III. UNIVERSITETETS EKSAMINER a. Oversigt over de studerende, der i året fra 1. oktober 1965 til 30. september 1966 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1930................................................................................1 i 1934................................................................................1 i 1939................................................................................1 i 1940................................................................................1 i 1941................................................................................1 i 1942................................................................................5 i 1944................................................................................1 i 1945................................................................................4 i 1946................................................................................2 i 1947................................................................................3 i 1948................................................................................2 i 1949................................................................................1 i 1950................................................................................2 i 1951................................................................................1 i 1952................................................................................2 i 1953................................................................................2 i 1954................................................................................4 i 1955................................................................................5 i 1956................................................................................9 i 1957................................................................................11 i 1958................................................................................17 i 1959................................................................................20 i 1960................................................................................43 i 1961................................................................................57 i 1962................................................................................80 i 1963................................................................................118 i 1964................................................................................285 i 1965................................................................................735 i 1966................................................................................2522 3936 Anden dansk eksamen: Officersskolen..................................................................................10 Polytekniske kandidater................................................................2 Lærereksamen..................................................................................10 Uden studentereksamen med dispensation................................3 156 Universitetets årbog 1965-66 Udenlandsk eksamen: Fremmede statsborgere..................................................................113 Danske statsborgere ......................................................................13 lait... 4087 b. Afholdte eksaminer. 1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF 28. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER OG KGL. ANORDNING AF 9. OKTOBER 1964 OM TILLÆGSPRØVE I LATIN TIL STUDENTEREKSAMEN Januar 1966: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 4 bestod, og 68 stud. mag., af hvilke 53 bestod. Græsk: Der indstillede sig 31 stud. theol., af hvilke 28 bestod, og 46 stud. mag., af hvilke 42 bestod. Juni 1966: Latin: Der indstillede sig 12 stud. theol., af hvilke 11 bestod, og 112 stud. mag., af hvilke 94 bestod. Græsk: Der indstillede sig 3 stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 59 stud. mag., af hvilke 51 bestod. 2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF 11. APRIL 1927 Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 898, 641 bestod. Sommeren 1966: - - - 3014, 2123 - lait indstillede sig 3912, 2764 bestod. 3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 5, 4 bestod. Sommeren 1966: - 75, 66 - lait indstillede sig 80, 70 bestod. 4. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 18, Sommeren 1966: - - - 9, 17 fuldendte eksamen. 9 lait indstillede sig 27, 26 fuldendte eksamen. Vinteren 1965—66. Christensen, Lissy :............75 haud. ill. Dichmeiss, Christian..........98 laud. Esborg, Finn........................97 laud. Flodin, f. Søager Margit . . 94 laud. Hansen, Per........................63 haud. ill. Hvid, Arne..........................76 haud. ill. Jakobsen, Arne....................108 laud. Kristensen, Asger Eg .... 91 laud. Lindenov, Lisbet................106 laud. Lunde, Erik Møller............105 laud. Madsen, Leif Volck............94 laud. Madsen, Manfred Johs. Jehøj ................................61 haud. ill. Nielsen, Edvard..................65 haud. ill. Nielsen, Svend Aage..........94 laud. Pedersen, Ronald................88 laud. Rasmussen, Leif Henning. 101 laud. Thorgård, Preben Chri- stensen ..............................76 haud. ill. Universitetets eksaminer 157 Den særlige prøve i Kristendomskundskab for vordende præster i Grønland. Motzfeldt, Jonathan Jacob Jørgen Otto... 78 laud. Sommeren 1966. Almar, Johannes Paasch.. 65 haud. ill. Christensen, Erik Nyrup.. 74 haud. ill. Frandsen, Agner Hjøllund. 70 haud. ill. Friis-Nielsen, Bent....... 62 haud. ill. Helmer, Kell............ 120 laud. et quidem egregie Hojen, Peder............ 99 laud. Johannessen, Steffen..... 116 laud. Larsen, Edvard Johannes. 88 laud. Skouenborg, Ole......... 78 laud. 5. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN, AKTUAREKSAMEN OG EKSAMEN I STATISTIK a. Juridisk embedseksamen. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 101, 87 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 121, 98 - lait indstillede sig 222, 185 fuldendte eksamen. Vinteren 1965-66. Larsen, Henning........ 10,94 2. kar. 1. Andersen, Lars Erik .... 12,69 1. kar. Larsen, Povl Thestrup.. . 10,50 2. kar. 2. Andersen, Niels Ole..... 11,69 1. kar. Liittichau, Rudolf von . . 10,38 2. kar. 2. Andersen, Stig Ole...... 10,88 2. kar. 1. Lærke, Erik Ernst Birch, Henning......... 13,13 1. kar. Meervaldt........... 10,38 2. kar. 2. Brun, Christian-Albrecht Lønberg, Ole Henrik Oluf Kjartan......... 11,75 1 kar. Rossing ............. 11,13 9 1 Busk, Bjarne........... 11,88 1. kar. Madsen, Søren Søltoft. . . 11,75 1. kar. Christoffersen, Hans..... 13,81 1. kar. Marquard, Flemming Cohn, Frantz........... 12,38 1 kar. Willi................ 11,94 1 Dennig-Madsen, Johan .. 11,25 2. kar. 1. Michelsen, Niels Koch . . . 12,00 1. kar. Dresing, Viggo......... 12,13 1. kar. Mohr, Poul ............ 11,13 2. kar. 1. Ebskov, Eric Bo........ 11,25 2. kar. 1. Munch, Carsten Just .... 11,81 1. kar. Eisenhardt, Olaf........ 10,69 2. kar. 1. Møller, Stig............ 12,75 1. kar. Erlandsen, Leif Reinholdt 12,75 1. kar. Mønsted, Jørgen Mørch. . 12,00 1. kar. Frølich, Paul........... 10,69 2. kar. 1. Nilsson, Per Knud...... 12,25 1. kar. Garvin, Aase Aaberg.... 13,25 1. kar. Nylev, Per............. 12,75 1. kar. Grage, Henrik.......... 11,69 1. kar. Nørregaard, Claus...... 11,75 1. kar. Grage, Thomas......... 12,13 1. kar. Paulsen, Ole Jørgen..... 13,44 1. kar. Gravesen, Ernst Bondo . . 12,44 1. kar. Petersen, Claus Ole Mørch 13,25 1. kar. Gregersen, Gregers Folke 11,31 2. kar. 1. Poulsen, Hans.......... 10,94 2. kar. 1. Groule, Jørn........... 11,31 2. kar. 1. Poulsen, Jens Christian . . 13,25 1. kar. Hansen, Carl-Werner.... 10,88 2. kar. 1. Pruzan, Vita Marie (f. Hansen, Per Høyer..... 11,75 1. kar. Bering).............. 12,69 1. kar. Harboesgaard, Niels..... 11,25 2. kar. 1. Rasmussen, Hans Hjalte Harild, Dan Christian ... 13,00 1. kar. Kaare............... 12,75 1. kar. Hauch, Carsten......... 11,44 2. kar. 1. Ritz, Louis ............ 12,63 1. kar. Helskov, Annelise Birthe 11,94 1. kar. Sandfeld, Vagn......... 11,31 2. kar. 1. Hoffmeyer, Stig Rode ... 13,13 1. kar. Seest, Jørgen Ulrik..... 11,13 2. kar. 1. Holm-Petersen, Karsten . 11,75 1. kar. Skou, Jens Jørgen...... 10,94 2. kar. 1. Haase, Benedikte....... 11,69 1. kar. Spies, Jens Henrik...... 13,00 1. kar. Jacobsen, Christen Boye . 13,31 1. kar. Stangerup, Eva Helle . . . 11,31 2. kar. 1. Japsen, Mogens......... 11,56 2. kar. 1. Steffensen, Torben...... 12,31 1. kar. Jensen, Arne Torkild Stokkebroe, Ruth Vibeke 11,44 2. kar. 1. Lønberg............. 12,19 1. kar. Storm, Bent........... 12,38 1. kar. Jensen, Carl Damgaard . . 11,44 2. kar. 1. Stoustrup, Karsten..... 11,19 2. kar. 1. Jørgensen, Jens Feilberg. 13,25 1. kar. Sundsig-Hansen, Poul. . . 11,81 1. kar. Knudsen, Kristian...... 12,44 1. kar. Thalbitzer-Foldskov, Krarup, Hanne......... 12,00 1. kar. Peder Flemming...... 12,50 1. kar. Kromann, Anni (f. Birk). 12,63 1. kar. Thylstrup, Lene........ 13,13 1. kar. Kromann,W ilhelm Martin Tofte, Finn............ 11,69 1. kar. Winkler............. 11,06 2. kar. 1. Tærsbøl, Gregers........ 12,88 1. kar. 158 Universitetets årbog 1965-66 Udsen, Hanne.......... 11,50 2. kar. 1. Weihe, Hans Peter...... 11,25 2. kar. 1. Vestberg, Birgitte (f. Christrup)......... 13,25 1. kar. Vesterbirk, Bjørn....... 11,94 1. kar. Widding, Søren Halfdan . 10,69 2. kar. 1. Wildt, Peter........... 13,00 1. kar. Vilner, Ole............. 12,63 1. kar. Vilstrup, Torben Foss . . . 12,56 1. kar. Winding, Erik Kruse 10,19 2. kar. 2. Winther-Nielsen, Ole 11,31 2. kar. 1. Vøgg, Helge Vagn Serge . 11,31 2. kar. 1. Zeuthen, Jesper........ 12,19 1. kar. Aage, Fin Krog......... 12,13 1. kar. Sommeren 1966. Amstrup, Torben Skovgaard......................10,56 2. kar. 2. Andersen, Elisabeth Kongstad, f. Kongstad 11,38 2. kar. 1. Andersen, Kurt..................13,00 1. kar. Anker, Inger f. Olsen. . . . 11,19 2. kar. 1. Berning, Jesper..................13,31 1. kar. Bitsch, Bjarne Haubro . . 12,63 1. kar. Bitsch, Kirsten Sangill, f. Møller..........................11,50 2. kar. 1. Bondesen, Ulrik................11,25 2. kar. 1. Borum, Finn......................11,31 2. kar. 1. Busck-Basmussen, Elisa- beth Marianne f. Bafael 11,31 2. kar. 1. Biilow, Peter Ulrich..........11,69 1. kar. Byrdal, Lily......................13,20 1. kar. Byrn, Jørgen......................10,75 2. kar. 1. Bockmann, Bjørn Voss . . 11,44 2. kar. 1. Boye, Hanne f. Christensen................12,81 1. kar. Christensen, Tove..............13,13 1. kar. Dittier, Allan Ejner..........10,50 2. kar. 2. Eisenhardt, Olaf................10,69 2. kar. 1. Federspiel, Benedicte f. Buhl............................12,50 1. kar. Federspiel, Herman Ditlev 12,69 1. kar. Fredensborg, Jytte Irene f. Petersen......................12,31 1. kar. Fugmann, Peter................11,38 2. kar. 1. Garde, Jens Helweg Frieboe............................13,44 1. kar. Gawinetski, Jørgen Olaf . 12,00 1. kar. Gjerulff, Henning..............12,69 1. kar. Gregersen, Jens..................11,31 2. kar. 1. Halling, Erik......................11,56 2. kar. 1. Hansen, Jørgen Ejlerskov 12,00 1. kar. Hansen, Kirsten Milbrat. 11,75 1. kar. Hansen, Liselotte f. Larsen 10,00 2. kar. 2. Hansen, Michael Hart. . . 11,69 1. kar. Hansen, Peter Preben . . . 11,19 2. kar. 1. Hastrup, Peter..................11,94 1. kar. Heide-Jørgensen, Mogens 12,88 1. kar. Hjorth, Lajla f. Schlander 11,31 2. kar. 1. Hjørland, Henrik-Gerner Nordfeldt........................11,19 2. kar. 1. Hoffman, Stefan tidl. Jensen............................11,38 2. kar. 1. Holm, Torben....................12,13 1. kar. Holm-Jørgensen, Finn. . . 13,25 1. kar. Hvidkjær, Karsten............11,44 2. kar. 1. Jarden, Ole........................10,69 2. kar. 1. Jensen, Hans Jørgen .... 11,13 2. kar. 1. Jensen, Karin Merete Holst..............................11,25 2. kar. 1. Jensen, Ole Stolberg .... 10,88 2. kar. 1. Jensen, Trine Kipsten Just 12,06 1. kar. Jersild, Niels Ole..............10,69 2. kar. 1. Juul, Steffen......................11,75 1. kar. Koch, Morten....................11,25 2. kar. 1. Krarup, Jette Margrethe f. Hurwitz......................11,56 2. kar. 1. Krarup, Morten................12,19 1. kar. Lachmann, Per..................13,00 1. kar. Lauesen, Niels....................12,19 1. kar. Lauritzen, Bent Kjeldgaard ....................12,63 1. kar. Lendal, Arne Munch .... 12,25 1. kar. Lenzing, Palle....................12,13 1. kar. Lett, Jesper........................12,50 1. kar. Linstow, Bent von............12,13 1. kar. Lynge-Nyboe, Elisabeth . 14,25 1. kar. Liittichau, Budolf von . . 11,06 2. kar. 1. Lønberg, Ole Henrik Bossing..........................11,69 1. kar. Madsen, Lars Henning Lindhard........................11,25 2. kar. 1. Madsen, Uffe Vesthy .... 12,25 1. kar. Moltke-Leth, Torben .... 12,56 1. kar. Miirsch, Bonnie Beinhardt 12,63 1. kar. Maare, Ole..........................10,31 2. kar. 2. Németh, Kåroly Laslo . .. 12,94 1. kar. Nielsen, Birte Marie..........11,94 1. kar. Nielsen, Christian Frede- rik Schioldann................11,94 1. kar. Nielsen, Kirsten Gynther 11,81 1. kar. Nielsen, Liselotte f. Ja- cobsen ............................13,00 1. kar. Nielsen, Viggo Gorm .... 11,56 2. kar. 1. Nielsen, Aage Gotfred . . . 11,25 2. kar. 1. Nørup-Nielsen, Johannes 12,06 1. kar. Olesen, Flemming..............10,81 2. kar. 1. Olsen, Ole Wøhlers............12,31 1. kar. Pedersen, Eigil..................12,67 1. kar. Pedersen, Poul..................12,44 1. kar. Petersen, Sven Agner . . . 12,63 1. kar. Plesner, Karen Vibeke f. Backhaus........................10,50 2. kar. 2. Bafn, Jørgen......................11,50 2. kar. 1. Basmussen, Ilse Strand. . 11,88 1. kar. Beich, Ole..........................10,50 2. kar. 2. Bønne, Finn......................13,31 1. kar. Baaschou-Nielsen, Niels Bertel..............................12,19 1. kar. Seligmann, Gunnar Herman..........................12,81 1. kar. Simonsen, Asbjørn Bonn. 10,94 2. kar. 1. Stehr, Peter........................12,50 1. kar. Strøbech, Peter..................11,31 2. kar. 1. Stæhr, Hans Jørgen..........12,69 1. kar. Thomsen, Emanuel Frølund..........................10,69 2. kar. 1. Thorball, Kirsten f. Tybjerg..........................12,19 1. kar. Ulrich, Jørgen....................11,69 1. kar. Universitetets eksaminer 159 Wandel, Lars Ulrik ..... 12,81 1. kar. Widding, Søren Halfdan . 11,38 2. kar. 1. Vilstrup, Bo Foss....... 11,94 1. kar. Wolf, Preben Lambreth . 10,44 2. kar. 2. Vraa, Erik Ole......... 12,31 1. kar. Øvlidsen, Mads......... 12,88 1. kar. b. Statsvidenskabelig eksamen. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 12, 12 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - 20, 18 - - lait indstillede sig 32, 30 fuldendte eksamen. Vinteren 1965-66. Andersen, Bodil Nyboe 2301/2 1. kar. Bendix-Poulsen, Gorm 187 2. kar. Bro, Knud Christof- fersen ............ 168 2. kar. Fremming, Bo....... 211 ll2 1. kar. Hansen, Erik........ 208 11.89 1. kar. Hansen, Villy....... 185 2. kar. Hartnack, Jørgen Justus............ 193 1. kar. Hinrich, Harald..... 190 2. kar. Hostrup-Pedersen, Søren ............ 196 11,20 2. kar. Howitz, Frantz Chri- stopher Andreas . . . 184 2. kar. Ravn, Bent......... 1891/2 2. kar. Tybjerg, Lars Jensen . 214 1. kar. Sommeren : 1966. Bay-Schmidt, Per Emil............. 182 V2 10,43 2. kar. Bruus, Palle ........ 202 1. kar. Vinteren 1965-66. Coln, Jan........... 212 12,11 1. kar. Faurbye, Palle Erling 205 11,71 1. kar. Hansen, Ole Poul.... 1831/* 2. kar. Haugaard, Hans Christian......... 1941/2 11,11 2. kar. Høst, Viggo......... 202\/2 1. kar. Jørgensen, Jørgen . . . 2051/2 11,74 1. kar. Karlsen, Henning Helge............ 204 1. kar. Martensen-Larsen, Annette Victoria... 193 1. kar. Nielsen, Claus Juul. . . 194 1. kar. Olsen, Jan Lyager ... 213 12,17 1. kar. Pedersen, Knud Vil- helm ............. 1951/2 11,17 2. kar. Skettrup, Jørgen Vil- helm ............. 184 10,51 2. kar. Ulrich, John Louw. . . 194 11,09 2. kar. Vastrup, Claus...... 215x/2 12,31 1. kar. Vendeltoft, Kirsten Marie............ 2221/2 12,71 1. kar. Østergaard, Peter Hjortkjær ........ 240 13,71 1. kar. c. Aktaareksamen. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 2, 2 - lait indstillede sig 6, 6 fuldendte eksamen. Vinteren 1965—66. Sommer 1966. Andersen, Mogens Kaj ...... 235 l.kar. Høj, Soren Ruber........... 235 l.kar. Muff, Mogens............... 251 l.kar. Mortensen, Dann........... 237 l.kar. Lublin, Erik André......... 271 1. kar. Thomassen, Andreas Marius . . 226 2. kar. d. Eksamen i statistik. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 3, 3 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 2, 2 lait indstillede sig 5, 5 fuldendte eksamen. Vinteren 1965—66. Sommeren 1966. Bjornsson, Otto............ 260 1. kar. Fenger, Kirsten Svenning f. Henningsen, Inge Biehl...... 296 l.kar. Andersen................ 252 l.kar. m. udm. Thyregod, Poul............. 252 l.kar. Hoskuldsson, Agnar Thor ... . 261 l.kar. 160 Universitetets årbog 1965-66 6. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 111, 111 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 84, 82 lait indstillede sig 195, 193 fuldendte eksamen. Vinteren 1965-66. Hrynczuk, James Albrechtsen, Reidar. 2015/12 laud. Roman.......... 150 haud I Barlebo, Henrik Haase, Jens Peter .. 2562/3 laud. Kristian......... 1715/ia haud I Ibsen, Jørgen Bech-Jansen, Per . . . 207V12 laud. Gjørtsvang....... 235V2 laud. Bendtsen, Bendt Jacobsen, KlaVs Andreas......... 2245/12 laud. Ramsøe......... 231 X1/x 2 laud. Berg, Heri......... 1815/12 haud I Jacobsen, Ole...... 174a/3 haud I Boas, Bent......... 1061/2 haud II Jakobsen, Erik Bonnevie, Olaf..... 2477/12 laud. Botofte.......... 179 haud I Boysen, Gudrun Jensen, Erik Halskov 19811/12 , laud. Margrethe....... 240u/12 laud. Jensen, Kjeld...... 2251/3 laud. Brammer, Bjørn Eske 2071/6 laud. Jensen, Søren Kro- Bruun, Eywin...... 2357/12 laud. mann ........... 240 laud. Buch-Larsen, Jensen, Torlak Stok- Flemming....... 153»/i2 haud I holm ............ 214u/i2 1 laud. Christensen, Bjarne Jersild, Anders Egelund......... 2692/s laud. et Casper .......... 1963/4 laud. quid. egregie Jessen, Knud...... 2071/4 laud. Christensen, Janne Joensen, Joen Peter. 1281/6 haud I Esther .......... 2397/i2 laud. Juhl, Erik......... 256 laud. Christoffersen, Bror Jørgensen, Knud . . . 2213/„ laud. Arrøe........... 2311/2 laud. Jørgensen, Tove .... 1831/x 2 haud I Claésson, Mogens Kardel, Troels Johan Helweg.......... 2342/3 laud. Dahler.......... 2301/6 laud. Dahl, Leon Olsen ... 1671/a haud I Kauffmann, Jørn . . . 2005/6 laud. Dige, Ulla......... 1861/! 2 haud I Keitum, Kurt Hol- haud I Dyreborg, Uffe..... 246u/12 laud. bech............ 177 Ellefsen, Daniel Peter Kjer, Jacob Christian 2025/12 laud. Højgaard........ 2231/,, laud. Knudtzon, Søren 21011/! 2 laud. Eskildsen, Peter Claes 2313l. laud. Christian........ Flensted-Jensen, Krasilnikoff, Alex- Ellen............ 2491/3 laud. ander Nicolaus ... 174VI2 haud I Gade, Johannes .... 189"/i2 laud. Larsen, Peder Godtfredsen, John . . 2585/6 laud. Kristian......... 1705/12 haud I Guldberg, Claus .... 2095/6 laud. Larsen, Peer Kilde- 1921/3 laud. Gyntelberg, Finn . .. 2401/s laud. gaard ........... Gøtzsche, Henrik . . . 203»/, laud. Larsen, Poul Søren. . 2161/6 laud. Hannibal, Jørgen Lund, Mogens...... 122^/ia haud I Bent............ 2015/12 laud. Maul, Bent Martinus Hansen, Jørgen Aage Kondrup........ 157 V, haud I Fischer.......... 2191/« laud. Maxild, Jan........ 196\'2 laud. Hansen, Mogens Moestrup, Torkil. . . . 163"/I2 haud I Møller........... 2073/4 laud. Mogensen, Peter Hansen, Per Harry. . 1177/12 haud I Kjeld........... 1921/6 laud. Hansen, Per-Henrik. 1667/12 haud I Mossing, Niels Boel. . 2515/6 laud. Heding, Inger...... 1301/2 haud I Nielsen, Henri...... 16711/x 2 haud I Hjelmblink, Finn . . . 2257/12 laud. Nielsen, Michael .... 230V4 laud. Hjelms, Erik Ole . . . 2385/6 laud. Nielsen, Steen Levin 262V4 laud. et Hjorth, Jens....... 1 2811/! 2 haud I quid. egregie Holm, Jan Frederik Lind, Tage Vilstrup. 193V12 laud. Michael.......... 2322/s laud. Nyvold, Lise Enegren IHV4 haud II Holm, Kari Peter. . . 1542/3 haud I Olesen, Knud Peter . 1951/12 laud. Holmark, Jan Eric . . 21411/12 laud. Olsen, Aase Marie. . . 2215/6 laud. Holstein, Per Evald . 245V* laud. Osterhammel, Dorrit Holvøe, Per........ 204 laud. Margrethe....... 2181/g laud. Honoré, Mogens .... 217 laud. Petersen, Jørgen Alex Honoré, Per........ 1871/, haud I Lang............ 2431/2 laud. Universitetets eksaminer 161 Petersson, Harry Engquist, Allan 189x/4 laud. Johan........... 203V, laud. Eriksen, Hakon Poulsen, Jørgen 190 laud. Ellermann....... 220«/12 laud. Qvist, Jesper....... 2193/4 laud. Foghsgaard, Hanne Ramsing, Ellen-Maria 2095/12 laud. Birte............ 2073/4 laud. Roesdahl, Kresten . . 2295/6 laud. Friedberg, Michael Rosenberg, Niels Ole............. 21511/i2 laud. Thomas......... 2451/12 laud. Friis, Erik......... 1933/4 laud. Rump, Karl Johan. . 2627/12 laud. et Geismar, Peter..... 23811/i2 laud. quid. egregie Haghfelt, Torben Sander, Morten..... 1742/3 haud I Helge........... 215n/i, laud. Scherfig, Erik Chr. Hansen, Leif Jørgen Høegh........... 205s/12 laud. Louny........... 2067/12 laud. Schousboe, Hans Heerfordt, Jan Ilja. . 157V/ haud ill. Henrik.......... 2152/3 laud. primi gradus Schwartz, Henrik . . . 2271/2 laud. Heide-Jørgensen, Schønecker, Vagn . . . 2077/12 laud. Henning......... 150 haud ill. Sloth, Kaare....... 256n/ij , laud. primi gradus Sloth, Merete Lisbet. 232 laud. Heinild, Bent...... 1562/3 haud ill. å Steig, Jon........ 2122/3 laud. primi gradus Stocklund, Knud- Heise, Martin Arnold 1691/« haud ill. Erik ............ 2285/6 laud. primi gradus Strand, Lasse...... 184^6 haud I Helweg-Larsen, Søeberg, Bjørn..... 229 «/» , laud. Karin........... 2121/6 laud. Søndergaard, Ole . . . 216'/12 laud. Honoré, Ejvind Taschner, Gerhard .. 183u/i2 ,haud I Jacques ......... 212 laud. Terney, Ole Christian 1861/, ' haud I Horst, Hans Otto Thomsen, Hans Bonnichsen...... 1565/6 haud ill. Grønlund........ 228 2/3 laud. primi gradus Thomsen, Karen Howitz, Jette Collatz 2181/12 laud. Skodshøj........ 172n/i2 haud I Howitz, Peter Frantz 2262/3 laud. Tovborg-Jensen, Ib . 206 laud. Jacobsen, Hans Trautner, Hans..... 2521/. laud. Jørgen .......... 1985/x 2 laud. Weeke, Anita Birgit. 226V12 laud. Jakobsen, Bjarne Weeke, Jørgen..... 2515/6 laud. Hamilton........ 2232/3 laud. Weihe, Steingrim Jensen, Hugo Gliimer 1905/6 laud. Jonas ........... 1827/12 haud I Jensen, Preben..... 224n/12 , laud. Willumsen, Niels Bo Jørgensen, Anette Suhr............ 2271/2 laud. Buemann........ 210 Vlt laud. Jørgensen, Finn .... 2237/12 laud. Sommeren 1966. Jørgensen, Jørgen- Ammitzbøll, Kirsten 203 laud. Ivar Dahlager.... 2231/2 laud. Andersen, Niels Kampp, Jørgen..... 1531/6 haud ill. Ortved.......... 228V12 laud. primi gradus Asnæs, Stig........ 2297/12 laud. Knudsen, Erik..... 22OV3 laud. Bernhardtsen, Niels Krogh, Erik........ 247 laud. Jørgen .......... 1631/! 2 haud ill. Kromann, Niels Peter 2425/X2 laud. primi gradus Landmark, Johan Blom, Jens ........ 205V4 laud. Andor........... 1 12 haud ill. Brun, Birgitte...... 2247/12 laud. primi gradus von Biilow, Birgitte. 1873/4 haud ill. Larsen, Wibeke primi gradus Inger Birgitte .... 1391/s haud ill. Bærentsen, Hanus . . 1551/2 haud ill. primi gradus primi gradus Lind-Hansen, Peter . 1881/6 haud ill. Christensen, Jørgen . 1675/12 haud ill. primi gradus primi gradus Lindorf, Helge Holst 1955/12 laud. Christiansen, Arne . . 154 haud ill. Lorenzen, Helle primi gradus Hiorth.......... 223x/6 laud. Christiansen, Erling 162*/, haud ill. I.yngbye, Ib....... 1453/4 haud ill. Dyrskjøt........ primi gradus primi gradus Danielsen, Jens Erik. 1667/12 haud ill. Madsen, Jørgen..... 2645/12 laud. et primi gradus quid. egregie Danø, Keld Bechgård 230V4 laud. Madsen, Jørgen Rask 23211/! 2 laud. Dietrichson, Odd . . . 2525/6 laud. Mathiassen, Peter. . . 205x/4 laud. Ege, Peter Preben . . 2407/i2 laud. Mortensen, Frede An- Elgaard, Per Biittner 201V4 laud. dreas Andresen . . . 200 laud. 11 162 Universitetets årbog 1965-66 Mørck, Jon........ 1511/6 haud ill. Sandby-Møller, Arne primi gradus Andreas......... 1635/6 haud ill. Nielsen, Joachim Boss 2327/12 laud. primi gradus Nielsen, Mogens Saunamåki, Kari Lykkegaard ...... 2265/12 laud. Ilmari........... 1941/6 laud. Nielsen, Svend Aage Schradieck, Walter. . 2061/6 laud. Damgaard....... 244 laud. Sihm, Flemming. . . . 1731/4 haud ill. Nikolaisen, Torben.. 143 haud ill. primi gradus primi gradus Simonsen, Bjørn.... 2241/12 laud. Nørrelund, Niels.... 2421/8 laud. Sinding, Jesper..... 203s/6 laud. Paulson, Olaf Bjarne 2481/6 laud. Skjold, Per Roland. . 155 V4 haud ill. Pedersen, Asger primi gradus Bisgaard......... 2161/6 laud. Skaarup, Poul...... 183 haud ill. Pedersen, Otto primi gradus Hyldebrandt..... 143 haud ill. Steinmetz, Ebbe primi gradus Rosendahl....... 2392/3 laud. Povlsen, Carl Olaf.. . 2447/12 laud. Thommesen, Karl. . . 1895/12 laud. Rasmussen, Jens Thommesen, Niels .. 2091/4 laud. Peter............ 2141/3 laud. Thomsen, Flemming Rosenberg, Uwe Baungaard....... 2165/12 laud. Sievers .......... 1417/12 haud ill. Thomsen, Poul Erik primi gradus Bloch ........... 2191/3 laud. Rozarth, Kai....... 2137/12 laud. Toft, Harly Niels- Ruhwald, Hans..... 1921/3 laud. Peter Eriksen .... 24811/12 , laud. 7. EMBEDSLÆGEEKSAMEN Følgende har i maj 1966 bestået embedslægeeksamen Ib Andersen Ole Berg Jens-Knud Christensen Preben Beyer Holgersen Per Hye Knudsen Stig Løvschall Torben Børglum Madsen Ole Magnussen Fritsche Christian Paaske Carl Johan Sievers Jens Steensberg Henny Kirsten Witmeur 8. SKOLEEMBEDSEKSAMEN a. Ved det filosofiske fakultet. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 31, 25 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 36, 33 - - lait indstillede sig 67, 58 fuldendte eksamen. Vinteren 1965—66. Andersen, Britta Skøtt (1957) hovedfag: tysk 7,08; bifag: kristendomskundskab 9,17. Berg, Arne (1957) hovedfag: musik 9,00; bifag: tysk 6,40. Boje, Frede (1956) hovedfag: tysk 7,77; bifag: legemsøvelser 7,75. Christiansen, Marianne (1959) hovedfag: engelsk 6,82; bifag: legemsøvelser 7,75. Davidsen, Lars Biilow (1956) hovedfag: musik 8,06; bifag: dansk 7,88. Davidsen-Nielsen, Niels (1955) hovedfag: engelsk 8,00; bifag: legemsøvelser 9,25. Grevlund, Merete (1957) hovedfag: fransk (udenlandsk eksamen); bifag: tysk 6,20. Hentze, Knud (1956) hovedfag: musik 8,06; bifag: tysk 8,20. Jellingsøe, Ole Jelling (1956) hovedfag: historie 5,57; bifag: legemsøvelser 7,00. Jensen, Ebbe Tørring (1958) hovedfag: tysk 8,00; bifag: engelsk 5,13. Jensen, Erik Tonny (1957) hovedfag: tysk 8,38; bifag legemsøvelser 8,25. Kelstrup, Marianne f. Waage (1957) hoved- fag: engelsk 6,00; bifag: kristendomskund- skab 7,17. Krarup, Hans Holten (1955) hovedfag: musik 7,00; bifag: dansk 5,63. Lorenzen, Jørgen Henrik (1958) hovedfag: dansk 8,87; bifag: tysk 9,60. Møller, Torben Vagn (1955) hovedfag: musik 7,38; bifag: fransk 6,56. Nielsen, Claus (1957) klassisk filologi 6,57. Prebensen, Henrik Debois (1957) hovedfag: fransk 8,07; bifag: historie 8,60. Rasmussen, Karen Bente (1955) hovedfag: tysk 7,54; bifag: legemsøvelser 8,50. Schonneman, Annelise (1957) hovedfag: engelsk 6,10; bifag: fransk 8,00. • Universitetets eksaminer 163 Stubbe, Flemming (1957) hovedfag: musik 7,13; bifag: latin 4,40. Svane, Birgitte Riskær (1957) hovedfag: engelsk 8,64; bifag: tysk 7,60. Svendsen, Bodil (1957) hovedfag: engelsk 8,82; bifag: fransk 8,17. Westh, Claus Romer (1958) hovedfag: dansk 5,20; bifag: legemsøvelser 6,25. Vidø, Leif (1942) hovedfag: dansk 6,67; engelsk 4,00. Wilmann, Hanne (1948) hovedfag: engelsk 6,00; bifag: fransk 5,83. Sommeren 1966. Andersen, Kirsten Ragn (1957) hovedfag: tysk 4,38; bifag: latin 4,80. Behrend, Rikke Agnete (1958) hovedfag: historie 6,29; bifag: fransk 4,33. Bentzen, Carl-Henrik (1956) hovedfag: dansk 6,20; bifag: engelsk 6,63. Bottern, Jorgen Julius (1958) hovedfag: tysk 7,46; bifag: fransk 4,67. Boesen, Marianne Serup (1957) hovedfag: fransk 7,73; bifag: legemsøvelser 9,00. Busk, Gorm (1957) hovedfag: musik 7,94; bifag: fransk 5,67. Bregnsbo, Hanne Vita (1955) hovedfag: tysk 7,69; bifag: engelsk 8,75. Dinsen, Carl Krarup (1946) hovedfag: rus- sisk 9,00; bifag: fransk 6,50. Engsnap, Knud Bjerre (1954) hovedfag: dansk 5,93; bifag: legemsøvelser 4,50. Forsting, Birgit (1956) hovedfag: kristen- domskundskab 8,11; bifag: legemsøvel- ser 8,25. Gamrath, Helge Christian Martin (1958) hovedfag: historie 6,86; bifag: kristen- domskundskab 8,33. Gottlieb, Vibeke Vilstrup (1942) hovedfag: fransk 6,27; bifag: tysk 4,00. Hansen, Lene (1958) hovedfag: fransk 5,47; bifag: legemsøvelser 5,50. Hiort, Lisbeth (1955) hovedfag: musik 6,81; bifag: fransk 6,00. Irgens, Anne (1957) hovedfag: fransk 6,53; bifag: russisk 7,00. Jaspersen, Lise Neersø (1957) hovedfag: tysk 7,33; bifag: fransk 6,83. Juul-Pedersen, Hans (1951) hovedfag: kri- stendomskundskab (theol); bifag: histo- rie 6,80. Korsgaard, Ove Verner (1958) hovedfag: dansk 7,27; bifag: tysk 7,40. Lomholt, Helge (1956) hovedfag: musik 7,65; bifag: engelsk 5,13. Lund, Jules Henrik (1956) hovedfag: fransk 8,47; bifag: historie 6,00. Lænkholm, Niels Ebbe (1951) hovedfag: historie 8,23; bifag: fransk 8,83. Méldgaard, Eva Villarsen (1957) hovedfag: dansk 7,13; bifag: engelsk 7,00. Mortensen, Einar Strand (1950) hovedfag: engelsk 4,09; bifag: russisk 7,00. Niteisen, Birgit (1957) hovedfag: musik 6,88; bifag: fransk 5,50. Noer, Annie (1954) hovedfag: fransk 6,80; bifag: engelsk 4,89. Pedersen, Erik Helmer (1958) hovedfag: historie 7,93; bifag: dansk 7,75. Rinehart, Nanna Merete (1960) hovedfag: engelsk 9,18; bifag: fransk 7,67. Saugbjerg, Inger Aagaard (1955) hovedfag: historie 5,79; bifag: kristendomskundskab 7,33. Schovsboe, Henrik Siegumfeldt (1960) ho- vedfag: dansk 7,40; bifag: kristendoms- kundskab 7,33. Sørensen, Kirsten (1955) hovedfag: fransk 5,33; bifag: latin 4,00. Thomsen, Merete Richard (1955) hovedfag: engelsk 7,45; bifag: legemsøvelser 8,50. Topp, Morten (1957) hovedfag: musik 8,38; bifag: tysk 5,00. Ulfl-Møller, Paul Martin (1957) hovedfag: historie 7,07; bifag: kristendomskund- skab 6,00. Vind, Hans Jørgen (1960) hovedfag: musik 7,29; bifag: engelsk 6,25. p. Ved det matematisk- naturvidenskabelige fakultet. Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 40, 39 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 46, 42 lait indstillede sig 86, 81 fuldendte eksamen. Vinteren 1965-66. Den naturhistorisk-geografiske faggruppe: Appel, Ib Jørgen (1957) Botanik 5,71; 2. kar. Johansen, Johannes Max Hentze (1956) Botanik 6,24; 1. kar. Rastad, Lise (1957) Botanik 6,36; 1. kar. Sørensen, Niels Arne (1954) Geografi 6,11; 1. kar. Greve, Emmy (f. Dyrbye) (1959) Geologi 7,51; 1. kar. udm. 11* Larsen, Kirsten Alice (f. Nielsen) (1959) Geologi 7,29; 1. kar. Jensen, Kurt Bossen (1957) Gymnastik 5,76; 2. kar. Bøgh, Leif (1959) Zoologi 6,40; 1. kar. Hammer, Karen Merete (1957) Zoologi 5,89; 2. kar. Jensen, Margit (1958) Zoologi 5,64; 2. kar. Jensen, Ole Ronn (1959) Zoologi 6,62; 1. kar. Nielsen, John (1954) Zoologi 6,76; 1. kar. 164 Universitetets årbog 1965-66 Den matematisk-fysiske faggruppe: Byskov, Asger (1959) Fysik 6,48; 1. kar. Henriksen, Leif (1955) Fysik 5,62; 2. kar. Laursen, Jorn Brøndum (1958) Gymnastik 6,46; 1. kar. Christensen, Per Hjortgaard (1959) 6,90; 1. kar." Jensen, Knud Arne (1959) Matematik 6,48; 1. kar. Liitzhoft, Inger Gudrun (1959) Matematik 6,62; 1. kar. Reister, Steen (1957) Matematik 6,62; 1. kar. Verdier, Otto (1959) Matematik 5,64; 2. kar. Naturvidenskabelig embedseksamen: (efter kgl. anordning af 6. august 1960). Den naturhistorisk-geografiske jaggruppe: Fiil, Niels Peter (tidl. Rasmussen) (1960) Biokemi 8,54; 1. kar. udm. Hjorth, Jens-Peter (1960) Biokemi 6,32; 1. kar. Johansen, Jack Taaning (1961) Biokemi 7,73; 1. kar. Kofod, Bent (1960) Biokemi 6,79; 1. kar. Ghisler, Franz Martin (1959) Geologi 8,68; 1. kar. udm. Den matematisk-fysiske faggruppe: Johansen, Helge (1960) Kemi 7,78; 1. kar. Johansen, Vagn Christian (1960) Kemi 6,42; 1. kar. Mortensen, Ole Sonnich (1959) Kemi 7,65; 1. kar. Simonsen, Ole (1956) Kemi 7,06; 1. kar. Sørensen, Preben Graae (1961) Kemi 8,90; 1. kar. udm. Ventrup-Madsen, Curt (1961) Kemi 9,03; 1. kar. udm. Andersen, Leif Karlo(1960) Matematik 7,00; 1. kar. Andersen, Lone (f. Nielsen) (1960) Mate- matik 6,34; 1. kar. Andersen, Nils (1961) Matematik 9,34; 1. kar. udm. Andersen, Peter Lindblad (1960) Matematik 9,69; 1. kar. udm. Eising, Jens Esper (1959) Matematik 7,84; 1. kar. Petersen, Palle Bak (1960) Matematik 7,75; 1. kar. Sadolin, Viggo (1960) Matematik 6,75; 1. kar. Thorup, Anders (1961) Matematik 9,59; 1. kar. udm. Sommeren 1966. Den naturhistorisk-geografiske faggruppe: Hansen, Ulla (1958) Botanik 6,00; 1. kar. Petersen, Peter Milan (1959) Botanik 7,18; 1. kar. Pinborg, Ulla Birgitte (f. Faldborg) (1958) Botanik 6,80; 1. kar. Sivertsen, Sigmund Evald (1951) Botanik 7,78; 1. kar. (kun bestået 3. del her). Brautsch, Preben (1954) Zoologi 6,18; 1. kar. Jespersen, Åse (1958) Zoologi 6,98; 1. kar. Den matematisk-fysiske faggruppe: Jørgensen, Margrethe (1959) Fysik 6,52; 1. kar. Korsholm, Erling Molgård (1957) Fysik 5,42; 2. kar. Nielsen, Erik Jørgen (1958) Fysik 5,44; 2. kar. Olsen, Malte (1959) Fysik 6,34; 1. kar. Naturvidenskabelig embedseksamen: (efter kgl. anordning af 6. august 1960). Den naturhistorisk-geografiske faggruppe: Andersen, Kirsten Søgaard (1960) Arve- lighedslære 8,34; 1. kar. Huth, Anne Dines von (f. Hansen) (1960) Arvelighedslære 6,23; 1. kar. Arnfred, Terkel (1959) Biokemi 6,61; 1. kar. Jansen, Jens Aas (1960) Biokemi 6,40; 1. kar. Kriiger, Jorgen Scheel (1961) Biokemi 7,19; 1. kar. Nielsen, Jens Hoiriis (1960) Biokemi 7,34; 1. kar. Nielsen, Robert (1957) Biokemi 6,78; 1. kar. Spies, Ingrid Bodil Marie (1951) Dyrefysio- logi 8,44; 1. kar. Rasmussen, Erik (1956) Geografi 9,50; 1. kar. udm. Rastad, Else (1958) Geografi 7,61; 1. kar. Hansen, Torben Juul (1958) Geologi 8,42; 1. kar. Olesen, Morten Johan (1960) Geologi 8,14; 1. kar. Agger, Peder Winkel (1959) Zoologi 9,20; 1. kar. udm. Jensen, Hans Ankjær Dreisig (1960) Zoologi 8,29; 1. kar. Larsen, Jørgen Knud (1960) Zoologi 8,20; 1. kar. Pontoppidan, Kirsten Munch (f. Andersen) (1959) Zoologi 6,65; 1. kar. Den matematisk-fysiske faggruppe: Kemp, Kåre (1960) Fysik 7,28; 1. kar. Nielsen, Peter Moller (1960) Fysik 9,75; 1. kar. udm. Nielsen, Svend Olgaard (1961) fysik 9,40; 1. kar. udm. Pedersen, Jorgen (1959) Fysik 7,65; 1. kar. Petersen, Jens Lyng (1960) Fysik 9,94; 1. kar. udm. Becher, Jan (1959) Kemi 7,59; 1. kar. Cederberg, Gunnar (1960) Kemi 8,11; 1. kar. Christophersen, Sven Carsten (1961) Kemi 7,92; 1. kar. Dahl, Britta Mynster (f. Boisen) (1961) Kemi 8,40; 1. kar. Henriksen, Ulla (f. Svanholm) (1961) Kemi 8,71; 1. kar. udm. Jensen, Ulla Kurstein (1960) Matematik 6,96; 1. kar. Kanstrup, Frode Lars Christian (1959) Matematik 5,67; 2. kar. Universitetets eksaminer 165 Larsen, Birthe Bruun (1960) Matematik Nielsen, Erik Bonnerup (1959) Matematik 7,59; 1. kar. 6,09; 1. kar. Lonsted, Knud (1960) Matematik 9,15; Petersen, Viggo Martin (1961) Matematik 1. kar. udm. 9,07; 1. kar. udm. 9. PSYKOLOGISK EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1965-66: Der indstillede sig 9, 7 fuldendte eksamen. Sommeren 1966: - - - 8, 8 - - lait indstillede sig 17, 15 fuldendte eksamen. Vinteren 1965-66. Christensen, Keld Otto 6,22 (1. kar.). Jensen, Jørgen Aage 7,72 (1. kar.). Mortensen, Karen Vibeke 8,19 (1. kar.). Nielsen, Henning Wilhelm 5,88 (2. kar.). Strauss, Helen 7,78 (1. kar.). Jakobsen, Vagn Peter 5,36 (2. kar.). Jørgensen, Oluf 5,55 (1. kar.). Sommeren 1966. Jørgensen, Brita Catharina Louise 7,00 (1. kar.). Jørgensen, Eric Ove Friis 5,18 (2. kar.). Nielsen, Ines Regild Duelund 6,32 (1. kar.). Psykologisk-pædagogisk eksamen. (Ældre eksamensordning). Kejser, Ilse Margrethe 4,36 (2. kar.). Krogsgaard, Nanna Margrethe 4,55 (2. kar.). Larsen, Karl Kristian 4,64 (2. kar.). Petersen, Lise 4,00 (2. kar.). Zacho, Ruth 4,45 (2. kar.). 10. CAND. ART.-PROVEN Jørgensen, Birte Stig (materiel folke- kultur ..................................................8,00 Damkjær, Søren (russisk)....................9,00 Edelmann, Martin (jødisk litteratur). 8,00 Jensen, Jørgen Steen (polsk)..............8,67 Hendriksen, Dorte (italiensk)..............7,89 Moray-Williams, Alan Robert (russisk)..............................................5,67 Ulrich, Claus (historie)........................8,20 Thorsen, Oluf Martin (fonetik)..........9,25 Jensen, Giovanna Bortolotti (nordisk arkæologi)..........................................4,50 11. MAGISTERKONFERENSER a. Ved det filosofiske fakultet. 6. december 1965 Nanna Pil Høgsbro Dahle- rup f. 1939 Almindelig og sammenlig- nende litteraturhistorie. 6. december 1965 Bjarne Sandstrom f. 1938 Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 11. december 1965 Allan Hjorth Rasmussen f. 1940 Materiel folkekultur. 11. december 1965 Torben Witt f. 1938 Materiel folkekultur. 13. december 1965 Niels Christian Nielsen f. 1939 Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 19. januar 1966 Ib Christensen f. 1940 Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 19. januar 1966 Ulla Togern f. Ørum Hansen f. 1937 Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 14. marts 1966 Søren Mørch f. 1933 Hi- storie. 4. maj 1966 Louise Arnheim f. 1923 Teater- historie. 20. maj 1966 Birthe Christa Jensen f. 1938 Psykologi. 23. maj 1966 Ingrid Markussen f. 1938 Historie. 26. maj 1966 Lilli Friis f. 1925 Materiel folkekultur. 26. maj 1966 Hans-Ole Hansen f. 1939 Materiel folkekultur. 27. maj 1966 Klaus Neiiendam f. 1938 Teaterhistorie. 16. juni 1966 Anton Hundtofte Aggernæs f. 1935 Psykologi. 28. juni 1966 Hans Boll Johansen f. 1936 Romansk fdologi. 1. juli 1966 Mogens Trolle Larsen f. 1937 Semitisk filologi. 1. juli 1966 Christian Felix Aage Westenholz f. 1939 Semitisk fdologi. 4. juli 1966 Bente Hansen f. 1940 Alminde- lig og sammenlignende litteraturhistorie. 4. juli 1966 Hans Christian Hertel f. 1939 Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 31. august 1966 Hans Vejleskov f. 1935 Psykologi. 16. september 1966 Poul Nielsen f. 1939 Musikvidenskab. 166 Universitetets årbog 1965-66 /?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. 4. december 1965 Leif Hansen f. 1938 Astronomi. 9. december 1965 Troels Vilhelm Østergaard. f. 1939 Geologi. 14. december 1965 Birgitte Nødskov Peder- sen f. 1940 Biokemi. 17. december 1965 Bente Jensen f. 1929 Zoologi. 17. december 1965 Berit Inge Kristensen f. 1937 Biokemi. 21. december 1965 Tom Christian Normann f. 1938 Zoologi. 13. januar 1966 Arn Osvald Gyldenholm f. 1934 Genetik. 14. januar 1966 Kurt Frimann Berg f. 1939 Kemi. 14. januar 1966 Marie Due f. 1938 Kemi. 21. januar 1966 Jens Ole Mattsson f. 1940 Botanik. 21. januar 1966 Bente Agerholm Nyeland (f. Hansen) f. 1938 Biokemi. 26. januar 1966 Ole Nygaard Madsen f. 1938 Fysik. 26. januar 1966 Lene Veje (f. Schultz- Ahring) f. 1941 Fysik. 28. januar 1966 Peder Hedebol Nielsen f. 1938 Fysik. 28. januar 1966 Henrik Smith f. 1939 Fysik. 7. februar 1966 Mette Lilleør (f. Martini) f. 1936 Biokemi. 12. februar 1966 Poul Olesen f. 1939 Fysik. 25. februar 1966 Olaf Johannes Michelsen f. 1938 Geologi. 25. februar 1966 Jørgen Frede Madsen f. 1934 Geodæsi 25. februar 1966 Gunnar Bomann Nielsen f. 1938 Matematik. 24. marts 1966 Orla Christiansen i. 1939 Biokemi. 13. april 1966 Steen Folke f. 1940 Geografi. 18. maj 1966 Jens Borchsenius Carlsen f. 1940 Biokemi. 20. maj 1966 Preben Biigel Jørgensen f. 1938 Plantefysiologi. 2. juni 1966 Erik Fjerdingstad f. 1940 Kemi. 20. juni 1966 Carl Johan Sjøstrøm f. 1935 Fysik. 20. juni 1966 Birthe Kame Olsen f. 1938 Fysik. 21. juni 1966 Einar Mossin f. 1940 Fysik. 21. juni 1966 Peter Colding-Jørgensen f. 1937 Fysik. 8. juli 1966 Palle Dickow f. 1941 Astronomi. 8. juli 1966 Bodil Elisabeth Helt f. 1939 Astronomi. 16. august 1966 Jens Havsgaard Onsgaard f. 1940 Fysik. 24. august 1966 Jørgen Dissing f. 1940 Biokemi. 10. oktober 1966 Axel Albert Michelsen f. 1940 Zoofysiologi. 20. oktober 1966 Albert Hans Rasmussen f. 1940 Biokemi. 23. november 1966 Fritz Albert von Biiloiv f. 1935 Almen zoologi. c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser. 1. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET x. Kgl. anordning af 21. juli 1966 om juridisk embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter (j. nr. 477/65 og 153/66). I december 1965 afgav de juridiske faggrupper ved Kobenhavns og Aarhus universiteter følgende forslag til en ny juridisk studieordning: »Den nugældende juridiske studieordning blev fastlagt i kgl. anord- ning nr. 13 af 19. januar 1956 og bekendtgørelse nr. 17 af 20. januar s. å. Der blev første gang afholdt eksamen efter de nye regler i som- meren 1956, og ordningen har således nu været i kraft i næsten 10 år. Af de i 1956 gennemførte ændringer i det juridiske studium skal her fremhæves, at skriftlig prøve ved 1. del og obligatorisk kursus og prøve i bogholderi bortfaldt, at de fag, som hidtil havde været fordelt på studiets 2. og 3. del, blev samlet i en 2. del, at den store teoretiske op- gave blev afskaffet, og at der indfortes en ny form for kursusundervis- ning og -prøver. Allerede efter et par års forløb blev der ved begge juridiske fakulteter Universitetets eksaminer 167 indledt drøftelser om en eventuel ændring af studieordningen. Anled- ningen hertil var, at der i 1958 var taget initiativ til mere generelle overvejelser angående den højere uddannelses varighed og undervis- ningsformer. Undervisningsministeriet nedsatte den 21. januar 1959 et udvalg til overvejelse af disse spørgsmål, det såkaldte studietids- udvalg. I 1959 afgav de juridiske faggrupper ved fakulteterne hver for sig betænkninger om det juridiske studium; for så vidt angår det københavnske fakultet var betænkningen dog afgivet af et udvalg og blev ikke gjort til genstand for mere indgående drøftelse i fakultetet. Derefter satte fakulteterne spørgsmålet om studieændring i bero, idet man dels afventede studietidsudvalgets betænkning (som endnu ikke er fremkommet), dels ønskede at indvinde yderligere erfaringer om virkningerne af studieordningen af 1956. I foråret 1964 enedes fakulteterne om at genoptage spørgsmålet til ny drøftelse, denne gang i et fællesudvalg bestående af tre repræsentan- ter for hvert fakultet. Til medlemmer af udvalget udpegedes i Aarhus professorerne Robert Bech, Stig Jørgensen og Max Sørensen, i Køben- havn professorerne Bent Christensen, A. Vinding Kruse og Knud Waaben. Under professor Waabens bortrejse i efteråret 1964 indtrådte professor Bernhard Gomard i udvalget. Der har desuden til stadighed deltaget repræsentanter for de to studenterråd. Efter at fællesudvalget i foråret 1965 havde fremlagt to udkast til ny studieordning, har spørgsmålet været behandlet i en række møder i begge fakulteter. Som resultat af disse forhandlinger og af drøftelser mellem fakulteternes prodekaner, professorerne Stig Jørgensen og Knud Waaben, fremlægger fakulteterne herved forslag om en ny studie- ordning. Forslaget er i hovedtrækkene tiltrådt af studenterrådenes repræsentanter. Det er oplyst, at studenterrådene vil fremkomme med skriftlig redegørelse for deres stilling til visse spørgsmål. Det har i begge fakulteter været et stærkt ønske, at der såvidt muligt fortsat bor gælde en fælles juridisk studieordning. Både fakul- teterne som helhed og deres enkelte medlemmer har derfor været ind- stillet på at søge de løsninger, som gav grundlag for en bred tilslutning. Det vil dog ikke være muligt i alle enkeltheder at give det juridiske studium samme udformning ved de to fakulteter. På nogle punkter foreligger der forskellige ønsker eller forskellige praktiske forudsæt- ninger med hensyn til studiets tilrettelæggelse. For at fastholde de åbenbare fordele ved en fælles studieanordning har fakulteterne på sådanne punkter foreslået reglerne formuleret således, at der tilkommer det enkelte fakultet et valg med hensyn til studiets udformning. Også på andre punkter end sådanne, hvor forskelle må ventes at gøre sig gældende, har fakulteterne i et vist omfang anset det for ønskeligt at åbne mulighed for supplerende bestemmelser eller senere ændringer ved afgørelser truffet af fakultetet. 168 Universitetets årbog 1965-66 Studiets 1. del. 1. Forslagets baggrund og hovedpunkter. Uanset tidligere bestræbelser for at forkorte studiet må det stadig betegnes som et af dets svage punkter, at det varer for længe. I Kobenhavn har den gennemsnitlige studietid under ordningen af 1956 været ca. 6x/2 år, nemlig 2x/2 år til 1. del og 4 ar til 2. del. Dette er næppe væsentlig mindre end under den tidligere studieordning. Ved vurderingen af gennemsnitstal som de nævnte må det tages i betragtning, at tallene påvirkes af studie- tiden for den mindre del af studenterne, som af forskellige grunde er meget længe om at afslutte studiet. Men selv når man hæfter sig ved den »typiske« varighed af studiet, må det erkendes, at der nu som tidligere er grund til at tilstræbe en forkortelse. Efter fakulteternes opfattelse må hovedårsagen til studiets varighed mindre soges i læsestoffets omfang end i tilrettelæggelsen af undervis- ning og eksaminer. Der er visse svagheder ved studiet, som særlig er knyttet til dets 1. del, og som accentueres, nar der - som tilfældet er i disse år - kom- mer en meget stor tilgang af nye studerende. Der går for lang tid, før de studerende kommer ud for deres forste prove. Herved spildes der unødig tid for de studerende, som viser sig at savne forudsætninger for at opfylde kravene, og som derfor må forlade studiet. Dette betyder en tilsvarende belastning af undervisningen og dermed også en ulempe for de studerende, som har evner og energi til at gennemføre studiet. Når varigheden af 1. dels studiet er for lang, skyldes det dels, at læsestoffet til den forste prøve næppe er hensigtsmæssigt afgrænset, dels at undervisningen - særlig i København - ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de særlige vanskeligheder og behov, som foreligger hos begyndere. En betydelig del af studenterne magter ikke under de traditionelle frie studieforhold at indrette deres arbejde efter den nor- merede studietid på år til 1. del. Fakulteterne er nået til den overbevisning, at der må tages nye midler i anvendelse for at opnå en tidlig udskillelse af de studie- uegnede og en mere effektiv undervisning. Man foreslår derfor, at studiets 1. del - med en ændret fagsammensætning - gennemføres i form af to årsprøver, således at hver af disse omfatter et læsestof af passende størrelse og baseres på en mere koncentreret og skolemæssig undervisning, end det hidtil har været tilfældet. Man har overvejet at gøre årsprøverne obligatoriske, således at enhver student har pligt til at indstille sig til prøve til de pågældende årsterminer. Man har dog fundet det rettest ikke at foreskrive en sådan pligt. Hovedsagen må være at tilrettelægge undervisning og prøver således, at der for det store tiertal er rimeligt grundlag for at bestå prøven på et år. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne nedenfor om eksamensterminerne. Universitetets eksaminer 169 I det følgende omtales særligt spørgsmålet om, hvilke fag der skal indgå i læsestoffet for de to årsprøver under 1. del. Fakulteternes forslag går ud på, at første årsprøve omfatter 1) person, familie- og arveret og 2) indledning til formueretten (som træder i stedet for bor- gerlig ret), medens anden årsprøve omfatter 1) statsforfatningsret, forvaltningsret og folkeret og 2) økonomi. Studiets 2. del skal omfatte de samme fag som under den nugældende ordning minus person-, familie- og arveret. 2. Fagene ved 1. del. Faget borgerlig ret, som længe har været en fast bestanddel af juridisk embedseksamens 1. del, frembyder nogle væsentlige ulemper. Således som faget har udviklet sig, rummer det en tendens til at blive belastet med detailler, der går udover den op- rindelige tilsigtede summariske introduktion til privatretten. Når faget sammenholdes med de tre privatretlige hovedfag ved 2. del, er det tydeligt, at der er tale om en dobbeltdækning af væsentlig omfang. Fordelene ved en propædeutisk indførelse som den nuværende kan næppe berettige, at der ofres så megen tid på studiet af emner, der også læses som hovedfag. Fakulteterne ønsker derfor at afskaffe faget borgerlig ret og i stedet indføre en ny form for introduktion, som det kræver væsentlig mindre tid at tilegne sig. Det nu foreslåede fag, »introduktion til formueretten«, kan ikke i sig selv danne grundlag for en årsprøve. Det må kombineres med et eller flere andre fag. Fakulteterne anser det som den bedste løsning at vælge person-, familie- og arveret (civilret I) som hovedfag til den første årsprøve. Man er opmærksom på de ikke ubetydelige vanske- ligheder, som kan være forbundet med at Hytte et af den nuværende 2. dels hovedfag til det første stadium af studiet. På den anden side er det en velkendt ordning ved mange udenlandske universiteter, at de studerende i det første år stilles overfor centrale privatretlige disci- pliner. Efter nøje overvejelse har fakulteterne fundet, at civilret 1 egner sig til at læses til den første årsprøve. Fagets systematik og grundbegreber er forholdsvis lettilgængelige; det hviler i de fleste hen- seender på lovgivning, hvilket må anses som et hensigtsmæssigt ud- gangspunkt for begyndere, og det handler om problemer, som forment- lig gennemgående fremtræder mere anskueligt for yngre studerende end formuerettens og visse af den offentlige rets problemer. Det af- gørende spørgsmål har derfor alene været, om der kan foretages en rimelig begrænsning af fagets omfang. Herom kan bemærkes, at de anvendte læreboger i faget for tiden er genstand for en revision, ved hvilken de forkortes og forenkles på en sådan måde, at de skulle kunne tilegnes under et 1 års studium, som har sit tyngdepunkt i dette fag. Det nærmere indhold af faget »introduktion til formueretten« er for tiden genstand for drøftelser i fakulteterne. Det skal derfor blot be- mærkes, at man sigter på en forholdsvis kortfattet introduktion til 170 Universitetets årbog 1965-66 sådanne almindelige formueretlige begreber, som studenterne på et tidligt tidspunkt må have kendskab til, bl. a. af hensyn til disse be- grebers betydning ved tilegnelsen af 1. dels fagene (aftaler, ugyldighed, erstatning etc.). Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at der også i begrænset omfang medtages en introduktion til almindelige rets- begreber uden speciel tilknytning til formueretten, bl. a. læren om retskilderne. Den anden årsprøve skal efter forslaget omfatte statsforfatningsret, forvaltningsret og folkeret samt økonomi. Dette vil svare til den nu- værende 1. del minus borgerlig ret. Der foreligger ikke aktuelle planer om nogen væsentlig ændring af læsestoffet i disse fag, men det er en selvfølge, at læsestoffet må afgrænses på en sådan måde, at denne del af studiet kan gennemføres på et år. 3. Prøverne. Efter forslaget skal der afholdes to prøver i juridiske fag ved hver af årsprøverne og desuden en prøve i økonomi ved den anden årsprøve. Der skal være mindst een skriftlig prøve ved hver årsprøve, men iøvrigt anser man det for hensigtsmæssigt, at det over- lades fakulteterne at bestemme prøvernes art. Der vil således ved hver af årsprøverne være een prøve i juridiske fag, som kan være enten skriftlig eller mundtlig efter fakultetets bestemmelse. Der vil herved blive mulighed for at tage hensyn til de erfaringer, som indvindes ved undervisning og prøver under den nye årsprøveordning. Det er en almindelig erfaring, at bortfaldet af skriftlige øvelses- og eksamensopgaver ved anordningen af 1956 har betydet et tilbageskridt fra et uddannelsesmæssigt synspunkt. Skriftlige opgaver udvikler eller vedligeholder studenternes evne til at udtrykke sig skriftligt; de giver bedre forudsætninger for at klare de vigtige skriftlige prøver ved 2. dels studiet, og de modvirker en mekanisk tilegnelse af læsestoffet ved at stille de studerende overfor konkrete problemer. Det er derfor meget ønskeligt, at der igen kommer skriftlige prøver på de første stadier af studiet. Ved bedømmelsen af de skriftlige opgavers betydning har fakulte- terne dog ikke udelukkende haft den traditionelle type af konkret formulerede retsproblemer for øje. Man går også ud fra, at det kan være værdifuldt at benytte spørgsmål, som sigter på at prøve studen- ternes kendskab til læsestoffet, f. eks. spørgsmål om reglers indhold eller om definitioner, som kan besvares i kort form (»spotexamination«). Prøver af denne type har den fordel, at der fremkommer et ensartet bedømmelsesgrundlag med hensyn til studenternes kundskaber. Fakulteterne har ikke truffet endelig bestemmelse om, hvorledes man vil udforme eksamensordningen, såfremt anordningens regel for- muleres som foreslået. Med hensyn til den første årsprøve vil valget stå mellem to skriftlige prøver og en skriftlig plus en mundtlig prøve. Hvad angår den anden årsprøve, er det sandsynligt, at man vil an- vende en skriftlig og mundtlig prøve i de juridiske fag, hvortil kommer Universitetets eksaminer 171 en mundtlig prove i økonomi. Ved den første årsprøve er det en selv- følge, at faget Civilret I opfordrer til brug af konkret formulerede opgaver, således som det også nu er tilfældet ved 2. del, medens faget »indledning til formueretten« formentlig alene giver mulighed for kund- skabsopgaver. Ved den anden årsprøve skal såvel den skriftlige som den mundtlige prøve kunne falde indenfor alle de tre olTentligretlige fag. For så vidt angår den skriftlige prøve, kommer kundskabsspørgs- mål også her i betragtning. Om karakterberegningen henvises til reglerne i anordningsudkastets §12. Herefter vil der for første årsprøves vedkommende gælde dels to minimumsregler (mindst 10 i hver prøve og mindst 21 sammenlagt), dels en regel om, at der i det endelige eksamensresultat kan medregnes et gennemsnit af de to karakterer forhøjet med det halve. Ved anden årsprøve gives tre karakterer, af hvilke den eller de for skriftlige opga- ver givne skal forhøjes med det halve på samme måde som ved den nuværende og den foreslåede 2. del. Det er drøftet i fakulteterne, om man burde nøjes med at afholde årsprøver i sommerterminen og afskære prøver (og omprøver) i vinter- terminen. En sådan ordning ville utvivlsomt give de studerende en øget tilskyndelse til at klare disse prøver pa et år. På den anden side er ordningen ugunstig for de studerende, som ikke består prøven efter et ar, men kun ville behøve yderligere et halvt år. Navnlig i Kobenhavn er man betænkelig ved risikoen for, at et forholdsvis stort antal stu- derende skulle komme ud for en unødig forlængelse af læsetiden ved en af disse prøver. Der er derfor enighed om, at man ikke i anordningen ønsker nogen bindende regel om, at prøver kun kan aflægges om sommeren. Det er tilstrækkeligt, at der gives fakulteterne adgang til selv at træffe bestemmelse herom, og det findes endvidere tilstrække- ligt, at denne mulighed holdes åben for den første årsprøves vedkom- mende. En regel herom er optaget i udkastets § 9, stk. 3, hvor der også er foreslået en særlig bestemmelse om adgang til omprøve i august-september for den, som ikke har bestået årsprøven i sommer- terminen. Der er endvidere i § 11, stk. 1, foreslået en regel, som skal forebygge, at en studerende f. eks. indstiller sig i København efter et halvt år, hvis han ikke har bestået i Aarhus og ikke her har adgang til at indstille sig påny før efter et års forløb. Man vil formentlig henlægge alle prøver - både skriftlige og mundt- lige - ved de to årsprøver til perioderne maj-juni og december-januar for at opnå, at den effektive undervisningsperiode indenfor semestrene bliver så lang som mulig. Studiets 2. del. 1. Fagene til 2. del. Efter forslaget vil 2. del omfatte formueret (som fortsat deles i to discipliner), strafferet og retspleje, hvortil kommer de nedenfor under IV omtalte særlige fag, som normalt vil blive læst 172 Universitetets årbog 1965-66 efter 1. del, selvom de efter udkastet til anordning kan læses efter første årsprøve. Til formueretten vil man henlægge et begrænset pensum i international privatret, som hidtil har været læst i anden sammenhæng. Der har i fakulteterne været en ikke ringe tilslutning til et forslag om at dele 2. del, således at strafferet og retspleje adskilles fra formue- ret og undergives en tidligere prøve. Tanken med dette forslag er at tilstræbe en mere konsekvent gennemførelse af den opdelte, skole- prægede studieform, som er foreslået for 1. dels vedkommende. Resul- tatet af forhandlingerne er dog blevet, at fakulteterne ikke stiller for- slag om en sådan deling. Det vil være vanskeligere her end ved 1. del at lade de pågældende faggrupper indgå i en normalplan med under- visning og prøver indenfor terminer på et år, bl. a. fordi der skal af- sættes tid til kursusfag. Det kan også befrygtes, at indførelsen af en ekstra eksamen vil virke studieforlængende, fordi en del studerende vil anvende tid pa en forholdsvis ufrugtbar eksamenslæsning. Xår civilret I overfores til 1. del, og når undervisningen i de resterende fag til 2. del søges tilrettelagt efter en strammere plan end hidtil, regner fakulteterne med gode muligheder for at nå ned på en normal studietid af 272-3 år til 2. del. Det er muligt, at de ovenfor anførte betænkeligheder ved en deling af 2. del vil svækkes noget, når man har haft lejlighed til at indvinde erfaringer med hensyn til undervisning og eksaminer under den nye ordning. Med henblik herpå bor man gøre det muligt senere at indføre den ovenfor omtalte deling af 2. del, enten som obligatorisk ordning eller på den måde, at der gives de studerende adgang til at aflægge særskilt eksamen i strafferet og retspleje. I udkastet til anordning har man derfor i § 4, stk. 3, optaget en bestemmelse, der bemyndiger fakul- tetet til at foretage en deling af 2. del. Da der ikke herved sker nogen ændring med hensyn til eksamenskravene eller prøvernes art, har man fundet det ubetænkeligt at henskyde dette spørgsmål om studiets op- deling til fakultetets afgørelse. Fakulteterne vil drøfte nærmere, hvorledes læsestoffet til 2. del skal afgrænses, og hvorledes man kan udforme en læseplan, som forer de studerende gennem hovedfag og kursusfag i et passende tempo. Lige- som ved 1. del kan der her blive tale om at indfore en meget bunden ordning med hensyn til studenternes fordeling på undervisningshold i de forskellige semestre. Man henviser herved til udkastets § 8, stk. 2, som udtrykkelig bemyndiger fakulteterne til at anvise de studerende bestemte undervisningshold ligesom der kan foreskrives pligt til at besvare øvelsesopgaver og til at følge enkelte undervis- ningstimer. 2. Prøverne. Når man ser bort fra retshistorie (jfr. nedenfor), er der efter den nugældende studieordning 8 prøver ved den afsluttende Universitetets eksaminer 173 2. dels eksamen, nemlig 5 mundtlige prøver i formueret (2 prøver), civilret I, strafferet og retspleje, 2 almindelige skriftlige opgaver (en i formueret og civilret I, en i strafferet og proces) samt en stor konkret opgave. Hvis civilret I flyttes til 1. del, udgår mundtlig prøve i dette fag af 2. del. Efter fakulteternes foreløbige overvejelser bør de øvrige syv prøver indtil videre bevares i den nuværende form. Man vil dog finde det hensigtsmæssigt, at der gives fakulteterne en vis adgang til at foretage ændringer i prøvernes art og antal. Det foreslås for det første, at man - ligesom ved 1. del - undlader at lægge anvendelsen af skriftlige og mundtlige prøver helt fast i studieanordningen. Ifølge udkastet til anordning skal der kun gælde den bindende regel, at mindst tre prøver er skriftlige. En regel af dette indhold vil altså gøre det muligt at ændre en eller flere mundtlige prøver til skriftlige, medens antallet af skriftlige prøver omvendt ikke kan sættes til mindre end tre. For det andet foreslås det, at fakultetet kan nedsætte antallet af prøver til seks eller forhøje det til otte. Der foreligger ingen aktuelle planer om en sådan ændring, men det kan være hensigtsmæssigt, at muligheden holdes åben, formentlig især med henblik på eventuel indforelse af en prøve mere. Af de skriftlige opgaver skal som hidtil een være en stor konkret opgave. Den kan efter forslaget omfatte spørgsmål indenfor fagene person-, familie- og arveret, formueret og retspleje. Da det førstnævnte fag flyttes til 1. dels første årsprøve, vil studenterne ved afsluttende eksamen have det noget på afstand. Fakulteterne er derfor enige om at praktisere ordningen således, at den konkrete opgave ikke kan have sit tyngdepunkt i spørgsmål fra person-, familie- og arveret, men man vil efter forslaget ikke være afskåret fra at inddrage sidesporgsmål, der horer hjemme i dette fag. Med hensyn til karakterberegningen skal efter udkastet gælde den regel, at karakteren for alle skriftlige opgaver forhøjes med det halve. Dette er for de konkrete opgaves vedkommende en ændring i forhold til den nuværende ordning. Kursusfag m. v. 1. Retshistorie og retslære. Efter den gældende studieordning skal den studerende aflægge prøve enten i retshistorie eller i almindelig retslære. I København praktiseres ordningen således, at der faktisk består et valg mellem de to fag, medens der i Aarhus kun kan aflægges prøve i retshistorie, idet fakultetet ikke hidtil har benyttet sin adgang til at indføre faget almindelig retslære. Man har i begge fakulteter den opfattelse, at denne ordning bør be- vares i det væsentlige uændret. Det var vel ønskeligt, at et egnet læse- stof indenfor begge fag var obligatorisk for alle studerende. Både rets- historie og almindelig retslære indeholder, eller kan indeholde, så 174 Universitetets årbog 1965-66 væsentlige elementer af juridisk almendannelse, at de burde være læst af alle studerende. På den anden side er onsket om at undgå studie- forlængelse så tungtvejende, at fakulteterne ikke finder det rigtigt at gore begge de nævnte fag obligatoriske, og man må da blive stående ved den nugældende ordning, jfr. udkastets § 5. 2. Almindelige kursusfag. Den i 1956 indførte kursusordning har vist sig at være en værdifuld nydannelse indenfor det juridiske studium. De studerende får et spillerum for valg af emner, som har deres inter- esse, eller som de regner med at komme til at beskæftige sig med senere. Ved hjælp af kursusordningen er en række specialdiscipliner føjet til fakulternes undervisning; herved kan man på den ene side modvirke en forøgelse af det obligatoriske læsestof, hvor visse af de specielle emner sikkert ellers ville trænge sig på, på den anden side stimulere den forskningsmæssige aktivitet på disse områder og knytte sagkyndige fra forskellige områder af retslivet til undervisningen. Endelig frem- byder kurserne en fortrinlig undervisningsform med god kontakt mel- lem lærer og student og udpræget aktivitet fra studenternes side. Fakulteterne foreslår derfor, at kursusundervisning og -prøver opret- holdes i det væsentlige uændret. I forbindelse med kursusordningen har der dog meldt sig et problem, som det ikke har været let at løse på en tilfredsstillende måde. Det drejer sig om placeringen af faget skatteret. Ved begge fakulteter har skatteret hidtil været et valgfrit fag under den almindelige kursusordning. I Aarhus har man ikke noget ønske om at gøre forandring i denne placering. I København ser man der- imod gerne, at der gives dette fag en mere fremskudt placering. Det føles af mange jurister i det praktiske retsliv som en stor mangel ved deres uddannelse, at de ikke under deres studium har fået nogen un- dervisning i skatteret, end ikke i en elementær form. Ikke blot for advokater, men også for mange jurister i den offentlige administration og i det private erhvervsliv ville det være en stor fordel, om skatteret var en obligatorisk bestanddel af det juridiske studium. I en væsentlig henseende foreligger ved Københavns universitet forudsætningerne for at styrke skatterettens stilling, idet man har en professor i faget, så- ledes at det ikke ville være noget problem at tilrettelægge og gennem- føre undervisning i øget omfang. Der har da også i fakultetet været nogen stemning for direkte at gøre skatteret til et obligatorisk fag blandt de i § 4 nævnte. Ved den endelige stillingtagen til spørgsmålet er man dog kommet til det resultat, at der ikke i studieanordningen bør markeres en skarp forskel mellem de to fakulteter med hensyn til placeringen af skatteret. Man finder det på den anden side ønskeligt, at der i forbindelse med kursusordningen gives fakultetet adgang til at indføje skatteret som et særligt kursusfag. Man vil herved gøre det muligt, at de studerende læser skatteret, uden at de herved be- Universitetets eksaminer 175 grænses i deres almindelige valg af to kursusfag. De øvrige kursusfag vil herved undgå, at deres muligheder for at blive dyrket og få tilslut- ning indskrænkes. Det foreslås, at der gives fakulteterne adgang til at indføre et tredie kursusfag og til at bestemme, »hvilket eller hvilke fag« der herved kommer i betragtning. Udkastets formulering vil indebære, at fakul- tetet enten kan foreskrive et bundet valg mellem flere fag eller bestemme, at kun eet fag kommer i betragtning, hvorved f. eks. skatteret kan gøres til obligatorisk kursusfag. I stedet for denne ordning, som er foreslået af et flertal i det københavnske fakultet, har et mindretal i dette fakultet ønsket, at der med hensyn til det tredie kursusfag altid skal foreligge et valg mellem mindst to fag efter fakultetets bestem- melse. Man kan bringe dette standpunkt til udtryk ved at anvende formuleringen »hvilke fag« i den pågældende bestemmelse. Det århu- sianske fakultet har ikke taget stilling til dette valg af formulering, men har givet tilslutning til en bestemmelse, ved hvilken der åbnes fakulteterne mulighed for at indføre et tredie kursusfag. Karaktergivningen for kursusfag gav allerede få år efter den gæl- dende ordnings indførelse anledning til overvejelser i fakulteterne. Det er en kendsgerning, at praktisk talt alle studerende forbedrer deres samlede eksamenskvotient ved hjælp af de to kursuskarakterer. Mange flyttes i kraft af disse karakterer op i en højere hovedkarakter, end de ellers ville opnå; blandt disse er nogle som består embedseksamen alene i kraft af de to kursuskarakterer. Man har derfor overvejet, om der i det endelige eksamensresultat kun bør medregnes et gennemsnit af de to kursuskarakterer, eller, som alternativ hertil, om grænsen for beståelse af embedseksamen bør hæves. Resultatet af overvejelserne er dog blevet, at man ikke foreslår nogen reduktion af kursuskarak- terens vægt og heller ikke en ændring af beståelsesgrænsen. Det er administrativt den mest bekvemme regel at give hver prøve - her- under den tredie kursusprøve, hvis den indføres - en hel karakter, og de ovenfor anførte ulemper vil formentlig i nogen grad blive imødegået dels gennem den ændrede prøveordning ved 1. del, dels gennem den øgede vægt af karakteren for konkret opgave. Det tilføjes, at der måske kan være anledning til senere at overveje at hæve grænsen for beståelse af embedseksamen. Både om de her omtalte kursusfag og om retshistorie og almindelig retslære bestemmes det i udkastet, at prøverne skal aflægges efter 1. dels første årsprøve og senest samtidig med 2. dels eksamen. I deres almindelige studievejledning vil fakulteterne tilråde, at disse fag kun undtagelsesvis læses, før 1. dels anden årsprøve er bestået. Medens kursusprøver efter den nugældende ordning skal være mundt- lige kan fakultetet efter forslaget bestemme, om prøven skal være mundtlig eller skriftlig. Mundtlig prøve vil som hidtil være det almin- 176 Universitetets årbog 1965-66 delige, men det må antages, at en skriftlig prøve frembyder fordele ved visse kursus. Der stilles endvidere forslag om, at kursuslederen kan pålægge de studerende at udarbejde et mindre skriftligt arbejde, som inddrages i den bedømmelse, der finder sted ved kursusprøven. Man har ved en række kurser praktiseret den ordning, at der gives de enkelte deltagere specialemner, og det kan da føles rimeligt, at der bliver mulighed for at tage hensyn til et skriftligt arbejde ved karakter- givningen i forbindelse med den mundtlige prove. Den foreslåede regel kan bidrage til at give selvstændige skriftlige arbejder en mere frem- skudt stilling (sml. bemærkningerne nedenfor om afløsningsopgaver), men det må fremhæves, at der i forbindelse med kursusordningen kun vil blive tale om mindre opgaver. 3. Afløsningsopgaver. Den nuværende adgang for studenterne til at udarbejde en selvstændig afhandling i stedet for at aflægge kursus- prøver benyttes meget sjældent. Fakulteterne ser gerne, at et betyde- ligt større antal studenter påtager sig et arbejde af denne art. En udvikling i denne retning vil sikkert forudsætte, at studenterne i hojere grad får interesse for at forsøge denne form for selvstændigt arbejde, og at de kommer til at forstå, at udarbejdelsen af en sådan afhandling ikke er noget meget krævende, som er forbeholdt de allerdygtigste. Det er imidlertid næppe muligt gennem nye regler i studieanordningen at øge tilskyndelsen til at skrive afløsningsopgaver, og da fakulteterne ikke onsker disse opgaver gjort obligatoriske, har man foreslået den hidtidige ordning opretholdt. Dog bortfalder efter udkastet reglen om, at en afhandling kun antages, såfremt den opnår karakteren 12 eller derover.« I tilslutning til ovennævnte forslag til en ny juridisk studieordning afgav de nævnte faggrupper følgende udkast til anordningen om juridisk embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: »§ 1. Stk. 1. Ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabe- lige fakultet og Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet afholdes en juridisk embedseksamen, som består af en 1. del med to årsprøver, en 2. del og de i §§ 5-6 nævnte særlige prøver. Stk. 2. Den, der har bestået juridisk embedseksamen, betegnes som candidatus (candidata) juris. I. Deleksaminer. § 2. Stk. 1. 1. dels første årsprøver omfatter følgende fag: 1) person-, familie- og arveret; 2) indledning til formueretten. Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk. 1 nævnte fag. For hver prove gives en karakter. § 3. Stk. 1. 1. dels anden årsprøve omfatter følgende fag: 1) stats- forfatningsret, forvaltningsret og udvalgte afsnit af folkeretten; 2) økonomi. Universitetets eksaminer 177 Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk. 1, nr. 1, nævnte fag og en prøve i økonomi. For hver prøve gives en karakter. § 4. Stk. 1. 2. del omfatter følgende fag: 1) formueret, eventuelt med dele af international privatret; 2) strafferet; 3) retspleje. Stk. 2. Der afholdes syv prøver i de i stk. 1 nævnte fag, jfr. dog herved § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt. For hver prøve gives en karakter. Stk. 3. Fakultetet kan bestemme, at prøverne i strafferet og rets- pleje skal eller kan afholdes i en tidligere eksamenstermin end prøverne i formueret. II. Særlige prøver. § 5. Stk. 1. Den studerende skal aflægge en prøve i retshistorie eller almindelig retslære efter eget valg. Fakultetet kan dog bestemme, at der kun foranstaltes undervisning og afholdes prøve i et af de nævnte fag. Det kan endvidere bestemmes, at indstilling til prøve kun kan ske efter deltagelse i kursus i det pågældende fag. Stk. 2. For den i stk. 1 nævnte prøve gives en karakter. § 6. Stk. 1. Den studerende skal aflægge prøver i to af ham selv valgte kursusfag efter forudgående deltagelse i kurser eller seminarer, som er optaget på undervisningsplanen. Under særlige omstændigheder kan fakultetet tillade, at prøve aflægges uden forudgående deltagelse i den pågældende undervisning. Stk. 2. Fakultetet kan forhøje antallet af de i stk. 1 nævnte kursus- fag til tre. Fakultetet kan endvidere bestemme, hvilket eller hvilke fag der kommer i betragtning som det tredie kursusfag. Stk. 3. For hver kursusprøve gives en karakter. § 7. I stedet for at aflægge de i § 6, stk. 1, nævnte kursusprøver kan den studerende udarbejde en selvstændig skriftlig afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt juridisk emne. III. Undervisning og prøver. § 8. Stk. 1. Fakultetet fastsætter læsestof og eksamensfordringer i de enkelte fag og giver nærmere regler om undervisning og prøver. Der skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem fakulteterne. Stk. 2. Fakultetet bestemmer, i hvilket omfang der skal anvises den studerende bestemte undervisningstimer og foreskrives pligt til at folge enkelte undervisningstimer og besvare øvelsesopgaver. Stk. 3. Ved de i §§ 5-6 nævnte kurser kan kursuslederen bestemme, at den studerende skal udarbejde et mindre skriftligt arbejde, som inddrages i den bedømmelse, der finder sted ved kursusprøven. Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges med henblik på 1 års studium til hver af 1. dels årsprøver og 272-3 års studium til 2. del. § 9. Stk. 1 Deleksaminer og årsprøver skal aflægges i den i §§ 2-4 anførte rækkefølge. De øvrige prøver aflægges efter første årsprøve og senest samtidig med 2. del. Den studerende kan indstille sig til første 12 178 Universitetets årbog 1965-66 årsprøve, forinden han har bestået den almindelige filosofiske prøve. Stk. 2. Prøver afholdes ved universiteternes almindelige eksamens- terminer. Med de i stk. 3 og i § 12, stk. 5, nævnte undtagelser kan prøver tages om efter de almindelige regler om omprøver. Stk. 3. Fakultetet kan bestemme, at 1. dels første årsprøve kun afholdes ved forårssemestrets afslutning. I så fald kan en studerende, som ikke har bestået årsprøven, indstille sig til en omprøve, der afholdes umiddelbart for det følgende semesters begyndelse. Den, som heller ikke består omprøven, kan indstille sig i en senere eksamenster- min. § 10. Stk. 1. Prøver kan være skriftlige eller mundtlige efter fakul- tetets bestemmelse. Ved hver af 1. dels årsprøver skal dog mindst en prøve og ved 2. del mindst tre prøver være skriftlige. Af de skriftlige prøver ved 2. del skal den ene bestå i en bedømmelse af et konkret retstilfælde. Denne opgave kan omfatte spørgsmål fra fagene person-, familie- og arveret, formueret og retspleje. Stk. 2. Fakultetet kan nedsætte antallet af de i § 4, stk. 2, nævnte prøver til seks eller forhøje det til otte. § 11. Stk. 1. Ingen kan i samme termin indstille sig til prøve ved begge universiteter. Såfremt et fakultet træffer den i § 9, stk. 3, nævnte bestemmelse vedrorende 1. dels første årsprøve, kan en studerende, som ikke har bestået årsprøven, tidligst indstille sig til prøven ved det andet universitet efter 1 års forlob. Stk. 2. Såfremt en studerende overgår fra det ene universitet til det andet, skal de af ham hidtil beståede prøver betragtes, som om de var bestået ved det universitet, til hvilket han overgår. Stk. 3. Fakultetet kan godkende, at en af den studerende ved dansk eller udenlandsk universitet eller anden læreanstalt aflagt prøve træder i stedet for en ved denne anordning foreskrevet prøve. Stk. 4. Der skal af fakulteterne fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang studerende, som tidligere har bestået statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller eksamen i statskundskab eller har be- stået 1. del af en af de nævnte eksaminer, fritages for prøver under hensyn til allerede aflagte prøver i tilsvarende fag. IV. Karaktergivning. § 12. Stk. 1. Ved hver prøve gives en karakter, som udtrykkes med et af de hele tal fra 16 til 0. Ved de skriftlige prøver til 1. dels anden årsprøve og til 2. del anvendes dog et af de nævnte tal forhøjet med det halve. Stk. 2. Karakteren fremkommer som gennemsnittet af de karak- terer, der gives af de enkelte bedømmere. Ved beregningen af dette gennemsnit, såvel som hvor en karakter skal forhøjes med det halve, Universitetets eksaminer 179 bevirker en brøk på 1/2 eller derover, at karakteren forhøjes til det nærmeste hele tal. Karakteren bliver altid 0, hvis et flertal af bedøm- merne stemmer derfor. Stk. 3. Den, som ved en af de i §§ 2-4 nævnte eksaminer eller ved anden prøve får karakteren 0, har ikke bestået den pågældende eksamen eller prøve. Stk. 4. For at bestå første årsprøve skal den studerende opnå en samlet karakterværdi af 21 ved de to prøver og mindst 10 ved hver af disse. I det endelige eksamensresultat medregnes gennemsnittet af de to karakterer forhøjet med det halve. Stk. 5. I det endelige eksamensresultat medregnes de to først be- ståede kursusprøver i medfør af § 6, stk. 1, i hvilke der er opnået karakteren 11 eller derover. Stk. 6. Karakteren for en i henhold til § 7 udarbejdet afhandling forhøjes til det dobbelte. Stk. 7. I de § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde bestemmer fakultetet, om karakteren for en tidligere aflagt prøve skal medtages ved karakter- beregningen i henhold til denne anordning. § 13. Stk. 1. Ved prøverne i de i §§ 2-4 nævnte fag medvirker to censorer. For så vidt angår prøven i økonomi, udpeges disse blandt censorerne ved 1. del af henholdsvis statsvidenskabelig og økonomisk eksamen. Ved andre prøver medvirker en censor. Stk. 2. Censorerne i de juridiske fag beskikkes ved hvert universitet for sig for tre år ad gangen af undervisningsministeriet efter forhand- ling med vedkommende fakultets dekan og med den, der af ministeriet er beskikket til censorernes formand ved det pågældende fakultet. Medlemmer af det ene fakultet kan medvirke som censorsuppleanter ved det andet fakultet. § 14. Stk. 1. Til at bestå juridisk embedseksamen kræves en gen- nemsnitskvotient af mindst 10. Stk. 2. Ved afslutningen af juridisk embedseksamen gives følgende hovedkarakterer : Første karakter med udmærkelse; hertil kræves en gennemsnits- kvotient af 14,67. Første karakter; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67. Anden karakter af første grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10,67. Anden karakter af anden grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10.« Efter at forslaget om en ny studieordning var blevet tiltrådt af fakultetet den 18. januar 1966 og af Konsistorium den 19. januar 1966, videresendtes det til ministeriet under 20. januar 1966, og under 1. fe- bruar 1966 indsendte fakultetet følgende ændringsforslag: 12* 180 Universitetets årbog 1965-60 »Den fremsendte anordnings § 8, stk. 2 er ændret sålydende ». . . pligt til at følge enkelte undervisningstimer og besvare øvelsesopgaver.« Samtidig ændredes de ledsagende bemærkninger side 9 f.n. således: ». . . Man henviser herved til udkastets § 8, stk. 2, som udtrykkelig bemyndiger fakulteterne til at anvise de studerende bestemte under- visningshold', ligesom der kan foreskrives pligt til at besvare øvelses- opgaver og til at følge enkelte undervisningstimer.« Samtidig har man ændret § 9, stk. 2, 2. pkt.: ». . . og i § 12 stk. 5, 1. punkt, til ...«»... og i § 12 stk. 5 . . .«.« Under 16. april 1966 udbad ministeriet sig fakultetets bemærkninger til de udtalelser man havde indhentet fra Aarhus universitet, fra de juridiske studenterråd, fra de juridiske censorer ved de to universiteter, Danmarks Juristforbund samt Planlægningsrådet for de hojere ud- dannelser. Endvidere henstillede man til overvejelse visse nærmere præciserede ændringsforslag og forslag til overgangs- og ikrafttrædelses bestemmelser. Som svar på ministeriets skrivelse afgav fakultetet under 25. april 1966 følgende udtalelse: »Fakultetet er enig med undervisningsministeriet i at der i praksis bor opretholdes en rimelig balance mellem mundtlige og skriftlige prøver. Ved 1. årsprøve består imidlertid et særligt problem. Afgørende hensyn taler her for alene at anvende skriftlige prover. Udskillelsen af uegnede studenter bor ske ved en så ensartet og retfærdig bedøm- melse som overhovedet muligt. Udfaldet af prøven kan for den enkelte student få afgørende betydning. Fakultetet befrygter, at en mundtlig prøve, der i givet fald måtte administreres af ti eller tiere forskellige eksaminatorer, ville bevirke - eller i hvert fald kunne hævdes at bevirke - tilfældige udsving. I de planer, der foreløbig er lagt for undervisningen i 1966/67, er derfor regnet med, at første årsprøve bliver en rent skriftlig prøve. Det tilføjes, at fakultetet har vedtaget, at man, dersom den nye ordning sættes i kraft, i medfør af anordningens § 11, stk. 1, 2. pkt. vil bestemme, at første årsprøve alene vil blive afholdt i eksamenster- minen sommeren 1967 med omprøve i august 1967, men ikke i eksa- mensterminen januar 1968. Fakultetet vil senere drøfte om denne ordning bør være permanent. Dekanen for fakultetet i Århus, professor Robert Bech, har telefonisk oplyst, at Århus universitet agter at træffe en tilsvarende bestemmelse om at 1. årsprøve kun afholdes om sommeren, nar ordningen træder i kraft i Århus. Fakultetet kan tiltræde undervisningsministeriets forslag om æn- dring af § 11, stk. 1. Fakultetet er ganske enig i, at det har betydelig værdi, at de to uni- Universitetets eksaminer 181 versiteter holder sig i nøje kontakt med hinanden. Under forberedelse af den nye studieordning er en sådan kontakt blevet opretholdt ved jævnlige personlige moder og telefonsamtaler mellem dekanerne. Fa- kultetet ser gerne, at en sådan eller lignende ordning får støtte i an- ordningen, og kan derfor ganske tiltræde undervisningsministeriets forslag. Også spørgsmålet om valg af skriftlig eller mundtlig prøve bør indgå i konsultationen mellem de to universiteter. Fakultetet ville dog finde det rigtigst, at sidste pkt. i den foreslåede nye bestemmelse udgår, da det i en given situation kan være nød- vendigt hurtigt at iværksætte visse foranstaltninger. For så vidt angår Københavns universitet, anser fakultetet det på grund af den kraftigt stigende tilstrømning af studenter for afgørende nødvendigt, at allerede studenterårgang 1966 kommer til at læse efter den nye ordning. Det foreslås derfor, at den del af ikrafttrædelses- bestemmelsen, der vedrører Kobenhavns universitet, udformes f. eks. således: »Denne anordning træder for så vidt angår Københavns universitet i kraft den 1. september 1966, således at studerende, der begynder studiet i efterårssemestret 1966 følger denne studieordning. Studerende, der har begyndt deres studium tidligere, fortsætter dette efter den hidtil gældende ordning. Eksaminer efter den hidtil gældende ordning afholdes, sålænge der efter fakultetets skøn er behov derfor.« Under 16. juni 1966 fremsendte ministeriet en 1. korrektur af an- ordningen, idet man samtidig gjorde opmærksom på, at der var fore- taget følgende ændringer i forhold til det oprindelige udkast: »Ad § 9, stk. 3: Ved tilføjelsen »ved det samme fakultet« imødekom- mes ønsket fra det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus uni- versitet om, at det af bestemmelserne klart skulle fremgå, at en student kun har mulighed for at indstille sig til 1. dels første årsprøve 2 gange i et år. Ad § 10, stk. 1: I den foreliggende formulering er der taget hensyn til begge fakulteters bemærkninger. Under hensyn til bestemmelsen, at »fakultetet fastsætter prøvernes art«, har det dog ikke været muligt at imødekomme det økonomiske og juridiske fakultets ønske om, at der skulle gælde samme regel ved begge universiteter. Ad § 10, stk. 3: Bestemmelsen er en tilføjelse til det oprindelige udkast. Ad § 11, stk. 1: Ved den foreliggende formulering samt ved tilføjelsen i § 9, stk. 3, er der draget omsorg for, at ingen studerende kan indstille sig mere end to gange inden for 12 måneder, uanset hvilken bestem- melse fakulteterne træffer med hensyn til bestemmelsen i § 9, stk. 3, om omprøve for 1. dels første årsprøve. 182 Universitetets årbog 1965-66 Ad § 12: I den endelige formulering er der taget hensyn til det økonomiske og juridiske fakultets betænkelighed ved den tidligere foreslåede formulering, der kunne opfattes som en indskrænkende for- tolkning af bestemmelsen i § 11, stk. 3, ligesom der ved tilføjelsen »kun undtagelsesvis« i paragraffens sidste punktum er taget hensyn til den fremførte betænkelighed, at forhandlingspligten kunne vanskeliggøre en hurtig gennemførelse af påkrævede ændringer. Ad § 16: I udformningen af ikrafttrædelsesbestemmelsen er der taget hensyn til fakulteternes ønsker, således at de nye bestemmelser træder i kraft den 1. september d. å. for Kobenhavns universitets vedkom- mende, at eksamen efter den hidtidige ordning afholdes, sålænge der efter fakultetets skøn er behov derfor, og således at undervisningsmini- steren bemyndiges til efter indstilling fra Aarhus universitet at sætte anordningen i kraft ved dette universitet.« Efter at fakultetet under 5. juli 1966 havde tiltrådt ovennævnte udkast, udstedtes følgende anordning: Kgl. anordning af 21. juli 1966 om juridisk embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter. »§ 1. Ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fa- kultet og Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet afholdes en juridisk embedseksamen, som består af en 1. del med to årsprøver, en 2. del og de i §§ 5-6 nævnte særlige prøver. Stk. 2. Den, der har bestået juridisk embedseksamen, betegnes som candidatus (candidata) juris. I. Deleksaminer. § 2. 1. dels første årsprøve omfatter følgende fag: 1) person-, familie- og arveret; 2) indledning til formueretten. Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk. 1 nævnte fag. For hver prove gives en karakter. § 3. 1. dels anden årsprøve omfatter følgende fag: 1) statsforfatningsret, forvaltningsret og udvalgte afsnit af folke- retten ; 2) økonomi. Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk. 1, nr. 1, nævnte fag og en prøve i økonomi. For hver prøve gives en karakter. § 4. 2. del omfatter følgende fag: 1) formueret, eventuelt med dele af international privatret; 2) strafferet; 3) retspleje. Stk. 2. Der afholdes syv prover i de i stk. 1 nævnte fag, jfr. dog herved § 10, stk. 2. For hver prove gives en karakter. Universitetets eksaminer 183 Stk. 3. Fakultetet kan bestemme, at prøverne i strafferet og rets- pleje skal eller kan afholdes i en tidligere eksamenstermin end prøverne i formueret. II. Særlige prøver. § 5. Den studerende skal aflægge en prøve i retshistorie eller almin- delig retslære efter eget valg. Fakultetet kan dog bestemme, at der kun foranstaltes undervisning og afholdes prove i et af de nævnte fag. Det kan endvidere bestemmes, at indstilling til prove kun kan ske efter deltagelse i kursus i det pågældende fag. Stk. 2. For den i stk. 1 nævnte prove gives en karakter. § 6. Den studerende skal aflægge prøver i to af ham selv valgte kursusfag efter forudgående deltagelse i kurser eller seminarer, som er optaget på undervisningsplanen. Under særlige omstændigheder kan fakultetet tillade, at prøve aflægges uden forudgående deltagelse i den pågældende undervisning. Stk. 2. Fakultetet kan forhøje antallet af de i stk. 1 nævnte kursus- fag til tre. Fakultetet kan endvidere bestemme, hvilket eller hvilke fag der kommer i betragtning som det tredje kursusfag. Stk. 3. For hver kursusprøve gives en karakter. § 7. I stedet for at aflægge de i § 6, stk. 1, nævnte kursusprøver kan den studerende udarbejde en selvstændig skriftlig afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt juridisk emne. III. Undervisning og prøver. § 8. Fakultetet fastsætter læsestof og eksamensfordringer i de enkelte fag og giver nærmere regler om undervisning og prøver. Der skal til- stræbes størst mulig overensstemmelse mellem fakulteterne. Stk. 2. Fakultetet bestemmer, i hvilket omfang der skal anvises den studerende bestemte undervisningstimer og foreskrives pligt til at følge enkelte undervisningstimer og besvare øvelsesopgaver. Stk. 3. Ved de i §§ 5-6 nævnte kurser kan kursuslederen bestemme, at den studerende skal udarbejde et mindre skriftligt arbejde, som inddrages i den bedømmelse, der finder sted ved kursusproven. Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges med henblik på 1 års studium til hver af 1. dels årsprøver og 21/2-3 års studium til 2. del. § 9. Deleksaminer og årsprøver skal aflægges i den i §§ 2-4 anførte rækkefølge. De øvrige prøver aflægges efter forste årsprøve og senest samtidig med 2. del. Den studerende kan indstille sig til forste årsprøve, forinden han har bestået den almindelige filosofiske prove. Stk. 2. Prøver afholdes ved universiteternes almindelige eksamens- terminer. Med de i stk. 3 og i § 13, stk. 5, nævnte undtagelser kan prøver tages om efter de almindelige regler om omprøver. Stk. 3. Fakultetet kan bestemme, at 1. dels første årsprøve kun afholdes ved forårssemestrets afslutning. I så fald kan en studerende, 184 Universitetets årbog 1965-66 som ikke har bestået årsprøven, indstille sig ved det samme fakultet til en omprøve, der afholdes umiddelbart før det følgende semesters begyndelse. Den som heller ikke består omprøven, kan indstille sig i en senere eksamenstermin. § 10. Der afholdes såvel skriftlige som mundtlige prøver. Fakultetet fastsætter prøvernes art. Ved 1. dels første årsprøve skal mindst én prøve være skriftlig, ved 1. dels anden årsprøve skal den ene af prø- verne i de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte fag være skriftlig, og ved 2. del skal mindst tre og højst fire prøver være skriftlige. Af de skriftlige prøver ved 2. del skal den ene bestå i en bedømmelse af et konkret retstilfælde. Denne opgave kan omfatte spørgsmål fra fagene person-, familie- og arveret, formueret og retspleje. Stk. 2. Fakultetet kan nedsætte antallet af de i § 4, stk. 2, nævnte prøver til seks eller forhøje det til otte. Stk. 3. Fakultetet drager omsorg for, at eksamensvilkårene kommer til at variere så lidt som muligt fra år til år. § 11. Ingen kan i samme termin indstille sig til prøve ved begge universiteter. Såfremt et fakultet træffer den i § 9, stk. 3, nævnte be- stemmelse vedrørende 1. dels første årsprøve, kan en studerende, som ikke har bestået årsprøven og den i ovennævnte bestemmelse om- handlede omprøve, tidligst indstille sig til prøven ved det andet uni- versitet 1 år efter indstillingen til den ovennævnte årsprøve. Stk. 2. Såfremt en studerende overgår fra det ene universitet til det andet, skal de af ham hidtil beståede prøver betragtes, som om de var bestået ved det universitet, til hvilket han overgår. Stk. 3. Fakultetet kan godkende, at en af den studerende ved dansk eller udenlandsk universitet eller anden læreanstalt aflagt prøve træder i stedet for en ved denne anordning foreskrevet prøve. Stk. 4. Der skal af fakulteterne fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang studerende, som tidligere har bestået statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller eksamen i statskundskab eller har be- stået 1. del af en af de nævnte eksaminer, fritages for prøver under hensyn til allerede aflagte prøver i tilsvarende fag. § 12. Fakulteterne meddeler hinanden de af dem vedtagne regler om undervisning og prøver, herunder prøvernes art og antal og eksa- menskravene i de enkelte fag, ligesom de holder hinanden underrettet om, hvilke prøver der godkendes i stedet for en eller flere af de i nær- værende anordning foreskrevne prøver. Såfremt der fremsættes ønske om en forhandling om de i en meddelelse omhandlede forhold, må be- stemmelsen kun undtagelsesvis sættes i kraft, før en sådan forhandling har fundet sted. IV. Karaktergivning. § 13. Ved hver prøve gives en karakter, som udtrykkes med et af de hele tal fra 16 til 0. Ved de skriftlige prøver til 1. dels anden årsprøve Universitetets eksaminer 185 og til 2. del anvendes dog et af de nævnte tal forhojet med det halve. Stk. 2. Karakteren fremkommer som gennemsnittet af de karakterer, der gives af de enkelte bedømmere. Ved beregningen af dette gennem- snit, såvel som hvor en karakter skal forhøjes med det halve, bevirker en brøk på 1/2 eller derover, at karakteren forhøjes til det nærmeste hele tal. Karakteren bliver altid 0, hvis et flertal af bedømmerne stem- mer derfor. Stk. 3. Den, som ved en af de i §§ 2-4 nævnte eksaminer eller ved anden prøve får karakteren 0, har ikke bestået den pågældende eksamen eller prøve. Stk. 4. For at bestå første årsprøve skal den studerende opnå en samlet karakterværdi af 21 ved de to prøver og mindst 10 ved hver af disse. I det endelige eksamensresultat medregnes gennemsnittet af de to karakterer forhøjet med det halve. Stk. 5. I det endelige eksamensresultat medregnes de to forst be- ståede kursusprøver i medfør af § 6, stk. 1, i hvilke der er opnået karakteren 11 eller derover. Stk. 6. Karakteren for en i henhold til § 7 udarbejdet afhandling forhøjes til det dobbelte. Stk. 7. I de i § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde bestemmer fakultetet, om karakteren for en tidligere allagt prøve skal medtages ved karakter- beregningen i henhold til denne anordning. § 14. Ved prøverne i de i §§ 2-4 nævnte fag medvirker to censorer. For så vidt angår prøven i økonomi, udpeges disse blandt censorerne ved 1. del af henholdsvis statsvidenskabelig og økonomisk eksamen. Ved andre prøver medvirker en censor. Stk. 2. Censorerne i de juridiske fag beskikkes ved hvert universitet for sig for tre år ad gangen af undervisningsministeriet efter forhandling med vedkommende fakultets dekan og med den, der af ministeriet er beskikket til censorernes formand ved det pågældende fakultet. Med- lemmer af det ene fakultet kan medvirke som censorsuppleanter ved det andet fakultet. § 15. Til at bestå juridisk embedseksamen kræves en gennemsnits- kvotient af mindst 10. Stk. 2. Ved afslutningen af juridisk embedseksamen gives følgende hovedkarakterer: Første karakter med udmærkelse; hertil kræves en gennemsnits- kvotient af 14,67; Første karakter; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67. Anden karakter af første grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10,67; Anden karakter af anden grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10. 186 Universitetets årbog 1965-66 § 16. Denne anordning træder for Kobenhavns universitets vedkom- mende i kraft den 1. september 1966. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt deres studium for ovennævnte dato, fortsætter dette efter den hidtil gældende anordning nr. 13 af 19. januar 1956 om indretning af de juridiske eksaminer ved Koben- havns og Aarhus universiteter således, som denne er ændret ved an- ordning nr. 363 af 25. oktober 1963, samt bekendtgørelse nr. 17 af 20. januar 1956 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af anord- ning af 19. januar 1956 om indretning af de juridiske eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter således, som denne er ændret ved bekendtgørelse nr. 366 af 29. oktober 1963. Eksaminer efter den hidtil gældende ordning afholdes så længe, der efter fakultetets skon er behov derfor. Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til efter indstilling fra Aarhus universitet at sætte nærværende anordning i kraft ved dette universitet ved bekendtgørelse.« /S. Ændring af bekendtgørelse af 18. august 1958 om magisterkonferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet (j. nr. 222/66). Under 15. marts 1966 afgav fakultetet følgende indstilling: »Fakultetet skal herved indstille, at der foretages en ændring i under- visningsministeriets bekendtgørelse af 18. august 1958 om magister- konferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet § 3, 4. stk., således at kandidaterne kan indstille sig til det valgte bifag på et hvilket som helst tidspunkt under 2. dels studiet, i stedet for den nuværende ordnings bestemmelse om, at bifaget skal tages samtidig med hovedfaget. Den nævnte bekendt- gørelses § 3, 4. stk. foreslås derfor ændret sålydende ». . . sociologisk metodik samt det valgte bifag, dog således at prøven i bifaget også vil kunne aflægges i en tidligere eksamenstermin . . .«. Ved denne ændring vil konferensen blive i overensstemmelse med universitetets øvrige konferenser, hvor der aflægges prøve såvel i hovedfag som i bifag (det matematisk-naturvidenskabelige fakultet). Herved er det muligt for de studerende ved endelig eksamen at kon- centrere sig helt om hovedfaget.« Indstillingen blev tiltrådt af universitetets rektor og videresendt til ministeriet under 5. april 1966. Herefter udstedtes under 2. maj 1966 folgende bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om magisterkonferens i sociologi: »§ 3, stk. 4 affattes således: »Ved anden del afholdes der skriftlige eller mundtlige prøver efter fakultetets nærmere bestemmelse i socio- logisk teori, sociologisk metodik samt i det valgte bifag, dog således Universitetets eksaminer 187 at prøven i bifaget også vil kunne aflægges i en tidligere eksamens- termin. Derudover skal kandidaten holde en offentlig forelæsning over et med syv dages frist opgivet emne«.« 2. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET Ændring af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embeds- eksamen ved Københavns og Aarhus universiteter med senere ændringer (j. nr. 388/65). Under 12. august 1965 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende indstilling: »I herværende fakultet har spørgsmålet om eksamensformen ved de forskellige prøver fra tid til anden været genstand for drøftelse, og der er nu af fagprofessorerne i anatomi, biokemi, fysiologi og almindelig patologi fremsat ønske om indforelse af skriftlig i stedet for mundtlig eksamen i disse fag. Endvidere er det i betænkningen om lægeuddannelsen foreslået, at det i anordningen for en ny studieordning overlades fakulteterne at fastsætte eksamensformen i det enkelte fag. Specielt anbefales det, at den skriftlige eksamensform anvendes i noget større udstrækning end tidligere, da den indebærer en meget egal bedømmelse af studenterne og kan gennemføres hurtigere. Ved behandlingen af forslagene fra faglærerne i de nævnte fag var der i fakultetet enighed om, at det ville være ønskeligt at søge studie- anordningen ændret med henblik på at give fakulteterne mulighed for selv at fastsætte eksamensformen ved de enkelte prøver. Man vil herved kunne få gennemført forskellige ændringer af eksaminationen, også af mere forsøgsmæssig art, som vil være af betydning for en kommende ny studieordning. Fakultetets vedtagelse kræver ændring af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter, § 2, stk. 5 og § 7. Efter at fakultetet i sit møde den 14. juni 1965 havde vedtaget at søge den nævnte kongelige anordning ændret i overensstemmelse med nedenstående forslag forelagde man ved skrivelse af 16. juni 1965 spørgsmålet for det lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus universitet, der ved skrivelse af 16. juli 1965 svarede fakultetet således: Under henvisning til fakultetets skrivelse af 16. juni 1965 til det herværende fakultet angående ovennævnte sag meddeles herved, at det fremsendte udkast er godkendt her ved fakultetet. Man vil herfra til Konsistorium indstille, at ændringerne i studie- anordningen foretages i den form, hvori de er fremsendt hertil. Kongelig anordning af 26. august 1954 § 2, stk. 5 er sålydende: 188 Universitetets årbog 1965-66 Proven i kemi er mundtlig eller skriftlig; den kan efter fakulteternes nærmere bestemmelse aflægges indtil 4 år forud for de øvrige prøver og i så fald kræves for at bestå prøven mindst karakteren 8; prøven i anatomi er enten praktisk eller mundtlig eller begge dele; prøven i fysiologi og biokemi omfatter en skriftlig prøve med spørgsmål fra begge fag, herunder enkelte fysisk betonede spørgsmål, og desuden en mundtlig prøve i hvert af fagene. lait gives 5 eller 6 karakterer, nemlig een for hver af prøverne i kemi, fysiologi, biokemi og den skriftlige prøve i de to sidstnævnte fag, karakteren for kemi medregnes kun med det halve. I anatomi gives efter fakulteternes nærmere bestemmelse een eller to karakterer; gives een karakter forhøjes denne med det halve, gives to karakterer, medregnes disse kun med 3/4 af deres sum; karaktererne kan fordeles enten på fagenes forskellige discipliner eller på de forskellige prøver, alt efter fakulteternes nærmere bestemmelse. For at bestå kræves et pointsantal af mindst 40. Kongelig anordning af 26. august 1954 § 7 har følgende ordlyd: 2. del omfatter følgende fag: skriftlige prøver i 1) hygiejne, 2) medi- cin, 3) kirurgi, mundtlige prøver i 4) almindelig patologi, 5) patologisk anatomi, 6) farmakologi, 7) medicin, 8) kirurgi, 9) retsmedicin, 10) ob- stetrik og gynækologi samt praktiske prøver i 11) medicinsk klinik, 12) kirurgisk klinik og 13) pædiatrisk klinik; inden for prøverne i medi- cin og kirurgi bliver der efter fakulteternes nærmere bestemmelse eks- amineret af faglærerne i epidemiologi og neuromedicin, respektiv neu- rokirurgi og ortopædi. For hver af disse prøver gives een karakter. Den skriftlige prøve i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende aflægger eksamen i 2. dels øvrige fag. I overensstemmelse med ovenstående skal fakultetet herved indstille, at kongelig anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter § 2, stk. 5, søges ændret til følgende ordlyd: Der afholdes i kemi en prøve, som efter fakulteternes nærmere be- stemmelse kan aflægges indtil 4 år fortid for de øvrige prøver og i så fald kræves for at bestå prøven mindst karakteren 8. I hvert af fagene biokemi og fysiologi afholdes to prøver, hvoraf den ene kan være fælles for de to fag, og i anatomi efter fakulteternes nærmere bestemmelse en eller to prøver. Der kan ved prøverne i fysiologi stilles enkelte fysisk betonede spørgsmål. lait gives 5, 6 eller 7 karakterer, nemlig en i kemi, en eller to i anatomi og 3 eller 4 i fagene biokemi og fysiologi tilsammen. Karakteren i kemi medregnes kun med det halve. Såfremt der gives en karakter i anatomi, forhøjes denne med det halve; gives to karak- terer, medregnes disse kun med 3/4 af deres sum. Afholdes der to ad- skilte prøver i såvel biokemi som fysiologi medregnes karakteren i den Universitetets eksaminer 189 ene prøve i hvert af de to fag kun med det halve. Hvis der afholdes en fælles prøve i de to fag, gives der en karakter herfor. Karaktererne i anatomi, biokemi og fysiologi kan fordeles enten på disse fags forskel- lige discipliner eller på de forskellige prøver, alt efter fakulteternes nær- mere bestemmelse. For at bestå kræves et pointsantal af mindst 40. Fakulteterne fastsætter om en prøve skal være mundtlig, praktisk eller skriftlig, evt. en kombination af disse former. Det indstilles endvidere, at den nævnte kongelige anordnings § 7 søges ændret til følgende ordlyd: 2. dels eksamen omfatter prøver i følgende fag: en prøve i hvert af fagene hygiejne, almindelig patologi, farmakologi, patologisk anatomi, obstetrik og gynækologi, retsmedicin og pædiatri samt 3 prøver i hvert af fagene intern medicin og kirurgi. Inden for prøverne i intern medicin og kirurgi bliver der efter fakulteternes nærmere bestemmelse eksami- neret af faglærerne i epidemiologi og neuromedicin, respektive neuro- kirurgi og ortopædi. For hver prøve gives een karakter. Prøven i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende aflægger eksamen i 2. dels øvrige fag. Fakulteterne fastsætter, om en prøve skal være mundtlig, praktisk eller skriftlig, evt. en kombination af disse former. En af de tre prøver i hvert af fagene intern medicin og kirurgi skal dog være praktisk.« Efter at sagen havde været behandlet på Konsistoriums møde den 29. september 1966 indstillede universitetets rektor under 30. septem- ber 1965, at anordningen ændredes i overensstemmelse med fakultetets forslag. Under 2. november 1965 udbad ministeriet sig universitetets bemærk- ninger med hensyn til visse af ministeriet foreslåede ændringer af § 2, stk. 3 og 4 i nævnte anordning. Under 2. december 1965 tiltrådte fakultetet de af ministeriet fore- slåede ændringer, bortset fra, at man henstillede til ministeriets over- vejelse, om ikke § 2, stk. 3, 1. punktum retteligt burde formuleres som følger: »For at få adgang til at deltage i de under b-f) nævnte kurser, skal studenter af den sproglige linie samt studenter af den matematiske linie, som ikke ved studentereksamen i faget fysik har opnået mindst karakteren mg -4- i eksamenskarakter - i tilfælde af fagets bortfald ved eksamen, da den overførte årskarakter - eller efter den i undervisnings- ministeriets bekendtgørelse af 4. februar 1963 nævnte karakterskala mindst 7 i eksamensresultat (gennemsnit af års- og eksamenskarakter, evt. overført årskarakter), fremlægge attest for på tilfredsstillende måde at have deltaget i universitetets begynderundervisning i fysik i 2 se- mestre og have gennemgået et kursus i medicofysiske øvelser.« 190 Universitetets årbog 1965-66 Efter at fakultetets forslag under 9. december 1965 var blevet ind- sendt til ministeriet med rektors tilslutning udstedtes folgende anord- ning: Kgl. anordning af 2. februar 1955 om ændring af anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter § 2 affattes således: § 2. »1. del omfatter prøver i kemi, anatomi, fysiologi og biokemi. Stk. 2. Den, der vil indstille sig til 1. del, må ved attester fra ved- kommende universitetslærere godtgøre, at han på tilfredsstillende måde har gennemgået folgende obligatoriske undervisning: a) Kursus i almen kemi og titreranalyse. b) Kursus i eksperimental fysiologi. c) Kursus i biokemi. d) Kursus i arvelighedslære og medicinsk statistik. e) Kursus i almindelig histologi. f) Kursus i speciel histologi. Stk. 3. For at få adgang til at deltage i de ovenfor under b)-f) nævnte kurser, skal studenter af den sproglige linje samt studenter af den matematiske linje, som ikke ved studentereksamen i faget fysik i eksamensresultat (gennemsnit af års- og eksamenskarakter, evt. over- fort årskarakter) mindst har opnået karakteren mg 4- eller efter den ved undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. februar 1963 indførte karakterskala karakteren 7, fremlægge attest for på tilfredsstillende måde at have deltaget i universitetets begynderundervisning i fysik i 2 semestre og have gennemgået et kursus i medicofysiske øvelser. Stk. 4. Studenter af den sproglige linje har desuden ikke adgang til noget af kurserne, forinden de har bestået en prøve i kemiens begyn- delsesgrunde, svarende til pensumet i gymnasiets matematiske linje, den samfundsfaglige gren. Stk. 5. Endvidere må studenter, som har bestået studentereksamen af den nysproglige retning og af den klassisk sproglige retning i henhold til bestemmelserne i anordning af 18. april 1953 om fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studentereksamen og anordning af 4. no- vember 1954 om studentereksamen for privatister, gennemgå et kursus i matematik, der afsluttes med en skriftlig eller mundtlig - prøve, ved hvilken der gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. De lægevidenskabelige fakulteter fastsætter de nærmere regler for kurset og prøven og træffer bestemmelse om, hvilke af de ovenfor nævnte obligatoriske kurser og prøver, de sproglige studenter kan få adgang til forinden prøven i matematik er bestået. I særlige tilfælde kan fakul- teterne dispensere fra kurset og prøven. Universitetets eksaminer 191 Stk. 6. Studenter af den matematiske linje, der vil indstille sig til 1. del, må forinden have bestået den lille latinprove i henhold til bekendtgørelse af 10. juli 1964 eller den ved ministeriets bekendtgørelse af 22. juni 1911 med senere ændring i bekendtgørelse af 22. juli 1932 foreskrevne latinprøve. Stk. 7. Der afholdes i kemi en prøve, som efter fakulteternes nær- mere bestemmelse kan aflægges indtil 4 år forud for de øvrige prøver og i så fald kræves for at bestå prøven mindst karakteren 8. I hvert af fagene biokemi og fysiologi afholdes to prøver, hvoraf den ene kan være fælles for de to fag, og i anatomi efter fakulteternes nærmere bestemmelse en eller to prover. Der kan ved prøverne i fysiologi stilles enkelte fysisk betonede spørgsmål. I alt gives 5, 6 eller 7 karakterer, nemlig en i kemi, en eller to i anatomi og 3 eller 4 i fagene biokemi og fysiologi tilsammen. Karakteren i kemi medregnes kun med det halve. Såfremt der gives én karakter i anatomi, forhøjes denne med det halve; gives to karakterer, medregnes disse kun med 3/4 af deres sum. Afholdes der to adskilte prover i såvel biokemi som fysiologi medregnes karak- teren i den ene prøve i hvert af de to fag kun med det halve. Hvis der afholdes én fælles prøve i de to fag, gives der én karakter herfor. Karaktererne i anatomi, biokemi og fysiologi kan fordeles enten på disse fags forskellige discipliner eller pa de forskellige prøver, alt efter fakulteternes nærmere bestemmelse. For at bestå kræves et points- antal af mindst 40. Stk. 8. Fakulteterne fastsætter, om en prøve skal være mundtlig, praktisk eller skriftlig, evt. en kombination af disse former. Stk. 9. Fakulteterne er bemyndigede til at meddele de studerende tilladelse til at overfore karakterer i kemi til 1. del enten fra andre universitetseksaminer eller fra eksaminer aflagte ved andre lære- anstalter, hvor faget har et lignende omfang som ved den lægeviden- skabelige embedseksamens 1. del. Den nærmere fremgangsmåde ved overførelsen fastsættes i hvert enkelt tilfælde af fakulteterne«. § 7, som indføjet ved anordning af 29. april 1958, affattes således: §7. »2. dels eksamen omfatter prøver i følgende fag: en prøve i hvert af fagene hygiejne, almindelig patologi, farmakologi, patologisk ana- tomi, obstetrik og gynækologi, retsmedicin og pædiatri samt 3 prøver i hvert af fagene intern medicin og kirurgi. Inden for prøverne i intern medicin og kirurgi bliver der efter fakulteternes nærmere bestemmelse eksamineret af faglærerne i epidemiologi og neuromedicin, respektive neurokirurgi og ortopædi. For hver prøve gives én karakter. Proven i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende aflægger eksamen i 2. dels øvrige fag. 192 Universitetets årbog 1965-66 Stk. 2. Fakulteterne fastsætter, om en prøve skal være mundtlig, praktisk eller skriftlig, evt. en kombination af disse former. En af de tre prøver i hvert af fagene intern medicin og kirurgi skal dog være praktisk«.« 3. DET FILOSOFISKE FAKULTET Ændring af kgl. anordning af 26. juli 1961 om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen, som ændret ved kgl. anordning af 17. marts 1965 og af den sig dertil sluttende bekendtgørelse af 3. februar 1962, som ændret ved bekendtgørelser af 9. oktober 1963 og 23. marts 1965 (j. nr. 135/57). Ved skrivelse af 21. marts 1966 anmodede ministeriet rektor om en udtalelse om et af ministeriet udarbejdet udkast til ændring af anord- ning og bekendtgørelse om sproglig-historisk skoleembedseksamen med følgende begrundelse: »Ved skrivelse af 17. oktober 1964 fra rektor for Aarhus universitet fremsendte man med henblik på indførelsen af faget samfundsfag som hovedfag til sproglig-historisk skoleembedseksamen udkast til ændring af anordning af 26. juli 1961 om sproglig-historisk skoleembedseksamen og udkast til ændring af bekendtgørelse af 3. februar 1962 om sproglig- historisk skoleembedseksamen. I overensstemmelse med disse udkast udstedte ministeriet anordning af 17. marts 1965 om ændring af an- ordning om sproglig-historisk skoleembedseksamen og bekendtgørelse af 23. marts 1965 om ændring af bekendtgørelse om sproglig-historisk skoleembedseksamen. I disse bestemmelser findes imidlertid ingen hjemmel for eventuel godkendelse af prøver og eksaminer bestået under andre uddannelser i Danmark samt for omregning og overforelse af de herved opnåede resultater, og hr. rektoren har nu ved skrivelse af 16. februar 1966 indstillet, at der tilvejebringes hjemmel for en sådan overførelse af tidligere opnåede karakterer. Det fremgår af skrivelsen, at den er motiveret af en henvendelse fra en stud. oecon., som ønsker at overføre nogle af sine karakterer for økonomisk eksamens 1. del til eksamen i samfundsfag. I den anledning skal man herved meddele, at undervisningsmini- steriet, der tidligere under forhandlingerne om indførelse af faget samfundsfag har erklæret sig villig til at fastsætte bestemmelser om det her omhandlede forhold, har udarbejdet følgende udkast til ændring af anordning og bekendtgørelse om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen : § 7. Som nyt stk. 2 tilføjes: »Den, der har bestået eksamen i statskundskab kan ved at bestå eksamen i et af de i § 1 nævnte fag som bifag, opnå lige rettigheder med den, der har bestået skoleembedseksamen.« Universitetets eksaminer 193 §11. Affattes således: »Kandidater og studenter, der ved danske eller udenlandske univer- siteter eller hojere læreanstalter har bestået eksamen, en del af eksamen eller prøver i enkelte discipliner, kan få disse anerkendt som helt eller delvis ækvivalente med dansk sproglig-historisk skoleembedseksamen efter nærmere derom for de enkelte fag givne regler, eventuelt ved tillægsprover.« Bemærkning: Den gældende § 11 er efter udstedelsen af anordning af 6. juli 1965 om nordisk tentamensgyldighed og bekendtgørelse af 13. juli 1965 om nordisk tentamensgyldighed inden for de filosofiske, humanistiske og matematisk-naturvidenskabelige fakulteters fag- områder blevet overflødig. § 11 i bekendtgørelsen affattes således: »Fakulteterne bemyndiges til at give nærmere for de to universiteter ensartede regler for anerkendelse af de i § 11 i anordning af 26. juli 1961 nævnte eksaminer og prøver samt for eventuel omregning og overforelse af de herved opnåede resultater.« Efter at det filosofiske og det rets- og statsvidenskabelige fakultet havde tilsluttet sig de to udkast, tilbagesendtes de til ministeriet under 1. juli 1966 med rektors tilslutning. Herefter udstedtes kgl. anordning af 1. august 1966 om ændring af anordning om sproglig- historisk skoleembedseksamen med ovennævnte ordlyd efterfulgt af følgende bekendtgørelse af 24. august 1966 om ændring af bekendt- gørelse om sproglig-historisk skoleembedseksamen: § 11 affattes således: »Fakulteterne bemyndiges til at give nærmere, for de to universiteter ensartede regler for anerkendelse af de eksaminer og prøver, som er nævnt i § 11 i anordning af 26. juli 1961 om sproglig-historisk skole- embedseksamen, således som denne er ændret ved anordning af 1. august 1966, samt for eventuel omregning og overforelse af de herved opnåede resultater.« 13