Soro Akademi. dm leengc sorventede Bestemu.elsc om Akademiets endelig« Organisation endnu ikte er bleven givet i 1846, men forst i 1817, har Akademiet ogsaa i dette Aar i det Hele befundet sig i en midlertidig Tilstand, og der er Intet af nogen Betydenhed forefaldet, som kunde vcrre Gjenstand for Beretning i Aarbogen. Her blive faaledes alene at med- dele enkelte mindre vigtige' Efterretninger, i Forbindelse med de sædvanlige Lister over Fore- læsninger, Eramina m. m. Efterat dels Professor Steenstrup ifolge sin Anscettelse ved Universitetet havde forladt Akademiet i Foraaret 1846, dels Lektor Hauch paa samme Tid var befordret til andet Embede, blev det nodvendigt al forsyne de derved ledigblevne La-refag paa anden Maade, og Direktionen antog til den Ende tvende yngre Studerende, Kandidat i Brugsvidenskab ^ohnstrup og Studiof. I. M. C. Lange, til i Sommerhalvaaret at holde Forelæsninger over Mineralogi og Natnrlcere, samt over Botanik, mod et Honorar as 300 rb. for hver, foruden fri Kost og Logis paa Stedet. I Mnterhalraaret 1846- 47 bleve ligeledes Fore- læsningerne over den latinske Sprogvidenskab i Vakancen ester Ung, Tregder as Direktionen mod et sårskilt Honorar overdragne til Adjunkt ved Skolen povelsen, ligesom han paa samme M^ade har i Sommerhalvaaret 1847 holdt latinske »sprogovelser. Da derimod Omstcrndighe^rne ikke tillode i Vinterhalvaaret, enten ved fast -Anscettelse eller ved Konstitu- tion eller nudlertidig Anscettelse, at erhverve en Docent i Zoologien, bestemte Dneklloncn ved Skrivelse af 1ste Septbr., at de bebudede Forelæsninger over dette b skal l sa Akademiet, nu tilkjendegav det Onste, ved si" Nytnmg t>l Hovedstaden at a,levere siors^ Delen af Samlingen Paa visse Betingelser. Derom har dog deu ,oru-,ue .lsgjoreln ,.u suudet Sted i Begyndelse., as t8t? fg Aarbogen vil d. , sin naste A.rgaug berotn kuune astcegge Beretning. *) Hv. s. Akd. Tdd. I. S. 525 s. 152 Aarbvg for 1846. ) Aarbogen for 1844 184) er omtalt den paatankte Forandring i Hen- seende til Beforgelfen af de den egentlige Opdragelse paa Opdragelsesanstalten vedkommende Forretninger ved at samle disse hos tvende saregne Adjunkter eller Inspek- torer, som da ingen Timer skulde lase paa Skolen, istedetfor at de hidtil havde varet for- delte mellem de 4 eller o paa Opdragelsesanstalten boende Lurere, som tillige deltoge i Skoleundervisningen, til hvilken Foranstaltning, der antoges at vare meget hensigtsmæssig, en Begyndelse da blev gjort ved at den Ene af de 4 paa Anstalten boende Larere tillodes at fraflytte sin Fribolig, hvorefter hans Inspektions- eller Opdragelses-Forretninger fordeltes paa de tre andre. Allerede i 1845 havdes Lejlighed til yderligere at prove HensigtSmassigbeden af den foreslaaede ny Indretning, derved at der tilstodes den ene af de ommeldte tre i Opdragelsen deltagende Larere, Klasselærer Povelsen, nogle Maaneders Fritagelse for hans Forretninger, for at han kunde forberede sig til at magistrere, og Direktionen tillod da efter Rektors Forslag, under 2den August 1845, at bans Inspektions-Forretninger imidlertid overdroges de tvende andre paa Anstalten boende opsigtsfo:ende Klasselarere Hansen og Liebenberg, mod Fritagelse for alle Undervisningstimer paa Skolen. Da senere Algg. Povelsen onflede i An- ledning af sit Giftermaal at fraflytte sin Bolig paa Anstalten, tillod Direktionen under 18de Zuli 1846, at Juspektionsforretningerne fordeltes saaledes, at der overlodes ham den vigtigste Del af Opsigten under Elevernes Praparationstid og at de nysnavnte to andre opsigts forende Adjunkter overdroges Inspektionen i Fritiden og de ovrige Jnspektionssor- retninger. Et Varelse er derved bleven disponibelt, hvortil man i flere Henseender trangte. Lefordring og Afgang blandt Akademiets Embedsmand har i 1846 varet folgende: llnder 2den Marts blev Lektor I)r. (L. Hauch? beskikket til Professor ordinarins i dansk og nordisk Sprogkundskab ved Universitetet i Kiel. Angaaende den i Anledning af denne Afgang trufne midlertidige Foranstaltning er det Fornodne ovenfor anfort. I)r. Hauch havde varet ansat i sin bidtilhafte Stilling siden )uli 1827, eller i omtrent 18^- Aar. De i Aaret 1845 konstituerede Larere ved Skolen P. C. Gotzsche og C. O. Thomsen bleve udnavnte til Klasselarere, resp. under 30te Januar og 16de Oktober. Og da det ansaaes nodvendigt yderligere at forege Larerkraften ved Skolen, blev Kand. Theol. T. Hansen af Direktionen under 8de Septbr. konstitueret som Larer. Ved Doden afgik den 16de Juli Akademiets Forstinspektor, Iustitsraad Georg Sa- rauv, ester at have bekladt dette Embede siden 8de Maj 1832. I hans Sted kon- stituerede Direktionen under 25de nastefter i Embedet Skovrideren paa det sorste Skov- distrikt, Jagtjunker F. C Eide. Esterat den philosophiske Eramens Prover, dels med de 4 fratradende Akademister, dels med 4 tilbageblivende Akademister, vare blevne afholdte den 26de, 27de og 28de Februar, gaves det reglementerede aarlige Lal den 1ste Marts paa sadvanlig Maade. Festen i Anledning af Hans Majesta't Rongens Fsdselsdag hejtideligholdtes Fredagen den 18de Septbr. paa den reglementerede Maade. Festtalen holdtes af den konstituerede Lektor Mundt. Taleren indledede sit Foredrag med nogle Betragtninger over den festlige Stemning ialmindelighed, som han viste altid at indeholde en hojere Glade, hvilken han uarmere betegnede som den Glade et Samsuud foler i Bevidstheden af at vare i Fremgang mod et evigt Formaal, men vasentlig forbundet med den Erkjendelfe, at et saadant Formaal hviler i Fremtidens Skjod og ikke naaes uden en kraftig Stråben. Dette anvendte han paa Fadrelandets narvarende Tilstand, viste, hvilke forbavsende Fremskridt dette i 3 Decennier havde gjort, og hvorledes disse skyldtes den Aand som levede i Folket xg som Regjeringen velvillig kom imode, men hvorledes ogsaa her fandtes alvorlig Op- fordring til kraftig Stråben for at opnaae det Maal hvortil man endnu kun havde narmer sig. Endelig viste han, at denne Hojtid var ikke blot Fadrelandets, men ogsaa Kongens Fest, opfordrede Tilhorerne til at gjennemleve denne Dag med og for deres Konge, og sluttede med gode Onffer for Kongen og hans Hus. Sow Akademi. 153 Saavel ved Formiddagshojtiden, som ved Festmiddagen og Ballet, erindredes Hans Majestcrt Kongen med stor og almindelig Deltagelse og med taknemmelig Paaskjonnelse, saavel af hans betydende Virksomhed for Land og Rige, som af hans kongelige Omsorg for Opretholdelsen af de videnskabelige Indstiftelser, med et derpaa grundet Haab om Soro Akademi's Fremtid. Til Festen var forfattet folgende Sangdigt af Etatsraad Ingemann, ligesom en Fædre- landssang af Adjunkt Paludan-Muller blev afsjungen. I. Hvor Arel Hvides Kloster knejste Ved Skov og stille ^>o, — Hvor Hojhcds Aand Pauluner rejste — Skal Liv og Aand ej do. :,: Hvor Liv hcnfo'r Paa ZErcns Vej, Udslettes ej De dybe Spor; Og her, hvor Storheds Minde bygger, Mens Skoven over Soen skygger, Skal kjcerlig Troskab hceve Nosten Med suste Haad om Fremtidshosten. Hvert Tidens Fro som blev til Kjerne I Sjccl og dybe Sind, Skal sprede Frugt fra Tider fjerne Til dunke Fremtid ind. Hver Lykkens Stund Som skjon fo'r hen, Staa lys igjen Paa Livets Grund! Med Lykkens Stjerueguld opstige En Mindehost for Danmarks Rige Hver Gang i gyldne Eftersommer Med Christians Dag hans Fest gjenkommer! II. Lonligt sang der et Alsepar Spaadom ved Kougeus Vugge; Ga.idesangcn skal vorde klar For vi vort Die lukke: Atter en Dag! — Saa sang de tilsammen — En mcerkelig Dag, Med dcempcde Drag, Med Lysglands i Flammen — Atter en Dag! :,: Alfeparret fra Vuggen floi Hen over gronne Enge, Sang fra Dan ned ods gamle Hoj Uv over ,'dejligst Vcenge«: Dcemring! bliv Dag! — Lysbrydningen komme! Med Kræfternes Strid, Med Hjerternes Splid! Men, naar den er omme — Atter en Dag! lll. Folkets Aand ved Kongevugger Hos Fremtids-Alfen staaer: Haabet jubler, Frygten sukker Ved dyre Hojhcds Kaar. Under Kongekronens Buer Kan Sorg staae skjult i Glands, Hvor den blinde Verden stuer Kun Magtens gyldne Klands. Under Thronens Purpurhimmel Har Freden stakket Hjem: Vaagne Ncetters Tankevrimmel Der mylrer lonlia frem. Gyldne Spir i Kongehaanden Er farlig Tryllestav: Vakler Vlllien, svigter Aanden, Staaer aaben Lykkens Grav. IV. Gaadesuld toner ved Kongernes Vugge Fremtidens Sang! Folkenes Sorger og Glccder opdukke Skjult l dens Klang: Men over Lykkens og Tidernes Luner Aanden har Magt, Og hvad den risled med Visdommens Nuner Vorver fuldbragt. Visdommens Frugt, medens Tiderne rulle, Modnes ilon. Kvoeget af Varme og hcrrdet mov Kulde, Frugten bli'er skjon. Frodigt med knudrede Grene sig breder Frihedens Tran Frugten, som Tidernes Luftning ej spreder, Kronen gav Lee. Hceder og Lykke med Kronen der smykker Hojsindet Drot! Sejer med Lyset, naar Skykamp omstygger Fredsfyrstens Slot! Aanden, som hojt over Folk, over Throner Seer gjennem Tid, Skuer Aarhuudredesdagen der kroner Christians Id. Festindbydelsen, forfattet af Lektor vr. vegener, indeholdt en LevnetsMdring af AnderS Sorensen Vedel, kongelig Historiograf i Frederik Il's og Christian I V's Dage, 278 S. 4^". Som Jndbydelsesskrist til Skolens Hovederamen udkom: I^oeorum ptnlolozieormn liiiiciculus 1»>us 40 S. 8vo, med tilfojede Skoleefterretninger. 154 Aarbog for 1846. Folgende er Fortegnelsen over de ved Akademiet i Sommeren 1816 og Vinteren 1816—47 anmeldte Forelæsninger og Ovelser, hvormed maa sammenholdes hvad nylig er anfort om Lektor Hauchs Afgang og de i Anledning af denne og tidligere Vakance trufne midlertidige Foranstaltninger. Sommersemestret 1846. N. S. Ingemann, Lektor i dansk Sprog og Literatur, agter i Timerne Onsdag og Lo- verdag Kl. >1 — 12 at holde ForelaSninger over National-Literatnren, tildels i Forbindelse med Anvisning til praktiske Vvelser. L. A. Rothe, Lektor i fransk Sprog og Literatnr, forfatter de i Vinterscmestrct begyndte Forelæsninger over fransk Literatur, samt Sprog- ovelscruc, Torsdag 11—12, Fredag og Lovcr- dag 9—M. p. Hjort, Lektor i tyst Sprog og Literatnr, fortsætter Onsdag og Fredag 12—I de i Vin- terscmestrct begyndte Forelæsninger, hvormed forbindes Sprogovclscr. C. Lurken, Lektor i Philosophi, foredrager Logiken, Tirsdag, Torsdag og Loverdag «—9. I)r. I. C- Hauch, Lektor i Naturviden- skaberne, kaser over ren erperimentale Naturlare Mandag og TirSdag 11—1 og Loverdag >2—I. KIuZ. 2—l, samt Tirsdag og Fredag 9—II), over Trigonometri og Astronomi. For Forelæsningerne ovcr latinsk Philologi og Zoologi ville Timerne narmerc blive be- stemte. (,^'r. oven S. 151.) H. Harder, Lcerer i Tegning, giver tvende Timer ugentlig Undervisning i Tegning og Malning for de Akademister som have Lyst og Lejlighed til at fortsatte Ovelserne i denne Kunst. Krigsassessor C. I. G prchn, Larer i Gymnastik m. v., agter Mandag, Onsdag, Fredag og Loverdag 1—2 at give Undervisning i at ride. Efter narmcre Aftale foretages Ovel- fer i Fagtning og Hngning. Kand. Theol. I. Borup, Musiklccrer, giver i fire Timer' om Ugen Undervisning i Vokal- og Instrumentalmusik for de Akademister som have Anlag og Lyst til at benytte samme. iLrmnina ved Akademiet og Skolen have i 1846 varet afholdte saaledes lom nedenstaaende Fortegnelser udvise. Examen philosophikmn underkastede sig i Februar og Juli 1815 og Februar 1816 folgende 4 i 1811 immatrikulerede Akademister, med det betegnede Udfald af Eramen, hvilke saalcdes efter fuldeudt Kursus forlods Akademiet. Specialkarakterer i de enkelte Nubriker. Kandidaternes Navne. Dansk. Lalin. Grask. Fransk. Engelsk. Historie. Mathc- malit. Lntkcn, CH. Fr>,........ Vahl, Martin, ......... Lund, ^h. Fr>,......... Bentzen, Jv. Pt.,....... I. si. e. liiiul. liiuil. Igud. I. si. c. lumi. k. >». k. ill. I. si. c. ill. I. p. c. I.iml, I. p. c. I.iull. >.. ill. k. ill. I. si. c. >.. >11. >g»i1. l>. ill. >. si. c. >. si. v. lilUtl. luuil. 1. si. c. I.c. IgUlI. laud. IgUlI. I. si. c. liUIll. liiUtl. Specialkarakterer i de enkelte Nubriker. Soro Akademi. 155 Kandidaternes Navne. Specialkarakterer i de enkelte Rubriker. Hovedkarakter. Himmel- loere. Grund- videns!. Natur- lare. Natur- historie. Moral. Stats- kundskab. Lutken..... Vahl...... Lund...... Bentzen---- Eramen Artium, dog saaledes at Profesj Grcefl, hvori ingen Lektc Juli og folgeude Dage es Kandidaternes Navne. laud. liillct. ti. ill. laud. der aft or Mai r for T terncevnt« I. p. c. lsuct. ti. ill. k. ill. oldtes p )vig fra iden var 6 Kan Sp eci I. p. c. lguct. ti. ill. t,. ill. aa selvsa Kjoben ansat v didater, alkara I. p. c. l. p. e. li. ill. lsuct. mme M havn til ed Akad saaledes terer i I. p. c. lsuct. ti. i». ti. ill. iade son kaldtes emiet, l som Lis de enkc laud. lsucl. t>. i>>. k. ill. r de to som Cei mderkaste en udvis lte Rut l^(j. pti. <>ne. orn. l^guctglzilis. kZgud jllgultiitiilis. l^suctstiilis. 'oregaaende Aar, isor i Latin og de sig den 15de er. ?riker. Udarb. i Dansk. Latin. Latinsk Sliil. Grast. Fransk. Fransk Stil. T?st. Tyst Stil. Bille, Carl Steen Andersen Nielsen, Henrik Godste Bartholomceus........ Arland, Pjerre Auguste.. Bojesen, Seren........ Bnchvald, ^okuin Christan Nosenorn-Lehn, Christian Conrad Sofus....... Bille........ Nielsen...... Arland...... Bojesen...... Buchwald.... Nosenorn-Lehn I inmatrikulations IgUlt. Igucl. IgU. i». ti. ill. n. cont. Hovedk I. p. c. Isuct. Isucl. t,. i». t,. ill. k. ill. arakter. ti. ill. lSUtt. IgUit. n. font. n. cvlit. ti. ill. Engelst. lauct. ti. ill. t>. ill. Isuct. lsuit. t,. ill. Bille, A liNIlt. laud. t,. ill. ti. i». »>. ilt. >'. ill. rlaud, N lguct. n. coiit. liiUkt. t>. i». ti. ill. >gu. ill. t>. ill. ti. ill. ojesen, T ^iiuclgtijlis. llsuit j>lgu«liit»ili8. l^guclgdilis. ll-iuit illguitiitijli!,. Ugult ill^uilgtiilis. Nsud illguttstiilis. nchwald, Rosenorv liiuct. k. ill. I. p. c. li. ill. ti. ill. n. cont. -Lehn. Opdragelsesanstalten eg Skolen har i Skoleaaret 1846—47 varet ikke mindre talrigt besc-gt end i de foregaaende. Bed Skoleaarets Begyndelse den 1ste Septbr. 1846 var det hele Antal af Elever 62, af skolesøgende Disciple ol, nemlig 25 indenby's, 26 udenby's, ialt 113, fordelte saaledes, at VI Klasse havde 20, V Kl. 9, IV Kl. 19, III Kl. 33, II Kl. 18 og I Kl. 14 Disciple. 13 vare Realdisciple, nemlig i VI Kl. 1, i V Kl. 2, i IV Kl. 1, i III Kl. 9. Af det hele Antal vare fra Vestindien 3, fra Fceroerne 1, fra Sverrig I, fra Christians? 1, fra Hertugdommerne 6, fra Jylland 9, fra Kjobenhavn 6, fra Helsingor 4, fra Sore> og ncenneste Omegn 28, fra det ovrige Sjcelland 44, fra Fyen og Smaa- oerne 10. Med Indbegreb af de 10, dels i 1845 dels i 1846 dimitterede, Akademister, var det hele Antal af den ved Akademiet studerende Ungbom til det anforte Tidspunkt 123. Eftersigende er Resultatet af Akademiets Regnskaber for 1846, og den der- ved bevirkede Forogelse as Kapitalformuen. Akademiet har i 1846 hast folgende Indtægter og Udgifter. 156 Aarbog for 1846. I n d r c? g r. 1. Renter af Kapitalerne..................... Iordebogsindtcegtcr....................... ^Dc enkeUe Underafdelinger vare i Budgettet for 1846 kalkulerede og ere i Virkeligheden indkomne saaledes: s. anstaaet 47477 rb. IL sk. indk. med 7U761 rb. IL' si. b. — 9796 - 18 - — — 11859 — 74 - c. — 1(M1 — 29 - - - — 1351U - 49; . j - anstaaet^ 7^'N> rb. !-<> sk. inik meo 110331^ rb. ^j sk. 3. Forstindtcegterncs Overskud............'' '" 4. Kontingenter af Akadcmister, Elever og Skole- fogende................................. 5. Ertraordincrre og tilfceldige Jndtcrgter........ Summa Jndtcegt Jndtcegteu har altsaa oversteget Budgettet mev Udgift. Halvdelen af Udgifterne ved Overbestyrelsen .. 2. Gager og Lonninger...................... nemlig for den akademiske Lcereanftalt. . . 14627 rb. 51 fl. — Opdragelsesanstalten og Skolen 9365 6^> - — Akademiet ialmindelighed . . . 7685 — 32 - 31678 rb. 47 sk. Besparelsen hidrsrer vcrsentligst fra, al tvende Lektorposter bave henstaaet ledige. 3. Husleje til nogle Embedsmcrnd............. 4. Pensioner og Vartpenge................... 5. De med Husholdningen forbundne Udgifter. . Overskridelsen er foranlediget ved at Spisevanen? De- putatsad gottgjoreS efter Kapuelstart, der var betydeligt 6. Omkostninger ved Deputatbrcrndcts Opskovning og Transport............................ 7. Bclysningsudgister........................ 8. Bibliothckct, Lcesesalen og ovrige videnskabelige Apparater............................... 9. Skoleudgifter............................ 10. Rideskolen............................... 11. Plantagehaven.......................... 12. Lystskoven............................... 13. Bygningsudgifter.......... .............. 14. Soro Kirkes Indvendige og Kirkegaarden---- 15. Skatter, Menigdomsasgifter, samt Brandsor- forsikkringsomkostninger.................... 16. Den Fellenbergske Forsogsanstalt............ 17. Iordebogsudgifter......................... s."istedetfor^367^rb^^^sk/' 3613°rb.' 2 st. d. -- 15266 — - 14301 — 4 - c. — 5195 — „ . 5723 — M 6. — 3910 — „ . 34V4 — 59Z - e, — 10^5 — „ - 545 — ti - s. — 1162 - 56 - 1577 - „ - 3V29V rb. 48 fl. 29164 rb. 3Z s!. 18. Tilfceldige Udgifter....................... 19. Extraordincere Udgifter.................... Summa Udgift Fradrages dct som er udgivet mere endBudgctssummerne er i det Hele indvundet som udgivet mindre end ester Budgettet........................... Som oven anfort var i dct Hele indkommet mere end efter Budgettet........................ Det ved Budgettet kalkulerede Overskud var....... Den virkelige Totalindtcegt var.................. altsaa virkeligt Overskud Jndtcegt i 1846. Mere end Budgets- summerne. rb. sk. rb. sk. 37038. 55» 1038. 55» 1103^1. 18' 31385. 28 > 28079. 7 12993. 91 - 8185. 32 185. 32 778. 94j 278. 94^ 184413. 15? 45882. 16^ Jndtcegt i Mere Mindre 1846. end BudgetSsummerne. rb. st. rb. sk. rb. fk. 7090. 82 470. 82 31678. 47 1328. 33 I102. 57 101. 39 7800. 90 699. 6 14015. 295 966. 61' 1418. 42 68. 42 1377. 60 177. 60 1383. 15 96. 81 3959. 95 340. I 421. 78 178. 18 1038. 72 51. 24 174. 14 74. 14 I1210. 33 710. 33 3863. 78^ 2263. 78z 1143. 26 106. 70 2200. „ 29164. 3? 1126. 44j 1587. 29 87. 29 902. 56 2097. 40 121533. 43j 4819. 15^ 6125. 68j 4819. 15? 1306. 52^ 45882. I6z 15690. 95 I844I3. 15^ 62879. 68 62879?"68" Soro Akademi. 157 62879 rb. 68 sk. Af dette Overskud er imidlertid anvendt til Indfrielse af en i Hovedgaarden N ordruplund hidtil pantfcrstet Kapital.............................'...... 12000 — - hvorefter det endelige Overskud, hvormed Formuen er foroget, bliver........ 5«^9 rb^ 08 si. hvilken Forogelse er fordelt saaledes mellem den rcntebcrrende og ikkcrentebcrrende Formue, at hin fra 911220 rb. 43 sk. er foroget med 48627 rb. 20^st. til 959847 rb. 63 sk. denne — 97000 — 80 - — — — 2252 — 48 -- 99253 — 32 - tilsammen fra 1008221 rb. 27 fl. foroget med 50879 rb. 68 ft. til 1059100 rb. ^5 si. Jovrigt indsees let, at de ovenncrvnte 12000 rb., der ere anvendte til Indfrielse af en rente- bærende Skyldpost (Passivum), der hidtil har hvilet paa Formuen, naturligvis bor regnes med naar der sporges om den virkelige Formueforogelse. Forncrvnte rentebærende Formue indestod i solgende Effekter: s. private Panteobligationer......................................................839875 rb. 9^ sk. d. Bankobligationer og Aktier .......................... 28140 — II - c. kongelige Obligationer.............................. 54442 — 44 - 6. Obligation for Laanet til Frue Kirke................ 37389 — 94^ - ovenansorte 959847 rb. 63 sk. Paa denne Formue hviler dog endnu en i Morup Hovedgaard pantscestet Legatkapital paa 2000 rb., ligesom deri ere indbefattede 2300 rb. i kongelige Obligationer tilhorende Soro Kirke og en af Landsbykirkerne, efter hvilke Belobs Fradrag Summen bliver 955547 rb. 63 sk. Akademiets ikkcrentebcrrende Formue bestod ved Aarets Udgang i solgende Poster: Kassebeholdninger...................................... 3756 rb. 28^ ss. Restancer............... ............................. 10116 — 12^ - Forskud.............................................. 4895 — 85^ - andre tilgodehavende Fordringer.......................... 100535 — 2 - 119303 rb. 32 fi. naar herfra drages forstjellige Skyldposter til Belob 200.'>0 — ,, - fremkommer ovenncrvnte 9^253 rb. 32 sk. Under de anforte tilgodehavende Fordringer er indbefattet det det lcrrde Skolevcrfen ved kongl. Beslutning af 24 Ian. 1845 tilstaaede rentefri Laan til Udforelfen af nogle storre Bygningsfore- tagender (hv. s. Aarb. 1844 S. 213), forelobigen bestemt til 80000 rb., men ved Udgangen af 1846 foroget til 100000 rb. Foruden de anforte Kapitaler, tilhorte de tre med Akademier forbundne Legater solgende Summer: Det Schvttef?e Legat, som ved Udgangen af 1845 ejede de forr. Aarg. S. 181 angivne Effekter til Belob................................................. 4100 rb. havde i Aarets Lob foroget sin Formue ved Jndkjob as en kongl. Obliga- tion paa........................................................160 — og havde saaledes d. 31 Deeb. 1846 en Kapital af 4200 rb. foruden en kontant Beholdning af 58 rb. 32^ st. Scavenius' Stiftelse har i 1846 ikke foroget sin Kapital, og ejede saaledes, ligesom ved Udgangen af 1845, en rcntebcrrende Kapital as..... 1700 — foruden en kontant Beholdning af 63 rb. 48 si. . Det MullersVe Legat havde ligeledes ved Udgangen af 1846 uforandret som forrige Aar en rcntebcrrende Kapital af........................... 23024 — hvorimod Kassebeholdningen var voret til >52 rb. 9itz sk. Ialt for alle tre Legater en rcntebcrrende Formue as 28924 rb. samt rede Beholdninger til Belob ialt_274 — 79^ st. tilsammen 29198 rb. 7i)^ st. I Rvcvsturen indestod for Akademiet d. 31 Deeb. 1846: de ovenncrvnte selve Akademier tilhorende Panteobligationer, kongelige og Bankobligationer samt Aktier til Belob ialt............................................... 955547 rb. 63 st. tvende Kirker tilhorende kongl. Obligationer........................... 23i>0 — « - private ikkcrentebcrrende Obligationer................................. 464 — - Legaternes Midler: det Schytteste Legat................... 2200 rb. samt L 5l. 300. — Mtillerfle — ................... 23024 - -- 25221 — ,, - (Scavenius' Stiftelses Midler opbevares ikke i Kvcrsturen.) deponerede Effekter................................................ 11226 — 22^- samt L Ll. 800. hvortil kommer Laanet til Skolevæsenet, hvorfor ingen Obligation haves,................ 100000 - ,, - tilsammen de oven S. 140 anforte 10^4761 rb. tt-^sk. 158 Aarbog for 1846. Folgende er det for 1847 allernaadigst approberede Budget: Indragt. I. Renter af Kapitaler................................................ Akademiets rcntebarende Kapitalformue, der ved Udgangen af Aaret 1845 udgjorde 9N22V rb, 43 st. antages red Slutningen af Aaret 1846 at ville stige til 9250V0 rb., hvoraf den ber kalkulerede Jndtaegt udgjsr 4 Procent Rente. -2. Zordebogsindtccgter................................................ Denne Post er beregnet faaledeS - s. den planmæssige Afqift i N»g» Byg og Havre 4911 Td. 7 Skp. >/« Fdk. af enhver af de »re Kornsorter, anflaaet til 5 rb. 48 sk. pr. Td. Rug, 3 rb. 64 st. pr. Td. Byg og 2 rb. W st. vr. Td. Havre, samt 235 rb, 55 sk. i Penge........... 59178 rb. 16 st. d. Landgilde, Hoveri, SinaaredselSpenge samt Afgifter af Husmand . . . 98V3 — 2 - o. Forpagtnings- og Lejeafgifter....................... 11343 — 29 - 6. Tienderefusioner, forsaavidt de ikke ere indbefattede under Litr. s.. . . 3970 — 37j - e°. Zndfcrstninger, Rekognitioner og andre tilfaldige Zndtcrgter......1AXX> — „ - ialt 96294 rb. 84j st. 3. Forstindtccgternes Overstud.......................................... Samtlige Forftindtagter ere kalkulerede til................. 34646 rb. 81 st. Udgifterne t,l............................ 15489 — 34Z . Overskud 19157 rb. 46; st. Herfra Vardien af Deputaterne anflaaet til..................6lXX1 — „ - tilbage 13157 rb. 46; st. De med Forstvæsenet forbundne tvende Teglvarker antages at ville give en Zndtagt af ...... ......................36 rb. og efter Fradrag as Udgiften .................. 24lX> — et Overstud af 12lO —_ „ ^ Overstud i det Hele 14357 rb. 46j fl. 4. Kontingenter af Akademister, Elever og Skolesogeude.................... 5. Ertraordinccre og tilfcrldigc Zndtcrgter................................ Summa Jndtcrgt Udgift. 1. Halvdelen af Udgifterne ved Overbestyrelsen........................... 2. Gager og Lonninger............ ................................. Denne Post er opfort med samme Belob som i sorrige Aar, da den Forandring de« ved en Reform af Akademiets Organisation maatte blive underkastet ikke lader sig forud beregne. 3. Husleje for nogle EmbedSmcrnd..................................... Besvarelsen er indvunden ved at en af Akademiets Embedsmand der har hast Huslejegodt- gjorelfe er bleven anvist Bolig ir, nslurs. 4. Pensioner og Vartpenge........................................... 5. De med Dkonomien forbundne Udgifter............................... Denne Post er kalkuleret efter de formodede Priser paa de under Okonomien horende Artikler. 6. Deputatbrcrndets Opskovnina og Transport............................ Med Hensyn til de stegne Arbejdslsnninger er Kontoen noget sorhojet. 7. Belysningsomkostninger............................................. 8. Bidliothcket. dets Lcrfesal og ovrige videnskabelige Apparater.............. 9. Skoleudgifter, Programmer, Hojtideligheder m. ........................ 10. Rideskolen........................................................ De hojere Furagevriser have bevirket Forogelfen. I I. Plantagehaven.................................................... 12. lystskoven........................................................ Begge disse Poster ere, ligesom Post 6, paa Grund af de storre Arbejdslsnninger udforte med rt hojere Belob. 13. Bygningsudgifter.................................................. 14. Soro Kirke, dens Indvendige og Kirkegaarden......................... Her er beregnet en eltraordinar Udgift af 2M0 rb. til Fortsættelse af Reparationen og De- korationen af Kirken, samt Arbejderne i Anledning af det ny Orgels Anbringelse, jfr. iovrigt Budgetterne for 1845 og 1846, Anmærkningerne til denne Post. 15. Skatter, Kommuneafgifter, Brandforsikkringsomkostninger samt Bidrag til Soro Kjobstads Skolevæsen......................................... 16. Det Fellenbergske Institut........................................... 17. Iordebogsudgifter................................................. Denne Post har folgende Underafdelinger: s. Lonninger, Pensioner, Understottelser og Refusioner............^ b. Vedligeholdelse af Hovedgaarde, Kirker og ....................» ' c. Bidrag til Godsernes Forbedring...................... vivu „ - ?se cr det anseet nodvendigt at forhoje denne Post, saameget mere Tilfcrldige Udgifter................................................ Ertraordincere Udgifter............................................. Summa Udgift Totalindtcrgteu cr dcregnet til altsaa Overstud