I. BESTYRELSE a. Beretning for året 1963-64. Den akademiske lærerforsamling har på sit mode den 24. oktober 1963 foretaget følgende valg: Til prorektor for universitetsåret 1963-64: professor, dr. med. Mogens Fog. Til medlemmer af Konsistorium indtil universitetets årsfest 1964: professorerne, dr. theol. Eduard Nielsen, dr. med. K. Brochner-Morten- sen, dr. phil. Povl .Johs. Jensen og dr. phil. H. H. Ussing. Til protokolfører for den akademiske lærerforsamling for universitets- året 1963-64: professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen. Til medlemmer af Konsistoriums stående forretningsudvalg valgte Konsistorium 26. februar 1964 professorerne, dr. theol. Eduard Nielsen og dr. phil. Aksel E. Christensen i stedet for henholdsvis afdode pro- fessor, dr. theol. Hal Koch og professor, dr. phil. Louis Hjelmslev. Til medlem af Konsistoriums faste udvalg for immatrikulationssager valgte Konsistorium 26. februar 1964 professor, dr. phil. Axel Schou i stedet for professor, dr. phil. H. V. Brøndsted. Dekanerne i universitetsåret 1963-64 har været: professor, dr. theol. K. E. Skydsgaard ved det teologiske, professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med. Arne Bertelsen ved det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. C. J. Becker ved det filosofiske og professor, lil. dr. K. G. Wingstrand ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Medlemmer af fakulteternes stående forretningsudvalg har i universi- tetsåret 1963-64 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. Niels Knud Andersen og dr. theol. Svend Holm-Nielsen, i det rets- og statsvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. jur. Carl Rasting og dr. jur. Knud Waaben, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr. med. Holger Ehlers og dr. med. Gregers Thomsen, i det filosofiske fakultet: professorerne, dr. phil. C. A. Bodelsen og dr. phil. F. .J. Billeskov Jansen, i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. phil. J. C. Jacobsen og dr. phil. Axel Schou. Medlemmer af fakulteternes legatudvalg har i universitetsåret 1963-64 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. Eduard Nielsen og dr. theol. Niels Knud Andersen, i det rets- og statsviden- l * 2 Universitetets årbog 1963-64 skabelige fakultet: professorerne, dr. jur. Carl Rasting, dr. jur. W. E. von Eyben og dr. phil. Georg Rasch, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr. med. E. Lundsgaard, dr. med. Harald Gormsen og dr. med. Arne Bertelsen, i det filosofiske fakultet: professorerne, dr. phil. Aksel E. Christensen (formand), dr. phil. F. J. Billeskov Jansen og dr. phil. K. Schibsbye, i det matematisk-naturvidenskabelige fakul- tet: professorerne, dr. phil. R. Spårck, dr. phil. K. A. Jensen og dr. phil. H. Tornehave. Til medlemmer af folkeuniversitetsndvalget valgte den akademiske lærerforsamling 24. oktober 1963 indtil årsfesten 1964: professorerne, dr. phil. Søren Holm, dr. polit. Carl Iversen, dr. med. P. Bonnevie, dr. phil. Johnny Christensen og dr. phil. Tyge W. Becher. Til bestyrelsen af Foreningen af professorer ved de hojere læreanstalter valgte den akademiske lærerforsamling 24. oktober 1963 professorerne, dr. phil. Søren Egerod, dr. phil. Mogens Pihl, dr. med. P. Bonnevie og dr. jur. W. E. von Eyben. Til medlemmer af Rask-Orstedfondets bestyrelse valgte den akade- miske lærerforsamling 24. oktober 1963 for tiden 1. november 1963- 31. oktober 1967: professorerne, dr. theol. Bent Noack, dr. jur. Knud Waaben, dr. med. Preben Plum, dr. phil. Louis Hjelmslev, dr. phil. A. Noe-Nygaard og dr. med. Fritz Buchthai. Til medlemmer af Udvalget til forberedelse af valg af rektor, prorektor og medlemmer af Konsistorium valgte fakulteterne i maj 1964 professo- rerne, dr. theol. Eduard Nielsen, dr. phil. Søren Holm, dr. jur. Stig Iuul, H. Winding Pedersen, dr. med. Einar Lundsgaard, dr. med. Gregers Thomsen, dr. phil. Aksel E. Christensen, dr. phil. F. J. Bille- skov Jansen, dr. phil. P. Brandt Rehberg og dr. phil. J. C. Jacobsen; til suppleanter for disse valgtes professorerne, dr. theol. N. H. Søe, theol. dr. O. Linton, dr. jur. W. E. von Eyben, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen, dr. med. K. Brøchner-Mortensen, dr. med. Harald Gorm- sen, dr. phil. Povl .Johs. Jensen, dr. phil. Fr. Løkkegaard, dr. phil. H. H. Ussing og dr. phil. Jannik Bjerrum. Til medlemmer af bestyrelsen for Det danske institut i Rom for tiden I. april 1964-31. marts 1968 genvalgte Konsistorium i sit møde den 10. april 1964 professorerne, dr. phil. Hans Sørensen og dr. phil. Povl Bagge (j. nr. 244/64). Til medlemmer af Komiteen til uddeling af Sonningprisen for 3 år fra den 11. december 1964 valgte Konsistorium den 14. oktober 1964 professorerne, dr. theol. K. E. Skydsgaard, dr. jur. Bent Christensen, dr. med. Mogens Fog og dr. phil. Knud Togeby (j. nr. 118/64). Til medlem af Bestyrelsen for Sonningfonden for tiden 11. december 1964-11. december 1967 valgte Konsistorium den 14. oktober 1964 professor, dr. phil. Nils Schiørring (j. nr. 118/64). Til medlem af Komiteen til uddeling af Sonningprisen for 3 år fra den Bestyrelse 3 11. december 1964 genvalgte Konsistorium den 25. november 1964 professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard (j. nr. 118/64). Til medlemmer af Bestyrelsen for Sonningfonden for tiden 11. decem- ber 1964-11. december 1967 genvalgte Konsistorium den 25. november 1964 professorerne, dr. jur. Ernst Andersen og dr. phil. Povl Bagge (j. nr. 118/64). b. Økonomiske forhold ved kurator E. A. Koch. I denne beretning skal redegøres for de vigtigere nybevillinger og bevillingsforhøjelser til Københavns Universitet på de indenfor det akademiske år 1963/64 udstedte bevillingslove, nemlig finansloven for finansåret 1964/65, normeringsloven for finansåret 1964/65 og lov om tillægsbevilling for finansåret 1963/64. I forbindelse hermed skal gives oplysninger om universitetets sam- lede bevillingsmæssige status indenfor forskellige mere betydningsfulde områder. Også økonomiske forhold, som ikke har direkte forbindelse med de nævnte bevillingslove vil blive berort. Med hensyn til bevillingslovene vil for tillægsbevillingslovens ved- kommende i vidt omfang kunne henvises til Regnskabsberetning for Københavns Universitet og Kommunitetet, som findes aftrykt som bilag til årbogen. I denne regnskabsberetning er foruden regnskabstallene for regn- skabsåret 1963/64 for de enkelte finanslovkonti og en række underkonti også angivet bevillingstallene, d.v.s. summen af bevillingstallene på finansloven for finansåret 1963/64 og på tillægsbevillingsloven for samme finansår. Lov om tillægsbevilling for finansåret 1964/65 - den tillægsbevillings- lov, som supplerer den finanslov, som omhandles her - foreligger først ca. et halvt år efter udløbet af det akademiske år 1963/64 og vil derfor først kunne gøres til genstand for omtale i årbogen for det akademiske år 1964/65. I nærværende årbog vil dog kunne omtales tilfælde, hvor der inden udløbet af det akademiske år 1963/64 foreligger tilslutning fra folke- tingets finansudvalg til afholdelse af udgifter på forventet efterbevil- ling ved lov om tillægsbevilling for finansåret 1964/65. Også for finanslovens og normeringslovens vedkommende vil om- talen indskrænke sig til bevillingsforhold, som skønnes at være af mere almindelig interesse, navnlig fordi bevillingernes størrelse belyser uni- versitetets kapacitet på det forskningsmæssige, undervisningsmæssige eller administrative område. Bevillinger, som efter deres beskaffenhed må være af overslagsmæssig karakter - såsom bevillinger til varme, lys og rengøring - og talrige andre bevillinger, hvis størrelse ikke 4 Universitetets årbog 1963-64 væsentligt medvirker til belysning af universitetets kapacitet, vil ikke blive omtalt, og herom må altså henvises til bevillingslovene og til regnskabsberetningen for finansåret 1964/65, der forst vil kunne frem- komme i årbogen for næste år. På en række områder, hvor det skonnes at have interesse, vil for- delingen af universitetets samlede bevillingsmæssige kapacitet på de fem fakulteter og visse andre enheder blive belyst ved tavler. Med hen- syn til fordelingen på de enkelte instituter og laboratorier må derimod henvises dels til de til bevillingslovforslagene knyttede bemærkninger, dels til institutternes beretninger, nedenfor s. 218 og dels endelig til regnskabsberetningen. Bevillinger til Rigshospitalet er ikke omtalt i denne redegørelse. Fremstillingen vil blive inddelt i folgende afsnit: I. Bevillingslovene II. Personalebevillinger III. Lokaleforhold IV. Andre bevillingsmæssige forhold V. Andre økonomiske forhold. I. BEVILLINGSLOVENE På finansloven for finansåret 1964/65 er til Københavns Univer- sitet (§ 20.6.02) bevilget et samlet beløb til driftsudgifter på ialt 74.862.465 kr., medens universitetets driftsindtægter er opfort med 5.271.975 kr., således at der fremkommer en budgetteret nettoudgift på 69.590.490 kr., eller ca. 14,7 mill. kr. mere end på finansloven for finansåret 1963/64. Hertil kommer, at der til Københavns Universitets, Kommunitetets og Soro Akademis økonomiske Forvaltning (§ 20.6.01) er bevilget et udgiftsbeløb på 1.699.482 kr. eller med fradrag af de opforte indtægter, 1.150 kr., et nettoudgiftsbeløb på 1.698.332 kr. - ca. 289.000 kr. mere end på finansloven for finansåret 1963/64. Herudover har Københavns Universitet andel i en række bevillinger, som er stillet til rådighed for undervisningsministeriet som fælles- udgifter vedrorende de hojere læreanstalter (§20.6.21). Disse bevil- linger andrager ialt 6.508.476 kr., der fordeler sig således på neden- nævnte formål: Ad konto 24: Til benyttelse af elektronisk regneanlæg ved undervisnings- og forskningsopgaver........ 1.800.000 kr. ad konto 32: Overordentlige bygningsudgifter ved ud- forelse af mindre byggearbejder ved universiteterne og de hojere læreanstalter...................... 3.000.000 Transport. . . 4.800.000 kr. Bestyrelse 5 Transport. . . 4.800.000 kr. ad konto 54. Ekstraordinære anskaffelser......................1.000.000 - ad konto 64. Danske stilderendes fællesråd til drift af Studenternes Boliganvisning......................................8.500 - Danske studerendes fællesråd............................................3.000 - ad konto 65. Forskerstipendier........................................231.000 Scholarstipendier................................................................365.976 Tilskud til deltagelse i oversøiske kongresser................100.000 6.508.476 kr. Som anlægsudgifter er på finansloven (§ 27.2.20) opfort en række bevillinger til forskellige bygge- og anlægsarbejder ved Københavns universitet (nr. 21, 22, 23, 24, 26, 32 og 33) til et samlet beløb af 8.149.853 kr. Herudover har Kobenhavns universitet andel i følgende til rå- dighed for undervisningsministeriet stillede anlægsbevillinger (nr. 14 og 15). Til udforelse af mindre byggearbejder under 1 mill. kr. ved universiteterne og de højere læreanstalter. . . . 1.000.000 kr. Inventar- og apparaturanskaffelser i forbindelse med udførelsen af mindre byggearbejder under lmill.kr. ved Universiteterne og de højere læreanstalter . . . 333.000 Under statens formue- og kapitalkonti på finansloven (§ 30.1.A.28.B.) er tiltrådt en ejendomserhvervelse for universitetet (Skalling labora- toriet). På normeringsloven for finansåret 1964/65 er oprettet 21 nye tjenestemandsstillinger ved Kobenhavns Universitet og endvidere fore- taget nogle omnormeringer af tjenestemandsstillinger (§ 1. afd. 5 og 22a) samt nogle tildelinger af pensions- og lønningsanciennitet (§ 2) og pensionsret (§ 3) til tjenestemænd. Tillægsbevillingsloven for finansåret 1964/65 vil som nævnt forst kunne omtales i årbogen for 1964/65. På tillægsbevillingsloven for finansåret 1963/64 er til Københavns Universitets drift (§20.6.02) bevilget merudgifter på 6.579.958 kr. og mindreindtægter på 27.800kr. For Universitetets økonomiske forvaltning (§ 20.6.01) er bevilget mer- udgifter på 177.000 kr. Under fællesudgifter vedrørende de hojere læreanstalter (§20.6.21) er på tillægsbevillingsloven bevilget 65.900 kr. som særlige tilskud til De Unges Boligaktion. Under anlægsudgifter (§ 27.2.20) er på tillægsbevillingsloven stil- let en række bevillinger på ialt 2.540.575 kr. til rådighed for bygge- og anlægsarbejder ved Kobenhavns universitet (nr. 04, (05), 07, 33, 34, 65, V 6 Universitetets årbog 1963-64 66, 67, 68, 69, 70 og 71) hvoraf dog en del er genbevillinger af beløb optagne på tidligere bevillingslove. Under formue- og kapitalkonti (§ 30.1.A.28. A-B) er på tillægs- bevillingsloven tiltrådt en ejendomsafståelse (i Eng- og Flengmarken) og en ejendomserhvervelse (Skindergade 8, Kobenhavn K) for univer- sitetet. Nærmere oplysninger om bevillingerne på de nævnte 3 bevillingslove findes nedenfor i afsnit II-IV. I afsnit II om personale bevillinger omtales således normerings- loven og finanslovens og tillægsbevillingslovens personalebevillinger (§ 20.6.01.02. konto 1-6). I afsnit III om lokaleforhold omtales blandt andet finanslovens og tillægsbevillingslovens bevillinger til overordentlige bygningsudgif- ter - såvel bevillingerne på universitetets driftsbudget (§ 20.6.02. konto 32) som universitetets andel i fællesbevillingen for universite- terne og de hojere læreanstalter (§20.6.21. konto 32) - til husleje (§ 20.6.02. konto 35), til anlægsudgifter (§ 27.2.20) - såvel særlige bevil- linger til universitetet som universitetets andel i fællesbevillinger samt bevillinger på statens formue- og kapitalkonti til erhvervelse eller afståelse af fast ejendom (§ 30.1.A.28). I afsnit IV om andre bevillingsmæssige forhold omtales en række andre bevillinger under universitetets driftsbudget på finans- og tillægsbevillingslov (§ 20.6.02), som skonnes at have mere almen inter- esse, samt universitetets andel i fællesbevillingen til ekstraordinære anskaffelser (§ 20.6.21. konto 54). Ved omtalen af disse forhold følges finans- og tillægsbevillingslovens kontoopstilling. II. PERSONALEBEVILLINGER Summen af bevillingerne på finanslov 1964/65 til vederlæggelse af personale ved Kobenhavns universitet (§ 20.6.01-02 Konto 1-6) andrager 53.078.134 kr. eller ca. 11,2 mill. kr. mere end på finansloven for det foregående finansår. Om de enkelte stillingsgrupper og vederlagsgrupper skal oplyses folgende: ORDINÆRE PROFESSORATER (konto 01). Pa normeringsloven er antallet af ordinære professorater ved Koben- havns Universitet forhøjet med 8 til 150. I)e således nyoprettede 8 ordinære professorater dækker folgende fag: 1. Kultursociologi. 2. Nationaløkonomi. Det samlede antal professorater i dette fag udgør herefter 6. Bestyrelse 7 3. Etnografi. Et lektorat i samme fag bortfalder. 4. Historie. Det samlede antal professorater i dette fag udgør herefter 6. 5. Matematik. Det samlede antal professorer i dette fag udgør herefter 5. 6. Klinisk kemi og laboratorieteknik 7. Anæstesiologi 8. Fysiologi. I forbindelse med de under 6.-8. nævnte 3 professoraters oprettelse er nedlagt 3 stillinger som overlæge ved Rigshospitalet og 3 lektorater ved universitetet i de nævnte 3 fag. EKSTRAORDINÆRE PROFESSORATER (konto 01). På finansloven for finansåret 1964/65 er bevilget følgende nye ekstraordinære professorater: 1. Et ekstraordinært professorat i medicinens historie for dr. med. Yilh. Moller-Christensen. Et ekstraordinært professorat i samme fag er bortfaldet ved profes- sor, dr. med. Edvard Gotfredsens død den 8. januar 1963. 2. Et ekstraordinært professorat i dansk sprog med særligt henblik pa Navneforskning for dr. phil. Anders Bjerrum. Samtidig bortfalder en medhjælpslonnet afdelingslederstilling og et lektorat i samme fag samt et honorar på 1200 kr. + tillæg for ledelse af institut for navneforskning. Efter oprettelsen af de 2 nævnte ekstraordinære professorater er der væd universitetet ialt normeret 24 ekstraordinære professorater. Af professorater - ordinære og ekstraordinære - er der således nor- meret ialt 174, hvortil kommer 7 honorarlønnede professorer (grund- honorar 7.200 kr.) under det lægevidenskabelige fakultet. Tavle I. Professorater. Fakultet Ordinære professo- rater Ekstra- ordinære professo- rater Honorar- lønnede professo- rater Professo- rater ialt Teologiske..................... 9 1 _ 10 Rets- og statsvidenskabelige..... 20 2 - 22 Lægevidenskabelige............. 32 1 7 40 Filosofiske..................... 46 11 - 57 Matematisk-naturvidenskabelige . . 43 9 - 52 Tilsammen..................... 150 24 7 181 Tavle I. Professorater. 8 Universitetets årbog 1963-64 15 honorarer på 3900 kr. + tillæg til overlæger ved hospitaler i Koben- havn og omegn for afholdelse af praktikantklinikker (praktikant- professorer), ligeledes tinder det lægevidenskabelige fakultet, kan nærmest sidestilles med lektorater. I tavle I er angivet fordelingen af de 181 ordinære, ekstraordinære og honorarlønnede professorater på fakulteterne. Praktikantprofessorerne er medtaget nedenfor i tavle II. LEKTORATER (konto 05). På finansloven er bevilget 24 nye lektorater mod bortfald af 1 lek- torat under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. I forbindelse med oprettelse af ordinære og ekstraordinære professo- rater er som foran nævnt bortfaldet 5 lektorater. Af de 24 nye lektorater er 1 et lektorat i speciel undergrundsgeologi, medens de 23 andre, der er sogt med begrundelse i stærkt forøgede studentertal og virkningen af nye studieplaner, fordeler sig således på fakulteterne: Rets- og statsvidenskabelige fakultet..................................................5 Lægevidenskabelige fakultet..................................................................7 Matematisk-naturvidenskabelige fakultet..........................................11 lait... 23 Med finansudvalgets tilslutning (skrivelser af 12. august 1964, akt- stk. nr. 633 og 634) er med virkning fra 1. august 1964 oprettet 1 lek- torat i klassisk filologi og 1 lektorat i kemi. Det samlede antal lektorater udgør herefter 212. Hertil kommer 10 lektorater for udenlandske lektorer, der aflønnes med vederlag svarende til 4. trin i 19. lonningsklasse og 10 hovedstil- lingslektorater, som lønnes med 2/3 af magisteroverenskomstens satser, alle under det filosofiske fakultet. Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer. Fakultet 3.900 kr. Lektorater Grund- honorarer 2.700 kr. 1.500 kr. lait Praktikant- professorer 3.900 kr. Teologiske.................... 3 _ _ 3 _ Rets- og statsvidenskabelige .... 34 2 - 36 - Lægevidenskabelige............ 32 9 3 44 15 Filosofiske.................... 33 1 1 35 - Matematisk-naturvidenskabelige. 69 21 4 94 - Tilsammen.................... 171 33 8 212*) 15 Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer. *) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1500 kr.): 109. *) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1500 kr.): 109. Bestyrelse 9 De fornævnte 212 lektorater fordeler sig på fakulteterne og aflønnes med grundhonorarer (3.900 kr., 2.700 kr., 1.500 kr.) som i tavle II angivet. De udenlandske lektorer og hovedstillingslektorerne er medtaget nedenfor i tavle IV. TJENESTEMANDSSTILLINGER FOR VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE (konto 01). 27. Ionningsklasse. Udover professoraterne er i denne lonningsklasse uforandret nor- meret 4 direktørstillinger, deraf 3 under det lægevidenskabelige fakultet (direktørerne for den medicinske og den kirurgiske afdeling af institut for eksperimentel medicin og kirurgi samt for institut for eksperimentel transplantations- og immunbiologi, hvilken sidstnævnte, i 1962 opret- tede, stilling endnu henstår ubesat), og 1 under det matematisk-natur- videnskabelige fakultet (direktøren for Zoologisk Museum). 25. lonningsklasse. På normeringsloven (§ 1, afd. 22.a.) er antallet af stillinger for af- delingsledere ved laboratorier, instituter og museer forhojet med 3 til 64, og antallet af stillinger for docenter og amanuenser i 25. lonnings- klasse med 9 til 29. De 3 nve afdelingslederstillinger er normeret ved institut for dansk kirkehistorie, neurofysiologisk institut og institut for teoretisk fysik. De 9 nye stillinger som docent eller amanuensis i 25. lonnings- klasse er ligesom de tidligere normerede 30 stillinger af denne art til rådighed for avancement for universitetets videnskabelige med- arbejdere. Da der udover de to nævnte stillingskategorier er 4 særskilt nor- merede stillinger for videnskabelige medarbejdere i 25. lonningsklasse, er der i denne normeret ialt 97 videnskabelige medarbejdere. En del af Tcwle III. Tjenestemandsstillinger for direktører (27. Ikl.) og afdelingsledere m. fl. (25. Ikl.). 27. Ikl. 25. Ikl. Særligt Fakultet Direktører Afd.ledere normerede Ialt stillinger Teologiske..................... 1 1 Bets- og statsvidenskabelige..... - - - - Lægevidenskabelige............. 3 18 1 22 Filosofiske..................... - 1 1 2 Matematisk-naturvidenskabelige . . 1 44 2 47 Tilsammen..................... 4 64 4 72 Tcwle III. Tjenestemandsstillinger for direktører (27. Ikl.) og afdelingsledere m. fl. (25. Ikl.). 10 Universitetets årbog 1963-64 de saledes normerede tjenestemandsstillinger er ikke besat som så- danne, idet de bestrides af overenskomstlonnede amanuenser. I tavle III er angivet, hvorledes de 4 tjenestemandsstillinger for videnskabelige medarbejdere i 27. lonningsklasse og de 68 stillinger i 25. lonningsklasse for afdelingsledere og særskilt normerede viden- skabelige njedarbejdere er fordelt på fakulteterne. De 29 stillinger i 25. lonningsklasse for docenter og amanuenser er medtaget nedenfor i tavle IV. 19.-24. lonningsklasse. Antallet af tjenestemandsstillinger i 19-24. lkl. er ikke ændret ved normeringsloven for finansåret 1964/65 og andrager således i henhold til normeringsloven for finansåret 1963/64 uforandret 101. (Een af de på sidstnævnte normeringslov anførte 102 stillinger er til rådighed for Dansk Sprognævn, der ikke henhorer under universitetet). Et antal af disse tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne, men bestrides af overenskomstlonnede amanuenser. OVERENSKOMSTLONNEDE AMANUENSISSTILLINGER (konto 02). På finansloven er antallet af overenskomstlonnede amanuensis- stillinger forhojet med 25 og nedsat med 1 til 215. De på finansloven nyoprettede 25 overenskomstlonnede amanuensis- stillinger fordeler sig således: 1 stilling ved det nye retsvidenskabelige forskningsinstitut, 4 stillinger under det lægevidenskabelige fakultet, 11 stillinger ved det filosofiske fakultet, herunder 4 stillinger i forbin- delse med nyordningen for sproglig-historisk skoleembedseksamen samt det forøgede studentertal samt 5 stillinger til afløsning af 5 hovedstillingslektorater i fagene dansk litteratur, middelalder- historie, kunsthistorie, spansk og fransk, og 9 stillinger under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, her- under 8 i forbindelse med den nye naturvidenskabelige studieord- ning samt det forøgede studentertal. En stilling er bortfaldet i forbindelse med oprettelsen af et ekstra- ordinært professorat i dansk sprog med særligt henblik på navne- forskning. Med finansudvalgets tilslutning i skrivelse af 12. august 1964 (aktstk. nr. 634) er på forventet tillægsbevilling for finansåret 1964/65 oprettet 28 heldagsstillinger og 1 halvdagsstilling som overenskomst- lønnet amanuensis i skoleembedseksamensfagene under det filosofiske fakultet fra 1. august 1964 at regne. Bestyrelse 11 Der er herefter ialt 244 stillinger som overenskomstlønnet amanu- ensis. Heri er dog medregnet 10 overenskomstlonnede amanuenser, som bestrider ubesatte tjenestemandsstillinger, og der er således - på normeringslov og finanslov - bevilget ialt 335 amanuensisstillinger i 19.-24. lonningsklasse eller med overenskomstion. Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger samt særlige lektorater. Docent- og Uden- Hoved- Fakultet amanuensis- landske stillings- Ialt stillinger lektorer lektorer Teologiske..................... 5 _ _ 5 Rets- og statsvidenskabelige..... 11 - - 11 Lægevidenskabelige............. 62 - - 62 Filosofiske..................... 99 10 10 119 Matematisk-naturvidenskabelige . . 187 - - 187 Tilsammen..................... 364 10 10 384 Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger samt særlige lektorater. I tavle IV er angivet, hvorledes de nævnte 335 amanuensisstillinger samt de tidligere nævnte 29 stillinger i 25. lonningsklasse som docent eller amanuensis fordeler sig på fakulteterne. I tavlen er ligeledes medtaget de tidligere nævnte 10 lektorater for udenlandske lektorer og 10 hovedstillingslektorater. UNDERVISNINGSASSISTANCE (konto 05). Antallet af honorarlønnede undervisningsassistenter under det rets- og statsvidenskabelige fakultet (grundhonorar 3.900 kr.) er på finans- loven forhøjet med 2 til 14. Manuduktører under det rets- og statsvidenskabelige fakultet og demonstratorer, instruktorer og undervisningsassistenter under det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-naturvidenska- belige fakultet vederlægges af medhjælpssummer, hvorom henvises til afsnittet nedenfor om medhjælpssummer og andre vederlag. ADMINISTRATIONEN (konto 01-02). På normeringsloven er der foretaget nogle omnormeringer af stillin- ger ved administrationen, herunder en omnormering af en assistent- stilling ved konsistorialkontoret til en overassistentstilling. Endvidere er der tilvejebragt hjemmel for at der til de i 19. og 24. lonningsklasse under kuratoriet ansatte tjenestemænd, til hvem der stilles særlige arbejdsmæssige krav, kan ydes bestillingstillæg på mindst 1.200 kr. og højst 2.400 kr. årlig i overensstemmelse med de i § 15 i lov (B III nr. 5 af 7. juni 1958) om normering og klassificering 12 Universitetets årbog 1963-64 Tavle V. Administration. Konsi- storial- kontoret Fakultets- kontorerne Kuratoriet lait Tjenestemænd 28. lkl. (kurator)................................- - 1 1 26. - (universitetssekretær, kontorchefer)1)2)..................1 2 3 6 25. - (kontorchef)..........................- - 1 1 23. - (kasserer)..............................- - 1 1 19.-24. lkl. (eksp.sekretærer, fuld- mægtige, sekretærer)2) .... 1 2 4 7 18. - (fuldmægtige, bogholder) - - 2 2 15. - (overassistenter, underbog- holdere)..................................1-34 9. - (assistenter)..........................- - 7 7 7. - (budformænd)......................1 - — 1 3. - (kontorbud)..........................1-12 2. - (kontorassistenter)................3 - - 3 Overenskomstansatte Fuldmægtige, sekretærer2)..............1 1 3 5 Kontorfunktionærer..........................9 10 42 61 Medhjælpslønnede Kontorbude........................................1-12 Tilsammen..........................................19 15 69 103 *) Herunder også 4 fungerende kontorchefer. 2) De under fakultetskontorerne anførte kontorchefer, ekspeditionssekretærer, fuldmæg- tige og sekretærer deltager også i konsistorialkontorets arbejde. af statstjenestemandsstillinger indeholdte bestemmelser. Tilsvarende hjemmel forelå i forvejen for de til rektors administration knyttede tjenestemænd, jfr. nævnte lov § 185. Med lønningsrådets tilslutning udredes der fra 1. april 1964 vederlag til 2 tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved rektors administration og 2 tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved kuratoriet for funktion som kontorchefer i 26. lonningsklasse. Det er ligeledes godkendt, at administrationspersonalet udvides med 1 akademisk uddannet sekre- tær og 2 kontorfunktionærer ved rektors administration og 1 akademisk uddannet sekretær og 3 kontorfunktionærer ved kuratoriet. I tavle V meddeles en oversigt over administrationspersonalet og dets fordeling på konsistorialkontoret, fakultetskontorerne og kura- toriet. TJ ENESTEM ANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER (konto 01). 2.-18. lonningsklasse. På normeringsloven og finansloven er antallet af tjenestemands- stillinger udenfor administrationen i 2.-18. lonningsklasse forøget med 2 til 133, og der er foretaget forskellige omnormeringer. Blandt disse Bestyrelse 13 Tavle VI. Tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen. Lønningsklasse 18 15 12 10 9 7 4 3 lait Fakulteter1)........................- - - - 8 - 9 -17 Teologiske............. Rets- og statsvidenskabe- lige ................. Lægevidenskabelige..........1 1 1 5 2 13 - 124 Filosofiske............. Matematisk-naturviden- skabelige..........................2 12 2 16 3 28 - 9 72 Fællesindretninger (audi- torier m.v.)....................1 1 - 3 - 7 - 6 18 Tilsammen..........................4 15 3 24 13 48 9 16 132 1) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende. skal fremhæves, at en laboratorieassistentstilling af 1. grad (9. lkl.) ved gymnastikteoretisk laboratorium er omnormeret til en laboratorie- overassistentstilling (15. lkl.), en stillingskategori, som ikke tidligere fandtes blandt universitetets tjenestemandsstillinger. Nogle af de normerede tjenestemandsstillinger henstår ubesatte som sådanne, idet de bestrides af overenskomstansat tarif- eller medhjælps- Ionnet personale. I tavle VI vises, hvorledes de normerede tjenstemandsstillinger i 2.-18. lonningsklasse fordeler sig på fakulteter m.v. IKKE-TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER (konto 02). Det overenskomstansatte laboratorieassistentpersonale (i henhold til overenskomster med Handels- og kontormedhjælperforeningen og Sammenslutningen af hospitalslaboranter) er på finansloven forøget med 28 til 242. 10 af de 28 nye stillinger er sogt med begrundelse i den nye naturvidenskabelige studieordning. Tavle VII. Ikke-tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen. Andre Laboratorie- overenskomst- assistenter el. tariflønnede funktionærer Fakulteter1)....................... ..... 9 9 Teologiske........................ ..... 1 - 1 Rets- og statsvidenskabelige........ ..... 6 - 6 Lægevidenskabelige................ ..... 106 16 122 Filosofiske........................ ..... 13 5 18 Matematisk-naturvidenskabelige..... ..... 104 61 165 Fællesindretninger (auditorier m.v.). . ..... 3 19 22 Tilsammen........................ 242 101 343 *) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende. Tavle VII. Ikke-tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen. 14 Universitetets årbog 1963-64 Andet overenskomstlonnet personale (i henhold til overenskomst med Teknisk Landsforbund vedr. teknikumingeniører, Teknisk Lands- forbund vedr. tekniske tegnere, Fysioterapeutforeningen, Maskinmest- renes forening, Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening og Lager- og Pakhusarbejdernes forbund) er på finansloven forøget med 6 til 101. I tavle VII vises, hvorledes det overenskomst-, tarif- og medhjælps- lonnede funktionærpersonale fordeler sig på fakulteter m.v. MEDHJÆLPSSUMMER OG ANDRE VEDERLAG (konto 02, 05, 06). Udover de på normeringsloven og finansloven normerede tjeneste- mandsstillinger og andre stillinger er der på finansloven bevilget en række medhjælps- og vederlagssummer, hvoraf der ydes vederlag til mere lost tilknyttet såvel akademisk som ikke akademisk personale. Bl.a. på grund af det stærkt stigende studentertal har der på finans- loven fundet betydelige forhøjelser sted af disse bevillinger. Under kontoen for »Andet medhjælpslonnet personale« (konto 02.1.C.) er belobet til rådighed til aflønning af instruktorer under det filosofiske fakultet (psykologi-studiet) og det matematisk-naturviden- skabelige fakultet forhøjet således, at antallet af instruktorer under det filosofiske fakultet kan forhøjes med 11/2 til 5V2, og at antallet af instruktorer under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet kan forhøjes med ca. 20 til ca. 137. Under kontoen for »Diverse medhjælpsbeløb for de enkelte fakul- teter« (konto 02.1.D.) er medhjælpssummer til instituterne forhøjet med 205.490 kr. til 2.749.070 kr. Dette belob fordeler sig således på fakulteterne: Teologiske............................................................................4.000 kr. Rets- og statsvidenskabelige..............................................48.600 Lægevidenskabelige............................................................70.300 Filosofiske............................................................................137.220 Matematisk-naturvidenskabelige......................................2.488.950 lait... 2.749.070 kr. Med finansudvalgets tilslutning (aktstk. nr. 633, 12. august 1964) er pa forventet tillægsbevilling for finansåret 1964/65 yderligere stillet 325.000 kr. til rådighed til videnskabelig og ikke-videnskabelig med- hjælp ved lægevidenskabelige instituter, der varetager 1. dels under- visningen af medicinske studerende. Under honorarkontoen (konto 05) er antallet af tutorer ved den medi- cinske volontørundervisning og antallet af honorarer for afholdelse af kirurgisk volontørundervisning forhøjet med 3 til 13 svarende til det nødvendige antal hold. Bestyrelse 15 Under kontoen for Diverse Vederlag (konto 06) er bevillingen til vederlag til censorer og eksaminatorer m.fl. forhøjet med 390.000 kr. til 1.320.000 kr., og bevillingen til vederlag til lærere ved forskellige kursus m.v., hvorunder bl.a. manuduktørerne ved den juridiske under- visning, instruktorerne ved den lægevidenskabelige undervisning og undervisningsassistenterne under det filosofiske fakultet aflønnes, er forhøjet med ca. 1.640.000 kr. til ca. 3.900.000 kr. SAMLET PERSONALEOVERSIGT Som afslutning på denne gennemgang af universitetets personale- budget 1964/65 skal i tavle VIII meddeles en samlet personaleoversigt for Københavns Universitet. De enkelte grupper i den samlede oversigt korresponderer med tavle I-VII, således at disse tavler tjener som specifikation af de i tavle VIII meddelte tal. For lektoraternes ved- kommende (tavle II) er i tavle VIII dog kun medtaget de ude fra kommende lektorer, således at personer, som både beklæder et lektorat og for eks. en amanuensisstilling kun medregnes eet sted i den samlede oversigt, nemlig i rubrikken for amanuenser. Undervisningsassistance og det af medhjælpssummer aflønnede per- sonale er ikke taget i betragtning i oversigten. Stipendiater (forskningsstipendiater, universitetsadjunkter, kandi- Tavle VIII. Samlet personaleoversigt. II Udefra kom- mende III Direk- tører IV Docen- ter, amanu- V VI Profes- lektorer. (27. lkl.) sorer Prakti- afd.- er*ser kant- ledere s,ær'iee profes- (25.lkl.) Tjmd. i 2-18. lkl. Admini- udenfor stration admini- stra- tionen VII Ikke- tjm. ansatte funktio- nærer VIII lait Fakulteter1).... - 109 - - - 17 9 135 Teologiske..... 10 - 1 5 - - 1 17 Rets- og stats- videnskabelige 22 - -11 - - 6 39 Lægevidenskabe- lige......... 40 15 22 62 - 24 122 285 Filosofiske..... 57 - 2 119 - 1 18 197 Matematisk- naturviden- skabelige..... 52 - 47 187 - 72 165 523 Administration - - - — 103 - — 103 Fællesindretnin- ger (auditorier m.v.)........ - - - - - 18 22 40 Tilsammen..... 181 124 72 384 103 132 343 1339 x) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende. 16 Universitetets årbog 1963-64 datstipendiater og scholarstipendiater) er heller ikke medtaget i over- sigten. Om disse er der meddelt oplysninger nedenfor i afsnit IV (konto 65). III. LOKALEFORHOLD På tillægsbevillingsloven for finansåret 1963/64 er til overordentlige bygningsudgifter ved Kobenhavns Universitet bevilget 683.292 kr., heraf nybevillinger 610.585 kr., til anlægsudgifter 2.540.575 kr., hvoraf nybevillinger 1.672.341 kr. lait er således på tillægsbevillingsloven for finansåret 1963/64 nvbevilget 2.282.926 kr. til overordentlige bygnings- udgifter og anlægsudgifter. På finansloven for finansåret 1964/65 er til overordentlige bygnings- udgifter bevilget 436.070 kr. og til anlægsudgifter 8.149.853 kr., til- sammen 8.585.923 kr. På forventet efterbevilling for finansåret 1964/65 er tilladt afholdt overordentlige bygningsudgifter på 55.657 kr. Af fællesbevillingerne til overordentlige bygningsudgifter og anlægs- udgifter ved universiteterne og de hojere læreanstalter for finansåret 1964/65 er stillet 2.843.790 kr. til rådighed for Københavns Univer- sitet. Der er således for finansåret 1964/65 bevilget ialt 11.485.370 kr. til overordentlige bygningsudgifter samt anlægsudgifter ved Københavns Universitet. Om de byggearbejder, som er afsluttet inden det akademiske års udgang meddeles oplysninger nedenfor i afsnittet om tilgang og afgang af lokaler. Om uafsluttede bygningsarbejder gives der oplysninger i det næst- følgende afsnit. TILGANG OG AFGANG AF LOKALER I dette afsnit skal redegøres for tilgang og afgang i universitetsårets lob i den lokalemasse som står til rådighed for Københavns universitet til universitetsformål såvel i egen ejendom som i ejendom, som der er sluttet varig lejekontrakt om. Kun forhold, som giver sig udtryk i en lokaletilgang eller -afgang inden det akademiske års udgang vil blive omtalt. I tilslutning hertil gives i tavle IX en registrering af universitetets ved universitetsårets udgang til forskellige universitetsformål anvendte lokaler i egne, andre offentlige institutioners eller lejede ejendomme. De forskellige universitetsformål er inddelt i følgende hovedgrupper: 1.-5. De 5 fakulteter. 6. Fællesindretninger (fællesauditorier m.v.). 7. Administration. Bestyrelse 17 8. Studenterorganisationer. 9. Andre iiniversitetsformål (universitetsbiblioteket, studentersociale formål m.v.). Tjenesteboliger og kollegieboliger er ikke medtaget i oversigten. Der foretages for tiden en opmåling af de til forskellige universitets- formål henlagte etagearealer, og det er tanken i den kommende årgang af årbogen at meddele en samlet oversigt over de til de forskellige hovedgrupper af formål henlagte etagearealer. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET Til det nyoprettede retsvidenskabelige institut er indrettet midlertidige lokaler omfattende et bruttoetageareal på ca. 160 ni2 i den universitetet tilhorende ejendom Krystalgade 16, 2.sal. Lokalerne toges i brug i 1964. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET Til medicinsk-historisk museums afdeling for middelalder- skeletter med spedalske forandringer er nyindrettet lokaler omfattende et brutto-etageareal på ca. 160 m2 i det umiddelbart ved museet belig- gende havehus til ejendommen Amaliegade 25 (den tidligere kongelige fødselsstiftelse). Lokalerne toges i brug i efteråret 1964. Havehuset er overladt til universitetet af boligministeriet og er af kgl. bygningsinspektor, arkitekt Nils Koppel hovedistandsat for et belob på ca. 80.000 kr., hvoraf 25.000 kr. hidrører fra tilskud fra Sonningfonden og 40.000 kr. fra tilskud fra Johann og Hanne Weimanns legat. Til inventar bevilgedes af Carlsbergfondet ca. 28.000 kr. DET FILOSOFISKE FAKULTET Til historisk institut og slavisk institut er nyindrettet loka- ler i den universitetet tilhørende ejendom Bispetorvet 1-3, Studie- stræde 1, som har fået navnet »Bispetorvannekset«. Historisk instituts lokaler i ejendommen omfatter et bruttoetage- areal på ca. 1.080 m2 og slavisk instituts lokaler ca. 200 m2. Herud- over er der i ejendommen indrettet 6 auditorier med et bruttoetage- areal på ca. 1.000 m2. Et af auditorierne er tillige indrettet som teater- sal med tilhorende scene- og omklædningsrum. Lokalerne toges i brug i 1963. Ejendommen er erhvervet for Københavns universitet ved betin- get skøde i 1946 for en købesum af 1 mill. kr., men er først overtaget ved Kobenhavns Handelsstands Klubs udflytning af ejendommen i 1956. 2 18 Universitetets årbog 1963-64 Ombygningsarbejdet, der har været forestået af tidligere bygnings- inspektor, arkitekt, professor Kai Gottlob, påbegyndtes i 1961 og har kostet ca. 1,7 mill. kr. Ved historisk instituts indflytning i Bispetorvsannekset er frigjort et etageareal i Studiegårdens 2. etage på ca. 142 m2, som er stillet til rådighed for det rets- og statsvidenskabelige fakultet til udvidelse af økonomisk instituts lokaler. Slavisk institut har tidligere været en del af filologisk labora- torium. Til bornepsykologisk klinik er nyindrettet lokaler omfattende et brutto-etageareal på ca. 660 m2 i den for universitetet i 1962 erhver- vede ejendom Fiolstræde 10. Lokalerne toges i brug i foråret 1964. Klinikken havde tidligere lokalefællesskab med Studentersamfundets Retshjælp i denne institutions lokaler, GI. Kongevej 10, som benytte- des af klinikken om dagen og af retshjælpen om aftenen. Det nye institut for samtidshistorie og statskundskab har i 1964 overtaget et bruttoetageareal på ca. 100 m2 i den universitetet tilhørende ejendom Set. Pederstræde 19, stuen. Lokalerne har tidligere været benyttet af forsikringsmatematisk laboratorium, som er ind- flyttet i H. C. Ørsted Institutet. DET M ATEM ATI SK-NATUR VI DEN SK ABELIGE FAKULTET Etape II af det zoologiske centralinstitut i Universitetspar- ken omfattende Zoologisk Museums forsknings- og magasinlokaler, er taget i brug i lobet af året 1963, medens derimod udstillingslokalerne i bygningens to øverste etager endnu ikke er fuldførte. Forsknings- og magasinlokalerne omfatter et bruttoetageareal på ca. 15.300 m2. Institutets arkitekt er kgl. bygningsinspektør, arkitekt Preben Hansen. Museet er fraflyttet den hidtidige museumsbygnings mezzaninetage og dele af stueetagen og første (øverste) etage, men udstillingssamlin- gerne beslaglægger endnu midterhallen og dele af stueetagen og første etage, som først vil kunne frigøres, når de nye udstillingslokaler er fuldført. H. C. Ør stedinstitut et er fuldført og taget i brug i lobet af årene 1963-64. Det omfatter et samlet bruttoetageareal på ca. 33.000 m2. Institutets arkitekt er kgl. bygningsinspektør, arkitekt Nils Koppel. Byggearbejderne påbegyndtes i 1958. Byggeudgifterne har andraget ialt ca. 39 mill. kr. I institutet er indrettet lokaler for de fysiske laboratorier I—II, de kemiske laboratorier I-V, matematisk institut, forsikringsmatema- Bestyrelse 19 tisk institut, institut for matematisk statistik, institut for teoretisk meteorologi og institut for fysisk oceanografi samt til fælles brug for instituterne et auditorium med ca. 400 pladser, 3 auditorier med hver ca. 200 pladser og 2 auditorier med hver ca. 120 pladser. Ved indflytningen i H. C. Ørstedinstitutet er fysisk laboratorium I udtrådt af et lokalefællesskab med institut for teoretisk fysik og fysisk laboratorium II (biofysisk laboratorium) har frigivet et bruttoetage- areal på ca. 800 m2 i Rockefellerinstitutet, som er stillet til rådighed for det lægevidenskabelige fakultet. De kemiske laboratorier har fri- givet dels et bruttoareal på ca. 2.800 m2 i ejendommen Øster Voldgade 5, som anvendes til udvidelse af mineralogisk-geologisk institut, og dels et bruttoareal på ca. 1.270 m2 i ejendommen Blegdamsvej 19 (det tid- ligere institut for fysisk kemi), om hvis endelige anvendelse der endnu ikke er truffet bestemmelse. Matematisk institut har frigivet et brutto- areal på ca. 650 m2 i ejendommen Blegdamsvej 15, som er stillet til rådighed for institut for teoretisk fysik og det dertil knyttede NORDITA, og det forsikringsmatematiske institut og institut for teoretisk statistik har frigivet bruttoarealer på ca. 300 m2 i ejendom- men Set. Pederstræde 19, som er stillet til rådighed for det rets- og statsvidenskabelige fakultet (ca. 200 m2) og det filosofiske fakultet (ca. 100 m2). Efter at observatorboligen ved universitetsobservatoriet i Brorfelde er fuldfort i slutningen af 1964, må dette observatorium betragtes som færdigindrettet, bortset fra enkelte storre apparatur- anskaffelser. Udover 5 boliger for videnskabelige og andre medarbejdere omfatter observatoriet et brutto-etageareal på ca. 1.450 m2, herunder 5 obser- vationsbygninger, en hovedbygning med arbejdsrum, sove- og opholds- rum for videnskabsmænd og studerende og marketenderi samt en værkstedsbygning med en særlig hal til bygning af store instru- menter. Observatoriets arkitekt er tidligere bygningsinspektør, arkitekt, professor Kai Gottlob. Det til observatoriet horende areal, der omfatter ca. 39 ha, er erhver- vet i 1948 for en købesum af 70.500 kr. Byggearbejderne påbegyndtes i 1952. De samlede udgifter til bygninger med inventar andrager ca. 2.462.000 kr. På finanslov 1964/65 (§ 30.I.A.28.B.) er tiltrådt, at Skalling Laboratoriet erhverves som gave til Københavns Universitets geo- grafiske institut. Skalling Laboratoriet er et feltlaboratorium på halvøen Skallingen, bestående af 3 træbygninger indeholdende laboratorier, køkken, maga- sinrum og 10-12 sovepladser, ialt ca. 200 m2, opfort på en af Klit- væsenet for tiden indtil år 2045 lejet grund i klitplantagen syd for Ho. 20 Universitetets årbog 1963-64 Laboratoriet og dets udstyr er bekostet af Carlsbergfondet, som har stillet det til rådighed for professor, dr. phil. Niels Nielsen og nu i for- bindelse med professorens afgang fra Universitetet tiltrådt, at labora- toriet overgår til Universitetet. I forbindelse med selve Skalling Laboratoriet har universitetet over- taget et a.f Skalling Laboratoriet i lejede lokaler - ca. 100 m2 - i en Vandbygningsdirektoratet tilhorende bygning i Esbjerg havn indrettet laboratorium med soverum, magasiner m.v. samt motorbåd og end- videre har man - som en afdeling af Skalling Laboratoriet - overtaget de af Vade- og Marskundersøgelserne hidtil i politigården i Tønder lejede lokaler - ca. 300 m2 brutto. FÆLLESIND RETNINGER I den for universitetet i 1961 erhvervede ejendom Fiolstræde 20-26 og Krystalgade 14-16 (Jørgensens Bogtrykkeri) er nyindrettet 8 midler- tidige auditorier med et samlet bruttoetageareal på ca. 1.800 m2. Lokalerne er taget i brug ved begyndelsen af efterårssemestret 1964. I de af Zoologisk Museum frigivne dele af den hidtidige museum- bygning er ligeledes indrettet en række midlertidige auditorier og øvelseslokaler. Som nævnt foran under det filosofiske fakultet er der i Bispetorvs- annekset indrettet 6 fællesaiiditorier med et samlet brutto-etageareal på ca. 1.000 m2. ADMINISTRATION I den for universitetet i 1962 sammen med ejendommen Fiolstræde 10 erhvervede ejendom Store Kannikestræde 18 er indrettet lokaler for universitetets almanakstempling omfattende et samlet bruttoetage- areal på ca. 240 m2. De af almanakstemplingen hidtil benyttede lokaler i Studiegårdens stueetage - ca. 110 m2 brutto - er indrettet til kuratoriets maskin- bogholderi. De hidtil af Dansk Studiefond benyttede lokaler i ejendommen Studiestræde 10, 2. sal - ca. 90 m2 brutto - er overtaget af kurators administration. STUDENTERORGANISATIONER Et brutto-etageareal på ca. 150 m2 i ejendommen Krystalgade 16, 1. sal, er midlertidigt stillet til rådighed for Danske Studerendes Fæl- lesråd, som hidtil har haft lokalefællesskab med Danmarks inter- nationale Studenterkomité i ejendommen Skt. Pederstræde 19, 2. sal. Bestyrelse 21 Tavle IX. Oversigt over Kobenhavns universitets lokaler til universitetsformål. (Kollegier og andre boliger ikke medtaget). A. INDRE BY M.V. Universitetets hovedsæde, Frue Plads, Nørregade 8-10, Krystalgade 27, Fiolstræde 1, K. Filosofiske fakultet (filologisk laboratorium, institut for navneforskning). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museums offentlige udstillinger). Fællesindretninger (festsal, auditorier, spisestuer). Administration (rektor, konsistorium, fakulteter). Studenterorganisationer. Andre formål (Universitetsbibliotekets 1. afd.). Studiegården og Universitetsannekset, Studiestræde 6, Set. Pedersstræde 5-15, K. Teologiske fakultet (teologisk laboratorium). Rets- og statsvidenskabelige fakultet (juridisk laboratorium, økonomisk institut). Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium afd. A, laboratoriet for metrik og foredrags- lære). Fællesindretninger (auditorier, frokoststue). Administration (kurator). Metroannekset. Fiolstræde 4-6, K. Rets- og statsvidenskabelige fakultet (sociologisk institut). Filosofiske fakultet (filosofisk laboratorium). Fællesindretninger (auditorier, gymnastiksal). Bispetorvannekset. Bispetorvet 1-3, Studiestræde 1, K. Filosofiske fakultet (historisk institut, slavisk institut). Fællesindretninger (auditorier). Gråbrodreannekset. Kejsergade 2 - Gråbrødretorv 6-8, K. Filosofiske fakultet (orientalistiske instituter, institut for græsk og latinsk middelalder- filologi). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut). Fællesindretninger (auditorier). Set. Petersstræde 19, K. Rets- og statsvidenskabelige fakultet (statistisk institut). Filosofiske fakultet (institut for samtidshistorie og statskundskab). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (mineralogisk-geologisk institut). Fællesindretninger (auditorier). Studenterorganisationer (Danmarks internationale Studenterkomité). Studiestræde 8-10, K. Rets- og statsvidenskabelige fakultet (kriminalistisk institut). Administration (kurator). St. Kannikestræde 13, K. Filosofiske fakultet (institut for dansk dialektforskning, institut for lingvistik og fonetik, færøsk laboratorium). Dyrkøb 3 - Skindergade 36, K. Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium, afd. C; romansk faggruppe). Fællesindretninger (auditorier). Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18, K. Filosofiske fakultet (børnepsykologisk klinik). Administration (kurator). Fiolstræde 20-26 - Krystalgade 14-16, K. Rets- og statsvidenskabelige fakultet (retsvidenskabeligt institut). Fællesindretninger (auditorier). Studenterorganisationer (Danske studerendes Fællesråd). Andre formål (Dansk studiefond). Frederiksholms Kanal 12, K. (Nationalmuseet). Filosofiske fakultet (forhistorisk-arkæologisk institut, institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi). Christians Brygge 8, K. (Proviantgården). Filosofiske fakultet (Det arnamagnæanske Institut). 22 Universitetets årbog 1963-64 Rosenborggade 15, K. (K.F.U.M.). Fællesindretninger (auditorier). Tordenskjoldsgade 3, K. (Det kgl. Teaters bibliotek). Filosofiske fakultet (teatervidenskabeligt institut). Bredgade 60-62, Fredericiagade 18, K. Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-historisk museum). Filosofiske fakultet (kunsthistorisk laboratorium, psykologisk laboratorium afd. B, musik- videnskabeligt institut). Amaliegade 29 A, K. (Kunstindustrimuseet). Filosofiske fakultet (musikvidenskabeligt institut). Vodroffsvej 8, V. Teologiske fakultet (institut for dansk kirkehistorie, økumenisk institut). B. ØSTRE VOLD. Botanisk Have, Gothersgade 130-140 - Øster Farimagsgade 2, K. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk Have, botaniske instituter, genetisk institut, mikrobiologisk institut, institut for biologisk kemi). Øster Voldgade 3, K. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium). Øster Voldgade 5-7, K. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (mineralogisk-geologisk institut, herunder det tidligere kemiske laboratorium under ombygning). C. RIG SHOSPITALSOM RÅDET. Frederik den 5tesvej 9-11, 0. Lægevidenskabelige fakultet (retsmedicinsk institut, patologisk-anatomisk institut). Juliane Mariesvej 20-22, 0. Lægevidenskabelige fakultet (farmakologisk institut, institut for almindelig patologi). Juliane Mariesvej 26-36, 0. (Rockefellerinstitutet). Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-fysiologisk institut A-B, biokemisk institut A-B, neurofysiologisk institut). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (zoofysiologisk laboratorium A-B, gymnastik- teoretisk laboratorium A-B). Blegdamshospitalets auditorium. Lægevidenskabelige fakultet. Blegdamsvej 15-17, 0. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for teoretisk fysik). Blegdamsvej 19, 0. Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for teoretisk fysik, tidligere institut for fysisk kemi). Blegdamsvej 21, 0. Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut og Budde-laboratoriet). D. UNIVERSITETSPARKEN. Anatomisk institut, Universitetsparken 1-3, 0. Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-anatomisk institut, kirurgisk instrumentsamling). Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (institut for almen zoologi, institut for sammen- lignende anatomi og zoologisk teknik). H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, 0. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (fysisk laboratorium I—II, kemisk laboratorium I-V, matematisk institut, forsikringsmatematisk laboratorium, institut for matematisk statistik, institut for teoretisk meteorologi, institut for fysisk oceanografi). Bestyrelse 23 Zoologisk Centralinstitut, Universitetsparken 15, 0. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museum, zoologisk laboratorium og studiesamling, kvartærzoologisk laboratorium). NørreAlle 71, N. Lægevidenskabelige fakultet (instituter for eksperimentel medicin og kirurgi). Tagensvej 14, N. Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik). E. UDENFOR KØBENHAVN. Institut for europæisk folkelivsforskning, Nationalmuseet, Brede, Lyngby. Filosofiske fakultet. Institut for teoretisk fysiks Risø Afdeling, Tandem accelerator laboratoriet, Risø pr. Roskilde. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Ferskvandsbiologisk laboratorium, Helsingørsgade 49 og Chr. IV. vej 5, Hillerød. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Marinbiologisk laboratorium, Grønnehave, Helsingør. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Observatoriet i Brorfelde pr. Tølløse. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium). Suseruplaboratoriet pr. Sorø. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium). Silkeborglaboratoriet pr. Virklund. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium). Skalling Laboratoriet. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut). 1. Skalling afdeling, Ho pr. Oksbøl. 2. Esbjerg afdeling, GI. Havn, Esbjerg. 3. Tønder afdeling, Nørregade 15, Tønder. Arktisk station, Godhavn, Disko. Matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Uafsluttede byggearbejder. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET Til ombygning af Studiegårdens 2. etage til brug for økonomisk institut er på tillægsbevillingslov 1963/64 bevilget 308.643 kr. I arbejdet, som forst forventes tilendebragt i lobet af finansåret 1964/65, indgår en udvidelse af økonomisk institut med de hidtil af historisk institut benyttede lokaler, som er frigjort ved historisk instituts ind- flytning i Bispetorvannekset. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET Til opførelse af en nybygning for farmakologisk instituts retskemiske afdeling er på finanslov og tillægsbevillingslov 1963/64 stillet resten af en samlet bevilling på 1.818.000 kr. til rådighed. Arbejdet ventes dog forst fuldfort i 1965. Til hovedistandsættelse af de tekniske installationer i de fysio- logiske instituters bygninger (Rockefellerinstitutet) og i forbin- 24 Universitetets årbog 1963-64 delse hermed til indretning af lokaler for de nyoprettede instituter for medicinsk fysiologi og for biokemi er på finanslov 1964/65 bevilget 300.000 kr. som 1. del af en samlet udgift på ca. 1,3 mill. kr. Ved tekstanmærkning til tillægsbevillingsloven (ad konto 91) er bestyrerboligen på farmakologisk institut nedlagt. Denne bolig er her- efter indtil videre stillet til rådighed som tjenestebolig for bestyreren af fysisk laboratorium II, hvis hidtidige tjenestebolig i Rockefeller- institutet inddrages til udvidelse af de lægevidenskabelige instituter i denne institutbygning. Ved tekstanmærkning til finansloven (ad konto 91) er bestyrerboligen ved patologisk-anatomisk institut nedlagt. Boligen inddrages i institutet. Af fællesbevillingerne for universiteterne og de hojere læreanstalter er bl. a. stillet følgende belob til rådighed: Til ombygningsarbejder ved medicinsk-anatomisk institut i forbindelse med inddragelse af instituttets bestyrerbolig og indretning af nye øvelseslokaler 218.000 kr. Til bestyrerboligens nedlæggelse er tilvejebragt hjemmel ved nævnte tekstanmærkning til finansloven. Til opførelse af en ny dyrestaldbygning med inventar ved neuro- fysiologisk institut 632.900 kr., hvoraf dog 200.000 kr. dækkes ved tilskud fra Michaelsen-fonden. DET M ATEM ATI SK-NATUR VI DEN SK ABELIGE FAKULTET Til det zoologiske centralinstitut på Nørre Fælled er pa tillægsbevillingslov 1963/64 tiltrådt en samlet bevilling på 1,1 mill. kr. til apparatur til etape II - forsknings-, magasin- og udstillingsbygning - samt bevilling til detailprojektering af etape IIIA - færdiggørelse af udstillingsetagerne - og etape IIIB - laboratorier for almindelig zoologi og sammenlignende anatomi. På finanslov 1964/65 er der stillet 3,8mill. kr. til rådighed til byggearbejder vedrorende etape III indenfor en samlet overslagssum for etape III på 11.935.000kr. (inklusive detail- projektering og inventar). Til ombygning af ejendommen Oster Voldgade 5-7 til brug for mineralogisk-geologisk institut er på tillægsbevillingslov 1963/64 og finanslov 1964/65 bevilget ialt 1.671.000 kr. af en anslået samlet udgift på 3.805.000 kr., inklusive udgiften til inventar. I arbej- det indgår en udvidelse af det mineralogisk-geologiske institut med de hidtil af kemisk laboratorium benyttede lokaler, som er frigjort ved kemiens flytning til H. C. Orsted Institutet samt en ombygning af mineralogisk-geologisk instituts hidtidige bestyrerbolig til institut- formål. Ved tekstanmærkning til finansloven (ad konto 91) er tilveje- bragt hjemmel for nedlæggelse af denne tjenestebolig samt bestyrer- boligen og en betjentbolig ved det tidligere kemiske laboratorium. Bestyrelse 25 Til bygningsforanstaltninger ved institut for teoretisk fysik i forbindelse med indretningen af lokaler for NORDITA i den af matematisk institut tidligere benyttede bygning, som er blevet frigjort ved matematisk instituts indflytning i H. C. Orsted, er på tillægs- bevillingslov 1963/64 og finanslov 1964/65 stillet 320.000 kr. til rådig- hed. Til byggearbejdernes fortsættelse indenfor en samlet udgiftsramme på ca. 800.000 kr. er af fællesbevillingerne for universiteterne og de hojere læreanstalter på finanslov 1964/65 stillet 333.921 kr. til rådig- hed. Af Fællesbevillingerne for universiteterne og de hojere læreanstalter på finanslov 1964/65 er endvidere bl. a. stillet følgende beløb til rådig- hed : Til opførelse af en barakbygning ved botanisk laboratorium til studie- og øvelsessal samt til inventar til denne bygning 118.400 kr. Til installation af 2 af bevillinger under konto 54 anskaffede GIER- anlæg til matematisk institut og institut for teoretisk fysik 204.600 kr. 'fil opførelse af en biblioteks- og laboratoriebygning ved arktisk station på Disko med inventar 723.500 kr. Med folketingets finansudvalgs tilslutning (skrivelse af 2. september 1964, aktstk. nr. 662) er på forventet efterbevilling for finansåret 1964/65 stillet et beløb på 404.300 kr. til rådighed til leje af lokaler i Haraldsgade til geografisk institut (konto 35). Udvidelsesmuligheder. A. INDRE BY M.V. Efter forhandlinger, som har stået på gennem adskillige år, blev der i sommeren 1963 truffet en ordning, som åbner mulighed for, at væsentlige dele af Københavns Universitet kan forblive i den del af byen, hvor universitetet har haft til huse siden dets stiftelse. Den 18. maj 1963 har Københavns Magistrat i henhold til kommunal- bestyrelsens vedtagelse og med boligministeriets godkendelse udfær- diget en byplanvedtægt, hvorefter en række ejendomme i Norre kvarter, Klædebo kvarter og Frimands kvarter udlægges til offentlige formål - udvidelse af Københavns Universitet - blandt andet med den virkning, at der i henhold til byplanloven kan foretages ekspropriation af de på- gældende ejendomme til hel eller delvis gennemførelse af byplanens bestemmelser indenfor området. De områder, som omfattes af byplanvedtægten, er følgende: Karreen Frue Plads - Nørregade - Krystalgade - Fiolstræde (»Universitetskarreen«). Karreen Studiestræde - Larsbjørnstræde - Set. Pedersstræde 26 Universitetets årbog 1963-64 Nørregade (»Studiegårdskarreen«), dog undtaget ejendommene langs Nørregade, Studiestræde 2 og Set. Pedersstræde 1-3. Karreen Store Kannikestræde - Fiolstræde - Krystalgade - Køb- magergade (»Regenskarreen«), dog undtaget ejendommen langs Fiol- stræde, St. Kannikestræde 14-20 og Krystalgade 15-23. Karreen Fiolstræde - Store Kannikestræde - Lille Kannikestræde - Skindergade (»Metroannexkarreen«). Karreen Lille Kannikestræde - Store Kannikestræde - Købmager- gade - Skindergade (»Elers-karreen«) dog undtaget ejendommene langs Købmagergade, Store Kannikestræde 1 og Skindergade 2-4. Karreen Kejsergade - Skindergade - Niels Hemmingsensgade Gråbrødretorv (»Gråbrødreannex-karreen«). Byplanvedtægten er den 18. juli 1963 tinglyst på samtlige af denne omfattede ejendomme. Den 18. maj 1963 er mellem undervisningsministeriet på statens vegne og Københavns Magistrat på Københavns kommunes vegne indgået en overenskomst angående sikring af områder omkring Frue Plads til fremtidige udvidelser af Kobenhavns universitet. Ved denne overenskomst er der truffet nærmere aftaler med hensyn til gennemførelse af byplanvedtægtens bestemmelser, hvorved bl. a. kommunen forpligter sig til på statens begæring at gøre brug af den i byplanloven hjemlede ekspropriationsbeføjelse, dog således at staten refunderer kommunen eventuelle udgifter i forbindelse hermed. Overenskomsten omfatter imidlertid et videre område end byplan- vedtægten, nemlig tillige et område, som forst på længere sigt påregnes inddraget til brug for universitetet. For det områdes vedkommende, som således kun omfattes af over- enskomsten - ikke af byplanvedtægten - gælder navnlig, at kommunen forpligter sig til i videst muligt omfang at søge bevaret ejendommenes karakter af beboelsesejendomme, således at ejendommenes senere overgang til brug for universitetet ikke vanskeliggøres. Overenskomsten indeholder endvidere bestemmelser for det samlede overenskomstområde om forpligtelse for staten til i videst muligt om- fang at søge ny bebyggelse til universitetet indpasset i forhold til den eksisterende bebyggelse, således at kvarterets nuværende karakter ikke brydes, samt om købsret for kommunen til ejendomme, som der ikke længere er behov for til universitetsformal eller andre lignende stats- formål. De områder, som omfattes af overenskomsten, er udover de af byplanvedtægten omfattede områder følgende: Resten af »Studiegårdskarreen«, dog Bispegarden undtagen. Resten af »Regenskarreen«. Karreen Dyrkøb - Fiolstræde - Skindergade - Nørregade. Bestyrelse 27 Karreen Klosterstræde - Skindergade - Kejsergade - Gråbrødre- stræde. På tillægsbevillingslov 1963/64 (§ 30.I.A.28.B.) er tiltrådt erhvervel- sen for universitetet af ejendommen Skindergade 8 for en udgift af 152.500 kr. Denne ejendom er beliggende indenfor byplanområdet. Indenfor byplanområdet ejer universitetet iøvrigt udover de i tavle IX nævnte, helt eller delvis til universitetsbrug indrettede ejendomme, følgende ejendomme: Set. Pedersstræde 17-25; Skindergade 13-15 - Niels Hemmingsens- gade 19-23. Indenfor »overenskomstområdet«, men udenfor byplanområdet ejer universitetet følgende i de senere år erhvervede ejendomme: Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18; Dyrkøb 3 - Skindergade 36. I umiddelbar tilslutning til overenskomstområdet, men uden for selve dette ejer universitetet følgende ejendomme: Bispetorvannekset, Bispetorvet 1-3, Studiestræde 1; Krystalgade 14-16 - Fiolstræde 20-26 (»Jørgensens Bogtrykkeri«), erhvervet i 1961. Udenfor overenskomstområdet har universitetet i 1961-62 erhvervet ejendommene Åbenrå 26-30 med henblik på ombygning og nybygning til musikvidenskabeligt institut. B. ØSTRE VOLD Den polytekniske læreanstalts ældste bygningskompleks, beliggende på hjørnet af Øster Farimagsgade og Sølvgade, er opført på jord, som har tilhørt Københavns universitet, og som er tilskødet Polyteknisk Læreanstalt med den klausul, at ejendommen kun må anvendes til videnskabelige formål, hvilken bestemmelse er tinglyst som servitut- stiftende på ejendommen. I forbindelse med flytningen af Polyteknisk Læreanstalt til Lund- tofte har det fra forst af været forudsat, at universitetet skulle overtage denne i Botanisk Have indskudte ejendom til anvendelse i første række til de botaniske fag, når Polyteknisk Læreanstalts brug af ejendommen måtte ophøre. Ejendommen har et bruttoetageareal på ca. 17.000 m2. Allerede i efteråret 1965 forventes der at kunne stilles visse lokaler i ejendommen til rådighed for universitetet. Polyteknisk Læreanstalts nyere bygningskompleks ved Øster Vold- gade har derimod ikke fra først af været tænkt overtaget af universi- tetet ved læreanstaltens udflytning. Efter den voldsomme forøgelse af universitetets studentertal i de senere år, kan der næppe være tvivl om, at universitetet må ønske at overtage også dette bygningskompleks, som omfatter et brutto-etageareal på ca. 50.000 m2. 28 Universitetets årbog 1963-64 C. RIGSHOSPITALSOMRADET Ved overenskomst af 15. september 1964 mellem staten og Koben- havns kommune i tilslutning til overenskomst af 31. januar 1939 ved- rorende etablering af sameje angående Amager Fælled m.v. er vedro- rende Blegdamshospitalet bl. a. aftalt folgende: »Blegdamshospitalet, matr. nr. 925, Udenbys Klædebo Kvarter af areal 70.445 m2 med de på arealet værende, Kobenhavns kommune tilhørende bygninger og anlæg, vil af kommunen blive overdraget til staten, efterhånden som hospitalet kan frigores af Kobenhavns kom- munes hospitalsvæsen, i hvilken forbindelse kommunen gør opmærk- som på, at særlige forhold gor sig gældende for den på arealet belig- gende sygeplejerskebolig, og at en frigørelse vil forudsætte, at der på Rigshospitalet (herunder det tidligere militærhospital) eller på anden måde efter nærmere aftale mellem staten og kommunen tilvejebringes en kompensation for de sengepladser, der vil gå tabt ved nedlæggelsen af Blegdamshospitalet, jfr. herved den af Blegdamshospitalsudvalget afgivne betænkning af 14. august 1962, ligesom hospitalsvæsenet med hensyn til takten i frigørelsen vil lægge vægt på, hvornår Hvidovre Hospital kan tages i brug, og hvordan planlægningen af Amager Hospital forløber. Kobenhavns kommune er enig i, at Blegdamshospitalets areal m.v. allerede fra nuværende tidspunkt inddrages under statens planlægning af udbygningen af Københavns Universitets lægevidenskabelige fakul- tet og Rigshospitalet. Overdragelsen til staten vil ske på folgende vilkår: a) Arealet med påstående kommunen tilhorende bygninger og faste anlæg overdrages i den stand, hvori de pa overdragelsestidspunktet er og forefindes og med de ejendommen på dette tidspunkt ifolge ting- bogen påhvilende servitutter og byrder. b) Overdragelsessummen fastsættes til den arealet påhvilende afgifts- pligtige grundstigning med tillæg af en kontant kobesum på 22 mill.kr. Bygnings- og arealinvesteringer, der af kommunen foretages efter den 15. september 1964, tillægges kobesummen i det omfang, staten ved overtagelsen anerkender dem som forbedringer, hvorved bemær- kes, at kommunen i tiden indtil overdragelsen vil drøfte væsentlige ændringer i og udvidelse af bygninger og anlæg på arealet med staten, forinden iværksættelse heraf. Såfremt overdragelsen ikke har fundet sted den 1. april 1972, vil der være at optage forhandlinger mellem staten og Københavns kommune med henblik på fastsættelse af overtagelsestidspunktet«. Bestyrelse 29 D. UNIVERSITETSPARKEN Universitetsparken vil efter opforeisen af Det zoologiske Central- instituts 3. etape B - instituter for almindelig zoologi og sammen- lignende anatomi - og efter den nu påbegyndte udvidelse af Danmarks farmaceutiske Hojskole - være fuldt udbygget i den forstand, at de resterende meget begrænsede byggemuligheder bor reserveres til senere påkrævede udvidelser af de bestående instituter. Yderligere bebyg- gelse i tilslutning til universitetsparken forudsætter inddragelse af dele af de Danmarks Hojskole for Legemsøvelser tilhorende boldbaner syd for parken, ligesom også en losning af parkeringsproblemer Der foreligger skitseprojekt til opforelse af en stald- og laboratorie- bygning ved institut for eksperimentel medicin og kirurgi i forbindelse med indretningen af den tomme etage i institutbygningen til institut for transplantations- og immunbiologi. E. RYVANGEN I den foran nævnte overenskomst af 15. september 1964 mellem staten og Københavns kommune har finansministeren på statens vegne erklæret, at staten, for så vidt angår Svanemølleområdet (Ryvangen og Vognmandsmarken med undtagelse af et ca. 6 ha stort areal af Vognmandsmarken, som afskæres fra den øvrige del af den planlagte jernbanelinie Lyngbyvej-Svanemøllen), der fortsat forbe- holdes anvendt til statsformål, herunder universitetsformål, vil for- handle med Kobenhavns kommune om den fremtidige anvendelse af eventuelt resterende arealer, såfremt det efter den endelige planlæg- ning af arealernes anvendelse måtte vise sig, at ikke samtlige arealer er nødvendige til direkte statsformål, herunder universitetsformål. Svanemollearealerne, som således er reserveret til statsformål, herunder universitetsformål, andrager ca. 36 ha. Forsvarsministeriet vil først kunne afgive disse arealer, når der er tilvejebragt nye anlæg for militæret andetsteds. F. UDENFOR KOBENHAVN Nybrogård. I 1961 erhvervede universitetet for en samlet købesum af 4 mill. kr. et areal på ca. 30 ha af Nybrogård ved Nybrovej, Bagsværd, Gladsaxe kommune, og for en købesum på 121.400 kr. et tilstødende areal på ca. 4,2 ha. Ejendommen, som er meget naturskønt beliggende og delvis skov- bevokset, deles af Nybrovej i et nordligt areal på ca. 9,7 ha, grænsende til Lyngby sø; og et sydligt areal på ca. 24,5 ha, grænsende til Bag- sværd sø. 30 Universitetets årbog 1963-64 På det nordlige areal mod Lyngby sø er det tanken at opføre en kol- legiebebyggelse, medens det sydlige areal tænkes forbeholdt institut- bebyggelse, herunder navnlig til instituter, som ikke indgår i den al- mindelige studenterundervisning. Der påregnes dog tillige anbragt anlæg for studentergymnastikken på det sydlige areal. Roskilde. I Eng- og Flengmarken i Roskildes vestlige udkant har Københavns universitet fra gammel tid - som en rest af det gamle universitetsgods - ejet arealer på ialt ca. 165 ha, hvoraf størstedelen har været bort- forpagtet i mindre parceller til omboende landmænd; en enkelt større parcel med påstående bygninger har været bortforpagtet som selv- stændigt landbrug, og et areal har været udlejet til hæren som øvelses- plads. Jorden var beliggende i 3 stykker, hvoraf det nordligste (ca. 40 ha) langs med og nord for Holbækvej, og det sydligste (ca. 58 ha) langs med og syd for Ledreborg Allé. Mellem de 3 jordstykker er beliggende jord- stykker, som - ligeledes fra gammel tid - har tilhørt andre offentlige institutioner, nemlig Roskilde Katedralskole, Roskilde Domkirke og Roskilde Duebrødre Kloster, således at der af forskellige offentlige institutioner ejedes et samlet areal på ca. 295 ha. I 1963 har der - i forbindelse med erhvervelsen af Nybrogård- arealerne for universitetet - fundet visse overdragelser og mageskifter sted, hvorved universitetet for at medvirke til tilvejebringelse af et passende samlet areal til en forsøgsgård under landbrugsministeriet har afstået ialt ca. 78 ha, nemlig ca. halvdelen af det midterste jord- stykke til Roskilde Duebrødre Kloster og den væsentligste del af det sydlige jordstykke til landbrugsministeriet, således at universitetet nu kun ejer ca. 87 ha i Eng- og Flengmarken. Forholdet er imidlertid stadig det, at et samlet areal på ca. 295 ha umiddelbart vest for Roskilde tilhorer universitetet og en række andre offentlige institutioner, hvoriblandt altså nu også landbrugsministeriet. For tiden foregår forhandlinger mellem universitetet og Roskilde kommune om et mageskifte af universitetets jord nord for Holbækvej - som er mest byggemoden - med arealer af tilsvarende værdi - d.v.s. arealer af væsentlig større udstrækning - beliggende syd for og i umiddelbar tilslutning til det offentligt ejede område. Medens universitetets ønske om at bevare ejendomsretten til de omhandlede arealer tidligere har været begrundet dels i hensynet til traditionen og dels i hensynet til at bevare en værdifast pengeanbrin- gelse, har udviklingen medført, at man i dag må se med andre øjne på, at offentlige institutioner i umiddelbar nærhed af Roskilde ejer et så stort samlet areal. Tanken om at bevare disse arealer for det offent- lige med henblik på offentligt byggeri er nærliggende og støttes stærkt Bestyrelse 31 af boligministeriet, og blandt de muligheder, der her melder sig, kan man ikke se bort fra muligheden for et nyt universitet ved Roskilde eller en afdeling ved Roskilde af Kobenhavns universitet. Tanken om offentligt byggeri på dette sted er iovrigt ved at omsættes i handling, idet undervisningsministeriet efter langvarige forhandlinger med Roskilde byråd om en udbygning af Roskilde Katedralskoles nu- værende bygninger ved Domkirkepladsen har besluttet at søge opfort en ny skolebygning for katedralskolen på dennes egen jord i Eng- og Flengmarken syd for Holbækvej. IV. ANDRE BEVILLINGSMÆSSIGE FORHOLD TJENESTEYDELSER (konto 24). Af fællesbevillingen under § 20.6.21. til benyttelse af elektroniske regneanlæg ved undervisnings- og forskningsopgaver er der stillet 115.000 kr. til rådighed for Kobenhavns universitet. ORDINÆR VEDLIGEHOLDELSE AF BYGNINGER (konto 31). Kontoen er forhøjet med 47.500 kr. til 1.041.000 kr. i anledning af erhvervelsen for universitetet af følgende ejendomme: Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18. Krystalgade 14-16 - Fiolstræde 20-26. Skalling Laboratoriet under geografisk institut. DRIFTSUDGIFTER VED LABORATORIER OG SAMLINGER (konto 50). Bevillingerne under denne konto er forhøjet med ca. 1.176.000 kr. til 6.245.750 kr., som fordeler sig således på fakulteter m.v.: Teologiske fakultet..............................................................20.000 kr. Rets- og statsvidenskabelige fakultet..............................93.700 Lægevidenskabelige fakultet..............................................1.246.750 Filosofiske fakultet..............................................................285.700 - Matematisk-naturvidenskabelige fakultet......................4.099.600 - Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter............500.000 lait... 6.245.750 kr. ANSKAFFELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF INVENTAR (konto 53). Bevillingen, som særlig anvendes til universitetets lokaliteter i den indre by, er forhøjet med 100.000 kr. til 200.000 kr. 32 Universitetets årbog 1963-64 OVERORDENTLIGE ANSKAFFELSER (konto 54). Herunder er bevilget 1.996.981 kr. som fordeler sig således på insti- tuter under de forskellige fakulteter m.v.: Rets- og statsvidenskabelige fakultet..............................28.000 kr. Lægevidenskabelige fakultet..............................................495.231 Filosofiske fakultet..............................................................166.000 Matematisk-naturvidenskabelige fakultet......................1.279.950 Fællesindretninger (Universitetsparken)..........................27.800 lait. . . 1.996.981 kr. Med folketingets finansudvalgs tilslutning (skrivelse af 26. februar 1964, aktstk. nr. 270) er på forventet efterbevilling for finansåret 1964/65 stillet 147.600 kr. til rådighed til anskaffelse af inventar til 9 midlertidige auditorier i ejendommen Fiolstræde 20-24 og Krystal- gade 14. Med folketingets finansudvalgs tilslutning (skrivelse af 2. september 1964, aktstk. nr. 662) er på forventet efterbevilling for finansåret 1964/65 stillet 107.000 kr. til rådighed som 1. del af en bevilling på ialt 325.000 kr. til anskaffelse af inventar m.v. til geografisk institut i forbindelse med dets flytning til Haraldsgade. Af f ællesbevillingen under § 20.6.21. til ekstraordinære anskaf- felser er stillet 445.816 kr. til rådighed for Kobenhavns universitet. Belobet fordeler sig således på fakulteter m.v.: Rets- og statsvidenskabelige fakultet................................17.500 kr. Lægevidenskabelige fakultet................................................85.150 Filosofiske fakultet................................................................52.866 Matematisk-naturvidenskabelige fakultet........................209.200 Fællesindretninger (auditorier)............................................75.000 Administration......................................................................6.100 Ialt... 445.816 kr. DIVERSE TILSKUD (konto 64). På underkontoen (2) for tilskud til kurser og ekskursioner m.v. har fundet folgende forhøjelser sted: Ekskursioner for de universitetsstuderende i naturhistorie og geografi. Bevillingen er forhojet med 42.000 kr. til (anslået) 60.000 kr. Obligatoriske kurser for studerende i geologi og geografi samt zoologi og botanik. Bevillingen er forhojet med 45.000 kr. til (anslået) 85.000kr. Dissektionskurser i udlandet for lægevidenskabelige studerende. Bevil- lingen er forhojet med 80.000 kr. til 250.000 kr. Bestyrelse 33 STIPENDIER M.V. Pr. 1. august 1964 er antallet af kandidatstipendier forhøjet fra 90 til 114 og antallet af universitetsadjunkturer forhøjet fra 70 til 83. Endvidere er på finansloven uforandret optaget 2 forskerstipendier. Af fællesbevillingen under § 20.6.21. til forskerstipendier er yderli- gere stillet 5 forskerstipendier til rådighed for Københavns universitet, således at der i alt er 7 forskerstipendier ved universitetet. Antallet af kandidatstipendier, universitetsadjunkturer og forsker- stipendier udgør herefter tilsammen 204. Af fællesbevillingen under § 20.6.21. til scholarstipendier er stillet 32 scholarstipendier til rådighed for Kobenhavns universitet. V. ANDRE ØKONOMISKE FORHOLD Da redegørelsen i de 2 foregående afsnit, bl. a. fordi det er første gang en sådan redegørelse gives, er blevet temmelig omfattende, skal i dette afsnit i år kun fremhæves et enkelt forhold, nemlig den virksom- hed, som udøves gennem Københavns Universitets Fond til tilvejebrin- gelse af læremidler til de studerende. Denne fond blev stiftet af universitetets rektor og kurator i 1953 og er financieret gennem et lån fra Fællesfonden for Københavns universitets Legater på 40.000 kr., som forrentes med 5°/0p.a. Fondens bogsalg har i regnskabsåret 1963/64 andraget ca. 166.000kr. Der er i dette år indtjent et driftsoverskud på ca. 47.000 kr., og der er siden fondens stiftelse opsamlet en kapital på ca. 152.000 kr., som dog fuldt ud indestår i beholdningen af bøger, hvis værdi - beregnet efter fremstillingsudgiften - pr. 31. marts 1964 er opgjort til ca. 245.000 kr., medens bogbeholdningens salgsværdi er opgjort til ca. 486.000 kr. De ved fondens foranstaltning fremstillede bøger sælges til de studerende til en pris, der formentlig ikke overstiger halvdelen af, hvad de ville koste, såfremt de fremstilledes og forhandledes på sæd- vanlig vis gennem forlag og boghandel. c. Oprettelse af 2 stillinger som kontorchef under den til universitetets rektor horende administration (j. nr. 186/64). Under 30. januar 1964 afgav universitetets rektor og kurator føl- gende indstilling om oprettelse af 2 stillinger som kontorchef i 26. lon- ningsklasse med bevarelse af det nuværende antal stillinger i 19.-24. lønningsklasse under rektors administration: »I de senere år i særlig grad siden 1957 er der sket en overordentlig stor udvidelse af universitetet, såvel i personalemæssig som i bygnings- 34 Universitetets årbog 1963-64 og lokalemæssig henseende, en udvikling, som må forventes at fort- sætte i de kommende år, og som allerede nu har medfort en overvæl- dende forogelse af administrationens arbejdsbyrde. I disse år er studentertallet steget fra ca. 6.000 til omkring 13.000, nye studieordninger er indfort, og universitetsforbindelser med ud- landet er forøget i hidtil uset omfang. Universitetet har fået godkendt oprettet omkring 900 nye stillinger, hvorved det samlede personale, der i 1957/58 udgjorde knapt 700, pr. 1. april 1964 vil være vokset til over 1.600. Samtidig har nye lonningsformer, særtillæg af forskellig art m.m. gjort ansættelses- og lonberegningsforholdene mere differenti- erede. I samme tidsrum er antallet af instituter og laboratorier foroget fra 61 til 95, og adskillige af de bestående instituter er blevet udvidet. Endvidere har universitetet erhvervet eller overtaget administrationen af en række ejendomme. Ifolge betænkning nr. 296/1961 om universiteternes byggeprogram i 10-året 1961/62-1970/71 forestår som led i den planlagte almindelige udbygning af de hojere læreanstalters videnskabelige og undervisnings- mæssige kapacitet meget store bygningsmæssige udvidelser af Koben- havns universitet. Dette udvidelsesprogram har allerede medfort et meget omfattende administrativt arbejde, dels i forbindelse med erhvervelse af ejendomme og disses administration i tiden indtil de tages i brug til universitetsformål, dels i forbindelse med forberedelsen og gennemforeisen af ombygning og nybygning af instituter, indret- ning af undervisningslokaler og videnskabelige laboratorier m.v. Samtidig er der tilkommet et stort antal nye legater, og forøgede midler er stillet til rådighed gennem Videnskabsfonden, Ungdommens Uddannelsesfond m.m. Den under rektor og fakulteterne henlagte administration varetages af universitetssekretæren og seks andre tjenestemænd i 19.-24. lønnings- klasse, hvortil kommer tre formiddagssekretærer og en honorarlønnet sekretær for konsistoriums stipendieudvalg, endvidere varetager to af tjenestemændene under kurator i universitetets økonomiske forvalt- ning visse opgaver mod at oppebære et formiddagshonorar. Hertil kommer kontorpersonalet, som omfatter ialt 16 personer, hvoraf 2 er tjenestemænd, samt 3 betjente, hvoraf de to er tjenestemænd. Af de seks tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse har 3 et særligt honorar som fakultetssekretær, nemlig 1, som er sekretær for det rets- og statsvidenskabelige fakultet og det matematisk-naturviden- skabelige fakultet, 1, som er sekretær for det teologiske og det filoso- fiske fakultet, og endelig 1, som er sekretær for det lægevidenskabelige fakultet. De tre fakultetssekretærer varetager i deres tjenestemands- stilling afholdelse af de under de pågældende fakulteter horende eksa- Bestyrelse 35 miner samt forskellige opgaver vedrorende undervisningens tilrette- læggelse. Desuden deltager de, efter en nærmere fastsat fordeling, i arbejdet med de under rektors særlige forretningsområde hørende sager. Af de tre øvrige tjenestemænd arbejder den ene udelukkende med de under rektor horende sager, medens de øvrige to arbejder dels for rektor, dels for fakultetssekretærerne under det rets- og stats- videnskabelige, det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og det lægevidenskabelige fakultet. Det primære og grundlæggende arbejde i den under rektor horende administration foregår i fakulteterne. Her rejses eller behandles alle spørgsmål om ændring eller udvidelser af lærerstaben og det øvrige videnskabelige personale; her foregår det vigtigste arbejde med hensyn til besættelse af alle universitetets videnskabelige stillinger. I fakul- teterne rejses endvidere alle spørgsmål vedrørende undervisning og eksaminer, derunder studie- og timeplaner samt dispensation fra eksa- mensanordningerne; endvidere rejses i fakulteterne ofte spørgsmål i sager, som til en vis grad er fælles for fakulteterne (doktordisputatser, prisspørgsmål m.v.). Fakultetsadministrationen er i de senere år blevet meget mere omfattende end tidligere. Dels er antallet af professorer og lektorer samt videnskabelige tjenestemænd og honorarlønnede steget stærkt, dels er der indført nye studieordninger, som har vist sig at forøge arbejdet med undervisningens tilrettelæggelse og eksaminernes afhol- delse meget betydeligt. Fakulteternes vækst medfører desuden, at mange sager må udgå til behandling i særlige udvalg, hvorved der sker en stærk forøgelse af sekretærarbejdet. Fakultetssekretærerne skal i videst muligt omfang concipere alle fra fakulteterne udgående ekspe- ditioner og må i stort omfang assistere ved affattelse af faglige erklæ- ringer, bevillingsandragender m.m. En udvidelse af personalet er imidlertid også nødvendigt af hensyn til arbejdet på rektors kontor, d.v.s. den del af arbejdet, som består i videre behandling af fakulteternes sager samt de sager, der alene ved- rører rektors daglige forretninger uden at have tilknytning til noget specifikt fakultet. I kgl. anordning af 5. oktober 1936 om Københavns universitets organisation § 4 er opregnet de under rektors administra- tion horende anliggender. Her skal kun omtales, at de mange nye og forøgede bevillinger til støtte for unge videnskabsmænd, universitets- adjunkturer, kandidatstipendier, rejseunderstøttelser, understøttelser til trykning af doktordisputatser, har betydet et meget forøget arbejde. Endvidere har universitetets forbindelser med udlandet fået et omfang, som man tidligere ikke gjorde sig nogen forestilling om. Ikke blot modtager universitetet årligt adskillige hundrede henvendelser fra udenlandske studerende, men de internationale forbindelser gennem kongresser og symposier og de mange nye organisationer, som er op- 3* 36 Universitetets årbog 1963-64 stået efter krigen, besøg af udenlandske videnskabsmænd som gæste- forelæsere, besøg af repræsentanter for fremmede universiteter, som ønsker at sætte sig ind i forholdene her, beslaglægger en meget stor del af administrationens arbejde. Fremdeles medfører den førende stilling, universitetet indtager blandt landets øvrige højere læreanstalter, at adskillige fælles sager og foretagender naturligt har deres udgangspunkt eller aktionssted på Kobenhavns universitet; dette forhold ligesom universitetets forbindelse med andre samfundsorganer bevirker også et ret omfattende arbejde. Endelig bør - selvom dette ikke er noget for universitetet særligt - nævnes, at selve administrationen af et stadig mere differentieret lovstof og af tidligere ukendte ansættelsesformer for tjenestemænd og andre ansatte betyder en væsentlig forøgelse af det administrative arbejde og nødvendiggør en udvidelse af det der- med beskæftigede personale. Den stedfundne forøgelse af arbejdet har tillige medført, at adskillige reformer i universitetets arbejde, som må anses for særdeles påkrævede, har måttet udskydes på grund af manglende arbejdskraft. Man har i videst muligt omfang sogt det stigende arbejdspres imøde- gået ved antagelse af kontoruddannet personale, men en tilfredsstil- lende løsning af de mange samfundsvigtige opgaver, som er henlagt til universitetet som administrativt organ, forudsætter, at universitetet råder over et kvalificeret og tilstrækkelig stort akademisk uddannet personale, som gennem varig tilknytning kan opnå det kendskab til universitetets omfattende og mangeartede arbejdsområde, som er en betingelse for en tilfredsstillende forvaltning. Universitetets profes- sorer må til enhver tid kunne vente at finde en i alle henseender effektiv hjælp i administrationens personale, således at deres tid ikke skal beslaglægges med arbejde, som ofte ligger dem fjernt, og for hvis ud- forelse en videnskabelig uddannelse ikke giver særlige forudsætninger. Disse krav til det kvalificerede personale forøges yderligere ved den decentralisering af forvaltningsopgaverne, som er påbegyndt bl.a. i form af mere rammebetonede bevillinger, og som må forventes at ville udvikle sig yderligere. For at kunne fastholde det nuværende personale, som arbejder under et meget betydeligt og stadig voksende pres, og for at kunne virke fremmende for rekrutteringen af kvalificerede medarbejdere, må uni- versitetets organisation udformes således, at den indeholder tilstræk- kelige avancementsmuligheder. Under hensyn ti) det anførte skal universitetets rektor og kurator meget indtrængende indstille, at der til normeringsloven for finansåret 1964-65 stilles forslag om oprettelse af 2 stillinger som kontorchef i 26. lonningsklasse med bevarelse af det nuværende antal stillinger i 19.-24. lonningsklasse, under rektors administration. Bestyrelse 37 Man skal understrege, at man ikke finder det forsvarligt længere at udskyde foranstaltninger, der skaber mulighed for at fastholde og ud- vide det kvalificerede personale, og at det stillede forslag må ses som et led i den samlede, meget omfattende udvidelse af universitetets administration, som må påregnes. Det stillede forslag vil på ingen måde præjudicere den fremtidige organisation af universitetets admini- stration, som for tiden overvejes i universitetsadministrationsudvalget af 1962. De foreslåede stillinger vil blive opslået med forbehold om, at forandringer i deres embedsområde kan finde sted. Forslaget har været forelagt universitetsadministrationsudvalget og har opnået udvalgets fulde tilslutning. Under 4. marts 1964 fremsendtes følgende supplerende oplysninger om den påtænkte foreløbige fordeling af de under konsistorialkontoret og de 5 fakulteter hørende sagsområder mellem det eksisterende kontor- chefembede (universitetssekretæren) og de foreslåede 2 kontorchef- embeder: »Funktionerne påtænkes opdelt på følgende måde: Kontorchef 1 (universitetssekretæren). Funktion som rektors sekretær. Sekretær ved Konsistorium og Den akademiske lærerforsamling. Oversigt over universitetets budget og dets forhold til centraladmini- strationen. Universitetsmatriklen (herunder studenterstatistik). Immatrikulationssager. »Meddelelser fra Københavns universitet«. Konsistorialkontorets regnskab. Universitetets spisestuer. Akademisk disciplin. Universitetets repræsentation i forhold til udlandet og forbindelse med andre højere læreanstalter. Prisbelønninger. Stipendieudvalget. Kollegierne. U ni versitetsf ester. Til assistance: 1 sekretaT, 2 halvdags sekretærer, 1 overassistent, 2 kontorassistenter, 1 betjentformand og 2 betjente. Kontorchef 2. Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Det rets- og statsvidenskabelige fakultet. 38 Universitetets årbog 1963-64 Det teologiske fakultet. Kandidatstipendier. Universitetsadjunkturer. Rejsestipendier. Det ikke-akademiske personale ved konsistorialkontoret. Årbog. Til assistance: 2 sekretærer, 1 halvdagssekretær, 5 å 6 kontorassi- stenter. Kontorchef 3. Det lægevidenskabelige fakultet. Det filosofiske fakultet. Tilskud til trykning af doktordisputatser. Lektionskatalogen. Festskrifter. Administration af universitetets lokaler. Til assistance: 2 sekretærer, 1 halvdagssekretær, 6 kontorassistenter. De til fakulteterne henlagte funktioner er: Tilrettelæggelse af undervisning og eksaminer, fakultetsmoder og ud- valgsarbejde, fakultetets budgetsager, stillingsbesættelser (herunder professorater), dispensationer, legater, responsa samt almindelige sekretariatsforretninger, herunder juridisk bistand. Til fælles assistance for konsistorialkontoret og de 5 fakulteter er for tiden ansat 7 kontorassistenter. Det er forudsat, at rutinemæssigt arbejde f.eks. vedrorende eksa- menstilrettelæggelse og fordeling af lokaler i så vid udstrækning som muligt vil blive varetaget af kontoruddannet personale. Under 13. april 1964 meddelte ministeriet, at man kunne tiltræde en ordning, hvorefter der forelobig for finansåret 1964-65 ydes 2 tjene- stemænd i 19.-24. lonningsklasse hver et vederlag svarende til forskel- len mellem lønnen som kontorchef i 26. lonningsklasse og de pågæl- dendes tjenestemandslon i 19.-24. lonningsklasse. Ministeriet erklæ- rede sig dog villig til om fornødent at søge vederlagsordningen udstrakt til at have gyldighed også herudover indtil det tidspunkt, da en bli- vende ordning kan etableres. Det blev herefter overdraget ekspeditions- sekretær, cand. jur. B. Daugaard og fuldmægtig, cand. jur. H. Gade- Rasmussen fra den 1. april 1964 at varetage de med kontorchefstillin- gerne forbundne funktioner, således som det er angivet i ovennævnte skrivelse til ministeriet af 4. marts 1964, idet funktionerne under hen- holdsvis Kontorchef 1 skal varetages af universitetssekretær Olaf Waage, under Kontorchef 2 af fg. kontorchef B. Daugaard og under Kontorchef 3 af fg. kontorchef H. Gade-Rasmussen. Bestyrelse 39 d. Indforelse af elektronisk databehandling ved registreringen af de studerende (j. nr. 478/62). Som folge af den meget voldsomme tilgang af studerende ved Kobenhavns universitet i forbindelse med den yderligere belastning af universitetets administration, som folge af ændringerne i loven om Ungdommens Uddannelsesfond, har det i de senere år været forbundet med betydelige vanskeligheder at vedligeholde den nødvendige cen- trale og fakultetsvise registrering af de studerende, herunder at sikre den fornodne sammenhæng mellem de forskellige registraturer, som findes ved de under universitetet horende administrative organer. Som folge heraf traf universitetets rektor i foråret aftale med I/S Datacentralen om tilrettelæggelse af et studenterregister ved elektronisk databehandling. I lobet af foråret og sommeren 1964 er oplysningerne fra det hidtidige kartotek blevet overfort til et magnetbåndskartotek på I/S Data- centralen. Dette kartotek har været benyttet ved udskrivningen af den i oktober 1964 udgivne liste over immatrikulerede studerende. Nyord- ningen har endvidere medført en ændring af proceduren ved immatri- kulation og fornyelse af årskort. Den væsentligste del af udgifterne til Datacentralens planlægning og programmering af systemet er afholdt af undervisningsministeriets statistikbevilling for finansåret 1964-65, jfr. folketingstidende for 1963-64, tillægsbetænkningen om forslag til finanslov for 1964-65, bilag 155, spalte 2443-44. e. Universitetets fritrykskonto (j. nr. 2/64). Universitetets rektor har i 1963-64 bevilget følgende bidrag af uni- versitetets fritrykskonto: professor, dr. jur. Bernhard Gomard 200 kr. pr. ark til trykningen af hans bog: Lov om Rettens Pleje (24. februar 1964), professor, dr. theol. N. H. Soe 200 kr. pr. ark til trykningen af 4. udgave af hans bog: Fra renæssancen til vore dage (15. juli 1964), professor Peter Jørgensen 200 kr. pr. ark til trykningen af hans bog: fysk Grammatik III (11. august 1964). f. Universitetslærernes rejseunderstottelser. Af den på finansloven for 1964-65 under universitetets konto 6.02.06 optagne bevilling blev der i nævnte finansår tildelt følgende beløb: Professor, dr. phil. Axel Schou 5.250 kr., professor, dr. phil. E. Eliasen 700 kr., professor, dr. phil. Henning Sørensen 2.000 kr., professor, dr. phil. Christian Poulsen 715 kr., professor, dr. med. K. Brøchner-Mor- 40 Universitetets årbog 1963-64 tensen 2.000 kr., professor, dr. phil. Peter Jørgensen 1.650 kr., pro- fessor, dr. phil. C. G. Feilberg 1.400 kr., professor, dr. phil. Paul Diderichsen 726 kr., lektor, mag. art. Else Westh Neuhard 1.750 kr., professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen 700 kr., professor, dr. med. H. K. Kristiansen 3.500 kr., docent, lektor, dr. Bent Buchmann 1.670 kr., lektor, fil. lic. Laurits Bødker 600 kr., professor, dr. phil. Astrid Friis 3.000 kr., professor, dr. theol. Svend Holm-Nielsen 6.000 kr., professor, dr. phil. Jørgen Koch 2.200 kr., lektor, dr. phil. K.A.Thomsen 1.660 kr., professor, dr. jur. Allan Philip 1.900 kr., professor, dr. phil. Søren Holm 2.618 kr., lektor, dr. phil. H. Roos 1.300 kr., professor, dr. phil. Torkel Weis-Fogh 5.000 kr., professor, dr. phil. Fr. Lundquist 1.200 kr., professor, dr. phil. N. Lukman 1.850 kr., professor, fil. dr., dr. rer. nat. D. von Wettstein 3.500 kr., professor, dr. phil. Poul Andersen 800 kr., professor, dr. phil. R.Spårck 2.500 kr., professor, dr. phil. Poul Højbye 2.067 kr., lektor, dr. med. Erik Freiesleben 2.450 kr., professor, dr. med. Fr. Therkelsen 1.850 kr., lektor, dr. phil. J. A. Bundgaard 2.500 kr., direktør, dr. med. Jens Bing 1.235 kr., professor, dr. theol. Olof Linton 1.975 kr., lektor, dr. phil. Agnete Munch-Petersen 1.795 kr., professor, dr. phil. Axel Steensberg 800 kr., afdelingsleder, dr. phil. Marius Nielsen 1.190 kr., professor, dr. phil. E. Hohwii Christensen 1.300 kr., docent, dr. phil. C. Barker Jørgensen 280 kr., professor, dr. phil. Thorvald Sørensen 2.000 kr., professor, dr. phil. Carl Stief 1.750 kr., professor, dr. med. H. H. Wan- dall 2.470 kr., professor, dr. jur. Knud Waaben 2.000 kr., professor, dr. phil. Torben Christensen 1.240 kr., professor, dr. phil. Søren Egerod 3.296 kr., professor, dr. phil. Aksel E. Christensen 160 kr., professor, dr. phil. Kaare Svalastoga 290 kr., professor, dr. phil. Jørgen Læssoe 1.390 kr., professor, dr. phil. A. Reiz 1.500 kr., professor, dr. med. A. Tybjerg Hansen 3.500 kr., professor, dr. phil. Borge Bak 517 kr. g. Studenterrådet m.u. Beretning fra Studenterrådet for 1963-64: Studentei rådet konstitueredes d. 20. november, med stud. aet. Mogens Muff som formand, der senere afløstes af stud. jur. Folmer Teilmann. I lighed med de tidligere år har rådsåret 1963-64 været karakteriseret af en stigning i rådets arbejde, som har stillet store krav til såvel rådets med- lemmer som sekretariatets personale. Det afgående råd har fundet det nød- vendigt at udvide sekretariatet betydeligt for at kunne betjene det stadig stigende studentertal, ligesom man har indrettet en filial på H. C. Ørsted Institutet til gavn for de studerende i Nørre Fælled kvarteret. Som det er de fleste bekendt, er et af universitetets største problemer den katastrofale pladsmangel, der hersker på næsten alle områder af universitetet. Rådet ser det derfor som en vigtig opgave at være med til, overfor de bevil- gende myndigheder at påvise nødvendigheden af langsigtede udvidelsesplaner Bestyrelse 41 og stadig stigende investeringer til universitetet. Da rådet erfarede, at folke- tingsudvalget vedr. det tredie universitet i Odense havde inddraget Kobenhavns universitets pladsproblemer i sine drøftelser, fik man derfor en kærkommen lejlighed til at gore sine synspunkter gældende. Det lykkedes at få foretræde for udvalget, og efter at have udarbejdet særdeles omfattende beskiivelser af lokaleforholdende inden for alle studie- retninger, mødte to repræsentanter for rådet op for udvalget og redegjorde mundtligt for problemerne. Desværre var der kun afsat et kvarter til modet, så der blev ikke lid til indgående drøftelser, men øjensynligt havde universitetets pladsproblemer gjort indtryk på udvalget, for eiter få dages forlob kom der meddelelse om, at udvalget sammen med undervisningsministeren ville aflægge et besøg på universitetet og sammen med repræsentanter for de studerende og lærerne besigtige lokalerne. Derefter skulle man diskutere problemerne ved et fælles kaffebord i Munkekælderen. Her havde man mulighed for at fremsætte supplerende bemærkninger og stille spørgsmål. Bortset fra tidspunktet (besøget fandt sted i maj måned, hvor eksamens- læsning er mere karakteristisk end velbesøgte forelæsninger) var det studen- terrepræsentanternes opfattelse, at aktionen havde været meget vellykket som et led i bestræbelserne på at få myndighederne til at forstå, hvor fortvivlende forholdende er på universitetet. Et af de dominerende problemer for studenterrådet har været truslen om indførelse af adgangsbegrænsende foranstaltninger ved Københavns universitet. Tidligere tiders forsømmelser med udbygningen af universitetet i forbindelse med det stærkt voksende studentertal bevirkede at adgangsbegrænsningen i år et kort stykke tid ved det medicinske fakultet syntes at være en realitet. Studenterrådet reagerede skarpt overfor dette, og tilkendegav overfor uni- versitetet og offentligheden, at denne foranstaltning betegnede et brud med et af de mest værdifulde træk ved universitetsuddannelserne i Danmark. Studenterrådet er opmærksom på, at adgangsbegrænsningstruslen ikke er bragt ud af verden med det, der er sket i denne sommer. Kun en øget bevil- lings- og planlægningsindsats kan forhindre, at denne af alle uønskede foran- staltning bliver en realitet igen. Studenterrådets rusbureau har i år været afholdt den 31. august, 1. og 3. september i Alexandersalen. Der er i år foretaget 927 vejledninger. Studenterrådet har i forbindelse med rusbureauet tilkendegivet overfor offentligheden, at rådet ikke er tilfreds med den form og det omfang studie- vejledningen har på Københavns Universitet, og har fremhævet det længe nærede ønske om, at universitetet påtager sig studievejledningen ved at ansætte uddannede studievejledere ved de enkelte studier. En effektivisering af studie- vejledningen er særdeles påkrævet, idet en intensiv vejledning må regnes for at være et af de mest effektive midler til at forbedre de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse. De studerendes boligproblemer har i det forløbne år optaget rådet meget. Et indtryk af den store mangel på kollegieværelser får man ved at erfare, at rådets kollegieudvalg kun kunne imødekomme 20 °/0 af ansøgningerne, da det sidst foretog indstillinger til de kollegier, man har indstillingsret til: Sol- bakken, Kollegiegården og Nørre Kollegium. Studenterrådet har gennem Kollegieselskabet af 1960 været med til at plan- lægge nyt kollegiebyggeri. I det forløbne år har man af nybyggeri i Køben- havnsafdelingen kun beskæftiget sig med projekteringen af Nvbrogaardkollegiet, der skal opføres nær Bagsværd sø på et areal universitetet ejer. Hvis alt går planmæssigt skulle byggeriet kunne påbegyndes i efteråret 1965. Endvidere 42 Universitetets årbog 1963-64 har man beskæftiget sig med Norre kollegium, som der har været en del problemer med. I Holte har rådet fra oktober 1963-september 1964 af Uden- rigsministeriets U-landst jeneste lejet fire etplanshuse, som har været genudlejet til studerende. Til sidst kan nævnes, at studenterrådet i samarbejde med De Unges Bolig- aktion forsøger at få opfort et nyt kollegium i Gladsaxe. Kommunen har stillet en grund til rådighed på særdeles favorable vilkår og undervisningsministeriet har bevilget '660.000 kr. til projekteringen. Folmer Teilmann. Efter andragende fra 23 teologiske studerende bevilgede universi- tetets rektor under 20. december 1963 et belob af 15.000 kr. som til- skud til dækning af udgifterne ved en ekskursion til mellemosten i februar-marts 1964 (j. nr. 300/62). h. Forskellige sager. Ved højtideligholdelsen af 600-årsdagen for oprettelsen af det jagellonske universitet i Krakow, i dagene 9.-13. maj 1964 var uni- versitetet repræsenteret af rektor, professor, dr. polit. Carl Iversen, som overrakte en adresse (j. nr. 440/63). Konsistorium besluttede i sit møde den 17. juni 1964 at afskaffe det akademiske borgerbrev, dog således at borgerbrevet fremtidig udleve- res den, der fremsætter anmodning om at få borgerbrev udstedt. Hen- ning Matzen oplyser i »Københavns Universitets Retshistorie, 1479- 1879«, at et særligt akademisk borgerbrev indførtes efter fundatsen af 7. maj 1788, medens studenternes legitimation som akademiske bor- gere for den tid blot fremtrådte som en påtegnelse på det eksemplar af leges studiosorum, som udleveredes enhver ved immatrikulationen, se bind II, side 135.