II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd samt Censorer. a. Afgang og Udnævnelser m. v. Oversigt for Aaret 1935—36. Det teologiske Fakultet. Fhv. Professor i Teologi med Dogmatik og nytestamentlig Ekse- gese som Hovedfag, Dr. theol. J. P. Bang afgik ved Døden den 12. August 1936. Han var Universitetslærer fra 1904 lil 1924. Under 6. Juni 1936 blev der meddelt Professor i Teologi med Kirke- og Dogmehistorie, særlig Nordens Kirkehistorie som Hovedfag, Dr. theol. .1. Oskar Andersen Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra den 31. August 1936 at regne (J. Nr. 249/36). Under 18. April 1936 blev Docent i det ny Testamente, Dr. theol. H. Mosbech udnævnt til ekstraordinær Professor i samme Fag ved Universitetet fra den 1. April 1936 at regne, se nedenfor Side 18. Under 12. December 1935 meddelte Ministeriet Professor, Dr. theol. Ed. Geismar Fritagelse for at holde Forelæsninger i Tiden 29. Februar—2. Maj 1936 af Hensyn til en Hejse til Amerikas forenede Stater med det Formaal at holde Foredrag ved forskellige amerikanske Universiteter og Præsteseminarier (J. Nr. 3 e/35). Del rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Under 11. August 1936 blev der meddelt Docent i Statsvidenskab, Dr. polit. Jørgen Pedersen Afsked efter Ansøgning fra den 31. Juli 1936 at regne af Hensyn til hans Ansættelse som Professor i National- økonomi ved Aarhus Universitet (J. Nr. 350/36). Under 18. April 1936 blev Kontorchef i Statistisk Departement, Lektor Hans Cl. Nybølle udnævnt til ekstraordinær Professor i Stati- stikens Teori ved-Universitetet fra den 1. April 1936 at resme, se neden- for Side 20. Under 6. September 1935 blev der meddelt Dr. jur. Carl Hasting Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. September 1935 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet (J. Nr. 324/35). Under 30. Juli 1936 blev der meddelt ham Afsked efter Ansøgning fra den 31. Juli 1936 at regne af Hensyn til hans Ansættelse som Professor i Retsvidenskab ved Aarhus Universitet (J. Nr. 292/36). 8 Universitetets Aarbog 11)35—36. Under . Med Hensyn til det andet Lektorat i Retsvidenskab, hvortil der ikke har meldt sig nogen Ansøger, forbeholder Fakultetet sig senere at gøre Indstilling om nyt Opslag, ligesom man eventuelt vil tillade sig at fremkomme med Forslag om en midlertidig Ordning, saaledes at det overdrages en dertil egnet Person i Efteraarssemestret at afholde Skriveøvelser med de juridiske Studerende og deltage i den mundtlige Eksamination ved de juridiske Eksaminer. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 21. Juli 1936 konstitueret Byretsdommer, Dr. jur. Erwin Munch-Petersen som Lek- tor i Retsvidenskab ved Kobenhavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. August 1936 at regne. Med Hensyn til Besættelsen af det andet ledige Lektorat i Rets- videnskab afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 16. Juli 1936 folgende Indstilling: Efter at der kun havde meldt sig een Ansøger til de to ledige Lek- torater i Retsvidenskab, indstillede Fakultetet, at Dr. juris Erwin Munch-Petersen ansattes i det ene af disse, medens man forbeholdt sig senere at gore Indstilling dels om en midlertidig Besættelse af det andet Lektorat, dels om derpaa følgende nyt Opslag af dette. Ved de af Fakultetet derefter indhentede Oplysninger er der tilvejebragt Klar- hed over, at der fra næste Semesters Begyndelse (Februar 1937) i hvert Fald vil melde sig een fuldt kvalificeret Ansøger. Man skal derfor nu tillade sig at indstille til det høje Ministerium, at tung. Fuldmægtig i Justitsministeriet, Dr. juris Carl Popp-Madsen midlertidig beskikkes som Lektor i Retsvidenskab for det kommende Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 23 Semester, og saaledes at Beskikkelsen kommer til at gælde for Tiden fra 1. August 1936 til 1. Februar 1937, dog med Forpligtelse for Dr. Popp-Madsen til ogsaa i Februar 1937 uden særligt Honorar at deltage i Eksaminationerne ved de juridiske Eksaminer Vinteren 1936—37. Det bemærkes, at Dr. Popp-Madsen har erklæret sig villig til at mod- tage saadan midlertidig Beskikkelse. Samtidig skal man tillade sig at indstille, at Lektoratet paany opslaas ledigt i Begyndelsen af Januar 1937, saaledes at det vil kunne besættes endeligt fra 1. Februar 1937. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 3. August 1936 fung. Fuldmægtig i Justitsministeriet, Dr. jur. C. Popp-Madsen som Lektor i Retsvidenskab ved Københavns Universitet for Tiden fra 1. August 1936—1. Februar 1937 med Forpligtelse for ham til ogsaa i Februar 1937 uden særskilt Honorar at deltage i Eksaminationerne ved de juridiske Eksaminer Vinteren 1936—37. g. Omdannelse af Docenturet i Radiologi til et Professorat og Docent, Dr. med. P. Flemming Møllers Udnævnelse til Professor. (J. Nr. 278/35). Under 4. Juni 1935 indgav det lægevidenskabelige Fakultet føl- gende Andragende: Fakultetet skal herved indstille, at det under Fakultetet normerede Docentur i Radiologi paa Normeringsloven for 1936—37 omdannes til et Professorat og skal som nærmere Motivering for dette Forslag anføre følgende: En Lærerpost ved Universitetet i dette Fag blev af Fakultetet foreslaaet oprettet allerede i 1921, hvor man af økonomiske Grunde foreslog oprettet et Docentur, men udtalte, at man i og lor sig maatte mene, at et Professorat burde oprettes. Angaaende de nærmere Enkelt- heder vedrørende Oprettelsen af Docenturet henviser man til Univer- sitetets Aarbog for 1928—29, Side 66 ff. Docenturet, som blev oprettet paa Normeringsloven for 1929—30, har nu været besat i 5 Aar, og de siden da indvundne Erfaringer viser, at Faget med Hensyn til Omfang og Betydning ikke staar tilbage for de øvrige Discipliner indenfor Lægevidenskaben. Saavel Fagets diagno- stiske som den therapeutiske Side er i stærk Udvikling, og Fakultetet har da ogsaa i det under 24. Juni 1931 indsendte Forslag til en ny Studie- og Eksamensordning foreslaaet indført et obligatorisk Kursus i Røntgenologi for de Studerende. Derved bliver Læreren i Faget i undervisningsmæssig Henseende ligestillet med Fakultetets øvrige Læ- rere, ligesom han allerede nu er det paa alle øvrige Punkter. Det skal fremhæves, at Forholdene har udviklet sig til, at der fremkommer et 24 Universitetets Aarbog 1935—3(i. meget stort Antal Doktordisputatser indenfor Faget; saaledes er der til Fakultetets Bedømmelse i det sidste Aar indleveret ialt 7 Dispu- tatser, til hvis Bedommelse en Radiolog er paakrævet, et Forhold der yderligere viser Disciplinens store Betydning og Omfang. Docentstillingen svarer saaledes kun slet til Omfanget og Betyd- ningen af den paagældende Universitetslærers Arbejde; hans Fags vok- sende Betydning har medført, at der rundt om i Landet er oprettet Overlægestillinger, som er økonomisk betydelig mere tillokkende end Stillingen ved Rigshospitalet, hvor dog det vigtigste Uddannelsescen- trum for Specialister paa dette Omraade findes og altid vil lindes. Hertil kommer, at Rigshospitalets Røntgenafdeling nu staar foran en Udvidelse, som ogsaa naturligt bør medføre, at Lederen bliver Pro- fessor. Endelig henleder man Opmærksomheden paa, at de Forslag, som i sin Tid blev fremsat af det af Ministeriet for Sundhedsvæsenet ned- satte Røntgenudvalg i dels Betænkning af 27. November 1928 ved- rorende Undervisningen i Brugen af Rontgeninstallationer, og som Fakultetet gav sin Tilslutning i en Erklæring af 11. September 1929, ikke alle har kunnet gennemføres og ikke kan gennemfores uden den toreslaaede Omdannelse af Docenturet til et Professorat. Allerede Ud- valget udtalte, at Fagets Betydning for den samlede Medicin er saa stor, at Oprettelsen af et Professorat er paakrævet, saaledes som det allerede er sket i mange andre Lande. Udvalgets Forslag gik ud paa, at der oprettedes: 1) obligatorisk Kursus i Radiologi lor Studenter, 2) supplerende frivilligt Kursus for Kandidater, 3) kortvarige Assistentpladser beregnet for vordende Sygehuslæger. Udvalgets Forslag under 1) er som nævnt optaget i Fakultetets Forslag til den nye Studie- og Eksamensordning, Udvalgets Forslag under 2) vilde det være meget ønskeligt at gennemføre; det har hidtil ikke været muligt for Læreren i Radiologi at afholde saadanne Kurser, men det maa kunne gennemfores, saafremt der oprettes et Professorat i Faget. Udvalgets Forslag under 3), som vil kræve særlig Bevilling, mener man i denne Forbindelse at kunne se bort fra. Man henviser iovrigt til Udvalgsbetænkningens Motivering for disse Forslag, en Moti- vering, som Fakultetet l'uldt ud kan tiltræde. Man skal iovrigt henvise til, at Lærerposten i Radiologi nu er den eneste indenfor det lægevidenskabelige Fakultet, der er normeret som et Docentur, og at der, som det vil fremgaa at den ovenfor givne Fremstilling, ikke længere er noget, der berettiger til at give denne Lærerpost en saadan Undtagelsesstilling. Til Slut skal det lige anføres, at de økonomiske Konsekvenser for Forslagets Gennemførelse er meget beskedne, idet det Honorar, som Docenten i Radiologi modtager som Klinikchef ved Rigshospitalet i Tilfælde af, at der oprettes et Professorat, reduceres fra 4500 til 3000 Kr. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 25 Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der paa Normeringsloven for 1936--37, jir. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg A, Sp. 4154—55, tilvejebragt Hjemmel for Omdannelse af Docenturet i Radiologi til et Professorat. Ved kgl. Resolution af 3. April 1936 blev derefter Docent, Dr. med. P. Flemming Møller udnævnt til Professor i Radiologi ved Koben- havns Universitet fra den 1. April 1936 at regne. h. Professor, Dr. phil. Aage Friis' Afgang fra Universitetet og Professor, Dr. phil. Erik Årups Udnævnelse til Professor Rostgardianus i Nordens Historie og nordiske Antikviteter. (.1. Nr. 330/35). Ved kgl. Resolution af 23. September 1935 blev der meddelt Pro- fessor Rostgardianus i Nordens Historie og nordiske Antikviteter, Dr. phil. Aage Friis Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pen- sion fra den 30. September 1935 at regne. Under 27. September 1935 afgav det filosofiske Fakultet følgende Indstilling: I Forbindelse med Skrivelse herfra af 22. f. M., hvormed Fakul- tetet med sin Anbefaling har fremsendt et Andragende om Afsked fra den 30. ds. fra Professor, Dr, phil. Aage Friis, skal Fakultetet indstille, at Professor, Dr. phil. Erik Arup udnævnes til Professor Rostgardianus i Nordens Historie og nordiske Antikviteter fra den 1. Oktober d. A. at regne. Professor Arup ønsker selv denne Udnævnelse, og da hans Undervisning og Forskning falder indenfor det Rostgaardske Profes- sorats Omraade, finder Fakultetet det naturligt, at han kommer til at beklæde dette Embede. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 17. Oktober 1935 Professor, Dr. phil. Erik Arup udnævnt til Professor i nordisk Historie og nordiske Antikviteter (Rostgardianus) ved Københavns Universitet fra den 1. Oktober 1935 at regne. i. Seminarielærer, Mag. art. Ejnar Thomsens Ansættelse som Professor i nordisk Litteratur. (.1. Nr. 417/33). Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 39, blev Professor i nordisk Litteratur, Dr. phil. Paul V. Rubow under 4. De- cember 1933 udnævnt til Professor i almindelig Litteraturvidenskab ved Universitetet fra den 1. December 1933 at regne. Efter at det saaledes ledigt blevne Embede som Professor i nordisk Litteratur efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium Universitetets Aarbog. 4 26 Universitetets Aarbog 1935—30. var blevet opslaaet ledigt, blev under 22. Januar 1934 de indkomne 6 Ansøgninger af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Docent ved Aarhus Universitet, l)r. phil. Ernst Frandsen, Lektor, Mag. art. Emil Frederiksen, Lektor, (land. mag. Oluf Friis, Lektor, Dr. phil. Kjeld Galster, Adjunkt, l)r. phil. K. F. Plesner og Dr. phil. Frederik Schyberg. Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det lilosoliske Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. phil. Hans Brix, Dr. phil. Vilh. Grøn- bech og Dr. phil. Paul V. Rubow. Dette Udvalg afgav under 13. Marts 1931 følgende Indstilling til Fakultetet: I Anledning af det Hverv, Fakultetet har overdraget os, tillader vi os at udtale følgende: Docent, Dr. phil. Ernst Frandsen (f. 1894), der siden 1929 har varetaget Faget dansk Litteratur ved Universitetsundervisningen i Aarhus, har forfattet en Hække Arbejder, der giver udmærket Besked om hans stærke og svage Sider. Hans Disputats om Mariaviserne (1927) er som Habilitationsskrift hæderligt, men i Forhold til Afhandlingens Omfang meget fattigt paa Hesultater, Stoffet er ikke indsat i en storre Sammenhæng, og Behandlingen af den aandelige Baggrund er uselv- stændig og svag. En Afhandling om det l(i. Aarhundredes danske Elskovslyrik (1929) udfylder en Lakune i den danske Lyriks Historie; et Skrift om Hans Christensen Sthen (1932) meddeler forskellige nye Iagttagelser og berigtiger paa visse Punkter tidligere Forskeres Ar- bejde. Denne Ansøgers Flid og Nøjagtighed i Omgang med materielle Fakta er agtværdig, men hans Kombinations- og Fremstillingsevne viser Mangler. Dette kommer særligt grelt frem i hans Bog om Ludvig Holstein (1931), hvor Forfatterbilledet aldeles savner Kontur, og Vur- deringen har svigtet. Universitetslektor Emil Frederiksen (f. 1902) har foruden et Par Smaa-Artikler kun offentliggjort en Fremstilling til Brug for Svenske af den nyeste danske Litteraturhistorie (1931), som vistnok har en Del Fejl og Ensidigheder, men giver gode summariske Karakteristikker af liere Hovedforfattere. Desuden har han i Haandskrift indleveret nogle Forelæsninger over Georg Brandes, der vidner om, at han i Modsæt- ning til andre af Ansøgerne formaar at se ud over det opgivne Emne; men han har ikke noget sikkert Hold paa Materialet; Tankegangen er springende; han naar sjeldent til mere end blot at berøre de Synspunk- ter, der fremføres, og derfor svarer Resultaterne af hans Arbejde ikke til Anlægget. Hans Arbejdsomraade er ogsaa meget begrænset. Universitetslektor Oluf Friis (f. 1894) har udgivet forskellige Al- handlinger om det sidste hundrede Aars danske Litteratur, af hvilke særlig en Indledning til Aarestrups Digte (1918) og en Afhandling om Naturbesjæling hos Oehlenschlæger viser litterær Kultur og Evne til sympatisk Tilegnelse af en poetisk Tekst. Hans Konkurrenceafhandling Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 27 om .Jylland i Litteraturen (1929) godtgør, at hans Læsning ikke er be- grænset til æstetisk Litteratur. Hans Forsøg paa at karakterisere lober ofte ud i et Billedsprog, der ved nøjere Eftersyn ikke viser sig at føre videre. Af hans Udgiverarbejder er et Udvalg af Chr. Winthers poetiske Skrifter (1927—29) det vigtigste; det indeholder værdifulde Enkelt- heder baade i de meget udforlige Indledninger og i Noterne, men lider under en vis Vilkaarlighed og Usikkerhed i Efterforskning og Frem- stilling. Lektor, Dr. phil. Kjeld Galsier (f. 1885) har udgivet en Række Afhandlinger og Bøger om dansk Litteratur, der vidner om hans Inter- esse for Faget. Men de er behæftede med saadanne Mangler i Viden, Iagttagelsesevne, Vurdering og Fremstilling, at vi kun i ringe Grad kan anse hans Skrifter for virkelige Bidrag til Forstaaelsen af de Emner, han har taget op til Behandling. Metode og Tankegang er i Reglen dilettantisk og utilfredsstillende. Som særlig svage tor fremhæves hans Afhandling om Hakon Jarl, der forklarer Kilderne til dette Værk paa en evident urigtig Maade, hans Bog om Hauchs Ungdom, der fuldstæn- dig svigter over for de mest berettigede Fordringer til en Monografi (Digterens Forhold til tysk Romantik, hans psykologiske Karakteri- stik osv.), og Arbejderne om H. C. Andersen, hvis Benyttelse af Kilde- materialet er meget skodeslos. Bedre er hans Arbejder om Ingemann, der dog heller ikke tilfredsstiller de Krav, man har Ret til at stille til en møderne velorienteret Litteraturforsker. Dr. phil. K. F. Plesner (f. 1898) har trods ugunstige Arbejdsfor- hold faaet udgivet en Del Afhandlinger og Skrifter, som bærer til- strækkeligt Vidnesbyrd om hans Flid og Interesse for litteraturhisto- risk Forskning. Han tør anses for at være meget belæst i forskellige Retninger. Hans Arbejder vidner om Perfektibilitet og voksende Hori- sont. Men Udvidelsen af Synskredsen betyder ikke et nyt Syn paa Tin- gene, og hans Afhandlinger vækker Betænkeligheder ved Forfatterens Mangel paa sikkert .Indicium. Hans Hovedværk, Disputatsen om J. S. SneedorfT (1930), meddeler Bidrag til Kundskab om Sneedorffs liloso- fiske Læsning, men maa siges at give et fortegnet Billede af denne Skri- bents Indsats i dansk Aandsliv, som ligger paa Prosakunstens Om- raade og ikke paa Filosofiens. Evnen til at se Emnet i de rigtige Sam- menhænge synes at være utilstrækkelig hos ham. Hans største Arbejde om fremmed Litteratur, Bogen om Charles Lamb og hans Kreds (1933), dokumenterer hans Fortrolighed med engelsk Litteratur, men lider under et sandt Misbrug af loci communes. Det er overhovedet en af hans svage Sider, at hans Refleksioner har en Tilbøjelighed til at tabe sig i Almindeligheder. Dr. phil. Fr. Schyberg (f. 1905), den yngste blandt Ansøgerne, har siden sin Magisterkonferens 1928 formaaet at hævde sig en Plads mellem vore ledende Kritikere og Dramaturger i Kraft af sine sjældne Kundskaber, sin Dømmekraft, Raadsnarhed øg Fremstillingsevne. Hans Speciale var oprindelig et Omraade al den tyske Romantik (Hoff- 28 Universitetets Aarbog 1935—3(i. mann), med hvilket den danske er nær forbundet; men hans Adkomst til at soge Professoratet ligger i hans Disputats om Walt Whitman (1933), der er det bedste af samtlige Ansøgeres indleverede eller ofTent- liggjorte Arbejder, og det eneste der tor betegnes som i strengeste For- stand kvalificerende til en litteraturhistorisk Lærestol. Det er en sik- kert gennemfort og velskreven Monografi, der ser Emnet baade paa historisk Baggrund og i psykologisk Belysning; ogsaa hans filologiske Behandling af Værkets Tilblivelse er værdifuld. Om hans alsidige Orien- tering og Evne lil at sigte og fremlægge et omfattende Stof vidner hans lille Bog »Moderne amerikansk Litteratur«, der er skreven med Myndig- hed og Klarhed. Da det har forekommet os indlysende, at der til Besættelsen af den ledige Lærestol kræves en dygtig Litteraturhistoriker med et vidt Syn paa sit Fag, tager vi ikke i Betænkning at indstille Dr. Schyberg til den ledige Post. Under 6. April 1934 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori udtaltes følgende: Til at bedomme de med Konsistoriums Skrivelse af 26. Januar d. A. hertil oversendte og hermed tilbagefolgende 6 Ansøgninger om det ledige Professorat i nordisk Litteratur nedsatte Fakultetet i sit Mode den 5. Februar d. A. et Udvalg bestaaende af Professorerne Brix, Grønbech og Bubow, som under 13. Marts afgav den i Afskrift vedlagte Indstilling, der i Henhold til kgl. Anordning at 15. Maj 1932 § 4, Stk. 2 blev tilstillet Ansøgerne, at' hvilke de fire inden for den fastsatte Frist indsendte deres Modbemærkninger, som ligeledes vedlægges. I Modet den 26. Marts, hvor Fakultetet behandlede Sagen, opnaaede Indstillin- gen ikke det i nævnte Anordnings § 5 foreskrevne Flertal — nemlig kun 12 Stemmer af 27 tilstedeværende Medlemmer — og det vedtoges i Overensstemmelse med samme §'s Stk. 3, sidste Passus, at Embedets Besættelse udskydes. Af Diskussionen fremgik som Præmisser for denne Afgørelse, at Fakultetets Flertal ikke fandt Indstillingens Begrundelse for den ene Ansøgers Ansættelse fyldestgørende, men, udfra Indstillin- gens Vurdering af Ansøgerne i det hele, maatte anse det for heldigt, at Embedet forst blev besat, naar Situationen eventuelt havde ændret sig saaledes, at der paa et mere fast og klart Grundlag kunde trætfes en Afgørelse. Idet Fakultetet i Henhold til ovenstaaende indstiller, at Embedets Besættelse udskydes, forbeholder det sig at genoptage Sagen, saa snart Forholdene stiller sig saaledes, at et tilfredsstillende Resultat synes at kunne opnaas. Efter at denne Indstilling under 28. April 1934 var blevet ind- sendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 16. Maj 1934, at Besættelsen af Embedet blev udskudt som indstillet af Universitetet. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 29 Under 6. Marts 1935 afgav det filosofiske Fakultet følgende Ind- stilling: Efter at Undervisningsministeriet i Skrivelse til Konsistorium af 16. Maj f. A. havde bifaldet, at Besættelsen af det ledige Embede som Professor i nordisk Litteratur blev udskudt, indtil Situationen even- tuelt havde ændret sig saaledes, at der paa et mere fast og klart Grund- lag kunde træffes Afgørelse om Besættelsen, og samtidig havde udbedt sig Oplysning om, hvorledes Arbejdets Varetagelse, indtil en endelig Besættelse kunde komme til at foreligge, var tænkt ordnet, har Fakul- tetet i Skrivelse til Konsistorium af 30. Maj f. A. meddelt, at da Fag- gruppen mente at kunne henvise til, at Sagen om Embedets Besættelse vilde kunne genoptages til Efteraaret 1934, vilde Professor, Dr. phil. Hans Brix indtil da varetage det paagældende Arbejde. Omend der ikke kan siges at være sket nogen helt afgørende Æn- dring i Situationen, maa blandt andet Hensynet til Undervisningens Tarv — hvorom Studenterraadet Gang paa Gang har udtalt sig — og det betænkelige ved at et saa betydende Embede i længere Tid hen- staar ubesat, gøre det ønskeligt, at Embedet nu søges besat, hvorfor Fakultetet herved skal tillade sig at indstille, at Embedet opslaas ledigt paanv. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev Embedet paany opslaaet, og under 1. og 2. April 1935 blev de indkomne 14 Ansøgninger af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Mag. art. Axel Broe, Mag. art. Emil Frederiksen, Seminarieforstander, Mag. art. Georg Chri- stensen, Cand. mag. Oluf Friis, Lektor, Dr. phil. Kjeld Galster, Gand. mag. Alf Henriques, Bibliotekar, Dr. phil. Viggo J. von Holstein Rathlou, Mag. art. Henning Kohler, Mag. art. Paul Læssøe Muller, Adjunkt, Dr. phil. K. F. Plesner, Cand. mag. Erik Rindom, Dr. phil. Konrad Simonsen, Seminarielærer, Mag. art. Ejnar Thomsen og Dr. phil. Viktor Waschnitius. Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende al Professorerne, Dr. phil. Hans Brix, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen, Dr. phil. Carl Roos samt forhenværende Professorer, Dr. phil. Vilh. An- dersen og Dr. phil. Vald. Vedel. Dette Udvalg afgav under 12. Juni 1935 følgende Indstilling til Fakultetet: Det af det filosofiske Fakultet i Anledning af Besættelsen af Pro- fessoratet. i nordisk Litteratur nedsatte Udvalg afgiver hermed følgende Indstilling: Efter at Udvalget har underkastet Ansøgernes videnskabelige Ar- bejder og Virksomhed en Vurdering, er man kommet til den Anskuelse, at 8 af Ansøgerne, nemlig Seminarieforstander, Mag. art. Georg Chri- stensen, Mag. art. Emil Frederiksen, Cand. mag. Oluf Friis, Lektor, Dr. phil. Kjeld Galster, Mag. art. Henning Kehler, Mag. art. Paul Læssøe 30 Universitetets Aarbog 1935—36. Muller, Adjunkt, l)r. phil. K. F. Plesner og Seminarielærer, Mag. art. Ejnar Thomsen maa have Fortrinet fremfor de øvrige, men at ingen enkelt af de nævnte