Fremmede Universiteter. I. Esterretninger om det norsse Universitet. nedenstaaende Efterretninger om Frederiks-Universitetet i Kristiania skutte sig aldeles til det i „Akademiske Tidender" IV B. S. 50—103 meddelte korte og skitserede Overblik over det norske Universitets Indretning og hele Virksomhed fra dets Oprettelse indtil det davarende Tidspunkt (1834), sammenholdt med Tilstanden ved vort eget Universitet. Idet derfor her. om alle væsentlige Punkter kan henvises til hvad paa hint Sted er meddelt, skulle alene de vigtigste af de senere foregaaede Forandringer angives og de flere der med- delte Tabeller fortsattes igjennem det senere forlobne Tidsrum. Efterretningerne ere oste af samme Kilde som hine, nemlig de „norske Universitets- og Skole-Annaler", hvis forste Rakke er afsluttet i 3 Bind, 1834—40, og af hvis ajiden Rakke ere udgivne 3 Bind af Overlarer H. ). Thue, og til Datum 3 Hefter af 4de Bind af Kandidat M. Nissen. Det er i det Hele taget kun meget saa Forandringer som ere flete i de tidligere Bestemmelser hvorefter Frederiks-Universitetet har virket, og dette er saaledes vedblevet at have det selvsamme Tilsnit som det Københavnske, efter hvis Menster det i sin Tid blev oprettet. Det er forst i den allerseneste Tid, nemlig i 1845, at nogle væsentligere For- andringer i Fundatsen af 1824 ere foretagne; men selv disse —> der nedenfor skulle blive meddelte i Sammenhang, efterat de ovrige Efterretninger ere gjennemgaaede — ere tildels desamme som nu ogsaa ved vort Universitet ere eller ville blive indforte, eller saadanne hvorved Overensstemmelsen mellem begge Universiteter vil blive endnu storre end hidtil. Hvad LKrerbescetnmsien ved Universitetet angaaer, da vil af nedenstaaende — i Lighed med den der i forr. Aarg. blev meddelt for Kjobenhavns Universitet udarbejdede — tabellariske Oversigt erholdes fuldstandig Oplysning om, hvilke Larere der siden dets Op- rettelse og indtil Udgangen as 1846 have varet ansatte og i hvilke Laresag, naar Enhver er bleven uonavnt og naar igjen fratraadt, samt hvilke der ved Aarets Udgang endnu vare ved Universitetet. Oversigten udviser, at ialt 60 Larere have varet ansatte, heri indbefattede Tvende som ikke modtoge den tilbudne Ansattelse (Krog-Meier, Professor i Kjobenhavn og Assessor Krogb, forhen i samme Stilling) og to Andre hvoraf den Ene (Falk) blev befor- dret, den Anden (Bull) dode forinden Tiltradelsen. Der have varet i hele Tidsrummet 7 Ansattelser i det gudsvidenskabelige Faknltet, heri dog 2 af de nylig anforte, altfaa egentlig kun 5, eller 1 omtrent hvert 7de Aar, 14 i det retsvidenskabelige, eller ligeledes med Fradrag af 2 egentlig 12, eller 1 omtrent hvert 3die Aar, S i det lagevidenskabelige, eller 1 omtrent hvert 4de Aar, og 30 i det philofophiske Fakultet, eller 1 for hvert 1/5 Aar. Universitetets Aaibog, 134V. 14 210 Aarlwg for 1846. Af det hele Antal ere ved Doden afgaaede.......11 befordrede til andre Embeder.....12 entledigede..........7 som ikke modtoge Posten......2 endnu i Embedet........28 60 Af de 12 til andre Embeder befordrede vare de 7 Netsmocnd, 1 Theolog, 4 i det philosophiste Fakultet. Samtlige ansatte Larere, saavidt vides ogsaa de oprindelige, have varet Nordmand, med meget faa Undtagelser, navnlig af to Danske, Lektor Dahl og Prof. Moller, og en Tysker, Lektor Scheerer, som endnu er ansat i Bjergvidenskaben. Af de oprindelige Larere ere endnu tre tilbage, Professorerne Keyser, Skjelderup og Hansteen. (Vversi gt over LKrerpersonalet ved Universitetet og Af- og Tilgang i samme fra (Dprettelsen indtil Udgangen af 1840. Ansatte Lcrrere. Professor N. Treschov Prof. G. Everdrup .. Prof. Rathke......... Overl. S. Rasmussen---- Overl. 5!. Stoud Platou .. Sekretccr N. Falk ....... Overl. )- Krumm (Keyser) Prof. M- Skjelderup..... (Prof. P- Krog-Meier)... Adjunkt S. B. Hersleb ... (Assessor C. Krogh)..... ^nftr. C. A. Diriks..... Prof. N. B. ^orcnscn ... Prof. M. A. Thulstrnp ... I.ic. ^lecl. C- Smith..... ). Esmark.............. Adjunkt C. Hanstcen...... Advokat ). A. Hjelm..... Assessor L. Lange........ C. E. Steenbloch........ M. N. Orry............ Gudskand. S. I. Stenersen Gudskand. F. 'P. Dahl (Danst) Retskand. H. Steenbuch. Overl. M. N. Flor---- G. Fougner-Lundh...... I)r. F. Holst...... S. V. Bncige.......... C- A. Holmboe........ Adjunkt P. M. Moller.. (Danst) I. McSsell............. C. V. Hjelm........... B. M. Holmboe ... Retskand. C. Arntzen. B. M. Keilhan........ Kand. Philos. N. H. Abel Udnavnelsens Datum. lektor (Docent, konstitueict). ^ ' ' "Vi 1813 ^/z 1813 v/2 1815 Docent '«/z 1815 s/« 1814 «/, 1816 Docent ^»/z >816 »/? >817 ,814 Vi 2 >820 '/>, 1822 "/s «826 7/zo 1822 "/g 1824 konst. 4/2 1826 a/2 1826 konst. Docent "/« 18^6 '«/2 1828 konst. Docent >«/l >813 24/3 1813 24/z 1813 S/s 1813 >»/<; 1814 '»/? 1814 4/z 1816 ^/z 1816 'V« 1816 s/8 >8>6 1818 >2/2 ,818 Vi, 1822 w/, ,824 "/>.. >825 "/10 1825 >"/? 1828 s/4 1834 s/4 1834 S/4 1834 s/4 1834 Videnskabsfag. Grundvidcnsk. lGrcrst, scncrc (Grnndvidcnst, Dyrvidcnstab Mathematik Historie,Land- ogStatskundft Retsvidenstab Natnrlcrre Lægevidenskab Gudsvidenst. Gudsvidenst. Retsvidenflab Rctsvidenstab Lcrgevidenstab Lcrgevidenstab Plantcvidensk. Bjergvccrksl. Himmellcrre Retsvidenskab Retsvidenskab Historie Fransk Sprog Gudsvidenst. Grundvidens!. Retsvidenskab Plantcvidensk. Land-o. Stats' hnsh. o.Tcknol Lceqevidcnskab Latinfl Splrd. osteri. Splrd, Grundvidensk. Engelst. Jtal. og Fransk. Retsvidenskab Mathematik Retsvidenskab B,jergvidenff. Mathematik senere afgaaet bfd.-«/llI8I4 cntl.""/sI84I entl. >i>/8 >845 bfd.'Vl o 1825 »bfd. >«/» 1825 jldso M/,.1833) bfd. for Tiltr. nndflog sig dod '-/t> 1836 undslog sig bsd.li-/li!8I4 entl. "/81840 dod -8/5 1844 dod "'°/i> I« 16 dod '6/1 1839 em'l.'^'i8>6 bfd. 'V101825, dod^'/lti 1836 eml ^/i..I822 dod >'/4 1835 entl.'Vs 1817 dod "/,»1839 dcd "V2 1820 dod 'V? 1836 bsd. w/t 18^3 c'ntl.'^/ll'l83» bfd. w/4 1843 bsd.'^/ll 1827 dod °/4 1829 endnu ved Universitetet. Keyscr Skjeldcrup. Hanstccn. Holst. Holmboe. 1 Messell. Holmboe. Keilhau. Det norsie Universitet. 2! I Ansatte Lcrrere. Relskand. F. Stang. Sognepr. C. N. Keyser I)r. C. Heiberg.., Kapellan A. C. Bull., M. N. Blytt......... Z. R. Keyser........ F. L. Vibe............. Retskand. U. A. Motzseldt Kand.Theol.Z.F. Dietrichson Lektor C. Boeck.......... Kand. L» C. M. Aubert Kaud.Zur.A.M.Schweigaard Retskand- P. ?l. Munch .. Sognepr. ). M. P. Kaurin Kand. Phil. M. C. I.THaulov Korpsl. Atecl. A. C. Conradi.............. Ctudlos. Z. S. Velhaven . UdncevnelftnS Datum. Lektt'r iDocent, w/g 1829 konstitueret, 1831 Lekt. >0/7 ,828 W/i,' 1828 ' 1828 konstitueret, 1829 Lekt. V« 1831 s/2 1829 °'/l2 1832 konstitueret, ^ 1834 Lekt. '2'"? 1833 konst. "/«1834 Lekt. '3/s 183', ^5 1837 ,837 1839 'S/z 1841 "/i, 1840 konstitudret. W/4,843Lckt. s/s !84I s/s 1811 26/^ ,836 '"/;> ! 836 '-/3 1837 «/s 1837 e/s 1837 1838 7/>2 1839 e/4 1839 15/7 1840 >'/s 1840 "/s 1840 >e/,o 1841 25/6 1843 w/7 1844 W/li 1845, "/8 1846 Videnskabsfag. Retsvidenskab Gudsvidenst. Lccgevidenstab Gudsvidenst. Plantevidenst. Historie og Statskundftab Grocff Splrd. Retsvidenstab Gudsvidenst. Lcegevidenskab Latin cStatshush.o tStatskundst. Historie Gudsvidenst. Skilsvidenst. Lcrgevidenstab Grundvidenst- senere afgaaet bfd.^/ll 1834 bfd. '^/2 1845 dod ""/4 >837 bfd. «/« »842 cndnu vcd Universileltt. Heiberg. Blytt. Keyser. Vibe. Tietrichson. C. Boeck. Aubert. Schweigaard. Munch. Kaurin. Thaulov. Conradi. Velhaven. Netskand. G. F. Hallagcr. ^ 1841 ........ Retsvidenskab ......................Hallager. Retskand. P. I. Collet ... ^ 1841 ........ Retsvidenskab ......................Collet. lir. ptiil. fra Berlin C. )< A. T. Scheerer................V? 1841 ........ Bjergvidensk........................Scheerer. Retskand. F.C.Stoud-Platou 1843 ........ Retsvidenstab ......................Platou. Gudskand. M. ). Monrad V« 184-, ........ Grundviden!?......................Monrad. Korpsloege lir. F. C. Faye 'Vl 1816 ........ Lægevidenskab ......................Faye. Bergwge C. V. Boeck.... ^3 1846 ........ Lcrgevidenstab ......................V. Bo.'ck. Af de uuvcerende 28 Lcrrere hore til det gudsvidenskabelige Fakultet 2 Professorer, hvorhos en tredie Lccrestol ved Aarets Udgang snr ledig, til det retslige 1 Professor og 3 Lektorer, den forstncevnte i Statshnsholdning og Statskundftab, hvilke Lcerefag ifolge en kongelig Beflutning af 26de Marts 1840 ere henlagte til dette Fakultet, til det lcege- dommelige 5 Professorer og 2 Lektorer, til det philosophiffe Faknltet 13 Professorer og 2 Lektorer, og henstod derhos ved Aarets Udgang en Lcerestol ledig, i Dyrvidenskab, for bvis Opnaaelfe Kand. Philos. H Rasch havde erholdt Tilladelse til at holde de sædvanlige Proveforelcrsninger, men endnu ikke aflagt denne Prove. Regnes de to ledige Poster med, er saaledes det hele nuvcerende Personale 30 Lcrrere, nemlig 21 Professorer, 9 Lektorer, fordelte paa de 4 Fakulteter med 3, 4, 7, 16. Lærerposterne i det lægevidenskabelige Fakultet, som tidligere kun vare 4 eller 5, ere saa- ledes nu forogede til 7. Lærerposterne i det philosophiffe Fakultet ere folgende: i Grund- videnflab 2, i Historie og Statskundskab samt Oldnorff og Oldsager 2, i grcrff, latins? og osterlandff Sproglccrdom 3, i Fransk, Engelsk og Italiensk 1, i Mathematik og Him- mellcere 2, i Phystk 1, i Skilsvidenskab 1, i Mineralogi og Bjergvidenskab 2, i Plante- videnskab 1, i Dyrvidenffab 1. Angaaende Lærestolene i dette Fakultet er at mcrrke eu kongelig Beflutning af 7de Februar 1839, hvorved bestemtes Oprettelsen af en anden Lcererpost i Grundvidenskab, og en anden af 11te Septbr. s. A. betrcrffende Fordelingen af Forretningerne mellem de tvende Lærerposter i Mineralogi og Bjergvidenflab. Scedvanligen ansattes, ligesom hos os, de ny Lcerere forst som Lektorer og rykke senere op til Professorer. Ved en kongl. Beflutning as 23de Novbr. 1839 er i denne Henseende bestemt, at Lærerposterne ved Universitetet, naar de ere ledige, paa scrdvanlig Maade skulle averteres vakante, forinden underdanigst Foredrag skeer om deres Besættelse, dog saaledes, hvad Professorembederne angaaer, at det, naar et saadant er ledigt, bliver at afgjore, om i Anledning heraf et Professorembede i en vis Videnstab skal kundgjores ledigt, 14- 212 Aarbog for 1846. eller en lektor til Professor optrcrde, da i sidstnævnte Fald Kundgjorelfen om at Profes- sorembedet er ledigt vil bortfalde. I den seneste Tid er det bleven almindeligt, at Besættelserne ikke ffee uden efter en aflagt Prove, bestaaende af 3 Provesorelcesninger holdte for dertil udncevnte Censorer. Dette har paa 1 Undtagelse ncer sundet Sted ved de 7 seneste Ansættelser i de retsviden- skabelige, lcegelige og philosophiske Fakulteter, skjont Udgiveren iovrigt ikke i Annalerne bar kunnet finde nogen almindelig Bestemmelse herom. I Aaret 1838 indgave tvende af det philosophiske Fakultets Professorer et Forflag om, at der paa Universitetsbudgettet maatte opfores en Sum af 2590 Spd. aarlig for der- med at understotte og lonne et Antal af udmcerkede Studerende som efter ncrrmere tagende Bestemmelse kunde adjungeres de forssjellige Discipliner i det philosophiske Fakultet, fornemmelig dem i hvilke de fleste Cramina boldes, og hvori for Tiden kun en Lcrrer er ordentlig ansat; til dette af Fakultetet indstcendigen anbefalede Forflag fluttede sig ligeledes det theologiske Fakultet, som onflede at der maatte anvises 250 Spd. til en theologiff Kandidat i lige Ojemed. Esterat dette Forflag, varmt understottet af det akademiske Kol- legium, af Prokautsleren og af Undervisningsdepartementet, var bleven Stortinget forelagt, bevilgedes for den da forestaaende Budgetstermin 1839—42 1500 Spd. aarlig i det ansorte Ojemed. Siden den Tid have flere saadanne Stipendiater (eller Adjunkter), der onfle yderligere at uddanne sig sor et eller andet Videnskabsfag, vceret antagne i det ommeldte Fakultet, hver med Gage eller Stipendium af 200—300 Spd., i 1846 (ifolge den norste Hof- og Statskalender) 7, nemlig: Kand. )ur. Langberg i Pbysik og anvendt Mathematik, — Philos. Esinark i Dyrvidenflab, —. — Unger i oldnordisk Svroglcrrdom, —- — og Konservator Rasch i Dyrvidenskab, — Lund i Plantelcere, — Theol. Brock i osterlandfl Sproglcerdom, — )ur. Aschehoug i Statskundskab og Statshusholdning. De bave den Forpligtelse, naar de dertil i vedkommende Professorers Sygdom eller andet Forsald konstitueres, at holde Forelæsninger eller deltage i Eramina paa deres Vegne, hvorpaa flere (5'rempler i Annalerne forekomme, men holde ellers ikke Forelcesninger. Hvad Professorernes Forelcesninger angaaer, da er det allerede i son. Aarg. S. 252 s. bemcerket, at disse sor et enkelt Halvaar (sorste Halvaar 1844) udgjorde i Total- antal 55 og det ugentlige Timeantal 168, hvilket var omtrent det Halve mod Antallet i Kjobenhavn og endnu meget mindre end ved de fleste tyske Universiteter. Omtrent det samme Amal af Forelcesninger og ugentlige Timer vil ogfaa findes for det sorste Halvaar af 1846 og kan sikkert antages for det scedvanlige. Jalmindelighed lcese Professorerne 6 ugentlige Timer i en eller to Forelcesninger, undertiden 1 eller 2 Timer derover, sjelden mere; enkelte Professorer i det philosophiae Fakultet have lcrst i et ringere Timeantal. Hvorvidt der gjores nogen Forskjel paa private eller offentlige Forelcesninger, saaledes som hos os, og hvorvidt der gives Honorar for de forstncevnte og i saa Fald om dettes Storrelse m. m., derom findes aldeles ingen Oplysning i de norske Annaler. Kun paa et Par enkelte Steder forekommer Udtrykket „privat" og „offentlig" Forelcesning, men uden at deraf Noget i faa Henseende oplyses. Hvad angaaer TilhsrerneS Antal, hvorom Annalerne meddele nojagtig Oplysning for bver enkelt Forelcesning, da synes dette tidligere at have vceret betydeligt storre end i de sidste to Aar. I Aarene 1841 og 42 var ved de guds vid en skabelige forelces- ninger Antallet respekt, mellem 25 og 40 og mellem 20 og 40, men 1845 og 46 mellem 6 oc> 18 og 9 og 28; ved de retsvidenskabelige i de to sorste Aar^mellem 20 og 60 og 20 og 50, i de to sidste resp. mellem 6 og 20 og kun ved en Forelces- ning 60—80, og mellem 4 og 30 og ved en Forelcesning 40; ved de lægeviden- skabelige i 1841 og 42 mellem 15 og 50 (ved flere Forelcesninger 40 50) og 20 og 60, men i 1845 og 46 kun mellem 10 og 30 og mellem 10 og 50 (de fleste 20—30). Ved Forelæsningerne i det pbilosophiske Fakultet har Antallet ialmindeligbed vceret dels mellem 10 og 20 eller 30, dels ofte under 10, men dog ved enkelte Forelces- Det norske Universitet. 213 ninger, iscer de til anden Eramen forberedende, langt hojere, nemlig over 60, 70 eller 80; men ogsaa disse Marima have vceret flere og storre i Aarene 1.841 og 42, end i 1845 og 46. Af samtlige Forelæsninger have ingen vceret saa talrigt besogte, som de af Prof. Tbaulov holdte over Skilslceren, hvor Antallet er steget, i 1841 og 42 til 83, 86 og 90, i 1845 og 46 ti! 72 og 70. Angaaende Antallet af de Studerende skal her meddeles, efter de norske Annaler, dels en Fortegnelse over dem der ere blevne immatrikulerede ved Universitetet fra dettes Oprettelse i 1813 indtil Udgangen af 1846, entey som akademiske Borgere eller som Prce- liminarister, dels en Fortfcettelse af den i Akd. Tdd. S. 59 efter Annalerne aftrykte Liste over samtlige Studerende i hvert Aar med Angivelse af deres forfljellige Studiifag, dels endelig en fortsat Fortegnelse over dem der hvert Aar have taget Eramen Artium, hvilken kun for de seneste Aar falder sammen med den forstncrvnte Fortegnelse, og som tillige giver Oplysning om, hvor mange der i hvert Aar ere dimitterede til Universitetet fra enhver af de lcrrde Skoler, af private Dimissorer osv. Fortegnelse over dem der ved Universiteter ere immatrikulerede, dels som akademiske Borgere, delS som Prceliminarister, i Aarene 1813—40. Aar. akadem. Borgere. Prcelimi- narister. Jalt 1813 18 " 18 — 14 39 39 — 15 28 18 46 — 16 38 45 83 — 17 26 30 56 —18 27 35 62 —19 24 29 53 —20 30 32 62 —21 42 43 85 —22 55 27 32 82 —24 59 40 99 —25 89 38 127 —26 54 28 82 —27 107 18 125 —28 77 28 105 —29 116 29 145 —30 >09 47 156 -31 114 12 126 —32 104 >13 ialt 1200 479 1679 Aar akadem. Borgere Prcrlimi- narister Jalt overs. 1200 479 1679 1833 92 13 105 —3t 107 23 130 —35 105 12 117 —56 87 26 N 3 —37 76 23 99 —38 86 8 91 —39 75 24 99 —40 84 21 105 —41 75 28 103 —42 67 40 107 —43 57 33 90 —44 72 39 III —45 76 21 97 —46 59 26 85 Jalt 2318 816 3131 Indtil Udgangen af 1832 vur Totalantallet 1209 akademiske Borgere og 540 Prceliminarister; da imidlertid disse Tal senere, i Annalerne 1 B. S. 303, ere berigtigede til 1200 og 479 virkelig indskrevne, ere sidstncevnte Tal optagne som Totalsum indtil bemeldte Aars Udgang. Jovrigt maa bemcerkes, at blandt de anforte 1209 (1200) ere indbefattede 74 der bleve immatrikulerede som forhenvcerende akademiske Borgere ved Kjobenhavns eller andre Universiteter. Listen viser, at Antallet af akademiske Borgere, som i de forste 9 Aar (l hvilke em>.a storste Delen af de nylig ncevnte 74 ere faldne) var temmelig ringe, derefter tiltog betydeligt og i Aarene 1827—35 fcedvanligen udgjorde over 100, men efter den Tid igjen er aftaget, saa at det scedvanlige Antal i de sidste 11 Aar har vceret 70—80 eller derunder. Prceliminaristernes Antal, som i Universitetets sorste Aar oversteg de akademifie Borgeres, men senere ved disses stigende Antal naturligvis bar vceret langt ringere, syntes i nogle Aar at ville betydeligt aftage, men har i de senere Aar igjen vcrret i Tiltagende og langt over Middeltallet, der for det hele Tidsrum udgjor 25-Z. Efter den nyeste Bestemmere vil Tilgangen til Prceliminaristernes Klasse nu med Aaret 1847 aldeles hore op. 214 Aarbog for 1846. u. Oversigt over de Gruderendes Anral og Fordeling ril sorskjcUige Srudtisag i Aarene 183b—46. (Fortsat fra Akd. Tdd. 4 Bd, S. 59.) Aar. som ej have valgt Embeds- studium. Theo- loger. Netsstnde- rende. Lægestude- rende. Sprog- stude- rende. Berg- stude- rende. Til. sam- men. latinske. norske. latinske. norske. 1835 150 299 189 49 89 49 19 4 791 —36 159 2»9 164 36 99 49 13 f, 693 —37 132 299 164 36 96 44 16 6 694 — 139 159 169 .49 194 38 29 19 652 —39 129 159 169 49 199 29 29 12 622 —49 199 145 155 45 192 35 29 8 619 —11 89 145 155 45 194 39 29 12 699 —12 67 84 135 35 82 27 16 13 469 —43 66 83 172 46 83 32 24 13 521 —14 92 82 198 56 83 32 23 14 582 —45 99 89 299 59 72 25 22 16 555 — !6 85 89 299 59 74 22 25 16 552 Oversigt over de Gruderendes Anral og Fordeling ril sorskjcUige Srudtisag i Aarene 183b—46. (Fortsat fra Akd. Tdd. 4 Bd, S. 59.) Denne Fortegnelse i Forbindelse med den tidligere viser en gradvis Tiltagen og der- efter Aftagen af de Studerendes Antal i det Hele, idet dette fra 340 i 1824 efter- haanden er steget til omtrent 700 i 1835—37 men derester formindsket til omtrent 550 i de to sidste Aar. Ogsaa med Fordelingen af de sorskjellige Fag er soregaaet en vcesentlig Forandring, idet de Gudsstuderendes Antal, som i de forste Aar (fra 1824, da Angivel- serne begynde) var langt overvejende over de latinske Retsstuderendes og endnu mere over de Lægestuderendes Antal, esterhaanden er saaledes aftaget, og til samme Tid de to andre Klasser af Studerende saaledes tiltagne i Antal, at i den senere Tid Antallet af Retsmcsnd (og det uden at regne de Ustuderede med) er over dobbelt mod hine, og af de latinske Lægestuderende ncrsten lige saa stort. Saavel de Sprogstudereude som de Bjergstuderendes Antal har igsennem hele Aar- rcekken varet i stadigt Tiltagende. Under de sidstncrvnte er alene i de seneste 5 Aar an- givet som indbefattet et Antal af Prceliminarister, nemlig 4, 4, 4, 5 og 4. Ligeledes angives i 1842 1 og i 1843 og 1844 2 at have studeret Mekanik, hvilke i Tabellen ere indbefattede i Hovedantallet. Jovrigt maa bemcerkes, at den tidligere Liste i akad. Tdd., som er aftrykt nojagtigt ester den lignende i Annalernes 1 Bd. S. 167, synes langt fra at vcrre paalidelig, da idetinindste Hovedtallene ingenlunde stemme med de enkelte Summer, maaske blot fordi alle Tallene kun ere omtrentlige Angivelser. Forregnelse over dem der have tager Lxamen Arrium i Aarene 1835—46. (Fortsat fra Akt. Tdd. 4 Bd. S- 62 f.) Aar. ialt Gieimemsnit 9 7 II 75 6' dimitterede fra Skolerne i 56 4? Ber- Kri- stian«. tien. sand. 56 4? 19 Dram- Fiede- hald. 29 2.5 27 2! Skien. 35 > Sta- 22 IS Ialt 29 31 32 32 25 24 21 28 23 24 23 27 319 26^ efter Ten- tamen II di mit. fra et Pri- vatin- stitut. Pri- vati- ster. Til- sam- men. 8 68 119 I 56 9l> 9 31 73 3 53 88 3 43 73 11 51 86 9 44 75 4 31 66 3 31 57 4 44 72 7 46 76 » 32 59 62 533 44,5, 925 '"i'? efter Ten- tamen II Denne Fortegnelse udviser det selvsamme Forhold som den tidligere, at nemlig de fra de lcrrde Skoler afsendte Studerende have varet langt ringere i Antal end de Privatdimit- Det norsie Universitet. 215 terede, ja Forholdet syneS endog i det herombandlede TidSrum at stille sig endnu ufordel- agtigere end i det tidligere. I dette, eller i de 22 Aar 1813—34, var Antallet af de fra Skolerne Dimitterede ialt 610 mod 857 Privatister, eller omtrent som 3:4, og det uagtet Skolernes Antal i den overvejende stsrre Halvdel af Aarrcrkken kun var 4 eller 5; i de fenere 12 Aar ere dimitterede fra de 8 Skoler ialt 319 mod 533, eller med dem der have taget Tentamen ved en lcerd Skole 544, og naar hertil endvidere regnes det eneste eristerende Privatinstitut (hvis Dimittender paa den tidligere Liste synes at vcere indbefattede under Privatisterne, hvis ikke tilfældigvis Jnstitutet netop skulde have begyndt sin Virk- somhed i 1835), endog 606, saa at Forholdet her bliver som omtrent 3:5, eller efter den sidstnævnte Beregning endog som ncesten 1: 2. Iovrigt ere blandt Privatisterne henregnede 2 som i 1811 og 1 som i 1842 angives at vcrre dimitterede sra Tromso Skole; da denne kun er en Middelskole, maa dette uden- tvivl sorstaaes saaledes, at det er Skolens Bestyrer der privat har sorberedt og dimitteret disse 3, ligesom det netop saaledes angives for 3 andre dimitterede i 1844. Af Skolerne er det fremdeles den i Kristiania der har afsendt det storste Antal til Universitetet, nemlig i Gjennemsnit 6^ eller Fjerdedelen af samtlige Skolers Dimissi, ncest efter den komme Trondhjems og Bergens Skoler med 4I aarlig hver, de ovrige Skoler have kun dimitteret i Gjennemsnit hver I eller 2 aarlig. I Aaret 1846 er iovrigt af det akademiske Kollegium og Undervisningsdepartementet vedtaget, at der, for om muligt at bevirke en Jndflrcenkning i den altfor hyppige Privat- diinission og at forebygge de deraf folgende Ulemper, vil ved Bevilgelsen af Dimissionstil- ladelse mere end hidtil blive taget Hensyn til, at samtlige i Forordn, af 7de Novbr. 1809 opstillede Betingelser ere tilstede. Den philologisk-philesophisse Eramen, der stedse har vceret afholdt tvende Gange aarlig, i Zuni og Decbr., paa den i Akd. Tdd. angivne Maade, ogsaa endnu i 1846, saa at de'i den ny Lov af 1845 indeholdte forandrede Bestemmelser angaaende samme endnu ikke ere bragte i Anvendelse, have i 1835—46 folgende Antal af Stnderende absolveret: overfort 539 1835 ..... 97 1811 ..... 86 —36 ..... 112 —42 ..... 75 —37 ..... 96 —43 ..... 71 —38 ..... 67 ' -^44..... 60 —39 ..... 86 —45..... 67 —40.....81__' —46 . . . . .. 84 ^539 Ialt 982 Da dette Antal endog noget overstiger Antallet af de Studerende der i Aarene 1834—45 have taget Eramen Artium, hvilket ikkun har udgjort i det Hele 967, maa Iledes — hvad ogsaa i sig selv er rimeligt — i hint Antal vcrre indbefattede endel Studerende fra 1833 og tidligere Aar; men iovrigt er det sandsynligt, at i den hele Aar- rcekke adskillige Studerende have underkastet sig den philosophiae Eramen flere Gange og saaledes kunne vcere talte med mere end engang, uden at saadant er anmcerket eller kon- trolleret i Annalerne, som ingenlunde i saa Henseende ere nojagtige. Men under alle Omstændigheder synes det at fremgaae, at ikke mange Studerende forlade Universitetet uden at have underkastet sig anden Eramen. ' Angaaende de saavel ved denne som ved Eramen Artinm tildelte Karakterer, maa iovrigt her henvises til Annalerne selv. Oasaa EmbedSexamina have i den heromhandlede Aarrcekke, 1846 iberegnet, vceret afholdte aldeles paa den i Akd. Tdd. angivne Maade, dog hvad det sidstncevnte Aar angaaer med Undtagelse af den lægevidenskabelige Eramen, for hvilken et i 1845 ndfcerdiget nyt Reglement allerede i dette Aar er bragt i -Anvendelse. . Ved nu her at meddele sortsatte Lister over Antallet af dem der l l^o—10 have underkastet sig samtlige Embedseramina og over de derved tilkjendte Karakterer, skal Udgiveren bemcerke, at disse Lister ere udarbejdede efter den Regel, at de som have taget Eramen 216 Aarbog for 1846. flere Gange, hvilket ligesom hos os meget hyppigt forekommer, kun ere talte med den sidste Gang forsaavidt de have forbedret Karakteren, men i modsat Fald kun den forste Gang. Som Folge heraf kan det indtraffe, at i et Aar flere Kandidater ere tilkjendte eont. uden at dette findes i Listen, naar nemlig disse Karakterer senere af Vedkommende ved ny Eramen ere havede til bedre. Jovrigr maa bemcerkes, at da disse Lister ikke forefindes saaledes i de norske Annaler, og disse ere i hoj Grad unojagtige i Henseende til Angivelsen as, hvilke Kandidater der forhen have vceret eraminerede — hvilket undertiden anmcerkes, men ligesaa ofte ikke, og undertiden Antallet af samme angives aldeles urigtigt <—, ligesom selve Listerne langtfra ikke ere aftrykte paa nogen let overskuelig Maade, kan Udgiveren, uagtet han har bestroebt sig sor at udfinde alle de forefaldne Tilfalde af det anforte Slags, dog ingenlunde staae inde for, at dette aldeles er lykkedes, og at saaledes jo nogen Unøj- agtighed kan have indsneget sig. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1835—46 have underkaster sig guds- videnskabelig iLxamen. (Fortsat fra Akd. Tdd. IV S. 70). Aar De tilkjendte Karakterer. Ialt Udm. I.SU6 u. j». 1^. eoiu. 1835 „ 8 26 6 40 —36 20 20 2 42 —37 16 24 8 48 —38 1 18 19 5 43 —39 » 7 16 I 24 —40 18 15 2 37 —41 I 10 7 2 20 —42 7 6 „ 13 —43 10 14 3 27 —44 4 15 „ 19 -45 I 5 12 „ 18 —46 I 7 7 " 15 i Gjcnnem'mt aarlig...... ti 130 I0Z l«1 15.', 29 2^, 346 28Z Ved at sammenholde denne Liste med den foregaaende i Akd. Tdd., vil man erfare, at Antallet af gudsvidenstabelige Kandidater i det senere Tidsrum er noget aftaget, da det har udgjort i Gjenneinsnit 28^ aarlig, medens det i det tidligere var aarlig 32^, ligesom det ogsaa sees, at Antallet i de seneste Aar kjendeligen er aftaget mod i de tidligere. Der- imod har Forholdet as de bedre Karakterer mod de ringere noget forbedret sig, idet de sidst- nævnte i den tidligere'Aarrcekke vare ncesten dobbelt saa mange som de bedre, medens de i de senere Aar have vceret kun lidt over en halv Gang saamange. v. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1835—46 have underkastet sig de retsvidenskabelige tLxamina. (Se anforte St. S. 71 og 73). Aar Latinsk Retseramen. Karakterer. Norst Retscrainen. Karakterer. Til- I^guil. tt. i». Ialt Bekv. ?j ubek. Ialt sammen. 1835 14 13 „ 27-) 6 4 10 37 —36 9 8 17 4 2 6 23 —37 20 27 Z 49 9 2 II 60 —38 3 13 f, 16 2 2 18 —39 12 22 4 38 4 2 6 44 -40 20 23 2 45 18 7 25 70 —41 15 15 f, 30 2 2 32 —42 25 23 I 49 23 2 25 74 —43 14 16 I 31 13 3 16 47 —44 15 19 I 35 14 14 49 —45 23 18 „ 41 18 5 23 64 —46 21 30 I 52 12 3 15 67 i Gjennemsnit aarlig...... 191 15 > l 227 I8>z 12 l 430 355 125 10^ 30 2 ^ 155 I2Zj 585 48Z v. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1835—46 have underkastet sig de retsvidenskabelige tLxamina. (Se anforte St. S. 71 og 73). Heri indbefattede 2 som i havde faaet »-»»>,, nu II. iil., og allsaa »dzaae af Listen f. 163i. Heri indbefattede 2 som i havde faaet »-»»>,, nu II. iil., og allsaa »dzaae af Listen f. 163i. Det norske Universitet. 217 Listen viser, ved at sammenholdes med den tidligere, at Antallet as de latinfie Rets- kandidater er tiltaget i meget betydelig Grad, medens Antallet af Eraminater er forblevet saa godt som aldeles uforandret. I de tidligere 22 Aar var Antallet af hine i Gjennem- snit 7/5 aarlig, i de her anforte er det 3ZF aarlig eller henimod 5 Gange saa stort; hvorimod de der have taget norsk-juridisk Eramen i den tidligere Aarrcrkke vare i Gjennem- snit 13 aarlig, og i den senere have udgjort 12^. Retskandidaternes Antal synes ogsaa i de seneste Aar snarere at vcere i stadigt Tiltagende. Hvad Karaktererne angaaer, da synes Forholdet mellem de bedre og de ringere noget at have forringet stg for de latinske og noget at have forbedret sig for de norske Retsmcend. I den senere Aarrcekke er Udmær- kelse ved Eramen ikke bleven tildelt Nogen, hverken af den ene eller den anden Klasse. Da Prcelimincrreramen nu ophorer, vil som Folge heraf ogsaa den norske Retseramen i Fremtiden falde bort. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1885—46 have underkastet stg de lægeviden- skabelige Lxamina. (Se akd. Tdd. IV S. 75.) Latinsk Lcrgecramen. Norsk Lcraeeramcn. Aar Karakterer. Karakterer. Til- sammen Udm. l^gucl. ». i». IV.cont. Jalt > Kar. 2 Kar. 3 Kar. I alt 1885 „ I „ I Z 4 I 7 8 —36 4 8 », 12 „ 8 8 29 —37 I 5 6 „ 2 2 8 —38 4 5 9 1 6 2 9 18 —3^» 2 6 „ 8 I 5 3 9 17 —40 « 15 23 ,, 7 7 39 —41 » 7 5 12 I 4 „ 5 17 —42 4 15 19 I 4 ,, 5 24 —41 I 4 9 „ >4 » 2 I 3 17 —44 » 3 10 I 14 1 2 f, 3 17 —45 I 3 4 ,, I 1 5 —46 " 3 5 " 8 I I " 19 1 42 86 l 139 « 46 7 61 191 i Gjennemsnit aarlig..... l'z 35 7 > 's 7'? 19- 2 Z 35 7? 5i'- is;; (Se akd. Tdd. IV S. 75.) Af denne Liste fees, at Antallet af dem der have taget saavel den latinfie som den norfie Lcrgeeramen er i det her omhandlede Tidsrum tiltaget i meget betydelig Grad imod i det soregaaende, dog isoer af de forstncevnte. Disses Antal udgjorde indtil Udgangen af 1834 i Gjennemsnit 1^ eller ikke fuldt 2 aarlig, medens de i den senere Aarrcekke have varet aarlig 10^; de norfie Eraminater, som i hint Tidsrum vare aarlig i Gjennemsnit 2A, altsaa dengang noget flere i Antal end de latinfie Kandidater, have i den senere Aar- rcrkke udgjort over det dobbelte Antal eller aarlig 5^, hvilket dog nu kun er omtrent Halvdelen mod de latinfie Kandidater. Forholdet mellem de bedre og ringere Karakterer synes her at have forvcrrret sig for hver af disse Klasser indbyrdes, dog i hojere Grad for de norfie, hvor de ringere Karakterer i langt hsjere Grad have Overvcegten, end ved de latinfie Kandidater, for disse nemlig omtrent det dobbelte, men for hine omtrent 7 Gange saamange som de bedre. Ved den latinfie Lcrgeeramen har 1, nemlig i 1843, erholdt Udmcerkelse. Ogsaa her gjelder hvad nylig er bemcrrket om de retsvidenskabelige Eramina, at den i Modersmaalet nu snart vil ophore tilligemed hele Prceliminaristernes Klasse. 218 Aarbog for 1846. IX Fortegnelse over Anraller af dem der i 1835—1<; have underkastet sig Skoleembedsexamen. (Se akd. Tdd. IV S. 82.) Aar Karakterer ialt Udm. I^guii. II. ill. cvnl. I8N —'!ii —37 —38 —3!> —4l> -41 —42 —41 —45 -46 i Gjenneinsnit aarlig..... I 1 2 3 5 4 i 2 I I I 2 2 3 >> 5 5 4 I 17 ti 1 I 2 > i "12 (Se akd. Tdd. IV S. 82.) Antallet er, som man seer, betydeligt tiltaget, da det istedetfor i den oftncevnte sorste Aarrcekke kun i den senere bar udgjort aarlig lidt over 2. Af Karaktererne have endnu i denne de bedre haft Overvagten, skjont i ringere Grad end i den tidligere; hos os er, som bekjendt, det omvendte Tilfaldet. Udmcerkelse er tilkjendt 1 Kandidat, con- lt.>m»eii(lus 1. L. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1835—46 have tager Dergeramen. (Anf. St. S. 82.) Aar Karakterer ialt deraf I.iuxl. tt. ill. cnnt. Prcrlunm. 1835 —Ni — 37 Z " '' 2 —38 » 5- » " —39 — 4« —41 3 I „ 4 .ijO'j.) —43 —44 —45 —4li 5 i 1 1 I 3 2 I 5 I (k.ill.) 3 i Gjenneinsnit aarlig..... 13 ! i'z 4 Z 1 /i 18 6 L. Fortegnelse over Antallet af dem der i 1835—46 have tager Dergeramen. (Anf. St. S. 82.) At ogsaa disses Antal, ister i de senere Aar, er betydeligt tiltaget, falder i Ojnene. De bedre Karakterer bave ligeledes her betydelig Overvcegt, dog i mindre Grad end i den tidligere Aarrcekke. Af Kandidaterne var en Trediedel Prceliminarijter. Hvad promotioner til de akademiske Grader ved det norske Universitet angaaer, gjelder ogsaa for den senere sorlobne Aarrcekke det selvsamme som i akd. Tdd. S. 83 for den tidligere er bemcrrket, at deres Antal har vceret sårdeles ringe, og at de kun ere ind- trufne i det lægevidenskabelige Fakultet. Da Angivelsen paa hint Sted om, hvormange der bave promoveret, dels er usuldstcendig, dels ikke aldeles korrekt, skulle de Faa der have disputeret, ogsaa for den tidligere Periode, her navnligen opregnes. De ere Folgende: Det norffe Universitet. 21!) den 19de Febr. 1816 disputerede for Licentiatgraden i Lagedom Kand. Med. Hr. Holst (nu Professor ved Universitetet). — 19de Juli 18 l 7 Samme for Doktorgraden. — 11de Sept. 1827 for Licentiatgraden Kand. Med. C. Heiberg (nu Professor ved Universitetet). — 22de Okt. s. A. Samme for Doktorgraden. —- 15de Febr. 1826 for Licentiatgraden Kand. Med. I. Hjorl (nu Brigade- og Overlage). — 6te Febr. 1830 Samme for Doktorgraden. — 30te )uni 1837 for Licentiatgraden Projektor I. H. Heiberg (nu tillige Brigadelage). —- 1!1de Sept. s. A. for samme Grad Korpslage A. C. (Lonradi (nu Professor ved Universitetet). — 22de Sept. s. A. for samme Grad praktiserende Lage T. T. C. 8. 25lich. — 20de )an. 1811 for samme Grad Korpslage F. C.8aye (nu Lektor ved Universitetet). — 4de Marts 1812 Samme for Doktorgraden. 1: have altsaa, ved at disputere 2 Gange, erhvervet Doktorgraden, 3 alene den lavere Grad. Efter de ny Bestemmelser bortfalder aldeles den lavere Grad, ligesom noget as Betin- gelserne for Doktorgradens Erhvervelse er eftergivet, saaledes som nedenfor vil blive ansort. Hvad angaaer Samkvemmet mellem begge Universiteter, det norske og danske, da har dette i det hele vceret ubetydeligt, og med faa Undtagelser seer man ligesaa lidet norske Studerende besoge det danske Universitet, som omvendt, og neppe heller finder nogen synderlig Verelvirkning Sted mellem de ved begge ansatte Larere. Tvende Danske have vel vceret kaldede til Lærerposter ved Norges Universitet, men Begge sorlode denne Stilling efter kort Tids Forlob, den Ene halvandet Aar, den Anden kun lidt over fire. At norske Studerende have ladet sig immatrikulere i Kjobenhavn, er, saavidt Udg. be- kjendt, kun indtruffet i de tvende Tilfalde som omtales i Aarb. 4839 S. 88 og 1811 S. 70, hvorved nnvcerende Stnd. )ur. A. E. N. Gjerlev og Stud. Med. M. C. A. Tiem- loth erboldt Tilladelse til, uden at gjentage de Prover de havde aflagt i Kristiania, at underkaste sig Embedseramen ber ved Universitetet. Begge vare dog Danske af Fodsel og kuu ved saregne Omstændigheder foranledigede til at begynde deres Studier i Kristiania. I et tredie Tilfalde (Aarb. 18 ti S. 59) har en Studerende som her havde taget Era- men Artium, men anden Eramen i Kristiania, saaet Tilladelse til at sidstnævnte Eramen maatte gjelde for ham ligesaa fuldt som om han havde underkastet sig den her ved Uni- versitetet. I alle disse Tilfcelde er man saaledes fra dans? Side med al mulig Velvillie kommet de Studerende imode der onskede fra det norske Universitet at gaae over til det danske. Det er langt fra at man fra Nordmandenes Side har kunnet spore den samme Velvillie eller Imødekommen mod de danske Studerende i lige Tilfalde. Disse kunne vel i Henhold til den norske Universitets-Fundats lade sig immatrikulere i Kristiania uden paa ny at un- derkaste sig Eramen Artium, naar de have taget denne ved Kjobenhavns Universitet; men derimod fordres efter Lovgivningen ubetinget, at Vedkommende tager anden Eramen, om han end har underkastet sig samme i Kjobenhavn, og om Eftergivelse heraf har ikke varet Tale, hvorimod der i Annalerne forekomme tvende meget paafaldende Tilfalde bvor anden Era- men, ja i det ene endog Embedseramen, med Strenghed er fordret og af Vedkommende af- lagt paa ny. Saaledes har f. Er. Kand. Theol. )l. Begtrup, som i 1811 havde taget Eramen Artinm ved Kjobenhavns Universitet og i 1819 sammesteds den gudsvidenskabelige Eramen, begge med l.k>,iilis, desuag- 220 Aardog for 1846. tet har maattet i Kristiania aflcrgge den samme Eramen i 1813, ved hvilken han da og opnaaede I.aucl. pise ci«leri8. At Studerende som her ved Universitetet have taget Eramen Artium eller anden Era- men, ere gaaede til Kristiania for der at fortsatte eller fuldende deres Studier, derpaa baves, foruden de ansorte, dog ikke faa gansse faa Erempler gjennem den hele siden Rigernes Ad- skillelse sorlobne Aarrcekke, bvad enten nu Grunden dertil er at soge alene i Fodsel og Fa- nulieforbindelfer, eller hos Enkelte maaske i Forventningen om bedre Udsigter til Befordring i Norge end her. En samlet Fortegnelse over faadanne Studerende har Udg. troet ikke vilde savue Interesse, og hidscetter derfor en faadan efter de norske Annaler*). Man vil see, at disse Tilfalde, som tidligere indtraf i de fleste Aar, i det senere Tidsrum ere blevne sjeldnere. I 1813, uagtet da allerede holdtes Eramen Artium i Kristiania, findes 6 noi-ste Studerende at have taget denne Eramen her, hvilke alle senere have taget Embedseramen i Norge. Fortegnelse over de Studerende der i Kjobenbavn have taget Eramen Artium eller andre Eramina og senere nogen ikxamen i Norge. Navne Begtrup, )l.,........ Bonnevie, Hon.,..... Cappelen, U. Fr., .... Hule, Hn. D.,...... Berets, V. Andr.,---- Kjelland, Gb. Kirsebom, Kanffeldt, Vr- Hns.,.. Petersen, Mort. Sin.,. Arntzen, Carl,....... Armzen, Karelius Aug., Neumann, Cn. Pt.,... ?iicolaysen, N........ Engelhardt, Sm. Fbr., Bagger, Hm.,....... Testman, Pt. Ot.,.... Sotrmg, H. Tm.,---- Bull, S. CH. Vrsted, . Ulmann, )r. Nkl^ Ar.,. Knudsen, )h. Fr. Em., Smith, 5!ars,........ Hoff-Rosenkrone, Mrk. Gh., (Soro)...... I Kjobenhavn Er. Art. 1814 181, 1814 1814 1814 18,6 1818 1818 1819 1820 1820 1822 >823 1824 1826 1828 1829 1829 1833 1835 I^ucl. I.gu«l. II. ill. I^sud. tt.ill. II. ill. l^. enc. I^guil. I^gu<1. N.ill. II. i». II. i». N. >11. 1«. i». II. i». I^gucl. I^gucl. 1840 l>. enc Er. philos. theol. Er. 1815 I.sud. I8I9^gull >815 l..enc.> 1815 l^gucl. 1820 ene. 1821 l^gucl. 1824 li. >». 1825 II. ill. 1842 l.sud. I Kristiania Er. philos. 1840 1816 I.gu.I 18.^2 I..p.c, 1820«. ill^ 1820 II. ill 1823 II. ill 1829 «. ill 1828 II. ill 1827 II. ill 1827 I.niill 1830 II. ill 1836 II. ill >831 I.gnil 1835 I.-'Ull 1836 U. ill 1843 theol. Er- 1840 I.sucl. 1818 l.k,ui. 1823 1824 I.sutl. 1827 I^.->ucI. 1832 II. ill. 1835 ll. ill. 1839 I.gmi. 1836 II. ill. Allerede i Aaret 1829 var Sporgsmaalet ved Universitetet bragt paa Bane om flere Forandringer i Fundatsen af 1824 og nogle Forslag hertil blevne fremsatte; men man blev snart enig om at nogen Forandring ikke for Vjeblikket var paatramgende nodvendig, og med Hensyn til den korte Tid der var forlobet efter Fundatsens Udfærdigelse heller ikke tilraatelig. Men efterat en stor Kommission angaaende Forbedring af Rigets Undervis- ningsvcrsen i det Hele i Aaret 1839 var bleven nedsat — bestaaende af 9 Medlemmer, nemlig Statholderen Grev Vedel-)arlsberg, Professorerne Hansteen, Keyser, Holmboe, Er- ") I disses I R. 2 B. S. 332 ff. findeS cn saadan Fortegnelse over alle dem der som Bor- gere ved fremmede Universiteter ere blevne indskrevne i Kristiania indtil Udqangen af 1832. Denne Fortegnelse, som har 79 Navne, indbefatter dels dem der for Adskillelsen eller Univer- sitetets Oprettelse havde taget Eramen Artium og.tildels Embedseramen i Kjobenhavn, delS 3 Studerende fra fremmede Universiteter, de eneste saadanne som sees at have ltnderet i Norge indtil det angivne Aar (2 af dem have taget Embedseramen). Ovenfor ere alene anforte de som siden Adskillelsen have taget Eramen Artium i Kjobenhavn, med Tilfojelfe af dem der ere senere end 1832, forsaavidt Angivelse derom har kunnet sindes i Annalerne. Det norske Universitet. 221 peditionsfekretcrr Bonnevie, Lektor Schweigaard, Sognepræst Lange og Rektor F. Bugge — kom Sagen, efter Opfordring af denne, i Aaret 1841 paa ny i Bevcegelfe, og Forflag og Betænkninger indkom da fra samtlige Fakulteter og det akademiske Kollegium. De Punkter hvorom Sporgsmaalet iscer drejede sig, og hvorom Meningerne tildels vare meget delte, vare blandt flere andre fornemmelig: om Kantsler- og Prokantsler-Embe- derne burde bibeholdes eller afskaffes; om Eramen Artium burde forblive ved Universitetet eller henlcrgges til Skolerne; om den philosophiske Eramen burde undergaae nogen Foran- dring; om Forandringer ved de fleste Embedseramina; om Forandringer i Henseende til de akademiske Grader og Betingelserne for deres Erhvervelse; om Afskaffelse af Universitetets Hostideligbeder; endelig om Ophcevelse af Adgangen til Universitetet alene ved at tage den saakaldte Prcelimincereramen. Denne vigtige Sag har nu faaet sin endelige Afgjorelse ved en under 17de Sept. 1845 emaneret Lov indeholdende Forandringer i og Tillcvg til Fundatsen for der kongelige norske Frederiks-Universitet i Rristiania (as 28de Zuli 1824), hvis væ- sentligste Bestemmelser ere solgende*): Aantsler- og prokantsler-Embederne bortfalde og det akademiske Kollegium staaer umiddelbart under Regjeriugs-Departementet. — Rollegiet bestaaer af 6 Med- lemnier, nemlig Dekani i de 4 Fakulteter og 2 andre Medlemmer af det philosophiske Fakultet; saavel disse som hine vcelges af vedkommende Fakultet blandt dets egne Medlem- mer hver Gang paa to Aar. Ved hvert Aars Begyndelse vælger Rollegiet af sin Midte en Formand (Rektor), som udforer de Forretninger der hidtil have paaligget Prokantsle- ren. Han kan vcelges paa ny, men behover da ikke at modtage Valget, hvilket og gjelder om Dekanerne. Kollegiet kan fatte Beslutninger, om end et Medlem er fravarende. — Kollegiet har hvert Aar angaaende Universitetets videnskabelige og husboldelige Forfatning at afgive en Beretning, der sorelcegges Kongen. — Enhver som anmeldes til Eramen Artium — der altsaa forbliver ved Universiteter —, Prcelimincereramen, eller en theo- retisk Embedseramen, skal, forinden der tilstedes ham Adgang dertil, erlcegge 5 Spd. til Universitetets Kasse*"). Udlcmdinge der ved et fremmed Universitet ere immatrikulerede som akademiske Borgere, kunne, uden at underkaste sig Eramen Artium, indskrives som saadanne ved det norske Universitet, naar de for det akademiske Kollegium godtgjore, at de enten ved en lcerd Skole eller paa anden Maade have erholdt en forberedende Dannelse der omtrent svarer til den som fordres ved Eramen Artium, samt derhos medbringe paalideligt lesti- monium vit-e. Ved Immatrikulationen erlcegge de 5 Spd. til Universitetets Kasse. — Ved den philologisk-philosophiske Eramen, der herefter benævnes den philosophiae Eramen, fordres alene Grundvidenskab, Mathematik, Himmellcere, Pbysik, Skilsvidenskab og Naturhistorie. (Sprogvidenskaberne og Historie bortfalde altsaa, medens Skilslcrre er kommet til***).) De ncrrmere Bestemmelser i Henseende til Fordringerne i de ncevnte Videnskaber og Eramens Anordning sorovrigt afgives af Kongen, der ogsaa fast^cetter, til hvilken Tid den forandrede Indretning af Eramen indtrceder. (Et Reglement for denne Eramen er under Behandling.) Enhver kan derhos fordre sig eramineret i hvilkefomhelst af de Sprog og Videnskaber hvori der under det philosophiske Fakultet ere ansatte Lcerere, men uden at dette saaer nogen Indflydelse paa Hovedkarakterens Bestemmelse. — ved den retsviden- skabelige Eramen optages Statshusholdning blandt Gjenstandene for Proven. Era- mens theoretiske og praktiske Del afholdes under Et, og saaledes at der kun gives en Hovedkarakter for begge. Disse Bestemmelser trcede dog sorst i Kraft to Aar efter Lo- vens Kundgjorelse, og saaledes at de som forinden have bestaaet den theoretiske Prove, endnu i de paafolgende tre Aar have Ret til at underkaste sig sårskilt praktisk Prove. — Ved den lægevidenskabelige Eramen kunne, foruden de i Fundatsen ncevnte Eramens- gjenstande, efter Bestemmelse as Kongen, optages andre til Naturvidenskaberne og Lcrge- dommen henhorende Videnskabsfag. Eramen i et nyt Fag indtrceder ikke forend to Aar efterat Bestemmelse derom er afgivet. — Ved den philologiske Embeds- eller Skole- Se Annalerne 2 R. 4 B. S- 13? ff. <> **) Dette er dog, hvad Eramen Artium angaaer, lkke noget nyt/ saaledes ion? de aaruge Regn- staber udvise, med mindre Meningen flulde vcere, at der desuden stal erlcrgges 5 Spd. for Immatrikulationen. „ , . . . . ^ ^ , Om en hertil svarende Udvidelse af Undervisningen i ^'cerdomsstolcrne har sundet «ted, saa- ledes som hos os, derom kan Udg. her Intet oplyse, da Intet hidtil er meddelt i Annalerne om Forandringer ved disse Skoler. 222 Aarbog for 1846. lcvrer-Eramen have Eraminanderne, dels striftlig dels mundtlig, at gjore Nede for deres Kundskaber i den romerske og gråske Sproglcrrdom, i Historie, i Grundvidenskab og dens Historie, samt enten i det Hebraiske Sprog eller i Oldnorsk i Forening med Modersmaa- lets Literatur. (Istedetsor Mathematik, som bortsalder, er altsaa tilkommet Grundvidenska- bens Historie samt Modersmaalets Literatnr, hvorhos Hebraisi kan ombyttes med Oldnorsk. Et Reglement for det sprogvidenskabelige Studinm er under Behandling.) — Den som ved en til et Semester henborende Embedseramen er erklæret umoden, maa ikke tilste- des Adgang til den Eramen som afholdes i det paafslgende Semester. — Det aka- demiske Kollegium meddeler Doktorgraden i Gudslcrrdom, Lovkyndighed, Lcrgedom og Grundvidenskab. (Saavidt skjounes bortfalde altsaa de lavere Grader, ligesom kongelig Be- myndigelse ikke lcengere behoves til Gradens Meddelelse.) Den som attraaer Doktorgraden maa med bedste Karakter have udholdt deu bans Fag vedkoinmende Embedseromen *): ban har derncrst at indsende til Kollegiet Anmeldelse om at ville offentlig disputere for Graden, ledsaget af Udsigt over sine vigtigste Studier samt den af ham for den attraaede Grad for- fattede Afhandling i det latinske eller norske Sprog. Naar Afhandlingen erklceres fyl- destgørende, har han at holde tre prsvesorelcvsninger, samt naar disse ere befundne tilfredsstillende, offentlig at forsvaie sin Afhandling ester Anvisning af Kollegiet med Hen- syn til Tid og Sted, og ester eget Valg i det latinske eller norske Sprog. Naar For- svaret, der ligesom Afhandlingen og Proveforelcesningerne bedemmes af vedkommende Fa- kultet, eller af enkelte af og blandt sammes Medlemmer dertil Kommitterede, er befundet fyldestgørende, erholder Forfatteren Diplom som Doktor. For akademiske Vorgere som have absolveret Eramen philologiko-pdilosopbikum eller Eramen philosophikum med bedste karakter, stal Adgang til den pbilosophiske Doktorgrad staae aaben nden at de underkaste sig nogen Embedseramen; kun skulle de, forinden de stedes til at holde Provesorelcrsnin- ger, paa tilfredsstillende Maade skriftlige« udvikle tvende opgivne Themata af deres Fag. (Et Reglement for Doktorander er under Behandling, men endnu ikke meddelt i -An- nalerne.) — Folgende Bestemmelser i Universitetssundatsen tråde ud as Krast, nemlig §8 1, 2, 3, 4, 10, 13, 14, 15, 16, 19, 24, 25 sidste Passus, 27, 31 sidste Passus, 35, 50, 51, 52, 53 og 54. (Som af Annalerne 2 R. 4 B. S. 482 erfares, ere berved de sædvanlige Zsjndeligbeder ved Universitetet i Anledning af Kongens Fod- felsdag og Reformationen aldeles afskaffede^).) — Den i Overensstemmelse med Lov af 6te )uni 1^16 anordnede prcvliminareramen bliver kun at afholde fire Gange esterat ncrrvcerende Lov er traadt i Kraft. (Da Eramen afholdes to Gange aarlig, vil den altsaa ophore med 1847.) Naar den sjerde Eramen er asboldt, bortfalder Adgang til at indskrives som Studerende ved det norske Universitet uden ester at have erhvervet akademisk Borgerret. For dem der have bestaaet eller htrester beftaae Prcrlimincereramen, stal den lovbestemte Adgang til Embedseramen fremdeles staae aaben. —- Denne Lov tmder i Kraft den 1ste Januar ncrste Aar, forfaavidt som ingen anden Tidsbestemmelse ved de enkelte §§ findes fastsat. Angaaende den ny Indretning af den lægevidenskabelige Eramen er under 21de Oktober 1845 udfærdiget et Reglement, som det synes as det akademiske Kolle- gium, hvilket allerede i 1846 er bragt i Anvendelse, og hvis væsentlige Bestemmelser ere folgende»»»): Examen deles i 3 Dele. g. Forste Afdeling bestaaer i mundtlig Prove i Dyrvidenskab, Plantelcrre, Mineralogi, Skilningslcere, Livsvidenskab, Lagemiddellcere, deri Om dette er saaledes at forstaae, at en gudsvidenskabelig eller retslig Kandidat alene er be- rettiget til at tage Doktorgraden rcsp. i Gudslcrrdom og Retsvidenskab, men hvis han attraaer en Grad i det philosophiste Fakultet stal behandles som nedenfor bestemmes om dem der blot have taget anden Eramen, eller oin faadan Embedseramen, som hos os, ogsaa gjelder for denne Grad, sees ikke aldeles tydeligt af disse Bestemmelser. **) Istedetsor de ved disse Lejligheder udgivne Programmer, har Kollegiet besluttet, af og til at udgive saadqnne i Forbindelse med de halvaarlige ForelcrSnings-Fortcgnclser, hvortil Begyn- delsen er skeet i med en Afhandling af Prof-Holmboe: Sanskrit og Oldnorsk, en sprog- sammenlignende Afhandling. ^') Se Annal. anf. St. S. >1!. Det norske Universitet. 223 indbefattet Giftlcrre, i mnndtlig og forsogslig Prove i Skilsvidenflab, samt Prove i Lig- skilning. k>. Anden Afdeling bestaaer i skriftlig Udarbejdelse over en Opgave af hvilket- somhelst lagedommeligt Larefag, Statslagedommen undtagen, samt i mnndtlig Prove i lage- dommelig Sygedomslare og Helbredelseslare, deri indbefattet Lareu om Hudsygdommene, i baandlagelig Sygedomslare og Helbredelseslare, deri indbefattet Ojenlagedom, og i mundt- lig og fingerlig (manuel) Prove i Fodselsvidenskab, deri indbefattet Laren om Barselkvinders og spade Borns Behandling, c. Tredie Afdeling bestaaer i mundtlig og skriftlig Prove i indvortes og udvortes Sygebehandling, i mundtlig og fingerlig Prove i haand- lagelige Operationer, og i skriftlig Udarbejdelse over en Opgave af Statslcegedommen. — Tiden til de forfljellige Provers 'Afholdelse bestemmes af Fakultetet, dog saaledes at der i hvert Semester er for dertil Berettigede Adgang til at fremstille stg til hvilkenfomhelst Eramensafdeiing. Afvigelser sra denne Regel maa kun finde Sted forsaavidt Anledning til praktiske Prover maatte mangle. — Enhver Eraminand kan absolvere de to fsrfte Af- delinger enten i et og samme Semester eller i forfljellige Semestre, dog saaledes at an- den Asdeling absolveres senest i tredie Semester efterat Eramen i forste Afdeling er fuld- endt. Til tredie Afdeling har Eraminanden at fremstille stg enten i det forste eller andet Semester der folger efter det hvori anden Afdeling var absolveret. Den som ved bevist Sygdom eller andet af Fakultetet for ligesaa gyldigt erkjendt Forfald hindres fra at fuld- ende en paabegyndt Eramensafdeiing, eller at fremstille sig til de forfljellige Eramensasde- linger inden de oven fastsatte Tider, maa melde sig til Fortsættelse af Eramen saasnart hint Forfald ikke mere er tilstede. Overtrædelse heraf har til Folge, at de forhen aflagte Prover maa aflcrgges paa ny. — Akademiske Vorgere som have udholdt den ved Fundatsen anordnede Eramen philologiko-philosophikum*) have, for at erholde Testimonium publikum som c^xliejgii meii-cm-L*), flriftligen at besvare i det latinske Sprog tvende Opgaver, nemlig den som benhorer til anden Afdeling og den indvortes sygebehandlelige. Alle ovrige skriftlige og mundtlige Prover aflcrgges i det norske Sprog saavel af akademiske Borgere som af Praliminarister. — For Censuren fastsattes solgende Regler. Ligflilniugsproven bedommes af lo Medlemmer, og hvis de ikke kunne blive enige, tilkaldes en tredie Censor. Den til anden Afdeling horende skriftlige Prove i StatSlagedom bedommes af mindst tre Fakultetsmedlemmer. som til Bedommelsen af samtlige Besvarelser af en Opgave altid bor vare de samme. De sygebehandlelige Prover bedommes af de ved Universitetet ansatte La- rere i Sygebehandling. Alle ovrige Prover bedommes af Eraminator og to Medeenforcr, af hvilke den Ene altid maa vare Medlem af Fakultetet. Lraminanderne tildeles for bver af de to forste Afdelinger 6 og for tredie Afdeling 4 Specialkarakterer. Disse udtrykkes ved Tallene fra 12—1, hvilke Tal imidlertid ved Hovedkarakterens Beregning gives en forfljellig Talvardi eller Vagt, saaledes at 12 — 21, 11—20, 10—49, 18. 8 ^ 17, 7 16, 6 15, 5 13, 4 ^ 10, 3^-6, 2^-1 De enkelte Specialkarakterer bestemmes ved at tage Middeltallet af de af vedkommende Censorer givne Talbetegnelser, hvorved Brok under 0,5 bortkastes, og 0,5 eller derover regnes for 1. Naar Pluralitet af Censorer tilkjende en Eraminand Specialkarakter 1, kan den med ham paabegyndte Eramen ikke fortsattes. Af Specialkaraktererne bestemmes saavel sårskilt for hver Eramensafdeiing som for den dele Eramen Hovedkarakteren, ved at Summen af de givne Specialkarakterers Talværdier divideres med Karakterernes Antal, idet den herved udkomne Kvotient giver Taludtrykket for Hovedkarakteren. — Naar Eraminanden ikke til Hovedkarakter for en Eramensafdeling erholder mindst Tallet 11, anfees han ej at have bestaaet Eramen. Hovedkarakteren for den hele Lramen beregnes af samtlige givne Specialkarakterer paa den ovenansorte Maade. Bliver den erboldte Kvotient mindst fjorten, men under ser ten, tilkjendes akademiske Borgere Hovedkarakteren N,zl> caniemnenclus, Pra- liminarister Tredie Karakter. Bliver den serten etter derover, men under atten, tilkjendes Hovedkarakteren N->ucl illauljatulis eller Anden Karakter. Bliver den atten eller derover men under tyve, er Hovedkarakteren l^utlsdilis eller Forste Karakter, og bliver den tyve eller derover, skal derom flee Indberetning til Kongen. — Den som ester suldendt Eramen befindes for nogen af de svgebehandlelige Prover at have erholdt ringere Rarakter end ser, maa. om han end iovrigt har bestaaet sig saaledes at han ifolge de anforte Reg- ) Dog vel ogsaa den ny philosophiae Eramen? Det synes altsaa som om cn Kandidat gjerne kunde besvare disse Opgaver paa norsk mod blot at ansees som Cranunatus Mev. ^sr. negle tidligere Forhandlinger om dette Sporgsmaal i Annal. 2 N. ^ B- S. 351 —70. 224 Aarbog for 1846. ler kunde tildeles eu Hovedkarakter, dog, for at erholde testimonium publicum og derved 1>ieenti.i prseticancli, foge ved ny sygebehandlelig prsve at forbedre sin Karakter idetmindste til ser, uden at han derved kan forbedre sin Hovedkarakter. Saadan ny Prove kan han ej tillades at underkaste sig for i det paafolgende Semester. Skulde han heller ikke ved denne ny Prove erholde den antagelige Karakter, anfees han ikke at have bestaaet Eramen og maa, hvis han atter melder sig, underkaste sig samtlige Prover paa ny. —- For dem som i et og samme Semester have fuldendt Eramen, bestemmes Hovedkarakteren paa samme Dag. Dekanus har at anmelde for Kollegiet Udfaldet af Eramen. Ved at med- dele de Eraminerede Resultatet af Hovedkarakteren og ved at overlevere dem de af Kollegiet udfærdigede 'keslimoriig pul)Iic<>, har Dekanus, i Overværelse af Fakultetets ovrige Med- lemmer, at modtage af dem der Lofte, at de som Lcrger stedse ville udsore deres Forret- ninger saaledes som de agte at forfvare det for Gud og deres Samvittighed. Dette Lofte kan af dem som maatte vcrre fraværende ogsaa indgives skriftlig. Dekanus udfærdiger ogsaa til det Departement under hvilket Rigets Lcrgedoinsvcrsen er henlagt, en Fortegnelse over dem som have fuldendt Eramen, og tilfojer tillige deri Enhvers Hovedkarakter, samt om og hvorvidt ovennævnte Lofte af Enhver er afgivet eller ikke. Angaaende Universitetets Samlinger og videnskabelige Apparater samt Byg- ninger, saavelsom om dets Gtipendievcesen og husholdelige Forfatning, forbeholder Udgiveren sig ved en anden Lejlighed at meddele Efterretning. li. Blandede Esterretninger. Angaaende Ssgningen af Studerende paa de tyske Universiteter indeholder Hall. allg. Lit. Zeit. (Jntell. V. 26 og 27, April <846) efter allg. preuss. Zeit. en interessant statskundskabelig Oversigt, hvoraf folgende er det vasentlige Indhold: Antallet af Studerende ved de fuldstaudig organiserede Universiteter i Tyskland, ubereg- net de Osterrigfle samt Kiel og Rostock, for hvilke Fortegnelserne mangle, men med Indbe- greb af Konigsberg, var i den seneste Tid folgende Gudsstu- Retsstu- Locgestu- i det philos. I Bayern kerende, derende, derende, stakultet. n?yncben (I>!44)...'..............................."^d2 Vyrtsburg (>8"/48^/4«)................................... 457 96 108 71 732 Bonn (1845/4«)................................... 213 226 100 135 674 Konigsberg (i 8^).............................. 74 87 79 1,4 353 Gripsvalde (l^/^.............................. 29 40 »2 66 227 ialt for Preussen 1337 57^3 815 10^0 4365 Folkemcengden i Kongeriget 15,471765, paa hver I0W0 2,«2i Studerende. Ialt for I—8 1487 2271 1186 1724 6668 Alt ialt 2824 Z4 6668, altsaa i hin af hver 10000 Jndv. 2,821, i disse derimod — 10000 — 4,310. Efter dette synes Tilbøjeligheden til at studere ikke i Preussen at vare,fremherskende fremfor det ovrige Tyskland, eller Hendragningen til Studierne over hele Tyskland at vcere ganske ligelig udbredt. Sammenligner man de enkelte Fakulteter, da findes de fleste Studerende at vcere Retsmcend. Af Totalsummen 11033 udgjort disse 3464 eller 31,4 Procent; paa de preussiske Universiteter af 4365 1193 d. e. 27,3 Procent, paa de andre tyste Universiteter af 6668 2271 eller 34,1 Procent. De sidstncevnte fremtråde ogsaa her stcerkere, saa at det ncrsten seer ud som om Advokat- og Dommerstanden i de ovrige tyste Stater behovede mere Tilvcert end den preussiske Justits. Hojst mcerkvcerdigt er det, hvor fremragende Hei- delberg er i denne Henseende: ncesten ligesaa mange unge Mennesker studere der Retsviden- skaben som i Berlin, over Halvdelen af det hele Antal, eller 61,»6 Procent, ere i Heidel- berg Retsstnderende, i Berlin kun 35,9. Efter Retsmcendene er de Gudslcerdes Fakultet det stcrrkeste. Af det hele Antal af 2824 Gudsstuderende tilhorte 703 eller neppe en Fjerdedel den katholske Gudslcerdom, nemlig i Mynchen .... 182 overfort 342 ' i Vyrtsburg.... 81 i Breslau . . . . , 216 i' Freiburg .... 79 i Bonn......145 '342^ 703 Evangelists Gudslcrrde altsaa 2121; de fleste af disse har Halle, forholdsvis de fcerreste Heidelberg. Efter Gudsmcendene folger i Antal det philofophifke Fakultet. Det er forholdsvis meget stcrrkt, og udgjor ved alle de ovenncevnte tyste Universiteter 24,87 Proe. af alle Studerende; ved de preussiske 23,30, ved alle de andre 25,86 Procent: Forholdet er altsaa her temmelig lige; det storste Antal viser Mynchen, af de preussiske Universiteter iscer Berlin, Breslau, Bonn og fornemmelig Konigsberg, hvor (ligesom i Giesfen, Tybingen og Mynchen), det philofophifke er det stcerkeste af alle Fakulteter. Det synes, at Trangen til videnskabelig Dannelse i det Hele stedse bliver stcerkere; thi alle de som ikke attraae Embede tilhore mest dette Fakultet. Det lægevidenskabelige Fakultet er i det Hele det svageste. Af det anforte Totalantal 11033 ere kun 2001 d. e. 18,13 Procent Læge- studerende; dog vise nogle Universiteter, efter Udstrækningen af de der bestaaende lcegedomme- lige Anstalter og Lcerernes Beromthed, ualmindelig stcrrk Sogning, saasom Vyrtsburg, Got- lingen, Berlin, ved hvilke det lægevidenskabelige Faknltet endog er stcerkere end det gudslcerde. Universitetets Aarbog, 1KW. ' 15 226 Aarbog for 1846. I det Hele fordele de Studerende paa de her betegnede Universiteter sig efter Fakul- teternes Styrke saaledes: Retsmcvnd........3464 eller 31,4 Procent. Gudsloerde........ 2824 — 25,6 —- Lægestuderende....... 2001 — 18, i — i det philosophiste Fakultet 2744 — 24,9 — 11033 eller 100 Procent. Universiteterne selv solge i Orden saaledes Berlin..................1608 Studerende eller 14,6 Procent. Mynchen................1295 — — 11,7 — Heidelberg..............907 — —>8,2 — Tybingen................890 — — 8,i — Leipskg . . . ............825 — — 7,5 — Breslau................771 — — 6,9 ^ Halle....................732 — — 6,g — Bonn..................674 — — 6,1 — Gottingen..............653 — — 5,9 — Vyrtsburg..............470 — — 4,8 — Giessen..................446 — — 4,0 — Iena....................408 — — 3,7 — Konigsberg..............353 — — 3,2 — Erlangen................335 — — 3,li — Marburg................227 — — 2,1 — Gripsvalde..............227 — — 2,l — Freiburg................212 — — 2,ci —__ 11033 Studerende eller 100 Procent. Gaaer man nogle Aar tilbage i Tiden, navnligen til 1837, da findes de samme her anforte Universiteter at have haft folgende Sogning: Gudsstu. Retsstu- Lagestu- i det vliilos. . derende. derende. derende. Fakultet. ^ Nr. 1—8*).......... 1548 1886 1389 1462 6285 de preussiske Universiteter . . . . 1516_950_903_839_4208 ialt 30V4 2836 2292 2301 10493 Ved den davcerende Folkemængde af hele Tystland efter den her angivne Udstrcekning, 28,895377 Jndv., kom altsaa paa hver 10000 Mskr. 3,681 Siuderende, altsaa noget mere end i de senere Aar, paa den preussiske Stat, hvis Folkemængde da var 14,098125, 2,985, paa de ovrige tyske Lande (Folkemængde 14,797252) 4,247 Studerende for hver 10000 Jndv. I Forhold til den senere tiltagne Folkemængde har saaledes Antallet af studerende noget aftaget, saavel i det Hele som i den preussiske Stat for sig, i de ovrige tyste Lande derimod noget tiltaget. Betragtes de enkelte Fakulteter, da have de gudslcerde og de lægevidenskabelige Fakul- teter aftaget, nemlig det gudslcerde ved samtlige Universiteter fra 3064 til 2824 d. e. 100: 92,2 — de preussiske — — 1516 - 1337 — 100:88,2 — de ovrige — — 1548 - 1487 — 100: 96, t det lægevidenskabelige — samtlige Universiteter — 2292 - 2001 —- 100:87,7 — de preussiske — — 903 - 815 — 100:90,8 — de ovrige — — 1389 - 1186 — 100:85,4 Derimod have de to andre Fakulteter tiltaget, nemlig: det retsvidenskabelige ved samtlige Universiteter fra 2836 til 3464 d. e. 100: 122, l — de preussiske — — 950 - 1193 — 100:125,5 _ de ovrige — — 1886 - 2371 — 100:120,! Summerne for de enkelte Universiteter udelades her som mindre interesserende for danske re. Blandede Efterretninger. 227 det philofophiske Fakultet ved samtlige Universiteter fra 2301 til 2744 d. e. 100: 119,3 — de preussiske — — 839 - 1020 — 100:121,6 — de evrige — — 1462 - 1724 — 100: 118,6 Beregner man nu Tegningen ved Rjsbenhavns Universitet, endog blot efter den laveste oven S. 80 anferte Beregning, 820, i Forhold til Folkemængden efter den seneste Tcelling, 1,350327, da kommer paa hver 10000 Jndv. 6,072 Studerende, altsaa med et Par Und- tagelser et storre Antal end i de fleste af de mindre tyste Stater, og langt sterre end enten i Preussen for sig eller i Tyskland i det Hele. Antages det rimeligere Antal af idetmindste 900, bliver Tallet for hver 10000 Jndv. 6,665 Studerende. I den ovennævnte Rcekke- folge vil vort Universitet komme som Nr. 3, imellem Mynchen og Heidelberg. For Norge med en Folkemcrngde af 1,328000, bliver Forholdet, paa samme Maade beregnet, eftersom den oven S. 214 angivne nuværende Segning anrages til 476 (uden Prceliminaristerne) eller til 552 (med disse), paa 10000 Jndv. resp. 3,584 og 4,157. I Rcrkkefolgen kommer Frederiks-Universitetet imellem Gettingen og Vyrtsbnrg, og vil altsaa, naar man medregner dels Kjebenhavn, dels Rostock og Kiel, som begge hore til de mindste, komme til at staae netop i Midten. — Efter Hall. allg. Lit. Zeit., Zuli 1846, befandt sig da, ifolge tjenstmcesstg For- tegnelse, ved det Kieler Universitet 207 Studerende, deraf fra Hertugdømmet Holsten 99, sra Hertugdømmet Slesvig 77, fra Hertugdemmet Lauenborg 7(?)^), fra de ovrige danske Stater 2, fra andre Lande 22. Gudslcerdom studerede 62, Retsvidenskab 74, Læge- videnskab 36. — Ifolge de offentlige Blade ansloges i Aaret 1845 Universitetet i Leyden til en Frekvens af 600, de to andre Universiteter i Holland, Gronningen og Utrecht, af resp. 325 og 279 Studerende, eller tilsammen nasten det Selvsamme som Leyden alene. — I Aaret 1845 stnderede ved Universitetet i Athen 195 unge Mennesker, nemlig 5 Gudsvidenskab, 74 Lægevidenskab, 41 Lovkyndighed, 52 Philosophi og 23 Pharmaci. 88 vare Autochthoner, 107 Heterochthoner (fra Provindserne?). Hvorledes Hejskolens Beseg er i Tiltagende, sees deraf, at i det serste Aar efter dens Oprettelse talte den 52 Stude- derende, det andet Aar 152, det tredie 110, det fjerde 142, det femte 152 og nu ncrsten 200. — De 4 Gymnasier havde tilligemed de 34 hellenifie Skoler over 5000, og de to hundrede og nogle og firsindstyve almindelige Skoler 1^000 Disciple^). (Ester offentlige Blade og Hall. allg. Lit. Z. Febr. 1846.) — Aarbogen har tidligere omtalt den ny Universitetsbygning i Tybingen. I Hall. allg. Lit. Zeit. Maj 1846 meddeles af en „i de sidste Dage" udkommet Beskrivelse over sammes Indvielse den 31te Oktober 1845 derom folgende Efterretninger. Bygningen, beliggende ved den ny anlagte Vilhelmsgade, er i tre Aar bleven fuldendt, og indeholder en stor Mcengde venlige og efter Omstændighederne mere eller mindre rigt prydede Rum. En fcrregen Prydelse ere de talrige Billeder af Professorerne som indtage Vceggene i flere af Lejlighederne, ifcerdeleshed Eramensvcrrelserne. Den store Festsal er meget smukt anlagt og dekoreret, men venter hidtil paa 4 Freskomalerier, hvortil den sidste Stænderforsamling endnu ikke har villet bevilge Omkostningerne. En offentlig af Regjeringen foranstaltet Jndvielfeshojtid havde Ministeren for det Indre afslaaet, ligesom han heller ikke var. tilstede ved den af Universitetet holdte Fest. Festindbydelsen var forfattet af den davcerende Rektor Prof. I)r. Walz (cle religions linm.iiioium giiliciuissim.i. part. I). Afskedsordene i den gamle Senatssal udtalte Universitetets Senior l)r. E. v. Schrader; til de Studerende^ ben- vendte Seminaristen Jordan nogle Ord fra Balkonen af den gamle Aula. I festligt Optog gjennem en af Menigautoriteterne oprettet AZreport ncrrmede man sig den ny Bygning, ved hvis Der Neglen overleveredes Rektor. I Solennitetssalen, i hvilken imidlertid og^aa Kron- prindsen, som 1841 havde lagt Grundstenen, og Gehejmeraadsprcesidenten v. Maneler, til- ligemed mange andre Gjcester, havde forsamlet sig, holdt Prof. Walz den tyste Festtale, i hvilken iscrr Opfordringen til de Studerende om at opgive Duellerne tyder paa den kraftige, karakterfaste Mand, der uden Omfvob udtaler sit Hjertes Mening, stlv med Fare for at stede. Promotionerne ere bekjendte. Herpaa fulgte ved Kantsleren v. Wachter Prisuddelingen ") I Texten staaer 77 for Htd. Lauenborg, ingen for Slesvig, hvilket naturligvis maa vcrrc en Trykfejl; naar Tallene rettes og suppleres som ovenfor, kommer det fulcc Tal -^17 ur. "') Disse Tal synes dog ved deres Storrelse noget mistcrnkelige. 228 Aarbog for 1846. til de Studerende og Taksigelse til Enhver som havde stemmet den ny Bygning og becrret den fijonne Fest med sin Narvcrrelse. Et Festmaaltid for 300 Personer var foranstaltet i den akademiske Ridebane og i samme Rum om Aftenen en stor „Kommers", i hvilken, foruden de virkelige Studerende, mange af de gamle Kommilitoner deltoge. Et glimrende Bal i Musceet Dagen efter dannede Slutningen af Festlighederne. — Som bekjendt, hedder det i Hall. allg. Lit. Zeit. Aug. 1846, har Hr. Malgaigne ved c,indres weclic:«! i Paris i Novbr. f. A. udtalt en streng Dadel over den paa flere tyste Universiteter endnu bestaaende Misbrug af promotioner for Fraværende ved de lægevidenskabelige Fakulteter, og det med Rette, forsaavidt Anken er grundet. Hr. Malgaigne bar dog Uret, sorst naar han paastaaer, at dette er den sædvanlige Vej ad hvilken de tyske Lager erhverve Tilladelse til Praris, medens dog en saadan Promotion 'i ingen af de tyste Stater er forbundet med Berettigelse til at praktisere; derncest naar han gjor det lægeviden- skabelige Fakultet i Marburg den Bebrejdelse, at denne Misbrug endnu der bestaaer, ja endog af samme drives til det Yderste. Hvor uretfardig denne Bebrejdelse er, fremgaaer deraf, at det lcegelige Fakultet i Marburg i Nr. 21 af Allg. (Augsburger) Zeit. ved sin Dekanus tjenstmcesstgen har erklceret, at ved samme i de sidste 25 Aar (1821—46) as 80 Ansogninger om Promotion in sksenli-, ikke mere end 6 ere blevne bevilgede, og at i de sidste 10 Aar ikke en eneste mere har fundet Sted.