Overbestyrelsen. ?»arboge» har tidligere (t842 S, 2g) kortelig berort den bekjendle, i «» Ril!.' as Aar under Forhandling staaende, Sag angaaende en Omdannelse af den Overbestyrelse som bidlil har varet fort, dels af den kongelige Universitetsdirektion, dels af det kongelige danfle Kancelli, af tvende vigtige Forgreninger af Statens Anliggender, ved i den hidtil bestaaendes Sted at organisere en Overbestyrelse af Ixirke- Undervisningsvasenet i dels Helhed. Da denne Sag ikke hidtil var bragt til noget endeligt Resultat, hvilket derimod i 1846 er indtraadl, er det forst nu at herom Folgende kan meddeles. Som bekjendt blev denne Sag forst bragt paa Bane ved et af davcrrende Overlarer, nu Rektor og Professor, Nag. Ingerslev, forst til den Viborgske, senere til den Roeskildffe Standerforsamling i 1840, og tvende lignende til den sidstnævnte Forsamling af Sognepræst Borresen og Kand. theol. Frolund, samt af det pædagogiske Selskab i Kjobenhavn, ind- givne Andragender om, at det hele Kirke- og Nndervisningsvcesen maatte undergives en egen Overbestyrelse af et scerskilt Kollegium, paa samme Maade som dette er Tilfaldet i flere fremmede Lande, navnligen Preussen og andre Stater i Tystland. Efterat begge Stænderforsamlinger havde indgivet Petitioner i samme Retning, blev, som bekjendt, i Februar 1811 en Kommission allernaadigst nedsat til Sagens Undersogelse, bestaaende af tvende af Kancelliets Medlemmer (Vrsted, Holm), et as Universitetsdirektionens (Kolderup- Rofenvinge), Biskop Mynster og Professor Clausen. Denne Kommission, som indgav sin Betankning i November s. A., havde ikke varet enig i sine Anskuelser, idet Minoriteten ubetinget erklcerede sig sor det af Standersolsamlingerne udtalte Onfle, menende, at Kirke- og Nndervisningsvafenet er af en faa ejendommelig Beskaffenhed og af en saadan Vigtighed, at det turde have Krav paa en med dets Tarv alene befljaftiget og efter dets Tarv alene sammensat Overbestyrelse, hvorved det dog ikke ansaaes ubetinget nodvendigt, at Gndslarde og Opdragelfesmand havde Sade i Overbestyrelsen, kun at de ikke udelukkedes sra Balget, og al de retslige Medlemmer havde Lejlighed til at beskæftige sig med Kirke- og Undervisningv- vasenet alene; at det hojere og lavere Undervisningsvasen ikke bor vare adsplittet mellem tvende sorfljellige, men forst ved at forenes under en fagkyndig Overbestyrelse ^kunne til- borligen sammenholdes og bringes til den rette Udvikling; endelig at den yttrede^iygt sor, at en Overbestyrelse som den paatankte ikke tilstrakkeligen vilde vide at tage Hcu^n lit de menigdommelige Forholde og Borgerues pengelige Interesser, eller den borgeilige .e vcere grundet; hvorimod Majoriteten antog, at der ikke var tilstrækkelig Grund til den foieslaaede Forandring, der endog kunde have sine store Betænkeligheder: hvad Sammenfatningen af Overbestyrelsen angaaer, vilde formentligen Retskyndige vare i enhver Henseende ligesaa vel, om ikke bedre flikkede til deri, ogsaa for Kirke- og Skolevæsenets Bedkommende, at indtråde, som Gndslcerde eller Skolemand; det kunde ikke erkjendes, at det bojere og lavere ^kole- vcesen skulde staae i en saa uadflillelig Forbindelse, at de nodvendigen burde sortere under samme Overbestyrelse, eller at dette kunde ansees som Betingelse soi begges rette Udvikling; det antoges endelig at ville medfore megen Forvikling og Ulempe, dersom de ber omband- lede Anliggender i Overbestyrelsen vare adskilte fra alt hvad der angaaer de meniglige og ovrige borgerlige Interesser, hvormed Skole- og Kirkevcesenet kommer i idelig Beroring, Forandring af Overbestyrelsen. 21 om navnligen Myndigheden til i modende Tilfcelde at indgribe i den borgerlige Frihed skulde tillcegges et Kollegium som iovrigt Intet havde med hine Interesser at gjore, og det paavistes herved, at man ikke i denne Henseende kan hente en sikker Analogi fra de oven berorte fremmede Stater, hvor Forholdene og den administrative Organisation i flere Henseender ere anderledes end hos os. Skjont saaledes Pluraliteten ikke kunde erkjende, at den foreflaaede Adskillelse af Overbestyrelsen anbefaledes enten af en Fornuftnodvendighed eller en indlysende Hensigtsmæssighed, indrommede den dog, at en egen Overbestyrelse af Kirke- og Undervisningsvcefenet vilde have flere betydelige Fordele, og i den Forudsætning, at disse muligen kunde opnaaes uden at man udsatte sig for de ommeldte betcenkelige Folger af en fuldkommen Afsondring, forenedes den hele Kommission om en fcelles Ind- stilling, der gik ud paa, at Kirkevcesenet og det samlede Skolevcesen skulde henlcegges uuder en Overbestyrelse, som vel paa en vis Maade udgjorde et sårskilt Kollegium, men som dog sattes i en saadan Fo> bindelse med Kancelliet, at de Kirke- og Skolesager af sårdeles Betydenbed eller Vanskelighed der gribe ind i de almindelige borgerlige Forholde, knnde behandles af begge Kollegier i Forening. Det samlede Kollegium kunde passende fore Navn af Kancelli-, Kirke- og Undervisnings-Kollegiet, den ene Afdeling af Kirke- og Under- visnings-Kollegiet, den anden fremdeles af Kancelliet; hin maatte bestaae af en Direktor og 3 Departementschefer, en for Kirkevcesenet og det lavere Skolevcesen, en for Universitetet og det hojere Skolevcesen, en for kameralististe Sager og Revisionsvcrsenet. Formentlige:, maatte nogle as Medlemmerne, navnligen Direktoren, vare dygtige og erfarne Retskyndige, men det vilde ikke vcrre nodvendigt at samtlige Medlemmer toges af denne Klasse, hvorimod det netop maatte ansees som en Fordel, at man i Henseende til Valget her var mindre bundet. Gejstligheden maatte iovrigt i enkelte Forretningsgrene vedblive at staae under det egentlige Kancellikollegium, saasom med Hensyn til Fattigvcrsenet, Lcegdsvcesenet, det Prcesterne paaliggende Tilsyn med Kirkebogerne osv., med Hensyn til Wgteskabers Stiftelse og Magling i ægteskabssager m. v. Ligeledes maatte Tilsynet med Pressen og Hele Lcege- domsvcefenet derunder forblive. De Grene af Undervisningsvcefenet som nu hverken ben- ligge under Kancelliet eller Direktionen, saasom Forst-, Veterincer- og Militcerundervisningen, burde vel rettest henlcegges under det ny Kirke- og Skolekollegium, ligesom dette og svnte>.' onskeligt med de flere videnskabelige Samlinger eller Anstalter som nu bestyre!.' af andic Autoriteter, saasom det kongl. Bibliolhek, Kunst-Akademiet, Mynt- og Medaliie-Kabintlut. Begge Afdelinger af det famlede Kollegium maatte have en fcelles Picesldent, der^skulde vedblive at fore Direktoriet over det egentlige Kancelli, og som maatte kunne tage ^cr>.e i Kirke- og Undervisningskollegict, dertil fandt Anledning, ligesom og eftei Omstcendighederne forlange Sagerne foretagne i det samlede Kollegium. Men ioviigt maa.t^ Kirke- og Undervisningsvcesenet i det Hele betragtes som et for sig bcstaaendc Kollegium, saaledes at navnligen dets Sager af dets Direktor eller forfte Medlem maatte fon>.iage'.' for Kongen i Statsraadet eller i Kabinettet, hvorhos dog de vigtigere af dets Forestillinger kunde forud meddeles Prcesidenten. Ligeledes maatte alle ^?ieve til Kollegiet aabne^e.i Direktoren, der vilde have at konferere med Prcesidenten, forsaavidt han sandt at en Sag egnede sig til at forbandles i det samlede kollegium. Medens Kommissionens Pluralitet erklcrrede, at den dog ikke tnrde ncere nogen aldeles fast Overbevisning om, at det tilsigtede Maal paa den antydede ^>ej vilde naaes, bunaik^e Minoriteten udtrykkelige«, at den sor sit Vedkommende kun troede at burde tiltrcede det fremsatte Forflag i den Formening, at en saadan Ordning af Sagen dog vilde vcere et vcesentligt Skridt hen imod en mere tilfredsstillende Bestyrelsesform, som paa en naturlig Maade turde forventes at ville forberede Overgangen til et aldeles selvstændigt Kollegium for Kultus og Undervisning. . ^ ^m . x I den af den kongl Universitetsdirektion under 31 December 1811 afgivne Betænk- ning "i Sagen yttrede Denne, at Den vel fandt den Ide hvorpaa St.rndernes Pet.t.on gik ud i sig faa Malende, at den nodvendigen maatte fremkalde et levende ^nste om al de Hindringer som de faktiske Forholde stillede lvejen for dens Realisation kunde bort- ryddes; men Direktionen opkastede derhos Tvivl, om ikke det Ideal af en fuld ommen Organisation af det samlede Undervisningsvcesen som egentlig laae til Grund for den foreflaaede Forandring, var saa ophojet over, baade b'oad der nn i ig en noget- steds antrceffes, og hvad man for Tiden er istand til at naae, at mail, ved at forsolge samme med altfor ivrig Attraa, udsalter sig for Misgreb og for at tabe endel as det ,om kunde vcrre opnaaet ved bensigtsmcesslg Benvltelse as de Midler ^ ^ ' Direktionen henholdt sig, hvad de personlige Kvalifikationer for Overbestyrelsens Medlemmer 22 Aarbog for 1846. angaaer, i det Hele til hvad af Kommissionen i denne Henseende var udviklet, tilfojmde alene nogle Bemærkninger til Oplysning om, hvorledes umiddelbar Sagkyndighed bos Overbestyrelsens Medlenimer ej alene ikke var aldeles nodvendig, men endog kunde blive af mindre heldig eller gavnlig Indflydelse; at Kirke- og Almucstolevasmet ikke kunde adstilles, ansaae Den for afgjort; men med Hensyn til Sporgsmaalet, om de burde forbindes med det hojere Undervisningsrum, benholdt Den sig dels til den nysberorte Tvivl om Mulig- beden as, nu og i den narmeste fremtid at kunne organisere et Undervisningsrum som blot nogenlunde kunde ncerine sig til det fremsatte Ideal; en fnldstandigere Forbindelse mellem -Almueskolerne og de larde Skoler vilde udkrceve vcesentlige Forandringer i de sidstes Organisation, hvis Jvarksatteligbed var tvivlsom, ligesom Vanskeligheder i pengelig Henseende, der maaske end ikke lode sig overvinde; dersom Almneskolevasenets Adskillelse sra Kancellier sknlde finde Sted, antoges det for afgjort, at den maatte omsatte samtlige dette Undervis- ningsvasen vedkonimende Forholde, altsaa ogsaa de pengelige, eller Fastsættelsen og Regule- ringen as de Mmigasgister hvorved Skolevæsenet skal vedligeboldes; mm bvorvidt de i denne Henseende med Adskillelsen forbundne Vanskeligheder og Betænkeligheder lode sig bave, troede Direktionen at maatte aldeles overlade til Kancelliet, der havde det nojeste Kjendskab til samtlige herben borende Forbolde. Det samme var Tilfaldet, forfaavidt det ved Kirke- vasenets ^ldskillelse sra Kancelliet nodvendigen maatte antages, at ogsaa Administrationen as de dermed uadskillelig sorbundne kommunale sormuelige Forholde maatte gaae over til det ny Kollegium. Jsolge deras troede Direktionen at maatle yttre sin Mening derhen, at skjont Den ikke lurde dele de i Standernes Andragender udtalte Forventninger om de Fordele et sareget selvstændigt Kollegium for Kultus og Undervisning vilde yde, fremfor-dm nugjel- dende Ordning as disse Anliggender, saa antog Den dog, at Organisationen af et faadant Kolleginm, baade paa Grund af de Hensyn der kunde bestemme Valget as dets Medlemmer, og paa Grnnd af den Lejlighed som vilde blive givet disse til udelukkende at ossre de An- liggender der nncegtelig ftaae i en vis Slagtskabsforbindelfe, deres Evner og deres Tid, vilde kunne yde Fordele, fra den videnskabelige Slde betragtet store nok til at motivere Planens Jvarksattelse, forudsat, at dm Adskillelse og Deling af Bestyrelsen af de borgerlige og navnligen mmigdommelige Forholde, som deraf maatte blive en nodvendig Folge, kunde iværksattes uden at udscette for Ulemper der vilde overveje hine Fordele, hvorom Direk- tionen ikke turde have nogen bestemt Mening. Derimod ei-klarede Direktionen sig paa det Starkeste imod den Middelvej som as Kommissionen var foreslaaet. Den befrygtede, at en saa kompliceret Organisation, istedetfor at fremme eller lette Forretningernes Behandling, tvertimod let vilde medsore Rivninger og Sammenstod; at Indretningen, som en temporoer Foranstaltning og en halv Forholdsregel, ikke tnrde gjore Regning paa den offentlige Stemmes Bisald, og det syntes saaledes bojst betankeligt at foretage en Forandring i en saa vigtig Sag der ikke vilde tilfredsstille Nogen, for hvis Folger heller ikke Nogen i Kommissionen havde villet indeftaae. Direk- tionen gjorde derhos opmarksom paa flere såregne Omstomdigheder der let knnde volde Vanskelighed eller Ulempe, navnligen, at medens de tre Departementschefer i Kultus- og Undervisningssektionen maatte antages ikke tillige at kunne have Sade i )ustitssektionen, vilde formentligen Intet vare til Hinder for, at Direktoren, som intet Departement skulde tildeles, og som ester Planen skulde vcere en dygtig og erfaren Retskyndig, ogsaa knnde vare Medlem af denne, men ved en faadan Kombination af begge Poster vilde -en af de storste ved Planen beregnede Fordele, med Hensyn til det ny Kollegiums vigtigste Medlem, just blive uopnaaet, ligesom det vilde vare aldeles tilfaldigt, om faadan Kombination vilde blive til Fordel eller Skade for Undervisningssektionen; fremdeles syntes Forholdet mellem Knltnssektionms Direktor og det samlede Kollegiums Prasident at maatte blive af en saa delikat Natur, at en heldig Udvikling af Forretningsforholdet mellem begge Sektioner mere end onskeligt vilde vare ashangig af Tilfaldigheder; dersom saaledes s. Er. Direktorens Referat af Sagerne for Kongen skulde indstrankes til de Sager der alene havde varet forhandlede i Sektionen, medens de Sager der havde varet Gjenstand for Forhandling i det samlede Kollegium skulde refereres af Prasidmten, lod det sig tanke, at denne ved at inddrage Sagen under en saadan falles Forhandling kunde tilegne stg en Indflydelse der kunde stille dm ny Sektion ved en Del af dens Selvstandighed; navnligen knnde en Tvivl i denne Henseende opstaae ved gejstlige Embeders Besattelse, idet Adskilligt kunde tale for, at )ustitsseklionen, hvorunder en Del af Gejstlighedens Forretninger maatte vedblive at sortere, ikke blev uden Indflydelse heipaa. Dersom overhovedet, saaledes som i Planen antydet, Sagernes Fordeling mellem den ny Sektion og det famlede Kollegium skulde Forandring cif Overbestyrelsen. 23 overlades til en gjensidig Overenskomst mellem Direktoren og Præsidenten, vilde forment- lige« heri ligge Spiren til mange Forviklinger og Sammenstod, bvis Folger meget vilde beroe paa tilfældige Omstcendigheder. Forsaavidt endelig, ifolge Planen, en Mcrngde til Gejstligheden henhorende Anliggender skulde forblive under Zustitsasdelingen, vilde — for ikke at tale om den Synderlighed, at den egentlige videnskabelige Afdeling i Kancelliet end ikke skulde have Del i Pressesager — indtråde en Adskillelse mellem ncrrbeslcegtede Anlig- gender fom efter Direktionens Ansknelfe turde vcere mere betænkelig, end den Adskillelse som nu finder Sted mellem det hojere og det lavere Undervisningvcrsen. Da nu de mange Forviklinger, der saaledes uundgaaeligen vilde ledsage den ny Bestyrelse gjennem dens Ud- vikling, ogsaa vilde afficere Bestyrelsen af det hojere Undervisningsvcesen, der allerede har den Form som de stcenderske Andragender gik ud paa at erholde for de ovrige, og der saaledes skulde opoffre denne Bestyrelsesform, som tilfredsstiller Alle, for at modtage en anden for bvis Hensigtsmæssighed Ingen tor indestaae, troede Direktionen paa dettes Vegne ikke at turde undlade at udtale sig imod Kommissionens Forslag, hvorimod Den maatte dele Standernes Onffe om et aldeles selvstændigt Kollegium for Kultus og Undervisning; men bvis dettes Oprettelse skulde vcere forbundet med uovervindelige Vanskeligheder, maatte Den finde den ncervcerende Organisation langt bedre og sikkrere, end den af Kommissionen foreflaaede. Ved Sagens Forhandling i Kancelliet blev Resultatet ogsaa der aldeles imod dm omhandlede Overbestyrelse af Kirke- og Skolevcesenet; og hvad angaaer den foresiaaede Fordeling af Kollegiet i to Hovedafdelinger, udtalte Kancelliets Pluralitet sig ligesaa bestemt derimod, fon: Universitetsdirektionen. Esterat Sagen af Kancelliet var bleven Hans Majestcet allerunderdanigst foredraget, afgav Allerhojstsamme folgende, begge Kongerigets Stænderforsamlinger i 1812 meddelte. Beslutning: Uagtet scerdeles Meget taler for det Princip paa hvilket Vore tro Provmdsialstcrnder have grundet deres allerunderdanigste Petition om en forandring i KiltV^ og Undei- visningSvcrsenets Overbestyrelse, have Vi dog, ved at gjennemgaae de ^clcenkningei fom desangaaende ere afgivne, dels af en dertil under k lte febiuai f. ^!l. alleluaa>.igst anordnet Kommission, dels af Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler, og endelig af Vort danske Kancelli, ikke kunnet andet end erkjende Betydenheden af de praktiske Vanskeligbeder og Betænkeligheder som kunne mode ved den af Stcenderne anbefalede Afsoudring af Overbestyrelsen for Kirke- og UnderviSningsvcefenet fra Bestyrelsen af de ovrige borgerlige Forholde, hvormed samme komme l idelig Beronng. Pi finde Os derbos saameget mindre foranledigede til for Tiden at tage nogen endelig Beslutning desangaaende, som det ialtsald er onskeligt, at hvad der i saa Henseende anordnes sor Vort Kongerige, ligeledes maatte kuune gjores gjeldende for Bore .Oertugdommer Vi bave derfor ladet Vort flesvig-holsten-laueuborg,ke Kancelli under- rette om Alt hvad der hidtil er forhandlet i denne Sag, samt paalagt det, efter at bave korresponderet med den flesvig-holstenfle Regjering og andre vedkommende Auto- riteter, at afgive Betænkning saavel over Sagen i det Hele, som i,cerdeleshed over hvorvidt Kirke- og Skolevæsenet i alle Statens Dele maatte kunne underlcegges en fcelle^ Overbestyrelse Naar derefter de videre fornodne Forhandlinger have fundet Sted imellem begge vore Kancellier, vil Sagen atter blive Os foredraget til endelig allerbojeste Resolution. ^ ^ For Hertugdommernes Vedkommende blev ^agen en>.cllg afgjolt i 181 , Mnjestc-l paa det fleSvig-bolsten-lauenborgste Kaueelli'S F°r-lt>llutg aa.rnaad.gst tchtldt. at Saaen fatt-S i Bero og ov-r-nG-mm-nd° d-rmed d- t lamm-Aar,or!an>lcdc holst-nst- og st-ovigff- Sl-°nd-r ,.t-dd-ll-S Beskeds Men da denne Afgjorelf- forst fandt Sted > ">m og der saaledes ikke var Tid for de, dmtst- Kaneell, t>l Mc. al behandle Sag-, inden d- danfle St-enderforfanrlingerS Sauuuenkaldels.. har Vedkommende forst fundet Sted i Ve>. de uu^cr 10de >nlt og --»re^er ' udsted,. lallerhojeste Bekfendtgiorelfer til h.gg. de dansse Steenderforlaml^er b-v mn g over-nSst-nunend- med eu under 2tde Zuni n-rltforhm afgtvet kongeltg Besinlnnig, volgen.e »tt>end..,,»,t ^ ^ allerttnderdanigst iudgivue Audrageude om en Forandring i Kirke- og Und-rvisningSv-chnetS Over estyre,,. -ule Vi nllernaadigst have Dem meddelt, al Vi, efteral denne Sag a ter hm v-r,-t O. for-draget til endelig alterhojest- R-l°>utiou, hav-, i Hcnhole u! hvae ^>t all.te-e 24 Aarbog for 1846. Vor allerhojefte Bekjendtgjorelse af Ide )uli 1812 have udtalt angaaende de Betcenke- ligheder og praktiske Vanfleligheder der ere forbundne med en Afsondring af Over- bestyrelsen for Kirke- og Undervisningsvcesenet fra Bestyrelsen as de ovrige borgerlige og kommunale Forbolde, hvormed samme komme i idelig Beroring, ikke for Tiden fundet Os allernaadigst foranledigede til at gjore nogen Forandring i de i soransorte Henseende gjeldende Bestemmelser. Dog have Vi allernaadigst bifaldet, at Vort Kaneelli's Overbestyrelse, forfaavidt Skolevæsener angaaer, ikkun stal omfatte de kom- munale Skoler, Friskoler og Borgerskoler, der enten ganske eller tildels bestaae ved Ligning paa Kommunens Beboere, bvorimod de ovrige offentlige Skoler der bave bejere Undervisning til Gjenstand, hvad enten de bestaae ved såregne dertil henlagte Fonds eller tillige ved et engang for alle scerlig bestemt aarligt Bidrag af vedkommende Kommune, skulle benlcrggcs under Vor Direktion for Universitetet og de lcrrde Skoler. Angaaende Gjennemforelsen heraf have Bi paalagt Vort Kancelli at korrespondere med nysnævnte Direktion, ligesom Vi fremdeles bave paalagt Kancelliet, efter soregaaende Underhandling med denne, at indkomme med ncrrmere allerunderdanigst Forflag om, hvorledes Tilsynet med de private Skoler kunde vidnes efter lignende Hensyn til den Grad as Undervisning som meddeles i samme. Medens saaledes, isolge denne Asgjorelse af Sagen, de uf Stcenderne udtalte Onsker om cu mere gjennemgribende Forandring as Overbestyrelsen, uagtet den levende Interesse for Sagen som Hans Majestcet selv har lagt for Dagen, og uagtet den Understottelse der sra faa mange Sider er bleven samme til Del og som vistnok kan antages at vcere Ud- trykket as den almindelige Stemning, ere stodte paa saa betydelige Vanskeligheder, at de ikke have kunnet opfyldes, men i del Vcefentlige Alt er forblevet ved det gamle, er Sagen dog ikke blevet aldeles uden Udbytte, idet Overbestyrelsen af det hojere Undervisningsvcrsen har faaet, om end ikke en betydelig, dog en noget udvidet Virkekreds, hvilket udentvivl tor ventes at ville have en gavnlig Indflydelse, der maaste endog i Tiden turde blive af storre og storre Udstrækning, og saaledes i det nu fremkomne Resultat indeholdes Spiren til en, hvad Skolevæsenet angaaer, heldigere Udvikling i Fremtiden; thi ligesom de Kundskabsskoler der herefter ville vcere at underligge Universitets-Direktionen vel tor antages snarere at ville kunne bcrves til et hojere Trin, end om de vare sorblevne under den hidtilvcerende Over- bestyrelse, saaledes tor det udentvivl og formodes, at vedkommende Menigdomme og Antoriteter ville vise en Tilbojclighed og Strcrben efter at fee de af dem bestyrede hojere Skoler under- lagte den med Lcerdomsflolerne filles Overbestyrelse, og saaledes mere og niere bestrcebe sig for at see tilvejebragte de Betingelser som dertil ville udfordres, saa at den ny Tingenes Orden turde medfore en lovende Udsigt til at see flere og flere Skoler hcevede til et hojere Trin end hidtil.^) t^sterat Kancelliet, ved at meddele Direktionen den ovenncevnte kongelige Beslutning as 21de )uni 1816, havde forlangt Dens Betcrnkning, navnligen angaaende den i Helsingor bestaaende Kundflabsskole og den borgerlige Knndskabsskole i Nyborg, om hvilke to Skoler der for Kjobstcrdernes Vedkommende formentligen alene vilde kunne vcere Sporgsmaal, erklcerede Direktionen sig, efterat have modtaget de fornodne Oplysninger, ved Skrivelse af 21de Oktober, enig med Kancelliet i, at den forste af de ncevnte Skoler ifolge den kongelige Bestemmelse burde overgaae under Direktionens Ressort, hvorefter dette er steet i januar 1817. Derimod erklcerede Direktionen i Skrivelse af 12te Januar, at Den ikke skjonnede, at den borgerlige Realstole i Nyborg, enten i Henseende til Undervisningsplan eller de den tillagte Pengemidler, knude siges at befinde sig paa et saadant Standpunkt, at den burde sortere under Direktionen, og Kancelliet erklcerede under 28de ncestefter, at Det ^ntet havde at erindre imod, at denne Skole indtil videre forbliver under Dets Overbestyrelse. En anden Kundflabsskole bar Direktionen dog modtaget foruden den Helsingorfle, ) Ligesom Standernes Petitioner i !84s> og IK4S, med de samme forudgaaende Forhandlinqer, findes i Stcendertidenderne paa sine Steder, saaledes indeholrer »Ny Kollegialtidende" for S. 705—954 cn udforlig Fremstilling as den nedsatte Kommissions Betcrnkning og alle de senere Forhandlinger i Sagen i Forbindelse med en kritm Jmodegaacn af det af Professor Clausen i I84t ndgivne Skrift: "Om Bestyrelsen af Kirke og Skole i Danmark". Forandring af Overbestyrelsen. 25 nemlig den Realskole som i Vordingborg er bleven oprettet i den nedlagte lcrrde Skoles Sted, hvilken begge Kollegier vare enige i al burde henhore under Direktionen; men denne Skole er forst i 1847, paa derom af Direktionen nedlagt allerunderdanigst Forestilling, bleven oprettet og traadt i Virksomhed Direktionen havde onsker, at Bestyrelsen af begge Skoler kunde ordnes paa samme Maade, som for de lcrrde Skoler og Realskolen i Aarhus, at de nemlig, istedetfor under den hidtilværende Skoledirektion, stilledes under Stiftamtmanden og Biskoppen som Eforer, men da bemeldte Embedsmcrnd ikke onskede at overtage disse Forretninger, er Sagen bleven ordnet saaledes, at begge Skoler uden nogen Mellemautoritet ere stillede umiddelbart under Direktionen, som i alle Sager brevverler enten med Forstanderskabet eller Menigbestyrelsen, eller med Skolens Bestyrer. Hvad angaaer de Kjobenhavnske Skoler, bavde Kancelliet med Hensyn til den i den kongelige Beflutning bestemte Forhandling angaaende Tilsynet med de private Skoler, i denne Henseende forlangt Betænkning fra Direktionen for Borger- og Almueskolevcrsenet her i Staden. Denne havde, idet den ansaae det for misligt, ved Sporgsmaalets Besvarelse at gjore Udtrykket »hojere Undervisning", som relativt og ubestemt, til Udgangspunkt, og gaaende ud fra den Forudsætning, at det alene er Undervisningens Grad eller Omfang, ikke dens intensive Beskaffenhed, der bor lcrgges til Grund ved Afgjorelsen af, hvilke Skoler der, som meddelende en hojere Undervisning, burde henlcegges under Direktionen, troet ved SporgSmaalets Besvarelse at burde tage Hensyn til, hvilke af de offentlige Skoler der sknlde forblive under Kancelliets Overbestyrelse, og Direktionen var i denne Henseende kommet til det Resultat, at den Undervisning der meddeles i de i Anordn, for Kjobstcrderne af 29de )uli 1814 og Kancelliets Cirknlcere af 29de Februar 1838 omhandlede borger- lige Realskoler eller bojere Borgerskoler, samt i de i den dertil svarende Bestemmelse i Anordningen om Borger- og Almneskolevcesenet i Kjobenbavn af 20de Marts 1814 Z 14 Nr. 2, 4 omhandlede Heldagsklasser med en noget udvidet Undervisning, maa betragtes som Marimum for Undervisningens Omfang i de menigdommelige Skoler der fremdeles skutte sortere under Kancelliets Overbestyrelse, og idet Skoledirektionen formente, at det samme maatte gjelde om de private Skoler, saa at de as disse der staae paa samme Standpunkt som de nysncrvnte offentlige Skoler, og i hvilke den samme Grad af Undervisning med- deles, burde forblive under Kancelliets Overbestyrelse, antog den, at ligesom de offentlige Skoler hvon en hojere Undervisning meddeles maatte henlcrgges under Universitetsdirek- tionen, saaledes maatte ogsaa de private Skoler bvis Undervisning gaaer ud over det ovenfor som Marimum for de meniglige Skoler angivne Undervisnings Omfang, eller med andre Ord i hvilke flere end de i Anordningen af 20de Marts 1844 §11 Nr. 2, 1 ncevnte trefag, og navnligen flere af de fremmede Sprog end det tyske, optages, sortere under sidstncrvnte Direktion. Jovrigt havde Skoledirektionen udtalt sig for, at de Skoler der vilde blive at benlcrgge under Universitetsdirekionen fremdeles maatte forblive under dens Ressort som Mellemautoritet. Med Heusyn til disse Skoledirektionens Uttringer bemcrrkede Kancelliet, at ligesom Bestemmelsen i den allerhojeste Beslutning as 21de Zuni, sorsaavidt offentlige Skoler angaaer, ikke direkte kan anvendes paa Kjobenbavn, hvor ingen Ligning finder Sted, saa- ledes maatte formentlige« ogsaa Analogien af Anordn, om Borger- og Almneskolevcesenet her i Staden af 20de Marts 1841 § 1, forsaavidt denne, soruden de under Militcrretaten benhorende Skoler, alene unddrager de Skoler der have den egentlige lcrrde Undervisning til Formaal. fra Skol.direktionens Overbestyrelse og Overopsyn, i Forbindelse mcd Beskaf- fenheden af de Realskoler der ere underlagte Universitetsdireklionen, medfore, at der i Anvendelsen af den kongelige Resolution paa Kjobenbavn maatte ved de i samme ombandlede Skoler, i hvilke en hojere Undervisning gives end i Borger- og Almueskolerne, sorstaaes saadanne som ved deres Formaal og Indretning gaae ud paa, i de reale Videnskabsfag, navnligen Mathematik, Naturvidenskaberne og Sprogene, at bibringe deres Elever en videnskabelig Dannelse. Kancelliet havde dersor ogsaa antaget, at de i Kjobstcrderne oprettede borgerlige Realskoler, som efter den ^lan der i Medfor as "Anordn, foi Almne- skolevcesenet i Kjobstcrderne af 29de ^)nli 1814 § ? 1 maa ligge til Grund soi jamme, itle knnne henfores til egentlige videnskabelige Realskoler, fremdeles maatte forblive under Kan- celliets Tilsyn. Som Folge heraf vilde der da, hvad Kjobenhavn angaaer, for Tiden ikke blive Sporgsmaal om nogen af de offentlige Borgn-skolers Henlcrggelse under Universitets- direktionen, og bvorvidt dette vilde blive Tilscrldct ved Oprettelsen as de bojeie ^orgeljlolci. der er under Overvejelse, vilde ncrrinere blive at afgjore, hvorved Kancelliet dog allelc>.e 26 Aarbog for 1846. nu bemcrrkede, at man ikke havde tcrnkt sig, at disse skulde gives en saadan Organisation, at de kunde hensores til videnstabelige Realskoler; og hvad de her i Staden vcerende private Skoler angaaer, maatte Kollegiet sormene, at den Omstcendighed, at der i disse ere optagne slere Lcrresag, end de der ere Gjenstand sor Undervisningen i de i Anordn, as A)de Marts 1814 8 14 Nr. 2, c ncrvnte Skoler og navnligen flere af de fremmede Sprog end det tyske, ingenlunde vilde kunne gjore Udflaget i den omspnrgte Henseende, hvorimod Kollegiet ester det Ansorte maatte antage (saaledes som ogsaa i et Separatvotum til Skoledirektionens Skrivelse var forment), at kun de Skoler der isolge de til Grund for samme liggende Undervisningsplaner, efter deres Omfang og Organisation i det Hele, maatte henfores til hojere Undervisninganstalter i den ommeldte Betydning, og saaledes kunde scettes i Klasse med de Kundskabsskoler der allerede sortere under Universitetsdirektionen, burde underlcrgges Sammes Overtilsyn, hvorved de da tillige antoges at maatte udgaae fra Skoledirek- tionens Ressort. Ved Skrivelse af 21de November erklærede Direktionen sig aldeles enig i disse Kan- celliets Uttringer; men da Hans Majestcrt ved en senere allerhojeste Tilkendegivelse bar udtalt en modsat Anskuelse og paalagt begge Kollegier at tage Sagen under ny Overvejelse, ere yderligere Forhandlinger i denne Anledning igjen begyndte i 1847, som formodentlig ville lede til at nogle as de Kjobenhavnske prioate Skoler blive henlagte under Direktionen. I Aarbogen sor 1843 (S. 10—1Z) er omtalt den Forandring som i bemeldte Aar soregik med det Direktionen underlagte Regnskabs- og Kassevcrsen, derved at det sorhen under Dens umiddelbare Overbestyrelse staaende Bogholder- og Kassererkontor sor den almindelige Skolesond og Soro Akademi's herværende Depofltnm ophcevedes og disse For- retninger henlagdes til Kvcesturkontoret, hvorved de kom under Kvcrstors Bestyrelse som Mellemautoritet, og derhos Revisionen af de lcerde Skolers Regnskaber, som hidtil havde vceret forbundet med Bogholderposten, overdroges til en Revisor alene, som tillige blev Revisor sor den almindelige Skolesonds Regnskab og paalagdes at deltage i Sekretariatets Forretninger. Ligesom ved den sorstncrvnte Foranstaltning og ved den i 1844 skete Henlæggelse nnder Kvcrstor af Kjobenhavns Skoles Regnskabsvæsen (hv. s. Aarbog 1844, S. W) Bestyrelsen af samtlige Direktionen underlagte Stiftelsers Midler, forsaavidt disse befinde sig i Kjobenhavn, er samlet under Kvcrstor med Inspectores czuXsturX, saaledes er i 1846 steet en lignende Gjennemforelse af den anden af de ovenncrvnte Foranstaltninger, nemlig en Inddragelse i det under Overbestyrelsen umiddelbart staaende Revisionskontor af Revisionen af samtlige Direktionen underlagte Stiftelsers Regnskaber. Denne Revision bavde bidtil vcrret sordelt mellem flere sorskjellige Revisorer, der bavde vcrret antagne paa sorskjellig Maade. Ved Universiteter bleve saaledes tidligere ^liegnskaberne reviderede as Ing^cctures csu^slul-X og deeiderede as Konsistorium, men esterat et nyt Reglement sor Kasse- og Regnskabsvæsenet i Aaret 1806 var emaneret, blev en scrregen Revisor ved kongelig Beslutning udncrvnt, hvilken Post sor Tiden beklcrdtes as sorhenvcrrende Bogbolder ved Soro Akademi's Depositum og den almindelige skolesond, samt Revisor af de lcerde Skolers Regnskaber, )ustitsraad ). G. Bloch, med Gage 100 rb. Ved Ixomnnmitetet bavde derimod en scrregen Revisor vceret antaget as det tbeologiske Fakultet, og da denne Post i 1814 var ledig, sormaaede Direktionen, som allerede dengang erkjendte Vigtigheden af at samle Revisionen af de med hinanden saa ncrr beflcrgtcdc stif- telsers Regnskaber nnder samme Mand, Fakultetet til at overdrage Revisionen as .^ommnni- tetets Regnskaber til Universitetets Revisor, )ustitsraad Bloch, som hersor oppebar '200 rb. aarlig, bvorved saaledes bevirkedes en Forening as Revisionen af Universitetets og Kommu- nitetets Regnskaber, en Forening som dog kun var tilscrldig, saalcrnge Asgjorclsen ndgik sra sorstjeliige Autoriteter. Under samme Revisor var og siden den polytekniske Lcvre- anftt.ItS Oprettelse henlagt Revisionen af dennes Regnskaber og senere af Jnstitntet for Metalarbejdere, uden videre Godtgjoretse. Ved Soro AkV.denn havde tidligere Revlslvnen as de flere samme vedkommende Regnskaber vcrret fordelt mellem flere Revisorer, idet navn- ligen Forstregnskaberne bavde en, Gods- og Hovedkassercgnskaberne en anden Revisor, bville sidste senest vare overdragne den i 1837 som Kancelliraad entledigede Kancellist i Direk- tionens Seeretariat Reeberg, der Aaret ester ligeledes afgik som Revisor. Men esterat ved Revisionskontorets Udvivclse. 27 longl. Beflntning af 11 Maj 1836 Kasse- og Regnskabsvæsenet her var bleven ordnet paa samme Maade som senere ved Universitetet, idet en egen Kasserer og Bogholder bleve ansatte under det samme umiddelbare Tilsyn af Akademiets Inspektor, som ved Universitetet fores med dettes Regnskabsvæsen af Kvcestor, var ogsaa Revisionen af samtlige Soroske Regnskaber, samt af hvad der vedkommer -Akademiets Depositum i Kjobenhavn, efterhaandrn bleven samlet bos en Revisor, nemlig Kontorchef under Rentekammeret Kammerraad Svendsen, som herfor havde oppebaaret et Honorar af ialt 510 rb. aarlig (nemlig 100 rb. for Gods- og Hovedkasseregnskaberne, 100 rb. for Forstregnskaberne, 10 rb. for Teglvcrrks- regnskaberne). Hvad endelig det lcrrde Skolevcrsen angaaer, da bleve de enkelte Skolers Regnskaber tidligere og endnu efter Pl. 12 Decb. 1800 reviderede af vedkommende Stifts- revisorer og deciderede as Stiftsøvrighederne; men efterat disse Regnskabers Revision og Decision ved Fdn. 7 Nov. 1809 8 128 var henlagt under Direktionen, blev Revisionen af dem alle forenet under en Revisor, nemlig Bogholderen for den ifolge kongl. Beslutning af 22 Maj 1807 oprettede almindelige Skolefond, men hvoraf da fulgte, at Revisionen af dennes af Bogholderen aflagte Regnskab maatte overdrages en anden Mand, som for denne Revision oppebar 60 rb. Denne Revision var senest overdraget den ovenanforte Kammer- raad Svendsen (der saaledes far samtlige ham overdragne Revisioner nod et Honorar af 600 rb.), indtil den ved Bogholderiets Overgang til Kvcestnren i 1843 blev, som oven ansort, forenet med Revisionen af Skoleregnskaberne. Endnu maa bemcerkes, at det med Lcerdomsstolevcesenet forbundne Odense Fcellesstifr hidtil, saaledes som ogsaa i Fdn. 7 Nov. 1809 Z 130 fastsat, har gjort en Undtagelse fra den for de øvrige Skoler og Fonds gjeldende Regel, idet samme revideres af Stiftsrevisor for Fyens Stift mod scrrskilt ved det nngjeldende Regulativ for Fcellesstiftets Regnskabsvæsen af 12 Maj 1828 bestemt Honorar af 150 rb. aarlig, hvorimod Decisionen er hos Direktionen. Rimeligvis vil denne Revi- sion, saasnart dejlighed dertil gives, ligeledes blive henlagt under det fcelles Revinonslontor. Det kunde ikke vccre andet, end at en saadan samlet Revision as en Mcengde saa ncrr beslcegtede Regnskaber maatte yde vcrsentlige Fordele fremfor den tidligere indretning, da Revisionen udfortes af mange forskjellige Mcend. Bed at gjenneingaae Regnskaberne«.' (5n- keltbeder, vil Revisor mere end nogen Anden have Lejlighed til at gjore de i Regnskabet givne Resultater af de enkelte Jndtcegts- og Udgiftsposter til Gjenstand for Betragtning og Undersogelse; bar en Indtægtskilde givet et paasaldende ringe Udbytte, har en elln anden Foranstaltning eller Indretning, et eller andet Arbejde, medfort^ en ualmindelig stor Bekost- ning, da vil det igjennem Regnskabet ikke kunne nndgaae Revisionens Opmcriksombed, nacu denne er hvad den bor vcere; men det er klart, at Revisionen as slere ligeaitede ^tistelsei!.' Regnskaber maa give Revisor en i hoj Grad foreget Lejligbed til at vinde Ei saiing om det Hensigtsmæssigste og Bedste, og, hvad der er af storste Betydning, Lejlighed til at giv. sine Erindringer Vcrgt ved at kunne paavise deres praktiske Anvendelighed, ved at paabeiaabe sig hvad der andre Steder, ester de der aslagte Regnskaber, er indfoir og ivceiksat. saa- ledes vil f. Er. en eneste udmcerket Regnskabsforet ved en as Skolerne, der aslceggei sit Regnskab i en monsterværdig Form og Orden, give Revisor en god Anledning og Anvis- ning til at kunne saae Forskrifter gjorte gjeldende som kuune fore til lignende Hensigt«.'- mcessighed ved samtlige ovrige Skolers Regnskaber. En eneste Rektor med^fortrinligt ad- ministrativt Talent, der ved at forbinde Husholderisthed med Omhu for Skolens Tarv i de mange Anliggender bvorom Regnskaberne give Oplysning, kan gjennem en opmærksom og nidkjcer Revisor komme til at stifte Gavn for samtlige ovrige Skoler, der ved Opfor- dringer og Forstrifter fra Revisionens og Kollegiets Side ville blive bmgte til at optage de samme Foranstaltninger, den samme Fremgang^maade, som andetsteds bai lcstaaet sin Prove. ' ^ - Ligesom dette allerede lcenge ved det lcerde Skolevcrsen havde vist sin Nytte, MledeS vilde paa lignende Maade den Forbindelse som finder Sted mellem alle de under ^rektio- nen sorterende Stiftelser kunne komme disses Regnskabsvæsen tilgode ved at sorene Revlno- tten af samtlige Regnskaber hos en Revisor. For det Forste ere nemlig Pengeregnstaderne sor samtlige Stiftelser, uanseet disses sorstjellige Ojemed og ^ rganisation, alle > saa inange Henseender ensartede, at de Forstrifter som paa et Sted ere befundne hensigtsmcr^lge og gavnlige, ogsaa paa andre Steder med lige Nytte kunne anvendes. Hvad der f Or. kan foranstaltes for snarest og sikkrest at gjore Kapitaler frugtbringende, for at bevirke promte Erlceggelfe af Reuter og audet deslige, kan omtrent ligegodt gjores gjclde.ne wr ^kole- fondens, Universitetets, Fcellesstiftets, Legatmasseus og So>o Akademis Kapitaler, ^.et samme gjelder om Regnskabernes formelle Indretning. Fremdeles ere de ved kongelige ^e- 28 Aarbog for 1846. slutninger sanktionerede Planer som ligge til Grund for Godsadminiftrationen vcd Univer- sitetet, ved Kommunitetet og ved Soro Akademi, saa overensstemmende, at hvad der til at fremme og opnaae de ved disse Planer tilsigtede Formaal ved en i den ene eller anden Henseende fortrinlig Godsadministration foranstaltes under den ene Stiftelse, ogsaa ialmin- delighed er lige saa anvendeligt under den anden; men en falles Revisor er ligeledes her det mest hensigtsmæssige Organ gjennem hvilket en fast og almindelig Overensstemmelse i Overbestyrelsen i saa Henseende kan tilvejebringes, medens derimod en Adsplittelse af Revi- sionen mellem flere Revisorer, ved disses sorskjellige Anskuelser, maa lagge Overbestyrelsen, der umuligen kan offre Regnskabets og Administrationens Enkeltbeder sin udelte Opmark- sombed, Hindringer ivejen for konsekvent at bringe de hensigtsmæssigste Forskrifter i Anven- delse paa alle de Steder hvor dertil vilde vcere lige Anledning. Til alt dette kommer endnu en meget vasentlig Omftandighed, der i hoj Grad gjor det onflcligt, at have Revi- sionen i den muligst umiddelbare Forbindelse med selve Direktionen, den Omstændighed nemlig, at Revisionen ingenlunde indskrænker sig til at gjennemgaae og kontrollere de sam- lede aarlige Regnskaber. Ved Stiftelser as saa kompliceret og omfattende Virksomhed, som de der bore under Direktionens Overbestyrelse, ved Bestyrelsen af de dertil horende saa betydelige Kapitalmasser og ved Administrationen af saa vidt udstrakte Godser, forefalder uafbrudt en Mangde Sager, der enten ganske henhore under Budgets- og Regnskabsvæsenet, eller dog staae i saa noje og uadskillelig Forbindelse med samme, at de udkrccve en speciel Revision som Forberedelse til deres Asgjorelse, og at denne saakaldte lobende Revision ud- fores af vedkommende Revisor, er aldeles nodvendigt saasremt en nojagtig og fast Orden stal opnaaes og vedligeholdes i den formnelige Administration og det hele Regnskabsvæsen. Man havde i denne Henseende haft tilstrakkelig Lejlighed til at erfare, hvilke Fordele det medforer, at den lobende Revision udfores ved en af Direktionens egne Kontorembedsmand, og hvilke Ulemper der flyde af at denne Revision er fjernet fra Direktionen: medens i hint Tilfalde Revisor i selve Erpeditionskontoret har en let Adgang til alle Sager i hvilke ban bebover at soge nogen Oplysning, og umiddelbar Adgang til mnndtligen at foredrage Kol- legier ethvert modende Tilfalde i hvilket han attraaer at erfare Dets Mening, og paa den anden Side Kollegiet ligesaa let og umiddelbart kan soge alle de Oplysninger som maa hentes fra Revisionen, maa derimod Alt dette i det sidstnævnte Tilfalde, naar Revisionen er adskilt fra Kollegiet, soges tilvejebragt ved Brevverling mellem Revisor og Kollegiet, hvilket medforer en Vidtlostighed, Tidsspilde og Ulejlighed, som kun lader sig anvende i de Tilfalde der henregnes blandt de betydeligere, hvorimod mangen en Beinarkning, mangt et Vink, som den i Direktionens eget Kontor ansatte Revisor vilde have fundet sig foranledi- get til at meddele Direktionen, gaaer tabt, fordi det ikke findes passende derom at indlede Brevverling. Jsolge Alt dette kunde det ikke andet end ansees for. afgjort at vilde vare i de Di- rektionen anbetroede vigtige Stiftelsers og den disse omfattende Administrations Tarv og Interesse, at det umiddelbart under Direktionen staaende Revisionskontor gaves en saadan Udvidelse, at den hele Revision as samtlige Regnskaber, som nu alle decideres af Direktio- nen, der kunde samles. Hertil srembod sig nu netop en Lejlighed derved, at den oven- navnte Revisor af de Soroske Regnskaber Kammerraad Svendsen var befordret til hojere (5mbede og saaledes ikke langere kunde beholde bemeldte Revision. Det fandtes da rigtigt uu at ivarksatte denne Forandring, paa den Maade at den allerede i 1843 udnavnte (5hes sor det mindre Revisionskontor ved dettes Udvidelse gaves en forhojet Lonning, samt den for- nodne Medhjelp, ved tvende Assistenter, som han selv antager til at besorge de niere meka- niske Ar.bejder vcd Revisionen. Til at lonne disse, til et Lonningstillag for Revisionschesen og ril Pension til den hidtilvarende Revisor for Universitetets og Fallesstiftets Regnskaber, ^ustitsraad Bloch, af to Trediedele as den ham tillagte Gage. bavdes paa meget Lidet nar de fornodne Midler i hvad der hidtil havd.e varet anvendt til Revisionen. I Aarbogen for 1813 S.' 12 er allerede anfort, at den da udnavnte Revisor blev ansat med Gage^)...................... rb. ') Det cr sammesteds forklaret, at vcd den da forcslaacde Omregnleiina af Lonningcrne i Nevi- sions- og Erpeditionslomorernc var deregnet cn Besparelse af'2<> rb., men som i Birkclia- hcdcn. rcrvcd at istcdctfor de forcslaacde to Kancellister i det sioitnavnte kun ansattes cn. sorogcdcs til rd., hvorved rigtignok cr at marke. at dct vcd den ommeldte forandring var forudsat, at Vartpcngcnc til den afqaaendc Doaboldcr og Kasserer flnldc overtage? af Finanserne. Da dette ikke skete, har Forandringen i Bil-kclighcdcn foranlediget en midlertidig Forandung af Pcliswnsvcrsenet. 29 Fra forrige Side 1200 rb. der udredes under Overbestyrelsens Konto, halvt af Soro Akademi, halvt af den almindelige Skolesond; for Revisionen af Universitetets og Kommunitetets Regnskaber havde hidtil, som oven bemarket, vceret anvendt af disse Stiftelser respektive 400 og 200 rb................ 600 — for de Soroske Regnskaber af Akademiets Kasse......... 540 -— ialt 2340 rb. Ved en ubetydelig Foregelse af denne Sum, med 60 rb., vilde der nu kunne udredes Lonning til Revisionschefen............ 1600 rb. Lon til 2 Medhjelpere a 200 rb.......... 400 — Pension til Iustitsraad Bloch........... 400 —- 2400 rb. Paa Direktionens, overensstemmende med alt Foranstaaende nedlagte, allerunderdanigste Forestilling blev derefter ved kongelig Beslutning af 29de April 1846 det under Direktionen bestaaende Revisionskontor givet en saadan Udvidelse, at sammes Chef, med Bistand af tvende af ham selv valgte Assistenter, har dels at revidere samtlige aarlige Regnskaber for alle under Direktionens Overbestyrelse horende Jnsti- tutcr og Stiftelser, dels at besorge den lobende Revision og at deltage i Behandlingen og Erpeditionen af de Sager som staae i narmere Forbindelse med Revisionen, Alt i Overensstemmelse med den Jnstrur som af Direktionen vil blive ham meddelt. Chefen for Revisionskontoret Kancelliraad A. A. Vang blev derhos allernaadigst forundt et Gagetillag af 400 rb. og Direktionen bemyndiget til at lade anvise, som Godtgjorelse for de af Revisionschefen antagne Assistenter, et aarligt Belob af 400 rb. ^nstitsraad Bloch blev i Naade entlediget fra den ham anbetroede Revision med den ovennavnte Pension. Den ommeldte Jnstrur er endnu ikke bleven udfardiget. I Forbindelse med den ansorte Sag angaaende Revisionsvasenet ved samtlige Over- bestyrelsen underlagte Stiftelser, vil det udentvivl vcere rigtigst paa dette Sted at omtale en anden ligesaa almindelig Sag, nemlig angaaende Pensionsvcrsenet ved samtlige disse Stiftelser, bvilket ligeledes i 1846 har undergaaet en vasentlig Forandring. At disse Stiftelser maatte vcere forpligtede til, i Tilfalde at de ved dem ansatte Lm- bedSMKiid blev at tillagge Pension, selv at udrede denne, havde stedse vceret antaget og i Praris bragt i Udovelse, lange forend denne Grundscetning ved den kongelige Bestemmelse af 10de ^uli 1830 (hv. s. Koll. Tid. s. 1830 S. 643—45) var bleven bestemt udtalt, og alle Pensioner til asgaaede Embedsmand havde saaledes i Reglen stedse vceret udredede af vedkommende Stiftelse selv, saasom senest af Universitetet til den i 1836 entledigede Pro- fessor David og endog for en Del til den i 1831 fra den brugsvidenfiabelige Lareanstalt entledigede Professor Ursin (bvilke Pensioner endnu begge udredes af Reservesondens Renter). For Universitetets Vedkommende skete imidlertid fra denne Regel en vcrsentlig Undta- gelse ved den kongelige Beslutning as 25de Novb. 1836, hvorved det celdre Normalicgle- ment blev approberet, idet derved — uden at herom nogen Indstilling var fremsat as Kol- leM — blev „af sardeles kongelig Naade bestemt, at Universitetslarerne, naar de forme- delst Alderdom eller Svagelighed afskediges, finlle, uagtet de ikke have oppebaaret Gage af den kongelige Kasse, bave Adgang til Pension af den almindelige Pensionskasse". Det var i Henhold til denne kongelige Bestemmelse, at da Etatsraad Callisens 1843 afgik med Pension, denne ta blev overtaget af Finanskasfen (se Aarb. 1843 S. 56). Og det var ligeledes paa Grund af samme, at der ved Normalreglementet af 1844 ikke blev fast,at nogen Sum til eventuelle Pensioner for selve Universitetslarerne, men alene sor de under- Forogelse af Pensionskontoerne sor «oro Akademi og Ckolcfonden. ^nudlcrt'd ere Vart- pengene sor Kassereren, >>»'<) rb., ved dennes Bortrejse kort ester hans Entledlgclsc, don- faldne. Det bemarkes ligeledes ved denne Lejlighed, at den red Kassererens Bortrejie sore- snndne Kassemangel for Soro Akademi ved Skiftcslutningen i hanS Bo blev aldeles dakket. 30 Aarbog for 1846. ordnede Betjente, som ikke have saadan Adgang til Pension af Pensionskassen, se Norinal- reglementets Ide Post (Aarb. 1844 S. 17, 25). Ogsaa ved den Soroste Lcrreanstalt og det lcerde Skolevcrsen havde i Regelen de afgaaede Em- bedsmcrnd altid vcrret pensionerede af Stiftelserne selv; thi at isolge kngl. Beslutning af 9de Aug. 1826 6) samtlige paa den almindelige Skolefond da hvilende Pensioner bleve overforts 'paa Finansernes aftagende Pensionsliste, var kun en ved de davcerende scrregne Tidsomstændigheder foranlediget overordentlig Foranstaltning, der Intet forandrede i Prinei- pet, hvorfor man og efter den Tid begyndte igjen af Skolefonden at bevilge ny Pensioner, hvilke efterhaanden ere faaledes vorede op, at isolge Budgettet for 1846 Pensionskontoen for den almindelige Skolefond endog var ansat til 20000 rb., ligesom paa Soro Aka- demi's Budget findes en lignende Udgift til Belob 8500 rb. (se sorr. Aarg. S. 245, 182). Hvad derimod, angaaer Enker og Vsrn efter afgaaede Embedsmcrnd, da har stedse den modsatte Regel vcrret sulgt, at nemlig Pensionerne til disse have vcrret henviste til den almindelige Pensionskasse; og at det maatte vcere dennes Sag at udrede saadanne, syneS efter Indholdet af Fdn. 4 Aug. 1788 ZZ 1 og 2 neppe heller at kuuue vcrre tvivlsomt, forudsat, at Forskriften om Indskud for Enkerne i Enkekassen var efterkommet. Dette for- hindrede imidlertid ikke, at der tidligere jevnligen var bleven tilstaaet Enker og Born Pen- sion, iscrr af Skolefonden, men ogsaa af de andre to Stiftelser, enten ved Siden af en af Pensionskassen tilstaaet Pension, eller i saadanne Tilfcrlde hvor Vedkommende af en eller anden Grund ikke hertil havde Adgang. Men efterat det ved den ovenncevnte kongelige Be- slutning af 1826 var, for at komme den almindelige Skolefond til Hjelp, bevilget, at samtlige den da paahvilende Pensioner (til Belob af omtrent 9000 rb., hvoraf en stor Del var til Enker og Born) maatte overtages af Finanserne, ophorte aldeles al Bevilgelse af deslige Pensioner af Skolevcrsenet, medens der af de to andre Stiftelser fremdeles som forhen i enkelte Tilfalde tilstodes saadanne. Imidlertid udtalte den davcerende Direktion for den almindelige Pensionskasse, i An- ledning af en da indkommen Ansogning om Pension fra Enken efter en Embedsmand ved Soro Akademi, allerede i en Skrivelse af 1836 til Universitetsdirektionen den Grundscrtning, at det maatte ansees ncermest at paaligge Læreanstalten, ligesom andre Jnstituter der ere tillagte sårskilte Fonds, as egne Midler at pensionere de derved ansatte og dersra gagerede Betjente og disses Efterladte, hvilken Grundscrtning den sorstncevnte Direktion sandt end mere bestyrket ved den ovenncrvnte kongelige Bestemmelse as 10de ^uili 1830: „at det er offentlige ^stif- telsers Sag at pensionere sine afgaaende Betjente, naar disse kvalificere sig til Pension", og en lig- uende kongl. Beslutning as 1ste Sept. s. A., hvorved var bestemt, at samtlige de Pensioner der i Fremtiden maatte blive bevilgede de ved den gronlandste og fcrroeske Handel ansatte Em- bedsmand og Betjente, etter disses Efterladte, skutte uden Undtagelse udredes af vedkom- mende Handelskasse. (Herved er imidlertid at mcrrke, at den sorstncrvnte Resolution netop kun omtaler Embedsmand, ikke disses Efterladte, og saaledes just synes at indebolde et positivt Datum sor, at de Efterladtes Pensionering er vedkommende Stiftelse uvedkommende, og at den sidstncrvnte Beslutning snarere synes at forkynde sig ?om en jcrrlig Undtagelse fra en almindelig Regel, som altsaa derved maatte vinde Bestyrkelse, lige>om den ialtfald angaaer et Institut af en saa scrregen Beskaffenhed, at neppe dersra knnde gjores nogen sikker Slutning til andre.) Efter denne Tid er ikke af den almindelige Pensionskasse til- staaet nogen Pension til Enker eller Born efter Embedsmcrnd ved Soro Akad"mi (skjoiit vel ved Universitetet og Skolerne). Medens nu Universitetsdirektionen ikke undlod udforligen at udvikle sine Grunde for den modsatte Anskuelse, at Pensioneringen af afgaaede Embeds- mands Efterladte saavel ved Soro Akademi som de ovrige Den underlagte Stiftel^el maatie vedkomme den almindelige Pensionskasse, hvorved Direktionen navnligen yttrede, at naar Sporgsmaalet herom blev allerunderdanigst at foredrage, vilde det vcrre Den som ^et tilkom, herom at nedlcrgge Forestilling, udvirkede Pensionskassedirektionen en kongelig Beslutning af 19de ^uli 1841, hvorefter Sagen angaaende Pensioneringen af de ved ^oio Akademi ansatte Embedsmcrnd og disses Efterladte skulde stilles i Bero indtil den alleinaadigst ned- satte Kommission til at udarbejde Forslag til en Lov angaaende Embedsmande og di^e>.' Enkers og Borns Pensionering havde endt sine Forhandlinger og derefter endelig allerbojeite Bestemmelse var asgiNt, hvorhos den Enke om hvis Pensionering da var Tale, forelobigen af Læreanstaltens Kasse blev at tillcrgge en ester de hidtil gjeldende Regler afpasset Pension. *) Hv. s. Akd. Tdd. i. S. 224. Forandring af Pensionsvcesenet. 31 Efter denne Tid vare ogfaa alle senere tilkomne Pensioner til Embedsmands Efterladte ved Soro Akademi forelobigen blevne ndredede af Akadeniiets Kasse. Saaledes henstod Sagen, indtil den kongelige Finansdeputation i en Skrivelse til Universitetsdirektionen af 20de Nov. 1845 tilkendegav, at de finansielle Forholde vare af den Beskaffenhed, at man sårdeles meget maatte onste Finanskassen frigjort for den Byrde som den ovennavnte kongelige Beslutning as 25de Nov. 1836 angaaende Universitetslærer- nes Pensionering vilde paabyrde den, ligesom den sormentligen kom i Strid med de Grund- sætninger hvorefter Finansreformerne foregik i 1840 og 1811. Ved Udarbejdelsen af Normalreglementet af 1811 laae nemlig det Princip til Grund, at ordne de forstjellige Grene af Statsstyrelsen saaledes, at der under enhver af dem samledes Alt hvad der ved- kom dens Jndtagts- og Udgiftsvafen, medens det Uvedkommende paa den anden Side son- dredes derfra, og at, medens de sarskilte Fonds der havde deres Oprindelse fra eller udgjorde Dele af Statskassen, inddroges i denne, derimod de Institutioner med deres sepa- rate Jndtagter og Udgifter konserveredes og holdtes adskilte fra de ovrige Kollegier og De- partementer som i sin Tid vare funderede ved ganste specielle Bestemmelser og havde deres Fonds fra farlige Donationer og Gaver, isolge og ved hvilke de stulde vedblive at virke til sarskilte Statsojemeds Opnaaelse. Hertil horte Universitetet og dermed i Forbindelse staaende videnskabelige Stiftelser. Men hertil kom endnu et finansielt Hensyn, idet nemlig ved den almindelige Pensionskasses Inddragelse under Finansdeputationen i Aaret 1842 det Tilskud til Normalsnmmen for Pensioner til afgaaede Embedsmand, 272200 rb., som Statstje- nestens Tarv mnligen kunde krave, ved kongelig Resolution var bleven fastsat til 27800 rb., eller i det Hele til 300000 rb., men Erfaring senere havde vist, at det ej lod sig gjore at bolde Pensionsbelobet paa det anforte Punkt, saa at meget betydelige Tilsind havde maattet opfores paa Budgetskontoen for uforudselige og ubestemte Udgifter. Skulde nn denne Konto endvidere bebyrdes med Pensionerne til Universitetets Larere, som indtil 1836 havde varet betragtede som Statskassen uvedkommende, vilde saaledes Pensionsbelobet, tvert- imod Hans Majestats oftere tilkjendegivne Uttring, komme til end mere at vore for Finanskassen. Finansdeputationen havde paa Grund heraf holdt sig forpligtet til herpaa at henlede Hans Majestats Opmarksomhed, og andraget paa, at sornavnte kongelige Beslutning maatte ophaves og den omhandlede Pensionering ansees som Finanskassen uvedkommende og komme til at falde Universitetets Midler til Last, paa selvsamme Maade som ved Soro Akademi og de larde Skoler. Da det derefter havde behaget Hans Majestat allernaadigst at bemyn- dige Deputationen til, cfter forudgaaet Brevverling med Direktionen at gjore narmere aller- underdanigst Forestilling angaaende Ophavelsen af den omhandlede allerbojefte Bestemmelse af 25de Nov. 1836, forlangte Deputationen sig Direktionens Attringer over Sagen meddelte. I sin Svarskrivelse as 25de s. M. bemarkede Direktionen, at Den vel ikke turde ausee sig befojet til ubetinget at samtykke i, at der allerunderdanigst androges paa at den om- meldte Bestemmelse af 1836 fattes ud af Kraft. Da det imidlertid maatte indrommes, at samme danner- en Undtagelse fra de almindelige Grundfatninger for Pensioneringen af Embedsmand ved de Stiftelser der underholdes ved sai-flilte Fonds, og da den Gruud der maatte antages at have fremkaldt Bestemmelsen, nemlig Universitetets davarende mislige Formueforfatning, maatte erkjendes ikke tangere at finde Sted i den Grad som dengang, vilde Direktionen ikke vare uvillig til at indromme endog mere end Finansdeputatioueu havde onsket, mod, som Erstatning for et saadant Offer, at opnaae et andet Gode, hvis Realisation just i Ojeblikket var af stor og indgribende Betydning. Efterat nemlig, som oven ansort, den hele paa det larde Skolevasen da hvilende Pensionsbyrde ved den kongelige Beslutning af 9de Ang. 1826 var bleven lagt over paa Finanskassen, var Belobet af de senere as Skolevasenets egne Midler bevilgede Pensioner til afgaaede Embedsmand efterhaanden saaledes opvoret, at Belobets Udredelse, over 18000 rb., havde varet sardeles trykkende. Ned de anstillede Betragtninger over, bvad der vilde behoves til, i det foronskede Omfang at gjennemfore den lange attraaede, nn aller- naadigst befalede og tildels paabegyndte, Forbedring af det larde Skolevasen, havde del vift sig, at dens Jvarksattelse vilde mode en uoverstigelig Hindring i Udredelsen af dette Pen- sionsbelob, hvorimod der, naar Skolevafenet kunde blive befriet for denne Byrde, vilde kunne paavifes Muligheden af, ved Hjelp af dets egne Jndtagter at foretage en saadan Omorganisation af Skolerne der tnrde ventes at ville opfylde alle billige Onfker; medens denne blot midlertidige og stedse aftagende Udgift efter al Sandsynlighed ilke vilde betyde- 32 Aarbog for 1846. ligen besvare Statskassen, vilde derimod dens fortsatte Udredelse af Skolevæsenets Midler umuliggjort Reformens Gjennemforelfe i det belejligste Ojeblik og muligen foranledige, at dens Ivarksattelse aldeles standsedes. Direktionen troede derfor at have Grund til at ind- romme, at de med de larde Skolers Formaal saa ncer beflagtede og i dettes heldige Be- staaen interesserede Stiftelser til den Ende tilbede et Offer, og Direktionen var derfor, under Forudsætning af at Finansdeputationen vilde indromme at der allerundanigst androges paa at det ncevnte Penstonsbelob overtages paa Finansernes aftagende Pensionsliste, villig til fra sin Side at samtykke i, ej alene at fra samme Tid den i allerhojeste Beslutning af 25de Novbr. 1836 givne Bestemmelse om Universitetslærernes Pensionering af Statskassen maatte haves og Pensionerne overtages af Universitetet selv, men ogsaa at Finansernes Forpligtelse til, overensstemmende med den almindelige Lovgivning, at overtage Pensionerne til Soro Akademi's Embedsmands efterladte Enker og Born, maatte overtages af Akademiet selv. Belobet af disse sidste, der siden den ovenanforte kongelige Beslutning af 19de Juli 1811 bavde, som oven anfort, varet forskudsvis udredede af Lareanstaltens Kasse, udgjorde henimod 2000 rb. aarlig, og den Sum der i Mellemtiden allerede var udbetalt, hvis Erstatning saaledes vilde bortfalde, omtrent 7300 rb.; men den fremtidige Storrelfe af disse Pensioner og af dem der kunde blive at tilstaae afgaaede Universitetslarere, var natui- ligvis uberegnelig. Direktionen modtog derester under 13de Febr. 1816 Meddelelse om, at det paa en af Finansdeputationen nedlagt allerunderdanigst Forestilling havde behaget Hans Majestal Kongen, uuder 10de s. M. at beslutte saaledes: Vi ville allernaadigst, at samtlige Pensioner til Embedsmand og Betjente under Universitetsdirektionen og ved Soro Akademi, samt disses efterladte Enker og Born, fra 1ste Mi. 1816 udredes af de under Direktionens Bestyrelse henlagte Midler, under den Betingelse, at Vor Kasse, foruden fremdeles at udrede det i Aaret 1826 overtagne Pensionsbelobs Rest, samt de hidtil overtagne Pensioner til Enker og Born efter Embedsmand ved Kjobenhavns Universitet *), overtager paa den aftagende Pen- sionsliste Vartpengene for dem af de larde Skolers nuvarende Embedsmand og Be- tjente som ved den nu forestaaende Reform af samme maatte vorde allernaadigst entledigede. Jovrigt forbeholde Vi Os narmere at bestemme, hvor stort et aarligt Tilskud af Vore Finanser der vil vare nodvendigt til Jvarksattelsen af denne Reform, hvilket Tilskud dog vil vare at nedsatte esterhaanden som det larde Skolevasens Fond maatte tillade det. Medens saaledes denne kongelige Beslutning har paalagt Skolevasenet en Byrde hvorom der ved den soregaaende Brevverling ikke havde varet Tale, nemlig Pensioneringen af Embedsmands Efterladte, og ikke har tilstaaet det som Direktionen egentlig havde ønsket og fra sin Side indrommet, er der dog paa den anden Side givet Skolevasenet Ud>lgt til as Finanserne at erholde de Tilskud til Reformens Gjennemforelse som maatte blive nod- vendige, og det er derhos en meget betydelig Sum der strar er overgaaet paa Finanserne, dels i de ommeldte Vartpenge til de i Anledning af Reformen allerede i 1816 entledigede Embedsmand, dels i Vartpengene til to ved Vordingborg Skoles Nedlaggelfe afgaaede Embedsmand, hvilke ligeledes ved den kongelige Beslutning af 13de MartS 1816 bleve lagte over paa Finansernes aftagende Pensionsliste. Begge Summer udgjorde ialt 8900 i b. Det bemarkes, at Belobet af de Pensioner som allerede indtil Datum (31te Maj 1847) ere bevilgede Embedsmands Efterladte ved de larde Skoler, ndgjor 560 rb. ") Ogsaa Etatsraad Callisens Pension, og de to Tredjedele af Professor Ursms, vedbliver at udredes af Finanserne.