VII. Universitetets videnskabelige samlinger
og anstalter.
a. Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter
for universitetets instituter.
På kontoen for finansåret 1942—43 var ordinært bevilget 8000 kr.;
heraf anvendtes som tidligere et mindre beløb til anskaffelse af under-
visningsmidler, særlig lysbilleder, grammofonplader og film samt af-
holdtes udgifter til duplikering af tekster til forelæsninger og øvelser
og lign. Om andre anskaffelser på kontoen henvises til beretningen for
de enkelte instituter nedenfor. Det er iøvrigt ikke muligt at give en
fuldstændig oversigt over anvendelsen af kontoens ordinære belob, da
regnskabet med dette ikke blev holdt adskilt fra regnskabet med den
i universitetets årbog for 1940—41 side 227 ff. og for 1941—42 side
179 ff. omtalte ekstraordinære bevilling til anskaffelse af instrumenter
og bøger; under kontoen blev til samtlige formål afholdt et belob af
334 289,18 kr.
b. Ændret lonningsmåde for de ved universitetets instituter og kliniker på
Rigshospitalet lost ansatte ikke-videnskabelige assistenter.
I 1939 ansøgte de ved universitetets instituter og kliniker på rigs-
hospitalet lost ansatte ikke-videnskabelige assistenter om at blive af-
lønnet som de under Københavns kommune ansatte laboratorieassi-
stenter og »sekretærer«, der nylig var blevet ansatte i kommunens 14.
lønningsklasse, således at de oppebar 2271 kr. årlig stigende til 3300
kr. årlig for 6 timers dagligt arbejde.
Efter at denne sag havde været gjort til genstand for forhandling
mellem universitetets rektor og kurator, det lægevidenskabelige fakul-
tet og direktøren for rigshospitalet, blev sagen af universitetets kurator
under 19. januar 1940 forelagt ministeriet med indstilling om, at der
ikke på nærværende tidspunkt blev foretaget nogen ændring i de be-
stående lonningsforhold. Denne indstilling blev bifaldet af ministeriet
under 26. marts 1940.
271
Efter at de pågældende ikke-videnskabelige assistenter påny havde
rejst spørgsmålet om forbedring af deres stilling, fortes atter forhand-
linger om sagen mellem universitetet og rigshospitalet og under 14.
marts 1942 tilskrev universitetets kurator ministeriet således:
»Efter at man i skrivelse af 19. januar 1940 til ministeriet havde
afgivet erklæring over et af 4 af rigshospitalets ikke-videnskabelige
assistenter fremsat andragende — suppleret med et tilsvarende andra-
gende fra 9 ikke videnskabelige assistenter ved universitetets kliniker
og laboratorier — om en regulering af deres lønningsforhold på samme
måde, som Kobenhavns kommune havde reguleret lønningerne for
laboratoriemedhjælpere og journalførere ved københavnske hospitaler,
udtalte ministeriet i skrivelse af 26. marts s. a., j. nr. 2152/39, at mini-
steriet ikke under de daværende forhold så sig i stand til at søge op-
rettet de til gennemførelsen af den ansøgte aflønningsmåde nødvendige
tjenestemandsstillinger, og endvidere, at ministeriet under den forhån-
denværende situation ej heller så sig i stand til at foreslå en forhøjelse af
de gældende honorar- eller medhjælpsbeløb, 1800 kr. med tillæg af 15 pet.
Den 16. juli f. å., j. nr. 1717/41, fremsendte ministeriet til brug
ved behandlingen af ovennævnte ved universitetet rejste sag et nyt
andragende af fornævnte indhold fra de på rigshospitalet ansatte
assistenter.
Efter at det herfra var oplyst, at kun ca. % af de i kommunens
tjeneste ansatte medhjælpere havde opnået fast ansættelse i kommu-
nens 14. lønningsklasse (nogenlunde svarende til lønningsklassen for
kontorister), medens de ca. % af assistenterne var lønnede med veder-
lag, der til at begynde med er noget mindre end statens vederlag, men
til gengæld lidt storre efter nogle ars forløb, jfr. vedlagte afskrift af
skrivelse fra direktøren for Københavns hospitalsvæsen af 23. juni f. å.,
har sagen med disse oplysninger været forelagt universitetets rektor
til erklæring.
1 overensstemmelse med den vedlagte af det lægevidenskabelige
fakultet afgivne erklæring af 16. august f. å. anbefaler rektor, at der
indføres vederlæggelse efter stigende skala, eventuelt kun for en vis
procentdel af stillingerne, medens det derimod ikke lindes rimeligt, at
stillingerne omdannes til tjenestemandsstillinger. Det er derhos tilføjet,
at såfremt der indføres en vederlæggelse efter stigende skala for klinik-
assistenterne, bør en lignende ordning indføres for de ved universitetets
instituter ansatte honorarlønnede ikke videnskabelige assistenter, hvis
honorar er 2100 kr. med tillæg for tiden 15 pet., idet det til støtte
herfor anføres, at arbejdet på instituterne er mere forskelligartet og
kræver flere forudsætninger end arbejdet på klinikerne. Med veder-
læggelse efter stigende skala er der af fakultetet og rektor sigtet til
en lignende ordning som fastsat ved finansministeriets regulativ af 18.
juli 1940 for ikke fast ansatte kontormedhjælpere.
272
Idet man henviser til det foran anførte og vedlægger sagens tid-
ligere akter samt idet man oplyser, at der ved universitetet er ansat
8 honorarlønnede ikke videnskabelige assistenter og 9 sådanne ved
universitetets kliniker på rigshospitalet, skal man udtale følgende:
I overensstemmelse med de modtagne direktiver for fremsættelse
af forslag til normeringsloven for 1942—43 har man alene af denne
grund anset det for urigtigt at fremsætte forslag om alle disse honorar-
lønnede stillingers omdannelse til tjenestemandsstillinger, en ordning,
der som foran anfort, også ville gå langt ud over, hvad man har gen-
nemført i Kobenhavns kommune.
Med den uddannelse, der normalt kræves til de heromhandlede
stillinger og med den alder, hvori disse normalt besættes, kan der for-
mentlig ikke med rette rejses nogen indvending mod storreisen af det
vederlag, der ydes i de forste år, for tiden månedlig henholdsvis 172
kr. 50 øre og 201 kr. 25 øre mod regulativets sats fra 162 kr. 41 øre
til 203 kr. 01 øre i de forste 4 år, men efter års forlob bliver forskellen
meget stor, idet den regulativlonnede som ugift kan opnå 305 kr.
månedlig.
For dem, der forbliver så længe i stillingen, at den kan betegnes
som en livsstilling, må man mene, at det er utilfredsstillende og heller
ikke rimeligt set i sammenligning med andre stillinger, at der slet ingen
mulighed er for stigning i løn ved forbliven i samme stilling. Man kan
derfor med rektor være enig i, at vederlæggelse efter stigende skala
vil være rimelig i hvert fald for en vis procentdel af stillingerne, og
som en i denne henseende passende lønningsmåde kan man anbefale
aflønning i overensstemmelse med finansministeriets regulativ af 18.
juli 1940.
Udgiften ved overgang fra de nuværende honorarer til regulativ-
mæssig Ion vil for hver enkelt kunne medføre en udgift på ca. 1200 kr.
årlig, men da i praksis ikke alle samtidigt vil være på højeste løn, vil
den årlige udgift blive væsentlig mindre.
Efter de oplysninger, der foreligger om de enkelte assistenter eller
medhjælpere, har de alle pa nær nogle få 7 å 8 timers arbejde. For
alle disse vil det være naturligt at give en ensartet aflonningsmåde.
Man tillader sig herefter at indstille, at der søges hjemmel til, at
de ikke videnskabelige assistenter eller medhjælpere ved universitetets
kliniker og instituter, der har fuld arbejdstid, fremtidig aflønnes i
overensstemmelse med oftnævnte regulativ. Hvis en sådan ordning
måtte blive bifaldet, måtte honorarkontoen nedsættes, medens der
samtidig måtte ske en forhøjelse af medhjælpskontoen.«
Efter at ministeriet havde tiltrådt universitetets indstilling, blev
der på finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43,
tillæg A, sp. 1835 — 38 og 1841—42 tilvejebragt hjemmel for, at de
pågældende assistenter fremtidig blev lonnet i overensstemmelse med
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
273
finansministeriets regulativ af 18. juli 1940 om aflønning af kontor-
medhjælpere, der ansættes uden tjenestemandsansættelse for oje, og
vederlaget til disse assistenter blev herefter fremtidig bevilget under
universitetets konto 5. Medhjælp i stedet for under universitetets konto
4. B. Andre honorarer (J. nr. 438/39).
c. Opforelse af en ny bygning for det normal-anatomiske museum, for labo-
ratoriet for histologi og embryologi og for laboratoriet for sammenlignende
anatomi og zoologisk teknik.
Som det er berettet i universitetets årbog for 1938—39 nedsatte
konsistorium i sit møde den 12. marts 1930 et udvalg angående uni-
versitetets byggeudvidelser. Udvalgets nedsættelse var navnlig foran-
lediget af en henvendelse fra det filosofiske fakultet om forbedrede
pladsforhold for det filologisk-historiske laboratorium og de dertil knyt-
tede mindre laboratorier, men udvalget anmodede efter den givne for-
anledning i en skrivelse af 3. april 1930 samtlige fakulteter om at give
oplysninger om, hvilke ønsker der forelå med hensyn til udvidelser og
nybygninger.
Den 23. marts 1932 indsendte konsistorium til undervisningsmini-
steriet en oversigt over de indkomne forslag om bygningsudvidelser
ved universitetet og dets instituter. Det anførtes heri, at denne over-
sigt fremkom navnlig for at henlede ministeriets opmærksomhed på
nødvendigheden af dels, at der i den nærmeste fremtid blev gjort skridt
til at afhjælpe den stærke pladsmangel, som allerede i længere tid
havde hersket i Studiegårdens laboratorier, dels at der, inden det blev
for sent, blev reserveret de nødvendige byggegrunde for de udvidelser
af universitetets lægevidenskabelige og naturvidenskabelige instituter,
som allerede nu kunne skønnes at være påkrævede og hvorom der
iøvrigt for fleres vedkommende tidligere havde været stillet forslag.
Af de i oversigten nævnte forslag fremhævede man særlig planen om
overflytning af universitetsbiblioteket til Nørre fælled og anvendelse
af de derved ledigblivende lokaler i den gamle bygning til forbedrede
pladsforhold for det filologisk-historiske laboratorium; desuden frem-
hævede man særlig den ganske overordentlig store betydning, det ville
have, at universitetets lægevidenskabelige og naturvidenskabelige in-
stituter samledes i kvarteret ved rigshospitalet, hvad ville kunne ske,
når den resterende del af Nørre fælled blev reserveret for disse insti-
tuter, deriblandt universitetsbiblioteket, som efter biblioteksordningen
indeholdt den for de ved disse instituter arbejdende videnskabsmænd
nødvendige litteratur. Konsistorium henstillede sluttelig, at de finans-
bevilgende myndigheder under en eller anden form blev gjort bekendt
med de af universitetet fremsatte ønsker.
Universitetets årbog. 35
274	Universitetets årbog 1942—43.
Som omtalt i universitetets årbog for 1938 — 39 side 218 IT. ind-
sendte konsistorium da under 20. maj 1932 forslag om bevilling af det
nødvendige beløb til opførelse af en ny bygning for universitetsbiblio-
tekets naturvidenskabelige-medicinske del på Nørre fælled og til om-
bygningsarbejder i det gamle universitetsbibliotek. Sagen blev imid-
lertid ikke fremmet på finansloven for 1933—34.
Efter indbydelse af undervisningsministeriet holdtes den 16. marts
1933 et orienterende møde i ministeriet angående universitetsbiblio-
tekets og' forskellige universitetsinstituters eventuelle udflytning til
Norre fælled. Til stede var departementschef Fr. Graae, undervisnings-
ministeriet, departementschef K. H. Kofoed, finansministeriet, univer-
sitetets rektor, professor, dr. phil. Aage Friis, universitetets admini-
strator, professor, dr. jur. H. Munch-Petersen og professor, dr. med.
C. E. Bloch. Denne kreds af personer nedsattes nu som et udvalg til
at planlægge og gennemføre universitetets nybygninger.
Allerede i udvalgets første møde skitseredes den plan for nybyg-
ninger, som siden blev fulgt. Det blev under forhandlingerne stærkt
fremhævet af universitetets repræsentanter, særlig af professorerne
Bloch og Friis, at det gjaldt om at få udarbejdet en fælles plan for de
påkrævede udvidelser således, at instituter, der naturligt hørte sam-
men, også lokalt blev anbragt i nærheden af hinanden, da dette havde
den største økonomiske og videnskabelige betydning. Flere af institu-
terne ville til dels kunne benytte de samme instrumenter og bøger og
unødige dobbeltanskaffelser kunne derved undgås. Af særlig betydning
måtte det også anses for at være, at universitetsbiblioteket blev flyttet
til Nørre fælled, hvor i forvejen flere af de naturvidenskabelige insti-
tuter allerede var placeret.
Udvalget arbejdede nu i den følgende tid med de fra universitetet
indsendte forslag. De første resultater af udvalgets arbejde blev op-
førelsen af nybygningen for universitetsbiblioteket og i forbindelse
hermed flytningen af det filologiske laboratorium fra Studiegården til
lokaler i universitetsbibliotekets bygning i Fiolstræde, jfr. universi-
tetets årbog for 1938—39, side 218 ff. I den af udvalget opstillede ræk-
kefølge for gennemforelse af bygningsudvidelserne var man derefter
nået til forslaget om en ny bygning for universitetets normal-anato-
miske museum, hvortil blev knyttet spørgsmålet om nye lokaler for
to institutioner under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet,
nemlig det histologisk-embryologiske laboratorium og laboratoriet for
sammenlignende anatomi og zoologisk teknik.
Om det normal-anatomiske museums lokaleforhold og baggrunden
for ønsket om en nybygning bemærkes følgende:
Allerede i den kommission, som blev nedsat den 9. april 1881 om
en omordning af det kgl. Frederiks hospital og den kgl. fødsels- og
plejestiftelse, hvis betænkning forelå den 6. juni 1882, blev der stillet

Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	275
forslag om udflytning af det normal-anatomiske museum til fælleden
sammen med hospitalet og med visse af de øvrige lægevidenskabelige
instituter, jfr. universitetets årbog for 1884—85 side 50 IT. (særlig side
74 — 75). Om de fortsatte overvejelser i denne sag kan henvises til
sagen om opforeisen af de fire lægevidenskabelige instituter (for pato-
logisk anatomi, retsmedicin, almindelig patologi og farmakologi) i for-
bindelse med opforeisen af rigshospitalet, jfr. universitetets årbog for
1910 — 11, side 211 IT. Der er her anfort de steder i rigsdagstidende,
som omhandler de lovforslag, som gentagne gange var blevet fremsat
om opforelse af rigshospitalet m. m., hvorved navnlig henvises til rigs-
dagstidende for 1902—03, tillæg B, sp. 561 ff., hvori er aftrykt betænk-
ningen fra folketingsudvalget angående det i rigsdagssamlingen 1902 —
03 den 14. oktober 1902 fremsatte lovforslag om opførelse af bygninger
for et rigshospital m. m.; i denne betænkning er resumeret de tidligere
forhandlinger i sagen. Det fremgår af forhandlingerne, at det grund-
stykke, som sluttelig efter overvejelse af de forskellige muligheder for
hospitalets beliggenhed blev udvalgt, ikke var tilstrækkeligt stort til,
at alle de planlagte bygninger for kliniker og instituter kunne med-
tages, og opforelse af en nybygning for det normal-anatomiske museum
måtte derfor stilles i bero.
Den under 7. oktober 1912 af undervisningsministeriet nedsatte
kommission til undersøgelse af universitetets hele administration og
økonomiske ordning tog spørgsmålet op. I kommissionens betænkning
af 23. oktober 1913 blev der i afsnit II, lokaleforholdene ved univer-
sitetet, stillet forslag om opførelse af nye bygninger for det normal-
anatomiske museum (og det fysiologiske institut) på de grunde, som
universitetet alt rådede over i Bredgade og Fredericiagade og på de
grunde, som var blevet ledige ved det kgl. Frederiks hospitals udflyt-
ning til fælleden, jfr. betænkningen side 66 IT. Kommissionens forslag
(skrivelse til undervisningsministeriet af 18. marts 1913) førte dog ikke
til noget resultat.
Den 10. marts 1922 indsendte det lægevidenskabelige fakultet
planer og overslag til et anatomisk-kirurgisk institut til opførelse på
grunden på hjørnet af Tagensvej og Nørrealle. Forslaget, som er af-
trykt i universitetets årbog for 1920—23 bind III, side 413, blev ikke
gennemført. I en indstilling til undervisningsministeriet af 19. juni
1930 gentog fakultetet dette forslag under vedlæggelse af et overslag
over udgiften, som denne nu stillede sig, tillige med en opgørelse over
de merudgifter til driften, som opførelse af den nye bygning ville med-
føre. Forslaget blev af universitetet indsendt til ministeriet, men re-
sulterede ikke i nogen bevilling. Allerede forinden nemlig da univer-
sitetets medicinsk-fysiologiske institut i 1928 flyttede til sine nye loka-
ler på fælleden (jfr. universitetets årbog for 1927—28, side 150 fT.) og
der skulle træffes bestemmelse om anvendelsen af de derved ledig-
276
Universitetets årbog 1942—43.
blivende lokaler i Bredgade, erindrede fakultetet om nødvendigheden
af opforelse af et nyt institut for anatomien og den operative kirurgi,
jfr. universitetets årbog for 1928 — 29, side 187 IT. (særlig side 191)
Efter at dr. med. H. Hou-Jensen efter professor Fr. C. C. Hansens
dod var blevet udnævnt til professor i normal anatomi og bestyrer af
museet, indsendte han under 7. juni 1934 andragende om, at den tid-
ligere tjenestebolig i kirurgisk akademi for professoren i fysiologi, som
ved det medicinsk-fysiologiske instituts flytning til nybygningen på
fælleden ! 1928 var blevet inddraget til brug for det normal-anatomiske
museums samlinger, jfr. det sidst citerede sted i årbogen, måtte blive
overdraget ham som tjenestebolig, og om, at der måtte blive foretaget
forskellige bygningsmæssige forbedringer i Kirurgisk akademi, der-
under indlæggelsen af centralvarme og varmt vand. Det lægeviden-
skabelige fakultet, som anbefalede dette andragende, kom ved denne
lejlighed atter tilbage til spørgsmålet om opforelse af en ny bygning
for det normal-anatomiske museum, jfr. universitetets årbog for 1934
—35, side 210 ff. (særlig side 212 — 13).
Om lokaleforholdene for det histologisk-embrijologiske laboratorium
og for laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik og om
baggrunden for ønsket om en ny bygning for disse institutioner be-
mærkes følgende:
Som svar på den foran nævnte skrivelse af 3. april 1930 til uni-
versitetets fakulteter om eventuelle ønsker med hensyn til lokaleud-
videlser, indsendte det matematisk-naturvidenskabelige fakultet under
17. december 1930 et forslag fra bestyreren af det histologisk-embryo-
logiske laboratorium, docent R. H. Stamm og bestyreren af labora-
toriet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik, professor, dr.
phil. C. M. Steenberg om en nybygning fælles for de to laboratorier.
Forslaget var ledsaget af tegninger og overslag over udgifterne. I en
skrivelse af 28. oktober 1930 udtalte docent Stamm om det histolo-
gisk-embryologiske laboratoriums lokaleforhold:
Laboratoriet har, fra 1897 til 1929 — »midlertidigt«, som det ud-
trykkeligt altid er fremhævet — haft lokaler i den undervisningsmini-
steriet tilhorende ejendom, Stormgade nr. 5. De 2 etager, som her
benyttedes, bod i alt fald til omkring 1915 jævnt gode arbejdsforhold
såvel for bestyreren og assistenten som for de ikke særligt talrige stu-
derende; efterhånden som imidlertid laboratoriets tekniske udstyr for-
bedredes og udvidedes, og samtidig de studerendes antal — og dermed
de obligatoriske kursus — stadig forøgedes, blev pladsforholdene mere
og mere utilstrækkelige. Man måtte derfor håbe på, at den flytning,
der før eller senere ville nødvendiggøres som følge af den forestående
udvidelse af nationalmuseet, kunne medføre en forbedring af lokale-
forholdene. Dette er dog langtfra blevet tilfældet; ved ejendommens
nedrivning i april 1929 henflyttedes laboratoriet til Vestervoldgade 101,
277
hvor de anviste lokaler aldeles ikke egner sig til laboratoriebrug og
derfor i virkeligheden i de fleste henseender må siges at være ringere
end dem, man for rådede over. Hertil kommer nu yderligere, og dette
forekommer mig at være af ganske særlig betydning, at laboratoriet
endda slet ikke tor påregne at kunne rade over de nævnte lokaler i
mere end hojst 4 — 5 år; til den tid skal nemlig også denne ejendom
nedrives af hensyn til nationalmuseet. Laboratoriet kommer derved
atter til at stå uden lokaler, og såsom en flytning, foruden at volde
meget arbejde og megen tidsspilde, altid bringer en hojst generende
afbrydelse af undervisningen og aldrig er til gavn for inventar og in-
strumenter, ville det unægtelig være i høj grad ønskeligt, at det til
den tid var muligt at få rådighed over lokaler, i hvilke laboratoriet
kunne finde en blivende plads.
Hvad antal og størrelse af de i planen foreslåede lokaler angår,
skal jeg indskrænke mig til at anføre, at der ved beregningen heraf
er taget hensyn til, at der ikke alene skaffes plads til laboratoriet, så-
ledes som det nu er, men at der også rades bod på de hojst uheldige
forhold, at det for tiden som følge af pladsmangel næsten er umuligt
at afholde de for videregående bestemte øvelser — selvom disse er
obligatoriske —, ligesom at det også i altfor ringe udstrækning har
været muligt at skaffe arbejdsplads for videregående, der ønskede at
arbejde med specielle opgaver.
Bestyreren af laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoolo-
gisk teknik, professor, dr. phil. C. M. Steenberg, udtalte om dette labo-
ratoriums lokaleforhold i en skrivelse af 28. oktober 1930 følgende:
Ved uddannelsen af de studerende til magisterkonferens i zoologi
lægges som bekendt nu hovedvægten på laboratorieundervisning, så-
ledes at de vordende magistre får en både videnskabelig og praktisk
set betryggende undervisning. Det blev mig overdraget — forst som
lektor (i 1923) og senere som professor (i 1929) — at varetage en side
af denne undervisning, nemlig undervisningen i laboratorieteknik med
mikrodissektion og de specielle kursus i anatomi, samt at vejlede de
yngre videnskabeligt arbejdende zoologer, der har afsluttet deres eksa-
men, i zoologisk-tekniske spørgsmål.
Til undervisningslokaler overlod bestyreren for den zoologiske
studiesamling, professor Ad. S. Jensen mig midlertidigt 2 værelser, som
ligger i kommunitetsbygningen i tilknytning til zoologisk studiesam-
ling; disse lokaler (zoologisk laboratorium) anvendes dog også til andre
(systematiske og biologiske) studier for de zoologiske studerende. Til
at begynde med var disse lokaler, der kun afgiver arbejdsplads til
5 studerende, fyldestgørende, idet der da gennemsnitlig ikke var flere,
der studerede med magisterkonferens i zoologi som mål, og det hele
instrumentarium var tillige yderst primitivt og tog derfor kun ringe
plads op. Efterhånden som både instrumentsamling, arbejdsområdet
278
og navnlig de studerendes tal øgedes, blev pladsen alt for lille, og nu
er en forsvarlig undervisning af de zoologiske studerende næsten uigen-
nemførlig. I forrige semester deltog 14 studerende i kursuset i labora-
torieteknik, og der arbejdede uden for kursustiden 22 zoologer på
laboratoriet med videnskabeligt arbejde, deraf 4, der havde fuldendt
eksamen. Ved ovennævnte kursus måtte deltagerne fordeles i 6 for-
skellige lokaler (laboratoriet og zoologisk studiesamling), beliggende i
3 etager, og når dertil kommer, at der kun er instrumenter til halv-
delen af kursusdeltagerne, vil man forstå, at det er fortvivlede forhold
både for de studerende og for mig som kursusleder at arbejde under.
Når dette kursus i det hele taget har kunnet gennemføres, skyldes det
bestyreren for zoologisk studiesamling og laboratorium, professor Ad.
S. Jensens store imødekommenhed og offervillighed, da denne insti-
tution selv lider under folelig pladsmangel.
I efteråret 1929 blev jeg anmodet om at overtage anatomiunder-
visningen af de gymnastikstuderende, hvis antal efter den nye eksa-
mensordning er forøget stærkt (efter listen 1929 — 30 er der ved det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet 47, ved det filosofiske fakul-
tet 74 gymnastikstuderende). Skønt dette vil give mig et betydelig
forøget arbejde, indvilgede jeg i at påtage mig det, hvis undervisningen
for en del kunne baseres på laboratorie- og studiesalsarbejde, i alt fald
for de gymnastikstuderendes vedkommende, der hører under det mate-
matisk-naturvidenskabelige fakultet. På grund af de studerendes store
antal vil de nuværende laboratorieforhold absolut umuliggøre en sådan
undervisning, ligesom jeg heller ikke vil kunne gennemføre den uden
at få det nødvendige instrumentarium og den fornødne assistance. Det
må bemærkes, at en præparatsamling af menneskelig-anatomiske ob-
jekter også i høj grad vil blive benyttet af alle de naturhistoriske stu-
derende, for hvem jeg holder specielle forelæsninger over menneskets
anatomi.
Der er således flere vægtige grunde til at søge at skaffe laboratoriet
for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik selvstændige lokaler,
dels til laboratorieundervisning og dels til 2 studiesamlinger, indehol-
dende præparater til belysning af den sammenlignende anatomi og
menneskets anatomi.
Der foreligger allerede en hel del præparater af de to nævnte slags,
men på grund af pladsmangel er disse anbragt på steder, der ikke kan
gøres tilgængelige for de studerende (i loftsrum og mit arbejdsværelse);
en del præparater er det nødvendigt at købe, men største delen må
fremstilles på laboratoriet, og til disses fremstilling og til samlingens
vedligeholdelse kræves assistance. Under de nuværende forhold er et
fortsat arbejde med samlingens forøgelse — foruden på grund af plads-
mangel — meget vanskeliggjort derved, at der i kommunitetsbygnin-
gen ikke kan skaffes kælderrum til magasin. Det dyremateriale, der
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	279
senere skal bruges til fremstilling af præparater og til videnskabeligt
arbejde, må stå på et om sommeren stærkt ophedet loft i tønder, hvor-
fra spritten fordamper, et meget uøkonomisk opbevaringssted både
med hensyn til sprit og materiale.
Videnskabelige anatomiske undersøgelser af større dyr kan slet
ikke foretages i de nuværende lokaler; i de tilfælde, hvor det har været
nødvendigt at foretage sådanne, har undersøgelsen fundet sted på
stenbroen i gården, hvor præparatet var udsat for regn og kulstøv og
undersøgeren om vinteren for kulde og slud. Af ovennævnte vil det
kunne forstås, at kælderlokaler til dissektionsrum for større dyr samt
til magasin vil være nødvendige og et mindre fryserum særdeles øn-
skeligt.
Efter at hele sagen således var forberedt, overdrog det ovennævnte
udvalg vedrorende universitetets nybygninger i 1937 kgl. bygnings-
inspektør, arkitekt, professor K. Gottlob at udarbejde planer og over-
slag for et nyt anatomisk institut i forening med de pågældende insti-
tutbestyrere, professor, dr. med. H. Hou-Jensen og professor, dr. phil.
C. M. Steenberg, hvorved bemærkes, at sidstnævnte efter docent R. II.
Stamms død den 18. februar 1934 tillige havde fået overdraget ledelsen
af det histologisk-embryologiske laboratorium, som i efteråret 1933 var
blevet flyttet fra Vestervoldgade 101 til andre lokaler i Nørrevoldgade
90, hvortil også laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoologisk
teknik henflyttedes i efteråret 1934, jfr. universitetets årbog for 1933
—34, side 221 og 1934 — 35, side 237 ff. Den nye bygning skulle også
rumme lokaler for undervisningen i operativ kirurgi og den kirurgiske
instrument- og bogsamling, hvis leder var professor, dr. med. E. Dahl-
Iversen. Da undervisningen i operativ kirurgi efter indførelsen af den
nye lægevidenskabelige studieordning ved kgl. anordning af 25. sep-
tember 1936 var blevet væsentlig indskrænket, drejede det sig hoved-
sagelig om nogle fa lokaler for instrument- og bogsamlingen.
Efter at tegninger og overslag var udarbejdede, stillede undervis-
ningsministeriet i foråret 1938 forslag om de nødvendige bevillinger.
Finansministeriet henstillede dog, at sagen blev udsat. Efter at linans-
ministeriets tilslutning var blevet opnået i februar 1939, tilskrev
undervisningsministeriet under 16. februar 1939 folketingets finans-
udvalg således, jfr. rigsdagstidende for 1938 — 39, tillæg B, sp. 1557 — 60:
»Universitetets normal-anatomiske museum, hvor de lægeviden-
skabelige studerende, der forbereder sig til den lægevidenskabelige
embedseksamens 1. del, i øjeblikket i et antal af ca. 900, modtager
den for studiet så vigtige undervisning i anatomi, og hvor der ligeledes
undervises i operativ kirurgi for 2. dels studerende, har allerede i en
lang årrække arbejdet under overordentlig vanskelige vilkår under
hensyn til den stadig mere og mere følelige lokalemangel. De byg-
ninger, som haves til rådighed for undervisningen i anatomi er dels
280
det gamle kirurgiske akademi i Bredgade, som blev opført i 1787 til
undervisning og uddannelse af barberer og kirurger, dels de ca. 180
år gamle sammenbyggede tidligere beboelseshuse Fredericiagade 18
og Bredgade 60, og dels en mindre sidebygning med dissektionsrum
og ligkælder.
En midlertidig forbedring af pladsforholdene opnåedes ganske
vist, da fysiologisk institut, som sammen med normal-anatomisk mu-
seum benyttede disse bygninger, i 1928 kunne flyttes ud i den for dette
opforte nybygning på Norre fælled, men det blev kun en midlertidig
forbedring, idet dels det stærkt stigende studentertal gjorde større
lokaler nødvendigt, og idet dels forholdene i disse gamle bygninger
med en ophobning af studenter ved forelæsninger og øvelser i lokaler,
som enten ikke eller kun slet kan ventileres, betyder en fare for stu-
denternes helbred, ligesom en i bygningen opstået brand med de slette
adgangsforhold kunne afstedkomme en katastrofe af uberegneligt om-
fang. Allerede den i 1912 nedsatte universitetskommission var stærkt
optaget af planer til en afhjælpning af disse uheldige forhold, men den
da af lederne for normal-anatomisk museum og fysiologisk institut
udarbejdede plan, som gik ud på at benytte den grund, hvorpå insti-
tutterne havde deres plads i forbindelse med den nedlagte fødsels- og
plejestiftelses grund, og som var anslået til at koste ca. 1 mill. kr.,
blev opgivet, da kommissionen bestemt tilrådede at skaffe instituterne
nye bygninger ude på Nørre fælled i stedet for at ombygge disse gamle
bygninger, hvilket aldrig kunne fore til et fuldt tilfredsstillende re-
sultat.
I 1922 fremsendte konsistorium, efter at der ved forhandling mel-
lem finansministeriet, undervisningsministeriet og universitetet var
forbeholdt en grund på Norre fælled til byggeplads for normal-anato-
misk museum, en af bygningsinspektor Martin Borch udarbejdet plan
til en sådan bygning, hvortil udgiften var anslået til at ligge mellem
1 300 000 og 1 450 000 kr.
Da denne plan ikke kom til udforelse, fremsendte universitetet
først 1928 og senere 1930 atter denne af afdøde bygningsinspektør
Borch udarbejdede plan, men udgiften hertil (incl. inventar) var nu
anslået til ca. 1 562 000 kr. Ej heller denne plan blev fremmet. Siden
da har forholdene imidlertid udviklet sig således, at en forbedring af
institutets forhold er blevet en bydende nødvendighed. Det store
studentertal, som nævnt i øjeblikket ca. 900, har bevirket, at brand-
væsenet gang på gang har nedlagt indsigelse mod den faretruende
ophobning af studenter i auditorier, øvelseslokaler og dissektionsstuer,
således at professoren i anatomi for midlertidig at holde undervis-
ningen vedlige, har måttet holde sine forelæsninger og øvelser i 2 hold,
hvilket betyder en overbebyrdelse af hans arbejdskraft, som man ikke
i længden kan forlange af ham. Men i endnu højere grad taler brand-
I
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
281
faren og de slette hygiejniske forhold for, at en rationel forbedring
ved opforelse af en nybygning ikke mere kan lades overhørig. Mini-
steriet har derfor anmodet kgl. bygningsinspektor, professor Gottlob
om at udarbejde en plan med overslag til en nybygning på den plads
på Nørre fælled, der som nævnt er reserveret institutet.
Fra bygningsinspektoren foreligger 1111 udarbejdet en plan til en
nybygning for institutet på Nørre fælled ved Nørre alle ved den pro-
jekterede tværvej.
Bygningskomplekset, som foruden normal-anatomisk museum skal
rumme laboratoriet for histologi og embryologi samt for sammenlig-
nende anatomi og zoologisk teknik, som i øjeblikket har lejede lokaler
i Norre Voldgade 90, bliver trefløjet med vedliggende stort auditorium
til 500 studenter og lille auditorium til 160 studenter med vedliggende
dissektionsrum. Anatomisk institut får den fulde benyttelse af Nord-
fløjen samt af størstedelen af midterllojen, medens sydflojen udeluk-
kende bliver til rådighed for institutet for sammenlignende anatomi
m. m. I midterllojen vil blive en mindre foredragssal til brug for begge
instituter, og i tilslutning til denne anbringes den store dissektionssal
med underliggende rum for opbevaring af lig, fryserum m. m. Det
store auditorium anbringes således, at det, om ønskes, let kan sættes
i forbindelse med zoologiske og mineralogiske studiesamlinger, som
engang i tiden tænkes lagt på terrænet syd herfor. Der er regnet med,
at bygningerne, som opføres for størstedelen af jernbeton, udvendig
beklædt med Faksekalksten, kan påbygges 2 etager som udvidelse,
ligesom der er plads til udvidelse med en fløj langs Nørre alle, og syd-
fløjen eventuelt kan udvides med en tværfløj mod syd.
Udgifterne ved bygningens opforelse var af den kgl. bygnings-
inspektør beregnet til 2 508 200 kr., men er under sagens behandling
reduceret med 20 000 kr. indenfor ingeniørarbejderne, således at den
samlede overslagssum bliver 2 488 200 kr., hvori er inkluderet 20 000
kr. som kloakbidrag til Københavns kommune. 1 overslagssummen er
indbefattet alle tekniske installationer, varmeanlæg, omkostninger,
løst og fast inventar (men ikke instrumenter), haveanlæg 111. m. samt
honorarer til medlemmerne af og sekretærer ved det byggeudvalg, som
forestår arbejdet ved universitetets udvidelse.
Den samlede udgift, der som nævnt er anslået til 2 488 200 kr.,
tænkes fordelt på 2 finansår; i finansåret 1939—10 antages der at blive
brug for 500 000 kr.
Bygningsinspektørens tegninger med overslag har været forelagt
statens bygningsråd, som under 5. januar d. å. har udtalt, at samme
efter stedfunden forhandling med den projekterende arkitekt og in-
geniør under hensyn til bygningens særlige art intet har at bemærke
til den opførte overslagssum.
Da undervisningsministeriet må finde, at tidspunktet 1111 er inde,
Universitets årbog 3G
Universitetets årbog 1942—43.
hvor de omhandlede institutioners forhold nødvendigvis bor bringes
i lorden, og at det foreliggende udkast frembyder en heldig løsning,
skal man med bemærkning, at de i Bredgade derved ledigblivende
bygninger herefter kan stilles til rådighed for staten til anden benyt-
telse eller eventuelt til salg, under henvisning til det således anførte
og med finansministeriets tilslutning anmode det ærede udvalg om til
3. behandling i folketinget af forslag til finansloven for 1939 — 40 at
ville stille følgende ændringsforslag som stillet af nærværende mini-
sterium.
Til § 26 I. B. 12. Undervisningsministeriet. B. Udgift.
Som nyt nummer:
Til opførelse af en nybygning for universitetets normal-
anatomiske museum samt laboratoriet for histologi,
embryologi og sammenlignende anatomi og zoologisk
teknik. Som 1. del af en 3-årig bevilling på ialt
2 488 200 kr..................................... 500 000 kr."
Efter at rigsdagen havde tiltrådt bevillingen, påbegyndtes opfø-
relsen af institutet i efteråret 1939 og det toges i brug fra begyndelsen
af efterårssemesteret 1912. 2. del af den ansøgte bevilling, 1 000 000
kr., blev optaget på finansloven for 1940—41, jfr. rigsdagstidende for
1939—40, tillæg A, sp. 2151—52, 3. del, 988 200 kr., på finansloven
for 1941—42, jfr. rigsdagstidende for 1940—41, tillæg A, sp. 2095 —
96. Som folge af prisniveauets stigning bevilgedes på tillægsbevillings-
loven for 1941—42, jfr. rigsdagstidende for 1941—42, tillæg A, sp.
4941—42 yderligere et beløb af 816 482 kr. til opforelse af institutet.
Det til anskaffelse af videnskabeligt instrumentarium til institu-
terne nødvendige beløb blev afholdt af den på tillægsbevillingsloven
for 1940 — 41 givne ekstraordinære bevilling til anskaffelse af appa-
rater og instrumenter m. v. til alle universitetets instituter på ialt
1 396 000 kr. Heraf tilfaldt der normal-anatomisk museum et beløb
af 93 470,89 kr. og laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoo-
logisk teknik samt det histologisk-embryologiske laboratorium et be-
løb af 172 284 kr. foruden en mindre bevilling til boger, se herom
universitetets årbog for 1940—41, side 227 ff. og for 1941—42, side
179 ff.
Institutets indretning fremgår af de side 283-86 afbildede tegninger.
Det normal-anatomiske museum (nu: det medicinsk-anatomiske insti-
tut, jfr. nedenfor) optager nordfløjen og midterflojen. I nordfløjen ind-
rettedes kælderen til institutets antropologiske samlinger; i stueetagen
blev studiesamlingen opstillet; på 1. og 2. sal indrettedes laboratorier,
kontorer, bibliotek m. v., på 2. sal tillige bolig for institutbestyreren.
I midterfløjen indrettedes i kælderen magasiner, toiletter og garde-
rober, i stueetagen laboratorier samt en del af studiesamlingen, på
Universitetets anatomiske institut, Plan af kælder.
Tanke Studierum

Dissekli
rorrum
rofesso
uditoriun
Instrumenter
r Pr—			U i	U l				r
r In n		-S r						
HIB
\udil
<>r lu ni 495 plads*
f\
Plan af stue.
Kemikalier
Ahoralorium Mikro-samling
Atelier
Leklur
l'roseklur
Mikrofoto
Disseklionssal
Toilet Arbejdi
In.sininiei
Lille auditorium
steril In.itrume
Auditorium
Plan af 1. sal.
Opholdsstue Spisestue

Xlikrofoto Mørker Professor
Mikroskopisk samliny Instrumenter
Plan af 2. sal.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
287
1. sal mikroskopisal og på 2. sal kantine for de studerende. I en side-
bygning mod ost med forbindelse til midterfløjen indrettedes dissek-
tionsstue med underliggende kælder til opbevaring af materialet; i
bygningen indrettedes desuden et mindre auditorium med plads til
ca. 150 personer samt plads for den kirurgiske instrumentsamling.
Sydfløjen optoges helt af laboratoriet (nu institutet, se nedenfor)
for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik og af det histologisk-
embryologiske laboratorium (nu institutet, se nedenfor), således at det
førstnævnte laboratorium fik rådighed over kælder, stue og 1. sal og
det sidstnævnte laboratorium fik rådighed over 2. sal. Desuden fik den
kirurgiske instrumentsamling 4 lokaler på 1. og 2. sal.
Ligesom det lille auditorium var beregnet til fælles brug for samt-
lige instituter, byggedes der mod syd i forbindelse med sydfløjen et
stort, fælles auditorium med plads til ca. 500 personer, med særskilt
garderobe, toilletter m. v.
Under 22. oktober 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling fra
bestyrerne af de pågældende institutioner, det lægevidenskabelige fa-
kultet, det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og universitetets
rektor, at universitetets normal-anatomiske museum, universitetets
laboratorium for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik og uni-
versitetets histologisk-embryologiske laboratorium efter de nævnte in-
stitutioners flytning til nybygningen på Norre fælled fremtidig blev
benævnt således: Universitetets medicinsk-anatomiske institut, uni-
versitetets institut for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik og
universitetets histologisk-embryologiske institut, og således at det hele
bygningskompleks blev benævnt: Anatomisk institut.
Den nye bygning toges, som tidligere nævnt, i brug den 1. sep-
tember 1942. På tillægsbevillingsloven for 1942 — 43, jfr. rigsdagsti-
dende for 1942 — 43, tillæg A, sp. 4609 — 10, og tillæg B, sp. 1293 — 94,
bevilgedes ialt 33 000 kr. til udgifter ved flytning af samlinger og in-
ventar og til indretning og opstilling af samlingerne m. m. i den nye
bygning. På grund af tidens daværende vanskelige forhold fandt ingen
indvielseshojtidelighed sted.
(1. Det normal-anatomiske museum (Det inedieinsk-anatoiniske institut).
1. Bevillinger og oprettelse af nye stillinger i anledning af institutets udvidelse.
Om opførelsen af en ny bygning for museet og ændring af dettes
navn til universitetets medicinsk-anatomiske institut henvises til den
ovenfor side 273 ff. herom afgivne beretning.
På normeringsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1941 —
42, tillæg A, sp. 3180 — 81, blev oprettet en ny stilling som portner
ved institutet. I denne stilling ansatte universitetets kurator efter in-
stitutbestyrerens indstilling Paul Edvard Lieblein Olsen på prove fra
288	Universitetets årbog 1942—43.
den 1. juli 1942 at regne. Under 15. juni 1943 meddeltes der ham fast
ansættelse i stillingen fra den 1. juli 1943 at regne. (J. nr. 223 f/41).
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A, sp. 3229 blev der oprettet en stilling som laboratorie-
mester ved institutet mod samtidig nedlæggelse af en laborantstilling.
Angående den nærmere motivering for denne omdannelse henvises til
det citerede sted i rigsdagstidende. I den nye stilling ansatte under-
visningsministeriet under 30. april 1943 hidtilværende laborant ved
institutet Viggo Holm fra den 1. s. m. at regne. (J. nr. 274d/42).
På finansloven for 1942 — 43, jfr. rigsdagstidende for 1941—42,
tillæg A, sp. 1783 — 84, optoges under universitetets konto 5. Medhjælp
en bevilling på 1200 kr. årlig fra den 1. september 1942 at regne til
medhjælp for portneren.
På finansloven for 1942 — 43, jfr. rigsdagstidende for 1941—42,
tillæg A, sp. 1779 — 80, optoges under universitetets konto 4 B. Andre
honorarer bevilling til honorering af yderligere 4 demonstratorer ved
institutet fra den 1. september 1942 at regne. Om den nærmere motive-
ring for denne bevilling henvises til det citerede sted i rigsdagstidende.
Da det viste sig, at der var brug for 2 af de nye demonstratorer allerede
i finansåret 1941—42, nemlig en fra den 15. september og en fra den
1. oktober 1941, blev der på tillægsbevillingsloven for 1941—42, jfr.
rigsdagstidende for 1941—42, tillæg A, sp. 4739—40, tilvejebragt hjem-
mel for afholdelsen af disse honorarer for de anforte tidsrum. På finans-
loven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A, sp.
1835—36 og 1841—42 blev bevillingen til demonstratorerne overfort
til universitetets konto 5. Medhjælp. (J. nr. 223c/41).
2. Ansættelse af en assistent ved institutets antropologiske samlinger.
Under 29. november 1941 udbad ministeriet sig en erklæring fra
universitetets rektor i anledning af følgende skrivelse af 11. s. m. fra
direktøren for Nationalmuseet, dr. phil. Poul Norlund:
Ved nationalmuseets udgravninger fremkommer såvel fra for-
historiske som fra historiske fundpladser til stadighed et betydeligt
materiale af menneskeskeletter, som er af den storste videnskabelige
værdi til oplysning om Danmarks befolkning i ældre tider, om dens
raceforhold og udseende, dens sundhedstilstand, undertiden også om
sygdomsbehandling i de forskelligste afsnit af vor fortid.
Også fra udgravninger udenfor Danmark, fremfor alt fra Grøn-
land, men også fra andre egne, f. eks. det eskimoiske Nordamerika og
fra den nærmere Orient, er der af danske arkæologer hjembragt et
stort og værdifuldt skeletmateriale, hvis videnskabelige behandling er
af megen betydning for ekspeditionernes resultater.
I de første årtier af dette århundrede blev det forhistoriske danske
materiale sædvanlig bearbejdet efter datidens metoder af professor
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
289
H. A. Nielsen, medens det historiske materiale, især skeletter af navn-
kundige historiske personer, blev meget kyndigt behandlet af professor
anatomiæ Fr. C. C. Hansen, som også publicerede nogle meget opsigt-
vækkende undersøgelser af skeletter fra nordbogravpladser i Grønland
og — sammen med den svenske anatom professor Fiirst — et grund-
læggende værk om eskimoiske kranier fra Grønland (»Crania groen-
landica«).
Efter de to nævnte danske forskeres død har især dr. Iv. Fischer-
Møller, af egen interesse og uden noget vederlag, bearbejdet det af
nationalmuseet hjembragte skeletmateriale. Der foreligger flere meget
fortjenstfulde undersøgelser fra hans hånd, både om danske oldtids-
fund og om eskimoiske skeletter fra Grønland og det nordlige Canada,
og en publikation af materiale fra nordboudgravninger i Grønland er
under udgivelse.
Endnu er dog størsteparten af vore skeletsamlinger, der af natio-
nalmuseet på visse undtagelser nær dels allerede er afgivet, dels i nær
fremtid vil blive afgivet til normal-anatomisk museum, hvor i for-
vejen en værdifuld historisk skeletsamling fandtes, enten ufuldstæn-
dig behandlet eller helt ubehandlet, og der ligger et stort arbejde for
en kyndig, historisk orienteret anatom. Dr. Fischer-Moller vil om nogle
få måneder fylde 70 år, og hans helbred er ikke så stærkt, at han kan
byde sig nogen anstrengende arbejdsindsats. Nationalmuseet må med
megen bekymring se hen til den dag, da der ikke længere lindes nogen
sagkyndig, som har historisk-osteologiske undersøgelser til opgave, idet
sådanne undersøgelser i mange tilfælde direkte må indgå som et uund-
værligt led i publikationen af et arkæologisk fund. Den hidtidige, til-
fældige ordning er ikke betryggende ud i fremtiden.
Jeg tillader mig derfor at henstille til undervisningsministeriet at
optage dette spørgsmål til overvejelse og undersøge muligheden for, at
der ved normal-anatomisk museum under professoren i anatomi op-
rettes en honorarlønnet assistentstilling med den særlige opgave i for-
ståelse med nationalmuseet at bearbejde de omfattende antropologiske
samlinger, som år for år forøges, fortrinsvis gennem nationalmuseets
udgravninger. Det ville være meget ønskeligt, at en sådan stilling op-
rettes snarest, således at assistenten så længe som muligt kan nyde
godt af dr. Fischer-Møllers vejledning og erfaring. Professoren i'ana-
tomi har overfor mig udtalt, at han gerne stiller arbejdsrum til dispo-
sition for en sådan assistent og yder ham al ønskelig støtte og vej-
ledning.
Efter at sagen havde været tilstillet det lægevidenskabelige fakul-
tet, fremsendte dette med sin tilslutning følgende udtalelse af 6. de-
cember 1941 fra institutets bestyrer, professor dr. med. Harald Okkels:
I anledning af skrivelse af 11. november til undervisningsmini-
steriet fra direktøren for nationalmuseet, dr. phil. Poul Nørlund an-
Universitetets årbog 37
290	Universitetets årbog 1942—43.
gående oprettelsen af en honorarlønnet stilling ved universitetets nor-
mal-anatomiske museum, hvorved antropologisk kyndig assistance sik-
res det allerede bestående samarbejde mellem nationalmuseet og nor-
mal-anatomisk museum, kan jeg udtale følgende:
Denne sag er af nationalmuseet rejst i fuld forståelse med mig, og
jeg er i helhed enig med direktør Norlund i den fremførte argumenta-
tion. Man kan ikke til enhver tid regne med, at professor anatomiæ er
særlig antropologisk skolet eller har særlig interesse for denne specielle
forskningsretning. Desuden lægger undervisningsarbejdet så stærkt be-
slag på professor anatomiæs tid, at det under alle omstændigheder
ville volde vanskeligheder for ham at afse den fornødne tid til et så
omstændeligt målearbejde, som selv ganske rutinemæssige antropolo-
giske undersøgelser og bestemmelser fordrer. Hidtil har dr. Fischer-
Moller af egen interesse og vederlagsfrit udført det pågældende ar-
bejde. Men dette er en ordning, som nærmest må siges at være impro-
viseret, og som under alle omstændigheder ikke kan sikre kontinuitet
i fremtiden. Det er derfor særdeles ønskeligt, at en kyndig antropolo-
gisk skolet forsker kan knyttes til arbejdet, og at der tilvejebringes et
honorar for den pågældende.
.Jeg ønsker dog at betone, at det herved ikke drejer sig om opret-
telsen af nogen assistentstilling i almindelig forstand. Arbejdets sær-
lige karakter er af en sådan art, at det ikke kan forventes bestridt
af en yngre læge, som sædvanligvis ansættes i assistentstillinger ved
normal-anatomisk museum. Den antropologiske medarbejders sær-
stilling ved institutet vil iøvrigt i første omgang blive understreget
derved, at de antropologiske samlinger efter forhandlinger i byggeud-
valget ikke agtes flyttet til det nye institut sammen med det under-
visningsmæssige og øvrige forskningsmæssige apparat, men vil for-
blive nogle år i de gamle lokaler i Bredgade.
Endelig skal jeg allerede nu pege på muligheden af, at samarbej-
det med nationalmuseet, til den tid da dr. Fischer-Møller måtte trække
sig tilbage, kan blive bestridt af en antropologisk kyndig mand, som
i dagligt samarbejde med dr. Fischer-Møller har haft lejlighed til at
indøve den nødvendige maleteknik.
Konklusionen af dette responsum bliver derfor, at jeg varmt kan
tiltræde direktør Nørlunds anmodning om, at der til universitetets
normal-anatomiske museum knyttes en antropologisk trænet medar-
bejder, som kan få tillagt et honorar for i forståelse med national-
museet at bearbejde det antropologiske materiale. Det ville forekomme
mig hensigtsmæssigt om det pågældende årlige honorar fastsattes til
2000 kr., foreløbig for tre år.
Efter at denne erklæring med rektors og kurators tilslutning var
blevet indsendt til ministeriet, blev der på finansloven for 1943—44,
jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg A., sp. 1837—38 under uni-
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
291
versitetets konto 4. B. Andre honorarer, optaget en bevilling på 2000
kr. årlig som 1. del af en 3-årig bevilling på 2000 kr. årlig til honore-
ring af en videnskabelig assistent ved institntet til i forbindelse med
nationalmuseet at bearbejde antropologiske samlinger. (J. nr. 223e/41).
Om ansættelse i stillingen se foran side 49.
3. Andre sager.
På normeringsloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3229, oprettedes en stilling som fast videnskabelig
assistent ved institntet mod samtidig nedlæggelse af en stilling som
honorarlønnet videnskabelig assistent. Om denne sag henvises til det
lægevidenskabelige fakultets indstilling af 25. marts 1938 (universi-
tetets årbog for 1938 — 39, side 158 tf.) om forskellige bevillinger til
udvidelse af undervisningen, derunder om oprettelsen af denne assi-
stentstilling, som foreløbig fra 1. april 1939 blev oprettet som en hono-
rarlønnet videnskabelig assistentstilling. (.1. nr. 234/39).
Om ansættelse i den nye stilling se ovenfor side 45.
e. Det patologisk-anatomiske institut.
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4607 — 08, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter dels en bevilling på 4000 kr. til anskaffelse
af fryseskabe til institntet, dels en bevilling på 17 000 kr. til en hoved-
istandsættelse af institutets bestyrerbolig (jfr. angående sidstnævnte
bevilling universitetets årbog for 1941—42, side 185).
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3229 — 30, blev en stilling som laboratoriebetjent ved
institutet omdannet til en laboratoriemesterstilling. Om den nærmere
motivering for denne omdannelse henvises til det citerede sted i rigs-
dagstidende. (J. nr. 208a/42).
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1841—42, optoges under hensyn til institutets forøgede
arbejde under universitetets konto 5. Medhjælp en bevilling til ansæt-
telse af endnu en ikke-videnskabelig assistent ved institutet. I denne
stilling ansatte universitetets kurator efter institutbestyrerens indstil-
ling frk. Grethe Gudmand-Høver fra den 1. april 1943 at regne. (J. nr.
208b/41).
f. Institutet for almindelig patologi.
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4609 — 10, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter en bevilling på 5000 kr. til omlægning af
institutets hovedvandledning.
292
Under 6. juli 1943 meddelte ministeriet ikke-videnskabelig assi-
stent ved institutet, frk. Ester Abelone .Jacobsen afsked med pension
på grund af sygdom fra den 31. s. m. at regne. (J. nr. 141 e/43).
Under 29. september 1942 meddelte universitetets kurator labo-
ratoriebetjent Dan Jul Glæsel afsked med pension på grund af sygdom
fra den 30. s. m. at regne (j. nr. 307a/42). I den derved ledigblevne
stilling ansatte kurator efter institutbestyrerens indstilling Knud
Henry Carlsen som aspirant fra den 1. april 1943 at regne (j. nr.
141b/43). *
Under 17. august 1943 ansatte universitetets kurator efter insti-
tutbestyrerens indstilling Eugen Lange som medhjælpslonnet ikke-
videnskabelig assistent ved institutet fra den 1. s. m. at regne (j. nr.
141 d/43).
g. Det farmakologiske institut.
1. Oprettelse af en stilling som retskemiker ved institutet.
I efteråret 1938 ansogte institutets faste videnskabelige assistent
til udforelse af retskemiske undersøgelser, cand. pharm. fru Fanny
Halstrom om en forbedring af sin stilling. Andragendet var anbefalet
af institutets bestyrer, professor dr. med. Knud O. Moller og det læge-
videnskabelige fakultet, men blev ikke fremmet på daværende tids-
punkt.
I februar 1941 gentog fru Halstrom, som i 1940 erhvervede den
filosofiske doktorgrad, sit andragende, som blev fremsendt med føl-
gende indstilling af 28. februar 1941 fra institutets bestyrer, professor,
dr. med. Knud O. Moller:
Ifølge sagens natur må de på farmakologisk institut udførte rets-
kemiske undersøgelser udføres på kemikerens hele og fulde ansvar, og
værdien af de vundne resultater afhænger ganske af den akkuratesse
og omhu, hvormed de udføres, og af den meget omfattende og specielle
fagviden, som kemikeren må være i besiddelse af.
Det ville volde de allerstørste vanskeligheder, såfremt retskemi-
kerstillingen skulle skifte indehaver, thi den nævnte specielle fagviden
kan kun erhverves ved arbejdet her på institutet. Dels af denne grund
og dels fordi nævnte kemikers arbejde kan få afgørende betydning for
personers retsforhold, ville jeg betragte det som meget ønskeligt, at
kemikerens stilling blev ændret ved en økonomisk forbedring af stil-
lingen, eventuelt i forbindelse med en omdannelse af stillingen, således
at indehaveren i stedet for at blive udnævnt til »assistent« blev udnævnt
til »retskemiker ved universitetets farmakologiske institut«. Man ville
antagelig herigennem få større sikkerhed for at kunne beholde kemi-
keren i en længere årrække, hvilket må anses at være af afgørende
betydning for retskemiens fremtidige stilling.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	293
Til yderligere motivering for ønskeligheden af at få nævnte stil-
ling omdannet skal det anfores, at det efter min tiltræden som bestyrer
for universitetets farmakologiske institut har vist sig nødvendigt at
foretage en gennemgribende nyorganisation af de på institutet udførte
retskemiske undersøgelser, idet disse bl. a. af sikkerhedshensyn er
blevet udskilt fra institutets øvrige arbejde og nu udfores på en særlig
afdeling af institutet. Herunder er kemikerens arbejde og ansvar
blevet forøget i betydelig grad, hvilket bl. a. fremgår deraf, at nævnte
kemiker med sit navns underskrift må tage ansvaret for de retskemiske
analyseerklæringer, der nu udgår fra institutet.
Jeg skal af ovennævnte grund til ministeriets overvejelser tillade
mig at henstille, at stillingen som fast videnskabelig kemiker ved uni-
versitetets farmakologiske institut omdannes til en fast stilling som
»retskemiker ved universitetets farmakologiske institut«, der lønnes i
klasse med afdelingsforstanderne ved statens seruminstitut (lov af
31. marts 1931 om statens tjenestemænd § 513, 2. lonningsklasse).
Med hensyn til det specielle, dr. Halstrøms kvalifikationer til at
beklæde en stilling som den nævnte, skal jeg udtale, at dr. Halstrøm
må betragtes som endda usædvanlig velegnet til stillingen. Hendes
specielle fagviden er meget omfattende og dybtgående, og hun besidder
fuldt ud evnen til selvstændigt arbejde. Jeg skal derfor tillade mig at
medgive hendes ansøgning min varmeste anbefaling.
I en skrivelse af 24. september 1941 udtalte professor Moller yder-
ligere følgende til støtte for forslaget om oprettelse af den pågæl-
dende stilling:
Den omhandlede stilling som ansvarlig kemiker ved de retskemiske
undersøgelser kan ikke sidestilles med de sædvanlige tjenestemands-
stillinger ved universitetet, idet det arbejde, der er forbundet med
stillingen, ikke har anden relation til universitetet end at det foregår
på farmakologisk institut, ligesom de retsmedicinske undersøgelser
foregår på det retsmedicinske universitetsinstitut.
Da jeg den 1. februar 1938 overtog ansvaret for de retskemiske
undersøgelser var forholdet det, at de nævnte undersøgelser alene
hvilede på en gammel praksis, således at der end ikke findes instrukser
vedrørende indsendelse, opbevaring m. m. af effekter, der forelægges
os til undersøgelse. Farmakologisk institut, der ikke har nogen pligt
til at udføre undersøgelserne, måtte af sit annuum udrede de ret be-
tydelige udgifter, undersøgelserne medførte, og grundet herpå mang-
lede institutet forskelligt for undersøgelserne meget nødvendigt appa-
ratur. Undersøgelserne foretoges i lokaler, hvor også andet institut-
arbejde udførtes. Grundet på manglende rutineassistance og apparatur
kunne forskellige moderne analysemetoder ikke tages i brug.
Da forholdene måtte betragtes som ganske uholdbare, har man
her fra institutet taget initiativet til at få skabt faste rammer for de rets-
294	Universitetets årbog 1942—43.
kemiske undersøgelser, således som tilfældet er det i de lleste andre
civiliserede lande. I tilslutning til en ansøgning af 5. oktober 1938,
fornyet den 27. april 1939 fik institutet på finansloven 1940—41 be-
vilget et beløb på 8688 kr. til anskaffelse af apparater, ligesom insti-
tutets annuum forøgedes med 2000 kr. til dækning af institutets ud-
gifter ved de retskemiske undersøgelser. Endvidere blev der bevilget
ansættelsen af en ikke-videnskabelig assistent ved de retskemiske
undersøgelser.*)
Fra 1938 har de retskemiske undersøgelser været udført i særlige,
aflåselige, hertil alene anvendte laboratorier pa 2. sal i vort institut,
hvorved opnåedes den retslige sikkerhed mod forvekslinger m. m., der
aldrig kan udelukkes, når det retskemiske arbejde skal udføres i rum,
i hvilke der udføres andet arbejde, og hvortil der er ganske fri adgang
for alle andre på institutet beskæftigede personer.
Hermed blev det muliggjort, at vi kunne tage en række nyere,
nøjagtigere, men også mere tidsrøvende analysemetoder op til brug,
ligesom mulighederne for fejl, forvekslinger m. m. reduceredes til et
minimum.
For yderligere at få lagt de retskemiske undersøgelser ind i ganske
faste rammer har man den 1. maj 1940 til justitsministeriet indsendt
et forslag til en nyordning vedrørende udførelsen af de retskemiske
undersøgelser (der vedlægges i kopi) med forslag til en instruks og til
et cirkulære til landets læger. Dette forslag er i den siden da forløbne
tid tiltrådt af universitetets retsmedicinske institut, af retslægerådet
og af sundhedsstyrelsen, men en afgørelse af sagen foreligger endnu
ikke.
Oprettelsen af en retskemikerstilling i stedet for det nuværende
forhold, at det ansvarsfulde arbejde som retskemiker kræves udført
af en person, der er ansat pa almindelige assistentvilkår, må derfor
ses som et afsluttende led i bestræbelserne for at få den for vort politi-
og retsvæsen ikke uvigtige funktion — retskemien — lagt ind i sikre
og faste rammer.
Sagen blev herefter under 8. december 1941 af universitetet ind-
sendt til ministeriet med forslag om, at der på normeringsloven for
1942—43 blev oprettet en stilling som retskemiker ved universitetets
farmakologiske institut lønnet med 7800 kr. årlig stigende efter 5 år
til 8400 kr., imod at der samtidig blev nedlagt en stilling som fast
videnskabelig assistent ved institutet.
Da sagen ikke blev fremmet på normeringsloven for 1942—43,
gentog institutbestyreren i skrivelser af 23. marts og 31. oktober 1942
andragendet om oprettelse af den pågældende stilling. I sidstnævnte
skrivelse udtalte professor Møller bl. a. følgende:
*) jfr. herom Universitetets årbog for 1939-40. side 179 ff.
295
Justitsministeriet har nu på forslag af undertegnede udarbejdet
nøjere regler for forskellige praktiske forhold vedrorende udtagelsen af
organer ved obduktioner, hvor kemisk undersøgelse ønskes, samt ved-
rørende indsendelsen af effekterne til vort institut og arbejdsgangen
herved. Disse bestemmelser foreligger nu udarbejdede og vil antagelig
i den allernærmeste fremtid blive meddelt i form af et cirkulære til
landets politimestre m. m. samt i en ny instruks for foretagelse af
legale obduktioner. Herved er der for første gang skabt en fast, officiel
ramme om de på vort institut udførte retskemiske undersøgelser.
Endvidere skal jeg fremsende nogle oplysninger vedrørende om-
fanget af de retskemiske undersøgelser. Dette synes gennem en år-
række at have været i stadig stigning, dels fordi antallet af undersø-
gelser er forøget, dels fordi de enkelte sagers behandling tager mere
tid nu, hvor vi i stigende omfang benytter os af nyere og mere sikre
undersøgelsesmetoder. Specielt i året 1942 har stigningen været særlig
stor, hvorved bemærkes, at vi ikke har indtrykket af, at dette er
betinget af de ekstraordinære forhold i vort samfund, vi i øjeblikket
lever under.
Med hensyn til antallet af behandlede sager skal man henvise til
vedlagte oversigt (bilag 1), hvorved bemærkes, at det i et meget stort
antal af tilfældene drejer sig om »store sager«, d. v. s. sager, hvor der
har foreligget organer m. m. til analyse.
Til sammenligning skal anføres en oversigt over de på det rets-
kemiske laboratorium i Paris (personale 8 å 10 personer) udførte rets-
kemiske undersøgelser i årene 1914—20 (bilag 2). (Senere tal har ikke
kunnet fremskaffes).
For en ikke speciel sagkyndig betragtning kunne et årligt antal
undersøgelser på ca. 40 synes lille. Jeg skal dog til belysning heraf
vedlægge en oversættelse fra J. Ogier: Traité de chimie toxicologique
(1924), side 16 — 17 (bilag 3), hvor chefen for det retskemiske labora-
torium i Paris E. Kohn-Abrest udtaler, at der til at udføre årligt
40 — 50 retskemiske undersøgelser (her tænkes på lig-undersøgelser)
kræves et institut med 8 å 10 personer beskæftiget (heri er selvfølgelig
forskellig rutineassistance medregnet).
Efter at forslaget påny under 21. november 1942 var blevet ind-
sendt til ministeriet, blev der på normeringsloven for 1943—44, jfr.
rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 3228—29, oprettet en stil-
ling som retskemiker ved universitetets farmakologiske institut med
en årlig lønning af 7800 kr. stigende efter 5 år til 8400 kr., og samtidig
nedlagt en stilling som fast videnskabelig assistent ved institutet.
Ved kgl. resolution af 6. maj 1943 blev der meddelt dr. phil. fru
Fanny Halstrøm ansættelse i den nyoprettede stilling fra den 1. april
1943 at regne (j. nr. 148d/38 og 292b/41).
296
Universitetets årbog 1942—43.
2. Andre sager.
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4609 — 10, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter en bevilling på 13 200 kr. til istandsættel-
ses- og nyindretningsarbejder i institutets kælderetage (j. nr. 117b/42).
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4603—04, tilvejebragtes hjemmel for den i
universitetets årbog for 1941—42, side 190 omtalte bevilling under
universitetets konto 5. Medhjælp på 4800 kr. årlig til antagelse af
videnskabelig assistance ved de retskemiske undersøgelser, (j. nr.
117a/42).
Efter andragende af institutets bestyrer, professor, dr. med. Knud
O. Møller blev der af universitetets konto 14., underkonto 44. Rådig-
hedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets instituter
for finansåret 1942—43 stillet et beløb af 405 kr. til rådighed til indkøb
af en reol og af et hyldeskab med skydedøre til institutet. (j. nr. 63g/42).
I anledning af, at fast videnskabelig assistent ved institutet, dr.
med. Georg C. Bruns hustru, fru dr. med. Gudrun Brun fra 1. september
1943 blev ansat som 1. reservelæge ved Bispebjerg hospitals psykia-
triske afdeling foreløbig for 1 år med adgang til forlængelse i indtil
4 år ialt med forpligtelse til at bebo den til stillingen horende bolig,
bifaldt universitetets rektor efter andragende af dr. Georg C. Brun og
indstilling af institutbestyreren, professor, dr. med. Knud O. Moller,
at dr. Georg C. Brun fremlejede sin tjenestebolig på institutet med
undtagelse af eet værelse til en læge, der deltog i videnskabelige ar-
bejder på institutet, mod en lejeafgift af 400 kr. årlig og således, at
fremlejeren refunderede den betaling for varme og varmt vand, som
blev indeholdt i dr. Bruns lønning (j. nr. 275a/43).
h. Det retsmedicinske institut.
1. Nyordning af institutets organisation og udvidelse af peronalet.
Under 26. november 1938 indsendte institutets bestyrer, professor
dr. med. Knud wSand følgende andragende til ministeriet:
Som det vil være ministeriet bekendt, fandt der i årene 1930—31
efter forudgående kommissionsbehandling en reorganisation sted af
universitetets retsmedicinske institut, hvorved dette blev indrettet til
på mere tilfredsstillende måde end tidligere at kunne varetage alle for
justitsvæsenet nødvendige undersøgelser. Indtil da havde institutet
ved siden af sin videnskabelige og undervisningsmæssige virksomhed
varetaget de retslige undersøgelser uden egentlig officiel ordning (und-
tagen morgue-væsenet), men ved nyordningen organiseredes institu-
tets virksomhed på en sådan måde, at det kunne virke som et syste-
matisk led i justitsvæsenets, politiets og retternes arbejde; institutets
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
297
bygning og personale udvidedes, og der indfortes en ordning, hvorefter
institutets ikke-universitetsmæssige arbejde blev honoreret særligt med
gebyrer, som blev erlagt af de personer og institutioner, der benyttede
institutets hjælp, og som indgik i statskassen. Om det nærmere an-
gående denne nyordning henvises til redegorelsen i universitetets årbog
for 1930 — 31, side 194 IT.
Pr. 1. april 1932, da nyordningen af institutet var tilendebragt,
havde dette følgende personale — foruden universitetets professor i
retsmedicin som institutets chef:
A.	1 inspektor,
1	fast videnskabelig assistent,
2	honorarlønnede, videnskabelige assistenter.
Disse 4 læger (prosektorer) har desuden honorarer af forskellig
størrelse for deltagelse i bl. a. »døgntjeneste«, d. v. s. tilkaldelse af
politiet gennem hele døgnet til personundersøgelser og andre under-
søgelser ved indtræffende forbrydelser, ulykker m. v.
B.	1 fast, ikke-videnskabelig assistent,
1 honorarlønnet, ikke-videnskabelig assistent med årligt honorar
af 2100 kr.,
1 regnskabsfører med årligt honorar af 1200 kr.,
1	vagtmester,
2	laboratoriebetjente (vagtmesteren og den ene laboratoriebetjent,
begge bosiddende på institutet, oppebærer et honorar af 720 kr.
årlig for vagttjeneste).
Imidlertid viste det sig snart, at institutet efter sin nye organisa-
tion blev over forventning stærkt benyttet af justitsvæsenet. Det øgede
arbejde kom ikke blot af en almindelig stigning i antallet af de under-
søgelser, som man havde regnet med ved nyordningens indforelse, men
havde tillige sin årsag i indforeisen af undersøgelsesmetoder, der som
en følge af nye videnskabelige opdagelser blev inddraget i retsvæse-
nets arbejdsområde.
I enkeltheder at gøre rede for stigningen af arbejdet må anses for
ufornødent, da stigningen kan måles ganske sikkert gennem gebyr-
indtægternes størrelse. Gebyrindtægten var oprindelig anslået til
30 000 kr., men steg i de følgende år meget stærkt; allerede i finans-
året 1931—32 steg den til 43 486 kr.; i finansåret 1933 — 34 steg den
til 52 268 kr. og endelig i finansåret 1934—35 til 59 823 kr., altså en
fordobling af den oprindelig budgetterede gebyrindtægt.
Det vil uden videre forstås, at institutet ikke uden yderligere for-
øgelse af sit personale kunne varetage det successivt stigende arbejde
på tilfredsstillende måde. Således blev der allerede fra 1. november
Universitetets årbog 38
298	Universitetets årbog 1942—43.
1932 bevilget et beløb af 200 kr. pr. måned til antagelse af en serolo-
gisk uddannet læge til assistance ved blodtypebestemmelserne. End-
videre blev der fra 1. november 1933 bevilget et beløb af 175 kr.
månedlig til antagelse af ikke-videnskabelig medhjælp ved blodtype-
bestemmelserne; endelig blev den hidtidige honorarlønnede, ikke-
videnskabelige assistentstilling pa normeringsloven for 1934—35 om-
dannet til en fast, ikke-videnskabelig assistentstilling.
Men dette var ikke tilstrækkelig; den stærke stigning af arbejdet
og de nye' undersøgelsesmetoder, der var taget i brug, nødvendig-
gjorde en fuldstændig reorganisation af arbejdet, som måtte gå ud på
en deling af institutet i afdelinger med deraf følgende udspecialisering
af arbejdet; denne ordning ville kræve udvidelse i såvel bygningsmæs-
sig som personalemæssig henseende. Herom stillede institutbestyreren
forslag i skrivelse til undervisningsministeriet af 29. maj 1934, og
ordningen, om hvis nærmere enkeltheder henvises til nævnte skrivelse
(se universitetets årbog 1934 — 35, side 215), blev derefter gennemført
på finans- og normeringsloven for 1935 — 36.
Pr. 1. april 1935 havde institutet da følgende personale foruden
professoren i retsmedicin, institutets chef:
A.	Inspektøren, leder af den patologisk-anatomiske afdeling (herunder
morgue-væsenet, obduktioner (inden- og udenbys), andre pato-
logisk-anatomiske undersøgelser, effektundersøgelser m. v.) og
afdelingen for undersøgelser for opdagelsespolitiet (af levende
personer i volds- og drabssager, sædelighedssager, kliniske under-
søgelser for spirituspåvirkning m. v., gerningsstedsundersøgelser
m. m.).
1 fast, videnskabelig assistent, leder af den biokemiske afdeling
(herunder visse effektimdersøgelser, blodalkoholanalyser, bakte-
riologiske undersøgelser m. v.).
1	fast, videnskabelig assistent, leder af den serologiske afdeling
(blodtypeundersøgelser, præcipitinundersøgelser m. v.).
2	honorarlønnede videnskabelige assistenter, så godt som udeluk-
kende til rådighed for den patologisk-anatomiske afdeling.
Hertil kom udgiftsmæssig de samme honorarer som ovenfor
nævnte for døgntjeneste. Honorarernes antal blev forøget med et
på 2400 kr. til den nye faste, videnskabelige assistent.
B.	2 faste, ikke-videnskabelige assistenter.
1 regnskabsfører.
1	vagtmester.
2	laboratoriebetjente (herunder stadig de to ovennævnte honorarer
for vagttjeneste å 720 kr. årlig).
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.
299
Hertil kom fra 1. oktober 1935 en bevilling pa 1800 kr. årlig til
vederlag for en kvindelig kontormedhjælper for pasning af telefon og
maskinskrivning og fra 1. april 1936 en bevilling på 2100 kr. til ansæt-
telse af en honorarlonnet, ikke videnskabelig assistent ved den sero-
logiske afdeling. Fra samme dato forhøjedes det institutets regnskabs-
fører tillagte honorar på 1200 kr. årlig til 1800 kr. årlig. Endelig måtte
man fra 16. oktober 1937 antage en ikke-videnskabelig medhjælper
til assistance den halve dag særlig i det serologiske laboratorium, hvil-
ken ordning er godkendt også for indeværende finansår ved ministe-
riets skrivelse af 12. maj d. a.
Den indførte ordning med inddeling af institutet i afdelinger viste
sig i den følgende tid at være særdeles heldig og — kan man nu efter
de indvundne erfaringer sige — den eneste forsvarlige ordning. Den
stigning i arbejdet, som er indtrådt siden 1935 ville institutet over-
hovedet ikke have kunnet tage, såfremt arbejdet ikke havde været
organiseret på nævnte måde.
Som det fremgår af ovenanførte, var det kun det videnskabelige
personale, som blev indordnet under afdelinger, men det viste sig i
den forløbne tid, at en sådan inddeling af hensyn til en forsvarlig ud-
førelse af arbejdet også måtte gælde det tekniske hjælpepersonale, de
ikke-videnskabelige assistenter. Efterhånden som arbejdsområderne
blev mere omfattende, og arbejdet indenfor de enkelte afdelinger blev
mere og mere specielt ved ibrugtagen af nye undersøgelsesmetoder,
foranlediget af videnskabelige fremskridt, måtte det ikke-videnskabe-
lige personale på samme måde som det videnskabelige uddannes til
det for hver afdeling specielle arbejde og udelukkende knyttes til be-
stemte afdelinger.
Imidlertid har nu institutets arbejde gennem de sidste tre år ud-
vist en ny og meget stor stigning, som giver sig et adækvat udtryk i
gebyrindtægterne. Disse har i de tre sidste finansår udgjort folgende:
I de forste 6 måneder (1. april —30. september) af indeværende
finansår har gebyrindtægten udgjort 49 269 kr., hvilket vil svare til
ca. 118 000 kr. på et år, altså atter en betydelig stigning.
Den stærke stigning i arbejdet, som disse indtægter er udtryk for,
kan nøjere angives ved folgende oversigt over institutets undersøgelser
i kalenderårene 1935 — 1936 og 1937:
1935-36
1936-37
1937-38
74 141 kr.
79 284 -
95 505 -
300	Universitetets årbog 1942—43.
	Obduk- tioner	Lig i la Morgue	Effekt- under- søgelser	Under- søgelser af levende personer	Blod- alkohol- analyser	Blodtype- bestem- melser
1935............	239	518	100	403	568	927
1936............	268	506	116	414	1201	851
1937............	285	618	107	352	1819	1021
1938*) ..........	c. 280	c. 650	c. 110	c. 400	c. 2350	c. 1400
*) Beregnet efter tallene indtil 1. oktober 1938.
*) Beregnet efter tallene indtil 1. oktober 1938.
Endvidere har institutet de seneste år taget et nyt arbejdsområde
op, nemlig de antropologiske undersøgelser til brug i paternitetssager;
disse undersøgelser er henlagt til den patologisk-anatomiske afdeling.
De går ud på ved en omfattende undersøgelse og registrering af en lang
række ydre karaktertræk, ved hvilke arvelige faktorer må formenes at
gøre sig gældende, og ved sammenlignende undersøgelser mellem moder,
barn og de udlagte fædre at søge skabt grundlag til vejledning angå-
ende paterniteten til det pågældende barn. Herunder anvendes bl. a.
fotograferinger, optagelse af fingeraftryk m. v. Disse undersøgelser
kræver i hver enkelt sag på grund af deres omfattende karakter en
betydelig tid til deres udførelse; deres antal er endnu ikke stort, men
de har i den senere tid vist en kendelig stigning, der må forventes at
vedvare.
Som følge af de omtalte, nye stigninger i arbejdet på de fleste af
institutets områder ser jeg mig nu atter nødsaget til at andrage om
ansættelse af mere personale; uden dette kan institutet tydeligvis ikke
fortsat påtage sig undersøgelser i så stort omfang og med den uomgæn-
gelige forsvarlighed, som alt retsmedicinsk arbejde kræver. Udvidelsen
af personalet er tænkt foretaget indenfor de rammer, som er lagt for
arbejdet ved inddeling i afdelinger:
a) Det videnskabelige personale.
Som rimeligt er, havde jeg oprindelig under overvejelserne herom
tænkt mig at fortsætte med en udbygning af den bestående tredeling,
nemlig:
Det patologisk-anatomiske arbejde og de kliniske undersøgelser
samlet i een afdeling, det biokemiske arbejde i en anden og det sero-
logiske arbejde i en tredie afdeling; hver afdeling under mit ansvar,
ledet af en i de pågældende områder særlig uddannet, noget ældre
medarbejder.
Imidlertid er der just nu, hvor en sådan plan la færdig, indtrådt
en ny situation, idet den nuværende leder af den serologiske afdeling
(dr. med. Friedenreich) med overvejende sandsynlighed på grund af
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter	301
pludseligt indtrufne omstændigheder inden længe, formentlig omkring
1. april forlader institutet.
Denne nye situation har givet anledning til fornyede, indgående
overvejelser og forhandlinger, der har medført en væsentlig ændring i
det oprindeligt tænkte forslag, der gik ud på opretholdelsen af de 3
lederstillinger med ansættelse af endnu 2 honorarlønnede, videnskabe-
lige assistenter til dispostition for den biokemiske og den serologiske
afdeling, medens de 2 assistenter, institutet allerede besidder, forbe-
holdtes den kombinerede kliniske og patologisk-anatomiske afdeling.
Denne ordning ville sikkert være at foretrække, forsåvidt man
havde en ældre ekspert, som kunne substituere den afgående leder af
den serologiske afdeling. En sådan findes imidlertid i øjeblikket ikke,
men forhåbentlig vil der være en yngre, egnet mand, der efter behørig
uddannelse ad åre vil kunne overtage stillingen.
Under disse forhold har jeg måttet finde en løsning, der i øjeblik-
ket måtte anses for den mest opportune og forsvarlige, og tillige bil-
ligere for statskassen, nemlig følgende:
Før den på grund af den stærke stigning i det biokemiske og det
serologiske arbejde nødvendiggjorte ansættelse af en leder af den sero-
logiske afdeling, forestod den nuværende leder af den biokemiske af-
deling (dr. med. Andresen) både denne og den serologiske afdeling
gennem flere år. I de år, hvor dr. Friedenreich har forestået den sero-
logiske afdeling, har dr. Andresen fulgt udviklingen her i de mindste
detailler og i dr. Friedenreichs ferier og forfald vikarieret for ham i
ledelsen af den serologiske afdeling.
Det vil derfor være en naturlig løsning som formentlig midler-
tidig foranstaltning at lade dr. Andresen overtage ledelsen af både den
biokemiske og den serologiske afdeling; men selvsagt er dette udeluk-
ket, medmindre han i hver af de stærkt arbejdsbelastede afdelinger
har en videnskabelig assistent, som dels kan udføre det daglige rutine-
arbejde, dels uddannes så forsvarligt, at disse assistenter under dr.
Andresens forfald alene kan forestå arbejdet for hver af de respektive
afdelinger.
Ihvorvel institutet med denne ordning altså nødvendigvis må have
2 nye, honorarlønnede, videnskabelige assistenter, vil denne merudgift
dog blive fuldtud opvejet gennem bortfald af den faste assistentstilling
(dr. Friedenreich), der var påtænkt gjort til afdelingsleder.
Nødvendigheden af disse 2 nyansættelser fremgår ikke alene af
det just fremførte, men ganske særligt deraf, at arbejdet i den bio-
kemiske og serologiske afdeling efterhånden er blevet af så speciel
natur, at det ikke længere lader sig forsvare at tage en tilfældig vikar
til ferierne. De forskellige specialarbejder kan uomtvisteligt kun passes
af særlig dertil uddannede folk.
I overensstemmelse hermed ansøges altså om ansættelse af endnu
302
2 honorarlønnede, videnskabelige assistenter med en årlig lønning af
3600 kr. + midlertidigt tillæg. Samtidig kan en tjenestemandsstilling
som fast, videnskabelig assistent bortfalde.
b) Det ikke-videnskabelige personale.
Der vil kræves følgende ansættelser:
1)	Ansættelse af en kontormedhjælper, lønnet efter finansmini-
steriets regulativ af 8. februar 1936.
Ved siden af det laboratoriemæssige arbejde er det rent kontor-
mæssige arbejde i tidens løb selvfølgelig blevet meget betydeligt.
Det årlige antal af ekspeditioner ligger nu omkring 4500 (for 1937:
3636 journalekspeditioner, og for indeværende år indtil 10. september:
3154), til hvilke er knyttet et betydeligt regnskab. Dette fores af en
særlig regnskabsfører, men alt det for regnskabet nødvendige journa-
liseringsarbejde har hidtil været fordelt på de forskellige kvindelige
assistenter, der i forvejen er stærkt belastede med arbejde. Det har
derved været meget vanskeligt at få arbejdet nøjagtigt og hurtigt ud-
ført, hvorfor institutet fra 1. juni d. å. som midlertidig foranstaltning
efter forhandling med universitetets kurator har set sig nødsaget til
at ansætte en sådan kontoruddannet kvindelig medhjælper til journa-
liseringsarbejde og til hjælp ved regnskabsarbejdet. Den pågældende
aflønnes midlertidigt af institutets kasse. Denne foranstaltning har
allerede vist sig overordentlig nyttig. Den pågældende er optaget af
dette arbejde i den fulde arbejdstid, og ordningen har i høj grad kon-
solideret denne side af institutets kontorarbejde.
2)	Ansættelse af en ny honorarlønnet, ikke-videnskabelig assistent
med et årligt honorar af 2100 kr. + midlertidigt tillæg. Det er tanken,
at den pågældende skal arbejde i den biokemiske afdeling, og ansæt-
telsen nødvendiggøres af den overordentlige stigning i arbejdet. Insti-
tutet har allerede fra 1. juni d. å. efter forhandling med universitetets
kurator set sig nødsaget til at antage en sådan assistent for en halv
dag og fra 1. oktober med heldagsarbejde. Hun lønnes midlertidigt af
institutets kasse.
3)	Ansættelse af en ny honorarlønnet, ikke-videnskabelig assistent
med et årligt honorar af 2100 kr. + midlertidigt tillæg. Det er tanken,
at den pågældende skal arbejde i den serologiske afdeling, og ansæt-
telsen nødvendiggøres af den stærke stigning i arbejdet. Ved ansæt-
telsen af den pågældende kan det i henhold til ministeriets skrivelse
af 12. maj 1938 bevilgede honorar af 87,50 kr. pr. måned til en halv-
dagsassistent bortfalde.
4)	Ansættelse af en honorarlønnet laboratoriebetjent.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	303
Den stærke stigning af det laboratoriemæssige arbejde og ikke
mindre arbejdet med det stigende antal til institutet indbragte lig har
også medført en så betydelig forogelse af vagtmesterens og laboratorie-
betjentenes funktioner, at jeg må anse det for nødvendigt også af hen-
syn til de pårørendes betjening, at der ansættes endnu en laboratorie-
betjent. Jeg vil ikke mene det nødvendigt endnu at oprette en tjene-
stemandsstilling for en betjent, men vil anse det for tilstrækkeligt, at
stillingen oprettes som honorarlønnet stilling med et årligt honorar af
3000 kr. Ved oprettelse af en sådan betjentstilling vil det formentlig
ikke foreløbig blive påkrævet at søge bevilling til ekstraassistance
under vagtmesterens og betjentenes sommerferie samt til søndags-
tjeneste, udgifter, der altså bortfalder.
Når disse nyansættelser er gennemført, vil institutet og dets af-
delinger råde over følgende personale foruden chefen:
Fælles for hele institutet:
1 inspektør.
1 honorarlønnet regnskabsfører.
1 honorarlønnet kontormedhjælper (til journalisering).
1 honorarlønnet kontormedhjælper (til telefonpasning og maskinskriv-
ning m. v.).
1 honorarlønnet, ikke-videnskabelig assistent (som er sekretær og labo-
ratoriemedhjælper for institutbestyreren).
1	vagtmester.
3 laboratoriebetjente.
a)	Patologisk-anatomisk og klinisk afdeling med institutets in-
spektør som leder.
2	honorarlønnede, videnskabelige assistenter.
1 fast, ikke-videnskabelig assistent.
b)	Den biokemiske og den serologiske afdeling:
1 amanuensis (eller fast videnskabelig assistent), leder af disse afde-
linger.
a) Den biokemiske afdeling:
1 honorarlønnet, videnskabelig assistent.
1 fast, ikke-videnskabelig assistent.
1 honorarlønnet, ikke-videnskabelig assistent.
P) Den serologiske afdeling:
1	honorarlønnet, videnskabelig assistent.
2	honorarlønnede, ikke-videnskabelige assistenter.
Når institutet organiseres på denne måde, er imidlertid afdelin-
gerne vokset til et sådant omfang og en sådan betydning, at jeg tillige
304	Universitetets årbog 1942—43.
må anse det for tvingende nødvendigt, at afdelingsledernes ansættelses-
forhold tages op til revision.
Under hensyn til det efterhånden meget betydelige, selvstændige
og ansvarsfulde arbejde, de pågældende har, må det forekomme, at de
er for lavt lønnede. Disse afdelingsledere må ganske sidestilles med
afdelingsforstanderne på statens seruminstitut, hvis betydelige arbejde,
ansvar og kvalifikationer m. m. efter mit skøn dog ingenlunde er større
end dem, der kræves af lederne af retsmedicinsk instituts afdelinger,
og det vil* utvivlsomt blive umuligt at fastholde eller få ansat fuldt
kvalificerede læger i de pågældende to stillinger med de for øjeblikket
gældende lønninger.
Medens disse stillinger som anfort må paralelliseres med serum-
institutets afdelingsforstanderstillinger, adskiller de sig på den anden
side stærkt fra universitetets øvrige inspektør- og assistentstillinger;
deres indehaveres virksomhed består for størstedelen af udførelsen af
en række nærmere afgrænsede undersøgelser, som væsentlig udføres
for justitsvæsenet, og deres virksomhed er så omfattende, at største-
delen af deres arbejdskraft medgår hertil, således at de kun i begræn-
set omfang kan beskæftige sig med videnskabelige undersøgelser for
institutet og i langt ringere grad end andre videnskabelige assistenter
ved universitetet har frihed til selv at tage de videnskabelige opgaver
op, som de måtte ønske. Men hertil kommer med henblik på deres
gagering særlig, at deres meget lange arbejdstid, der beslaglægger hele
dagen, resp. døgnet, næsten ganske udelukker dem fra andre indtægts-
kilder (praksis m. v.). Det drejer sig kort sagt om stillinger for ældre,
specielt kvalificerede læger, der i institutets interesse bor være så vel
aflagt, at indehaverne kan ønske dem som livsstillinger.
I henhold hertil skal jeg derfor indstille, at der på normeringsloven
oprettes to nye stillinger som afdelingsledere ved universitetets rets-
medicinske institut med en lønning af 7800 kr. årligt, stigende efter
5 års tjeneste til 8400 kr., samt at der tillægges disse to tjenestemænd
et årligt bestillingstillæg på 3000 kr. hver, under hensyn til de oven-
anførte særlige omstændigheder, der knytter sig til afdelingsledernes
arbejde.
Samtidig kan en nuværende stilling som fast, videnskabelig assi-
stent (i øjeblikket amanuensis) og ligeledes inspektorstillingen i sin
nuværende form nedlægges.
Med hensyn til de ekstrahonorarer, der er knyttede til de viden-
skabelige stillinger, bemærkes følgende:
Indledningsvis skal jeg anføre, at der ved nyordningen i sin tid
tillagdes institutbestyreren et årligt honorar på 6000 kr., dels i stedet
for de sportler, han på dette tidspunkt oppebar, dels som vederlag for
det særlige arbejde som ansvarlig leder af samtlige institutets sociale
funktioner. Dette honorar ændredes senere til 4800 kr.
305
Under hensyn til, at institutets sociale arbejde naturligvis også
for institutbestyreren som øverste ansvarshavende er blevet flerdoblet,
vil det formentlig lindes rimeligt at bringe dette honorar op til dets
oprindelige størrelse, altså fra 4800 kr. til 6000 kr. årligt.
Der må som hidtil findes to honorarer å 900 kr. for udvidet del-
tagelse i undervisningen. Det ene af disse er imidlertid inddraget, da
den øjeblikkelige indehaver er amanuensis, men dette er betinget af
den særlige ordning, der blev tru flet ved oprett elsen af amanuensis-
stillingerne som avancementsstillinger for de faste, videnskabelige
assistenter ved tjenestemandsloven af 31. marts 1931, og bortfaldet
må derfor ophore i det øjeblik, hvor der ikke længere findes nogen
amanuensis ved institutet, således at det er institutbestyreren over-
ladt at placere de to honorarer på to af det videnskabelige personale
(enten afdelingslederne eller assistenterne), alt efter hvilke personer
der bedst egner sig til det pågældende undervisningsarbejde (jfr. be-
tænkning ang. institutet af 1. november 1928, side 41 øverst).
Der lindes endvidere 5 honorarer for »døgntjeneste«, nemlig et på
2700 kr., som er tillagt institutets inspektør, 3 å 2400 kr., som er til-
lagt institutets 2 faste, videnskabelige assistenter og den ældste viden-
skabelige, honorarlønnede assistent, samt et på 600 kr., som er tillagt
institutets yngste, honorarlønnede, videnskabelige assistent.
Den nuværende ordning, hvorefter inspektøren også har skullet
deltage i institutets regelmæssige døgntjeneste-turnus på lige fod med
de øvrige assistenter, har voldt en del besvær. Vanskelighederne har
været tilstede ikke blot i tilfælde, hvor chefen er fraværende på grund
af ferie, bortrejse eller andet forfald, men også under det daglige ar-
bejde. Inspektørens forretninger er med institutets voksende størrelse
og det forøgede personale blevet betydeligt mere omfattende, og han
bliver som leder af den afdeling, der beskæftiger sig med personunder-
søgelser og gerningsstedundersøgelser, ofte tilkaldt udenfor institutets
almindelige arbejdstider, således i det hele og store i alle alvorlige
sager. Endvidere overtager han chefens institutmæssige forretninger
under dennes ferie eller forfald.
Den omtalte vanskelighed med inspektørens deltagelse i døgn-
tjeneste-turnus må siges i det hele at gælde afdelingslederne.
De får et så stort arbejde og et så betydeligt ansvar med ledelsen
af deres afdelinger, at disse stillinger ikke bør kombineres med døgn-
tjeneste-turnus med dens stadige afbrydelser i det regulære arbejde.
Dertil kommer, at afdelingsledelsen af den biokemiske og den serolo-
giske afdeling efter sagens natur i reglen vil være besat med ældre
læger med en lang, væsentlig ren teoretisk laboratorieuddannelse, der
ligger udenfor de rent praktiske krav, som »døgntjenesten« stiller; så-
danne læger vil være uegnede til denne funktion.
Det skal i forbindelse med »døgntjenesten« bemærkes, at antallet
Universitetets årbog 39
306
af kliniske undersøgelser for opdagelsespolitiet og gerningsstedunder-
søgelser, der udgør den væsentligste del af døgntjenestearbejdet, er
mere end fordoblet, siden de ovenfor nævnte honorarer fastsattes ved
institutets omordning 1931, og det er efterhånden sådan, at den vagt-
havende læge i den uge, hans døgntjeneste efter den nugældende ord-
ning varer, må indfinde sig på institutet 4 — 5 nætter for at foretage
undersøgelser.
Man skal derfor foreslå, at inspektøren fritages for deltagelse i
den regelmæssige døgntjeneste-turnus på lige fod med de øvrige assi-
stenter, således at han er helt til rådighed for sin inspektørtjeneste,
herunder også opsynet med assistenternes døgntjenestefunktioner og
accidentel direkte deltagelse i denne. Ligeledes bør den anden afde-
lingsleder fritages for deltagelse i døgntjenesten med ovenstående
motivering.
Det vil uden en meget væsentlig personaleforøgelse ikke være mu-
ligt at indføre en ordning med skiftende dag- og nattjeneste for læ-
gerne, men jeg vil anse det for forsvarligt, at døgntjeneste-turnus
fremtidig fordeles mellem 4 læger, hvortil som ovenfor nævnt kommer
inspektørens ledende medvirken ved arbejdet.
Døgntjenesten bør altså under inspektørens ledelse besørges af de
4 honorarlønnede, videnskabelige assistenter (af hvilke de to tillige
skal deltage i de udenbys obduktioner).
Af de ovennævnte 5 honorarer foreslås i henhold til foranstående
det ene på 2700 kr. ophævet, medens de øvrige 4 (3 å 2400 kr. og 1 å
600 kr.) foreslas bibeholdt, således at de tillægges de 4 honorarlønnede
assistenter, idet det ene på 600 kr. forhøjes til 2400 kr.
Sluttelig skal man om institutets inspektørstilling bemærke føl-
gende:
Af den foranstående udvikling vil det uden videre forstås, at hele
institutets organisation fortsat vil kræve, at en at afdelingslederne
fungerer som inspektor (souschef), jfr. betænkning angående en ny-
ordning vedrørende universitetets retsmedicinske institut af 1. novem-
ber 1928, side 40 midten.
Efter den foranstående ordning ophæves imidlertid denne stilling
i sin nuværende form og omdannes til en stilling som afdelingsleder
med inspektørfunktion.
Efter alt hvad der er fremsat om denne funktion, der pålægger
dens indehaver et udover afdelingsledelsen yderligere stort arbejde og
ansvar, må der nødvendigvis tillægges inspektøren et rimeligt honorar
herfor.
Alt taget i betragtning vil jeg foreslå et honorar på 1800 kr. for
inspektørtjenesten.
Idet jeg hermed indgiver denne ansøgning til ministeriet, skal jeg
tillade mig at tilføje, at institutet selv efter de foreslåede nyansættel-
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	307
ser og gageændringer — såvidt man har kunnet udregne — med sit
betydelige indtægtsbudget stadig vil blive en i sig selv hvilende stats-
institution.
Dette andragende, som var anbefalet af det lægevidenskabelige
fakultet, blev af universitetet under 23. december 1938 indsendt til
ministeriet til gennemforelse på finanslov og normeringslov for finans-
året 1939—40.
Undervisningsministeriet meddelte under 6. marts 1939, at man
ikke havde ment at kunne gennemføre forslagene som ansøgt allerede
pa finanslov og normeringslov for 1939—40. Institutbestyreren an-
søgte da under 11. marts 1939 om, at en del af de ansøgte bevillinger
måtte træde i kraft allerede fra 1. april 1939, idet han anførte, at det
ikke uden disse bevillinger ville være muligt at gennemføre institutets
arbejde på forsvarlig måde. De af institutbestyreren ansøgte bevillin-
ger blev da gennemført på tillægsbevillingsloven for finansåret 1939—40
og på finansloven for 1940—41; herom henvises til beretningen i univer-
sitetets årbog for 1939 — 40, side 185 — 86.
Efter institutbestyrerens indstilling gentog universitetet forslaget
om hele nyordningen til normeringsloven for 1940—41 og 1941—42,
men forslaget blev stadig ikke fremmet.
I en skrivelse af 21. oktober 1941 ansøgte institutbestyreren påny
om, at nyordningen måtte blive gennemført på normeringslov for
1942 — 43. Han redegjorde nærmere for den betydelige stigning i insti-
tutets arbejde, som var indtrådt siden 1938 og som havde bevirket,
at institutets indtægt af gebyrer for undersøgelser var steget fra ca.
110 000 kr. i finansåret 1938—39 til et beløb, der for finansåret 1941
42 kunne anslås til ca. 230 000 kr. Til nærmere motivering for, at
institutet nødvendigvis nu måtte organiseres i 3 selvstændige afdelin-
ger og at der måtte ansættes en afdelingsleder for hver af disse tre af-
delinger, anførte professor Sand følgende:
Som følge af den overordentlige stigning i arbejdets i forvejen
store omfang og den i forbindelse hermed stedfindende bygningsudvi-
delse*), bl. a. baseret på arbejdets 3-deling, må nødvendigvis nu den
omnormering af lederstillingerne ved institutets tre afdelinger, om
hvilken jeg stillede forslag i 1938, gennemføres, for at institutet fortsat
på betryggende og forsvarlig måde skal kunne udføre sine mange-
artede, ansvarsfulde funktioner, særlig for justitsvæsenet.
Til nærmere motivering herfor skal følgende anføres:
1) Institutets arbejde er nu så omfattende, at det er ganske umuligt
for chefen i enkeltheder at lede alle de forskelligartede undersøgel-
ser, som udfores, og som derfor i hovedsagen må foregå på afde-
lingslederes ansvar under chefens overledelse.
*) se herom Universitetets årbog for 1941-42, side 191 fT.
308
Universitetets årbog 1942—43.
2)	Stillingerne som ledere af institutets afdelinger har efter institutets
udvikling ganske tabt karakteren af de sædvanlige stillinger for
universitetets underordnede videnskabelige personale. Det drejer
sig nu om stillinger, hvis indehavere næsten udelukkende har til
opgave at lede bestemte kategorier af undersøgelser for justits-
væsenet.
3)	Der kræves til disse stillinger en ganske bestemt indsigt indenfor
specielle områder, betydelige særkvalifikationer, som kun kan op-
nås gennem langvarig uddannelse i og beskæftigelse med den på-
gældende videnskabsgren. De må betragtes som livsstillinger, og
det vil være ugørligt at få ansat eller fastholde kvalificerede per-
soner i disse stillinger, medmindre der indføres en aflonning, sva-
rende til stillingernes betydning.
Af disse grunde må de pågældende stillinger i det mindste side-
stilles med afdelingsforstandere ved statens seruminstitut og i hvert
fald lønnes som disse.
I ansøgningen af 24. november 1938 var der kun regnet med op-
rettelse af 2 afdelingslederstillinger, nemlig een for den patologisk-
anatomiske og den kliniske afdeling og een fælles for begge de to
øvrige afdelinger, nemlig den biokemiske afdeling og den serologiske
afdeling. Det vil imidlertid nu ikke længere være muligt eller forsvar-
ligt at lade een afdelingsleder varetage begge de sidstnævnte afdelin-
ger, dels på grund af det voksende arbejde, dels og særlig på grund af
den fortsatte udvikling indenfor videnskaben, hvorved det vil være
ugørligt for en enkelt mand at overse og fuldtud beherske alle de
felter, der hører under begge afdelinger; dertil kommer, at en udvi-
delse af det i tilslutning til de retslige obduktioner ni. v. nødvendige
bakteriologiske arbejde har vist sig stærkt påkrævet og vil kunne
gennemføres med den bygningsudvidelse, som for tiden finder sted.
Endelig må en række arbejdsfelter indenfor de biokemiske og biofy-
siske områder nødvendigvis tages op.
Efter at institutbestyrerens indstilling under 9. december 1941
var blevet indsendt til ministeriet, meddelte dette under 23. februar
1942, at man ikke havde set sig i stand til at gennemføre forslaget på
normeringsloven for 1942—43. Institutbestyreren indstillede da i en
skrivelse af 23. maj 1942 påny forslaget til gennemførelse på norme-
ringsloven og finansloven for 1943—44 og stillede desuden forslag om
følgende midlertidige foranstaltninger fra den 1. juli 1942, på hvilket
tidspunkt den tidligere omtalte bygningsudvidelse på institutet var
fuldført:
1. Ved nybygningens ibrugtagen må den 3. afdelingslederstilling
for den biokemisk-biofysiske afdeling besættes; det foreslås, at lederen
konstitueres i den for tiden med vikar besatte, faste assistentstilling,
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	309
men for at det overhovedet skal være muligt at få en virkelig kvali-
ficeret person til denne ansvarsfulde lederstilling, må der tillægges den
pågældende et lederhonorar på 3000 kr.
2.	Under henvisning til det ovenfor og i tidligere skrivelser anførte
om det ledende og hojt kvalificerede arbejde og ansvar, der er pålagt
de 2 i øjeblikket som afdelingsledere fungerende læger, må jeg anse det
for absolut påkrævet, at der også tillægges hver af disse et midlertidigt
lederhonorar på 3000 kr. Uden denne ordning vil man anstændigvis
ikke kunne pålægge de pågældende læger, der i henholdsvis 19 og 11
år har været i institutets tjeneste, fortsat at udfore det store, krævende
og hojt kvalificerede lederarbejde.
3.	Der må søges et honorar på 3600 kr. + midlertidigt tillæg til
lønning af en honorarlønnet assistent, idet en sådan assistent for tiden
vikarierer i den faste assistentstilling, som ved den midlertidige ord-
ning foreslås besat med den nye 3. afdelingsleder.
Efter at forslaget af universitetet påny var blevet indsendt til
ministeriet, tilskrev dette under 26. november 1942 universitetets ku-
rator således:
Med henvisning til hr. kuratorens skrivelse af 15. juni d. å.
(j. nr. 56h/41) vedrorende personaleforholdene pa universitetets rets-
medicinske institut skal man efter stedfunden brevveksling med
finansministeriet herved meddele, at ministeriet vil være sindet på
forslaget til normeringsloven for 1943 — 44 at stille forslag om opret-
telse af 3 tjenestemandsstillinger som afdelingsledere ved retsmedi-
cinsk institut med lønning 7800 kr., stigende efter 5 år til 8400 kr.,
mod nedlæggelse af en stilling som inspektor og to stillinger som fast
videnskabelig assistent.
Endvidere vil man være sindet at stille forslag om oprettelse af
en stilling som laborant mod nedlæggelse af en stilling som labora-
toriebetjent.
Det bemærkes, at ministeriet af principielle grunde og hensynet
til konsekvenserne ikke ser sig i stand til at søge hjemlet bestillings-
tillæg å 3000 kr. udover den faste lønning til afdelingslederne, der
imidlertid i stedet herfor passende vil kunne vederlægges med hono-
rarer på finansloven på 2700 kr. + midlertidigt tillæg årlig for særligt
undervisningsarbej de.
Man skal dernæst meddele, at ministeriet med finansministeriets
tilslutning yderligere kan tiltræde, at der fra 1. november d. å. at regne
antages en afdelingsleder ved institutet, der, indtil stilling oprettes
ved normeringslov, aflønnes af medhjælpskontoen med en lønning,
svarende til den lønning, den pågældende ville oppebære som tjene-
stemand, samt at der tillægges institutets inspektør og amanuensis
hver et vederlag een gang for alle på 1000 kr. for deres arbejde under
310	Universitetets årbog 1942—43.
særlige forhold, således at de herved foranledigede udgifter afholdes
pa forventet tillægsbevilling for indeværende finansår.
Herefter blev der pa normeringsloven for finansåret 1943—44,
jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg A., sp. 3137 — 38 og 3228, op-
rettet 3 stillinger som afdelingsledere ved universitetets retsmedicinske
institut med årlig lønning 7800 kr., stigende efter 5 år til 8400 kr.,
således at samtidig stillingen som inspektør og to stillinger som faste
videnskabelige assistenter ved institutet blev nedlagt; endvidere blev
en stilling som laboratoriebetjent omdannet til en stilling som labo-
rant. Efter indstilling af institutbestyreren, professor, dr. med. Knud
Sand, det lægevidenskabelige fakultet og universitetets rektor bemyn-
digede ministeriet under 17. februar 1943 institutbestyreren til at an-
tage cand. polyt. et mag. scient. Frank Lundquist som afdelingsleder
ved institutet fra den 15. s. m. at regne, således at han, indtil stillin-
gens oprettelse på normeringsloven for 1943 — 44, blev aflønnet af med-
hjælpssummen med en lønning, der svarede til den lønning, han ville
komme til at oppebære som tjenestemand. Om endelig ansættelse i
de nye afdelingslederstillinger er meddelt foran side 42.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg B., sp. 649 — 52 blev der herefter under universitetets konto 4 B.
Andre honorarer, tilvejebragt hjemmel for de bevillinger, som udkræ-
vedes til nyordningens fuldstændige gennemførelse udover de bevil-
linger, som allerede var blevet gennemført fra den 1. april 1939, jfr.
universitetets årbog for 1939 — 40, side 185—86. Det til den tidligere
inspektor bevilgede honorar af 2700 kr. årlig for vagttjeneste bort-
faldt; der bevilgedes et honorar på 1800 kr. årlig til den afdelingsleder,
som tillige skulle fungere som inspektør og souschef på institutet; der
optoges en bevilling på 3600 kr. årlig til lønning af en ny honorarløn-
net videnskabelig assistent ved institutet, og endelig forhøjedes et
honorar for vagttjeneste på 600 kr. årlig til 2400 kr. årlig, således at
der ialt blev til rådighed 4 honorarer å 2400 kr. årlig for vagttjeneste
at tillægge institutets 4 honorarlønnede videnskabelige assistenter.
Hjemmel for de tre til afdelingslederne bevilgede honorarer på 2700 kr.
årlig for særligt undervisningsarbejde, som altså trådte i stedet for de
af institutbestyreren foreslåede bestillingstillæg på 3000 kr. årlig + de
to hidtil bevilgede honorarer på 900 kr. årlig for udvidet deltagelse i
undervisningen, tilvejebragtes dog først på finansloven for 1944 — 45,
jfr. forslaget til finanslov sp. 1835 — 36 og pa tillægsbevillingsloven for
finansåret 1943—44. Den i nyordningen foreslåede forhøjelse af insti-
tutbestyrerens honorar for ledelsen af institutets retslig-sociale forret-
ninger med 1200 kr. fra 4800 kr. til 6000 kr. blev ikke bevilget.
Da lederen af institutets biokemiske afdeling, amanuensis, dr. med.
P. H. Andresen fortsat indtil nyordningens ikrafttræden pr. 1. april
1913 varetog ledelsen af institutets serologiske afdeling, bifaldt mini-
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	311
steriet under 22. december 1942 efter indstilling af institutets bestyrer,
professor, dr. med. Knud Sand og universitetets rektor og kurator, at
der af universitetets konto 7. Vederlag een gang for alle blev udbetalt
ham et vederlag på 800 kr. for dette hverv i finansåret 1942—43, jfr.
universitetets årbog for 1939—40, side 186, 1940 — 41, side 231 og
1941—42, side 193 (j. nr. 1 la/38 og 11 d/39).
2. Andre sager.
På finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1847—48, forhøjedes institutets annuum (universitetets
konto 14, underkonto 25) med 5000 kr. fra 23 000 kr. til 28 000 kr.
af hensyn til forøgede driftsudgifter.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1857 — 58, optoges under universitetets konto 24. Over-
ordentlige udgifter en bevilling på 10 000 kr. til opsætning af et nyt
hegn ved institutet.
i. Det hygiejniske institut.
lifter andragende af institutets bestyrer, professor, dr. med. L. S.
Fridericia, blev der af universitetets konto 14, underkonto 44. Rådig-
hedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets instituter
for finansåret 1942—43 stillet et beløb af 855 kr. til rådighed til an-
skaffelse af en ny skrivemaskine til institutet (j. nr. 63/d42).
Under 28. april 1943 blev der meddelt laboratoriebetjent ved in-
stitutet Ingvard M. Jensen afsked efter ansøgning på grund af alder
med pension fra den 31. maj 1943 at regne. I hans sted ansatte univer-
sitetets kurator under 1. juni 1943 Edvard Zimmermann som labo-
ratoriebetjent pa prøve ved institutet fra nævnte dato at regne (j. nr.
223a/43).
j. Det medieinsk-historiske museum.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1942 — 43, jfr. rigsdags-
tidende for 1942-43, tillæg A., sp. 4607-08, og tillæg B., sp. 1283-
86, optoges under museets annuum (universitetets konto 14, under-
konto 29) dels en bevilling på 4500 kr. til konservering af dele af mu-
seets samlinger dels en bevilling på 2000 kr. til ekstraordinære ind-
bindingsarbejder (j. nr. 105a/43 og 148/42).
k. Det biokemiske institut.
På normeringsloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3229, oprettedes en stilling som fast videnskabelig
assistent ved institutet mod samtidig nedlæggelse af en stilling som
Universitetets årbog 1942—43.
honorarlønnet videnskabelig assistent. Om denne sag henvises til det
lægevidenskabelige fakultets indstilling af 25. marts 1938 (universi-
tetets årbog for 1938—39, side 158 IT.) om forskellige bevillinger til
udvidelse af undervisningen, derunder om oprettelsen af denne assi-
stentstilling, som foreløbig fra 1. april 1939 blev oprettet som en hono-
rarlønnet videnskabelig assistentstilling (j. nr. 234/39).
Om ansættelse i den nye stilling, se ovenfor side 45.
1. Det psykiatriske laboratorium.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43,
tillæg A., sp. 1857—58, bevilgedes under universitetets konto 5. Med-
hjælp, et beløb af 1500 kr. til dækning af udgifterne ved arvebiolo-
giske undersøgelser, som hidtil havde været udfort for en bevilling fra
The Rockefeller foundation.
m. Institutet for human arvebiologi og eugenik.
På normeringsloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3230, oprettedes en stilling som laboratoriebetjent
ved institutet mod bortfald af en medhjælpssum på 3000 kr. I denne
stilling ansatte universitetets kurator efter institutbestyreren, direktør
dr. med. Tage Kemps indstilling Julius Skovbjerg Andersen fra den
1. maj 1943, idet dennes forudgående virksomhed som medhjælps-
lønnet laboratoriebetjent trådte i stedet for aspiranttjeneste (j. nr.
214/42).
n. Universitetets kliniker.
Frk. Inge Kjærgaard meddeltes afsked efter ansøgning fra stil-
lingen som honorarlønnet ikke-videnskabelig assistent ved rigshospi-
talets afdeling D fra den 1. juni 1943. I den derved ledigblevne stilling
ansattes fra samme dato at regne frk. Karen Agnete Solling (j. nr.
248/43).
Fru Gudrun Hammer meddeltes afsked efter ansøgning fra stil-
lingen som honorarlønnet ikke-videnskabelig assistent ved rigshospi-
talets afdeling G. fra den 1. juli 1943. I den derved ledigblevne stilling
ansattes fra samme dato at regne frk. Ingrid Møller (j. nr. 269/43).
o. Det musikvidenskabelige laboratorium.
Under 6. marts 1942 indgav laboratoriets bestyrer, professor, dr.
phil. Erik Abrahamsen et andragende om forhøjelse af laboratoriets
annuum med 700 kr. årlig fra 3570 kr. til 4270 kr. Andragendet var
motiveret med, at der, når laboratoriets faste udgifter var udredet,
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	313
nemlig 2750 kr. i husleje og ca. 400 kr. l'or leje af et flygel og et kammer-
piano samt for vedligeholdelse af laboratoriets øvrige instrumenter,
kun blev et belob af ca. 300 kr. tilbage til indkøb af noder, boger,
grammofonplader, indbinding, kontorartikler m. v. Ved behandling af
dette andragende i Konsistoriums forretningsudvalg anså man det for
mere hensigtsmæssigt at stille et beløb til rådighed til udredelse af
restkøbesummen for det ovennævnte flygel og kammerpiano, og til
dette formål blev der af universitetets konto 14, underkonto 44,
rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets insti-
tuter, bevilget et belob af 2081 kr. (j. nr. 63e/42).
Efter andragende af laboratoriets bestyrer blev der af samme
konto stillet et belob af ialt 722,25 kr. til rådighed til anskaffelse af
reoler, skabe og andet inventar til laboratoriet (j. nr. 175b/42).
p. Det ægyptologiske laboratorium.
Under 25. november 1938 indgav laboratoriets tidligere leder,
lektor, dr. phil. H. O. Lange og dets nuværende leder, docent, dr. phil.
C. E. Sander-Hansen følgende andragende:
I anledning af, at Carlsbergfondet påtænker at skænke sin store
papyrussamling til universitetet og allerede har deponeret den i ægyp-
tologisk laboratorium, tillader vi undertegnede os at fremkomme med
følgende redegørelse for samlingens indre og ydre værdi og for de op-
gaver, som den stiller i retning af konservering, opbevaring og admi-
nistration.
Samlingen blev for en del år siden erhvervet gennem en af med-
undertegnede Langes videnskabelige forbindelser i Kairo. Prisen var,
også efter den tids priser, overordentlig moderat, og dens pengeværdi
er nu, da priserne er steget stærkt, og da der kommer færre og færre
papyri på det åbne marked, idet museet i Kairo i størst mulig ud-
strækning lægger beslag på, hvad der findes, så stor, at det ville være
umuligt at erhverve en sådan samling for mindre end ca. 300 000 kr.
Den udgør en hoveddel af et af de største papyrusfund, der i
mange år er gjort i Ægypten, en anden mindre del findes i Italien.
Samlingen bestod ved modtagelsen af mange tusinde fragmenter, re-
præsenterende adskillige hundrede håndskrifter. Den består af tre
dele: hieratiske tekster, demotiske litterære tekster samt demotiske
dokumenter (kontrakter, breve, lister o. s. v.).
Samlingen blev først overgivet til papyruskonservator dr. H.
Ibscher i Berlin til konservering. Han præparerede en lille del, hvorfor
han fik et honorar på 1000 Rm. Derefter har mag. art. A. Volten
overtaget konserveringen, som han udfører med den største omhu og
dygtighed. Han har efter 1 y2 års ihærdigt arbejde fuldendt den fore-
løbige behandling (glatningen) af fragmenterne af de demotiske litte-
Universitetets årbog 40
314
rære tekster og er 1111 fuldt optaget af sorteringen, sa at fragmenterne
af samme håndskrift findes sammen. Det næste stadium i behandlin-
gen vil være at opbygge så meget som muligt af håndskrifterne ved
hjælp af de mange større og mindre fragmenter, et arbejde, der kræver
et skarpt øje, den største tålmodighed og dygtighed til at læse den
vanskelige skrift og forstå indholdet. Mag. Volten ejer disse egen-
skaber i fremragende grad.
I)e hieratiske tekster og de demotiske dokumenter venter endnu
på at blive behandlet på denne måde.
Samlingens indre værdi er endnu uberegnelig. Den er en af de
mest alsidige papyrussamlinger i verden og omfatter religiøse tekster,
en stor række hidtil ukendte demotiske fortællinger, medicinske, mate-
matiske, astronomiske, astrologiske og moralske tekster, kontrakter
og breve foruden mange tekster, der endnu er ret gådefulde. Samlingen
vil, når det store konserverings- og ordningsarbejde engang ad åre er
fuldendt, komme til at få den største betydning for videnskaben, idet
den på mange områder udvider og uddyber vort kendskab til det
ægyptiske ånds- og kulturliv. Universitetets ægyptologiske laborato-
rium vil ved den nå op i rang med de store papyrussamlinger i de store
udenlandske museer og få et internationalt format.
Vi gor yderligere opmærksom på, at vi har fem danske ægypto-
loger, der hver på sit område er kompetente til at studere og udtøm-
mende behandle de i samlingen værende papyri, men at samlingen er
så stor, at den giver stof til det videnskabelige arbejde i årtier. To af
samlingens stykker er allerede udgivne og har givet anledning til
værdifulde undersøgelser, andre er for tiden under bearbejdelse.
Det turde være givet, at denne samling ikke blot stiller store krav
til forskerne, men at den også stiller visse krav til universitetet i rent
praktisk henseende. Vi tillader os at pege pa de vigtigste af disse.
1)	Samlingen må opbevares sikkert og forsvarligt. Den beror for
tiden i skabe af træ. Det er vort håb, at laboratoriet til sin tid kan
få et bedre lokale, hvor samlingen kan anbringes i brandfri skabe,
efterhånden som konserveringen skrider frem, og de enkelte håndskrif-
ter kan anbringes under glas.
2)	Konserveringen må fortsættes og tilendebringes. Det vil kræve
adskillige års ihærdigt arbejde og en særlig kvalificeret arbejdskraft.
Derefter må den katalogiseres, hvilket kræver store palæografiske og
sproglige kundskaber. Endelig må den administreres til gavn for viden-
skaben; den kan få stor betydning for universitetsarbejdet, og den vil
komme til at spille en betydelig rolle i den internationale videnskab.
Laboratoriets forstander vil ikke kunne magte de krav, som samlin-
gen stiller og må have hjælp. Allerede nu er der en række arbejder
med biblioteket (et systematisk katalog), fotografisamlingen (ordning
og katalogisering) og samlingen af papiraftryk, som ikke har kunnet
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	315
overkommes. Papyrussamlingen vil i en lang årrække kræve en hel og
udelt arbejdskraft.
Vi tillader os derfor at henstille, at universitetet fra den 1. april
1939 soger oprettet en stilling som videnskabelig assistent ved labora-
toriet med den sædvanlige årslon, og at denne stilling besættes med
mag. art. Aksel Volten.
Mag. Volten er i en sjælden grad skabt til denne stillings forskel-
lige funktioner. Hans arbejde ved samlingen, der har været lønnet
med et beskedent honorar af Carlsbergfondet, har været fortræffeligt.
Han har allerede en værdifuld videnskabelig produktion bag sig og
vil ofre sig udelt for de opgaver, som samlingen stiller, og som stillin-
gen kræver opfyldt. Vi tænker os, at han skal være samlingens ansvars-
havende konservator og administrere den i samråd med laboratoriets
forstander. Ad åre, nar katalogisering og konservering er tilendebragt,
vil han også på anden måde kunne tjene laboratoriets opgaver ikke
mindst ved de store leksikale arbejder, der har optaget den danske
ægyptologi i en årrække, og som allerede har skaffet laboratoriet et
enestående arbejdsmateriale.
Dette andragende blev anbefalet af det filosofiske fakultet til
fremme på finanslovforslaget for 1940—41, men der blev ikke af uni-
versitetets rektor og kurator stillet noget forslag herom. Forslagsstil-
lerne og fakultetet gentog da andragendet, og efter at dette var blevet
indsendt til ministeriet, blev der på finansloven for 1943 — 44, jfr.
rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 1837 — 38, under univer-
sitetets konto 4 B. Andre honorarer, optaget en bevilling på 3600 kr.
årlig -f- midlertidigt tillæg til honorering af en videnskabelig assistent
ved universitetets ægyptologiske laboratorium (j. nr. 208a/39).
Om stillingens besættelse med dr. Volten, som i 1941 erhvervede
den filosofiske doktorgrad, se ovenfor side 50.
<|. Del fonetiske laboratorium.
Efter andragende fra laboratoriets bestyrer, professor, dr. phil.
Louis Hjelmslev blev der af universitetets konto 14, underkonto 44,
rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets insti-
tuter stillet et beløb af 1141,60 kr. til rådighed for laboratoriet til an-
skaftelse og opstilling af et pladespilleapparat til brug ved demonstra-
tion af grammofonplader i forbindelse med forelæsninger og øvelser i
sprogfagene (j. nr. 207a/43).
r. Laboratoriet for færøsk sprog og kultur.
Efter andragende af 12. september 1942 fra docent i færøsk, dr.
phil. Chr. Matras og med anbefaling fra det filosofiske fakultet blev
Universitetets årbog 1942—43.
der i efteråret 1942 i universitetets ejendom St. Pederstræde 19 ind-
rettet et lokale til studiet af færosk sprog og kultur (j. nr. 337/42).
s. Den botaniske have.
Under 8. oktober 1942 bifaldt universitetet efter indstilling fra
havens direktør, professor, dr. phil. Knud Jessen og universitetets
rektor og kurator, at der under universitetets konto 24. Overordent-
lige udgifter, blev stillet et beløb af ialt 180 000 kr. fordelt på 3 år
til rådighed til istandsættelse af havens væksthuse. Hjemmel for be-
villingen blev givet på tillægsbevillingsloven for 1942—43 med 30 000
kr., jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 4609 — 10 og med
75 000 kr. på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg B., sp. 121—22, således at restbeløbet ville være at optage
på finansloven for 1944—45 (j. nr. 15e/42).
Under 8. december 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling fra
havens direktør, professor, dr. phil. Knud Jessen og universitetets
rektor og kurator, at der under universitetets konto 24. Overordent-
lige udgifter, blev stillet et beløb af 5100 kr. til rådighed til istand-
sættelse og omlægning af havens gange. Hjemmel for bevillingen blev
tilvejebragt på tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende
for 1942—43, tillæg A., sp. 4607—08 (j. nr. 15f/42).
På tillægsbevillingsloven for 1942 — 43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4607—08, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter, en bevilling på 6000 kr. til murrepara-
tioner ved havens væksthuse.
Efter andragende fra havens direktør, professor, dr. phil. Knud
Jessen og universitetets rektor og kurator blev der på tillægsbevillings-
loven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg A., sp.
4609 — 10, under universitetets konto 24. Overordentlige udgifter, be-
vilget et beløb af 9234 kr. til anskaffelse af 3 blokke herbarieskabe
til botanisk museum til opbevaring af to store, af apoteker C. E. O.
Jensen og fhv. bibliotekar, dr. phil. Fr. Borgesen skænkede sam-
linger (j. nr. 15b/42).
Efter andragende af professor, dr. phil. Knud Jessen blev der af
universitetets konto 14, underkonto 44, rådighedssum til afholdelse af
særlige udgifter for universitetets instituter for finansåret 1943—44
stillet et beløb af 1000 kr. til rådighed som tilskud til dækning af ud-
gifterne ved en større botanisk ekskursion med de studerende i juni
1943 (j. nr. 328/42).
Under 29. december 1942 meddelte universitetets rektor have-
brugskandidat, frk. Karen Margrethe Olsen afsked efter ansøgning som
honorarlønnet gartnerassistent ved haven fra den 31. s. m. at regne;

Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	317
som vikar i stillingen i tiden 1. januar —31. marts 1943 antoges have-
brugskandidat Helge Schultz (j. nr. 15g/42).
Under 4. marts 1943 ansatte universitetets rektor havebrugskan-
didaterne Helge Schultz og Rasmus Th. Christiansen som honorar-
lønnede gartnerassistenter ved haven for eet år fra den 1. april 1943
at regne (j. nr. 15a/43).
t. Det zoologiske museum.
Som meddelt foran side 35 blev der fra den 1. oktober 1942 taget
et nyt varmeværk i brug for universitetets bygninger på Frue Plads
og i omliggende gader. Kedelrummet til dette varmeværk blev anbragt
i zoologisk museums kælder, og det blev herved nødvendigt at ind-
drage et rum, som hidtil havde været benyttet til opbevaring af mu-
seets fiskesamling. For at få plads til denne blev det nødvendigt at
inddrage tjenesteboligen for museets portner, en bolig som iovrigt ikke
efter den seneste byggelov opfyldte de i loven stillede betingelser for
boligers beliggenhed. Efter indstilling fra universitetets kurator bi-
faldt ministeriet, at den pågældende tjenestebolig blev inddraget fra
den 1. juli 1942 at regne, til hvilket tidspunkt der, jfr. nedenfor,
iøvrigt skete skifte i portnerstillingen, og at universitetet lejede en
passende bolig i museets nærhed til portneren for en årlig leje af ind-
til 1200 kr., mod at der i portnerens lønning blev indeholdt afkortning
for bolig efter tjenestemandslovens regler; hjemmel for denne ordning
blev givet på finansloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1941 —
42, tillæg B., sp. 747—48. Iovrigt bifaldt ministeriet under 1. april
1942 efter indstilling fra museumsrådet og universitetets rektor og
kurator, at der blev stillet et beløb af 6909 kr. til rådighed til opsæt-
ning af træreoler i museets kælderlokaler, dels i den ovennævnte port-
nerbolig, dels i andre kælderlokaler til opbevaring af en del af museets
magasinsamlinger. Hjemmel for denne bevilling blev tilvejebragt på
tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 4607-08 (j. nr. 338/39).
Under 21. august 1943 blev det tidligere fyrrum i Studiegården,
som var blevet ledigt ved indretningen af det ovennævnte central-
varmeværk for universitetets bygninger, rent midlertidigt stillet til
rådighed for museet til magasin (j. nr. 12e/43).
På finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg B., sp. 655—56, forhøjedes universitetets konto 14, underkonto
26. Samlingernes offentlighed, med 4600 kr. for at muliggøre en ud-
videlse af museets åbningstider for publikum. Om det nærmere an-
gående bevillingen henvises til det citerede sted i rigsdagstidende
(j. nr. 12g/42).
318
Universitetets årbog 1942—43.
Efter indstilling fra museumsrådet blev der af universitetets konto
14, underkonto 44. Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for
universitetets instituter for finansåret 1942 — 43 bevilget dels 500 kr. til
delvis dækning af udgiften ved kob af en samling af bille-larver, dels
400 kr. til delvis dækning af udgiften ved kob af en skrivemaskine;
endvidere blev der af samme konto for finansåret 1943 — 44 stillet et
beløb af 2000 kr. til rådighed til kob af afdøde dr. phil. Esben Peter-
sens efterladte insektsamling (j. nr. 63h/42 og 12h/42).
Under'21. februar 1940 indgav museumsrådets formand, professor,
dr. phil. R. Spårck andragende om, at der på normeringsloven for
1941—42	måtte blive oprettet en ny fast videnskabelig assistentstilling
ved museets 1. afdeling med det formål at muliggøre museets fortsatte
og i årenes løb stadig udvidede samarbejde med nationalmuseet ved-
rorende bestemmelse af jordfundne knogler. Det fremhævedes i andra-
gendet, at det ville være nødvendigt at skaffe mere arbejdskraft til
varetagelsen af den recente pattedyrsamling, for at viceinspektør,
dr. phil. M. Degerbøl fortsat i så vid udstrækning som muligt kunne
hellige sig arbejdet med bestemmelse af jordfundne knogler. Andra-
gendet var anbefalet af direktøren for nationalmuseet, dr. phil. Poul
Nørlund. Andragendet blev af universitetet indsendt til optagelse på
normeringsloven for 1941—42, men blev ikke fremmet, ej heller på
normeringsloven for 1942—43, uagtet universitetet stillede fornyet
forslag herom. Museumsrådet ansøgte da under 4. marts 1942 om, at
der for finansårene 1942—43 og 1943—44 måtte blive stillet et beløb
af 3600 kr. årlig til rådighed til lønning af ekstraordinær medhjælp,
og dette andragende blev bevilget; hjemmelen blev tilvejebragt under
universitetets konto 5. Medhjælp, dels på tillægsbevillingsloven for
1942—43,	jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg A., sp. 4603—04,
dels på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg B., sp. 653—54 (j. nr. 12d/40 og 12b/42).
På finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1857—40, blev to under universitetets konto 4 B. Andre
honorarer, opførte honorarer slået sammen, nemlig et beløb af 3000 kr.
årlig til medhjælp ved museets 1. afdeling og et beløb af 600 kr. årlig
til bestemmelses- og ordningsarbejder ved museets fiskesamling, så-
ledes at det samlede honorar 3600 kr. årlig fremtidig blev anvendt til
lønning af en honorarlønnet videnskabelig assistent ved museets 1.
afdeling (j. nr. 12f/42).
På finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43,
tillæg A., sp. 1853—54, fornyedes for en ny toårig periode den på
finansloven for 1941—42 under universitetets konto 16 b. givne be-
villing på 3600 kr. årlig som understøttelse til mag. scient. Eigil Nielsen
til bearbejdelse af det på en 3-årig ekspedition til Grønland indsamlede
fossile materiale af triasfisk (j. nr. 12c/42).
319
u. Zoologisk studiesamling og laboratorium.
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3229, blev tilvejebragt hjemmel for omdannelse af
studiesamlingens honorarlønnede videnskabelige assistentstilling til en
fast videnskabelig assistentstilling. Om ansættelse i denne stilling, se
foran side 52.
v. Det mineralogisk-geognostiske museum
(det mineralogiske og geologiske museum).
Efter indstilling af museets bestyrer, professor, dr. phil. Arne
Noe-Nygaard og Konsistorium bifaldt ministeriet under 15. januar
1943, at museet fremtidig blev benævnt: Universitetets mineralogiske
og geologiske museum (j. nr. 13c/42).
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942 — 43, tillæg B., sp. 1289 — 90, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter en bevilling pa 8500 kr. til en hovedistand-
sættelse af museets bestyrerbolig i anledning af brugerskifte (j. nr.
13b 12).
På tillægsbevillingsloven for 1942 — 43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 4609 — 10, optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter et beløb af 7700 kr. til fornyelse af rende-
jernene på tagrenderne på museets og det kemiske laboratoriums byg-
ninger (j. nr. 14c/42).
Efter indstilling af museets bestyrer, professor, dr. phil. Arne Noe-
Nygaard blev der af universitetets konto 14, underkonto 44. Rådig-
hedssum til afholdelse af særlige udgifter for universitetets instituter,
for finansåret 1942—43 afholdt et beløb af 800 kr. til en påtrængende
nødvendig fornyelse af materialet til undervisningen i mineralogi og
geologi (j. nr. 63a/43).
Efter at fast videnskabelig assistent ved museet, dr. phil. Helge
Gry var blevet udnævnt til afdelingsgeolog ved Danmarks geologiske
undersøgelse fra den 1. november 1942 (jfr. foran side 52), bifaldt
ministeriet under 19. januar 1943 efter indstilling af museets bestyrer,
professor, dr. phil. Arne Noe-Nygaard og universitetets rektor, at den
ledige stilling ikke foreløbig blev besat, men at der af den derved be-
sparede lønning blev stillet et beløb til rådighed for museet til hono-
rering af to studerende med 165 kr. månedlig hver for udførelse af
det til stillingen henlagte arbejde (j. nr. 10c/42).
x. Det kemiske laboratorium.
Om bevilling til fornyelse af rendejernene på tagrenderne på labo-
ratoriets bygninger, se ovenfor under det mineralogiske og geologiske
museum.
320
Under 15. august 1942 ansatte universitetets kurator efter ind-
stilling af laboratoriets bestyrer, professor, dr. phil. Einar Biilmann,
blikkenslagersvend Christian Axel Pedersen på prøve som laboratorie-
betjent og portner ved laboratoriet fra den 1. september 1942 at regne
(j. nr. 14b/42).
y. Det astronomiske observatorium.
På finansloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43,
tillæg A., sp. 1837—38, forhøjedes det under universitetets konto 4 B.
Andre honorarer, opførte honorar af 3000 kr. årlig til en honorarlønnet
videnskabelig assistent ved observatoriet til 3600 kr. årlig af hensyn
til forøget arbejde i stillingen særlig med undervisning (j. nr. 15b/42).
z. Det histologisk-embryologiske laboratorium og laboratoriet for sammen-
lignende anatomi og zoologisk teknik.
Om opforeisen af en ny bygning for de to laboratorier og ændring
af deres navne til universitetets histologisk-embryologiske institut og
universitetets institut for sammenlignende anatomi og zoologisk tek-
nik henvises til den ovenfor side 273 ff. afgivne beretning.
Under 29. maj 1941 indgav de to laboratoriers bestyrer, professor
dr. phil. C. M. Steenberg følgende andragende:
I anledning af overflytningen af universitetets histologisk-embryo-
logiske laboratorium og universitetets laboratorium for sammenlig-
nende anatomi og zoologisk teknik til de nye lokaler i den sydlige fløj
af det anatomiske institut på Nørre fælled ansøger undertegnede be-
styrer for disse laboratorier, professor C. M. Steenberg, om følgende:
1)	En forhøjelse af driftsudgifterne ved laboratorierne (til videnskabe-
lige og undervisningsmæssige formål) med 5338 kr. til 8500 kr.;
2)	til indretning og opstilling af laboratoriernes samlinger een gang
for alle 4000 kr.;
3)	til flytning af laboratorierne fra Norrevoldgade 90 til Nørre fælled
2000 kr.;
4)	til rengøring og gas en forhøjelse på 4008 kr. til 5350 kr.;
5)	den honorarlønnede stilling som laboratoriebetjent (1500 kr.) om-
dannes til en fast stilling (heldagsarbejde) som laboratoriebetjent;
6)	oprettelse af en fast stilling som konservator ved laboratoriet for
sammenlignende anatomi;
7)	den honorarlønnede stilling som kontormedhjælper (1200 kr.) om-
dannes til en fast stilling (heldagsarbejde) som ikke-videnskabelig
assistent.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	321
Som nærmere motivering skal folgende oplysninger gives:
I 1929 oprettedes laboratoriet for sammenlignende anatomi og
zoologisk teknik. Der måtte begyndes på bar bund, idet laboratoriet
hverken ejede nogen studiesamling eller bibliotek og ej heller en eneste
forelæsningstavle. Laboratoriet havde ikke egne lokaler, men fik an-
vist et par små værelser på zoologisk laboratorium til foreløbig brug.
Dette var en midlertidig foranstaltning, hvorfor der også i 1929—30
udarbejdedes en plan om en nybygning, der skulle huse såvel dette
laboratorium som histologisk-embryologisk laboratorium. Planen blev
godkendt af universitetet, og der blev stillet laboratoriet for sammen-
lignende anatomi i udsigt, at der skulle foretages en forbedring af
laboratoriets forhold med hensyn til annuum, manuel hjælp og instru-
menter m. m. Samtidig blev kravene til laboratoriets ydeevne yder-
ligere forøget, idet undervisningen i menneskets anatomi for de gym-
nastikstuderende såvel ved det matematisk-naturvidenskabelige fakul-
tet som ved det filosofiske fakultet pålagdes mig. Denne undervisning
blev tidligere givet af professor Lindhard på gymnastikteoretisk
laboratorium.
Den ovenfor omtalte plan ville sikkert være blevet gennemfort,
hvis ikke de nye tanker om en samlet plan for opførelsen af universi-
tetets instituter på Nørre fælled var blevet til virkelighed. Under disse
forhold blev forbedringen af laboratoriets kår atter udskudt, medens
samtidig kravene til laboratoriets ydeevne stadig voksede meget stærkt.
Da jeg i 1934 ved histologisk-embryologisk laboratoriums bestyrer,
docent R. H. Stamms død, efter indtrængende anmodning fra univer-
sitetet, overtog også dette laboratorium og de til dette knyttede
undervisningsdiscipliner, blev det uundgåelig nødvendigt at slå de to
laboratorier sammen i de nyligt til histologisk laboratorium lejede
forholdsvis små lokaler i en privatbygning (Nørrevoldgade 90), et sted
hvor der hverken er en brugbar kælder eller et loft til rådighed. Det
siger sig selv, at forholdene her i de siden 1934 forløbne år har været
særdeles vanskelige; lokalerne, der kun giver en indskrænket plads til
1 laboratorium, må nemlig i realiteten huse 3, idet undervisningen i
anatomi for de relativt mange gymnastikstuderende i virkeligheden
burde have sit eget laboratorium.
Derfor har også undervisningen (spec. laboratorie- og studiesals-
undervisningen) kun kunnet gennemføres under højst utilfredsstillende
forhold for de studerende og under vanskelige forhold for bestyreren
og for personalet. En stor del af arbejdet har måttet henlægges til
steder uden for laboratoriets lokaler (til landbohøjskolens zoologiske
laboratorium, dens anatomiske laboratorium og til mit hjem i Søborg),
og det har endda kun været muligt at gennemføre ved store personlige
ofre fra personalets og fra min side. Samlingerne, der navnlig i de sidste
år er blevet stærkt forøget, har yderligere fået et stort tilskud derved,
Universitetets årbog 41
Universitetets eksaminer.
at det medicinske fakultet har overdraget den Eschrichtske samling
til laboratoriet for sammenlignende anatomi. Derfor er de nuværende
lokaler helt overfyldte, og samlingen praktisk talt utilgængelig for de
studerende, da det meste har måttet stuves hen. Ved overflytningen
til de udmærkede lokaler i det nye institut må der derfor ske en meget
betydelig ekspansion, hvilket samtidig medfører helt andre og delvis
nye krav til laboratoriernes ydeevne på flere forskellige områder.
Blandt disse kan anfores: 1) At der gives de studerende lejlighed til at
benytte laboratoriernes studiesamlinger; hertil er stueetagen i det nye
institut indrettet. Det må fremhæves, at dette krav ikke alene må
opfyldes af hensyn til de naturhistoriske studerende, men at også de
medicinske studerende — efter anmodning fra forskellig side — skal
have lejlighed til frit at kunne benytte studiesamlingens udstillede
materiale, så dette på en let overskuelig måde kan tjene til vejledning
for de medicinske studerende og for videnskabeligt arbejdende medi-
cinere, som nu i stedse stigende grad benytter hvirveldyrene ved deres
eksperimentelle undersøgelser; 2) at der gives de interesserede stude-
rende og viderekomne lejlighed til at foretage eksperimentelle arbejder,
hvilket der slet ikke eller kun i ringe grad har været lejlighed til i de
gamle lokaler; 3) at der kan gives de ældre studerende og videnskabe-
ligt arbejdende indenfor de dyreanatomiske og histologisk-embryolo-
giske discipliner lejlighed til at arbejde uden forstyrrelser (det nye
institut har 7 — 8 arbejdspladser for videnskabeligt arbejdende); 4) at
der på en betryggende måde på selve laboratorierne kan foretages de
nødvendige præparationer til brug ved det daglige arbejde og til ud-
bygning af samlingen, og at der tillige kan gives undervisning i præ-
paration og anden teknik.
ad 1. Under hensyntagen til disse krav vil det være forståeligt,
at udgifterne til laboratoriernes drift vil blive betydelig større end de
nuværende og må svare til de øvrige større laboratoriers, specielt da
den studiesamling, der er knyttet dertil, stadig kræver anskaffelse af
sprit, glas og andet opstillingsmateriale. Jeg vil derfor skønne, at ud-
gifterne hertil som minimum kan sættes til 2500 kr. for histologisk-
embryologisk laboratorium og til 6000 kr. for laboratoriet for sammen-
lignende anatomi; det er nemlig væsentligst dette laboratorium, der
skal vedligeholde samlingerne samt bekoste præparations- og kursus-
arbejder.
ad 2. Da store dele af samlingen foreløbig har stået i magasin og
af pladshensyn ikke har kunnet opstilles, vil den sum, der bevilges til
den daglige drift, langtfra kunne dække udgifterne til dens opstilling;
desuden må der indenfor enkelte områder indkøbes visse supplerende
præparater. Derfor ansøges der om en sum på 4000 kr. een gang for
alle til indretning og opstilling af samlingen.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter.	323
ad 4. Forholdet mellem gulvarealerne i de nye og i de gamle loka-
ler er omtrent som 1575 m2 til 200 m2, hvorfor udgiften til rengøring
i det nye institut vil blive betydelig større end i det gamle. Sammen-
lignet med de nuværende forhold og med rengøringsarbejdet på andre
laboratorier, skønnes rengøringsarbejdet på det nye institut at kræve
3 personers arbejde i 5 timer dagligt, hvilket giver 50 x 6 x 15 ar-
bejdstimer = 4500 arbejdstimer om aret. Hertil kommer vindues-
pudsningen, der i de til dagligt benyttede arbejdsrum dårligt kan ske
sjældnere end 1 gang om måneden, medens vinduerne i samlingerne
antagelig kan nøjes med pudsning hver anden måned. Da laboratorie-
flojen har 75 store og 80 mindre vinduer, kan belobet til pudsning af
disse anslås til 700 kr. årlig. Opvarmningen af største delen af termo-
staterne og kogeapparaterne sker ved elektricitet; af den grund bliver
gasforbruget ikke ret stort; det kan anslås til 150 kr. årlig.
Da jeg ved overtagelsen af hele den anatomiske undervisning af
de gymnastikstuderende ved universitetet fik min arbejdstid stærkt
beskåret, blev der i 1931 bevilget mig en assistancesum på 2000 kr.
til hjælp ved laboratorieundervisningen og laboratoriearbejdet såvel
ved det matematisk-naturvidenskabelige som ved det filosofiske fakul-
tet. Ved overtagelsen af undervisningen i histologi og embryologi og
ledelsen af det dertil knyttede laboratorium blev der yderligere lagt
beslag på min arbejdskraft, og jeg måtte derfor — for at få en medhjælp
ved den anatomiske undervisning for de gymnastikstuderende — af
den nævnte sum igen afgive 800 kr. til mag. Volsøe, der nu afholder
eksaminatorierne i dette fag. Medhjælpssummen blev derved reduceret
til 1200 kr. Som en erstatning derfor bevilgedes der mig i 1937 1200 kr.
til tegnemedhjælp, idet jeg tidligere selv havde udført eller betalt ud-
førelsen af alle tegninger (også forelæsningstavler); en lignende sum
blev bevilget til kontorarbejde.
ad 5. Indtil 1939 havde laboratorierne ingen manuel assistance.
I 1938 søgte jeg om at få ansat en fast laboratoriebetjent; der blev
dog kun bevilget 1500 kr., for hvilken sum jeg kun kunne vente at
få arbejde udført i 3 — 4 timer om dagen, medens arbejdet nu vanske-
ligt kan besørges under 9 timer om dagen. På det nye institut vil
arbejdet stige betydeligt, således at det til nød kan besørges af 1 labo-
ratoriebetjent, der har heldagsarbejde.
ad 6. Til fremstilling af de nødvendige præparater og til vedlige-
holdelse af samlingen, der kommer til at fylde hele stueetagen, bliver
det nødvendigt at have en konservator. I løbet af det sidste år er der
eksempelvis præpareret bløddele og skelet af 2 elefanter, 2 rensdyr,
1 bisonokse, 1 malajbjorn, 1 kænguru, 1 æsel og mange andre mindre
dyr, til hvilket arbejde jeg — til dels på egen bekostning — har måttet
tilkalde assistance udefra. Da min assistent til daglig er optaget af
undervisningsarbejde, er det umuligt for os i større udstrækning tillige
Universitetets årbog 1942—43.
at foretage konservatorarbejde, og ved indretning af samlingen i det
nye institut må der absolut kræves en erfaren mands hjælp til dette
arbejde.
ad 7. På grund af laboratoriernes stærkt forogede korrespondance
(bytteforbindelser m. m.), kartotekarbejde ved bibliotek og samlinger
vil laboratorierne vanskeligt kunne klare sig uden at have fast med-
hjælp, der samtidig må passe kontor, telefonomstilling m. m. Kontor-
hjælpersummen (1200 kr.) søges derfor forhøjet, således at der kan
ansættes én fast kontormedhjælp.
Den allerede tidligere bevilgede sum på 2000 kr. til honorarlønnet
medhjælp samt 1200 kr. til medhjælp ved tegnearbejde (forelæsnings-
tavler, tegninger til samling, rekonstruktionsarbejde) ialt 3200 kr.
bevares uforandret.
Dette andragende blev anbefalet af det matematisk-naturviden-
skabelige fakultet i en skrivelse af 16. juni 1941, idet fakultetet dog
udtalte, at man for det tilfælde, at den under 6) nævnte faste stilling
som konservator ikke straks kunne finde optagelse på normeringsloven,
foreslog bevilling af en medhjælpssum på 2400 kr. årlig i det anførte
øjemed, indtil en konservatorstilling kunne blive oprettet.
Efter at andragendet var blevet indsendt til ministeriet, blev der
på finansloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1941—42, tillæg
A., sp. 1779 — 80 og 1783—84 optaget følgende bevillinger: under uni-
versitetets konto 4 B. Andre honorarer, et beløb af 2400 kr. årlig fra
1. september 1942 at regne som vederlag til en honorarlønnet konser-
vator ved laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoologisk tek-
nik, under universitetets konto 5. Medhjælp, et beløb af 600 kr. årlig
som forhøjelse af den tidligere givne bevilling til kontormedhjælp på
1200 kr. årlig, således at der fra nævnte dato kunne ansættes en hel-
dags kontormedhjælper. Derimod blev der ikke på finansloven for
1941—42 optaget nogen forhøjelse af laboratoriernes driftsudgifter (de
ovennævnte under 1) og 4) ansøgte bevillinger i professor Steenbergs
andragende), da det først, når laboratorierne i nogen tid havde været
i drift i de nye bygninger, kunne afgøres, om en forhøjelse af disse
udgifter var nødvendig. De i professor Steenbergs andragende under
2) og 3) ansøgte bevillinger blev stillet til rådighed under een samlet
sum til omflytning af alle tre instituter til den nye bygning, jfr. ovenfor
side 287. Endelig blev der på normeringsloven for 1942—43, jfr. rigs-
dagstidende for 1941—42, tillæg A., sp. 3180, oprettet en stilling som
laboratoriebetjent ved de to laboratorier, hvorved det under univer-
sitetets konto 5. Medhjælp, bevilgede beløb til betjentarbejde ved de
to laboratorier bortfaldt. I denne stilling ansatte ministeriet under
4. juli 1942 efter indstilling fra institutbestyreren og universitetets
kurator Herman Carl Victor Pedersen fra den 1. juli 1942 at regne
uden forudgående aspiranttjeneste under hensyn til, at han i tre år
325
havde været beskæftiget på laboratorierne med tilsvarende arbejde
(j.nr. 245/41).
æ. Det biofysiske laboratorium.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1839—40, forhøjedes det nnder universitetets konto 4 B.
Andre honorarer, opforte beløb af 900 kr. årlig til en ikke-videnskabe-
lig assistent ved laboratoriet til 1500 kr. årlig af hensyn til forøget ar-
bejde i stillingen (j. nr. 155a/42).