Eksaminer.
407
2. Om en kugle med given radius r er omskrevet en tresidet pyramide
T — ABC. Sidekanterne TA, TB og TC er lige lange, og grundfladen
ABC er en ligesidet trekant med sidelængden x.
Find pyramidens volumen som funktion af x.
Vis dernæst, at volumenet antager sin mindste værdi, når pyramiden
er et regulært tetraeder.
Matematik IV.
1.	Gennem punktet A (1,1) på kurven y — x3 lægges en ret linie / med hæld-
ningskoefficienten a. Bestem de værdier af a, for hvilke linien / skærer
kurven i tre forskellige punkter A, P og Q.
Idet a er en sådan værdi, skal man linde koordinaterne for det punkt
B, der sammen med A deler liniestykket PQ harmonisk.
Bestem dernæst det geometriske sted for B, når a varierer.
2.	Der er givet to punkter O og F. Punktet O er toppunkt og punktet F
brændpunkt for en parabel. Endvidere er O centrum og F det ene brænd-
punkt for en ligesidet hyperbel.
1)	Konstruer parablens ledelinie / og hyberblens toppunkter A og Ax.
2)	Konstruer en af fællestangenterne til de to kurver.
3)	Konstruer denne fællestangents røringspunkt R med parablen og S
med hyperblen.
4)	I et koordinatsystem med O som begyndelsespunkt, hvori F har
koordinaterne (2,0), skal man linde ligningerne for de to kurver og for den
nævnte fællestangent samt koordinaterne for punkterne R og S.
VII. Højskolens bygningsmæssige udvidelser.
Den laboratoriebygning, hvortil der i finansåret 1940—41 og
1942—43 var bevilget 680 000 kr., og hvortil der senere på tillægs-
bevillingsloven for 1942 — 43 var bevilget 379 000 kr., som bl. a. skal
rumme laboratoriet for mekanisk teknologi og tekstil, er i lobet af
beretningsåret blevet færdig til indflytning. Med hensyn til Den danske
Væveskoles lejemål af en del af tekstillaboratoriets lokaliteter henvises
til afsnit VII.
VIII. Den danske væveskoles lejemål.
I foråret 1942 henvendte formanden for Den danske Væveskole,
fabrikant Holger Sebbelov sig til højskolens rektor med forespørgsel,
om der ville være nogen mulighed for, at Den danske Væveskole kunne
få husrum på højskolen. Den danske Væveskole havde i en lang år-
række været lejer i Teknologisk Instituts bygning, men da væveskolen
havde udviklet sig så stærkt, var dets lokalemæssige forhold ikke læn-
gere tilfredsstillende.
408
For højskolens vedkommende var det således, at det tekstillabo-
ratorium, hvortil der var givet bevilling på finansloven for 1940 — 41
og de følgende finanslove, stod foran sin fuldendelse, og da man både
fra væveskolens og højskolens side var af den opfattelse, at der ville
kunne skabes et meget nyttigt samarbejde, ved at væveskolen fik
lokaler i højskolens planlagte tekstillaboratorium, tilskrev højskolen
under 19. januar 1943 ministeriet således:
»Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, til-
lader sig herved at forelægge ministeriet det hosfølgende udkast til
overenskomst med Den danske Væveskole, hvorefter væveskolen for
en årlig leje af 4750 kr. får stillet lokaler til rådighed for dens virk-
somhed.
Den danske Væveskole, der drives af Textilfabrikantforeningen og
Tekstilarbejderforbundet i forening med støtte fra staten, har i en lang
årrække været lejer i Teknologisk Instituts bygning. Væveskolen har
imidlertid udviklet sig så stærkt, at disse lokaler ikke længere er til-
fredsstillende, og i sommeren 1942 henvendte formanden for væve-
skolen, direktør Holger Sebbelov, sig til højskolens rektor med spørgs-
målet om, hvorvidt der var mulighed for, at væveskolen skulle kunne
leje lokaler på højskolen. Denne henvendelse blev besvaret imøde-
kommende under forudsætning af ministeriets billigelse,hvilken senere
blev indhentet. Forhandlingerne med væveskolens bestyrelse og ledelse
er nu resulteret i det hosfølgende udkast til overenskomst.
Jeg har tidligere overfor undervisningsministeren haft lejlighed til
at præcisere, hvilke særlige omstændigheder der gør et sådant samar-
bejde ønskeligt, og jeg skal tillade mig at gentage disse:
1.	Væveskolen er næsten udelukkende en aftenskole med ret mange
elever, medens højskolen er en dagskole med et ret beskedent antal
elever, forsåvidt angår undervisningen i tekstil. Det vil uden videre
være muligt at benytte de samme lokaler både dag og aften, hvilket
naturligvis også kan medføre et relativt billigt lejemål for væveskolen.
2.	Ved samarbejdet vil højskolen undgå at anskaffe en del store
maskiner, som væveskolen allerede besidder, og højskolens maskin-
bevilling kan da anvendes fordelagtigere. Begge skoler kan gensidigt
stille deres udstyr til rådighed for den anden part.
3.	Fremtidige bevillinger fra begge skoler vil kunne administreres
således, at begge får størst mulig fordel deraf og naturligvis derigennem
bedre udstyr, end hvad der ville blive muligt for hver enkelt.
4.	Ordningen vil være billigere og bedre for det danske samfund,
end nogen anden der kan tænkes, idet det naturligvis er et sjældent
sammentræf, at væveskolen søger betydeligt større og bedre lokaler
netop på samme tidspunkt, hvor staten har en bygning bestemt til
tekstillaboratorium under opførelse.
409
Med hensyn til overenskomstens enkeltheder skal man bemærke
følgende:
ad § 1. Der stilles foreløbig et areal på 405 m2 til rådighed for
væveskolen. Da det kan forventes, at væveskolen efterhånden vil få
brug for større lokaler, stilles der væveskolen i udsigt, at det dispo-
nible areal kan stige til 950 m2. Et sådant areal vil det være muligt
at afgive til væveskolen, når man til sin tid i en nybygning for maskin-
ingeniørerne får rådighed over konstruktionsstuer til denne studie-
retnings studerende, men højskolen får altså fuld bestemmelsesret med
hensyn til det tidspunkt, hvor en sådan udvidelse af det lejede areal
kan ske. Det nævnte areal på 950 m2 svarer til, hvad der ved planlæg-
gelsen er tiltænkt laboratoriet for tekstil.
ad § 2. Lejesummen, 4750 kr., er fastsat under hensyn til, at høj-
skolen får brugsret til lokalerne om dagen, medens væveskolen i ho-
vedsagen benytter dem om aftenen.
§ 3 giver ikke anledning til bemærkninger, men paragraffens ind-
hold giver formentlig et klart bidrag til forståelse af de gensidige for-
dele, der vil opstå ved et samarbejde mellem de to institutioner.
ad § 4. Denne paragraf vil medføre, at højskolen vil blive i stand
til at give de studerende undervisning i tekstilindustri på basis af
laboratoriemæssige øvelser. I betragtning af den store betydning, vor
tekstilindustri har for vor beskæftigelse og landets selvforsyning med
de for befolkningen så vigtige varer, har det været en mangel ved høj-
skolens undervisningsmæssige kapacitet, at dette ikke hidtil har kun-
net finde sted. Ved det påtænkte samarbejde vil denne mangel blive
afhjulpet.
§ 5 indeholder almindelige regler om overenskomstens varighed
m. v. samt åbner adgang for højskolen til at være repræsenteret i
væveskolens bestyrelse med to medlemmer, sålænge overenskomsten
varer.
I henhold til ovenstående tillader man sig at indstille, at mini-
steriet vil godkende medfølgende forslag til overenskomst mellem Den
polytekniske Læreanstalt og Den danske Væveskole, således at over-
enskomsten kan træde i kraft fra den 1. maj 1943 at regne.«
Efter at ministeriet havde fremsat ønske om nogle mindre bety-
dende, væsentlig redaktionelle ændringer i det forelagte forslag til
overenskomst, godkendte ministeriet under 11. april 1943 følgende
overenskomst mellem Den danske Væveskole og Danmarks tekniske
Højskole:
Fra ca. 1. maj 1943 stiller Danmarks tekniske Ilojskole til Den
danske Væveskoles rådighed et areal på ca. 405 m2, hvoraf 225 m2 pa
1. sal med loftshøjde på 4,08 m og 180 m2 på 2. sal med loftshøjde
Universitetets årbog 52
Danmarks tekniske højskole 1942—43.
3,72 m. Så snart forholdene tillader det, og det måtte ønskes fra
Yæveskolens side, kan ovennævnte areal udvides til at omfatte ca.
950 m2 i umiddelbar tilslutning til førstnævnte arealer.
Udover de nævnte arealer anvises der væveskolen auditorier pa
tilsammen 150 m2 til brug for møder og undervisning.
Væveskolens benyttelse af lokalerne sker fortrinsvis om aftenen.
Højskolen forbeholder sig medbenyttelsesret af lokalerne fortrinsvis
om dagen.
2.
For det nævnte areal på ca. 405 m2 betaler væveskolen en årlig
leje af 4000 kr. samt for benyttelse af auditorier 750 kr. årlig. Beløbet
indbefatter vederlag for varme, men ikke for lys, kraft og renholdelse.
Danmarks tekniske Højskole deltager dog i nævnte udgifter i forhold
til den medbenyttelse, der til enhver tid måtte ske ved højskolens
undervisning for dens egne studerende.
Ved udvidelse af nævnte areal beregnes lejen proportionalt med
ovennævnte lejesum.
Ved indflytning vil højskolen bære omkostningerne til alle sæd-
vanlige installationer, vand, gas, elektricitet og varme, hvorimod op-
stilling af maskiner og apparater med tilhorende transmissioner o. 1.
ydes af væveskolen, forsåvidt angår de genstande, som væveskolen
selv ejer. Flytning og opstilling af de højskolen tilhørende apparater
og maskiner betales af denne.
Ved fremtidige anskaffelser vil samme regel være at følge.
3.
Det inventar af maskiner, apparater, instrumenter og andre gen-
stande, som de to institutioner i øjeblikket ejer eller senere måtte er-
hverve sig, forbliver respektive de to institutioners ejendom, selvom
det samles i væveskolen. Det samlede inventarium står til afbenyttelse
af begge parter efter nærmere aftale, men under tilsyn af forstanderen,
som iovrigt har ansvaret for det samlede materiel. Omkostningerne
til vedligeholdelse og reparation fordeles mellem de to parter i forhold
til afbenyttelsen. Al nyerhvervelse sker efter samråd mellem narterne.
4.
Den danske Væveskole bevarer sin fulde selvstændighed som in-
stitution, og forstanderen bibeholder alle beføjelser, der er tillagt ham
af væveskolens bestyrelse.
De af højskolens studerende, som måtte vælge at få undervisning
i tekstilindustri, skal efter nærmere aftale, også med hensyn til veder-
lag, have adgang til at få en sådan meddelt ved hjælp af væveskolens
lærere. Ved en sådan undervisning er forstanderen at betragte som
fungerende lærer ved højskolen. Såfremt der ved højskolen måtte blive
Legater og gaver.
411
beskikket en lærer i tekstilindustri, skal der træffes nærmere aftale
om dennes samarbejde med væveskolen.
5.
Nærværende overenskomst afsluttes for et tidsrum af 10 år fra
den 1. maj 1943 at regne. Eet år før periodens udlob skal overenskom-
sten opsiges, eller ny aftale træffes om fortsættelse af samarbejdet.
Forsåvidt der sker et ophor af samarbejdet mellem Textilfabrikant-
foreningen og Dansk Tekstilarbejderforbund, er højskolen berettiget
til at opsige lejemålet med % års varsel. Sålænge overenskomsten er
gældende, har højskolen 2 mandater med stemmeret i væveskolens
bestyrelse, hvoraf det ene medlem tiltræder forretningsudvalget.
Væveskolens indflytning blev påbegyndt i foråret 1943 og var
ved beretningsårets slutning omtrent tilendebragt.
IX. Legater og gaver.
I beretningsåret har ingeniør, cand. polyt. Frants Alling skænket
højskolen 30 000 kr. til uddeling af »Facoprisen«.
Som bidrag til støtte af højskolens studerende under de nuværende
vanskelige forhold har man fra Dansk Arbejdsgiverforening modtaget
15 000 kr.