354
Danmarks tekniske højskole 1942—43.
III. Forandringer
i undervisnings- og eksamensplaner.
I årbogen for forrige beretningsår blev der gjort rede for et af
højskolen fremsat forslag til ændringer i den ministerielle bekendt-
gørelse af 14. november 1936 vedrorende eksamensordningen m. v.
ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Hojskole. Høj-
skolen har i den anledning ført en række forhandlinger med ministe-
riet. Ministeriets officielle godkendelse af forslaget vil dog først kunne
foreligge i næste beretningsår.
IV. Hojskol ens personaleforhold.
Ved kongelig resolution af 16. juli 1942 udnævntes professor i
geometri ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Høj-
skole, dr. phil. Børge Christian Jessen til professor i matematik ved
Københavns universitet fra 1. september 1942 at regne. Professor
Jessen havde siden 1. juni 1935 virket som professor ved læreanstalten.
Under 23. september 1942 ansatte ministeriet forstander for fiske-
ridirektoratets fiskeriøkonomiske forsøgslaboratorium, civilingeniør
Mogens Hagnerup-Jul som lektor i fiskeriindustri for et tidsrum af
3 år fra 1. september 1942 at regne (se nærmere under afsnit a).
Ved kongelig resolution af 28. september 1942 udnævntes lektor
ved Københavns universitet, dr. phil. Frederik Geert Fabricius-Bjerre
til professor i matematik ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks
tekniske Hojskole fra 1. oktober 1942 at regne (se nærmere under
afsnit b).
Ved kongelig resolution af 1. oktober 1942 blev professor, dr. phil.
Hans Christian Winther efter hans derom indgivne ansøgning afske-
diget på grund af alder fra den af ham beklædte stilling i nåde og
med pension fra 31. juli 1943 at regne. I 1912 knyttedes professor
Winther til læreanstalten som docent i fotokemi og videnskabelig
fotografi, og i 1919 udnævntes han til det ved lov af 30. juni 1919
oprettede professorat i kemi. Med hensyn til delingen af den af pro-
fessor Winther beklædte lærestol i et professorat i kemi og et lektorat
i fotokemi og videnskabelig fotografi henvises til afsnit c.
Ved kongelig resolution af 30. december 1942 udnævntes docent
ved læreanstalten Erik Karl Henriksen til professor i mekanisk Tek-
nologi fra 1. januar 1943 at regne (se nærmere under afsnit d).
Ved kongelig resolution af 9. april 1943 udnævntes docent ved
læreanstalten Alfred Johannes Rosenkrantz til professor i geologi fra
1. april 1943 at regne (se nærmere under afsnit e).
Højskolens personaleforhold.
Ved kongelig resolution af 12. juli 1943 udnævntes amanuensis
ved læreanstalten, civilingeniør Mathias Oluf Jørgensen til professor
i elektroteknik fra 1. september 1943 at regne (se nærmere under
afsnit f).
a. Besættelse af lektoratet i fiskeriindustri.
Efter at lektor i fiskeriindustri, civilingeniør J. A. van Deurs den
20. februar 1942 var afgået ved døden, blev lektoratet på sædvanlig
måde opslået ledigt. Der indkom een ansøgning til den ledige stilling,
nemlig fra forstander for fiskeridirektoratets fiskeriøkonomiske for-
søgslaboratorium, civilingeniør Mogens Hagnerup-Jul. Under 22. juni
1942 nedsatte lærerrådet et udvalg vedrørende besættelse af den ledige
stilling bestående af de fire professorer i teknisk kemi: professor, dr.
A. H. M. Andreasen, professor, dr. Walter Engel, professor, dr. S.
Orla-Jensen og professor P. E. Raaschou samt professor, dr. E. Biil-
mann, lektor, dr. Stig Veibel og fiskeridirektør C. Trolle Thomsen.
Dette udvalg indstillede herefter, at civilingeniør Hagnerup-Jul ud-
nævntes til lektor i fiskeriindustri, idet udvalget udtalte, at det måtte
anse ham for særdeles vel kvalificeret til den pågældende lærerstilling.
Til denne indstilling sluttede lærerrådet sig i et den 3. september 1942
afholdt møde, og ved skrivelse af 10. september s. å. indstillede høj-
skolen herefter til ministeriet, at lektorstillingen besattes på denne
måde. Under 23. september 1942 forelå herefter civilingeniør Mogens
Hagnerup-Juls udnævnelse til lektor i fiskeriindustri for et tidsrum af
3 år fra 1. september 1942 at regne.
b. Besættelse af det ved professor, dr. phil. Borge Jessens forflyttelse til
Københavns Universitet ledigtblevne professorat i matematik.
Efter at professoratet på sædvanlig måde havde været opslået
ledigt, og der var indkommet to ansøgninger, nemlig fra lektor ved
universitetet, dr. phil. Fr. G. Fabricius-Bjerre og assistent ved Dan-
marks tekniske Højskole, mag. scient. Svend E. Lauritzen, nedsatte
lærerrådet et sagkyndigt udvalg til bedommelse af ansøgningerne be-
stående af professorerne A. F. Andersen, Børge Jessen, Jakob Nielsen,
Richard Petersen og docent, dr. J. F. Pål. Under 5. september 1942
fremsatte dette udvalg folgende udtalelse om de to ansøgere:
»Dr. Fabricius-Bjerres arbejder er alle af geometrisk natur. For-
uden en lang række arbejder om mere elementære emner har forfat-
teren gennemført undersøgelser og publiceret en række afhandlinger
om differentialgeometriske emner i rum af vilkårlig dimension. Blandt
disse skal særlig nævnes hans disputats om torsionsfrie flader og en
dertil knyttet afhandling i Acta mathematica, en generalisation af
sammenhængen mellem afvikler og evolut til hojere dimensioner (Vid.
356
Danmarks tekniske højskole 1942—43.
Selsk. Math.-fys. meddelelser), en fremstilling af en relation mellem
en mangfoldigheds differentialgeometriske fundamentalformer, som
forfatteren skrev under et studieophold i Rom, samt endelig en under-
søgelse over Bertrandkurver i et 4-dimensionalt rum. I en anden række
afhandlinger behandles emner fra algebraisk geometri, projektivgeo-
metri og antalgeometri, hvorved også ikke-analytiske kurver er gen-
stand for undersøgelse; disse emner er beslægtede med tidligere under-
søgelser af C. Juel og H. G. Zeuthen. Indenfor det således karakteri-
serede arbejdsområde viser forfatteren et dybtgående kendskab til
litteraturen om de behandlede spørgsmål og har gennem sine selv-
stændige undersøgelser ydet en anerkendt indsats.
Hvad dr. Fabricius-Bjerres lærervirksomhed angar, skal man for-
uden hans mangeårige stilling som adjunkt ved Ostre Borgerdydskole
og et kortere medarbejde ved læreanstaltens forberedelseskursus særlig
nævne hans virksomhed som undervisningsassistent og senere lektor
ved universitetet. I den sidstnævnte stilling har han givet en under-
visning i geometri og rationel mekanik, hvis indhold i det væsentlige
falder sammen med den undervisning, der er henlagt under det her
omhandlede professorat. I alt er dr. Fabricius-Bjerre således særdeles
vel kvalificeret til at beklæde den ledige stilling.
Mag. scient. Svend Lauritzens uddannelse hviler på en bred basis,
idet han efter nogle års arbejde med astronomiske emner, på hvilket
område han også har skrevet en afhandling om banebestemmelse for
dobbeltstjerner, og efter i 1931 at have taget magistergraden med
dobbelt hovedfag i matematik og fysik i de følgende år har fortsat
med alsidige studier over mange emner fra matematikken og den
matematiske fysik. Derunder har han i Matematisk Tidsskrift offent-
liggjort to mindre arbejder, det ene om et emne fra analysen, det
andet et elementært bevis for en sætning om lineære substitutioner.
I de senere år har han udarbejdet en stor afhandling om visse grupper
af lineære substitutioner og har for kort tid siden indleveret denne til
forsvar for den filosofiske doktorgrad. Denne afhandling, som ganske
vist ikke er publiceret endnu, men som er enkelte af udvalgets med-
lemmer bekendt, viser evne til selvstændigt arbejde og til at trænge
dybt ind i et emne. Magister Lauritzen har i 10 år været undervis-
ningsassistent ved Danmarks tekniske Højskole og i 6 år lærer ved
dens forberedelseskursus, og vi ønsker at fremhæve det overordentlig
dygtige og grundige arbejde, han har udfort i disse stillinger.
Med fuld anerkendelse af, at magister Lauritzen har særdeles gode
kundskaber på den ledige stillings undervisningsområde og tilfulde
opfylder ethvert krav om fornoden undervisningserfaring, er udvalget
dog ikke i tvivl om, at han må stå tilbage i sammenligning med dr.
Fabricius-Bjerre, særlig under hensyn til den sidstnævntes betydelige
matematiske produktion. Man skal derfor herved indstille til lærer-
Højskolens personaleforhold.
357
rådet, at dette overfor ministeriet anbefaler dr. Fabricius-Bjerres an-
sættelse i den ledige stilling.«
Denne indstilling blev i et den 17. september 1942 afholdt mode
eenstemmigt tiltrådt af lærerrådet, og ved skrivelse lil undervisnings-
ministeriet af samme dato indstilledes lektor, dr. Fr. G. Fabricius-
Bjerre til professor i matematik. Ved kongelig resolution af 28. sep-
tember 1942 udnævntes denne herefter til professor i matematik fra
1. oktober 1942 at regne.
c. Delingen af den af professor, dr. phil. Chr. Winther beklædte lærestol i
et professorat i kemi og et lektorat i fotokemi og videnskabelig fotografi.
Efter at det ved professor, dr. Chr. Winthers afsked ledigtblevne
embede på sædvanlig måde var blevet opslået ledigt, meldte der sig
lire ansøgere til dette embede, nemlig magister B. W. Asmussen,
dr. phil. Jannik Bjerrum, lektor, dr. phil. Max Møller og amanuensis,
dr. phil. H. N. K. Børdam.
Til bedømmelse af disse ansøgeres kvalifikationer nedsatte lærer-
rådet et udvalg med højskolens rektor som formand og iøvrigt be-
stående af:
Professor, dr. A. H. M. Andreasen,
Professor, dr. E. Biilmann,
Professor, dr. T. Bjerge,
Professor, dr. J. N. Brønsted,
Professor, dr. J. A. Christiansen,
Lektor, dr. E. Guntelberg,
Professor E. S. Johansen,
Lektor, dr. Stig Veibel,
Professor, dr. Chr. Winther.
Dette udvalg afgav herefter til højskolens lærerråd følgende ind-
stilling:
»Udvalget vedrørende besættelse af det ved professor Winthers
afgang ledigt blivende professorat i kemi fremsætter følgende udta-
lelse til lærerrådet:
Flertallet: Andreasen, Bjerge, Christiansen, Guntelberg, Johansen
og Winther ønsker at udtale følgende:
Alle lire ansøgere har præsteret værdifulde, eksperimentelle ar-
bejder og har i adskillige år undervist i kemiske fag. De må derfor alle
anses for fuldt kvalificerede, forsåvidt angår den rent kemiske del af
embedet.
Dr. phil. 14. N. K. Rørdam har udført en række smukke arbejder,
væsentlig over organisk-kemiske og fysisk-kemiske emner og står midt
i et betydningsfuldt biokemisk arbejde. Desuden har han i en lang
358	Danmarks tekniske højskole 1942—43.
årrække været censor i fysisk kemi ved Danmarks tekniske Højskole.
Vi mener dog at måtte udskyde dr. Rørdam på grund af hans alder
(64 år), idet der med al anerkendelse af hans arbejders lødighed og
den store betydning, som en fortsættelse af det i gang værende arbejde
muligvis kan få, ikke findes at være så væsentlige momenter, der taler
til hans fordel, at man kan se bort fra alderen.
Vi benytter lejligheden til at udtrykke det håb, at der måtte kunne
skabes dr. Rørdam sådanne arbejdsvilkår, at han måtte få mulighed
for i endnU hojere grad, end det for tiden er muligt, at hellige sig sit
betydningsfulde videnskabelige arbejde.
Mag. R. W. Asmussens eksperimentelle arbejder angår ganske
overvejende magnetokemiske og rontgenografiske emner, på hvilke
områder han har opnået smukke og betydningsfulde resultater. Hans
arbejder viser, at han ikke alene er særdeles godt hjemme i den uor-
ganiske kemi, men også behersker moderne atomteoretiske metoder
og den fysiske eksperimentalteknik indenfor de nævnte områder, som
i de senere år er blevet så betydningsfulde for kemiens videre udvik-
ling. Hans tekniske kunnen på disse områder har medført, at han i de
senere år har arbejdet med på vigtige problemer af biologisk natur,
stillet fra anden side. Han er endvidere kendt som en fortrinlig lærer
og foredragsholder.
Dr. phil. Jannik Bjerrum har i en række meget smukke, eksperi-
mentelle og teoretiske arbejder beskæftiget sig med kompleksdannel-
sens kemi. På grund af den overmåde hyppige forekomst af komplekse
forbindelser omfatter disse arbejder meget store dele af den uorga-
niske kemi, og det er lykkedes ham at systematisere emnet på en
måde, der langt overgår, hvad der hidtil er præsteret på dette felt.
Han har derunder ydet et overmåde vigtigt bidrag til den teoretiske
behandling af de eksperimentelle resultater. Disse arbejder er af en
sådan standard, at de giver rige løfter om fremtidig videnskabelig
virksomhed.
Lektor, dr. phil. Max Møller har publiceret en række eksperimen-
telle arbejder, navnlig af analytisk natur, men dog også, som f. eks.
disputatsen, omfattende komplekskemiske emner. Det eksperimentelle
materiale, der er samlet i disse arbejder, udmærker sig ved en over-
ordentlig præcision og er af denne grund særdeles værdifuldt.
Dr. Møller har, som hans ansøgning viser, haft en meget alsidig
løbebane, som har givet ham en ualmindelig omfattende træning både
i administrative og undervisningsmæssige spørgsmål. Saledes har han
bl. a. i 5 år været Rockefeller Visiting professor i Bangkok, hvorved
han under de vanskeligste forhold måtte opbygge ikke alene selve
laboratoriet, men også hele undervisningssystemet fra grunden. Her
i København har han som lektor i kvantitativ analyse og assistent ved
højskolens kemiske laboratorium A foruden sine videnskabelige ar-
359
bejder udført et stort og fortjenstfuldt undervisningsarbejde, omfat-
tende øvelser og forelæsninger over den kvantitative analyses teori og
praksis. Men derudover blev der på hans initiativ oprettet et særligt
kursus i mikroanalyse for uddannede kemikere, særlig fabrikingeniører.
Disse kursus, som dr. Moller har ledet uden honorar, har nu i årevis
været fuldt optagne, et tydeligt bevis på deres nytte.
Dertil kommer som væsentligt moment, at dr. Møller — efter
hvad der oplyses i ansøgningen — er interesseret i og vel kendt med
den videnskabelige fotografi og fotokemiens teori og praksis, og at
han i en forelæsningsrække for det Reiersenske fond har behandlet
omend i populær form — en stor del af de emner, som der normalt
læses over ved højskolens under denne side af embedet horende fore-
læsninger.
Angående forholdet mellem de tre sidstnævnte ansøgeres kvali-
fikationer ønsker vi at udtale følgende:
De to yngste af ansøgerne, mag. Asmussen (40 år) og dr. Bjerrum
(34 år) er ens stillet i den henseende, at ingen af dem har dokumenteret
nogen tilknytning til de fotografiske og fotokemiske emner, hvis pleje
udgør en væsentlig del af embedspligten.
Dr. Møller er, foruden at være usædvanlig vel forberedt i admini-
strativ og pædagogisk henseende, den eneste af ansøgerne, som gen-
nem forelæsningsvirksomhed og på anden måde har dokumenteret en
sådan tilknytning til den fotokemisk-fotografiske side af embedet, at
han nogenlunde direkte vil kunne fore denne del af arbejdet videre
på forsvarlig vis. Hans alder (48 år) og betydelig større modenhed
taler også til fordel for ham.
Vi mener derfor, at selvom dr. Møllers videnskabelige produktion
i teoretisk henseende ikke helt kan måle sig med mag. Asmussens og
dr. Bjerrums, må man dog, dels i betragtning af hans væsentlig større
modenhed og det initiativ, han har vist, og navnlig fordi det drejer
sig om et embede, der ikke alene omfatter den rene videnskab, men
også i høj grad de tekniske anvendelser indenfor det nævnte special-
fag, indstille dr. Max Møller som den af ansøgerne, der — alt taget
i betragtning — er bedst kvalificeret til det foreliggende embede.
Et mindretal, bestående af Biilmann, Bronsted og Veibel udtaler
følgende:
Undertegnede udvalgsmedlemmer, der ikke har kunnet tiltræde
flertallets standpunkt med hensyn til det ved professor Winthers af-
gang ledigt blivende embedes besættelse, deler den af llertallet frem-
satte opfattelse, at dr. Rordam på grund af alder ikke kan komme i
betragtning, men giver sin fulde tilslutning til ønsket om, at der skabes
ham bedre arbejdsvilkår for hans videnskabelige undersøgelser. lovrigt
skal mindretallet udtale følgende om sagen:
Det omhandlede embede er efter sin oprindelse (jfr. universitetets
360
årbog 1915—20, V, side 415) og i overensstemmelse med opslaget et
professorat i kemi. Der er hertil henlagt undervisningen i fotokemi og
videnskabelig fotografi, der ikke er obligatorisk for højskolens stude-
rende, samt bestyrelsen af det kemiske laboratorium B og det foto-
kemisk-fotografiske laboratorium. Det er højskolens eneste professo-
rat i den kemiske grundvidenskab. At der ved besættelsen af høj-
skolens professorater i første række må tages hensyn til ansøgernes
videnskabelige anlæg og præstationer indenfor det foreskrevne felt
samt til deres fremstillingsform og pædagogiske evner i det hele, er
hidtil vistnok betragtet som selvfølgeligt og er formentlig en grund-
sætning, der ikke bør fraviges ved besættelsen af en videnskabelig
lærepost som den omhandlede.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den af flertallet afgivne ind-
stilling ikke er baseret på dette normale og rationelle vurderingsgrund-
lag. I det afsnit, som specielt er helliget sammenligningen af de 3 an-
søgere, og i hvilket de afgørende myndigheder vel forst og fremmest
bør kunne vente at finde vejledning med hensyn til valget imellem
disse, indskrænker flertallet sig til at gøre gældende, at dr. Max Møller
i modsætning til de to andre ansøgere på forskellig måde har vist til-
knytning til den fotokemisk-fotografiske side af embedet. Endvidere
sammenligner man her ansøgernes alder. En sammenligning af de
pædagogiske kvalifikationer forefindes derimod ikke, og en sammen-
ligning af de videnskabelige kvalifikationer indflettes først — tilsyne-
ladende rent en passant — i de konkluderende slutningslinier, hvori
man udtaler, at »selvom dr. Møllers videnskabelige produktion i teo-
retisk henseende ikke helt kan måle sig med mag. Asmussens og dr.
Bjerrums, må man dog......o. s. v.«
Når flertallet mener, at »man dog må« indstille dr. Møller, er det
dels fordi det betragter hans højere alder og større modenhed som et
fortrin, men »navnlig fordi det drejer sig om et embede, der ikke alene
omfatter den rene videnskab, men også i høj grad de tekniske anven-
delser indenfor det nævnte specialfag«. Til denne konklusion ønsker
mindretallet at gøre følgende bemærkninger:
At embedet »i høj grad« omfatter fotokemiens og fotografiens tek-
niske anvendelser er en påstand, der ikke har hjemmel i nogen officiel
bestemmelse om embedets art. Det er, kan man vel sige, et resultat
af den nuværende indehavers særlige indstilling og specielle interesser.
Men fotokemi og tilhørende discipliner kan dyrkes på mange måder
og med forskelligartede specialiteter. Uden i nogen henseende at øve
kritik overfor den virksomhed, som er udfoldet af det fotokemiske
fotografiske laboratorium, hvorom professor Winther i en nylig artikel
i Kemisk Maanedsblad har givet indgående oplysning, vil man kunne
mene, at mange af de opgaver, der her i årenes lob er lost, ikke nød-
vendigvis henhorer som en naturlig bestanddel af arbejdet ved det
Højskolens personaleforhold.	361
pågældende kemiprofessorat. Det vil utvivlsomt være urigtigt at hinde
den kommende professor til en bestemt foreliggende arbejdsplan, der
vil beslaglægge hans kræfter og influere på hans fri videnskabelige ud-
foldelse. At en af ansøgerne menes nogenlunde direkte at kunne fort-
sætte arbejdet i de vante spor er derfor intet betydeligt end sige af-
gørende fortrin.
Hvorledes man nu end vil se på forholdet imellem de forskellige
områder, der kan menes at falde indenfor embedets afgrænsning, er
det imidlertid nødvendigt at gøre sig ganske klart, at ingen af ansø-
gerne har dokumenteret sådanne evner eller kvalifikationer på foto-
kemiens eller den videnskabelige fotografis områder, som ellers for-
langes — og som må forlanges — som nødvendig betingelse for op-
nåelsen af en hoj, videnskabelig lærerpost. Der foreligger ikke fra nogen
af ansøgernes hænder selvstændige bidrag til løsning af opgaver inden-
for dette fagområde. Hvis de fotografiske fag skal trækkes i forgrunden
ved besættelsen af kemiprofessoratet, vil ingen af ansøgerne kunne
betegnes som kvalificeret. Besættelse af embedet på basis af de fore-
liggende ansøgninger, uden nyt opslag, må derfor ske ud fra andre
betragtninger end dem, der er de væsentlige for flertallet.
Det kan pa basis af udvalgets forhandlinger fastslås, at der
trods den stærke tilbageholdenhed overfor dette spørgsmål i flertallets
skriftlige udtalelse — ingen meningsforskel eksisterer indenfor det
samlede udvalg med hensyn til placeringen af ansøgerne efter deres
videnskabelige evner, præstationer og muligheder. Såfremt en afgø-
relse af personspørgsmålet skulle træffes alene på det foreliggende
grundlag, måtte mindretallet derfor se sig nødsaget til at gøre en
anden indstilling om besættelsen end llertallets. I erkendelse af, at
også de pædagogiske kvalifikationer, som flertallet slet ikke har taget
i betragtning, bør have indflydelse på valget, og af det forhold, at et
sammenligningsgrundlag for disse kvalifikationers vedkommende højst
er til stede for ganske enkelte af udvalgsmedlemmerne, må mindre-
tallet imidlertid mene, at endeligt standpunkt til ansøgerne forst kan
tages, efter at yderligere oplysninger er tilvejebragt gennem afholdelse
af en konkurrence.
I henhold hertil skal mindretallet indstille, at der afholdes kon-
kurrence om det ledig blivende embede mellem mag. Asmussen, dr.
Bjerrum og dr. Max Møller.
Engelund udtaler følgende:
Det af professor, dr. Chr. Winther beklædte professorat er op-
rettet ved lov af 30. juni 1919. Af bemærkningerne til forslaget om
denne lov fremgår det, at forudsætningen for oprettelsen af professo-
ratet var, at indehaveren af professoratet skulle varetage hele under-
visningen i kemi for maskin-, bygnings- og elektroingeniører og i foto-
kemi og videnskabelig fotografi. Det udvalg, der fremsatte forslaget
Universitetets årbog 46
362
om professoratets oprettelse, havde til opgave at udtale sig om en
lærerstilling til bestridelse af undervisningen i kemi for maskin-, byg-
nings- og elektroingeniører. Udvalget udtalte i sin indstilling bl. a.:
»I stedet for at søge oprettet et nyt docentur for denne undervis-
ning anser udvalget det imidlertid for mere formålstjenligt at kom-
binere den med undervisningen i fotokemi og videnskabelig fotografi. . .
Udvalget foreslår derfor, at docenturet i fotokemi og videnskabelig
fotografi omdannes til et professorat, hvis indehaver er forpligtet til
at overtagé undervisningen i kemi for maskin-, bygnings- og elektro-
ingeniørerne......«.
Udvalgets indstilling behandledes af lærerrådet i dets møde den
13. december 1917, der vedtog at foreslå, at der ansattes en professor
i kemi for maskin-, bygnings- og elektroingeniører med forpligtelse til
at overtage undervisningen i fotokemi og videnskabelig fotografi.
Professoratet omfatter saledes både undervisningen i kemi for de
nævnte studieretninger og som særligt fag fotokemi og videnskabelig
fotografi, og der kan efter min mening ikke gøres nogen ændring heri
uden ny hjemmel.
Jeg er enig med alle andre i udvalget om, at der på grund af dr.
Rordams alder må ses bort fra hans ønske om at få embedet over-
draget.
De tre øvrige ansøgere er efter det i udvalget oplyste alle meget
dygtige kemikere og alle kvalificeret til et professorat i kemi, men
deres indsats og særlige interesser ligger — som det fremgår af fler-
tallets redegørelse — på noget forskellige felter. Jeg må være enig
med flertallet i, at det må tillægges væsentlig betydning, at den ene
af ansøgerne, dr. Max Møller er interesseret i og velkendt med den
videnskabelige fotografi og fotokemiens teori og praksis. Efter mit
skøn vil dr. Max Moller i øjeblikket være den af ansøgerne, som man
med mest tillid ville kunne betro undervisningen i denne side af pro-
fessoratets omrade.
Spørgsmålet om konkurrence er blevet indgående drøftet indenfor
udvalget, hvor mange finder, at dette hjælpemiddel er behæftet med
mange usikkerheder. Personlig har jeg ikke gode erfaringer med hen-
syn til konkurrencers hensigtsmæssighed, men på den anden side kan
enkelte erfaringer aldrig give noget generelt resultal.
Jeg har ikke personligt kendskab til nogen af ansøgerne, men
efter de i ansøgningerne og ved drøftelserne i udvalget fremdragne
oplysninger skønner jeg det fuldt forsvarligt at vælge den af flertallet
foretrukne ansøger, dr. Max Møller. Såfremt lærerrådet ikke kan samle
sig om denne ansøger, vil jeg anse det for rigtigst, at der afholdes den
af nogle udvalgsmedlemmer ønskede konkurrence, og således at der
ved tilrettelæggelsen af konkurrencen må tages hensyn til det, som
lovgivningsmagten har bestemt angående professoratets område.
Højskolens personaleforhold.	363
Endvidere vil jeg gerne varmt slutte mig til de fra alle sider ud-
talte ønsker om, at der skabes dr. phil. Rørdam sådanne arbejdsvilkår,
at han får mulighed for i størst mulig udstrækning at hellige sig sit
betydningsfulde videnskabelige arbejde.«
Efter at denne indstilling var behandlet i et den 15. april 1943 af-
holdt lærerrådsmøde, vedtog lærerrådet at udtale ønske om, at det af
professor Winther beklædte embede blev opdelt i to lærestole, nemlig
en lærestol i kemi og en lærestol i fotokemi og videnskabelig fotografi
med gunstigst mulige lonningsforhold.
Højskolen indstillede herefter, at professoratet påny blev opslået
som et professorat i kemi ved Den polytekniske Læreanstalt med pligt
til at bestyre kemisk laboratorium for maskin-, bygnings- og elektro-
ingeniører, samt at der oprettedes en stilling som lektor i fotokemi og
videnskabelig fotografi med et honorar på 3600 kr. årlig.
Ved skrivelse af 3. juli 1943 tiltrådte ministeriet denne indstilling,
således at professoratet i kemi påny blev opslået, medens det nævnte
lektorat i fotokemi og videnskabelig fotografi med finansministeriets
tilslutning vil blive søgt oprettet ved forslag til 3. behandling af linans-
loven for finansåret 1944 — 45.
d. Besættelsen af det ved professor N. H. Nielsens afgang ledigtblevne pro-
fessorat i mekanisk teknologi.
Vedrorende besættelse af dette embede tilskrev højskolen under
23. november 1942 ministeriet således:
»Ved skrivelse af 1. september d. å. udtalte man vedrørende det
ved professor N. II. Nielsens afgang til den 1. december d. å. ledigt-
blivende embede (ministeriets j. nr. 2020/41), at man, forinden videre
foretoges, måtte ønske at overveje spørgsmålet om den undervisning,
der i fremtiden burde henlægges til professoratet. I denne forbindelse
skal man oplyse, at undervisningen i mekanisk teknologi hidtil har
været bestridt af professorerne N. II. Nielsen og E. Thaulow samt af
docent E. K. Henriksen, således at professor Thaulow og docent Hen-
riksen i det væsentlige har varetaget undervisningen i mekanisk tek-
nologi for maskiningeniørerne, medens der til professor N. H. Nielsens
professorat har været henlagt et fælleskursus i mekanisk teknologi for
bygnings-, elektro- og fabrikingeniører med skibsbygning som speciale
og undervisningen i træbearbejdning, hvorhos professor N. II. Nielsen
var udset til leder af det tekstillaboratorium, der er projekteret til at
stå færdigt næste år, og til at lede undervisningen i tekstil.
Mekanisk teknologi vil herefter omfatte følgende discipliner:
Materialer og ovne.
Formgivning, herunder støbning, smedning, presning, svejsning
og lign.
364	Danmarks tekniske højskole 1942—43.
Maskinarbejde, herunder skærende værktøj og værktøjsmaskiner.
Teknisk virksomhedsledelse.
Tekstilindustri.
Ingen af højskolens nuværende lærere i mekanisk teknologi be-
hersker både tekstil og den mekaniske teknologis øvrige felter, og da
en række af de problemer, der knytter sig til tekstil, også falder ind
under de kemiske discipliner, er undertegnede rektor kommet til den
opfattelse,, som jeg også har haft lejlighed til at gøre rede for overfor
departementschef Graae, at læren om tekstil bor udskilles af faget
mekanisk teknologi, og som det vil fremgå af den i afskrift hosfolgende
skrivelse af 12. november d. å. fra fagrådet for den maskintekniske
ingeniørvidenskab, kan fagrådet tiltræde dette standpunkt. Med hen-
syn til det ved professor N. H. Nielsens afgang ledigtblivende profes-
sorat foreslår fagrådet, at der fremtidig henlægges folgende arbejds-
område til dette professorat:
Kursus i arbejdslære.
Undervisning i værktøj og værktøjsmaskiner.
Projektering af maskinfabrikker og dertil hørende kursusarbejder
og projekter.
Docent Henriksens lærestol omfattede oprindelig kun en del af
det almindelige kursus i arbejdslære, men hans lærestol er senere efter
eksamensbekendtgørelsen af 14. november 1936 og vedtagelsen af de
nye studieplaner blevet omdannet til at omfatte i det væsentlige det,
man nu ønsker at henlægge til det ledige professorat.
Fagrådet har samtidig indstillet, at docent E. K. Henriksen over-
tager professoratet, hvis foreslåede nye område som nævnt for en stor
del allerede ligger under docenturet.
Fagrådets forslag har været forelagt lærerrådet, der i henhold til
§ 5, stk. 7, i kgl. anordning af 8. februar 1933 med senere ændringer af
24. april 1937 har ret til at udtale sig om besættelsen af det ledige
professorat, og lærerrådet har eenstemmigt i et den 13. d. m. afholdt
møde indstillet, at docent E. K. Henriksen udnævnes til professor i
mekanisk teknologi.
Dette forslag kan undertegnede rektor helt tiltræde, ligesom jeg
fuldt ud kan tiltræde det foreslåede fagområde for professoratet. Do-
cent Henriksen, der er født i 1902 og i 1926 tog den polytekniske
kandidateksamen med 1. karakter med udmærkelse, har på fremra-
gende måde dygtiggjort sig til en lærerstilling ved en teknisk højskole.
Fra 1926 — 28 har han været på studieophold i England og Tyskland,
og herefter har han været ansat ved industrivirksomheder i Danmark.
Siden 1932 har han været knyttet til Den polytekniske Læreanstalt
som lærer, idet han fra 1. april 1932 konstitueredes som docent, i hvil-
Højskolens personaleforhold.	365
ken stilling han blev fast ansat i 1935. Docent Henriksen har med
stotte af de store fonds udfoldet en betydelig forskningsvirksomhed og
har herom udsendt en række publikationer, der har vundet megen
anerkendelse i fagkredse. Docent Henriksen står stadig i forbindelse
med det industrielle erhvervsliv; bl. a. har han været konsulent i luft-
værnsspørgsmål for en række store institutioner.
I henhold til ovenstående tillader man sig at indstille, at docent
Erik Karl Henriksen udnævnes til professor i mekanisk teknologi fra
den 1. december 1942 at regne«.
Ministeriet nedlagde herefter forestilling om docent Henriksens
udnævnelse til professor, og ved kgl. resolution af 30. december 1942
udnævntes denne til professor i mekanisk teknologi fra 1. januar 1943
at regne.
e. Udnævnelse af docent A. J. Rosenkrantz til professor i geologi.
På normeringsloven for 1943 — 44 oprettedes der et professorat i
geologi ved Den polytekniske Læreanstalt, idet docenturet i samme
fag samtidig nedlagdes. Oprettelsen af dette professorat skyldtes et
fællesforslag fra Kobenhavns universitet og Den polytekniske Lære-
anstalt, idet læreanstaltens docent i geologi tillige var lærer ved uni-
versitetet. Fællesskrivelsen af 10. november 1942 fra universitetet og
Den polytekniske Læreanstalt var af følgende indhold:
»Undervisningen i mineralogi og geologi ved Den polytekniske
Læreanstalt varetages dels af professoren i mineralogi ved Københavns
universitet og dels af docenten i geologi ved Den polytekniske Lære-
anstalt.
Universitetsprofessoren underviser fabrikingeniorstuderende i mi-
neralogi og krystallografi, medens undervisningen for bygningsingeniø-
rerne varetages af docenten ved Den polytekniske Læreanstalt. De to
lærerstillinger indehaves for tiden af professor, dr. Arne Noe-Nygaard
og docent A. J. Rosenkrantz. Foruden sin lærerstilling ved Den poly-
tekniske Læreanstalt har docent Rosenkrantz en undervisning i geologi
for universitetsstuderende. Ved det nu stedfundne professorskifte ved
Københavns universitet, hvor professor Noe-Nygaard afløste professor
Bøggild, overvejedes det at tilrettelægge undervisningen i mineralogi
og geologi således, at universitetsprofessoren helt overtog undervis-
ningen af universitetsstuderende i mineralogi og geologi, medens do-
cent Rosenkrantz samtidig med at blive fritaget for undervisningen af
universitetsstuderende også overtog undervisningen i mineralogi og
krystallografi for fabrikingeniørerne. Hvis denne ordning var blevet
gennemført, måtte der være sket en forbedring af docent Rosenkrantz'
lonningsforhold. Efter forhandling med de to lærere har man imidler-
tid opgivet en sådan ordning. Rent administrativt måtte det vel på
366
forhånd synes tiltalende, at hver af de to videnskabelige højskolers
lærere varetog den til de respektive højskoler henlagte undervisning,
men da faglige grunde i høj grad måtte tale for den nuværende for-
deling af undervisningen, og da faglige grunde selvfølgelig må være de
afgørende ved afgørelse af undervisningsmæssige spørgsmål, er man
fra Københavns universitets og Den polytekniske Læreanstalts side
enedes om at bibeholde den nuværende ordning.
Som det vil fremgå af ovenstående, er de to lærerstillinger ikke
lønningsmæssigt placeret på samme måde. Universitetets lærestol er
et professorat, medens læreanstaltens lærer er normeret som docent.
Fra Københavns universitets side har man overvejet at søge et lek-
torat til docent Hosenkrantz, der hidtil uden særligt vederlag har be-
sørget undervisningen i geologi for universitetsstuderende. Om denne
undervisning skal man bemærke, at den dels er steget ret betydeligt
i de senere år, idet antallet af studerende er blevet forøget, og dels
har man til docent Hosenkrantz også måttet henlægge de øvrige tjene-
stepligter, der henhorer under en universitetsprofessors arbejde, bl. a.
bedømmelse af doktorarbejder, guldmedaillearbejder, magisterkonfe-
renser etc. Stående overfor den mulighed at måtte oprette et lektorat
for docent Hosenkrantz ved Københavns universitet, har man fra
universitetets side overfor læreanstalten rejst spørgsmålet, om det ikke
ville være rimeligt, at docent Hosenkrantz' lærerstilling under hensyn
til hans samlede undervisning ved universitetet og Den polytekniske
Læreanstalt omdannes til et professorat. Fra læreanstaltens side ville
man hilse en sådan løsning med glæde. Docent Hosenkrantz' navn
som grønlandsforsker indtager en fremtrædende plads indenfor den
internationale arktiske forskning, og han nyder i det hele stor anseelse
som videnskabsmand. Han er således fuldt ud kvalificeret til at be-
klæde et professorat, og økonomisk vil en omdannelse af hans docen-
tur være af ganske uvæsentlig betydning, idet man, hvis professoratet
ikke oprettes, må søge gennemført et særligt vederlag for docent
Hosenkrantz for hans undervisning ved universitetet. Docent Rosen-
krantz' undervisning ved Københavns universitet omfatter forelæs-
ninger i geologi for studerende til skoleembedseksamen, hvorhos han
tillige leder de geologiske ekskursioner for disse studerende. For magi-
sterkonferensstuderende leder han øvelserne i praktisk geologi, og for
samme kategori af studerende afholder han et laboratoriekursus, lige-
som han leder deres ekskursioner. Foruden undervisningen i geologi
påhviler det docent Hosenkrantz at eksaminere de studerende til magi-
sterkonferens, ligesom han er censor i bifagsprøven i geologi ved
universitetet.
Undertegnede rektor for Københavns universitet og undertegnede
rektor for Den polytekniske Læreanstalt tillader sig herved at indstille,
at docenturet i geologi ved Den polytekniske Læreanstalt, til hvilken
Højskolens personaleforhold.	367
lærestol er henlagt undervisningen i geologi ved Den polytekniske
Læreanstalt samt undervisningen i de to discipliner: dynamisk geologi,
exogene processer og Danmarks kvartærgeologi ved Københavns uni-
versitet, nu bliver omdannet til et professorat i geologi ved Den poly-
tekniske Læreanstalt, således at spørgsmålet om et særligt vederlag
til docent Rosenkrantz for hans undervisning i geologi ved universi-
tetet samtidig skulle bortfalde.«
Efter at normeringsloven af 1943—44 var vedtaget, blev docent
Rosenkrantz, der siden 1. september 1931 havde beklædt sit docentur,
udnævnt til professor i geologi fra 1. april 1943 at regne.
f. Udnævnelse af amanuensis, civilingeniør M. O. Jorgensen til
professor i elektroteknik.
I årbogen for 1940 — 41 blev der i afsnittet III c givet meddelelse
om, at højskolens rektor efter derom afgiven indstilling fra det pågæl-
dende bedommelsesudvalg og lærerrådet indstillede til ministeriet, at
professor Absalon Larsen, der ved kongelig resolution af 13. januar
1941	efter ansøgning var blevet afskediget på grund af alder i nåde
og med pension fra 31. juli 1941 at regne, indtil videre fortsatte sin
gerning som professor i elektroteknik. Denne indstilling tiltrådte mini-
steriet, således at professor Absalon Larsens funktionstid forlængedes
forelobig til 31. august 1942, og ved ministeriets skrivelse af 9. oktober
1942	yderligere forlængedes til 1. september 1943.
Med hensyn til sagens videre forlob skal man henvise til den af
bedømmelsesudvalget under 16. juni 1942 afgivne sålydende ind-
stilling:
»Til medlemmer af bedømmelsesudvalget havde lærerrådet i efter-
året 1940 udpeget direktør, civilingeniør A. R. Angelo, laboratorie-
forstander, civilingeniør Knud Carstensen, civilingeniør Hermann Jør-
gensen, civilingeniør Johs. Møllerhøj, professorerne Aubeck, Robert
Henriksen, Absalon Larsen, J. Rybner og P. O. Pedersen samt docent
E. von Holstein-Rathlou.
Efter stillingens opslag var der indkommet ansøgning fra følgende
lire ansøgere:
1)	Civilingeniør Kaj Arne Huld, fodt 27. februar 1904.
2)	Civilingeniør K. Kromann Kristensen, født 5. marts 1903.
3)	Civilingeniør, amanuensis Mathias Oluf Jørgensen, født 2. januar
1896.
4)	Civilingeniør Kjeld Prytz, fodt 1. juni 1898.
Efter at ansøgningerne havde cirkuleret mellem udvalgets med-
lemmer, meddelte civilingeniør Knud Carstensen, at han ønskede at
udtræde af udvalget. Samtlige øvrige medlemmer, ialt 9, holdt der-
368
efter mode den 4. juni 1941 under forsæde af rektor, professor P. O.
Pedersen for at tage stilling til de indkomne ansøgninger.
Efter at de forskellige udvalgsmedlemmer havde udtalt sig, re-
sumerede rektor stillingen derhen, at man efter de faldne udtalelser
kunne se bort fra Huld og Kromann Kristensen, og at også Prytz
måtte træde tilhage for M. O. .Jørgensen, men at der ikke i udvalget
ville være mulighed for at tilvejebringe et flertal for M. O. .Jørgensen,
idet flertallet fandt, at han manglede den side af uddannelsen, der
kun kan opnås ved arbejde i praksis.
Under disse omstændigheder besluttede udvalget på forslag af
rektor at udsætte sagens behandling, idet man ville give M. O. Jørgen-
sen lejlighed til at forskaffe sig den manglende praktiske uddannelse,
medens udvalget dog naturligvis ikke kunne binde sig til at indstille
M. O. Jørgensen, men måtte forbeholde sig at stå frit for det tilfælde,
at der i mellemtiden skulle dukke en særlig fremragende mand op.
Da udvalget atter samledes efter to års forlob, var to af dets med-
lemmer, P. O. Pedersen og Hermann Jørgensen, afgået ved døden. I
deres sted havde lærerrådet til medlemmer af udvalget udpeget rektor,
professor Engelund og professor Oskar Nielsen. Det således ændrede
udvalg holdt mode den 6. maj 1943 under forsæde af rektor. Tilstede
var alle med undtagelse af professor Rvbner, altså ialt otte medlemmer.
Det oplystes, at M. O. Jørgensen siden oktober 1941 havde været
ansat i Allmånna Svenska Elektriska A/B i Våsterås, hvor han dels
har været beskæftiget med et aktuelt forskningsarbejde og dels har
haft lejlighed til at arbejde på forskellige afdelinger. Det oplystes, at
der fra A.S.E.A. var fremsat meget gunstige udtalelser om M. O. Jør-
gensens arbejde. Den af M. O. Jørgensen i 1941 indleverede doktor-
afhandling var i mellemtiden blevet antaget og forelå nu trykt på tysk
med titlen: »Elektrische Funkenspannungen mit besonderer Beriick-
sichtigung der Messentladungsstrecke«.
Da M. O. Jørgensen efter at have suppleret sin praktiske uddan-
nelse må anses for fuldt kvalificeret til stillingen, og da der i mellem-
tiden ikke er dukket noget professoremne op, der er M. O. Jørgensen
overlegen eller blot jævnbyrdig, har bedømmelsesudvalget ved et mode
den 16. juni afgivet følgende indstilling:
1. Kaj Arne Huld er elektroingeniør fra 1927 med kvotient 7,43.
Han har i seks år været knyttet til Teknologisk Instituts radiolabora-
torium, desuden har han været i praktisk virksomhed hos firmaet
Due-Petersen & Kryger straks efter sin eksamen samt i en årrække
haft ansættelse ved tilsynet med privatbanerne, hvorfra han har en
meget smuk anbefaling. Civilingeniør Huld har visse for stillingen vær-
difulde egenskaber, nemlig interesse for forsøg og anlæg for selvstæn-
digt arbejde med apparatkonstruktioner, men det kan, således som
hans lobebane har formet sig, skønnes, at han næppe besidder tilstræk-
369
kelig teoretisk indsigt og overlegenhed til at kunne bestride profes-
soratet.
2.	K. Kromann Kristensen er elektroingeniør fra 1927 med kvo-
tient 7,40. Han har siden sin eksamen været beskæftiget ved Koben-
havns belysningsvæsens laboratorium for undersøgelse af elektrisk ma-
teriel og er nu laboratorieingenior og laboratoriechefens nærmeste
medarbejder og stedfortræder.
Kromann Kristensen har altid sogt at få så fyldig en uddannelse
som muligt. Han har således som studerende både fulgt undervisnin-
gen i stærkstrøm og alle forelæsninger i svagstrøm. Han har til sin
uddannelse været på studierejse og opholdt sig længere tid dels ved
den hollandske, dels ved den schweiziske proveanstalt for elektrisk
materiel og har under disse ophold haft lejlighed til at arbejde med
mange forskellige måleapparater. Kromann Kristensen har skrevet for-
skellige småartikler herom. På et enkelt område har Kromann Kri-
stensen under sit arbejde med prøvning af elektrisk materiel gjort en
selvstændig indsats, nemlig ved undersøgelse af de overspændinger,
der opstår ved betjeningen af afbrydere i radiomodtagere med udglat-
ningsfiltre og i andre brugsgenstande med kombinationer af selvinduk-
tionsspoler og kondensatorer. Kromann Kristensens arbejde på dette
område har fort til flere værdifulde resultater, som bl. a. har fundet
anvendelse ved fastlæggelsen af prøvenormer i den internationale
»Installationsfragenkommission«.
Selvom civilingeniør Kromann Kristensen har mange kundskaber
og færdigheder, som er værdifulde til bestridelse af embedet, mener
vi dog, at han ikke i tilstrækkelig grad besidder den evne til selvstæn-
dig og klar behandling af problemerne, som må kræves af en professor.
3.	Mathias Oluf Jørgensen er elektroingeniør fra 1921 med kvotient
7,50. Han blev straks efter afsluttet eksamen ansat som assistent ved
det elektrotekniske laboratorium, hvor han fra 1931 forfremmedes til
amanuensis. Fra oktober 1941 fik han orlov for at kunne tiltræde en
stilling ved Allmånna Svenska Elektriska A/B i Sverige. M. O. Jørgen-
sen har i årenes lob udført en stor mængde forskellige forsøgsarbejder
foruden det daglige arbejde i laboratoriet. Ifølge hans stilling var det
i mange tilfælde i samarbejde med professor Absalon Larsen, han ar-
bejdede, og denne anerkender ham som en overordentlig værdifuld og
jævnbyrdig medarbejder ved mange undersøgelser. Helt selvstændigt
har Jørgensen uddannet en metode og konstrueret et apparat til må-
ling af meget små tider: »kondensatorkronografen«, som har vundet
indpas både herhjemme og i udlandet til måling af projektilers hastig-
hed. Et smukt arbejde er hans undersøgelser over Lichtenbergfigurers
anvendelighed til måling af overspændingers størrelse. Jørgensen har
i en årrække som amanuensis holdt en forelæsningsrække hvert efterår
om højspændingsfænomener. Som tidligere nævnt har Jørgensen fået
Universitetets årbog 47
370
antaget en doktorafhandling om elektriske gnistspændinger, som skal
forsvares den 25. juni i år.
M. O. .Jørgensen besidder en meget solid teoretisk viden, en sund
dømmekraft og fortrinlige evner til selvstændigt arbejde. Efter den
praktiske uddannelse, han nu har fået, anser vi ham for fuldt ud kva-
lificeret til stillingen.
4. Kjeld Prytz er elektroingeniør fra 1922 med kvotient 7,57. Han
var i årene 1922 — 26 ansat ved A/S Nordiske Kabel- og Traadfabrik-
kers laboratorium. Han har derefter sammen med civilingeniør Ber-
thelsen drevet selvstændig erhvervsvirksomhed som fabrikant af radio-
modtagere (Sonofon).
Civilingeniør Prytz har af akademiet for de tekniske videnskaber
fået offentliggjort en værdifuld afhandling: »The Padding Condenser«;
endvidere har han som radiotekniker publiceret et stort antal tids-
skriftartikler. Han har fået flere tillidshverv betroet; således er han af
ministeriet for offentlige arbejder beskikket som radiobranchens repræ-
sentant i »prøvningsudvalget«.
Civilingeniør Prytz siger i sin ansøgning, at når han til trods for
sin mere praktiske beskæftigelse dog mener sig kvalificeret til embedet,
er det »dels på grund af en vis slægtspræget forskertrang og interesse
for undervisning, dels fordi han gennem sin tilknytning til det stadig
pulserende erhvervsliv mener at kunne tilfore undervisningen værdi-
fulde impulser......«.
Civilingeniør Prytz er utvivlsomt en begavet mand med en meget
skarp forstand og besidder i mange henseender egenskaber, som må
kræves af en professor. Men hele hans uddannelse og virksomhed
ligger indenfor svagstrømselektroteknikken, hvorfor han ikke uden
videre ville kunne gøre fyldest i det embede, det her drejer sig om.
Under hensyn til det i det foregående anførte indstiller bedøm-
melsesudvalget eenstemmigt, at det ledige embede som professor i
elektroteknik besættes med civilingeniør Mathias Oluf Jørgensen.«
Denne indstilling blev eenstemmigt tiltrådt af lærerrådet i et den
17. juni 1943 afholdt mode, og i en skrivelse af 19. juni s. å. indstillede
højskolen herefter amanuensis, civilingeniør M. O. Jørgensen til pro-
fessor. Ved kongelig resolution af 12. juli 1943 udnævntes denne her-
efter til professor i elektroteknik fra 1. september 1943 at regne.
V. Akademiske grader.
Civilingeniør J. Bielefeldt forsvarede den 12. november 1942 sin
for opnåelsen af den tekniske doktorgrad udarbejdede afhandling:
»Studier over karotin med særligt henblik på holdbarheden i lucerne-
mel«. De af højskolen udpegede opponenter var laboratorieforstander,