II. AFGANG OG UDNÆVNELSER
AF PROFESSORER
a. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i faget Danmarks statistik
og dansk økonomisk historie for og udnævnelse af kontorchef,
dr. polit. Svend Aage Hansen til ekstraordinær professor
i dette fag
(j. nr. 270/66).
I januar 1964 afgav dekanen for det rets- og statsvidenskabelige
fakultet følgende indstilling:
»På fakultetets vegne skal jeg herved tillade mig at ansøge om et
ekstraordinært professorat i Danmarks statistik og dansk økonomisk
historie til kontorchef i Det statistiske Departement, dr. polit. Svend
Aage Hansen.
Dr. Svend Aage Hansen er fodt den 4. april 1919. Han er statsviden-
skabelig kandidat fra 1946 og har siden været ansat i Det statistiske
Departement, fra 1958 som kontorchef. Han har siden 1958 været
redaktør af Statistisk Årbog og af de årlige økonomiske oversigter.
Han har ved siden af sit arbejde i Departementet haft følgende be-
skæftigelse: 1946-51: fg. sekretær i Departementet for told- og for-
brugsafgifter; 1951-58: konsulent for Fællesbanken for Danmarks
Sparekasser; 1952-58: medarbejder ved Finanstidende; 1952-58: lærer
i bank- og børsvæsen ved Købmandsskolen; 1955-61: lærer ved Han-
delshøjskolen i nationaløkonomi, herunder Danmarks statistik. I 1961
blev han undervisningsassistent i økonomisk historie ved Kobenhavns
universitet og året efter lektor samme sted. Han har desuden siden
1959 været censor ved Handelshojskolen, 1957-60 været redaktor for
Nordisk Statistisk Skriftserie samt 1951-55 medlem af OEEC's
arbejdsudvalg for landbrugsstatistik.
Faget Danmarks statistik har siden det statsvidenskabelige studiums
oprettelse været fastholdt som et af studiets mest centrale fag. Igennem
dette fag indføres de studerende - først og fremmest ved en talmæssig
beskrivelse i det danske samfund: Den administrative organisation,
befolkningens struktur, de enkelte erhvervs karakteristika, herunder
penge- og kapitalmarkedets institutionelle rammer, den offentlige sek-
tors virke med særligt henblik på de sociale forhold samt skatte-
4*

52	Universitetets årbog 1965-66
strukturen m. v. Under dette fag undervises tillige i det omfattende
kildemateriale, som står til disposition. Der har i undervisningen tradi-
tionelt været lagt vægt på ikke alene at give en tilstandsbeskrivelse,
men tillige at give en redegørelse for forlobet gennem tiden, hvorfor
den økonomiske historie har udgjort en væsentlig del af faget. En
koordinering' mellem de to fag er således nødvendig.
Igennem hele dette århundrede er det lykkedes at vedligeholde et
lærebogsmateriale i dette store stof. Det vides, at man langt ud over
de studerendes kreds med stort udbytte har benyttet disse håndbøger
i »Danmarks statistik«, som naturligvis bestandigt må fornys.
Faget har gennem årene været varetaget på forskellig vis. I mange
år var faget henlagt under den statsvidenskabelige afdelings professo-
rer. Siden professor Warmings død i 1939 har imidlertid såvel undervis-
ning som udarbejdelse af de nævnte lærebøger været varetaget af
lektorer - i rækkefølge Vedel-Petersen, Poul Erik Milhøj samt, i øje-
blikket, kontorchef i Det statistiske Departement, Preben Bov. Alle
disse lærere har udført et påskønnelsesværdigt arbejde, ofte langt ud
over, hvad man med rimelighed kunne vente af en lektor. Uanset dette
har man dog følt situationen utilfredsstillende, idet man - under hen-
syntagen til fagets helt centrale placering i studiet såvel som til dets
betydning i bredere almindelighed - siden professor Warmings død
har haft ønske om, men ikke mulighed for, ved et professorat at sikre
fagets standard.
Om end der ved det statsvidenskabelige studium lægges noget mindre
vægt på faget økonomisk historie, så har dette fag dog altid været
betragtet som betydningsfuldt for uddannelsen af økonomer. Man har
i undervisningen dels lagt vægt på den positive kundskabsmeddelelse,
dels på at anvende ræsonnementer hentet fra den økonomiske teori
på dette materiale og dels på strukturelle betragtninger, således som
de studerende bl. a. kender fra faget Danmarks statistik. Der består
med andre ord en snæver sammenhæng mellem undervisningen i øko-
nomisk historie og den øvrige undervisning, hvorfor man altid har
ønsket at lade undervisningen blive varetaget af økonomer.
Betydning af og sammenhæng mellem fagene Danmarks statistik og
økonomisk historie understreges ved henvisning til, at ikke alene har
Århus universitet, men tillige de to handelshøjskoler professorater i
disse fag.
Fakultetet står nu i den situation, at man gennem et lektorat i flere
år har haft snæver forbindelse med dr. polit. Svend Aage Hansen, en
forsker, som behersker såvel faget Danmarks statistik som den danske
økonomiske historie, og som tillige nu fremtræder med sådanne forsk-
ningsmæssige kvalifikationer, at man uden forbehold kan erklære ham
kvalificeret til et professorat. Som det fremgår, har han gennem næsten

Afgang og udnævnelser af professorer	53
20 år i kraft af sit arbejde erhvervet sig et usædvanligt bredt - og
punktvis tillige detailleret grundlag for det ovenfor nævnte professorat.
Det må tilføjes, at han gennem sin mangeårige undervisning har doku-
menteret gode pædagogiske evner. Disse kommer også klart til syne
i hans videnskabelige produktion, som præges af en veloplagt frem-
stillingsevne såvel som en usædvanlig klar og smuk sprogbehandling.
Til faget »Danmarks statistik« horer en række obligatoriske øvelser,
som de studerende skal deltage i under deres 2. dels studium. Svend
Aage Hansens baggrund som mangeårig tjenestemand i Det statistiske
Departement gør ham særlig kvalificeret til at lede disse øvelser, hvor-
under de studerende indføres i teknikken ved planlægning og gennem-
førelse af statistiske undersøgelser, såvel som bearbejdning og beskri-
velse af resultaterne.
Dr. Svend Aage Hansen har som videnskabsmand først og frem-
mest kvalificeret sig ved en række arbejder fra den økonomiske historie.
Blandt disse må særlig nævnes bogen fra 1960: »Pengevæsen og kredit
1813-1860« (245 sider) samt disputatsen fra 1965: »Adelsvældens
grundlag« (345 sider). Han viser heri klart sine evner til at give en
analyserende, økonomisk-statistisk beskrivelse af et hændelsesforløb.
Blandt Svend Aage Hansens øvrige arbejder kan nævnes en lille bog
fra 1954: »Staten og opsparingen« (28 sider), som viser, at han har god
indsigt i generel økonomisk teori, hvilket fakultetet må lægge vægt
på for en lærer såvel i faget Danmarks statistik som for en lærer for de
statsvidenskabelige studerende i økonomisk historie. Dette kommer
ligeledes frem i en lang række artikler om aktuelle økonomiske pro-
blemer, samt i en række anmeldelser i Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Det bør endelig nævnes, at Svend Aage Hansen har ledet en række
historisk-statistiske undersøgelser, man gennem en årrække har haft
i gang i Det statistiske Departement. I denne serie er foreløbig udkom-
met den fra alle sider værdsatte publikation om »Folketal, areal og
klima 1901-60«. Om få måneder udkommer et arbejde om historisk
befolkningsstatistik. Videre er man i gang med Kreditmarkedsstatistik-
ken 1813-1960 og en opgørelse af nationalindkomsten 1815-1870.
Endvidere deltager Svend Aage Hansen i den arbejdsgruppe, som
under nationalbankdirektør, dr. Hoffmeyers ledelse, forbereder en
fremstilling af dansk pengehistorie. Svend Aage Hansen behandler her
perioden 1813-1914.
Såfremt denne ansøgning vil blive imødekommet, er det fakultetets
hensigt at lade dr. Svend Aage Hansen have ansvaret for og ledelsen
af undervisningen i »Danmarks statistik« såvel som undervisningen i
økonomisk historie. Alene under hensyntagen til, at der i øjeblikket
er op mod en halv snes lektorer og assistenter beskæftiget ved denne
undervisning, forestiller man sig ikke, at en professor vil kunne over-
tage undervisningen. Men man påregner, at en professor vil kunne
54
Universitetets årbog 1965-66
tage ledelsen af hele denne vigtige undervisning dels af faglige grunde,
jfr. ovenfor, og dels på grund af det store antal lærere er en fælles
ledelse og koordinering meget påkrævet.
Det vil fremgå, at fakultetet i øjeblikket står i den situation, hvor
oprettelsen a,f et ekstraordinært professorat synes en oplagt mulighed.
Det skal tilfojes, at det er fakultetet bekendt, at dr. Svend Aage
Hansen har fået økonomisk særdeles fordelagtigt tilbud fra anden side,
men under hensyntagen til hans interesse for forskning og undervisning
har universitetet i øjeblikket en chance for at ansætte ham, hvorimod
det naturligvis er tvivlsomt, hvorvidt han vil være villig til igennem
en længere periode at afvente oprettelsen af et professorat. Man skal
således på det varmeste anbefale, at et ekstraordinært professorat op-
rettes til dr. Svend Aage Hansen.«
I overensstemmelse med universitetets indstilling blev der på forslag
til finanslov for 1966-67, jfr. folketingstidende for 1965-66, tillæg D,
spalte 2165-66, oprettet et ekstraordinært professorat i faget Danmarks
statistik og dansk økonomisk historie for kontorchef, dr. polit. Svend
Aage Hansen.
Herefter blev ved kgl. resolution af 14. juni 1966 kontorchef, dr.
polit. Svend Aage Hansen udnævnt til ekstraordinær professor i
Danmarks statistik og dansk økonomisk historie ved Københavns
universitet fra den 1. april 1966 at regne.
b. Oprettelse af et ordinært professorat i driftsøkonomi og amanuensis,
dr. polit. Sven Danos udnævnelse til professor i dette fag
(j. nr. 197/62).
Under 2. februar 1962 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling:
»Fakultetet skal med den nedenfor anførte begrundelse hermed an-
mode om, at der oprettes et professorat i driftsøkonomi ved fakultetets
statsvidenskabelige afdeling.
Ved kgl. anordning af 1929 om statsvidenskabelig eksamen ind-
fortes for forste gang faget driftsøkonomi ved den nævnte eksamen,
og undervisningen i driftsøkonomi har i den mellemliggende tid været
varetaget af en lektor, idet der dog i det sidste par år i forbindelse med
den fra 1959 gennemførte omlægning og intensivering af 1. dels under-
visningen tillige har været ansat én og senere to undervisningsassisten-
ter. Driftsøkonomien har, siden anordningen af 1929 trådte i kraft,
været obligatorisk 1. dels fag, og afsnit af driftsøkonomien har desuden
ved 2. del af eksamen hort til den gruppe af økonomiske discipliner
m. v., hvoriblandt den enkelte student foretager et vist udvalg, jfr.
§ 6 punkt 3 i den nugældende anordning af 17. december 1952 med
Afgang og udnævnelser af professorer
55
senere ændringer af 1956 og 1957. Endelig har studenterne kunnet
vælge emner af driftsøkonomisk karakter til den obligatoriske 3 må-
neders afhandling, der er omtalt i den nugældende anordnings § 5.
Til de valgfrie afsnit af driftsøkonomien ved 2. dels studiet hørte i
sin tid dels almindelig, privat driftsøkonomi, dels offentlig driftsøkonomi
og trafikpolitik. Under den stærke udvikling og tiltagende speciali-
sering inden for driftsøkonomien blev det imidlertid i stigende grad
vanskeligt inden for rammerne af et enkelt valgfrit fag at give en for-
svarlig behandling på 2. dels niveau af den almindelige, private drifts-
økonomi. Da endvidere lektorens normerede undervisningspligt blev
fuldt optaget inden for en passende turnus med 1. dels undervisningen
samt undervisningen i offentlig driftsøkonomi og trafikpolitik ved 2. del,
blev den almindelige driftsøkonomi opgivet som valgfrit fag omkring
1948.
Lektoren i driftsøkonomi har siden 1. april 1933 været kontorchef
P. P. Sveistrup. Lektor Sveistrup fylder 70 år i maj måned d. å., og
hans lobende 3 års periode som lektor ophorer den 1. april 1963. Under
hensyn til 3 års periodens nært forestående udlob finder fakultetet det
rimeligt, at lektor Sveistrup fortsætter noget ud over 70 års dagen,
men således, at han fratræder den 1. januar eller i hvert fald senest den
1. april 1963.
Da man således står over for at skulle udnævne en ny hovedlærer i
driftsøkonomi, må dette give anledning til en fornyet vurdering af
fagets position og af dets betydning ved uddannelsen af statsvidenska-
belige kandidater. I de godt 30 år, der er gået, siden driftsøkonomien
blev indført som fag ved undervisningen til statsvidenskabelig eksa-
men, er denne disciplin undergået en enorm udvikling. Jævnsides
hermed er gået en voksende specialisering, som bl. a. har givet sig
udslag i, at der er blevet ansat flere professorer med hver sit drifts-
økonomiske speciale ved de højere læreanstalter - Aarhus universitet
og handelshøjskolerne - hvor driftsøkonomien er et hovedfag ved visse
eksaminer. Det kan i denne forbindelse tillige nævnes, at der i de senere
år er blevet oprettet professorater i driftsøkonomi ved samtlige svenske
universiteter.
Allerede driftsøkonomiens udvikling som videnskabelig disciplin må
bidrage til at give den forøget betydning ved undervisningen for de
statsvidenskabelige studerende. Hertil kommer imidlertid, at drifts-
økonomien også er et fagområde, der er af stor og voksende interesse
for de statsvidenskabelige kandidater med henblik på deres senere
arbejde. For den anden verdenskrig var det offentlige langt den vig-
tigste arbejdsgiver for statsvidenskabelige kandidater, og mange af de
privat ansatte var kommet til deres stillinger i erhvervsvirksomheder
og erhvervsorganisationer fra tidligere ansættelser hos det offentlige.
Efter krigen er imidlertid en voksende andel af kandidaterne umiddel-
56
Universitetets årbog 1965-66
bart efter eksamen blevet ansat i erhvervslivet. Ifølge en af Danske
Økonomers Forening foretaget opgørelse var i 1954 27 °/0 af samtlige
statsvidenskabelige kandidater beskæftiget i erhvervsorganisationer og
erhvervsvirksomheder, men for de 5 sidste kandidatårganges vedkom-
mende var den tilsvarende procent 35.
Også for .mange af de kandidater, der linder ansættelse hos staten
og kommunerne, er driftsøkonomiske kundskaber af stor betydning,
og hvad særligt angår fagområdet offentlig driftsøkonomi og trafik-
politik, skal der henvises til den stigende interesse for trafikøkonomiske
og trafikpolitiske overvejelser ved tilrettelæggelsen af det offentliges
hele økonomiske politik.
Med henblik på den stigende andel af kandidaterne, der går ud til
stillinger i erhvervslivet, har de studerende ved forskellige lejligheder
ytret ønske om at få genoptaget den tidligere adgang til at studere
almindelig, privat driftsøkonomi som et af de valgfrie fag ved 2. del.
Fakultetet har ikke for tiden bestemte planer i så henseende, men man
har rent foreløbigt været inde på den tanke eventuelt at indrette et
eller flere valgfrie fag bestående af specialområder af driftsøkonomien,
der har særlig nær tilknytning til de økonomiske og statistiske discipli-
ner, der allerede undervises i til statsvidenskabelig eksamen.
Hvis en sådan plan efter nærmere overvejelse skal søges realiseret,
vil der dertil kræves en forøgelse af antallet af lærerstillinger i drifts-
økonomi, eventuelt med tiden flere professorater i faget. Allerede med
de nuværende bestemmelser vedrorende driftsøkonomiens placering i
undervisningen må det imidlertid anses for påkrævet, at der oprettes
et professorat i faget. Med henblik på driftsøkonomiens nuværende
udviklingsstade og på fagets betydning for de uddannede kandidaters
senere arbejde må det nu anses for nødvendigt, at undervisningen på
dette fagområde ledes af en professor, der foruden selv at tage del i
undervisningen, eksamen og bedømmelsen af 3 måneders afhandlinger
kan tilrettelægge fagområdets undervisning og føre tilsyn med lektorer
og undervisningsassistenter i faget. Oprettelsen af et professorat vil
desuden forøge muligheden for, at der ved Københavns universitet kan
ydes bidrag til forskningen på driftsøkonomiens område, og vil endelig
have gavnlige virkninger m. h. t. rekrutteringen af yngre lærere og
forskere i faget.
Fakultetet anmoder derfor om, at der må blive oprettet et professorat
i driftsøkonomi med virkning fra 1. april 1963. Da det næppe kan
påregnes, at den kommende professor netop vil kunne varetage den
samme kombination af driftsøkonomi og trafikpolitik, som lektor
Sveistrup gennem årene har specialiseret sig i, ønskes det nuværende
lektorat i driftsøkonomi opretholdt, men dog således, at fagområdet
ikke nødvendigvis behøver at være driftsøkonomi. Man tænker sig da,
at den nye lektor f. eks. kan have offentlig driftsøkonomi og trafik-
Afgang og udnævnelser af professorer
57
politik som særligt område, men derudover i et fag, der vælges efter
behovet og den pågældendes forudsætninger, kan tage del i 1. dels
undervisningen, hvor der i fremtiden må ventes at blive brug for et
voksende antal parallelhold.«
I overensstemmelse med universitetets indstilling blev der på forslag
til normeringslov for finansåret 1963-64, jfr. folketingstidende for
1962-63, tillæg A, spalte 1354-1355 oprettet et professorat i drifts-
økonomi.
Efter at det således oprettede embede var blevet opslået ledigt, blev
under 15. august 1963 den indkomne ansøgning, nemlig fra cand. oecon.
Søren Aggebo, tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedømme den indkomne ansøgning nedsatte det rets- og stats-
videnskabelige fakultet i henhold til § 2, stk. 2, i kgl. anordning af
5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Kobenhavns universi-
tet et udvalg bestående af professorerne, H.Winding Pedersen, dr.
oecon. Vagn Madsen, Aarhus universitet og Palle Hansen, Handelshøj-
skolen i København.
Under 6. marts 1964 afgav udvalget følgende indstilling:
»Undertegnede, der af fakultetet er blevet anmodet om at fungere
som bedømmelsesudvalg vedrørende det ledige professorat i drifts-
økonomi, skal herved udtale følgende:
Professoratet er opslået ledigt den 18. juli 1963. Det blev i opslaget
udtalt, at professoratets undervisningsområde fortrinsvis vil omfatte
budgettering, regnskabsproblemer, kalkulation og finansiering.
Der har kun meldt sig een ansøger, nemlig cand. oecon. Søren Aggebo.
Han er født den 18. oktober 1928 og har taget økonomisk eksamen,
driftsøkonomisk retning, ved Århus universitet i 1953. Han var der-
efter i 1953-54 videnskabelig assistent for professoren i statistik ved
Århus universitet og medvirkede ved forskellige befolkningsstatistiske
undersøgelser. I årene 1954-56 var han videnskabelig assistent for
professoren i driftsøkonomi ved Århus universitet og deltog i undervis-
ningen i propædeutisk driftsøkonomi, finansiering og rentesregning,
omkostningsteori og regnskabsvæsen samt i det driftsøkonomiske
seminar. I 1956 foretog Aggebo en rejse til U.S.A. for at studere brugen
af statistiske metoder i industrien. I årene 1956-60 var han drifts-
økonomisk medarbejder i Scandinavian-American Nylon-Hosiery A/S,
Nærum, og deltog bl. a. i tilrettelægningen af virksomhedens interne
regnskabsvæsen. I 1960-61 var han økonomichef i A/S Søren Wistoft &
Co.'s Fabriker, København, hvor han ledede virksomhedens finans- og
driftsbogholderi og tog del i budgetlægning og budgetkontrol samt i en
omlægning af virksomhedens finansiering. Siden 1961 har han atter
været ansat i den nævnte virksomhed i Nærum, først som direktions-
sekretær og derefter som prokurist. Han er ansvarlig for organisations-
58
Universitetets årbog 1965-66
og personaleforhold og deltager i udformningen af firmaets almindelige
politik. Siden 1960 har han været beskikket censor i faget erhvervs-
økonomi ved handelshøjskolerne.
Soren Aggebo har fremlagt skrifter under 12 numre. Tre af arbej-
derne er ikke offentliggjort, men foreligger i maskinskrevet manuskript.
Efter hans egen inddeling omfatter skrifterne 1) to artikler om kartel-
teori, 2) en artikel om kalkulation vedrorende nylonstrømper, 3) to
arbejder om statusteori, nemlig en artikel om bidragsregnskabets
lagervurdering og periodegevinst og et manuskript til en artikel om
laveste værdis princip, 4) lire arbejder om andre regnskabsproblemer,
nemlig en dobbeltartikel om bidragsregnskaber, to artikler om omkost-
ningsfordeling og et ufuldendt manuskript på 27 sider om dekompo-
nering af differencer mellem regnskabstal og plantal, 5) to artikler om
finansieringsproblemer, nemlig om konvertering af annuitetslån og om
et problem vedrorende hojrentede kredit- og hypotekforeningslån,
6) et maskinskrevet promemoria (4 sider med 2 sider bilag) angående
programmering af salgskanaler, kollektioner og produktionskapaciteter
i virksomheden i Nærum, udarbejdet til brug for selskabets direktion.
De fremlagte arbejder stammer fra årene 1955-63.
Bortset fra et par artikler af mere beskrivende art er de nævnte
skrifter af teoretisk karakter og behandler forskellige emner fra drifts-
økonomien og det dertil grænsende kartelteoretiske felt. Fremstillings-
formen er som helhed klar og god, men i de regnskabsteoretiske arbej-
der er disponeringen af stoffet og redegørelsen for begrebsapparatet
dog noget mangelfuld. De behandlede emner er pa dette felt ikke særlig
nye, men forfatteren har på flere punkter bestræbt sig for at behandle
dem ved hjælp af metoder fra den økonomiske og den statistiske teoris
nyere landvindinger.
Ansøgeren har ved sine skrifter vist en stadig fortsat interesse for
at arbejde med emner fra den driftsøkonomiske teori, og han har ved
problemernes behandling lagt gode analytiske evner for dagen. Der
savnes imidlertid i hans produktion et større arbejde, som kunne vise
hans evne til at disponere og gennemføre en mere omfattende analyse
og behandle et storre materiale. Alle de fremlagte arbejder er ret korte
artikler eller manuskripter af lignende omfang, og ansøgerens samlede
produktion til dato er af temmelig begrænset størrelse.
Søren Aggebo har tidligere undervist i driftsøkonomi ved Århus
universitet, og hans ansættelse i forskellige erhvervsvirksomheder må
have givet ham erfaringer, som vil være en værdifuld baggrund såvel
for driftsøkonomisk forskning som for en genoptaget undervisnings-
virksomhed. Han kan på det ledige professorats felt henvise til en
række mindre skrifter, men under hensyn til de foran omtalte mangler
ved hans videnskabelige produktion mener vi ikke at kunne indstille
ham til embedet.«
Afgang og udnævnelser af professorer
59
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 3, stk. 7 i oven-
nævnte anordning tilstillet ansøgeren, som ikke indsendte bemærk-
ninger.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet i mode den
22. april 1964, indstillede fakultetet i henhold til anordningens § 4,
stk. 4, at professoratet blev opslået påny. Dette skete den 9. juni 1964
og under 27. august 1964 blev de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra
studieleder, cand. polit. Borge Barfod, amanuensis, cand. oecon. Erik
Johnsen og lektor, amanuensis, cand. polit. Sven Danø, tilstillet uni-
versitetet til erklæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte fakultetet i
henhold til § 2, stk. 2 i kgl. anordning af 5. februar 1953 om ansættelse
af professorer ved Kobenhavns universitet et udvalg bestående af
professorerne, dr., dr. h. c., Erich Schneider, Kiel, Svend Fredens,
Århus og H. Winding Pedersen.
Under 1. marts 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Undertegnede, der af fakultetet er blevet anmodet om at fungere
som bedømmelsesudvalg vedrørende det ledige professorat i drifts-
økonomi, skal herved udtale følgende:
Et professorat i driftsøkonomi ved Københavns universitet blev op-
slået ledigt den 9. juni 1964, og ansøgningsfristen udløb den 15. august
s. å. Som ansøgere meldte sig professor Borge Barfod, cand. polit.
Sven Danø og cand. oecon. Erik Johnsen. Ansøgerne blev den 5. okto-
ber 1964 anmodet om senest den 1. marts 1965 at indsende de arbejder,
der onskedes inddraget i bedømmelsen.
Borge Har fod er født 1909. Han tog handelsvidenskabelig afgangs-
prøve (H.A.) fra Handelshojskolen i Kobenhavn 1931 og var derefter
institutassistent ved Handelshojskolen. I 1937 tog han statsvidenska-
belig eksamen og var derefter leder af en driftsøkonomisk afdeling ved
Aarhus Oliefabrik A/S, indtil han i 1943 blev lektor i driftsøkonomi
ved Handelshojskolen i København. I årene 1946-48 var han professor
i driftsøkonomi ved Aarhus universitet. Han udøvede i årene 1948-64
privat økonomisk rådgivnings- og kursusvirksomhed og var i årene
1958-64 lærer ved Handelshojskolen i Ålborg. Samtidig var han fra
1958 leder af skolens institut for driftsøkonomi og statistik og var fra
1961 leder af HD-studiet i salgsorganisation og reklame. Efter at have
indsendt sin ansøgning til det ledige professorat ved Kobenhavns uni-
versitet er Barfod blevet udnævnt til professor ved Handelshogskolan
vid Åbo Akademi, men opretholder sin ansøgning.
Barfod foretog i 1945 en studierejse til England, han var en overgang
redaktør af Nordisk Tidsskrift for Teknisk Økonomi, og han har holdt
gæsteforelæsninger ved Handelshøjskolerne i København og Goteborg.
Barfod har fremlagt skrifter under 38 numre og har desuden frem-
60
Universitetets årbog 1965-66
sendt en liste over en række yderligere arbejder, der ikke ønskes ind-
draget under bedømmelsen, herunder navnlig en del memoranda til
forskellige rekvirenter. Af de 38 indsendte arbejder er tre udgivet i
bogform, og godt en halv snes, der foreligger i duplikeret skikkelse,
er kompendier og memoranda, som er udarbejdet til brug ved under-
visningen ved Handelshøjskolen i Ålborg eller i forbindelse med an-
søgerens private rådgivnings- og kursusvirksomhed eller hans gæste-
forelæsninger. Bortset fra et par institutberetninger og en studievejled-
ning, som ansøgeren har indsendt for at afrunde billedet af sin virk-
somhed, er de ca. 20 resterende arbejder tidsskriftsartikler, som - uden
nogen skarp grænse - dels er af forskningsmæssig, dels af refererende
og oplysende karakter.
De i bogform foreliggende arbejder er nr. 4: »Reklamen i teoretisk-
økonomisk belysning«, Kbh. 1937 (81 sider), nr. 5: »Local Economic
EfTects of A Large-Scale Industrial Undertaking«, Kbh. 1938 (74 sider)
og nr. 28: »Konsumkreditten i Danmark«, Kbh. 1960 (85 sider).
I den første del af skrift nr. 4 gør forfatteren rede for den gængse
teori for den enkelte virksomheds pris-mængdetilpasning ved fuld-
kommen konkurrence og monopol, omtaler klassifikationen af mar-
keder og sondrer mellem forskellige typer af reklameindsats (infor-
mativ, manipulativ og katalytisk). I anden del, hvor tyngdepunktet
ligger, gives der en teoretisk analyse af den enkelte virksomheds lige-
vægt under gevinstmaksimering ved samtidig tilpasning af pris og
reklamebeløb, og der findes en ret udførlig behandling af spørgsmålet
om, hvorvidt reklamen fører til højere eller lavere priser. Dette skrift
må betegnes som et originalt og værdifuldt arbejde.
I skrift nr. 5 om en stor industrivirksomheds lokaløkonomiske virk-
ninger søger forfatteren at give en kvantitativ bedømmelse af Aarhus
Oliefabriks betydning for indkomstdannelsen og beskæftigelsen i Århus.
Skriftet er en interessant konkret anvendelse af den dengang nye
- makroøkonomiske - teori om primær og sekundær beskæftigelse til
at belyse en enkelt virksomheds betydning i et lokalt afgrænset sam-
fund.
Skrift nr. 28 om konsumkreditten i Danmark, der er udarbejdet for
handelsministeriets produktivitetsudvalg, har undertitlen: »En fore-
løbig oversigt som bidrag til belysning af konsumkredittens omfang,
finansiering og udviklingsretning«. Grundlaget er dels Det statistiske
Departements materiale fra forbrngsundersøgelsen i 1955, dels andre
oplysninger, som hovedsagelig var af fortrolig karakter, og hvis art
og omfang der kun meget sparsomt gøres rede for. Som undertitlen
antyder, er dette arbejde i overvejende grad af beskrivende karakter
og belyser navnlig afbetalingshandelens omfang i forskellige lønmod-
tagergrupper, landsdele og brancher. Derudover findes bl. a. bereg-
ninger og skøn vedrorende kreditgivningen og kapitalbehovet i for-
Afgang og udnævnelser af professorer
61
skellige brancher og angående den del af afbetalingstillæggene, der kan
motiveres med rente, kreditadministration og risiko. Det fremgår ikke
nærmere, hvorledes de anførte tal for administrationsomkostninger
fremkommer.
Tidsskriftsartiklerne behandler navnlig eftersporgselsteori og rekla-
meteori samt prispolitik og kvalitetstilpasning. Den forskningsprægede
del af dem er karakteriseret ved teoretisk analyse i matematisk form.
Et værdifuldt arbejde fra 1936 drejede sig om forenet produktion og
kvalitetsændring. Blandt tidsskriftsartiklerne kan endvidere nævnes
et arbejde om afbetalingssystemets virkninger pa kapitalbehov og
omsætning og en artikel, hvor der opstilles elementer af en efter-
sporgselsteori for promotionsfaktorer.
Kompendierne til undervisnings- og kursusbrug behandler navnlig
spørgsmål vedrorende efterspørgsel og salg samt operationsanalvtiske
problemer. I et kompendium til en intern studiekreds hos C. W. Obel
A/S gennemgås på basis af den foreliggende teori og materiale fra virk-
somheden bestemmelsen af optimal ordrestørrelse for karton, opti-
mering af seriestørrelserne ved fremstilling af emballage og bestemmel-
sen af optimal levetid for maskiner. Pædagogisk er kompendierne noget
ujævne, men i de bedst gennemarbejdede er fremstillingen klar og god.
Indholdet ligger i de fleste af dem på et elementært niveau. Noget mere
avanceret stof lindes i et kompendium med bilag til gæsteforelæsninger
i Gøteborg, omhandlende kvantitative modeller i distributionsøkono-
mien. (Nr. 37). Her vises bl. a. en grafisk metode til bestemmelse af
optimal ordrestørrelse efter den sædvanlige formel, endvidere behandles
med udgangspunkt i Dorfman og Steiner samtidig optimering af pris,
salgsindsats og kvalitet, og ligesom i en af sine tidsskriftsartikler kom-
mer ansøgeren desuden ind på at anvende Markoff-processer i analysen
af salgets udvikling.
Fra sin private økonomiske rådgivnings- og kursusvirksomhed har
ansøgeren i et par tilfælde hentet stof til operationsanalytiske cases,
men hans memoranda til forskellige private rekvirenter handler
om spredte emner og samler sig ikke om noget driftsøkonomisk spe-
ciale.
Børge Barfods videnskabelige kvalifikationer til det ledige professorat
må i første række bedømmes på grundlag af hans tidsskriftsartikler
samt det allerede omtalte skrift nr. 4 om reklamen i teoretisk-økono-
misk belysning. Han har i disse skrifter ydet værdifulde selvstændige
bidrag til reklameteorien og efterspørgselsteorien. I sine kompendier
til undervisningsbrug har han desuden taget operationsanalytiske em-
ner op til behandling.
Den korte form er karakteristisk for Barfods skrifter. Det gælder
også kompendierne, hvoraf det mest omfangsringe er på 76 sider, og
af hvilke de fleste består af en række noter, cases e. lign. og ikke bringer
62
Universitetets årbog 1965-66
fortløbende, systematiske fremstillinger. Barfod har i sine skrifter
undertiden ved behandlingen af problemer af ret speciel karakter -
udvist megen iderigdom og betydelig videnskabelig skarpsindighed.
Selv om den matematiske fremstillingsform ofte har tilladt ham at
sige noget væsentligt på begrænset plads, savner man imidlertid i hans
produktion let større arbejde, hvor et mere omfattende emne disponeres
og gennemarbejdes på systematisk vis.
Sven Dario er født i 1922 og tog statsvidenskabelig eksamen i 1947.
Han blev derefter ansat i boligministeriet, hvor han var tjenestemand
indtil 1961 - i en periode fra 1952 til 1959 dog uden for nummer.
Fra 1948 til 1956 var han videnskabelig assistent ved det økonomiske
laboratorium ved Københavns universitet, og fra 1952 til 1958 var han
universitetsadjunkt. Fra 1. september 1958 opholdt han sig i 5 måneder
som visiting research associate professor ved University of Illinois.
Siden 1960 har han været lektor i nationaløkonomi ved Københavns
universitet og fra 1961 tillige amanuensis ved universitetets økonomi-
ske institut.
Under sit ophold som visiting professor ved University of Illinois
havde Danø operationsanalyse som særligt undervisningsområde. Ved
Kobenhavns universitet har han som assistent og lektor foruden at
tage del i undervisningen for 1. dels statsvidenskabelige studerende
holdt forelæsninger og øvelser over efterspørgsels- og produktionsteori,
lineær programmering, matematisk økonomi, produktionsoptimering
og boligpolitik. Han har desuden i sommeren 1957 i Norge holdt fore-
læsninger over lineær programmering for nordiske landbrugsøkonomer
og i 1958 afholdt to kursus over samme emne for medlemmer af Dansk
Ingeniørforening.
Danø tilbragte i 1950 et halvt år med studier ved Universitetets
Socialøkonomiske Institutt i Oslo og opholdt sig i 1954-55 et års tid
i U.S.A. som Rockefeller-stipendiat. Han har desuden foretaget en kort
studierejse til Italien.
Danø har indleveret 25 skrifter til bedømmelse og henviser desuden
til, at han foruden en række boganmeldelser har skrevet dele af to
betænkninger om husleje og boligpolitik i egenskab af sekretær for de
pågældende udvalg.
De indleverede skrifter omfatter en række tidsskriftsartikler og andre
mindre arbejder, en bog med titlen »Linear Programming in Industry:
Theory and Applications« (120 s.) og et manuskript på godt 300 maskin-
skrevne sider med titlen »Studies in the Theory of Industrial Production
Models". Det sidstnævnte arbejde er nu antaget til forsvar for den
statsvidenskabelige doktorgrad.
Til de første af de mindre arbejder horer en artikel fra 1953 med
titlen »Pengeion og realion« og 4 skrifter fra årene 1947-56 om bolig-
Afgang og udnævnelser af professorer
63
politiske emner. I den førstnævnte artikel tages der udgangspunkt i
den klassiske og den keynes'ske makroteori, begge formuleret i mate-
matiske modeller. Efter at der kort, men klart er gjort rede for forskel-
len mellem disse teoriers resultater m. h. t. virkningerne af en autonom
lonforhojelse på prisniveauet og reallønnen, skitseres det på en række
punkter, hvorledes den keynes'ske teoris resultater vil blive modificeret,
hvis de oprindeligt opstillede forudsætninger ændres i mere realistisk
retning.
Af de boligpolitiske arbejder drejer ét sig om at beregne boligbehovet
og boligmangelen, et andet om konsekvenserne af en huslejeudligning,
medens de to resterende er oversigter over byggeriets økonomi, bygge-
stottelovgivningen, huslejepolitikken m. m., udarbejdet til undervis-
ningsbrug. De her omtalte arbejder vidner ikke blot om forfatterens
indsigt i og overblik over de pågældende emner, men bærer også vidnes-
byrd om hans evne til at give en pædagogisk værdifuld redegørelse i
kort form.
De senere tidsskriftsartikler, hvoraf to er skrevet i samarbejde med
andre forfattere, drejer sig næsten alle om lineær programmering eller
produktionsteori. En undtagelse herfra danner en artikel fra 1961,
som i matematisk form behandler virkningerne af skattefradragsretten,
dels under det nuværende skattesystem, dels under kildeskat. En
væsentlig del af indholdet af de mindre arbejder om lineær program-
mering er senere i mere eller mindre omarbejdet skikkelse blevet op-
taget i bogen »Linear Programming in Industry«.
Blandt de arbejder, om hvilke dette ikke gælder, skal særlig nævnes
skrift nr. 9, »Linear programming i produktionsteorien«, som er et
særtryk (68 s.) af tre sammenhorende artikler fra 1955-56. På et tids-
punkt, hvor den lineære programmerings anvendelse på driftsøkonomi-
ske problemer endnu var ganske ny, foretog forfatteren her en instruk-
tiv gennemgang af den lineære, limitationale produktionsmodel og
diskontinuert substitution, drog sammenligning med den tidligere teori
om kontinuert substitution, gjorde rede for tilpasningsproblemets los-
ning ved lineær programmering og afsluttede fremstillingen med en
værdifuld, selvstændig og nøgtern vurdering af forudsætningerne for
brugen af lineær programmering.
wSkrift nr. 22, »Linear Programming in Industry: Theory and Ap-
plications. An Introduction«, 2. udg., Wien 1963, er en lærebogsmæssig
indføring i problemerne omkring lineær programmering. Efter at der
indledningsvis i grundtræk er gjort rede for den matematiske teori
om lineær programmering og for simplex-metoden, omtales bl. a. den
lineære programmerings anvendelse ved losning af problemer vedro-
rende blandingsprocesser, optimal udnyttelse af maskinkapaciteter,
lager- og produktionsplanlægning samt varetransporter. I den senere
del af bogen uddybes omtalen af den praktiske fremgangsmåde ved
64
Universitetets årbog 1965-66
losningen af problemer angående lineær programmering, og dualitets-
problemet og parametrisk programmering får en kort omtale.
Bogen udmærker sig ved en klar og præcis fremstilling. Den anvendes
ved undervisningen i lineær programmering ved Danmarks Tekniske
Højskole og ved liere universiteter i udlandet. Den er i 1965 udkommet
i 3. udgave.'
Blandt bogens konkrete eksempler findes losninger, som ansøgeren
i et af tilfældene i samarbejde med en anden forfatter - har fundet
frem til ved hjælp af lineær programmering med udgangspunkt i
problemstillinger og materiale fra en amerikansk og to danske virk-
somheder. Omtalen af det førstnævnte tilfælde er gentaget fra en artikel
fra 1955, der behandlede et blandingsproblem i en amerikansk iscreme-
fabrik og bl. a. demonstrerede, hvorledes regneoperationerne ved lineær
programmering i pågældende tilfælde kunne reduceres ved systematisk
forhåndsgennemgang af de grundlæggende oplysninger.
Skrift nr. 25, »Studies in the Theory of Industrial Production Models«,
der omfatter 10 kapitler og 2 appendices, behandler efter fælles skema
og beslægtede metoder en række forskellige modeltilfælde. På basis af
bestemte, varierende antagelser om produktionsfunktionen gøres der
i matematisk form bl. a. rede for bestemmelsen af ekspansionsvejen
og omkostningsforløbet langs denne samt for bestemmelsen af den
optimale produktion under nærmere angivne prisforudsætninger.
Idet der i øvrigt henvises til den udførlige bedømmelse, vi har gjort
dette arbejde til genstand for som medlemmer af bedømmelsesudvalget
vedrørende afhandlingens antagelse til forsvar for doktorgraden, skal
der her blot udtales følgende:
Afhandlingen bringer en række værdifulde nye forskningsresultater,
som forfatteren bl. a. har opnået ved at anvende synspunkter og me-
toder, som er blevet udviklet i forbindelse med produktionsteoriens
nyere landvindinger (den lineære programmering), på hidtil lidet op-
dyrkede felter, derunder områder, som de omtalte synspunkter og
metoder ikke direkte har taget sigte på. Særlig må fremhæves analysen
af kapacitetsudnyttelsens forskellige dimensioner og af den betydning,
det faste anlægs eller dets tjenesters »delelighed i rum og tid« har for
ekspansionsvejen og omkostningsforlobet. Forfatteren har her ved sin
gennemgang af en række modeller med vekslende kapacitetsudnyttelse
i forskellige dimensioner givet den hidtil i litteraturen sparsomt fore-
liggende behandling af dette emne en meget væsentlig udvidelse og
har på stringent måde indføjet behandlingen deraf i den øvrige produk-
tionsteoretiske lærebygning.
Afhandlingen omfatter desuden en meget selvstændig gennemgang
af tidligere kendt produktionsteori. Forfatteren behandler her en række
enkeltproblemer langt mere indgående, end det hidtil har været til-
fældet i litteraturen. Såvel denne gennemgang som redegørelsen for
Afgang og udnævnelser af professorer
65
hans egne bidrag udmærker sig ved, at forudsætningerne for de for-
skellige teorier og varianter understreges med en usædvanlig præcision
og vedholdende systematik.
Sven Danos videnskabelige kvalifikationer til det ledige professorat
må i første række bedommes på grundlag af den netop omtalte afhand-
ling samt hans øvrige skrifter inden for området produktionsteori og
lineær programmering. Han har på dette område præsteret værdifulde
selvstændige forskningsresultater, og han har - også i de dele af sin
produktion, hvor han behandler, sammenholder og vurderer andres
teorier - dokumenteret udmærkede evner til systematisk videnskabelig
analyse. I sine vurderinger udviser han en nøgtern og kritisk holdning
over for såvel nye som gamle synspunkter og metoder. Han har i den
store afhandling vist, at han er i stand til at disponere og behandle
et stort stof, og det skal endelig nævnes, at han var en af de første
økonomer, der her i landet begyndte at skrive om lineær programmering.
Erik Johnsen er født i 1928 og tog i 1955 økonomisk eksamen (drifts-
økonomisk linie) ved Aarhus universitet. Efter et studieophold i U.S.A.
blev han i 1956 videnskabelig assistent ved Det økonomiske Forsknings-
institut ved Handelshøjskolen i Kobenhavn, hvor han nu er amanuensis
og har undervist i fagene omkostningslære og prispolitik, videregående
driftsøkonomi og operationsanalyse samt matematik og statistik. Han
har foretaget flere studierejser til udlandet og varetog i 1964-65 et
gæstedocentur i driftsøkonomi ved Lunds universitet.
Ansøgeren har desuden virket som driftsøkonomisk konsulent og
har undervist på forskellige kursus for virksomhedsledere. I forbindelse
med sin konsulentvirksomhed har han udarbejdet memoranda, af hvilke
imidlertid ingen er offentliggjort eller indsendt til bedømmelse. An-
søgeren har virket som redaktionssekretær for Erhvervsøkonomisk
Tidsskrift og som medredaktør af International Abstracts of Operations
Research, og han er censor ved Danmarks Tekniske Højskole og ved
Landbohøjskolen.
Johnsen har til bedømmelse indsendt skrifter under 29 numre og har
desuden fremsendt en litteraturliste, der yderligere omfatter nogle
tidsskriftsartikler og et stort antal dagbladskronikker. De indsendte
skrifter består af a) 23 tidsskriftsartikler og lignende korte arbejder
fra årene 1958-65, b) bøger og undervisningsmateriale, nemlig »Kom-
pendium i operationsanalyse«, 2. udg., Kbh. 1961 (123 duplikerede
sider), »Beslutningsteori og operationsanalyse-cases«, Kbh. 1961 (138
dupl. s.), »Driftsøkonomispil for handelsvirksomheder«, Kbh. 1962 (9
dupl. s.), »Driftsøkonomispil for topledelsen«, Kbh. 1963 (10 dupl. s.)
og »Introduktion til operationsanalyse«, 2. udg., udgivet af Sekretariatet
for Danmarks Erhvervsfond, Kbh. 1964 (195 tryksider), c) et manu-
skript på ca. 450 maskinskrevne sider til visse kapitler og appendices
5
66
Universitetets årbog 1965-66
af en afhandling med titlen »Multiobjective Models in Managerial
Decision Processes. A Research Report«.
Af de omtalte tidsskriftsartikler o. lign. er tre udarbejdet sammen
med andre forfattere. Af de resterende er mange af rent oplysende
karakter og tilstræber at give læserne en introduktion til forskellige
områder af operationsanalysen eller give en oversigt over foreliggende
litteratur og behandlede problemer på disse felter. De mere forsknings-
prægede artikler samler sig navnlig om samme problemkreds, som
ansøgeren har taget op til behandling i det ovennævnte manuskript
til en storre afhandling, nemlig spørgsmål vedrørende mulighederne
for på operationel vis at give retningslinier for en virksomheds kriterie-
funktion og politik under forudsætninger, hvor ledelsen på samme tid
har liere forskellige mål. Også disse artikler indeholder et stort element
af referat af andre forfatteres resultater, medens ansøgerens egne bidrag
i liere tilfælde har en foreløbig og skitsemæssig karakter og hyppigt
meddeles i en noget uklar og vanskeligt tilgængelig form.
De to kompendier i operationsanalyse og beslutningsteori (skrifterne
nr. 21 og 22) og bogen »Introduktion til operationsanalyse« (nr. 25)
behandler en række forskellige grene af operationsanalysen: lineær
programmering, optimalt lager, spilmodeller, køteori, statistisk kon-
trol, simulation, investeringsmodeller etc. Der gives for hvert emne en
kortfattet indføring i problemstillingen og metoden, som desuden illu-
streres dels med konstruerede eksempler, dels med cases fra praksis,
det sidste i referat fra andre forfattere. Der er et betydeligt fællesskab
i fremstillingen mellem de tre arbejder. Næsten alle cases i nr. 25 går
igen fra de to kompendier, og der er også i et vist omfang fælles tekst,
selv om fremstillingen i nr. 25 som helhed er mere kortfattet og stiller
noget mindre krav til læsernes forkundskaber i matematik og statistik
end de to kompendier. Ansøgeren har med de tre her omtalte arbejder
dækket et behov for elementære fremstillinger på dansk af operations-
analytiske emner, men fremstillingen er ofte temmelig uklar, og flere
steder kunne begrænsede tilføjelser have lettet forståelsen en hel del.
Skrift nr. 29 med titlen »Multiobjective Models in Managerial Deci-
sion Processes« omfatter maskinskrevet manuskript til 6 kapitler (i alt
ca. 350 sider) og 3 appendices (ca. 90 s.) samt en kort synopsis over de
planlagte yderligere dele af afhandlingen, der i alt skal være på 10
kapitler. Manuskriptet til kap. 6 er ikke fuldfort.
I første kapitel opstiller forfatteren afhandlingens tre hovedproble-
mer. Det første lyder: Is it desirable and possible to delineate a subset
of people's decision-making behavior in a man-machine organization
in a multiobjective model? For så vidt dette besvares bekræftende,
er det næste spørgsmål: How can prescriptive procedures in terms of
multiobjective models be formulated in such a way that the decision-
maker may regard them as relevant elements in his set of decision
Afgang og udnævnelser af professorer
67
variables? Det tredie hovedspørgsmål falder senere bort, fordi dets
forudsætning - at et af de foregående spørgsmål må besvares benæg-
tende - efter forfatterens opfattelse ikke er relevant.
I kap. 2 gøres rede for en af forfatteren foretagen interviewundersø-
gelse vedrørende målsætningen i 21 danske virksomheder. Hertil knyt-
ter sig appendiks A, som indeholder spørgsmålene og svarene. Forfat-
teren konkluderer bl. a. i, at man ikke simpelthen tilstræber gevinst-
maksimering, men har liere formål på samme tid.
I kap. 3 og 5 samt det ufuldendte kap. 6, der tilsammen omfatter
ca. 250 sider, gennemgås foreliggende litteratur på forskellige felter,
nemlig den enkelte virksomheds økonomi (kap. 3), sociologien (særlig
teorien om små grupper) og socialpsykologien (kap. 5) samt organisa-
tionsteorien (kap. 6). Til kap. 5 knytter sig appendix B indeholdende
ekscerpter. En lang række forfattere gennemgås i de nævnte kapitler
efter tur. For hver enkelt gør ansøgeren gennem referat eller under-
tiden ret lange citater rede for, hvad de pågældende har sagt om mål-
sætningsproblemer, motiver, adfærd, vurderingsnormer etc., og hertil
knytter han i kap. 5 og 6 korte kommentarer, medens der i kap. 4
fremsættes noget mere udførlige bemærkninger med udgangspunkt i
den i kap. 3 omtalte litteratur vedrørende »the theory of the firm«.
En lignende litteraturgennemgang som i de tre nævnte kapitler synes
ifølge synopsis at være planlagt for individualpsykologiens vedkom-
mende i kap. 7. I kap. 8 skal resultaterne fra de foregående kapitler
bringes sammen, og der bebudes en oversigt over og klassifikation af
mål, politiker og ledelsesmodeller. Kap. 9 skal indeholde en analyse
af de fleste modeller fra operationsanalysen og af alle eksisterende
målsætningsmodeller. Da ansøgeren ikke finder nogen af dem tilfreds-
stillende, vil han formulere sin egen model. Kap. 10 skal bringe resul-
taterne af en simulation på elektronregnemaskine af denne model og
drøfte resultaterne. Programmet til simulationen bringes i app. C.
Litteraturgennemgangen i kapitlerne 3, 5 og 6 virker temmelig
uoverskuelig og bidrager desuden ved sin form til at give de forelig-
gende dele af afhandlingen en stærkt refererende karakter. Ansøgerens
mere selvstændige indsats er navnlig at finde i interviewundersøgelsen
i kap. 2, jfr. app. A, og i kap. 4. Analysen er imidlertid ikke her særlig
dybtgående. I interviewundersøgelsen tager forfatteren tilsyneladende
alle svar til pari kurs uden kritisk vurdering eller drøftelse af, om for-
skelligt formulerede svar måske kan være udtryk for samme målsæt-
ning. I kap. 4 kommenteres de i forrige kapitel gengivne resultater og
synspunkter, men kap. 4 resulterer hovedsagelig i en ret formel klas-
sifikation. Forfatteren når ikke noget steds frem til en dyberegående
analyse af problemerne ved liere mål i samme virksomhed - indbyrdes
modstrid eller ikke, sammenvejning, operationalitet etc. - og de fore-
5*
68
Universitetets årbog 1965-66
liggende dele af afhandlingen virker det store omfang til trods nærmest
som indledende kapitler.
Erik Johnsen har med stor energi og interesse dyrket de nye dele af
driftsøkonomien, der går tinder navnet operationsanalyse, og har
arbejdet vedholdende med målsætningsproblemerne. Han har indlagt
sig fortjeneste ved at være med til at tidbrede kendskabet til operations-
analysen her i landet gennem sine artikler og kompendier eller boger.
Han er meget belæst på de nævnte områder, og hans læsere får ofte
værdifulde fingerpeg gennem hans litteraturhenvisninger eller -over-
sigter. Det må også påskønnes, at han i sin store afhandling forsøger
at inddrage resultater fra andre videnskabsgrene i sin behandling af
afhandlingens emne. Hans egen selvstændige forskningsindsats er imid-
lertid endnu af begrænset omfang. Fremstillingsformen er ikke sjældent
temmelig uklar såvel i hans oplysende som i hans mere forsknings-
prægede skrifter, og forståelsen besværliggøres unødigt af, at han med
forkærlighed betjener sig af en meget abstrakt terminologi selv i ganske
simple udsagn.
Vi mener ikke, at Erik Johnsen kan komme i betragtning ved besæt-
telsen af det ledige professorat. Børge Barfod og Sven Danø må begge
anses for kompetente. Ingen af dem kan siges gennem deres skrifter
eller deres undervisning at have dokumenteret nogen meget bred
orientering i driftsøkonomien, men det gælder om dem begge, at deres
videnskabelige hovedindsats ligger på centrale felter af den drifts-
økonomiske teori.
Både Barfod og Danø har præsteret værdifulde originale bidrag til
denne teori og er i besiddelse af udmærkede evner til stringent viden-
skabelig analyse. Begge har vist interesse for de nyere dele af drifts-
økonomien, som har udviklet sig i de sidste 10-15 år. Barfods vigtigste
indsats ligger dog på den lidt ældre teoris område, medens Danøs
skrifter i højere grad er orienteret mod de nye felter. Barfod har i sine
talrige mindre skrifter vist megen iderigdom, men Dano's store afhand-
ling er et tungt lod i vægtskålen til hans fordel.
Under henvisning til det foranstående indstiller vi Sven Danø til det
ledige professorat.«
Indstillingen blev i henhold til § 3, stk. 7 i ovennævnte anordning
tilstillet ansøgerne, af hvilke ingen indsendte bemærkninger.
Efter at fakultetet i sit mode den 18. april 1966 og Konsistorium
i mode den 25. maj 1966 havde tiltrådt indstillingen, indsendtes den
under 2. juni 1966 til ministeriet.
Herefter blev ved kgl. resolution af 5. juli 1966 amanuensis, dr. polit.
Sven Danø udnævnt til professor i driftsøkonomi ved Københavns uni-
versitet fra den 1. juli 1966 at regne.
Afgang og udnævnelser af professorer
69
c. Oprettelse af et ordinært professorat i nationaløkonomi og ndnævnelse
af konstitueret professor, dr. polit. Anders Olgaard til
professor i dette fag
(j. nr. 136/63).
Under 2. januar 1963 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
folgende indstilling:
»Fakultetet skal hermed anmode om, at der må blive oprettet et nyt
professorat i nationaløkonomi.
Som begrundelse herfor skal der forst henvises til det stærkt stigende
antal studerende ved det statsvidenskabelige studium. I 1960 påbe-
gyndtes dette af godt 40 studenter, og allerede dette tal var betydeligt
større end den årlige tilgang i den foregående årrække. I 1961 begyndte
imidlertid ca. 70 studerende på studiet, og i efterårssemestret 1962
følges undervisningen for 1. semesters studerende af omkring 120 del-
tagere. Det antal, der bestod 1. del, lå i årene 1955-59 på 20-25 årligt,
og det har i årene 1960, 1961 og 1962 været henholdsvis 29, 39 og 34.
I betragtning af den stærkt voksende tilgang til studiet fra 1960 og
fremefter må der i den kommende tid ventes en kraftig yderligere op-
gang i tallet på dem, der består 1. del, og dermed i den samlede bestand
af studerende, som følger 2. dels undervisningen, hvor professorernes
undervisningsmæssige indsats i alt væsentligt foregår.
Der lindes ved fakultetet 5 professorater i nationaløkonomi, af hvis
indehavere dog to i længere tid har været forhindret i at tage del i
undervisningen på grund af andre hverv, nemlig henholdsvis som
økonominister og rektor for universitetet. Til undervisningen i national-
økonomiens teori og politik er endvidere for tiden knyttet 6 lektorater
og 2 assistentstillinger. Yderligere vil et af de ved fakultetets skrivelse
af 11. januar 1962 søgte lektorater eventuelt kunne anvendes med
henblik på undervisningen i nationaløkonomi. Assistenterne er ude-
lukkende beskæftiget ved 1. dels undervisningen, medens lektorerne
delvis også har 2. dels undervisning. Den centrale nationaløkonomiske
teori for 2. dels studerende gennemgås dog næsten udelukkende af
professorerne.
Med det stigende studentertal vil undervisningsarbejdets omfang i
den kommende tid blive meget væsentligt forøget. Dette gælder ved
2. dels undervisningen i særlig grad arbejdet med studenternes obliga-
toriske opgaver, der på nationaløkonomiens område består dels af
øvelser i studiekredsmæssig form på små hold, dels af de såkaldte
tremåneders afhandlinger. Lærernes arbejde hermed består dels i indi-
viduel vejledning i forbindelse med studenternes valg og udarbejdelse
af opgaver, dels i bedømmelse af de afleverede arbejder og endelig i
at lede og bedomme diskussionen ved den studiekredsmæssige gennem-
gang af de økonomiske øvelsesopgaver. I bedømmelsen af de afleverede
70
Universitetets årbog 1965-66
opgaver deltager altid to lærere, og dette gælder som regel også til-
stedeværelsen ved de studiekredsmæssige øvelser. Allerede nu er der
næsten hvert semester to hold økonomiske øvelser i gang samtidigt,
og holdenes antal må ventes at stige i en nær fremtid.
I det netop omtalte arbejde med studenternes obligatoriske opgaver
deltager fortiden professorerne også lektorer. Med den stigning i an-
tallet af 2. dels studerende, der allerede har vist sig i det sidste par år,
har det været nødvendigt helt at overlade nogle af øvelsesholdene til
lektorer. Dette er også i visse tilfælde fuldt forsvarligt, men det vil
dog være meget uheldigt, hvis denne særdeles vigtige del af undervis-
ningsarbejdet fremtidig i alt for høj grad skal overtages af lektorer.
Det stigende lærerbehov ved 2. dels undervisningen kan derfor ikke
afhjælpes ved oprettelse af flere lektorater.
Selv om professorernes egen undervisning i alt væsentligt er for
2. dels studerende, har dog den stærke stigning i antallet af studerende
ved 1. del en indirekte virkning på professorernes arbejdsbyrde. Der
er allerede ved 1. dels undervisningen oprettet parallelhold, hvis antal
i fremtiden må ventes yderligere forøget, og professorernes arbejde
med at koordinere undervisningen på de forskellige hold og føre tilsyn
dermed er derfor også tiltagende.
Som motivering for fakultetets forslag skal der endvidere henvises
til den økonomiske videnskabs meget stærke udvikling i tiden efter
den anden verdenskrig såvei på den centrale teoris område som inden
for de forskellige dele af nationaløkonomiens politik. Nye specielle
grene er opstået, som knap kendtes eller først var i deres vorden for
blot 10-15 år siden. Som eksempler skal her blot nævnes udforskningen
af de faktorer, der betinger den økonomiske fremgang og udvikling i
underudviklede lande og andetsteds, samt endvidere forskellige viden-
skabelige områder, som bygger på en kombination af økonomi og
matematik eller teoretisk statistik. Også inden for de fra tidligere tid
kendte grene af nationaløkonomiens teori og politik har der fundet en
kraftig udvikling sted.
Både på nye og gamle områder må man også ved Københavns uni-
versitet følge med såvel undervisnings- som forskningsmæssigt. Fag-
områdernes stærke udvikling kræver, at professorernes arbejde i sti-
gende grad specialiseres og bidrager samtidig til behovet for en udvi-
delse af professoraternes antal. Trods den specialisering, der allerede
længe har været i gang, og som i fremtiden må ventes yderligere for-
øget, ønsker man dog stadig stillingerne betegnet som professorater i
nationaløkonomi uden yderligere specialeangivelse, således at arbejdet
til enhver tid kan fordeles under individuel hensyntagen til de områder,
der beherskes af de nyudnævnte og de ældre professorer.
I forbindelse med professorernes forskningsmæssige opgaver, som
allerede er omtalt ovenfor, skal der yderligere henvises til arbejdet ved
Afgang og udnævnelser af professorer
71
universitetets økonomiske institut. Her beskæftiges for tiden 1 ama-
nuensis og 3 videnskabelige assistenter, og der er til instituttets forsk-
ningsarbejde desuden knyttet 1 universitetsadjunkt og 8 deltids-
beskæftigede medarbejdere. Da instituttet endnu kun har eksisteret i
ganske få år, og da der er et stort udækket behov for økonomisk forsk-
ning, må der i de kommende år ventes en betydelig vækst i forsknings-
arbejdets omfang, og der kan desuden ventes at blive knyttet et sti-
gende antal af adjunkter, kandidatstipendiater og scholarstipendiater
til instituttet. Det arbejde, der påhviler instituttets forstander og de
øvrige professorer med at lede og føre tilsyn med institutarbejderne
og vejlede stipendiaterne og andre unge forskere, vil derfor også blive
af voksende omfang.
Sluttelig ønsker fakultetet at understrege betydningen af, at der
opretholdes en passende balance mellem antallet af professorater og
lektorater m. v. Dygtige unge økonomer er for tiden særdeles efter-
spurgte såvel til undervisnings- og forskningsarbejde andetsteds som
til forskellige andre opgaver i statens eller privates tjeneste eller i
internationale organisationer. For at universitetet kan rekruttere unge
økonomer til assistentstillinger og lektorater og fastholde de allerede
ansatte, er det derfor af stor betydning, at der er et passende antal
avancementsstillinger at se hen til. Desuden viser erfaringen, at deltids-
beskæftigede lærere og assistenter ofte i forbindelse med deres hoved-
stilling bliver nødt til at overtage ekstraarbejde, som vanskeliggør
deres private forskning og har skadelig virkning for den kontakt, de
pågældende gerne skulle have med studenterne, med deres kolleger
og med hele milieuet omkring det økonomiske institut. Det er derfor
af hensyn til såvel forskningen som undervisningen af stor betydning,
at lærerstaben ikke i for høj grad kommer til at bestå af deltidsansatte
personer.
Under henvisning til det foranstående skal fakultetet indstille, at
der oprettes et nyt professorat i nationaløkonomi pr. 1. april 1964.«
Herefter blev der på normeringsloven for finansåret 1964-65, jfr.
folketingstidende for 1963-64, tillæg A, spalte 1197-98, oprettet et
professorat i nationaløkonomi.
Efter at det således oprettede embede var blevet opslået ledigt, blev
under 27. august 1964 de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra cand.
polit. Anders Ølgaard, cand. polit. Sven Danø og amtsforvalter, cand.
polit. Israel Griinbaum tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det rets- og stats-
videnskabelige fakultet i henhold til § 2, stk. 2 i kgl. anordning af
5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Københavns universi-
tet et udvalg bestående af professorerne, dr. polit. Jorgen Gelting,
Aarhus, dr. polit. Poul Winding (f), Handelshøjskolen i København
og dr. polit. Poul Nørregaard Rasmussen.
72
Universitetets årbog 1965-66
Under 26. marts 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Til det under fakultetet ledige professorat i nationaløkonomi, jfr.
opslag i Statstidende den 9. juni 1964, fremkom ansøgninger fra Sven
Danø, Israel Grunbaum og Anders Glgaard, hvorefter fakultetet ned-
satte et bedømmelsesudvalg bestående af professorerne Jørgen Gelting
(Århus universitet), Poul Winding (Handelshøjskolen i København) og
- fra fakultetet - P. Nørregaard Rasmussen. Man opfordrede ved brev
af 5. oktober 1964 de tre ansøgere til at fremsende skriftlige arbejder
inden 1. marts 1965. Forinden denne frist indleverede cand. polit.'erne
Sven Danø og Anders Olgaard afhandlinger til forsvar for den stats-
videnskabelige doktorgrad. Fakultetet anmodede derefter ovennævnte
udvalg om at bedomme den af Anders Dlgaard indleverede afhandling,
mens fakultetet anmodede professorerne Erich Schneider (Kiel), Svend
Fredens (Århus universitet) og - fra fakultetet - Winding Pedersen
om at bedomme den af Sven Danø indleverede afhandling. De to be-
dømmelsesudvalg afgav i august 1965 indstilling til fakultetet om an-
tagelse af begge afhandlinger til forsvar for doktorgraden, hvilket
fakultetet tiltrådte i september 1965, hvorefter det til bedømmelse af
nævnte professorat i nationaløkonomi nedsatte udvalg genoptog sit
arbejde. Udvalgets medlemmer har under dette udvekslet synspunkter
og udkast til en bedømmelse. Der var mellem udvalgets medlemmer
enighed om den nedenfor anførte konklusion. Imidlertid afgik professor
Poul Winding ved døden en uge før det med henblik på formuleringen
af udvalgets konklusioner fastsatte mode. Under henvisning til at
udvalgets medlemmer ved mundtlige forhandlinger har givet udtryk
for fuld enighed om synspunkter og konklusioner, og at størsteparten
af den efterfølgende bedømmelse har cirkuleret blandt de tre med-
lemmer og herunder er blevet tiltrådt af professor Poul Winding, har
de to øvrige medlemmer af udvalget afsluttet formuleringen af udvalgets
indstilling og skal udtale folgende, idet der iøvrigt henvises til de fra
ansøgerne fremsendte ansøgninger, herunder publikationslister:
Cand. polit. Sven IJano er født den 22. februar 1922 og er kandidat
fra januar 1947 (1. karakter). Efter eksamen har han arbejdet i Gene-
ralsekretariatet for Regeringens Beskæftigelsesudvalg og Boligmini-
steriet. Ansøgeren har endvidere været universitetsadjunkt, 1952-58,
samt har siden 1961 været amanuensis ved Københavns Universitets
Økonomiske Institut. Ansøgeren har desuden være honorarlønnet
laboratorieassistent ved det daværende økonomisk-statistiske labora-
torium, 1948-56, samt lektor i nationaløkonomi ved universitetet fra
1960. I 1958 var ansøgeren efter indbydelse visiting professor ved
University of Illinois. Ansøgeren studerede i foraret 1950 i Oslo (under
professor Ragnar Frisch) og i 1954-55 - på et Rockefeller-legat - ved
Harvard University, University of California og Carnegie Institute of
Afgang og udnævnelser af professorer
73
Technology. Ansøgeren har til Kobenhavns universitet indleveret og
laet antaget en afhandling til forsvar for den statsvidenskabelige dok-
torgrad, jfr. indstilling herom afgivet af det sagkyndige udvalg til
fakultetet i august 1965.
Cand. polit. Israel Griinbaum er født den 11. februar 1908 og er
kandidat fra 1933 (1. karakter). Efter eksamen har ansøgeren arbejdet
ved Københavns kommunes statistiske kontor (1933) og ved hoved-
revisoraterne 1934-55; siden 1955 har ansøgeren været amtsforvalter
i Hjørring. Ansøgeren har desuden manuduceret i økonomisk teori
(2. dels pensum 1933-41).
Cand. polit. Anders Lebeck Olgaard er født den 5. september 1926 og
er kandidat fra januar 1953 (1. karakter). Efter eksamen har han
arbejdet i det økonomiske sekretariat 1953-56 og 1958-60, fra 1955
som sekretær. 1956-58 og 1961-62 arbejdede ansøgeren med støtte fra
Social Science Research Council på en undersøgelse af den økonomiske
udvikling i Danmark siden 1870. Herudover har ansøgeren været be-
skæftiget ved undervisning ved Kobenhavns universitet (1954-56,
1957-60 og 1961-62 - sidst som lektor) samt ved Lunds universitet
1956-57. Siden 1962 har ansøgeren været konstitueret i et professorat
i nationaløkonomi ved Kobenhavns universitet. 1960-61 studerede
ansøgeren - på et Rockefeller-legat - ved Massachusetts Institute of
Technology. Ansøgeren har til Københavns universitet indleveret og
fået antaget en afhandling til forsvar for den statsvidenskabelige dok-
torgrad, jfr. indstilling herom afgivet af nærværende udvalg til fakul-
tetet i august 1965.
Cand. polit. Sven Danø, som samtidig har ansøgt om et ved fakultetet
ledigt professorat i driftsøkonomi er for kort tid siden af et sagkyndigt
udvalg blevet indstillet til dette professorat. Man skal tillade sig at
henvise til den af det sagkyndige udvalg overfor fakultetet afgivne
udtalelse, jfr. indstilling af 28. februar 1966. Idet det her behandlede
professorat er i nationaløkonomi, kan der dog være grund til at sup-
plere den af det nævnte udvalg givne udtalelse, hvorfor man skal
tilføje følgende:
Ansøgeren har henvist til 24 nummererede, publicerede arbejder,
der kan grupperes således (med anvendelse af ansøgerens numme-
rering) :
(1)	Almindelig økonomisk teori (arbejder no. 2, 4, 6, 7 og 23).
(2)	Arbejder indenfor produktionsteori, specielt programmerings-
teori (nr. 8-10, 12-22 og 24). Hertil slutter sig disputatsen.
(3)	Arbejder vedrørende boligpolitik (nr. 1, 3, 5 og 11).
74
Universitetets årbog 1965-66
ad (1). Blandt disse arbejder er nr. 2, 6 og 7 mindre, refererende
fremstillinger delvis af lærebogskarakter. Derimod indeholder nr. 4 og
23 originale bidrag. Nr. 4, der er et resumé af en prisopgave for hvilken
ansøgeren tildeltes accessit (jfr. Kobenhavns universitets festskrift,
november 1951, pp. 198ff.) behandler sammenhængen mellem pengeion
og realløn. Der refereres - med udgangspunkt i Klein's fremstilling -
en klassisk og en Keynes'sk model. Den sidste model - som meget
kortfattet siges »at være en mere træffende model av virkeligheden«,
idet der henvises til, at der indgår en forbrugsfunktion - uddybes
derefter dels med betragtninger over det korte løb dels ved nogle
antydende bemærkninger om »et åbent samfund med offentlige fi-
nanser«. Der gøres rede for enkelte empiriske undersøgelser ligesom
virkningen af automatisk pristalsregulering drøftes - om end på ret
skematisk måde. Man må fremhæve den overskuelige og meget klare
fremstillingsform.
Nr. 23 behandler virkningerne på indkomstskattens tidsmæssige ud-
vikling af skattefradragsret med alternative lags mellem indkomst og
skat. Det vises, at fradragsretten fremkalder periodiske, dæmpede
svingninger. Fremstillingen er god, men noget unuanceret. F. ex. for-
udsættes proportionalskat uden noget tilløb til en efterfølgende modi-
fikation eller påvisning af, at denne forudsætning under vort nugæl-
dende skattesystem i betydelige intervaller er mindre virkelighedsfjern,
end man umiddelbart skulle tro. Arbejdet viser ansøgerens evne til
præcis og konsekvent gennemført analyse. Ansøgerens force er for-
mentlig den deduktive økonomiske teori snarere end den anvendte
økonomi.
ad (2). Ansøgerens hovedarbejder falder indenfor dette emne, som
han har været en af de første til at introducere i Danmark. På dette
område har ansøgeren dels præsteret originale bidrag, dels i en klar og
præcis form formidlet andre forskeres resultater - hvilket udvalget
også betragter som en betydningsfuld indsats. Dette gælder således
den gode introduktion til lineær programmering, som - i samarbejde
med David Gale - er givet i nr. 8 samt de tre selvstændige oversigts-
artikler herom (nr. 9 a-c).
Arbejderne nr. 8-10 samt nr. 12-20 er delvis indarbejdet i den lære-
bog om lineær programmering, som ansøgeren offentliggjorde i 1960
- og som nu er udsendt i 3. udg. (nr. 22). Dette arbejde giver en syste-
matisk indføring i teorien, løsningsmetoder (simplex), anvendelses-
områder, dualitetsproblemet m. v. Fremstillingen illustreres med gode,
overskuelige exempler - såvel regneexempler, som konkrete problem-
stillinger. At ansøgeren evner kritisk at vurdere disse metoders anven-
delse demonstreres i den lille kritiske note, nr. 21. Ansøgeren har med
disse arbejder placeret sig internationalt.
Afgang og udnævnelser af professorer
75
Ansøgerens videnskabelige hovedindsats er hans disputats, »Indu-
strial Production Models«, som i øjeblikket er under trykning. Idet
man iøvrigt henviser til det sagkyndige udvalgs bedømmelse (aug.
1965), skal her fremhæves to væsentlige sider af arbejdet. For det
første har forfatteren præsteret en samlet og systematisk oversigt over
visse kortløbs-modeller. Han har herved pa liere punkter fuldstændig-
gjort existerende teori og præciseret forudsætninger og begrænsninger.
Han har tillige på væsentlige områder givet nye bidrag, blandt andet
vedrørende behandlingen af faste anlægs kapacitet og kapacitets-
udnyttelse. Det kan imidlertid anses for en svaghed ved arbejdet, at
forfatteren vælger stedse at forblive indenfor den ved de explicil givne
forudsætninger fastlagte ramme, hvorved han afskærer sig fra at give
en række af de realistisk betonede kommentarer og modifikationer,
som kunne belyse betydningen af de valgte forudsætninger. Ganske
uanset dette er afhandlingen utvivlsomt kvalificerende.
ad (3). Arbejderne i denne gruppe vedrører - i modsætning til de
ovenfor omtalte, teoretiske arbejder - et aktuelt økonomisk-politisk
problem. Ansøgeren har i perioder været ansat i Boligministeriet, jfr.
ovenfor, og har - med udgangspunkt i de der indhøstede erfaringer -
givet bidrag til analysen af boligpolitikken efter krigen. I arbejde nr. 1,
som er blevet belønnet med Socialøkonomisk Samfunds og National-
økonomisk Forenings mindre prisopgave, har ansøgeren givet en grun-
dig og i det store og hele velovervejet diskussion af boligefterspørgslen.
Læst i dag kan det vel synes som om ansøgeren har lagt for lidt vægt
på de økonomiske - til forskel fra de demografiske - sammenhænge;
men ansøgeren har her fælles skæbne med mange. Det samme gælder
for sa vidt publikation nr. 3, i relation til hvilken man dog tillige kan
fremhæve, at forfatteren omhyggeligt søger at præcisere de politiske,
eller velfærdsteoretiske, forudsætninger for konklusionerne.
Der er dog ikke alene grund til at fremhæve, at forfatteren så klart
fremstiller de for konklusionerne givne præmisser, men tillige, at han
giver et værdifuldt bidrag til en analyse. Ikke mindst i relation til det
større arbejde om boligpolitik (nr. 5) må dette fremhæves. Det er et
dygtigt samlearbejde, hvor man vel kan sætte spørgsmålstegn, men
hvor der dog er givet en oversigtsmæssig, klar fremstilling af bolig-
politikkens problemstillinger.
Herudover skal udvalget iøvrigt tillade sig at henvise til, at ansøge-
ren tidligere har søgt et professorat i nationaløkonomi, ved hvilken
lejlighed et sagkyndigt udvalg afgav bedømmelse til fakultetet, jfr.
indstilling af 18. oktober 1959.
Cand. polit. Israel Griinbaum. har indleveret otte afhandlinger, som
nedenfor behandles med følgende numre:
76
Universitetets årbog 1965-66
1.	Lønforhøjelse som middel mod strukturel overopsparingsarbejdsløs-
hed I og II, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1939, siderne 242-260
incl. og 326-353 incl.
2.	»Inflatoriske foranstaltninger og inflationistiske systemer«, Socialt
Tidsskrift 1940, siderne 168-173.
3.	Økonomisk træghed og langtidsanalysen. Foredrag holdt i Social-
økonomisk Samfund oktober 1940, trykt privat København 1941,
28 sider.
4.	»Inkongruente forventninger og begrebet monetær ligevægt«, Natio-
naløkonomisk Tidsskrift 1945, siderne 100-118.
5.	»Forholdet mellem person- og kapitalforbindelser i aktieselskaber«,
Nationaløkonomisk Tidsskrift 1957, siderne 144-165.
6.	»Om cross-section analyse af investeringsteorier«, Nationaløkono-
misk Tidsskrift 1959, siderne 177-191.
7.	»Forsøg med en profitmultiplier vækstmodel«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift 1961, siderne 40-74.
8.	»Grænseproduktivitet i profitmultiplier vækstmodellen«, National-
økonomisk Tidsskrift 1963, siderne 20-44.
Afhandling nr. 1 fra 1939 analyserer med udgangspunkt navnlig i
J. M. Keynes »General Theory of Employment, Interest, and Money«,
men også ældre litteratur, lønforhøjelse som middel til forøgelse af den
økonomiske aktivitet i en økonomi, hvor der forekommer betydelig
arbejdsløshed som følge af utilstrækkelig samlet efterspørgsel. Afhand-
lingen bringer først en ganske kortfattet dogmehistorisk fremstilling af
teorien om forholdet mellem samlet udbud og efterspørgsel, behandlet
som spørgsmålet om gyldigheden af den såkaldte Say's markedslov.
I tilslutning hertil drøftes begrebet »overopsparing« nærmere og søges
i en længere fodnote (side 249-250) belyst ved den økonomiske situation
i Danmark i 1930'erne, hvor den skitsemæssige analyse imidlertid i det
væsentlige forbigår den daværende depressions art og oprindelse.
I afhandlingens hovedafsnit analyseres virkningen af lønforhøjelser
på den samlede efterspørgsel og aktivitet derefter således, at der sondres
mellem og separat diskuteres lønforhøjelsernes efterspørgsels- og om-
kostningsvirkninger. Ved fremstillingen af efterspørgselsvirkningen
tages - for at udelukke omkostningseffekten - udgangspunkt i en
spontan forøgelse af foretagerhusholdningernes forbrugsudgifter. Frem-
stillingen af indkomstforplantningsprocessen er her mindre klar, idet
den synes at indebære, at der midlertidigt fremkommer et opsparings-
deficit, som dækkes ved udvidet bankkredit, eventuelt med en stram-
ning på kapitalmarkedet til følge. På det tidspunkt afhandlingen blev
skrevet var sådanne uklarheder dog udbredte i den teoretiske literatur.
Fremstillingen i afsnittet om lønforhøjelsernes omkostningseffekt er
Afgang og udnævnelser af professorer
77
vanskeligt at følge. Først anføres som en forudsætning for, at Ion-
forhøjelser kan øge den samlede effektive efterspørgsel og dermed
aktiviteten, at »forrentningskravet kan slås ned og derved give plads
for lønforhøjelsen«, under hvilken forudsætning der regnes med positive
virkninger på beskæftigelsen som følge af større både forbrug og in-
vestering på tilsvarende måde som efter et rentefald. Det bliver ikke
klart, hvorledes prisdannelsen tænkes nærmere at foregå. Der for-
muleres to sæt ligevægtsbetingelser (side 331), der samtidig skal til-
fredsstilles, vedrorende dels forholdet mellem priser og omkostninger,
dels forholdet opsparing-investering, hvor i begge relationer indgår en
funktionel sammenhæng med aktiviteten. Heraf sluttes, men med
urette, at da de to ligevægtsbetingelsers tilfredsstillelse kun rent til-
fældigt vil ske ved samme aktivitet, må mindst en faktors aflønning
være residual bestemt, men således at det vil afhænge af den konkrete
totalsituation hvilken faktoraflonning, der gennem tilpasning sikrer
den dobbelte ligevægt. For så vidt synes der udviklet en fordelingsteori
beslægtet med den senere af Kaldor udviklede, men med den forskel
at der her ikke forudsættes fuld beskæftigelse, idet både investering
og beskæftigelse antages at være funktioner af forholdet mellem løn
og profit. Enklest kan afhandlingens model gengives således, at der
postuleres to makroøkonomiske funktioner for henholdsvis udbud og
efterspørgsel, der begge afhænger af profit-løn-relation. Under de be-
nyttede forudsætninger er disse to funktioner nødvendige og tilstrække-
lige til bestemmelse af aktiviteten og fordelingen mellem Ion og profit.
Nogen fyldestgørende begrundelse for indførelse af en i afhandlingens
forstand residual bestemmelse af en faktoraflonning er således ikke
givet. Herved borttages imidlertid ikke al værdi fra afhandlingens af-
sluttende afsnit, der kan betragtes som en - dog noget upræcis -
diskussion af den makroøkonomiske udbudfunktions egenskaber og
eventuelle modifikationer til disse under et økonomisk forlob.
Afhandling (2) fra 1940 diskuterer kortfattet inflationsbegrebet og
inflationsmekanismen i henholdsvis en økonomi med fuld beskæftigelse
og med ledige ressourcer, idet der sondres mellem såkaldt efterspørgsels-
og omkostningsinflation.
Afhandling (3) fra 1941 er en videreførelse og uddybning af de i den
første afhandling indeholdte fordelings- og konjunkturteoretiske be-
tragtninger. Som nævnt er det teoretiske grundlag for analysen - den
dobbelte ligevægtsbestemmelse af aktiviteten på grundlag af dels in-
vestering = opsparing, dels omkostningsforholdene - ikke afklaret.
Hovedparten af analysen lader sig imidlertid opfatte som en diskussion
af betydningen for det økonomiske forlob af forskellige reaktionsmon-
stre for udbud og efterspørgsel på vare- og faktormarkeder. Ligesom
i den første afhandling savnes en nærmere redegørelse for prisdannelsen,
der i hovedsagen synes opfattet som bestemt ved modstående klassers
78
Universitetets årbog 1965-66
sociale magtkamp. Der savnes et forsog på nndersøgelse af denne
konflikts vilkår og virkemidler.
Den i 1942 forfattede, men forst i 1945 trykte afhandling (4) efter-
viser, at makroøkonomisk ligevægt ikke sikres derved, at ex ante
opsparing er af samme størrelse som ex ante investering eller - hvad
der er ækvivalent hermed - at planlagte køb er lige så store som for-
ventede salg. Afhandlingen beskæftiger sig særlig indgående med til-
fælde, hvor der samtidig består lige store, men modsat rettede uover-
ensstemmelser mellem efterspørgsel og udbud på henholdsvis vare- og
faktormarked, og diskuterer konsekvenserne af de forskellige mulige
kombinationer for den samlede aktivitet. Analysen har spillet en rolle
for den senere udvikling af pengeteorien og særlig inllationsteorien i
Skandinavien. Afhandlingen belyser videre, hvorledes andre disaggre-
geringer end den nævnte sondring mellem vare- og faktormarked kan
bidrage til den pengeteoretiske analyse.
Afhandling (5) fra 1957 undersøger på grundlag af offentliggjort
materiale blandt andet fra Priskontrolrådet og Trustkommissionen, i
hvilket omfang der i tre brancher er korrespondance mellem person- og
kapitalforbindelser mellem virksomhederne inden for vedkommende
branche. Der gøres klart rede for problemstilling, de opnåede resultater
og disses begrænsninger.
Afhandling (6) er en anmeldelse af den af Meyer og Kuh foretagne
og i 1957 offentliggjorte undersøgelse »The Investment Decision«.
Anmeldelsen underkaster på flere punkter forfatternes konklusioner
en skarpsindig kritik, hvis berettigelse i nogle tilfælde er bekræftet af
nyere undersøgelser.
Afhandling (7) fra 1961 indbygger forfatterens penge- og fordelings-
teoretiske tanker fra de tidligere afhandlinger, særlig (1) og (3), i en
vækstmodel. Denne er baseret på to fundamentale relationer nemlig
en investeringsfunktion, hvorefter realkapitalens relative vækst i en
periode er proportional med den i foregående periode realiserede profit-
rates afvigelse fra et vist positivt, minimalt forrentningskrav, og en
opsparingsfunktion, ifølge hvilken opsparingen udgør en konstant andel
af samme periodes indkomst. Når det som i afhandlingens begyndelse,
foreløbig forudsættes, at profittens indkomstandel er konstant, og når
det videre forudsættes, at modellen skal have positiv løsning i ligevægt,
er det nødvendige resultat af opsparings- og investeringsfunktionens
form, at modellen må være eksplosiv ved enhver afvigelse fra ligevægt.
I afhandlingens nås imidlertid denne konklusion ved ikke nærmere
begrundede skøn over de numeriske værdier af investerings- og opspa-
ringsfunktionskoefficienter - en fremgangsmåde, der dog ikke kan siges
at bringe forfatteren i dårligt selskab. Funktionernes form drøftes kun
kort.
Modellen gøres til genstand for en række manipulationer og der op-
Afgang og udnævnelser af professorer
79
stilles forskellige vækstratebegreber på lignende måde som i Harrod's
vækstmodel. Et udtryk for teknisk fremskridt indfores og forudsæt-
ningen om konstant indkomstfordeling forlades. Idet de tidligere af-
handlingers fordelingsteoretiske betragtninger genoptages, diskuteres
sammenspillet mellem vækstproces og fordeling. Fremstillingen hen-
viser kun et par steder ganske kort til nyere erfaringsmæssige under-
søgelser, og forfatteren synes ikke at nære betænkeligheder ved at
anvende afhandlingens ukomplicerede model til en fortolkning af vig-
tige aspekter af den internationale økonomiske udvikling siden første
verdenskrig.
Afhandling (8) fra 1963 er en videreførelse af den fordelingsteoretiske
side af den foregående afhandling, hvis vækstmodel i forenklet form
tjener som grundlag for analysen. Hovedvægten ligger på fremstillingen
af sammenhænge mellem funktionel indkomstfordeling og teknisk
fremskridt, herunder fordelingens indflydelse på det tekniske frem-
skridts karakter, i hvilken forbindelse definitionen af neutralt teknisk
fremskridt diskuteres.
Medens fremstillingen i afhandlingerne (5) og (6) udmærker sig ved
klarhed og præcision, gælder dette ikke de øvrige afhandlinger, hvor
udtryksmåden ofte er uskarp og de anvendte forudsætninger ikke i
tilstrækkelig grad præciserede. Specielt de to seneste afhandlinger
stiller ved deres anvendelse af et tungt formelapparat store krav til
læserens hukommelse og tålmodighed. Afhandlingernes metode er helt
overvejende spekulativ og der gøres intet seriøst forsøg på empirisk
verifikation eller anvisning af fremgangsmåder hertil.
Cand. polit. Anders Olgaard har til bedømmelse henvist til 17 arbej-
der. 2 af ansøgerens afhandlinger præsenterer resultaterne af studenter-
undersøgelser. Ansøgerens interesse for studieformer, pædagogiske
problemer m. v. har her fået et synligt udtryk, jfr. også ansøgerens
senere arbejde med de såkaldte »K-lister«.
Ansøgeren har i øvrigt henvist til arbejder, der er samlet i tre
grupper (i sin nummerering har ansøgeren ikke ligefrem lettet arbejdet
med en adnotering, jfr. det lidt besværlige system nedenfor): »Artikler
m. v.«, nummereret fra a til j og her betegnet Ar(a)-Ar(j); »Anmeldelser
i artikelform«, nummereret fra a til c og her betegnet An(a)-An(c);
»Ikke offentliggjorte arbejder«, nummereret fra a til d og her betegnet
IOA(a)-IOA(d). Disse arbejder kan formentlig hensigtsmæssigt samles
i grupper som følger:
(1)	Vækstteori. Hertil kan henregnes, jfr. forfatterens liste, artiklerne
c og h (her betegnet Ar(c) og Ar(h)) samt fra gruppen af »ikke offentlig-
gjorte arbejder« nr. d (her betegnet IOA(d)).
(2)	Indexteori. Hertil kan henregnes Ar(d) og Ar(i).
80
Universitetets årbog 1965-66
(3)	Andre arbejder i økonomiens teori: Ar(e), An(a), dvs. »anmeldelse
a«, An(c) og IOA(c).
(4)	Empiriske arbejder: Ar(f), Ar(j), An(b), IOA(a) og IOA(b).
Denne opdeling er ikke helt udtømmende, idet der tilbage står
Ar(g): Et mindre, populærvidenskabeligt arbejde, som dels beskrivende
og dels ræsonnerende gennemgår den danske udenrigshandels betydning
for vor økonomi. Arbejdet er en god pædagogisk indsats.
Hovedarbejdet inden for gruppe (1) er disputatsen: IOA(d). Men de
ovrige arbejder fortjener at nævnes. Ar(c) er ansøgerens første publika-
tion om vækstteori og giver en god indføring i vækstproblematikken.
Problemerne er fængslende fremstillet og ses da også at have været
ansøgerens hovedinteresse i de følgende 8 år. Ansøgerens påvisning af,
at Domar's model formentlig udelukker vækst i indkomsten pr. ind-
bygger, er god. Det er iøvrigt værd at bemærke ansøgerens udvikling
fra denne artikel og frem til disputatsen. I artiklen nævnes vanskelig-
hederne ved at opbygge modeller, der dækker både det korte og det
lange lob. Lovlig llot tales der om »et amfibium, hvormed man både
kan fange ål og gå på harejagt - og pudse sko for den sags skyld, jfr.
Haavelmo's oplæg«. I disputatsen gøres der imidlertid et (værdifuldt)
forsøg på opbygning af et sådant »amfibium«, jfr. Kap. 10.
I Ar(h) behandler forfatteren med henblik på estimeringsproblemer
for Cobb-Douglas funktionen de - fra 30'erne - kendte problemer,
som følger af »multi-colinearity«: En variabel beskrives ved hjælp af
liere variable, som er indbyrdes korrelerede. Heraf følger - som bl. a.
vist af Frisch - at usikkerheden på regressionskoefficienterne bliver
»stor«. Fremstillingen er klar og god.
Disputatsen, IOA(d), er som nævnt antaget til forsvar for den stats-
videnskabelige doktorgrad. Den er helt klart ansøgerens vægtigste
arbejde. Nærværende udvalg har over for fakultetet som bedømmelses-
udvalg for disputatsen afgivet en detaljeret indstilling, bestående af en
fællesudtalelse og hertil hørende bilag, hvori de enkelte medlemmer af
udvalget har refereret og bedømt afhandlingen. Man skal henvise
hertil og på dette sted indskrænke sig til at bemærke følgende:
Afhandlingen, som er på godt 350 maskinskrevne sider, består af
3 dele. 1. del, kap. 1-8, behandler vækstteoretiske problemer for én-
sektor-modeller. 2. del, kap. 9-10, behandler to-sektor-modeller, mens
3. del, kap. 11—14, koncentrerer opmærksomheden om virkningen af
ændringer i relative priser i ller-sektor-modeller. Et i afhandlingen
omtalt 15. kapitel som kunne afrunde afhandlingen, er ikke fremsendt
- og savnes.
1. del er rent teoretisk med vægt på visse i litteraturen stærkt om-
diskuterede begrebsmæssige problemer, herunder ikke mindst målings-
problemer på makroniveauet for de i en produktionsproces anvendte
Afgang og udnævnelser af professorer
81
produktionsfaktorer, når tekniske fremskridt tages i betragtning.
Spørgsmålet om hensigtsmæssigheden i anvendelse af produktionsfunk-
tioner overhovedet bliver kun strejfet.
Tyngdepunktet ligger i det første kapitel, hvor der med udgangs-
punkt i måling af arbejdsstyrken gives en klargørende diskussion af
års-, årgangs- og alderseffekten og disses betydning for måling af
faktorindsatsen såvel som disse effekters relation til produktionens
niveau og vækstrate.
Kap. 2 er nærmest at opfatte som en indledning til kap. 3-8, idet
forfatteren her har samlet en række mere generelle kommentarer, dvs.
sådanne, som er uafhængige af den anvendte vækstmodel. Sondringen
mellem brutto- og nettostørrelser berøres, ligesom udbygning med en
opsparings- og en investeringsfunktion behandles. Her som i øvrigt i
afhandlingen dokumenteres et godt litteraturkendskab, for så vidt
angår den nyeste litteratur, hvorimod forfatteren helt viger udenom
at nævne ældre litteraturs væsentlige bidrag (for eksempel - og særligt -
Wicksell).
Kap. 3 behandler - som de følgende kapitler - konkrete vækst-
modeller, her Harrod-Domar modellen. Resultaterne fra kap. 1 ud-
nyttes godt. Man kan fremhæve forfatterens opstilling af det såkaldte
inverse Harrod-Domar teorem.
I kap. 4 åbnes der for faktorsubstitution, men desværre har forfat-
teren valgt at bruge næsten al kraft på Cobb-Douglas funktionen,
hvorimod andre muligheder - som for exempel CES-funktionen - kun
strejfes. Derved bliver forfatterens bidrag særlig af pædagogisk karakter.
Også i kap. 5 og 6 holder forfatteren sig til Cobb-Douglas funktioner.
Der indføres tekniske fremskridt - og trækkes herunder atter på kap. 1.
I kap. 6 nærmer forfatteren sig en to-vare-model. Indkomstfordelings-
problematikken berøres. Dette er også et af hovedproblemerne i kap. 7,
som dog falder uden for fremstillingens rammer. Kapitlet giver et klart
referat og gode kommentarer til Kaldor's og Pasinetti's modeller
men kunne uden skade for sammenhængen have været udeladt.
Kap. 8 resummerer de foregående kapitler, supplerer med rand-
bemærkninger og skitserer mulige udvidelser, f. eks. ved at forlade
forudsætningen om fuld beskæftigelse.
I kap. 9 gennemføres - hovedsagelig inden for en to-sektor-models
rammer - en komparativ statisk analyse af priseffekten af en ændring
i produktionsteknik. Det drejer sig om en til det yderste gennemført,
systematisk behandling, hvor alle tænkelige forudsætningskombinatio-
ner behandles. I et appendix til kapitlet behandles efter samme system
de hertil hørende indexproblemer. Dette er noget nyt. Problemet om
»samfunds-indifferenskurver« omgås ved en per-capita-betragtning.
Tyngdepunktet i kap. 10 ligger i en konkret gennemregnet to-sektor-
model - som kunne opfattes som en model med landbrug ctr. by-
6
82
Universitetets årbog 1965-66
erhverv. Der er kun givet sparsomme kommentarer til de numeriske
resultater.
I 3. del er i modsætning til 2. del priserne exogene variable. Den
gentagne betragtning er: Hvorledes vil ændringer i systemet af relative
priser påvirke indkomstfordelingen? - I kap. 11 (med appendix) gen-
gives resultaterne i to tidligere offentliggjorte arbejder: Ar(f) og Ar(j)
- den sidste i samarbejde med Bus Henriksen. Der skal henvises til
omtalen af disse arbejder nedenfor.
Kap. 12 behandler måling af gevinst og tab ved bytteforholds-
ændringer i udenrigshandelen. I forhold til tidligere arbejde på dette
område er det lykkedes forfatteren at gå et skridt videre såvel m. h. t.
overskuelighed, jfr. den klare sondring mellem terms- of trade-effekten
og den hertil horende (additive) prisniveaueffekt, som m. h. t. for-
ståelse af sammenhængen mellem de forskellige mål for gevinst og tab.
I kap. 13 fortsættes med den analoge problemstilling for gevinst og
tab mellem sektorer i samme land. Hvor et tidligere arbejde kun
illustrerende har nævnt »kobekraftssynspunktet« ved disse beregninger,
har ansøgeren på helt systematisk måde indarbejdet dette i sin frem-
stilling. Der nås enkle og smukke resultater.
I kap. 14 bringes en empirisk analyse af landbrugets bytteforhold i
Danmark og U.S.A. Noget overraskende viser udviklingen forholdsvis
stor parallellitet, men forfatteren har (desværre) ikke givet realkom-
mentarer til sit materiale.
Betragtet som en helhed er afhandlingen ikke uden svagheder.
Sammenhængen i de behandlede problemer er god, men kommer ikke
klart nok frem; der er tendens til, at alle forudsætningskombinationer
tages med (jfr. kap. 9), og når man netop tager forfatterens iovrigt
veldokumenterede talent for empirisk analyse og realkommentarer i
betragtning, er det ofte (f. eks. i kap. 14) skuflende, hvor lidet han
har udnyttet sine komparative fordele.
Men dette skal ikke overskygge, at forfatteren har vist evne til
skarpsindighed og original analyse - ikke mindst i kap. 1 - og til
udredning af komplicerede sammenhænge (jfr. for eksempel kap. 12),
samt at han har en heldig hånd for empirisk arbejde (jfr. især kap. 11).
Afhandlingen er ikke alene værdifuld, men også kvalificerende.
I den ovenfor givne opdeling har man henfort Ar(d) og Ar(i) til en
særlig gruppe. Ansøgeren har også i andre arbejder - for eksempel
Ar(f) og Ar(j) - vist interesse for og kunnen om indexteorien. Men
de to nævnte arbejder fortjener at blive fremhævet. Da Ar(d) dækkes
af fremstillingen i Ar(i), skal alene den sidste omtales. Ar(i) omfatter
3 kapitler - kap. II, III og VI - i et samleværk om indextal, redigeret
af ansøgeren og Arne Jensen. I kap. II har forfatteren givet en god
oversigt over en række kendte indexproblemer. Der er gjort rede lor
simple, men ofte oversete, terminologiske problemer. Særlig værdifuld
Afgang og udnævnelser af professorer
83
er påvisningen af, at kædeindex komulerer udsving samt den givne
fremstilling af betingelserne under hvilke Laspeyres' og Paasche's
index afgrænser det indilTerensbestemte index.
I kap. III har ansøgeren sat sig for at give en fuldstændig oversigt
over Det statistiske Departements mange forskellige index. Fremstil-
lingens rammer tillader naturligvis ikke her forfatteren at give en
detaljeret drøftelse af de mere principielle problemer, men så langt
der gås, er det et værdifuldt forsøg. På denne baggrund virker det korte
kap. VI mere som et hastværksarbejde. Der refereres ganske kort tre
(blandt mindst syv opstillede) »indextests«.
Til gruppen af »andre arbejder i økonomiens teori« er her henført
et lille hefte om efterspørgslen efter produktionsfaktorer, beregnet for
1. dels undervisningen af statsvidenskabelige studerende. Arbejdet har
først og fremmest pædagogisk værdi. Til samme gruppe er henregnet
to større anmeldelser. Den første, An(a), er et bidrag til en - kollektiv -
anmeldelse af den engelske udgave af Zeuthen's »Teori og Metode«.
An(c) er ligeledes en anmeldelse - her af 2. udgave af Nyboe Andersen,
Fog og Winding, Nationaløkonomi - men indeholder originalt stof ved
en formulering af en »loanable-teori« for renten som en beholdnings-
analyse, hvorved kursbestemmelsen for fordringer optræder som det
spejlvendte billede af en likviditetsteori. Denne tanke er nærmest for-
fulgt i IOA(c) - som siden er blevet offentliggjort (i Nationaløkonomisk
Tidsskrift).
Til de empiriske arbejder er henfort Ar(f), som er indføjet som kap. 11
i disputatsen. Ansøgeren har her haft den gode ide at beregne alterna-
tive pris- og mængdeindex for udenrigshandelen og derefter undersøge,
hvorvidt der er noget systematisk i deres bevægelser. Det interessante
er nu, at man ved alternative vægte får sådanne forhold mellem de
forskelligt vejede index, som man ud fra en helt simpel teori om inden-
landsk forbrugerreaktion (på importsiden) og producentreaktion (på
eksportsiden) må vente. Dette er overraskende, ikke alene fordi det
teoretiske grundlag er så enkelt, men også fordi det umiddelbart synes
at forudsætte, at man kun i indlandet (in casu Danmark) handler i
overensstemmelse med den opstillede model! Desværre går ansøgeren
ikke ind i en diskussion af dette problem; men uanset dette er det
hans smukkeste empiriske arbejde.
Ar(j) er et stort (og trælsomt) arbejde, hvori ansøgeren sammen med
Ole Bus Henriksen offentliggør resultaterne af en bearbejdning af
udenrigshandelens statistik fra 70'erne og frem til midten af dette
århundrede. Ved den omhyggelige gennemgang af klassifikationspro-
blemerne har forfatterne lettet arbejdet for fremtidige forskere. Ar-
bejdet - en bog på godt 130 sider - indledes med en summarisk over-
sigt over udenrigshandelens udvikling i den betragtede periode. Der-
efter følger en redegørelse for den statistiske registrering samt en
6*
84
Universitetets årbog 1965-66
oversigt over tabelmaterialet. Bogens kerne er den store tabelsamling,
hvori materialet reproduceres, med tilhørende noter. Inden for området
er arbejdet et centralt kildeværk.
En anmeldelse af Bjerke og Ussings bog om nationalproduktets ud-
vikling i samme periode, An(b), er ligeledes henfort til denne gruppe
af arbejder. Ganske vist præsenteres der ikke her originale, empiriske
bidrag, men ansøgerens interesse for og vurderingsevne over for stati-
stiske undersøgelser demonstreres i denne artikel.
Derimod indeholder IOA(a) og IOA(b) nye, empiriske undersøgelser.
M. h. t. IOA(b) kan der henvises til disputatsen idet der i dennes
kap. 11 er trukket stærkt på dette arbejde. Man kan formentlig betragte
IOA(b) som et arbejdsgrundlag for dele af disputatsens 3. del.
IOA(a) er derimod kun ganske sporadisk udnyttet i disputatsen,
selv om det på samme måde kunne fremtræde som et foreløbigt ar-
bejdsgrundlag - men her for en undersøgelse af faktorbytteforholdet.
Det fremgår af ansøgningen, at arbejdet især er tænkt udnyttet ved
en diskussion af »produktivitets-bytteforholdsproblematikken«, hvor-
ved formentlig tænkes på det savnede kap. 15 i disputatsen. Ikke
mindst fordi ansøgeren præsenterer nyt stof - herunder især interessante
sammenligninger - til belysning af lønudviklingen i Danmark, vil det
være af værdi, om dette arbejde bringes til en afslutning.
Konkluderende er udvalget enigt om, at omend Griinbaum i sin
produktion har vist stor tænksomhed og originalitet og gennem sine
arbejder har haft en ikke ubetydelig indflydelse på andre forskere,
må afgørelsen dog stå som et valg mellem Danø og Ølgaard, som begge
har en betydeligt større - og også pædagogisk væsentlig bedre - pro-
duktion end Griinbaum og som tillige begge står med en god pædago-
gisk træning. Såvel Danø som Ølgaard har en alsidig og tungtvejende
produktion, men i det væsentlige på vidt forskellige felter af national-
økonomien. Danø's vigtigste arbejder ligger indenfor produktions-
teorien, mens Ølgaard's produktion koncentrerer sig om makroteori,
specielt vækstteori og desuden udmærker sig ved værdifulde erfarings-
mæssige undersøgelser. Det er udvalget bekendt, at begge ansøgere
har varetaget undervisning på udmærket måde. Man ønsker dog at
fremhæve Olgaards særlige pædagogiske evner.
Under hensyntagen til de af ansøgerne behandlede emner - hvor
Danø's produktion utvivlsomt kvalificerer i nationaløkonomi, men dog
peger hen mod driftsøkonomien, mens Ølgaard's produktion ligger i
central nationaløkonomisk teori - og videre under hensyntagen til
Olgaard's særlige pædagogiske evner, skal man indstille til fakultetet,
at det ledige professorat besættes med cand. polit. Anders Lebeck
Ølgaard.«

Afgang og udnævnelser af professorer
85
Udvalgets indstilling blev i henhold til § 3, stk. 7 tilstillet ansøgerne,
af hvilke amtsforvalter Israel Griinbaum indsendte bemærkninger.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet på dettes mode
den 18. april 1966 og af Konsistorium i mode den 25. maj 1966, ind-
sendtes sagen til ministeriet under 2. juni 1966.
Herefter blev ved kgl. resolution af 5. juli 1966 konstitueret professor,
dr. polit. Anders Lebeek Olgaard udnævnt til professor i national-
økonomi ved Københavns universitet fra den 1. juli 1966 at regne.
d. Oprettelse af et professorat i retsvidenskab og udnævnelse
af fuldmægtig, dr. fur. Mogens Koktvedgaard til professor
i dette fag
(j. nr. 231/66).
Under 30. januar 1965 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling:
»Det rets- og statsvidenskabelige fakultet indstiller herved, at der
på finansloven 1966/67 søges oprettet et nyt professorat i retsvidenskab.
De stigende krav, som undervisning og navnlig i de senere år også
deltagelse i lovkommissioner stiller til de juridiske professorer, nød-
vendiggør en forøgelse af antallet af professorater for at forskningen
på retsvidenskabens område kan opretholdes og udbygges på de mange
områder, hvor udviklingen skaber nye problemstillinger. Fakultetet
kan herved som eksempler nævne international organisation, visse af
forvaltningsrettens specielle dele og konkurrenceretten.
Antallet af studerende under fakultetets retsvidenskabelige afdeling
er fra 1963 steget fra 1709 til 2251 og kan forventes at ville stige yder-
ligere i de kommende år. Ved at foretage visse omlægninger af under-
visningsbyrden mellem fakultetets medlemmer vil man, hvis der op-
rettes et nyt professorat, kunne opnå, at der i de to store centrale fag
til 2. del, d. v. s. formueret I og II (obligationsret og tingsret med
visse specielle formueretlige discipliner) fremtidig vil kunne undervises
af to professorer. Kun herved kan opnås en opdeling af studenterne i
tilstrækkeligt mange hold og en forsvarlig vejledning af og tilsyn med
de universitetsmanuduktører, lektorer og andre lærere, der underviser
i disse fag.
Fordeling af opgaverne mellem de to hidtidige professorer i almin-
delig formueret, professorerne W. E. von Eyben og A. Vinding Kruse
og de to professorer, som tænkes at skulle aflaste dem, vil ske ved en
af fakultetet godkendt aftale mellem professorerne indbyrdes.
Dersom et yderligere professorat, som foreslået, oprettes, er det
fakultetets opfattelse, at et opslag herom vil fremkalde ansøgning fra
i hvert fald een kvalificeret ansøger.«
86
Universitetets årbog 1965-66
Herefter blev der på normeringsloven for finansåret 1966-67, jfr.
folketingstidende for 1965-66, tillæg A, spalte 1701-02, oprettet et
professorat i retsvidenskab.
Efter at det således oprettede embede var blevet opslået, blev under
16. maj 1966 den indkomne ansøgning, nemlig fra fuldmægtig, dr. jur.
Mogens Koktvedgaard, tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedomme den indkomne ansøgning nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 2, stk. 2 i kgl. anordning af 5. februar 1953 om
ansættelse af professorer ved Kobenhavns universitet et udvalg be-
stående af professorerne, dr. jur. et phil. Alf Ross, dr. jur. W. E. von Ey-
ben og dr. jur. Isi Foighel.
Under 27. maj 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Udvalget har afholdt møde den 27. maj 1966. Alle udvalgets med-
lemmer var tilstede.
Ansøgeren er født den 18. november 1933 i Vejle og er således 32 år
gammel. Han har dansk indfødsret. Han blev student fra Soro akademi
1952, cand. jur. 1957 og dr. jur. 1965.
I tiden 1960-62 var ansøgeren på studieophold ved universiteter i
England (Cambridge), Frankrig (Montpellier) og U.S.A. (Harvard).
Fra 1960 har ansøgeren virket som eksaminator og kursusleder ved
Kobenhavns universitet og har siden 1961 været ansat som lektor i
retsvidenskab ved Københavns universitet med formueret som under-
visningsområde. Ansøgeren har tillige i tiden 1959-60 været ansat som
lærer i erhvervsret ved Handelshøjskolen i København. Mogens
Koktvedgaard har efter sin embedseksamen gjort kortvarig tjeneste
hos Rigsadvokaten og har siden 1959 været ansat som sekretær - nu
fuldmægtig - i Justitsministeriet. I Ian har siden maj 1964 gjort tjeneste
i Justitsministeriets Lovkontor.
Ansøgeren anfører i sin ansøgning at hans litterære virksomhed om-
fatter følgende arbejder:
1.	»Konkurrenceprægede Immaterialretspositioner«. - Bidrag til læ-
ren om de lovbestemte enerettigheder og deres forhold til den almene
konkurrenceret«, København 1965. Disputats.
2.	»Kontraheringspligt«. København 1960. Guldmedaljeafhandling.
3.	Diverse mindre afhandlinger, anmeldelser m. v. i juridiske fag-
tidsskrifter, navnlig følgende:
JUR 1966 p. 49-62: Det ophavsretlige sanktionssystem.
TFR 1965 p. 571-86: Købelovgivningens anvendelse på overdragelse
af immaterialrettigheder.
JUR 1965 p. 191-92: Anni. af Stig Stromholm: Europeisk Upphovsrått.
JUR 1965 p. 288-92: Bemærkninger om extinktionsbetænkningen.
JUR 1965 p. 341-44: Lov om fragtaftaler ved international vejtrans-
port.
Afgang og udnævnelser af professorer
87
UFR 1965 p. 214-16: Anm. af C. J. Arnholm: Privatret I—11.
UFR 1965 p. 217-21: Anm. af Jørgen Hansen: Sælgerens ansvar.
JUR 1964 p. 22-23: Anm. af Danish and Norwegian Law.
JUR 1963 p. 140-47: Om lovbøgers formål og skæbne.
JUR 1962 p. 253-54: Anm. af Competition, Cartels and their Regn-
lation.
JUR 1961 p. 299-09: Extinktion eller tabsfordeling.
JUR 1960 p. 336-38: Anm. af Guide to Legislation on Restrictive
Business Practices.
Ansøgerens hovedværk er hans doktorafhandling »Konkurrence-
prægede Immaterialretspositioner. - Bidrag til læren om de lovbestemte
enerettigheder og deres forhold til den almene konkurrenceret«. I be-
dømmelsesudvalgets indstilling udtaltes det at afhandlingen vidner
om store evner, som viser sig i indtrængende analyser og i den kon-
sekvens og dygtighed, hvormed en problemstilling fastholdes og gen-
nemføres. Det udtaltes endvidere, at Mogens Koktvedgaard har et
praktisk og metodisk greb på de spørgsmål, han behandler. Bedøm-
melsesudvalgets konklusion er, at forfatteren i afhandlingen har vist
evner, som må kunne forventes udnyttet i fremtiden til løsning af
andre og betydeligere opgaver. Bedømmelsesudvalget kan i det hele
tiltræde denne vurdering af ansøgerens doktorafhandling.
Guldmedaljeafhandlingen og de trykte mindre afhandlinger vejer
kun lidt til i sammenligning med doktorafhandlingen, men kan tages
som vidnesbyrd om ansøgerens tidligt vågne og fortsatte videnskabe-
lige interesse og produktionstrang. I bedømmelsen af guldmedalje-
afhandlingen blev det fremhævet, at Mogens Koktvedgaard har en
betydelig evne til at vurdere juridiske problemer, selv uden lang tids
praktisk erfaring på det pågældende område. På tilsvarende måde
vidner doktorafhandlingen om evne til at indleve sig i livsforhold og
problemer, som han ikke har haft omfattende førstehåndskendskab til.
Ansøgeren har virket som lektor gennem en årrække og har vist
fortrinlige pædagogiske evner.
Udvalget nærer ingen betænkeligheder ved at anse Mogens Koktved-
gaard for kompetent til at beklæde et professorat i retsvidenskab og
indstiller derfor, at dr. jur. Mogens Koktvedgaard ansættes i den op-
slåede stilling.«
Ved skrivelse af 1. juni 1966 gav ansøgeren afkald på at få tilstillet
indstillingen og på at fremkomme med bemærkninger dertil, ligesom
han var indforstået med, at der afholdtes fakultetsmøde uden iagt-
tagelse af de fastsatte frister, jfr. § 3, stk. 7 og stk. 8 i ovennævnte
anordning.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet på dettes mode
88
Universitetets årbog 1965-66
den 3. juni 1966 og af Konsistorium i møde den 22. juni 1966, videre-
sendtes sagen den 29. juni 1966 til ministeriet.
Herefter blev ved kgl. resolution af 9. august 1966 fuldmægtig, dr.
jur. Mogens Koktvedgaard udnævnt til professor i retsvidenskab ved
Københavns universitet fra den 1. september 1966 at regne.
e. Professor, dr. polit. Erik Hoffmeyers afgang fra universitetet og
konstitution af cand. polit. Karl Vind som professor i
nationaløkonomi
(j. nr. 3au/61, 320/65 og 401/66).
Ved kgl. resolution af 18. juni 1965 blev der meddelt professor i
nationaløkonomi, dr. polit. Erik Hoffmeyer afsked efter ansøgning og
uden pension fra den 31. december 1964 at regne på grund af hans
udnævnelse til direktør i Danmarks Nationalbank.
Under 18. august 1966 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling:
»Igennem nogle år har det sidst af professor, dr. Erik Hoffmeyer
beklædte professorat været besat ved konstitution af professor, dr.
Anders Ølgaard, som imidlertid nu er udnævnt i et andet professorat
(se ovenfor side 69 f). Det skønnes på grundlag af de til professor
Olgaards professorat indsendte ansøgninger, at man næppe ved opslag
i dag kan få ovennævnte professorat (Hoffmeyers) besat på tilfreds-
stillende vis. Samtidig vides det, at en række yngre er forholdsvis tæt
ved at kvalificere sig, således at man kan vente at besætte stillingen
i en ikke alt for fjern fremtid.
I denne situation har fakultetet vedtaget at anmode om, at cand.
polit. Karl Vind konstitueres i professoratet for ét år fra den 1. sep-
tember 1966.«
Fakultetet ønskede samtidig at fremhæve, at det ville være over-
ordentlig ønskeligt, om man kunne knytte Karl Vind til universitetet,
idet man fandt, at han har en usædvanlig god uddannelse indenfor
området matematisk økonomi og desuden på dette område har præ-
steret arbejder, som fuldtud kvalificerer ham til den foreslåede kon-
stitution.
Til oplysning om Karl Vinds uddannelse og videnskabelige produk-
tion vedlagdes følgende skrivelse:
»Karl Vind er født 3. april 1933. Student (mat.) 1951 fra Aurehøj
Statsgymnasium. Cand. polit. januar 1958. Militærtjeneste februar
1958—j uli 1959.
Ansat som student i Det økonomiske sekretariat december 1953—
august 1955. Lærer i matematik ved det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet september 1958-marts 1959.
Afgang og udnævnelser af professorer
89
Undervisningsassistent i matematik april 1959—j uli 1960. Undervis-
ningsassistent i teoretisk statistik april 1959—juli 1962. Lektor i teore-
tisk statistik august 1962—juli 1963. Vikar i lektorat i statistik på
Landbohøjskolen september 1960-juni 1961. Forelæsninger i matematik
og lineære okonomiske modeller ved rets- og statsvidenskabelige fakultet
september 1960-juni 1962. Gæsteforelæsninger ved Stockholms univer-
sitet marts-april 1964.
Videnskabelig assistent ved Statistisk institut december 1959—juni
1964 (orlov 62/63). Visiting associate professor ved University of
California, Berkeley juli 1964-juni 1966.
Studieophold samme sted juli 1962-juni 1963 med Rockefeller
fellowship. National Science Foundation Award til deltagelse i Econo-
metric Society mode i Boston december 1963. Fulbright rejselegat
1964-66.
Offentliggjorte videnskabelige arbejder:
»Udenrigshandelens gevinst. Et diskussionsindlæg«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift, hefte 5-6, 1960.
»Edgeworth-Allocations in an Exchange Economy with Many Traders«,
International Economic Review, Vol. 5, No. 2 Maj 1964, pp 165-77.
»A Note on Baw Materials in International Tråde« Ekonomisk Tids-
skrift, 1964, Håfte 3, pp 215-20.
»A Theorem on the Core of an Economy«, Review of Economic Studies,
Vol. XXXII, No 1, jan. 1965, pp 47-48.
»Control Systems with Jumps in the State Variables«, bliver offentlig-
gjort i Econometrica 1966 eller 1967.
Ikke offentliggjorte videnskabelige arbejder:
Om decisionsteori, oktober 1959, sammendrag af artikler, som til dels
er offentliggjort af Nordisk Sommeruniversitet.
The Structure of the Concept Used in the Description of an Economy,
januar 1965. »Abstract« af et større ikke færdigt arbejde.
Random allocations juli 1964 (foredrag ved møde i Berkeley).
Applications of Mean Groupaids, von Neuman - Morgenstern Utility,
oktober 1965.
Mean Groupaids, juni 1966.
Totally preordered product sets, august 1966.
Desuden forelæsningsnoter og en række boganmeldelser.«
Ved skrivelse af 7. september 1966 blev cand. polit. Karl Vind af
undervisningsministeriet konstitueret som professor i nationaløkonomi
ved Københavns universitet for et tidsrum af 1 år fra den 1. september
1966 at regne.
90
Universitetets årbog 1965-66
f. Professor, dr. phil. Louis Hjelmslevs død og udnævnelse af
professor, dr. phil. Gunnar Bech til professor i sammenlignende
sprogvidenskab
(j. nr. 465/65).
Den 30. maj 1965 afgik professor i sammenlignende sprogvidenskab,
dr. phil. Louis Hjelmslev ved døden.
Efter at det filosofiske fakultet ved gentagne drøftelser havde be-
handlet spørgsmålet om besættelse af det således ledigtblevne embede,
indstillede fakultetet under 1. december 1965 at embedet i henhold til
§ 1, stk. 2, i kgl. anordning af 5. februar 1953 om ansættelse af profes-
sorer ved Kobenhavns universitet skulle besættes uden opslag med
professor i tysk sprog ved Københavns universitet, dr. phil. Gunnar
Bech. Ved afstemningen i henhold til anordningens § 1, stk. 4, stemte
47 af fakultetets ialt 52 medlemmer for indstillingen, medens 3 med-
lemmer afholdt sig fra at stemme. 2 medlemmer opholdt sig på det
pågældende tidspunkt uden for Danmarks grænser.
Om professor Bechs kvalifikationer udtalte fakultetet:
Professor Bech, der er født i 1920, tog magisterkonferens i tysk med
sprogligt speciale i 1945, tik tildelt Kobenhavns universitets guld-
medalje i 1942 og erhvervede i 1951 ved en afhandling om et slavistisk
emne den filosofiske doktorgrad ved Københavns universitet. Fra 1945
til 1955 var han med kortere afbrydelser, bl. a. på grund af et studie-
ophold i Prag (1946-47), knyttet til universitetet som undervisnings-
assistent og universitetsadjunkt. Fra 1. juni 1956 blev han udnævnt
til (ordinær) professor i tysk sprog (K. j. nr. 257/55).
Professor Bech er kendt som en originalt tænkende og selvstændigt,
stringent og grundigt arbejdende lingvist. Med sine udstrakte kund-
skaber ikke blot i tysk og germansk, men også inden for andre indo-
europæiske sprog, således navnlig slavisk, vil han med sin idérigdom
i forbindelse med en sikker empirisk metode og med sin utrættelige
energi og arbejdslyst kunne gore udmærket fyldest som professor i
sammenlignende sprogvidenskab. Hans hidtidige videnskabelige pro-
duktion udmærker sig forst og fremmest ved en række hojst originale
undersøgelser inden for den almene grammatiks område, men kan i
øvrigt karakteriseres som omfattende og flersidig. Der er ingen tvivl
om, at den vil kunne få stor betydning for den sammenlignende sprog-
videnskab.
Professor Bech må således betragtes som udmærket kompetent til
at beklæde det pågældende embede, hvortil skal fojes, at ingen anden
dansk eller skandinavisk videnskabsmand for tiden skønnes at kunne
komme i betragtning ved embedets besættelse.«
Efter at Konsistorium i mode den 15. december 1965 havde tiltrådt
indstillingen, videresendtes den under 17. december 1965 til ministeriet.
Afgang og udnævnelser af professorer
91
Herefter blev ved kgl. resolution af 6. januar 1966 professor, dr. phil.
Gunnar Bech udnævnt til professor i sammenlignende sprogvidenskab
ved Københavns universitet fra den 1. januar 1966.
g. Professor, dr. phil. Paul Viktor Rubows afgang fra
universitetet og professor, dr. phil. Hans Madsen Sørensens
udnævnelse til professor i almindelig litteraturvidenskab
(j. nr. 457/65).
Efter at professor i almindelig litteraturvidenskab, dr. phil. Paul
Viktor Rubow havde indgivet begæring om afsked fra sit embede,
nedsatte det filosofiske fakultet i henhold til § 1, stk. 3, i kgl. anordning
af 5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Kobenhavns uni-
versitet samt til punkt 3 i de af rektor under 8. juli 1953 fastsatte
nærmere bestemmelser til gennemforelse af anordningen, et udvalg be-
stående af professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow, dr. phil. F. J. Bille-
skov Jansen og dr. phil. Steffen Steffensen til overvejelse af, om der
var grund til under anvendelse af anordningens § 1, stk. 2, at ind-
stille nogen til embedet uden opslag.
Under 27. oktober 1965 afgav udvalget folgende indstilling:
»I anledning af det hverv, fakultetet har overdraget os, skal vi
udtale:
Da vi anser det for hovedsagen, at professoratet i almindelig littera-
turvidenskab besættes med en betydelig litteraturforsker, vil vi an-
befale et medlem af vort fakultet siden 1950, professor, dr. Hans
Sørensen, hojt fortjent ved rig produktion og mangeårig pædagogisk
praksis, også som lektor ved Sorbonne.
Vor kollega er cand. mag. i fransk og dansk fra 1935 og har som
lærere bl. a. haft Blinkenberg. Skautrup, Frandsen, Sandfeld, Brondum-
Xielsen, Brix, Rubow, Bodelsen, Roos og Vedel.
Som studerende ved det filosofiske fakultet besvarede han pris-
opgaven i romansk filologi 1932, det lilologisk-historiske samfunds
opgave i almindelig lingvistik og samme selskabs opgave i fransk litte-
ratur. I sin periode som dansk lektor i Paris 1946-50 fulgte han liere
franske lærere, særlig litteraturforskeren Pierre Moreau.
Som professor i romansk sprog og litteratur har han særlig dyrket
italiensk, spansk og rumænsk litteratur. Inden for fransk litteratur
har han bl. a. holdt tekstøvelser med tilhorende litteraturhistoriske
forelæsninger over en række klassiske forfattere:Racine: Andromaque,
Iphigénie, Mithridate, Bajazet, Les Plaideurs; Corneille: Polyeucte,
Le Menteur; Moliére: Don Juan, desuden har han i de sidste semestre
holdt forelæsninger og øvelser over Moliéres teater med gennemgang
af samtlige stykker, især Le Misanthrope; hans fortolkning af Moliére
92
Universitetets årbog 1965-66
tager særlig hensyn til digteren som teaterdigter og skuespiller. - Af
moderne digtere har han særlig gennemgået J. Giradoux.
Inden for de fortællende prosagenrer har han i forelæsnings- og
øvelsesform dyrket romanen i det 17.-18. århundrede, i forbindelse
hermed specielt en gennemgang af Le Neveu de Rameau af D. Diderot.
Desuden den naturalistiske roman, specielt Zola's L'Assommoir og
Flaubert's Salammbo, Madame Bovary og L'Education Sentimentale,
endvidere Pierre Lotis forfatterskab, af nyere Supervielle og Bernanos.
Af poesi har han særlig behandlet det 16. århundrede, desuden
Boileau's Art Poétique, fra senere tider Alfred de Vigny's digte,
Victor Hugo's Légende des Siécles, Gérard de Nerval's Les Chiméres,
Aurélia, Baudelaire's Les Fieurs du Mal og Spleen de Paris, Verlaine's
digtsamlinger og Valéry's Charmes. Desuden har han holdt forelæsnin-
ger og øvelser over italiensk prosa (Verga, Pirandello), samt over spansk
poesi (Garcilaso de la Vega) og rumænsk poesi (Eminescu).
En særlig interesse har han viet teoretiske og tekniske problemer,
idet han har holdt forelæsninger over moderne fransk æstetik og poetik
samt forelæsninger og øvelser over fransk, spansk, rumænsk verslære.
Professor Sorensen har en årrække virket som redaktør ved Orbis
Litterarum.
Som hans virksomhed som universitetslærer har fulgt en stadig sti-
gende linie, har også hans meget omfattende videnskabelige produktion
ført ham til videre horisonter.
Inden for professor Sørensens vægtige forfatterskab fremhæver vi
hans La Poésie de Paul Valéry, der behandler La jeune Parque og blev
forsvaret som disputats, egentlig kun den midterste trediedel af et
meget større indleveret arbejde; første del er endnu uudgivet, af tredie
del har han senere benyttet forskelligt. Denne bog bringer vidnesbyrd
om hans rige evner som detailforsker, men beskæftiger sig desuden
med litteraturfilosofiske og historiske problemer, fortsatte i bogen om
Baudelaire's poesi og en afhandling Littérature et linguistique i Orbis
Litterarum.
Om hans alsidighed vidner Le Théåtre de Jean Giraudoux og to
universitetsfestskrifter om Giovanni Verga og verismen, endvidere
Dante in Danimarca, trykt i Dante nel mondo i dette år. I de sidste
arbejder henvender han sig med held til et større publikum end sæd-
vanlig.
Professor Sørensen har foretaget lange studieophold i Italien,
Frankrig og Spanien og holdt gæsteforelæsninger i Sverige, Tyskland,
Frankrig og Italien.
Det er vor overbevisning, at professoratet i almindelig litteratur-
videnskab på bedste måde kan besættes med professor Hans Sørensen,
og vi indstiller derfor denne til det ledigblivende embede.«
Udvalgets indstilling blev behandlet i fakultetets møde den 15. no-
Afgang og udnævnelser af professorer
93
vember 1965. Under sagens behandling afæskedes udvalget en udta-
lelse om, at ingen anden dansk eller skandinavisk videnskabsmand
for tiden skønnedes at kunne komme i betragtning ved embedets be-
sættelse.
Ved afstemning i henhold til anordningens § 1, stk. 4, jfr. punkt 4
i de af rektor fastsatte nærmere bestemmelser til gennemforelse af an-
ordningen, stemte 45 af fakultetets 52 medlemmer for indstillingen,
medens 5 afholdt sig fra at stemme. 2 fakultetsmedlemmer opholdt
sig på det pågældende tidspunkt uden for Danmarks grænser.
Efter at Konsistorium i mode den 15. december 1965 havde tiltrådt
indstillingen, videresendtes den under 16. december 1965 til ministeriet.
Herefter blev der ved kgl. resolution af 3. januar 1966 meddelt pro-
fessor i almindelig litteraturvidenskab, dr. phil. Paul Viktor Rubow
afsked efter ansøgning på grund af alder og med pension fra den 31. ja-
nuar 1966 at regne. Og ved kgl. resolution af 8. januar 1966 blev pro-
fessor, dr. phil. Hans Madsen Sørensen udnævnt til professor i alminde-
lig litteraturvidenskab ved Kobenhavns universitet fra den 1. februar
1966 at regne.
h. Oprettelse af et ordinært professorat i engelsk sprog og litteratur
og udnævnelse af lektor, dr. phil. Bent Nordhjem til professor
i dette fag
(j. nr. 281/65).
Under 23. april 1964 afgav det filosofiske fakultet følgende indstilling:
»Fakultetet anmoder herved om, at der ved Kobenhavns universitet
fra 1. april 1965 må blive oprettet et ordinært professorat i engelsk
sprog og litteratur, idet følgende skal bemærkes:
Der er i øjeblikket 3 ordinære professorater i engelsk sprog og litte-
ratur ved universitetet.
Antallet af studerende i faget har gennem en lang årrække været
væsentligt større end i tysk og omtrent som i dansk, hvilke fag dispo-
nerer over henholdsvis fire og seks professorater.
Behovet for undervisning af de studerende til sproglig-historisk
skoleembedseksamen har på grund af det store og stadig stigende antal
af nævnte studerende været så omfattende, at det særlige behov for
videregående og specialiseret undervisning af de studerende til magi-
sterkonferens i engelsk ikke har kunnet imødekommes i tilfredsstillende
grad.
Endvidere skal anføres, at der ifølge betænkningen »Det nye Gym-
nasium« regnes med en udvidelse af engelskundervisningen på de
matematiske linier, der sammen med det stigende antal elever i gym-
nasierne og oprettelsen af flere afdelinger vil medføre et øget behov
for gymnasielærere.
94
Universitetets årbog 1965-66
Yderligere kan nævnes, at den nye gymnasieskoleordning forudsætter
øget undervisning i amerikansk sprog og litteratur. Indtil et professorat
inden for dette område kan oprettes, afstedkommer kravet om sådan
undervisning oget undervisnings- og eksamensbyrde for de nuværende
professorer i engelsk sprog og litteratur. Noget tilsvarende gælder de
forøgede krav til undervisning i Commonwealth-litteraturen.
For at de ovennævnte krav til universitetet kan opfyldes, og den
engelske faggruppes forskningsmæssige opgaver samtidig kan vare-
tages, hvorved bemærkes, at behovet for undervisning på højere plan
har beslaglagt de nuværende professorers arbejdskraft i en sådan grad,
at de siden deres udnævnelse (professor, dr. C. A. Bodelsen fra 1932,
professor, dr. K. Schibsbye fra 1950 og professor, dr. Eric Jacobsen
fra 1958) ikke har set mulighed for at søge forelæsningsfrihed for i
rimeligt omfang at tilgodese forskningens krav, indstiller man, at der
fra 1. april 1965 oprettes endnu et professorat i engelsk sprog og litte-
ratur, idet tilføjes, at det nu vil være muligt at besætte et sådant
professorat på fuldt tilfredsstillende måde.«
Herefter blev der på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketings-
tidende for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62, oprettet et professorat
i engelsk.
Efter at det således oprettede embede var blevet opslået, blev under
9. juni 1965 de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra lektor, dr. phil.
Bent Nordhjem, universitetsadjunkt, cand. mag. Niels Jørgen Skyds-
gaard og professor, dr. phil. Knud Oscar Sørensen, tilstillet universi-
tetet til erklæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 2, stk. 2 i kgl. anordning af 5. februar 1953
om ansættelse af professorer ved Kobenhavns universitet et udvalg
bestående af professorerne, dr. phil. Knud Schibsbye, dr. phil. Eric
Jacobsen og dr. phil. Holger Steen Sørensen.
Under 2. september 1965 trak universitetsadjunkt, cand. mag. Niels
Jorgen Skydsgaard sin ansøgning tilbage.
Det lilosofiske fakultet besluttede i mode den 15. november 1965
at udvide udvalget med professor ved Åbo universitet, fil. dr. Nils
Erik Enkvist, jfr. anordningens § 2, stk. 2.
Under 31. januar 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Til det ledige professorat i engelsk sprog og litteratur meldte der
sig tre ansøgere: lektor, dr. phil. Bent Nordhjem, universitetsadjunkt,
cand. mag. Niels Jørgen Skydsgaard og professor, dr. phil. Knud Oscar
Sørensen. Cand. mag. Niels Jorgen Skydsgaard trak sin ansøgning
tilbage.
Dr. phil. Bent Nordhjem er fodt 1920 og tog skoleembedseksamen
med udmærkelse med engelsk som hovedfag og dansk og fransk som
Afgang og udnævnelser af professorer
95
bifag 1947. I 1960 erhvervede han den filosofiske doktorgrad ved den
nedenfor omtalte afhandling (2). - Efter at have taget sin eksamen
tilbragte han tre år i England, hvoraf det sidste som Rockefellerstipen-
diat ved universitetet i Cambridge. Fra august 1949 har han været
knyttet til Københavns universitet, indtil 1955 som universitets-
adjunkt, siden 1962 som lektor. Fra august 1955 har han været ansat
ved Falkonergårdens gymnasium.
Indsendte arbejder:
(1)	Aldous Huxley. Udvikling og Stilling i Samtiden. (1948. 182 sider).
Bogen er en udvidet udgave af forfatterens guldmedaljeafhandling.
Af dens fire afsnit består det første af en karakteristik af Huxleys
personlighed. Det andet, som er det centrale i bogen, er en redegørelse
for de forskellige faser, som Huxleys livsanskuelse har passeret igen-
nem, og som hans bøger i sidste instans handler om. Der påvises en
udvikling fra værdinihilisme gennem eksperimenter med mystisk-
religios filosofi og Lawrencesk livsdyrkelse til gennemført mysticisme. -
Et tredie afsnit behandler stil og struktur i Huxleys bøger. - Et fjerde,
»Samtiden«, er dels en redegørelse for Huxleys forhold til Lawrence,
dels et rids af tendenserne i 20'ernes engelske åndsliv. - Bogen er et
fortjenstfuldt arbejde, den viser stringent metode, klare ræsonnementer
og rammende karakteristikker.
(2)	The Phonemes of English. An Essay in Structural Phonemics
(Disputats). Afhandlingen falder i 4 afsnit. I det første forkaster for-
fatteren af erkendelsesteoretiske grunde de sædvanlige modeller af
talesituationen og opstiller sin egen. - I det andet, som kan betragtes
som afhandlingens centrale, opstiller han en metode, som skal kunne
anvendes på et hvilketsomhelst materiale, der består af et antal
enheder, som går igen i forskellige kombinationer - et gennemført
abstrakt system, som udelukkende er baseret på kombinations- og
substitutionsmuligheder: et »spil«, som han betegner det. - I det tredje
afsnit anvendes det således opstillede system på det engelske sprog,
idet han dog ser bort fra 3 ordtyper: interjektioner, proprier og frem-
medord. Resultatet er et foneminventar, som på adskillige punkter
afviger fra det, man plejer at regne med. - Et kort fjerde afsnit for-
mulerer en række karakteristika for fonemerne. Det er et interessant
og dristigt tankespil, gennemført med stor sindrighed, konsekvens og
videnskabelig fantasi. Skønt bogens selvstændighed understreges ved
at andre værker så godt som aldrig citeres, fremgår forfatterens kend-
skab til lingvistisk litteratur dog indirekte.
(3)	Anmeldelse i English Studies af H.Steen Sørensen: Word-
Classes in English. - En klar og indsigtsfuld behandling.
(4)	Parafrasen og poesien. Pædagogisk-kritisk artikel, der viser god
indsigt i moderne litteraturkritiske principper.
96
Universitetets årbog 1965-66
(5) Værk og læser. Et udkast til en kritik-teori med analyser af en-
gelsk lyrik. 87 sider manuscript. - Atter her finder man meget selv-
stændige, originale synspunkter i afhandlingens indledende teoretiske
del. Der soges påvist paralleller mellem den litterære og den lingvistiske
analyses begrebsområder, som vil kunne fore til nye former for litterær
analyse. Det skal ikke skjules, at stringensen i det teoretiske afsnits
senere dele synes noget mindre sikker, og at de medfølgende tekst-
fortolkninger har en noget arbitrær og fragmentarisk karakter. Ud-
kastet må dog betegnes som lofterigt, og i lyset af de trykte værker
tor man se frem til en afklaring i tidens fylde.
Dr. phil. Knud Oscar Sørensen er født 1928 og tog skoleembeds-
eksamen med udmærkelse med engelsk som hovedfag og latin som
bifag i 1953. I 1960 erhvervede han den filosofiske doktorgrad ved den
nedenfor omtalte afhandling (5). - I 1955 blev han lektor i engelsk ved
Handelshøjskolen i København, i 1962 professor i engelsk ved Lærer-
højskolen. Som censor i engelsk har han siden 1963 været i nær kontakt
med arbejdet indenfor faget ved de to universiteter.
Indsendte arbejder:
(1)	On the Pronunciation of Recent French Loan-Words. Artikel i
English Studies 1956. 6 sider. Klart skrevet, byggende på Jones:
Pronouncing Dictionary.
(2)	Substantive with Two Ephithets. Artikel i English Studies. 4
sider. Overskuelig udredning af denne konstruktions historie.
(3)	Latin Influence on English Syntax. A Survey with a Bibliography.
(Acta Congressus Madvigiani bd. V. 1957. 25 sider). En nyttig oversigt
over en vigtig side af det engelske sprogs historie. Artiklen vidner om
stor belæsthed, kritisk sans og evne til at lade store og små spørgsmål
fremtræde med den rette indbyrdes vægt.
(4)	Subjective Narration in Bleak House. English Studies 1959.
9 sider. En tankevækkende artikel, der viser forfatterens interesse for
litterær struktur.
(5)	Thomas Lodge's Translation of Seneca's De Benefiis Compared
with Arthur Golding's Version. A Textual Analysis with Special
Reference to Latinisms (Disputats 1960). - Afhandlingen er et forsøg
på ved analyse af en oversættelse fra latin at finde frem til, i hvilken
grad en oversætter påvirkes af den latinske tekst i sit valg mellem
mulige gengivelser. I et indledende afsnit redegøres for vanskelighederne
herved: man må kende oversætterens skole- og universitetsuddannelse
m. h. t. latin, de hjælpemidler, han har benyttet m. m. Ligeledes rede-
gøres omhyggeligt for de forskelle, der er mellem vanskeligheder i
forbindelse med ordforrådet og dem, der knytter sig til behandlingen
Afgang og udnævnelser af professorer
97
af syntaktiske forhold. - Kap. I udreder, hvilke elementer i Lodge's
Senecaoversættelse (1614) der ikke hidrører fra Senecas tekst. Sand-
synlige kilder til disse påpeges. - Kap. 2 viser Lodge's stærke påvirk-
ning fra det latinske forlæg ved en sammenligning med Goldings over-
sættelse. Forklaringerne på disse forskelle er meget rimelige. Der er i
dette kapitel adskillige små landvindinger i sammenligning med de
behandlede ords udredning i Oxford English Dictionary. - Kap. 3
behandler de forskellige syntaktiske områder, hvor latinsk påvirkning
kan spores. Særlig oplysende er afsnittet om relativsætninger. Kap. 4
behandler stilistiske træk og giver en god karakteristik af Lodge's
oversættelse. - Kap. 5 sammenligner Lodge's reviderede udgave af
oversættelsen (1620) med den tidligere og giver en klar redegørelse for
de stilistiske forskelle. - I et konkluderende afsnit gives en sammen-
fattende karakteristik af Lodge som oversætter, der på væsentlige
punkter modificerer den tidligere af H. B. Lathrop givne.
(6)	Thomas Lodge's Seneca. (Archiv flir das Studium der neueren
Sprachen 1962. 12 sider). Denne afhandling rummer mange fakta og
synspunkter på Lodge's arbejde, som supplerer ovennævnte arbejde
og viser forfatterens store interesse for emnet og evne til at finde nye
ting.
(7)	English and Romance. English Studies Presented to R. W. Zand-
voort 1964. - Overskuelig og nyttig udredning.
(8)	Nicholas Haward's Translation of Seneca. 12 sider manuskript.
Et solidt arbejde, der illustrerer væsentlige træk i oversættelser fra
renaissancetiden.
Derudover har ansøgeren indsendt en del større og mindre arbejder
med pædagogisk sigte, som alle vidner om stor evne til klar fremstilling.
Konklusion.
Som det fremgår af ovenstående, er der tale om to velkvalificerede
og fuldt kompetente ansøgere, af meget forskelligt forskertemperament
og med en produktion indenfor meget forskellige områder; begge har
desuden gjort en lang og fortjenstfuld pædagogisk indsats indenfor
den højere undervisning.
Knud Sørensens væsentlige produktion ligger indenfor det sprogligt-
stilistiske område, med centrum i de historiske undersøgelser (nr. 3,
5, 6, 8), der er gennemfort med omhu, sund sans og soliditet, men
måske også med en vis tørhed. De øvrige, mindre afhandlinger viser
god orientering indenfor bredere områder, uden egentlige nyvindinger,
men med kyndig fremlæggelse af stoffet.
Bent Nordhjems produktion spænder fra den solide litterære mono-
grafi (nr. 1) til det dristige men stringente linguistiske eksperiment
(nr. 2), og søger mod en original syntese af litterær og linguistisk metode
98
Universitetets årbog 1965-66
i den som manuskript foreliggende afhandling »Værk og Læser«
(nr. 5).
Af de to forskere mener udvalget at burde foretrække den, som ud-
viste den dristigste videnskabelige fantasi og som synes at love den
originaleste udvikling. Vi indstiller derfor Bent Nordhjem til den ny-
oprettede lærestol i engelsk sprog og litteratur.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 3, stk. 7, til-
stillet ansøgerne, af hvilke ingen indsendte bemærkninger.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet på dettes møde
den 28. februar 1966 og af Konsistorium i møde den 1. april 1966,
videresendtes sagen til ministeriet den 4. april 1966.
Herefter blev ved kgl. resolution af 22. april 1966 lektor, dr. phil.
Bent Nordhjem udnævnt til professor i engelsk sprog og litteratur ved
Københavns universitet fra den 1. april 1966 at regne.
i. Udnævnelse af adjunkt, dr. phil. Ebbe Cato Spang-Hanssen
til professor i romansk sprog og litteratur
(j. nr. 457/65).
Efter professor, dr. phil. Hans M. Sørensens udnævnelse til professor
i almindelig litteraturvidenskab, jfr. ovenfor side 92 f blev det således
ledigtblevne embede opslået. Under 19. februar 1966 blev de ind-
komne 3 ansøgninger, nemlig fra dr. phil. Morten Nøjgaard, mag.
art. Jørn Moestrup og dr. phil. Ebbe Cato Spang-Hanssen, tilstillet
universitetet til erklæring.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 2, stk. 2, i kgl. anordning af 5. februar 1953 om
ansættelse af professorer ved Kobenhavns universitet et udvalg be-
stående af professorerne, dr. phil. Holger Sten, dr. phil. Hans Sørensen,
dr. phil. Poul Høybve og dr. phil. Knud Togeby.
Under 23. februar 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Bedømmelsesudvalget angående det ledigtblevne professorat i ro-
mansk sprog og litteratur ved Kobenhavns universitet skal herved
afgive indstilling:
Amanuensis mag. art Jørn Moestrup er 30 år, mag. art. fra juni 1961
i romansk filologi med italiensk som hovedfag og portugisisk som bifag,
1962 kandidatstipendiat ved Kobenhavns universitet med tilladelse
til at opholde sig på det Danske Akademi i Bom, hvor han i flere
semestre har givet undervisning i italiensk litteraturhistorie og tekst-
fortolkning, 1965 amanuensis i italiensk ved Københavns universitet.
Afgang og udnævnelser af professorer
99
Har foruden det nævnte ophold i Rom 1962-65 foretaget studierejser
til Italien og Spanien.
Jorn Moestrup har skrevet en afhandling »La Scapigliatura« (220
maskinskrevne sider), der netop er blevet antaget til forsvar for den
filosofiske doktorgrad ved Kobenhavns universitet. På fortjenstfuld
måde fremdrages her et centralt problem inden for italiensk litteratur-
historie i det 19. århundrede, og de digtere, der udgør den såkaldte
Milano-boheme i årene 1860-75, og som i det væsentlige forbereder
den italienske verisme, gøres til genstand for analyse og karakteriseres
tillige ud fra litterære påvirkninger (bl. a. Hugo, Musset, Baudelaire)
og ligeledes ud fra den historiske baggrund: Risorgimento-perioden og
Italiens samling til én stat. Af særlig værdi er den i afhandlingen
gennemførte debat med italienske litteraturforskere, der har beskæf-
tiget sig med de nævnte forfattere; der indføres nye og vel underbyg-
gede synspunkter i denne diskussion.
Om samme grundighed, omhu og modenhed vidner en række mindre
arbejder, hvoraf bør nævnes Alcuni aspetti della narrativa di Emilio
De Marchi, Orbis litterarum XVII 1962 p. 59-81 og især La poetica
del Manzoni, Analecta Romana Instituti Danici III 1965 pp. 163-181,
hvor der anlægges nye synspunkter og derved gives et frugtbart kor-
rektiv til de traditionelle vurderinger af Manzoni.
Jørn Moestrup har i sin produktion alene beskæftiget sig med emner
indenfor italiensk litteratur; han har her planlagt nye arbejder om
Francesco de Sanctis og Giambattista Vico, ligesom han har planer
om undersøgelser inden for fransk litteratur.
Det fremhæves, at den nævnte disputatsafhandling endnu ikke er
trykt og forsvaret, men med dette forbehold kan det hævdes, at man
her står over for en ung litteraturforsker, der vil have gode muligheder
for at bestride et professorat i romansk sprog og litteratur.
Universitetsadjunkt dr. phil. Morten Nøjgaard er 31 ar, cand. mag.
fra januar 1959 med fransk og latin, 1960-63 adjunkt ved Rødovre
Statsskole, 1962 undervisningsassistent ved Københavns universitet,
1963 kandidatstipendiat, fra 1965 universitetsadjunkt.
Morten Nøjgaards eneste store arbejde er hans disputats fra 1964
»La fable antique I. La fable grecque avant Phédre« (600 sider). Det
er et meget originalt værk, der på én gang giver et skarpsindigt bidrag
til almindelig litteraturkritisk metode ved at definere fabelgenren ud
fra fablens opbygning og anvender denne metode pa et konkret stof,
den såkaldte Collectio augustana af Æsops fabler, hvis enhedspræg
overbevisende påvises, samt endelig giver et værdifuldt bidrag til
fabeldigtningens ældre historie. Afhandlingen har svagheder: over-
dreven polemik mod tidligere forskere, en vis usikkerhed i de græske
100
Universitetets årbog 1965-66
citater og i det fransk, afhandlingen er skrevet på, men stort set er
det et imponerende arbejde. Nær hertil knytter sig »Le Cerf, le Cheval
et THomme. Étude stir la transmission des fables antiques« (Classica
et Mediaevalia XXIV, 1963).
Tilsyneladende ligger denne disputats med et græsk emne uden for
området af en lærestol i romansk sprog og litteratur, men i virkelig-
heden drejer det sig om fremstillingen af en almen litteraturteori, hvis
konsekvenser er indlysende, ikke blot for den franske fabel i middel-
alderen og hos La Fontaine, men også for helt andre genrer. Morten
Nøjgaard er da også langt fremme i udforskningen af romanens struktur
og arbejder med den spanske Lazarillo de Tormes og den franske
Choderlos de Laclos.
At Morten Nøjgaard har studeret ikke blot fransk, men også de
andre romanske sprog, fremgår af, at han har gjort længere studie-
ophold både i Italien og Spanien.
Det skal tilføjes, at Morten Nøjgaard både som undervisningsassi-
stent og som universitetsadjunkt har vist udmærkede evner som under-
viser, samt at han i forbindelse med de romanske kollokvier har vist
dygtighed som administrator.
Vi er ikke i tvivl 0111, at Morten Nøjgaard er fuldt ud kompetent til
at varetage en lærestol i romansk sprog og litteratur.
Adjunkt dr. phil. Ebbe Spang-Hanssen er 37 ar, cand. mag. fra 1952
med fransk og dansk, 1952-53 lektor i fransk ved Århus universitet,
1961-64 dansk lektor ved Sorbonne, fra 1955 adjunkt ved Oregård
Gymnasium, fra 1956 desuden undervisningsassistent i fransk ved
Københavns universitet.
Ebbe Spang-Hanssen disputerede i 1963 på afhandlingen »Les pré-
positions incolores en fran^ais moderne« (256 sider), der er et højst
originalt bidrag til losning af et af de vanskeligste problemer i ethvert
sprogs grammatik: brugen af præpositionerne. Ved at studere de
kontekstbetingelser, især brugen af artikler, der gør, at man snart
bruger de farveløse præpositioner de, å, en, snart udskifter dem med de
tungere par, avec, dans, etc., giver han på én gang et skarpsindigt bidrag
til den almindelige sprogvidenskabelige metode og en anvendelse af en
sådan metode på et konkret stof, således at bogen ved at formulere
en række hidtil ukendte regler vil få stor betydning for den praktiske
sprogundervisning. Afhandlingens udforelse og franske sprog er præget
af den største omhu.
I sine 2 afhandlinger om Corneille: »Corneille, poéte du destin«
(Études romanes dédiées å Andreas Blinkenberg, 1963) og »Corneilles
livsfilosofi« (Studier for Sprog- og Oldtidsforskning, 1964, 92 sider)
gennemforer Ebbe Spang-Hanssen en konsekvent og overbevisende
fortolkning af livsholdningen i Corneilles skuespil ud fra stoicismens
Afgang og udnævnelser af professorer
101
filosofi og bidrager derved både til at forstå Corneille ud fra sin tid
og som en aktuel forfatter.
Helt nyt stof fremdrager Ebbe Spang-Hanssen i sin lille bog »Erasmus
Montanus og naturvidenskaben« (Holbergsamfundet, 1965, 73 sider),
idet han påviser modeller for Erasmus Montanus i samtidens danske
naturvidenskab, især Horrebow, hvorved han lægger grund for en
radikal omfortolkning af Holbergs sigte med dette skuespil.
Ebbe Spang-Hanssens produktion spænder således vidt, fra sprog-
videnskab over litteraturhistorie til videnskabshistorie, og han har med
en sproghistorisk afhandling om udtrykkene for klokkeslet i forskellige
sprog, belonnet med det Filologisk-historiske Samfunds storste pris i
1950, vist kendskab også til andre romanske sprog end fransk.
Endelig skal det bemærkes, at Ebbe Spang-Hanssen gennem en
10-årig virksomhed ved gymnasium og universiteter har vist sig som
en fremragende underviser.
Jorn Moestrup, Morten Nojgaard og Ebbe Spang-Hanssen er vidt
forskellige forskerpersonligheder, der har deres styrke på forskellige
områder. Men det er trods alt klart, at Ebbe Spang-Hanssen i kraft
af sin produktions omfang, centrale placering og vide orientering er
længere fremme i sin videnskabelige udvikling end Morten Nojgaard,
og at de begge med deres storre originalitet må gå forud for Jorn
Moestrup. Vi indstiller derfor: nr. 1: adjunkt dr. phil. Ebbe Spang-
Hanssen, nr. 2: universitetsadjunkt dr. phil. Morten Nojgaard, nr. 3:
amanuensis mag. art. Jorn Moestrup.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med anordningens § 3,
stk. 7, tilstillet ansøgerne, af hvilke ingen indsendte bemærkninger.
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet på dettes mode
den 14. marts 1966 og af Konsistorium i mode den 1. april 1966, videre-
sendtes den til ministeriet under 4. april 1966.
Herefter blev ved kgl. resolution af 8. juni 1966 adjunkt, dr. phil.
Ebbe Cato Spang-Hanssen udnævnt til professor i romansk sprog og
litteratur ved Kobenhavns universitet fra den 1. juli 1966 at regne.
j. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i faget fonetik for og
udnævnelse af amanuensis, lektor, eand. mag. Eli Fiseher-Jorgensen
til ekstraordinær professor i dette fag
(j. nr. 268/66).
Under 22. januar 1965 afgav det filosofiske fakultet følgende ind-
stilling :
»Fakultetet foreslår herved, at der på finansloven for tinansåret
1966/67 ved Københavns universitet oprettes et ekstraordinært pro-
fessorat i fonetik med særligt henblik på fagets tilknytning til lingvistik,
102
Universitetets årbog 1965-66
for lektor i fonetik, cand. mag. Eli Fischer-Jorgensen, der tillige er
amanuensis ved universitetets Institut for Lingvistik og Fonetik.
Med professoratets oprettelse vil lektoratet i fonetik kunne bortfalde,
medens amanuensisstillingen i fonetik bor bevares for institutet.
Til støtte for professoratets oprettelse skal følgende anføres:
Fonetik, læren om sprogets lyde, har den største betydning for sprog-
studiet, såvel i videnskabelig som i praktisk henseende. Fonetikken er
et væsentligt led i den videnskabelige sprogbeskrivelse og af grund-
læggende betydning for studiet af det pågældende sprogs forandring.
Fonetisk viden er desuden ganske nødvendig for den, der vil tilegne
sig og undervise i fremmede sprog. Faget fonetik indgår derfor også
som fast led i studieplanerne for sproglig-historisk skoleembedseksamen.
Undervisningen i almen fonetik har ligesom det instrumentalfonetiske
forskningsarbejde i mange år sorteret under professoren i sammen-
lignende sprogvidenskab og er blevet varetaget af lektoren i fonetik,
mens fonetikundervisningen i sprogfagene har sorteret under profes-
sorerne i de enkelte sprog i samarbejde med lektoren i fonetik og for
modersmålets vedkommende under professoren (tidligere lektoren) i
dansk dialektologi.
Studiet af fonetik og kravene til den fonetiske uddannelse har ved
Københavns universitet altid ligget på et meget højt stade, i moders-
målsforskningen med rødder helt tilbage til dialektforskningens første
repræsentant, Kristen Jensen Lyngby, og i den almene fonetik med
Vilh. Thomsen og Danmarks internationalt kendte fonetiker, Otto
Jespersen. Fakultetet har derfor længe næret ønske om at samle de
fonetiske studier og i højere grad også den fonetiske undervisning under
et professorat i fonetik. Fonetik-professorater findes nu ved en lang
række universiteter (bl. a. i Lund, Uppsala, Hamburg, Koln, Bonn,
Miinchen, Paris, Strasbourg, Amsterdam, London og Edinburgh), og
når sagen hidtil ikke er ført videre ved Kobenhavns universitet, skyldes
det, at såvel de forskningsmæssige som de undervisningsmæssige op-
gaver har været fordelt på flere - i hver sin forstand fonetisk interes-
serede - forskere, der dog som oftest også har haft tilknytning til andre
discipliner eller institutioner under beslægtede studiegrene. Denne
spredning af faget er nu med det stærkt øgede antal studerende og
forskere ikke længere heldig.
Mest centralt i det fonetiske arbejde har i en lang årrække stået den,
for hvem professoratet foreslås oprettet, lektor Eli Fischer-Jørgensen
(født 1911, universitetets guldmedalje 1935, skoleembedseksamen i
tysk og fransk 1936, videreuddannelse i fonetik ved studieophold i Eng-
land, Frankrig, Tyskland og LT.S.A.). Hun har været ansat ved Koben-
havns universitet fra 1939, først som assistent i tysk (spec. tysk fone-
tik), fra 1943 som lektor og fra 1949 tillige som amanuensis i fonetik.
Afgang og udnævnelser af professorer
103
Eli Fischer-Jørgensen har i de 25 år hun har virket ved universitetet
udbygget disciplinen, således at hun nu som amanuensis i den fonetiske
afdeling af det lingvistisk-fonetiske institut står med ansvaret for et
omfattende arbejde med almen og praktisk fonetik og med ledelsen af
det instrumentalfonetiske laboratorium, som hun til brug for forskning
og undervisning i de seneste år har opbygget ved institutet. I fonetik-
undervisningen deltager således op mod 400 studenter med fremmed-
sprog som fag, undervist af en række assistenter, mens hun selv under-
viser i fonetik for viderekomne (transskriptionsøvelser over fjernere
fremmedsprog, fonemteori, instrumentalfonetiske metoder og andre
specielle fonetiske emner). Hun tilrettelagde i 1962 cand. art.-prøve i
fonetik og har foreløbig ført to kandidater gennem prøven, mens 5
forbereder sig til den. Hun har desuden vejledet studerende med speciale
i fonetik og bedømt prisafhandlinger, og hendes undervisning har sigtet
mod uddannelse af specialkyndige assistenter til brug ved undervis-
ningen her og ved andre læreanstalter. Ilendes undervisning har også
været søgt af adskillige udlændinge.
I de sidste semestre har hun varetaget den daglige ledelse af Institut
for Lingvistik og Fonetik, og sammenfattende kan siges, at hun m. h. t.
undervisning og administration i længere tid faktisk har udført en
professors arbejde.
Eli Fischer-Jørgensen har en omfattende og værdifuld produktion
bag sig, og det til trods for, at hendes videnskabelige arbejdsbetingelser
ikke har været de bedste. Hun pådrog sig i 1958 en hjernerystelse, hvis
eftervirkninger i flere år nedsatte hendes arbejdskraft betydeligt, og
da hun igen opnåede fuld helbredelse, ventede der hende straks store
administrative opgaver i instituttet. Dette er grunden til, at hun ikke
har kunnet opnå tid til at koncentrere sig om en disputats. Hendes
videnskabelige forskertrang og hendes udprægede evner for skarp og
klar problematik samt hendes uddannelsesmæssige baggrund af almen-
lingvistisk og fonetisk viden linder man imidlertid demonstreret i hen-
des produktion, der på flere områder i bredde og værdi ækvivalerer en
disputats. Produktionen omfatter dels en række afhandlinger om struk-
turelle problemer og dels en række afhandlinger om emner inden for
fysiologisk og akustisk fonetik, baserede på instrumentale målinger,
ofte publicerede i en meget knap form, der for den udenforstående
kunne synes ikke at stå i noget forhold til den tid, som bearbejdelsen
af sådanne store instrumentalfonetiske materialer kræver. Hun har
desuden skrevet en fremragende lærebog i almen fonetik, der bruges
ved liere fremmede læreanstalter, og af hvilken der i øjeblikket for-
beredes en engelsk udgave, og værdien af hendes forskningsresultater,
der som oftest er publicerede på et af hovedsprogene, understreges ikke
mindst af, at et flertal af hendes afhandlinger allerede er genoptrykt
i publikationer ved udenlandske universiteter. Herudover foreligger i
104
Universitetets årbog 1965-66
manuskript fra Eli Fischer-Jorgensens hånd liere storre arbejder på
forskellige stadier af udarbejdelse, og endelig bor fremhæves Eli
Eischer-Jorgensens alsidige orientering inden for strukturel lingvistik
og almen fonetik, illustreret ved hendes omfattende anmeldervirk-
somhed.
Sammenfattende ønsker fakultetet at understrege, at der ved Koben-
havns universitet er et udtalt behov for en lærestol i fonetik, defineret
som en sprogvidenskabelig disciplin, og at Eli Eischer-Jorgen som
forsker og lærer er kvalificeret til en sådan. Der har tidligere været
tilbudt hende et professorat ved universitetet i Bonn, et tilbud, som
hun dog i 1963 afslog at modtage, ikke mindst fordi hun folte sig stærkt
engageret i udviklingen af faget herhjemme.«
I overensstemmelse hermed blev der på forslag til finanslov for linans-
året 1966-67, jfr. folketingstidende for 1965-66, tillæg D, spalte
2165-66 oprettet et ekstraordinært professorat i fonetik for cand. mag.
Eli Fischer-Jorgensen.
Herefter blev ved kgl. resolution af 14. juni 1966 amanuensis, lektor,
cand. mag. Eli Fischer-Jorgensen udnævnt til ekstraordinær professor
i fonetik ved Københavns universitet fra den 1. april 1966 at regne.
k. Konstitution af docent, fil. dr. Karl Ilyldgaard-Jensen
som professor i tysk sprog
(j. nr. 478/65).
Efter professor, dr. phil. Gunnar Bechs udnævnelse til professor i
sammenlignende sprogvidenskab, jfr. ovenfor side 918, blev det således
ledigtblevne embede opslået. Under 16. februar 1966 blev den ind-
komne ansøgning, nemlig fra docent, fil. dr. Karl Hyldgaard-Jensen,
tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedomme den indkomne ansøgning nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 2, stk. 2, i kgl. anordning af 5. februar 1953 om
ansættelse af professorer ved Kobenhavns Universitet et udvalg be-
stående af professorerne Peter Jorgensen, dr. phil. Kristian Hald og
dr. phil. Giinther Jungbluth.
Under 20. april 1966 afgav udvalget følgende indstilling:
»Det af fakultetet på modet den 21. februar 1966 nedsatte udvalg
til bedømmelse af den fra docent, fil. dr. Karl Hyldgård-Jensen ind-
komne ansøgning om det ledige professorat i tysk sprog ved Koben-
havns universitet skal udtale følgende:
Docent, fil. dr. Karl Hyldgaard-Jensen, født 1917 i Danmark, indtil
1959 dansk, derefter svensk statsborger, bestod sproglig-historisk skole-
embedseksamen 1943, resp. 1946 ved Århus universitet og aflagde
fil. mag.-eksamen i fagene tysk, engelsk, litteraturhistorie, nordiske
Afgang og udnævnelser af professorer
105
sprog og pædagogik i 1952, slutteutamen i tysk for karakteren mycket
beromlig i 1954, licentiateksamen i tysk 1958 samt disputerede for den
filosofiske doktorgrad i tysk 1964 - altsammen ved Goteborgs univer-
sitet. Ved siden af studiet, navnlig i dets senere faser, og jævnsides med
den videnskabelige forskning har der løbet en praktisk pædagogisk
uddannelse og virksomhed ved forskellige skoler, sluttende med en
ansættelse som lektor i tysk 1960 og som docent i samme fag 1965 ved
Goteborgs universitet. Dr. Hyldgaard-Jensen har foretaget en lang
række studierejser, især til Tyskland.
Den væsentligste del af docent Hyldgaard-Jensens videnskabelige
produktion består i hans disputats fra 1964, som er forste bind af
»Rechtswortgeographische Studien« med den specielle titel »Zur Ver-
breitung einiger Termini der westlichen und nordlichen mittelnieder-
deutschen Stadtrechte vor 1350«. (For dette arbejde modtog docent
Hyldgaard-Jensen samme år Conrad-Borchling-prisen). Værket frem-
træder i sin form, med den meget udførlige bibliografi og det store
noteapparat, på linie med solide svenske sproglige disputatser, og det
slutter sig, ikke blot hvad sprogområdet: middelnedertysk, men også
hvad studiet af ordgeografi og retstermini inden for samme angår,
til en række tidligere svenske arbejder af betydelig værdi. Emnet er
for så vidt meget snævert, som det drejer sig om en undersøgelse af,
hvorvidt den af forskere som H. Reincke, G. Korlén og W. Foerste
fremsatte påstand om ca. 25 mnty. retsterminis vestfalske oprindelse,
som led i den såkaldte vestfalske strømning, holder stik eller ej. Denne
emnets snæverhed opvejes imidlertid i nogen grad ved et dybtgående
og perspektivrigt arbejde på en geografisk stærkt udvidet basis. I en
indledning gives som udgangspunkt og grundlag en udforlig oversigt
navnlig over tidligere behandlinger af den ordgeografiske opbygning
inden for vestligt og nordligt middelnedertysk, specielt m. h. t. de
juridiske udtryk, indbefattende idéen om den vestfalske strømning.
Men for selve efterprøvningen af denne idés holdbarhed tages op i en-
keltheder, gøres der rede for de benyttede kilder, for de mnty. stads-
retters vedkommende med en grundig gennemgang af håndskrift- og
trykforhold, sproglige karakteristikker af de ikke tidligere beskrevne
tekster o. s. v., medens andre kilder som mellemtyske, middelhøjtyske,
frisiske, nordiske o. s. v. kun registreres. Fremstillingen viser en om-
fattende fortrolighed med de mnty. stadsretter og et godt kendskab
til samtidige kilder af tilsvarende art både i syd og nord. Afhandlingens
centrale del fremlægger derefter de pågældende retstermini, enkeltvis,
i et par tilfælde med varianter, med belæg i fyldige citater og minutiøs
redegørelse for tidligere behandling, for grafisklydlige forhold, for
etymologi, betydning og udbredelse, evt. også udbredelsens forløb.
Inddragningen af de tilstødende germanske områder både syd, vest og
nord for det nedertyske lader hidtil upåagtede sammenhænge og rela-
106
Universitetets årbog 1965-66
tioner træde tydeligt frem. For den nordiske filologi og retshistorie er
således påvisningen af sammenhængen med nordisk terminologi af
interesse. Tolkningen af de dokumenterede faktiske forhold synes gen-
nemgående forsigtig og velovervejet. Selv om særlig sagkundskab inden
for et specielt gebet vil kunne fremkomme med supplerende og korri-
gerende materiale til enkeltheder, turde det være uden afgorende ind-
llydelse på helheden. Til slut sammenfattes de indvundne resultater
angående de enkelte termini i en samlet besvarelse af spørgsmålet om
den påståede vestfalske (evt. også vestlige) strømning, som den mani-
festerer sig i juridiske udtryk. Det påvises klart, at kun et ganske
ringe antal af de pågældende termini er begrænset til Vestfalen og
nedertyske naboegne, at et lidt større antal kun findes i middelneder-
tysk uden for Vestfalen, og at det største antal af udtryk, af hvilke
enkelte i vestfalsk, i det hele fra tidlig tid også forekommer uden for
det nedertyske område. Dermed falder hypotesen om vestfalsk, og
især om vestlig strømning i den hidtidige form. Nogle få termini har
åbenbart bredt sig fra Vestfalen til de tilstødende egne mod nord og
øst, men for langt den største del af de behandlede udtryk gælder
andre forhold, sammenhænge og bevægelser, som til dels forsigtigt
antydes. Og med den brede basis både syd, vest og nord for det neder-
tyske, synes den stærkt reducerede vestfalske strømning med fuld ret at
kunne indpasses i den større og velkendte bevægelse fra syd mod
nord.
I nøje forbindelse med disputatsen står et (i manuskript indleveret)
foredrag, holdt på »Verein flir niederdeutsche Sprachforschung«s års-
møde 1965, med titlen »Zur Erforschung der west- und nordmittel-
niederdeutschen Rechtssprache«. Docent Hyldgaard-Jensen beskæf-
tiger sig her med de særlige problemer, der er knyttet til studiet af
retstermini, med hensyn til oprindelse, betydning og betydningsændrin-
ger samt udbredelse og låneforhold og giver som demonstration en
udforlig gennemgang af et enkelt udtryk: vorsåte, hvorved han synes
at kunne konstatere en gammel sammenhæng mellem nedertysk og
nordisk. I det hele taget påvises retskildernes fortrin fremfor litterære
tekster, når det gælder fastsættelsen af den lokale sprogform.
Inden for det nedertyske felt bevæger docent Hyldgaard-Jensen sig
ligeledes i et par recensioner, anmeldelsen (i Museum 1956) af Lydia
Hedbergs lundensiske disputats om et middelnedertysk emne, hvor der
bl. a. tages kritisk stilling til nogle af afhandlingens sproglige resultater,
og (forelagt i manuskript) den gennemgående kun refererende anmel-
delse af Hermann Teucherts »Die Mundarten der brandenburgischen
Mittelmark und ihres stidlichen Vorlandes« (1964).
Af anden art er et mindre arbejde »Ett bidrag till studiet av Virginia
Woolfs romanteknik« (i Goteborgstudier i litteraturhistoria, tillågnade
Sverker Ek (1954), 13 sider), som giver en kortfattet redegørelse for
Afgang og udnævnelser af professorer
107
Virginia Woolfs romanteori og romanteknik, specielt den »stedfortræ-
dende fremstilling«.
I denne sammenhæng kan også nævnes en (i manuskript foreliggende)
anmeldelse af Monika Jaegers »Theorien der Miindartdichtung« (1964),
der ved siden af det anerkendende referat sikkert med rette tager
afstand fra forfatterens synspunkter, når denne f. eks. i Klaus Groths
plattyske lyrik vil se en digtning, hvor dialekten kun er anvendt, fordi
Groths højtyske digte ikke havde succes.
Ved siden af den behandlede videnskabelige produktion står docent
Hyldgaard-Jensens bøger med sigte på den højere skoles sprogundervis-
ning, navnlig en tysk (1955) og en engelsk handelskorrespondance
(1959), der synes at vise sans for omhyggelig pædagogisk tilrettelæg-
gelse af et lærestof.
Sammenfattende kan det slås fast, at docent Hyldgaard-Jensen med
den dobbelte - danske og svenske - universitetsuddannelse må anses
for fagligt vel funderet ikke blot i tysk, men også i nordisk, at han
på grund af den mangeårige virksomhed som lærer ved skoler og ved
universitetet samt affattelsen af lærebøger kan betragtes som værende
i besiddelse af teoretisk pædagogisk interesse og praktisk pædagogisk
erfaring, og at hans videnskabelige produktion i kraft af dens grundig-
hed, soliditet og sunde jugement, til trods for dens ringe omfang og
dens snæverhed i emnevalg, tillader at karakterisere ham som en
habil sprogforsker. Docent Hyldgaard-Jensen må således skønnes kva-
lificeret til et professorat i tysk sprog.
Vi indstiller derfor docent Karl Hyldgaard-Jensen til det ledige pro-
fessorat i tysk sprog ved Københavns universitet.«
Indstillingen blev i overensstemmelse med anordningens § 3, stk. 7,
tilstillet ansøgeren, der ikke har indsendt bemærkninger dertil.
Efter at fakultetet i sit møde den 9. maj 1966 og Konsistorium i
møde den 25. maj 1966 havde tiltrådt indstillingen, videresendtes den
under 3. juni 1966 til ministeriet med den bemærkning, at ansættelse
indtil videre må ske ved konstitution, da docent Hyldgaard-Jensen
ikke er dansk statsborger.
Herefter blev docent, fil. dr. Karl Hyldgaard-Jensen under 25. ok-
tober 1966 af undervisningsministeriet konstitueret som professor i tysk
sprog ved Københavns universitet fra den 1. november 1966 at regne.
1. Omdannelse af professor, dr. phil. J. C. Jacobsens midlertidige
professorat i teoretisk fysik til et ordinært professorat
i samme fag
(j. nr. 61/64).
På normeringsloven for 1956-57 blev antallet af professorer ved
Københavns universitet midlertidigt forhøjet med en, såfremt pro-
108
Universitetets årbog 1965-66
fessor, dr. phil. J. C. Jacobsen, der stod uden for nummer, sålænge han
var antaget til tjeneste ved den i henhold til lov nr. 312 af 21/12 1955
nedsatte atomenergikommission, senere matte onske at genoptage pro-
fessorgerningen ved Københavns universitet, og hans hidtidige stilling
i mellemtiden måtte være besat.
Professor J. C. Jacobsen genindtrådte som professor ved universitetet
den 1. april 1958 i det midlertidigt oprettede professorat, idet hans
hidtidige stilling på dette tidspunkt var besat.
Under 23. april 1964 afgav universitetets institut for teoretisk fysik
følgende indstilling:
»I skrivelse af 6. januar 1964 har professorerne i fysik ved Universi-
tetets institut for teoretisk fysik, dr. phil. Aage Bohr, dr. phil. J. K.
Bøggild og dr. phil. T. Huns, vedrorende finansåret 1965/66 ansøgt om
oprettelse af et professorat i teoretisk fysik, en afdelingslederstilling,
fire amanuensisstillinger, to lektorater og to instruktorstillinger.
Som yderligere motivering for ansøgning om oprettelse af professo-
ratet i teoretisk fysik ved Københavns universitet skal undertegnede
tillade sig at fremkomme med nedenstående supplerende oplysninger.
Oprettelsen af et nyt professorat i teoretisk fysik er af overordentlig
stor betydning for gennemførelsen af den nye studieordning, som forud-
sætter en væsentlig udvidelse af antallet af forelæsningskurser. Med
henblik på afkortelsen af studietiden er man i færd med at rationalisere
2. dels undervisningen i fysik, hvorved alle de vigtigste forelæsnings-
kurser, herunder de grundlæggende kurser i kvantemekanik, statistisk
mekanik og relativitetsteori, bliver holdt hvert år, medens de tidligere
blev givet på basis af en to-årig cyklus. Herudover omfatter studie-
ordningen afholdelse af nye forelæsningsrækker, omfattende nogle af
de områder af fysikken, som er i særlig hastig udvikling (højenergi-
fysik, feltteori, mangepartikelteori og atomkernereaktioner).
Som fremført i den tidligere fremsendte »Bedegørelse angående virk-
somheden på universitetets institut for teoretisk fysik med særligt
henblik på undervisningen i fysik ved 2. dels studiet efter den nye
studieordning« motiverer udvidelsen af undervisningen oprettelsen af
to professorater i fysik, når hensyn tages til, at eet af de til institutet
knyttede professorater er en personlig stilling, som bortfalder i finans-
året 1964/65, da den beklædes af professor J. C. Jacobsen, som fylder
70 år i januar 1965.
Med henvisning til det presserende behov for at kunne etablere de
nævnte forelæsninger blev der vedrørende normeringsloven 1964/65
ansøgt om oprettelse af et nyt professorat i teoretisk fysik. Da man
tillægger denne stilling en afgørende betydning for gennemførelsen af
det planlagte undervisningsprogram, genansøger man om oprettelse af
professoratet i teoretisk fysik på normeringsloven for 1965/66, hvor-
Afgang og udnævnelser af professorer
109
imod det skønnes forsvarligt at udsætte ansøgningen om oprettelse af
det andet professorat i fysik til 1966/67.«
Herefter blev på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketingstidende
for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62, det på normeringsloven for
1956-57 oprettede midlertidige professorat i teoretisk fysik for pro-
fessor, dr. phil. J. C. Jacobsen omdannet til et ordinært professorat i
samme fag.
m. Omdannelse af professor Alfred Rosenkrantz' ekstraordinære
professorat i geologi til et ordinært professorat i samme fag
(j. nr. 61/64).
Under 1. maj 1964 afgav professorerne, dr. phil. Arne Xoe-Xygaard,
dr. phil. Chr. Poulsen og dr. phil. Henning Sørensen følgende indstilling:
»Den stærke forøgelse af studentertallet i faggruppen og den over-
ordentlig stærke vækst i tilgangen til det geologiske studium - der er
tale om en tidobling i løbet af ganske få år - understreger det uholdbare
i, at kun to af vore professorater er ordinære.
Geologiprofessorerne har delt undervisningen efter studieordningen
af 1960 imellem sig på følgende måde: Undervisningen til Geologi 1
deles ligeligt af professor Henning Sørensen og professor A. Noe-Ny-
gaard, Geologi 2 bestrides af professor Chr. Poulsen, Geologi 3 bestrides
af professor H. Sørensen og Geologi 4 (Danmarks geologi) varetages
af professor Alfred Rosenkrantz.
Ikke alene for kommende geologer er Geologi 4 et meget vigtigt fag,
men det har også den allerstørste betydning for de geografistuderende,
samt for de magisterkonferensstuderende i zoologi og botanik, som
vælger geologi i deres bifagskombination.
Det påhviler endvidere professoren i Danmarks geologi at yde særlig
vejledning for studerende, der tager specialer i emner her fra landet,
hvilket ifølge sagens natur er mange.
På grund af den studiemæssige betydning af det professorat, som
professor Rosenkrantz beklæder, bør det være et ordinært professorat.
Dette fremgår måske tydeligst af det forhold, at den nye studieplans
undervisning ikke ville kunne gemmenfores, dersom der ikke er nogen
professor til at varetage Geologi 4's undervisning. Vi må følgelig lægge
megen vægt på, at et ordinært professorat til varetagelse af Geologi 4
er etableret i god tid, for professor A. Rosenkrantz trækker sig tilbage
på grund af alder.
Med foranstående motivering skal vi hermed ansøge om, at det pro-
fessor A. Rosenkrantz tillagte ekstraordinære professorat i geologi må
blive omdannet til et ordinært professorat fra 1. april 1965.«
110
Universitetets årbog 1965-66
Herefter blev på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketingstidende
for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62 det på tillægsbevillingsloven for
1952-53 oprettede ekstraordinære professorat i geologi for Alfred
Rosenkrantz omdannet til et ordinært professorat i samme fag.
n. Omdannelse af professor, dr. phil. Axel Sehous ekstraordinære
professorat i geografi til et ordinært professorat i samme fag
(j. nr. 61/64).
Under 27. april 1964 afgav professor, dr. phil. Axel Schou følgende
indstilling:
»Professor ved Københavns universitet Axel Schou ansøger om, at
det ekstraordinære professorat i geografi, som han har varetaget siden
1953, ændres til et ordinært professorat i geografi ud fra følgende be-
grundelser:
Nævnte professorat er et typisk undervisningsprofessorat, og dette
forhold er i den forløbne tid yderligere accentueret derved, at studenter-
tilgangen til studiet af geografi er meget stærkt øget de sidste år og kan
forudses yderligere at ville vokse i de kommende år. Det kan således
oplyses, at forelæsningerne: Geografi 1, der er beregnet for alle stud.
scienter (1960-ordningen) i 4 semestre, for tiden følges af 130 studenter.
Det samlede antal studenter, der for tiden studerer geografi efter studie-
ordningerne af 1943 og 1960 og som magisterstuderende med bifag
geografi, er 327.
Fra 1. februar 1964 har jeg overtaget stillingen som forstander for
Geografisk Institut og dermed ansvaret for undervisningens organisa-
tion, tilrettelægning af øvelsesprogrammet og feltkurser samt ekskur-
sioner. Omfanget af dette administrationsarbejde kan antydes ved
oplysningen om, at skemaet for de fem første ugedage i indeværende
semester omfatter gennemsnitlig 12 undervisningstimer daglig, et tal,
der vil gælde også fremefter som minimum, idet alt tyder på, at det
nuværende antal øvelseshold må forøges i efterårssemestret 1964.
Dertil kommer, at der efter studieordningen af 1960 lægges mere vægt
på øvelser og ekskursioner, end det hidtil har været tilfældet, hvorved
undervisningsarbejdet yderligere er øget. Til de normale undervisnings-
ekskursioner og feltkurser kommer ledelse af ekskursioner for grupper
af udenlandske studenter og universitetskolleger. Hertil kommer, at
samfundsudviklingen medfører et stadigt stigende behov for folk med
geografi som speciale, idet regionsplanlægning, byplanlægning og U-
landsarbejde stiller krav om kendskab til geografiske metoder. Hoved-
fagsstuderende i geografi og magisterstuderende med geografi som
hovedfag tiltager i antal og kan forudses at blive langt flere, hvorved
der yderligere kan forventes stillet store krav til universitetets lærere
Afgang og udnævnelser af professorer
111
i geografi med henblik på personlig vejledning og tilrettelægning af
arbejdsopgaver.
Under disse forhold må det forekomme undertegnede rimeligt, at
ovennævnte ekstraordinære professorat omnormeres til et ordinært,
hvorfor jeg skal tillade mig ærbødigt at andrage undervisningsmini-
steriet om dette.«
Herefter blev på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketingstidende
for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62 det på finansloven for 1953-54 op-
rettede ekstraordinære professorat i geografi for dr. phil. Axel Schou
omdannet til et ordinært professorat i samme fag.
o. Omdannelse af professor, dr. phil. Tyge W. Bochers ekstraordinære
professorat i botanik til et ordinært professorat i samme fag
(j. nr. 61/64).
Under 10. februar 1964 afgav professor, dr. phil. Tyge W. Bocher
følgende indstilling:
»Der søges herved om oprettelse af et ordinært professorat i botanik
med bortfald af et ekstraordinært professorat i samme fag for under-
tegnede dr. phil. Tyge W. Bocher oprettet på finansloven for 1954/55.
Omdannelsen er søgt til normeringsloven for finansårene 1960/61,
1962/63, 1963/64 og 1964/65.
Som det vil fremgå af nedenstående er professoratets karakter så-
ledes, at det helt opfylder betingelserne for ordinære professorater.
Ligesom man inden for zoologien har ordinære professorater i almindelig
zoologi, sammenlignende anatomi og systematisk zoologi, d. v. s. zoo-
logiens hovedområder, bør tilsvarende områder i botanikken beklædes
med ordinære professorater. Det fagområde, der omfattes af det ekstra-
ordinære professorat, er almindelig botanik (morfologi, anatomi, cyto-
logi og embryologi) og det svarer således til de to førstnævnte ordinære
zoologiske professorater. Almindelig botanik omfatter alt stof ved-
rørende planternes bygning (celle- og vævslære, organlære, læren om
planternes skudbygning og livsformer, bestøvning, befrugtning, frø-
spredning). Det drejer sig således om en grunddisciplin, ikke blot
indenfor botanikken, men inden for biologien taget som et hele.
Det gamle planteanatomisk Laboratorium blev efter ombygningen
af Botanisk Laboratorium i 1959 delt i tre instituter. Det ene af disse,
Institut for Planteanatomi og Cytologi, overtog de fleste funktioner af
det tidligere planteanatomiske laboratorium.
Som bestyrer ansattes undertegnede. Der er nu foruden mig selv
ansat seks personer på institutet. Undervisningsbyrden er meget stor,
omfattende forprøveundervisningen i almindelig botanik, der folges af
ca. 100 studenter, 1. dels undervisning i embryologi og undervisning
112
Universitetets årbog 1965-66
af videregående i de almindelige botaniske discipliner samt cytotakso-
nomi m. m.
Da der til professoratet er knyttet institutbestyrer-hverv og under-
visning i botanikkens grundlæggende discipliner, skonnes der at være
meget stærke argumenter for dets omdannelse til ordinært professorat.«
Herefter blev på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketings-
tidende for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62 det på finansloven for
1954-55 oprettede ekstraordinære professorat i botanik for dr. phil.
Tyge W. Bocher omdannet til et ordinært professorat i samme fag.
p. Omdannelse af professor, dr. phil. Borge Baks ekstraordinære
professorat i molekylspektroskopi til et ordinært professorat i kemi
(j. nr. 61/64).
Under 1. maj 1964 afgav professor, dr. phil. Borge Bak følgende
indstilling:
»Den 1. april 1957 oprettedes ved Kobenhavns universitet et ekstra-
ordinært professorat i molekylspektroskopi til mig. Molekylspektro-
skopi, som er en vigtig del af fagområdet Kemisk fysik, var dengang
ikke obligatorisk studiefag, hvorfor antallet af studenter, der kom til
at følge min undervisning, var ca. 10, nemlig 7-8 fra Danmarks tek-
niske Hojskole og 2-3 fra Kobenhavns universitet. Noget selvstændigt
laboratorium fandtes heller ikke, idet undervisning og forskning foregik
inden for det daværende Københavns universitets kemiske laborato-
riums mure og for en stor del betalt af dettes annuum. Begge forhold
er nu ændrede.
Fagområdet Kemisk fysik er nu obligatorisk for studerende af Fysik-
Kemi linien og Kemilinien. I øjeblikket følger 42 studenter denne
undervisning, som endnu ikke er helt udbygget, fordi de fulde virk-
ninger af studieordningen af 1960 ikke er slået igennem.
Fagområdet har nu selvstændigt laboratorium, nemlig Kemisk La-
boratorium V, H. C. Ørsted Institutet, med et personale på 1 afdelings-
leder, 6 amanuenser, 3 laboratorieassistenter, 2 radiomekanikere og
2 betjente.
Det er derfor forekommet mig rationelt, at professoratet omnormeres
til ordinært, idet man ellers ved min eventuelle død eller afgang af
anden årsag ville komme i en yderst vanskelig situation, hvorunder
såvel undervisningen som forskningsarbejdet ville komme til at lide
et betydeligt og kostbart afbræk.
Jeg skal derfor gentage mit nu gennem mange år fremsatte forslag
om omnormering af det ekstraordinære professorat i Molekylspektro-
Afgang og udnævnelser af professorer
113
skopi til et ordinært professorat i Kemi, med fortsat pligt for mig til
at varetage undervisningen i Kemi 3, »Kemisk Fysik«.«
Herefter blev på normeringsloven for 1965-66, jfr. folketingstidende
for 1964-65, tillæg A, spalte 1661-62, det på finansloven for 1957-58
oprettede ekstraordinære professorat i molekylspektroskopi for dr.
phil. Borge Bak omdannet til et ordinært professorat i kemi.
q. Professor, fil. dr. h. c. Alfred Rosenkrantz' afgang fra universitetet
og udnævnelse af professor, dr. phil. Svend Asger Berthelsen
til professor i geologi
(j. nr. 413/65).
Ved kgl. resolution af 6. januar 1966 blev der meddelt professor i
geologi, fil. dr. h. c. Alfred Johannes Rosenkrantz afsked efter ansøg-
ning på grund af alder og med pension fra den 31. august 1966 at regne.
Under 17. august 1965 afgav de fire professorer i de geologiske fag,
fil. dr. h. c. A. Rosenkrantz, dr. phil. Christian Poulsen, dr. phil. Henning
Sørensen og dr. phil. Arne Noe-Nvgaard følgende indstilling:
»De fire professorer i de geologiske fag ved Københavns universitet
er gennem drøftelser af fremgangsmåden ved besættelsen af det ved
professor A. Rosenkrantz' afgang pr. 1/9-66 ledigtblivende professorat
i geologi enedes om at indstille til fakultetet, at embedet besættes uden
opslag med professor ved Århus universitet, dr. phil. Asger Berthelsen.
Vi vil gerne fremhæve, at årsagen til indstillingens fremkomst alle-
rede nu er den, at vi anser det for at være meget vigtigt, at den nye
professor snarest muligt aktivt kan deltage i planlægningen af den
forestående opdeling af de geologiske fag ved Københavns universitet;
men endvidere vil det være af vigtighed, at Århus universitet får god
tid til at finde en afløser for professor Berthelsen.
Professor Asger Berthelsen er født 30/4-28. Han tog magisterkon-
ferens i geologi ved Københavns universitet i 1953, fik i 1956 universi-
tetets guldmedaille og erhvervede den filosofiske doktorgrad samme-
steds i 1960.
Professor Berthelsen har studeret strukturgeologi i Neuchatel (1954)
og fotogeologi i Delft (1956); han har deltaget som geolog i Den tredje
danske centralasiatiske ekspedition til Indien og Himalaya 1950-51,
i den geologiske kortlægning af Færøerne i 1952 samt i feltarbejdet i
Vestgrønland for Grønlands geologiske Undersøgelse (G.G.U.) gennem
8 sæsoner. I de senere år har han især arbejdet i Nordnorge, hvor han
leder en større geologisk kortlægningsopgave for A/S Sørvaranger.
Hans ansættelsesforhold har hidtil været følgende: Videnskabelig
assistent ved mineralogisk-geologisk institut i Kobenhavn 1953, ama-
8
114
Universitetets årbog 1965-66
nuensis 1956, samme år afdelingsgeolog ved G.G.U., hvor han i 1959
blev statsgeolog. Fra 1960-62 fungerede han samtidig som lektor i
tektonisk geologi ved Kobenhavns universitet. I 1961 udnævntes han
til professor i geologi ved Århus universitet.
Professor Berthelsens forskningsområde er den strukturelle geologi,
tektoniken.
I den strukturelle analyse af Tovkussap Nuna fremlagde han resul-
tatet af en række års feltarbejde og studier over indsamlet materiale
fra et høj-metamorft kompleks i grundfjeldet i Gronland. Under-
søgelsen bygger på en detailleret, klart og konsekvent gennemfort
geometrisk analyse af strukturenhederne, og den vidner om både
fantasi og selvstændighed.
På grundlag af ekspeditionen til Himalaya har han publiceret et
profil gennem de store overskydninger ved Simla samt en detailleret
fremstilling af geologien i Ruphshu-området. I det sidste arbejde
drager han særdeles interessante sammenligninger mellem »de centrale
graniter« og Alpernes »hercyniske massiver«.
Efter sin ansættelse i Århus har prof. Berthelsen taget endnu to
tektoniske områder op til behandling, nemlig studiet af »Salttektoni-
ken« i en af de jyske saltdomer ved Mønsted, hvorfra en af hans med-
arbejdere i fjor fremlagde et arbejde (I. Madirazza: Structural Geology
of a Limestone Mine at Monsted, Northern Jutland), samt analysen
af et af de komplicerede, glacialt deformerede landskaber i Moler-
områderne ved Limfjorden.
Fra professor Berthelsens virksomhed ved universitetet i Århus vil
vi fremhæve den store arbejdsindsats, han har præsteret ved at bygge
et nyt fag op og ved at tilrettelægge et nyt institut, samt det initiativ
han har vist ved i Nordnorges kaledonider at gå i gang med en geolo-
gisk-geofysisk opgave i samarbejde med sin geofysiske kollega.
I det internationale tektoniske arbejde har navnlig kommissionen
for The tectonic Map of the World nydt godt af hans indsigt og evner.
Han har i Svejts, Ostrig, Tyskland og Canada holdt faglige foredrag
og deltaget i symposier vedrørende dybdezonens tektonik, migmatit-
strukturer m. v. Det kan endvidere anføres, at det store afsnit om
Gronland i »Precambrian«, Vol. 2, som nu er i tredje korrektur, helt
overvejende er forfattet af prof. Berthelsen.
Vi anser den strukturelle geologi for at være af overordentlig central
betydning for hele vort fag, både hvad danske og grønlandske opgaver
angår, og vi finder, at prof. Berthelsen gennem sin faglige dygtighed,
sin iderigdom og spændvidde vil kunne få meget stor betydning for
geologiens fremtidige udvikling ved Københavns universitet.
Vi skal derfor indstille til fakultetet, at det ved prof. A. Rosenkrantz'
afgang 1/9 1966 ledigtblivende professorat i geologi ved Københavns
universitet uden opslag besættes med prof. Asger Berthelsen.«
Afgang og udnævnelser af professorer
115
Indstillingen blev i henhold til ovennævnte anordnings § 1, stk. 4.
behandlet på fakultetets mode den 14. september 1965, hvor 40 af de
tilstedeværende 42 af fakultetets 52 medlemmer stemte for indstillin-
gen, ingen stemte imod.
Efter at indstillingen således var blevet tiltrådt af det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet og af Konsistorium i mode den 29. sep-
tember 1965, videresendtes den til ministeriet den 2. oktober 1965.
Herefter blev ved kgl. resolution af 27. januar 1966 professor, dr.
phil. Svend Asger Berthelsen udnævnt til professor i geologi ved Ko-
benhavns universitet fra den 1. september 1966 at regne.
r. Professor, dr. phil. Carl Gunnar Feilbergs afgang fra universitetet
og afdelingsleder, dr. phil. Viggo O. Hansens udnævnelse til
professor i kulturgeografi
(j. nr. 365/64).
Ved kgl. resolution af 23. juli 1964 blev der meddelt professor i
kulturgeografi, dr. phil. Carl Gunnar Feilberg afsked efter ansogning
på grund af alder og med pension fra den 31. januar 1965 at regne.
Efter at det således ledigtblevne embede var blevet opslået, blev
under 1. oktober 1964 de indkomne lire ansøgninger, nemlig fra mag.
scient. et cand. polit. Kristian Antonsen, dr. phil. Aage Aagesen, dr.
phil. Aage H. Kampp og dr. phil. Viggo O. Hansen, tilstillet universi-
tetet til erklæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet i henhold til § 2, stk. 2 i kgl. anordning
af 5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Københavns uni-
versitet et udvalg bestående af professorerne, dr. phil. C. G. Feilberg,
dr. phil. N. Kingo Jacobsen og dr. phil. Axel Schou.
Udvalget afgav under 20. maj 1965 følgende indstilling:
»Der havde ved ansøgningsfristens udlob meldt sig lire ansøgere:
dr. phil. Aa. Aagesen, dr. phil. K. Antonsen, dr. phil. Viggo Hansen og
dr. phil. Aa. H. Kampp.
Bedømmelsen konkluderer i to indstillinger til fakultetet, én fra
C. G. Feilberg og én fra N. Kingo Jacobsen og Axel Schou.
Som forudsætning for begge konklusioner fremsendes en af hele be-
dømmelsesudvalget udformet karakteristik af hver af de fire ansøgere.
Disse karakteristikker omfatter såvel biografiske data og indsendte
litteraturlister som en gennemgang af ansøgernes videnskabelige pro-
duktion.
Dr. phil. Aage Aagesen: Født den 23.1.1915. Skoleembedseksamen i
geografi og naturhistorie 1940. Knyttet til Københavns Universitets
8*
116
Universitetets årbog 1965-66
Geografiske Laboratorium 1940, fra 1943 som videnskabelig assistent.
Underviste 1941-44 ved Niels Brock's Handelsskole og Købmands-
skolen. Lektor i erhvervsgeografi ved Handelshøjskolen 1944, fra 1948
docent sammesteds. Dr. phil. 1949.
Medarbejder ved det af professor, dr. phil. Niels Nielsen redigerede
»Atlas over Danmark (A.o.D.). Siden 1949 medarbejder ved »Biblio-
graphie Géographique Internationale« (Paris). Medarbejder ved Trap:
Danmark, 5. udg. Medlem af en række geografiske og befolknings-
videnskabelige selskaber i ind- og udland. Konsulent for Vestjyllands
Udviklingsråd og Esbjerg Erhvervsråd. Studierejser til de fleste euro-
pæiske lande, Nord-Afrika, Vest-Asien og Sydamerika (de fleste steder
gentagne besøg).
Har taget omfattende del i universitetsundervisningen (forelæsnin-
ger, øvelser) og ledet talrige ekskursioner for inden- og udenlandske
studerende. Gæsteforelæsninger ved universiteterne i Lund og Helsing-
fors, handelshøjskolerne i Goteborg, Helsingfors og Bergen samt
Universidad de Chile i Santiago.
Videnskabelig produktion: Dr. Aagesens første kulturgeografiske
arbejder drejer sig om afgrænsning af storbyer. Han anvendte hertil
efter udenlandsk forbillede isochroner: linier der angiver det tidsrum
indenfor hvilket man med de forhåndenværende trafikmidler fra et
centralt sted i byen kan nå frem til punkter i dennes udkanter. Metoden
anvendtes på København og Århus.
Det vigtigste videnskabelige værk fra dr. Aagesens hånd er disputat-
sen »Geografiske Studier over Jernbanerne i Danmark«, den første
disputats om et moderne kulturgeografisk emne, der er forsvaret her
i landet. Bogens hovedformål er at behandle jernbanernes geografiske
virkninger i landskabet. Til dette formål er et meget stort stof samlet
fra talrige utrykte og trykte kilder. De tabeller og kort, der er frem-
stillet, præsenterer et omfattende regnearbejde og viser betydelig sans
for at finde statistikkens svage punkter. Jernbanernes kulturgeogra-
fiske virkninger spores gennem omfattende undersøgelse af deres ind-
flydelse på bebyggelsen. Der redegøres for stationsbyernes opståen og
deres bebyggelsesmønster. Et stort og tidskrævende arbejde er ofret
på at udregne og tegne kort over varetransporterne ad de danske jern-
baner. Dr. Aagesen har også påvist passagertransporternes betydning
for afgrænsningen af en bys opland. I det store og hele må man sige,
at han har behandlet sit stof med fornuftigt omdomme og er kommet
til rimelige resultater. Disputatsen har da også dannet det første grund-
lag for meget af hans senere arbejde.
Det bør dog tilføjes, at de kort han har tegnet og det stof han har
fremdraget, kunne have ført til en endnu dybere indtrængen i emnet.
Som eksempel kan nævnes: S. 76 ff. findes 4 kort, der viser tilvæksten
i befolkningen (sognevis fordelt) i Danmark i perioderne 1860-80,
Afgang og udnævnelser af professorer
117
1880-1901, 1901-21 og 1921-35. Disse kort viser fra 1880 og fremefter
en stadig stigende befolkningsagglomeration i Sydvestjylland mellem
Herning og Grindsted, som kun i en udkant gennemskæres af en jern-
bane. Forst fra 1917 belægges dette område intenst med jernbaner.
Man kunne heraf drage slutninger vedrorende vekselvirkningen mellem
befolkning og jernbane. Ikke blot tiltrækker stationer langs jernbanen
befolkningen, men stigende befolkningsagglomeration nødvendiggør
anlægget af jernbaner.
Ved bedømmelsen af dr. Aagesen's senere arbejder må det vist-
nok tages i betragtning, at de har måttet udfores i meget begræn-
sede tidsrum, idet han samtidig måtte passe sine hverv som docent
ved Handelshøjskolen og assistent ved Universitets Geografiske In-
stitut.
Dr. Aagesens næste større arbejde er befolkningskortet over Dan-
mark (Atlas over Danmark II). Dr. Aagesen har som grundlag benyttet
de af Statistisk Departement udgivne folketællinger fra 1945 og 1950,
for Københavns vedkommende tillige 1955) samt Geodætisk Instituts
målebordsblade. Den enkelte husstands størrelse i landets forskellige
dele beregnes. Der anbringes derefter prikker, hver angivende 25 per-
soner, på kortene, således som de bedst repræsenterer stedets befolk-
ning. Der må dernæst øves kontrol ved gennemgang af folketællings-
skemaer, korrespondance med folkeregistre, besøg på lokaliteter, måle-
bordsblade må korrigeres efter luftfotografier o. s. v. Dr. Aagesen har
haft hjælpere, men en væsentlig del af arbejdet - navnlig kontrol-
arbejdet - må være udført af ham selv.
Det er uundgåeligt, at et sådant kort kommer til at indeholde fejl.
Men det giver en god oversigt over fordelingen af Danmarks befolkning,
og det repræsenterer en stor arbejdspræstation fra dr. Aagesens side.
Han har endvidere skrevet en indledning til værket om Danmarks
befolkningsstruktur og en kort kommentar til de enkelte kort. Teksten
indeholder bl. a. af dr. Aagesen udarbejdede kort over kommuners og
byers erhvervsstruktur. Adskillige kort fra disputatsen (ført up to date)
°g oplysninger om stationsbyernes forhold har kunnet benyttes påny.
Det påvises, at befolkningen på mange øer, halvøer og i kystsogne tager
af i en sådan grad, at der kan tales om kystflugt, men problemet be-
handles ikke til bunds. At teksten er begrænset fmdes naturligt ved
udgivelsen af et atlas, og kortbladene vil kunne danne baggrund for
mange yderligere studier.
I tilknytning til dette større arbejde må nævnes flere mindre arbejder
af dr. Aagesen om samme emne. Den klart skrevne lille oversigt:
»The population of Denmark«. »The Copenhagen District and its
population. I en afhandling har han ud fra gennemgang af utrykte
kilder gjort rede for, i hvilke dele af Danmark Esbjergs befolkning har
sin oprindelse.
118
Universitetets årbog 1965-66
Disse mindre afhandlinger er ledsagede af originale kort tegnet af
dr. Aagesen. Der er også grund til at fremhæve hans kort over den
danske handelsflådes transporter i afhandlingen om dette emne.
Dr. Aagesens sidste større arbejde er bogen »Sydamerika«, udgivet
i »Skrifter fra Handelshøjskolen i Kobenhavn«. Denne bog må snarest
betragtes so"m en håndbog beregnet for handelsmænd end som et
egentligt videnskabeligt værk. Den naturgeografiske del af emnet er
ret traditionelt behandlet efter samme mønster som kendes fra Vahl
og Hatt's håndbog. Hovedvægten ligger på befolkningsforholdene og
produktionsgeografien. Denne sidste er i udstrakt grad fremstillet som
referat af statistikken med tilføjet kommentar. Dog er f. eks. indled-
ningen om Argentinas industri et forsøg på mere samlet vurdering af
forholdene. Dernæst findes en selvstændig fremstilling af bygeografien
ved hvert land og et interessant afsnit om dets trafikgeografi. Bogens
tekst ledsages af talrige kort. Stilen er jævn og klar, og en meget be-
tydelig viden er samlet i bogen. En række forhold, som vedrører det
almindelige kulturgeografiske milieu i Sydamerika får dog ingen be-
handling. Der kunne bl. a. tænkes på den underernæring, som er en
stor del af befolkningens lod. Dr. Aagesen har muligvis ment, at emnet
lå udenfor bogens ramme.
Dr. Aagesen har fra ungdommen af næret en stor interesse for Mid-
delhavslandene, og der foreligger fra hans hånd mange mindre afhand-
linger om emner fra dette område. De er forst og fremmest af oplysende
karakter, men da det sædvanligvis drejer sig om lokaliteter, han nylig
har besøgt, kan han skildre mange forhold ud fra selvsyn og føre vor
viden å jour.
Også forud for bogen om Sydamerika går en række enkeltafhandlin-
ger om omrader i denne verdensdel.
Endelig bor det nævnes, at dr. Aagesen har deltaget i redaktionen
af Gyldendals Verdensatlas og har udgivet en række læreboger for
handelshøjskoler og gymnasier, samt forfattet afsnittene om byerne
i 5. udgave af TRAP.
I »The Population of Denmark 1955-60«: »Collected Papers Den-
mark«, 1964, giver dr. Aagesen en god oversigt over Danmarks befolk-
ningsudvikling i det omhandlede tidsrum.
Dr. phil. Kristian Antonsen: Født 19.3.1915. Cand. polit. 1939, mag.
scient. i geografi 1947. Beklædte 1939-1950 liere stillinger i administra-
tionen (varedirektoratet) og det private, økonomiske liv.
Fra 1944 assistent ved Københavns Universitets Geografiske Labo-
ratorium, 1953 amanuensis sammesteds. Fra 1959 lektor i økonomisk
geografi ved Københavns universitet. Dr. phil. 1965.
Orlov fra Universitetets Geografiske Institut 1950-52 for at arbejde
som Senior Research Officer ved Economic Commission for Europe,
Afgang og udnævnelser af professorer
119
United Nations, Geneve, 1960-61 for at beklæde en stilling som Prin-
cipal Administrator ved OECD i Paris. Endelig orlov fra amanuensis-
stillingen (ikke lektoratet) siden 1.1.1964 for at varetage sekretariat-
chef-stillingen for Landsplanudvalget i Danmark.
Har desuden haft talrige offentlige hverv: Okonomisk-geografisk
konsulent for udenrigsministeriet 1953-55, konsulent i skoleplanlæg-
ningssager for undervisningsministeriet 1954-60. Sagkyndig med-
arbejder ved Hanstholm Havn kommissionen, Storebæltkommissionen,
udvalget vedrorende erhvervsudviklingen i provinsen o. s. v. Medlem
af Universitetsplanudvalget og Gymnasieplanudvalget fra 1964.
Dr. Antonsens arbejde for internationale institutioner har medført,
at han er vel berejst i Europa. BI. a. har han deltaget i skoleplanlæg-
ningsarbejde i Tyrkiet og Jugoslavien.
På Universitetets Geografiske Institut har han forst og fremmest
planlagt og ledet de kulturgeografiske øvelser siden 1944. Under pro-
fessor C. G. Feilbergs fravær november 1955-juni 1956 overtog han
forelæsninger og eksaminationer i kulturgeografi for I I-dels studerende.
Som lektor har han især forelæst over Danmarks økonomiske geografi.
Han er forfatter af afsnittet om Danmarks kulturgeografi i universitets-
lærebogen »Geography of Norden«, Oslo 1960. Medarbejder ved »Atlas
over Danmark«, Trap: Danmark, 5. udg. m. m.
Videnskabelig produktion: »Træk af Kobberets Erhvervsgeografi i
1930'erne«. En på den foreliggende statistik og litteratur bygget meget
god og kyndig fremstilling af ændringen i de store kobberproducerende
landes stilling i perioden 1929-38. »Tekstilarbejderne i Hammerum
herred i 1940«. En på gennemgang af folketællingsskemaerne bygget
undersøgelse af arbejderstaben ved tekstilindustrien i Hammerum
herred, med særligt henblik på det talmæssige forhold mellem mænd
og kvinder, de på stedet fødte og tilvandrere.
Dr. Antonsen har været medarbejder ved en række større samle-
værker, som i hojere eller ringere grad har geografisk indslag. Det er
ikke altid muligt at redegøre noje for hans andel i værkerne, men vi
fremhæver: »Growth and Stagnation in the European Economy«, by
Ingvar Svennilson. Udg. af U.N.'s Economic Commission for Europe.
Dr. Antonsen har sammen med hr. Alf Elshult særlig stor andel i
kap. VI: »The use of Energy in European Economy« og kap. VIII:
»Other Industries: The Cotton Industry, The Rail and Road Transport,
The Motor Industry, Shipbuilding, The Cement Industry, The Chemical
Industry«. »The Economic World Balance«, by Thorkil Kristensen and
Associates. Udg. af »The Foreign Policy Society«. (Også udg. på dansk,
svensk, fransk, tysk, spansk og japansk).
Der er navnlig grund til at lægge vægt på dr. Antonsens medarbejder-
skab ved det første værk, fordi det sammen med hans senere vare-
tagelse af stillingen som Principal Administrator ved OECD i Paris
120
Universitetets årbog 1965-66
har bidraget til at give ham en bred orientering og erfaring i inter-
nationale forhold.
En betydelig del af dr. Antonsens produktion drejer sig om behand-
lingen af en række geografiske, befolkningsmæssige, erhvervsmæssige
og trafikale forhold i danske amter og sognekommuner med henblik
på at belyse.og planlægge forskellige sider af den offentlige investering,
f. eks. med henblik på skolebyggeriet, sygehuse, Storebæltsbro, Øre-
sundsbro og Hanstholm havn. Disse arbejder er i de fleste tilfælde et
resultat af et samarbejde mellem dr. Antonsen og andre. Disse arbejder
har kvalificeret dr. Antonsen til hans nuværende stilling som sekre-
tariatschef for Landsplanudvalget. Geografisk set har disse arbejder
imidlertid ikke bragt væsentligt nyt for dagen.
»Forholdet mellem geografisk og økonomisk forskning«. En kort in-
struktiv redegørelse for, hvorledes geografisk og økonomisk forskning
kan arbejde sammen og være uløseligt knyttet til hinanden. Der lægges
vægt på, at den kartografiske fremstilling af statistiske data skal sætte
disse i et nyt perspektiv og belyse relationer, som den statistiske tabel
ikke kan give.
»Hovedtræk af befolkningsudviklingen og erhvervsfordelingen i for-
skellige egne af Danmark« indeholder en række undersøgelser ved-
rørende befolkningsforhold, befolkningens vandringer, industrialisering
o. s. v., som yderligere udvikles i flere af de følgende afhandlinger. Her
fremsættes første gang lokaliseringsindekset for industri. Som med-
arbejder ved Atlas over Danmark har dr. Antonsen i årene 1952-54
udført en tilbundsgående analyse af Danmarks industri specielt pa
grundlag af 1948-tællingen. Resultaterne heraf indgår som en væsentlig
del af disputatsen fra 1964. Et direkte oplæg til disputatsen får man i
denne interessante oversigt over erhvervsudviklingen, der er et stati-
stisk-økonomisk oplæg til en geografisk behandling af problemerne.
Den regionale inddeling er grov, der er ingen uddifferentiering på type-
lokaliteterne som ved senere nøjere bearbejdning kunne blive genstand
for en analyse.
»Erhvervsstrukturen i de vestjyske fiskeribyer«. Betænkningen om
Hanstholm Havn. En fortrinlig sammenlignende studie over fiskeriets
betydning for befolkningen i byerne Esbjerg, Hvide Sande, Thyboron,
Hirtshals og Skagen. Kildematerialet er foruden den officielle statistik
folketællingsskemaerne for 1955. Der er foretaget kontrol ved gennem-
gang af folkeregisteret i en af byerne. Særlig vigtig er en redegørelse
for 10 erhvervsgrupper i byerne, der har nærmere og fjernere relation
til selve fiskeriet: 1) Handel, pakning, havnearbejde etc. med fersk
fisk. 2) Bearbejdning eller anden anvendelse af fersk fisk (også pelsdyr-
avl). 3) Fremstilling og reparation af fiskemateriel o. s. v.
»Ledigheden blandt arbejdsmænd i nogle jyske amter«. Undersøgelsen
gælder Randers, Ålborg og Hjørring amter. Den beskæftiger sig især
Afgang og udnævnelser af professorer
121
med stationsbyernes problemer i beskæftigelsesmæssig henseende. I
rene landbrugskommuner kan landbruget om sommeren tage næsten
alle arbejdsmænd i tjeneste, men ikke om vinteren. Her forekommer
derfor store sæsonsvingninger i beskæftigelsen. I stationsbyerne fore-
kommer relativt flere helårsarbejdsløse. Ved at samarbejde statistiske
oplysninger om bymæssig bebyggelse, erhvervsforhold, befolkningens
alderssammensætning m. m. med kartografisk fremstilling lykkedes det
forf. at give et geografisk nuanceret billede af erhvervsforholdene i
amterne samt en indkredsning af den type stationsbyer, der har særlig
store beskæftigelsesmæssige vanskeligheder. Afhandlingen bidrager til-
lige til at forstå, hvorfor de store byer eller befolkningsagglomerationer
har en tendens til at vokse yderligere.
»Den fremtidige befolknings- og erhvervsudvikling med henblik på
virkningerne af en Storebæltsbro«. Heri belyses bl. a. hvilke erhverv,
der især vil kunne drage nytte af en bro over Store Bælt.
I »Skematiske Befolkningskort«. redegøres for konstruktionen af den
type kvadratkort (»gridnet«), der benyttes i det følgende arbejde
(disputatsen).
»Placeringen af Danmarks Industri 1938 til 1960«. (Disputats).
Det er undersøgelsens formål med den størst mulige præcision:
1)	at påvise, hvor dansk industri i øjeblikket er placeret inden for
landets grænser.
2)	at belyse den udvikling - bl. a. befolkningsmæssigt - som gennem
de sidste ca. 20 år har ført til den nuværende placering.
3)	at give objektive kriterier for bedømmelsen af danske industri-
områders karakter.
Det vigtigste materiale for afhandlingen er folketællingerne 1940,
1950 og 1960 og den industrielle produktionsstatistik. Der er medtaget
upubliceret materiale i Det Statistiske Departement og Universitetets
Geografiske Institut.
Som kvantitativt udtryk for industriens betydning er benyttet an-
tallet af industriarbejderne på hver lokalitet. De til industrien knyttede
funktionærer har ikke kunnet medtages, da talmaterialet her svigter
for de første tidspunkter. Tallene for industriarbejderne er indarbejdet
i Danmarkskortet efter to fremgangsmåder:
1) Efter det i afhandlingen »Skematiske befolkningskort« angivne
princip er landet inddelt i kvadrater med en sidelængde på henholdsvis
22,5 og 15 km. Det er dernæst beregnet, hvor mange industriarbejdere
der lindes i hvert kvadrat, og dette angives (afrundet til hundreder)
med signaturer. Særlige kort angiver ændringer i industriarbejdertal
gennem tiårene, områder, der har særlig stor afstand til de industriali-
serede kvadrater o. s. v.
122
Universitetets årbog 1965-66
Det påvises, bl. a. ved hjælp af Lorenz-kurver, at et stadig stigende
tal af industriarbejdere koncentreres i en aftagende procentdel af net-
tets kvadrater. Foruden industriens placering er dens intensitet af
betydning for det pågældende lokalsamfund. Som mål herfor er anvendt
et lokaliseringsindeks (jfr. lit. 10).
Mens den •officielle statistik sædvanligvis henfører sine tal til admi-
nistrative områder af forskellig størrelse og ofte ret uregelmæssig be-
grænsning, har det her benyttede gridnet-system den fordel, at det
giver sammenlignelige arealer og kan tilpasses maskinel databehandling.
2) Cxrundlaget for den anden fremgangsmåde er kort over landets
afsluttede bysamfund indbefattende forstæder og visse bymæssige be-
byggelser. Pa kortene angiver cirkler de absolutte tal af industri-
arbejdere i alle bebyggelser, hvor de forekommer, og ved bearbejdelse
af stoffet fås en kontrol på resultaterne fra fremgangsmåde 1.
Efter at industrilokaliteterne er fastlagt, gøres forsøg på at vurdere
industrialiseringsgraden i de forskellige områder ved hjælp af et point-
system. Malet er på denne måde at få et eksakt grundlag for vurderin-
gen af industriens regionale beskrivelse. Det viser sig, at kun ét industri-
område i landet, det nordostsjællandske omkring Kobenhavn, kan måle
sig med mellemstore industrikomplekser i det øvrige Vesteuropa. Der
forekommer en vis stilstand i det centrale Kobenhavn og de storre
østjyske byer, men denne har muligvis fået et overdrevent udtryk
derved, at funktionærernes antal ikke er taget med.
Undersøgelsen er gennemført med stor stringens. Der er udarbejdet
en konsekvent metode til påvisning af et områdes industrialiserings-
grad. Forf. har i udpræget grad vist den begrænsningens kunst, der er
nødvendig, når man vil vurdere, hvad der ved en bestemt fremgangs-
måde kan fås ud af et talmateriale. Desuden er hans kendskab til
Danmarks industri og befolkningforhold så betydelig, at han gang på
gang kan kaste lys over specielle problemer.
Tilføjet notat vedr. disputatsen N. Kingo Jacobsen: Afhandlingens
vigtigste resultat er uden tvivl af metodisk karakter. Helt afgørende
for vurderingen af dr. Antonsens indsats er derfor hans opgørelse af
de to anvendte metoders resultat. Målet angiver han selv til at være
en geografisk fremstilling af de behandlede realiteter og en syntese,
der lader de geografiske faktorer komme til deres ret. Afgørende er den
proces, der skal omforme statistiske data til karakteristik af geografiske
områder. Her må man dog ikke glemme, at der allerede er indført et
subjektivt skøn ved udvalg af de ting, man ønsker oplysninger om.
I sin vurdering af de to metoder mener dr. Antonsen, at de giver
samme resultat, og hertil kommer, at førstnævnte metode (gridnettet)
giver yderligere fordele. En sammenligning af kortbilagene nr. 16 og 39
(relativ stigning i antal industriarbejdere 1938-1960) foretaget efter de
Afgang og udnævnelser af professorer
123
to metoder viser imidlertid et langt mere varieret billede for lokalitets-
kortets vedkommende, et resultat der svarer til dr. Antonsens karak-
teristik pg. 36, »mere eller mindre udprægede bælter af lokaliteter med
stærk tilvækst i industribefolkningen, langt det vigtigste af disse rand-
områder er det, der går fra Randers over Viborg, Herning og Grindsted
til Esbjerg. Her findes mange lokaliteter alle med stor relativ vækst
og nogle af dem også med betydelig absolut tilvækst«. Dette bælte ses
ikke på gridkortet nr. 16. Tilsvarende skriver dr. Antonsen ved vur-
deringen af de to metoder på pg. 42: »en sammenligning af de to dia-
grammer forsåvidt angår forskellene mellem forløbet af kurverne i de
3 år (1938, 1948 og 1960) resulterer også i god overensstemmelse.
Mindre afvigelser mellem kurveforløbene skyldes hovedsagelig forskel-
len i den på diagrammet tilgrundliggende inddeling«. Denne sammen-
ligning er næppe nogen støtte. Derimod viser lokalitetsdiagrammet
(diagr. 5) en større spredning end gridnetmetoden (diagr. 2), et resultat,
man også umiddelbart ville vente.
»Øresundsforbindelsen«. Her behandles Københavns placering i det
europæiske bynet, dens hidtidige og fremtidige befolknings- og erhvervs-
udvikling. Forf. kommer herigennem ind på den selvforstærkende virk-
ning, som er i gang inden for et stort industri-, service- og handels-
centrum. Afhandlingen udfylder derved det billede af vor tids indu-
strialiseringsproces, som de tidligere afhandlinger har givet.
I afhandlingen »Underdeveloped Areas« lægger forf. i sin definition
af underudviklede lande megen vægt på, at der ved et underudviklet
område ikke blot forstås et milieu, hvor befolkningen har en lav leve-
standard, men tillige et sådant, hvor der mangler dynamik i det øko-
nomiske liv, derunder også svigtende initiativ hos befolkningen.
Afhandlingen begrænser sig til at behandle de underudviklede om-
råder i Europa, som har en betydelig geografisk udstrækning, d. v. s.
dele af Syd-Europa: Portugal, Spanien, Syditalien og Grækenland.
Grundlaget er, foruden den nyeste litteratur om emnet, publikationer
fra ECE, OECD og FAO (Economie Survey of Europe m. m.).
Det er en på statistik og i store træk anlagt generel analyse af
arbejds- og produktionsforhold i Sydeuropa med gennemgang af de
enkelte staters planer for en reorganisering af forholdene.
Dr. phil. Viggo Hansen: Født 9.8.1913. Skoleembedseksamen i natur-
historie og geografi ved Kobenhavns universitet 1938. 1941 ansat som
medhjælp på Geografisk Laboratorium. Amanuensis 2 i 1952. Amanuen-
sis 1 i 1958. Afdelingsleder 1958. Dr. phil. 1964.
I Geografisk Institut har dr. Viggo Hansen haft ansvaret for biblio-
teket og billedarkivet. Siden 1957 har han repræsenteret geografien
ved det af Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Tekniske
Højskole oprettede Fælles Byplankursus. Studierejser til Ziirich (1947),
124
Universitetets årbog 1965-66
Portugal (1949), Frankrig og Paris (1954, 3 måneders ophold ved
Sorbonne) samt England (1957, 1964).
Han har taget omfattende del i universitetsundervisningen (forelæs-
ninger, øvelser) også for udenlandske studenter (Graduate School),
og ledet talrige ekskursioner for inden- og udenlandske studerende.
Har gentagne gange givet undervisning i Danmarks geografi ved Lunds
universitet m. m.
Videnskabelig produktion: »Østjylland - en geografisk Provins,« er
et forsog på at gennemføre en regional inddeling af det sydøstlige
Jylland. Forf. bestemmer udbredelsen af en række naturgeografiske
og kulturgeografiske elementer, og på dette grundlag udskilles en øst-
jysk og en midtjysk region. »Tre østhimmerlandske Sogne« udgør et
vigtigt bidrag til forståelsen af bebyggelsens udvikling i sognene Nr. og
Sdr. Kongerslev samt Komdrup i det østlige Himmerland. Topografi
og postglacial landskabsudvikling danner grundlag for den mere ind-
gående analyse af bebyggelse- og befolkningsudviklingen. Specielt ma-
triklerne 1688 og 1812 (forarbejder til 1844-matriklen) giver grundlag
for historisk-geografiske betragtninger. Særligt interessant er beskri-
velsen af den seneste udvikling af disse landsbyer og deres ændring
i nyere tid. Tilsammen viser de 3 stadier i den rurale bys udvikling.
Hertil kommer dr. Viggo Hansens udredning af befolkningsudviklingen
1801-1945 (diagrammet fig. 10), et eksempel på en almen situation,
der er et karakteristisk træk i danske landsognes og landsbyers befolk-
ningsudvikling. I »Landskabsgeografi« gives en udredning - i delvis
causerende form - af, hvad forf. forstår ved geografi. Han lægger stærk
vægt på den geografiske syntese, som han især ser virkeliggjort i ud-
arbejdelsen af den geografiske region eller landskabsgeografien: »Land-
skabsgeografien er studiet af vekselvirkningen mellem det på ethvert
sted og til enhver tid forekommende geografiske milieu og de biologiske
processer, herunder den måde, hvorpå menneskelivet udfolder sig.«
»Morfologi og Bebyggelse i det østlige Himmerland« er en gennemgang
af landsbybebyggelsens placering i det østlige Himmerland. Ud over
de i afhandlingen »Tre østhimmerlandske sogne« påviste faktorer lægges
bl. a. vægt på strandvolde fra litorinahavets periode som bebyggelses-
lokaliserende faktorer. »Sandflugten i Thy og dens indflydelse på kultur-
landskabet,« beskriver klitterrainet, der danner en bræmme på indtil
13 km bredde langs kysten af det vestlige Thy: Havklitten, bag denne
sandsletter og længst inde i land en serie parabelklitter. Der gøres
teoretisk rede for de kræfter: vinden, grundvand, plantevækst o. s. v.,
som virker sammen i den morfologiske udvikling af terrainet. Idet det
beskrevne landskab tages som sandflugtens resultat, gøres der forsøg
på at datere tidspunktet for dennes begyndelse. Midlet hertil er et
forsog på ud fra sammenligninger med ældre kort og de spredte histo-
riske oplysninger, der foreligger, at bestemme den strækning,vandre-
Afgang og udnævnelser af professorer
125
klitterne årligt kan tilbagelægge. En smukt gennemfort undersøgelse,
der dog indeholder adskillige usikkerhedsmomenter. »Some characteri-
stics of a growing suburban region,« er en på målebordsblade, officielle
betænkninger og statistik bygget fremstilling af bebyggelsens spredning
til terrainet vest for København. Der redegøres for de momenter, der
bestemmer industrilokaliseringen, og for befolkningsudviklingen. »Træk
af Vendsyssels ældre bebvggelsesgeografi.« Formålet med afhandlingen
er at undersøge, om de grupper af landsbyer med bestemte endelser
(-um, -inge, -lev o. s. v.), som man har opstillet ud fra sprogligt-
historiske synspunkter, har relation til bestemte landskabsformer i
Vendsyssel. Forf. tager det af stednavneforskningen leverede materiale
som givet. De morfologiske landskabsformer, det drejer sig om, er:
Istidslandskabet, yoldiafladerne og litorinafladerne. Det er øjen-
synligt, at navnlig de ældste stednavne er knyttet til istidslandskabet,
mens f. eks. -lev navne også er udbredt til visse yoldiaflader.
Forf. udviser stor forsigtighed i sin udredning af forholdene, idet han
stadig fremhæver, at landsbyer kan have skiftet navn, og at tidligere
bebyggelser kan være forsvundet uden at efterlade sig spor. Endelig
kommer en betydelig kombinationsevne frem i den måde, hvorpå han
ved sammenstilling af de mange enkelttræk formår at skitsere en be-
byggelseshistorie. »Vore landsbyers alder og struktur.« Forf. søger i dette
arbejde at trænge ind i flere sider af den gamle danske landsbys funk-
tion. Hovedkilderne til undersøgelsen er de bind af Markbøgerne fra
den store matrikel 1688, som vedrører landsbyerne Brødslev og Grind-
sted i Vendsyssel. Markbøgerne indeholder målene på alle landsbyernes
skifter og agre. Trods de ændringer, der kan være sket i marknavne
m. m., belyses de yderligere ved de ca. 100 år yngre matrikelkort fra
udskiftningstiden. Ved benyttelse af begge kilder har forf. næsten
kunnet følge den vej, opmålingsholdene har fulgt over landsbyens
jorder på den store matrikels tid. Han har ikke blot kunnet identificere
skifter og agre, men ved at undersøge gårdenes andel i ældre og yngre
skifter kunnet finde frem til pågældende landsbys ældste gård-bestand,
belyse om landsbyen er flyttet o. s. v. Han når derved så langt tilbage
i tid, at den middelalderlige landsby begynder at tegne sig.
Arbejdet er præget af skarpsindighed og dygtigt gennemført metode.
»Landsby.« Denne artikel indeholder en oversigt over de forfattere
- især danske - der har beskæftiget sig med spørgsmålene vedrørende
vore landsbyers morfologiske udvikling. Deres synspunkter er kort
skitseret
»Landskab og bebyggelse i Vendsyssel.« Arbejdet ligger i fortsættelse
af de to tidligere omtalte arbejder, »Træk af Vendsyssels ældre bebyg-
gelsesgeografi« og »Vore landsbyers alder og struktur,« der blev indle-
veret til bedømmelse samtidig med disputatsen. Men det indeholder et
langt større stof behandlet ud fra videre synspunkter.
126
Universitetets årbog 1965-66
Det vigtigste kildemateriale er de i forbindelse med udskiftningen
i slutningen af det 18. årh. og senere udarbejdede matrikelkort, for-
arbejderne til Videnskabernes Selskabs' kort i målestok 1:20.000 (fra
samme periode), Geodætisk Instituts målebordsblade, endvidere »Mark-
bøgerne« fra den store matrikel 1688, de udgivne Præsteindberetninger
for Vendelbo og Aalborg stift fra 1553 og videre frem. Desuden har forf.
gennempløjet den lokalhistoriske litteratur for området m. m., ligesom
han er vel kendt ikke blot med dansk og svensk, men også tysk og
engelsk litteratur om landsbyernes udvikling.
På grundlag af de foreliggende arkæologiske undersøgelser behandler
han Vendsyssels forhistoriske bebyggelse, og ved hjælp af stednavne-
forskningens resultater (jfr. nr. 4) giver han en skitse af bebyggelsens
formodede udbredelse forud for vikingetiden. Han behandler endvidere
odegårdsproblemet og herregårdenes plads i bebyggelsen.
Meget nyt drages frem i kapitlet om enkeltgårdsbebyggelsen. Han
påviser, at dens udbredelse har fundet særligt gunstige betingelser
indenfor visse landskabsformer. Dødisområder, randene af dybt ned-
skårne tørre erosionsdale i deluviale plateauer.
I afsnittet om landsbyerne når han ved analyse efter den i afh. om
»Landsbyernes Struktur« udviklede metode til at udrede bebyggelsens
udvikling på mange lokaliteter. Særlig interessant er gennemgangen
af landsbyerne på Saltum-»øen«. Her forekommer landsbyer med
navneendelserne -um, -lev og -torp, og hans påvisning af bebyggelsens
opståen og udvikling bekræfter den tidsmæssige rækkefølge, som disse
endelser menes at angive.
Et hovedresultat af afhandlingen er, at man må opgive den alminde-
ligt udbredte opfattelse, at størstedelen af vore ældste landsbyer skulle
have indtaget samme plads i terrainet måske et par tusind år tilbage
i tiden. Han gør det klart, at landsbyerne i Vendsyssel først har fået
deres endelige form i ret sen tid.
Bortset fra disse rent videnskabelige afhandlinger bør det fremhæves,
at dr. Viggo Hansen har været en meget skattet medarbejder ved
5. udgave af TRAP, hvor han har forfattet sognebeskrivelserne (med
undtagelse af Bornholm, Ribe amt og Sønderjylland).
Af hans betydelige populær-videnskabelige forfatterskab bør bl. a.
nævnes bøgerne »Indien«, 1946 og »Gummi«, 1948.
Dr. phil. Aa. H. Kampp: Født 27.9.1906. Cand. mag. i geografi og
naturhistorie 1933. Ansættelse ved Set. Jørgens gymnasium 1936.
Lektor 1949. Undervisning i geografi ved Triers kursus til faglærer-
eksamen 1942-59, ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1949. Dr. phil.
1959.
1939-42 assisterede han (med orlov fra skolen) ved udarbejdelsen
af »Atlas over Danmark« på Geografisk Laboratorium. Vintersemesteret
Afgang og udnævnelser af professorer
127
1960-61 vikar i professoratet i Wirtschaftsgeographie ved universitetet
i Bonn. Gæsteforelæser ved flere tyske universiteter.
Opfordredes 1964 til at indtræde som korresponderende medlem af »The
Committee for Geographical Typology of Agriculture« og af »The Com-
mittee for the International Glossary of the Agricultural Landscape«.
Studierejser i flere europæiske lande og U.S.A. Deltagelse i flere
internationale geografkongresser. Har vist særlig interesse for visse
afsides beliggende områder som Hebriderne og Færoerne. (Medlem af
styrelsen for Dansk-Færøsk Samfund fra 1955).
Videnskabelig produktion: Dr. Kampps række af videnskabelige og
populærvidenskabelige publikationer er meget omfattende. Den til
bedømmelse i her omhandlede sag indsendte liste, i hvilken de rent
populærvidenskabelige er udeladt, omfatter 43 numre, af hvilke de
fire er bearbejdede oversættelser til henholdsvis engelsk og fransk af
danske artikler. To er gymnasielærebøger. Den væsentlige del af pro-
duktionen er arbejder vedrørende Danmarks landbrugs- og frugtavls-
geografi. I disse arbejder behandles dels frugtavlen og landbrugets
produktion og udbredelsesforhold, dels sædskifteforhold, dels udstyk-
ningslovenes konsekvenser, og dels de aktuelle strukturændringer. Flere
af dr. Kampps arbejder omhandler geografisk metodik og specielt
landbrugsgeografiens. I disputatsen foretages en syntese af en række
arbejder over dansk landbrugs regionale fordelingsmonstre med en
opdeling af Danmark i landbrugsgeografiske regioner som konklusion.
Dette arbejde behandler også udstykningens geografi i samlet form.
Af de landbrugsgeografiske arbejder kan ét karakteriseres som en
regional monografi, nemlig afhandlingen om Møns landbrug, et andet
behandler sandjords- og lerjordslandbruget komparativt.
En række arbejder omhandler andre erhvervsgeografiske temaer. En
særlig gruppe arbejder har Færøernes og Hebridernes forhold som emne,
specielt landbrugs- og bebyggelsesforholdene. Til denne gruppe slutter
sig emnemæssigt afhandlingen om Grønlands fåreavl.
Dr. Kampp har i væsentlig grad bygget sine arbejder op på behand-
ling af dansk statistik, og der ligger bag den del af produktionen en
meget betydelig arbejdspræstation. Også egne feltobservationer indgår
såvel i afhandlingerne om dansk landbrug som i behandlingen af de
nordatlantiske øers geografi. Dr. Kampp har på en række rejser indlevet
sig bl. a. i Færøernes specielle natur- og kulturmilieu.
Professor C. G. Feilbergs konklusion og indstilling til fakultetet: Det
fremgår af gennemgangen af de fire ansøgeres videnskabelige produk-
tion, at de alle vil være i stand til at præstere en universitetsundervis-
ning. løvrigt slutter jeg mig i bedømmelsen af dr. Aagesen og dr. Kampp
til de to andre udvalgsmedlemmer. De ma alle anses for at have til-
strækkelig praktisk pædagogisk erfaring.
128
Universitetets årbog 1965-66
Dernæst er det klart, at to af ansøgerne, dr. Kristian Antonsen og
dr. Viggo Hansen, indtager en særstilling derved, at de inden for visse
dele af kulturgeografien ved benyttelse af egnede metoder har leveret
særlig dybtgående og indtrængende arbejder.
Kulturgeografiens formål er at beskrive det milieu, hvori mennesket
lever og virker, samt at soge at opnå en forståelse af årsagssammen-
hængen i dette milieu. Gennem den industrialiseringsproces, der er
nået videst frem i Europa og U.S.A., præges dette milieu i stigende
grad af teknikken: den materielle kultur, mennesket selv har skabt.
De naturgeografiske faktorers umiddelbare indflydelse på det menne-
skelige milieu bliver mere og mere indirekte. Via verdensmarkedet og
trafikmidlerne øver de naturlige resourcer over lange afstande ind-
flydelse på et lands kulturmønster og befolkningens kår.
Samtidig er den videnskab, hvortil kulturgeografien ofte må støtte
sig, nationaløkonomien, undergået en rivende udvikling. Fra at være
en udpræget ræsonnerende videnskab er den gået over til i stigende
grad at skabe præcise mål for landenes levestandard, det indbyrdes
forhold mellem produktionsfaktorerne m. m. gennem nye begreber,
indekser, input-output-modeller o. s. v. Disse udtryk er af stor værdi
ved beskrivelsen af landenes kulturmonster og vurderingen af deres
indbyrdes stilling.
Gennem sine arbejder og sin dobbelte uddannelse som geograf og
nationaløkonom har dr. Ivr. Antonsen placeret sig centralt i moderne
kulturgeografisk forskning. I sin afhandling om visse sydeuropæiske
områder har han tillige på moderne måde taget de underudviklede
landes problemer op. Det bør også fremhæves, at han gennem sit åre-
lange arbejde i internationale organisationer uden for Danmark har
opnået et langt mere intimt kendskab til fremmede forhold end nogen
af de andre ansøgere. Jeg mener derfor, at han bør indstilles til det
ledige professorat i kulturgeografi.
Med hensyn til dr. Viggo Hansen er der grund til at udtale følgende:
Han har specialiseret sig i bebyggelsesgeografien, der både kan karak-
teriseres som en side af kulturgeografien og som historisk geografi. Han
har i sine afhandlinger oftest begrænset sig til en bestemt region. De
viser en stadig dybere indtrængen i emnet. Afhandlingen om den dan-
ske landsbys struktur og doktordisputatsen betegner foreløbige højde-
punkter i denne udvikling, som man må se som et udslag af ret betyde-
lige forskerevner.
Hans arbejde med Geografisk Instituts bibliotek har givet ham et
udstrakt kendskab til den moderne geografiske litteratur. Han har vist
betydelig evne til stadig at sætte sig ind i nye emner, og hans kendskab
til Danmarks geografi er meget omfattende.
Det vil være særdeles ønskeligt, om han i fremtiden fik en stilling,
Afgang og udnævnelser af professorer
129
der tillod ham at samle sig mere om sin forskning, f. eks. et research-
professorat eller et professorat i Danmarks geografi.
Professor N. Kingo Jacobsens og professor Axel Schous konklusion
og indstilling til fakultetet: Som resultat af foranstående gennemgang
af de 4 ansøgeres hidtidige virksomhed og videnskabelige publikationer
kan det fastslås, at dr. Kampp i nogen grad synes kvalificeret til en
lærestol, hvor pædagogisk-didaktiske opgaver af geografisk natur for-
trinsvis er at varetage. Derimod anses han ikke for kvalificeret til at
varetage ledelsen af egentlig geografisk forskning. Alle de 3 øvrige
ansøgere må anses for fuldt kvalificerede til at varetage en gerning
som universitetslærer i geografi. Ingen af dem kan dog efter det fore-
løbige skon siges at have noget storre fortrin for de andre, omend de
alle 3 har hver deres specielle kundskaber og færdigheder. En nærmere
redegørelse herfor samt dernæst af, hvilken speciel udvikling man
tænker sig at faget kulturgeografi står midt i eller umiddelbart overfor,
må siges at få helt afgørende betydning for den endelige konklusion.
Dr. Aage Aagesens omfattende række af publikationer er emne-
mæssigt meget varieret. Såvel erhvervs- og bygeografiske som trafik-,
handels- og regionalgeografiske temaer indgår heri. Dr. Aagesen er
samtidig den af de 3 ansøgere, der har den største erfaring vedrørende
undervisningspraksis. Dr. Aagesens videnskabelige nyvindinger ligger
forst og fremmest i disputatsarbejdet, der peger langt frem, men
egentlige nyskabelser er ikke fulgt efter i nævneværdig grad. Bd. 2
af Atlas over Danmark gav muligheder for yderligere indtrængen i
problemer vedrorende Danmarks befolkningsgeografi, men - som for
en række bygeografiske afhandlingers vedkommende - har man ind-
trykket af en reproduktiv fremstilling efter et én gang opstillet skema.
Der er dog ikke tvivl om, at dr. Aagesen vil være i stand til at yde en
udmærket indsats som forelæser, og at han endvidere vil være i stand
til at fortsætte en videnskabelig aktivitet, måske specielt på et regional-
geografisk felt. Dr. Aagesens indgående kendskab til bygeografiske og
trafik- og befolkningsgeografiske problemstillinger bor dog atter frem-
hæves.
Dr. Antonsen har gennem sine arbejder og sin dobbelte uddannelse
som nationaløkonom og geograf placeret sig centralt i moderne er-
hvervsgeografi samt i anvendt geografisk forskning inden for Danmark.
Herudover har han gennem sine årelange ophold i Geneve og Paris
ved at arbejde for internationale organisationer opnået et intimt
kendskab til fremmede forhold. Der foreligger dog ikke storre afhand-
linger som resultat heraf bortset fra behandlingen af de sydeuropæiske
u-landsproblemer. Forskningsmæssigt indtager dr. Antonsen blandt de
3 ansøgere en fremskudt plads, men hans aktivitet befinder sig på
grænseområdet mellem statistik, økonomi og geografi. Et egentligt
9
130
Universitetets årbog 1965-66
storre centralt geografisk arbejde kan dr. Antonsen ikke siges at have
leveret i samme grad som de 2 andre ansøgere. Til gengæld har hans
aktivitet været stadig stigende. Undervisningsmæssigt indtager dr.
Antonsen ikke i denne forbindelse nogen særstilling, men det bor
nævnes, at han gennem ca. 15 år har gennemfort de kulturgeografiske
øvelser, dog- uden større nyskabelse. Herudover har han afholdt stati-
stik-kursus for geo-liniens studerende samt et antal forelæsninger og
vikarieret ved en enkelt eksamen. Dr. Antonsens egentlige styrke ligger
således på de af den anvendte geografis forskningsfelter, hvor statistisk-
økonomiske metoder og synspunkter finder anvendelse.
Dr. Viggo Hansen har specialiseret sig i bebyggelsesgeografi, der
både kan karakteriseres som historisk geografi, rural bygeografi samt
egentlig urbanisering. Han har i sine afhandlinger oftest begrænset sig
til en bestemt region, og der er herved opnået en dyb indtrængen i
problemerne. Afhandlingen om den danske landsbys struktur og dok-
tordisputatsen betegner foreløbige højdepunkter i denne udvikling,
som man må se som et udslag af ret betydelige forskerevner. Som leder
af utallige ekskursioner Danmark rundt har dr. V. Hansen erhvervet
indgående kendskab til Danmarks geografi. Han har som bibliotekar
ved Geografisk Institut erhvervet sig et udbredt kendskab til den
moderne geografiske litteratur. Han har endvidere været en af hoved-
kræfterne ved udformningen af Danmark-øvelser og Asien-øvelser
samt varetaget forelæsninger over regionalgeografiske temaer (Geo-
grafi 3).
Kulturgeografiens formål er at beskrive det milieu, hvori mennesket
lever og virker samt at søge at opnå en forståelse af årsagssammen-
hængen i dette milieu, som i stadig stigende grad præges af teknikken:
den materielle kultur som mennesket selv har skabt. De naturgeogra-
fiske faktorers indflydelse på det menneskelige milieu er gennem den
teknisk-videnskabelige kontrol blevet mere og mere indirekte, sam-
tidig med at verden er blevet mindre gennem international trafiks
eksplosive udvikling.
En udredning af f. eks. Danmarks erhvervskulturelle mønster er dog
uløseligt knyttet såvel til den på ethvert tidspunkt tilstedeværende
struktur, ejendomsstorrelser, ejerforhold, dyrkningsvaner, byagglome-
rationer, trafiknet, handelsmæssige og strukturelle forhold m. m. som
til den udviklingsproces af forskellige art, som har bestemt dette
monster. Hertil kommer de teknisk-økonomiske nyskabelser, der må
opfattes som værende tidens drivende kræfter. Der er allerede gjort
opmærksom på de naturgeografiske faktorer's mere sekundære betydning
samt på nationaløkonomiens udvikling mod at skabe præcise mål lor
landenes levestandard, det indbyrdes forhold mellem produktionsfakto-
rer m. m. Det helt dominerende træk i Danmarks kommende udvikling
må dog siges at blive urbaniseringen. Her må der snarest muligt
Afgang og udnævnelser af professorer
131
sættes ind med en forskning, således at man metodemæssigt med hen-
syn til grundviden står rustet over for det kommende behov for
special-undervisning og fortsat forskning på disse felter. En struktur-
ændringsproces er allerede indledt, og på dette felt må man derfor
undersøge, om der er mulighed for hos de pågældende kandidater at
få et sådant kendskab til metoder og dyberegående analyser honoreret.
Alle tre kandidater har vist egnethed i denne retning, men det må
dog synes, som om 2 af disse skiller sig ud ved et særligt indgående
kendskab til specielle emnekredse, nemlig dr. Antonsen vedrorende
erhvervsfordelingen og dr. Viggo Hansen vedrørende urbanisering og
rural bebyggelse. Det må om dr. Viggo Hansen siges, at han - alt taget
i betragtning - har placeret sig så centralt i faget kulturgeografi, at
vi må linde det naturligt til det matematisk-naturvidenskabelige fa-
kultet at indstille, at det ledige embede som professor i kulturgeografi
ved Københavns universitet besættes med afdelingsleder, dr. Viggo
Hansen.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 3, stk. 7, til-
stillet ansøgerne, af hvilke Kristian Antonsen og Aage 11. Kampp har
indsendt bemærkninger.
Imidlertid fremkom der på mødet i det matematisk-naturvidenska-
belige fakultet den 8. juni 1965 ikke det fornødne stemmetal til affat-
telse af fakultetets indstilling på grundlag af udvalgets indstilling. Det
vedtoges herefter i henhold til ovennævnte anordnings § 4, stk. 4, jfr.
§ 5, stk. 3, at foreslå nedsat en bedømmelseskomité bestående af pro-
fessorerne, dr. phil. C. G. Feilberg, dr. phil. N. Kingo Jacobsen, dr.
phil. Axel Schou samt professorerne, fil. dr. Torsten Ilågerstrand,
Lund, fil. dr. Karl Erik Bergsten, Lund, fil. dr. Gerd Enequist, Uppsala
og fil. dr. Olavi Grano, Turku, og samtidig vedtog man at lade be-
dømmelsen omfatte Kristian Antonsen, Viggo Hansen og Aage
Aagesen.
I overensstemmelse med fakultetets indstilling beskikkede ministeriet
under 2. august 1965 de ovennævnte professorer til medlemmer af
komiteen.
Bedømmelseskomiteen afgav under 15. december 1965 følgende ind-
stilling:
»Den af undervisningsministeriet under 2. august 1965 nedsatte be-
dømmelseskomité skal herved gøre indstilling om besættelsen af det
ved professor C. G. Feilbergs afsked ledigblivende professorat i kultur-
geografi ved Københavns universitet.
Efter at ansøgerne var gjort bekendt med, at der ville blive nedsat
en bedømmelseskomité, og efter at der samtidig af hensyn til bestem-
melsen i anordningens § 6, stk. 1, var givet ansøgerne adgang til at
9*
132
Universitetets årbog 1965-66
indsende supplerende oplysninger om deres videnskabelige og anden
virksomhed i det siden ansøgningernes indgivelse forløbne tidsrum,
har dr. phil. Aa. H. Kampp ved skrivelse af 23. august 1965, der ved-
lægges, meddelt, at han trækker sin ansøgning tilbage.
Udvalgets arbejde er resulteret i en mindretalsindstilling fra professor
C. G. Feilberg og en flertalsindstilling fra de øvrige 6 af udvalgets
medlemmer.
Dr. Aage Aagesens indleverede produktion omfatter 66 numre. Heraf
er tre større videnskabelige værker og seks lærebøger for handelsskoler,
realskole m. m. Resten er dels videnskabelige tidsskriftartikler, dels
særtryk fra samleværker, dels ganske korte artikler af populært ind-
hold.
Dr. Aagesens forste kulturgeografiske arbejder drejer sig om afgræns-
ning af storbyer. Han brugte hertil isoehroner. Metoden anvendtes på
Kobenhavn og Århus. En vigtig metodisk indsats gjorde han ved un-
dersøgelsen over Esbjergs befolknings regionale oprindelse. Det vig-
tigste videnskabelige værk fra dr. Aagesens hånd er disputatsen »Geo-
grafiske Studier over Jernbanerne i Danmark«. Rogens hovedformål er
at behandle jernbanernes geografiske virkninger i landskabet. Et meget
stort stof er samlet fra talrige utrykte og trykte kilder, og forfatteren
viser betydelig sans for at finde statistikkens svage punkter. Der rede-
gøres for stationsbyernes opståen og deres bebyggelsesmonster, og der
er tegnet kort over varetransporterne ad de danske jernbaner. Dr.
Aagesen har også påvist passagertransporternes betydning for afgræns-
ningen af en bys opland. Disputatsen var et for sin tid banebrydende
arbejde, der har haft betydning for den videnskabelige diskussion på
disse områder.
Dr. Aagesens næste større arbejde er befolkningskortet over Dan-
mark, Atlas over Danmark II). Som grundlag er benyttet de af Stati-
stisk Departement udgivne folketællinger fra 1945 og 1950 (for Koben-
havns vedkommende tillige 1955) samt Geodætisk Instituts målebords-
blade. Der anbringes prikker, hver angivende 25 personer, på kortene,
således som de bedst repræsenterer stedets befolkning. Dr. Aagesen
har haft hjælpere, men en væsentlig del af arbejdet - navnlig kontrol-
arbejdet - er udfort af ham selv. Dr. Aagesen har endvidere skrevet et
tekstbind hertil, der indeholder beskrivelse af Danmarks befolknings-
struktur samt kort over kommuners og byers erhvervsstruktur.
I tilknytning til dette større arbejde må nævnes flere mindre. Den
klart skrevne lille oversigt »The population of Denmark«, »The Copen-
hagen Distriet and its Population«. Der er også grund til at fremhæve
hans kort over den danske handelsflådes transporter. Rogen »Syd-
amerika« er en geografisk håndbog. Hovedvægten ligger på befolknings-
forholdene og produktionsgeografien. Denne sidste er i udstrakt grad
fremstillet som referat af statistikken med tilføjet kommentar. Dernæst
Afgang og udnævnelser af professorer
133
lindes en selvstændig fremstilling af bygeografien ved hvert land og et
interessant afsnit om dets trafikgeografi.
Dr. Aagesen har fra ungdommen af næret en stor interesse for Mid-
delhavslandene, og der foreligger fra hans hånd mange mindre afhand-
linger om emner fra dette område. De er forst og fremmest af oplysende
karakter. Også forud for bogen om Sydamerika går en række enkelt-
afhandlinger om områder i denne verdensdel.
Det kartografiske indslag i dr. Aagesens arbejder er altid af hoj
kvalitet og sammenfatter afhandlingens vigtigste resultater på ud-
mærket måde.
Dr. K. Antonsens indleverede produktion omfatter 30 numre, dels
et storre videnskabeligt værk (disputatsen), dels en række videnskabe-
lige tidsskriftartikler, dels betænkninger vedrorende planlægning m. m.,
udarbejdet for administrationen.
»Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940« er en på gennemgang
af folketællingsskemaerne bygget undersøgelse af arbejderstaben ved
tekstilindustrien i Hammerum herred med særligt henblik på det tal-
mæssige forhold mellem mænd og kvinder, de på stedet fodte og de
tilvandrede.
Dr. Antonsen har været medarbejder ved en række storre samle-
værker, som i hojere eller ringere grad har geografisk indslag. Vi frem-
hæver »Growth and Stagnation in the European Economy« by Ingvar
Svennilson. Dr. Antonsen har her forfattet kap. VI: »The use of Energy
in European Economy« og kap. VIII: »Other Industries: The Cotton
Industry, The Rail and Road Transport, The Motor Industry, Ship-
building, The Cement Industry, The Chemical Industry«. I et andet
samlearbejde »Underdeveloped Areas« behandler han den aktuelle øko-
nomiske situation i Portugal, Spanien, Syditalien og Grækenland.
»Forholdet mellem geografisk og økonomisk forskning« er en kort
instruktiv redegørelse for, hvorledes geografisk og økonomisk forskning
kan arbejde sammen og være uløseligt knyttet til hinanden.
»Hovedtræk af befolkningsudviklingen og erhvervsfordelingen i for-
skellige egne af Danmark« indeholder en række undersøgelser vedro-
rende befolkningsforhold, befolkningens vandringer, industrialisering
o. s. v., som yderligere udvikles i flere af de følgende afhandlinger. Her
fremsættes første gang lokaliseringsindeks for Danmarks industri.
»Erhvervsstrukturen i de vestjyske fiskeribyer« er en fortrinlig sam-
menlignende studie over fiskeriets betydning for befolkningen i byerne
Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hirtshals og Skagen.
»Ledigheden blandt arbejdsmænd i nogle jyske amter«. Undersøgel-
sen gælder Randers, Ålborg og Hjørring amter. Den drejer sig især om
stationsbyernes problemer i beskæftigelsesmæssig henseende.
»Skematiske Refolkningskort«. Heri redegøres for konstruktionen af
134
Universitetets årbog 1965-66
den type kvadratkort, der benyttes i det følgende arbejde (disputatsen).
Det her benyttede gridnet-system har den fordel, at det giver sammen-
lignelige arealer og kan tilpasses maskinel databehandling.
»Placeringen af Danmarks Industri 1938 til 1960«. Det vigtigste
materiale for afhandlingen er folketællingerne 1940, 1950 og 1960 og
den industrielle produktionsstatistik. Som medarbejder ved »Atlas over
Danmark« har dr. Antonsen i årene 1952-54 udfort en tilbundsgående
analyse af Danmarks industri specielt på grundlag af 1948-tællingen,
hvis resultater indgår heri. Som kvantitativt udtryk for industriens
betydning er benyttet antallet af industriarbejdere på hver lokalitet.
Undersøgelsen er gennemført med stor stringens. Desuden er for-
fatterens kendskab til Danmarks industri og befolkningsforhold så be-
tydelige, at han gang på gang kan kaste lys over specielle problemer.
»Øresundsforbindelsen«. Her behandles Københavns placering i det
europæiske bynet, dens hidtidige og fremtidige befolknings- og er-
hvervsudvikling. Forfatteren kommer herigennem ind på den selv-
forstærkende virkning, som er i gang inden for et stort industri-,
service- og handelscentrum.
Dr. Viggo Hansens indleverede produktion omfatter 14 videnskabe-
lige arbejder, hvoraf ét større værk (disputatsen). Endvidere har han
indleveret ni arbejder af mere almen art. Dr. Hansens samlede produk-
tion er temmelig stor, idet den også omfatter medarbejderskab ved den
topografiske håndbog Trap: Danmark.
»Østjylland - en geografisk Provins«. Forfatteren viser, hvorledes
man kan regionalisere på grundlag af en række natur- og kultur-geogra-
fiske elementers udbredelsesmønstre.
»Tre østhimmerlandske Sogne« behandler bebyggelsens udvikling i
sognene Nr. og Sdr. Kongerslev samt Komdrup i det østlige Himmer-
land. Topografi og postglacial landskabsudvikling danner grundlag for
den mere indgående analyse af bebyggelses- og befolkningsudviklingen.
Specielt matriklerne 1688 og 1812 (forarbejder til 1844-matriklen) giver
grundlag for historisk-geografiske betragtninger. Særlig interessant er
beskrivelsen af den seneste udvikling af disse landsbyer og deres æn-
dring i nyere tid.
»Landskabsgeografi«. En udredning af, hvad forfatteren forstår ved
geografi.
»Sandflugten i Thy og dens indflydelse på kulturlandskabet« beskri-
ver klitterrainet, og der gøres forsøg på at datere tidspunktet for sand-
flugten ligesom dennes betydning for ødegårdsproblemet diskuteres.
»Some characteristics of a growing suburban region« er en på måle-
bordsblade, officielle betænkninger og statistik bygget fremstilling af
bebyggelsens spredning til terrainet vest for Kobenhavn.
»Træk af Vendsyssels ældre bebyggelsesgeografi«. Formålet med af-
Afgang og udnævnelser af professorer
135
handlingen er at undersøge, om de grupper af landsbyer, som man har
opstillet ud fra sprogligt-historiske synspunkter, har relation til be-
stemte landskabsformer i Vendsyssel. Forfatteren udviser stor forsigtig-
hed i sin udredning af forholdene, idet han stadig fremhæver, at lands-
byer kan have skiftet navn, og at tidligere bebyggelser kan være for-
svundet.
»Vore landsbyers alder og struktur«. Hovedkilderne til undersøgelsen
er de bind af Markbøgerne fra den store matrikel 1688, som vedrører
landsbyerne Brødslev og Grindsted i Vendsyssel. De belyses yderligere
ved de ca. 100 år yngre matrikelskort fra udskiftningstiden. Ved be-
nyttelse af begge kilder har forfatteren næsten kunnet følge den vej,
opmålingsholdene har fulgt over landsbyens jorder på den store ma-
trikels tid. Han har kunnet identificere skifter og agre og kunnet finde
frem til pågældende landsbys ældste gård-bestand, belyse om landsbyen
er flyttet o. s. v. Arbejdet er præget af skarpsindighed og dygtigt gen-
nemført metode.
Disputatsen »Landskab og bebyggelse i Vendsyssel«. Arbejdet ligger
i fortsættelse af »Træk af Vendsyssels ældre bebyggelsesgeografi« og af
»Vore landsbyers alder og struktur«. Det vigtigste kildemateriale er de
i forbindelse med udskiftningen i slutningen af det 18. årh. og senere
udarbejdede matrikelkort, forarbejderne til Videnskabernes Selskabs
kort, Geodætisk Instituts målebordsblade, endvidere »Markbøgerne«
fra den store matrikel 1688, de udgivne Præsteindberetninger for Ven-
delbo og Ålborg stift fra 1553 og videre frem. På grundlag af de fore-
liggende arkæologiske undersøgelser behandler han Vendsyssels for-
historiske bebyggelse. Meget nyt drages frem i kapitlet om enkelt-
gårdsbebyggelsen. Han påviser, at dens udbredelse har fundet særligt
gunstige betingelser inden for visse landskabsformer.
I afsnittet om landsbyerne når dr. Hansen ved analyse efter den i
afhandlingen om »Landsbyernes Struktur« udviklede metode til at ud-
rede bebyggelsens udvikling på mange lokaliteter. Særlig interessant
er gennemgangen af landsbyerne på Saltum-»øen«. Her forekommer
landsbyer med navne-endelserne -um, -lev og -torp, og hans påvisning
af bebyggelsens opståen og udvikling bekræfter den tidsmæssige række-
følge, som disse endelser menes at angive.
»Den rurale by«. Heri behandler dr. Hansen udviklingen af de by-
mæssige bebyggelser uden for købstæderne og beskriver deres erhvervs-
mæssige struktur.
Med hensyn til ansøgernes kvalifikationer er undertegnede flertal på
seks af udvalgets medlemmer kommet til følgende resultat. Alle tre
ansøgere har dokumenteret evner, der kvalificerer dem til et professorat
i kulturgeografi. Bedømmelsen af de tre ansøgere er foretaget efter
følgende tre kriterier:
136
Universitetets årbog 1965-66
1)	Produktionens omfang og alsidighed. Dr. Aagesens produktion er
den storste såvel kvantitativt som med hensyn til antal behandlede
temaer, men alle tre ansøgere må ud fra dette synspunkt anses for
kompetente.
2)	Ansøgerens placering indenfor international forskning på de re-
spektive felter. Dr. Aagesen har tidligt indtaget en fremtrædende stil-
ling som forsker inden for sin gren af kulturgeografien, men hans senere
store produktion er hovedsagelig af deskriptiv natur. Dr. K. Antonsen
har i Danmark indført nye ideer i sin virksomhed som landsplanlægger,
og selv om han ikke har foretaget en selvstændig teoretisk bearbejdning
af metoderne, har det været af stor værdi, at der gennem hans aktivitet
er tilført geografisk forskning statistisk-økonomiske synspunkter og
arbejdsmetoder. Dr. Viggo Hansen tilhører den forskergruppe i Nord-
vesteuropa, som er i fuld gang med at udvikle den historiske geografi
under anvendelse af forfinede metoder. Han har i en række arbejder,
specielt over den danske landsbys udvikling, klart demonstreret sine
evner som forsker.
3)	De behandlede problemers karakter. Der er ingen tvivl om, at
dr. V. Hansen i højere grad end de øvrige ansøgere har givet sig i
kast med og har lost særdeles vanskelige problemer.
Som konklusion af overvejelserne må vi anse dr. V. Hansen for at
være den bedst kvalificerede ansøger, hvorfor vi skal bringe i forslag
over for ministeriet, at det ledige professorat i kulturgeografi besættes
med dr. V. Hansen.
Mindretalsindstilling af Carl Gunnar Feilberg: Efter moden over-
vejelse ønsker jeg at udtale, at jeg anser dr. K. Antonsen for den af de
tre ansøgere, der er bedst kvalificeret til at overtage professoratet i
kulturgeografi. Han er den af dem, der i højste grad har formået at
anvende stringent statistisk metode på et geografisk stof. Som Senior
Research Officer i ECE 1950-52 og Chief of Section i OECD 1960-61
samt gennem de arbejder han i disse institutioner har udfort, er han
mere intimt bekendt med forhold uden for Danmark end nogen af de
andre ansøgere. Han er ved en række tidligere arbejder og gennem sin
stilling som sekretariatschef i Landsplanlægningen meget godt orien-
teret i talrige aktuelle forhold, der er af stor betydning for kultur-
geografien af i dag.
Efter at fakultetet i sit mode den 18. januar 1966 og Konsistorium
i møde den 19. januar 1966 havde tiltrådt flertalsindstillingen videre-
sendtes den under 27. januar 1966 til ministeriet.
Herefter blev afdelingsleder, dr. phil. Viggo O. Hansen ved kgl.
resolution af 16. februar 1966 udnævnt til professor i kulturgeografi
ved Kobenhavns universitet fra den 1. februar 1966 at regne.
Afgang og udnævnelser af professorer
137
s. Professor, dr. phil. P. Brandt Rehbergs afgang fra universitetet
og kst. professor, dr. phil. Carl Christian Barker Jorgensens
udnævnelse til professor i zoofysiologi med særligt
henblik på sammenlignende fysiologi
(j. nr. 363/64).
Ved kgl. resolution af 17. marts 1965 blev der meddelt professor i
zoofysiologi, dr. phil. et med. h. c. et med. vet. h. c. Poul Brandt
Rehberg afsked efter ansøgning på grund af alder og med pension fra
den 31. august 1965 at regne.
Under 14. juni 1965 afgav det matematisk-naturvidenskabelige fa-
kultet folgende indstilling:
»I skrivelse af 15. juni 1964 har fakultetet stillet forslag om, at det
derved ledigblivende professorat i zoofysiologi deles i 2 professorater,
ét med særligt henblik på almen fysiologi og ét med særligt henblik
på sammenlignende fysiologi.
Forslaget, der ikke blev optaget på normeringsloven for finansåret
1965/66 og derfor er genfremsat til normeringsloven for finansåret
1966/67, er begrundet med, at antallet af forelæsninger i fysiologi ved
etableringen af studieordningen af 1960 er blevet mere end fordoblet,
samtidig med at øvelseshold er mangedoblet. Dette sammen med
fysiologiens store bredde - almen fysiologi, menneskets fysiologi og
sammenlignende fysiologi - vil stille den nye professor over for en helt
uoverkommelig opgave, hvis en deling af professoratet som foreslået
ikke gennemføres.
Man skal derfor under henvisning til det ovenfor anførte indstille,
at besættelsen af professoratet i zoofysiologi udskydes til april 1966,
og at docent, lektor i sammenlignende fysiologi ved Københavns uni-
versitet, dr. phil. C. Barker .Jørgensen fra 1. september 1965 og indtil
31. marts 1966 konstitueres i professoratet, idet tilføjes, at dr. Barker
Jørgensen må anses for fuldt kvalificeret til at modtage en konstitution
som den ansøgte.«
Herefter blev docent, dr. phil. C. Chr. Barker .Jørgensen under
13. august 1965 af undervisningsministeriet konstitueret som professor
i zoofysiologi fra den 1. september 1965 til den 1. april 1966.
På normeringsloven for 1966-67, jfr. forslag til normeringslov for
1966-67, folkeringstidende for 1965-66, tillæg A, spalte 1701-02, op-
rettedes et professorat i zoofysiologi med særligt henblik på almen
fysiologi.
Under 11. marts 1966 afgav professorerne, dr. phil. Erling Asmussen,
dr. phil. C. Overgaard Nielsen, dr. phil. T. Weis-Fogh og fil. dr.
K. G. Wingstrand som medlemmer af udvalget til drøftelse af zoo-
fysiologiens forhold følgende indstilling:
138
Universitetets årbog 1965-66
»I overensstemmelse med fakultetets principielle stillingtagen ved
modet den 8. juni 1965 skal undertegnede indstille, at det efter pro-
fessor P. Brandt Rehbergs afgang den 31. august 1965 ledigblevne
professorat i zoofysiologi soges besat uden opslag med virkning fra
1. april 1966 med dr. phil. C. Barker Jørgensen, der indtil den 31. marts
1966 er konstitueret i stillingen.
Om dr. Barker Jørgensens faglige kvalifikationer og øvrige forud-
sætninger for en besættelse uden opslag gives følgende bedømmelse:
Dr. phil. C. Barker Jørgensen er født den 11. august 1915 og tog
magisterkonferens i eksperimentel zoologi i 1941. Han belønnedes med
universitetets guldmedalje i 1940 og blev dr. phil. i 1950 efter at have
forsvaret en afhandling med titel »The amphibian water economy with
special regard to the etlect of neurohypophysial extracts«. Han valgtes
til medlem af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1965.
Han var i 1941-45 knyttet til laboratoriet for eksperimentel mor-
fologi og cytologi i Birkerød, men blev i 1945 knyttet til Zoofysiologisk
Laboratorium, hvor han - bortset fra afbrydelser under udenlandsrejser
siden har været. Han var universitetsadjunkt i årene 1949-56; i
1957 blev han amanuensis, i 1958 docent, og han udnævntes til lektor
i sammenlignende fysiologi i 1957. Han konstitueredes som professor
i zoofysiologi den 1. september 1965.
Dr. Barker Jørgensens videnskabelige produktion omfatter 60 trykte
afhandlinger, hvorover en liste vil blive fremlagt på fakultetsmødet.
De samler sig om tre forskellige områder indenfor den sammenlignende
fysiologi: 1) Filtrerende dyrs ernæringsbiologi, 2) Hypothalamus-
hypofysekompleksets sammenlignende fysiologi, og 3) Osmoregulatio-
nen hos vandlevende dyr.
1) Ernæringsproblemerne hos filtrerende dyr er behandlet i afhand-
lingerne 2, 14, 15, 20, 22, 23, 26, 44, 47, 57, af hvilke et par er skrevet
sammen med andre forfattere. Han har i disse arbejder især interesseret
sig for de kvantitative forhold i forbindelse med vandorganismers
filtreringsmekanismer - bestemmelser af det filtrerede vandvolumen
per tidsenhed, filtrenes ydeevne med henblik på partikelstørrelse, total-
mængden optaget organisk substans, og de ved disse processer virk-
somme mekanismer. Hans kritiske arbejdsmetodik og omfattende ar-
bejder på dette område har placeret ham som en af de forende, og han
er i denne anledning blevet opfordret til at skrive bindet om »Biology
of Suspension Feeding« i den serie af monografier over »Pure and
Applied Biology«, som udgives af Pergamon Press. Dette bind foreligger
nu trykt (no. 57) og er en udmærket dokumentation for forfatterens
store viden på det pågældende område, som også har afgørende betyd-
ning for discipliner udenfor den egentlige zoofysiologi, f. eks. marin-
biologi og ferskvandsbiologi.
Afgang og udnævnelser af professorer
139
2)	Hypothalamus-hypofysekompleksets sammenlignende fysiologi,
som især er behandlet i afhandlingerne no. 27, 30, 31, 36, 37, 39, 41,
42, 49, 51, 53, 56, 58, 59, 60, ofte i samarbejde med andre forfattere.
Dr. Barker Jørgensen kom tidligt ind i den kritiske efterprøvning af
den hypotese, efter hvilken hypofysens forlap reguleres humoralt af
stoffer, der forudsattes afsondret fra neurohvpofysens eminentia me-
diana og transporteret til hypofyseforlappen via portakarrene. Hans
gode resultater på disse områder skyldes delvis valget af forsøgsdyr,
idet de af ham brugte amfibier har vist sig vel egnede til kritiske opera-
tioner i hypofyseområdet. I flere tilfælde er derfor den eksperimentelle
kritiske efterprøvning af leddene i den postulerede reguleringsmeka-
nisme kommet fra hans amfibieforsøg. Hans kritik af de forholdsvis
talrige og ofte svagt underbyggede hypoteser har også i høj grad bidra-
get til den internationale anseelse, som hans arbejde på dette område
har givet ham.
I forbindelse med disse undersøgelser er der i Kobenhavn opstået
en aktiv arbejdsgruppe, der med dr. Barker Jørgensen som leder ar-
bejder med endokrinologiske emner, og som har livligt samarbejde
med arbejdsgrupper i Holland, England og Sverige.
Som en videre udvikling af visse temaer i forbindelse med hypothala-
mus-hypofysemekanismen kan man betragte arbejderne over farve-
skifte og pars intermedias funktion og innervering (især nr. 43, 48, 52,
58), og om hudskiftet hos amfibier og dets hormonale regulering (nr.
40, 45, 55).
3)	Osmoregulationen hos vandlevende dyr er især behandlet i af-
handlingerne nr. 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 24, 25, 28, 29,
31, 32, 33, 34, 35, 38, af hvilke flere er forfattet i samarbejde med
elever og forskellige andre medarbejdere. Vand- og salt-balancen hos
amfibier er blevet meget grundigt undersøgt, men der er også flere
afhandlinger om andre dyr: fisk, fugle og polychaeter. Især er hypo-
fysens rolle ved vandbalancen hos frøer og tudser blevet indgående
studeret, og dr. Barker Jørgensen har ydet en afgørende indsats til
belysning af disse problemer.
Dr. Barker Jørgensens betydelige arbejder indenfor de tre nu nævnte
områder har bevirket, at han ofte opfordres til at deltage i internatio-
nale symposier og kongresser indenfor sine specialeområder, og han
har også på opfordring skrevet flere oversigtsartikler til hånd- og
tekstbøger.
Sammenfatning: På baggrund af dr. Barker Jørgensens betydelige
videnskabelige indsats på tre væsentlige områder indenfor zoofysiolo-
gien, må han betegnes som endog særdeles kvalificeret til det ledige
embede, især når man som i dette tilfælde må lægge hovedvægten på
den sammenlignende fysiologi.
140
Universitetets årbog 1965-66
Med særligt henblik på kriterierne for en besættelse af embedet uden
opslag, skal det oplyses, at fakultetets udvalg i 1965 orienterede sig
om muligheden for at linde kandidater til et professorat i zoofysiologi
indenfor og til dels også udenfor de nordiske lande. I forbindelse med
ansøgningerne til professoratet i zoofysiologi i Oslo i 1964-65 var der
også lejlighed til at se, hvilke kompetente skandinaviske fysiologer,
der ikke er fast placeret. Dr. Barker Jørgensen var her - efter opfordring
fra Norge - ansøger, men trak senere sin ansøgning tilbage.
Resultatet af udvalgets arbejde er, at dr. Barker Jørgensen må anses
for at ville være eventuelle andre ansøgere klart overlegen i det tilfælde,
at embedet skulle opslås. Vi tillader os derfor at foreslå stillingen besat
uden opslag med dr. C. Barker Jørgensen.«
Indstillingen blev i henhold til § 1, stk. 2, i kgl. anordning af 5. fe-
bruar 1953 om ansættelse af professor ved Kobenhavns Universitet,
behandlet på fakultetets mode den 15. marts 1966, hvor de 40 frem-
mødte af fakultetets 52 medlemmer énstemmigt tiltrådte instillingen.
Efter at Konsistorium i mode den 1. april 1966 havde tiltrådt ind-
stillingen, videresendtes den under 5. april 1966 til ministeriet.
Herefter blev ved kgl. resolution af 23. april 1966 kst. professor,
dr. phil. Carl Christian Barker Jørgensen udnævnt til professor i zoo-
fysiologi med særligt henblik på sammenlignende fysiologi ved Koben-
havns universitet fra 1. april 1966 at regne.
t. Professor, dr. phil. Christian Poulsens afgang fra universitetet
og udnævnelse af afdelingsleder, dr. phil. Tove Birkelund til
professor i historisk geologi
(j. nr. 417/65).
Ved kgl. resolution af 9. december 1965 blev der meddelt professor
i historisk geologi og palæontologi, dr. phil. Christian Poulsen afsked
på grund af alder og med pension fra den 31. august 1966 at regne.
Den således ledigblevne stilling blev efter indstilling fra det mate-
matisk-naturvidenskabelige fakultet opslået ledig som et professorat
i historisk geologi. Under 8. februar 1966 blev de indkomne 5 ansøg-
ninger, nemlig fra afdelingsleder, dr. phil. Tove Birkelund, docent, til.
dr. Maurits Lindstrom, docent, fd. dr. Anders Markusson, amanuensis,
dr. phil. Valdemar Jules Poulsen og afdelingsleder, lektor, dr. phil.
Henning Wienberg Rasmussen tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet i henhold til § 2, stk. 2, i anordning af
5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Kobenhavns univer-
sitet et udvalg bestående af professorerne, fil. dr. h. c. Alfred Rosen-
krantz, dr. phil. Asger Berthelsen og dr. phil. Th. Sorgenfrei.
Afgang og udnævnelser af professorer
141
Udvalget afgav under 14. juni 1966 følgende indstilling:
»I forbindelse med nybesættelsen af det af professor, dr. phil. Chr.
Poulsen beklædte professorat i historisk geologi og palæontologi, som
bliver ledigt den 1. september 1966 ved professor Chr. Poulsens afsked,
er professoratet ændret til et professorat i historisk geologi. Det er
opslået som sådant den 10. januar 1966, og der er indkommet ansøg-
ninger fra:
1.	Afdelingsleder, dr. phil. Tove Birkelund (København).
2.	Docent, fil. dr. Maurits Lindstrøm (Lund).
3.	Docent, fil. dr. Anders Martinsson (Uppsala).
4.	Amanuensis, dr. phil. Valdemar Jules Poulsen (Kobenhavn).
5.	Afdelingsleder, lektor, dr. phil. Henning Wienberg Rasmussen
(København).
I henhold til ændringen af embedets omfang og under hensyntagen
til, at ingen af ansøgerne er helt centralt placeret i det opslåede pro-
fessorats fagområde, ønsker bedømmelsesudvalget indledningsvis at
fremsætte sin opfattelse af fagområdets omfang.
Den historiske geologi omfatter de enkelte aflejringsomraders sedi-
mentationshistorie, de tilhørende fossilers udvikling i rum og tid, samt
de exogene og endogene processers relation til udformningen af bjerg-
artsserierne. På grundlag af studiet af naturlige geografiske struktur-
enheders geologiske udvikling forer den historiske geologi til regionale
korrelationer af formationer, biozoner og de geologiske processers tids-
mæssige forløb. Det ideale men vanskeligt opnåelige mål er etableringen
af en detaljeret, global kronologi. Den historiske geologi må således
benytte sig af lithostratigrafiske, biostratigrafiske, palæogeografiske,
strukturgeologiske og andre geologiske metoder.
Det vil af den efterfølgende gennemgang af de fem ansøgeres viden-
skabelige virke og arbejder fremgå, at samtlige ansøgere især har
kvalificeret sig ved deres palæontologiske forskning. Under henvisning
til bedømmelsesudvalgets opfattelse af professoratets fagområde har
udvalget ved sin vurdering af de palæontologiske arbejder ment at
måtte lægge afgørende vægt på, om de enkelte arbejder indeholder
konkrete, originale stratigrafiske bidrag, eller om der er tale om pa-
læontologiske bidrag af mere indirekte stratigrafisk betydning. - Ud-
valget har iøvrigt noje vurderet hver ansogers samlede videnskabelige
produktion, idet man har bestræbt sig for at fremdrage dels det karak-
teristiske i denne og dels de bidrag, som skonnes at være særligt kvali-
ficerende til det foreliggende professorat.
1. Afdelingsleder, dr. phil. Tove Birkelund, der er 37 år, blev 1947
student fra Esbjerg Statsskole. Januar 1954 blev hun cand. mag. med
142
Universitetets årbog 1965-66
geologi som hovedfag, og 1958 tildeltes hun Kobenhavns universitets
guldmedalje. Sommeren 1965 disputerede hun på arbejdet »Ammonites
from the Upper Cretaceous of West Greenland«.
Siden sin kandidateksamen har Tove Birkelund været tilknyttet
Mineralogisk-Geologisk Institut og Mineralogisk Museum, forst som
fondslønnet*videnskabelig assistent, fra 1960 som amanuensis og siden
1963 som afdelingsleder ved museets stratigrafisk-phytopalæontologiske
samling. Foruden sin forskning og sit museale arbejde har fru Birkelund
varetaget personalesager og deltaget i planlægning af byggearbejder.
Siden studieordningen af 1960' ikrafttræden har hun desuden været
betroet tilrettelæggelsen af forprovens øvelsesundervisning med til-
hørende indretning af studiesale. Hun er nu en ledende kraft i plan-
lægningen af feltarbejder i Østgrønland, og hun har fra 1963 ledet
kollokvier og ydet hovedfagsvejledning for et voksende antal hoved-
fagsstuderende. Tove Birkelund var i 1963 faglig leder ved den af
studenterrådet arrangerede studierejse til Polen.
Som student har Tove Birkelund i 1949 og 1952 deltaget i geologisk
feltarbejde i Vestgrønland under professor A. Bosenkrantz' ledelse.
Hun har i flere somre udført feltstudier og fossilindsamlinger i danske
kridtaflejringer, og hun er initiativtager til en gruppeundersøgelse over
danske kridtaflejringers kvantitative palæoøkologi.
Som supplement til sin uddannelse og som led i sin forskning har fru
Birkelund været på studieophold i Holland, Belgien, England, Czeko-
slovakiet, Sverige, U.S.A. (372 md. i 1962), Polen, Østrig, Østtyskland
og Frankrig.
Tove Birkelunds videnskabelige arbejde omfatter det øvre kridts
stratigrafi, palæogeografi og palæoøkologi belyst gennem studier af
belemniter og ammoniter fra Danmark og Grønland. Om disse emner
foreligger fire publikationer, en upubliceret besvarelse af prisopgave-
spørgsmålet for 1956, der belønnedes med universitetets guldmedalje
i 1958, samt et trykfærdigt manuskript. I 1956 giver Tove Birkelund
en solid og sober systematisk beskrivelse af øvre kretaciske belemniter
fra Vestgrønland (28 sider og 5 tavler) med en kortfattet palæogeogra-
fisk diskussion. Samme ar publicerer hun sammen med dr. Wienberg
Rasmussen et mindre arbejde om belemnit-nomenklatur og stratigra-
fisk zonebenævnelse. Fra 1957 foreligger et arbejde (69 sider og 6 tavler)
over belemniter fra det øvre kridt (Cenoman-Maastricht) i Danmark.
Den systematiske beskrivelse, der omfatter biometriske analyser af
taxonomiske karakterer, er dygtigt gennemfort, og der gives en kritisk
biostratigrafisk diskussion, hvori nord- og østeuropæiske forhold ind-
drages. Fru Birkelunds belemnitarbejder har allerede opnået stor aner-
kendelse og anvendelse blandt forskere, der beskæftiger sig med
europæisk og nordamerikansk kridtstratigrafi.
Prisopgavebesvarelsen om vestgrønlandske scaphiter har dannet ind-
Afgang og udnævnelser af professorer
143
ledningen til et omfattende studium af hele den vestgrønlandske ammo-
nitfauna. Resultaterne af dette arbejde foreligger i disputatsen fra 1965
»Ammonites from the Upper Cretaceous of West Greenland« (192 sider,
47 fossiltavler, 1 korttavle og 1 profiltavle). Her gives en smuk, palæon-
tologisk bearbejdelse af et omfattende og gennemgående særdeles vel-
bevaret fossilmateriale med en omhyggelig redegørelse for såvel litho-
stratigrafiske som biostratigrafiske forhold. I det palæoøkologiske
afsnit diskuteres blandt andet visse dværgformers betydning, og i de
afsluttende kapitler om stratigrafi og palæogeografi (pp. 152-192) sættes
undersøgelsens resultater i relation til nordamerikanske, østgrønlandske
og europæiske forhold. Fremstillingen præges af en sund, kritisk ind-
stilling over for for vidtdrevne slutninger og viser samtidig et betydeligt
geologisk perspektiv.
Som manuskript er indleveret en mindre afhandling »Die Entwicklung
der jungsten Scaphiten und ihre stratigraphische Bedeutung im Bal-
tischen Gebiet«. Arbejdet, der blev forelagt ved et symposium over det
øvre kridt i Greifswald i oktober 1965, er en velskrevet palæontologisk-
biostratigrafisk oversigt over øvre kretaciske scaphiter med sammen-
ligninger mellem nordamerikanske og europæiske former. Særlig in-
teressant er klarlæggelsen af årsagssammenhængen mellem phyllogene-
tisk og palæogeografisk udvikling.
Ud over de ovenfor omtalte arbejder af historisk geologisk art ved-
rorende det øvre kridts stratigrafi og palæontologi foreligger fra fru
Birkelunds hånd talrige stratigrafiske abstract-artikler om grønlandske
formationer. Sammen med dr. J. C. Troelsen har hun til Grønlands-
bindet i »Lexique Stratigraphique International« (1956) affattet 30
formationsbeskrivelser, og selv har hun desuden skrevet 14 andre
stratigrafiske beskrivelser af grønlandske formationer til dette bind.
Bidragene vidner om fru Birkelunds gode indsigt i den historisk-
geologiske litteratur om Grønland og om hendes evne til kritisk vur-
dering.
Fra 1963 foreligger en kortfattet vejledning til forprøveøvelserne,
hvori Tove Birkelund har givet en klar, elementær palæontologisk
oversigt.
Tove Birkelund har en kvalitativt set betydelig videnskabelig pro-
duktion, der viser hende som en dygtig og kritisk arbejdende palæon-
tolog og stratigraf med god beherskelse af de for den historiske geologi
vigtige palæoøkologiske og palæogeografiske discipliner. Hendes publi-
kationer viser en klart stigende kvalitetslinie, og hun er velorienteret
angående nyere stratigrafiske anskuelser, som hun på selvstændig vis
har forstået at inddrage i sin forskning.
2. Docent, fil. dr. Maurits Lindstrom, der er svensk statsborger, er
34 år. Han er student fra 1950 (Lund). I 1953 blev han fil. cand. og i
144
Universitetets årbog 1965-66
1955 fil. lic. ved Lunds universitet, hvor han i 1958 opnåede filosofie
doktorgraden for afhandlingen »Tectonic Transports in the Caledonides
of Northern Scandinavia East and South of the Rombak-Sjangeli
Window«.
Maurits Lindstrom har fra 1954 været tilknyttet den palæontologiske
institution ved Lunds universitet. Fra 1958 til 1964 virkede han som
docent i historisk geologi og palæontologi, og han er for tiden ansat
som forskningsdocent. Dr. Lindstrom har en betydelig erfaring i uni-
versitetsundervisning, hvor han har givet grundkurser i almen geologi,
Skandinaviens geologi, historisk geologi og invertebratpalæontologi.
Han har erfaring som forelæser fra sin seksårige docentvirksomhed og
som stedfortræder for professoren i historisk geologi i Lund. Sommeren
1964 var han gæsteprofessor ved universitetet i Bonn og vinteren 1965
»visiting associate professor« ved Ohio State University.
Maurits Lindstrom har udfort omfattende feltstudier i den laplandske
fjeldkæde, i Sydsverige, Skotland og i de franske Jurabjerge. Han har
været på talrige studierejser og studieophold i udlandet (England,
Tyskland, Frankrig, Schweiz, Sicilien, Estland og U.S.A.).
Maurits Lindstrøms videnskabelige virksomhed er omfattende og
også mangesidig. Han fremlægger i alt 38 større og mindre videnskabe-
lige arbejder, der dels omfatter palæontologi-stratigrafi (specielt cono-
dontstudier), dels den facielle udvikling af de ældre palæozoiske aflej-
ringer i Skåne og på Oland og dels strukturundersøgelser og tektonik.
Mens Lindstrøms palæontologiske afhandlinger viser nær tilknytning
til hans stratigrafisk-sedimentologiske arbejder, danner hans tektoniske
studier en mere afsluttet gruppe, selv om også denne - set i et meget
stort perspektiv - kan sættes i relation til hans øvrige produktion.
Lindstrom har publiceret i alt 14 større og mindre tektoniske arbejder.
Heraf omhandler otte strukturundersogelser i de nordsvenske kaledo-
nider, i to beskrives tilsvarende undersøgelser i Skotland og de franske
Jurabjerge, mens lire er af mere teoretisk-metodisk karakter. Som
tektoniker slutter Lindstrom sig nært til den Bruno Sander'ske skole.
Hans Gefuge-undersogelser i den laplandske fjeldkæde er udfort i 13
delområder langs et godt 200 km langt profil gennem forskellige tekto-
niske stokværker, hvis indbyrdes relationer dog ikke er inddraget nær-
mere i udersogelserne. I arbejdet fra 1955 (34 sider og 4 tavler) og
afhandlingen fra 1957 (33 sider og 2 tavler), som sammenfattes i
disputatsen fra 1958 (14 sider), indgår »petrofabric«-studier, mens
vægten ellers er lagt på indsamling af strukturelle data fra den mesosko-
piske størrelsesorden med en tilknyttet, ret primitiv geologisk kartering.
Arbejdet fra 1958 (83 sider og 10 tavler) repræsenterer en fortsættelse
af disputatsstudierne. Ud fra ialt ca. 6.000 enkeltmålinger har Lind-
strøm udfærdiget lokale og synoptiske beta-diagrammer til fastlæggelse
af akse- og transportretninger. Hans metoder og slutninger er blevet
Afgang og udnævnelser af professorer
145
stærkt kritiseret af blandt andet den fremtrædende engelske struktur-
geolog John Ramsay (1964). Bedømmelsesudvalget kan tilslutte sig
denne kritik.
Med arbejdet »Towards a Further Hypothesis on the Schandinavian
Caledonides« fra 1958 (18 sider) samt to afhandlinger fra 1961 (25 +
50 sider), hvor samme tema uddybes, viser Lindstrom sin evne til at
analysere enkeltfænomener med ekstrem metodisk konsekvens, men
afhandlingerne skæmmes af ukontrollerede tankespring mellem vidt
adskilte, geologiske og analytiske størrelsesordener. Hans udtegning
af forskellige foldefasers akse- og transportretninger inden for fjeld-
kædens forlob gennem hele Skandinavien ud fra vertikale og sub-
vertikale lagstillingstegn på ældre, geologiske kort er et eksempel herpå.
Lindstrøms korte diskussionsindlæg om definitionen af n som tekto-
nisk begreb er mere velskrevet end hans øvrige Gefiigearbejder. Hans
teoretisk-metodiske arbejder er delvis udformet som forsvarsskrifter
for de af Lindstrom anvendte statistisk-tektoniske metoder.
To af Lindstrøms stratigrafisk-sedimentologiske arbejder fortjener
omtale. Fra 1960 foreligger et arbejde (23 s.) om småstrukturer i den
skånske Colonusskifer, hvor især beskrivelsen af de sedimentære struk-
turer er interessant. Lindstrøms konklusion er, at sedimenttransporten
er foregået fra NV eller V. I 1963 tager Lindstrom den kambro-ordo-
viciske sedimentation op til debat (34 sider og 1 tavle). Han giver en
finstratigrafisk beskrivelse af »orthoceratitkalken« på Øland, hvor især
diskontinuitetslladernes opbygning og forekomsten af synsedimentære
folder (eller blister) påkalder sig opmærksomheden. På denne bag-
grund gennemfører Lindstrom en uortodoks, men tankevækkende dis-
kussion af sedimentationsmiljøet. Hans forklaring på diskontinuitets-
fladers dannelse gennem submarin korosion forekommer plausibel.
Diskussionen om sedimentationsmiljøet ved overgangen fra kambrium
til ordovicium er dog ret abstrakt.
Lindstrøms kendskab til de ordoviciske aflejringer bygger også pa
hans palæontologiske undersøgelser især i Sydsverige. Allerede fra 1953
foreligger et arbejde (24 sider og 1 tavle) over de nedre Chasmops lag,
hvorfra en brachiopod- og trilobitfauna beskrives.
Siden 1954 har han publiceret 8 afhandlinger om ordoviciske cono-
donter fra Sverige og Skotland. Afhandlingen fra 1954 er særligt om-
fattende (87 sider og 8 tavler). Disse arbejder præges af god lithostrati-
grafisk forståelse, velordnede systematiske beskrivelser og kritisk vur-
derede biostratigrafiske korrelationer.
Fra 1964 foreligger endvidere en større håndbog (196 sider) om
»Conodonts«. Bogen, der er velskrevet og godt disponeret, giver en
udmærket oversigt over ældre og aktuel viden om denne for såvel de
palæozoiske som de mesozoiske aflejringers stratigrafi ret betydnings-
fulde dyregruppe. Da conodonternes systematiske placering endnu er
10
146
Universitetets årbog 1965-66
ukendt, har det været et krævende arbejde at gennemføre den taxo-
nomiske revision. Bogen har fået en god kritik i den internationale
fagpresse.
Ved en samlet vurdering af Maurits Lindstrøms kvantitativt set
meget omfattende videnskabelige produktion må fremhæves hans
værdifulde palæontologiske arbejder inden for conodont-studiet. Han
har også ydet nye bidrag til udforskningen af de sydsvenske kambro-
silur-aflejringers stratigrafi og sedimentologi, hvor han dog - ligesom
i sine tektoniske arbejder - har ydet sin væsentligste indsats ved be-
skrivelsen af enkeltfænomener.
3. Docent, fil. dr. Anders Martinsson, der er 36 år, er svensk stats-
borger. Han blev student i 1950 (Kalmar), og fil. cand. (1953), fil. mag.
(1955) og fil. lic. (1956) fra Uppsala universitet. I 1962 konfereredes han
filosofie doktorgraden for arbejdet »Ostracodes of the Family Beyrichii-
dae from the Silurian of Gotland«.
Anders Martinsson har siden 1955 været tilknyttet den palæontologi-
ske institution ved Uppsala universitet, fra 1957 som videnskabelig
assistent og fra januar 1963 som docent i geologi (specielt historisk
geologi), idet han dog i 1965 for en treårig periode tildeltes et forsk-
ningsdocentur i palæontologi og biostratigrafi (med forberedelse og
redaktion af et internordisk tidsskrift som særlig opgave).
Anders Martinsson har som assistent og docent erhvervet en betyde-
lig undervisningserfaring. Han har holdt øvelser i palæontologi og
økonomisk geologi og forelæst over historisk geologi, exogen geologi
og palæontologi (ved grundundervisningen) og over kvartærgeologi,
kvartærpalæozoologi, palæobotanik og specielle palæontologiske emner,
ligesom han har ledet seminarer og kollokvier i forbindelse med den
videregående undervisning.
Dr. Martinsson har været på studieophold i Danmark, England,
Frankrig, Indien, Polen, Portugal, Tyskland og Østrig. På liere af
sine rejser har han foretaget palæontologiske indsamlinger, ligesom han
har studeret museumssamlinger. Han har også udfort feltarbejder i
Sverige og Sydfinland og har arbejdet som konsulent i oliegeologiske
spørgsmål (bl. a. i Portugal).
Dr. Martinsson har taget aktivt del i både internordisk og interna-
tionalt fagligt organisationsarbejde og har en betydelig erfaring som
redaktor af »Geologiska Foreningens i Stockholm Forhandlingar« og
som forlagskonsulent.
Anders Martinsson fremlægger en meget omfattende videnskabe-
lig produktion, der især omhandler siluriske ostracoders palæon-
tologi.
Martinssons forste lire ostracod-arbejder, der er udfort på materiale
fra Gotlands Muldemergel, behandler primitiopsider (1955, 33 sider og
Afgang og udnævnelser af professorer
147
2 tavler), hollinider (1956 sammen med V. Jaanusson, 10 sider og 1
tavle) samt palæocope ostracoders ontogeni, dimorfi (1956, 42 sider
og 5 fossiltavler) og cruminale metamorfose (1960, 12 sider og 5 tavler).
Disse arbejder er tildels indarbejdet i disputatsen fra 1962 (369 sider
med 203 tekstfigurer), hvor et omfattende materiale, der hidrører fra
en veltilrettelagt og stratigrafisk veldefineret indsamling inden for de
af J. F. Hede opstillede formationer på Gotland behandles. Med speciel
interesse i de palæocope ostracoders kønsdimorfi, har Martinsson valgt
den mest differentierede familie Beyrichiidae til sin stort anlagte
undersøgelse, der omfatter morfologiske beskrivelser, ontogenetiske
betragtninger med original behandling af cruminal metamorfosen, der
søges fastlagt ud fra formodede atavistiske studier, foruden en samlet
phyllogenetisk vurdering. Den systematiske beskrivelse af overvejende
nyopstillede underfamilier og slægter er meget indgående (pp. 125-354)
og ledsages ligesom de øvrige kapitler af særdeles fremragende illustra-
tioner, hvor især kvaliteten af de fotografiske optagelser må fremhæves.
Disputatsen, der præges af en klar disposition, er velskrevet. Den viser
Martinssons gode beherskelse af moderne palæontologisk og palæo-
biologisk metodik. De systematiske afsnit vidner om kritisk behand-
ling af taxonomiske problemer, der bl. a. støttes af materialets sikre
biostratigrafiske placering.
Martinssons fortsatte ostracod-studier bringer disse i relation til
hans tidligere påbegyndte undersøgelser over kambriske, ordoviciske
og silure aflejringers udbredelse i de finske og svenske skærgårds-
områder og i Østersøområdet i det hele taget. Han har således be-
skrevet kambriske sandstensgange og ordoviciske blokke fra SV-Fin-
land (1955, 15 sider; 1956, 27 sider og 2 fossiltavler). I 1958 søger han
med grundlag i dybdeboringen på Gotska Sandon og det submarine
relief at udrede de »klintdannende« lagseriers udbredelse i Østersøom-
rådet. Fra 1956 foreligger et mindre bidrag (11 sider) om Nielsen grund
og Hoburgs banke. Disse morfologisk-stratigrafiske undersøgelser er dog
ikke fremlagt med samme klarhed som hans palæontologiske studier.
Støttende sig på sine undersøgelser over den submarine morfologi og
på palæontologiske studier af kvartært transporterede blokke af
»Graptolithengestein« og »Beyrichienkalk« hidrørende fra Østersøens
skjulte silur og et ostracodmateriale fra boringen Leba 1 i Pommern,
behandler Martinsson det baltiske øvre silurs (? nedre devons) ostracod-
faunaer og deres betydning for en stratigrafisk korrelation med det
britiske silur/devon. Herunder gives en revision af Kloedenia og nært-
stående ostracodslægter (1963, 60 sider), en beskrivelse af palæocope
ostracoder fra Leba 1 boringen (1964, 37 sider) samt Neobeyrichia og
Kloedeniinae fra erratiske blokke af Beyrichienkalk (1965, 30 sider).
Specielt bidraget om ostracodfaunaerne i Leba 1 boringen er interessant,
da det muliggør videregående biostratigrafiske korrelationer. En af-
10*
148
Universitetets årbog 1965-66
handling om Craspedobolbina fra det baltiske område og Storbritan-
nien (1965, 12 sider) reviderer bl. a. ældre beskrivelser af tyske og
engelske ostracodsamlinger.
Martinsson har også beskrevet ostracoder fra Oklahoma (1960, 15
sider og 3 tavler), fra Devon island (1960, 6 sider og 1 tavle) og Vene-
zuela (1964,-10 sider) og sammen med J. M. Berdian behandler han
den ventrale morfologi af crumina hos Drepanellina (1965, 9 sider).
To mindre bidrag om »net-sinkers« og ballaststen fundet i vraget af
Wasa er nærmest detektivarbejde.
Foruden sine ostracod-studier har Martinsson givet enkelte andre
palæontologiske bidrag. I 1960 (7 sider og 1 fossiltavle) beskriver han
polychæt-kæber fra Gotlands silur, 1965 (5 sider) fosfatsubstans fra
siluriske bryozoer, og samme år giver han sammen med Erik Åhman
en beskrivelse af nedre kambriske sandsten, hvorfra en brachiopod og
Mobergella-»låg« med ledsagende hyolithellide rør beskrives.
Martinssons brede biologiske uddannelse og indsigt demonstreres
yderligere af en lille notits om tidlig boreal hasselskov og recent ølandsk
hassel (1964), to små arbejder (1963 og 1961) om subfossile rådyr-
gevirer fra olandske moser samt et rent botanisk arbejde om Mono-
stroma algens forekomst på Oland (fra 1955).
Fra 1965 foreligger et interessant arbejde over sedimentstrukturer
og spor efter krybende og gravende organismer i en mellemkambrisk
siltsten på Oland (50 sider, rigt illustreret), hvor der gives en værdifuld
diskussion af de økologiske konsekvenser af skiftende sedimentations-
miljø. Behandlingen af de palæogeografiske forhold præges af en også
fornøden reservation.
En notits fra 1965 beskriver en særlig teknik til præparation af
mikrofossiler.
En samlet vurdering af Anders Martinssons videnskabelige produk-
tion, der omfatter ialt 30 arbejder og notitser, hvoraf dog flere indgår
i omarbejdet form i senere afhandlinger, viser dr. Martinsson som en
dygtigt arbejdende palæontolog med en udmærket forståelse og be-
herskelse af både biostratigrafisk og palæo-biologisk metodik. Hans
bidrag til de siluriske ostracoders palæontologi er af høj kvalitet.
Hans arbejder over den submarine geologi med særlig tilknytning til
det baltiske områdes silur præges ikke af samme klarhed i fremstillingen
som hans palæontologiske arbejde.
4. Amanuensis, dr. phil. Valdemar Jules Poulsen er 36 år. Han blev
student 1948 (Ordrup Gymnasium) og mag. scient. i geologi 1956.
Valdemar Poulsen tildeltes Kobenhavns universitets guldmedalje 1958,
og han konfereredes den filosofiske doktorgrad for »Contribution to the
Lower and Middle Cambrian Paleontology and Stratigraphy of North-
west Greenland« 1964.
Afgang og udnævnelser af professorer
149
Valdemar Poulsen har siden 1957 været tilknyttet Mineralogisk-
Geologisk Institut ved Kobenhavns universitet, de første tre år delvis
lonnet over fondsmidler og fra 1961 som amanuensis med pligtarbejde
ved forelæsningssamlingen og skolesamlingen. Valdemar Poulsen har
endvidere medvirket ved indretningen af den geologiske feltstation på
Bornholm, og han har de sidste år virket som lærer ved karteringskurset
i Sydnorge.
Siden 1964 har Valdemar Poulsen som privatdocent forelæst over
invertebrat-palæontologiske og biostratigrafiske emner og har med-
virket ved afholdelsen af obligatoriske, palæontologiske ovelser med
tilhorende introduktionsforelæsninger. Han har endvidere deltaget i
afholdelsen af hovedfagskollokvier. Siden 1961 har Poulsen desuden
været lærer i geologi ved Danmarks Lærerhøjskoles årskursus og har
blandt andet i forbindelse hermed ledet flere ekskursioner.
I sin studietid deltog Valdemar Poulsen i ekspeditioner til Øst-
grønland og Argentina under professor Chr. Poulsens ledelse og i ekspe-
ditioner til Vestgrønland under professor A. Rosenkrantz1 ledelse. Han
har i somrene 1958, 1959 og 1961 deltaget i geologisk kortlægnings-
arbejde i Sydgrønland, og i somrene 1960, 1962 og 1963 var han viden-
skabelig rådgiver for den danske forbindelsesofficer ved Thule Air Base.
Dr. Poulsen har været på studieophold i Czekoslovakiet, Norge og
Sverige og har gæsteforelæst ved Uppsala universitet.
Valdemar Poulsens videnskabelige arbejdsområde er hovedsagelig
kambro-ordovicisk stratigrafi og palæontologi belyst gennem trilobit-
studier. Om disse emner foreligger 6 afhandlinger. Fra 1958 et bidrag
(22 sider og 1 tavle) til det argentinske mellemste kambriums palæonto-
logi, hvor den systematiske beskrivelse og revision overvejende er
baseret på materiale indsamlet af dr. Chr. Poulsen og forfatteren. Des-
værre gives ingen profilbeskrivelser af fossillokaliteterne, selv om vidt-
rækkende biostratigrafiske korrelationer bringes i forslag. Fra 1963
foreligger et arbejde (9 sider) med en nybeskrivelse af een trilobitart
samt en afhandling (13 sider) om det nedre kambriske Kalby ler, der
opstilles som en særskilt formation. I betragtning af »formationens«
mægtighed, 15 cm, og stærkt begrænsede udgående og blotninger fore-
kommer denne praksis som misbrug af formationsbegrebet.
Prisopgavebesvarelsen fra 1958, der belønnedes med universitetets
guldmedalje, kan betragtes som et forarbejde til disputatsen fra 1964
(105 sider, 4 fossiltavler og 1 stratigrafisk tavle). I denne sidste be-
skriver Valdemar Poulsen et trilobitmateriale indsamlet i Inglefield
land af dr. Lauge Koch og dr. J. C. Troelsen. En del af materialet er
før beskrevet af dr. Chr. Poulsen og dr. J. C. Troelsen (1950, 1956) har
givet en stratigrafisk-historisk geologisk oversigt over områdets ud-
vikling. Den systematiske beskrivelse er overvejende solid og klar.
Opstillingen af faunuler, disses placering i de stratigrafiske profiler og
150
Universitetets årbog 1965-66
indbyrdes korrelation svækkes af forfatterens manglende personlige
kendskab til de behandlede lagserier. I de afsluttende kapitler giver
Valdemar Poulsen en biostratigrafisk jævnforelse mellem de pacifiske
og atlantiske faunaprovincer med tilhorende palæogeografiske betragt-
ninger. Grundlaget for denne diskussion forekommer spinkelt, men
disputatsen udgør dog et nyttigt supplement til tidligere undersøgelser,
specielt hvad det palæontologiske indhold angår.
Fra 1965 foreligger en notits om de ældste danske trilobitrester. Det
drejer sig om fragmenter af en Holmia art fra Kalby leret. Samme år
beskriver Valdemar Poulsen (62 sider og 9 fossiltavler) en tidlig ordo-
vicisk trilobitfauna fra den bornholmske »orthoceratitkalks« nedre dele.
Arbejdet omfatter en revideret systematisk beskrivelse og indpasning
af resultaterne til nyere - især svenske - stratigrafiske undersøgelser.
I mangel af tilstrækkelige blotninger etableres Skelbro kalkstenen som
en »formation« på basis af ældre beskrivelser og håndstykker.
Foruden sine trilobitarbejder har Valdemar Poulsen publiceret endnu
to palæontologiske arbejder. I 1963 fremlagde han en undersøgelse af
Hyolithellus (15 sider), hvor phyllogenetiske betragtninger er søgt
underbygget med sporelementbestemmelser. Fra 1966 foreligger en
førstebeskrivelse af nedre kambriske conodonter fra Kalby leret (10
sider og 1 tavle). I 1966 giver Valdemar Poulsen også en oversigt over
Bornholms kambriske, ordoviciske og siluriske aflejringers stratigrafi.
Arbejdet er nærmest en å jour-føring af foreliggende viden, tilpasset
den nyeste biostratigrafiske inddelingsmåde.
Sammen med dr. J. W. Stewart har Valdemar Poulsen karteret præ-
kambriske sandstensaflejringer og vulkaniter i SV-Gronland. 1964
publicerede Poulsen en kort beskrivelse til det geologiske kort. Beskri-
velsen af den ny opstillede Eriksfjord formation, der deles i 6 led, er
klar, men bygger - med undtagelse af det udbredelsesmæssige - i alt
væsentligt på ældre undersøgelser, specielt hvad dannelsesmåde, litho-
logi og tektonisk historie angår.
Dr. Valdemar Poulsens samlede videnskabelige produktion (ialt 10
afhandlinger) viser ham som en ihærdigt og dygtigt arbejdende palæ-
ontolog med interesse for stratigrafisk-geologiske emner. Ved behand-
lingen af de stratigrafiske, palæogeografiske og regionalgeologiske
emner synes han dog at mangle tilstrækkelig kritisk vurderingsevne.
Dette gælder især med hensyn til lithologiske faktorers betydning.
5. Afdelingsleder, lektor, dr. phil. Henning Wienberg Rasmussen er
45 år. Han blev student i 1939 fra Th. Langs Gymnasium, Silkeborg,
og bestod 1946 konferens i geologi ved Kobenhavns universitet. I 1947
tildeltes han Kobenhavns universitets guldmedalje, og 1950 disputerede
han på afhandlingen »Cretaceous Asteroidea and Ophiuroidea with
Afgang og udnævnelser af professorer
151
Special Reference to the Species Found in Denmark«. 1960 udnævntes
dr. Wienberg Rasmussen til lektor i geologi.
Som student arbejdede Wienberg Rasmussen som timelønnet assi-
stent og sommerassistent ved Danmarks geologiske Undersøgelse, og
fra 1947-1949 var han ansat som videnskabelig assistent ved Danmarks
geologiske Undersøgelses borearkiv. Siden 1949 har han virket ved
Mineralogisk Museum, forst som amanuensis, fra 1957 som museums-
inspektør og siden 1959 som afdelingsleder ved den danske samling.
Foruden sin forskning og sine museale opgaver var Wienberg Rasmus-
sen fra 1957-1963 betroet personalesager og deltog i planlægning af
byggearbejder.
Wienberg Rasmussen har en mangeårig erfaring som universitets-
lærer. Siden 1949 har han ledet det kvartærgeologiske sommerkursus
på Mols for ialt 29 hold studenter. Han har forelæst som privatdocent
(1953), som vikar for professor Chr. Poulsen (1953-1954), har deltaget
i afholdelsen af introduktionsforelæsninger for russer (1958), har som
lektor forelæst over glacial geologi (1961) og har siden 1962 givet fore-
læsninger over elementær, kronologisk geologi og over Danmarks og
Grønlands geologi ved forprøveundervisningen. Årene 1961 og 1962
ledede han hovedfagskollokvier, og han har ydet hovedfagsvejledning
for liere studerende. I 1951 underviste Wienberg Rasmussen i geologi
ved Danmarks Lærerhøjskoles årskursus.
Wienberg Rasmussen har deltaget i geologiske ekspeditioner til Øst-
grønland (1946) og Vestgrønland (1952) under henholdsvis professor
Chr. Poulsens og professor A. Rosenkrantz' ledelse. Han har også ud-
fort omfattende selvstændige feltarbejder i det egentlige Danmark
(kvartærgeologisk kartering og især palæontologiske indsamlinger).
Under sin ansættelse ved Danmarks geologiske Undersøgelse medvir-
kede Wienberg Rasmussen ved losningen af forskelligartede, praktisk
betonede, geologiske opgaver. Siden 1948 har han foretaget gentagne
indsamlingsrejser og studiebesøg (ved palæontologiske samlinger) i
Sverige, Tyskland, England, Holland, Belgien, Frankrig, Schweiz og
Italien.
I 1953 var dr. Wienberg Rasmussen sekretær ved den palæozoologiske
sektion af den internationale zoologkongres, og i 1960 var han ekskur-
sionsleder ved den internationale geologkongres i København.
Wienberg Rasmussen har ydet en stor populærvidenskabelig indsats.
Han er medlem af folkeuniversitetets programudvalg, har været og er
medarbejder ved udgivelsen af »Den levende Jord«, »Fundene fortæller«,
»Focus« og »Danmarks Natur«.
Wienberg Rasmussen er endvidere hovedforfatter til en gymnasie-
lærebog i geologi, har skrevet »Møn, landskab og undergrund« (faglig
læsning), og han har udarbejdet en velillustreret lærebog i Danmarks
152
Universitetets årbog 1965-66
geologi til forprøveundervisningen til afløsning af et af professor
A. Rosenkrantz og ham selv affattet kompendium.
Wienberg Rasmussens videnskabelige produktion omfatter 14 mindre
og til dels meget store arbejder fortrinsvis om kridtets palæontologi.
Allerede som student publicerede Wienberg Rasmussen et mindre
palæontologisk arbejde over asteroider fra danien. I sin prisopgave-
besvarelse, der belønnedes med universitetets guldmedalje (1947), be-
handlede han senone asteroider. I disputatsen fra 1950 (134 sider og
18 fossiltavler) videreføres disse studier, og ophiuroider inddrages i
undersøgelsen, der fremtræder som et meget sobert og smukt arbejde,
hvor behandlingen af vækststadier og individuelle artsvariationer røber
stor palæontologisk forståelse. Det stratigrafiske afsnit (1 side og 2
tavler) indeholder ingen diskussion af undersøgelsens resultater set i
relation til foreliggende stratigrafiske arbejder.
Wienberg Rasmussen har også beskrevet asteroidarter fra oligocæn
(1950, 2 sider) fra Gotlands silur (1952, 8 sider) og har givet en nomen-
klaturisk og systematisk revision af kretaciske ophiuroider fra Tysk-
land, Sverige, Spanien og New Jersey (1951, 11 sider). Fra 1966 fore-
ligger endvidere en beskrivelse af tertiære asteroider fra Libyen (13
sider).
Dr. Wienberg Rasmussens andet palæontologiske speciale er de kre-
taciske crinoider. To små forarbejder fra 1953 og 1954 leder op til
hovedværket »A Monograph on the Cretaceous Crinoidea« på hele 428
sider og med 60 fossiltavler fra 1961. Monografien giver en fuldstændig
og meget prisværdig systematisk palæontologisk revision af foreliggende
samlinger og beskrivelse af nyindsamlet materiale fra kridtaflejringer
i vidt forskellige dele af verden. I det stratigrafiske afsnit (3 sider og
8 tavler) gives en tabelarisk oversigt over de beskrevne formers ud-
bredelse, men de fossilforende aflejringers litho- og biostratigrafiske
forhold diskuteres ikke nærmere.
Sammen med Tove Birkelund har Wienberg Rasmussen publiceret
et mindre arbejde om belemnit-nomenklatur og stratigrafisk zone-
benævnelse (1956, 7 sider og 1 tavle). Fra 1964 og 1965 foreligger hen-
holdsvis en fransk- og en engelsksproget udgave (6 sider og 3 tavler)
af et arbejde over den stratigrafiske placering af aflejringerne i Maa-
stricht typeområdet. Arbejdet støtter sig på inddelingen af de danske
kridtaflejringer, og der gives et kort bidrag til diskussionen om kridt/
tertiær grænsens placering.
Sammen med professor Chr. Poulsen har Wienberg Rasmussen publi-
ceret et geologisk kort med tilhorende formationsbeskrivelser af Ella 0,
Østgrønland. Karteringen, hvortil der kun rådedes over 11 dage, bygger
delvis på ældre undersøgelser og et mangelfuldt topografisk grundlag.
Der savnes strygnings- og hældningstegn på kortet, pi. 1.
Wienberg Rasmussens kvartærgeologiske studier har resulteret i en
Afgang og udnævnelser af professorer
153
afhandling fra 1965 (15 sider og 1 tavle), hvor jordflydning, subaquatisk
udglidning af issotapning diskuteres som årsager til lagforstyrrelser i
smeltevandsaflejringer. Arbejdet, der til dels er af foreløbig karakter,
viser forfatterens indgående kendskab til dansk kvartærgeologisk litte-
ratur. Wienberg Rasmussen har endvidere indleveret et foreløbigt
manuskript til beskrivelse af et kvartærgeologisk kort over dele af
Mols. Arbejdet giver ikke anledning til særskilte kommentarer.
Dr. WTienberg Rasmussen kan karakteriseres som en meget kompe-
tent invertebratpalæontolog med et udstrakt kendskab til kridt-tertiær
palæontologi, hvilket også fremgår af hans virksomhed som lærebogs-
forfatter (specielt illustrationsvalget). Inden for sine egentlige palæ-
ontologiske specialer (asteroider, ophiuroider og crinoider), der kræver
en ekstraordinær sans for kombination af et stærkt adsplittet fossil-
materiale, har Wienberg Rasmussen ydet en særlig værdifuld indsats
og derved placeret sig som en internationalt anerkendt ekspert. Han
har således modtaget opfordring til at bidrage til crinoidbindet i
»Treatise on Invertebrate Paleontology« og har indsendt manuskript
hertil. Wienberg Rasmussens bidrag til stratigrafien er mere indirekte.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at udtale sig om resultaterne
af hans kvartærgeologiske undersøgelse, der kun delvist er publicerede.
Hans betydelige lærebogsforfatterskab har dels tilknytning til hans
lektorvirksomhed og dels til andre undervisningstrin.
Med baggrund i omstående gennemgang og bedømmelse af de enkelte
ansøgeres videnskabelige virke og arbejde må vi konkludere, at især to
af ansøgerne, dr. Tove Birkelund og dr. Maurits Lindstrom, har kvali-
ficeret sig inden for væsentlige - omend forskellige - områder af den
historiske geologi. Dr. Anders Martinsson har i overvejende grad kvali-
ficeret sig inden for invertebratpalæontologien, men hans seneste arbej-
der viser ham også som en lovende stratigraf. Dr. Henning Wienberg
Rasmussen har gennem sit længere forskervirke især dokumenteret sine
særdeles gode kvalifikationer inden for invertebratpalæontologien.
Dr. Valdemar Poulsen har ydet flere værdifulde palæontologiske
bidrag.
Under henvisning til det i indledningen anførte om det ledige em-
bedes faglige indhold er vi enige om, at dr. Tove Birkelund, dr. Maurits
Lindstrom, dr. Anders Martinsson og dr. Henning Wienberg Rasmussen
alle kan erklæres for kvalificerede til et professorat i historisk geologi.
Ved valget mellem de fire foretrukne ansøgere, hvis kvalifikationer
vi anser for at stå meget nær lige, lægger vi vægt på
1) den særlige modenhed og kritiske evne, som præger dr. Birkelunds
arbejder,
154
Universitetets årbog 1965-66
2)	at hun i hojere grad end dr. Lindstrom, dr. Martinsson og dr. Wien-
berg Rasmussen har bidraget til den historisk-geologiske forsk-
ning, og
3)	at hun - ligesom dr. Wienberg Rasmussen - har et grundigt
kendskab til det Danske Riges historiske geologi.
Udvalget indstiller derfor enstemmigt dr. phil. Tove Birkelund til
det ledige professorat i historisk geologi ved Kobenhavns universitet.«
Indstillingen har i henhold til § 3, stk. 7, i ovennævnte anordning
været tilstillet ansøgerne, af hvilke ingen fremkom med bemærkninger.
Efter at fakultetet i sit mode den 5. juli 1966 og Konsistoriums forret-
ningsudvalg havde tiltrådt indstillingen, videresendtes den under
21. juli 1966 til ministeriet.
Herefter blev ved kgl. resolution af 19. august 1966 afdelingsleder,
dr. phil. Tove Birkelund udnævnt til professor i historisk geologi ved
Kobenhavns universitet fra den 1. september 1966 at regne.