Et lidet Sidrag til Sprogets Udvikling og Berigelse. Udgiveren har i sorrige Aargang (S, ZZt, 2tg) frenisat nogle Fmslng lil en Ombytning af flere hidtil i Sproget gcengse latinske eller grceste Benævnelser, der forekom ham enten ikke at vcere tilstroekkelig berettigede, eller ialtfald med Fordel at kunne afloses af andre af Sprogets egen Rod bentede Ord. Da Nationaliteten viser en umiskjendelig Strceben efter mere og mere at udprcege flg gjennem Modersmaalet, og der derfor synes at vcere al Op- fordring til at komme denne Strceben imode derved, at Ord og Former dannede af Sprogets egen Kjerne i Brugen ubetinget foretrækkes for de fra fremmede Sprog laante, naar saadanne kunne haves der i enhver Henseende ere ligesaa brugbare som disse, ja selv om de i en eller anden mindre vcesentlig Henseende skulde staae noget tilbage, var det Ud- giveren magtpaaliggende at undersoge, hvorvidt de saaledes angivne Ord virkelig vare af den Bestaffenbed, at de kunde vcere istand til, aldeles at aflose de hidtil brugte fremmede Ord, faa at de ej alene i en enkelt, men i hvilkensomhelst, Forbindelse kunne benyttes, og saaledes de fremmede Ord virkelig undvceres. Men ved saaledes at undersoge Brug- barbeden af hine Ord, hvilket ledede til at forsoge, om ikke flere andre af lignende Slags, iscer Navnene paa de forstjellige Videnskaber og nogle andre Ord som dermed staae i ncer Forbindelse, for hvilke vi hidtil ncesten udelukkende have beholdt den latinske eller grceste Terminologi, kunde ligeledes overfores paa Dansk, kunde Udgiveren ikke andet end finde ilg overrastet ved den Lethed og det Held hvormed dette i flere Tilfcelde lod sig gjore, og ban kom snart til den Overbevisning, at ej alene saa godt som samtlige Benævnelser paa Hovedvidenstaberne og en stor Del af de mere underordnede, ja vel endog alle, hvis man forsogte derpaa, kunne gjengives ved passende og brugbare danske Ord, der for en stor Del ere saa bekvemme og velklingende, tildels endog langt fortrinligere end de hidlil brugte latinske eller grceste, at de meget vel ville vcere istand til at gjore aldeles Fyldest for disse; men at det samme gjelder om en Mcengde andre Ord og Taleinaadei af fiemmed Oprin- delse, der endnu stedse have vedligeholdt sig, idet en Mangfoldighed af hidtil ubenyttede Ord, Sammensætninger og Former kunne findes i Sproget, naar man kun vil gjore sig den Ulejlighed at opsoge og fremdrage dem, som enten i Henseende til Betydning eller Afledning have snart en upaaklagelig, snart en aldeles suldstcrndig, ja staaende Analogis med andre der forlcengst ere benyttede, og som saaledes meget vel lade sig anvende i nv ninger etter ny Afledninger, bvor man hidtil har maattet behjelpe sig med fremmede Ord; at der saaledes endnu er meget tilbage at gjore, inden det danske Sprog kan siges at bave naaet den fulde Selvstændighed og Udvikling som det sikkert vil kunne modtage, cg upaa- tvivlelig ogsaa engang i Virkeligheden vil komme til at opnaae. ^ ^ Kaste vi et Blik tilbage paa Sproget, som det ffreves for 100 Aar siden, faasom as Holberg, da falde vi i Fornndring over den store Mangfoldighed af hvad vi nu ville kalde ligefrem latinske eller franske Ord, hvormed Sproget da var overfyldt, hvilke dog dengang formodentlig, tildels idetmindste, ligesaa vel ere blevne ansete som nodvendige eller uund- værlige i det danske Sprog, som de forholdsvis langt fcerre Ord af samme Slags vl endnu have beboldt tilbage, nu betragtes paa samme Maade. ?a endog for blot o0 .lar si.en, uagtet da allerede en stor Udvikling af Sproget var foregaaaet, ville udentvivl de fleste Universitetet« Aaibog, iK4ti. Aarbog for 1846. have lagt Mcerke til, at endnu en Mcengde fremmede Ord benyttedes, som vi senere have aldeles skilt os ved, eller ere i Begreb med at gjore det, esterbaanden som Ord og Former af Sproget selv ere opkomne og have gjort sig gjeldende. Men vi lcegge ikke saa lige Mcerke til, hvorledes vi i vort eget Sprog endnu stedse have beholdt et ikke ringe Antal af fremmede Ord og Talemaader, og det ej alene saadanne som ere vanskeligere at oversatte, men endog mange som kun ved en ren Ustik have holdt sig, eller ved en besynderlig Til- bojelighed til at fvretrcckke det Fremmede for det Nationale, eller, maaste rettere, til at bebolde det Tilvante istedetsor at antage noget Nyt, — idet vi have danske Ord til at scette istedet, der i enhver Henseende ere ligesaa udtryksfulde og brugbare som de fremmede, bvilke saaledes strar kunde ansees som overflodige, naar vi knn selv vilde. Saadanne Ord ere s. Er. resolvere, Resolution for beslutte, bestemme. Beslutning, Bestemmelse, Repa- ration for Istandsættelse, konstitution for Forfatning, repartere, Repartition for for- dele, Fordeling, Resignation. Ratalog for Fortegnelse, Oversigt, Status for Stilling, Tilstand, officiel for tjenstlig, embedsmcessig, embedslig, Manuskript for Haandskrift, Reformation sor Kirkesorbedring, Revolution for Omvæltning, Statsomvceltning, Re- duktion for Formindskelse, Indskrænkning, Ixonstruktion for Ordforbindelse eller Telefor- bindelse, florere for blomstre, Frekvens for Sogning, Gage for Lonning, Embedslon, Gourmand for Lcekkermnnd, Slikmund, Avancement for Oprykning, Befordring, De- tail, detailleret for Enkelthed, Enkeltheder, Enkeltgaaende, Z5ranche for Gren eller For- grening, surnumercvr for overtallig, GeburtSdag for Fodselsdag, osv. ojv. I andre Tilscelde vedbliver man at benytte fremmede Ord, bvor der ikke just ligefrem haves danske Ord eller Talemaader, men hvor saadanne dog med saa ringe Ulejlighed kunde findes eller dannes, at man knn maa undre sig over den liden Interesse sor Modersmaalet der giver sig tilkjende deri, at passende danske Ord ikke for lceuge siden ere blevne udfundne og benyttede ogsaa i disse Tilfcelde. Saadanne Ord ere s. Er. pekuniær, et i en vis Hen- seende meget besynderligt Ord, da det er et Tillægsord uden tilsvarende Hovedord, hvilket maa opfcges i det latinske Sprog, og naturligvis ikke kan vare bekjendt for en Dansk der ikke er idetmindste noget bekjendt med Latinen; men endnu besynderligere synes det at vcere, at man ikte forlcrngst bar af „Penge« dannet Tillægsordet pengelig for pekuniær, et Ord der i Forftaaelighed dog umulig kan give det latinske noget efter, og hvad Formen angaaer maa vcere fuldkommen berettiget, da vi have andre Former af selvsamme Dannelse, saasom „strcengelig", „scengelig" o. fl.; Lokale, lokal, Ord der frembyde den samme Besynderligbed som bint, at nemlig deres Nod staaer udenfor og er aldeles ubekjendt for Sproget, og som ikke mindre kunne aldeles undværes; thi et Lokale vil i hvilkeiyomhelst Forbindelse kunne udtrykkes paa det Fuldkomneste ved et af de danske Ord Lejlighed, Huslejlighed eller Husrum, og Tillægsordet lokal kan ligesaa udtommende gjengives paa Dansk ved stedlig, der ogsaa allerede er begyndt at indfores; Lokaliteterne hedder Stedforholdene eller de stedlige Forholde eller Omstcendigbeder, men maatte vel og kunne oversattes ved ståstederne, as det lcenge bekjeudte, stjent ikke hidtil i Flertallet brugte „Aasted" (Aastedsmode); konstitueret, Ronstitution (i et Embede) vil kunne gives paa Dansk paa det mest Fyldestgjorende ved: Tjenstbetroet, Tjenstoverdragen, Tjenstforret- tende, at betroe eller overdrage En Tjenesten og Tjeneste- eller iLmbedS-.e indfodte Stammer": „efterhaanden at aandvfoia>.!e d. i. St.". >l^aa lignen^ .^aa>.e vilde udentvivl Rultur, kultiveret ligesaa beldigen kunne gjengives ved Aandsdannelse, aandsdannet, eller i enkelte Forbindelser det blotte Dannelse eller og lldviklmg, saa- som Statens Kultur, Kulturtilsiand, materiel kultur, d. e. etatens lidvikling; ioviigt kunne hine Ord og gives ved forfinet, Horfinehe. ^ Det er isardeleshcd ved Jndforelfen af en eller anden ny og fremmed indretning, at hin ovennavnte Tilbojelighed til at fatte Modei vmaalet tilside foi Old as s'.emmed Opiin- 4 Aarbog for 1846. delse viser sig mest paafaldende, idet man da gjerne uden videre benytter sig af og beholder de med Indretningen folgende fremmede Kunstudtryk, medens man med den ringeste Op- mærksomhed eller Eftertanke vilde kunne finde fuldkommen saa gode Ord af vort eget Sprog. Herpaa frembyder, foruden flere andre Videnskaber, iscer Medicinen et mærkeligt Erempel. Hvilken Masse finde vi her af de forunderligste Bencrvnelser, dels for Videnstabens under- ordnede Forgreninger, dels for forfijellige Kunstudtryk, hvilke for det meste ingen Uindvier forstaaer, saasom „Angiologi", „Splanchnologi", „Myologi", „Biologi", „akut," „kronist", „bilios," „Serum," „Koagulum" o. m. fl., istedetfor at gode danske almenforstaaelige Ord sikkert ikke vare vanskelige at finde. Overhovedet er Medicinen endnu kun kommet lidet ud over bine gode gamle Tider da Doktorerne flet ikke talte andet end Latin! Et Par andre Erem- pler stulle ansores, foruden det ovenanførte „Kommune", kommunal", som ogsaa her kan vcere til Tjeneste. Den hos os for ikke lcrnge siden indforte orthopcedifke Kunst og An- stalt har Zngen tcrnkt paa at benavne anderledes end med dette gråske Ord, der er gaaet over med Indretningen, hvilket Ord jo vel kan vcere baade ret smukt og godt; men et dansk Ord vilde dog vcere at soretrcrkke, naar det kunde haves ligesaa brugbart, og et faa- dant synes meget passende at kunne dannes ganske simpelt af „lige Vcert", som jo aabenbart netop er Gjenstanden for den omhandlede Kunst eller Anstalt, saa at denne kunde betegnes som Ligevcrrtanstalt eller ligevcrrtlig Anstalt, eller og Ligevornings og lige- vorelig Anstalt, Ord der neppe ville give det grceske noget efter i Velklang, men i Hen- seende M Indholdet endog synes langt fortrinligere. Ved Zernbanevcesener synes nu tvende fremmede Bencevnelser at stulle indtrcenge sig i Sproget uden ringeste Nodvendighed: Er- propriation og Lokomotiv; men det sorstncevnte, som er et temmelig baardt Ord at ud- tale, vilde kuune gives paa Dansk ved det langt fortrinligere: iLjendomslsSning, og det sidstncevnte er ligesaa let at overscette ved flere Ord, der ikke vilde staae tilbage for det latinske: Vanebevceger, Togbeva'ger, Dampbev^ger, Vevcrgervogn, vogndamper, Trykkemaskine o. fl. Ligesom nu Sproget af sig selv, og derved at dets iboende nationale Krast efter- haanden bar gjort sig gjeldende, har arbejdet sig op fra det Standpunkt hvorpaa det stod for 100 Aar siden til sin nuvcerende Fylde og Udvikling, idet det lidt efter lidt har skilt sig ved en stor Del af hine fremmede Bestanddele, faaledes er der vel neppe Tvivl paa, at denne Udvikling yderligere dil gaae frem, saa at den Tid vil komme da man vil betragte de ovenncevnte og mangfoldige andre fremmede Ord, som endnu ere blevne staaende i vort ncervcerende Sprog, aldeles paa samme Maade som vi nu betragte en stor Mcengde Ord som paa Holbergs Tid benyttedes, hvilke nu som oftest forekomme os at falde i det Komiske. Hvorvidt nu saadan Udvikling og Rensning af Sproget vil kunne gaae, er vel vanskeligt at sige. At Noget, ja endog ikke Lidet, altid vil blive tilbage, kan ikke omtvivles, da mange Ord af fremmed Oprindelse, oste af de mest omfattende og indgribende, ere saaledes sammensmeltede med og indvorede i Sproget, og saa aldeles blevne dets Ejendom, at man ikke paa nogen Maade kan tcenke paa at undvcrre dem, saavist som det danske Sprog ikke nu kan blive et ganske andet end det er. Men der ere en Mcengde andre Tilfcelde — og deres Antal er, som alt ovenfor antydet, efter Udgiverens Overbevisning meget stort og langt stsi're end Nogen skulde troe — hvor et Ord enten, som i de ovenanforte Tilfcrlde, uden synderlig Vanskelighed lader sig gjengive paa Danst, eller hvor det, om end Ordet maaske ved forste Ojekast kan synes at vcere saa godt som uoversætteligt, dog ved den sor- nedne Opmcerksomhed meget vel kan lykkes, at finde mere eller mindre ncerliggende Ord eller Former af Sprogets egen Rod der ere istand til at gjengive det fremmede Ord paa en fuldkommen ligesaa, ofte endog langt mere, udtryksfuld og tilfredsstillende Maade, og som vi saaledes maa vcere fuldelig berettigede til at antage og anvende istedetfor de frem- mede. Heller ikke savnes interessante Erempler paa deslige med Flid opsogte og dannede ny Ord, der i den senere Tid med Held ere blevne indsorte*). Jovrigt kan det ikke ncegtes. Et af de scncste Erempler cr Professor StcenstrupS Oversættelse i Skriftet '-om Hermasrodl- tismens Tilvcrrelse i Naturen-- af '-et Individ« ved er Ene. Mod et saa fortrinligt Ord kan naturligvis Intet vcere at erindre, hvorimod der turde vcrre Anledning til at gjore en Tilfojelse til Forflaget. Ordet Ene nemlig vil maaste neppe vcrre istand til i alle tilfcrlde at giore Fyldest for det mere fuldklingende Ord . Individ", hvorimod dette udentvivl kunde venteS fuldstcrndigen aflost, naar vi ved Siden af hint og l samme Betydning optoge den deraf dannede Form Lndc>m; af dette vilde da dannes Formerne end^mmelig og Lndc>m- meligl'ed for „individuel" og „Individualitet", hvilke Ord ellers ikke kunne gjengives; thi vel synes Ordene "ejendommelig" og »Ejendommelighed" at bruges omtrent i samme Betydning, Et Bidrag til Sprogets Udvikling, 5 at netop den Udvikling som Sproget og Literatnren i vore Dage allerede have opnaaet, hvorved Meget nu er bleven ganste anderledes faststillet og rodscestet end i celdre Tider, i en vis Henseende gjor det vanskeligere nu end forben at sottrcenge mange af de fremmede Ord, idet der nu maaste udfordres mere end forhen baade i Henseende til Velklang og Udtryk for at et nydanuet Ord stal kunne overvinde det ved saa meget lomgere Vane rod- fæstede fremmede. Denue Vanskelighed er dog kun relativ: hvor virkelig passende, udtryks- fulde og Oret tiltalende Ord af Modersmaalets egen Masse kunne findes, der bchover man vist ikke at frygte for, at jo Sprogets nationale Kraft stal gjore sig gjeldende til at bringe de ny Skud af dets egen Stamme til Live, medens de tidligere knnftigen indpodede frem- mede Kviste af sig selv ville visne bort. Men Opfordringen synes derfor ogsaa nuom- stnnder at vcere desto storre til at benvende Opmærksomheden paa at opsoge saadanne Ord og Former hvorved en sand Fordel for Sproget vil kunne vindes. Endnu maa bemarkes, at det ved Fordanskningen af fremmede Ord, iscer naar disse hore til de vanskeligere at gjengive, meget ofte vil vcere Tilfceldet, at disse ikke kunne gives ved et enkelt Ord, der i alle Henseender og i enhver Forbindelse kan trcrde i deres Sted, hvorimod der oste maa anvendes flere; men dette er da kun en Fordel, idet Sproget derved vinder i Rigdom og Evne til at udtrykke de finere Skygninger og Lempninger i Begreberne, som maaste hidtil siet ikke have kunnet udtrykkes ved det fremmede Ord, hvorpaa faavel i det Ovenanforte som i det Folgende ville forekomme flere Erempler. Men heri synes da atter at indehol- des en yderligere Opfordring til at forfoge, hvorvidt Sproget saaledes lader sig udvikle og berige og bringe til et hojere Trin af Fuldkommenhed. Hvad nu angaaer nedenstaaende Forsog til at angive en dansk Terminologi eller Nav- nebrug*) for de forstjellige Videnskaber, da er det, fom allerede bemcerket, ncrrmest foran- lediget ved de af Udg. tidligere angivne Ord for enkelte Videnskaber, hvorved han senere fandt sig opfordret til at forfoge, om ikke ogsaa de ovrige lode sig overMe, hvortil Aar- bogens Udgiver havde en scrregen Opfordring deri, at disse Begreber ncrsten alle deri jevn- ligen forekomme. Da dette Forsog efter hans Mening er faldet ikke ganske uheldigt nd, idet de opfogte Ord og Former for en stor Del virkelig fortjene at optages, og deived kun ei fremkommet et nyt Bevis paa det danske Sprogs ndmcerkede Bojelighed og Evne til at udtrykke hvilkefombelst Begreber, nden at tye til fremmed Hjelp, har Udgiveren ikke taget i Betcenkning i det Folgende at bringe den ny Navnebrug i Anvendelse, saavidt det syntes gjorligt; men det fandtes da rigtigst at forudstikke en famlet Redegjorelse for det hele sy- stem, istedetfor hvert Ojeblik at maatte asbryde for at omtale de enkelte Ord. Det kan dog naturligvis ikke vcere Udgiverens Mening, at alle de i det Folgende henstillede Ord etter Former skulde kunne ventes at ville blive optagne eller ubetinget fortjene dette; nogle af dem ere vistnok heldige og ville vel i saa Fald vinde Indgang; om andre kan det vcrie tvivlsomt om de overhovedet, eller ialtfald strar, eller maaste forst i Tidens Lob kunne gjore sig gjeldende; men forsaavidt de ere sprogrigtigen dannede og falde nogenlun>.t. >.el > Oret, turde der dog vcere al Udsigt til at dette tidligere eller sildige:e vil ffee. Endnn stal kortelig berores en Indvending som muligen kunde mode, at nemlig den bidtil g-rugse. aldgaml. Navnebrug for de enkelte Vide,.staber, d-r -r dm samme i all- dannede Sprog, ikke lnnd. forandr-- i de. enkelt. Sprog. for »I tkke de L-erd- s-lv skulde b-r°»-s Fordelen af den Forbindelse de igjeunem de la.mfke og gråske Ord staae , m.d andre Videnskabsmand og videnskabelige Skrifter hvorsomhe,t . Verden og . hv>lk.,>v».h-lft Sprog, Meu benne Indvending, der beroer paa en Gruudfatumg som fvlg.r>g,.g g.enn.m- ftr. aabeubart vild- fore for vidt, idet den vilde lede t,l en Oph--°-ls. af og til at vi maatle sir-eb- ester at optag- de, storst mulige Au.al a, fremmede Ord af bvilketfvmhelst Slags, for at vi lid. efter lidt kuud- VS et M-S Verdenssprog, kan. om d-u end muligeu kuud- hav- nog-u Betydumg med Heusyu ul K°rg.e. umgcr af Vidmskaberue, dog »muligeu gj-ld- for f-lv- Hovedfag-,.- eller d.Sf-S mgtgst- Uud-rafd-liug-r, hvorom h-r al-u- -r Tal-, sor HM- id-tmiudst-B-n--vn-lf.ru- upaatvwl-l.g k.mu? IM-S at fe. d- vmbautlede fremmede Ord .-mmet.g luan aldeles w'"-ngt-, det danske Navn for dette halv latinske, halv qrcrste ^.rd, der saaledes ^ s?n /ud.u ^ -Tal-brua- °a .Strlvel-rag- er Bruge, at lai-"vg »rive paa, saalcve« er >,Ravuebrug» Brugeu , at gwe Navu eller biuirvnc, L.lti Ord kunde maaskc sojeS som ct npt Erempel til de ovenanforte. Aarbvg for 1846. i vore Dage bor vane Folkets Ejendom ligesaavel som de Lcrrdes. Og om end disse skulde ncdeS til at gjore sig den Ulejlighed at lcere en dobbelt Navnebrug, saa er dette vist for Intet at regne mod den Fordel som Folket ialmindelighed vil have af den Indsigt i Vi- denskabens Grundvcrsen der ofte kan erhverves igjennem det blotte Navn, naar dette er passende dannet af Modersmaalels egen Stamme. Den oven paapegede Strceben i Spro- get mod Nationalitetens stedse stærkere Udprcrgning giver aabenbart heller ikke efter for Hen- syn af den omtalte Natur; thi vi finde flere Videnskaber og en Mcengde til disse henhorende Kunstord hvis Benævnelser enten fra gammel Tid bave vcrret danske, eller allerede ere mere eller mindre blevne fordanskede, og der synes da ikke at vcere nogensomhclst Grund til at bebolde de ovrige sremmede Ord af den Slags, sorsaavidt det maatte findes at ogsaa disse kunne gjengives ved danske. Naar altsaa, for at begynde med Theologien, for dette Ord er foreflaaet det danske AudSvidenslab, da er dette Ord ej alene aldeles tilsvarende det grceske. men det synes og saa fuldstændigt og rigtigt at udtrykke Begrebet, at der vist neppe kan vcere Noget med Foje derimod at indvende. Foruden den anforte Form vilde endvidere haves Formerne Gudsla'rdoni, Gudsla're og maafle Gudskyndighed, saa at vi sor Hovedordet saae tre eller fire Ord istedetsor det ene grceske, ligesom for Tillægsordet tre Former, guds- videnskabelig, gudsord og gudskyndig; men det var et Sporgsmaal, om vi ikke kunde vcere berettigede til endvidere at danne Formen gudslig sor „theologisk", paa samme Maade som vi have retslig o. fl., hvilken Form, som vilde vcrre meget bekvem, vel iovrigt snarest vilde vcere at benvise til den daglige Tale. Cn Theolog vilde hedde efter Om- stcendigbederne en Gudsia'rer, Gudsord, Gudskyndig, brugt om Studerende, en OudS- ftudereude (ganfie som NetSstnderende, Lcegestnderende). Dog kan det ikke ncegtes, at det vilde vcrre ensteligt og mere bekvemt, om der tillige bavdes et Ord der knnde omfatte alle Betydniuger af Theologen, fra den Yngste tbeologiske Studerende til den hojeste gejstlige Embedsmand, og som derhos var et virkeligt Hovedord. Dette Ord, som ligesaa meget savnes i Retsvidenskaben og i Lægevidenskaben, hvor vi endnu stedse maa benytte de latinske Ord „Jurist" og „Mediciner", kunde udentvivl meget passende og bekvemt dannes ved Hjelp af Ordet Mand, som Gudsmand, Zxersniand, Ligemand, Ord der baade i sig selv vilde vcere ligesaa brugbare som udtryksfulde, og som derbos vilde bave den suld- stcendigste Analogi og Berettigelse, dels ialmindelighed i den store Mangfoldighed af Ord i Sproget som dannes ved Sammensætning med „Mand", dels navnligen ved de ncermere aldeles overensstemmende Analogier af Ordene „Statsmand", „Landmand", „Somand", „Forstmand", „Vismand" o. fl. En theoiogis? Ixandidat vilde naturligvis kunne gives ved gudsvidenskabelig eller gudsl^rd, eller, hvis det oveuncevnte Ord antages, gudslig Kandidat, eller maaske meget bedre, ganske som det oveuncevnte Gudsstuderence, og med en for det danske Sprog just ejendommelig Form, ved: Gudskandidat, aldeles i Ligbed med „Forstkandidat" og „Lcegekandidat", og ligesom man paa samme Maade ligeledes burde antage Retskandidar, Sprogkandidal og Lrugskandidat. Hvad angaaer de den praktiske Gudsvidenskab vedkomm Bencevnelser ^omiletik, Aateketik, honuletis?, kateketisk, da ere disse ingenlunde vanskelige at gjengive paa en ganske tilfredsstillende Maade. Af 'Ixirketale, som er det samme som Prcediken eller Ho- mili, kau med al Berettigelse dannes Tillcegssormen kirketalelig for homiletisk, ligesom Rirb'etalekunst eller -L«re og pra'dikekunst etter -La-re naturligvis er Homiletik. At katekisere og Ratekisarion maatte vel hedde paa Dansk at overhore og Gverhoring*), og om man vil Airkeoverhsring, eller Vverhorelse. Heraf kunde dannes et fortrinligt Navn sor en Aateket i Overhsrer. Ogsaa for Tillcegsordet kateketis? kunde findes eit upaaklagelig Form i overdsrslig, dannet af (Overhsrsel, bvilket ber blot anfores for Afledningens Skyld, men iovrigt vilde vcrre en suldkommen berettiget Form; dog turde det ") At katekisere betyder efter Molbechs Ordbog: at undervise, lcrre Ungdommen (iseer Religion) ved Sporgsmaal, ved paa cn sporgendc Maade at vcrkke deres Eftertanke. Saameget ligger nu vistnok ikke i det danske at overksre efter dettes Sammensætning, men det ligger vist neppe deller oprindelig i det grceffe Ord: og kan en saa prcrgnant Betydning vcrre lagt ind i dette,»kunde den vel og endnu lccgges ind i det danfle. Et Bidrag til Sprogets Udvikling. 7 ildentvivl vcere ligtigere at bortkaste dette s, som her ikke synes at tiltale Oret, og antage den simplere og mere velklingende Form: overhsrlig, som ogsaa er aldeles analog med det usammensatte hsrlig. Rateketik bliver naturligvis Overhorings- eller Overhore!. seSkunst eller -la:re. Retsvidenskab, med Tillægsordet retsvidenskabelig, ere Ord som ikke sorst nu bebove at soreflaaes eller indsores, begge have lcenge vceret kjendte og benyttede, og, hvad det sorste angaaer, i den Grad, at Ordet „^urisprudents" ncesten ikke mere hores og udentvivl allerede kan ansees som sorceldet; derimod gjelder dette ikke om Ordene juridiff og jurist, der begge endnu bestandigt holde sig, og det ej alene i Omgangs- men og i Skriftsproget, uagtet vi dog kunne bave meget gode danske Ord til at satte istedet. Ved Siden af „Retsvidenskab" bave vi her en Mcengde andre Former, som allerede mere eller mindre benyttes: Retsla'rdom, Retslcere, Retskyndighed, Lovkyndighed, Rets- eller Lovkundskab, saa at her er, hvad Hovedordet angaaer, en endnu storre Rigdom end i Tbeologien. Men ogsaa sor Tillægsordet savnes ikke flere sorstjellige Former, nemlig for- uden retsvidenskabelig": rerslcerd, retskyndig, lovkyndig og det meget gode retslig, fom i "videst Forstand skulde trcede istedetsor det latinske juridisk, hvilket det dog, skjont lcenge kjendt og benvttet, ikke hidtil har vceret istand til at sortrcenge. Udentvivl tnrde dog Ordet hertil vcere meget vel stikket. Det kan ikke ncegtes, at det har en noget uscedvanlig Dannelse, nemlig af Ejeformen af „Ret", istedetsor, som ellers ialmindelighed hvor sta- velsen lig hcenges til et Hovedord, af dettes Navneform, og da en saadan icedvanlig Dan- nelse ogsaa netop i ncervcerende Tilscelde baves i Formen rerlig^ vm bviv Berettigelse dcl ikke kan tvivles, ligesom denne ogsaa tydeligt nok tilkjendegiver stg i Tillcegvordene af bviU«,- fonchelst af de mange Sammenfatninger af Ret, hvor s'et aldrig hores, faafom „statsret- lig", „folkeretlig", ..soretlig", „kirkeretlig" o. s. v., saa kunde der maaffe opkastes nogen T"ivl om overhovedet Formen rerslig Var berettiget i Sproget. Men det tnrde dog vcere lettest ikke at forkaste dette Ord, der baade paa Grund af sin Form og sin Dannet,e synes bedre'flikket til at gjore Fyldest for det fremmede juridisk, end det blotte retlig, idet man tunde tillcegge hiut af Ejeformen dannede Ord ligesom en mere prcegnant Betydmng end dette. Man maatte da gjore den Forstjel, at retlig vilde henhore t.l Ret r mere md- skrcenket Forstand, dels som Rettighed dels som Domstol, saa,om „retlig .l^komst aa- tale" retliae llndersogelser, Forbandlinger" osv., hvorimod retslig vilde henhore til Ret i mere "udvidet Betydning, eller alt hvad der vedkommer Re^ R.>S-idc..skb-n s-.->so»> .rttsli.,- „rc.sl.g. El'anina" osv.^). Istedetsor en )un,t har man dels Ordene Retslarer, LTd o? R°wf°rsk°r/ d« Rc--kv..dig'°» e«chmdig. °». d- S.nw°..d- studciende, Mm upaawivl-lig rilde det, som oven oml-ilt, vcire cii stor k>o>.- al .»>- !aae Fornu'n en RetSmand tit at udtrykke „Jurist" i videste Forstand, og det v.l maaffe forst saaledes blive muligt at blive dette fremmede Ord aldeles kvit. dn lundlss Rano- dat bliver naturligvis en retsvidenskabelig ellerretsiiglxand.dat men ^ 'om oven bemcerket, meget bedre kunne gives ved Retskandldat, ganste i lighed me. „.^l tan. . . ^ceaeka.didat" os" Modscetning bertil kunde en „Eram.natns ^uris eller „dansk "u.rift" kaldes en Retsera,ni,teret, ved dvilke Bencevnelser Forstjellen tydeligt nok vilde vcere udtrykt,'saasremt iovrigt det ved den sidstncevnte betegnede Forhold lcenge stal vedblive " dm Mm d-''ba»7d°7-»d°» M .M-di-I..' d» «dUl« °> bolde sia ved Siden as de danske Ord, rimeligvis alene fordi disse ere as saa mange Sta- ves og derved noget ^mindre bekvemme end onsteligt. Det vilde dersor vcere en stor For- v.v ere flere Former, foreslaaete, »vor vel lynes mco 1'^- ^el.agt..u,ge» af d.oje For.ner kunde ...an ude.nvlvl >.ele6 al kumn ...ls.,,, vaa licl nied (>iefor.n vil, hvor lovrigt ^let nogenlunde 8 Aarbog for 1846. del, om vi her, ligesom i Gudsvidenskaben og Retslaren, havde et eller flere andre Ord tillige, som ikke havde hin Ufuldkommenhed (thi Formerne „Lårdom" og „Lare" lade sig naturligvis ikke her benytte, skjont vel „Kundskab" og „Kyndighed"). Men Intet er lettere end dette. Ordet Lægedom betyder upaatvivlelig i en vis Forstand det samme som det latinske medicina; men der kunde vist ikke vare den ringeste Grund til Hinder sor, at give delte Ord en i enhver Henseende ligesaa udstrakt Betydning som det latinske og saaledes benytte det til aldeles at aflose dette; det sees ikke rettere, end at man hertil maa vcere fuldkommen berettiget, og dette Ord er saa velklingende og bekvemt, at det udentvivl fortjener i alle Maader at anbefales; det giver det ypperlige Tillagsord laegedommelig, der er ligesaa tiltalende sor Oret som Hovedordet, og hvad Formen angaaer har sin fulde Berettigelse, da vi have andre aldeles lignende Former: „ejendommelig", „ungdommelig", „guddomme- lig". Jovrigt seer man let, at i Tillægsordets Sted i mange Tilfalde vilde kunne brnges Hovedordet i Ejeform, saasom: „Lagedoms-Planter", „Lagedoms-Eramen", „Lagedoms- Studier" osv. Men soruden det ansorte Adjektiv, kan der endnu dannes et tredie, eller rettere, der haves et tredie i Icegelig, af Lage, som allerede er begyndt at fores i Brug, og vistnok fortjener dette endnu mere; mod dette Ord kunde vel indvendes, at det kunde forverles med et andet Ord as selvsamme Form, der er dannet af at lage og bruges i Be- tydning af hvad der kan lages, i Ligbed med alle andre lignende Tillagsord, der ere dannede as Gjerningsortenes Infinitiver og Stavelsen lig, hvilke i Regelen altid have en passiv Betydning; men da Ordet i denne Betydning ikke bruges synderligt, uden i den negative Form „ulagelig", ligesom man ialtsald i dets Sted kan benytte helbredelig, der betyder det samme, bor man vist ikke skyde et iovrigt saa heldigt og bekvemt Ord fra sig. Antages dette Ord (hvilket ogsaa i flere Sammenfatninger vil kunne komme til vasentlig Nytte, f. Er. dyrlcvqelig, hvor vi bidtil end ikke have haft noget Tillagsord undtagen „veterinarkyndig", der ikke just er meget bekvemt), ere vi da ogsaa hvad Lagevidenskaben angaaer langt rigere forsynede, end hidtil med de latinske Benavnelser har varet Tilfaldet. Man savner derefter alene et Ord der kunde svare til Hovedordet „Theolog" og „Zurist", og hvortil i en vis Betydning og i daglig Tale har varet brugt det hojst bisare Ord „Mediciner". Al Ordet „Lage" ikke her altid kan gjore Tjeneste, er klart nok, heller ikke Lage kyndig, som iovrigt i mange Tilfalde kan bruges; men upaatvivlelig burde man hertil antage Formen Ligemand, paa selvsamme Maade som ovensor er soreslaaet „Guds- mand" og „Retsmand". Herved vilde man og saae en langt klarere og mere udtryksfuld Modsatning mellem disse Ord paa den ene Side og „Lagmand" paa den anden Side, som da netop blev enhver Ustuderet i Modsatning til de ved Universitetsstudierne Dannede; og der vilde da ligeledes her ikke vare nogetsomhelst Tilfalde tilbage hvor ikke de danske Benavnelser knnde gjore i enhver Henseende Fyldest for de fremmede. kirurgi og Ixirurg har man hidtil neppe vovet for Alvor at oversatte, idetmindste er Forseget ikke faldet beldigt ud, ihvorvel disse Ord fremfor alle andre synes at opfordre til saadant Forsog, da de hore til de vanskeligste og ubehageligste for et dansk Organ at udtale og saaledes idetmindste ikke have Formens Skjonhed eller Lethed at stolte sig tit. Man har vel sorsogt at kalde en Kirurg en Gaarlcrge, et Ord der vistnok i sig selv vilde vare meget passende, da det virkelig betegner Noget af det ved Begrebet mest Karak- teristiske. Imidlertid har delte Ord aldrig vundet Indgang, og Aarsagen turde maaste ligge i, at Ordet i Formen har noget Tungt og for Oret mindre Tiltalende, i Forbindelse med den ringe Grad af Interesse man har vist for dets Jndforelfe. Dette er ogsaa for- saavidt ikke til Skade, som der udentvivl — ihvorvel efter Udgiverens Mening Ordet Saarlaege ingenlunde bor forkastes — lurde findes et langt heldigere Ord. Og det er markeligt nok, at dette just erholdes ved den mest bogstavelige Oversattelse af det grafle Ord, der som bekjendt egentlig betyder: den der virker ved Ha anden; Begrebet af „Kirurg" kunde vist nepve beregnes paa en heldigere Maade, end som den Lage der (isardeleshed) virker ved Haanden, altsaa en Haandlaege: ved Haanden betegnes naturligvis her ogsaa Instrumenterne der fores af Haanden, altsaa Operationerne, og Begrebet er saaledes saa suldstandigen udtrykt, som det vel ved et Navn kan forlanges. Hvad Formen angaaer, da er denne netop saa heldig og Oret smigrende, som det paa nogen Maade kan onskes, en Omstandighed som det ved Dannelsen af ny Ord kommer saa overordentlig an paa; Ordet kan derfor og brnges i hvilkensomhelst af de forekommende Sammenfatninger: Cwer-Zaandk?ge, Gtabs-Zaandla'ge. R,egimenrs.Zaandla'ge osv. Man indvende ikke mod dette Ord, at en „Haandlage" burde betegne den der valger Haanden eller Haandens Sygdomme til Gjenstand for sit Lagestudium og Lagepraris; thi Et Vidrag til Sprogets Udvikling. 9 for det Forske ere der neppe saadanne Sygdomme i Haanden der kunde fortjene, at den der studerede dem isardeleshed, skulde tillagges et eget Lagenavn, og dernast ere der, saavidt vides, kun de tvende Sammensætninger hvor „Lage" bruges i saadan Betydning: „Ojen- lage" og „Tandlage", medens der ere idetmindste ligesaamange, hvor det forekommer i den Betydning som her anbefales, eller en lignende, saasom „Retslage«, „Brondlage" „Vandlage". Antages „Haandlage" for „Kirurg", bliver naturligvis „Kirurgi" Zaand- la'gevidenskab, Zaandl«gedom og ^aandlcrgekunst; af „Haandlagedom" kunde dannes Tillægsordet l?aandlo-gedommelig, men som dog udentvivl vilde blive for langt og ubekvemt, hvorimod nian faaer en fortrinlig Tillægsform i haandla'gelig, hvilket her saameget bedre kan bruges, soni den oven paapegede Ufuldkommenhed ved Ordet „lagelig" naturligvis i Sammenfatningen falder ganske bort, og dette Ord er ligesaa let at forstaae, som det er tiltalende sor Oret: „baandlagelige Operationer", „haandlagelige Ovelser", „baandlageligt Akademi" eller „Haandlagernes Akademi" osv. Ved Siden heraf bor dog sikkert tillige optages saarlcegelig. Af Lagedommens mere underordnede Forgreninger skal her isardeleshed omtales Anatomien. Dette Ord, med Alt hvad dertil horer, kan gjengives paa den mest fyldest- gørende Maade, om vi end ikke just bor oversatte det ved Sonderskjaring eller noget Lignende. Men det Karakteristiske ved Anatomien er aabenbart, at man skiller ad det ineimestelige (eller dyriske) Legeme, for at komme til suldstandig Kundskab om dets Bygning i det mest Enkeltgaaende. Deraf bor altsaa Ordet dannes, og dette bliver da Skilning (Adskilning. Adskillelse), Legemsslilning, eller og Dyrslilning (Zootomi) etter Vllen- nes?es?ilning, hvor nemlig Modsatningerne skulle gjores gjeldende, og Skilmngsl^'re. En „Anatom" bliver en Skilningslcerer, Skilningskyndig, etter og en Legemsskiller, Dyrskiller etter Mennesleskiller, og „anatomist": legemsskillelig og dyr- eller men- nesfeskillelig (»cl formum uadffillelig). Det sees ikke rettere, end at disse Ord ere as den Beskaffenhed, at de i enhver Heseende kunne tråde op ved Siden af de gråske, og med al mulig Udsigt til at fortrange dem, idet man neppe ved nogenfomhelft Lejlighed vil kuuue komme i Forlegenhed. „Hvalernes Familie i fuldftandig Anatomi" f. Er., vil hedde: „Hvalernes Familie i fuldftandig Skilning"; et „zootomisk-zoologisi Musaum: et „Dyr- skilnings- og Dyrlare-Mufaum" eller „dyrskillelig-dyrartligt Musaum"; „sammenlignende Anatomi": „sammenlignende Legemsskilning etter Skilningslare", osv. Jovrigt maatte Anatomi vel og kunne kaldes Legemsbygning og Legemsbygningsl^re, med Tittags- ordet legemsbyggelig (ganske som „opbyggelig"). En Prosekror maatte vel hedde en Skilningsleder eller Skilningshjelper; ligesom det naturligvis kuude kaldes 8ors?iller, hvis ikke den Tankegang der ligger til Grund for dette latinske Ord syntes mindre heldig. At dissekere og Dissektion kunde ganske passende gives ved at ligskille og Ligskilning. (Obduktion er Ligaabning, at obducere, at aabne et Lig. physiologi. physiologis? og physiolog kuude sikkert oversattes ved LivSvidenssab, Livslære, livsvidenssabelig og Livslærer eller Livsforsser, nemlig Laren om Livet (det vegetative etter animalske Liv), dets Forretninger og Yttringer. Men som Tittagsord sor physiologist synes man at maatte vare berettiget til, ved Siden af „livsvidenstabelig", der ved de mange Stavelser i flere Tilfalde vil vare mindre brugbart, at optage ogfaa livSlig, hvilket aldeles vilde svare til de ovenomtalte „gudslig", „retslig". Det var maaske et Sporgsmaal, om man ikke kunde vare berettiget til endvidere, baade her og i andre lignende Tilfalde, at optage som Tittagsord livsl^rlig eller livsl^relig af Livslare, hvilket da vilde staae i selvsamme Forhold til Hovedordet, som s. Er. i det Gråske „phy- siologist" til „Physiologi" osv., saa at man da her i Formen La-re og laerlig eller la-relig, kunde have en fast Typus, der aldeles svarede til det gråske Logi og logisk, hvilken Typus iovrigt allerede baves i „Videnstab" og „videnskabelig". Hvad Betydningen angaaer, kunde jo Jutet vare herimod at erindre, og hvad Formen angaaer, da synes denne ogfaa meget vel at kunne forsvares: uaar vi af ALre danne Adjektiverne a-rlig og uårlig, er det vausteligt at indsee, hvorfor der ikke ligeledes as La-re skulde kunne dannes la-rlig, allerhelst da ogsaa andre Former af selvsamme Slags baves i Sproget, saasom: „sarlig," „besvarlig," „begjarlig," „undvarlig" og „uundvarlig," „usortarlig"; og vil mau hellere foretrakke Formen la-relig, da er den ikke mindre berettiget, eftersom vi have mange andre Tittagsord i Sproget som dannes af Hovedordet paa det korte e og Stavelsen lig, saasom „kirkelig", „kongelig", „lykkelig", „endelig" o. fl. Tisse Former synes saaledev aldeles beiettig^t, og de ville, om de end paa mange Steder ikke behoves, ved andre Lejligheder komme ypperligt tilpas. 10 Aarbog for 1846. pathologi er Sygdomslære, og pathologisk maatte da hedde sygdommelig; men det forekommer Udgiveren at ville vcere en vcefentlig Forbedrii^g ved diSse Former, om man ved et indflndt e forandrede dem til sygedommelig og Sygedomsla-re, hvorved vandtes, at Ordet kunde antyde ej alene bvad der vedkommer de egentlige Sygdomme, men enhver sygelig eller lidende Tilstand, hvorved Begrebet vilde vcere langt fuldstædigere udtrykt, og vi fik et Ord der i lige Grad vilde tilfredsstille baade Tankens og Orets Fordringer. Therapi er Helbredelseslcvre eller vel og Helbredsll'Lre; og deraf kunde udentvivl dannes et meget brugbart Tillcrgsord for therapevtisk, nemlig belbredslig, der vil kunne afledes paa selvsamme Maade, som det oven omtalte „overhorslig" as den fingerede men i sig selv berettigede Form „Helbredsel", og som Folge deraf maatte have Tonefaldet paa den anden Stavelse. 'Ixlinik og klinisk. Klinik hedder i en ganste simpel men udentvivl scerdeles trcrffende Overscettelse Sygebehandling eller Sygebehandlingsla're: at eraminere i medicinsk eller kirurgisk Kl., at eraminere i indvortes eller udvortes Sygebehandling; Kl. overOjensygdommene, Sygebehandliug(skursus) ov. Oj. S. Der sees aldeles Intet til Hinder for, at dette Ord kan bruges ganske som det grcefle, uden videre Omskrivning eller Tilsojelse, saasom: „at holde en Sygebehandling" osv., og ligeledes kan haves et bekvemt og fortrinligt Tillcegsord i sygebehandlelig, hvilket maa vcere eu fuldkommen berettiget Form, ligesom man kunde danne sygebessgelig as Sygebesog. Jovrigt kan bruges kldtrykket Sygesengsundervis- ning, hvoraf maafle kuude daunes Tillccgsordet sygesenglig, ligesom Ordet fremdeles paa en omskrivende Maade kan gives ved Levende-Undervisning, eller om man vil Levende-Skole, for Klinik, d. e. Undervisningen ved Hjelp af levende Syge eller levende Eremplarer af Sygdommene, i Modscrtning til al anden lcrgedommelig Undervisning, og ligeledes ved SygesremftiUing eller sygefremftillende Undervisning, Forelæsninger osv. Eu Ivliniker bliver en Sygebehandler eller Sygebehandlingslcrrer. Af Videnstaberne i det philofophifle Fakultet komme vi forst til Philosophien. Som allerede angivet, vil det kunne gives paa Dansk ved Grundvidenskab, og naturligvis Grundla-re"). En Philofoph hedder derefter en Grundlarer og kunde sikkert ogsaa kaldes en Grundforsker, ligesom „Retsforsker", „Natursoisker", „Sprogsoisker", ligesom udeutvivl en Grunder, af „at grunde", maatte kunne bruges om en Philosoph. ^ovrigt hedder Philosophi, som bekjendt, i en anden Forstand visdom, og en Philosoph vismand og en vis eller den vise. Som det herheuboreude Adjektiv maatte man vcrre aldeles berettiget til at danne Formen visdommelig, ganske som „ungdommelig", „guddommelig", s. Er. visdommelig Rolighed, Taalmodigbed osv. (man kan kun undre sig over, at man ikke for lcenge siden har benyttet denne Form, der ligger saa ncer); men det sees da ilke, hvad der skulde vcere til Hinder for, i Analogi dermed at danne Tillcrgsordet grunddom- melig i den anden og scrdvanligere Betydning af philosophisk, eller i samme Betydning som „grundvidenskabelig", hvilket sormedelst sin Lcrngde neppe er saa aldeles brugbart som det kunde onskes, hvorimod „grunddommelig", der falder udmcrrket godt i Oret, vilde vcere scerdeles bekvemt. Bed denne Form kom man da faaledes til et nyt Hovedord for Philo- fophien: Grunddom, hvilket vel neppe strengt taget behoves, men vistnok vilde komme meget vel tilpas ved Siden as de ovenncevnte Former, da Ordets Form (der er aldeles analog med „Lcegedom") er ligesaa bekvem, som sor Oret tiltalende. Grunddom og visdom bleve da de to til hinanden svarende Hovedord for Philosophi, hint i videnska? belig, dette i morals? Betydning. Man knnde efter det ovenanforte vel ogsaa soresiaae, som Tillægsformer: grundlcrrlig (grundlcerelig) og grundlig (ligesom sproglig), men begge synes at falde mindre vel i Oret, og faaledes „grunddommelig" at bnrde foietrcrkkev, Mer ialtfald optages ved Siden af hine. Det viser sig saaledes atter her, at vi ej alene kunne aldeles emaneipere os fra de fremmede Ord, men dertil paa en Maade hvorved vi opnaae en ganske anden Nigdom i Sproget end hidtil. Logik og psykologi. Man har oversat det forstncevnte ved Tcvnkelcrre eller Tamk- ningslcere, hvilket dog er et lidet heldigt Ord, iscrr fordi det ikke giver noget Tillcegsord. Men skulde det ikke vcere rigtigere at foi andre Ordet til Tankeleere eller Tankevidem'kab? hvilket synes i alle Maader at vcrre et baade i Betydning og Form ligesaa berettiget Ord, og som vilde give et fortrinligt Tillcegsord i tankelig for logi,?, der t'ovrigt naturligvis Ndg. er senere bleven opmcerksoin paa, at dette Ord i Molbechs dan^e Ordbog (under c^?rund) netop anforcs ,'hos Nogle^ at belyre Philosophi, Metaphystk. Et Bidrag til Sprogets Udvikling. 11 hedder tankerigtig og tankeret. Jovrigt kunde man ved Siden heraf meget vel beholde Tankningslare og Slutningsla're. En Slutninge- eller Tankelairer eller -Ixyndig, vilde da hlive Ordet for logiker, hvilket iovrigt vel kunde udtrykkes paa anden Maade ved forstjellige Omskrivninger. Psykologi er allerede oversat ved Sjcelela're. Uagtet dette cr et meget godt Ord, turde det dog vcere en Forbedring at optage, enten ved Siden af eller istedetfor det, Sja'lsla're og Sj^lSvidenskab, hvilket vilde vcere mere overensstemmende med de ovennævnte Former for andre Videnskaber: „Gudslcere", „Rets- lcere", „Livslcrre", og de uedenansorte „Brugslcrre" og „Synslcere", ligesom den afledede Tillcegsform sjcelslig vel og maatte foretrcekkes for sjcelelig, hvorved det dog ikke er Meningen, at dette meget gode Ord skulde bortkastes. En psykolog blev da en Sja'lS- la'rer, Sja'Iskjender, Sjcelsforsker. Ethik, N^oral er Scede- eller Dydslnre, hvoraf sædelig og dydslig, for ethiss, moralsk. Pædagogik hedder Opdragelseside, Opdragelse, ZZsrneopdragelse, Vsrnedan- nelse, )LsrnedannelseSlcere og Ungdomsledning, der alle synes langt bedre at tilfreds- stille faavel Tanken som Oret, end det meget stygge fremmede Ord. De kunne og give fortrinlige Tillægsformer: opdragelig, bsrneopdragelig, bsrnedannelig, ungdoms- ledelig, Former der alle ville vcere aldeles berettigede: naar vi af „at bedrage" danne Formen bedragelig i den aktive Betydning: bedragerist (bedrageligt Forhold), faa maa opdragelig kunne bruges paa samme Maade; det er heller ikke sjeldent, at Tillcrgsord dannes af Gjerningsordenes Infinitiver med Stavelsen lig, ikke, som etters scedvanligt, i passiv, men i aktiv Betydning, saasom, foruden det anforte: opbyggelig, fornærmelig, fornsjelig. begja-rlig, besværlig, fordærvelig, gudsbespottelig; med det sidstncevnte Ord ville Formerne bsrnedannelig og ungdomsledelig vcere i den fuldkomneste Analogi: „gudsbespottelse Ord" ere Ord hvorved Gud bespottes, og paa selvsamme Maade maa „bornedannelige" eller „ungdomsledelige" Grundsætninger kunne betyde Grundscrtninger hvorved eller hvorefter Born dannes eller Ungdommen ledes. En pcedagog er en Opdragelses- la'rer, Opdrager, Vsrneopdrager og Ungdomsleder.^) ^!^stl?etik maatte udentvivl hedde enten Vk^snvidenskab eller ^xunitvidenskab og Rnnstlcere, med de tilsvarende Tillcegsord; dog var det et Sporgsmaal, om ikke det sidst- ncevnte Ord hellere burde henvises til Begreberne Teknik og Teknologi, se nedenfor. philologi hedder naturligvis Sprogvidenskab og derncest Sprogla'rdom, hvilken Form netop her sremsor i nogen anden Videnskab er berettiget, da det just i Pbilologien kommer an paa det som egentlig kaldes Lcerdom. Vi have da her to udmcerket gore Ord med de tilsvarende Tillægsformer: sprogvidenskabelig, sproglig og sprog- la-rd. Derimod lader her Formen Sproglære sig ikke benytte, da dette Ord isorvejen er antaget til at betegne en „Grammatik", og ligesaa lidet kan as samme Grund benyttev Sproglærer for „Philolog", eftersom dette forlængst har antaget Betydningen as En der giver Timeundervisning i de levende Sprog. Derimod haves for „Philolog" en Mangfoldighed af andre Former: Sprogla'rd^ Sprogkyndig, Sprogkjender, Sprog- forsker. Sprogdyrker, Sprogmand og Sprogstuderende, hvilket dog skulde synes tilstra-kkcligt for at gjore Fyldest'for det ene fremmede Ord „Philolog". En „philologist Kandidat" bliver Sprogkandidat, foruden naturligvis „sprogvidenskabelig, sproglcrrd etter sproglig Kandidat." Mathematiken er en af de meget faa, om ikke den eneste af alle Videnskaberne, som aldeles ikke lader sig overscette, eud ikke paa nogen taalelig Maade, idetmindste har Udg. Intet kunnet finde som han vovede at foreflaae; men det maatte vel og ncermest vcere selve Mathematikerues Sag, at finde et passende Navn. Derimod ville Aritbmetiken og Geometrien efter Udgiverens Formening kunne gjengives ved to meget heldige danske Ord. Det sidstncevnte skulde ligefrem oSersat hedde Iordmaaling; dette kan nu vel neppe bruges; scette vi derimod istedetfor Zord Al foran Ordet, faa faa vi i Almaalmg et Ord der synes sirrdeles vel stikket til at aflose det grcrste, ligesom det dertil svarende Alregmng vil kunne trcede istedetfor „Arithmetik". Alregning er naturligvis det der indbefatter al anden Slags Regning, Brokregning, Bogstavregning, Differential- og Integralregning osv., Almaaling det der indbefatter al anden Maaling, saasom Landmaaling, planmaaling I fulvstcendig Liqhed med "Ungdomsleder" og "imgdomsledelia" for Pcedaqog og pædagogisk, vil naturligvis Demagog og demagogisk kunne gives ved H>?lkclci)er og s^Ireledclig. 12 Aarbog for 1846. (Plangeometri), vinkelmaaling (Trigonometri), Havnmaaling, som vel knnde bruges for „Stereometri" osv. Ordene behove neppe videre Retfcerdiggjorelse i Henseende til Betydningen, der saaledes af sig selv falder i Ojnene, og hvad Formen angaaer, synes de ikke at lade Noget tilbage at onske. De give de ypperlige Tillcegoord alregnelig (ligesom tilregnelig, uberegnelig) og almaalelig (ganske som umaalelig).*) Aronologi, kronologisk kunde vel kaldes Tidsregning, tidsregnelig, tidsfslgelig. 2lstronomi. For dette Ord kunne haves en Mcengde danske Navne: Stjerne- eller Himmelvidenskab, Stjerne- eller HimmeUcvre, Stjerne- eller Himmelkundskab eller -kyndigbed, Himmelmaaling, idet Himmel i disse Sammensætninger naturligvis betyder Himmelrum. Det sidstnævnte Ord, samt „Himmellcere", turde vcere uden Sporgsmaal de beldigste og brugbareste. En Astronom hedder Stjerne- eller Himmell^rer, -forsier, -kjender, -kyndig eller -maaler. Dette sidste giver et ypperligt Tillægsord i himmel- maalelig (ligesom det ovenncrvnte „almaalelig"), dog kunde udentvivl himmellairlig, (himmellcerelig) ogsaa meget vel bruges. Et Observatorium vilde maaske rigtigst og mest overensstemmende med det danske Sprogs ?land kunne gives ved Stjerne- etter Himmclkammer (Kunstkammer, Anatomi- kammer), ogsaa et Rikkert- eller Riggerhus og IagttagerhuS, og maaffe allerbedst vcd et Himmelkig, ganske som vi have „Udkig". Da vi iovrigt tilfældigvis bave et Taarn til Observatorium, vil naturligvis, saalcenge dette er Tilscrldet, det blotte „Taarn" kunne betyde Observatorium, saaledes som og i Gjeruingen bruges („astronomiske Taarn", „him- melmaalelige Taarn"). En Observator vilde vare en Iagttager, Himmeliagttager, Himmelkigger etter Himmelskuer. Optik kunde udentvivl ligesaa bekvemt som rigtigt udtrykkes ved SynSvidenskab etter Synslcere, bvoras synsvidenssabelig, synslarlig (synslcerelig) og synslig for optisk. Til denne sidste Form kommer man ligesaa naturligt og med samme Berettigelse, som til de ovenomtalte: „gudslig", „retslig", „livslig", og den er ikke mindre bekvem og heldig, end disse; et „synsligt Bedrageri", „et optisk Bedrageri" osv. En Optiker bliver en Synsla:rer, Synskyndig; men scerdeles onffeligt vilde det vcere, om man ved Siden af disse kunde optage Formen en Synsliger sor en Optiker (ganffe som en „Slesviger"), hvilket Ord neppe ellers vil kunne nndvcrres; men den anforte Form er ej alene ligesaa let og bekvem, men synes og at vcere ligesaa sorstaaelig, som den latinske. Af Naturhistoriens tre Forgreninger maatte Zoologien naturligvis gives ved Dyr- videnskab, Dyrlcere, hvoraf afledes Formerne Dyrla'rer, Dyrkyndig, Dyrkjender, Dyrforsker, dyrvidenskabelig, dyrlanelig, dyrlig, og maaske det allerfortrinligste dyr- artlig, hvilket iscer synes heldigen at kunne bruges om et zoologisk Mujcrum, hvor netop Ar ter nes Fremstilling er noget af det Vigtigste. Hvorvel det ikke kan ncrgtes, at nogle af disse Ord, saasom iscer „dyrlig" falde mindre let i Oret, fortjene de dog visselig at optages, og hvad navnlig det ansorte angaaer, da have vi andre Ord i Sproget fom ere aldeles analoge dermed, saasom „syrlig", „ustyrlig", „eventyrlig". Det forekommer Udg., som man meget vel kunde vove at overscette Ordet Insekt paa Dansk, og det ganske ligefrem ved Indsnit, dog med en lille Lempning i Formen, jaa at man forandrede Ordet til Indsnid, Flt. Indsniddene. Uagtet dette maa erkjendes at vcere en ren Vilkaarlighed, synes dog den angivne Form at falde saa let i Oret, og just at bave Noget ved sig der passer saa godt til Begrebet, at det vel turde vcere at aniee^som en Vinding for Sproget, og saaledes fortjene at optages. I saa Fald fik vi da ^nd- snidsla're, Indsuidslcrrer, -kyndig, -kjender, -forsier, og indsnidlig, eller maaske dellere i denne Afledning indsnitlig, for Entomologi, Entomolog, entomologisk. Ampbibium maatte — foruden det allerede optagne „Krybdyr" —- kunne overscettes ganske ligefrem Dobbeltlever, hvoraf dobbeltlevende, dobbeltleversk og dobbeltlevelig for amphibialsk. Den sidstncevnte Form har snldstcendig Analogi i andre Former as samme Dannelse, saasom sommelig, passelig, oprindelig o. fl. Votanik er Plantelære og vcrptla're, hvoraf Plantelærer, plantekjender, -kyndig, -forsker, plantevidenskabelig, plantelcvrelig, planteartlig, og maaffe ligesrem plantelig. Alle de selvsamme Sammensætninger kunne haves af Vcrrt. For den bota- niske Have synes, dels as den ovenanforte Grund, dels vel og sor Velklangens Skyld, ") I Lighed med "Almaaling" synes Gvmmekri at maatte kunne overscettes ved tligemaaling cUer maaske bedre Ligemaal, med Tillcrgsordet Iigemaalelig sor symmetrisk. Et Bidrag til SprogctS Udvikling. 13 planteartlig isar at vare en fortrinlig Form; ligeledes „planteartlige" Udflugter, eller Omvandringer, vandringer, for botaniske „Erkurfioner." Vtlineralogi. Dersom til Grund for dette Ords Overforelse skal benyttes Ordet Sten, bor ialtfald Videnskabens Navn ikke gives ved „Stenlare", men ved Stenartlacre, hvoraf og kan haves en fortrinlig Form i stenartlig, hvilket ifcer vilde passe som Til- lagsord til Museret, der maasie endnu heldigere betegnedes som jord- og stenartligt"). Men det er vel muligt, at Navnet for denne Vidensiab bedre og rigtigere dannedes af ^ord, altfaa som Jordvidenskab og Iordlcere, idet Mineralogien med dens underordnede Forgreninger netop har til Gjenstand for sine Foiskninger Jorden, og navnligen )ordstoffer),e, (Mineralierne, hvorfor Iordstofla're, jordstoflig, maasie var den korrektefte Benavnelfe for Mineralogi, mineralogisi), Jordarterne, Jordlagene, Jordskorpen, ^orddannelsen, )ord- sorandringerne og )ordudviklingen. Ialtfald vilde hine Benavnelfer passe aldeles til Geolo- gien, Geognosien og Oryktognosien, af hvilke den forftnavnte vel rettest betegnedes som ^orddannelseslcere, med den fortrinlige Tillægsform jorddannelig. En Ulinera log, Geolog bliver en Iordforffer, ^.ordlairer, Iordkyndig, osv. *") I nogen Forbindelse med sidstnævnte Vidensiab staaer Geografien, sorsaavidt som dels ogsaa denne i en vis Forstand har Jorden til Gjenstand, dels Mineralogien og Geografien ostere gribe ind i hinanden. I visse Betydninger bor derfor udentvivl Geografien paa Dansk bencevnes efter Jorden: faaledes navnligen den faakaldte „mathematisie Geografi," thi denne synes ikke paa nogen mere rassende Maade at kunne betegnes, end som Jord- stilling eller ^ordstillingslcere, d. e. Larm om Jordens Stilling til Verdensaltet eller Universet; lighedes bor udentvivl den nu saakaldte „physisie Geografi" hedde Iordkund- skab eller ^ordkundskabsl^re, eller og, som tidligere har varet soreslaaet, Jordbeskri- velse. d. e. Knndsiab om hordens eller Jordoverfladens naturlige Besiaffenhed i det Hele taget,' eller Beskrivelsen derover. Den „politiske Geografi" derimod synes at burde bencevnes Landkundskab, Landvidenssab. Landkyndighed, d. e. Kundskaben eller Videnskaben om Landene, betragtede som saadanne. Disse Ord ere i fnldsiandig Analogi med Land- kort, der jo netop er det samme som „geografisk Kort" """I. Ved Siden af dette '.^avn var det dog udentvivl rigtigst at optage et andet, hentet fra Jordens eller Zordoverfladens eller Landenes Inddeling, hvilket da maatte vcere ^orddeling, ^orddelingslcrre, ellei maasie og Verdensdeling (ligesom vi have „Verdensdel"). Alle de anforte Ord give meget bekvemme Tillcegssormer: jordstillelig, jordkundskabelig, landvidenskabelig, landkund- skabelig, landkyndig, jorddelelig eller verdensdelelig, der saaledes hver sor sig og hver i sin saregne Forbindelse ville betyde det vi nu med det ene fremmede Oid kalde „geo- grafisk"; i Talemaaden „geografisk Beliggenhed," „Bestemmelse," „Brede' oiv., vil Oidtl kunne udtrykkes ved jordstedlig, der tilkjendegiver Stedet paa >rden; en „geografi,? Mil" maatte vel hedde en jorddelelig eller IorddelingS-Mil. Endnu bor omtales det som kaldes plantegeografien, hvilket bekvemt kunde kaldes planteudbredmngen, eller Planternes ^ordudbredning, eller Laren derom. ^ < Jovrigs bemarkes, at det oven soresiaaede Landkundssab vil komme l en smuk Mod- ) Ganske i Analoai med disse Former: dvrartliy, stenartlig. planreanliy, vilde der kunne dannes to ypperlige Former i mundarrlig as »Mundarts »Dialekt", (hvilket sidste neppe har nogen Tillagssorm). og ssfartlig af Sosart. sor »nautisk.- Det bor ved denne Lciliahed srembaveS som et af de mest flaaende Eremplcr paa den oven paapegede besynderlige Tilboiclighed til at vedblive, uden mindste N^vcnt.ghcd, mcd Bruaen af fremmede Ord, hvor fuldkommen ligesaa gode danste haves, at man l ^orddan- nelseSlaren endnu bestandig vedbliver at benytte det latinske Formation ckcdet or dct udmark. gode danste Ord Dannelse, der i ingen tankelig Henseende staacr det m.ndstc nl^ fremmede; Urdannelse, Rridtt»annel>e, RuIlcstnlSdanneI>c ofv., er . ^ ligesaa betegnende, og ligesaa. smukt og bekvemt som "^mation-. .0^ kaldes andet end en forunderlig Kapriee og en 1 en Ustik, at mau v^ddU.'er ^ . Ticnestc man endelig have et sareget Ord til disse Begreber da vilde ^laa^ 'c staa til .^ tbi det sees ikke bvad der skulde vare tll Hmder for, hertil at benytte Minen ^annmg. saasom ,-Kridtdanningen." »Urdanningei," osv, men nodvendigt cr dette paa mgen _caade. ")J Forbigaaende bemarkes. at det udentvivl er en Fejl og en ^^^loehe^^naar man^al- mindelighed bruger »Landkort" uforandret, ligesaa vel ^ ' s , sorter kan flertalliae Norm bor upaatvivlelig vare »Landkorter". hvorved dels dette ^-lagS ^oner stieln^fra andre Kort (Adgangs-. Visit-. Spillekort), der virkelig ere uwandrede l Fl rt ll t dels Formen kommer til mere at narme sig til det aldre ^ Ordet er dannet. Men Oret fordrer bestemt denne Form, og dette cr det ^asentligste. 14 Acirbog for 1846. satning til Statskundskab, hvilket Ord vel uden Sporgsmaal burde optages istedetsor Statistik; hint bliver Kundskab om Landet eller Landene som saadanne, d. e. efter deres naturlige Beskaffenhed, Beliggenbed, Inddeling viv., dette Kundskaben om Landene som Stater betragtede, og deres Beskaffenhed som saadanne. Dette Ord er baade langt simpleie og mere betegnende, end det hidtil benyttede, og Formerne, saavel sor Hovedordet som sor Tillagsordet, der bliver starskundskabelig, tilstrækkelig bekvemme og brugbare. physik og 'i>emi. Det forstnavnte af disse Ord horer vistnok til dem der ere saa vanstelige at overfore paa Dansk paa en aldeles tilfredsstillende Maade, at det synes at grandse til det Umulige, og vi saae vel saaledes fremdeles, idetmindste forelobig, at b holde det. Dog, ligesom der her allerede paa en Maade haves en Oversættelse, som virkelig er optaget ved Siden as det fremmede Ord, om den end ikke just kan siges aldeles at gjore Fyldest for dette, eller kan ventes at ville fortrænge det, nemlig Naturvidenskab. Naturlære, saaledes kuude der vel og angives nogle Ord som i enkelte Forbindelser tnnne benyttes, og saaledes noget Mere vindes for Sproget. Saaledes ville vi udeutvivl meget vel knnne undvare det latinske „erperimentale", der fadvanligen tilfojes „Naturlæren," da vistnok Intet kunde vare til Hinder for, at danne og optage Ordet sorssgSlig, istedet- sor hint. Iovrigt burde aabeubart det danske Navn for „Physik" hentes fra Ordene Grundstoffer og Grundkra'frer, eller Naturstoffer og Naturkræfter, bvilket vel og er det som ligger til Grund for Oversættelsen „Naturlære". Men det er Skade, at disse Ord ikke ere saa bekvemme, at deras ret brugbare Navne kunne dannes. Dog kunde man maaske danne Ordene Rrasrlcvre og Stoflære, Grundkraftl^re og Grundstofla're eller Ixraftvidenskab og Stofvidenskab, til idetmindste at brnges ved Siden af det fremmede, hvoraf ta kunde afledes Tillægsordene kraftlig og stoflig osv., som maaske vel kunde lade sig benytte; det vilde saaledes udeutvivl i Talemaaderne „physisk umuligt", „pbysifle Van- fteligbeder", physisk Onde" osv., meget vel kunne gaae an at satte stoflig istedetsor Pbvsist, bvilket Ord forovrigt har sit Forbillede i Formerne „hoflig", „liflig". Iovrigt vilde og sårdeles meget vare vundet, hvis man af „Naturlare" kuude danne Tillægsformen natur- lacrlig eller naturla'relig, for hvilket (se ovensor) Intet sces at vcere til Hinder. Ixemi derimod kan efter Udgiverens Formening gjengives paa en aldeles fyldest- gørende Maade. Er nemlig Physiken Laren om Grundstofferne, da er Kemien Laren onl Grundstoffernes Adskillelse eller Udskillelse, hvilket saaledes synes at vise sig som noget af det ved denne Videnskab mest Karakteristiske. Da nu Ordet Skilsmisse antyder en Adskillelse af hvad der i den moralske Verden er mest inderligt forbundet, kunne vi vist vcere berettigede til, ved en lignende Ordforbindelse at betegne Adskillelserne af det i den pbysifle eller stoflige Verden mest inderligt Forbundne. Det synes saaledes fuldt vel begrundet, at foreslaae Ordet SkilSvidenskab og Skilsl^'re for Kemien, et Ord der ogsaa vil salde sardeles let i Oret og kan give de fornodne Afledsord; heraf vilde saaledes dannes Ordene skilsvidenskabelig, skilslcerlig, skilslairelig og simpelthen skilslig for kemisk, og en SkilS- la'rer eller Skilskyndig for Kemiker; mnligen lod der sig og herfor benytte Formen en Skilsliger, i Lighed med det oven Foreflaaede „Synsliger". At det kunde synes noget besynderligt, at tale s. Er. om „flilslige Forbindelser", kan vel neppe vare nogen alvorlig Indvending, hvor der blot er Sporgsmaal om Dannelsen af et Navn, hvorved naturligvis ikke altid Alt hvad der ligger i Begrebet kau fremstilles i Ordet, efter den gamle Regel: »lenomin-Nio lit A jiolmri; i den kemiske Aunst idetmindste er vistnok Adskillelsen eller Skilsmissen det Vigtigste, og deraf maa altfaa Ordet kunne dannes. Endelig komme vi til Lrugsvidenskab og brugSvidenstabelig for polyteknik, polyteknisk. Disse Ord synes al vare baade saa udtryksfulde og saa bekvemme, at de i enhver Heuseende turde anbefale sig selv. Men nogen Forlegenbed opstaaer dog derved, at Ordene ogsaa synes at maatte kunne betegne Teknologi og teknologi!?, sor hvilke Be- greber det ellers turde vare vanskeligt at sinde passende Benavnelser. Dersom man hertil kunde benytte Ordene Ivunstbrugslcrre og kunstbrugslig, vilde Forlegenheden vare havet, og disse to Ord vilde, hvad Betydningen angaaer, endog fuldkomnere udtrykke det gråske Teknologi, eud det blotte Lrugsla're, men derimod ere de i Hentende til Formen vistnok noget tunge og mindre bekvemme end onskeligt. Imidlertid lade de stg dog vel bruge, ialtsald ved Siden af Formerne Vrugsla're, brugsla'rlig og L>rugsla'rer fer Teknolog, hvilke Former man vel maatte vare berettiget til, om end med nogen Vilkaar- lighed, at antage til navnligen at betegne de omhandlede Begreber, medens de ovrige Former bleve at henvise til det mere almindelige Begreb af Polyteknik. Begreberne Teknik og teknisk maatte udentvivl oversattes ved Nunstl^re og kmytlig, forsaavidt ikke disse Et Bidrag til Sprogets Udvikling. 15 Begreber skutte antages at salde sammen med „Polyteknik". Antages saaledes de nys- nævnte Former Brugskvre, Brugslcrrer og brugsl^relig til at betegne Teknologi osv., men derimod Brugsvidenskab og brugSvldenskabelig for det mere almindelige Poly- teknik osv., vilde til dette sidste endvidere vcere at hensove de afledede Former Brugskyndig, Brugskjender; som Tillcegsord synes at kunne dannes endvidere en fortrinlig Form i brugslig, i Analogi med flere af de ovenanforte, og man kunde muligen heraf ogsaa danne Formen BrugSliger som Hovedord sor Polytekniker, der ellers og naturligvis vil hedde Brugsstuderende og Brugseraminand, ligesom Kandidaterne Brugskandidater, ganske som de ovenanforte: „Retskandidat", „Forstkandidat", „Lcegekandidat" osv., og „Rets-" osv. Studerende. „Polytekniske Kandidater i Mekanik" og i „anvendt Naturlcere" eller „mekanisk- eller kemisk-polytekniske Kandidater" kan udtrykkes langt bedre og bekvem- mere end hidtil, ved „mekaniske eller stilslige Brugskandidater" eller „Kandidater i mekaniske eller stilslige Brng." Endnu sknlle omtales et Par andre Ord, som staae i nojeste Forbindelse med Viden- ffaberne, og bvorom ligeledes de fleste af Aarbogens Meddelelser dreje sig, nemlig Skole, Universitet og Akademi. Pi have indtil for ikke lcenge siden udelukkende kaldt de hojere Skoler la.'rde Skoler, tidligere alene i Modscetning til Borger- og Almueskoler, i dm senere Tid ogsaa til Real- skoler, hvilke, efter hvad der nu dels er bleven dels tilsigtes indfort, skulle bringes til et ligesaa hojt Trin som hine. Ligesom det vistnok vilde vcere ensteligt, at bave et dansk Ord for det sidstncevnte Begreb, saaledes kunde der med Foje udsattes Adskilligt paa den sorstncevnte Bencevnelse; men en Afhjelpning af dennes Ufuldkommenheder turde maaske netop lede til at sinde et passende dansk Navn for hint. Bencevnelfen den Icvrde Skole er i dobbelt, maafke tredobbelt, Henseende mindre heldig; thi for det Forste er det natur- ligvis en stor tankelig (logisk) Fejl, ac tillcegge Skolen en Benævnelse som egentlig gjelder dem der dannes i Skolen; uagtet dette vel ikke i og sor sig er saa vcesentligt, ligesom det samme er Tilscrldet ogsaa med flere andre Ord, vilde det dog altid vcere bedst om en saadan Fejl kunde untgaaes^ Derncest er det i Uoverensstemmelse med den indforts Talebrug ved hvi'.kefombelst andre Skoler, at betegne disse ncrrmere ved et Tillcegsord, hvorimod der altid og uden Undtagelse benyttes en ved Sammensætning med et Hovedord dannet Form, saasom ..Borgerstole", „Almueskole", ..Fattigstole" (ikke den borgerlige, sattige Skole), „Landsbyskole", „Sogneskole", „Kirkestole", „Sondagsskole", ..Drengestole", „Fristole", ..Aftenstole", „Realskole", „Latinstole", Kathedralstole" osv., og det er vel muligt at netop beri maa soges Grunden til at det gamle „Latinstole" endnu ikke ret har ladet sig sor- trcenge af den nyere Bencevnelse, saa at „den lcerde Skole" neppe endnu kan siges at bave saaet snldkommen Indgang i den daglige ^.ale. Endelig maa det vel og indrommes, at Skolens Endemaal betegnes paa en mindre fuldkommen Maade, naar det fcettes deri, at Disciplene skulle dannes til at blive lcerde, thi dette maa vel ansees for den Mening som udtrykkes ved „den lcerde" Skole; thi det er naturligvis kun Forberedelsen til Lcrrdommen som Skolen kan meddele, ikke Lårdommen selv, der egentlig horer bjemme ved Universitetet. Alle disse Fejl kunde udentvivl haves og Skolens Maal betegnes paa en meget heldigere Maade, hvis vi ved en ubetydelig Lempning sorandrede den l.?rde Skole til LcvrdoinS- skolen. Dette blev da vel den Skole som bar Lårdom til sit Formaal; men uden at hermed var sagt, at Maalet i sin Fuldstændighed sknlde naaes i Skolen; hvorimod denne, som i sit Vcrsen paa det nojeste forbunden med og forberedende for Lcerdommens Hojscede, Universitetet, vilde vcere fuld berettiget til at bcere Lcerdommeus Navn, udtrykt i denne Form. Det gjelder' derefter, i Modfcetning til Lårdom at finde el Ord der paa en passende Maade kunde betegne det vi hidtil have kaldt Realstolen, hvilket Ord ej alene, foruden at det er latinsk, ligeledes har en Ufuldkommenhed i Formen, derved nemlig at Real er et Tillcegsord, der dog bruges i substantivisk Form; men derhos ogsaa i sig selv kun er en hejst ufuldkommen Betegnelse; thi real betyder jo ikke andet end virkelig eller positiv, og kan altfaa ligesaa lidet give en klar Forestilling om, bvad Nealstolen egentlig er for en Skole, som det indebolder en passende Modscetning til Lårdom eller lcrrd, der betegner den Realskolerne modsatte Klasse af Skoler. Men sporge vi, hvad da det Reale eller virkelige og positive er som karakteriserer denne Slags Skoler, da kan svaret 16 Aarbog for 1846. vel neppe blive noget andet, end at det er Aundsfab, d. e. praktisk og i Livet anvendelig Kundskab, Kundskab i de Videnskaber, Sprog eller Færdigheder, som her mest komme i Betragtning, i Modsætning til dem som mere henhore til Lcrrdomsskolen og Lårdommen, og dels ved deres Indhold, dels ved den Maade hvorpaa de lottes, frembringe en anden Retning og en anden og hojere Dannelse af Aanden, end den som ved hine kan bevirkes. Hint Reale eller Virkelige er da 'Ixundskab, d. e. den blotte praktiske, livsanvendelige Kundskab, i Modsætning til den mere formelle eller dannede, den hojere Kundskab, som kaldes Lcerdom. Det sees da ikke rettere, end at man ej alene paa en ligesaa simpel som passende og trcefsende Maade vil kunne betegne Realskolen som Rundskabsskolen, i Modsætning til L^rdomsslolen, men at man endog ydemrere maatte vcere aldeles berettiget til, ved Hjelp af de samme Ord at betegne de to store Modsætninger mellem Randens Dannelse og Skolernes Retning, som i vore Dage bave gjort sig gjeldende, og som man bidtil har betegnet ved de besynderlige Navne „realistisk" og „humanistisk", idet man nemlig kunde kalde bin kundskabelig, denne lcerdommelisi, eller, om man vil, lcerd. Dannelse, Undervisning osv. Disse Ord ville ej alene have den Fordel, at vcere danske iftedet- for latinske, eller rettere as latinske dannede selvskabte Former, men hvad der er endnu mere vcvrd, de ville give en langt klarere og anskueligere Forestilling om det som de skulle betegne. (Skulde Nogen maaske falde paa at sporge, hvorledes man da flulde betegne Udtrykket „reale Kundskaber eller Videnskaber", hvilket underliden hores, da er Svaret efter det Ansorte meget simpelt: „reale Kundskaber" er en Uting; der kan og bor kun vcere Tale om anvendte eller livsanvendelige (praktiske) Kundskaber, eller Videnskaber i Modscrtning til „lcerde Kundskaber" eller „Lcerdom", og Udtrykket „videnskabelige Realskoler eller Kund- flabsfloler" bor vist ogsaa rigtigere ombyttes med Udtrykket „hojere".) Antog man den oven sorestaaede tankerigtigere (mere logiske) og suldkomnere Bencrv- nelse L«rdomss?ole, istedetsor „den lcrrde" Skole, turde dette maaske bidrage til at saae Sproget befriet for de gamle Former der bave vedligeholdt sig uden nogen sand Betyd- ning: Aathedralskolen, men fremfor alt for det bojst besynderlige og hojst besvcrrlige Ord man har faaet indfort for den Kjobenhavnske Skole: Vsletropolitanslolen, et Ord der, balvt grcvsk, halvt latinsk, halvt dansk, er saa vanskeligt at udtale og saa lidet bjemligt i Sproget, at del, skjont indfort ad den legale Vej sor 30 Aar siden, dog aldrig har kunnet ret vinde Indgang, idet man i dgglig Tale idetmindste ligesaa ofte horer „Latin- skolen" eller „Frue Skole", som „Metropolitanskolen", bvorsor ogsaa upaatvivlelig dette Ord tidlig eller sildig vil blive sortrcengt fra sin usurperede Plads. Det var ogsaa af temmelig lidetbetydende Gruude, at det i sin Tid blev indfort.*) For at nemlig Roeskilde Skole kunde vedblive, ligesom tidligere, at fore Navn af Kathedralflole og som saadan saae det lovbestemte storre Antal as Benefieiepladser, flulde Kjobenbavns Skole igjen miste hint Navn, som ved Skovforbedringen af 1801. var bleven den tillagt, og den flulde da flades- losholdes herfor ved hin klangfuldere Titel! hvilken iovrigt ikke havde nogen Jndstydelse paa dens egne Rettigheder i ovenncrvnte Henseende, der allerede ved- Fdn. 7 Novbr. 180!) vare, uagtet Navnet, fastsatte rundeligere end for de andre Katbedralfloler, og som ogsaa efter Titulaturens Forandring vedbleve uforandrede. Det var kuu Roeskilde Skole som vandt ved at saae Navnet af Kathedralflole tilbage; men den samme Virkning kunde vcrret opnaaet paa en langt simplere og heldigere Maade, ved en Forandring som dog upaatviv- lelig, tidligere eller sildigere, maa ivcerkscrttes, ved nemlig at ophcrve den hele Forskjel mellem Kathedralfloler og andre lcerde Skoler i Henseende til Beneficiepladsernes Antal — den eneste Forskjel som finder Sted mellem begge Slags Skoler — og bestemme disse efter et vist Forhold til Disciplenes virkelige Antal til enhver given Tid i hvilkensomhelst Skole, istedetsor som nu til et uden Hensyn til den stigende eller aftagende Sogning i Skolen uforandret Antal, der for Kathedralskolerne er fastsat storre end for de andre Skoler, fordl deres Sogning antages at vcere storre, uagtet denne i Virkeligheden kan vcere og er i mangen Kathedralflole mindre end i andre ikkekathedrale Skoler, og i den samme Skole naturligvis til forfljellige Tider kan vcere hojst forfljellig. Skulde endelig den Kjobenhavnske Skole tillcrgges en fornemmere Titel, hvorfor kunde man da ikke bave valgt det kortere, smukkere og bekvemmere (skjont maaske mindre klangfulde) danske Navn Hovedstadsflole? og flulde man ikke endnu vcere berettiget til ved en simpel Oversættelse at ombytte hint monstrose grcrfl-latinfle Ord med det langt fortrinligere danske? men ncrgtes kan det rigtignok Se EngelStoftS Efterretninger om Kjobenhavns Universitet osv. S. >^5 ff. Et Bidrag til Sprogets Udvikling. 17 ikke, at den danffe Benævnelse, netop fordi den er dansk, udentvivl vilde lade det altfor klart fremtråde, hvor lidet pasfen.de denne Benavnelsesmaade i sig selv er, hvilket derimod langt bedre skjules under det fremmede Ord. Universitetet er et Ord der ved saa mange Aarhundreders Havd har rodsastet stg, ej alene i vort Sprog, men ogfaa i alle andre dannede Sprog, hvor det udelukkende er optager i samme Betydning, at det vistnok vanskelige«, maafle aldeles ikke lader sig for- trange, ja mangen En vilde maaske ansee det for et Slags Affektation at forfoge derpaa. Dog—'ligesom et saadant Forjog allerede er stcet, og det ikke ganske uden Held, idet Ordet Zsjskole virkelig esterhaanden har gjort sig gjeldende ved Siden af „Universitetet", fkjont det ingenlunde egentlig kan gjore Fyldest for dette — faaledes kommer det herved vel egentlig, ligesom i alle andre Tilfalde, mest an paa, af hvad Beskaffenhed det ny Ord er som man vil foreslaae: er dette tilstrakkeligen heldigt baade i Tanke og Form, saa vil det upaatvivlelig engang, tidlig eller sildig, skaffe sig selv Indgang, sremsor, eller ialtfald ved Siden af, det fremmede, og Udg. bar derfor troet ikke at burde tilbagebolde det nedenstaaende Ord, der forekommer ham at vcere saadant, at det af flere Hensyn vel kunde fortjene Optagelse, i hvor meget der unagtelig netop i dette Tilfalde kunde tale for, at beholde den brugelige aldgamle Benavnelfe. Det er vist nok, at Ordet Universitet i sig selv er lidet heldigt, og kun skylder sin aldgamle Havd den Betydning som egentlig ikke hjemles ved Ordets eget Jndbold; thi imiveisitas betyder ikke andet end Alhed, og Indholdet af eller Gjenstanden for denne „Alhed" udtrykkes ikke derved paa uogen Maade. Paa Dansk derimod vilde vi netop vare istand til at udtrykke dette Indhold aldeles traf- fende, og ved et Ord der er saa bekvemt som vel kan onskes. Dette Indhold er nemlig t^vrdom, og naar vi derfor kaldte Universitetet et All^rdomssxde, var vistnok Begrebet fremstillet paa en aldeles udtommende Maade. Dette Ord kunde vist ogsaa meget vel bruges i denne Form; men vi kunne have Formen endnu langt bekvemmere, thi man inaatte vist vare berettiget til af „Allardom" at danne Formen AUa:rdsmme, paa samme Maade som vi have Formerne „Hertugdomme", „Kongedomme", „Kejserdomme", „Herre- domme", „Bispedomme" o. fl. a. „Universitetet" blev saaledes AUcvrdomss^det eller Allaerdsmmet, Ord der udentvivl maa erkjendes at vare baade langt mere udtryksfulde og i Formen idetmindste ligesaa bekvemme og velklingende, som det latinske. Dette Ord har og den Fordel, at det kan give et Tillagsord, hvilket vi ved „Universitetet" bave savnet, idet vi have maattet behjelpe os med „akademisk" af „Akademi"; men af Aklcrr- dsmme vil kunne dannes et godt Tillagsord i aUa'rdc>m!ig (ganske som legemlig af Legeme), hvorimod Formen all^rdommelig neppe vilde vare tiltalende eller tilstrakkelig bekvem, ogsaa blot af den Grund, at Tonen maatte vare at fordele mellem forste og anden Stavelse. Jovrigt vilde naturligvis i mange Tilfalde Hovedordet i Ejeformen knnne tråde istedetfor Tillagsordet, faafom „Allardoms-Borgerbrev", „Allardoms-Fest", „Allar- domsstudier" osv.^*) Af Ma'rdsmme vilde kunne dannes et meget bekvemt Ord for Ronsistoriunr i Alla-rdomsraadet. Og ligeledes vilde, naar vi optoge AUcrrdsmme og Lcrrdomsskole, Denne Bemarknina finder Anvendelse ogsaa ved mange andre Lejligheder. Meget oste lader et fremmed Ord 'sig i>ke paa nogen Maade oversat-e paa Dansk, uagtet der fra Ordets Side i sig selv, enten i Henseende til Velklang eller Udtryk, ikke knnde vare det mindste til Hinder- men naar den hele Benavnelsesmaade fra forst af egentlig er intetsigende eller forkert,'fremtrader dette naturligvis i den danske Dragt saa tydeligt, at man er nodt til at beholde det fremmede Ord, med mindre det kan lykkes ad en ganske anden Vej eller Tanke- gang at finde en heldigere Kombination. Muligen kande den nylig gjorte Bemarkning til en vis Grad finde Anvendelse ogsaa i nar- varende Tilfalde. Vi have en Manade Sammenfatninger af fanune Slags, nemlig med al og et andet Ord, oa der synes"endoa at vise sig en vis Tendens ai Cpioget til t danne flere lignende. Vi have saaledes Alm'aat, almaqtig, Alvisdom. alvis. Algodhed, algod. Alvidenhed, alvidende, alseende, alraadcnde, allesteds. allestedSnarvarende. aldeles, altid, alstillc, alting og nu Altinq (vaa Island)' alsidig, alfare. Alfarvej, almindelig, Almindelighed. Alminding. Al- menhed, almen almengyldig, almennyttig. Almenvel, Almue, alene, altfairnnen, aliknis o. fl., den omtalte Tendens synes isar at vise sig i saadanne Former som Alfader, Alherren, Alstyrercn. Alnaturen, Alverden, Allandsens osv. Det anforte Ord, saavelsom de oven foreflaaede "Almaalin'a" og "Alregning" synes saaledes ogsaa fra denne Side betragtet at have til- strakkelig Berettigelse. Universitetets Aarbog, 1L4ti. ^ 18 Aarbog for 1846. den nu saakaldte „Direktion for Universitetet og de lcrrde Skoler" kunne betegnes paa en langt bekvemmere og mere trcrffende Maade end hidtil, ved Gverla-rdomSbestyrelsen, der saaledes med et eneste Ord vilde udtrykke hele Direktionens Virkekreds*). Navnet professor for Universitetets Lcrrere kunde udentvivl med storste Fordel ombyttes med den fortræffelige Bencrvnelse som brugtes i Stiftelsens forste Tider, nemlig La-se- mester. Og hvorfor stulde vi ikke kunne optage dette Ord igjen, der er ligesaa udtryks- fuldt, som i fuldeste Overensstemmelse med det danske Sprogs Aand, og aldeles analogt med en Mcengde andre lignende Ord, der mtop i vore Dage bruges til at betegne just meget betydende Cmbedsstillinger? Naar vi have Forstmester, Jagermester, Hofbygmester, Overbofmester, naar vi have Politimester, Borgemester, Ritmester, Postmester o. fl., hvorfor stulde vi da ikke kunde have Lcrsemester for en Professor og vel og Skolemester for en Rektor? Ligefaavelsom Universitetet, vil cgsaa Rommunitetet kunne overscettes, og paa en om mnligt endnu heldigere Maade. Dette Ord vilde egentlig bedde paa Dansk „Fællesskabet"; dette kunde nu vistnok ikke bruges; men derimod vil, saavidt skjonnes, Intet voere til Hinder for at betegne Kommunitetet fom F^UeSftiftet, idet her Stift naturligvis er Stiftelse; dette Ord bruges uetop saaledes i „Vallo Stift", og vi maa da vel og vcrre fuldkommen berettigede til at bruge det i Fa'lleSstift, et Ord der i Lethed og Bekvemhed ikke giver det Fremmede det allermindste efter, men i Udtrykket staaer langt over det. *) ^et kan dog naturligvis ikkc vcrre Udgiverens Mening, at dette Ord stulde kunne bruaes som egentlig Titel sor Kollegiet, paa samme Maade som Direktionen eller s. Er. RanceUier eller Rentekammeret, men ogsaa en saadan Titel var meget let at finde. Etter Udg's Mening burde samtliae kongelige Kollegier, som de overste og umiddelbare Negjerings- ^raancr, betegnes (istedetsor med den nuvcrrende brogede og bisare Mangfoldighed, idet saft hvert Kollegiuin har sin forskellige Betegnelse: Kane^li. Kammer. Direktion, Deputation. Kollegium/ Departement, snart Danst, snart Latin, snart Fransk) med den ene fcrlles ^encrvnclse Lvcr-Rcyjerinctoraat,, med Tilfojelfe as det Slags Saaer som derunder hen- borer: vi fik saaledes'"Ovcrregjeringsraadet" for ZnstitS-, Kirke- og Skolesager, for Skatte-, Vej- og Forstsager. for Told- og Handelssager osv-, eller og med en kortere og mere M daglig Tale'henhorende Betegnelse: det kongelige Over-Justitsraad (eller Over-Justits-, Kirke-'og Skoleraad), Overstatteraad, Overfinautsraad, Overstatsgjeldsraad, Overtold- og .^andelsraad, Overpostraad, Overlad omsraad, Overkrigsraad, Overlokrigsraad, Overgesant. stabsraad eller Overlegationsraad. Ethvert Medlem af et OverregjeringSraad vilde da natur- ligvis blive at bencrvne en Overrectjerincisraad, men ligesaa naturligt kunde han nccrmere betegnes euten ester den nvsncrvnte ncrrmere Betegnelse as vedkommende OverregjeringSraad selv', eller endog ester det enkelte Departement i samme som han netop forestod, saasom Ovcrjustitsraad.'Oveikirkeraad, Overstatteraad, Overforstraad, Overlcrrdomsraad, Overfinans- raad osv. Vi flap saaledes ganske sor det fremmede Ord Deputeret, idet de her forcslaaedc Embcdsbencrvnelscr vilde vcrre tilstrcrkkeliq betegnende til at giore dette Ord aldeles over- flodigt, hvilket iovrigt og kunde afloses ved det allerede nu brugelige Medlem, som en mere almindelig Bencevnclsc. I Forbindelse hermed vi'.de det udentvivl ogsaa fra Sprogets Side vcrre at anbefale, efter den i Hertugdommerne brugelige Maade at beucevue de Tilforordnede l Retterne som Raader, istedetfor'som Assessorer; under denne Forudscetning vilde da en ^ojesteretoraad komme til at ftaae aldeles ved Siden af en Overreyjeringsraad, begge som Embedsbencrvnelser. T«nkte man sia fremdeles et kongeligt Sraroraad, eller om man vil Gehejmestatsraad, stillet over de kongelige Kollegier, da maatte det vel falde af sig Mv, at ethvert Medlem af Statsraadet, der naturligvis, forsaavidt han ikkc var Minister, blev at bencrvne en Statsraad, maatte i Rangen staae over en OverregjeringSraad og vel omtrent i denne Henseende staae i Klasse med en Konserentsraad; men man knude maasie lndtore en Forstjel mellem en Statsraad og en Overstatsraad, saaledeS at fidstncrvnte medtorle Prædikatet af Ereellenee (ganste som Kammerherre, Ovcrkammcrhcrre, Hofmarstalk, Over- hofmarstalk o. fl.) Ligesom ikolge det Anforte Bcnavnelserne (DverreyieringsraaS (og ^sjestcretoraad) og Statsraad vilde, som Embedsbencrvnelser, svare til hvad vi nu kalde Etatsraad og Konserentsraad, saaledeS var Intet lettere, end aldeles at undvcrre de to sidst- nccvnte fremmede og hel besynderlige Ord, som blotte Titler. Dersom man nemlig optog iajen det gamle Rictsraad, som en blot Titel, der svarede til det vi nn kalde tituler "Etat,.- raad", kunde man deraf danne Bencevnelsen Averriklsraad, svarende til Konsnentsraad og maaste og Gcliejmerigsl-aad, der altid vilde vcrre bekvemmere end "Gehcimckonferentsraad". hvilket heller aldrig hores i daglig Tale; men iovrigt var det vel heldigere ogsaa ganste at stille sia ved dette tyste "Gehejme", da vi meget godt kunde behielpe os med det oven anforte Vverstatsraad, der og gjerne kuude benyttes som blot Titel, ^et stjonnes ikke rettere, end at de her soreslaaede Bencrvnelser, saavel for Rcgjeringskollcglerne selv, som for dereS Medlemmer oa ovrige Rangspersoner, vilde fra Sprogets Side i enhver Henseende vcrre langt at foretrcrkke for det hidtil gcrngse System. De anforte Bencrvnelser vilde idctmmdste faae langt inere Indhold og Betydning, eud de uu brugelige Titler. Et Bidrag til Sprogets Udvikling. I!) Ordet Akademi endelig behover neppe at oversattes paa Danst, tbi udentvivl have vi allerede en fuldfærdig og faa godt som indfort Benævnelse for dette Ord i Læreanstalt, som virkelig bruges, dels i „den polytekniske L.", der vel med Feje maa kunne kaldes et Akademi, dels i „den Soroffe Læreanstalt", hvilket ogsaa hores, og ligesaa godt kunde man vist sige „Knnstlareanstalt", „Kadetlareanstalt", „Landvcesenslcxreanstalt" eller „landbusholdelig Lcrreanstalt" osv. Ordet er saa let og, om man saa maa sige, i Udtalen sammensmeltende, at det synes at fortjene al Anbefaling, iscer da der synes at vise sig en Tendens i Sproget til at optage det. Det kan ogsaa give et ret bekvemt Tillcegsord i lcvreanstaltlig. I Lighed hermed maatte en Dannelsesanstalt kunne trcede istcdetfor Ordet Seminarium; „Pastoralseminariet" blev da: „den præstelige, geistlige Dannelsesanstalt", „Skolelærer-, pcedagogiff Seminarium": „Daunelsesanstalt for Skolelærere, Skolemand, Ungdomsledere", eller „ungdomsledelig Dannelsesanstalt" osv.