III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1935 til 30. September 1936 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1910................................................................................1 i 1926................................................................................1 i 1927................................................................................1 i 1928................................................................................2 i 1929................................................................................4 i 1931................................................................................9 i 1932................................................................................13 i 1933................................................................................27 i 1934................................................................................37 i 1935................................................................................77 i 1936................................................................................763 Dimitterede fra islandske Skoler........................................................3 Fra fremmede Universiteter eller Skoler..........................................17 Uden Studentereksamen........................................................................2 Afgangseksamen fra Officersskolen......................................................2 lait... 959 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1936 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Koben- havns Universitet i det akademiske Aar 1936—37« samt Tillægsliste for 1935—36 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studen- tereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 28. Februar 1908. Januar 1936: Latin: Der indstillede sig 7 Stud. theol., af hvilke 5 bestod, og 7 Stud. mag., der alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 28 Stud. theol., af hvilke 23 bestod, og 8 Stud. mag., af hvilke 6 bestod. Juni 1936: Latin: Der indstillede sig 2 Stud. theol., af hvilke 1 bestod. Græsk: Der indstillede sig 5 Stud. theol., af hvilke 3 bestod, og 9 Stud. mag., af hvilke 8 bestod. 38 Universitetets Aarbog 1935—36. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I Aaret 1935—36 indstillede sig 785, af hvilke 751 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Februar 1036: Der indstillede sig 7 Studerende, der alle bestod. Juni 1036: Der indstillede sig 58 Studerende, af hvilke 54 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1035—36: Der indstillede sig 30, 35 fuldendte Eksamen. Sommeren 1936: - 38, 31 lait indstillede sig 77, 66 fuldendte Eksamen. Af disse fik 15 Laudabilis, 26 Haud illaudabilis lmi gr. og 25 Haud illaudabilis 2di j*r. Vinteren 1935—30. Harfod, Mogens Schack (1930) Haud ill. 1. Bjergved, Vagn Aage (1929).. Haud ill. 1. Bjerre, Johannes (1930)...... Haud ill. 2. Borup, Harry Chr. Sjælland (1930).................... Haud ill. 1. Christiansen, Steen Rejnholdt (1928).................... Haud ill. 2. Clausen, Frederik Vilhelm (1929) Laud. Frederiksen, Anders Peter (1928) Haud ill. 1. Forster-Christensen, Erik Aage (1926).................... Haud ill. 2. Gamborg, Samuel (1928)..... Haud ill. 1. Hansen, Aksel Christian (1929) Haud ill. 2. Hansen, Harry Kristian West- phal (1929)............... Haud ill. 2. Jakobsen, Aksel Holger (1929) Haud ill. 1. Jensen, Jens Viggers (1926).. Haud ill. 2. Johannesen, Paul With (1928) Laud. Jørgensen, Sophus Christian (1928 ).................... Haud ill. 2. Leth, Holger Secher (1930). . . Laud. Lundberg, Helge Willemoes (1930).................... Haud ill. 2. Madsen, Peder Munch (1930). Haud ill. 1. Mosunigaard, Johannes Borge Marck (1929)............. Haud ill. 2. Møgelvang, Knud Axel Peter (1929 ).................... Haud ill. 1. Mørch, Holger (1929)........ Haud ill. 2. Nielsen, Knud Svejstrup (1930) Haud ill. 1. Nielsen, Svend Aage (1929) . . Laud. Pedersen, Gunnar (1928)..... Laud. Pedersen, Hans Jørgen (1929) Haud ill. 1. Petersen, Frede Dalby (1930). Haud ill. 1. Poulsen, Alfred Herluf (1926). Haud ill. 1. Poulsen, Poul Olaf Østergaard (1929).................... Laud. Rasmussen, Svend Ove (1928) Haud ill. 2. Scharling, Carl Johan (1929). . Haud ill. 2. Schmidt, Kay Børge (1923) . . Haud ill. 1. Schroll, Verner Gustav Thor- vald (1927)............... Haud ill. 2. Siiger, Hans Chr. Julius Johan- nes Sophus Halfdan (1929). Laud. Tjalve, Gunner (1929)....... Laud. Østergaard, Knud Harald (1930) Haud ill. 1. Sommeren 1936. Aagaard, Helge (1930)..............Haud ill. 2. Bundgaard, Aage (1929).....Haud ill. 2. Busch, Moritz Ludvig Frederik (1924 )........................................Haud ill. 2. Buus, Jens Marius (1928). . . . Haud ill. 2. Christensen, Aksel Bernhard (1930 )........................................Laud. Dahlerup-Petersen, Erik (1930) Haud ill. 1. Dickmeiss, Vilhelm Gustav (1925 )........................................Laud. Eriksen, Jens Oluf (1929). .. . Haud ill. 2. Fredsted, Asger (1931)..............Haud ill. 1. Gejlsbjerg, Jakob Sivebæk (1931) .....................Laud. Hauvinkel, Fritz Ulrich (1929) Haud ill. 2. Holdt, Jes (1928)......................Haud ill. 2. Iversen, Vagn (1930)................Laud. Jørgensen, Ounner Vagn (1930) Haud ill. 1. Kjølbæk, Knud Ejner (1930) . Haud ill. 1. Malmstrøm, Inger (1931)..........Haud ill. 1. Meyer, Heinrich (1930)............Haud ill. 1. Munk, Søren Anker (1928) .. . Haud ill. 2. Møller, Kresten Marinus Nielsen (1929 )........................................Haud ill. 2. Møller, Victor Emanuel Johan (1930 )........................................Laud. Pedersen, Viggo (1930)............Haud ill. 1. Præstholm, Svend Erling (1928) Haud ill. 1. Schiellerup, Ib Holnæs (1929). Haud ill. 2. Skovsted, Kaj Valdemar (1929) Haud ill. 1. Skytte, Hans EmilNicolai (1930) Haud ill. 2. Thaysen, Fester (1929)............Haud ill. 1. Truelsen, Chr. Peter Theodor (1928)........................................Laud. Varming, Asger Hoffmann (1929) Haud ill. 2. Warncke, Otto Marius (1930). Laud. Østergaard, Ejner Hove (1930) Haud. ill. I. Østergaard, Knud Høgsbro (1930)........................................Haud ill. 1. Universitetets Eksaminer. 39 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1935—36. 1) Hermeneutik: De forskellige Former for Billedtale og deres Fortolk- ning. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Den tyske Kirke indtil Otto III.s Død. b) (Minimum) Danmarks Kirkehistorie fra 1766—1817. 3) Det nye Testamente: Apocalypsen 2, 18—29 incl. 4) Det gamle Testamente: а) (GI. Ordning) Jesaja 2, 1—11 incl. b) (Maksimum) Genesis 17, 1—12 incl. c) (Minimum) Genesis 28, 10—22 incl. 5) Dogmatik: Med hvilken Ret kaldes Kirken apostolsk, og hvilke Opgaver stiller dette Prædikat for Kirken? б) Etik: Det kristne Haabs Betydning for den kristne Livsførelse. Sygeeksamen Januar 1936 (1ste Del). 1) Nytestamentlig Indledning: Hvilke Grunde har man gjort gældende for og imod Antagelsen af Ægtheden af 1. Petersbrev. 2) Kirkehistorie (GI. Ordning): Englands Kirkehistorie indtil Alfred den Stores Død. 3) Det nye Testamente: 1. Thess. 4, 9—18 incl. 4) Det gamle Testamente (GI. Ordning): Jes. 11, 1—10 incl. Sommeren 1936. 1) Nytestamentlig Indledning: Traditionen om Apostelen Johannes med Henblik paa Forfatterskabet til det 4de Evangelium. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Kartagos Betydning for Kirkehistorien for Augustin, b) (Minimum) Pavedømmets Historie i det 14de og 15de Aarhundrede. 3) Det nye 4'estamente: Hebr. 4, 1—10 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ord- ning) Jesaja 10, 5—14 incl., b) (Maksimum) Jesaja 53, 1—9 incl., eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Hos. 5, 15—6,9 incl., c) (Minimum) Gen. 33, 10—20 incl. 5) Dogmatik: Forholdet mellem Kristologi og Sakra- mentlære i luthersk og reformert Theologi. 6) Religionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af Hegels religionsfilosofiske Hovedtanker. Sygeeksamen Juni 1936 (2den Del). 1) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af Treenighedslæren. 2) Reli- gionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af Schleiermachers Opfattelse af Religiøsitet og Kristendom. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. or. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1935—36: Der indstillede sig 73, 69 fuldendte Eksamen. Sommeren 1936: — — 94, 84 lait indstillede sig 167, 153 fuldendte Eksamen. Af disse fik 108 Første Karakter, 38 Anden Karakter 1 og 7 Anden Karakter 2. 40 Universitetets Aarbog 1935—36. Vinteren 1935—30. Andersen, Aage Roger Louis (1929)....................1402 3 Avnslev*), Henry Niels Christ ian Andersen (1925) 1 (55 Berg, Niels Gustav (1931) 164 Bertelsen, Leo Albert (1919) 178 Borchorst, Ernst Otto (1930)................................183 Brnun, Jonas (1929)..........161% Bruun, Ludvig Theobald (1929)................................161 Carlsen, Louis Godt (1928) 172 Christensen, Johan Chri- stoffer Lindegaard (1929) 170 Christensen, Martin Brok (1929 )................................1472/3 Dahl, Bjarni (1927)..........152 Dal, Leo Svend Arnold Seest (1930)....................171 Dissing, Henry Christian (1921)................................15P.J Eggert, Christian Doderlin Holten (1930)..................175% Engholm, Oscar (1930) . . 161 Eriksen, Knud Andreas Wolther (1928)................1612 3 Gulinann. Christian (1926) 164 Hallas - .Muller, Tli<>1 kil (1930 )................................169 Hansen, Allan Laurits Pauli (1928)....................166 Hansen, Jens Michael Riis (1925 )................................168=% Heide-Jorgensen, Svend Erling (1929)..................193 Hjort, Hans Arne (1929). 178% Holst-Johansen**), Kay (1926 )................................1511/a Husmann, Elisabeth (1925) 183 Jacobsen, Ellen (1928)... 174 Jensen, Aage Hessellund (1929)................................184 Jensen, Henning (1927).. 178% Jepsen, Axel Stormgaard (1926).....................165% Jespersen, Henrik (1928). 170% Kaas, Torben Steen Chri- stian Nielsen (1929) ... 162 Kjærsgaard, Peter Povlsen (1929)................................151 Korsgaard***),Jeppe(1929) 172 Krag, Frederik (1929) . 150% Krarup, Ebbe (1928) .... 153 Kringsholmf), Karoline (1926)................................170% Korner, Niels Julius (1929) 174% Anden 2. Første Første Første Første Anden 1. Anden 1. Første Første Anden 2. Anden 1. Første Anden 1. Første Anden 1. Anden 1. Første Første Første Første Første Første Anden 1. Første Første Første Første Første Første Anden 1. Anden 1. Første Anden 1. Anden 1. Første Første *) Navnebevilling 17. Juli 1934, før An- dersen. **) Kgl. Bevilling 16. Oktober 1926, før Johansen. ***) Kgl. Bevilling 6. December 1934, før Olesen. t) Navnebevilling 20. Februar 1930, før Hansen. Larsen, Børge Søren Her- man (1929)........... 167% Første Larsen, Helge Axel Hansen (1929)................ 171% Første Ludvigsen, Christian Børge Tegner (1928)......... 187 Første Lund, Holger (1929)..... 165 Første Moltke-Huitfeldt, Adam Nicolas (1927)........ 167 Første Muller, Svend Børge (1929) 184% Første Møller, Friedrich Georg Theodor (1929)....... 150% Anden 1. Nayberg, Anders Ove Hornø (1926)......... 150% Anden 1. Nielsen, Axel Bessermann (1928 )................ 185% Første Nielsen, Gunnar Ejvin Tranberg (1927)....... 177% Første Nielsen, Svend Aage Ri- chard (1929).......... 185% Første Nilsson, Karin Elisabeth (1929 )................ 166 Første Odgaard, Svend Erik (1927) 182 Første Olivarius, Kjeld Sigurd (1926 )................ 137 Anden 2. Pedersen, Gunni (1927) .. 147 Anden 2. Pedersen, Inger Helga (1930 )................ 191 Første Poulsen, Jørgen (1930) . . 185 Første Poulsen, Svend Sigvard (1929)................ 167% Første Hafael, Axel Carsten (1929) 169% Første Rud, Johannes (1927) ... 152% Anden 1. Riitzou, Mogens Boisen (1929)................ 160% Anden 1. Scheibel, Aage Foldberg (1929 )................ 179% Første Schmidt-Petersen*), Ernst (1927 )................ 143% Anden 2. Schønecker Povl (1925).. 161% Anden 1. Segilman**),} Knud Bir- kerod Seligmann (1925) 167 Første Stage, Erik Albert (1923) 157% Anden 1. Sørensen, Carl (1929). . . . 166 Første Thomsen, Axel Kristian Frølund (1929)........ 159 Anden 1. Thorsager, Knud Koefoed (1927)................ 158 Anden 1. Touborg, Christian Carl (1930 )................ 180 Første Uhrskov, Bent (1929) ... 167 Første Wanscher, Bent Torben (1930)................ 171 Første Wittrup, Ejner Jensen (1927)................ 175 Første Sommeren 1936. Aagesen, Andreas Vagn (1930)................ 181% Første Andersen, Carl Johan (1929)............... 150% Anden 1. *) Kgl. Bevilling 8. Maj 1928, før Peter- sen. **) Kgl. Bevilling 23. December 1926, før Pedersen. Universitetets Eksaminer. 41 Andersen, Ernst (1928) .. 154 Anden 1. Bang, Vilhelm Teisen (1929)................ 162 Anden 1. Barfoed,Troels Victor (1930) 173 Første Behrend, J ørgen Peter Henrik (1930)......... 183 Første Bengtsson, John (1930) . 176 Første Bentsen, William Axel (1929)................ 164% Første Bille, Steno Torbensen (1925)................ 168% Første Blume, Bent (1929)..... 177% Første Caspersen, Ove Malte (1929)................ 177 Første Christensen, Mogens (1930) 184 Første Christensen, Sigurd Veng (1929 )................ 1771/3 Første Christensen, Tomas Karl (1930 )................ 195 Første Colberg, J ørgen Georg (1925).....'.......... . 167% Første Dalberg, Axel Thor Stent- zel Sciavitsky (1930) . . 172 Første Dircks, Frithjof Peder (1929 )................ 151 Anden 1. Dyhr, Kay (1930)....... 177 Første Flagstad, Bengt Thoring (i 929)................ 1641/3 Første Frederiksen, Ludvig (1928) 174 Første Friis, Asger Immanuel (1930 )................ 184 Første Gammeltoft, Gunnar (1930) 173 Første Hansen, Anton Halley Ka- roli (1930)............ 174 Første Hansen, Juul Skovgaard (1928)................ 167 Første Hansen, Jørgen Kortzau (1928)................ 170% Første Helsted, Benjamin (1929) 168% Første Hjerl-Hansen, Finn (1928) 164 Første Hornemann, Niels Holger (1930)................ 171 ]/3 Første Jensen, Børge Anders Pe- ter (1929). . .......... 169% Første Jensen, Hans Otto (1931) 187% Første Jensen, Jens Juncker (1928 )................ 142 Anden 2. J ensen, Karl Ingemann (1930)................ 161 Anden 1. Jepsen, Carsten (1930)... 187 Første Jespersen, Jørgen (1930). 176y3 Første Johansen, Knud Langebæk (1930)................ 169% Første Josefsen, Jens Gulddal (1929 )................ 175 Første Krener, Gudrun (1930) . . 170% Første Lakjer, Gunnar Carl Ben- jamin (1926).......... 161% Anden 1. Lunddahl, Sven Mourier (1930 )................ 183 Første Luders, Sten Otto (1928). 174 Første Løber, Georg Vilhelm (1930) 190 Første Mathiesen, Paul Erich Hans (1929).......... 171 Første Mensen, Erik Christoffer Valdemar Henrik (1929) 164 Første Moltke-Leth, Børge (1928) 178% Første Universitetets Aarbog. Mølgaard-Lindhardtsen, Børge (1929).......... 166% Første Nielsen, Aage Rangel (1926 )............... 188% Første Nielsen, Caja (1928)..... 1621/3 Anden 1 Nielsen, Gerda Marie Ca- thrine (1930)......... 169 % Første Nielsen, Jørgen Høyrup (1930)................ 178 Første Nielsen, Niels Aktor (1930) 168 Første Nielsen, NielsSigvard( 1926) 161 Anden 1 Nordestgaard, Emil Wiirt- zen (1929)............ 170% Første Nørrelund, Henrik (1930) 174 Første Olesen, Harry Normann (1928 ).....'........... 156% Anden 1. Ostermann, Jørgen Julius Christgau (1929)...... 157% Anden 1. Pontoppidan, Børge Dines (1908)................ 165 Første Porst, Mogens Edvard (1927 )................ I5iy3 Anden 1. Poulsen, Gunner (1929).. 165% Første Reimann, Mogens Valde- mar (1930)........... 165 Første Riis, Frode (1928)....... 168% Første Ring, Anker Heine (1923) 151% Anden 1. Rise, Carl Volmer (1930). 158 Anden 1. Roesen, August (1928)... 167 Første Rothe, Jens Vilhelm (1929) 162% Anden 1. Riitzou, Mogens Boisen (1929 )................ 164% Første Schaumburg-Christensen, Hans Christian (1930) . 192 Første S chaumburg -Christensen, Niels Erik (1930)..... 198% Første Schousboe, Poul (1928) . . 165% Første Skandrup, Hans Christian Ulrik Withus (1928). .. 150% Anden 1. Skibsted, de Fine, Povl Frederik (1930)....... 189 Første Smith, Jørgen (1930). . . . 183 Første Steffensen, Paul (1930) . . 159 Anden 1. Storm, Paul William (1929) 178% Første Svane, Erik Bondo (1930) 193 Første Theis-Nielsen*) Viggo Carl (1929 )................ 191 Første Thorup, Niels Svane (1930) 173 Første Thrane, Eigil Waldemar (1930 )................ 182 Første Thulstrup, Hans Christian Waaben (1925)........ 155 Anden 1. Topp, Wilhelm Jørgen (1930)................ 172%* Første Torp, Henry Nielsen (1930) 150 Anden 1. Ubbesen, Jens Nikolaj (1928 )................ 139 Anden 2. Vagn-Hansen**) Cai An- dreas (1929).......... 185 Første Wingård,AxelEugen(1928) 152% Anden 1. Zeuthen, Jens Hieronymus (1930)................ 187 Første *) Kgl. Bevilling 21. Februar 1936, før Nielsen. **) Kgl. Bevilling 16. Marts 1916, før Hansen. 6 Universitetets Aarbog 1935—3(i. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1935—36. Eksamens 1ste Del. Kan der gyldigt træffes Aftale om Underholdsbidrag til Ægtefælle, til fraskilt Ægtefælle, til Ægtebarn og til Barn fodt udenfor Ægteskab, og kan eventuelt saadan Aftale senere fordres tilsidesat? A køber den 25. Juli 1935 paa 3 Maaneders Kredit en Motorcykel af en Mekaniker for 1000 Kr. Mekanikeren, der inden Leveringen skal paasætte nye Skærme, lover Cyklen færdig til Afhentning efter 3 Dages Forløb. Allerede den 2(5. Juli meddeler A ham imidlertid, at han skal rejse bort, og Mekanikeren udsætter derfor Reparationens Foretagelse en Uge, men den 31. Juli trænger der Vand fra et sprunget Vandrør ned i Mekanikerens Værksted. Efter Leveringen, der finder Sted den 2. August, viser det sig, al Cyklens Motor har taget Skade af Vandet, og den 10. August faar Mekanikeren Cyklen til Eftersyn. Umiddelbart efter gaar A konkurs, og Mekanikeren nægter at udlevere Cyklen uden mod Retaling af 1000 Kr. Boet fordrer derimod Cyklen udleveret — dog med Anerkendelse af Meka- nikerens Ret til at anmelde Fordringen paa Købesummen i Roet med Fradrag af et passende Belob i Anledning af Vandskaden. I Ivorvidt er de fremsatte Krav berettigede? I 1920 købte A af B et Vareparti til Start af en Forretning. Kobesummen, der udgjorde 3000 Kr., skulde erlægges i Afdrag, saaledes at sidste Afdrag forfaldt den 1. Februar 1922. Til Sikkerhed for Retalingens Erlæggelse kautionerede /l's Fader C. A's Forretning gik imidlertid daarligt, han saa sig ikke i Stand til at betale de pligtige Afdrag, og i 1922 maatte C yder- ligere kautionere for et Laan paa .">000 Kr., der ydedes A af en Morbro- der I). I 1923 standsede Forretningen, og A rejste til Udlandet. I den føl- gende Tid fremsatte hverken B eller I) Krav om Retaling forend i 1929, da de rykkede C, som derefter betalte baade de 3000 ivr. til B og de 5000 Kr. til D. Da A i 1933 vendte tilbage for at faa udbetalt sin modrene Arv, paastod C de 8000 Kr. fradraget i denne Arv. Er hans Krav berettiget? 1 Ivad forstaas ved en Fuldmægtig og en Kommissionær, og hvorledes er, kort angivet, deres Stilling i Forhold til Trediemand, med hvem de har sluttet Aftale henholdsvis paa Fuldmagtsgiverens og Kommit tentens Vegne ? En Folketingsmand fremkom dels i Rigsdagsbygningens Vandrehal, dels under et Møde i Finansudvalget og dels endelig i en Tale i I'olketinget med Udtalelser, hvori han ikke blot skarpt kritiserede en Ministerafgørelse, men injurierede Ministeren med en Række grove Skældsord. Hvorvidt er Tingets Samtykke en Betingelse for, at den paagældende kan drages til Ansvar for Domstolene for de fremsatte Udtalelser, og hvil- ken Indllydelse har Tingets Opløsning paa et engang afgivet Samtykke? Hvorvidt er det paabudt, at Forvaltningsakter skal være skriftlige? Hvad bliver Følgen af, at et Paabud om skriftlig Udfærdigelse tilsidesættes? Mellem Staterne A og B findes ingen Udleveringstraktat. En Mand begaar et Drab i A og (lygter derefter til B. 1) Kan A fordre hans Udlevering? 2) Kan B udlevere ham? 3) Hvorledes, hvis det er en politisk Forbrydelse? 4) Hvis Drabsmanden udleveres til A for det begaaede Drab, og det derefter konstateres, at han tillige har begaaet et Røveri i A, kan han da tillige straffes i A for denne Forbrydelse? 43 Eksamens 2den Del. A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. At fortolke Ordene »sine Anliggender« i § 2 i Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922. 2. Hvilken Fremgangsmaade skal anvendes af en Tredjemand, der agter at hindre Indgaaelsen af et paatænkt Ægteskab? 3. I September 1934 erklæres Grosserer Knud Tersin fallit. Under Behandlin- gen af Konkursboet oplyses det, at hans Hustru har en Formue paa 40 000 Kr., der er overført til hende af Manden med 20 000 Kr. i Marts 1931 og 20 000 Kr. i Januar 1932, uden at der er oprettet Ægtepagt eller andet Dokument i den Anledning. En Gennemgang af Fallentens autoriserede og ordentlig førte Bøger viser, at hans Forretning i Aarene 1930—32 har givet ham en aarlig Ind- tægt paa ca. 10 000 Ivr., medens hans aarlige Privatforbrug har været det dobbelte. Samtidig har lian været inde i store Børsspekulationer, hvorved han i 1930 har haft en Fortjeneste paa 60 000 Kr. og i 1931 en Fortjeneste paa 10 000 Kr., medens han i 1932 har haft et Tal) paa langt over 100 000 Kr. Hans underskrevne Statusopgørelse udviser pr. 1. Januar 1931 en Formue paa 75 000 Kr., medens Formuen pr. 1. Januar 1932 var steget til 115 000 Kr. som Følge af Kursstigning paa de ham tilhørende Værdipapirer. Har Overdragelsen til Hustruen af de 40 000 Kr. Gyldighed overfor Kreditorerne i Mandens Konkursbo? 4. 1 et den 27. August 1925 for Notaren oprettet Testamente bestemte Bagermester Hans Petersen og Hustru Caroline (født Gustavsson) føl- gende: »Da vi ikke har Livsarvinger, og vi heller ikke kan vente at faa saa- danne, har vi besluttet at indsætte hinanden til Universalarving. Vi bestemmer derfor herved, at den længstlevende, naar en af os afgaar ved Døden, skal uden Skifte og Deling beholde det hele Bo, det være sig faste Ejendomme, Værdipapirer, rede Penge, Bohave m.m., intet i nogen Maade undtaget. Naar den længstlevende afgaar ved Døden, skal Boet, saaledes som det da er og forefindes, tilfalde vore daværende Arvinger efter Loven til lige Deling.« Ved Mandens Død i 1930 blev Boet udleveret Enken i Henhold til 4'estamentet af 1925. Den 16. Januar 1932 oprettede Enkefru Caroline Petersen ligeledes for Notaren et Testamente, hvori hun efter at have bortgivet enkelte Mindegaver bestemte: »Besten af mit Indbo og Løsøre skal sælges, og det saaledes indkomne Beløb i Forbindelse med, hvad jeg ellers maatte efterlade mig af Formue, skal tilfalde min Mands eneste Søster, Fru Else Larsen med % (een Fjerdedel) og min Broder, Martin Gustavsson med % (tre Fjerdedele).« Da Enken i 1934 afgik ved Døden rejste saavel Fru Else Larsen som Carl (iustavsson, der var Søn af Testatricis afdøde Broder Einar Gustavs- son, Indsigelse mod Gyldigheden af Testamentet af 16. Januar 1932. Baade Bagermester Petersens og hans Hustrus Forældre var af- gaaede ved Døden inden 1925. Hvorvidt vil der ved Boets Opgørelse være at tage Hensyn til disse Indsigelser? B. Dansk Stralferet. 1. A havde i længere Tid spillet i Klasselotteriet paa 3 halve Lodsedler. Under en Samtale med B erklærede han, at han var ked af at fortsætte, Universitetets Aarbog 1935—30. cla der aldrig var faldet Gevinst paa Sedlerne. B anmodede derfor A om at faa overladt Sedlerne, som heroede i A's Tegnebog sammen med en fjerde halv Lodseddel Nr. 11429, der tilhørte /\'s Datter, Frk. A. Efter /i's Anmodning overgav A ham 3 Sedler, men ved en Fejltagelse mellem disse den Frk. A tilhorende Seddel. B fornyede straks denne sidste Seddel og pantsatte den hos en Pantelaaner for 4 Kr. Frk. A fik den Ide i Tegne- bogen tilbageblevne Seddel udleveret af sin Fader, og da hun senere samme Dag vilde have sin Lodseddel fornyet i Lotterikollektionen, fik luin at vide, at B havde fornyet hendes Seddel, og at han altsaa ved en Fejltagelse var kommet i Besiddelse af denne. Da hun i en lang Aarrække havde spillet paa Nr. 11 129 og gerne vilde fortsætte netop med denne Seddel, bad hun li om at skaffe hende den tilbage; B forklarede, at han havde solgt Seddelen til en Kommissionær, men at han skulde soge at skalTe den, og efter en fornyet Henvendelse fra Frk. A angav han — lige- ledes i Strid med Sandheden —, at det ikke havde været ham muligt at skalTe Seddelen tilveje. Frk. A foretog sig derefter ikke videre. Nogle Dage efter blev Nr. 11429 udtrukket med en Gevinst paa 500 Kr., som B forbrugte. Hvorvidt kan B straffes for sit Forhold? 2. Frk. A søger Plads som Ekspeditrice i B's Forretning, i hvilken Anledning B hos det af C ledede Detektiv-Bureau soger Oplysning om .4's Forhold og fra C modtager følgende Erklæring: »Frk. A, der er 19 Aar gammel, bor hos Moderen i Matthæusgade Nr. 1 og har senest i to Maaneder været Ekspeditrice i Hatteforretningen Pilestræde Nr. 13, men er for Tiden uden Beskæftigelse. Hendes Bygte og Skudsmaal er meget daarligt. Hun gaar for at være en letfærdig og usædelig Pige.« A anlægger i denne Anledning Sag mod C med Paastand om Straf for Ærefornærmelse og for Krænkelse af Privatlivets Fred samt Godt- gørelse for Tort, hvorhos hun paastaar Udtalelserne kendt ubeføjede. Under Betssagen bekræfter to af C benyttede. Agenter som Vidner, at de ved at af hore Beboere i de paagældende Kvarterer har faaet Oplysninger om A som i C's Erklæring anført. Efter de under Sagen iøvrigt fremkomne Oplysninger maa det imidlertid antages, at A er i alle Maader hæderlig og anstændig. De i Erklæringen indeholdte Oplysninger om hendes Alder, Bolig og Arbejdsforhold er rigtige. Hvorvidt kan de af /I nedlagte Paastande tages til Følge? 3. At gøre rede for Straffelovens særlige Straf- og Paatalebestemmelser om Ærefornærmelser mod offentlige Tjenestemænd sammenholdt med de almindelige Bestemmelser om Ærefornærmelser mod private. Eksamens Mie Del. 1) Teoretisk Opgave: Hvorvidt kan det formaalsbestemte Besiddelses- begreb forklare de Retsvirkninger, man plejer at knytte til Besiddelses- begrebet? 2) Almindelig Opgave: 1. A anmodede Veksellerer V om for ham at købe Aktier i et Selskab. V købte nogle paa Ihændehaveren lydende Aktier af Bankkasserer S, som havde tilegnet sig dem i Banken, hvad V ikke kunde undgaa at faa kraftig Mistanke om. A modtog Aktierne fra V i begrundet god Tro. Kan E, der i sin Tid ejede Aktierne og havde deponeret dem i Banken, vindicere dem fra A? Universitetets Eksaminer. 45 Gør det i saa Henseende nogen Forskel, om V har kobt Aktierne som /l's Fuldmægtig eller som Kommissionær, naar det forudsættes, at han overfor A var beføjet til at benytte den valgte Fremgangsmaade? 2. K, der havde 100 Kr. til Gode hos Købmand I) i Aarhus, modtog 1. No- vember til Dækning af Gælden en Check paa 100 Kr., trukket af D paa en Aarhusbank. 4. November gik D fallit, hvad I\ ikke havde haft Anled- ning til at forudse. Da K endnu ikke havde hævet Checkens Beløb, opstod der Strid om, hvorvidt K kunde kræve Beløbet udbetalt af Banken, eller det skulde indgaa i D's Konkursbo. Hvorledes maa Spørgsmaalet besvares? Har det Betydning for Be- svarelsen, om Checken var »bekræftet« af Trassatbanken? 3. A anlægger Sag mod B til Udlevering af en i B's Besiddelse værende Løsøregenstand, idet A hævder at være Ejer af denne Genstand, og at B med Urette indesidder med den. Under Sagen godtgør A, at han kun har overdraget B Genstanden under den ganske urigtige og for B kendelige Forudsætning, at han, A, skyldte B en større Sum Penge. Samtidig bevi- ser B imidlertid, at A i Virkeligheden heller ikke ejer Genstanden, men at denne derimod tilhører C, som blot midlertidig har deponeret Genstan- den hos A og førlængst har krævet den tilbage af A. Da A saaledes ingen Bet har til at besidde Tingen, formener B som den nuværende Besidder at maatte have Bet til at fortsætte Besiddelsen, indtil C kræver Genstan- den tilbage. Hvorledes skal denne Vindikationssag afgøres? 4. Hvilken Betydning har det, at Generalforsamlingen i et Aktieselskab meddeler »Decharge for Regnskabet«? 5. K sagsøgte i) til Betaling af 500 Kr. ifølge en af D akcepteret Veksel. Efter at K under Sagen havde indrømmet, at Gælden hidrørte fra Hasardspil, men protesteret imod, at der toges Hensyn hertil under Vekselsagen, endosserede han den i Retten fremlagte, men af ham hjem- laante Veksel til T, der meddelte Betten, at han nu indtraadte i Sagen i Stedet for K. I det næste Retsmøde blev T, der hidtil havde været i god Tro, gjort bekendt med K's Indrømmelse. T fastholdt dog Paastanden om Betaling, idet han dels hævdede, at IXs Indsigelse maatte være eksstingveret i Forhold til ham, dels sluttede sig til I\ s Anbringende om, at 7J's Indsigelse i hvert Fald ikke kunde gøres gældende under Veksel- sagen. Kan der gives T Medhold? 6. En Journalist offentliggjorde i et Dagblad en signeret Artikel, i hvilken han uden Gengivelse af Brevskriverens Navn citerede et Brev, Bladet havde modtaget, og hertil knyttede en Kommentar indeholdende grove Injurier mod en i Brevet omtalt Embedsmand, hvilket gav Anledning til, at offentlig Injuriesag blev anlagt mod Journalisten. Det nævnte Brev indeholdt i øvrigt Enkeltheder, hvoraf Politiet sluttede, at Brevskriveren var Gerningsmand til en Afpresningsforbrydelse, hvorom Anmeldelse var indgivet til Politiet. Kan Bladets ansvarshavende Redaktor tvinges til at afgive Vidne- forklaring om, hvem Brevet hidrører fra, og hvorvidt Journalisten, der ved Sagens Anlæg opholdt sig i Udlandet, havde Bolig her i Biget, da Bladet udkom? 7. Efter at A, der paa Grund af økonomiske Vanskeligheder havde undladt at betale Købesummen for en af ham købt Automobil, var blevet dømt til Betaling heraf og havde opfyldt Dommen, viste det sig, at Vognen ikke kunde blive indregistreret som Varebil, da dens Karosseri var for tungt. 46 Universitetets Aarbog 1935—36. A anlagde nu Sag for at faa Kobesummen tilbage, idet han hævdede, at Handelens Indgaaelse og Opfyldelse fra hans Side var sket under urigtige Forudsætninger. Sælgeren li paastod Sagen afvist under Henvisning til den foreliggende Dom, der kendte A pligtig at betale Kobesummen. Efter hvilke Synspunkter afgores det, hvorvidt denne Dom er res judicata under den ny Sag? 3) Konkret Opgave. 1 1925 anlagde Peter Dam en mindre Trikotagefabrik i Stationsbyen Aarslev i Midtjylland. I 1928 indtraadte Købmand August Green, Aarhus, som Interessent i Foretagendet mod et Indskud paa 12 000 Kr., idet det aftaltes, at han og Dam hver var lodtagen med Halvdelen i Interessentskabet. Der blev ikke oprettet Interessentskabskontrakt, og Anmeldelse til Handels- registret skete ikke. De fordelte Forretningerne imellem sig saaledes, at Dam ledede Fabrikken og dens daglige Drift, medens Green forestod de fleste Ind- kob af Materialer og de fleste Salg af Fabrikkens Produkter samt forte Hegn- skaberne. Den 6. September 1933 nedbrændte Fabrikken totalt som Folge af en Kortslutning. Bygningen med Tilbehør var brandforsikret i Landbygninger- nes Brandforsikring, og ved en umiddelbart derefter foretagen Vurdering, ved hvilken begge Ejerne var til Stede, ansattes Brandskaden paa Bygningen med Maskiner og andet Tilbehør til 35 000 Kr. Kn Maaneds Tid efter Branden havde de to Ejere et Mode i Aarhus for at drofte, hvad de nu skulde gore. Green holdt paa, at det vilde være det klogeste at ansøge Brandforsikringen om Udbetaling af Branderstatningen uden Forpligtelse til at genopfore Fabrikken. Han fremhævede bl. a., at Interessentskabets økonomiske Stilling var vanskelig, idet den faste Ejendom var behæftet med Pantegæld til Gelstrup og Omegns Bank for et Belob af 19 000 Kr., og udtalte gentagne Gange, at lian ikke vilde gaa med til Gen- opforelse, medmindre Dam kunde skaffe Midler til den fortsatte Drift. Dam holdt derimod paa, at man burde bygge og fortsætte Fabriksvirksomheden, der efter hans Mening havde gode Chancer netop nu. Modet endte, uden at man var kommet til Enighed. I de folgende Maaneder forhandlede Interessen- terne videre om Spørgsmaalet, dels i en enkelt Møde, dels ved Brevveksling, men Forhandlingerne forte ikke til noget, idet hver holdt paa sin Mening. I Skrivelse af 25. Maj 1934 meddelte Dam Green, at nu kunde han ikke vente længere, men var gaaet i Gang med Genopførelsen, men Green, — der gik ud fra, at Dam ingen Penge havde at bygge for, — svarede den 3. Juni, at han maatte fastholde, at han ikke kunde gaa med til Genopførelsen, hvis Dam ikke kunde skalle yderligere Driftskapital. Dam havde imidlertid den 21. April 1934 henvendt sig til Gelstrup og Omegns Bank med Forespørgsel, om Banken vilde gaa med til overfor Brand- forsikringen at garantere for Genopførelsen, mod at Branderstatningen blev indbetalt til Banken. Bankens Direktør, med hvem Dam forhandlede, fandt den foreslaaede Ordning rimelig, da Banken, der var Panthaver i Ejendommen, derved vilde faa Lejlighed til at kontrollere, at Erstatningen blev anvendt til Genopførelse, og Banken gik ind paa Dams Forslag. Greens Stilling til Spørgsmaalet blev slet ikke drøftet, idet Direktøren gik ud fra, at der ikke var nogen Uenighed mellem de to Ejere om Genopførelsen. Brandforsikringen sendte derefter imod Bankens Garanti et Forskud paa 12 000 Kr., idet Brand- forsikringen i en medfølgende Skrivelse bad Banken paase, at Belobet blev anvendt til Genopførelse af den nedbrændte Fabrikbygning. Banken, der var bekendt med, at Arbejdet med Genopførelsen var paabegyndt, sendte den 25. Maj 1934 et Pengebrev med 6000 Kr., adresseret til »Aarslev Trikotage- fabrik (Peter Dam og August Green), Aarslev St.«, og anmodede i sin Folge- Universitetets Eksaminer. skrivelse om, at Regninger over indkøbte Materialer m. m. maatte blive sendt Banken til Kontrol. Endvidere udbetalte Banken den 3. August og 23. Sep- tember s. A. til Dam ved hans Tilstedeværelse i Banken henholdsvis 3000 Kr. og 1000 I\r., og Banken modtog fra Dam efterhaanden Regninger, vedrorende Byggearbejdet, paa ialt 10—11 000 Kr. Den 27. November s. A. indbetalte Brandforsikringen et yderligere Forskud paa 6000 Kr. til Banken med samme Tilkendegivelse som ved det forst sendte Forskud, og Banken udbetalte den 30. s. M. 4000 Kr. til Dam, som efter 4>lefonmeddelelse fra Banken om det nye Forskud havde givet Møde i Banken, og som i Forvejen havde indsendt Begninger for Materialer og Arbejdsløn, vedrørende Byggearbejdet, for ca. 4000 Kr. Byggearbejdet var paa dette Tidspunkt kommet saa vidt, at selve Fabrikbygningen var genopført og under Tag, og der manglede i det væsentlige kun Anskaffelse af Maskiner. Den 2. December 1934 modtog Banken en Skrivelse fra Landsretssag- fører Jensen, Aarhus, hvori denne paa Købmand Greens Vegne gjorde Rede for Uenigheden mellem Green og Dam og henviste til en Telefonsamtale, som han havde haft med Banken i Begyndelsen af November, og under hvil- ken han havde meddelt, at Green ikke havde bemyndiget Dam til at lade Fabrikken genopføre, men stadig protesteret derimod. Han forbeholdt Greens Ret til at gøre baade Banken og Dam ansvarlige for del Tab, Green havde lidt ved Dams Dispositioner med 1 lensyn til Erstatningssummen. Efter Modtagel- sen af denne Skrivelse udbetalte Banken ikke mere til Dam. Et Par Maaneder efter mødte Jensen og Green i Banken til Forhandling med denne; man blev enig om, at det vilde være rigtigst at ansøge Brandforsikringen om Udbetaling af det resterende af Erstatningen uden Byggepligt, og Green indsendte ogsaa saadan Ansøgning, men den blev ikke bevilget, idet Brandforsikringen stil- lede som Betingelse, at Dam tiltraadte Ansøgningen, og Dam nægtede dette. Efter forskellige resultatløse Forhandlinger mellem Banken, Green og Dam skred Banken til at gøre Udlæg i sit Pant, Ejendommen med paastaaende Bygning og Forsikringssum, og sætte det til Tvangsauktion. Ved denne blev Green højstbydende med 21 000 Kr., hvorved Bankens Pantefordring blev dækket, og blev saaledes Ejer af Bygningen med Grund og den endnu ikke udbetalte Del af Branderstatningen, hvilken han senere har faaet ud- betalt. Green har nu anlagt Sag mod Dam og Banken og paastaar dem in soli- dum dømt til at betale ham 14 000 Kr., svarende til de af Banken til Dam udbetalte Beløb, med Renter deraf, 5 pCt. aarlig, fra Stævningens Dato. De sagsøgte paastaar sig frifundet og har nedlagt subsidiære Paastande. Til Støtte for sin Paastand over for Dam har Green gjort gældende, at han fra første Færd har modsat sig Genopførelse af Bygningen; Dam var der- for uberettiget til paa egen Haand at lade sig noget af Erstatningen udbetale og anvende Pengene som sket. I Mangel af Enighed maatte Interessentskabet være opløst. Over for Banken støtter Green sin Paastand paa samme Betragtning som over for Dam, men desuden mener han, at Banken ikke har handlet i god Tro, i alt Fald ikke ved Udbetalingen af de sidste 4000 Kr., da Greens Sagfører forinden, nemlig i sin Telefonsamtale med Banken i November 1934, havde underrettet Banken om Greens Standpunkt. Dam har til Støtte for sin Frifindelsespaastand anført, at Genopførelse af Fabrikken var den fuldkomment normale Fremgangsmaade, som maatte benyttes, hvis der ikke var Enighed mellem de to Interessenter om at und- lade Genopførelse. Efter Forsikringsbetingelserne i Policen skulde Erstatnin- gen anvendes til dette Øjemed, medmindre Forsikreren dispenserede derfra, og Dam kunde ikke være pligtig at yde sin Medvirken til en Ansøgning om Dispensation. Dam havde i Tide underrettet Green om, at han havde paa- begyndt Byggearbejdet, og heroverfor havde Green bortset fra hans Skri- 48 Universitetets Aarbog 1935—36. velsc af 3. .Juni 1934, der ikke indeholdt noget nyt, — intet foretaget sig forend i November 1934, da Arbejdet var saa godt som afsluttet, og det uagtet Afstanden fra Aarhus, hvor (ireen boede, til Aarslev kun var ca. 60 Kilometer. Greens Passivitet i denne lange Tid maatte Dam have Ret til at forstaa saaledes, at Green i Virkeligheden ikke mente det alvorligt med sin Protest. Banken, — der ikke har rejst Indsigelse imod at være rette Sagvolder, - har paa sin Side anført, at den, lige indtil Landsretssagfører Jensen telefo- nerede i November 1934, ikke havde haft mindste Anelse om, at Fabrikkens Ejere var uenige. At Henvendelsen til Banken i April 1931 blev foretaget alene af Dam, var intet paafaldende; han havde hele Tiden boet paa Stedet og bestyret Fabrikken, og Hanken havde aldrig haft direkte Forbindelse med Green. De forst udbetalte (>000 Kr. blev sendt under begge Ejeres Adresse til Aarslev, som var det ene af de to Steder, der paa Fabrikkens Brevpapir var angivet som Postadresse. Da Hanken intet erfarede, som kunde vække dens Mistanke, var det endvidere ganske normalt, at man foretog de følgende Udbetalinger til Dam imod hans Kvittering. Hvad den sidste Udbetaling den 30. November 1931 paa 1000 Kr. angaar, havde Hanken ganske vist paa dette Tidspunkt gennem Telefonmeddelelsen fra Landsretssagfører Jensen bragt i Erfaring, at Green ikke var enig i Genopførelsen, men de Hegninger, som dækkedes ved de 1000 Kr., refererede sig til Indkøb og Arbejder, der laa forud for Jensens I lenvendelse, og Banken var ved den Garanti, den allerede i April 1931 havde paataget sig overfor Brandforsikringen, forpligtet til at dække de nævnte Regninger. Subsidiært gor begge de Sagsøgte gældende, at Greens Erstatningspaa- stand i alt Fald er meget for højt ansat, idet Greens Tab ved de foretagne Dispositioner højst kan udgøre Halvdelen af de Beløb, med Hensyn til hvilke Retten maatte statuere, at de urettelig er oppebaaret af Dam, henholdsvis udbetalt til ham af Banken. Dam nedlægger herefter subsidiær Paastand om Frifindelse mod Betaling af indtil 7000 Kr., medens Banken subsidiært paa- staar sig frifundet mod Betaling af indtil 2000 Kr. (nemlig Halvdelen af det den 30. November 1934 udbetalte Beløb), mere subsidiært mod Betaling af indtil 7000 Kr. Der er under Sagen afgivet Parts- og Vidneforklaringer, som dog ikke har bragt andre Oplysninger om Sagens faktiske Sammenhæng end de ovenfor anførte. Der ønskes en Redegørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa, med Frem- stilling af, hvilken Vægt der bor tillægges de af Parterne fremsatte Søgs- maalsgrunde og Indsigelser. Sommeren 1936. Eksamens 1ste Del. 1. At fremstille Hovedreglerne om condidio indebiti. 2. Efter at en Lejer var flyttet ind i en ny Lejlighed, viste det sig, at Lejlig- heden var befængt med Væggetoj, og i den Anledning forbeholdt Lejeren sig enhver Ret overfor Ejeren, derunder ogsaa til i Utide at tlytte, naar anden passende Lejlighed kunde findes, ligesom han vægrede sig ved at betale Lejen for det forste Kvartal, der forfaldt ved Indflytningen. To Maaneder efter Indflytningen udbrød der Ildebrand i Ejendom- men foraarsaget ved, at to Drenge opbrød Laasen til et Loftslokale, hvor Ejeren opbevarede et Kvantum Benzin, der antændtes ved Drengenes Uforsigtighed ved Cigaretrygning. Ved Slukningsforanstaltningerne led Lejerens Møbler en Skade, der opgjordes til 1000 Kr., og desuden maatte Lejligheden straks rømmes og Møblerne opmagasineres. Universitetets Eksaminer. 49 Ejeren af Ejendommen sattes under Tiltale for Overtrædelse af Be- stemmelserne om Opbevaring af brandfarlige Vædsker o« blev ikendt en Bøde paa 100 Kr. Herefter erklærede Lejeren af begge Grunde Lejemaalet for hævet og nægtede at betale Leje, hvorimod han forlangte Erstatning saavel for den Møblerne tilføjede Skade som for Udgifter til Opmagasinering og Transport af Møblerne. Er lians Holdning berettiget? 3. Købmand Frederiksen dør, efterladende sig en Enke, men ingen Livs- arvinger. Fællesformuen udgør 100 000 Kr. Enken hensidder i uskiftet Bo med Afdødes Broder og hans 2 Søstre. Disse dør alle 3 nogle Aar efter, Søstrene ugifte og uden Livsarvinger, hvorimod Broderen efterlader sig en Enke A og 3 Sønner, B, C og I). Købmand Frederiksens efterladte Formue er imidlertid under Fruens gode Bestyrelse vokset til 160 000 Kr. Fru Frederiksen forlanger nu Skifte. Der forefindes intet Testamente. Hvorledes skal Boet deles? 4. At fortolke Lov Nr. 123 af 18. April 1925 § 5, første Punktum. 5. Er Tjenestemænd forpligtet til at adlyde ulovlige Befalinger fra en over- ordnet? (). En Krig udbryder mellem Staterne A og B. a) Er Nabostaten C berettiget eller forpligtet til at forholde sig neutral? 1)) Hvis C lovligt forholder sig neutral, hvorledes kan da Neutrali- teten ophøre? 7. Danmark afslutter i 1936 en Traktat med Tyskland. Den bliver behørig ratificeret og Batifikationsdokumenterne udvekslet. Den indeholder intet om Begistrering ved Folkeforbundet. Der spørges: a) Er Danmark eller Tyskland pligtig at lade Traktaten registrere? b) Kan Traktaten anvendes af den mellemfolkelige Domstol i en dansk-tysk Tvist, inden Registrering er sket? c) Hvorledes maatte de tilsvarende Sporgsmaal besvares, hvis det drejede sig om en dansk-svensk Traktat? Eksamens 2den Del. A. Dansk Strafferet. 1. A har i December 1934 for B inkasseret en Fordring paa 500 Kr. og for- brugt Beløbet, for hvilket II flere Gange har rykket ham. A ved, at B derefter har forhandlet med sin Sagfører om al anmelde A for Underslæb, og A er meget bange for, at en saadan Anmeldelse skal blive indgivet. Han gør sig store men resultatløse Anstrengelser for ved Laan at rejse Pengene, som han ellers kun vilde kunne fremskaffe ved at realisere en ham tilhørende antik Sølvvase, et Familie-Arvestykke af Værdi 2000 Kr., som A meget nødigt vil skille sig af med. A aftaler en Dag i Marts 1935 med 11, at de skal modes i A's Hjem for at søge Sagen ordnet. Her foreslaar A, at 11, der kender Vasens Værdi saavel som dens særlige Affektionsværdi for A, skal modtage den i Haand- pant til Sikkerhed for et Belob paa 550 Kr., som skal betales af A senest 1. Juli, men dette Forslag afvises af 11. Derimod kommer der en Ordning i Stand, hvorefter A overlader B Vasen til Ejendom, dog saaledes at A skal have Bet til inden 1. Januar 1936 at købe den tilbage for 900 Kr. som Fyldestgørelse for B?s Tilgodehavende. Paa /i's Forlangende udsteder A en skriftlig Erklæring, hvori han erkender at have solgt Vasen til B, Universitetets Aarbog. 7 :>o Universitetets Aarbog 1935—3(i. men uden at Erklæringen indeholder noget om Købesummens Størrelse eller om A's Tilbagekobsret. Da Ji er i Pengeforlegenhed, sælger han i April 1935 Vasen for 1500 Kr. til den godtroende C, idet han som Bevis for sin Ejendomsret fore- viser den af .1 udstedte Erklæring. Efter at C senere har erfaret Sammen- hængen med og de nærmere Yilkaar for B's Erhvervelse af Vasen, pant- sætter han den i Juli 1935 hos en Pantelaaner. I December 1935 henvender A sig til Ji med 900 Kr. for at faa Vasen tilbage, men li er nu hverken i Stand til at tilbagelevere Vasen eller til at godtgøre A dens Værdi, og en tilsvarende Henvendelse fra A til C bliver afvist af denne med Bemærkning, at han forlængst har solgt Vasen til en Trediemand, hvis Navn han ikke ønsker at opgive. 1 Ivorvidt kan li og C straffes? Hvorledes skal deres Forhold bedømmes, saafremt .1 ikke inden 1. Januar 1936 har gjort sin Tilbagekobsret gældende, og Ji's Overdra- gelse af Vasen til C samt dennes Pantsætning af Vasen først finder Sted efter dette Tidspunkt? 2. A, der er Farbroder til Kirurgen li, som skal arve A efter hans Død, bliver alvorligt syg. li, der er i stor Pengeforlegenhed, tilraader A at lade sig operere af ham, idet li haaber, at Operationen, rier i ca. 50 pCt. Tilfælde lykkes, vil medføre A's Død. Han gør A opmærksom paa, at Chancerne for Operationen er meget tvivlsomme, og at Operationen ligesaa ofte mislykkes som lykkes. A samtykker desuagtet i Operationen paa Grund af de Lidelser, Sygdommen forvolder ham. Operationen foretages, men medfører .l's Død. Ifølge foreliggende Lægeerklæringer maa det antages at have været fuldt forsvarligt omend usædvanligt at operere i et Til- fælde som det foreliggende, og at der intet er at indvende imod den Maade, hvorpaa Operationen er udført. Hvorvidt kan li straffes? Bevarer"han sin Arveret efter A? 3. At fortolke Udtrykket »paa lignende tilfældig Maade« i Strll. § 277. B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. At afgrænse og bestemme Omraadet for Reglen i § 44, 2. Stk., 1. Pkt. i Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922. 2. Fru Ella (iaris har i tiere Aar haft Konto i et Varemagasin, hvor hun har indkøbt, dels Beklædningsgenstande til sig selv, dels Ting til Huset, saa- som Linnedvarer o. 1. Magasinets Regninger er stedse blevet betalt af hendes Mand, Prokurist Holger (iaris. Efter at Forholdet mellem Ægtefællerne i nogen Tid havde været daarligt, Hyttede Fru (iaris den 2. September 1935 fra Hjemmet og tog Ophold i et Pensionat; den 10. September afrejste hun til Amerika, idet hun samtidig meddelte Manden, at hun ikke mere kom tilbage til Landet. Da Manden kort Tid efter modtog Varemagasinets Opgørelse, viste det sig, at Hustruen i l iden, før hun rejste, havde forsynet sig med Beklæd- ningsgenstande (il et Beløb af ialt 550 Kr., hvoraf Varer for 350 Kr. var indkøbt efter 2. September. Manden nægtede at betale Magasinet de nævnte 550 Kr. samt tillige et Beløb af 86 Kr., for hvilket Hustruen den 26. August uden hans Vidende havde indkobl en Middagsdug med Servietter til sin Søster. Under den af Varemagasinet i den Anledning mod Prokurist (iaris anlagte Sag oplystes det, at samtlige Varer af Magasinets Bud var a 11 e- veret paa Ægtefællernes Bopæl; de efter 2. September leverede Varer blev modtaget af Prokurist (iaris' Husassistent, der efter Aftale med Fru (iaris overbragte dem til hende; det oplystes endvidere, at de Indkøb, Universitetets Eksaminer. 51 som Fru Garis havde foretaget med Samlivets Ophævelse for Øje, ikke væsentlig oversteg de Beløb, som Manden i tidligere Aar uden Indsigelse havde betalt, samt at Varemagasinet ikke efter Indkøbenes Art havde haft Grund til Mistanke. Hvorledes vil Sagen være at afgøre? 3. Urtekræmmer Jens Sørensen havde i Ægteskab med Kamilla, født Kaar- sen, der døde i 1903, to Børn: 1) Sønnen Svend Sørensen, død 1. Maj 1928, efterladende sig to Livsarvinger, Karen Sørensen og Else Sorensen, 2) Datteren Buth Sørensen, gift med Tapetserer Arne Hansen, med hvem hun havde to Sønner Karl og Peter Hansen. Efter Hustruens Død indgik han Ægteskab med hendes Søster Hen- riette Kaarsen. Den 13. September 1905 oprettede Ægtefællerne et Testamente, der bl, a. indeholdt følgende Bestemmelser: »Skulde jeg Jens Sørensen først afgaa ved Døden, bestemmer jeg, at den Trediedel af min efterladte Formue, hvorover jeg er berettiget til at disponere, skal tilfalde min Hustru foruden hendes lovbestemte Arv som Ægtefælle. Af den min Hustru herefter tilkommende Bos- og Arve- lod er vi enige om, at hun udtager 5000 Kr. til fri Baadighed, medens Besten indsættes i Overformynderiet til Bentenydelse for hende, saa- længe hun lever. Skulde jeg Henriette Sørensen, født Kaarsen, afgaa ved Døden uden at efterlade mig Livsarvinger, skal den ovennævnte til Bentenydelse for mig i Overformynderiet indestaaende Kapital tilfalde mine Stedbørn, min Mands Børn af første Ægteskab, som Arv efter mig.« Urtekræmmer Jens Sørensen døde 1909. Paa Skiftet efter ham fik hans Børn Svend Sørensen og Buth Hansen, født Sørensen, deres Fædrene- arv udbetalt, medens Enkens Bos- og Arvelod, derunder den hende for- lods tillagte Trediedel af Afdødes efterladte Formue, efter indhentet kgl. Konfirmation blev baandlagt i Overformynderiet med Undtagelse af det Beløb 5000 Kr., der skulde udbetales hende til fri Baadighed. Efter at Svend Sørensen var afgaaet ved Døden den 1. Maj 1928, oprettede Enkefru Henriette Sørensen den 8. Oktober 1928 et Testa- mente, hvori hun bestemte, at medens Halvdelen af hendes Efterladen- skab skulde tilfalde Buth Hansen, født Sørensen, skulde den anden Halv- del deles lige mellem dennes Børn, Karl og Peter Hansen, og afdøde Svend Sørensens Børn, Karen og Else Sorensen. Den 5. Juni 1935 afgik Enkefru Henriette Sørensen ved Døden uden at efterlade sig Livsarvinger. Paa Skiftet opstod Disput, idet Fru Buth Hansen og hendes Sønner forlangte Testamentet af 8. Oktober 1928 lagt til Grund, medens Karen og Else Sørensen protesterede herimod, idet de gjorde gældende, at Testatrix havde været ubeføjet til at ændre det af hende og hendes afdøde Mand den 13. September 1905 oprettede Fælles- testamente, og at dettes Udtryk »mine Stedbørn, min Mands Børn af første Ægteskab« maatte forstaas saaledes, at de, da ogsaa deres Moder forlængst var dod, havde Krav paa til Deling at faa den Lod, som i Hen- hold til Testamentet af 1905 vilde være tilfaldet deres afdøde Fader, hvis han havde overlevet Testatrix. Hvorledes vil denne Tvist være at afgøre? Eksamens 3die Del. 1) Teoretisk Opgave: Hvilke Betsvirkninger medfører Fordringshaver- mora, og hvorvidt kan de fores tilbage paa almindelige Synspunkter? Universitetets Aarbog 1935—3(>. 2) Almindelig Opgave. 1. Kan ved Skadesløsbrev i fast Ejendom Pantsætterens Kreditorer gennem Retsforfølgning opnaa Dækning i den mellem Skadesløsbrevets Maksimum og den pantesikrede Gælds Beløb liggende Del af den faste Ejendoms Værdi? 2. .S solgte i September 1931 paa Kobekontrakt med sædvanligt Ejendoms- forbehold en brugt Automobil til K for 2000 Kr., hvoraf 500 Ivr. betaltes ved Modtagelsen, og Resten skulde afdrages med 100 Kr. om Maaneden. I .1 uli 1935, paa hvilket Tidspunkt K var i Restance til S med 3 forfaldne Afdrag, indleverede l\ Vognen, som han hidtil havde benyttet til Lillebil- kørsel, til Reparation hos li, idet Myndighederne havde stillet Krav til Vognens Tilstand for fortsat at godkende den til Vognmandskørsel. Da I\ ikke betalte /?'s Regning paa de i saa Henseende nødvendige Repara- tioner, ialt 1300 Kr., vægrede R sig ved at udlevere Vognen. Efter at K i August var gaaet fallit, rejste S og K's Konkursbo hver især Krav om Vognens Udlevering, idel S henviste til det af ham i Kobekontrakten med K tagne Ejendomsforbehold, og Roet gjorde gældende, at da /Y's Tilbageholdsret over Vognen ikke gav ham nogen Adgang til at søge Fyldestgørelse i denne, maatte Roet have Krav paa Vognens Udlevering mod at svare li Dividende af hans Fordring paa Roet, hvilket det var villigt til. Kan der gives .S' eller /\"s Konkursbo Medhold overfor /?? 3. Den 1. Marts præsenterede F i Randers Rank en falsk Check, der lod paa at være trukket af det kendte Firma Thorsen & Co. til egen Ordre paa Privatbanken i Kjøbenhavn, og som bar to umistænkelige Rlanko- endossementer med Navnene Thorsen Co. samt II. Eilersen, Randers. F anmodede om at faa500Kr. af Checkens Paalydende, 1500 Kr.. indsat paa Eilersens Konto i Randers Rank og at faa de 1000 Kr. udbetalt kontant, og dette skete. Randers Rank overdrog uden at paategne nyt Endossement Checken til Aarhus Rank mod Betaling af dens paalydende Beløb. Privatbanken opdagede Falskneriet og nægtede at indfri Checken, og Aarhus Rank krævede da Beløbet tilbagebetalt af Randers Rank. Er der noget Grundlag for dette Krav? I. Da en Hestevogn, der blev ført af Ejerens Kusk, svingede rundt om et Gadehjørne til venstre, tørnede Baghjulet mod et midt i Kørebanen anbragt Gadefyr. Sky herover sparkede Hesten en Passager paa Vognen og løb ind over Fortovet, hvor Vognstangen knuste en Butiksrude. Denne blev indsat af det Forsikringsselskab, hvori Rutiksejeren havde tegnet Glasforsikring. Passageren kom alvorlig til Skade, og foruden en Række med Sygelejet forbundne positive Udgifter og Næringstab paafortes der ham en betydelig Invaliditet. I Ian var ulykkesforsikret og tik af Selskabet udbetalt Erstatning for den paadragne Invaliditet. Kusken havde i mange Aar ført Vogn i Byen uden Uheld, men hans Handlemaade ved den paagældende Lejlighed maatte betragtes som groft uagtsom. Det ønskes udredet, hvorvidt Passageren og de to Selskaber kan rejse Krav mod Kusken eller Vognens Ejer. 5. Hvorvidt kan der gives eksigibel Dom for uforfaldne Krav? (i. A s Konkursbo sagsøgte li til at tilbagelevere eller erstatte Værdien af en Samling Smykker, som han fire Uger før A's Konkurs havde modtaget af .1 til Dækning af et forfaldent Tilgodehavende hos denne. Under Sagen erkendte li, at Retshandelen kunde afkræftes, men paastod sig frifundet, idet han oplyste, at han ikke længere var i Besiddelse af noget af Smyk- kerne, der delvis var blevet frataget ham ved Udlæg til Fordel for en af hans Kreditorer, C, delvis var blevet frastjaalet ham og delvis af ham var solgt til en Juvelhandler I). Universitetets Eksaminer. 53 1) Hvorvidt kan der gives Boet Medhold i dets Paastand? 2) Vil Boet kunne gøre noget Krav gældende mod C og LT1 3) Vil en eventuel Dom over B være bindende og eksigibel i Forhold til C og D? 7. En Dom afsagt ved et Nævningeting, hvorved Tiltalte i Overensstem- melse med Nævningernes Kendelse var domt for Brandstiftelse efter Straffelovens § 180, men frifundet for en Anklage for Fosterdrab, paa- ankedes af Anklagemyndigheden til Skærpelse af Straffen for Brand- stiftelse og til Domfældelse for Fosterdrab, medens Tiltalte ankede til Fri- findelse. Begge Parter gjorde gældende, at Retsformandens Retsbelæring havde været urigtig, at Nævningerne havde misforstaaet Straffeloven, samt at den skete Strafudmaaling stod i aabenbart Misforhold til Brøden. Hvorvidt er den indankede Dom undergivet Højesterets Prøvelse? 3) Konkret Opgave. Ved Ostre Landsrets Kendelse af 3. April 1920 blev Proprietær Kragelund erklæret umyndig paa Grund af Sindssygdom, og som hans Værge beskikkedes Landsretssagfører Knudsen. Denne saa det som sin Opgave at faa den umyn- diggjortes Gæld afviklet ved hensigtsmæssige Realisationer af flere ham til- hørende faste Ejendomme, hvori hans Kapital var ,bundet. Efterat der af Værgen var foretaget forskellige saadanne Bortsalg, der havde opnaaet Over- øvrighedens Godkendelse, afsluttede Værgen den 9. Marts 1923 Handel med Direktør Carl Petersen om Salg af Kragelunds Ejendom Matr. Nr. 30 m. 11. af Als By og Sogn for en Købesum af 19 000 Kr. Ejendommen var til Ejen- domsskyld vurderet til 16 500 Kr., Bygningerne var brandforsikrede for 15 200 Kr., og Grunden 9300 m2 stor. Der fandtes derpaa et daarligt vedlige- holdt Beboelseshus med nogle Smaalejligheder, der hyppigt stod tomme, og en ældre Pakhusbygning, der for Tiden var udlejet til en Snedker for 500 Kr. aarlig. Ejendommen havde været tilbudt Snedkeren for c. 20 000 Kr. uden kontant Udbetaling og havde derefter i længere Tid forgæves været udbudt til Salg. Den 21. Marts 1923 oprettedes der Købekontrakt, hvorved Ejendom- men med paastaaende Bygninger af Værgen overdroges Direktør Petersen for 19 000 Ivr., hvoraf 12 000 Kr. skulde forblive indestaaende med Pant i Ejen- dommen og 3500 Kr. udbetales i Juni Termin n. A., medens Resten 3500 Kr. blev betalt kontant. Handelen skete under Forbehold af Pupilautoriteternes Sanktion. Køberens Formaal med Erhvervelsen var med Tilknytning til sine andre Virksomheder her i Landet at starte en Fabrikation af Trædele til Ford- Automobiler m. m. Han havde derfor øjeblikkelig Brug for Grunden, og Vær- gen, der var indforstaaet hermed, havde intet imod, at han straks til- traadte Besiddelsen. løvrigt udtalte Værgen, at Proprietær Kragelund, hvis Tilstand ikke gjorde ham ude af Stand til at skønne over Forholdet, var glad ved Handelen, og at han selv under Hensyn til de gunstige Handels- vilkaar ansaa Erhvervelsen af Sanktion for en ren Formalitet. Det udbetalte Beløb 3500 Kr. anvendte han straks til Afbetaling paa Kragelunds trykkende Gældsposter. Direktør Petersen tog nu med finansiel Støtte af en stedlig Bank fat paa en fuldstændig Omdannelse af Ejendommen. De gamle Byg- ninger nedreves, der opfortes et moderne Savværk med Motor- og Maskin- hus, Værksteder og Lagerbygning og indsattes fornødne Maskiner. Da Sav- værket i December 1923 stod færdigt, havde Bekostningen været c. 80 000 Kr. Værdien af de nye Bygninger kunde anslaas til c. 50 000 Kr. Sagen om Salgets Godkendelse, der straks af Værgen var forelagt ved- kommende Overøvrighed, Overpræsidenten i København, var imidlertid truk- ket i Langdrag. Den var af Overpræsidiet blevet tilstillet Overformynderiet til Erklæring, og dette udbad sig forskellige Oplysninger og en Erklæring fra Myndlingen, jfr. Umyndighedslovens § 50. Kragelund afgav først denne efter gentagne Erindringer og udtalte da, at han ikke ønskede Salget godkendt. 54 Universitetets Aarbog 15)35—30. og at han nu som fuldt helbredet vilde søge Umyndiggørelsen ophævet. Ved Østre Landsrets Kendelse af 20. .Januar 1921 opnaaede lian denne Ophævelse, endnu inden Sagen om Godkendelse var færdigbehandlet. Overpræsidenten meddelte derpaa under 5. Februar s. A., at der nu ikke kunde foretages videre i sidstnævnte Sag. Som det var at vente, indtog Kragelund nu det Standpunkt, at den af Værgen underskrevne, ikke godkendte Kobekontrakt var uforbindende for ham, der derfor ikke vilde vedstaa Ilandelen. Til den »Sagfører, der paa Direktør Petersens Vegne forhandlede med ham, udtalte han, at han var villig til at afslutte ny Handel om Ejendommen, men at Købesummen nu var 05 (MM) Kr. Hvis dette Tilbud ikke modtoges inden 1 I Dage, vilde han sætte sig i Besiddelse af Ejendommen, hvorfra det dog skulde staa Direktør Petersen frit for at fjerne opstillede Maskiner og andre flyttelige Genstande. Han vilde ikke i Anledning af Mellemværendet anerkende nogetsomhelst Pengekrav fra Direktør Petersen, og han var iovrigt heller ikke i Stand til at honorere noget saadant. Direktør Petersen anmodede derpaa sin Sagfører om at søge Handelen gennemført i den oprindelig afsluttede Skikkelse og i Mangel heraf at skaffe ham Skadesløsholdelse med det størst mulige Beløb. Idet Grundene for og imod Besvarelsen maa angives, spørges der 1) Kunde Overpræsidiet have truffet Afgørelse i Sagen om Salgets God- kendelse, efter at Umyndiggørelsen var hævet? 2) Kunde Retssag herom rejses eventuelt for hvilken Bet og med hvilken Paastand? 3) Kunde Kragelund, uden at Sanktion paa Handelen var erhvervet, sag- søges til at give Skøde, og hvilke Krav tilkom der ham i saa Fald mod Køberen? 1) Tilkom der, hvis Sagen ikke kunde afgøres paa den under Nr. 3 angivne Maade, Direktør Petersen noget Pengekrav mod Kragelund eller nogen videregaaende Bet end af denne indrømmet? 5) Har Værgen paadraget sig noget personligt Ansvar for sit Forhold ved Sagens Ordning? |3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1935—3(5: Der indstillede sig 11, 11 fuldendte Eksamen. Sommeren 1936: — — - 16, 14 lait indstillede sig 27, 25 fuldendte Eksamen. Af disse fik 19 Første Karakter, 6 Anden Karakter. Vinteren 1935—3(i. Hansen, Edwin Ciunder (1930) Første Haunsø, Sigurd (1929)..........212% Første Hoff, Niels (1929)..................217 " Første Holm, Sigurd (1930)..............204% Første Kirkeby, Henning (1929)... 195% Første Kirstein, Per (1929)..............201% Første Martens, Hans Ejler Emil (1928 )....................................170 Anden Svane, Inger Bondo (1928).. I9li Første Svensson, Bjørn Jessen (1929) 188 Anden Tjørnehøj, Erik Peter Frost (1929) ...................................221 Første Som Tillægseksamen til juridisk Embedseksamen. Friis, Niels Wegener (1919, cand. jur. Vinteren 1924— 25)..................... 107 Første Sommeren 1936. Bache, Poul Fenger (1929) . 195% Første Bløndal, Jon (192(5)................210% Første Cronquist, Bjørn Gustav (1930)....................................197 % Første Jensen, Kaj Lyngbo (1929). 210 Første Larsen, Jens Louis Buch (1929 )....................................203% Første Larsen, Laurits Kjeld Lyhne (1930 )....................................185 Anden Laursen, Svend (1930)..........208% Første Lund, Fridtjof (1927)............195% Første Mortensen, Erik Helmuth (1929)....................................217 Første Møller, Andreas Kristian Hornshøj (1930)....................212% Første Nielsen, Axel Alfred (1928). 173 Anden Schepelern, Fredrik Jørgen Caspar Otto (1927)............183% Anden Universitetets Eksaminer. 55 Winge, Otto Preben Elmen- Som Tillægseksamen til juridisk lioff (1930).............. 203% Eørste Embedseksamen. Sorterup, Erik Sejer (1910, cand. jur. Sommeren 1924) 144 Anden Skriftlige Opgaver. Eksamens lste Del. Vinteren 1935—3(5. 1) Nationaløkonomi: 1) Hvilke Forhold er bestemmende for Arbejds- tidens Længde? 2) En kort Karakteristik af Hartkornsskat og Grundskyld. 3) Hvad bringer et økonomisk Opsving til at standse? 2) Borgerlig Ilet: Arbejdskontrakter. Sommeren 1936. 1) Nationaløkonomi: 1) Hvad kan der siges om Forholdet mellem Pen- genes Grænsenytte og Indtægtens Størrelse? 2) Hvorledes begrundes en Formueskat? 2) Borgerlig Ret: Hvorledes bestyres umyndige Personers Formue? Eksamens 2den I)el. Vinteren 1935—36. 1) Nationaløkonomiens Teori: Tidsmomentets Betydning indenfor Natio- naløkonomien. 2) Nationaløkonomiens Politik: (For Kandidater, der opgiver Finans- videnskab) Aktieselskabsskatten som Led i det danske Skattesystem og dens økonomiske Virkninger. (For 1 Kandidat, der opgiver Landbrugspolitik) Forskellige Metoder for Opgørelsen af Landbrugets Regnskaber. (For 1 juridisk Kandidat til Tillægseksamen) Statsmagtens Stilling til monopolistiske Sammenslutninger. 3) Statistik: Befolkningsforholdene i de nordiske Hovedstæder. Paa enkelte Punkter, hvor det skønnes at være af Betydning, beregnes, om de fundne Forskelle kan være tilfældige. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvad forstaas ved Til- egnelse eller Bemægtigelse i retslig Forstand, og hvilke ere dansk Rets Hoved- regler herom? For Kandidater, der har valgt Statsret: I hvilket Omfang kan den udøvende Magt (Kongen) udstede Anordninger, navnlig saadanne af egentligt Lovgivningsindhold? Sommeren 1936. 1) Nationaløkonomiens Teori: Forholdet mellem Knaphedsprincipet og Substitutionsprincipet. 2) Nationaløkonomiens Politik: Hvilken Rolle spiller Guldets Fordeling forud for en international Valutastabilisering? (For 1 juridisk Kandidat til Tillægseksamen) Hvorledes begrundes Arve- skatten, hvilke Former kan den antage, og hvorledes virker den? 3) Statistik: En Sammenligning mellem Landbrugsforholdene i Sønder- jylland og det øvrige Danmark. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvilke Regler gælder der om Fortabelse af Indsigelser mod et Gældsbrev? For Kandidater, der har valgt Statsret: Hvorvidt kan Finansloven midler- tidigt eller varigt ændre den bestaaende Lovgivning? 5li Univeihitetete Aarbog 11)35—30. Sygeeksamen Sommeren 1936. 1) Nationaløkonomiens Teori: Arbejdsefterspørgslens Elasticitet ved gene- relle og partielle Lønændringer. 2) Nationaløkonomiens Politik: Mulighederne for Sikring af Indskud i Banker. 3) Statistik: Kn Sammenligning mellem de offentlige Finanser (Statens og Kommunernes) i Norge og Danmark. y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Ingen indstillede sig i Eksamensterminerne Vinteren 1935—36 og Sommeren 1936 til afsluttende Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Skriftlige Opgaver. Eksamens Iste Del. Vinteren 1935—36. Interpolationsregning og Rentesregning (1 Timer): 1) Et Medlem af en saakaldt rentefri Laanekasse betaler ved Indtrædel- sen et Indskud paa 1 .~>(K) Kr. og derefter 170 Kr. helaarlig bagud, indtil han om 16 Aar opnaar et Laan paa 10 (HK) Kr. Fra dette Tidspunkt fordobles lians aarlige Indbetalinger til Kassen, indtil Summen af Indskudet og samtlige aarlige Indbetalinger udgør 10 (HH) Kr., hvorefter de ophører. Henter betales ikke fra nogen af Siderne. Til hvilken Rentefod (med 3 betydende Cifre) er dette Laan i Virkelig- heden ydet, hvis man antager, at Rentefoden for Pengeanbringelser indtil Laanets Ydelse har været 1 pCt. helaarlig? oc- 2) Heregn > med 5 Decimaler ved en Metode, der giver sikre - *>3 i = i Grænser for Fejlen. 3) Udled en Formel for den Pris, der kan betales for en /»-aarig efter- betalt, helaarlig, jævnt voksende Annuitet, der begynder med li og vokser med k hvert Aar, dersom Køberen forlanger Laanerenten i1 af hele Kobe- summen i hele Annuitetens Løbetid, medens Opgørelsesrenten er i. Formlen bringes paa den Form, der er bekvemmest for den numeriske Hegning, dersom der kun haves en Tabel over a til Raadighed. Nationaløkonomi: Hvad forstaas ved Produktionsomkostninger, og hvil- ken Forbindelse er der mellem disse og Prisen? Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se S. 55). Sommeren 1936. Interpolationsregning og Rentesregning (1 l imer): 1) En Kreditforening tilbyder en Laantager at udbetale Laanet i 1 pCt. Obligationer, der amortiseres som Annuitetslaan i Løbet af 60 Aar, og over- tages af Laantageren til Kurs 94 y2. Laantageren beregner den Rentefod, hvortil han faar dette Laan, paa Basis af den Formodning, at Renter og Afdrag som sædvanlig er betalbare halvaarlig. Han faar senere at vide, at dette ganske vist er Tilfældet, men at Kreditforeningen har baaret sig saaledes ad, at den procentvise Ydelse, afrundet til tre betydende Cifre, er beregnet, som om Renter og Afdrag var betalbare helaarlig, men at Ydelsen faktisk Universitetets Eksaminer. 5/ skal erlægges med Halvdelen af det saaledes beregnede Beløb i hver Termin, hvorved 2 pCt. af Restgælden betragtes som Renter, Resten som Afdrag, saaledes at Amortisationens Varighed kun med Tilnærmelse er (50 Aar. Undersøg, om disse Omstændigheder influerer kendeligt paa den Rente- fod, hvortil Laantageren faktisk faar Laanet, og angiv, hvad der er fordelagtigst for ham. 2) Beregn Integralet . (5 + 3 a) • e2 ved en dobbelt Anvendelse af Simpson's Formel og angiv Grænser for Fejlen. 3) 1 nedenstaaende Tabel over (1 -j- i)" interpoleres til 1 0425"° med Benyttelse af alle Funktionsværdierne. Undersøgelse af Restleddet forlanges ikke, men Resultatet sammenlignes med Resultatet af at interpolere paa Skraalinien alene, samt med den direkte beregnede Værdi. n i — 04 045 05 21 227877 2 52024 278596 22 2 36992 2"63365 23 2 46472 Nationaløkonomi: 1) Hvad kan der siges om Forholdet mellem Pengenes Grænsenytte og Indtægtens Størrelse. 2) Paa hvilke Maader sættes en Banks Sedler i Gradation, og hvorledes vender de tilbage til Banken? Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se S. 55). b. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1035—36: Der indstillede sig 3, 2 fuldendte Eksamen. Sommeren 1936: — — 7, 5 — — lait indstillede sig 10, 7 fuldendte Eksamen. Af disse fik 3 Første Karakter og 4 Anden Karakter. Vinteren 1935—30. Etimar, Jens Christian, f. 15j3 1902.................... 92 Anden Scheving, Willy, f. 13/u 1907. 82 Anden Sommeren 1930. Bygballe, Viggo, f. 15/8 1888. 84% Anden Egesberg*), Roland Hugo, f. 30/10 1 910 .............. 95% Første Etimar, Jens Christian, f. ls/3 1902........................................95 Første Hvolby, Jakob Peter Larsen, f. 14/2 1887 .............................94y2 Første Olsen, Aksel Mourits Johan, f. 5/7 1904..............................80 % Anden *) Navnebevilling 16. Oktober 1934, før Jensen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1935—36. 1) Den konkrete Opgave: Samme Opgave som ved Juridisk Embeds- eksamens 3die Del (se S. 46 48). Universitetets Aarbog. S Universitetets Aarbog 1935—30. 2) Den almindelige Opgave: 1. Da Repræsentant Arnold Hansen i Maj 1935 kommer tilbage til sit Hjem i Kobenhavn fra en 2 Maaneders Forretningsrejse i Jylland, finder han nogle Breve, dateret Marts 1935, fra en Artist Bruno Solberg til hans Hustru, der giver ham Mistanke om, at hun har været ham utro med Artisten. Under et Opgør indrommer Hustruen dette og tager derefter Ophold hos sine Forældre. I August træffer Manden tilfældig Hustruen paa Gaden; efter hendes Anmodning indvilliger han i, at hun paany flyt ler hjem til ham, for at de kan prove, om Ægteskabet kan fortsættes. Noget kønsligt Samliv linder ikke Sted mellem Ægtefællerne. Det viser sig temmelig hurtigt, at Forholdet mellem Ægtefællerne er ødelagt, og den 2."). September tager Hustruen tilbage til sine Forældre. 1 Slutningen af Oktober anlægger Manden Skilsmissesag mod Hustruen i Medfør af $ 59 i Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. .Juni 1922. Under Partsforklaring indrommer Hustruen i Marts Maaned at have været Manden utro med Artisten og giver en detailleret Forklaring om, hvad der er passeret under dennes Besog i Hjemmet under Mandens Fravær. Men hun protesterer mod, at der gives Manden Skilsmisse, idet hun gor gældende, at Manden har mistet sin Ket til Skilsmisse ved paany at have modtaget hende i Hjemmet i August. Som Vidne benægter Artisten at have haft Samleje med Hustruen, men ind- rommer at have besøgt hende under Mandens Fravær og vil heller ikke benægte at have kysset hende ved disse Lejligheder. Yderligere Bevis kan ikke tilvejebringes i Sagen. Hvilket l'dfald maa Skilsmissesagen faa? 2. At fortolke og afgrænse Beglen i $ 11, 1. Stykke, i Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922. 5. .1, der er født i 1907, blev i 1921 i Medfør af S tril. 1866 idømt I Aars Forbedringshusarbejde (= Fængsel efter Strfl. 1930) for Voldtægt og Tyveri, hvilken Straf var fuldt udstaaet i 1928. I 1934 gør han sig skyldig i Betleri og idømmes herfor 30 Dages Fængsel, som anses udstaaet ved Varetægtsfængselet. 1 1935 gor han sig paany skyldig i Voldtægt og i flere grove Tyverier. Han paastaas nu af Anklagemyndigheden domt til Hensættelse i Sikkerhedsforvaring. Kan denne Paastand tages til Følge? 6. Hvorvidt er det strafbart erhvervsmæssigt al øve kønslig Usædelighed med en anden Person (af samme eller andet Køn)? Som Spørgsmaal Nr. 3, I, 7 og 8 stilledes Spørgsmaalene Nr. 1, 3, 5 og 7 ved Juridisk Embedseksamens 3die Del (se S. 11 16). Sommeren 1936. 1) Den konkrete Opgave: Samme Opgave som ved Juridisk Embeds- eksamens 3die Del (se S. 53 51). 2) Den almindelige Opgave: 1. Den 19. Marts 1935 blev den 79-aarige lhv. Detailhandler Martin Kilerik syg af en alvorlig Lungebetændelse. Da Kileriks afdøde Søsters Datter, Kirstine Salling, den 24. Marts kom paa Besøg hos ham, overgav han hende en ham tilhørende og paa hans Navn lydende Sparekassebog, hvor- paa indestod 6575 Kr. 11 Ore, idet han sagde, at den skulde hun have, da hun altid havde været Hink mod ham. Den 26. Marts 1935 afgik han ved Døden uden at efterlade sig Testamente. Universitetets Eksaminer. 59 Under Boets Behandling bestred de andre legale Arvinger, nemlig hans to Brødre, at der forelaa en retsgyldig Gave med Hensyn til Spare- kassebogen, medens Kirstine Salling nægtede at aflevere Bogen til Boet. Efter den af Lægen afgivne Forklaring maa der gaas ud fra, at afdøde, da han overgav Sparekassebogen til Kirstine Salling, vel var meget svag og afkræftet, men dog fuldstændig klar over, hvad han foretog sig. Bortset fra Sparekassebogen efterlod afdøde sig kun det lille Hus, hvori han boede, noget Indbo, samt et i hans Gemmer beroende kontant Beløb af 1897 Kr. Hvorledes vil Tvisten være at afgøre? 4. En Tømrermester har i Marts 1933 i Strid med Bygningsloven for Køben- havn udført en Altan af uforsvarlig slet Materiale, hvilket har til Følge, at Altanen i Maj 1935 styrter ned, og en Mand, der opholder sig paa Altanen, kommer saa alvorligt til Skade, at hans ene Ben maa sættes af. Tømrermesteren sættes i Juni 1935 under Tiltale for uagtsom grov Legemsbeskadigelse og for Overtrædelse af Lovbek. Nr. 211 af 1. August 1912, § 24 jfr. § 76. Tiltalte gør gældende, at Strafansvaret er forældet. Kan denne Paa- stand tages til Følge? 5. Hvorvidt kan en Person ved samme Dom idømmes liere Straffe af for- skellig Art? Som Spørgsmaal Nr. 2, 3, 6 og 7 stilledes Spørgsmaalene Nr. 1, 3, 5 og 6 ved Juridisk Embedseksamens 3die Del (se S. 52—53). 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1935—36: Der indstillede sig 43, som alle bestod. Sommeren 1936: — — - 90, lait indstillede sig 133, som alle bestod. Af disse fik 91 Laudabilis os 42 Haud illaudabilis lmi ar. Vinteren 1935—30. Andreasen, Erik (1928). 2031/3 Laud. Bentzen, Poul Erik (1927).............. 1481/,. Haud ill. 1. Bjørneboe, Mogens Vil- helm Gregersen (1928) 254% Laud. Bom, Frederik Karl Købmand Rasmussen (1927 ).............. 2345/6 Laud. Christensen, Knud Erik (1928 ).............. 2171/, Laud. Clausager-Madsen, Mar- tin (1921)...........1805/6 Haud ill. I. Dalgaard, Frode (1926) . J791/., Haud ill. I. Dalmark, Gunni (1929) 2281/, Laud. Eilertsen, Leo Salling ^ (1926).............. 2332/3 Laud. Fenger-Eriksen, Jens (1925).............. 1435/6 Haud ill. J. Frederiksen, Ole (1929) 2255/6 Laud. Gantzel, Tage Urban Neergaard (1929)---- 2122/3 Laud. Hammen, Harry Ri- chardt (1929)."...... 206y,, Laud. less, Inger (1927)..... 208Ve Laud. Jensen, Tage, Finn Riis- berg (1926)......... 2345/6 Laud. Jessen, Aage Kjeldstrup (1930)............................1705/« Haud ill. 1. Johansen, Charles (1928) 177 tø Haud ill. I. Johansen, Henrik (1929) 2435/6 Laud. Keiser-Nielsen, Hans (1928)............................2J22/3 Laud. Kornerup, Valdemar Bruun (1928)..............1811/2 Haud ill. 1. Larsen, Ejnar Vester- gaard (1927)................1602/3 Haud ill. 1. Lund, Niels Nielsen (1927)............................2212/3 Laud. Løchte, Svend Corfixen (1927 )............................224 Laud. Malling, Helge Otto (1928 )........._..........1802/, Haud ill. I. Mehlsen, Arne Frimoth (1926 )............................180 Haud ill. 1. Mikkelsen, Ejnar (1926) 1952/3 Laud. Munch, Christian Iust (1928)............................2062/3 Laud. Ovnbøl, Hans Anker Jensen (1929)..............2312/3 Laud. Petersen, Axel (1929).. 2285/6 Laud. Prip, Torben Tholund (1927 )............................157V6 Haud ill. 1 Remvig, Ole (1928) . . . 229V3 Laud. Universitetets Aarbog 1935—36. BO Sander-Larsen, Aase Margrete (1926)..........1971/6 Laud. Schlamowitz, Salomon (1928)............................1755/« Haud ill. I. Staraer, Søren lacob (1925 )............................2182/3 Laud. Stefånsaon, Aini (192(5) 2045/9 Laud. Tegl kamp, Ove Kaj (1928)............................21l1/, Laud. Thomsen, Jens Ejner (1927)............................IS41 , Haud ill. I. Thomsen, Thorvald (1926 )............................116'/g Haud ill. I Toftemark, Christian (1926)............................189 V- Laud. Tække, Peder Folmer Jørgensen (1927) .... I795/, Haud ill. I. Wendt, Hans Christian KiærulfT (1925).....2102/;, Laud. Yibtck, Kilen (1928) ... 177l/e Haud ill. I. Ostholm, Villy Andreas (1926)............................1901/;, Laud. S omnierm I9-Vi. Aabling, Martin Lauritz (1929)............................201V, Laud. Andersen, Aksel Harre- strup (1929)................2201/, Laud. Andersen, Poul Løbner (1928)............................221 Laud. Assum, Carl Christian (1928 ).............. 212 >/, Laud. Balslev, Niels Finn (1929 )............................2032/3 Laud. Bangert, Ida Gunhilda (1928 )............................24(>5/g Laud. Belter,Svend Aage (1928) 1091/3 Haud ill. I. Bengaard, Georg Jeppe Nissen (1928)..............1802/3 Haud ill. 1. Be tak-Petersen, Niels Peter Viggo (1929) . . 208'/# Laud. Biering, Axel Edvard (1929 )............................250 Laud. Biinfeldt, Allan Børge Maurice (1929)............2172/3 Laud. Brammer, Henning (1928 )............................1785/0 Haud ill. 1. Brendstrup, Erik Fenger (1927).................210 Laud. Brimberg, Sven Fredrik Fritiof (1927)..............1 S65/e Haud ill. 1. Brøbeck, Helge Olaf (1929)... .....................2161/., Laud. Bæklund, Karl Johan Marius (1927)..............1912/3 Laud. Christens, Poul (1927) . I90y2 Laud. Christensen,Børge(1927) I922/., Laud. Christensen-Søbye, Vil- helm (1927).'.............197a/3 Laud. Christiansen, Børge (1929)............................219a/3 Laud. Claudius, Thomas Marius Leon (1928)................205V8 Laud. Dinesen, Palle Robert Jacob (1926)................1S6l/B Haud ill. 1. Edelman, Isak (1925).. 1261/« Haud ill. 1. Eriksen, Ellen Margit (1929).............. 202 7« Laud. Esbjerg, Hans Ove Alfred (1929).............. 243 V3 Laud. Faber, Mogens (1929).. 257 Laud. Gvbel, Frederik Jensen (1929).............. 229 x/3 Laud. Hagn-Meincke, Fritz (1929).............. 2032/3 Laud. Hansen, Evald August (1928).............. 178V2 Haud il). 1 Hansen, Hans Kristian (1926).............. 1771/, Haud ill. 1 Hansen, Kjeld Hans Pe- ter Nvgaard (1928). . 233 V, Laud. Hansen.' Ulf (1929)____ 2191/3 Laud. Hedegaard, Asta Mar- grethe (1928)....... 2202/3 Laud. Hulgaard, Ellen Julie (1922).............. 157 V, Haud ill. I Høeg, Erik (1927)..... 1701/, Haud ill. 1 Honeke, Poul Heinrich (1929).............. 2375/« Laud. Høyer, Knud (1929)... 2437a Laud. Jacobsen, Bjørn Stefan (1928).............. 157 Haud ill. 1 Jensen, Axel Pretzmann (1929).............. 2295./6 Laud. Jensen. Marv Elisabeth (1928). . . .*.......... 2402/3 Laud. Jepsen, Gunder (1929) 2287« Laud. Jessen, Carl Ulrik (1929) 2297« Laud. Kjær. Erik Bastian) 11)27) 2247B Laud. Korsgaard, Ruth Alvilda (1929).............. 229 Laud. Kristensen, Aksel Klop- penborg (1929)...... 224 2/3 Laud. Kromann, Helge Ulrich (1928).............. 212 Ve Laud. Lage, Erik (1929)..... 2257, Laud. Lassen, Niels Joachim Andreas (1928)...... 1927« Laud. Lefévre, Halfdan (1928) 219 V. Laud. Lehnert, Frederik Gustav (1927).............. 1637, Haud ill. J Lenbroch, Regnar As- bjørn Worsøe (1930) . 1687« Haud ill. 1 Lendal, KnudErik (1924) 2381/fi Laud. Madsen, Aage Carl Rand- løv (1929).......... 258 7a Laud. Madsen, Erik (1929)... 254 Laud. Madsen, Jørgen Jørgen- sen (1928).......... 180 Haud ill. 1 Mathiassen, Jens Gunnar (1929).............. 19772 Laud. Mathiassen, Ruth, f. Norling-J ørgensen (1931).............. 1187, Haud ill. 1 Meyer, Henry (1926) .. 153 Haud ill. 1 Mogensen, Erik Mogens Laud. (1929).............. / C Moring, Svend Petersen (1929).............. 226 Laud. Møllenbach, Carl Johan (1928).............. 2257, Laud. Moller, Niels Poul (1929) 2377a Laud. Møller, Thorkild (J927). 168 Haud ill. 1 Universitetets Eksaminer. 61 Nielsen, Erik Brandt (1929)............. 1982/3 Laud. Ohlsson, Gudrun Soffy Cederborg, f. Nielsen (1926).............. 1311/2 Haud ill. I. Pedersen, Arild Leth (1929).............. 1985/6 Laud. Pedersen, Axel Milholt (1929).............. 240x/3 Laud. Petersen, Egon Richard (J928).............. 188Y2 Haud ill. ]. Petersen, Knud Chri- stian Trautner (1928) 227 Laud. Poulsen, Karl Kristian Bombæk (1924)..... 1551! Haud ill. 1. Præst, Helge Palm (1929) 242 Laud. Rahbek, Arne Vilhelm (1928).............. 1331/, Haud ill. 1. Rasmussen, Agner Ve- stergaard (1929)..... 256Y3 Laud. Rasmussen, Ruth Margot (1928).............. 2117a Laud. Riisbjerg, Johannes (1928).............. '"91/« Haud ill. 1. Rosen, Erik (1929). . . . 209x/6 Laud. Sandbæk, Agnes (1927). 163Y2 Haud ill. 1. Schledermann, Holger (1928 )........... . . . 1831/, Haud ill. 1. Schou, Per Johan Brøn- num (1929)......... 200 Y« Laud. Schrøder, Poul (1928). . 2151/6 Laud. Stern, Christian Richard (1923).............. 223Y3 Laud. Sølling, Peter (1928) . . ]9(jx/3 Laud. Sørensen, Valter Osvald (1929 ).............. 186Ys Haud ill. 1. Teilmann, Johan Jørgen (1928).............. 219 Laud. Thayssen, Viggo Erik (1928).............. 1525/« Haud ill. 1. Thomsen, Anna (1929). 2002/3 Laud. Toft, Gudmund (1929). 221 x/e Laud. Tramsen, Helge Andreas Boysen (1929)...... 209 Laud. Venndt, Helge Johannes Eberlo (1929)....... 244Y2 Laud. Wilken-Jensen, Knud Henrik (1929)....... 192Ys Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1935—36. 1) Medicin: Ved hvilke sygelige Tilstande findes der en Forhøjelse af det arterielle Blodtryk? Hvilke Symptomer kan Blodtryksforhøjelsen give, og hvilke Komplikationer kan den foraarsage? Hvilke Behandlingsmetoder er rettede direkte mod Blodtryksforhøjelsen? 2) Kirurgi: Der ønskes en Frem- stilling af de ved Røntgenundersøgelse af Lidelser i Urinorganerne anvendte Metoder og deres Betydning for Diagnose og Differentialdiagnose. 3) Alm. Patologi: Hvad forstaas ved Begrebet Virulens hos Bakterier, og under hvilke Forhold ser man Ændringer i Virulensgraden? 1 Ivilke Fremgangsmaader har man benyttet for at opnaa varig Virulensnedsættelse i en saadan Grad, at de levende Bakterier er blevet tjenlige som Vaccine? Hvorledes forklares det, at Evnen til Begeneration af fuld Virulens her er ophævet? (Ved Besvarelsen lades filtrerbart Virus ude af Betragtning). Sommeren 1936. 1) Medicin: Hvorledes er Æthiologien og Pathogenesen af Ascites? Hvor- ledes diagnosticeres og behandles Asciten? 2) Kirurgi: Blefaritens Klinik og Therapi. 3) Alm. Patologi: Hvilke patogene Bakterier er sporedannende, og under hvilke Forhold fremkommer Sporer? Hvilke Principper anvendes ved Bendyrkning af sporeholdige Bakterier? Hvorledes forholder saadanne Sporer sig med Hensyn til Besistens overfor Steriliseringsmidler, specielt Opvarm- ning? Hvilke Faktorer kan have Indflydelse paa Resistensen? Følgende har i Maj Andersen, P. J. Grubb . . 7. Embedslægeeksamen. 1936 bestaaet Embedslæo'eeksamrn: 80% Points Bonnevie, P...............106 Frederiksen, A............. "7% Haages, J. K.............. 78 Henningsen, E. Juel........105 Madsen, Ane M............103 Points Nygaard, K................ 84% Sebbesen, M............... 83% Thorkelsson, J............. 95% Uhl, E........................................96 — Skriftlig Opgave i Janmark bekæmpes?« Hygiejne: »Hvorledes kan Spædbarnsdødeligheden Universitetets Aarbog 1935—36. Vinteren 1935—36: Sommeren 1936: I )er lait 8. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. indstillede sit* 45, 27 fuldendte Eksamen. — - 52, 39 — — indstillede sig 97, 66 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Forste Karakter med Udmærkelse, 43 Første Karak- ler og 17 Anden Karakter. Til Tillægsfag indstillede si« Vinteren 1935—36 2, af hvilke 1 be- stod, Sommeren 1936 .'i, der alle bestod; til Hjælpefag indstillede sig Sommeren 1936 2, af hvilke 1 bestod. ppleringsfag indslillede sig Vinteren 1935—36 1, som bestod. Larsen, Knud Arnold (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Sang..................... 89 Fors te Madsen, Jens Villadsen (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Kngelsk................... 123 Første Marqvardsen, Mouritz (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk................... <» Hansen, Hans Jakob (1921) Hovedfag: Tysk, Bifag: Gym- nastik .................... Hetman, Kamma Jørgensen (1928) Hovedfag: Fransk. Bi- fag: Latin................ 88 Første Hoiriis, Marius Leegaard (1929) Hovedfag: Græsk. Bifag: La- tin ....................... 93 Fiørste Jensen, Thyra Marie (1929) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk................... 84 Anden Jørgensen, Else (1928) Hoved- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk................... 112 Første Jørgensen, Erik (cand. theol.) (1927) Hovedfag: Fransk. Sup- pleringsfag: Religionshistorie 75 Første i Hovedf. Langvad, Vibeke (1930) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Dansk. . 104 Første 78 Anden Anden Sommeren 1930. Bloch, Victor Valdemar Landau (1929) Hovedfag: Fransk. Bi- fag: Dansk................ 121 Første Bojesen, Aase Agnete (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag Gymnastik................ 102 Første Busch, Jakob (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendoms- kundskab................. 109 Første Universitetets Eksaminer. Einersen, Henning Carl (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 139 Første m. Udm. Fink, Troels Marstrand Trier (1930) Hovedfag: Historie. • Bifag: Tysk............... 137 Første med Udm. Fischer-Jørgensen, Eli (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk................... 140 Første med Udm. Folker, Anna Cathrine (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk .................. 99 Første From, Alfred Pedersen (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 92 Første Halberg, Kirsten (1926) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk. 78 Anden Haldbo, Estrid (1928) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk. 101 Første Hansen, Carl Frede Thorkild (1929) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 91 Første Hansen, Carl Rise (1930) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk. . 126 Første Hansen, Jens Marius (1930) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Dansk 101 Første Hansen, Margot Anna Carlotta Bille (1930) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Fransk....... 81 Anden Hartmann, Hjørdis (1918) Ho- vedfag: Fransk. Bifag: Dansk 98 Første Herling, Gudrun Johanne (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk..................... 68 Anden Jacobsen, Esther Agnete Steen- sen (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik.......... 102 Første Jensen, Folmer Børge (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik................ 130 Første Jensen, Svend Erik (1928) Ho- vedfag: Fransk. Bifag: Dansk 102 Første Jørgensen, Agnar Søgaard (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 97 Første Kjærgaard, Erik Mogens (1930) Hovedfag: Græsk.Bifag: Latin 122 Første Kraiberg, Eva (1930) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk........ 109 Første Larsen, Ellen Roeszler (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kri- stendomskundskab......... 110 Første Madsen, Borge Vinding (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 113 Første Madsen, Poul Rudolf (1927) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Tysk 79 Anden Nielsen, Ellen Olavia (1930) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk................... Nørgaard, Felix (1928) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk.. Olesen, Jakob Grangaard (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik................ Pedersen, Arne Helge Julius Nordahl (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk...... Petersen, Erik (1929) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Sang. . . . Riismøller, Anders Peter (fra Christensen Bev. Juni 1932) (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk.............. Ring, Henning Børge (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk.................... Stubbe, Thyge Steen (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk Sveistrup, Anders Richard An- dersen (1923) Hovedfag: Hi- storie. Bifag: Latin........ Tolderlund-Hansen, Gustav (1929) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Kristendomskundskab.. Tønnesen, Sara Elisabeth Fre- derikke (1929) Hovedfag: La- tin. Bifag: Græsk.......... Wichmann, Ruth (1929) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk.. Wille, Karen Margrethe (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk.................... Vilson, Ernst Adolf (1928) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk. Tillægsfag: Lorentzen, Ragna Margrethe (1929, mag. art. 1935), En- gelsk ..................... Liitzhoft, Mathias Vilhelm Hol- ten (1927, cand. mag. Vinte- ren 1933—34) Tysk ........ Rosenhoff, Arne (1926, cand. mag. Sommeren 1933) Dansk 110 Første 89 Første 84 Anden 90 Første 97 Første 101 Første 103 Første 84 Anden 92 Første 147 Første med Udm. 98 Første 98 Første 07 Anden 123 Første 45 Bestaaet 42 Bestaaet 34 Bestaaet Hjælpefag: Fledelius, Povl (1926, cand. mag. Vinteren 1933—34) Engelsk, mg Bestaaet Skriftlige Opgaver. Vinteren 1935—36. Dansk. Som Hovedlag efter Anordning af 29. November 1921: 1) Substantivernes Kasusudvikling i Dansk uden for Genitiv. Universitetets Aarbog 1935—3<>. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: Odinn kunni })å ijirott ok framSi sjalir. er seiftr lieitir, en af Jdvi måtti liann vita orlog manna ok 6or5na hluti, svå ok at gera monnum hana e5a ohamingju eda vanheilendi, sva ok at taka fra inonnum vit eda afl ok gefa o&rum. Hann vissi um alt jarSfé, hvar folgit var, ok hann kunni jiau ljoft, er upp lauksk fvrir honum jorftin ok bjorg ok steinar ok haugarnir, ok batt liann meb ordum einum J)å, er fyrir l)joggu, ok gekk inn ok tok j^ar slikt, er hann vildi. Af Jjessum kroptum varft hann mjok frægr; ovinir hans ottuftusk hann, en vinir hans treystu honum ok trudu å hann. Margir adrir nåniu |->ar mikit af, ok hefir J)a5an af dreifzk fjolkyngin vifta ok haldizk lengi. 3) Skuespil fra det 19. Aarhundrede med dansk, historisk Emne. Som Hovedfag efter Anordning af 11. Juli 1934: Forprove : 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: I>at er al]\v5u mål, at ekki mannfall hafi orSit jafnmikit å NorSrlondum i kristnum sift sem }iat, er var5 å 1 Uvrskogsheifti af VinSum. En af H8i Magnus konungs fell ekki mart, en fjolcSi varft sart. Eptir orrostu let Magnus konungr binda sår sinna manna, en læknar våru ekki svå margir i herinum sem ]3å jjurfti; ]k\ gekk konungr til Jjeira manna, er honum syndisk, ok ]3reifa5i um hendr |>eim, en er hann tok i lofana ok strauk um, J)å nefndi hann til • xii • menn, )iå er honum syndisk sem mjukhenztir mundu vera, ok segir, at )ieir skyldu binda sår manna, en engi beirra haf^i fyrr sår bundit; en allir j^essir menn urftu siftar hinir mestu læknar. loli: den flade Ilaand. 2) Stemte Lyd i Dansk. Transskription af nedenstaaende Tekststykke: Hvorfor svulmer Weichselfloden, som et Heltebryst, Der i Døden knuses mod en vild, barbarisk Kyst? Hvorfor klinger Bolgens Klage fra den sorte Grund, Som en saaret Gangers sidste Suk i Dodens Stund? .'») For 1 Kandidat: Aarestrup: Erotiske Situationer (Digte 1838). For 1 Kandidat: Poul Moller: Revuen og Kunstneren mellem Oprørerne. For 1 Kandidat: Henrik Ibsen: Gengangere. 3. Akt. Som og Tillæysfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Bisætningerne i Dansk. 2) Thomas Kingo. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. ACT. 111. SCENE l.—A Street. Eliter Mosca. Mos. I fear I shall begin to grow in love With my dear self, and my most prosperous parts, They do so spring and burgeon; I can feel A whimsy in my blood: I know not how, Suecess hath made me wanton. 1 could skip. Out of my skin now, like a subtle snake, I am so limber. O! your parasite Is a most precious thing, dropt from abové, Not bred 'mongst elods and clodpoles, here on earth. Universitetets Eksaminer. 65 I muse, the mystery was not made a science, It is so liberally profest! Almost All the wise world is little else, in nature, But parasites or sub-parasites. And yet I mean not those that have vour bare town-art, To know who's fit to feed them; have no house, No family, no care, and therefore mould Tales for men's ears, to bait that sense; or get Kitchen-invention, and some stale receipts To please the belly, and the groin; nor those, With their court dog-tricks, that can fawn and fieer, Make their revenue out of legs and faces, But your fine elegant rascal, that can rise And stoop, almost together, like an arrow; Shoot through the air as nimbly as a star; Turn short as doth a swallow; and be liere, And there, and here, and yonder, all at once; Present to any humour, all occasion; And change a visor swifter than a thought! Tilis is the creature had the art born with him; Toils not to learn it, but doth practise it Out of most excellent nature: and such sparks Are the true parasites, others but their zanis. Enter Bonario. Who's tliis? Bonario, old Corbaccio's son? The person I was bound to seek. Fair sir, You are happily met. Bon. That cannot be by tliee. Mos. Wliy, sir? Bon. Nay, pray tliee know thy way, and leave me: I would be loth to interchange discourse With such a mate as thou art. Mos. Courteous sir, Scorn not my poverty. Bon. Not I, by lieaven; But thou shalt give me leave to hate thy baseness. Mos. Baseness! Bon. Ay; answer me, is not thy sloth Sufficient argument? thy llattery? Thy means of feeding? Mos. Heaven be good to me! Tliese imputations are too common, sir, And easily stuck on virtue when she's poor. You are unequal to me, and however Your sentence may be righteous, yet you are not, That, ere you know me, thus proceed in censure: St. Mark bear witness 'gainst you, 'tis inhuman. [Weeps. Bon. I do repent me that I was so harsh. [Aside. Mos. 'Tis true, that, swayed by strong necessity, 1 am enforced to eat my careful bread With too much obsequy; 'tis true, beside, That I am fain to spin mine own poor raiment Out of my mere observance, being not born To a free fortune. Universitetets Aarbog. 9 Universitetets Aarbog 1935—3(5. 2) Oversættelse fra Dansk til Engelsk. Dygtigt gjort. Det danske Politi er dygtigt. At opklare et Mord ved Hjælp af en paa Kendsgerningerne bygget Teori, som logisk fører til Morderen, er ingen Sag. Det gores til Stadighed i alle bedre Kriminalromaner. Men at arbejde ud fra en paa alle Punkter urigtig Teori, være helt vild paa Kareten med Hensyn til Kendsgerningerne og deres Fortolkning og alligevel, paa Trods heraf, fange Morderen — det kan kun det danske Politi. Opklaringen af Mordet i Odder er i Virkeligheden det mest begavede Stykke Politiarbejde, man længe har hort om. Nytaarsaften blev den gamle Kone myrdet. Forst om Torsdagen lindes hendes Lig. Politimester Rudkøbing tilkalder straks Hjælp, og Danmarks Sherlock Holmes, Himmelstrup, ankom- mer. Om Lørdagen har man opklaret det hele. Man har rekonstrueret For- brydelsen. Man ved nøjagtig, hvordan den er gaaet for sig. Man har endog Kik paa Morderen. Medens den glimrende Teori, der i Lørdags fremsattes af Politimester Hudkøbing, antagelig skyldes Himmelstrups fremragende Skarpsindighed, er vi tilbøjelige til at tro, at Navnet paa Forbrydelsens Udøver er et Bidrag fra den lokale Betjent. Han har muligvis ikke kunnet følge med i den koben- havnske Opdagers teoretiske Flugt, han har blot i al Beskedenhed og ud fra sit Kendskab til Byens Folk villet udpege den Mand, der kunde tænkes at have begaaet Forbrydelsen. Betjenten har vel næret det frygtsomme Haab, at den Udpegede maatte svare til Teorien. Det gjorde han ikke. Men det var ham alligevel! Han tilstod. Og saa var det jo ikke til at komme udenom. Det var en glimrende Teori, som Politiet i Odder arbejdede efter, og man føler sig en lille Smule fornærmet paa Virkeligheden over, at den ikke paa et eneste Punkt slog til. Politiet konstaterede, at Mordet var sket mellem Kl. 17 og 18 om Aftenen det skete mellem Kl. 10 og 11 om Formiddagen. Politiet konstaterede, at det drejede sig om en koldblodig planlagt Forbrydelse, Morderen har til- staaet, at han handlede efter en øjeblikkelig Indskydelse. Politiet konsta- terede, at Morderen medbragte Vaabnet i den bestemte Hensigt at bruge det til Mord — den skyldige forklarer, at han saa et Stykke Træ i Stuen, og det greb han. Politiet konstaterede, at Mordet var foregaaet i Kælderen — det foregik i Køkkenet. 3) Fortungespiranternes Stemmelsesforhold paa Engelsk og disse Forholds Betydning for Grammatikken. 4) The Position in Literature of Daniel Defoe. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der skrives Noter paa hver mindst 100 Ord om Kongens og Overhusets Stilling i den engelske Forfatning. De første 3 Punktumer transkriberes fonetisk. The man in the street, who is supposed to have the last word in the government of this country, is terribly ignorant of its history. And the war has broken Lhat traditional continuity which might to some extent have served in the place of knowledge. People under thirty have never known a time when the party system worked normally, when real issues were fought out in Parliament and when political methods were assumed to be sufficient to solve all problems. They do not remember the time when the position of the House of Lords and the functions of the Monarchy were matters of univer- sal debate equal in news value to a murder or a cup-final. We are in danger Universitetets Eksaminer. G7 of failing to make to best use of our (konstitution because we do not realise the merits as well as the demerits of its elasticity. We may misunderstand the real importance of the Crown because we take its ceremonial value for granted and have no clear knowledge of the political functions it still possesses. Nearly seventy years ago Bagehot surprised his generation by telling them that the true importance of the Monarchy lay in that »magic«, which aroused an instinctive loyalty that no President could hope to muster. He added that its constitutional functions had never been defined and that is was time a first-class lawyer told us what they were. No one has even yet defined the constitutional functions, but about the potency of the magic there is far less doubt than in Bagehot's day. During his lifetime the Prince Regent's carriage windows had been broken by a mob, the Queen had been hissed and insulted in public, the Times had written a funeral oration on a late King in terms which it would not now use about a dead Bolshevik. 2) Oversættelse fra Dansk til Engelsk. Da Frankrig efter Versaillesfreden havde faaet sine gamle Grænser fra for 1870 tilbage, opstod ganske naturligt det Sporgsmaal, hvordan det skulde be- skytte sit Territorium mod en Gentagelse af Begivenhederne under Verdens- krigen. 1 1874, efter det for Frankrig saa ulykkelige Udfald af Krigen 1870—71, havde man besluttet at befæste den sønderlemmede Grænse ved at anlægge to store Befæstningsgrupper, nemlig den ved Verdun og den ved Belfort. Man gik ud fra, at disse to Grupper var stærke nok til at tvinge en fjendtlig Invasion til at forsøge at trænge ind i de to Huller, man havde ladet staa aabne mellem Befæstningerne, nemlig Egnen Nord for Verdun, og Mellem- rummet mellem Epinal og Belfort, hvor den franske Hær vel forberedt skulde tage imod den. Ved Verdenskrigens Udbrud valgte Tyskerne imidlertid i Stedet at krænke Belgiens Neutralitet, og derved kom Befæstningsanlæggene ikke til at spille den Rolle, man havde tiltænkt dem. Den nuværende Grænse er nogenlunde lige saa lang som den gamle, men den er mere fordelagtig set fra et militært Synspunkt. Rhinen løber langs de 155 km, saaledes at der kun er et aabent Terræn paa omtrent den samme Længde mellem denne Flod og Belgien. Det er denne Strækning, som Bestræbelserne først og fremmest gaar ud paa at sikre. Ved Bedømmelsen af, hvorledes man bedst kan sikre denne Grænse, er andre Momenter indgaaet, end dem der gjorde sig gældende i 1874. Virk- ningerne af den moderne Krigsførelse er saa ødelæggende, at det Terræn, hvor den tinder Sted, sikkert vil blive lagt fuldstændig i Ruiner. Yderligere faar de kæmpende Hære ikke som tidligere deres Forsyninger fra enkelte Arsenaler, men fra hele Landet, dets Miner og Fabrikker, i Virkeligheden er hele Industrien et Led i Krigsførelsen, saaledes at ethvert Stykke Land, som mistes, betyder en Svækkelse af Hærens Kampevne. For Frankrigs Ved- kommende kommer hertil, at det store, vigtige Industridistrikt omkring Briey ligger tæt op ad Grænsen. Dette bevirker, at man ikke som tidligere kan anlægge Befæstningerne paa Steder, hvor 4Y'rrænet frembyder strategiske Fordele, men maa skyde dem frem til selve Grænsen. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Fichte, Reden an die deutsehe Natian. (Brudstykke af 12. liede.J Setze man den Fall, dass unsere Sprache, (auch ohne politische Selb- ståndigkeit, dennoch) lebendig und eine Literatursprache bleibe und so ihre Universitetets Aarbog 1935—3(j. Literatur behalte: was kann denn das fur eine Literatur sein, die Literatur eines Volkes ohne politische Selbståndigkeit? — Was will denn der ver- niinftige Schriftsteller und was kann er wollen? Niclits anderes denn ein- greifen in das allgemeine und ofTentliche Leben und dasselbe nach seinem Bilde gestalten und umschaffen; und wenn er dies nicht will, so ist alles sein Heden leerer Laut zum Kitzel miissiger Ohren. Er will urspriinglich und aus der Wurzel des geistigen Lebens heraus denken fur diejenigen, die ebenso urspriinglich wirken d. i. regieren. W as wollen denn zuletzt alle unsere Bemiihungen selbst um die abge- zogensten Wissenschaften? — Lasset sein, der nåchste Zweck dieser Bemuhun- gen sei der, die Wissenschaft fortzupflanzen von Geschlecht zu Geschlecht und in der Welt zu erlialten: Warum soli sie denn erhalten werden? — Offen- bar nur um zu rechter Zeit das allgemeine Leben und die ganze menschliche Ordnung der Dinge zu gestalten. Dies ist ilir letzter Zweck; mittelbar dient sonach, sei es auch erst in einer spåten Zukunft, jede wissenschaftliche Bestrebung dem Staate. Giebt sie diesen Zweck auf, so ist auch ihre Wiirde und ihre Selbståndigkeit verloren. Wer aber diesen Zweck hat, der muss schreiben in der Sprache des herrschenden Volkes. Anstatt also mit der zukiinftigen Bliite unserer Literatur iiber unsere verlorne Selbståndigkeit uns zu trosten und von der Aufsuchung eines Mittels, dieselbe wieder herzustellen, uns durch dergleichen Trost abhalten zu lassen, wollen wir lieber wissen, ob diejenigen Deutschen, denen eine Art von Bevormundung der Literatur zugefallen ist, den iibrigen selbst schreibenden oder lesenden Deutschen eine Literatur im wahren Sinne des Worts noch bis diesen Tag erlauben und ob sie dafiir halten, dass eine solche Literatur dermalen in Deutschland noch erlaubt sei oder nicht; wie Sie aber wirklich dariiber denken, das wird sich demnåchst entscheiden mussen. B. P. A. Pfizer, Briclwechsel zweier Deutschcn. 1832 (Brudstykke). Dies ist nun iiberhaupt die eigentliche und hochste Aufgabe der kiinf- tigen Poesie: die Natur durch den Geist zu verklåren, Freiheit und Noth- wendigkeit mit einander zu versohnen und der Harmonie des Universums (nicht in der Reflexion, sondern in lebendiger Anschauung) bewusst zu werden. Einst wird, wenn erst der Boden fur eine solche Erscheinung wieder gewonnen ist, ein geistiger Homer, ein religioser Shakespeare, erscheinen und die Poesie vollenden. Wenn du mich aber fragst, was die Poesie denn etwa zu Deutschlands Wiedererweckung beizutragen vermoge, das die Philosophie nicht zehnfach vermochte, so ist mir gar wohl hekannt, dass nur die Biickkehr zum Leben, nur die Tliat, nicht die Poesie, das Vaterland aus seiner gegenwårtigen Schmach und Unmacht retten kann. Dass die Poesie diess nicht vermoge, ist mir . . . klar genug geworden . . . Dass hingegen auch die Philosophie dergleichen nicht vermoge, låssest Du dich vielleicht noch iiberzeugen, wenn wir betrachten, was aus Deutschland in den letzten Jahrzehnten, wo die Philosophie das grosse Wort gefiihrt hat, geworden ist . . . Der deutschen Literatur iiberhaupt, wie dem deutschen Volk, fehlt der rechte Lebensmittelpunkt; sie ist lauter Peripherie ohne Centrum. Die schone Literatur insbesondere gleicht einer Tafel, die mit den feinsten Leckereien und den ausgesuchtesten Seltenheiten aller Art bedeckt ist, wo es aber an einem ehrlichen, soliden 1 Iauptgerichte mangelt, so dass man zuletzt mit uberfiilltem und doch odem Magen ungesåttigt davon aufsteht. Die deutsche poetische Literatur besteht aus lauter Arabesken und Verzierungen, und die echte Poesie verstummt mehr und mehr, denn es fehlt ilir an einem Gegen- Universitetets Eksaminer. 69 stand, an dem sie sich aufrichten konnte, an der Anschauung eines gross- artigen nnd erfiillten Lebens; die bloss innerlichen StofTe sind verbraucht. — So lange dies nicht ånders wird, vermag auch keine Anstrengung der produktiven Kråfte den Mangel eines durch Uberlieferung geheiligten Natio- naleigenthums zu ersetzen, und frische Lebensquellen miissen statt der vertrockneten geoffnet werden, wenn die Ebbe unserer Literatur wieder zur Fluth anschwellen und das Muscheln- und Gewiirmsammeln aufhoren soli. Der forlanges 1) Oversættelse af A. 2) Indgaaende Analyse af Tankegang ug Tendens i A og B. 3) Literatur historisk Belysning af A og B. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. I visse Kredse i Paris er man grebet af vild Forvirring over tre Med- delelser: Først meddelte Folkeforbundet fra Geneve, at Berlin havde afgivet en Forsikring om, at Tyskland ikke vilde hindre Sanktionernes Virkning ved at forøge sin Eksport til Italien. Derpaa meddelte Berlin, at man forbeholdt sig sin Stilling, og endelig meddelte Geneve paa ny, at den første Meddelelse var fuldkommen rigtig. 1 velinformerede Kredse i Paris erklærer man imidlertid, at Tysklands Handlemaade er ganske overordentlig tydelig og er det første Skridt under en ny tysk Politik, som man længe har forudset. Tysklands Motiv, siger man i diplomatiske Kredse, er et dobbelt Ønske om at konsolidere sin uden- rigspolitiske Fremtid ved at styrke den venlige Forbindelse med England og derved at slippe ud af den isolerede Stilling, hvori det har befundet sig, siden det forlod Folkeforbundet. Tysklands Tilbagevenden til Europas diplomatiske Parlament kan antage enhver af tre folgende Former, maaske dem alle tre: Først gennem en fransk-tysk Tilnærmelse, hvorom der har været et stigende Børe i den senere Tid. Dernæst en Tremagts-Rustnings-Aftale! mellem Tyskland, England og Frankrig, hvilket man allerede fra Wilhelmsstrasse har indrømmet er Formaalet med von Bibbentrops forestaaende Besøg i Paris i Slutningen af denne Maaned. Og endelig en eventuel Tilbagevenden til Geneve. Dette vil betyde, at der vil ske en Svækkelse af Folkeforbundet gennem en Beorganisation, idet Tyskland paa Forhaand onsker at vide, at det ikke en skønne Dag kan se sig selv i den samme Situation, som den, hvori Italien nu befinder sig. Tysklands Spil gaar først og fremmest ud paa at konsolidere Forholdet til England, og man haaber i Berlin, at man kan fortsætte ad den Linie, der forst markeredes ved Flaadeaftalerne. Men tillige vil man gerne over- bevise Frankrig om, at Tyskland ikke har Hensigter af nogen Art med Hensyn til Bhingrænsen. Der synes ogsaa en voksende Overbevisning om, at Tyskland nu ikke alene synes at være villig til at garantere status quo i Centraleuropa, men endog skal være villig til at love at respektere den russiske Vestgrænse — i hvert Fald i Øjeblikket. 3) Einc ostdeutsche Apostelgesehichte des 14. Jahrhunderts. Kap. 22. Abir is geschach, do ich dahin wanderte und mich nehete zu Damascho, do balde an dem mittentage umschein mich eyn ubirvlisende liecht, und do vallende in dy erde hort ich evne stimme sprechende zu mir: Saule, Saule, was echtstu mich? is ist dir herte, das du wid^ den stachel ufslahes mit dynem vuze. abir do antwort ich: \v*> bistu, fOre? und do sprach er zu mir: ich bin is .Jhesus Nazarenus, den du echtis. und dy da mit mir waren, dy sagen vorwar das liecht, abir d1* stimmen inhorten sy nicht, dy da mit mir rete. und ich sprach: was sal ich tun, h^re? abir do sprach der h^re zu mir: stant uf und gank zu Damascho, und tla wirt dir van alle den dingen gesagit, dy 70 Universitetets Aarbog 1935—36. du tun must. und do ich nicht insach vor d1* clarheit des liechtis, do wart ich van den gesellen mynis wegis gelevtit, den sv namen micli in ire hende, und quam also zu Damascho. und da was da eynr, des name waz Ananyas genant, und der hatte nach d1* e volleist1 van alle den luten eynen guten gezuk2, dy da .luden waren und zu Damascho wonten. und do d*> zu mir gequam und by mir stunt, do sprach er zu mir: Saule bruder, sich, und ich sach in an in der selben stunde, und er sprach: Got unserer vetere hat dich vor dazu geordent, uf das du synen willen erkentis und das du den gerechten segis und hortis dy stimme uz sinem munde. ') Opfyldelse. 2) Vidnesbyrd. Der onskes 1) en Oversættelse af liele Stykket. 2) en Oversigt over den middelhøjtyske Præter i turnsdannel.se, sluttet til Eksempler fra Teksten. 4) Die deutsche Literatur des 18. Jahrhunderts im Dienste der Auf- klarung. (Deutsch zu schreiben). Som Hovedjag efter Anordning af 11. Juli 1934: Forprøve: 1) Der udleveredes Tekst til Muspilli Vers 50—60. Der onskes I) en Oversættelse af hele Stykket. 2) en Behandling af Konsonantismen i Vers 50—52. 3) en kortfattet Redegørelse for Versemaal og Indhold. 2) Ulæst Tekst. Eyn Sermon von dem heyligen Hochwirdigen Saerament der Tauffe. D. M. A. (1519). Czu Ersten Die TaufT heyst auf krichsch Baptismus/ zu latein Mersio/ das ist/ wan man ettwas gantz ynB wasser taucht/ das vbir yhm zusammen geht/ vnd wie woll/ an vielen orten/ der prauch nymmer ist / die kynd/ yn die TaufT gar zu stossen vnd tauchen/ sondern sie allein/ mit der hand/ auB der tauff begeust/ Bo solt es doch Bo seyn/ vnd were recht/ das nach lautt des wortlein tauffe/ ma das kind odder ygliche der taufTt wirt gantz hyneyn ynB wasser senckt vnd taufTt/ vnd widder erauB zughe/ dan auch anzweyffel/ yn Deutscher tzungen/ das wortlein tauff/ her kumpt/ von dem wort/ tiefTe/ das man tiefT yns wasser sencket/ was man taufTet. Das fodert auch die bedeutug der tauff/ dan sie bedeut/ das der alte mensch/ vnd sundliche gepurt von fleysch vnd blut/ soli gantz erseufft werden/ durch die gnad gottis/ wie wir horen werden/ Drumb solt man der bedeutung gnug thun/ vnd eyn rechts volkommens tzeychen geben. Der onskes 1) en Oversættelse af hele Stykket. 2) en sproglig Kommentar til Verbalformerne. 3) Oversættelse fra Dansk til lysk. Den 8. November 1895 — det var tilfældigvis ogsaa en Fredag — saa Sydtyskeren Professor Wilhelm Conrad Hontgen, der var Professor i Fysik ved Universitetet i Wiirzburg, for første Gang de vidunderlige Straaler, som han selv lige til sin Dod beskedent vedblev at kalde X-Straaler, men som skulde gore hans Navn udødelig. Seks Aar senere fik han tildelt den første Nobelpris i Fysik for sin revolutionerende Opdagelse, der paa saa mange Maader fik en uhyre Betydning. Hele det moderne fysiske Verdensbillede var næppe blevet til uden den Viden, hvis Begyndelse kan føres tilbage 71 til det beskedne Fysiklaboratorium i Wurzburg. — Rontgen var allerede i 1895 en skolet og anset Fysiker, der havde et udmærket eksperimentelt For- skerarbejde inden for Elektrofysikken bag sig, et Arbejde, der senere skulde blive stillet i Skyggen af X-Straalerne — om man tor udtrykke sig saaledes. Som saa mange andre store Opdagelser skyldtes ogsaa denne en tilfældig Iagttagelse, som var blevet glemt og spildt, hvis den ikke var blevet gjort af den rette Mand, som har den videnskabelige Fantasi og den videnskabelige Nysgerrighed, der faar ham til at uddybe og undersøge, hvad han har set. Men Rontgen var ingen Fantast. Han havde fundet de mystiske Straaler, der gik gennem en Række StolTer, som man hidtil havde kaldt for uigennem- sigtige, men han lod sig ikke rive med i ukontrolleret Begejstring. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Martin Luther, Der 156. Psalm. Deus noster refugium et uirtus. Ein feste Burg ist unser Gott, ein gute Wehr und WafTen. Er hilft uns frei aus aller Not, die uns itzt hat betrolTen. Der alt bose Feind mit Ernst ers itzt meint, gross Macht und viel List sein grausam Riistung ist, auf Erd ist nicht seins gleichen. Mit unser Macht ist nicht s getan, wir sind gar bald verloren. Es streit fur uns der rechte Mann, den Gott selbst erkoren. Fragstu wer der ist, er heisst Jesu Christ, der Herr Zebaot, und ist kein ander Gott. Das Feld muss er behalten. Und wenn die Welt voll Teufel war, und wollt uns gar verschlingen, so fiirchten wir uns nicht zu sehr, es soli uns doch gelingen. Der Furst dieser Welt, wie saur er sich stellt, tut er uns doch nicht, das macht er ist gericht, ein Wortlin kann ihn fallen. Das Wort sie sollen lassen stahn, und kein Dank dazu haben. Er ist bei uns wohl auf dem Plan mit seinem Geist und Gaben. Nehmen sie den Leib, Gut, Ehr, Kind und Weib, lass fahren dahin, sie habens kein Gewinn, das Reich muss uns doch bleiben. 72 Universitetets Aarbog 1935—3. qu'au pays rien n'allait plus et que tout le monde crevait la faim. Cela m'en faisait des bouches å nourrir! Pour m'achever, Pulchérie, la sæur de ma femme, låchée par son clerc d'huissier, tombait chez nous sans un sou, sans une chemise, mais du vice et de la betise å en revendre dans tout le Quartier. C'était, comme sa sæur, une belle lille, solide, bien chevelée, qui passait toutes ses nuits dans les bastringues, ou on la eonnaissait sous le nom de la Normande. Elle disparut un soir, emportant la garde-robe de ma femme, qui resta pres d'un mois sans nippes, n'osant plus sortir en jupon et en camisole. Les sept mille francs de l'étude de mon onde l'avocat étaient loin. Pour nourrir la maison, j'avais vendu ma montre, mes breloques, mes boutons de manchettes, puis l'argenterie, mes partitions, le violon du vieux Denizan. Quelques journaux me prenaient de la copie, des biographies de grands musiciens, mais on me payait si peu et j'écrivais si lentement! (^'a été tou- jours ma faiblcsse, ce lambinage å ce que je fais, ce besoin de polir au papier de verre tous les mots d'une pli rase parce que je ne les trouve jamais assez aigus, assez luisants. Ajoutez å cela cette manie de briéveté, de concentra- tion c|ui est assez rare dans la jeuncsse, la manie du pére Wolf, ce vieil ami de Goethe, qui prétendait que toute pensée, toute formule, pour subtile et compliquée qu'elle fut, devait tenir sur l'ongle du pouce ou n'avait pas trouvé son expression. Singuliére toquade de chercher les raccourcis, de retrancher des lignes, pour un bomme qui ne vit que de sa plume å tant la ligne et en fait vivre des tas d'autres. Une fois, dans une feuille radicale ou je débutais, ayant publié un por- trait assez féroce du président de la République, j'allai trouver Valfon, alors directeur de la sureté å l'intérieur, pour le supplier de ne pas rendre le journal responsable de ma maladresse. Il me rit au nez, me dit que j'étais un nai'f, (jue ces gens-lå se moquaient bien de moi. J'avais un grand talent dont je ne savais pas me servir, m'assura-t-il, et si je voulais étre sérieux, sortir de la purée une fois pour toutes, lui-méme me procurerait une position facile et lucrative qui me mettrait en état de rendre au Gouvernement d'immenses services en le renseignant sur le veritable esprit de l'opinion. De første Linier, indtil Pour m'achever, qengives i Lydskrift. Latin. Som Jloued/atj efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: De Haandskrifter af de gamle romerske Forfattere, som er bevaret til vore Dage, er meget ofte fulde af Fejl, som gor det overordentlig vanskeligt at bestemme den rette Tekst, naar man vil besorge en Udgave af det paa- gældende Skrift. Det er derfor nødvendigt nøje at undersøge Haandskrifterne, baade hvor de stemmer overens, og hvor de afviger fra hinanden i Læse- maade, og saa vidt det er muligt at bestemme, hvorledes Forholdet er imellem dem, om det ene er skrevet af efter det andet, eller om de direkte eller gennem Mellemled gaar tilbage til en fælles Original. Hvis man ved saadanne Under- søgelser kan linde ud af, hvorledes en Forfatters Tekst er overleveret, vil man derved have Holdepunkter for at bestemme de enkelte Haandskrifters Værdi som Grundlag for Fastsættelsen af de rigtige Læsemaader, og man vil blive istand til at udfinde Aarsagerne til Fejlene og deres Oprindelse. Disse kan være af meget forskellig Art, og Arbejdet kræver derfor ikke blot grundig Indsigt i Skriftens Historie i de Aarhundreder, da Oldtidens Værker overleveredes paa haandskrevne Blade, indtil de blev overgivet til Bogtrykker- pressen, men ogsaa Skarpsindighed og Udholdenhed og naturligvis ikke mindst grundigt Kendskab til (let latinske Sprog. De fleste falske Læsemaader beror paa Fejl under selve Afskrivningen, naar Skriverens Øje og Tanke allerede Universitetets Eksaminer. 77 er gaaet videre til de Ord, der følger efter dem, som hans Haand er optaget af at skrive; Ord, der har en eller liere fælles eller lignende Stavelser, kan blive fejlagtigt gentaget eller udeladt, og sjældne Ord, der ikke er forstaaet af Skriveren, kan ofte ændres til et velkendt Ord, selv om dette ikke giver nogen Mening i Stedets Sammenhæng. Derimod er det ikke rigtigt at antage, at Skriveren med Forsæt har ændret for at lede Læserne paa Vildspor og vække falske Forestillinger om de Ting, der berettes, eller om Forfatterens Karakter og Begavelse. Men Skrivere, som ikke var tilstrækkelig kyndige, har ofte rettet paa den Tekst, de havde for sig i deres Original, i den Tro at de forbedrede eller fjernede Fejl. Hvorledes man skal bære sig ad, naar man har flere Haandskrifter, som afviger fra hinanden, eller naar aabenbare Fejl findes i et iøvrigt godt Haandskrift, derom haaber jeg ved en anden Lejlighed at kunne give en mere udførlig Redegørelse. 2) Romerske Præsteskaber. 3) (10 Timers Opgave): Plautus Captivi 998 (Vidi ego multa,) til 1028 (. . recte feceris) oversættes og fortolkes. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: Anlus Gabinius, som havde været Konsul i Aaret 696 efter Roms Grund- læggelse, fik efter sit Konsulat af Senatet overdraget Syrien som Provins. Da han var draget derover, skal han, ruineret af Gæld som han var, for at skaffe sig Penge have begaaet talrige andre Overgreb, og han blev ogsaa beskyldt for at have modtaget 10 000 Talenter af den ægyptiske Konge Ptolomæus, som var bleven fordrevet fra sit Rige, for at han med sine Legioner atter skulde hjælpe ham paa Tronen. Da han var vendt tilbage til Rom, blev der derfor af hans Fjender, som han havde mange af, rejst ikke mindre end tre Klager imod ham. For det første blev han af L. Lentulus anklaget for Statsforbrydelse, fordi han imod Loven og Senatsbeslutningen havde forladt sin Provins for at genindsætte Ptolomæus i Magten; for denne Anklage blev han dog frikendt ved Cn. Pompeius Indflydelse og sine egne Penge, hvormed Dommerne skal være bleven bestukket. Men derefter blev Gabinius af C. Memmius anklaget for Udsugeiser og dømt, saaledes at den tredie Anklage, der drejede sig om Bestikkelse, ikke kunde gennemføres, da han efter Dommen var draget i Landflygtighed. For at genindsætte Ptolo- mæus som Konge havde sammen med Gabinius ogsaa Rabirius Postumus været virksom, som var blevet adopteret af sin Onkel, der var den samme Rabirius, som Cicero havde forsvaret, da han var anklaget for statsfarligt Embedsmisbrug. Af Gabinius havde han særligt faaet overdraget det Hverv at yde Kongen Pengelaan og i det Hele ordne Genindsættelsen saaledes, at han baade skaffede Gabinius de Penge, han havde faaet Løfte om, og i selve Riget inddrev sine egne Penge, som han havde forstrakt Kongen med. Da nu Gabinius ikke kunde skaffe saa stor en Sum, som han ved Processen var bleven dømt til at betale, blev han af den nævnte Memmius lire Aar senere anklaget for Restance med Betalingen men paa Pompeius Foranstaltning for- svaret af Cicero, og skont det var klart, at han var skyldig, frikendt. 2) Latinsk Version: Principio ipse mundus deorum hominumque causa factus est, quaeque in eo sunt, ea parata ad fructum hominum et inventa sunt. Est enim mundus quasi communis deorum atque hominum domus aut urbs utrorumque. Soli enim ratione utentes jure ac lege vivunt. Ut igitur Athenas et Lacedaemonem Atheniensium Lacedaemoniorumque causa putandum est conditas esse, 78 Universitetets Aarbog 1935—3<>. omniaque, quae sint in his urbibus, eorum populorum recte esse dicuntur, sic, quaecumque sunt in omni mundo, deorum atque hominum putanda sunt. lam vero circumitus solis et lunae reliquorunique siderum, quamquam etiam ad mundi cohaerentiam pertinent, tamen et spectaculum hominibus praebent; nulla est enim insatiabilior species, nulla pulchrior et ad rationem sollertiamque praestantior; eorum enim cursus dimetati maturitates tem- porum et varietates mutationesque cognovimus; quae si hominibus solis nota sunt, hominum facta esse causa iudicandum est. Terra vero feta frugibus et vario leguminum genere, quae cum maxuma largitate fundit, ea ferarumne an hominum causa gignere videtur? Quid de vitibus olivetisque dicam? quarum uberrumi laetissumique fructus nihil omnino ad bestias pertinent. Neque enim serendi neque colendi nec tempestive demetendi percipiendique fructus neque condendi ac reponendi ulla pecudum scientia est, earumque omnium rerum hominum est et usus et cura. Ut lides igitur et tibias eorum causa factas dicendum est, cjui illis uti possent, sic ea, quae dixi, iis solis confitendum est esse parata, qui utuntur, nec, si quae bestiae furantur ali- quid ex iis aut rapiunt, illarum quoque causa ea nata esse dicemus. Neque enim homines murum aut formicarum causa frumentum condunt, sed con- iugum et liberorum et familiarum suarum. Itaque bestiae furtim, ut dixi, fruuntur, domini palam et libere. Græsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Græsk Stil: Der er ingen, som ikke ved, at det var en gammel Tradition blandt Grækerne, at Herakles havde indstiftet de olympiske Lege, efter at han havde udfort mange herlige Bedrifter. 1 den Tid, der gik forud, havde de græske Byer staaet fremmede overfor hinanden, men efter at Herakles havde gjort Ende paa Tyrannernes Magt, indrettede han Festen, hvor der holdes Væddekampe i alle Slags Legemsøvelser og oplæses Stykker af de gamle Digtere. 1 denne Forsamling, hvor Grækerne mødtes for at se og høre, optraadte ogsaa senere alle Slags Solister og Talere, som ved mange smukke Ord og skruede Talemaader uden Indhold sogte at bedaare Sindene, og ved deres Kunst vandt de ikke blot By over hele Grækenland, men tjente ogsaa store Penge. Alligevel var der dog ogsaa nogle der mente, at det passede bedre for en god Mand og retsindig Borger, naar han betænkte, hvorledes Grækerne stadig laa i indbyrdes Kamp, og mange Byer var i Barbarkongens eller Tyrannernes Magt, at give gode Raad om disse alvorlige og vigtige Forhold. Var det ikke værd, sagde en Taler en Gang, at hore op med denne indbyrdes Splid og at forhindre Barbarernes Overfald, da vi jo erkender de store Farer, der paa alle Kanter truer os, og er enige om at skamme os over det, som er sket, og at frygte, hvad der vil komme. Mest undrer jeg mig over Spartanerne, hvorledes de kan være til Sinds ved at se roligt paa, at Grækenland bliver ødelagt, skønt de ikke med Urette regnes for de ledende blandt Staterne, baade paa Grund af den Tapperhed, som ligger dem i Blodet, og paa Grund af deres Indsigt i alt, hvad der vedrører Krigsførelse. Men da de selv aldrig ligger i indbyrdes Splid og aldrig er bleven overvundet af Fjender, er der Haab om, at de besidder en uforgængelig Frihed, og at de, da de har været Grækenlands Bedningsmænd under tidligere Ulykker, ogsaa vil have Blikket vendt mod dem, som vil komme. 2) Perikles. 3) (10 Timers Opgave): Semonides fra Amorgos I ('Q ncu, réÅoc juev Zei)c) oversættes og fortolkes. Universitetets Eksaminer. 79 Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Demosthenes orat. VI 20—23 incl. oversættes. 2) Iliaden XXII 98—130 oversættes med Oplysninger. Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Japans indre- og ydrepolitiske Udvikling siden 1867. 2) Grundtræk af Norges politiske og økonomiske Udvikling i Stats- forbindelsen med Danmark siden 1536. 3) Europæiske Befolkningsforskydninger siden 1750 og de økonomiske, politiske og sociale Betragtninger, de har foranlediget. 4) Biografien som historisk Fremstilling og som historisk Kilde. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Athens Forfatningsudvikling indtil 404. 2) Kalmar-Unionen. 3) Dansk Bankvæsen og Pengepolitik. IIistoriske Modenhedsopgaver: 1) Finanslovskrisen i Foraaret 1877. 2) Hvad betød Struensetiden og dens Beformer for den danske Bonde- stand? 3) Giv en Karakteristik af det tyske Socialdemokrati og dets Førere i Tiden fra det tyske Biges Grundlæggelse til Bismarcks Fald. 4) Venstre og Danmarks Forsvar i Provisorietiden. 5) En Oversigt over Kirkeprovinsen Lunds Forhold i Tiden 1340—1370, særlig dens Organisation og dens Forhold til Pavemagt og verdslig Statsmagt. 6) Paa hvilket Kildemateriale maa en dansk Handelshistorie opbygges for Tidgn 1660—1750? 7) Hvorledes stillede Centraladministrationen sig til vore Købstæders Selvstyre i det 16. og det 17. Aarhundrede? 8) Dansk Udenrigspolitik 1660—75. 9) Den danske Stats Finansforhold og disses Indvirkning paa den indre Politik i Tiden 1523—50. Kristendomskundskab. Som Hoved/ag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Det nye Testamente: Oversættelse og sproglig Fortolkning af Bomer- brev 9, 6—18 incl. 2) Det gamle Testamente: Genesis 16 fortolkes paa Grundlag af Buhl's Oversættelse. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det nye Testamente: Lukas 6, 36—46 incl. 2) Det gamle Testamente: Davids Historie efter Sauls Død. Buhl's Over- 80 Universitetets Aarbog J935—30. sættelse (eller anden Udgave af det gamle Testamente) maa ikke benyttes ved Besvarelsen. 3) Etik: Hvilken Betydning har .Jesu og Apostlenes Udtalelser om etiske Spørgsmaal for den kristne Livsførelse? Sang. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Tale og Sang: Giv en Fremstilling af Princippet for »Luftinstrumen- ternes« (Instrumenter med Tonefrembringelse direkte i Luften) Virksomhed med særligt Henblik paa den menneskelige Stemme. 2) Musikteori: a) Der ønskes en tostemmig Udsættelse (Drengestemmer) af vedlagte Melodi af Weyse: »Nu ringer alle Klokker mod Sky«, b) Der onskes en firstemmig Udsættelse i streng Kirkestil af vedlagte miksolvdiske Melodi. Sommeren 1936. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Dansk Sprog forud for Lovhaandskrifternes og Lægebøgernes Tid. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres: Magnus, er blindadr haffti verit, for til Danmerkr å fund Eiriks eymuna ok sotti hann at liSveizlu; sagfti svå, at ]oat væri honum hofftingligt bragft at fara til Noregs med her ok vinna jjar undir sik riki; sagfti hann, at f)ar våru konungar Ixprn at aldri, en peir lendir menu, er ])ar våru til råftuneytis teknir, våru allir osåttir hverr vift annan fyrir ofundar sakir; sag&i hann svå hofftingjum, hvar sem hann kom, at rikit i Noregi myndi laust fyrir liggja, ef nokkurir storir hofftingjar vildi til leita, ok eigi myndi einu skapti i moti joeim skotit. En me5 J>vi at Eirikr konungr var fuss sæmftarinnar ok tignar enn meiri, en åftr haffti hann, fellsk honum ])etta vel i skap, ok for siftan meft Danaher til Noregs af åeggjan Magnuss blinda ok haffti allmikit lift. 3) Naturfølelsens Udvikling i dansk Digtning fra Stub og Brorson til .1. P. Jacobsen. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres: Valdimarr konungr tok })eim orrostustaft, ok slungu j^ar landtjolduin sinum. Eptir })at snæddu menn ok hvildu sik, ok lagftisk Valdimarr konungr til svefns, ok er hann var sofnaftr, dreymfti hann; hann Jjottisk sjå enn helga Knut låvarft, foftur sinn, ok mælti vift hann: »Hér liggr J>u, son minn!« sagfti hann, »ok ert mj9k ottafullr um skipti ykkur Sveins konungs, hvern veg fara munu; ver hraustr enn« sagfti hann, »]dvi at }>u hefir goft målaefni i ykkrum deilum; hygg at nu vandliga, hvat ek segi j^ér, son minn, ]ivi at t^etta er ekki fals, er fyrir f>ik berr. t}å er f)i'i vaknar, muntu sjå, hvar hrafn einn llygr, ok J)at skaltu vandliga hugsa, hvar hann sezk, J>vi at |)ar skaltu skipa fylking ^ina, sem hrafninn nemr staft; ok mun guft ]iér sigr gefa.« snæda: spise. Universitetets Eksaminer. 81 2) Nasaler og Likvider i Nydansk. Transskription af nedenstaaende Tekststykke: Længe var Nordens Herlige Stamme Spaltet i trende Sygnende Skud; Kraften, som kunde Verden behersket, Tyggede Sul fra Fremmedes Bord. 3) For 1 Kandidat: En Redegørelse for den dramatiske Opbygning af »Gengangere« og en Forklaring af, hvad der ligger i Stykkets Titel. For 1 Kandidat: En Redegørelse for den dramatiske Opbygning af »Bygmester Solness« og for Stykkets Symbolik. Som Bifag og Tillægsfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Tekststykke (læst) oversættes og kommenteres: I^at er nu sagt einhverju sinni of vårit at konungr by5r AuSuni at vera me5 sér ålengSar ok kvezk myndu gora hann skutilsvein sinn ok leggja til lians gofta vir5ing. Auftun segir: »gu5 ]:>akki y5r, herra! soma Jjann allan, er ]iér vili5 til min leggja; en hitt er mér i skapi at fara i'it til Islands«. Konungr segir: »})etta synisk mér nndarliga kosit«. AuSun mælti: »eigi må ek ])at vita, herra!« segir hann, »at ek hafa hér mikinn soma me5 yftr, en mo5ir min troSi stafkarls stig ut å Islandi; J)vl at nu er lokit bjorg })eiri, er ek lag5a til, å5r ek færa af Islandi«. Konungr svarar: »vel er mælt«, segir hann, »ok mannliga, ok muntu verSa giptuma&r; sjå einn var svå hlutrinn, at mér myndi eigi mislika, at ]du færir i braut he5an; ok ver nu me5 mér, ]3ar til er skip buask«. Hann gorir svå. 2) Dansk Litteratur i 1840'erne. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Oversættelse fra Engelsk til Dansk: Der udleveres Tekst til Edmund Spenser: The Faérie Queene Book II, Canto VIII, Stanza I—VI. Sprog- historisk forklares Stavemaaderne: then, traunce, weet, threasury, heares, pray. 2) Oversættelse fra Dansk til Engelsk: Kun faa Danskere kender græsk Natur og det græske Folk. Men i dette Ojeblik husker jeg tydelig en Spadseretur i Achaia for et Par Aar siden, en Tur langs Vinhaver med smaa Lovhytter. Af og til afbrækkede Søjle- stumper, Besterne af et Tempel paa en Bakketop, Figentræer med fyldige Grene. Inde fra Løvhytterne den monotone Lyd af Græshoppernes Sang. Langsomt skumplede gamle, tohjulede Kærrer forbi. Det var en skoldhed Sommerdag; Varmen var kolossal. Hvor man kom forbi Landsbykroer, var Verandaer og Haver fulde af Mennesker, som drak Kaffe med isafkølet Vand. Ellers sov saa at sige alt Mandkon i den sløvende Middagshede. 4'æpper og Puder var slæbt ud og lagt i Skyggen; overalt laa Mændene og døsede og gispede og lod sig opvarte af Kvinderne. Unge Koner og gamle udslidte Kærlinger med krumme, men arbejdsivrige Hænder paa de gigthærgede Arme, var i uafbrudt Aktivitet med at pusle om deres Herrer, Mandfolkene, der laa svedende paa Lejet. Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarbog 1935—30. Ved Stranden var liver Meter optaget af hadende Ungdom. Badedragten tog man det let med, man beholdt simpelt hen Undertojet paa. Jeg standsede foran en lille landlig Kro og gik ind for at skylle min tørre Struhe med et Glas Vin. Inde i Lokalet var der stopfuldt af Gæster. Midt paa Gulvet stod Kroværten, som tillige var Barher, ifærd med at stryge sin Bagekniv over noget, der lignede et Pindsvin, men i Virkeligheden var Hovedet af en ung Bonde. Krogæsterne var i Nationaldragter, hvilket gav dem et sælsomt krigerisk Udseende; de har hvide, stivede Skorter, stramme Strømper og Sko med Kvaster paa Snuderne. Væggene var prydet med grelt kolorerede Billeder: Hvalfangere i Kamp med Isbjørne, og Løver, der sondertlænger Jægere. Paa Hæderspladsen i Hallen hang et mægtigt Billede: i Forgrunden saa man Byron i græsk National- dragt; han bekransedes af fuldskæggede Præster og palmesvingende Kvinder, og hans højre Fod hvilede paa Brystet af en falden Tvrk, der vred sig i hæslige Grimasser. 3) Om fremmede Sprogs Indflydelse paa nyengelsk Ordforraad, med en kortere Fremstilling af de politiske og kulturhistoriske Forhold, som knytter sig dertil. 4) Med Støtte af nedenstaaende Stykker fra »Joseph Andrews« (de to første) og »Boderick Handom«, som ikke skal oversættes, gives paa Engelsk en sammenlignende Karakteristik af Fielding og Smollett som Bomanfor- fattere (deres Form for I lumor, deres Personskildringer og deres egen Karakter og almindelige Indstilling). "Slipslop," said the lady, I find too much reason to believe all thou hast told me of this wicked Joseph; I have determined to part with him instantlv; so go you to the steward, and bid him pay his wages. Slipslop, who had preserved hitherto a distance to her lady—rather out of necessity tlian inclination—and who thought the knowledge of this secret had thrown down all distinction between them, answered her mistress very pertly— "She wished she knew her own mind; and that she was certain she would call her hack again before she was got half-way downstairs." The lady replied, she had taken a resolution, and was resolved to keep it. "I am sorry for it," cries Slipslop, "and, if I had known you would have punished the poor lad so severelv, you should never have heard a particle of the matter, llere's a fuss indeed about nothing!" "Nothing!" returned my lady; "do you think I will countenance lewdness in my house?" "If you will turn away every footman," said Slipslop, "that is a lover of the sport, you must soon open the coach door yourself, or get a set of mophrodites to wait upon you; and I am sure I hated the sight of them even singing in an opera." "Do as 1 bid you," says my lady, "and don't shock my ears with your beastly language." "Marrv-come-up," cries Slipslop, "people's ears are sometimes the nicest part about them." (Joseph, som er overfaldet af Bovere, lindes nøgen og saaret. af Passa- gererne i en Diligence). Though tliere were several greatcoats about the coach, it was not easy to get over this difficulty, which Joseph had started. The two gentlemen complained they were cold, and could not spare a rag; the man of wit saying, with a laugh, that charity began at home; and the coachman, who had two greatcoats spread under him, refused to lend either, lest they should be made bloody. The lady's footman desired to be excused for the same reason, which the lady herself, notwithstanding her abhorrence of a naked man, approved: and it is more than probable poor Joseph, who obstinately adhered to his modest resolution, must have perished, unless the postillion (a lad who hath since been transported for robbing a henroost) had voluntarily Universitetets Eksaminer. 83 stript ofT a greatcoat, his only garment, at the same time swearing a great oath (for which he was rebuked by the passengers) "that he would rather ride in his shirt all his life than sufTer a fellowcreature to lie in so miserable a condition". By this time we had dragged the criminal to a post, to which Bowling tied him with a rope he had provided on purpose, after having secured his hånds, and stript his back. In this ludicrous posture he stood (to the no small entertainment of the boys, who crowded about him, and shouted with great exultation at the novelty of the sight), venting bitter imprecations against the lieutenant, and reproaching his scholars with treachery and rebellion, when the usher was admitted, whom my uncle accosted in this manner: "Harkee, Mr. Syntax, I believe you are an honest man, d'ye see, and I have a respect for you; but, for all that, we must, for our own security, d'ye see, belay you for a short time." He allowed himself to be bound to his own desk, where he sat a spectator of the punishment inllicted on his prin- cipal. My uncle having upbraided this arbitrary wretch with his inhumanity to me, told him that he proposed to give him a little discipline for the good of his soul, which he immediately put in practice with great vigour and dexterity. This smart application to the pedant's withered posteriors, gave him such exquisite pain, that he roared like a mad bull, danced, cursed, and blasphemed, like a frantic bedlamite. This ceremony was no sooner over, than my uncle proposed they should cjuit the school, and convoy their old comrade Bory to a public-house, about a mile from the village, where he would treat them all. His offer being joyfully embraced he addressed himself to Mr. Syntax, and begged him to accompany us; but this invitation he refused with great disdain, telling my benefactor he was not the man he took him to be. "Well, well, old surly," replied my uncle, shaking his hand, "thou art an honest fellow notwithstanding; and if ever I have the command of a ship, thou shalt be our schoolmaster, i'faith." Som Hovedfag efter Anordning af 14. .Juli 1934: Forprøve: 1) Witodlice CuSberhtus férde, swaswa his gewuna wæs, ymbe geleaf- fulre bodunge, ^>æt he 5am ungelæredum folce lifes weig tæhte. E>a fleah sum earn ætforan him on si5e; ond he his geferan befrinan ongann, hwa hi to barn dæge afedan sceolde. £)a cwæ5 his gefera ]^æt he gefyrn smeade, hwær hi bigleofan biddan sceoldon, 5a5å hi 5a fare ferdon buton wiste. Cu5berhtus 5a him togeanes cwæ5: "La hwæt! se ælmihtiga God mæg for ea5e unc }}urh 5isne earn æt foresceawian, sé5e giu ær Elian afedde Jrnrh Sone sweartan hremm ær he to heofonan siSode." Hi 5a ferdon for5 si5i- gende, ond efne! se earn on 5åm ofre gesæt, mid fisce geflogen joone he Særrihte gefeng. t>a cwæ5 se halga to his geferan: "Yrn to 5am earne, ond him of anim ]^æs lisces dæl 5e he gefangen haef'5 unc to gereorde. Sy lof 5am Ælmihtigan, ]:>e unc 5urh 5isne fugel fédan wolde. Syle swa5eah sumne dæl 5am earne to edléane his geswinces." Hi 5a æfter gereorde on heora weg ferdon, ond Cu5berhtus 5am folce fægere bodade, J)æt hi wære wæron wi5 deolles syrwum, J>ylæs5e he mid leasunge heora geleafan awyrde ond fram 5ære bodunge heora mod abrude. t»æt fole 5a færlice ongann for5 aræsan betwux J)yssere minegunge mic- clum bepæht, ]^æt hi 5ære lare to lyt gymdon. Hwæt! se swicola féond hi swi5e bedydrode, swilce 5ær sum hus sd51ice forburne brastligende mid brandum, gedwymorlice swa5eah. Ovenstaaerxde oversættes til Dansk. Der gives en sproghistorisk Redegorelse for de lange Vokaler. Endvidere etymologiseres: gijman, swieol, bodung. Fleah bojes igennem i Indikativ og Konjunktiv. 84 Universitetets Aarbog 1935—3ti. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord transkri- beres fonetisk. En Mand vil skalle sig Penge, og han vil skalTe sig dem ved at dræbe et andet Menneske. 11 vordan skal han bære sig ad med det? I Ian ved at Chauffører plejer at have mange Penge paa sig, og at man kan faa dem til at køre hen hvor man vil. Han kan selv vælge, hvor han vil udføre sin Forbrydelse, og han kan faa sit OITer derhen uden den mindste Vanskelighed. Han tager en Bil og beder Chaufføren køre hen til et bestemt Punkt paa en ensom Lande- vej, hvorfra han ved der kun er et Par Minutters Gang til den nærmeste Jernbanestation. Da Bilen er naaet derhen, beder han Chaufføren standse, og derpaa slaar han ham ned bagfra. Han tømmer hans Lommer og gaar derefter til Stationen, hvorfra han mener der kort Tid efter gaar et Tog, som kan føre ham til Grænsen. Naar han først er kommet over den, er han i Sik- kerhed. Men her glipper hans Plan. Han har glemt at en ny Køreplan er traadt i Kraft to Dage i Forvejen. Det Tog, han havde regnet med, gaar ikke. Dette faar ham til at tabe Hovedet. Hans Opførsel paa Stationener nervøs og forvirret, saa at Manden ved Billethullet lægger Mærke til ham og bagefter kan beskrive, hvordan han ser ud. Og i Stedet for simpelthen at gaa til Grænsen, hvad han meget godt kunde havde naaet at gøre inden næste Morgen, tager han et Tog tilbage til den By, hvor han lejede Bilen, og for- søger at gemme sig der. 3) Taxation in England (taxes, rates, eustoms duties, excise). Som Hi fag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De første 4 Punktummer transkriberes fonetisk, og der skrives paa Engelsk to Noter paa tilsammen mindst 200 Ord om the Lord Chancellor og the Peerage. Biographies øf distinguished politieians by wives, sons or daughters are rarely successful, and this book is not an exception. The common idea that any fool can write a book—and particularly a biography—is a delusion. Authorship is just as skilled a tråde as bricklaying, the law, or the army. We do not expect the daughter of a general to be able to command an army corps without training, and the Second Earl of Birkenhead would never imagine that the mere faet that he is son of the First Earl would enable him adequately to fulfil the duties of a Lord .Justice in the Appeal Court. But he assumes that he is quite competent to undertake the extremely diflicult task of writing the life of his father in two volumes. He is mistaken. It is a great pity, because a good biography of this modern Tory would have been extremely interesting. As it is, one can get very little out of this book. There are a few letters of importance, but the general impression is a blur: the book is like one of those very early films in which blurred ligures darted in disconcerting jerks across the screen and were completely obscured every now and again by what seemed to be violent flashes of lightning. The book therefore unfortunately gives one little data for judging either the career or character of F. E. Smith. The impression, sueh as it is, witli which one is left at the end is of a rather hard, able, quick-witted, clear- minded lawyer. It is a great pitv that the chapters on Birkenhead's work as Lord Chancellor and Judge were not entrusted to someone who could have dealt adequately with that side of his career; for a competent judgement on his legal achievement would have been very interesting. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Lisa Tsjernysjeva, en smuk, elegant Kvinde paa fem og tredive Aar, Skuespillerinde ved et af de bedste Teatre i Moskva havde paa Gaden truffet Universitetets Eksaminer. 85 en fattigt klædt Mand, i hvem hun havde genkendt sin forhenværende For- lovede, Søn af en rig Husejer ved Navn Bolkhovitinof. Dette Mode havde pludselig mindet hende om en Fortid, som hun længst troede glemt, og havde overvældet hende med en Følelse af Livets Ubarm- hjertighed, der havde reduceret et rigt og højt kultiveret Menneske til en hjemløs, arbejdsløs Stakkel. Hun havde taget det Løfte af ham, at. han skulde besøge hende endnu samme Dag. Da Lisa kom hjem, sagde hun til sin Tjenestepige, Nastja: »Naar der kommer en Herre ved Navn Bolkhovitinof, saa vis ham ind, ellers er jeg ikke hjemme for nogen«. Hun tog Overtøjet af og gik ind i sit Soveværelse, hvor hun laa og græd hele Dagen. Hun græd af Medlidenhed med denne Mand, ved hvis Side hun havde oplevet sit Livs Foraar, denne Mand, der engang havde været rig og smuk og sorgløs og nu var sunket saa dybt. Den gamle Efteraarsfrakke, som han havde haft paa trods den stærke Frost, hans røde, forfrosne Hænder, der var stukket op i Ærmerne, og hans uldne Hue havde gjort et dybt Indtryk paa hende. Hun. der selv havde for- sonet sig med det nye Samfund, efter at hun var blevet i Stand til at leve og gaa klædt paa samme Maade som tidligere, følte pludselig den sjælløse Ubarm- hjertighed i dette Samfund, der kunde pine og nedværdige Mennesker og i Virkeligheden dømme dem til en langsom Død, uden at de havde gjort sig skyldig i andet, end at de engang havde været rige. Som Hjælpefag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk: The programme of the function had been carefully worked out. A chorus of children was to sing during the period of waiting before Mr. Patel entered. Somebody was to recite a congratulatory poem when he had taken his seat. Then there were to be speeches, with Mr. Patel's reply to finish off the proceedings. A perfect programme, on paper; but in practice, as it turned out, not quite so good as it might have been. For the band played and the audience talked all through the children's singing; indeed, it was only quite by chance, because I happened to notice that they were opening and shutting their mouths in an unnatural, fish-like sort of way, that I came to know that the children were singing at all. And when the reciter began intoning his congratulatory poem, the indefatigable band struck up the tune of 'Why did you kiss that Girl?' — the poem was lost. But by this time some few thousands of Bombay's innumerable population of crows hat settled in the trees outside the hall and were discussing the question, as birds will do at sunset, of retiring for the night. Never in Europe have I heard anything like it. I was sitting on the platform, within a fewr feet of the speakers; but their voices were quite inaudible, even to me. It wras only some half an hour later, when the crows had dropped off to sleep, that any word can have reached the audience. After that the proceedings went off pretty smoothly. and with only a little hitch or two about the reading of the address and the presentation of the casket to mar the solemnity of the occasion. 2) Genfortæl paa Engelsk Indholdet af »Silas Marner«. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Goethe, Fragment iiber die Natur. (1781—82). Natur! Wir sind von ihr umgeben und umschlungen — unvermogend, aus ihr herauszutreten, und unvermogend, tiefer in sie hineinzukommen. 80 Universitetets Aarbog 1935—3. Latin. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: I Aar 63 f. Chr. blev den gamle Senator C. Rabirius anklaget af Tri- bunen T. Labienus for at have myrdet L. Saturninus i Aar 100. Det var klart for alle og enhver, at Cæsar stod bagved denne Anklage, og at hans Ønske i og for sig ikke gik ud paa at bringe Rabirius i Doden, men paa at skræmme Optimaterne. Derfor blev Sagen ogsaa indbragt for den specielle Domstol for Landsforræderisager, hvor der gjaldt en Lov, der i uhyggelige, rituelle Vendinger forordnede Dødsstraf for den dømte. Cicero forsvarede Rabirius, og hans Tale er bevaret, dog kun ufuldstændigt. Desværre har vi ikke overleveret Labienus' Anklage, og vi maa derfor, som ved næsten alle Ciceros Taler, møjsommeligt forsøge at rekonstruere Modpartens Stand- punkt udfra Ciceros Gendrivelse deraf. Man bemærker nemt, at Ciceros Forsvar samler sig om to Punkter; han hævder, at en Slave, Scaeva, havde faaet Belønning for Drabet, og at Rabirius ikke gjorde andet end at lystre Konsulernes Bud. Begge Dele er sikkert rigtige, og der er næppe Grund til at tro, at Labienus har villet bestride Rigtigheden deraf. Derimod er der et Sted i Ciceros Tale, hvor man synes at mærke det svage Punkt i Forsvaret, og hvor man kan se, at Rabirius ikke var valgt paa Maa og Faa blandt de mange, der deltog i den Tumult, hvor Saturninus blev myrdet. Cicero siger der, at ganske vist er det rigtigt, hvad Modparten saa ofte fremhæver, at der var givet Saturninus frit Lejde, men indvender, at det var Marius, der havde givet dette, og ikke Rabirius, saaledes at, hvis dette Lejde er blevet krænket, maa det være Marius, der er den skyldige. Cicero undgaar med Forsigtighed at benægte med rene Ord, at Marius har brudt sit Ord, og det synes derfor rimeligt at antage, at Rabirius virkelig har været særlig virksom ved dette Drab, og at han har udfort Marius' Bud om ikke at respektere det givne Lejde. Man behover blot at tænke sig Rabirius dømt for at se, hvilke Følger det vilde have haft i den politiske Kamp: Saturninus' Billede udstillet og hædret, en af de Mænd, der havde været med dengang, ganske uventet stratfet grusomt, en Optimat ramt saa mange Aar bagefter af Folkets Dom for at have benyttet sig lidt for frit af et Krisedekret. 1 en saadan Situa- tion skulde Cicero nok have vogtet sig for at træde altfor kraftigt op over- for Folk af Saturninus' Slags, selv med et Senatsdekret i Ryggen. 2) Bomersk Rhetorik til og med Cicero. 3) (10 Timers Opgave): Caesar Bell. Civ. I 22—23 oversættes og kom- menteres. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1921: 1) Latinsk Stil: Del er bekendt, at der i de sidste 50 Aar er blevet fundet en uhyre Mængde Papyri i Ægypten, gemte og bevarede af det tørre Sand, rundtom i Gravene og i Ruinerne af Byerne. Araberne, der selv ikke har nogen For- staaelse af, hvilken Værdi disse stærkt medtagne Ruller kan have, har opdaget, at de er stærkt efterspurgte af Europæerne, og de søger derfor tit at sælge dem for det dobbelte ai', hvad de er værd, og undertiden deler de endog en stor Rulle i flere Dele for at forøge Gevinsten, hvad der er saa meget desto ærgerligere, som een stor Rulle vilde kunne sælges til en højere Pris end mange smaa Stykker. De fleste af disse Papyri er private Dokumenter af broget Indhold, 95 og kun faa er paa Latin. De fleste af de latinske Papyri har juridisk eller militært Indhold, men der er ogsaa fundet nogle Brudstykker af Skoleboger, f. Eks. af Ciceros catilinariske Taler og af Vergils Æneide. Større Interesse frembyder et Fragment af et Uddrag af Livius' Historieværk. Ved et heldigt Tilfælde angaar en Del af dette Bøger af Livius, som vi har bevaret i den oprindelige Form, en anden Del Bøger, der er gaaet tabt. En Sammen- ligning af de bevarede Bøger og den dertil svarende Del af Uddraget viser, at Forfatteren er gaaet omhyggeligt til Værks, og vi kan derfor ogsaa fæste Lid til de Efterretninger, der findes i den øvrige Del af Bullen. I dette Afsnit fortælles om Kampen mod Viriathus, vel den farligste af alle Boms Mod- standere i Spanien. Vi ser, at Livius har fortalt om, hvorledes Q. Fabius Maximus, der efter sit Konsulat fik overdraget Kommandoen i Spanien, først vandt over Lusitanerne, der førtes af Viriathus, men senere — i Aar 140 —- blev besejret af denne og tvunget til at slutte en lidet ærefuld Fred. Uddraget fortæller om det følgende Aar kun ganske kort, at Viriathus blev myrdet, og at man nægtede at udbetale Morderne den Løn, de mente at have gjort sig fortjent til. Uddrag: epitoma, -ae. 2) Latinsk Version: L. Volumnius consul, priusquam ad suffragium centurias vocaret, in contionem advocato populo, multa de magnitudine belli Etrusci disseruit: iam tum, quum ipse ibi cum collega rem pariter gesserit, fuisse tantum bellum, ut nec duce uno nec exercitu geri potuerit; accessisse postea dici Umbros et ingentem exercitum Gallorum. Adversus quattuor populos duces consules illo die deligi meminissent. Se, nisi confideret, eum consensu populi Bomani consulem declaratum iri, qui baud du bie tum primus omnium ductor habeatur, dictatorem fuisse extemplo dicturum. Nemini dubium erat, quin Q. Fabius omnium consensu destinaretur; eumque et prærogativa et primo vocatæ omnes centuriæ consulem cum L. Volumnio dicebant. Fabii oratio fuit, qualis biennio ante; deinde, ut vincebatur consensu, versa postremo ad collegam P. Decium poscendum: id senectuti suæ adminiculum fore. Censura duobusque consulatibus simul gestis expertum se, nihil concordi collegio firmius ad rem publicam tuendam esse. Novo imperii socio vix iam assuescere senilem animum posse; cum moribus notis facilius se communi- caturum consilia. Subscripsit orationi eius consul cum meritis P. Decii laudi- bus, tum, quæ ex concordia consulum bona quæque ex discordia mala in administratione rerum militarium evenirent, memorando, quam prope ulti- mum discrimen suis et collegæ certaminibus nuper ventum foret, admo- nendo; Decium Fabiumque uno animo, una mente vivere; esse præterea viros natos militiæ, factis magnos, ad verborum linguæque certamina rudes. Ea ingenia consularia esse; callidos sollertesque, iuris atque eloquentiæ con- sultos, (jualis App. Claudius esset, urbi ac foro præsides habendos præ- toresque ad reddenda iura creandos esse. His agendis dies est consumptus. Græsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Græsk Stil: Lederen af det Gesandtskab, Temniterne har sendt herover for at klage over Flaccus, er Herakleides, en temmelig dum og meget snakkesalig Person, der selv synes, at han er saa klog, at han kan give Undervisning i Veltalen- hed. Men en Mand, der i Temnos ikke har opnaaet at komme ind i Baadet og dog erklærer, at han kan være Lærer for andre, har, synes jeg, selv stemplet sig som Skryder. Ligesaa fremragende er den anden Gesandt fra Temnos, Universitetets Aarbog 1935—30. Nikomedes; heller ikke han har kunnet opnaa at komme ind i Raadet, og han er engang blevet domt for Tyveri. Den tredie Deltager i Gesandtskabet, er Lysanias, der ganske vist engang har været Raadsherre, men udførte sit Hverv med en saadan Nidkærhed, at han blev domt for Redrageri overfor Staten og mistede sin Plads i Raadet. Disse tre værdige Herrer paastaar nu, at deres Stat har betalt Flaccus 2500 Drachmer til Genopførelse af et forfaldent Tempel, og at Flaccus har brugt Pengene selv uden at skænke Templet en Tanke. Nu er Temnos en meget nøjeregnende Stat, hvor der ikke kan udbetales en rod Ore, uden at 5 Strateger og 3 Rankmænd har underskrevet et Dokument. Det er da meget mærkeligt, at de gode Temniter ikke har sendt nogen af disse Embedsmænd herover som Vidne eller fremlagt et behørigt underskrevet Dokument. 1 bør derfor ikke uden videre tro paa disse Reskyldninger. 1 Temniternes Klageskrift staar der ogsaa, at Flaccus har bedraget en Række af Statens højst ansete Mænd. Hvorfor mon ingen Navne nævnes? Mon ikke den ene af disse agtværdige Mænd er Herakleides! Jeg ved nu godt, hvorfor han er saa vred paa Flaccus, og jeg skal fortælle jer, hvordan det hænger sammen. Herakleides havde engang her i Byen købt en Fjendom i Kumæ, og for at betale den laante han Penge af Hermippos og lovede at betale Pengene tilbage, naar han fik sit Honorar fra sine Elever (han havde nemlig dengang nogle rige unge Mænd til Elever, og det lykkedes ham at gøre dem dobbelt saa dumme, som de var i Forvejen). Men da han saa havde faaet dette Honorar, rejste han hemmeligt bort fra Rom tilbage til Temnos og snød saaledes Hermippos. Da Flaccus hørte om denne Sag, sørgede han for, at Herakleides blev domt, og der har vi Aarsagen til Fjendskabet! I kan nu selv skønne om Vægten af de Beskyldninger, der fremsættes af en saadan Mand og hans Kammerater. Temnos: Tijyvoc; 2) Den episke Kvklos. 3) (10 Timers Opgave): Solon 3 (Diehl) (i^juerépa be rroXic) oversættes og kommenteres. Som Bifag efter Anordning af 20. November 1021: 1) Oversættelse til Dansk af ulæst Tekst: Isaios II 6 ('Exbovrec roivov) 11 (. . . ojrorépæ ujucbv xaXcoq é/ei). 2) Oversættelse til Dansk af læst 'Tekst: Herodot VIII, Kap. J00 over- sættes og forsynes med Oplysninger. Klassisk Filologi. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1034: Forprøve: 1) Læst græsk Tekst: Homers Iliade XXIV 486 (juviiacu. . .) — 506 (dvbpoc. . .) oversættes og forsynes med Oplysninger. 2) Læst latinsk Tekst: Cicero pro Murena 3—4 (et primum M. Catoni esse subeundas) oversættes og forsynes med Oplysninger. 3) Latinsk Stil: Medens dette foregik i Rom, forte Cn. Pompejus Krig i Asien mod Mithridates, der efter Lucullus' Rortrejse paany havde samlet en stor Hær. Universitetets Eksaminer. 97 Kongen blev slaaet paa Flugt og mistede næsten alle sine Tropper; han flygtede selv til sin Svigerfader Tigranes, der for Kampene mod Lucullus havde været den mægtigste Hersker i disse Egne. Saa snart Pompejus var blevet underrettet herom, rejste han til Armenien og naaede hurtigt hen til den By, hvor baade Tigranes og Mithridates opholdt sig. Tigranes kom selv ud til Pompejus og bad om Naade og overgav sin Person og sit Rige til ham, idet han sagde, at, hvilken Skæbne der end ventede ham, vilde han kunne bære den, naar det var Pompejus der bestemte derom: det var ingen Skam at blive besejret af en Mand, som Guderne havde givet en saadan Magt, og der var intet nedværdigende i at underkaste sig en Mand, som Lykken havde loftet til de hojeste Tinder. Pompejus lod Tigranes beholde sin Konge- magt, men idømte ham en stor Bode, der, efter Pompejus sædvanlige Frem- gangsmaade, blev indbetalt til Kvæstoren og bogført i Statens Regnskab. Syrien og andre Provinser, som Tigranes havde erobret, blev frataget ham, og lagt ind under Romerriget. Pompejus havde nu overvundet alle de Folk, til hvis Lande han var kommet, og opfyldt alle sine egne og sine Landsmænds Forventninger. Han vendte tilbage til Rom og fejrede der en straalende Triumf og indbetalte til Skatkammeret en storre Sum end nogen anden for han, med Undtagelse af Æmilius Paulus. Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Englands Erhvervelse af Kolonier og dets Kolonistyre i det 17, og 18. Aarhundrede. 2) Den danske Enevældes Reformer i Tiden fra 1660 til 1685. 3) Giv med særligt Henblik paa Danmark en Redegørelse for Udvik- lingen af Arbejdernes og Arbejdsgivernes Kamporganisationer og for Bestræ- belserne for at lovordne og begrænse Arbejdskonflikter. 4) For 11 Kandidater: Oversæt nedenstaaende Tekst med Tilføjelse af udførlig diplomatarisk og saglig Kommentar tillige med en Redegørelse for, hvorledes Dokumenter fra Danmarks Middelalder er opbevaret og offentlig- gjort. • Waldemarus, dei gracia Danorum Slauorumque rex, Omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem. Noueritis, quod sub anno dni. millesimo .ccc. quinquagesimo, in vigilia beati Johannis baptiste, in placito nostro iusticiario personaliter constituti domina Ætzlæ, relicta Petri Marten- son, Gyncekinus senior ex parte cuiusdam domine Katerine, Jacobus Guth- mundson et Hencerus Molnæ resignauerunt latori presencium, Nicholao Mandorp, proeuratori monialium sancte Clare Roskildis, bona in Flæthinge, videlicet dimidium bool in censu terre, predicto Nicholao prius ex parte ipsarum monialium per quendam Nicholaum Pæter søn placito scotata, que quidem bona predictus Nicholaus Pæter son de Petro Mårten søn iusto donacionis et scotacionis titulo habuit, predictam scotacionem ipsi Nicholao Mandorp per dictum Nicholaum Pæter søn de eiusdem1) placito factam confirmantes. Datum Roskildis nostro sub sigillo anno et die supradictis, teste Nicholao Jens søn de Kældebec. ') desiderari uid.: iure. For 3 Kandidater: Oversæt nedenstaaende Tekst med Tilføjelse af udførlig diplomatarisk og saglig Kommentar. In nomine domini amen. Anno domini millesimo trecentesimo vicesimo in die conuersionis beati Pauli conuenientibus Wibergis regni melioribus vna Universitetets Aarbog. 13 9X Universitetets Aarbog 1935—36. cum popularibus ad electionem noui regis placitatum fuit et concorditer ordinatum: In primis quod episcopi ac persone ecclesiastice iuribus, iuris- dictionibus ac libertatibus suis bonorum suorum et familie gaudere debeant libere, prout ex antiquo consueuerunt. Item quod decime ecclesiarum non petantur nec recipiantur, nisi sufficiens caucio facta fuerit prelatis ecclesia- rum et parochianis, de qua contenti fuerint et certificati sufficienter. Item non citentur clerici ad placitum seculare vel corain iudice seculari, sed coram iudice suo ecclesiastico pro quacumque causa citentur, et ibidem legittime conuincantur. Item quod nullus extraneus ignote lingue vel inperfecte etatis ad aliquam ecclesiam presentetur. Item vt non talientur clerici vel ecclesia- slice persone nec per literas regis aliquatenus aggrauentur. Item a sacer- dotibus parochialibus de terris vni curie sue, in qua personaliter residet, adiacentibus nullum seruicium regium exigatur.....Item quod semel in anno celebretur parlamentum Nyburgh. Item vt omuino conseruet leges Woldemari regis, et siquis in eis inueniatur defectus, per discretos regni suppleatur. Item nullus citetur ad placitum regis immediate, sed primo ad placitum sui hærræth et, si inde prouocauerit, placitum generale, sub pena consueta; et si ibi iuri stare noluerit, coram rege prouocando, examinetur sua causa ibidem; vbi si iusticiam non habuerit, prouocetur ad parlamentum generale. Item vt nullus capi debeat nec ad mortern dampnari vel bonis priuari nisi prius iuste et secure vocatus, publice incausatus et legaliter conuictus, prout exigunt leges terre. Item quod rex non ofTendatur alicui pro eo, quod pro iure terre et regni loquatur, nec ob hoc ipsum aut suos persequatur.....Nos igitur Cristoforus, dei gracia dux Danorum, promitti- mus in hiis scriptis nos, si volente deo ac populi accedente consensu ad regni regimen assumpti fuerimus, predictos articulos secundum modum pretactum in perpetuum inuiolabiliter seruaturos. In cuius rei testimonium venera- bilium patrum dominorum Petri Wibergensis, Nicholai Burglanensis, .... vna cum nostro sigillo presentibus sunt appensa. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Samme Opgave som Opgave Nr. 1 ved Eksamen i Historie som Hoved- fag efter Anordning af 29. November 1924, se S. 97. 2) Den danske Adel fra 1241 til 1523. 3) Samme Opgave som Opgave Nr. 3 ved Eksamen i Historie som Hoved- fag efter Anordning af 29. November 1924, se S. 97. Som Hjælpefag efter Anordning af 29. November 1924: 1) 1. Hvilke var den europæiske Lensmands Pligter? 2. Naar var Konciliet i Konstanz? I Ivilke Beslutninger tog det? 3. Naar og hvorledes fremkom de tre første danske Haandfæstninger? 4. Hvilket var Grundlaget for Venezias Stormagtsstilling? 5. Hvad er Stavnsbaand? Naar indførtes og afskaffedes det? G. Hvor gik det danske Higes Grænser under Christian IV? 7. Hvilke politiske, sociale og økonomiske Privilegier havde den danske Adel før Enevældens Indforelse? 8. I hvilke Haandbøger findes Oplysning om Bartholomæusnatten? 9. Hvad var Venstrereformpartiet; naar stiftedes det; hvem var dets Førere, og hvilke var dets vigtigste politiske Resultater? 10. Hvilke territoriale Forandringer forvoldte Verdenskrigen indenfor det habsburgske Monarkis Lande? 11. Naar sprængtes Unionen mellem Sverige og Norge, og hvad var I lovedanledningen dertil? 12. Hvilke Skatter hviler i Danmark paa fast Ejendom? Universitetets Eksaminer. 99 2) Hvilken Opfattelse har A. D. Jørgensen af Christian d. VIII.s sønder- jydske Politik, og har denne Opfattelse senere vist sig holdbar? Historiske Modenhedsopgaver: 1) Kalmarmødet 1397. 2) Erkebisperne Eskils og Absalons Forhold til Cisterciencerordenen. 3) Hvorledes stillede Regeringen sig til Lavene i det 16. og det 17. Aar- hundrede? 4) Giv en Vurdering af de vigtigste Skildringer og Kildesamlinger, som belyser Grundtvigs Liv og Gerning. 5) Gør Rede for Uoverensstemmelserne i Anskuelser og Politik mellem de forskellige Grupper inden for Bondevennerne i Tiden op til 1861. 6) Hvilken Rolle spillede Told- og Skatteproblemet i dansk indre Polilik indtil 1894? 7) Giv en Karakteristik af Dagspressen i Danmark i 1830—40'erne. 8) Giv en Beskrivelse og Vurdering af det danske Monarkis Udenrigs- politik i Aarene 1801—07. Kristendomskundskab. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det nye Testamente: Math. 16. 13—23 (fncl.). 2) Kirkehistorie: Calvins reformatoriske Gerning med Redegørelse for Calvinismens Forskel fra Lutherdommen. 3) Religionshistorie: Kilderne til vor Viden om Religionens Væsen og Form hos de forskellige Folk. Særlige Opgaver for 1 Kandidat paa Grund af Sygdom: 1) Det nye Testamente: Johannes Evangelium 1, 40 — ud. 2) Kirkehistorie: Bispedømmets Historie i Oldtiden. 3) Dogmatik: Den kristelige Lære om Syndens Væsen og Oprindelse. Sang. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Tale og Sang: Forklar, hvad man forstaar ved Resonans, hvordan Resonansen opstaar, og — i store 4>æk — hvilken Rolle den spiller ved Musikinstrumenterne. 2) Musikteori: a) Der onskes en tostemmig Udsættelse (lige Stemmer) af Hartmanns »Blomst kan visne —« (Gymnasiesangbogen Nr. 32). b) Der onskes en Harmonisering (firstemmig, Kirkestil) af Walthers »Med Fred og Fryd jeg farer hen« (Dorisk); Melodibog til Salmebog Nr. 102. 100 Universitetets Aarbog 1935—36. Musik. Som Iiifag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Elementær Harmonilære: Der onskes en Harmonisering (firstemmig) af Melodien »Op min Sjæl, thi Sol er oppe«. (Melodibogen ved Mogens Woldike, Nr. 6). 2) Musikdiktat. |3- Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1935—3G: Der indstillede sig 14, 12 fuldendte Eksamen. Sommeren 1936: — — 16, 16 lait indstillede sig 30, 28 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Forste Karakter med Udmærkelse, 13 Første Karak- ter og 9 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Halskov, Svend Aage Aleksan- Vilderen 1935—36. der (1930)................ 5,82 Anden Andersen, Rosa Ellinor (1930) 7,03 Første Hansen, Carl Guldagger (1930) 6,88 Første Jensen, Poul Valentin (1928). 5,64 Anden Sommeren 193G. Hansen, Iver Nicolai (1929).. 7,67 Første Sommeren 1936. med Udm. Degenkolw, Jan Henning Munk Matthiesen, Hegner Schrøder (1928).................... 5,70 Anden (1931).................... 7,69 Første Frederiksen, Knud Helge (1929) 5,97 Anden med Udm. Graversen, Christian Berg (1928).................... 5,64 Anden Hovedfag: Fysik. Magelund, Poul Albrechtsen Vinteren 1935—36. (1927).................... 6,18 Første Gjcde, Edgar (1929)......... 6,78 Første Riemann, Gudrun Engberg Møller, Niels Biilow (1930)... 7,38 Forste (1928).................... 7,06 Første Vestergaard, Karen Elisabeth Sommeren 1936. (1930).................... 7,12 Første Hansen, Erling Fossum (1925) 5,55 Anden Hansen, Henry Halfdan (1930) 6,11 Første Hovedfag: Gymnastik. Nielsen, Carl Børge (1928) ... 6,58 Første Vinteren 1935—36. Olsen, Egon Karl YVinstrøm Frederiksen, Rikard Ludvig (1931).................... 7,72 Første (1930).................... 7,60 Første med Udm. med Udm. Vindel borg, Jens Andreas (1931) 6,19 Første Hansen, Sigurd Carl Stevns (1928).................... 5,60 Anden Hovedfag: Kemi. Jørgensen, Svend Marius (1925) (5,87 Første Vinteren 1935—36. Rasmussen, Volmer Barkley Bak, Børge Nielsen (1931) ... 7,77 Første (1928).................... 5,57 Anden med Udm. Sommeren 1936. Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Nielsen, Poul Kay Bj'gum Vinteren 1935—36. (1929).................... 6,23 Første Glenstrup, Aage Hchveg (1929) 7,79 Første Olsson, Hans Oluf Berner (1929) 5,77 Anden med Udm. Pedersen, Stig Harald (1924). 6,67 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Eksamens 1ste og 2den Del. Vinteren 1935—36. Zoologi: Den forelagte Dyreform (Sandorm »Arenicola marina«) beskrives med Hensyn til saavel ydre som indre Bygning. Dernæst bestemmes den, og dens Plads i Systemet anvises og begrundes. Universitetets Eksaminer. 101 Boldnik: Der ønskes en med Skitser illustreret morfologisk Beskrivelse af de udleverede Plantedele med Angivelse af de paagældende Arters Livs- varighed og vigtigste Anvendelse. Der udleveredes Aks af Rug, Hvede, I lavre, 2-radet Byg og 6-radet Byg. Geografi: En Oversigt over de overfladiske og dybere Strømninger i det stille Ocean. Geologi: Floderosionen og dens Betydning for Flodernes Udvikling. Fysiologi: 1) Hvorledes maales Reaktionstiden paa Sanseindtryk? 2) Hvorledes kan man paavise, om Vagus har Tonus overfor Hjertet, og hvad er Resultatet? 3) Hvad er Aarsagen til Skørbug, og hvorledes viser Sygdommen sig? 4) Hvad forstaas ved Øjets kromatiske Aberration? 5) Hvornaar gælder »all or none« Loven for Muskelkontraktioner? 6) Hvad er en betinget Refleks, og hvorledes fremkaldes den? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). Sommeren 1936. Zoologi: Den forelagte Dyreform (Gastrophilus equi) beskrives og bestem- mes, og der gøres Rede for dens Udvikling og Levevis. Dernæst nævnes de vigtigste Arter indenfor den paagældende Gruppe, ligesom ogsaa Hoved- trækkene af disses Biologi meddeles. Botanik: Transpiration. Geografi: 1) Medfølgende Kort forsynes med de vigtigste Navne. Der udleveredes et Blindkort over Afrika, udført med Kortstempel. 2) En Skildring af Klimaet i Sudan Vest for Tchad Søen. Geologi: Der ønskes en Oversigt over de ikke-glaciale Landskabstyper i Danmark og deres geologiske Udvikling. Fysiologi: 1) Hvad forstaas ved Ketose, og under hvilke Forhold findes denne Tilstand? 2) Hvorledes paavises Urinsyre i Urin? 3) Nævn Eksempler paa inadækvate Irritamenter, der virker paa Sanse- organer. 4) Hvilken Indflydelse har aandeligt Arbejde paa Stofskiftet? 5) Hvilket Fænomen indtræder, hvis en Tone pludselig skifter Fase, og hvorledes forklares det? 6) Hvorledes forholder Ventilationen sig under Arbejde, og hvorledes foregaar Regulationen? 7) Hvilke Faktorer bestemmer de forskellige Proteinstoffers Værdi som Næringsstoffer? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). Gymnastikteori. Vinteren 1935—36. 1) Hvorledes foregaar Innervationen under rytmiske frem- og tilbage- gaaende Bevægelser? 2) Hvilke Metoder har man til Bestemmelse af Alveoleluftens Sammen- sætning? Hvorledes beregnes de enkelte Luftarters Partialtryk? 3) Hvorledes er Galden sammensat, og hvilke er dens Virkninger i For- døjelseskanalen? 4) Hvorledes afhænger Vinkelbevægelsens Størrelse og Retning af Led- fladernes Form under Rullen i Led med lineær Fladekontakt? Matematik. Vinteren 1935—36. Forprøven. 1. 1. En fri Partikel med Massen m paavirkes af en Kraft K, hvis Virke- linie for alle Stillinger af Partiklen gaar gennem et fast Punkt O, og hvis Størrelse er en Funktion af Partiklens Afstand r fra O. 102 Universitetets Aarbog 1935—3(>. Vis, at Partiklens Hanekurve ligger i en Plan gennem 0. Idet man benytter polære Koordinater r og 0 i denne Plan med O som Pol og antager, at Banetangenten ikke gaar gennem O, skal man udlede Udtrykket 1 i>- = c- (t)" d r d 0 for Kvadratet af Partiklens Hastighed v og Udtrykket .. tf*1 mc£ K = d2 1 r r df)2 for Kraften, hvorved denne er regnet positivt mod O. I disse Udtryk betyder c en Konstant. 2. Naar det herefter er givet, at Partiklens Hanekurve er den Gren af x2 u2 , t I Iyperblen ^= 1, hvis Punkter har positiv Abscisse, at Kraftcentret O falder i det Brændpunkt, hvis Abscisse er negativ, og at Hastigheden i Top- punktet har Værdien v0, skal man linde K som Funktion af r. Mod hvilken Værdi konvergerer Hastigheden, naar Partiklen fjerner sig ubegrænset langs Hyperbelgrenen? II. 1. 1) Vis, at Ligningen 8.c2 -f 5fj2 -(- 8r2 —\xy + 4ijz + 2r.r + 8.c — 20y — — 7 = 0 fremstiller en Omdrejningsellipsoide. 2) Beregn Koordinaterne for Ellipsoidens Midtpunkt og Længderne af Meridianellipsens Akser. 3) Heregn Volumen af den Del af Ellipsoidens Indre, som ligger indenfor Kuglen x2 -f- y2 + z2 = 4y. 2. I hvilke Punkter er Funktionen ,, (x, I;) = : lim I 2_ (sin.r)»! |/4—X2 — IJ2 n->oc \ 1 defineret? I hvilke Punkter er den kontinuert? Idet man undersøger Funktionens partielle Afledede, skal man vise, 1) at Funktionen er differentiabel i Punktet (l, V 2) og finde dens 11 Differential svarende til Tilvæksterne /\ x — ^ og A U — °g 2) at den ikke er differentiabel i Punktet (1,0). Bevis sluttelig, at Funktionen er differentiabel i Begyndelsespunktet med Differentialet 0. Fagprøven. 1. I den projektive Plan er givet 4 Punkter a, b, c, d. Find Ligningen for det Keglesnit, der beskrives af et Punkt x, hvis Forbindelseslinier med de givne Punkter er harmonisk forbundne. Vis, at Tangenten til Kurven i 103 Punktet a er harmonisk forbundet med Linierne fra a til de 3 Punkter b, c, d, og bestem derved Tangentens Ligning og det tilsvarende Vektorsymbol. 2. 1 det projektive tredimensionale Rum er givet 4 Punkter a, b, c, d. Et Liniekompleks bestaar af alle Linier, hvorfra de 4 Punkter projiceres ved 4 harmoniske Planer. Angiv de simpleste Egenskaber ved dette Kompleks. Bestem Ligningen for den Komplekskegle, der har sit Toppunkt i et givet Punkt e. Sommeren 1936. Forprøven. 1. 1. Der er givet en ret Linie L og en Cirkel C uden fælles Punkter. Tangenterne fra et Punkt p paa L til Cirklen berører denne i Punkterne a og av Disse to Punkter forbindes med et andet Punkt " . Stjernetid i Middelmidnat (00) er en vis Dag for en vis Meridian 10'' 45m 16*.81. Hvad er 00 for samme Meridian G Dage senere? Ingen I Ijælpemidler! Sommeren 1936. Forprøven. En Stjerne har Koordinaterne a=\7h 36'" 13s.8 b = + 15° 59'.85. 105 Beregn dens I lo jde og Azimut Kl. 2'6h 4m 22*.9 M. E. T. en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich (Q0Grw) er 16fe 17m 28s.7, for et Sled, der har de geografiske Koordinater: østlig Længde fra Greenwich: 0^ 38'" 37s.3 nordlig Bredde: 56° 11 '.49. Femcifret Begn i ng! 1 Ijælpemidler: a) femcifret Logaritmetabel. b) Tabel til Forvandling af Tider. c) De sfærisk-trigonométriske Grundformler. Prøve for de naturhistoriske Studerende. 1. Angiv Ugedagen for den 23. November 1810. 2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 15. Januar Kl. 20h 45m mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Begning! 3. Angiv Højden i nedre Kulmination for en Stjerne med Deklination + 83° 55' for et Sted med nordlig Bredde 55° 41'. 4. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 12M8W35S.91 mellemeuropæisk Tid. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 5 Dage senere for samme Meridian? 5. Hvad er Grunden til, at Tiden fra Solens Opgang til dens Nedgang ved Jævndøgn ikke er nøjagtig 12'1 0m, men adskillige Minutter mere? G. Stjernetid i Middelmidnat (00) er en vis Dag for en vis Meridian 21/l36w 49s.77. Hvad er 00 samme Dag for en Meridian, der ligger 6 Ti- mer østligere? Ingen Hjælpemidler! Fysik. Vinteren 1935—36. Forprøven. I. 1) Giv en kort Forklaring paa Kraftvirkningen mellem to enspul- serende Kugler, der befinder sig i en (usammentrykkelig) Vædske af Vægt- fylden p. Det forudsættes, at ogsaa Kuglernes Vægtfylde er p, naar deres Badier har den normale Størrelse (a). Idet Afstanden mellem Kuglernes Centrer sættes lig r cm, deres Badier 2 n t hver lig a -j- s cos —— cm, hvor s « a « r, skal man finde Kraftens Størrelse og Betning til / = T. 2) Et Grammolekyle af en ideal Luftart med Molekularvarmen C,, 7cal/grad • Moi gennemløber en Carnot's Kredsproces mellem Temperaturerne 300 C og 30 C. Ved 300° C udvider Luften sig fra 6 til 3 Atmosfærer. Tegn en Skitse af Kredsprocessen i et p-y-Diagram og i et Temperatur-Entropi- Diagram. Angiv for liver af Delprocesserne den tilførte Varmemængde Qi Q2 Q3 Q4 i cal, Tilvæksten i Entropi ASj. A^2 AS3 AS4, Tilvæksten i Energi /\l\ AU2 AU3 AU4 i cal og det af Luften udførte Arbejde A1 A2 A3 A4 i Kilogrammeter. ralregningerne fordres ikke udfort, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. II. 1) En tynd Oliehinde viser Interferensfarver i vinkelret tilbage- kastet Lys. Hvilken Tykkelse bar Oliehinden paa de Steder, hvor dens Farve er ren rod, X = 7000 Å? Oliens Brydningsforhold regnes til 1,4. Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetets Aarbog 1935—3(5. 2) Ved Tilbagekastning fra den naturlige Overflade af en KC1 Krystal, der er bygget som NaCl Krystallen, findes i Straalingen fra et Bontgenror en kontinuert Straaling (Bremsningsstraaling) kun ved Indfaldsvinkler mindre end 87,0°. Med hvilken Spænding V Volt har Bontgenroret arbejdet? Ved Beregningen kan følgende Talværdier benyttes: Vægtfylden af KC1 / = 2,0 ' Atomvægte for K og Cl : 39 og 35 henh.. cm-5 Avogadros Konstant N = 6,1 • 1023 pro Mol; li = 6,5 • 10 27 erg. sec; e =1,8 • 10 10 elst. E. . 3) En Strømleder er bojet som en Cirkel. Opstil ved Hjælp af Biot og Savarts Lov et Udtryk for Magnetfeltstyrken langs Aksen gennem Centrum vinkelret paa Cirklens Plan. Vis, at Resultatet er i Overensstemmelse med Amperes Sætning. Lærerprøven. 1) Teorien for det galvaniske Element. 2) Hvori bestaar og hvorledes forklares en Isolators (et Dielektrikums) Virkning paa det elektriske Felt? Fagprøven. For 2 Kandidater: Den fotoelektriske EfTekt. For 1 Kandidat: Ved Hjælp af Gibbs kanoniske Fordeling onskes en Udledning af Til- standsligningen for en ideal Luftart bestaaende af n Massepartikler med Massen //». Bestem endvidere Varmeenergien U som Funktion af Volumenet og Temperaturen. Sommeren 1936. Forprøven. Samme Opgaver som i Fysik 1 og 11 ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniorer Sommeren 1936, se nedenfor S. 206—4)7. Lærerprøven. 1) Bedegør for nogle karakteristiske Træk ved Pohls elementære Be- handling af Elektricitetslæren. 2) Forstørring, Synsfelt og Billedklarhed for den astronomiske Kikkert. Fagprøven. For 3 Kandidater: Om Bestemmelse af kritiske Potentialer (Ioniserings- og Anslagspoten- lialer). For 2 Kandidater: Der ønskes en Fremstilling af Teorien for elektromagnetiske Bølgers Udbredelse i det tomme Bum. Kemi. Vinteren 1935—36. F o r p r ø v e n. 1. Hvorinange Gram Natrium tiosulfat skal anvendes til Fremstilling at 1 Liter 0,15-normal Natriuintiosulfatopløsning? Universitetets Eksaminer. 107 2. Hvorledes fremstilles Fenylhydrazin? Angiv Reaktionen mellem Fenylhydrazin og henholdsvis a) Acetaldehyd, b) Glukose. Konstitutionsformler og Reaktionsligninger anføres. 3. Et galvanisk Element tænkes dannet af en Jernelektrode anbragt i en 1-molær Ferrosulfatopløsning og ved en porøs Lervæg adskilt fra en 1-molær Kobbersulfatopløsning, hvori der er anbragt en Kobberelektrode. Angiv Aarsagen til, at der i et saadant System vil opstaa en Spændings- forskel mellem Jern- og Kobberelektroden. Hvilken af de to Elektroder vil danne Elementets positive Pol? 4. Hvad har størst Vægtfylde (maalt ved samme Tryk og Temperatur) tør Luft eller fugtig Luft? Begrund Svaret. 5. Anfør Formler og Navne paa Kvælstoffets Iltforbindelser. Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. Giv en kortfattet Fremstilling af den elektrolytiske Dissociationsteori, dens Grundlag og Gyldighedsomraade, og gør Rede for nogle af dens vigtigste Anvendelser. Ingen Hjælpemidler. Fagprøven. Der ønskes en Oversigt over de vigtigste Former for Dannelse af Ringe med forskelligartede Atomer i Ringen og for disse Ringes Bestandighed. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Sommeren 1936. Forprøven Beregn Normaliteten af en Svovlsyre, hvoraf 19.7 cm3 neutraliserer 0.2150 g vandfri Soda. Hvorledes bestemmes Jod ved Titreranalyse? Anfør Reaktionsligning. 10 g Salmiak opløses i et Kalorimeter, hvis Vandværdi er 69 g, i 900 g Vand. Der iagttages herved et Temperaturfald paa 0.737° C. Beregn Salmiaks molekylære Opløsningsvarme. Anfør Reaktionsligningerne for de Processer, gennem hvilke man ud fra Brunsten kan fremstille Kaliumpermanganat. Gør Rede for Ændringerne i Manganatomets Valens ved disse Reaktioner. Hvorledes fremstilles Resorcin? Hvilke Stoffer er isomere med Resorcin, og hvorledes forklares Isomerien? Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. 1. Hvad forstaar man ved en Katalysator? Anfør nogle Eksempler baade fra den uorganiske og den organiske Kemi paa Processer, ved hvilke man anvender Katalysatorer. 1. 2. 3. 4. 5. 10K Universitetets Anrbog 1935—3(5. 2. a) Hvad udsiger Le Chateliers Princip? b) Forklar herved, hvorledes Ligevægten ved Processerne: A72 + ()., ^ 2NO, der er endoterm, og 2no -j- 02 ^ 2n02, der er eksoterm, vil forskydes ved Temperaturændring. c) Forklar endvidere, hvorfor man lader Reaktionen: n2 + 3//2 ^ 2nii.J, der er eksoterm, foregaa ved meget hojt Tryk (ca. 200 Alm.), ved relativt høj Temperatur (ca. 500° C.) og i Nærværelse af en Katalysator. Ingen Hjælpemidler. 9. Magisterkonferenser. «• Ved det filosofiske Fakultet. lait har 13 Studerende i Aaret 1935—36 taget Magisterkonferens. 4 9 1935: Kiels Kaas Johansen (1929). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Vald. Vedel og 1 )r. phil. I Ians Brix. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Zacharias Wer- ners Dramatik (6/2 1935), 2) Holbergs Oplysningsværker (8/2 1935), 3) Den franske Naturalismes Indllydelse i Tyskland (10/2 1935). Opgave til skriftlig Besvarelse lijemme (14/3—25/å 1935): De gro- teske Elementer i Wedekinds Dramaer. Forelæsning (4/9 1935): Heine og engelsk Litteratur. 4 ,, 1935. Adolf Christian Slnb Jørgensen (1914). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Vald. Vedel og Dr. phil. Hans Brix. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Goethes Roman- kunst (6/2 1935), 2) Holbergs Oplysningsværker (8/2 1935), 3) Den ita- lienske Novelle og dens Betydning for nyere europæisk Litteratur (l0/2 1935). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2%—1/5 1935): Almueskil- dringen i moderne svensk Lyrik. Forelæsning (4/9 1935): Den franske Revolutions Eftervirkninger i nordisk Litteratur. 8/10 1935. Gunnar Frode Juel Jørgensen (1920). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Vald. Vedel og Dr. phil. Hans Brix. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Det engelske Re- Universitetets Eksaminer. 109 staurationsdrama (e/2 1935), 2) Holbergs Oplysningsværker (8/2 1935), 3) Den tyske Romantiks Indflydelse paa den engelske (10/2 1935). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (14/3—4/5 1935): Fielding som Moralist. Forelæsning (8/10 1935): Youngs »Niglit thoughts« og Digtets Ind- flydelse paa europæisk Litteratur. 29/10 1935. Svend Jespersen (1928). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Hans Brix, 1)r. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. phil. Jon Helgason. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) (18/3 1935) Ne- denstaaende Tekststykke oversættes og kommenteres: Warthir man sattir nithir a iorth ellir laghthir. oc hans haar all honum takit alt ellir sumpt. tha bøde hin ær thet giorthe. honum ni mark fore. gar han ey with. tha dyli han thet meth threm tyltum. Warthir mannin vt slaghit ellir hoggit ellir stungit eet øya. hwat som heldir ær stenin vtu meth allu all ir i swa at man ma ekki se meth. hwat som thet warthir heldir meth watha ellir meth williæ, tha bodir man halwa man bødir fore. En vm swa warthir vm bathe oyen. tha a at bødas fulla manbødir fore. 2) (21/3 1935) Nedenstaaende Stykke gengives med normaliseret old- islandsk Ortografi, oversættes og tolkes: 1 Fyrer J)vi vil ec mæ5 leyfi bi5ia y5r at ]3er 2 længet mæ5 ])vi Joæssa rædu at ec værde noccot 3 frabare um ])a luti hværso j)væk e5a væx birting 4 loptz e5a gangr himin tungla dægra far e5a ætta s skipan oc allra hællzt um okyrleic sioar. hvat 6 er vældr hans mislyride er hann syniz sturidum 7 isva mikelli blidu at mann girnir til at leica 8 vi5 hann heilum missærum saman. En ]}vi næst 9 synir hann sva micla reibe oc illzku at hann 10 ])rætir til liar oc til lifs ])eiRa er vid hann 11 skipta. Nu hugSe ec J)at ])o at solen fyllde raser sinar 12 æptir firi sættri skipan at æcki munde f>at ra5a 13 ræreng hafsens. Nu æf ySaii er vili til at skyra 14 })æssa lute geR joa vilde ec mæ5 athygli til ly5a. 3) (2iU 1^35) Mytologiske Emner i det 19. Aarhundredes danske Digtekunst Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (^g—12/9 1935): Danske landbrugstekniske Udtryk i dialektgeografisk Belysning. Forelæsning (29/10 1935): Teorierne om Are Frodes tal) te I sien- di n gal) ok. 291 io 1935. André FranQois .Jean Nicolet (1928). Bestaaet. Fag: Fransk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Kr. Sandfeld og Dr. phil. Viggo Brøndal. Universitetets Aarbog 1935—3fi. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) De oldl'ranske Dialekters vigtigste Karakteristika (3/12 1934). 2) La Pléiade (5/12 1934). 3) Cicero: In Catilinam III, Kap. 8—9 incl. oversættes. 4) Pelerinage de ('.harlemagne v. 299—333 incl. oversættes og kommenteres ogsaa med Hensyntagen lil den ikke normaliserede Tekst (15/12 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1/8—12/9 1935): Moliére- forskningens I Iistorie. Forelæsning (29 10 1935): Le roman exotique. 28/j 1936. Skuli Thordursol] (1925). Bestaaet. Fag: Historie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Erik Arup og Dr. phil. Knud Fabricius. Opgaver Lil skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1)—3) Samme Op- gaver som Opgave 1) 3) i Historie som Hovedfag ved Skoleembeds- eksamen Sommeren 1935 (se Universitetets Aarbog for 1934—35, S. 151) (2/5, 4/6 og 7/6 1935). 4) Hannibal Sehesteds Testamente (16/5 1935). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22 8—3/io 1935): Den poli- tiske Udvikling i Island 1112 1523. Forelæsning (2ft , 1936): Den franske Kongemagt og Pavestolen i 17. Aarhundrede. 20/2 1936. Poul Jorgen Hiis (1928). Bestaaet. Fag: Klassisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. K. Friis Jo- hansen og Dr. phil. Carsten Høeg. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Lukian, tAoi|)evbnc, cap. 17—18 ((uovoc yctp Tcov.....jréÅixoq 6 xoptVftioc cjrpctriiyoc eivcti boxei) oversættes og kommenteres (23/9 1935). 2) De græske Sojle- former og Hovedtræk af deres Udviklingshistorie indtil hellenistisk Tid belyst med typiske Eksempler (25/9 1935). 3) Polygnotos (27/9 1935). 4) (10 Timers Opgave) Vasen Berlin F 1698 beskrives og tidsfæstes paa Grundlag al' vedlagte Fotografi (M d 63) og Pl'uhl III, Fig. 277. Billedet og dets Indskrifter forklares og kommenteres under Hensyn til andre arkaiske Fremstillinger af samme Sujet. (Furtwång- lers Katalog over Vasesamlingen i Berlin er fjernet Ira Biblioteket. Vasens anden Side er gengivet paa Fotografiet M d 63, 1 ; det kan benyttes ved den kronologiske og stilistiske Bestemmelse al' Vasen, men denne Side kræves ikke beskrevet og forklaret i Enkeltheder). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2/j—8/2 1936): Staaende Kvindefigurer i etruskisk plastisk Kunst fra 6. og 5. Aarhundrede. Forelæsning (20/2 1936): Den augusteiske Kunst. Universitetets Eksaminer. 111 2/5 1936. Ida Ingeborg Margrethe Krogh Langkjær (1926). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Paul V. Ru- bow og l)r. phil. Hans Brix. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Ottaven og de vigtigste Ottavedigtninge (28/8 1935). 2) Romancen i nordisk Litteratur 1800—1850 (30/8 1935). 3) De filosofiske Teoriers Betydning for engelsk Litteratur i det 18de og 19de Aarhundrede (1/9 1935). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (19/a—1/4 1936): Thomas Hardy som Karakterskildrer. Forelæsning (2/5 1936): Græsk Indflydelse paa dansk dramatisk Digtning i 19. Aarhundrede. 16/5 1936. Peter Vilhelm Glob (1930). Bestaaet. Fag: Forhistorisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Lektor, Dr. phil. .J. Brøndsted og Pro- fessor, Dr. phil. K. Friis Johansen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) (10 Timers Op- gave) Indholdet af de to fremsatte Gravfund beskrives og bestemmes. Fundene dateres og søges geografisk placeret (2/2 1936). 2) Valerius Maximus lib. III, cap. II 23: De classica et terrestri virtute centurio- num C. Caesaris (Tuum vero, Scaevi,.......donata sunt) oversættes og kommenteres. Leksikon medfulgte (3/2 1936). 3) Norditaliens Kul- turhistorie i Tidsrummet fra Terramarekulturens Undergang til Ro- mernes Komme. Der maa gores Rede for de kronologiske Holdepunk- ter i Udviklingen (5/2 1936). 4) Tysklands Broncealder (7/2 1936). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/3—20/4 1936): En Rede- gørelse for den ældre jyske Enkeltgravskultur og for de Teorier, der er fremsat om dens Oprindelse. Forelæsning (16/5 1936): Typologien som arkæologisk Arbejds- metode. 28/5 1936. Adelheid Maria Bruhn (1929). Bestaaet. Fag: Klassisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. K. Friis Jo- hansen og Dr. phil. William Norvin. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Pausanias VIII 41,4: (Trctfri'oic bé — 41,9 MeyaXojroXiræD oversættes og kommenteres (6/i_ 1936). 2) Karakteristik af den senmykenske Kultur og Redegørelse for Grundlaget for dens Datering (8/x 1936). 3) Græske og romerske Privathuse (10/1 1936). 4) (10 Timers Opgave) Perseusmetopen fra Selinunt beskrives paa Grundlag af vedlagte Fotografi, og de forelig- gende Dateringsforslag diskuteres. Der gøres Rede for den fremstillede Mythe og dens Behandling i den arkaiske Kunst (12/t 1936). 112 Universitetets Aarbog 1935—30. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (14/3—27A 1936): Vase- maleren Oltos. Forelæsning (28/5 1036): Attisk Skulptur i det 4. Aarhundrede f. Chr. 28/5 1036. Grethe Kyhl (1027). Bestaaet. Fag: Klassisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. K. Friis Jo- hansen og Dr. phil. William Norvin. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) og 3) Samme Op- gaver som for foranstaaende Kandidat Adelheid Maria Bruhn (6/1 og 10 \ 1036), 2) Nike i græsk Kunst (8 \ 1036). 1) (10 Timers Opgave) Det i Wiener Vorlegeblåtter 1880, Tav. I 2 b og paa vedlagte Fotografier gengivne Vasebillede beskrives og kommenteres. Der gøres Bede for den fremstillede Mythe og dens Behandling i den arkaiske Kunst. (Furtwånglers Katalog over Vasesamlingen i Berlin er fjernet fra Biblioteket) (n/i 1936). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (21/3—4/5 1036): Den hella- diske Keramik fra og med de mykenske Skaktgraves Tid indtil ca. 1400, under særligt Hensyn til den samtidige kretiske Keramik. Forelæsning (28/5 1936): Den græske Kvindedragt i forhellenistisk Tid og dens Betydning for kunsthistoriske Bestemmelser. 3 6 1036. Drude Elisabeth Horneman Lange (1917). Bestaaet. Fag: Slavisk Filologi med Russisk som Hovedfag. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Anton Karlgren, Dr. phil. Holger Pedersen og Dr. phil. Kr. Sandfeld. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Oversæt medføl- gende Tekst (hentet fra Neruda, Pan Rysånek a Pan Schlegl S. 20—30) og gor, med Eksempler Ira Teksten, Rede for det cechiske Vokalsystem sammenlignet med det russiske (22/2 1036). 2) Paavis de russiske Træk i Ostromirevangeliets Sprog, saaledes som de kommer til Syne i Ud- toget i Bernekers Chrestomathie Side 36—38 ; giv en dansk Oversæt- telse af Efterskriften (Berneker Side 38) (25/2 1036). 3) Giv et Indholds- referat af et russisk litterært Arbejde. Skrives paa Russisk (28/2 1036). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (27/3—9/5 1036): En Sam- menligning mellem Omfanget af den kirkeslaviske Indflydelse paa det russiske Skriftsprog i Tiden umiddelbart før Peter den store, specielt hos Kotosichin, og det nuværende Omfang. Forelæsning (3/6 1036): En historisk og kritisk Redegørelse for Be- nævnelsen paa det slaviske Oldsprog. 22/6 1036. Erling Ilammersliaimb (1022, cand. theol. Vinteren 1027—28). Bestaaet. Universitetets Eksaminer. 113 Fag: Semitisk Filologi med Hebræisk som Hovedfag og Aramæisk og Arabisk som Bifag. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Johs. Peder- sen og Dr. phil. J. Østrup og Docent, Dr. phil. O. E. Ravn. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) En Skildring af Muhammeds profetiske Optræden i Mekka (27/3 1936). 2) Dom. 9, 7—21 oversættes og kommenteres med Redegorelse for det ældre Israels Op- fattelse af Kongedømmet (29/3 1936). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (27/4—8U 1936): En kritisk Redegorelse for de forskellige Opfattelser af Ebed-Jahve Skikkelsen. Forelæsning (22/6 1936): Den efterexilske Jødedoms Tilblivelse og Karaktertræk. P- Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 12 Studerende i 1935—36 taget Magisterkonferens. 30/10 1935. Eggert Christian Flemming Knuth (1930). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Einar Biil- mann, Dr. phil. J. N. Brønsted og Dr. phil. J. A. Christiansen. Konferensens 1. Del bestaaet Vinteren 1933—34. Store skriftlige Opgave (7/1—18/2 1935): Der ønskes en Redegørelse for vort nuværende Kendskab til frie Radikaler og deres Betydning for Kemien. Praktisk Opgave: En Undersøgelse (eksperimentel) af Ammoni- akens termiske Spaltning. Forelæsning (30/10 1935): Ammoniakens fotokemiske og termiske Spaltning. 18/3 1936. Mogens Christian Wanning Westergaard (1931). Bestaaet. Fag: Botanisk Genetik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Øjvind Winge og Dr. phil. P. Boysen Jensen og Docent, Dr. phil. Henning K. Petersen. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1932, dens 2den Del (Zoologi og Botanik) Vinteren 1933—34. Store skriftlige Opgave (23/9—21/10 1935): De i Litteraturen fore- liggende Oplysninger om Mendelske Spaltninger, der er paaviselige i Haplofasen hos Dyr og Planter, ønskes samlede og kommenterede. Praktisk Opgave (4/n—3/12 1935): 1) Chromosomtallene hos føl- gende seks Nymphaea-Kulturformer ønskes saa vidt muligt bestemt: »alba«, »albida«, »chromatella«, »colossea«, »Escarboucle« og »Gladstoni- ana«. Der foreligger fikseret Materiale af Rodspidser. 2) Den af Philip og Iluskins i Aaret 1931 meddelte Iagttagelse af, at der hos stedsespal- tende Levkøj-Racer findes et Kromosompar, hvis ene Partner besidder en Drabant, medens den anden mangler Drabanten, søges belyst ved Universitetets Aarbog. 15 Universitetets Aarbog 1935—36. Hjælp af foreliggende fikseret Materiale. Præparater og regninger maa ledsage Besvarelsen. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Genetik (27/2 1936): Ustabile Gener. 2) Variationslære (29/2 1936): 1) Kr Spaltningen 106 dominerende: 15 recessive sandsynligst en 3:1 — eller en 15:1 — Spaltning? Kan det med tilstrækkelig Sandsynlighed overhovedet være nogen af Delene? 2) Paa 173 Bygaks bestemtes Kornenes Kvælstof procent og Gennem- snitsvægt. Der fandtes at være følgende Sammenhæng: Kornvægt Milligr. Kvælstof procent er 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 lait 40 45 50 55 60 1 1 15 2 5 49 25 18 30 7 10 4 2 1 1 21 79 55 16 1 O.) 70 1 lait 9 83 67 12 2 173 Beregn Korrelationen med dens Middelfejl. Benyttelse af Regne- maskine og »Barlow's Tables« er tilladt. 3) Plantefysiologi (2/3 1936): VækststofTets Betydning for den normale Vækst hos hojere Planter. Forelæsning (18/3 1936): Cytoplasmatisk Nedarvning. 6/, 1936. Georg Daniel Mandahl-Barth (1929). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Ad. S. Jensen, Dr. phil. A. Krogh og Dr. phil. C. M. Steenberg. Skoleembedseksamens 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Somme- ren 1930, dens 2den Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1931—32. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave (12/n—10/i2 1934): Der onskes en Undersøgelse af Tungens Skelet, Muskulatur, Kar- og Nerveforsyning hos en Gnaver- type (Marsvin, Kanin eller Hotte). Slimhinden og dens Nerveforsyning lades ude al' Betragtning. Besvarelsen maa være ledsaget af de for For- staaelsen nødvendige Tegninger samt af nogle instruktive Præparater. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi 1 (24/2 1936): Forelagte Kra- nier (Chiromys, Arctomys, Phascolomys) bestemmes paa Grundlag al' en sammenlignende Beskrivelse af Tandforholdene og de vigtigste Træk af Kraniebygningen. Tillige gives Oplysninger om Tandskiftet. 2) Zoo- logi II (26/2 1936): De to medfølgende Præparater (Glandula submaxil- laris og Pankreas) beskrives, forklares og bestemmes; der vedføjes de Universitetets Eksaminer. 115 nødvendige orienterende Skitser. 3) Zoologi III (27/2 1936). Parrings- organer hos amniote Hvirveldyr. Forelæsning (6/4 1936): Laag og Spærreindretninger ved Snegle- husets Munding. 6/4 1936. Svend Ilelge Volsøe (1927, cand. mag. Sommeren 1932). Bestaaet. Fag: Sammenlignende Anatomi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. C. M. Steen- berg og I)r. phil. Emanuel Hansen. Store skiftlige Opgave (7/8—181$ 1935): Nutidens Opfattelse af Teorierne om Hvirveldyrhovedets Segmentering. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) De vigtigste morphologiske Typer af Pattedyrnyren (23/3 1936). 2) Under Menneskets embryologiske Udvik- ling gennemgaar den abdominale Del af Tarmkanalen og dens Kirtler store Forandringer med Hensyn til sine Krosdannelser. Giv en Frem- stilling af Hovedtrækkene i denne Udvikling (25/3 1936). Forelæsning (6/4 1936): Det Weberske Apparat og dets Virkemaade. 7/4 1936. Mogens Engell Koie (1929). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Knud Jessen og Dr. phil. P. Boysen Jensen og Docent, Dr. phil. Henning E. Petersen. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1930, dens 2den Del (Zoologi og Geologi) Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave (31/10—12/i2 1935): Der ønskes en historisk kritisk Redegørelse for den systematiske Betydning, der er tillagt Æggets Bygning og Stilling hos Dicotyledonerne. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (14/3 1936): Der ønskes en med Skitser illustreret Beskrivelse af Skudbygningsforholdene hos de udleverede Plantedele (Dryas octopetala, Genista radiata, Lyonia calyculata og Skimmia japonica). Saa vidt muligt nævnes de paagæl- dende Arters Slægt eller Familie. 2) Plantefysiologi (18/3 1936): Kvæl- stofnæring hos autotrofe og heterotrofe Planter. 3) Cytologi (21/3 1936): Der ønskes en Oversigt over Sporeformerne hos Fucaceæ, Florideæ, Ascomycetes og Basidiomycetes med Angivelse af deres biologiske Betydning, deres Dannelsesomraade, Kerneforhold og Stilling indenfor vedkommende Planters Livscyklus. Forelæsning (7/4 1936): En kritisk Oversigt over Stockers eksperi- mentaløkologiske Undersøgelser. Universitetets Aarbog 1935—36. 29 4 1936. Hans Jolian Behmts Jensen (1928). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne l)r. phil. Einar Biil- mann, l)r. phil. J. N. Brønsted og l)r. phil. J. A. Christiansen. Konferensens 1ste Del bestaaet Sommeren 1932. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en Redegørelse for Ascorbin- syrens kemiske Forhold, navnlig med Hensyn til Udforskningen af Ascorbinsyrens kemiske Konstitution og kvantitative Bestemmelse og dens Forhold ved Oxydo-Reduktioner samt en Redegørelse for Kend- skabet til Stoffer med lignende Konstitution som Ascorbinsyren. Praktisk Opgave: Undersøgelser over Racemisering af Betain- estere. Forelæsning (29 4 1936): Frie Radikaler. 5/5 1936. Mogens Højgaard (1925). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Ad. S. Jensen, Dr. phil. A. Krogh og Dr. phil. C. M. Steenberg. Skoleembedseksamens 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Somme- ren 1928, dens 2den Del (Botanik og Geologi) Sommeren 1931. Store skriftlige Opgave (10/n—21/12 1934): Der onskes en Rede- gorelse for Metamorfosen hos Heterosomata samt en Fremstilling af Assymetrien og af de Teorier, der har været fremsat derom. Kandidaten var fritaget for den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (12 3 1936): De forelagte Dyreformer (Lithodes maia ; , Ilyas araneus cf) beskrives i deres Hovedtrak, sammenlignes og bestemmes. 2) Zoologi II (13/3 1936): Beskriv og bestem de to medfølgende Præparater (Nethinde, Cornea og Iris af Pattedyr). Besvarelsen maa være ledsaget af de for For- staaelsen nødvendige Skitser. 3) Zoologi III (14/3 1936): Hvad for- staas ved Aorta? Fortæl om Aortas ontogenetiske og phylogenetiske Udvikling hos Hvirveldyrene. Forelæsning (5/5 1936): Skjoldbruskkirtlens Indflydelse paa Meta- morfosen hos Padder. 12/5 1936: Karl August Oscar Thernøe (1930). Bestaaet. Fag: Astronomi. Eksaminatorer og Censorer: Professor, Dr. phil. Elis Stromgren og Lektor, Dr. phil. Bengt Stromgren. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1933. Store skriftlige Opgave: Diagram til Brug ved elliptiske Banebe- stemmelser. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Astronomi I (27/4 1936): Teorien for Universitetets Eksaminer. 117 Bestemmelsen af en ellipsoidisk Hastighedsfordelings Konstanter ud fra iagttagne Rumhastigheder for et større Antal Fiksstjerner. 2) Astro- nomi II (29/4 1936): Librationspunkterne i probléme restreint. Forelæsning (12/5 1936): Metoder til numerisk Beregning af be- stemte Integraler, med en Gennemgang af Anvendelsen ved Beregning af Tabeller for de i Teorien for Solspektret optrædende Eksponential- integraler. 19/5 1936. Gunnar Nørgaard (1922). Bestaaet. Fag: Geodæsi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. N. E. Nor- lund og Dr. phil. H. M. Hansen. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1925. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Geodæsi I (27/4 1936): 1. Ved et Dobbeltnivellement findes følgende Højdeforskelle mel- lem Punkterne 1, 2, 3 ... , hvis indbyrdes Afstande er angivet i sidste Kolonne. Punkt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Det antages, at Middelfejlen paa en maalt Hojdedifferens mellem to Punkter er proportional med Kvadratroden af Punkternes Afstand. Find Middelfejlen paa et Dobbeltnivellement af en Linie paa 1 Kilometers Længde. 1 Nivellement 2 Nivellement Afstand 0,1671 m - 0,1677 m 0,67 km + 1,6379 - + 1,6386 - 0,51 - + 1,2688 - + 1,2683 - 0,48 - + 0,5323 - + 0,5314 - 0,47 - - 0,0092 - — 0,0071 - 0,55 - + 0,5577 - + 0,5537 - 0,90 - - 0,0132 - - 0,0143 - 0,62 - - 0,3370 - - 0,3362 - 0,39 - + 0,5559 - + 0,5568 - 0,53 - + 2,2681 - + 2,2693 - 0,79 - + 1,3195 - + 1,3195 - 0,30 - 118 Universitetets Aarbog 1935—3G. 2. l il Bestemmelse af de ubekendte Størrelser xi udføres Maalin- gerne o, (i =1,2,... n), der alle har samme Vægt. Det forlanges desuden, at Betingelsesligningerne skal være opfyldt. Bestem ved Korrelatudjævning de udjævnede Vær- dier o, + Vi (i = 1, 2, . . . /?) og find Middelfejlen paa Funktionen hvor cv c2. . . c„ er givne Konstanter. 2) Geodæsi II (29/4 1036): 1. Et fjerntliggende utilgængeligt Punkt C bestemmes ved, at man tager Opstilling i Stationerne A og B og maaler Vinklerne i den plane Trekant ABC. Endvidere bestemmes Basis AB ved i B at maale den Vinkel, hvorunder en i A anbragt Maalestok ses. Det antages, at de tre nævnte Vinkler maales med samme Nøjagtig- hed. Find Middelfejlen paa Afstanden BC, og angiv den gunstigste Værdi for Basis. 2. Find det Newtonske Potential af en homogen Cirkelperiferi, og vis, hvorledes man af Potentialet i de Punkter i Cirklens Plan, som ligger inden for Periferien, kan aflede Potentialet i et vilkaarligt Punkt i Rummet. Bestem Potentialets Værdi ved Middeltalsdannelse, og undersøg, hvorledes det forholder sig, naar det tiltrukne Punkt nær- mer sig Periferien. Forelæsning (19/5 1936): Relative Tyngdemaalinger og deres Be- tydning for Bestemmelsen af Geoiden. 13/e 1936. Carl Marius Christensen (1916). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. II. Bohr, Dr. phil. J. F. Steffensen, Dr. phil. H. M. Hansen og Dr. phil. Elis Stromgren. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Matematik (6/o 1936): Gor Rede for Begreberne fuldstændigt og ufuldstændigt Legeme og for nogle af de karakteristiske Forskelle imellem dem. 2) Forsikringsmatematik (8/6 1936): 1. Sandsynligheden for et vist Forsøgsresultat E er p ; Forsøget gentages v Gange. Find Sandsynligheden for, at E ikke viser sig ved to paa hinanden følgende af de v Forsøg. 2. Bevis den for s/_r gældende Relation n a,o + Gji Xi = 0, j = 1, 2, . . . /•, n > r II c i (o i + u.) Universitetets Eksaminer. 119 3. Idet /jix, ju* og jui^ antages konstante, henholdsvis lig a, b og c, angives det eksplicite Udtryk for lax, og det undersøges, hvilke Betin- gelser a, b og c maa tilfredsstille, for at det fundne Udtryk har en Mening i forsikringsmæssig Forstand. Af Spørgsmaalene 2 og 3 forlanges kun det ene (efter eget Valg) besvaret. Forelæsning (13/6 1936): Symbolsk Regning. 25/6 1936. Ingolfur Davidsson (1929). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Knud Jessen og Dr. phil. P. Boysen Jensen og Docent, Dr. phil. Henning E. Pe- tersen. Skoleembedseksamens 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Somme- ren 1931, dens 2den Del (Zoologi og Geologi) Vinteren 1932—33. Store skriftlige Opgave (11/11—23/i2 1935): Der onskes en med Kortskitser støttet kritisk Redegørelse for de arktiske Graminéers geo- grafiske Hovedgrupper (Blindkort over det cirkumpolare Omraade udleveres af Eksamenskommissionen). Praktisk Opgave (20/2—19/3 1936): Der ønskes udarbejdet en Be- stemmelsesnøgle over islandske Carex-Arter samt Kobresia Bellardi i blomsterløs Tilstand, grundet paa Skudbygning, Bladform og Blad- overhudens anatomiske Forhold. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (3/6 1936): Der onskes en med Diagramskitser ledsaget Beskrivelse af de udleverede Blomster og saa vidt muligt Angivelse af deres Familie og Slægt, idet der gøres Rede for de Forhold, der bestemmer deres Plads i Systemet. Der udle- veredes: Berberis Thunbergii, Akebia quinata, Hermannia sp. og Gera- nium phæum. 2) Plantefysiologi (8/6 1936): Den positiv geotropiske Krumning. 3) Arvelighedslære (10/6 1936): Podningskimærer. Forelæsning (25/6 1936): Menneskets Indvirkning paa Islands Vege- tation med særligt Henblik paa Skoven. 4/7 1936. Ole Gregers Hammer (1929). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Ad. S. Jensen og Dr. phil. C. M. Steenberg. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1930, dens 2den Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave (7/2—20/3 1936): Oestridernes postembryo- nale Udvikling med særligt Henblik paa Larverne. Praktisk Opgave (22/n—20/12 1935): Der onskes foretaget en Undersøgelse af Tarmkanalen hos nogle danske Bænkebidertyper, idet der tages Hensyn baade til Tarmkanalens Morphologi og til dens histologiske Bygning. Forklarende Tegninger (ev. Rekonstruktioner) og Præparater maa ledsage Besvarelsen. 120 Universitetets Aarbog 1935—36. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi 1 (16/6 1936): Forelagte 1 Ivirvelsøjler Skulderpartier (Hvirvelsøjler af Rana, Bufo, Bom- binator og Pelobates; Skulderbælte og Brystben af Bana og Bufo) beskrives, sammenlignes og bestemmes. 2) Zoologi II (17/6 1936): Der gives en Oversigt over de forskellige Ombytninger, som omgiver den dyriske Ægcelle i det aflagte Æg eller i den aflagte Ægmasse. 3) Zoologi III (18/6 1936): Nogle Hovedtræk af Lungernes phylogenetiske Udvik- ling hos Hvirveldyrene. Forelæsning (4/? 1936): Sideliniesystemet hos Fisk og Padder. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. et. Kgl. Anordning af 2. September 1935 om Ændringer i Anordning af 20. April 1920 om Studentereksamen for Privatister (J. Nr. 241/34). Paa Foranledning af Krigsministeriet og Marineministeriet udsted- tes følgende kgl. Anordning af 2. September 1935 om Ændringer i Anordning af 20. April 1926 om Studentereksamen for Privatister ved- rorende Adgang for Dimittender fra de militære Skoler til at blive immatrikulerede ved Universitetet. Anordningens § 16 affattes saaledes: Eksamen fra de militære Skoler. 1) De, der har bestaaet Overgangsprøven ved Kadetskolen eller ved Marinens Ingeniorelevskole i Henhold til de for disse Skoler ved kgl. Anordning fastsatte Planer af 22. April 1904, 2) Ingeniorkadetter, der har bestaaet Overgangsprøven i Land fra Kadetskolen i Henhold til midlertidig Plan for Kadetskolen af 1. Oktober 1916, 3) de, der har bestaaet Adgangsprøven til Hærens Officersskoles Officersklasses ældste Afdeling (eventuelt den tilsvarende Officersklasse efter Plan af 3. Ok- tober 1923) uden at have gennemgaaet Skolens Officersklasses yngste Afdeling efter Plan af 14. Februar 1931, kan opnaa Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning ved at bestaa Tillægs- prøve i skriftlig og mundtlig Dansk samt Historie og Oldtidskundskab. Fordringerne ved og Formerne for Prøven er de i Afsnit I og II op- stillede. NB. 1) Søofficerer, der har bestaaet Afgangseksamen i Land fra Søofficersskolen (Kadetskolen) efter Plan for Søofficersskolen af 23. April 1881 eller senere Planer, samt Kadetter, der er uddannet efter Planen af 15. Juni 1923 eller Plan af 8. September 1933 og har bestaaet Overgangsprøven i Land, 2) Befalingsmænd af Hæren, der har bestaaet Adgangsprøven til Hærens Officersskoles Officersklasses ældste Afde- ling efter forud at have gennemgaaet samme Skoles Officersklasses yngste Afdeling efter Plan af 14. Februar 1934, har Adgang til uden forudgaaende Tillægsprøve at immatrikuleres ved Universitetet, idet 121 de stilles paa lige Fod med Studenter al' den matematisk-naturviden- skabelige Linie. [3. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen (J. Nr. 72/35 og 72/36). 1 Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933 § 1, Stk. 2, gav Kon- sistorium 5 Studerende, som tidligere havde været indskrevne ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikulerede. Af disse 5 Studerende var een dansk Statsborger, som tidligere havde været immatrikuleret ved en teknisk Højskole i Schweiz; han blev af Ministeriet fritaget for at aflægge den i Anordningens § 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur. De øvrige fire, som havde fremmed Statsborgerskab, blev immatrikuleret med Forbehold af Pladsvanske- ligheder, med Adgang til kun at studere et enkelt Fag eller ved et enkelt Fakultet og uden Ret til at tage Eksamen (Anordningens § 2, Stk. 2 og § 3 a). I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3, gav Ministeriet efter Kon- sistoriums Indstilling 5 Studerende, som havde aflagt Studentereksa- men i Udlandet (deraf een i England, een i Holland, Resten i Tysk- land), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed Universitet, Tilladelse til at blive immatrikulerede. Af disse var de 2 danske Statsborgere, som blev immatrikuleret uden Indskrænk- ning af de med Immatrikulationen almindeligt følgende Rettigheder og med Fritagelse for at aflægge den i Anordningens § 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur. De øvrige havde fremmed Statsborger- skab, og de blev immatrikuleret paa samme Vilkaar som de ovenfor nævnte, ved Konsistoriums Afgørelse immatrikulerede Studerende, dog at een af dem fik Tilladelse til at aflægge den almindelige filosofiske Prøve. y. Bevilling af Opholdstilladelse for Udlændinge, forinden disse immatrikuleres som Studerende ved Universitetet eller modtages som viden- skabeligt arbejdende Gæster ved Universitetets Instituter (J. Nr. 98 u/35). I Anledning af, at en Udlænding var blevet optaget som Elev paa Statens Gymnastikinstitut, uden at den paagældende forinden havde faaet Opholdstilladelse her i Landet, henstillede Justitsministeriet under 26. September 1935 til Undervisningsministeriet i fremtidige lig- nende Tilfælde at rette Forespørgsel om Opholdstilladelse til Justits- ministeriet eller Chefen for Statspolitiet, forinden Udlændinge blev optaget paa saadanne Kursus. Ved en Meddelelse herom til Konsisto- rium anmodede Ministeriet om, at Sager angaaende Udlændinges Mod- tagelse som Elever fremtidig maatte blive forelagt Ministeriet, forinden Optagelse fandt Sted. I den Anledning indstillede Konsistorium under 7. December 1935 følgende Ordning til Ministeriets Godkendelse: 1. I Tilfælde, hvor Konsistorium i Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933 §1,2. Stk. kan give Tilladelse til Indskrivning af Universitetets Aarbog. IB 122 Universitetets Aarbog 1935—3(5. Udlændinge ved Universitetet, vil man fremtidig, forinden saadan Tilladelse gives, henvise de paagældende til at søge Sporgsmaalet om Opholdstilladelse afgjort. 2. I Tilfælde, hvor der efter nævnte Anordning §1,3. Stk. skal ske Indstilling til Undervisningsministeriet om Tilladelse til Indskriv- ning, vil Sagen gennem denne Indstilling blive Ministeriet forelagt. 3. Hvor der endelig er Tale om Udlændinge, hyppigst Videnskabs- mænd, der uden formelig Indskrivning ved Universitetet, af en Institutbestyrer faar Tilladelse til at arbejde paa Institutet i kor- tere eller længere Tid, vil man anmode Institutbestyreren om, at de, naar det paagældende Arbejde ikke kan ventes afsluttet inden 3 Maaneder fra Udlændingens Ankomst her til Landet, fremtidig, forinden Tilladelsen gives, vil henvise vedkommende til at søge Sporgsmaalet om Opholdstilladelse afgjort. Under 12. Februar 1036 meddelte Ministeriet, at man efter Brev- veksling med Justitsministeriet bifaldt den foreslaaede Ordning. Under 5. Marts 1936 gav Konsistorium Institutbestyrerne Meddelelse om den ovenfor under Punkt 3. trufne Bestemmelse. 2. Den filosofiske Prøve. Under 18. Maj 1936 gav Ministeriet en stud. mag. Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til hans i Tyskland ved et humanistisk Gymnasium erhvervede Kundskaber i Filosofi (.1. Nr. 222 a/36). Under 11. og 17 Marts 1936 meddelte Konsistorium to Studerende Tilladelse til at indstille sig til den almindelige filosofiske Prøve Som- meren 1936, uagtet der ikke var hengaaet et Aar siden de var blevet immatrikulerede (.J. Nr. 179/36 og 189/36). 3. Ensartet Haandhævelse i alle Fakulteter af visse Fællesbestemmelser vedrørende Universitetets Eksaminer. (J. Nr. 173/35). Under 5. Marts 1935 henstillede det filosofiske Fakultet til Konsi- storium, at der blev truffet en Fællesordning for alle Fakulteter i Sporgsmaalet om Tilbagebetaling af Eksamensgebyrer og i Praktiserin- gen af Bestemmelserne i kgl. Anordning af 20. Februar 1928 om Syge- eksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer og kgl. Anord- ning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer. Efter at Konsistorium fra de to Universitetsiuldmægtige og fra Sekretæren ved det lægevidenskabelige Fakultet havde indhentet Op- lysning øm den gældende Praksis i disse Spørgsmaal, hvoraf Iremgik, at der ved Fakulteterne herskede nøgen Uensartethed i Afgørelsen al saadanne Sager, og efter at Sagen havde været behandlet i Konsistø- Universitetets Eksaminer. 123 riums Møde den 25. September 1935, tilskrev Konsistorium Fakul- teterne den 14. Oktober 1935, at man havde vedtaget følgende: Man finder ingen Anledning til at foretage nogen Ændring i Heg- lerne om Afmeldingens Betydning med Hensyn til Adgangen til paany at indstille sig efter y2 Aars Forløb og kan særlig ikke anse det for ønskeligt, at der i Almindelighed aabnes Adgang hertil, naar Afmel- ding efter gennemført skriftlig Prøve finder Sted inden en vis Frist før den mundtlige Eksamens Begyndelse. Vedrorende Spørgsmaalet om Tilbagebetaling af Eksamensgebyrer bor der følges samme Regel ved alle Fakulteter, hvilken Regel bør være den, at disse Gebyrer i Almindelighed ikke tilbagebetales, selv om ret- tidig Afmelding finder Sted, dog at Fakulteterne i særlige Tilfælde kan tillade Tilbagebetaling. Endelig skal man meddele, at Konsistorium maa holde for, at de Lo Anordninger af 11. April 1927 og af 20. Februar 1928, naar de bru- ger henholdsvis Udtrykkene »underkastet sig (fuldført eller paabegyndt) en Eksamen« og »indstillet sig til og paabegyndt eller fuldendt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver« maa forstaas saaledes, at den, der uden forudgaaende Afmelding udebliver fra den første Prøve (skrift- lig eller mundtlig), ikke kan siges at have paabegyndt Eksamen og derfor falder udenfor de nævnte Bestemmelser i Anordningen. 4. Det teologiske Fakultet. Efter Indstilling af det teologiske Fakultet og Konsistorium blev der ved kgl. Resolution af 9. November 1935 meddelt en stud. theol., som tidligere havde bestaaet Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 29. Juni 1910, § 1 — at indstille sig til den teologiske Embedseksamen med Minimumspensum i saavel Det gamle Testamente som Kirke- historie (.1. Nr. 388/35). 5. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium blev der ved kgl. Resolution af 1. November 1935 og 25. Februar 1936 meddelt ialt 3 Personer Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Eksamen for ustuderede uden forud at have bestaaet Realeksamen eller Almindelig Forberedelseseksamen (J. Nr. 384/35 og 132/36). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium blev der ved kgl. Resolution af 30. Marts 1936 meddelt en stud. jur. Tilladelse til at indstille sig til I. Del af juridisk Embeds- eksamen uden Prøve i Nationaløkonomi og med den Virkning, at hans Karakterer ved den skriftlige Prøve og ved de mundtlige Prøver i de to andre Fag blev forhøjet hver med %, saaledes at Afrunding fandt Sted til det nærmeste højere eller lavere hele Tal. Tilladelsen var be- 124 Universitetets Aarbog 1935—3(5. grundet i, at den paagældende ved Afgangseksamen Ira Hærens Offi- cersskole havde haft Nationaløkonomi som Fag (J. Nr. 113 c/36). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 20. April 1936, at det blev til- ladt en stud. polit. at overføre de af ham ved I. Del af den juridiske Embedseksamen opnaaede Karakterer i Borgerlig Ket 14 saavel ved den skriftlige som ved den mundtlige Prøve, som Karakter i Borgerlig Ret ved I. Del af den statsvidenskabelige Eksamen med Gennemsnits- værdi 14 (J. Nr. 113 h/36). 6. Det lægevidenskabelige Fakultet. I"nder 13. Maj 1936 modtog Konsistorium Ira Ministeriet til Er- klæring Andragender fra to islandske Lægekandidater (en kvindelig og en mandlig) om Adgang til at aflægge den danske lægevidenskabelige Embedseksamen paa lempede Yilkaar. De paagældende havde ansogt Indenrigsministeriet om jus practicandi i Danmark paa Grundlag af deres islandske Lægeeksamen, men det lægevidenskabelige Fakultet havde i sin i Henhold til Lov Nr. 72 af 14. Marts 1931 om Udøvelse af Lægegerning § 3, Stk. 3 afgivne Erklæring Iraraadet, at Ansøgningerne blev bevilget. 1 sine Erklæringer af 30. Maj 1936, hvortil Konsistorium sluttede sig, udtalte Fakultetet om Andragendet fra den kvindelige Lægekan- didat følgende: 1 Anledning af den nu modtagne Forespørgsel skal Fakultetet ud- tale, at man under Hensyn til, at Frk. N. N.'s islandske Eksamen er bestaaet med et meget ringe Resultat, ikke finder Anledning til at stille Forslag om, at hun faar Adgang til at underkaste sig den danske Eksamen paa lempede Betingelser, og om Andragendet fra den mandlige Kandidat følgende: I Anledning af den nu modtagne Forespørgsel skal Fakultetet udtale, at der — som tidligere meddelt — elter Fakultetets Skou ikke foreligger fuldtud fyldestgørende Motivering for, at der kan gives An- drageren Adgang til ved Dispensation at opnaa Praksisret her i Landet. Efter Fakultetets Mening gælder dette baade i det Tilfælde, hvor man vilde bringe den ovennævnte Lovs § 3, Stk. 3 i Anvendelse, og i det Tilfælde, hvor man vilde soge udvirket Fritagelser eller Lempelser for ham ved den danske Eksamen. Efter at Undervisningsministeriet havde sluttet sig til Universite- tets Stilling i Sagerne, meddelte Indenrigsministeriet de paagældende Afslag paa deres Andragender. Efter at Undervisningsministeriet under 3. December 1936 havde udbedt sig en Udtalelse fra Konsistorium om en Henvendelse Ira Indenrigsministeriet om at optage de to islandske Lægers Andragender om Tilladelse til at aflægge den danske lægevidenskabelige Embeds- Universitetets Eksaminer. 125 eksamen paa lempede Vilkaar til fornyet Overvejelse, under Hensyn til det store Arbejde, der fra Sundhedsstyrelsens Side var gjort for at formidle Forholdet til Island med Hensyn til Lægeuddannelse, udtalte det lægevidenskabelige Fakultet under 25. Januar 1937 følgende: Det fremgaar af de paagældende islandske Lægers i sin Tid ind- sendte Ansøgninger, at det ikke har været dem vanskeligt at skaffe sig al fornøden Uddannelse lier i Landet, men at de — navnlig Frk. N. N. — har søgt og faaet Uddannelse paa en lang Række Hospitaler. Af Hensyn til Uddannelsen kan man derfor ikke se, at der vil være Grund til at foretage noget, ligesom der efter Fakultetets Skøn ikke iøvrigt af de paagældende er anført saadanne Grunde, at deres Andra- gender kunde bevilges. For Frk. N. N.'s Vedkommende kommer dertil den Omstændighed, at hendes islandske Lægeeksamen er bestaaet med et meget daarligt Resultat, hvad der afgjort taler imod at give hende Rettigheder eller Lempelser af den ene eller den anden Art. Man maa derfor vedblivende fraraade, at deres Andragender bevilges, ligesom man ikke ser sig i Stand til at stille noget Forslag om en lempet Eksamen for de paagældende. Derimod kunde man under Hensyn til det af Sundhedsstyrelsen anførte vedrørende Uddannelseskaarene, og saafremt det skulde vise sig ønskeligt for Hr. N. N., som har bestaaet islandsk Lægeeksamen med et smukt Resultat, at have Praksisret her i Landet for at opnaa en ganske bestemt Uddannelse, tiltræde, at der blev meddelt ham en tidsbegrænset Praksisret, f. Eks. saa længe han er ansat paa et bestemt Hospital eller en bestemt Hospitalsafdeling, altsaa en begrænset Prak- sisret af samme Art som den, der blev tillagt en norsk Læge under dennes Ansættelse som Reservelæge paa et dansk Hospital i Tiden 1. Maj 1935—1. Maj 1936 (Indenrigsministeriets .1. Nr. 1935/3132). Til denne Erklæring sluttede Universitetets Rektor sig (.1. Nr. 264/36 og 266/36). Under 4. April 1936 meddelte Konsistorium efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet en stud. med. Tilladelse til at ind- stille sig for fjerde Gang til II. Del af den lægevidenskabelige Embeds- eksamen. 7. Det filosofiske Fakultet. ct. Ændringer i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 10. Ja- nuar 1924 angaaende Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet (J. Nr. 404/35 og 219/36). Under 15. November 1935 afgav det filosofiske Fakultet følgende Indstilling: Fra Lektor i Nordisk Arkæologi, Dr. phil. J. Rrondsted, har Fakul- tetet modtaget den vedlagte Skrivelse af 20. f. M., hvori han med en nærmere Begrundelse anmoder Fakultetet om at indhente Ministeriets Samtykke til, at den 1 O-Timers skriftlige Opgave ved Magisterkonferen- 12G Universitetets Aarhog 1935—3(5. ser i Forhistorisk Arkæologi afholdes i Nationalmuseets 1ste Afdelings Bibliotek og ikke som foreskrevet i Ministeriets Bekendtgørelse af 16. Januar 1924 angaaende Magisterkonferenser under Fakultetet, § 3, 'idet Punktum i det filologisk-historiske Laboratorium. Lektor Brøndsteds Forslag kan Fakultetet tiltræde i Henhold til de af ham anførte Grunde. Men Fakultetet maa finde det ønskeligt, at man benytter Lejligheden til en mere generel Ændring af den øven- citerede Bestemmelse. 1 de senere Aar har der skilt sig ud fra det filologisk-historiske Laboratorium flere Speciallaboratorier; saaledes eksisterer foruden det filologisk-historiske Laboratorium 1111 det musik- videnskabelige Laboratorium, det ægyptologiske Laboratorium og det assyriologiske Laboratorium; endvidere kan den arkæologiske Studie- sal snart forventes flyttet til Nationalmuseet. Endelig kan det forventes, at der i de kommende Aar vil udskille sig liere Speciallaboratorier fra det gamle filologisk-historiske Laboratorium, hvorved man særlig tajn- ker paa Planen om Flytning af Fagene Nordisk Filologi og Historie til Universitetsbibliotekets Bygning i Fiolstræde, naar denne rømmes af Biblioteket. Det vil derfor være mest praktisk allerede nu at indfore en Bestemmelse 0111, at den skriftlige 1 O-Timers Opgave ved Magister- konferens afholdes paa det Sted, hvor der er bekvemmest Adgang til de fornødne Hjælpemidler, og disse vil fremtidig i mange Tilfælde ikke være at soge paa det filologisk-historiske Laboratorium, men i de nye Speciallaboratorier. Fakultetet skal derfor indstille, at der udstedes en ministeriel Bekendtgørelse om følgende Ændring i Bekendtgørelsen af 16. Januar 1921 angaaende Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet: I § 3, 2det Punktum udgaar Ordene: »paa det filologisk-historiske Laboratorium«. Der tilføjes følgende nye (3) Punktum: Fakultetet be- stemmer, 0111 den skriftlige 1 O-Timers Opgave skal afholdes paa det filologisk-historiske Laboratorium eller om fornødent andetsteds, hvor de paakrævede Hjælpemidler er til Stede. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning udstedte Ministeriet følgende Bekendtgørelse af 5. Januar 1936 0111 Ændring af § 3 i Bekendtgørelse af 16. Januar 1924 angaaende Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet: Ministeriet fastsætter herved følgende ændrede Affattelse af Be- kendtgørelsens § 3, 1. Stk.: Konferensens første Del bestaar i en skriftlig Prøve og en mundtlig Eksamination i alle Hoveddele af det opgivne Videnskabsfag. Ved den skriftlige Prøve skal der forelægges Kandidaten en Opgave til Besva- relse med Adgang til Hjælpemidler øg i en Tid af indtil ti Timer, samt tø eller tre mindre Opgaver til Besvarelse uden Hjælpemidler i en Tid af fire Timer hver. Fakultetet bestemmer, om den skriftlige 1 O-Timers Opgave skal afholdes paa det filologisk-historiske Laboratorium eller om fornødent andetsteds, hvor de paakrævede Hjælpemidler er til Stede. Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft. Universitetets Eksaminer. 127 Under X. April 1936 afgav det filosofiske Fakultet følgende Ind- stilling: Gennem Bestyrelsen for Aarhus Universitet har det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet til Undervisningsministeriet indsendt et af det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet godkendt Forslag til kgl. Anordning om Magisterkonferenser under det humani- stiske Fakultet ved Aarhus Universitet*). I dette Forslags § 4, sidste Punktum hedder det: »Indstilling til Undervisningsministeriet fra Aar- hus Universitet om Ændringer i de bestaaende Hegler kan kun fore- tages efter Forhandling med det filosofiske Fakultet ved Kobenhavns Universitet«. Uet filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet har i Skri- velse af 21. Marts d. A. til det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet erklæret sig villigt til at soge en tilsvarende Bestemmelse indført, ifølge hvilken Indstilling til Undervisningsministeriet fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet om Ændringer i den ministerielle Bekendtgørelse om Magisterkonferenser under det filoso- fiske Fakultet ved Københavns Universitet kun kan foretages efter Forhandling med det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet (jfr. Stk. 4 i de Motiver, hvormed Aarhus Universitet har ledsaget det indsendte Forslag til den kgl. Anordning). I Overensstemmelse hermed skal det filosofiske Fakultet ved Ko- benhavns Universitet loreslaa, at der til den ministerielle Bekendtgø- relse af 16. Januar 1924 med senere Ændringer i ministeriel Bekendt- gørelse af 2. Juli 1927 og 5. Januar 1936 føjes en § 7 af følgende Ordlyd: »Det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet forhandler med det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, for det gør Ind- stilling om eventuelle Ændringer i denne Bekendtgørelse«. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, udstedte Ministeriet følgende Bekendtgørelse af 31. Juli 1936 om Tillæg til Bekendtgørelse af 16. Januar 1924angaaen.de Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet med senere Ændringer i Bekendtgørelserne af 2. Juli 1927 og 5. Januar 1936: Som ny § 7 fastsætter Ministeriet følgende Bestemmelse: Det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet forhandler med det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, før først- nævnte Fakultet gør Indstilling om eventuelle Ændringer i denne Be- kendtgørelse. (3. Assistanee ved Undervisningen i Hebræisk for Begyndere (.1. Nr. 281/36). Under 23. Maj 1936 indsendte Professor i semitisk-østerlandsk Filologi, Dr. phil. & theol. Johs. Pedersen følgende Andragende: *) Om det nærmere angaaende denne Sag henvises til Aarsberetning fra Aarhus Universitet 1937, Side 38. 128 Universitetets Aarbop 1935—36. .Jeg tillader mig herved at andrage om, at det maa blive tilladt mig at benytte een eller eventuelt to Assistenter ved den elementære Undervisning i Hebræisk. Som det vil være Fakultetet bekendt, er denne Undervisning fortrinsvis beregnet for Teologer. Det aarlige Kur- sus, der strækker sig over to Semestre, paabegyndes i September og afsluttes normalt med Eksamen i Juni Maaned. Det vilde betyde en følelig Lettelse for mig, hvis jeg ved denne Undervisning kunde faa en Assistance, hvis Opgave skulde være at overtage den stadige Indøvelse af Studenterne, som er nødvendig, for at de kan tilegne sig det dem uvante og ny Stof. Det er en Selvfølge, at Assistentens eller Assistenternes Arbejde maa finde Sted paa mit Ansvar og under min Ledelse, ligesom jeg maa bære Ansvaret for, hvor stor en Del af Arbejdet jeg kan overlade til dem. Mit Andragende gælder udelukkende det nævnte Kursus og berø- rer ikke min Undervisning i semitiske Sprog bortset l'ra dette. Andra- gendets Opfyldelse vil ikke medføre Udgifter for Universitetet. Efter at dette Andragende var blevet indsendt til Ministeriet med det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Anbefaling, blev Andragen- det bifaldet ved Ministeriets Skrivelse af 29. Juni 1936. y. Underuisningshjælp for Fakultetets Lærere. (.1. Nr. 127/37). I Aaret 1935—36 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemestret 1935: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige l imer loruden Skriveøvelser, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 2 Timer og 2 Hold å 1 Time og Dr. phil. E. Hostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Cand. mag. .1. Hendriksen 1 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 3 Hold å 2 Timer og 10 Hold å 1 Time, Lektor A. B. Prip 2 Hold a 1 Time, Cand. mag. S. Steffensen 2 Hold å 2 Timer og Dr. phil. G. Zuntz 1 Hold å 1 Time. Engelsk: Frk. E. Heepe 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibs- bye 5 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time foruden Skriveøvelser og Cand. mag. E. Wolf 2 Hold a 2 Timer og 2 Hold å 1 Time. Fransk: Lektor .1. Adigard des Gautries 1 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. F. .1. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 3 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. II. Olsen 2 Hold å 2 Timer og 1 Hold a 1 Time foruden Skrive- øvelser og Lektor O. Svanholt 2 Hold å 2 Timer. I Iistorie: Cand. mag. A. Afzelius 3 Hold å 2 Timer, Mag. art. C. A. Christensen Skriveøvelser og Arkivar A. G. Hassø 2 Hold å 3 Timer. Foraarssemestret 1936: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 Timer foruden Skrive- øvelser, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 1 Time, Dr. phil. Aa. Hansen 1 Hold å 3 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Universitetets Eksaminer. 129 Tysk: Cand. mag. ,J. Hendriksen 1 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. .Jørgensen 11 Hold å 1 Time og Cand. mag. S. Steffensen 1 Hold å 2 Timer. Engelsk: Frk. E. Heepe 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibs- bye 3 Hold å 2 Timer og 5 Hold å 1 Time foruden Skriveøvelser og Cand. mag. E. Wolf 1 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time. Fransk: Lektor .J. Adigard des Gautries 1 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. F. J. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 3 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 3 Timer og 1 Hold å 2 Timer foruden Skriveøvelser og Lektor 0. Svanholt 2 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 1 Time. Historie: Cand. mag. A. Afzelius 2 Hold å 2 Timer, Arkivar A. G. 1 lasso 1 Hold å 3 Timer og Cand. mag. R. Skovmand 2 I Iold å 3 Timer. b. Andre Stiger. Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 16. Maj 1936, at det blev tilladt en kvindelig tysk Statsborger, som under 1. Oktober 1934 fik Tilladelse til at blive immatrikuleret ved Univer- sitetet for at studere Sprog, dog uden Ret til at aflægge Eksamen, at aflægge den almindelige filosofiske Prøve samt Magisterkonferens i Tysk, dog saaledes at hun ikke kunde forvente efter eventuel bestaaet Magi- sterkonferens at kunne faa suppleret denne med andre Fagi Henhold til Bestemmelsen i kgl. Anordning af 14. Juli 1934 § 13. Efter Henstilling fra Statspolitiet anmodede Ministeriet tillige om, at det maatte blive tilkendegivet den paagældende, at der ikke ved Meddelelsen al' denne Tilladelse var afgjort noget om, hvorvidt der vilde blive givet hende Arbejdstilladelse her i Landet efter endt Uddannelse (J. Nr. 214/36). Efter Indstilling al' det filosofiske Fakultet bifaldt Konsistorium under 2. Juni 1936, at det blev tilladt en stud. mag. at underkaste sig Sygeeksamen ved Skoleembedseksamen under Fakultetet i September Maaned 1936 (.1. Nr. 113 i/36). 8. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Under 18. April 1936 bifaldt Konsistorium efter Indstilling fra Professor i Zoologi, Dr. phil. Ad S. Jensen, at der al' Universitetets Konto 14., Underkonto 43. Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter, blev stillet et Beløb af 300 Kr. lil Raadighed til Ekstraassistance ved Undervisningen i Zootomi paa Universitetets zoologiske Studiesamling og Laboratorium, nemlig 200 Kr. i Finansaaret 1936 37 og 100 Kr. i Finansaaret 1937—38. Bevil- lingen var nødvendiggjort ved en Omlægning al' Zootomiundervisnin- gen i Overgangstiden mellem den gamle og nye Ordning af Skole- embedseksamen i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets natur- historisk-geografiske Faggruppe (J. Nr. 154/36). Univorsitelets Aarhog. 17