VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. a. Anvendelse af den for Finansaaret 1935—36 bevilgede Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter. Af Kontoens Beløb, 6000 Kr., anvendtes ialt 300,72 Kr. til An- skaffelse al' Undervisningsmidler, iaasom Grammofonplader til det fone- tiske Øvelseslokale, Duplikering af Tekster til Forelæsninger og Øvel- ser og lign. Den øvrige Del af Bevillingen anvendtes saaledes: til det filologisk-historiske Laboratorium 1511,08 Kr., til det musikviden- skabelige Laboratorium 524,35 Kr., til det ægyptologiske Laboratorium 150,00 Kr., til det kunsthistoriske Laboratorium 941,00 Kr., til det zoologiske Museum 495,00 Kr., til det histologisk-embryologiske Labo- ratorium 540,00 Kr. og til Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik 1617,69 Kr., se herom nedenfor under de enkelte Instituter. b. Universitetets Arkiv. Efter Andragende fra Universitetets Arkivar blev der under 3. Juni 1935 stillet et Beløb af 150 Kr. til Raadighéd af Universitetets Konto 10. f. Til andre overordentlige Udgifter for Finansaaret 1935—36 til Dækning af Udgifter ved Arkivets Restaurering. Denne Bevilling var en Fortsættelse af lignende tidligere Bevillinger, se herom senest Uni- versitetets Aarbog for 1934—35, Side 209 (J. Nr. 240/35). c. Det teologiske Laboratorium. Paa Finansloven for 1936—37, jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg A., Sp. 1543—44 forhøjedes Laboratoriets Annuum med 200 Kr. fra 1.200 Kr. til 1400 Kr. af Hensyn til forøgede Udgifter til Bogind- køb og Indbinding (J. Nr. 139/31). d. Det fysiologiske Institut. Paa Tillægsbevillingsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg A., Sp. 5481—82 bevilgedes et Beløb af 2107 Kr. som Overskridelse for Finansaaret 1935—36 af det under Universitetets Konto 21. t. bevilgede Belob af 50 664 Kr. som Refusion til Rigshospi- Universitetets Aårbog 1935—3(>. talet l'or Varme og varmt Vand samt Hidrag til Køleanlæg og Tilsyn med Ledninger vedrorende Universitetets Instituter. Paa samme Lov, jl'r. Higsdagstidende l'or 1935—36, Tillæg B., Sp. 1 «S. dot under Universitetets Konto 5. Medhjælp lor Finansaaret 1935—36 opforte Beløb al 2100 Kr. som overordentlig Bevilling til Institntet til midlertidig teknisk og manuel Assistance blev overskredet med et Beløb af 390 Kr. mod regnskabsmæssig Forklaring (J. Nr. 162 d/36). Paa Finansloven lor 1936—37, jfr. Higsdagstidende for 1935—36, Tillæg A., Sp. 1537 3 ug Langøerne: Efter Indstilling af Naturfredningsraadet fastsætter .Justitsmini- steriet herved i Henhold til § 20 i Lov Nr. 245 af 8. Maj 1917 om Natur- fredning følgende Bestemmelser angaaende Fredning af Oen Vaarsø med Smaaholmene Vaarsø Kalv og J.angoerne i Horsens Fjord: Øerne maa ikke beplantes, afvandes eller opdyrkes udover det paa Vaarsø allerede under Kultur værende Areal, stort ca. 25 Tdr. Land, ligesom Naturtilstanden ej heller paa anden Maade maa forandres. Be- byggelse, Hugst eller Jagt maa kun finde Sted efter forud indhentet Tilladelse saavel fra Universitetet i København som fra Naturfrednings- raadet. Al Færdsel og Landstigning paa Øerne forbydes enhver, der ikke forud har indhentet Tilladelse hos Universitetet eller dettes befuldmæg- tigede. Til Færdsel med Skydevaaben paa Øerne kræves tillige Tilla- delse fra Naturfredningsraadet. Endelig forbydes al Ombringning eller Indfangning af Pattedyr og Fugle samt uden forud indhentet Tilladelse fra Universitetet og Natur- fredningsraadet al Færdsel med Skydevaaben paa et Vandomraade uden om Vaarso med tilhørende Holme, der begrænses saaledes: mod Nord af Fastlandet, mod Vest af en ret Linie fra et afmærket Punkt paa Fastlandet, beliggende ca. 1250 m ost for Fyret ved Sogneskellet mellem Søvind og Vær Sogne (Haldrup Fyr) til et Punkt 400 m vest for Vaarsø Kalv, mod Syd af en Linie, der udgaar fra nævnte Punkt vest for Vaarsø Kalv langs Sydkysten af Vaarso med tilhørende Holme i en Afstand af 100 m, mod Øst af en J.inie ret Nord—Syd fra Fastlandet lige ost om den østligste af Langøerne til et Punkt 400 m syd for denne O. Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelses Bestemmelser strall'es i Overensstemmelse med § 26 i Lov om Naturfredning, jfr. Lov Nr. 127 af 15. April 1930 § 6, 1. Stk., med Boder fra 10 Kr. Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft. Under 8. December 1936 udstedte Statsministeriet følgende Be- kendtgørelse om Ændring af Bekendtgørelse Nr. 229 af 30. Juli 1934 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 153 om Fredning af Øen Vaarsø med Smaaholmene Vaarsø Kalv og Lang- øerne: Efter Indstilling al' Naturrredningsraadet fastsætter Statsmini- steriet herved, i Henhold til § 14 i Lov Nr. 94 af 7. April 1936 om Reservater for Pattedyr og Fugle følgende Bestemmelser om Ændring af Bekendtgørelse Nr. 229 af 30. Juli 1934 om Fredning af Øen Vaarsø med Smaaholmene Vaarsø Kalv og Langøerne. Bekendtgørelsens 3. Stk. affattes saaledes: Endelig forbydes Stenfiskeri, al Ombringning eller Indfangning af Pattedyr og Fugle samt uden forud indhentet Tilladelse fra Universi- tetet og Naturfredningsraadet al Færdsel med Skydevaaben paa et Vandomraade uden om Vaarsø med tilhørende Holme, der begrænses saaledes: Mod Nord af Fastlandet, mod Vest af en ret Linie fra et afmærket Punkt paa Fastlandet, beliggende ea. 1250 m ost for Fyret ved Sogne- skellet mellem Søvind og Vær Sogne (Haldrup Fyr) til et Punkt 400 m vest for Vaarsø Kalv, mod Syd af en Linie, der udgaar fra nævnte Punkt vest for Vaarsø Kalv langs Sydkysten af Vaarsø med tilhørende Holme i en Afstand af 400 m, mod øst af en Linie ret Nord—Syd fra Fastlandet lige ost om den østligste af Langøerne til et Punkt 400 m syd for denne 0. Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft. x. Den Arnamagnæanske Stiftelse. Under 1. December 1933 udbad Undervisningsministeriet sig en Udtalelse fra Konsistorium om følgende Skrivelse fra det dansk- islandske Nævn til Statsministeriet: Det dansk-islandske Nævn tillader sig at henlede den danske Rege- rings Opmærksomhed paa det ønskelige i, at Den Arnamagnæanske Samling gores til et Centralsted for Forskning over oldislaiidsk Litte- ratur. I Anledning heraf vil Revision af de for den Arnamagnæanske Stiftelse og dens Styrelse gældende Bestemmelser i de derom udfær- digede kgl. Resolutioner, særlig Resolution af 9. Juni 1850, og en der- paa tolgende ny kgl. Resolution herom være paakrævet. Under Sagens Drøftelse i Nævnet er den Tanke blevet fremsat, at Nedsættelse af et l dvalg bestaaende af Danskere og Islændinge, som Regeringen kunde raadføre sig med ved Behandlingen af Sagen, vilde være formaals- t j enlig. Konsistorium indsendte under 30. December 1933 til Ministeriet iølgende fra Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat indhentede Erklæring af 22. s. M. med sin Tilslutning: I Anledning af det høje Konsistoriums Skrivelse af 13. December (J. Nr. 33 b/33) skal Kommissionen udtale, at den kun kan have Universitetets Aarbog. 20 Universitetets Aarbog 1935—3li. Sympati for Tanken om at give den Arnamagnæanske Samling øget Betydning, og at den gerne ved nogle af sine Medlemmer vil deltage i en Forhandling om det i Skrivelsen rejste Spørgsmaal, der efter Kom- missionens Mening rettest bor behandles i et af Undervisningsmini- steriet nedsat Udvalg, i hvilket man er enig i, at ogsaa den islandske Videnskab bor repræsenteres. Herefter nedsatte Ministeriet under 13. Februar 193-1 et Udvalg til Sagens Behandling bestaaende af Højesteretsdommer Einar Arnors- son, Professor, Dr. phil. Erik Arup, forhv. Professor, Dr. phil. Finnur .Jonsson, Professor Poul Johs. Jørgensen og l)r. phil. O. Krag. Dette l'dvalg afgav i April Maaned 1935 følgende Betænkning til Ministeriet: Det Udvalg til Overvejelse al en Nyordning ved den Arnamag- næanske Samling, som Undervisningsministeriet paa Foranledning al Dansk-Islandsk Nævn under 15. Februar f. A. har nedsat, bestaaende af Højesteretsdommer Einar Arnorsson, Professor Erik Arup, fhv. Professor Finnur Jonsson, Professor Poul Johs. Jørgensen og Dr. phil. O. Krag med sidstnævnte som Formand, har herved den Ære at afgive sin Betænkning. Udvalget har lidt det store Tab, at et af dets Medlem- mer, Professor Finnur Jonsson, der var den Arnamagnæanske Kommis- sions Formand, den 30. Marts f. A. er algaaet ved Døden. Den Opgave, som af Ministeriet er stillet Udvalget, og som er formuleret derhen, at Udvalget skulde drøfte og til Ministeriet stille Forslag om en »ændret Organisation al' Samlingen til Opnaaelse al' det af Nævnet og Samlingens Bestyrelse ønskede Formaal at skaffe Sam- lingen forøget Betydning for den almindelige Forskning over den old- islandske Litteratur«, finder Udvalget sig, og særlig under disse Om- stændigheder, ikke kompetent til at lose i dens fulde Udstrækning. Udvalget maa ogsaa mene, at den Arnamagnæanske Stiftelses Opgave i selve Fundatsen er saa fyldigt karakteriseret og angivet paa en saa omfattende Maade, at der inden derfor er Plads for en Udvikling i den ønskede Retning, saa at nogen Ændring al' Fundatsen ikke er paakrævet. Derimod er der indenfor Udvalget Enighed om, at den Arna- magnæanske Kommissions Sammensætning bør forandres saaledes, at Island faar Adgang til at blive repræsenteret i den. For at muliggøre dette og lor i det hele at gøre Kommissionen til et saa fyldigt Udtryk som muligt for Forskningen indenfor den Arnamagnæanske Stiftelses Omraade finder Udvalget det nødvendigt, at Kommissionen udvides til at omfatte 11 Medlemmer i Stedet for som hidtil 5. Udvalget anser det derfor lor nødvendigt, at der udfærdiges nye Bestemmelser om Sammensætningen al' den Arnamagnæanske Kommission i Stedet for den kgl. Resolution al' 7. December 1883 med senere Ændring al' 8. August 1913, hvis Grundlinier dog i det hele vil kunne følges under Hensyntagen fil den Udvikling, der i Mellemtiden har fundet Sted, særlig siden 1918. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 155 Efter de nu gældende Regler bestaar Kommissionen af to af Kon- sistorium ved Københavns Universitet blandt Universitetets Lærere valgte Eforer, to andre Medlemmer, der efter Forslag af Konsistorium beskikkes af Undervisningsministeriet med frit Valg mellem Univer- sitetets Lærere og andre, samt endelig af Overbibliotekaren ved Univer- sitetsbiblioteket, der i Embeds Medfør har Sæde i Kommissionen. Udvalget tillader sig at foreslaa, at Konsistorium ved Kobenhavns Universitet i Fremtiden som hidtil vælger to Medlemmer af Kommis- sionen, nemlig de i selve Fundatsen omtalte to Eforer, hvilke bør være fungerende Lærere ved Universitetet og kun have Sæde i Kommissio- nen, saa længe de er fungerende Universitetslærere. Men ligesom Ko- benhavns Universitet bør ogsaa det akademiske Kollegium ved Islands Universitet vælge to Medlemmer til Kommissionen, idet Udvalget dog i Betragtning af det langt ringere Antal af Lærere ved Islands Univer- sitet ikke linder det fornødent at fastslaa, at mere end een af disse skal være fungerende Universitetslærer. Fremdeles foreslaar Udvalget, at der skal tillægges Bestyrelserne for de to Forbundsfond, der oprettedes ved den dansk-islandske For- bundslov af 1. December 1918, det dansk-islandske Forbundsfond i København og det islandsk-danske Forbundsfond i Reykjavik, Ret til at vælge hver et Medlem af Kommissionen. Begrundelsen herfor er, at da disse to Fond til Hovedformaal har at styrke den aandelige For- bindelse mellem de to Lande, og de i Kraft heraf vil være endog for- pligtede til økonomisk at stotte den Arnamagnæanske Kommission, særligt hvis denne bliver fælles dansk-islandsk, vil det være rimeligt, at Fondene faar deres særlige Repræsentanter i Kommissionen. Endelig bør det danske Undervisningsministerium udnævne 5 Medlemmer, der bør have videnskabelig Indsigt paa et eller flere af de Omraader, som Kommissionen beskæftiger sig med, men iovrigt bør kunne være saavel Danske som Islændinge. Der bor forinden Udnæv- nelsen gives de to Universiteter Lejlighed til at henlede Opmærksom- heden paa egnede Personer. Da Universitetsbiblioteket vel vedblivende skal huse den Arna- magnæanske Stiftelses Samlinger, men dets Hovedopgaver nu ligger paa Omraader, der ingen Berøring har med Samlingerne, kan det ikke længere anses for nødvendigt, at Overbibliotekaren er fast Medlem al' Kommissionen. Alle Valg og Udnævnelser foreslaas at skulle gælde for 6 Aar. Kommissionens Formand bor formentlig rettest udpeges af Undervis- ningsministeriet med frit Valg blandt samtlige Medlemmer, medens Kommissionen selv vælger sin Sekretær, der bør være Medlem af Kom- missionen. Man forudsætter, at Sekretæren i Reglen ligesom nu vil være Forstander for Samlingen. Da Kommissionens væsentligste Op- gave er Fremme af Udgivervirksomhed, kan det blive ønskeligt for den at knytte til sig en paa dette Omraade kyndig Forretningsmand, og den bor derfor kunne antage en med Forlagsvirksomhed kendt Universitetets Aarbog 1935—3(5. forretningskyndig Konsulent, der da hor have Adgang til at deltage i Kommissionens og det nedenfor omtalte Forretningsudvalgs Møder, men uden Stemme. Konsulenten forudsættes at være ulønnet. Naar Kommissionen bliver saa talstærk som ovenfor foreslaaet, og en Del al dens Medlemmer vælges blandt Personer, der ikke er bo- satte her i Landet, vilde det være baade upraktisk og bekosteligt, om den skulde samles til Mode altfor hyppigt. Det foreslaas derfor, at Kom- missionen kun skal samles til ordentligt Mode hvert tredie Aar, og at Modets Opgave alene skal være at vælge Sekretær og Forretnings- udvalg og fastsætte Arbejdsplan og Budget for det kommende Treaar, samt iovrigt at behandle Spørgsmaal af almindelig Interesse lor Stil- teisen og dens Virksomhed. Den umiddelbare Bestyrelse af Forretnin- gerne indenfor den af Kommissionen fastlagte Hamme skal derimod være hos et snævrere af Kommissionen nedsat Forretningsudvalg, bestaaende af Formanden, Sekretæren og tre andre Medlemmer. Dette l dvalg vil saaledes i Virkeligheden i mange Henseender træde i Stedet for den nuværende Kommission. Særlig foreslaas det, at Forretnings- udvalget skal have Ansvaret for Stiftelsens Samlinger og Midler, og at det skal aflægge dens Hegnskab. Hegnskabsførelsen og Kassevæsenet forudsættes indtil videre overdraget til et Medlem af Forretningsudval- get i Lighed med, hvad der nu er Tilfældet. Skulde det lykkes Kom- missionen at skaffe væsentlig større Midler til Udgivervirksomhed end dem, der nu staar til dens Baadighed, vil man formentlig af disse Midler kunne lønne den Assistance for Kassereren, som under disse Forhold maatte blive nødvendig. Man har ikke foreslaaet nogen Forandring i kgl. Resolution af 9. Juni 1850, Punkt 6, hvorefter Konsistorium har at føre et alminde- ligt Tilsyn med Stiftelsen. Herved og ved de ovenfor omtalte Bestem- melser om Konsistoriums Het til at vælge de to Eforer, af hvilke mindst een altid skal have Sæde i Forretningsudvalget, og til at blive hørt angaaende de af Ministeriet udnævnte Medlemmer af Kommis- sionen, er der formentlig taget fornødent Hensyn til det Forhold, hvori Stiftelsen efter Opretterens Bestemmelse staar til Københavns Univer- sitet. I Henhold til ovenstaaende tillader Udvalget sig at forelægge følgende Forslag til Bestemmelser om den ved kongeligt Reskript af 24. September 1772 anordnede Kommission for den Arnamagnæanske Stiftelses Bestyrelse. § 1. Den ved kongeligt Reskript af 24. September 1772 anordnede Kommission for den Arnamagnæanske Stiftelses Bestyrelse skal her- efter bestaa af 11 Medlemmer, nemlig de to i Stiftelsens Fundats af 1