I. BESTYRELSE
a. Beretning for året 1965-66.
Den akademiske lærerforsamling har på sit mode den 21. oktober 1965
foretaget følgende valg:
Til prorektor for universitetsåret 1965-66: professor, dr. phil. Jannik
Bjerrum.
Til protokolfører for den akademiske lærerforsamling for universitets-
året 1965-66: professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen.
Dekanerne i universitetsåret 1965-66 har været: professor, dr. theol.
Eduard Nielsen ved det teologiske, professor, dr. jur. Bernhard Gomard
ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med. G. Asboe-
Hansen ved det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. Carl Stief ved
det filosofiske og professor, dr. phil. J. K. Bøggild ved det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet.
Til suppleant i Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsistorium
den 15. december 1965 professor, dr. med. Mogens Faber i stedet for
professor, dr. med. Harald Gormsen (j. nr. 6/65).
Til medlem af Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsistorium
den 22. juni 1966 professor, dr. phil. Carl Stief i stedet for professor,
dr. phil. Aksel E. Christensen (j. nr. 121 q/66).
Medlemmer af fakulteternes stående forretningsudvalg har i universi-
tetsåret 1965-66 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr.
theol. Torben Christensen og dr. theol. K. E. Skydsgaard, i det rets-
og statsvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. oecon. Kjeld Philip
og dr. jur. Knud Waaben, i det lægevidenskabelige fakultet: profes-
sorerne, dr. med. H. Ehlers og dr. med. Harald Gormsen, i det filoso-
fiske fakultet : professorerne, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen og dr. phil.
Sven Henningsen, i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: pro-
fessorerne, dr. phil. Mogens Pihl og dr. phil. Axel Schou.
Medlemmer af fakulteternes legatudvalg har i universitetsåret 1965-66
været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. Niels Knud
Andersen og dr. theol. Eduard Nielsen, i det rets- og statsvidenskabe-
lige fakultet: professorerne, dr. jur. Carl Rasting, dr. jur. W. E. von
Eyben og dr. phil. G. Rasch, i det lægevidenskabelige fakultet: profes-
sorerne, dr. med. E. Lundsgaard, dr. med. Mogens Faber og dr. med.
i
2
Universitetets årbog 1965-66
G. Asboe-Hansen, i det filosofiske fakultet: professorerne, dr. phil.
Aksel E. Christensen, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen og dr. phil.
K. Schibsbye, og i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet : pro-
professorerne, dr. phil. K. A. Jensen, dr. phil. Henning Sørensen og
dr. phil. H. Tornehave.
Medlemmer af følgende stående udvalg under det rets- og stats-
videnskabelige fakultet har i universitetsåret 1965-66 været: i eksamens-
udvalget, professorerne dr. jur. et phil. Alf Ross, dr. jur. A. Vinding
Kruse og dr. jur. Bernhard Gomard, i manuduktionsudvalget, profes-
sorerne, dr. jur. Bernhard Gomard, dr. jur. et phil. Alf Ross, dr. jur.
A. Vinding Kruse, i kursiisiidvalget, professorerne, dr. jur. A. Vinding
Kruse, dr. jur. et phil. Alf Ross og dr. jur. Bernhard Gomard.
Medlemmer af lektoratsudualget under det filosofiske fakultet har i
universitetsåret 1965-66 været: professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow,
dr. phil. Hans Sørensen og dr. phil. Knud Togeby.
Til medlem af bestyrelsen for Københavns universitets jubilæumsfond
af 1929 valgte den akademiske lærerforsamling den 21. oktober 1965:
professor, dr. med. K. Brøchner-Mortensen.
Til medlemmer af bestyrelsen af forbundet af lærere ved de højere lære-
anstalter valgte den akademiske lærerforsamling den 21. oktober 1965:
professorerne, dr. phil. Søren Egerod, dr. phil. Mogens Pihl, dr. med.
P. Bonnevie og dr. jur. W. E. von Eyben.
Formanden for grosserersocietetets komité, formanden for Carlsberg-
fondets direktion og universitetets rektor genvalgte professor, dr. phil.
Povl Bagge til medlem af styrelsen for Clara Lachmanns fond for årene
1966-69 (j. nr. 37ha/65).
Konsistorium valgte den 25. maj 1966 professor, dr. med. Ole Secher
til medlem af universitetets idrætsudvalg i stedet for professor, dr. jur.
O. A. Borum (j. nr. 324/66).
Til medlemmer af udvalget til forberedelse af valg af rektor, prorektor
og medlemmer af Konsistorium valgte fakulteterne i maj 1966 profes-
sorerne, dr. theol. Eduard Nielsen, dr. phil. Søren Holm, dr. jur. Stig
Iuul, H. Winding Pedersen, dr. med. Knud Brøchner-Mortensen, dr.
med. Gregers Thomsen, dr. phil. Aksel E. Christensen, dr. phil. F. J. Bil-
leskov Jansen, dr. phil. H. H. Ussing og dr. phil. A. Hald. Som sup-
pleanter valgtes professorerne, dr. theol. K. E. Skydsgaard, dr. theol.
Torben Christensen, dr. jur. Bent Christensen, dr. polit. P. Nørregaard
Rasmussen, dr. med. F. Buchthai, dr. med. Harald Gormsen, dr. phil.
Povl Johs. Jensen, dr. phil. Johnny Christensen, dr. phil. A. Noe-
Nygaard og dr. phil. Chr. Møller.
Til medlemmer af udvalget til varetagelse af samarbejdet mellem det
kgl. bibliotek, universitetsbibliotekerne og universitetet beskikkede mini-
steriet for kulturelle anliggender den 16. juni 1966 professorerne, dr.
theol. Borge Diderichsen, dr. theol. Bent Noack, dr. jur. Allan Philip,
Bestyrelse
3
dr. polit. Svend Aage Hansen, dr. med. A. Tybjærg Hansen, dr. med.
John Riishede, dr. phil. Holger Sten, dr. phil. Povl Johs. Jensen, dr.
phil. Viggo Hansen og dr. phil. Olaf Schmidt som repræsentanter for
universitetet (j. nr. 604/54).
Undervisningsministeriet beskikkede den 8. juni 1966 stud. scient.
Carl Christian Tscherning til medlem af komitéen for Det danske
studenterhus i Paris for 1965-66 (j. nr. 75k/66).
Konsistorium valgte den 22. juni 1966 professor, dr. phil. Carl Stief
til medlem af stipendieudvalget fra den 1. juli 1966 i stedet for pro-
fessor, dr. phil. Aksel E. Christensen, der havde ønsket at fratræde
(j. nr. 121 q/66).
Konsistorium valgte den 22. juni 1966 professor, dr. phil. Tyge W.
Bocher til medlem af bestyrelsen for Studentermusikforeningen i stedet
for afdøde professor, dr. phil. Paul Diderichsen.
Undervisningsministeriet beskikkede den 15. oktober 1966 professor,
dr. med. E. Lundsgaard og professor, dr. jur. C. Rasting som henholds-
vis repræsentant for lærerne ved Københavns universitet og suppleant
samt stud. jur. Hanne Moller og stud. med. Henrik Lund-Andersen som
henholdsvis repræsentant for de studerende ved Københavns universi-
tet og suppleant i det rådgivende repræsentantskab for ungdommens
uddannelsesfonds forvaltning og virksomhed for tiden indtil 1. april
1968 (j. nr. 121 c/65).
b. Økonomiske forhold
ved kurator E. A. Koch
Arbejdet med Københavns Universitets økonomiske forhold i det
akademiske år 1965-66 har på det bevillingsmæssige område været
præget af to væsentlige nydannelser, indførelsen af en rammebevillings-
ordning på finansloven for finansåret 1966/67 samt indførelsen - med
virkning fra finansåret 1967/68 - af udarbejdelse af 3-års budgetter
for statens samlede udgifter og indtægter.
Selvom det af finansministeriet på grundlag af bidrag fra fagmini-
sterier og institutioner udarbejdede budgetoverslag for treårsperioden
1967/68, 1968/69, 1969/70, har sammenhæng med forslag til finanslov
for finansåret 1967/68, som efter planen for denne beretning først vil
blive omtalt i årbogen for det akademiske år 1966-67, skal denne
betydningsfulde nydannelse i korthed omtales allerede i denne beret-
ning.
løvrigt omfatter beretningen efter hidtidig praksis de økonomiske
forhold i det akademiske år 1965-66, herunder de indenfor dette tids-
rum udfærdigede bevillingslove, nemlig
1)	finansloven for finansåret 1966/67,
2)	normeringsloven for finansåret 1966/67 og
3)	lov om tillægsbevilling for finansåret 1965/66.
i*
4
Universitetets årbog 1965-66
I tilslutning til omtalen af finansloven omtales dog også udgifter,
som i henhold til en fra folketingets finansudvalg eller lonningsrådet
inden universitetsårets udgang modtaget godkendelse afholdes på for-
ventet efterbevilling for finansåret 1966/67.
Med hensyn til tillægsbevillingsloven for finansåret 1965/66 kan i
det væsentlige henvises til regnskabsberetning for Kobenhavns Uni-
versitet og Kommunitetet for regnskabsåret 1965/66, som findes af-
trykt som bilag til årbogen.
Om de retningslinier, som iovrigt er lagt til grund for den her fore-
liggende beretning, henvises til årbogen for 1963-64 side 3-4.
Beretningen opdeles i folgende afsnit:
I.	3-års budgetter.
II.	Rammebevillingsordningen - Bevillingsoversigt.
III.	Personalebevillinger (konto 01-06).
IV.	Lokaleforhold (konto 31-39, § 27).
V.	Andre bevillingsmæssige forhold (andre drifts-
udgifter, tilskud, indtægter).
VI.	Andre økonomiske forhold.
I. 3-ÅRS BUDGETTER
Ved finansministeriets cirkulære nr. 8 af 18. januar 1966 er det med-
delt, at der i henhold til regeringens beslutning med virkning fra finans-
året 1967/68 skal udarbejdes 3-års budgetter for statens samlede ud-
gifter og indtægter, idet fagministeriernes bidrag til budgetoverslaget
for perioden 1967/68-1969/70 indkaldtes til afgivelse til finansministe-
riet i overensstemmelse med de i cirkulæret nærmere angivne retnings-
linier senest den 2. maj 1966.
Det anføres i cirkulæret, at de 3-årige budgetoverslag har til formål
at danne grundlag for udarbejdelse af en samlet oversigt over den
forventede statsfinansielle udvikling i den nævnte periode. Der tilstræ-
bes samtidig en udbygning af de enkelte styrelsers og institutioners
budgetlægning, således at de finansielle konsekvenser i følgende finansår
af de dispositioner, der er truffet eller forventes at blive truffet, bliver
klarlagt.
Budgetoverslagene 1967-70 baseres på finanslovforslaget for finans-
året 1966/67 og på det Ion- og prisniveau, der er lagt til grund ved
udarbejdelsen af dette. Overslag vedrorende statsinvesteringer baseres
på regeringens investeringsprogram. Det forudsættes, at den alminde-
lige økonomiske udvikling vil være karakteriseret ved en fortsat høj
beskæftigelse.
Budgetoverslagene udarbejdes i 2 afdelinger:
Afdeling A omfattende de udgifter, som det efter ministeriernes
skøn er uomgængeligt nødvendigt at afholde i de omhandlede finansår,

Bestyrelse
5
samt indtægter, som folger af bestående lovgivning eller andet bestående
grundlag.
Afdeling B omfattende sådanne udgifter og eventuelle indtægter,
som der herudover efter ministeriernes opfattelse må lægges vægt på
at skaffe bevillingsmæssig hjemmel for i samme periode.
Som resultat af en bearbejdelse af de efter disse retningslinier gennem
fagministerierne fra institutionerne indhentede budgetoverslag har
finansministeriet udarbejdet et samlet budgetoverlag for treårsperioden
1967/68-1969/70, som af finansministeren den 25. oktober 1966 er
forelagt folketinget til orientering. Ved forelæggelsen har finansmini-
steren fremhævet, at de foreliggende overslag er udtryk for, hvad man
kan kalde et minimumsbudget, omfattende de udgifter, som regeringen
anser for uomgængeligt nødvendige, og som derfor under alle omstæn-
digheder må dækkes, medens der som hovedregel ikke er medtaget de
forslag, som endnu ikke er vedtaget, eller som regeringen har under
forberedelse, og som der senere må tages stilling til bl. a. ud fra finan-
sielle synspunkter.
Finansministeren har ved forelæggelsen understreget, at der er tale
om overslag delvis baseret på skon. De tjener til orientering. Det er
forst ved behandlingen af finanslovforslaget at folketinget vedtager
bestemte bevillinger - og da kun for et år. 3-års overslaget 1967-70
vil imidlertid være udgangspunkt for styrelsernes udarbejdelse af for-
slag til finanslov for finansåret 1968/69 og sammen med dette vil der
da blive forelagt et nyt 3-års overslag for 1968-71, der er revideret i
lyset af de vedtagelser, der træffes i folketingsåret 1966-67.
Af budgetoverslaget 1967-70 skal fremhæves følgende overslagstal
(i mill. kr.) for Kobenhavns Universitet:
1966/67	1967/68 1968/69 1969/70
Driftsudgifter (§ 20)
(excl. tilskud)......... 116	129 140 150
Anlægsudgifter (§ 27)
(investeringsprogram) . . 6,0	15,3 30,0	36,0
II. RAMMEBEVILLINGSORDNINGEN - BEVILLINGS-
OVERSIGT
På finansloven for finansåret 1966/67 er indført en rammebevillings-
ordning, som nærmere er fastsat i finansministeriets cirkulære nr. 124
af 11. juni 1965 om udarbejdelse af bidrag til finanslovforslagets §§ 8-23
efter indførelse af rammebevillingsordningen. Dette cirkulære er for-
uden i Ministerialtidende A optrykt som bilag 1 til indledningen til
anmærkninger til forslag til finanslov for finansåret 1966/67 (ligesom
også til forslag for finansåret 1967/68).
Med hensyn til enkeltheder i rammebevillingsordningen må henvises
6
Universitetets årbog 1965-66
til det nævnte cirkulære, men her skal dog redegøres for nogle hoved-
punkter.
Selve finanslovens tekst fremtræder forsåvidt angår §§ 8-23 i stærkt
forenklet form, idet hver hovedkonto kun fremtræder med een udgifts-
bevilling: Driftsudgifter
eventuelle tilskudsbevillinger og
eventuelt een indtægtsbevilling: Indtægter.
Hovedkontoen § 20.6.02. Københavns Universitet fremtræder således
med følgende konti:
Driftsudgifter,
Tilskud:
64.	Tilskud til kollegier, studenterfaciliteter m. v.
65.	Tilskud til stipendier, rejseunderstøttelser m. v.
Indtægter.
En nærmere kontoopdeling - i alt væsentligt svarende til den hidtil
på selve finansloven optagne kontoopdeling - af Driftsudgifter og
Indtægter findes i anmærkningerne til finanslovforslaget, men denne
kontoopdeling har for driftsudgifternes vedkommende ikke samme
bindende karakter som den tidligere kontoopdeling på selve finansloven.
Cirkulæret af 11. juni 1965 sondrer i så henseende indenfor drifts-
udgifterne imellem udgifter, der er forudsat anvendt til lønninger og
finanslovhonorarer (konto 01, 02 og 05) og andre driftsudgifter.
Med hensyn til lønnings- og honorarbevillingerne gælder det
for lønudgifternes vedkommende, at den administrative ledelse af et
udgiftsområde (hovedkonto - altså f. eks. § 20.6.02. Københavns Uni-
versitet) med de begrænsninger, som følger af normerings- og klassifi-
ceringsloven og de af finansministeriet givne forskrifter om forelæggelse
af visse sager for økonomiministeriet (lønningsrådet) er berettiget til
indenfor den totale lønudgift ifølge personaleoversigten i anmærknin-
gerne (konto 01-02) at ændre den i personaleoversigten anførte per-
sonalefordeling.
Den administrative ledelse er endvidere berettiget til at anvende
besparede lønbeløb, der ikke hidrører fra, at virksomheden er blevet
mindre end finanslovbevillingen forudsætter, eller fra ændret tilrette-
læggelse af virksomheden,
til overarbejdsbetaling til tjenestemænd efter gældende regler (konto
04) eller til ikke-tjenestemænd i henhold til gældende overens-
komster, regulativer m. v. (konto 02),
til særlige vederlag, der fastsættes efter arbejdets omfang (konto 06),
til betaling af enkeltpersoner eller institutioner for tjenesteydelser
(konto 24) eller til fremmed virksomhed (konto 44 - findes ikke
på Kobenhavns Universitets budget) og
til anskaffelse af arbejdsbesparende materiel (konto 53).
Bestyrelse
7
Besparede lønninger kan ikke anvendes til andre formål end de
nævnte, og besparelser på andre driftsudgifter kan ikke anvendes til
lønninger.
Med hensyn til andre driftsudgifter, altså den samlede udgifts-
bevilling til driftsudgifter med fradrag af de beløb, der er forudsat
anvendt til lønninger og linanslovhonorarer (konto 01, 02, 05), er den
administrative ledelse med de begrænsninger, der følger af lovgivnin-
gen og andre bestemmelser, berettiget til at afholde de udgifter, der
er nødvendige for at opfylde de formål, der er anført i anmærkningerne
til vedkommende hovedkonto, forsåvidt disse udgifter kan holdes
indenfor den samlede driftsudgiftsbevilling med det nævnte fradrag af
bevillingerne til lønninger og linanslovhonorarer.
Der gøres dog en række indskrænkninger i denne dispositionsfrihed.
For nogle driftsudgifters vedkommende er det i cirkulæret af 11. juni
1965 udtrykkelig fastsat, at de ikke kan overstige det i bevillingsspe-
cifikationen anførte beløb. Dette gælder således udgifter til:
Vederlag een gang for alle til t jenestemænd (konto 03),
Studierejser (konto 14),
Tjenesterejser og befordring (konto 11),
Lejemål (konto 35).
For de to sidstnævnte kontis vedkommende kan dog afholdes mer-
udgifter, der er resultatet af stigninger i takster og i husleje i bestående
lejemål.
Om såvel lønnings- og honorarbevillinger som andre driftsudgifter
gælder det, at der kan fastsættes specielle begrænsninger i dispositions-
adgangen i anmærkningerne til vedkommende hovedkonto, og det
gælder endvidere, at besparelser på driftsudgiftsbevillingen som følge
af en mindre virksomhed end forudsat eller som følge af, at virksom-
heden rationaliseres, ikke kan anvendes til andre formål end dem, der
er anført i anmærkningerne, og derfor skal finde udtryk i en besparelse
på tillægsbevillingsloven.
De i anmærkningerne til indtægtsbevillingen Indtægter anførte
satser for gebyrer og lign., som fastsættes administrativt, kan ikke
nedsættes.
De fastsatte begrænsninger i dispositionsadgangen for driftsudgifter
og indtægter kan fraviges efter forudgående tilslutning fra finans-
ministeriet.
Institutioner, som det ved lov er pålagt at udfore rekvireret
arbejde for private eller for andre statsinstitutioner, vil i det omfang
rekvisitionerne overstiger det ved finansloven forudsatte knnne afholde
de heraf følgende merudgifter. Institutioner, der iøvrigt udforer rekvi-
reret arbejde, vil kunne afholde udgifter udover det bevilgede, såfremt
der opnås fuld indtægtsdækning for merudgifterne. Antagelse af per-
sonale med varig tilknytning til institutionen, der følger af merarbejde

8
Universitetets årbog 1965-66
med rekvireret arbejde, forudsætter finansministeriets forudgående til-
slutning.
Det her om rekvireret arbejde anforte rummer bemyndigelser for
universitetets administrative ledelse, men ikke for det enkelte univer-
sitetsinstitut.
BEVILLINGER TIL KOBENHAVNS UNIVERSITET
FINANSLOVEN FOR FINANSÅRET 1966/67
Til driftsudgifter i den snævrere forståelse af dette ord, som er
indfort i forbindelse med rammebevillingsordningen (altså efter ud-
skillelse af tilskud) er på finansloven for finansåret 1966/67 for Koben-
havns Universitet opført 115.743.800 kr. eller ca. 27,7 mill. kr. mere
end i foregående finansår. Til tilskud er opført 9.599.300 kr., en
forhøjelse med ca. 1,9 mill. kr. Som indtægter er opført 5.941.700 kr.,
en forhøjelse med ca. 440.000 kr. Den samlede nettobevilling på finans-
lovens driftsbudget for Kobenhavns Universitet andrager således
119.401.400 kr., eller ca. 29 mill. kr. mere end i foregående finansår.
Hertil kommer, at der til Kobenhavns Universitets, Kommunitetets
og Sorø Akademis økonomiske Forvaltning (§ 20.6.01) er bevilget et
driftsudgiftsbeløb på 2.939.900 kr. eller med fradrag af de opførte
indtægter, 1.200 kr., et nettoudgiftsbeløb på 2.938.700 kr. - ca. 760.000
kr. mere end på finansloven for finansåret 1965/66.
Det samlede nettoudgiftsbelob til driftsudgifter og tilskud er således
opført med 122.340.100 kr.
Som anlægsudgifter vedrørende Kobenhavns Universitet er på
finansloven (§ 27.2.20.01) opført 5.984.000 kr.
Til netto-driftsudgifter, tilskud og anlægsudgifter for Københavns
Universitet er der således ialt opført 128.324.100 kr. på finansloven.
NORMERINGSLOVEN FOR FINANSÅRET 1966/67
På normeringsloven er oprettet 15 nye tjenestemandsstillinger
ved Københavns Universitet og endvidere foretaget nogle omnormerin-
ger af tjenestemandsstillinger (§ 1, afd. 5 og 22a). I lovens § 2 er fore-
taget nogle tildelinger af pensions- og lonningsanciennitet og i § 3
nogle tildelinger af pensionsret til tjenestemænd ved universitetet.
I § 3 er endvidere tilvejebragt hjemmel for, at tidligere professor ved
Københavns Universitet, dr. phil. Chr. Matras, som er overgået til
ansættelse som professor ved det færøske akademi, bevarer sin ret til
pension og til oparbejdelse af pensionsanciennitet som statstjeneste-
mand mod fortsat indbetaling af pensionsbidrag.
LOV OM TILLÆGSBEVILLING FOR FINANSÅRET 1965/66
På tillægsbevillingsloven er til Københavns Universitets drift
(§ 20.6.02) bevilget merudgifter på 7.913.900 kr. og merindtægter på
Bestyrelse
9
31.500 kr. For Universitetets økonomiske forvaltning (§ 20.6.01) er be-
vilget merudgifter på 101.000 kr. På tillægsbevillingsloven er således
bevilget en samlet nettomerudgift vedrorende universitetets drift på
7.983.400 kr.
Under anlægsudgifter (§ 27.2.20.01) er på tillægsbevillingsloven
stillet en række bevillinger på ialt 1.444.500 kr. til rådighed for bygge-
og anlægsarbejder ved Københavns Universitet, størstedelen heraf er
dog genbevillinger af beløb optagne på tidligere bevillingslove, idet
kun 441.000 kr. er nybevillinger.
Til nettomerudgifter vedrorende driften og nybevilgede anlægs-
udgifter er således ialt opfort 8.424.400 kr. på tillægsbevillingsloven for
finansåret 1964/65.
FÆLLESBEVILL INGER, HVORI KOBENHAVNS UNIVERSITET HAR ANDEL
FINANSLOVEN FOR FINANSÅRET 1966/67
Kobenhavns Universitet har andel i en række bevillinger, som på
finansloven er stillet til rådighed for undervisningsministeriet som
fællesudgifter (driftsudgifter og tilskud) vedrorende de højere lære-
anstalter (§ 20.6.21) og som fælles anlægsudgifter for de højere lære-
anstalter (§ 27.2.20.05 og 06).
Disse bevillinger andrager ialt 16.502.600 kr., der fordeler sig således:
§20.6.21. Fællesudgifter vedrørende de højere læreanstalter:
Driftsudgifter................................... 6.800.000 kr.
Tilskud......................................... 1.202.600 -
§ 27.2.05 og 06. Anlægsudgifter.................... 8.500.000
16.502.600 kr.
Driftsudgifterne er i overensstemmelse med rammebevillingsordnin-
gen specificeret i finanslovforslagets anmærkninger, medens tilskud og
anlægsudgifter er specificeret på selve finansloven således:
Driftsudgifter (§20.6.21)
24. Til benyttelse af elektroniske regneanlæg ved un-
dervisnings- og forskningsopgaver........................1.800.000 kr.
88. Til imødegåelse af merudgifter ved nye udgifts-
krævende foranstaltninger......................................5.000.000 -
6.800.000 kr.
10
Universitetets årbog 1965-66
Tilskud (§ 20.6.21)
61. Danske Studerendes Fællesråd, til fællesrådets al-
mindelige virksomhed ............................................75.000 kr.
Danske Studerendes Fællesråd til driften af råd-
givningsvirksomhed ................................................50.000 -
65. Forskerstipendier ........................................................495.000 -
Scholarstipendier..........................................................482.600
Deltagelse i oversøiske kongresser............................100.000
1.202.600 kr.
Anlægsudgifter (§ 27.2.20)
05.	Mindre byggearbejder ved de hojere læreanstalter	6.000.000 kr.
06.	Projektering vedrørende universiteter og hojere
læreanstalter ............................................................2.500.000 -
8.500.000 kr.
Til § 20.6.21.88 er knyttet den anmærkning, at dispositioner over
kontoen ikke vil kunne foretages uden forudgående forelæggelse for
finansministeriet og forsåvidt angår lonningsmæssige udgifter tillige
økonomiministeriet.
Pa tillægsbevillingsloven er under fællesudgifter vedrørende de højere
læreanstalter (§ 20.6.21) optaget en mindreudgift på 725.000 kr. på
konto 24. Til benyttelse af elektroniske regneanlæg ved undervisnings-
og forskningsopgaver. Det pågældende beløb, svarende til udgiften ved
igangsætningen og driften i finansåret 1965/66 af Northern Europe
University Computing Center (NEUCC), er overført til Den polytek-
niske Læreanstalts budget. Endvidere er optaget følgende genbevil-
linger:
32. Overordentlige bygningsudgifter ved udførelse af
mindre byggearbejder ved universiteterne og de
højere læreanstalter................................................1.200.000 kr.
54. Ekstraordinære anskaffelser......................................150.000 -
64. Danske Studerendes Fællesråd til drift af studen-
ternes boliganvisning..............................................20.200 -
lait genbevilget............................................................1.370.200 kr.
Under anlægsudgifter (§ 27.2.20.08) er på tillægsbevillingsloven op-
taget en genbevilling på 1.559.200 kr. til mindre byggearbejder ved de
højere læreanstalter.
Tildelinger til Københavns Universitet af f ællesbe vil linger ne
omtales i forbindelse med omtalen af de tilsvarende konti på universi-
tetets budget.
Bestyrelse
11
Med hensyn til fællesbevillingen på finansloven under §20.6.21.88
til imødegåelse af merudgifter ved nye udgiftskrævende foranstaltnin-
ger gælder, at tildelinger af denne bevilling til Københavns Universitet
optages under universitetets konto på tillægsbevillingsloven for finans-
året 1966/67. Sådanne tildelinger omtales i forbindelse med omtalen
af de konti på universitetets budget, som svarer til tildelingens formål.
Ved universitetsårets udgang var der således af denne fællesbevilling
tildelt Københavns Universitet 1.395.000 kr., hvoraf 180.000 kr. til
undervisningsformål er omtalt under personalebevillinger, medens
1.215.000 kr. til apparaturanskaffelser er omtalt under konto 53.
På tilsvarende måde er de tildelinger, som Københavns Universitet
har modtaget af den i årbogen for 1964-65 s. 6 omtalte, i finansåret
1965/66 bevilgede rammebevilling på indtil 1 mill. kr. til imødegåelse
af en adgangsbegrænsning ved de lægevidenskabelige fakulteter ved
Københavns og Århus universiteter optaget under universitetets konto
på tillægsbevillingsloven for finansåret 1965/66, og de indgår i de foran
omtalte bevillinger til Københavns Universitet på tillægsbevillings-
loven.
Derimod er tildelinger til Kobenhavns Universitet af fællesbevillingen
for finansåret 1965/66 under § 20.6.21.89 til imødegåelse af merudgifter
ved nye udgiftskrævende foranstaltninger (årbog 1964-65 s. 5) ikke på
tillægsbevillingsloven overført til Københavns Universitets budget.
I det omfang, hvori de ved tildeling af de 2 nævnte fællesbevillinger
for finansåret 1965/66 bekostede foranstaltninger har skullet have varig-
hed udover dette finansår, har de måttet søges på finansloven for finans-
året 1966/67. Det tilsvarende vil gælde foranstaltninger, som bekostes
ved tildeling af fællesbevillingen under § 20.6.21.88 for finansåret
1966/67.
III. PERSONALEBEVILLINGER
Summen af bevillingerne på finanslov 1966/67 til vederlæggelse af
personale ved Københavns Universitet (§ 20.6.01-02 Konto 1-6) an-
drager 89.337.300 kr. eller ca. 24,3 mill. kr. mere end på finansloven
for det foregående finansår.
I indledningen til anmærkninger til finanslovforslaget er som en
særlig bemærkning til finanslovforslaget (sp. 517-18) anfort følgende:
»Hvor der på forslaget er medtaget nye stillinger og honorarer, der
kræver lønningsrådets tilslutning, er det en forudsætning, at besættelse
af en stilling og udbetaling af et honorar forst kan finde sted, når sådan
tilslutning er indhentet, og da kun i det tiltrådte omfang«.
Optagelsen af en stilling eller et honorar i finanslovforslagets trykte
anmærkninger i forbindelse med bevillingen på finansloven af det i
anmærkningerne anførte samlede beløb til driftsudgifter, hvori ud-
gifter til pågældende stilling eller honorar indgår, er således ikke et
12
Universitetets årbog 1965-66
endegyldigt udtryk for, at stillingen eller honoraret er bevilget, idet
det yderligere kan være en forudsætning for bevillingen, at lønnings-
rådet har tiltrådt oprettelsen af stillingen eller honoraret. Bevillings-
mæssig regulering vedrorende stillinger og honorarer, som er optaget
på finanslovforslaget, men ikke tiltrådt af lønningsrådet, finder først
sted på tillægsbevillingsloven for finansåret 1966/67, men de forelig-
gende tilfælde af denne art vil blive omtalt nedenfor.
Om de enkelte stillingsgrupper og vederlagsgrupper skal oplyses
følgende:
ORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01)
På normeringsloven er antallet af ordinære professorater ved Køben-
havns Universitet forhøjet med 7 til 165. Af de 7 nye ordinære pro-
fessorater er kun 6 nyoprettede professorater, medens 1 stilling er en
tidligere direktørstilling i 27. lønningsklasse, som er omdannet til et
professorat i transplantations- og immunbiologi i forbindelse med ind-
retningen af et institut for eksperimentel transplantations- og immun-
biologi.
Skønt der således formelt er normeret 165 professorater, er der dog
i realiteten kun 164 professorater til rådighed, idet 1 professorat, som
vil blive nedlagt på normeringsloven for finansåret 1968/69, ikke kan
besættes.
De nyoprettede 6 ordinære professorater dækker nedenstående fag.
Det samlede antal ordinære professorater i de pågældende fag efter
nynormeringen anføres i parentes:
1.	Retsvidenskab (12).
2.	Sociologi (2).
3.	Almen psykologi.
4.	Statskundskab.
5.	International politik.
6.	Zoofysiologi (2).
De under 4-5 nævnte professorater skal tjene til varetagelse af under-
visningen til skoleembedseksamen i samfundsfag under det filosofiske
fakultet.
I forbindelse med oprettelsen af det under 6 nævnte professorat ned-
lægges et lektorat i sammenlignende fysiologi.
Til lederne af følgende nye instituter er på finansloven bevilget be-
styrerhonorarer med de nedenfor angivne grundbeløb:
Medicinsk-kemisk institut............................................................2.700 kr.
Biofysisk institut..........................................................................2.100
2 nye medicinsk-anatomiske instituter, hver..........................2.700
Institut for samtidshistorie og statskundskab........................1.500
Østasiatisk institut......................................................................2.100 -
Bestyrelse
13
Bestyrerhonoraret for biofysisk institut er i finanslovforslagets an-
mærkninger opfort med grundhonorar 2.700 kr., men af lønningsrådet
kun godkendt med grundhonorar 2.100 kr.
EKSTRAORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01).
På finansloven er bevilget følgende 2 nye ekstraordinære professora-
ter:
1.	Et ekstraordinært professorat i fonetik for cand. mag. Eli Fischer-
Jørgensen.
Samtidig bortfalder et lektorat (grundhonorar 3.900 kr.) i fonetik og
en stilling som overenskomstlonnet amanuensis. Den sidstnævnte stil-
lings bortfald var ikke forudsat i finanslovforslaget, men er krævet af
lønningsrådet.
2.	Et ekstraordinært professorat i Danmarks Statistik og dansk oko-
nomisk historie for dr. polit. Svend Aage Hansen.
Ved professor, dr. phil. Poul Diderichsens dod den 9. oktober 1964
er et ekstraordinært professorat i dansk sprog bortfaldet.
Der er herefter ved universitetet ialt normeret 23 ekstraordinære
professorater.
Af professorater - ordinære og ekstraordinære - er der således nor-
meret ialt 187, hvortil kommer 5 honorarlønnede professorer (grund-
honorar 7.200 kr.) under det lægevidenskabelige fakultet.
Tavle I. Professorater.
Fakultet	Ordinære professo- rater	Ekstra- ordinære professo- rater	Honorar- lønnede professo- rater	Professo- rater ialt
Teologiske....................	9	2	_	11
Rets- og statsvidenskabelige ....	22	3	-	25
Lægevidenskabelige............	34	1	5	40
Filosofiske....................	50	11	-	61
Matematisk-naturvidenskabelige .	49	6	-	55
Tilsammen....................	164	23	5	192
Tavle I. Professorater.
Udover den på finansloven for det foregående finansår bevilgede
stilling for en udenlandsk gæsteprofessor ved fysisk laboratorium I er
der bevilget en stilling for en udenlandsk gæsteprofessor. Denne stilling,
som vederlægges med 25.000 kr. årligt + tillæg er med lønningsrådets
tilslutning stillet til rådighed for faget Kemi.
I tavle I er angivet fordelingen af de 192 ordinære, ekstraordinære
og honorarlønnede professorater på fakulteterne.
14	Universitetets årbog 1965-66
Praktikantprofessoraterne, 17 honorarer på 3.900 kr. + tillæg til
overlæger ved hospitaler i Kobenhavn og omegn for afholdelse af prak-
tikantklinikker, er medtaget nedenfor i tavle II.
De 2 udenlandske gæsteprofessorer er medtaget nedenfor i tavle IV.
LEKTORATER
(konto 05).
På finansloven er bevilget 54 nye lektorater.
Et yderligere på finanslovforslaget søgt lektorat (grundhonorar
2.700 kr.), som skulle tjene til koordinering af undervisningen i ana-
tomi, er ikke tiltrådt af lønningsrådet.
Af de 54 nye lektorater har 36 grundhonorar 3.900 kr., 14 grund-
honorar 2.700 kr. og 4 grundhonorar 1.500 kr. De er søgt med be-
grundelse i stærkt forøgede studentertal og virkningen af nye studie-
planer, og de er af universitetets egne myndigheder fordelt således på
fakulteterne:
Rets- og statsvidenskabelige fakultet..................................................9
Lægevidenskabelige fakultet................................................................10
Filosofiske fakultet ................................................................................13
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..........................................22
ialt... 54
I forbindelse med oprettelse af et ordinært professorat i zoofysiologi
og et ekstraordinært professorat i faget fonetik er som tidligere nævnt
bortfaldet 2 lektorater.
Det samlede antal lektorater er herefter forhøjet med 52 til 292.
Hertil kommer 9 lektorater for udenlandske lektorer, der aflønnes
med vederlag svarende til 4. trin i 19. lonningsklasse og 6 hovedstillings-
lektorater, som lønnes med 2/3 af magisteroverenskomstens satser, alle
under det filosofiske fakultet.
Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer.
	3.900 kr.	Lektorater Grund- honorarer 2.700 kr.	1.500 kr.	Ialt	Praktikant- professorer 3.900 kr.
Fakulteter1)...................	_	1	_	1	_
Teologiske....................	2	-	-	2	-
Rets- og statsvidenskabelige	44	-	-	47	-
Lægevidenskabelige............	41	14	4	59	17
Filosofiske....................	50	2	1	53	-
Matematisk-naturvidenskabelige .	94	25	11	130	-
Tilsammen....................	231	45	16	2922)	17
Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer.
*) I denne rubrik er anført et ved universitetsårets udgang til rådighed værende lektorat.
2) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1.500 kr.): 122.
*) I denne rubrik er anført et ved universitetsårets udgang til rådighed værende lektorat.
2) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1.500 kr.): 122.
Bestyrelse
15
3 hovedstillingslektorater er med økonomiministeriets tilslutning om-
dannet til overenskomstlønnede amanuensisstillinger.
Antallet af praktikantprofessorater under det lægevidenskabelige
fakultet (grundhonorar 3.900 kr.) er forhøjet med 2 til 17, idet der er
oprettet nye praktikantprofessorater i henholdsvis øjensygdomme og
øre-, næse- og halssygdomme.
De fornævnte 292 lektorater fordeler sig på fakulteterne og aflønnes
med grundhonorarer (3.900 kr., 2.700 kr., 1.500 kr.) som angivet i
tavle II, hvori også praktikantprofessoraterne er medtaget.
De udenlandske lektorer og hovedstillingslektorerne er medtaget
nedenfor i tavle IV.
TJENESTEMANDSSTILLINGER FOR VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE
(konto 01).
27. lønningsklasse.
Som foran nævnt er stillingen som direktør for institut for eksperi-
mentel transplantations- og immunbiologi, hvilken stilling har henstået
ubesat siden dens oprettelse i 1962, på normeringsloven omdannet til
et ordinært professorat i transplantations- og immunbiologi.
Der er herefter udover professoraterne i 27. lønningsklasse normeret
3 direktørstillinger, deraf 2 under det lægevidenskabelige fakultet
(direktørerne for den medicinske og den kirurgiske afdeling af institut
for eksperimentel medicin og kirurgi) og 1 under det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet (direktøren for Zoologisk Museum).
25. lønningsklasse.
På normeringsloven (§ 1, afd. 22.a.) er antallet af stillinger for afde-
lingsledere ved laboratorier, instituter og museer forhøjet med 10 til 82,
medens antallet af stillinger for docenter og amanuenser i 25. lønnings-
klasse er forhøjet med 5 til 34.
De 10 nye afdelingslederstillinger er normeret ved følgende instituter:
1.	Institut for Dansk Kirkehistorie.
2.	Økonomisk institut.
3.	Biofysisk institut.
4.	Institut for medicinsk kemi.
5.	Institut for almindelig patologi.
6.	Medicinsk-anatomisk institut.
7.	Institut for human arvebiologi og eugenik.
8.	Psykologisk laboratorium.
9.	Zoologisk laboratorium og studiesamling.
10.	Matematisk institut.
De 5 nye stillinger for docenter og amanuenser i 25. lønningsklasse
er ligesom de i forvejen bestående 29 stillinger af denne art til rådighed
for avancement for universitetets videnskabelige medarbejdere.
16
Universitetets årbog 1965-66
Tavle III. Tjenestemandsstillinger for direktorer (27. Ikl.)
og afdelingsledere m. fl. (25. Ikl.).
	27. Ikl.	25.	Ikl.	
			Særligt	
Fakultet	Direktorer	Afd. ledere	normerede	Ialt
			stillinger	
Teologiske.....................	_	2	_	2
Rets- og statsvidenskabelige.....	-	1	-	1
Lægevidenskabelige.............	2	26	1	29
Filosofiske.....................	-	2	1	3
Matematisk-naturvidenskabelige . .	1	51	2	54
Tilsammen.....................	3	82	4	89
Tavle III. Tjenestemandsstillinger for direktorer (27. Ikl.)
og afdelingsledere m. fl. (25. Ikl.).
I forbindelse med oprettelsen af de 10 nye afdelingslederstillinger og
de 5 andre nye stillinger i 25. lonningsklasse er nedlagt henholdsvis
4 og 5, ialt 9 stillinger for videnskabelige medarbejdere i 19.-24. lon-
ningsklasse.
Da der udover de to nævnte stillingskategorier er 4 særskilt normerede
stillinger for videnskabelige medarbejdere i 25. lonningsklasse, er der i
denne normeret ialt 120 videnskabelige medarbejdere. En del af de
således normerede tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
idet de bestrides af overenskomstlonnede amanuenser.
I tavle 111 er angivet, hvorledes de 3 tjenestemandsstillinger for
videnskabelige medarbejdere i 27. lonningsklasse og de 86 stillinger i
25. lonningsklasse for afdelingsledere og særskilt normerede viden-
skabelige medarbejdere er fordelt på fakulteterne.
De 34 stillinger i 25. lonningsklasse for docenter og amanuenser er
medtaget nedenfor i tavle IV.
19.-24. lonningsklasse.
Antallet af tjenestemandsstillinger i 19.-24. lonningsklasse er som
foran nævnt i forbindelse med oprettelsen af 15 nye stillinger i 25. lon-
ningsklasse nedsat med 9 til 92. (Een af de på sidstnævnte normerings-
lov anforte 93 stillinger er til rådighed for Dansk Sprognævn, der ikke
henhorer under universitetet).
Et antal af disse tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
men bestrides af overenskomstlonnede amanuenser.
OVERENSKOMSTLONNEDE AMANUENSISSTILLINGER
(konto 02).
På finansloven er antallet af overenskomstlonnede amanuensisstil-
linger forhojet med 85.
17 videnskabelige medarbejdere ved Niels Bohr Institutet, hvis løn-
ning hidtil har været udredet af institutets medhjælpssum, er overfort
til aflønning af kontoen for overenskomstlonnede amanuenser.
Bestyrelse
17
Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger samt særlige lektorater.
	Docent- og	Uden-	Hoved-	
	amanuensis-	landske	stillings-	Ialt
	stillinger	lektorer m.fl.	lektorer	
Fakulteter1)....................	5	_	_	5
Teologiske.....................	4	-	-	4
Rets- og statsvidenskabelige.....	14	-	-	14
Lægevidenskabelige.............	101	-	-	101
Filosofiske.....................	134	9	6	149
Matematisk-naturvidenskabelige ..	261	2	-	263
Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger samt særlige lektorater.
Tilsammen	 519	11	6	536
*) I denne rubrik er anført de ved universitetsårets udgang til rådighed værende stillinger
samt den til rådighed for Konsistorialkontoret stillede stilling.
Tilsammen..................... 519	11	6	536
*) I denne rubrik er anført de ved universitetsårets udgang til rådighed værende stillinger
samt den til rådighed for Konsistorialkontoret stillede stilling.
Som tidligere nævnt er 3 hovedstillingslektorater omdannet til over-
enskomstlonnede amanuensisstillinger.
Som ligeledes tidligere nævnt er 1 overenskomstlønnet amanuensis-
stilling bortfaldet i forbindelse med oprettelsen af et ekstraordinært
professorat i fonetik.
Antallet af stillinger som overenskomstlønnet amanuensis er herefter
forhøjet med 104 til 403.
Af de på finansloven nyoprettede 85 overenskomstlønnede amanuen-
sisstillinger er 5 stillinger på forhånd reserveret for det lægevidenskabe-
lige fakultet, medens de øvrige 80 stillinger er stillet til universitetets
rådighed. Ved den fordeling af stillingerne, som fandt sted ved finans-
årets begyndelse, reserveredes 10 stillinger til dækning af opstående
uforudset behov for videnskabelig medhjælp i finansårets løb. Ved
universitetsårets udgang var der af disse 10 stillinger endnu 4 til
rådighed og 1 stilling var indtil videre stillet til rådighed for konsistorial-
kontoret.
I de 403 overenskomstlonnede amanuensisstillinger indgår 10 stilli«
ger til bestridelse af ubesatte tjenestemandsstillinger som amanuenser,
og der er således - på normeringslov og finanslov - bevilget ialt 485
amanuensisstillinger i 19. og 24. lønningsklasse eller med overenskomst-
løn.
I tavle IV er angivet, hvorledes de nævnte 485 amanuensisstillinger
samt de tidligere nævnte 34 stillinger i 25. lønningsklasse som docent
eller amanuensis fordeler sig på fakulteterne.
1	tavlen er ligeledes medtaget de tidligere nævnte 9 lektorater for
udenlandske lektorer og 6 hovedstillingslektorater, og sammen med de
udenlandske lektorer er medtaget de tidligere nævnte 2 stillinger for
udenlandske gæsteprofessorer.
2
18
Universitetets årbog 1965-66
Tavle V. Administration.
Konsi-	„ , ...
storial-	. a u e s Kuratoriet	lait
, . .	kontorerne
kontoret
Tjenestemænd
28. lkl. (kurator)................	-	-	1	1
26. - (universitetssekretær,				
kontorchefer)1)2).........	1	2	3	6
25. - (kontorchef).............	-	-	1	1
23. - (konsulent i databehand-				
ling, universitetskasserer). .	1	-	1	2
21. - (afdelingsleder, bogholder).	-	-	2	2
19.-24. lkl. (eksp.sekretærer, fuld-				
mægtige, sekretærer)2) ....	1	2	4	7
18. - (bogholder, kasserer)......	-	-	2	2
15. - (overassistenter, underbog-				
holdere) .................	1	-	4	5
9. - (assistenter).............	1	-	7	8
7. - (budformænd) ...........	1	-	-	1
3. - (kontorbud).............	1	-	1	2
2. - (kontorassistenter)........	2	-	1	3
Overenskomstansatte				
Fuldmægtige, sekretærer2).......	2	2	4	8
Kontorfunktionærer.............	14	13	50	77
Medhjælpslønnede				
Kontorbude....................	1	—	1	2
Tilsammen.....................	26	19	82	127
storial-	. a u e s Kuratoriet	lait
, . .	kontorerne
kontoret
Tjenestemænd
x) Herunder også 4 fungerende kontorchefer.
2) De under fakultetskontorerne anforte kontorchefer, ekspeditionssekretærer, fuldmæg-
tige og sekretærer deltager også i konsistorialkontorets arbejde.
x) Herunder også 4 fungerende kontorchefer.
2) De under fakultetskontorerne anforte kontorchefer, ekspeditionssekretærer, fuldmæg-
tige og sekretærer deltager også i konsistorialkontorets arbejde.
ADM IN ISTRAT IONEN
(konto 01-02).
På normeringsloven er der oprettet en stilling i 23. lonningsklasse
ved konsistorialkontoret for en konsulent i databehandling og en over-
assistentstilling ved kuratoriet.
På finansloven er ved konsistorialkontoret oprettet 2 stillinger som
overenskomstlonnet sekretær og 3 stillinger som kontorfunktionær,
ialt ved konsistorialkontoret 5 stillinger. Ved kuratoriet er oprettet
1	stilling som overenskomstlonnet sekretær og 5 stillinger som kontor-
funktionær, ialt 6 stillinger.
Af 3 på finanslovforslaget sogte stillinger som overenskomstlonnet
sekretær ved konsistorialkontoret har lønningsrådet kun godkendt de
2	fornævnte stillinger.
Med lønningsrådets tilslutning udredes der fortsat vederlag til 2
tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved rektors administration og
2 tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved kuratoriet for funktion
som kontorchefer i 26. lonningsklasse.
I tavle V meddeles en oversigt over administrationspersonalet og
dets fordeling på konsistorialkontoret, fakultetskontorerne og kura-
toriet.
Bestyrelse
19
Tavle VI. Tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen.
Lønningsklasse	18 15 12 10 9	7	4	3 lait
Fakulteter1)..........................- - — — 8	-	9	-17
Teologiske............................- - - — -	-	--	- -
Rets- og statsvidenskabelige	_____
Lægevidenskabelige..............1 2 2 4 3	16	-	- 28
Filosofiske..............................- 1 - - -	-	-	- 1
Matematisk-naturvidenska-
belige..................................5 11 2 20 2	26	-	8 74
Fællesindretninger (audito-
rier m. v.) ..........................1 - 1 - -	6	-	6 14
Tilsammen..............................7 14 5 24 13	48	9	14 134
x) I denne rubrik anføres	stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
Udover det på tavle V anførte personale er der som tidligere nævnt
indtil videre stillet en overenskomstlonnet amanuensisstilling til rådig-
hed for konsistorialkontoret til aflønning af en akademisk medarbejder,
og der er ligeledes som nedenfor nævnt stillet en ikke-tjenestemands-
normeret funktionærstilling til rådighed for konsistorialkontoret til
aflonning af en kontorfunktionær.
TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER
(konto 01).
2.-18. lønningsklasse.
På normeringsloven er oprettet en stilling som laboratorieoverassi-
stent i 15. lønningsklasse ved institut for almindelig patalogis virolo-
giske afdeling. Den pågældende skal have ledelsen af og ansvaret for
oplæringen af afdelingens ikke-videnskabelige personale. Der er end-
videre foretaget forskellige omnormeringer, hvoraf skal fremhæves
oprykningen fra 15. til 18. lønningsklasse af stillingen som værksteds-
leder ved astronomisk observatorium. Stillingen skal dog ved ledighed
nedrykkes til 12. lønningsklasse.
Da der på finansloven har fundet nedlæggelse sted af en laborant-
stilling i 7. lønningsklasse ved zoologisk laboratorium og studiesamling
mod oprettelse af en overenskomstlønnet laboratorieassistentstilling, er
antallet af tjenestemandsstillinger udenfor den centrale administration
i 2.-18. lønningsklasse uforandret 134.
Nogle af de normerede tjenestemandsstillinger henstår ubesatte som
sådanne, idet de bestrides af overenskomst- eller medhjælpslonnet
personale.
I tavle Y I vises, hvorledes de 134 normerede tjenestemandsstillinger
i 2.-18. lønningsklasse fordeler sig på fakulteter m. v.
2*
20
Universitetets årbog 1965-66
IKKE-TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIOXÆRSTILL INGER
(konto 02).
Det overenskomstansatte laboratorieassistentpersonale (i henhold til
overenskomster med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund og
Sammenslutningen af Hospitalslaboranter) er på finansloven forøget
med 62, hvortil kommer, at 20 ikke-videnskabelige medhjælpere ved
Niels Bohr Institutet, hvis lønning hidtil har været udredet af institu-
tets medhjælpssum, er overført til aflønning af kontoen for laboratorie-
assistenter.
Som tidligere nævnt er i forbindelse med nedlæggelse af en tjeneste-
mandsstilling i 7. lonningsklasse for en laborant ved zoologisk labora-
torium og studiesamling oprettet en overenskomstlønnet laboratorie-
assistentstilling ved samme laboratorium.
Endelig er på tillægsbevillingsloven for finansåret 1965/66 oprettet
to laboratorieassistentstillinger ved retsmedicinsk institut.
Der er således på finanslov og tillægsbevillingslov oprettet ialt 85
laboratorieassistentstillinger, men af disse har man konverteret 5 stil-
linger til laboratoriebetjentstillinger.
Antallet af overenskomstlønnede laboratorieassistentstillinger for-
øges således med 80 til 389.
Af de 62 på finansloven bevilgede nye stillinger er 7 på forhånd
reserverede for det lægevidenskabelige fakultet, medens de øvrige 55
stillinger er stillet til universitetets rådighed. Ved den fordeling af stil-
lingerne, som fandt sted ved finansårets begyndelse, reserveredes 9
stillinger til dækning af opstående uforudset behov for laboratorie-
assistance i finansårets løb. Af disse 9 stillinger var der ved universitets-
årets udgang endnu 3 til rådighed, medens 1 som tidligere nævnt indtil
videre er stillet til rådighed for konsistorialkontoret.
Andet medhjælps- eller overenskomstlønnet personale (i henhold til
overenskomst med Teknisk Landsforbund vedrorende teknikum-
ingeniører, Teknisk Landsforbund vedrorende tekniske tegnere, Fysio-
terapeutforeningen, Maskinmestrenes forening, Smede- og Maskin-
arbejdernes Fagforening og Lager- og handelsarbejdernes forbund) er
på finansloven forøget med 20.
17 forskningsteknikere, 14 teknikumingeniører, 1 maskinmester og
8 betjente - ialt 40 ansatte - ved Niels Bohr Institutet, hvis lønning
har været udredet af institutets medhjælpssum, er overfort til aflønning
af kontoen for andet medhjælpslonnet personale.
Som foran nævnt er 5 nyoprettede laboratorieassistentstillinger kon-
verteret til betjentstillinger.
Det samlede personale under kategorien andet medhjælps- eller
overenskomstlonnet personale forøges herefter med 65 til 185.
I tavle VII vises, hvorledes det medhjælps- eller overenskomst-
lønnede funktionærpersonale fordeler sig på fakulteter m. v.

Bestyrelse	21
Tavle VII. Ikke-tjenestemandsnormerede funktionærslillinger udenfor administrationen.
Andre
Laboratorie- medhjælps- eller
assistenter overenskomstløn-
nede funktionærer
Fakulteter1)..........................................................4	-	4
Teologiske............................................................4	-	4
Rets- og statsvidenskabelige............................13	-	13
Lægevidenskabelige............................................162	30	192
Filosofiske............................................................24	8	32
Matematisk-naturvidenskabelige......................182	141	323
Fællesindretninger (auditorier m. v.)..............-	6	6
Tilsammen............................................................389	185	574
I denne rubrik anføres stillinger, som var til rådighed ved universitetsårets udgang
samt den til rådighed for konsistorialkontoret stillede stilling.
ANDRE PERSONALEBEVILLINGER
(konto 02, 05, 06).
Udover de forannævnte personalebevillinger er der på universitetets
budget på finansloven stillet en række bevillinger til rådighed til veder-
læggelse af mere lost tilknyttet såvel akademisk som ikke-akademisk
personale. Blandt andet på grund af det stærkt stigende studentertal
har der fundet betydelige forhøjelser sted af disse bevillinger.
Blandt disse bevillinger skal fremhæves følgende:
Konto 02. Lønninger til ikke-tjenestemænd.
Undervisningsassistenter under det rets- og stats-
videnskabelige fakultet (ca. 50)................ ca. 600.000 kr.
Demonstratores anatomiæ...................... ca. 170.000 -
Undervisningsassistenter ved skoleembedseksamen
i samfundsfag under det filosofiske fakultet (6). . ca. 80.400 -
Medhjælp ved undervisningen i filosofisk propædeutik ca. 125.000 -
Instruktorer under det filosofiske fakultet (psykologi-
studiet - 5)................................. ca. 113.600 -
Instruktorer under det matematisk-naturvidenska-
belige fakultet (ca. 140) ...................... ca. 3.000.000 -
Konservatorelever (7) og fotografelev............ ca. 68.000 -
Medhjælpssummer ved instituterne:
Det teologiske fakultet............ 31.000 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige
fakultet....................... 73.500 -
Det lægevidenskabelige fakultet .... 142.000 -
Det filosofiske fakultet............ 207.000 -
Det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet....................... 1.393.500 - 1.847.000 -
22
Universitetets årbog 1965-66
Vikarudgifter (anslået)..................................................500.000 kr.
Vederlag til rengøringspersonale, fyrbødere, sne-
kastere m. fl................................. 4.000.000 -
I forbindelse med overførelse af de tidligere nævnte 17 videnskabelige
og 60 ikke-videnskabelige medarbejdere ved Niels Bohr Institutet fra
dette instituts medhjælpssum til kontoen for aflønning af overenskomst-
og medhjælpslonnet personale har der fundet en nedsættelse sted af
institutets medhjælpssum med 1.895.000 kr. svarende til udgiften til
aflønning af de pågældende 77 medarbejdere.
Konto 05. Honorarer.
Seniorinstruktører ved medicinsk-anatomisk insti-
tut (4)..........................................................................82.400 kr.
Tutorer ved den propædeutisk-kliniske undervisning
i medicin (13)..............................................................174.200 -
Honorarer for afholdelse af kirurgisk reservelæge-
klinik (13)....................................................................93.600 -
Honorarer for undervisning i anæstesiologi (4)..........33.000 -
Honorarerne for undervisning i anæstesiologi er på finanslovforslaget
søgt med grundhonorar 3.900 kr., men lønningsrådet har nedsat grund-
honorarerne til 2.100 kr.
Et på finanslovforslaget søgt honorar (grundhonorar 1.500 kr.) for
vejledning af instruktorerne i biokemi og koordinering af begynder-
undervisningen er ikke blevet godkendt af lønningsrådet.
Konto 06. Diverse vederlag.
Vederlag til censorer og eksaminatorer m. fl....... 1.700.000 kr.
Vederlag til lærere ved forskellige kursus m. v..... 6.650.000
Heraf vederlægges bl. a. manuduktører ved den juri-
diske undervisning, instruktorer ved den lægevi-
denskabelige undervisning og undervisningsassi-
stenter under det filosofiske fakultet. Bevillingen
til manuduktører ved den juridiske undervisning
er af fællesbevillingen under § 20.6.21.88 forhøjet
med 180.000 kr. i forbindelse med den nye juridi-
ske studieordning.
Rådighedssum til ekstra assistance ved undervis-
ningen ..........................................................................337.000 kr.
Summen af universitetets personalebevillinger udover bevillingerne
til de i tavle I-VI 11 nævnte stillinger andrager ca. 23 mill. kr. Heraf
udgør summen af de foran fremhævede bevillinger ca. 191 /2 mill. kr.

Bestyrelse
23
Tavle VIII. Personaleoversigt.
Profes-
sorer
II	III
Udefra
kom-	Direk-
mende	torer
lektorer. (27. lkl.)
Prakti-	afd.-
kant-	ledere
profes-	(25. lkl.)
sorer
IV
Docen-
ter,
amanu-
særlige
lekto-
rater
V
VI
Tjmd. i
2.-18. lkl.
Admini- udenfor
pncpr
stration admini-
stra-
tionen
VII
Ikke-
tjm.
ansatte
funktio-
nærer
VIII
lait
Fakulteter1)....
Teologiske.....
Rets- og stats-
videnskabelige
Lægevidenskabe-
lige .........
Filosofiske.....
Matematisk-
naturviden-
skabelige ....
Administration .
Fællesindretnin-
ger (auditorier
m. v.).......
11
25
40
61
122
17
29
3
54
b
4
14
101
149
263
12"
17
28
1
74
14
4
4
13
192
32
323
148
21
53
407
246
769
127
20
Tilsammen..... 192 139	89 536 127 134	574 1791
!) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
PERSONALEOVERSIGT
Som afslutning på denne gennemgang af universitetets personale-
budget 1966/67 skal i tavle VIII meddeles en personaleoversigt for
det Københavns Universitet fastere tilknyttede personale. De enkelte
grupper i den samlede oversigt korresponderer med tavle I-VI I, således
at disse tavler tjener som specifikation af de i tavle VIII meddelte tal.
For lektorernes vedkommende (tavle II) er i tavle VIII dog kun med-
taget de ude fra kommende lektorer, således at personer, som både
beklæder et lektorat og for eksempel en amanuensisstilling kun med-
regnes eet sted i den samlede oversigt, nemlig i rubrikken for amanu-
enser.
Det i foranstående afsnit om »andre personalebevillinger« omhand-
lede personale er ikke medtaget i oversigten. Udover udgiften til veder-
læggelse af de i tavlerne medtagne stillinger, som udgor ca. 66 mill. kr.,
udredes der således vederlagssummer på ca. 19^2 mill. kr. til de under
»andre personalebevillinger« fremhævede formål og herudover ca. 31/2
mill. kr. til forskellige honorarer og vederlag dels til indehaverne af de
i tavlerne nævnte stillinger og dels til andre.
Stipendiater (forskerstipendiater, universitetsadjunkter, kandidat-
stipendiater og scholarstipendiater) er heller ikke medtaget i oversigten.
Om disse er der meddelt oplysninger nedenfor i afsnit V (konto 65).
24
Universitetets årbog 1965-66
IV. LOKALEFORHOLD
På finansloven for finansåret 1966/67 er på universitetets drifts-
budget under konto 31-35 til bygningsudgifter bevilget ialt 7.910.200
kr., herunder til ordinær vedligeholdelse af bygninger (konto 31)
1.919.000 kr. og til husleje (konto 35) 891.200 kr.
På universitetets anlægsbudget på finansloven (§ 27.2.20.01) er til
storre byggearbejder bevilget 5.984.000 kr.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1965/66 er til over-
ordentlige bygningsudgifter ved Københavns Universitet bevilget
233.600 kr., heraf nybevillinger 27.000 kr., og til anlægsudgifter
I.444.500	kr., hvoraf nybevillinger 441.000 kr. Ialt er således på tillægs-
bevillingsloven for finansåret 1965/66 nybevilget 468.000 kr. til over-
ordentlige bygningsudgifter og anlægsudgifter.
På tillægsbevillingsloven er endvidere under konto 35, Husleje, be-
vilget 513.800 kr. til leje af en del af K.F.U.M.'s ejendom ved Rosen-
borggade.
Herudover har universitetet andel i f ællesbe vil Ungerne på finans-
loven under § 27.2.20.05 til mindre byggearbejder ved universiteterne
og de hojere læreanstalter på 6.000.000 kr. og under § 27.2.20.06 til
projektering vedrørende universiteter og højere læreanstalter på
2.500.000 kr., altså fællesbevillinger på ialt 8,5 mill. kr., hvortil kommer
genbevillinger på tillægsbevillingsloven på ialt 2.759.200 kr. Af disse
fællesbevillinger har universitetet ved universitetsårets udgang fået
tillagt ca. 5.944.000 kr., heraf som genbevilling ca. 633.000 kr.
Udover vedligeholdelses- og hovedistandsættelsesarbejder er der så-
ledes til byggearbejder ved universitetet i finansåret 1966/67 stillet ca.
II.928.000	kr. til rådighed, heraf dog ca. 633.000 kr. som genbevilling.
Nedenfor i afsnittet om tilgang og afgang af lokaler gives oplysning
om byggearbejder m. v., som er afsluttet inden det akademiske års
udgang.
I tilslutning til dette afsnit er i tavle IX givet en oversigt over
Københavns Universitets ved universitetsårets udgang til forskellige
universitetsformål anvendte lokaler i egne, andre ofTentlige institutio-
ners eller lejede ejendomme med omtrentlig angivelse af brutto-
etagemeterarealer, om hvis nøjagtighed der dog må tages forbehold,
idet det foreliggende grundlag for angivelserne er af noget uensartet
karakter.
De forskellige universitetsformål er inddelt i følgende hovedgrupper:
1-5. De 5 fakulteter.
6.	Fællesindretninger (fællesauditorier m. v.).
7.	Administration.
8.	Studenterorganisationer.
9.	Andre universitetsformål.
Bestyrelse
25
Tjenesteboliger og kollegieboliger er ikke medtaget i oversigten.
Om lobende byggearbejder og om lokalemæssig udbygning på læn-
gere sigt gives oplysning i de næstfølgende afsnit.
TILGANG OG AFGANG AF LOKALER
Den 16. februar 1966 har folketingets finansudvalg godkendt (akt.-
stk. 234), at der på universitetets vegne for en 10-årig periode afsluttes
lejemål om størstedelen af den K.F.U.M. tilhorende ejendom i Rosen-
borggade og Tornebuskegade, Rosenborggade 15. Universitetet har i
forvejen haft en begrænset brugsret til nogle lokaler i denne ejendom,
som anvendtes til auditorier og til skriftlig eksamen.
Det nu afsluttede lejemål omfatter et bruttoetageareal på 4778 m2
og lejen, som er pristalreguleret, er fastsat til 85 kr. pr. m2 eller ialt
ca. 406.000 kr. årlig.
Samtidig med godkendelsen af, at lejemålet indgås, er det godkendt,
at der over finansårene 1965/66-1966/67 afholdes 280.000 kr. til visse
bygningsmæssige ændringer samt en nødtørftig istandsættelse af loka-
lerne samt 311.000 kr. til anskaffelse af inventar.
Disse arbejder var ved universitetsårets udgang i alt væsentligt af-
sluttede og lokalerne taget i brug. Der er herved tilvejebragt forbedrede
lokaleforhold for 4 instituter under det rets- og statsvidenskabelige og
det filosofiske fakultet samt 5 auditorier, jfr. herom nærmere nedenfor.
Rygningen har fået betegnelsen »Rosenborg-annekset«.
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Arbejdet med udvidelse og istandsættelse af det økonomiske
instituts lokaler i Studiegården, 2. sal er fuldført i foråret 1966.
Foruden de af det tidligere historiske institut benyttede lokaler har
økonomisk institut tillige overtaget Institut for Historie og Samfunds-
økonomis hidtidige lokaler, således at økonomisk institut nu råder over
hele Studiegårdens 2. sal eller brutto ca. 1500 m2. Forøgelsen af insti-
tutets lokaler andrager ca. 550 m2. Udgiften til ombygning og inventar
har udgjort ialt ca. 385.000 kr.
Det kriminalistiske institut er flyttet fra sine hidtidige lokaler
i Studiestræde 10, 1. sal (brutto ca. 100 m2) til nye lokaler i Rosenborg-
anneksets 3. og 4. etage omfattende brutto ca. 500 m2. De af institutet
fraflyttede lokaler er inddraget i kuratoriets lokaler, jfr. nedenfor.
Det sociologiske institut er flyttet fra sine hidtidige lokaler i
Metro-annekset (brutto ca. 300 m2) og forskellige midlertidige lokaler
til nye lokaler i Rosenborg-anneksets 1. etage og en indskudt etage
mellem 1. og 2. etage omfattende brutto ialt ca. 1000 m2. Institutets
hidtidige lokaler i Metro-annekset er inddraget til auditorieformål.
26
Universitetets årbog 1965-66
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Oftalmopatologisk laboratorium er i efteråret 1966 flyttet fra
Rigshospitalets ojenafdeling, hvor laboratoriet rådede over 2 rum på
tilsammen 45 m2 til nye lokaler på brutto ca. 180 m2 i Rigshospitalets
Tagensvej-afdeling. Udgifterne til lokalernes indretning og forsyning
med inventar har andraget ca. 141.000 kr.
Neurofysiologisk institut har i efteråret 1966 taget den som
tilbygning til institutbygningen nyopførte dyrestaldbygning i brug.
Tilbygningen, som er i 2 etager samt kælder, omfatter et bruttoetage-
areal på 390 m2 og et kælderareal på 195 m2. Kgl. bygningsinspektør,
arkitekt Nils Koppel har forestået bygningens opførelse. Udgiften til
bygning og inventar har andraget ialt ca. 755.000 kr., hvoraf 200.000 kr.
dækkes ved tilskud fra Michaelsen-fonden.
Farmakologisk institut har i efteråret 1966 taget en nybygning
for institutets retskemiske afdeling i brug. Nybygningen, som er i to
etager med kælder omfatter et bruttoetageareal på ca. 820 m2 og et
kælderareal på 316 m2. Arkitekt, professor K. Gottlob har forestået
bygningens opforelse. Den samlede udgift til bygning og inventar an-
slås til ca. 2.050.000 kr.
I forbindelse med dette byggearbejde er en betjentbolig ved farma-
kologisk institut med hjemmel i tekstanmærkning til finanslovens § 20
nr. 62 ad 6.02. Indtægter, blevet inddraget.
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Institut for samtidshistorie og statskundskab er flyttet fra
sine hidtidige lokaler i Set. Pedersstræde 19, st., (brutto ca. 100 m2)
til nye lokaler i Rosenborg-annekset, 2. sal, med et bruttoareal på
ca. 800 m2. I Institutets nve lokaler er indrettet en afdeling for kultur-
sociologi under ledelse af professoren i dette fag. De af institutet hidtil
benyttede lokaler er stillet til rådighed for, men ved universitetsårets
udgang endnu ikke indrettet til Folkeuniversitetets administration.
Institut for navneforskning er flyttet fra sine hidtidige lokaler
i filologisk laboratoriums tagetage (brutto ca. 200 m2) til nye lokaler
i Rosenborg-anneksets 3. etage omfattende brutto ca. 750 m2. De hid-
tidige lokaler er inddraget i filologisk laboratorium.
Ejendommen Store Kannikestræde 13 er efter endt ombygning og
indlægning af fjernvarme i foråret 1966 påny taget i brug af instituterne
for lingvistik, fonetik og dansk dialektforskning. I forbindelse
med ombygningen er instituternes areal udvidet med bygningens stue-
etage, som tidligere benyttedes af geografisk institut, nogle lokaler i
tagetagen, som hidtil er benyttet af færosk laboratorium, samt nogle
lokaler i kælderetagen, herunder et særligt lyddæmpet indtalingsrum.
Instituternes bruttoetageareal er forøget med ca. 300 m2 til ca. 800 m2,
Bestyrelse
27
heri medregnet ca. 70 m2 kælderareal. Udgiften til byggearbejde og
inventar har andraget ca. 317.000 kr. Færøsk laboratorium er flyttet
til ejendommen Dyrkob 3.
Stuelejligheden Store Kannikestræde 18 (ca. 100 m2 brutto) er efter
istandsættelse stillet til rådighed for faget Engelsk.
Til afhjælpning af musikvidenskabeligt instituts lokalenød i
tiden indtil der træfTes en varig losning af institutets lokaleforhold er
truffet aftale med Odd Fellow Palæet om benyttelse fra 1. september
1966 af en del af palæets selskabslokaler i formiddagstimerne og de
tidlige eftermiddagstimer til undervisningsbrug mod en årlig leje af
ca. 45.000 kr.
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Arbejdet med opforelse af biblioteks- og laboratoriebygning ved
universitetets arktiske station på Disko er fuldfort i sommeren
1966. Bygningen, som er i 2 etager med et bruttoetageareal på ialt ca.
260 m2, rummer et biblioteksrum og 2 laboratorielokaler på 1. sal og
en række birum i underetagen.
Byggearbejdet er udfort af Grønlands tekniske Organisation efter
kgl. bygningsinspektør, arkitekt Nils Koppels projekt.
Udgifterne til byggearbejde og inventar anslås til ca. 805.000 kr.
FÆLLES INDRETNINGER
I Rosenborg-anneksets stueetage, som omfatter brutto ca. 700 m2,
er foruden kontorrum og garderobe m. v. indrettet to store og tre
mindre auditorier med ialt ca. 400 pladser.
ADMINISTRATIONEN
1. sals lejligheden i ejendommen Studiestræde 10 er efter krimina-
listisk instituts flytning overtaget af kuratoriet. Udvidelsen omfatter
ca. 100 m2 brutto.
Til konsulenten i databehandling under konsistorialkontoret er
indrettet lokaler i mezzaninen i museumsbygningen, Krystalgade 27.
Lokalerne omfatter ca. 140 m2 brutto.
ANDRE UNIVERSITETSFORMÅL
Danmarks internationale Studenterkomité (D.I.S.) er flyttet
fra Set. Pedersstræde 19, 2. sal til Skindergade 36. Den mod Skinder-
gade vendende del af ejendommen Dyrkob 3, Skindergade 36, er blevet
stillet til rådighed for D.I.S., som selv har truffet foranstaltning til fri-
gørelse af denne del af ejendommen for erhvervslejemål og bekostet
husets indvendige istandsættelse. Der er indrettet kontorer for D.I.S.
i hele ejendommen med et bruttoetageareal på ca. 580 m2, og et ud-
nyttet kælderareal på ca. 135 m2.
28
Universitetets årbog 1965-66
De af D.I.S. fraflyttede lokaler, Set. Pedersstræde 19, 2. sal, omfat-
tende brutto ca. 240 m2, er stillet til rådighed for, men ved universitets-
årets udgang endnu ikke indrettet til retsvidenskabeligt forsknings-
institut, som dog foreløbig beholder sine nuværende lokaler, Krystal-
gade 16, 2. sal, således at institutet indtil videre vil være delt i 2 afde-
linger.
Tavle IX. Oversigt over Københavns universitets lokaler til universitetsformål.
(Kollegier og andre boliger ikke medtaget).
a. indre by m.v.	Brutto m2
Universitetets hovedsæde, Frue Plads, Nørregade 8-10, Krystalgade 27, Fiol-
stræde 1, K.
Filosofiske fakultet (filologisk laboratorium)............................................................1300
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museums offentlige udstil-
linger) ............................................................................................................................1500
Fællesindretninger (festsal, auditorier, spisestuer)..................................................9400
Administration (rektor, konsistorium, fakulteter)....................................................2000
Studenterorganisationer................................................................................................80
Andre formål (Universitetsbibliotekets 1. afd.)........................................................5000
Studiegården og Universitetsannekset, Studiestræde 6, Set. Pedersstræde 5-15, K.
Teologiske fakultet (teologisk laboratorium, Søren Kierkegaard biblioteket)..	550
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (juridisk laboratorium, økonomisk institut)	3000
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium afd. A, laboratoriet for metrik og
foredragslære)..............................................................................................................1800
Fællesindretninger (auditorier, frokoststue)..............................................................2500
Administration (kurator)..............................................................................................1400
Metroannekset, Fiolstræde 4-6, K.
Filosofiske fakultet (filosofisk laboratorium)............................................................500
Fællesindretninger (auditorier, gymnastiksal)..........................................................1800
Bispetorvannekset, Bispetorvet 1-3, Studiestræde 1, K.
Filosofiske fakultet (historisk institut, slavisk institut)........................................1700
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................1800
Gråbrødreannekset, Kejsergade 2 - Gråbrødretorv 6-8, K.
Filosofiske fakultet (orientalistiske instituter, institut for græsk og latinsk mid-
delalderfilologi) ............................................................................................................1500
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................500
Set. Pedersstræde 19, K.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (statistisk institut)....................................300
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................300
Studiestræde 8-10, K.
Administration (kurator)..............................................................................................500
St. Kannikestræde 13, K.
Filosofiske fakultet (instituter for dansk dialektforskning, lingvistik og fonetik) . .	800
Dyrkøb 3 — Skindergade 36, K.
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium, afd. C; romansk faggruppe m. v.)	300
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................70
Andre formål (Danmarks internationale Studenterkomité)..................................580
Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18, K.
Filosofiske fakultet (børnepsykologisk klinik, faget engelsk)................................760
Administration (kurator)..............................................................................................240
Bestyrelse
29
Fiolstræde 20-26 - Krystalgade 14-16, K.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (retsvidenskabeligt institut)....................160
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................1800
Studenterorganisationer (Danske studerendes Fællesråd)......................................350
Andre formål (Dansk studiefond)..............................................................................320
Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, K.
Teologiske fakultet (Pastoralseminariet)....................................................................170
Fællesindretninger (auditorium)..................................................................................80
Frederiksholms Kanal 12, K. (Nationalmuseet).
Filosofiske fakultet (forhistorisk-arkæologisk institut, institut for klassisk og
nærorientalsk arkæologi)............................................................................................300
Christians Brygge 8, K. (Proviantgården).
Filosofiske fakultet (Det arnamagnæanske institut) ..............................................390
Rosenborggade 15, K. (K.F.U.M.).
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (sociologisk institut, kriminalistisk institut)	1500
Filosofiske fakultet (institut for samtidshistorie og statsvidenskab, institut for
navneforskning)..........................................................................................................1550
Fællesindretninger (auditorier)....................................................................................700
Tordenskjoldsgade 3, K. (Det kgl. Teaters bibliotek).
Filosofiske fakultet (teatervidenskabeligt institut)..................................................90
Bredgade 60-62, Fredericiagade 18, K.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-historisk museum)..................................4900
Filosofiske fakultet (kunsthistorisk laboratorium, psykologisk laboratorium
afd. B, musikvidenskabeligt institut)......................................................................1100
Amaliegade 29 A, K. (Kunstindustrimuseet).
Filosofiske fakultet (musikvidenskabeligt institut)..................................................200
Vodroffsvej 8, V.
Teologiske fakultet (institut for dansk kirkehistorie, okumenisk institut)....	300
Indre by ialt......................................................... 54090
b. østre vold.	Brutto m2
Botanisk Have, Gothersgade 130-140 - Øster Farimagsgade 2, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk Have, botaniske instituter,
genetisk institut, mikrobiologisk institut, institut for biologisk kemi)..... 16720
Oster Voldgade 3, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium)..............1740
Øster Voldgade 5-7, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (mineralogisk-geologisk institut, her-
under det tidligere kemiske laboratorium under ombygning............. 10570
Sølvgade 83, K. (Sølvtorvskomplekset).
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for etnologi og antropologi,
institut for teoretisk meteorologi, institut for fysisk oceanografi og institut
for geofysik)................................................................................................................260
Østre Vold ialt........................................................ 29290
c. rigshospitalsom rådet
Frederik den 5tesvej 9-11, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (retsmedicinsk institut, patologisk-anatomisk in-
stitut)............................................................................................................................7010
30
Universitetets årbog 1965-66
Juliane Mariesvej 20-22, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (farmakologisk institut, institut for almindelig
patologi)........................................................................................................................8480
Juliane Mariesvej 26-36, 0. (Rockefellerinstitutet).
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-fysiologisk institut A-B, biokemisk
institut A-B, neurofysiologisk institut)................................................................7250
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (zoofysiologisk laboratorium A-B,
gymnastikteoretisk laboratorium A-B)..................................................................2500
Blegdamshospitalets auditorium.
Lægevidenskabelige fakultet........................................................................................340
Blegdamsvej 15-17, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for teoretisk fysik)..............9500
Blegdamsvej 19, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik)..........1000
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for teoretisk fysik)..............1200
Blegdamsvej 21, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut og Budde-laboratoriet)..........2280
Tagensvej 14, N.
Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik)....	1180
Tagensvej 18, N. (Rigshospitalets Tagensvejafsnit).
Lægevidenskabelige fakultet (oftalmopatologisk laboratorium)............................180
Rigshospitalsområdet ialt............................................... 40920
d. universitetsparkområdet
Anatomisk institut, Universitetsparken 1-3, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-anatomisk institut, kirurgisk instru-
mentsamling) ................................................................................................................7860
H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (fysisk laboratorium I-I I, kemisk labo-
ratorium I-V, matematisk institut, forsikringsmatematisk laboratorium,
institut for matematisk statistik)...................................... 30660
Zoologisk Centralinstitut, Universitetsparken 15, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museum, zoologisk labora-
torium og studiesamling, kvartærzoologisk laboratorium, institut for almen
zoologi, institut for sammenlignende anatomi).......................... 28450
Nørre Allé 71, N.
Lægevidenskabelige fakultet (instituter for eksperimentel medicin og kirurgi) . .	2540
Haraldsgade 68-70, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut)..............................3580
Universitetsparkområdet ialt............................................ 73090
e. udenfor københavn	Brutto m2
Institut for europæisk folkelivsforskning, Nationalmuseet, Brede, Lyngby.
Filosofiske fakultet........................................................................................................300
Institut for teoretisk fysiks Risø Afdeling, Tandem accelerator laboratoriet, Risø pr.
Roskilde.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..................................................................3200
Ferskvandsbiologisk laboratorium, Helsingorsgade 49 og Chr. IV.vej 5, Hillerød.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..................................................................470
Bestyrelse
31
Marinbiologisk laboratorium, Grønnehave, Helsingør.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..................................................................680
Observatoriet i Brorfelde pr. Tølløse.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium)..............3600
Suseruplaboratoriet pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium)..	120
Christiansminde pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter)............270
Gravgærde, Åker, Bornholm.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter)..........250
Silkeborglaboratoriet pr. Virklund.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium)..	140
Skalling Laboratoriet.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut).
1.	Skalling afdeling, Ho pr. Oksbøl..........................................................................150
2.	Esbjerg afdeling, GI. Havn, Esbjerg....................................................................350
3.	Tønder afdeling, Nørregade 15, Tønder............................................................220
Arktisk station, Godhavn, Disko.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..................................................................910
Udenfor København ialt............................................... 10660
sammenfatning	Brutto m2
A.	Indre by................................................................................................54090
B.	Østre Vold............................................................................................29290
C.	Rigshospitalsområdet..........................................................................40920
D.	Universitetsparkområdet....................................................................73090
E.	Udenfor København............................................................................10660
Brutto m2 ialt..............................................................................................208050
Det teologiske fakultet.
Indre by..................................................................................................1020
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Indre by..................................................................................................4960
Det lægevidenskabelige fakultet.
Indre by..................................................................................................4900
Rigshospitalsområdet....................................... 27720
Universitetsparkområdet.................................... 10400
- 43020
Det filosofiske fakultet.
Indre by................................................. 12290
Udenfor København..............................................................................300
-- 12590
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Indre by..................................................................................................1500
Østre Vold ............................................... 29290
Rigshospitalsområdet....................................... 13200
Universitetsparkområdet.................................... 62690
Udenfor København....................................... 10360
-- 117040
Fællesindretninger.
Indre by..................................................................................................18950
Administration.
Indre by..................................................................................................4140
Studenterorganisationer.
Indre by..................................................................................................430
Andre universitetsformål.
Indre by..................................................................................................5900
Brutto m2 ialt..............................................................................................208050
32
Universitetets årbog 1965-66
Lobende byggearbejder.
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
På finansloven er under § 27.2.20 opfort følgende bevillinger:
Til videreførelse af arbejdet med ombygning af Rocke-
fellerbygijingen til instituter for medicinsk fysio-
logi og biokemi m. v............................ 175.000 kr.
Den samlede udgift til dette byggearbejde er i 1965
anslået til 3.664.000 kr. Heraf var ved begyndelsen af
finansåret 1966/67 forbrugt ca. 3.345.000 kr.
Til andre byggearbejder ved Rockefellerbygningen er
ydet tilskud af den nedenfor nævnte fællesbevilling,
jfr. nærmere nedenfor.
Til påbegyndelse af indretningen af anatomisk instituts
sydfløj til brug for medicinsk-anatomisk institut 1.000.000 kr.
Den samlede udgift til dette byggearbejde er i juni 1966
anslået til 1.824.000 kr. Sydflojen er blevet ledig ved
flytningen af instituterne for sammenlignende anatomi
og almen zoologi til Zoologisk Centralinstitut (etape
III B).
Til ombygning af institut for almindelig patologi
og hovedistandsættelse af institutets tekniske instal-
lationer ........................................ 2.500.000 kr.
Den samlede byggesum er i juli 1966 anslået til ca.
3.862.000 kr. Heraf var ved finansårets begyndelse for-
brugt ca. 43.000 kr.
Af vedligeholdelseskontoen (konto 31) er stillet........ 45.000 kr.
til rådighed til istandsættelse og indretning af 1. salen
og ca. halvdelen af kælderen i ejendommen Blegdams-
vej 19 (det tidligere fysisk-kemiske institut) til brug
for institut for human arvebiologi og eugenik som labo-
ratorier, øvelsesrum og auditorium m. v. Resten af
bygningen er stillet til rådighed for, men endnu ikke
indrettet til Niels Bohr-institutet.
Af fællesbevillingen til mindre byggearbejder ved de højere lære-
anstalter (§ 27.2.20.05) var ved universitetsårets udgang bl. a. afsat
følgende beløb til instituter under det lægevidenskabelige fakultet:
Til indretning af et biofysisk institut i Rockefeller-
bygningen ...................................... 776.000 kr.
Til indretning af en værkstedsbygning ved Rockefeller-
bygningen ...................................... 242.000 kr.

Bestyrelse
33
Til indretning af et gendiagnostisk laboratorium ved
institut for human arvebiologi og eugenik (gen-
bevilling) ....................................... 316.000 kr.
Til indretning af et institut for transplantations-
og immunbiologi i institutbygningen Nørre Alle 71 713.000 kr.
Af udgiften forventes ca. 260.000 kr. dækket ved et
tilskud fra Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952
på 200.000 kr. og indvundne renter af dette beløb.
Til opforelse af en dyrestaldbygning ved instituterne
for eksperimentel medicin og kirurgi......... 619.000 kr.
Yderligere bevilling til færdiggørelse af dette arbejde
forventes i finansåret 1967/68. Af udgifterne forventes
200.000 kr. dækket ved tilskud fra Michaelsen-Fonden
og 60.000 kr. ved tilskud fra Danske Forsikringsselska-
bers Fond af 1952.
Af fællesbevillingen til projektering vedrorende universiteter og høj-
ere læreanstalter (§ 27.2.20.06) er afholdt udgifter til projekterings-
arbejder vedrørende Panum- Institutet, hvis 1. etape man forventer
at kunne påbegynde opførelsen af i april 1968, Patologisk-anato-
misk Institut, Retsmedicinsk Institut og dyrestalde ved de
fysiologiske instituter (Rockefeller-bygningen).
DET FILOSOFISKE FAKULTET
De i årbogen for 1964-65 s. 28 omtalte forhandlinger med Koben-
havns Magistrat om nedrivningstilladelse for ejendommen Åbenrå
28-30 med henblik på indretningen af et nyt musikvidenskabeligt
institut ved nybygning på disse 2 ejendomme og ombygning af ejen-
dommen Åbenrå 26 var ikke afsluttede ved universitetsårets udgang.
Der er ikke på finansloven for finansåret 1966/67 optaget nogen bevil-
ling til dette byggearbejde, men af bevillingen for finansåret 1965/66
på 200.000 kr., hvoraf kun en mindre del blev forbrugt i nævnte finansår,
forventes den uforbrugte del genbevilget.
Af fællesbevillingen til mindre byggearbejder (§ 27.20.20.05) er bl. a.
stillet følgende bevilling til rådighed til instituter under det lilosofiske
fakultet:
Til ombygning af Gråbrødreannekset til brug for de
orientalistiske instituter, herunder Nordisk
Asien institut................................. 459.000 kr.
Til færdiggørelse af dette arbejde forventes yderligere
bevilling i finansåret 1967/68.
3
34
Universitetets årbog 1965-66
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
På finansloven er under § 27.2.20 optaget følgende bevillinger:
Til videreførelse af etape III A og færdiggørelse af etape
IIIB af Zoologisk Centralinstitut............. 1.185.000 kr.
Etape IIIA omfatter færdiggørelse af udstillings-
etagerne. Den samlede udgift til etape IIIA er i for-
året 1965 anslået til 5.945.000 kr. Heraf var der ved
begyndelsen af finansåret 1966/67 brugt 144.000 kr.
På grund af arbejdets særlige karakter kan det ikke
forventes, at udstillingslokalerne kan tages i brug til
offentlige udstillinger for i årene 1969-70.
Etape IIIB omfatter nybygninger for i nst itu terne
for sammenlignende anatomi og almen zoologi.
Den samlede udgift til etape IIIB er i foråret 1965
anslået til 8.895.000 kr. Som nævnt i årbogen for uni-
versitetsåret 1964-65 s. 29 var arbejdet i alt væsentligt
fuldført inden nævnte universitetsårs udgang, og den
på finansloven opførte bevilling vedrørende dette ar-
bejde er således kun af bevillingsregulerende karakter.
Udgifterne til de tidligere fuldførte etaper I og II om-
fattende henholdsvis en laboratoriebygning med studie-
samling og en forsknings-, magasin- og udstillingsbyg-
ning er opgjort til 19.606.000 kr. Den samlede udgift
til etape I—111 anslås således til 34.446.000 kr.
En etape IV af Zoologisk Centralinstitut omfattende
de zoofysiologiske og gymnastikteoretiske instituter
samt et nyt institut for genetik er under skitseprojek-
tering og anslås foreløbig at ville koste 20 mill. kr.
excl. videnskabeligt udstyr.
Til detailprojektering af udvidelse og ombygning af
marinbiologisk laboratorium i Helsingør....... 248.000 kr.
Den samlede udgift til dette byggearbejde er i juni 1966
anslået til 6,6 mill. kr., hvoraf 250.000 kr. dækkes af et
tilskud fra den svenske stat til specielle arbejder i for-
bindelse med et aftalt samarbejde med svenske marin-
biologiske instituter.
Til videreførelse af arbejdet med ombygning af ejendom-
men Oster Voldgade 5-7 til brug for mineralogisk-
geologisk institut............................. 676.000 kr.
De samlede udgifter til dette byggearbejde er i januar
1964 anslået til 3.805.000 kr. Heraf er ved begyndelsen
af finansåret 1966/67 anvendt ca. 2.811.000 kr.
Bestyrelse
35
Af fællesbevillingen til mindre byggearbejder (§ 27.2.20.05) er ved
universitetsårets udgang bl. a. stillet følgende beløb til rådighed for
instituter under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet:
Til indretning af øvelsessale for mineralogisk-geolo-
gisk institut i Polyteknisk Læreanstalts Sølvtorvs-
kompleks ....................................... 215.000 kr.
Til ombygningsarbejder i Sølvtorvskomplekset til bota-
niske instituter............................... 500.000 kr.
Yderligere tilskud forventes i følgende finansår.
Til istandsættelse af lejede lokaler for havbiologisk
laboratorium i den tidligere postbygning i Frede-
rikshavn ........................................ 26.000 kr.
Af fællesbevillingen til projektering (§ 27.2.20.06) er afholdt udgifter
til projekteringsarbejder vedrørende etape IV afZoologisk Central-
institut (zoofysiologiske, gymnastikteoretiske og genetiske institut).
FÆLLES INDRETNINGER
På finansloven (§ 27.2.20.01) er bevilget 200.000 kr. til videreførelse
af projekteringen af nye lokaler for universitetets spisestuer. Som
nævnt i årbogen for 1964-65 har planen om at anbringe spisestuerne
i »Fiolannekset« måttet underkastes fornyet overvejelse. Spørgsmålet
er genstand for overvejelse i en arbejdsgruppe, men ved universitets-
årets udgang er det endnu ikke lykkedes at nå til afklaring af spørgs-
målet om spisestuernes fremtidige anbringelse. Der er derfor kun an-
vendt en mindre del af den foreliggende projekteringsbevilling.
LOKALEMÆSSIG UDBYGNING PÅ LÆNGERE SIGT
Det af undervisningsministeriet den 14. december 1964 nedsatte
planlægningsråd for de højere uddannelser har som omtalt i
årbogen for 1964-65 den 7. december 1965 afgivet indstilling til under-
visningsministeriet om den geografiske placering af nye centre for
højere uddannelse og forskning (universitetscentre) i Danmark og har
i denne indstilling stærkt understreget, at en løsning af problemerne
for de eksisterende universiteter og læreanstalter (herunder Odense-
centret) må anses for de nærmest kommende års mest påtrængende
opgaver - ikke blot fordi disse institutioner i en årrække nødvendigvis
må bære den altovervejende andel af tilgangen af studerende, men
også fordi de vil have til opgave at uddanne de forskere og lærere, hvoraf
de kommende centres bemanding er afhængig.
På grundlag af denne indstilling har undervisningsministeren den
11. marts 1966 i folketinget fremsat forslag til lov om centre for højere
uddannelser, jfr. folketingstidende 1965/66 sp. 3852-57 og tillæg A
sp. 2073-2106.
3*

36
Universitetets årbog 1965-66
Lovforslaget er sålydende:
§ 1. Planlægningen af de hojere uddannelsers udbygning omfatter de
bestående universiteter og læreanstalter i København, Odense og Århus
samt spørgsmålet om oprettelse af nye centre for højere uddannelser
i områderne ved Esbjerg, Hoskilde og Ålborg.
§ 2. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for udbygningen af
universiteterne i Kobenhavn, Odense og Århus fremsættes for folke-
tinget i folketingsåret 1967-68.
1 bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a., at regeringen har
fundet det rigtigst at forelægge planlægningsrådets indstilling og et på
grundlag heraf udarbejdet lovforslag for folketinget, idet man erklærer
sig rede til forhandlinger på grundlag af den debat, der måtte blive
ført om forslaget.
Til lovforslagets to paragraffer er knyttet følgende bemærkninger:
Ad § 1. Bestemmelsen har til formål at understrege vigtigheden af
udbygningen af de bestående universiteter og læreanstalter og at fast-
lægge de geografiske rammer for den igangværende planlægning af de
hojere uddannelsers udbygning.
Man lægger ligesom planlægningsrådet afgørende vægt på, at de
enkelte nye centre i stedlig henseende oprettes og udbygges som en
enhed, og at en spredning af fakulteter eller faggrupper på flere byer
bør undgås. Det skal dog ikke herved udelukkes, at enkelte instituter
vil kunne placeres udenfor de enkelte centre, hvis det findes formals-
tjenligt. Der er ved fastlæggelsen af, hvilke områder der skal inddrages
i planlægningen, ikke taget stilling til, hvornår og i hvilken rækkefølge
de enkelte nye centre bor søges etableret.
Der vil, efterhånden som planlægningen skrider frem, og efterhånden
som forudsætningen derfor er til stede, blive fremsat lovforslag om de
enkelte centres oprettelse.
Ad § 2. Regeringen lægger afgørende vægt på, at der snarest muligt
ved lov fastlægges bevillingsmæssige rammer for udbygningen af uni-
versiteterne i København, Odense og Århus, da Københavns og Århus
universiteter vil have til opgave dels i en årrække fremover at modtage
hovedparten af den stadig stigende studentertilgang, dels at uddanne
de lærere og forskere, som er en forudsætning for en kvalificeret be-
manding af nye centre, og da Odense universitet er den institution,
som forst kan blive i stand til at aflaste de to bestående universiteter.
Lovforslaget var genstand for 1. behandling i folketinget den
24. marts 1966 (Folketingstidende 1965-66 sp. 4439-4479), hvorefter
lovforslaget henvistes til et udvalg på 17 medlemmer.
Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet i folketingssamlingen 1965-
66, men det nedsatte 17-mands udvalg, der bl. a. havde foretaget be-
sigtigelse af dele af Københavns Universitet, afgav den 30. september

Bestyrelse
37
1966 en beretning, hvori bl. a. anføres, at udvalget ikke har kunnet
afslutte sine overvejelser inden folketingsårets udløb. Et flertal på 16
af udvalgets medlemmer har dog ønsket at fremhæve, at lokalesitua-
tionen ved universiteterne i Kobenhavn og Århus er af en sådan be-
skaffenhed, at det må anses for bydende nødvendigt snarest at søge
gennemført sådanne foranstaltninger ved disse institutioner, at en
virkelig afhjælpning tilvejebringes. Et mindretal på 1 medlem har
anerkendt, at lokalesituationen ved universitetet i Kobenhavn er af
en sådan beskaffenhed, at det må anses for nødvendigt at søge gennem-
fort sådanne foranstaltninger, at en afhjælpning kan tilvejebringes,
men har forbeholdt sig sin stilling med hensyn til lokalesituationen ved
universitetet i Århus, indtil planlægningsrådet for de højere uddannelser
har tilendebragt sine overvejelser vedrørende den fremtidige uddan-
nelsesstruktur.
Efter universitetsårets udgang er lovforslaget blevet genfremsat
uændret i folketingsåret 1966-67, 2. samling, og det har påny været
genstand for 1. behandling i folketinget, ligesom der påny er nedsat
et udvalg med 17 medlemmer.
I universitetsåret har planlægningsrådet fortsat arbejdet med ud-
formningen af en planskitse for de højere uddannelsers udbygning indtil
1980. Rådet har iøvrigt den 13. juni 1966 afgivet en indstilling til under-
visningsministeren angående adgang til immatrikulation ved universi-
teterne uden studentereksamen.
Efter universitetsårets udlob - ved udgangen af året 1966 - har det
af undervisningsministeriet den 2. februar 1965 nedsatte dispositions-
planudvalg for Kobenhavns Universitet afgivet betænkning om univer-
sitetets udbygning. Denne betænkning er - som forudsat i udvalgets
kommissorium - af undervisningsministeren forelagt planlægningsrådet
for de hojere uddannelser bl. a. med henblik på tilvejebringelse af en
rammebevillingslov vedrørende de nødvendige udbygningsarbejder for
Københavns Universitet, jfr. § 2 i det foran omtalte lovforslag, idet
undervisningsministeren har anført, at regeringen ikke har ment at
burde tage stilling til betænkningen på det foreliggende grundlag.
V. ANDRE BEVILLINGSMÆSSIGE FORHOLD
Andre driftsudgifter.
TJENESTEYDELSER
(konto 24).
På universitetets budget er under denne konto bl. a. opført et belob
på 2,6 mill. kr. til vagttjeneste og rengøring udført af selskaber.
Som foran nævnt kan besparede lønbelob under nærmere angivne
lorudsætninger efter bestemmelse af universitetets administrative
ledelse anvendes under denne konto til betaling af enkeltpersoner eller
institutioner for tjenesteydelser.
38
Universitetets årbog 1965-66
Af f ællesbevillingen under konto 6.21.24til benyttelse af elektro-
niske regneanlæg ved undervisnings- og forskningsopgaver er der stillet
82.500 kr. til rådighed for Kobenhavns Universitet.
Dette beløb fordeler sig således på fakulteterne:
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet (Kriminali-
stisk, økonomisk og sociologisk institut)....................41.500 kr.
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Bota-
nisk laboratorium, genetisk institut og Niels Bohr
institutet) ........................................................................41.000 -
lait... 82.500 kr.
ANSKAFFELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF INVENTAR M. V.
(konto 53).
Til denne konto er foruden de under kontoen hidtil hørende bevil-
linger overført de bevillinger, som tidligere har været opført under
konto 50. Driftsudgifter ved laboratorier og samlinger, og konto 54.
Overordentlige anskaffelser. Summen af disse 3 bevillinger på finans-
loven for finansåret 1965/66 udgjorde 13.887.900 kr. Denne sum er
forhøjet med 2.462.100 kr. til 16.350.000 kr., hvormed konto 53 altså
er opført på finansloven for finansåret 1966/67.
Der er vedføjet kontoen den anmærkning, at besparelser på kontoen
indenfor et beløb af 7 mill. kr. ikke kan anvendes til andre formål,
jfr. det ovenfor om rammebevillingsordningen anførte.
Kontoen kan specificeres således:
Driftsudgifter til laboratorier og samlinger....................10.000.000 kr.
Heraf 1 mill. kr. som rådighedssum for universitetets
ledelse.
Anskaffelse af inventar......................................................350.000
Overordentlige anskaffelser ..............................................6.000.000
lait...	16.350.000 kr.
Bevillingen til driftsudgifter til laboratorier og samlinger er
ved finansårets begyndelse ved universitetets foranstaltning fordelt
således mellem fakulteterne:
Det teologiske fakultet........................... 40.000 kr.
Det rets-og statsvidenskabelige fakultet............. 151.800
Det lægevidenskabelige fakultet................... 2.338.400
Det filosofiske fakultet........................... 533.100
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet....... 5.798.200 -
Rådighedssum for universitetets ledelse............ 1.000.000
Yderligere til rådighed........................... 138.500
lait... 10.000.000 kr.

Bestyrelse
39
Rådighedssummen på 1.000.000 kr. og det yderligere til rådighed
værende beløb på 138.500 kr. må påregnes i finansårets lob fuldt ud
at ville medgå til dækning af opståede behov.
Det til anskaffelse af inventar opforte belob på 350.000 kr., som
fortrinsvis er bestemt til universitetets lokaliteter i den indre by, er
allerede ved universitetsårets udgang medgået til påkrævede inventar-
anskaffelser.
Af bevillingen på 6 mill. kr. til overordentlige anskaffelser var
der ved universitetsårets udgang ved universitetets foranstaltning
disponeret over 5.163.850 kr., som fordeler sig således på fakulteterne:
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet......................47.000 kr.
Det lægevidenskabelige fakultet......................................2.993.899 -
Det filosofiske fakultet......................................................333.271 -
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet..............1.789.680
lait... 5.163.850 kr.
De resterende 836.150 kr. påregnes anvendt inden finansårets udgang.
Som foran side 6 nævnt kan besparede lønbeløb under nærmere
angivne forudsætninger efter bestemmelse af universitetets administra-
tive ledelse anvendes under konto 53 til anskaffelse af arbejdsbespa-
rende materiel.
Af f ællesbevillingen under § 20.6.21.88. Til imødegåelse af mer-
udgifter ved nye udgiftskrævende foranstaltninger er stillet ialt
1.395.000 kr. til rådighed for Københavns Universitet.
Heraf er som tidligere nævnt 180.000 kr. stillet til rådighed til under-
visning i forbindelse med den nye juridiske studieordning.
Resten, 1.215.000 kr., er stillet til rådighed under konto 53 på uni-
versitetets budget til apparaturanskaffelser til de medicinsk-fysiologiske
instituter (1.055.000 kr.) og medicinsk-anatomisk institut (160.000 kr.).
Disse bevillinger er først på et sent tidspunkt i finansåret stillet til
universitetets rådighed, hvorfor de ikke kan påregnes opbrugt i finans-
året, men må søges genbevilget i fornødent omfang for finansåret
1967-68.
Tilskud.
KOLLEGIER, STUDENTERFACILITETER M. V.
(konto 64).
Til Danske Studerendes Fællesråd var på finansloven for finansåret
1965/66 som fællesbevilling under § 20.6.21 opført dels et tilskud
på 15.000 kr. til fællesrådets almindelige virksomhed og dels et tilskud
på 8.500 kr. til drift af studenternes boliganvisning.
På finansloven for finansåret 1966/67 er førstnævnte tilskud blevet
forhøjet med 60.000 kr. til 75.000 kr. under hensyn til fællesrådets
40
Universitetets årbog 1965-66
øgede deltagelse i arbejdet vedrorende planlægningen af undervisningen
m. v. ved universiteterne og de højere læreanstalter, idet de hidtil
ydede særbevillinger, herunder den fornævnte bevilling til boliganvis-
ning, samtidig er bortfaldet.
Endvidere er der på finansloven optaget en ny bevilling til fælles-
rådet på 50-000 kr. til driften af rådgivningsvirksomhed. Det anføres
i anmærkningerne, at dette tilskud ydes til driften af en social pædago-
gisk rådgivningsvirksomhed for studenter. Der har gennem en forsøgs-
periode vist sig et betydeligt behov for en sådan virksomhed, der bl. a.
har til formål at modvirke det store frafald fra studierne.
STIPENDIER M. V.
(konto 65).
Antallet af kandidatstipendier udgør uforandret 114 og antallet af
universitetsadjunkt urer uforandret 83.
Antallet af forskerstipendier på universitetets budget er forhøjet
med 1 til 3.
Antallet af forskerstipendier som af fællesbevillingen under
§ 20.6.21 er stillet til rådighed for Kobenhavns Universitet er forhøjet
med 2 til 7, således at der ialt er 10 forskerstipendiater ved universitetet.
Antallet af kandidatstipendier, universitetsadjunkter og forsker-
stipendier ved Kobenhavns Universitet udgør herefter tilsammen 207.
Af f ællesbevillingen under § 20.6.21 til scholarstipendier er ufor-
andret stillet 32 scholarstipendier til rådighed for Københavns Univer-
sitet.
Indtægter.
ALMANAK AFGIFT
(konto 94).
Som indtægt for universitetet hidrorende fra almanakafgift er opfort
2,8 mill. kr.
Universitetet udgav selv ca. 18.000 almanakker og kalendere for 1966.
Antallet af afgiftsberigtigede almanakker og kalendere for 1966 ud-
givet af andre udgjorde ca. 15,1 mill.
Af de ca. 15,1 mill. kalendere for 1966 blev ca. 4,4 mill. - heraf ca.
390.000 udenlandske - stemplet ved universitetskuratoriets foranstalt-
ning, medens ca. 10,7 mill. blev stemplet ved producenternes foran-
staltning i medfør af den ved undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 17. februar 1958 åbnede adgang for producenterne til at opnå til-
ladelse til at påføre stempel ved egen foranstaltning mod at underkaste
sig regnskabsmæssig kontrol af afgiftsberigtigelsen af universitets-
kuratoriet.
Almanakafgiften udgor i henhold til nævnte bekendtgørelse 20 øre
pr. eksemplar, idet der, forsåvidt en tryksag indeholder mere end een
kalender, må betales afgift for hver enkelt kalender.
Bestyrelse
41
VI. ANDRE ØKONOMISKE FORHOLD
SONNINGFONDEN
I henhold til Sonningfondens regnskab for året 1965 var der et beløb
på ca. 227.000 kr. til rådighed til legatformål.
Heraf er udredet Sonningprisen for 1966 med 125.000 kr. og herud-
over er med undervisningsministeriets godkendelse bevilget følgende
tilskud af fondens midler:
Til Vaabenhistorisk Selskab til udgivelse af et af P. S. Raw-
son forfattet skrift om det indiske sværd............ 10.000 kr.
Til Teaterhistorisk Museum i København til restaurerings-
arbejder ........................................ 10.000 -
Til IIistorisk-arkæologisk Forsøgscenter i Lejre som til-
skud til opforelse og indretning af værksteder for potte-
mageri og tekstilteknik........................... 25.000 -
Som tilskud til istandsættelse af »Den gamle Kobmands-
gaard« i Mariager................................ 50.000 -
Til Studenteroperaen i København som tilskud til 4 op-
førelser af Mozarts opera »Die verliebte Gårtnerin«. . . 1.500
Til Studentermusikforeningen i København som tilskud
til foreningens virksomhed........................ 5.000
lait... 101.500 kr.
ELERS KOLLEGIUM
I 1959 påbegyndtes en restaurering og modernisering af Elers
Kollegiums bygning, Store Kannikestræde 9, for midler, som med
undervisningsministeriets godkendelse var tilvejebragt ved realisation
af kollegiets kapitalformue, hvorved udbragtes 56.200 kr., samt ved et
rentefrit lån på 50.000 kr. fra »Mindelegatet om Danmarks Ungdom
1940-45, stiftet af ingeniør Heinrich Wulff«. På grund af stigende priser
og uforudsete merudgifter kunne arbejdet ikke fuldfores som planlagt
for de til rådighed værende midler og det blev derefter standset. Efter
at det var lykkedes at tilvejebringe tilskud i fornødent omfang fra
forskellige fonds m. v., jfr. nedenfor, blev arbejdet genoptaget i vin-
teren 1964-65 og i det væsentlige fuldfort i vinteren 1965-66.
Arbejdet har bl. a. omfattet modernisering af køkkenindretningerne
og indretning af toilet og bad på etagerne samt en omfattende istand-
sættelse af ejendommen og herunder en delvis tilbageforing af 2. etage
til dens oprindelige skikkelse. Ombygningen har nødvendiggjort en
nedsættelse af alumnetallet fra 23 til 20.
Til arbejdets færdiggørelse er ydet følgende tilskud:
42
Universitetets årbog 1965-66
»Mindelegatet om Danmarks Ungdom 1940-45, stiftet af
ingeniør Heinrich Wulff«
Elersianersamfundet.....
Sonningfonden..........
Sparekassen Bikuben.....
Egmont H.-Petersens fond
Det særlige Bygningssyn .
75.000 kr.
30.000 -
50.000 -
15.000
16.000 -
6.000 -
lait. ..
192.000 kr.
NYE KOLLEGIER
Ved lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kol-
legier, som træder i stedet for lov nr. 250 af 7. juni 1963, er der tilveje-
bragt hjemmel for udvidet støtte til kollegiebyggeri.
Statsstøtte efter kollegiestotteloven kan ydes til selvejende institu-
tioner, fonds og lignende, såfremt vedtægterne godkendes af undervis-
ningsministeren.
Til erhvervelse af grunde til opførelse af kollegier kan ydes rente-
og afdragsfri statslån efter de i lovens § 2 fastsatte regler.
Til opførelse af kollegier samt til erhvervelse og eventuelt ombygning
af ejendomme til kollegieformål kan efter de i § 3 fastsatte regler ydes
rente- og afdragsfri lån med indtil 45°/0 af den af undervisningsmini-
steren i hvert enkelt tilfælde godkendte anskaffelssum og med en
løbetid, som fastsættes af undervisningsministeren, men ikke kan over-
stige 45 år. Lånene vil dog kunne opsiges med 1/2 års varsel eller låne-
vilkårene ændres, såfremt ændrede forhold taler derfor, jfr. § 8.
Statstilskud til møblering og montering kan ydes med 1.650 kr. pr.
kollegieværelse reguleret i overensstemmelse med byggeomkostnings-
indexet i forhold til 1. juli 1965 (155) jfr. §§ 4-5.
Lejen for kollegieboliger opført med støtte i henhold til kollegie-
støtteloven af 1963 og 1966 skal hvert år godkendes af undervisnings-
ministeren.
Til udnyttelse af de muligheder som kollegiestøtteloven frembyder
for støtte til kollegiebyggeri har universitetet medvirket til oprettelse
af den selvejende institution »De Studerendes Kollegiebyggeselskab«
(D.S.K.), for hvilken vedtægter er fastsat den 9. maj 1966.
Selskabets formål er at medvirke til at fremskaffe kollegier eller
andre bygninger til brug for de studerende, fortrinsvis ved Københavns
Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Det enkelte ved selskabets initiativ tilvejebragte eller igangsatte
kollegium, kollegiebyggeri eller andet projekt bør som regel overdrages
til en til formålet oprettet selvejende institution.
Selskabet ledes af en bestyrelse på 6 for 2 år ad gangen og med
Bestyrelse	43
adgang til genvalg valgte medlemmer, hvoraf 2 vælges af Kobenhavns
Universitet, 1 af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2 af Stu-
denterrådet ved Københavns Universitet, 1 af De studerendes Råd
ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. På samme måde vælges
der en suppleant for hvert bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen vælger selv sin formand blandt de tre af institutionerne
valgte bestyrelsesmedlemmer.
For at træffe en gyldig beslutning kræves, at mindst 4 bestyrelses-
medlemmer stemmer for den.
Beslutning om ændring af vedtægterne eller om selskabets likvida-
tion kræver eenstemmig vedtagelse af den samlede bestyrelse og skal
godkendes af de institutioner og organisationer, som har udpeget be-
styrelsens medlemmer. Hver af disse institutioner og organisationer
kan med 3 måneders varsel til bestyrelsen udtræde af selskabet.
Danmarks Internationale Studenterkomité (D.I.S.) har påtaget sig
vederlagsfrit at virke som sekretariat for selskabet, og dette er straks
efter stiftelsen gået ind i et arbejde med tilvejebringelse af passende
byggegrunde til kollegier og projekter til bebyggelse af egnede grunde.
Uafhængigt af De studerendes Kollegiebyggeselskab har universitetet
medvirket til stiftelsen af den selvejende institution »Nybrogård-
Kollegieh, hvis vedtægter af 1. marts 1966 er godkendt af undervisnings-
ministeriet den 6. juli 1966.
Institutionens formål er på den nord for Nybrovej beliggende del
af de universitetet tilhørende arealer ved Nybrogård at opføre og drive
et kollegium for studerende ved Kobenhavns Universitet og øvrige
højere læreanstalter i Kobenhavn.
Kollegiet financieres i henhold til lovgivningen om støtte til tilveje-
bringelse af kollegier.
Kollegiet ledes af en bestyrelse på 6 for 2 år ad gangen og med
adgang til genvalg valgte medlemmer, hvoraf 1 udpeges af universi-
tetets rektor, 1 af kurator, 2 af rektor og kurator i forening og 2 af
Studenterrådet ved Københavns Universitet. Bestyrelsen vælger en
formand og en næstformand af sin midte.
Ved likvidation skal et eventuelt overskud anvendes til kollegie-
formål eller uddannelsesformål efter Kobenhavns Universitets nærmere
bestemmelse med undervisningsministeriets godkendelse.
Der søges bevillingsmæssig hjemmel til overdragelse af den omhand-
lede byggegrund til institutionen.
Der foreligger et af arkitekterne Eva og Nils Koppel og Mogens
Kjær-Andersen udarbejdet skitseprojekt til den påtænkte kollegie-
bebyggelse omfattende 468 enkeltværelser og 68 2-værelsers lejligheder,
ialt 604 værelser.
Institutionen har antaget Københavns almindelige Boligselskab som
forretningsfører for byggeriet.
44
Universitetets årbog 1965-66
KOBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF
LÆREMIDLER TIL STUDERENDE
Fondens bogsalg, som varetages af universitetets kassererkontor,
har i regnskabsåret 1965/66 andraget ca. 331.000 kr. Der er i dette år
indtjent et driftsoverskud på ca. 55.000 kr., og der er siden fondens
stiftelse i 1Q53 opsamlet en formue på ca. 266.000 kr., som dog fuldt
ud indestår i beholdningen af boger, hvis værdi - beregnet efter frem-
stillingsudgiften - pr. 31. marts 1966 er opgjort til ca. 477.000 kr.
Salgsværdien af bogbeholdningen med fradrag af forfatterhonorar er
opgjort til ca. 895.000 kr.
De ved fondens foranstaltning fremstillede boger sælges til de stu-
derende til priser, der ligger væsentligt under, hvad de ville koste,
såfremt de blev fremstillet og forhandlet på sædvanlig vis gennem
forlag og boghandel.
I universitetsåret er udgivet 34 nye titler, hvoraf skal nævnes:
P. Nørregaard Rasmussen: Forelæsninger for økonomer om biblioteks-
benyttelse og opgaveskrivning.
Carsten Hoeg: Introduktion til Cicero (genoptryk).
Anders Bjerrum: Grammatik over skånske lov.
J. Wedebye: Beregning af dødeligheds-, fertilitets- og reproduktions-
mål i Danmark.
Jiddisch Krestomati ved R. Edelmann.
J. A. Fridericia: Det syttende og attende Aarhundredes Historie.
Tredie udgave ved Aage Friis (genoptryk).
Søren Holm: Filosofien i den nyere Tid.
Arthur Arnholtz: Dansk Verslære I.
W.Simonsen: Forsikringsmatematik. Hæfte 1.
Anker Teilgård Laugesen: Middelalderlitteraturen - en orientering.
Bent Rold Andersen: Nyere målsætninger i socialpolitiken.
c. Ændring af kgl. anordning af 5. februar 1953 om
ansættelse af professorer ved Kobenhavns universitet
(jr. nr. 318/65).
Det lægevidenskabelige fakultet afgav under 21. maj 1965 følgende
indstilling:
»Fakultetet skal herved indstille, at spørgsmålet om beskikkelse af
afgående fagprofessorer som medlemmer af udvalg til bedømmelse af
ansøgningerne om de pågældendes egne professorater må blive taget op
til behandling i Konsistorium med henblik på en evt. ændring af kgl.
anordning af 5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Koben-
havns Universitet, § 2, stk. 2. Der tænkes her navnlig på de tilfælde,
hvor et professorat skal besættes, fordi indehaveren af professoratet
skal gå af på grund af alder.
I flere lande er det reglen, enten at en afgående professor ikke kan
Bestyrelse
45
være medlem af bedommelsesudvalget, eller at han normalt ikke kan
indvælges i et sådant udvalg.
De gældende regler for Københavns Universitet i anordningens § 2,
stk. 2, pkt. 2 forudsætter, at bedømmelsesudvalgets medlemmer forst
og fremmest udpeges blandt de nærmest fagkyndige lærere ved univer-
sitetet. Denne bestemmelse gor det vanskeligt eller umuligt at undlade
at beskikke en afgående professor som medlem af udvalget.
Selv om det ved besættelse af visse professorater kan være nødven-
digt af hensyn til udvalgets sagkundskab at beskikke en afgående
professor som medlem af dette, finder fakultetet at saglige grunde
taler for, at anordningens § 2, stk. 2 bor ændres, således at en afgående
professor i almindelighed ikke kan udpeges som medlem af et bedøm-
melsesudvalg vedrørende besættelsen af den pågældendes eget pro-
fessorat. Endvidere skal man foreslå at der til § 2, stk. 2, sidste pkt.
gøres en tilføjelse om, at den afgående professor, i tilfælde af at han
er udpeget som medlem af udvalget, ikke kan være formand for dette.«
Det lægevidenskabelige fakultets forslag forelagdes herefter de øv-
rige fakulteter, som tilsluttede sig det, kun ønskede man udtrykket
»i almindelighed« ændret til »ikke uden særlige grunde gor sig gældende«.
Det filosofiske fakultet udtalte specielt for sit vedkommende, at for-
slaget vanskeligt lader sig praktisere, da der i mange fag kun findes
een enkelt professor, og da det ofte er forbundet med betydelige vanske-
ligheder at finde det fornødne antal fagkyndige til bedømmelsesudval-
get her i landet eller i det øvrige Skandinavien.
Efter at forslaget var blevet tiltrådt af Konsistorium i mode den
3. november 1965, afgav universitetets rektor under 29. november 1965
følgende indstilling:
»Forslaget, der tilsigter en så objektiv som mulig bedømmelse af
ansøgninger til professorater, kan iovrigt siges at være udtryk for de
samme synspunkter, som ligger bag ved de regler, der af rektor med
konsistoriums tilslutning under 21. januar 1959 blev fastsat for univer-
sitetslærernes deltagelse i behandlingen af sager, i hvilke de selv eller
dem nærtstående personer har interesse, jvf. »Meddelelser fra Koben-
havns universitet« nr. 3, 1959, side 10.
Med henvisning hertil skal man indstille, at § 2, stk. 2, 2.det punk-
tum, i kgl. anordning af 5. februar 1953 om ansættelse af professorer
ved Københavns Universitet må blive ændret til følgende:
Af udvalgets medlemmer skal i det mindste eet tilhore fakultetet,
men iovrigt vælges udvalget uanset fakultetsdelingen blandt de nær-
mest fagkyndige lærere ved universitetet; dog kan, med mindre særlige
grunde gor sig gældende, en professor ikke indvælges i bedommelses-
udvalget ved besættelsen af det embede, som er blevet eller bliver
ledigt ved hans afgang.«
46
Universitetets årbog 1965-66
Herefter udstedtes følgende:
KGL. ANORDNING AF 5. JULI 1966 OM ÆNDRING AF ANORDNING
OM ANSÆTTELSE AF PROFESSORER VED KØBENHAVNS
UNIVERSITET
§ 2. stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»Af udvalgets medlemmer skal i det mindste ét tilhore fakultetet,
men i øvrigt vælges udvalget uanset fakultetsdelingen blandt de nær-
mest fagkyndige lærere ved universitetet ; dog kan, medmindre særlige
grunde gor sig gældende, en professor ikke indvælges i bedømmelses-
udvalget ved besættelsen af det embede, som er blevet eller bliver
ledigt ved hans afgang.«
d. Databehandling af studenterregister m. v.
(j. nr. 478/62).
Københavns Universitet har i samarbejde med I/S Datacentralen
af 1959 videreført arbejdet med registreringen af de studerende på
magnetbånd.
Magnetbåndskartoteket har været anvendt til udarbejdelse af den i
oktober 1965 udgivne liste over immatrikulerede studerende, til adres-
sering af meddelelser til de studerende om årskortfornyelser, stipendie-
forhold, tuberkuloseundersøgelser m. v. samt til udskrivning af ca.
15.000 checks til modtagere af støtte fra Ungdommens uddannelsesfond.
Kartoteket har endvidere dannet grundlaget ved udarbejdelse af ma-
teriale til den daglige administration og statistisk materiale til brug
for universitetet og undervisningsministeriet.
I foråret 1966 er magnetbåndskartoteket suppleret med et hulkort-
kartotek over de studerende til anvendelse i den daglige administration
og til løsning af specialopgaver af mindre omfang, hvor elektronisk
databehandling ikke er rentabel.
Udbygningen af det centrale studenterregister - Matriklen - er fortsat
med affotografering af alle eksamensprotokoller for de seneste 10 år
og overføring af oplysninger herfra til hulkort eller magnetbånd.
De forberedende undersøgelser til den videre omlægning af stipendie-
administrationen er indledt med henblik på foreløbig at varetage kon-
trol af ansøgninger om støtte fra Ungdommens uddannelsesfond, ud-
regning og udbetaling af denne, regnskabsforing og udarbejdelse af de
fornødne dokumenter såsom lånebeviser, opslagslister, statistiske ind-
beretninger etc.
e. Universitetets fritrykskonto.
(j. nr. 2/65 og 2/66).
Universitetets rektor har i 1965-66 bevilget følgende bidrag af uni-
versitetets fritrykskonto: professor, dr. phil. Søren Holm 175 kr. pr.
ark til udgivelsen af 3. udgave af hans bog: Religionshistoriske grund-
begreber (23. november 1965), 50 kr. pr. ark til fotografisk optryk
Bestyrelse
47
af Holmquist og Nørregaard, Kirkehistorie I, 3. udgave (17. marts 1966),
200 kr. pr. ark til udgivelsen af Bernhard Gomard: Fogedret (22. marts
1966), 200 kr. pr. ark til fotografisk genoptrykning af Sven Fenger:
Religionshistoriske tekster (9. august 1966).
f. Universitetslærernes rejseunderstottelser.
Af den på finansloven for 1966-67 under universitetets konto 6.02.06
optagne bevilling blev der i nævnte finansår tildelt følgende beløb:
Lektor, afdelingsleder, mag. scient. Bjørn Andersen 1.500 kr., lektor,
rektor, dr. techn. Frode Andersen 1.500 kr., lektor, overlæge, dr. med.
Henning Andersen 2.500 kr., professor, dr. theol. Niels Knud Andersen
245 kr., professor, dr. phil. Poul Andersen 1.000 kr., professor, dr. phil.
Erling Asmussen 1.000 kr., professor, dr. phil. Anders Bjerrum 1.400
kr., professor, dr. phil. Jannik Bjerrum 1.500 kr., professor, dr. phil.
Mogens Blegvad 1.200 kr., lektor, afdelingsleder, dr. med. Ejgil Bojesen
1.500 kr., lektor, afdelingsleder, dr. phil. R. Brodersen 1.200 kr., lektor,
fil. lic. L. Bødker 1.490 kr., lektor, amanuensis, mag. scient. Hans
Clausen 1.000 kr., docent, lektor, dr. jur. Karl O. Christiansen 953 kr.,
professor, dr. polit. Sven Danø 5.000 kr., professor, dr. jur. Isi Foighel
800 kr., professor, dr. phil. Franz From 2.000 kr., professor, dr. jur.
Verner Goldschmidt 1.200 kr., professor, dr. theol. Leif Gråne 1.000 kr.,
observator, dr. phil. K. Gyldenkerne 2.500 kr., professor, dr. phil. An-
ders Hald 1.000 kr., professor, dr. med. A. Tybjærg Hansen 5.000 kr.,
lektor, dr. med. Eivin Hasner 1.500 kr., lektor, afdelingsleder, cand.
mag. Alfred A. Hermansen 1.500 kr., professor, dr. phil. Eric Jacobsen
3.000 kr., professor, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen 1.300 kr., lektor,
mag. scient. et cand. mag. Chr. U. Jensen 2.500 kr., professor, dr. phil.
K.A.Jensen 2.000 kr., afdelingsleder, dr. phil. A. Klit 1.500 kr., pro-
fessor, dr. med. H. K. Kristensen 2.000 kr., professor, dr. phil. Sven
Møller Kristensen 900 kr., lektor, amanuensis, cand. mag. Jørgen Kri-
stiansen 1.040 kr., professor, dr. jur. Anders Vinding Kruse 1.000 kr.,
professor, dr. phil. Morten Lange 1.500 kr., professor, dr. phil. Jens
Peter Larsen 1.000 kr., professor, teol. dr. Olof Linton 1.200 kr., pro-
fessor, dr. phil. N. Lukman 1.500 kr., lektor, ass. overlæge, dr. med.
Flemming Lund 5.000 kr., professor, dr. phil. Frank Lundquist 3.000
kr., lektor, dr. phil. Holger Madsen 500 kr., afdelingsleder, lektor,
mag. scient. et cand. mag. Tage Gutmann Madsen 2.500 kr., lektor
Erik Manniche 1.200 kr., professor, dr. med. Vilh. Møller-Christensen
1.200 kr., lektor, afdelingsleder, dr. phil. Arne E.Nielsen 4.000 kr.,
lektor, docent, dr. phil. Gerhard Nielsen 2.000 kr., professor, dr. phil.
Marius Nielsen 2.000 kr., professor, dr. jur. Thøger Nielsen 2.000 kr.,
lektor, amanuensis, Ph. D. M. Gwynneth Nord 1.500 kr., professor,
dr. jur. Allan Philip 1.500 kr., professor E. Tranekjær Rasmussen
2.000 kr., professor, dr. med. John Riishede 800 kr., lektor, amanuen-
48
Universitetets årbog 1965-66
sis, dr. phil. H. Roos 1.200 kr., professor, dr. phil. K. Schibsbye 3.000
kr., professor, dr. phil. Axel Schou 1.300 kr., professor, dr. theol.
K. E. Skydsgaard 245 kr., professor, dr. phil. N. Skyum-Nielsen 1.200
kr., lektor, dr. phil. Jorgen Sparck 1.500 kr., professor, dr. phil. Axel
Steensberg 500 kr., professor, dr. med. Ove Sten-Knudsen 1.500 kr.,
professor, dr. phil. Carl Stief 1.000 kr., professor, dr. phil. Henning
Sorensen 2.000 kr., professor, dr. med. Fr. Therkelsen 2.500 kr., lektor,
dr. med. K. A. Thomsen 1.000 kr., lektor, afdelingsleder, dr. phil. Niels
A.Thorn 650 kr., lektor, dr. med. Kai Tolstrup 1.500kr., professor,
dr. phil. H. H. Ussing 1.400 kr., direktør, dr. phil. H. Volsoe 1.000 kr.,
professor, dr. phil. Lise Østergaard 3.000 kr.
g. Studenterrådet m. v.
Beretning fra Studenterrådet for 1965-66:
Studenterrådet konstituerede sig for rådsåret 1965/66 med stud. jur. Hanne
Moller som formand, der senere afløstes af stud. theol. Torbjorn Andersen og
med folgende rådsmedlemmer som formænd for de faste udvalg: studieudvalget:
stud. scient. C. C. Tscherning, kollegieudvalget: stud. polit. Jan Lundorff Ras-
mussen, legatudvalget: stud. med. Henrik Lund-Andersen og internationale
udvalg: stud. polit. Finn Nielsen.
På uddannelsesområdet blev spørgsmålet om adgangsbegrænsning atter
aktuelt i foråret, da det medicinske fakultet ønskede gymnasielovens § 8
ændret, således at der åbnedes mulighed for at indfore adgangsbegrænsning ved
universiteterne. Rådet fastholdt sin principielle stilling, at man ikke kunne
acceptere dette - i første række fordi det ikke er muligt at angive en begræns-
ningsprocedure, der kan sortere ansøgerne retfærdigt - og havde både i fakul-
teterne og Konsistorium lejlighed til at redegøre for denne holdning. Heller
ikke blandt lærerne kunne der skaffes flertal for at soge § 8 ændret og som
alternativ behandledes spørgsmålet om stopprøver efter første studieår. Rådets
stilling hertil er, at stopprøver ikke bor indgå i studieplanerne, men derimod
bor der indfores vejledende prøver i fagrelevant stof på et tidligt tidspunkt i
studiet, eventuelt i form af frivillige eller obligatoriske standpunktsprøver
hvert semester.
Det forløbne år har i hoj grad været præget af studierevisioner, og rådet har
med glæde set den stadigt stigende forståelse, der fra universitetsmyndig-
hedernes side er for, at studenterne tages med i studieplansdroftelserne. I sær-
deleshed anser rådet det for betydningsfuldt, at universitetet i forbindelse med
den ny ordning for det retsvidenskabelige studium ansatte et rådsmedlem til
at bistå 1. delsprofessorerne med den praktiske tilrettelæggelse af undervisnin-
gen. Det har endvidere i årets lob tydeligt vist sig, at studienævnene for de fleste
studieretningers vedkommende er et effektivt forum for drøftelse af daglige
problemer inden for de enkelte faggrupper.
Studenterrådets studieudvalg nedsatte i foråret et underudvalg til drøftelse
af filosofikumundervisningens form, indhold og formål. Underudvalget frem-
hævede i sin betænkning filosofikums betydning som indledning og baggrund
for fagstudierne. Retænkningen forelagdes professorerne i filosofi og blev positivt
modtaget. I efteråret nedsattes et udvalg bestående af professorer, yngre lærere
og studenter, og dettes arbejde ventes afsluttet i 1967.
I det forløbne år har rådet på det studiemæssige område kunnet optage to
nye projekter. Studieorienteringen af 3. g'ere blev således i år udvidet fra at

Bestyrelse
49
omfatte generelle foredrag om hvert af de fem fakulteter til særlig orientering
om alle relevante uddannelsesområder. Der blev særlig lagt vægt på at orientere
om studieforholdene, hvilket i praksis foregik ved, at 3. g'ere på universitetet
overværede forelæsninger og øvelser i det fag, de havde storst interesse for.
Eksperimentet var vellykket, men tilrettelæggelsen og afviklingen af studie-
orienteringsdagen krævede en så stor del af rådets kapacitet, at det må an-
befales, at tilrettelæggelse og omkostninger ved arrangementet overgår til det
offentlige.
I samarbejde med Institut for læseteknik startedes i oktober et kursus i
læseteknik. Da universitetet velvilligt stillede lokaler til rådighed, var det
muligt at billiggøre kurset væsentligt. På grund af pladsmangel var det kun
muligt at starte 5 hold å 10 studenter, skont 130 havde tilmeldt sig. Rådet
påregner dog at kunne starte flere hold i foråret 1967.
For anden gang udsendtes rusforeren til de nyimmatrikulerede studenter.
Rusføreren var i år noget udvidet, blandt andet ved at professorerne i filosofi
gav en værdifuld og detailleret beskrivelse af de forskellige pensa til filosofikum.
Til hjælp for udenlandske studerende ved universitetet udarbejdedes en engelsk-
sproget student guide.
Som led i rådets studievejledning afholdtes i de første dage af september et
rusbureau, der i år ekspederede 1350 forespørgsler, og i lighed med tidligere år
først og fremmest vedrørende studier under det filosofiske fakultet. Der var
i år etableret en særlig vedledning i filosofikum, der havde stor søgning.
Rådet har også i år stærkt følt savnet af en effektiv studieadministration,
og man ser med forventning frem til, at universitetsadministrationsudvalget
afgiver betænkning, så de særdeles påkrævede ændringer kan foretages.
I tilknytning til arbejdet med studieplaner og -revisioner har rådet arrangeret
4 nordiske og en europæisk konference, sidstnævnte i samarbejde med Federa-
tion Internationale des Etudiens en Science. Nemlig en samfundsvidenskabelig,
en retsvidenskabelig, en teologisk og en naturvidenskabelig konference samt
et møde mellem formændene for studenterorganisationerne ved de nordiske
universiteter. Rådet er taknemmelig for den omfattende økonomiske støtte,
der fra privat og offentlig side ydedes til disse arrangementers gennemførelse.
På kollegieområdet lykkedes det at få afsluttet tre store opgaver, som man
har arbejdet på gennem fiere år. Det drejer sig om forhandlingerne om »Kollegie-
loven af 8. juni 1966«, der betyder et tredoblet kollegiebyggeri og større stats-
støtte til dette. Af hensyn til lovens revision i 1968 følger rådet opmærksomt
udviklingen i kollegiedækningen, huslejernes størrelse og kollegiernes standard.
I samarbejde med Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole oprettedes
»De Studerendes Kollegiebyggeselskab« for at koncentrere arbejdet for frem-
skaffelse af de bedst mulige kollegieprojekter. DSK konstituerede sig i maj 1966
med en bestyrelse på 6 personer. Heraf er 2 udpeget af Københavns universitet,
1 af Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, 2 af Studenterrådet og 1 af
De studerendes råd ved Landbohøjskolen. Ved rådsskiftet havde DSK allerede
udarbejdet projekter på sammenlagt over 1300 værelsesenheder og forelagt
disse for de bevilgende myndigheder.
Studenterrådets kollegieudvalg er i år blevet lettet for en tidligere stor
arbejdsbyrde, idet »Fællesindstillingsudvalget for Storkøbenhavn« i november
nedsattes som fast ad-hoc udvalg under Danske Studerendes Fællesråd. Rehand-
lingen af ansøgninger til kollegier, hvortil studenterorganisationerne har ind-
stillingsret, foretages nu for alle højere læreanstalters vedkommende på samme
tid og sted af repræsentanter for de pågældende institutioners studenterorga-
nisationer efter et ensartet pointssystem. For Studenterrådet vil arbejdet med
indstillingerne således væsentligst bestå i at finde frem til så retfærdige ind-
stillingspoints som muligt.
4
50
Universitetets årbog 1965-66
Rådet er i år blevet repræsenteret i to nye kollegiebestyrelser. Således i
Lægeforeningens kollegium for lægeborn og Kobenhavns Kristelige Studenter-
bevægelses kollegium på Amager.
Også på legatområdet ventes det, at rådet i fremtiden vil blive fritaget for
et stort rutinemæssigt arbejde, idet man fra september er gået over til data-
behandling af ansøgningerne til Ungdommens Uddannelsesfond. Legatudvalgets
arbejde har i forste række været i samarbejde med stipendieudvalget at behandle
de problemer, der folger med denne overgang, således udarbejdelse af ansøg-
ningsskemaer, fastsættelse af studieegnethedskriterier og uddelingsterminer
samt en uddelingsprocedure for universitetets private legater, der kan behandles
maskinelt.
Rådets legatudvalg var endvidere i samarbejde med Danske Studerendes
Fællesråd udarbejdet den del af den nye legathåndbog, der har relevans for
studerende ved Kobenhavns universitet.
Det lykkedes heller ikke i år at lose problemerne om oprettelsen af en vugge-
stue eller borneparkering. I en af universitetets ejendomme fandt rådet lokaler,
der kunne godkendes til vuggestue for ca. 35 born, men universitetsmyndig-
hederne mente ikke at kunne stille disse lokaler, der anvendes som nodauditorier
til rådighed, da man endnu ikke havde modtaget betænkning fra dispositions-
plansudvalget.
Rådets meget trange lokaleforhold vil i det kommende år blive forbedret,
idet universitetet har set sig i stand til at overlade rådet lokaler i Krystalgade 16,
hvorved der opnås en pladsforogelse på ca. 50 pet.
Man er i årets lob ikke kommet til nogen afklaring med hensyn til rådets
struktur, som på visse punkter ikke længere er hensigtsmæssig og må revideres.
Imidlertid foreligger universitetsadministrationsudvalgets anden betænkning
endnu ikke, og da rådets struktur delvis er afhængig af universitetets, har
man endnu engang foretrukket at afvente eventuelle ændringer i denne. Der
henvises iovrigt til Studenterrådets udsendte beretning, der udover en udforli-
gere omtale af ovenstående også indeholder beretninger fra de faglige råd.
Torbjørn Andersen.
h. Forskellige sager.
Konsistorium vedtog i sit mode den 2. november 1966 at tilslutte
sig et fra Kiels universitet fremsat forslag om at nedsætte et dansk
kontaktudvalg, som skal varetage det fremtidige samarbejde mellem
Kiels universitet og Københavns og Aarhus universiteter med følgende
som medlemmer: fra Aarhus universitet: professor, dr. phil. H. Baeh,
fra Kobenhavns Universitet : professorerne, dr. phil. Steffen Steffensen,
dr. phil. Povl Bagge og dr. phil. Axel Schou (j. nr. 84cm/65).
Ved Odense universitets indvielses- og immatrikulationshojtidelig-
hed den 15. september 1966 var universitetet repræsenteret af univer-
sitetets rektor, professor, dr. polit. Carl Iversen (j. nr. 387c/65).
Ved kgl. resolution af 25. oktober 1966 blev der meddelt universitets-
sekretær, cand. mag. Olaf Waage(f) afsked efter ansøgning og på grund
af alder med pension fra den 31. december 1966. Under 14. december
1966	konstitueredes fg. kontorchef H. Gade-Rasmussen som universitets-
sekretær og dermed chef for konsistorialkontoret fra den 1. januar
1967	(j. nr. 422/66).