Universitetet. i Bestemmelser, Foranstaltninger, m. m. oranstaltninger og Forefald uarmest vedkommende de videnskabelige Formaal. I forrige Aargang (S. 24) er allerede omtalt, at det ved en kongelig Beslutning af 23de Januar 1846 var bestemt, at der skulde ac^bneS en konkurrence til den ved Prof. Gundelach-Mollers i 1845 indtrufne Dod ledigblevne Lektorpost i det lægeviden- skabelige Fakultet. Jfolge Bestemmelsen skulde Begæringerne om at deltage i Konkurrencen vare ind- leverede inden 1ste Oktober 1846. De samme Regler i Henseende til Bedommelsen af Proverne og i Henseende til Adgangen til at deltage, som vare allernaadigst fastsatte for de tvende tidligere Konkurrencer, skulde ogsaa gjelde for denne, dog med de narmere Modifi- kationer som vilde vcere en Folge af det ledige Videnskabsfags Ejendommelighed. Dette Fag var, som ans. St. bemarket, Anatomien, idet den hidtilværende anatomiske Docent, Professor Stein, havde overtaget asdode Gundelach-Mollers Fag. Foruden Reglerne for de tidligere afholdte Konkurrencer, bifaldt Direktionen, ester Fakultetets Forslag, at der ved Siden af Proveafhaudlingen, hvortil den sædvanlige Tid af 18 Dage indrommedes, bestemtes 1) en anatomisk Præparation med Forelcesning over samme Tredjedagen efter, og 2) en anatomisk Dissektion med paafolgende Forelcesning 6 Timer efter. Til at deltage i denne Konkurrence meldte sig, foruden de tvende Nedenanforte, Kon- servator ved det anatomiske Muscrum Regimentskirurg Ibsen, idet han ansogte om, at der maatte udvirkes ham, der i 1826 havde taget kirurgisk Eramen med forste Karakter, allernaadigst Tilladelse til saadan Deltagelse, uagtet han ikke havde underkastet sig to forberedende Eramina ved Universitetet. Som Grunde for sin Kvalifikation paaberaabte han sig fornemmelig, at han siden April 1828 havde varet ansat ved det forrige haandlagelige Akademi som ^onservglor mussei og varet anbetroet den offentlige Undervisning i den praktiske Skilningslare, i hvilken Stilling han dels offentlig dels privat havde boldt Forelæsninger over den almindelige og specielle Legemsflilning, ligesom han ved Akademiets Indlemmelse i Universitetet bavde beholdt samme Stilling ved dette. Han henviste derbos til den lignende Dispensation som i 1839 var tilstaaet nuvarende Professor klgA. Schar- ling, som dengang ligeledes bekladte en Larerpost ved det baandlagelige Akademi. I en fra det lagevidenskabelige Fakultet indhentet Betaukning havde dette enstemmigen anbefalet Regimentshaandlage Ibsens Ansogning. Fakultetet bemarkede, at det vel aldeles maatte anerkjende Rigtigbeden af det Princip, at Ingen bor ansattes som Universitetslarer alene paa Grund af speciel Dygtighed i sit Fag, naar der ikke haves Borgen for, at ban besidder den nodvendige Aandsudvikliug og Dannelse, og dersom altfaa Ibsen ligefrem havde anfogt om Ansattelse som Lektor, vilde Fakultetet nerpe have kunnet anbefale ham dertil. Universitetets Aarbog, I84L, Z 34 Aarbog f"r 1846. Men da man ikke kan ncrgte Muligheden af, at den nodvendige Aandsmodenhed kan erhverves ad en anden Vej end den af Universitetet betegnede, maatte det synes hensigts- mæssigt, ved en Lejlighed som denne ej at tilbagestode nogen Kapacitet, men derimod snarere, bvor en Mand af hvem man har Grund til at vente noget Godt vil deltage i Konkur- rencen, lette ham Midlerne til at bevise, at han virkelig er i Besiddelse af den fordrede Dannelse, uagtet han ikke har erhvervet sig denne paa den forestrevne Mande. De Prover som Konkurrenterne vilde have at underkaste sig, vare, efter hvad Fakultetet bemcerkede, saaledeS indrettede, at Ingen som var blottet for almindelig videnskabelig Dannelse kunde vinde Sejren, ingen blot Tekniker eller Specialist kunne bestaae, hvorimod den der skulde komme bcederligt fra dem, maatte have omfattende Kundskab og alsidig Dannelse; og det var et Sporgsmaal, om denne Prove ikke mcd Hensyn til Aandsmodenheden vilde afgive sikkrere Resultater cud de akademiske Eramina. Forsaavidt det maatte indrommes, at til- fældige Omstændigheder kunde vinde Jndflvdelse paa Konkurrencens Udfald og saaledes Tilfaldet begunstige Optagelsen i Fakultetet af en udanuet Mand, maatte det paa den anden Side komme i Betragtning, at Ansogerens Kvalifikationer vare as den Beskaffenhed, at Universitetet vel kunde vcrre bekjendt at optage ham blandt sine Lcerere: han havde l henimod 20 Aar paa tilfredsstillende Maade gjort Tjeneste som offentlig Lcerer, forst ved det kirurgiske Akademi og siden ved Universitetet, og om end Lcereren i den praktiske Legems- skilning ikke er Medlem af Fakultetet, er dog hans Virksomhed af stor Betydning for det lægevidenskabelige Studium, og griber paa faa mangfoldige Maader ind i flere af de andre Lcereres Virksomhed, at den nevpe kan betroes en Mand som ikke er videnskabelig dannet. Desuden havde Ibsen hast Ret til at holde offentlige Forelcrsnlnger i Universitetets Audito- rier, og virkelig benyttet denne Ret, ligesom hans Forelæsninger bavde vceret anmeldte i Lektions-Fortegnelsen, og da han altsaa i denne Henseende stod paa samme Trin i om en Liccntiat, vilde det vcere en besynderlig Anomali, om han blev udelukket sra en Konkurrence hvortil en simpel Kandidat bavde uhindret Adgang. Men hertil kom endelig den vigtige Betragtning, at Ansogeren ved Talent og stadig Flid bavde erbvervet en Berommelse som praktisk Anatom der endog var evropcrisk, og at samtlige hans hidhorende Arbejder indeboldt Beviser ej alene paa Kunstfærdighed, men og paa et grundigt studium af Organismens legemsbyggelige Forbolde; men han havde derhos anstillet en Rakke af selvstendige legems- byggelige Undersøgelser over visse Dele af Organismen, der vel ikke vare bekjendtgjorte, men hvis Resultat dog var fardigt, hvilke de af Fakultetets Medlemmer som havde bast Lejlighed til dermed at gjore sig bekiendte, ikke kunde ncegte fuld Anerkjendelfe som fortrin- lige, og som saaledes indeholdt Beviser paa Dygtighed til selvstendige videnskabelige Arbejder. Efter Fakultetets Mening kunde man faaledes uden Frygt tillade -Ansogeren at tage Del i Konkurrencen: dersom han manglede al Aandsdannelse, vilde han sikkert blive den tabende; dersom han derimod havde den tilstrækkelige Modenbed og blev den sejrende, vilde Univer- sitetet i ham have gjort en Erhvervelse som det havde Grund til at vcrre tilfreds^med. Hvad angaaer det af Ansogeren paaberaabte Prcceedens, nemlig Prof. ^charlings Tilstedeise til at disputere og Anscettelse ved Universitetet, da maatte dette ester Fakultetets Mening ansces som ganske analogt. Det bemærkedes fremdeles, at da man ved det kirurgiske Akademi's Indlemmelse havde sogt omhyggeligen at beskytte Alt hvad der stod > Forbindelse med den ophavede Lcereanstalt mod Forurettelse ved den ny Tingenes ^.iden, og da den Stilling som Ibsen dengang bekladte ved Akademiet, om der end ved den ej var lovet ham noget Avancement til Professorat ved Læreanstalten, dog satte bam mellem de dertil kvalificerede Konkurrenter, ligesom der i Akademiets Organisation og tidlige: e Historie Intet var der kunde opfordre ham til at underkaste sig Universitetets Piovei soi at kunne opnaae dette Maal, syntes den ellers gjennemforte Grundsætning, at de dei i god Tro til det haandlagelige Akademi's Vedbliven havde betraadt den Bane som dette anviste, ikke skulde hindres i at naae Maalet ved Læreanstaltens Ophcevelse, konsekvent at maatte- anvendes til Fordel for Ibsen, som ellers maaske vilde blive den Eneste der ikke kom til at nyde Godt deraf. Endelig var af Fakultetet bemarket, at da det kongelige medicinske selskab skulde valge 3 Dommere til Konkurrencen, var det sandsynligt, at Regimentskirurg ^bsen, da selskabet ikke havde Overstod paa Anatomer as hans Dygtighed, vilde, saasremt ban ikke blev En as Konkurrenterne, af Selskabet blive valgt til Dommer, og der vilde da indnade l,en Synderlighed, at den som paa Grund af formentlig Mangel paa videnskabelig Dannelse nagtedes Plads mellem Konkurrenterne, vilde indtage sin Plads paa Dommersædet, hvortil dog udfordres overlegen Dannelse og Dygtighed. Konkurrencen. 35 Ligesom Konsistoriet i alt Væsentligt bavde tiltraadt denne Fakultetets Betænkning, saaledes troede ogsaa Direktionen at have tilstrækkelig Grund til allerunderdanigst at anbefale Regimentskirurg Ibsens Ansogning, og paa Dens derom nedlagte Forestilling bebagede det derefter Hans Majestcet, under 5le Juni allernaadigst at forunde bam Tilladelse til, uagtet han ikke havde underkastet sig de to forberedende Eramina ved Universitetet, at maatte indstille sig til Konkurrencen. Til denne havde, foruden Regimentskirurg Ibsen, meldt sig s.ic. A. Hannover") og Kandidat Projektor V. C. F. Bondesen. Dommerne vare: af Fakultetet, foruden Dekanus Etatsraad Bang, Professorerne Etatsraad Vitbusen, Eschricht, Stein og Fenger, af det medicinske Selskab Overlagerne Larsen og Djorup og Or. Haugsted. Den boldtes i Oktober og November. Den 4de Oktober modtoge Konkurrenterne til skriftlig Udarbejdelse svigende Emner: Regimentskirurg Ibsen: „om anatomisie Varieteter", lue. Hannover: „hvorvidt har den Bichatsie Inddeling af det menneskelige Legeme i forskjellige Vcev fundet Bekrcrstelse i den nyere Tids videnskabelige Undersøgelser?" Prosektor Bondesen: „hvilken er den almindelige Plan sor Bygningen as Leddene i det menneskelige Legeme, og i hvilke Hovedretninger forekommer denne Plan modificeret i det Enkelte?^)" Den forste Prove, eller det mundtlige Forsvar af de udarbejdede og trykte Afhandlinger, der alle 3 havde e! Omfang af 6 Ark, fandt Sted i det kirurgiske Akademi's Auditorium, den 27de Oktober for I.ic. Hannover, d. 31te Oktb. for Konservator Ibsen, d. 4de Novbr. for Prosektor Bondesen, hver Dag Kl. 12. Opponenterne havde hver indtil en Time til. at sremscrtte deres Indvendinger. Tilborernes Antal var betydeligt, og man syntes i det Hele at solge Disputatioueu med stor Interesse. Den anden Prove, nemlig Forelcesning over et i to Dage forud forfcrrdiget Prceparat, holdtes sammesteds d. 19de Novbr., idet Konservator Ibsen laste Kl. 12, Prosektor Bondesen Kl. 1, I^ic. Hannover Kl. 2. Opgaven var: „Halsregionen, begrcendset oventil ved Randen af Marillen, nedentil ved Clavicula, bagtil red Randen af Trapezius. Den tredie Prove endelig, Forelcesning over et 6 Timer ifor- vejen opgivet Emne, d. 21de Novbr. Kl. 1, 2, 3 for Bondefen, Hannover, Ibsen. Op- gaven var: „et Foredrag over Mesencephalon og dens Forhold til den store Hjernes Hemisphoerer." Hvad der ikke kunde prcepareres i Forberedelsestiden uden at forstyrre noget af det der skulde fremvises, maatte prcepareres under selve Foredraget. Ved den af Dommerne afgivne Erklcering var Regimentshaandlcege Ibsen erkjendt for den Sejrende og det med en overvejende Stemmeflerhed, og han blev med megen Anerkjen- delse af Fakultetet anbefalet til den ledige Post. I Forbindelse hermed bemcrrkede imidlertid Fakultetet, at Ibsen hidtil i Egenskab af Konservator ved Fakultetets legemsskitlelige Samlinger, eller rettere som dets Dissektions- lcerer, havde nydt en Gage af 600 rb. med fri Bolig i den kirurgiske Akademibygning. Ved at ombytte sin hidtil hafte Stilling med Lektoratet, bvis Gage ligeledes var 600 rb., vilde ban altsaa lide et Tab, idet han kom til at opgive sin Bolig; men ligesom der efter alle Villigheds Hensyn vilde vcere den storste Opfordring til at forge for, at den Post han nu havde tilkcrmpet sig ved en offentlig Vcrddekamp, niaatte blive en virkelig Forfremmelse i hans hele Stilling, saaledes koin hertil et andet endnu vigtigere Hensyn. Fakultetet ansaae det nemlig for gavnligt, om den anatomiske Docent ej alene holdt Forelæsninger, men tillige sorestod de praktiske Ovelser paa Dissektionsstuen, da dette nodvendigen maatte give mere Enhed i Undervisningen og opmuntre de Studerende til praktiske Arbejder, ligesom og Forholdene findes saaledes ordnede ved de sleske udenlandske Universiteter. Fakul- tetet fandt det derfor onskeligt, at Ibsen tillige beboldt sit hidtilbafte Hverv som praktisk Skilningslcerer, hvortil han ogsaa bavde erklceret sig tilbojelig, saaledes at han i Forbindelse med Lonningen som Lektor beholdt en Del af stn Lon som Dissektionslcerer, hvilken Del Fakultetet foreslog til 400 rb., forude« den af ham beboede Lejlighed paa Akademiet. Ved en saadan Anscrttelse, som vilde omfatte hele den normale Anatomi's Omraade, og hvortil naturligvis endnu kom Bestyrelsen af den hidhorende Afdeling af Mufceet, vilde der blive *) Om den denne i 1843 meddelte Tilladelse til at deltage i dcn da afholdt Konknrrenee/ se Aarbog 1843 S. 3-5 ff. "*) '^e ovrige Opgaver, son« ikke bleve Gienstand for Bearbejdelse, vare: til korste Prove: I) Om Symmetrien i det menneskelige Legeme. Hvorvidt er der nogen fcelles Grundplan for alle de Organer som kald.s Kirtler? Til anden Prove: I) Ansigtets Anatomi. Jn» gvinalregionen. Til tredie Prove: >) Orlni5 c-Ulli-mm med Hiernens pcrpendikulcrre Gen- nemsnit. Nogle af Vjets Membraner. 3* 36 Aarbog for 1846. anvist denne Docent en Befijcrftigclse som maatte aldeles optage en Mands Tid og Krcefter, og i Forhold til hvilken Gagen ikke syntes at vcere for rundelig. Men Fakultetet erindrede tillige, at der til disse Forretningers Udforelse var anvist ham en Assistent, idet nemlig En af de tvende lonnede Prosektorer ved det normal-anatomifie Musceum er til bans Tjeneste; denne, den anatomiske Prosektor, fik herved ligeledes en udvidet Virksomhed, idet ban dels maatte prcrparere til de-anatomiske Forelæsninger, dels vcere til Tjeneste ved den anatomiske Del af Mufceet (hvorved Ibsen hidtil var den scerlig lonnede Konservator), dels endelig assistere ved den praktiske Undervisning paa Dissektionsstuen, og herved vilde bans Fonetninger i hoj Grad komme til at overstige dem som paaligge de ovrige Prosektorer. Fakultetet fandt det derfor passende, at de 200 rb. som efter det soransorte Forflag vilde afgaae i den hidtilværende Konservators Lonning, tillagdes ham, hvorved bans hidtilværende Lon vilde fordobbles. Fakultetet ansaae dette for aldeles nodvendigt, da man uden en saadan Forogelse af Lennen neppe vilde kunne saae nogen af de dygtigere yngre Kandidater til at overtage en saa vidtloftig og byrdefuld Bestilling. Ved foranstaaende Forflag vilde der, bemcerkede Fakultetet, uden nogen Foregelse i de hidtil normerede Gager, opnaaes et dobbelt og vigtigt Ojemed: for det Fyrste nemlig blev den hele anatomifie Undervisning forenet i en planmæssig Enhed, og derncest vedblev der ved Siden af Lcererposten at bestaae en underordnet Stilling, hvori yngre Videnskabsmand under nogenlunde heldige ydre Be- tingelser kunde uddanne dem i en Videnskab som er en af den lægevidenskabelige Undervisnings Hovedpiller, .og som sordrer ej alene sin Dyrkers Tid, men -vgfaa Lejligbed til praktisk Udovelse. Fakultetet tilsojede den Bemærkning, at under en saadan simpel og hensigtsmæssig Ordning af Forholdene faldt den hidtilvcerende Konscrvatorpost, eller rettere den Bencevnelse hvorunder Lcereren i praktisk Anatomi hidtil havde fijult sig, aldeles bort: Musceernes Be- styrelse og Konstrvation vilde i Fremtiden kun paaligge de vedkommende Docenter, med Understøttelse af de dem til Hjelp givne Prosektorer. Efterat Direktionen havde affordret Konsistorium Betænkning over dette Forflag, og navnligen opfordret det til at yttre sig over, hvorvidt det maatte vcere hensigtsmæssigt, efter det Foresiaaede at forbinde Lektoratet i Skilningslcere med den praktiske Undervisning paa Lig- skilningsstuen, paa en Maade som hidtil ikke havde fundet Sted, og hvorvidt en saadan Forbindelse, som paa Grund af at Disfektionsarbejderne formentlige« mere passe sig for en underordner Stilling, kunde synes at maatte udelukke fra Professoratet, maatte vcere at anbesale, yttrede Konsistoriet, at efter hvad der dels i Fakultetets Indstilling var oplyst og udviklet, dels i samme Retning yderligere bemcerket af de lægevidenskabelige Professorer nnder Sagens mundtlige Forhandling i Konsistorium, kunde dette for sit Vedkommende ikke andet end antage, at det af rent videnskabelige Grunde og uden nogetfombelst Hensyn til personlige Forholde maatte ansees hensigtsmæssigt, at Docenten i Anatomi sorestaaer de praktiske Svelser paa Dissektionsstuen. Konsistoriet maatte derhos ansee det for saameget ubetænkeligere, at Sagen hos os ordnedes paa denne Maade, som man i denne Henseende havde de fleste udenlandfie Universiteters, og, efter hvad i Konsistorium var yttret, deriblandt Berliner Universitetets Erempel for sig; ligesom det ogsaa ved det hervcerende Universitet og ved den polytekniske Lcereanstalt i flere til Naturvidenskaberne henhorende Fag er Docenten selv som sorestaaer og leder de praktiske Dvelser. Da Konsistorium -saaledes maatte antage, at den soreflaaede Forbindelse af Undervisningen i theoretifi og praktisk Legemsfiilning i sig selv er naturligere og hensigtsmæssigere end den hidtil stedfundne Adskillelse, vilde del eftei dets Formening ikke fra denne Side vcere noget til Hinder for, at den Docent som nu maatte blive ansat som Lektor i -Anatomien senere kunde udnavnes til Professor. Da Direktionen ogsaa maatte erkjende, at den af Fakultetet foreflaaede og af Kon- sistorium anbefalede Forbindelse af Undervisningen i den theoretifie og praktiske Anatomi i og for sig havde scerdeles meget for sig, troede Den at burde, i Forening med ^sin indstil- ling om Ibsens Udncevnelse til Lektor, allerunderdanigst andrage paa en saadan Forandring, og da Indstillingen vandt Hans Majestcets Bifald, blev det ved kongelig Beslutning af Ade januar 1847, hvorved Konservator Regimentskirurg Ibsen udncevniev til lektor i^ Anatomien i det lægevidenskabelige Fakultet med den for denne Post normerede Gage af 600 rb., tillige allernaadigst bestemt, at den Lektor Ibsen hidtil i bans Egenskab som Konservator paaliggende Undervisning i praktisk Anatomi paa Dissektionsstuen fremdeles skulde overdrages ham i Forbindelse med Lektoratet, saaledes at han derfor af den bam som Konservator tillagte Gage af 600 rb. og Emolument af fri Bolig beholder ved Siden af Lekrorgagen de 400 rb. samt Boligen, og at de ovrige 200 rb. tillcegges den Konkurrence. Jagttagcrpost. 37 Prosektor som iscerdeleshed er til Tjeneste for Docenten i Skilningslare, som Tillag til den ham tidligere tillagte Lon af 200 rb. Ogsaa med en anden af Universitetets underordnede Bestillinger, nemlig den himmel- maalelige Iagttagerpost er foregaael en Forandring i Henseende til Udnavnelfes- maade og Stilling. Efterat nemlig denne Post var bleven ledig ved Al-ig. Pedersens Entledigelfe den 29de Maj, indkom Professor Olufsen med Forflag om en saadan Forandring i Henseende til Besattelsesmaaden as denne Post, at istedetfor at den hidtil som et fast Embede havde varet besat ved kongelig Beslutning efter allerunderdanigst Forestilling af Direktionen, og saaledes at Beregneren forsynedes med kongelig Bestalling, denne i Fremtiden enten ikkun konstitueredes, eller ansattes temporart f. Er. paa 3 Aar. Professoren bemarkede, at bvad enten man betragter det ommeldte Embede med Hensyn til den Iagttageren paahvilende Forpligtelse, aldeles at underkaste sig enhver Anvisning angaaende Iagttagelserne som gives af Bestyreren, eller med Hensyn til Emolumenterne, bliver denne Embedsstilling stedse af en faa underordnet Beskaffenhed, at det hverken kan ventes eller onskes, at Posten vil blive sogt af aldre Videnskabsmand. Denne Bestilling vil altsaa i Regelen blive bortgivet til saadanne yngre Akademici som onske at uddanne sig til praktiske Himmelmaalere, og herimod kan der saameget mindre vcere Noget at erindre, som Stillingen ved Observatoriet frembyder sardeles Lejlighed til at gjennemgaae et meget specielt Kursus af den praktiske Himmellare, og Forretningerne desuden kun forudsatte temmelig elementåre Kundskaber; men, naar Embedet saaledes er af den Beskaffenbed, at de der tiltroede det ialmindelighed kunne antages at vcere under den Alder i hvilken man scedvanligen kommer til at varetage offentlige For- retninger, saa bliver det, saavel i Betragtning Heras, som ogsaa fordi den Lejlighed til praktisk Uddannelse som Beregner-Embedet frembyder, bor komme det storftmulige Antal tilgode, hensigtssvarende, at Tiden hvori det tillades den Samme at forblive i denne Stilling, ikke kommer til alene at beroe paa Enhvers eget Godtbefindende, men underkastes en almindelig Bestemmelse, der, uden at vare ufravigelig Regel, kunde benyttes til at afvcrrge Misbrug. I Henhold hertil, og paa Grund af de Ulemper som Mangelen af et saadant Regulativ kan give Anledning til baade for Observatoriet og Universitetet, fremsatte Professor Olufsen derfor det ovenncevnte Forflag, at Observator, istedetfor at ansattes med kongelig Bestalling, alene konstitueredes, etter og ansattes midlertidigt, saasom paa 3 Aar, hvorved det kunde forbeholdes, at, forfaavidt Omstændighederne maatte give Anledning dertil, Ansattelsen kunde fornyes. Konsistorium, hvis Betcenkning Direktionen indhentede, havde, i Henhold til en af tvende Prosessorer, Konferentsraad ørsted og Ramus, afgivet klaring, som aldeles havd^ bifaldet de af Professor Olufsen fremsatte Grunde og det af ham gjorte Forflag, ligeledes tiltraadt dette, dog saaledes, at Konsistoriet soretrak en Ansattelse paa 3 Aar for en Kon- stitution, der syntes at ville vare mindre passende. Direktionen kunde heller ikke skjonne rettere, end at de af Professoren i Himmellare ansorte Grunde for,, at Iagttageren alene ber ansattes temporart, fortjente al Opmarksomhed, oq Den maatte finde dette'saameget mere passende, som denne Fremgangsmaade netop benyttes med Hensyll til de fleste Assistenter, Prosektorer og andre Medbjelpere ved Universitetets ovrige videnskabelige Indretninger, Musaer osv., med hvilke Observator synes ganske at kunne sattes i Klasse. Jovrigt maatte Direktionen med Konsistorinm holde for at det vilde vare mere passende, at Iagttageren ansattes paa 3 Aal ad Gangen, end al 'an o konstitueredes, og Den formente da, at det rettest overlodes til Konsistorium saaledes at besatte Posten, og at det udtrykkelig burde fa,t,attes, at den afgaaende Beregner kan valges igjen, hvis Omstandighederne dertil give Anledning. 5. . k „s Paa Direktionens herom nedlagte allerunderdanigste Forestilling behagede det Hans Majestat under 3die August allernaadigst at bestemme, a- , c n at Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium herefter ilte stal sast an- sattes med kongelig Bestalling, men indtil videre alene konstitueres af KonMorinm. 38 Aarbog for 1846. Som bekjendt blev ved Fdn. af 30 Dee. 1839 bestemt, at det retslige A^ultet ved Begyndelsen af bvert andet akademiske Aar bar at udkaste og ved Trykken at bekjendt- stjsre for de Studerende en detallieret Studiiplan over samtlige Foredrag benhorende til det Forelcrsningslob som i det sorestaaende Biennium stal vcere tilendebragt. Disse Planer ere paa sine Steder i Aarbogen meddelte, senest den for 1841—16 i Aarb. 1811 S. 56. Da det Tidslob for hvilket den sidstnævnte Plan var gjeldende udlob med Oktober 1816, vilde nu en ny have vceret at approbere sor Tidslobet 1816—18. Men da der ved kongelig Beslutning af 19de Sept. var bleven allernaadigst bevilget Prof. Scheel fri- tagelse sor at bolde Forelcrsninger ved Universitetet saalcrnge hans Konstitution som Gene- ralauditor i Landetaten vedvarede, og Direktionen derved bleven paalagt at drage Omsorg for, at de Forelæsninger som det vilde have paaligget Professor Scheel at bolde midlerti- dige« paa anden Maade besorgedes, og Fakultetet i denne Anledning var affordret Betænk- ning om, hvorvidt de Forelæsninger som det vilde tilfalde Professor Scheel at holde i det sorestaaende Vintersemester, hvis en ny Forelcesningseyklus skulde tage sin Begyndelse, inu- ligen kunde overtages af Fakultetets ovrige Medlemmer, eller hvilken anden Foranstaltning der i denne Henseende maatte vcere at tilraade, indkom Fakultetet med et Andragende hvori samme formente, at Sagen bedst vilde kunne ordnes derved, at Begyndelsen af et nyt Biennium med en fuldstændig Forelcesningseyklus udsattes til Esteraaret 1817, saaledes ar der altsaa vilde komme til at vare fra November 1817 til November 1819. Som Grund herfor bemcrrkede Fakultetet, at samme i det forlobne Biennium bavde maattet favne en betydelig Del af de Krcrster som det ialmindelighed bor kunne regne paa, faafremt Fore- læsningerne behorigen skulle kunne blive suldforte. Professor Larsen havde saaledes i to Semestre, Vmtersemestret 1811—15 og Sommersemestret 1816, vcrret fravcerende ved Provindsialstcenderne, hvilket havde hindret ham i at overtage flere suldstcrndige Forelcrsninger i bemeldte Semestre, ligesom han ogsaa ved en temmelig alvorlig Sygdom i Sommer- semestret 1815 blev hindret i Fu.dsorelftn af de af ham da overtagne Forelcrsninger. Professor Scheel blev, paa Grund af de ham ved allerhojeste Beslutning af 11 Oktober 1814 overdragne Forretninger som Medlem af Kommissionen til Udarbejdelse af en ny Rettergangslov for Armeen, fritaget for at holde Forelcesninger i det forste Halvaar af Bienniet, Vintersemestret 1844—45, og da han i samme Halvaar blev angrebet af en meget alvorlig Sygdom, der gjorde det nodvendigt for ham at foretage en Udenlandsrejse, bavde han paa Grund heraf ej kunnet holde Forelcesninger forend i Sommersemestrel 1816, i bvilket hans svage Helbredstilstand tillige havde forhindret bam fra at overtage saameget Albejde som ellers vilde have vcrret Tilfcrldet. Endelig blev ligeledes Professor I.ie. Bornemann henimod Slntningen af Vinterhalvaaret 1815—16 angrebet af en saa alvorlig Sygdom, at den ikke blot forhindrede ham fra at fuldfore dette Semesters Fore- lcrsninger, men endog svcrkkede ham saaledes, at han maatte standse med de i det paafol- gende Sommersemester 1846 begyndte Forelcesninger strar esterat han havde begyndt dem, og forst efter Feriens Udlob havde seet sig istand til igjen at fortscette samme. Som Folge af disse Sygdomme og andre Forfald og derved foranledigede Afbrydelser af Forelæsnin- gerne, vare ikke ubetydelige Dele af den for det afvigte Biennium bestemte Forelcrsnings- eyklus blevne ufuldforte, nemlig: den paa Studiiplanen for bemeldte Bienninm til Som- merhalvaaret 1845 henlagte 2den Del af dansk Civilret, indbefattende Forpligtelfesretten, Familieretten og Arveretten; den danske Kriminalrets 2den Del, eller omtrent Halvdelen; Romerrettens 2den Del eller omtrent to Trediedele, nemlig Tingsretten, den obligatoriske Ret, Familieretten og Arveretten; og den til Sommersemestret 1815 henlagte specielle Disciplin Soretten. Scm^lige ovrige paa Studiiplanen anforte Forelcesninger og Ovelser vare derimod fuldforte. Da imidlertid de vedkommende Studerende havde et billigt Krav paa, at de ovenmeldte paabegyndte Forelcrsninger fuldfortes, burde dette udentvivl skee, og saafremt samtlige Fakultetets Docenter havde vcrret til sammes Disposition, vilde det og maaste have vcrret muligt, om end saare vanskeligt, at oparbejde de anforte Restancer og derhos at holde de Forelcesninger som maatte blive bestemte til Cyklen for Bienniet l 816—18. Men da Professor Scheel ifolge nysncrvnte allerbojette Befaling var bleven allernaadigst dispenferet indtil videre, og Professor Larsen ved sin Stilling som Stcender- deputeret var forhindret i den forste Halvdel af Vintcrsemestret 1816—17 fra at holde Forelcrsninger, vilde en saadan Oparbejdelse as Restancerne ingenlunde kunne udfores uden ved Hjelp af en eller flere ertraordincrre Docenter. Kunde imidlertid end faadanne erholdes, vilde dog neppe nogen vcere istand til strar i det sorestaaende Semester at overtage de Fore- Retslige Forelæsningsplan. 3^) lcesninger som Fakultetet ikke selv kunde besorge og som dog strar niaatte absolveres, saafremt ikke Forelcesningerne altfor meget stulde opdynge sig til Bienniets sidste Semester, og derved uy Ulemper fremkaldes. Fakultetet ansaae det derfor for rettest, at Begyndelsen af et nyt Bienninm med en fuldstcendig Forelccsningscyklus udsattes til Efteraaret 1847, for at Fakultetet i det nu forestaaende Aar kunde oparbejde de anforte resterende Forelcesninger, hvorhos der natur- ligvis bleve at holde de flere andre Forelcesninger og Ovelfer som ved de forhaandenvcerende Krcefter kunde absolveres i dette Aar, saaledes som den nedenstaaende Plan ncermere udviser, idet uemlig Professor Krieger var villig til, strar r forestaaende Halvaar at overtage Fore- lcesningerne over Romerretten og at fortscette samme i det folgende Halvaar, saafremt Professor Scheel indtil da ikke stulde vcere indtraadt i sine Funktioner ved Fakultetet. Da det forekom Direktionen, at de Studerendes Tarv paa den af Fakultetet fore- flaaede Maade vilde vcere bedst varetaget, og da navnligen Forordningens Forskrift om at C'neyklopcedi og de ovrige for de begyndende retslige Studerende bestemte Forelcesninger skulde holdes i ethvert Vintersemester, ogsaa for det forestaaende Vinterhalvaar ved den foreslaaede Plan vilde blive efterkommet, samt da Direktionen ogsaa iovrigt maatte dele Fakul- tetets Anskuelse om Vanskeligheden, for ikke at sige Umuligheden, af at finde nogen ertra- ordincer Docent der strar stulde kunne paatage sig at holde de Forelcesninger som Fakultetet ikke selv vilde kunne besorge i det forestaaende Biennium, anbefalede Den allerunderdanigst Fakultetets Forflag, og det behagede derester Hans Majestcet under 10de Oktober aller. naadigst at bemyndige Direktionen til at approbere en Forelæsningsplan ved det retsvidenskabe- lige Multet for de tvende nceste Semestre fra November 1846 til November 1847 og forst ved sidstncevnte Tidspunkt allerunderdanigst at forelcegge det i Forordningen af 30 December 1839 befalede Udkast til en suldstcendig Forelæsningsplan for det derefter folgende Biennium fra November 1847 til November 1849. Den af Direktionen efter allernaadigst Bemyndigelse approberede Plan er folgende: Vintersemestret 1846—1847. Eneyklopcedi. Danst obligatorisk Ret. — Familieret. Romersk Tingsret. Sominerseinestret 1847. Danst Arveret. Romersk obligatorisk Ret. .—- Familie- og Arveret. Danst Criminalret li. . Positiv Folkeret. Kirkeret. Soret. Statistik l. statistik II. ^ Skriftlige theoretiste Ovelser. Praktiske Ovelser. ^ Priste Ovelser. Allerede tidligere, nemlig i 1834, havde Konsistorium, med Hensyn til Ordens Over- boldelse ved Indtegningen til de akademiske Forelcesninger, trnffet Foranstaltning t.l at Lektionskatalogen kunde udkomme til bestemte Tider, og overdraget en enkelt Pro- fessor den ncermere Besorgelse af dens Udgivche*). Imidlertid fandt allerede i Aaret 1843 et af Konsistoriets Medlemmer sig foranlediget til at^ andrage paa, at Konsistorium vilde uducevne en Kommitte til nojere Undersogelse af, hvorledes Lektionskatalogens Udgivelse knnde indrettes paa den hensigtsmæssigste Maade, idet ban bemcerkede, cst berved altfor meget savnedes den onstel.ge Orden og Form: Rektor, Dekanns i det philosophiske Fakultet, Prof. Madvig, tilligemed saa mange as cons.5to.u.Ie» som bavde L^st oq Lelligbed dertil, delte Korrekturen imellem sig; stor Uregelnmv,lgbed og °f d- ...kM de c.«>° Pr°s-«s°.°rs Annals.,' i Katalogen faldt strar i Ojnene ved et flygt.gt Overblik af samme; mange Professorer udsatte Meddelelsen af deres Forelcesningstimer langt over den fastsatte Ternnn; hvo der stulde betragtes som den egentlige Udgiver af Katalogen og bcere Ansvaret sor mdlobne Urigtigheder, kunde ikke sees af et Skrift der udkom uden Angivelse af, fra hvem det h.drorer. ) Se Akd. Tdd. u. S- 40 Aarbog for 1846. Efterat denne Sag i langere Tid havde varet under Forhandling, har Konsistorium vedtaget og ved Trykningen for samtlige Professorer bekjendtgjort folgende Regler angaaende Lektionskatalogens Udgivelse og Indretning. Foranlediget ved et i sin Tid af et af Konsistoriums Medlemmer fremsat Forflag til en hensigtsmæssigere Indretning og Udgivelse af Lektionskatalogen, hvilket derefter har varet afgivet til Behandling af en Kommitte, hvis Betankning har varet fremlagt i Professorernes Forfamlingsvarelse. sor at disse kunde sremsatte deres Bemarkninger ved samme, har Konsistorinm vedtaget folgende Regler med Hensyn til Udgivelses- maaden og Indretningen af Lektionskatalogen. I. Med Hensyn til Udgivelsesmaaden har man besluttet: at Lektionskatalogens Udgivelse overdrages til en dertil valgt Professor, som alene har at besorge Trykningen, saa at Ingen anden i den Anledning er befojet til at satte sig i Forbindelse med Trykkeriet; at derfor samtlige Docenters Anmeldelser gjennem Dekanerne blive at indsende til ham; at han bor vare ansvarlig for, at Katalogen er udgivet senest respektive den 20de Oktober og 20de April, og at derfor Forelasnings- annoncerne til ham bor vare indgivne inden den 10de Oktober eller 10de April, efter hvilken Tids Forlob han ej skal vare forpligtet til at modtage uogeufomhelst Anmeldelse eller Forandring. II. Med Hensyn til Katalogens Indretning har man vedtaget solgende Regler: 1. Hvad Formen an gaaer: at Docenterne som hidtil ordnes efter Fakulteterne, saaledes at alle fast ansatte Larere forst anfores i en Klasse efter deres Anciennitet, og derefter som en sarskilt Klasse Privatdocenterne, saavelsom de der, uden at vare fast ansatte, paa Grund af et eller andet Forhold holde akademiske Forelasninger; at i Lighed hermed, som hidtil, Pastoralseminariets Forelasninger blive at fatte som en sar- egen Afdeling efter det theologiske Fakultets, samt at det polytekniske Instituts Forelasninger, hvilke for Fremtiden ogsaa blive at indrykke i den latinske Katalog, sattes efter samtlige Universitetets; at der til de fastansatte Laieres Navne ej sojes andre Titler end de der angive Vedkommendes akademiske Embedsstilling og Grad, den forste ved Beteg- nelserne ?. O., p. L. og Lektor, i det philosophiske Fakultet endnu med Tilsojelse af det Specialfag hvori Vedkommende er ansat, den sidste derved, at vi-., l^ic. og Uag. sattes foran Docentens Navn, saafremt Graden er erhvervet i det Fakultet i hvilket hau optrader som Docent, i det modsatte Tilfalde derimod bagefter, hvorimod det ej sarligt bliver ac tilkjendegive, om Graden er erhvervet ved Kjobenhavns eller ved et sremmed Universitet; at ved de Larere der ej ere fast ansatte ved Universitetet, angives deres Embedsstilling; at Anmeldelsen af Forelasningerne skeer saaledes, at Docenternes Navne sattes afsondrede og under samme i sarskilte Afdelinger de af dem anmeldte Publika, Privata og Privatissima, i den her anforte.Orden, og betegnede ved adskillende Tal; at al Brug af udmarkende Typer bortfalder, og at i Maaden hvorpaa Dage og Timer m. v. angives Ensformighed i det Hele iagttages, hvad Timeangivelserne isardeleshed angaaer, saaledes at Timen i den latinske Katalog kun angives ved et Tal, hvorimod Udtryksmaaden og Stilen i Anmeldelserne overlades vedkom- mende Docent selv. 2. Hvad Indholdet angaaer: at de Forelasninger som as nogle blandt Universitetets < Professorer holdes ved den polytekniske Lareanstalt, ej anmeldes under det philosophiske Fakultet; at der, foruden Anmeldelsen af Forelasninger og Ovelser, i Lektionskatalogen gives Meddelelser om de literare og andre Hjelpemidler, s. Er. Bibliotheker, Musaer osv., hvilke Universitetet tilbyder, med Angivelse af den Tid og Maade paa hvilken de ere til Afbenyttelse for de Studerende. Konsistorium den 11te Marts 1846. Del er Professor Madvig til hvem det, ligesom og tidligere, er overdraget at besorge Fortegnelsens Trykning og Udgivelse. Professorernes Rejser m. v. 41 I Anledning ns et derom af Etatsraad Molbech indgivet Andragende og paa Direk- tionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling, hvorved blandt Andet toges Hensyn til, at det Videnskabsfag hvori han er ansat, nemlig Litercerhistorien, ester det ny Normalreglement ikke lcrngere horer til de i det philosophiae Fakultet normerede Fag, blev ved kongelig Beslutning af 23de Januar 1846 allernaadigst forundt Etatsraad Molbech Tilladelse til fra det ncrste Sommerhalvaars Begyndelse ikke at holde flere eller andre Forelæsninger ved Universitetet, end saadanne hvortil han selv inaatte finde Kald eller Anledning, mod at han anvender der derved vundne storre Otium til Arbejder i den danske Literatur og navnligen dens historiske Del. —- I Anledning as et as Professor Clausen indgivet Andragende om at den ham under 25de April 1845 allernaadigst bevilgede Rejsetilladelse (hv. s. Aarb. 1845 S. 21) maatte sorlcrnges indtil den Tid da han skulde deltage i Stænderforsamlingen, da han ellers, efter at have begyndt sine Forelæsninger, kort efter vilde nodes til atter at afbryde dem, blev det under 3die April allernaadigst tilladt, at bemeldte Rejsetilladelse maatte for- langes indtil )uli Maaned, faaledes at det under hans Fraværelse overdroges Prof. Her- mansen fremdeles som hidtil at eraminere ved de sorestaaende theologiske Eramina. — Bed kongelig Beslutning af 15de Maj blev paa en af Direktionen nedlagt, ved et Andragende fra Prof. Madvig foranlediget, allerunderdanigst Forestilling Professoren allernaadigst fornndt Tilladelse til i den sorestaaende Sommer at tilbringe, foruden den almindelige Sommerferie, omtrent 3 Uger af Maanederne August og September paa eu Rejse i Tyskland, hvorhos dertil blev ham tilstaaet en Understottelse af 400 rb., at udrede af Reservesoudeus disponible Renter under Budgettets 8de Post. —- Ligeledes blev under samme Datum Professor (Dlufsen, efter derom indgivet allerunderdanigst Ansogning, allernaadigst forundt Tilladelse til at foretage en Rejfe i flere videnskabelige Ojemed til Himmelkiggene i Altona, Gotha, Mynchen, Berlin og Konigsberg, faaledes at der til Bestridelsen af de dermed forbundne Udgifter vilde vcere at anvise ham 400 rb. as den for det bimmelinaalelige Taarn for 1846 normerede Sum, mod at der, forfaavidt saadant ved Aarets Udgang maatte vise sig nodvendigt, blev at tilstaae denne Konto et ertraordincert Tilskud af Universitetets Reservefond. — Professorerne Konferentsraad Vrfted og Forchhammer besogte ved Hjelp af en allernaadigst tilstaaet Understottelse (dog ikke fra Universitetet) i Sommerens Lob det engelske Naturforsker-Mode i Southampton, hvorved Rejsen, der tiltraadtes ved Sommer- feriens Begyndelse, lagdes over Paris og London; paa Tilbagerejsen besogte de Natnr- forskermodet i Kiel. I det sidstncevnte deltoge ligeledes Professorerne Eschrichr og Steen- strup ved deres Tilbagekomst fra lcengere Rejser. De to Sidstncevnte benyttede tillige Rejsen til at gjore Indkjob og Anskaffelser for de vedkommende Musceer. De to Forst- ucevntes Forelcesninger bleve med Direktionens Tilladelse tildels sluttede af de polytekniske Kandidater Holten og Iohnstrup. Ogsaa Professorerne Levy og Sommer bivaanede Naturforskermodet i Kiel efter dertil erholdt Tilladelse, hvorved den Sidstncevnte, som til en noget lcengere Rejse benyttede bele September Maaned, istedetfor denne anvendte Oktober til Slutningen af sine Fore- lcesninger. — Etatsraad Vang foretog i 8—10 Uger fra Midten af Zuli en Rejse til Ud- landet, navnligen for at gjore sig bekjendt med flere offentlige Medicinalanstalter, Daare- og Fødselsstiftelser m. m. — I Slutningen as Aaret tiltraadte Professor Levy en Rejse til England og Irland for at gjore sig bekjendt med nogle af de mcrrkeligstt Fødselsstiftelser der. — Ester derom indgivet Andragende fra Professor Schouw bevilgede Direktionen under 12te Maj at ban, for at kunne til Styrkelse af hans vaklende Helbred tilbringe en lcrngere Tid paa Landet end Ferietiden, maatte i Sominerhalvaaret rette Afholdelsen af sine Forelcesninger efter sin Helbredstilstand og Lcegens Raad. Dekanatet i det gudSvidenskabelige Fakultet tilfaldt for Aaret 1816 Professor Elausen, men paa Grund as dennes Fravcerel^e, dels ved sit Ophold i Udlandet, delv ved Stcendersorsamlingen, besorgede Prosessor Scharling Dekanatsforretningeine i den stolte Del af Aaret. Begge Professorer bleve derefter enige om at den Sidstncevnte vedblev Forretningerne indtil Aarets Slutning og at Professor Elausen overtog Dekanatet sor Aarer 42 Aarbog for 1846. 1847, som ellers fluide have tilfaldet hin, hvilken Overenskomst Konsistoriet bifaldt ved Skrivelse as 10de Oktober. De sorfljellige videnskabelige Samlingers og Jnftituters Tilstand og Virk- somhed i 184K. Direktøren for den botaniske Zave Professor Schouv androg i en i Esteraaret indkommen Skrivelse, at det i Haven varende crldre Vcerthus, uagtet det, esterat de tvende overensstemmende med allerhojeste Beslutning af 30te ^.uni 1843^) opforte ny Vcrrthufe vare fuldforte, blev underkastet en sorelobig Jstandscettelse ved Hjelp as Havens egne Jndtcegter, hvorved de væsentligste Mangler for en Tid bleve afhjulpne, dog nu befandt sig i en saa brsstfa'idig Tilstand, at en Hovedforbcdring af samme umulig vilde kunne udscettes lcrngere end til Sommeren 1847. Efter optaget Overflag vilde Omkostningerne herved ndgjore 4150 rb., men Professoren havde tillige ladet forfatte Overflag over, bvad der vilde medgaae, hvis man i Forbindelse med Hovedistandsættelsen foretog en Ombygning af Husets Forside, hvorved det vilde blive noget bredere og hojere. Dette Overflag belob sig til 62L3 rb. eller omtrent 2075 rb. mere end det andet, hvorved dog var bemcerket, at der ikke ved Hovedistandsættelsen, saaledes som ved Ombygningen, var gjort Regning paa at forsyne denne Del af Huset med et Varmeapparat til Ophedning med Vand, hvilken kostbarere Indretning det syntes mindre passende at soretage i et Bom- hus der dog efter Reparationen neppe vilde vare lcengere end 10 Aar. Forfljellen imellem den blotte Hovedreparation og Ombygningen blev med Hensyn hertil knn omtrent 1500 rb., ligesom det var af megen Vigtighed, at der ved den sidstnævnte vandtes ej alene en solidere og varigere Bygning, men ogsaa noget mere Plads, hvortil Haven iscer var meget trangende. Professor Schouv anbefalede derfor meget den ommeldte partielle Ombygning af Vcrrthuset fremfor den blotte Hovedreparation; og da Haven ikke paa nogen Maade vilde kunne afholde Omkostningerne af de for den normerede Jndtcegter, androg han paa, at Ombygningen maatte foregaae i Sommeren 1847, saaledes at den kalkulerede Bekostning udrededes ertraordincrrt af Universitetet. Uagtet det nu, som af Kvcestor i en af ham afgiven Betcrnkning var yttret, for Universitetet, hvis Formuetilstand endnu ikke tillader at ashjelpe de betydelige Savn ved de andre med samme forbundne videnskabelige Indretninger, kunde synes betcenkeligt, til et Institut der havde modtaget flere meget store ertraordincrre Summer nu atter at yde et saa betyde- ligt Offer, maatte det paa den anden Side betcenkes, at Universitetet, med Hensyn til den yderst sorfaldne Tilstand hvori Vcrrthuset befandt sig, der paatrcengende og uopscrttelig fordrede den foreflaaede Forbedring, ved at ncegte denne Hjelp vilde gjore det nodvendigt sor Haven at nedlcegge Vcerthuset, til storste Skade for Havens Ojemed. Jovrigt antog Kvcestor, at Overflagssummen sor den mere udvidede Plan — der sormentligen burde soretrcekkes for den mindre —, med Hensyn til de hojere Priser paa nogle af Bygnings- materialerne, rigtigst burde forhojes til 6500 rb. Saafremt nu det attraaede Tilskud fra Universitetet bevilgedes, formente ban, at Summen maatte vcere at afholde as Universitetets Overskud for 1846, der paa Grund af de hojere KapitelStarter vilde blive betydeligt storre end der i Budgettet var kalkuleret. I Henhold til denne Kvæstors Erklæring havde Kon- sistorium anbefalet den foreflaaede Ombygning af det omhandlede Vcerthus, saaledes at den fornodne Sum, 6500 rb., udrededes som af Kvcestor soreflaaet, og Ombygningen forovrigt foretoges i Sommeren 1847. Jfelge de ovenfor forklarede Omstændigheder fljonnede Direktionen beller ikke rettere, end at der var tilstrcekkelig Anledning for Universitetet til ved denne Lejlighed at komme den botaniske Have til Hjelp med den til Vcerthusets Ombygning fornodne ^um, idet Direktionen ligeledes med Kvcestor og Konsistoriet maatte finde, at Ombygningen^ burde soretrcekkes for den mindre gjennemgribende Hovedistandsættelse; og da den kongelige Finans- deputation havde erklceret, at Samme Intet fandt at erindre imod, at den ovenncevnte Sum afgaves af Universitetets Overstud, blev det af Direktionen allerunderdanigst indstillet og ved kongelig Beslutning as 18de December allernaadigst tilladt, at den botaniske Haves celdre Vcerthus maatte i Sommeren 1847 gives den af Professor Schouv foreflaaede Hoved- reparation i Forbindelse med Ombygning af dets Forside, samt at hertil maatte anvendes et Belob af indtil 6500 rb., der bliver at udrede as Universitetets Overskud for Aaret 1846. ") Aarbog 1848 S. 42. Den botaniske Have. 43 — El! vcerdifuld Forsgelse af sine Samlinger har Haven i 1846 modtaget ved Gave af Professor Liebmann. I Aarbogen for 1842 S. 63 f. er omtalt den Forogelse som Haven dels havde modtaget, dels havde i Vente ved den af Gartner Ruthsack og davcrrende Studiosus Liebmann foretagne merikanske Rejse, og det blev navnligen bemcerket, at af de af Sidstnævnte hjembragte torrede Planter vilde idetmindste et Eremplar af hver Art tilfalde Haven, som Vederlag for den ham tildelte offentlige Understøttelse, hvorimod da og en Del af Omkostningerne ved Forsendelsen vilde falde Haven til Last. Ved en Skrivelse af Juli 1846 underrettede Prof. Liebmann Prof. Schouw om at han, istedetfor at aflevere enkelte Eremplarer, havde besluttet at stjanke den botaniske Have den hele store og vcerdisulde Samling, hvilket Tilbud i bojeste Maade var fordelagtigt for Haven. Men heraf fulgte da og, at denne ikke kunde faae nogetsomhelst Krav for de paa Samlingernes For- sending anvendte Omkostninger, og at altsaa Prof. Liebmanns Forskud til Rathsack (se anf. St. S. 64), forsaavidt det ikke var belalt, vilde blive at tilbagebetale, hvilken Rest efter nojagtig Beregning udgjorde 229 rb. Dels ved denne Udgift, dels ved nogle andre aldeles ertraordincere Udgifter, navnligen til Anskaffelse af nogle kostbare Vcerker for Bog- samlingen, kom Haven i Underbalance, som man af nedenstaaende Regnflabsoversigt vil erfare, hvilken Direktionen endnu for denne Gang tillod at maatte overfores til 1847, fas- tedes at den forlods afholdes af Normalfummen for dette Aar. — Haven har i 1846 haft folgende Jndtagt og Udgift: 2. Indtwgter. Den normerede Sum................... Overskud af BiilowS Legat..............- - For solgte Dubletter af Boger................ Refusion fra Mynten i Anledning af nogle Vandrender, samt for Sal- get af BIv ...................... Udgifter. Aar Normal- Reqlement. Lenninger: Den botaniske Gartner........rb. Assistenten............^ Havens Kultur: ». Lonninger: 1ste Mcdbjelper......... 3 andre Medhjelpere.......^ 2 Elever............^ ^ Materialsnedkeren........ Fyrboderens Len og Nattevagt . . - 215 — Faste Arbejdere......... Lugekonen...........^ Extra Arbejdere......... sk. 600 rb. - 400 — st- 32 64 56 300 rb. 626 — 200 — 216 — 206 - 720 — 82 - 140 - b. Jord, Gjedning, Bark ................ e. Brcrndsel................... ug-r de i>0 rb. ttte blevne anviste, men bj-msaldn- til Reservefonden. i!ig-l-d-S var da mgen Best'-v-ll- af dm nat.,rbistorisie Prisopgave i I84S indkour. den til Pr«m>. herfor b-stenrte Udg,s. ,kke bleven anvendt Derimod er -s den til Understol,eiser f°r Studerende bestemte A,deling af Legatet en Understvltclsesrortion as 50 rb. bleven tildelt en ^tndneiide. Legatets Reservefond, d-r, sa-led-s son, i s°rr, Aarg. (S. berettet ved udgangen af 1845 bavde ndgjvrt Z400'b., men hvoraf d°g senere tg.en fvrbrugte- tOV havde i ,8tS bast en Tik«, af SOV 'b. i kongelige Obl,g°„ou-r. hvorved den s-aledeS ved Aarets Udqang var steget til 5S00 rb., n.en bera, er atler . Begyndelsen af 1847 med Grev MoltleS San,tykke forbrugt 100 . b. Nl det st-nartltge Nuscrum. Reservefonden havde nemlig, foruden sin egen Rente.ndtagt . . . ^........rb. - ,r. NVAfd-N 200 - - - - Icn Asteling' ^Hovcdbm?^ 'begge Musaerne.^ de ogsaa i 1846 »an-endte ^ ^ ^ - dyrarilize Mus-.m »dl-mm-nd- ^ ^ ^ ^ - de» u-a--,,d>-D-t -f ^ ^ Aarets Jndtagt, vedkommende det dyrartlrge Musaum.......' ' 645 rb—8fl for hvilken Beholdning ere indkjobte de ovennavnte 600 rb. i kongelige Obligationer. Ifr. forr. Aarz. S. ff. 4« Aarbog for 1846. — Efterat der ved Normalreglementet af 1844 var bestemt et aarligt Tilskud fra Uni- versitetet af 700 rb. til to af den brugsvidenssabelige Læreanstalts Laboratorier, hvilket derefter, overensstemmende med de fra Anstaltens Bestyrelse indkomne Forflag, var bleven fordelt saaledes mellem de to paagjeldende laboratorier, at det ene af dem, det saakaldte 1ste Laboratorium, havde faaet 450, det andet, det senest oprettede eller saakaldte Zdie La- boratorium, de ovrige 250 rb., indkom ikke lange ester fra Bestyreren as det forstncrvnte. Professor Zeise, et Andragende hvori han bemcrrkede, at han dels i sit i Anledning as Normalreglementets Udarbejdelse indgivne Fol-siag havde ansat den Sum han ansaae som et passende og nodvendigt Tilskud til Laboratoriets Fornodenbeder, til et noget hojere Belob end det der nu, overensstemmende med de fra Anstaltens Bestyrelse og Konsistorium ind- komne endelige Forflag, var bleven det tilstaaet, dels udtrykkelig bavde gjort opmcerksom paa, at det forlangte Tilskud kun under den Forudsætning kunde vcrre tilstrækkeligt, at La- boratoriet forsynedes med et velindrettet Husrum og blev nogenlunde godt udstyret med Varer, Præparater og Instrumenter. Da han imidlertid nu ved Normalreglementet alene bavde faaet den ovennævnte, noget under det hvorpaa han bavde andraget indskrænkede. Sum til Laboratoriets ordincere Fornødenheder, men Intet til Forbedring af Husindret- uingen, og da som Folge heraf endnu som for Forelæsninger, praktiske Ovelser og praktiske (framina tildels maatte holdes i et og samme Vcrrelse, og ligeledes endnu mange af In- strumenterne, af Varer og Prcrparater, maatte sammenstuves paa hojst ubekvemme og upassende Steder, androg han paa, at et ertraordincrrt Tilskud af indtil 800 rb. maatte tilstaaes Laboratoriet til at bestride de nodvendige ertraordincere Indretninger i dets ind- skrænkede Lejlighed. Senere indskrænkede Professoren dog sin Begjcering til en noget mindre Slim, idet de Forbedringer som maatte ansees for de mest paatrcrngende og uundværlige, navnligen Indretning af et Aflukke ved Skorstensrummet i Auditoriet til Asboldelse af skadelige Dampe fra Vcerelset, Indretning af et lignende Aflukke i Erperimentervcrrelset, Anbringelse as endel Skabe, Borde og Stole med flere Jnventariistykker i Auditoriet. Ana- lyservcerelset og det nederste Prcrparationsvcrrelse, vilde kunne udfores for 479 rb., hvilken Sum ban saaledes indstcendigen anholdt om at maatte tilstaaes Laboratoriet i det auforte Ojemed. I en af Konsistorium berover indhentet Betænkning fra Kvastor havde denne bemcrrket, at da Universitetet, ved at bidrage 450 rb. aarlig til Laboratoriets Fornodenbeder, udreder af den hele for samme normerede Sum de tre Tiendedele, maatte det synes, at saafremt dette Bidrag stod i tilsvarende Fvrbold til den Nytte Universitetet har af Laboratoriet, burde dette heller ikke vcrgre sig ved, i samme Forhold som til de ordincere ogsaa at bidrage til Laboratoriets ertraordincere Fornodenheder; men da hin Forudscrtning ikke syntes at vcrre tilstede, idet efter indbentet ncermere Oplysning for Tiden foruden Brugsstuderende og Pharmaeevter kun en Studerende deltog i Laboratoriets Benyttelse, og da derhos flere af Universitetets egne Jnstituter formedelst Mangel af tilstrækkelige Pengemidler maatte savne meget paatrcrngende Forbedringer, antog Kvcrstor ikke at der var tilstrcrkkelig Anledning for Universitetet til at komme Lcrreanstalten til Hjelp med noget Bidrag til de ombandlede Forbedringer, men at den forlangte Sum burde afholdes af Lcrreaustalten selv. Men da det ester dennes husholdelige Forfatning vilde vcere umuligt for den, paa engang at udrede Summen, troede Kvcrstor, at der med Hensyn hertil maaske kunde vcere nogen Grund for Universitetet til at komme Læreanstalten til Hjelp med et rentefrit Laan, bvilket, forsaavidt det ikke knude tilbagebetales af Laboratoriets Normalsum, formentligen paa den for Lære- anstalten mindst folelige Maade kunde afdrages ved Hjelp af Renterne af den Kapital der er begyndt at opsamles for de indkomne Rekognitioner for Apotheker-Privilegier. Ved at fremsende Professor Zeifes modificerede Andragende tilligemed forncrvnte Be- tcrnkning af Kvcrstor, erklcrrede Konsistoriets Majoritet sig af den Formening, at Laborato- riets ringe Sogning af Studerende ved Universitetet vel ilke i og for sig, men i Forbin- delse med den Omstcrndighed, at Universitetet for Ojeblikket manglede Midler til at afbjelpe vcrsentlige Savn ved flere af sine egne Indretninger, maatte gjore det utilraadeligt at tilstaae den brugsvidenskabelige Lcrreanstalt noget ertraordincrrt Tilstlid til de ombandlede Forbedringer, bvorimod Majoriteten med Kvcrstor antog, at der kunde vcrre Anledning til at komme Lcrreanstalten til Hjelp med et rentefrit Laan, om bvis Tilbagebetaling der ncrrmere maatte forbandles med Anstaltens Bestyrelse. En Minoritet i Konsistorium havde dog forment, at Universitetet ikke burde blive staaende herved, men tilstaae et passende Bidrag til denne ertraordincere Udgift. Da Direktionen i det Hele maatte tiltroede den af Kvcrstor og Konsistoriets Majoritet Universitetets Samlinger. 47 yttrede Anskuelse, og derhos mente at Læreanstalten endog vilde vare bedre tjent med at kommes til Hjelp paa den foreslaaede Maade ved at tilstaaes den sornodne Sum som rente- frit Laan, end ved et forholdsmæssigt Bidrag, da det udentvivl i sidste Fald vilde blive den vanskeligt at tilvejebringe den ovrige Del af Summen, og da heller Intet sandtes at erindre ved den af Kvcestor foreslaaede Maade at tilbagebetale Laanet, hvorved dette, hvis den hele Rente af den af de omhandlede Kjendelfer opfamlede Sum, der allerede udgjorde 2100 rb., dertil anvendtes, vilde kunne berigtiges i o eller 6 Aar, nedlagde Direktionen overensstemmende hermed allerunderdanigst Forestilling, og det behagede derester H. Maj. Kongen under 13de Novb. allernaadigst at tillade, at der til Udforelse af de ovenncevnte Forbedringer ved den polytekniske Læreanstalts 1ste kemiske Laboratoriums Lokale og Inventarium udbetales Læreanstalten as Univer- sitetets Kasse et rentefrit Laan af indtil 479 rb., faaledes at Laanet afbetales ved Hjelp af Renten af den for Læreanstalten opsamlede Kapital as de for Apotheker- Privilegier indkomne Rekognitioner. Ved en Skrivelse af 12te Jan. 1847 har Direktionen ester Forflag fra Anstaltens Bestyrelse bevilget, at Afbetalingen maa afholdes alene af Laboratoriet selv, og skee paa den Maade, at et Belob af 28 rb. aarlig som Laboratoriet ifolge tidligere Bestemmelse bar at udrede til Læreanstaltens Ertrafond saalcenge indtil en tidligere det vedkommende Udgift var dcekket, hvilket formentes endnu at ville vare i 6 Aar, nn maatte foreges med 30 rb. aarlig, faaledes at Laboratoriet afbetaler 58 rb. aarlig, hvoraf de 28 rb. i det ncevnte Tidsrum anvendes efter foranforte Bestemmelse og ikkun 30 rb. afbetales paa den ny Gjeld, men derester alle 58 rb. anvendes til sidstnævnte Afbetaling, alt at regne fra Begyndelsen af 1847. _ I forr. Aarg. (S. 17 f.) er meddelt Underretning om den Forbedring som var tilstaaet det UvSlig-dyrssillelige Musceum ved nogle forandrede Indretninger ved dets Hus- rum, hvortil ved kongelig Beslutning af 9de Aug. var bevilget en Sum af indtil 1100 rb. af Reservefondens disponible Renter. Efterat Arbejdet var udfort, befandtes det imidlertid at den bevilgede Sum var bleven overskredet med 189 rb. 52 sk., hvilket fornemmelig havde sin Grund i nogle Arbejder etter Anskaffelser der vare ivcrrksatte udensor Overslagene, saasom en ^ernvask og en i den ny Kvistlejlighed opsat Kakkelovn m. v. Men foniden denne Overskridelse vare flere ertraordincere Udgifter for Musset foranledigede ved Nødven- digheden af at beskytte Gjenstandene i Muscret under Arbejderne i Lejligheden, og ved deres midlertidige Flytning og senere ny Opstilling, samt ved den derefter foictagne Omvldning af det hele Musceum efter en ny Plan, som ifcer blev nodvendig ved ^Lejlighedens Forogelse med Vcrrelfet under Taget, der bestemtes sor de hvirvellose Dyr; en ny Forlegne!,e blev tillige udarbejdet. Udgifterne ved alle disse, tildels ikke forudselige, Arbejter, hvortil endnu vaie komne nogle Sendinger fra Oronland, Island og Bestindien, ligesom en udmceiket ^ejligl td havde tilbudt sig til at erholde en scerdeles »or, frist Kvcelerflange, hvilke Gjenstande alle fordrede hurtig Prcrparation ved fremmed Hjelp, da Muscrets egne )llbej^ere havde fuldtop at gjore med Mufcrets Ordning, vare oplobue til 400 ib., cg efteiat ^.iiektionen deioin havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev det under 27de Marts 1846 allernaa- digst tilladt, at dels de sorstncevnte 189 rb. 52 sk. maatte udredes af Reservefondens Renter for 1845, dels et Tilskud af 400 rb. tilstaaes Mufceet af samme Budgets,um som Tilskud til dets Udgifter i bemeldte Aar, hvorhos det dog blev paa ny at betyde Mufceets Bestyrer, at han for Fremtiden paa det Nojeste har at holde sig Normalreglementet for samme efterrettelig. . ^ ^ < Da Professor Eschricht senere havde anholdt om, at det paa den Rej,e han onskede at foretage til flere af Evropas stcrre Stceder, navnligen i England og Tyskland, maaske og Frankrig og Holland, for at gjore sig bekjendt med de dervcerende Muscrer for den sammenlignende Skilningslcrre og Livslarm, maatte gjores ham muligt at benytte de Lejlig- heder som rimeligvis vilde frembyde sig til at gjore Erhvervelser for Muscret, ved at der tilstodes dette et storre Tilskud til Jndkjob, ester,om herlil Intet kunde haves tilovers as den normerede aarlige Slim naar denne uuder ingen Omstændigheder turde overffndes, hvilket Tilskud formentlige« idet.nindste maatte vare 400 rb., og da Konsistoriet bavde an- befalet dette Andragende, blev det paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling under 20de )uni fremdeles allernaadigst tilladt, at der undtagelsesvis maatte as Reservefondens disponible Renter sor 1846 udredes et Belob af 400 rb. som Tilsind Ul Normalsummen for det oftncrvnte Musceum, for at Professoren Paa sin forehavende Rtj,e kume fcrtteS istand til derved at gjore Jndkjob for Muscret. 48 Aarbvg for 1846. — Efter derom indkommet Andragende fra Professor Eschricht, har Direktionen i Begyndelsen af 1847 bevilget, at der af den til Mufceernes Offentliggjorelse bestemte Nor- malsum maa for 1846 tildeles det oftncevnte Musceum 50 rb. i Anledning af dets fore- staaende Aabning for det storre Publikum. -— Ved kongelig Skrivelse af 28de Febr. blev det Direktionen alleinaadigst tilkende- givet, at det var paalagt Direktionen for det kongelige Musceum for Naturvidenskaberne, at beordre Overinspektoren for bemeldte Musceum tilligemed Inspektorerne, bver for sin Afde- ling, at sammentræde med Prof. Forchhammer for den stenartlige og Prof. Steenstrup for den dyrartlige Afdeling af Universitetets Musceum, i den Hensigt, saavel af det konge- lige, som af Universitets-Musceets Samlinger, Dubletter og Forraad at udvcelge en Sam- ling af indenlandske Pattedyr, Fugle, Fifle, Dobbeltlevere, Krybdyr, Bloddyr, Skaldyr, Konkylier og Insekter samt ^ordstoffer og Forsteninger, som kunde sendes til Kiel, sor der at tjene til Afbenyttelse ved den forestaaende Forsamling af Naturforskere i September Maaued. Og paalagdes det allernaadigst Direktionen at tillcrgge Professorerne Forchbam- mer og Steenstrup den i saa Henseende sornodne Ordre. Bygningsvæsenet angaaende er meget Lidet at bemcerke for dette Aar. At den store Hovedistandsættelse af Regensens Indre i 1846 er bleven snldfort, er allerede antydet i forrige Aargang. De enraordincere Summer som dertil efteihaanden ere bevilgede, ere paa sine Steder i Aarbogen angivne (1843 S. 30, 44 S. 40, 45 S. 22, 156): med Indbegreb af en Sum af 1481 rb. 52 si. bvormed Overslagene vare blevne overskredne, og som ved kongl. Beslutning af 5te )uni 1846 tillodes at maatte udredes af Kommunitetets Overstud for 1845, udgjorde disse Summer ialt omtrent 8000 rb., hvorhos dog desuden en betydelig Del as Udgiften er gaaet ind under den ordi- ncrre Budgetsfum til Kommunitetets Bygningers aarlige Vedligeholdelse. — I det sorrige haandlcrgelige Akademis ZZygning er foretaget en Forandring hvorved er tilvejebragt en Zsresal mere, foruden den dervcerende aldre, fom ikke lcrngere var tilstrækkelig. .De Lægestuderendes daglige Tilstedeværelse i Frederiks og Almindeligt Hospital i Morgentimerne havde gjort, at Formiddagssorelcesningerne lidt efter lidt havde samlet sig i Læreanstaltens Lejlighed, hvor der kuu fandtes en ForelceSningssal. De fleste Fore- lcesninger vare endog bundne til dette Sted, fordi de her havde deres hele Apparat, Kada- ver«, Instrumenter, Bandager, legemsiillelige og fygedommelige Samlinger; de enkelte Forelæs- ninger som ikke havde dette Apparat nodigt, men hvortil Formiddagstimer afbenyttedes, holdtes ligeledes her, fordi de Studereude ikke kunde gaae fra den ene Ende af Byen og tilbage igjen for at bore de paa hinanden folgende Foredrag. De eneste Docenter som holdtes tilbage paa Universitetsbygningen, vare Professorerne, Eschricht og Otto, som havde deres Apparat der paa Stedet, nemlig de physiologiske og pharmakologiske Samlinger, og disse to benyttede Eftermiddagstimerne. Da faaledes Akademiets Forelcrsningssal benyttedes af alle de ovrige Docenter, med Undtagelse as Prof. Levy, der hidtil havde bast et eget Auditorium paa Fødselsstiftelsen, hvilket imidlertid nu ogfaa under dennes Ombygning var ham berovet, og da en ny anatomisk Docent kunde ventes snart at komme til, var det klart, at der havdes en meget folelig Trang til et nyt Auditorium, og da hertil havdes det fornodne Husrum, idet den Instrumentsamlingen hidtil anviste Lejlighed hertil bekvemt kunde onidannes og tvende hidtil ubenyttede Vcrrelser indrettes for bemeldte Samling, blev efter Forslag fra Fakultetet denne Forandring i Juleferien ivcerksat for en Sum af ialt 412 rb. 82 si. — Om de ved )?alkendorss Aollegium foretagne Bygningsarbejder vil findes den fornodne Beretning nedenfor i Afsnittet om Legatvcesenet. Bestemmelser og Forefald vedkommende Konsistorium og de Studerende. I Fortsættelse af den i Aarbogens forr. Aarg. S. 36 meddelte Oversigt over de Skolelærerkald paa Universitets- og Rommunitetsgodserne hvortil konsistorium har Aaldsret, bliver her at tilfoje, at da der i Tronninge By under Kundby Sogn, Konsistoriums Kaldsret m. m. 49 Holbek Amt, i 1846 er oprettet en ny Skole, er ifolge heraf Knndby Skoledistrikt, bvortil Kirkeejeren hidtil i Medhold af Z 50 i Fdn. 29 )uli 1814 ene har kaldet Larer, bleven delt, og Konsistorium har derved erholdt afverlende Kaldsret til denne Skole. Af det ny Distrikts Hartkorn tilhorer nemlig Baroniet Lovenborg ialt privilegeret og uprivilegeret Kaldsretten til denne Skole maa saaledes antages at tilkomme Besidderen af Baroniet lovenborg 3 Gange og Konsistoriet paa Universitetets Vegne 2 Gangeø). — Da red den indtrnfne Vakance i Alokkerembedet ved Frue Airke dennes fungerende akademiske Varge havde inidlertidigen konstitueret en Anden, gjorde Sogneprcesten ved Frue Kirke opmarksom paa at Ret til at konstituere i Vakancerne formentligen niaatte tilkomme bam som Klokkerens ncermeste Foresatte; hvilken Anstuelfe han og sandt bestyrket derved, at det ikke er Skoledirektionerne i Kjobenbavn eller paa Landet der konsti- tuere dem som ved indtraffende Vakancer sknlle udfore Skolelarerforretninger, stjont det er denne Autorilet der befatter Embederne, og det ligeledes, hvor Kaldsrettigbeden til et Skole- larer-Embede tilfalder den storste Lodsejer eller Kirkepatronen, dog ikke er denne mer. Skolekommissionen, eller dennes Formand Sogneprcesten, som udover Overdragelsesretten. I denne Anledning tilstrev Konsistoriet, ved at bifalde den af Vargen trufne Foran staltning, under 17de Marts ovennavnte Embedsmand, at efter dets Formening maatte de paaberaabte Analogier allerede af den Grund ansees som uafgjorende, at ogsaa piucuriiUn ^^pli — bvis Befalinger Klokkeren ifolge sin Bestalling stal adlyde l Alt hvad der ved- kommer hans En,bede — er Klokkerens ncermeste Foresatte. Konsistoriet meddelte derhos, at man vel ikke ved anstillet Estersyn i Konsistorii Arkiv med Hensyn til enhver af de til forstjettige Tider stedfundne Vakancer i Klokker-Embederne ved Frue og Trinitatis Kirker bavde kunnet finde Oplysning om, af hvem Konstitutionen i Vakancen har varet meddelt, bvorimod saadan Oplysning kun bavde vceret at finde med Hensyn til nogle Tilfalde. Hvad disse Tilfalde angaaer, fandtes det nu, at Overdragelsen dels har vceret meddelt af Konsistorium, dels af proeuratol- templi. Ligeledes fandtes det, at det kongl. danske Kan- celli, i Anledning af en Klage fra Prasterne ved Trinitatis Kirke over den davcerende Klokkers Embedssorelse, i Aaret 1807 har anmodet Universitetsdirektionen om, at paalcegge konsistorium at bestikke Klokkeren en Medhjelper til paa eget Ansvar at forestaae Embedet. Derimod havde man ej sundet Spor til, at Sognepræsterne ved nogen af de to Kirker bavde i noget Tilfalde konstitueret Nogen. Konsistoriet fandt saaledes ingen Anledning til at tage den gjorte Indsigelse til Folge; hvorimod det erklcerede sig villigt til, saasremt det af Sognepræstens Embedsprotokol eller paa anden Maade maatte kunne oplyses, at ogsaa Sogneprcesten ved indtrufne Lejligheder havde udovet den omhandlede Ret, at tage Sagen under fornyet Overvejelse. — Efterat Konsistorium under 7de )anuar havde paa Grund af forefundne Mislig- beder entlediget den hidtilvarende Formand for Ligbarerne, Borregaard, fra denne Tjeneste, blev Kvastor anmodet om at bekjendtgjore denne som ledig med Bemarkning, at den var bestemt sor en Student. Konsistorium udnavnte derefter under 11te Marts en ny For- mand, og bifaldt senere, efter modtaget Forflag fra Kvastor, ved Skrivelse af 13de ^uni, nedenstaaende Udkast til en Instrur for Formanden for Ligbærerne. Udkastet er i det Vasentlige overensstemmende med den af det gudslarde Fakultet under 16de Febr. 1839 udsardigede Jnstrur for den nu afskedigede Formand, kun med nogle Forandringer og Lempninger foranledigede ved de forandrede Forholde og hvad der er anseet hensigts- massigt til bedre Kontrols Opnaaelse. Da det i Anledning af en af Konsistorium foretaget Udnavnelse af en Assistent og tre Reserver ved Ligbarerne, for hvilke saaledes Jnstrurer bleve at udfardige, befandtes at der ikke havdes nogen Beholdning' af de i 1839 trykte ny Znstrurer. som nu desnden maatte undergaae en Lempning, dels paa Grund af Kommunitetets Henlaggelfe under Kvasturen, dels paa Grund af'de Aaret iforvejen til storre Garanti mod Misligbeder fore- strevne Kontrollister, er et nyt Antal af saadanne Jnstrurer blevet trykt efter nedenstaaende af Konsistorium ester Forflag as Kvastor under 13de umi billigede ^onnnlai. 5) Hra Skoledirektionens Side var bleven opkastet Tvivl om hvorvidt Besidderen af Baroniet kunde udove Kaldsret med Hensyn til at den storste Del af Baroniets Hartkorn, noget over ^5 Td., var privilegeret, nien det blev as <^aneelliet tilkendegivet, at .kaldsretten maaU< Ul^ komme Besidderen de 3 sorste Gange Embedet bliver ar besatte. UniversitkMS Aartsg, ^ Hartkorn ester den ny Matrikul og Universitetet..... 119 Td. „ Skp. 2 F. 52Z Alb. 77 — 7 — „ - 1 - 50 Aarbog for 1846. 1. Inflrux for Ligbærernes Formand. I. Han stal i Alt hvad Ligbaringen betraffer rette sig efter de derom i Kjobenhavn gjeldende Anordninger, og forresten efterkomme Alt hvad dcr i faa Henseende af hans Foresatte bliver ham foreskrevet. 2. Han stal lade det vcrre fin vigtigste Bestræbelse, som Formand for Ligbcrrerne at bidrage Alt hvad der kan staac i hans Magt til at vedligeholde og befordre dcn bedste Orden ved Ligbaringen, og idet han stedse omhyggelige« varetager Kommunitetets Kasses Interesse, tillige lade sig Publikums Tarv og Tilfredshed vcrre ikke mindre magtpaaliggende. 3. Han bor vare tilstede paa Ligbarcr-Kontoret paa Regensen hver Sognedag fra Kl. 9—I I om Formiddagen og fra Kl. 3-5 om Eftermiddagen, for at modtage de Bestillinger til Ligbaring som indlobe og som alle skulle skee striftligen. Skulde det Tilfalde indlraffe, at han ved lovligt Forfald var forhindret sra selv at vcrre personlig tilstede paa Kontoret, bor han sorge for, at de der fore- faldende Forretninger besorges af en paalidelig Person i hans Sted og paa hans Ansvar, dog saaledes at derom forud gjores Anmeldelse til Universitetets Kvastor. 4. Han bor holde en gjen- nemdragct og pagineret, med Kvccsturens Segl forsynet og af Kvcestor autoriseret, Protokol, hvori han nojagtigen bar at indfore alle de for ham anmeldte Begravelser, med Forklaring over, om dcr cr benyttet Ligvogn og i saa Fald hvilken, om hvormange Ligbarere dcr erc benyttede og hvad Betaling derfor skal erlagges. eller forsaavidt Vedkommende erc fritagne for at benytte Ligbcrrere, da Angivelse af hvorpaa denne Fritagelse er grundet, i hvilken sidste Henseende han noje stal paascc, at ikke Andre fritages for at benytte Ligbcrrere, end de som dertil erc berettigede. Af denne Protokol forfatter han ved hvert Kvartals Udgang et nojagtigt Uddrag, som tilstilles Kvcestor. bilagt med dc originale Bestillingssedler og de til ham afgivne Attester om Fritagelse for at benytte Ligbcrrere. Augaaende hver cnkelt Begravelse udfardiger han en Anmeldelse til Kassereren, som viser, om derfor stal stee nogen Indbetaling, og i saa Fald hvormange Ligbcrrere der erc bestilte, hvilken Ligvogn dcr benyttes og hvormeget dcr til Kassereren stal erlcrgges. 5. Dagen for Ligbegangelsen'stal sinde Sted moder han i Lighuset for at undersoge Ligkistens Beskaffenhed. Han stal noje paasec, at Antallet af Bcrrere til hvert Lig bliver i alle Maader anordningsmasilgt, og ligesom det fornodne Antal altid bor bruges, saaledes maa der i intet Tilfcrlde paascrttes flere Bctrere end nodvendigt cr, mcd inindrc saadant af Vedkommende selv forlanges. Ligeledes bor han noje agte paa, at Angivelsen af Ligvognen er overensstemmende mcd Sandheden. 6. Dersom det ved den i forestaaende Post ommeldte Undersogelse befindes, at dcr bor benyttes flere Ligbcrrere end dcr cr bestilt, udfcrrdiger han strar en Tillagsseddel, som leveres vedkommende Bedemand, eller dcn dcr bcsorgcr Begravelsen, saa tidligt, at Tillægsbetalingen kan blive indbetalt til Kasse- reren forinden Begravelsen. Hvor han anseer det nodvendigt, og iscrr hvor Begravelserne ikke besorges af Bedemandene, stal han, forinden han tilsiger Ligbcrrerne, forvisse sig om at Betalingen cr erlagt, enten ved derom at forcsporge hos Kassereren, eller ved at lade sig Kvitteringen forevise. 7. Fremdeles bor han sorge for, at Ligbaringsarbcjret ligeligt fordeles mellem Barerne, og stal han, for at Ligbcrrerne selv herom kunne forvisse sig, fore en Fortegnelse, som daglig stal ligge til almindeligt Eftersyn paa Kontoret, i hvilken Fortegnelse indfores alle de Begravelser hvortil erc benyttede Ligbcrrere, mcd Forklaring om Ligbcrrcrncs Antal, hvilkc Ligbcrrere dertil have vcrret tilsagte, hvad Ligvogn der er benyttet, om Ligbcrrerne kun have sat Kisten i Vognen, eller ere fulgte med til Kirkegaardcn, samt, hvor Ligct er baaret til Kirkcgaarden, om Barerne have modt med eller uden Kapper. Denne Kontrolliste, som for hver enkelt Begravelse stal underskrives af dcn Viceformand dcr har vcrrct tilstede ved samme, stal ved hvert Kvartals Udgang tilstilles Kvcrstor. Da Viccformccndcne ere Ligbcerere, og som Fslge deraf Pligtige at deltage i selve Ligbaringen, bor de ikke fritages herfor, naar dcr stal benyttes saamange Ligbcrrere, at det ellers vilde vare nodvendigt at leje' Folk. Hvor dette desuagtet er norvendigt, stal Formanden paa den bedste og billigste Maadc dertil leje paalidelige og ordentlige Mand, samt derom gjore Anmeldelse til Kvastor, for at Betalingen for saadan ertraordinar Ligbaring kan blive anvist. 8. Dct paa- liggcr ham, cntcn sclv personlig at indfinde sig ved de vedkommende Begravelser, for at paasec at Ligbarerne gjore dcrcs Pligt, cllcr og, saafrcmt han deri maatte vare forhindret, da at sorge for, at en af de to Ligbarere der ere ndnavnte til som Viceformand at have dct fornodnc Tilsyn mcd Ligbaringen, moder i hans Sted og paa hans Vegne, saaledes at han i alle Tilfalde staaer til Ansvar for, at Alt Ligbaringen vedkommende skeer paa den tilborlige Maadc. Han bor saalcdcs, enten sclv cllcr vcd den Viceformand der paa hans Vegne moder ved Begravelsen, paasec at Ligbcrrerne og Assistenterne paa der Nojcste efterkomme dcn dcm meddclte Jnstrnr i alle dens Poster, og saaledes ogsaa drage Omsorg for, at de i Lighuset i enhver Henseende opsore sig anstandigt og ordentligt, samt ikke paa.nogensomhelst Maade give Anledning til Uulfrcdsbcd. Hvis nogen Ligbarer moder bcstjanket til Ligbaringen, bor han strar afvises fra Ligbarerforret- ningen, i hvilket Fald den fungerende Viceformand tråder i den afviste Ligbarers Sted, cllcr, naar Viceformanden allerede var bestemt til at deltage i Ligbaringen, en anden paalidelig Mand lejes til at assistere. 9. Formanden maa ikke paa egen Haand give nogen Ligbarer cllcr Assistent Tilladelse til at rejse bort enten paa langere eller kortere Tid, uden foregaaende Foresporgsel hos Kvcrstor. 19. Dct paaliggcr Formanden at fore jevnligt Tilsyn med de af Kommunitetet bekostede Klader til Ligbarerne og Assistenterne, samt at paasee, at de ikkc benyttes udenfor ^Tjenesten. De Kapper og Klader som ere anskaffede til Reserverne, forblive under hans Varetagt paa Regensen, naar de ikke ere i Brug. I I. I Overensstemmelse med det kongelige Reskript af 28 Marts 17^1 stal han noje paasec, at ingen Uberettigede bortbringe Lig. 12. Dersom Tiden og Omstandig- bederne fordre nogen Forandring i cllcr Tilsatning til denne Jnstrur, stal han ligesaa fuldt vare pligtig til at rette sig efter samme, som efter den narvarendc. Jnstrur for Ligbærerne, m. m. 51 2. Instrux for Cigdcrrerne og Assistenterne ved Ligdcrringen i Rjsbekchavn. I. Ligbarerne og Assistenterne skulle i Alt hvad Ligbaringen betraffer rette sig efter de for samme i Kjobenhavn gjeldende Anordninger, og noie efterkomme Alt hvad der af deres Foresatte bliver dem paalagt. 2. De bor uden mindste Ophold mode til den Tid og paa det Sted som de af Formanden vorde tilsagte. Kommer Nogen af dem et Kvarter eller derover for sildig, mulkteres han forste Gang paa 2 Rigsbankdaler. anden Gang paa 5 RigSbankdaler, tretie Gang mister han uden Eftergivelse sin LigbarerpladS og de med samme forbundne Fordele. Skulde Nogen af dem ved Sygdomstilfælde, som for Formanden bliver at bevise, forhindres fra at mode til den Tid som er tilsagt., maa dette saa betids Mkjendegives Formanden, at en anden kan vorde tilsagt i hans Sted. Forsommelse af saadan betimelig Anmeldelse ansees som Forsommelse af personligt Mode. 3. De bor ved enhver dejlighed, hvor de bruges, vare renligt og anstændigt paakladte, i sorte Klader, med Kappe, Hat, Handsker og Stovler. De Kloeder som ere bekostede af Kom- munitetet maa de ikke bruge ved andre Lejligheder, end naar de mode som Ligbarere ved Be- gravelser, ligesom de ogsaa skulle vcere Pligtige stedse at holde Kloederne i god Stand, og at forevise dem for Formanden naar han forlanger det. 4. I deres Tjeneste som Ligbarere stulle de vare pligtige til noje at efterkomme Alt hvad Formanden, eller i hans Fravarclse den som Viceformand fungerende Ligbarer, finder fornodent at anordne til god Ordens Vedligeholdelse. Overhorighed heri straffes som under '^den Post er anfort. 5. I Lighusene bor de opfor'e sig stille og sommelige i enhver Henseende, og ikke paa nogensomhelst Maade give Anledning til Utilfredshed. De maa ikke modtage nogen Dueor af hvad Navn navnes kan, om den endog bliver dem tilbudt, ligesom de ej heller maa gjore Krav paa nogen Bespisning. Findes Nogen under sin Forretning som Ligbarer ikke at vare adru, da stal han derved, uden Eftergivelse, have forbrudt sin Ligbarer- plads. 6. Naar Formanden for Ligbarerne er forhindret fra selv personlig at indfinde sig ved de vedkommende Begravelser, stal efter hans Tilsigelse en af de to Ligbarere som crc udnavnte til soin Viceformand at have det fornodne Tilsyn med Ligbarerne, mode i hans Sted og paa hans Vegne for at paasee at Ligbarerne gjore deres Pligt, hvoraf folger, at Ligbarerne crc pligtige i enhver Henseende at rette sig efter hvad den fungerende Viceformand foreskriver. Ligesom det paalissger vedkommende Viceformand at paasee, at Ligbarerne nojagtigcn cstcrkomme narvarende Jnstrur, saalcdcs bor han ogsaa iagttage hvad der af Formanden foreskrives for at Ligbaringen kan stee i Overensstemmelse med de givne Anordninger. Da Vicesormandene tillige ere Lig- barere, stulle de vare pligtige, naar de af Formanden dertil tilsiges, eller naar det paa Grund af en Ligbarcrs Udeblivelse eller af anden Aarsag findes nodvendigt, at deltage i selve Ligbaringen, uagtet de tillige gjore Tjeneste som Viceformand. 7. Paa Ligbarerkontoret stal altid vare frem- lagt, til almindeligt Eftersyn, en af Formanden affattet Fortegnelse, som indeholder nojagtig Forklaring om enhver Begravelse hvortil der have varet benyttede Ligbarere, saavel mev Hensyn til Ligbarernes Antal, hvilke Ligbccrere dertil have varet afbenyttede, med hvilken Ligvogn Liget er befordret, om Ligbarerne kun have sat Kisten i Ligvognen, eller have fulgt med til Kirkegaarden, samt om Ligbarerne, hvor Liget er baaret, have modt med eller uden Kapper. Denne Kontrolliste stal ester hver cnkclt Begravelse underskrives af den fungerende Viceformand, der, saafremt der senere oplyses, at han faaledes har underskrevet en urigtig Forklaring, derved stal have sin Post som Viceformand forbrudt- Det stal ligeledes paaligge Ligbarerne, naar de ved Eftersynet af denne Kontrolliste opdage nogen Urigtighed, eller see, at Ligbarerne ikke tilsiges efter ordentlig Omgang, da strar derom at gjore Anmeldelse til Universitetets Kvastor. 8. Dersom Tiden og Omstandighederne fordre nogen Forandring i eller Tilsatning til denne Jnstrur, stulle Ligbarerne og Assistenterne ligesaa fuldt vare pligtige til at rettc sig efter famme, som nu efter nar- varende Jnstrur. — Da den til Klokker ved Frue Kirke i Foraaret 1846 udnavnte Pedel Orum til- lige havde varet Rasserer ved Ligbaringen og /amu/us ved Metropo- litansfolen*), opstod der ved hans Udnavnelse Sporgsmaal om, hvorledes disse poster igjen maatte v«re at besatte. °) At denne besorgcr cn betydelig Del as Kassercrsorrctningerne ved Skolen, cr allcrcdc omtalt i Aarb. 1844 S. W. Hans Forretninger crc nemlig: 1. at indkrave Skolepengene, som erlagges hvert Kvartal eftcr de af Rektor affattcdc Fortegnelser; 2. paa samme Maade halvaarligen at indkrave Lys- og Brandepengcne; 3. dagligen at modtage Liganmeldelscr og oppebåre Jord- og Sangpengene eftcr dc gjel- dende Tarter, samt derover at fore cn Protokol, hvorefter Pengene indbetales i Skolens Kasse ved hver Maaneds Udgang; 4. ligeledes modtager han Betalingen ^for Sang ved Bryllup eller Barnedaab og fender Tilsigelsessedlcrne til vedkommende Sangforftander; 5. fremdeles oppebårer han de Skolen tillagte Vielsespenge, som ligeledes indbetales ved hver Maaneds Udgang, . ^ ^ 6. hvert Halvaar modtager han fra vedkommende Kirkevarger Kantorats- taste Degne- og Suecentoratspengene,'Korpenge af Frue Sogn og Rektors Lon af Stadens Kirker. Paa samme Maade modtager han engang om Aaret Kustos' Lon af Stadens Kirker; 7. han opkraver de Skolen tilkommende Iordstyldspenge af nogle Huse i København; 8. endelig modtager han Privatistpengene sor dc Studerende der dimitteres privat, og be- sorgcr Salget af Karakterboger. Lonncn sor kmulus cr UV rb. og Mrb. til Skcivc- materialier. 4« 52 Am'bog for 1846. I en afgivet Betcenkning havde Kvcestor omtalt tre forskjellige Maader hvorpaa disse Forretninger kunde besorges, nemlig enten ved en egen dertil udncrvnt Betjent, eller ved den i Universitetsbygningen boende Pedel, eller af Universitetets Kasserer i Egenskab as Kasserer ved Kommunitetet og Metropolitanskolen. Uagtet den sidstnævnte Maade bavde endel sor sig og navnligen vilde medsore en betydelig Besparelse, idet Forretningerne da vilde kunne udfores for en Betaling af 200 rb., istedetfor at Ligbcererkassereren hidtil havde oppebaaret 300 rb. og f-imulus 130 rb., hvorved der faaledes kunde indvindes for Kommunitetet 150 rb. og for Skolen 80 rb. aarlig, modte der dog herved ikke ubetyde- lige Vanskeligheder, hvilke i en as luspectores czuXsturkk afgivet Betænkning vare srem- bcevede, navnligen derved, at Skolens Midler ikke saaledes vare underlagte Kvcesturen som de ovrige der administrerede Midler, saa at en faadan Forbindelse let kunde foranledige nogen Forstyrrelse. Konsistorium antog derfor, at det var rettest, at Forretningerne vedbleve som hidtil at udfores af en egen dertil antagen Betjent, bvorved det forudsattes, at Pedel- lerne ikke vilde vene udelukkede sra ved forefaldende Vakancer at komme i Betragtning, jfr. Pl. 24 Maj 1792 !itr. f., hvorefter Ligpengenes Oppebcrrelse skal betroes en af Universi- tetets eller Kommunitetets Betjente. Med Hensyn til at Forhandlinger forlcmgst vare ind- ledede angaaende en bel Omordning af Ligbceringsvcrfenet, hvilken Sag endnu ikke var endelig afgjort, antog Konsistorium iovrigt, at der sorelobigen alene bnrde meddeles en Konstitution i tjenesterne. Og da det tilkom Konsistorium at udncrvne til Kasserertjenesten ved Ligbæ- rerne, men det ikke var at vente at Direktionen vilde samtykke i, at den som as Konsisto- rium udncevntes til denne Post derved ipso skulde vcere lgmnlu5 quX8lurR ved Skolen, foreslog det, at Befcrttelsen af disse Bestillinger, forfaavidt Direktionen maatte bifalde at de i Forening overdroges til en Betjent, iværksattes paa den Maade, at det i Lighed med Bestemmelsen om Besættelsen af Embederne i Kvcesturens Kontorer^) overlodes til Konsi- storium at indstille Tre af de Ansogende, og at Direktionen af disse Tre voelger og antager den Ene. Ved Skrivelse af 29de August bifaldt Direktionen dette Konsistoriums Forflag, ligesom Den senere under 29de Sept., paa derom skeet Forespørgsel, bifaldt, at Lonningen som hidtil fastsattes til ialt 430 rb., samt at det gjordes til Betingelse, at der sor de med Bestillingerne forbundne Oppeborfler stilledes eu Kaution af 2000 rb. —- I Anledning af den 1ste Umversitetspedels Udnævnelse til Klokker ved Frue Kirke, har Konsistorium under 26de Aug. konstitueret den hidtilværende 2den Pedel til 1ste Pedel og Universitetsbedemand, med de med disse Bestillinger forbundne Emolumenter, dog at han til sin Formand, i Overensstemmelse med hvad denne i sin Tid havde erlagt til sin Formand, betaler 80 rb. i Naadensaaret, mod at denne Sum efter hans Afgang igjen bliver til ham eller hans Bo at udbetale, samt at han underkaster sig uden Godtgjorelfe de Forandringer som maatte blive trufne med Hensyn til Bedemandstjenesten. Derhos ud- ncevnte Konsistorium Formanden for Ligbærerne til 2den Pedel med de til Bestillingen horende Emolumenter, dog saaledes at hau kan opsiges med 3 Maaneders Varsel, og at han svarer sin Formand 30 rb. i Naadensaaret. — Det kongl. danske Kancelli havde forlangt Direktionens Betænkning i Anledning af at en fra Menigbestyrelfens Side nedsat Kommitte angaaende den paatcenkte ftorre Udvi- delse af Forpligtelsen til at svare Nceringsskat ber i Staden blandt Andet havde soreflaaet, at ogsaa Universitets-Boghandlere og -Bogtrykkere, som isolge Reskr. af 2den Sept. 1740, der fritager dem for alle borgerlige onera, hidtil vare antagne ogsaa at burde vcrre befriede for denne Afgift, herefter burde vcere pligtige at svare Nceringsstat, og at for Fremtiden Ingen der maatte erholde en faadan Udnavnelse skulde nyde flig Begunstigelse, hvilket af Menigbestyrelsen ligeledes var foreflaaet at skulle gjelde om Universitetets Bogbindere, hvis saadanne skulde blive udncevnte, naar det iovrigt maatte sinkes, at ogsaa de havde Hjemmel til den omhandlede Fritagelse i sorncevnte Reskript. I en herover fra Universitetet afgivet Betcenkning bemærkedes, at uagtet det ovenncernte Reskript fritager de ommeldte Bestillingsmand (2 Bogtrykkere, 1 Bogbinder og 3 Bog- handlere) sor alle borgerlige onei-g, hvilket efter det kongl. danske Kaneelli's Skrivelse af 9de Apr. 1818 bor forstaaes baade om cmera personalia og reslia, altfaa ogsaa om Nceringsskat, og uagtet saaledes Universitetet i denne Henseende har en utvivlsom Ret, der senest er bekrceftet ved den kongl. Konfirmation paa dcts Privilegier af 4de Dec. 1840, ") <3e Aarb. 1888 S. 168, 1845 S. 22. Uittversitetsbogti'ykkere m. v. 53 syntes det dog ester Omstændighederne at kunne fra Universitetets Side indrommes, at Fri- tagelse for at svare Ncn'ingsskat ikke stal tilkomme dem der herefter udncevnes til at vcere Univeisttetets Boghandlere og Bogbindere, hvorimod der ikke fljonnedes at vcere Grund til at opgive Universitetets Privilegium forsaavidt Bogtrykkerne angaaer, da det maa vcere det af den storste Vigtighed at kunne erholde det meget Bogtrykkerarbejde som det aarligen behover, udsort saa godt og billigt som muligt, og at kunne understotte Professorerne til Udgivelsen af Skrifter som ikke let uden saadan Understottelse kunde udkomme. I Henhold hertil tilskrev Direktionen under 26de Maj Kancelliet, at Den ikke havde Noget imod, at Boghandlere og Bogbindere som for Fremtiden maatte meddeles Prcedikat af Universitetsboghandlere eller Universitetsbogbindere, i Lighed med andre næringsdrivende Borgere, anscrttes til at svare Nceringsstat, hvorimod Den anmodede Kancelliet om at drage Omsorg for, at der i Henseende til Universitetets Bogtrykkere ikke skeer nogen Forandring i de dem ved allerhojeste Reskript af 2den Sept. 1740 tillagte Rettigheder. I et til Direktionen indkommet Andragende havde en Studerende besvceret sig over, at han, som ved Kjobenhavns Universitet bavde underkastet sig saavel Eramen Artium som anden Eramen, og nu sammesteds studerede Gudsvidenskab og derom havde fremlagt den lov- befalede Attest, desuagtet hidtil aarligen, paa Grund af at han var bondefodt, var af ved- kommende Vvrighed i det Slesvigske, hvor hans Forceldre havde deres Hjemstavn, bleven beordret, enten at mode paa Sessionen i Haderslev, eller og at sende Attest udstedt af det hervcrrende Universitets Rektor om at vcere indskrevet som Student ved Universitetet, og han havde derfor anholdt om at Direktionen, da han ogfaa iaar var bleven paalagt at hjem- sende saadant Bevis og saaledes havde Grund til at frygte for, at han ej vilde blive be- friet for i Fremtiden aarligen at blive affordret samme, vilde trceffe Foranstaltning til, at de slesvigske Studerende as Bondestanden ikke blive forulempede ved aarligen at affordres Beviser for at de vedblive at studere, men at det maatte ansees tilstrækkeligt til deres Navnes Udslettelse as Lcrgdsrullen naar de indsende Bevis for at have underkastet sig Era- men Artium. Efterat Direktionen i Anledning heraf havde tilskrevet det kongelige flesvig-holsten- lauenborgske Kancelli, hvis Yttringer Den udbad sig om, hvorvidt den omhandlede, oven- ncevnte Studerende paalagte, Forpligtelse maatte vcere hjemlet i de for Hertugdommet Sles- vig gjeldende Bestemmelser, og i saa Fald om der ej maatte vcere Anledning til at soge en saadan Bestemmelse hcevet eller modificeret saaledes at den medsorte mindre Ulempe for de ommeldte Studerende underrettede forncevnte Kancelli Direktionen om, at de landmili- tcerpligtige Studerende i Hertugdommerne ved § 19 i „Landmilitar- und Remonteanord- nnng" af 1 Aug. 1800 kun ere tilsikkrede en forelobig Fritagelse for Udskrivning, men ikke nogen suldstcendig Befrielse for samme, hvilken Fritagelse ifolge Kancellipatent af 22 Zan. 1828 er betinget as, at Vedkommende underkaste sig den Prove som er anordnet for dem der attraae det 'akademiske Konvikt og ved et skriftligt Vidnesbyrd af Eramenskommis- sionen godtgjore, at de ved denne Prove have erholdt Karakteren „wurdig". For frem- deles at opnaae Fritagelse for Udskrivningen, have de derhos isolge Eirkulcere as 15 u>li 1823 hvert Aar at sorelcegge Sessionsdeputationen Vidnesbyrd sra Professorerne ved det Universitet ved bvilket de studere, om at de med regelmcrvsig ,^lid besoge de til deres ^>ag henhorende Forelcesninger. Den definitive Befrielse for Militærtjenesten indtrceder derimod forst da, naar de ved Fremlceggelse af deres Eramenstestimonium godtgjore, at de have bestaaet i den Eramen som de anordningsmcrssig bave at underkaste sig. Kunde nu en? Eramen Artium ved Kjobenhavns Universitet scettes ved Siden af den for Hertugdommerne forestrevne Konvikteramen og saaledes ansees tilstrækkelig til at bevirke den sorelobige Frita- gelse, vilde det dog vcere overensstemmende med de soransorte Lovbestemmelser, at der til Opnaaelse af videre Fritagelse for Udskrivningen aarligen bor forelcegges Sessionen Attester om flittig Fortscrttelse af Studeringerne; og heri for Tiden at rrceffe Forandringer, vilde ej vcrre at anbefale med Hensyn til at der for Ojeblikket var forelagt Standerne et Udkast til Indforelse af almindelig Vcrrnepligt, ved hvilken Lejligbed ogsaa de her - Betragtning kom- mende Forbolde vilde blive tillige at regulere. I Henhold til alt Foransorte sandt saaledes Kancelliet, at det omhandlede Andragende ikke egnede sig til at tages i videre Be- tragtning. Aarbog for 1846. Ved Skrivelje fra Direktionen af 26de Sept. blev dette gjennem Konsistorium tilkjen- degivet den oftncrvnte Studerende. Legatvcesenet vedkommende. Estrups Legat ril valkendorfs RoUegium. Det er i sin Tid i Aarbogen (1810 S. 33 ff., jfr. 1841 S. 54, 1843 S. 65) berettet, at efterat forhenværende Direktor for Soro Akademi Etatsraad 0^. Estrup i Aaret 1836 havde sfjanket til valkendorfs Rollegiuni et Legat eller en Gave af 1000 rb.. idet ban overlod til Konsistoriet at anvende samme til Kollegiets Tarv paa den Maade som det maatte finde mest hensigtsmæssig, blev det efter Konsistoriums Forflag og efter Direktionens derom ned- lagte allerunderdanigste Forestilling, under 17de Januar 1840 blandt Andet allernaadigst bifaldet, at det Kollegiet tilhorende gamle og ubrugbare Bibliotbek maatte afhcendes ved Anktion, at det Baghus i Kollegiets Gaard hvori denne Bogsamling havde vceret opbevaret derefter maatte gives en saadan Forandring, at det indrettedes til Boliger for 4 Studerende, og at dertil maatte anvendes et Belob af indtil 1200 rb., saaledes at dertil benyttedes den af Etatsraad Estrup fljcenkede Gave af 1000 rb. med opsparede Renter, samt de af bam endvidere tilbudne 100 rb. Ligesom den saaledes allernaadigst approberede Plan til en Anvendelse af den Estrnpste Gave ikke kunde ivcerkscettes strar, da det ikke knude undgaaes, at lcengere Tid hengik inden det ovennævnte Bibliothek blev bortsolgt, hvorom Direktionen sorst i Aaret 1843 saae sig istand til at nedlcegge allerunderdanigst Beretning, saaledes havde man ogsaa senere af flere Grunde haft Betænkelighed ved at stride til Udforelsen af den allernaadigst approberede Plan, og allerede Kollegiets forrige Eforus, Etatsraad Reinhardt, havde i en i Efteraaret 1845 til Konsistoriet indgivet Skrivelse gjort opmærksom paa, at de for 10 Aar siden affattede Overflag hverken vare saa ganfle fuldstændige, at jo Kollegiet selv ved Planens Udforelse vilde blive nodt til at gjore Bekostninger, eller nu ester saa lang Tids Forlob kunde ansees som paalideli'ge, efterat Arbejdslon og Materialiers Pris var steget saa bety- deligt. Endskjont den Sum hvorover der uu kunde disponeres var omtrent 200 rb. bojere end dengang, vilde derved dog kun lidet udrettes; thi i samme Tid som Kapitalen var roret ved Renter, var den gamle Bygnings Tilstand i endnu hojere Grad bleven forringet. Fremdeles bemcerkede Etatsraad Reiubardt, at der i den hele Plan ikke var taget Hensyn til Vedligeholdelsen og de andre Udgifter som Planens Jvcrrkscettelse vilde paafore Kollegiets Kasse, idet 6 ny Vcerelser med det sornodne Inventarium til Vedligeholdelse, Nengjoring m. v. nodvendigen vilde udkrceve aarlige Bekostninger som Kollegiets nuvcerende, ingenlunde beldige, husholdelige Forfatning ikke vilde kunne bcere. Det var dernceft ansort, at det gamle, af Fugtighed gjennemtrcengte, Mnrvcrrk kun vilde give meget middelmaadige og uhyggelige Beboelsesvcerelser, ligesom den hele Bygnings Beliggenhed var saare ufordelagtig, da den kun er en Etage hoj, omgivet af hoje Bygninger mod Syd og Vest, og Vcrrelserne maatte have Vinduerne mod Nord, hvor ingen Sol selv midt om Sommeren kunde uaae dem. Ogsaa den nuvcerende Eforus, Professor Theologice Engelstost, havde aldeles tiltraadt forbemeldte Etatsraad Reinbardts Anskuelse, idet hau endvidere havde tilfojet den Bemærk- ning, at Friboliger uden Stipeudier var et meget indskrænket Beneficium, da de dels sorud- scctte Anskaffelse af Inventarium, som den fattige Student plejer at leje med Vcerelfet, dels medfore Udgifter til Opvartning og deslige, som betydeligen formindste Fordelen af Fri- bolig; det er derfor et Faktum, at Fribolig uden Stipendium er lidet sogt, undtagen naar den anbefaler sig ved sirrdeles Bekvemhed og Eleganee, og den soges da mere af Kandidater end af Studenter. Den nuvcerende Eforus havde af de ankorte Grunde antaget det for indlysende, at denne engang fattede Plan for Anvendelsen af Etatsraad Estrups Gave burde opgives, og ban bemcerkede, at dette saa lidet vilde stride mod Gavens Bestemmelse, at dens Udforelse efter de nu oplyste Omstændigheder meget mere vilde vcere stridende mod samme, saasom Gavebrevet oprindelige« lod paa, at Gaven stal „anvendes til bemeldte Kollegii Nytte paa den Maade som af Konsistorium selv maatte findes hensigtsmæssigst", ligesom Giveren selv i en Skrivelse til Universitetets Rektor as 21 )uli 1845 havde frafaldet den ogsaa af ham forhen bifaldte Plan. Estrups Legat til Valkendorfs Koll. 55 Derimod antog Eforus det for at vcere i Kollegiets sande Interesse, at den gamle Auditorii- eller Bibliotheks-Bygning maatte blive solgt til Nedbrydelse, da den sormentligen alene dertil egnede sig, baade formedelst sin ncervcerende Tilstand og formedelst sin Belig- genhed. Dens Tilstand var saadan, at dersom den ikke nedbrodes, maatte den inden kort Tid underkastes en kostbar Reparation, hvortil Kollegiet ikke havde Evne, og navnligen maatte Kjelderen, der hidtil var benyttet til Brcendekamre, udbedres og sikkres, da Bjelkerne og selve Murvcerket paa flere Steder vare stcerkt angrebne. Den egnede sig ikke mindre dertil ved sin Beliggenhed: den laae nemlig i saa liden Afstand fra Hovedbygningen, at den ncesten ganske optog Eftermiddagssolen for Beboelseslejlighederne i nederste Etage, som derfor ogsaa horte til de fugtigste paa Kollegiet; den hindrede endmere den fri Paavirkning af Vind og Luft, som maa ansees for saa hejst fornoden for en Bygning der lider saa meget under Fugtighed i Murene, som Tilsceldet er med Kollegiets Hovedbygning; den gav bele Gaarden et morkt klosterligt Udseende, og adskilte, i Forbindelse med den Mur der sluttede sig til den, den store og smukke Have fra Hovedbygningen; endelig var den lige- meget til Vansir og til Skade for Haven, idet den gjorde det ene Hjorne af denne ucesten ubrugeligt. Derimod vilde dens Borttagelse gjore det muligt at udvide Haven, da Gaards- pladsen, hvortil ingen Jndkjorsel er, ikke trcengte til Udvidelse; naar et Stakit anbragtes imellem Gaard og Have, vilde Lejlighederne til Gaarden vinde overordentligt, og et lcvnge nceret Onske hos Kollegiets Alumner opfyldes. Da Kjelderen i den ommeldte Bygning hidtil havde tjent som eneste Brcendelejlighed for Kol- legiet og dens tomme Sale vceret benyttede til deri at hensoette Inventariet og Redskaberne til Haven, maatte der, under Forudftetning af dens Nedbrydelse, trceffes anden Foranstaltning i denne Henseende. I Hovedbygningen kunde sormentligen med liden Bekostning nu, efterat Kjelde- ren ifolge allerhøjeste Bestemmelse af 24 Februar 18 t3 var bleven udgravet, indrettes nogle Brcendekamre, uden at derved det sornodne Lufttrcek i samme sparredes, og nogle kunde indrettes paa Kollegiets Lofter, men desuagtet vilde der fremdeles behoves nogen Huslejlighed i Gaarden, dels til det ovrige Brcende, dels til Opbevaring af Havens Inventarium. I det Overslag fom Eforus havde ladet optage over Nedbrydningsarbejdet, vare tillige angivne tvende alternarive Maader hvorpaa den fornodne mindre Bygning kunde tilvejebringes, nemlig enten ved at lade staae 5 Alen af den gamle Bygnings Mure i den vestlige Ende og forbinde dem ved ny Mur, eller ved blot at lade staae 6 Alen af Ringmuren i den ostlige Ende af Gaar- den og dertil samt til Muren mod Naboens Grund at opfore det fornodne Brcende- og Havehus. Dette sidste Alternativ, som ogsaa etters syntes at have mest for sig, var i pengelig Henseende det sordelagtlgste, idet vedkommende Murmester bavde tilbudt at kjobe Bibliotheksbygningen til Nedbrydelse, saaledes at han tillige paatog sig at opfore det paa- tcenkte Brcende- og Havehus, paa Vilkaar at han efter det sidstncrvnte Alternativ skulde udbetale kontant 50 rb., men efter det forstncrvnte kun 25 rb. Den saaledes tilbudne kontante Kjobesum vilde da ej alene kunne dcekke Bekostningen ved Opsorelsen af det for- nodne Stakit mellem Haven og Gaarden, men muligen og^aa ved ^ndietningen af ^ ovenomtalte Brcenderum i Hovedbygningens Kjelder og paa dens Loft. Overensstemmende hermed havde derfor (Eforus foiestaaet, at den ofnneldte )ludil>.'ni- bygning snarest muligt maatte Icelges til Nedbrydelse, og ligeledev en Del af den Mm >om stiller Haven fra Gaarden nedrives, saaledes at kun 6 Alen af den ostlige Ende bleve staaende og benyttedes ved Opsorelsen af en Bygning til Bram^el m. m., paa den Maad( som i det optagne Overflag ncermere var opgivet, at den Plads som indvandtes ved Au- ditoriets Nedbrydelse maatte lcegges til Haven, og denne stilles fra Gaarden ved et Stal,i, som blev at opfore paa det Sted hvor Auditoriibygningens sydlige Fasade stod, samt i Flugt med samme. . < ^ Over dette Forflag havde Konsistorium indhentet Hofbygmester Etatsraad Kochs Ci- klcering, i hvilken denne i enhver Henseende havde anbefalet samme. Og da det ogsaa forekom Konsistoriet scerdeles hensigtmcessigt, havde dette ligeledes tiltraadt det og indstillet, at allerhojeste Approbation derpaa maatte erbverves. c ^ Direktionen bavde derncest ligeledes igjennem Konsistorium modtaget -vorslag sra ^so- rus, Professor Engelstoft, til den forandrede Anvendelse som, saafremt det maatte aller- naadigst bifaldes at den tidligere allernaadigst approberede Plan frafaldtes, og at derimod Auditoriibygningen, overensstemmende med det nv Forflag, blev at nedrive m. v., nn ville vcere at give det Estrupske Legat, sor at dette efter Giverens Henstgt kur.ce komme „Kolle- giet til Nvtte paa den hensigtsmæssigste Maade". . . ^ ^ Forelobigen havde Professor Engelstoft bemcerket, at Legatet, som opnmellg udg,oue 56 Acubog for 1846. !000 rb., i den efter dets Indbetaling forlobne Tid var ved Oplag af Renter opvoret jaaledes, at det ved Udgangen af 1845 belob sig til 1400 rb. i rentebærende Kapital og 11 rb. 20 sk. kontant Beholdning, og at det i ^uni Termin 1846 vilde ndgjore omtrent 1439 rb. Desuden havde Etatsraad Estrup givet Tilsagn om endnu 100 rb. til Udfo- relfen af den ogfaa af ham bifaldte Plan til Indretning af Friboliger i den gamle Audi- toriibygning, at udbetale naar Indretningen var steet og dette Tilfkud behovedes. Opgaves nu denne Plan, maatte det vare Giveren overladt, om han vilde fornye dette betingede Tilsagn, naar han erfarede den Bestemmelse der tiltcenktes hans Gave. Der vilde, som Eforus bemarkede, vare tvende vafentlig forstjellige Maader hvorpaa den bjtrnpfke Gave vilde kunne anvendes til Kollegiets Nytte, idet det tilstrækkeligt fremgik af >enere Skrivelser fra Giveren, at han ligesaavel havde haft Alumnernes Stilling som Kollegiets Udvidelse og Forbedring for Oje. Gaven kunde nemlig anvendes enten til Bygningens Tarv, eller komme Alumnerne som Stipendier tilgode. Og der paatrangte >ig derhos ved Siden as dette Alternativ et andet, at nemlig enten Gaven i dens hele nn- vcerende Belob erholdt en Bestemmelse, eller at dens oprindelige Belob adskiltes fra den senere paa samme indvundne Rente, og at hver af Summerne gaves sin egen Bestemmelse. Hvad nu angik enten en Udvidelse eller anden Forbedring af Bygningen, hvorved enten kunde tilvejebringes et storre Antal af Alumnevarelser, eller og de nnvcerende Alum- nevarelser i vcefentlig Henseende forbedres, da kunde der vare og havde virkelig varet Tale om at anvende Gaven til en Forogelse as Friboligernes Antal, ved at ndvide den nn paa Bygningen varende Kvist, hvori en Alumnelejlighed er indrettet, til en hel tredie Etage; men da hertil, efter foretaget Undersøgelse, vilde medgaae henved 3000 rb., burde forment- ligen denne Tanke opgives. Heller ikke syntes der nu at vare tilstrækkelig Anledning til ved Hjelp af hele den ombandlede Gave at foretage faadanne betydeligere og mere gennemgri- bende Forholdsregler til Afbjelpning af den store Fugtighed som nu gjor flere af Alumne- lejlighederne paa Valkendorfs Kollegium i hoi Grad usunde, uhyggelige, tildels endog ube- boelige, saasom eu successiv Ombygning as Udermnrene, Nedtagelse af Skillerummene for at give Huset en Inddeling som overalt staffede Lnfttrak gjennem Værelserne, og deslige. Dels vilde det udentvivl, om man endog hertil vilde anvende den hele Gave med oplobne Renter, eller muligen en endnu storre Sum, dog ingenlnnde vcere afgjort, at derved det Onde fra Grunden af vilde afhjelpes, dels burde man udentvivl — da allerede meget i Henseende til Fugtighedens Bortskaffelse var vundet ved den for 3 Aar siden foretagne Ud- gravning af Kjelderen under Kollegiibygningen, og da sikkert ikke mindre vilde kunne vindes ved den nn projekterede Borttagelse af den gamle Auditoriibygning i Gaarden og ligeledes meget vilde kunne opnaaes ved de nedenfor omtalte Foranstaltninger af mindre Omfang — under alle Omjtandigheder ikke nu skride til Foranstaltninger as en saa gjennemgribende og kostbar Natur som de ovenanforte, men forst oppebie Udfaldet af de mindre betydelige, for da at kunne benytte den Erfaring som derved vilde vindes. Eforus troede derfor, at Intet vilde vare rigtigere og hensigtsmæssigere, end at benytte en Del af den Eftrupste Gave til nu at foretage en partiel Forbedring af Beboelseslejlig- hederne paa Kollegiet, nemlig af de af Fugtigheden mest angrebne Varelser. Hertil horte 1. at stasfe Lnfttrcek igjennem Huset i de Jnderste-Varelser hvor det er gjc?rligt og mest sornodent, ved Anbringelse af en Dor paa Mellemvaggen, som idetmindste til enkelte Tider og navnligen i Ferierne kunde holdes aaben; 2. at forsyne alle de 7 Jnderste-Vcerelser, i hvilke hidtil ikke havde varet Kakkelovne, uden forjaavidt Alumnerne selv havde villet anskaffe sig dem, med saadanne, hvilke, da Alnmnerne allerede nu soretrakke at boe hver i sit Varelse, utvivlsomt vilde blive brugte; 3. saasnart skee kunde, at panele og betrakke nogle af disse 7 Varelser, naar nemlig Vag - gene, esterat Forskalingen var aftaget, vare faavidt torrede, at Panelet ikke udmattes for at forraadne. Naar hertil endnu muligen fojedes den Foranstaltning, at en Sump blev anlagt i Kjelde- ren, formente Eforus, at der var gjort Alt hvad der for Ojeblikket kunde tilraades, og. hertil vilde, efter et omtrentligt Overslag, medgaae en Snm af 5 til 600 rb. i 2 a 3 Aar. Her vilde derfor formentligen vare en passende Anvendelse for en Del af Etatsraad Estrups Gave, nemlig sor den opsparede Rente, som, ved Realisationen af den kongelige Obligation bvori en Del af Legatet indestod, kunde beregnes til 450 rb.; det Manglende maatte Kol- legiets egen Bygningsfond vare istand til at tilskyde, eftersom det hele Belob ikke var at Estrups Legat til Valkendorfs Koll. 57 udrede paa engang, og disse Forbedringer sor en stor Del faldt sammen med de Vedlige- holdelser som Bygningssonden ordentligvis har at bekoste. Ved dette Forflag, ved hvis Udforelse endnu den oprindelige Kapital as Etatsraad Estrups Gave blev tilovers til anden Disposition, vilde, som Esorus bemarkede, en Jde's Krav blive tilfredsstillet der syntes ikke at burde tilsidesattes, at nemlig en saa betydelig Gave som denne, der engang var modtaget for at danne en egen Stiftelse ved Siden af den aldre, ikke burde, om end Giveren selv tillod det, fortceres og forbruges paa en faadan Maade, at kun en historisk Beretning, men intet blivende Minde om eller blivende Bukning as den, vilde kunne komme til Eftertiden. Saagodtsom det kunde forenes med denne Be- tragtning, at de Renter der vare faldne forinden Gaven fik sin definitive Bestemmelse, for- brugtes til Bygningens ojeblikkelige Fornodenbeder —- ligesom til enhver Tid den sundats- massige Distributs af Kollegiets Renteindtagr kan suspenderes, naar Bygningens Vedlige- holdelse udkraver det —, saameget fordrede paa den anden Side denne Betragtning, at den oprindelige Gave i sin Helhed maatte faae en Bestemmelse ved hvilken den i Tidens Lob kunde vedblive at afgive en Forbedring i de Vilkaar som Stiftelsen tilbyder sine Alumner. Dette vilde da kunne flee paa den hensigtsmæssigste Maade ved Oprettelse as et Le- gat hvis Renter komme Alumnerne tilgode, hvorved af Professor Engelstoft var bemaiket, at ligesom Pengehjelp er det som Studenterne i Hovedstaden mest trange til, saaledes op- fordrede navnligen Alumnernes Stilling til en saadan Anvendelse af Gaven; denne var nemlig i husholdelig Henseende mindre fordelagtig end paa de tvende andre Kollegier, Borchs og Elers', hvor Alumnernes Distributs udgjor respektive 60 rb. og 30 rb. aarlig for hver Alumnus, medens paa Valkendorfs Kollegium Stiftelsens uheldige husholdelige Forfatning for nylig har gjort det nodvendigt, indtil videre at nedsatte Diftributsen fra det hidtilværende Belob 28 rb. til 21 rb. aarlig for hver, uden at der efter Kollegiets narvarende Forfatning er nogen Udsigt til at dette Belob i den narmeste Fremtid igjen vil kunne forhojes. Vilde man imidlertid fordele Renten af den Estrupste Gave, nemlig af dennes oprin- delige Belob 1000 rb., som efter den oven foreflaaede Anvendelse af de opsparede Renter alene vilde blive tilbage til den heromhandlede Bestemmelse, blandt alle Kollegiets 16 Alum- ner, vilde derved kun udkomme det ubetydelige Belob (naar nemlig den Kvcesturen sor Ad- ministrationen forlods tilkommende ^ Procent fradrages Renten) af 2 rb. 2 nik. aarlig til hver. Det vilde derfor udentvivl vare langt hensigtsmæssigere at indskrænke Antallet af de Alumner Legatet skulde komme tilgode, til nogle Farre, hvilket saameget mere passende knnde skee, som allerede nu de 3 aldste as Kollegiets Alnmner af sarskilte med samme for- bundne Legater nyde ertraordinare Tillag til den ovennavnte ordinare Distributs, idet saa- ledes den aldste Alumnus, med Indbegreb af hvad der farlig er ham tillagt som Inspektor, ialt oppebårer 43 rb. 48 sk., den nastaldste 33 rb. 79 sk., den trediealdste 30 rb. 3 sk. Da sremdeles blandt de 16 Alumner paa Kollegiet saa jevnligen indtraffe Vakancer, at ikke lettelig Nogen forbliver langere end et Aar paa de 3 yngste Pladser, vilde det endvidere vare ganfle passende at see bort sra disse Pladser, og der kunde saaledes hen- sigtsmassigen tages den Bestemmelse, at det paatankte Legat skulde anvendes til Forogelse af Distributsen for de 10 Alumner paa Kollegiet som staae imellem de 3 aldste og de 3 yngste, ved hvilken Bestemmelse Distributsen for hver af disse vilde blive soroget med 3 rb. 70 sk., og komme til at udgjore ialt 27 rb. 70 sk. eller nasten det tidligere Belob 28 rb. aarlig. Imidlertid havde Esorus tillige antydet en anden, muligen endnu hensigtsmassigere, Maade hvorpaa det paatankte Legat til Distributsens Forogelse kunde narmere bestemmes, ved nemlig dels i Modsatning til de oven paapegede aldre Legater, der uddeles til visse Alumner blot efter Anciennitet, at bestemme, at det ny Legat skal uddeles efter frit Valg af Konsistorium, dels at indskranke det til ganske Faa, saasom 3 etter 4, hvorved da tillige vilde opnaaes, at den Understottelse Legatet ydede blev klakkeligere for dem den tilfaldt, end efter ovennavnte Forflag ; den vilde nemlig da udgjore resp. 12 rb. 12Z sk. eller 9 rb. 32 sk. aarlig for hver, hvorved af Eforus bemarkedes, at Legatet efter dette Forflag vilde blive det storste Legat som uddeles til Alumnerne, skjont det uddeltes til Flere af disse end noget af de andre. Endnu var berved af Eforus bemarket, at da Giveren oprindelig davde yttret det Onske, at en af de da paatankte Friboliger maatte komme en polyteknisk Studerende tilgode, vilde det vare passende, hvis den sidstnavnte Bestemmelse af Legatet toges til Folge, at fastsatte at denne Portion af Legatet skulde om muligt tillagges en saadan Studerende. 58 Aarlwg for 1846. Over disse af Eforus fremsatte Forjag til en forandret Anvendelse af den omhandlede Gave havde Giveren, Etatsraad Estrup, efter Konsistoriets Opfordring, afgivet sin Erklaring, som gik ud paa, at han af samtlige i det Foregaaende antydede Forflag ogfaa for sit Ved- kommende troede helst at burde foretrakke det af Kollegiets Eforus farlig anbefalede Forslag, uemlig at anvende Kapitalens hidtil oplagte Renter til Bygningsforandringer, men derimod dens fremtidige Renter til Forogelse af Pengestipendiet sor Alnmnerne, hvorhos han dog fremsatte den Formening, at det var bedre, klakkelig at understotte en eller to af de haabe- fuldeste, flittigste og mest trangende af Kollegiets Alumner uden Hensyn til Fag, end at sprede Legatrenten imellem Flere og derved forringe dens Virkning. Ogsaa Konsistorium havde aldeles tiltraadt de af Eforus fremsatte Forslag i Henseende til Anvendelsen af den-Estrupske Gave, dog saaledes, at der i den Fundats for Legatet som narniere maatte forfattes og indsendes til allerhojeste Konfirmation, maatte tages specielt Hensyn til det i Etatsraad Estrups Skrivelse fremsatte Onske. Ester Alt hvad der saaledes var oplyst og forklaret, kunde Direktionen ikke indsee rettere, end at alle Omstændigheder talte asgjorende for, at den aldre Plan til Anvendelsen af den Estrupst'e Gave, som i Aaret 1840 blev allernaadigst approberet, nemlig ved Hjelp as samme at omdanne den gamle Auditoriibygning til ny Lejligheder for 4 Alumner, nu opgaves, og ar det ene Rette vilde vare at nedbryde denne gamle Bygning, saaledes som ovenfor forklaret. Det forekom dernast Direktionen, at det af Eforus fremsatte Forflag til en forandret Anvendelse af den Estrupske Gave, ved at benytte de opsparede Renter til Forbedringer af Alumne-Lejlighederne, og af den oprindelige Kapital at oprette et Legat til Distributsens Forbedring, var i enhver Henseende aldeles hensigtsmæssigt og vel motiveret, og efterat Den derfor overensstemmende hermed havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling og derved anbefalet bemeldte Forflag, behagede det Hans Majestat under 3die August allernaadigst at beslutte saaledes: 1. Vi tillade allernaadigst at den i Valkendorfs Kollegii Gaard varende gamle Biblio- theks- og Auditoriibygning, istedetfor, ifolge allerhojeste Resolution af 17 )an. 1810 ved Hjelp af den af Etatsraad Estrup i Aaret 1836 stjankede Gave af 1000 rb. til Valkendorfs Kollegium at omdannes til ny Friboliger for Alumner, snarest muligt salges til Nedbrydelse; og at ligeledes en Del af den Mur der stiller Haven fra Gaarden uedrives, dog at 6 Alen i den ostlige Ende blive staaende og benyttes ved Opforelsen af en ny Bygning til Brandsel m. m., saaledes som i det allerunder- danigst fremlagte Overflag under Nr. 4 er narmere opgivet, samt at den Plads som indvindes ved Bygningens Nedbrydelse lagges til Haven, og at denne skilles fra Gaarden ved et Stakit, som opsores paa det Sted hvor Auditoriets sydlige Fasade nu staaer, samt i Flugt med samme; 2. at de Renter som ere opsamlede paa den Estrupske Gave anvendes til Afholdelse af Omkostningerne ved de nodvendigste Foranstaltninger til Ashjelpning af den i Kollegiets Bygning herskende Fugtighed paa den allerunderdanigst ommeldte Maade; 3. at der af Hovedkapitalen af bemeldte Gave oprettes et Legat under Navn af det Estrupske, stort 1000 rb., hvis Renter skulle komme 1 eller 2 Alumner paa Kollegiet tilgode, efter frit Valg af Konsistorium, overensstemmende med den Fundats som for Legatet vil blive at udfardige og til Vor allerhojeste Konfirmation at forelagge. Denne Fundats er forst bleven udfærdiget i 1817. —> For at fremme Ojemedet med de foretagne Forbedringer ved Kollegiebygningen, uavnligen den onskelige stærkere (!)pvarmmg af Alumnevcvrelserne til Fugtighedens Fordrivelse, blev det efter et derom af Eforus indgivet, af Konsistorium anbefalet -Andragende, paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling, under 16de Oktober allernaadigst tilladt, at der af den paa Kommunitetets Budget for 1816 under 11de Post til ertraordinare Udgifter normerede Sum af 2000 rb. maatte engang for alle, som et Tillag til Udgif- terne ved den ved Kollegiet foretagne Hovedistandsættelse, udredes det fornodne Belob til Anskaffelse as 10's Favne Brande til Kollegiets Opvarming i den forestaaende Vinter. — Samme Aollegium. I Henhold til en af Konsistorium i 1830 fattet Beslut- nings), blev i Efteraaret 1816 opslaaet s?m ledig en stipendiets? plads paa bemeldte Da Eforus havde foreflaaet at bescrtte de tre Pladser paa Valkendorfs Kollegium som ere forbeholdte Landmaalere, men hvoraf kun to, der aldriq havde benyttet Lokalet, levede der l Byen', bifaldt Konsistorium dette Forslå« og besatte Pladserne, meu saaledes. at ve to af dem bortgaves med Betingelse, at de skulde fraflyttes dersom Videnskabernes Selskabs Laandmaalere skulde gjore deres Fordring paa Pladserne gjeldeude. Valkcndorfs Kollegium. Meyers Legat. 59 Kollegium, hidrormde fra Landmaaler Verchmesters stadige Fraværelse, hvilken i de senere Aar havde henstaaet ubesat, efterat nn Kollegiets Vcerelfer sanitlige vare i saadan Stand at der fra den Side Intet var til Hinder for dens Befcettelfe, dog med al fornoden Reser- vation saavel i Henseende til Beneficiets Varighed (da Pladsen efter Verchmesters Dod vil gaae over til at blive en Alumneplads), som i Henseende til Adgang til Oprykning til Alumnepladser. Pladsen blev i December besat med en Lægestuderende. — U?eyers?e Legat. Direktionen var bleven opmcerksom paa, at den for det ^.Neyerske Legat til Universitetets anthropologisse Musannn under 6te Ang. 1813 oprettede og den 20de Deebr. 1822 allernaadigst konfirmerede Fundars (der findes dels i Koll. Tid. t.822 Nr. 62 og 63, dels i Udtog i Engelstofts „Efterretninger" ofv. S. 286) indeholdt adskillige Bestemmelser der, om de nogensinde vare blevne overholdte, idetmindste ikke bleve det nu, idet der nu ikke eristerede noget anthropo- logisk Mujceum, idetmindste ikke under dette Navn, hvorimod Legatet anvendtes for det zootomisk-physiologiske Muscrum, medens den menneskelige Anatomi, hvortil Fundator syncs fornemmelig at have sigtet ved den oftere gjentagne Bencevnelse: Anthropologi, har tvende scrregne Musceer, der ikke staae i Forbindelse med Legatet, ligesom og Forskriften om en under det lægevidenskabelige Fakultets Navn ved Trykken bekjendtgjort Katalog og dennes aarlige Fortscettelse og jevnlige Fornyelse syntes aldrig at vcrre bleven efterlevet, saalidet som om Mnsceets Aabning for Publikum; det var derhos i Fundatsen paalagt Lcegesakultetet, aarligen i April Maaned at gjpre nojagtig Indberetning til Direktionen om Samlingens Tilstand og Fremvcert i det sorlobne Aar, hvorester det paaligger Direktionen aarligen at nedlcegge allerunderdanigst Beretning til Kongen; men saadanne Indberetninger vare aldrig modtagne. Direktionen tilstrev derfor Konsistoriet om at indhente og med sine Attringer at ind- sende det lægevidenskabelige Fakultets Erklcrring om, hvad der maatte have foranlediget, at Fundatsens Bestemmelser ej vare blevne opfyldte. I sin Erklcrring bemærkede Fakultetet, at ved Hjelp af det Meyerske Legat blev et anthropologisk Mnscrum grundlagt ved Universitetet, og udvikledes lidt efter lidt til en temmelig betydelig Samling af Præparater, der for Størstedelen henhorte til den menneske- lige Anatomi og altsaa svarede til Giverens Bestemmelse; men da forandrede Tidssorholde havde gjort en nojere Forbindelse imellem de to Læreanstalter hvor en hojere lægeviden- skabelig Dannelse meddeltes nodvendig, blev det ved kongelig Beslutning af 3 April 1810, blandt flere til en Samvirken blandt disse Lcrieanstalter sigtende Bestemmelser, fastsat, at de i Anstalternes Musceer vcerende Prccparater flnlde fordeles saaledes, at de til den menneskelige Skilnings- og Sygedomslcrre horende Prceparater, som fandtes i Universitetets Muscrum, skulde overlades det kirurgiske Akademi, mod at Universitetet erholdt de til den komparative Skilningslcrre og Livsvidenskaben henhorende Prcrparater som Akademiet ejede. Som Folge heraf erboldt Universitetet Akademiets dyrflillelige Stykker, og herved, i Forbindelse med den senere anskaffede Eschrichtske Samling, grundlagdes Universitetets pbysiologisk-zootomiske Musceum. Men af samme Grund asgav Universitetet ncrsten alle de til den menneskelige Anatomi hen- horende Prceparater, som vare anskaffede for de af Hofraad Meyer testamenterede Summer, og saaledes ophorte Universitetet at have noget anthropologisk Mnscrum. Denne Tilstand varede imidlertid ikke lcrnge, da det kirurgiske Akademi ved kongelig Resolution af 17 Dee. 1841 ophcrvedes som scerskilt Lcrreanstalt, og ved samme Resolution § 1 b bestemtes, at Akademiets Samlinger skulde gaae over til Universitetet som dettes Ejendom. Ved denne Resolution blev imidlertid Intet fastsat om de Midler hvorved Samlingernes Vedligeholdelse og Forogelfe skulde bestrides, og ligesom derfor Meyers Legat, efterat Universitetet havde afgivet sine anthropologifie Prceparater, var bleven anvendt, ikke til Bedste for det kirurgiske Akademi's, men for Universitetets egne Samlinger, saaledes vedblev Meyers Legat at ud- betales til Bestyreren for den Samling der paa denne Maade havde faaet Hcevd derpaa, og denne Forholdsregel fik ogsaa allernaadigst Sanktion ved det under 13 Novbr. 181-1 udscrrdigede Normalreglement, som under 4de Post K bestemmer, at af de til Muscret for Physiologi og sammenlignende Anatomi normerede 1100 rb. skulde de 400 rb. tages af Legatrenter, men disse 400 rb. ere netop Renterne af det Meyerske Legat og der haves ingen andre. Uagtet der saaledes var en fuldkommen lovlig Hjemmel for at Renterne af det Meyerske Legat hidtil vare udbetalte til det physiologisk-zootomiste Muscrum, lod det sig imidlertid ikke ncrgte, at dette stred ligefrem imod Testamentets Ord; og da Universitetet nu ved Siden as dette ejede et anthropologist Mnscrum, som er delt i to Dele, den normal-skillelige og den svgedommelig-skillelige Samling, og hvori de fleste af de for Meyers Legat tidligere anskaffede 00 Aarbog for 1846. Praparater nu sindes opstillede, saa vilde det vistnok vare aldeles overensstemmende med den Agtelse som skyldes Giverens Hensigt, om man foretog en Forandring hvorved denne Hensigt blev opfyldt. Fakultetet foreslog derfor, at det normal-skillelige og det Sygedoms- stillelige Musaum afgave hvert 200 rb. af det til Jndtagt for dem normerede aarlige Belob, til.Fordel for det physiologifl-zootomifle Musaum, og at de til Erstatning derfor fik Renterne af det Meyerfke Legat til lige Deling. Ved denne Foranstaltning vilde aldeles ingen Forandring bevirkes i Storrelsen af de enkelte Mnsaers Jndtagter, og Testamentets Bestemmelse vilde blive opfyldt. Som Folge heraf vilde da ogsaa disse Musaer have at overtage de yderligere Forpligtelser som ere knyttede til Gaven, forfaavidt som de forandrede Forholde endnu gjore det muligt at opfylde dem. Hvad faaledes for det forfte Katalogerne angaaer, da vare disse regelmæssigt blevne sorte, og efter den Omordning af Mufaerne som har fundet Sted siden 1840, vare de blevne udarbejdede fra nyt, og vilde fremdeles vare at fortsatte og holde i den strengeste Orden. Trykning as dem fandt forste Gang Sted i 1828, da Schumacher udgav: Uescriptw musei kmtl^opvlo^ici universilatis ljaumensis, tlouni-e 1828. 4tn. Ti Aar senere, da en Katalog skulde have varet trykt, vare allerede Forhandlingerne om Musaernes Deling i fuld Gang; thi Fakultetets og det kirurgiske Akademi's Indstilling, som endelig forte til den kongelige Beslutning af 3 April 1840, var allerede dateret den 14 Sept. 1837. Vfterat Ordningen var kommet i Stand, havde det heller ikke varet muligt at tanke paa nogen Trykning, da dels Forfattelsen af de ny skrevne Kataloger havde medtaget al den Tid som Mufaums-Bestyrerne kunde raade over, og det dels vilde vare forbundet med saregne Vanskeligheder at give en Fortegnelse over de for det Meyerske Legat indkjobte Praparater; disse udgjore nemlig nu kun omtrent en Femtedel af de i den pathologisk-anatomiske Samling varende Praparater, i den normal- anatomiske endnn mindre, og i den physiologisk-zootomifke, der havde oppebaaret Renterne i de sidste 6 Aar, var det endog umuligt at sige, hvilke Praparater der vare indkjobte for Meyers Legat og hvilke for Musaets ovrige Jndtagter. Og selv om disse kunde angives separat, saa vilde det vel vare et altfor besynderligt og dertil unyttigt Foretagende, at trykke en Separat-Fortegnelse paa enkelte Stykker fra de forfljellige Hylder i Universitetets legem- skillelige Samlinger, der kun adskilte sig fra de ovrige derved, at de vare indkjobte for Legat- renter. Da nu imidlertid Testamentets Bestemmelse bnrde efterfolges, foreslog Fakultetet, at der blev trykt Fortegnelse over alle tre Musaer i deres Helhed; dette vilde vare et smukt Foretagende og til Nytte for Stndiet, og man vilde paa denne Maade vare sikker paa, at ethvert for Hofraad Meyers Legat indkjobt Praparat vilde findes i den trykte Fortegnelse. Vel vilde dette Foretagende vare forbundet med adskillige Omkostninger, men Midlerne hertil vilde vel lade sig tilvejebringe. De aarlige Indberetninger, som i en Rakke af Aar ikke havde varet indsendte, ligesom de beller ikke havde varet Fakultetet affordrede af Direktionen, vilde da i Fremtiden aarlig vare at indsende. Hvad Samlingernes Forevisning for Publikum angaaer, der efter Testamentet kun behovede at skee engang om Aaret, da havde denne i Virkeligheden langt oftere sundet Sted, og der var fra de vedkommende Bestyrere af de omtalte Musaer allerede tidligere indsendt Angivelse af de Tider paa hvilke en saadan Forevisning regelmassig knnde finde Sted en eller flere Gange ugentlig. Ved at indsende denne Erklaring, henholdt Konsistorium sig til de deri indeholdte Forflag, men mente dog, med Hensyn til hvad der var yttret om Katalogernes Trykning, at det rigtigere burde udsattes at tage Bestemmelse om hvorledes Udgifterne hertil skulde udredes, indtil Fakultetet narmere havde indberettet, naar Fortegnelserne over de enkelte Samlinger vare saaledes ordnede, at Trykningen kunde begynde, samt hvilket Omfang omtrent enhver af disse Fortegnelser vilde have. Ved Skrivelse af 16de Maj bestemte Direktionen derefter, at for Fremtiden Renterne as det Meyerfle Legat, der efter Fradrag af den Universitetet tilkommende ^ p6t. ndgjore 400 rb. 48 sk. aarlig, overfores fra det physiologifl-zootomifle Musaum, der hidtil har oppebaaret den samlede Sum som en Del af sin aarlige Jndtagt, til det anthropologlfle Musaums tvende Afdelinger, nemlig det normal-anatomiske og det pathologisk-anatomiske Musaum, og deles mellem disse med 200 rb. 24 fl. aarlig for hvert, og at det forstnavnte Musaum erstattes den derved bevirkede Afgang paa den Maade, at Universitetets Tilskud, istedetfor med 699 rb. 48 sk. udbetales det med 1100 rb., medens Tilsindet til de to anatomiske Musaer, der hidtil har varet opfort med resp. 1400 og 500 rb., nedsattes til respektive 1199 rb. 72 fl. og 299 rb. 72 fl., saaledes at disse Belob ved Hjelp as de ovcnnavnte Andele i Legatet udfyldes til de tidligere Summer. Og bliver det ^om Folge MeyerS, Lurdorphs, m. fl. Legater. 61 heraf nodvendigt, at Bestemmelserne i Fundatsen for det oftncevnte Legat opfyldes med Hensyn til de navnte Afdelinger af det menneskeskillelige Mnsaum. Med Hensyn til Fakul- tetets Uttringer om Katalogernes Trykning m. v. vilde Direktionen forvente Konsistoriets narmere Indberetning og Forflag. — Lurdorphs Legar og Rommunitetslegarerne. Direktionen var ligeledes bleven opmcerksom paa, at i Engelstoft „Universitets- og Skoleannaler" for 1812 S. 205 er opfsrt blandt Universitetets Legater et som skal vcere tilfalder RommunitetS- bibliotheket ifslge Gehejmeraad LurdorphS Testament af 1783, stort 400 rb., hvis „Renter anvendes til bemeldte Bibliotheks Foregelse" og hvis „Eforus er det theolo- giske Fakultet", bvilket Legat ogsaa paa den i fanime Skrift for 1813 S. 294 indforte Udsigt over Universitetets Legatkapitalers Tilstand den 30te Juni 1813 er opfort med 400 rb., ligesom det atter paa den i Prof. ). Mollers Mnemosyne 2det B. S. 391 indforte Fortegnelse over de under Universitetets Administration henlagte Legater og Fonds i 11 Decbr. 1830 er optaget med den efter Omstrivningen bestemte Grundkapital 319 rb. 48 fk. og Tilvartkapital 25 rb. 1 sk., eller tilsammen 344 rb. 49 sk., men ar bemeldte Legar nu fyntes at vcere gaaet i forglemmelse, da der ikke, faavidt vidstes, fore- kommer Noget derom i Universitetets Regnskaber, ligesom det bverken var optaget paa den i Aaret 1837 allernaadigst approberede, eller paa den i Statsbudgettet for 1841 S. 330 indforte Fortegnelse over samtlige Legater. Forsaavidt Aarsagen hertil maatte vare at soge deri, at Legatet var indbefattet i den Sum der af Fallesstiftets Kasse aarligen anvendes til Bibliothekets Forogelse, uden at såregen Underretning derom havde varet meddelt, syntes der imidlertid at vcere al Anledning til at soge Legatet restitueret ved at den sidstnævnte Sum, eller hvilken anden dets Kapital nn maatte findes at udgjore, udlagdes af Kommuni- tetets Formue og overfortes i Legathovedbogen, paa samme Maade som med Kongehusets Legat er Tilfaldet, hvis Renter ligeledes for en Del udbetales til Kommunitetsbibliotheket. Det forekom ligeledes Direktionen, at der ikke var tilstrækkelig Anledning til, at de 4 Gitpendielegaler for Regensianere, nemlig vindings, Nolds, Mullers og Groths, vedblive at vcere indbefattede i kommunitetets Aapitalmasse, istedetsor at behandles som de ovrige Legater ved Universitetet og overfores i Legathovedbogen, hvilket ogsaa syntes at staae i Strid med de kongelige Bestemmelser af 1801 og 1825 angaaende de Kvasturen tilkommende Procenter for Administrationen af Legaterne. Efterat Direktionen herom havde tilskrevet Konsistoriet, oplystes det, at ifolge Kom- munitetets aarlige Regnskaber vare under Stiftelsens Kapitalmasse inddragne folgende sar- skilte Fonds, som ikke indbefattedes under Kommunitetets Formue, men ved Regnskabernes Afslutning debiteredes paa Balancekontoen, nemlig: hvoraf Renterne tilfalde Kommunitetet: Regenfens Kapital............ 385 rb. 92 sk. Lurdorphs Legat............. 363 — 28 - t>. hvoraf Renterne udbetales vedkommende Eforus, for at anvendes efter Bestemmelsen: Aarsagen hvorfor kun de 4 sidstnavnte Legater findes anforte i Statsbudgettet for 1842 S. 98 laae deri at det kun var af disse 4 Legater at der efter Kommunitetets Regnskab udbelaltes Renter, hvorimod Renten af de to forstncsvnte Kapitaler tilfaldt Falles- stiftet selv og derfor ttke sarskilt beregnedes. Jovrigt havde de ommeldte Kapitaler,^ med Undtagelse af det senere indkomne Grotbs Legat, i sin Tid varet indsatte i Universitetets Kasse, bvorfra de igjen i 1836 vare blevne afgivne til Kommunitetet ifolge en ^krivche fra Direktionen af 14de Zuni 1836. De vare alle, ligeledes med Undtagelse af Grotbs Legat, udsatte i Forening'med Stiftelsens egen Formue, uden at der var givet dem sarskilt Udlag i bestemte Aktiver. Hvad Lnrdorpbs Legat angaaer, da var det saaledes vel ikke egentlig gaaet l for- glemmelse, eftersom det paa den anforte Maade var sarskilt opfort i Regnskaberne, men Renterne "vare dog ikke sarlig komne til Udbetaling, saaledes som for Kongehusets Legat, men vare indbefattede i Stiftelsens aarlige Bidrag til Kommunitetsbibliotheket. Skulde nu Dcullers Legat. Vindings — . Nolds — . Groths — . 181 — 63 - 257 — 78 - 578 — 93 - 600 - - - ialt 2367 rb. 66 si. 62 Acirbog for 1846. Legatet adskilles fra Kommunitetet, syntes det at vcere rigtigst, at faavel Renten af dette, som af Kongehusets Legat, ikke sårskilt toges til Indtcrgt for Kommunitetet, men umiddel- bart oversortes paa Bibliothekets Konto, faaledes at blot den ovrige Del' af dettes Normal- sum blev at udbetale sra Kommunitetets Kasse. Jovrigt havde Legatet tidligere varet opfort med den ovennævnte Sum, men efter den i 1836 foregaaede ny Opgjorelse var det bleven foroget til sin nuvcerende Storrelfe 363 rb. 28 sk. Den ovenanforte under Navn af Regensens Kapital i Bogerne indestaaende Sum havde paa denne Maade i lang Tid vceret opfort, uden at noget vidstes angaaende Kapi- talens Oprindelse eller Bestemmelse. Ten havde tidligere udgjort 425 rd. D. K., men blev ved Omskrivningen formindsket til 339 rb. 64 sk. og var derefter dels ved oplagte Renter, dels ved den ny Opgjorelse i 1836 voret til den anforte Storrelse 385 rb. 92 sk. Da Renterne as samme ikke vidstes at have nogen scerlig Bestemmelse, og det syntes rimeligt, at Kapitalen enten maatte vcere en i sin Tid opsparet Beboldning, eller en uden scerlig Bestemmelse angaaende Anvendelsen skjcrnket Kapital, syntes det rigtigst at inddrage den under Fcrllesstiftets Kapitalmasse. Ester at have modtaget disse Oplysninger og efter Konsistoriets For-flag bestemte Direktionen derefter ved Skrivelse as 14de April: 1. at Lurdorphs Legat, stort..................363 rb. 28 sk. Mullers — —.........181 — 63 - Vindings — —..................257 — 78 - Nolds — -..................578 — 93 - Groths — —..................600 — - - hvilke altsaa tilsammen udgjore . . . 1981 rb. 70 sk. skulde oversores fra Kommunitetets Hovedbog til Universitetets Legathovedbog, hvorefter disse Legater blive at bestyre paa samme Maade som Universitetets ovrige Legaler, saa at ogsaa deraf eilcrgges den bestemte pCt. til Universitetets Kasse; 2. at Renten af Lurdorphs Legat, der ester Fradrag af bemeldte Gebyr afgives til Kommunitetet, saavelsom dettes Andel i Renten af Kongehusets Legat, for Fremtiden fores til Indtcrgt paa Kommunitetsbibliothekets Konto og som Folge deraf kommer til Afgang paa Kommunitetets Bidrag til bemeldte Bibliothek; 3. at Renterne af de 4 andre Legater blive at udbetale umiddelbart til vedkommende Eforer, altsaa uden at passere Kommunitetets Kasse, hvoraf folger, at denne Udgift ligeledes udgaaer af Kommunitetets Budgetter, og at Stiftelsens Renteintcegt formind- stes med Renten af de omhandlede hidtil under Stiftelsens Kapitalformue indbefattede Legater; 4. at den faakaldte „Regensens Kapital", der i lcengere Tid har indestaaet i Fcellesstistets Kasse og hvis nuvcerende Belob er 385 rb. 92 st., sores Stiftelsen til formelig Indtcrgt, dog med den udtrykkelige Bestemmelse, at den senere skal gjenndlcegges, saa- fremt det i Tiden maatte oplyses, at denne Kapital, hvis Renter ikke vides at have nogen scrrlig Bestemmelse, skulde vcere et Legat, over hvilket Stiftelsen ej er berettiget til at disponere. — Lassons Legat. Det er i forrige Aargang (S. 53) meddelt, at Myntiuipettor /.»'c. økuller, for at opfylde d^n Forpligtelse ban ansaae sig paahvilende som tidligere Oppebcrrer af dette Rejsestipendium, havde i Sommeren 1845 ladet en Studerende paa jin Bekostning foretage en Udenlandsrejse. Paa samme Maade modtog Konilstorium i Som- meren 1846 Indberetning om, at l.ic. Muller endvidere havde tilstaaet Kand. philo,. Herbst og I. L. Ussing hver 300 rb. til Understottelse til deres Udenlandsrejse og derved fnldkommen opfyldt sin ovenncevnte Forpligtelse. — Cosmiske M. fl. Legater. Den nylig tiltraadte Eforus for de 4 Legater: det (Losmiske, det Medeansle, det mindre Fuirenske og det Thonboske, havde i en indkommet Skrivelse forelagt Konsistorium solgende Sporgsmaale: 1. Det Cosmiske Legat. Esorus bemcerkede, at det i Fundatsen for samme hedder, at Fundators Forceldre og efter deres Dod bans ncrrmeste Venner skulle forestille de Studenter der skulle nyde Legatet. Cos mi ske m. fl. Legater. 63 Af Protokollen saaes, at i 1807 og 1809 havde davarende Generalauditor, nu Gehejme- konserentsraad Bornemann udnavnt Stipendiarierne; for 1812 hedder det derimod: „ester Esori lldnavnelse nyder N. N. Legatet", og senere er der ikke Tale om nogen For- slags- eller Udnavnelsesret fra Familiens Side. Skulde Ordet Venner i Fundatsen, der er skrevet i 1715, tages bogstaveligt, maatte Bestemmelsen bortfalde, tbi der kan Ingen med Fundator Samtidig nu vare i Live, men rimeligvis bor herved forstaaes ncrrmeste Slægtninge, og saaledes maa det ogsaa tidligere vare forstaaet, da Generalauditor Borne- mann heller ikte kunde have varet samtidig med Stifteren. Muligen har Legatets Ubetyde- lighed (7 rb. 22 sk. aarlig) bevaget Familien til at undlade at gjore sin Ret gjeldende. Skjont man nll i 34 Aar bavde undladt at tage Hensyn til Familien, ansaae Eforus sig dog ikke berettiget til denne Afvigelse fra Fundatsen, men udbad sig Konsistoriets Beslut- ning, om Familiens Tanker herom skulle indhentes, li. i saa Fald den samme tilkommende Ret er en Forflags- eller Udnavnelses-Ret, hvilket bcroer paa Betydningen af Ordet „forestille", der enten kan vare ligelydende med „foreslaae", eller med „fremstille." 2. Det Medeansle Legat. Stisterindens Nastpaarorende have efter Fundatsen Ret til at „kommendere (rekommandere, foreslaae) til Rektor og Professor", og denne Ret var gjort gjeldende endnu i 1807, da UaZ. v. Haven, Sogneprast til Odden, endog har udnavnt de tvende Stipendiarier, ligesom han og i 1808 har anbefalet en Student Grimer, der var beslagtet med Stifterinden, til at nyde begge Portioner, men senere er ingen Tale mere om Familiens Forflagsret. Fundatsen bestemmer dernast, at „hvis nogen as den salig Kvindes eller hendes Paarorende gudfrygtige og flittige Studiosi skulde findes, som samme alleneste (Almisse?) kunde behove, da dem den alene at nyde", hvilket, som anfort, i Piaris er forstaaet saaledes, at en Paarorende er berettiget til at nyde begge Portioner. Denne Forret for Familiens Medlemmer var bleven anvendt idetmindste til 1816, og maaske til 1825; thi fra 1816 til sidstnavnte Aar vare begge Portioner tildelte en Person ad Gangen, uden at der dog var noget navnt om, at disse Personer vare Fundatrir beslagtede. Den Omstandighed, at Legatet ikke opflaaes vakant, maatte gjore det vanskeligt sor Familien at gjore sin Ret gjeldende. Fundatsen bestemmer Intet om, i hvormange Aar Legatet kan nydes; Praris var for 3 Aar, skjont det tidligere undertiden var bortgjvet for langers Tid, f. Er. til ovennavnte Grimer og til en Nyborg i 5 Aar. Eforus forespurgte nu: i,, om der fremdeles intet Hensyn skal tages til Familiens Forflagsret; k. om ikke Legatet ved Vakance bor opflaaes, for at Beflagtede af Fundatrir kunne komme til Kundskab derom; c. om Legatet ikke bor nydes for 3 Aar, uden forsaavidt Vedkommende forinden dm Tid ophorer at studere, eller paa anden Maade mangler Kvalifikation. 3. Det Fuirensfe Legat. I Fundatsen for dette Legat findes den samme Bestemmelse som i den for det Medeanske, nemlig at den Stifteren narmest Paarorende ..kommenderer" til Konsistorium. I 1807 flete Ild navn el sen af den Baggerske Familie her i Staden, som Nedstigere af Stifterens Familie, men senere er ingen Tale om Familiens Deltagelse i lldnavnelsen. Ogsaa her er Familiens Medlemmer givet Fortrinsret til at nyde Legatet, uden at det af Protokollen kunde fees, om hertil ved Uddelingen var taget Hensyn, ligesom og Mangelen af Bekjendtgjorelfe naar det er ledigt maatte vanskeliggjort Udovelsen af denne Ret. Ende- lig fattedes ogsaa her en Bestemmelse om, for hvor lang Tid Legatet maa tilstaaes. Eforus onskede i Henseende til dette Legat Konsistoriets Bestemmelse angaaende de samme 3 Punkter, som ved det soregaaende. 4. Det Thonboske Legat. Da Fundatsen ganske overlader Eforns Uddelelsen af dette Legat, „som han det for Gud vil sorsvare", var det her kun det ovennavnte Sporgsmaal om Bekjendtgjorelsens Nodven- dighed over hvilket Eforus udbad sig Bestemmelse. Han bemarkede iovrigt, at Aarsagen til at disse Legater i Praris ikke ved Vakancer bekjendtgjores, rimeligvis ligger i deres Ubetydelighed, idet de udgjore respektive 1 Portion paa 7 rb. 22 fl., 2 paa 7 rb. 78 ff., 3 paa 6 rb. 48I si. og 2 paa 6 rb. 78 fl.; og at det ikke kan nagtes, at hvis de bleve opflaaede vakante, kunde det let hånde, at deres Uddeling kunde paafore Eforus en Ulejlighed som aldeles ikke stod i noget Forhold til deres Betydning og Nytte. Aarbog for 1846. I Anledning af disse Eforus' Forespørgsler meddelte Konsistorium ham ved Skrivelse af 40de Oktober Med Hensyn til det CoSmiske Legat. <>(iat det bavde brevverlet med Gehejmekonftrentsraad Vornemann, som havde tilkende- givet, at han paa Grund af Legatets Ubetydelighed stiltiende havde overladt til ved- kommende Eforer, selv at valge de vardigste Kandidater, ligesom han og fremdeles for sin Livstid renoncerede paa Forslagsret i faa Henseende; »cl ti. at Konsistorium ikke fandt Anledning til at asgjore dette Sporgsmaal forinden der fra Familiens Side maatte fremkomme Paastand om Udnavnelsesret. i;. Med Hensyn til det Medeansse og Fuirenske, samt hvad det 3die Pnnkt angaaer det Thonboske Legat: -uj at en Bekjendtgjorelse i de offentlige Tidender, overensstemmende med Forskrifterne i Plakaten as 12te )uli 1843, vil vcere fornoden; n,j ti. Konsistorium maatte henvise til Universitetssundatsen Kap. VI § 2 Nr. 10 jst. med Pl. 12te Zuli 1843 § 6; c. ligeledes til Fundatsen Kap. VI § 2 Nr. 5. — Tet Vlleyerske Underststtelfeslegat. Eforus for det Meyersle Legat for trangende Studerende bemcerkede i en Skrivelse til Konsistorium, at dette Legat efter Fun- datsen kan nydes i 5 Aar; men da den egentlige Studeretid ved Universitetet sjelden varer saa lange, og Legatet endnu sjeldnere gives til Nogen i bans forste Studereaar, maa den naturlige Folge as denne Bestemmelse blive, at Legatets senere Udbetalinger, ofte de aller- fleste, tilfalde Kandidater, undertiden endog i hele fire Aar. Skjont berved Legatets egentlige Bestemmelse ikke syntes at opnaaes, havde han dog som Eforus for Legatet ikke troet at Stipendienydernes Ret knude bestrides saalange de ikke „inden Udlobet af de 5 Aar blive befordrede til et Embede eller forlade Studeringerne", hvilke Tilfalde Fundatsen ene satter som betagende Retten til at vedblive Stipendiets Nydelse. Men i enkelte Til- salde kan Stipendiarins, skjont ikke befordret til noget egentligt Embede, dog inden de fem Aars Udleb komme i en faadan Stilling, at han ikke syntes kvalificeret til at nyde dette eller andre Stipendier for „trangende Studerende." Et faadant Tilfalde syntes nn at vare indtruffet med en Stipendiarins, Kandidat siden Efteraaret 1843, som var bleven engageret af et privat Selskab i Kjobenhavn som hydropathisk Lage og til den Ende opboldt sig dels paa dette Selskabs Bekostning, dels med kongelig Understøttelse paa Gra- fenberg. Da nu Familien ifolge Fuldmagt havde meldt sig for at have Legatportionen, forespurgte Eforus, hvorvidt Konsistoriet maatte sormene, at hans Berettigelse til at nyde Legatet var uforkranket. I Anledning heraf tilmeldte Konsistoriet nnder 19de Septbr. Eforus, at det ikke sijsnnede, at det efter de oplyste Omstandigheder kunde nagtes den omskrevne Studerende at erholde Stipendiet udbetalt. — Det vissingsle Legat. I Anledning af at Eforus for det Disslngske Legat havde henstillet til Konsistorium, om ikke Kandidat K., som bavde nydt dette Legat, men i Februar 1846 havde sorladt Byen for at tage imod en Huslarerplads paa Landet, kunde udbetales, for de to Maaneder fra 11te Decbr. til 11te Febr., en Trediedel af Legatets halvaarlige Belob, tilmeldte Konsistoriet under 29de Aug. Eforus, at det efter Omstandig- hederne ikke kunde antage den navnte Kandidat berettiget til nogen Del af Stipendiet for det navnte Halvaar. — lLlers' Aollegium. Ved en Befattelfe af en ledig philologis? Plads paa «. ette Aollegium havde vedkommende Nominator af Familien nomineret en studerende der bavde valgt Msthetiken til sit Studiifag. Paa Grund af dette Stndiifag an>aaes ban ikte kvalificeret til at tildeles den attraaede Plads; tbi om end bemeldte Studium maatte kunne i videre Betydning indbefattes under Begrebet Philologi, kunde det dog ikke kvali- ficere til en Plads som var bestemt for dem der dyrke pInInIoZiij lalma, for i ^iden at tråde i Skolens Tjeneste, hvilket er Fundatsens Bestemmelse. Som en ,volge beraf ud- navnte Konsistorium en af Nominator fubsidialiter nomineret Studerende til den om- meldte Plads. — Efterat Konsistorium ved de senere Udnavnelser af Alumner paa samme Ivolle- gium bar gjort den paa Universitetssundatsen Kap. VI § 2 Nr. Z grundede Indstrankning gjeldende, at de som ikke kave ril anden Lramen M'e kunne nyde delte Beneficium i den fulde ved kollegiets Fundats tilstaaede Tid af 5 Aar, opstod der i denne Henseende Sporgsmaal om, hvorvidt der skulde gjores sårlig Undtagelse i et Elers' Kollegium. gH indtruffet Tilfcelde, hvor en Alumnus, som var udncrvnt i 1843, uden at der denqanq var gMt nogen ^ndstrcrnkmng i Tiden, og som derfor endog bidtil havde anseet sig som udncrvnt paa 5 Aar nu derimod, hvis bin Bestemmelse for ham skulde gjelde, efter om ban ltre bavde I.»uci. til anden Eramen, vilde have at fratrcede sin Plads i 1846 hvorfor ban bavde ansogt om Forlcrngelse. Der talte for ham den scrregne Omstcrndiqbed at ban var udncevnt paa Grund af sit Slceqtffab med Fundator, i hvilken Anledning'det blev bemcrrket, at uagtet den nysncrvnte Bestemmelse i Universitets-Fundatsen er ganske almin- delig og bestemt, ^lindator dog har forudsat, at enhver Udncrvnelse til Plads paa Kolleqiet gjelder for 5 Uar, og at han i denne Tids Udstrcekning kan have fundet Grund til, ikke at tillcrgge sin Familie noget Prcrrogativ i Henseende til Tiden/ hvilket ban i Analoqi af Bestemmelserne for Optagelsen muligen ellers vilde bave gjort. Naa/da en senere An- ordning sorkorter Tiden for Nogle, kan Billighed tale for, ikke at anvende en saadan Regel paa dem ,om ere af Fundator begunstigede i andre Henseender, og dette iscrr naar en laadan Forkortche netop begrundes paa et af de Hensyn som Stifteren har tillagt ringere Vcrgt for sin Families Vedkommende, nemlig i dette Tilfcelde Maturiteten. I Anledning heraf tillod Konsistorium den ommeldte Alumnus at forblive paa Kollegiet i 4 Aar fra haus Udncrvnelse at regne. Af ny Legater ere nogle i 1846 tilkomne, men som alene vedkomme Trinitatis Kirke. Afdode Generalinde Charlotte Amalie Michaelsen, Enke efter Generalmajor Frederik Christian Michaelsen, havde ved Testament af 5te Febr. 1844, hvilket under 23de Oktober 1845 var forsynet med kongelig Konfirmation, bestemt i § 1 som solger: Til Trinitatis Kirke her i Staden udbetales forlods 500 rb., siger fem hundrede Rigsbankdaler, mod at Kirken paatager sig at vedligeholde med Hensyn til Monument, Murvcrrk, Jerngitter, m. v., Gravstedet Nr. 26, beliggende ved Muren mod Lande- vejen paa bemeldte Kirkes Assistents-Kirkegaard, i hvilket Gravsted min sorste Mand, Kjobmand Henrik Henkel, ligger begravet og i hvilket jeg selv onsker at nedscrttes. Gravstedet bliver kjobt paa 200 Aar, at regne fra 30te Maj 1827, og bliver i denne Tid paa anforte Maade tilborligen at vedligeholde af Kirken. Efterat Professor Scheel som Fuldbyrder af den Afdodes Testament herom havde underrettet Konsistorium, tilmeldte dette, efter at have indhentet Vcrrgernes Betcrnkning, under 19de Septbr. Professoren, at det paa Kirkens Vegne med Erkjendtlighed modtog Gaven med den til samme knyttede Forpligtelse, og at Legatet kunde indbetales i Kvcrsturen, samt at Konsistorium havde tilstaaet Graveren 8 rb. aarlig for at besorge den scrdvanlige Vedligeholdelse af Gravstedet. — Jfolge et under 16de Aug. 1843 oprettet, under 19de Febr. 1846 kongelig konfirmeret, Testament har nu afdode Madame Anne Marie Sabel fsd Gjermandsen, Enke efter Bogholder ved den ophcrvede Manufakturhandel Leonhardt Sabel, sijcrnket til Trinitatis Kirkestole et Legat paa 2000 rb. og til Trinitatis Kirke et ligedant paa 1000 rb., begge til Anvendelse paa den i Testamentet ncrrmere angivne Maade, hvilke Summer af Sekretcrr Hagen, som Testaments-Fuldbyrder i den Afdodes Bo, i Slutningen af Aaret bleve indbetalte i Kvcrsturen. Folgende er en Ertrakt af det ovenncrvnte Testament. 8 2. Derncrst bliver .... at udrede folgende Legater .... O. Til Trinitatis Kirkestole stjcrnker jeg 2000 rb. Solo, skriver, to tusinde Rigs' bankdaler Solv, hvoraf den aarlige Rente bliver at anvende til Klcrder til trcrn- gende Born som soge bemeldte Skole. Til Trinitatis Kirke stjcrnker jeg 1000 rb. Solv, skriver et tusinde Rigsbankdaler Solv. Renten af dette Legat onster jeg uddelt ved hvert Aars Iulehojtid til otte af de mest vcrrdige Trcrngende af bemeldte Kirkes Menighed..... Denne Ertrakts Rigtighed bekrcrftes Hagen. — Endelig er af nu afdode Fuldmcrgtig Hans Rolff og Hustru Mette Rathrine fsd Isrgensen fljcrnket et Legat af 1000 rb. til samme Kirkes Fattigfiole, efter Testv- ment af 27de Febr. 1832, konfirmeret 30te Marts s. A., hvilket Legat, hvoraf nedenfor folger en Ertrakt, er bleven indbetalt og frugtbargjort med de ovrige disponible Legatmidler i 11te Juni Termin 1846. Universitetets Aarbog, 134V. 5 M Acirbog for 1846. Ertrakt af det af Hans Nolff, Fuldmcrgtig ved det Berlingffe Kontor, og Hustru Mette Cathrine Rolff fod Iorgensen, under 27de Februar 1832 oprettede og med kongelig allernaadigst Konfirmation af 30te Marts s. A. forsynede Testament. Vi underskrevne Wgtefolk, jeg Hans Rolff, Fuldmcrgtig ved det Berlingffe Kontor ber i Staden, og jeg Mette Cathrine Rolff, fodt Iorgenfen . . . oprette herved folgende testamentariske Disposition:........ 2. Naar den Længstlevende ved Doden er afgaaet, . . . bliver, efterat Omkostningerne paa den Afdodes anstcmdige Begravelse samt den paa Boet mulig hvilende Gjeld, saavelsom Omkostningerne ved og i Anledning af Boets Behandling, hvorunder ogsaa stal henregnes Arveafgifterne ifolge Forordningerne af 12 Septbr. 1792 og 8 Febr. 1810 af de herefter ucevnte Legater, ere udredede, forlods at udbetale:....... k. Til Trinitatis Kirkes Fattigffole 1000 rb. Solv, siriver et Tusinde Rigsbankdaler Solv. Disse hidtil ucevnte Legater, der alle ere til Stiftelser her i Staden, blive at udbetale til vedkommende Direktioner, Bestyrere eller Vcrrger, imod behorig Kvittering...... 7. Til som Lxecutm- testamenli at fuldbyrde denne vor sidste Villie udncrvne vi herved Fuldmægtig Albert Peter Bartholin Hagen her af Staden....... Kjobenhavn, den 27de Februar 1832. H. Rolff. Mette Cathrine Rolff, (I. 8.) Denne Ertrakts Rigtighed bekrcrfter A. p. B. Zagen. — Et nyt Legal er i 1816 tilkommet for Trinitatis Kirkes Kirkestole, idet et faadant, tidligere stiftet til Fordel for bemeldte Skole saavelsom for Frue Kirkes Kirkestole, men som urigtigen var kommet i det almindelige Fattigvafens Besiddelse, ved Domstolenes Hjelp er bleven hcevdet sin fnndatsmocssige Bestemmelse. Aarbogen har tidligere (1843 S. 62) omtalt det Aampmannske Legat stort 500 rb., i 1840 tilfaldet Trinitatis Kirke mod Forpligtelse til at vedligeholde Testatorernes Gravsted indtil Aaret 1912. Testamentet hvorved dette Legat blev stiftet, oprettet, efter med- delt ti,cullZ8 teslaixli, af Maren Rampmann fsd Iversen, Enke efter afdode forhenvæ- rende Forpagter Niels Rothenburg Kampmann, dateret August 1833, og hvorved to lig- nende Summer stjcrnkedes til de ovennoevnte Skoler, indeholdt herom folgende Bestemmelser: 8 12. Endvidere legerer jeg folgende .... f. til Trinitatis Airke fem hundrede Rigsbankdaler Solv, af hvilken Kapitals Renter Kirkens Bestyrere skulle vcrre pligtige at lade vort Gravsted vedligeholde og rengjore indtil Aaret 1912, til hvilken Tid Gravstedet forbliver urort ifolge Skjodet. A. til Frue Sogns Fattigslole fem bundrede Rigsbankdaler Solv; K. til Trinitatis Sogns Fattigskole fem hundrede Rigsbankdaler Solv. Af de under Z og k ommeldte Kapitalers Renter skal aarlig paa Hans Majestcrt Kongens Fodselsdag den 28de Januar tvende af de flittigste og scedeligste Born i hver Skole gives Kloeder, men Kapitalen skal evig blive urort. Den til selve Kirken legerede Kapital blev ved Skifteflutningen i Aaret 1841 indbetalt i Kvcrsturen tillige med nogle Maaneders Renter, og indestaaer faaledes nu blandt den ovrige Legatmasse med den i sorr. Aarg. S. 160 ansorte Kapiral o 10 rb. 14 si. De to til Kirkeskolerne legerede Summer derimod vare til samme Tid blevne indbetalte til den administrerende Direktion for Kjobenhavns Fattigvcesen med ialt 1022 rb. 28 si., rimelig- vis foranlediger derved, at de tvende Skoler i Testamentet vare bencrvnede „Fattigffoler." Men i Begyndelsen af 1843 gjorde Sognepræsten ved Trinitatis Kirke Konsistoriet op- mcerksomt paa, at dette formentligen maatte beroe paa en Fejltagelse, idet nemlig Fattigvcesenet stet ingen Skoler har under den ansorte Benævnelse, og det almindelige Fattigvcesens Skoler ej heller kunne saaledes bencevnes, hvorimod de nu saakaldte Kirkestoler, som i forrige Tider, faavel i deres Fuudalfer som ellers, benævnedes de respektive Sognes Fattigskoler, selvstcendigen bestaae uden Sammenhang med Fattigvcesenet, ikkun at de efter Fattigvoesenets Oprettelse forandrede Benævnelse til Kirkestoler. Der syntes i ncervcerende Tilfcrlde saa- Kampmannske Legater, m. m. 67 meget mindre at kunne vare Tvivl om Testatrir' Mening, som det af en ved Kirken ansat Gejstlig, der var beflcrgtet med den Afdode, i en afgiven Erklæring var bevidnet, at hun oftere havde sagt ham, at da hun boede i Frue Sogn, men holdt sig til Trinitatis Menighed, vilde hun i sit Testament dele et Skolelegat mellem disse Sognes Kirkestoler; overhovedet at det, efter hvad der var ham fuldkommen bekjendt, ikke kunde vcere den mindste Tvivl underkastet, at det jo var disse Skoler hun havde ment og ingen andre. Konsi- storiet forfogte derefter ved en igjennem Direktionen og det kongl. danske Kancelli indledet Brevverling at bevirke de ommeldte Legaters Tilbagebetaling fra Fattigvoefenet; men da dettes Direktion ikke hertil var villig, blev Segsmaal anlagt for det Trinitatis Kirkestole tillagte Legats Vedkommende, hvorefter ved Hof- og Stadsretsdoin af 26de januar 1846 Fattig- direktionen blev tilpligtet at udbetale Legatet. Paa Grund af nogle senere forte Forband- linger angaaende et ved Dommen ligeledes tilkjendt Rentebelob, paa hvilket det fandtes rigtigst fra Kirkens Side at give Afkald, var Kapitalen dog ved Aarets Slutning ikke endnu bleven udbetalt, hvilket derimod er fleet i 1847. — I Anledning af en Anmeldelse fra vedkommende Graver om at Monumentet paa Zustitsraad UdbyeS og FrueS Gravsted paa Frue Assistentskirkegaard trcengte til en Istand- sættelse, der efter optaget Ove,-flag vilde koste 55 rb., udbad den akademiste Vcerge sig Oplysning meddelt, om der paahvilede Kirken videre Forpligtelse med Hensyn til dette Gravsted, end den stedvanlige Vedligeholdelse, hvortil der aarlig udbetales 4 rb. til Graveren. Det blev i denne Anledning oplyst, at der i sin Tid ifolge Zustitsraadinde Udbyes Testament (af 9de Febr. 1820) var til Frue Kirke udbetalt 1000 rb. mod at give Skjode paa hendes og hendes Mands Gravsted, saaledes at de til evig Tid uforstyrret kunne hen- ligge der. Uagtet det heraf fremgik, at der ikke paahvilede Kirken nogen retlig Forplig- telse med Hensyn til Monumentets Vedligeholdelse, sandt Konsistorium dog i Betragtning af Gavens Betydelighed, at der fra Kirkens Side kunde vcere Anledning til idetmindste at drage Omsorg for, at Monumentet ikke ganste forfalder, og det bifaldt endog senere under 10de Oktober, efter Vcrrgens Forflag, at Kirken overtog den fornodne Istandsættelse af Monumentet med en Udgift as 50 rb., hvortil Overflaget havde ladet sig nedbringe. Med de forssjellige Eforier ere i Aarets Lob foregaaede fslgende For- andringer. Under 1ste April udncrvnte Konsistorium istedetsor Konserentsraad verlauff, som havde begjcert sig entlediget fra de ham overdragne Eforier, til Eforus: for det Mallings?e Legat Etatsraad Sibbern, - - Dalgaardske Legat Professor Petersen, - de Cosmiffe, Fuirensse, Longomontanske, Medeanske og Thonbosse Legater Professor Schouw; under 23de Decbr. istedetsor den til Generalauditor befordrede Prof. Scheel: for det Liliendalske Legat Prof. Vornemann, - de Srampeske og Fossiske Prof. Larsen, - - Thottske Prof. Schouw, - professorernes Enkekasse Prof. EngelStoft, hvorhos Konsistoriet stadscestede den af Generalauditoren i Kraft af det Bingske Legats Fundats § 20 skete Udncevnelse af Prof. Larsen til Eforus for dette Legat. De Konsistoriets Patronat underlagte Kirker her i Staden og Landsbykirker angaaende. Z Aarbogen for 1843 S. 59 er kortelig berort den kongelige Bestemmelse af 2den Decbr. 1840, hvorved den Frue RirkeS errraordin^re BygningSsond tillagte Jndtcrgt af Halvdelen af Brcendeafgisten her i Staden bavde lidt en betydelig Formindskelse, idet Stadens Kasse deraf var tillagt, til Hjelp til Opforelsen af det Thorvaldfenste Musceum, et Velob as 4000 rb. aarlig indtil videre, nemlig saalcrnge indtil den, overensstemmende med en tidligere allerhøjeste Beslutning af 2den Decbr. 1819, bliver raadig over den Kirkens 68 Aarbog for 1846, Rente- og Afdragsfond tillagte anden Halvdel af Brcendeafgiften, d. e. naar ved dennes Hjelp Fondens Bestemmelse er opfyldt (hvilket kan antages at indtrcrffe i 1855 eller 56). I Aaret 1845 indkom fra Kjobenhavns Magistrat Andragende om en Lempning af den nysncevnte kongelige Beslutning, sigtende til at forskaffe Menigdommen en storre Andel as den til Kirkens Bygningssond henlagte Halvdel as Brcendeafgiften, for at den derved kunde Mes istand til at yde de Tilskud der viste sig nodvendige til Fuldsorelseu af det Thorvaldsenske Mufceum. Efterat herom var brevverlet mellem Konsistorium, Direktionen og Kancelliet, behagede det Hans Majestcrt paa en af sidstnævnte Kollegium nedlagt Fore- stilling under 24 Aug. 1846 allernaadigst at beflutte saaledes: Vi bisalde allernaadigst, at Staden Kjobenhavns Kasse, efterat den overensstemmende med den allerhojeste Resolution af 2den Decbr. 1819 er blevet raadig over den til Frue Kirkes Rente- og Afdragsfond henlagte Halvdel af Brcendeafgiften, fremdeles af den Kirkens ertraordincrre Bygningssond tillagte anden Halvdel af sorncrvme Asgist aarligen erholder udbetalt hvad der bliver tilovers efterat Fonden selv forlods har udtaget 2000 rb., dog ikkun til et Belob af 4000 rb., for at dette Belob i For- bindelse med den sorstncevnte Halvdel af Brcendeafgiften kan anvendes til Forrentning og Afbetaling af den Kapital der af Kommunen er udredet til Opforelsen af det Thorvaldfenste Musceum, hvorimod da Kirkens Bygningssond i en saa meget lcrngere Tid skal til Bestridelsen af de Fonden efter dens Bestemmelse paahvilende Udgifter beholde den ovenncevnte Zndtcegt af 2000 rb. med Tillcrg af hvad Brcrndeasgistens balve Belob i noget Aar maatte udgjore over 6000 rb.; og bifalde Vi lige aller- naadigst, at det, naar den ved allerhojeste Resolution af 12te Maj 1819, bekendt- gjort ved Kancelliplakat af 20de Oktober s. A., paabudne Klubafgift ikke lcrugere beboves til Frue Kirkes Gjelds Afbetaling, maa komme under ncermere Overvejelse, hvorvidt nogen Del af bemeldte Afgift i det ovenanforte Ojemed kan tillcegges Stadens Kasse. — En betydelig ertraordinaer Udgift er i 1846 bleven udredet af Kirkens ertra- ordincrre Bygningssond, idet en Hovedistandscettelse af Kirkens Tag ved nyt Kobbertag og Tegltagets Omlcrgning m. m., som lcenge havde vceret paatrcengende nodvendig, nu fandtes ikke lcengere at kunne ndscettes. Efter Brevverling mellem Konsistoriet, Direktionen og Kancelliet, blev paa det forftncevnte Kollegiums allerunderdanigste Forestilling under 16de Oktober allernaadigst bifaldet, at bemeldte Hovedistandscettelse maatte foretages og den dertil kalkulerede Udgift, 6500 rb., udredes af den ommeldte Fond. — Som scvdvanligt meddeles saavel Lygnings- som Rente- og Afdragsfondens Indtægter og Udgifter for Aaret. Bvgningsfonden. Indlagt: Beholdning fra 1845 .... Halvdelen af Aarets Brandeafgift Rente af Fondens Kapitaler . . 4918 rb. 27^ si. 6370 - 19 - 1124 - - - 12412 rb. 46^ fi. Udgift: Til Jndkjob af 4000 rb. i kongl. Obligationer...... Afgift til Thorvaldsens Mufaum efter kongl. Bestemmelse 2 De> 4180 rb. 77 fl. cember 1840 .............. En Regning for Omlagning af Kirkens Kobbertag . 4000 ^ - _ 2539 - 10 - (det Dvrige af denne Udgift er forst betalt i 1847.) Konduktorens Salar ............ Tommersvend Hallers Enkes Pension...... Regnskabsførerens Salar.......... Bankfolium, Bogbinderarbejde......... 100 - 00 - - - 72 - - - 80 - - - 12 - 24 - 10984 - 15 - Beholdning . . 1428 rb. 31 z st. Kapitalformuen var ved de indkjobte Obligationer, 4000 rb., foroget til 29100 rb. Renre- og Asdragsfonden. Jndtagt: Beholdning fra 1845 . . . . . Halvdelen af Aarets Brandeafgift. 718 rb. 94^ fl. 6370 - 19 - 7089 rb. 17^ sk. Frue Kirkes Rente- og Asvragsfemd. 69 fra forrige S. 7089 rb. 1?z fl. Afgiften af Klubber og dramatiske Selskaber........ 5078 — 46 - Afgiften af Lig der jordes i Staden ........... 389 — 48 - Renter a. af Fondens Kapital.........160 rb. - st. l,. af et indbetalt og senere uddraget Afdrag paa det Bugelske Laan........ 36 — 78 - - 196 — 78 - I Statsgjeldskassen de opsagte Afdrag paa det Bugelske Laan . 1200 — - - - 13953 rb. 93 z sk. Udgift- Afdrag og Renter paa Passiva............ 11854 rb. 88 sk. En indfriet Kapital................. 1470 — - - Bankfolium og Brevporto.............. 18—22 - I Statsgjeldskasfen indbetalt............. 300 — - - - 13643 - 14 - Beholdning ... 310 rb. 79^ fi. Kapitalformuen var uforandret 4000 rb. Kirkens Passiver, som ved Udgangen af 1845 havde udgjort......... 93625 — 73 - vare ved de indbetalte Kapitalafdrag nedbragte til folgende Summer: af Laanet fra Soro Akademi........... 37389 rb. 94 sk. d. - Laanet fra de Bugelske Arvinger......... 18500 — - - e. - Laan fra Private............... 29660 — 26 - -85550 - 24 - eller en Formindskelse af . . . 8075 rb. 49 sk. I den anforte Sum, 85550 rb. 24 st., ere dog indbefattede »affordrede Afdrag 119 rb. 48 sk., hvorefter det egentlige Belob as Passiverne bliver 85430 rb. 72 sk. — Saalcdes som allerede ovenfor berort, har Konsistorium i 1846 forste Gang haft Lejlighed til at udove den det ved den kongelige Beslutning af 16de Juli 1841 (Aarb. 1841 S. 38) tilbagegivne Rettighed til at udnccvne Klokkeren ved Frue Kirke. Af den af Konsistorium under 14de Nov. udfærdigede bestalling for den ny Rlokker, som neden- for meddeles, vil blandt Andet erfares, hvilke Vilkaar i Henseende til Pensions Udredelse til Formandens Enke der ere Klokkeren paalagte; hvorhos beincerkes, at det var efter derom indkommen Ansogning fra Enken, at Naadensaarets Begyndelse blev fastsat til 1ste Zuni, uagtet den forrige Klokker dode i Aarets Begyndelse. Angaaende den i Bestallingen anforte Bestemmelse af den Embedet paahvilende Afgift til Universitetet for den ny Klokkers Em- bedstid vil det Fornodne findes anfort lcrngere nede i Afsnittet om det Husholdelige. Bestallingen lyder saaledes: Stp. Pp. 4 Kl. Nr. 6. Rektor og professorer ved det kongelige Universitet i Kjobcnhavn Gjore vitterligt, at vi have antaget og bestikket, ligesom vi og herved antage og bestikke Universitetspedel, Dannebrogs- mand. "Vens Markus Hoegb Drum til herefter at vocre Klokker ved Vor Frue Menighed her i Staden. Istedetfor den ved Doden afgangne Klokker Niels Tilemann Hansen, og haver han i dette Embede at iagttage Folgende: , . . . , . „ 1. Skal han med storfie Flid og Trostab forrette Alt hvad ham l hans anbetroede Embede tilkommer, efter Hans kongelige Majestats allernaadigst ndgangne Lov, Nitual og andre An- ordninger. ^ ^ ^ ^ , 2. Rektor og Professorer stal ban erkjende for sine rette Foresatte, og uden Forsommelse efter- komme Alt det som hans Embede vedkommende af dem eller ?rocurgtor templi maatte vorde 3. M?d ^Kirken^stal han have dagligt Opsyn, at den altid ren og ordentlig holdes, og som det ham iscerdeleshed tilkommer at lade Kirken ugentligen feje og faa tit behoves de nederste Partier afstove, faa stal han og tillige tilholde Graverne, at de iligemaade holde Kirkens ud- vendige Grunde ryddelige og ordentlige. ^ ^ ^ ^ ^ 4. Med Klokkerne stal han have god Opsigt, at der forsvarlige« og til bestemte Tlder ringes, og sorge for, at Urvcerket rigtig vorder optrukket og stillet, ester den Foremng som af Ved- kommende derom er indgivet, eller herefter videre maatte anordnes. . ^ L ^ ^ 5 Paa Kirkens Ornamenter og Klceder stal han flitteligen tage vare, at de altid findes anstæn- dige og rene faa og vel bevare og iagttage det Inventarium som ved Kirken findes, og hvilket l Kirkens borgerlige Voerges Overvoerelse bliver ham leveret efter en as samme Vccrge paategnet Specifikation, af hvilken han derimod undertegner en Gjenpart. som forbliver i Vcrrgcns Forvaring. Saa stal han og isardeleshed daglig tilsee, at ingen Laafe i Kirken blive afbrakkede, eller noget af Kirkens Sager ^ ^ ^ . li Han stal og holde rigtige Boger over de Bom som t Kirken dobes, samt de Brudesolk som blive viede og dem som gaae til Skrifte m. v., faavelsom over alle de Dode som begraves 70 Aarbog fer 1846. til Frue Menighed, saaledes at han, naar det af procurglor lempli, Kirkens Vcerger og andre Vedkommende forlanges, kan give tilforladelig Attest om, hvorlange det er sidens at et Lig er bleven begravet. Jovrigt haver han og, i Henseende til Bestillinger for Lig, famt de til Graverne paa ASsistentSkirkegaardene udstedende Anvisninger og den for samme tilladte Betaling, at holde sig det kongl. danske Kancelli's Resolution as 28 Maj I8<>8 efterrettelig. 7. I Overensstemmelse med den kongl. allernaadigste Resolution af Mde Marts 1809 er han pligtig til i den almindelige Enkekasse at forsikkre sin Enke en med hans Indkomster passende Pension af idetmindste 59 rb. aarlig. 6. For saadan hans Tjeneste stal han i alle Maader nyde den Lon og de Indkomster som hanS Formand for ham nydt haver, hvormed han skal lade sig neje. Hvorimod han forpligter sig til aarligen, endog i NaadenSaaret, dog i Overensstemmelse med 9de Post, at tilsvare den Tjenesten paahvilende Afgift til Universitetets Bygningskasse, dog kun med det Belob hvortil samme ved allerbojeste Resolution af 3 Aug. d. A. for hans Embedslid er nedsat, nemlig et hundrede og halvtredsindstyve Rbd. Solv, som kvartaliter erlcegges i Kvcesturen mov sammeS Kvittering. Endvidere erlcrgaer han, ester Naadensaarets Udlob, i Overensstemmelse med den kongl. Universitetsdirektions Skrivelse af 6 Juni d. A-, aarligen i Enkepension til Klokker Hansens Enke firsindstyve Rigsbankdaler SolvI 9. Hans Embedstid begynder fra den 1ste Juni >846, og deler han i det paa samme folgende Aar Embedsindkomsterne med Klokker Hansens Enke, imod at hun tager lige Del i den paa Embedet hvilende ovenfor an^orte faste Udgift. Til Bekræftelse under Universitetets Segl og scrdvanlig Underskrift. Det kongelige Universitet i Kjobenhavn den I4re November 1846. Fred. Chr. Sibbern. F. C. Borncmann (l. 8) C. Petersen. Bestalling for UnivcrsiietSpedel, Dannebrogsmand, IenS MarkuS Hoegh Orum, til herefter at vcrre Klokker ved Vor Frue Menighed i Kjobenhavn. — Angaaende de flere ny Legater som i 1846 ere tilfaldne Trinitatis Airke eller Kirkestole m. v., ere de fornodne Efterretninger meddelte i det foregaaende Afsnit. —> Angaaende den til Universitetets Landsbykirkers Forskjsnnelse bestemte, til Konsistoriums Raadighed stillede, Normalsum af 600 rb. aarlig cr i forrige Aarg. (S. 60) berettet, at man havde vedtaget, at bemeldte Sum for 1815 stulde anvendes til en Alter- tavle for Gladsare Kirke. Denne Altertavle, malet as Roed, var fcrrdig i Begyndelsen af 1846; men det blev senere, efter Forslag as Esorus Pros. Clausen, af Konsistorium bifaldet, at dette Billede istedetsor i Gladsare opstilledes i Herlov Kirke; hvorefter det i Slutningen af Aaret efter Forflag af Eforus vedtoges at anskaffe en ny Altertavle sor den sorflnoevnte Kirke i et Maleri as passende Storrelse, og dertil samt til en til Maleriet og til Prædikestolen svarende Indfatning at anvende de da i Behold vcerende 720 rb. 8 sk. og de 600 rb. for 1847. I husholdelig Henseende er for 1816 Folgende at berette. Med tvende as de paa Universitetets Budgetter under Navn af Embedsafgifter op- forte Indtægtsposter er i dette Aar soregaaet en Forandring, idet en af dem. Afgiften af Alokkerembedet ved Hrne Ajrke, som hidtil i en Rackke af Aar havde vceret eftergivet, herefter vil indkomme igjen, medens en anden, de saakaldte vestindiske penge, synes i Fremtiden ar ville bortfalde. Efterat Universitetets davcerende Patron Grev ). L. Holstein i Aaret 1739 havde meddelt Tilladelse til at belcegge nogle af de Bestillinger hvortil Konsistoriet bavde lldncrv- nelsesret med en aarlig Afgift til Universitetet*), blev det ved den fsrste derefter indtraadte Vakance i Klokkertjenesten ved Frue Kirke paalagt den da beskikkede Klokker at svare til Universitetets Bygningskasse en aarlig Afgist af 250 rd., hvilken A'gist for de senere udncevnte Klokkere ifolge disses Bestallinger blev sorhojet til 300 rd. I Anledning as en Ansogning sra den davcerende Klokker, Neve, blev imidlertid denne Afgist ved kongelig ") Zfr. Aarb. 1841 S. 79, hvor Konsistoriums Forflag til Patronen i denne Anledning findes aftrykt. Embedsafgifter. 71 Beslutning af 22 April 1817 nedsat indtil videre til det Halve, uden at det dog af de derved brugte Udtryk var ganfle klart, om denne Nedsættelse blot stulde tilkomme Neve personlig, eller om den ogfaa efter hans Afgang stulde vedvare indtil anderledes maatte blive bestemt; imidlertid blev det Forste, som ogsaa syntes bedst at stemme med Udtrykkene i allerhojstbemeldte Beslutning, antaget ved den for den sidstasdode Klokker i Aaret 1824 udfærdigede Bestalling og Afgiften saaledes i denne indfort med 300 rb. Men da Klokker Hansen saagodtfom i hele sin Embedstid blev i Virkeligheden fritaget for Afgiftens Erlæg- gelse, idet der forst ved allerhojeste Beslutning af 28 Decbr. 1833 blev ham allernaadigst eftergivet den betydelige Restance af samme han da havde paadraget sig, samt Afgiften ham eftergivet for de 3 ncermest paasolgende Aar, hvilken Eftergivelse senere blev allernaadigst sorlanget, hvergang for et lige Tidslob, ved kongelige Beslutninger af 30 Septbr. 1837 og 11 Maj 1840, og tilsidst ved kongl. Beslutning af 18 Decbr. 4843 indtil en ham paahvilende Gjeld var bleven afdraget ved den ham paalagte Indeholdelse af en Del af hans Embedsindkomst — Alt med Hensyn til flere ertraordinare Omstændigheder —, havde dette baft til Folge, at ovennavnte Bestemmelse i hans Bestalling, hvorefter Afgiften var ham paalagt med 300 rb., senere var gaaet i Forglemmelse, og at det i Kvastnren var bleven antaget, at den ovenncevnte ved den kongelige Beslutning af 1817 bestemte Nedsat- telfe ogsaa sor Klokker Hansens Vedkommende maatte anfees som gjeldende; det fandtes endog, at Afgiften efter Udlobet af en af de ovenncevnte Tidsfrister var bleven Klokkeren askravet med det nedsatte Belob 150 rb., og det var rimeligvis denne Fejltagelse i Kva- sturen der havde givet Anledning til, at i de to sidstanforte kongelige Beslutninger af 1810 og 1813 Afgiftens Belob endog udtrykkelig var ansort med 150 istedetfor med 300 rb., og at ligeledes Belobet i en Anmærkning til det trykte Statsbudget for 1845 S. 204*) var anfort med 150 rb. Imidlertid var man nu bleven opmarksom paa den omhandlede Fejltagelse i Anledning af at Bestalling blev at udsardige for den nyudnævnte Klokker, hvem det ved Udnævnelsen var udtrykkelig tilkjendegivet, at han ikke knnde vente Fritagelse for den oftnavnte Afgift til Universitetet. Men da han naturligvis ikke forud havde kunnet vide at Afgiften var storre. end bvad der hidtil ved Universitetet selv havde varet antaget og endog varet tjenstmcrssig bekjendtgjort, og det derfor syckes ubilligt at paalagge ham en dobbelt saa hoj Asgift, som den han med Rimelighed havde kunnet gjore Regning paa og som ved selve lldnav- nelfen havde varet af Konsistorium forudsat, forespurgte dette hos Direktionen, om ikke Afgiften knnde indfores i Klokker Orums Bestalling med 150 rb., og sorsaavidt ikke hertil maatte baves tilstrækkelig Hjemmel, androg det, ogsaa med Hensyn til de Omstændigheder som tidligere havde bevirket Afgiftens Nedsattelse og som endnu syntes at vare tilstede, paa at denne maatte bevirkes nedsat til 150 rb. indtil videre. Det forekom ogsaa Direktionen at vare i hoj Grad billigt, at Afgiften ikke nu paa- lagdes den ny Klokker med et hojere Belob, end det han nodvendigen havde maattet antage for det rette, og som man ogsaa alene fra Universitetet selv havde gjort Regning paa. Det syntes overhovedet, da Afgiften nu i et Tidsrum af omtrent 30 Aar havde varet nedsat til omtrent Halvdelen af det tidligere Belob, og da endog den nedsatte Afgift i over 20 Aar var bestandig bleven eftergivet, at ville vare paafaldende, om man nu paa engang vilde indsordre den hele Afgift, saaledes som den var sounden Nedsatteljen. Om det nu end iovrigt neppe kunde erkjendes, at de Omstandigheder som tidligere havde bevirket Afgiftens Nedsattelse endnu vare tilstede, idetmindste i saa hoj en Grad som dengang, idet derved navnligen var bleven taget Hensyn til den ved Kjobenhavns Bombardement fremkaldte Formindskelse og Forarmelse as Menigheden, maatte det dog udentvivl indrommes, at Embedet nu er mindre indbringende end det tidligere har varet, efter den almindelige Erfaring, at Kirkebetjentene i narvarende Tid honoreres mindre end i Fortiden, og dels med Hensyn hertil, dels ogsaa paa Grund af de ovrige Omstandigheder, forekom det Direk- tionen mest passende, at den omhandlede Afgift i den nyudnavme Klokkers Embedst.d forblev nedsat til det Halve af det oprindelige Belob, men at det ved natte mdtraffende Vakance blev at tage under narmere Overvejelse, hvorvidt der maatte vare Anledning t.l atter at sorhoje Afgiften til 300 rb. „ - . . ci <->- ci-o- Paa Direktionens overensstemmende hermed nedlagte allerunderdanigste Forestilling, behagede det Hans Majestat Kongen under 3die August at beslutte saaledes: *) Sc Aarbog 1844 S. 169- Aarbog for 1846. Vi tillade allernaadigst, at den Afgift til Universitetet der fra aldre Tider bar varet paalagt Klokkerembedet ved Frue Kirke her i Staden, for den nu udnavnte Klokkers, Dannebrogsmand Orums, Embedstid forbliver nedsat til det ved allerhøjeste Resolution af 22 April 18l7 indtil videre bestemte Belob af 150 rb. aarlig; og vil det ved ncrste indtrædende Vakance i Embedet blive at tage under narmere Overvejelse hvor^ vidt der maatte vare Anledning til atter at forhoje Afgiften til dens tidliaer! Belob 300 rb. aarlig. Efter derom indkommet og af Konsistorium anbefalet Ansogning har Direktionen eftergivet faavel den asdode Klokkers Enke, som den ny Klokker, hvad de af den oftna^nte Afgift bavde at erlagge endnu for Aaret 1846. Den anden af de ovennavnte Jndtagter, de faakaldte vestindis?e Penge, ha^de sin Oprindelse fra en Kongeskrivelse af 15 Zuui 1770, der paalagde Byfoged-Embedet i Chnstianssted paa St. Croir en aarlig Afgift af 3000 rd. V. K., hvoraf de 1000 rd. henlagdes til Universitetet. Ved nogle senere kongelige Skrivelser blev imidlertid denne Indlagt for Universitetet dels nedsat til 750 og 500 rd., dels lagt over paa By skriv er- Embedet sammesteds, og ved Reskript af 16 Zuni 1786 blev Byfoged-Embedet aldeles befriet for -Afgiften og denne med det sidstnavnte Belob paalagt Byskriver-Embedet, som den derefter har paahvilet. Siden den Tid har Universitetet stedse oppebaaret dette Belob der svarer til 640 rb., dog ikke uden betydelige Uregelmassigheder i Erlaggelsen, ja endog Tab i storre Tidsrum. Saaledes findes det, at Kvasturen i 1804 og 6, rimeligvis for- medelst Restancer, har paa engang oppebaaret 3009 rd. 29 sk.; i hele den Tid under Krigen da de vestindiske Oer vare under engelsk Administration, nemlig fra 1 ^an. 1808 til 31te December 1814, indkom aldeles Intet; for Tidsrummet fra 1ste Januar 1818 til 1 Maj 1822 maatte den davarende Bystriver udstede Vanteobligation'for Belobet, 2166^ rd. V. K., men af denne Fordring tabtes, formedelst Pantets Utilstrakkelighed, de 1335 rd.; for Tidsrummet dernast fra 1 Maj 1822 til 31 Decbr. 1825' blev Bystriveren ved Dom frifundet for at erlagge nogen Afgift, da det var godtgjort, at Embedet ikke havde indbragt mere end de det paahvilende Byrder belob sig til, og af samme Grund, stjont ikke efter Dom, bortfaldt ligeledes Afgiften fra 1 )an. 1826 til 1 Marts 1827. Men efterat, ifolge en kongelig Beflutning af 3 Okt. 1826, Bystriver-Embedet var bleven forenet med Notgrii publiei-Embedet, de bint paal'ggende Afgifter overforte til det forenede Embede og stcie Vettelier dette allernaadigst forundte, er efter den Tid Afgiften, saavidt vides, uden Afbrydelse indkommet, om end ikke uden Uregelmassighed eller Vanskelighed. Det kongelige danske Kancelli bavde imidlertid gjentagne Gange indledet Brevverling med Direktionen angaaende Ophavelse af den omhandlede Afgift, der med Hensyn til Byskriver-Embedets nuvarende Jntagter ansaaes for at vare altfor trykkende for dette; og uagtet Direktionen ikke kunde anfee sig befojet til at give Afkald paa en Universitetet ved flere kongelige Skrivelser tilsikkret ej ubetydelig aarlig Jndtagt, og derfor bestemt bavde mod,at sig Afgiftens Opbavelfe, forsaavidt ikke Erstatning derfor paa anden Maade kunde forskaffes Universitetet, tilmeldte Kancelliet under 22 Decbr. 1846 Direktionen, at Det havde allerunderdanigst foredraget Sagen, og derved henstillet hvorvidt det maatte behage Hans Majestat, paa anden Maade allernaadigst at erstatte Universitetet det Tab samme vilde lide, hvis det bestemtes at Afgiften i Fremtiden flulde bortfalde, og at det derefter, vid allnbojesle Beslutning af 11te s. M. var bleven bestemt, ar den oftnavnte Afgift af Bystriver- og Nvtani pukIici-Embedet i Christiansted as 500 rb. V. K. aarlig til Univer- sitetet sial bortfalde fra 1 Zan. 1847 at regne. Angaaende en^ mulig Erstatning fra Finanserne for den saaledes bortfaldne Afgift er af ^.iieltioncn i 1847 indledet Brevverling, om hvis Resultat Aarbogen forst senere vil kunne meddele Efterretning. — Efterat en ny Bogbolder under 1 )an. 1846 var bleven udnavnt, affordrede Direktionen Krastor Forflag til den Inftrur som for ham vilde vcvre at udfærdige, og Direktionen bar derefter under 17 Novbr. udfardiget uedenstaaende Inftrur sor Bog- bolderen. Dennes forste 11 §§ indeholde de i den aldre Bogholderinstrur*) ai,forte Be- stemmelser, med de Forandringer som den senere indforte Forretningsgang og det betydeligen sorogede Arbejde har foranlediget, de derefter folgende 8§ indeholde hvad Bogholderen bar at iagttage i Egenstab af Kassekontroller og Sekretar ved den almindelige Skolefond, Soro Akademi's Depositum og Brugslareanstalten, hvilke Bestemmelser i det Vasentlige ere over- Se Aarb. 1838 S. 155. Jnstrm for Bogholderen. 73 ensstemmende med den under 15 )uni 1844 udfærdigede Jnstrur for Kommunitetets Kassekontroller"). Instrux for Univcrsiterskvcrsturens Dogkolder. ^ I. ^Bogholderen har ialmindelighed at udfore alle under Universitelskvcrsturen henhorende BogboldenForretninger, med Undtagelse af dem som ere overdragne de i Kvcesturen ansatte Kasse- kontrollorer, as hvis Jnstrur, saavelsom af Kassererens Jnstrur,' Gjenparter blive at levere Bog- holderen. Desuden udforer han de den almindelige Skolesond, Soro Akademi's Depositum og den polytekniske Læreanstalts Regnskabsvæsen vedkommende Kassekontrollor- og Sekrctcerforretninger. — Han skal endvidere vcrre pligtig, uden Forogelse af den normerede Gage, at underkaste sig enhver senere Forogelse eller Forandring i de ham som Bogholder paahvilende Forretninger, og navnligen, i Tilfalde af en mulig ny Ordning af Forretningsgangen i Kvcrstnren, at afgive de ham nu overdragne Sekretcrrsorretninger, imod, efter undertegnede Direktions ncrrmere Bestemmelse, at overtage andre med Bogholderiet mere ensartede Forretninger. 8 Som Bsy- kolder skal han iagttage Folgende: Han stal fore I) Universitetets Hovedbog; '2) den ved kongelig Resolution af '2 Deebr. I KM befalede sårskilte Hovedbog for samtlige Legater og de Universitetet ikke direkte tilhorende Fonds; 3) Universitetets Overformynderi-Protokol; 4) Kommunitetets Hoved- bog; 5) Kommunitetets Overformynderi-Protokol; 6) ven almindelige Skolefonds Hovedbog; 7) den polytekniske Læreanstalts Hovedregnskab; 8) Soro Akademi's Depositums Hovedbog eller Aktivfortegnelse, og Regnskabet for de til Kvcesturen indbetalte Bestaliingsgebyrer. 8 Hoved- bogerne, som bor indeholde scrrstilte Konti sor alle de i de allernaadigst approberede Normalreg- lcmcnter og Budgetter ansorte Jndtcrgter og Udgifter, maa vcrre indrettede saaledes, at de til enhver Tid paa den bekvemmeste Maade give en nojagtig Oversigt over alle enkelte Kontoers Status, og bor Bogholderen, naar noget Sporgsmaal i saa Henseende opstaaer, konferere herom med Universitetets Kvcrstor, og rette sig ester hans Anvisning, med mindre han maatte finde fcrr- egen Anledning til at fordre Sporgsmaalet forelagt Direktionen til Asgjorelse. — Ovcrsorselerne sra Kassebogernc og de specielle Beregninger til de forskjellige Konti i Hovedbogerne bor stee snarest muligt, og udensor Terminstiderne i der seneste inden 8 Dages Forlob. Ingen Rasur bor finde Sted i Hovedbogerne, men indlober nogen Fejl, bliver samme at rette ved en stregen derom tilsojet Bemærkning. 8 4. Det paaligger Bogholderen at meddele vedkommeade Esorer for Legaterne, og Kvcrstor sor samtlige Kassers Vedkommende, de Oplysninger som de med Hensyn til enkelte Konti maatte forlange, ligesom ban og bor benytte det Kjendstab til Ncgnstabssorclsens Detail som han erholder ved Overforslerne i Hovedbogerne, til at henlede Kvcrstors Opmærk- somhed paa de Gjenstande som han antager at kunne gjore en Foranstaltning sra dennes Side hensigtsmæssig eller fornoden, dog uden at herved medfores nogen Forandring i Henseende til Kassererens og Kassekontrollorens Ansvar for deres Embedssorelse. — Desuden skal han vccre pligtig, til enhver Tid at meddele vedkommende Kassekontrollorer de sornodne Underretninger om vedkommende Kontoers Status, naar der kan vcrre Tvivl om de indkomne Regningers Belob kunne afholdes af de paagjeldende Konti, ligesom han ogsaa, dersom enkelte Budgetssummer des- uagtet overskrides, strar derom bor gjore Indberetning til Kvcrstor. 8 5- Bogholderen stal affatte de ved Direktionens Resolution af I Juli >844 befalede KvartalSertrakter paa deu deri foreskrevne Maade, eller saaledes som senere maatte blive foreskrevet, af hvilke Erirakter han til Kvcrstor skal asgive 2 Eremplarer, hvoraf det ene indsendes til denne Direktion. Desuden stal han betimeligen affatte og tilstille Kvcrstor de almindelige Repartitioner og Beregninger som alene hensigtsincrssigeu kunne affattes i Henhold til Hovedbogerne, faasom de scrdvanlige Beregninger over Legatkapita- lernes Renter, Beregningerne over den Universitetet tilkommende Kvartprocent og andre Jndtcrgter sra Legatkassen, samtlige Beregninger vedkommende Overformyndcricrne, Kvartalsbcrcgningcrne over Gagerne og Pensionerne, de halvaarlige Beregninger over HuSlejeportionerne, og Anmel- delserne til Kassereren om hvormeget der ved hvert Kvartals Udgang stal, som Afdrag paa den polytekniske LcrreanstaltS Gjeld til Regaliefonden, udbetales af de indkomne AviSafgifter. Forsaavidt der paa nogle af disse Beregninger, for hvis Rigtighed Bogholderen staaer til Ansvar, stal bygges en UdgiftSordre til Kassereren, har han at forelcrgge Kvcrstor samme til Approbation og Anvis- ning, hvilken dog kun ansees meddelt under Reservation af Revisionens Udscrttelser med Hensyn til Beregningernes Rigtighed. 8 6. Bogholderen bor halvaariigen affatte nojagtige Fortegnelser over alle respektive den iste Januar og >ste Juli udestaaeude Restancer af samtlige Kassers Jnd- tcrgter uden al Undtagelse, bvilke Fortegnelser afgives i" til Kvcrstor, for at han paa samme kan bygge den befalede Indberetning til denne Direktion om Restancerne. Forsaavidt imidlertid angaaer den sidst forfaldne Landgilde- og Tienderestanee, som den Iste Juli for en stor Del altid endnu maa vcrre under Inddrivelse, er dct tilstrækkeligt, at han attesterer de NcstanccfortegnclserS Overensstemmelse med Hovedbogerne som for d.Sse lobende Restancers Vedkommende blive as KaSsekontrollorerne til ham attafgive. 8 De originale Hovedboger med tilhorende Kasseboger, Afgiftsberegninger og ovrige Bilage, udajore Hovedregnskaberne, og blive som saadanne at under- give Revision og Decision paa den befalede Maade. Revisors Antegnelser bor Bogholderen be- svare inden den Frist som dertil hvergang foreligges ham af Direktionen. — Hovedbogen sor Legaterne bor, i Overensstemmelse med den allerhojcste Resolution af 2 Deebr. >8W, vcrre afsluttet og afgivet til Kvcrstor, for at han kan foranstalte den fonwdne Revision, inren den Iste Marts i det paafolgende Aar. og bor derfor Legaternes Kasseboger vcrre afsluttede inden Januar Maancds Udgang. — Hovedregnskabet for den polytekniske Lcrreanstalt stal afsluttes umiddelbart efter at «) Aarb. 1844 S. 8tt. 74 Aarbog for i 846. Regnskaberne for de specielle Afdelinger ere afgivne til Bogholderen, hvilket ifolge Direktionens Skrivelser af I Oktb. og 24 Deeb. 1842 dor stee inden den Ifte Febr. i det paafolgende Aar. — Regnstabet for BestallingSgebyrerne stal, ifolge Direktionens Skrivelse as 9 Maj 1843, vcrre af- sluttet og afgivet til Kvcrstor saa tidligt, at det hertil kan indsendes inden Udgangen af det paafolgende Aars Marts Maaned. — Kassebogerne for den almindelige Skolefond og Soro Akademi'S Depositum bor afsluttes den 31 te Marts i det paafolgende Aar, hvorefter Hovedbogerne strar dlive at afslutte og afgive til Kvcrstor. — Da der for Universitetets og Kommunitetets Vedkommende præsenteres mange Regninger til Udbetaling i Begyndelsen as det solgende Aar, og det er onskeligt, at det paagjeldende Aars Jndtcrgts- og Udgiftsposter, saavidt muligt, forinden blive berigtigede, maa Afslutningen af de disse Stiftelser vedkom- mende KaSseboger derefter udsattes, dog under ingen Omstændigheder lcengere end til den te Marts, hvorefter der, for at Forvalterregnstaberne, som bor vcrre afgivne i de sorste Dage af Februar, kunne vcrre reviderede inden Hovedbogernes Afslutning, saa at de sornodne Oplysnin- ger med Hensyn til ZordebogSudgiflernes Konti fra samme kunne optages i Hovedbogerne. levnes Bogholderen en Maaned til Hovedbogernes Afslutning, hvilken saaledes under alle Omstcenrigheder skal vcrre tilendebragt inden April Maaneds Udgang. H 8. Bogholderen har fremdeles, naar ban afslutter Hovedbogerne, tillige at affatte saa fuldstcrndige Generalbalaneer over Legaternes Status, faavelsom over Universitetets. Kommunitetets, den almindelige Skolefonds og den poly- tekniske Lcrreanstalts Status, og de disse Stiftelser vedkommende Regnskabers Hovedkonti, som kan give Universitetets overordnede Bestyrelse tilstrækkelig Kundskab om det afvigte Regnstabsaars Resul- tater. og en nojagtlg Oversigt over de sorskjcllige JndtcrgtS- og Udgiftssummers Forhold til de paagjeldende Budgetsfummer. Bemeldte Generalbalaneer eller Oversigter, som bor vcrre ledsagede af de Bemcrrkninger som Bogholderen finder Anledning til at fremscette med Hensyn til de enkelte Konti, ifcrr hvor BudgetSsummerne ere overskredne, bor, tilligemed Udskrifter af Hovedbogernes Balancekonti, afgives >>> 1. Ved de spceiclle Budgetter for de under Universitetet henhorende videnskabelige Instituter, sorfaavidt de samme vedkommende Udgifter udbetales i Kvcrsturen efter Regninger attesterede as vedkommende Bestyrere, er det bestemt, at Udgifterne opforeS paa vedkommende Konti i Universi- tetets Hovedbog efterbaanden som de passere Kassen, uden at hensorcS under de i bemeldte Bud- getter anforte sorskjellige Udgiftsposter, hvorimod Bestyrerne ved hvert Aars Udgang skulle affatte nojagtige Oversigter over, hvormeget der er udbetalt for hver enkelt Underafdeling, i hvilken An- ledning det er overladt til Bestyrerne, enten at lade samtlige Regninger indgive i» saa- ledes at de beholde det ene Eremplar til Brug ved Oversigterne, eller og ved Regningernes Anvisning at gjore nojagtig Forklaring om, til hvilke Underafdelinger Udgifterne bor henfores. I sidste Tilicrlde stal Bogholderen vcrre pligtig at sore en scrrstilt Bog hvorefter Bestyrerne til enhver Tid kunne saae Underretning om, hvormeget der er anvendt af hver enkelt Udgiftssum, og hvor- efter altlaa forncrvnte Oversigter kunne affattes. H !2. Som Rassel'ontrollor ved den almin- delige Skolesond, Gors Akademis Depositum oy den polytekniske Lcrreanstalr har han at skrive eller udfylde de Kvitteringer der skulle udstedes for Indbetalinger til bemeldte Kasser, med Undtagelse af Kvitteringerne for Renter som haveS i de kongelige eller offentlige Kasser, der ial- mindelighed udstedes as vedkommende Autoritet paa Stedet, saa og Kvitteringerne for Renter af PrioritetSobligationer og for Gager, hvilke tvende sidste Slags Kvitteringer indtil videre, som hidtil, blive at udfylde af Kassereren. Led Affattelsen eller Udfyldelsen af Kvitteringerne har han at iagttage, at de nojagtigen betegne den Post som de vedkomme, og navnligen hvilket RegnstabS- aar samme angaaer. Raar han iovrigt har affattet eller udfyldt en Kvittering for et Selob der stal indbetales, stal han levere den til den Vedkommende som har at indbetale Belobet til Kasse- reren, hvorimod han til Kassereren leverer de af ham affattede Kvitteringer for Belob der skulle udbetales. 8 >3. Han har fremdeles ialmindelighed med sit NavnS Underskrift at meddele Note- ringspaategning paa Kvitteringer som udstedes for Indbetalinger, de forncrvnte tre Kasser ved- kommende; men denne Noteringspaategning bor ej gives forinden Belobet er betalt og Kvitterin- gen forsynet med Kassererens Underskrift, hvorefter Kassereren vil have at levere Kontrolloren den til Notering, og denne, efter at have forsynet den med Noteringspaategning, at overgive den til den Betalende, med mindre denne udtrykkeligen skulde fordre, strar at erholde Kassererens Kvitte- ring, for selv at prcrsentere KaSsekontrolloren den til Notering. Som Kassekontroller noterer han ikke Kvitteringerne for indkomne Pengebreve, men stal derimod vcrre pligtig, daglig at efterfee den i foranstaaende 14. KontrakaSse- bogerne, der skulle vcrre paginerede, gjennemdragne, forsynede med Kvcrsturens Segl og af Kvcrstor autoriserede til at gjelde for et Regnstabsaar, stnlle sores saaledes, at de afgive en saa fuldstcrndlg og tydelig Kontrol med de omhandlede KasserS Indtcrgter og Udgifter, at Kassebeholdningerne til enhver Tid deraf kunne erfares, og fremdeles indeholde en saa tilstrcrkkelig Forklaring om bemeldte Jndtcrgter og Udgifter, at Hovedbogerne derefter kunne fores, udeu at Bogholderen behover at efterscc de udstedte Kvitteringer, eller andetsteds fra foge Oplysning om, paa hvilken Konto i Hovedbogen Belobet stal opfores. I Kontrakasfebogerne stal derfor strar indfores enhver Jnd- tcrgtS- eller Udgiftspost, umiddelbart som den forekommer, med behorig Forklaring om, under Jnstrur for Bogholderen, m. m. 75 hvilken Budgetskonto Belebet stal henfores. Der maa intetsteds, hverken paa JndtcrgtS- eller Udgifts- siden, vare oversprungne Steder, men hver Side stal fuldstrives. Heller ikke maa nogen Radering finde Sted, men hver indloden Fejl ber rettes saaledes, at det kan sees, hvori Fejlen har bestaaet. Saavel Jndtcrgts- som Udgiftssiderne stulle, naar de ere suldstrevne. optaltes og transporteres. De specielle Jndtcrgts- og Udgiftsposter stulle ved hver Kontordags Slutning konfereres med Kas- sererens Kassebog. Ved UgenS Afslutning har Kassekontrolloren under sin Haand at attestere i Kassererens Kasscbeger, at de for den afvigte Uges Vedkommende ere overensstemmende med Kontrakassebogcrne, ligesom han og har at attestere de af Kassereren affattede Uge-Ertrakter, der stulle afleveres af Kassereren Mandag Middag, at de stemme med Kasscbogerne, og det saa beti- melig, at de den solgende Tirsdag Morgen Kl. >0 kunne afgives til vedkommende 'Autometer. — Naar Kassereren har haft en Jndtcrgt af den i 8 >3 sidste Passus ommeldte Beskaffenhed, hvor den af ham udstedte Kvittering undtagelsesvis ej har kunnet blive paategnet af Kassekontrolloren, eller det ved den daglige Konference eller paa anden Maade befindes, at kassereren i sin Kassebog har taget et Belob til Jndtcrgt hvorfor der er udstedt Kvittering som ej er bleven noteret af Kon- trolloren, bor denne Jndtcrgtssum ligefuldt efter Kassererens Kassebog strar optages i Kontrollorens Kontrakassebog, med udtrykkelig Bemcrrkning om den manglende Noteringspaategning, forfaavidt denne burde have fundet Sted. Derimod bor intet Udgiftsbelob optages i Kontrak.issebogerne uden efter den originale Kvittering, som Kassereren har at forevise Kassckentrolloren og denne at give Paategning om Notering. — Kontrakasscbogerne afsluttes saa betimelige«, at Hovcdbogcrne derefter kunne afsluttes inden den i foranstaaende 7ve Post bestemte Tid. §' >5. Det stal mdtil videre have sit Forblivende ved den i Kvcrsturen hidtil fulgte Regel, at Kassereren forer de saa- kaldte ObligcuionSboger over de rentebcrrende Aktiver og derefter udfylder Rentekviiterinqerne, som dog kontraregneS af Kassekontrolloren og konfereres med Hovedbogerne as Bogholderen , der ved Terminernes Udlob affatter og tilstiller kvcrstor Nestancclister over de udestaaende Nemer- Men skulde det i sin Tid blive overdraget Kassekontrolloren at fore nySncrvnte ObligationSboger, affatte Rentedesignationer og Nentcrestancclister, er han pligtig at overtage sig denne Forretning. Der- imod affattes alle Anvisninger af Regninger og andre specielle Udgiftsposter af Kassekontrolloren efter KvcrstorS Ordre, med nojagtig Angivelse af den Udgiftskonto hvorpaa Belobet stal opforeS, og for hvilket Regnstabsaar. Han stal have forvisset sig om Beregningens Rigtighed — hvilken Beregning, uanseet KvcrstorS Anvisning, senere bliver Gjcnstand sor Revision — forinden ban forelcrgger Kvecstor Anvisningen til Underskrift. Han har endvidere ved Affattelsen af disse An- visninger noje at agte paa de for vedkommende Kassers Udgistovcrsen givne Forstrifter, navnligen de allernaadigst approberede Budgetter, og bor han underfoge enhver Udgiftskontos Status, naar han kan vccre i Tvivl, om den k-in afholde det paagjeldende Belob. Han stal derfor ogsaa staae Stiftelsen til Ansvar, dersom han forelcrgger Kvcrstor nogen Anvisning til Understnft sor et storre Belob end der er disponibelt af den vedkommende Budgetssum, uden at gjore opmcrrksom derpaa. I Anledning af de Underfogclser som i denne Henseende kunde blive fornodne, stulle Regningerne ej kunne fordres anviste inden 8 Dages Forlob efterat de ere indleverede. 8 De forfkjellige Ordrer cller Kommunikationer fra Kvcrstor vedkommende oftncrvnte tre Kasser stal han notere i en egen dertil indrettet Journal, og forsaavidt disse Breve og de samme vedfolgende Bilage ej skulle afleveres til Kassereren som KaSsebilage, i hvilket Tilfcrlde fidstncrvnte Embedsmand i Journalen stal kvittere for Modtagelsen, opbevarer han dem, efterat de ere foreviste sor Kassereren, som bor give samme fornoden ForevisningSpaategning. I Mangel af saadan Paategning antages det, naar Kassereren paaberaaber sig at vcrre forbleven ubekiendt med Ordren, at Fejlen hiv- rorer fra Kassekontrolloren, som da bor staae til Ansvar for det derved muligen forvoldte Tab. 8 17. Som Kassekontroller har han at fore ObligationSjournalen, som holdes over Kvcrstnr-KaS- fesamlingerne, til Oplysning om de kongelige Obligationer, offentlige Effekter og andre vigtige Papirer som optages af eller nedlcrgges i ObligationSkisten, og har han at underskrive det Pas- serede i enhver saadan Samling, tilligemed Kvcrstor og Kassereren. 8 >8. De ham som Kasse- kontroller vedkommende RevisionSutscritelser har han at besvare inden Udlobet af den af Direktio- nen hvergang forelagte Frist. 8 Ievrigt har han ssm Kassekontroller i det Hele at holde sig Forordningen af 8 Juli 1840 om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen efterrettelig, med Und- tagelse af hvad der vedkommer Kontrollen med Kassererens Kassebeholdninger. Z 2ll. Som Sekrekcrr ved den almindelige Gkolefcmd og Sors Akademi's Depositum paaligger det ham at koncipere de disse Kasser vedkommende Erpeditioner, ester KvcrstorS ncrrmere Bestemmelse om hver enkelt SagS Erpedition. Derimod soreS Journalen indtil videre af Assistenten- — I den anden ugentlige Samling i hver Maaned som holdes af og Kvcrstor, har Sekretcrren ar fremlcrgge en Liste over de Sager fra den foregaaende Maaned som ere uerpede- rede, ligesom han ttl enhver Tid er pligtig at meddele de OplySnmger som Inspeclni-es qii-Lstu^ maatte'finde Anledning til at rekvirere.^ 8 Som Bogholder og Kassckontrollor stal han vcrre tilstede paa Konkoret hrer SognedagS Formiddag fra Kl. 9 til 2, ligesom han ogsaa, da Bog- holderposten nu er et selvstcrndigt Embede, der ikke nden speciel Tilladelse maa forbindes med nogen anden Bestilling eller Betjening, stal vcrre Pligtig, saa ofte de ham overdragne Forretninger gjore det nodvendigt, eller det af Kvcrstor foreskrives, ligeledes til andre Tider paa Dagen at vcrre tilstede paa Kontoret. 8 22. Jovngt har denne Embedsmand at betragte Kvcrstor som sin ncrrmeste Foresatte. Den kongelige Direktion osv. En Forandring er i 1846 foregaaet i Henseende til Oppebsrselen af Skatter 5g Erlæggelsen af Landgildeafgifter af en Del af Universitetsgodset. Tidligere, medens endnu alt Godset eller den storre Del deraf var Fcrstegcds, havde alle Venderne erlagt deres Skatter til Stiftelsens Forvaltere, som derefter indbetalte dem i samlet Sum i vedkommende Amtstue. Men efterat lidt efter lidt faagodtsom det hele Gods 76 Aarbog for 1846. var overgaaet til Arvesceste, kunde Universitetet nu ikke lcengere ansees pligtigt, i Egenskab af Godsejer faaledes at indkassere Skatterne for at indbetale dem i Amtstuen, hvorimod det syntes utvivlsomt, at Stiftelsen maatte vare berettiget til at frasige sig det i sin Tid godvillige« overtagne Arbejde og at paalcrgge Venderne for Fremtiden at betale Skatterne direkte til -Amtsforvalterne, der maatte vcere Pligtige at overtage den specielle Opkrævning mod derfor at nyde de lovbefalede Skriverpenge. Da nemlig, uagtet Universitetet ved Godsets Salg har betinget sig aarlige Arvefcrfteafgifter og forbeholdt sig Herligheden, Arve- fæsterne, som have Ret til at scelge og pantsatte, dog ifolge Fdn. 13 Maj 1769 ere at betragte fom Selvejere, syntes heraf at maatte folge, at Amtsforvalterne maatte ansees pligtige at opkrave Skatterne hos hver enkelt Skatteyder mod at oppebåre de dem ved Fdn. 27 Aug. 1800 og senere Anordninger for Selvejergodset tilstaaede Skriverpenge, da Præmisserne til sidstnavnte Forordning udtrykkeligen vise, at Skriverpengene bleve paabudne paa Grund as den byrdefulde Forogelse i Amtsforvalternes Forretninger som bevirkes ved den betydelig tiltagne Mangde af Selvejere eller såregne Skatteydere. At Stif- telsen foni Herlighedsejer indeftaaer for Skatterne af det ifolge Fdn. 13 Maj 1769 til Selvejendom afhændede Gods, syntes ikke at kunne medfore nogen Forpligtelse til at lade Skatterne opkrave, da bemeldte Forordnings § 2 viser, at Amtsforvalterne ere pligtige at krave Skatterne direkte bos saadanne Selvejere, og kun naar Bonderne ikke ere istand til at betale derom maa henvende sig til Herligbedsejeren, der i saa Fald stal indestaae for Restancerne, naar Amtsforvalteren ikke har begaaet nogen Forsømmelse med Hensyn til Jnd- sordringen. Naar Opkrævningen af Skatterne bos de i Fdn. 13 Maj 1769 omhandlede Selvejere efter Lovgivningen paaligger vedkommende Amtsforvaltere, maatte det formentligen ogsaa vcere Selvejernes Pligt at betale Skatterne i Amtstuen og iolgelig erlagge de befalede Skriverpenge, med mindre deres Skjoder derom indeholdt nogen anden Bestemmelse; men dette var ikke Tilfaldet. Det kunde ikke andet end vare af Vigtighed for Stiftelsen nu at afgive den omband- lcde Skatteoppeborsel, hvorved vedkommende Forvaltere vilde blive fritagne for en betydelig Del af deres Forretninger, og Stistelsen for det Ansvar der nu paahvilede samme med Hensyn til den bine overdragne Skatteoppeborsel. Det var imidlertid kun for en Del af Godset at en Foranstaltning i saa Henseende nu behovedes; thi for alt Universitets- og Kommunitetsgodset i Soro og Holbek Amter var allerede i Aaret 1830, ifolge en med Bonderne, hvoraf en ikke ringe Del dengang endnu vare Fastere, og vedkommende Amts- forvaltere, truffet frivillig Overenskomst, Skatteoppeborselen overgaaet til Amtstuerne; det var saaledes kun for Godset paa Kjobenhavns og Prasto Amter at Forandringen nu vilde vcere at ivcerkscrtte. Dette Gods indeholdt Gaarde med Steder med I Td. over I Td. H>tk. Htk. ell. derunder. i Roeskilde Amtstuediftrikt Universitetets Gods.....186 . 62 Frue Kirkes —..... 3 . 2 » Kjobenhavns Amtstuedistrikt Universitetets Gods.....15 . 11 Frue Kirkes — ..... 3 . 2 - Tryggevcrlde Amtstuedistrikt .... 52 . 16 - Vordingborg — .... 16 . 2 ialt 275 . 98 bvoras de Amtsorvalterne tilkommende Skriverpenge vilde udgjore tilsammen 115 rb. 61 sk. Forsaavidt under dette Gods vare indbefattede 8 endnu tilbageværende Fastegaarde, vilde for disses Vedkommende Fasternes Samtykke til Forandringen vcrre at erhverve, hvilket an- toges ikke at ville medfore Vanskelighed. I Forbindelse med sit Forflag angaaende Ivarksattelsen af den ommeldte Forandring, androg Kvastor tillige paa, at der for Godsets Vedkommende i Prasto Amt maatte ivark- sattes en lempeligere Fremgangsmaade med Hensyn til Erlcrggelsen af de herskabelige Afgif- ter, ved nemlig at tillade Aderne at betale dem til Forvalteren iftedetfor paa Universitets- kontoret i Kjobenhavn. Det var uncrgtelig meget besvarligt for de langtfraliggende Bonder, der aldrig foge Kjobenhavns Torv, at det var gjort dem til Pligt at betale deres Landgilde i Kjobenhavn, uagtet Stiftelsens Forvalter boer i deres Narhed. Dette havde ogsaa i lcengere Tid varet Oppeborsel af Skatter og Landgilde. 77 erkjendt og en Forandring i denne Henseende paatankt, idet der i Forvalternes Jnstrurer er bestemt, at dersom det i Fremtiden skulde, til Lettelse for Afgistsyderne, blive bestemt at de jorddrotlige Afgifter, istedetsor som nu at indbetales paa Universitetskontoret, skulde er- lægges til Forvalterne, have disse uvagerlig at paatage sig denne Jndkassation og for samme at aflagge rigtigt Regnskab, ligesom de da maa vare betcenkte paa at stille en i Forbold til Oppeborflerne forbojet Kaution. Saalange Forvalterne oppebåre Skatterne hos Ven- derne, syntes det betænkeligt at foretage den saaledes paatankte Forandring, da de Forval- terne betroede Oppeborfler derved vilde blive saa store, at Stiftelsen ikke kunde anfees be- trygget, med mindre der blev stillet en Kaution der stod i et paasaldende Misforhold til de dem tillagte Jndtagter; men naar Skatteoppeborflen overgik til Amtstuerne, vilde denne Betænkelighed bortfalde, da de af Forvalterne opkrcevede Skatter endog udgjorde et storre Belob end den Del af Landgilden, isar for den lamgere bortliggende Del af Godset, som hidtil var betalt paa Universitetskontoret; det var nemlig ikke hele Landgilden der erlagdes paa dette, men kun den Del deraf som indkom forinden Restancerne anmeldtes til Inddri- velse, ved hvilken Lejligbed Forvalterne bemyndigedes til at modtage Restancerne; og det bavde jevnligen varet Tilfaldet, at Beboerne af den lcengst fraliggende Del af Godset, hellere end at rejse til Kjobenhavn med deres Afgifter, havde udsat sig for at indkaldes for Forli- gelseskommissionen, for derved at erhverve Ret til at betale til Forvalteren. Det var fornemmelig Beboerne i Prasto Amt der solte sig mest besvarede ved den Maade hvorpaa Landgilden hidtil var betalt, idet Beboerne af Roeskilde Amt hyppigen havde Wrinder til Kjobenbavn, og i Holbek og Soro Amter Forvalterne ialmindelighed paatoge sig at indsende Afgifterne til Kontoret for Bondernes Regning. Dertil kom endnu, at det ifcer var i Prcesto Amt at Beboerne vilde lide ved den paatankre Forandring med Skatte- oppeborflen. da de paa Grund af at Forvalteren boer midt i Amtet scrdvanligen yavde lcrngere til Amtstuen end til Forvalteren, hvilket derimod var omvendt i Roeskilde og Kjo- benhavns Amter. Den foreflaaede Forandring burde saaledes formentlige« indffrankes til Godset i Prcesto Amt, ligesom til Landgilden alene. Hvad Tienden angaaer, da syntes der for dennes Ved- kommende ikke at vcere de samme Grunde tilstede, da dels Tienden kun betales engang om Aaret, istedetsor at Landgilden erlcegges idetmindste ved to sorfkjellige Indbetalinger, dels Tiendeyderne ialmindelighed ikke henhore under Universitetsgodset, og desuden ved de ind- gaaede Tiendesoreninger udtrykkelig bave forpligtet sig til at betale Tienden i Kjebenbavn, og altsaa mcia antages ved Foreningens ^ndgaaelse at bave taget Hensyn til denne Vyide, ligesom og Forvalterne allerede vare bemyndigede til at modtage Tienden sor sleie af de langstbortliggende Sogne og navnligen sor Faro Sogn i Picrsto Amt. Efterat Direktionen i Anledning af det forstncrvnte af disse Forflag havde tilskrevet det kongelige Rentekammer, og efterat samtlige vedkommende Amtsforvaltere havde indvilli- get i at overtage Skatteoppeborflen af det ovenncevnte Gods mod derfor at oppebcere de anordnede Skriverpenge, bifaldt Direktionen ved Skrivelse til Kvastoi as 21de ^ovb., at denne Forandring for alt Universitetsgodset i Kjobenhavns og Prcesto Amter ivcerksattes fra 1 ^an. 1847 at regne. Direktionen bifaldt derhos ligeledes, at det samtidig med sorom- meldte Foranstaltning tilkjendegaves Univeiiltetsbondenie i Ulåste ^lmt, at >.e iintil vi>.eie fritages for at betale deres Landgilde i Kjobenhavn, og at Forvalteren i bemeldte Amt be- myndiges til at modtage og kvittere for Landgilden; samt at det derhos paalagdes Forval- teren at oppebcere Landgilden efter de ham derover fra Universitetskontoret tilstillede Forteg- nelser dog saaledes at ban skal vcere pligtig, ugentlig at indsende de oppebaarne Belob med beborige Fortegnelser over hvad hver enkelt Yder har betalt. Direktionen t.lkjendegav derhos, at Den ikke fandt Anledning til for Tiden at paalcegge Forvalteren at forhoje den af ham stillede Kaution. ^ ^ ^ ^ o Direktionen har senere fra Kvcestor modtaget indberetning om, at de ovenncevnte 8 simple Fastere havde erklaret dem villige til for Fremtiden at erlcegge deres Skatter til de Amtstu-r °g al de an-rtn-d- Skrw-rpmg-, °g al s--l-d-s dm h.k Skatteovveborsel var afgivet til de vedkommende Amtstuer sra ovenncevnte Tidspunkt. ^A°rb°a°n »ar i sm Tid <1842 S, 84, m.dd-l, d-n kng.Iig- af 4de Novb 1842 ved hvilken der aabnedes Universitetets og Kommunitetets Alvcsccstei^ Adaana til under visse Betingelser at aflsse. enten for bestandig eller paa Aaremaal, Ae Andele af dereS planmæssige Arveafgifter. ^ ^ ^ _ Denne Tilladelse bavde ikke bidtil varet benyttet; men l Begyndelsen af 184, modtog Direkt^nen fra Kvastor I.idbe.etning om, at der nu havde meldt sig 2 af Universitetets 78 Aarbog for 1846. og 1 af Kommunitetets Arvefæstere, som i December 1846 havde for bestandig aflost en Fjerdedel af deres respektive Arvesasteafgifter ved at indbetale de tilsvarende Summer; ved hvilken Lejlighed Kvastor forespurgte, tels hvorledes der blev at forholde med de Summer der faaledes nu eller i Fremtiden maatte blive indbetalte for at aflose en Del af Arvefaste- afgifterne, hvilke han, da derved bevirkedes en Afgang i de aarlige Jordebogsindtagter, og disse Kapitaler beller ikke syntes at burde henregnes til Universitetets Reservefond, foreslog at maatte holdes afsondrede fra den ovrige Kapitalformue, som sai-Mte Fonds hvis Renter henfores til Jordebogsindtagterne, dels hvorledes Aflosningsfummerne bleve at beregne i det Tilfalde at Nogen melder sig for at aflose i Tidsrummer mellem 81te Deeb. og indtil den ny Kapitelstart er bleven sat, i hvilken Henseende han formente at Reglen burde vcrre den, at ogsaa den ny Kapitelstart bor medregnes ved Beregningen af den bortfaldende Af- giftsdels lOaarige Beleb, hvilket syntes bedst at stemme med Ordene i den kongelige Be- slutning af 1842, hvorefter Beregningen sial flee efter Gjennemsnittet af de sidste 10 Aars Kapitelstarter. I denne Anledning har Direktionen ved Skrivelse af 2den Febr. 1847 tilkjendegivet, hvad forst de indbetalte Aflosningssummer angaaer, at de vel ikke bor indgaae under Re- servefonden, men at det ansees rettest, at de for Universitetets Vedkommende tilsojes den egentlige akademiske Fond, faaledes at denne kommer til at bestaae af tvende Afdelinger: «. den egentlige uforanderlige akademiske Fond med sine Renter, d. den ved Arvefasteafgifters Aflosning indkomne Kapital med de deraf faldende Renter, til hvilken Jndtagt bliver at henvise ved Jordebogsindtagterne, sorsaavidt i disse nogen Asgang finder Sted paa Grund af Afgiftsaflosning; og at i Kommunitetets Regnskab paa samme Maade Aflosningsfummerne tilfojes den rentebærende Kapitalmasse. Hvad angaaer Beregningen af Aflosningssummerne og selve Afgifterne i det Aar i hvilket Aflosningen finder Sted, maatte Direktionen ansee det for rigtigst, at der i denne Henseende fastsattes tvende Terminer, nemlig 1ste Januar og 1ste Juli, saaledes at de Andele af Arvefasteafgifterne der forlanges afloste, for'dem der melde sig mellem 1ste Januar og 1ste Juli ikke bortfalde forend fra sidstnavnte Datum, og for dem der melde sig fra 1ste Juli til 31te Deeb. ikke forend fra det ny Aars Begyndelse, og saaledes at ved Aflosningssummens Beregning efter de 10 Aars Kapitelstarter medregnes, i forste Tilfalde den i Aflosningsaaret satte Kapitelstart, og i sidste Tilfalde den Kapitels- tart som sattes i det naste Aar fra hvis 1ste Ian. Aflosningen tager sin Begyndelse. Befordring og Afgang i I84K. Ved Befordring til andet Embede har Universitetet i dette Aar mistet En af sine Larere, Professor ordinarius i Retsvidenskaben l>r. ^„ris A. V. Scheel, som under 23de Novb. udnavntes til Generalauditor i Landetaten og Deputeret i Generalkommissariats- kollegiet, dog saaledes at han vedblev sine Forretninger ved Universitetet indtil Aarets Ud- gang. Han havde bekladt sin ovennavnte Stilling siden 2den Aug. 1836, noget over 10 Aar. Under 30te Maj blev Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium P. Pedersen efter Ansogning i Naade entlediget fra denne Post, og derhos forundt Titel af Professor, med Rang efter Rangforordningen af 11 Okt. 1746, dens 5te Kl. No. 8. Udnavnelfer af Embedsmand ved Universitetet har ikke fundet Sted, med Undtagelse af Bogholder Rosengreens den 1ste Ian., som allerede er ansort i forr. Aargang. — Acmsistorium har under 7de Ian. entlediget Formanden for Ligbarerne, Borre- gaard, fra denne Bestilling, og under 11te Marts til samme udnavnt Studiosus 8. 8. Speer. Ligeledes under 1ste Apr. forste Universitetspedel I. M. Z. (prum, Dannebrogsmand, til Klokker ved Frue Kirke i den afdode Klokker N. T. Hansens Sted. Udnavnelsen stad- fastet af Direktionen den 15de April. Ligeledes under 26de Aug. konstitueret til forste Pedel og Universitetsbedemand bidtil- varende anden Pedel V. A. Muller, og udnavnt nysnavnte Formand for Ligbarerne 8. 8« Speer til anden Pedel. Ligeledes under 16de Sept. konstitueret til Formand for Ligbarerne Stud. p. I. G. Berg. Udnævnelser m. v. 79 Ligeledes under 10de Oktb. konstitueret Studiosus I. GieverS fra Altona som Himmel- beregner i den entledigede Prof. Pedersens Sted. — Til Universitetets Rektor i det akademiske Aar 1846—47 valgte Konsistorium, overensstemmende med den foreskrevne Orden, Etatsraad vi-. A. Vl?lenscblager, Kom- mander af Dannebrog, Dannebrogsmand, hvilket Valg Direktionen stadfastede under 20de Oktb. De for 1847 designerede Dekani i de 4 Fakulteter ere: i det gudsvidenskabelige Professor Clausen (jfr oven S. 41), - — retsvidenskabelige Professor Scheel (i hvis Sted er traadtProf.Bornemann), --lægevidenskabelige Professor Eschricht, - -—- pbilosopbiske Etatsraad Sibbern. — Den 14de Febr. bleve Kvcestor ved Universitetet (t. (!). 8rv^ensberg og Chef for Revisionskontoret under Direktionen Kammerassessor A. A. Bang udncrvnte til Kan- celliraader med Rang efter Rangforordningens 7de Kl. No. 1. — Under 24de Sept. blev Prof. Or. D- 8. lLschricht allernaadigst meddelt Titladelse til at anlcrgge og bcere den ham tildelte Dekoration som Ridder af den svenske Nordstjerneorden.