lirrdc Skoleowscn. årbogen har i forrige Aargang meddelt den kongelige Resolution af 9de Febr. hvorved blev allernaadigst bestemt, at en udvidet Undervisning skulde indfores i tre af de l^rde Skoler, og derhos Direktionen paalagt at udarbejde og allerunderdanigst at forelcegge en detallieret Plan for Undervisningen i de faaledes udvidede Lære- anstalter m. v. (5'fterat Direktionen i denne Anledning havde nedlagt alleruuderdauigst Forestilling og det fremlagte Udkast vuudet haus Majestcets Bifald, har Deu ifolge allerhojeste Bemyndigelse uuder 2Zde Juli 1815 ndscerdiget uedeustaaeude „provisoriske Plan for ben udvidede Undervisning" i de ommeldte tre Skoler, ligesom Den senere har offentliggjort Motiverne til samme. Disse meddeles her in extenso tilligemed selve Planen*): Da Nodvendigheden af en gjennemgribende Forandring i vor nuvcereude lcerde Skoleundervisning, og en vcesentlig til Tidens Tarv svarende Reform af deune, ikke var begrnndet i ojeblikkeligeu og tilscrldigen indtkaadte Omstændigheder, men fremkaldt ved allerede lccnge folte og af kompeteute Sagkyndige baade offentligen og til Direktio- ueu udtalte Savn og Mangler i den lcrrde Undervisning og dens Stilling til den akademiske, havde dette vigtige Anliggende allerede i lcengere Tid vceret Gjenstand for Direktionens omhyggelige Overvejelse, og det var Resultatet af disse Overvejelser, med Hensyn til de vigtigste Pnnkter af den tilsigtede Reform, der fremkaldte og begrnndede den allerunderdanigste Betcenkning og Forestilling som forudgik ovennævnte allerhojeste Resolutiou om en Udvidelse af tre pf Landets lcerde Skoler. Forinden Direktionen nu skred til Udarbejdelsen af den detallierede ny Undervisningsplan, troede Den imidler- tid at maatte give de paagjeldeude Skolers Rektorer, som de Mcend til hvilke dens Udforelse forst vilde blive betroet, Lejlighed til at yttre deres Tanker om Maaden paa hvilken det vaatcenkte forandrede Undervisningssystem bedst knude iudfores og ivcerkscrttes, og uavnligeu med Heusyu til eukelte mere iudgribeude Punkter. Ligeledes fandt Di- rektionen det nedvendigt at opfordre Konsistoriet til at afgive sin Betcenkning, navn- ligen over de Punkter som vedkomme Grcendserne mellem Skoleundervisningen og den akademiske Undervisning, samt den Afgangsexamen som stal trcede istedetfor Examen Artinm og audeu Examen; i hvilken Anledning en egen Kommitte af ser Professorer (Vrsted, Sibberu, Hohlenberg, Schouv, Madvig og Velschov) blev nedsat til at tage Sagen uuder Overvejelse, hvis Betceukuing ledsagede Konsistoriets Forstag. Efterat samtlige disse Betcenkninger vare indkomne og derefter et forelobigt Udkast til deu ny Undervisningsplan var udarbejdet, blev dette eudeligeu gjeuuemgaaet og droftet i flere til den Ende afholdte Moder mellem Universitetsdirektionen, tvende af Universitetets Professorer (Arsted, Madvig) og de tre Rektorer, hvorefter Direktionen allerunderdanigst foredrog Hans Majestcrt Resultaterne af alle de stedfundne Under- søgelser. *) Uagtet disse, foruden i Ny Kollegialtidende, haves paa 2 andre Steder, nemlig i Over- lader Hundrups „Skolekalender" og i Prof. Ingerslevs Program ved Indvielsen af Kol- ding lcrrde Skoles ny Bygning, kunde dc ifslge Aarbogens Plan ikke hcr forbigaaes. Det lcerde Skolevæsen. 185 Hvor indbyrdes afvigende i det Enkelte end de Meninger kunne have vceret som ere blevne yttrede af Sagkyndige, der have ndtalt sig om det hojere Undervisnings- vcrsens ufuldkomne Tilstand hos os, have dog Alle vceret enige deri, at dette i sin Organisation vcesentligen lider af tre Mangler, dels at Skoleundervisningen ej i sig optager alle de videnskabelige Elementer der hore til den almindelige forberedende Dannelse, men at flere af dem mere eller mindre fattes, dels at Skoleuudervisuingen ikke udfores til det Maal den som saadan skulde naae, men dens Asslutuiug i visse Retninger er henlagt til den Studereudes forste akademiske Semester, dels endelig, at Examen Artium, eller den Prove som stal godtgjore Disciplenes Modenhed til at gaae over fra Skolen til Universitetet, ej afholdes ved Skolerne selv, men ved Universitetet af dettes Professorer. I sidste Henseende har det vceret bemcerket, og ved Erfaring vist sig, at, ligesom det ligger i Sagens Natur, at euhver Prove, med Hensyn til Re- sultatet som derved stal vise sig, er af en mere eller mindre usikker Karakter, saaledcs maa naturligvis denne Usikkerhed i hej Grad soroges, naar Proverne afholdes af Mcend der ikke iforvejen have haft mindste Lejlighed til at kjende Eramiuandernes Kundskaber og Aandsmodenhed i det Hele. Dertil kommer Indflydelsen af denne Eramens-Indretning paa Retningen af Disciplenes Arbejds- og Forberedelsesmaade i det Hele. Fra det Tidspunkt da Disciplen begynder at rette Tanken paa den fore- staaende E.ramen Artium, iudtrceder ialmiudelighed ogsaa hos ham en ubetinget Ret- ning af al haus Strcebeu ene og alene mod E.ramensmaalet, og Hovedsagen for ham er egentlig klin den, hvorledes han stal tilfredsstille Examens-Fordringerne, medens det er og bliver ham mindre magtpaaliggende, hvad virkelig Frugt hau egeutlig kommer til at hoste euten i Henseende til Kundskaber eller Aandsdannelse, hvilket naturligvis maa have en stadelig Indflydelse paa den Maade hvorpaa han benytter Lcerernes Vej- ledning , og disse selv knnne ikke uudgaae en vis Nodvendighed, eller idetmindste An- tagelse af en vis Nodvendighed af at have samme Maal bestandig i Sigte, da Skolens og deres egen Reputation og Tilfredsstillelse altio vccseutlig beroer paa, hvorledes deres Dimisser staae sig til Examen. En anden stadelig Indflydelse har Examen Artium paa Skolens Uudervisuing i det Hele. Ikke. blot Omfanget og Maalet i ethvert Undervisningsfag, men ogsaa Methoden i selve Undervisningen, bestemmes og rettes efter de Fordringer som vedkommende Eraminatorer stille ved Examen. Folgen bliver, at der i Skolerne ialmindelighed arbejdes mere paa at indprente og befceste det Be-- falede og Udkrcrvede, end paa at frembringe almindelig Modenhed og paa at duelig- gjore for eget selvstcendigt Studium; der soges af Skolen suarere at bibringe Disciplene en vis positiv Kuudstabsmasse, end at lede dem ind i Videnskabens Aand; Undervisningen selv bliver til en Lcesen til Examen, og ikke efter sit Djemed en Forberedelse til sand videnskabelig Dannelse. At afhjelpe disse Mangler er derfor den forste og fornemste Opgave for den paa- tcenkte Omordning af det hojere Undervisningsvcesen, og Hovedhensigten med den allerede, forelebigen af tre Skoler, allernaadigst approberede Udvidelse er Mledes irre M- meget at bibringe Disciplene en storre Masse af Kuudstabsstof, som dels at supplere det hidtil Manglende deri, dels ogsaa at gjore den hele Undervisning mere frugtbar for Sjceleevuernes Udvikling og den almindelig forberedende Dannelse, saaledes at Resultatet kan blive en fuldstccudigere Erhvervelse af videnskabelige forkundskaber og en storre aandelig Modenhed og Udvikling. En umiddelbar Folge af deuue Opfattelse af Betydningen af den Skolerne grvne Udvidelse er, — og dette er et Punkt hvori Alle, som efter Direktionens Opfordring havde yttret sig om Sagen, erklcerede sig enige — at Undervisningen gjennem hele stolen maa betragtes og behandles alene som Skoleundervisuing, og, baade i sit Indbo!? og i sin Form, forblive indenfor sammes Grcrndser. Derfor bor ogsaa i den ny >^la^se, som efter den Forandring der nu foretages kommer til lom den sversre Klasie, ^-agrne ikke, saaledes som ved ve celdre Gymnasier i sin Tid skete, og endnu paa nogle Steder i Tystlaud — dog ikke i Preussen — sinder Sted, doceres i Form af Forelcrvnmger, og ligesaalidet bor Overhoringen stee i Form af akademiske Eraminarorier, rer bol!.cv efter'lcengere Mellemrum. Alle Klasserne af de udvidede Skoler bor derfor voere og hedde Skole, oq den sverste Klasses Disciple ikke ved nogensolnhelst Adskillelse eller Udmcerkelse stilles i et andet Forhold til skolen end de ovrige unrer- kastes Skolens almindelige Love og Disciplin, uden anden Forstsel i ^eliancliugeii as disse og de andre Disciple, end den lom Disciplenes Fremgang i Alder og Ur vikling af sig selv medforer. 28K Aarbog for 1845. Foruden at den Skolerne givne Udvidelse i og for sig bevirker en Forandring i den hidtilværende Skoletid, og saaledes gjor en ucermere Regulering af denne fornoden, horer ogsaa Anordningen af et planmæssigt Skoleknrsus, og faste Negler med Hensyn til Skolernes Klasseantal og de enkelte Kursus for hver Klasse, iscer til Betingelserne for at bestemme Valget af, Maalet for og Fordelingen imellem de enkelte Undervisnings- gjenftande. Hidtil have de lcerde Skoler vceret delte i 4 Klasser, hvoraf enhver igjen har vceret beregnet paa et toaarigt Kursus. Dette har blaudt Andet haft til Folge, at det ikke har kunnet nndgaaes, at Disciple af forstjellig Knndskabsgrad og Modenhed have va-ret samlede i en og samme Klasse, hvilket fremfor Alt har virket hcemmende paa Under- visningens Gang og Fremme. Vel havde Direktionen sogt noget at ragde Bod herpaa ved undertiden at indromme Klassers Deling i tvende Underafoelinger, saaledes at der i hver isoer er givet scersiilt Undervisning; men denne Foranstaltning havde imidlertid medfort andre Ulemper, og okonomiste Hensyn havde hidtil hindret Den fra at fee denne saa stcerkt folte Mangel hcevet ved nogen almindelig Foranstaltning; hvorimod Direktio- nen nu, da en Forandring i denne Klasseinddeling fremtrcrder som en af de væsent- ligste Betingelser for at den beflnttede Udvidelse kan bringes i Udforelse og bcere den tilsigtede Frugt, maatte ansee det for aldeles nodvendigt, at der, nanseet den derved sor- aarsagede pekunicere Opoffrelse, tilvejebringes det fornodne Antal etaarige Klasser. Foruden hvad saaledes Nodvendigheden i og for sig tilsiger, kommer endnu, som Gruud for at trcrffe denue Foraustaltuing, den Indflydelse det vil have paa Disciplenes Lyst og Iver, at der stilles dem kortere Maal inden Skolen selv for Aje, ved hvis succes- sive Opuaaelse i en kortere Tid de kuude finde en vis Tilfredsstillelse, og desto mere anspores til med Mod og Lyst at forfolge den tilbagestaaende Del af deres Skoletid. Hvad nu angaaer selve Normalet for Skoletiden og Klassernes Antal, maatte ' Direktionen, efter hvad i denne Henseende i de afgivne Betænkninger var yttret, og efter Overvejelse af alle Forholde", ansee det passende for det Maal Undervisningen efter Udvidelsen maa scettes, at Skolens hele Knrsns sastsoettes til eu Tid af 8 Aar, og at denne fordeles paa 7 Klasser, saaledes at af disse den ncrstoverste gjores toaarig og de andre etaarige, hvorefter da en flittig Discipel med almindelig gode Evner vil kunne gjennemgaae Skolen i den ncevnte Tid. Efter saaledes ar have bragt de ncrrmere Bestemmelser i Henseende til Skole- knrsns og Klasseantal i Forslag, ansaae Direktionen det nodvendigt, forinden Den om- handlede Undervisningens Fordeling paa samtlige Klasser, og dens Gang igjennem samtlige Skolens Afdelinger, samt Grundsætningerne for Fagenes methodiske Behand- ling, at forudstikke uogle almindelige Bemærkninger om Undervisningsstoffet og dettes Ordning i det Hele, navnligen angaaende Sporgsmaalet om de gamle klassiske <^prog, om Latinen bor bibeholdes 'som fyrste Grundlag for den grammatiske Undervisning, om den Plads som derefter maa gives Latinen i Undervisningens Cyklus, om hvilke af de nyere Sprog der bor optages blandt Undervisningsgjenstandene, og endeligen om de almindelige Grundsætninger der maa holdes for Vje ved den forestaaende Anord- ning af Undervisningsfagene og Bestemmelsen af disses Folgeorden. ^ Ligesom i crldre Tider, saaledes er endnu i de lcerde Skoler den sproglige Under- visning det principale Dannelsesmiddel, og afgiver fremfor alle andre Undervisnings- gjenstande Stoffet til at bibringe Disciplene den Udvikling af deres Evner og ten formale Dannelse som er den hojere Undervisnings ncermeste Formaal, da det endnu bestandig ved Erfaring har bekrcrftet sig, at den logiske Forovelse som er absolut for- noden til enhver videnskabelig Erkjendelse, og til overhovedet med klart Overblik at be- handle en hvilkensomhelst Gjenstand, ikke ved noget andet Stof saa fuldstændigt og saa godt i den yngre Alder erhverves som gjennem Sprogundervisning. Af Sprogene ere i dette Vjemcd igjen de gamle saakaldte klassiske Sprog, nemlig det latinske og det groeske, og af disse atter det latinske, altid bleven givet et over- vejende Fortrin. At et fremmed Sprog helst maa loegges til Grnnd for sprogstudiet, som formalt Dannelsesmiddel betragtet, er almindeligen anerkjendt. Modersmaalet ligger Disciplen for ncer til at det i samme Grad som hint kan vcrre Daunelsesmiddel for ham. Forst ved det fremmede Sprog bringes han til at anvende en storre Eftertanke for at tilegne sig det, ligesom det kun er ved Sammenligning med et andet Sprog at Modersmaalets Voesen og Beskaffenhed erkjendes. Og i denne Henseende yder, ester hvad af Sagkyndige almindeligen er antaget, ingen Sprog i hojere Grad Tjeneste end de gamle. For den omtalte Opvoekkelse og Avelse af Eftertanken maa nemlig Det lcevde Skolevæsen. ^87 hine dode Sprog gives Fortrin for de levende, fordi disse stedse uddannes og forandres, medens hiue Sprogs fnldeudte Udvikling, og i Besynderlighed det latinske Sprogs Proeeision og Regelmæssighed, gjor dem fortrinlig skikkede til at befordre Tandens Ud- vikling. I den oeldre Tid, da intet andet noermere liggende Sprog konkurrerede med de gamle klassiske, fordi de nyere Sprog deugang endnu ikke vare saa vidt uddannede, vare Latiu og Groesk ikke blot de eneste fremmede Sprog, men overhovedet, foruden det hebraiske, de eneste Sprog der lcertes i Skolerne. Jsoer var Kuudstaben i Latinen en Forudsætning for al anden Undervisning og Delagtiggjorelse i hojere Dannelse, paa en Tid da mellem de Loerde Alt behandledes paa Latin, og Undervisningen i Skolerne selv noesten kun behandledes i dette Sprog. Uagtet nu disse Forholde i de seuere Tider ere moerkeligen forandrede, og uagtet det latinske Sprog i sin Anvendelse har tabt ligesaa meget som de moderne Sprog have vuudet, har det dog ikkedestomindre af de ovenanforte Grnnde stedse bevaret en hoj Grad af Vigtighed som Skolefag; ligesom ogsaa endnu Alle ere enige om de gamle Sprogs Uundværlighed som Dannelsesmiddel i den loerde Undervisning. Derimod have i den nyere Tid forandrede Anskuelser gjort sig gjeldeude om Forholdet hvori de gamle og de nyere Sprog bor stilles til hinanden indbyrdes og til Undervisningen i det Hele. Med Hensyn nemlig til den Indflydelse og Plads' der i den lcrrde Undervisning bor indrommes de nyere Sprog, have den sildigere Tids Anskuelser, under de nu forandrede Forholde, vindiceret de levende Sprog den Betydning som efter det ovenfor Berorte forhen under andre Forholde var dem noegtet. » For det forste have nn, som en Folge af den Udvikling Videnskaben i alle Ret- ninger har modtaget, siden den Tid da hine gamle Sprogs Literatur uaaede sit Kulmina- tionspunkt, i Videnflabens R:ge dannet sig Grene af Videnskaben eller ny Videnflabs- fag hvilke de dode Sprog, som ej have kunuet uddanne sig fortlobende med den aande- lige Kulturs Fremskriden, ej lcengere formaae at yde det fornodne Stof af Tanke- og Ordforraad til en let, levende og bevoegelig Behandling. Erkjendelsen heraf har allerede som Nodvendighed medfort, at Latinen, hvor det levende Ord skal brnges, har maattet troede tilbage og vige Pladsen for de moderne Sprog, der Mere ere udviklede ved og med den nyere Tids Frembringelser, og med hver Dag mere og mere foles, ene fuld- ftccndigen at kunne byde Udtryk for literoer Meddelelse efter Videnskabens Opsving i det sidste Aarhnndrede. Med Hensyn til denne Betydning maa de nyere Sprog, og da fornemmelig Modersmaalet, i Ordningen af Undervisningsstoffet sikres en solidere og mere omfattende og videnskabelig Behandling end hidtil, og Undervisningen deri indrommes den ftorre Tid som den nu efter alle Omstændigheder gjor fordring paa og behover. Den anden Retning dernoest hvori Anskuelserne have modificeret sig, angaaer Latinens Anvendelse til at danne al videnskabelig Dannelses f^rs^e (Grundlag,^ og i denne Hensende have Sagkyndige nu erkloeret sig for, laugt hellere at benytte Moders- maalet, i Forbindelse med et af de andre levende uoermere besloegtet ^prog, til at bibringe de forste og almindelige grammatiske Begreber, som hidtil firserholdtes igjeu- nem Latinen. Grunden til at det latinske Sprog nn hertil erkjendes mindre bekvemt, hentes fra dettes egen Beskaffenhed. Det ligger alt for fjernt fra de nyere Sprogsor- holde, og Intet kan voere mere uhensigtsmæssigt, eud i den tidlige Alter at ville beimtte et ikke blot aldeles fremmed, men ogsaa i sin hele Bygning og Form fra te nyere i hoj Grad afvigende Sprog som den forste Grundvold sor sprogundervisning, og s^'M det forste Middel til Eftertanke over Sprog, sproglige Forholde og Former; af hvilken Fremgangsmaade folger Langsomhed, Slovhed og en Usikkerhed der let bliver til^am. Disse Ulemper afhjelpes derimod ved Anvendelsen as Modersmaalet, der, itet ^ ijcip' len allerede kan det, paa den naturligste Maade frembyder Middel til, uten at ^ v- moerksomhcden adspredes eller betynges ved en anden Gjenstand, at bibringe uim e- gyndelsesgrundene i Grammatiken; men det er ikke nok, at det benyttes vc>. ^iteii af et fremmed Sprog, i hvilket der altid, og endnu mere l et saa gammelt og afvigende som det latinske,'kun kan gaaes langsomt frem; det maa gaae forud. Rt .isse Gruu^e autages det derfor, at Modersmaalet skal benyttes til at lcegge den forste Grund sor den grammatiske Dannekse, og Latinen i denne Henseende ikke loengere hertil bruges. Mm naar Modersmaalet saaledes forst og fornemmelig i dette Siemed skal anvendes, da maa — efter det ovenfor antydede — et med dette beslægtet fremmed Sprog saa tidligt som muligt benyttes samtidigt dermed, for at loere og ove .^isciplelte i at opfatte den noget afvigende Anvendelse af de grammatiske Regler paa tvende ^prog- 188 Aarbog for 1845. forholde. Hertil frembyder sig efter Sagens Natur, og efter hvad alle Kyndige ere enige i, det tyske Sprog nccrmest, faafom af alle nyere Sprog ncermest med det danske beslcogtet. Dette kommer faaledes paa en vis Maade til i de nederste Klasser at ind- tage den Plads som det latinske hidtil har haft, men uden at medfore den samme Langsomhed og Besværlighed som dette, da det jnst er det store Fortrin ved denne Forandring, at den, formedelst begge Sprogenes Slægtskab og Overensstemmelse i de almindelige Sprogformer, hcever de Vanskeligheder som det fjernere og mere ulige latinske Sprog i samme Plads vilde medfore, og faaledes ogsaa kan give en god For- beredelse til at begynde det latinske Sprog, og gjore Fremgangen deri paa engang hur- tigere og lettere. Disse Betragtuiuger fore til Nødvendigheden af at Undervisningen i Latinen maa paabegyndes sildigere end hidtil i Skolen, og lede til Sporgsmaalet om, hvilken Plads Latinen, hvormed der nu overalt ftrax begyudes i Skolens nederste Klasse, skal anvises, og da tillige, hvor langt denne Undervisnings Begyndelse skal rykkes hen i Skolens Undervisningscyklns, og om denne Forandring allerede nu sknlde ivcerksrttes. I Henseende til disse Sporgsmaal vare i de til Direktionen indkomne Betoenk-- muger yttrede temmelig afvigende Meninger. Alle havde erklccret sig enige i det Prin- cip, at lade Uudervisuingen i Latin, hvormed der nu strar i deu forste Klasse plejer at begyudes, indtrcede noget senere; hvorimod af Nogle var opkastet Tvivl imod, hvor- vidt en saadan Forandring for Njeblikket uden Betænkelighed kunde ivoerkscettes. Deune Tvivl hidrorte vceseutligst fra eu Frygt for, at der for-Tide« formeutligeu favues faadauue Lcereboger og faadauue Lcrrere i Dansk og i uyere Sprog, at disse i gram- matisk Henseende knnue troede istedetfor Latin, og at det latiuske Sprog, forst begyudt i hojere Klasser, vil fordre faa mauge Timer, at der da ikke vil blive Tid nok tilbage for de andre Fag i disse Klasser, eller at ialtfald samme dog ikke knnde fores til det Maal som efter Skolens Bestemmelse skal fordres. Paa den anden Side havde de der ikke havde yttret nogen Tvivl om Muligheden af Principets Udforelse for Tiden, ment, at Latinen faaledes bor falde bort i de lavere Klasser, da dette Sprog, naar en grundig Undervisning, i Overensstemmelse med hvad forhen er autydet, i Dansk og Tysk er gaaet forud, udeu overdrevet Autal af Lcrretimer, og med et ringere end det der hidtil gjennem den hele Skoletid derpaa er anvendt, maa kuune loeres i den tilbagestaaende Del af Skolens Kursus. Mod deu om denne Forandrings ojeblikkelige Udforelse yttrede Tvivl var navnligen bemcerket, at, dersom den Indvending, at vi savne dygtige Lcerere til at meddele de grammatikalske Grundbegreber i de nyere Sprog, havde Gyldighed, da maatte denne ogsaa gjelde, naar der er Sporgsmaal om at give samme i Undervisningen i det latinske'Sprog, og at den Betænkelighed som hidrorer fra Frygten for at Latinen ved Forandringen maatte gives et for . den ovrige Undervisnings behorige Fremme for stort Timeantal, formentligen bortfalder, naar det betcenkes, at Disciplene i saa Fald ville kunne paabegynde Latinen med storre Modenhed og med en god Grundvold og Fremgang i de nyere Sprog, ligesom det bemcerkes, at Gruudeu hvorfor der i alle Sprogene kuu gjores langsom Fremgang, ikke ligger deri, at der anvendes for liden Tid paa dem, men deri, at der ikke anvendes tilstrækkelig samlet Tid paa noget af dem. Endelig har Erfaringen tilstrækkelig bevist, at, naar Latinen begyndes i en sildigere Alder, og behorige Forkundskaber ere erhvervede, da bliver Fremgangen deri langt hurtigere og Sproget lceres med ikke mindre Grundighed, nden at de med hviUe dette har vceret Tilfceldet derfor ialmiudelighed have vceret mere begavede end Andre. Til Alt hvad i det Foranforte taler for en sildigere Jndtrceden af Undervisnin- gen i Latinen, kommer endnu eu Hovedbetragtuiug, som ej her kan lades uberort, at der nemlig herved vilde i de lcerde Skolers lavere Klasser kuuue tilvejebringes en Under- visning der var lige passende som Grundvold for den reale og den lcerde Dannede, og med lige Gavn knnde vcere fcelles for Disciple af begge Bestemmelser. Den lccrde Skoles Stilling og Forhold i det hele System af Undervisningsanstalter er af storsie Vigtighed for at besvare Sporgsmaalet, naar den skal antage deu ipeeielle Karakter der skal betegue deu som en mere sceregen lcerd Dannehesanstalt. Nn for Tiden anta- ger den lige fra Begyndelsen af denne Karakter, og da den Undervisning i de gamle Sprog der meddeles i de lavere Klasser, bliver nden Betydning for dem der ikke fores videre deri, saa knnne de hvis Bestemmelse ikke er den lcerde Dannelse ikke vel benytte den lcerde Skole, efter den nnvcrrende Indretning, for deres fundamentale Undervisning. Det lcrrde Skolevcrsen. 189 Paa Grund cif alt dette, og da Direktionen efter nojeste Overvejelse maatte holde sig overbevist om, at en saadan Forandring med Hensyn til den latinske Undervisnings Begyndelse i de lcerde Skoler var i alle Henseender at betragte som gavnlig, og det end- ogsaa med Hensyn til dette Undervisningsfags egen Interesse, havde Den troet at maatte erklcere sia for oa alleruuderdauiast foreslaae. at den latinike Undervisning i de mere bestemme, vil vcere forbeholdt senere allerhojeste Asgjorelse, om den paa denne Maade provisorisk anordnede Indretning enten i den ene eller anden Henseende skulde gives nogen Forandring eller Modifikation, og da hvilken. Et Hovedpnnkt som endnn, forend Lcereplanens Detail udvikles, her maa bero- res, er Sporgsmaalet om, hvilke af de nyere Sprog der skulle optages i Uudervis- uingens Cyklus og i hvilket Forhold disse skulle stilles til hverandre. I denue Hen- seende vare i de afgivne Betænkninger yttrede forskjellige Meninger, nemlig: dels at de 3 Sprog: Tysk, Fransk og Engelsk ligefrem optages blandt Undervisnings- og Exa- mens-Fagene; dels at der vel undervises i alle tre Sprog, men dog saaledes, at Deltagelsen i Undervisningen i Engelsk ikke bliver tvuugeu, at Sproget, som ej gpres til Gjenstand for Examen, kuu tilbydes og at det hellere rent opgives eud at det gjo- res til Tvangspligt for Discipleue at lcere det; dels at alle tre Sprog kun skulde til- bydes, intet as dem fordres, eller in sudsillium, at kuu et af de tre Sprog skulde krceves efter Disciplenes eget Valg; dels endelig ogjaa, at kun Tysk og Fransk det forste i en storre Udstrækning end det sidste — burde optages, men Engelsk aldeles udelades. Det var i denne Anledning udhcevet som snskeligt, at alle tre Sprog stulde lcrres paa Grund af de tre Literaturers ejendommelige og forskjellige Fortrm, og for at imodekomme og uuderstotte den ouskelige og i de senere Aar begyndte Tendens til, at den hidtil altfor ensidige og udelukkeude Juteres^e for den tyske Literatur kunde lettes ved at lette Udgang til alle tre Literatnrer, dog saaledes at Undervisningen i (^nge^sk blot beregnes paa at gjore Literaturen tilgængelig. Dog havde Pluraliteten as^ Konsi- storium erklceret sig for, at det eue af de nyere Sprog bor opgives, ^aafrenit det.' Imlem^ melfe blandt Undervisningsgjenstandene maatte ndjcette Disciplene for Overanftrcrngelst'. Direktionen maatte nu — hvad vg^aa var blevet Z^e^ultatet as ^i^us^ionerne om dette Punkt ved den omtalte mundtlige Koufereuce - vcere af den^ ^-ormemug, at efter alle Omstændigheder Undervisningen i det engelske Sprog bel^t vor bortfare. Da nemlig Ingen har fordret det engelske Sprog som formalt Dannelicvmiddel, men blot saamegen Kundskab krceves bibragt, at en engelsk Forfatter kan lce>es og soritaacs, saa vil Enhver som foler Lyst og Trang dertil, og Mn kan ynde ^'l^ghed dertil i en senere Livsstilling, ogsaa let kunne tilegne sig den ^dertil fornavne Kun^kavi sproget. Dertil komme endnu Vanskelighederne ved at skaffe Lcerere. nemlig Uu^ervivmn- gen i Engelsk, med Hensyn til de scerre Timer dette vilde blive tildelt, ej kuu^e optag« en Lcerers hele Tid, maatte Undervisningen heri forenes med et andet ^-ag, og denne Kombination vilde ikke blot lcegge Hindringer ivejen for at tilvejebringe men ogsaa ofte node til at maatte renoncere paa en i andre ,yag -.ygtig ^rier, lom man ikke vilde kunne antage af den tilsceldige Aar>ag, at han ej kiinde bttgelik^ >s de her auforte Gruude iudstillede Direktioueu allerundercanigft, at det engU?k ^prog aldeles udelades af Undervisningsgjenstandene, og at blandt di^e af de nyere ^plog -ft-r Dir°kti°»-ns Ovcrb.visumg attcr d.t T>)^ n>- lcegges Betydning fremfor det Franske, og derfor l skolerne drives baa^gnin^^ og'til et videre Maal. Dette felger nu for det forste af^ den ^lnvttld.I,e der esrer Direktionens ovenfor fremsatte Forsiag om ^ fremtidigen sial gjores af det tyste Sprog t.l l Forbiudche med M^ rsma^ t a M°nd, m.tms R.d»cn°i?b-tc>. F^ning'i'Sk°>m gen i Fransk derimod ncermest have til Formaal, at gjore D-iciplene Literaturen tilgcen- gelig og bringe dem til uden Vanskelighed at forstaae franske Forfattere. Aarbog for 1845. Efterat foraustaaeude iudledeude Bemcerkuiuger og dertil knyttede allerunderdanigste Indstillinger om Afgjorelfeu af enkelte mere almindelige Punkter ere forudskikkede, vil nn ncermere blive at afhaudle det Specielle af den Undervisningsplan som var Gjen- stand for det af Direktionen allerunderdanigst forelagte Udkast. Dettes enkelte Dele falde uuder folgeude Hovedpunkter: 1) Undervisniugsgjeustaudeue, 2) Timeantallet og Loerefageues Fordeling, 3) Skoleaaret og Skoleferierne, 4) Skoleeramina, 5) Afgangs- examen, 6) Betingelserne for Disciplenes Antagelse. I. Undervisnings-Gjcnstandene. Lceregjenstandene i den lcerde Skoles Undervisningseyklns maatte for de udvidede Skoler efter Direktionens allerunderdanigste Formening bestemmes til folgeude: af Sprog 1) Dansk, 2) Tyst, 3) Fransk, 4) Latin, 5) Grcesk, 6) Hebraisk; af Videnskaber 7) Religion, 8) Historie, 9) Geografi, 10) Regning og Arith- metik, 11) geometriske Discipliner med Astronomi og mathematisk Geografi, 12) Naturhistorie, 13) Naturlcere; af tekniske Færdigheder 1^1) Skrivning, 15) Tegning, 16) Gymnastik, 17) Sang. Da det er af sig selv indlysende, at Undervisningens Fremme og Resultat vce- seutligeu betiuges ved eu vel overvejet Plan for den Folgeordeu i hvilken de enkelte Fag efterhaanden optages i Undervisningen, og for Fordelingen af det til Raadighed staaeude Timeantal mellem de enkelte Fag, har Direktionen troet i denne Henseende at maatte, forinden de enkelte Undervisningsgjenstande omhandles, bemcrrke: Som almindelig Grundsætning maa fremfor Alt iagttages, at der saavidt muligt gaaes frem fra det Lettere til det Svcerere, fra saadauue Fag som kunue lceres og forstaaes udeu Forkundskaber i andre, til saadanne som forudscctte hine. Fremdeles maa det holdes for Vje, at ikke alt for mauge Discipliner optages og begyndes paa engang, saa at Opmcerksomhedeu for stcerkt deles og Interessen spredes, men at saa- vidt muligt enten nogle Discipliner afsluttes forend andre begyndes, eller dog en vis Fasthed i nogle soges vnndet forinden Begyndelsen skeer med andre. Det er eudvidere af Vigtighed, at hvert enkelt Fag — tildels ved Iagttagelse af de nysangivne Gruudscetuiuger — erholder et uogeuluude tilstrækkeligt Timeautal, saa at en rastere Fremgang i kortere Tid kan muliggjores, hvorved Lyst og Interesse anspo- res og vedligeholdes, medens Anvisning af faa ugentlige Timer i et lcengere Tidsrum, og den deraf folgende langsommere Fremgang, let kunde bevirke det Modsatte. Paa den audeu Side kau naturligvis ogsaa fejles i modsat Retning, idet formegen sammeu- hoeugeude Tids Anvendelse ikke blot gjor Indgreb i andre Discipliners Krav, men og- saa med Heusyu til det saaledes begunstigede Fag selv kau svcekke Lysten ved Mangel paa Afvexling. For eudmere at koncentrere Undervisningen paa fcerre Fag i Skolens overste Klasse, i hvilken Fagene, l Forhold til den Modenhed Disciplene i denne Klasse ville have naaet, kunne uudergives eu videustabeligere Behaudliug, og for saaledes at gjore Undervisningen her mere frugtbringende og intensiv stcerkere, er den ny Fagfordeling beregnet paa, at en Del af Fagene aldeles afsluttes i deu ucrstoverste 6te Klasse, og de ovrige aleue forbeholdes Uudervisuiugeu i den overste 7de Klasse. Til denne For- andring fra det hidtil Bestaaende knytter sig en Deling af Afgangserameu, saaledes at denne absolveres i tvende Afdelinger, nemlig ved Udgangen af 6te Klasse for de Fag som i denne afsluttes, og ved Udgaugeu af 7de Klasse for de ovrige Fags Ved- kommende. Ved denne Afstutuiug af nogle af Fagene i sjette og af de ovrige forst i lyvende Klasse, og den dertil knyttede Deling af Afgaugseramen, tilsigtes dog ingenlunde at dele deu hele Skolegaug i tveude Kursus, saaleoes at af disse det ene forstø skulde be- gynde naar det andet var endt, men derimod at uudgacie den store og stoerkt folte Ulempe, at Disciplene paa engang skulle gjore Rede for en saaoan Mcengde af Fag, at det nodvendigen maa alt for meget anstrcrnge deres Krcefter og Opmærksomhed, og gjore Proven selv mindre paalidelig og det sidste Skoleaars Anvendelse langt mindre frugtbringende, da i dette en kostbar Tid, ret egentlig egnet til at anvise Disciplene til eu modnere, tcenksommere, friere og selvstændigere Studereu, efter deu hivtil be- staaende Indretning maatte gaae tabt ved at splitte Krcefterne paa en Repetition af alle Fag, der mere gik ud paa eu Strceben efter at befceste det Lccrte i Hukom- Det lcerde Skolevæsen. 191 melsen, end at gjore det til Gjenstand for Selvtcenkning og en videnskabeligere Op- fatning. Om de enkelte Undervisningsgjenstande, saavel med Hensyn til Maaden hvorpaa Undervisningen i hver iscer skal skrive frem, som om Maalet hvortil enhver iscer sial fores, bemcerkes. Sprog. 1. Dansk. Efter hvad ovenfor paa sit Sted er udviklet, baade om Modersmaalets Betydning i og for sig, og om den Anvendelse der fremtidige« stal gjores af det til at bibringe de forste almindelige grammatiske Begreber, maa efter Alles Mening Undervisningen i Dansk fores igjennem alle Skolens 7 Klasser, og i en betydelig Grad udvides over det hidtil Scedvanlige. Z de nederste Klasser maa Under- visningen gaae ud paa at bibringe Disciplene Fcerdighed i en ren og korrekt Oplces- niug, overhovedet i et reut og tydeligt mundtligt Foredrag, samt i at skrive Moders- maalet orthografisk, ligesom Disciplene endvidere heri skulle erholde dealmindelige gram- matiske Begreber bibragte. I Mellemklasserne blive Avelserne i Oplcesning og mundt- ligt Foredrag at fortscette, de skriftlige Avelser skulle her ikke blot gaae ud paa Ortho- grafieu, men paa Stilens Dannelse overhovedet, i Forbindelse med en fnldstcendig grammatikalsk Undervisning. Paa det tidligere Standpunkt vcelges SEmnerne til de danske Udarbejdelser fornemmeligen af det Slof der iforvejen er Disciplene nogen- lunde bekjendt, s. Ex. af forhen gjennemgaaede Partier af Historien eller Religions- læren, idet Fordringen til dem da ikke saameget bor gaae ud paa, at de selv skulde udfinde det der sial gjore Behandlingen indholdsrig og fnldstcendig, som snarere paa at de stnlle sammenarbejde og uuder en tilfredsstillende Form fremstille et Stof af hvilket de allerede ere i Besiddelse. Z de overste Klasser fortscettes derimod de skrift- lige Avelser efter en hojere Maalestok, og navnligen maa de i dm overste Klasse hceve sig til egentlige Afhandlinger, hvis Gjenstand maa behandles med Tcenksomhed og Klarhed i en korrekt og smagfuld Form. Desuden maa Disciplene gjores bekjendte med Fcedrelandets sijonne' Literatur, dels ved at erholde en Oversigt over den danske Literatnr, og dels ved at enkelte klassiske Ncerker gjennemgaaes med dem paa Skolen, oq de ialtfald idelig opmuntres og anvises til at lcrse vore bedste Forfatteres Skrif- ter. Z overste Klasse vil uuder Udviklingen af Reglerne for god Fremstilling ogjaa gives Lejlighed til at orientere Disciplene i visse til den almindelige formale Logik henhorende Gjenstande, f. Ex. Lceren om Inddelinger og Definitioner. 2. Tysk. Efter hvad ovenfor er forndsiikket, bliver derte Sprog at optage ved Siden af Modersmaalet for i Forening med dette at afgive Stof for den forjre gram- matiske Undervisning, og maa derfor begyndes i Skolens nederste Kla^e. Under- visningen skrider frem faaledes, at af Grammatiken absolveres ^-orml^eren i de laoere oa Syntaxen i de hojere Klasser, hvormed forbindes mundtlige og siriftlige Stil- ovelfer, fremskridende efterhaanden fra Overicettelje af Exempler til lammenhcengeme Stykker. Til Lcefeboger vcelges passende Krestomathier, hvorfra i de hojere Klager gaaes over til Lcesningen af tysie klassiske Skrifter i ^ammenhcrng. I lamme ^lav!^ indtrceder ogfaa knrsorisi Lcesning og lceses det Meste paa denne ^aade. ?^ogct kjendtsiab vil endeligen vcere at bibringe Disciplene med den i^yske ^iteraturv ^u. Undervisningen selv afsluttes i Skolens 6te Klasie. Hvor onsteligt det end vilde vccn, at Disciplene knnde ved Skolens Undervisning bringes til at tale sproget, maa l.e: e dog opgives, som en Folge af, at der til at lcere at tale Sproget horer en Avche som det ikke kan paalcegges Skolen at forskaffe. ^ 3. Fransk. Uudervisuiugen heri begyndes i ncestne>.erjre Klav,e, cl.ll . senere end det tysie, og afsluttes med 6te Klasie. Formlceren snldendes l ^ ^ Aar og Syntaren med kte Klasse. Om L-csv,ngrn og de V ^ det Samme som sor de. tysk Sprog. dog at Fordringerne t.l ft-istl.g- « b-, e stilles Ia«r- end ved det Tyst-, som ... F°lg° af Sproget- egen .mndre ^ de Danste i Sammenligning med hint, og da Undervisningen ester kede formentlige,, ej bor stille sin Opgave hegere end til at gpne ' La tim Under Fornds-rtning af at D,r-kt,°.,-n- ^ at d r mores Korsoa med at lade Latinen, istedetfor hidtil at v.rre begyndt Itrax , forste Klasse, forst'ndtr^e i Ni. Aar °f Skolens Ku/sns. ml den si,d«-r° B-gY^- l-^ storre almindelig Modenhed medsore, at ^ndovchen as Fonnlarm^og ^ lun ut^re syntaktiske Former koncentreres mere, og at >,er laalei.es hnrtlger^ ^ ^ kcenaende Lcesnina af lettere Forfattere. Den hele Lcesmng maa udrettes iaaltl.c-., den opnaaede Fcerdighed, og Besiddelse af Sprogstof der er frigjort for det lce,le Pen- 192 - Aarbog for 1845. sum, betragtes som et Hovedresultat. Stilovelserne maa slutte sig noje til Lcesningen, og overhovedet maa Stilen ikke ligesom gjore sig til et eget Fag, men betragtes som Middel til at befceste og udvide Kundskaben i Sproget og Beherskelsen af det andetsteds vuudue Stof. Da det i det Hele maa aufees for utilraadeligt ialmindelighed at fore- skrive, eller i en almiudelig Anordning at optage, Regler for Methoden der ved Under- visuiugeu ufravigelige« stal folges, eller i en suldstcendi^ Detail at afgrcendse Maalet hvortil Undervisningen i det enkelte Fag efterhaanden i hver enkelt Klasse bor fores, eftersom Mt i det konkrete Tilscelde mere eller mindre maa rette sig efter Lcerernes In- dividualitet og Disciplenes Standpunkt, og derfor Skole og Lcerere i denne Henseende iudtil en vis Grad maa indrommes den fornodne Frihed, faa har her, saavel hvad det latinske som det ncestfolgende grceste Sprog angaaer, ikkun ialmindelighed kunnet be- tegnes, hvorledes Undervisningen i disse Sprog bor gjennemfores i samtlige Skolens Klasser. I Grammatiken indskrcenker Undervisningen sig i Begyndelsen til Formlceren, der indoves ved en Elementcerbog. Derncest gaaes over til Syntaren, der i Reglen ab- solveres i 5te Klasse, paa nogle faa Afsnit ncer som forbeholdes 6te Klasse, i hvilken tillige hele det grammatikalske Stof rekapituleres. Med Hensyn til de skriftlige Avelser forberedes Overgangen til den egentlige Stil ved at skrive efter Diktat og ved Nedskrivningen af mundtligen oversatte Erempler og andre til Stil indledende Avelser. Den egentlige Stil begynder forst med Oversættelser af Erempler, og gaaer derefter over til lettere sammenhængende Stile, hvilke fortsccttes efter stedse vanskeligere Opgaver; i 6te Klasse indtrcede fremdeles skriftlige Versioner eller Oversættelser fra Latin til Dansk. Til Lcesningen benyttes forst en Lcesebog med lette sortcellende Stykker, eller en let latinsk Forfatter. Derefter gaaes over til Lcesningen af de klassiske Skribenter, saa- ledes at et efter Skolens forskjellige Stadier og Undervisningens Fremskriden passende Valg trceffes af Forfattere af historist, oratorisk og philosophist Indhold, og at Lces- ningen af Digterne forst begyndes i de overste Klasser. Sporgsmaalet om, hvorvidt Undervisningen stal drives i Henseende til Mcengden af Forfattere og hvormeget der af disse stal gjennemgaaes, falder sammen med Afgjorelsen af, hvilke Fordringer der i Latinen skulle gjores ved Afgangs-Eramen, hvorom ncermere Forflag nedenfor vil blive fremsat, og i denne Henseende bemcerkes derfor her blot, at der ved Undervisningens gradvise Fremskriden og Fordelingen af de enkelte Klassers Pensa bliver at tage til- borligt Hensyn til, at disse Eramensfordringer af de ved Udgangen af Skoleknrsns nd- gaaende Disciple knnne blive fyldestgjorte. I Begyndelsen er Lcesningen blot statarisk, og saa tidligt som mnligt vcennes Disciplene.til paa egen Haand at forberede sig paa de lettere Stykker af Forfatterne, faaledes at Lcererne derefter gjennemgaae dem ved Overhoringen. Paa Skolens hojere Stadium og seuest i 6te Klasse indtrceder, ved Siden af den statariske, knrsorist Lcesning, dels med, dels uden Forberedelse fra Di- sciplenes Side, af forskjellige Forfattere. 5. Grcesk. Naar Latinen ndscettes til 3die Klasse, vil dette medfore, at Grcest forst vil kunne begyndes i 4de Klasse, eller et Aar senere end dette Sprog efter ven hidtil bestaaende Indretning vilde vcere indtraadt. Hvad lige foran under Latinen er bemcerket om en bestemt Angivelse af de Forfattere der i enhver Klasse skulle lcrses, ,-gjelVer ogsaa her. Undervisniugen begynder med Formlceren, der indoves lved en Elementcerbog. Undervisningen gaaer forst ud paa at fore Disciplene ind i Sprogets almindeligste og for Literaturens store Masse gyldige Form, den attiske, hvorved lcegges en noget fast og omfattende Gruud i det regelmcessige prosaiske Sprog ved endel Lcesning af ikke for vanskelige Stykker. Z de hojere Klasser gjennemgaaes Syntaren og lceses historiske og philosophiste Skribenter samt Digtere og en passende Anthologi, ligesom i Skoleus overste Klasse indtrceder knrsorist Lcesning ved Siden af ten statariske. Skjont egent- lige Stilovelser vel ej lade sig anstille, maa det dog ansees' onsteligt, at Disciplene ved passende Avelser i ar esterdanne simple og regelmcessige Konstruktioner vcennes til en' prceeisere Opfatning af Ord, Former og Negler. Til ovenftaaende Fordringer til Undervisningen i Latin og Grcest kommer endnu, at Disciplene under denne maa fores til et almindeligt Bekjendtstab med Oldtitsviden- staben. Fra 4de Klasse af forudfcettes en Haandbog i Mythologien og Antikviteterne at vcere i Disciplenes Hcender, og til denne henviser Lcereren idelig mider Lcesningen af Forfatterne, og tilholder Disciplene at foge Oplysninger der, hvilke han i fornedent Det lcerde Skolevæsen. 193 Fald supplerer eller berigtiger under Eraminationen. Paa denne Maade gjores Stoffet efterhaanden Disciplene stykkevis bekjendt og vil uuder et Overblik kunne samles i ncest- overste 6te Klasse, og Undervisningen heri i denne Klasse absolveres. Z overste Klasse meddeles passende Oversigter over ven romerske og grceske Literaturs Historie, og skjont det ansees utilraadeligt at lade den grceske Kunsthistorie fremtrcede som fcerskilt Disciplin, vil det dog vcere gavnligt at afbenytte under Uudervisuingen gode Afbildninger til at oplyse mythologifke Gjenstande, for at vcekke Disciplenes Sands og Interesse for det kunstnerisk Skjonne. 6. Hebraisk. I de til Direktionen afgivne Betcenkninger var det antaget, at Hebraisk bor betragtes som er Fag der ikke horer til det almindelige Dannelseskursus i og for sig, og at det derfor bor vcere en fri Undervisningsgjenstand, der alene i Skolen tilbydes; og at den hidtil gjeldende Negel, at et vist Pensum Grcesk fordres af dem der ikke til E.ramen Artium opgive Hebraisk, kuude bortfalde. Direktionen maatte vcere enig i, at da Bekjendtskab med det hebraiske Sprog ikke horer med til Betingel- serne for den almindelige Dannelse, der er den lcerde Undervisnings Formaal, kan heller intet i ZEkvivalent for dette Sprog affordres dem der ikke deltage i Undervisningen heri i Skolen. Paa den anden Side vil Skolen, eftersom Kundskab i det Hebraiske forudscettes for at kuuue begynde det theologiske Fagstudium ved Universitetet, heller ikke kunne undlade at give Lejlighed til at lcere dette Sprog for dem der senere agte at gaae den theologiske Vej, og bor denne Undervisning, for ikke at bebyrde Disciplene med Ertratimer, meddeles under eet bestemte Maximum af ugentlige Skoletimer. He- braisk optages derfor som bestemt Lcerefag i Skolens Undervisningscyklus, og Under- visningen i dette Sprog indtrceder i 6te Klasse og fortscettes i den 7de Klasse. Z 6te Klasse lceses Grammatiken, og Losningen begyndes med en passende Krestomathi og fortscettes med Genesis samt om muligt et Par Psalmer; i 7de Klasse gjennemgaaes andre passende Dele af det gamle Testamente, scedvanligen poetiske Stykker. 'videnskabsfag. 7. Religion. Om Undervisningen i dette Fag havde Me- ningerne vceret forskjellige. Fra en Side var det yttret onskeligt, at Religionsundervis- ningen fores igjeuuem alle Skolens Klasser, og i de hojere Klasser ^underkastes en mere videnskabelig Behandling, samt at i 7de Klasse meddeles, enten i Forbindelse med den dogmatiske Del eller som et scerligt Tillceg til denne, en kort Udsigt over den kristelige Kirkes og de kristelige Dogmers Historie. Samme Mening, at Religionsundervisningen bor fores igjeunem alle Klasser, var i et andet Votum bibeholdt, men med den Af- vigelse fra den nys fremsatte Anskuelse, at Dogmehistorien ej ansaaes passende, da den enten maatte trcenge dybere ind end Skolens Maal kan tillade, eller udscettes for at forfejle siu Hensigt, hvisaarsag det ansaaes at burde forblive derved, at der, forsaavidt Tiden tillader det, i 7de Klasse gives en mere videnskabelig Udvikling af de moralske og religiose Begreber, i Forbindelse med en Udvikling af de psykologiske Momenter i Religionen og Moralen. En tredie Mening havde endeligen erklceret sig for, at Religions- undervisningen bor afskuttes med 6te Klasse, og at Kirkehistorien som scrrsrilt kur- sus kan bortfalde, faaledes at hvad der meddeles af Kirkehistorien mdskrceukev ril det der krceves til at opfatte vor Kirkelceres Ejendommelighed og til at vcekke^ Opmærk- somheden for de kirkelige Bevcrgelsers Indgriben i den almindelige ^erdmshistorie. Direktionen for sit Vedkommende maatte tiltrcede den Mening, at Religionsunder- visningen bor afsluttes med 6te Klasse, og ausaae det for rettest, at Undervisningen i de hojere Klasser, skjont den der kan gives en mere videnskabelig og philosophnk ^-orm, holdes indenfor Skolens Standpunkt. At Undervisningen overskrider dette Maal og griber ind paa den egentlige Theologi's Gebet, maatte Direktionen ansee icrrdclcv ^e- tcenkeligt, baade og fornemmelig fordi Skolen herved gaaer udenfor Grcendserne as sm Bestemmelse, som er at bibringe den almindelige videnskabelige Fordannelse, og ^aa Grnnd af Vanskeligheden ved at forskaffe faadanne Lcerere hvilke man med Si kerhcd turde tiltroe Dygtighed til at give denne videre gaaende, i strengere Forstand theologiske, Undervisning en efter de Unges intellektuelle Standpunkt afpasset Retmng, og et ^srer ""'"z O°"r-'!sst-mmelft m^disse B-m-rrkuiug-r »il Untervisnmgc,. i »«««.,de maatte afsluttes i Ae Klasse, °g i Skålen saal-^.s g,em,emf°r-S: ' > beskjceftiges Disciplene mest med Bibelhistorie og ^noellcevning sam - ^ ' ^ l Psalmcr'; paa Skolens Mellem-Stadium lceses Lcerebog ved Siden af Blbelhlstor.c og i Forbindelse med Bibellcesning, der fortscettes igjennem alle Kwsser. ^ de boxere Klasser lceses en storre Lcerebog og indtrceder en mere mdenfiavelig Behandling, saaledes Universitetets Aarbog, 1S4->. ^ W-t Aarbog for 1845. at under den dogmatiske Del af Undervisningen optages de vigtigste Momenter af den kristelige Kirkes Historie. Af det ny Testamente lceses i de sidste Aar af Undervis- ningen i Grundsproget et Par af Evangelierne og nogle af de lettere Breve, dels sta- tarisk og dels kursorisk. 8. Historie. Undervisningen fores igjennem alle Skolens Klasser. I de nederste Klasser lceses en fragmentarisk Lcerebog. Senere indtrceder ester en storre sammen- hængende Lcerebog Universalhistorien, hvorunder Fcedrelandets Historie gives en noget udforligere Behandling. Et bestandigt stigende Hensyn til Kulturhistorie og Folkenes indre Tilstand bor ledsage Undervisningen paa de forstjellige Trin, eller med andre Ord, det Vcesentligste af Statsforfatningernes, Kunsternes, Videnskabernes, Religionernes, Vindskibelighedens og Scedernes Historie bor under hele Undervisningen, navnligen i det sidste Aar i 7de Klasse, fremhceoes, og ikke opscrttes til og gjores til Gjenstand for et scerligt Undervisningsknrsns i Ide Klasse. Jovrigt vil det i den historiske Under- visning mere end i noget andet Fag vcere omhyggelige« at iagttage, at denne ikke dri- ves i en for vidtgaaende Detail, hvorved Disciplene overlccsses med unyttige Speciali- teter; men at Undervisningen navnligen rettes paa at give Disciplene et almindeligt Overblik af de historiske Kjendsgjerningers hele Gebet, og at vcekke en klar Forestilling om Verdensbegivenhedernes indbyrdes Kansalitetsforholde og Indgriben i hverandre, og der- ved tillige en gavnlig Interesse for det historiske Kundskabsfag. Eudeligen aiyees det nod- vendigt, at Historien, fornemmelig i de hojere Klasser, indoves skriftlige« ved jevn- ligen forelagte historiske Opgaver, for at vcenne Disciplene til at samle de enkelte Data uuder et almindeligere Overblik, og gjore det Lcerte til Gjenstand for Selvtcenkning og Neflexion. 9. Geografi. Med Hensyn til at det Stof der som Videnskabsfag scedvan- ligen indbefattes nnder Bencevnelse af Geografi, oploser sig i et physisk, mathematisk og politisk Element, og det i denne Henseende ved Optagelsen af dette Fag i Under- visningsplanen maatte blive et Sporgsmaal, om Undervisningen deri ikke hensigtsmæs- sigst efter denne Tredeling burde adstilles, havde Direktionen under Forarbejderne til hele ncervcrrende Sag gjort det til Gjenstand for en sterlig Omhandling, hvorvivt den physiske Geografi maatte rettest kuune scrttes i Forbindelse med den naturhistoriske Un- dervisning, den politiske Geografi slutte sig til Historiens forstjellige Afdelinger, og hvad der kan henfores til den mathematiske Geografi forbeholdes Undervisningen i de everste Klasser, for at forbindes med det som der bliver at medtage af Astronomien. I Henseende til dette Puukt havde alle Autoriteter, der herover til Direktionen havde afgivet Betcenkning, for det forste vcrret enige i den Anskuelse, at Undervisning i Geografien ikke praktisk lader sig adstille og afdele efter ovenncrvnte 3 Bestanddele. Ligesom nemlig den politiske Geografi ej lader sig afsondre fra den physiske, lom ligger til Grund for hin, faaledes at en Angivelse af Naturforholdene — en almindelig Oversigt over hele Fordfladen med dens naturlige Inddelinger, over Landene, Havene, Bjergkjcederne, Heldningerne, Seerne, Flodnetterne — baade i det Hele maa gaae forud for den politiske Geografi, og Fremstillingen af denne nodveudig knytte sig til Kundskaben om hin, saaledes maa ogsaa det Vigtigste og Almindeligste af den mathe- matiske Geografi — en indledende Udvikling af, hvilken Plads horden indtager i Sol- systemet, og hvilke Phcrnomener der bevirkes af denne dens Stilling, Lceren om ?Ekva- tor, Polerne m. v. — nodvendigen tages med i Begyndelsen af den geografiske Under- visning overhovedet. Derncrst var der, hvad angaaer den paatcenkte Forbindelse af Geografien med oven- ncevnte andre Fag, med Hensyn til at henlcegge den physiske Geografi under den na- turhistoriske Undervisning, yttret Frygt for, at den naturhistoriske Lcrrer i Reglen vilde holde den physiste Geografi paa et blot naturhistorist Standpunkt, og behandle den efter en mere naturvidenskabelig Plan og Detail som en Naturhistorie efter de forstjel- lige Lande, som Plantegeografi, Dyregeografi :e., af hvilke Discipliner det ^peciellere ligger udenfor Skolens Gebet, som ikke henhorende til almindelig videnskabelig Dan- nelse. Men, skjont det derfor antages, at i Reglen den physiste og politiske Geo- grafi bor meddeles af Loereren i Historie, udelukker'dette dog paa deu anden Side ikke Lcereren i Naturvidenskaben fra, eller gjor ham mindre til Pligt, for sin Del nojere at forklare Adskilligt af det som scedvanligen gives i Indledningen til Geografien, saa- som om Klimater, Temperatur, Vinde, Have, Floder, Bjerge, Produkter :c. Med Heusyn til den politiske Geografi's Forhold til Historien var det bleven bemær- ket, at den volitiske Geografi egentlig aldeles lkke er Geografi i strengere Forstand, men Det lcerde Skolevæsen. 195 en Forklaring om historiske Begivenheder og Tilstande der anstueliggjores ved saakaldte Landkorter, eller en Fremstilling af hvorledes Jordens Overflade efter de til enhver Tid bestaaeude politisie Forholde var, og, hvad den nyeste Tiv angaaer, nu er for- delt mellem Folkene eller Staterne. Konsekvent burde derfor den nu faakaldte poli- tiske Geografi, hvorved man scedvanligen alene plejer at forstaae en Beskrivelse af Lan- denes politiske Fordeling, Besiddelsesforholde og Grcendser m. v., saaledes som disse nu ere, flet ikke lceres scrrsiilt, og endnu mindre dermed begyndes, men den burde, som en nodvendig Del af Historien, folge denne igjeunem dens forsijellige Hovedperioder, saalcrnge indtil den ved Begivenhederne er fort frem og kommer til sin noervcerende Skikkelse, der tilhorer den nyeste Historie, i hvilken alsaa denne Del af Historien — den politisie Geografi — saaledes ender. Det hvormed man af den politisie Geografi nu begynder i Undervisningen er altsaa, ifolge denne videnskabelige Opfatning, det hvormed man skulde ende, og det faameget mere, som de historiske Begreber tabe i samme Forhold i Klarhed, som Kausalitetssorholdene vendes om, da alt det noervce- rende Politisie har sin Grund i det Foregaaende. Saa naturligt, simpelt og konsekvent dette nu i og for sig er, vilde dog Gjennem- forelsen af denne Methode fore til en fra den hidtil fulgte saa afvigeude Fremgangs- maade, baade i den historiske og geografiske Undervisning, at det antages for Vjeblikket rigtigst, ikke at ordne Undervisningen i den politiske Geografi saaledes, at den alene skulde henvises til at folge Historien igjennem de forstjellige Tidsrum, men at lade den politisie Geografi foredrage i den fcedvanlige Betydning af den ncrrvcrrende politisie Geografi. Herved vindes den vigtige Fordel, at Disciplen sikkres et samlet Overblik over samtlige geografiske Forholde, som ikke i den Bestemthed vilde kunne gives, naar der paa deu omtalte Maade blev afveget fra den hidtil brugte Methode. Det er iovrigt en Selvfolge, at Kundskab om Staternes forsijellige Omfang og Grcendser i alle Hi- storiens Hovedepoker, og da ikke mindre Kundskab i den saakaldte gamle Geografi, ikke kan undvceres, men denne historisi-geografisie Kundskab vil passende kunne meddeles i Forbindelse med den historiske Undervisning. Hvad den mathematisie Geografi angaaer, maa, som allerede ovenfor bemcerket, det Almindeligere af denne berores ved den begyndende geografiske Undervisning, hvor- imod den udforligere Uudervism'ug efter Alles Mening bor opscettes til Skolens overste Klasse, og der slutte sig til Undervisningen i Astronomien. Efter disse forudskikkede Bemcerkninger maatte Direktionen slutte sig til den af de Fleste antagne Mening, at Geografien, ligesom hidtil, som samlet Disciplin foredrages af en Lcerer, — og hvorvidt denne bliver Lcereren i Historie eller i Naturhistorie eller i Naturloere, afhcenger faameget af individuelle Omstændigheder, at noget Bestemt i denne Henseende ikke synes at kuuue foreskrives i en almindelig Anordning, men hellere maa blive Gjenstand for Direktionens ncermere Bestemmelse i det enkelte ^il- fcelde — ligesom Den maatte ansee det for rettest, at derefter den Fremgangsmaade folges, at Undervisningen i den physisie og politisie Geografi begynder i Skolens nederste Klasse og afsluttes med 6te Klasse, og at i de uederste Klasser oenyttes en kortere, i de hojere en udforligere, Lcerebog. .. ^ 10. Reguiug og Arithmetik. De mathematisie Discipliner ville baade som Undervisningsfag og som Examensgjenstande vcrre at dele i to fra hinanden adskille Dele, nemlig Regning og Arithmetik paa den ene og de geometrisie Discipliner mev Astronomi og mathematisk Geografi paa deu anden <^ide. ^den forste gaaer limer- visningen i de nederste Klasser ud paa praktisk Regning. ^ tredie Klasse mdtta^cr Arithmetiken, som her og i de folgende Klasser, indtil at et saadant allernaadigst bestemmes derhen, at Skoletimernes Antal, derunder ikke regnede Gymnastiktimerne, i de lcerde Skoler ikke maa overstride 36 Timer ugeutlig, hvorefter det da vil paahvile Direktionen, ved at modtage og approbere de aarligen for de enkelte Skoler udkastede Timetabeller, at paasee, at dette foreskrevne Maximum uuder iugeu Omstændigheder overstrides. Direktionen maatte her tilfoje den Bemærkning, at naar Undervisningstidens Maximum er foreflaaet til 36 ugeutlige Timer, tilsigtes ogsaa herved en saadau Fordeliug, at i Neglen ingen Dag tillcegges mere end 6 Timer, men at dog herfra bor indrommes enkelte Undtagelser, hvor sceregne Omstændigheder maatte gjore saadaune nodvendige, dog at Maximum af det ugentlige Timeantal ikke overstrides; hvorimod det meget mere vil paaligge Direktionen, faavidt muligt at rette sine Bestræbelser paa, at Skoletiden uedscettes under dette Maximum, hvor det lader sig gjore uden Skade for Undervisningens tilborlige Fremme. Over Fagfordelingen, saaledes som denne vil troede i Virkelighed efter de ovenfor forudskikkede almindeligere Grundsætninger for Timeplaner og fpeciellere Forflag om hvert enkelt Undervisningsfag, vil her kuuue gives folgeude almindeligere sammen- lignende Oversigt, der viser, hvorledes de enkelte Lcerefag successive optages og afsluttes i Undervisningens Cyklus. Lcerefagene, hvis Antal, efter det ovenfor Angivne, vil udgjore 17, fordeles saaledes: Z 1ste (nederste Klasse) begyndes med 1) Danst, 2) Tyst, 3) Religion, 4) Historie, 5) Geografi, 6) Regning, 7) Naturhistorie, 8) Skrivning, 9) Tegning, 10) Gymnastik, 11) Sang. i 2den Klasse tilkommer 12) Franst..........afgaaer „ i 3die Klasse--13) Latin; Regning afloses af Arithmetik........ — Tegning. i 4de Klasse--14) Grcest, 15) geometriske Discipliner........ — Skrivning. i 5te Klasse--„ ..................— i 6te Klasse--16) Hebraisk, 17) Natnrlcere, — Tyst, Franst, Religion, endvidere paabegyndes un- Geografi og Natur- der de geometriske Discipli- historie. ner Astrouomi med mathe- matist Geografi. i 7de Klasse .... bliver tilbage: Danst, Latin, Grcest, Hebraisk, Historie, Arith- metik, geometriske Discipliner med Astrouomi og mathematist Geografi og Naturlcrre, for- uden Gymnastik og Sang. III. Skoleaaret og Skoleferierne. Efter Skoleforordningen af 7de November 1809 § 46 begynder Skoleaaret, efterat den aarlige offentlige Skoleexamen er afholdt, den 1ste Oktober. En ^oraudring i denne Bestemmelse af Skoleaaret havde samtlige Rektorer ved de lcerde Skoler, efterat Direktionen derom havde givet dem Auleduing til at yttre sig, vceret em'ge i at onste, og deres Forstag gik ud derpaa, cit Skoleaaret maatte begynde den 1ste September, hvorved navnligen den vcmentlige Fordel vilde opnaaes, at den aarlige Hovedexamen i Skolerne og Sommerferierne kuude samles til Skoleaarets Slutning. Hvad 'den Betcenkelighed ved en saadau Foraudring augaaer, som efter den hidtil- værende Indretning vilde mode i den Omstændighed, at Exameu Artium ved Uuiversi- Det lcerde Skolevoesen. 199 tetet begynder hvert Aars 1ste Oktober, da vil samme for de tre udvidede Skolers Vedkommende falde bort med denne Eramens Henlæggelse til Skolerne selv. Derimod frembyder endnn Hensynet til Skolernes økonomiske Forholde en Vanskelighed mod Skoleaarets Omordning, idet det nemlig, naar det okonomisie Skole- aar — hvad der efter hele Indretningen af Budgets- og Regnskabsvæsenet maa vcere Tilfoeldet — gaaer fra 1ste Januar til 31te December, er ubekvemt og foran- lediger praktiske Besværligheder, at Undervisningsaaret ikke idetmindste, ligesom hidtil, begynder med et Kvartas. Denne Vanskelighed angaaer dog imidlertid kun Indbetalin- gen af Skolekontingenter, og vil selv med Hensyn til disse letteligen lade sig hceve ved nogle dertil sigtende Modifikationer i de hidtil gjeldende Neglee for Kontingenternes Er- læggelse. Hvad nemlig alle. andre — Skolekontingenterne undtagne — Skolen vedkom- mende Ind- og Udbetalinger og okonomiske Anliggender angaaer, da baade kunne og bor disse fremdeles rette sig efter Regnsiabsaaret eller det borgerlige Aar, saaMn Gage- udbetalinger :c.; og hvad Skolekontingenterne betrceffer, der i Henhold til ovenncevnte Skoleforordnings 8 66 forud erlcegges ved hvert Kvartals Begyndelse med ^ af deres samlede Velob, ville disse kunne vedblive at erlcegges efter samme Regler, blot med den Forandring, at ved ny Disciples Optagelse ved det forandrede Skoleaars Begyndelse, den lste September, strar det forste Kontingent der erlcegges, betales for 4 Maaneder, hvorimod senere Kontingentet vil kunne betales efter den almindelige Bestemmelse forud kvartaliter. De der i et Skoleaars Lob forlade Skolen knnne naturligvis som hidtil ikke erholde det ved kvartalets Begyndelse betalte kontingent tilbage, eller fri- tages for at betale Restancer af Skolepenge indtil Udlsbet af det kvartal i hvilket de udgaae af Skolen. Da faaledes den paatcenkte Forandring ej stjonnedes at kuune medfore nogen hanske- lighed eller Forvirring, var det allerunderdanigst bleven foreslaaet, at ^ioleaaret sc» det Forste ved de 3 nu udvidede Skoler bestemmes til at begynde med den 1ste September, og at denne Forandring strax i indevcerende Aar maa troede i Krast. Skoleferierne ere efter Forordningen af 7de November 1^0!) Z be^cm > saaledes: ^ 1. juleferierne fra 24de December til 6te januar, begge mk.ustve, eller, nacn januar indfalder paa en Sondag eller en Loverdag, da. til ten eiler . !.e januar, altsaa 15 eller hojst 16 Dage. . ^ 2. Paasteferierne fra Onsdagen for Skjcertorsdag til 3die Panstcdag, vegge altsaa.6 Dage. ^ 3. Pintseferierne fra Loverdagen for Pintjedag til 3die Pmtjedag, oegge saaledes 4 Dage. . ^ ^ ^ 4. Sommerferierne, ialt 14 Dage, i Slutningen af juk og Begyndelsen as .lug:,^ hvortil endnu komme de i Aaret indfaldende andre Helligdage, enkelte Marked.dage, nogle Da-e i Anledning ns den offentlige Eranuii, Fastelavn-mmieag og Han bag. z H-nseend- til disse Ferier nar r.m for Svnuverftr.ens ^edkonunende f-reflaa t en Forandring, idet samme var onflet bestemt til at vare hele Angnst, eller Skoleaarets sidste Maaned. . ^ . 5, -7 > Praris havde allerede ved de fleste Skoler indfort »Ugers sommerft-,-. n n korter! end ovenn.rvnte til en Maaned foreflaaede T.d bnrde den efter Alles Men, g ikke veere, naar den virkelig efter Dens Bestemmere sta. gw^ oaa^ og ^ ' en tilboriig Rekreation eft?r Aarets Arbejde. Ravnllgen hvad ærerne angaaer, v w en Sommerferie mdogsaa paa z Uger i V ckel.gheden knn .ndeholde 2 Uger. F^ for dem, da de forste s Dage ville gaae bort med Arbeider , »a.dnmg af Hov-d- examen, med Forsamlinger for at aftale Ll-l-planen oz °^ne T.metabell n for ee komn.ende Skoleaar, de ».) Dis-ipl-S Exa.m„°t>°n m v 8°° R°kt°r /o« Ferie »middelbart ester Hovedexame.. saagodtiom aldeles ikke i>'°° « hans Arbejde ved Overgangen fta det ene ^ ikk, stl, omtalte Foranstaltning. Det maa nemug oen.^rk.' , at db ^ ^ Hovederanm. i Slntningen M „7 K-.! Disse saakaldte Examensseriee ville vS s°rankmigk,, « Skoleaaret oz ved den nedenfor i Forflag bragte S°rl-rgz°l>e af Hovewamen til 200 Ambog for 1845. Slutningen af Avl! Maaned, falde sammen med og absorberes af Sommerferierne. I Betragtning af samtlige disse Hensyn skjonnede Direktionen ikke rettere, end at den attraaede Forlcengelse af de omtalte Ferier baade for Disciplenes og Lcerernes Tarv var soerdeles anbefalelig, og Den havde derfor allerunderdanigst soreflaaet, at Sommerferierne for de udvidede Skoler maatte bestemmes til at vedvare hele August Maaned. Angaaende de ovrige ved Forordningen bestemte Ferier var intet Anste om For- andring fra nogen Side fremfort, og naar disse bibeholdtes som hidtil, vilde til Ferier og Frivage af Aarets Dage medgaae: Fuleferierne 14 3 16 Dage, Paaskeferierne 6, Pintseferierne 4, Sommerferierne 31, tilsammen 55 3 57 Dage, hvortil komme de enkelte Fridage i Aarets Lob, og nogle Dage i Anledning 'af Afholdelsen af Skole- examina. IV. Skoleexamina. Efter Skoleforordningen af 7de November 1809 §§ 88—96 stulle aarlig afhol- des 4 Examina, nemlig ved Slutningen af hvert af Skoleaarets 4 Kvartaler en fcerskilt Prove, af hvilke da atter den sidste ved Slutningen af fjerde Kvartal eller af Skoleaaret er den offentlige saakaldte Hovedexamen, efter hvis Udfald Disciplenes Op- flytning fra en Klasse til en anden bestemmes. Det Uhensigtsmæssige i denne Ind- retning, at der efter saa korte Mellemrum afholdes Skoleprover, at uavuligeu Proven ved Udgangen af det forste Kvartal anstilles saa kort efter Skoleaarets Begyndelse, at der i Mellemtiden ikke i de enkelte Undervisningsfag kan vcrre gjennemgaaet et til en Proves Aflceggelse passende Pensum, at Proven ved Slutningen af tredie Kvartal falder paa en Tid da netop Repetitionen af det i de forlobne tre Fjerdingaar Loerte maa begyndes, hvortil kommer Ulempen af den Afbrydelse som ved denne Mcengde af Examina forvoldes i Undervisningen, Alt dette var allerede saa lcenge folt og aner- kjendt, og Anskeligheden af en Forandring heraf for Direktionen saa ofte og alminde- lige« af Skolernes Rektorer udtalt, at Direktionen i Aaret 1843 fandt sig foran- lediget til, forelobigen og til en Prove at tillade, at de to Kvartalsexamina ved Ud- gangen af 1ste og 3die Kvartal maatte bortfalde, saa at der kun holdtes 2 Examina, en Halvaarsprove ved Udgangen af Marts Maaned og en Hovedexamen i Efteraaret. For de udvidede Skoler mente Direktionen af ovenanforte Aarsager at maatte allerunderdanigst forestaae, at ligeledes kun to Skoleprover anstilles i Aarets Lob, med den Modifikation i Henseende til Tiden for Afholdelsen som den ovenfor indstillede Forandring i Skoleaaret af sig selv medforer, nemlig at Halvaarsexamen holdes i Slutningen af Februar og Hovedexamen ved Udgangen af Juli Maaned. Til dette Forflag fejede Direktiouen en allerunderdanigst Indstilling om folgende speciellere, disse Prover vedkommende Bestemmelser: Halvaarsexamen, hvis Hensigt vcesentligst er at forskaffe enhver Lcerer ialmin- delighed, og Skolens Bestyrer iscerdeleshed, Kundskab om Disciplenes Fremgang og Standpunkt i det Hele, afholdes uden fremmede Tilhoreres Tilstedeværelse. Den aarlige Hovedexamen, der tillige har til Djemed, at vcekke og vedligeholde Almenhedens Interesse for Skolen, og forskaffe Enhver der onfler det Anledning til at gjore sig bekjendt med Undervisningens Methode og Skolens virkelige Standpunkt, holdes offentlig. Til denne Examen indbydes ved et Program, som, indrettet i samme Form som de nuvcereude der udgives for Skolerne, indeholder Skoleefterretninger for det forlobne Skoleaar, meddelte af Skolens Bestyrer, og, om muligt, en videnskabelig Afhandling euten af ham eller En af de ovrige Lcerere. Ved Examinationen i hvert Fag ber der vcere, foruden den examinerende Lcerer, to Censorer tilstede, af hvilke den ene stal vcrre en af Skolens andre Lcerere, men den anden kan vcere en dertil iudbu- den Videnskabsmand. Efter Forordningen af 7de November 1809 § 91 skulde Rektor vcere fast Censor i hver enkelt Examensdisciplin; men denne Bestemmelse, som ved Erfaringen var fundet uhensigtsmæssig, indstillede Direktionen til at maatte bortfalde. Skulde nemlig denne Bestemmelse bogstavelig overholdes, vilde der ikke kuuue examineres mere end et Sted ad Gangen, og Examen vilde iscer i de storre Skoler medtage en ntilborlig lang Tid. Desuden har Rektoren, medens Provens Vjemed mere er at vise det storre Publikum Resultaterne af Skolens Virksomhed i det forlobne Aar, end at gjore Rektor bekjendt med dens Tilstand, saa mange andre Midler og Lejligheder til i Aarets Lob at skaffe sig denne Kundskab, at man af denne Aarsag ej bor bibeholde en Bestemmelse som i anden Henseende virker saa hemmende paa en raskere Fremme af Proven, ligesom Det lcerde Skolevæsen. 201 ogsaa under selve Hovedexamen saa mange andre Ting ere at varetage og ordne af Rektor, at han ikke herfra bor afholdes ved at maatte tilbringe hele Eramenstiden som Censor. Ingen bor betragtes som Censor og deltage med afgjorende Stemme i Censuren over noget Fag, udeu at han har vceret tilstede under hele Examinationen deri. Ind- bydelsen af de overordentlige Censorer synes at burde udgaae fra Rektor. I Hen- hold til Forordningen af 7de November 1809 8 91 Litr. e, er Indbydelsen hidtil skeet af vedkommende Skoles Eforer; men da derved blandt andet, hvor Eforerne ej boe i den By i hvilken Skolen er, let foraarsages ForsinkelfeJog anden Ulejlighed, og desuden Alt hvad iovrigt angaaer Examens Ordning udgaaer fra Rektor, syntes det naturligst, at den som forestaaer Ledelsen af hele Examen ogsaa indbyder til Deltagelse i Arbejdet derved. Foruden de ovennævnte tre Censorer, den examinerende Lcerer derunder indbefattet, maatte det anfees for passende, at det forbeholdes Medlemmer af Direktionen og af Sko- lens Eforat at deltage i Censuren, naar de ere tilstede og onske det. Denne Bestem- melse indeholdes allerede i den nysncevnte Paragraf af Forordningen 7de Novbr. 1809. Efter endt Hovederamen bestemmes enhver Discipels Plads i Skolen for det fol- gende Skoleaar. Ved Bestemmelsen heraf tages Hensyn saavel til Udfaldet af Pro- ven som til enhver Discipels Flid og Fremgang i Lobet af det afvigte Skoleaar, samt til andre Omstændigheder, som maatte findes her at bnrde komme i Betragtning. Opflytningen fra en lavere til en hojere Klasse afgjores af Rektor, efter Overlceg med den Klasses Lcerere hvorfra Oprykningen skeer, fra Klasse til Klaske igjennem hele Skolen, og som en Folge heraf bestemmes ogsaa Overgangen til Skolens 7de Klasse af Rektor, og kan uden hans dertil givne Samtykke ikke tilstedes. V. Afgangsexamen. Ligesom Hovedformaalet med den, som Overgang til en Reform af det hele hojere Undervisningsvcesen, allernaadigst approberede Udvidelse af de tre loerde Skoler, er at give Skoleundervisningen en mere praktisk, for Livet mere frugtbar Retning, ved at bibringe Disciplene ikke saa meget en stor Masse af Kundskaber som en sand viven- skabelig Dannelse, saaledes bor ogsaa den Afgangsexamen huorved de skulle aflcegge Proven paa, hvad Skolen har prcesteret, mere betragtes lom en Modenheds- end som en blot Knndskabs-Prove. At dette Ajemed ikke fuldstceudigen kan opnaaes paa den Maade hvorpaa den hidtilværende Eramen Artium er afholdt, og at Hensyn til dette Formaals Opnaaelse har vceret en af Hovedgrundene til at foreflaae Eramen Artium henlagt til Skolerne selv og afholdt som Afgangsexamen ved disse, er allerede udviklet i de ovenstaaende indledende Bemcerkninger. Hensigten med Afgangseramen, der som saadan trceder istedetfor Eramen Artium, er at prove, hvorvidt Examinanden har naaet den Grad af almindelig Dannelse som er nodvendig, for med Nytte og Frugt at kunne offre sig til studiet af et speciellere Videnskasfag ved Universitetet. Som Folge heraf vil Opnaaelien af denne <5ramen vcere en Betingelse for at immatrikuleres ved Universitetet og der admitteres til at fortfcette et af de enkelte Fagstudier. Examen afholdes ved vedkommende Skole, og Tiden for Proven, der kuu fore- tages en Gaug om Aaret, formentes hensigtsmæssigst at kunne bestemmes til <^eptem- ber Maaned, med hvilken, efter dcn allerunderdanigst foreslaaede Forandring i ^kole- aaret, dette vil tage siu Begyndelse, dels for at Dimittenderne kunne have den fra Skolehovederamens Afholdelse i Slutningen af Juli mellemliggende ,^id til Repetition, vg dels fordi de Afbrydelser som Proven vil foraarsage i Undervisningen, assNt.- komme mindre Ulempe i Begyndelsen af Skoleaaret end i slutningen. Om Examinationens Foretagelse og hvorledes Kontrollen med samme bor ^gam- seres, havde i de i ncervcerende Sag afgivne Betcenkmnger vceret yttrede forsyelUge Meninger. . „ Et Forflag gik ud paa, at der til at anstille Eraminatwnen og fore Kontrollen med denne maatte dannes en egen Examenskommitte bestaaende af: 2) enten en ^ver- bestyrelsen adjuugeret skolekyndig Mand som kongelig Kommissanns eller en as ^rek- tionen valgt Universitetsprofessor, som har de dertil fornodne Egenskaber, !,) en rektor fra en af >e andre lcerde Skoler; e) en anden Lcerer fra en as de andre lcerde Sko- ler; cl) den examinerende Lcerer; e) for saavidt muligt at fee samtlige Exannnatlons- fag repræsenterede, endnu et i foruodent Fald fra Universitetet eller Skolerne Komnnt- 202 Aarbog for 1845. teen tilforordnet sagkyndigt Medlem. Idet Hensigten med Examenskommitteen vcesent- ligen antoges at vcere, at erholde Garanti for, at Examen ialmindelighed ved Sko- lens egne Krcefter holdes samvittighedsfuldt og efter en for alle Skoler lige Maaleftok, og at Direktionen kan erholde en paalidelig Kundskab om Skolens Tilstand og Under- visningen i de enkelte Lcerefag, og det derfor ikke anfaaes strengt fornodent, at alle Examinationsfagene i Examenskommitteen repræsenteres, gik et andet Forslag, der iovrigt optog ovenncevnte under Litr. 2 fremsatte Alternativ, ud paa, at en kongelig Kommissarius i Forening med to Universitetsprofessorer, eller, hvis en saadan Kommis- sarius ikke vcelges, da tre Professorer fra Universitetet, skulde overvcere Examen, enhver i en Trediedel af Skolerne hvert Aar efter Omgang. Om Hensigtsmcessigheden og Tilla- deligheden af, som ovenfor uuder Litr. e foreflaaet, at adjungere en Rektor og en Lcerer fra de andre Skoler, vare Meniugerne delte. Ogsaa var det af Nogle anfeet for betccnkeligt, et Professorerne paa den anforte Maade efter Forslaget skulde bebyrdes og rives ud af deres akademiske Virksomhed, og de havde derfor fuudet det tilstrækkeligt, at den ovenfor bencevnte kongelige Kommissarius hvert Aar inspicerede en Trediedel af Skolerne. Efter de nnvcerende Forholde og efter Resultatet af Konferencerne om dette vig- tige Punkt i de af Direktionen med Rektorerne og tvende af Universitetets Profes- sorer afholdte Moder, maatte Den, for faavidt muligt at briuge Lighed og Overens- stemmelse tilveje ved Afholdelsen af Examen ved de 3 forskjellige Skoler, ansee det for i Ajeblikket rigtigst, at indtil videre 3 af Universitetets Professorer aarligen af Direk- tionen vcelges for i Forening som Examenskommisscerer at overvcere Asgangsproven ved de tre udvidede Skoler. Senere vil da ncermere definitiv Bestemmelse om dette Punkt kuune tages. Zovrigt maatte Direktionen vcere enig i at ansee det nnodvendigt, saavel at en Rektor og en Lcerer fra en anden Skole, som at et sagkyndigt Med- lem skulde tilkaldes, for at samtlige Fag kunde blive repræsenterede. Afgangsexamen bestaaer af en skriftlig og en mundtlig Prove. Ved den skriftlige Prove gives Opgaverne af Examenskommisscrrerne og maa holdes iudeufor Grcend- serne af Skoleundervisningens Omfang. Tilsynet med den skriftlige Examen bor ikke knnne overdrages de Lcerere som i Skolen have undervist i det Fag for hvis Ved- kommende Proven anstilles; men, da det paa den anden Side kunde befrygtes, at Ud- forelsen af denne Fnnktion, hvis samme — hvad der ellers kunde have meget for sig — overdroges Examenskomnusscererne, vilde kunne formeget optage deres Tid og gjore dem det i storre eller mindre Grad umuligt, i deu korte Tid de ere tilstede ved Skolen at henvende deres Opmcerksomhed paa det Meget hvorpaa denne bor fcrstes, ansaaes det tilraadeligst, at Tilsynet udfores af Skolens Lcerere og faaledes fordeles mellem disse, at Opsigten for de enkelte Examinationsgjenstandes Vedkommende over- drages, efter Rektors ncermere Valg., andre Lcerere end dem der i det paagjeldende Fag have meddelt Eraminanderne Undervisning i Skolen. Ved den mundtlige Prove fore- tages Eraminationen af de Lcerere der have givet Undervisningen i Fagene der ere Gjenstand for Proven, og Eramiuationen i ethvert Fag overvcere som Censorer en af Examenskomnusscererne og en af Skolens Lcerere, som i saadaut Ajemed for de enkelte Fags Vedkommende vcelges af Rektoren. Gjenstaudeu ved den mundtlige b'xa- mination, og Stederne i hvilke der i de opgivne Autores skal examineres, vcelges af de tilstedevcereude Censorer, uden at de forresten ere berettigede til at indblande sig eller deltage i selve Eraminationen, og ligesom ved den skriftlige Prove, maa ^porgs- maalene strengt holdes indenfor Skoleuudervisuiugens Omfaug. Examensfageue blive, hvad Sprog og Videnskaber angaaer, de jamme >om^, efter det ovenfor Udviklede, ere optagne i Skolens Undervisniugscyklus, altjaa as ^prog: 1) Daufl, 2) Latin, 3) Grcesk, 4) Hebraisk, 5) Tysk^ 6) Fransk, og af Viden- skaber: 7) Religion, 8) Historie, 9) Geografi, 10) Arithmetlk, 11) geometriske Discipliner med Astronomi og mathematisk Geografi, 12) Naturhistorie og 1.») Natur- lcere. Af disse ville atter Latin, Tysk, Arithmetik og de geometriske Discipliner blive Gjenstand baade for skriftlig og mundtlig Prove; Dansk aleue for skriftlig, og Grcesk, Hebraisk, Fransk, Religion, Historie, Geografi, Naturhistorie, Astronomi med mathe- matisk Geografi og Naturlcere udelukkende for muudtlig Prove. Z de tekniske Fcerdigheder hvori i Skolen gives Undervisning, nemlig Skrivning, Tegning, Sang og Gymnastik, aflcegges derimod ikke Prove ved Afgangsexamen. Angaaende de Fordringer der "ved Examen formentlige,, bor gjores i de enkelte Eraminationsfag, vare folgende fpeciellere Regler bragte i Forflag for hvert Fag iscer: Det lccrde Skolevocsen. A)3 1. Dansk. Proven i Danst er alene skriftlig. Der gives til Bearbejdelse et ZEmne af almindeligt Indhold, som falder indenfor den Forestillingskreds og Moden- hed som med Billighed kan fordres hos Kandidaten ved Udgangen af Skolens Kursus, og ved hvis Besvarelse der i intet Tilfcrlde skal sees paa nogen Knndstabsmasse i et andet enkelt Fag, men paa Kandidatens Evne til Selvtcenkning i Forbindelse med Klarhed, Korrekthed og Smag i Fremstillingen. 2. Latin. Z dette Fag er Proven dels skriftlig dels mundtlig. Om de skrift- lige Opgaver havde forskjellige Meninger vceret yttrede. Alle havde vceret enige i, at> en Stil, en Oversættelse fra Dansk paa Latin, bor fordres, hvorimod Meningerne havde vceret delte med Hensyn til, hvad der bor fordres mere end Stil ved den skrift- lige Prove, idet der var fordret enten en Stil og en saakaldet Version, en Overscettelse fra Latin paa Dansk, eller en Stil og en latinsk Besvarelse af en historist Opgave, eller en Stil, en Version og en latinsk Besvarelse af en historist Opgave. Da en Version i Forbindelse med mundtlig Overscettelse af en ikke lcest Forfatter gjor Proven mere flersidig, og da Kandidaten ikke ved Versionens Udarbejdelse, som under den mundtlige Prove, er udsat for at lide under en ojeblikkelig Forvirring, og da en Bearbejdelse i det latinske Sprog af et historist Thema synes at gjore en noget for streng Fordring til Kandidaten, havde Direktionen under denne Meningsulighed erklce- ret sig for og allerunderdanigst indstillet, at den skriftlige Prove i ucervcereude Fag be- stemmes til at bestaae af en Stil, noget lcengere end den nu scedvanligen gives ved Eramen Artium, og en Version, begge uden Brug af Lexikon, og saaledes at der for begge gives en samlet Karakter. ^ Hvad Examensfordringerne angaaer ved den mundtlige Examen i ncervcerende Fag, maa her forudstikkes en almindeligere Bemcerkning. Ligesom Direktionen allerede ovenfor, ved at omtale dette Sprog som Lceregjenstand i Skolen, har forudsat, at der baade med Hensyn til Methode, og til Maalet hvortil Undervisningen i Skolens enkelte Klasser stal fores, maa indrommes Skole og Lcerere indtil en vis Grad den fornodne Frihed, Mledes antages ogsaa med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvilke Forfattere der bor forlanges lceste, og om Kvantum af det hvorfor der efter endt Skolekur^us ved Afgaugseramen skal gjores Rede, at der paa den ene Side bor tilstaaes en noget storre Frihed end hidtil i salget af Forfattere, og paa den anden Side sorges for at der, uagtet deuue Frihed, er gjen- nemgaaet et vist Kvantum af prosaiske og poetiske Skribeuter, og, hvad den proMste Literatur angaaer, atter et vist Kvantum af enhver af de tre vigtigste Dele af samme, den historists, den philosophiske og den oratoriske. Af dic^e Hensyn havde Direk- tionen antaget det utilraadeligt at det foreskrives, at den mundtlige Prove sial sore- gaae i visse bestemte klassiske Skribenter, der saaledes lige for alle skoler og ^lunt- tender skulde vcere gjennemlceste i Skolens Kursus og opgives til Examen, og sor at undgaae, at Undervisningen paa denne Maade skulde bindes til en bestemt as latinske Forfattere, var det derfor anseet rigtigere og med Undervisningen? ^arv mere stemmende, at Bestemmelsen om, hvad og hvormeget der : det her omhandlede Fag skal prcesteres ved Eramen, gives den Form, at der fasticettes et ^ummum af Pensum, hvorfor der i ethvert Fald stal gjores Rede ved Eramen, og at der, ved under dette at ncevne bestemte Prosaister og Digtere, samt hvormeget af dis^e og hvad den prosaiske Literatur angaaer — hvormeget der af historist, philoiophist og oratorisk Indhold idetmindste bor vcere lcest, gives saavel en Norm for Kvantiteten der bor opgi- ves, som for det Forhold hvori de forskjellige Dele af Llteraturen ved Fordringerne til Eramen bor stilles til hverandre, saaledes at Skolerne selv derefter lades Alterna- tivet/ enten at rette Undervisningen paa at proestere netop dette, navnligen med Hen- syn til at der kan haves en Norm mere, exempelvis ncevnte Pensum, eller et t.l,va- rende, som hverken i Kvantitet eller Kvalitet maa staae tilbage for, eller i Forholdet mellem Literaturens forfljellige Dele vcesentligen afvige fra hint. Man har derhos troet at burde fordre, at Kandidaten, fornden det statanst Gien- nemgaaede, stal prcestere en Overscettelse af et lettere Stykke af en eller anden forhen ulcest Prosaist, hvilket er anseet for gavnligt, dels fordi det ved en Prove i nogtt for- hen Ulcest formentligen bedre kan erfares, hvorvidt Eraminanden er trcengt md i spro- gets Aand, og dels'fordi man har troet derved at fremme den kurpnste Lcesnmg, og med den tillige den Fcerdighed i uden Vanskelighed at forstaae en latinst Forsatter, som maa ausecs for et vcesentligt Middel til at fremme Studiet as den klasstste Li e- ratur ogsaa udenfor Skole- og Universitetsårene, og i hvis Mangel man forment- 204 Aarbog for 1845. ligen ter scette en af Hovedaarsagerne til, at der ikke sjeldent hores Klage over, at man efter denne Tid liden eller ingen Nytte har af det latinske Sprogs Stndinm. I Henhold til disse Bemcerkninger havde Direktionen allerunderdanigst indstillet, at det be- stemmes, at dcr ved den mundtlige Prove i Latin dels gjores Rede for, hvad der i Skolen statarist er lcest, hvilket idetmindste maa indbefatte saameget som svarer til, af prosaiske Skribenter: Cicero idenstaben. Ester det saaledes fremsatte detallierede Forslag om de fordringer der^ ved Crameu formentlige« bor gjores i de enkelte Eraminationsgjenstande, er det noejte Hovednioment Reglerne for karaktererne som Udtryk for Bedommchen as det ved dxamen Præstere,.e. For under den i og for sig aldrig fuldkommen silkre ^ove, lom en (^ramen byder til at bedomme Examinandens Modenhed i det Hele og Kuudstab l hver eulelt Eramensdiseiplin, faavidt muligt at sikkre Provens Udfald i hvert enkelts ^-ag en Uge- lig og sikker Indflydelse paa Bedommelsen af Examen i det Hele, anMes det meir konsekvent, at der for hverr Fag, der gjores til Gjenstand for groven, gives en special- karakter, og at af de givne Specialkarakterer igjen uddragev en .^ovedkaralrer, ^r tjeuer til Betegnelse for den Grad af Kundskab og intellektuel Modenhed som Kandidaten ved den afholdte Eramen har lagt for Dagen. Under denne forud?cctiung vi i ncermere Forflag som her bliver at fremscette om Karakterbestemmcherne, vce^ntligen komme til at angaae, hvilke af Examensdijciplinerne der l^rligen stulle glvcv / karakterer, hvorledes faavel Hovedkarakteren som Specialkaraktererne og i hvilket Forhold Specialkaraktererne bor inllev til hverandre, Mu ^ der bor lcegges til Grnnd for at uddrage Hovedkarakteren af r ^ Ligesom i det Foregaaende er iagttaget, stal direktionen ogiaa ^ hvor forstjellige Meninger have vceret yttrede, berore disse dog her mimre btty^lige Af"'samtlige 13 Eraminationsfag gives for Dansk, som alene ftr striftlig Prove, en Karakter, for L.atin, ^lritl-inelib ^ ^ ^ ^ „ scipliner, hvori aflcegges baade striftlig og muudtlig Prove, meddele- en Karalter for hver af visse, hvilken for de 3 sidstncevnte Fags Vedkommende sammmenlcegges til en LOtt Aarbog for 1845. Specialkarakter for hvert; for de ovrige 8, hvori Examen blot er mundtlig, gives en Karakter for hvert. Som en Folge heraf bliver altsaa Specialkarakterernes Antal 14, hvorved dog maa bemcerkes, at da Hebraisk, saaledes som ucermere paa sit Sted ovenfor begrundet, ikke er et for Alle paabudt tvuugeut Examenssag, saa kan den for dette Fag meddelte Karakter ikke regnes med til Hovedkarakteren, der saaledes bliver at uddrage af de ovrige 13 Specialkarakterer nemlig: Dansk................. 1. Geografi................ 1. Latin................. 2. Arithmetik............. . 1. Groesk................. 1. Geometriske Discipliner, derunder Astro- Tysk.........................1. nomi med mathematisi Geografi. . 1. Fransk ................ 1. Naturhistorie............. 1. Religion............... 1. Naturlcere. .......... . . . . 1. Historie................ 1. ialt 13. Med Hensyn derncest til Specialkarakterernes Betegnelse, gik et Forslag ud paa Bibeholdelsen af de ved Examen Artium nu brugelige Bencevnelser: I^ullslnlis prss osteris, I^uclsdilis, Ulaucladilis og Non eonteinnenclus, ialt 4 Grada- tioner, dog saaledes, at saavel de af de enkelte Censorer givne Specialkarakterer, som Karaktererne for de skriftlige og mundtlige Prover i de Fag hvori disse skulle sammen- lægges, maatte kuune modificeres med et k>1us og et Hlinus, der foresloges at gjelde Et andet Forslag derimod omtalte 6 danske Specialkarakterer, som indeholde en suldstcendigere Gradation, nemlig: Udmcerket godt. Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt og Slet, hvis Vcerdi anscrttes i Tal. For Hovedkaraktererne vare derimod foreslaaede solgende Bencevnelser: Forste Karakter med Udmcerkelse, Forste, Anden og Tredie Karakter. Ved den oftncevnte Konference var man imidlertid blevet enig om at de ovenfor ncevnte danske Bencevnelser fra „Udmcerket godt" til „Slet" skulde benyttes til Special- karaktererne, men Hovedkarakteren gives med de for ncervcerende Tid ved Universitetet brugelige latinske Karakterer, saalcenge der afholdes Examen Artium ved Universitetet; hvilket Zndstillingspunkt imidlertid ved den allerhojeste Resolution^ blev forandret derhen, at de ovenansorte danske Bencevnelser for Hovedkarakteren strax blive at anvende ved de Afgangsexamina som afholdes ved Skolerne, og at dis^e paa Dansk udtrykte Karakterer skulle gjelde lige med de ved Universitetet, saalcenge Examen Artium her afholdes, faldne latinske Karakterer efter folgende Forhold: lige med I^sudsliilis prss eeteris. Forste Karakter — — I^auclalnlls. Anden Karakter — — Haucl illsulZsbilis. Tredie Karakter — — Non eontemnenclus. Hvad cmgaaer Specialkarakterernes indbyrdes Forhold til hverandre og deres Tal- vcerdi samt Reglerne for Hovedkarakterernes Udregning, opstilles forst som Princip, at ingen Karakter i noget Fag regnes hojere eller lavere end i det andet, men at alle de enkelte Karakterer i lige Grad tcelle med til Hovedkarakterens Bestemmelse; thi ligesom ethvert Fag for sig ndgjor en selvstcendig og integrerende Del af den l-rrde Un- dervisnings Cyklus, og kun i denne har fundet sin Plads, fordi det er blevet erkjendt for, som Undervisningsgjenstand at ndgjore et ikke mindre nodvendigt Element, end noget af de andre Lcerefag i den almindelige Dannelse hvortil Skolen skal bringe sine Di- sciple, saaledes vilde det ogsaa vcere inkonsekvent at betage noget Fag den det til- kommende Betydning ved as tillcegge den for samme givne Karakter en mindre Ind- flydelse ved Hovedkarakterens Bestemmelse, end Karakteren for andre Fag. I Overensstemmelse hermed havde Direktionen derfor troet, at den as Nogle yttrede Mening, at et Nul, eller, efter de oven foreslaaede Bencevnelser for specialkaraktererne, et Slet for den dans?e Udarbejdelse eller for den striftlige latinske Prove burde re- jicere, ikke kunde gives Medhold, og under den Forudscetning, at et Nnl i de ncevnre Discipliner ikke mere burde rejicere end om det var givet for en af de andre Di- scipliner, ment, at Forholdet hellere bor stilles saaledes, at flette karakterer gives en saadan nedftrttende Vcerdi, at der horer endel til, for at befiaae med en flet Ka- rakter, og et scrrdeles godt Udfald i de fleste Rubriker for at boere flere ringere Rarakterer. ^ ^ ^ ^ Som Grundlag for nu at danne en Hovedkarakter af de fiere Karakterer for de enkelte Fag, maa man fastscette en let og sikker Maade paa hvilken samtlige Special- Det lcrrde Skolevæsen. !A)7 karakterer, hvor forskjellige disse end maatte vcere, kunne tilbagefores til et ligesaa stort Antal Karakterer, enten af en og samme Grad eller af to til hinanden grcendsende Grader. Til dette Ajemed solges som Grundsætning for Karakterernes indbyrdes For- hold, at tvende Karakterer af en hojere Grad sammenlagte med en Karakter af to Graders lavere Vcerdi regnes lige med 3 Karakterer af den mellemliggende Grad, saa at altsaa med Anvendelse af de danske Specialkarakterer 2 Udmccrketgodt og 1 Godt bliver — 3 Megetgodt, 2 Megetgodt og 1 Temmeliggodt ^ 3 Godt, 2 Godt og 1 Maadeligt — 3 Temmeliggodt, 2 Temmeliggodt og 1 Slet — 3 Maadeligt. For at ansiueliggjore deu oveuanforte Reduktion med Iagttagelse af dette Forhold, anfores her folgeude Exempler. Naar de 43 Specialkarakterer ere udfaldne til: 8 mg. 3 g. 1 tg. 1 mdl. fradrages 2 g. „ tg. 1 mdl. og substitueres_3 tg._ hvorefter udkommer 8 mg. 1 g. 4 tg. 8 mg. -j- 4 tg. er ^_12 g._ altsaa udkommer, at samtlige forskjellige 13 Karakterer ere — 13 g. Scettes Exemplet til: 2 ug. 4 mg. 6 g. 1 tg. fradrages 2 ug. „ mg. 1 g. og substitueres_3 mg._____ udkommer 7 mg. 5 g. 1 tg. nu fradrages atter 2 mg. „ g. 1 tg. og scettes istedct_3 g._ herefter udkommer 5 mg. 8 g. eller det givne Antal af 13 Karakterer reduceret til et lige Antal Karakterer af to umiddelbart til hinanden grcendsende Grader, hvorefter Hovedkarakteren letteligen er bestemt. Denne vidtloftige Reduktion, som her blot er anvendt for med Exempler at tydeliggjore Systemet, vil imidlertid ikke behoves i Virkeligheden, hvor man letter sig Sagen ved at enhver af Specialkaraktererne gives en bestemt ^alvcerdi. Samtlige disse Talvcerdier maa indbyrdes til hverandre staae i et Forhold lom ivarer til det ovenansorte Forhold mellem Karakterernes Gradation, hvilket Forhold da vil blive, naar bedste Karakter bencevnes Ug.: Meaetaodt — Ua. -5- 1. Maadeligt — Ug. -5- (1-^-l-4-j-8). Godt — Ug. -5- (1-j-2). Slet — Ug. (1-l-2-l-4-j-8-j-16). Temmeliggodt — Ug. -5- (1-s-2-s-4). , . ^ og efter denne Proportion ville altsaa, naar Ug. scettes tu 8, Talværdierne sor de ovrige Karakterer blive: mg. — 7. mdl. — 7. godt — 6. stet — ^ tg. 1. Da Specialkarakterernes Antal er 13, vil Hovedkarakteren, naar de 13 Karattner dele sig i 2 Nabogradationer, kunne gives efter simpel Pluralitet, M at til t^rnupcl 7 mg. med 6 ug. eller 6 godt er — mg.; og da uu efter hint ovenangwne Forhold samtlige 13 Karakterer lade sig reducere til 13 Karakterer euten af samme Grad eller af to Nabograder, lader som eu Folge Heras et Maxmmm og Mnnuum i-g angive for enhver af de >1 Hovedkarakterer, saaledes lom folgeude Oversigt prse eeteris, Maximum 13 ug. (I^X^) — 1<>1. Minimum 7 ug. 6 mg. (7X8) (6X7) — ^8. , Maximum 7 mg. 6 ug. (^^^) (6x8) ^ ^ Minimum 7 mg. 6 godt. (.s,e Klasser staae ncermere ved Udgangspunktet for den reformerede Undervisning i ^rolenv nederste Klasse, og derfor efter Undervisningens ringere Udvikling og mindre ^mfang ere modtageligere for ny Forandringer. Derncest vilde en ,aadan lmigMnt pemstudende Realisation af Planen aabenbart fvcckke den Interesse for den ny ^ndnrmng ^.'in man har Anledning til at forndscctte og at regne paa, saavel hos Sco.cns ^estyrere og Lcerere som hos Andre, der lcenge have onstet en mere gzennemgrivende Inform af >.et lcerde Undervisningsvcesen; medens derimod paa den anden Side en hurtigere .^vcerr- scettelse vil vedliqeholde og styrke Interessen, og derhos give Lejlighed til at fremskynde forberedelserne til at see den ny Plan udvidet til det hele lcerde Undervisningsvocstn. dertil kommer endeligen, at den Fremgangsmaade: efter den forste Metbode at holde baade det ccldre og nyere System ublandede i Gang ved Siden af hinanden i stunme Skole, vildc medfore praktiske Vanskeligheder, hvilke derimod for en stor Del vil.e Det lcerde Skolevæsen. 211 forkvinde naar den ny Plan successive indfores, hvor uovervindelige Hindringer ej mod- scette sig dette. Uf di'sje Grunde troede Direktionen at burde udbede sig allerhojeste Bemyndigelse til at maatte lade den ny Undervisningsplan strax indtrcede i de tre udvidede Skoler, i alle de Klasser og i alt det Omfang hvori saadant er muligt. Under Forudscetuing af denne Fremgangsmaade frembyder sig, hvad Examen an- gaaer, paa samme Maade Valget imellem, ente«: at bibeholde nnvcerende Examen Ar- tium lige indtil Skolernes Disciple ere saa fuldstændigt underviste efter det ny System, at de kunne underkaste sig Afgangsexamen i dens fulde Omfang og fyldestgjore alle For- dringer til samme, hvorester den saaledes paa engang vilde komme til at aflose Examen Artium; eller ogsaa at lade en til den nnvcerende Undervisnings oven forklarede suc- cessive Overgang til det ny System svarende successiv Forandring af Examen Artium indtrcede saaledes, at Examen, som strax henlcegges til Skolerne, i Begyndelsen afholdes i samme Omfang og med samme Fordringer som ved den nnvcerende Examen Artium, og altsaa ogsaa aleue med dennes Virkninger, at nemlig Dimittenderne maa ved Uni- versitetet underkaste sig den ncervcrrende Anden Examen, inden de tilstedes at paa- begynde et Embedsstudium; men at esterhaanden, som den ny Undervisnings Frem- striden tilsteder at udvide Fordringerne ved Exameu, disse da ogsaa gjores gjeldende, indtil de kunne strcekkcs saavidt, at de komme de Forvringer der skulle gjores ved den foreflaaede ny Afgangsexamen saa ncer, at man uden Betcenkelighed kan tillcegge Af- gangsexamen ved Skolerne den tilsigtede Virkning: at trcede istedetfor baade Examen Artium og den nuvcereude Auden Examen ved Universitetet. Hvis denne Fremgangs- maade folges, ville altsaa de forste Afgangsexamina der afholdes ved Skolerne ikke blive delte Prover, men enkelte Examina, der esterhaanden blive noget fuldstceudigere og mere omfattende end den nuvcerende Examen Artium, uden dog derfor at tillcegges ftorre Virkning end denne, medens de senere Examina, naar Undervisningen er saavidt fremskredet, at Examen kan afholdes i to Afdelinger, i Begyndelsen ville blive noget mindre strenge med Hensyn til Fordringerne og noget mindre fuldstcendige end den foreslaaede ny Examen, men dog paa den anden Side ville naae et saadant Om- fang, at der uden Betcenkelighed kan tillcegges dem den ovenncevnte med den ny Af- gangsexamen forbundne Virkning. Tiden naar Overgangen fra den Afgangsexamen der saaledes maa staae ved Siden af Examen Artium, lader sig gjore til den i en dobbelt Prove delte Af- gangsexamen, som forste Gang kunde regnes lige med den fuldstcendige Afgangsexamen, lader sig vel ej for Djeblikket bestemt forudsige. Deu lader sig dog imidlertid med fuld Konsekvens, og uden at trcede Disciplenes Adgang til at begynde deres akademine Fagstudier for ncer, bestemme til det Tidspunkt da Skolerne have bragt deres Disciple i 0te Klasse til en saadan Uddannelse og Modenhed, at disse kuune, istedetfor en en- kelt Afgangsexamen med Adgang til at begynde det forste akademiske Kurius til Anden Examen, bestaae den ny Asgangsexamens forste Del, med Adgang til ved et etaarigt Kursus gjennem Skolens 7de Klasse at vinde den fornedne Dygtighed til at bestaae samme Eramens anden Del, og derved at vcere fritagne for at uuderkaste sig den uu- vcereude Auden Examen. I Overensstemmelse hermed indstillede Direktionen allerunderdanigst, at en enkelt As- gangsexamen strax i indevcerende Aar maatte afholdes ved de tre udvidede^koler, under den ovenfor for Afholdelsen foreskrevne Form, men i Omfang ester de fordringer der hidtil ere gjorte ved Examen Artium, og at Fordrmgerm ved Afgangsexamen, i ft.mme Forhold som den forbedrede Undervisning ester det ny system strider stem i ^l^lenie, esterhaanden udvides, og at Direktionen maatte allernaadign bemyndiges til, nacu sinder, at de paagjeldente Disciple have opnaaet ten dertil fornodne Modenliev, >.a at bestemme at Afgangsexamen, med de Eftergivelser i Fordringerne som i Begyndelsen ville vcere fornodne, forste Gang maa afholdes og med den fulde ved den ny tilsigtede Virkning, saaledes at da med det samme den ved Skolerne istedetfor Examen Artium afholdte eukelte Examen bortfalder. . ^ Med Hensyn til Betingelserne for Disciples Optagelse i Skolerne, mdeholder Skoleforordningen af 7de November 1809 § 6-- folgende Bestemmelser, a. ar ee ved deres Zndtroedelse i Skolen have fyldt det 1<-de Aar eller dog kun i det >.>ojejre mangle nogle faa Maaneder i denne Alder; !'. at de kunne lcese dansk og latmst S.'nst med Foerdighed, og at de i Regning ere bekjendte med de 1 species; e. at de bverl.n ne forviste fra nogen af de lcerde Skoler, ej heller have forladt den paa nogen loojcndig 14* 212 Aarbog for 1845. Maade; 6. at deres Sceder ere ufordærvede og deres Adfcerd sommelig; e. at deres Alder ikke stciaer i et altfor stort Misforhold til den Alder der maa aufees som den mest passende for den Klasse til hvilken de efter deres medbragte Kundskaber kunne heuhvre. Over 18 Aars Alder maa ingen Discipel, end ikke i Skolernes overste Klasse, antages, med mindre speciel Tilladelse dertil erholdes. Disse Betingelser havde Direktionen troet i det Hele at knnne bibeholdes i Under- visniirgsplanen for de udvidede Skoler, kun at der med Hensyn til de Forkundskaber som skulle krceves, saavel efter hvad Rektorerne havde andraget, som i Overensstemmelse med hvad der i Soro Akademi's Statuter 8 20 forlanges som Betingelse for Op- tagelse i Akademiets Skole, bor fordres, at Disciplen maa kunne skrive det daufke Sprog uden betydelige orthografiste Fejl, og er saaledes kjendt med Modersmaalet, at han kan benytte Undervisningen, samt at det med Hensyn til Bestemmelsen af Alderen, der efter den ny Undervisnings Retning og Maal er antaget ikke at kunne scettes lavere, i den ny Plan udtrykkeligeu bestemmes, at ved Optagelse i Skolen i en anden end nederste Klasse skal tages'strengt Hensyn paa, at Vedkommendes Alder staaer i et passende Forhold til Klassen. ^ ^ Ved at udarbejde Udkastet til den ny Undervisningsplan, havde det Ugesaa lidet uudgaaet Direktionens Opmærksomhed, som vceret udenfor Dens Overvejelse af denne Sag i det Hele, at stjont denne Plan for Tiden knn kan gjores gjeldende for de tre udvidede Skoler, maatte dog endel af dens til en Forbedring af den lcerde Underviv- ning i det Hele sigtende Bestemmelser knnne til en vis Grad finde Anvendelse paa de OVri^e laerde skoler, uagtet Undervisningen i disse, indtil alle de Hindringer ere hcevede der ojeblikkeligen modscctte sig at give dem samme Udvidelse som de w allerede omformede, maa vedblive at gives efter samme System og rettev til samnu 9.1^aal som hidtil. Direktionen knnde i denne Henseende ikke andet end ansee det i hojeste Grad onsteligt, at man i de ovrige Skoler foretager faadanne Forandringer og Tillempninger af den celdre Undervisningsplans Bestemmelser som Omstændighederne tillade, udeu at forrykke Undervisningen fra det Standpunkt som den sammesteds maa indtage, saa- lcruge indtil ogsaa disse Skoler have modtaget samme Reform som de trende nu ud- videde, og at dertil knytte sig lignende Modifikationer i den nuværende (namen ^.lrtinm allerede i den ucermest forestaaende Tid. Herved vil man nemlig dels kunne imodekonnne Anskerne om Forbedringer i enkelte Retninger, lom Undervisningen allerede nu maatte kunne modtage, dels, ved at bringe adskillige af de Bestemmelser i den ny^Plan Mi angaae > Forandringer i Betingelserne for Skolernes Pirken, saasom oni^^koleaaretv Forandring, Skoleferierne :c., saavidt gjorligt, i Anvendelse paa samtlige noget formindske den Forstyrrelse af Overensstemmelse imellem de lcerde Skolers Forlwlde som er en Folge af den ny Plans Jndforelse alene i^ enkelte af Skolerne, og dels endeligen, ved faadanne Foranstaltninger, forberede Reformen af de ovrige Skoler en lettere og stkkrere Zvcerkscettelse. ^ Ligesom imidlertid de ncermere Bestemmelser om de herhen horende foranstalt- ninger ligge ndensor den ny, alene for de tre udvidede skoler bestemte, Umlrvn.'NlN^.'- plan, saaledes beroe ogsaa disse Foranstaltningers Omfang, Tiden naar ^og Manden paa hvilken de knnne bringes til Udforelse, meget paa de ved de ovrige Skoler sted- findende forsijetlige og temvorcere Forholde, og Direktionen havde derfor anseet^ et rettes, at udbede sig allerhojeste Bemyndigelse meddelt til, samtidig med den ny l-lanv forelse i de tre paagjeldende udvidede Skoler, dels at soge saadanne Tulempmnger l Undervisningen i de ovrige Skoler iværksatte, og saadanne med den ny Plan. stemmende Modifikationer i den nu gjeldende Skoleforordning ogsaa for nsse ^tolers Vedkommende foretagne, som lade sig ivcerkscette .medens Undervisningen wvngt i disse Skoler vedbliver ester det celdre System, og dels ved den ncervcrnn^e ^rainen Artinm at foretage saadanne Forandringer som i Fordringerne ve^ denne lade slg gjore, uden at krceve sterre Prcestatiouer end der med Billighed ran s^rlang^^ af di- mittender 5er have nydt Undervisning efter den celdre Plan. Paa Direktionens i Overensstemmelse med det her Ansorte ne. lagte allernnder- daniqste Forestilling behagede det Hans Majestcet allernaadigst at bemyndige Direktionen: dels til at ndfcerdige en provisorist Plan for Undervisningen i de tre udvidede lcerde Skoler, overensstemmende med det allerunderdanigst fremlagte Udia't; dels til at foretage faadanne med den ncevnte Plan stemmende Modifmitwiie!' Undervisningen i de ovrige lcerde Skoler som, uden at forrykke denne fra det Standpunkt den efter den nugjeldende Plan maa indtage, ville knnne tjene tu ar Det lcerde Skolevæsen. ! forberede og lette Zndforelsen af den ny Plan i de andre Skoler for det Tilfcelde at Reformen maatte blive udvidet til disse, samt til l samme Djemed at be- stemme saadanne Forandringer i Fordringerne ved den nuvcerende Examen Artium som lade sig foretage nden at kroeve Mere præsteret, end der med Billighed kan forlanges af Dimmitender der ere underviste efter den celdre Plan. Den af Direktionen ifolge ovenncevnte allerhojesie Bemyndigelse under 25de Juli 1845 udstedte Undervisningsplan er saaledes lydende: § 1. Den lcerde Skoles Bestemmelse er, at meddele de den betroede Disciple en med de aandelige Evners naturlige Udvikling jevnsides fremskridende Undervisning i alle de Videnskabsfag som maa ansees for bedst skikkede til at uddanne For- standsevnerne, at skcerpe Dommekraften og at vcekke og befceste Erkjendelse af og Agtelse for Sandhed, Ret og Dyd, saa at de, naar de ester tilbagelagt Skole- kursus gaae over til Universitetet, kunne vcrre i Besiddelse af den grundige alminde- lige Dannelse, og den Grad af aandelig Modenhed som betinger det mere selv- stendige, ved de akademiske Lcereres Vejledning understottede, Studium af de specielle Videnskabsfag til hvilke den af dem valgte Livsbane maatte kalde dem. 8 2. Skolen inddeles i syv Klasser, af hvilke den sjette eller ncestoverste er toaarig, alle de ovrige etaarige, saa at et fuldstændigt Skolekursus er beregnet paa otte Aar. 8 3. For at kunne optages i Skolens fsrste eller nederste Klasse, udfordres: 1) at Disciplen har fyldt det 10de Aar eller ikkun mangler faa Maaneder deri, og er vaccineret, hvorom de fornodne Attester blive at fremlcegge; 2) al han kan lcese fordigt dansk Tryk og Skrift, skrive det danske Sprog uden betydelige orthograsiske Fejl, samt regue nogenlunde sikkert de sire Species; 3) at hans ^ce- der ere ufordcervede. Saafremt Nogen attraaer at optages i en af de hojere Klasser, uden at have gjennemgaaet de lavere i samme Skole, ndkrceves: 1) at Alderen ikte er under den med hvilken Disciplen vilde vcere indtraadt i den vedkommende Klaske, dersom han havde med det fyldte 10de Aar begyndt Skolens nederste Klasse; og at han paa den anden Side heller ikke er iaa gammel, cn han icke kan tilbage- lægge det ham forestaaende Skolekursus til det fyldte 20de Aar; 2) at hans Kundskaber ere fyldestgjoreude efter den Prove hvoraf stolen betinger denv egne Disciples Oprykning til den Klasse i hvilken han attraaer at optages; at han producerer Viduesbyrd om ufordcervede Sceder og, jaasremt han har gaaet i en anden lcerd Skole, da Testimonium som viser, at han icle en tul c', bortvift fra denne, eller paa ulovlig Maade har forladt den, eller er ncegtet ^tgang til her at oprykke til den samme Klasse i hvilken han vil optages i den anden ^ole. 1 Skolens syvende Klasse kunne ingen andre Disciple optages, end de lom have gjennemgaaet samme Skoles sjette Klaske. ^ r 8 4. Gjenstandene for Undervisningen ere folgende ^prog, Videnskaber og Fcrrdigheder. . . . 1. Dansk. Undervisningen heri meddeles gMnem samtlige Skolens Klas- ser, oq har til Formaal, dels igjennem dette Sprog at oibringe Disciplene de almindelige grammatikalske Begreber, dels at hr:nge oem til at skrive Moderv- maalet korrekt, rent og med Smag, dels at gjore dem vckjendte med den ^ainke Literaturs Historie og de vigtigste Vcerker i den skjonne Literatur. . 2 Tysk. Undervisning gives i dette Sprog ved Siden af Danst, indtil Udgangen af sjette Klasse, hvor den sluttes, og hvor Disciplene maa have opnaaet Fcerdighed i at overscette fra Tyst, wnne korrekt sir,ve Sproget og vcere bekjendte med det Vcesentligste af den tyske Hi torie. 3. Fransk, hvori Undervisningen affluttes med s,ette Klasse, maa lceres saaledes, at eu frausi Forfatter kau forftaaes og overscettes, og Fordringerne ved den i 8 11 foreskrevne Prove kunne fyloestgjorcs. 4. Latin Undervisningen her?, lom tager stn Begyndelse i ^kolenv tredle Klasse og affluttes med den syvende, maa have til Formaal, at samme Dyg- tighed i Spwget kan opnaaes som hiotil har vceret tilsigtet. . 5. Grcrsk, hvori Undervisningen begynder: fjerde og asflnttes l syvende Klasse, lceres omtrent i samme Omfang som hidtil. 214 Aarbog for 1845. Med Undervisningen i Latin og Grcrsk maa forbindes Meddelelsen af en Oversigt over disse Sprogs Litteraturhistorie, over Oldtids-Videnskaben og Mytho- logien, hvortil benyttes saavidt muligt trykte korte Lcereboger, medens derimod Disciplene alene lejlighedsvis gjores opmcerksomme paa det Vigtigste og Videvcer- digste af den grceste Kunsthistorie. 6. Hebraisk. Da dette Sprog ikke horer til den Cyklus af Lcerefag som antages at udgjore de uodvendige almindelige Dannelsesmidler, saa vil Undervis- ning i samme alene vccrc at tilbyde dem der atrraae den. Denne Undervisning meddeles kun i Skolens sjette og savende Klasse, og Disciplene bringes til det Maal som ansees fornodent for at kunne paabegynde det theologiste Studium. Intet Mkvivalent for Hebraisk skal fordres af dem der ikke heri have taget Un- dervisning i Skolen. 7. Religion. Undervisningen heri gaaer dels ud paa Bibelhistorie, dels paa den kristelige Religions Lcerdomme, og meddeles gjennem forste til sjette Klasse forst efter en kortere Lcerebog, senere i en udforligere og mere videnska- belig Behandling; og bor Religionslæreren lade det vcere sig magtpaaliggende at bibringe Disciplene en levende Erkjendelse af den kristelige Religions Sandheder og at gjore samme frugtbar for Gemyttet. Med Religionsundervisningen forbindes Bibellæsning, til Slutning af det ny Testamente i Grundsproget. 8. Historie. Heri undervises gjennem samtlige Klasser, og maa Disciplene ledes til, udeu al ufornoden Detail, at erhverve et sikkert Overblik over alle mcerkelige Begivenheder i den gamle og ny Verdenshistorie, med en klar Indsigt i deres indbyrdes Forbindelse og Sammenhceng; og bor der efterhaanden, som Undervisningen skrider frem til de nyere Tider, tages et stedse mere omfattende Hensyn til Kulturens Udvikling og Folkenes indre Tilstande. At Fcedrelandets Historie lceres efter en noget udforligere Plan, er en Selvfolge. 9. Geografi, som afsluttes med sjette Klasse, lceres saaledes, at den physiske forst doceres, og lcrgges til Gruud for den politiske Geografi. 10. Arithmetik. Under Undervisningen heri, der gaaer gjennem samt- lige Klasser, indbefattes ogsaa Ligninger af forste og anden Grav, Algebra og Logarithmer. 11. De geometriske Discipliner, der ligeledes ere Gjenstand for Under- visning gjennem hele Skolen, og som begynde med geometrisk Tegning, indbe- fatte: almindelig Geometri, Stereometri og Plantrigonometri; hvortil fojes en kort sammenhængende Oversigt over Astronomien i et saadant Omfang, at den, dog uden vidtloftig Kalkul eller Detail, kan give en tydelig Anskuelse af Him- mellegemernes Forholde, af Lovene for deres Bevcegelse og af Maaden hvorpcia disse Love erkjendes; og til denne Oversigt knyttes da det vigtigste Indhold af den mathematis?e Geografi. 12. Naturlcrre. Undervisningen heri, der henlcegges til sjette og syvende Klasse, maa gradvis folge den videre fremrykkede mathematiske Undervisning, og optage Elementerne af samtlige Physikens Dele. 13. Naturhistorie. Denne Disciplin, der doceres gjennem forste til sjette Klasse, bor mindre gaae ud paa en Fremstilling af Slcegter og Arter eller detallierede Beskrivelser, end paa en Udsigt over Mineraliernes, Planternes og Dy- renes Vcesen og karakteristiske Udviklingsformer i Hovedgrupper, oplyst ved Slceg- ter og Arter som Exempler og anskueliggjort ved Kundskab til de vigtigste inden- landske Mineralier, Planter og Dyr. Foruden disse tretten Lcere- og E.ramensfag, skal der i Skolen ogsaa gives Disciplene Lejlighed og Vejleduing til at ove sig i: 14. Skrivning, lo. Tegning, der dog ikke bor gaae ud paa Kunstscrrdighed, men alene paa at give Djet og Haanden Sikkerhed, 16. Gymnastik og 17. Sang. §. 5. Angaaende de Regler hvorefter Undervisningen i enhver af de , fore- gaaende Paragraf ncevnte Discipliner stal stride frem, saavel fra Klasse til Klasse som i hver Klasse iscrrdeleshed, saa og om de Autores og Lcereboger som paa Det lcerde Skolevæsen. 2!5 ethvert Stadium af Undervisningen skulle benyttes, vil det Normere blive bestemt ved de Lektionstabeller som for hvert Skolesemester af Direktionen, efter dertil af Rektorerne indsendte Forslag, blive approberede. 8 6. Paa samme Maade vil ved Lektioustabellerne de daglige Skoletimers Fordeling paa de forstjellige Fag for hvert Semester blive reguleret; kun fastsat- tes her som almindelig Regel, at den ugentlige Skoletid til samtlige Discipliner og Avelser, alene Gymnastik uudtagen, for hver Discipel i det Hojeste maa ind- befatte et Antal af 36 Timer, hvilket Maximum under ingen Omstændigheder maa overskrides, hvorimod det meget mere bor vcere Gjenstand for Skolens Be- stræbelser, at indstrcenke dette ugentlige Timeantal i de Klasser i hvilke saadant uden Skade for Undervisningen lader sig gjore. 8 7. Skoleaaret tager sin Begyndelse den 1ste September, og sluttes den 31te August. § Skoleundervisningen bor i Skoleaarets Lob ikkun afbrydes ved de lov- bestemte Ferier. Disse ere: a) Juleferien fra 21de December til 6te Januar, begge inklusive, sag at Undervisningen igjen begynder den 7de Januar, eller, hvis denne falder paa en Loverdag eller Sondag, da den paafolgende Mandag; I)) paaskeferien fra Onsdagen for Skjcertorsdag til den paafolgende Tirsdag, begge inklusive; e) pintseferien fra Lovervagen for Pintsedag til den paafol- gende Tirsdag, begge inklusive; cl) Sommerferien eller Hovedferien, fra den forste til den sidste August, eller Skoleaarets sidste Maaned; e) følgende Smaa- ferier: Eftermiddagen for store Bededag, Sankt Hansdag, den forste Kram- markedsdag i den By hvori Skolen holdes; ligesom endelig Skolens Rektor en Gang om Macmeden kan give en halv Dags Ferie, dog at der vexles i Valget af Dagen. 8^9. Z hvert Skoleaar afholdes tvende Skoleexamina, nemlig: en ^alvaarsexamen, som afholdes i Slutningen af Februar ,?!aaned af Rettor^g Skolens Lcerere; I>) en Hovedexamen, som foretages i Slutningen as ^nll Maaued umiddelbart for Sommerferien. . . < . . Ved denne Examen, fom er offentlig, bliver at iagttage: ^ tvri! bydes paa samme Maade fom hidtil ved et Skoleprogram. -^>ed ' tionen i ethvert af de i 8 4 ucevnte tretten Loerefag bor, s ^ i -.n '!> nerende Lcerer, vcere tilstede tvende Censorer, hvoraf den enc er en .i andre Lcerere, men den anden kan vcere en af lektor '.udbulen, : ^age^t g, Videnskabsmand udenfor Skolen; hvorhos ogsaa,^ foruden di.-se rreme . den eraminerende Lcerer inklusive, Medlemmer af Direknonei^ og ! deltage i Censuren, naar de ere tilstede og onske det. 3. ^ngen .au ^ - igr. .' som Censor og deltage i Censuren over Proven i noget <>ag^; en as;e, mindre han har overvceret den hele Eramination i sanuue „. egy!'.. ! c.i t l Slutningen. 4. Saasnart Ezraminationen er tilendebragt, Censorerne, den examinerende Lcerer inklusive, en af de^ l den solgende § 1.^ stemte sex danske Karakterer, og af disse Censorernes sarskwc Karat r-.'re^ u^.-.^.- qes derefter en samlet Specialkarakter for hele Faget. o. as vederamen, i Forbindelse med Disciplens Flid, remgang og ^orheld l de.t . kommende Klasse, bestemmer derpaa Rektor, efter ^venceg »ned de vedk^muic. . Lcerere i de Fag som have vceret Gjenstande for Examen, hvorvidt Disciplen kan ansees moden til at opflyttes i en hojere Klapse sor det nceste ^^eaar. ^e.t. qjelder ogsaa om Oprykningen fra sjette til syvende Klasse, hvorved dog blive at iagttage de ncermere Bestemmelser som herom findes foreskrevne i den fol- W-detf-r d-n hidtil f°r-skr°°»° Dimiss,«.. fra Skl-i, °Z t-rpaa Mmd- Exaam. Artium °cd u»i-°rsitct-t tr.rdcr m v-d ,-l°- Skalm °,h°l°t 2lfg°ng-exa,n-». h°ilk.'„, i Lv°r.»-st«nm-mer GrMd!.r!nl.,g-r,.° og F-r ma^let for dcn bele lier forestrevne Reform af den lcerde ^koleuudervismng, stal 7d?'tU°s°-.»-s °t d°u m- i-, -il mKu!.rst°bsp^°. m». °t den tillige bliver en sand Modenhedsprøve hvoraf det, ,aar:.t !aadaut over- bovedet ved en Examm er muligt, kan hendes, hvi.ken almmdekg vldonMel.g Dannelse og aandelig Modenhed Kandidaten under det tilbagelagte Srolekursus har erhvervet og opuaaet. 2l(i Aarbog for 1845. § 11. Gjenstandene for Afgangsexamen ere de i § 4 ncrvnte tretten Un- dervisningsfag, i hvilke Proverne blive folgende: 1. Z Dans? bliver Proven alene skriftlig, og stal bestaae i en Udarbejdelse over et opgivet LEmne, ved hvis Bedommelse ikke bor sees paa nogen Kundstabsmasse i et eller andet enkelt Fag, men paa Kandidatens Evne til Selvtcenkning i Forbindelse med Klarhed, Korrekthed, og Smag i Fremstillingen. 2. I Tyst' aflcegges dobbelt Prsve, nemlig: s) en tyst Stil og I>) mundtlig Oversættelse af en ikke lcest tyst For- fatter. 3. Fransk er alene Gjenstand for mundtlig prsve, som bestaaer i: dels Oversættelse af en franst ikke lcest Forfatter, dels Overscettelse fra Dansk til Fransk. 4. I Latin aflcegges dobbelt prsve: s) skriftlig ved en Stil af passende Omfang, og en Version, begge uden Brug af Lexikon; !>) mundt- lig proves Kandidaten dels i hvad der statarisk er lcest, hvilket maa indbefatte idetmindste saa Meget som pmtrent kan svare til: af prosaiske Skribenter Cicero „de oldens", 100 Kapitler af hans Taler og 4 Boger af Livius; af Dig- terne: Horats's Breve, 2 Boger af hans Oder og 3 Boger af Virgils ZEueide, dog at, forsaavidt andre Forfattere end de her ucevnte vcelges, disse da maa hore til de bedre og ikke for lette; dels ved at overscette og forklare lettere Ste- der af en ikke lcest Forfatter. Med den mundtlige Examination forbindes tillige en passende Prove i den gamle Literatur og Oldsager. 5. I Grcrst anstilles alene mundtlig prove i det lceste Pensum af historiske, didaktiske og oratoriske Forfattere, saasom Herodot, Thucydid, Tenophon, Plato og Demosthenes, hvil- ket idetmindste maa have et Omfang som svarer til: af prosaists Forfattere: 1 Bog af Herodot, 2 Boger af Renophons og 3 Boger af hans Sokratiske Moerkvcerdigheder; af Digterne: 4 Boger af Homer og 1 Tragedie. I Forbindelse med denne Prove examineres tillige i den gamle groefle Literatur vg Oldsager. 6. Proven i Hebraisk indstrcenkes til Grammatik og Overscettelse af det i Skolen Lceste, som maa ndgjore idetmindste 40 Kapitler af.Genesis og et Pensum der svarer til 15 Psalmer. 7. Proven i Religion, der alene er mundtlig, gaaer ud paa det i Skolen Gjennemgaaede, og derunder tillige af det ny Testamente et af de storre Evangelier, eller Markus's Evangelium i For- biudelfe med et Par af Brevene. 8. Historie og 9. Geografi ere alene Gjen- ftande for mundtlig Examination. 10. Z Arithmetik er proven dobbelt, nemlig: dels skriftlig ved Besvarelse af en Opgave, dels mundtlig. 11. I de geometriske Discipliner bliver ligeledes dels at give en Opgave til skrift- lig Besvarelse, dels at anstille mundtlig Examiuation, under hvilken tillige med- tages hvad der i Skolen er lcest af Astronomi med mathematisk Geografi. 12. I Naturlcere og 13. I Naturhistorie anstilles alene mundtlig Examination. 8 12. Afgangsexamen afholdes i Begyndelsen af September Maaned, for det Forste, og til anderledes bestemmes, af Skolens egne Lcerere i Forening med tre af Universitetets Professorer som Examenskommisscerer, hvilke dertil af Direk- tionen for hvert Aar udvcelges; og blive i Hensende til Examens Afholdelse fol- gende Regler at iagttage: 1. de skriftlige Opgaver meddeles af Examenskommis- scererne. 2. Tilsynet med de skriftlige Udarbejdelser fores af en af Skolens Lce- rere, som dertil af Rektor vcelges og ikke maa vcere Lcereren i det Fag hvortil Opgaven horer. 3. Ved Examinationen i hvert Fag ere, foruden Examinator, tilstede som Censorer en anden af Skolens Lcerere, som Nektor dertil udvcelger, og en af Examenskommisscererne; hvilke tvende Censorer opgive de Steder af Forfatterne og de Gjenstande af Videnskaberne hvori der stal examimres, men tage iovrigt ikke Del i Examinationen. 4. For hvert Examensfags Vedkommende blive faavel de skriftlige Udarbejdelser, forsaavidt disse finde Sted, jom den muudt- lige Prove bedomte af Examinator og tvende Censorer i Faget, hvilke derfor meddele Karakterer i Overensstemmelse med de i efterfolgende § 13 givne Negler; ligesom ogsaa den skriftlige Udarbejdelse i Modersmaalet bedommes af en af Exa- menskommisscererne og tvende af Skolens dertil af Rektor valgte Lcerere. 8 13. Med Hensyn til Karaktererne for de under Afgangsexamen aflagte Prover faftfoettes folgende Regler: 1. Karaktererne ved Afgangsexamen ere dels Specialkarakterer, som tillcegges Proverne i de enkelte Fag, dels Hovedkarak- terer, som meddeles for Udfaldet af Examen i det Hele. Specialkaraktererne ere folgende fex: Udmcerket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet; Hovedkaraktererne ere tre, som bencevnes forste Karakter, anden Karakter, Det lccrde Skolevæsen. 217 tredie Karakter, hvilke svare til og gjelde lige med de nu ved Examen Artium bruge- lige latinske Karakterer Ugucl illciulliiliills, eontemnenclus; og ligejom hidtil Karakteren I^guclglnlis har kunnet forhojes med Tillcegget ceteris, saaledes skal ogsaa sorste Karakter kunne gives det Tillceg: „med Udmcerkelse". 2. For at danne Specialkarakteren have de tre Censorer, som bedomme de skrift- lige og mundtlige Præstationer, umiddelbart efter Bedommelsen at give hver for sig efter sin Overbevisning en af de ovenncevnte sex dansie Karakterer, af hvilke tre Karakterer derpaa, i de Fag i hvilke ikkun en Prove aflcegges, en samlet Specialkarakter for denne uddrages; men i de Fag i hvilke baade skriftlig og mundtlig Preve aflcegges uddrages paa samme Maade en Karakter for hver af disse Prover, hvilke to Karakterer, sorsaavidt angaaer Latin, holdes adstilte som to Specialkarakterer, men for de ovrige Fags Vedkommende sammenlcegges til en Specialkarakter for hele Faget. 3. Der ville saaledes for samtlige tretten Examinationssag falde fjorten Specialkarakterer; men da Karakteren for Hebraisk ikke bor medregnes til hovedkarakteren for hele Examen, bliver denne altid, hvad enten Kandidaten har opgivet Hebraisk eller ikke, at uddrage af tretten Specialkarakterer. 4. Forholdet mellem disse tretteu Specialkarakterer med Hen- syn til deres Indflydelse paa at danne Hovedkarakteren bestemmes saaledes, at to Karakterer af en hojere Grad og en Karakter som staaer to Grader lavere, reg- nes lige med tre Karakterer af den mellemliggende Grad, saa at to. Udmcerket godt og et Godt ere lige med tre Meget godt, og saa fremdeles. I Overens- stemmelse med dette Forhold tillcrgges disse Karakterer solgende Talvcerdier: Udmcerket godt.....^ 8. Temmelig godt......... 1. Meget godt......... 7. Maadeligt.........-i- 7. Godt............. 5. Slet . .......23. 3. Hovedkarakteren bestemmes ved Specialkarakterernes sammenlagte Talvcerdi ester folgende Forhold: Til forste Karakter med Udmcerkelse fordres ivetmindste en Med Specialkarakterer af en mindre Talvcerdi end den sidstncevnte antages den Vedkommende ikke at have bestaaet Examen. § 14. Den hele Afgangsexamen fordeles paa tvende Prover, af hvilke den forste eller Afgangsexamens fsrste Del afholdes ved Udgangen af Skolens sjette Klasse, i de fem Fag som efter den foregaaende § 4 afsluttes i denne Klasse, nemlig: Tysk, Fransk, Religion, Geografi og Naturhistorie, og den sidste eller Afgangsexamens anden Del afholves efter Udgangen af Sko- lens syvende Klasse i de ovrige til Afslutning i denne Klaske forbeholdte otte Lcerefag, nemlig: Dansk, ^.atin, Grcesk, Hebraisk, Historie, Arithmetik, de geometriske Discipliner og Naturlære. § 15. Enhver af Skolens Disciple som har tilbragt to Aar i sjette Klasse, eller et Aar i syvende Klasse, har Adgang til at indstille sig til respektive forste eller anden Del af Afgangsexamen, uden at Skolen kan ncegte ham saadant. Ogsaa i det Tilfcelde, 'at en Discipel som har gjennemgaaet sjette Klasse efter afholdt Hovederamen er erklceret umoden til at oprykke i lyvende Klaske, har han dog Ret til, hvis han ikke vil forblive i Skolens sjette Klasse for at opnaae den manglende Modenhed, at forlange sig admitteret til Afgangsexamens forste Del, forinden han forlader Skolen, og kan han derefter, naar han ved privat Vejledning anseer sig tilstrækkelig forberedt, indstille sig til Afgangsexamens anden Del, dog ikke ved nogen anden Skole end den ved hvilken han har undelka^et sig Examens forste Del. 8 16. Ligesom der ved hver Afgangsexamens saavel forste som anden Del bor sores en fceregeu dertil autoriseret Protokol, saaledes have Erciinenskommiv- scererne efter Examens Tilendebringelse at indgive til Direktionen beretning om Examens Udfald,, tilligemed de Bemærkninger hvortil de maatte have fundet Auleduiug, hvilken Beretning ledsages af en Udskrift af Examensprotokollen og af samtlige striftlige Udarbejdelier. 8 17. Efter afholdt Examen meddeles Enhver som har bestaaet lamme et paa Danfl skrevet Testimonium, der affattes efter den derfor forestrevne Formnlar. Talvcerdi af . . ......... Til forste Karakter idetmindste af Til anden Karakter. ....... Til tredie Karakter........ 7 Udm. godt og 6 Mg. godt. 7 Mg. godt og 6 godt. 7 Godt og 6 Tml. godt. 5 Godt og 8 Tml. godt. 218 Aarbog for 1845. § 18. Den her forestrevne Undervisningsplan troeder fnldstcrndigen i Kraft for Skolens nederste Klasse fra nceste Skoleaars Begyndelse eller fra 1ste Sep- tember 1845; ligesom den og, efterhaanden som denne Klasses Disciple senere oprykke til hojere Klasser, udvides til disse, indtil saaledes de Disciple som have gjennemgaaet et fuldstcendigt Skoleknrsus efter den ny Plan, kunne indstille sig til en Afgangsexamen ved hvilken samtlige Fordringer, som efter det Foregaaende skulle gjores til Kandidaterne, kunne fyldestgjores. For at imidlertid dels de nnvcerende Disciple kunne blive delagtige i de Fordele som ved den paat^nkte udvidede Undervisning tilsigtes, dels en successiv Overgang fra det celdre til det nyere System kan beredes, dels Erfaring hurtigere indvindes om, hvorledes den ny Plan paa den mest hensigtssvarende Maade lader sig ivcerkscette, fastscettes herved: 1) at, forsaavidt Undervisningen i samtlige Skolens Klasser, udeu Ulempe eller Afbrcek for dens Vjemed og uden at gjore ubillige Fordringer til de nuvce- rende Disciple, lader sig lempe efter de Grundsætninger som indeholdes i ncer- vcerende Plan, da bor denne uden Opfcettelse gjores gjeldende i det ftorre eller mindre Omfang som Undervisningens forstjellige Stadinm i de forstjellige Klas- ser tilsteder; 2) at der for de Disciple som i indeværende Aar vilde have vceret modne til at indstille sig til Examen Artium ved Universitetet, bliver istedetfor deune at afholde en Afgangsexamen ved selve Skoleu uuder Iagttagelse af den i ncervcerende Plan foreskrevne Form, men uden at i indeværende Star Fordrin- gerne maa udstrcekkes over det som for ncervcerende Tid krceves til Examen Artium ved Universitetet, og da med den Virkning, at de Studerende som have underkastet sig denne ved Skolen afholdte Examen, strax kunne blive instriberede ved Universitetet, for her at kuune paabegynde det forberedende akademiske Studinm til anden Examen; 3) at denne Afgangsexamen, eftersom Undervisningen i Sko- len mere og mere ncermer sig den ved den ny Plan bestemte, ogsaa maa i Hen- seende til Fordringerne efterhaanden og i Forhold ndvides og sicerpes; 4) og vil det af Direktionen ucermere blive afgjort, uaar Forandringen i Undervisningen er faavidt gjennemfort, at Disciplene ved Udgangen af 6te Klasse kunne antages modne til, efter at have uuderkastet sig denne Afgangsexamens forste Del, at oprykke i syvende Klasse, for her at forberede sig til sammes audeu Del. — Nogle Tillceg til og ncermere Modifikationer i enkelte af Planens Be- stemmelser ere givne ved efternccvnte Skrivelser fra Direktionen. Saaledes blev uuder 19de og 30te August, foranlediget ved derom indkomne Fo- resporgseler, tilkjendegivet: n v 1. at Direktionen Intet har at erindre imod, at indtil videre Forslaget tU ^ek- tionstabellen udkastes for det hele Skoleaar, istedetfor, som i Planens § o og 6 bestemt, for hvert Semester. 2. Hvad angaaer de omspurgte to Smaaferier, Rongens Fødselsdag og Faste- lavns Mandag, som ikke i § 8 e ere omtalte, vil Direktionen Intet have imod, at der gives Ferier paa bemeldte Dage. . . 3. Direktionen anseer det rettest, at Afgangsexamen er offentlig, ogjaa l mde- vcerende Aar (1845). 4. Der sees Intet at vcere til Hinder for, at Rektor, naar han onster det, ved bemeldte Examen kan vcrlge fig felv til ^ richsen var Kathedralstolens Rektor. Gud velsigne dette Arbejde. Lcrnge leve Kongen! Z Begyndelsen af 1846 er den hidtilvcrrende Nektorbolig solgt ret fordelagtigt, nemlig til Fyens Stifts Lcrseforening for 7000 rb., jaaledes at den i Foraant l , . bliver at aflevere. ^ — Det i forrige Aargang omtalte ny Gymnastikhus m. v. ved »xoes^rl'.c i er fuldfort, saaledes som lcengere nede af Regnskabet vil erfares, for en noget nili^r^ Sum end forud anslaaet, nemlig for 2912 rb. 40 sk. — Om tre andre Bygningsforetagender er for 184o at berette, nemlig to mindre og et storre, som i bemeldte Aar ere fnltforte eller begynde. 10, , At Metropolitanst'olens Bygning, i Anledning af Skolens S^rm, ' 1^44 blev undergivet en betydelig Omdannelse og Forbedring i sitJntre ^. Bjsrn og I- I. Stephansen, af hvilke hin dode den 16de Maj 1843, omtrent 65^ Aar gammel, denne d. 17de Marts 1845 i en Alder af henved 77 Aar. Folgende Lcerere ere efter Ansogning entledigede i Naade og med Pension: Under 13de Febr. 1841 Rektor for Vordingborg lcerde Skole Jokum Evans Suhr, Ridder af Dannebrog; under 27de ncestefter forundt Titel af Professor med Rang efter Rangforordningens V Kl. Nr. 8. Havde siden Aaret 1800 vceret Over- lcerer, forst ved Odense, siden ved Helsingor og Roeskilde Skoler, siden Foraaret 1819 Rektor i Vordingborg. Den 25de Maj 1841 Rektor for Viborg Kathedralstole Frederik Deichmann Hasselbalch. Havde tjent som Skolemand siden 1797, som Rektor siden 1812, forst i Koeskilde derefter i Viborg. Den 3die Juli s. A. Adjunkt ved Aalborg Kathedralstole Jens Rjerumgaard Dang Frigast. Var under 5te Febr. 1822 udncevnt til Adjunkt og havde Mledes tjent i omtrent 19^ Aar. Den 16de Juli 1841 Adjunkt ved Ribe Kathedralstole Peter Tetens Hanssen, efter at have tjent i denne Stilling i 31 Aar, siden 14de Apr. 1810. Han afgik ved Doden ganste kort efter Entledigelsen, den 25de Juli, i eu Alder af 61 z Aar. Den 6te Oktb. s. A. Overlcerer ved Viborg Kathedralstole Andreas Erslev. Var under 31te Juli 1813 iudtraadt i Skolevcesenets Tjeneste, og havde altjaa rjent i noget over 28 Aar. Er senere, den 15de Januar 1844, afgaaet ved Doden, 58^ Aar gammel. Den 19de Marts 1813 Adjuukt ved Nykjobing Kathedralstole O!e Swdt Trojel. Havde tjent som Adjunkt siden 14de Novbr. 1829, altiaa paa l4de Aar. Den 16. Juni s. A. Rektor for Odense Kathedralstole Professor "<^akob Saxtorph, Ridder af Dannebrog, fra 1ste Oktb. ncestefter at regne. Var iudtraadt i det lcerde Skolevcesens Tjeneste i Otbr. 1789, oa havde saaledes i Oktb. 18'>9 fejret sit 50aarige Embedsjubilceum. Dog var han fra 1799—1818 som Seminarnlcerer og -Forstander udtraadt af bemeldte Skolevcesens Tjeneste. I Slutningen af 1818 udncevntes han til Rektor i Odense. ») For 1836—40 findes den tilsvarende Oversigt i Akademiske Tidender IV. S. 551 ff. Det lcerde Skolcvcesen. Z25 Den 22de Septb. s. A. Adjunkt ved samme Kathedralstole Peter Eskildsen. Havde tjent omtrent 16^ Aar, siden 3die Apr. 1827. Under 18de Novb. 1843 blev Overlcerer ved Kolding lcerde Skole Mag. Janus Dagge Friis Bjerregaard allernaadigst entlediget med Vartpenge. Den 27de Decb. 1844 udncevntes han derefter til Overlcerer ved Slagelse Skole, men blev under 24de Ian. 1845 efter Ansogning derfra entlediget i Naade og med Bibehold af sin An- ciennitet, for at kunne overtage Bestyrelsen af det lcerde Institut i Fredericia. Den 3die Febr. 1844 blev Rektor for Metropolitansiolen, Eratsraad Niels Lang Nissen, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, i Naade entlediget fra 1ste Apr. at regne, efter at have vceret Skolemand siden Efteraaret 1793, da han ansattes som Horer ved samme Skole, ved hvilken han senere i 1797 udncevntes til Overlcerer og i 1805 til Rektor. Z Efteraaret 1843 fejrede han sit 50aarige Embedsjubilceum, ved hvilken Lejlighed han forundtes Etatsraads Titel og Rang. Etatsraad Nissen er asgaaet ved Doden d. 2den August 1845, 74H Aar gammel. Den 14de Febr. 1844 Rektor for Kolding loerde Skole Johannes Granlund, efter at have tjeut i Skolevcesenet siden 1810, nemlig fra 1810—33 som Adjunkt og Overlcerer ved Vordingborg Skole, siden Efteraaret 1833 som Rektor i Kolding. Den 13de Apr. s. A. Rektor for Roune Skole Peter Georg Vohr, der lige- ledes havde tjent siden 1810, forst som Adjunkt og Overlcerer i Nakskov, siden Efter- aaret 1818 som Rektor i Ronne. Blev under 26de s. M. forundt Titel som Pro- fessor med Rang efter Rangforordningens 5te Kl. Nr. 8. Den 11te Oktb. s. A. Adjunkt ved Aalborg Kathedralstole Christian Henrik Djering (uden Pension). Er i 1846 igjen bleven ansat. Den 8de Novb. s. A. Rektor ved Ribe Kathedralstole Professor Dr. Phil. Peter Nikolaj Holmbo Thorup, Ridder af Dannebrog, fra 1ste Fan. 1845 at regne. 1804 udncevnt til Vicekonrektor, 1814 til Rektor ved bemeldte Skole. Den 29de Novb. s. A. Lektor ved Bessestad Skole John Johnsen , Ridder af Dannebrog, fra 31te Maj 1845 at regne. Blev ansat 1805 jom Adjunkt, 1810 forfremmet til Lektor ved bemeldte Skole. Den 16de Marts 1845 Overlcerer ved Ribe Kathedralstole Hans Jakob Han- sen, efter at have tjent siden Begyndelsen af 1806, da han udncevntes til Adjuukt og i 1808 til Overlcerer. . . Den 2den Maj s. A. Adjunkt ved Kolding Skole Jakob Henningsen Vang, paa Grund af vedholdende Svagelighed. Havde vceret an^at siden efteraaret 1835, dels ved Roeskilde, dels ved Kolding Skole. Den 10de Maj s. A. Rektor for Aalborg Kathedralstole Etatsraad Immanuel Tauber, Ridder af Dannebrog. Havde tjent 50 Aar i i^lolevcricnets Tjeneste, deraf 34 som Rektor, og den 10de Fan. ncrstforhen fejret sit Embedsjubilceum, i hvilken Anledning han hcedredes med Etatsraads Titel og Rang. r Den 26de Aug. s. A. Adjuukt ved Metropolitanstolen cLarl Ulrik Jakobsen, efter en Tjenestetid af 28 Aar, tilbragte ved lamme <^kole, nemlig fra 1817 .^0 Ml Timelcerer, siden 1830 som Adjunkt. , . ^ ^ Den 13de Sept. s. A. ved Katherral^Ie ^z.ls ^6n5sen (men Pension), efter at have tjent som konstitueret siden Efteraaret 1^42, lom Adjuukt ptcu Marts 1844. < c ^ -v ^ Den 17de Oktb. s. A. Adjuukt ved Frederiksborg Skole Frederik Rrossmg, efter at have tjent i denne Stilling siden Oktb. 1828, i 17 Aar. ^ ^ Desudeu ere fratraadte folgende konstituerede Lcerere, hvis Konstitution ester Vuste cr hcevet, uemlig de uedeufor ved de respektive Skoler auforte Kandidater Verg, Torst, Lange, Hansen, Rinch og Levinsen. ^ ^ ^ ^ Forudeu de ucevnte 21 eutledigede Skoleembedsm^ maa endnu aufores Bestyreren af Borgerdydstolen i Kjobenhavn^ Professor Nnkael "^lsett, ^t.er as Dannebrog og Dannebrogsmand, som ved ,vratrcc>. ellen as >.euiie M ' allerhejeste Resolutiou af 15de Marts 1841,^ overensstemmende kongeligt Tilsagn om, med Hensyn til Pcuswn for stg og sim ^ m, betragtes lige med Rektorerne for de la?rde Skoler, allernaa>.lgi ^ ^ af den almindelige Skolefond. Denne hcederlig behendte og holt forhent Skolemand havde forestaaet det ncevnte Institut siden l!^11, eller i ^ .tar. )) i-sc^i l st cr dod i Febr. 1846, uoget over 69 Aar gammel. ^ Efterncevnte Lcrrere ere befordrede til andre (gejstlige) Embeder: Universitetets Aardog, Aarbog for 1845. Den 13de Marts 1811 konstitueret Lcerer ved Horsens Skole om Adjunkt. Den 21de Febr. 18-11 Adjunkt ved Slagelse Skole H. Lr. F. Rieler. Ansat som Timelcerer i Begyndelsen af 1831 og i Foraaret 1838 udncevnt til Adjuukt. Den 12te Maj s. A. Adjunkt ved Roeskilde Skole Adolf 'Vinther. Havde tjent som Adjunkt siden Januar 1838, og tidligere, fra 1835 af, fungeret dels lom privat eugageret istedetfor en af de andre Lcercre, dels som Timelcerer. Den 27de Aug. s. A. Adjunkt ved Vordiugborg Skole H. pt. Roster Dorph. Blev koustitueret i August 1838 og udncevnt til Adjunkt i April 1839, og havde faaledes i det Hele tjent i 6 Aar. . . Den 24de Okt. s. A. Adjnnkt ved Frederiksborg Skole Thor Ih. CH. Heramb. Konstitueret i Efteraaret 1840, 12te Juni 1841 udncevnt til Adjunkt, Tjenestetid 4 Aar. Den 9de Marts 1845 Adjuukt ved Aalborg Kathedralflole C. Em. Remp. Konstitueret i Januar 1834, Adjuukt i 1835, Tjenestetid over 11 Aar. Den 17de Aug. s. A. konstitueret Lcerer ved Vordiugborg Skole Fr. V. Ander- sen. Havde kun i henimod et Aar, siden Oktb. 1844, vceret Lcerer ved skolen. Den 26de Septb. s. A. Adjunkt ved Aalborg Kathedralflole Sofus 'Vilhelm -» a- ^or I- Lanae, Adjnnkt Lembeke oa d«' n ' -'.re Tidpniand, ^eth LZ Veire>''n Z28 Aavbog for 1845. Ronne Skole. Efterat, som oven anfort, Rektor Professor. Bohr i 1844 var bleven entlediget, udncevntes under 24de Maj i bemeldte Nar Overlcerer i Slagelse AlgF. H. Rofod Nhitte til Skolens Rektor, ligesom der kort efter ved samme an- sattes en Overlcerer, hvortil Adjunkt ved Eoro Skole H. Hn. Lefolii under 6te Fult blev uducevut. Af de underorduede Lcerere blev Adjuukt Bjeriug uuder 3die Juli 1841 forflyttet i lige Egenskab til Aalborg Skole, og i hans Sted Kand. Theol. L. Tn. Fr. Ravn den 27de ncestefter konstitueret og under 21de Maj 1842 bestikket til Adjunkt. I 1844 blev Lærerpersonalet endvidere soroget med Kand. Theol. C. II. Jessen, som den 3die Aug. blev koustitueret og under 31te Oktb. 1845 bestikket til Atjunkt, hvorefter det ved 1845 Aars Udgang bestod af Rektor AIsZ. Vhitte, Overlcerer Lefolii og Adjuukterne Sonnner, Nefth, Hasselriis, Ravn og Jessen. Vlykjobing 'I>athedralskole. Den i 1840 konstituerede Lcerer N. Hansen blev under 14de Aug. 1841 bestikket til Adjunkt. Efter Atjunkt Trojels Afgang blev under 8de Apr. 1843 Kand. Philol. G. Fr. N. Lund konstitueret og han uducevn- tes den 14de Juli s. A. til Adjuukt og den 30te Juni 1845 til Overlcerer, hvorefter Lærerpersonalet bestod af Rektor Rosendal, Overlcerer HlsA. Lund og Adjunkterne Overlcerer Blicher, Berg, Smidth og Hansen. Odense Rathedralskole. Efterat i 1843 Skolens Rektor, Overlcerer og celdfte Adjuukt vare afgaaede, blev under 7de Juli s. A. Lektor ved Soro Akademi Rd. Ihn. Fr. Henrichsen udncevut til Rektor — uuder 22de Septb. s. A. foruudr Titel af Professor — og Adjuukt vr. Csp. pt. Paludan-Muller til Over- lcerer, efterat han uuder 14de Oktb. 1842 havde erholdt allernaadigst Tilladelse til at soge overordnede Lcererposter uagtet han ikke har opfyldt den lovbestemte Betingelse. Den 23de Septb. s. A. konstituerede Direktionen i Anledning af denne Befordring samt en ny Klasses Oprettelse Kand. Philol. Fr. V. Niche og Kand. Theol. Gollich Fr. pt. Strom (hvilken tidligere havde vikarieret for Overlcerer Kalkar under en Udenlandsrejse), og den 14de Oktb. ncestefter i Adjunkt Estildsens Sted Kand. Theol. p. Hnb. Rragh. De to Forstncrvnte beflikkedes til Adjunkter under 26de Jan., den Sidstncrvnte uuder 8de Nov. 1844, ligesom den i 1840 konstituerede Lcerer Mrt. Ant. CH. Crone tidligere var beflikket til Adjunkt, nemlig den 23de Oktb. 1841. Den 11te Deeb. 1844 blev Adjunkt I. p. C. Sick ndncevnt til Overlcerer, hvorefter Lærer- personalet ved Udgangen af 1845 var folgende: Rektor AIsZ. Henrichsen, Overlcererne Or. Paludan-Muller og Siek, Adjunkterne Rofod-Hansen, Crone, Niehe, Strsm og Rragh. Aalborg Rathedralskole. Til Rektor for Skolen i Etatsraad Taubers Sted blev under 26de Aug. 1845 bestikket deu hidtil konstituerede Lektor ved Soro Akademi p. Hagerup Cregder. Til Adjunkter udncevntes dels uuder 3die Juli 1841, i Adjunkt Frigasts Sted, hidtilvcrrende Adjunkt ved Ronne Skole CH. Hn. Bjering, dels under 19de Apr. 1844 den i 1840 til Hjelpelcerer antagne Kand. Theol. Hn. Cyr. Jermiin og Kand. Theol. Sf. N. Claudi, der i Oktb. 1841 ligeledes var antaget til Hjelpe- lcerer. Efter Adjnnkt Bjerings Afgang i Oktb. 1844 blev den 22de i i. M. Kand. Theol. pt. (8. Behrend af Direktionen konstitueret og den 28de Novb. 1845 udncevut til Adjuukt. Den 18de Febr. 1845 blev Kand. Theol. Alx. Blts. C. Reumert uuder en af Adjuukt Johnsen foretaget Udenlandsrejse, og den 22de Apr. 1. A. efter Adjuukt Kemps Afgang Kand. Theol. N. Bygum Rrarup konstituerede som Lcerere. Ester Adjunkt Elaudis ^kfgaug er iugen ny Lccrer i 1845 autaget, og ved dette Aars Ud- gang bestod saaledes det faste Lærerpersonale af Rektor IVIgZ. Tregder, Overlcerer Colding og Adjuukterue Johnsen, Hansen, Jermiin, Behrend, lamt de koustituerede Lcerere Reumert og Rrarup. ^ r Viborg Cathedra!skole. Af de celdre Lcerere ere, som oven aufort, Rektor Hasselbalch, Overlcerer Erslev og Adjuukt Leth ved Eutledigelse eller Befordring af- gaaede. Til Rektor uducevutes under 10de Juli Overlcerer CH. Fr. Ingers- lev, og efterat denne i Febr. 1844 var bleven forflyttet ril Kolding, under 15de Marts 1844- Overlcerer ved Metropolitanflolen Fr. CH. Olsen. Til Overlcerer i den Afgaaedes Sted blev under 27ve Nov. 1841 ifolge allerhojeste Bemyndigelse kon- stitueret Adjunkt ved Skolen IVIsF. Alb. Sad. Vesenberg, og uuder 26de Novb. 1842 uducevutes han til Embedets. Til Adjunkter, dels paa Grnnd af Klasfers En kongelig Dispensation fra den lovbestemte Betingelse for at soge overordnede Lærer- poster er ikke iforvejen udtrykkelig tilstaaet Msx- Vesenberg, men ligger naturligvis i selve Udnævnelsen. Det lcrrde Skolevæsen. 229 Deling, dels i Anledning af NaZ. Veseubergs Befordring, konstituerede Direktionen d. 16de Oktb. l811 Kand. Theol. Martinus ^likolaus Hagemann, og d. 31te Decb. s. A. Kand. Theol. Emil 'volle og Kand. Polyt. i. ^hortsen, ^mllcrrer MsrcH, Adjunkterne Ussing og Dorph og de konstituerede Lcerere Gundorp), Rlein, Hansen og Linnemann. . Horsens Skole. Efter Rektor vr. Mulertz's Asgang i Februar 1844 blev, paa Gruud af Uvisheden om Skolens Skjcebne, ingen ny Rektor udncevnt, men Skolens Bestyrelse overdraget Overlccrer Storm. Zstedetfor de i ..^artv ^841 og ^ ^ ^ befordrede Lcerere Schmidt og Rosendal, konstituerei. es c en 1ste .)^ai ^ Theol. Ih. Lr. Sandal Bohr og den 22de Novb 181^ Kand. Ph'lol. rc. Levinsen til Lcerere, og efterat den Sidstncevnte.' ^on'tlt'.tt^n, ester Mw ^ ^ uuder 4de Oktb. 1845 var hcevet, blev den t8de i. .... -lam. Z.HM. . - nam konstitueret som Lcerer. Derefter bestod .. .. ^ ^ ^ ' af Overlcerer Storm og de konstituerede Lcerere Knudsen, Ben 5, ) c^hornam. afaaaede Rektor Gronlunds og Overlcerer Bjerregaards Iindpr ^runi s A. Adnnikt ved Frederiksborg Stole ^r. (i.h. -^.o. Trojel til Ovcrlcmr. A°- k°nstitt>krcd°S s°m ^-1 ^ Tbeol (Lk .^enaer (Lbristens og den 6te Juli Kand. Phllost <^h. pt. -<-ucy, hvilke' begge i 1845 udncevntes til Adjunkter, resp. under 30te Fum og 29de ep t. Samme Aar (1845) afgik, som oven anfort, Adjunkt Bang paa Grund as sygdom, 230 Aarbog for 1315. ligesom den i hans Sted siden Foraaret 1813 fungerende Lcerers, Kand. Theol. H. Ab. Lnh. Hansens, Konstitution i Efteraaret 18-11 var bleven hcevet. Derimod bleve i 181:.) igjen to ny Lcerere konstituerede, nemlig den 6te Juli Kand. Theol. Andr. 'V. Smidth og deu 30te Aug. Kand. Theol. Ant. Ad. G. Muller, hvorefter Lærerpersonalet bestov af Rektor IVla^. Ingerslev, Overlcerer Trojel, Atjuukterue Bryndum, Iurgensen, 'Vittrup, Christens, Buch og de konstituerede Lcerere Smidth og tNuller. VedBessestad Skole er i det omhandlede Tidsrum aleue foregaaet den Forandring, at, som oven aufort, Lektor Johnsen er afgaaet med Pension, medens hans Eftermand forst i 1846 er bleven udncevut. De d. 31te Deeb. 1845 tilbageværende Lcerere vare saaledes alene Aejuukterue Ur. Scheving, Egilsson og Gunlogsen. Ved Realskolen i 2larhus er ligeledes kun liden Forandring forefaldet. Den 21de Aum 1842 konstitueredes, da en Forogelse af Lcererantallet fandtes nodvendig, Kand. Theol. Alb. Aug. Breinholm, og efter haus Dod i Nov. 1843 uuder 12te Deeb. s. A. Kand. Theol. Em. Fr. Varburg, hvilken uuder 7de Fuui 1844 bestikkedes til Aojnukt. Derefter havde deuue Skole ved Udgaugeu af 1845 folgeude Lcerere: Rektor Nielsen, Overlcerer Lunch og Avjuukterne 'vorm, Holn,stedt, (Lareftad og 4 i Realskolen, tilsammen 80, men efter det ovenfor Anforte ved Udgaugeu af 1845 af 78 i de egentlige Skoler, 13 i Sors og Herlufsholm, 3 i Besjestad og 5 i Realstolen, tilsammen 99, hvilket er en Forogelse af over 1 Lcerer ved hver Skole. Overlccrernes Antal var ved Udgangen af 1840 16, ved Udgangen af 1845, naar Soro Skole regnes med, 13 (og, va 2 Poster vare vakante, egentlig 20). Total- antallet af begge Klasser af Lcerere var altsaa i 1840 96, i 1845 117*). Dette synes saaledes tilstrcrkkeligt at vise, at Reformen i Virkeligheden, lcenge for- end dens Jvcerkscettelse er bleven udtrykkelig besluttet, har vceret forberedet i samtlige Skoler, der fees allerede nu at vcere langt bedre forsynede med Lcerere end for faa Aar tilbage. Det er sikkert at haabe, at der om nogle Aar, naar Reformen er bleven gjennemfort ved alle Skoler, vil vise sig en endnu kjendeligere Forogelp i Lcerer- bescetuingen. Ifolge Akad. Tidd. for 1833 S. 289—315 og 523, var Antallet i bemeldte Aar, da der vare 3 Skoler flere, af Adjunkter og konstituerede Lcerere i de egentlige Skoler 65. i Soro og Herlufsholms (den sidste antaget som oven til 4) 9, i Besscftad 3, tilsammen 77, bvortil 13 Overlcerere, altsaa Totalantallet 90, cllcr ncestcn dct selvsamme som i 1810, naar'nemlig her Realskolens Overlcerer og Adjunkter regnes fra. Det lcrroe Skolevæsen. ^31 Ogsaa med Hensyn til Gageringen viser sig det Selvsamme af de aarlige Bud- getter og Regnstabs-Oversigter; thi ved at sammenholde Budgetterne for 18-11 og 1816 vil man finde, at Kontoerne for Lcerernes Gagering og for Timelcrrere er steget fra 79000 rb. til 86000 rb., ligesom der-til begge disse Poster blev i Virkeligheden anvendt, i 18-11 78332 rb., i 184-5 84491 rb. Men ogsaa i denne Henseende er upaatvivlelig en vcesentlig Forbedring ucerforstaaende ved det ny Normalreglement som det i Anledning af den nu (i 1816) befalede Udstrcekning af Reformen til samtlige Skoler er paalagt Direktionen allerunderdanigst at forelcrgge. Z Forbindelse med disse to vcesentlige Punkter i den forestaaende eller begyndte Reform af det lcerde Skolevæsen, stal Udg. omtale et tredie, som vel i sig selv er af langt mere underordnet Vigtighed, men dog udentvivl af saadan Betydning, at det vel tnrde fortjene at optages med i Reformen, nemlig Benævnelserne for Lærer- personalet, men ister for de underorduede Lcrrere, de nu saakaldte Adjunkter. Z gamle Dage havde man, som bekjendt, forskjellige Benævnelser for disse Embedsmand, Lokater, Kollegaer og ister Horere eller Lektiehorere, hvilket sidste Ord efter de davcrrende Forholde vistnok meget betegnende udtrykte hvad det skulde, og havde den store Fordel at vcere hentet fra Sproget selv. Nuomstuuder kuune vi vel ikke bruge dette Ord, der endog falder temmelig i det Komiske, fordi Undervisningens hele Maade og Indhold nu aldeles har fjernet sig fra det som ved hint Ord betegnedes; men det varvistnok stor Skade at man, da der ved den oeldre Reform i dette Aarhuudredes Begyndelse behovedes en ny Beucevuelse, istedetfor at benytte et beflcegtet og aldeles nærliggende dansk Ord, der med en ringe Modifikation i Tanke og Form vilde have fremstillet Begrebet ligesaa klart og rigtigt som hint, indforte et ganske fremmed Ord, som, aldeles afseet fra at det er hentet fra det gamle latinske Sprog, er saa uheldigt som vel muligt; Ordet Adjuukt er nemlig saa langt fra, selv i det latinske Sprog, at betegne hvad det flnlde, at det endog aldeles ikke udtrykker nogensomhelst Virksomhed, end sige Lærervirksomheden, og neppe nogen Stilling, idet det kuu tilkjeudegiver, at En er tilforordnet, ansat eller sligt', men da dette kuude vcere ved hvilkeusomhelst Anstalt og paa hvilkensomhelst Maade, kunde det ligesaa godt betegne En der var ansat f. Ex. ved Universitetet som ved Skolen, eller En der ved denne var i enhver anden Stilling end Lcerereus*). Det skulde derfor synes, ikke at vcere saa vauskeligt at fortrcenge dette ') Bencrvnelsen Adjunkter — der forst blev indfort efter Skolekommissionens under 25de Maj 1804 allernaadigst approberede Forflag til hensigtsmcrssigen at bescrtte de saakaldte Horerpladser. se Fogtmans Samling paa sit Sted, — skylder sin Oprindelse til den ved det lcerde Skolcvcesens Reform i dette Aarhundredes Begyndelse udkastede og l nogle Skoler for en Tid virkelig ivcerksatte Plan til en fuldstædigere Organisation af Skolerne med Hensyn til Undervisningen og Lærerpersonalet, hvilken dog leneie inaatte iudstleriikes. Hr. Konferentsraad Engelstoft har haft den Godhed, herom at meddele Uvg. folgende Oplysning, hvomf vil sees, at den omhandlede ^lenTvnelse nu ikke longere passar tll dct som man ved den egentlig har villet udtrykke. ^ , Ester Planen til den crldre Skolereform sinlde nemlig enhver af de reformerede Skoler have 4 overordnede Lcrrere, respektive sor de 4 Hovcdl«refag, Planen indbefattede, og til hvilke ogsaa Indretningen af det under 28ve x "5^ nunarium, hvor flige Lcerere skulde dannes, (Fogtman v i D- w ^ ) mel. sine 4 Klasser — nemlig ! for Religion og Anthropologl, 1 for den gamle Philologi, for Geografi og Historie, I for de mathematiste og Naturvidenskaberne (hvilke man endnu dengang troede at kunne forene alle i en Klasse) sluttede stg < overordnede der saaledes ved enhver Skole dannede Over crrerncs Klasse, En (uden «t Faget hen gjorde nogen Forfljel paa Rettighed) tillige W" Rektor siulde have Bestyrelsen af bele Skole. Disse Overlcrrere siulde fremdeles ad,ungcres og som d«n adlun. gerede nnder deres Tilsyn og Ledelse virke underordnede ^ saa at det suldstcendige Lcererpersonale ved enhver resorn.eret Skole . Reglen blev ^ nemlig 4 Ovcrlcererc, Rektor iberegnet-j-), og «.^""gerede Unders Und larere derfor tillagdes Navnet Adjunkter, og ^ hvilke En till.gc siu^ tariatet i Skoleraadet og En gaae Rektor tilhaande ved ^koled.bli0thek-t Dette ^ var altsaa i sin Oprindelse ingenlunde v.lkaarligen valgt, men havde sin Grund l Mve ^aanis^ionZvlancn oa var i Henhold til denne passende og med Overlceg bestemt. Men efterat hin i en storre Maalestok udkastede Organisationsplan af Mangel paa til,lrcrkkcligc ^ !y-nl->nienter oq Anordninger for Kathedralskolerne i Kjsbenhavn, Kristiania ^ Ved den sidstnævnte Skole var dog i Begyndelsen i lige Egenskab S S-.-.N n.^ S. N«,.p «». kast til en Historie af de latinske Skoler S. t.. ff. 232 Aarbog for 1815. Ord — der heller ikke kan siges, enten ved scer Skjonhed i Formen, eller ved at vcere reciperet i andre Sprog eller Lande, (da det foruden hos os, hvor det kun i omtrent fyrretyve Aar har haft Indpas, neppe bruges noget andet Sted end i Norge, hvor det efter Adskillelsen er beholdt) eller ved andre Fortrin at anbefale sig videre — naar man kunde paavise en anden Benævnelse til at troede i Stedet, som baade er hentet fra Sprogets Nod, og aldeles vilde udtrykke uetop det som den fknlde, med andre Ord, som just har alle de Egenskaber som hint fremmede Ord mangler. Denne Be- nævnelse troer Udg. at have fundet i Ordet Rlassela'rer, som han derfor tillader sig at foreflaae. Her trccder os det gamle „Lektiehorer"*) atter imode, men i en fornyet og forbedret Dragt, aldeles svarende til Skolens og Undervisningens nuvcerende Ind- retning — navnligen den reformerede Indretning, hvorefter Skolen har saamange Klasser, at en Lcerer ikke lcengere som for vil kunne omfatte den hele Skole med sin Under- visning, neppe engang i noget enkelt Fag, men kun en eller nogle af de talrige Klasser. Ordet giver derfor et saa aldeles korrekt og betegnende Udtryk for Begrebet om den Paagjeldendes Stilling og Virksomhed, at der ikke synes at kunne forlanges et adoekvatere, isoer da det tillige har den Fordel, at det fnldstcendigen vil passe ind i det hele System af Benoevnelser, som derved, og forst derved, bliver saa konsekvent og troeffende som muligt, idet Skoleu styres og Undervisningen ledes ved dens Rektor eller Bestyrer, ved Hjelp af Lcrrere af forskjettigt Slags, som ere: Overlcrrere, Klasselærere, konstituerede Loerere og Timelærere, de sidste soedvanligen egentlige Fag- lærere, Gymnastik-, Sang-, Tegneloerere osv.^) Fremdeles skjonner Udgiveren ikke rettere, end at det hidtil udelukkende benyttede fremmede Ord Rektor meget vel kunde nndvceres, ved at ombyttes med det danske Destyrer eller Skolebestyrer, hvilket i alle Maader ligesaa fuldkomment udtrykker Begrebet af denne Embedsmands Stilling og Virksomhed, som det latinske Ord. Da vi paa en Maade allerede have optaget dette Ord, der udelukkende bruges ved Privat- Hjelpemidler til dens Gjennemforelse (og da man paa den Tid endnu ikke vilde gribe til Midlet af Skolers Nedlceggelse) havde maattet i den Grad indskrænkes, at istedetfor i Neglen 4 Overlcerere ved enhver Skole i de respektive Hovedfag, med dem adjungerede 6 Underlcerere, hver Skole nu foruden Rektor kun fik en overordnet Lcerer (ikke engang al- tid dette), og denne Ene siden Anordningen as 2tde Oktb. 1818 altid i det samme Hoved- fag , nemlig det philologiste, og der ikke mere var Tale eller Tanke om Underlagernes Stilling, efter den forste Ide, som Overlcererne adjungerede, saa tabte Benævnel- sen Adjunkt i Virkeligheden sin oprindelige Betydning, og har saaledes nn, og saalcenge de samme Omstændigheder vare, ikke den samme logiske Berettigelse, som da den forst blev indfort. *) At Lektie i denne Sammensætning svarer til det nuvcerende Klasse og ikke til det nu- vcerende Lektie, tor vel antages at vcrre udenfor Tvivl: „Lektiehorcr" var den der var Horer isccr i en vis Lektie eller Klasse, ikke just den der horte Disciplene i deres Lektier. ") Det kunde maaske synes, at man ligesaa godt eller bedre kunde danne det danske Ord for Adjunkt ved i Modsoetning til Overlcerer at optage Bencevnelsen Underlcrrcr. Herimod kunde i og for sig ikke vcere Synderligt at indvende, og disse Bencrvnelser vilde da vcrre i fuld Analogi af Ordene Over- og Underlcege, som man i den seneste Tid har fort i Brug ved Militceretaterne. Imidlertid vilde det maaske dog snarere have noget Stodende at hente det ny Ord netop fra Begrebet om det Underordnede, isacr da dette i mindre Grad sremtrcrder i Forholdet mellem Overlcererne og Adjunkterne, der mere med Hensyn til Bestyreren ere underordnede, end mellem de militoere Over- og Underlcrger; og ligesom derfor bemeldte Ord om Skolens Lcerere vilde vcrre mindre berettiget end om de nysnoevnte Embedsmcend, saaledes vilde det maaske og af samme Grund vanskeligere vinde Indgang end det oven foreflaaede. Derimod turde det vcrre rigtigere at henvise dette Ord til Brug ved Landsbyskolerne, hvor man da ligeledes vilde have et helt System af trceffende Benoevnelser i Skolelcerere, Underlcerere og Hjelpelcerere. Endnu stal bemccrkes, at naar Prof. Ingerslev i sit Skrift om Udlandets Skoler paa nogle Steder netop har benyttet Ordet Klasselccrer, som det synes, i Betydning af den Indretning i de preussiske Skoler som han anbefaler og ellers betegner med Ordet Klasse- Ordinarius, da vil i denne Henseende neppe opstaae nogen Kollision ved at vcrlge Klasselccrer, som her soreflaaet, for det generiske Begreb Adjunkt; thi vil man indfore hin Indretning, da har man hertil ej alene det nysncrvnte Ordinarius, men man har et langt bedre dansk Ord, da det ikke sees rettere, end at hint Begreb langt mere ligefrem og naturligt kunde betegnes ved Ordet Tilsynsloerer, nemlig den Lcerer der for hver enkelt Klasses Vedkommende skulde have det ncrrmere og specielle Tilsyn i flere Henseender med Disciplene i samme. Det lcrvde Skolevcescn. 233 institnlerne — som efter Forholdene hos os udgjore en vigtig Klasse af Anstalter der gauste staae ved Siden af de offentlige lcerde Skoler—, ved hvilke netop Ordet Rektor hverken faktisk bruges eller kan bruges, ligesaa lidt i Sanunenscetning som enkelt, men derimod Institutbestyrer er det reciperede, er det vanskeligt at indsee, hvorfor man ikke ligesaa vel kunde benytte sig af det danske Skolebestyrer som af Institut- bestyrer, og saaledes emancipere sig fra hint latinske Ord, der, i hvor velklingende og betegnende (for den der kan Latin) det end kan vcere, dog altid bliver latinsk, hvilket netop falder i Vjnene derved, at Ordet ofte ret ligesom skyer en Sammensmeltning med Sproget, idet det i mange Tilfcelde ikke er ret modtageligt for Flexionen med den be- stemte Artikel. Men til en saadan Forandring kunde der vel neppe vcere noget mere passende Tidspuukt end Reformens, isoer hvis den oven foreslaaede Forandring i Be- nævnelsen for de underordnede Lcerere skulde vinde Indgang. Foruden de oven under Universitetet anforte to ny tilkomne Legater for Dimissi fra tvende af Skolerne, er at berette om to ny i 18-46 oprettede egentlige Skvlelegater, det ene for Aalborg, det andet for Aolding Skole, ligesom en Forandring er foregaaet med nogle af de celdre Legater. Emanuel Taubers Jubellegat. Under denne Benævnelse blev i Anledning af den nu entledigede Rektor Etatsraad Tanbers Embedsjnbilcrum, som indtraf den 10de Fanuar, oprettet et Underftsttelses-Legat for crcrngende Disciple i Aal- borg '^athedralst'ole, af en ved frivillige Sammenskud tilvejebragt Kapital. Det ncrrmere angaaende Legatets Stiftelse, Anvendelse m. v. erfares af Fundatsen, der med den kongelige Stadfæstelse lyder saaledes: Vi Christian den Attende af Guds Naade Konge til Daumark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,^ Lanen- borg og Oldenborg, gjore vitterligt: at eftersom hos Os er allerunderdanigst bleven ansogt og begjcert Vor allerhojeste Konfirmation paa den af nogle Lcerere ved Aalborg Kathedralsiole under 10de Januar d. A. oprettede og herhos in ori^i- iiali heftede Fuudation for det uuder Navn af „Emanuel Taubers Jubellegat" oprettede Legat til Bedste for vcerdig^ og trceugende Disciple i bemeldte ^kole, af hvilken Fnndation en ligelydenve Gjenpart findes i Vor Direktion for Univer- sitetet og de lcerde Skoler, saa ville Vi denne Fuudats i alle dens Ord, Punkter og Klansuler, saaledes som den her sindes, allernaadigst have konfirmeret og ftad- fcestet, ligesom Vi herved konfirmere og stadfceste samme. Forbydende Alle og Enhver, mod det som forskrevet staaer Hinder at gjore. Givet i Vor kongelige Residensstad Kjobenhavn d. 11de Marts 1845. Under Vor Rongelige Haand og Segl. Christian RL. (I.. 8.) Hansen. Rolderup - Rosenvmge. Ronfirmation helmer, paa en Fundation for et under Navn af „Emanuel Taubers Jubellegat" oprettet Legat til Fordel for vcerdige og trcrngende Disciple i Aalborg Kathedral- fiole. Fundats for Emanuel Taubers Jubellegat. Rektor Tanbers ZOaarige Embedsjnbilcenm fremkaldte det Vnsie hos hans Medlcerere, at vise ham deres Agtelse og Hengivenhed ved at rejse ham et Minde i den Skole og den By hvor hans Virksomhed nu i over 33 Aar har vceret til saa megen sand Gavn og Velsignelse. Dette Vnfie fandt saa Mig Genklang og saa virksom Deltagelse hos Fnbellcererens mange Venner og Velyndere, saavel i Aalborg som i sammes Omegn, at det snart viste sig, at Udbydernes Plan, at stifte et Skolelegat der sinlde bcere Fubellcrrerens Navn, vilde kunne lade sig realisere, ligesom Mindet om Taubers 25aarige Rektorvirksomhed bevares ved et Universitetslegat, stiftet 1836 alene af hans Disciple. Vi nnderflrevne Lcerere ved Aalborg Kathedralsiole cre af Stifterne blevne bemyndigede til at forsatte efterfolgende Fuudats for Legatets Uddeling og Bestyrelse. 234 Aarbog for 1845. § 1. Legatet stal bcrre Navn af „Emanuel Taubers jubellegat" for vcrrdige og trcrngende Disciple i Aalborg lcerde Skole, og Rektor Tanders Jubilæumsdag den 10de januar 1845 stal betragtes som Legaters Stiftelses- dag. § 2. Legatets Grundkapital, som er 1000 rb. Selv, stal gjores frugt- bringende paa samme Maade som andre offentlige Stiftelsers Midler ialminde- lighed. Denne Kapital deles i 2 Portioner, hver paa 500 rb., hvis Renter uddeles til 2 vcrrdige og trcrngende Disciple i Aalborg lcerde Skole, og fortrins- vis til saadanne Disciple der ere velbegavede for Studeringerne. 8 3. Da det efter § 2 stal komme i scerlig Betragtning, om Stipendiarius er velbegavet for Studeriuger, maa Stipendiet ikke nydes forend i det 1ste Aar i 3die Klasse efter den nuvcrreude Klasseiuddeling. Efter hvert Aars Hovederameu stal der tageS Bestemmelse om, hvilke Disciple der i det folgende Skoleaar stnlle nyde Legatet; doq kan det atter tildeles de samme Elever som have nydt det i det forrige Aar, saafremt de maatte ansees for de mest vcrrdige dertil. Bestcrgtede af Rektor Tanber skulle, hvis de iovrigt ere lige kvalificerede, have Fortrinsret til at nyde Legatet. § 4. Legatet udbetales hvert Aars 10de januar og 10de Juli, hver Gang med det Halve. 8 5. Baade Udvcrlgelsen af Stipendiaterne og Legatets Uddeling overlades til Rektor Emanuel Tauber, saalcrnge han lever og onster det, og stal det efter deu Tid uddeles af Skolens Rektor, der ene har at vcrlge de Disciple der stnlle nyde det. 8 6. Sknlde imod Forventning, paa Grund af scrregne Omstændigheder, f. Ex. Discipelantallets ualmindelige Astagelse eller andre uforudselige Aarsager, det Tilscrlde indtrcrffe, at der et Aar ikke findes to Disciple der have de fnndatsmcrssige Egenskaber til at nyde Legatet, da stal det uddeles til en Discipel i 2den Klasses overste Afdeling, og hvis der heller ikke der skulde findes fnndatsmcrssige Elever, da bor den eller de Portioner der saaledes ikke knnne uddeles henlcrgges til ncrste Aar, og fordeles ligelige« til de 2 Stipendiater der da maatte blive udvalgte til at nyde Legatet. Dog bor denne Forholdsregel ikkuu anvendes uuder ganste scerdeles Omstændigheder. 8 7. Legatkapitalen ad- ministreres ncrrmest af Forstanderstabet nnder Eferatets Opsigt; men Bestyrelsen kontrolleres af Universitetsdirektionen, og aarlig Efterretning meddeles desuden i Skoleprogrammet om Uddelingen og Bestyrelsen. Der bor holdes en sirrstilt Di- stribntions-Protokol, autoriseret af Stifterne, hvori Fundatsen stal vcere indfort, og hvori Stipendiaterne, hvergang de modtage en Legatportion, meddele deres egenhcrndige Kvittering. Denne Protokol bor vcere i Rektors Vcrrge, og efter den bor han, hvergang han af Regnstabsforeren erholder Legatets Belob til Ud- deling efter Fundatsen, igjen meddele Regnstabsforeren sin Kvittering, ledsaget af Underretning om Personerne der nyde det, til Regnskabsbilag. 8 8. Den kongelige konfirmerede Original-Fundats stal opbevares i Stiftets Kiste, og 2 Af- skrifter af samme ndfcrrdiges, hvoraf den ene henligges i Universitetsdirektionens Arkiv, den anden bevares ved Aalborg lcerde Skole. 8 9. Skulde deu lcerde Skole i Aalborg i sin Tid blive nedlagt, da stal dette Legat henlcegges til den Skole i Aalborg der kan ansees ncrrmest at vcrre traadt i Kathedralstolens Sted. Aalborg, den 10de Januar 1815. «Larl /Linil Aemp. Hansen. H. eiplene, saaledes at te allerede fra Skolen af kunne vcere forberedte til, hvad deres fremtidige Bestemmelse i Livet end maatte blive, at tale offentligt, og det fri for den LEngstelighed ter »'almindelighed folger den der ikke har den Avelse som Giveren onsker at fremme. Han har kaldet den „Deklamation", fordi han formener, at Deklamationsovelier ville have en gavnlig Indflydelse, men han indicer meget vel, at disse alene ikkc ville kunne opfylde hans Hensigt, og han overlader til enhver Rektor, at anstille te Ovcl?er som bedst kuune bidrage til Opfyldelsen af hans Vnfke; dog nma disse Ovelier, livcid der ogsaa ligger i Udtrykket „dansk Deklamation", anstilles i Modersmaalet. Overensstemmende med disse Bestemmelser vil Præmieuddelingen stee tclv ester den Kundskab man iforvejen har om vedkommende Disciples Fremgang i de ncev.ite Fag, dels efter det de heri prcestere ved en for de Flinkere aabnet Konkursprovc, <.»r dog foregaaer privat, saaledes at kun Skolens Lcerere og Di'iciple ere tilstå, ^lt- faldet af Prcemieuddeliugen vil blive bekjendtgjort i Skolens aarlige Programmu. — I Slutningen af 1841 gjorte Rektor HlsZ. Ingerslev opmcerksom paa, at tvende Ixolding Skole tillagte Indtcrgter hidtil formentlig urigtigen vare indbetalte i Skolens egen istedetfor i Stipendiefondens 2^asse, nemlig.ls^isrnl af tvende Enge ved Varde, Maren Pedersdatters eller Graafods Eng og Maren Andersdatters Eng, som begge sidst vare i 1842 bortlejede ved Auktion nm er (>t, for et Titsrum af 5 Aar, for m aarlig Afgift af54Nbd., hvoraf den overvejende storre Andel vedkom den forstncevnte, men kun en ubetydelig Del U^n^mtte Eug. ^ a if.^r den iudsendte Gjenpart af Maren Graafods Testament, af 14 Mai ltemnndste den forstncevnte af tisfe Enge var uttrykkelig stjcenket ' Varde Skole, hvorfra Zndtcegten af begge Enge ved Resir. 4te Martv 1<40 blev forflyttet til Kolding Skole, syntes det utvivlsomt, at zndtcegten maatte tilhore sti- pendiefonden, og Rektoren androg derfor paa at en saadan Horam.nng maatte ivccr - -» herover afgivet B-t-mk,.mg bcm-rrkedc Stiftsovr^h-d-n, at Reflriptct af 17« alene har henlagt til Kolding Skole fra den nedlagte ^kole i Varde, ti ^ 72 Rbd. 21 st. aarlig, og M Disciplene 59 Rbd. ^ fl.° årlig. Da nu lngen A - gift af Enge anfores i Hoffmanns Fnndats^amlmg blandt .e ^.nutceg >> ^st ved Varde Skoles Nedlceggelse bleve tildelte Rektoren : K°ldiiig, men derlmo. saadan Enqleje ncevnes blandt de Poster som fra ^ar.c ^kole ov^rsor lv ^ ^ Skoles ^i'seivl e var der inaen Tvivl om, at de omhandlede Enge tilhorte Kolding Skoles Stipendiefond ifolge det>ranforte Reskript. Men da det af Testamentet saaev at Testatrir udtrykkelig, for det Tilfcelde at Varde S ole siulde blwe ^ staffet, hav. bestemt, at hendes her omhandlede Gave skulde tilfaUe ^ maatte autages, at Reskriptet kun kunde have t,lyde,at saadan Beftemmel e forn .en havde vceret overfeet eller ubekjeudt, vilte tct formentligen vcer^ ' ^ Stipendiefond at den almindelige Skolefond maatte ^ < ^ Ved en anstillet Undersogelse af de det oftncrvnte Nesir.pt ^udgaaede ^crhand- linger kunde det ikke sees, hvad Grunden havde vceret til, at Maren g tvertimod Testamentets Bestemmelse ved Reskriptet var bleven henlagt til Kol.mg 236 Aårbog sor 1817). Skole, idet den davcerende Stiftsovrighed vel overensstemmende med Testamentet, dog uden at ncrvne dette, havde foreslaaet, at Afgiften af disse Enge tilligemed de ovrige Jndtcrgter for Disciplene skulde gaae over til Kathedralstolen i Ribe, men dette ved Restrivtet blev forandret saaledes, at samme henlagdes til Kolding lcerde Skole. Da imidlertid denne Omstændighed syntes at hentyde paa, at det har vcrret Reskriptets Hensigt at forandre Testamentets Bestemmelser, og da dette nn ved et saa langt mellem- liggende Tidsrum var bleven stadsccstet, maatte Direktionen finte det saa meget mere betænkeligt, nu atter at foraudre deu saaledes engang ved en kongelig Resolution skete Afgjorelse af denne Sag; og da det kongelige danske Kancelli, hvis Betænkning Direk- tionen indhentede om, hvorvidt der desuagtet maatte vcere Feje til at bevirke den ost- nævnte Engafgift anvendt efter Testatrir's Bestemmelse til Bedste for Ribe Skoles Sti- pendiefond, ligeledes formente, at Bestemmelsen i denne Henseende i Reskriptet af 4de Marts 1740 burde folges, maatte Direktionen ansee denne Sagens Afgjorelse for den rigtigste, og tilstrev derfor under 19de April 1815 Eforatet om at paalcegge Kolding Skoles Forstanderstab, for Fremtiden at lade den ncevnte Afgift af 54 Rbd. aarlig beregne til Zndtcrgt for Skolens Stipendiefond. Kolding Skoles Stipendiefond har saaledes faaet en hojst velkommen Forogelse. Den har hidtil alene bestaaet i en Kapital paa 975 rb., hvis Rente, 39 rb., saaledes end ikke har kuuuet udrede 2 Stipendier af laveste Grad til 20 rb.; efterat denne Ka- pital desuden i 1845 er foroget til 1000 rb. ved Hjelp af en Beholdning af hjem- faldne Oplag, der gjorde det muligt at ombytte en Fonden tilhorende kongl. Obliga- tion paa 75 rb.*) med en storre paa 100 rb., ere Fondens Jndtcegter saaleves for Ajeblikket 94 rb. Rektor Ingerslev har endvidere foreslaaet, at eu Afgift af Byens Kirke, der hidtil har vcrret indbetalt i Skolens egen Kasse med 9 rb. 22 st. aarlig, herefter maatte beregnes Stipendiefonden til Jndtcegt, da den stal hidrore fra nogle af Private i den celdre Tid stjcrnkede Gaver til Disciplene, der vare komne ind under Kir- kens Kapitaler. Dette blev ogsaa af Direktionen forelobigen bevilget for 1845, men iovrigt er Sagen endnu ikke definitivt afgjort. Endnu maa bemcerkes, at da det saakaldte Helts og pelts Legat, stort 266 rb. 64 st., som i Aaret 1750 var stjcenket samme Skole, halvt til Bibliotheket, halvr til Bogers Zndkjob for trcengende Disciple, besandtes i en lang Rcekke af Aar ikke at vcere anvendt til sidstnævnte Bestemmelse, men Renten at vcere beregnet udelukkende Bibliotheket til Zndtcegt, har Direktionen, efter Ingerslevs Forflag, under 21 Decbr. 1844 bifaldet, at det herefter anvendes paa sundatsmcessig Maade *). — Angaaende det af Rektor for Ribe Kathedralstole Professor Thorup i Aaret 1827 stiftede Thura-Falsterske Legat til bemeldte Skole er i sin Tid i Akad. Tdd. (I. 327) meddelt Beretning. Om dette er her at tilsoje, at da Legatet, som hidtil havde inde- ftaaet i en Prioritets Obligation stor 375 rb., besandtes at have et Tilgodehavende i Skolens Kasse af opsparede Renter af 178 rb. 4 st., blev det ved Skrivelse fra Di- rektionen under 7 Decb. 1844 bestemt, dels at der af dette Rentebelob skulde auvendes det Fornodne til Indkjob af et Belob af 150 rb. i kongelige Obligationer, og Resten indscettes i Vejle Amts Sparekasse paa Legatets Konto, dels at for Eftertiden Regn- skabet for dette Legat stal holdes aldeles afsondret fra Skolens almindelige Regnstab og aarligen soerstilt indsendes tilligemed dette. — Som bekjendt stjcrnkede asdode Etatsraad Frederik Vagger til Auulstov ved Gavebrev af 7de Juli 1789 eu Kapital af 20000 rb. til forstjellige Stiftelser, og bestemte blandt andet, at „til Opmuntring som prcemie for de to scedeligste og flittigste Disciple, saavel i (Odense som Nyborg Skolers tvende overste Lektier, 14 rdl. aarlig skulde uddeles saaledes, at hver af disse to saaer i begge Skolers tveude overste Lektier strax efter Examen 4 rdl., i nceste Lektie hver 3 rdl.*)" I et igjennem Eforatet indkommet Andragende bemcerkede Rektor Professor Hen- richsen, at disse Prcemier hidtil, i Overensstemmelse med Ordene i Fundatsen, vare blevne uddelte til Disciple i Odense Skoles tvende overste Klasser, selv efterat Antallet af Klasserne efterhaanden var steget, forst i Aaret 1840 til 5, genere i 1843 til 6. *) I sin Tid indkjobt sor det Sahlssc Legat, hv. s. Akd. Tdd. I S. 330. *) Om dette Legat se iovrigt Akd. Tdd. III. S. 295 og 563. ') Ifr. Akad. Tdd. III. 201 og 270. Den Nyborg Skole vedkommende Del ovevgik ved Skolens Nedlæggelse til Byen, sst. lV. 486. Det loeroe Skolevæsen. 237 Men da ret 'snart endnu en 7de Klasse vilde komme til, syntes der at voere Anledning til at afhjelpe det Misforhold som allerede i uogle Aar havde fundet Sted mellem Antallet af Disciplene i Skolen og dem som man har anseet kvalificerede til Prcrmierne, da, hvis man i Fremtiden skulde vedblive at holde sig strikte til Fundatsens Bogstav, Legatets Anvendelse vilde blive indstrcrnket til et i Forhold til Skolens Frekvens endnu ringere Antal af Disciple, vistnok tvertimod Fuudators Heusigt og tvertimod hvad der er Skolens Tarv, da navnlig den 7de Klasse sjelden vil bestaae af mere end 8 Di- sciple, undertiden vel endog fcerre, og Legatet altsaa ved den relative Vurdering af denne Klasses faa Disciple hyppigen vil blive at tildele dem som ikke kunne ansees for de i Scedelighed og Flid mest ndmcrrkede af de ccldre Disciple. Det er til Erkjendelse af Fuudators Heusigt af Vigtighed at lcegge Mcerke til, at efter hvad der fremgaaer af Skolens Protokoller, dels i Tidsrummet fra 1780—89, i hvilken Tid Etatsraad Bagger maa antages at have toenkt paa og forberedet Fundationen, Skolen i adskillige Aar kun har haft 4 Klasser, og at den baade i disse Aar og lige til Reformen 1802 aldrig har haft over 5 Klasser, dels at i det samme Tidsrum og senere Discipelantal- let i de to overste Klasser har udgjort omtrent det Halve af Skolens Frekvens, ofte endog derover (overste Klasse bestod da af 30 til 40, ncestoverste af 20 til 30 Di- sciple), hvorimod de to nederste Klasser ialmindelighed have haft et meget ringere Antal af Disciple, medens efter Skolernes narvcerende Forholde ialmindelighed de overste Klassers Discipelantal i en Skole med 6 til 7 etaarige Klasser er ringe i Sammenligning med Tallet i de ovrige. Ved Reformationen i 1802 blev det bestemt, at Skolen skulde udgjore 4 2aarige Klasser, og dette Autal er ikke overskredet for 1840. I hele Tiden efter Reformen indtil 1830 var altsaa ligeledes Halvdelen af Klasserne og Disciplene kvalificeret til de Baggerske Prcemier. Prof. Henrichsen henstillede, om ikke i Analogi hermed for Fremtiden den Regel kunde bestemmes for Legatets Uddeling, at Disciplene i 4de til 7de Kl. inkl. ere kvalificerede dertil, saaledes at den storre Prce- mie uddeles til 7de og 6te (svarende til forrige 4de), den mindre til 5te og 4de (for- rige 3die) Klassers Disciple. Efterat det kongelige danske Kancelli, hvis Betoenkning Direktionen indhentede, havde erklceret, at det Intet fandt at erindre mod disse Mledes i Forslag bragte Modi- fikationer, som begrundede i de forandrede Forholde, samt at det ikke anMe det strengt nodvendigt herom at nedlcegge allerunderdanigst Forestilling, meddelte Direktionen ved Skrivelse af 19de Fuli 1845 sit Samtykke M den ommeldte Forandring i Anvendelsen af det Baggerfle Prcemielegat. — Den puggaardjie Gave til Aarhus Realskole. Z Begyndelsen af 1842 modtog Bestyreren af den videnskabelige Realstole i Aarhus, Nielsen, en Skrivelse fra Professor Dr. Theol. Clausen, hvori denne underrettede ham om, at en nbencevnt for- mueude Mand i Hovedstaden, som var sindet at stjoenke en Kapital af 10000 rb. til Undervisningsvcrfenets Fremme (dog at selve Kapitalen forst efter hans Dod skulde indbetales), og i denne Anledning havde forlangt hans Raad angaaende hvilke Anstal- ter han stulde lade denne Nelgjerm'ng tilflyde, ikke var uvillig til, efter Professorens Forflag at fkjcenke bemeldte Kapital 'til Realstolen, i hvilken Anledning Prof. Clausen udbad sig Bestyrerens Mening angaaende de ncermere Betingelser for Anvendelsen af dette eventuelle Legat m. v. Senere tilstillede Prof. Clausen Bestyreren en Skrivelse fra den Ubencevnte as 29de Juni s. A., hvori han erklcerer, at han, saalcrnge han kan, vil give 400 rb. aarlig til den videnskabelige Realstole i Aarhus, hvilken Sum stulde anvendes til Sti- pendieportioner til trcengende, flittige og velbegavede Disciple, der bestemme sig t?l at fuldende Skolens Kursus i de to overste Klasser, hver Portion paa 80 rb., hvoraf >.e 30 stulde anvendes til Skolepengenes Betaling, det ovrige oploegges for at udbetale. Vedkommende ved Dimissionen. Rentens Betaling skulde fra 1ste Okt. s. A. tagl M Begyndelse og fortfoettes kvartaliter igjeunem Prof. Clausen. . . ' Det saaledes paatcenkte og lovede Legat kom imidlertid kun for en ruige ^el Skolen tilgode. Thi allerede Aaret efter modtog Universitetsdirektlonen en Skrivelse — nnder 4de Apr. 1843 fra Catanea paa Sicilien — fra den hidtil ubencevnte stifter Grosserer H. Puggaard, hvori han tilkjendegav sin forandrede Bestemmelse med den paatcenkte Gave, hvilken han nu hellere onstede, fra Begyndelsen af 1814, at lade til- flyde Foreningen til Fremhjelpelse af Undervisuingsanstalter ! det danste Slesvig. Da der saaledes af det paatcenkte Legat alene blev indbetalt for de sorste Kvar- taler Belob af 500 rb., som ved at indsattes i Sparekassen var opvoret til 523 rb. 238 Aarbog for 1845. 32 si., henvendte Rektor Nielsen sig, da der ikke af Giveren var trnffet nogen Bestem- melse angaaende Anvendelsen af demie Sum, hvis Renter end ikke vilde kunne dcekke Skolepengene for en enkelt Discipel, hvortil vilde ndfordres en Kapital af 750 rb., med Foresporgsel i denne Henseende til Prof. Clausen, idet han tilfojede, at Giveren for- mentligen ikke vilde va?re uvillig til at supplere hvad Skolen havde modtaget, til et Belob som dog knnde faae Betydning som Legat. Herpaa fnlgte en Skrivelse fra Prof. Clansen af 31te Ian. 1815, som meddelte, at han vilde have fundet Betænkelighed ved i denne Anledning at henvende sig til Grosserer Puggaard, selv om denne ikke havde vcrret fraværende paa en Udenlands- rejse; men at man i Bestyrelsen for den slesvig-danste Undervisningsfond havde erkjendt Opfordringen til at supplere den ovenangivne Sum til et Belob af 750 rb., hvorved deu aarlige Neute vilde kuuue dcekke Skolelons-Udgiften for en Discipel. Og over- sendte han tillige Supplementets Belob med 227 rb. Efter at hav^ herom modtaget Indberetning fra Rektor Nielsen, tilsirev Direktionen nnder 8de Apr. Stiftsovrigheden om at paalcegge Realskolens Bestyrer og Regnskabs- forer at drage Omsorg for, at det samlede Belob 750 rb. 32 si., lamt hvad der ved midlertidig Indsættelses Sparekassen endvidere maatte indvindes, udscettes paa auord- uiugsmcrssig Maade mod lovbefalet Sikkerhed og behorig -1 pCt. rentebærende Pante- obligation, hvilken bliver at give Prohitivpaategning som tilhsrende den Puggaardsie Donation til Aarhns Realskoles og derefter at lade den aarlige Rente indbetale i Skolens Kasse til Doeknmg af Skolepengene for en trcrngende og vcrrdig Discipel, hvis Ud- ncevnelse ved hvert Skoleaars Begyndelse vil vcrre at foretage af Direktionen efter Bestyrerens Indstilling, saaledes at Beneficiet hvergang kun tildeles for et Aar*). Legatet, som overensstemmende hermed forstegang blev uddelt for Skoleaaret 1845—-16, ejer uu en Panteobligation stor 760 rb. Af Skolevæsenets okonomiske 'Anliggender sial, foruden nedenstaaende Regn- siabsoversigt for Aaret 1845 og Budget for 1816, alene omtales nogle enkelte af de vigtigere Sager, tildels allerede Gjenstande for Beretning i forrige Aargang. Det er saaledes dengang berettet, at et ikke ubetydeligt Viborg Rathedralstole tilhørende Jordegods ved kongl. Resol. blev beftenit at skulle bortscrlges, paa den Maade at Fcesterne selv sinlde tilbydes, forsaavidt de derom inden Udgangen af 1841 vilde erklcere sig, at kjobe Stederne for to Trediedele af den derpaa satte Tara- tionsvcerdi, men saafremt de ikke inden bemeldte Tidsfrist afgave saadan (5rklcering, Stederue bortscrlges ved Auktion efterhaanden som de blive fcesteledige. Angaaende denne Sag er her at tilfoje, dels at foruden de 26 Gaard- og Hnsfcestere der, lom i forr. Aarg. S. 222 anfort, i rette Tid havde benyttet sig af Tilbudet, meldte sig senere endvidere 7 Fcrstere, nemlig 5 Gaardmcrnd og 2 Hnsmcrnd, med Ansogning om at deres Fcrstesteder maatte scrlges dem paa de i den kongelige Resolution fastsatte 3.>il- kaar, hvilket Andragende dog, da den foreskrevne Termin forlcengst var udlobet, ikke kuude bevilges, dels at ved det passerede Salg er indvundet eu Kapital af 21366 rb. 61 si. (hvoraf 100 rb. findes til Zndtcrgt i Regnskabet for 1811, Resten i det for 1815) for omtrent to Trediedele af Godset, idet af det hele Hartkorn med Afgift Ager og Eng Mollesiyld Nug Bpg Penge " Td. Sk^Fk. Alb." Td.'S4'ole tilhørende Fcrstegaard maa ligeledes her tilfojes, at det Fcrsteren gjorte Tilbud af ham blev antaget, og at den forlangte Trediedel af Kjobesummen blev kontant erlagt i Deeb. Termin med 1000 rb., saaledes som af nedenstaaende Regu- skabsoversigt vil erfares. — En anden lignende Afhcrndelse har i 181-5 fundet Sted, nemlig af en Aarhus Rathedral^ole tilhørende Gaard. Denne, Kannikegaarden kaldet, belig- gende i Agri By og Sogn, Mols Herred, Randers Amt, og staaende for Hartkorn efter den ccldre Matrikul -1 Td. 2 Sk., efter den ny 4 Td. 6 Sk. 2 Fk. Z Alb., var for Tiden i den sidstafdode Fcesters Enkes Besiddelse, som isolge Fcrstebrev af 1798 alene svarede i Afgift 2 Td. 4 Sk. Rug, 3 Td. 4 Sk. Byg og 3 rb. 16 si. i Penge. Fra Enkens Svigerson Lanrs Zensen indkom i Begyndelsen af 1845 Andragende om at maatte overdrages Gaarden enten i Fcrste eller tilkjobs, idet han tilbod, for at erholde Gaarden overdraget som fri Ejendom at ville erlccgge en Kjobesnm af 1600 rb., hvoraf de 600, eller i visse Terminer de 800 rb., stulde kontant udbetales og Resten forblive indestaaende i Gaarden, og for at erholde Arvescrste at svare en Kjobesnm af 1000 rb., hvoraf 100 rb. kontant, og enten aarlig Afgift af 2 Td. Rng, 2 Td. Byg og 2 Td. Havre, eller 1Z Td. af hver af bemeldte Slags Sced i Forbindelse med en Rekognition af 50 rb. ved hver Forandring af Besidder. Med Hensyn til den ringe Afgift der hidtil havde vcrret svaret af den omhandlede Gaard, og da det derhos ved en optaget Synsforretning var bragt i Erfaring, at Gaardens Bygninger vare i den Grad forfaldne, at en Ombygning i Forbindelse med Gaardens Udflytning umuligt lcenge kunde opscettes, hvorved der saaledes ikke var Udsigt til, at den ved den nccste indtræffende Fcesteforandring vilde kunne bortscestes paa fordelagtige Vilkaar, troede Forstandersiabet, at de anforte af Laurs Jensen tilbudne Vilkaar maatte ansees anta- gelige, og Eforatet yttrede, at skjont det ikke ialmindelighed var tilbojeligt til ctt til- rande Afhcrndelsen af offentlige Stiftelsers Gods, maatte det dog i ncrrvcrrende Tilfcrlde anfee det for at vcere fordelagtigst for Skolen, efter Gaardens maadelige Beskaffenhed, at den afhcendedes enten til fri Ejendom eller til Arvefceste. Direktionen maatte vel ogsaa efter Omstændighederne holde for, at det vilde va?re rigtigst at den ommeldte Gaard blev afhcendet fra Skolen, naar derved kunde sikkres deune en betydeligt hojere Zndtcegt end der enten hidtil havde vceret svaret eller i et lcengere Tidsrum kunde ventes opnaaet i aarlig Afgifts af Gaarden; inen da Direktio- nen dog maatte anfee det for sandsynligt, at noget fordelagtigere Vilkaar end de as L. Jensen tilbudne knnde og burde ved Afhcrndelsen opnaaes, lod Den ham tilkjende- give, at dersom han ikke var villig til at forhoje sit Bud til 2000 rb. for at erholde Gaarden til fri Ejendom, eller for at erholde Arvefceste til en Kjobesum af 1000 rb. og en fast Afgift af 5 Td. af hver af de ovennævnte Slags Sced samt en Rekog- nition af 50 rb. ved hver Forandring af Ejer, kunde man ikke indlade sig paa ter gjorte Tilbud. . . . Da derefter L. Zensen erklcrrede sig villig til, for at erholde Gaarden til fri Ejendom at erlcegge den forlangte Kjobesnm af 2000 rb., af hvilken Sum han iaa- snart Budet var antaget vilde indbetale 500 rb. og i Deeb. termin en lige Sum, mod at de 1000 rb. forbleve indestaaende paa 1ste Prioritet i Ejendommen, blev Di- rektionen, paa derom nedlagt allerunderdanigst Forestilling, under 31te Oktb. allernaa- digst bemyndiget til at afhcende Gaarden paa de foranforte Vilkaar. ^ Kjobet synes dog ikke at vcere kommet istand i 1815, da Intet as Kjobeiumuun findes til Zndtcegt i dette Aars Regnflab. — En i en meget lang Rcekke af Aar uafgjort henstaaende Sag angaaende en den almindelige Skolefond tilkommende betydelig Fordring hos St. Rirke i Rjsge *) har i 1845 fundet sin endelige Afgjorelse paa en sor ^tole- fonden fordelagtig Maade. Dette Anliggende havde sin Oprindche fra en allerede i Aaret 1794 foreqaaet Forhandling, ivet der, lfolge en af det kongelige danske Kancelli da nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev med allerhojeste Tilladene optaget, i An- ') Ifr. Akad. Tidd. IV 240 Aarbog for 2845. ledning af en Hovedreparation paa bemeldte Kirke, et Laan af 4000 Species mod haandfaaet Pant i nogle den nedlagte Latinstole sammesteds tilhorende Obligationer, uden at det enten i den kongelige Resolution var udtrykkelig fastsat, eller af de samme forndgaaede Forhandlinger kunde sijonnes, hvorvidt og hvorledes Laanet skulde tilbage- betales, eller iovrigt dermed forholdes, hvilket da foranledigede fra Kirkens Side den Formening og Paastand, at Laanet maatte betragtes som en Gave, saameget mere, som den nedlagte Skoles Midler paa hin Tid henherte til Byens offentlige Stiftelser. Efterat disse Midler vare blevne henlagte nnder den almindelige Skolefond, saae denne sig nodt til, for at redde de pantsatte Obligationer, at indfrie ogsaa den Del af Laa- net som ikke tidligere var bleven indlost af selve den nedlagte Skoles Fond, og det^faa- ledes indfriede Belob forblev da henftaaende i Bogerne med 4944 rb. r. S. og 385 rb. 38^ sk. Repr., angaaende hvis Tilbagebetaling der vel tidligere, i -Uåret 1817 og de folgende, indlededes en Korrespondance, men uden at denne forte til noget Refultat. Men efterat Sagen ved en Revisionsudscettelse atter var bleven bragt i Bevcegelse, blev den, da man ikke fra Kirkens Side vilde erkjeude Skolefondcns Fordring, i Aaret 1839 undergivet Domstolenes Afgjorelse. Ved Bytingsdom af 1ste Rov. 1841 blev vel Kirkeinspektionen for Kjoge Kjobstad frikjendt for Universitetsdirektionens Tiltale, og denne Dom stadfæstedes af Laudsoverretten under 27de Febr. 1843; men Hojesteret kom til et modsat Resultat og tilkjendte ved Dom af 7de Maj 1845 Skolefonden det ovennævnte Belob af 5329 rb. 38^ st. med Rente 4 pCt. fra 14de Rov. 1839 ind- til Betaling skeer. *) Den tilkjendte Sum er dog endnu ikke bleven udbetalt, hvorimod det, da Kirken ikke har Formue til at rede for sig og det saaledes vil blive Kommuuens Sag at til- svare Belobet, og da det kongl/danske Kancelli havde anbefalet Kommunen til at udvirkes al den Lettelse som muligt, er paa derom af Direktionen nedlagt allerunder- danigst Forestilling under 15de Maj 1846 allernaadigst tilladt, at Renterne af Hoved- stolen maa bortfalde under Forud^cetuiug af at deuue indbetales i ^uni termin i. U. Folgende er Resultatet af den almindelige Skolefonds og de lcrrde Skolers Regn- skaber for 1845 og det hele lcrrde Skolevæsens deraf fremgaaende Status ved dette Aars Udgang. Skolevæsenet har i 1845 haft efterstaaende Zndtcrgter og Udgifter: Indtcegt. 1. Refusion fra Finanserne............ 2. Nenter af Skolefondcns Kapitalformuc . . . . At Jndtcrgten har vcrret noget storre end Renten af Skolefondens rentebærende Kapital ved 164-4 Aars Udgang, er fordi endel af Tilvcrxten i 1846 allerede i Aarets Lob har baaret Rente. 3. Renter af Skolernes rentebærende Formue . . Aarsagen til den storre Jndtcrgt end kalkuleret liggsr ligeledes i at den vundne Kapitaltilvcrxt (hv. s. ndf.) for en Del allerede i Aarets Lsb er ble- ven frugtbargjort. 4. Zvrdcbogsindtcegter.............. - Den ringere Jndtcrgt er kun for en ubetydelig Del foraarsaget ved Afhændelsen af det Viborgfle Gods (hvoraf i Aarets sorste Halvdel endnu svare- des Landgilde), men væsentligst ved den iscrr i de jydfle Stifter lavere Kapilelstart end de ved Bud- gettet kalkulerede Priser. 5. Af Kirker og Prcrstckald............ L. Fra Amtstuer.................. Den mindre Jndtcrgt under disse to Poster har samme Grund som under 4de Post forklaret. 7. Af Skolekonnngenter.............. Jndtcrgt l 1845 Mere Mindre end Budgetsfummen rb. st. rb. st. rb. fl. 6138. 4995. 88 31 920. 75 13720. 65z 124. 78z 69787. 91A 2193. 92^ 3287. 1661. !!z nz 64. 33z 8. 49z 20532. 44 532. 44 120123. 58 1578. 5; 2566. 79z -) Skolefondcns Sagforcrs Paastand for Hojcsterct g'k prinnpaktcr ud 8000 rb. r. S. med skadeslose Ncntcr 4 pCt. fra 16de Dccb. 1<.)1 til betaling st^cr, fubfidialitcr paa 11740 rb. 75 st. med stadeslosc Ncntcr fra 11de Nov. 1839. Det lcrrde Skolevæsen. 24l 8. 9. 10. N. 12. 13. I!. 15. 16. 17. 18. 19. fra forrige Side Af Hospitaler................. At Kapitelstaxten for 1844 var lavere end i de foregaaende Aar, maatte iscrr have en forringende Indflydelse paa denne Konto, som var beregnet efter Gjennemsnittet af hvad de sidste 5 Aar havde indbragt. Fra Universitetet . ........... . . ^ . Bornehusets Afgift til Metropolitanflolen . . . Jord- Sang- og Kopulationspenge til samme Da denne og de tre nocste Poster ere ansatte ef- ter Gjennemsnittet af de sidste 5 Aar, kan ingen For- klaring gives om Aarsagen til Afvigelserne. Pnvaiiupenge til famme............ Tavlepenge til Nonne Skole.......... Viborg Skoles Jndtcegter fra VcnLcrso . . . As Svanes Legat til Horsens Skole..... Konsumtionsgodtgjorelse............ Forffjellige ubestemte og ertraordincere Jnd- tcegter ...................... Herom henvises til Budgettet for 1845. Jndrcegter for Aarhus Rcalstole....... Under denne Sum er medregnet et fra det fore- gaaende Aar uanvendt Belob af 533 rb. !) fl. Jndtcegter udenfor Budgettet: a. Af den ifolge kongl. Resol. af 18de Okt. 1814 for Noeskilde Kathedralfloles gamle Gymnastikhus og Nedbrydelsen af den gamle Skole betingede Sum af 2500 rb., hvor- paa i 1841 "betaltes 1000 rb., er nu berig- tiget Resten................. li. Ved den ifolge kongl. Resol. af 24de Jan. 1845 foranstaltede Nedbrydelse af de paa den tilkjobte Byggegrund for Odense Skole staaende Bygninger er for Materialierne indkommet ialt............... e. As de 000 rb. der ifolge kongl. Resol. af 3die Novb. 1843 anvendtes til en Tilbyg- ning ved Ronne Skole, blev i 1814 refun- deret af Kommunen 300 rb. og af Born- holms Kirker 100 rb., se forr. Aars Regn- stab under 20 b. Paa samme Maade an- fores her det ncrstsidste fra Kirkerne i 1815 indbetalte Afdrag.............. For den i Overensstemmelse med aller- hojeste Resolution af 15de Marts 1844 bort- solgte Del af Viborg Skoles Fcestegods er, foruden de i 1844 indbetalte 100 rb., ind- kommet som Rest af Kjobesummeu . . . . Af Kjobefummen for den ifolge allerhojeste Resol. af 3die Jan. 1815 bortsolgte Fceste- gaard i Aarslev, tilhorende Odense Kache- dralstole, er indbetalt det forste Afdrag 1000 rb. med Renter af hele Summen for et halvt Aar . ..............00 — «>. Jndtccgt i 1815 rb. sk. 120123. 58 18927. 21 114. - 500. - 2301. 72 500. - 65. 38 241. 48 550. - 91. - 1653.' 30z 2199. 13 1500. 825. 26 100. 21166. 61 1060. Summa Jndtcegt 172281. 82^ Fradrages det som er indkommet mindre end kalkuleret er i det Hele indkommet over Budgettet j Mere Mindre end Bndgetssummen rb.' 1578. sk. 5z 361. 72 7. 38 81. 66^ 399. 13 1500. 825. 26 100. 21166. 61 1060. 27079. 92^ 5098. 10; 21981. 82^ rb. fl. 2566. 79^ 1972. 75 200. - 358. 48 5098. 10^ Udgift. 1. Halvdelen af Udgifterne ved Overbestyrelsen . 2. Faste Gager, Tillcrg og Gratistkationer. . . . 3. For Timeundervisning............. 4. Pensioner og Understøttelser Pensionslisten udgjorde, som i Budgettet for 1845 forklaret, ved Aarets Begyndelse 10447 rb. Universitetets Aarbog, 1845. Udgift i 1845 rb. 6558. 74488. 10002. 17498. sk- 73 23 76 35 108518. l5 Mere Mindre end Budgetssummen sk. rb^ rb. 488. 23 188. 23 61. 597. 1501. 10 ,7. 23 20 61 2160. 8 Aavbog for 1^45. 9. i 0. 11. 12. 13. 11. 15. 16. fra forrige Side Efterat 2 Pensionister vare dode, men 6 ny til- komne, var den ved Aarets Udgang opvoxet til 18213 rb- 64 sk., medens dog i Aarets Lob kun er kommet til Udbetaling det ovenanforte Belob. Bibliothekcr oq videnskabelige Apparater . . . Besparelsen har sin Grund i det uafgjorte Sporgs- maal om nogle Skolers Nedlcrggelse, der foranledi- gede at for disse kun Lidet af det Herhenhorende blev anskaffet. Bygningers og Inventariums Vedligeholdelse Foruden det som Udgift udenfor Budgettet ne- denfor anforte extraordincrre Bygningsforetagende i Roeskilde, og Udgifterne til ny Skolebygninger i Odense og Kolding, hvilke ere udredede af det oft- ncrvnte Laan fra Soro Akademi paa 80000 rb., er til Vedligeholdelse as Bygningerne ialt udgivet 57 Is rb. 38 ff. hvoraf Metropolitanfkolens Stipen- dieoverskuds-Fond har udredet. . . . 2700 — » — At) 18 rb. 38 sk, tilbage for Skolekasferne og til In- ventariet (derunder til den ny Bygning i Kolding for c. 600 rb.) 2038 rb. 33 sk. er ovenanforte 5056 rb. 71 sk. Brcrndsels- og Belysningsfornodenheder . . . . Overskridelsen er foraarfaget ved hojere Brcrnde- priser i Forbindelse med det ftorre Klasseantal. Skatter og Afgifter.............. Aarsagen til denne Overskridelse er for en Del den, at det ved den ny Matrikul er foranlediget, at Skatterne paa nogle Steder ere opkravede for to Aar paa engang. Regnskabsforingen............... Metropolitanskolen for Sangvikariering . . . . Viborg Skoles testamentariske Forpligtelse. . Tilskud til Fredericia lcrrde Institut...... Forstjellige lobende og tilfældige Udgifter . . . Extraordincere Udgifter............. Herunder ere udredede, dels saadanne Udgifter som hyppigere forekomme, dels solgende 3 mere ex- traordincrre, hvorved faaledes Overftridelsen iscer er foranlediget. a. i Anledning af det Viborgfle Bonderqodses Salg 586 rb. 44 sk. Afdrag paa Kjobesummen for Professor Sartorphs Jnftru- mentsamling (jsr. forr. Aars Negnfk. under 16 ,1 )..... til den ovenomtalte Reparation paa Rektorboligen i Ribe fore- lobigen.............. 600 — d. 400 - - - b. rb. 108548. 1586 rb. 44 sk. Udgifter til Realskolen i Aarhus...... . Da Skolens egne Indtcrgter kun have udgjort 249i> rb- 13 s?, har Skolesondens Tilskud altsaa vcrret 5200 rb. 52 sk. Udgift udenfor Budgettet: s. tabt ved en forhenværende Pantedebitors Dod som Fattiglem............ til det for Roeskilde Skole opforte np Gym- nastikhus. hvortil ifolge allerhojeste Nesol. af 18de Oktb. 1844 (fe forr. Aarg. S. 214 ff.) maatte anvendes indtil 3510 rb. 48 fl., er udgivet ialt............... Hertil havdes de fra Domkirken ifolge samme Resol. modtagne..........2500 rb. - sk. samt for nogle solgte Materialier indkommet.............._4^!) — 16 — 2i)6i) rb. 16 sk. hvorefter havdes tilovers..... 56 — 72 — 2i)12 rb. 40 sk. Summa Udgift Fradrages det mindre end normeret udgivne . . er i det Hele udgivet over Budgettet...... Som ovenanfort var indkommet over Budgettet Totalindtcegten var Altsaa Udgift i 1845. Mere Mindre end Budgetssummen sk. 15 3618. 12 5056. 71 3318. 8297. 4036. 480. 180. 800. 5244. 3468. 53 83 51 I 88 7699. 65 500. 2912. 40 rb. sk. 488. 23 56. 71 rb. 2160. 381. 81 298. 53 897. 83 36. 51 1468. 88 500. 2912. 40 151161. I7228I. 82! virkeligt Overskud..............j 18120. 80 6659. 28 2798. 25l 3861. 21 21981. 821 18120. 80 255. 9iz 31 2798. 25z Det lcrrde Skolevæsen. 24^ Dette Overskud er indgaaet som Forogelsc i Skolevæsenets Formue, der ved Udgangen af 1814 og 1815 har vanet fordelt saaledes som solgende Tabel udviser. Den almindelige Skolefonds It. De lcrrde Skolers og til- hsrende Fonds' og i?, ialt. rentebccrende Kapital. ikkerente- bcrrende Kapital. Tilsammen. rentebcrrende Kapital. ikkerente- bcrrende Kapital. Tilsammen. Ved Udgangen af 1844 . . rb. st. 121388.92 rb. sk. 14425. 13 rb. sk. 138814. 9 rb. sk. 339564.55 rb. sk. 19609. 51z rb. si. 359174. 10; rb. sk. 497988.19.; Ved Udgangen af 1845 . . 125515. 81 13659.61 139175.49 356527. 28 20406.22z 376933. 50; 5I6I09. 3^ Altsaa formind- sket med . . Foroget mcd . 1126.85 765. 45 361.40 16962. 69 796. 67 17759.40 18120. 80 ..... Naar det lccrde Skolevcesens samlede Formue her er ansort at udgjorc 516109 rb. 3^ ss., maa imidlertid herved erindres, dels at Fremvccrten fra det soregaaende Aar, som voescntligst hidrorer fra Salget af det Viborgfke Gods, saaledes kun er indvundet mod en, om end ikke tilsvarende, dog kjendelig Afgang i de fremtidige Fordebogsindtocgter. dels at der paa denne Kapitalmasse hviler en betydelig ertraordincer Gjeld, nemlig de 80000 rb. som det ved aller- bojestc Resolution af 24 Ian. 1845 blev tilladt at maatte optages, forelobigen som et ikke- rentcfvarcndc Laan. fra Soro Akademi til Udforelfen af flere storre Bygningsforetagender, hvil- ket Laan i 1815 er modtaget og for storste Delen allerede anvendt ester sin Bestemmelse, men som ikke her i Oversigten over Status er medtaget, fordi Sporgsmaalet om, hvorledes med denne Gjelds Dcekning bliver at forholde, endnu er aldeles uafgjort, og det derhos kan forud- sees, at et endnu langt ftorre Belob vil udfordres, dels til de allerede paabegyndte, dels til flere andre forcstaaende Bygningsarbejder. Skolefondens rentebccrende Formue bestod i fslgende Effekter: prioritets- og andre panteobllgationer . . . - - - - -......... Ronyeliye Obligationer indskrevne i Statsgjeldsprotokollcrne.......i <> Obligatioii fra den polytekniske Lcereanstalt, stor til ^^est............- Engelske 3 pCt. Obligationer L 1500, indhobte for........ l -< 3 > bankaktier....................................................................- - - er ovenncevnte 125515 rb. 81 st. Und-r d-n o»w INI IMgdo rb^ »I,sk,, d-r d-n 31, Dcrb, ISIS inde- stod i Kvcesturen, ere foruden de anforte Effekter endvidere indbefattede. a. de hjemfaldne Stipendiers Fond tilhorende --------...... 1,. en Kjoge nedlagte Latinstole tilhorende kongl. ^bligati>.n......3 e. en den'islandfle Skole tilhorende do. do...............^ li. det Bendtsenste Stipendielegat tilhorende.......... - - - - - ^ hvilket udgjor Differencen 5>35 ib. Skolefondens ikkercntcbcercnde Formue bestod i folgcndc: S panteobligationer, hvoraf svares Afdrag, ................................/ 80 sk Udestaaende i Forskud..........................................................^ Tilgodehavende hos Rjoge Rirke ...................... Udlagt for den islandske Skole......................... tilsammen 17480 rb. I^sk. hvorfra maa regnes folgcndc passiva. Kassererens Tilgodehavende - - - -..........ik. Hjemfaldne Oplagspenges Beholdning . ....... -- ^ ^ Indsendte, endnu ikke hccvede, Oplagspenge......___>____^ ^ ^ tilbage de ovcnanforte 13659 rb. 64.^ sk 10* 24-4 Aarbog for Z8-t5. Hvad Skolernes oy tilhorende Fonds' Kapitaler angaaer, da udgjorde, som forrige Aargang S. 228 forklaret, den til Forrentning bestemte Kapital ved Udgangen af 1844 339062 rb. 85 st. ester Fradrag af de ovennævnte ved en Debitors Dsd tabte . . . 500 rb. og en fra Kjoge nedlagte Skoles Fond til Skolefonden afgivet Kapital.............................»W — - 800 — . - tilbage 339062 rb. 85 st. og efter Tilgang af de for det Viborgste Godses Salg indkomne 21266 rb. 64 fl. og de for en Odense Skole tilhorende Gaard indkomne 1000 — - - -— 22266 — 61 - udgjorde den d. 31. Deeb. 1845 361329 rb. 53 sk. Derimod var den virkelige rentcbcrrende Formue den 31. Deeb. 1841 ikkun 339561 rb. 55 fl. ' i Lobet af 1845 var udsat mere end indfriet ................ 16962 — 69 - og Formuen var derefter d. 31. Deeb. 1845 de ovenanforte 356527 rb. 28 fk. Skolernes lki-'erentebcerende Formue udgjorde Kassebeholdninger. Restancer.. Tilsammen. 31 Deeb. 1814 15162 rb. 20 st. -4147 rb. 3iz sk. 19609 rb. 5iz st. — — 1845 14751-47'- 5654 — 71 - 20406 - 22'. - altsaa formindsket med 710 rb. 68^ fl. foroget med .................... 1507 rb. 39z st. 796 rb. 67 st. Foruden de nysncrvnte de enkelte Skoler tilhorende Kapitaler, komme endnu til de smaa Biblio- tekerne vedkommende Kapitaler, ialt...................... 2983 rb. 32 st. det Thnra-Falsterste Legats Kapital ...................... 575 - - og Kolding Skoles Nektorboligs Kapital................... 2043 36 - tilsammen . 5601 rb. 68 st. Endvidere maa bemcrrkes, at Stipendiefondenes Kapitaler, som ere aldeles afsondrede fra de ovennævnte Skolernes egne Kapitaler, istedetfor at de ved Udgangen af 1844 havde udgjort tilsammen ....... ........................"7103 rb. 17 st. ved Udgangen as 1845 udgjorde ialt......................118141 45 som er en Forogelse af......................V ^ ^ hvortil dog endnu kommer det ovennoevnte Stipendielegat ttl Realskolen, mdestaaende l en Panteobligation stor 760 rb. Derimod vare de tre af Skolerne tilhorende Stipendieoverskuds-Londs, der ved Ud- gangen af 4844 havde udgjort ........................ ved Udgangen af 1845 ikkun ialt................ ....... 39.^,1^ _ eller i det Hele formindskede med......................, - I?'. hvilket hidrorer fra den ovenomtalte Anvendelse as 2700 rb. af Metropolitanstolens ^ttpendie- overstuds-Fond til Bygningsarbejder (hvilket dog, da igjen henimod 700 rb. indvandtes, kun bevirkede en Formindskelse af noget over 2000 rb.), medens de to andre af disse Fonds hav^c foroget deres Kapitaler. Alle tre Fonds udgjorde nemlig: d. 31. Deeb. 1844. d. 31. Deeb. 1845. Metropolitanstolens.......... 23175 rb. 9 st. 21142 rb. 33 st- Odense Skoles............ 7606 — 43 - 8106 — 43 - Horsens Skoles ............ 9300 — » - IW0s> -^- Tilsammen 40081 rb. 52 st. 39548 rb. 76 st. Endelig var den med Skolefonden forbundne hjemfaldne Stipendiers Fond, som den 31 Deeb. 1844 havde udgjort.............................. ved 1845 Aars Udgang voret til et Kapitalbelob af................^ ^ uagttt af Fonden i Aarets Lob var udredet det oven S. 151 an'forte Bclob af Understottcl fer til Studerende. Det lcerde Skolevæsen. 245 Det for Anret 18 !6 allernaadigst approberede Budg-et er folgendei 1. 2. 3. 8. 9. 16. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. Indtcegt. Refusion fra Finanserne .......................... Til denne Jndtcrgts hidtilværende Belob, 6138 rb. 88 s?,, er sojet en Nonne Skole fra gammel Tid tilkommende Refusion af 8 rb., der siden Aaret 1809 ikke er bleven erlagt, men nu. efter at vcrre vindiceret, er ved kongelig Resolution af 26. Sept. 1845 paa ny tillagt det lcrrde Skolevæsen fra 1846 Aars Begyndelse. Renter af Skolefondens rentebærende Formue............... Renten er beregnet af det ved Udgangen af 1844 frugtbargjorte Belob 124388 rb. 92 sk. Renter af Skolernes og tilhsrende Fonds' rentebærende Formue..... I forrige Aars Budget var Renten ansat til 13595 rb. 83 s?,, som svarede til den Kapital der ved Udgangen af 1843 virkelig var gjort frugtbringende, nemlig 339897 rb. 93 sk. Men da Erfaring har lcrrt, at af en Masse der bestaaer af saamange mindre Kapitaler, der jevnlig ere Gjenstand for Omscrtning, noget Rentetab altid maa ventes formedelst enkelte Summers Henliggen i nogen Tid, har man fundet det rettest ikke at anscrtte denne Post til mere end Renten af 338000 rb., hvilket omtrent vil vare det Belob som Man tor gjore Regning paa hele Aaret igjennem at kunne holdes frugtbringende. Fordebogsindtoegter i Korn og Penge................... Jndtcrgter af Kirker og Prccstekald i Korn og Penge........... Fra Amtstnerne til 2 Skoler i Korn og Penge .............. Hvori disse Indtægtsposter bestaae, er nojagtigen angivet i Budgettet for AarO 1845, og det bemcrrkes kun her, at man ved Kornets Beregning til Penge har be- nyttet de samme Taxter som for de andre under Direktionen sorterende Stiftelser ere antagne som omtrentlige Priser for Afgroden af Aaret 1845 for Sjcrllands Stift, nemlig Rug 24 mk., Byg 21 mk. , Havre 13 mk- og Boghvede 16 mk. Skolekontingemer ............................. Skjont denne Post i Aaret 1844 ikkun har givet en Jndtcrgt af noget over 19000 rb., antages den dog, med Hensyn til den atter i indeværende Aar tiltagne Frekvens, at kunne anscrttes ligesom for 1845 til 20000 rb. ^ndtcegter af Hospitaler til 6 Skoler ....... ........ . . . . Denne Post er ansat efter Gjennemsnittet af den virkelige Jndtcrgt i de sidste 5 Aar. Fra Universitetet til 2 Skoler ..................... Metropolitanskolen, Boruehusets Afgift................... Samme, Ford-, Sang- og Kopulationspenge............... Samme, Privatistpenge.................-......... Nonne Skole, Tavlepenae ....................... - Disse 3 Poster ere ansatte efter Gjennemsnittet as den virkelige Jndtcrgt i ve sidste 5 Aar. Ålborg Skole. Jndtcegter af Men Lcrss .......' Denne Post er ansat med det Belob der ester en af Domkapltlet i Vlborg sor- fattet Gennemsnitsberegning kan antages omtrentlig at ville indkomme for samine, saaledes som ved Budgettet for 1845 er bemcrrket. Horsens Skole, as Svanes Legat ...... Odense Kommunitet og Kolding Skole, Konsumtionsgodtgiorelse..... Forstjellige ubestemte og ertraordincere Udgifter Her er. paa den i Budgettet for 1845 angivne Maade, ligeledes g,ort ^ eregning ester Gjennemsnit af 5 Aar, med nogen Modifikation, for at afrunde Totaliummen- ^ndt«gter fra Aarhus Realskole, Skolekontingenter ............ Summa Jndta'gt 1. 2. 3. 4. Udgift. Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne Omkostninger...... Faste, Gager, Tillceg og Gratifikationer .................. ^ »ri »a» is-uxd »k '"dl? Samm-nl>»»z II>« »t vel i et Aar eventuelt forestaaende ny Lærerposter bor beklædes med faste eller kunne l e- strides med Timelcrrere. ere her ansatte med et Belob der er noget storre end det for 1845 normerede, som omtrent kan flzonnes at ville medgaae. pension^ ... .. . . . . ' påhvilende Pensioner udgjore »alt noget over 18000 rb., og Kontoen kan derfor med Hensyn til eventuelle Entledigelser >kt. anscettcs til et mindre Belob end til de anforte < l 0 rl. Tilstud til Bibliothcker og videnskabelige Upparater - - - - inas^ Da der vaa denne Konto vil vcrre at optage ogsaa saadanne Undervisnings. avva?ater som behoves til den ved de udvidede Skoler indforte Undervisning . Na- wrvidenssade!ne. Ha7denmaattet gives en Forogelse. der sor dette Aar er ansat t.l 1000 rb. Aarbog for 1845. w. 11. 12. 13. II. 15. Fra forrige Side Bygningers og Inventariums Vedligeholdelse............... Brccndsels- og Belysningsfornodenheder.................. Erfaringen i indeværende Aar har vist. at de forhojede Brcrndepnser og Klasse- værelsernes Forogelse ikke vilde gjsre det muligt at indstrcrnke sig til de tidligere for denne Konto normerede Z020 rb., hvorfor man har tillagt 400 rb. Skatter og Afgifter............................. Denne Konto, paa hvis Stsrrelse Direktionen ingen Indflydelse kan have, har vist sig at kunne nedscrttes noget, hvorfor den er ansat med 400 rb. mindre end for 1845. Regnskabsforingen.............................. "Den her skete Tilfojelse af '200 rb. til det for 1845 for denne Konto ansatte Belsb er foranlediget ved Hensynet til, at Regnflabsfsrernes Lsnninger, der ydes i Procenter af Indtægterne, maa stige tilligemed disse. Metropolitanflolen, til 4 Kirkestoler for Sangvikariering ......... Viborg Skoles testamentariske Forp^ztelse.................. Bidrag til Fredericia lcerde Institut..................... Forskjellige lobende og tilfoeldige Udgifter.................. Extraordinoere Udgifter............................ Da der maatte gjores Regning paa, at de allernaadigst befalede Forarbejder til den xaabegyndte Reforms yderligere Gjennemfsrelse vilde medfsre forsget Uogift i forstjellige Forgreninger, har man anseet det rigtigst at tage Hensyn hertil ved at give denne Konto en Forhsjelse, som man har ansat til 2000 rb., over dens tidligere Belsb. Udgifter ved den videnskabelige Nealstole i Aarhus............. Summa Udgift som balancerer med Indtcegten. Hvad den lcerde Skole paa Island angaacr, da var dennes ny Bygning allerede i Sommeren 1845 bragt saavidt, at dens Solennitetssal kunde afbenyttes til Forsamlingsværelse for Althinget. Men en ved klimatiske Forholde nodvendiggjort Standsning i Bygningsarbejderne bevirker, at den ny Skoleindretning forst kan ventes at tage sin Begyndelse i Esteraaret 1846, og man har derfor fundet det rigtigst, endnu for denne Gang at indstrcrnke Budgettet til det Samme som sor 1845 er kalkuleret for Skolen i denS nuvcerende Zndretning paa Bessestad, nemlig saaledeS at der regnes paa en Udgift af 5W3 rb. 21 sk. og en dertil svarende Jndtccgt.