VIII. Det akademiske legat- og stipendievæsen.
a. Valg af eforer m.v.
Det teologiske fakultet valgte den 28. oktober 1942 professor
Aage Bentzen til efor for søstrene Elisabeth Engelsteds og fru Christi-
ane Fogs legat for unge teologer og for Henrik Scharlings boglegat
i stedet for fhv. professor, dr. theol. N. M. Plum. (J. nr. 346/42).
Konsistorium valgte den 9. december 1942 professor N. H. Søe
til efor for følgende legater i stedet for fhv. professor, dr. theol. N. M.
Plum: C. Bartholins legat, Bircherods legat, Brochmands enkes legat,
Hermansens legat for professorenker, Lautrup-Buchwalds legat, C. E.
Scharlings mindelegat og Bartholin-Finckes legat. (J. nr. 346/42).
Konsistorium valgte den 9. december 1942 professor N. H. Søe
til efor for Det Reinhardtske legat (for professordøtre) i stedet for
fhv. professor, dr. phil. Ad. S. Jensen (j. nr. 221/42).
Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. med. Einar
Lundsgaard til medlem af universitetets stipendieudvalg fra den 1.
februar 1943 at regne i stedet for professor, dr. med. S. Kjærgaard, som
havde ønsket at udtræde. (J. nr. 378/42).
Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. phil. K.
Friis Johansen til efor for Cand. theol. Jens Lomand Rasmussens rejse-
legat for akademikere i stedet for afdode professor, dr. phil. Kr. Sand-
feld. (J. nr. 113/43).
Konsistorium anerkendte den 27. januar 1943 baron Erik G. F.
K. Rosenkrantz som patron for det Rosenkrantzske rejsestipendium i
stedet for afdøde baron Palle Rosenkrantz. (J. nr. 106/43).
Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. phil. Paul
V. Rubow til medlem af bestyrelsen for Dante Alighieri mindelegat i
stedet for afdode professor, dr. phil. Vald. Vedel. (J. nr. 122/43).
Det filosofiske fakultet valgte den 8. marts 1943 docent, dr. phil.
F. J. Billeskov Jansen til medlem af bestyrelsen for Dante Alighieri
mindelegat i stedet for afdøde professor, dr. phil. Kr. Sandfeld. (J. nr.
122/43).
Konsistorium valgte den 10. marts 1943 professor, dr. med. H.
Helweg til medlem af bestyrelsen for Kvinderegensen i stedet for pro-
Det akademiske Jegat- og stipendievæsen.	327
fessor, dr. med. S. Kjærgaard, som havde ønsket at udtræde. (J. nr.
31 b/43).
Bestyrelsen for Japetus Steenstrups legat og for Ludvig Zincks
legater valgte i maj 1943 professor, dr. phil. Johs. Brondslev til efor
for legat i stedet for fhv. professor, dr. phil. Chr. Blinkenberg,
som havde ønsket at fratræde. (J. nr. 241/43 og 251/43).
Konsistorium valgte den 2. juni 1943 universitetssekretær P. Fønss
til efor for A. W. Scheels Stiftelse i stedet for afdøde fhv. kvæstor
K. Goos. (J. nr. 260/43).
b. Tildeling af videnskabelige legater.
1. Universiteteis og kommunitetets stipendier.
Kommunitetets kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium okto-
ber 1942: Cand. theol. Julius Johannes Horstmann, cand. jur. Daniel
Johannes Nolsøe, cand. med. Ove Nygaard Jespersen, cand. mag. K.
Togeby, cand. mag. Henning Højgaard Jensen. April 1943: Cand.
theol. Johannes Friis Sløk, cand. theol. Holger Johannes Balle, cand.
jur. Bent Nebelong, cand. jur. Jens Søndergaard, cand. med. Gunnar
Jørgensen, cand. mag. Jørgen Emil Jensen og cand. mag. Preben de
Fine Kiihl.
Kommunitetsstipendiet (or unge videnskabsmænd tildeltes af Kon-
sistorium juni 1943 cand. theol. F. Løkkegaard, dr. med. Holger Buch
og cand. mag. Peter Fuglsang med 1000 kr. til hver og lektor, cand.
jur. V. Bavnsholt Basmussen, dr. med. Søren Stamer, cand. mag.
Svend Smith og dr. phil. Anker Nielsen med 600 kr. til hver.
De i tilknytning til Carlsbergfondets universitetslegat af 25. sep-
tember 1926 oprettede universitetsstipendier å 3000 kr. årlig tildeltes
juni 1943 af Konsistorium cand. theol. Børge Diderichsen (som for-
nyelse), dr. med. A. Harrestrup Andersen, dr. med. Harald Gormsen
og dr. med. Vagn Mortensen, alle for to år fra den 1. april 1943 at
regne.
2. Andre legater.
Af J. L. Smiths stipendium for kandidater og viderekomne har føl-
gende nydt understøttelse i 1942—43:
I december termin 1942 alene:
Dr. phil. Ellinor Noe-Nygaard, f. Bro Larsen.
Dr. phil. Povl .Johannes Jensen.
Dr. phil. E. Stemann-Nielsen.
Cand. mag. J. Ambrosen.
Dr. med. P. V. Marcussen.
Dr. med. Egon Bruun.
Dr. med. Jacob Erik Poulsen.
Dr. med. Vagn Mortensen.
328
I begge terminer:
Dr. phil. Marius Nielsen (fornyet 11/6 1943 for 1 år).
Cand. mag. Eli Fischer-Jørgensen.
Cand. mag. Niels Alkjær.
Dr. phil. Jørgen Riis (fornyet 11/6 1943 for 1 år).
Cand. mag. Børge Bak (fornyet lx/6 1943 for 1 år).
Dr. med. Tage Espersen.
Mag. scient. Niels Arley.
Dr. med. Johannes Ipsen.
Dr. phil. Gustav Hermansen.
Mag. art. Leo Buschardt.
Dr. med. Gustav Fr. Vraae-Jensen (udnævnt 11/12 1942 for 2 år).
Dr. med. Mogens Faber (udnævnt 1X/12 1942 for 2 år).
Cand. mag. Knud Togeby (udnævnt n/12 1942 for 2 år).
Dr. phil. Tyge W. Bøcher (udnævnt 11/i2 1942 for 2 år).
I juni termin 1943 alene:
Dr. med. Flemming Nørgaard (udnævnt 11/6 1943 for 2 år).
Dr. med. E. Trier Mørch (udnævnt n/6 1943 for 2 år).
Dr. phil. E. Hoff-Jørgensen (udnævnt 11/6 1943 for 2 år).
Dr. med. A. Levin Nielsen (udnævnt n/6 1943 for 2 år).
Cand. mag. Gunnar Olsen (udnævnt 11/6 1943 for 2 år).
Dr. phil. K. E. Gabrielsen (udnævnt n/6 1943 for 2 år).
Dr. phil. Jannik Bjerrum (udnævnt 11/6 1943 for 2 år).
Dr. phil. Jørgen Koch (udnævnt 11/6 1943 for 2 år).
Biskop Jesper Brochmands legat: cand. theol. Johannes Horstmann
for 4 år fra december termin 1942.
Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september 1926: Juni 1943:
Mag. art. Mogens Haugsted for 2 år fra den 1. april 1942.
Eichets legat: Juni 1943: Mag. scient. K. A. Thernøe.
Forlagsboghandler Jacob Erslevs legat: Cand. mag. Erik Rasmussen
for 2 år fra juni termin 1943.
Finnes legat: December 1942: Det danske sprog- og litteratursel-
skab 1900 kr. årlig i 2 år til udgivelse af en oversættelse med indled-
ning og kommentar af Danmarks gamle landskabslove. Juni 1943:
Arkivar Harald Jørgensen 2000 kr. til trykning af en afhandling om
trykkefrihedssporgsmålet i Danmark i perioden 1799 — 1848.
Oliver Bishop Harrimans stipendium: Juni 1943: Cand. mag.
Annelise Lindhard.
Cand. mag. Karen Iversens legat: Mag. art. Agnes Agerschou,
lektor, cand. mag. Poul Høybye, adjunkt, cand. mag. Hans Madsen
Sørensen og cand. mag. Helge Toldberg 1000 kr. til hver, mag. art.
Kaj Bom og cand. mag. Knud Togeby 800 kr. til hver og cand. mag.
Erik Strack 600 kr.
Det akademiske legat- og stipendievæsen.	329
Reinholdt W. Jorck og hustrus fond: December 1942: Dommerfuld-
mægtig Tage Jerris 500 kr., landsretssagfører Niels Alkil 3400 kr.,
dr. med. Harald Gormsen 2500 kr., cand. med. Johannes Mortens
2000 kr. og cand. med. Johannes Spotoft 3000 kr.
Emmy Lange, f. Kramps legat: December 1942: Cand. med. fru
Ingrid Gilg.
Ilojesteretssagforer Otto Julius Levisons legat: Juni 1943: Cand. jur.
Niels Salicath.
Professor ved universitetet Ernst Lofflers legat for geografer: Maj 1943:
Cand. mag. Axel Schou.
Stipendiet til fremme af medicinsk forskning, skænket af Lovens
kemiske fabrik: Juni 1943: Dr. med. Richard Friedberg og dr. med.
G. Fr. Vraa-Jensen, begge for 2 år fra den 1. april 1943 at regne.
Professor, dr. jur. Henning Matzen og hustru Helga, f. Brydes legat:
Februar 1943: Cand. jur. Poul Meyer.
Læge frk. Nielsine Mathilde Nielsens legat: December 1942: Cand.
med., fru Elly Trolle og cand. med. fru Ruth Plum, begge for eet år
fra december termin 1942.
Stiftamtmand Regenburgs legat: Juni 1943: Mag. art. Sv. E. Chri-
stensen, mag. art. Sven Henningsen, cand. mag. Peter Kr. Iversen,
mag. art. fru Kirsten Willerslev og mag. art. Richard Willerslev, alle
for eet år fra juni termin 1943.
Dr. H. H. L. Schwanenftiigel og hustrus legat: Mag. art. Kaj Bom
for 2 år fra juni termin 1943.
Japetus Steenstrups legat: Mag. scient. S. A. Boisen Bennike 200
kr., stud. mag. Per Forchhammer 150 kr., mag. scient. P. E. Heegaard
200 kr., dr. phil. P. J. Holst-Christensen 200 kr., mag. scient. F. Jen-
senius-Madsen 150 kr., stud. mag. P. Jonasson 150 kr., lærer K. O.
Leth 150 kr., mag. scient B. Loppenthin 150 kr., konservator Harry
Madsen 150 kr., dr. phil. N. Thydsen Meinertz 200 kr., entomolog
August West 200 kr., dr. phil. Paul Gelting 100 kr., cand. mag. O.
Hammer Pedersen 100 kr., mag. scient. Mogens Koie 150 kr., adjunkt
Arne Larsen 100 kr., stud. mag. Anders Munk 100 kr., assistent Sigurd
Olsen 150 kr., adjunkt Dan Laursen 100 kr., cand. mag. Vald. M. Mik-
kelsen 150 kr., stud. mag. Viggo Munther 150 kr., mag. scient. Theodor
Sorgenfrei 200 kr., museumsinspektør, mag. art. C. J. Becker 300 kr.,
museumsinspektør, mag. art. P. V. Glob 345 kr., stud. mag. G. Kun-
wald 300 kr., cand. mag. K. A. Larsen 250 kr. og cand. mag. Holger
Rasmussen 200 kr.
Ludvig Triers legat: December 1912: Cand. med. fru Grete Gørtz
for 1 år fra december termin 1942.
Læge H. C. Weggers mindelegat for zoologer: 9. juli 1943: Dr. phil.
P. J. Holst-Christensen.
Ludvig Zincks legat: Juni 1942: Museumsinspektør, mag. art. C.
Universitetets årbog 42
330
J. Becker: 400 kr. og museumsinspektør, mag. art. H. Norling-Chri-
stensen 407,67 kr.
3. Rejselegater.
Martin Levys mindelegat: Juni 1943: Universitetsadjunkt, mag. art.
Hans Hendriksen.
Hovråttsnotarie Gunnar Svenssons tegat: December 1942: Dr. phil.
P. J. Holst-Christensen 500 kr. og lektor, dr. phil., fru Valfrid Palm-
gren Munch-Petersen 735,04 kr.
Thotts rejsestipendium: December 1942: Dr. phil. Paul Gelting.
c. Tilkomne legater.
I 1942 — 43 er tilkommet 3 nye legater, nemlig »Stud. jur. Johan-
nes Schultz-Larsens mindelegat«, »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts
legat for studerende ved Københavns universitet« og »Købmand i
Odense Johann og Hanne Weimann, f. Seedorffs legat«.
Fundatsen for »Stud. jur. Johannes Schultz-Larsens mindelegat«,
som under 26. januar 1943 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr.
246/41), er sålydende:
Ved deres under 21. februar 1931 notarialiter oprettede testamente
med senere codicil af 3. februar 1934, bestemte nu afdøde rentier og
forhenværende gårdejer Hans Larsen og hans ligeledes afdøde hustru,
lærerinde Sara Mathilde Emilie Larsen, født Schultz, begge af Asnæs,
at der for en del af deres efterladte formue til minde om deres afdøde
søn skulle oprettes et legat, kaldet »Stud. jur. Johannes Schultz-
Larsens mindelegat«, og hvis renter skulle tilfalde trængende mandlige
juridiske studerende, særlig sådanne, som på grund af tuberkulose er
blevet sat tilbage i deres studeringer.
For dette legat fastsætter Dragsholm Birks skifteret, af hvem
ovennævnte Hans Larsens dødsbo er taget under offentlig skifte, i
overensstemmelse med testamentets bestemmelser og med nogle af de
afdøde testatores under 15. april 1931 og 23. marts 1934 udfærdigede,
testamentet vedlagte, vejledende bestemmelser vedrørende — og ud-
kast til fundats samt efter forhandling med rektor og kurator for
Kobenhavns universitet følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Stud. jur. Johannes Schultz-Larsens mindelegat«.
§2.
Legatets kapital består af det beløb, hvormed det udlægges al
boet, ca. 18 200 kr., og indbetales til kurator for Københavns univer-
sitet. Kapitalen skal stedse forblive urørt, bortset fra de rentenydelses-
arveafgifter, der vil være at erlægge af de nedenfor under 1—4 nævnte
331
rentenydere, idet disse afgifter i hvert enkelt tilfælde vil være at af-
holde af kapitalen som folge af rentenydernes derom i henhold til
arveafgiftslovens § 21, 2. stk., fremsatte begæring. Den administreres
som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som
universitetets andre legatmidler. Hvad der indvindes af kapitalen
udover sædvanlig halvårlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning
af obligationer, bliver at lægge til kapitalen.
§3.
Med legatets renter efter fradrag af sædvanligt administrations-
gebyr til universitetet og udgift til pasning og vedligeholdelse af
Johannes Schultz-Larsens gravsted på Solbjerg kirkegård i den tid,
for hvilken gravstedet er kobt, forholdes således:
Sålænge ovennævnte Sara Mathilde Emilie Larsens søster, fru
Marie Dedenroth-Berg, f. t. boende Aldersrogade 13, opg. 1, stuen th.,
København, er i live, udbetales legatets renter til hende. Når fru
Marie Dedenroth-Berg er afgået ved døden, udbetales legatets renter
i fire lige store dele til efternævnte 4 børn af testatrix' afdøde søster,
fru Agnes Petersen:
1.	Montør Erik Petersen, f. t. boende Tryggevældevej 94, Vanløse,
2.	Grosserer Aage Petersen, f. t. boende Badstuestræde 20, København,
3.	Fru Ebba Petersen, gift med grosserer Niels Petersen, f. t. boende
Langelinie, Odense.
4.	Forretningsfører Helge Petersen, f. t. boende Bergthorasgade 32,
København.
Når en af disse fire afgår ved døden, forhøjes udbetalingerne til
de øvrige med den afdødes fjerdedel og så fremdeles, sålænge nogen
af dem er i live. Legat-renterne udbetales hvert år på afdøde stud. jur.
Johannes Schultz-Larsens fødselsdag den 27. november.
Når samtlige ovennævnte rentenydere er afgåede ved døden, ud-
deles renterne af Konsistoriums stipendieudvalg i 3 å 4 portioner til
værdigt trængende mandlige juridiske studerende ved Kobenhavns
universitet, særlig til sådanne, som på grund af tuberkulose er blevet
sat tilbage i deres studeringer. Stipendieudvalget afgør ligeledes for
hvor lang tid, legatportionerne skal bortgives, dog ikke over 3 år ialt
og begrænset af legatnydernes embedseksamen. Legatportionerne, der
tilkommer legatnyderne som særeje og ikke kan være genstand for
overdragelse eller pantsætning, ej heller for arrest, eksekution eller
anden retsforfølgning, udbetales legatnyderne på afdøde stud. jur.
Johannes Schultz-Larsens fødselsdag den 27. november.
§ 4.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver
at erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Kobenhavns
332	Universitetets årbog 1942—43.
universitets rektor og kurator samt af Konsistoriums stipendieudvalg,
dog at legatets navn og hovedøjemed samt bestemmelserne i § 3 om
de deri indsatte rentenydere ingensinde skal kunne forandres.
Dragsholm Birks skifteret, den 31. juli 1942.
Neergaard.
Georg Ulrich.
Fundatsen for »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts legat for stu-
derende ved Københavns universitet«, som under 26. januar 1943 for-
synedes med kgl. konfirmation (j. nr. 294/42), er sålydende:
Vi underskrevne kgl. gesandt N. P. Arnstedt og hustru Johanne
Arnstedt, f. Larsen, har til minde om vor afdode datter Birgitte Sophie
Elisabeth Arnstedt besluttet at stifte et legat til fordel for mandlige
studerende ved Københavns universitet og fastsætter hermed for dette
legat følgende
FUNDATS
§ 1-
Legatets navn er »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts legat for
studerende ved Københavns universitet«.
§2.
Kapitalen består af 100 000 kr. 4 pet. kreditkasseobligationer,
som indbetales til kurator for Kobenhavns universitet for at forvaltes
af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde
som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den
udover sædvanlig årlig rente, således f. eks. kursgevinst ved udtræk-
ning af obligationer, lægges til kapitalen. Til denne lægges også det
beløb, som måtte blive til rest af de årlige renter, efter at de i § 3
nævnte legatportioner er uddelt.
§3.
Legatets årlige renter efter fradrag af administrationsgebyr til
universitetet uddeles i portioner på 800 kr. årlig i tre år til mandlige
studerende af alle fakulteter ved Kobenhavns universitet, som er så
langt fremme i deres studier, at de efter de til enhver tid fulgte regler
om bortgivelsen af det ordinære kommunitetsstipendium ville kunne
komme i betragtning ved uddelingen af dette.
Bortgivelsen af legatportionerne sker ved Konsistoriums stipen-
dieudvalg og iovrigt i overensstemmelse med de i bekendtgørelse nr.
188 af 20. marts 1920 indeholdte regler. Hvad der efter uddelingen af
det antal legatportioner å 800 kr., som den årlige rente muliggør,
bliver til rest af renten, lægges til kapitalen.
Det akademiske legat- og stipendievæsen.
333
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Konsistoriums
stipendieudvalg, universitetets rektor og kurator — sålænge nogen af
os er i live, dog kun med vort samtykke —, dog at legatets navn og
hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Humleore, den 20. september 1942.
N. P. Arnstedt.	Johanne Arnstedt.
Fundatsen for »Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann,
født Seedorffs legat«, som i henhold til testators bestemmelse ikke
måtte forsynes med kgl. konfirmation (j. nr. 372/42), jfr. fundatsens
§ 15, er sålydende:
Til opfyldelse af bestemmelserne i et af afdøde generalkonsul
Wilhelm Hartvig Otto Weimann under 10. juni 1938 for notarius
publicus i København underskrevet testamente og på grundlag af et
af generalkonsulen godkendt udkast opretter undertegnede executor
testamenti i dødsboet, departementschef Gunni Busck-Nielsen af Kø-
benhavn, for det ved testamentet stiftede legat følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann,
født Seedorffs legat«.
Dets hjemsted er for tiden København, hvor dets bestyrelse for
tiden har sæde.
§2.
Legatets kapital består ved fundatsens ikrafttræden af den for-
mue, der ved afslutningen af skiftet efter generalkonsul Wilhelm Wei-
mann bliver udlagt legatet som dennes universalarving.
Når arveudlæget har fundet sted, vil der være at vedhæfte nær-
værende fundats en af legatbestyrelsen og undertegnede executor
testamenti underskreven fortegnelse (indgangsstatus) over de aktiver,
der er udlagt legatet med angivelse af den værdi, for hvilken de er
udlagt, og af kapitalens samlede størrelse.
Legatkapitalen må ingensinde angribes.
Ved denne bestemmelse udelukkes dog selvsagt ikke sådan om-
bytning af kapitalaktiver med andre, som måtte blive foretaget af de
organer, til hvilke formueforvaltningen er henlagt.
Gevinst ved salg og ved indfrielse af kapitalaktiver lægges til
legatkapitalen.
Skulle legatkapitalen blive formindsket ved lidte tab — hvor-
under dog i denne forbindelse ikke medregnes formuenedgang på ikke
334
over 15 — femten — procent af det hojeste formuebeløb, som noget
årsregnskab for legatet har udvist, og ej heller formuenedgang, som
er udslag af generelle foreteelser såsom værdifluktuationer og kurs-
svingninger på Børsen — skal tabet ufortovet søges dækket ved op-
sparing og henlæggelse til legatkapitalen af legatets årlige indtægter.
Indtil sådan restitution har fundet sted, må derfor intet uddeles
til fyldestgørelse af legatets formål — herfra dog selvfølgelig undtaget
udbetalinger i henhold til bestemmelserne nedenfor i § 10 a samt ud-
betalinger af tidligere tildelte, løbende bevillinger i henhold til § 10b
og c.
§3.
Legatets oprindelige kapital vil blive udlagt i offentlige og pri-
vate værdipapirer, bank- og sparekassebøger, kontante beløb samt
eventuelt også i faste ejendomme og andre effekter.
Såfremt der blandt de udlagte værdipapirer findes aktier i neden-
nævnte selskaber, nemlig:
1.	Assurance-compagniet Baltica,
2.	Baltisk Lloyd,
3.	Nordisk Brandforsikring,
4.	Nordisk Genforsikring,
5.	Dansk Kautionsforsikring og
6.	Dampskibsselskabet Torm,
må ingen del af nogen af disse aktieposter afhændes inden den 1. juli
1947, medmindre lovgivningen eller andre forskrifter indispensabelt
måtte udelukke legatet fra at eje den fulde aktiepost, forsåvidt angår
eet eller flere af de nævnte selskaber, i hvilket fald den af forbudet
omfattede del af den eller de pågældende aktieposter må afhændes.
De til legatet udlagte nominelt 500 kr. af den svenske stats præ-
mieobligationer må ingensinde afhændes, medmindre tilsvarende for-
bud som ovennævnte måtte nødvendiggøre sådant.
§4.
Legatets midler — bortset fra hensigtsmæssig kasse- og bankbe-
holdning — skal, når legatbestyrelsen, jfr. herved også bestemmelsen
nedenfor under § 9 A, nyanbringer dem, stedse anbringes efter de til
enhver tid i lovgivningen fastsatte regler for anbringelse af umyndiges
midler.
Legatets midler skal, såvidt det er muligt, lyde og være noterede
på legatets navn og for offentlige obligationers vedkommende helst
deponeres på indskrivningsbevis i den pågældende institution.
Legatets aktiver forsynes med prohibitivpåtegning af rektor for
Københavns universitet. Hvis legatet måtte eje fast ejendom, skal der
på denne tinglyses en deklaration om, at den ikke kan afhændes eller
pantsættes uden samtykke af rektor for Københavns universitet.
335
§5.
Legatet bestyres — med den af bestemmelserne nedenfor under
§ 9 A om formueforvaltningen følgende begrænsning — af en besty-
relse på 3 medlemmer, der vælges af det lægevidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet blandt medlemmerne af dette fakultet.
Valget gælder for 3 år. Hvert år afgår et medlem. Afgangsordenen
bestemmes for den første bestyrelses vedkommende ved lodtrækning
og iøvrigt efter anciennitet således, at stedse det ældst valgte medlem
afgår. Dersom et medlem indenfor sin valgperiode afgår ved døden,
nedlægger sit mandat eller af anden grund ophører at have sæde i
bestyrelsen, vælges af fakultetet et nyt medlem, der indtræder i det
afgåede medlems plads i afgangsordenen.
Intet medlem af legatbestyrelsen kan — bortset fra eet genvalg
af hvert af de to medlemmer af den første bestyrelse, der ifølge lod-
trækningen fratræder inden udløbet af valgperioden — genindtræde
i bestyrelsen inden forløbet af 5 ar fra udgangen af det regnskabsår,
i hvilket den pågældende sidst var medlem af bestyrelsen.
§6.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand. Nyt formandsvalg
foretages, hver gang bestyrelsen skifter sammensætning, samt dersom
formanden ønsker at nedlægge sit hverv. Genvalg af formand kan ikke
finde sted inden forløbet af 5 år fra udgangen af det regnskabsår, i
hvilket den pågældende sidst fungerede som formand.
Formanden indkalder til bestyrelsesmoder og leder disse. Møde
skal afholdes, når eet medlem kræver det.
Bestyrelsen tager sine beslutninger i formelige bestyrelsesmøder.
Mødet er beslutningsdygtigt, når mindst to medlemmer er til stede.
Gyldig beslutning udkræver vedtagelse af mindst to medlemmer.
Over bestyrelsens forhandlinger fores ved formandens foranstalt-
ning en protokol, der autoriseres af den samlede bestyrelse. Protokol-
len underskrives for hvert møde af deltagerne.
§ 7.
Som vederlag tillægges der bestyrelsens formand 1000 — eet
tusinde — kroner for hvert fulde regnskabsår, hvori han har fungeret.
Fratræder formanden i løbet af et regnskabsår, oppebærer han — og
i tilfælde af dødsfald hans bo — forholdsmæssigt vederlag indtil fra-
trædelsesdagen.
§8-
Alle udgifter ved legatets bestyrelse, derunder også ved den i § 9
omhandlede formueforvaltning samt ved regnskabernes revision, af-
holdes forlods af dets indtægter.
336
Universitetets årbog 1942—43.
§9.
A.
Legatets formueforvaltning udoves af executor testamenti i legat-
stifterens bo departementschef Gunni Busck-Nielsen som administra-
tor af legatkapitalen, sålænge han ønsker at varetage dette hverv.
Han vil have at udøve denne forvaltning i overensstemmelse med
fundatsens bestemmelser, men er i sin forvaltning ikke undergivet
rekurs til legatbestyrelsen. Han er følgelig bemyndiget til alene at
træffe alle dispositioner vedrorende legatkapitalens anbringelse og be-
styrelse, og han alene forpligter legatet ved sin underskrift.
Han afgør derhos selv, hvorvidt han gennem forsikring eller på
anden måde vil stille sikkerhed for udforeisen af sit hverv. I bekræf-
tende fald skal udgifterne ved sådan sikkerhedsstillelse afholdes af
legatet.
For sit hverv oppebærer han et årligt vederlag på 4 — fire —
procent af legatets bruttoindtægt, og han er derudover berettiget til
for legatets regning uden fradrag i sit vederlag at antage medhjælp,
der aflønnes med indtil 2 — to — procent årlig af legatets brutto-
indtægt.
Inden hvert års 1. marts tilstiller han legatbestyrelsens formand:
1)	Regnskab over formueforvaltningen i det foregående regnskabs-
år med tilhorende statusopgørelse, begge forsynet med påtegning af
legatets revisor, jfr. § 13.
2)	Indberetning om de i regnskabsåret stedfundne bevægelser på
legatkapitalen.
B.
Når departementschef Busck-Nielsens ovenfor under A. omhand-
lede hverv ophører, overgår formueforvaltningen til »Bikubens for-
valtningsafdeling«, der ligeledes vil have at følge fundatsens bestem-
melser, men desuden er undergivet rekurs til legatbestyrelsen i alle
væsentlige spørgsmål vedrørende formueforvaltningen, såsom legat-
kapitalens anbringelse, ombytning af aktiver med andre og lignende,
således at legatbestyrelsen i alle sådanne sporgsmål træffer den ende-
lige afgørelse.
§ 10.
Af legatets årlige indtægter afholdes gennem formueforvaltningen,
jfr. § 9 A og B, forlods udgifter ifølge §§ 7 og 8 samt eventuelle tilsvar
i henhold til § 2, næstsidste stykke, hvorpå 10 — ti — procent af det
resterende indtægtsbeløb henlægges til legatkapitalen.
Det derefter endelige restbeløb, der bliver til disposition for legat-
bestyrlesen, anvendes af denne til fyldestgørelse af legatets nedenan-
givne formål, nemlig:
Det akademiske legat- og stipendievæsen.
337
a)	Forlods udbetales portofrit de i legatstifterens testamente under
§ 5, jfr. § 11, 2. stykke, bestemte livrenter. Legatbestyrelsen
skønner selv over, hvorvidt formel leveattest bor kræves; men
som hovedregel vil udbetaling gennem postgiro mod personlig
kvittering kunne anses tilstrækkelig betryggende.
b)	Af den herefter resterende del af det disponible beløb skal 20
— tyve — procent efter fradrag af den nedennævnte ydelse til
Naturfredningsforeningen, anvendes til eller i forbindelse med
foranstaltninger til Københavns og/eller de nærliggende kommu-
ners forskønnelse. Der tænkes herved navnlig på tilfælde, hvor
bygninger ønskes fjernet for at give luft eller plads foran gamle,
skønne bygningsværker, derunder smukke partier eller på be-
plantede »åndehuller«. Disse beløb behøver dog ikke at komme
til udbetaling hvert år, men kan efter legatbestyrelsens skøn med
tillæg af rimelige renter opspares gennem en årrække til senere
anvendelse til formalet. Med anvendelsen må dog hverken kom-
munale styrelser eller organer under sådannes indflydelse få noget
som helst at gøre, og beløbene må helst ikke anvendes i forbin-
delse med kommunale foranstaltninger.
Af de heromhandlede 20 pet. skal legatet hvert femte år til
Danmarks Naturfredningsforening, respektive til dennes nogen-
lunde uomtvistelige successor udbetale 6000 — seks tusinde
kroner. De naturfredningsforeningen, respektive dennes successor
udbetalte beløb ligesom også indvundne renter deraf må under
ingen omstændigheder sammenblandes med foreningens øvrige
indtægter og må af denne kun benyttes i tilfælde, hvor den har
vanskelighed ved at tilvejebringe tilstrækkelige midler til at gen-
nemføre en sag af nogenlunde betydning, og foreningen skal der-
for med dette formål for øje have ret til uindskrænket opsparing
af disse beløb. Ud fra samme synspunkt skal legatbestyrelsen
under ganske særlige omstændigheder være berettiget til med
fradrag af renter at give foreningen forskud på fra to til fem
gange det stipulerede beløb på 6000 kr. Legatbestyrelsen er beret-
tiget til ydelse af sådant forskud, selvom det ovenfor under nær-
værende afsnit b) fastsatte beløb af 20 pet. derved overskrides.
c)	De tilbageværende 80 — otteti — procent af den — efter udbe-
talingerne i henhold til § 10 a — resterende del af det disponible
belob skal anvendes til effektiv personlig støtte til ganske særligt
lovende unge eller dog yngre videnskabsmænd og/eller viden-
skabskvinder, hvis videnskabelige virksomhed falder indenfor eller
dog har berøring med fakultetets område, og navnlig således, at
man tilstræber ved passende årlige, rundelige tilskud at sikre de
pågældende arbejdsfred gennem økonomisk sorgfri uafhængighed
i indtil 5 — fem — år. Det tidsrum, for hvilket stipendiet er be-
Universitetets årbog 43
338
vilget, kan dog under ganske særlige omstændigheder ved en en-
kelt forlængelse for stipendiaten udvides til 7 syv — år.
For at opnå stipendium behøver den pågældende ikke at være
akademiker, og der gælder ingen aldersgrænse nedad; men ingen
kan efter sit fyldte 40. år tillægges stipendium fra legatet, og denne
bestemmelse bor ikke omgås ved tildeling forud af større årlige
beløb end påkrævet for det ovenangivne formål.
I)e ovenfor i nærværende afsnit c) givne bestemmelser om anven-
delsen af det der omhandlede beløb skal kunne ændres ved beslutning
af det lægevidenskabelige fakultet, vedtaget enslydende to gange med
tre års mellemrum og hver gang med et stemmetal på mindst tre
fjerdedele af fakultetets medlemmer.
For eventuel fornyet ændring af de nævnte bestemmelser i afsnit
c) gælder samme regler.
§ 11.
Inden udgangen af hvert ars marts måned skal legatbestyrelsen,
forsåvidt der er midler til disposition til det i § 10 c omhandlede for-
mål, indkalde ansøgninger ved en tre gange foretagen bekendtgørelse
i eet eller højst to efter legatbestyrelsens skøn dertil egnede blade, dog
ikke Statstidende.
Indkaldelse af ansøgninger kan undlades i tilfælde, hvor legat-
bestyrelsen eenstemmigt nærer onske om at tildele det disponible beløb
til personer, hvis tilfredsstillende kvalifikationer forud er bestyrelsen
bekendt.
§ 12.
Legatets regnskabsår er kalenderåret. Det første regnskabsår
løber dog fra det tidspunkt, da arveudlæget i legatstifterens bo finder
sted, til den anden nærmest påfølgende 31. december.
§ 13.
Over legatets forvaltning affatter legatbestyrelsens formand for
hvert regnskabsår et nogenlunde detailleret, rimeligt dokumenteret
regnskab, hvilket dog — sålænge den ovenfor under § 9 A omhandlede
ordning er i kraft — ikke omfatter formueforvaltningen, og afgiver
det inden den 1. april til revision.
Revisionen — såvel kritisk revision som talrevision — foretages
af en af det lægevidenskabelige fakultet for hvert år valgt statsautori-
seret revisor. Når departementschef Busck-Nielsen ophorer at være
administrator af legatformuen, varetages revisionshvervet dog af den
pågældende statsautoriserede revisor og nuværende stud. juris Gunni
Busck-Nielsen i forening, sålænge sidstnævnte måtte ønske at bestride
hvervet. Stud. juris Busck-Nielsen oppebærer for dette hverv et veder-
lag af samme størrelse som det, der tilfalder den statsautoriserede
revisor.
Det akademiske legat- og stipendievæsen.	339
Det reviderede regnskab — sålænge den i § 9 A omhandlede ord-
ning er i kraft, bilagt med det sammesteds foreskrevne særlige regn-
skab over formueforvaltningen — indsendes af legatbestyrelsen inden
den påfølgende 1. maj til rektor for Københavns universitet, der som
decisor afgor eventuelle uoverensstemmelser mellem legatbestyrelsen
og revisor samt — i den i § 9 A omhandlede periode — mellem admi-
nistrator og revisor.
Skulle et medlem af bestyrelsen være eller vælges til universi-
tetets rektor, beskikker konsistorium for det eller de regnskabsår,
hvori denne eventualitet kommer til at foreligge, en decisor i rektors
sted.
§ 14.
Ydelser fra legatet i henhold til § 10 a), b) og c) kan ikke være
genstand for overdragelse eller pantsætning, ej heller for arrest og
eksekution, og de tilhorer de pågældende såvel mænd som kvinder
som deres særeje i ægteskab.
§ 15.
På denne fundats må ikke soges kgl. konfirmation eller anden
stadfæstelse af offentlig myndighed.
§ 16.
Tvivlsspørgsmål angående fundatsens forståelse afgøres, sålænge
den i § 9 A omhandlede ordning er i kraft, af executor testamenti i
legatstifterens bo og derefter af domstolene. Dog kan executors for-
nævnte afgørelser, forsåvidt disse angår formueforvaltningen, lige-
ledes indbringes for domstolene.
§ 17.
Denne fundats træder i kraft straks.
Til bekræftelse underskriver jeg i overværelse af vitterligheds-
vidner nærværende fundats i to ligelydende eksemplarer.
København, den 3. februar 1943.
(sign.) G. Busck-Nielsen.
(1. Forandringer i de fundatsmæssige bestemmelser for legaterne eller
nærmere regler for disse.
1. Forøgelse af kapitalen til »Stud. med. Erik Anker Jensens legat for
lægevidenskabelige studerende«.
Under 5. april 1943 indbetalte stifterne af »Stud. med. Erik Anker
Jensens legat for lægevidenskabelige studerende«, overretssagfører K.
Anker-.Jensen og hustru 4 pet. obligationer til et pålydende af 3200 kr.
340
Universitetets årbog 1942—43.
til forøgelse af legatets kapital, således at den årlige rente derved i
fremtiden kunne blive ca. 1000 kr. (j. nr. 202/43).
2. Oprettelse af en ny afdeling af Foss' legat.
Efter indstilling af stipendieudvalget bifaldt Konsistorium under
19. juni 1943, at der som folge af forøget renteudbytte på Foss' legat
blev oprettet en ny afdeling af legatet på 300 kr. halvårlig, hvilken
ligesom de 5 ældre afdelinger af legatet for studenter blev delt mellem
tre stipendiater med 100 kr. til hver (j. nr. 226/43).
e. De med universitetet forbundne 4 ældre kollegier.
1. Forlængelse af kollegietiden for kandidater på Borchs og Elers' kollegier.
Under 8. juni 1943 tilskrev eforerne for Elers' og Borchs kollegier,
professorerne, dr. phil. Victor Kuhr og dr. theol. .J. Nørregaard Kon-
sistorium således:
Ifølge universitetsfundatsen af 7. maj 1788 VI § 2 nr. 4 og 5
»skal 5 Aar være den længste Tid, at nogen kan have Plads på Colle-
giis, saa at, om han allereede paa nogen Tid haver været paa Regent-
zen, og for sin udviiste Duelighed fortiener Plads paa et bedre Collegio,
kortes ham i de 5 Aar saa meget, som han allereede haver nydt Plads
paa Regentzen«.
Denne regel, der, se samling af de for universitetets legater gæl-
dende bestemmelser side 25 og 26, forstås således, at 5 år er den længste
tid, hvori nogen kan have bolig på Regens eller kollegium, hvad enten
de 5 år tilbringes udelt på samme kollegium eller fordelt på to eller
liere, kan for kandidat-pladsernes vedkommende på Borchs og Elers'
kollegium medføre uheldige konsekvenser. Formålet med at tillægge
en kandidat bolig på et af disse kollegier må, uanset hvorledes forhol-
dene tidligere har stillet sig, under nutidens forhold være at skalfe
ham mulighed for at drive videregående videnskabelige studier gen-
nem et passende længere tidsrum. Men såfremt 5-års grænsen skal
overholdes, vil det jævnlig ikke være muligt uden særlig dispensation
at tillægge ham kollegiepladsen på den for hans studier fornødne tid.
Som almindelig regel ville vi anse en tid af 3 år som passende i så-
danne tilfælde, og vi skal derfor foreslå, at der søges udvirket en kgl.
resolution af folgende indhold: Stipendieudvalget kan, såfremt det af
hensyn til de pågældendes studier skønnes påkrævet, tilstå indehavere
af kandidatpladserne på Borchs og Elers' kollegier indtil 3 års kollegie-
tid som kandidater, selvom der derved finder en overskridelse sted af
den tid af 5 år, der i universitetsfundatsen af 7. maj 1788 VI § 2 nr. 5
er betegnet som den længste, hvori nogen kan have bolig på Regens
eller kollegier.
Det akademiske legat- og stipendievæsen.	341
Efter at denne indstilling under 9. juni 1943 var blevet tiltrådt af
Konsistorium og indsendt til ministeriet, blev der under 30. juli 1943
udstedt en kgl. resolution som af universitetet indstillet (j. nr. 257/43).
2.	Borchs kollegium.
Til trykning af et festskrift i anledning af kollegiets 250 års jubi-
læum, til hvis afholdelse der allerede i 1940 var bevilget et tilskud på
500 kr., jfr. universitetets årbog for 1939—40, side 212, blev der under
10. december 1942 stillet et belob af 1175 kr. til rådighed, således at
700 kr. blev bevilget af universitetets konto 14, underkonto 44, og
475 kr. blev bevilget af Kommunitetets udgiftspost 8, overordentlige
udgifter, alt for finansåret 1942—43 (j. nr. 17b/40).
3.	Elers' kollegium.
Efter indstilling af kollegiets efor, professor dr. phil. Victor Kuhr,
bifaldt Konsistorium under 13. marts 1943, at der af kollegiets midler
anvendtes et belob af 1200 kr. til installation af et nyt låsesystem
på kollegiet (med trykknaptavle i porten) (j. nr. 18a/43).
f. Kommunitetetsstipendict og regensbenificiet.
Efter indstilling fra regensprovsten, professor, dr. phil. Knud
Fabricius, bifaldt universitetets rektor og kurator under 26. juli 1943,
at der af Kommunitetets udgiftspost 8, overordentlige udgifter, blev
afholdt et belob af 180 kr. til dækning af udgiften ved optagelsen af
en film af en fest på Regensen den 12. maj 1943, ved hvilken lejlighed
Hans Majestæt Kongen var til stede (j. nr. 25b/43).
g. Studentergården.
1. Ændring af fundatsen.
Under 3. juli 1943 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på neden-
stående ændring af 13. maj 1943 i den under 12. oktober 1923 med
senere ændringer af 13. marts 1934 og 7. januar 1941 kgl. konfirmerede
fundats for Studentergaarden (j. nr. 23c/43):
Den til Jakob Jakobsens stova, skænket af færinger, knyttede
bestemmelse om fortrinsret fastsættes således: Fortrinsret for studen-
ter, der er medlemmer af den færoske studenterforening, eller, i til-
fælde af, at dennes eksistens skulle ophore, for studenter, der er færin-
ger; de fortrinsberettigede kan forst opnå værelset 2 år efter bestået
studentereksamen og kan ikke bebo det mere end 4 år.
2. Andre sager.
Under 8. juli 1942 fremsendte bestyrelsen for Studentergården til
Konsistorium med sin tilslutning følgende af Studentergårdens vice-
342	Universitetets årbog 1942—43.
efor, universitetssekretær P. Fønss under 16. juni 1942 afgivne ind-
stilling:
I fundatsen for universitetskollegiet »Studentergaarden« er i § 3
»et reservefond, bestående af det kollegiet i henhold til lov nr. 150
af 1. april 1921 vedrorende boligforholdene bevilgede statslån af
200 000 kr.« nævnt som en bestanddel af kollegiets formue. I samme
paragraf er om dette reservefond bestemt, at af det kan — med Kon-
sistoriums samtykke — om fornødent afholdes de til hovedreparatio-
ner eller andre ekstraordinære foranstaltninger nødvendige beløb, men
fondet bliver derefter ved passende årlige henlæggelser, hvis beløb
fastsættes af konsistorium, påny at bringe op til sin oprindelige stør-
relse. I § 4 er bestemt, at de til forrentning og amortisation af stats-
lånet og til mulige henlæggelser efter § 3 nødvendige beløb skal af-
holdes af kollegiets indtægter (husleje, renter og statstilskud).
For statslånet blev indkøbt 250 000 kr. obligationer (100 000 kr.
5 pet. kommune kreditforening 3. serie, 100 000 kr. 4x/2 pet. Sønder-
jyllands kreditforening 2. serie og 50 000 kr. 4y2 pet. .Jydske husmands
kreditforening 3. afd.), der altså på det tidspunkt havde en kursværdi
af ca. 200 000 kr.
For statslånet blev udstedt en obligation, hvorefter det forrentes
og afdrages med 6 pet. årlig af dets oprindelige beløb, hvoraf 5 pet.
af den til enhver tid skyldige kapital er rente og resten afdrag. Senere
er renten nedsat til 4 x/2 pet. I obligationen, der senere blev overført
til Kongeriget Danmarks Hypotekbank, således at lånet nu betegnes
som kommunalt byggelån, lindes ingen bestemmelse om opsigelsesfrist
hverken fra kreditors eller debitors side.
Ved de stipulerede afdrag, der iøvrigt har været suspenderet i de
sidste 2 år, er lånet nedbragt til 153 953 kr. 12 øre, medens reserve-
fondet ved kursgevinst ved udtræk er forøget til nominelt 255 400 kr.
obligationer. Disse obligationers reelle værdi er nu — som en følge af
de sidste tiders kursstigning ca. 257 500 kr. (Se herom vedlagte for-
tegnelse over fondets nuværende obligationsbeholdning). Herfra må
dog trækkes et beløb af 23 650 kr. 65 øre, hvoraf 23 209 kr. 36 øre
ved rektors skrivelse af 16. maj 1941 er tilladt afholdt af reservefondet.
Når endvidere restgælden på statslånet fradrages, vil det ses, at reserve-
fondets nuværende reelle værdi er ca. 79 900 kr.
Det forekommer mig, at der under disse forhold rejser sig det
spørgsmål, om man ikke bør benytte den situation, der er opstået ved
de høje obligationskurser til at slippe af med restgælden på statslånet,
og jeg ser ikke rettere end at dette under de nuværende vanskelige
forhold vil være en for Studentergården heldig foranstaltning. Dels
må der vel efter krigens afslutning påregnes en nedgang i obligations-
kurserne, medens lånets kapitalværdi ikke ændres. Dels og navnlig vil
der for Studentergårdens driftsøkonomi i de kommende ca. 20 år,
Det akademiske legat- og sti pendie væsen.	343
indtil lånet er helt afdraget, opnås en ikke uvæsentlig fordel. Forholdet
har hidtil været, at reservefondets renter årlig har indbragt godt
11 700 kr., medens den årlige ydelse af statslånet udgør 11 230 kr.
24 ore. Af reservefondets renter har der således været ca. 470 kr. til
disposition for de egentlige driftsudgifter. Men dette vil, når forholdet
med hensyn til de ovennævnte 23 650 kr. 65 ore er ordnet, ændres
derhen, at ydelsen af statslånet vil overstige reservefondens renter
med ca. 500 kr. Såfremt statslanet indfris, vil der derimod af reserve-
fondets tilbageblivende obligationsbeholdning ca. 79 900 kr. indgå en
årlig rente på ca. 3200 kr. på driftsregnskabet. Hvor meget heraf der
bliver til disposition for de egentlige driftsudgifter, vil afhænge af,
hvilke regler der fastsættes med hensyn til henlæggelse til reservefondet.
Som foran nævnt er der i fundatsen regnet med, at reservefondets
normale størrelse skal være 200 000 kr., og at der, når det gar ned
under denne størrelse, skal ske årlige henlæggelser, indtil det igen er
bragt op til 200 000 kr. Og hele den ordning, der ved bestemmelserne
i fundatsen om lånet og reservefondet blev truffet, tog jo sigte på uden
væsentlig udgift for driftsregnskabet ved de stadig stigende afdrag
(oprindelig 2000 kr. årlig, nu over 4000 kr. årlig) gennem vistnok
36 år at skabe en fond, der, nar lånet var fuldt afdraget, ville have en
reel værdi af mindst 200 000 kr. Denne ordning vil jo, hvis det her
omhandlede forslag gennemføres, blive slået i stykker. På den anden
side må det fremhæves, dels at der ved nu at realisere kursgevinsten
opnås en ikke oprindelig påregnet fordel, der i forhold til obligatio-
nernes anskaffelsespris ligger på omtrent 50 000 kr., dels at der, da
henlæggelse vel må kunne udskydes til de tider, hvor der igen kan
blive balance mellem gårdens normale indtægter og udgifter, indvin-
des et årligt belob, der under de nuværende og vel endnu i længere tid
vanskelige forhold vil være af væsentlig betydning for driftsregnskabet.
Der er herved regnet med, at der ikke vedblivende kan opnås fritagelse
for at betale afdrag på lånet.
Såfremt bestyrelsen herefter ønsker at fremme sagen, skal jeg
foreslå en indstilling til Konsistorium, hvorved det søges bifaldet,
1)	at det i Studentergardens ejendom indestående kommunale
byggelån på oprindelig 200 000 kr., nu til rest 153 953 kr. 12 ore, indfris,
2)	at de til indfrielsen nødvendige midler fremskaffes ved realisa-
tion af så stor en del af de Studentergårdens reservefond tilhørende
obligationer, som udkræves til lånets indfrielse,
3)	at der indtil videre ikke foretages de i fundatsens § 3 foreskrevne
henlæggelser til reservefondet med det formål påny at bringe dette
op til sin oprindelige størrelse, men at det pålægges bestyrelsen ved
den årlige regnskabsaflæggelse at tage stilling til spørgsmålet, om hen-
læggelse kan ske og da med hvilket beløb.
344
Under 4. november 1942 bifaldt Konsistorium bestyrelsens ind-
stilling (j. nr. 23c/42).
h. Ekstraordinær bevilling af brændsel for visse af
universitetets kollegier.
Efter indstilling af universitetet blev der på tillægsbevillingsloven
for 1942—.43, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg B., sp. 1285—88,
under en ny underkonto til universitetets konto 17. Bevillinger til støtte
for de studerende optaget en bevilling på ialt 16 275 kr. til dækning af
forøgede udgifter til brændsel for Valkendorfs, Borchs og I lassagers
kollegium samt for Studentergaarden og Kvinderegensen. Bevillingen
svarede til et beløb af 75 kr. pr. alumne, hvorefter der af den samlede
bevilling tilfaldt de tre førstnævnte kollegier ialt 3525 kr., Studenter-
gaarden 8475 kr. og Kvinderegensen 4275 kr. Om det nærmere ved-
rorende denne sag henvises til det citerede sted i rigsdagstidende
(j. nr. 19a/42).
i. Kobenliavns Universitets jubilæumsfond af 1929.
Regnskabsoversigt for 1942.
Renteindtægten har været:
Af den i Kvæsturen indbetalte kapital:
Hovedfondet.................. 15 163 kr. 50 øre
Underkonto 1................. 526 - 00 -
II................. 810 - 25 -
16 499 kr. 75 øre
Indvundne bankrenter......... 442 kr. 90 øre
Renter fra Kvæsturen 1 008 - 27 -
1 451 - 17 -
Ialt. .. 17 950 kr. 92 øre
der fordeles således:
Hovedfondet....................................16 478 kr. 63 øre
Underkonto 1..................................560 - 01 -
II..................................912 - 28 -
17 950 kr. 92 øre
Til medhjælp er anvendt 563 kr. 75 øre.
Det akademiske legat- og atipendievæsen.	345
Hovedfondets renter anvendes således:
I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen................................... 1 647 kr. 86 øre
Til medhjælp (fundatsens § 5 b).................. 510 - 90 -
Af restbeløbet 14 319 kr. 87 øre stilles efter fundat-
sens § 5 d 25 pet. til Konsistoriums rådighed.... 3 579 - 97 -
medens resten efter fundatsens § 5 e bliver til komi-
teens rådighed............................... 10 739 - 90 -
16 478 kr. 63 øre
Renterne af underkonto I (Nordisk Insulinfond) an-
vendes således:
I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen................................... 56 kr. 00 øre
Til medhjælp (fundatsens § 5 b).................. 13 - 21 -
Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens
rådighed.................................... 490 - 80 -
560 kr. 01 øre
Renterne af underkonto II (Ny Carlsbergfondet) an-
vendes således:
I	henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen......................................................................91 kr. 23 øre
Til medhjælp (fundatsens § 5 b)....................................39 - 64 -
Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens
rådighed........................................................................781 - 41 -
912 kr. 28 øre
II	o v e d / o n d e t s renter.
Konsistoriums andel.
Renter for 1942 ifølge foran-
27 271 kr. 74 øre
er anvendt således:
Universitetets årbog 44
346	Universitetets årbog 1942—43.
Louis Jensen kvartetten ved mindefesten for Vil-
helm Thomsen............................ 300 kr. 00 øre
Prof. R. Spårck, 2 rejser til Stockholm og Uppsala 490 - 00 -
Universitetssekretær P. Fonss til et rekreations-
ophold ................................... 400 - 00 -
Dansk Biografisk Leksikon, bd. 21 og 22........ 34 - 80 -
Universitetets spisestuer for 3 frokoster 1) lærere
fra Aarhus, 2) svensk professor, 3) anatomisk
institut.................................. 598 - 55 -
Prof. E. Abrahamsen honorar for medvirken ved
Weyse-mindefesten........................ 200 - 00 -
Udgifter ved tilvejebringelse af en fortegnelse over
universitetets kunstværker.................. 151 - 70 -
At overføre til 1943.......................... 25 096 - 69 -
27 271 kr. 74 øre
(Udlæg, der kan ventes refunderet):
Prof. Ellings bog (1937—39 og
1941)..................... 2 694 kr. 00 øre
Studenterrådet (1939)........ 1 918 - 20 -
4 612 kr. 20 øre
Komiteens andel.
Overført fra 1941 ............ 29 171 kr. 57 øre
Renter for 1942 ifølge foran-
stående ................... 10 739 - 90 -
lait. . . 39 911 kr. 47 øre
er anvendt således:
Til universitetslærere er udbetalt
At overføre til 1943...........
14 510 kr. 89 øre
25 400 - 58 -
39 911 kr. 47 øre
Underkonto I (Nordisk Insulinfond).
Overført fra 1941 ............ 326 kr. 25 øre
Renter for 1942 ifølge foran-
stående ................... 490 - 80 -
lait. .. 817 kr. 05 øre
der er overført til 1943.
Det akademiske legat- og stipendievæsen.
347
Underkonto II (Ny Carlsbergfondet).
Overført fra 1941 ............ 3 657 kr. 00 øre
Renter for 1942 ifølge foran-
stående................... 781 - 41 -
lait... 4 438 kr. 41 øre
er anvendt således:
Til universitetslærere er udbetalt.............. 991 kr. 50 øre
At overføre til 1943.......................... 3 446 - 91 -
4 438 kr. 41 øre