Universitetet I Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. m. <^-aret 1845 har ikke medfort nogen for Universitetet scrr mcrrkelig Begivenhed eller betydeligere Foranstaltninger af noget Slags. Blandt det Mærkeligste Aarbogen denne- gang har at berette kunne ncevnes de sig til det ny Normalreglement sluttende af Direktionen fastsatte Bestemmelser angaaende de sorskjellige videnskabelige Sam- lingers og Jnstituters Dkonomi og Regnskabsvæsen, flere ny oprettede Le- gater, mest til Understottelse for Studerende, den nu udfærdigede Fundats for et af Universitetets betydeligste Legater, det Moltkeske. Blaudt Universitetets Lærer- personale har vceret en ualmindelig stcerk Af- og Tilgang, idet 3 Lcrrere ved Dsden ere afgaaede, og, uagtet to af de derved ledigblevne Pladser hidtil ere forblevne ube- satte, 4 ny Lcrrere ere ansatte; ligeledes er den saa vigtige Rvcrstorpost i Aarets Lob bleven ledig og paa ny besat. Universitetets okonomiste Forfatning har i 1846 haft en ikke mindre heldig Frem- gang, end i de foregaaende Aar. Efterat Direktionen fra samtlige vedkommende Professorer havde modtaget Be- tænkning over, hvorvidt de ved det ny Normalreglement for de respek- tive med Universitetet forbundne videnskabelige Indretninger og Samlin- ger normerede Tilskud fra Universitetet allerede nu maatte ansees nod- vendige, og hvorledes Summerne kunde vcrre at anvende, har Den, i Henhold til den Samme ved kongelig Resolution af 13de November 1844 § 7 i saa Hen- seende givne Bemyndigelse, i forskjellige Skrivelser til de respektive Bestyrere fastsat Folgende: ^ For Vibliotheket, Skrivelse af 19de April. Den hele Sum af Universitetets Tilsind, 3142, eller i Forbindelse med Bibliothekets egne Jndtcegter, 1258 rb., ialt4400rb., bliver fra 1ste Januar 1845 at fordele faaledes: 1. Gager og Lonninger: Bibliothekaren . . . 1ste Underbibliothekar 2den — — 3die — — Budet....... 400 rb. 328 — 200 — 110 — 52 — 1090 rb. lceg fe nedenfor: Universitetets Aarbog, 1845. angaaende de for de tre Fsrstncevnte senere bevilgede Gagetil- 1 »1 Aarbog for 1845. Fra forrige Side 1090 rb. 2. g. Kontor udgifter, hvilke i Regnskabet blive at holde paa en sceregen Konto adskilt fra Kontoen for ^ Boqindkjob, Indbinding, Katalogarbejde og deslige, for hvilket Alt bestemmes en Sum af tilsammen.....rb. Iti^v Dertil den af de Moltkefke Legater ved Fund at,en 8 5 Nr. 3^) for Bibliotheket bestemte Kapital af 17500 rb., hvis Renter ifolge 8 13 fordeles maledes: c. af 10000 rb. til Zndkjob af naturhistoriske Boger 400 li. af 5000 rb. til philologiste Boger........^ e. af 2500 rb. til historiske Boger ......... 1^- 3. Som Bidrag til det Clasien,ke Litteratur- selskab for Lceger til Bogindkjob overensstem- mende med den med bemeldte Selskab trufne Over- enskomst**), bliver som hidtil at udrede..... ^ 4 De for eu Tid af 10 Aar for Tilvejebringe!- sen af en ny Nealkatalog bestemte..... ^^_____2698 — tilsammen......- ^ hvorefter af den hele Normal,nm .............- .- bliver tilbage........' V ' I ....... hvilken Sum udgjor det til en foreslaaet eventuel Forhoje.se af Gagerne^ ^ ^ zw ^ — 1ste Underbibliothekar 328 — 400 - 2den - - 200 - 210 - ved Normalreglementet reserverede Belob af. . . . . ^ .Senseende til ovenanforte Udgifter bliver at iagttage, at alle UUutalmger, paa samme Maade son. hidtil, st-e paa chcr R>g>«-g°r Mbliothekaren, og .»aa derhos Att-stati-n-n "'d^" A „inaerne skulle betales af de Mollkcskc Legatrenter, eller afBibl.oth.t.ts ovrige ^...rcrgr FZ^dl Udefter..- vldkomn.e bemeldte Legatrenter. de v^rm^mnen^med - datseus § 1Z in sine. holdes aldeles afsondrede fra ^bl.oth.k.ts vvr.ge Udgift , at den i Fundatsens § 1Z jft. »n § lS og bchen.te aarl.ge For.lar..^ km tigen meddeles, i hvilken Hensigt de blive at opfor- paa de d-rfor °nw^ i Unioersttetets L.gathovedbog, og bliver det.,o>° at ^7''" De- qaae de M-ltkeste Legater bliv- iudlev-r-d- t,l Kv^ltnren . d t S-ms den >!lte ^ ee.nber, for at Legatets Regnflab kan blive afflnttet saa tidllgt, u ^ til den i § 15 foreskrevne aarlige Indberetning til Haus Ma,est-ct gongen f gives til Direktionen senest inden Midten af ^anuar ^ Univer- ° Te ovrige Udgifter blive derimod at opfvre.paa Btbl.oth ts Ko to . u.nv r. sitetets Hovedbog efterhaanten som de passere Kas,cu. mm at henfore NN > stj-llige -ldsif.spo.'ier, Terimod bliver af Biblio.hek-ren «e° h° t A r-^ldga.^ forfatte -» nojagtig Oversigt over, hvormeget e.r /„„!> den i Univer- afdeling, efter hvilken Oversigt Totaliu.nn.en ...aa iten.n.e i g , istand til at fi etets Hr!ve°bog anlagte Hovedkonto, For at Bibl.othetaren au ^ " 7° " '.neddele en faadau Oversiqt. aasees det rettest, enten at .......>>>», saaledes at Bibliotdekaren beholder det ene sigte../ eller og at der oed Regningernes »'w.smng hvilke Underafdelinger Udgifterne bor henfores, l hv'Mt Tils^ ^ g ) kbrret si, villig til at so« en st-rflilt Bog h»°-ch« have Underretning om, hvormeget der er anvendt as hver c . ^ s > ' efter altsaa forncevnte Oversigt med Lethed kan affattes. Væmmelse bvor- Forsaavidt det af Bibliothekskommissionen var indstillet, at^n - efter Bibliothekets naturhistorifle Afdeling hidtil uuder Navn af '") Fundatsen saavelsom de for Negnstabsforelscn for dc ?!oltkeskc forcstl^ne ^ findes lamgere nede i Afsnittet om Legatvcrscnet. ") Sc Aarb. 1843 S. 39. Universitetets Samlinger. 3 bleven forsynet »delnkkende for ovmn-vvnte dertil h-nlaqt- Ren- ter as rit ^»oltkefte ^cgat, MI rb,, niaatte modificeres derhen, at denne Ustelina, med Heniyn til at S°°l°g,cn er nwvnt blandt de Faz der trsenze til riqeliqere Foi- fynmg f°rne.mv- m ve° Unskaffel,- af de dyrere K°bl>er«rker, maatte erholde noqen Underfiottelse fra BM,°thel-ts vvnge Mivler, hvilket Tilsinds Storrelse n.aatte vTre at bestemnie af Zdlblwthekaren linder Kommissionens Tilsyn oz Billioelse, bav«e Direk- tionen ^»tet derimod at erindre, forsaavivt saadant Tilsind ndredes af det Bidraa.^nene- Kg oven under 2 b, som af Universitetet tilstaaes Bibliotheket, oq ikke af noaet af de ovnze L-zat-rs Renter der haoe en firrlig Anvendelse, og de vvrige anforte Reoler med Hensyn ttl Regnstabsformgen iagttages. ^ Jovrigt har det sit Forblivende ved den hidtil gjeldende Bestemmelse*) ifolae hvilken, naar ter i noget Aar maatte blive en Beholdning tilbage fra Bibliothekets ^ hvorved dog bor iagttages Bestemmelsen i den Mcltkesie Fuudat,es § 13, at hvad der saaledes i et Aar bespares under en af de ovenfor uuderNr. 2 litr. e, <1 og e anforte Konti, i det folgende Aar maa an- vendes til Fordel for den af bemeldte 3 Afdelinger for hvilken Besparelsen har fundet Sted Senere er der paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling nnder 9de Mai allernaadigst forundt Bibliothekaren et Tilloeg til hans' faste Lon af 200 rb., og forste og anden Underbibliotekar de ovenanforte Tillag af resp. 72 og 40 rb., alt af den ovenncevnte til Gagetillceg reserverede Del af Normalsummen. L. For den botaniske Have. Skrivelse af 19de April. Den normerede Sum af Universitetets Tilflud, 6850 rb., eller i Forbindelse med Havens ovrige Zndtoegter den hele Sum af 7200 rb., bliver fra 1ste januar 1845 at fordele saaledes: . , o 1. Gager. til Gartneren........ 600 rb. b. — Assistenten........ 400 — 2. Havens Kultur.--lOgy rb. s. Lonm'nger. 1ste Svend. . . 300 — 3 andre Svende 626 — 2 Elever .... 200 —> Materialsnedkeren 216 — Fyrboderen . . . 206 — 4 faste Arbejdere 720 — Lugekonen ... 92 — Extrafolk.... 140 — --2500 rb. I>. Ford, Gjodning, Bark ofv................150 — c. Brcendfel.....................750 — 6. Inventariet.......................300 — e. forskjellige Udgifter........................250 — --3950 rb. 3. Bibliotheket .............................600 — 4. Samlingerne........................................................200 — 5. Bygningsudgifter......?..................................550 — 6. Skatter og Afgifter..................... . . , 200 — 7. Porto.................................50 — 8. Forskjellige Udgifter vedkommende hele Znstitntet..............150 — 9. Admiral Stephansen........................................200 — 10. Ertraordincere Udgifter........................................300 — 7200 rb. I Henseende til Udgifterne bliver at iagttage, at alle Udbetalinger, paa samme Maade som hidtil, siee paa Universitetskontoret, efter Regninger attesterede af Havens Direktor, og Udgifterne blive at opfore paa Havens Konto i Universitetets Hovedbog, alt efter de samme Regler som oven for Bibliotheket anfort. Da det er en Selvfolge, at der ved Fastscettelsen af de paa de ovenanforte enkelte Underafdelinger anforte Summer, som ikke augaae Gager, ikke endnu kau gjores Neguing "') Se Aarb. 1840 S. 6l) ff. 1' 4 Aarbog for 1845. vaa at de strengt ville kunne overholdes, forend man har vundet nogen Erfaring om, hvad der ordentligvis kan antages at ville anvendes af hver Konto, har Direktionen ^ntet imod, om det skulde blive uundgaaelig nodvendigt, Noget at overskride >.et for en enkelt Konto normerede Belob med hvad der paa en anden Konto maatte befares, og det derhos noje iagttages, at der ialt ej udgives mere end den for ^>aven for hele Uåret normerede Sum af 7200 Rbd. ^ Forsaavidt der var andraget paa, at det Overskud pin, naar .^cwen iel afbetalt, i noget Aar maatte blive tilbage, maatte overfores paa det nccste .lar, til- kjendegav Direktionen, at Den ikke er bemyndiget til at bevilge Mdant, men at der derimod ved den derom meddelte allerhojeste Beftemmelie er givet Udygt til, at m faadan Besparelse i et eller flere Aar vil kunne afgive et Moment til at forvente speciel allerhojeste Tilladelse til at erholde extraordincrrt Tilskud til den for ^aven normerede Sum, forsaavidt en sceregen Anledning maatte frembyce pg til der^aa at andrage. ^ < 0. For det zoologisse Mns-rnm, Skrivelser af ISde Nvril °z 2ode Oktober, Foreloiigeu er at meerke, at den i Rormalrezlemmt-t f°r Mus-ret malsum var kalkuleret til..........V ' > ^ idet der var forudsat, at Muserets Iudtcrgt af Lezatreuter udUvrde, af de Moltkefie Legater....................^ af det Fuirenste Legat ........... 1143 rb. og beregnet et Tilskud fra Universitetet af....... 952 — ^ Men ifolae de i den senere end Normalreglementet konfirmerede^ Fuudats for de Molt- kesie Legater i §§ 9 og 12 jft. m. Z 5 Nr. 2 indeholdte Bestemmel,er er , - giste Mufcrum af disse Legater istedetsor det anforte Belob as 113-, rb. 51 si. alene tillagt de i Direktionens anden Skrivelse af 1.»de Upr. (foruden hvad der efter det uuder I i bemeldte Skrwche Anforte kau tilfalde Mufceet) under I til Assistent Beck opferte...... n ..........- - " ! - IV „ ......'.'I....... 100 — " ' ..........,.. 900 — alrsaa mindre end i Normalreglementet forudsat . . . . ....... 2Z? — ^1 saa at Normalsummen nu ikkuu er ^ ^ ^ . ki. fra Uuiversitetet i Forbiudelje med det Fmrenske ^egat..... ^ _ d. af de Moltkeste Legater .....................^" 1864 rb. 45 st. Denne Sum bliver fra 1ste Fan.,ar ,84Z at regne at fordele °g udr-d- s°°>-d^ det Fuirenste Legats Renter. Legats Renter. 200 rb 1. Gage til Assistent Beck....................— 2. Anskaffelse af ny zoologifle Gjenstande 50 — 3. Tilberedning af samme.......... "O .......... 4. OpftiAing og Opbevaring af sammeog af de celdre Gjenstaiide, Anstaffelse af Inven- tarium, Fragt, Porto, deruuder indbefattet den i de tvende sidste Aar Konservator Place forundte aarlige Godtgjorelse for Konserva- tionen, forsaavidt hans Assistance for Frem- tiden ansees nodvendig, . .......... 5. Uforudselige Udgifter, hvoruuder Til- sind til de foregaaeude Poster, forsaavidt samme maatte blive uodvendige, ...... -> 1 -__. W^b. 45 st. 800 rb. Universitetets Samlinger. 5 Fra forrige Side 964 rb. 45 sk. .... 800 rb. 6. Af de i Fundatsen for det Moltkeske Legat 8 8 bestemte Renter af Kapitalen 5000 rb. (fe Direktionens nedenanforte Skrivelse af 19de April Nr. IV) til Godtgjorelser for i Aarets Lob afholdte og tilendebragte Fore- læsninger, som det iovrigt er overladt Direk- tionen at fordele mellem de flere Lccrere som maatte have holdt samme, i Forhold til deres dermed hafte Ulejlighed, heuscettes her fore- lobigen Halvdelen eller......................100 — 964 rb. 45 si.....900 rb. I Henseende til oveuauforte Udgifter bliver at iagttage, at alle Udbetalinger der skulle afholdes af de Moltkeske Legatrenter, skulle skee paa Um'versitetskontoret efter Regninger attesterede af Musceets Forstandet, og bor disse Attestationer tillige indeholde nojagtig Oplysning om, til hvilke af de bemeldte Legater vedkommende, i uysucevute Skrivelse anforte. Konti Udgifterne bor henfores. Hvad derimod angaaer Universitetets Bidrag i Forening med Fuirens Legats Renter, tilsammen ovennævnte 964 rb. 45 sk., da bliver samme at udbetale Forstan- deren med eu Fjerdedel ved hvert Kvartals Begyndelse, imod at der for Anvendelsen ved hvert Aars Udgang aflcegges scedvauligt Eforiregnskab, hvori bor anlcegges fcerskilte Konti for de ovenanforte forsijellige Udgiftsposter, vg bliver da den kontante Beholdning at ind- betale i Kvcestureu ved Regnskabets Afslutning til ovennævnte Tid. Med Hensyn til mulige Besparelser for et eukelt Aar af de Moltkeske Legatrenter, da bliver at forholde i Overensstemmelse med hvad der nu er fastsat i merbemeldte Skrivelse under Nr. II, III, IV og VI. Hvad derimod Universitetets Tilskud augaaer, da kau vel, hvad der i et eukelt Aar spares, ej overfores som Beholdning for uceste Aar; men forfaavidt der saaledes i Lobet af et eller flere Aar maatte bespares noget af det normerede Tilskud, da vil faadaut vcere et Moment til Bestemmelsen af, hvorvidt der maatte vcere Anledning til allerunderdanigst at andrage paa Bevilgelsen af et ertra- ordiucert Tilskud, som ved en eller anden Lejlighed maatte ansees onskeligt. Da det er en Selvfolge, at der ved Fastscettelsen af de paa de ovenanforte enkelte Underafdelinger anforte Summer, med Undtagelse af 1ste Post, ikke endnu kan gjores Regning paa, at de strengt ville kunne overholdes, forend man har vuudet nogen Erfaring om, hvad der ordentligvis kan antages at ville blive anvendt af hver Konto, fandt Direktionen, forfaavidt angaaer Universitetets Tilskud, Zutet imod, om det skulde blive nodvendigt, at det for en enkelt Konto normerede Belob noget overskrides med hvad der paa en anden Konto maatte bespares, naar det derhos noje iagttages, at der ialt ej udgives mere eud den for Mnsceet for hele Aaret normerede Sum, og det var med Hensyn hertil at der var indrommet iudtil videre Auscettelsen af den under 5te Post til uforudselige Udgifter opforte betydelige Sum af 400 rb. 45 sk. v. For det mineralogiske Muscrum, Skrivelse af 19de April. Den i Normalreglementet for dette Mufceum opforte Normalsum var 1300 rb., idet der var forudsat, at Musceets Jndtcegt af Legatrenter udgjorde af de Moltkeske Legater 701 rb. 63 si. af det Fuireuske Legat 9 — 33 - 711 — og beregnet et Tilsind fra Universitetet af........ 589 — - 1300 — Men ifolge de i den senere end Normalreglementet konfirmerede Fundats for de Molt- kesie Legater §§ 9 og 12 jft. med § 5 Nr. 2 indeholdte Bestemmelser, er det minera- logiske Musceum af disse Legater istedetfor det anforte Belob af 701 rb. 63 si. kun tillagt de i Direktionens oftere ncevnte Skrivelse af 19de Apr. (foruden hvad der efter det uuder I Auforte kan tilfalde Mnscret) uuder II opforte ....... 375 rb. — III — ....... 100 — — IV — ....... 100 — -- 575 — altfaa mindre end i Normalreglementet forudsat .... 126 rb. 63 si. i 6 Aavbog for 1845. saa at dets Normalsum nu ikkun er: g. Tilskud fra Universitetet samt af det Fuireufle Legat....................... 598 rb. 33 fl. Ii. af de Moltkefle Legater.............. 575 — „ - - 1173 rb. 33 st. Denne Sum, 1173 rb. 33 fl., bliver derefter, fra 1ste Januar 1845 at regne, saa- ledes at fordele og udrede: af Universitetet og af det Moltkeske det Fuirenfle Legat. Legat. 1. Til Assistance, saaledes at de Mcend som hertil antages ikke anscettes fast..........200 rb. forsaavidt ikke Noget af denne Sum kan over- tages af de i Skrivelsen af 19de Apr. under I omhandlede Moltkeste Legatrenter, i hvilket Tilfcelde da det herved i Universitetets Tilskud Besparede bliver disponibelt for en af de fol- gende Konti. 2. Til Samlingernes Forogelse: g. den danske geognostifke Samling..... b. den norsk-svenske dito........... c. den almindelige geognostisie Samling. . . ister til Samlingerne af Forsteninger fra Overgangstiden, Lias, Jura - Kridtdannel- serne og de terticere Formationer .... 6. den oryktoguostifle Samling....... 548 rb. hvilke 548 rb. udredes saaledes, at deraf afhol- des, af Uuiversitetets Tilskud............... 173 rb. og af de Moltkefle Legatrenter: g. de i § 8 til Musceets Fremvcrxt bestemte 100 — og b. de i §§ 9 og 10 til Mustrets lobende Udgifter bestemte Renter......... 275 — -- ,, — 375 rb. 3. 4. Til Zndkjob af Boger ..................... 160 — Til Materialet af Skabe, SEsker, Papper, Tegnin- ger, Porto, Fragr, Kasser, Brceudsel, Rengjoring, m. v. 225 33 fl. 5. As de i Fundatsen 8 8 bestemte Stenter af Kapitalen 5000 Nbd. til Godtgjorelse for i Aarets Lob afholdte og tilendebragte naturhistoriske Forelæsnin- ger, som det iovrigt er overladt Direktionen at fordele imellem de flere Lcerere som maatte bave holdt samme, i Forhold til deres dermed hafte Ulejlighed, henMtes her forelobigen Halvdelen eller....................... 598 rb. 33 fl. 575 rb. I Henseende til ovenanforte Udgifter bliver, hvad Udbetalingen af de Moltkefle Legaters Renter angaaer, at forholde paa samme Maade som oven for det zoologiske Mufceum bestemt. Hvad angaaer Universitetets Bidrag i Forening med Fnirens Legats Renter, til- sammen ovenncrvnte 598 rb. 33 fl., da bliver samme, med Undtagelse af de til Lon- ninger bestemte 200 rb., hvilke blive efter Forstanderens Anvisning at hccve i Kvoesturen, at udbetale til Forstanderen med en Fjerdedel ved hvert Kvartals Begyndelse, imod at der for Anvendelsen ved hvert Aars Udgang aflcegges scedvanligt Eforiregnflab, hvori bor anloegges scerflilte Konti for de ovenanforte forfljellige Udgiftsposter, og bliver da den kontante Beholdning at indbetale i Kvcestureu ved Regnskabets Afslutning til oven- nævnte Tid. Med Hensyn til mulige Besparelser for et enkelt Aar af de Moltkefle Legatrenter eller Universitetets Tilskud, gjelder det samme som oven ved det zoologiske Musceum anfort. Universitetets Samlinger. 7 Da det er en Selvfolge, at der ved Fastsættelsen af de paa de ovenanforte enkelte Underafdelinger anforte Summer, som ikke angaae Gager, ikke endnu kan gjores Reg- ning paa, at de strengt ville knnne overholdes, forend man har vundet uogen Erfaring om, hvad der ordentligvis kan antages at ville blive anvendt af hver Konto, vil Direk- tionen, forsaavidt angaaer Universitetets Tilskud, ligeledes her Intet have imod, om det skulde blive nuudgaaelig uodveudigt, uoget at overskride det for eu enkelt Konto norme- rede Belob med hvad der paa en anden Konto maatte bespares, og det derhos noje iagttages, at der ialt ej udgives mere end den for Musceet for hele Aaret normerede Smn af 1173 rb. 33 sk. For det physiske kabinet. Skrivelse af 17de Maj. Det for Samlingen normerede Tilskud fra Universitetet af 828 rb., eller i For- bindelse med dens ovrige Judtcrgter, nemlig dels Legatrenter 272 rb., dels Bidraget fra den polytekniske Lcereanstalt, 630 rb., den hele Zndtcrgt af 1730 rb., bliver fra jste januar 18-15 at regue at fordele saaledes og at udrede af d. pltkn. L. As. Bi- Universitetets Tilskud og drag LAV rb. Legatrenterne 1100 rb. 1. Gager og Lonninger 830 rb., nemlig Konferentsraad Arsted af Kratzensteins Legats Renter............................... 100 rb. Amanuensis ............ 130 rb. Karlen...............180 — - 330 rb. de ovrige -100 rb. ere indbefattede under 3, se nedenfor. 2. Husleje til Konferentsraad Vrsted indtil Udgangen af 4858, ifolge kougl. Nesol. af 17 Maj 1831*), nemlig mod at han frem- deles svarer Skatter og Reparationer af sin Embedsbolig............................ 150 — 3. til Samlingens Vedligeholdelse............... 600 — -1. Materialier til For so g.......... 200 — 5. Anskaffelse af Instrumenter ...... 100 —..... 225 — 6. Assuranceprcemie............. „ —..... 25 — 630 rb. 1W0 rb. Med Hensyn til den polytekniske Læreanstalts Bidrag, bliver for Anvendelsen heraf at aflccgge sædvanligt Regnstab til Læreanstalten, med Iagttagelse af de ovenanforte Underafdelinger. Af Universitetets Tilskud 828 rb., eller i Forbiudelse med Legatrenterne, 272 rb., ialt 1100 rb., bliver den under 1 anforte Gagesum 100 rb. at udbetale i Kvcestureu, ligesom de under 2 ausorte 150 rb. til Husleje, som hidtil, blive at udbetale fra Kvcestureu efter Kvcestors Anvisning med Halvdelen ved hvert Halvaars Udgang; det Avrige udbetales til Samlingens Bestyrer med en Fjerdedel ved Begyn- delsen af hvert Kvartal, imod at der for Anvendelsen ved hvert Aars Udgang aflcrgges scedvanligt Eforiregnskab, hvori bor anlcegges sårskilte Konti for de ovenanforte forskjellige Udgiftsposter, og bliver da den kontante Beholdning at indbetale i Kvcrsturen ved Regnskabets Afslutning til ovennævnte Tid, og bliver det tillige noje at iagttage, at der af Universitetets Tilsind, navnligen med Hensyn til de ovenfor uuder 3 og 5 anforte Summer af ialt 825 rb., ialt ej udgives mere end det for hele Aaret normerede Belob; men forsaavidt det er en gjeldende Regel, at hvad der i et enkelt Aar Ipares ej kan overfores som Beholdnings for nceste Aar, men bliver at tilbagebetale i Universitetets Kasse, da, hvis der i Lobet af et eller flere Aar saaledes maatte spares noget, vil dette voere et Moment til at forvente speciel allerhojejte Tilladelse til at erholce ertra- ordincere Tilskud. Det bemcerkes, at i det under 3 opforte Belob til Samlingens Vedligeholdelse er indbefattet den af Bestyreren foreslaaede Godtgjorehe af 100 rb. t'l den ° som af ham hertil bliver at antage temporccrt eller paa Opsigelse, hvumn^V de -) Hv. s. akad. Tid. II. S. 264. 8 Aarb o g for 1845. ved allerhojeste Resol. af 1ste Marts 1844 (s. Aarb. 1844 S. 44 f.) for en Tiv af 3 Aar bevilgede 300 rb. aarlig bortfalde. k'. For de to kemiske Laboratorier. Skrivelse af 19de April. Universitetets Tilsind 700 rb. i Forbindelse med de to Laboratoriers egne Ind- tægter hvorom her alene er Tale, nemlig det 1ste, af Professor Aeise, og det 3die, af Professor Scharling bestyrede, hvilke fra den polytekniske Læreanstalt ere tillagte respek- tive 10)0*) og 200 eller tilsammen 1250 rb., altsaa det Hele 1950 rb., bliver fra 1ste Fan. 1845 at fordele og udrede saaledes: til det 1ste Laboratorium ialt 1500 rb. nemlig 1. til Lo nn in g er 430 rb. g. for Amanuensis......... 250 — hvoraf dog bliver at bespare de 50 rb. saalcenge han ej har fun- geret idetmindste 1^ Aar. !>. til Opvarteren.............180 — 2. til Brcendsel ......... . 130 — 3. —Rekvisiter til Laboratoriet og til Brug ved Forelcesuiu- ger, som Instrumenter, Tegninger, Materialier, indvendige Reparationer, Afvrag paa Gjeld osv....... 877 — 4. —Skrivematerialier, Bogers Indbinding, Porto og andre smaa Udgifter ..............50 — 5. Assnranceprcemie ....... 13 — - 1500 rb. v. til det 3die Laboratorium ialt 450 rb. som anvendes saaledes: 1. til Lonninger .......... 2. — Brcendsel.......... . 3. Rekvisiter til Laboratoriet, saasom Instrumenter, Tegninger og Varer, indvendige Reparationer . . 4. forsijellige smaa Udgifter, som Porto, Skrivematerialier ..... 5. Assnranceprcemie ....... For Anvendelsen af disse Summer bliver af hver af Bestyrerne at aflcegge Regnsiab som scedvanligt til den polytekniske Læreanstalt, saaledes at i dette Regnstab Univer- sitetets ovennævnte Tilsind tages til Jndtcegt som en af dette til Lcereanstalten afgivet Godtgjorelse for Laboratoriets Afbenyttelse af de ved Universitetet Studerende, men uden at der for sammes scerlige Anvendelse aslcegges noget scersiilt Regnsiab. I Henseende til mindre Overskridelser af de enkelte Konti, naar knn de hele nor- merede Summer holdes, er tilstaaet samme Frihed som oven for de zoologiske og mine- ralogisie Musceer og den botaniske Have anfort. Det astronomiske Observatorium. Skrivelse af 4de Oktb. Universitetets Tilsind 1246 rb., eller i Forbindelse med Observatoriets ovrige Zndtcegter, 54 rb., ialt 1300 rb., bliver fra 1ste Fan. 1845 at fordele saaledes: 1. Gager og Lonninger: a. til Observator .......... 450 rb. t>. — en Mekanikns for Tilsyn med Znstrumeutsamlingen........ 50 — 500 rb. 100 rb. 60 — 250 — 30 — 10 — *) Det er urigtigt naar denne Sum i Normalreglementct af I3de Nov. I8lt cr anfort med t075. Se de aarlige Budgetter og Regnstabsoversigter. Universitetets Samlinger. Fra forrige Side 500 rb. e. til en Karl............ Z9 _ —---— 2. til Znstrumentsamlingen............ 300 —' —Boger, Korter og dertil horende Bogbinder- arbejde, osv.................... 199 4. -Vedligeholdelse af Bygningen og det Inventarium som ikke horer til Instrument- samlingen .................... 159 _ 5. — Brcendsel og Belysning .......... 199 _ 6. — Skrivematerialier og forsijellige mindre Udgifter, som Gratlfikation til Graveren' for Renholdelse af Taarnet, Porto m. v....... 199 _ 1300 rb. Af den sivstncevnte 6te Post er Professor Astronomis bemyndiget til, i Kvcrsturen at hceve passende Forstud, dog saaledes, at der hvergang til Kvcesturen afgives et saa mdt muligt dokumenteret Regnskab for Belobets Anvendelse, forinden nyt Forstud anvises til Udbetaling. Hvad derimod de ovrige 5 Poster angaaer, bliver at iagttage at alle Udbetalinger fiulle stee paa Universitetskontoret, for den under 1ste Post 3 til Observator opforte Gages Vedkommende efter Kvcestors, for de under samme Post I, og e opforte Lonningers Vevkommende efter Anvisning af Professor Astronomis, men for de andre 4 Posters Vedkommende efter Regninger attesterede af bemeldte Professor, og blive Udgifterne at opfore paa Observatoriets Konto i Universitetets Hovedbog, efterhaanden som de passere Kassen, uden at henfores under de forstjellige Udgifts- poster; hvorimod af Professor Astronomice ved hvert Aars Udgaug bliver "at forfatte en nojagtig Oversigt over, hvormeget der er udbetalt for hver enkelt Underafveling, efter hvilken Oversigt Totalsummen maa stemme nojagtigt med den i Universitetets Hovedbog anlagte Hovedkonto; i denne Henseende gjelder angaaende Regningernes Ind- givelse in cluplo eller en nojagtig Forklaring ved Regningernes Anvisning, og Bog- holderens Tilbud om til den Ende at fore en fcerstilt Bog, det samme som oven ved Bibliotheket og den botaniske Have anfort. Om at de enkelte Underafdelinger indbyrdes kuuue Noget overstrides, ligesom og, at det der i et enkelt Aar bespares ikke kan overfores til det nceste, men saadanne Besparelser komme i Betragtning til senere at udvirke extraordincere Tilskud, gjelder ligeledes det samme som ved flere af de foregaaende Znstituter er ausort. H. Muscret for physiologi og sammenlignende Anatomi. Skrivelse af 17de Maj. Tilstudet fra Universitetet, 700 rb., i Forbindelse med Musceets egne Jndtcegter, 400 rb., tilsammen 1100 rb., blive fra 1ste Aannar 1845 at fordele som folger: 1. Lonninger: til Prosektorarbejde.................. 200 rb. saaledes at Arbejdet i Overensstemmelse med Direk- tionens Skrivelser af 5te og 19de September 1843 (Aarb. 1843 S. 37) betales stykkevis indtil dette Belob. — Opvarteren, der tillige er Skelettor, 10 rb. maa- nedlig....................... 120 — 2. til anatomiske Instrumenter......... 30 — 3. — Zndkjob af og Udgifter ved ny Erhvervel- ser overhovedet ................. 150 — 4. — Spiritus ..................... 168 — 5. — Glas og Glarmesterarbejde (Glaskasser, Glasdceksler)................... 170 — 6. — Smede- og Snedkerarbejde (Stoenger, Broet- ter, Skabe).................... 110 — 7. — lobende Smaaudgifter ........... 152 — 1100 rb. Med Undtagelse af sidstnævnte under 7 anforte Sum af 152 rb. til lobende Smaaudgifter, hvoraf kunne udbetales Samlingens Bestyrer eller Eforus passende 10 Aarbog for 1815. Forstud, dog saaledes at der hvergang til Kvcesturen afgives et saavidt muligt doku- menteret Regnskab for Belobets Anvendelse forinden nyt Forstud anvises, skulle alle Udbetalinger stee paa Universitetskontoret efter Regninger attesterede af Bestyreren, og Udgifterne opfores paa Musoeets Konto i Universitetets Hovedbog, efter de selvsamme Negler som for det sidstnævnte og flere Znstituter foreskrevet. Ligeledes gjelter ogsaa her' det oftere Ansorte om Friheden i de enkelte Kontis indbyrdes Overskridelse, og at Besparelser i den normerede Sum kun indirekte kunne komme Musceet tilgode i et folgeude Aar. I. Det normal - anatomiske Muscrum. Skrivelse af 24de Maj. Universitetets Tilskud, 1400 rb., fordeles saaledes: 1. Gager og Lou ni ug er: a. til Kouservator Ibsen .............. 600 rb. t). til 2 Projektorer hver 200 rb.......... 400 — c. til Anatomikarlen................ 100 — ^ 2. til Iudkjob af anatomiske Præparater.......... 100 - 3. til ny Skabe samt Reparation af de celdre........... 150 — 4. til Spiritus, Glas, Iujektionsmasfe m. m......... 50 — 1400 rb. Af denne Normal sum blive de uuder 1 a, b og e anforte 1100 rb. efter Kvce- stors Anvisning at udbetale i Kvcesturen, hvorimod det under 2, 3 og 4 opforte Belob af 300 Rbd. til Musceets egentlige Fornodenheder bliver^ at udbetale vedkommende Professor med en Fjerdedel ved hvert Kvartals Begyndelse, mod at hcin for Anven- delsen ved hvert Aars Udgang aflcegger scedvanligt Eforiregnskab, hvori bor anlcegges scerstilte Konti for de under 2, 3 og 4 auforte forstjellige Udgiftsposter, og bliver da ved Regnskabets Afslutning til ovenncevnte Tid den kontante Beholdning at indbetale ! Kvcesturen. k. Det pathologisk - anatomiske Muscrum. Skrivelse af 19de April. Tilsiudet fra Universitetet, 500 rb., fordeles, fra oftncevnte Datum at regne, saaledes: 1. Prosektoren.................200 rb. 2. Brcendevin, Vinaand, Fernis, Pensler og Znjektionsmasse................ 3. Spiritusglas, Glaskasser, Glasplader, Kroge, Reparationer paa Skabe m. m...... ^0 4. Kjob af Prceparater, Forsendelse afpatho- logiste Sjeldenheder fra Provindserne....... 40 500 rb. Med Undtagelse af de under Nr. 1 nceonte 200 rb., der blive efter Muscrets Forstanders Anvisning at udbetale i Kvcestnreu, udbetales den hele Sum med en Fjerdedel ved hvert Kvartals Begyndelse til Forstanderen, mod at der for Anvendchm ved hvert Aars Udgang aflcegges scedvanligt Eforiregnstab, hvon boranlcegge. I^rstilte Konti for de ovenanforte forstjellige Udgiftsposter, og blwer da den kontante Behold- ning at tilbagebetale i Kvcestnreu ved Regnskabets Afslutning til ovenncevnte Ti>.. Angaaende Friheden til, indtil mere Erfaring opnaaes, at lade en enkelt af Underafdelingerne overstride med hvad der paa en anden er- sparet, og angaaende Virkningen af mulige Besparelser, gjelder ogsaa for begge de to stdstncevnte Muiceer det oftere Anforte. og III. Den kirurgiske Instrumentsamling og den pharmakologiske Samling. For disse Samlinger er ved Skrivelser af 17de Maj bestemt, at de normerede Tilsind fra Universitetet, resp. 300 og 50 Rbd., for h"'s A"vendel,e ' ^ ellers Intet Ncermere er foreskrevet, maa udbetales de vedkommeude For,tan>.irr med en Fjerdedel ved Begyndelsen af hvert Kvartal, mod at ^ for Anvend el,en af gum- men ved hvert Aars Udgang aflcegges scedvanligt Efor,regnflab, saaledes at den mu ge kontante Beholdning tilbagebetales i Kvcesturen ved Regnskabets Asslutmng til or en- ncevnte Tid. Universitetets Samlinger. 11 . Forsaavidt det er en gjeldende Regel, at hvad der i et Aar af Zndtcegten er bejparet irre kan i det nceste Aar anvendes for Musceet', ville derimod de Besparelser som saaledes i et eller flere Aar maatte have fundet Sted blive at ansee som et Mo- ment til ved forefaldende Lejlighed at udvirke extraordiucere Tilskud til vedkommende Mujceum. IX. Hvad endelig angaaer den ved Normalreglementets 4de Post litr. n til samtlige Samlingers Offentlighed bestemte Sum af 200 Rbd., hvilken var fastsat med Hensyn til de Forflag som Bestyrerne af flere af Samlingerne — den zoologiske, mineralogiske, normal- og pathologisk-anatomiske og den phyflfle Jnstrumeutsamling — i deres forud for Normalreglementets Affattelse indgivne Betænkninger havde fremsat angaaeude en saadan Foranstaltnings Zvcerkscettelse og de dertil fornodne Midlers Til- vejebringelse, da havde i^ de senere Betænkninger og Forflag alene Bestyrerne for de to forflncevnte af de anforte Samlinger andraget paa, for 1845 at erholde Andel i bemeldte Sum, og overensstemmende med disses Begjcering blev derfor ved Skrivelse af 25de Oktober Summen fordelt saaledes, at 14 Rbd. tilstodes det zoologiske og Resten det mineralogiske Musieum i det ommeldte Vjemed. Angaaende de forfljellige videnskabelige Samlingers og Instituters Tilstand og Virksomhed i 1845 er iovrigt Folgende at berette. I Aarbogen for 1843 S. 40 blev allerede berettet om en af Direktionen fore- lobigen bifaldet Ombytning af Vibliothekets lidet betydelige Samling af per- slj?e og semitiske samt tyrkiske ^aandskrifter mod Dubletter fra det store kon- gelige Bibliothek, hvorved den endelige Bestemmelse med Hensyn til Vederlaget for bemeldte Haandskriftsamling blev forbeholdt. Denne Sag er i 1845 bleven endelig afgjort, efterat de tvende Bibliothekarer havde indsendt Fortegnelser, dels over Sam- lingen af de ncevnte Haandflrifter, dels over de Dubletter af det kongelige Bibliothek lom foresloges afgivne til Vederlag. Hines Antal var 114 Numere, blandt hvilke vel vare enkelte, egentlig orientalske, af fortrinlig Betydenhed, med hvilke det maatte interessere det kongl. Bibliothek at forege sin tidligere Samling; men det langt storre Antal bestod derimod af Forelæsninger, Kollektanea og desl. af Orientalister fra forste Halvdel af forrige Aarhundrede, uden synderligt Vcerd for Bibliotheket. De trykte Boger som tilbedes i Vederlag, hvilke udgjorde 64 Vcerker i 119 Bind, vare alle laadanne som for Universitetsbibliotheket i en eller anden Henseende kunde have In- teresse, saasom celdre og nyere Vcerker af videnskabeligt Indhold, Bibeloverscettelser fra det engelske Bibelselflab i asiatiske Sprog, Palceotyper fra et celdre Aar end noget der hidtil eristerende, samt endelig adskillige til den celdre og nyere danske Literatnr henhorende Skrifter som hidtil savnedes, m. v. I Henseende til Pengevcerdien vare begge Bibliothekarerne enige i at ncrvne en Sum af 250 Rbd. som den omtrentlige Vcerdi af hver af Samlingerne. Efterat Sagen derefter havde vceret Hans Majestcet forelagt, behagede det Allerhojstsamme under 25de Maj at tillade, at den saaledes foreflaaede Ombytning fandt Sted. — Den botaniske Have, som i de seneste Aar har haft en Underbalance af omtrent 500 Rbd. hidrorende fra Direktorboligens Zstandscettelse i 1842 (jfr. Aarb. 1843 S. 45), hvilken ifelge speciel Tilladelse er overfort fra det ene Aar til det andet, har nu, som uedeustaaeude Regnskabs-Oversigt udviser, i 1845 faaet denne dcekket ved Hjelp af sin sorhejede Zndtcegt, i Forbindelse med hvad der endvidere i dette Aar indkom ved Salg af Dubletter fra Bibliotheket (se Aarb. f. A. S. 48). Haven har i 1845 haft folgende Jndtcegt og Udgift: 12 Aavbog for 1815. i. Jndtaegter. Den normerede Snm ......... Overskud af Biilows Legat....... For solgte Dubletter af Boger..... Udgifter. Rar 1845. Normal Summerne. Gager: Den botaniske Gartner........ 600 rb. - sk. 600 rb. Assistenten............. . 400 — - - 400 Havens Kultur: ». Lonninger. 1ste Svend............300 — - - 3 andre Svende.........528 — - - 2 Elever.............200 — - - Materialsnedkeren......... 216 — - - Fyrboderens Lon og Nattevagt . 219 — 8 - Faste Arbejdere.......... 622 — - - Lugekonen ............ 84 —32- Ertra - Arbejdere .......- - 2i8 — - - 300 — 626 — 200 — 216 — 206 — 720 — 92 — 140 — d. Jord, Gjodning, Bark in. ..............- o. Breendsel............. - ....... . . . . «j. Inventarium...............-....... e. Forskjellige Udgifter til Havens Kultur......... Bibliotheket ...................... . . . Samlingerne..............-......... 5. Bygningsudgifter......... ............ 6. Skatter og Afgifter .................... 7. Porto......'..........,.....-....... 8. Forskjellige Ud g ister hel eJnstltutet vedkommende 9. Admiral Stephansen ..... 10. Ertra-Udgifter. Havens Underbalance for 1841..... 3. 4. Indtcrgten var Overbalance Virkelig Normal Lndtcegl »Summerne. rb. si. rb. si- 7200 - 7200 53 2 55 1 7308 3 7200 Virkelig Normal Udgift. Summerne. rb. fl. rb. si- 1000 - 1000 - 2387 40 2500 180 48 150 - 929 56 750 - 339 18 300 - 130 81 250 - 574 92 600 - 43 29 200 - 704 68 550 - 195 21 200 - 59 36 50 - 90 15 150 - 200 200 - 471 46 300 - 7306 73 7200 7308 3 7200 1 26 Normal Summerne. Overbalance — De grevelige NIoltkeske Universitetet tilhorende zoologisk - mineralogist'e Musceer ere i 1815 forste Gang traadte sulvstcendigere i Virksomhed end hidtil, esterat dels den endelige Fundats for de Moltkesie Legater er bleven oprettet og under ^8de c>an. 1845 allernaadigst konfirmeret*), dels begge MuMts Afdelinger 'folge det ny Normalreglement have faaet de ovenanforte Tilskud fra Universiteter af re>p. < og 589 rb., hvorved saaledes begges aarlige Zndtcegter ere blevne forogede og notere bestemte, saaledes som nylig er noermere forklaret, til ialt 1861 rb. ^8 sk. for det zoologiske, 1173 rb. 33 si. for det mineralogiste Musceum, hvilket er en Forogelse af resvektive over 700 og over 450 rb. , Den zoologifte Samling havde ifolge den fra Professor Forchhammer, hvem Duckttoncn i Vakancen efter Etatsraad Reinhardt havde overdraget Tilsynet med bemeldte Musceum, ind. komne Indberetning, ved Aarets Udgang 106 opstillede Pattedyr, foruden medregnede der saa snart som muligt maattc ombyttes med bedre Eremplarer. . Pattedyr ere 26 opstillede i Lobet af 1845. Samlingen indeholder endvidere 493 opstillede Fugle, hvoraf 46 tilkomne i 1815. Af Reptilier vare tilkomme 8 ny og Skeletter prapa- rerede 2 fuldstoendiae og 4 Kranier. Desuden vare for Musceet tllvc>ebragte og opstillede, dU>. ninaer og Forsteninger, dels Gibsasstobninger, as solgende uddode RepttlicflKgter: -^ylceosaiirm, Jguanadon, Gavial, Pterodaktylus, Jkthyosaurus, Labyrinthodon, Pistosaurns, Protorosaurus, Pelagosaurus. Fundatsen, saavelsom de af Direktionen foreskrevne Negler for Regnskabets Aflæggelse, findes lamgere ncde under Afsnittet om Legalvcesenet- Universitetets Samlinger. 13 Efter Forflag fra Etatsraad Reinhardt, tillod Direktionen, i Lighed med hvad ved tvende kongelige Resolutioner i 1843 og 1844 var bleven allernaadigft bifaldet, at Konservator Plaee ogsaa i Sommeren 1845 maatte antages til at udfore Konser- vations- og Opstillingsarbejderne mod det scedvanlige Honorar. Derimod blev den ved Samlingen hidtil ansatte Assistent H. Beck, som tildels formedelst vedvarende Sva- gelighed ikke havde vceret Musceet til den forventede Nytte, ved allerhojeste Resolution af 15de Novbr. entlediget fra bemeldte Post. Musceets Udgifter i 1845 hidrorte dels fra anskaffede Skabe og Glas til Opstil- lingen (omtrent 400 rb.), dels fra Anskaffelsen af Gjenstaude til et Belob af omtrent 70(1 rb. Disse Udgifter bleve vcesentligen bestridte ved Hjelp af den i forrige Aarg. (S. 51) omtalte Beholdning fra det foregaaende Aar, 798 rb. 17 sk., og ved Hjelp af Universitetets Tilsind for Aaret, da der af Musceets Andel af det Moltkeske Legats Renter alene bleve forbrugte 175 rb. til Assistentens Gage indtil hans Entledigelse, og 50 rb. af de til Honorar for Forelæsninger bestemte 100 rb., da den fulde Sum ikke kunde udbetales Etatsraad Reinhardt, der formedelst sit svcekkede Helbred havde vceret nodt til at udstrcekke paa 2 Semestre de Forelcesuiuger der ellers skulde have vceret holdte i et. De ovrige Uudele af det Moltkeste Legats Reuter, tilsammen 675 rb., ere ikke blevne anvendte, og ere overensstemmende med Fuudatsen dels gaaede over til Reservefonden (150 rb.), dels til Disposition i Aaret 1846 (525 rb.). Saaledes som oftere forhen forklaret, har dette Musceum desudeu eu Restbeholduing af de ved tvende kongelige Resolutioner i 1838 og 39 til dets forste Indretning bevil- gede 3000 rb., hvilken Beholdning, der ved Udgangen af 1844 udgjorde 837rb. 54fl., i 1845 ved oplagte Reuter var opvoret til 865 rb. 54 sk., hvoraf 600 rb. indestode i en kongelig og 100 rb. i en Panteobligation, Resten var kontant Beholdning. Jsolge Indberetningen om det mineralogiske Musceum, var a) den oryktognostiskc Hov edsamlings Revision vcd Slutningen af 1815 fuldendt og det forste Bind af den reviderede Katalog til Direktionen indsendt. Forogelsen af denne Afdeling af Samlingen ved Forceringer, Bytte og Kjob var i 1815 meget betydelig. Blandt de erhvervede Sager ncevnes i Indberetningen Pyrophyllit fra Spaa i Limburg og fra Vesteraas i Skaane, Melanchlor, KoUyrit, Triphpllin, Vorthit, Glaukolit, Tseskinit, Hypochlorit fra Siberien, Sodalit, Komp- tonit, Meionit, Gay-Lnssit fra Kolnmbien og forandret Gay-Lussit fra Tating i Eiderstedt, Alnmochaloit, Antrimolith, Barytophyllit, Binit, Bladit, Barsarit, Chlorospinel, Chlonikrit, Dyslnir, Embritit, Phenakit, Tellnrvismnth, Tellursolv. Disse Forogelser flyldes Hr. de Parga i Madrid, Professor Schaechi i Neapel, den russiske Minister Gehejme-Kollegieraad Struve i Hamborg, Statsminister Grev Trolle-Wachtmeister i Skaane og Mineralhandleren Krantz i Berlin, b) Den geognostiske Hovedsamlings Forogelse har i 1845 vceret overordentlig stor, og det har iscer vceret Forsteninger fra Overgangs- og Kridtssrmationen som man har sogt at tilvejebringe. Fra Petrefaktologen Verneuil har Musceet erholdt nogle Overgangsforsteninger fra Britanien, Spanien og Belgien, og hos Krantz i Berlin ere kjobte Suiter af siluriske Forsteninger fra Bohmen og Petersborg, af devoniste Forsteninger fra Hartz og Rhinen, af Bjergkalksorsteninger fra Belgien. Professor Forchhammer har selv fra 2 Rejser i Skaane bragt Suiter med af celdrc og yngre siluriste og devoniske Forsteninger. Af Kridt- formationen har man ved Krantz i Berlin erholdt Suiter fra Vestfalen, Hannover, Maestricht, og Blackdown i England; ved Dr. Roth i Hamborg en lignende Suite fra Nizza, vcd Pastor Muller i Hamborg 'cn lignende fra Helgoland, og ved Dr. Hagenow en dito af Kridtkoraller fra Rygen. Desuden har Musceet ved Kandidat Malm i Christiansstad forskaffet sig en Suite af skaanske Kridtkoraller, og ved Kandidat Angelin i Lund erholdt nogle Supplementer til den tidligere modtagne Samling af svenske Overgangsforsteninger. Det 2det Bind af den almin- delige geognostiske Samlings forelobige Hovedkatalog, indbefattende Kridtforstcningerne, er indsendt til Direktionen, c) Den danske geognostiske Samling har ligeledes modtaget en ikke ubetydelig Udvidelse i dette Aar, dels vcd nogle Smaarejser Professor Forchhammer har foretaget til Hertugdommerne og det sydlige Sjcrlland, dcls vcd Gaver, yavnligen ctt germestcr Carlsen til Gamle Kwgegaard, der har meddelt Musceet Resultaterne af sin Under- ssgelse as Gronsandlagene i denne Egn. Derncest har Musceet erholdt ny Samlmger fia sin Samler i Fars, og Professor Forchhammer har endvidere sendt Kandidat Angelm til de vigtigste Steder for at samle danske Forsteninger. Professoren bemcerkcr, at jo mere man ncermer sig til Fuldstændighed i Samlingen as de danske Forsteninger, desto vanskeligere og kostbarere bliver Indsamlingen. . ^ ^ ^ ^ o Hvad angaaer det mineralogiske Musceums Besog og Benyttel?^, har ^rof. Forchhammer i det forlobne Aar,^ ligesom for, aabnet Musceet paa vis^e Tage l Ugen, for at de Studerende under hans Vejledning kunde ove sig i at kjende og bestemme Miueralier, hvilke Avelser have vceret stcerkt benyttede. Musceets Offentliggjorelse^for et storre Publikum vil kuune finde Sted til Foraaret 1846, fleste af de . Andre Udgifter .......... 550 - 278 10 202 54 119 32 190 - 550 300 100 150 100 100 1310 16 Aarbog for 1845. Den under 4 anforte Sum medgik, paa 13 rb. ncer, til den aarlige Reparation af Platformen og til Nedtagelsen af den store Marmorpjedestal i Observatoriet, samt Opforelfen af 6 Postamenter af Murvcerk og hugne Sten, ver vare uodveudiqe for Instrumenternes fastere Opstilling. Af Udgiften 2 ere 192 rb. blevne udgivne alene for Reparationer, Asvudsninger, samt mindre Sagers Forfcrrdigelse, de ovrige 86 rb. anvendtes til Kjobet af en fortrinlig engelsk Kikkert, som Professoren fandt Lejlighed til at erhverve til Observatoriet for 150 rb., saaledes nemlig at de 86 rb. udbetaltes af Normalsummen for 1815 og den resterende Del af Kjobesummen afholdes af Normalsummen for 1816. Under 6te Post har den eneste store Udgift vceret 90 rb. der foranledigedes ved et Houorar til en Bygningskyndig for Tegning og Overflag til et nyt Observatorium, medens de ovrige til deune Rubrik heuhoreude Udgifter hver for sig havde uaaet et laugt mindre Belob. — Et betydeligt extraordiucert Tilskud er ogsaa i dette Aar tilstaaet det physiologisk- zootomist'e Muscrum*), foranlediget derved, at Musceet lige sideu dets Oprettelse i Aaret 1840 havde haft en stedse stigende Underbalance, hvilken ved Udgangen af 1844 var opvoxet til 66-5 rb., og som Esorus Professor Eschricht hidtil havde dcekket ved For- stud af siu egeu Kasse. Esterat Musceet ved det uy Normalreglemeut havde faaet foroget Zudtcegt, foreflog Professoreu, at den ommeldte Sum maatte tilstaaes det som rente- frit Laan mod Afdrag i 6—7 Aar. Kvcestor formente, at dersom det skulde tilstaaes Musceet at faae bemeldte Underbalance dcekket, burde dette hellere stee ved et extra- ordincert Tilskud for engang, hvortil ogsaa de fornodne Midler vare tilstede i et bety- deligt Overstud af Normalsummen for 1811 til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme; men fremhcevede iovrigt det Mislige i at Bestyrerne af de enkelte Musceer, ved at overskride de normerede Summer og gjore Udlceg af egne Midler, skulde kuuue erhverve for de vedkommende Musceer betydeligt storre Summer eud de for dem engang efter tilstrækkelig Overvejelse fastsatte Belob, hvorved Normeringen af bestemte Summer blev illusorisk. Paa deu auden Side henviste Professor Eschricht til den sceregue Beskaffenhed navuligeu af det ham anbetroede Mnsceum, der gjorde det yderst' vanskeligt med Sikkerhed at bestemme Udgifterne i Lobet af et Aar, idet ganske extra- ordiucere og scerdeles betydelige Udgifter let til aldeles ubestemte Tider kunne forefalde, faasom ved indtræffende Sendmger fra Naturkyndige der rejse i fremmede Lande og betceuke Musceet, naar et sjeldent Dyr doer i et Menageri og Lejligheden til dets Erhvervelse maa benyttes, naar en ung Videnskabsmand tilbyder i lcengere Tid at arbejde i Musceet, hvorved eu Rcekke af Prceparater uveutet erhverves, meu hvorved ogsaa Udgifterue til Glas, Spiritus osv. gauske overordentlig tiltage. Efterat Konsistorium havde indstillet, at et extraordincert Tilskud paa deu af Kvcestor foreslaaede Maade maatte tilstaaes, og Sagen af Direktionen var bleven alleruuder- dauigst forestillet, blev det uuder 7de Marts alleruaadigst tilladt, at deu anforte Under- balance, 665 rb., maatte dcekkes ved et Tilskud af dette Belob, at udrede af den ovenncevnte Budgetssum for 1841, dog at det derhos maatte betydes Musceets Besty- rer, at hau for Fremtiden vogter sig for enhver Overstriden af de ved de allernaadigst approberede Budgetter for Musceet bestemte aarlige Summer. — En vigtig Erhvervelse blev endvidere samme dNusceum til Del ved en auden ertraordincer Foranstaltning. Konservator Regimentskirurg Ibsen, som i en Rcekke af Aar havde beskjceftiget sig med Studiet af Året i alle Hvirveldyrenes Klasser, og dertil udarbejdet over 100 Prceparater, tilbod at overlade Universitetet, til Indlem- melse i bemeldte Musceum, denne Samling mod en Godtgjorelse af 300 rb. I en afgivet Erklcering havde Musceets Bestyrer yttret, at i hvor meget han end maatte erkjende Samlingen for at henhore til de mest udmcerkede der overhovedet existere, idet disse Prceparater fremviste ej alene det indre Åres Bygning hos Dyr og Mennesker i hele dets bekjendte Detail, men ogsaa viste flere hidtil ubekjendte Forholde, der af Forfcerdigeren selv vare opdagede, ligesom og Udarbejdelsen og Opstillingen var udfort med fuldkommen Sagkuudstab og beuudringsvcerdig Knustscerdighed, saa at Samlingen ikke kuude andet end ansees som en hojst onskelig Erhvervelse for Universitetet, som Middel til at udbrede ru fuldstceudig Kundskab om Horeorganets Bygning og til ac fremme Smagen for grundige og omhyggelige auatomist-physiologiste Arbejder, turde han dog hverken i disse Omstcendigheder, eller i den billige Pris som Ejeren havde «) Fft. Aarb. 1841 S. 46, 1813 S. 48, 1812 S. 68. Universitetets Samlinger. 17 fordret, og som han let vilde knnne erholde af Udlandets anatomifie Musceer, finde sig bevceget til at anbefale dens Erhvervelse, saafremt Udgiften skulde afholdes af Musceets egen Kasse, hvoraf den aldeles ikke vilde kunne udredes, hvorfor han androg paa, at den maatte udredes af den til videnskabelige Ajemeds Fremme normerede Sum. Det lægevidenskabelige Fakultet havde i Heuhold til en af tre af dets sagkyn- digste Medlemmer afgiven Erklcering forment, at disse Prceparater vilde vcere en Akkvi- sition for Universitetet,hvortil der vansieligen igjen vilde tilbyde sig Lejlighed, 'da de vare udarbejdede med en Kunstfærdighed som Ingen her og Faa andetsteds have opnaaet, og at de altid, naar de vel konserveredes, vilde beholde en saadan Pengeværdi som den af Jbien forlangte Pris, og Fakultetet havde derfor enstemmige« tilraadetKjobet af Samlingen. Derimod havde Kvcrstor i en ham affordret Betcenkning bemcerket, at saa onsteligt det end i Videnflabens Interesse maatte ansees at ville vcere, at Sam- lingen kunde erhverves for Musceet, maatte han dog paa det Bestemteste fraraade et saadant Jndkjob, forfaavidt Udgiften ikke skulde bestrides af Musceets egue Judtcegter, eftersom det maatte autages at der ved det ny Normalreglement var taget" tilborliqt Hensyn til enhver Samlings Tarv, og derved faftfat en bestemt Grcendse for de aar- lige Udgifter, ligesom det, forfaavidt det var udtalt, at Besparelser i et eller flere Aar skulde kuuue afgive et Moment til at forvente extraordincere Tilsind til den for en Samling normerede Sum, var meget langt fra, at denne Grnnd knude gjores gjeldeude for det her omhandlede Mnscenm, der tvertimod i den senere Tid havde mod- taget flere betydelige extraordincere Tilsind. Kvcestor havde saaledes forment, at for- faavidt de ommeldte Prceparater af Musceets Bestyrer maatte ansees som det Ansie- ligste af hvad der for Tiden kunde erhverves, vilde der vcere An.ledning til at indsirccnke Erhvervelsen af andre Gjenstande. Skjont Konsistorium ikke kunde andet end erkjende Betydningen af disse Kvcrstors Indvendinger fra det finansielle 'Standpunkt, troede det dog i Fortrinligheden af denne Samling, der endog efter Sagkyndiges Attringer syntes at vcere uerstattelig, at have Grund til at antage, at det finansielle Hensyn i dette Tilscelde burde vige: den Sum om hvis extraordincere Udredelse der var Sporgsmaal var ikke saa betydelig, at det af den Gruud kunde vcere nodvendigt at finde sig i, at den sjeldne Samling gik ud af Landet, og da Tilfceldet efter sin aldeles sceregne Beskaffenhed ikke let vilde kunne drage til Holge, syntes der heller ikke at vcere tilstrcekkelig Anledning til et Afflag for Prin- cipets Skyld. Konsistoriet androg derfor paa, at der maatte udvirkes allerhojeste Tilladelse til, at den omhandlede Samling maatte kjobes til Indlemmelse i det physio- logisk - zootomisie Mnsceum, saaledes at Kjobesummen udrededes af den i Bndgettet opforte Sum af 8000 rb. af Uuiversitetets Reservefond. Direktionen fandt sig foranlediget til overensstemmende hermed at nedlcegge aller- underdanigst Forestilling, og ved kongelig Resolution af 9de August behagede det der- efter Hs. Majestcet allernaadigst at bifalde, at den oftncevnte Samling anskaffedes for den foresiaaede Sum af 300 rb., at udrede paa den nysncevnte Maade, dog kun for- faavidt den ikke kunde afholdes af Musceets egne Zndtcegter. — Endelig er den foruodue Foranstaltning truffet til en betydelig Forbedring af det samme Muscrums lokale. Sammes Forstauder Professor Eschricht androg nemlig, at det maatte ansees som en nodvendig Betingelse ej alene for Musceets vcerdige Opstilling, men for dets Benyt- telse af de Studerende og simple Vedligeholdelse, at det fik et storre, lysere og torrere Lokale end det nuvcerende i Suterrceuet uuder Uuiversitetets Solennitetssal, hvilken Trang han havde haabet at ville blive tilfredsstillet ved den tidligere paatcenkte Opfo- relse af en stor Bygning, hvis Halvdel skulde indrommes dette Musceum. Da imid- lertid denne Plan havde maattet opgives, idetmindste for det Forste, havde han fore- flaaet, enten at der af bemeldte projekterede Bygning kim skulde udfores Halvdelen, bestemt for Musceet, uemlig Grundbyguiugeu med det indre Arbejde, med Udeladelse af al ydre Dekoration, eller at den Fodselsstistelsen tilhorende Bygning i Amaliegaden, hvis Beliggenhed maatte ansees scerdeles bekvem, og som han antog udeu meget store Forandringer at ville kunne indrettes til Lokale for Mufceet, maatte erhverves for Universitetet. Forfaavidt imidlertid dette ej skulde kunue udfores, men den nnvcerende interimistiske Tilstand fremdeles i lcengere Tid vedblive, gjorte Professoren opmcerksom paa nogle aldeles nodvendige Forandringer, som maatte foretages med det nuvcereude Lokale. Saaledes kunde Gangene omkring Skabene og de store fritstaaende Stykker ikke bescettes mere uden at foraarfage, at ethvert Foredrag i selve Musceet maatte Universitetets Aarbog, 1845. 2 Aårbog for 1845. ophore, saavelsom enhver Forevisning for flere end for ganske enkelte Personer; men da Musceet herved vilde tabe en meget stor Del af sin Bestemmelse, iscer da mange af dets vigtigste Stykker enten slet ikke eller kun yderst vanskelige« vilde kunne flyttes op i Auditorierne, maatte en saadan yderligere Optagelse af Pladsen paa Gulvet af al Evne soges undgaaet. Ligesom det saaledes endog kuude vcere et Sporgsmaal, om man ikke ganske burde ophore med at anskaffe flere, idetmindste storre, Gjenstande, saaledes mlde det, endog blot til selve Vedligeholdelsen af de mange tildels værdifulde og hejst vanskeligen erstattelige Gjenstande i et saa ugunstigt Lokale paa lcengere Tid, vcere nodvendigt ved indgribende Foranstaltninger at vcerne om dem ikke alene imod Fug- tighed, men ogsaa imod Morket, og iscer mod den stedse tiltagende Zydstromning af Kulstov, hvorhos Mangelen af Rum tildels maatte soges erstattet ved Anbringelse af egne mindre Skabe, dels ovenpaa de storre, dels i Vindner og Kroge. Under Forudsætning af, at et nyt Lokale ikke temmelig fnart kunde tilvejebringes, androg Professor Eschricht derfor paa, at der maatte bekostes en indgribende Forbe- dring i det nn anviste, dels derved at Opvarmingsrorene gjordes tcette, saa at Kul- stovet ikke kunde trcenge ind i Musceet, dels ved at Vceggene og ister Loftet enten bleve belagte med Cement eller overstrogne med hvid Oliefarve, dels endelig ved at Vindueskarmene og adskillige Kroge indrettedes som Skabe med Glasruder. Da derhos den ubehagelige Lugt der fra Musceet opstiger i Solennitetssalen, naturligvis ved den, stedse tiltagende Mcengde af torre og i Spiritus opbevarede Proeparater ogiaa stedse maa tiltage, vilde det formentlig vcere nodvendigt at bekoste en sceregen Bygning enten i Gaarden eller i den tilstedende Have, hvor de i den Henseende besvcerligste, navn- ligen i ikke tilkittede Glaskasser nedlagte, Gjenstande kunde henscettes, og hvor der tillige kunde blive et Lokale for Udarbejdelsen af Prceparaterne. Ligesom Kvcestor paa det Bestemteste havde fraraadet for det Forste saavel at paa- begynde en ny Bygning til Musceet, hvortil Universitetet ikke endnu saa snart vilde have Midler, som at kjobe den Fodselsstiftelfen i Amaliegade« tilhorende Gaard, hvis Erhver- velse og hensigtsmæssige Indretning udentvivl vilde medsore en Udgift af henved 4000!) rb., var ogsaa Bygnings-Kommitteen enig i, at intet af disse Alternativer kunde vcel- ges, men at der derimod burde drages Omsorg for, at det nnvoerende Lokale modtog hensigtsmæssige Forbedringer. Kommitteen havde i denne Henseende forment det rigtigst, at der, istedetfor den foreslaaede Tcetning af Varmerorene, som maatte ansees mindre hensigtsmæssig, anskaf- fedes 2 store Jernkakkelovne og bevilgedes Musceet 6 8 Favne Brcende aarlig, hvilket Brcendfel neppe vilde koste mere end den ncervcerende Opvarming med Stenkul, hvis hele Varme ncesten alene benyttedes til dette Mufceum; at derucest, for at uudgaae Fugtighed og Murarbejde, begge Udvceggene og Ninduesfordybuingerne lige til Loftet forsynedes med Panel, og at man lod de ovrige Vcegge og Loftet male med Oliefarve. Opvarmingen antoges at knnne besorges af Musceets egen Betjent efter forstanderens Anvisning, og ny Skabe kunde da let anbringes, hvortil dog Udgifterne efter Kvce- stors Formening burde dcekkes af Musteets egue Zndtcegter. Den hele Foranstaltning vilde efter det af Hofbygmester Etatsraad Koch affattede Overslag koste 650 rb. o6 sk. Derimod ansaae Kommitteen det uhensigtsmæssigt at opfore en sceregen Bygmug for Musceet til deri at opbevare visse Proeparater i Spiritus og til deri at forarbejde Prceparaterne, da en saadan Bygning dels vilde medfore betydelige Bekostninger, der siden vilde vcere spildte, dels vansire den Plads hvorpaa den kom til at staae, ligesom ogsaa stige Gjenstande der skulde blive i Musteets Sal kunde opbevares i tilkittede Glaskasser. Forsaavidt der derimod til saadanne Gjenstande nodvendig behovedes en anden Plads, vilde denne kunne tilvejebringes ved at lade indrette et Par rummelige gibsede Kvistværelser under Taget over Solennitetssalen, hvilken Indretning efter et derover optaget Overflag kuude udfores for en Bekostning af 35^) rb. 11 sk. Hvad angaaer Pladsen til Prceparaternes Forarbejdelse, kuude det dertil allerede anviste sceregne Lokale (et Par Kjeldervcerelser) forbedres ved at beklcede Vceggene med ^roe og male Loftet med Oliefarve, hvilket vilde fordre en Bekostning af 74 rb. 80 Saaledes vilde samtlige Bekostninger udgjore et Belob af 1084 rb. 54 sk, hvilke as Kommitteen foresloges udredede af Reservefondens disponible, under Normalreglementets og Budgettets 8de Post opforte. Renter af 8000 rb. ^ c«--'.. De saaledes foreslaaede Forandringers Hensigtsmcessighed erkiendte Profesi^l Eschricht, som dog ansaae det nodvendigt, at tillige Gulvet mellem de faststaaendc Skabe fik en ny Maling og Bejtsning. Universitetets Samlinger. ic) Disse Forflag bleve derefter af Konsistorium anbefalede, og paa Direktionens derom ned- lagte allerunderdanigste Forestilling blev det under 9de August alleruaadigft tilladt, at det physiologift-zootomifle Mnsirums Lokale i Suterrceuet under Universitetets Solennitetssal maatte gives de ovennccvnte Forandringer, og tillige tvende Kvist- v(?l eiser iutrettcv under ^.aget over bemeldte Sal, paci den noermere forklarede Maade, samt at den dertil kalkulerede Bekostning af indtil 1100 rb maatte udredes af Reservefondens under 8de Post i det' allernaadigst approberede Nor- malreglement og i Budgettet for indevccrende Aar opforte disponible Renter af Bygningsvæsenet vedkommende er at mcerke. Det er tidligere i Aarbogen, for 1843 S. 30, for 1844 S. 40, omtalt, at man havde tcenkt paa at forberede en almindelig plan for Universitetets tilbage- ftaaende Bygningsarbejder, og til den Ende i forstncrvnte Aar nedsat en Kom- mitte af nogle Professorer og Bygningskyndige til at afgive Forflag til en saadan Plan, ligesom i 1844 en lignende Kommite angaaeude et uyt Observatorium med Direktionens Samtykke blev nedsat; men at iovrigt disse Bygningsprojekter efter det ny Normalreglements Medfor udentvivl kunde ansees som forelobigen stillede i Bero. Fra deu forstncevnte Kommitte, bestaaende af Professorerne Clausen, Schouv, Madvig og Kvcrstor Etatsraad Baug, og hvortil Bygningsinspektor Bindesboll var bleven tilkaldt, modtog Konsistorium i Foraaret 1844 et'Forflag til eu almiudelig Plau for Universitetets tilbagestaaende Bygningsarbejder, til hvilken Bindesboll havde udarbejdet Tegninger til Bebyggelse af den hele Universitetet tilhorende Firkant som omgives af Gaderne Store Kannikestræde, Norregade, Krystalgade og Lille Fiolstræde, samt specielle Tegninger til Opforelsen af den ncermest paatcenkte betydelige Bygning ud til Fiolstræde (bestemt til Lokale for den physiologifl-zootomifle Samling, Exami- nationslokaler. samt et Auditorium for cirka 500 Personer til de talrigst besogte Fore- læsninger og akademiske Dispntationer), tilligemed detallierede Beregninger over de med dette sidstncevnte Arbejde forbundne Bekostninger. Kommitteen havde nu for Konsi- storium audraget paa, at den Bygningsinspektor Bindesboll tilkommende Godtgjorelse for bemeldte Arbejde, hvilken ikke antoges at kuuue anscettes til et mindre Belob end 400 rb>, snarest muligt maatte udbetales ham; og da det efter Forhandlingernes ncer- vcrrende Standpunkt ikke lod sig forudsee, hvor lang Tid der endnu vilde medgaae inden Sporgsmaalet om Antagelsen af forncevnte Plan kan blive afgjort, indstillede Konsistorium, at saadan Udbetaling maatte flee, bemcerkende, at dersom det skulde blive det eudelige Resultat, at Plaueu antages, og Udforelsen overdrages til Inspektor Bindesboll, vilde det vcere en Selvfolge, at de omhandlede 400 rb. blive at betragte som Forskud paa det Honorar der da vilde blive ham at tillcegge som Bygmester. Ved Skrivelse fra Direktionen af 7de Juli 1845 blev det derefter bifaldet, at det fore- staaede Houorar maatte udbetales Byguiugsiuspektor Biudesboll, saaledes at Halvdele« udrededes af Budgetssummen til tilfccldige Udgifter, Halvdelen af Bygningskontoens eventuelle Overstud. At eu ligueude ertraordincer Udgift i samme Anledning er udredet af Observa- toriets Judtcrgter, er ovenfor bemcerket. — Efterat Konsistorium ved den kongelige Resolution af 7de Auli 1843 var bleven bemyndiget til at lade den af samme paatcenkte kunstneriske Dekoration af Uni- versitetsbygningens Indre udfore ved Hjelp af den til Bygningens Forfljonnelse normerete Sum af 600 rb. aarlig og hvad deraf hidtil var opsparet, hvorom i sin Tid i Aarbogen (1843 S. 25) er aflagt Beretning, blev der strax truffet Foranstaltning til at Arbejdet kunde tage sin Begyndelse saa tidligt i Foraaret 1844, at Lpftet i Vesti- bylen eller Forhallen knnde va?re fuldendt i samme Sommer. Efterat denne Del af Arbejdet var bleven tilendebragt i det angivne Tidslob, havde det vcrret Konsistoriums Hensigt, overensstemmende med den oprindelige Plan, for det Forste at indflrcenke Arbejdet til det egentlige Dekorationsarbejde, hvortil horer Vceggenes Lokalfarve, Ara- beskerne paa de 8 store Lisener og paa den under Loftet lobente Frise, Orneringen af de mindre arkitektoniske Delinger, Trappevccrket, Dorrene og Vinduet, og derimod at lade de historiske Malerier som ere bestemte til at udfylde Felterue paa Vcrggene i Forhallen, hvis Udforelse vil medtage flere Aar og medfore en betydelig Udgift, komme til efterhaanden som Tid og Lejlighed dertil gives. Herimod var imidlertid nu fra 2* LO Aarbog for 1845. Kunstnernes Side bemcerket, at en saadan Deling af Arbejdet — saafremt man iovrigt vilde bibeholde den oprindelige Plan, at udfore det Hele ul fresco — vilde fore baade til Penge- og Tidsspilde. Ej alene vilde Ven gjentagne Opforelse og Nedtagen af de svcere Stilladser medfore en ikke ubetydelig Udgift, men da ved Freflo-Maleriet Mu- rer oq Maler maa arbejde jevusides og Haand i Haand, vilde det ved de tilkommende Feltmalerier ikke kuune undgaaes, ar jo den hele Omgivelse, navnligen under de respek- tive Felter, led storre eller mindre Beskadigelse, hvorved en delvis Fornyelse af alle- rede udforte Arbejder vilde, blive uundgaaelig. Men at opgive den oprindelige Plan ved, istedetfor at udfore det Hele al fresco, at udfore Feltmalerierne i Olie, ansaaes for aldeles utilraadeligt, da Oliemaleriet, iscrr med Hensyn til at det med Tiden anta- ger en morkere Tone, ikke vilde komme til at harmonere med den ovrige ni fresco udforte Omgivelse. . , Konsistorium vovede nu vel ikke for Vjeblikket at andrage paa nogen Hjelp til en ustaudset Fortsættelse af den fuldstændige Dekoration af Forhallen, ^hvortil der, foruden det allerede til Platfondmaleriet medgaaede Belob af 2239 rb. 55 st., efter de fra Kunstnerne Hansen og Huker nu indgivne Overflag/ endnu vilde udkrceves et Belob af omtrent 14000 rb., foruden Udgiftetue til Mur- og Tommerarbejdet. Men paa den anden Side kunde Konsistorium heller ikke miskjende Gyldigheden af den fra Kunstnernes Side fremsatte Indvending imod deu tidligere paatcenkte Deling af Arbej- det, og holdt sig navnligen forvisset om, at det vilde blive almindeligt beklaget, mn dette betydelige Arbejde af denne Grund skulde tabe i kunstnerisk Henseende.^ Konsisto- riet ansaae det derfor rettest, indtil videre at indsircenke Dekoreringen til Vestibylens Hovedvceg, som ved Zndtrcedelsen saaledes moder Ajet, at den, naar den er fuld- færdig, vil i Forbiudelse med Loftet allerede dauue et Hele. Hertil vilde ej heller medgaae nogen synderlig storre Udgift, end den som vilde vcev fornoden til Udforelsen af det egentlige Dekorationsarbejde i hele Forhallen, hvortil i det^ nu foreliggende Overflag var kalkuleret en Sum af omtreut 4500 rb., medens Udgiften til de histo- riske Malerier paa Hovedvceggen var kalkuleret til omtrent 3600 rb., og til Dekora- tionsmalers paa samme Vceg til 1050 rb., tilsammen 4650 rb. Foruden denne Sum vilde der til Hovedvoeggens Dekoration, som vilde optage hele Skaret 1845 oq idetmindste den storste Del af Sommeren 1846, endnu efter^vedkom- mende Murmesters Overflag medgaae 909 rb. 64 sk. til Murarbejdet, og til Tommer- arbejdet ifolge Kunstnernes Overflag 120 rb., tilsammen saaledes det Hele 5679 rb. 64 fl. ^eraf havdes imidlertid, foruden de 1200 rb. hvortil Normalsummen tilbygningens Forsijonnelse for de anforte to Aar vilde belobe sig, ikkun den efter Afboldchen af Udgifterne til Platfondmaleriet tilbageværende Beholdning af det tidligere opsparede Belob, nemlig 1560 rb. 57 si.*), altsaa i det Hele 2760 rb. 57 si. Der vilde saaledes mangle et Belob af henved 3000 rb., hvoraf efter al Sandsynlighed en Del allerede vilde vcere fornoden ved Udgangen af 1845, til Betaling af de i dette Uar udforte Arbejder. Det saaledes Manglende vilde efter Konsistoriums Formening rettest vcere at tilvejebringe paa den af Kvcrstor i en afgivet Erklcering foreslaaede Mciade, og Konsistorium anholdt derfor om: at der, til Dcekning af de til den knn,tnerlfle Dekoration af Vestibylens Hovedvceg medgciaende Omkostninger, som ikke maatte tnnne afholdes af den opsparede Beholdning paa den til Universitetsbygningens Forsiionnelst normerede Sum af 600 rb. aarlig i Forbindelse med de samtidigt med .trbeidets Udforelse dispouible Belob af denne Konto, maatte meddeles Kvceitor Bemyndigelse til, paa Universitetets Aktiver i Nationalbanken paa Konsistoriums Vegne successive at optage de fornodne Laan, mod at samme forrentes og afdrages ved Hjelp af oven- ucevnte til Konsistoriets Disposition stillede 600 rb. om Aaret. ^ ^ ^ . . Direktionen fandt Intet at erindre mod den af Konsistorium foreslaaede forandring af Arbejdsplanen, og bifaldt ligeledes, at Pengemidlerne til Hovedvceggens d ekoration tilvejebringes paa den indsiilledeMaade, og Direktionen meddelte >.eifor me ri^ velse af 30te August — den konstituerede Kvcestor Bemyndigelse til at optage ^.aan i Banken til et Belob af indtil 3000 rb., saaledes at Laanet forrentes og afdrages ved Hjelp af den oftncevnte Normalsum. -) Naar den ovenncevntc Udgift til Loftets Dekoration, 2239 rb. 55 si" drages fra den tid- ligere (se Aarb. 181.3 S. 26) anforte opsparede Beholdning, 38l)2 i', i«, udkomme 1562 rb. 57 si., der maa altsaa af bemeldte Beholdning vcere forlnugt et ,ne. tydeligt Belob. Bygningsarbejder. 21 Det bemcrrkes, at den Sum som efter de nu fremkomne Overflag vil udfordres til at udfore dm hele Dekoration af Forhallen, nemlig foruden de til Loftet med- gaaede 2210 rb., omtrent 11000 rb., og endvidere Udgifterne til Mur- og Tom- merarbejdet, der for den eneVcrg udgjore over 1000rb., for dem alle altsaa forment- lige« ivetmindste 2000 rb., eller saaledes i det Hele mellem 18 og 19000 rb., er betydeligt hojere end hvad der ved Forhandlingerne i 1813 var kalkuleret, hvilket alene var uoget over 2000 rb. til det egentlige Dekorationsarbejde (istedetfor nu som oven anfort 4500 rb.), og til de 8 Kompositions-Malerier cirka 1000 rb. hvert eller ialt 8000 rb., altsaa det Hele, naar for Mur- og Tommerarbejdet tillcegges, ligesom ovenfor, 2000 rb., mellem 12 og 13000 rb., d. e. 6000 rb. eller en Trediedel af den nu bereguede Sum mindre. — Da der ved Rjsbet i Aaret 1813 af Ejendommen Nr. 200 i Lille Fiolstrcede var Formodning for, at de paatccnkte Bygningsforetagender til Universi- tetets Udvidelse om nogle faa Aar vilde komme til Udforelse, hvorved den ncevute Byguing, der alene var kjobt til Gruudeus Afbeuyttelse som Byggeplads, vilde vcere at nedrive, blev der ikke foretaget nogen betydelig Reparation paa denne allerede da meget forfaldne Bygning, der senere havde vccret bortlejet til Bestyreren af et Dren- geinstitut, som alene havde afbenyttet samme til Skolelokale. Efter hvad der var oplyst i en af den ovenomtalte Bygningskommitte nylig afgivet Erklæring, antog imidlertid Kvcestor, at der endnn kunde regues at ville heugaae 8 til 10 Aar iudeu deu projekterede Byggeplau kuude forveutes realiseret, og da Ejenvommeu, dels fordi iugeu Hovedreparation var foretaget, dels formedelst dens Afbenyttelse paa uysau- forte Maade, nu var i eu saadau Tilstaud, at en Hovedreparation fandtes absolut uodveudig for at den ikke aldeles skulde forfalde, havde han foretaget den fornodne Un- dersøgelse om, hvilke Mangler der uodveudigvis maatte afhjelpes, og ladet de tilhorende Overflag optage, og det befandtes derved, at den hele Sum der behovedes til Gaar- deus Istandsættelse vilde helobe 1285 rb. Hidtil havde Ejendommen givet i Leje, af den egentlige Beboelseslejlighed med tilhorende Have 380 rb., og af en Lejlighed i Kjelderen -10 rb., men det antoges, at der efter den ommeldte Reparation (jom kunde foretages inden Oktober Flyttedag, da det var betinget af den nnvcerende Lejer, at han skulde fraflytte midt i September) vilde kuuue erholdes af Hovedlejligheden 15l) rb., eller eudog, uaar den udlejedes til et Pigeinstirnt (hvilket dog anMes mindre for- velagtigt), 500 rb., forudeu de auforte -10 rb. afKjelderlejligheden. Kvcestor foreslog derfor, at det ommeldte Hus maatte gives den ncevnte Reparation, saaledes at Sum- meu forelobigen blev at udrede forskudsvis af Universitetets Reservefond og at opfore som Underbalance paa Kontoen for den paagjeldende Ejendom, laaledes at Belobet dcekkes ved de aarlige Overskud der paa denne Konto maatte blive tilbage efterat Skatter og Renter m. v. ere fraregnede den aarlige Indtcegt af Ejendommen, Konsi- storiums Indstilling bifaldt Direktionen bemeldte Forflag vcd Skrivelst af lide ^uli. Deu omhaudlede Lejlighed blev lejet og fra Oktober Flyttedag tiltraadt af Pro- fessor Larsen mod den anforte Leje. — En anden betydeligere Reparation er i Aarets Lob foretaget ved pro- fessor Forchhammers Embedsbolig. Ved det foretagne aarlige Syn over Kom- munitetets Bygninger, hvori bemeldte Bolig, lom bekjendt, er beliggende, befam.cs denne i hoj Grad at trcenge til en Hovedreparation, idet Panelet tildels fan?tt^ s-^r- raadnet, Tapeterne gamle og bedcervede, og de fleste Vcerelstr trcengende til Mc-lmg, ligesom Dorrene vare saa uforholdsmæssig lave og uhensigtsmccssigen anbragte, c. F^- fcrrdigelsen af 5 Par ny dobbelte Dorre, og de dermed forbundne Forandringer i SkMerums- vceggene, fandtes fornodne. Udgifterne til disse, i Forbindelse med de ovrigc />>ia!'.- driuger og scrdvaulige mindre Reparationer ved Kommuuitetets Bygning^ !>.e optaget Overflag udgjore omtreut 750 rb., meu da dette vilde me!? siride den paa Kommunitetets Budget til Bygningsreparationer bestemte ^nm af rb., foreflog Kvcestor, at det overskydende Belob maatte udredes af Budgetslummen 2000 rb. til extraordincere Udgifter. e Paa Direktionens desangaaende nedlagte Forestilling blev det vc^ ^ongi ug lution af 30 Fuui allernaadigst tilladt, at den ncevnte Reparation af Prof. Forchham- mers Embedsbolig maatte foretages, og Summeu udredes paa den sore^.aaete ^aate. — Om Anvendelsen af det tilkjobte Hus i St. Pedersstrcede til Hjelpelokale for deu physiske Znstrumentsamling er ovenfor anfort det Fornodne. LL Aarbog for 18^5. — Angaaende ven fortsatte Udforelse af Regensens Hovedreparation skylder Aar- bogen Underretning. Af hvad Ver i samme tidligere (1843 S. 30, 1841 S. 40) er beret- tet, vil man erindre, at der i 1843 blev tilstaaet en Sum af 2000 rb. til de foreslaaede Forbedringer ved bemeldte Bygning, Arbejdet saavelsom Bekostningen at fordele paa de 3 Aar 1843—45, men at den tilstaaede Sum i 1844 var bleven overskredet med 1000 rb., og et lige Belob ogsaa for 1846 bevilget som Tilskud, saa at der altsaa i dette Aar ifolge det approberede Budget havdes disponibelt til de extraordincere Arbejder et Belob af 1666 rb. 64 si. (se Budgettet for 1845). Direktionen modtog imidlertid i Foraaret 1845 gjennem Konsistorium Indstilling om, at endnu en ikke ubetydelig Sum maatte anvendes til tvende væsentlige Forbe- dringer som det ansaaes for meget onskeligt at kunne foretage i Forbindelse med den da forestaaende tredie og sidste Del af den ommeldte Hovedreparation. Hidtil havde nemlig Trapperne i 1ste og 2den Gang vceret saa smalle, at Alumuernes Mobler ikke kunde bringes op af disse, saa at man havde maattet behjelpe sig med at hidse Wob- lerne op fra Gaarden og indbringe dem igjennem Gang-Vinduerne i 2den Etage, hvor Sprosserne vare indrettede til at tages ud. Da nu Fodstykkerne i disse Gange vare for- raadnede, fordi der ingen Kjelder var under denne Del af Bygningen, og Skillerummene saaledes alligevel tildels siulde nedrives, var det foreslaaet, at man skulde nedrive Skillerummet helt paa den ene Side af Trappegangen, og flytte samme det fornodne Stykke ind, hvorved Trappegangen vilde faae den behorige Udvidelse af en halv Alen; naar den ny Trappe da blev anlagt i et Lob, vilde man tillige vinde et nyt Sovekammer i hver Etage, altsaa i begge Gangene ialt 4 (saaledes som det er indrettet i 2den og 3die Etage i 4de Gang), og naar disse Sovekamre forbandtes med de sædvanlige Lejligheder paa 2 Vcerelfer, vilde man altsaa opnaae 8 ny saakaldte „Enevcerelser", nemlig 4x2 Lcesevcerelser med fcclles Sovekammer. Den anden Ulempe der bnrde afhjelpes bestod i at der, hvor en Skorsten vilde have vceret nok, vare fra celdre Tider opbyggede fire. Disse fvcere, uforholdsmæssige Skorstene vare hojst uhensigtsmæssige, fordi de optoge en betydelig Plads, tyngede paa Bygningen, eftersom de i anden Etage hvilede paa Bjelkerne, og foraarsagede Rog, hvorover der jevnligen fortes Klage, da de naturligvis aldrig kunde blive saa opvarmede, som naar alle Kakkelovnsrorene lededes ind i den samme Skorsten. Det var nu foreslaaet, at de 16 gamle Skorstene maatte aldeles nedrives, og i deres Sted opfores 4 enkelte „Kaminror", hvortil alle Kakkelovnsrorene knnde ledes. En Del af den Plads i Vcerelserne der gik tabt ved Gangenes Udvidelse vilde paa denne Maade igjen tilbagevindes. Bekostningen paa Skillerummenes og Skorstenenes Nedrivning og Opforelse, ny Trapper, Indretningen af 4 ny Soveværelser, ny Fodstykker nnder samtlige nederste Skillerum, Reparation paa Gulve, Lofter, Tage m. m. i Anledning af Skorstenenes Forandring, vilde ifolge de optagne Overslag belobe, i Forbindelse med samtlige de evrige Arbejder der vare bestemte til at udfores, ialt 4334 rb., hvorunder var indbefattet for de her anforte tvende extraordincere Forbedringer et Tillceg af omtrent 1500 rb. Saavel af Stipendiebestyrelsen som af Konsistoriet blev det indstcendigen anbefalet, at begge de ovenncevnte Forbedringer maatte udfores, saaledes at Bekostningen afholdtes af Kommunitetets beregnede Overskud, og paa Direktionens Forestilling blev det derefter under 25de April alleruaadigst tilladt, at Forbedringerne maatte udfores og dertil auvendes en Sum af iudtil 1500 rb. af Kommunitetets Overstud for 1815. Endelig ere endnu nogle til den omhandlede Hovedreparation horende extraordincere Arbejder bestemte at skulle udfores i 1846, efterat de ny Indretninger, forsaavidt angaaer Alumnernes Vcerelser, i 1845 ere fuldforte, navnligen Indretningen af en ny Lcesesal, af en Paskekjelder og af et Karlekammer. Da den nnvcerende Lcesesal — i 2den Gangs nederste Etage, se Akd. Tid. II. S. 188 — var meget mork og Rummet for indskrcenket, blev det foreslaaet, at Kirkegangen hertil maatte omdannes, idet man ved at nedrive og flytte Skillerummene mellem de der vcerende Lejligheder knnde erholde en meget rummelig og lys Lcesesal til Gaden og tvende smaa Vcerelser til Gaarden, nemlig et Forvcerelse og ec lidet Vcerelse til Haandbibliotheket og til Brug for Viee- inspektor ved Bogernes Udlaan, Alt saaledes, at Vcerelserne bleve at forsyne med Brystpanel, ny Dorre, ny og bredere Vinduer til Gaden, ny Gnlve, Gibsdcctrer i Lof- terne m. v., hvorimod den gamle eller nuvcerende Lcesesal i saa Fald, ligesom tidligere, kunde indrettes til Lejlighed for 2 Altuuner. Endsijont der herved vilde tabes en Alumnclejlighed, nemlig den ene af de to der hidtil have vceret i Kirkegangen, syntes lieri ej at kunne ligge afgjorende Vanskelighed, da der paa Regensen hidtil havde vceret to overkomplette Gratistpladser, som saaledes vilde bortfalde, og desuden Konkurrencen Regeusens Forbedring. om Friboligerne var mindre nu end forhen. — Med Hensyn til den foreslaaede Vaste- kjelder, som vilde vccre at anbringe under 6te Gang, ved at nogle Brcrndelejligheter herfra flyttedes til det over Gangen voerende store Loft, var det bemærket, at Mangelen af en saadcm Kjelder, navuligen i de senere Aar efterat et ny Rengjoringsreglement var paabudet, havde vceret dobbelt folelig, idet Tyendet jevnligen maatte tilbringe hele Dagen i Regn og Slud under aaben Himmel, saa at Afhjelpningen af denne Mangel maatte ansees som en Nodvendighed. Det samme var Tilfceldet med det foreslaaete Karlekammer; da der nemlig paa Regensen stedse ere antagne 10 faste Karle til Alumuerues Opvartning, syntes det at vcere i sin Orden, at der indrettedes et simpelt Vcerelse hvor de om Dagen kunde opholde sig og soges. Det hidtil hertil brugte Lukaf i Kirkegaugen vilde da bortfalde. Den til disse Arbejder fornodne Bekostning vilde efter de optagne Overflag udgjore 1245 rb. 76 sk., hvoraf vel de 243 rb. 76 sk. kunde gaae ind under den til de ordiucere Reparationer bestemte Budgetssum, 1800 rb., men de 1009 rb. foresloges at maatte udredes extraordincert af Kommunitetets eventuelle Overskud for 16-16. De saaledes foreflaaede Foraudriuger bleve indstcendigen anbefalede saavel af Regensprovsten, som af Stipendiebestyrelsen og af Konsistoriet, og efterat Direktionen desangaaende havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev det ved kongelig Resolution af 28de Rov. allernaadigst tilladt, at der til Indretningen af en ny Lcesesal, en Vaskekjelder og et Karlekammer paa Regensen maatte anvendes en Sum af indtil 1215 rb. 76 sk., saaledes at de 215 rb. 76 sk. udredes af deu Sum der bliver at opfore paa Budgettet for 1816 til de ordincere Bygningsudgifter, men Resten, 1000 rb., af Stifterens for lamme Aar kalkulerede Overstud. Disse Arbejder ere paabegyndte i Foraaret 1846. Af de Foranstaltninger og Forefald der mere umiddelbart vedrore Universitetets videnskabelige Forman! bor fremmest ndhceves Ansættelsen af flere nv Do- center overensstemmende med Normalreglemeutets Forskrifter. Saaledes er den ny oprettede Lcerestol i de nordiske Sprog og den hidtil ubesatte i Statsøkonomien begge blevne besatte, sidstnævnte dog kun med en Lektor. Ligeledes er ansat en af de i Normalreglementet omtalte ertraordiucere Docenter, navnlig i Botanik. Til Professor i de nordiske Sprog udncrvntes uuder 28de Marts Registrator i Gehejmearkivet Professor Niels Mathias Petersen, med deu uormerede yugste Professor-Gage 1200 rb., og saaledes at det alleruaadigst tilstodes ham, af de ham hidtil af Finanskassen tillagte Vartpenge 550 rb. at beholde de 400 rb. indtil han ved Universitetet oprykker i hojere Gage, samt saaledes, at Lektorerne Hermansen og Vestergaard reserveredes deres Anciennetet i det philosophiste Fakultet sorau Prof. Petersen, for det Tilfcelde at de senere maatte blive allernaadigst udncevnte til Profes- sores ertraordinarii, hvilket skete under 29de Sept. næstefter. Der blev ved en senere kongelig Resolution uuder 25de Apr., efter et derom af Prof. Petersen indgivet Andra- gende, allernaadigst tilstaaet ham med Hensyn til hans mindre gode Helbredstilstand og den korte Tid der var levuet til Forberedelse i et aldeles nyt <^ag, Fritagelse for at holde Forelæsninger i Sommersemestret. Den i en Rcrkke af Aar til at holde Forelæsninger over Statsokononneu tempo- rcrrt antagne Kand. Iuris, Kopist Adolf Frederik Vergsoe blev under 22de ^um uducevut til Lektor i bemeldte Fag med Gage 600 rb., hvilke«, da iugen as de norme- rede Professorgager var disponibel — idet der for Tiden ere to Professorer i Kemien, som hver solgelig oppebcerer en normeret Gage, medeus Normalreglemeutet kuu bestem- mer 1 Professor i dette Fag -, udredes af Reservefondens disponible Renter Under 28de Novb. blev Docent ved Veterinærskolen Frederik Nt'kael Liebmann, der oqsaa tidligere har vceret brugt som midlertidig Docent ved Universitetet (se Aarb. 18.^8 S. 185 og her nedenfor), uducevut til extraordincer Docent i Botanik med Titel as Professor extraordinarius og med Gage 800 rb., ligeledes at udrede af Reservefonden-.- ^ Da derhos uuder samme Datum deu konstituerede Lektor ved ^oro ^.llademi Johannes Iapetus Smith Steenstrup blev udncevnt til Proftssor i Zoologieu istedetfor afdode Etatsraad Reinhardt, med normeret yngst Professorgage, er saaledes Autallet af de uy tilkomne Universitetslcererc 1, eller en flere end de afgaaede, stiont 2-t Aarbog for 1845. de to af disses Poster, Professorerne Hohlenbergs og Gundelach-Mollers, endnu ved Aarets Udgang henstode ubesatte. — Efterat det ved kongelig Resolution af 25de Apr. var bleven prof. (Llansen allernaadigst tilladt at foretage en Udenlandsrejse i Tiden fra den forestaaende Sommerferies Begyndelse indtil Begyndelsen af det akademiske Sommersemester i Aaret 18-16 — paa hvilken Rejse Professoren med sin Familie har tilbragt Vinteren i Italien —, blev det anseet nodvendigt at trceffe en midlertidig Foranstaltning i denne Anledning, mindre dog paa Grund af Professor Clansens Fraværelse i og for sig, end fordi et andet af det theologiste Fakultets Medlemmer, Professor Hohlenberg, ved en langvarig og farlig Sygdom var hindret i at besorge sine Forretninger, hvilket gjorde en ertraordinccr Foranstaltning saameget mere nodvendig, som Prof. Hohlenbergs specielle Fag, det gamle Testamentes Eregese med tilhorende Discipliner, paa Grund af dets ejendommelige Bestaffenhed og Stilling til de ovrige theologiste Videnskaber, ikke uden betydelige Vanskeligheder kuude overtages af hans Kolleger i Fakultetet, ligesom det scedvanll'ge Antal af 1 Eraminatorer ved den theologiste E.ramen ikke knnde haves, naar tvende af Fakultetets Medlemmer vare forhindrede. Paa derom af Direktionen efter modtaget Forflag fra det theologiste Fakultet nedlagt Forestilling, blev Den derfor under 30te Maj allernaadigst bemyndiget til at overdrage Lektor i orientalsk Philologi Hermansen at deltage i Eraminationen ved den ncermest forestaaende theologiste Examen, samt, saasremt Prof. Hohlenbergs Helbredstilstand maatte gjore det nodvendigt, tillige i det paafolgende Vintersemester at overtage Forelæsningerne over det gamle Testamentes Exegese, efter ncermere Aftale med Fakultetet om de fornodne Foredrag. Da Professor Hohlenberg ikke lcenge efter, den 22de ^nni, dode, indkom Professor Hermansen senere med Foresporgsel om, hvorvidt det ham overdragne Hverv ogsaa , siuloe gjelde med Hensyn til den theologiste E.ramen i Oktober Kvartal og de exegetiste Forelæsninger i Vintersemestret, efterat Prof. Hohlenberg var dod. Direktionen anmodede ham i denne Anledning, ved Skrivelse af 11de Oktober, om fremdeles indtil videre at overtage bemeldte tvende Hverv. — Efterat Professer Guudeiach-Moller i Begyndelsen af Maj Maaned ved Doden var afgaaet, opfordrede Direktionen det lægevidenskabelige Fakultet til at yttre sig over, hvilke Foranstaltninger der vilde vccre at trcrffe til Overtagelsen af bemeldte Afdodes Forelæsninger og Forretninger. I sit Svar herpaa bemccrkede Fakultetet, at Prof. Mellers Forretninger som Medlem af Fakultetet havde bestaaet i at holde Forelæsninger over Kirurgien og kirnrgist Klinik, og at vejlede de Studerende i den praktiske Kirurgi ved Sygesengen. Da et saadant Fag kuu kuude overtages af en Maud som er i eu saadau Stilling, at han kan have kirurgiske Patienter til sin Dis- position, for til dem ar knytte sine. Foredrag og de Studereudes Avecer, og da Fakul- tetets Medlem Prof. Stein, son: Prof. G. Mollers Eftermand ved Frederiks Hospital, netop i Egenstab af Overkirurg opfyldte de ncevnte Fordringer med Hensyn til Kliniken, og desudeu onstede at trcede ind i sin afdode Kollegas Virksomhed, foreslog Fakultetet en faadan Ombytning af Lcerefageue, hvoraf vilde folge, at det Fag der vilde vccre at bescette med den ny Lcerer i Fakultetet blev Auatomieu, som hidtil havde vcrret overdraget Prof. Stem. Dette bifaldt Direktionen forelobigen ved Skrivelse af 19de August. Uagtet saaledes Forholdene for Djeblikket vare saa gunstige, at Kliniken kunde overdrages En som paa engang var Hospitalslage og Universitetslærer, har fakultetet dog, da dette var aldeles tilsceldigt, troet ikke at bnrde forsomme ved denne Lejlighed atter at andrage paa en Forandring af Forholdene med Henspn til Gverlcege- posterne ved F.ederiks Hospital og den kirurgiske og medicinske klinik ved Universitetet, og er derom senere indkommet med et Forstag hvorom^ ny Brevverling er indledet mellem Direktionen og Kancelliet (jsr. forr. Aarg. S. 51 ff.) Augaaeude Vescettelsen af den ifolge det Foranforte ledige anatomiske Lcerestol er senere ved kongelig Resolution af 23de Han. 1816 bleven bestemt, at samme st'al skee ved en Ronknrrence, der bliver at afholde i Efteraaret i. A. — Da Prcfessor Schonv. som' i Vinteren og Foraaret i flere Maaneder havde lidt af en Gigtfeber, der ofte i stcerkere eller svagere Grad var vendt tilbage, endnu ikke ved Sommersemestrets Begyndelse var saavidt restitueret, at han kunde bestemme uaar hau igjen kunde begynde sine Forelcesninger, eller vccre sikker paa at knnne fort- scette dem uden Afbrydelse, indkom han med det H?nste og Forflag, at Forelæsningerne Hver almindelig Botanik og over Lægeplanterne maatte overdrages til botanik Docent Scrregne Foranstaltninger. 25 Liebmann, hvorimod han mente selv at kunne bestride den afbrudte Forelcesning for de unge Studerende til anden Examen, enten for eller efter Ferien. Led kongelig Resolution af 23de Maj blev derefter Prof. Schonv allernaadigst dispenseret fra at holde de ommeldte Forelæsninger og Direktionen bemyndiget til at overdrage samme " til Docent Liebmann. Forelæsningerne til anden Examen' lykkedes det Prof. Schouv efter Ferien selv, paa et Par ncrr, at tilendebringe, men da det endnn var uvist, om han vilde blive istand til at holde Examen, blev Examinationen heri ifolge kongelig Resolution af 3die Okt. ligeledes overdraget Docent Liebmann. For de saaledes udforte Forretuiuger blev der ved allerhojeste Resolution af 31 te Okt. tilstaaet Liebmann et Honorar af 150 rb., at udrede af Reservefoudeus Reuter under Budgettets 8de Post. ^— Saavel i Sommeren 181,4 som i Sommeren 181-5 har Prof. Schouv af Hensyn til sin lidende Sundhedstilstand med Direktionens Tilladelse overladt til Havens Assistent, Vahl, i videre Udstrcckning end hidtil at lede og forestaae de botaniske Exkur- sioner, hvilket iovrigt er overensstemmende med Assistentens Znstrnx. — Det blev i sorr. Aarg. (S. 57) omtalt, at Prof. Scheel formedelst Sygdom hele Vinteren 1811—45 havde maattet opholde sig paa Hospitalet. Da Loegerne ansaae det nodvendigt til hans Restitution, at hau i Sommerens Lob underkastede sig en Brondknr i Tyskland og derefter sogte at styrke sit Helbred ved et lcengere Ophold i de varmere Lande, anfogte Professoren om en Dispensation og Rejsetilladelse idet- mindste for Sommerhalvaaret, og hvis det skulde blive nodvendigt tillige for Vinteren 1815—46. Jfolge det juridiske Fakultets Erklcering vilde der, hvis Rejsen ikkun medtog Sommerhalvaaret, alene skee den Forandriug i den approberede Forelæsningsplan, at Forelæsningen over Soretten bortfaldt, hvilket ikke kunde anfees som nogen synderlig Ulempe, da der stadigen siden Prof. Scheels Anscrttelse hvert andet Aar var holdt en fuldstceudig Forelcesuiug over denne Disciplin. Skulde derimod Fraværelsen udstrcekkes ogsaa til Viuterhalvaaret, vilde der tillige komme den Forandring til, at Forelcesningen over Romerretten, som skulde begynde om Efteraaret, ikke vilde kunne tage sin Begyn- delse forend det paafolgende Foraar. Men da Fakultetet ansaae det for nodvendigt, at den Docent der begyndte Romerretsforedraget, dersom dette overdroges til en Anden, ogsaa forte samme til Ende, og paa den anden Side ikke antog, at det for de Stu- derende skulde have nogen faa vcefentlig Interesse, om dette Foredrag begyndte et Halvaar tidligere eller sildigere, at man af Hensyn hertil skulde forandre den mellem Fakultetets Medlemmer i Henhold til Frdn. 26 Ian. 1821 8 6 vedtagne Fagfordeling, ansaae Samme det for rettest og natnrligst, at der ikke for et enkelt Semesters Skyld gjordes nogen indgribende Forandring i denne Fordeling. Ved kongelig Resolution af 23 Maj blev derefter Prof. Scheel allernaadigst fritaget for hans Forretninger ved Universitetet i det, forestaaende Sommersemester, og, saafremt det for hans Helbreds Restitution maatte vcere nodvendigt, tillige i det paa- folgende Vinterhalvaar, med Tilladelse, i dette Tidsrum at opholde sig i Udlandet, dog at Direktionen trceffer Foranstaltning til, at de fornodne Forelæsninger ved Universitetet derved ikke forsommes. Prof. Scheel har ogsaa i Vinteren opholdt sig i Udlandet. — Paa derom indgivet Ansogning er Ronferentsraad Engelstoft ved kongelig Resolution af 14de Nov., i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap. 1 8 16, som Universitetets Senior bleven allernaadigst fritaget for at holde Forelæsninger og deltage i Examensforretninger. Da det ved Fundatsens Kap. 1 8 6 er paalagt Professorerne i Historien, ikke blot at foredrage deune Videnstab, men ogsaa „Kundskaben om de evropceiske Stater og iscer om Fcedrelandet", i Henhold til hvilken Bestemmelse det ped kongl. Resol. af 31 ^nli 1817 blev overdraget til Konfcrentsraad Engelstoft, uden videre scrrskilt Godtgjorelse, at besorge det da ledigvccrende Lcerefag i Statistiken, med Forpligtelse til deri at eraminere, hvilken Bestemmelse senere blev gjentaget ved kongelig Resol. af 21 Apr. 1832, som bestemte, at det efter Konferentsraad Engelstofts Afgang skal vcere Pligt for Professorerne i Historien, i Overensstemmelse med Universitetets Fuu- dats at besorge Forelæsningerne over Statistik og Examinationen deri ved den juridiske Examen, har 'Direktionen under 22de Nov. overdraget disse tvende Hverv til Professor Mag. Velschov. — Z Slutningen af 1844 havde Bestyrelsen for den polytekniske Lcereanstalt henvendt sig til Finansdepntationen om en Understottelse af Finanskassen til Udgivelsen af en af Prof. Ramus udarbejdet Loerebog i den analytiske Geometri, paa samme Maade som derfra tidligere- var tilstaaet Understottelse til to os samme Forfatter i M Aavbog for 1845. 1810 og 44 udgivne Skrifter: „Algebra og Fnnktionslcrre" og „Lmebog i Differential- oq Integralregning", med hvilke tvende det ny Skrift, samt et paatcenkt senere over den analytiske Mekanik, henhorte til samme Cyklus, der antoges at ville afhjelpe et Savn saavel ved Lcereanstalten som i Literatnren overhovedet. Da imidlertid Finansdepnta- tionen ikke havde villet indlade sig paa en saadan Understottelse, der var beregnet til d00 rb., modtog Direktionen senere igjennem Konsistorium et Andragende fra Professor Ramus om at der, med Hensyn til at Skriftet vilde tjene som Grundlag ogsaa for Forelæsninger ved Universitetet, maatte tilstaaes ham fri Trykning af Konsistorium; saadan Trykning havde dette vel tilstaaet forelobigen for 2) Ark eller omtrent Halv- delen af Skriftet, men ligesom det var uvist, om yderligere Understottelse paa denne Maade kunde tilstaaes, saaledes vilde dette end ikke vcrre tilstrækkeligt, navnligen til at dcrkke Omkostningerne til Papiret og de Bogen ledsagende Figurtavler. Kousistoriet anbefalede derfor Forfatteren til at ndvirkes en Understottelse af Reservefondens dispo- nible Renter, og paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling blev det derefter under 30te Maj allernaadigst tilladt, at der af Reservefondens Renter som Understottelse til den ommeldte Lcerebog maatte anvendes 400 rb., at fordele med 200 rb. paa hvert af Aarene 1845 og 1846. — Lignende Understottelse, ved Hjelp af en vis Sum af de til fri Trykning ifolge kongl. Refol. af 26de Maj 1842 bestemte 300 rb., har Konsistoriet i 1811 til- staaet Lektor Vestergaard til Udgivelsen af en Sanskrit Lcesebog for Begyndere. Efterat Direktionen havde brevvexlet med Konsistorium angaaende en forandret Form for de fremtidige Indberetninger som efter hvert Semesters Tilendebringelse indsendes af Universitetets Docenter om de af dem i Lektionskatalogen anmeldte Forelæsninger og Ovelfer, og efterat der i denne Anledning havde af Konsistoriet vceret nedsat en Kommitte af 1 Medlem af hvert af de 4 Fakulteter, blev Folgende i denne Henseende nnder 15de April af Direktionen foreskrevet: 1. Forpligtelsen til at indsende Lister over Tilhorere og Deltagere indfkrcrnkes til saadanne Forelæsninger og Anelser der nccrmest ere beregnede for Studerende og bestemte til disses akademiske Uddannelse; 2. Forpligtelsen til, foruden Begyndelseslister ogsaa at optage Slntningslister gjelder ej med Hensyn til Privatissima, om de endog holdes for Studerende; ^ 3. den de ansatte Docenter paahvilende Forpligtelse til at optage og indsende ^il horerlister udstrcekkes ogsaa til Privatdoeenter, hvilket bliver disse at tilkjendeglve naar de indsende deres Anmeldelser om Forelcesuinger til Zndrykkelse i Lektions- katalogen; ^ . 4. de Lister der kort for Forelæsningernes Begyndelse maatte vcere optagne enten as Kassereren, eller af vedkommende Docenter selv, kunne trcrde istedetfor Lister optagne ved selve Forelæsningernes Begyndelse, . 5. de Tider vaa hvilke Listerne stalle optages, bestemmes til den forste og sidste Maaned af det Semester hvori Forelæsningerne holdes. - < - Ved Listernes Indsendelse til Direktionen bliver at forholde som^ hidtil, saaledes at Docenterne hver for sig ville have at afgive dem tilligemed deres ^ndberctlnnger, ester nedensraaende Skema, til vedkommende Dekanus, som da har at indsende dem l:l Direktionen. Skemaet er folgende: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Forelæs- ningernes Indhold. Om de ere holdte offentlig, privat el- ler privatissime. det ugentlige Timeantal. naar begyndte. hvorvidt ftorre Afbrydelse har fundet Sted, og da af hvilken Grund. naar sluttet og hvorvidt tilende- bragt. Anmærk- ninger. Fra Finansministeren modtog Direktionen i Tid Underretning om, at ,aa^ østifternes som Norrejyllands Provindsialstoenderforsamlinger - deres i '^ct l. .. i.idgivne Finanspetition bavde, i Anledning af at der er normeret en Gage as .>et kougelige danske Kancelli, hvis Betcenknmg Direktionen ligeledes troede at burde^indhente, med Heusyn til, at den egentlige praktifie Dannel,e for juridiske Em- at der bidrager m«7^d lstne end ved disst benge« virkelige Retsakter. °g at Selflahet f-al-des ow.a.-e noget mere end Universitetet til de jnridifle Studerendes prakt.ste Uddauuche, oa da deu > Forordningen af 2«de Januar 18Sl § 4 indeholdte Forstæt, at Prores- sorerne ved deres praktifle s»elser ved Universitetet saavidt nmllgt flullc °eu>)ti- virke- lige Retsakter, ikke kan overholdes, da det nu erfares, at ker ere for store umistelig- tisn^^brinae saadanne Retsakter, antog Kancelliet, at mnm'dte Nelflai qiv» Siden af den der er at erholde »ed det jnriWe Faklte. Kaneelliet var iovrigt enigt .ved Fakultetet i, at der ikke »ar tilstrækkelig Grnud t>l °t scette det i ncermere Forbindelse med Universitetet. < e Direktionen kunde nu ikke audet end aldeles tiltrcede hvad galedes af Kancell^t var yttret, da det vistnok maa erkjendes, at det juridist-pratttsie Selstab kan t.ste Nytte og bidrage til de juridiske Kaudidaters praktlste Uddannelie, dels oed dea stone Lejliahed til Avelfe uuder eu praktist Embedsmands Vejlednings dels ved Benytteren af virkelige Retsakter, hvilke Fordele ikke kuune haves ved Vvel,erne ved ^mveiiltetet imidlertid bavde Finausdevutatiouen vceret af en modiat .'lnstuelie. ^.a det juridiste Fakultet havde yttret, at de anordnede Lveiser ved ^elstabets lluderretter ve ikke kunue siges at vccre unyttige, men at det med Grund lau betvivles, hm.leg.s af Finauskasseu derfor er »odoeudig, da Umv-rstt-tets egne Svelfer -re tilstreekkelige til at forberede de Studereude t>l Examen pr-ktstuiu, og d°» v'd-" prat. tifle Addauuelse efter denne Examen helst bor ,oges »ed D-ltag-lst , p^e ^mi d^ mcends Forretuinaer; at hvad der ved Resolutwueu af ide Febr. vcejei.tllg,r tavdes for Die idet Foranstaltninger fojedes til at bevare Selstabets (filtens, dog ikke tar »e»7n ov!maet^°g ?t der 'derfor turde vcrre tilstrækkelig s-und t 'Uddrage den oftncevnte ikkun indtil videre tilstaaede Pengehielp fra Fi>ianvlavsett, bavde , uian ' deputationen ikke kunnet ansee de af Kancelliet og Direktionen ftemh«md. Hm,yn for faa overvejende imod hvad det juridiske Fakultet havde ausert, ^ f ftrcekkelia Gruud til, ogsaa i Fremtiden at bebyrde Finanskasien med den Udgift af 300 rb.' aarliqen som den hidtil havde afholdt ,om H°«orar t.l furacron Deputationen stjonnede overalt ikke rettere, end at det maatle ^ , hvis ikke Fakultetet selv, ved desangaaende at henvende sigNl ^ skaffe det juridiste Fakultet den samme Adgang til at erholde benytte R^att.r saafremt saadanne v'rkelig maatte have den angivne Nytte for ^urisierue-.> for>ce pra - W DanneP - Maa^s, som det juridist-praktiste Selskab hidtU har haft gienmm oftncevnte Embedsmand. Det forekom derfor ikke Deputationen, at var noqu ^ ftrcekkelia Anledning til, med en fortsat Udgift af de midlertidige« paa Budgettet t,l Honorar for Tilsynet med det juridist-praktiste Selskab opsorte ^00 rb. aarlig, at Det juridisk - praktiske Selskab. 29 bygge Oplosningen af et Selskab hvis sande Nytte nn ikke mere kan erkjendes, efter den liden Interesse for samme der har vist sig saavel blandt celdre som yngre Jurister. I Anledning af hvad saaledes af deu kongelige Finansdepntation var anfort, bemcerkede Direktionen, at det vistnok ikke vil kunne ncegtes, at Benyttelsen af virke- lige Retsakter ved de praktiske jnridiste Avelser maa knnne bidrage meget til at gjore Vv^serne mere gavnlige og frugtbringende for de Deltagende, men at det, som alle- rede oven antydet, ingenlunde er alene Benyttelsen af saadanne Akter hvorved Avel- serne i det praktiske Selskab adskille sig fra og antages for at ville vcrre mere gavn- lige for te Studereude, eud Svelserne ved Universitetet, men ligesaa meget den Vej- ledning af en kyndig og praktisi juridisk Embedsmand som tilbydes de Studerende ved Selskabets Avelser, hvilken Omstccndighed, saavidt Direktionen skjonnede, i flere Hen- seender maa kuune gjore Avelserne mere frugtbringende og lcererige, end de som fore- staaes af Fakultetets Medlemmer. Direktionen kunde saaledes ikke indromme, at det kun skulde vcere en ringe Nytte der kan vindes ved Avelserne i det juridisk-praktiske Selskab, selv dersom Selskabets Overret, hvorved mnndtlig Procedure finder Sted, ikke lcengere skulde vcrre i Virksomhed. Naar det juridiske Fakultet havde anfort, at den rette praktiske Dannelse ister bor soges ved at arbejde i det virkelige Forretningsliv, da kan dette vel indrommes, uden at man dog er befojet til deraf at drage den Slut- ning, at enhver Foranstaltning til de jnridiste Studerendes praktiske Dannelse udenfor de af Faknltetet selv holdte Vvelser kuude ausees som overfledig. Ligesom det ikke skjonnedes rettere, end at Konsekvensen da vilde lede til, at ogsaa selve Universitetets Avelser udeu Skade kunde bortfalde, saaledes var der neppe nogen Grund til, at der mindre for de juridiske end for de theologiske eller lægevidenskabelige Studerende skulde, med Pengeoffre som ikke udredes af Universitetet, trceffes sceregne Foranstaltninger til Anvisning til praktisi Uddannelse for de Studerende, ved Siden af den theoretiske Undervisning som Universitetet tilbyder, hvorved endvidere maatte bemcrrkes, at Om- kostningerne ved Pastoralseminariet ifolge det allernaadigst approberede Budget fordre af Statskassen eu Sum af 1400 rb. aarlig, eller ncesten 5 Gange saameget lom den Sum hvorom her alene er Tale. Men Direktionen skjonnede ikke rettere, end at paa den ene Side det juridisk-praktiske Selskab og den Forbmdelse hvori det er lat til Univer- sitetet, efter hvad oveufor er anfort, virkelig maa ansees for^ en gavnlig Foranstalt- ning, og at der paa den anden Side ikke for Tiden kan trceffes nogen mere hensigts- mæssig Indretning til øjemedets Opnaaelse. Efterat Direktionen i Henhold til Ovenstaaende havde allerunderdanigst andraget paa, at deu hidtilværende Forbindelse hvori det oftncevnte Selskab er sat med Univer- tetet, og den hertil af Finanskasfen ydede Understottelse, fremdeles maa vedblive, beha- gede det Hs. Majestcet under 25de April 184-5 at resolvere Mledes: Vi ville allernaadigst, at de ved allerhojeste Resolution as 7de Febrnar givne Bestemmelser angaaende det her i Staden bcitaaende juridisk-praktiske Sel- skabs Forhold til Universitetet, og de jnridiste Studerendes Deltagelse i dets Vvelser under Vejledning af en egen dertil scerligen gageret praktisk juridisk Em- bedsmand, fremdeles skulle forblive'gjeldeude, dog at det paaligger^bemeldte Em- bedsmand at afgive ncermere Beretning om Omfanget og Beskaffenheden af de Vvelser hvortil de Studerende nu aabues Adgang i selskabet, og om hvoroidt der maatte vcrre Anledning til at soge lamme udvidede til flere Klasjer as Forretninger. Efterat Forstanderen for Avelserne i det oftncevnte Selskab var bleven affodret den i den kongeligs Resolution forlangte Beretning og Betcrnkning, har han l en Skrivelse til Direktionen af 2den Juui yttret Folgende: Til Opfyldelse af den allerhojeste Resolution as 7de ^ebruc>r !826 , hvorved dct "paa- lagt Enhver som vil underkaste sig den fuldstændige limdiste Eramcu^ 5 '^'. ftadigen at have deltaget i det juridist - praktiste^elsiabs øvelser ^ ^ / fordres at cnbver Studerende ikal, i det Semester hvon han benytter Adgangen til ^elstalet. !ngang'uqentligen mo?e og indlevere et Arbejde. Undladelse heraf "Eforer at han antegnes som Udeblivende. Antallet af Udeblivelser anfores l den Attest fem v^" ^b cd^ deles ham. og saafremt disse ere faamange. at han ikke kan stedes ^ dcn p^ maa han i et paafolgende Semester indhente det Forfomte. Kun en domsforfald. eftergives Fordringen om den personlige Narva.clse, saaa. den Paag,elende forfkaanes for at anmcrrkes som Udeblivende, naar han dog ttemsender sit^ Under Selstabets Virkekreds og folgelig ogsaa nnder den Avelse hvortil der er aabnct de Studerende Adgang, henhore, ifolae dets Love, civile — orduiccre saavel,om EUiaret. 30 Aarbog for 1845. Sagcr, samt Fustitssager, saavelsom Behandlingen af Retskvccstioner som opstaae under Skifte-, Foged-, og Auktionsforretninger. Basis for Proceduren ere Afskrifter af Dokumenter og Retsakter i saadanne Sagcr som have passeret Domstolene, med Udeladelse af de Jndlcegge som have vcrret vexlede mellem Parterne, hvilke naturligvis ikke, uden at øvelsernes Hensigt maatte sorsejles, kunne meddeles de deri Deltagende. I Tilfalde hvor det hensigtsmcessigen kan stee, til Er. naar en Skifte- behandling er foretaget og sluttet uden at nogen egentlig Procedure under Skiftet har sundet Sted, meddeles de Studerende en saadan Skistesag til Paaanke, for derved at blive bekjendte med den Fremgangsmaade som ved Appellations-Instanserne er at iagttage. Naar en Sag udgives til Behandling, overlades det i Neglen til Den som den tildeles, selv af Dokumenterne og Akterne at udfinde, hvorledes han har at indrette sin Procedure. Iderligere Vejledning gives ham kun da, naar Noget er at ansore som ligger saa fjernt, at det er at forudfee, at han ikke af sig selv vil blive opmcrrksom derpaa. Den der overdrages Deduktionen af en civil Sag, har tilligemed Stevning og Jndlcrg at forfatte Klage til For- ligclseskommissionen (saafremt deune ikke befindes iblandt de Dokumenter der ere ham leve- rede) eg de proeessnale Bevillinger hvorom der kan vcere Sporgsmaal. Paa lige Maade affatter i Iustitssager Aktor, foruden Stevning og Deduktions-Jndlcrg, ogsaa Aktions-Ordren, ligesom Defensor Defensionsordrcn. Naar de herhen horende Arbejder indleveres, hvilket skal skee ottende Dagen esterat Sagen er uddelt, gjennemgaaes de med den Studerende, som gjo- res opmcerksom paa de deri vccrende Fejl. Ere disse af Betydenhed, gives ham Arbejdet til- bage med Tilhold at afhjelpe Manglerne, og derefter at sende det saa betimeligt til sin Mod- part, at denne til nccste Retsdag kan fremme Sagen fra sin Side. Kun naar Manglerne cre af den Beskaffenhed, at en Omarbejdning i det Væsentlige maa finde Sted, og Sagen tillige er af storre Omfang, gives ham Udfcettelse med Arbejdets Omredaktion til ucrste Nets- dag, da det overleveres til Modparten, som imidlertid paa anden Maade har varet givet Beskæftigelse, og som derefter i det nccftfolgende Mode sremlcegger sin Besvarelse, med Hen- syn til hvilken da ligeledes forholdes paa den nysanforte Maade. De senere Jndlcegge Par- terne udarbejde gjennemgaaes ogsaa med dem, og naar Enhver as dem har sirevet to «?'ange i Sagen, optages den til Dom.' Den som beskikkes til at paakjende den har derefter, ved at affatte Dommen, tillige at bringe Dokumenterne i Aktsform. Dommens Konklusion indsores i Retsprotokollen. Det iagttages, at de forskjellige Funktioner som Citant, Jndstevnte, Aktor, Defensor, Dommer :e. saavidt muligt ligeligen fordeles imellem de Deltagende. Hvad den fcrrdeles vigtige Del af den judicielle Praris angaaer som bestaacr i at lede Undersogclsesforhorerne og optage Tingsvidner, da cre de herhen horende Forretninger as den Beskaffenhed, at den Duelighed som dertil udfordres ene kan erhverves i det virkelige Liv. Vel bestemme Selskabets Leve, at det undertiden vil blive opgivet en Sagforer at godtgjore sin Paastand ved Vidner, og til den Ende at forfatte en suldstcrndig Tingsvidne-Akt; men da AvelserneS Natur forer med sig, at Sagernes faktiske Standpunkt i Neglen forud maa vcere givet, og altsaa, i Tingsvidnesager, at det forud videS, hvad Vidnerne stulle adsporges om og svare', saa vil Nytten ved dette Slags Arbejder vccsentligen kun bestaae i, at.de Vedkom- mende erholde Indsigt i, hvad der i formel Henseende ved Tingsvidners Tilstevning, Opta- gelse og Akternes Udfærdigelse er at iagttage; men denne Indsigt erhverve de paa en sorment- liaen ligesaa tilstrækkelig og lettere Maade derved, at der i de Sagcr der beroe paa Vidne- sorsel leveres dem fuldstændige Afskrifter af de Tiugsvidneakter der under den virkelige Ret- tergang cre fremkomne. Da Fundamentet for Proceduren i Selskabet bor vcrre virkelige Rets- dokumenter og Aktcr, saa vil dcr ikke lettelig kunne opstaae Sporgsmaal om sorelobig Frem- sættelse og Paakjendelse af saadanne Indsigelser som under virkelige Tingsvidnesager kunne fremkomme mod Dommernes Habilitet, Kvcrstionernes Tilladelighed, Vidnernes Habilitet og deslige; men ligesom de Tingsvidneakter som meddeles ^de Vedkommende ville oplyse dem om hvorledes, naar flige Kvoestioner under den virkelige Sag ere opstaaede, derved er forholdt, saaledes vil det ogsaa paaligge dem, under Sagens Procedure at sremfore de indsigelser i laa Ncnscende hvorved Tingsvidnets Beviskraft formenes at maatte svcrkkes, og hvilke derhos » mange Tilfcelde ville falde sammen med dem ved hvilke man under de virkelige Sagcr har soat at asvcerge Tingsvidnets Fremme. , , Da Selskabets Love allerede omfatte enhver Del af den judicielle Praris som kan bnn- aes til Anvendelse udensor det virkelige Retsliv, saae Forstanderen sig ikke istand til at srem- fore noget Forflag til Udvidelse af Vvelserne i denne Retning. Hvad Ovngheds - Forretnin- gerne angaaer, vilde sorinentligen heller ingen Udvidelse kunne finde Sted udenfor hvad der, som foran bemcrrket, allerede paaligger de Studerende, nemlig at affatte de fornodne proees- suale Ordrer og Bevillinger i de Sager de udfore. , ^ ^ ^ i, - De i Forordningen 26de Januar 1821 8 4 paabudne juridist-praktlste Ovclser ved Uni- versitetet, bestaaende i at de Studerende stulle vejledes til Udarbejdelser af striftlige ^ etccnknin- aer over Retsopgaver, have ikke vcrret givne i Selflabet. De cre nemlig, stiont vel l en viS Rensende praktiske, dog mcre af thcoretist Natur, og kunne for den der tilborligen forbe- redt har ovet sig i striftligen at behandle theoretiste Opgaver, og derefter har blvaanet et fuld- stændigt praktisk Kursus ved Universitetet, hvori han har deltaget i hine Vvclscr, og uden hvilket han ikke kan erholde Adgang til Selssabet, ikke srembyde sceregne ^ansteli^eder. Hertil kommer, at den i nysnccvnte Anordning indeholdte Bestemmelse om, at de praktiske Ove,ser ved Universitetet ogsaa, saavidt Omstcendigbcdcrne tillade det, skulde omsatte Procedure efter vir- keliae Retsakter, saavidt bekjendt, ikke bar vcrret at bringe til Udforelse; og da saalcdeS Sel- flabet er det eneste Sted bvor Vejledning i Hensende til denne Del as deres praktiske ^an- Om Slesvigeres Immatrikulation. 31 nclse kan gives dem, saa vilde det udentvivl vcrre betænkeligt at indskrcrnke Omfanget af den Tid som hidtil dertil hav vcrret anvendt. Og, naar hensees til, at det i Reglen er i det næst- sidste eller sidste halve Aar, inden de fremstille sig til deres Enibedseramen, og altsaa i en Periode hvor de med scrrdeles Iver maa drive deres Studier for vel at kunne bestaae Eramen, at de frekventere Selskabet, saa maatte det udentvivl ansees for aldeles utilraadeligt atpaalcegge dem at offre mere Tid for Dvelserne i Selstabet, end de hidtil have vcrret pligtige til. For- mentligen var der under disse Omstcrudigheder heller ikke Anledning til at andrage paa nogen Udvidelse af Vvclserne for de Studerende i denne Henseende. Z Anledning af et fra Stud. Med. 5N. I. Marcus, der efter at v° fluid- ««re °»b-»°d- »cd den stn.r- almindelige Universitetslovgivning, synes der ikke at vcere tilftrcekkelig Grund til at antage. Hvad or det forste angaaer Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. 2 § 2, da an samme efter de almindelige Regler om, hvorvidt en yngre almindelig Lov bor antages Wlttende at ophceve en celdre sveeiel (ifr. Drsteds Haandbog I. P. 474—477), neppe antages at have hcci.ct hme bestemmelser- thi Forstrifterne i Fundatsen as 1788 l. c. synes aabenbart blot at stulle ticxde istedetfor de celdre almindelige Forskrifter i Fundatsen af 1732 og Forordningen as 15de Marts 1743, og hine sra de almindelige Regler gjorte sceregne Undtagelser maatk da endnu kunne komme til Anvendelse, sorsaavidt de indeholde noget der var til Fordel for de Stu- derende fra Hertugdommerne. Mere tvivlsomt er det vistnok, om den nysnavn^ Klasse as Studerende ikke maatte gaae ind under Forskrifterne l Forordningen af 2-de Marts 1805. 5>er befales i ^ 1 , at Enhver som herefter ved Kjobenhavns Universitet vil optages l Studenternes Tal bor tilforn ved Eramen Artium have aflagt Prove paa sin Modenhed til -') Se Aarbogen 1813 51. Om Slesvigeres Immatrikulation. 33 akademiske Studeringer, at Forpligtelsen til at underkaste sig bemeldte Eramcn ssal vcrre lige for Ulle, og at Undtagelse fra denne Regel ej maa finde Sted. hvorfor ingen Ansognina om Dispensation i denne -henseende kan ventes bevilget. Denne Besaling fremstiller sig saaledes som ganste almindelig, og naar det i Paragrafens sidste Punktum bestemmes, at"'Inskription u?en soiegaaende (^).alnen Artulin i Frenltiden ligesom hidtil kan finde Sted for de Studerende som, efmat de alleiede paa Universitetet: Kiel eller paa udenrigs Universiteter ere immatrikulerede, !)er agte at solts^tte dere^ akadeini^e Studia eller at promovere, spnes ingell videre Undtagelse end deii hcr angivne at skulle finde Sted. V^en naar det i Paragrafens andet Punktum, efterat det er sagt, at Forpligtelse til at underkaste sig Erainen Artium stal vcrre lige for Alle ttlfojes: „hvad enten de fra offentlige Skoler eller fra Jnstituter eller privat Information i Danmaik og Norge til llnivcrsitctct dimitteres, og derpaa scrrligcn ophcrvcs den i Fundatsen as 7oe Maj 1788 givne tilladelse til at lade sig privat inskribere og den Kathedralstolerne i Kjobenhavn, Knstlania, Odense og de norske Skoler meddelte Rettighed til selv at afgjort deres Dimittenders Modenhed, uden at de sccregne Forstrifter fra 1743 og 1745 for Studerende fra Hertugdommerne aufores, synes dog dette at vise, at Forordningen ikkun skulde gjelde for studerende fra Danmark og Norge, og at den ej har Hensyn til Studerende fra Hertugdom- merne, hvilket ogsaa bestyrkes ved de Bestemmelser som indeholdes i Forordningens 8 7, sammenholdt med de foregaaende Paragrafer. Hvad endelig angaaer Forordningen af 7de Nov. 1809, da er det vel aldeles klart, at denne, alene for Undersaatt«;rne i Danmark og Norge givne, Lov ikke kan have hcrvet hine crldre for de Studerende fra Hertugdommerne givne Forstrifter, forudsat iovrigt at nogen as disse endnu maatte ansees som gjeldende da Forordningen af 1809 udkom. Derimod er det vistnok klart, at de omhandlede scrregne Bestemmelser nu ikke kunne vcere gjeldende i deres snlde Omfang. Da nemlig den -senere Lovgivning ubetinget fordrer, at endog de Studerende der have vceret immatrikulerede ved et andet Universitet skulle, naar de her ville tage Embedseramen, underkaste sig enten de sædvanlige forelobige Eramina eller enscrregen Prcelimincereramen , Plakat as 20de Dee. 1833, saa kan det ingenlunde antages, at de der komme umiddelbart her til Universitetet fra Skoler i Hertngdommerne, skulde i denne Henseende vcere melioiis eonctltionidi. I Henhold til alt det Foregaaende stulde Fakultetet vcrre tilbojeligt til at antage: 1. De Regler om Dimission til Kjobenhavns Universitet der indeholdes i Forordningen af 22de Marts 1805 8 6 ff., jfr. Plakat af samme Dato 8 10. og 7de Nov. 1809 8 98 ff. med ovrige tilhorcnde Bestemmelser, kunne ikke ansecs anvendelige paa de Studerende der fra Hertugdommerne begive sig til Kjobenhavns Universitet. For disse Studerende maa den gjel- dende Rcgel forfaavidt endnu soges i Reskript as 7de Juni 1743, bekjendtgjort ved Jntimation af 22de s. M., saa at det er tilstrcrkkeligt, at de selv melde sig og medbringe de i denne Lov befalede Bevisligheder, forudsat dog, at denne Forstrift ikke ved nogen senere for Hertugdom- merne given Lov er bleven forandret, hvilket man dog ikke har Anledning til at antage (se Falcks Handbuch des Schleswig-Holsteinischen Privatrechts 3r Bd. S. 731). 2. Forsaavidt flige Studerende blot ville frekventere Undervisningen ved Universitetet, kunne de endnu uden al Eramcn immatriknlercs, paa den Maade som er foreskrevet i tidt- nccvnte Reskript af 7de Funi 1743; jfr. Bckjcndtgjorclftn af 20de Dee. 1833 § I. 3. Saafremt de derimod ville tage nogen Embedseramen her, maa de underkaste sig de soedvanlige forelobige Eramina, se Bekjendtgjorelsen af 20de Dee. 1833, mcd mindre de Betin» gelscr ere tilstede som berettige dem til, istedet herfor at tage den ved npsncevnte Lov anordnede Prcrlimincercramcn. 4. Dette samme spnes ogsaa at maatte gjelde, forsaavidt flige Studerende attraae her at erholde akademiske Bencfieia, jfr. Reskript af 20de Okt. 1758, Reskript af 2vcu Aug. 1793 (Fogtmans Register I. p. 23) og Bekjendtgjorelse af 20de Dee. 1833 8 4. 5. Da det er alene paa Grund af den i Bekjendtgjorelsen af 20de Dee. 1833 indeholdte Bestemmelse, at man antager, at de Studerende fra Hertugdommerne, hvis de her ville tage Embedseramen, ere Pligtige at underkaste sig de almindelige forelobige Eramina. jfr. Reskript as 23de April 1745, kan Forordningen af 7de Nov. 1809 ikke indeholde Hjemmel til at affordre disse Studerende, ligegyldigt om de ere dimitterede fra en privat eller offentlig Skole, den Afgift som ved bemeldte Forordnings 8 er paalagt Undersaatterne i Danmark til Fordel for den nccrmeste danske Skole. Skulde en saadan Asgist af dem endog erlcegges, kunde den ialtfald ej tilfalde Metropolitanskolen her i Staden, men maatte tilkomme Skolerne i Ribe og Kolding. Iovrigt stulde Fakultetet henstille til ncermere Bedommelse, om der ikke maatte findes Anledning til, at det omhandlede tvivlsomme Retsforhold reguleredes ved en ny Lov. Dette maa jeg, Bornemann, faameget mere ansee for magtpaaliggcnde, som jeg ikke er aldeles enig mcd mine Kolleger i Henseende til den soransorte Betccnkning. Jeg antager vel, at Reskriptet as 7de Funi 1743 ikke er ophcrvet ved den i Forordningen af 22de Marts 1805 8 1 paalagte Forpligtelse til at tage Eramcn Artium, eftersom dette Bud alene angik Danmark og Norge, mcn ikke Hertugdommerne; men jeg maa tillige antage, at Reskriptet, ifolge den Villie som indeholdes i Grunden til den citerede Paragraf i dennes hele Omfang, er uanvendeligt, eller at dct ikke kan anvendes uden i Modsigelse med denne Villie og tillige i en udvortes Uoverensstemmelse med den i Paragrafens Slutning givne almindelige Tilladelse til „at Inskrip- tionen uden foregaaende Eramcn i Fremtiden ligesom hidtil kan finde Sted for de Studerende som, efterat de allerede paa Universitetet i Kiel eller paa udenrigs Universiteter ere immatriku- lerede, her agte at fortfcrtte deres akademiske Studia ellcr at promovcrc.-- I disse Ord ere ogsaa de indbefattede dcr. efter i Hertugdommerne at vcere blevne sorberedte iil akademiskt Universitetets Aarbog. 1845. Z -;4 Aarbog for 18^5. Studium, have begyndt dette paa Universitetet i Kiel eller paa ct udenrigs Universitet, og derfor svnes den citerede Passus, som begynder med Ordet „derimod'', mig indirekte at udelukke liaesaa^el dem fra Hertugdommerne som dem fra Udlandet, der ikke iforvejen have ^wret -immatrikulerede ved et andet Universitet end det Kjobenhavnste. Lovgrunden tll Forpligtelsen at underkaste sig Eramen Artium er efter Forordningens Prcrmisscr ikke alene ..at scrtte de lccrdc Skoler i Stand til mere og mere at kunne opfylde deres Bestemmelse". men ogsaa ar tilvejebringe „ct tilstrækkeligt Bevis for Modenheden til den akademiske UnderviSnmg"; og paa denne Grund maa. fordi den. endsijont sat i Forbindelse med Eramen Artmm. umlshendeligcu indeholder noget Selvstændigt, og fordi Tilladelsens Indstramkmng ti den ncevnte Betingelse ikke kan tcenkes at vcrre Folge as nogen anden Grund. denne indstrcrnkede Tilladelse veie bvaget. At Restriptet af 7de Juni 1713 forholder sig til Forordningen af 22de Marts 1805 som den specielle Lov til den almindelige, kan efter min Formening ikke svcrkke de nylig anforte Grunde' thi saa vift som det er, at den almindelige Lov ialmindclighed ikke haver den specielle, saa vist er det ogsaa. at den specielle Lov ikke kan indskrcrnke Anvendelsen af den senere almin- delige imod dennes Villie. der hvor dens Anvendelse er lovbefalet. . - Saaledes maa jeg vel. hvad Betænkningens Resultat angaaer, lndflroenke mm ^. .crens- stemmclse med Fakultetets ovrige Mcdlcmmer til at formene, at de Dimitterede fra de wr>.c Skoler i Slesvig og Holsten ere at scctte i Klasse med de Dimitterede fra de lccrde Skoler l Danmark, og solgelig at fritage fra at erlcrgge Privatlstpenge; men jeg maa tillige ansee den omhandlede Sag for at voere af en saa tvivlsom Beskaffenhed, at fyldestgørende Over- bevisning om hvad der i den bor antages neppe kan erholdes uden ved ct nyt Lovbud. Kjobenhavn d. 5te Fuli 1839. M. H. Boruemann. Kolderup-Nosenvinge. F. E. Larsen. A. V. Scheel. _ Dgsaa i 1843 ere tvende Studerende, der onstede at erhverve akademiske Gra- der, ved kongelige Resolutioner tiistaaede den oftere forhen i lignende Tilfalde meddelte ) Tilladelse til', paa Grund af de af dem til deres Disputatser valgte A^mners iceregne Beskaffenhed, der gjorde Behandlingen i det latinske Sprog vanskelig eller umulig, at disputere over den paa Danst skrevne Afhandling, dog at selve Disputationen skeer paa Latin og til Afhandlingen fojes latinske Theses sluttende sig til dens indhold. Saadan Tilladelse blev, paa Anbefaling af Konsistoriet og allerunderdanigst indstilling af ^iret- tionen, allernaadigst tilstaaet Kanv. Theol. I. L. Hagen, lom den 14de ^uli disputerede for den theologiske Licentiatgrad og Kand. Philos. H. Brochner, pm den 1ste Lov. di-pnterede for Magistergraden, ved allerhojeste Resolutioner as re,p. 30te Mai og l^de tt. — Paa lignende'Maade, og i Lighed med hvad og,aa nogle Gange forhm er fkeet^), blev Professor Bornemann, hvem det efter Omgang var tilfaldet at strwe Programmet til Reformations- og Rektorskifte-Festen, hvilket efter de vedtagne Su'gler skal forfattes paa Latin, ved kongl. Resolution af 14de Nov. allernaadigst sonm^ Til- ladelse til, med Hensyn til Wmnets Beskaffenhed, der var taget af den nyere Philopphi, at skrive samme i det danske Sprog. . — I en Konsistorium affordret Erklcering over et Andragende fra en l (^steraant 1845 immatrikuleret Studerende, der tidligere var Kanv. Pharmacice, om at maatre underkaste sig den scrrskilte kemisk-botaniske Examen so rinde ir. han ablolverede amm Eramen, var det antaget, at da bemeldte Eramen ej kan betragtes ,om en examen men kun som en Forberedelseseramen, og da BehendtMrelstm af 4^e Kov- 1843 ikke indeholder nogen scerlig Bestemmelse om at anden Eramen )^rlt Ml va. . absolveret, medens den derimod fastsetter det Tidspunkt inden hvilket sorft-icrmtte ^l.vc senest skal vcere aflagt, kunde den ansogte Tilladel,e ikke au,ees sornoden. ^u^wcn var derimod i Skrivelse af 10de Fan. 1846 af den Formening, at den ^3^^ lution af 27de Okt. 1843 (i Bekjendtgjorelsen af 4de Nov. nodv n. gen maa, ved at scctte en såregen Examen i Kemi, Botanik og Zoolog, i stevet s^dui hidNl med den lcegevidenftabelige Examen forbundne Prove i de to forstnoevnte /vag, ^ e gaaet uv fra den Forudsætning, at ligesom forhen Ingen kuude uuderta te stg bemeldte Prove uden at vcere Kand. Philos., idet ban ellers ikke kunde "'Ul'lle ^ examen hvormed hin Prove var forbundet, galedes niaatte og,aa ^n lamme ^etin- gelse gjelde om Adgang til den ny selvstendige Prove, hvis ^ndfore.,e ikke bav^e haft anden Hensigt, end'at tilvejebringe storre Garanti for Kandidaternes K""^^ber : hm. Saa. Ta det mi i iicewirrende Tilfalde »matte ocrre >aa meget mire ».tankligt rispeiisere fra Opfyldelsen af den anftrte Betingelse, som -II saadan Dispenmtion ml°e ') Jfr. Aarb. 1814 S. 58. Se Aarb. 1840 S. 32. 1839 S. 8V. Blandede Efterretninger. 35, have til Folge, at Anfogeren derved vilde unddrage sig fra at proves i Zoologi, hvilket han ikke vilde kunne undgaae naar han forst stededes til Proven efter at have under- kastet sig Examen philofophikum, idet der ifolge Resol. af 27de Okt. 1«13 forstegang vil blive examineret i Zoologi ved Examen i Sept. 1846, og da den Omstændighed, at Lovgiveren af scerlige Gruude har for en vis Tid udsat Forpligtelsen tll at uuder- kaste sig deune Prove, kun er et Bevis mere for, hvad der efter denne Jndults Udlob skal betragtes lom ufravigelig Regel, kuude Direktionen ikke meddele Ansogeren den attraaede Begunstigelse. — I Anledning af et af en Mand af den mosaiske Tro'sbekjendelse indgivet Andra- gende, hvori han forespurgte, hvorvidt det kuude vcere lovmedholdeligt, at hans Son, der i Efteraaret 1811 var bleven dimitteret til Universitetet, ved Examen Artium var bleven examineret i Religion, og efterat Direktionen derover havde igjennem Konsistorium indhentet de foruedue Oplysninger fra det theologifle og philosophiske Faknltet, blev det igjennem vedkommende Rektor Andrageren ved Skrivelse fra Direktionen af 17de Maj tilkjendegiver, at hans Ssn ved bemeldte Examen var bleven examineret efter de hidtil fulgte Regler, ifolge hvilke Dimittender af fremmed Tro'sbekjendelse vel ikke fritages for skriftlig eller mundtlig Prove i Religion, men vedkommende Examinatorer have at forelcegge dem en for dem passende Opgave til skriftlig Besvarelse, og ved den mundt- lige Examination at indrette Sporgsmaalene paa lignende Maade, hvorfor ogsaa Exami- natwnen af Dimittender af den mosaiske Tro'sbekjendelse altid har indskrænket sig til Opgaver og Sporgsmaale henhorende til det gamle Testamentes Bibelhistorie, samt til de religiose og scedelige Lcerdomme som ere fcelles for det gamle og ny Testamente. Forfaavidt Andrageren havde yttret, at det stalde vcere nvassente, at Nogen i Religio- nen examineres af Andre end dem der bekjende sig til den samme Religion, da kunde, efter det om denne Examinations Beskaffenhed Anforte, denne Mtring ikke komme i Betragtning, da der ikke fordres videre af Examinanden, end at han er i Besiddelse af Kundskaber der fordres af ethvert videnskabelig dannet Menneske, og da de Religions- lcerdomme der gjores til Gjeustaud for Examiuatiouen ere saadanne som maa anerkjen- des baade af vedkommende Examinator og Examinand*). Fra Forhandlingerne om det ny Normalreglement vil det vcere i Lceserens Erin- dring (se Aarb. 18-14 S. 16, 17), at ved den ny Ordning bleve de 200 rb. som under de celdre Bndgetters 4de Post vare opforte til og de 200 rb. til Konsistoriets Fuldmcegtig, inddragne som saadanne og henlagte som en samlet Snm til Bestridelse af Udgifterne til korrespondancen og ovrige Ron- sisrorialforretninger, under den til Konsistoriets umiddelbare Raadighed stillede Sum, hvorhos det dog blev forudsat, at af bemeldte Sum skulde afholdes de 200 rb. til den davcerende Sekretarius saalcenge hau vedblev i deuue Fuuktiou. Ved en Skrivelse fra Direktionen af 17de Decb. 1844 blev det ogsaa, paa Konsistoriets Foresporgsel, udtryk- keligen udtalt, at de ommeldte 200 rb. skulde vedblive at komme den davcereude Sekre- tarius tilgode, saalceuge indtil han rykkede op i hojere Gage. Efterat dette i Efter- aaret 184Z efter Etatsraad Reinhardts Dod var skeet, tilsirev Direktionen under 27de Nov. Konsistoriet, at de 400 rb. der uuder Normalreglemeutets 6te Post ere bestemte til at bestride Udgifterne til Konsistoriets Arkiv, Korrespondance, Trykningsomkostninger m. v., nu vilde staae til Sammes Disposition, saaledes at det selv vilde have at bestemme, til hvem Sekretcerssorretningerne vilde vcere at overdrage, og mod hvilket Honorar. Konsistorium har derefter under 10de Decb. anmodet den hidtilvcrreude Sekretcer Prof. Petersen om indtil videre at overtage bemeldte Sekretariats Forretninger. — Efterat en af de reglementerede Huslejeportioner ved Prof. Hohlenbergs Dod var bleven ledig, blev denne, fra Oktober Flyttetid at regne, opteret af Prof. Larsen, som hidtil havde oppebaaret den ved kongl. Resol. af 17de Fan. 18.^5 for den Tid at Professorresidensen i Kannikestræde Nr. 33 besiddes af en Professor udenfor Ift. Akd. Tid. I. S. 179. M Aarbog for 1845. Konsistorium bestemte midlertidige Huslejeportion af 200 rb.*), og sidstnævnte blev derefter opteret af Professor Scheel, som hidtil ingen Husleje havde oppebaaret**). _ Med Hensyn til den sorhen det theologisie Fakultet tilkommende, men nu til Konsistorium overgaaede Ret til at ndncevne Ligbærerne, beflnttede dette i sit Mode af 15de Iannar, at udncevne en Eforns herfor, der har at modtage Ansogningerne som de esterhaanden indkomme, og ved indtrcedende Vakance indsende dem til Konsi- storium med en Fortegnelse over Supplikanterne og Forflag til den hensigtsmæssigste Besættelse, saaledes at der til hver Plads ncevnes 3 som de formentligen mest kvali- ficerede. Kvcestor anmodedes derhos om, ved hver forefaldende Vakance at gjore Ind- beretning til Konsistorium. Til Eforns for Ligbceringen ndncevntes Prof. Borne,nann. _" Ligesom Konsistorium tidligere, nemlig i Uåret 1838, havde ladet anstille den fornodne Undersogelse om, til hvilke Skolelærerkald paa Universitetsgodset kaldsretten, overensstemmende med Lovgivningen, tilkom Samme, Mledes er, efterat Kommunitetets Bestyrelse var gaaet over til Kvcestnren, og som Folge deraf Rettigheden at kalde Skolelcerere paa Godset fra det theologisie Fakultet til Konsistoriet, lignende Undersøgelse bleven anstillet med Hensyn til Ronnnunitetets Gods. Jsolge de herved fremkomne Oplysninger, om det Hartkorn som begge Stiftelser eje i de vedkommende Skoledistrikter, m. fl. Omstændigheder, maa det antages, at Konsi- storium, dels paa Universitetets, dels paa Kommunitetets Vegne tilkommer Kaldsretten til efterncevnte Skolelcerer - Embeder: Konsistorium bar saaledes Kaldsret X. paa Rjsbenhavns og Frederiksborg Amter: , , „v !. Ene, paa Universitetets Vegne, til Gladsaxe, Hvidovre, Kirkevcerlose, Lids og Taarnby Skoler; 2. Skiftevis med Andre i Daastrup. Universitetet 4 Gange, Skoledirektionen 1 Gang; Hyllinge Universitetet I Gang, Kommunitetet 1 Gang, Eg- holms Ejer 4 Gange, KrabbesholmS Ejer 2 Gange, Rpgaards Ejer 1 Gang; Osted. Universitetet og Skoledirektionen hver 1 Gang, Viby- gaards Ejer 2 Gange; Saabv Universitetet, Lindholms og Trudsholms Ejere hver I Gang, Aastrups Ejcr 5 Gange, Lethraborgs Ejer 4 Gange; Scerlose. Universitetet og Lethraborgs Ejcr hver 1 Gang; Vridslosemagle. Universitetet 2 Gange, Frederiksholms 2den Parcel - Gange, sammes 1ste Parcel 1 Gang, Skoledirektionen 6 Gange; Slagslunde. Universitetet 2 Gange, Biskoppen I Gang. I Snoldelov kan Universitetet vente Kaldsret naar Skoledistriktet ved den nuvcerende Degns Dod bliver delt. L. Holbek Amt: , . t. Ene, for Universitetet, til Grevinge og Scrby Skoler. 2. Skiftevis med Andre i - ^ a ^ Soderup. Universitetet 2 Gange, Sonnerups Eier 1 Gang, Aastrups Ejer 4 Gange; „ ^ ^ Stedstrup. Universitetet og Aastrups Ejer hver 1 Gang, Sonnerups Ejer 3 Gange; Sondersted. Kommunitetet 1 Gang, Ejeren af Knapstrup 1 Gang. Skoledirektionen 3 Gange; Svinninge. Kommunitetet 3 Gange, Ejeren af Aggersvold 2 Gange, Skoledirektionen 3 Gange; Bjerre. Kommunitetet 1 Gang, Ejeren af Aagaard 3 Gange, Tjornelunde. Kommunitetet 4 Gange, Ejeren afVedbygaard 1 Gang, Skoledirektionen 1 Gang; Drosselberg. Kommunitetet 1 Gang, Ejeren af ^odstrup .) Gange, Vindehelsinge. Kommunitetet 1 Gang, Ejeren af Uagaard 5 Gange, Ejeren af Norager 1 Gang; O. Sors Amt: , ^^ ^ ^ Ene, for Universitetet, til Allindelille, Eggerslevmagle, Sigersted, og Sneslev Skoler. ») Hv. s. Akad. Tid. III. S. 117 ff. ^ c Den ncestforegaaende Option af Professorbolig og Huslejeportion forfaldt ener Kon^nnt-). raad Bornemanns Dod (se Aarb. 18 N S. <;9). De senere afdode Profcssores konftsto- riales, Hornemann, Brondsted, Gundelach-Moller og Reinhardt, havde hverken (.mbcds- boliger der kunde blive Gjenstand for Option, eller Hnslejeportioncr. Blandede Efterretninger. Z7 0. prcefts Amr: Ene, for Universitetet, i Fare. — Til kontrol ined Universitets - Bogtrykkeren i Henseende til de Skrif- ter eller Sager hvortil er indrommet Universitetslærerne fri ^ryk, havde det hidtil vceret paalagt Universitetets Rektor, derover at fore en Protokol, og han underrettedes derfor af Konsistorium hvergang en saadan scerlig Tilstaaelse var steet for en Univer- sitetslærer; men denne Kontrol havde dog voeret temmelig mangelfuld, idet enkelte Uni- versitetslærere af og til benyttede Rettigheden i Universitetets Tjeneste uden at det tilmeldtes Rektor, ingen af dem plejede at tilmelde ham, hvorvidt Tilstaaelsen var bleven benyttet eller ej, og ligesaa lidet plejede nogen at opgive ham det nojagtige Arkeantal, eller Tallet af de leverede Exemplarer. Naar ved A'arets Slutning Tryk- ker-Regningen indsendtes, var det folgelig nmnligt for Rektor at bedomme, hvorvidt det derpaa opforte Arbejde virkelig var præsteret, og heller ikke havde Revisionen vceret overdraget Rektor, skjont han havde haft den vedkommende Protokol at fore, men i adskillige Aar til en anden Professor, som velvillige« havde paataget sig den, saavidt den efter de aldeles mangelfulde Data lod sig udfore. Men det var heller ikke hensigtsmæssigt, at denne Kontrol overdroges Rektor, formedelst den aarlige Omstift- ning ?f dennes Person. Efterat Konsistoriet af den fungerende Rektor var bleven gjort opmcerksomt paa disse Ufuldkommenheder ved den hidtilværende Indretning, besluttede det i sit Mode af 19de Marts, at overdrage Kontrollen med Professorernes Fritryk til en Professor, der vilde have at fore Bog over de aarligen bevilgede Friark, samt over hvad af samme i Aa- rets Lob benyttedes. Til den Ende vil det blive denne Professor at kommunicere hver- gang fri Trykning bevilges, og paalagdes det Universitetsbogtrykkeren til ham at afle- vere et Eremplar af alt hvad saaledes trykkes frit for Professorerne, ledsaget af en nojagtig Angivelse af Bekostningen, samt af Arkeantallet og E.remplarernes Mcengde, hvilken Angivelses Rigtighed bor vcere bekrcestet ved Attest fra vedkommende Universi- tetslærer for hvem Arbejdet er prcesteret. Til at overtage denne Kontrol uducevnte Konsistorium Professor Petersen. — Det er bekjendt, at det ved det ny Normalreglement bestemtes, at den stoyte Del af de hidtilværende Dekanatsindtcegter i det philosophiske Fakultet herefter skulde indflyde i Universitetets Kasse, mod at der udbetales Tekanns en fast aarlig Godtgjo- relse af 200 rb. Med Hensyn til Indkrcrvelsen af disse Indta-gter havde tidli- gere vceret forholdt saaledes, at Zndtcegten af alle Examina erlagdes til Dekanus jelv paa de bestemte Zndtegningsdage, med Undtagelse af Zndtcegten for Examen Artinm, der paa Jmmatrikulationsdagen betaltes til Rektor. Z de seuere Aar forandredes dette derhen, at Pedellerne ndforte denne Bestilling paa den Maade, at den celdjte (Eramens- pedellen) maatte enten i sin Bopcrl, eller paa et af Auditorierne, nogle Dage forin- den Zndtegningsdagen, udstede Kvitteringer for Dekanatspengenes Modtagelse til de Studerende. Disse Kvitteringer, med Paategning om, hvorvidt Hebrcnst eller^Natur- historie augaves af Vedkommende, afgaves til Dekanns paa den Dag der af ^-idst- ncevnte var bestemt til Mode med de Studerende. Anden Pedel var tillige behjelpelig med dette i cmdre Henseender. For deres Ulejlighed hermed bleve Pedellerne falarerede af Dekanus selv ved Dekanatsaarets Ende. Efter den ny Tingenes Orden indkom Pedellerne med Andragende om, at der herefter maatte tilstaaes dem en Godtgjorelse af Universitetet for deres Ulejligher :ued at indkassere bemeldte Dekanatsindtcegter i det philosophiae Fakultet og h^for ast^gge Regnstab til Universitetet. I Anledning af dette Andragende, ,om var anbefalet daade af Kvcestor, der ansaae det for i flere Henseender mindre onskeligt, at IndkasMonen af de omhandlede Zndtceqter henlagdes under Universitetets Kas,erer, og af Konststo- rium, bifaldt Direktionen ved Skrivelse af 22de April, at Indkroevmngen af oftnoevnte Dekanatsindtcegter overdroges de tvende Pedeller, mod en Godtgiorel,e as 1<> ro. nl hver, saaledes at Belobet afholdes af Kontoen for Eramens-Zndtcegter og Udgifter. — Efterat Almanakkommitteen igjennem Konsistorium havde henledet Direk- tionens Opmcerksomhed paa, at den saakaldte Lottokalender mdeholder det ?amme af Almanakken som den lille Kontorkalender, alene med Undtagel,e as ^olen- o pgang og Tnsmorket, hvilket maatte ansees lom et Indgreb i ^Umanak - ^nvUegut, bvorttl Lotto-Kalenderen ikke stjonnedes at have mindste Hjemmel, blev det kongelige ^eute- kammer i denne Anledning af Direktionen tilstrevet. Rentekammeret demceiko.t, cu 38 Aarbog for 1845. da Lottokalenderen i et Tidsrum af 70 Aar var udgaaet med de samme Meddelelser, og ingensinde havde vceret til Salg, men alene var bleven uddelt til Kollektorerne og til forskjellige Autoriteter, syntes der, naar tillige toges Hensyn til Bestemmelserne i deu kongelige Resolution af 23de December 1831, hvorefter endog fremmede Skrifter hvori saadanne Almanakker eller Kalendere findes her maa indfores og fcelges, naar disse udgjore den mindst betydelige eller væsentlige Del af Skriftet, ikke at kuunevcere Noget at erindre imod, at de omhandlede Meddelelser ogsaa fremdeles indfores i Lotto- kalenderen. Z en af Konsistorium afgivet yderligere Erklcering fandt Samme ikke Anledning til at" fravige sin tidligere yttrede Formening, at Almanakkens Optagelse i Lottokalen- deren maatte ansees som et Indgreb i Universitetets Privilegium, og uagtet uogle Medlemmer havde vceret af deu Mening at Sagen kunde bortfalde, da hint Indgreb ikke kunde antages at medfore noget synderligt Tab for Universitetet, ansaae Majori- teten det rettest at insistere paa, at de omhandlede Meddelelser for Fremtiden maatte udelades, eller ialtfald for sammes Optagelse en Godtgjorelfe vcere at erlcegge. Imid- lertid fandt Direktionen, dels med Hensyn til Gjenstandens Ubetydelighed, dels i Be- tragtning af at Lottokalenderen ved Tallotteriets rimeligvis snart forestaaende Ovhce- velse vil bortfalde, ikke tilstrækkelig Anledning til at foretage videre i Sagen. — Ifolge derom indkommet Andragende og efter desangaaende at have brevvexlet med Konsistoriet, har Direktionen uuder Ilte Nov. bevilget Brauddirektor Fustitsraad T-heill i Sveudborg og Boghandler N7ilo i Odense Tilladelse til i en „ny Borger- og Vondekalender" for 1816 at optage en Almanak paa folgende Mlkaar: 1. at den Del af Skriftet som indeholder den egentlige Kalender trykkes i det Schnltziste Bogtrykkeri, saaledes at Udgiverne selv betale Papir og Trykning; 2. at en Afgift alternativt af 6 si. naar hele Almanakken optages, eller 1 si. naar alene den^ kalendariske Del benyttes, betales pr. Eremplar til Almanakkens Hoved- forhandler, som udleverer de trykte Exemplarer og er pligtig at give den almin- delige ved Almanakkens Forhandling bestemte Nabat; 3. at de Exemplarer som ikke benyttes knnne leveres tilbage inden 1ste Fan. 1847, under de samme Vilkaar som finde Stcd ved andre Almanakker. Da der derhos i den forste Aargang af bemeldte Skrift, for 181), var optaget en Ertrakt af Almanakken, Markedsfortegneljen indbefattet, hvori vel enkelte age vare udeladte, men dog affattet paa en Mdan Maade, at den lettelig af Enhver knude suppleres, og saaledes gjore Brugen af den almindelige Almanak overslodig, blev det tilkjeudegivet, at eu uy Kaleuder (paa audre eud de anforte ^ilraar), selv affattet som deu for 1815, vilde blive an>eet som er ulovligt Iudgreb i Alinanak- privilegiet. ^ ^ ^ Uuder lignende Vilkaar som de ovenncevnte er det i 181o tilladt Bestyreren as det praktisie Handelsakademi H. Ernner at optage Kalenderen for l8l<> lamt en Fortegnelse over Markederne i en „merkantilsk Agenda" og Boghandler ^jcrger en „Julekalender", ligesom samme Tilladelse i de to foregaaende Aar var meddelt Papirhandler Bing ^ Ssn med Hensyn til Professor Heibergs „Urama". Angaaende Stipendievcrsenet og hvad dertil horer, er at bemcrrke, at den i forrige Aarg. (S. 43) som paatcrnkt omtalte definitive Ordning af ^tlpen- dievcesenet i sin Helhed ikke endnu har fundet Sted, idet Direktionen vel fra Kon- sistoriet modtog et didsigtende Forflag, da imidlertid dette angik Kommumtet.'stipendiet alene, ikke de ovrige Legater, men det ansaaes meget onsieligt at de ny Bestemmelser kom til at omfatte det hele Stipendievcesen, og Direktionen derhos onskede yderligere Betcenkning om enkelte Punkter, er saaledes den endelige Afgjorche af ^agen >.erestcr bleven udsat. Direktiouen tilkjendegav imidlertid, at den forelobigen ^ntet havde nnod, at der efter Forflaget tillagdes Medlemmerne af Bestyrelseskommitteen en aarlig Godt- gjorelse af 100 rb. hver. . ^ ^ Til Medlem af Bestyrelseskommitteen valgte Konsistorium efter Prosespr Hodlcn- bergs Ded Professor barsen, ligesom Professor Engelstoft koustitueredes t:l uudcr Prof. Clausens Fravcerelse deri at indtrcede. . — Augaaeude Fortscettelsen af den store Hovedreparation af ?>egensen^ og dens Lejligheder er ovenfor under Afsnittet om Bygningsvæsenet meddelt det ^r- nodne. En anden Foranstaltning ved Regenfen sial her omtales, nen'.lig en ^or- Negenstyendet. Negmslcegen. 3^ Højelse af det ved samme ansatte øvendes ^.sn. Det er tidligere i Aarbogen berettet (1812, S. 109), at en Forbedring i denne Henseende var ivcerksat ved en kongelig Resolution af 18de Oktober 18-12, der, istedetfor at Underbetjeuten forhen af det ham Tilstaaede maatte afholde Lonningerne til de fornodne Tyende, bestemte faste Summer til disse sidste. Men disse Lonninger fandtes at vcere for lave, da duelige Folk ikke derfor kunde haves. Stipendiebestyrelsen, som ausaae denne Sag for meget vigtig, indstillede derfor at Lonningerne strax maatte forhojes saaledes: for en Karl, der har Kost og Lou hos Underbetjenten, fra. . 40 til 60 rb. for en Pige — — —> — . . 30 — 40 — for 2 Koner som holde sig selv med Kost og Logi...... 111 — 210 — ialt fra 211 til 310 rb. eller en Forhojelse af 126 rb. Efter Indstilling fra Konsistorium bifaldt Direktionen under 22de April denne Foranstaltning, saaledes at Forhojelsen regnedes fra 1ste ^an. 1815, og i dette Aar udrededes af de paa Kommunitetets 13de Post til tilfccldige Udgifter opforte 500 rb. For 1816 er deu forhojede Sum optaget paa Budgettet. — Det er i forrige Aarg. bemcerket, at Konsistorium havde ndncevnt en ny L.cege for Negensen. Den for denne under 3die Januar 1845 udfærdigede Instrux er af folgende Indhold: Instrup for den ved Rcgensen ansatte Lcege. 1. Det paaligger Ncgenslcegen at yde de Studerende der som Alumner eller Gratister have Bolig paa Rcgensen, saa og Underbetjcnten og Portneren med disses Familier og Tyende, Raad og Hjelp, saa ofte de i Sygdomstilfælde enten personlig henvende sig til ham, eller for- lange hans Besog paa Negensen. 2. Han har at bckjcndtgjorc for Stiftelsens Alumner en vis Tid paa hvilken han daglig sikkert er at trceffe i sin Bolig. 3. Han iagttager noje, at enhver af Alumnerne for hvem det enten maatte vcrre onstcligt for hans egen Skyld, eller nodvendigt med Hensyn til Smitte for Stiftelsen, itide bliver ind- lagt paa Hospitalet. Han udsteder i saadant Tilscelde derom en Attest, som afleveres til Un- derbetjcnten, der da af Provsten ved Attestens Forevisning modtager den fornodne Rekvisition og Kaution til Hospitalet. 4. Z Tilscelde af Fravcrrelse eller Sygdom, har han at overdrage sine Forretninger med Hensyn til Negensen til en paalidelig Mand, hvilket han dog forud bor anmelde for Provsten, for at denne, naar han dertil finder Anledning, kan gjore videre Indberetning eller Indstilling til Bestyrelsen. Saalccnge Lcegen iagttager ovenstaaende Forskrifter, samt i det Hele opfylder de bam paa- liggende Pligter med Duelighed og Trostab, oppebcerer han ifolge allerhojclte Resolution as i)de Juli 1831 en aarlig Gage af 100 rb., siriver Et hundrede Rigsbankdaler rede Solv, som udbetales kvartaliter i Univcrsitctskvccsturcn' ligesom han ogsaa, i Tilscelde at Konsi- storium skulde finde Anledning til at give ham Afsted — hvortil man forbeholder signet ndcn noget Ssgsmaal —, skal beholde sin Gage indtil Udlobet af det Kvartal i hvillct Opsigelsen finder Sted. — I Aaret 1844 meddelte Direktionen Tilladelse til, at en Discipel i en af de lcerde Skoler, som fra dennes Side var na-gtet Dimission til den forestaaende Era- men Artium, maatte desuagtet stedes til denne mod at underkaste sig tentamen lxd en af de andre lcerde Skoler, overensstemmende med Fdn. 7de Rov. 1809 8 10>, hvorimod hin Skoles Bestyrer ikke fra sin Side havde haft Noget at erindre. Da forbemeldte Studerende, efter at have paa denne Maade bestaaet (5ramen ^utiuii!, indkom med Andragende om, at hans Oplagspenge i Skolen, nagtet han Mledes >tte var bleven dimitteret fra denne, men privat, maatte komme ham^tilgode, har ^.ircl- tionen efter Omstændighederne bevilget dette ved Skrivelse af 4de Aan. 1815. — Ved Revisionen af den almindelige Skolefonds Regnskab havde Revisor med Hensyn til Udbetalingen af Oplagspengene til de unge Studerende frem,at solgende Sporgsmaale: 1. om Konsistorium i alle Tilscelde er bemyndiget til at afgjore Sporgsmaalene om Oplagspenaenes Udbetaling; ^ e ^ 2. om denne Konsistoriet indrommede Myndighed er ogsaa l den Retning nin^sircenket, at en blot Fremlæggelse af dets Skrivelse desangaaende er tilstrækkelig; 3. om de af Konsistoriet i Aaret 1838 foreslaaede *), eller andre Regler for Karak- *) Ve Aarb. 1813 S. 53, !8>l S- 40 Aarbog for 1815. terbestemmelsen skulle ansees gjeldeude, og om Revisor er forpligtet til at kon- trollere, om de fastsatte Negler virkelig ere fulgte. I Forbindelse hermed havde Revisor henstillet, om ikke den simpleste og naturligste Fremgaugsmaade vilde vcere deu, at visse Regler bleve fastsatte og kommunicerede Kvcrstor og Revisor, saaledes at tillige altid vedkommende Karaktersedler fulgte som Bilage med Regnskabet. Efter at have i Anledning heraf brevvexlet med Konsistoriet, fastsatte Direktionen i forbemeldte Henseende Folgende ved Skrivelse af 14de Oktober: 1. Konsistorium er i alle Tilfcelde bemyndiget til at afgjore de angaaende slige Op- lagspenges Udbetaling opstaaende Sporgsmaale, saavel i Henseende til Examens Udfald, som til Overskridelse af den lovbestemte Tid, inden hvilken Examen philosophikum stal vcere absolveret, dog saaledes at Bestemmelsen i den kongl. Resol. 19de Nov. 1830 ikke tilsidesattes *); 2. Fremlceggelse af Konsistoriums Skrivelse desangaaende stal vcere tilstrcekkelig Hjem- mel for Oplagspengenes Udbetaling i de Tilfcelde som Konsistorium ikke har bemyndiget Eforus til at afgjore; 3. det samme gjelder om de Anvisninger hvilke Eforns er af Konsistorium bemyn- diget til paa dets Vegne at meddele efter foregaaende Konference med Univer- sitetets Rektor og i Henhold til de af Konsistoriet vedtagne Regler. Da den Kontrol der med Hensyn til disse Oplagspenges Udbetaling paaligger Revisionen saaledes ene vil gaae ud paa at uudersoge, om de af Konsistoriet eller Eforus anviste Belob rigtigen ere udbetalte, samt om deres Storrelse stemmer med det for de paagjeldende Studerende fra Skolerne Indbetalte, kunde Direktionen heller ikke fra sin Side finde Noget at erindre imod den af Konsistoriet forestaaede Foran- staltning hvorefter Anvisningerne, istederfor som hidtil at paategnes eller ledsages af Karaktersedlerne, blot skulde stee ved Udfyldning af trykte, fcerligen dertil indrettede Blanketter. — En Dispensation som ellers meget sjelden er tilstaaet, er i 1845 paa Grund af scerdeles Omstceudigheder udvirket eu Studerende, nemlig Forlængelsen af Kom- munitets- og Regensbeneficiet. Det er bekjendt, at i Reglementet for disse Bene- ficier af 30te Juli 1818 § 5 er givet Direktionen Bemyndigelse til i enkelte Tilfcelde og under scerdeles Omstcendigheder at bevilge en Forlcengelse af et halvt Aar udover den lovbestemte Tid. Saadan Forlcengelse, der efter den ny Indretning nu tilstaaes af Konsistorium (Aarb. 1844 S. 44), var allerede bevilget Stud. Fur. H. Lyngby, som derpaa i Efteraaret sogte og af Konsistorium anbefaledes til yderligere Forlcen- gelse. Paa Grund af de tilstedeværende ertraordincere Omstcendigheder, — navnligen at Ansogeren havde gjennemgaaet en hojst betydelig toaarig Sygdom og derefter leet sig nodt' til at forandre Studium — blev han af Direktionen allerunderdanigst ind- stillet til og uuder 14de Nov. alleruaadigst bevilget Forlceugelse af begge Beneficier paa et Aar fra 1ste Nov. 1845 at regne. — Ogsaa i 1845 ere bevilgede betydelige extraordincrre Rejsestipendier af Kom- munitetets Kasse, navnligen, forudeu de to allerede i Aarb. for 1844(^.57) omtalte i bemeldte Aar til Magisterue Ussing og Stilling bevilgede — nemlig 300 rb. aarllg i 2 Aar, den Forstn^vnte i 1814 og 45, den Sidstncevnte i 1845 og 46 —, samme Belob i samme to Aar til Mag. C. F. Allen, 300 rb. i 1845 alene til Under- bibliotekar P. G. Thorsen og 200 rb. i 1845 og 46 til Kand. Fur. G. E. Brock. — Af ny Legater ere i 1845 tilkomne de nedenanforte 4, foruden et 5te hvortil der eventualiter er givet Udsigt, af hvilke 5 dog kun de tre hore til de egent- lige, Kvcestureus og Konsistoriums Administration uuderlagte, Uuiversitctslegater, de to ere under andre Bestyrelser. Fornden disse sidste, folger nedenfor Fuudatjen for et tredie af lige Beskaffenhed, oprettet i 1841, men hvis Eristens ikke tidligere var Udgi- veren bekjendt. For det store Moltkest'e Legat er i dette Aar bleven oprettet og allernaadigst konfirmeret en Fundats, som ligeledes vil findes nedenfor, tilligemed de ') Ifr. Aavb. S. 53 f. Hobolts, Neves, m. fl. Legater. givne Forstrifter for Legatets Regnstabsvoesen, og folger endelig, som sædvanligt, hvad der angaaende enkelte andre af de celdre Legater i Aarets Lob er bestemt eller iovriat forefaldet. ^ Det Hoboltj?e Legat. Efterat Direktionen fra Skifteretten i Varde havde modtaget Underretning om, at afgangne Organist Hobolt sammesteds havde i et af ham under 29de Marts 1843 oprettet, kongelig konfirmeret, Testament legeret en Rapital af 1500 rb. til Rjobenhavns Universitet, hvoraf Renten flulde anven- des til Understottche for 3 voerdige Studerende, anmodede man Skifteretten om, saa- Mrt Skiftet var fluttet og den afsagte Skifterepartitiou havde overstaaet fawlig !ip,.e»gtioi>is, at foranstalte den legerede Kapital Direktionen tilstillet, tilligemed Af- skrift af Testamentet og Ertrakt af Skifterepartitionen. Efterat Pengene , Slutningen af Juni vare modtagne, efter Fradrag af Forsendelses-Omkostninger og Gebyrer, med 1-196 rb. 16 fl., blev Kvcestor beordret at lade Summen tage til Jndtoegt uuder Legat- masjeu Mi tilhorende det Hoboltske Legat, for at srugtbargjores paa soedvaulig Maade. Deu herheuhorende Extrakt af det af Organist' Rand. philof. Hans Henrik Hobolt den 29de Marts 1843 oprettede, under 7de Juli s. A. alleru'aadigst konfir- merede, Testament lyder saaledes: 2. 3 voerdige Studenter, som ere troengende og have bestaaet sig godt ved Artium, nyde Reuterne af 1500 rb. r. S. Hvert Aar verles med Uddelingen, saa at stedse 3 andre Subjekter nyde godt deraf. Dekanus ved det philosophiste Fakultet asgjor, til hvem Neuterue skulle betales. in liclem Landt. Skifterepartitionen er dateret den 3die Marts 1815. — Det Neveske Legat. Under 19de August 181-5 iudberettede Prokurator Sekretcer Schsnberg, at han som I^xeeutor i afgangne Enkemadame Neves*) Bo, overensstemmende med Testamentets Bestemmelser — hvoraf nedenfor folger Extrakt — havde ved Skiftets Slutning udlagt til Universitetet 300 rb. i kongelige 4 pCt. rentebærende Obligationer, hvoraf Renten i 100 Aar fra Testatrir' Dodsdag, der ind- traf den 22de December 18-13, skulde anvendes, af de 200 rb. til Vedligeholdelsen af hendes og forhen afdode Mands Gravsted paa Frue ny Assistentskirkegaard uuder Nr. 28 paa Mouumeutliuien, af de 100 rb. til Graveren ved Assistentskirkegaarden, for at have Tilsyn med og paasee Vedligeholdelsen af bemeldte Gravsted; men efter forncrvnte Tids Forlob tilfalde forbemeldte 300 rb. Universitetet tilligemed Gravstedet og hvad derpaa findes. Isolge heraf blev Kvcesturen tilskrevet om at lade bemeldte 300 rb. med vedhængende Rente fra 11te Juni 1845 modtage og fore til Jndtoegt i Legat- hovedbogen. Den af Lxecutor meddelte Extrakt af afvode Enkemadame Gjertrud Marie Neves uuder 28de Juui 1843 oprettede og deu 18de Januar 1841 alleruaadigst konfirmerede Testament er saalydende: Foruden at det er en Selvsolge, at min Begravelse stal besorges hcederlig, ligesom min salig Mands, saa sial og til os begge kjobes et Gravsted paa 100 Aar fra min Dodsdag at regne, hvorpaa stal loegges en Ligsten, der stal ind- tage Gravstedets hele Rum, og derpaa aubriuges et Mouumeut med passende In- skription. Til dette Gravsteds Vedligeholdelse i de ucevute 400 Aar, stjoenker jeg til Kjobenhavns Universitet kongelige Obligationer for paalydende Belob af 300 rb. Solv, siger tre Huudrede Rigsbankdaler Solv, og stal Reuterne af de 200 rb. af disse anvendes til Gravens Vedligeholdelse, og Renten af det tredie Huudrede rb. udbetales til Gravereu ved Assisteutskirkegaarden, for at have Tilsyn med og paasee Vedligeholdelsen; men efter Forlobet af forncrvnte 100 Aar tilfalde disse 300 rb. i kongelige Obligationer Universitetet, tilligemed Gravstedet og hvad der- paa findes. Ertrakt - Afskriftens Rigtighed bekrcefter H. Schønberg. Som Lxeeutor testnmenti i afg. Enkcmadame Neves Bo. — Eventuelt Legat af Professor Gundelach - Moller. Fra Lxecutores testamenti i bemeldte Afdodes Bo, Prokurator Kaneelliraad Hansteen og Kapitajn *) Gjertrud Marie Ncve, fod Gudmcmdsen, Enke efter Fr. CH. Ncve, Klokker ved Frue Kirke fra 1810 til 182.?. Aarbog for 18^15. From-Moller, modtog Direktionen i Begyndelsen cif Fannar 1846 Underretning om, at ved en af dem under 31te December 1845 opgjort Skifterepartition var i Over- ensstemmelse med den Afdodes Testament udlagt en Kapital af 10000 rb. og Boets Restbelob. 5643 rb. 36 st., der var indsat i Kjobenhavns Overformynderi og indbetalt med 14113 rb. 36 st. i rede Penge og en privat Panteobligation paa 1500 rb., for at Renten overensstemmende med Testamentet, hvoraf nedenfor folger en Extralt, kan tilfalde den Afdodes Sodflende paa Livstid og eventnaliter Universitetet og Frederiks Hospital. Extrakt af afgangne Professor ved Universitetet Aacob Christian <^ohan Henrik Gundelach - Mollers den 16de December 1843 oprettede og uuder 13de Maj 1845 kongelig konfirmerede Testamente: (Stp. Pp. 4de Kl. Nr. 4 1843). 1 .__„Som Folge heraf bestemmer jeg herved, at for min Soster Karen Marie Charlotte Brochmann Moller, der lever i LEgteflab med Premierlojtnant Carl v. Gerner, skal i denne Stads Overformynderi indscettes en Kapital af 10000 rb. r.' S., skriver ti Tusinde Rigsbankdaler rede Solv, hvoraf hende, saalcenge hun lever, flal tilfalde Renten, der mod hendes egen Kvittering udbetales hende med det Halve hver 11te Funi og hver 11te December Termin, og at for min ugifte Soster, Hansine Adan.i Stockmann Moller, ligeledes indscettes i Stadens Over- formynderi den Kapital i rede Solv der kommer til at udgjore Resten af nnn Formue, og hvoraf hun, saalcenge hun lever, stal vcere berettiget nl at oppebcere Renten, der udbetales hende med det Halve i enhver af de forbemeldte tvende 2. „Hvis min ugifte Soster skulde indlade sig i LEgteflab, og hvis enten hun eller' min gifte Soster skulde, uaar de ved Doden afgaae, efterlade sig Livs- arvinger, da flal disse tilfalde den Kapital som til Rentes Nydel,e for deres aftode Moder befindes indsat i Overformynderiet efter 1ste Post; men hvis disje mine Sostre ikke skulde efterlade sig Livsarvinger, da flal, naar en af dem eller de begge ved Doden afgaae, i forste Fald den Lcengstlevende og min Broder, - Kcwitajn og Regimentskvartermester C. A. From > Moller, til lige Deling, og i sidste Fald ham alene tilfalde den eller de Kapitaler ^som befindes at vcere indsatte i Overformynderiet; men hvis han, paa den Tid den forste as mine Sostre ved Doden afgaaer, ogsaa skulde vcere afgaaet ved Doden, da tilfalder den Lcenastlevende af dem alene den Kapital som for den afdove Soster har vceret imiat i Overformynderiet. Den Kapital som den Lcengstlevende af mme Sostre maatte tilfalde, flal forblive indestaaende i Overformynderiet til Rentes Nydche sor heme saalcenge hun lever, og flal efter hendes Dod, hvis hun ikke anderledes maatte have bestemt ved en lovgyldig Disposition, Mi det flal vcere hende sorbeyolct at oprette, tilfalde Universitetet i Rjobenhavn for en ^alvdel, der anvendes efter Skjon af de kirurgiske Professorer til det kirurgiske Studiums Fremme, og dels det kongelige Frederiks Hospital for eu Halvdel, som anvendes Mlede^, at Renten af 1000 rb. aarlig som Belonning ndvetales til tvende af de cekste, eller ialtfald ncestceldste, Opvartningskoner for den kirurgiske Afdeling, som Overkirurgen finder dertil vcerdige, hvilken Rente tillcegges dem hver foren.Mv- del, hvorimod Resten af Renten af Legatet tillcegges de Opvartningskoner ved bemeldte Afdeling som formedelst Alderdom og Svagelighed ikke lcenger ste sig Stand til at vedblive deres Bestilling, og lom af Overkirurgen anvefaks pm trcengende og vcerdige. Det er forovrigt en Selvfolge, at de ^gaaende ^vart- ningskoner desuagtet vedblive at oppebcere hvad dem ellers as a e e vcere at tillcegge. Om end dcn Lcengstlevende af nune so,tre maat.e opn't.e nogen scerlig Disposition, onflcr jeg dog, at den tages Hen,yn nl ^n^ce^ks Bestemmelse som jeg har gjort til Fordel for OpvarNilNgstonerne paa^re.enks Hospitals kirurgiske Afdeling, for det Tilfcelde at mgen iaal.an maatte blive oprettet". Jakob Christian Johan Henrik Gundelach - Moller. (I.. 8.) Ertrakt - Afskriftens Rigtighed bckrceftes af os som Lxecutoies testament, cfter foi- ncrvnte Afdode. M. F. Hansteen. From - Moller. Rektor Suhrs Legat. 43 — Rektor Suhrs Legat oprettet af erkendtlige Disciple. Om Anled- ningen til dette, ved frivillige Sammenskud af forhenværende Disciple af Rektor Prof. Suhr oprettede. Legat giver Fundatsen for samme Oplysning, hvilken med tilhorende kongelig Konfirmation lyder som folger: Vi Christian den Attende, af Guds Naade I>onge til Danmark, de kenders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit- marsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjore vitterligt: at eftersom hos Os er alleruuderdanigst bleven ansogt og begjoert Vor allerhsjeste Konfirmation paa den af vedkommende Kommitte nnder 31te ^annar d. U. oprettede og herhos in uriAmgli heftede Fundation for det under Navn af „Rektor Suhrs Legat oprettet af erkendtlige Disciple" stiftede Legat til Fordel for Studerende der dimitteres fra Vordingborg lcvrde Skole, af hvilken Fnndats en lige- lydende verificeret Gjenpart findes i Nor Direktion for Universitetet og de loerde Skoler, saa ville vi denne Fundats i alle dens Ord, Punkter og Klau- suler, saaledes som den her findes, allernaadigst have konfirmeret og. stadfcestet, ligesom Vi herved konfirmere og stadfæste samme, dog med det Tilloeg, at samt- lige Aktiver der erhverves for Legatet stedse skulle voere forsynede med Prohibi- tivpaategning af ovennævnte Vor Direktion. Forbydende Alle og Enhver mod det som forstrevet staaer Hinder at gjore. Givet i Vor kongelige Residens- stad Kjobenhavn den 2den Maj 1845. Under Vor Rongelige Haand og Segl. Christian AT. . 8.) Engelstoft. Hanfen. Rolderup - Rofenvinge. Selmer. Ronfirmation paa en Fundation for »Rektor Suhrs Legat oprettet as erkjendtlige Disciple" til Fordel for Studerende der dimitteres fra Vordingborg loerde Skole. Fundats for Rektor Suhrs Legat oprettet af erkjendtlige Disciple. Z 1. Legatet er oprettet for at knytte Erindringen om Professor Hokum Evans Snhr, Ridder af Dannebrogen, forhen Rektor for den lcerde Skole i Vordingborg, end fastere til dette Sted, hvor han i en lang Aarroekke har virket. Det skal derfor stedse boere Navn af „Rektor Suhrs Legat, oprettet af erkjendtlige Di- sciple". § 2. Legatets Kapital, der for Tiden ndgjor omtrent 675 rbd. rede Solv, anbringes af Bestyrelsen enten i Statspapirer, eller i Overensstemmelse med de om Udlaan for offentlige Stiftelsers Midler til enhver Tiv gjeldende Lov- forstrifter. Legatets Aktiver foranstaltes udstedte eller noterede som Legatet til- horende og opbevares af Bestyrelsen. § 3. Legatets Renter anvendes til Under- stettelse for Studenter der ere eller blive dimitterede fra Vordingborg lcerde Skole. § 4. Saalcenge Professor Suhr lever, bestemmer han alene og uden at vcere bnnden til Bestemmelserne i den efterstaaende § 5, hvem Legatet stal til- lægges. § 5. Efter Professor Suhrs dodelige Afgang uddeles Legatet af Be- styrelsen, som iblandt dem der i Henhold til § 3 kunne nyde det og ansoge derom, har at vcelge de Vcerdigste og mest Troengende. Navnligen tor Bestyrel- sen ikke tilloegge Nogen det som ikke' har opnaaet idetmindste Karakteren Uaull illgulwliilis eller en dertil svarende Karakter ved den anordnede Zmmatriknla- tions-Examen. Beflcegtede af Professor Suhr stulle under lige Betingelser stedse have fortrinlig Adgang til at nyde godt af Legatet. Sknlde der til en vakant Legatportion ingen'kompetent Ansoger melde sig, bliver den at oplcegge og frugt- bargjort. 8 6. Legatet uddeles i Portiouer paa 25 Rigsbankvaler aarlig, lom udbetales af Bestyrelsen med Halvparten i enhver af Aarets scedvanlige Ren- teterminer. Indtil Renten er voxet til det Dobbelte Heras, bliver den Del af samme som overstiger 25 Rbd. aarlig at oploegge, og i Sparekassen eller paa anden lignende Maade at frngrbargiore til Kapitalens Forogelse^ indtil denne i aarlig Rente afkaster to Portioner, og saa sreindeles. 8 7. I Overens- stemmelse med 8 6 og overhovedet med denne Fnndatses ovrige Zndhold, bliver at forholde med enhver Tilvcext Legatet paa nogen Maade maatte erholde, med min- dre vedkommende Gwer maatte udtrykkelig sastscette scerdeles Afvigelser herfta. 8 8. Legatet kan i Reglen ikkun nydes i fire Aar, og kan af Professor snhr og I l Aårbog for 1845. siden af Bestyrelsen fratages den Paagjeldende, naar han enten ophorer at vcrre trcengende eller at fortfcette sine Studier med Flid, etter og ved sin Vandel maatte Til^ndt'bl'inaelie ved t5mbevserameu bevirker eudog i lomgere tets Kapital og hele Akonomi, samt, efter Professor Suhrs dodelige Afgang, tillige Uddelingen af Portionerne og Tilsynet med Legatarierne, tilkommer en Kommitte af 4 Medlemmer, der vcelges blandt forhenværende Disciple fra Vor- dingborg lcerde Skole, som opholde sig i Kjobenhavn. Valget trcrffes forste Gang af Professor Suhr, hvorimod Kommitteen senere supplerer sig selv ved ny Valg. Den udncevner af siu Midte en Formand, som i Tvivlstilfælde har to Stemmer. 8 10. Bestyrelsen har paa passende Maade at bekjendtgjore naar en Legatpor- tion bliver ledig, ligesom enhver Bescrttelse af en saadan stal meddeles Universite- tets Overbestyrelse/til hvilken Autoritet der og i hvert Aars Februar Maaued stal indgives eu behorig dokumenteret Beretning fra Kommitteen om Legatets Til- stand og Anvendelse i Overensstemmelse med Fundatsen. Ligeledes stal der engang i hvert Aar, i den offentlige Tidende som Bestyrelsen maatte ansee for mest udbredt, gives en kort Beretning om Legatets Tilstand og Anvendelse. § ll. ^or det Tilfalde, at der nogensinde maatte indtrcrffe saadanne Forandringer i de for 'Tiden bestaaende Forhold, at dette Legat ikke kan anvendes efter dets heri givne Bestemmelse, fastsattes, at det alene maa anvendes i videnskabelige Djemed og fortrinliqvis til Bedste ^for Saadanne lom have hentet deres forste Dannelse i Vordingborg, eller ialtfald have Hjemsted i eller paa anden Maade staae i nojere Forhold til Vordingborg By eller Komnume. Det forbeholdes Professor Suhr, og efter hans dodelige Afgang Legatets Bestyrelse, at tage den i saadant Tilfcelde fornodne Bestemmelse, paa hvilken der da, ligesom paa ncervcerende Fuudats, bli- ver at erhverve kongelig Konfirmation. ^ ^ ^ Til samtlige Bestemmelser i ovenstaaende Fundats giver jeg herved med Glcede mit fulde Samtykke. Det er mit Haab og mit inderlige Ouste, at hverken )cg selv eller Legatets fremtidige Bestyrelse maa komme i det Tilfcelde at benytte den i § 11 forbeholdte Net. Vordingborg,' den 31te Januar 1815. . ^ ^ Suhr Med Hensyn til den Direktionen overdragne Kontrol med Legatets Administration har Den forbeholdt sig, dels, saa ofte det sindes passende, at lade lig Beholdningen forevise, dels at blive underrettet om de efterhaanden indtræffende Forandringer i Hen- seende til Bestyrelseskommitteens Personale. ^ Legatet, hvis Grundkapital bestod af den af 60 Bidragydende sammenskudte ^um, 652 rb., med den til 11te Nov. 1843 tilkomne Rente, 22 rb. 26 st., tilsammen 674 rb. 26 st., ejede, ifolge den indkomne Indberetning for 1845, ved Udqangen af dette Aar tvende Bankheftelsesobligationer til Belob ialt....... 7W rb. i Sparekassen indestaaende ...................... ^ _ tilsammen 712 — foruden en kontant Beholdning af ................V iL ^ ^5/ ^1' I Slutningen af 1815 var uddelt eu Legatportion med 12 rb. -15 st. seskommitteen bestaaer nu af Overretsproknrator Nyholm, Borgerrepræsentant Monrad og Fuldmcegtiq O. H. Kielsen. — Legatet til professor og Rektor Jens Stougaards -wnde. Unrer dette Navn er paa samme Maade som det nysncevnte stiftet et lignem e Legat til ^on-el for Dimissi fra 2larhus Ixathedralst'ole. Fundatsen for samme tilligemed ^en ligeledes gjennem Direktionen udfcrrdigede kongelige Konfirmation, er saale>.cs ly^en^e: Vi (Christian den Ottende, af Guds Naade Aonge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, ^tormarn, inarsken, Lanenborg og Oldenborg, Gjore vitterligt: .kt estersom hos er allerunderdanigst bleven ansogt og begjcert Vor allerhojcste Konftnnation paa af vedkommende Kommitte under 27de f. M. oprettede og herhos oriA.,,.-.!. er deu heftede Fundation for et under Navn af „Legatet til professor og ^^'tor Jens Stougaards N7inde" stiftet og ved Hjelp af frivillige Sammenikm. til- Legat til Prof. Stougaards Minde. 45 vejebragt Legat til Fordel for Aarhus Kathedralstole og derfra dimitterede Stu- derende, af hvilken Fuudatiou en ligelydende Gjenpart findes i Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler, saa ville Vi denne Fundation i alle dens Ord, Punkter og Klausuler, saaledes som den her findes, allernaadigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi herved konfirmere og stadfceste samme. Forbydende Alle og Enhver mod det som forstrevet staaer, Hinder at gjore. Givet ^ Vor konge- lige Residensstad Kjobenhavn den 29de Juli 1845. Under Vor kongelige Haand og Segl. (Lhriftian AL. (I.. 8.) Engelstost. Hansen. Aolderup - Rofenvinge. Selmer. Ronfirmation paa en Fundation for det under Navn af „Legatet til Professor og Rektor Fens Stougaards Minde" stiftede Legat til Fordel for Aarhus Kathedralstole. Fundats for et Legat til afdsde professor og Rektor ved Aar- hus Rathedralskole Jens Stougaards Minde, tilvejebragt ved Sammenskud af nogle af hans Venner og Disciple. 1. Da afdode Professor og Rektor Jens Stougaard i et Tidsrum af ncesten 48 Aar som Lcerer og Bestyrer har arbejdet ved Aarhus Kathedralstole, for hvis Disciple han faderlig drog Omsorg, stal dette Legat stedse tilhore denne Skole og bencevnes „Legatet til Professor og Rektor 'Zens Stougaards Minde." 2. Den indsamlede Kapital, ter ndgjor 2(X) rb., siger to Hunvrede Rigsbank- daler, indbetales til Aarhus Kathedralstoles Kasse, hvorfra den ved Skolens For- standere ndscettes mod samme Sikkerhed og nnder samme Ansvar som Skolens ovrige Midler, dog saaledes, at faste Ejendomsbesiddere i Aarhus By, hvor den Afdode har tilbragt sine fleste Leveaar, have fortrinlig Adgang til Laanet af samme. 3. Renten tillcegges hvert Aar en duelig, scedelig og trcengende Discipel ved haus Asgaug til Universitetet. Hvis i et enkelt Aar Ingen der har alle disse Egenskaber dimitteres, oplcegges Renten og uddeles da tilligemed den for nceste Aar, enten til tvende Dimittender, eller til en der er fortrinlig vcerdig og trcengende. 4. Denominationsretten tilkommer Stiftamtmanden og Biskoppen over Aarhus Stift som Skoleus Eforer, efter derom af Rektor gjort Indstilling. Aarhus, den 27de Juni 1845. H-segh-Guldberg. ^linqvist. Lunder. Dlache. — Diskop R. Msllers Legat. At dette i Uåret 1841 oprettede Legat ikke tidligere er omtalt i Aarbogen, er alene fordi Intet derom for nu er kommet til Udgiverens Kundskab. Anledningen til og Maaden af Legatets Tilblivelse erfares af selve Fuudatseu, der med den kongelige Konfirmation er af folgende Indhold. Vi Christian den Ottende, af Guds Vlaade Ronge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit- marsken, Lanenborg og Oldenborg, Gj. et Rasmus Moller, Len ^Ode April 1841 opnaaede sit 50de Embedsaar, efter i et halvt Sekel ar have virket dels som Proest, dels som Stiftsprovst, og nu ncesten i 10 Aar som Bistop, have Flere af Stiftets Beboere, saavel i som udenfor Embedsstanden, gjennemtrcrngte af dyb Hojagtelse for Jubeloldingens store Fortjeneste og hoje Ncerd, ved frivillige Gaver sammenskudt eu Sum af et Tusinde og fire Hundrede Rigsbankdaler Sedler, for deraf at oprette et Legat for eu trcengende og vcerdig Studerende uuder ftlgende Bestemmelser: 1. Legatet bcerer Navn af Bistop Rasmus Mollers Legat for en trcengende Studerende fra Lollands-Falsters Stift. 2. Dets Fond, som ingensinde maa formindstes, bestyres af Laudemodets gejstlige Medlemmer i Lollands-Falsters Stift, paa samme Maade som andre offentlige Stiftelsers Midler. 3. Den aarlige Rente af Kapitalen tillcegges i 3 Aar en trcengende og vcerdig Stude- rende^ ved Kjobenhavns Universitet, hvis Forceldre boe i bemeldte Stift, naar han har taget Examen Artium med I^uclalnlis, eller idetmindste et godt n-md illauclsliilis til Hovedkarakter, bevislig er trcengende og vcerdig, samt ^aarlig med Attester fra vedkommende Professorer godtgjor, at han fortætter pne Studeringer og er af et vcerdigt Forhold. Hvis han ikke opnaaer idetmindste til Hovedkarakter ved anden Examen, eller hvis han stnlde erholde Embeds- eramen forend de tre Aar ere udlobne, da ophorer hans Ret til at nyde ^.tipen- diet og en ny Stipendiarius uducevues. 4. Som en Undtagelle fra soran- staaende 3die Post, bestemmes, at Bistop Rasmus Mellers Descendenter skulle have fortriulig Adgaug til Stipeudiet, udeu Hensyn til Forceldrenes Opholdssted, naar de sorovrigt dertil ere kvalificerede. 5. Stipendiet uddeles to Gange aarlig, med det Halve til 1ste Jannar og det Halve til 1ste Juli, og foranstaltes afhentet af Stipendiarins hos Provsten over Mnsse Herred. 6. Saalcrnge Bistop Rasmus Moller lever, stal det vcere aldeles overladt til ham, at uddele Reuteu m hvMen Studerende han vil; men efter hans dodelige Afgang stal Uddelingen bestemme af de gejstlige Medlemmer af dette Stifts Landemode i Forening imd dem as Bistop Mollers mandlige Descendenter som maatte vcere bosiddende i Stiftet. ^ Tilfcelde af at et lignende Antal Stemmer gives forstjellige Perioner, gjor davæ- rende Btstops Votnm altid Udstaget. 7. Hvergang Stipendiet er ledigt, til- kendegives Saadant paa fcedvanlig Maade ved Universitetet. Skulde der nogen- sinde Ingen vcere kvalificeret til samme, da bor det lcegges til Grundkapita.en og anvendes til dennes Forogelse. 5. ^ Ved at indsende ncervcerende Udkast til dette saaledes paatccnkte Legat, tittac«. vi os tillige at udbede os Haus kongelige Majestcets allernaadigste Konsirmation paa samme gratis meddelt. Kjobelov, Vstofte og Sonder Kirkeby Prcestegaarde, den 6te Maj 1841. Trojel. Rofod-Ancher. Heiberg-Iurgensen. — De Moltkeske Legater. At disse dels ved den nu udfærdigede Flmdats, dels ved de ifolge Universitetets ny Normalreglement fra dettes Kas,e givne ^ilitnv til begge Kabinetterne, forste Gang i 1845 ere traadte i fulditoendig llzirk>omhed, er allerede ovenfor bemcerket. ^ ^« Det er i Aarbogen for 1839, hvor den allerede dengang mellem Grev ..^o.tke og Universitetet med allerhojeste Tilladelse trufne Overenskomst angaaende den endelige Afgjorelse af Grevens Forpligtelse med Heusyu til dis,e Legater er msorligeu frem- stillet, aiifort, at der strax ester fra Universitetets Side blev kommitteret en navnligen Professor Scheel, til i Forening med Grev Moltke, eller hvem han ^r vilde ndncevne, at forfatte Udkast til Fnndatlonerne for de Moltkist^ Ligatur. Udkast indkom dog forst i Aaret 1841 fra Grev Moltke, og efterat direktionen ^erol havde brevverlet med Konsistorinm, hvilket gav Anledning til nogle mmtre vcr,entl^^ De Moltkefte Legater. 47 Modifikationer, er den endelige Fundats under 7de Fan. 1845 bleven udfcerdiget og uuder 28de ucestefter forsynet med kongelig Konfirmation. Begge Dele lyde saaledes: Vi (Christian den Attende, af Guds i^caade Ronge til Danmark :c. :c. Gjore vitterligt: At eftersom hos Os er bleven allerunderdanigst ausogt og begjcrrt Vor allerhojeste Konfirmation paa den af Os elskelig Hr. Adam Vil- helm Greve af Moltke, Vor Gehejme - Stats- og Finansminister, Vice-Ordeus- kautsler, Ridder af Elefanten m. v., under 7de d. M. oprettede og herhos in original! vedheftede Fundation for de af hans afgangne Fader, Gehejme-Stats- minister Joakim Godske Greve af Moltke stiftede legater til Rjsben- havns Universitet, af hvilken Fnndatiou eu ligelydende Gjeupart findes i Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler, saa ville Vi denne Fundation i alle dens Ord, Punkter og Klausuler, saaledes som deu her findes, allernaadigst have konfirmeret og stadfcestet, ligesom Vi herved konfirmere og stadfæste samme. Forbydende Alle og Enhver mod det som forskrevet staaer Hinder at gjore. Givet i Vor kongelige Residensstad Kjobenhavn, den 28de januar 1815. Uuder Vor Kougelige Haaud og Segl. Christian ZK. (I.. 8.) ^ngelstoft. ^anfen. Rolderup-Rosenvinge. Selmer. Ronfirmation paa cn Fundation for afgangne Gehejme-Stats - Mi- nister Joakim Godfle Greve af Moltkes Legater til Kjobenhavns Universitet. I Erkjendelse af, hvormeget Mennesteflcrgtens Vel ialmindelighed og Statens Flor iscerdeleshed beroer paa Videnskabernes Fremme, har min salig Fader, asdode Gehejme-Statsminister Aoakim Godske Greve af Moltke til Grevskabet Bregentved, stiftet flere Legater sigtende til den studerende Ungdoms Oplcerelse og nyttige Kundskabers Udbredelse, og deriblaudt ladet tilflyde Kjobeuhavns Universitet flere Gaver, hvorved han fornemmeligen har villet befordre de naturhistoriske Videnska- bers Studium. Saaledes sijcrukede hau Universitetet ved Gavebrev af 28de Ja- nuar 1810, alleruaadigst konfirmeret uuder 13de Apr. samme Aar, sin egen private Naturaliesamling, der, da den var anskaffet af hans Fader, Gehejmeraad Greve Adam Gotlob Moltke, forer deuues Navn; hau drog derhos Omsorg for deuue Samlings Foregelse, ved, til Zudlemmelse i og Komplettering af samme, at af- kjobe Universitetet de Naturalier som dette forhen ejede, ved at anskaffe nogle private Samliuger, deriblaudt en Konkylie- og Insektsamling, og ved i det ovenncevnte Gavebrevs § 4 at henlcrgge en aarlig Jndtcrgt as 200 Rd. D. K. til at fremme Natnraliekabinettets aarlige Tilvcext. Ved Siden heraf bestemte han i Gavebrevets 8 5, at en Sum af audre 200 Rd. D. K. skulde af Grev- skabet Bregentveds Besidder ved hvert akademisk Aars Slutning anvises Univer- sitetet som Gratiale for den eller de Lcerere som i Aarets Lob havde holdt og tileudebragt naturhistoriske Forelæsninger ved Universitetet. Endeligen udvirkede han, at det ved allerhejeste Resolution blev bestemt, at den Sum 1 i.000 NV. D. K., som han havde betalt Universitetet for dets Samling, skulde vcere eu urokkelig Fond, hvis Renter bleve at aiwende alene til Gavn for det naturhistoriske Studium ved Universitetet, en Bestemmelse der, sildigst ved kongelig Resolution af 31te Okt. 1815, uudergik den Forandring, at Fonden skulde opvoxe til fulde 20000 rb. Solvvcerdi, hvortil mm salig Fader derefter bidrog med flere Gaver, saa at Fon- de«, der indestod i Universitetskvoesturen, virkeligen opnaaede den fastsatte Storrelse i samme Aar da han dode, nemlig i Aaret 1818. I Forbindelse hermed stjoen- kede hau i Aareue 1816—1818 til Uuiversitetsbibliotheket uogle miudre Summer til Ausiaffelse af naturhistoriske og philologiske Skrifter, ligesom han og i der sidst- nævnte Aar afkjobte Bibliotheket dets Samling af naturhistoriske Boger, bestaaende af 1576 Bind, for en Kjobesum af 2500 rb. Solv l kongelige Obligationer, med den Bestemmelse, at Samlingen, som eu det Moltkefte Musceum og Univer- sitetet tilh.orende Bogsamling, fknlde forblive ved Uuiversitetsbibliotheket og aarli- 48 Aarbog for 1845. gen foreges, samt at Renten af bemeldte Kjobesum, 2)00 rb., stulde anvendes til Zudkjob af historiske Skrifter for Bibliotheket. De aarlige Gaver til naturhisto- riske og philologiske Skrifter funderede han endcligen ogsaa ved kongelige Obliga- tioner, nemlig respektive paa 10000 rb. og 5000 rb., saa at den samlede af ham til Uuiversitetsbibliotheket sijcenkede Sum kom til at belobe sig til 17500 rb. i kongelige Obligationer. Disse Obligationer bleve derefter opbevarede af Grevskabet Bregentveds Besidder, som aarligen udbetalte Renterne deraf til Universitetet. Forausorte Gaver i Penge til Kjobenhavns Universitet var det efter min salig Faders testamentariske Dispositioner hans Hensigt at konsolidere og forege til et samlet Legat paa 60000 rb. Selv i kongelige Obligationer, og det var hans Villie, at den noermere Fundation for dette Legat — hvilken han ved Deden forhindredes i selv at udkaste — skulde meddeles af mig, hans eneste og myndige Arving. Efterat de Sporgsmaal som derpaa opstode om, hvor stor en Sum der endnu as mig vilde vcere at udlcegge til Universitetet, foruden hvad dette af min Fader selv havde modtaget, ere blevne afgjorte ved en af mig med Univer- sitetet truffen Forening, hvilken under 26de Marts 1839 blev allernaadigst bifal- det, og efterat der nu er tilvejebragt det hidtil savnede Lokale for det Moltkeske Naturaliekabiuets zoologiske Afdeling, samt forskaffet rummeligere og bekvemmere Plads for dets mineralogiske Afdeling, kan en almindelig Fuudation udfærdiges for min salig Faders Gaver til Kjobenhavns Universitet, hvilken Fuudatiou i det Væsentlige bliver at basere paa de Bestemmelser som han selv desangaaende fore- lebigen meddelte, foruemmeligen i hans Gavebrev af 28de januar 1810. Thi har jeg Uuderteguede, "Adam Vilhelm Greve af Moltke til Grevskabet Bregentved, Gehejme-Stats- og Finansminister, Ridder af Elefanten, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, i Haab om Hans Majestcet Kongens aller- naadigste Konfirmation, forfattet for min Faders Gaver til Universitetet fsl- gende Fundation: 8 1. Disse Gaver skulle fore Navn af Greve 'Joakim Godske Moltkes ^.egat til kjøbenhavns Universitet. § 2. Legatet bestaaer af folgende Dele: 1) et zoologist-mineralogist Musoeum, 2) en Bogsamling, og 3) en Kapital, hvis Grundfond udgjor 60000 rb. Solv, skriver Tresindstyve Tusinde Rigsbankdaler Solv i kongelige Obligationer, bcerende 4 Procent aarlig Rente. § 3. Det zoologisk-mineralogiske Museum har Navn af Gehejmeraad Greve Adam Gotlob Moltkes zoologist-mineralogiste Samling, og bestaaer dels af denne min Farfaders til Universitetet overdragne Samling, dels af Universitetets crldre og nogle private Samlinger, hvilke min Fader har kjobt og forenet med Muiceet, og dels af den Forogelse som dette Muscrum enten iovrigt allerede har saaet eller i Tiden maatte erholde. Saavel Musceets zoologiske som den mineralogiske Afdeling adstilles i en Hovedsamling, hvorover der bor forfattes en nojagtig skre- ven Hovedkatalog, som stedse skal fortættes og holdes i behorig Orden, og en Magasinsamling, indeholdende Dubletter med tilsvarende journal) derimod stal den i Gavebrevet af 28de Fauuar 1810 § 3 auorduede Trykning af Katalogen, hvilken siden er anseet mindre nodvendig og hensigtssvarende, bortfalde. De i Samlingernes Hovedkataloger opsorte Stykker maa hverken ndlaanes eller afhcen- des, med mindre Samlingens Inspektorer dertil have erhvervet Tilladelse cif Uni- versitetets overordnede Bestyrelse, efter givet Samtykke af Besidderen af Grevskabet Bregentved. De fordærvede Stykker udtages af vedkommende Inspektor af Hoved- samlingen og indstilles i den aarlige Beretning til Afgang eller Ombytning. De til Magasinsamlingen horende og i dens Journal optagne Stykker kuune derimod af Inspektorerne bortbyttes til Fordel for Mnsseet. Musceet stal staae aabent to eller idetmindste en Gang ugentlig under tilborligt Tiljyn. Imidlertid har Besid- deren af Grevskabet Bregentved og hans Sonner, saalcenge de ere i faderens Hus eller studere ved Universitetet, Adgang til og Afbenyttelse as Mmceet ogiaa paa andre Tider. Samlingens Bevaring, Anbringelse i et passende Lokale, dens Fordeling, Opstilling i videnskabelig Orden, Katalogernes Affattelse og hvad^der iovrigt kan tjene til Samlingens mest hensigtssvarende Benyttelse, har Universite- tets Bestyrelse at draqe tilborlig Omsorg for. § 4. Bogsamlingen bestaaer af naturhistoriske, philologiske og historiske Boger, der ere anskaffede for de Gaver og Legatrenter som ifolge min Faders Bestem- De Moltkeste Legater. 49 melse ere tilflydte Universitetsbibliotheket, eller i Fremtiden maatte blive indkjobte for Renterne as de af min salig Fader specielt i dette Vjemed fljamkede 4 Procent rentebcerende kongelige Obligationer til et Belob af 17500 rb. Solv, ligesom ogsaa herunder hore de natnrhistorifle Skrifter som min Fader i Uåret 1816 af- hobteUuweriltetsbibliotheket. Bogsamlingen er forbundet med Universitetsbiblio- theket; dog blive de naturhistoriske Boger hvoraf den bestaaer at betragte som henhorende t:l Gehejmeraad Greve Adam Gotlob Moltkes i 8 3 omtalte ;oologisk- mmeralogifle Muscrum. Over Bogsamlingens trende Afdelinger, for naturhistoriske, for philologifle og for historiske Skrifter, fores paa Universitetsbibliotheket en egen protokol. Angaaende Samlingens Benyttelse blive de almindelige for Univer- sitetsbMotheket gjeldende Regler at folge. § 5. Grundfonden af Greve Joakim Godfle Moltkes Legat til Universitetet bestaaer af folgende Dele: 1. et Belob af........................ rb. 10000 Solv l kongelige Obligationer, hvormed ere funderede de 100 rb. aarlig som ifolge Gavebrevet af 28de Fannar 1810 §§ 4 og 5 skulle anvendes til Natnraliekabinettets Tilvoext og til Gratifikation for natnrhistorifle Forelæsninger, og bortfalder saaledes den specielle Sikkerhed der sammesteds var givet for bemeldte aarlige Zndtcegt i de under Grevskabet Bregentved horende Gaarde Tryggevelde og Mslov. 3. Den i Univer- sitetskvcestnren indestaaende til det naturhistoriste Studiums Fremme bestemte Kapital, som ifolge kongelig Resolution af 31te Oktober 1815 skal udgjore............... — 20000 — men ved Oplceg af Renter er opvoxet til 25000 rb. 3. Legatet til Universitetsbibliotheket .............. — 17500 — 4. Det af mig til Legatets Komplettering tilskudte Belob — 12500 — Herved udkommer Legatets samlede Grundfond........ rb. 60000 Solv i kongelige Obligationer. Disse bcere 4 Procent aarlig Rente og ere optagne i de under Direktionen for Statsgjeldeu og den synkende Fond oprettede Judskriv- ningsprotokoller for uopsigelig Statsgjeld. Zudstrivuingsbeviset for den under Nr. 2 noevnte Kapital er i Universitetets Voerge, for den ovrige Kapital, 40000 rb., ere to Jndflrivningsbeviser, respektive paa 22500 rb. for de under Nr. 1 og 4, og paa 17500 rb. for de under Nr. 3 noevnte Kapitaler, i mit Voerge, og forblive saaledes fremdeles hos Besidderen af Grevskabet Bregentved, hvorimod Gjenparter ere meddelte Universitetet. § 6. Af Grundfonden 60000 rb. i kongelige Obligationer maa ingensinde noget forbruges. § 7. Besidderen af Grevskabet Bregentved hcever Renterne af de 40000 rb. Solv i kongelige Obligationer, for hvilke Jndflrivningsbeviserne hos ham bevares, og udbetaler dem i hver 11te Anni og 11te Dec. Termin til Universitetskvcesturen, hvor de uuder Nr. 2 i § 5 ncrvnte 20000 rb. ere indestaaende, og hvorfra samt- lige Legatets Renter igjen blive at fordele imellem dets forskjellige Afdelinger. § 8. Renterne af de i § 5 under Nr. 1 anforte 10000 rb. Solv i kongelige Obligationer blive at auveude saaledes, at den halve Del skal tjene til at fremme det zoologisk-mineralogiske Musceums aarlige Tilvoext, og den anden halve Del, naar natnrhistorifle Forelcesninger over saadanne Grene af Naturhistorien hvortil Musccet horer virkeligen ere blevne holdte og tilendebragte ved Universitetet i Aarets Lob, skal udbetales som Gratifikation til den eller de Lcerere der have holdt disse Forelæsninger, i Forhold til Enhvers Arbejde. Naar denne Fordeling af bemeldte Renter overholdes, bliver det iovrigt overladt Universitetets Over- bestyrelse at resolvere angaaende den specielle Anvendelse af de her til Musceets Tilvoext heulagte Reuter, og at fordele de til Gratifikationer anviste Renrer imel- lem de flere Lcerere som i Aarets Lob maatte have holdt naturhistoriste Forelces- ninger. Skulde i et enkelt Aar Renterne ikke blive benyttede paa foranforte Maade, tilfalde de den nedenfor i 8 12 omtalte Reservefond. § 9. Renterne af de i § 5 uuder Nr. 2 ncevnte 20000 rb. Solv i kongelige Obligationer blive at anvende til Gavn for det naturhistoriske Studium ved Kjo- benhavns Universitet, blandt Andet derved, at en Prcemie aarligen udscettes for en Universitetets Rarbog, 1845. 4 50 Aarbog for 1845. Afhandling over en naturhistorist Opgave, i Lighed med hvad der sieer for Af- handlinger i andre Fag, og iovrigt paa den Maade som Umversitetets Overbe- styrelse maatte ansee for hensigtsmcessigst; hvorom dog isorveM bltver at mdhente Erklcering fra Besidderen af Grevstabet Bregentved. Indtil nogen anden og nccrmere Bestemmelse tages om Renternes Anvendche, stal as den halve Del ud- reves Udaiften til Prcrmien for den ovenncevnte naturhlstorifte Ashaudlmg, og Louuiuger til den Assistent eller de Medhjelpere som det zoologist- mmeraloglske Mnsccnms ncermeste Bestyrere maatte behove; pa stnlle og eukelte Umersiotthlsir deraf kunne bevilges saadanne Studerende som med icrrdeles Flid dyrkede natur- historiske Nidenstaber. Den anden halve Tel af Renterne anvendes i Forbmdche med Renterne af re under Nr, 4 i sz nlvvnte 12Z00 rb„ faaledes °t t Syvende- dele deraf tilfalde Mnsecets zoologiske Afdeling og ^yveudedele den nuneralogistc Afdelina. Om den Kapitaltilvoert lom Fonden allerede har opnaaet over^ i.e 20000 rb., eller i Fremtiden maatte opnaae, indeholdes Bestemmelserne : ester- ^^8^" 0. ^ Renterne af de i 8 5 uuder Nr. 4 anforte 12500 rb. Solv i kon- gelige Obligationer anvendes, i Forbindelse med sidstncevnte hawe Del af de : 8 9 omtalte Renter, til Mnsceets Vedkgeholdche og Forogche, til Anstasiche af nodvendige Instrumenter for samme, og Mdanne Vccrker ,om sted,e bor va?re tilstede' under de naturhistoriske Forelæsninger, lamt overhovedet paa den mest hensigtssvarende Maade til Muscrets Nytte. De f^deles .aaledes at 4 Syvendedele tilflyde deu zoologiste og 3 Syveudedele den unneralogiste Asdelmg, dog kan, med Samtykke fra Besidderen af Grevskabet Bregentved, en anden For- deling i Tidens Lob fastsattes af Universitetets Overbestyrelse. 8 11. Nvad der i noget Aar maatte belpares af de i 88 9 og 10 ncevnte Renter, kan benyttes i des folgende Aar, saafremt der da maatte sindes hensigts- svarende Anledning til at anvende mere end dette Aars egne henter, vidt der heller ikke i dette andet Aar^ disponeres over det Befarede, tilfalder det den i na?stfolaende 8 12 omtalte Reservefond. 8 12. De 5000 rb. Solv i kongelige 1- Procent rentebærende ^bkgatione , som den i 8 5 under Nr. 2 anforte, i Umversttetskocchurm mdejtaacme Kapital udaior mere end de ved kongelig Resolution as c»1te oktober 1^. ^ 20000 rb., siulle udgjore en bestandig Reservefond, som alr,aa ingeusince maa forringes, men ialmindelighed stal voxe ved siue egne ^uter og ved ^ ^ei a- relser'som fra andre Dele af Legatet tilflyde den. ^^^cenge .u m ^ l^rmf , der stal benyttes til Gavn for Naturhistorien, ikke er opvoret " ^ i kongelige Obligationer, maa den ikke belajtes ^ed staaemi. U.gisttr, hvo Universitetets Bestyrelse hver enkelt Gang, naar pas,ende Lez icched til at anvende °t7f Rch'°ef°.»- Renter e..» Tilv^t, ^^sstemm^e nuw dens sjemed, maatte frembvde sig. kan tr-rn- °e» f°rn'dn- B- t.m el, saa Sen. seende efter indhentet Samtykke fra Besidderen °f Grevstabet Btegen vtd. s.aar R-serveftnden er vpvoret til lbooo rl>. Svlv - O« zat, ^ fra Universitetets Side vccre at gjore Bestdderen as ^ stag om, hvvrvidt det maatte v-rr° henstztssvarende a trceste vis stadig Anvendelse °f Renterne -f de tilto.nne owo rb- B °e ea ae stilte fra Reservefonden, og denne igien genere opnaaer ui ^ 1 fremtiden vil den samme Fremgangsmaade vcere at iagttage, ligesom ^ ^ stedse bliver at folge hvergang Relervesonden er voret op ^ ' Z 13. Det i 8 5 nnder Nr. 3 anforte Legat ^ Umversite sbi liothe^ 17500 rb. Solv i kongelige Obligationer, anvendes Mk af tvooo tb, indkjvbes .mtnrhistoriste Boger or R-nkrne as ovm rb ?h v - giste Bvger, og fvr Renterne af 2ZW ri, hn-onst- Boger H ad . Aar maatte bespares af disse Renter, kan I et r - - -,„,det Sted, for den af bemeldte trende Afdelinger for hvilken M,parU,e .ar tu ^ S . l, For alle h°° omhandlede Legater ^ aarligt Regnstab paa den mest hensigtssvarende , hvil le og decideres overensstemmende med de Regler lom gi^ n. >- ,) ^??Z,"Zve^Q 28de Fannar stal der. fra Universitetets Side afgsi.es M Haus Majestcrt Kongen en allerunderdanigst Beretning om Mi.tU^ Gre De Moltkeske Legater. 51 Godfie Moltkes Gaver til Universitetet. Denne Beretning maa indeholde Forkla- ring om det zoologis - mineralogifie Musceums Tilstand, Benyttelse og Forogelse i det sidste Aar, om Katalogernes Fortscettelse, om de for Legatet til Universitets- blbliotheket anfiassede Boger, om de naturhistorifie Ferelsesninger som ere holdte i Aarets Lob, og de ovrige Foranstaltninger som have vceret trufne til det naturhistorifie Studiums Fremme samt disses Virkninger, om Anvendelsen af L^gat^tv ^udt(?gter overensstemmende med dets §)jcmed, og en Oversigt over de forstjellige Afdelingers samt Reservefondens Status. 8 16. Saavel af den i forrige § ommeldte Beretning som af de aarlige Regnskaber meddeles der Besidderen af Grevskabet Bregentved Gjenparter. 8 17. Skulde, mod Formodning, ncervcerende Fundations Bestemmelser blive saaledes tilsidesatte, at Renterne af indbemeldte Kapitaler ej anvendes til det zoologisk-mineralogifie Muscrums Tarv og til Anskaffelse af Boger for de i § 13 ncevnte Fag, da forbeholdes det Besidderen af Grevskabet Bregentved at tage nsermere Bestemmelse om, hvorledes Belobet af de saaledes ikke fnndatsmcessigen brugte Renter maatte vcere at anvende til offentligt Brug, efter at vcere erstattede af Uuiversitetet. Til Bekrceftelfe under min Haand og Segl. Kjobenhavn, den 7de Fanuar 1845. 2l. v. Moltke. (I.. 8.) Lundation for afgangne Gehejme - Statsminister Joakim Godste Greve af Moltkes Legater til Kjobenhavns Universitet. I Forbindelse hermed meddeles efterstaaende Regler, som Direktionen ved Skrivelse af 19de April har foreskrevet for de fremtidige Regnskaber som i Overensstemmelse med Fundatsens § 14 blive at aflcegge for Anvendelsen af Renterne af de legerede Kapitaler: Der blive i Universitetets Legathovedbog at anlcegge, fra 1ste Januar 1845 at regne, folgende Konti, hvorunder Legatets Underafdelinger blive at henfore, nemlig: I. En Konto for den i § 9 jvf. 8 5 Nr. 2 ommeldte Anvendelse af Renterne af Halvdelen af den Kapital af ialt 20000 rb. som er bestemt til Gavn for det natur- historifie Studium ved Kjobenhavns Universitet, saaledes at Renterne af disse 10000 rb. nemlig.................................... 400 rb. eller efter Fradrag af den Universitetets Kasse tilkommende ^ Procent 25 — 375 rb. blive at anvende til: Lonninger til den Assistent eller de Medhjelpere som det zoologisk-mineralogifie Museums ncermeste Bestyrere maatte behove; hvoraf for Tiden den nu ansatte Dr. Bech er tillagt 200 rb., men hvis fremtidige Storrelfe og Anvendelse vil blive Gjenstand for noermere Nesolntion, naar i sin Tid derom modtages Indstilling; I>. Prcemie for en Afhandling der aarligen udscettes for Besvarelsen af en naturhistorisk Opgave, nemlig det for en Guldmevallie soedvanlige Belob, og e. de i bemeldte § 9 anforte enkelte Understottelser, der ved Direktionens Resolution maatte bevilges saadanne Stu- derende som med scerdeles Flid dyrke de naturhistorifie Videnskaber. II. En Konto for den i 8 9 ommeldte Anvendelse af Renterne af den anden Halvdel af forncevnte Kapital af 20000 rb., saaledes at Renterne af disse 10000 rb. nemlig............................. 400 rb. eller efter Fradrag af den Universitetetet tilkommende i Procent Afgift ........................ . 25 — --— 375 rb. i Forbindelse med Renterne af den i 8 10 (jvf. 8 5 Nr. 4 og 8 9) uoevute Kapital af 12500 rb............................ 500 rb. eller tilsammen 875 — bliver at fordele paa to Underafdelinger, nemlig: u. til det zoologifie Mnfcenm ^ o:.............. 500 rb. I>. til det mineralogifie dito ^ o:............... 375 — - 875 rb. 4* Aarbog for 1845. De Udgifter som afholdes af disse to Summer udbetales fra Universitetskvcesturen efter Regninger attesterede af bemeldte to Muscrers Bestyrere, og bor disse Attestationer tillige udtrykkeligen vise, at Udgifterne vedkomme den her omhandlede Konto og ikke de nedenfor til Musccets Tilvcext under III. bestemte 200 rb. Hvad der bespares paa disse tvende under I. og II. anforte Konti, maa efter Bestemmelsen i § 11 overfores til uceste Aar, for, saasremt der da maatte findes hensigtssvarende Anledning til at anvenoe mere end dette Aars egne Renter, at anvendes efter Bestemmelsen; men for- saavidt der ligeledes i dette Aar bespares Noget af den fra det foregaaende Aar over- forte Beholdning, tilfalder det den i Fundatsens 8 12 anforte Reservefond. Z hvert Aar stal altio forst anvendes Aarets egne Renter og forst derefter den overforte Be- holdning; hvad der derimod bespares af Aarets egne Renter, maa paa den anforte Maade overfores til ncrstpaafolgende Aar. III. En Konto for den i 8 8 ommeldte Anvendelse af Renterne af Halvdelen af en Kapital af ialt 10000 rb., saaledes at Renterne af disse 5000 rb., nemlig 200 rb. som ere bestemte til at fremme det zoologisk-mineralogiske Mujceums aarlige Tilvcrrt, forelobigen indtil anden Bestemmelse derom trcrffes, blive at dele lige imellem begge Musccerne, saaledes at a. den zoologiske Afdeling erholder de ........... - 1^0 rb. og I». den mineralogiste —................... ^ 200 rb og vil der med de Udgifter som afholdes af disse Summer blive at forholde paa samme Maade som ovenansort under II, og hvad angaaer de Beholdninger^iom lnr- uuder maatte bespares, da blive disse isolge Bestemmelsen i ^lutuingen af Fundatsens 8 8 ved hvert Aars Udgang at overfore til Reservefonden. IV. En Konto for den i 8 8 ommeldte Anvendelse af Renterne af den anden halvdel af fornccvnte Kapital af 10000 rb., saaledes at Renterne af disse andre 5000 rb., nemlig 200 rb. blive at anvende til Gratifikatwner, naar naturhistoriske Forelæsninger over saadanne Grene af Naturhistorien hvortil Museret horer, virkeligen ere blevne holdte og tilendebragte ved Universitetet i Aarets Lob, og udbetales til den eller de Lcerere der have holdt disse Forelcesninger, i Forhold til Enhvers Arbejde, efter Direktionens noermere Bestemmelse. Hvad angaaer de Beholdninger som hernmer maatte bespares, da bliver dermed ligeledes at forholde saaledes lom ovenfor unoer NI. °"^V. En Konto for den i 8 5 Nr. 3 anforte Kapital af 17500 rb. til Umver- sitetsbibliotheket, nemlig.....^ ^ ' som blive at anvende saaledes, at Renterne g. af 10000 rb................. ^ rb. anvendes til Indkjob af naturhistoriske Boger, li. af 5000 rb.................. 200 — til philologisie Boger, c- af 2500 rb.................. ^0 - til historiske Boger. -- ^ Alle Udbetalinger af de Moltkesie Legatrenter vedkommende ^ibliotheket siulle paa samme Maade som hidtil siee paa Umversitetskontoret, efter ^''Suinger attestered af Bibliothekaren, hvorved bliver at iagttage, at Attesterne ttlllge 'uaa in-.tlo^, ^ ' ken af fornccvnte tre Underafdelinger Udgifterne henhore, bvorvee dtt noi^ l ^ at disse Regninger indkomme til Kvcesturen i det Meste den -^e- Lrgat.ts Rcqnflab km blwe -fflutt.t s->° tidligt, °t d° b.f° -t° d r stullc tjene til den i Fundatsens 8 15 foresirevne aarlige Indberetning d- ^dde ^anuar til Hans Majestcet Konqen, kunne afgives til Direktionen i Meste mden M.d en januar Maaned. Hvad der i Aarets Lob paa disse Blblwthckcts enkte^itt maatt bespares, kan ifolgc Fuudatseus 8 13 i det folgende ^r anoen^s til ^or^l sur den af bemeldte tre Afdelinger for hvilken Besparelsen har fundet (^teo. VI. En Konto for den i Z 12 ommeldte Kapital af 5000 rb., lom den ,8 o Nr. 2 jft. med 8 9 anforte^ til Kvcesturen afgivne Kapital u.gior mere end ^e kongelig Resolution af 31te Oktober 1815 bestemte 20000 rv. ^eune '^pual, Tiden 5000 rb., er bestemt til en Reservefond, somvorer ved ^ilkvg ^ s . Rn>t». °st°r Nstrag. «f «w af de Belob jon, desuden sra de ovrige uuder I- II ^ ansete ^.gan s De Moltkeste m. fl. Legater. 53 det Ovenjtaaende maatte kunne tilflyde den. Paa denne Konto maa, saalcenge Ka- pitalen ikke er opvoxet til 10000 rb., med Undtagelse af fornoevnte Kvcesturen til- kommende 4 Procent, ej fores nogen ftaaende Ildgift, hvorimod Direktionen, hver enkelt Gang en pas,ende Lejlighed til at anvende noget af denne Reservefonds Renter eller Tilvant, overensstemmende med dens Ajemed nemlig til Gavn for Naturhistorien, maatte frembyde sig, derom vil forvente ncrrmere Forflag og Indstilling, for derefter at kunne, i Overensstemmelse med forncrvnte Z 12, meddele Resolution/ Ligeledes vil Direknonen, efter forud indhentet Samtykke fra Besidderen af Grevskabet Bregentved, hver Gang Reservefonden har erholdt en Tilvcext af 5000 rb., efter ncermere Indstil- ling fra Konsistoriet drage Omsorg for, at en vis stadig Anvendelse af Renterne af dis,e tllkomne 5000 rb., hvilke i faa Fald adskilles fra Reservefondens Konto, paa den l oftncrvnte s bestemte Maade kan blive fastsat. Uagtet der saaledes for de Moltkefie Legater til Kjobenhavns Universitet ikke lcrngere bliver at aflcegge de hidtil sædvanlige Eforiregnfiaber, da alle Udbetalinger nu passere Universitetskvcrsturen, og som en Folge heraf Regnskabet bliver at aflcrgge af Universitetets Bogholder, vil det'dog blive ,ud- vendigt, at jaavel Muskets Bestyrere, som Universitetsbibiiothekaren ledsage den i Fun- datsens § 15 ommeldte Beretning om Musceernes og Bibliothekets Tilstand og Foro- gelse ved Hjelp af bemeldte Legatrenter med en Oversigt over Anvendelsen af visse Renter, hvilken Oversigt for Musceernes Nedkommende, for at efterkomme Fuudatseus Bestemmelser, nodvendigen maa affattes saaledes, at deraf kan fees, hvad af Legatren- terne er anvendt til hver enkelt af de Underafdelinger fom ere angivne i de Bestyrerne under Dags Dato meddelte ncermere Bestemmelser angaaende Anvendelsen af Muscrets samlede Zndtcegter, og iovrigt paa den hidtil sædvanlige Maade. For Bibliothekets Vedkommende bor Oversigten vise, ikke alene hvormeget der er anvendt til Zndkjob af de forfijellige Slags Boger som ere anskaffede for tidtmeldte Legatrenter, men ogsaa hvilke Boger derfor ere indkjobte, ligeledes paa den hidtil sædvanlige Maade. For at disse Oversigter kuune blive nojagtige, vil det derhos vcere nodvendigt, at alle Regninger vedkommende de Moltkeske Legater indgives in tlu^Io, saaledes at Musceernes Bestyrere og Bibliothekaren beholde det ene Exemplar til Brug ved Oversigten. — Det Skulesenske Legat. I Fortscrttelse af hvad i Aarbogen for 1843 er anfort om dette Legat, kan nu meddeles, at Direktionen ved Skrivelse af 8de Marts 1845 har foranstaltet, at der af den islandfie Skoles Midler er indbetalt i Kvccsturen et Belob af 266 rb. som Kapital, og 47 rb. 83 fi. som Renter for Tiden fra 11te Juni 1840 til 11te Dec. 1841 af bemeldte Legat, for at Kapitalen kuude blive frugt- bargjort paa anordningsmcessig Maade. Dette er efter Eforus' Foraustaltuing fieet paa den Maade, at 31 rb. af Renterne bleve lagte til Kapitalen, som derved afrunde- des til -300 rb., hvorimod den overskydende Del af Renten blev tildelt en islandsk Studerende. Denne Foranstaltning billigede Direktionen, efter Konsistoriets Indstilling, under 22de April. - Det Lassonske Legat. Juspektor ved det kongelige Myntkabinet TVteo/. L. Nluller tilmeldte ved en Skrivelse af 25de Auli Direktiouen, at da han for nogle Aar siden havde oppebaaret det Lasfonfie Rejsestipendium, og ved dettes Modtagelse udstedt deu fuudatsmcessige Forskrivning, hvorved han havde lovet, „hvis Gud ham i Fremtiden maatte give Evne, da at ville gjore mod en anden skikkelig og nodtorftig Person, som ham af P. Lasson er vederfaret, mindre eller mere efter Lejlighed", og da han henregnede sig til dem som have Evne til at meddele Andre lignende Under- stottelser, havde han i Overensstemmelse hermed i indevcerende Sommer (1815) gjort Begyndelsen hertil ved at give 300 rb. til Kandidat Vorsaae, som nu for dette Beleb foretog en Rejse i Tyskland til sine historifi-antikvarifie Studiers Fremme. Overensstemmende med Lie. Mullers Anfie aumodede Direktionen Konsistorium om at drage Omsorg for, at Bemcerkm'ng herom af Eforus gjores i Legatets Regn- skabsbog. — Det Hurtigkarlske Legat har faaet en lignende mindre betydelig Refusion, idet Eforus ved en anonym Skrivelse modtog 15 rb. til Jndtcegt for Legatet „fra en Mand der for lcengere Tid siden ved sin Uforsigtighed — hvilket han dengang af visse Grunde fortaug — foranledigede en Studereude et Tab hvorfor denne erholdt Under- stottelse af det Hurtigkarlfie extraordiuoere Legat, efter Opgivende til Belob 15 rb." — Det Fossiske Legat. Z Anledning af et Andragende til Konsistorium hvori Apotheker Ruge i Heide, som gift med en Datter af afdode Generalmajor Foss, an- holdt om at den fulde Rente af den ene af de til det Fossifie Legat horende Sti- 54 Aarbog for 1845. pendiekapitaler maatte blive hans Son A. F. L. Ruge, der havde lagt sig efter Phar- maei, tillagt for de 2 Aar fra Paaske 1843 til samme Tid 1848, af hvilke Sonnen agtede at tilbringe det forste ved Universitetet i Fena og det andet ved det i Kiel, bemcerkede Eforus, at forste Forret til bemeldte Stipendium have Studenter der ere agnatiske Descendenter af 6 Brodre Foss, der kunne ansees som Stiftere af Legatets. Da ifolge en Skrivelse af 11te Nov. 1818 fra forncevnte Generalmajor Foss, som dengang var over 70 Star gammel, han selv var den sidste mandlige Aguat af Fami- lien, kommer Fnndationens 8 9 til Anvendelse, ifolge hvilken kognatifke Descendenter af de 6 Brodre iudtrcede i Agnaternes Ret naar disse ere uddode, saafremt de have en Moder som med Rette forer Familienavnet Foss. A. F. L. Ruge var, pm de indsendte Attester godtgjorde, en Datterson af Generalmajor Foss, og forMvidt vilde han altsaa have Adgang til Stipendiet med Agnaternes Forrettigheder. At han ikke skulde studere i Kjobeuhavn, men i Kiel og Fena, kuude, efter hvad Konsistoriet tidligere havde autaget, ikke udelukke ham fra Stipendiet. Z Aaret 1805 havde det nemlig givet Stipendiet til en, senere nden Afkom afdod, Son af Generalmajor Fois, og i 1823 til en Datterson af ham, I. H. C. Meyer, der begge havde studeret i Kiel og i Udlaudet. Fuudationens Z 3 viser ogsaa, at Stipendiaten kan oppebcere Stipendiet medens han studerer udenlands. Derimod har Konsistoriet i Skrivelse til Generalmajor (dengang Oberstlojtnant) Foss af 13de Apr. 1805 antaget, at Stipendiet ej knnde tillcegges Nogen der ej var immatrikuleret Student enten i Kjobenhavn eller i Kiel, hvilken Mening ogsaa var bleven stadscestet af Universitetets Patron og det kongelige danske Kancelli i Skrivelse af 10de Anni 1805, ligesom deus Rigtighed var bleven anerkjendt i en kongelig Resolution af 14de Febr. 1823, ved hvilken Stipendiet for 2 Aar blev tillagt ovenncevnte F. H. C. Meyers. Af Apotheker Ruges Andragende kunde det ikke tydeligt sees, om hans Son var bleven dannet til akademiske Studier; men forinden Stipendiet knnde tildeles ham, vilde dette vcere at oplyse derved, at han var bleven immatrikuleret som Student ved Universitetet i Kiel. Naar Mdan Imma- trikulation baode fundet Sted, maatte han ifolge Fnndationens Z 3 ansees^ berettiget til strar at begive sig til et fremmed Universitet uden at tabe Adgang til Stipendiet. Ifolge Fundatsens Z 1 skulle Stipendiaterne vcere „danske Undersaatter". Da det neppe kan ansees for vist, at Stifterne ved dette Udtryk have villet ndelukre Under- saatter som ere sodte i Hertngdommet Holsten, formente Eforus, uagtet den Afgjorche som indeholdes i Rskr. 23de Apr. 1745 og 20de Okt. 1758,^ at Ausogerens Son ikke af den Grnnd burde udelukkes fra Stipendiet, at han var fod i Heide. Saameget snarere kunde mau vise sig eftergivende i Fortolkningen af dette Punkt, lom General- major Foss kun havde 3 Dottre, med hvis Sonners Dod Stipendiet ganske gaaer over til Konsistoriets Raadighed, efter Reglerne i Fundatsens § 10. Overensstemmende med Efori foranforte Bemcerkninger blev Apotheker ^nge under 25de Maj 1845 af Konsistorium tilskrevet, at naar det med Attester oplystes, at hans Son dannedes for akademiske Studier, vilde Stipendiet blive ham Mledes forbeholdt, at det ikke bortgaves til Studerende som havde ringere Ret til samme, og navnligen ikke til Personer udenfor Stifternes Familie. Imidlertid kunde Stipendiet ikke tildeles hans Son med mindre han blev immatrikuleret som Student enten ved KMenyavnv eller Kiels Universitet, og ikke forend dette var sieet, ligesom et ubetinget Tilsagn om Stipendiet ikke kuude gives, da muligen paa den Tid det skulde bortgives an^e ^atter- sonner af Generalmajor Foss kunde anholde om lamme. Legatet blev seuere tildelt den ommeldte Studerende i 2 Aar fra MlkkUvl.ag ^4li til ,eller Borchs Legat for tvende Ripen- sere. Aarbogen for> 1844 har meddelt den forandrede Bestemmelse pm er taget an- gaaende Uddelelsesmaaden af dette Legat, hvis Rente hidtil havde vceret lammenblandet med Skolens Stipendiefonds ovrige Zndtcegter. Her bliver at tilsete, at >-a >.et ^u- fcelde indtraf, at de to i Slutningen af 1844 udncevnte Stipendiater, Mi da foruv- Ved ben^ldte, paa c/ af Direktionen nedlagt Forestilling afgivne. Resolution blev det bevilget, at Meyer, uagtet han forst var immatrikuleret ved det Gottmger Universitet, maatte nvde Legatet i de sidste to Aar af sit akademiste Kursus, forudsat at han til- bragte disse ved dct Kieler Universitet. Udg. Unm. Hpjivntlix OvIltZAli Mecliosvi m. M. 55 sattes at ville blive dimitterede fra Skolen i 1846, bleve dimitterede i 1813, blev det, paa Eforus' Sporgsmaal, om bemeldte Studerende, der saaledes knn havde haft Sti- pendiet i et Aar ved Skolen, nu kunde nyde det i 2 Aar ved Universitetet, ved Skri- velse fra Konsistoriet under 19de Nov. antaget at vcere den fnndatsmcessige Fremgangs- maade, at Legatet kun udbetales her ved Universitetet for et Aar, hvad enten det i Skolen er oppebaaret i 2 Aar, eller paa Grund af uforudsete Omstændigheder kuu i 1 Aar. — Efterat der paa Enkens Vegne efter en afdod Sogneprcest til Trinitatis Kirke var hos den akademiske Vcerge forlangt Oplysning om et Legat tll Fordel for prcrsteenker ved bemeldte Rirke, som findes ansort i Hofmans Samling af Fnn- dationer IX S. 133 og 1K), og som angives at vcere oprettet af en Dr. Aoh. Steffens Enke, hvilket paa det forste Sted siges at vcere skeet den 14de Nov. 1698, hvorimod det paa det andet Sted angives, at Skiftet efter Testatnr er sluttet den 18de Nov. 1696, og efterat Konsistorium fra Kvcestor havde modtaget Underretning om, at der ved det foretagne Gjennemfyn af samtlige i Kvcestureu beroende Hovedboger, nemlig fra 1807 indtil Datum, Intet havde vceret at finde til Oplysning om det anforte Legat, anmodede Konsistoriet et af sine Medlemmer om at anstille en Efterforskning blandt de celdre Dokumenter i Arkivet. Fra denne Professor modtog Samme i Februar 1815 Indberetning om Resultatet af denne Efterforskning med folgende Bemcerkninger. Z de Pakker hvori de Trinitatis Kirke vedkommende celdre Dokumenter ved den senest ivcerksatte Ordning af Arkivet ere blevne samlede, fandtes ikke det ommeldte Testament, eller det af Hofman paaberaabte Skiftebrev, uagtet der sammesteds fore- findes endel af de ovrige hos Hofman anforte Dispositioner til Fordel for Kirken. Heller ikke kunde det findes, at Dispositionen var indfort i Konsistoriets Kopibog for de ommeldte Aar, hvori ellers jevnligen slige Dokumenter findes indforte. Derimod findes i Kopibogeu for 1696 indfort et af Konsistorium paa Kirkeus Vegne, Sogne- præsten og flere andre Arvinger efter Testatrsr udstedt Skjode, dateret 6te Apr. s. A., paa en af hende efterladt Ejendom, hvori Testamentet angives at vcere oprettet d. 21de Nov. 1693 og at vcere forsynet med kongelig Konfirmation. Det sees og^aa heraf, at Testatrix ikke var en vr. Joh. Steffens Enke, men en Brcendevinsbrcender Anders Nielsens Enke Johanne Steffensdatter. Uagtet det saaledes vel ikke kan paatvivles, at en Disposition af det angivne Indhold har eristeret, var der dog ikke fundet noget Spor til, at den til Prcesteenkerne bestemte Andel af Testatricis efter- ladte Midler skulde vcere afleveret til Universitetet og med Kirkens ovrige Midler og Legater uuderlagt Kvcestureus Forvaltuiug. Ligesom den af Hofman meddelte Ertrakt af Testamentet og Skiftebrevet Intet herom indeholder, saaledes lynes man og>aa af Hofman S. 131. sammenholdt med S. 133 at kunne slutte, at der i Kirkens Regn- skaber siden 1728 Intet fandtes om dette Legat, og at det ikke var I^ocur-ltor templi der havde at gjore med Rentens Udbetaling, saaledes Mi med flere lignende Dona- tioner til Kapellanen, forudsat iovrigt, at det virkelig har forholdt sig ?om af Hof- man paa det anforte Sted er antaget, at Prcesteenkerne endnu i 1763 node Renten af Legatet. Den Omstcendighed som'Andrageren syntes at lcegge Vcegt paa, at nemlig Ertrakten af Testamentet og Skiftebrevet er meddelt Hofman af Universitetets Pro- kaneellarius Vr. E. Poutoppidan, har Intet at betyde; thi af de i Aaret 17o2 ud- komne eeelesiX llgnieX, IV 714, sees, at Pontoppidan allerede forend han kom i den ncevnte Stilling havde Kuudskab om den omhandlede Disposition, hvil- ken han let kan have erholdt til sine omfattende Samlinger fra en ganske anden Kilde end Universitetets Arkiv. .. — Folgende ere de Forandringer som ere foregaaede »ned de sorscjeUtge Eforier i Aarets Lob. Til Eforus for Li gbce ringen udncevnte Konsistorium under 15de ^an. pro- fessor Bornemann. , < Under 21 de Maj konstitueredes Professor Larsen til i Prof. Scheels ^-ravcerche at overtage Eforierne for Professorernes Enkekasse, Bings, F0j^ s, aborts, Lili en dals og begge de Stampeske Legater. Ligeledes uuder samme Datum Prof. Bornemann til miolertidigen at overtage Vcergemaalet for Trinitatis Kirke og Prof. Scharling til midlertidig Eforus for de ^ulio -Deich m ann? k e, ^ n? r i u ike, og llecollstiL vir^inis, lamt for C. Bartholins, Brochmand- ^ule- Fuirens, Groths, Mullers, Vindings og Nolds Legater, Alt efter Prof. Hohlenbergs Ansie i hans Sygdom. 56 Aarbog for 1845. Ligeledes bifaldt Konsistorium, under 2den Fuli, at Professor Scharling i An- ledning af Professor Clausens Afrejse midlertidige« havde overtaget Eforierue for samt- lige de denne overdragne Legater, El er s' Kollegium og Frue Kirke. Under s. D. udncevnte det Prof. Stein til Eforus for det Muller ske Legat ^ for Loege studere ude efter Prof. Guudelach-Mollers Dod. Ligeledes konstituerede Kousistorium under samme Datum Professor Petersen i Prof. Clausens Fravcerelse til Eforus for den under Konsistoriums Raadighed stillede Normalsum af 1600 rb. Uuder 27de Aug. ndncevntes Prof. Scharling til Eforus for de oveuncevnte af Prof. Hohlenberg hidtil bestyrede Legater, og Professor Engelstoft til Eforus for de Forstncevnte hidtil overdragne Legater: Rosenkrantz's, Las so ns og Eichels. S. D. konstitueredes Professor Eugelstoft til Eforus for Elers's Kollegium i Prof. Clausens Fravcerelse. Under l9de Novb. ndncevntes Professor Engelstoft til Eforus for V alken- do rffs Kollegium efter Etatsraad Reinhardts Dod. Under 10de Decb. i samme Anledning til Eforus for de Fri i fiske Legater Prof. Petersen, for G ronbechs Legat Prof. Engelstost, for Elerts Professor Schouw og for Bartholin-Fincks Prof. Vornemann. I Henseende til de Konsistoriets Patronat underlagte Frue og Trinitatis Kirker her i Staden og Universitetets Landsbykirker er Folgende at berette. For Frue Rirb'es Vedkommende har et i lcengere Tid omhandlet Sporgsmaal i 1815 suudet Afgjorelse, uemlig augaaeude Udredelsen af en Del af Omkostningerne ved Administrationen af dens Gods*). Allerede i Aaret 1838 havde Kvcrstor for Direktionen andraget, at den akademiske Fond i en Rcekke af Aar havde udredet Fogedpenge og Rekognitioner af Frue Kirkes Gods til vedkommende Universitetsforvaltere, hvem Bestyrelsen af Kirkens Gods tillige er overdraget, udeu at bemeldte Fond derfor senere havde modtaget Refusion, og i denue Auleduiug, med Hensyn til at Kirkens okonomifle Forfatning ikke tillod saadan Refusion, indstillet, at Refusionen for den forbigangne Tid maatte bortfalde, men Kirken fra 1838 Aars Begyndelse at regne aarligen erstatte Universitetet de i *) I Aarb. f. 1844 S. 82 er anfort Storrelsen af Frue Kirkes Gods ester den crldre Matrikul. Efter de under ovenstaaende Sag fremkomne Oplysninger udgjor Godset — beliggende i Dlsemagle og Vindinge Byer i Namso Herred, Hvidovre i Sokkelunds Herred, Snevre By Sonder Iernlose Sogn i Merlose Herred, Torslov i Ringsted Herred og Menstrnp i Vester Flakkebjerg Herred — efter den ny Matrikul ialt 5! Td. ti Sk. Hartkorn, fordelt paa »5 Gaarde, Parceller og Huse samt en ode Ford, Alt bortarvescestet mod planmoessig Afgift af ialt Nug 72 Td. 3 Sk. j Fk., Byg 80 Td. 3 Sk. H Fk., Havre 72 Td. 3 Sk. S Fk. og i Penge 13 rb. 21 sk. Desuden cier Kir- ken Kongetienden af Bjeverfiov, Lidemark og Store Taarnby Sogne i Prcrsto Umt samt af' Spanagergaard, hvoraf dels efter bestandige, dels efter temporare Foreninger svares folgende Vederlag i Korn: af Bjeverfiov Sogn 45z Td. Nug og 68^d. Byg, af Lidemark 58 Td. 5 Sk. z Fk. Byg, af Taarnby 86 Td. 3 Sk. 2 Fk. ^yg og af Spanagergaard 8 Td. 3K Fk. Byg. Altsaa udgjore samtlige Kirkens Fordebogsmdtcegtcr solgcnre . ........Ru„ I>7 Td. s SI, j Sk, Byg 301 — 6 — 3z — Havre 72 - 3 - z — samt den ansorte Pengesum. Endelig ansees Hvidovre Sogns Kirketiende som Frue Kirke tilhorende, men dette er kun forsaavidt, at dens halve Del, nemlig af Hvidovre By, er tillagt Kirkens akademiske Vcrrge mod at afgive til den akademiske Fond en aar- lig Kanon af 44 Td. Byg, og dens anden halve Del, af Valdby og Vigerslev Byer, Sognepræsten ved Frue Kirke. Da imidlertid den ommeldte Kanon langt fra ikke er tilstrækkelig til selve (Hvidovre) Kirkens Vedligeholdelse, bekostes denne iovrigt af den akademiske Fond, men angaaende en Forandring i dette Forhold, ved at paalcegge Stifts- provsten og Vcrrgen at asgive det yderligere Fornodne af Tienden til Kirkens vedlige- holdelse, ville Forhandlinger blive indledede ved nceste Vakance i disse Poster. Forelobi- gen har Stiftsprovsten tilbudt et frivilligt aarligt Bidrag af 25 rb. og Vcergen af 12 rb. 48 fi.-) ?fr. Aarb. f. 1843 S. 58. Fogdepenge m. m. af Frue Kirkes GodS. 57 ethvert forlobet Aar gjorte Udlceg. Ved en fra Konsistorium i denne Anledning ind- hentet Betcenkning var det oplyst, at medens i Kirkens crldre Regnskabsboger, fra Aaret 1796 af, Skatter af Godset og Tienderne findes opforte blandt Kirkens Udgifter, fore- kommer intet Spor til at den selv har udredet de ommeldte Udgifter til Fogedpenge og Rekognitioner, hvorfor det antoges sandsynligt, at Universitetet paa Grund af sit Patronatsforhold til Kirken har overtaget hine Udgifter, men da der ikke syntes at vcere nogensomhelst Gruud til at Universitetet fremdeles skulde dermed bebyrdes, til- traadte Konsistorium Kvcestors Indstilling. Da Direktionen for sit Vedkommende Intet havde at erindre imod, at Universitetet frafaldt Erstatningen i den omhandlede Tilled- ning for den crldre Tid, forespurgte Den hos Kancelliet, om der fra Sammes Side paa Kir- kens Vegne maatte vcere Noget at erindre imod at Kirken fra ovenncevnte Tidspunkt og frem- deles overtog Udredelsen af den oftmeldte Udgift, hvorhos Direktionen henstillede, hvorvidt det maatte ansees nodvendigt, hersor at erhverve allerhojeste Approbation. Efterat Direktionen senere, ifolge Kancelliets Opfordring, havde meddelt Samme ncrrmere Op- lysning angaaende Storrelsen og Beskaffenheden af de ommeldte Fogedpenge og Rekog- nitioner — der ansloges til i det Hele mellem 20 og 30 rb. aarlig — og Oprindel- sen til denne Afgift, tilmeldte Kancelliet under 3vte Marts 1839 Direktionen, at Bi- stoppen over Sjcellands Stift i en i Sagen afgivet Erklcering havde bemcerket, at Frue Kirkes okonomiste Forfatning var saa mislig, at enhver ny Byrde for samme burde soges uudgaaet; at der allerede hidtil udrededes ikke ubetydelige Summer for Kirkens Administration, nemlig til den akademiske Wcerge, som altid er et af Konsisto- riets Medlemmer, forstjellige Emolumeuter, der kunne anstaaes til omtrent 120 rb. aarlig, fornden Andel i Sangvcerksindtcegten, og til den borgerlige Vcerge aarlig om- trent 40 rb. samt Godtgjorelse for 6 Td. Havre; at det formentlige« ikke var usand- synligt, at den akademiske Vcerge fra gammel Tid havde vceret forpligtet til, mod de ham tillagte Emolnmenter selv at lade besorge Administrationen af Kirkens Gods, og at det har vceret af Vclvillie mod et af sine Medlemmer og med Hensyn til at Kirken stedse har vceret betragtet som Professorernes rette Sognekirke, at Konsistoriet senere ikke har gjort nogen Indsigelse mod at Lennen til Forvalterne for at bestyre Kirkens Gods er bleven udredet af Universitetets Kasse; og at, saalcrnge Kirken svarer en saa betydelig Afgift til sine Vcerger, syntes den ikke at burde bebyrdes med flere Udgifter til sin Administration; men at det var billigt, at forsaavidt hin Afgift til Vcergerne i Tiden stulde ophore, Kirken selv overtog Lonningen til Forvalterne. Denne Biskoppens Betcenkning tiltraadte Kancelliet aldeles, med den Bemcerkning, at det var saameget mere sandsynligt, at den Lon den akademiske Vcerge nyder af Kirken, er tillagt ham for Bestyrelsen af Kirkens Gods, som den storste Del deraf udredes i Sced. Zovrigt henholdt Kancelliet sig, hvad den Kirkens Vcerger tillagte Lon angaaer, til hvad derom var yttret i en tidligere Skrivelse til Direktionen af 22de Fan. 1839, i hvilken Kan- celliet havde bemcerket, at Loven viser, at Kirkevcergemaal henhore til de borgerlige oners hvilke gratis skulle forvaltes, og at kun i et specielt Tilfcelde tillcegger Lovens 2—22—35 Vcergerne af de formuende Kirker 1 a 2 rb., hvorfor denne Udgift for Kirken bor ophore naar de nuvcereude Vcerger fratrcede Vcergemaalet. Efterat Direktioueu havde meddelt Konsistoriet Foranstaaende, henstod Sagen, indtil dette i Efteraaret 1841 havde indsendt en udforlig Betcenkning fra en saavel angaaende de to ovenncevnte som flere andre Punkter vedkommende Frue og Trinitatis Kirkers Forhold til Universitetet af Konsistorium nedsat Kommitte, som af dette ganske var tiltraadt. Da Direktioueu med Konsistoriet var enig i, at det i bemeldte Betcenkning med afgjorende Grunde var vist, at den Frue Kirkes Vcerger tillagte Lou for Vcerge- maalet har fuldkommen retsgyldig Hjemmel, yttrede Den, ved at meddele Kancelliet Indholdet af Betcenkningen for de'to her omhandlede Punkters Vedkommende, at Den ikke kunde betvivle, at jo Kollegiet nu vilde frafalde sin paa en modsat Forudscetuiug baserede i ovenncevnte Skrivelse fremsatte Paastand om, at Vcergernes Lon og Emolu- meuter i siu Tid stulde bortfalde. Hvad angaaer de omhandlede Fogedpenge og Rekog- nitioner af Kirkegodset, — hvilke dog nu, ffolge den nylig foretagne Omreguleriug af Forvalternes Lou (jf. Aarb. 1811 S. 81) og ifolge den desangaaende i de for dem udfcerdigede Zustruxer iudforte Klausul, vilde blive forandrede til en vis bestemt forholds- mæssig Andel i den dem tillagte Lon — maatte Direktionen fremdeles vcere af den Mening, at samme fra Begyndelsen af 1838 at regne burde overtages af Kirken, og da det nu i Kommittebetcenkningen var, saavidt Direktionen stjonnede, aldeles uimod- sigelige« bevist, at de Kirkens akademiske Vcerge fra gammel Tid tillagte Emolumenter 58 Aarbog for 1845. for Vcergemaalet ikke kunne vcere grundede i de af Biskoppen fremstillede Hypotheser, turde Direktionen antage at det vilde erkjendes, at der ikke kunde vcere Tale om at paa- lcegge den akademiske Vcerge, enten alene eller i Forbindelse med den borgerlige Voerge, at udrede det omhandlede Emolnment til Forvalterne, eller Godtgjorelsen derfor, hvil- ken derimod maatte blive at afholde af Kirken selv, og det saameget mere, som der nn ikke lcengere herimod srembod sig nogen Vanskelighed i Kirkens okonomiste Tilstand, der havde forbedret sig saaledes, at den fuldkommen er istand til at udrede hvad der i saa Henseende pakligger den. Herpaa svarede Kancelliet i Skrivelse af 21de Juli 1815, at stjont Det ej knnde erkjende, at de Louniuger der hidtil ere ydede til Kirkernes Voerger skulde ausees som eu Kirken for bestandig paahvilende Forpligtelse, hvori ingen Forandring kuude stee, og skjout Billighed dog syntes at tale for, at Universitetet, der saavel i okonomist som i andre Henseender har Fordel af sin Forbindelse med Kirken, fremdeles ydede den denne ringe Opoffrelse hvorom her er Sporgsmaal, vilde Kancelliet dog efter Omstændig- hederne ikke have Noget imod, at Fogedpenge og Rekognitioner til vedkommende Uni- versitetssorvaltere af Frue Kirkes Gods udredes af Kirken fra 1838 af og fremdeles indtil videre, dog at hvad der saaledes svares i intet Tilscelde kommer til at overstige 20 s 30 rb. aarlig. Efterat Direktionen i Henhold hertil havde forlangt af Konsistoriet ncermere Ind- beretning og Forflag om, hvilken Andel i den for de respektive Universitetsforvaltere nu normerede Gage der som Vederlag for de oftncevnte Fogedpenge og Rekognitioner vilde vcere at udrede af Frue Kirke, og hvilket Belob denne Andel, beregnet fra Be- gyndelsen af 1838, ialt vilde udgjore, indsendte Konsistorium en fra Kvcesturen ind- hentet Betcenkning, hvoraf fremgik, at der fra 1838 Aars Begyndelse og indtil Ud- gangen af 1841: tilkom Universitetet en Refusion af ialt 103 rb. 52^ sk., men at dette, faafremt den omhandlede Udgift for Kirken ikke maatte overstige 30 rb. aarlig eller for disse 7 Aar 210 rb., kun vilde, da Kirken selv i dette Tidsrum havde udre- det 177 rb. 40 st., erholde 32 rb. 56 sk.; det var derhos oplyst, at ovenanforte Maximum af 30 rb. aarlig ikke knnde ansees som et tilstrækkeligt Vederlag for de Forvalterne hidtil tillagte Fogedpenge og Rekognitioner, og at der altsaa ikke kunde vcere nogen Anledning til at bestemme Kirkens fremtidige Bidrag til Forvalternes Lon til mindre end 30 rb. aarlig. .... . m. Sagen blev derefter endelig afgjort ved Skrwche fra Direktionen af 18de Nov. 1845 hnorved Denne, overensstemmende med Konsistoriets Indstilling, bifaldt, at det omhandlede Bidrag fastsattes til 30 rb. fra Begyndelsen af 1838 at regne, savedes at Kirken for den sorlobne Tid alene havde at refundere Universiteter de anforte 32 rb 56 st, istedetfor dettes kontante Udlcrg af det ovenmeldte hojere Belob. — En sceregen Foranstaltning er af den akademiske Vcerge bleven truffet til i Foraarsriden at formindske den ellers lcenge vedholdende ,!5u!de i Rirken og fremskynde dennes langsommere Opvarming, idet han, for at Kirkens Derre kunde holdes aabne om Dagen/alene aflukkede ved et Sprinkelvcerk, og derved eu Luftstrom- ning gjennem Kirken 'bevirkes, hvorved den kolde Luft som holder sig lave,t uddrives og giver Plads for den varmere, havde i dette Sjemed, paa ncrrmere Approbation, ladet forfcerdige 3 Stakitdorre for en Bekostning af ialt 151 rb. Efterat Direktionen, der saavelsom Konsistorium fandt denue Foransta.tnmg gavnlig og hensigtsmæssig, derom havde tilstrevet det kongl. danske Kancelli, tilmeldte Dette uuder 17de Fuli, at Det ikke herimod fandt Noget at erindre. — Ved den i Efteraaret forestaaende Bispevielse i Frne Rirke bavde Bi,kop Gad anholdt om, at der maatte drages Omsorg for, at hans Indvielse ordnedes paa Kirkens Regning saaledes som det maatte findes passende, uden at han bebyrdedes med ertraordincere, ikke reglementerede Udgifter, istedetfor at det hidtil havde vccret scedran- ligt at Ordinandi selv havde afholdt samtlige Omkostninger. KonMonet var med Vceraen enig i at ansee det billigt, at Kirken overtog saaadanne Ui-gister ver -.e.v grunde siq paa at den ikke er forsynet med det Apparat der kunde an,ees nodvendigt for en Kirke hvilken som Metropolitankirke maa ansees bestemt til at afgive ^okale for storre kirkelige Festligheder, dels havde Hensyn til at afvcerge Beskadigede og Uor- ^ den, hvilke Udgifter heller ikke udgjorde noget synderlig stort Belob. Konsistoriet henstillede derfor, om de til det anforte Slags henhorende Udgiftsposter ikke i ^rem- tiden maatte kunne overtages af Kirken. Frue Kirke. 59 Efterat Direktionen i Anledning heraf havde brevvexlet med Kancelliet, tilmeldte Dette under 18de Nov., at der fra Sammes Side Intet havdes at erindre imod at de ommeldte Udgiftsposter overtoges af Kirken. — Foranlediget ved et af Kirkens akademiske Vcerge indgivet Andragende om, at Udførelsen af tvende ifolge en. kongl. Resolution af 17de November 1838 hos Thorvaldsen til Kirken bestilte Statuer'af Luther og Melanchthon maatte over- drages til professor Vissen for et Honorar af 12000 rb., og ved derhos at meddele Direktionen Indholdet af en med Kvcestor og Hofbygmester Etatsraad Koch fort Brevvexling angaaende Tilvejebringelsen af den dertil fornodue Sum af Kirkens ertraordincere Bygningssond, henstillede^ Konsistoriet, hvorvidt Direktionen maatte finde det hensigtsmæssigt at korrespondere med det kongl. dansie Kancelli om denne Sag forinden der toges endelig Bestemmelse, idet Konsistoriet bemcerkede, at sijont Samme i sig selv maatte finde det ensteligt, om der ved Bestillingen af Reformatorernes Statuer kunde gjores et Skridt til at fnldstcendiggjore deu hele Cyklus af de Skulp- turarbejder der ere bestemte for Kirke«, kuude det dog ikke finde det udeu Betænke- lighed at effektuere en Bestilling der i Forbindelse med tvende ucersorestaaeude Hoved- reparationer paa Kirken, der vare kalkulerede til 6500 rb., vilde medtage henved 2O000 rb. og saaledcs den storste Del af den af Bygningsfonden opsparede Kapital. Efterat Direktionen i denne Anledning havde tilskrevet Kancelliet, idet Den til det af Konsistorium Bemcerkede tilfojede, at Den ligeledes for sit Vedkommende ikke kuude dolge for sig det Betænkelige ved, allerede nu saa ucer at udtomme deu hele Byg- ningsfond, medens det paa den anden Side forekom Direktionen at ville vcere meget beklageligt, om de nu iovrigt faa heldige Omstændigheder ikke skulde kuune benyttes, tilmeldte Kancelliet uuder 22de Aan. 1816, at Det med Direktionen maatte finde det betcenkeligt, for Tiden at belaste Bygningsfonden med en saa betydelig Udgift som Anskaffelsen af de omhandlede Statuer vilde medfore, og derfor maatte ansee det for rettest at udscette Beslutuiugeu herom iudtil den forestaaende Reparation paa Kirkens Kobbertag var udfort, og deu derefter befindende Beskaffenhed af Byguingsfondeus Status ncermere kuude vides. Uuder disse Omstændigheder er saaledes Sagen forelobigen stillet i Bero. — De tvende med Frue Kirke forbuudue Fouds, Bygningsfonden og Rente- og Afdragsfonden, have i 1815 haft folgeude Zudtcegter og Udgifter. Bygningsfonden. Jndtcegt. Beholdning fra 1844.................. 2957 rb. 84 st. Halvdelen af de i Aarct 1815 indkomne Brcende - Afgifter ..... 7321 — 79^ - Rente as Fondens Kapital................ 1004 — - - 11283 rb. 07z sk. Udgift. Til Indkjob af 2000 rb. i kongl. Obligationer, med paa- lobne Renter.............2101 rb. 24 st. — Thorvaldsens Mufceum Afgift for 1845 efter kongl. Nesol. 2den December 1840 ........4000 — - - — Konduktorens Saloer . .........100 — — Tommersvend Hallers Pension....... — '— RegnfiabsforerneS Salcer........- ^ — — Bankfolium, Skrivmaterialier og Bogbinder - Arbejde 12 — 16 - ^ ^ ^ Beholdning . . . 4918 rb. 27^ fl. Kapitalformnen var ved de indkjobte Obligationer, 2000 rb., foroget til 25100 rb. Rente- og Afdragsfonden. Indtcrgt. Halvdelen cif de indkomne Brcendeafgifter...........732I rb. 79^st. Afgiften af Klubber og dramatiske Selskaber.............46^6 — 17 - Afgiften as Lig der jordes i Staden..........................- Rente -0 af Fondens Kapital................................- d) af et indbetalt Afdrag i Statsgjeldskassen paa det Bugelsie Laan . 15—72 - 12936 rb. 72zfl. 60 Aarbog for 1845. Udqift. Fra forr. S. 12936 rb. 72z st. Underbalance fra forrige Aar.........-137 rb. 60 st. i Afdrag og Renter paa Passiva er udbetalt . . . .11161 — 74 - Afdrag til Statsgjeldskassen paa det Bugelste Laan . . 600 — - - Bankfolium og Brevporto.......... 18 — 36 - - 12217— 71 - Beholdning ved Aarets Udgang . . . 718 rb. 91^ fl. Kapitalformuen var uforandret...............-1000 — Kirkens Passiva, som ved Udgangen af 1814 havde udgjort . . . 101668 — 65 - vare ved de indbetalte Kapitalafdrag nedbragte til folgende Summer: a,) af Laanet fra Soro Akademi .... 41762 rb. 74 st. d) af Laanet fra de Bugelste Arvinger..... 20000 rb. eller efter Fradrag af indbetalte 3 Afdrag til Statsgjeldskassen . . 900 rb. o) af Laan fra forstjellige Private . . 32762 — 95 -_^ ^ ^ hvori er indbefattet uaffordrede Renter og Afdrag 576 rb. 48 st. — Det blev i Aarbogens forrige Aargang (S. 79) omtalt, at der i Anledning af en paatcenkt Ansættelse af endnu en ordineret Rateket ved Trinitatis Airke var bleven fremsat det Forstag, at anvende til Lonning for en saadan Embedsmand de 1-50 rb. som af Klokkeren ved bemeldte Kirke aarligen svares til Universitetet, i hvilken Anledning Oprindelsen til denne Afgift blev ncermere oplyst. Denne Sag blev i 1845 ved tvende Direktionen fra det kongl. danske Kancelli under 18de Oktober kommunicerede kongelige Resolutiouer af 10de Auui og 10de Oktober afgjort derhen, at der forelobigen og indtil der ved ny Regulering af Pnrstepengene eller paa anden Maade kan dertil gjores anden Udvej, af Finanskassen stal udredes 100 rb. aarlig som Bidrag til Lonnen for den ny Kateket, i hvis Sted dog ved forefaldende Vakance fknlde anscrttes en anden residerende Kapellan, hvilket, da ved vr. Gads Udnævnelse til Biskop en saadan Vakance var indtraadt, ved den sidstnævnte kongelige Resolution blev bestemt strar at skulle ivcerkstettes. Og blev den hidtilværende eneste Kapellans Zndtcegter i Forbindelse med det ommeldte Tilskud af 100 rb. fordelte saaledes mellem de to Kapellaner, at blandt Andet, af de fra Universitetet hidrorende Bidrag, Andelen i de akademiske Sportler tilfalder den forste, men Andelen i Kommunitetsstipendiet den anden residerende Kapellan. Af Landsbykirkerne ere paa tvende, Sa?by og Herlev Kirker, betydelige extraordincrre Omkostninger anvendte til Reparation eller anden Forbedring. Den fsrstncrvnte Kirke havde i lamgere Tid vceret l en temmelig maadelig Forfatning, tildels som Folge af dens lcengere Afstand fra Forvalterens Bolig, og en Hovedreparation, saavel paa Kirken selv som paa Ringmuren om Kirkegaarden, fandtes nu paatrcengende nodvendig. Begge Dele ansloges til henved 1300rb., og ved kongl. Refol. af -Ide April blev det derfor allernaadigst tilladt, at en Sum af indtil dette Belob maatte hertil anvendes, saaledes at de 100 rb. ndredes af^ordebogsndgifternes Konto, det ovrige af Bndgetssummen til ertraordincere Udgifter. Ved Udforeljen viite imidlertid denne Sum sig end ikke tilstrækkelig, idet endel af Tommeret fandtes for- raadnet, og til dettes Fornyelse medgik endvidere en Sum af 2Z1 rb» 21 st., der ligledes afholdtes af sidstnævnte Bndgetssum. Ved Herlsv Kirke er foretaget en Udvidelse af Kirkegaarden, der har medfort omtrent en lignende Bekostning, nemlig til Erhvervelse af den foruodue ^ord til Udvi- delsen af noget over 300 rb., og til Opforelse af den fornodne ny og udvidede Ring- mur henimod 1100 rb. Ved allerhojeste Resolution af 9de Angnst blev det tilladt, at denne Foranstaltning maatte ivcrrkscettes og den dertil fornodne Sum af c. 1100 rb. udredes af Universitetets kalkulerede Overstud for Uåret. — Af den til Konsistoriums Raadighed stillede Normalsum 600 rb. til Landsby- kirkernes Forskjemnelse bleve for 1811 200 rb. anvendte til Restauration af Altar- bygningen i Smorum Kirke, 121 rb. til Restauration af Altertavlen i Faro Kirke, og 100 rb. til en Indfatning af Mtertavlen i Taarnby Kirke (Ifr. Aarb. 1813 S. 58, 1811 S. 81). De ovrige 176 rb., som vare bestemte til en Dekorering af Koret i Lido Kirke, ere, da denne har maattet udscrttes indtil videre, nn bestemte til Indfat- økonomiske Vasen. 61 ningen af en ny Altertavle i Gladsaxe Kirke, som er bestemt at skulle anskaffes for de 600 rb. for 18-15. Angaaende Universitetets skonomiffc Boesen er at mcrrke, foruden hvad alle- rede er anfort om Frue Rirkes Bidrag til Forvalternes Linninger, som Godt- gjorelfe for Fogedpenge og Rekognitioner: Ved at indsende til Direktionen en Skrivelse fra Bogholderen hvori denne androg paa, at de i Universitetets og Kommunitetets Regnskaber hidtil anlagte scrrst'ilte Rubriker for rede S-slv og Reprcvfentativer maatte i Regnsiabsbogerne for 1845 sammendrages tll en fcelles Rubrik, bemcerkede Kvcestor, at da Banksed- lerne, efter den af Bankens Bestyrelse tagne Beslutning, inden 1ste August vilde blive erklcerede realisable, og der i ethvert Tilfcelde ej var mindste Gruud til i Aarets Lob at vente nogen Kursforsijel mellem rede Solv og Sedler, sijonnede han ikke, at der kuude vcere uogeu Betceukelighed ved at indromme den af Bogholderen foreslaaede Sammensmeltning af Solv- og Seddelrubrikerue i Kvcestureus Reguskabsboger, der ej aleue vilde vcere til ikke liden Lettelse for Reguftabsbetjeuteue, men ogsaa lette Over- sigten over Bogerue; dog vilde det formentligen fremdeles vcere uodveudigt, at Over- formynderiprotokollerne, faalceuge det approberede Skema for Overformynderiregnfka- berne ikke uudergaaer nogen Forandring, maa fores paa samme Maade som hidtil, med scerskilte Rubriker for rede Solv, Solv og Reprcesentativer. Ved Skrivelse af 7de Fan. meddelte Direktionen derefter sit Samtykke til den foreslaaede Forandring, med den nysncevnte Undtagelse. Direktionen forespurgte tillige hos det kongl. danske Kancelli, hvorvidt Dette havde Noget at eriudre imod at den samme Lettelse indfortes med Hensyn til de Kvcestureu uuderlagte Oversormynderiregnflaber; dette Kollegium fandt imidlertid for Tiden ikke Anledning til at foretage Forandringer i det anordnede Skema for Overformynderiregnstaber, men bemcerkede at det var en Selvfolge, at naar Banksedlerne bleve erklcerede realisable, vilde en Rubrik for Kapitalernes Belob vcere tilstrcekkelig. —> Foranlediget ved at en af Universitets- og Kommnnitets-Forvalterne havde andraget paa, at der maatte soges bevirket Tilladelse for bemeldte Forvaltere til at benytte anden end Vognmands-Befordring til de Rejser de i Embedsanlig- gender have at foretage, yttrede Kvcestor, at Analogien af Bestemmelsen i Fdg. 27de Fan. 1801 §7 N. 10, „at Proprietårer eller Husbouder kuuue ved deres Bouder lade fore til og fra Kjobstad hvad de foruodeut eragte", formentlige« maatte indeholde for- noden Hjemmel for Forvalterne til at benytte Befordring til Embedsrejser af Bonder paa Stiftelsernes Gods, idet nemlig vedkommende Stiftelse som Godsejer repræsenteres ved Forvalterne, hvorefter disse synes at maatte vcrre berettigede til at benytte den Beguustigelse som i dette Tilfcelde er tilstaaet Husbonden; og forsaavidt Paragrafens Nr. 6 kunde, som indeholdende en speciel Bestemmelse med Hensyn til Betjente ved Soro Akademi, synes at tale herimod, maatte herved bemcerkes, at bemeldte Bestem- melse i Nr. 6 tillige angaaer Lcerere og Studerende paa Akademiet, hvilke ikke staae i et saadaut Forhold, at de kuuue siges at repræsentere Godsejeren. Endstjont der nu mod den af Kvcestor paaberaabte Analogi kuude erindres, at den citerede § 7 Nr. 10 i Fdg. 27de Fan. 1804 ikke synes at omtale Befordring af Perfoner, men kun af Gods, maatte det dog bemcerkes, at da Forordningen uncegtelig har haft det almindelige Tilfcelde for Aje, hvor Godsbesidderen altid har egen Befor- dring til sin Raadigbed, kan man af dens Taushed i deune Henseende ikke slutte, at det i det sjeldue Tilfcelde hvor Godsejeren ikke havde saadan Befordring siulde vcrre ham forment at benytte Bonderbefordring for sin Person; men antages dette, lyntes det at ville vcere i Strid med Lovgivningens Aand at indromme den private Godsejer denne Begunstigelse og derimod forbyde en offentlig Stiftelse, der er Godsejer og lom saadan reprcesenteres ved Forvalteren, at kontrahere med Bonderue paa Godset om Befordring paa Rejser som vedkomme Stiftelsens Interesse. Hertil kommer endnu, at Geueralpostdirektioueu i Cirkulcere af 16de Fuli 1801 har erkjeudt, at Rettens Be- tjente som boe i Kjobstcederne og have Embedsforretninger saavel der som paa Landet, naar de ikke for Forretningerne paa Landet erholde Rejseomkostningerne icerskilt godt- gjorte maa leje hvilken Befordring de finde for godt til forommeldte Embedsrejser, udeu at vcere buudne til Vogumandslaugene; thi da det heri udtrykkelig er anfort jom 64 Aarbog for 1845. ester den Sammenhcrng hvori det forekommer, kan have forstjellig Betydning. Det kan saaledes heller ikke tjene til et afgjorende Argument for den fra Universitetets Side udtalte Formening, at Universitetets Gods ved den kongk. Resolution af 11te Marts 1818 blev betegnet som Strogods; thi i denne Resolution var der Tale om en Ret- tighed der ved Fdg. 25de Fuli 1817 udtrykkeligt var iudstrcenket til Lensbesiddere og Ejere af komplette Scedegaarde, i Modscetning til hvilke Universitetets Gods vel, i Lighed med den i Fdg. 18de April 1732 8 18 brugte Terminologi, kunde kalves Stro- gods, udeu at det derfor er eu Folge, at det i alle Tilfcelde, og navnligen hvor der sporges om Lovbestemmelser hvori Ordet forekommer i en anden Sammenhceng. derun- der stal indbefattes. Den kongl. Resolution af 11te Marts 1818 indrommede netop, paa Grund af Universitetsgodsets fceregne Beskaffenhed, Universitetet den Skistejuris- diktion og Overformynderibestyrelse som efter Fdg. 25de Juli 1817 tilkomme Ejerne af komplette Scedegaarde; kun fordi hint Gods dog ej kunde indbefattes under Begrebet om disse, fandtes en fceregen Undtagelse til Universitetets Fordel fornoden. Endnu kan det bemcerkes, at den celdre Landmilitieforordning af 14de September 1774 dels i det Hele ingenlunde indstrcenker de ved samme Proprietårerne tillagte Rettigheder og paalagte Pligter til komplette Scedegaardes Ejere, dels at den iscerdeleshed udtrykkelig viser, at ogsaa Beneficiarier dertil heuhorte, og at den navnligen i § 2 ncevner de Beneficeredes „samlede Godser". Naar saaledes den Lovfortolkning der fra Universitetets Side er paaberaabt i sig ikke er indlysende, saa turde det have megen Vcegt, at den modsatte Fortolkning lige fra den Tid Lcegdsva>senet har faaet sin ncervcerende Indretning, altsaa i over 50 Aar, har vceret gjort gjeldende. Det maa i denne Henseende bemcerkes, at den nu bestaacnde Indretning'med Hensyn til Lcegdsvcesenets Bestyrelse stotter sig paa de tidligere Udskriv- nings-Anordninger, hvorefter enhver Aordegodsejer — deruuder og iudbefattet Bene- siciarier — skulde levere Soldater i Forhold til det Kvantum Hartkorn han besad, se Fdg. 14de Sept. 1774 88 1 og 2. Landbokommissionen, efter hvis Forflag og Ind- stilling Fdg. 20de Fuui 1788 emanerede, har intimeret sit Forflag til sammes §8 11 og 12 med folgende Ord: „det er vigtigt, at Rullerne holdes i vedborlig Ordeu, og det er faameget mere billigt, at Proprietcererne bor tage Del i dette Arbejde (hvilket og ved Fdg. 7de Febr. 1770 er dem paalagt i Henseende til Solcegderne), som en Del af Mandskabet endnu i uogen Tid maa vedblive at hefte til Godserne." Til Op- lysning om, hvorledes Fdg. 20de Juni 1788 § 12 dengang forstodes, kan moerkes blandt andet: Kane. Eirknlcere af 29de Nov. 1788, Kancelliets Forholdsregler af 9de Febr. 1793 8 5 litr. g og cl, Kanc. Sr. 17de Fan. 1795, Cirk. 29de Marts 1795 og 16de Fuli 1796, alle i Fogtmans Samling, og hvori Lcegdsbestyreren^ stedse bencev- nes „storste Lodsejer". Fremdeles Kancelliets Cirk. 26de Okt. 1799 (sst.), hvorved, paa Foresporgsel, om de storste Lodsejere skulde ved Sessionen for Aaret 1800 entle- diges fra de Pligter som vare dem paalagte ved Landmilitieforordningen, er svaret, at ligesom der til saadan Forandring aldeles ingen Hjemmel haves i Forordningen af 1788 eller senere ndgangne Anordninger, saaledes vil der i denne Henseende blive at forholde i Fremtiden'paa samme Maade som hidtil. Saa maa og mcerkes Restr. 17de Juli 1789 (hos Fogtman) til Generalkrigskommisscer Vildenradt og Etatsraad Col- bjornsen angaaende Extra-Sessionerne i Danmark, hvorved det gjores dem til Pligt, tilligemed de ovrige Medlemmer af Sessionerne „at foranstalte og bestemme Alt det som horer til forncevnte Anordnings Fuldbyrdelse" (hvoriblandt „at inddele Lcegderne" 8 4), og hedder det sluttelig i 8 9: „Endelig overlades det til Ertrasessionerne, i alle forekommende Tilfcelde som maatte befindes at vcere ubestemte, at handle efter Omstæn- dighederne og i Overensstemmelse med Forordningens Vjemcerke". Det er de i Hen- hold hertil trufne Foranstaltninger som endnu bestaae, forsaavidt de ikke Mere ere blevne hcevede ved udtrykkelige Bestemmelser. Det lynes heraf at fremgaae, at^ de Autoriteter og Individer som have haft vcesentlig Andel, saavel i Udarbejdelien af Fdg. 20de Fnni 1788, som i Ledelsen af den Indretning der oprindelig blev givet Lcrgds- vcesenet og hvad dermed stod i Forbindelse, have anseet det som en afgjort ^ag, at den Forpligtelse at forestaae Lcegdsvcesenet som paaligger Proprietcererne, ikke ubetiuget forudscetter Ejere af komplette Scedegaarde. Ogsaa har Universitetet og Kommunitetet i forncevnte lange Tidsrum erkjendt, at denne Forpligtelse hviler paa deres Forvaltere, medens omvendt vedkommende Herredsfogder og Birkedommere, i de Sogne hvor dis^e Stiftelser have det storste Hartkorn, have vceret befriede for den omhandlede Forret- Lcegdsforstander- Forretninger. 65> ning, og saaledes vilde faae en ny og uventet Byrde, hvis denne NN skulde blive dem paalagt. — Hvad det angaaer, at det kun er i Roeskilde, Frederiksborg og Holbek Amter, ac Universitets- og Kommnnitetsforvalterne have fnngeret som Legdsforstandere, medens dette ikke er Tilfceldet med Forvalterne i Soro og Prcesto Amter, da er Grun- den hertil alene den,^ at ^tistelserne ikke i disse Amter ere storste Lodsejere i noget Lcegd. ^vcerksettelsn? as den soreslaaede Forholdsregel vilde og drage til Folge paa mange andre Steder. Blandt Andet er det vist, at Amtsforvalterne da og kunde paa- staae sig fritagne for Lcegdsvcesenet, ialtfald paa en stor Del af de kongelige Godser; thi esterat den Amtsforvalterne som saadanne v^d Fdg. 20de Funi 17s8 §§ li og 12 paalagte Pligt Ml Lcegdssorstandere er bleven ophcevet ved den kongelige Resolution af Ide Marts 1791 Z 6, kan det kun vcere paa Haus Majestcets Vegne som Gods- besidder, at de paa de kongelige Godser ere vedblevne at bestyre Lcegdsvcesenet. Efter alt det Anforte fljonnede Kancelliet ikke, at der var tilstrækkelig Foje til nu at bevirke hin Forandring i den Orden med Landsbestyrelsen paa Universitetets og Kommunitetets Godser der har bestaaet lige siden Landmilitievcesenet sik sin noervccrende Indretning. — Det blev i forrige Aargang (S. 83), i Anledning af den foretagne Omregu- lering af Universitets- og Kommunitetsforvalter-Embederne, bemcerket, at den den for> rige Rommunitetsforvalter anviste /Lmbedsgaard, formedelst dens mindre heldige Beliggenhed og as audre Grunde, efter Forandringen formentligen burde afhcendes i 2lrvefcrste.^ Efter derom indkommet noermere Forflag fra Kvcrstnren, blev det as Di- rektionen bifaldet, at bemeldte Gaard, Fogedgaarden kaldet, i Tjorneluude mellem Kallundborg og Slagelse, skulde opbydes ved Auktion til Acvefcesteejendom, saaledes at der dels svaredes den planmcessige Afgift, der vilde belobe 5 Td. 1 Sk. af hver af de tre Kornsorter, Rug, Byg og Havre og 20 fl. i Penge, dels, med Hensyn til at der med Gaarden^ fulgte Bygninger og Have af et langt storre Omfang end sædvan- ligt finder Sted, saavelsom en Eng og 2 Voenger, et aarligt Vederlag herfor af 30 rb>, saa at Pengeafgiften i det Hele blev 30 rb. 20 sk. For at fremme Salget, blev der- hos Kvcestor bemyndiget til ved 3die Anktion at lade Budet paa Stedet approbere eller forkaste, forsaavidt ikke et vist Minimnm af Kjobesnm kuude opnaaes, og i sidste Tilscelde at lade beramme en 4de Auktiou til absolut Bortsalg, hvilket Mmimum, efter ncermere Underiogelse af Gaardens Tilstand, som i flere Henseender fandtes ringe, alene blev ausat til 3000 rb. Da saadant Bud ikke opuaaedes ved 3die Auktiou, blev en -Ide Auktion afholdt den 15de April, hvorved Ejendommen bortsolgtes paa de anforte Vilkaar, for 3100 rb., hvoraf en Trediedel blev kontant indbetalt. Det Stiftelsen til- hørende i Gaarden beroende Losore blev derhos udbragt til 48 rb. 76 sk. — Ved Reguleringen af Forvalter-Embederne blev det, saaledes som i Aarbogen forr. A. er anfort, bestemt, at Forvalteren for Godset i SorF Amt skulde tage Vopcrl i Sors eller i Nærheden. Da imidlertid Forvalter Laugemann ikke kunde erholde nogen passende Bopcel i eller ved denne By uden til en uforholdsmæssig hej Leje,^ har Direktioueu forst paa en kortere Tid, og derefter, ved Skrivelse af 2den Dec. 181-), indtil videre meddelt ham Tilladelse til at forblive boende i Slagelse, dog paa Vilkaar, at han jevnligen indfinder sig i Allindelille, og paa en bestemt Dag i hver Uge moder i Ringsted, samt desuden i sidstucevute By holder en paalidelig Kommis- sioner, hvorhos han har at opgive for Kocestureu, hvilken Dag han saaledes agter at mode i Ringsted og hvem han der har antaget til Kommissioner. Det blev ved denne Lejlighed af Kvcestor fremhcevet, at Bestemmelsen om at Forvalteren stal boe i Soro var grundet i at denne By ligger omtrent midt i Distriktet, medens Slagelse, der iovrigt vilde vcere mest passende'til Opholdssted for Forvalteren, fordi Bonderne fra den storste Del af Distriktet langt oftere indfinde sig der end i Soro, er altfor fralig- gende fra Allindelille og den Del af Godset der ligger i Ncerheden af Ringsted; men at det under de anforte Betingelser vel endog kunde ausees for hensigtsmæssigere, at han tog Bopcel i Slagelse end i Soro. En lignende Tilladelse er i Begyndelsen af 1816 meddelt Forvalteren for Godset i prcrsts Amt, nemlig at tage Vopcel i Ixjoge, uagtet deuue By eudog ligger udenfor Prcesto Amt, dog kuu saalcenge iudtil han kan faae en passende Bolig i Faxs By eller paa et andet bekvemt Sted i Amtet, imod at han, saalcenge han boer i Kjoge, skal vcere pligtig, efter ncermere Aftale med Kvcestor, at indfinde sig til bestemte Tider i Ronnede Kro eller paa et andet passende Sted, og underrette Godsets Beboere om, til hvilke Tider de der kunne trcrffe ham. Ved Reguleringen af Forvalter-Embederne Universitetets Aarbog. 1«45. 5 Aarb o g for 1845. blev alene bestemt, at Forvalteren i Prcesto Amt skulde tage Bopcel paa et for Di- striktet bekvemt Sted. Som det mest bekvemme Sted maatte udentvivl Faxo By an- sees, dels fordi den ligger omtrent midt i Amtet og i den Del af ,amme hvor Uni- versitetets meste Gods findes, dels fordi det, under Forudsætning af at Universitetet paa en eller anden Maade gjor sin Andel i Faxo Kalkbrud indbringende, endog kuude blive nodvendigt at Forvalteren boer i eller ved denne By, for at kunne have Tilsyn med Kalkbrudet. Af Kjobstcederne i selve Amtet kunde hverken Storeheddinge eller Prcesto 'ansees synderlig bekvemme, formedelst deres afsides Beliggenhed og ovrige Omstændig- heder, hvorimod Kjoge, for den storste Del af Amtet og under de ovennævnte Betin- gelser, vilde vcere hensigtsmæssigere. ^ Ester den den 1ste Januar 1845 foretagne Deling af Forvalterdistnkterne paa Universitets- og Kommnnitetsgodserne blev det af Kvcestor taget under Overvejede, hvorvidt en ny Omdeling afDondefogeddistrikterne hensigtsmæssige« kuude ivcerk- scettes, saaledes at Boudefogderierue for begge Stiftelsernes Godser efter Omstændig- hederne forenedes, og hvert Enkelt Bondefogeddistrikt kom til at ligge mere lamlet, hvorved man, udeu at foroge Fogdernes Antal, vilde vinde, at disse bekvemmere og hurtigere bleve istaud til at udfore de dem paaliggende Forretninger. Et hertil sigtende Forslag indkom derefter fra Kvcestor, hvilket Direktionen under 16de Decbr. har appro- beret. ' Zstedetsor 29 Distrikter, som begge de enkelte Stiftelsers Godser forhen udgjorde, ere de samlede Godser blevne inddelte i 30 Distrikter. Lonnen til Bondefogderne, ter forhen udgjorde for begge Stiftelser 154 Td. Havre, hvoraf Kommunitetet udredede 33, er nu for'Uuiversitetet l18, for Kommuuitetet 33, ialt 151, idet Kommunitetet ude- lukkende udreder Lonnen for 8 Distrikter paa Holbek Amt, Universitetet det ovrige. Besparelsen, 3 Tdr. Havre, er dog kun tilsyneladende, da der, saalcenge ingen Bonde- foged er alisat i Storeheddiuge Distrikt, tilstaaes Forvalteren for Bndsendelser til dette Distrikt bemeldte Kvantum Havre. Lonnen fordeles saaledes: paa Kjobenhavns og Frederiksborg Amter 11 Distrikter, 56 Tdr. Havre. — Holbek Amt (forhen 8) . . I . . . . 9 Distrikter, 48 — — — Fra Aarbogen for 1839 S. 107-9 vil det vcere i Lceserens Erindring, at den sidste Levning as det Universitetet forhen tilhorende Gods i Jylland, bestaaeiide af nogle Fcestesteder i Folle og Linaa Byer i Skanderborg Amt, lamt tvende ^tov- strcekninger og en Hedestrcekning, i Aarene 1839 og 1840 blev asl,^n>.et paa meget fordelagtige Mkaar'for Stiftelsen. Da senere Kjoberen af den ene af bemeldte ^kove og Hedestrækningen, Prokurator Hald, hos det kongelige Rentekammer havde au,ogt om Approbation paa en Udstykning af Heden, blev det befundet, at denne, ,om sor)en havde vceret fcelles for Fcestestederne i Linaa, men ved dis,es Ashcencelje var ^ even Universitetet reserveret, uden at det dengang var bleven iagttaget at lcice paa igue Heden nogen Andel as det Fcestestederne paahvilende Hartkorn, hvorunder ren havre vceret indbefattet, nn bnrde paalignes ,aadant Hartkorn. Dette blev deisor, ester sore- gaaende Brevverling mellem Rentekammeret og Univers tetsdirekt?onen, foran,rairer t — Den for den ny Kvcestor under 18de Oktob. ndfcerdigede Bestalling er affattet efter folgende Formular: — Soro Amt . — Prcesto Amt 5 Distrikter, 27 — 5 Distrikter, 20 — — '30 Distrikter, 151 Tdr. Havre. Kvcestors Bestalling. 67 ^^rt^klKN ^en !L !L » Ils allernaadigL have bestikket og forordnet, ligesom Vi og herved bestikke og forordne N. N,, som har de i ^n^ fodretten fastsatte Egenskaber, til at vccre Kvcrstor ved Kiobenhavns Universitet. har han at udfore Bureauchefs-Forretningerne ved Kvcrsturkontoret oa have Tilsyn med de ved Kontoret ansatte, ham underordnede. Emdeds.ncrnd o^ eget Un- og Tilivar at bestyre det Universitetet. Kommunitetet, den polytekniske Læreanstalt den almmdellge Skolcfond saa og Soro Akademi's hervccrende Depositum vedkommend? ^ flabi'vcrsen samt okonomifke Anliggender, dog med Iagttagelse af den ved Vor allerhojeste Ne- . na-rmere fastsatte stadige Konference med de af Konsistorium ud- lusestu^kv, forsaavldt samme er foreskrevet. Og stal han udi dette Embede lsandclcshcd rette sig efter ^ore angaaende Kvccsturen ergangne eller herefter udaivende aller- hojeste Resolutioner, samt den under 5te Fanuar allcrnaadiB approdercde Instrur for Kvccstor. saa og hvad ham af Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler paalcegges og forestrives. Thi stal han vccre Os som sin absolute og suvercrne Arve-Konge og Herre ^ ^ ^res og Vort Kongelige Arvehuses Gavn og Bedste soge, vide og ramme, ^ ^ ^ Formue hindre, forekomme og afvccrge, saa og ' ! ^^^ ^^ bans Embedsforretninger vedkommer og hemmeliat bor at holdes, iscerdeleshed stal han sig udi samme Bestilling flittig og vindstibelia lade finde, stedse paasee Universitetets og de ovrige ham underlagte Stiftelsers Tarv, og sig derudi saa- ^ ^ ? andre Maader saaledes flikke og forholde, som det en cerlig, tro oa oprigtig 5 ^ ^ngelig tro Tjener egner og vel anstaaer, alt ester den Ed han Os derpaa aller- underdanigst gjort og aflagt haver. For denne l,ans Tjeneste erholder han den Lon og de Emolumenter som ham derfor nu eller herefter tillagte ere eller vorde. Glvet osv. Ved Befordring og Afgang have efterstaaende Forandringer i Universitetets Kmbedspersonale fundet Sted. . Ved Dsdsfald mistede det tre af sine Lcerere: den 6te Maj dode Professor ordinarius i det lægevidenskabelige Fakultet Jakob Christian Johan Henrik Gun- delach - Uloller, Ridder af Dannebrog, efter langvarig Svagelighed i en Alder af yi'mmod -18 Aar. Ved Universitetet havde han knn gjort Tjeneste i noget over 3 Aar, nemlig siden Begyndelsen af 1842, da han dertil gik over som Ordinarius ved det forrige kirurgiske Ukademi's Indlemmelse, men han havde ved dette vceret ansat siden Efteraaret 1831. Den 22de Anni dode Professor ordinarius i Theologien I)r. tlienl. Mathias '.>agen Hohlenberg, Ridder af Dannebrog, ligeledes efter langvarig Sygdom, i omtrent jamme Alder, nemlig noget over 48 Aar gammel. Han blev i 1826 ndncevnt til Lektor, Aaret efter til Professor ertraordinarius og under 3die December 1831 til ordinarius. Den 31te Oktober afgik Professor ordinarius i Zoologien vr PInI. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, ved en pludselig Dod, uden foregaaende egentlig Sygdom, dog havde han i en lang Tid vceret svagelig og havde af denne Grund indgivet Ansogning om Entledigelse. Han bragte sin Alder til omtrent 69 Aar og havde tjent ved Universitetet i 32, idet lian i 18 l3 blev ansat som Lektor, 1814 ndncevnt til Professor ertraordinarius og 1830 til ordinarius. — Ved Doden ere ogsaa afgaaede tvende forhenvcerende Universitetslærere, som dog begge for rum Tid siden havde forladt denne Stilling, nemlig Hofapotheker Etats- raad G. Decker, Ridder af Dannebrog, der havde vceret Professor ertraordinarius i Kemien fra 1795 til 1806, og Etatsraad Frederik Thaarup, der fra 1793 til 1797 havde tjent som Professor ertraordinarius i Statistiken og senere beklcedt for- skjellige Embeder, som Retsbetjent i Norge, Amtmand, Toldkammer-Kommitteret m. v. Begge dode i den hoje Alder af mellem 78 og 79 Aar, Forstncevnte den 21de Juni, Sidstncevnte den 9de Juli. — De ny Anftettelfer af Universitetslærere ere allerede ovenfor anforte (S. 23), de ere folgende 4: den 28de Marts Registrator Prof. M. peterfen til Prof. ertraordinarius i de nordiske Sprog; den 22de Juni Kopist Kand. Fnris A. Vergfoe til Lektor i Statsokonomien, og den 28de Novb. konstitueret Lektor i Sors Kand. Philos. I. I. S. Steenstrup til Professor extraordinarius i Zoologien, og Do- cent ved Veterincerstolen Kand. Philos. F. M. ^.iebmann til extraordincer Docent i Botanik med Titel af Professor ertraordinarins. A årbog for 1845. Endvidere bleve udncrvnte til professores ordinarii ogAsfessores i Konsistorium i de tre afdode Lcereres Sted, uuder 6te Juni Professor Or. S. A. 'V. Stein, under 19de Juli Professor vr. (L. T. Engelstoft og under 21de Novb. Professor vr. I. F. Schouv. Endelig bleve under 29de September ndncevnte til professores extraordinaril i de respektive Fakulteter: Lektor i Lovkyndigheden I^ie. A. L. Rrieger, Lektor i Lægevidenskaben Or. mecl. C. Lenger og Lektorerne i den semitisk - orientalske og den indist - orientalske Philologi C. Hermansen og N. L. Vestergaard, de to Sidstncevnte med den dem tidligere reserverede Anciennitet foran Profespr N. M. ^r^stn.^ befordring til andet Enibede afgik fra Universitetet dets hidtil- værende Kvcestor Etatsraad Peter Georg Bang, Ridder as Dannebrog og Danne- brogsmand, der uuder 25de Juli blev uducevut til Deputeret i det kougl. Rentekammer. Etatsraad Bang, Universitetets sorste Kvcestor, havde beklcedt denne Post siden den 21de December 183(5, altsaa i henimod 9 Aar, men havde, som bekjendt, og^aa for sin Udncevnelse haft vcesentlig Andel i Ordningen og Bestyrelsen af Universitetets okonomiste Auliggeuder. Sin Erkjeudelse af hans ndmcerkede Fortjenester heraf har Konsistoriet udtalt i en meget smigrende Skrivelse, som vil findes nedenfor under Af- delingen II. . ^ ^ Til at bestyre Kvcestor - Embedet i Vakauceu konstituerede Direktionen uuder ^.den Angnst Bogholderen under Kvcesturen Eram. Jnris (L. G. Frydensberg, og demie blev senere 'under 18de Oktober allernaadigst ndncevnt til Universitetets Kvcestor. Til Bogholder ved Universitetet i Frydensbergs Sted har Direktionen, efterat^have mod- taget Konsistoriets Forslag angaaende Postens Befcrttelie *), under 1ste ^an. 1^16 antaget hidtilværende Assistent i Kvcestnrkontorct, Eram. Juris Peder Cyrljrian Rosengreen. . _ Uf konsistoriets Udnævnelser ere de som vedkomme ^egat - leforlerne og kvad dertil horer allerede ovenfor anforte (fe S. 36, 37, 38, 55). Her er alene at tilsoje, at det under 1()de Deeb. har uducrvnt Professor Schouv til Medlem af Bibliotekskommissionen istedetsor Etatsraad Reinhardt. , ^ , Til Universitetets Rektor i det akademiske Aar 18-15—>16 valgte ^onststonnm, overensstemmende med den foreskrevne Orden, Etatsraad vr. F. Slbbern, Zutder af Dannebrog, Dannebrogsmand, hvilket Valg af Direktionen under 11>.e ^.ktodcr blev stadscestet. De for 18-16 designerede Dekani i de 4 Fakulteter ere: i det theologiste Professor Clauseu, i det retsvidenskabelige Professor Larsen, i det lægevidenskabelige Etatsraad Bang, i det philosophifle Etatsraad Vhlenschlceger. Som Projektorer have efter Fakultetets Valg i 1845 fungeret, ved det normal- anatomiske Musceum Underlcrgeuie H. P. H. Gradmann og V. <5. ved det pathologisk-anatomist Underlcege (L. F. Hempel. At ^-liftenlui ver s logifle Mnsceum H. Veck nnder 15de Novb. er bleven entlediget, er ovenfor ausort. — Af Titler og Ordensdekorationer ere folgende tildelte Umversttettts ^^^Under 28de Juui blev Professor F. Sibbern udnccvnt til virkelig Etatsraad og Institsraad L. Molbech til Etatsraad med Rang efter Nangformnungen- ...rie ^Ilnder samme Datum blev Dannebrogordenens Ridderkors forundt Professorerne C. E. Scharling, C. Otto og ri. ^L. Abrahams. Under respektive 23de Juli og 21de Sevtember er det allernaadigst tilladt Kon- ferentsraad Verlauff og Etatsraad Ohlenschla-ger at anlcegge og vcrre de rem for- undte Dekorationer, den Forstncevnte som Ridder af den preuspske rore ^.rns ^rren 3die Klasse, den Sidstncevnte som Osfiser af den belgiske Leopoldsorden. I Henhold til kongl. Resol. af Ilte December 1838, se Aarbogen I8J^ S.