Frc >n »> cd c Universiteter. l. Fortsatte Cfterretninger om Universitetet i Kiel. der siden den i Uarbogen for 1843 meddelte Beretning om dette Universitet er foregaaet en betydelig Forbedring af dets okonomiske Stilling, bor en Efterretning herom og Fortsættelse af hm Beretning ikke her savnes, saa meget mindre som ogsaa det Kjobenhavnsie Universitets Forfatning i Mellemtiden er bragt paa en ny og fastere Fod ved Normalreglementet af 1814, og en Sammenligning mellem begge Universiteter saaledes nu har en fastere Basis end dengang. Det Rielske Universitet har nemlig nu ogsaa faaet sit Normalreglement ved kongelig Resolution af 15de Decb. 1845, hvorved tillige dets Indtægter ele forøgede med den betydelige Sum af 7200 rb. aarlig, hvormed det fra ^inanstrue allernaadigst bevilgede Tilskud er forhojet, nemlig fra 66000 til 7.5200 rb. ^>selge Budgettet for 1846 er derhos for dette Aar tilstaaet en noget storre Sum, uemlig 73800 rb. Zfolge det ny Normalreglement har derefter Universitetet folgende ^n'.tcrgter. 1. af Finanskassen: Ordinarinm........... 6,200 rb. Extraordinarinm ....... 6000 2. Den akademiske Fiskns' egne Jndtcrgter. Disse ere de samme som i Aarb. 1843 S. 203 ere anforte under 2 , 3 k. og k., 4a., k. og e. De opgives alle med de samme Belob som paa det anforte Sted, alene med Undtagelse afNr. 2, Kapitalrenter, der ere stegne fra 3074 rb. 13 sk. til 3975 rb. 25 sk., idet Kapitalen. med Indbegreb af de sst. omtalte 16000 rb., og foruden 2<>0 ^ Nationalbankaktier, nu (i 1845) udgjor 99381 rb. 32 st. L.cnne raste Tilvcrrt af Kapitalen skyldes dels Besparelser af de beregnede Udgifter (alene af Finansernes Tilskud besparedes i 1813 5365 rb. 4 sk., i I8tt 4600 rb.), dels den betydelige Jndtcegt af Apothekerpnvllegier. der ud^ gjorde, istedetfor de kalkulerede 800 rb., i 1813 <300 ^ , rb.; herved er det bleven muligt, i forstncrvnte Aar at afbetale .>000 rb., som skyldtes for det naturhistoriske og anatomiske Museums fygning, og desuagtet at forege Kapitalen, i 1844 at gjore frugtbringende et ^>e- lob af 13034 rb. 64 st. Samtlige disse Jndtcrgter beregnes saaledes l ^ Budgettet for 1816 til 5287 rb. 25 sk., men i Normalreglementet til. . 3. Bibliothekets og forstjellige Stiftelsers egne Jndtcrgter. Disse ere de samme som i Aarb. 1843 S. 201 anforcs under 5 a og b, 6, 7, 8 k og o, 9 a, d, o og 6. De ere ligeledes alle opforte med samme Belob som der, ene med Undtagelse as Nr. 6 og 8 » , nemlig Renterne af det philologiske og det Schaosiste stipendiums Kapi- taler, der ere ubetydeligt forhojede vcert. De opfores tilsammen i Budgettet for 1816 med 5188 rb. 4^ st., 5500 _ men i Normalreglementet med................-........— og efter det sidstnævnte er saaledes hele Universitetets Zudtcegt . . 84000 rb. (efter Budgettet for 1846 84575 rb. 70 sk.) -) Denne Bencrvnelse sees ikke nu at have videre Betydning, da der ikke lcrngere i Anvendel- sen gjsreS nogen Forstjel mellem begge Summer. 248 Aarbog s°r 1St5^ Dct bemcrrkes, at samtlige Universitetets og dermed forbundne Stiftelsers Kapitaler ved Udgangen af 1844 udgjorde Universitetets egen................................9938! rb. 32 si. (foruden de 200 rb. i Bankaktier). Bibliothekcts......................................3520 — - - Det philologifle Stipendiums....................2240 — - - — Richardtske — ....................3200 — - - — Schassiske — ....................»0400 — - - Konviktoriikassens................................24800 — . - 113541 rb. 32W. hvoraf Renten altsaa er 5711 rb. 62Z si. Derimod skyldtes bort til samme Tid: af Universitetet til Skolebogtrpkkeriet og -Boghandelen.... 5280 rb. - Bibliotheket til den forrige Vejfond............ 1000 — 6280 rb. Udgifterne cre i Normalreglementet bestemte saaledes som folgende Dversigt ud- viser, ved hvilken Sammenligning ere anforte i Parenthes de efter Budgettet for 1844 bestemte respektive Tal: 4. Gager. ii. for 34 (30) Professorer......... (12120 rb. - si.) 50000 rb. !>. — Lektorer og andre Lccrere...... ( 2924 — - -) 3084 — c. — andre Embedsmcrnd og Betjente . . ( 8307 — 19 -) 8384 — 2. Samlinger og Instituter. a. Bibliotheket. . . (3230 rb. 7? si.) 4200 rb. K. Den botaniske Have......(1396 — 64 - ) 1600 — c. Det homiletisie Seminarium. . ( 153 — 57 - ) 200 — ,1. Anatomien ... ( 660 — - -) 1300 — «. dct naturhistoriske Musceum. ... ( 600 — - ^) 1200 — f. det kemiske Appa- rat ....... ( 600 — - -) 800 — S. den phpsiske Sam- ling ......( 350 — ' -) 800 — I>. Mpnt- og Kunst- samlingen ... ( 278 — 70 -) 300 — tilsammen - ( 7269 — 76 -) 10100 — 3. Understøttelser for de Studerende .... ( 5439 — 25 -) 5462 — 4. Blandede Udgifter . ............ ( 9746 — 13 -) 6670 — deriblandt til Bygningsudgifter, Skatter, Auditoriers Opvarming og Belysning (2560 rb.) 2640 rb., til Skrifters Trykning, Hojtideligheder, uforandret 400 rb., til Porto og Skrivmaterialier m. m. ligeledes 180 rb., Resten til overordentlige og blandede Ud- gifter, navnligen Kriminaludgifter, Rejsepenge til Professorer der indkaldes fra Udlandet, Understottelse til Privatdocenter. —--- Summa Udgift (75806 rb. 37 si.) 84000 rb. Man seer, at det er iscrr i Henseende til Professorernes Antal og Gagering og i Henseende til Samlinger og Znstirnter, at der er vuudet ved den forogede Zndtcrgt, hvorimod de ovrige Poster ere omtrent forblevne uforandrede, den sidste endog be- tydeligt nedsat, rimeligvis som Folge af den bedre ordnede Fordeling. Angaaende selve Universitetslærernes Antal og Sagering bestemmer det ny Normalreglement folgende: Det theologist'e Fakultet faaer 5 Professorer, nemlig: I i den systematiske, 1 i den eregetiske, 2 i den historiske, 1 i den praktifle Theologi. ' Gagerne ere 1 paa 2000 rb., 2 paa 1600 rb., I paa 1400 rb., I paa < 1200 rb., tilsammen........................... <80v) rb. Gagerne ester Budgettet for 1816 cre 6800 rb. Det retsvidenskabelige Fakultet 6 Lccrere, nemlig: 1 i tysk Privatret, med Indbegreb af den tyske Nct6» og Statshistorie, 2 i den romerske Ret, __ 7800 rb. Fremmede Universiteter. 24!) Fra forrige Tide 7800 rb. ! i CivilproeeS og Vejledning til Nctspraris, l i Rctsphilosophi, Kirkeret, Kriminalret og Kriminalproees, I i fcrdrelandst Privatret og fcedrelandfl Retshistorie. Gagerne ere 1 paa 2l>00 rb., 2 paa 1600 rb., 1 paa 1100 rb., l paa 1200 rb., 1 paa 1000 rb., tilsammen................. 8800 — efter Budgettet for 1816 10200 rb. Det lcrgevidens?abelige Fakultet faaer k Lccrere, nemlig: 1 i Encyklopædi og Lcegevidenstabens Historie, de pharmaecvtifle Viden. staber og Lcege-Formularer, t i almindelig Pathologi og Therapi samt Semiotik og Dicctetik, I i speciel Pathologi og Therapi, de mc»lioina foiensii- vedkommende Videnflaber og medicinsk Klinik, I i kirurgiske Videnskaber og kirurgisk Klinik, I i anatomiske og physiologiste Videnflaber, I i Fodselsvidenflaben og samme vedkommende Klinik. Gagerne ere 1 paa 1800 rb., I paa 1400 rb., 1 paa 1200 rb., 2 paa 1000 rb-, 1 paa 800 rb>, tilsammen.................. 7200 — ester Budgettet for 1816 7520 rb. Det philosophiske Fakultet faaer 17 Professorer i 3 Afdelinger*), nemlig i den philosophift'-philologist'e Afecling folgende: 1 i theoretifl og praktisk Philosophi, t i Philosophi og philosophifle Bividenflaber, I i den klassiske Philologi med de dertil horende Videnflaber, 1 i den klassiske Philologi med Arkccologi, t i den orientalske Philologi, t i det tyste Sprog, Oldsager og Literatur, 1 i det danske og nordiske Sprog, Oldsager og Litcratur. Gagerne ere ! paa 20l>0 rb., 2 paa 1600 rb., 1 paa 1100 rb., 2 paa 1200 rb., 1 paa 1000 rb., tilsammen ................. 10000 efter Budgettet for 1846 10210 rb. i den l)isrorisk-statsVidens?abelige Afdeling folgende 5: t i Literamrhistorie, Bogkundstab, forbundet med Bibliothekar-Embedet, 2 i Historie, t i almindelig og fcedrelandfl Statistik, samt de til Nattonalokononnen henhorende Videnflaber, 1 i Statsvidenskaberne. Gagerne ere 1 paa 2000 rb., 1 paa 1600 rb., 1 paa 1100 rb., 1 paa 1200 rb., 1 paa 1000 rb., ialt..........................................^ ester Budgettet for 1846 7100 rb. ___ 41000 rb. ') Ligesom ved flere fremmede Universiteter, navnligen de belgiske og s. ar ske, det vi kalde det philosophifle Fakultet er oplost i to Fakulteter, laculte «Ios lettie^ og titeulte ties science«, saaledes sces ikke rettere, end at de ovenfor nocvnte tre Afdelinger af det philoi^phiste fa- kultet med fuld Berettigelse kunde ophsjes til ligesaa mange selvstcrndige Fakulteter, maa- ste dog helst med en noget modificeret Kombination, saaledes at t. den natvviden- siabelige Afdeling gik over til det juridiske Fakultet som et rets - og ftatsvldenflabcligt, og det philosophifle Fakultet iovrigt oplostes i et egentlig philosophifl eller historifl-philosophlfl, et philologifl og et naturvidenskabeligt eller mathematisk-naturvidenskabeligt. -'--an kunde da uden Vanskelighed opstille et helt System af saavidt Udg. fljonner scerdclc>. trccffende og til hverandre svarende danste Benævnelser for samtlige fakulteter, naar man nemlig oversatte „Theologi" og „theologisk" ved G ud s vid en sk ab og gudsvidenflabclig, »Philologi" ved Sprogvidenskab og „Philosophi ved Grundvldenjkab, et der synes aldeles udtommende og syldestgjorende at maatte kunne udtrykke det samme som hint fremmede, hvad enten man vil betragte Philosophien som den lidenskab der sogcr at trcenge ind til de overste Grunde for al Viden, ^ller som den der er at ansce som '"ind- volden for alle Videnflaber, og som henter sit Stof fra og begrunder fine Resultater paa ^^Aldelis'overensstemmende med de saaledes soreflaaede danfle Benccvnelscr, kunde man udentvivl ligesaa trcrffende og i Tanken fuldkommen korrekt astose de fremmede Ord Po- lyteknik oa polyteknisk (eller Tyskernes Gewcrbcwissenschaften) ved de danfle Bru"°"id°»skab °g dru„s.idc»dc«-r»-S An. vendelse'paa de forfljcllige Ncrringsbrug, eller den Ide som just ligger til Grund tor hine fremmede Ord. t) Det er bekjendt at den asdode Bornemann benyttede sig af Udtrykket: Retsvidenskabens G rund- loer e. hvilket vel falder sammen >^d dens Philosophi- 350 A årbog for 1815. Fra forrige Sive 41000 rb. i den mathematis^-naturvidenskabelige Afveling folgende 5: I i Mathcmatik, I i Kemi mcd denS Bividenstaber, samt Mineralogi, Geologi, Gcog- nosi, Physifl Gegrafi, 1 i Physik mcd derhen horende Videnssaber, 1 i Naturhistorie, isoer Zoologi, I i Botanik. Gagerne ere I paa 2000 rb., I paa 1600 rb., 2 paa 1200 rb., ! paa 1000 rb., ialt............................... 7000 — efter Budgettet for 1846 6960 rb. Til disse Gager kommer endnu til Gagetillceg i alle Fakulteter..... 2000 — for 1816 880 rb. Tilsammen 50000 rb. i Budgettet for 1816 er ligeledes opfort 50000 rb. Ved at sammenholde de saaledes normerede Gager med Gagerne efter det kjoben- havnske Universitets Normalreglement (se Aarb. f. 18-14), vil man finde, at Gagerne cre fordelte saaledes: i Kiel 5 paa 2000 rb. i Kjobenhavn 3 paa 2000 rb.. 4 paa 2200 rb., 2 paa 2400 rb., t paa 2600 rb., ialt 13 paa 2000 til 2600 rb. - — I paa 1800 rb.. 8 paa 1600 rb. - — 5 paa 1800 rb., 4 paa 1600 rb. - — 5 — 1400 — 8 — 1200 — - — 6 ^ 1400 —, 7 — 1200 — - —- t> — 1000 —, I — 800 — - — 2 — 1000 —, I — 800 — 3 paa tilsammen 2400 rb. eg 1 paa 600 rb. - — til Gagetillceg ialt 2000 rb. - til Huslejeportioner 2400 rb., til crtraordincrre Docenter og Gagetilloeg indtil 8000 rb. Fremdeles anvendes: . , til det theologifle Fakultet i Kiel 7800 rb., i Kjobenhavn 9200 rb. —- — retsvtdenskabel. — - — 8800 — - 9200 --lcegevidenstabel.--— 7200 — - — 12600 --philosophifie — - —24200 - - ^ 37000 — i Kiel 48000 rb., i Kbhavn. 68000 rb. de to sidstnævnte Fakulteter have i Kiel resp. 6 og 17 Docenter, i Kjobenhavn derimod 10 og 22, hvorimod det retsvidenskabelige har slere i Kiel, nemlig (i, medens ^.heolo- gernes Antal ester begge Normalreglementer er lige. Z Henseende til de enkelte Lcerefag bemcerkes folgende indbyrdes Ufvigcher. I Kiel er den praktiske Theologi henlagt til en af Docenterne i fakulteter, medens den i Kjobenhavn er henvist til pastoralleminariet alene, der udenfor Universitetets Fouds er normeret med 1400 rb., medens der dog i Kiel tillige er et homiletisk Seminarium, som blandt de scrrstilte Iuftituter er normeret med 200 rb. I den romerske Ret ere i Kiel 2 Docenter, i Kjobenhavn kun 1. . . . Z Kiel ere ingen sceregne Professorater i Astronomi eller Mineralogi, hmltet sidste Fag er henlagt dels under Kemien, dels under Naturhistorien, ligeM litt lom i Aisthetik, og der er i Historien en Docent mindre end i Kjobenhavn, nemlig ^ for 3. Paa den anden Side har Kiel 2 Professorater i Statistik, NatlottaMononn og Statsvidenskaber, medens Kjobenhavn kun har 1, og eu egeu Professor : ^iteratur- historie m. v., hvilket Professorat tvertimod ved det Kjobeuhavnske Normalreglement her blev aflagt. Endelig maa bemcerkes, at i Kiel ere normerede to lelvMu>.ige pro- fessorater i tyst, samt i danst og nordisk, Sprog, Literatur og Oldsager, af bmlte l.erunod i Kjobenhavn det forstnoevnte kun er Gjenstand for en Docentpost, det ftoitn^vnte ^alene omfatter det nordiske, ikke det danske Sprog, der saaledes her egentlig irte docere^. ^ <>folae begge Normalreglementer er Totalndgiften for Unwer^tctet l Kiel, Ml oven anfort, 84000 rb., for det Kjobenhavnfie 124500 rb. Men herved maa dog bemcerkes, at i sidstnævnte Sum ikke er indbefattet, saaledes lom l den forstncrvnte, hvad der anvendes til direkte eller indirekte Understottelser for de Studerende, hvilket l Kjobenhavn er Gjenstand for et fcerflilt, nemlig Kommuuitetets, Budget. Tilder man denne Post, som i Kommunitetets Budget for 1846 (under Nr. 1 <)opfores mec 15364 rb. 70 st., stiger Totalsummen i Kjobenhavn til hennnod 140000 rb. Men paa den anden Side bliver denne Forogelse dog balanceret derved, nt det Kjobenhavnstc Fremmede Universiteter. 251 Normalreglement indbefatter omtrent rn lignende Sum til Fordebogs- og Kontorud- gifter, der ikke findes paa det Kielfle, som dog igjen har en steregen Udgift af 4(XX) rb. til en Kurator. Vil mau iovrigt, i Sammenligningen med det Kielste, beregne det Aj x. Tilfceldige Jndtcegter . 6500 — - - 4500 — - - 150 — - - . - 17750 — 81 - 6. Tilsind eller Godtgjorelfe af Finanokasfen ^ 33 - 32 - 10815 — 58 Universitetet..........^d. ^ sk. Kommunitetet......... ^ Sumina 203326 rb. >7 sk-') sidste ,84^ ialt rb. «!8 sk. ^44 - 1!>7Z0U - - ^4.t - IN3208 - l^', ^ -4^ - - N. ..4^ — 1U405'- -71 ^ 252 Aårbog for 1845. II. Data til at begrunde en Sammenligning mellem Fædrelandets og Udlandets Universiteter. (Fortsættelse fra forr. Aarg.) 3. Oversigt over Forelæsningerne ved nogle fremmede Universiteter. En Sammenligning i Henseende til Antallet af holdte Forelæsninger og Vvelser og det dertil anvendte ugentlige Timeantal blev allerede i Aarb. f. 18-13 (S. 220) anstillet mellem Universiteterne i Kiel og Kjobenhavn. Denne Sammenlig- ning er her udvidet til et storre Antal af fremmede Universiteter, nemlig 10 tyste, det Kieler og det norske Universitet, hvilke paa nedenstaaende Tabel ere sammenstillede med Kjobenhavn. Det samme Resultat som viste sig paa det anforte Sted bliver her 1 storre Udstrækning bekrcrstet, idet man vil finde, at Kjobenhavn, forsaavidt dets indre Virksomhed af de opstillede Tal kan bedommes, staaer tilbage for samtlige de anforte tyste Universiteter, de mindste ikke nndtagne, medens de storre af dem have udfoldet en langt storre Virksomhed, navnligen to af dem, Halle og Bonn, omtrent dobbelt saa stor, to andre, Berlin og Leipsig, resp. mellem tre og fire Gange cg henimod tre Gange saa stor som vort Universitet. Dette synes saa meget mere paasaldende som, ester hvad i Aarbogens forr. Aarg. blev oplyst, de pekuniære Midler som anvendes paa Universitetet i Berlin neppe ere storre end i Kjobenhavn, ialtsald ikke betydeligt, me- dens de her langt overstige dem der anvendes ved de fleste andre af de anforte Univer- siteter. At der holdes flere Forelæsninger ved de tyste, end ved det Kjobenhavnfte Uni- versitet, har nu vel for eu Del sin Grund i den der indforte Indretning med Privat- docenter; men dette forklarer laugtfra ikke Tingen tilstrækkeligt; thi nagtet hin Indret- ning ikke saaledes finder Sted her, er desuagtet Antallet af de Docenter i Kjobenhavn hvis Virksomhed i det paagjeldende Semester udtrykkes i Tabelleu — med Iudbegreb af Docenterne ved den polytekniske Lcereanstalt, ved Pastoralseminariet, Hospitalslægerne og en enkelt Privatdocent, hvilke alle ere regnede med, omtrent 50 — dels storre end ved de fleste af de anforte fremmede Universiteter, som dog have flere Forelæsninger, dels ingenlunde i det Forhold mindre som man efter det mindre Antal af Forelæsnin- ger skulde kunne slutte. Derimod viser Tabellen, at det norske Universitet i den omhandlede Henseende igjen staaer langt tilbage for Kjobenhavn, da Forelæsningernes og Timernes Antal kun er omtrent det Halve mod her, og det uagtet dog Docenternes Antal er i et storre For- hold, nemlig omtrent som 30 mod 50. Det bemcrrkes, at Forstjellen mellem Angivelsen for Kjobenhavn i 1843 og paa Tabellen her nedenfor ligger i at den polytekniske Lcrreanstalt ikke dengang blev regnet med, saaledes som her eV steet (dog med Undtagelse af Tegneovelserne og øvelserne i Værkstederne), idet de ovrige Forelcrsniuger ere fordelte mellem Mathematik, Natur- videnskaber og Brugsvidenstaber (Teknologi og Maskinlage); fradrages Anstalten, som paa Tabellen er antydet, udkommer omtreut det samme Antal som i 1843. Ligeledes er paa Tabellen antydet, at ved Universitetet Gripsvalde, hvor Tallene ellers vilde voere noget mindre end i Kjobenhavn, bliver det modsatte T'.lfcrldet naar det med samme forbundne Statshnsholdnings- og Landvcefens-Akademi Eldena regnes med. Angivelserne ere for samtlige tyste Universiteter tagne af Hallische allg. Lit. Aei- tnng og gjelde for Sommersemestret 1845; for Krijtiania af norske Univ. o. '^k. Ann. 2 R. 3 B. S. 555 ff. og gjelder for forste Semester af 1844, ligesom den indeholder de i dette Semester virkelig holdte, ikke, som for alle de ovrige, de anmeldte Forelæsninger og Vvelser, hvilke ikke i hint Skrift anfores. Klassifika- tionen af Videnskabsfagene er laant af den angivne Kilde. Fremmede Universiteter. 253 (Oversigt over Antallet af Forelæsninger og Dvelser ved Rjobenhavns, Riels og 11 frennnede Universiteter i Sommerseniestret 184-5. Berlin. Halle, Konigsberg. Gripsvalde. Leipsig. Rostock. Fore- ugent- flaber. Fore- Fore- ugent- Fore- ugent- Fore- ugent- Fore- ugent- læs- lige lces- læs- lige læs- lige læs- lige lcrs- lige ninger, Timer, ninger. ninger- Timer, ninger- Timer. ninger. Timer. ninger. Timer. Gudsvidenstab .... 34 115 39 21 66 20 57 50 148 19 71 Netsvidenstab..... 5t 170 30 20 86 15 62 50 196 16 87 Lægevidenskab..... 88 297 24 21 93 22 68 66 230 28 95 Grundvidenstab .... 32 100 20 5 18 12 34 13 43 10 33 Mathematik og Astro- 16 nomi . ....... 14 42 8 4 12 4 11 4 12 5 Naturvidenskaber . . . 40 127 30 19 62 12 32 16 94 9 32 Stats-, Kamcral- og Brugsvidenskaber . . 18 60 4 8 25 4 6 14 37 2 6 Historie og Geografi . 13 31 4 9 26 4 11 7 19 7 23 Sproglige Videnskaber. 52 136 32 31 70 13 29 50 114 18 54 Kunstlcrre og Kunsthi- 30 storie m. v.*) .... 11 8 9 18 - 5 10 Tilsammen ...... 356 1111 199 147 476 106 308 275 901 114 417 Hertil ved Gripsvalde Akademiet Eldena. . 23 33 129 341 ») Herved sorstaaes kun de egentlige Forelæsninger eller mere videnffabelige Dvelser. ikke Wvelserne i Rid- ning. Fa'gten, Dands. Musik og Tegning, hvilke ikke ere optagne l Tabellen; hvorimod ved de svnge Videnflaber under Forelæsningerne ogsaa ere indbefattede øvelser. «, Fakulteter og Viden- flaber. Gicss«n. Bonn. Tybin- gen- Erlan- gen. Kiel. Kjobenhavn. Kristiania- Iste StM. tS44. Fore- læs- ninger ugent- lige Timer, Fore- læs- ninger, Fore- las- ninger. Fore- læs- ninger, Fore- læs- ninger. ugent- lige Timer. Fore- la's- ninger. ugent- lige Timer Fore- læs- ninger, ugent- liae Timer. Gudsvidenstab: evangelist...... katholfl....... Retsvidenskab..... Lægevidenskab..... Grundvidenskab .... Mathematik og Astro- nomi ....... . Naturvidenskaber. . . . Stats-, Kameral- og Brugsvidenstaber . . Historie og Geografi . Sproglige Vidcnstabek. 16 19 17 43 14 11 22 14 3 22 59 54 88 152 37 37 140 43 9 63 19 18 36 43 12 11 26 8 14 41 18 13 18 39 6 7 6 II 6 18 14-) 2U 35 11 2 12 6 4 16 17 22 28 7 3 17 6 9 22 52 88 89 21 10 50 21 26 49 16 11 28 7 7 21 2") 5 14 48 30 69 18 26 74 12 12 31 5 8 12 1 5 9 2 13 18 26 37 6 15 30 - 5) 4 32 Tilsammen....... Fradrages i Kbhvn den polytekniske Lærean- stalt ......... 181 662 228 142 120 131 406 III 12 320 60 55 168 99 260 ->D,s.d.n «... o.«-, °- '')Nde?7d7tt7Semester netop ingen statsokonomifle Forelæsninger boldres. ere hertil blot regnede de Fakultets Forelæsninger. 251 Aavbog for 1815. Z Forbindelse med foranstaaende Oversigt er det anseet rigtigt at meddele selve Fortegnelserne over Forelæsninger og Ovelser ved nogle af de anforte Universite- ter, saavidt Rummet tillader, hvortil ere valgte de der Mes mest at maatte have in- teresse, nemlig det storste, Derlin, det mindste, Gripsvalde, og et af de mellemlig- gende, Halle. Ved Gripsvalde er medoptaget Landvcesensakademiet Eldena, hvilket for Vjeblikket her turde have en scerlig Interesse, med Hensyn til den meget omtalte Op- rettelse af et lignende Institut ved Soro Akademi. I. Fortegnelse over Forelæsningerne ved Lrederik-Vilhelms-Universitetet i Verlm « l Soinmerhalvaaret 1845 (fra 7de Apr. til 15de August.) Gudsvidenskab (Gottesgelahrtheit). Theologist Encyklopædi og Methodologi, 2T. off. Pr.') Piper: Indledning til det G. T. 5 T. pr. Pr. Uhlemann; 'Aobs Bog 5 T- pr. ^r. Hengstenberg; samme, 5 T. pr. Pr. Vatke; Psalmerne, 5T. pr. Pr. Benary; Histone af Guds Niqe under dct G. T. (unter dem A. B.) 5 T. pr. Pr. Hengstenberg; Vvelser l at forklare dct G. T-, 1 T.off. Pr. Benary; et Konvcrsatorium til at forklare de mes- sianste Bevissteder, 2 T. off. Pr. Uhlemann; Indledning til det N. T., 5 T. pr. l^io.Crd- kam; Markus' Evangelium under Sammenligning med Matthcrus' og Lukas', 5 T. pr. Pr. Twesten; Fortolkning af Brevet til Hebrcrerne og et katholst eller nogle mmdre Pau- linske Brcvc, 6 T. pr. Pr. Neander; de mindre Paulinske Breve, 5 T. pr. Pr. Vatke; Apostelen Paulus' Lcrre I T. off. Sm.; Fortolkning af fyriffe Kirkestribenter 2 T. off. Pr. Hengstenberg; Kirkehistoriens forste Del k T. pr. Pr. Neander; Kirkehistoriens anden Del 5 T. pr. Pr. Piper; over Kirkehistoriens anden Del fra Gregor VII. til den nyeste Tid 5T. pr. I^!o. Iacobi; ovcr samme, fra Gregor VII til vor Tid 5 T-'pr. I^io. Reu- ter; det 18de oa 19de Aarhundredes Kirkehistorie 2 T. u. B. I^>o. Iaeobi; ovcr Kristen- dommens Ildbredelses Historie 1 T. u. B. I^>o. Crbkam; Fortsoettelse af ogmehistonen 2 T. off. Pr. Neander; Historie af den nyere Theologi IT. u. B. Reuter; kirke- og dogmehistoriste Repetitorier pr. I^io. Facobi; et Repetitorium over Kirke- og Dogmebistone i det latinske Sprog tilbyder prtss. I/.°. Chlebus; Sm. 4 T. pr. over Evropas kirkelige Statistik; Sm. 1 T. u. B. ct Konvcrsatorium over Sporgsmaalc af den kirkelige stati- stik; et dogmatist-historist Konvcrsatorium 1 cllcr 2 T. Pr. Ncandcr; kristelig Dogmatik »> T. pr. Pr. Marhcinckc; ?cercn om Kirken 2 T. off. Pr. Twesten; Sm. 6 T. pr. over den svmbolste og polemiske Theologi; almindelig praktist Theologi og Katcketik 4 pr. pi- Strauss; Homiletik 2 T. off. Pr. Theremin; homiletiste Mvelser om Mandagen off. Pr. Strauss; Vvelserne i sit homiletiste Selstab vedbliver Pr. Theremin prtss. og u. B. Retsvidenskab (Recbtsgelahrtheit). Retsvidenstabens Eneyklopcrdi og Methodologi lcrser Pr. Rostell 3 T., !>>-. Colmann 4 T-, v,-. Haberlin 2 T., vi-, ^hermg 2 T. ; Naturret eller Retsgrundlcrren (Rechtsphilosophie) 2 T. Pr. Heydemann; over Romerrettens Karakter » T. u. B. vr. Ihering; Romerrettens Historie indtil ^ustuuan Pr. Rudorff 4 v,-. Schmidt 4 T-, vi-. Ihering 4 T.; Romerrettens Institutioner tilligemed Retsinstitutern^s og Retskildernes Historie 4 T. Pr. Puchta; Romerrettens Lnstltutioner og Oldsager 5^. ve. Schmidt; Pandekter og Arveret 6 T. Pr. Rudorff; Pandekter 6 T. Pr. Dlrk,cn. Arveret Sin. 2 T., 4 T. v>. Schmidt; Forklaring af vanskelige Steder af Pandektcriie, 1 T. off. Pr. Rudorff; ct Pandektrepetitorium med praktiske og eregetifle Ovelser 4 v^. Ihering; Kirkeret 4 T. Pr. Stahl; LEgteflabSret 2 T. off. Sm.; over evangelist Kirkeforfatning 1 T. off. Pr. Rostell; tyst Rigs- og Retshistorie ^ Lancizolle 5 T.. v.-. Colmann 4 T., v--. Haberlin 4 T.; ovcr dcn tyste Rigsforfatnmg og dens sit,le Skjcebner 1 T. off. Pr. Laneizolle; Sachsenspiegel forklarer v--. Colmann 1 T. u. tyst Privatret med Lens- og Handelsret 5 T. Pr. Homeyer; Bonderet ! T- ost- evropceist, iscrrdeleshed tyst, Statsret. 5 T. Pr. Heffter; tyst Statsret samt Pnvat yrst rer (Privatfurstenrecht), med Hensyn paa de andre evropceiste Stater, 4 T. Pr. ^ Statsret og Privatt'yrsteret 4 Dage Pr. Richthofen, samme Dage v.-. Colmann , tyst Vtai. ret, med scerdeles Hensyn til de nyere Forfatningsakler (Versassungsulkundu), g P fyrsteret 4 T. v>. Haberlin; over de tyste Landstcrnder Pr. Richthofen I T. ^ ^m- holder Ovelser og Samtaler (Besprechungen) over tyst offentlig og Pnvatre ^nOns- dagen off.; dct tyste Forbunds Historie og offentlige Net, I T- " ^crUn Kriminalret lcrser Pr. Heydemann 4 T., v>-. Gneist 4 T-' vi-. Bciucr, nyere Logivninger, 5 T.; Kriminalproees 2 T. vr. Gneist; almindelig Civ^ ^ Pr. ^efft'er; preussist Civilproees IT. off. Sm.; almindelig og^premslst Clviln>.ccs 4^. v,-. Gneist; romerst Civil- og Kriminalproees 1 T. ^ Sm-, over ^ctter^ Offentlighed og Mundtlighed, Cm. 1 T. u. B.; preussist Landret )r. >eydemann. »)T- betyder ugentlige Timer, off. offentlig. Pr. Professor, vr- pnv^t, prtss. privatissime. u. B- uden Betaling (unentgeldlick)! G. T. og T. gamle og "9 det er muliat, vel ")Her som flere Steder er ikke angivet Timeantallet men kun Dagen l^°n^e"dv>. ^ z-.i. endog rime''at. at der »..»>.S 2 men det er , 'aadann. T.lfalde un r g"c^°r I. . de enkelte fcrlde hvor Timeantallet ikk^ er angivet, er det ovenfor > Tabellen a.tid aniaget sor . Fremmede Universiteter. 255 udvalgte Afsnit (Lehren) og Stridssporgsmaale af den preussiske Net, Sm. I T. off., fransk Civilret 5 T. Pc. v. Daniels; udvalgte Afsnit as den franske Rets Historie, Sm. 2 T. off.; evropcrist Folkeret, Pr. Heffter 4 T., Pr. Rostell 4 T., vi-. Colmann 4 T., v,-. Habcrlin 4 T.; Repetitorier og Examinatorier tilbyde vr. Kohlstock og vr. Schmidt. Lcegevidenskab (Heilkunde). Lcrgevidenstabens Eneyklopccdi og Methodologi 2 T. Pr. Hcckcr; over mcdicinst Geografi og unge Lcrger og Naturforskeres Rejfer, 1 T. u. B. v>. Jsen- see; Lcrgevidenstabens npere Historie, 4 T. pr. Pr. Hecker; den almindelige Anatomi, eller Beskrivelse af Vcrvene i det menneskelige Legeme, 2 T. pr. I)--. Simon; sammenlignende Anatomi 4 T. pr. Pr.^Muller; Osteologi, 3 T. pr. Pr. Schlemm; Sandseorgancrnes Anatomi, Sm. 2 T. off.; pathologisk Anatomi, 3 T. pr. Pr. Muller; pathologist-anato- miste Ovelser tilbyder Pr. Froriep prtss.; medieinst Naturhistorie, oplyst ved Demonstra- tioner, 5 T. pr. Pr. Schultz; almindelig Physiologi, 6 T. pr. Pr. Horkel; speciel Physio- logi med Erperimenter paa Dyr, 5 T. pr. Pr. Muller; Mennestets Physiologi, oplyst ved Erperimenter paa Dyr, 6 T. pr. Pr. Schultz; Generationens Physiologi, l T. off. Pr. Muller; den finere sammenlignende Physiologi af Jnfusorierne, Entozoerne og de vanske- ligere iagttageligc Former af andre udvalgte Dyrklasser, 1 T. off. Pr. Ehrenberg; Sm. er ikke utilbojelig til pr. at lede Ovelser i Brugen af Mikroskopet med Hensyn til Physio- logien; medicinsk Botanik og Plantephysiologi, oplyst ved mikroskopiske Iagttagelser og De- monstrationer paa levende Planter, 6T. pr. Pr. Schultz; Sm. anstiller om Sondagen off. botaniske Erkursioner; ovcr den organiske Naturs Philosophi, Sm. 1 T. off.; Lcrrcn om Lågemidlerne, 6 T. pr. Pr. Mitscherlich; over Vegetabiliernes lcrgende Krcrfter ialminde- lighed og de vegetabilske Gifter, I T. off. Pr. Link; over de opvcrkkende Lcrgcmidler 2T. off. Pr. Mitscherlich; ovcr den Forandring som gjcrrede berusende Vcedsker lide naar de udsattes sor en hojere Varmegrad, off. Pr. Kranichfeld; de crgte Grundsætninger for den pragmatiste^Lcegcvidenstab sremscrtter og oplyser ved Samtaler 1 T. off. Pr. Reich; den almindelige og specielle Nceepterkunst, 2 T. pr. Pr. Casper; de til disse Forelæsninger horende praktist-pharmacevtiste Vielser og Repetitioner i Materia medika og Dosislcrre fortsattes, som sccdvanligt, i scrrskilte Timer; Semiotik, 3 T. pr. Pr. Eck; almindelig Dicrtetik 3 T. off. Pr. Ideler; almindelig Pathologi 4 T. pr. Pr. Hecker; almindelig Pathologi med oplysende Demonstrationer, iscrr mikroskopiske, 4 T. pr. v,-. Simon; spe- ciel Pathologi, 4 T. pr. Pr. Horn; almindelig Therapi, 3 T. pr. Pr. Eck; speciel Patho- logi i Forbindelse med Therapi, 6 T. pr. Pr. Reich; samme, 6 T. pr. vr. Dann; over Homoopathi og Allopathi, t T. off. Pr. Schultz; den almindelige og specielle Pathologi og Therapi af Sindssygdommene, 2 T. off. Pr. Horn; Lcrrcn om det indre Menneskes eller Sjcrlens og Sindets Sygdomme, 4 T. pr. Pr. Kranichfeld; over Hofteledsygdommene vil Pr. Froriep tale off. om Onsdagen og Loverdagen; over de syfilitiske og Hudsyg- dommenes Diagnose og Kur laser vi'. Jsensee pr. OnSd., og oplyser samme, som hidtil om Sondagen, paa Syge i sin Klinik; ovcr de Nysodtes Sygdomme, vi-. Ebert t T. u. B.; over det kvindelige Kjons Sygdomme med praktiske Ovelser Syge, Sm. 3 T. pr.; almindelig og speciel Kirurgi, 4 T. pr. Pr. Iungken; samme, Pr. Dieffenbach 5 T. pr.; samme, vr. Ascherson 6 T. pr.; samme, vr. Grase 4 T. pr.; Kirurgi foredrager og oplyser ved pathologisk-anatomiske Demonstrationer 4 T. pr. Pr. Froriep; Kirurgi 6 T. pr. Pr. Troschcl; kirurgisk Diagnostik som Gjenstand for erannnatoriske Samtaler (Be- fprechungen), 2 T. u. B. vi-. Bohm; om det menneskelige Legemes Beskadigelser, 2 T. off. Pr. Junglen; Lcrrcn om Saarene, 1 T. off. Pr. Dieffenbach; Operationslcrre Sm. 5 T. pr.; samme, vr. Bohm 4 T. pr.; Sm. leder Operattonsovelser paa Lig 4 T.; den kirurgiste Forbindingslcrre, 3 T. pr. Pr. Troschcl; Tandlcrgevidenstaben, 2 T. u. B. v,-. Grcife; almindelig og speciel Ojenlcrgevidenskab, 4 T. pr. vi-. Angelstein; samme 4 T. pr. vr. Grase; praktiske Ojenlcrge-Ovclfer leder fremdeles Pr. Kranichfeld i sit ophthal- miatrisk-polykliniske Privatinstitut, 6 T. pr.; Lcrrcn om de vigtigste Ojenoperationer og deres Efterbehandling, l T. u. B. vr. Angelstein; til et praktisk Kursus i samtlige Vjen- operationer tilbyder Sm. sig prtss.; Fodselslcrren som Videnstab og Kunst foredrager l 5 T. pr. Pr. Schmidt; theoretisk og praktisk Fodfelsvidenskab, forbundet med et Nepetitonnm, pr. 4 T. Pr. Busch; Fodselshjelpcns Thcori og Praris, 4 T. pr. vr. Wilde; Fodsels- lceren, med Anvisning til alle Fodselshjelpcns Operationer paa Fantomet og i Forbindelse med konversatorist-repetitoriste Ovelser, vi-. Scholler pr. 5 T.; til et Kursus i Fodsclv- hjelpens Operationer med Ovelser paa Fantomet tilbyder sig prtss. Pr. -^>nsch; det samme ligeledes vr. Scholler prtss.; Repetitorier i Fodselshjelpen, iscrr i sammes Operationer, »NI'K Dl-. Wilde prtss.; den medicinsk-kliniskc Undcrvisning l Universitetets kongl. polykliniste Institut lederpr. T. Pr. Nomberg; de kliniste mcdicinst- kirurgiste Ovelser i det klinist-ambulatoriste institut i Universitets-Klinikum ets ^'kalc lcdcr Pr. Trustcdt pr. 4 T ' de mcdicinst-klinisteOvelser i Cbarito-Sygehnset sortscrtter Pr. Wolff pr. 6 G.; medieinst-kliniste Ovelser fortscetter Pr. Wagner daglig paa scrdvanlig Maade; de kliniste Ovelser i Charito-Sygehuseks Afdeling for syge Born leder A Barez 4 G. Pr.; Kliniken for Kirurgi og Olklllcrgcvidenstab i dct klinist-kiiurgiste og ophthalmia- triste Institut i Charit6-Sygchufet ligeledes Pr. Iungken 6G. pr.; de kirurglst- og ophtal- miatrist-kliniste Ovelser i Universitetets kongl.klimst-kirurgiste institut ligeledes Pr. Dieffen- bach 4 G pr - de obstctricisk-kliniste Ovelser i den kongl. FodselSstiftelse ved Universitetet og i den obstetricifle Polyklinik, Pr. Busch 4 G- pr.; FodselehjclMimken i FodscWiflelfen L5ti Aarbog for 1815. 1 Charite'en leder Pr. Schmidt 3 G- pr. og desuden ved forefaldende Fodfler; Klunken for syfilitiske Sygdomme i Charlie-Sygehuset fortsatter Pr. Schmidt 2 G. pr.; de kliniske Ovelser paa Sindssyge leder Pr. Jdeler pr. 2 G. ug.; Retslagevidenflab for Lage- og Zietsstuderende laser Pr. Wagner pr. 3 Timer; samme, for Jurister og Lager, Pr. Casper 3 T. pr.; samme med praktiske Ovelser 3 T. pr. vi-. Nicolai; det medicinske Politi 1 T. off. Pr. Wagner; militcer StatSlagemiddellare (Staalsarzneykunde) pr. t T. Ur. Ascherson; praktiske øvelser i Jnstitutet for StatSlcegemiddellcere fortscetter Pr. Wagner 2 T. pr.; praktiske retslagevidenflabelige Ovelser, med Undersogelser paa Levende og Dode i det bervarende retslige Stads-Physikats Omraade, Pr. Casper 2 T. pr.; over Humani- tetsanstalter i vor Tid 1 T. off. Pr. Schmidt; theoretisk og praktifl Dyrlagevidenflab for Kameralister og Landmand (Oekonomen) 4 T. pr. vi-. Neckleben; Laren om samtlige Husdyrs Sygdomme i Forbindelse med Veterinar-Politi, Sm. 3 T. pr. Grundvidenskaber. Methoden af det akademiste Studium 1 T. off. vi-. Helfferich; Logik og Grundvidenskabernes Eneyklopcedi -1 T. pr. Pr. Micbelet; Logik og Philosophiens En- cyklopadi, 4 T. pr. Pr. Vencke; Logik med Hensyn til sit Skrift l.Logische Untersnchungen" Pr. Trendelenburg 4 T: pr.; Logik og Metaphysik 5 T. pr. Pr. Gabler; Logik og Meta- physik med sårdeles Hensyn til de betydeligste celdre og nyere Systemer, 4 T. pr. Pr. Werder; Logik og Metaphysik 4 T. pr. vi-. George; Metaphysik og Logik med Hensyn til de vigtigste' philosophiske Systemer, 4 T. pr. v.. Helfferich; Psykologi, 4 T. pr. Or. George; prakiifl Philosophi, d. e. Retsphilosophi og Ethik samt Politik, 5 T. pr. Pr. Gabler; Naturret eller Retsphilosophi, Pr. Henning 4 T. pr. i Forbindelse med et Kon- versatorium til fri Deltagelse for Tilhorere; Naturret 4 T. pr. vi-. Kahle; Padagogik og Didaktik, 4 T. pr. Pr. Beneke; Mythologiens Philosophi, 3 T. pr. vi-. Schelling; samme 4 T. Pr. Stnhr; en almindelig Indledning til Historiens Philosophi, med Hensyn paa de nyere sociale Theorier, 2 T. u. B. vr. Althaus; Historiens Philosophi, 4 T. pr. vi-. Helfferich; Philosophiens almindelige Historie, 4 T. pr. v,-. Helfferich, 3 T. pr. Pr. Gruppe, 4 T. pr. v,'. George, 4 T. pr. vi-. Althaus, 5 T. pr. vi-. Glaser; Historie og Kritik af de nyeste philosophiske Systemer siden Kant, 4 T. pr. Pr. Trendelenburg; Moral- philosophiens (Ethikens og Retsphilosopbiens) Historie, 4 T. pr. vi-. Glaser; over Prm- ciperne for al Viden og Videnskab, (des Missens und der Wissenschast) efter de Gamle, I T. u. B. o,-. Marcker; over Prineipet for det Onde og den menneskelige Frihed, ester de Gamle, Sm. 2 T. pr.; en kritisk Fremstilling af det Kantisie System, ! T. off. Pr. Beneke; Sckleiermachers og Hegels philosophiste Systemer udvikler i 2 T. u. B. vi-. George; over Aristoteles' Republik t T. u. B. vi-. Glaser; et philosophifl Konversa- torium i Forbindelse med sine Forelæsninger over thcoretifl og praktifl Philosophi holder Pr. Gabler 1 G. ug.; Ledelsen af de philophifle Ovelser i sit Konversatorium fortscetter Sm. off. om Mandagen; i de philosophiske Ovelser lader Pr. Trendelenburg forklare Aristoteles' Kategorier/ off. om Onsdagen; et philosophifl Konversatorium og Disputa- torium holder Pr. Michelet off. om Onsdagen. Mathematlste Videnskaber. Begyndelsesgrundene til den analytiske Geometri, 5 T .pr. Pr. Dirksen; analytisk Geometri med Indbegreb af Keglesnittene, 4 T. pr. Pr. Gruson; Op- lysning om de nyeste Methoder as den'synthetifle Geometri, tilligemed dens Anvendelse paa mangehaande Opgaver, 2 T. pr. Pr. Steiner; geometriske Ovelser Sm. off. om Loverdagen; Theori af Tallene, 4 T. pr. Pr. Lejeune-Diricl>let; Sm. giver off. om Lover- dagen nogle Anvendelser af Integralregningen paa Taltheorien; Algebra og det Endeliges Analyse, 3 T. pr. Pr. Ohm; Algebra og Indledning til det Uendeliges Analyse 3 T. pr. vn. Iaeobi; Lceren om de hojere Ligninger, 2 T. off. Pr. Ohm; Differens- (Diffe- renzen-) og Differentialregning, 5 T. pr. Pr. Dirksen; over Differentialligningernes In- tegration, Sm. l T. off.; Fundamenterne af de elliptiske Funktioners Theon, 3 T. pr. v,-. Faeobi; den hojere Kalkul vi-. Lubbe prtss.; Sm. tilbyder PrivatWma over for- skellige Grene af Mathematiken; spharifl Astronomi, med sardeles Hensyn paa nogle af de fortrinligste astronomiske Instrumenter, 4 T. pr. Pr. Encke. Naturvidenskaber. Physik og Kemi oplyste ved Forsog, som Hjelpemiddel (Anleltung) for medieinfl-kirurgifle Studier, 2 T. pr. Pr. Turte; Erperimentalphysik, 6 T. pr. Pr. Smn- barth, 4 T. pr. Pr- Dove; Lyspolarisarionens Phanomener fremstiller, og deres mathe- matifle Forklaring foredrager, Pr. A. Erman ost. om Torsdagen; Lceren om Varinen, de empiriske Love for de thermifle og thermoelektriste Phanomener, med Hensyn paa den^heon, at Varmen er det ene Betingende for alle Repulsioner, foredrager Pr. P. Erman 3^. off.; over Elektrifitet, Magnetisme, Elektromagnetisme og Magnctoelektrisitet, I T. pr. Pr. Dove; Galvanismens Theori forklarer Pr. Magnus off. om Torsdagen; phystkalfle Kollokvia leder Sm. prtss.; Forelæsninger og praktifle Ovelser i geografiske, magnetiske og meteorologiske Sted- bestemmelser, iscer for videnskabelige Rejsende, 3 T. pr. Pr. A. Erman; Erperunentalkcmi, 2. pr. Pr. Mitschcrlich; den kvalitative Del af den analytiske Kemi, 3 T. pr. Pr. Rose; organist Kemi, med sårdeles Hensyn paa Pharmaci, Sm. pr. 6 bi. ug.; Hylognost, eller Hovedlaren af sit paa Pagetan-Dualismus grundede System af Kemien, foredrager v,'. Wuttig 2 T. pr.; kcmWanalytifle Ovelser holder vi-. Rammelsberg daglig prtss. l stt Laboratorium; Sm. giver daglig prtss. i sit Laboratorium Anvlsmng til Udforelfeu^ af kcmiste Erperimenter; et Kollokvium over enkelte Dele af den theoretiste Kemi holder ^m. I G- ug. u. B.; over Fordoverfladens kemiske Sammenfatning og Forandring laser Pr. Mitscherlicb off. om Loverdagen; physikalfl Geografi, 2 T. off. Pr. Poggendorff; Indled- ning til den medicinske Klimatologi, 3 T- pr. v.-. Schultz; over Gavnligheden for Hel- Fremmede Universiteter. 257 breden af Italiens, fornemmelig Roms og Neapels, Klima, Sm. 2 ?. pr.; Naturhistorie, 5 T. pr. Pr. Link; almindelig Zoologi, hver Dag pr. Pr. Lichtenstein; Zoologi -I T. pr. Entomologi, 2 T. off. Pr. Klug, 1 T. off. Pr. Erichson; VkolluflerneS Naturhistorie, 2 T. u. B. v>. Troschel; zoologiste Ovelser, iscer i at bestemme Dyr, under ^enyttelse afLiteraturen, foranstalter Sm. 2 G. pr.; almindelig Anatomi eller Lcrren om ^crvene, 2 T. pr. I>>. Schultz; Begyndelsesgrundene af Botaniken tilligemed Forklaring af Plantcfamilicrne, 5 ?. pr. Pr. Kuuth; botaniske Demonstrationer holder Sm. Tirsdag og fredag, pr.; botaniske Erkursioner leder Sm. om Sondagen off.; theoretifk og praktisk Botanik med Demonstrationer, 6 T. Pr. Link; Sm. leder 'om Lovervagen de botaniske Erkursioner; Mineralogi, 6 T. pr. Pr. Weiss; Eraminationsovelser over Mineralogi an- stiller Sm. pr. Onsdag og Loverdag; Forsteningslcrre, 3 T. pr. I),-. Beyrich; Geognosi, 4 T. pr. Pr. Rose; almindelig Geognosi, med Demonstrationer i det mineralogifle Mu- sceum, 4 T. pr. vi. Girard; Sm. I G. ug. u. B. over det nordlige Tysklands Geog- nosi, i Forbindelse med en Erkursion til Harzen i Pintseferien; over Slesiens Geognosi, 1 T. u. B. vi-. Beprich; geognostifle og petresaktologiste Dvelfer holder v^. Girarv pr. i 2 T. Stars- Rameral- or, Drugsvidenskaber (Gewerbewss.). Statsvidenskab, eller Politik, Diplomati og Polttividenftab, 4 T. pr. Pr. Riedel; Statsret og Politik, eller historist og statistisk Forklaring over den nccrvcrrende Forfatning og Forvaltning af Evropas vigtigste Stater, 5 T. pr. Pr. Donniges; en Oversigt over Oldtidens og Middelalderens Stats- ret og Politik, 2 T. off. Pr. Hirfch; Politividenflab, 4 T. pr. Pr. Dieteriei; Satshus- holdning (Staatswirthschast) eller Nationalokonomi, Sm. pr. 4 T.; Nationalokonomi eller almindelig Statshusholdningslcere, tilligemed en Historie af Videnskaben, Pr. Helwing 4 T. pr.; Nationalokonomi og Næringsvejenes Politi (Wirthschaftspolizei) 5 T. pr. Pr. Donniges; Historie og Kritik af de nationalokonomiste Systemer, tilligemed Droftclse af nationalokonomiste Sporgsmaale, Sm. I T. off. i Finansvidenflab, Pr. Henning 4 T. pr. i Forbindelse med et Konversatorium til fri Deltagelse for Tilhorere; Finansvidenflab eller anvendt Statshusholdningslcere med forudstikket historist Indledning, 4 T. pr. Pr. Hel- wing; Finansvidenflab med Sammenligning af de vigtigste evropcriste Staters finansielle Tilstande, 5 T. pr. Pr. Donniges; Privatissima over samtlige Stats- og Kameralviden- staber tilbyder Pr. Helwing; kameralististe Ovelser og Foredrag holder Pr. Dieteriei off. om Mand.; Landhnsholdningslcere for Kameralister og Landmcend 3 T. pr. Pr. Storig; Havedyrkning, Sm- 2 T. off.; Teknologi oplyst ved Forfog og Erkurfioner i de hervcrrende Fabriker, Pr. Magnus 5 T. pr.; kemisk Fabriklcere 4 T. pr. vi. Wnttig; Statik, Me- kanik og Maskinlage, med scrrdeles Hensyn paa Konstruktionen og Sammensætningen af Mastindelene, oplyst ved Modeller, 2 T. pr. vi. Rust. Historie og Geografi. Over Asiens Ethnografi og Historie, 2 T. off. Pr. Muller; de gamle Grcrkeres Historie, 4 T. pr. v>. V. A. Schmidt; nyere Historie, fra det 16de Aar- hundrede af. Pr. Ranmer 4 T. pr.; det I8ve Aarhundredes Historie, 2 T. pr. vi-. Alx. Schmidt; vor Tids Historie fra Aaret 1815 af, 4 T. pr. Pr. Ranke; den preussiste Stats Historie under den store Kurfyrste, 1 T. off. Pr. Helwing; over den preussiste Stats verdenshistoriske Betydning, I T. off. Pr. Stuhr; Englands nyere Historie, 3 T. pr. Pr. Gelzer; historiske Ovelser anstiller Pr. Ranke off.; Hinduernes Tidsregning, 3 T. off. Pr. Jdeler; Heraldiken og dens Vigtighed for Historien, 2 T. u. V. v>. Kohne, nnmis- matiste og heraldiske Vvelser, Sm. n. B.; Asieits Geografi, 4 T. pr. Pr. Muller. Runstlocre og Runstkistorte. Wfthetik pr. 4 T. Pr. Hotho; Kunstens Arkceologi, pr. 4 T. Pr. Panofka; de tegnende Kunsters Arkceologi, pr. 4 T. Pr. Toelken; grcrst Kunsthistorie, 4 T. pr. Pr. Gerhard; i eneyklopcedist Form vil Pr. Waagen foredrage Bygningskunstens, Billedhuggeriets og Maleriets Historie, fra Begyndelsen af disse Kunster indtil det ^8de Aarhundrede, med Fremlcrggelse af Afbildninger og Omkringforen i de forstjellige offent- lige og private Samlinger, 3 T. pr.; udvalgte grceste Kunst-Mindesmcerker forklarer Pr. Panofka 1 T. off.; over Vasebilleder i det kongl. Mnscrum, I T. off. Pr. Gerhard; over Italien med Hensyn paa Mindesmærkerne af de bildende Kunster, fornemmelig fra Middel- alderen, med Indbegreb af Arkitekturen, I T off. Pr. Waagen; det 2det Kursus as den musikalske Komposition (Formlcrre, Sangkomposition, Figural- og Fugesats) foredrager Pr. Marr efter 2den Del as sin Lcerebog 4 T. pr.; Sm. leder 2 G. ug. det akademiske Kors Ovelse i Sang; Rhetorik Or-. Marcker efter sin Bog: „die Willcnssreyhcit im Staats- verband" tilligemed praktiske Ovelser, 2 T. u. B. Sproglige Videnskaber og Skribenters Forklaring. Begyndelsesgrundene til det kine- siske Sprog, 3 T. pr. Pr. Schott; Sm. Grammatiken af Kinas nuvcrrendc Beherskeres fra Tungnsien stammende Sprog, 3 T. pr; over Central Asiens Beboeres Literaturer, som hos os indbefattes under Navnet „Tartarer" lcrser Sm. off. 1 T-; Sanstrit-Grammatik. Vr. Bopp 3 T. pr.; Sm. forklarer Kalidasas Nalodaya, 2 T. off.; Sanskrit og Pr-lkrit lcrrer v.. A. Benary prtsf.; hebraist Grammatik, Pr. F. Benary 4 T. pr.; Begyndelses- grundene til de kaldceiste, syriske og samaritanske Sprog, Pr. Petermann 4 T. pr.; den syriske Literaturs Historie, Sm. pr. 3T-; koptist Grammatik, pr. 4 T. Pr. Schwartze; over de cegyptiste og koptiste Sprogs Slcegtstab med de semitiste, Sm. I T. off.; de koptifl- memphitifle Psalmer vil Sm. forklare og paa Forlangende lade forklare, 4 T. pr.; For- klaring af KofegartenS arabiske Krestomathi, I T. off. Pr. Petermann; den klassiske Phtlo- logi's Eneyklopcrdi og Methodologi, 4 T. pr. Pr. Bockli; grcrst Mythologi, 4 T. pr. Pr. Gerhard; Grcekernes og Romernes Metrik, pr. 4 T. v,-. Geppert; over Gråkernes og Universitetets Aarbog, 1845. ^7 A)8 Aarbog for 1845. andre Oldtidens Folks Palaografi, om Loverd. u. B. v^. Kohne; Homers Jliade forkla- rer Pr. Franz 4 T. pr.; Pindars olympiste og Pythifle SejerSsange, Pr. Bockh 4 T. pr ; Platons Kratylos forklarer Pr. Heyse og udvikler tillige de gamle Grundforskeres (Philosopbers) Anstuelser om Sprogets Vasen, 2 T. off.; ZEschines's Tale mod Ktcsipbon forklarer Pr, Bekker 2 T. off.; romerske Oldsager med Hensyn paa Historien oplyser vi-. Kohne ved Hjelp af Mynterne og andre til deres Forklaring vigtige Kunstmindesmarker, pr 4 T.; romersk Literatnrhistorie foredrager Pr. Zumpt 4 T- med et Disputatorium over lamme Gjenstand, om Mandagen prtss. og u. B.; Plautus' Kurkulio forklarer Gcppcrt ^ u B ' Horatses Satirer, Pr. Zumpt pr. 4 T.; Horatses ais poetiea, Pr. Toelken off7'Onsdag'; Properts' Elegier Pr. Lachmann pr. 3 T.; Taeitus' Historieboger, ester forudskikket'Indledning over Taeitus' Liv, Aand og Kunst, vi-. A. Benary pr.; de philo- logiste Disputereovelser fortsætter Pr. Franz off. om Loverdagen; Samme larer det ny. araste Sprog prtss.; Begyndelsesgrundene til den tyste Grammatik foredrager Pr. Lach. inann 5 T. pr.; tyst Grammatik, v--. F. Grimm 3 T. pr.; historist (geschichtkche) og sammenlignende tyst Sproglare tilligemed Forklaring af Notkers gammelhojtyste Over- sattelse af Boethius, Pr. v. d. Hagen 2 T. off.; Middelalderens Oldsager, isser Tysker- nes Sm 3 T. pr.; den nyere tyste Literaturs Historie, off. 2 T. Pr. Gelzer; Historien af det aammeltyste Epos foredrager 0,-. V. Grimm og forklarer tillige Digtet om Gud- run 3 T pr.; Niebelunger-Sangen forklarer Pr. v. d. Hagen 3 T. pr.; et Kursus l det italienske Sprog foranstalter Lektor Fabbrueei pr. 2 G. ug.; over Dantes Levnet, L.:d og Vcer^er laser Pr. Huber 2 T. off.; i at forklare Tassos befriede Jerusalem vedbliver Lekwr Fabbrueei, off. 3 T.; et eller to Skuespil af Calde^on forklarer Lektor Franeeson 2 T off ' et Kursus i det engelske Sprog, ester Lloyds engelske Grammatik, foranstalter vektor Solly 2 T. pr.; Shakespeares Hamlet forklarer Pr. Huber pr. 2 T.; ligeledes ^eklor Solly om Loverdagen off. paa Engelsk; Privatissima i Fransk, Italiensk og Spansk tilbyder Lektor Franeeson; Privatissima i Italiensk og Fransk tilbyder Lektor Fabbruccl; lige- ledes i Engelsk Lektor Solly; slavist sammenlignende Grammatik lcrrer vr. Cybulski 3 T. vr.' over de aldste slaviske Sprogmindesmærker, Sm. n. B- 2 G. ug. Lenemssvclser. Undervisning i Fagten, Voltigeren, ligeledes i de almindelige Lcgemssvclser, faavel for mere Dvede som for Begyndere i såregne Afdelinger giver Universitetets Mgtc- larer Eiselen; Danskundervisning, Univ. Dandselarer Hagemeister; i Ridning, Unw. Staldmester Furstenberg, som desuden om Loverdagen holder Foredrag over Hestens Qssem'lme^rde Anstalter. Det kongl. Bibliothek samt Univers. Bibliothckct ere hver Dag ' aabne til de Studerendes Brug. — Observatoriet, dcn botaniske Have, det anatomiske, -ootomiske og zoologiske Mnsauin, Mineraliekabinettet, Samlingen af kirurgiske -.Mstrmnen- ter oa Bandager, den pharmakologiste Samling, Kunstmuseet, Samlingen af Gibsafstob- ninaer osv. blive benyttede ved Forelæsningerne og kunne besoges af de studerende, der melde sig paa det behorige Sted. — De eregetiske Ovelier i det theologiste seminarium leder med Hensm. paa det N. T. Pr. Twesten. m. H. P. det G. T. Pr. Hengstenberg, de kirke- oa dogmehistoriste Pr. Neander. — For Studlet af Medlem og Kirurgi bestaae begge de medicinst-kirurgistc polykliniste A^^ den ene i Umversitetsbygnlngcn, den anden i Universitetsklinikumets Lokale, Klintten sor Kirurgi og DMagevidenstab l sidst- navnte Lokale, Universitetets obstetrieiste Klinikum med den dermed forbundne FodselsMpS Polyklinik, oa de til Universitetet horende kliniske Anstalter i Eharite-^ygchnset, nemlig >. en medieinste Klinik til praktisk Studium sor promoverende Lager, den medicinske Klinik til praktisk Studium sor ikkepromoverende Lager og Saarlager. den kirurgiske og opcmtwe Klinik, Klintten for Ojenlagevidenskab og Uddannelse af Hienlager, Klintten for Behand- ling af syfilitiske Syge, Kliniken for Fodselshjelp og Behandling as Barselkoner og m,- sodte Born. og Klintten sor Behandling af syge Born; endelig Znsnute sor dcprak-ste Ovelser i Nctslagevidenflaben i Ehant6-Sygehuset, om hvilke alles Benyttelse og .edel,. det Fornodne er bemarket ved Anmeldelsen af Forelasmngernc. — I det.ph lo oglstc se- minarium vil Pr. Bockh lade Medlemmerne forklare Eunpides IphMnw i Uulu, ^g s^ m sædvanligt lede de ovrige Ovelser 2 G. ug.; Pr. Lachmann vil 2 G. ug. lade Med- lemmerne forklare Horatses Oder. ? ^ortennelse over Forelæsninger og øvelser ved det kongl. forenede Freder,ks- liniversltet Halle-Vittenderg i Sommerkalvaaret 1845, og de dervceren^ offentlig.. akademiske Anstalter. Almindelin Indledning. Over det akademiske Studium, Pr. Erdmann. . . ^ Tdeoloni. Theologist Eneyklopadi og Mcthodologi Pr. Tholuck. ^^ledmng til det ( - Skrifter Pr. Gucrike; bibelsk Arkaologi cllcr Oldsager og Religion,, stikke hos >>cb>ac m ^ de ovrige i dcn hcllige Skrift omtalte Folk; bibelst Geografi med en udforlig Be- strivelse af Jerusalem, Pr. Nodiger. Indledning til bct N.T. s kanoniske og apokrvnstc Skrifter, Pr^Niemeier. Dct N. T.'s Hcrmcncvtik, Pr.Fntzsche Eregetiste Forelasmng r over det G. T.'s Skrifter: Genesis, N--. Arnold; Fob. Pr. Hupseld, ^esaias, Pr. ^odigir Psalmerne, 0^. Haarbrucker. Det hebraiske Sprogs Bygnmg og kaldaist Grammatik, Pi. ^uv^ld Historist-philosophifl Udvikling af den mesfianste Ide hos Hebracrnc. vl-. Haar. brucker. Eregctiste Forelæsninger over det N. T.: de synoptiske Evangeliet og Fremmede Universiteter. 259 prakenen, Pr. Tholuck; Brevene til Romerne og Hebrcrerne, ligeledes Petri og Iudcr Breve, Pr. Wegscheider; Brevet til Romerne paa Latin, tilligemed Repetitorium over de vigtigere og vanskeligere Steder. Pr. Dahne; Pauli og Iakobi Lcrrebegreber i Forbindelse mcd Forklaring over Jakobi Brev, Pr. Tholuck; Vvelser i dct N. T.'s Fortolkning. Pr. Fritzsche. Kirkehistorie indtil Gregor VII. Pr. Dahne; kristelig Arkceologi, Pr. Gucrickc; Dogmehistorie, Pr. Muller; symbolsk Thcologi, Pr. Thilo og ^.io. Schwartz; over de symbolske Bogers Anseelse og Brug, Pr. Thilo; over Theologiens nuvccrende Tilstand, I^io. Schwartz; Eraminatorium over Kirkehistorie, Pr. Dahne. Dogmatik, Pr. Fritzsche; kristelig Ethik Pr. Wegscheider; Eraminatorium over Dogmatik, Pr. Fritzsche. Den anden Del af den praktiske Theologi og den kirkelige Veltalenheds Historie, Pr. Muller; Hoinile- tik og dens Historie, saavelsom Kirkesangens Thcori og Historie, Pr. Marks; Kateketik, Pr. Franke. Det homiletiske Selstabs Vvelser, Pr. Muller; kateketifle Vvelser, Pr. Franke. I det kongl. theologiste Seminarium Vvelser i den gammeltestamentlige Klasse, Pr. Hupseld; i den nytestamentlige Pr. Wegscheider; i den historiske, Pr. Thilo; i den dogmatiske, Pr. Tholuck; i dcn homilctiske, Pr. Marks; i den kateketiske, Pr. Fritzsche. Retsvidenskab. Encyklopædi og Methodologi af den hele Retsvidenskab, Pr. Henke. Institu- tioner og Romerrettens Historie, Pr. Witte; samme to Forelæsninger, men soerstilte, i»>^. Psotenhauer. Pandekt-Net; Pandekt-Arveret; eregetiste Vvelser, Pr. Kcllcr; et Civilprakti- kum, Pr. Witte. Over Staternes Oprindelse og Grund (Ursprung u. Grund d. Staaten); evropaist Folkeret; tvst Statsret, Pr. Wippermann. Tyst Stats- og Retshistorie, Pr. Goschen. Tyst Privatret; Handelsret, Pr. Dieck. Preussisk Privatret; preussisk Arveret, Pr. Witte; Lensret, Pr. Dieck. Fortolkning as Sachsenspiegel ; Kirkeret, Pr. Goschen. Almindelig og preussisk Kriminalret, Pr. Henke. Almindelig Eivilproces, v>>'. Eckenberg og Mutter. 'Romersk Civilproces Pr. Witte. Kriminalproccs Pr. Henke. Udvalgte As- snit (Lehren) af den almindelige og preussiske Kriminalret mcd Hensyn til interessante Kriminaltilscclde, !>>-. Muller. Romersk Civilproces I)--. Psotenhauer. Retslccgevidenskab v,-. Krahmer. Eraminatorier tilbyde Prr. Dieck, Henke, v,',-. Eckenberg og Muller. Lægevidenskab. Lcegevidenstabens Encyklopcedi og Methodologi, Pr. Friedlander. Lceren om Knokler og Baand (Banderlehre) Pr. d'Alton. Anthropologi, Krabmer. Pbysio- logi gjennem Demonstrationer og Forsog Pr. d'Alton. Generationens Physiologi; Phyftoio- giens Fremstridt i de sidste 20 Aar, Pr. Volkmann. Eraminatorium og Nepetttonum over dcn hclc Anatomi; mikroskopiske Vvelser og Demonstrationer, Pr. d'Alton. Lanen om Lågemidlerne, !)>'. Krahmer. Reeepterknnst; Kollokvier over Lcegcmiddcllccren og øvel- ser i Foreskrivning af Legemidler, Pr. Friedlander. Almindelig Patbologi, ^i. ^olkinann. Eraminatorium over Gjenstande henhorende til Sygdommenes Hn.one og ^cldrcrcl'c, forste Del af dcn specielle Pathologi og Therapi og de gastriske Organers Pathologi og Therapi, Pr. Krukenberg. Akiurgi; over enkelte Vjensygdomme, lamt^. lenopenitionn i Forbindelse med Vvelser paa Dyreojne, Pr. Blasius. Fodselshielpens ^heon; Eraimna- torium over FodselSbjelpens Operationer, mcd Vvclscr paa fantomet; ovei Cftnbyi^N'. og Navlestrengens Sygdomme, Pr. Hohl. Netslagevidensiab, v>'. K^ dervisning: mcdicinsi Klinik, Pr. Krukenberg; kirurgist og ophthaliniatrist Klinik, ).r. ^'la- siuS; Klinik over Fodselshjelp, Pr. Hohl. ^ ^ Grlindvldensb'aber. Indledning til Philosophien, s>i-. Weissenborn. (.nevklopedi og ..ie- thodologi, Pr. Gerlach. Philosopbiens almindel-ge Hlitone, Pr. Schaller; den nverc Philosophi's Historie, Pr. Ulrici; Philosopbiens Historie indtll Kant; de nyere pbilesei 'urt. Systemers Historie fra Kant af, Kuhn. Logik; Metaphysik. Pr. Gerlach, .ogck og Metapbysik. Pr. Sckaller og O.. Weissenborn, den Sidste giver som Anhang et enc - klopcrdist Overblik af Philosopbiens Historie. Psykologi, Pr. Erdmann. Prolcgomcna t.l Ethiken, Pr. Schaller; Rcligionspbilosophi og komparativ Religions crre, Pr. Erdmann. En Indledning til Politikens og Historiens Philosophi; Natur- og Folkeret, Pr Hinnchs Retsphilofopbi , I'.. Eisenhart. Msthetik, Prr. Gruber og Hinnchs. Et DisPutatonu.. over den Kantiste Kritik af den rene Fornuft, U?. Kuhn. sveller for „kcdlcmmniit. » det kongl. pcedagogiste Seminarium, Pr. Niemeyer. Ma.k-ma.lk ?i°rlsake foredrag ^ Geometri, Pr. Gartz. Indledning til Analysis og anali'ti.k itkaink, P;. ^..hi - ^7 de Irnmmc Overflader ->f and-n Grad. Slan! °g D.ffc.-nlml^gn g. S?I>-rris! o., lheorist Mronomi. Pr. R-fenderg-r. Dvelser for Medl >. nierne af Seminariet for Mathcmatik og samltlg- ^alniv.dcnsialer. ar ^ Na,m?."enirZer"og Tek.wlotti. E-P..imenta..Pb°fiI. Pr Pr. S.einberg. ten organisk- K-n,i'S alnnndel.ge Del. Erv-rt,n-nt.l.»-m m-d gimS kemiske D-I. Pr. Mar»and. alnnnw.g Erx-runeMal K-n,.. Pr. ^ t-rn- -f dcn fln.siol-gisk- j>-mi. Pr. W^chand Dvelfcr i de. kemiske Ladorarorinm. Pr. .>archand, fnaknsk ^ ^ Strindera i sit Laboratorium; Repetitorier og EraMinatonei M- De vbvsikalike Ovelscr for Medlemmerne af Seminariet for Matbematik og lammge ^ca- wrviWer l?der P^. Schweigger de kennste Proff. Marchand og ^ i dct vhysikalste Selstab , t»>. Hankel. Mineralogi; Forsteningslceie, ^.rmon ttattonei Na v-l- Min-ra oaiws G for M-dl-mmernc gf det mathematrst > natarr.denskabel.ge Semv Pr! Germar. Batamk. i Zorbindelfe med Den,ons.rgtt°nn ^ Grcrsscrncs Familie, Pr. Schlcchtcndal; cvcr de ofsiclnelle Planter, botamste CUuiUoner 260 Aårbog for 1815. og Demonstrationer, vi-. Sprengel; de botaniske Ovelser i Seminariet for samtlige Natur- videnskaber leder Pr. Schlechtendal. Almindelig Zoologi Pr. Burmeister og I>,-. Buhle; Husdyrenes Naturhistorie v>. Buhle; over Menneskets Naturhistorie Pr. Burmeister; Sm. leder de zoologiske Ovelser i Seminariet for Mathematik og samtlige Naturvidenskaber. Teknologi med Evkursioner o--. Bnhle; Teknologi, iscer dens mekaniske Del. v«-. Hankel. Repetitorier over samtlige Naturhistoriens Dele holder vi-. Sprengel. Stats- og Ixamcralvidenskaber. De politiske Videnskabers Encyklopædi; Finansvidenssab, Pr. Elselen; en historist Indledning til den preussiske Stats- og Forvaltningsret Or. Ei- senhart. økonomiens Encyklopædi I),-. Buhle. Historijke Videnskaber. Deu gamle Historie Pr. Duncker; Historie af det tyste Folk og Rige Pr. Leo; over Reformations-Tidsalderens Historie Pr. Duncker. Den preussiske Stats Statistik Pr. Eiselen. Sprogvidenskab. Latinsk Grammatik Pr. Pott; romersk Literaturhistorie Pr. Bernhardy; Hi- storie af Veltalenheden hos Gråkerne og Romerne Pr. Raabe; Historie af Gymnastiken og Agonistiken vr. Krause. Af de groeske Skribenter fortolker Prof. Meier Aristophanes' „Froer" og oplyser derved de sceniske Oldsager og Historien af den komiske Poesi hos Grcekerne; Pr. Bernhardy lader i det philologisse Seminarium forklare Sophokles' ,.Tra- chinierinderne". Af latinske Skribenter forklarer Pr. Raabe Horats' Digtekunst og Seku- larsang, Pr. Bernhardy Taeitus' Annaler, og Pr. Meier lader i det philologiske Semina- rium forklare Varro's Boger Ilnxua, 1-Umk. Over de samothraciske Mysterier i For- holdet til den groeske og romerske Literatur lceser Pr. Schweigger. Et latinss Disputa- torium i konversatorisk Form holder V>. Kranse. I det kongl. philologisse Seminarinin oves Alumnerne i at interpretere, disputere, tale og skrive Latin af Prr. Meier og Bern- Hardy; den forste lader (som oven anfort) forklare Varro's Bgg. l. lat., den sidste Sophokles' Trachinierinder. Pr. Ross vil med allerhojeste Tilladelse fortscette sine viden- skabelige Rejser. Angaaende de Forelcesninger som gaae ud paa Fortolkning af gammel- testamentlige Skrifter, bibelsk Geografi og Arkoeologi, se oven under Theologi. — Arabis? Grammatik, V>-. Arnold; Pr. Rodiger leder i sit orientalske Selskab de arabiske Ovelser og underviser i det cethiopiske Sprog; Mohammeds Levnet fortcrller v>. Haarbriicker. Det indisse Digt Nalas forklarer Pr. Pott. Det angelsaksiske Sprogs Grammatik foredrager Pr. Leo og lader sine Tilhorere fortolke Stykker af sin angelsaksiske Lcesebog. Den tysse Literaturs Historie foredrager vr. Sommer og forbinder dermed Fortolkning af Prover af crldre Poesi; Faust-Sagaens Historie, med scerdeles Hensyn til den Gothefle Faust, fortcrller Sm.; ligeledes leder han Ovelser i sit tysse Selskab. En Sammenligning af de romanske Sprog giver Pr. Pott; Elementerne af den italienske Grammatik Pr. Blåne; nogle Styk- ker af Moliere forklarer Sm.; i Portugisisk, Spansk og Engelsk underviser Lektor Hofr. Hollmann; Sm. holder Ovelser i at tale Latin og Italiensk, og er derhos villig til et Privatissimum over Begyndelsesgrundene af Hebraisk. Privatissima over det franske og engelske Sprog holder 0?. Stoeger. - Skjsnne Runster. Arkceologi eller Historie af de bildende Kunster og gamle Mindesmærker, fornemmelig hos Grcrkerue og Romerne, vi'. Kranse; over Historien af den kirkelig-kriste- lige Kunst siden det !«>de Aarhundrede holder Pr. Ulriei en offentlig Forelæsning; Theori og Historie af Malerkunsten Pr. Weise; Sm. foranstalter praktiske Ovelser i Perspektivet. Kirkemusikens Historie oplyser Musikdirektor vi. Naue; Sm. uuderviser i Kirkesang; Generalbas foredrager Sm. og tilbyder desuden Privatundervisning i Musik. Theoretisk og praktisk Undervisning i Tegning og Maling giver den akad. Tegnelærer Herschel. Gymnastiske Runster. Ridekunst, Staldmester Andre; Fcrgtekunst, Fcegtemester Lobeling; Dands, Dandsemester Wehrhahn. Offentlige akademiske Anstalter. I. Seminarier. Det theologiste nnder Overopsigt af det thcologifle Fakultet; de eregetiske Ovelser i det G. T. leder Pr. Hupfeld, i det N. T. Pr. Wegscheider, de kirke- og dogmehistoriske Pr. Thilo, de dogmatisse og ethisse Pr. ?lw- luck, de praktisse Prr. Marks og Fritzsche; b. det pædagogiske under Pr. Niemeyers Sty- relse; c. det philologisse under Styrelse af Prr. Meier og Bernhardy; 6. for Mathe- matik og samtlige Naturvidenskaber under Ledelse af Prr. Scbweigger, Germar, Nosen- berger, v. Schlechtendal, Sohncke, Burmeister, Marchand og Steinberg. 2. Det historiske Selskab under Ledelse af Pr. Duncker. 3. Det pharmaeevtiske Institut, hvis Direktion for Tiden er ledig. 4. Kliniske Anstalter: a. medicinsk Klinik under Pr. Krukenbergs Direk- tion; b. kirurgifl-ophthalmiatrifl Klinik nnder Pr. Blasius' Styrelse; o. FodselSstntelsen under Pr. Hohls Ledelse. 5. Universitetsbibliotbeket er under Opsigt af Bibliothekanatet aabent 2 Dage, Onsdag og Loverdag, fra 1—3, de ovrige Dage fra det Un- garske Nationalbibliotek under Opsigt af DHrr. Kustoder Onsdag og Loverdag Kl. l—2. 6. Den akademiske Kobberstiksamling, under Opsigt af Pr. Weise, er aaben Onsdag og Loverdag Kl. 2—3. 7. Den Thyring-saksiske Forenings arkæologiske Samlmg foreviser Underbibliothekaren Pr. Forstemann paa Forlangende. 8. Anatomiss Tbeater og anatomiss- zootomiss Muscrum under Direktion ?s Pr d'Alton. 9. Det physikalsse Musccum under Pr. Schweiggers, det kemiske Laboratorium under Pr. Marchands Direktion. IV. Det astrono- miske Observatorium under Opsigt af Pr Rosenberger. 11. Det mineralogisse Musccum cr uuder Pr. Germars Opsigt aabent om Tirsdagen Kl. 2—4. 12. Botanisk Have og Herbarium under Pr. v. Schlechtendals Direktion. >3. Det zoologisse Muscrum cr under Pr. Burmeisters og Inspektor lir. Buhles Opsigt aabent om Onsdagen fra l —3. Fremmede Universiteter. 261 3. Fortegnelse over Forelæsninger ved det kongl. Universitet i Gripsvalde og det dermed forbundne Akademi Mdena i Sommeren 1815. Universitetet. Gudevidenskab. Gudsvidenstabens Encpklopcrdi Pr. Baier 4 T. pr.; historifl-kritist Ind- ledning til det G. T. Pr. Kosegarten 4 T. off.; Fortolkning af Iesaias Kap. I—39, Sm. 4 T. pr.; udvalgte Psalmer Pr. Bindemann 2 T. off.; Fortolkning af Johannes' Evan- gelium, Sm. 4 T. pr.; Fortolkning af Brevene til Korinthierne Pr. Schirmer 5 T. off.; Hortolkning af nogle katholske Breve Pr. Vogt 4 G. ug. off.; forste Del af Kirkehistorien, Pr. Bindemann 4 T. pr; den kristelige Kirkes Historie siden Reformationen og i Tiden for Reformationen, Pr. Semisch V T. pr.; kirkelig Hymnologi, Sm. 2 T. off.; den kriste- lige Kirkes Symbolik, Pr. Vogt 4 T. pr.; Religionsphilosophi, Pr. Baier 4 T. pr.; Sy- stem as den kristelige Dogmatik, Pr. Schirmer 5 T. pr. ;-Homiletik eller Liturgik, Pr. Fi- nelius 2 T. off.; Pastoralteologi, Sm. 2 T. pr. I dct theologiste Seminarium holdes Vvelserne i Fortolkning af dct G. T. af Pr. Kosegarten om Loverdagen, i Fortolkning af dct N. T. af Pr. Vogt om Tirsdagen, i Kirkehistorien af Pr. Semisch om Mandagen og i Dogmatiken af Pr. Baier om Onsdagen. De homiletifke Dvelser i dct theologisk- praktiskc Institut ville under Pr. Finclius' Ledelse finde Sted om Onsdagen. Retsvidenskab. Romerrettens Institutioner, 6 T. pr. Pr. Nicmcyer; ct Eraminatorium over Institutionerne, Sm. 2 T. off.; Pandekter, 6 T. pr, Pr. Barkow; et Eraminatorium over Pandekterne, Sm. 2 G. ug. off.; over det romerske Retsvcesen (Gerichtswcscn), Pr. v. Tigcrstrom 2 T. off.; eller Romerrettens indre Historie, Sm. off.; romersk Arveret, Sm. 5 T. off.; Kirkeretshistorii?, Pr. Putter 2 T. off.; Kirkeret, Sm. 6 T. pr.; Civil- processens Theori i Forbindelse med Grundsætningerne for den preussiske Rettergang, Pr. Tigcrstrom pr. 6 T.; et Repetitorium over Procesretten, Sm. 1 G. ug. off.; preussisk Civilret, 6 T. pr. Pr. Niemeycr; tyst Stats- og Retshistorie, Pr. Bescler 6 T. pr.; tyst Forbunds- og Statsret, Sm. 4 T. pr. Dct germanistiske Selflab vil Sm. lede i 2 ug. T. prtss. men uden Betaling; Folkeret, Pr. Putter 6 T. pr. Lægevidenskab. Almindelig og sammenlignende Anatomi mcd Demonstrationer i dct offent- lige og i fit egct Musceum, Pr. Schnltze 4 T. pr.; Osteologi og Syndcsmologi, Sm. om Onsdaacn off.; Angiologi, Pr. Laurer 2 T. off.; Splanknologi, Sm. 2 T. pr.; Menneskets "Physiologi, Pr. Schultze 4 T. pr.; patbologist Anatonn med Demonstrationer af Præparaterne i dct offentlige og hans eget Musceum, Sm. 2 T. pr.; almindelig Pa« thologi og Therapi, Pr. Litzmann pr. 4 T.; nogle andre Forelæsninger vil Sm. sencre vcd Opslag bekjendtgjore; speciel Pathologi og Thcrapi. Pr. Bcrndt hver Dag pr.; Bryst- organernes Sygdomme med Vielser i Anstultation og Perkussion, Bcrndt jun. 3 T. pr.; Formularer eller Nccepterkunst, Pr. Seifert 3 T. pr,; kuurgist Forbindingslcere, Sin. 2 T. pr.; Kirurgiens forste Del, Pr. Baum pr. 5 T.; Osen- og Orcnsygdomme, Sm. 3 T. pr.; Lceren om Brud og Forvridning af Knoklerne, Sm. off. 2 T.; kirurgiske Opera- tionsovelser paa Lig leder Sm. saa ofte Lig crc forhaandcn, prtss.; Fodselshjelp, Pr. Berndt 3 T. off.; Barselkonernes Sygdomme, 1)1°. Bcrndt ^un. 2 T. off,; den medieinstc Klinik leder Pr. Berndt pr. hver Dag; den kirurgiske og Vjcnlccgc-Kliittkcn Pr. Z^aum hver Dag pr.; Klinikcn for Fodselshjelp i Fodselsstiftelsen med Hvclscr l Undcrsogclser af Svangre leder Pr. Bcrndt pr.; medicinsk Politi, Pr. ^scifcrt 3 T. pr. Dhilosopdiske Videnskaber. Over det akademiske Studium og det giensidlge Forhold mellem Videnskaberne, Pr. Matthies, 2 T. off.; Logik, 4 T. pr. Pr. Sticdenroth; Psykologi, 4 T. pr. Sm.; over Problemerne af Theodieeen, 1 T. off. Pr. Erichson; Samtaler over de vigtigste Momenter af Religionsphilosophien holder Pr. Florello i kliner der ncerniere ik»>!c blivcbestemte; Moralphilosophi, Pr. Erichson pr. 4T.; Rets- og Moralphilosophi, Pr. Mat- thies pr. 5 T.; Wsthetikens anden, anvendte Del, om Kunsten og Kunstnerne, iscer Poe- sien, Pr. Erichson off. 4 T. . ^ pcedagoglk. Opdragelsesvidenflab, Pr. Hasert off. 4 T.; over Rcligionsundervlsning, Sm. pr. 2 T.; over den Bell-Lancastcrste og Fransimanden Jaeotots Undervisningsmetoder, I T. pr. Sm.; Ovelserne i det pcrdagogifle Selflab leder Sm. Mathematiske Videnskaber. Algebra eller Elementerne af Mckanikcn, cllcr og en an>,en Del af den rene eller anvendte Mathematik, Pr. Tillberg l Timer dcr nccrmcre skulle be- stemmes; Differential- og Integralregning, Sm. 4 T off- Differentialregning, ^5. pr. Pr. Grunert; Ovelserne i det mathematiste Selflab leder Sm om Onsdagen Naturvidenskaber. Forste Del af den mathematiste Phystk, Pr. Grunert off. 4 T., Erpcr - mentalphysik, isccr den Del dcr handler om Jmpondcrabllm. 2 T. off. Pr. T-llberg .ll- mindelig Plantclcrre i Forbindelse mcd Fremvisning af Planter l den botamst Have og Undersogelse af Planter. Pr. Hornschnch 6 T. pr-; Grundtrak af den He e Botanik, Pr. Schauer pr. 2 T.; medieinfl-pharmaeevtlfl Plantelccre, Pr. Hornschuch pr. 4 T. Frem- visninger af Naturlegemerne i det zoologiste Musaum, Sm. 2 l)'. ug. ^ mcd Hcnsyn paa Naturhistorie, isccr Plantevidenskab, anstiller Sm. ^ ^"dag E er- middag; botanifle Dvelser og Fremvisninger for dem som ville giorect dyb crc Stud nm af Naturhistorien. Pr. Schauer om Fredagen prtss. og u. B. Pbysikalfl Kenn Pi Hune- feld 2 T. off - kemiske Ovelser leder Sm. off. om Onsdagen; Analysereovelier sor dem dcr spcciclt bcskjcestige sig mcd Naturvidenskaberne, Pr. Schultze prtss l Timer der ncrr- merc stulle bestemmes; Oryktognosi og Geognosi foredrager ^r. >uneuld -5. pr. L62 Aarbog for 1845. Aameralvidens?aber. Nationalokonomi eller Folkehusholduingslcere (Volkswirthschastslchre), Pr. Baumstark pr. 2 T.; over Statsgjeld og Statspapirer, Sm. off. om Mandagen; Teknologi, Pr. Schultze off. ! T.; Erperimental- og teknisk Kemi, Sm. 2 T. pr. Historie og dens Hjelpevidenskaber. Den nyeste Historie fra 1815 af, Pr. Barthold 4 T. off.; den preussiske Stats Historie fra 1640-1786. Sm. pr. 3 T.; Gregorius fra Tours' Nist»li» t'l-anooi-um forklarer Sm. 2 G. ug. pr.; Literaturens Historie, Pr. Florello 2 T. prtss. philologi og Sprogvidenskab. Den Hesiodiste Theogoni forklarer Pr. Schomann 4 T. pr.; Lykurgs Tale mod Leokrates, Sm. 2 T. i det philologiske Seminarium; Aristopha- nes' "Froer" 4 T. pr. Pr. Jahn; Plautus' miles xloiiovus, Pr. Schomann 2 T. off; Ciceros Tale for Milo, Pr. Jahn 2 G. ug. i det philologiske Seminarium; LactantiuS . Cichstedt. Fodselshjelps-Klinikum og Jordemoder-Institut Direktor Pr. Berndt, Hjelpela'ge Di-. Berndt ^un. Samling af mathematiske og physikalste Instrnmenter og Modeller, For- stander Pr. Tillberg. Astronomist-mathematiste Institut, Forstander Pr. Grunert.^ Zoo!»- gist Mnstvnm, Forstander Pr. Hornschuch, Aosistent v>-. Creplin, Konservator vi-. Schilling. Botanist Have, Forstander Pr. Hornschnch, Gartner Dotzaner. Mineraliekabinet, Foritan- der Pr. Hiincfeld. Kcmist Institut, Forstander Pr. Huneseld. Philologist Seminarinui, Dircktor Pr. Schomann, som vil lede de philologiske Vvelser. Det mathematiske Selskab, ledet af Pr. Grunert. Det pædagogiske Selskab, ledet af Pr. Hasert. v. Stats- og Landhusholdnings-Akademiet Eldena. Folke- og Statsøkonomiske Forelæsninger. Indledning og Anvisning til det akademiste Stnduim, Pr. Baumstark, i April Maaned, om Loverdagen. National-eller Folkeokonoini (Nationaloekonomi oder Volkswirthschastslchre), Sm. Tirsdag og Fredag; Folke- og stats- økonomiske Samtaler, Samme fra Begyndelsen af Maj om Loverdagen. Landøkonomiske Forelæsninger. Speciel Plante- og Engdyrkningslcere, Pr. Gildemcittcr Mandag og Tirsdag; Lcrreu om Hornkvægets Behandling, Sm. Torsdag; Lcrrcn oin Hesteavlen, Departements-Dyrlæge Hanbner Mandag og Tirsdag; boeren om Jordens Bonitering og landokonomiste Fremvisninger, Pr. Gildemcister, Loverdag; alinindklig Landbrugslære, med Indbegreb af Taration, Sekretcercn ved den baltistc^Landvcrsens ^o>- ening Schober Onsdag og Loverdag; Nepctitorium over Faareavl, Sm. Fredag; lcr- ren om Frngttrcrers og Bustvcertcrs Dyrkning, akd. Gartner Iiihlkc, Onsdag. Naturvidenskabelige Forelæsninger. Almindelig Botanik Pr. Schauer, Mandag! »pecicl Botanik med scrrdeles Hensyn til de landokonomiste Kulturvcerter, Sm. Tirsdag; botaniske Evkursiouer leder Sin., Onsdag Eftermiddag; Zoologi, Sm. Torsdag; Crpcnmcntal- og Agrikulturkemi, forste Del, Pr. Schultze, Onsdag og Loverdag; analytisk ^cini, med An- visning til agronomiske Undersogelscr, Sm. Loverdag; Varmelcere, Klimatologi og ..c-'teoro- logi, Sm. Fredag. ^ ^ ^ ^ Dvrloegevidenskab. Dia'tetik eller Sundhedslcere, Deptm-Dyrlcrge vi-, ^aubner, _>and., Tirsd. og Torsd. Hestekundstab, Sm. Torsd. og Fred.; Bestaglcere, Sm. ^rcdag. Landøkonomisk Vygningsklinst. Over Konstruktionen og Indretningen af landokononnske Bygninger, mcd Fremvisninger ved bestaaende Bygninger og Ovelser l ^ygningstegnmg o. dsl.,' Universitets-Bygnings-Inspektor Menzel, Mandag og Torsdag. Nlatkematik. Landmaaling og Nivellering, Pr. Grunert Mandag og Torsdag. Rersvidenftab. Encyklopcrdist Indledning til Landhusholdnings, Pr. Beseler Tirsdag og Fredag. Af foranstaaende Oversigter crfarcs blandt Andet, at Professorerne ved Universi- teterne i Berlin og Gripsvalde (rimeligvis ogsaa i Halle, hvor imidlertid Tunemes Fremmede Universiteter. Antal ikke er angivet) i det Hele lcrse i et langt ftorre Timeantal end i Kjobenhavn. Medens en Professor her kun meget sjelden og som en enkelt Undtagelse lceser mere end 8 eller 9 ugentlige Timer, de Fleste meget mindre, vil man i Fortegnelserne for hine Universiteter finde Mange der lcese 12, 11, 16, ja nogle envog 18 ugentlige Ti- mer. I Berlin findes en Professor som holder Forelæsninger i 18 ugentlige Timer, og desuden om Sondagen forestaaer en botanisk Erkursion. Som Supplement til de i forrige Aarg. meddelte Angivelser af de Studerendes Antal ved forfkjellige fremmede Universiteter, tilfojes (efter samme Kilde som dengang, nemlig Hall. allg. Lit. Z.), at Universitetet i Vasel i Sommersemestret 1845 havde omtrent 50 Studerende og 25 ordentlige og overordentlige Professorer, foruden 8 Privatdocenter — altsaa 1 Professor for hver 2 og 2 Lcrrere for hver 3 Stu- derende! —. Da Frekvensen ved de to andre svejtserfie Universiteter (se forr. Aarg.) var resp. 221 og 98, vare der altsaa ved 3 Universiteter i dette Land tilsammen kun 372 Studerende, eller i Gjennemsnit for hvert 121. Universitetet i Gripsvalde havde til samme Tid 217 Studerende, hvoriblandt 21 Udloendinge, mest fra Polen og de russiske Dsterso-Provindser. Riel havde til samme Tid 200. Antallet, hedder det, har i de sidste 10 Aar aftaget med rigelig 100, hvilket har sin Grund deri, at i hine Hertngdommer langt fcerre unge Mennesker nu eud forhen lcrgge sig efter Studeringer, men mere hengive sig til de materielle Interesser. Af hine 200 tilhorte Holsten 106, Slesvig 77, Lanenborg 1 og 9 vare fra andre tyste Forbundsstater; 2 vare fra Danmark, 1 fra Vestindien, 1 fra Svejts. 59 studerede Theologi, 7 Theologi og Philologi, 78 Retskyndighed, 13 Læge- videnskab, 12 Philologi, 3 Philosophi, 1 Philosophi og Mathematik, 2 Mathematik, 5 Pharmaci*). Kristiania. De Studerendes Antal udgjorde, ifolge norfie Un. og Sk. Annaler 2 N. 3 B. S. 55 t, i 1811 190 akademiske Borgere og 92 Prcrliminarister, ialt 582. Nien. Efter „Wiener Zeitnng" belob Frekvensen ved den Mener Hojskole for Studiiaaret 1811, i den philosophisie Studiiafteling 2823, i den medicinsk-kirurgiske 1051, i den juridisk-politiske 1156 og i den theologiske 228, tilsammen 5258 Stu- derende. Tidligere gaves der Aar i hvilke de Studerendes Antal steg til 7—8000. I den nyeste Tid har iftrr Antallet i den juridisk-politiske AMiug tiltaget paa en ncrsten foruroligende Maade, medens det i ven medicinsk-kirurgiske aftog. Disse Tal giore tilsammen 2W.