267.
g. Studenterrådet, studenterforeningerne m. v.
Som formænd for studenterrådene har i universitetsåret 1943-44
fungeret: Det samlede studenterråd: stud. mag. Henrik Glahn; det
teologiske: Stud. theol. Henrik Christiansen, det rets- og statsviden-
skabelige: Stud. jur. Jens Lomholt, det lægevidenskabelige: Stud. med.
Mogens Rydgaard, det filosofiske: Stud. mag. Povl Chr. Nielsen, det
matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Hans Ove Greve.
Som medlemmer af studenterrådets legatudvalg har fungeret: Stud.
theol. Jørgen Johannes Glenthøj, stud. jur. Otto Borch, stud. med.
Georg Stakemann, stud. mag. Henrik Lange og stud. mag. Ole Rin-
dung.
Efter at studenterrådet siden april 1941 havde påbegyndt en ind-
samling af midler til gratis middagsbespisning for økonomisk dårligt
stillede studenter, ansøgte rådet i foråret 1943 om et statstilskud
til denne bespisning. På tillægsbevillingsloven for 1943-44, jfr. Ud-
kast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1943
til 31. marts 1944, side 567, blev der herefter under universitetets
konto 17. bevilget et beløb af 10.000 kr. i det pågældende øjemed.
På finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov for finansåret
fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1851-54 og Liste over æn-
dringsforslag til udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1. april
1944 til 31. marts 1945, sp. 267-70 forhøjedes universitetets konto 17. e.
Tilskud til studenternes gymnastik og lejre dels med et belob [af 4350
kr. af hensyn til forøgede udgifter ved driften, dels med et beløb af
1200 kr. + midlertidigt tillæg 20 pet. som årligt honorar til den af
tilsynsrådet for studentergymnastikken antagne forretningsfører. Da
dette honorar var trådt i kraft fra den 1. juni 1943 at regne blev der
på tillægsbevillingsloven for 1943-44, jfr. Udkast til forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1943 til 31. marts 1944, side
567 optaget et beløb af 1200 kr. til udredelse af honoraret for tiden 1.
juni 1943-31. marts 1944; desuden blev der af hensyn til forøgede