Det lirrde Skolevirscn.
sin Aargang for 1844 har Aarbogen meddelt, hvorledes Direktionen, efterat det ved
den kongelige Beslutning af 9de Febr. s. A. var bleven allernaadigst bestemt, at en for-
bedret og udvidet Indretning forelobigen til en Prove skulde indfores i de tre Lårdoms-
skoler i Kjobenhavu, Odense og Kolding, —- hvilken Indretning senere er bleven narmere
bestemt ved den uuder 25de )uli 1845 approberede provisoriske Plan, hv. s. forr. Aarg.
S. 184 ff. — i en kort efter nedlagt allerunderdanigst Forestilling fandt sig foranlediget
til at udvikle de Gruude der efter Dens Formening talede afgjorende for Nødvendigheden af,
at noqle af de nuvarcnde Lcerdomsskoler nedlcrqqes, for at derved kunde vindes de
nodvendige Betingelser, saavel i Henseende til Undervisningen som til Pengemidlerne, for at
give de ovrige Lardomsfloler den samme Forbedring og Udvidelse, som for de tre oven-
nævnte nu var bestemt; hvorfor Direktionen udbad sig allernaadigst bemyndiget til at ind-
lede de fornodne Forhandlinger med vedkommende Autoriteter i forbemeldte Henseende (se
Aarb. 1844 S. 205—8).
Umiddelbart efter at have modlaget den kongelige Skrivelse af 18de Apr. 18-14,
hvorved faadan Bemyndigelse meddeltes (sst. S. 208), tilskrev Direktionen det kongelige
danske Kancelli om at give Borgei forstanderne og ovrige Autoriteter i de fire Paagjel-
dende Menigdomme (Slagelse, Vordingborg, Randers og Horsens), samt Stiftsovrighederne,
Lejligbed til at yttre sig over, hvorvidt der, for det Tilfalde at Skolerne i disse Byer
skulde blive nedlagte, maatte vare tilstrækkelig Grund for Menigdommen til at gjore Paa-
stand paa at nogen, og da hvilken, Andel af de Skolerne tillagte Jndtagter og Ejendomme
skulde overlades Byerne til Forbedring af disses Skolevasen, ligesom Den udbad sig Kan-
celliets egne Uttringer over Sagen.
Direktionen troede fra sin Side at maatte antage, at ved narvarende Lejligbed, ligesom
ved Nedlaggelsen af de tre Lardomsskoler i Helsingor, Nakskov og Nyborg i 1838, burde
Hovedgrundfatningen for Midlernes Deling mellem det larde Skolevafen og vedkommende
Menigdom vare den, at de den nedlagte Skole i sin Tid af Regjeringen tillagte Ind-
tagter burde vare til fri Disposition for LardomSflolevafenet ialmindelighed, medens de fra
Privates Gavmildhed hidrorende Jndtagter, hvor ingen udtrykkelige Bestemmelser i ved-
kommende Fundatser vare givne, hvilke naturligvis da bleve at folge, burde deles halvt
mellem Byen og Lardomsskolevasenet, eftersom begge Momenter, nemlig Gavens Bestemmelse
til Fordel for Lardo msfkolen og for Byens Skole, pyntes at maatte tilkomme lige
Vagt, og Sagen da ved Skolens Oplosning ikke vilde kunne afgjores anderledes end^ved
en lige Deling; hvorhos dog Direktionen, ligesom ved den nysnavnte Lejlighed fandt ^?ted,
saaledes ogsaa nu vilde vare villig til, af Hensyn til Billighed, og for at Byerne kunde
sattes istand til at give deres Skolevasen en bedre og fuldkomnere Indretning, at indromme
dem betydeligt mere end hvad det ansorte Princip vilde medfore, navnligen at dels ialmin-
delighed Skolebygningen med Inventarium og Apparater, og derhos faadanne Afgifter som
af Byerne selv eller deres Kirker og deslige vare tillagte den larde Skole, udelte sorbleve
ved Byerne, og at dels enkelte af de aastedlige Omstandigheder tilraadede Lempninger af
Principet indrommedes til Fordel for Byerne.
Den fornodne narmere Oplysning om de Resultater til hvilke en saaledes udtallet
Delingsplan i det foreliggende Tilfalde vilde fore, indeholdes for Vordingborg Skoles
Det lcrrde Skolevcesen.
161
Vedkommende i efterstaaende Fortegnelse over de Ejendomme som vare denne Skole tillagte,
samt Angivelse af den Maade hvorpaa Direktionen, overensstemmende med de angivne
Grundsætninger, havde tcrnkt sig disse Midler efter Retfærdigheds og Billigheds Fordringer
delte mellem Menigdommen og det lcrrde Skolevcesen, saalcdes at begges Tarv kunde vcrre
iagttaget.
De Vordingborg Skole tillagte Ejendomme og Jndtcrgter vare, foruden Bygninger
og Inventarium, folgende:
1.	Skolens Kapitalformue, 734 rb., bvoras den aarlige Rente er c. 29 rb.
2.	Kastrup Sogns Kongetiende, der giver i aarlig Afgift 3 Td. Rug, 206 Td. 1 Skp.
l/lx Fdk. Byg, 3 Td. 2 Skp. Havre og 5 Traver Halm, som, efter rimelige Mid-
deltarter af 20 mk. pr. Td. Rug, 18 mk. pr. Td..Byg og 12 mk. pr. Td. Havre
omtrent vil svare til et Pengebelob af 635 rb.
3.	Degnebyg af Landsognet, 26 Td. 2 Skp. Byg, svarende ester de anforte Tarter
til 79 rb.
4.	Degnepensioner af Baarfe, Hammer, Vster- og Vester-Flakkeberg Herreder, 170 rb. 16 sk.
5.	Stipendiefonden ejede en rentebærende Kapital af 2317 rb., hvoraf Renten er
c. 93 rb., samt en Jordafgift af 2^ Td. Byg etter i Penge c. 7 rb. 48 sk., og af
den nedlagte Ringstedske Skoles Jndtcrgter 45 rb. 78 sk. aarlig, hvilken sidste Jnd-
tcegt indbetaltes umiddelbart i den almindelige Skolefond, og fra denne var bleven
Skolens Stipendiefond aarligen refunderet.
Desuden havdes et privat Legat, det Suhrste, for Dimissi fra Skolen.
As samtlige disse Ejendomme og Jndtcrgter vilde, overensstemmende med det Oven-
anførte, vcrre at overlade til Byen Skolebygningen med Inventarium og Apparater —
dog med Undtagelse af Bibliotheket, der ikke kunde indbringe Menigdommen nogen Fordel
som kunde staae i Forhold til den Vcrrdi det kunde have for de ovrige Lcrrdomsskoler —
og den under Nr. 3 opforte Jndtcrgt af Degnebyg af Vordingborg Landsogn, ihvorvel
det kunde vcrre Tvivl underkastet, om sidstncrvnte kunde scrttes i Klasse med de ovenncrvnte
Jndtcrgter der ydes af vedkommende Byer selv. Jndtcrgten as Nr. 2 og 4, Kongetienden
og Degnepensionerne, burde tilsalde det lcrrde Skolevcesen alene. Uagtet Jndtcrgten under
Nr. 1, Skolens Kapital, ester Principet ligeledes burde tilfalde Skolevcrsenet, troede Direk-
tionen dog at burde indromme, at den overlodes Byen udelt. Hvad Stipendiefonden an-*
gaaer, da var det klart at de 45 rb. 78 sk. aarlig, der udbetales fra Ringsted nedlagte
Latinskole og hidrore fra Vrivat-Legater til den forrige Latinskole i Nestved, nu maatte
overgaae til en anden Lcrrdomsskole. Den ovrige Del, nemlig de 2^ Td. Byg og Kapitalen
2317 rb., vilde efter Reglerne vcrre at dele lige; imidlertid mente Direktionen ogfaa her
at burde lade Billighed mod Byen komme i Betragtning og at kunne overlade denne disse
Jndtcrgter udelte, uagtet, hvad Kapitalen angik, det Udtryk i den for det derunder indbe-
fattede Schouske Legat paa 1100 rb. udstedte Fundats, „at det er sijcrnket af Taknemme-
lighed for den fri Undervisning han har nydt i den lcrrde Skole", ncrrmest Hntes
at tale i Gunst af det lcrrde Skolevcrsen.
Foruden de ovenncrvnte Jndtcrgter vare der endnu tvende andre som stode i en vis
Forbindelse med Skolen. Disse vare 50 Td. Byg som ved Ringsted Skoles Nedlceggelse
henlagdes til Vordingborg Skole, og nu ere indbefattede under den Zordafgift der under
Et indbetales fra Ringsted By til den almindelige Skolefond, og de saakaldte Kostpenge
fra Amtstuen, 416 rb. aarlig, som udgjore en Del af de under Et i Skolefonden fra
Finanskassen indbetalte og i Budgetterne som 1ste — tidligere 2den — Jndtcrgtspost
„Refusion fra Finanserne" opforte 6138 rb. 88 sk. Den forstncrvnte af disse Jndtcrgter
maatte uimodsigeligen, ligesom hidtil, forblive ved den almindelige Skolefond; dcn sidst-
ncrvnte horte efter det Anforte og ifolge sin Oprindelse ligefrem under Begrebet kongelige
Gaver, og turde som Tilskud fra Statskassen haabes beholdt, ogjaa ester den skoles Ned-
lceggelse til hvilken den oprindeligen var henlagt. Imidlertid ansaae Direktionen sig, ved
Hensynet til de indskrcenkede Jndtcrgtskilder der vilde kunne overlades Byen, foranlediget til
at tilbyde, at Den vilde allerunderdanigst andrage paa dette Tilskuds Deling mellem det
lcrrde Skolevcesen og Menigdommen.
Uagtet, ifolge de indkomne Erklcrringer, saavel Menigbestyrelsen og sammes Afdeling
Skolekommissionen, som Skoledirektionen og det kongelige danske Kancelli havde anseet det
for onskeligt at den lcrrde Skole kunde vedligeholdes, saa erkjendte dog de aastedlige Autoriteter
Betydningen af den paabegyndte Skolereform for det Hele, og indrommede, at hvis det til
dette Ojemeds Opnaaelse blev nodvendigt at nedlcrgge nogle af Skolerne, vilde Vordingborg
Universitetets Aarl'og, 1L4K.	11
162
Aarbog for 1846.
Skole, ifolge sin Beliggenhed, ikke kunde gsore Regning paa at vedligeholdes, men, medenS
Kommissionen yttrede, at det vilde vcere onfleligt, at der dog i Byen forblev en mindre
Skole, et Slags Middelskole, hvorfra Disciplene omtrent i deres 14de Aar kunde
gaae over til de storre Skoler, for fra disse at dimitteres, havde derimod Skoledirektionen
anseet Oprettelsen af en Realskole for hensigtsmæssigere, og Kancelliet formente, at Byen
bavde et billigt Krav paa at beholde en vcrsentlig Del af Indtægterne til Forbedring af
dens Skolevcesen. Ogsaa fandt Kancelliet den af Direktionen foreflaaede Deling passende,
dog faaledes, at foruden Skolebygningen ogsaa Rektorboligen burde overlades Byen, hvorhos
det af Samme fandtes onskeligt, at denne tillige, efter Menigbestyrelsens Andragende, kunde
tilstaaes ogsaa den anden Halvdel af Kostpengene, samt Discipelbibliotheket og den Del af
Skolebiblioteket som ikke henhorte til klassisk Sproglcerdom og Grundvidenskab.
Hvad disse Begæringer angaaer, var Direktionen af den Formening, at hvor der ved
en Skole haves en farlig Rektor bol i g, iscrr hvor denne, som i Vordingborg, er opfort
udelukkende for Lcerdomsskolevcesenets Regning — hvilket lovrigt ogsaa her gjaldt om
Skolens ovrige Bygninger —der syntes det klart, at Byen ved Skolens Nedlceggelse maatte
bave lige saa lidet Krav paa denne Bolig, som den vilde have paa at beholde det Belob
der muligen kunde vcere en Rektor tillagt som Huslejegodtgjorelse, bvor Embedsbolig ikke
findes. Angaaendc Kostpengene fra Amtstuen er det ovenfor forklaret, hvorfor denne
Indlagt, som ren kongelig Gave, maatte, i Overensstemmelse med de her udtalte og tid-
ligere stedse sulgte Grundsætninger, ligefrem kunne vindiceres for det lcerde Skolevcesen.
Naar Direktionen derfor paa dettes Vegne desuagtet vilde vcere villig til efter Omstændig-
hederne at imodekomme Menigbestyrelsens af Kancelliet tiltraadte Onske i Henseende til begge
de attraaede Jndrommelser, da maatte dette betragtes som et rent Offer fra Skolevcesenets
Side, fremkaldt ved Hensynct til de ringe Indtægtskilder der ellers vilde levnes Byen til
dens Undervisningsvcrsens Forbedring.
Der vilde jaaledes ved Nedlceggelsen kunne tillcegges:
^Nemgdommen: foruden Skolebygning og Rektorbolig med Inventarium og Appa-
rater, samt den Del af Bibliotheket der ikke forbeholdes det lcerde Skolevcesen:
Skolens Kapital..........734 rb.
Stipendiefondens Kapital og Kassebeholdning,
»	sorsaavidt den ikke bestod i Oplagspenge, der tilhorte
Disciplene, altsaa idetmindste.......2317 —
3051 rb7^
som giver en aarlig Rente af omtrent.........122 rb. „ fl.
Degnebygget, beregnet efter ovenncrvnte Tart, c...... 79 — -
Kostpengene fra Amtstuen...........416 — „ -
Stipendiefondens Kornindtcrgt, c........ 7 — 48 -
eller tilsammen aarlig............... 624 rb. 48 sk.
hvorimod der vilde blive for det lcrrde Skolevæsen:
Kastrup Tiende, omtrent............635 rb. sk.
Degnepensioner..............470 — 16 -
eller tilsammen . . 805 rb. 16 sk.
samt til Stipendiers Forogelse ved andre Skoler 45 rb. 78 sk. aarlig.
Det med denne Skole forbundne Suhrske Legat kunde ikke medregnes her, da det
ved Fundatsen er forbeholdt den endnu levende Fundator, at gjore Bestemmelse om dets
Anvendelse, naar Skolen nedlcegges.
Hvad Slagelse Skole angaaer — hvis Jndtcegter og Ejendomme det vil vcere
unodveudigt her at opregne, da Resultatet blev, at Skolen ikke flulde nedlcegges —, da
vilde ester den as Direktionen paatcenkte Plan denne Skoles betydelige Jndtcegter vcere saa-
ledes at dele mellem Byen og Skolevcesen et, at hin vilde tilfalde et Beleb af 5380 rb.,
dette af omtrent 5565 rb. aarlig, hvorhos en Kapital af 1700 rb. af Stipendiefonden
vilde vcere at overfore til en af de andre Skolers Stipendiefond.
Af denne By's Menigbestyrelse var imidlertid paa det Indstændigste protesteret mod den
lcerde Skoles Nedlceggelse, og den havde endog ment derfor at kunne paaberaabe en historist
Ret, idet de store Midler som ved Fundatsen af 24 Oktober 1585 — ncermere reguleret
) Se om dette forr. Aarg. S. 43 f.
Det lcrrde Skolevæsen.	163
under 17 Septbr. 1751 og ved en Kongestrivelse af 22 Deebr. 1812 — vare fljcenkede
som Fællesfond for Byens Hospital og dens Lcerdomsskole, der nu oppebåre respektive H
og ^ af sammes Revenyer, flulde, navnligen ved det tilfojede Tilsagn om sammes ubryde-
lige Overholdelse, indeholde en Adkomst for Byen til at paastaae saavel Skolen som Hospi-
talet vedligeholdt. Direktionen skjonnede dog ikke, at denne Paastand havde nogen gyldig
retlig Hjemmel, idet det maatte antages, at Fundatsen, ved at tillcrgge den allerede tidligere
i Slagelse By varende Skole en vis Andel af Hospitalets Jndtcegter, hovedfageligen maa
have tilsigtet, hvad der og stemmer med de brugte Udtryk, at stemme lcerd Skoleunder-
visning, uden derved at afficere Adgangen til at give Gavens Anvendelse saadanne Lemp-
ninger som i Tidernes Lob maatte findes nodvendige og tjenlige til Ojemedets Opnaaelse,
hvorfor der heller aldrig havde vceret remonstreret imod, at den Del af Indtægterne som
ikke behovedes til Skolens eget Tarv, var, ved at indflyde i den almindelige Skolefond,
kommet andre Skoler tilgode.
Men hvad der paa den anden Side uncegteligen fortjente at komme i vcrsentlig Be-
tragtning til idetmindste ikke for Tiden at insistere paa denne Skoles Nedlæggelse, var den
Omstcendighed, at naar Vordingborg Skole nedlagdes, vilde Slagelse Skole vcrre den eneste
egentlige offentlige Lcerdomsskole i det sydlige Sjcrlland, idet Skolerne i Soro og Herlufsholm
tillige ere Opdragelsesanstalter af en noget sceregen Karakter. Og hertil kom, hvad det
Formnelige angaaer, den Betragtning, at der vel var beregnet at ville ved denne Skoles
Nedlceggelse beholdes for det lcrrde Skolevcesen — med Indbegreb af de halve Hospitals-
indtcrgter —> et Belob af................ 5565 rb.
men heri vilde da strar afgaae de Vartpenge som maatte tillcegges de afgaaende
faste Lcerere med................... 2800 —
saa at der kun levnedes et Overstud af............ 2765 rb.
hvorimod denne Skole i sin nuvcerende Forfatning havde hidtil givet et betydeligt Overskud,
der efter de senere Aars Gjennemsnit havde udgjort mellem 5 og 6000 rb. aarlig, og om
end, naar Skolen konserveredes og gaves den samme Reform hvori de svrige forventedes del-
agtiggjorte, en Del af dette Overskud vilde medgaae til Udredelsen af de forogede Bekost-
ninger fom denne Reform vilde medfore, saa vilde der dog blive et Belob tilbage som
ikke vilde vcere mindre end det der kalkuleredes at ville vindes ved Nedlæggelsen.
Da Direktionen saaledes maatte indromme, at i undervislig Henseende mindre talede for
dennes end for de andre Skolers Nedlceggelse, og da Den derhos kun under Forudscetning
af, at Dens Paastand om at beholde Halvdelen af Hospitalsindtcegterne — hvilket man fra
Byens Side bavde modsat sig — gaves Medhold, turde vedblive sit Andragende om denne
Skoles Nedlceggelse, der selv under denne Forudscetning turde vcere betcenkelig i formuelig Hen-
seende, havde Den troet at burde for Ojeblikket frafalde sin tidligere yttrede Anskuelse med Hen-
syn til denne Skole, saaledes at den indtil videre ikke vilde vcere at nedlcegge.
Hvad dcrncest Amiders Og porsens Skaler angaaer, da skal ligeledes her, af den
samme Grund som ved Slagelse Skole, ikke opregnes de enkelte dem tilhorende Jndtcegter
og Ejendomme, men alene bemcerkes, at efter den af Direktionen forestaaede Deling vilde
af banders Skoles Jndtcegter forblive ved Byen c. 679 rb. aarlig og tilfalde det lcrrde
Skolevcesen c. 1795 rb., samt tvende Legater paa tilsammen omtrent 1000 rb. blive at
henlcegge til en af de andre Skolers Stipendiefond; men af porsens skoles Midler til-
falde Byen et aarligt Belob af onitrent 1555 rb., det lcrrde (skolevcesen omtrent 1526 rb.
og til Inddragelse i andre Skolers Stipendiefonds blive en aarlig Jndtcegt af omtrent
326 rb., hvorhos i Universitetets Legatmasse vilde vcere at inddrage, til Fordel for Stu-
derende fra HorfenZ By og Omegn, hele Stipendieoversknds-Fondens Kapital til Belob
omtrent 10000 rb.	. .
Med Hensyn nu til Sporgsmaalet om, hvad der i formuelig Henfende vilde vuues
ved den paatcenkte Nedlceggelse as de ovenansorte 3 skoler, da havde de egentlige Aaicl
selv vedkommende Udgifter for samme i Aaret 1844, efter de indkomne Regnsiaber, udgjort:
for Vordingborg Skole..............^
—	Randers Skole ...............
—	Horsens — .............. 5070 -
17992 rb.
Disse Udgifter vilde naturligvis i Tilfalde af Skolernes Nedlceggelse blive
besparede, med Undtagelse af den Del af honningerne der maatte gaae over_
17992 rb.
II *
164
Aarbog for 1846.
Fra forr. S. 17992 rb.
til Vartpenge, nemlig de fulde Gager for 2 Rektorer, 2 Overlarere og 3
Adjunkter (idet de ovrige Poster enten ikke vare besatte, eller beforgedes af
konstituerede eller Timelærere)..............5700 —
saa at Besparelsen (saalange Vartpengene vedvarede) vilde vare .... 12292 rb.
Indtag terne for de navnte 3 Skoler havde for samme Aar vccret
for Vordingborg............ . 1858 rb.
—	Randers..............3519 —
—	Horsens..................2476^—
7853 rb.
As disse vilde kun en mindre Del tabes, idet der, som oven
amert, var regnet paa at beholdes
sra Vordingborg......... 805 rb.
—	Randers..........1795 —
—	Horsens.......... 1526 —-
4126rb.
og derhos vel kunde gjores Regning paa at beholde
for de andre Skoler en saa stor Del af Tegningen,
at derved kunde indkomme i Skolepenge omtr. . . 2000 —>
tilsammen - 6126 —
sygelig vilde af Jndtcrgten alene tabes....... ....— 1727 —
og for de andre Skoler indvindes............. 10565 rb.
Der vilde saaledes, ved af de 15 larde Skoler at nedlagge de omhandlede tre, kunne
indvindes et Belob af noget over 10500 rb. aarlig strar, og i Tiden, naar de ovennavnte
Vartpenge ere opborte, omtrent 16200 rb.
Forelobigen er at bemarke, at blandt de derefter tilbageblivende 12 Skoler syntes der
ikke at kunne blive Sporgsmaal om Reformens Gjennemforelse i Nonne Skole, da denne,
ifolge sin Beliggenhed paa en isoleret O af temmelig indflranket Folkemængde og efter den
hidtil vnndne Erfaring, neppe knnde formodes nogensinde at ville faae et saadant Discipel-
antal der endog blot nogenlunde kuude narme sig det Antal som ester det tidligere Udviklede
maatte antages at vcere en Betingelse sor en udvidet Skoles heldige Bestaaen. Men hertil
kom endnu den Omstcendighed, at det paa Grund af de fceregne Forbolde raa Bornholm
var bleven anseet tilraadeligt at forbinde nogle Realklasser med denne Skole, hvorom Be-
stemmelse var givet ved allerhøjeste Beslutning af 3die November 1813, og det var neppe
usandsynligt, at Interessen sor denne Gren as Undervisningen kunde tiltage saaledes, at
den esterbaanden vilde blive det overvejende Moment ved denne Skole.
Ved nu at undersoge, hvilke Pengemidler der vilde vare disponible til det larde Skole-
væsens Udgifter i det Hele, under Forudscetning af Reformens Gjennemforelse ved de
ovrige 11 Skoler, vilde det ikke gaae an at lagge den seneste Tids Ersaring alene til Grund,
og man turde saaledes ikke kalkulere paa en saadan Jndtcegt ^om den i Aaret 1844 er-
holdte, hvor den havde udgjort ialt c............ 153000 rb.
eller efter Fradrag af de ovenansorte ved de tre Skolers Nedlaggelse bort-
faldende Andele af Jndtcrgten, ............... 1700
151300 rb.
I Aaret 1844, ligesom i de narmest soregaaende, indkom nemlig Kornindtagten ester
Kapitelstarter hvis Storrelse ikke med Rimelighed turde forudsattes at ville holde stg
gjennem en lcengere Rakke af Aar, og det antoges derfor rigtigst, her alene at kalkulere paa
saadanne Middelpriser der med nogen Sandsynlighed turde ventes opnaaede, hvortil derfor
her, ligesom ovenfor ved de enkelte Skoler, var antaget 20 mk. for Rug, 18 mk. for
Byg og 12 mk. for Havre. Saaledes beregnet vilde Jndtcrgten i det Hele ikke kunne
anflaaes hojere end omtrent 145000 rb.; men naar et saadant Belob kunde haves til fri
Disposition for Skolevæsenet, vilde det ogsaa nogenlunde blive muligt a^ gjennemsore
Skolernes Reform paa en saadan Maade som omtrent vilde svare til billige forventninger.
Dette var imidlertid ikke for Ojeblikket Tilfaldet, idet den meget betydelige Sum hvortil
Pensionerne til afgaaede Skoleembedsmand i de senere Aar var opvoret, nemlig omtrent
18000 rb., forsaavidt den skulde vedblive at hvile paa Skolevcchnet, vilde saaledes lamme
dettes Pengekrafter, at det vilde blive aldeles sat ud af Stand til ved egne Midler nu og
Det lcrrde Skolevæsen.
165
i det rette Tidspunkt at ivarksatte Reformplanen. Det var dersor stt Direttionen i sin
oven (S. 30 f.) omtalte, i Slutningen af 1845 forte.Brevverling med den kongelige
Finansdeputation bavde gjort de der anforte Jndrommelser med Hensyn til Universitetets og
Soro Akademi's Pensionsforpligtelse, og bvorefter var udvirket den sammesteds anforte
kongelige Beslutning af 10de Febr. 1846, ifolge hvilken paa den ene Side Skolevæsenet
skal fra 1ste Januar 1846 selv udrede samtlige Pensioner til asgaaede Skoleembedsmand og
rillige overtage Pensioner til deres efterlevende Enker og Born, men paa den anden
Side Finanskassen skal dels vedblive at udrede de i 1826 overtagne Pensioner, dels over-
tage paa den aftagende Pensionsliste Vartpenge for de Skolernes Embedsmand og Betjente
der entlediges ved den nu forestaaende Reform af Skolerne, dels udrede det aarlige Tilskud
der vil vare uodvendigt til Jvarksattelsen af denne Reform, hvilket Tilskud dog vil vare at
nedsatte, esterhaauden som det larde Skolevæsens Fond tillader det.
Under den Forudsætning nu, at der ifolge dette allerhojeste Tilsagn kunde tilstaaes det
lcrrde Skolevæsen et Tilskud som omtrent svarede til det samlede Belob af de nuvarende
Pensioner og af de eventuelle Pensioner til Embedsmands Efterladte, antog Direktionen, at
der ifolge esterstaaende Beregning vel vilde blive muligt med det ovennævnte Indtagtsbelob
af 145000 rb. at iværksatte Reformen, sorudsat at de tre Skoler bleve at nedlagge og
kun 11 Skoler at reformere.
Det vilde isardeleshed vare til Forbedring af Gager og Lonmnger til Skoleembeds-
mandene, at den betydeligste Forogelse af de nuvarende Budgetsfummer vilde behoves.
Til 11 udvidede Skoler, hver med 9 faste Larere, nemlig 1 Rektor, 2 Overlarere og 6
Klasselarere, antoges solgende Lonninger at ville udfordres:
2 Rektorer 5 2200 rb........... 4400 rb.
2 — 5 2000 —..........4W0 __
2 — 5 1800 —..........3600 —
2	— 5 1600 —..........3200 —
3	— 5 1400 - -..........4200 —
- 19400 rb.
8 Overlarere 5 1400 rb........... 11200 rb.
8—5 1200 —..........9W0 —
6 — 5 1000 —.......... 6000 —
- 26800 —
10	Adjunkter 5 800 rb........... 8000 .b.
w - . ... ...........^00-
11	— 5 600 —..........6600 —
11 — s 500 —
5500
x ......... 9600 —
21 _ . 400 -.............-
bertil ved Ronne Skole til 1 Rektor, 1 Overlarer og 4 Adjunkter, ialt. .	^
samt til en Huslejeportion og 11 Inspektorer, ialt..............'
Gager tilsammen 89000 rb.
hvorimod da til Timelarere kunde fastsattes en noget mindre ^um end kudtil. Scogle
enkelte af de ovrige Poster vilde ligeledes vare al undergive nogen, cog ikke betyce lg,
Modifikation af de hidtil for dem bestemte Summer.	- »	m ^ .c. ^
Overensstemmende hermed vilde da, under Forfatning af 3 Skolers 9ceUagg^ic g
Gjennemforelfen af den provisoriske Plan for Udvidelsen til de ovrige Skoler med Undtagelse
af Ronne Skole, Normalsummerue for det larde Skoleva>en blive fclgende:	^
1.	Udgifter i Anledning af Overbestyrelsen......... - -	^
2.	Gager til faste Larere...............^
3.	For Timeundervisning ...............
4.	Tilskud til Bibliotheker og videnskabelige Apparater.......
5.	Bygninger og Inventariers Vedligeholdelse.........
6.	Brandsels- og Belysningsfornodenheder..........
7.	Skatter og Afgifter................^
8.	Regnskabsforingen.....- ' - ' ' .....
9.	Metropolitanskolen for Sanguudervisning til 4 Kirtestolcr .... '
10. Viborg Skoles testamentariske Forpligtelse.........'--^
at overfore 128580 rb.
166
Aarbog for 1846.
Overfort 128580 rb.
11.	Bidrag til Fredericia lcerde Institut ....
12.	Forstjellige tilfældige Udgifter......
13.	Ertraordincere Udgifter........
1-1.	Udgifter ved den videnskabelige Realskole i Aarhus
800 —
4800 -
3000 —
7700 —
ialt 144880 rb.
alt^aa endog noget under de antagne 145000 rb. Men herved var da Intet beregnet,
enten til Opsamling af en Reservefond til Tilvejebringelsen af Udgifterne til enkelte storre
Bygningsforetagender, til storre Anskaffelser af videnskabelige Samlinger og til at modstaae
Virkningen af muligen indtrcedende uheldige Kornaar, eller til Udredelsen as de fremtidige
Pensioner. Forsaavidt der strar vilde udfordres til Vartpenge til de nuvcerende faste Lcerere
ved de tre Skoler der bleve at nedlcegge, det ovenansorte Belob af 5700 rb., maatte be-
mærkes, at nogle af disse Lcerere udentvivl vilde kunne anbringes ved andre Skoler, muligen
endog for Reformens Gjennemforelfe, eller paa anden Maade befordres, saa at det tilbage-
blivende Belob ikke vilde blive betydeligt, ligesom nogen Lettelse vilde fremkomme derved,
at ikke samtlige ved Reformen foranledigede storre Bekostninger strar vilde indtrcede, hvorved
i de forste Aar, iscer bvis samtidigen nogenlunde heldige Kornaar maatte foroge Jndtcegten
over det kalkulerede Belob, kunde gjores Regning paa at vinde noget Overskud.
Skulde derimod den foresiaaede Nedlceggelse af de tre Skoler ik?e finde Sted, men
derimod Reformen gjennemfores ved samtlige 15 Skoler, vilde, ved Anvendelsen af den
nylig anforte Gageringsskala og forholdsvis Beregning af de ovrige Udgifter, udfordres til
samtlige Gager ikke mindre end.............116800 rb.
og til de ovrige Udgifter............... 63400 —
bvortil vilde haves i Jndtcrgt, naar denne ansattes som ovenfor beregnet, med
Tillag af de c. 1700 rb., der under denne Forudsætning vilde beholdes . 146700 —
saa at der vilde behoves et Tilskud af det Offentlige, selv efter en mild Ud-
foruden de nuvcerende og samtlige tilkommende Pensioner, hvilket selvfolgeligen vilde blive et
betydeligt Belob.
Men om man end vilde erkjende, at et saadant Tilskud fra Statens Side til en for
nodvendig erkjendt Indretning af en saa overordentlig vigtig Statsinstitution som det lcerde
Skolevcrsen, ikke vilde vcrre formeget, naar det virkelig var utvivlsomt, at Formaalets Jvcerk-
scettelse krcevede det, og om det end skulde blive muligt at overvinde de Vanskeligheder
der maatte stille sig ivejen for detS Udredelsen fas Statskassen, saa var det dog saa langt
fra at Direktionen kunde ansee det for snskeligt at blive sat istand til at udstrcekke Refor-
men saa vidt, at Den meget mere, selv om Pengemidlerne kunde paavises, maatte ansee det
for sin Pligt paa det Bestemteste at tilraade, at Skolernes nuvcerende Antal desuagtet for-
mindskedes noget.
Det er nemlig tidligere udviklet, at vore Lcerdomsskolers Antal, endog uden Hensyn til
denne Reorganisation, er for stort i Forhold til den Sogning som de kunne vente. Men
denne Betragtning faaer naturligvis langt hojere Vcegt under Forudscetning af en saadan
udvidet Organisation der er beregnet paa et Skolekursus af 8 Aar eller paa 7 Klasser.
Medens der nemlig i de egentlige lcerde Skoler — altsaa Opdragelsesanstalterne i Soro
og Herlufsholm ikke medregnede — udenfor Kjobenbavn har i de sidste 22 Aar efter
Gjennemsnit vist sig en Sogning af knap 650, hvilket Antal omtrent holdt sig lige stort
efter og for de 3 Skolers Nedlceggelse i Aaret 1839, saa at det for hver af de 17 eller
14 Skoler udgjorde, respektive 38 eller 46 Disciple, men dette Antal var saa ulige fordelt,
at nogle undertiden havde over 80, medens andre endog havde under 20 Disciple, fordi
det paa Grund af deres Ncerhed ved hverandre ikke kunde undgaaes at den enkelte Skole
der for et kortere eller lcengere Tidsrum havde ved heldige Omstændigheder trukket Sognin-
gen til sig, derved havde trykket Naboskolerne, vilde Misforholdet end stcerkere vise sig naar
denne Sogning skulde deles paa 14 Skoler med 7 Klasser i hver, idet der, selv om man
regnede paa det hojeste Antal som i noget af disse Aar er opnaaet, vilde ved en aldeles
ligelig Fordeling kun komme 6 a 7 paa hver Klasse, men det, da en saadan Lighed var
utcenkelig, oste vilde indtrceffe at enkelte Klasser kun kunde erholde 4, 3, 2, 1, ja maaske
aldeles ingen Disciple. Men en saadan Tilstand, der desuden vilde i dens forste Anlcrg og
fremtidige Vedligeholdelse medfore en Bekostning som umuligen kunde tilvejebringes, vilde
ialt 180200 rb.
gistsberegning, as aarlig c,
33500 rb.
Det lcerde Skolevæsen.
167
aabenbart langt niere flade end gavne, idet de Skoler som derved uundgaaeligen vilde faae
en sygnende Bestaaen, tillige vilde undergrave Tilliden til den hele Foranstaltnings Henugts-
mcessighed. Derimod vilde ved de foreflaaede tre Skolers Nedlæggelse og ved at Valget
as disse blev truffet saaledes at de tilbageblivende fik en passende Beliggenhed mod bverandre,
vindes en nogenlunde passende Frekvens for de ovrige. Regnes der nemlig blot paa det
nuvcerende Discipelantal af noget over 850, hvoraf Kjobenhavns Skole omtrent vilde bave
150 og Nonne Skole, der ikke vilde kunne gives den for de ovrige attraaede Organisation,
neppe kunde beregues til mere end imellem 20 og 30 Disciple, saa bliver for de ovrige
10 Skoler henved 700 tilbage, altsaa for hver omtrent 70, og naar disse Skoler saavel
i Henseende til Lcerere som videnskabelige Apparater og i andre Retninger kunde gives den
sornodne Udstyrelse efterhaanden som Lejligheden tilbyder sig, var der al Grund til at haabe
at de, formedelst den allerede saa almindeligt Vakte Interesse for den ny Plan, vilde i den
Grad befceste sig i det Offentliges Tillid, at de meget snart vilde baade i det Hele og for
bver enkelt opnaae en faadan Sugning som fra ethvert Synspunkt maa betragtes join en
vigtig Betingelse for deres Flor og Undervisningens heldige Fremgang i det Hele. Der var
nemlig ingen 'Anledning til at befrygte, at et Par Skolers Nedlceggelse skulde endog strar, end
sige i den fjernere Fremtid, bringe Frekvensen ned under dens nuvcerende Standpunkt.
Kunde det nemlig selv under Skolernes hidtilværende ufuldkomnere Forfatning vise sig, at i
det sorste Aar efter Helsingor, Nakskov og Nyborg Skolers Nedlceggelse Sogningen var
i det Hele ligesaa stor som i det foregaaende Aar, og at den senere er voret med omtrent
100 Disciple, saa maatte idetmindste et ligesaa godt og ester al Sandsynlighed et langt
gunstigere Resultat ventes ved en Nedlæggelse der var motiveret ved og forbundet med en
saa vigtig, gjennemgribende og med almindeligt Bifald imodekommet Reform. Der modte
iovrigt paa dette Punkt af Sagen en Betragtning som turde voere af scerdeles Betydning.
Man horer nemlig ofte saavel offentlig som privat den Bemcerkning fremsat, at vore ^tn-
derendes Antal allerede nu er for stort i Forhold til det Antal af Embeder de i Tiden skulde
tjene til at bescette, og det kunde derfor ved forste Ojckast synes at vceie et tvivlsomt God(
der tilsigtedes, naar man strcebte at tilvejebringe en stcerkere frekvens i de lcerde Skolei og
saaledes soroge de Studerendes Antal. Herved maatte imidlertid uden Hensyn paa se ve
Rigtigheden af den vistnok ikke uimodsigelige Paastand, at vore Studerendes .lntal ffulde
vcere for stort, bemce.kes, at Sogningen i de offentlige^Lcerdomsskoler ingenlunde staaer i
nodvendigt Forhold til Antallet af de immatrikulerede Studerende; dette sidste er nemlig
netop betydeligen aftaget i de senere Aar, medens, lom ovenfor meldt, hin paa samme Tl
er stcerkt tiltaget. Del der hovedsagelige« fortjener at komme i Betragtning er ikke om cn
immatrikuleres fcerre eller flere Studerende, men om de der komme til Universitetet mo^e
Aarlwg for 1846.
paa Modenhedens Bekostning, holdes borte, bor neppe betragtes som et Onde. Hvad der
vindes for Skolerne vil vcere en Erhvervelse af flere dygtige Individualiteter blandt Disciple
ogLcerere; hvad der vindes for det Offentlige vil vare, ikke en soroget Masse af Studerende,
men en storre Dannnelse hos disse, ledet efter ensformige Principer og under offentlig Ga-
ranti. At det ogsaa ved fcerre, vel organiserede Skoler vil blive mere muligt at forge for
de ydre Betingelser for Skolernes Flor i Henseende til Bygninger, Inventarium og viden-
skabelige Apparater, er en Selvfolge, og kan faameget mindre her lades ude af Betragtning
som de pengelige Indtægtskilder hvortil det lcerde Skolevæsen er indfkrcenket opfordre til at
tillcegge dette Hensyn en ikke uvigtig Betydning.
Ved det saaledes Anforte turde det haabes godtgjort, dels at det efter Nedlæggelsen
af tre af de lcerde Skoler vilde blive muligt at udstrcekke Reformen til de tilbageblivende,
saaledes at den kan ventes der at bcere Frugt, dels at det, naar disse Skoler ikke nedlæg-
ges, vilde vare umuligt, med de Midler der ftaae til det lcerde Skolevcesens Raadighed, at
give samtlige nuvcerende Skoler den samme Reform, og endeligen, at om end de husholde-
lige Betingelser for en saa stor Udstrakning as Reformen maatte kunne tilvejebringes, kunde
dette dog as Hensyn til Undervisningen ikke ansees onskeligt. Det vilde deraf skjonnes, at
Sporgsmaalet om Nedlæggelsen er identisk med Sporgsmaalet om Reformens Jndforelse,
og at der solgelig kun blev at trceffe et Valg imellem, enten for at vedligeholde alle nu-
vcerende 15 Skoler aldeles at opgive Reformen, eller for at gjennemfore denne at ned-
lagge de tre.
Dette- havde Direktionen allerede paa Sagens tidligere Stadier udtalt som sin Over-
bevisning. I Dens sorste allerunderdanigste Forestilling af 9de Februar 1844 angaaende
Udvidelsen af de tre Skoler i Kjobenhavn, Odense og Kolding blev det klarligen udtalt,
at naar Planen blev allernaadigst bifaldet og dens yderligere Udstrcekning blev foreskrevet,
da vilde det ingenlunde vcere nodvendigt at vedligeholde samtlige nuvcerende Skoler, men
nogle af dem vilde kunne nedlcegges for at skaffe Midler til de ovriges Reorganisation.
Esterat den derpaa faldne allerhojeste Resolution tilligemed Hovedindholdet af Direktionens
Udvikling var bragt til offentlig Kundskab, havde Direktionen i,sin allerunderdanigste Fore-
stilling af 28de Marts 1841 dels uviklet de Grunde som gjorde det nodvendigt, at over-
hovedet nogle Skoler maatte nedlcegges, dels under denne Forndscetning henledet Opmærksom-
heden paa de udtrykkeligen udpegede. Herpaa behagede det Hans Majestcet at asgive den
anforte allerhojeste Beslutning af l8de April s. A., hvorved det udtrykkeligen paalagdes
Direktionen at tage alle de Omstændigheder under nojeste Overvejelse som kunde bidrage til
at skaffe de paatcenkte ny Foranstaltninger til Forbedringer ved det lcerde Skolevcesen varig
Fremgang, og at overveje, om ikke enkelte af de nu bestaaende Skoler kunde nedlcegges,
for at der saaledes kunde vindes Midler til, uden Tilskud fra Statskassen at virke med
mere Kraft for det lcerde Skolevcesen. Det var saaledes ved flere allerhojeste Beslutninger
bleven erkjendt, og navnligen i den stdstncrvnte udtrykkeligen frembavet, at nogle Skolers
Ncdlceggelfe kan retscerdiggjores ved Hensynet til et saa vigtigt Anliggende som den nu
begyndte Reform, forfaavidt dennes Gjennemsorelse deraf betinges, og Alt beroede da kuu
paa, om denne Reform, i den Retning som er antydet ved den provisoriske Plan, burde
ansees som et vcesentligt Gode.
I denne Henseende maatte erindres, at denne Reform var en Foranstaltning der var
besluttet og allerede begyndt, ikke efter en enkelt Autoritets ojeblikkelige Anskuelse, eller efter
Direktionens isoleret staaende Overvejelser, men at den blev foreslaaet og allernaadigst ap-
proberet forst efterat og fordi det lcenge havde varet erkjendt, at vor nuvcerende lcerde
Skoleundervisning i hoj Grad trangte til en gjennemgribende til Tidens Tarv svarende
Forbedring, saavel med Hensyn til den lcerde Undervisnings indre Organisation, som til
dens Forhold til den akademiske, og de mest Sagkyndiges Mening og Stemme faldt her
sammen med den offentlige Menings Rost og utaalmodige Fordring. De vigtigste i denne
Henseende sremtrcedende Mangler vare: at Skoleundervisningen ej i sig optager alle de
videnskabelige Elementer der vcrsentligen hore til den almindelige forberedende Dannelse, men
at flere af dem mere eller mindre fattes; at Skoleundervisningen ikke udfores til det Maal
den som saadan skulde naae, nien at dens Afslutning i visse Retninger er henlagt til den
Studerendes sorste akademiske Semester; at Eramen Artium, eller den Prove som skal godt-
gjore Disciplenes Modenbed til at gaae over fra Skolen til Universitetet, ej afholdes ved
Skolerne selv men ved Universitetet af dettes Professorer. At have disse med flere Mang-
ler var Ojemedet med den Reform som nu allernaadigst er approberet for .'de- tre. Skoler,
Metropolitanflolen, Odense Kathedralskole og Kolding lcerde Skole. Det er i den proviso-
Det lcrrde Skolevæsen.	169
viske Plan for disse i § 1 udtalt, at den larde Skoles Bestemmelse er at meddele
de den betroede Disciple en med de aandelige Evners naturlige Udvikling jevnsides fremskri-
dende Undervisning i alle de Videnskabsfag som maa ansees for bedst skikkede til at ud-
danne Forstan^>sevnerne, at skarpe Dommekraften og at vcrkke og besaste Erkjendelse af og
Agtelse for Sandhed, Ret og Dyd, saa at de, naar de efter tilbagelagt Skolekursus gaae
over til Universitetet, kunne vcere i Besiddelse af den grnndige almindelige Dannelse og den
Grad af aandelig Modenhed som betinger det mere selvstendige, ved de akademiske Lareres
Vejledning understottede, Studium af de specielle Videnskabsfag til hvilke den af dem valgte
Livsbane maatte kalde dem. Med dette Maal for Oje har man bestrcebt sig for at anvise
hvert enkelt Fag den Plads i den hele Undervisningscyklus som dets egen Natur og Hen-
synet til den naturlige Udvikling af Disciplenes aandelige Evner paa de forskjellige Stadier
af Skolens Knrsus fordrede, og at give det en faadan hverken for stor eller for ringe
Udstrcrkning, en saadan Afslutning og tillige Afrunding, at det baade fom et selvstændigt
Hele og som organist Led i den vedtagne Cyklus af Undervisningsfag kunde bidrage til at
fremme den tilsigtede Uddannelse. Derfor har man sogt at sikkre ethvert Fag en paa
Sjaleevnernes Udvikling umiddelbart beregnet Behandling; derfor fastsaltes en systematisk
fremskridende Oprykning fra det Lettere til det Svarere, faaledes at ny Undervisningsgjen-
stande tilfojedes efterhaanden, ikke for mange paa engang, derfor blev det, under den Er-
kjendelse, at den forste Grundvold for den formale Dannelse bor soges i det sproglige Ele-
ment, bestemt, at istedetsor at man tidligere dertil, og navnligen til Bibringelsen af de
forste og almindelige grammatiske Begreber, saagodtsom udelukkende benyttede det latinske
Sprog, skulde nu Modersmaalet og ved Siden af samme et med det beflagtet fremmed
Sprog, navulig det tyske, tjene til dette Ojemed og Latinen forst sildigere indtråde, hvorved
tillige opnaaes det Gode, at i de lcerde Skolers lavere Klasser vil knnne tilvejebringes en
Undervisning der vil vcrre lige passende som Grundvold for den reale og den lcerde Dan-
uelfe og med lige Gavn kan vcrre falles for Disciple af begge Bestemmelser; derfor bestemtes
det at de mathematiske Discipliner, som meget flikkede til at skarpe Forstanden, skulde gives
en sto-rre Udstrakning og saavidt muligt en praktisk Retning, og at saavel Naturhistorie som
Naturvidenskaberne, hvis Belydning som almindeligt Daunelsesmiddel mere og mere gjor
sig gjeldende, skulde oplages blandt Undervisningsgjenstandene; derfor endelig bestemtes det,
at ved selve Skoleu skulde afholdes en Asgangseramen, hvori der skulde eramjneres i de
saauue Gjenstande som hidtil have varet Gjenstand for Eramen Artium og den philofopbiske
eller anden Eramen, ene med Undtagelse as Pbilosopbi, at denne Asgangseramen skulde
asboldes af Skolens egne Larere under behorig Kontrol og indrettes saaledes, at den, idet
den mere betragtes som en Modenheds-, end som eu blot Kundskabsprove, kunde afgive en
virkelig Maalestok for, hvorvidt Eraminanden har opnaaet en faadan almindelig Dannelse
som kan gjore ham brugbar for Livet, og en saadan sand videnskabelig Dannelse som er
nodvendig for med Nytte og Frugt at kunne offre sig til Studiet af et specicllere Viden-
skabsfag ved Universitetet.
Det var disse Grundsatninger som, esterat lange og vedholdende vare yttrede af de
indsigtsfuldeste Stemmer, der have udtalt sig om vort lcerde Skolevasen, og senere paa det
Omhyggeligste vare droftede af Direktionen og de Mand med hvilke Den desangaaende
havde raadslaaet, udforligen vare udviklede i de allerunderdanigste Forestillinger Den havde
nedlagt om dette hojst vigtige Anliggende, og som derefter vare gaaede over i den^aller-
uaadigst approberede provisoriske Plan af 26de Huli 1845 for de tre reformerede Skoler.
Det var disse Fordele Man tilsigtede ved den paabegyndte Reform, og som Direktionen
med den mest grundede Forventning saae imode; tbi ligesom Direktionen gjennem alle sag-
kyndiges Erklaring og gjennem de omhyggeligste Overvejelser havde vundet den Overbevis-
ning, at det saa lange forventede Reforinvark burde paabegyndes, og ligesom den bertil
udkastede allerunderdanigst forelagte Plan ogfaa vandt allernaadigst Bisald, saa at Diretlio-
uen ikke blot bemyndigedes til at indfore Forandringen ved de tre Skoler, men^ogsaa be-
ordredes at paavise Midler til Reformens Gjennemforelfe over det hele larde Skolevasen,
saaledes havde man nu vundet et betydningsfuldt Vidnesbyrd i den almindelige og levende
Erkjendelse der overalt havde modtaget den trufne Foranstaltning, og i den Iver hvormed
der fra de ovrige larde Skoler i hele Landet indsendtes Begjaringer til Direktionen om
snarest muligt at delagtiggjores i den samme Reform som var bleven de tre udvidede Skoler
tildel. En saa almindelig Anerkjendelse af saa mange og saa kompetente Dommere syntes
dog ikke at kunne frakjendes en betydningsfuld Vagt, men meget mere at indeholde al den
Garanti for Reformens HensigtsmaSsighed efter den lagte Plan, som ved et Vai k af denne
170
Aarbog for 1846.
Ait kan mcd Villighed forlanges, og det forekom under disse Omstændigheder Direktionen,
at der »ar liden eller ingen Grund til at dele den af det kongelige danske Kancelli under
Sagens Forhandling udtalte Frygt, at Reformen i Tiden dog muligen kunde vise sig ikke
at medfore de Fordele man lovede sig deraf; thi naar Kancelliet flottede denne Frygt derpaa,
at flere fagkyndige Stemmer skulde have udtalt sig imod Planens Hensigtsmæssighed, da
maatte derimod bemarkes, at om der end tidligere af Enkelte havde varet yttret nogen
Tvivl om Nodvendigheden af at lade Reorganisationen omfatte alle Skoler, idet det anto-
ges, at Tilværelsen af nogle enkelte mindre ikke udvidede Skoler kunde have sin Nytte, og
om der endog senere havde vceret nogen Meningsforskel mellem de Kyndige i Henseende til
Udstrækningen af Planen i en eller anden Del af dens Detail, faa var der dog aldrig, og
navnligen ikke efter Planens Bekjendtgjorelse, mod dennes Hensigtsmassigbed i det Hele
ofsentligen udtalt nogen Betænkelighed. Det var derfor, efter Direktionens Formening, faa
langt fra at Skolereformen, faaledes som den ved den allernaadigst approberede Plan er
bestemt og faaledes som den i de tre Skoler alt er begyndt, havde modt enten Indsigelser
eller Uttringer af Frygt med Hensyn til dens mulige Resultater, at del tvertimod snarere
turde paastaaes, at det er sjelden at saa gjennemgribende Forandringer i et saa vigtigt An-
liggende af en saadan Art som det her omhandlede har fundet et saa almindeligt Bifald
bos de Sagkyndige; og ligesom ingen Reform af den her omhandlede Beskaffenhed nogen-
sinde kunde blive ivai ksat, dersom enten Enkeltes yttrede Frygt for den mulige Ikkeopnaaelse
af de tilsigtede Virkninger, eller nogensomhelst Meningsforskjelllghed om enkelte Punkter
skulde vare nok for at standse den, faaledes troede Direktionen at burde vetkjende sig som
sin fuldeste Overbevisning, at ikke let nogen Foranstaltning i den Grad vilde fremkalde
Mismod baade bos Skole- og Universitetslærere og hos Videnskabsmand ialmindelighed,
som en definitiv Indskrænkning af Reformen til de nu udvidede tre Skoler, hvorved derbos
vilde fremkomme en Planloshed og Forvirring i det hele larde Undervisningsvascn der
vilde vcrre saa betankelig, at det maatte ansees saagodtsom uundgaaeligt, hellere at tilbage-
kalde dcn alt i de tre Skoler begyndte Reform.
At vedkommende Menigbestyrelser sknlde ville eller kuune underkaste den Konflikt bvori
de aastedlige specielle Interesser ved Sporgsmaalet om Skolens Nedlæggelse kom til det bojere
Undervisningsvasens almindeligere Interesse, en upartisk og alsidig Overvejelse, var vistnok
ikke at vente. Det var endog naturligt, at de vilde ansee sig paa en Maade forpligtede
til at vccrne om de dem betroede Interessers Opretholdelse, nden tilborligt at agte paa,
bvad hojere og mere almindelige Hensyn maatte krave. Dette var ogsaa skeet, idct samtlige
Menigbestyrelser havde vccrct enige i at foldre, og Kancelliet med dem i at enske,. Skolerne
konserverede, for at ikke Byerne med nccrmeste Omegn skulde lide et Tab; men naar disse
-Autoriteter vare gaaede ud fra, at den af Direktionen paapegede Nodvendighed af at ned-
lcrgge Skoler skulde vare ene eller endog blot bovedfageligen grundet paa Nodvendigbeden
af at skaffe Midler til at reformere de andre Skoler, hvorved der vilde fremkomme den
Betragtning af Forholdene, at nogle Byer med Omegn skulde bringe et Offer i intellektuel
og pengelig Henseende, nden at opnaae noget Vederlag for sig, men alene for at andre
Skoler, ligesom til Fordel for andre Steder, knnde udvides og forbedres, da var
det derved oversect, at det, som i det Foregaaende paavist, ikke blot vare pengelige, men
fornemmeligen undervislige Hensyn, som kravede Skolernes Antal formindsket. At denne
Anskuelse var rigtig, troede Direktionen at have paa det Evidenteste godtgjort, hvorimod
bverken de aastedlige Autoriteter eller Kancelliet havde ansort det Allermindste til at jvakke
samme, ja sidstnavnte Kollegium bavde endog erklaret, at denne Del af Sagen ene henhorte
under Direktionens Ressort. Derimod var der, som man kunde vente, fremsat megen Be-
klagelse fra de paagjeldende Byer og disses narmeste Omegn, dels over at ved Nedlaggchen
den Intelligens som udbredes as en Samling af kundskabsrige Larere, og det videnskabelige
Prag som derved gives Byen, vilde gaae tabt for denne — en Anke der iovrigt kun til-
dels er sand, da der altid ved de tilbageblivende Skoler ville behoves Larere, ved hvis Balg
Kommunerne selv kunne betrygge sig i Henseende til den Knndskabs- og Dannelsesgrad der
behoves —', dels over at de derved vilde miste det Gode at kunne lade deres Sonner fra
Hjemmet af, og i en Alder hvor Foraldrenes Tilsyn er dobbelt nodvendigt, befoge en i
Byen varende Lardomsskole, uden at behove i Opdragelsestiden at betroe dem til Fremmede.
Men, for lkke at tale om at Beboerne ikke vilde blive varre farne end de mangfoldige For-
aldre paa Landet, eller i Kjobstader som enten aldrig have haft eller dog ikke nu have
lard Skole, saa at Beklagelsen ialtfald kun med Rimelighed kunde fremsattes af den nu-
varende Generation, der vilde miste et Gode som den har besiddet og gjort Regning paa
Det lcrrde Skolevæsen.
171
at beholde, maatte Direktionen ansee det for utvivlsomt, at naar Tidsomstændighederne
have sort det med sig, at et saadant Institut ikke kan vedligeholdes uden at forhindre en
saadan Organisation af det lcerde Undervisningsvcrfen ialmindelighed som den i Tidernes
Lob vundne Oplysning og Erfaring betegner og foreskriver som den bedste, naar saaledes
den enkelte By's Skole ikke kan bestaae uden i en sygnende Tilstand og uden at meddele
denne ogsaa til andre Skoler, da kan den enkelte Menigdom umulig have Krav paa, da
burde den fornuftigvis ikke ville, at den Fordel som nu er nedsunken til en tilsyneladende
og uvcrfentlig, skulde opretholdes paa Bekostningen af de reellere og hojere Fordele som den
hensigtssvarende og frugtbringende Undervisning paa et fremmed Sted frembyder fremfor
den utilfredsstillende i Hjemmet. Og ved at blive delagtiggjorte i dette Gode, ved ar vinde
den Betryggelse, at en grundigere, bedre og frugtbarere Undervisning og Uddannelse vil
blive deres Born tildel i den fremmede Skole, maa Forceldrene vistnok ogsaa antages at
erholde Erstatning for den airsorte Ulempe, isser naar det, som der var Grund til at vente,
vilde blive muligt for Byerne, ved de dem levnede Pengemidler ar oprette faadanne forbere-
dende Skoler og Dannelsesanstalter i hvilke de kunne lade deres Born undervise indtil den
Alder da de med storre Tryghed kunne lade dem forlade Fcedrenehjeminet og gaae over,
enten til de hojere, ncermest sor den studerende Stand bestemte, Klasser i de lcrrde Skoler,
eller til andre videnskabelige Undervisningsanstalter, saasom den hojere Realstole. End
mindre Betydning har den Anke der hentes fra det okonomiske Tab, eller fra Betragtningen
af, at en lcrrd Skole i en By dels ved at tildrage den en Samling af Lcerere og Diseiple
forskaffer dens Borgere en Tilvcrrt i deres Ncering, dels bidrager til at Byens Indbyggere
kunne faae deres til Studeringer bestemte Sonner underviste med mindre Ulejlighed og Be-
kostning end andetsteds, og at disse Goder ved Nedlæggelsen vilde gaae tabte; thi at en
Skole skulde vedligeholdes for at bidrage til Borgernes Ncering, har for lidet endog blot
Skin af Rets- eller Billigbedskrav til at man as et saadant Hensyn siulde ledes til at
undlade en for det Heles Vel saa overordentlig vigtig Foranstaltning, ligesaalidet som et
saadant Hensyn i sin Tid asholdt Kong Christian den Sjette fra at ivcerkscette en lignende
Foranstaltning. Hertil kommer endnu deir vigtige Betragtning, at alt det her i Henseende
til Skolernes Nedlceggelse Anforte, som skulde kunne tillcegges nogen Vcrgt, egentligen kun
gjelder selve Jndvaanerne af den By hvis Skole skulde nedlcrgges, og disse kun sorsaavidt de
have Sonner der ere bestemte til Studeringer; thi hvad Omegnens Beboere angaaer, da
kan, naar disse dog skulle sende deres Sonner bort fra Hjemmet for at skaffe dem skole-
undervisning, den Omstcrndigbed, om Skolen er nogle Mile ncermere eller fjernere fra
Hjemmet, ikke gjore noget Udslag hverken i husholdelig Henseende eller med Hensyn ril
Garantien for et omhyggeligt Tilsyn med Bornene; for faadanne vil Salget af en ^kole
hovedsagelige« bestemmes efter dennes egen Fortrinlighed, hvilket ogsaa bekrcrstes derved, at
selv nn Jndvaanere i de Byer der have Lcrrd omSskole, og endmere Omegnens Beboere, ofte
foretrcrkke en fjernere Skole, naar de i den antage at finde en storre Betryggelse for derev
Sonners aandelige Dannelse. Men det maa dog og erindres, at i en nogenlunde blom-
strende Skole er Flertallet af de til Studeringer bestemte Disciple ingenlunde Sonner as
Byens Jndvaanere; og om saaledes end for nogle, forholdsvis faa, af ^ndbyggerne^den
Ulempe vilde indtrcede, at maatte bortsende Sonnerne, naar de onske^dem anbragte til ^lu-
deringer, saa vilde paa den anden Side for det langt overvejende flertal af Beboerne del
Gode vcere vundet, at deres ikke til Studeringer bestemte Sonner vilde kunne faae en grrin-
digere Undervisning i de ved Hjelp af de forogede Indtægtskilder aabnede forbedrede Un-
dervisningsanstalter i selve Byen.
Esterat Direktionen overensstemmende med alt Foranstaaende havde nedlagt allerundei-
danigst Forestilling, bebagede det Hans Majestcrt under 13de Marts allernaadigst at be-
slutte saaledes:
Vi ville allernaadigst have bestemt, at den lcerde Skole i Vordingborg skal med
Skoleaarets Udgang den 30te September 1846 nedlcrgges. Af-de til denne Skole
henhorende Ejendomme og Jndtcrgter ville Vi allernaadigst have Kjobstadens Kommune
tillagt de herefrer bestemte Andele for at anvendes til at skaffe Byen en forbedret
Undervisningsanstalt.
s. Skolebygningen med samtlige dertil horende Inventarier og 'Apparater, saa og
Rektorboligen,	^
K. den Del af Skole- og Diseipel-Bibliothekerne som Vor Direktion ikke forbehol-
der det lcrrde Skolevcrsen;
Skolens nnvcrrende rentebcrrende Kapital, 731 rb., hvillen Kommunen, saasnarl
172
Aarbog for 1346.
Skolen er nedlagt, modtager i de Obligationer hvori samme da er inde-
staaende, mod at indbetale i den almindelige Skolefond de deraf for 3?> Maa-
ned faldende Renter;
cl. Skolens Stipendiefond, som med det derunder hidtil indbefattede Schouske Ve-
gat ved Udgangen af Aaret 1844 udgjorde 2317 rb., for bvilket Belob, sor-
saavidt det er frugtbargjort. Kommunen modtager de Obligationer hvori det
er anbragt, og forsaavidt det ikke er rentebærende, kontant Udbetaling, dog at
de Stipendier der ere oplagte for Disciple som i Lobet af Aaret 18-16 gaae
over i en anden lcrrd Skole, indbetales til denne overensstemmende med For-
ordningen af 7de November 1809 § 84.
e. Degnebygget af Landsognet, der nu giver en aarlig Afgift af 23 Td. 2 Skp.
Byg, som betales efter Kapitelstarten.
s. den Stipendiefonden tilhorende Jordlod, der nu giver i Afgift 2^ Td. Byg
aarlig;
begge de sidstnævnte Indtægtsposter at oppebcrre udelte den forste Gang efter
30 Septb. 1846 d? forfalde til Betaling;
de saakaldte Kostpenge fra Amtstuen, 104 rb. kvartaliter, der nu ere indbe-
fattede under den fra Finanskassen til den almindelige Skolefond i samlet Sum
indbetalte Refusion af ti 138 rb. 88 sk.
Om Anvendelsen af Suhrs Legat til den lcerde Skole i Vordingborg forbeholdes
det den endnu levende Fundator at tage Bestemmelse.
Derimod sorbeboldes det lcrrde Skolevæsen samtlige ovrige, ikke i det Foregaaende
udtrykkelige« ncrvnte, Ejendomme og Jndtcegter, navnligen de af Skolen hidtil oppe-
baarne Kongetiender og Degnepensioner, saml de fra Ringsted Skole ved dennes Ned-
læggelse i sin Tid til Vordingborg Skole henlagte 50 Td. Byg og 45 rb. 78 st.
aarlig.
De ved Vordingborg Skole for Tiden ansatte faste Lcerere, nemlig Rektor l)p. Lange
og Adjuukt Lembckc, ville Vi allernaadigst have entlediget fra deres respektive Embeder
fra den Tid Skolen nedlcegges, og have dem tillagt deres hidtil baste fulde Gage i
-Vartpenge indtil de til andre Embeder maatte vorde befordrede, hvilke Vartpenge blive
at overtage paa den aftagende Pensionsliste under Vore Finanser.
Vi ville allernaadigst have Vor Direktion paalagt at indkomme mcd allerunderda-
nigst Forestilling om, hvorledes den i Overensstemmelse med allerbojeste Resolution
af 9de Februar 1844 og ifolge den allernaadigst approberede Plan af 25de ^nli s. A.
begyndte Reform af de tre lcrrde Skoler i Kjobenhavn, Odense og Kolding, kan, saa-
snart de fornodne Betingelser ere tilstede, udvides til de ovrige tilbageblivende lcrrde
Skoler — dog med Undtagelse af den paa Bornholm, som udkrcever en fcrregen til
de lokale Forholde afpasset Organisation, der ncermere vil blive bestemt — samt om
de yderligere Foranstaltninger der som Folge af Undervisningens Reform ville vcere
at trcrffe.
Endeligen ville Vi i Forbindelse hermed allernaadigst have Vor Direktion bemyndi-
get til, efter forndgaaet Korrespondance med Vor Finansdeputation, at forelcegge Os
et allerunderdanigst Udkast til et Normalreglement for det lcrrde Skolevcesen.
Ifolge heraf ville saaledes Skolerne i Randers og Horsens blive at vedligeholde og
Reformen ogsaa i dem at indfore saasnart Betingelserne ere tilstede. Der blive altjaa
13 udvidede Skoler foruden den Bornholmske, der saaer sin fceregne Organisation, nemlig
4 i Sjcelland (Kjobenhavn medregnet, men forudeu Soro og Herlufsholm), 1 for Smaa-
oerne, 1 i Fyen, 7 i Jylland.
Endnu i 1846 flete flere betydeligere Forberedelser til Gjennemforelse af
Neformcn, navnligen Gageforhojelse for den storre Halvdel af Skoleembedsmcrndene, fcm
Begyndelse til Jndforelfen af det paatcenkte forhojede Normalgagereglement, Entledigelse af
flere af de crldre Lcrrere, og Bestemmelse angaaende Anflaffelse af en ny Bygning for Aal-
borg Kathed ralstole, paa samme Maade som tidligere for Skolerne i Odense og Kolding
var sieet, nemlig ved Hjelp as rentefrit Laan fra Soro Akademi's Kasse.
Det lcrrde Skolevæsen.
173
Det havde lange varet erkjendt, at de hidtilværende Lsnninger for Carerne ved de
laerde Skoler langt fra ikke havde varet saadanne der kunde ansees som ret passende og
anstcrndige, eller saadanne som nodvendigen maatte tilbydes, naar man skulde kunne for-
vente i det Hele at faae ret duelige Larere, som med den onflelige Lyst og Iver og
uden Frygt for Mangel paa Udkomme skulde kunne forrette deres Gjerning. Del var kun
den vcrsentlige Hindring som havde frembndt sig i Mangelen af de fornodne Midler der
hidtil havde vcrret ivejen for den lange foronskede Forhojelse af disse Embedsmands Lon-
ninger.
Saavel Direktionen som den kongelige Finansdeputation vare derfor aldeles enige i,
at det maatte ansees som en af de mest uafviselige Betingelser for Reformens Gjenuem-
sorelse, at en Forhojelse af de hidtilvarende Lonninger for Skvleembedsmandene fandt Sted,
medens dog sidstnavnte Kollegium ikke fandt sig foranlediget til at samtykke i at noget
Tilskud fra Finanskasfen i dette Ojemed blev tilstaaet Skolevasenet, henvisende Direktionen
til de Midler som stode under Dens egen Ressort. Et saadant Tilskud var ogsaa sor
Ojeblikket forsaavidt ikke nodvendigt, som de just nu indtraadte ualmindelig heldige Tids-
omstændigheder, navnligen de saa hejt stegne Kornpriser, bevirkede, at man idetmindste for
Aaret 1847 kunde regne paa en langt hojere Indlagt end hidtil,- og saaledes for den
nccrmeste Fremtid havde i Skolevæsenets egne Jndtagter de fornodne Midler til en betydelig
Forhojelfe af LonnGgsreglementet.
Ved allerunderdanigst Forestilling androg Direktionen derfor paa, at en faadan For-
hojelfe maatte finde Sted allerede ifolge Budgettet for 1847, og da Direktionens Indstilling
vandt allerhøjeste Bifald, blev Budgetsfummen til „faste Gager, Tillag og Gratifikationer"
forhojet fra de tidligere 75000 til 85700 rb., ligesom der fra Begyndelsen af bemeldte
Aar tilstodes Gagetillceg til 11 Rektorer, 13 Overlcrrere og 37 Adjunkter, hvortil endnu
i 1817 kom 2 Rektorer og en Overlarer, hvis Gagetillceg ligeledes beregnes sra 1ste ja-
nuar 1847. Den samlede Sum af disse Tillag (de trende sidstnævnte iberegnede) udgjorde
10800 rb., og Gagefordelingen var derefter folgende:
4	Rektorer have 2000 rb........ialt 8000 rb.
2	— — 1800 -.......- 3600 —
3	— — 1600 —.......— 4800 —
5	— — 1400 —.......— 7000 —
ialt for Rektorerne - 23400 rb.
5	Overlcrrere have 1200 rb. ...... ialt 6000 rb.
3	— — 1100	3300 —
6	— — 1000 —......— 6000 —
4	— — 800 —......— 3200 —
ialt for Overlarerne - 18500 —
11. Adjunkter have 800 rb........ialt 8800 rb.
1 — — 700 —.......— 700 —
14 — — 600 —.......— 8400 —
13 — — 500 —.......— 6500 —
36 — — 400 —.......- 14400 —
ialt for Adjunkterne- 38800 —
tilsammen 80700 rb.
hvorunder ogsaa er indbefattet Ronne Skole, ligesom det maa bemarkes, at flere ny
Adjunkter og Overlcrrere ere blevne ansatte i 1847, hvortil nogle 1000 rb. maatte for-
beholdes. Derimod ere heri ikke indbefattede Realskolens Lcrrere, hvis samlede Gager, efterat
ogsaa ved denne Skole 3 Tillcrg vare tilstaaede, udgjoxe ialt 6000 rb.
—	Foruden de ovenanforte tvende Embedsmand ved Vordingborg Skole, bleve i
Efteraaret af de aldre Lcrrere, efter derom indkomne Ansogninger, entledigcde med pension
eller vartpenge 3 Overlcrrere og 6 Adjunkter, hvilke Pensioner og Vartpenge, ligesom de
to Forstnavntes, bleve overtagne paa Finansernes aftagende Pensionsliste, med i det Hele
de to fra Vordingborg Skole....... 1800 rb.
de ovrige.................7000 —
ialt 8800 rb.
—	Det havde lange varet Direktionen bekjendt, at Aalborg RathedralskoleS Lvgning
var et i fiere vasentlige Henseender saa maadeligt og mangelfuldt Lokale sor en storie
Skole, at dens Ombytning med et bedre og bensigtsmassigere vilde vare bojligen at onske.
174	Aarbog for 1846.
Efterat i 1845 m ny Rektor ved denne Skole var bleven ansat, henledede denne ogsaa
strar Direktionens Opmærksomhed paa de meget betydelige og væsentlige Ulemper ved Skole-
bygningen, der formentligen vare af en saadan Beskaffenhed, at de, iscerdelesbed hvis Skolen
skulde gives den udvidede Undervisning, aldeles ikke lode sig afbjelpe uden ved Opforelse
eller Anskaffelse af en ganske ny Bygning. Han sremhcevede saaledes navnligen, at Klasse-
værelserne dels vare for lave dels for faa, idet der kun vare 4 egentlige Klasseværelser,
som kun paa en meget ufuldkommen og uhensigtsmæssig Maade, nemlig ved at benytte det
saakaldte Anditorium og Bibliothekslokalet, kunne foreges til 6, at Pladsen til Skolebiblio-
teket var sor indskrænket og ubekvem, at der savnedes Solennitetssal og Gymnastiklejlighed,
hvilket sidste Savn var saa meget mere foleligt, som der endog var Udsigt til at miste det
bidtil i dette Ojemed lejede Husrum; at Gaardsrummet var for lille til Tumleplads for
Disciplene, endelig at der ikke ved Skolen var nogen Rektorbolig, hvorfor Rektoren var
uodfaget til at boe i Byen mod en ham derfor sserligen tillagt Husleje. Han bemarkede,
at disse Ulemper ikke engang vilde kunne afhjelpes, om man end indtog til Skolens Benyt«
telse den Beboelseslejlighed i nederste Etage som nu var overladt til Skolens Overlcerer, da
baade dens Beliggenhed og Beskaffenhed var saadan, at ikke synderlige Fordele derved vilde
opnaaes.
Direktionen indledede derefter Forhandlinger med Skolens Eforat om, paa hvilken
Maade et godt og hensigtsmæssigt Husrum for denne Skole knnde opiOaes, hvorved ogsaa
Hofbygmester Etatsraad Koch paa Stedet selv undersogte saavel den gamle Skole, som
de Byggegrunde og Gaarde i Byen der vare at saae tilkjobs til Opforelfe eller Indretning
af et nyt Skolehus. Man havde herved fra alle Sider vccret enig i, at det vilde vcrre
uundgaaelig nodvendigt at opfore et nyt Lokale, enten ved at ombygge den nuvarende
Skole, bvortil dog vilde udfordres at indkjobe en Nabogaard, da ellers Gaardcn var meget
for indskrænket, eller ved at indkjobe og ombygge en anden Gaard i Byen, hvoraf flere
vare tilbudne, eller ved dertil at benytte en Tomt der knnde haves udenfor Byens Vester-
port. Af 6 eller 7 Byggeplaner der saaledes vare fremsatte var dog ingen befunden aldeles
tilfredsstillende, da de, enten med Hensyn til Byggegrundens indskrænkede Beskaffenhed eller
dens Beliggenhed udensor Byen, eller i andre Henseender, vare forbundne med ikke uvæsent-
lige Mangler, der ikke vilde runne ganske asbjelpes, hvorhos, ester de af Etatsraad Koch
anstillede Underfogelfer og optagne Overslag, ingen af dem vilde lade sig udfore for en
mindre Sum end den som var medgaaet til den ny Skolebygning for Odense Kathedral-
skole, eller omtrent 60000 rb., hvilken Udgift baade vilde vcere for det loerde Skolevæsen i
bojeste Grad trykkende, og derhos syntes« uforholdsmæssig hoj, naar dog ikke en i enhver
Henseende tilfredsstillende Bygning derved kunde erholdes.
linder disse Omstændigheder kunde Direktionen ikke andet end ansee det som meget hel-
digt, at modtage et nyt Tilbud af en Gaard i Byen for en saadan Pris og af en saadan
Beskaffenhed, at den uden egentlig Ombygning, men blot ved Omdannelse af det Indven-
dige, vilde kunne forandres til en meget hensigtsmæssig Skole og Rektorbolig, og det for
en Bekostning i det Hele der end ikke vilde naae Halvdelen af ovenncevnte Sum. Dette
var Konsul Viibroes i Zomfru-Anne-Gaden, altsaa midt i Byen, beliggende Gaard. der
var tre Etager hoj, foruden Kvist, og hvortil horte en ikke ubetydelig Have og Grnnd.
Efterat Etatsraad Koch havde overbevist sig om, at denne Gaard, ved nogle ^ndrommeljer
med Hensyn til Kjobesummens Udbetaling, kunde erholdes for den meget billige Pris af
14000 rb., og efterat ban havde gjort Skolens Rektor, Forstanderskab og Eforat bekjendte
med den Plan hvorefter han eventualiter agtede at omdanne Gaarden til Skole og
Rektorbolig, maatte det vel erkjendes, at der ved Bygningens Indretning ikke knnde und-
gaaes enkelte Ufuldkommenheder, navnligen Skolevcerelfernes Henlæggelse i to Etager og deres
ringere Hojde end onffeligt, men han'havde dog maattet vcere af den Formening, at der ved
de paatcenkte Forandringer vilde kunne tilvejebringes et bensigtsmceSjlgt Husrum for stolen
med passende Rektorbolig, ligesom dette Arbejde med Bestemthed kunde siges at ville koste
langt mindre end Opsorelsen af en ny Bygning paa en af de tidligere omventilerede Plad-
ser, hvis Beliggenhed og ovrige Beskaffenhed ansaaes for at staae tilbage for den omhandlede.
Saavel Skolens Bestyrer og ovrige Medlemmer af Forstanderskabet, som Esoratet havde
ogsaa tiltraadt Etatsraad Kochs Formening om, at en hensigtsmæssig Lejlighed for Skolen
ligesom og en antagelig Rektorbolig kunde tilvejebringes paa den af ham soreslaaede Maade.
Ester Etatsraad Kocks Mening vilde Bekostningen ved den ombandlede Gaards Om-
dannelse til Skolehus og Rektorbolig ikke knnne overstige i det Hojeste 14000 rb., den hele
Udgift vilde saaledes blive 28000 rb., hvorbos den gamle Skolebygning maatte antages at
Det lcrrdc Skolevæsen.	175
kunne ved at afbcrndes udbringes til en betydeligere Sum, hvorved faaledeS den hele Be-
kostning vilde blive nedbragt til en endnu mindre og forholdsvis langt mindre Sum end
andre lignende Skolebygninger havde kostet.
Efter den fremlagte Plan vilde Rektorboligen, der blev at anlcegge i Stue-Etagen,
erholde 7 gode Vcerelser foruden Havestue og udvendige Bekvemmeligheder, samt en egen
Gaardsplads og Have, Skolen, ved at henlcegges til 4ste og 2den Etage, faae 7 rummelige
Klasseværelser, med Lcese- eller Forsamlingsværelse for Lcrrerne og passende Lejlighed for
Bibliotheket og de naturvidenskabelige Samlinger, endelig et eget Gymnastikhus blive at
opfore, og en Pedellejlighed at indrette, dels i Stuen dels i Kvistetagen.
Da Direktionen under de forbaandenvcerende Omstændigheder, og navnligen med fcer-
deles Hensyn til det lccrde Skolevæsens okonomiske Forfatning, der gjor enhver Indskrænk-
ning som kan forenes med en hensigtsmæssig Opnaaelse af Ojemedet til bydende Nodven-
digbed, ikke kunde andet end anfee det for det Rigtigste og Hensigtsmæssigste at vcelge den
af C'tatsraad Koch saaledes foreflaaede og af famtlige Autoriteter paa Stedet tiltraadte
Plan, bemyndigede Den Eforatet til at afslutte Kjobet med Konsul Viibroe om hans oven-
nævnte Gaard for den forlangte Kjobefum af 14000 rb., og efter derom nedlagt aller-
underdanigst Forestilling behagede det deretter Hans Majestcet Kongen under 18de Deebr.
allernaadigst at approbere bemeldte Jndkj^, saint lige allernaadigst at bifalde,
at bemeldte Gaard snarest muligt omdannes til Skole og Rektorbolig for Aalborg Kathe-
dralskole paa den allerunderdanigst ncrrmere forklarede af C'tatsraad Koch foreflaaede
Maade, for en Sum af indtil 14000 rb. Forncrvnte Summer, ialt 28000 rb>,
blive at udrede af den almindelige Skolefond, forfaavidt dens Jndtcegter tillade; men,
forfaavidt dette ikke er Tilfceldet, bemyndigede Hans Majestcet Direktionen til at optage
det dertil fornodne Laan af Soro Akademi's Kasse, om hvis Tilbagebetaling bliver
allernaadigst at bestemme i Forbindelse med det tidligere til Skolebygningerne i Kolding
og Odense optagne lignende Laan.
— Ligesom i de to foregaaende Aar, ere ogfaa i 1846 ved Rjsbenhavns Skole
foretagne betydeligere Forbedringer af dens indre Lejlighed, navnligen i Anledning af
Reformens Gjennemforelse, hvorved Bekostningen ogsaa dennegang er afholdt paa samme
Maade, nemlig ved Hjelp af Skolens rige Stipendieovei-skuds-Fond.
Da der nemlig ved den om ikke lang Tid forestaaende Oprettelse af den syvende
Klasse ved Skolen vilde beboves et nyt Lcefevcrrelse, og der ligeledes savnedes Hnsrum til
Opbevaring af de naturvidenskabelige Apparater, fom hidtil havde maattet fordeles i det
faakaldte „Kontor", et til samme stodende Aflukke og et til Rektorlejligheden horende Lofts-
kammer, blev det foreflaaet, som den hensigtsmæssigste Maade at afbjelpe disse Savn, at
det store Bibliotbeksvcrrelfe ved Skillerum deltes i to, et storre og et mindre Vcerelse,
hvoraf det sorstncevnte skulde anvendes til Klasseværelse, det sidste til Opbevaringssted for de
naturvidenskabelige Apparater. Et nyt Bibliotbeksvcrrelse vilde derefter^ kunne tilvejebringes
ved at det nuvcerende „Kontor" forlængedes med det til to fcerstilte Aflukker og en Trappe
anvendte Rum og det saaledes forstorrede Vcerelse derefter deltes i 2 Afdelinger, en storre
til Bibliothek og en mindre til Kontor. Dette Bibliotheksvcrrelse vilde vel blive betydeligt
mindre end det hidtilværende, men ved Anbringelsen as fritstaaende Reoler vilde det dog
frembyde den sornodne Plads. Nogle Forandringer med Hensyn til Nedgangen til Port-
nerboligen og en egen Indgang til den ny Klasse vilde tillige solge af disje Omfordelinger.
Til bemeldte Forandringer, tilligemed nogle hojst onffelige Forbedringer i Rektorboligen, ved
Anbringelsen af en mindre Forbindelsesgang og et Entrevcerelse foran Rektors Studere-
værelse, Anskaffelse af en storre Kakkelovn i et af Vcrrelserne, Aflukning af en egen Gaard
til Boligen m. m., var anflaaet en Bekostning af ialt 1656 rb. 90 si., hvoraf dog noget
kunde gaae ind under den til de ordincere Vedligeholdelser bestemte Budgetssnm.
Paa Direktionens i denne Anledning nedlagte allerunderdanigste Forestilling, behagede
det Hans Majestcet Kongen, under ate Juni allernaadigst at bifalde, at de anforte ind-
retninger og Forbedringer ved Skolen og Rektorboligen maatte foretages, og at dertil et
Belob af indtil 1466 rb. maatte udredes af Skolens Stipendieoverskuds-Fonds Midler.
Jovrigt har det saaledes til de naturvidenskabelige Samlinger indrettede Vcerelse vist
sig ikke hertil at afgive'tilstrækkelig Plads, og man har derfor hertil maattet anvende
tvende Kvistvcerelser paa Loftet henhorende til Rektorens Lejlighed, mod en aarlig Godtgjorelfe
til denne.
— Ved i forrige Aargang (S. 222) at berette om den bestemte Opforelse af en
176	Aarbog for 1846.
ny Rektorbolig ved Rsnne Skole er forelobigen bemcerket, at ogsaa Gymnastikhuset
sammesteds i 1846 blev bestemt at skulle ombygges.
Efterat nemlig Opforelsen af den aliernaadigst approberede ny Rektorbolig var paa-
begyndt, indkom fra den til at lede Arbejdet oversendte Bygningskonduktor et Forslag til,
i Forbindelse med den ny Rektorbolig titlige at opsore et nyt Gymnastikbus istedetfor det
bidtilvcerende hertil bestemte Husrnm, der saavel efter Gymnastiklærerens og Rektorens, som
efter Konduktorens enstemmige Erklæringer kun i ringe Grad var siikket til at opfylde sin
Hensigt. Det var navnligen bemcerket, at den nnvcerende gamle Gymnastikbygning, der
var beliggende tcrt ved Rektorboligen, led af stor Brostfcrldighed, og formedelst sin betydelige
Lavhed, nemlig 4^ Alen, var lidet tjenlig til sin Bestemmelse, bvortil ogsaa den Omstæn-
dighed bidrog, at den for Skolens Bibliothek bestemte Lejlighed havde vceret anbragt i
tvende Bcerelser i denne Bygning. En anden hidtil folt betydelig Mangel for Skolen
vilde ogsaa ved denne Plan kuune afhjelpes, idet nemlig Gymnastikhuset ved en hensigts-
mæssigere Indretning tillige kunde benyttes til at tjene som Solennitetssal, hvilken Skolen
bidtil havde savnet. Efter Fm-flaget skulde Bibliotheket forskaffes Lejlighed i tvende Kvistværelser
i Rektorboligen, som uden meget betydelig Bekostning kunde indrettes tilligemed den sor-
nodne Opgang, blot ved en mindre Afvigelse fra den allernaadigst approberede Plan.
Den gamle Gymnastikbygning skulde da aldeles ombygges, saaledes at den tillige gaves en
beldigere Beliggenhed, hvorved Gaden, i hvilken Gymnastikhuset hidtil havde v?ret udbygget,
rektificeredes, og dette ved en Port forbandtes med felve Rektorboligen. Den hele Bygning
vilde derefter kunne vcrre til Disposition for Gymnastikundervisningen.
Omkostningerne til det hele Foretagende, derunder indbefattet Indretningen af den
anforte ny Bibliotbekslejlighed med hvad dertil horer, var af Konduktoren anflaaet til ialt
1800 rb.; da imidlertid heri var medregnet hvad Porten imellem Rektorboligen og Gym-
nastikbygningen vilde koste, hvilket allerede var indbefattet i det til Rektorboligm allernaadigst
approberede Belob med 55 rb., og da det efter Sagkyndiges Formening paa Stedet kunde
antages, at den gamle Bygning, ved at fcelges til Nedbrydelse, vilde kunne udbringes til
300 rb., vilde saaledes den Sum som Gymnastikhusets Ombygning vilde koste i Virkelig-
beden kun udgjore 1445 rb.
Paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling blev det derefter under
18de ^uli 1846 allernaadigst bifaldet, at der i Forbindelse med den under 9de August
forrige'Aar allernaadigst approberede Ombygning af Rektorboligen ved Ronne Skole, tillige
foretoges en Ombygning af det gamle Gymnastikhus ved bemeldte Skole, overensstemmende
med den i det Foregaaende forklarede, af vedkommende Bygningskonduktor forcflaaede Plan,
saaledes at hertil anvendes et Belob af indtil 1445 rb., der bliver at udrede paa samme
Maade som den til Rektorboligens Ombygning bevilgede Sum.
Bygningsarbejdet ved Rektorboligen knnde ikke paabegyndes for i Foraaret 4846, og
var ved Aarets Udgang ikke tilendebragt. Ombygningen af Gymnastikhuset blev snarest
muligt ivcerkfat og det ny Hus kunde allerede benyttes til Ovelser i December Maaned.
— Saaledes som sorud antaget, blev den ny Skolebygning for Odense Rathe-
dralskole i Efteraaret 1846 fuldfort og taget i Brug, og blev da festligen indviet ved
en den 27de November afholdt Hojtidelighed. Til denne var indbudet ved et af Skolens
Rektor Prof. Henrichsen og Overlcrrer Paludan-Mutter forfattet Program indeholdende
„Bidrag til Odense Kathedralsioles Historie. 1ste Hefte, om de til Skolen horende Byg-
ninger." Efterat Skolens Lcrrere og Disciple vare dragne i Procession fra den gamle til
den ny Skole, holdtes Taler af Biskoppen og Skolens Rektor og en Kantate blev affjnn-
gen. Festen beceredes med Stiftets Guvernors, Hans kongelige Hojhed Kronprindfens, beje
Ncrrvcerelfe, som i Dagens Anledning gav en Festmiddag, hvorester om Aftenen var Bal i
Skolehuset, bivaanet af henimod 400 Personer.
Den ommeldte scerdeles smukke Kantate, forfattet af Overlcerer Trojel til Indvielsen
af Kolding Skoles Bygning det foregaaende Aar, og nu ogsaa benyttet i Odenfe, kan
Udgiveren ikke ncegte sig den Fornojelse her at optage, benvisende iovrigt til den mere enkelt-
gaaende Beretning om Festen i Skolens Jndbydelsessirift for 1847.
Ror.
Med festligt Sind, med hellig Glcetc,	Men hidtil stod den mis og ode;
I dette Tempel ind vi trcrde,	Kun Hammerslag i Hallen lode,
Som vies skal til Aandens Hjem.	Og gjaldcd i det tomme Num.
En vardig Bolig Aanden krccved;	Der fladtes vel ved Kunstnermanden
Da bod vor Drot: — og snart sig herved	Et Vcerk som mcegtig mancd Aanden;
En sijon og crdel Bygning frem.	Men Aanden selv var hidul stum.
Det Krrde Skvleva'sen.
177
Nu stal. paa OrdetS sicerke Vinge,
Med Kraft, med Liv, sig Aanden svinge.
Og gjennem disse Sale gaae!
Til Lccrdom, Gudsfrygt, stal den vie;
Og nu stal Ordet aldrig tie,
Saalcrnge disse Mure staae.
Duer.
Og ej blot Templet som vi stue
Er nyt, men under Templets Bue
Nu herste stal en anden Aand:
En nv, en bedre Vej stal fore
Den Unges Krast til sig at rore
Med Frihed, uden trange Baand.
Roral.
Det som er bygget lier med Haanden,
Det som stal bygges her i Aanden,
Velsigne Du, o gode Gud!
Et Trcc vi plante Dig til ZEre,
Din Almagts Kraft dets Spire vcrre,
At det maa flyde crdle Skud.
forfrisk med Vceld as Livets Kilde
Dets Rod! gyd om dets Top de milde
Og rige Straaler af dit Lys!
Kun Du dets Liv at sikkre mcrgter:
O lad det gjennem sjerne Slcegter
Ved Dig forynges og forny'S.
Ror.
Dig anraabe vi,
Til Dig haabe vi;
Milde Gud, Du os hore!
Naadig Du smvkke
Skolen med Lykke!
Frem til Hader den fore!
O! vi prise Dig!
Du har viselig
Kaaret Skolen en Leder.
Klar Du hans Ole!
Sign Du hans Mose!
Hor, o hor hvad han beder.
Rvarret.
O! Held hver den som i Natur og Boger
Om Visdom og om Lys, om Sandbed soger!
Som lidet agter alle Verdens Skatte,
Mens Himlen selv hans Aand vil kjcek omfatte
Sin Lon han i sin Strcrben har,
Den gjor hanS Aand og Tanke klar.
Men Held ham ej, hvis ej han oerlig sircrber,
At dyrke Gud med Aand, ej blot med Loeber!
Kun da han har en Udsced lagt herneden
Som modnes vil til Frugt i Evigheden.
Fra Dod og Grav kun Tro og Dyd
Gaaer ned til Evighedens Fryd-
Slutnings-Ror.
Velsign, o Gud! vor Drot med Naade!
Sign dem som ham med Visdom raade!
Sign Skolen og dens Styrers Id!
Sign Ordet paa hver Lcrrers Lcrbe!
Velsign de Unge! lad dem sircebe
Til Dyd og Visdom frem med Flid!
Nogen Forandring af den indre Disposition af Bygningen blev iovrigt foretaget i
Anledning af en af Biskop Faber paa Fyens Stiftsbiblioteks Vegne indgiven Ansogning
om at den gamle Gymnasiibygning, hvori dette Bibliothek var anbragt tilligemed Skolens,
maatte overlades hint alene mod en moderat Kjobesum, hvilken Ansogning blev bevilget i
1847, og ved hvilken Lejlighed det tillige opnaaedes, at forskaffe Rektorboligen en noget
storre og heldigere beliggende Have.
Ved Planen til Bygningen var nemlig bestemt, at Skolens Bibliothek skulde forblive
i sin hidtilhafte Lejlighed i den ommeldte gamle Bygning, hvorimod tvende storre Vcerelser
i nederste Etage ffulde indrettes til de naturvidenskabelige Samlinger m. v. Det fandtes
nu at disse tvende Vcerelser, der vilde afgive en langt fortrinligere Lejlighed for Bogsam-
lingen end den aldre, meget vel kunde uudvceres for de ovrige Samlinger, da der for en
Bekostning af 1000 rb. paa Bygningens Loft vilde kunde indrettes trende meget rummelige
og gode Vcerelser for disse, og Andragendet gik derfor ud paa at denne Forandring maatte
skee og Gymnasiibygningen overlades Stiftsbiblioteket mod en Kjobesum af de ommeldte
1000 rb., hvilken Bibliotheket vilde vcere istand til at tilvejebringe.
Efterat Sagen var forhandlet mellem Direktionen, Eforatet og Kancelliet, og efterat
den Vanskeligbed som frembod sig deri, at en til Gymnasiibygningen horende mindre Have-
Plet, som tilhorte Rektoratet, fra Stiftsbibliotekets Side onstedes at maatte folge Bygningen,
medens det dog syntes betcenkeligt at renoncere paa dette, om end ringe, Emolument for
Rektoren, var hcrvet derved at Direktionen for Graabrodre Hospital med megen Liberalitet
tilbod at afstaae til Rektoratet et langt ncermere og bekvemmere beliggende og omtrent dobbelt
saa stort Havestykke af Hospitalshaven — 1628 ni Alen stort —, blev paa Direktionens
allerunderdanigste Forestilling under 19de Marts 1847 allernaadigst bifaldet:
1.	at den gamle saakaldte Gymnasiibygning i Odense af Kathedralfiolen sammesteds over-
drages Fyens Stiftsbibliotek til Ejendom, alene mod et Vederlag fra Bibliothekets
Side af 1000 rb.;
2.	at der ved Hjelp af bemeldte Sum Paa den ny Katedralskoles Loft indrettes det
Universitetets Aarbog, 1V4K.	l?
178
Aarbog for 1846.
fornodne lokale til Opbevaring as Skolens naturvidenskabelige Samlinger, saaledes at
de tvende sor disse oprindelig bestemte store Vcerelser i Bygningens Stueetage istedet
derfor indrettes til Bibliothekslokale;
3.	at Skolen modtager det af Direktionen for Graabrodre Hospital fremsatte Tilbud om,
istedetsor den Gymnasiibygningen tilliggende Haveplet, der saaledes overlades Stifts-
bibliotheket tilligemed Bygningen, udeu Godtgjorelse at overlade Skolen som bestandigt
Emolument for Rektoratet det paa det allerunderdanigst fremlagte Rids med Bog-
staverne e. ri. e. f. betegnede Stykke af Hospitalshaven, saaledes at det bliver paa
Skolens Bekostning at indhegne med forsvarligt Plankevccrk paa den Side hvor saadant
ikke haves, samt at forsyne med egen Indgang, dog at Jordstykket igjen falder tilbage,
saasnart det ikke lcengere for Rektoratet maatte behoves;
4.	at der til nysncrvnte Indhegning m. v. udredes af Skolens Kasse det dertil kalkulerede
Belob af indtil 318 rb. 50 st., foruden hvad de mindre Reparationer ved det celdre
Plankeværk ville belobe.
Hvad Omkostningerne ved de tvende Skolebygninger i Odense og Rolding
angaaer, da kan nu derom, efterat de endelige Regnskaber ere aflagte og deciderede, meddeles
suldstcendig Underretning.
Til Bygningen i Odense var, som dels ovenfor dels tidligere berettet, forud appro-
beret: til Grundens Jndkjob............ 8000 rb. „ sk.
til selve Bygningen, med Indbegreb os de oven ansorte 1000 rb. til
dejligheden for Samlingerne paa Loftet,......... 57352 — 2 --
65352 rb. 2 sk^
der medgik i Virkeligbeden: til Grundens Jndkjob med Omkost-
ninger ........... - 8060 rb. 5^ sk.
til Bygningen, forfaavidt angaaei de i Over-
flaget optagne Poster........ 56727 30 -
-64787 — 35 z -
altsaa mindre end beregnet 564 rb. 62z sk.
Men hertil kom udenfor Ovn-flaget:
til Anskaffelse af endel nyt Inventarium.............979 rb. 24 sk.
til de tveude Fester ved Grundstenens Lcrgning og Bygningens Ind-
vielse .............. ..... 1050 84
til Honorar sor Bygmesteren, dog ikke for dette Arbejde alene, men
ogsaa for Tegninger, Rejser m. m. i Anledning af andre Bygnings-
arbejder ................- - 2.^ — ..
Honorar for Regnskabsforeren......................_"
4330 rb. 12 fi.
altsaa i Forbindelse med Hovcdsummen...........-_64787 35 z -
ialt 69117 rb. 47^ st.
hvortil havdes fra Skolen selv: Kjobesununen for den gamle Rektor-
bolig ifolge kongl. Beflutning af 27 Febr. 1846 7000 rb. „ st.
de for Gymnasiibygningen modtagne .... 1000 — -
for Salg af de nedbrudte Bygninger og tilovers-
blevne Materialier.........14-31 84 -
—- 9431 — 84 -
saa at den Udgift der bliver at afholde af det Sorosie Laan er . . 5!N>85 rd. »)^ st.
Til Bygningen i Holding var allernaadigst approberet et Belob af 23566 rb. 93 si.
Der medgik til de i Overslaget optagne Poster, paa Grund as de
just da indtraadte hojere Priser paa Bygningsmaterialer, og fordi flere ^ ^
Haandvcerkssolk maatte sor-sirives fra Kjobenhavn .......^.08^8 0^
etter 2259 rb. 55 si. mere end beregnet.
Men hertil kom til forsijettige Poster udenfor Overflaget, navnugen
i Anledning as en Udvidelse af en af Udhusbygningerne, en Berigtigede
af Bygningslinien for at Bygningen kunde lcrgges mere parallel med
Kirken, Bygmesterens Honorar og Rejsegodtgørelser og Diceter (1608 rb.
58 si.). Honorar til Regnskabsføreren, den i forr. Aarg. ommeldte___
25828 rb. 52 si-
Det lcrrde Skolevcrscii.
179
Fra forr. Side 25828 rb. 52 fl.
Sum til Grundens Scrlger, for at fritages for Bygningers Opforelfe i
for storNcrrhed, Omkostninger ved Judvielseshojtiden in. m., tilsammen 7279 — 26 -
hvorefter den hele Bekostning blev 33107 rb. 78 sk.
heraf er dcrkket fra Skolen selv, ved Realisation af den gamle Rektor-
boligs opsparede Kapital........ 2376 rb. 67 sk.
ved Salg af tiloversblevne Materialier .... '443 — 8 -
-^ 2819 — 75 -
faa at af det Soroste Laan bliver at afholde........ 30288 rb. 3 sk.
Laanet fra Sow Akademi var ved 1846 Aars Udgang foroget til ialt 100000 rb.,
hvoraf Restsummen, ester Fradrag af de tvende anforte Summer til Bygningerne i Odense
og Kolding omtrent 10000 rb., er medgaaet dels til Rektorboligen i Ronne, dels til
Kjobet af den ny Gaard for Skolen i Aalborg. Ved kongelig Beslutning af 14de Maj
1847, hvorved de ovenanforte Summer til Byguingen i Odense bleve allernaadigft appro-
berede, ligesom lignende Approbation under 9de April ncrstforhen var meddelt for Kolding
Skole, blev tillige allernaadigft billiget, at foruden det ved kongl. Bcflutning af 24 )an.
1845 til Bygningsforetagender for det lcrrde Skolevcesen bevilgede Laan as 80000 rb., var til
Dcekning af samtlige de Udgifter som dels ere medgaaede, dels endnu ville medgaae til de
tre storre Bygningssoretagender for Odense, Kolding og Ronne Skole — efter Fradrag af
bvad de gamle Bygninger ved deres Afhændelse have indbragt — af Soro Akademi's
Midler optaget et yderligere Laan af 20000 rb.
Til den for de tre udvidede Skoler givne provisoriske Plans Udstrækning ogsaa til
de ovrige og saaledes Reformens Gjennemfsrelse til dem alle, er i 1845—46 ogsaa
derved gjort en vcrsentlig Forberedelse og Begyndelse, at Direktionen, efter at have dels
strar efter den provisoriske Plans Udscerdigelse, dels efter Afgivelsen af den kongelige Be-
slutning af 13 Marts 1846, opfordret Rektorerne til at ytttre sig over, hvilke af Planens
Bestemmelser der allerede nu kunde gjores gjeldende i den dem betroede Skole, bestemte, at
folgende Forandringer strar vilde vcere at foretage:
at allerede dette Aars Hovederamen afholdes i Slutningen af Juli og Halvaarseramen
i Fremtiden i Slutningen af Februar; at Sommerferien henloegges til hele August
Maaned og det ny Skoleaar begynder den 1ste September 1846, dog saaledes at
Dimittenderne forpligtes til ogsaa i det ny Skoleaar indtil Eramen Artium at deltage
i den overste Klasses Undervisning i alle de Fag hvori det maatte behoves. (Herfra
gjorde dog Slagelse Skole en Undtagelse, idet Forandringen forst ivcrrhattes i Skole-
aaret 1847—48.)
at Skolerne fra det ny Skoleaars Begyndelse 1846 inddeles i 6 Klasser, svarende til
Planens 6 nederste Klasser, saa at altsaa de 5 laveste blive etaarige, den overste eller
6te toaarig. (Herfra er ligeledes den nysncevnte Skole en Undtagelse, saavelsom Ronne
Skole, ligesom og i Ribe Skole, formedelst det indskrænkede Discipelantal, Klassernes
Antal kun kunde ansattes til 5.)
at Undervisningen i 1ste eller nederste Klasse ganske indrettes overensstemmende med
den provisoriske Plan, og at i de ovrige Klasser saadanne Tillempninger til samme
foretages som kunne ivcrrksotttes uden forstyrrende Afbrydelser af den engang begyndte
Undervisnings Gang.
— Nogen Lempning i Henseende til Skelepengenes Erlæggelse blev en nodvendig
Folge af den forandrede Inddeling af Skoleaaret og Direktionen bestemte herom ved Om-
gangsflrioelse af 12te Maj 1846 folgende Regler:
at medens det i det Hele skal forblive som hidtil, saaledes at Kontingenterne indkrceves i
Begyndelsen af de ordincere Kvartalsmaaneder, altsaa den 1ste )anuar, 1ste April,
1ste Juli og 1ste Oktober, vil der for de Disciple der anmeldes til Optagelse i Skolen
ved Skoleaarets Begyndelse den 1ste Septbr. vcere at erlcegge, forinden de optages og
indskrives i Skolens Protokoller, foruden Jndskrivningspenge, en Forudbetaling dels af
Kontingentet for Lys og Brcrnde for Tiden indtil 31te Marts nceste Aar, der dog
knn beregnes for et halvt Aar, dels af Skolepenge for de 1 Maaneder fra l ste Sept.
180
Acirbog for 1846.
til 31te Deeb., hvorimod enhver Discipel der indmeldes til Optagelse i Skolen i Lobet
af Skoleaaret, vil have forinden Optagelsen at erlcegge Skolepenge for hele det Kvartal
og Lys- og Brandekontingent for hele det Halvaar i hvis Lob han optages.
— Med Hensyn til den ufuldstændige Afgangseramen ved de tre udvidede
Skoler har Direktionen efter Indberetning og Forflag fra de i 1846 fungerende Eramens-
kommissarer, og aldeles i Overensstemmelse med sin Skrivelse af 27de Decbr. f. A. (hv. s.
Aarb. 1845 S. 220) ved Skrivelse af 10de Novbr. bestemt, at ved den Afgangseramen
fom bliver at afbolde i 1847 bliver dels den skriftlige Prove i Modersmaalet at aflagge
overensstemmende med Planens § 11, saaledes at der gives til Besvarelse en frit valgt
Opgave uden Hensyn til noget bestemt Kundskabsfag, dels ved Proven i Mathematik
foruden den mundtlige Prove tillige at forelagge Kandidaterne Opgaver til skriftlig Be-
svarelse. Efter Kommissærernes Forflag bifaldt Direktionen derhos, at der, for dels at
tilvejebringe storre Enhed i Bedommelfen af de forskjellige Skolers Præstationer, dels at
spare Tid for EramenskommiSsarerne, benyttes de samme Opgaver for samtlige Skoler, til
bvilken Ende den skriftlige Del af Eramen bliver at holde samtidigt i dcm alle, og de
skriftlige Opgaver at tilstille Rektorerne under Forsegling til Aabning i Eramenslokalet i den
opsynshavende Larers Paasyn.
Til Eramenskommissarer uduavnte Direktionen i 1846 Professorerne Madvig og
Velschov alene. Afgangseramen holdtes dog, fom ovenfor vil vare bemærket, kun ved de
ro af Skolerne, da ved Odense Skole Ingen indstillede sig. Udfaldet af Eramen var dette,
at af 8 der indstillede sig ved Kjobenhavns Skole tilkjendtes 1, D- T. Dreier, forste
Karakter med Udmarkelse, 4 forste, 3 anden Karakter; as 4 ved Kolding Skole 3 forste,
1 anden Karakter.
Den fuldstændige AfgangSexamenS forste Del vil for forste Gang blive afboldt i
Kjobenhavns og i Odense Skoler i 1847 og derefter fra det ny Skoleaars Begyndelse den
7 de Klasse der blive oprettet.
I en vis Forbindelse med Reformens Gjennen,forelse staaer naturligvis Forandrin-
gerne i Lærerpersonalet, idet ej alene, som allerede b.market, flere Entledigelser as aldre
Skolemand foranledigedes ved denne, men ikke faa Larere ansattes paa Grund af det sor-
c-gede Klasseantal, ligesom den ved Sporgsmaalet om nogle Skolers Nedlæggelse givne
Foranledning til Zkkebescettelsen i langere Tid af flere Poster nu naturligvis efter dette
Sporgsmaals Afgjorelfe bortfaldt. Saa stor en Mangde af deslige Forandringer har derfor
neppe heller noget tidligere Aar haft at fremvise.
Folgende Skolemand bleve paa derom indgivne Ansogninger entledigede i Naade
med Pension eller Vartpenge, foruden de tvende, som ovenfor ansort, ved Vordingborg
Skoles Nedlaggelfe entledigede, Rektor l)r, F. O. Lange og Adjunkt L. C. L. Lem^cke.
Under 16de Oktober Adjunkt ved Kolding Skole C. 8- Ckristens, paa Grund af
Ojensvaghed, med Vartpenge. Konstitueret sideu Maj 1844, Adjunkt siden 30 Zuni 1845.
Under 28de Oktober:
Overlcerer ved Kjobenhavns Skole I. F. Lund, med Titel af Professor og Rang
i VI Kl. Nr. 13. Havde varet Larer siden 1806, Overlarer siden 1817, siden 1819
ved denne Skole;
Overlarer ved Aarhus Skole E. C. Hleischer. Larer siden 1805, Overlarer siden 1818;
Adjunkt ved Slagelse Skole C. P. Andersen, med Pradikat af Overlarer. Blev
konstitueret i 1811 ved Helsingor Skole, 1819 Adjunkt i Slagelse;
Adjunkterne ved Ronne Skole Sommer og S. p. Vesth. Bleve ansatte som
Larere ved denne Skole respektive i 1818 og 1819;
Adjunkt ved Randers Skole N. Ussing. Blev i 1818 konstitueret som Larer, 1820
uduavnt til Adjunkt;	, ^	, <
Adjunkterne ved Nykjobing Kathedralskole I. L. Berg og S« Snndm, den
Sidste med Vartpenge. Den Forstnavnte var 1819 bleven konstitueret, 1823 ndnavnt til
Adjunkt, den Sidstnavnte 1834 konstitueret, 1835 beflikket til Adjunkt ved samme Skole.
Under 19de Decbr. Overlarer ved Horsens Skole V. Storm. Blev 1815 konsti-
tueret som Larer, 1818 beflikket til Adjunkt og i Begyndelsen af 1835 til Overlarer ved
bemeldte Skole.	^
Ved Dsden afgik den 29de Septbr. Adjunkt CH. 6«. V,ermg, forhen Adjunkt
Det lcerdc Skolevæsen.
18!
ved Ronne (1838 konstitueret, udncevnt 1840) og Aalborg Skoler (fra 1813, entlediget
1845), nylig udncevnt i samme Stilling ved Horsens Skole.
Folgende ny Ansættelser eller Udnævnelser have fundet Sted:
Den 3die April blev Overlcerer ved Frederiksborg lcerde Skole Z. 8- f?. bissen
udncevnt til Rektor for Horsens Skole.
Den 20de s. M. de konstituerede Lcerere Gundorph til Adjunkt ved Randers
Skole, og (L- E. Salto og A. p. M. Leth til Adjunkter ved Ribe Skole.
Dm 12te Juni Adjunkt ved Aalborg Skole S. Johnsen til Overlcerer, og den 26de
s. M. nysncrvnte Adjunkt C. Vjering til Adjunkt ved Horsens Skole, begge fra
1ste Septbr. at regne.
Den 18de Juli Adjunkt ved Kjobenhavns Skole I. A. (Dstermann og konstitueret
Overlcerer ved Slagelse Skole S. V. Thrige til Overlcrrere, Forstncevnte ved Frederiksborg,
Sidstncevnte ved Slagelse Skole. S. D. konstitueret Lcerer ved Vordingborg Skole Kand.
Theol. <V. V. Tidemand til Adjunkt ved Nykjobing Skole fra 1ste Sept. at regne.
Den 1ste August Adjunkt ved Roeskilde Skole N. E. Riis til Overlcerer ved Ribe
Skole; konstitueret Lcerer, Kand. Theol. Z5. 8og og konst. Lcerer Kand. Theol. C A.
I. S. du Plessis de Richelieu til Adjunkter resp. ved Roeskilde og Frederiksborg Skoler.
Den 16de Oktober konst. Lcerer Kand. Theol. A. A. G. Muller' til Adjunkt ved
Kolding Skole.
Den 30te s. M. Overlcerer ved Slagelse Skole S. B. Thrige forflyttet i samme
Egenskab til Roeskilde Skole ester Overlcrrer Riis's Afgang; de konstituerede lcerere Kandd.
Theol. L. A. C. Rnudjen, C. F. v. Vend; og I. L. S. Bohr, samt Kand. Philol.
C- Thornam, til Adjunkter ved Horsens Skole, og de konst. Lcerere Kandd. Theol.
A. 25. C. Reumert og N. B. Ararup ligeledes ved Aalborg Skole.
Den 13de November Inspektor ved Kjobenhavns Skole (L. p. Arebs udncevnt
til tillige at vcere Adjunkt ved samme Skole, og konst. Lcerer Kand. Theol. A. E. H?.
Thomsen til Adjunkt ved Aarbns Skole.
Den 27de s. M. de konstituerede Lcerere ved den nedlagte Skole i Vordingborg Kandd.
Theol. V. Leth og V. Cl. Vestesen til Adjunkter, Forstncrvnte ved Aarhus, Sidst-
ncevnte ved Nykjobing Skole i Adjunkt Smidths Sted.
Den 17de December Adjunkt ved Kjobenhavns Skole I. T. Espersen til Overlcrrer
ved samme Skole og Adjunkt ved Odense Skole 8- Viehe til Overlcrrer ved Slagelse
Skole i Overlcerer Thriges Sted.
Den 1i)de s. M. Kand. Philol. L. H. F. Oppermann til Overlcrrer ved Aarhns
Skole efter Overlcrrer Fleischer, og konst. Lcerer Kand. Theol. Z. p. A. Alein til Adjunkt
ved Randers Skole.
Folgende Lcerere ere af Direktionen konstituerede ved esterncrvnte Skoler, dels for at
erstatte den anforte Afgang, dels for at foroge Lcererkrasten hvor dette behovedes.
Under 11te Juli Kand. Theol. L. T. iL. Rsnne ved Kolding Skole, istedetfor den
i forr. Aarg. omtalte Kand. Theol. A. V. Smidth, hvis Konstitution blev hcevet. S.
D. Kand. Theol. A. L. E. Siltverberg ved Odense Skole, linder 22de "August Kandd.
Tbeol. C. M. Muller og S. C. O. Broberg begge ved Randers Skole, den Ene
i den i forr. Aarg. omtalte Kand. Theol. Linnemanns Sted, som var bleven bestikket til
Overlcerer ,ved Fristolen i Randers; Kand. Philol. C. Berg ved Kjobenhavns Skole i
Overlcerer Ostermanns Sted og Kand. Philol. H. I. I. Schmith ved Kolding Skole i
Adjunkt Christens' Sted. Under 5te Septbr. Kand. Theol. Hl. R. G. Assens ved
Aalborg Stole efter Overlcerer Johnsen. Under 14de Novbr. Kand. Theol. T. T.
Silsverherg ved Slagelse Skole efter Overlcerer Andersen. Under 21de s. M. Kand.
Polyt. L. Petersen ved Kjobenhavns Skole efter Professor Lund. Under 24de s. M.
Kand. Theol. L. ). Levinsen ved Randers Skole i Adjnnkt Usstngs ^ted. D.
Kandd. Theol. I. C. Iork og M. T. ?lncher ved Ronne Skole efter 'Adjunkterne Som-
mer og Vesth. Under 31te Deebr. Kand. Theol. M. R. Schnudt ved Horsens ^kole
istedetfor den afdode Bjering.
Ligeledes under 25de August Kand. Theol. V. A. Thisted ved Realstolcn i Amim!.'.
Man vil see, at Antallet af de ansatte Lcerere — ialt 1 Rektor, < Ovellcnele og
19 Klasselcerere eller konstituerede Lcerere, soruden de tidligere konstituerede der forundtes
fast Anscrttelse — er noget storre end de afgaaedes, og selv om man blandt disse medregner
de Tvende ved Vordingborg Skole, og de Tre som ved denne Vare konstituerede, men igjen
ere blevne ansatte ved andre Skoler, idetmindste ikke mindre.
182
Am bog for 1846.
Befordringerne ved den islandske Skole ffulle blive ansorte nedenfor i Afsnittet om denne.
Endnu maa bemarkes, at Bestyrelsen af Borgerdydsskolen i Ajsbenhavn i dette
Aar gik over fra C. Barcholin til Kand. Philos. C. D. )ximestad, hidtil Inspektor
ved Skolen, hvem det ved Skrivelse fra Direktionen af 15de Juli tillodes at overtage
Skolens Bestyrelse.
—- Under 16de Januar blev Rektoren for Kolding Skole HlgZ. C. F. Ingerslev
allernaadigst forundt Titel af Professor med Rang i V Kl. Nr. 8.
— As forhenværende Skolemand ere ved Doden afgaaede Tvende, forhenværende
Bestyrer af Borgerdydsskolen i Kjobenbavn, Professor Vtlikael Nielsen, Ridder af Danne-
brog og Dannebrogsmand, som dode den 7de Februar i sit 70de Aar, og forhenværende
Rektor for Ribe Kathedralfkole, Professor Peter Nikolaj Thorup, Ridder af Dannebrog,
dod den 26de Oktober omtrent 67 Aar gammel.
Omtrent samtidigt med den paabegyndte Reform af det larde Skolevæsen i Danmark
har lange varet forberedet og er nu begyndt at ivarkfatte en lignende Omdannelse af
Skolevæsenet paa Island.
Forhandlingerne herom gaae endnn meget langere tilbage i Tiden, end med Skolerne
i Danmark har varet Tilfaldet, idet Direktionen allerede under 11te Januar 1831 aller-
naadigst bemyndigedes til at brevverle med foilkjellige Autoriteter angaaende en Udvidelse af
den Bessestadske Skole og Tilvejebringelsen af de hertil fornodne forogede Pengemidler.
Det var dette Pnnkt som dengang, ligesom nu, isår foraarfagede Vanskeligbed og bevirkede,
at Sagen har trukket sig saa meget i Langdrag. Imidlertid blev dog angaaende Hovedpunk-
tet i denne, nemlig at Skolen skulde udvides og omdannes, saavelsom angaaende et andet
Hovedsporgsmaal, nemlig dens Flytning fra Bessestad til Rejkavig, allerede taget Bestemmelse
i 1L11, hvorefter senere de fornodne Foranstaltninger til Skolens Reorganisation der efter-
haanden ere trufne; at imidlertid Reformen er paabegyndt i de danske Skoler, har hast
den heldige Virkning, at nu de vafentlige Grundtrak i denne ogsaa have kunnet tages til
Folge ved den islandske Skoles Forbedring.
Angaaende Forhandlingerne om dennes Udvidelse og Omdannelse paa Sagens tidligere
Stadium og de derefter i Aaret 1811 tagne Bestemmelser er forhen meddelt offentlig
Underretning, i Kollegialtidenden for bemeldte Aar S. 521—36, hvortil derfor her kan
henvises. Man vil der finde Oplysning om, hvorledes den sorste Grnndvold til en For-
bedring as det islandske hojere Skolevasen kan ansees at vare lagt ved de tvende Konge-
breve af 29de April 1785 og 2den Oktober 1801, som satte samme paa en mere selv-
standig Fod i okonomisk Henseende ved at anvise det egne Jndtagtskilder, uafhangigt af
Bispestolene, med hvilke de tidligere to Latinskoler hidtil stedse havde varet forbundne, idet det
forstnavnte bestemte, at den Skalholtske Bispestols Jordegods sknlde salges og af Provenyet
for famme et fast aarligt Vederlag af 2500 rd. tillagges Skolen, hvoraf dog til Biskop-
pens Gage blev at afgive 1000 rd., og det sidstnavnte, hvorved Bispestolen i Holum blev
nedlagt og Latinstolen sammesteds forflyttet til Rejkavig og forenet med den dervarende
Skalholtske Skole, ligeledes bestemte, at den Holumske Bispestols Jorder sknlde salges til
Fordel sor Latinskolen, som dog deraf skulde afgive 200 rd. aarlig til Forbedring af
Biskoppens Lonning. Den forenede Skole flyttedes derefter i Aaiet 1805 til Gaarden
Bessestad, ikke langt fra Rejkavig, og gaves en tilsvarende Reform som den de larde Skoler
i Danmark paa samme Tid undergik, hvorved den senere nogenlunde havde kunnet holde
Skridt med disse, idet der dog jevnligen fortes Anke over vasentlige Mangler ved samme,
hvilket da gav Anledningen til de som oven anfort i 1831 begyndte Forhandlinger om
dens Udvidelse og Forbedring. Ved disse foranledigedes dernast en i det kongelige Rente-
kammer foranstaltet fnldstandig Opgjorelse af den islandske Skoles bele okonomiske Stilling
(bvorom man hidtil bavde savnet al Oplysning, idet navnligen de for det Holumske Jorde-
gods indkomne Kjobesummer vare forblevne indestaaende i Iordebogskasfen, hvorfra derimod
alle Skolens Fornødenheder vare blevne udbetalte efter Anvisning af Rentekammeret), bvilken
gav til Resultat, at Skolens Jndtagter, dels af det Skalholtske Vederlag, dels af Købe-
summerne for det Holumske Gods — paa Opgjorelsens Tid, 1831, noget over 52000 rb.
— og nogle andre, kunde anslaaes til ialt c. 4960 rb., medens Udgifterne i Skolens
davarende Tilstand, med Indbegreb af de den paalagte 1200 rb. af Biskoppens Lonning
Den islandske Skole.	183
og nogle andre mindre ligesaa uvedkommende Udgifter, belob omtrent (NW rb., altsaa
omtrent 1236 rb. mere end Indtægten. Forhandlinger begyndte nn om at forskaffe Skolen
de fornodne Tilsind til at dakke den udfundne Underbalance, og -de fornodne yderligere
Summer som til en Reform af Skolen vilde behoves, enten fra Iordebogskassen eller de
kongelige Finanser, idet Direktionen gik ud sra, at det hverken med Retfardigbed eller Bil-
lighed kunde paalagges den almindelige Skolefond eller det danske Lardomsskolevasens Mid-
ler, som heller ikke paa nogen Maade vilde have varet istand dertil, at yde uoget Vidrag
til Skolevæsenet paa Island. Direktionen sandt herved Understøttelse af det kongelige danske
Kancelli, som meget interesserede sig for, at Gejstligheden paa Island, hvis overvejende
Flerhed ikke havde Lejlighed til at erholde anden Undervisning end den der kunde forskaffes
dem i Skolen, som altid havde haft den Bestemmelse, foruden Skole ogsaa at tjene som
Dannelsesanstalt for dem der sogte at opnaae Prastekald i Landet uden at have haft Lejlighed
til at studere ved Kjobenhavns Universitet, kunde paa denne Maade erholde en mindre
mangelfuld Uddannelse end hidtil, nemlig derved at Skolen bedre indrettedes til at opfylde
denne sidstnavnte Bestemmelse, eller og sattes i Forbindelse med en saregen hojere Dan-
nelsesanstalt.
Direktionen tilskrev derester i Aaret 1838 Stiftsøvrigheden for at modtage Forslag
om, paa hvilken Maade Skolens Reorganisation helst burde iværksattes, og de fornodne
Oplysninger om, hvilke Omkostninger dertil vilde udfordres. De vasentlige Mangler hvoraf
Skolen hidtil havde lidt, at den nemlig i det Hele var altfor indskrænket, saa at den ikke
kunde modtage det tilstrækkelige Antal as Lcerlinge, at den kun havde to Klasser, at den
fornodne Disciplin etter Tilsyn med Disciplene, med Orden og Renlighed, ikke kunde over-
boldes, m. m., vilde ester de indkomne Betænkninger ikke paa nogen Maade kunne afhjel-
pes uden ved Anskaffelse af et udvidet Skolehus og Anfattelfe af et storre Antal af Larere,
men der opstod herved det Hovedsporgsmaal, om Skolen burde reorganiseres paa Bessestad,
bvor den hidtil havde varet, eller om den ikke hellere burde forflyttes til Rejkavig, hvilket
syntes at maatte nredfore adskillige væsentlige Fordele, som ingenlunde kunde ventes opnaaede
paa det isolerede Bessestad, navnligen blandt Andet den, at det kun i Rejkavig syntes
muligt, uden altfor uforholdsmæssig Bekostning at indrette en bojere Anstalt sårskilt fra
Skolen. Angaaende dette Sporgsmaal havde Meningerne paa Landet selv varet meget
delte, idet selve Stistsovrigheden var af forskjellig Mening, og af de flere ansete Mand i
Island der bavde afgivet Betankninger i Sagen, saavelsom senere af den ifolge allerhojeste
Beslutning as 22de August 1838 i Rejkavig det folgende Aar fammentraadte Forsamling
af islandske Embedsmand, hvilken Sagen blev forelagt, omtrent Halvdelen udtalte sig for
og Halvdelen imod Forflyttelsen til Rejkavig.
Hvad nu Omkostningerne angaaer, da vilde der dels behoves en storre ^um til^ den
sorste Indretning, navnligen til Opsorelse af en ny Bygning, dels et noget soioget Velob
til de aarlige jUdgifter. Til den ny Bygning vilde efter Stiftsovrighedens Formening,
hvad enten Skolen forblev paa Bessestad eller forflyttedes til Rejkavig, ikke behovs ui
storre Sum end 12 til 1^000 rb., og til de aarlige Fornodenheder for den udvidede
Skole antoges det — ligeledes efter begge Alternativer at ville vane tilstlakkeligt naai
der kunde forskaffes Skolen omtrent 5(10 rb. mere end dens bidtilhafte Udgifter havde
belobet, eller omtrent 1700 rb. mere end af dens egne Indtagter kunde dakkes. Angaaende
tilvejebringelsen af disse Midler, hvorom den ovennavnte Forsamling af istandske Embeds-
mand paa given Anledning havde erklaret, at den ikke vidste nogensomhelst Udvej tll i
Mand selv at tilvejebringe nogen Andel af de til Skolens Reorganisation fornodne Bekost-
ninger, havde Direktionen derefter yderligere brevverlet med Rentekammeret, hvorved og,aa
selve den kongelige Finansdeputatiou i en Skrivelse til dette Kollegium havde erklarct ug
enig i, at den storre Bekostning som muligen maatte udfordres, eftersom Skolen forblev
paa Bessestad eller forflyttedes til Rejkavig, ikke burde vare det afgjorende Mot.v ved
Valget mellem disse Alternativer, og da Direktionen itke tioede, at dei sol ^je'i e o^
sig tilvejebringe nogen sikkrere Beregning over de Omkostninger der vilde medgaae^ t.l
Skolens Reorganisation end den ovenanforte, og Direktionen var af den bestemte nor-
mening, at de Grunde der talede for at forflytte Skolen vare aldeles afgjoreme, mdgik
Den i Aaret 1811 med allerunderdanigst Forestilling, hvorefter ved allerhojeste Beslutning
as 7de Juni s. A. bestemtes
at Skolen skulde forlagges til Rejkavig,
al den her skulde organiseres efter en udvidet Plan, saaledes
at den sattes i Forbindelse med et Pastoralseininanum,
184	Aarbog for 1846.
at en dertil indrettet Bygning stulde opfores,
at Direktionen stulde afhandle med Finansdeputationen om Udbetaling af Skolens egne
Midler tilligemed videre bestemte aarlige Tilskud, hvorved Bortbygslingen af Bessestad
Gaard og )order vilde komme i Regning; og vilde det blive at tage i Overvejelse,
om ikke de islandske Kollektpenges Overskud kunde anvendes til dette Foriuaal;
at Direktionen stulde indkomme med narmere allerunderdanigst Forestilling og Forflag
angaaende den ny Skoles og Seminariets Organisation.
Direktionen indlod sig derpaa i en vidtloftig Brevverling med Rentekammeret, Finans-
deputationen og Statsgjeldsdirektionen angaaende de okonomiste Forbolde. Den indhentede
Erklæringer fra Island angaaende Byggeplads i Rejkavig og Oplysninger og Overflag fra
et norsk Handelshus angaaende Forscerdigelsen as en Træbygning til Skolebus. Om
Resultatet af samlige disse Forhandlinger nedlagde Direktionen under 21de April 1843
udforlig allerunderdanigst Beretning og Forestilling, hvorpaa det behagede Hans Majestcrt
under samme Datum allernaadigst at beslutte
at Bygningen, det hurtigste stee kunde, stulde forfærdiges i Norge, opfores og opsattes
paa den dertil bestemte Plads i Rejkavig,
at det dertil kalkulerede Belob af 12000 rb. skulde udbetales af Kollektpengene,
at af samme Fond stulde refunderes den almindelige Skolefond dens hidtil Udlagte, samt
for Fremtiden udredes Skolens beregnede aarlige Underbalance, hvilken nu ansloges til
1912 rb.,
at Direktionen, forinden Bygningen opfortes, stulde forelagge noermere Plan til Skole
og Institut, samt Udkast til et Budget for de til samme fornodne aarlige Udgifter,
for at derefter kunde blive allernaadigst bestemt, hvilke Indtægtskilder der endvidere
kunde vare at anvise til Jnstitutets fremtidige Vedligeholdelse.
I Overensstemmelse med denne allerhøjeste Beslutning indledede Direktionen, samtidigt
med at Den drog Omsorg for Træbygningens Udforelse i Norge, en ny vidtloftig Brevverling
med Finansdeputationen angaaende Tilvejebringelsen af de fornodne Midler, navnligen med
Hensyn til, at Storrelfen af Skolens Kapital vel var nojagtigen opgivet af Rentekam-
meret, men ingen Oplysning tilvejebragt om bvor den beroede eller hvorfra Renterne stulde
erholdes, da der ingen Foranstaltning blev truffet til Udbetalingen as det Skalholtske Vederlag,
og at der fremsattes Vcegring imod at udbetale de til Bygningen allernaadigst bevilgede
12000 rb. af Kollektpengene, med Hensyn til at disses Storrelse ikke var endeligen regu-
leret, hvoraf Folgen blev, at den almindelige Skolefond ikke alene stod i betydelige Forstud
for det islandske Skolevæsen, men endog maatte ndrede de Universitetet, Kommunitetet og
Soro Akademi tilkommende Refusioner fra Finanskassen, da disse, saavelsom det Skolefonden
selv tilkommende Tilskud, tilbageholdtes til Dykning af de Udgifter Jordebogskassen i Island
forklaredes at have haft for at vedligeholde Skolen i dens nnvcerende Tilstand. Direktionens
Protest herimod ledede til et af Finanserne under 15de Marts 1844 fremsat Forflag og
Tilbud om at Skolen stulde af Finanserne aarlig udbetales:
som det Skalholtske Vederlag.............. 2500 rb.
— Vederlag for de for de Holumste Bispestolsjorder indkomne Summer*) 2880 —
aarlig 5380 rb.
hvorhos blev givet Anvisning paa nogle mindre, dels visse dels eventuelle, Jndtcegter som
antoges at maatte vcere Skolen tilhorende. Og da imidlertid Bygningen var bleven for-
færdiget i Norge og stod fcerdig til at overfores til Rejkavig, forklarede Direktionen i aller-
underdanigst Forestilling af 12te April 1844 alt det faaledes Passerede, og efter at have
kalkuleret det ny Instituts aarlige Udgifter til et betydeligt hojere Belob end tidligere,
nemlig til cirka................... 8700 rb.
*) Kollektpengene vare cn Beholdning som af de milde Gaver der blcve indsamlede i Anledning
af de Island i Aarene 1783 og 84 overgaaede Ulykker blev tilovers, og var bestemt til Is-
lands Nytte.
At cn saa hej Anscettelse af denne Sum var en betydelig Begunstigelse fra Finansernes Side,
idet de for de Holumske Jorder indkomne Kjobesummcr nu ikke kunde beregnes til ct hojere
Bclod cnd omtrent 4(M)l> rb., er allerede bemccrket i Aarb. !844 S. 235.
Den islandske Skole.	185
» Fra forr. S.	8700 rb.
og Indtægterne, nemlig:
de ovennævnte Vederlagssummer......... 5380 rb.
samt Tiender og Renter af en liden Kapital.....720 —
til --6100 rb.
altsaa et aarligt Manglende af.............26(10 rb.
foruden den fra Skolen hidtil udbetalte Andel 1200 rb. af Biskoppens Gage, hvorimod
der til Skolen in slatu quo kun behovedes 6310 rb., altsaa kun et aarligt Tilskud af
cirka 200 rb., udbad Direktionen sig allerhojeste Bestemmelse for, hvorvidt de fornodne
Pengemidler maatte allernaadigst bevilges, eller den paatcenkte Resorm af Skolen stulde
stilles i Bero.
Ved allerhojeste Beslutning af samme Datum bestemtes da allernaadigst:
at Skolen som aarligt Vederlag for de fra begge Bispestolene bortsolgte Jorder stulde
tillcegges 5360 rb. af Finanskassen;
at den hidtil af Skolen udredede Udgift til Post- og Medicinalindretningen, tilsammen
78 rb. 4 fl. aarlig, stulde overtages af den islandske Iordebogkasse;
at af Finanskassen stulde anvises til Bygningen et Forstud af 12000 rb.;
at Direktionen stulde brevverle med Finanserne om Skolens Fritagelse for Udredelsen
as de 1200 rb. af Biskoppens Gage, samt Fritagelse for nogle mindre Afgifter til
islandske Prcestekald, nemlig et ved Salget af de Holumste horder opstaaet Erstat-
ningskrav af noget over 200 rb aarlig;
at der ligeledes stulde underhandles om, hvilke yderligere Tilskud der kan tilstaaes Skolen
for at ivoerkscette den befalede Udvidelse af samme.
Ved en senere allerhojeste Resolution af 25de Juli 1844, der blev kommuniceret
Direktionen fra Finansdepntationen, blev det allernaadigst bestemt, at de ommeldte 12000
rb. til Bygningen stulde tilvejebringes dels ved Realisation af et andet Island vedkommende
Aktivum, nemlig de faakaldte „Melboders" Kapital paa 7500 rb., dels ved at tages af
Kollektpengenes Kapital, hvis ovrige Del stulde bevares til en Understottelsesfond for
Island. Og endelig blev det, efterat Direktionen ved allerunderdanigst Forestilling af
2den Maj 1845 havde henledet Hans Majestæts allerhojeste Opmærksomhed paa de for
Direktionen aldeles uforudselige Omstcendigbeder der havde bevirket, at der vilde behoves, for
at udfore det endnu fra det foregaaende Aar tilbagestaaende Arbejde til Fuldforeisen as den
ny Skolebygning, et Tilskud til det allerede Erholdte af ikke mindre end 18000 rb., ved
allerhojeste Beslutning af samme Datum bestemt, at de saaledes yderligere fornodne 18000 rb.
maatte staffes tilveje ved at den navnte islandske Understottelsesfond stulde asgive 11000 rb.,
og til Resten benyttes de ovenberorte af Finansministeren paaviste mindre og uvisse Kapi-
taler, om hvilke der tildels kun havdes Formodning om at de tilhorte Skolen, og ^om om-
trent kunde med paalobne Renter anslaaes til 7000 rb.
Hvad Bygningen angaaer, da blev den i Norge bestilte og udsorte Træbygning, der
leveredes for den i Overstaget beregnede Sum af henimod 9700 rb., i (sommeren 1844
opsendt til Island, hvor den, efter Loegningen af et kostbart Fundament, blev orrejst paa den
for samme udsogte Plads, Ting holt kaldet, i den ostlige Udkant af Byen, og saavidt frem-
met, at den allerede i samme Esteraar havde kunnet tages i Brug, hvis det ikke var be-
fundet utilraadeligt at foretage Flytningen til Rejkavig forinden den ny Skole var fuld-
stcrndigen forsynet med Lcerere og den ny Undervisningsplan kunde strttes i Gang. I
Sommeren 1845 benyttedes Bygningen til Forsamlingssted for det da forstegang sammen-
traadte Alting.
Angaaende Bekostningerne ved dette Bygningsforetagende, der som oven bemcerket forud
alene vare anstaaede til 12 til 14000 rb., da kan derom ikke endnu gives nogen endelig
Beretning, da Regnskabet ikke er opgjort og mnligen flere Udgifter staae tilbage, men det stal
alene bemcrrkes, at de i Virkeligheden ere oplobne til 2 a 3 Gange faa meget lom den
beregnede Sum, idet store Summer medgik til den i Norge anskaffede Bygnings Overforene
til Island, til Lonning af de fornodne norske Haandvcerkssolk, som maatte oppendes for
at forestaae Bygningens Oprejsning paa Stedet, og til de ualmindelig hoje Arbejds-
lønninger i Rejkavig selv, endelig til Anskaffelse af det fornodne Inventarium m. m.
Det hele Belob vil udgjore mellem 30 og 40000 rb., hvorved saaledes den tidligere Er-
186
Aarbog for 1846.
faring bekrafteS, at det ikke stal vatt muligt, forud at erholde paalidelige Overslag over
Bygningsarbejder i Island*).
Hvad angaaer Skolens egne okonomiske Forholde, da bestaae dens Jndtagter,
der ved de trykte Budgetter for Aarene 1845 og 46 ere forudsatte at vare tilstrækkelige
til at dakke dens Udgifter i Skolens nuvcerende Tilstand, foruden de Skalboltske og Ho-
lumste Vederlagssummer af ialt 5380 rb., i Kongetienderne af Skagefjords og Ofjords
Sysler, der udgjore mellem 5l!0 og 600 rb. aarlig. ^Zlf de mindre Obligationer var den
ene paa 500 rb., med vedhængende Renter 620 rb. samt senere Renter 20 rb., mod-
tagen"*), og en anden paa 109 rb. 42 si., hvorved hangte Renter til Belob 142 rb.
62sk., var vel bortkommen, men paa samme kunde forventes Mortifikation (hvilken i 1847
er erhvervet). Derimod var der, ifolge de fra Kancelliet, Islands Stiftsøvrighed og Sjal-
lands Biskop modtagne Oplysninger, liden eller ingen Udsigt for Skolen til at komme i
Besiddelse af de ovrige af de ovennavnte af Finansbestyrelsen ligeledes paaviste Summer
af ialt 5619 rb. Hvorvidt Skolen kunde forvente sig fritaget for at udrede den bidtil erlagte
-Andel af Biskoppens Gage, 1200 rb., samt Erstatning til nordlandske Prastekald og derbos
erholde de yderligere fornodne Tilskud til Skolens Reorganisation, derom var endnu ikke
modtaget nogen Tilkendegivelse fra Finansdeputationen.
Hvad Larerne ved den islandske Skole angaaer, da var den hidtilværende Lektor ved
Skolen i Besfeftad, Johnsen, under 29de Novbr. 1844 bleven allernaadigst entlediget fra
31te Maj 1845 at regne med Pension as hans fulde Gage af Finanskassen. Imidlertid
havde Direktionen formaaet ham til at vedblive den Bessestadske Skoles Bestyrelse, indtil
den ny Skole kunde tråde i Virksomhed. Af de tre ved Skolen varende Adjunkter havde
man ladet den Ene, vr. Egilson, i Efteraaret 1845 rejse ned til Kjobenhavn, dels for at
kunne gjore sig bekjendt med Undervisningen herovre, dels for at der med ham kunde
konfereres om de aastedlige og for Rejkavig ejendommelige Forholde som vilde faae Ind-
flydelse paa den Plan der burde folges ved den ny organiserede Skole.
Der var saaledes ifelge det Anforte Intet til Hinder for i Sommeren 1816 at iværk-
satte Skolens Flytning og at lade den ny Skole i Rejkavig begynde sin Virksomhed med
Skoleaaret til 1ste Oktober samme Aar, og det var altsaa nu paa Tiden alleruuderdanigst
at forelagge et forelobigt Udkast til en Plan for den ny islandske Undervisningsanstalt,
bvilket faamcget mindre kunde udsattes, som dens Jndsorelse vilde krave adskillige for-
beredende Foranstaltninger i Landet selv, og det derfor var af Vigtighed, at den tilkommende
Rektor snarest mnligt knnde blive fuldkommen bekjendt med Grandferne for og Omfanget
af den bam og de ovrige Larere anviste Virksomhed, saavelsom om Skolens Indretning
i det Hele.
Hvad Organisationen af det paatankte Institut angaaer, da havde det varet tilsigtet, at
famme skulde bestaae af to Afdelinger, den egentlige lcerde Skole og en dertil knvttet
Dannelsesanstalt for dem af Skolens Dimissi der uden uoget Studium ved Kjobenhavns
Universitet attraae at ansattes som Praster i Island, et Slags præsteseminarium, ved
hvilket de, efter fuldendt Skolekursus, kunde erholde nogen Undervisning i de unndvarligste
theologiske Discipliner og den nodvendigste Forberedelse til deres tilkommende Stilling.
Med Hensyn nu til Skolen, maatte man, for at danne sig et klart Begreb om hvad
der ved samme bor og kan prasteres, taste i Betragtning de saregne islandske Forholde,
og den, vasentlig som en Folge af disse, hidtil stedfundne Organisation, hvorved man
lettest og sikkrest vilde overbevise sig om, hvorvidt man tor gaae i sine Fordringer. Det
var nemlig klart, at det maatte anfees for onskeligt, ved en Reorganisation af den islandske
Skole, der indtrader samtidigen med den allernaadigst befalede Reform af det larde Under-
visningsvasen i Danmark, at kunne benytte de samme Principer som ere lagte til Grund
sor denne Reform; men hvormeget det end maatte onskes, at en fuldkommen Ligbed i
denne Henseende kunde opnaaes, og hvor indstandigen end det islandske Alting i en Direk-
tionen i det foregaaende Efteraar allernaadigst tilstillet Petition havde anholdt om, at den
islandske Skole maatte sattes paa lige Fod med de bedste larde Skoler i Danmark, vilde dog et
Saaledes skulle i sin Tid ved Opforclsen af Bispegaarden ved Rejkavig Omkostningerne have
varet forud anslaaede til 10000 rb„ men i Virkeligheden have vplobet til '25000 rd., altsaa
omtrent det samme Forhold som nu ved Skolebygningen.
Det var ved Hjelp af denne indkomne Rentesum at Udbetalingen af det Skulcsenske Legat
med noget over 300 rb. i 1615 blev ivarksat, fe Aarb. 1V45 S. 53.
Den islandske Skole.	187
narmere Blik paa de tidligere Forholde ved det islandfie Undervisningsvaien, saavelsom paa
Stationens og Sprogets Ejendommeligheder og paa de der i Landet stedfindende Indretnin-
ger, letteligen overbevise om at man, om end de samme Grundtrak ved Reorganisationen
kunne folges der som her, dog maatte i flere Henseender tillempe Planen efter Forholdene,
og at dette ialtfald gjaldt om den ncermeste Fremtid.
Hvad Skolens Bestyrelse angaaer, da havde vel tidligere Stiftsovrigheden, og navn-
ligen Biskoppen, vist sig villig til at deltage i Administrationen as saavel de videnskabelige
som de busholdelige Anliggender, men da der for Grandsen af deres Deltagelse ikke gaves
nogen fast Bestemmelse, maatte Direktionen ansee det for rigtigst, at der gaves Stifts-
ovrigheden en udtrykkelig Befaling til som Eforat for den ny Skole i Rejkavig at overtage
de samme Forpligtelser og Forretninger som ifolge Forordningen af 7de November 1809
paaligge Eforaterne her i Landet, og at denne Autoritet navnligen bemyndigedes til at
traffe alle de Foranstaltninger som ikke efter deres Natur krave en foregaaende Bestemmelse
af Direktionen etter allerhojeste Beslutning, eller som ikke taale Opfattelse indtil denne kan
indbentes. Derimod antoges Organisationen af et sareget Forstanderskab, saaledes som
dette finder Sted ved de larde Skoler i Danmark, ikke at vare fornoden, eftersom dettes
Virksomhed dog kun vilde omfatte de okonomifie Forholde, men disse ved den islandfie
Skole blive af en faalidet indviklet Natur og af faa ringe Omsang, at det, naar sorst et
Budget for de enkelte Aar er foreskrevet, vil for det i samme By varende Eforat blive ler,
ved almindelige specielle Ordrer til en af Eforatet antagen Regnskabsforer at besorge de
pengelige Anliggender, med hvilke det saaledes lettere kan have det fornodne stadige Tilsyn.
Den hidtilvarende islandske Skole paa Bessestad havde kun haft to Klasser, hver i
Regelen bestemt til 3 Aar. Undervisningen havde udstrakt sig til 1) Latin, 2) Grask, 3)
Hebraisk, 4) Dansk, 5) Religion, 6) Geografi, 7) Historie, 8) Regning, 9) Geometri.
Af disse Diseipliner havde ikke andre end de gamle Sprog varet drevne omtrent til
det samme Maal som i de danske Skoler. Med Hensyn til alle de ovrige Fag havde
Undervisningen i storre etter mindre Grad varet as ringere Omfang. I Islandsk havde
der vel i den nederste Klasse varet givet 2 Timers ugentlig Undervisning, men denne havde
indskranket sig til skriftlig Oversattelse fra Dansk.
Skoleaaret havde hidtil omfattet de 8 Maaneder fra 1ste Oktober til Slutningen af
Maj. De fire Maaneder )uni — September havde Skolen varet lukket, fordi Disciplene i
denne Tid begave sig til Hjemmet, dels for at gaae deres Familier tilhaande med landlige
Sysler, dels for ogsaa selv ved legemligt Arbejde om Sommeren at erhverve Noget til
Klader og Boger.
Diseipelantattet havde i mange Aar varet 40, hvorved er at bemarke, at de alle
forst i en aldre Alder havde begyndt deres Skolekmius. Saaledes var i Aaret 1838
Disciplenes Alder:
under 18 Aar........
over 20 —........^6
-	25 -........7
—	28 —........1
— 29 —........t
Blandt det hele Antal af 40 Disciple havde varet uddelt aarlig 21 Stipendieportioner paa
60 rb., men da nogle af disse havde varet delte i halve Portioner, havde Stipendiaternes
Antal — dog uden Forogelse af Stipendiefummerne 24 x 60 — 1440 rb. vcnct
storre end 24, saa at ikke engang ^ etter 16 Disciple havde varet betalende.
I Aaret 18^ havde saaledes
20 Disciple helt Stipendium 60 rb. . . .' . . 1200 rb.
8 — halvt — 30 —..... 240
12 — intet —
1410 rb.
Undervisningen saavelsom Boligen havde varet sri for alle uden Un.tagelie, og
Stipendieportionerne havde varet anvendte som Erstatning eller Bidrag til (>istatiiing
ovrige Del Disciplene selv havde maattet afholde) til Skolens Spisevart for Kost. Varme,
Lys, samt Besvigelse af Skotoj, Opvartning og Rengjoring, samt Kladers Reparation
for Disciplene, hvorimod alt Inventariet var anskaffet for Skolens Regning. Stipendierne
havde hidtil ikke varet tildelte Nogen i det serste Skoleaar.
9!u at foreskrive en de^nitiv Plan for den ny Skole6 ^rgamiation, ellel. enl.og
188
Aarbog for 1346.
blot at lade emanere en offentlig bekjendtgjort provisorisk Plan desangaaende, maatte Direk-
tionen endnu ansee sor ubetimeligt, da Den, om Den end havde til sine Overvejelser des-
angaaende kunnet benytte Vejledning as en enkelt sagkyndig og kundskabsrig Mand, dog
hidtil havde bast saaliden Lejlighed til at kjende de aldre Forbolde paa Bessestad og saa ganske
savnede Erfaringens Vidnesbyrd om, hvilken Indflydelse selve Flytningen til Rejkavig vilde
have, enten til at fremme eller muligen endog til midlertidigen at hindre en saadan Plans
Gjennemsorelse i det Hele eller i dens Enkeltbeder, at Den i enhver Henseende maatte
ansee det for rigtigst at oppebie nogen Tids. s. Er. det sorste Skoleaars, Resultater, for-
inden Den indgik med noget definitivt Korflag derom. Derimod troede Den, da det som
ansort syntes i hojeste Grad onfleligt, at den ny Undervisningsanstalt allerede til Esteraaret
sattes i Gang, og at en Bestemmelse meget snart toges om de Hovedgrundsatninger som
ved denne burde folges, at burde udbede sig allernaadigst Bemyndigelse til at maatte med-
dele saavel Esoratet som Skolens Larere, naar disse vare beskikkede, solgende Gmndtrak sor
den Plan som man sorelobigen maatte ansee for den rigtigste.
Skolen maatte have 4 Klasser, paa hvilket Antal Bygningen ogsaa er beregnet, og
disse maatte da, dels fordi Skoleaaret bliver kortere end i Danmark, dels sordi flere aldrig
forhen paa Island docerede Fag komme til, i Regelen vcere toaarige, dog med Undtagelse
af den anden eller nastnederste, der formentes at kunne absolveres i et Aar, saaledes at et
fuldstændigt Skolekursus altsaa beregnedes paa 7 Aar.
Hvad Adgangen til Skolen angaaer, da herte det til en af de paaklagede Mangler,
at der hidtil i Bessestad Skole kun havde kunnet modtages 40 Disciple (for en endog be-
tydeligere Forogelse af dette Antal lagge de lokale Forholde i den ny Skolebygning ingen
Hindring ivejen), og da Konkurrencen af Aspiranter havde varet storre, havde man sulgt
et Slags Anciennitetssystem, saa at de aldre Ansogere var givet Fortrinet, hvoraf var fulgt
den Uskik, at alle Skolens Disciple havde, som ovenfor bemcerket, varet temmelig fremryk-
kede i Alder. Man turde imidlertid ved en Reform i denne Henseende ikke tilsidesatte Hen-
synet til de islandske Forbolde. Det havde nemlig hidtil varet og maatte forudsattes for
Fremtiden at ville blive Tilfaldet, at Storstedelen af dem der onske Optagelse i Skolen,
og navnligen de der komme fra fjernere Dele af Landet, ikke ere saadanne der, saaledes
som hos os, fra tidligere Aar ere paa Grund as Foraldrenes Livsforholds bestemte til
og dannede for den studerende Bane. men saadanne hos hvem der, enten formedelst en
indre Trang eller formedelst ydre Paavirkning, senere er opstaaet en Attraa ester hojere
Viden, og som da, naar de ved den private Undervisning — der paa Island, hvor Sko-
ler savnes, er langt mere hyppig end her — befindes at vare vel flikkede til Studeringer,
overgives til Skolen for der at erholde dens systematiske Undervisning. Men burde man
iiu, idetmindste i den narmeste Tid, ikke lagge Hindringer ivejen for denne private Forbere-
delse, der, om den end ofte vil vare mangelfuld, dog unagtelig bar sine gode Sider, navn-
ligen i den derved vundne storre Garanti for Disciplenes aandelige Bekvemhed, og burde
man fastholde det Princip, at der imellem Disciplene af samme Klasse og paa samme vi-
denskabelige Udviklingstrin ikke bor vare en altfor stor Forskjelligbed i Alderen, saa antoges
det, at Bestemmelserne i Henseende til Alderen ved Optagelsen kunde, ved at lempes dels
efter de naturligste og andetsteds fulgte Gmndsatninger, dels efter det der paa Grund af
aastedlige Forholde mest vilde konvenere Istanderne, fastsattes saaledes, at Vedkom-
mende i Regelen bor vare konfirmeret, men paa den anden Side ikke over 16 Aar. Ved
at foreskrive den forstnavnte Betingelse — der for de fleste Aspiranter vilde vare overslodig
— vilde man undgaae den Afbrydelse i Skoleundervisningen som Disciplenes Forberedelse
til Konfirmation medforer; for Skolen, der tillige for en Del er Opdragelsesanstalt, vilde
man derved have den Vanskeligbed der var forbundet med at have ukonfirmerede Elever,
og de udenby's Foraldre vilde undgaae den Ulempe at lade deres Born konfirmere paa et
fremmed Sted. Naar 16 Aars Alderen sattes som Marimum, vilde det nogenlunde passe
til et Skolekursus af 7 Aar, hvorefter da den Paagjeldende vilde forlade Skolen med en
Alder af ^3 Aar, altsaa, hvis Piasteseminariet beregnes til et Kursus af 2 Aar, blive
fardig i sit 25de Aar, hvilke« Alder han dog maa have opnaaet forinden han kan be-
fordres til Praft; og dersom Dimissus gaaer til Universitetet, vil en Alder cif 23 Aar
beller ikke vaie altfor uforholdsmassig. I Overensstemmelse bermed maatte det da, naar
Nogen var tilstrakkelig forberedt til strar at indtråde i en af Skolens hojere Klasser, gjo-
res til Betingelse hersor, at han ikke maa vare aldre, end at han kan dimitteres senest ved
det 23de Aar, hvorimod i dette Tilfalde en yngre Alder end den for vedkommende Klasse
forudsatte vilde vare mindre betankelig.
Den islandske Skole.	189
I Henseende til de Forkundskaber der bor fordres for at optages i Skolens nederste
Klasse, da troede Direktionen, med Hensyn til den hojere Alder Disciplene have inden de
indtrcede i Skolen, den udstrakte og lette Lejlighed til at erholde privat Undervisning, og
den for Tiden herskende Scedvane at have benyttet saadan Undervisning forinden Skole-
gangen, at det ingen Betænkelighed kunde have at fordre Folgende: at Disciplen kan lcese
Islandsk og skrive det med en tydelig Haand, at han har lcrrt Hovedtrekkene af den latinske
og gråske Grammatik og lcest et Kvantum as en lettere Forfatter i begge Sprog, at han
kan lcrfe og forstaae Dansk, i Regning har gjennemgaaet de 4 Regnearter i hele Tal, har
lcrrt det Almindeligste af Geografien, samt det Vigtigste af Danmarks, Norges og Islands
Historie. Hvorhos dog Tillempning efter Forholdene og yderligere Modifikationer i denne
Henseende altid maatte vcrre overladt til Rektor og ovrige Lcerere.
Adgangen burde betinges af Udfaldet af en ved Skolen afholdt Adgangsprove. At
overlade Proven for de fjernere Boende til en eller anden Videnskabsmand, saasom Herreds-
provsten, saaledes at denne stod til Ansvar for det Vidnesbyrd han afgav om Eraminatio-
nens Udfald, syntes vel at frembyde nogen Fordel for saadanne Forceldre som ikke selv be-
sidde Kundskaber til at kunne, forinden de sende deres Sonner til den fjerne Skole, for-
visse sig om, at de her vilde blive antagne; men ligesom en saadan privat Prove dog ikke
kunde vcere bindende for Skolen, forekom det ogfaa Direktionen at vcere i flere Henseender
betcenkeligt at tillcegge den nogensomhelst lovbestemt Virkning, og det antoges, at Proven
stedse bor holdes ved Skolen selv, idet det, naar Omfanget af Betingelserne for Optagelsen
er tilstrcekkeligen bekjendtqjort, maa vcere Vedkommendes egen Sag at have sikkret sig disse
Betingelsers Tilstedeværelse inden de fra fjerne Steder nedsende deres Sonner til Skolen.
Ialtsald staaer det Vedkommende aabent, isorvejen at brevverle med Rektor og af en paa-
lidelig og kyndig Mand at lade anstille en Prove hjemme, men denne Prove bor dog altid
blive privat Sag.
At Vidnesbyrd om scedeligt Forhold bor medbringes til Skolen, ansaaes som en
Selvfolge.
Gjenstand for Undervisningen burde vcere de hidtil docerede 9 Fag, hvortil burde fojes
folgende: 10. Tyst, 11. Fransk, 12. Naturhistorie, 13. Naturlcere, 14. Islandsk, af hvilke
de 13 forstncevnte ere de samme som i de danske Skoler foredrages. Hebraisk, som i
Skolerne i Danmark kun skal tilbydes, burde paa Grund af de sceregne Forholde i Island
optages som almindeligt Undervisningsfag. Med Hensyn til Omfanget hvori ethvert af
disse Fag skulde drives, maatte Direktionen, under Forudscrtning af at den ny Skole i
Rejkavig erholder den fornodne Tilvcert af dygtige Lcerere, holde for, at der derom kunde
foreskrives de samme Regler som i den provisoriske Plan af 25de ^uli 1815 § 4 sam-
menholdt med § 11 ere foreskrevne, kun med de Modifikationer: a. at i Islandsk gjores
samme Fordringer som her i Dansk, altsaa at Disciplene skulle bringes til at kunne prce-
stere skriftlig Behandling as et frit valgt AZmne og bibringes Kundskab om den islandske
Literatnr; b. at Dansk trceder i samme Forhold til Undervisningen, som her det tvske
Sprog, og altsaa indoves ved Overscettelse fra Dansk paa Islandsk og dansk Stil eller
skriftlig Overscettelse fra Islandsk paa Dansk; c. at i Tyst og Fransk gjores de samme
Fordringer som her til det Franske, altsaa at de bringes til at sorstaae og overscette paa
Islandsk en tysk og fransk Forfatter; <1. at i Latin indoves skriftlig Overscettelje fra Latin
verelvis paa Islandsk og Dansk og til Latin ligeledes verelvis fra disse Sprog.
Fordelingen af Timeantallet paa de forskjellige Fag og Bestemmelse af Lektionstabellen
kan ikke faale es som i Danmark vcere Gjenstand for Direktionens Approbation, men maa
overlades til Rektor; dog maatte Direktionen anfee det for rigtigt, at Approbation erbver-
vedes af Eforatet, med hvilket Konference i Tilfcelde af Memngsulighed letteligen kan finde
Sted, ligesom det burde foreskrives, at der aarligen gjores Indberetning til Direktionen om
de desangaaende tagne Bestemmelser, for derved at give Den Lejlighed til at fremfcette de
Bemcerknwger hvortil der muligen fra et niere universelt Standpunkt maatte findes An-
ledning.
Hvormeget Direktionen end maatte onske, at det allerede nu lod sig gjore at trceffe
en saadan Bestemmelse, at i Analogi med det her ved de reformerede skoler ^ndfoite
Undervisningen skulde begynde med Islandsk og Dansk, for gjennem disse Sprog at bibringe
de grammatiske Begreber, og forst senere at lade Latinen indtrcede, maatte Den dog ind-
romme, at dette for Ojeblikket vilde altfor meget stode an mod Forholdene, navnligen der-
ved, at paa den ene Side Lcerere savnes der kunne give en dertil sigtende fmberci,eii>.e
Vejledning, paa den anden Side Alle der anmeldes til Optagelse i skolen alleiede have
190
Aarbog for 1846.
modtaget en Del Undervisning i Latin og endog i Grask. Men ligesom Direktionen vilde
lade det vare sig magtpaaliggende at forberede Overgangen til en saadan bensigtsmassigere
Ordning af Undervisningens Cyklus i Skolen, saaledes narede Den ogsaa det Haab, at
dette vilde blive muligt, naar om nogle Aar Skolen vil have dimitteret nogle bedre Under-
viste, som da kunde overtage den paa Island uodvendige private Forberedelse as dem der
skulle indtråde i Skolen.
Af Færdigheder udenfor de egentlige Videnskabsfag ansaaeS det tilstrækkeligt at optage
Skjonstrivning, hvorimod for Tiden Tegning, Sang og Gymnastik vel maatte knnne
undvares.
At den aarlige Skoletid bidtil har varet indskranket til 8 Maaneder og Undervisningen
allsaa hvert Aar afbrudt i fulde 4 Maaneder, var alt fra Begyndelsen af Forbandlingerne
om den islandske Skoles Reorganisation udhavet som en stor Mislighed. Hvor onskeligt
det uu end vilde vcere at dette Onde aldeles kunde haves, saa at Undervisningen gik gjen-
nem hele Skoleaaret fra 1ste Oktober til 30te September, kun afbrudt ved en Sommer-
ferie af 1 Maaued, saa havde dog de aastedlige Autoriteter, uavnligen Stistsovrigbeden, i
sine tidligere Betænkninger og Forflag ikke troet at bnrde anbefale en saadan Forandring,
der altfor meget vilde komme i Strid med Forboldene paa Island, men ment, at man
ikke vilde knnne udstrække Skoleaaret lcengere end til den 21de Juni, og Direktionen vovede
derfor ikke at tilraade Skoleaarets Udstrækning, idetmindste forelobigen, til en lcrngere Tid
end de 9 Maaneder fra 1ste Oktober til 30te Juni, for at Disciplene i de tre Sommer-
maaneder )uli, August og September kan gives Lejlighed til noget Erhverv, og tillige Om-
kostningerne ved deres Ophold paa det dyre Levested Rejkavig iudskrankes til tre Fjerdedele
af hvad de ellers vilde belobe sig til. Som Folge deraf maatte det imidlertid ansees nod-
vendigt, at de ovrige Ferier ansattes saa kort som muligt, og Juleferien burde derfor ind-
skrænkes til at vare fra 24de December til 2den Januar begge inklusive, Paaffeferien fra
Skjartorsdag til 2den Paaskedag begge iberegnede, og Pintseserien til de 2 Helligdage alene.
Skoleeramina burde ligesom hidtil vare tvende, nemlig en Halvaarserainen, der pas-
sende kunde henlagges til Midten af Februar, for at dele Skoleaarets 9 Maaneder i to
omtrent lige Dele, og en Hovederamen, som maatte asholdes ved Skoleaarets Slutning
sidst i )uni Maaned.
Ligesom hidiil vilde den sidste (men ikke den sorste) vcrre offentlig, og dertil vcere at
indbyde ved et Program, som belst burde skrives paa Dansk, for at derved Kundskaben om
den islandske Skole bedre og lettere kunde udbredes i Danmark; og skrevet i dette Sprog
vilde der altid kunne forstaaes af de islandske Embedsmand, medens det sor andre Jslcen-
dere, som uden at sorstaae Dansk maatte onske at gjore sig bekjendte med dets Indhold,
altid vilde vcere let at skaffe sig det oversat, eller at blive bekjendte med Indholdet.
Eraminationen burde foretages af hver Lcrrer i bans egne Fag og Censuren meddeles
af ham og en anden af Skolens Lcrrere samt en i Faget kyndig af Rektor indbuden Vi-
denskabsmand udenfor Skolen, hvorhos Csoratets Medlemmer, om de onske det, kunne del-
tage i Censuren. Af Censorernes sårskilte Karakterer maatte uddrages en Specialkarakter
sor Faget, og derpaa ester Udfaldet af Eramen Bestemmelse om Opflytning i bojere Klasse
asgives as Rektor, efter Overlag med de vedkommende Lcrrere.
En Afgangseramen efter fuldendt Skoleundervisning formentes at burde asboldes ved
Skole« selv. Vel kunde ogsaa, i Lighed med hvad hidtil bar fundet Sted ved Skolerne i
Danmark, en Dimission skee enten til Seminariet, med Forpligtelse til her at tage en Ad-
gangseramen, eller til Universitetet, saaledes at her eller ialtsald ved Metropolitanskolen
toges Eramen Artium. Men en saadau Forskjel i Proven og Afvigelse fra hvad der nu
bliver Regel i Danmark burde dog ikke finde Sted uden bydende Nodvendigbed, og naar,
fom der var Grund til at haabe, Skolen, organiseret paa den ber soreflaaede Maade, strar
kunde forsynes med dygtige og paalidelige Lcrrere, burde man vistnok ogsaa betroe dem selv
at afsige Dommen over Disciplenes Modenhed. At nagte dem dette vilde robe en Mistillid,
som man burde undgaae, saameget mere som Forholdenes Natur forbyder, at Nogen i Danmark
kunde falde paa at valge Rejkavig Skole fremfor nogen af de larde Skoler her, sor derved at
komme lettere til Eramen. Ogsaa lode flere andre Anliggender ved Skolen sig bedre ordne,
naar Eramen benlagdes til denne selv. Dens Indretning og Omfang kunde da passende
bestemmes fuldkommen i Overensstemmelse med de i den provisoriske Plan § 11 for Dan-
mark foreskrevne Regler, blot med de Modifikationer som solge af det ovenfor Bemarkede
om det Omfang hvori Disciplinerne i Skolen skulle foredrages, altjaa: at i Islandsk blot
holdes skriftlig Prove paa samme Maade som her i Dansk; i Dansk aflagges en dobbelt
Den islandske Skole.	191
Prove, nemlig i dansk Stil (skriftlig Oversættelse fra Islandsk paa Dansk) og numdtlig
Oversættelse af en dansk ikke lcrst Forfatter; Tysk og Fransk blot blive Gjenstand for
mundtlig Prove, som vel maatte iudssrcenke sig til Oversættelse paa Jslandss af et Stykke
af en ikke lcrst lettere Forfatter; i Latin aflcegges dels skriftlig Prove ved en Stil af pas-
sende Omfang og en Oversættelse af Latin til Jslandss, dels mundtlig; i Grcess og Hebraisk
anstilles mundtlig Prove, hvorved oversattes til Jslandss.
Tiden til Afgangseramens Afholdelse vilde mest passende kunne anfcettes til ^uli eller
August Maaued, saaledes at de der vilde begive sig til Kjobenhavns Universitet endnu
knude finde Skibslejlighed til Danmark. Det ansaaes nemlig for rigtigst at forlcegge Era-
men saa langt hen i Sommerferierne som det, uden at afskcrre de Vedkommende fra Skibs-
lejlighed, er muligt, sor derved at give dem Tid til Repetition. I Ferien, hvor der haves
rigelig Tid, kan ogsaa Cramen bedst afholdes under al mulig Kontrol og uden at forstyrre
Skoleuudervisningen.
Som kontrollerende Autoritet ved denne Eramen burde vcere tvende Eramenskommis-
fcerer, hvortil formentes at burde vcrlges Biskoppen og en af Stadens Prcrster. De skriftlige
Opgaver maatte meddeles af Kommissærerne og Udarbejdelserne skrives under Tilsyn af en af
Skolens Lcerere, som Rektor dertil vcelger, og som ikke maa vcere Lcrreren i det Fag hvor-
til Opgaven horer. Ved den mundtlige Eramen i hvert Fag bor foruden den eraminerende
Lcerer vcere tilstede som Censorer en anden af Skolens Lcerere, dertil af Rektor valgt, samt
en af Kommisfcererne. Disse tvende Censorer opgive de Steder af Forfatterne og de Gjen-
stande af Videnskaberne hvori der skal eramineres, men tage iovrigt ikke Del i Erami-
nationen.
For hvert Eramensfags Vedkommende bl ve faavel de skriftlige Udarbejdelser, sorsaavidt
disse finde Sted, som den mundtlige Prove at bedomme af Eraminator og de tvende Censorer
i Faget, hvilke meddele Karakter i Overensstemmelse med de samme Regler som i den pro-
visorisse Plan § 13 ere bestemte for Danmark, kun med den Forssjel, at der, da Jslandss
kommer til og Hebraisk som almindeligt Undervisningsfag ogsaa bor tcelles med ved Be-
stemmelse af Hovedkarakteren, blive ialt 15 Specialkarakterer, hvoraf folger, at der til Ho-
vedkarakteren Udmcerket godt vil udfordres en Talvcerdi der svarer til idetmindste 8 Udmcerket
godt og 7 Meget godt, og saa fremdeles.
Ligesom her burde Afgangseramen fordeles paa to Prover, og deraf den forste eller
Afgangseramens forste Del afholdes ved Udgangen af Skolens tredie Klasse, hvorhos det
antoges, at den da, ved Anvendelse paa Island af de her gjeldende Regler, vilde komme
til at omfatte folgende 7 Fag- Jslandss, Tyss, Fransk, Religion, Geografi, Historie og
Naturhistorie; og Afgangseramens 2den Del afholdes ved Udgangen af Skolens fjerde
Klasse i de ovrige 7 Fag, nemlig: Dansk, Latin, Grcess, Hebraisk, Arithmetik, Geometri
og Naturlcrre. Iovrigt vilde det saameget mindre vcrre nodvendigt, i Henseende til dette
Punkt nu at tage nogen endelig Bestemmelse, som selve denne Eramen ikke vilde kunne
ventes afholdt i de ncrrmeste Aar og der saaledes vilde blive tilstrcekkelig Lejlighed til, ifolge
de senere indkommende paa Erfaring grundede ncrrmere Forslag fra Rektor og ovrige Lcerere,
at foretage de Modifikationer i Henseende til Fagenes Fordeling paa Eramens tvende Af-
delinger der maatte anfees onsselige.
Overensstemmende med Reglen i den provisoriske Plan sor Danmark § 15 maatte da
Enhver, som har tilbragt 2 Aar i Skolens 3die eller 4de Klasse, hare Adgang til at ind-
stille sig til respektive forste eller anden Del af Afgangseramen, uden at Skolen kan ncrgte
ham faadant. Ogsaa maatte den som, efter at have gjennemgaaet 3die Klasse, er efter af-
holdt Hovederamen erklceret umoden til at oprykke i 4de Klasje, have Ret til, hvis ban
ikke vil forblive i Skolens 3die Klasse for at opnaae den manglende Modenhed, at for-
lange sig admitteret til Afgangseramens forste Del, forinden han forlader Skolen, og kan
han derefter, naar han ved privat Vejledning anseer sig tilstrcrkkelig forberedt, indstille sig
ved Skolen til Afgangseramens 2den Del.
Ligesom der ved hver Afgangseramens saavel forste som anden Del bor fores en
sceregen dertil autoriseret Protokol, saaledes ville Eramenskommisscrrerne have efter Eramens
Tilendebringelse at indgive til Direktionen Beretning om Eramens Udfald tilligemed de Be-
mærkninger hvortil de maatte have fundet Anledning, hvilken Beretning bor ledsages af en
Udskrift af Eramensprotokollen og af samtlige skriftlige Udarbejdelser.
Efter afholdt Eramen bor meddeles Enhver som har bestaaet samme et Testimonium,
der affattes efter den derfor foreskrevne Formular.
192	Aarbog for 1846.
Hvad de okonomiske Forholde med Hensyn til Skolens Disciple angaaer, da maatte
Direktionen bolde for, at folgende Regler kunde vcere at fastscette:
a.	I Skolen kan antages som Elever indtil et Antal af 40, som her nyde frit Logis
og ikke uden Rektors Tilladelse maa forlade Skolen;
b.	Ingen maa have Madvarer i sit Logis paa Skolen;
c.	Frokost og Aftensmad forskaffes paa Skolen hos den ansatte Portner, men for Beta-
ling, som efter privat Overenskomst med Portneren udredes af den Paagjeldende selv
uden Ansvar for Skolen;
<1. Middagsmad maa forskaffes Disciplene i Byen, efter privat Overenskomst, uden at
Skolen herfor paatager sig noget Ansvar;
e.	paa samme Maade maa der af den Paagjeldende selv vcere draget Omsorg for Elevens
anstændige Beklcedning og Forsyning med de fornodne Skoleboger;
f.	enhver Elev stal have en okonomisk Formynder i en af Skolens Lcrrere eller en Em-
bedsmand eller paalidelig Borger i Rejkavig, til hvem han selv og Skolen i alle ham
vedkommende okonomiske Anliggender kan henvende sig;
8- for at komme trcengende Elever til Hjelp, uddeles ved Skolen indtil 24 Stipendier
paa 80 rb. aarlig (fcerre eller mindre Portioner turde Direktionen med Hensyn til
Forholdene paa Island ikke foresiaae), ved hvis Uddeling maatte iagttages, at
1.	Stipendierne kunne uddeles i 24 hele Portioner; dog bor det ogfaa vcere
tilladt, at uddele i det Hojeste 8 af disse i halve Portioner, hver paa
40 rb.;
2.	Stipendierne uddeles hvergang kun paa et Skoleaar, efter et dertil af Rektor
forfattet Stipendieforflag, som ved Begyndelsen af hvert Skoleaar indgives til
Eforatet til Afgjorelfe, og hvorved saaledes ny Stipendier kunne tildeles, halve
Stipendier soroges til hele, hele Stipendier nedsattes til halve, eller Stipendier
ganske fratages dem der ikke mere dertil findes kvalificerede;
3.	de bevilgede Stipendier udbetales til Disciplenes okonomiske Formynder, for af
denne at anvendes til Disciplenes Fornødenheder.
Foruden de paa Skolen boende Elever, maatte Direktionen ansee det for rigtigst, at
der indrommedes Forceldre og Forsorgers Tilladelse til, .i Lighed med hvad der finder Sted
ved Soro Akademi, at lade deres Sonner eller Myndlinger, naar disse anbringes hos Fa-
milier i Rejkavig, besoge Skolen og deltage i Undervisningen ganske under samme Betin-
gelser som Skolens Elever, hvilket endvidere bor gjelde om alle i Rejkavig By Bosiddende,
der ville lade deres Sonner frekventere Skolen. Med Hensyn til disse fkolesogende Disciple
ansaaes det ikke nodvendigt at foreskrive den for Eleverne bestemte Indskrænkning i Henseende
til Alderen ved Optagelsen, at de skulde vcere konfirmerede, hvorimod de ligesaalidt som
Eleverne burde optages i en Alder af over 16 Aar. Hvorvidt der for dem burde fordres
noget Skolekontingent, kunde vel vcere tvivlsomt, imidlertid maatte Direktionen, nied Hensyn
til at Undervisningen i den islandste Skole stedse har vceret meddelt Alle uden Betaling,
antage det for rigtigst, at ogsaa disse gives fri Undervisning, ligesom det ogsaa, skjont
Skolens Forpligtelse med Hensyn til dem indskrcenker sig til deres Undervisning, syntes
billigt, at de ikke udelukkes fra Adgang til dens Stipendier, naar Rektor og Eforatet finde
dem dertil kvalificerede.
Det er ovenfor bemoerket, at Privatundervisningen paa Island er meget udbredt, og
det bar heller ikke forhen vcrret ualmindeligt, at der, foruden dem der ere dimitterede fra
Bessestad Skole, ere ankomne til Universitetet Studerende som ere dimitterede af Privat-
dimissorer, navnligen Prcester paa Island. Forsaavidt som der nu er Grund til at antage,
at denne Undervisningsmaade ogsaa fremdeles vil blive byppig paa Island, og at det
stnndum vil indtrceffe, at Vedkommende, dels for at undgaae den storre Bekostning ved et
flereaarigt Ophold i Rejkavig, dels paa Grnnd af personlige Forholde til Privatlærerne,
kunde onske at fuldende sine Studier under bans Vejledning, maatte der tages en Bestem-
melse for, hvorledes Proven for faadanne Dimittender skulde vcere. Og maatte Direktionen
da ansee det for billigt, at det, naar en Afgangseramen ved Skolen er fuldkommen orga-
niseret, tilstedes Alle som have ladet sig privat undervise i Island, ved Nedbringelse af
fornodent Testimonium at indstille sig til den aarlige Afgangseramen ved Skolen, for, efter
at have bestaaet denne Eramen, at meddeles et Testimonium fra Skolen, der maatte give
Adgang til at inskriberes ved Universitetet eller at antages ved Præsteseminariet. Naar
dette maatte blive bifaldet, vilde derved vindes, at der for Skolen vilde vcere mindre Be-
tænkelighed ved at bortvise de Elever og Disciple som det ikke ansees godt ber at beholde;
Den islandske Skole. «	193
ligesom ogsaa paa den anden Side derved vilde forebygges, at Disciple som ikke ville solge
Skolens langsomme, men sikkre Gang, udmelde sig sor at lade sig privat dimittere til
Universitetet, idet Enhver som forlader Skolen forend fuldendt Skolekursus vel kan lade sig
privat dimittere, men skal underkaste sig Eramen ved Skolen, hvor der vil blive sordret
Kundskab, Dannelse og Modenhed i ikke storre og ikke mindre Omfang, end om han var
dimitteret fra Skolen selv.
Forsaavidt som nu Direktionen maatte blive allernaadigst bemyndiget .til at trceffe
Foranstaltning til den islandske Skoles Organisation, forelobigen efter disse Grundtrak,
troede Den at turde ncrre den Overbevisning, at dette vilde mode Indbyggernes Paaskjon-
nelse som imodekommende alle deres billige Onfler i Henseende til et forbedret Skolevæsen i
Landet, og at saaledes et vcrsentligt Skridt vilde blive gjort til at fremkalde for de islandske
Studerende en dybere og mere omfattende Indsigt, en grundigere almindelig Dannelse og
en langt storre Grad af aandelig Modenhed end den der hidtil ialmindelighed findes bos
dem, ligesom det allerede as Direktionen tidligere var bleven sremhcrvet, at selve Skolens
Flytning til Rejkavig, hvor Eleverne i en besolket By tidligen ville komme i Berorelse
med den hojeststaaende Kultur paaOen, ikke vilde kunne andet end ialmindelighed ndove eu
gavnlig Indflydelse paa deres ydre Politur og aandelige Dannelse.
Vel var det ikke umuligt, ja vel endogsaa ikke usandsynligt, at Bekostningen ved Op-
holdet i Rejkavig og de ny Indskrænkninger med Hensyn til Alderen vilde i Begyndelsen
svcekke Frekvensen; men ligesom dette ialtsald ikke vilde have nogen Indflydelse paa Skolens
okonomiske Velvceren, saaledes vilde det heller ikke kunne stade dens Flor. Thi naar Planen
i sig selv er fornuftig og heusigtsfvarende og naar den gjennemsores med Konsekvens og
, Interesse for Sagen, saaledes at den, styrket og asrundet efter de efterhaanden vundne Er-
faringer, udvikler sig til et bestemtere og fastere System, saa vil det ikke kunne vare lange,
inden den vil vinde den offentlige Mening for sig og blive vurderet af Folket, saaledes at
de vrange Forestillinger og Anskuelser der muligen ved et i lang Tid forfaldet Skolevogn
ere blevne gcengse, snart ville forandres.
Hvad dernast angaaer det paatankte Seminarium eller DannelseSanstalten for vor-
dende Oejstlige i Forbindelse med Skolen, om hvilket i den ovennævnte allerunderdanigste
Petition sra det islandske Alting var — idet der srembavedes den overordentlige Vigtighed
as at de vordende Plaster erholde en saa god Forberedelse og Dannelse som muligt i Lan-
det selv — yttret den Formening, at i samme burde doceres Pastoraltheologi, Eregetik,
Moral, Dogmatik og Kirkehistorie, soruden de propcedevtiske Videnskaber, hvortil antoges at
udfordres et Tidsrum af 2 Aar, da, ligesom der ingensinde og navnligen ikke i den der
berorte allerunderdanigste Petition var udtalt nogcn Nødvendighed af at dette Semiuaiiums
Ordning, Plan og Lcererbescetning skulde skee samtidig med Skolens Organisation, maatte
Direktionen vare af den Formening, at der vare overvejende Grunde for, ikke nu at ^ceffe
nogen definitiv eller endog blot forelobig Bestemmelse i denne Henseende, og at dette
tuts Organisation helst burde opsattes indtil Skolen var kommet i Gang. Man vilde
nemlig forst da kunne danne sig et tydeligt Begreb om, hvorledes saavel de videnskabelig«,
som de okonomiske Krafter ved begge Jnstituter kunde sattes i en passende Forbindelse med
hinanden til en harmonisk Samvirken; man vilde da kunne bedomme, om en eller stcie as
Skolens Lcerere kunde overtage uogeu Virksomhed ved Seminariet, eller om uiaaske nogen
af dettes Lcerere kunde tildeles Timer paa Skolen; man vilde kunne erholde ^oiflag fla
Skolens Rektor eller dens Lcerere, grundet paa det da vundne Kjendskab til ^oiho >.ene l
Rejkavig, der nu for storste Delen vare dem fremmede; man vilde da kunne vaie ^
med hvad der med Hensyn til Huslejlighed, Inventarium o. s. v. vilde behoves mere enc
der alt var anskaffet til Skolen. Overhovedet vilde Omkostningerne sikkrere og nMg -gere
lade sig kalkulere, naar forst Skolen var ordnet og havde saaet sit Nonnale, cn^ saacmge
Beregningerne med Hensyn til denne for en stor Del vare nsttkie. Endelig mne er i e
skjonnes at vcere nogen paatrangende Nodvendighed for en saadan samlidig
begge Jnstituter, da det tvertimod maatte ansees for mere end tvivlsomt, om de .er l
dimitteredes sra Skolen, vilde vcere tilstrakkeligen forberedte til at befoge Seminariet, naar
dette ikke skulde gives en Tillempning efter deres ufuldstændigere Fremgang; maajke vilce
neppe de til det folgende Aar Dimitterede vcere modne til en saadan Undervisning, naar
denne skulde gives det videnskabelige Proeg den bor have.
Af disse Grunde foreslog derfor Direktionen allerunderdanigst, at det ovenmeldte se-
minariums Organisation maatte udsattes, saaledes at det vilde bcroe paa de ^.plvvinna^
Universitetet« Aarbog, 1846.	^
194
» Aarbog for 1846.
om selve Skolens Fremgang der til Foraaret 1847 vilde vcere indkomne, om det til (5'fter-
aaret samme Aar vilde kunne organiseres^).
Hvad angaaer Antallet af de Lcerere der burde anscrttes ved selve Skolen, da vilde
der, naar man herved gik ud fra, at enhver af Klasserne byx have det samme Antal af
Undervisningstimer som er foreskrevet for de reformerede Skoler i Danmark, nemlig 36 Ti-
mer ugentlig, faaledes vcere 144 ugentlige Timer ialt at bestride. Dertil vilde, isolge hvad
ber i bandet .er almindeligt, behoves, foruden Rektor, der ikke formeget burde befvceres med
Undervisningen, men indskrænkes til scerre, saasom 18 a 20 Timer, en Overlcerer og
4 Adjunkter, der saaledes hver vilde faae omtrent 25 ugentlige Timer. Imidlertid antog
Direktionen, al det vilde vare rigtigere, for Ojeblikket at indffrcenke Antallet til 3 Adjunkter
eller ialt til 5 Lcerere, hvoraf Folgen vilde blive, at foruden de tre nn ved Skolen ansatte
Lcerere ikkun to ny vilde vcere at beskikke, og disse vilde da faae at overtage Islandsk,
Dansk, Tyfl, Fransk, Hebraisk, Geografi og Historie, uden at dog uogen aldeles besteml
Beslutning i denne Henseende nu kunde tages. Vel vilde derved saavel Adjunkterne som
Overlæreren i de sorste Aar saae et Antal af cirka 32 Timer hver at besorge, foruden det
Ertraarbejde der vilde paalcegges dem ved storre Tilsyn med Eleverne og Deltagelse i disses
okonomiske Formyndei-skab; men dels havde Direktionen netop med Hensyn til disse Bibe-
skæftigelser ment at burde foreflaae for de underordnede Lcerere en noget hojere Gage end
her i Danmark er almindelig, dels kunde, om det skulde findes billigt, nogen Godtgjorelse
ydes dem af det der forbeholdtes til Timeundervisning, som sor det forste vilde indffrcenke
sig til nogle faa Timer i Kalligrafi, dels endelig burde det ogfaa vcefentligen komme i Be-
tragtning, at et noget foroget Timeantal nden Ubillighed kan paalcegges Lcererne, da de
lonnes for hele Aaret, men klin gjore Tjeneste i de tre Fjerdingaar. Hertil kom endnu,
som en Grund niere til belst at lade Skolen trcede i Virksomhed blot med de 5 Lcerere, den
Omstcrndighed, at man da langt bedre senere hen, ved Oprettelsen af Dannelfesanstalten for
Gejstlige, kunde med Hensyn til Lcererne lempe begge Jnstituters Tarv efter hinanden og
bringe dem i Samvirkning. Saaledes vilde det letteligen kunne indtrceffe, at en af Semi-
nariels Lcrrere vilde vcere vel stilket til ved Skolen at overtage enkelte Fag, som for sig
ikke vilde vcere tilftrcekkelige til at udfylde en Adjunkts hele Tid, og omvendt kunde muligen
en af de Lcrrere der nu ansattes ved Skolen paatage sig at docere ved Anstalten et enkelt
Fag. Hvad der i denne Henseende kunde prcesteres og til hvilke Fag der vilde behoves ny
Lcererkrcefter, saavel ved Skolen som ved Dannelsesanstalten, derom vilde bedst kunne gjores
Forflag, naar Skolen og dens Lcrrere i nogen Tid havde vceret i Virksomhed, hvorimod
det stod til at befrygte, at man, ved nn at anfcette det fulde Antal af 6 Lcerere ved Sko-
len. vilde afficere sig Lejlighed til, naar det behovedes, at gjore et hensigtsmcrssigt Al-ran-
gement for begge Jnstituter.
Med Heusyn endelig til de Udgifter der vilde vcere forbundne med den ny Skoleind-
retning, da burde foimcntligen Udarbejdelsen af et fast Normalreglement for Skolen forbe-
holdes et senere Tidspuukt, uaar efter uogle Aars Prove en paalidelig Erfaring kunde vcere
vundet om Skolen, dens Fremgang, Tarv og Fornodenheder. Derimod vilde et Budget
for Skolen vcere alleruaadigst at sastscette for det forste Skoleaar, sra 1ste Oktober 1846
indtil 30te September 1847. Med Hensyn til dette vilde man omtrent knnne holde sig
til den Kalkule der var benyttet i Direktionens ovensor omtalte allerunderdanigste Fore-
stilling af 12te April 1844, ved hvilken Udgifterne ansloges til ialt . . . 8700 rb.
Jndtcegterne til...................6100 —
det aarlige Manglende altsaa til.............. 2600 rb.
Vel kunde nemlig Jndtcegterne ikke anflaaes til mere end 5906 rb., idet der foruden
det fra Finanskasfen erholdte Vederlag af...........5380 rb.
ikke kunde regnes paa mere end det der indkommer af Tienderne . . . 520 —
5900 rb.
eftersom Erholdelsen af de mindre Kapitaler paa hvilke der dengang var gjort Regning,
dels for storste Delen endnu er usikker, dels ikke vilde komme Skolen tilgode som Rente-
indtægt, da de isolge allerhojeste Beslutning af 2 Maj 1845 skulde benyttes som Bidrag
til Skolebygningens Fuldforelse. Men paa den anden Side kunde Udgifterne vel ogfaa
anscrttes lidt lavere end dengang var beregnet, nemlig saaledes:
Denne Anstalt er, ifcsge kongelig Beslutning as 21de Maj 1847, traadt i Virksomhed fra
tste Oktb. s. A., hvorom det Nccrmerc i nceste Aargang.
Den islandske Skole.
195
1.	Til Gager til Rektor, Overlarer og 3 Adjunkter, ialt . . 3800 rb.
— Husleje til de to Forstnavnte og den aldste Adjunkt (de
to yngre faae Bolig i Skolebygningen)......400 —
--4200 rb.
2.	Til Timeundervisning...............400 —
3.	Portnerens Lon......................200 —
4.	Bibliotheket og videnskabelige Apparater....................400 —
5.	Bygnings og Inventariums Vedligeholdelse..................600 —
6.	Brcendsel og Belysning..............................250 —
7.	Regnskabsforing.................100 —
8.	Forskjellige tilfældige Udgifter (herunder Programmer og Højtideligheder)	430 —
9.	Stipendier, 24 Portioner » 80 rb.,...........<920 -—
8500 rb.
Jndtcegten ovenfor anflaaet til........... 5900 —
saa at der altfaa vilde behoves et Tilskud ikkun af......... 2600 rb.
om hvilket Tilskuds Tilvejebringelse, saavelsom om den for Skolen aldeles nodvendige Fri-
tagelse for Udredelsen af de 1200 rb. til Biskoppen og af de noget over 200 rb. i Godt-
gørelse til nogle Prastekald paa Nordlandet, Direktionen forbeholdt sig, naar de fra Finans-
depntationen begjarede Oplysninger desangaaende vare modtagne, at indkomme med nar-
mere allerunderdanigst Indstilling.
Paa Direktionens overensstemmende med alt Foransorte nedlagte allerunderdanigste Fore-
stilling behagede det Hans Majestcet under 24 April 1816 allernaadigst at beslutte saaledes:
Efter at have ladet Os denne Sag allerunderdanigst foredrage, ville Vi allernaadigst
have Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler bemyndiget til:
at lade Flytningen af den islandske lccrde Skole fra Besfestad til Rejkavig iværk-
satte i sorestaaende Sommer;
at lade den ny Skole fra naste Skoleaars Begyndelse den 1ste Oktober dette Aar
tråde i Virksomhed, efter en Plan udkastet i det Vasentlige i Overensstemmelse
med de her allerunderdanigst anforte Grundsatninger.
Hvad den Dannelfesanstalt angaaer som det er Vor allerhojeste Villie at der skal
oprettes for vordende Gejstlige paa Island, da ville Vi, efter de her allerunderdanigst
forklarede Omstandigheder, allernaadigst have tilladt, at det med sammes Organisation
maa beroe indtil Vor Direktion, efter det forste Skoleaars Udlob, kan see sig istand
til at nedlagge allerunderdanigst Forestilling om, hvorledes en saadan Anstalt paa
bedste Maade kan sattes i Forbindelse med Skolen.
Ligesom Vi allernaadigst ville bave bestemt, at den af den islandske Skole hidtil
udredede Andel af Biskoppens Gage, 1200 rb. aarlig. samt den ydede Godtgjorelse til
nogle Prastekald paa Island, til Belob 218 rb. 92 sk. aarlig, overtages af den is-
landske Iordebogskasfe, saaledes ville Vi ogsaa have tilladt, at det til Skolens Ved-
ligeholdelse i Rejkavig fornodne aarlige Tilskud, kalkuleret til 2400 rb., forelobigen
maa foreflydes af Vor Kasse, indtil det har fundet Vor narmere allerhojeste Afgjo-
relse, hvorledes Refusion herfor stal tilvejebringes.
Overensstemmende hermed har Direktionen under 30te Maj nastefter udfardiget fol-
gende forelobige
Reglement for Rejkavig lsrde Skole.
H I Den larde Skole i Rejkavig har det dobbelte Formaal, dels at bibringe Disciplene
det Forrad af Kundskaber og den aandelige UdvMmgsom. ^ forsaavidt de ^tc at optages so.n
akademiske Borgere vcd Kjobenhavns Universitet, ^fo.dres til at mdanne sig i d ft -mnclscs-
skabeliqe Retninger. dels at forberede dem der onste saadant tU .uidtrarclsc l d^
anstalt der stal oprettes paa Island og sattes l Forbindelse med skolen . ttl Dann lse for vo^
dende Gejstliae paa Island. Det lokale Tilsyn med Skolen bliver at fore af dtistamtmandcn
og Biskoppen, der som Eforer have at overtage de samme Forpligtelser og forretninger som ifolqe
Forordningen af 7de November 18W paaligge Esoraterne vcd de larde Skoler l Danmark. og
navnligen have at bestikke en Regnskabsforer, hvem de meddele Ordre ^ enhver ^ndtagt og
Udgift, og hvis Regnskaber de indsende til Direktionen til Revision og Decision. Hvorvidt han vil
have at stille Kaution for Oppeborsler. bliver i de enkelte Tilfalde at asgiore af Esoratct. §
Skolen inddeles i 4 Klasser, as hvilke den anden eller nastnederste er ctaang. al>c de ovngc
toaarige, saaledeS at et suldstandigt Ckolekursus er beregnet paa 7 Aar. 8 3. De som optages
13'
Aarbog for 1846.
i Skolen ^ antages enten som Elever, saaledes at de have Bolig paa Skolen, eller som blot
skolesogende Disciple, til hvilken sidste Klasse henregnes Rejkavig By's Jndvaaneres eller
udenby's Boendes Sonner eller Myndlinger, der efter at vcrre anbragte hos Familier l Rejkavig
onstes optagne i Skolen for der at deltage i Undervisningen, ganske under samme Betingelser
som Skolens Elever. — For at kunne optages som Elev i skolens forste eller nederste Klasse,
udfordres: I) at Vedkommende er konfirmeret og ikke over 16 Aar, samt at han er vc>ksineret,
hvorom de fornodne Attester blive at fremlccgge; '2) at han s. kan lcese Islandsk og skrive det
med en tydelig Haand, samt lcese og forstaae Dansk, k. har lcrrt Hovedtrekkene af den latinske
og greste Grammatik samt lccst et Kvantum af en lettere Forfatter i begge Sprog, c. har lcert
det Almindeligste af Geografien, samt det Vigtigste af Danmarks, Norges og Islands Historie,
^>. i Regning har gjennemgaaet de 4 Regnearter i hele Tal, hvilket Alt bliver at godtgjore ved
en Adgangsprove, afholdt ved Skolen selv af dennes Lcrrere; 3) at hans Sceder ere ufordcervede.
— Saafremt Nogen attraaer at optages i en af de hojere Klasser uden at have gjennemgaaet de
lavere l samme Skole, udkrceves: I. at hans Alder staaer i et saadanr Forhold til den Klasse der
efter hans Kundskaber kan anvises ham, at han kan tilbagelægge det ham forestaaende Skolekursus
til det fyldte 23 Aar, '2. at hans Kundskaber ere fyldestgjorende efter den Prove hvoraf Skolen
betinger dens egne Disciples Oprykning til den Klasse i hvilken han attraaer at optages, 3. at
ban producerer Vidnesbyrd om ufordcervede Sceder. — I Skolens fjerde Klasse kunne ingen andre
Disciple optages end de som have gjennemgaaet dens tredie Klasse. — De samme Betingelser
ere anvendelige paa de skolesogende Disciples Optagelse, dog meo deu Undtagelse, at de ikke
bchove at vcere konfirmerede. H 4. Gjenstande for Undervisningen ere folgende Sprog, Videnskaber
og Fcerdigbeder: I) Islandsk. Undervisningen heri meddeles gjcnnem samtlige Skolens Klasser,
og har til Formaal, dels gjcnnem dette Sprog at bibringe Disciplene de almindelige grammatikalske
Begreber, dels at bringe dem til at skrive Modersmaalet korrekt, rent og med Smag, dels at
gjore dem bekjendte med den islandske LiteraturS Historie. 2) Dansk. Ved Undervisningen i
dette Sprog ved Siden af Islandsk maa Skolens Bestræbelse gaae ud paa, at Disciplene opnaae
Fcrrdighed i at overscette fra Dansk, kunne korrekt skrive Sproget og ere bekjendte med det Væsent-
ligste af den danske Literaturs Historie. — I de nederste Klasser blive saaledes Islandsk og
Dansk Hovedfagene, mcdcns derimod Undervisningen i Latin og Grcesk ncermest gaaer ud
paa at vedligeholde den Kundskab heri som Disciplene have medbragt til Skolen. 3) Tysk maa
lcrrcs saaledes, at en Forfatter kan forstaaeS og overscettes, og Fordringerne ved den i H II
foreskrevne Prove kunne fyldestgjores. 4) Latin. Ved Undervisningen heri, hvis Maal nedenfor i
H > > Nr. 4 er foreskrevet, maa navnligen iagttages, at Disciplene icvnligen oves i skriftlig Over-
sættelse til Latin, afvcrlende fra Islandsk og Dansk og omvcndt til disse tvende Sprog fra hint.
5) I Grce sk rcttes Undervisningen paa at kunne fyldestgjort den i 8 ^ Nr. 5 foreskrevne Prove.
Mcd Undervisningen i Latin og Grcesk maa i Skolens hojere Klasser, hvor disse Sprog,
ifolge det under Nr. 2 Anforte, indtrcrde som Hovedfag, forbindes Meddelelsen af en Oversigt
over disse Sprogs Literaturhistorie, over Oldtids-Videnskaben og Mythologien, hvortil'benvttes
saavidt muligt trykte korte Lcereboger, medens derimod Disciplene alene lejlighedsvis giores opmærk-
somme paa det Vigtigste og Videvccrdigste af den grcrike Kunsthistorie. 6) Undervisning i He-
braisk samt i Fransk og Engelsk, i et saadant Omfang som svarer til de nedenfor i I>
Ni. li fremsatte Fordringer, bliver at tilbyde samtlige Skolens Disciple. Forpligt else til
l?eri at deltage indskrcenker sig imidlertid sor dem der ere bestemte til at srekventere Dannelses-
anstalten for vordende Gejstlige paa Island, samt sor dem der agte ved Universitetet at forberede
sig til theologist Embedseramen, alene til Hebraisk, og for de Ovrige, naar de ikke onske at
lcere Hebraisk, til et af de tvende andre Sprog. 7) Religion. Undervisningen heri gaaer
dels ud paa Bibelhistorie, dels paa den kristelige Religions Lcerdomme, og meddeles forst efter
en kortere Lcerebog, senere i en udforligere og mere videnskabelig Behandling; og bor Religions-
læreren lade det vcere sig magtpaaliggende at bibringe Disciplene en levende Erkjendelse af den
kristelige Religions Sandheder og at gjore samme frugtbar for Gemyttet. — Med Religionsunder-
visningen forbindes Bibellcesning, til Slutning af det ny Testamente i Grundsproget. 8) Hi-
storie. Under Undervisningen heri maa Disciplene ledes til, uden al ufornoden Detail, at er-
hverve et sikkert Overblik over alle mcrrkelige Begivenheder i den gamle og ny Verdenshistorie,
med en klar Indsigt i deres indbyrdes Forbindelser og Sammenhceng; og bor der, efterhaanden
som Undervisningen strider frem til de nyere Tider, tages et stedse mere omfattende Hensyn til
Kulturens Udvikling og Folkenes indre Tilstande. 9) Geografi. Ved Undervisningen heri maa
den physiste forst doceres, og lcegges til Grund for den politiske Geografi. >l?. Arithmetik.
Under Undervisningen heri indbefattes ogfaa Ligninger af forste og anden Grad, Algebra og
Logarithmer. 1!) De geometriske Discipliner, som saavidt muligt bor begynde med geo-
metrisk Tegning, indbefatte: almindelig Geometri, Stereometri og Planttigonometri; hvortil fojes
en kort sammenhængende Oversigt over Astronomien i et saadant Omfang, at den, dog uden
vidtloftig Kalkul eller Detail, kan give en tydelig Anskuelse af Himmellegemernes Forholde, af
Lovene for deres Bevocgelse, og af Maaden hvorpaa disse Love erkjendes; og til denne Oversigt
knyttes da det vigtigste Indhold af den mathematifke Geografi. 12) Naturlcere. Under-
visningen heri maa gradvis folge den videre fremrykkede mathematiste Undervisning, og optage
Elementerne af samtlige Physikens Dele. 13) Naturhistorie. Denne Disciplin bor mindre
gaae ud paa en Fremstilling af Sloegter og Arter eller detallierede Beskrivelser, end paa en Udsigt
over Mineraliernes, Planternes og Dyrenes Vcesen og karakteristiske Udviklingsformer i Hoved-
grupper, oplyst ved Slcegtcr og Arter som Erempler og anskueliggjort ved Kundskab til de vigtigste
indenlandske Mineraller, Planter og Dyr.-Foruden disseLoere- og Eramensfag. skal der i Skolen
ogfaa gives Disciplene Lejlighed og Vejledning til at ove sig i: !4)Skrivning, og 15)Sang.
Tegning, der dog ikke bor gaae ud paa Kunstfærdighed, men alene paa at give Ojet og Haan-
den Sikkerhed, famt Gymnastik, bor soges indforte naar og saavidt Omstændighederne tillade
Den islandske Skole.
1L)7
det. 5. Angaaende de Regler hvorefter Undervisningen i enhver af de i forcgaacnde 8 nccvnte
Discipliner stal stride frem, saavel fra Klasse til Klasse, som i hver Klasse ifcerdeleshed, saa og
om de Autores og Lccreboger som paa ethvert Stadium af Undervisningen skulle benyttes, vil det
Nccrmere blive bestemt ved de Lektionstabeller som for hvert skolesemester af Eforatet, efter dertil
af Rektor indsendte Forslag, blive approberede. — Indberetning om de i denne Henseende trufne
Foranstaltninger bliver aarlig af Eforatet at indsende til Direktionen. 8 6- Paa samme Maade
vil ved Lektionstabellerne de daglige Skoletimers Fordeling paa de forstjellige Fag for hvert
Semester blive reguleret; knn fastsattes her som almindelig Regel, at den ugentlige Skoletid til
samtlige Discipliner og Ovelser, alene Gymnastik undtagen naar denne indfores, for hver Discipel
saavidt muligt indskrænkes til et Antal af 36 Timer. § 7. Skoleaarct tager stn Begyndelse den
lste Oktober og slnttes den Mte ^uni, saaledes at der holdes Sommersene t de 6 Maaneder
^uli. August og September. Dog bor denne Indretning kun betragtes som en ved Hensyn til de
bidtilvccrende Forholde paa Island fremkaldt forelobig Foranstaltning, der, saasnart Omstcendlg-
hederne tillade det, bor forandres, og Skolen ogsaa i denne Henseende saavidt muligt indrettes i
Overensstemmelse med hvad ved de danske Skoler finder Sted. 8 8- Skoleundervisningen bor l
Skolcaarets Lob ikkun afbrydes ved Son- og Helligdagene, samt ved folgende ferier: g. .n»lefer.en
fra 24de December til 2den Zanuar, begge inklusive, saa at Undervisningen .gien begynder den
:idie januar, eller, hvis denne falder paa en Loverdag eller Sondag, da den paafolgende Mandag,
d. Paafkeferien, fra Skårtorsdag til 2den Paafkedag, begge iberegnede^ c. sommerferien
eller -^ovedferien, der, saaledes som i § 7 bemcrrket, vedvarer i de tre sommermaaneder, dog
kun forclobigen. 8^-3 hvert Skoleaar afholdes tvende Skolecram.na, nemkg: ». en Halv-
aars er am en, som afholdes i Midten af Februar Maaned al Rektor og skolens ^crrere, t..
w>.	l SWMuuin. »s .um,	°r
ferien. Ved denne Eramen, som er offentlig, bliver at iagttage. !) fertil indbydes paa
samme Maade som hidtil ved et Skoleprogram, som bor affattes paa Islandsk, med vedfoM danst
Oversættelse. 2) Ved Eraminationen i ethvert af de l 8 4 nccvnte ^ceresag bor, foruden den
traminerende Lcrrer, vcrre tilstede tvende Censorer, hvoraf den ene er en af Skolens andre Urrcre,
.»en den anden kan vcrre en af Rektor indbndeu, i Faget kynd.g Vldenftabsmand udm^ S ^
hvorhos ogsaa, for.iden disse trende Censorer, den eram.nerende Lcrrcr inklusive, Meblcmm r as
Eforatet kunne deltage i Censuren, naar de ere tilstede og onste det. 3) ^ngen kan lclragt..'
som Censor og deltage i Censuren over Proven i noget Fag i en Klasse, med mindre han har
overvåret den hele Eramination i samme fra Begyndelsen til Slutningen. 4) saasnart ^ami-
nationen er tilendebragt, meddeler enhver af Eraminatorerne, den eramlnerende ^ccrer inklusive,
en af de i den folgende 8 " bestemte fer Specialkarakterer, og af dlLse Cenwernes w k^
Karakterer uddrages derefter en samlet Specialkarakter for hcle Faget. 5) Efter Udfaldet as
Hove^	med Disciplens Flid, Fremgang og Forhold i den vedk^
Klasse, bestemmer derpaa Rektor, efter Overlccg med de Kommende	en hoi^e
vcrret Gjenstand for Eramen, hvorvidt Disciplen kan ansees moden M ^
Klasse for det nccste Skoleaar. Dette gjelder ogsaa om Oprykningen fra tredie til ftcrde ^-Ua^ic.
hvorved dog blive at iagttage de ncrrmere Bestemmelser som herom	'
folgende 8 >5. 8 Efter fuldendt Skoleknrsus afholdes selve skolen en Ufgang^
Eramen' der ogsaa trceder istcdetfor Eramen Artium ved Universitetet i de ^iijceide hv>.a d^nne
hidtil har sundet Sted, og, i Overensstemmelse med Grundsætningerne og Formaalct sor ^cn )e e
ber foreskrevne Reform as den lcerde Skoleundervisning, stal indrettes ^^led-es, at den l.kc u d-
sircrnker sig til en blot Kundfkabsprove, men at den tillige bliver en sand Modenhe^sprove, h^mas
det. saavidt saadant overhovedet ved en Eramen er muligt, kan ^"deS,lMkentolekun'sda' er-
skabelia Dannelse og aandelig Modenhed Kandidaten under det tilbagelagte c lckunu^ l.r
hv^ t oq opnaaet. ^8	for Afgangsera.nen ere de . 8 4 nccvnte U'w-wl^
faq t Pw»cm- dli.c so.vndc: IZ z zsl.»d<« d»v-. P.ovcn	°»
Z.7.- ^
U° «-d -n S« as .1 p»Ss-°d. Omwg, -» Over,...els- fra
^wndik beaae uden Brug af Lerikon; d. mnndtlig proves Kandidaten, dels l hvad der
er lccst hvilket maa^ indbefatte idetmindste saa meget som omtrent kan svare til. as
UK	....	-s h;ns Tal.. W » B-N .l i«.«: ..
Diit^rne- Horats's Breve, 2 Boger af hans Oder og 3 Boger af Virgils -^-^ide. deg <t,
wsaavidt andre Forfattere end de her nccvnte vcclges, disse da maa hore Zl ^ ^r^og , k. w
lctte- dels ved at oversatte og forklare lettere steder as en ikke lccst forfatter.
mundtlige Eramination forbindes tillige en passende Prove l den gamle Uteratur og Oi.^gcr.
^ Grccsk anstilles alene mundtlig Prove i det lccste Pensum af historiske, duuki^e og
oratoriske Forfattere, faasom Herodot, Thueydid, Xeuephon, Plato og Demoithenes. hvukt ide -
nun?	som svarer til: af Prosaiske Forfattere I Bog af Hcrodot
2 ?oacr af ^	og 3 Boger af hans Sokratiste M-crkvard.gheder, af Digter.
4 ^oaer af ^omer og en Tragedie. - I Forbindelse med denne Prove eram.neres t.ll.ge . den
aamle grceske' Literatur og Oldsager. 6) Proven i Hebraisk, samt . Fransk og
sorsaavirt disse Sprog skulle vccre eller opgives som Eranm.at.onSgicmtame, .udst.ccnl^ t.l
Grammatik of	p'a Zslandst hvad de to sidstnavnte Arog augaaer
en lettere ikke l<.st Forfatter, og hvad de Hebra.fte	det .
maa udgjere idetmindste 4t» Kapitler af Genesis og ct Pensum der lvarer til Plaime.
198
Aarbog for 1846.
7) Proven i Religion, der alene er mundtlig, gaaer ud paa det i Skolen Glennem.
gaaede, og derunder tillige af det ny Testamente et af de ftorre Evangelier, eller Markus's
Evangelium i Forbindelse med et Par af Brevene. 8) Historie, og 9) Geografi ere
alene Gjenftande for mundtlig Eramination. 10) I Arithmetik er Proven dobbelt^ nemlig:
dels skriftlig ved Besvarelse af en Opgave, dels mundtlig. II) I de geometriske
Discipliner bliver ligeledes dels at give en Opgave til skriftlig Besvarelse, dels at anstille
mundtlig Eramination, under hvilken tillige medtages hvad der i Skolen er lcest af Astronomi
med mathematisk Geografi. 12) I Naturlcere og 13) i Naturhistorie anstilles alene
mundtlig Eramination. § 12. Afgangseramen afholdes i Zuli eller August Maaned, og bor
anfcrites saa langt hen i Sommerferien som det, uden at afskare dem der agte at begive sig til
Kjobenhavns Universitet Lejlighed til Skibsbesordring, er muligt, for derved 'at give dem Tid til
Repetition. Den afholdes af Skolens egne Lcrrere i Forening mev to Eramenskommisscerer, hvis
Forretninger man antager at Biskoppen og en af Stadens Prcester ville findes villige til at over-
tage; og blive i Henseende til Eramens Afholdelse folgende Regler at iagttage: I) De skriftlige
Opgaver meddeles af Eramenskommisscercrne, 2) Tilsynet med de skriftlige Udarbejdelser fores af
en af Skolens Lccrere, som dertil af Rektor vcelges og ikke maa vcere Lcereren i det Fag hvortil
Opgaven horer. 3) Ved Eraminationen i hvert Fag ere, foruden Eraminator, tilstede som Cen-
sorer en anden af Skolens Lccrere, som Rektor dertil udvcelger, og en af Eramenskommisscercrne,
hvilke tvende Censorer opgive de Steder af Forfatterne og de Gjenstande af Videnskaberne hvori
der skal eramineres, men tage iovrigt ikke Del i Eraminationen. 4) For hvert Eramensfags
Vedkommende blive saavel de skriftlige Udarbejdelser, sorsaavidt disse finde Sted, som den mundt-
lige Prove bedomte af Eraminator og tvende Censorer i Faget, hvilke derfor meddele Karakterer
i Overensstemmelse med de i efterfolgende § 13 givne Negler, ligesom ogsaa den skriftlige Ud-
arbejdelse i Modersmaalet bedommes af en af Eramenskommisscererne og tvende af Skolens,
dertil af Rektor valgte, Loerere. 8 !3. Med Hensyn til Karaktererne for de under Afgangs-
eramen aflagte Prover, fastscrttes folgende Negler: I) Karaktererne ved Afgangseramen ere Als
Specialkarakterer, som tillccgges Proverne i de enkelte Fag, dels Hovedkarakterer, som
meddeles for Udfaldet af Eramen i det Hele. Specialkaraktererne ere folgende ser: Udmcrrket
godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet; Hovedkaraktererne ere tre, som be-
ncrvnes: Forste Karakter, Anden Karakter, Tredie Karakter, hvilke svare til og gjelde
lige med de nu ved Eramen Artium brugelige latinske Karakterer l.-,u<liibill8, Usud illgmlgkilis,
IVon contemnenclus; og ligesom.hidtil Karakteren l.k>uclgt)jiis har kunnet forhojes med Tillccgget
c-eteris, saaledes stal ogsaa forste Karakter kunne gives det Tillag: »med Udmærkelse." 2)
For at danne Specialkarakteren, have de tre Censorer som bedomme de skriftlige og mundtlige
Præstationer, umiddelbart efter Bedommelfen, at give hver for sig etter sin Overbevisning en af
de ovennoevnte ser Karakterer, og af de herved fremkomne tre Karakterer uddrages derpaa, i de
Fag i hvilke ikkuu en Prove aflcegges en samlet Specialkarakter for denne, men i de Fag i hvilke
baade skriftlig og mundtlig Prove aflcegges, uddrages paa samme Maade en Karakter for hver
af disse Prover, hvilke to Karakterer, forsaavidt angaaer Latin, holdes adskilte som to Special-
karakterer, mcn for de ovrige Fags Vedkommende sammenlægges til en Specialkarakter for hele
Faget. 3) Der vil saaledes for samtlige i Z 4 ncrvnte Eraminationsfag, der, forsaavidt Nogen
maatte opgive baade Hebraisk, Fransk og Engelsk, udgjore et Antal af 15, kunne falde Itt Special-
karakterer; mcn da af de sidstnævnte trende Sprog ifolge 8 4 Nr. ti ikkun et er nodvendigt,
bliver ikkuu den for dette givne Specialkarakter at medregne til Hovedkarakteren, der saaledes altid
vil vcere at uddrage as 14 Specialkarakterer. 4) Forholdet mellem disse >4 Specialkarak-
terer, med Hensyn paa deres Indflydelse til at danne Hovedkarakteren, bestemmes saaledes. at to
Karakterer af en hojere Grad og en Karakter som staaer to Grader lavere, regnes lige med tre
Karakterer af den mellemliggende Grad, saa at to Udmcrrket godt og et Godt ere lige med tre
Meget godt og saa fremdeles. I Overensstemmelse med dette Forhold tillccgges disse Karakterer
folgende Talværdier: Udmærket godt — 8, Meget godt7, Godt —5, Temmelig godt — 1,
Maadeligt7, Slet-^23. 5) Hovedkarakteren bestemmes ved Specialkarakterernes sammenlagte
Talvoerdi efter folgende Forhold.
Til forste Karakter med Udincrrkelse fordres idetmindste en Talvcrrdi af
8 Udmcrrket godt og 6 Meget godt
eller..... IW Points
—	forste Karakter....................................... 7 Meget godt og 7 Godt
eller..... 84 Points
—	altden Karakrer..................................... 7 Godt og 7 Temmelig godt
eller..... 42 PointS
—	tredie Karakter.................................... 6 Godt og 8 Temmelig godt
eller..... 3« Poims
Med Specialkarakterer af en mindre Talvcerdi end den sidstncevnte, antages den Vedkommende
ikke at have bestaaet Eramen. 8 14. Den hele Afgangseramen fordeles paa tvende Prover, af
hvilke den forste eller Afgangsera mens forste Del afholdes ved Udgangen af Skolens tredie
Klasse, og den sidste eller Afgangseramens anden Del ved Udgangen af fjerde Klasse.
Endskjont den endelicft Fordeling af Undervisningsfagene paa disse to Afdelinger as Afgangsera-
men forst senere kan, efter ncermere modtagen Indberetning om Skolens Fremgang, blive defini-
tivt reguleret, troer Direktionen dog at kunne antyde som en Fordeling der omtrent vilde stemme
med det der er foressrcvct for Skolerne i Danmark, at til den forste Afdeling kunde henlcrgges
Tyst, Fransk, Engelsk, Religion, Geografi, Historie og Naturhistorie, til den anden Afdeling:
Islandsk, Dansk, Latin, Grcrsk, Hebraisk, Arithmetik, Geometri og Naturlcere. 8 15. Enhver af
Skolens Disciple som har gjennemgaaet tredie eller fjerde Klasse, har Adgang til at indstille fig
til respektive forste eller anden Del af Afgangseramen, uden at Skolen kan ncrgte ham saadant.
Den islandske Skole.	199
Ogfaa i det Tilfalde at cn Discipel, som har gjcnnemgaaet tredie Klasse, efter afholdt Hoved-
eramen er erklæret uinoden til at oprykke i fjerde Klasse, har han dog Net til, hvis han ikke
vil forblive i Skolens tredie Klasse for at opnaae den manglende Modenhed, at forlange sig ad-
mitteret til Afgangseramens forste Del, forinden han forlader Skolen, og kan han derefter, naar
han ved privat Vejledning anseer sig tilstrækkelig forderedet, indstille sig til Afgangseramens anden
Del. 8 16. Ligesom der ved hver Afgangseramens saavel sorste som anden Del bor fores en
sccregen dertil autoriseret Protokol, saaledes have Eramenskommissarerne efter Eramens Tilende-
bringelse at indgive til Direktionen Beretning om Eramens Udfald, tilligemed de Bemærknin-
ger hvortil de 'maatte have fundet Anledning, hvilken Beretning ledsages af cn Udskrift af
EramenSprotokollen og af samtlige skriftlige Udarbejdelser. 8 17. Efter afholdt Eramen med-
deles Enhver som har bestaaet samme ct Testimonium, der affattes efter den derfor foreskrevne
Formular. § !8. Den her foreskrevne Undervisningsplan tråder i Krast fra naste Skoleaars
Begyndelse eller fra Iste Oktober 1846, fra hvilken Tid altsaa Skolens Disciple ville vare
at fordele i 3 Klasser, saaledes at Undervisningen i Skolens nederste Klasse indrettes aldeles
overensstemmende med ncerv(erende Plan, i de andre Klasser sorsaavidt det lader sls>
ivarksatte uden ubillige Fordringer til Disciplene, og uden at gisre Afbrak i den af dem
tidligere nydte Undervisning. — For de Disciple som ved Udgangen af næstkommende Skole-
aar >846-47 vilde ifolge de hidtilgjeldende Regler have kunnet dimitteres fra Skolen som
tilstrækkelig modne, enten til at ansattes som Praster paa Island, eller til ved Kjobenhavns
Universitet at fortsatte dereS Studeringer, bliver til den Tid ved Skolen at afholde en errra-
ordinar AsgangSeramen, der'bliver at indrette paa den i det Foregaaende foreskrevne Maade,
men ved hvilken Fordringerne dog underkastes de Indskrænkninger som Undervisningens mindre
Omfang gjor nodvendige. Paa 'samme Maade forholdes i de narmcst folgende Aar, dog med
meccssiv Udvidelse af Fordringerne, efterhaanden som den her foreskrevne Reform i Undervisningen
strider frem, og indtil denne er saa vidt gjennemfort, at Disciplene kunne antages tilstrakkeligcn
forberedte til at underkaste sig Afgangseramens forste Afdeling i dens fulde Omsang, og efter
fortsat Undervisning i Skolens fjerde Klasse, som da bliver at oprette, ogsaa tilage Afgangs-
eramens anden Afdeling, hvorom Direktionen forbeholder sig at give narniere Bestemmelse, og
til den Ende forventer Den aarligen at modtage fra Eforatet detallierede Oplysninger om -^for-
mens Fremme ved Skolen. 8 W. Med Hensyn til de okonomlskc Forholde l Henseende il
Skolens Elever foreskrives: I Skolen antages indtil vldere som Elever ct Antal af indtil 4",
som her nyde frit Logis, og ikke uden Rektors Tilladelse maa forlade Skolen; k ^ngen maa
have Madvarer i sit Logis paa Skolen; c. Frokost og Aftensmad forskaffes paa Skolen hos den
ansatte Portner, men for Betaling, som efter privat Overenskomst med 'Vortneren udredes as den
Paagjeldende selv, uden Ansvar for Skolen; cl. Middagsmad maa forskaffes bleven l ^.)en, eficr
privat Overenskomst, uden at Skolen paatager sig noget Ansvar; e. paa samme ,^aade maa der
af den Paagjeldende selv vare draget Omsorg for Elevens anstandige ^ekla.mng og forsyning
med de nodvendige Skoleboger; s. enhver Elev stal have cn okononnst Formynder .cn af skolens
Larere eller en Embedsmand eller paalidelig Borger i Nejkavig, "l hvem han selv og Skolen l
alle ham vedkommende okonomiske Anliggender kan henvende stg- 8 M. For komme trange u c
Elever til Hjelp, uddeles ved Skolen indtil 24 Stipendier paa 8<? rb. aarlig, ved hvi>. UdtUmg
maatte iagttages: s. Stipendierne kunne uddeles i 24 hele Portioner, dog bor det	vare
tilladt at uddele i det Hojeste 8 af disse i halve Portioner. hver paa^4» rb., b Stipendlerne
uddeles hvergang paa et Skoleaar. ester ct dertil af Rektor sorsattet Stlpendlcforflag, som ved
Begyndelsen af hvert Skoleaar indgives til Eforatet til AsMorelfi-, og hvorved sa^
dier kunne tildeles, halve Stipendier foroges til hele, hele Stipendier nedsattes til h^ve , cl er
Stipendier ganske fratages dem der ikke mere dertil findes kvalificerede; e. de bevilgede Stipendier
udbetales til Disciplens okonomifte Formynder, for af denne at anvendes til disciplens fornoden--
heder. ^21. Forfaavidt Nogen maatte onske gjennem PrivatdimlSslon paa ^sland at opnaae
de samme Rettigheder som de fra Skolen selv Dimitterede, da stal det vare tilladt dem der have
ladet sig saaledeS privat undervise, ved Nedbringelse af sornodent Testunomnm, at »Mulle sig
tilden rarliae Afa^ ved Skolen, for, efter at have med tilfredsstillende Udfald bestaaet
denne Eramen, at meddeles ct Testimonium fra Skolen, der giver dem Udgang til at instrueres
ved Universitetet eller at antages ved den Dannelsesanstalt som stal oprettes for vordende Gejstlige
paa Island.
«
At den hidtilvarende Bestyrer af den Bessestadfke Skole, I>ector	John-
sen, Ridder af Dannebrog, allerede i 1844 var bleven efter Anfogmng entledlget i Naade
og med Pension, fra 31te Maj 1845 at regne, men dog ester Direktionens Onjke havde
vedblevet Skolens Bestyrelse indtil dens Flytning, er ovenfor bemarket.
Lærerpersonaler for den ny Skole blev under 27de April 18Ib aUunaadlg,
bestemt saaledes, at de tre hidtilvarende Adjunkter udnavntes
Vr. 'Ikeol. Svb. Egilson . . til Skolens Rektor,
vr. I't.ilos. Hig. Hn. Scheving — —
Bjon, Gunwgse".....- - Ift- Adi-mtl b»och°s
Kand. Philos. Cn. Gislason udnavntes til 2den Adjunkt, alt sra 1ste Okt. at regne
Og da Sidstnavnte paa Grund af literare Sysler erholdt Tilladet,e til at loibliv. i
Danmark sorelobigen i Vinterhalvåret, konstituerede Stiftsovrigheden med Direktionens Be-
200
Aarbog for 1846.
myndigelse for det forste Skoleaar, dels i Gislasons Sted, dels som tredie Adjunkt, Kand.
Theol. Gg. Melsted og Kand. Theol. Jens Sivertsen. Skolen begyndte saaledes med
det bestemte Personale af Rektor, en Overlcerer og 3 Adjunkter.
Ovenncevnte Adjunkt Gunlsgsen blev under 18de Sept. 1846 benaadet med Danne-
brogordenens Ridderkors.
Skolens Flytning h^v ved Stistsovrighedens Foranstaltning ivcrrksat i Sommerens
Lob. Den ovenncevnte Skoleplan bragtes til offentlig Kundskab ved, oversat paa Islandsk,
at indrykkes i Maanedsskristet „Rcjkjavigsposten".
Ester Afholdelsen af Hovederamen i Bessestad Skole udgjorde Discipelantallet 33,
hvilket Antal suppleredes til 60 ved at 27 ny Disciple af StiftSovrigheden optoges dels
som Elever (7), dels som skolesøgende Disciple (20), og den ny Skole tog saaledes den
1ste Oktober sin Begyndelse med det anforte forogede Antal af Disciple sordelte i de 3
Klasser, saaledes at overste eller 3die havde 20, 2den Kl. 28, 1ste Kl. 12. Efter For-
aldrenes Stilling vare af de 60 Disciple
Sonner af gejstlige Embedsmand...........22
—	— civile, lcegelige eller' Skoleembedsmcrnd......14
—	— Studenter..............3
—	— Altingsmcend.............2
—	— Bonder...............16
— to Handlende og en Hacmdvcrrker.......3
60""
Efterat det ny Skolehus den 1ste Oktb. var bleven hsjtidelig indviet ved en
Tale af Biskop Thorderfen og derefter en kort Tale as Rektor, i Overvcrrelse af Stiftamt-
mand Kammerherre Hoppe, samtlige Lcerere og Disciple, og en talrig Forsamling af Byens
Embedsmand og Borgere, og esterat de nyoptagne Disciple vare blevne provede den 2den,
3die og 4de Okt., og de fornodne Skoleboger udsolgte til Disciplene, begyndte Undervis-
ningen den 9de efter folgende Fagfordeling:
Lcercfag
Grcest.................
Islandsk...............
Latin.................
Latinsk Stil............
Mathematik............
Physik.................
Religion...............
(med Bibelhistorie eller N. T.'S
Historie................
Geografi...............
Dansk.................
Tyst..................
Hebraisk................
Latinsk Stil.............
Tilsammen
Ugentligt Timeantal
3die Kl. 2den Kl. Iste Kl
36
3
2
3
3
i
36
36
Lccrerne
^ Nektor, 17 Timer.
^ Overlcrrer Scheving, 23 Timer.
^ Adjunkt Gunlogsen, 22 Timer.
^ Konst. Lccrer Melsted, 25 Timer.
> Konst. L. Sivertsen, 21 Timer.
Undervisning i Sang blev desuden givet af en Timelcrrer, Organist og Skolelcrrer
P. Gndjonsen, i 2 ugentlige Timer.
Salvaarseramen afholdtes af Skolens Lcerere fra 15de—20de Febr. 1847. Un-
der denne laae dog endel af Disciplene, ialt 9, syge af en i Byen og paa flere Steder
grasserende Nervefeber, hvoraf endog to Disciple dode, den ene i Januar, den anden i Fe-
bruar. Efter denne Eramens Tilendebringelse, bleve 9 Disciple, som ansaaes modne til at
underkaste sig Asgangseramen, og som havde faaet Stiftets Tilladelse til forelobigen at
underkaste sig en Del af denne, eraminerede heri, nemlig i mundtlig Dansk, Grcrjk og
mundtlig Latin.
Hovederamen afholdtes fra den 21de til den 26de Juni, og efter dens Tilende-
bringelse inddeltes de tilbageværende 49 (efter de 9 Afgcrngere og 2 Bortdode) saaledes i
de 3 Klasser, at den overste havde 21, den 2den 18, den 1ste 10 Disciple, hvortil dog
senere rimeligvis ville komme endel Nyindmeldte.
Den islandske Skole.	201
Fra 1ste—3die Juli holdtes Afgangseramens resterende Del med de ommeldte
9 Asgcengere, dog tildeltes dem ingen Hovedkarakter, da de to Fag Naturhistorie og Natur-
lære manglede, hvorimod Udfaldet iovrigt var solgende, at 5 af dem, Poul )onsen, Bene?
dikt Kristjansen, Thoraren Bodvarsen, )on Sncebjornsen, og Arne Thorstensen, ved at era-
mineres i to Fag endnu, rimeligvis vilde have opnaaet sorste Karakter, idet Antallet af de
dem tilkjendte Talværdier i de 12 Fag, herunder for dem alle Hebraisk indbefattet, udgjorde
refp. 77, 82, 71, 76, 73, medens de andre 4, Magnus Thorlacius, Thord Ionasen,
Poul Vidalin, Jakob Gudmuudsen, hvis Talværdier kun udgjorde ialt 61, 61, 61 og 58,
ikke kunde have opnaaet mere end anden Karakter. Som Eramenskommisscrr fungerede i
Februar Biskop Thordersen, i )uli Forstanderen for den ny gejstlige Dannelsesanstalt l.ec-
tur Ikeol. Or. Petnrsson.
Hvad Skolevæsenets husholdelige Anliggender angaaer, da er dels i foran-
staaende Efterretninger meddelt Oplysning om nogle af de vigtigste Punkter as samme, dels vil
i de estersolgende Meddelelser om Aarets Regnskabsvæsen vcere Lejlighed til at omtale flere
andre, ligesom deraf vil erfares, at Skolevæsenet i det Hele i 1816 har i formuelig Hen-
seende haft en ikke ubetydelig Fremgang af henimod 28000 rb., hvorved imidlertid det hos
Soro Akademi optagne store Laan til Bygningssoretagender er holdt udenfor Betragtningen,
hvilket, som oven ansort, i Aarets Lob forogedes med 20000 rb.
Udg. har tidligere, i Akad. Tdd. IV D. S. 543 ff., omtalt den Retssag som paa
Lcrrdomssiolercefenets Vegne i 1810 blev anlagt mod Slagelse Vy's Airker i Anled-
ning af disses Vcrgring ved, overensstemmende med Lovgivningen at bekoste Skolebygningens
og Nektorboligens Vedligeholdelser. Denne for Skolevæsenet meget vigtige Sag er i 1846
ved Hojesteretsdom af 7de Oktb. bleven endelig paakjendt i Gunst af samme, idet
Kirkerne forpligtedes til, as den paastevnte Fordring at erlcrgge et saadant Belob som as
uvillige as Rctteu udmeldte Mcend kan skjonnes at vcere medgaaet til selve Skolebygningens
Reparationer i det paagjeldende Aar, tilligemed Renter as Summen paa scedvanlig Maade.
Ved denne Hojesteretsdom er saaledes Principct anerkjendt, at Kirkerne, i de Kjobstceder
hvor Lcerdomsftoler ere, ubetinget, og uden Hensyn til deres Uformuenhed eller Skolens
muligen storre Evne, idet Slagelse Skole, naar den ikke betragtes som en Del af det hele
Skolevcesen, er en rig Stiftelse, ere forpligtede til at bekoste Skolebygningens Istandsættel-
ser, og at denne Forpligtelse ikke ved Proskription kan bortfalde, hvilken ellers netop i dette
Tilfalde maatte have kommet Kirkerne tilgode, da Forpligtelsen ikke i Virkeligheden var ble-
ven opfyldt. At Kirkerne srikjendtes for Rektor bo li gens Reparationer, maa antages
at vcere begrunder i et Kongebrev af 11de )uli 1797, der bjemlede disse Kirker en scrrlig
Fritagelse sor at udrede Huslejlighed til Skolens Lcerere, hvorved under Sagen var oplyst,
at ingen af disse paa den Tid havde haft Bolig in »gtur.i. I dette Tilscelde, jom i flere
andre, hvor Kirkerne ligeledes ere uformuende, vil denne Forpligtel>e saaledes vcere at be-
tragte som et Menigdommen paahvilende Bidrag til den dervcerende Lcerdomsskoles Forno-
denheder.
Esterat denne Asgjorelse bar fundet Sted, ere senere Underhandlinger blevne indledede
med de Kirker hvor ikke allerede en saadan Foranstaltning tidligere har fundet Sted"), om
Forpligtelsens Astosning imod Erlceggelse af et efter Billigheds Hensyn fastsat bestemt aar-
ligt Vederlag fra Kirkernes Side til vedkommende Skolers Kasse. En saadan Aflosningsmm
er i 1847 isolge kongelig Beslutning af 21de Marts allerede fastsat for Horsens Skole
til 100 rb. aarlig.
— Angaaende den i forrige Aargang omtalte ligeledes ved Hojesteretsdom vundne
Sag mod Ajsge Airke, betrceffende Tilbagebetalingen af et Restbelob af et for over
50 Aar tilbage forstrakt Laan, stal her alene tilfojes, at den ved Dommen tilkjendte Sum
vel ikke blev indbetalt i Zuni, men i Deeb. Termin 1846, efterat det ved en ny kongelig
Beslutning var allernaadigst tilladt, at den tidligere tilstaaede Eftergivelse as de celdre Ren-
ter ogsaa saaledes niaatte komme Kirken tilgode. Herved er saaledes en i Skolcfondens
*) Saadan Foranstaltning er truffet i NoeSkildc 1838 og i Kjobcnhavn l844, se Akd. Tdd. anf.
St. S. 544, Aard. 1844 S. '223.
202	Aarbog for 1846.
Boger i lang Tid henstaaende betydelig ikkerentebcrrende Formuepost af nieget tvivlsom
Vcrrdi i delte Aar forvandlet til en rentebærende Kapital.
Jfolge de aflagte Regnsiaber for den almindelige Skolefond og samtlige enkelte Lcer-
domsfioler og Fonds, har Skolevæsenet i 1846 haft efterncevnte Indtægter og Ud-
gifter, og som Folge deraf den nedenanforte Formueforsgelse.
9.
10.
ii.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Indtogt.
Refusion fra Finanserne...................
Formindskelsen hidrsrer fra, at de den forrige Skole i
Vordingborg tillagte Kostpenge sra Amlstuen, 4l«jrb. aar-
lig, som oven anfort, ved den kongelige Beslutning af IZde
Diarts bleve overladte Menigdommen oq saaledes allerede
for det sidste Kvartal af Aaret ere indbetalte fra Finans-
kassen umiddelbart til Menigbestyrelsen med kvi rb.
Renter af Skolefontens rentebcrrende Formue..
Den storre Jndtagt er bevirket dels ved er ertraordincrrt
indkommet Nentebelob af c. M7 rb.» der indbetaltes tilli-
gemed den gamle Fordring raa Kjoge Kirke ifslge Hoje-
stere'sdom af 7 Maj 1845, dele derved at Bankaktierne i
18-16 gave 6>/» Proc. Udbytte.
Renter af Skolernes og tilhorende Fonds' rente-
bcrrende Formue .........................
Den betydeligt hojere Jndtcegt har vasentlig sin Grund
i at Skolernes Formue ved Udgangen af 1845 var, for-
medelst de indkomne Kjobesummer for det solgte Viborgske
Gods, benved 19lXX) rb. siorre end der ved Budgettets
Iordedogsindtcrgter, i Korn og Penge.......
' Iordebogsindtcrgterne have vel lidt noge" Afgang ved
dei Viborgste Godses Salg, og ligeledes i 1846 en mindre
Forringelse ved at det Vordingborg nedlagte Skole til-
kommende Degnebv i, 26 Tdr. 2 Skrr., for Fremtiden stal
tilfalde Menigdommen, faavelsom ved Salget af de 2
Fcrstegaarde sra Odense og Aarhus Skolermen paa ten
anden Side have forbedrede Tiendeaklorder givet en saadan
Forogelfe af Indtægten, at denne nu er 11 Tdr. Rug,
70 Tdr. Byg og 28 Tdr. Havre storre end da Budgetter
for 1845 affattedes. Dette, men dog hovedsageligen den
Jndtcrgter af Kirker og Prcrftekald, i Korn og
Penge........... ......................
Fra Amtstner, til 2 Skoler, i Korn og Penge
Skolckontinqenter.........................
Jn^tcr^ter^a^	til 6 Skoler Vt
Fra Universitetet til 2 Skoler...............
Metropolitansiolen, Bornehusets Afgift.......
Samme, Jord-, Sang- og Kopulationspenge..
Samme, Privatistpenge....................
Ronne Skole, Tavlepenge..................
Viborg Skole, Jndtcrgter af Den Lceso .....
Disse tilfaldige og foranderlige ^ndtaegter vare bereg-
nede efter Gjennemsnit af de 5 foregaaende Aars virke-
lige Zndtcrgr.
Horsens Skole af Svanes Legat............
Odense Kommunitet og Kolding Skole, Kon-
sumtionsgodtgjorelse.......................
Forstjellige ubestemte og ertraordincrre Jndtcrgter
Jndtcrgter fra Aarhus Realskole, Skolepenge ..
Summa Jndtcrgt
Fradrages det som er indkommet mindre end
beregnet................................
er i det Hele indkommet over Bndgetssum-
.......................................
Jndtcrgt i	Mere	Mindre
1846.	end Budgetssummcrnc.	
rb. fl.	rb. fl.	rb. sk.
6042. 88		104. «
5277. 31	301. 73	
I43I7. 56	797. 56	
9271I. 3IZ	15946. I6§	
3516. 6»	>31. 42	
1835. 12	127. 19	
21408. 42	I4»8. 42	
27042. 64Z	.5592. 61^	
114.		
500.		
2321. 88	281. 88	
490. ,,		200. »
66. 7	6. 7	
376. 92j		223. 3j
550. »		
94. ,,		
1500. 66	279. 42	
2365. 67	315. 67	
180561. 34	25188. 37^	527. 3^
	527. 31	
	246<)1. 34	
Det lcerde Skolevæsen.
203
Udgift.
1.	Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne
Omkostninger............................
Aarsagen til at denne Konto, hvis anden Halvdel boeres
af Sors Akademi, er overskredet m^d ial« 941 rb. 68
2.	Faste Gager, Tillcrg og Gratlfikationer.......
3.	Til Timeundervisning.....................
Den paa disse to Poster tilsammen skete Overskridelse
af henimod 8Ul1rb. er foranlediget ved Nodventigbeden af
at lilstaae et betydeligt Antal af Gratialer eller tempo-
roere Underststtelfer t Aarets Lob.
4.	Pensioner...............................
Besparelsen er tildels bevirket ved indtrufne Dodsfald
blandt Pensionisterne. Pensionernes Belob, som ved Aa^
rets Begyndelse havde udgjort......18213 rb. 64 fk.
blev t Aarets Lob ved 3 Pensionisters Dod
formindsket med................285t> — „ -
til 15363 rb. 64 fk.
hvorimod det, ved at 1 ny Pensionist og
3 ny Pensionistinder tilkom, forogedeS med 6^6 — 64 -
og udgjorde derefter ved Aarets Udgang 160M rb. 32 sk.
5.	Tilstud til Bibliotheker og videustabeligeApparater
6.	Bygningers og Inventariers Vedligeholdelse...
7.	Brcrndsels- og Bclysningsfornodenheder......
8.	Skatter og Afgifter.......................
Overskridelsen er for endel tilfoeldig, men iovrigt synes
Erfaring at vise, at den i Budgetterne for 1846 og 47
foreiagne Nedsættelse af denne Konto med 4lD rb. ikke
il. Regnskabsforingen........................
>l). Metropolitanskoleu til 4 Kirkestoler for Sang-
vikariering...............................
I I. Viborg Skoles testamentariske Forpligtelse.....
12.	Bidrag til Fredericia lcerde Institut..........
13.	Forstjellige lobende og tilfcrltige Udgifter.....
11. Ertraordincrre Udgifter ....................
af det Viborgste Godses Salg, 319 rb 34 sk., til for-
bedring af Rektorboligen i Ribe endvidere 357 rb. 31 sk.,
til en »il Bcrrn mod Havets Indbrud paa AarbuS Kathe-
dralffoles Grund opf»rt Stenmole 494 rb. 58 sk. m. m.
15. Udgifter til den videnskabelige Realskole i Aarlms
Overskride! en er foranlediget ved Oprettelsen af en ny
Klasse og Ansættelse af en Loerer mere.
Summa Udgift
Fradrages det som er udgivet over Budgettet.,
er i det Hele udgivet miudre eud efter Bud-
gettet ..........^........................
Som oven anfort var indkommet over dette...
Totalindtcegten var.......................
altfaa Overskud
Men hertil komme dog folgende aldeles ertraor-
dinccre Jndtcrgter udenfor Budgettet:
'g. Nogle ved Realisation af gamle Baukkvitterin-
ger samt ved det paa Udgiftssiden anforte Sup-
pleriugsbelob erhvervede Bankaktier.........
d. af Restkjsdesuminen, 2000 rb., for den i forr.
Aarg. S. 239 omtalte Odense Skole i >844 fra-
solgte Fastegaard, tilligemed et halvt Aars
Reme...................................
c. hele Kjobesummen for den sst. omtalte Aarhns
Skole i 1845 frasolgte lignende Gaard.......
efter Fradrag af folgende ertraordincrre Udgifter:
». det til Erhvervelsen af de som Jndtcrgt udenfor
Budgettet anforte Bankaktier udredede Supple-
ringsbclob...............................
at ovcrfore
Udgift i
1846.
rb. si.
7090. 82
76618. 47
I0I64. 4
17297. 63
4576.	23
4841.	6«
3231.	II
7625.	9
4271.	82^
480.	,,
I>0.	.
800.	,,
5208.	73
3722.
7835. 67
153938. 41^
18056>. 34
26622. 88j
600. ,,
1440. „
2000. „
414. 69
4I4.<i',
Mere Mindre
end Budgetssummerue.
rb. fk.
470. 82
1613. 47
,b. st.
835. 92
2702. 33
625. 9
71. 82^
423. 73
158. 36
188. 85
291. 23
278. »
135. 67
2^1«. 95^ 4878. 54
......... j 2916. 9.^
19tt>. 54^
24661. 34
26622. 885
4010. ,,
4U40.
25622. 58:
204
Aarbog for 1846.
Overfort
1>. det i forrige Aar til Jndtcrgt tagne Belob for
solgte Matenalier ved Odense Skole, hvilket cr
afgivet som Bidrag til Omkostningerne ved den
ny Skole................................
c. eftergivet ved kongelig Beslutning et gammelt
Gageforstnd.............................
(i. det ved Vordingborg SkoleS Nedlæggelse til
Byen afgivne Kapitalbelob.................
rb. st.
414. 69
825. 26
1000. »
734. ,,
rb. st.
4<)4<». „
rb. st.
26622.
2973. 95
1066. I
og det endelige Overskud bliver da 27688. 8.^-
Dette Overstnd cr indgaaet som Forogelse i Skolevcrseneis formue, der ved Udgangen af
184b og 1846 har varet fordelt faaledes som folgende Tabel udviser:
ved Udgangen
af 1845 ----
vcd Udgangen
-af l«46----
altsaa sormind-
stct med----
soroget med ..
.X. den almindelige Skolefonds			I!, de lcrrde Skolers og til- horcnde Fonds'			og I!. ialt
bceiente Kavital	'b"rende	tilsammen	^avttal		tilsammen	
rb- sk. I255I5.8I	rb. st. 13659.64	rb. sk. >39175.49	rb. sk. 356527.W	rb. st. 20406.22z	rb. st. 376933.50z	rb. st, 5I6I09. 31 543797.93
						
>22787.73 30658.421		153446.I9z	362949.10	27402.631	390351.731	
						
				.....		
2728. 8	16998 74j	I4270.66i	6421.78	6996.4I	13418.23	27688.891
						
						
ved Udgangen
af 1845 	
vcd Udgangen
-af l«46	
altsaa sormind-
stct med	
soroget med ..
erindret.
Skolefondens rentedcrrende Formue bestod i folgende Effekter:
Prioritets-'og andre Panteobligationer
79850 rb.
kongelige Obligationer, indskrevne i Statsgjeldsprotokollerne............... 13800 —
Obligation liden Pant fra den brugsvidenskabelige Lcrreanstalt, stor til Nest.. 4WI —	29	st.
Engelske 3 pC. Obligationer L 8t.' 1500, i sin Tid indkjobte for.......... 12036 —	44	-
Bankaktier.......................................................-__12900 —	„	-
cr ovenncrvnte 122787 rb. 73 sk.
At denne Sum ikke stemmer med den oven 5. >40 anforte Suni^af de i Kvcrjturen inde-
staaende Effekter, cr fordi i denne tillige ere indbefattede de hjemfaldne Wlipcndiers Fond, 4500 rb.,
det Bendisenste Ctipcndielcgat, 535 rb., en kgl. Obligation paa 500 rb. tilhorcnde den islandske
Skole, og en do. paa 3<>0rb. tilhorcnde Kjoge nedlagte Latinskoles Fond.
. Skolefondens ikkercntedcrrende Formne bestod i folgende:
Obligationer mod Pant i Livsforsikringer, hvoraf ikke svares Nente
Udestaaende Forstud----^ -
Udlceg for den islandske Skole
Kontant Kassebeholdning.....
men tildels Afvrag,
5400 rb.
161 - 80 st.
I83I9 — 7 -
9501 — 27 z -
33382^rb. 18^ st.
hvorfra gaae folgende Skyldposter:
hjemfaldne Oplagspenges Beholdning .................. 35 rb. 81 st.
indsendte, endnu ikke hcrvede, Oplagspenge.............. 2687 — 87 -
2723 — 72
30658 rb. 42^ st.
er ovenncrvnte
Hvad Skolernes og tilksrende Fonds'rentebærende Rapilaler angaaer, da udgjorde disie,
som sorr. Aarg. S. 244 bemcrrket, ved Udgangen af 1845 .........................356->27 rb. 28 fl.
de forogedes i kobet af 1846, uagtet Afgangen af de 734 rb. fra Vordingborg
Skole, ved de indkomne Kjebesummer for tvende bortsolgte Fcrstegaarde og
vcd andre Summers Udsættelse til................................. 365.949 —------^
hvilket cr cn Forogclse af 6421 rb. 78 st.
Det lcrrde Skolevcesen.
205
Skolernes ikkerentcd<rrende formue udgjorde
Kassebeholdninger.	Restancer.	tilsammen,
den 31 Dccbr. 1845 >4751 rb. 47^ sk. 5654 rb. 71 st.	20406 rb. 22^ sk.
— 31 Dccbr. 1846 18555 — 3l>^ - 8847 — 33z -	27402 — 63z -
altsaa soroget med 3803 rb. 78^ sk. 3192 rb. 58^ si. 6996 rb. 41 sk.
Foruden de ovcnnavnte Kapitaler tilhorende de enkelte Skoler, komme endnu til de forstjellige
Skolers Bibliotheker tilhorcnde sinaa Kapitaler............................. 2983 rb. 32 sk.
og det Thura-Falsterske Legat til Ribe Skole.............................. 575 — „ -
ialt 3558 rb. 32 sk.
hvorimod den Kolding Skole hidtil tilhorcnde Rektorboligs-Kapital, som oven omtalt, nu er ind-
draget i Anledning af den ny Bygnings Opsorelse.
De fra de ansorte Skolernes egne Kapitaler aldeles afsondrede Stipendiefonds' Rapitaler,
som ved Udgangen af >845 havde udgjort tilsammen..................... 118141 rb. 45 st.
vare i Lobet af 1846 opvoxede til..................................... 1 >9374 — 89 -
altsaa forogede med 1233 rb. 44 st.
De Skolerne i Kjobenhavn, Odense og Kolding tilhorende Stipendieovcrskuds Fonds, som
dcn 31 te December 1845 havde belobet tilsammen........................39548 rb. 76 st.
vare den 31 December 1846 forogede til................................ 42023 — >7 -
.	eller mere 2474 rb. 37 st.
uagtet der, som oven S. >75 anfort, var af denne Fond ved Kjobenhavns Skole udredet et Belob
til Bygningsarbejder af >466 rb. Forogclsen af de til Understottclser for trangmde Disciple be-
stemte Kapitaler bclob saaledes i det Hele 3707 rb. 81 st.
Alle tre Fonds udgjorde nemlig
d. 31 Deeb. 1845.	d. 31 Deeb. 1846.
Kjobenhavns Skolcs.............21142 rb. 33 st.	20866 rb. 79 si.
Odense____ — ............. 8496 — 43 -	9256 — 43 -
Horsens____ — ............. 10999— „ -	1 I9s>0 — -
Tilsammen 39548 rb. 76 st.	42023 rb. 17 st.
Endelig var dcn med Skolefonden forbundne hjemfaldne Stipendiers Fond, som den 31 te
Deebr. 1845 havde udgjort 4100 rb. i kongelige Obligationer, ved Jndkjob af lignende Obliga-
tioner til Belob 400 rb., opvoxet til 4500 rb.
Hvad den islandske Skole angaaer, da have dens Indtagter og Udgifter for Aaret
1ste August 1845 til 31te Zuli 1846, ifolge det aflagte Regnskab, som omfatter delte
I n d r cr g t.
I. Aarsindtagten fra Finanserne:
g. den Skalholtske Bcderlagssum
d. den Holumste —
2500 rb.
2880 —
2.	Kongetienden af Skagefjords og Dfjords Sysler
ialt paa Budgetsposterne
3.	udenfor Budgettet er indkommet:
g. For solgte Skoleboger..................
hvorledes samtlige dens Udlag for denne Skole skulle
refunderes. Det ved BsgerneS Salg til Disciplene
efterhaanden indkommende Belob kommer Skolen til-
b. Refunderet det i Regnstabsaaret 18ZZ urig-
tigeu udbetalte Gebyr M Postindretuingen
paa Island.................14 rb. 28 st.
ligeledes for Regnstabsaaret >8«^ 14— 28-
samt de for sidstnavnte Aar til
Medieinalindretningen betalte... 63 — 72-
Jndtagt i	1846.	Mere end Budgets- summerne.
rb.	st.	rb. st.
5380. 524.	86	I. 65
5904.	86	I. 65
396.	29	396. 29
92.	32	92. 32
6393.	51	490. 30
2500 rb.
2880 —
Ligesom ber for 1845-46, er i S'atsrcgnstabsoversigten sor 1845 forklaret angaaendc Skolens virkelige Ind-
»orgler og Udgifter i Aaret fra 1ste August 1844 til ^1 Juli 1845. De rare solgende:
206
Aarbog for 1846.
Fra forrige Side
c. Det Belob hvormed de refunderede Forstud
fra forrige Aar overstege de tilgodehavende
Forstud ved Regnskabets Afslutning.......
cl. Restance fra foregaaende Aar, beregnet til
Jndtccgt med..........................
Summa Jndtcrgt
indkommet mere end Budgettet
Udgift.
1.	Gage til Lcererne.........................
Besvarelsen er foranlediget ved at der, istedetfor en,af-
gaaet Larer med 8M rb. Gage. er antager en midlert,dig
Larer med ikkun dvv rb. i Godtgjorelse, samt at Husleje-
hjelven 5l> rb. aarlig til en af Adjunkterne kun er bereg-
net tilgode for et halvt Aar.
2.	økonomens ..........................
Lonnen til Dkonomen var stedse betalt bam forud for det
kommende Aar, hvorfor der Intet kunde tilkomme ham
for narvarende Aar, ved hvis Slutning hanS Virksomhed
ved Skolen ovhsrte.
3.	Sognepræsten for Ministerialia.............
4.	De reglementerede Stipendier...............
5.	Erstatning til nordlandste Procstekald.........
Den tilsyneladende Besparelse forklares ved, at disse
Godtgjsrclser opkraves i meget uregelmæssige Terminer.
6.	For mdkjodte Boger og Korter..............
7.	Forstjelligc Udgifter.......................
Aarsagen til Overskridelsen maa sogeS fornemmeligen i, at
der til Smaareparationer ved den gamle Skolebygning og
dens Inventarium er medgaaet benved IA) rb. > hvorpaa
ikke var regnet.
8.	Negnstabsforerens Godtgjorelfe.............
9.	Bidrag til Bistoppens Gage................
Denne ogsaa blot tilsyneladende Besparelse forklares ved,
at dette Gagebelob efter den forrige Bistovs Dod tilkom
dels hans Enke, dels den i Vakansen Konstituerede, dele
den ny Biskop, og at det der ikke her er beregnet til Ud-
oift, vil vise fig at vare udredet i det paafolgende Aar,
forsaavidt det ikke er udlagt af den almindelige Skolefond.
ialt paa Budgetposterne
Jndtcrgt i 1846.		Mere end Budgets- summerne.	
rb.	st.	rb.	st.
6393.	51	490.	30
105.	»	105.	„
12.	81	12.	81
6511.	36	608.	15
Udgift i 1846.	Mere Mindre end Budgetsfummerne.	
rb. st.	rb. st.	rb. st.
2075. ,,		325. »
	-	217. 19
24. ,,		
1440. „		
211. 4		7. 88
		200.
233. 72	130. 66	
100.		
169. 30		1030. 66
4253. 10	130. 66	1780. 77
I n d t ae g t.
1. Aarsindtagten fra Finanserne......................55
3. Udenfor Budgettet:
s. for solgte Skoleboger........................^ ^ "
b. Erstatning for forlidet indbetalt Tiendeafgift i tidligere Aar.............<24 ^5 -
e. det Belob hvormed de refunderede Gageforstnd fra forrige Aar overstege de tilgodehavende
Forskud ved Regnskabets Afslutning.................. 4lX1 » -
Summa Zndtagt V552 rb- 19 fk.
Udgift.
1.	Gage til Sårerne . . -.......................
2.	Spisevartens Lon..........................^
3.	Sognepræsten for Ministerialia.......................A » '
4.	De reglementerede stipendier......................" '
5.	Erstatning til nordlandste Procstekald. . .....................iv? bu.
k. For indkjobte Boger og Korter.....................^ '
7.	Forstiellige Udgifter .... -...................."
8.	Regnstabssoreiens Godtajsrelse.....................^ "
til NilkovpenS .............................— » '
10. Udenfor Budgettet:
o. aldre Erstatningskrav for nordlandste Prastekald..............^
d. Refusion til ^ordebogskassen for et tidligere Udlag til Forstud - - - - '	^ ^ '
c. til Post- og Medieinalindretningcn (nu bortfaldet og refunderet i naste Regnskab!. . .	I?. ^ g? '
6. som Restance udestod...................................12 — vi -
Summa Udgift	KV34 rb. 35 st.
Zndtagten var	t>552 — 19 -
aktfaa Manglende	W rb. 1K st.
hvilket Belod er udlagt af den islandske Iordebogskasfe, tilligemed det der i samme Aar er anvendt til den ny
Skolebygnings Opfoielse, og senere forelobigen refunderet af den almindelige Skolefond.
Det lcrrde Skolevæsen.
207
Fra forrige Side
li). Endvidere udgivet udenfor Budgettet:
s. Rest af celdre Erstatningskrav for nordlandfle
Prcestekald............................
ti. Som Restance udestod ved Regnskabets Af-
flutning..............................
Summa Udgift
Naar fra det Belob der er udgivet mindre end Bud-
gettet drages det der er udgivet mere end Budgettet
er i det Hele udgivet mindre end Budgetssummerue
Som oveu anfort var indkommet over Budgettet...
Totalindtagten var............................
Der var altsaa i det Hele et Overskud af.........
hvilket Belob er indbetalt i den islandske Iordebogskasse til Dcekning af en Del as dennes til
Udgifterne ved den ny Skolebygning gjorte Udlcrg, hvilket forelobigen er refunderet af den almin»
delige Skolefond og opfort paa Fondens Tilgodehavende for den islandske Skole.
Udgift i 1846.	Mere Mindre end Budgetsfummerue.	
rb. fl. 4253. 10	rb. fl. 130. 66	rb. fl. 1780. 77
569. 36	569. 36	
12. 81	12. 81	
4835. 31	712. 87	1780. 77
		712. 87
		
		1067. 86 608. 15
		
6511. 36		
1676. 5		1676. 5
Folgende er det allernaadigst approberede Budget for 1847.
Indragt.
1.	Refusion fra Finanserne............................................
Fra denne Posts hidtilværende Belob, saaledes som samme senest ved kongelig Resolution af
96 September 1845 var fastsat, nemlig 6146 rb. 88 sk., ere dragne de den nu nedlagte Vor-
dingborg Latinskole forhen tilkommende, men ved kongelig Beslutning af 13de Marts 1846 til
Kommunen fljoenkede Kostpenge sra Amistuen, 416 rb. Bemeldte 416 rb. ere derimod nu over-
forte paa det danfte Kancelli's Budget under Konto 3.
2.	Renter af Skolefondens rentedcerende Formue..........................
3.	Renter af Skolernes og lilhorende Fonds' rentebærende Formue...........
Ligesom i Budgettet for 1846 Renten findes, af den der angivne Giund, et v«re beregnet af
338<XO rb., saaledes er den her, efterat den rentebærende Aormue, navnligen paa Grund af det
vibon.fle Godesalg, er foroget med cirka 17tXX) rb., beregnet af 355(XXI rb.
4.	^ordcboudi Korn^o^Penqe	- '^det 'te^'
tydeligt hojere Taxteri nemlig de samme som for de andre under Direktionen sorterende Stif-
telser ere antagne som omt-entlige Priser for Afgroden af 1846, det er pr. Tde. Rug 33 mk.,
Byg 92 mk, Havre 17 mk., Boghvede 16 mk.
5.	Jndtcegter af Kirker og Prcestekald, i Korn og Penge...................
Disse to til bestemte Korn- og Penge-Afgifter stipulerede Poster ere beregnede esier de i sorrige
Post navnte Taxier.
6.	Fra Amtstuen til 2 Skoler, i Korn og Penge..........................
7.	Skole-Koutingentcr....................^...........................
8.	Jndtcegter af Hospitaler til 6 Skoler.................................
s6 8, li, 13. Ansatte ester Gjennemsnittet af de virkelige Zndtaegter i de sidste 5 Aar.
9.	Fra Universitetet, til 2 Skoler............................... .......
10. Kjobenhavns Skole, Bornehnsets Afgift...............................
I I. Samme, Jord-, Sang- og Kopulationspenge...........................
12.	Samme, Privatistpenge.............................................
Denne Post bar ligeledes hidtil varet ansat efter Gjennemsnit af 5 AarS virkelige Zndtaegt;
men da Antallet af de Privatdimitterede i de senere Aar har vorret i stadig Aftagen, er det
anseet for rigtigst, kun at kalkulere paa en faadan Jndtagt som l det sidste itiegnstabsaar 1845
er indkommet, nemlig 5lX1 rb.
13.	Ronne Skole. Tavlepenge..........................................
14.	Viborg Skole, Jndtcegter af Den Lcrso...............................
15.	Horsens Skole, af Svanes Legat.................-..................
16.	Odense Kommunitet og Kolding Skole, Konsumtions-Godtgjorelse.........
17.	Forskjellige ubestemte og ertraordincere Jndtcegter.......................
Her er, ligesom tidligere , gjort Beregning efter Gjennemsnit af 5 Aar, med nogen Modifika-
tion for at afrunde Budgettets Totalsum.
18.	Jndtcegter for ten videnskabelige Realskole i Aarhus.....................
Summa Jndtcrgt
Udgiften
Altsaa Overskud
Budget for
1847.
rb. fl.
5730. 88
5020. ,,
14200. „
89000. ,,
3500. „
1800. ,,
20000. ,,
20800.
114.
500. »
2100.
500. „
60.	„
600.	,,
550.	..
94.	,,
1181.	8
2050.	„
167800.
164500.
3300.
208
Aarbog for 1846.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
De paa det forelobige Normalreglements Udkast beregnede
Udgifter.
Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne Omkostninger............
Faste Gager, Tilloeg og (^ratifikationer...............................
Til Time-Undervisning ............................................
s>l 2 og 3. 3 Budgettet for 1846 er forklaret, at og hvorfor disse tvende Poster ikke ret vel
kunne hildes stairt afsondrede. Z Henhold hertil, og da i inder-rrende Aar degge Budgets-
summer ere aldeles medgaaede, har man til disses samlede Belob 8t>0»0 rb. lagt de ve5 aller-
hojeste Beslutning af 10 Decbr. 184V allernaadigft bevilgede Gagetilloeg af ialt 10200 rb., og
fordelt de derved'udkomne 9V200 rb. efter de nu bestaaende Forholde
Pensioner.........................-.....- -........-.............
Cfterat endel Entledigelser hare funder Sted i 1846 og de Afgaaedes Pensioner ere overtagne
raa Finansernes aftagende PensionSliste, vil Skolevæsenets egen Pensionekonto, der nu udgjor
noget over 1V000 rb., nerve i 1847 komme til at overstige det 1000 rb. hs,jere ansatte Belob.
Tiistud til Bibliotheker og videnstabelige Avparater.....................
Denne Konto er ansat med det Belob som omtrent vil behoves efter Reformens Gjennem-
sorelse, ider der, faalcenge renne endnu standses ved Mangel af tilstrækkelige Lokaler, ilke har
kunnet'gjores Regning raa Anskaffelse af fuldstcendige videnstabelige Samlinger.
Bygningernes og Inventariets Vedligeholdelse..........................
Brcrndfels- og Belysnings-Fornodenheder..............................
Skatter og Afgifter...............................................
Regnskabsforingen.................................................
Kjobenhavns Skole til 4 Kirkestoler for Sangvikariermg.................
Viborg Skoles testamentariske Forpligtelse............................
Bidrag til Fredericia lcerde Institut..................................
Forstjellige lebende og tilfceldige Udgifter..............................
Extraordinccre Udgifter.............................................
Udgifter til den videnstabelige Realskole i Aarhus.......................
Er soroget med 900 rb. med Hensyn til at der dels ved en ny Klasses Oprettelse har maattct
ansattes en ny L-rer, dels er ved den ovennavnte allerhojeste Beslutning bevilget Gagctlilag
af ialt 5(X1 rb.	^
Summa Udgift
Budget for
1X17.
rb.
6620
85)70«»
10500
17000
5880
4750
8840
7000
4000
480
180
800
5000
355! >
8000
164500
5vad den lccrde Skole paa Island angaaer, da er det ved allerhojeste Beslutning af 24de
Avril^l846 bestemt, at sammes Flytning fra Besfestad til Rejkavig stulde ivoerkscettcs l Sommerens
^ob og den ny Skole fra Skoleaarets Begyndelse den Iste Oktober samme Aar trcrde l ^irksonibcd
efter en af Direktionen udkastet Plan. Det bestemtes endvidere, at den allernaadlgst be ålede Op-
rettelse af en Dannelsesanstalt for vordende Gejstlige niaatte udsattes indtil ncrrmere allcriinderea-
niast Forestilling efter det forste Skoleaars Udlob kunde nedlcegges. Endeligen bevilgedes, at den
islandste ^ordcbogskasse maatte fra >ste Oktober 1840 overtage den Skolen hidtil paahnlcnde
Andel af Biskoppens Gage, 1200 rb., samt den ydede Godtgjorelse til nogle Prcestekald paa Island
til Bclob 218 rb. 92 sk. aarlig, samt at det til Skolens Vedligeholdelse i Rejkavig sornodne
aarliae Tilstud (kalkuleret til 2100 rb.) sorelobigeu maatte fra samme Tid sorestydes al den
kongelige Kasse, indtil det har sundet ncermere allerhojeste Afgjorelse, hvorledes Refusion henor
stal	hermed er den ny islandske Skole — om hvis Bygning og de dertil
medgaaede Omkostninger endnu ikke kan meddeles suldstcendig Forklaring ^.traadt l virksomhed
fra I ste Oktober >84«, cfterat de fornodne Lcrrere ved samme ere allernaadigst bcstlkkede.
Budgettet for denne Skole for det forste Skoleaar 1846—47 er fastsat saaledes.
Ind roeg r.
1.	Det ved allerhojeste Beslutning af 12te April 1844 bestemte aarlige ZCkvivalent for Salget
af det Skalholtste og Holumste Gods ...............^.....^''/' ^
2.	Det ved ovenncrvnte allerhojeste Beslutning af 24 April 1846 bestemte Horstud fra
Finanserne............................................................
4. Tiende-Jndtcrgter cirka................................................. ' - -
Summa Indtsegt^8300 rb.
Udgift.
1.	Gager og Husleje til faste Lccrcre......................................... ^ ^
2.	Time-Undervisning...................................................... ^ ^
3.	Portnerens Lonning.................................................... ^
4.	Bibliotheket og videnstabelige Apparater.................................... ^
5.	Bygnings og Inventariums Vedligeholdelse................................. ^ ^ ^
6.	Brcendsel og Belysning..................................................._
8.	ForstMge^lobende og tilfceldige Udgifter (hvorunder Programmer og Hojtideligheder) 43N -
9.	Stipendier, 24 Portioner 5 80 rb........................................- " —
Summa Udgift 8300 rb.
som balancerer med Jndtcrgten.