III. Forelæsninger, øvelser og eksaminer. a. Oversigt over de studerende, der i året 1. oktober 1942 til 30. september 1943 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1926..................................................................................1 1928..................................................................................3 193 0..................................................................................3 193 1..................................................................................2 193 2..................................................................................3 193 3..................................................................................6 193 4..................................................................................8 193 5...........................................................................5 193 6..................................................................................12 193 7..................................................................................15 193 8..................................................................................31 193 9..................................................................................24 194 0..................................................................................40 194 1..................................................................................53 194 2..................................................................................104 i 1943..................................................................................1126 fra islandske skoler........................................................1 Fra fremmede universiteter eller skoler............................................4 Officersskolernes afgangseksamen........................................................3 Immatrikuleret uden studentereksamen i henhold til kgl. resolu- tion........................................................................................................1 lait.. . 1445 På grund af forholdene under den tyske besættelse af Danmark udkom i året 1943 ingen liste over de immatrikulerede studerende ved Kobenhavns universitet. Angående dimittenderne fra skolerne i året 1943 heuvises til »Meddelelser angående de hojere almenskoler i Dan- mark for skoleåret 1942 — 43«. 120 b. Afholdte eksaminer. 1. Tillægseksamen i henhold til kgl. anordning af 8. februar 1908 med senere ændringer. Januar 1943: Latin: Der indstillede sig 1 stud. theol., som bestod. Græsk: Der indstillede sig 27 stud. theol., af hvilke 24 bestod, og 6 stud. mag., som alle bestod. Juni 1943: Latin: Der indstillede sig 4 stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 13 stud. mag., af hvilke 10 bestod. Græsk: Der indstillede sig 5 stud. .theol., af hvilke 3 bestod, og 13 stud. mag., som alle bestod. 2. Almindelig filosofisk eksamen efter anordning af 11. april 1927. I året 1942—43 indstillede sig 1138, af hvilke 999 bestod. 3. Særskilt prove i hebraisk. Januar 1943: Der indstillede sig 23 studerende, af hvilke 14 bestod. Juni 1943: Der indstillede sig 56 studerende, af hvilke 48 bestod. 4. Prøve i nytestamentlig græsk. Januar 1943: Der indstillede sig 15 studerende, af hvilke 9 bestod. Juni 1943: Der indstillede sig 12 studerende, af hvilke 9 bestod. 5. Teologisk embedseksamen. Vinteren 1912—43: Der indstillede sig 28, 24 fuldendte eksamen. Sommeren 1943: — — 30, 26 — lait indstillede sig 58, 50 fuldendte eksamen. Af disse fik 4 laudabilis et quidem egregie, 30 laudabilis og 16 haud illaudabilis. Vinteren 1942—43. Andersen, Harald Lindberg (1936) 67 haud. Balle, Holger Johannes (1936). 119 laud. et quidem egregie Birklev, Erik (1936)........... 80 laud. Boas, Sophus Preben (1934)... 60 haud. Bogh, Jørgen (1935).......... 107 laud. Christensen, Christian Bakman (1936)..................... 103 laud. Frandsen, Frede (1935)........ 65 haud. Hansen, Johannes Graver (1935) 70 haud. Jørgensen, Viggo (1935)....... 84 laud. Kolpen, Guy Leif Adolf (1933) 56 haud. Kruse, Emil Michael (1936).... 69 haud. Kristensen, Valdemar Kristian (1933)..................... 59 haud. Kvan, Erik (1935)............ 87 laud. Kvist, Vagn Aage (1935)...... 103 laud. Lindum, Viggo Andersen (1936)....................101 laud. Nielsen, Otto Martinus (1937). . 97 laud. Nielsen, Svend Holm (1936)... 88 laud. Nyvang, Anker (1936)........ 105 laud. Nørgaard, Evald Kristian (1935)..................... 98 laud. Petersen, Niels Jul (1937)..... 66 haud. Rasmussen, Harry Lindgren (1938)..................... 85 laud. Rasmussen-Sand, Knud (1933) 83 laud. Skjerbæk, Torkild Oluf (1936). 96 laud. Sløk, Johannes Friis (1936).... 119 laud. et quidem egregie Universitetets eksaminer. 121 Sommeren 1943. Andersen, Ejler (1937)........ 96 laud. Balslev, Svend (1937)......... 101 laud. Bendtsen, Kristen Poulsen (1936) 73 liaud. Berentsen, Børge (1936)....... 67 haud. Dam, Rikard Julius Ingemann (1937)..................... 121 laud. et quidem egregie Forman, Carsten (1924)....... 96 laud. Hansen, Kristen Anker Thuun (1937)..................... 77 laud. Harritsø, Holger Axel Wiedt (1936)..................... 69 haud. Hoflund, Svend Folmer (1937). 61 haud. Johannesen, Egon Henry (1937) 127 laud. et quidem egregie Jæger, Aage (1936)........... 81 laud. Langberg, Knud Remmer (1937) 82 laud. Langkjer, Georg (1937)........ 109 laud. Larsen, Ejner (1939).......... 93 laud. Madsen, Axel Krogh Rørbæk (1936)..................... 83 laud. Nørgaard, Frederik Bæhnfeldt (1936 )..................... 107 laud. Pedersen, Svend Thormann Ve- stergaard (1935)............ 75 haud. Rasmussen, Johan Axel Anders (1937 )..................... 63 haud. Schultz, Jens Jørgen (1936).... 88 laud. Sølling, Erik (1936)........... 86 laud. Sønderby, Christian (1937)..... 78 laud. Teislev, Richard Børge (1938). 105 laud. Vedtofte, Mogens Vilhelm Emil (1934)..................... 64 haud. Vendelhave, Frants Stener (1936) 73 haud. Yde, Jens (1937)............. 102 laud. Zeuthen, Mogens Vilhelm (1936) 87 laud. Skriftlige opgaver. Vinteren 1942—43. 1) Nye testamentes bifag: Hypotesen om Markus som kilde til Mathæus- og Lukasevangeliet. 2) Kirkehistorie: a) (GI. ordning og maksimum) I hvilken forstand kan man tale om en Hellenisering af kristendommen indenfor old- kirken? b) (Minimum) Der ønskes en oversigt over den vesteuropæiske op- lysningsbevægelses indflydelse på de protestantiske kirker i det 18. århundrede. 3) Nye testamentes eksegese: Rom. 11, 11—24 (incl.). 4) Gamle testamentes eksegese: a) (GI. ordning) Jes. 1, 2—9 eller Jes. 41, 1—10 eller Joel 3—4, 3. b) (Maksimum) Jes. 55, 1—11 (incl.) eller Jes. 54, 1—10 (incl.). c) (Minimum) Gen. 6, 111. 5) Dogmatik: En redegørelse for den augsburgske konfessions opfattelse af sakramenterne. 6) Etik: Hvilken betydning tillægger kristen- dommen forjættelsen om løn og truslen om straf som etisk motiv? Sommeren 1943. 1) Nye testamentes bilag: Hebræerbrevets litterære karakter og læser- kreds. 2) Kirkehistorie: a) (GI. ordning og maksimum) Den romerske bispe- stols magtkrav og dens virkeliggørelse til og med Leo den store, b) (Minimum) Danmarks kirkehistorie fra 1730 til ca. 1800. 3) Nye testamentes eksegese: Markus 1, 9—11, Lukas 3, 21—22, Mathæus 3, 13—17 (Huck-Lietzmann: Synope § 6). 4) Gamle testamentes eksegese: a) (GI. ordning) Salme 110, eller dersom denne tekst ikke er opgivet som læst, da: Salme 95 eller Salme 51, 1—10. b) (Maksimum) Gen. 25, 21—34 (incl.). c) (Minimum) Salme 21, 2—12. 5) Dogmatik: En bibelsk og dogmatisk redegørelse for Kristi opstandelses betydning for den kristne tro. 6) Etik: Nyere hovedopfattelser af begrebet Guds rige og disse opfattelsers betydning for kristelig etik. Universitetets årbog. 16 122 Universitetets årbog 1942—43. 6. Juridisk embedseksamen, statsvidenskabelig eksamen samt eksamen i forsikringsvidenskab og statistik. a. Juridisk embedseksamen. Vinteren 1942—43: Der indstillede sig 90, 84 fuldendte eksamen. Sommeren 1943: — 102, 97 — — lait indstillede sig 192, 181 fuldendte eksamen. Af disse fik 2 forste karakter med udmærkelse, 131 første karak- ter, 39 anden karakter 1 og 9 anden karakter 2. Vinteren 1942—43. Andersen, Aage Edvard (1935)................ 11,73 første Andersen, Otto (1936).... 11,80 første Andreasen, Jakob Vind (1937)................ 11,07 anden 1. Andresen, Erling Feldsted (1935 )................ 11,73 første Aunsholm, Svend Poul Christian (1936)....... 13,40 første Borch, Casper Carl Leuning (1937)................ 12,67 første Borgschmidt, Knud (1930) 11,87 første Borsing, Kaj (1937)...... 12,47 første Borup, Bent (1936)...... 11,27 anden 1. Brask, Jens Christen Gunde Høeg (1935).......... 10,87 anden 1. Bruun, Christian Ove (1936 )................ 12,20 første Buhl, Jon Palle (1936)... 12,60 første Carøe, Finn, (1936...... 12,07 første Christensen, Anne-Lise Eva f. Christiansen (1935)... 11,67 første Christoffersen, Karl Ny- gaard (1935).......... 12,27 første Christrup, Børge (1926) . . 12,67 første Dahl-Madsen, Erik (1936) 12,67 første Dige, Palle Hvass (1936). 13,27 første Erichsen, Kjeld (1937). . . 12,33 første Fog-Poulsen, Ole (1936).. 12,07 første Franck Elisabeth (1936) . 12,40 første Frandsen, Niels (1936). . . 11,93 første Frederiksen, Arne (1934). 11,13 anden 1. Friis, Gustav Artur Her- skind (1925).......... 11,67 første Garde, Johan Friedrich. . Friboe (1935)......... 13,20 første Hansen, Hans Reinhold. (1936)................ 11,73 første Hansen, Jørgen Kiilerich (1936)................ 11,20 anden 1. Hansen, Torgny Poul Dar- ling (1936)............ 12,07 første Harsberg, Vagn Agner (1936)................ 11,73 første Henningsen, Carl Henning (1936)................ 11,93 første Holten, Lennart (1933) .. 11,67 første Jensen, Niels Peter (1936) 12,47 første Jensen, Torben Knud (1936)................ 11,67 første Jetsmark, Tove (1935). . . 11,07 anden 1. Johansen, Hans (1935)... 11,80 første Johansen, Hans Ryberg (1936 ).............^ . . 12,33 første Jungløv, John Henry (1933 )................................10,87 anden 1. Juulmann, Erik Oskar Chri- stian (1934)......................11,67 første Jørgensen, Aksel Otto Lykke (1937)....................12,33 første Jørgensen, Leif Juel (1936) 11,13 anden 1. Kaaring, Jørgen Jakob Jensen (1935)..................11,80 første Kellermann, Jens (1934) . 10,00 anden 2. Krliger, Povl Qvist (1933) 12,87 første Langkjær, Hans Jørgen (1937 )................................12,93 første Larsen, Jens Frost (1934) 10,67 anden 1. Lauritsen, Leif (1936).... 13,07 første Levinsen, Knud Søren (1934 )................................11,73 første Lutzhøft, Svend Viggo (1933 )................................10,87 anden 1. Lærkes, Viggo (1933)..........13,07 første Madsen, Mogens (1935)... 11,13 anden 1. Mavntzhusen, Hugo (1936) 12,87 første Mikkelsen, Erik Marius (1936)................................13,20 første Møller, Erik (1936)............11,93 første Nebelong, Bent (1936) . . . 14,73 første Nielsen, Ole Henning m. udm. (1934 )................................10,07 anden 2. Nørring, Niels Engelhard (1935 )..................................12,27 første Olsen, Orla Gunnar Eg- mont (1937)....................10,87 anden 1. Ovesen, Bent Egede (1935) 11,33 anden 1. Pedersen, Egon Orla Bak (1936 )................................10,67 anden 1. Pedersen, Søren Thomas Axel (1936)......................12,27 første Petersen, Hans Henrik Bjørnsen (1935)..............12,40 første Ravnebjerg, Preben Leif Johansen (1936)..............12,53 første Salomonsen, Leif (1937).. 12,93 første Scheel, Jørgen Ditlev (1936). ...........................12,00 første Schmit, Kaare William (1936)................................12,00 første 123 Severinsen, Erik (1937).... 12,87 første Stampe, Erik (1937)..........12,33 første Stærmose, Poul Jørgen Christian (1936)..............12,07 første Søndergaard, Jens Kors- lund (1936)......................14,67 første m. udm. Sørensen, Kai Skovgaard (1936)................................12,40 første Tengqwist, Børge Emanuel (1936)................................11,67 første Thomsen, Evald John An- dreas (1928)......................11,13 anden 1. Tjur, Cark Aage (1937) . . 13,80 første Tolsborg, Frederik Ejnar (1934 )................................9,73 anden 2. Tolstrup, Carl (1934)..........11,67 første Tolstrup, Jørgen (1936).. 11,93 første Tornøe, Jørgen Christian (1936)................................12,47 første Trolle, Frida (1937)............13,07 første Turley, John Georg (1937) 12,27 første Wahl, Mogens Erik (1936) 13,13 første Vibe-Hastrup, Hans Hen- rik (1933)..........................10,67 anden 1. Willumsen, Kjeld Evers (1936)................................12,53 første Zurau, Inger Rosalie (1934) 9,87 anden 2. Sommeren 1943. Abel, Helmer Olof Viking (1936)................ 12,13 første Andersen, Erik Viggo (1936)................ 11,67 første Andersen, Flemming (1936 )................ 11,40 anden 1. Andersen, Louise (1935).. 12,53 første Assens, Eigil Erhard Se- cher (1938)........... 12,00 første Basse, Astor Weber (1936) 12,20 første Beyer, Ide Sophie Marie Kirsten (1936)......... 11,67 første Bjerregaard, Erik Sørensen (1937 )................ 13,40 første Deleuran, Egon Jens (1935) 11,33 anden 1. Didriksen, Knud Mogens (1937)................ 11,93 første Dreyer, Karen Pineus (1935 )................ 11,73 første Ebbe, Karl Johan (1932). 12,13 første Ejlers, Knud Christian Schacke (1935)................10,87 anden 1. Fischer, Poul Henning (1937 )................................13,40 første Flening, Poul Erik (1934) 10,20 anden 2. Folkerman, Jørgen Stæhr (1938 )................................12,47 første Friedmann, Alex (1938).. 12,67 første Gelsing, Teddy Emil Har- der Petersen (1934).... 11,87 første Gerner-Mikkelsen, Poul Emil (1935)........... 11,27 anden 1. Gregersen, Knud Bendix Nielsen (1933)......... 10,67 anden 1. Gøtsche, Jørgen Lynge (1935)................ 12,00 første Hansen, Dargo Laurits (1935)................ 11,47 anden 1. Haume, Henning (1929).. 11,67 første Heilesen, Tyge Christian (1934). . . !............ 13,00 første Henriksen, Peter Fuerbo (1935 )................ 11,53 anden 1. Hilsted, Finn Einar Aksel (1935 )................ 11,73 første Holm, Hans Bartholin Jens (1937)................ 10,67 anden 1. Hornum, Johannes Kirke- gaard (1937).......... 12,20 første Hven, Per (1932)........ 10,80 anden 1. Høeg, Poul (1937)....... 13,47 første Iongh, Jaap de (1935) ... 10,67 anden 1. Jaquet, Henry Valdemar (1933 )................ 11,13 anden 1. Jespersen, Carl Christian Primdahl (1935)....... 11.53 anden 1, Jochumsen, Dan (1933) . . 10,67 anden 1. Jørgensen, Niels Albert (1934 )................ 11,67 første Jørgensen, Peter Josef Winther (1937)........ 12,47 første Kaarsen, Eyvind (1934) .. 11,47 anden 1. Kellermann, Jens (1934).. 10,40 anden 2. Kirkelund-Jensen, Erik Gregers (1935)......... 12,27 første Kjer, Gerhard Andreas Christian (1932)....... 11,73 første Kjær, Mogens (1937)..... 13,27 første Knutzen, Jørgen Gert (1936 )................ 12,13 første Koch, Peter Anton (1936) 12,33 første Krarup, Preben Juhl (1935) 11,87 første Kristensen, Holten Munk- drup (1937)........... 13,00 første Ladegaard, Ebbe Bølling (1936 )................ 11,40 anden 1. Landt, Asger Valdemar Beyerholm (1929)...... 11,07 anden 1. Langkilde, Jørgen (1935). 11,67 første Lind, Bertha Frederikke Nathalie (1936)........ 12,53 første Lo-Larsen, Erik Kofoed (1937 )................ 12,80 første Lund, Louis Willy (1932) 10,93 anden 1. Madsen, Carl Ludvig (1937) 12,07 første Madsen, Erling (1935).... 11,87 første Markussen, Per Martin Ing- wersen (1935)......... 11,47 anden 1. Mathiesen, Hans-Henning (1939)................ 13,00 første Mehlsen, Erling Godthaab (1932)................ 10,93 anden 1. Michelsen, Henrik Kanne- giesser (1937).......... 12,13 første Mullit, Kay Ove Frederik (1936)................ 12,27^ første Neergaard, Erik Bruun de (1936)................ 12,20" første Nielsen, Bent Amdi (1935) 11,27 anden 1. Nielsen, Bent Collin (1936) 13,47k første Nielsen, Ege (1934)...... 10,47 anden 2. Nielsen, Gert Halvor (1932) 10,27 anden 2. 124 Nielsen, Thøger Harald (1937 )................................14,27 første Nielsen, Vagn Rud (1937) 12,47 første Olsen, Peter Friis (1933). 11,93 første Oppenhejm, Svend Kaj (1938 )................................11,53 anden 1. Pallisgaard-Jensen, Svend Erik (1936)......................11,47 anden 1. Pedersen, Frits Anker (1937)................................12,53 første Pedersen, Jørgen Kristian (1937)................................13,13 første Pedersen, Mary Lisbeth (1937)................................12,13 første Petersen, Ebbe Tang (1930) 11,67 første Rasmussen, Tage Anker (1931)........................12,13 første Reventlow, Ludvig Alfred Otto (1935)......................10,07 anden 2. Ridler, Poul (1937)............12,20 første Riis, Else Grethe (1936).. 12,80 første Runer, Erik Valdemar (1936)................................11,73 første Salioath, Niels (1936). . . . 13,40 første Siesby, Eva Katrine (1936) 12,07 første Steen, Jørgen (1936)..........12,13 første Stokholm, Toke (1937)... 12,87 første Stiirup, Inger Bodil (1937) 13,40 første Svendsen, Jørgen Elin (1937)................................13,47 første Sørensen, Hans Viuf (1937) 12,73 første Sørensen, Tyge (1930).... 12,20 første Tauson, Poul Vilhelm (1936 )................................12,40 første Teisen, Jørgen Engelberth (1937 )................................11,67 første Thaulow, Per (1934)..........11,67 første Thomsen, Niels Ejnar Gre- gers (1934)........................12,07 første Tillisch, Palle (1938)..........12,40 første Udesen, Knud Skou (1937) 11,80 første Vejlby, Arne Johannes (1937)................................12,73 første Westergaard, Svend Høy (1935)................................11,67 første Vistisen, Svend Aage (1937) 12,53 første Witt, Børge Frederik (1936) 12,20 første Wright, Albert Christian Karsten (1935)................11,87 første Zeuthen, Henrik Normann (1934)................................11,93 første Skriftlige opgaver. Vinteren 1942—43. Eksamens 1ste del. 1. Hvori består forskellen mellem statsråd og ministerråd? 2. Hvad er betydningen af ordene i grundlovens § 25, at foreløbige love ikke må stride mod grundloven? 3. Efter at justitsministeriet i april 1942 i medfør af § 13 i lov af 15. maj 1875 om tilsyn med fremmede og rejsende m. v., jfr. § 2 i lov nr. 123 af 30. marts 1942, havde bestemt, at den svenske statsborger A skulle udvises af landet med tilhold efter fremmedlovens § 2, pålagde ministeriet politimesteren i X-købing hurtigst muligt og uden at afvente retskendelse at lade foretage husundersøgelse på et hvilketsomhelst sted indenfor politikredsen, hvor politiet med føje formente, at A opholdt sig. Politi- mesteren vægrede sig under henvisning til grundlovens § 79 ved at efter- komme ministeriets ordre. Var politimesterens vægring berettiget? 4. Ifølge beværterlov nr. 129 af 15. marts 1939 § 24 udkræves politiets til- ladelse til i beværtninger at lade opføre musikalske eller andre præsta- tioner til underholdning af gæsterne. Kommunalbestyrelsen kan give al- mindelige regler til fastsættelse af vilkårene for og til begrænsning af antallet af de nævnte tilladelser. Kan en kommunalbestyrelse herefter bestemme, at de omhandlede tilladelser kun må gives til restauratører på betingelse af, at disse alene beskæftiger organiserede musikere? 5. Slagter Smith har af gårdejer Hansen købt en kvie, som går i Hansens indhegning ved siden af gårdejer Krogs indhegning. Da Smiths svend skal hente kvien, tager han ved en fejltagelse en Krog tilhørende, i hans indhegning gående kvie. Smith, som ikke er klar over forvekslingen, slagter kvien og sælger kødet. Kan Krog i denne anledning fremsætte erstatningskrav? Universitetets eksaminer. 125 6. Den umyndige stud. med. A har på et bibliotek lånt et medicinsk special- værk, idet han foreviste et skriftligt samtykke fra faderen som født værge. Ved en ildebrand i pensionatet brænder bogen. Kan biblioteket i denne anledning forlange erstatning af den umyndige eller værgen eller eventuelt dem begge? 7. Hvad forstås ved et legitimationspapir, og hvilken retslig betydning har det, at et sådant er udstedt? Eksamens 2den del. 1. Et firma i Haderslev havde i henhold til en kontrakt af 7. august 1940 til ejeren af en fast ejendom i Frederikssund leveret en bagerovn og på- taget sig den dermed i forbindelse stående ombygning af det pågældende bageri. Efter kontrakten overtog firmaet en to-årig garanti for sine leve- ringer, og for alle stridigheder vedrørende kontraktens opfyldelse vedtoges Haderslev som værneting. I december 1941 anmodede lejeren af bageriet firmaet om at reparere fyringsstedet, og dette skete i maj 1942. Lejeren nægtede imidlertid at betale reparationsregningen under henvisning til, at reparationen havde vist sig formålsløs, idet det efter reparationen var konstateret, at der ikke var støbt noget fundament under fyrstedet. Under den af firmaet mod lejeren af bageriet i Frederikssund an- lagte sag intervenerede ejeren af ejendommen, idet han principalt som hovedintervenient påstod firmaet tilpligtet at udbedre bagerovnen, sub- sidiært som biintervenient påstod sagsøgte frifundet. Sagsøgeren (firmaet) protesterede mod hovedinterventionen under henvisning til kontraktens værnetingsbestemmelse og almindelige retsgrundsætninger og mod bi- interventionen med den begrundelse, at ejeren ikke havde nogen retlig interesse i det foreliggende søgsmål. a) Kan der gives sagsøgeren medhold i hans indsigelser? b) Hvorledes ville det stille sig, hvis ejendommens ejer først ønskede at intervenere i ankeinstansen? 2. Hvorvidt kan et før konkursen givet afkald på falden eller ventendes arv tilsidesættes i forhold til konkursboet? 3. a) Hvorvidt er en underretsdommer, der har påkendt en skilsmissesag på grundlag af ægteskabslov I § 61, og som har frifundet den sag- søgte ægtemand, inhabil under en derefter mod manden rejst straffe- sag for hans under skilsmissesagen fremdragne forhold? b) Hvorvidt vil dommeren, hvis han har udsat skilsmisssagen til under- søgelse af politiet, idet han til retsbogen har bemærket, at sagsøgte med føje kan sigtes for falsk forklaring, være inhabil under en der- efter mod manden rejst straffesag for falsk forklaring for retten? 4. Under efterforskningen i en forsterdrabsaffære oplystes det om en af de sigtede kvinder, A, at hun, der af sin læge havde fået anvisning på at udvise særlig forsigtighed under sit svangerskab, da hun ellers let ville abortere, ved uforsvarlig adfærd havde fremkaldt abort. Det henstod som tvivlsomt, om der bag denne adfærd lå forsæt til svangerskabsafbrydelse eller et groft uagtsomt forhold. Om en anden i sagen impliceret kvinde, B, oplystes, at hun havde ladet sit svangerskab afbryde af en jordemoder efter påvirkning af en veninde, C, der på grund af sin erfaring og overlegenhed øvede stor ind- flydelse på hende. Hvorvidt kan A og B's veninde C straffes? 126 Universitetets årbog 1942—43. 5. Der ønskes i korte træk en redegørelse for, hvorvidt undladelse kan med- føre ansvar efter straffeloven. 6. A opbevarede på sin bopæl forskellige effekter, som han havde stjålet. Under et besøg hos ham så en af hans bekendte, B, sit snit til at tilegne sig nogle af genstandene. Senere indfandt en person, C, sig hos A og fik, ved urigtigt at udgive sig for pantefoged, A til at udlevere sig de reste- rende koster, som han derefter solgte. Hvorledes skal B og C's forhold bedømmes, a) dersom de har været bekendt med, at effekterne hidrørte fra tyveri, b) i modsat fald? Eksamens 3die del. 1) Teoretisk opgave: Der ønskes en redegørelse for dansk rets regler om ulovlig bebyggelse af og ulovlig såning i fremmed grund. 2) Almindelig opgave: Efter kgl. anordning af 11. april 1931: 1. Husejer Hansen indgik d. 3. sept. 1910 en skriftlig entreprisekontrakt med murermester Eriksen, der påtog sig at ombygge huset for 50.000 kr., hvoraf 20.000 skulle betales, når arbejdet var færdigt, medens resten skulle afdrages med 1000 kr. i hver termin fra og med juni termin 1912, altså sidste gang i december 1926. Desuden skulle renter af restgælden til enhver tid betales i terminerne. Karlsen påtegnede kontrakten som selvskyldnerkautionist for Hansen. Denne betalte de forfaldne renter og afdrag til og med juni termin 1925. D. 18. dec. 1925 betalte Hansen renter for det forløbne halvår, men erklærede sig ude af stand til at betale noget afdrag. Da han samtidig oplyste, at Karlsen var insolvent, foretog Eriksen sig intet udover at rette et forgæves påkrav til Hansen d. 20. juni 1926 om at betale restancerne. Hvornår forældes Eriksens forskellige krav mod Hansen og Karlsen? 2. I sommeren 1935 kobte K fra Amerika nogle varer cif København med 30 dages kredit. Da varerne ankom til Frihavnen i juli, blev de oplagt der for en speditørs regning. Efter /v's anmodning gav speditøren ham d. 1. august udleveringsseddel på varerne. K foretog dog intet videre og betalte heller ikke købesummen. Da han sidst i september 1935 standsede sine betalinger, lå varerne stadig ufortoldet i Frihavnen på speditørens navn. Har sælgeren ret til at hæve købet og kræve varerne udleveret til sig? Ville det gøre nogen forskel, om K i stedet for at standse betalingerne var gået fallit? 3. A stjæler fra sin bedstemoder to guldtikronestykker og sælger dem efter den nuværende guldværdi efter vægt til tandlæge B, der anvender guldet til tandfyldning på fabrikant C. Kan bedstemoderen vindicere guldet fra denne? 4. Hvorvidt medfører tinglysningslovens § 37 begrænsning i kreditorers ret til at gøre udlæg i tilbehør til fast ejendom, udover hvad der er fastsat i retsplejelovens § 507? 5. Kan ejeren af en aktie særskilt overdrage stemmeret ifølge aktien til en anden eller give denne genkaldelig eller uigenkaldelig fuldmagt til at ud- øve stemmeretten? Spørgsmål 6—8 de samme spørgsmål som spørgsmålene 1—3 i den skrift- lige opgave ved 2den del (se ovenfor side 125). Universitetets eksaminer. 127 Efter kgl. anordning af 13. juli 1937: Spørgsmål 1—5 de samme spørgsmål som i den almindelige opgave for dem, der indstillede sig efter kgl. anordning af 11. april 1931. 6. I et af den ugifte købmand Axel Hansen under 17. september 1933 for notaren oprettet testamente lindes følgende bestemmelse: »Min forhenværende husbestyrerinde frøken Karen Sørensen skal, sålænge hun lever, nyde renten af et beløb på 25.000 kr., der vil være at båndlægge under overformynderiets bestyrelse. Ved hendes død skal kapitalen tilfalde hendes søstersøn, bogholder Peter Havn«. Testamentet indeholdt endvidere bestemmelse om, at der skulle op- rettes et legat på 10.000 kr. til fordel for medlemmer af Lyngby handels- forening, og at testators øvrige formue — som han anslog til ca. 35.000 kr. — skulle tilfalde hans eneste broder, ingeniør Carsten Hansen. Købmand Hansen dør i 1935. I 1937 indgår Ravn ægteskab. Ifølge et af ægtefællerne oprettet testamente skal den længstlevende være den førstafdødes universalarving, hvis der ikke er børn i ægteskabet. I 1941 dor Ravn ved et ulykkestilfælde uden at efterlade sig livsarvinger. Da frøken Sørensen — i en alder af 79 år — afgår ved døden i april 1942, opstår der strid mellem ingeniør Hansen og enkefru Ravn om retten til de 25,000 kr. Det oplyses under sagen, at købmand Hansen havde kendt Peter Ravn fra hans barndom og havde bekostet hans uddannelse på handelsskole. Hvorledes vil tvisten være at afgøre? 7. Den 19-årige Hans Skov sælger 10 ham tilhørende grise for 300 kr. til gårdejer Kock. Grisene trives ikke. Ved dyrlægeundersøgelsen viser det sig, at de har nysesyge. De må derfor aflives og stalden desinficeres. Kock kræver erstatning, dels for købesummen, dels for udgiften til dyrlæge og desinfektion 50 kr. samt foderpenge 100 kr. Skov må indrømme, at han ved salget var klar over, hvad grisene fejlede. Hans værge påstår ham frifunden under henvisning til hans umyndighed og til, at de 300 kr. blev stjålet fra ham samme dag, som han modtog dem. Hvorledes vil sagen være at afgøre? 8. Hvorvidt er en aftale mellem ægtefæller om at søge eller undlade at søge separation eller skilsmisse bindende? For kandidater, der indstillede sig samtidig til 2den og 3die del: 1. Da A en aften kom hjem i sin lejlighed, mærkede han gaslugt. Idet han strøg en tændstik for at undersøge gasledningen, skete der en eksplosion, som atter medførte en brand, hvorved såvel A's indbo blev ødelagt som indboet i lejligheden ovenover, der var lejet af B. A og B havde begge tegnet brandforsikring for løsøret, A tillige en almindelig ansvarsforsik- ring for alt ansvar udenfor kontraktsforhold. Idet der gås ud fra, at A har handlet med grov uagtsomhed, spørges der: a) Hvorvidt kan A af brandforsikreren kræve erstatning for sit øde- lagte indbo? b) Under hvilke betingelser kan der i anledning af skaden på /i's indbo rejses krav mod ansvarsforsikreren af A eller B eller af det selskab, hvori J3's indbo var brandforsikret? 2. Imellem et artistforbund og nogle cirkusejere var der indgået en kol- lektiv aftale, der bl. a. indeholdt bestemmelser om visse løntillæg. Ar- 128 Universitetets årbog 1942—43. tisten A, der var medlem af forbundet og blev engageret af en af cirkus- ejerne, gik imidlertid ind på, at han ikke skulle have de omtalte tillæg, og en tid modtog han den aftalte Ion uden tillæg. Hvorvidt har enten A eller forbundet retsmidler overfor cirkus- ejeren i anledning heraf? 3. Hvorvidt er ejeren af en kystejendom berettiget til at modsætte sig op- fyldninger på forstranden ud for hans grund? 4. Hvilken forskel i tinglysningens retsvirkninger knytter nugældende dansk ret til sondringen mellem betingede og ubetingede skøder? 5. Er en af majoriteten på et aktieselskabs generalforsamling truffen be- slutning om storreisen af årsudbyttet altid bindende for minoriteten? 6. A's enke B sidder i uskiftet bo med en fælles datter C. Efter A's død har C indgået ægteskab med en falleret landmand. For at sikre datterens arv mod mandens kreditorer opretter B herefter et testamente, hvori hun bestemmer, at hele den arv, der til sin tid kommer til udbetaling fra det uskiftede bo, skal være C s særeje og båndlægges i overformynderiet for C. Hvorvidt og i bekræftende fald under hvilke betingelser er denne testamentariske bestemmelse gyldig? 7. For hvilke tab kan erstatning kræves, når en mand — efter at have besvangret sin forlovede — uden grund hæver forlovelsen? 8. Hvorvidt kan den 20-årige kontorist A pantsætte et radioapparat, som han har købt for sin løn, a) til sikkerhed for den gæld, som hans ven B har pådraget sig overfor firmaet C? b) til sikkerhed for betalingen af et sæt tøj, som A selv har fået leveret af skræddermester D? 3) Konkret opgave: Ved skadesløsbrev af 18. december 1939, lyst d. 21. s. m., gav frugt- handler Hans Svendsen fragtmand Ring underpant i et ham tilhørende automobil til sikkerhed for, hvad Svendsens fader, grosserer Niels Svendsen, til enhver tid måtte være Ring skyldig, dog ikke ud over et beløb af 2000 kr. Efter at grosserer Niels Svendsen i det følgende årstid havde nedbragt sin gæld til fragtmand Ring til 1400 kr., solgte han d. 20. januar 1941, uden at indhente sin søns samtykke og i strid med skadesløsbrevets bestemmelser, den pantsatte bil til vognmand Carl Jensen for et beløb af 1300 kr. Et par dage efter lånte han en af sine bekendte, radiofabrikant Nørregaard, der stod i en øjeblikkelig forlegenhed for kontante penge, 800 kr., og denne udstedte i den anledning d. 23. januar 1941 følgende erklæring til ham: »Jeg anerkender at have modtaget 900 kr. af grosserer Niels Svendsen. Reløbet er for salg af en tinglyst bil. Jeg forpligter mig til at udbetale dem til fragtmand Ring, Vestergade 12, København, d. 22. februar 1941. Frederiksberg, d. 23. januar 1941. P. Nørregaard.« Radiofabrikant Nørregaard udbetalte ikke 900 kr. til fragtmand Ring d. 22. februar således som fastsat i erklæringen. D. 25. februar 1941 leverede han Svendsen 3 radioapparater til et samlet beløb af 1100 kr., som ikke sam- tidig blev betalt. Fragtmand Ring, der stadig lik de aftalte afdrag betalt af grosserer Niels Svendsen, opdagede først engang i juni måned 1941, at det pantsatte automobil var solgt. Da han, som på det tidspunkt havde c. 1000 129 kr. til gode hos grosserer Niels Svendsen, i den anledning henvendte sig til denne, fik han af Svendsen meddelelse om den aftale, der var truffet med Nørregaard, idet Svendsen samtidig udtalte sin forbavselse over, at de 900 kr. ikke allerede for længe siden var betalt til Ring. Han overleverede ved samme lejlighed fragtmand Ring den af Nørregaard d. 23. januar 1941 udstedte erklæring. Da Nørregaard nægtede at betale Ring de 900 kr., anlagde denne der- efter sag imod ham til betaling af beløbet tillige med renter 5 pet. p. a. deraf fra forfaldsdagen d. 22. februar 1941. Nørregaard påstod sig under sagen principalt fuldstændig frifundet, idet han først og fremmest gjorde gældende, at Ring overhovedet ikke kunne støtte noget selvstændigt krav mod ham på den erklæring, han d. 23. januar 1941 havde udstedt til grosserer Niels Svendsen. Dernæst hævdede han, at det pågældende lån i alle tilfælde var blevet afviklet derigennem, at det ifølge aftale med Svendsen skulle tjene til delvis betaling for de 3 radioappa- rater, Nørregaard havde leveret denne d. 25. februar 1941. I hvert fald mente Nørregaard, at han, der endnu ikke havde fået de 1100 kr. for radioapparaterne betalt af Svendsen, måtte være berettiget til at bringe de 900 kr. i modreg- ning mod dette beløb. Subsidiært gjorde Nørregaard gældende, at han i alle tilfælde måtte fri- findes mod at betale 800 kr. Han havde ikke lånt mere end 800 kr., og den omstændighed, at Svendsen havde benyttet hans øjeblikkelige forlegenhed for kontante penge til at få forskrivning for 900 kr., kunne ikke påberåbes imod ham af Ring. Ring fastholdt i et og alt sit krav. Efter hans mening var der straks ved erklæringens udstedelse d. 23. januar 1941 stiftet en endelig og uopløselig ret for ham til de 900 kr., idet Svendsen, der på grund af det ulovlige bortsalg af automobilet var stærkt interesseret i, at beløbet blev betalt til Ring, måtte siges at være optrådt til varetagelse af dennes interesser. Han bestred des- uden, at der skulle være truffet nogen aftale mellem Nørregaard og Svendsen om, at de 900 kr. skulle gå af på købesummen for radioapparaterne, eller at Nørregaard skulle kunne gøre modregning gældende. Overfor Nørregaards subsidiære påstand anførte han, at Svendsen ikke, da han overleverede ham erklæringen af 23. januar 1941, havde oplyst ham om, at Nørregaard kun havde fået 800 kr., og at han heller ikke på anden måde var bekendt dermed. Subsidiært påstod han sig tilkendt 800 kr. med et sådant tillæg for risiko og rente, som retten fandt billigt. Svendsen forklarede som vidne, at det havde været ham magtpåliggende, at beløbet efter erklæringen af 23. januar 1941 blev betalt til Ring, da denne havde pant i det solgte automobil. Han bestred, at der var truffet nogen aftale mellem Nørregaard og ham om, at de 900 kr. skulle gå af på købesummen for radioapparaterne, og at han ville være gået med til en sådan aftale. Det var rigtigt, at han kun havde lånt Nørregaard 800 kr., idet de 100 kr. var beregnet som risikopræmie. Han havde ikke omtalt dette for Ring. Nørregaard forklarede som part, at Svendsen ikke, da erklæringen af 23. januar 1941 blev udstedt, gav nogen nærmere forklaring på, hvorfor beløbet skulle betales tilbage til Ring og ikke til ham selv. Han forstod dog, at det var fordi grosserer Svendsen skyldte Ring penge i anledning af et mellemværende om et automobil. Under sagen var der fremlagt en faktura fra radiofabrikant Nørregaard til grosserer Svendsen af 25. februar 1941 lydende på 3 radioapparater i kon- signation til en pris af 1100 kr. Denne faktura indeholdt intet om kreditering af de lånte 900 kr. (800 kr.). Nørregaard forklarede som part dette med, at Universitetets årbog. 17 130 Universitetets årbog 1942—43. fakturaen var tænkt som en blot og bar følgeseddel og ikke som udtryk for nogen opgørelse. Det blev endelig under sagen oplyst, at Svendsen havde solgt de 3 radio- apparater, uden at Nørregaard havde fået nogen del af købesummen udbetalt. Under sagen adciterede Ring vognmand Carl Jensen og påstod ham dømt til at tåle, at Ring lod foretage udlæg i det solgte automobil for det påstævnede beløb. Vognmand Jensen påstod sig imidlertid frifundet under henvisning til, at det endnu ikke var fastslået, at Ring ikke kunne få beløbet betalt hos Nørregaard. Der ønskes en prøvelse af parternes anbringender og en begrundet af- gørelse af retstvisten. Sommeren 1943. Eksamens 1ste del. 1. A solgte ved et den 1. august 1942 tinglyst skøde sin villa til B. A be- boede selv stuelejligheden, som overtoges af B, medens 1ste sal var ud- lejet til X. I ejendommen indestår en 1. prioritet, der forfalder ved ejerskifte eller efter 3 måneders opsigelse, samt en 2. prioritet, som er uopsigelig fra kreditors side fra ejer til ejer indtil 11. juni 1947. A var forpligtet til at sørge for indre vedligeholdelse af den af X lejede lejlighed. Ved salget af ejendommen aftaler A og B, at B skal overtage pante- gælden og forpligtelserne over for X. Hvorvidt og i bekræftende fald hvornår må A antages at være fri- gjort for de ham som ejer af ejendommen påhvilende forpligtelser? 2. Efter at frk. A, der ejede en betydelig formue, i 1937 havde indgået ægteskab med B, stillede hendes fader krav om, at der mellem ægte- fællerne oprettedes ægtepagt, hvorefter hustruens medbragte formue gjordes til hendes særeje. Efter nogen forhandling gik B med til ægte- pagtens oprettelse på betingelse af, at A og B samtidig ved testamente indsatte hinanden som universalarvinger. Kan det i overensstemmelse med aftalen oprettede gensidige testa- mente tilbagekaldes af A, medens det ægteskabelige samliv består? Den 5. december 1941 indgiver A andragende til amtet om skils- misse på grund af ægteskabsbrud, som B erkender at have begået. For- handlinger om skilsmissevilkårene påbegyndes, men udsættes af amtet på grund af A's pludselige sygdom. Den 20. december 1941 dør A efter- ladende sig en brodersøn C som eneste slægtsarving. Hvorvidt tager B arv efter A i henhold til loven eller testamentet? 3. Ved en i 1924 udfærdiget bevilling blev A skilt fra sin kone B bl. a. på vilkår, at hun fik forældremyndigheden over deres etårige fællesbarn, at han betalte hende et månedligt underholdsbidrag på 100 kr., og at han betalte 40 kr. om måneden til barnets underhold, således at disse beløb skulle indbetales den 1ste i hver måned på hendes konto i en nærmere betegnet sparekasse. I dette øjemed fik han af hustruen oplyst kontoens nummer. I 1927 indgår B nyt ægteskab. Hun er klar over, at dette medfører, at underholdsbidraget til hende bortfalder, men undlader ikke desto- mindre at gøre A bekendt med, at hun er blevet gift påny. Han udbetaler hende derfor stadig 140 kr. om måneden. Først i 1940 bliver han tilfældig bekendt med forholdet. Kan A kræve de siden 1927 udbetalte beløb tilbagebetalt? Universitetets eksaminer. 131 4. Ifølge lov nr. 352 af 7. august 1922 § 10 stk. 2 sker udnævnelse af vur- deringsformænd »på grundlag af forud indhentet indstilling fra vedkom- mende amtsråd eller for de skyldkredses vedkommende, der alene om- fatter bydistrikter, fra vedkommende byråd.« Efter anmodning fra finansministeren indstillede X amtsråd gård- ejer A, gårdejer B og lærer C til en ledigbleven stilling som vurderings- formand. I indstillingen tilføjedes det, at et medlem af amtsrådet ville foreslå Murer D. Finansministeren besatte derpå den ledige stilling med D. Er denne udnævnelse lovlig og gyldig? 5. Hvorvidt er lov nr. 137 af 13. april 1923 om det udenrigspolitiske nævn grundlovsmæssig? 6. Kan man ved en tekstanmærkning på finansloven nedsætte tolden på appelsiner? Eksamens 2den del. 1. En københavnsk grosserer A havde fået et beløb på 900 kr. til gode, for hvilket en i Odense bosat dansk statsborger B og en i Hamborg bosat tysk statsborger C hæftede in solidum. A anlagde i anledning heraf sag mod B og C ved Odense ret. C påstod sagen afvist for sit vedkommende. Hvoraf afhænger det, om der må gives C medhold? 2. Under en af A's konkursbo mod B anlagt vekselsag gør B gældende, at den pågældende veksel er led i et større mellemværende, og fremlægger en anden veksel, i henhold til hvilken han fremsætter et modkrav, der overstiger det af boet indtalte krav. 1) Vil sagsøgte kunne fremsætte dette modkrav overfor boet? 2) Vil det gøre nogen forskel, om boet under vekselsagen tillige ned- lægger påstand om, at en for beløbet foretagen arrest kendes lovlig gjort og forfulgt? 3. Den 18. maj 1942 tilstillede D sine fordringshavere et cirkulære, hvori han meddelte, at han havde standset sine betalinger. I de kommende måneder førtes der nogle forhandlinger med fordringshaverne om en akkordordning, men efter at forhandlingerne herom var strandet, blev I) den 13. september 1942 erklæret konkurs. Det viste sig nu, at D den 1. juni 1942 havde sluttet et frivilligt forlig med en hovedkreditor om betaling af dennes forfaldne fordring, stor 14.000 kr., og at den pågæl- dende kreditor, efter at forliget var ratihaberet i forligskommissionen, den 6. juni efter D's anvisning havde gjort udlæg i et beløb, der indestod på en kontrabog. Hvorvidt vil dispositionen kunne afkræftes? 4. Efter aftale med redaktør A indleverede B en af ham forfattet artikel til anonym offentliggørelse i det af A redigerede dagblad. I artiklen inde- holdtes dels en række oplysninger om en navngiven trediemand Ts ægte- skabelige forhold, dels i forbindelse hermed en pornografisk beskrivelse af kønslige forhold. Efter at B havde modtaget korrekturaftryk af den nævnte artikel, men forinden det pågældende nummer af dagbladet var udkommet, fandt politiet ved en ransagning på dagbladets kontor B's manuskript, der indeholdt angivelse af hans navn og adresse, og gav T meddelelse om indholdet. Der spørges nu om følgende: 1) Hvorvidt kan offentliggørelse af den omtalte artikel hindres af T gennem forbud eller nødværge? 132 Universitetets årbog 1942—43. 2) Hvorvidt, eventuelt hvem kan der pålægges strafansvar for artiklens indhold, hvis offentliggørelse ikke linder sted? 3) Hvem kan der pålægges strafansvar for artiklens indhold, hvis offent- liggørelse finder sted? 5. I en tilstand af patologisk rus fyrede en lærer A med en broderen B til- hørende riffel på en skoleelev T, dog uden at ramme denne. Derefter skod han endnu et skud mod T med en ham selv tilhørende revolver ligeledes uden at ramme. 1) Hvorvidt kan de nævnte våben konfiskeres? 2) Hvorvidt kan A ved dom frakendes ret til at udøve lærervirksomhed? 6. Efter hvilke synspunkter afgøres det, om der i tilfælde, hvor en for- bryderisk virksomhed lader sig henføre under flere straffebud, foreligger ideel konkurrence eller sammenstød af straffebud? Og hvilken betydning har afgørelsen? Eksamens 3die del. 1) Teoretisk opgave: Hvilken retlig betydning har akcept af et formueretligt løfte efter dansk ret og forholdets natur? 2) Almindelig opgave: 1. I et værksted blev en dampkedel sprængt, fordi den arbejder, der passede den, havde forsømt at iagttage de i lovgivningen foreskrevne forholds- regler. Ved sprængningen blev en anden arbejder på værkstedet alvorlig kvæstet, og et stykke af kedlen blev slynget ud gennem muren og dræbte en mand, der gik forbi på gaden. Arbejderen var ulykkesforsikret i henhold til lovgivningens regler herom, men inden han havde modtaget erstatning fra ulykkesforsik- ringen, rejste han sag mod arbejdsgiveren (ejeren af værkstedet) til er- statning. Den dræbte mand efterlod en enke, som i kraft af en af manden tegnet ulykkesforsikring havde fået udbetalt 20.000 kr. i anledning af mandens død. Nu anlagde hun sag mod ejeren af værkstedet og krævede en erstatning på 30.000 kr. for tab af forsørger samt et beløb efter rettens skøn som godtgørelse for ødelæggelse af stilling og forhold. I begge sagerne påstod sågsøgte sig frifundet. I den af enken an- lagte sag påstod han subsidiært de udbetalte 20.000 kr. afkortet i er- statningen. Efter hvilke regler skal de to sager afgøres? 2. 1. april 1933 trak tommerhandler Tang, der havde leveret varer til gård- ejer Gorm, en tre måneders veksel på ham for købesummen, 3000 kr., til egen ordre og diskonterede den i landbobanken, efter at Gorm havde tegnet akcept på den. 1. maj s. a. trak Tang en tre måneders veksel stor 2000 kr. på Gorm for at rejse penge på den, og Gorm akcepterede den for at vise Tang en tjeneste. Også denne veksel var trukket til egen ordre og diskonteredes af Tang i landbobanken. Da Gorm skulle bruge penge til at reparere sine bygninger, fik han bygningssnedker Berg til den 1. juni s. a. at trække en tre måneders veksel, stor 1500 kr., på Tang til Gorms ordre. Tang akcepterede vekslen, og Gorm diskonterede den i landbobanken. På grund af uorden i banken blev vekslerne ikke forevist til betaling for akceptanterne før 1. november 1933. De blev ikke betalt, Universiteteta eksaminer. 133 men banken rykkede skriftlig akceptanterne med mellemrum til ind i 1937 uden at få svar. I september 1941 anlagde banken endelig sag mod gårdejer Gorm og krævede ham domt til at betale de tre vekslers beløb. Gorm påstod sig frifundet. Hvorledes kan de to parter begrunde deres påstande, og hvilket udfald må sagen få? 3. Hvorvidt kan en tilbageholdsret gøres gældende også mod rettigheder, der er stiftet over den tilbageholdte ejendom (fast eller løs), før tilbage- holdsretten blev stiftet. 4. Hvorvidt kan et ansvarligt interessentskab kræves opløst som følge af, at en deltager umyndiggøres? 5. Ved en den 10. marts 1941 godkendt, den 17. s. m. tinglyst ægtepagt skænker tømrermester A sin hustru B, der i forvejen har et betydeligt særeje: 1. 12.000 kr. aktier i Det almindelige Industriselskab til en kurs af 160. 2. 10.000 kr. kontant. 3. Et flygel til værdi 3.000 kr. 4. Bohave til værdi 5.000 kr. Da A ikke er i stand til at betale sin kreditor C, hvis fordring på 36.000 kr. hidrører fra tiden før marts 1941, og A må indrømme, at han allerede da var insolvent, indstævner C B til betaling af beløbet. Her- imod rejser B indsigelse under henvisning til, at kursen på aktierne, som hun har beholdt, nu kun er 5, at de 10.000 kr. straks ved modtagelsen blev anbragt i Låne- og Byggebanken, der har likvideret med en divi- dende til indskyderne på 40 pet., at hun straks forærede flyglet til sin søster, oq at bohavet er brændt som følge af en husassistents uforsigtige omgang med et elektrisk strygejern. Hvorledes vil tvisten være at afgøre? 6. Fiskeeksportør A og hustru B omkommer ved en søulykke. Det må anses for bevist, at A — i bevidstløs tilstand — har overlevet B i 2 timer. Der var formuefællesskab mellem ægtefællerne, hvis samlede formue udgør 28.000 kr. Ægteskabet var barnløst. B har holdt skjult for A, at hun har en før ægteskabet født uægte datter C, og A har holdt skjult for B, at han i 1939 under ægteskabet har fået og anerkendt faderskabet til en udenfor ægteskab født søn D. Ægtefællerne har efterladt sig et i 1940 oprettet lovformeligt testamente, hvorved de gensidigt indsætter hinanden til universalarving og bestemmer, at den længstlevende skal have fri rådighed over hele formuen såvel i levende live som ved testa- mente. Hvorledes vil en arvetvist mellem C og D samt A's og B's søskende være at afgøre? 7. Hvilke omstændigheder vil der navnlig være at tage hensyn til ved af- gørelsen af, om en person i internationalprivatretlig henseende skal anses for domicileret i Danmark? 3) Konkret opgave: I august måned 1935 søgte tobaksfabrikant Hans Dahl i Odense, der hidtil havde været anset for en velstående mand, moratorium med sine kredi- torer over 5000 kr. Blandt kreditorerne var Odense Folkebank, i det følgende betegnet med Fb, med et tilgodehavende stort 20.000 kr., sikret ved skades- løsbrev i den Dahl tilhørende faste ejendom i Odense. I anledning af beta- lingshenstanden havde sagfører Kjær på Dahls vegne en samtale med direk- 134 Universitetets årbog 1942—43. tøren i Folkebanken, der herunder udtalte, at banken ikke kunne underskrive på en erklæring, der præjudicerede bankens stilling overfor Dansk Kautions- forsikring, der havde tegnet kaution for en mindre del af bankens eventuelle tab hos Dahl. Kort efter denne samtale modtog sagfører Kjær fra banken en den 20. august 1935 dateret skrivelse af sålydende indhold: »Under hen- visning til deres skrivelse af 16. d. m. vedrørende tobaksfabrikant Dahl skal man hoslagt fremsende den af banken underskrevne moratorieerklæring. Det tilføjes dog, at man ikke vil kunne vige i pantesikkerhed til fordel for en eventuel ny kredit, hvorfor man har ladet den om denne handlende passus udgå af erklæringen.« Den af banken strøgne passus lød således: »Vi er end- videre indforstået med, at det bliver nødvendigt for at holde virksomheden igang at skaffe nogen ny kapital, og at denne kredit går forud for den nu- værende gæld til os.« Virksomhedens drift blev herefter fortsat under ledelse af en kontrolkomité, hvori sagfører Kjær havde sæde, og denne komité, i det følgende betegnet med K, optog straks i Handelsbanken et driftslån, stort 30.000 kr., der ifølge aftale skulle have stilling som massekrav. Den 30. januar 1936 forelå årsregnskabet for 1935, og efter at have gjort sig bekendt med dette besluttede K at hæve moratoriet, og på et den 20. februar 1936 afholdt kreditormøde blev det vedtaget, at firmaet skulle træde i likvidation. Efter at det havde vist sig, at Fb ikke vil få nogen dækning gennem sit pant, har Fb overfor K fremsat de nedenfor nærmere angivne krav, der har givet anledning til en tvist, som derefter er forelagt retten til afgørelse. I a. Fb gør gældende, at K i forhold til banken har været uberettiget til at optage det ovennævnte lån hos Handelsbanken som massekrav og på- står ved opgørelsen i likvidationsboet at blive stillet, som om dette Handelsbankens krav kun var et simpelt krav. Der må herefter laves 2 opgørelser, og differencen mellem den Fb ifølge de 2 opgørelser udlagte dividende påstår Fb sig tilkendt hos K's medlemmer personlig. Denne difference er parterne enige om til brug her under sagen at ansætte til et beløb af 6000 kr. K, der procederer til frifindelse, gør i første række gældende, at Fb ligesåvel som de øvrige kreditorer, der alle har under- skrevet moratorieerklæringen uden forbehold, må have været klar over, at nye penge var nødvendige for overhovedet at kunne føre moratoriet igennem, og da derefter Fb's tiltrædelseserklæring fremkom, ledsaget af den ovenfor citerede følgeskrivelse, måtte K gå ud fra, at forbeholdet alene gjaldt pantesikkerheden, men ikke et eventuelt, ikke pantesikret lånekrav. løvrigt bestrider K ikke, at hvis det mod forventning måtte blive statueret, at den i forhold til Fb måtte have overskredet sin kompe- tence, at det da er K, der må godtgøre Fb det påståede differencebeløb, jfr. dog med hensyn til fordelingen af ansvaret mellem K's medlemmer indbyrdes nedenfor. Fb bestrider rigtigheden og betydningen af K's ovennævnte ind- sigelse, idet den særlig gør gældende, at den er gået ud fra, at det var lykkedes K at fortsætte virksomheden uden optagelse af nyt lån og i hvert fald uden tilsagn om fortrinsret. b. K gør videre gældende, at det for moratoriets gennemførelse nødvendige lån, der kun kunne skaffes på vilkår af fortrinsret, har i forhold til de almindelige kreditorer forøget boets status, set i forhold til stillingen, som den ville have været, om virksomheden var standset den 1. sep- tember 1935. Angående virksomhedens status ved moratoriets begyndelse Universitetets eksaminer. 135 og afslutning er det under sagen oplyst, at nettoformuen er forbedret med ialt 8000 kr. som folge af, at driften havde kunnet fortsættes. Disse 8000 kr. må efter K's påstand tages i betragtning ved udregningen af det under a. krævede differencebelob, og hvis denne K's påstand gives medhold, er parterne enige om, at dette beløb vil være at nedsætte fra 6000 til 5000 kr. Men iøvrigt bestrider Fb betydningen af denne ind- sigelse, idet den hævder, at dette forhold er uden nogen forbindelse med det af den rejste krav. II Fb formener, at K under moratoriet med urette har udbetalt de nedenfor nævnte beløb, store henholdsvis 2000 kr. og 3000 kr. og påstår, at K's med- lemmer til boet skal indbetale disse 5000 kr. K. procederer til frifindelse. 1. Angående det første beløb, 2000 kr., er følgende oplyst: I maj 1933 indgav gårdejer Niels Dahl til Kolding Bank et an- dragende om kassekredit til sin gårds drift, stor 10.000 kr., mod 3die prioritets sikkerhed i gården og mod kaution af sin broder, fabrikant Hans Dahl i Odense, der ved påtegning på ansøgningen havde anbefalet denne. I en skrivelse af 8. juni s. a. fra banken blev det meddelt gård- ejer Dahl, at hans andragende var bevilget på de i samme nævnte vilkår, og der blev derefter i banken åbnet gårdejer Dahl en kassekreditkonto, som han efterhånden trak på. Da kontoen den 1. juli 1935 blev afsluttet, udviste den et tilsvar, stort 12.000 kr. Ved salg af ejendommen fik banken dækning for 8000 kr., og efter påkrav udbetalte K til banken dens rest- tilgodehavende, stort 4000 kr. Fb hævder, at der af dette beløb kun burde være anerkendt og udbetalt 2000 kr. a. Fb gør først gældende, at det har vist sig, at Kolding Bank straks ved åbningen af kassekrediten havde overført til denne en ældre gæld, stor 2000 kr., som gårdejer Dahl skyldte banken fra et tidligere vekselengagement. Fb hævder, at dette overfor kautionisten har været uberettiget, hvorfor saldoen i forhold til denne må nedsættes fra 12.000 kr. til 10.000 kr. Det er derhos oplyst, at fabrikant Dahl, da han i april 1935 tilfældig havde fået kundskab om dette forhold, havde protesteret herimod i en skrivelse til banken, der imidlertid lod skrivelsen ubesvaret, hvori Fb yderligere mener, at der kan ind- lægges en anerkendelse fra bankens side af indsigelsens rigtighed. K gør gældende, at den vel har kendt denne ubesvarede skrivelse, men at K uanset denne og i det hele må anse indsigelsen for retlig betydningsløs, og at den derfor har været pligtig til at udbetale banken den fulde difference. b. Imidlertid gør Fb videre gældende, at selv om K mod forventning måtte få medhold i det under a. omhandlede spørgsmål, ville K alligevel ikke have været pligtig til at udbetale Kolding Bank mere end 2000 kr. og anfører til støtte herfor, at kautionen kun har an- gået den del af 10.000 kr., som banken ikke måtte kunne få dækning for gennem pantet. K anfører heroverfor, at der ikke hverken i skades- løsbrevet eller i kautionserklæringen, der er udstedt 3 måneder efter skadesløsbrevet, og som lyder på kaution for, hvad gårdejer Dahl måtte blive banken skyldig indtil et beløb af 10.000 kr., tindes noget om, at de 2 sikkerheder har noget med hinanden at gøre, og at Kol- ding Bank overfor K stærkt fremhævede, at det kun var i tillid til, at banken havde sådan sikkerhed, at den var gået med til at lade Universitetets årbog 1942—43. gårdejer Dahl trække på kontoen, som sket. Fb fastholder herover- for sin ovenanførte forståelse og sin påstand om, at K til boet skal indbetale 2000 kr. 2. Angående det andet beløb, 3000 kr., er følgende oplyst: Den 30. juni 1935 overleverede fabrikant Dahl til grosserer Jørgen- sen i Kobenhavn en 3 måneders veksel, stor 3000 kr., som betaling for et parti tobak. Vekslen var ved overleveringen forsynet med Dahls akceptpåtegning, men ikke underskrevet af nogen trassent. løvrigt var den udfyldt som lydende på betaling til trassentens egen ordre. Ved tobakkens senere ankomst til Odense viste den sig ukontraktmæssig, hvorfor Dahl ved skrivelse af 20. juli s. a. annullerede handlen og for- langte at få vekslen tilbagesendt. Jørgensen påtegnede imidlertid vekslen som trassent og lod den derefter den 30. s. m. gå videre som betaling til købmand Lund i Svendborg, efter at han havde forsynet den med endosse- mentspåtegning til Lund, som derefter fik den betalt af K. Fb hævder, at K, der var kendt med de faktiske forhold, ikke har været forpligtet og derfor heller ikke berettiget til at betale dette beløb. K påstår at have være pligtig til at betale og procederer derfor til frifindelse. Fb påstår, at K's medlemmer hæfter in solidum for de ovennævnte beløb. K bestod af 3 medlemmer, sagfører Kjær og 2 kreditorer, og disse sidste procederer for deres vedkommende til pure frifindelse under hen- visning til, at de, som almindelige forretningsfolk, har måttet overlade disse juridiske spørgsmål til sagfører Kjærs afgørelse, som de ikke kan pålægges ansvar for. Subsidiært påstår de ansvar pro rata, og hertil slutter sig sagfører Kjær, der iøvrigt anser de 2 andre medlemmer af K, hvoraf den ene nu har vist sig usolid, for medansvarlige for samtlige K's beslutninger, hvori de alle har været delagtige. Der ønskes en undersøgelse af de retten forelagte spørgsmål og en af grunde ledsaget besvarelse af, hvorledes de vil være at afgøre. /3. Statsvidenskabelig eksamen. Vinteren 1942—43: Der indstillede sig 13, 12 fuldendte eksamen. Sommeren 1943: — — - 16, 13 lait indstillede sig 29, 25 fuldendte eksamen. Af disse fik 14 første karakter, 11 anden karakter. Vinteren 1942—43. Bloch, Kuno (1935)........ 196 første Christensen, Arne Aagaard (1934).................. 197 første Dahlgaard, Lauge (1937)... 200% første Engberg, Eugenie (1935) ... 196 første Hansen, Knud Ole Dams- gaard (1935)............ 205% første Jørgensen, Kristian Richardt (1937).................. 214% første Kjær, Jørgen Ludvig (1927) 169% anden Larsen, Poul Albert (1933). 187 anden Nørlund, Inga f. Hertz (1935) 172% anden Rasmussen, Find (1930).... 193% anden Rørdam, Thomas Skat (1934) 180% anden Westh, Folmer (1935)...... 192 anden Sommeren 1943. Balslev, Einar Vilhelm Birke- dal (1933).............. 165 anden Frederiksen,Tyge Kaare (1936) 203 første v. Hoffner, Hans (1936).... 175% anden Hollensen, Frede (1936).... 222% første Jacobsen. Niels Pedsr (1937) 215 første Jensen, Aage Bo (1935).... 186 anden Jensen, Jørgen Peter (1930) 196% første Jensen, Poul Erik Due (1936) 196 første Rasmussen, Gunner (1936) . 206% første Reeh. Inge Elise Agnete (1935) 178 anden Rudfeld, Kirsten Marie (1937) 215% første Svensson, Sven Frederik Fischer (1932).......... 171% anden Uldall-Hansen, Helge Viggo (1934).................. 201 første 137 Skriftlige opgaver. Eksamens 1ste del. Vinteren 1942—43. 1) Nationaløkonomi: 1. Under hvilke former foregår opsparingen, og hvilke forhold øver ind- flydelse på dens størrelse? 2. Nævn de vigtigste årsager til uoverensstemmelse mellem en vares pris og dens produktionsomkostninger. 2) Borgerlig ret: 1. Købmand A er ejer af et salongevær, som han anvender til at skyde rotter med, når han ser dem på købmandsgårdens grund, og til at skræmme stære med. Geværet hænger normalt på loftet. Da hans lærling B en aften har besøg af den 14-årige C, får denne øje på salongeværet, som A har hængt på et søm på væggen i mands- højde til tilbagetrukket bundstykke, så at det ikke kan affyres. C tager geværet, som han anser for uladt, ned, foretager et greb, hvorved bund- stykket føres frem, og hanen spændes, sigter mod B og trækker hanen af, hvorved en i geværet værende haglpatron, som A har glemt at fjerne, går af og rammer B i øjet, som må fjernes. Mod hvem kan B fremsætte erstatningskrav, og hvilke synspunkter kan der i denne anledning gøres gældende? 2. Kan servitutter og grundbyrder stiftes ved hævd? 3. Har et udenfor ægteskab født barn arveret efter sin fader? 4. A har en mundtlig fordring på B og ejer en på ihændehaveren lydende kreditforeningsobligation på 4000 kr. Da han skal have et lån hos sin leverandør X, bliver han enig med denne om at stille fordringen på B som pant for lånet, der herefter udbetales ham. Af hensyn til A's kredit undlader X at give B underretning om fordringens pantsætning. Desuden sælger A kreditforeningsobligationen til X, som betaler 3.800 kr. for den. Inden kreditforeningsobligationen er overleveret til X, går A kon- kurs. Er pantsætningen og overdragelsen beskyttet overfor konkursboet? Sommeren 1943. 1) Nationaløkonomi: 1. Er det en fordel for et land at have en undervurderet valuta? 2. Hvorledes vil en forøgelse af opsparingen virke på de økonomiske forhold? 2) Borgerlig ret: 1. Skuespiller A lever sammen med frk. B, idet parterne er enige om over for omverdenen at give det udseende af, at de er gift. Kontrakten om lejligheden er indgået alene i A's navn. B har hos en tandlæge fået sine tænder istandsat, idet hun har ud- givet sig for fru A, og tandlægen tilsendte A regningen, uden at A gjorde opmærksom på, at han ikke var gift med B. Desuden har frk. B i en pelsvareforretning på egen hånd købt en persianerpels til 5000 kr. på en konto, som hun har oprettet under navnet fru A. Hæfter A for skylden til tandlægen og pelsvareforretningen, og hæfter B for huslejen? 2. Hvorvidt og i bekræftende fald under hvilke betingelser kan under- pant stiftes Universitetets årbog. 18 138 Universitetets årbog 1942—43. l).i alt, hvad debitor ejer, 2) i tingsindbegreb, 3) i mundtlige for- dringer, 4) i omsætningsgældsbreve, 5) i »ventendes arv«? 3. Hvad forstås ved »tinglyst skifteekstrakt«, og hvilke fordele frembyder »tinglyst skifteekstrakt« fremfor uskiftet bo? 4. A og B har i et skriftligt dokument kautioneret for et af C i Fjordby Sparekasse optaget lån, idet der i dokumentet blot er anvendt udtryk- ket »overtager kaution«. Kan sparekassen holde sig til kautionisterne, såfremt C ikke betaler rettidig? Kan sparekassen i givet fald kræve hele beløbet betalt af A? Eksamens 2den del. Vinteren 1942—43. 1) Nationaløkonomiens teori: Rationaliserings indflydelse på prisdannelse, fordeling og beskæftigelse. 2) Nationaløkonomiens politik I: Hvilken betydning og hvilke konsekvenser har det, at der på statsregn- skabet debiteres rente og afskrivning af tidligere afholdte kapitalomkost- ninger? eller Forudsætningerne for diskontopolitikens effektivitet. 3) Nationaløkonomiens politik II: Maksimalprisernes forhold til omkostningerne. eller Hvilke synspunkter kommer i betragtning ved nedlæggelse af en sidebane? eller Virkningerne af arbejdsmarkedets organisation efter arbejdernes fag og uddannelse. 4) Statistik: Forklar betydningen af de i dødelighedstavlen i statistisk årbog for de forskellige aldersklasser anførte tal for a. Aldersklassens dødelighed b. Overlevende c. Middellevetid, og vis ved nogle eksempler, hvorledes man af tallene a kan beregne tallene b og c, og hvorledes man af b kan beregne a og c. Angiv dernæst, hvilke iagttagelser der er nødvendige for af erfaringerne om dødeligheden i en befolkning at kunne beregne størrelsen af tallene a, og vis ved nogle eksempler, hvorledes denne beregning kan udføres. 5) Det juridiske fag: For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med næringsret samt hovedpunkter af folkeretten: Hvorvidt kan der administrativt eller ved lov indføres bestemmelser om statstjenestemænd, der medfører forandring i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed eller i tjenestemændenes lønningskrav? For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret: Reglerne om regres mellem flere solidariske skyldnere, hvis forpligtelser hviler på aftale eller andet grundlag. Universitetets eksaminer. Sommeren 1943. 1) Nationaløkonomiens teori: Udbudsforholdene for en vare, der produceres af et større antal virk- somheder med synkende omkostninger. 2) Nationaløkonomiens politik I: Efter hvilke synspunkter anlægges danske landbrugsregnskaber, og hvilken betydning kan der tillægges dem såvel for den enkelte virksomhed som for landbrugserhvervet i dets helhed? eller Hvorpå beror relationen mellem lønnen for forskellige grupper af ar- bejdere her i landet, og hvilken betydning har denne løndifTerentiering? eller Giv en vurdering af Canards teori (som siger: Da alle skatter overvæltes på varepriserne, fordeler skattetrykket sig jævnt over hele samfundet, og det er derfor ligegyldigt, hvilke skatter man har). 3) Nationaløkonomiens politik II: Aktieselskabsbeskatningens økonomiske virkninger. eller Kvantitetsteoriens opståen og udvikling. eller Hvorfor holdes de bundne priser stabile, og hvilke konsekvenser med- fører denne prisstabilisering? eller Statsinterventionens betydning for fagforeningernes funktionsmulig- heder i Danmark i trediverne, under de nuværende krigsforhold og under højere grad af planøkonomi. 4) Statistik: Sammenlign omfanget af og formerne for kreditydelserne gennem banker, sparekasser, kreditforeninger og forsikringsselskaber. 5) Det juridiske fag: For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med næringsret samt hovedpunkter af folkeretten: Hvad forstås ved udtrykket »den lovgivende magt« i grundlovens § 2, og hvilken betydning har dette udtryk som bestemmende for lovgivnings- magtens kompetence? For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret: Efter en redegørelse for, hvad der forstås ved økonomisk skade i erstat- ningsretten, ønskes reglerne om godtgørelse for ikke-økonomisk skade frem- stillet og vurderet. V. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik. Vinteren 1942—43: Der indstillede sig 3, 3 fuldendte eksamen. Sommeren 1943: — — 5, 5 lait indstillede sig 8, 8 fuldendte eksamen. Af disse fik 6 laudabilis og 2 haud illaudabilis lmi gr. 140 Vinteren 1942—43. Brodersen, Helge (1937)...... 257 laud. Gelting, Anna Sophie Strange, f. Petersen (1933)......... 248 laud. Holm, Henrv Fibiger (1934).. 236 laud. Sommeren 1943. Gjeddebæk, Niels Fuglede (1937)............... 244 laud. Justesen, Per Normann (1937)............... 278 laud. Konigsfeldt, Erik August (1936)............... 215 haud. ill. I. Laursen, Aage (1932) ... 226 laud. Søegaard, Mette (1937).. 248 laud. Sommeren 1943. Skriftlige opgaver. Eksamens 1ste del. Vinteren 1942—43. Matematik I. 1. Bestem konvergenstallet A for potensrækken oo (1) y2n>-2n + 2x„t n = 1 og find udtrykt ved en potensrække det ved linieelementet (x, y, y') = (0, 0, 1) bestemte partikulære integral til differentialligningen oo 2x^+2«= y2"'-2" + 2. (2) (l+*.)^-2*^+2y n = 1 Angiv summen af den fundne række, og find den funktion, som rækken (1) fremstiller. Vis, at alle egentlige integraler til den til (2) svarende homogene differentialligning er polynomier af højst 2den grad, og angiv det fuldstændige integral til (2) i intervallet — A < x < Å. 2. Hvad forstås ved en ortogonal substitution? Vis, at de to kvadratiske former (1) 6 x2 + 5 y2 + 7z2 — 4 y 2 y z og (2) 7 x2 -f 6 y2 + 5 z2 -f 4 y z -f 4 x y kan reduceres til den samme kvadratiske form axj2 + b z/i2 + c z-f (a < b < c), og bestem for enhver af disse former en ortogonal substitution, der ud- forer denne reduktion. Find derefter en ortogonal substitution, der forer den kvadratiske form (2) over i (1). Universitetets eksaminer. Matematik II. 1. Find det fuldstændige integral til differentialligningen (2 x3 — 2 xy2) d x + (7 x2y + 2 ys) d y = O, og bestem den partikulære integralkurve, der går gennem punktet (y 2, 0). Find sluttelig arealet af det område, der begrænses af denne kurve. 2. I et retvinklet koordinatsystem X Y Z er givet ellipsoiden x2 + y2 + ^ z2 = 1 og cylinderfladen x2 -f y2 = a2, hvor a er et tal i intervallet 0 < a < 1. Find arealet Sx af den del af cylinderfladen, der ligger inden for ellipsoiden, og bestem den værdi af a, for hvilken Sx er størst. Udregn dernæst for den fundne værdi af a arealet S2 af de to fladestykker af ellipsoiden, der ligger inden for cylinderfladen. Interpolationsregning og rentesregning. 1. Find den mekaniske kvadraturformel, med restleddet på den praktiske C1 form til beregning af integralet \ f(x)dx, når der er opgivet værdierne / (-1), / (0),/' (0), / (1). Genkender De den således fundne formel? 2. Angiv rekursionsformlen for de kontinuerte annuiteter af højere orden og benyt den til at beregne, med 3 rigtige decimaler og til en rentefod af 4 % årlig, værdien af en kontinuert 20-årig annuitet, hvor ydelsen i / 4 intervallet fra / til / + dt er j 1 + — j dt. 3. Et rentefrit lån afdrages med lige store halvårlige beløb i 30 år; udste- delseskursen er 57. Find med 4 pålidelige betydende cifre den opnåede helårlige rentefod. Nationaløkonomi. Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 137). Borgerlig ret. Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 137). 142 Universitetets årbog 1942—43. Sommeren 1943. Matematik I. 1. Angiv definitionsområdet for funktionen y = x2 12 sin + log 11 -f ~ 11 — 3 x, \ / og undersøg denne såvel for x -> -f oo som for x -> — oo. (log betegner den naturlige logaritme). 2. Find det fuldstændige integral til differentialligningen (4 x y — 9) dx (x — 12 y -\- 10) dy = 0, og undersøg, om der findes punkter i XY-planen, hvorigennem der går mere end 1 integralkurve. 3. Vis, at funktionen „ . 1 — x i 1 — x ^ 'l 1 — x 1 • /(*) = ttz + /t-T^ + 2 i+x i i+x y \i + x har såvel en størsteværdi som en mindsteværdi i intervallet 1 ^ x < oo, og find disse. Bestem arealet af det område i XY-planen, der i halvplanen x ^ 1 begrænses af X-aksen og kurven y = f (*)• Matematik II. 1. Find det fuldstændige integral til den homogene differentialligning 2x*j> + 2y = 0. dx2 dx y Find dernæst det fuldstændige integral til differentialligningen o d2y dy 3 x3 — 2x5 X dx2 dx + ~ 1 —x2 i intervallet — 1 < x < 1 og vis, at der findes et og kun eet partikulært integral y = ep (x), der opfylder betingelserne ep (rr) -h* log 2 + 1 for x -> 1 (fra venstre), ep (x) — log 2 — 1 for x -> — 1 (fra højre). Universitetets eksaminer. 143 Find potensrækken for ep (x) og undersøg, om den er konvergent i konvergensintervallets endepunkter. Skitser kurven ij = (p (x). (log betegner den naturlige logaritme). 2. Find fourierrækken for den funktion / (x), der i periodeintervallet — n 5S x 5^ n defineres ved f(x) = 0 for cos2x for 0 for , 71 - 71 ^ X < - — 71 71 — < X < — 2 — 2 71 . 2 < x = n og vis, at den fundne række er absolut og ligelig konvergent i intervallet — oo < x < oo. Formuler (uden bevis) sætningen om ledvis integration af en uendelig række. Find sluttelig ved ledvis integration fra 0 til x af rækken for / (x) en trigonometrisk række, der fremstiller funktionen 7t u = x i intervallet — < x < ti. 2 — — Interpolationsregning og rentesregning. 1. Find den fuldstændige losning til diflerensligningen A2 / (x) — 4 A / (x) + 3 / (x) = ax + b. 2. Et lån på 50000 kr. amortiseres ved en aftagende halvårlig annuitet på følgende måde. Til dækning af renter å 2\ % halvårlig og afdrag erlægges om \ år 7500 kr., hvorefter ydelsen aftager med 500 kr. hvert halvår. Find uden at opstille amortisationsplanen, hvornår den sidste ydelse skal erlægges, og hvor stor den bliver. 3. I nedenstående tabel interpoleres med den nøjagtighed, der kan opnås, til log s2u() til 3/8 %. Undersøgelse af restleddet forlanges ikke, men resultatet sammenlignes med den ved logaritmer beregnede værdi. Rentefod log °/ /o 2 • ■ 4134291 °/ /o 2 • • 4330046 °/ /o 2 ■ ■ 4528176 °/ /o 2 • • 4931498 °/ 0 2 • ■ 5344112 144 Universitetets årbog 1942—43. Eksamens 2den del. Vinteren 1942—43. Forsikringsmatematik (4 timer). 1. En 25-årig mand tegner en livsforsikring med udbetaling ved 60 på 10.000 kr. med helårlig præmiebetaling i 20 år. Efter 10 års forløb kon- stateres det, at hans virkelige alder ved tegningen var 26 år. Find den præmie, der skal betales i de resterende 10 år for at opret- holde forsikringen med uforandret forsikringssum og udbetalingsalder under forudsætning af: a) at selskabet, dersom den forsikrede var død, var kommet til at be- tale den fulde forsikringssum; b) at selskabet, som sædvanligt er, har forbeholdt sig først at udbetale forsikringssummen, når aldersbevis er præsteret. Der regnes netto og på Danmark's grundlag 4%. 2. Find kapitalværdien af en helårlig, efterbetalt livrente på længst liv, opsat i 5 år og med varighed 10 år, på 3 personer, som ved tegningen er henholdsvis 50, 55 og 60 år gamle. Angiv klart, hvornår første og sidste udbetaling forfalder. Grundlag 0M<5) 3^ %. 3. Idet |JX antages at være stadig voksende med x, bevises dels ved ræsonne- ment uden regning, dels ud fra formeludtrykket for Pj_, at xt I H < Pi— < H ,. •x 1, i 'x + < xt | Under samme forudsætning vises, at Pt— stadig vokser med t. xt | Forsikringsmatematik (8 timer). Der er opgivet udtrykket = . 089368 + 10 •0493213 x + w'22074, Q-x hvor rentefoden er 4 %. På grundlag heraf tabelleres for hvert femte aldersår fra x = 35 til x = 100 funktionerne alx, |j4, log llx, plx og qlx med samme antal cifre som i grundlaget DP*1, og resultaterne sammenlignes med sidstnævnte grundlag. Beregn derefter axl for x — 40, 60, 80 ved hjælp af det givne ox, idet D°c og H.r tages fra DPM. Er sidste fremgangsmåde iøvrigt rationel? Iagttagelseslære (4 timer). 1. Find sandsynligheden for, at en kortgivning i bridge (eller whist) re- sulterer i at: Universitetets eksaminer. 145 1) Hver spiller får 1 es. 2) To spillere, ligegyldigt hvem, får hver 2 esser. 3) En af spillerne, ligegyldigt hvem, får netop 2 esser, medens to af de andre, ligegyldigt hvem, får 1 es hver. 2. Der foreligger folgende iagttagelser af de 6 indbyrdes afstande mellem 4 punkter .4, B, C og D, som ligger på ret linie: AB =1-39 Middeltal af 5 målinger. AC = 4-25 — - 4 AD = 4-93 — - 4 BC =2-82 — - 5 BD = 3 • 52 — - 4 CD = 0-69 — - 4 Find ved korrelatudjævning de udjævnede værdier af de 6 afstande. 3. Der er forelagt fejlloven (v) = A + B-—, v\ vi hvor x ± X. Find det almindelige udtryk for de symmetriske funktioner, som er de simpleste at finde, og vis, idet begyndelsespunktets beliggenhed an- tages kendt, hvorledes konstanterne udtrykkes eksplicit ved de sym- metriske funktioner. Nationaløkonomi. Forholdet mellem penge- og kapitalmarkedet under skiftende kon- junkturer. Statistik. (6 timer). Beregn på grundlag af mindst ti forskellige fodevarepriser og på mindst to forskellige måder et prisindeks for fodevarernes prisændring a) fra april 1936 til april 1939, b) fra april 1939 til april 1942 og kommenter resultaterne. Obligationsret. Samme opgave som i det juridiske fag ved statsvidenskabelig eksamens 2. del for dem, der har valgt afsnit af dansk formueret (se side 138). Statistik. (8 timer). Efter en fremstilling af, hvorledes man kan foretage en sammenligning mellem dødeligheden i to befolkningsgrupper, fra hvilke de nødvendige iagt- tagelser foreligger, og hvorledes man eventuelt kan afgøre, hvilken af grup- perne, der har størst dødelighed, undersøges det, om de nedenfor anførte iagttagelser vedrørende 60 patienter lidende af samme relativt sjældne syg- dom er tilstrækkelige til at afgøre, om dødeligheden blandt disse patienter har været abnorm stor. Universitetets årbog. 19 146 Universitetets årbog 1942—43. Iagttagelserne hidrører fra årene 1908—22 (incl.), i løbet af hvilken tid 35 af patienterne døde. For disse er af sygejournalerne uddraget følgende oplysninger om 1) det år, patienten har søgt læge første gang, 2) patientens alder på dette tidspunkt samt 3) dødsåret. Indtrådt i Død i Indtrådt i Død i Året Alder Året Året Alder Året 1908 37 år 1918 1911 37 år 1918 1908 41 - 1911 1911 50 - 1914 1908- 43 - 1913 1911 59 - 1916 1908 45 - 1920 1912 42 - 1920 1908 47 - 1910 1912 46 - 1915 1909 36 - 1913 1912 52 - 1914 1909 39 - . 1915 1913 53 - 1915 1909 44 - 1912 1914 35 - 1918 1909 48 - 1912 1914 40 - 1916 1909 55 - 1913 1914 43 - 1915 1910 40 - 1914 1915 50 - 1918 1910 42 - 1911 1916 48 - 1919 1910 45 - 1921 1916 54 - 1920 1910 47 - 1915 1917 44 - 1921 1910 51 - 1911 1918 40 - 1922 1910 53 - 1911 1918 49 - 1920 1919 36 - 1922 1919 47 - 1922 1919 51 - 1922 For de resterende 25 patienter, der alle levede i 1922, giver journalerne følgende oplysninger om 1) det år, patienten har søgt lægen første gang, og 2) patientens alder på dette tidspunkt: År Alder År Alder År Alder År Alder 1908 51 år 1913 38 år 1916 61 år 1919 44 år 1908 54 - 1914 49 - 1917 35 - 1919 56 - 1909 42 - 1914 57 - 1917 42 - 1920 38 - 1910 35 - 1915 39 - 1917 52 - 1920 44 - 1911 41 - 1915 44 - 1918 37 - 1921 37 - 1912 58 - 1916 37 - 1918 59 - 1921 1921 42 - 54 - Sommeren 1943. Forsikringsmatematik (4 timer). 1. En livsbetinget kapitalforsikring på 10.000 kr. med varighed 20 år, helårlig præmiebetaling i 10 år og tilbagebetaling af bruttopræmierne ved død for forsikringens udløb tegnes på et barn med fyldt alder 5 år. AnskafTelsesomkostningerne udgør 3 % af forsikringssummen, inkasso- omkostningerne 5 % af bruttopræmierne, administrations- og sikkerheds- tillægget 1 promille årlig af forsikringssummen. Hvor stor bliver netto- og bruttopræmien på Danmark's grundlag, 4 %? 2. For Makeham-udjævnede tavler bestemmes de aldre, hvori »de dødes kurve« a l har maksima eller minima. r X X Universitetets eksaminer. 147 Beregningen gennemføres numerisk til nærmeste hele aldre for Danmark's grundtavle og for tavlen 0 . 3. Find kapitalværdien af en forsikring, der udbetales, når (x) dør for den længstlevende af (y) og (z). Beregn kapitalværdien på grundlaget 0'A/( ,), 3| %, når x = 40, i} = 45, z = 50. Forsikringsmatematik (8 timer). Nedenstående iagttagelsesmateriale udjævnes efter Makeham's formel ved mindste kvadraters metode, idet log c vides at ligge i nærheden af 0-04. x Ex Ox x Ex ox 17 5327 21 52 110045 1647 22 55202 286 57 69541 1488 27 157698 675 62 41886 1312 32 237228 1128 67 23812 1159 37 249195 1457 72 12505 914 42 214476 1601 77 5426 577 47 161669 1694 82 1893 295 87 422 99 Iagttagelseslære. 1. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik blev i tidsrummet fra dens oprettelse til januar 1943 bestået af 66 kandidater, hvis eksamens- resultater i rækkefølge var: 248, 247, 219, 225, 214, 242, 210, 234, 216, 252, 274, 241, 262, 222, 221, 223, 219, 254, 268, 252, 227, 248, 265, 259, 264, 253, 266, 269, 215, 276, 231, 198, 232, 209, 256, 195, 237, 244, 237, 240, 243, 284, 206, 218, 196, 256, 239, 255, 245, 235, 185, 183, 217, 225, 247, 259, 219, 216, 273, 227, 223, 240, 253, 236, 257, 248. Foretag en rimelig gruppering af dette materiale, opfattet som gentagelsesresultater, og undersøg, om nogen af de Pearson'ske fejllove kan formodes at passe på fordelingen. Udjævningen forlanges ikke gennemført i enkeltheder. 2. Der er givet en halvcirkel med tilhørende diameter 2 r. I et tilfældigt punkt af diameteren oprejses en vinkelret, til den træller halvcirklen, og fra et tilfældigt punkt på halvcirklen nedfældes en vinkelret på diameteren. Find den »sande« værdi af den vinkelrette i de to tilfælde, idet be- grebet »tilfældigt punkt« fortolkes på en naturlig måde i hvert af tilfældene. 3. Idet de faktorielle halvinvarianter ju^r) defineres ved //(1) = m1 samt for r > 1 ^p + ^I• +... , „ 2! 3! 1 v— e = — > (1 + n / , i = 1 og de faktorielle middelmomenter ved m^ = m1 samt for r > 1 148 Universitetets årbog 1942—43. "V) = J ^ (»i-'"1)eir Vagn såtu å einni låg allir saman. Porkell hafdi mikla øxi; hann hjo ])ann er utarst sat å låginni. f»eir Vagn våru svå bundnir, at einn strengr var snuinn at fotum allra J)eira, en lausar våru hendr J>eira; J)å mælti einn J^eira: »dålk hefi ek i hendi, ok mun ek stinga i jtprBina, ef ek veit n9kkut, J)å er h9fu5it er af mér«; ItofuS var af })eim li9ggvit, ok fell ni5r dålkr or hendi honum. E»å sat madr friSr ok hær5r vel; hann sveipdi hårinu fram yfir hofuS sér ok rétti fram hålsinn ok mælti: »geri5 eigi hårit i blo5i«; einn madr tok hårit i hond sér ok helt fast. E'orkell reiddi at øxina; vikingrinn kip5i Ii9f5inu fast, lét så eptir er hårinu helt, rei<3 øxin ofan å båSar hendr honum ok tok af, svå at øxin nam i J9r5u sta5. Universiteteta eksaminer. 153 For 4 kandidater: Nedenstående stykke (læst) oversættes. De kursiverede substantiver boj es og kommenteres. f>at var eitt sinn, at Ketill mælti vi5 forstem son sinn: »xpnnur gerisk nu atferd ungra manna en })å er ek var ungr; ]oå girntusk menn å n9kkur framaverk, annat tveggja at rådask i hernad eda alla fjår ok soma med ein- hverjum atferdum, J>eim er n9kkur mannhætta var i, en nu vilja ungir menn gerask heimaelskir ok sitja vi|3 bakeida ok kyla vomb sina å mibi ok mungåti, ok })verr Jjvi karlmenska ok harQfengi, en ek hefi }?vi fjår allat ok virdingar, at ek |)or5a at leggja mik i hættu ok hæt he bude on |)æm lande norJ)weardum wij) Westsæ. He sæde ])eah ])æt ])æt land sle swijae lang nor|) |)onan; ac hitiseal wéste, buton on feawum stowum styccemælum wlciaS Finnas on huntode on wintra ond on sumera on fisca])e be J)ære sæ. He sæde jaæt he sumum cirre wolde fandian hu longe })æt land norjoryhte læge, o]^e hwæ&er ænig mon benorftan |)æm wéstenne bude. Ea for he norjoryhte be f)æm lande; let him ealne weg J)æt weste land 011 Sæt steorbord. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes fonetisk. Det var i 1337 at Edward den Tredie besluttede at forsøge at erobre Frankrig. Han var på dette tidspunkt i færd med at anbringe Balliol på Skotlands trone, og den hjælp, som franskmændene ydede de skotske pa- trioter, var en af hovedgrundene til dette nye æventyr. Edwards oprindelige tanke var at skaffe sig nordtyske og belgiske allierede, som skulle levere ham tropper til at angribe Frankrig med, medens han til gengæld skulle yde dem subsidier. De tog imod subsiderne, hvad der medførte høje skatter i England, men de leverede ikke tropperne. Edward landede med en hær på fastlandet og marcherede ind i Flandern, men den franske hær holdt sig tilbage, og det kom ikke til noget slag. Den eneste vigtigste begivenhed i krigens første fase var søslaget ved Sluys 1310, hvor en engelsk flåde ødelagde en mængde franske skibe. Dette var den første større sejr i den engelske flådes historie, og den gav England herredømmet over Kanalen. Men andre resultater op- nåede kongen ikke, og efter at han havde brugt alle sine penge måtte han slutte våbenstilstand og drage hjem igen. 3) The Administration of Justice in England. Universitetets eksaminer. Som bifag. 1) Nedenstående oversættes til dansk. Første strofe transkriberes fonetisk. I. "The rose is fairest when 'tis budding new, And hope is brightest when it dawns from fears; The rose is sweetest wash'd with morning dew, And love is loveliest when embalm'd in tears. O wilding rose, whom fancy thus endears, I bid your blossoms in my bonnet wave, Emblem of hope and love through future years!"— Tlnis spoke young Norman, heir of Armandave, What time the sun arose on Vennachar's broad wave II. Such fond conceit, half said half sung, Love prompted to the bridegroom's tongue. All while he stripp'd the wild-rose spray, I lis axe and bow beside him lay, For on a pass 'twixt lake and wood, A wakeful sentinel he stood. Hark! on the rock a footstep rung, And instant to his arms he sprung. "Stand, or thou diest!—What, Malise?—soon Art thou return'd from Braes of Doune. By thy keen step and glance I know, Thou bring'st us tidings of the foe."— (For while the Fiery Cross hied on, On distant scout had Malise gone.) "Where sleeps the Chief?" the henchman said.— "Apart, in yonder misty glade; To his lone couch I'll be your guide."— Then call'd a slumberer by his side, And stirr'd him with his slacken'd bow— "Up, up, Glentarkin! rouse thee, ho! We seek the Chieftain; on the track, Keep eagle watch ti 11 I come back." III. Together up the pass they sped: "What of the foemen?" Norman said.— "Varying reports from near and far; This certain,—that a band of war Has for two days been ready boune, At prompt command, to march from Doune; King James, the while, with princely powers, Holds revelry in Stirling towers. Soon will this dark and gathering cloud Speak on our giens in thunder loud. Inured to bide such bitter bout, The warrior's plaid may bear it out; 158 But, Norman, how wilt thou provide A shelter for thy bonny bride?"— "What! know ye not that Roderick's care To the lone isle hath caused repair Each maid and matron of the elan, And every child and aged man Unfit for arms; and given his charge, Nor skiff nor shallop, boat nor barge, Upon these lakes shall float at large, But all beside the islet moor, That such dear pledge may rest secure?"— IV. "'Tis well advised—the Chieftain's plan Bespeaks the father of his elan. But wherefore sleeps Sir Roderick Dhu Apart from all his followers true?"— "It is, because last evening-tide Brian an augury hath tried, Of that dread kind which must not be Unless in dread extremity, The Taghairm call'd; by which, afar, Our sires foresaw the events of war. Duncraggan's milk-white bull they slew." 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Lady Dain sagde: »Hor nu, hvis det billede ikke snart bliver fjernet, ender jeg på sindssygehospitalet. .Jeg har fuldstændig mistet appetiten og det er billedets skyld!« Hun så op på det kæmpemæssige oliemaleri, som hang lige over for hendes plads i den store, rummelige spisestue. Sir Jehoshaphat sagde ikke noget. Til trods for lady Dains afsky for dette portræt, som hele byen delte, var det ikke desto mindre en kendsgerning, at billedet havde kostet tusind pund, og endskønt det ikke var mere end to år gammelt, var det i dag sand- synligvis 1500 værd. Det var nemlig en Cressage — og et af de bedste af mesterens billeder. Dette maleri var et symbol på sir Jehoshaphats karriere. Efter den måde, hans konkurrenter talte om ham på, skulle man tro, at han havde skrabet sin enorme formue sammen ved konstant at sælge sit billige porcelæn under fremstillingsprisen. Han var også hadet af sine atten hundrede under- ordnede, men det havde lige så lidt som noget andet fået lov til at stå i vejen for hans karriere. Han havde selv skabt sig et navn og en position. Ganske vist lo hele byen af hans lidt vulgære snobberi og talte hånligt om hans beregnende filantropi, men man kom ikke uden om, at det netop var hans snobberi og filantropi, som han skyldte sin fremgang i livet. Han var den eneste offentlige personlighed i byen, som var blevet ridder, og byen kunne ikke nægte, at den var stolt af hans »Sir«. Desuden var han tre gange i træk blevet valgt til borgmester, og hele egnen havde nydt godt af hans velgørenhed. Da hans nye landsted, Sneyd Castle, skulle indvies, havde et par be- undrere sat sig i bevægelse for at få byen til at skænke sir Jee en gave, der Universitetets eksaminer. 159 skulle give udtryk for den dybe beundring, som man officielt nærede for ham. Et portræt ville være en passende gave, og da navnet Cressage blev nævnt, undersøgte man sagen og opdagede, at dette United States-geni var anerkendt af hele den civiliserede verden og blev regnet for Velazquez' lige- mand — hvem Velazquez så end kunne være —. Som hovedfag. Tysk. 1) A. Hofmannswaldau: Abriss eines gemeinen Schulmannes. Itzt zeucht ein Hencker auf, der ehrlich steupt und hauet, Ein Bergmann, der allein auf alte Griinde bauet, Ein Feind von allem dem, so nicht nach Griechen reucht, Ein Fuchs, der in sein Loch auf recht Lateinisch kreucht. Ein Konig, wo er lehrt, ein Scheusaal auf den Gassen, Ein Atlas, der noch mehr, als Atlas, wil umfassen, Ein Buhler, der zugleich neun alte Mågde liebt, Ein Kaufmann, der sein Geld fiir alte Lumpen giebt. Ein Cicero, wenn er auf seinem Neste schwebet, Ein rechter Tacitus, wenn er bey fremden lebet, Ein Gartner, wo der Mensch an statt der Propfer ist, Ein Reise-Mann, so ihm die Fliigel* hat erkiest, Ein Held, wo ABC mufi zu Soldaten werden, Ein Igel, wenn er ziirnt, ein Affe von Geberden, Ein schwartzgefårbtes Ziel, den Schutzen vorgesetzt, Ein Fechter, der allzeit das Hintertheil verletzt. Ein lebendiges Buch, besudelt eingebunden, Ein Bergmann, der sein Geld hat durch die Ruthe funden, Ein grofi Comodiant, der die Personen fiihrt**, Durch die der weite Platz der Erden wird geziert. Er lebet ohne Ruh mit Reymen bey dem Tische, Pafit eine Sylbe nicht, so macht er ein Gezische, Verachtet Speifi und Tranck, verstellet Nas' und Mund, Und fiihret ein Gesicht als ein erziirnter Hund, Der auf den Jungen liegt. Reist Morpheus ihn darnieder, So fiihret ihn der Traum auf seine Tages-Lieder; Bald schreyt er Barbara; bald mufi Celarent her, Bald rufft er Tytiro; bald leulTt er iiber Meer, Flihrt Aristotelen und tausend alte Griechen Um seine Feder her; bald schmeifit er um die Ziichen***, TrifTt seiner Frauen Mund, und dessen Hintertheil, Der nechst aus Schelmerey ihm einen langen Keil Durch seinen Sessel schlug. Bald fångt ihm an zutråumen, Wie er das Ungemach der Schule mocht versåumen, Greift auf die Hosen zu, und kehrt sich mit der Hand, Streicht Speichel um den Schlaff, und druckt sein bestes Pfand, Ein alt Vocabel-Buch mit den beschmierten Armen, In Hoffnung von der Kunst desselben zu erwarmen, Låuft sobald schnarchende in sein Regierungs-Haufi, Und trinckt vor bose Luft ein Glafi Gebrantes aus. Trit er auf seinen Thron, so mufi ihm Cato weichen, So ist an Tyranney ihm Nero nicht zugleichen; * d. v. s.: af gaasen. ** påtager sig masken af. *** dynen. 160 Universitetets årbog 1942—43. Da streicht er, rauft und schlågt, bifi seine Stirne schwitzt, Bifi das vertraute Volck auf bosem Leder sitzt, Und seine I land beklagt. Drum bleibt er ungeliebet, Hort, wie das Schulgeschrey ihm l)6se Nahmen giebet, Und scliilt ihn offentlich fur einen solchen Mann, Der andre fuhren wil und selbst nicht sehen kan. Der Schwindel dreuet ihm mit einer Todten-Bahre, Und frist er sein Gehirn im Grimm von Jahr zu Jahre, Der Schlag kommt endlich selbst, lescht seine Lichter aus, Und schickt ihn unbeweint hin in das Todten-Haufi; Denn kommt das junge Volck, und hilft ihn selbst verscharren, Doch will ihr leichter Fufi beym Grabe nicht verharren, Aus Furchten: dafi er nicht aus seinem Grabe steigt, Und ihnen wie zuvor die strenge Rute zeigt. B. Goethes Faust, V. 7332—7356. Chiron. Sitz auf! so kann ich nach Belieben fragen: Wohin des Wegs? Du stehst am Ufer hier, Ich bin bereit, dich durch den Flufi zu tragen. Faust (aufsitzend). Wohin du willst. Fur ewig dank' ich's dir. . . Der grofie Mann, der edle Pådagog, Der, sich zum Ruhm, ein Heldenvolk erzog, Den schonen Kreis der edlen Argonauten Und alle, die des Dichters Welt erbauten. Chiron. Das lassen wir an seinem Ort! Selbst Pallas kommt als Mentor nicht zu Fliren; Am Ende treiben sie's nach ihrer Weise fort, Als wenn sie nicht erzogen wåren. Faust. Den Arzt, der jede Pflanze nennt, Die Wurzeln bis ins TiefTte kennt, Dem Kranken Heil, dem Wunden Lindrung schafTt, Umarm' ich hier in Geist- und Korperkraft! Chiron. Ward neben mir ein Held verletzt, Da wufit' ich Hilf und Rat zu schaffen; Doch liefi ich meine Kunst zuletzt Den Wurzelweibern und den Pfaffen. Faust. Du bist der wahre grofie Mann, Der Lobeswort nicht horen kann. Er sucht bescheiden auszuweichen Und tut, als gab' es seinesgleichen. Universitetets eksaminer. 161 Der forlanges: 1. Oversættelse af A V. 33 (fra: Bald fångt...)—48. 2. Kort beskrivelse af verset i A og B. 3. Redegørelse for Motivet og dets behandling i A og B. 4. Litteraturhistorisk belysning. 2) Nedenstående tekst oversættes til tysk: Vi nordboer har fra barnsben vænnet os til årstidernes skiften og dagenes og nætternes ulige inddeling. Vi holder af de lyse sommernætter med alt deres kogleri. Og vi véd, at efter sommer følger vinter. Og vinterdagene er korte og grå. Og nætterne er lange. Sådan har det altid været. Og sådan vil det vedblive med at være. Mørklægningstiden rykker frem. Dagene bliver kortere og kortere. Vinteren står for døren. For hver dag, der går, vil solen kredse lavere og lavere hen over himmelen. Men den vil dog aldrig forsvinde helt. Dagene vil stadig være dage, selv om de er nok så korte og triste. Anderledes i det høje nord. Deroppe er det vinternat i mange af årets måneder. Vel at mærke rigtig nat med knugende mørke og bidende frost. Vi klager over mørklægningen og over, at vi ingenting kan se. Men hvad skal man så sige nord for polar- kresen? I Nordøstgrønland f. eks. står solen ikke op fra midt i november til langt hen i februar. En eneste lang og ubrudt nat, buldrende mørke hele døgnet rundt, kun nordlyset og de sitrende stjerner og en gang imellem en måne til at lyse op og vise vej langs de froststivnede fjelde og hen over de endeløse, snedækte ødemarker. Midt på dagen, når solen på sin vandring dybt nede under horisonten har nået Zenit, kan man se den svagest mulige antydning af en stribe dagslys bag fjeldene i syd. Men det er også alt. En time eller to er denne lysning mærk- bar. Så sænker det tætte mørke sig atter over nordlandet. Måske er det over- skyet. Ingen måne og intet nordlys viser den farende vandringsmand vej. Man må famle sig frem som i blinde, instinktmæssigt, som en muldvarp i en kulkælder dybt under jordens overflade. Engang var vi to mand, der begav os ud på en slæderejse i mørketiden i Nordøstgrønland. Vi skulle rejse en strækning som fra København til Vi- borg. Under normale omstændigheder, når det er lyst, og man kan se, hvor man færdes, kunne den rejse foretages på en halv snes dage eller mindre. Men fordi det var mørkt, og fordi vi ustandselig måtte famle os vej gennem drivende snebyger, hylende storme og meterdyb sne, var vi ni og tredive dage om den rejse i stedet for ti. Og vi nåede frem mere døde end levende og med kun halvdelen af hundene i behold. 3) Ulæst tekst. (Meier Helmbrecht 1—20. Altdeutsche Textbibliotliek Nr. 11, S. 1). Einer seit waz er gesiht, der ander seit waz im geschiht, der dritte von minne, der vierde von gewinne, der fiinfte von grozem guote, der sehste von hohem muote: hie wil ich sagen waz mir geschach, daz ich mit minen ougen sach. ich sach, deist sicherlichen wår, eins geburen sun, der truoc ein hår, Universitetets årbog. 21 162 Universitetets årbog 1942—43. daz was reide unde val; ob der ahsel hin ze tal mit lenge ez volleclichen gienc. in eine huben er ez vienc. diu was von bilden wæhe1). ich wæn ieman gesæhe so manegen vogel uf huben: siteche unde tuben die wåren al dar uf genåt. welt ir nu hæren waz då ståt? Ovenstående tekst oversættes til dansk og kommenteres sprogligt m. h. t. lydlære, formlære, syntaks. 4) Der deutsche Roman von Agathon bis Bonaventura. (Deutsch zu schreiben). Forprøve: 1) Læst tekst. Hwéo auh fona Abrahames såmin wardh quhoman druhtin Jesus Chri- stus. Genesis saghet hwéo Abraha- mes chibot was zi slnemu chnehte: «Duo dlnna hant undar miin dheoh, endi sweri bl himilischin Gote». In dhemu worde chundida ir bifora umbi Christian himilischun druhtin, dhazs ir in sines edhiles lleische quhoman scolda werdan. In dheohe ist chi- wisso zi firstandanne framchumft. Bauhnida dhuo fona Abrahames såmin zuowerdan in lleische himi- liscun Got. Quod autem ex semine Abraham futurus esset dominus Jesus Chri- stus. Genesis ostendit dicente Abra- ham ad puerum suum: Pone ma- num sub femore meo, et iura per Deum c§li. Quo verbo Christum Deum c^li de genere suo testabatur in carne esse venturum. Per femur enim genus intellegitur. Significaba- tur autem de semine Abrahe futu- rum in carne Deum celi. Ovenstående tekst oversættes til dansk. Der gøres kort rede for nøj- agtigheden af oversættelsen fra Latin til Oldhøjtysk. De forekommende oht. verbalformer forklares. 2) Ulæst tekst. (Luther, Wider Hans Worst, 1541, Neudrucke deutscher Literaturvverke des 16. u. 17. Jhs. 28,4). Hertug Heinrich i Wolfenbiittel havde i en lille bog bl. a. påstået, at Luther havde kaldt sin egen herre, kurfyrst Johann Friedrich af Sachsen, for en Iians- wurst; herpå svarer Luther med stridsskriftet Wider Hans Worst. Denn solche Blicher alle, wenn der selben so viel tausent weren, als der zu WollTenbiittel lugen vnd vntugent an sicli hat, vnd alle tage vnd stunde so viel geschrieben wiirden, sind sie doch leichtlich zuuerantworten mit einem wortlin, das heist, Teuffel du leugest, wie denn der hohmutige Bettier Doet. Luther in seinem liedlin stolzlich vnd verdrieslich singet, Ein wortlin kan jn fellen. Der halben weil der Teuffel in seinem Heintzen zu Wolffenbiittel, so zornig ist, vnd die lugen so genaw sucht, das er an mir auch mit dem wort, ') wæhe: smuk, pyntelig. Universitetets eksaminer. 163 Hans Worst, wil ritter werden, gedencke ich nicht viel noch besonders seinem verdampten gefangenen Heintzen zu antworten, als der nicht wirdig bey mir geacht, das ich an jn dencken wolt. Sondern wil dem selben seine ehre lassen suchen wie er kan, denn er sol wol tausent jar siichen, ehe er ein kleines harlin dauon linden wird. Von Hans Worst wil ich erstlich ein wenig sagen. Ovenstående tekst oversættes til Dansk. De i teksten forekommende substantivers deklination forklares. Hvortil hentydes der linie 5? 3) Als Pianistin ist die Frau dem Mann långst gleichberechtigt geworden, zahlenmåssig und in der geistigen Kraft der Interpretation. Einerlei ob es um die glanzvollsten Namen der neueren deutschen Spielkunst geht, ob die gediegene Ivlavierkunst einer grossen Zahl junger Anwårterinnen auf den »Platz an der Sonne« zur Sprache steht, oder ob endlich die stille, aber so unendlich fruchtbare Arbeit der vielen weiblichen Musikerzieher in Stadt und Land erwåhnt werden muss; immer wird das Kapitel von der Frau am Klavier zu den schonsten Lichtseiten der deutschen Musik gehoren. 1) Omskriv ovenstående tekst til lydskrift. 2) Gor rede for, hvilke artikulatoriske ændringer der er sket ved folgende Udviklinger: u > au (Eks. mht. hus > nht. Haus); rw > rb (Eks. mht. varwe > nht. Farbe); mn > vn (Eks. nord. namn- > oldn. nafn (f = [v])); mt > mpt (Eks. mht. kum(e)t > Luther kumpt); ns > nts (Eks. fransk danser > ty. tanzen); ntf > mpf (Eks. mht. entfelhen > enpfelhen > nht. empfehlen). Som bifag. 1) A. Goethe: An Schwager Kronos. Spude dich, Kronos! Fort den rasselnden Trott! Bergab gleitet der Weg; Ekles Schwindeln zogert Mir vor die Stirne dein Zaudern. Frisch, holpert es gleich, Uber Stock und Steine den Trott Rasch ins Leben hinein! Nun schon wieder Den eratmenden Schritt Muhsam Berg hinauf! Auf denn, nicht tråge denn, Strebend und hoffend hinan! Weit, hoch, herrlich der Blick Rings ins Leben hinein! Vom Gebirg zum Gebirg Schwebet der ewige Geist, Ewigen Lebens ahndevoll. Seitwårts des Uberdachs Schatten Zieht dich an, Und ein Frischung verheifiender Blick Auf der Schwelle des Mådchens da. — Labe dich! — Mir auch, Mådchen, Diesen schåumenden Trank, Diesen frischen Gesundheitsblick! Universitetets årbog 1942—43. Ab denn, rascher hinab! Sieh, die Sonne sinkt! Eh' sie sinkt, eh' mich Greisen Ergreift im Moore Nebelduft, Entzahnte Kiefer sch nattern Und das sehlotternde Gebein — Trunknen vom letzten Strahl Reifi mich, ein Feuermeer •Mir im schåumenden Aug', Mich geblendeten, taumelnden In der Holle nåchtliches Tor! Tone, Schwager, ins Horn, Raftle den schallenden Trab, Dafi der Orkus vernehme: wir kommen! Dafi gleich an der Ture Der Wirt uns freundlich empfange. Ludwig Tieck: Posthornsschall. Weit weg, weit weg, Von allen Schmerzen weg, Durch die Wålder mocht' ich eilen, Niederwårts, Aufwårts, Kliiften voriiber und von den steilen Gebirgen stiirzen zu tiefen Grunden, Ruhe zu finden. Pfeifender Wind, Treibe geschwind Schnell und schneller die Rosse in's Dickicht hinein! Lass, o lass die triiben Stunden, Eilend verschwunden, Rastlos nimmer Stillstand sein. Wo soli ich sie suchen? Auf Bergeshohn? Im Schatten der Buchen! Wo werd' ich sie sehn? Die Stunden verfliegen, Tag wechselt mit Nacht, Die Schmerzen besiegen, Die Freuden erliegen Der sturmenden Macht. Ach! weiter, weiter olme Stillstand, Hin wo der Strom braust, Wo von steiler mossger Felswand Wind und Woge niedersaust. 165 Der forlanges: 1. Oversættelse af B. V. 1—31 med redegørelse for event, vanskeligheder. 2. Redegørelse for motivet og dets behandling i A. og B. 3. Litteraturhistorisk belysning. 2) I Hejseliv i det 17. århundrede var måske ikke så behageligt, som det er nu i hurtigtogenes tid, men det har sikkert været mere spændende. En tur med et sejlskib udsatte en for vindens og vovens luner; den rejsende i en gammeldags diligence blev rig på nyttig erfaring om landeveje og landevejs- kroer. Hvad fodture og ridt på hesteryg angår, så har de dengang ikke mindre end til andre tider haft deres romantik, især når man tænker på usikker- heden i landene efter trediveårskrigen, en tid, da man ikke gerne rejste alene. Alle besværligheder til trods drog mange afsted, drevet af de mest for- skellige motiver. Fyrster og adelsmænd opsøgte de politisk og kulturelt førende lande i Vest- og Sydeuropa. Købmænd slog sig ned i de store handels- centrer langs Europas kyst fra Bergen til Venedig. Berømte lærde foretog videnskabelige rejser på jagt efter boger og manuskripter. Og nu opdager også borgerskabets sønner nytten og nødvendigheden af at supplere deres hjemlige uddannelse ved fremmede universiteter. Snart for egne penge, snart hjulpet af stipendier eller som lærere for adelens sønner drager de ud for i årevis at færdes mellem åndens adel på Europas gamle højskoler. Til denne sidste klasse rejsende hørte også Niels Steensen på sin rejse i Ludvig XIV's Frankrig. Efter mange videnskabelige sejre i Holland var han vendt hjem og havde i en dobbeltudgave af sin »Prøve på Iagttagelser på Muskler og Kirtler« forelagt resultaterne af tre års studier for København og Leiden, for den danske og nederlandske lærde verden. Nu ventede han i foråret 1664 på fædrelandets kaldelse, men den udeblev. II Seit jenen Tagen, da die fania die geheimnisvolle Macht der Musik in der Gestalt einer der neun Musen und spåter in der heiligen Cåcilia symboli- sierte, haben alle Zeiten das Wesen der Tonkunst eng mit dem Wesenhaften einer fraulichen Erscheinung verbinden wollen. Schon der altgriechischen Plastik waren Gestalten etwa der Flotenspielerinnen Selbstverståndlichkeiten, die in ungezålilten Variationen wiederkehren. In Miniaturen des fruhen Mittel- alters tritt zwar die Frau hinter biblischer Allegorie und Wiedergaben der Minnesångerzeit zuriick, aber schon die italienische Benaissance låsst in alle- gorischen Gestalten die Frau wieder ganz eng der Musik verbunden sein. Der ønskes: 1) Oversættelse til tysk af tekst I; 2) fonetisk transskription af tekst II. Som hovedfag. Fransk. Forprøve. 1) Nedenstående tekst oversættes og forsynes med sproglig kommentar. Lors fu li conseuz des barons teus qu'il se herbergeroient entre le palais de Blaquerne et le chastel Buiemont, qui ere une abeie close de murs. Et lors furent tendu li tref et li paveilion; et bien fu fiere chose a regarder: que de Universitetets årbog 1942—43. Coustantinoble, qui tenoit trois lieues de front par devers la terre, ne pot toute l'oz assegier que l'une des portes. Et li Veniciien furent en la mer es nés et es vaisseaus; et drecierent les eschieles et les mangoneaus et les peri- eres1), et ordenerent leur assaut mout bien. Et li baron ratournerent le leur par devers la terre et de perieres et de mangoneaus. Et sachiez qu'il n'estoient mie en pais; qu'il n'ere eure de nuit ne de jour que l'une des batailles ne fust armee par devant la porte pour garder les engiens et les assaillies2). 2) I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser, og alle de, han har om sig, er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at hore historien, før man glemmer den. Kejserens slot var det prægtiste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentlig tage sig i agt. I haven så man de for- underligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klang, for at man ikke skulle gå forbi uden at bemærke dem. Ja, alting var så udspekuleret3) i kejserens have, og den strakte sig så langt, at gartneren selv ikke vidste enden på den; blev man ved at gå, kom man i den dejligste skov med høje træer og dybe søer. Skoven gik lige ned til havet, der var blåt og dybt; store skibe kunne sejle lige ind under grenene, og i disse boede der en nattegal, der sang så velsignet, at selv den fattige fisker, der havde så meget andet at passe, lå stille og lyttede, når han om natten hørte natter- galen. »Herre Gud, hvor det er kønt!« sagde han, men så måtte han passe sine ting og glemte fuglen; dog næste nat, når den igen sang, og fiskeren kom derud, sagde han det samme: »Herre Gud! hvor det dog er skønt!« Som bifag. 1) Ma mere prenait grand soin que rien, dans les dépenses qu'elle faisait pour moi, ne me vint avertir que notre situation de fortune était sensiblement supérieure å celle des Jardinier. Mes vétements, en tout point pareils å ceux de Julien, venaient comme les siens de la Belle Jardiniere. J'étais extrémement sensible å l'habit, et soufTrais beaucoup d'étre toujours hideusement fagoté. En costume marin avec un béret, ou bien en complet de velours, j'eusse été aux anges! Mais le genre «marin» non plus que le velours ne plaisait å Madame Jardinier. Je portais done de petits vestons étriqués, des pantalons courts, serrés aux genoux et des chaussettes å raies; chaussettes trop courtes, qui formaient tulipe et retombaient désolément, ou rentraient se cacher dans les chaussures. J'ai gardé pour la fin le plus horrible: c'était la chemise empesée. Il m'a fallu attendre d'étre presque un homme déjå pour obtenir qu'on ne m'empesåt plus mes devants de chemise. C'était l'usage, la mode, et l'on n'y pouvait rien. Et si j'ai fini pourtant par obtenir satisfaction, c'est tout bonne- ment parce que la mode a changé. Qu'on imagine un malheureux enfant qui, tous les jours de l'année, pour le jeu comme pour l'étude, porte, å l'insu du monde et cachée sous sa veste, une espéce de cuirasse blanche et qui s'ache- vait en carcan; car la blanchisseuse empesait également, et pour le méme prix sans doute, le tour-du-cou contre quoi venait s'ajuster le faux-eol; pour peu que celui-ci, un rien plus large ou plus étroit, n'appliquåt pas exactement sur la chemise (ce qui neuf fois sur dix état le cas), il se formait des plis cruels; et pour peu que l'on suåt, le plastron devenait atroce. Allez done faire du 1) mangoneaus et perieres: (mindre og større) kastemaskiner, blider. 2) assaillie: Angreb. 3) udspekuleret: plein d'ingéniosité. Universitetets eksaminer. 167 sport dans un accoutrement pareil! Un ridicule petit chapeau-melon complé- tait l'ensemble ... Ah! les enfants d'aujourd'hui ne connaissent pas leur bonheur! Pourtant j'aimais courir, et, aprés Adrien Monod, j'étais le champion de la classe. A la gymnastique, j'étais méme meilleur que lui pour grimper au måt et å la corde; j'excellais aux anneaux, å la barre fixe, aux barres paralléles; mais je ne valais plus rien au trapéze, qui me donnait le vertige. Les beaux soirs d'été, j'aliais retrouver quelques camarades dans une grande allée du Luxembourg, celle qui s'achevait å la boutique du pére Clement; on jouait au ballon. Ce n'était pas encore, hélas! le foot-ball; le ballon était tout pareil, mais les régles étaient sommaires, et, tout au contraire du foot-ball, il était défendu de se servir des pieds. Tel qu'il était, ce jeu nous passionnait. Stykket oversættes, og de sidste linjer (fra Les beaux soirs d'été) gengives i lydskrift. 2) Nedenstående oversættes til fransk. Den bekendte teolog og filosof Lamennais interesserede sig meget for folkelig litteratur og arbejderdigtere. I sin »Folkets Bog«, som udkom 1838, betoner han folkets ret til oplysning og den voksende trang, som folket har til oplysning, efterhånden som den almindelige velstand stiger. Nogle år senere føjede han dertil en meget vigtig betragtning, nemlig at folket selv skal være redskabet til sin egen intellektuelle velfærd. »Samfundet skylder ganske vist folket«, skrev han, »den oplysning, der er nødvendig for udvik- lingen af dets intelligens, men resten afhænger af folket selv, og af det alene. Oplysningsmidler er ikke oplysning. Det er absolut nødvendigt, at folket er- hverver den ved sit eget arbejde«. Det er netop en af de frugtbare idéer, som snart skulle genoptages af de bedste blandt Provences unge digtere, og som skulle sætte fart i Mistrals og Roumanilles lære, som kort efter vakte opsigt fra den ene ende af Provence til den anden. At Lamennais har været meget populær i Provence, og at han der har haft stor direkte indflydelse, tør ingen påstå, skønt Diouloufet har rettet en epistel til ham, og Reboul, bagerdigteren fra Nimes, har rådet ham til underkastelse under den pavelige myndighed. Men det er umuligt, at Lamen- nais' bøger ikke er blevet læst med interesse af adskillige, -— de to oven- nævnte digtere er bevis på det, -— og det er et faktum, at hans idéer var over- ordentlig udbredte. Visse idéer er til visse tider i den grad på mode, at næsten alle kender dem, uden rigtig at vide hvordan. Den idé, at en folkelig litteratur var mulig, ja endog nødvendig, gen- finder vi nu netop i årene mellem 1830 og 1850 hos næsten alle tidens store forfattere, men med ganske særlig styrke hos romantikkens berømte digter Lamartine og den store romanforfatterinde George Sand, særligt efter hendes omvendelse til socialismen. I sin ungdom skrev hun en række lyriske romaner, hvor hun, ligesom senere provencalerne, gentagne gange priste de fattiges og de underkuedes storhed og landlivets skønhed, og omkring 1840 kom hun i litterær forbindelse med nogle arbejderdigtere fra Sydfrankrig, snedke- ren Perdiguier, skomageren Lautier og mureren Poncy, hvis digte havde gjort et dybt indtryk på hende. 168 Universitetets årbog 1942—43. 1) Latinsk stil. I år 159 f. Chr. truedes Pergamenerne med krig af deres naboer mod ost, de krigeriske Gallere. Der blev i den anledning afholdt en konference i Apamea, hvori blandt andre Pergamenernes konge, Attalos, og Pessinun- tiernes ypperstepræst deltog. Kort derefter skrev kong Attalos følgende brev til præsten. Kong Attalos hilser den Store Moders præst. Jeg håber, du har det godt; jeg har det godt. Da jeg kom til Pergamon, hidkaldte jeg et betydeligt antal mig nærstående mænd og forelæste for dem de beslutninger, vi havde taget i Apamea. Der opstod så en livlig og meget langvarig diskussion. Til at be- gynde med så det ud, som om flertallet billigede vore beslutninger, men se- nere, da Chlorus havde talt for det modsatte standpunkt, herskede der megen usikkerhed. Han frarådede os meget energisk at foretage noget som helst uden Romernes samtykke og hævdede, at deres magt var så stor som ingen- sinde for på vore kanter. Hvis vi havde heldet med os i vore foretagender, ville Romerne se på os med mistænksomhed, og hvis det gik os galt, ville komplet ødelæggelse for vort rige blive folgen. Hvis vi derimod søgte Ro- mernes støtte på forhånd, ville de være os til stor hjælp i modgang, og vor medgang ville ikke vække nogen misstemning hos dem. Diskussionen strakte sig over liere dage, men tilsidst var der almindelig enighed om, at Chlorus havde ret, og det blev vedtaget, at vi skulle sende gesandter til Rom, for at de kunne oplyse senatet om vore planer og bede om Romernes hjælp, og at vi samtidig selv af al magt skulle ruste os til krigen, så at vi eventuelt kunne optage kampen alene. 2) Latinsk version. Latet mundus totus crassis occultatus et circumfusus tenebris, ut nulla acies humani ingenii tanta sit, quae penetrare in caelum, terram intrare possit. Corpora nostra non novimus; qui sint situs partium, quam vim quae- que pars habeat, ignoramus. Itaque medici ipsa, quorum intererat ea nosse, aperuerunt, ut viderentur. Nec eo tamen aiunt quidam notiora esse illa, quia possit fieri, ut patefacta et detecta mutentur. Sed ecquid nos eodem modo rerum naturas persecare, aperire, dividere possumus, ut videamus, terra penitusne defixa sit et quasi radicibus suis haereat, an media pendeat? Habitari ait Xenophanes in luna eamque esse terram multarum urbium et montium. Portenta videntur, sed tamen nec ille, qui dixit, iurare posset ita se rem habe- re, neque ego non ita. Vos etiam dicitis esse in contraria parte terrae, qui adversis vestigiis stent contra nostra vestigia, quos uvn'jiodag vocatis; cur mihi magis suscensetis, qui ista non aspernor, quam iis, qui, cum audiunt, desipere vos arbitrantur? Ilicetas Syracusius caelum, solem, lunam, stellas, supera denique omnia stare censet, neque praeter terram rem ullam in mundo moveri; quae cum circum axem se summa celeritate convertat et torqueat, eadem effici omnia, quae si stante terra caelum moveretur. Sed redeo ad animum et corpus. Satisne tandem ea nota sunt nobis, quae nervorum natura sit, quae venarum? Tenemusne, quid sit animus, ubi sit, denique sitne, an, ut Dicaearcho visum est, ne sit quidem ullus? Si est, trisne partes habeat, ut Platoni placuit, an simplex unusque sit? Si simplex, utrum sit ignis an anima an sanguis, an, ut Xenocrates, numerus nullo corpore — quod intellegi quale sit vix potest — et, quidquid est, mortale sit an aeternum? Nam utramque in partern multa dicuntur. Universitetets eksaminer. 169 Græsk kultur. 1) Platon symposion 208 C (xal rj, lqotieq ol. . .) — 208 D (. . .ådavaxov egæaiv.) oversættes. 2) Retslivet i Athen. Som hovedfag. Historie. 1) Det 16. århundredes humanisme nord for Alperne og dens forhold til de reformatoriske bevægelser. 2) Det politiske forhold mellem Danmark og Frankrig fra 1742 til 1811. 3) Folkeafstemninger. Forprøve: 1) Polens historie 1572—1772 med særligt henblik på den indre ud- vikling. 2) Danske byer og borgere 1422—1523. 3) Dansk retsvæsen fra 1660 til og med 1919. Som hovedfag. 1) Giv en beskrivelse af forholdet mellem tekst og toner i den gregori- anske sang. 2) a. 4-stemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi, b. 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi. 3) 3-stemmig imiterende vokalsats over et udleveret tema. 4) Giv en fremstilling af vokalernes dannelsesmåde, deres ligheder og forskelle. Som hovedfag. Kristendomskundskab. 1) Religionshistorie: Dionyskulten og dens betydning i den græske reli- gions historie. 2) Nye testamente: 1. kor. 10, 1—13 (incl.). 3) Kirkehistorie: Der onskes en oversigt over kirkens indflydelse på kultur og samfundsliv i middelalderen. 4) Dogmatik: Human og kristelig moralbegrundelse. Forprøve: 1) Nye testamente: Rom. 15, 1—13 (incl.). 2) Gamle testamente: Jesaja kap. 7. Som bifag. 1) Religionshistorie: Samme opgave som ved hovedfag. 2) Nye testamente: Rom. 8, 1—11 (incl.). 3) Kirkehistorie: Danmarks kirkehistorie fra 1849—1903. 4) Dogmatik: Samme opgave som ved hovedfag. Sommeren 1943. Som hovedfag. Dansk. 1) Den gammeldanske Vokalforlængelse. 2) Nye metoder og resultater inden for en række åndsvidenskaber i Danmark 1870—1900. Universitetets 5rboe guode man, mid ])e rede of his wyue, yeaf his cou to his preste, J)et wes riche. I^e prest his nom ble|)eliche, and hise zente to J)e o^ren J)et he hedde. f>o hit com to euen, guode mannes cou com hom to his house ase hi wes ywoned, and ledde mid hare alle J)e prestes ken, al to an hondred. fco Jae guode man yze3 Jaet, he J)03te Jaet wes J)et word of })e Godspelle jaet he hedde yyolde; and him hi weren yloked beuore his bissoppe aye ]iane prest. E>ise uorbisne ssewe]i wel ]iet merci is guod chapuare, uor hi de]o wexe J)e timliche guodes. ') nominal capital. 174 Universitetets årbog 1942—43. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes fonetisk. »Med Deres tilladelse,« sagde jeg til rektoren, »vil jeg tegne mine eksperi- menter på tavlen med kulørt kridt, som jeg selv vil betale for, forklare eleverne hvad det er der sker og bede dem skrive det op i deres notisbøger. De forstår det altid bedre, når de ser det på tavlen.« »Jeg er ganske enig med dem,« svarede han. »Senere,« fortsatte jeg, »agter jeg at dissekere en kanin og lade dem tegne dens forskellige organer.« »Hvad jnon deres forældre vil sige til det?« sagde han. Skolen var blevet grundlagt nogle få år i forvejen og betalte sig ikke endnu, og han havde mange økonomiske bekymringer. Han måtte derfor være forsigtig. Han var en venlig og tiltalende mand, og han og jeg blev snart gode venner. Vi spiste middag sammen med drengene i et stort værelse. Det var rent og ordentligt, der var blomster på bordet, og drengene fik nok at spise. Det varer formodentlig ikke længe før den slags privatskoler er helt for- svundne. For 50 år siden var der hundreder af dem, og en stor del af middel- klassen lik sin opdragelse der. Der var ingen som helst kontrol med dem. Enhver kunne eje dem, og enhver kunne undervise i dem. Når jeg mindes den tid, kan jeg ikke andet end undre mig over, at ikke liere protesterede mod de kår, man dengang bød den opvoksende generation på. Nu til dags mener vel alle, at staten har et ansvar for dens opdragelse, men det er ikke ret længe siden, at man regnede det for en ren privatsag, om et barn fik en god uddannelse eller ej. 3) Magistrates, Judges, Barristers, and Solicitors. (Candidates are not required to go into details about the conduct of cases before the courts). Som bifag. 1) Nedenstående oversættes til dansk og de første to Stanzaer transkri- beres fonetisk. Autumn departs—but still his mantle's fold Rests on the groves of noble Somerville; Beneath a shroud of russet dropp'd with gold, Tweed and his tributaries mingle still; Hoarser the wind, and deeper sounds the rill, Yet lingering notes of silvan music swell, The deep-toned cushat, and the redbreast shrill; And yet some tints of summer splendour tell When the broad sun sinks down on Ettrick's western fell. Autumn departs—from Gala's fieids no more Come rural sounds, our kindred banks to cheer; Blent with the stream, and gale that wafts it o'er, No more the distant reaper's mirth we hear. The last blithe shout hath died upon our ear, And harvest-home hath hush'd the clanging wain, On the waste hill no forms of life appear, Save where, sad laggard of the autumnal train, Some age-struck wanderer gleans few ears of scatter'd grain. 1 Universitetets eksaminer. 175 Deem'st thou these sadden'd scenes have pleasure still, Lovest thou through Autumn's fading realms to stray, To see the heath-flower wither'd on the hill, To listen to the wood's expiring lay, To note the red leaf shivering on the spray, To mark the last bright tints the mountain stain, On the waste Helds to trace the gleaner's way, And moralize on mortal joy and pain?— O! if such scenes thou lovest, scorn not the minstrel strain. No! do not scorn, although its hoarser note Scarce with the cushat's homely song can vie, Though faint its beauties as the tints remote That gleam through mist in autumn's evening sky, And few as leaves that tremble, sear and dry, When wild November hath his bugle wound; Nor mock my toil—a lonely gleaner I, Through fieids time-wasted, on sad inquest bound, Where happier bards of yore have richer harvest found. So shalt thou list, and haply not unmoved, To a wild tale of Albyn's warrior day; In distant lands, by the rough West reproved, Still live some relics of the ancient lay. For, when on Coolin's hills the lights decay, With such the Seer of Skye the eve beguiles; 'Tis known amid the pathless wastes of Reay, In Harries known, and in Iona's piles, Where rest from mortal coil the Mighty of the Isles. "Wake, Maid of Lorn!" the Minstrels sung.— Thy rugged halls, Artornish! rung, And the dark seas, thy towers that lave, Heaved on the beach a softer wave, As 'mid the tuneful choir to keep The diapason of the Deep. Dull and dishonour'd were the bard, Worthless of guerdon and regard, Deaf to the hope of minstrel fame, Or lady's smiles, his noblest aim, Who on that morn's resistless call Were silent in Artornish hall. Opgivet: eushat — ringdue. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. I den senere tid havde byen været hjemsøgt af en bande ualmindelig dristige indbrudstyve. De havde lavet det ene indbrud efter det andet, men endnu var det ikke lykkedes politiet at fange nogen af dem. Dagen for denne historie foregår havde imidlertid en betjent anholdt en mand, der listede omkring ved bagsiden af et hus på en mistænkelig måde, og som ikke kunne forklare, hvad han havde at gore der, og politimesteren mente at man her havde fået fat på et medlem af banden. Den mistænkte erklærede at han hed John Smith og viste i det hele taget alle tegn på at være skyldig. 176 Sir James, som var fredsdommer, og som den mistænkte straks blev fremstillet for, afviste imidlertid anklagen, idet han erklærede, at der ikke forelå tilstrækkelige beviser til at han kunne sætte manden under tiltale. Der- efter sagde han til John Smith om han ville komme ind på hans kontor bag- efter; der var noget, han gerne ville tale med ham om. Dette sagde han på en sådan måde at de tilstedeværende fik det indtryk, at han havde fået sympati med manden og agtede at tilbyde at skaffe ham arbejde. Da der blev holdt frokostpause, trak Sir James sig tilbage til sit kontor, og lidt efter forte en betjent manden ind til ham, hvorpå han gik ud igen og lukkede døren efter sig. Sir James begyndte samtalen med en diskret hoste og sågde så: »Min gode mand, De er nok klar over, at De har været ualmindelig heldig i dag.« flan så Smith lige ind i øjnene. Smith stod henne ved døren med kasketten i hånden. Han lignede ikke nogen forbryder, men snarere en lille fortrykt kontorist, der i længere tid havde været arbejdsløs. Han var klædt i et sæt krøllet og luvslidt blåt tøj. Hans hænder var snavsede, og hans hår for langt. Han havde brune sko på, men de havde åbenbart ikke været børstede i lang tid. »Hvad mener De med det, lir. dommer?« svarede han, idet han så på fredsdommeren med et temmelig uforskammet blik og kløede sig i hovedet med den ene hånd. Som hovedfag: Tysk. 1) A. Andr. Gryphius: Papinian. 5. akt. V. 311—339. Bassian. Rom. Kaiser. Ach! mussen wir die Faust in seinem Blute fårben! Wir mussen! ach! es sey! Papinian soli sterben. Papinian. Gar willig! grosser Fiirst! difi kan / diC will ich thun! Es miisse von nun an die lange Zancksucht ruhn / Die Hof und Hof zertheilt / und Freund auf Freund verhetzet! Es falle was bifiher dir / Rom / sich widersetzet! Last Gotter mich vor Fiirst / vor Rath / Volck und Gemein / Vor Låger / Land und Reich / ein rein Siihn-OpfTer seyn! Ade geliebte Stadt! Beherrscherin der Erden! Es miisse deine Macht iim so viel grosser werden; Als ich mich vor dein Heil auffrichtig stets bemiiht! Ade siegreicher Fiirst! Der ins Verborgen sieht; Sieht das sein Ruhm allein der Zweck sey meiner Thaten. Gebt Gotter / die dem Thron so wohl und besser rathen; Als mir ie moglich war. Kommt Diener! kommt herzu! Versichert Plautien1) dafi ich in lange Ruh / Aus langer Noth versetzt! sie måssig' ihre Zåhren! (Die wo was nach uns bleibt die Geister mehr beschweren / Als wohl der Povel meynt) sie glaub! ob wir gesehwind Doch / durch der Pareen Schlufi / auf kurtz getrennet sind; Sie halt ob2) dem was uns kan nach dem End erheben! Sie ehre meinen Tod / und folge meinem Leben! ') Papinians hustru. *) zu. 177 Erinnert die / die mich in dieses Licht gebracht; Dafi ein durchlauchter Tag uns reiss' aus langer Nacht. Nehmt Kleid und Mantel hin! wenn sich das Schauspiel endet / Wird der geborgte Schmuck / wohin er soli / gesendet. Man halt in meinen Hof um mich kein Tod-Geschrey! Wer noch leib-eigen dient: sey lofl. Ich geb ihn frey. Und hiermit gute Nacht! bleibt Freunde / bleibt gesegnet! B. Af Lessings Laokoon. So weit auch Homer sonst seine Helden iiber die menschliche Natur er- hebt, so treu bleiben sie ihr doch stets, wenn es auf das Gefiihl der Schmer- zen und Beleidigungen, wenn es auf die Aeusserung dieses Gefiihls durch Schreyen, oder durch Thrånen, oder durch Scheltworte ankommt. Nach ihren Thaten sind es Geschopfe hoherer Art; nach ihren Empfindungen wahre Menschen. Ich weis es, wir feinern Europåer einer kliigern Nach weit, wissen iiber unsern Mund und iiber unsere Augen besser zu herrschen. Hoflichkeit und Anstand verbieten Geschrey und Thrånen. Die thåtige Tapferkeit des ersten rauhen Weltalters hat sich bey uns in eine leidende verwandelt. Doch selbst unsere Uråltern waren in dieser grofier, als in jener. Aber unsere Uråltern waren Barbaren. Alle Schmerzen verbeissen, dem Streiche des Todes mit unverwandtem Auge entgegen sehen, unter den Bissen der Nattern lachend sterl>en, weder seine Siinde noch den Verlust seines liebsten Freundes be- weinen, sind Ztige des alten Nordischen Heldenmuths. Palnatoko gal) seinen Jomsburgern das Gesetz, nichts zu fiirchten, und das Wort Furcht auch nicht einmal zu nennen. Nicht so der Grieche! Er fiihlte und furchte sich; er åusserte seine Schmer- zen und seinen Kummer. C. Kleist: Prinz von Homburg, 3. Akt, V. 971—1004. Der Prinz von Homburg. O meine Mutter, also språchst du nicht, Wenn dich der Tod umschauerte, wie mich! Du scheinst mit Himmelskråften, rettenden, Du mir, das Fråulein, deine Fraun, begabt, Mir alles rings umher; dem TroCknecht konnt ich, Dem schlechtesten, der deiner Pferde pflegt, Gehångt am Halse fiehen: rette mich! Nur ich allein, auf Gottes weiter Erde, Bin hulflos, ein Verlafiner, und kann nichts! Die Kurfiirstin. Du bist ganz aufier dir! Was ist geschehn? Der Prinz von Homburg. Ach! Auf dem Wege, der mich zu dir fiihrte, Sah ich das Grab, beim Schein der Fackeln, offnen, Das morgen mein Gebein empfangen soli: Sieh, diese Augen, Tante, die dich anschaun, Will man mit Nacht umschatten, diesen Busen Mit morderischen Kugeln mir durchbohren. Universitetets årbog. 23 Universitetets årbog 1942—43. Bestellt sind auf dem Markte schon die Fenster, Die auf das ode Schauspiel niedergehn, Und der die Zukunft, auf des Lebens Gipfel, Heut, wie ein Feenreieh, noc.h tiberschaut, Liegt in zwei engen Brettern duftend morgen, Und ein Gestein sagt dir von ihm: er war! (Die Prinzessin, welche bisher, auf die Schulter der Hofdame gelehnt, in der Ferne gestanden hat, låsst sich, bei diesen Worten, erschiittert an einen Tisch nieder und weint.) Die Kurfurstin. Mein Sohn! Wenn's so des Himmels Wille ist, Wirst du mit Mut dich und mit Fassung rusten! Der Prinz von Homburg. O Gottes Welt, o Mutter, ist so schon! Lafi mich nicht, fleh' ich, eh' die Stunde schlågt, Zu jenen schwarzen Schatten niedersteigen! Mag er doch sonst, wenn ich gefehlt, mich strafen, Warum die Kugel eben mufi es sein? Mag er mich meiner Amter doch entsetzen, Mit Kassation, wenn's das Gesetz so will, Mich aus dem Heer entfernen: Gott des Himmels! Seit ich mein Grab sah, will ich nichts, als leben, Und frage nichts mehr, ob es ruhmlich sei! Der forlanges: 1. Oversættelse af A (fra Gebt Gatter...). 2. Redegørelse for motivet og dets behandling. 3. Literaturhistorisk belysning. 2) Nedenstående tekst oversættes til tysk. Hvad er kernen i den almindelige retsbevidsthed? Hvad er menigmands almindelige indstilling overfor samfundets apparat til retshåndhævelse? Skulle det virkelig være tænkeligt, at denne indstilling i hovedsagen eller blot for en væsentlig del hviler på en blind tillid til domstolenes ufejlbar- hed, således at en eventuel konstatering af fejlgreb fra domstolenes side ville forrykke retsbevidstheden? Det forekommer mig ganske usandsynligt. Den danske befolkning som helhed besidder en ikke ringe åndelig modenhed og veed meget godt, at domstolenes afgørelser er menneskeværk og behæftet med al menneskeværks uundgåelige fejl. Vi ser gerne fejlene reducerede til det mindst mulige, og vi er stolte af, at vore domstole, frie og uafhængige som de i folkets hidtidige liv har været, fælder domme, som vi i almindelig- hed kan have fuld tillid til. Men vi tror ikke et øjeblik, at de er ufejlbarlige. Alene den omstændighed, at den ene instans kan mene det modsatte af den anden, må jo hurtigt overbevise enhver om, at det vel drejer sig om kloge mænds bedste skøn, men heller ikke om mere. Vi har den fornødne respekt for den afsagte dom, men det falder virkelig ingen af os ind at mene, at denne respekt skulle være udtryk for den overbevisning, at dommen altid er rigtig. Vi veed, at der kan begås fejl. Respekten for domstolen og for den afsagte dom er altså et vigtigt, men ingenlunde det centrale led i den almindelige retsbevidsthed. Denne bevidst- Universitetets eksaminer. 179 hed bæres oppe af noget langt dybere, nemlig af overbevisningen om, at vore domstole, ja hele vort retsvæsen, står i retfærdighedens tjeneste, at det uden hensyn til noget andet, også uden hensyn til egen prestige, ser det som sin opgave at øve retfærd. Den lidt ubestemmelige ting, som vi kalder den almindelige retsbevidst- hed, må som sit dybeste grundlag sikkert have visse forestillinger om, hvad der er ret og uret i samfundet. Om mange enkeltheder kan der være afvigende meninger, men i det store og hele mener vi, at lovenes opgave er at beskytte den enkeltes ret. Vi kan ud fra forskellige anskuelser være uenige om, hvad den enkeltes ret er; men i et demokratisk land søger vi gennem vore folke- valgte repræsentanter at opbygge et lovsystem, der dækker flertallets be- greber om ret og uret. 3) Hvad er kongruens, og hvilke er hovedreglerne for anvendelse af kongruens i det nuværende tyske skriftsprog? 4) Das deutsche Volkslied und seine Bedeutung flir die Lyrik seit 1600. (Deutsch zu schreiben). Forprøve: 1) Ulæst tekst. Tho quam boto gote, engil ur himile, bråht er therera worolti diuri årunti. 5 Floug er sunnun pad, sterrono stråza, wega wolkono zi theru itis frono; Zi ediles frouun, selbun sancta Mariun, thie fordoron bi bårne wårun chuninga alle. Giang er in thia palinza fand sia drurenta, 10 mit salteru in henti, then sang si unz in enti; Wåhero duacho werk wirkento diurero garno, thaz deda siu io gerno. Ovenstående tekst (Otfrid I, 5, 3—12) oversættes. De i teksten fore- kommende vokaler og diftonger i stamstavelser gennemgås; det angives, 1) af hvilke germanske lyde de er opstået, 2) hvilke særlige ejendommelig- heder for Otfrids sprog de opviser, 3) hvad de er blevet til på middelhøj- tysk, 4) hvad de er blevet til på nyhøjtysk. (De to sidste spørgsmål skal kun besvares for de ord, som — efter hvad eksaminanden ved — er bevarede på henholdsvis middelhøjtysk og nyhøjtysk.) Noter: itis »Kvinde«; bi bårne »Barn efter Barn, d. v. s. Slægtled efter Slægtled«; wåhi »udsøgt«. 2) Læst tekst. »Ir vil guoten recken, / war umbe tuot ir daz? jan gediende Sifrit / nie alsolhen haz daz er dar umbe solde / verliesen sinen lip. ja ist es harte lihte / dar umbe ziirnent diu wip.« »Suln wir gouche ziehen?« / sprach aber Hagene: »des habent liitzel ére / so guote degene. daz er sich hat geriiemet / der lieben vrouwen min, dar umbe wil ich sterben, / ez enge im an daz leben sin.« Ovenstående tekst (Nibelungenlied 866—867) oversættes. Der gives en fremstilling af Hagens karakter, som den fremtræder i Nibelungenlied. Universitetets årbog 1942—43. 3) Der Deichbau hat sich erst mit der Zeit vervollkommnet. Lange blieb der Deichschutz, namentlich bei Sturmfluten, ungeniigend. In der Chronik der Nordseekiiste reiht sich eine Katastrophe an die andere. Jede Generation weiss von solchen zu berichten. Unzåhlige Opfer an Menschen und Vieh hat das Meer auch nach der Bedeichung gefordert. Sie waren oftmals noch grosser als friiher, weil man sich hinter den Deichen sicher wåhnte. Der ønskes: 1) fonetisk transskription af ovenstående tekst; 2) en beskrivelse af taleorganernes stillinger og bevægelser under artikula- tionen af sætning nr. 2: Lange .... ungeniigend. Som bifag. A. Goethe, Der Schatzgråber. Arm am Beutel, krank am Herzen, Schleppt' ich meine langen Tage. Armut ist die gro 13te Plage, Reichtum ist das hochste Gut! Und, zu enden meine Schmerzen, Ging ich einen Schatz zu graben. »Meine Seele solist du haben!« Schrieb ich hin mit eignem Blut. Und so zog ich Kreis' um Kreise, Stellte wunderbare Flammen, Kraut und Knochenwerk zusammen: Die Beschworung war vollbracht. Und auf die gelernte Weise Grub ich nach dem alten Schatze Auf dem angezeigten Platze: Schwarz und stiirmisch war die Nacht. Und ich sah ein Licht von weiten, Und es kam gleich einem Sterne Hinten aus der fernsten Ferne, Eben als es zwolfe schlug. Und da galt kein Vorbereiten. Heller ward's mit einemmale Von dem Glanz der vollen Schale, Die ein schoner Knabe trug. Holde Augen sah ich blinken Unter dichtem Blumenkranze; In des Trankes Himmelsglanze Trat er in den Kreis herein. Und er hiefi mich freundlich trinken; Und ich dacht': es kann der Knabe Mit der schonen lichten Gabe Wahrlich nicht der Bose sein. i Universitetets eksaminer. 181 »Trinke Mut des reinen Lebens! Dann verstehst du die Belehrung, Kommst, mit ångstlicher Beschworung, Nicht zuriick an diesen Ort. Grabe hier nicht mehr vergebens. Tages Arbeit! Abends Gåste! Saure Wochen! Frohe Feste! Sei dein kiinftig Zauberwort.« B. EichendorlT, Der Schatzgråber. Wenn alle Wålder schliefen, Er an zu graben hub, Bastlos in Berges Tiefen Nach einem Schatz er grub. Die Engel Gottes sangen Dervveil in stiller Nacht, Wie rote Augen drangen Metalle aus dem Schacht. »Und wirst doch mein!« und grimmer Wiihlt er und wiihlt hinab, Da stiirzen Steine und Trummer Uber dem Narren herab. Hohnlachen wild erschallte Aus der verfallnen Kluft, Der Engelgesang verhallte Wehmutig in der Luft. Der forlanges: 1. Oversættelse af A (de 3 sidste strofer). 2. Redegørelse for motivet og dets behandling. 3. Literaturhistorisk belysning. 2) Luxembourgerne er stolte af deres historie. De gamle hertuger af Luxembourg kæmpede vidt og bredt i nabolandene, og deres dynasti skænkede det tyske rige fem kejsere, men i 1443 var det forbi med hertugdømmets stolte uafhængighed. Byen blev erobret af hertugen af Burgund, og de luxem- bourgske hertuger gav afkald på deres ret. Derved fik landet samme skæbne — en højst broget skæbne — som Nederlandene. Gang på gang måtte det forsvare sig mod franskmændene, og i 1659 blev landet delt i to dele: en ret stor strækning blev afstået til kongeriget Frankrig, medens Habsburgerne stadig beholdt hovedparten. Først under den franske revolution lykkedes det 1795 franskmændene at besætte hele Luxembourg, og det forblev fransk lige til 1815. Ved Wienerfreden blev landet delt for anden gang, idet Preussen nu tog nogle af de østlige distrikter, medens resten blev gjort til en tysk forbundsstat under den hollandske konge Wilhelm I., der nedstammede fra greverne af Vianden. I 1830 blev Luxembourg efter længere tøven draget med i den belgiske revolution, og det tyske forbund gjorde intet for at inter- venere. I otte år var landet forbundet med Belgien, men ved gennemførelsen af Londoner-traktaten af 1831 blev tre af dets otte distrikter i 1839 atter 182 Universiteteta årbog 1942—43. lost fra Belgien og ved personalunion påny forbundet med Holland. De øvrige fem distrikter blev derimod inkorporeret i det belgiske kongerige som pro- vinsen Luxembourg. I 1842 tiltrådte Luxembourg det tyske toldforbund, men i krigen 1866 forholdt det sig neutralt, og ved Londoner-konferencen året efter blev det atter en fuldt ud selvstændig stat, hvis fortsatte neutralitet blev garanteret af stormagterne. Der ønskes: 1) Oversættelse til tysk af ovenstående tekst; 2) en kort fremstilling af tempus- og modusbrug i indirekte tale i mo- derne tysk. Som hovedfag. Fransk. 1) J'ai passé l'aprés-midi dans la vallée de Chevreuse, å Port-Royal des Champs; c'est un lieu qui m'émeut toujours. Non que j'aie le culte du passé, ni que l'abbaye janséniste et ses environs aient une grande beauté. Mais d'abord je vois si peu mes amis eux-mémes, qu'il m'est aisé de m'imaginer que Pascal vit encore, trappiste, par exemple, ou missionnaire. Pour Arnauld, Nicole ou le doux M. Hamon, ils n'ont que faire d'une vie qu'eux-mémes méprisaient, et de notre époque, qui cadrerait mal avec leur innocence. Pro- menez-vous å Port-Royal, dans l'allée de la Solitude. Les arbres n'en sont point somptueux ; il n'y a lå nulle pompe, nul éclat ; vous y trouverez seule- ment une gråce discréte. Et les collines d'alentour, dont Racine enfant disait qu'elles s'élevaient jusqu'aux cieux, ligurent-elles å peine sur les cartes rou- tiéres. Cependant on ne laisse pas d'étre touché par ces ruines et par ce pay- sage ; et je ne puis regarder de sang-froid la modeste croix (elle est moins haute que celle des carrefours villageois) qui donne un sens å ces tranquilles allées. Sans doute une part de mon émotion, je dois l'attribuer aux images que j'évoque malgré moi. C'est ici que Pascal vantait å M. de Sacy ses maitres Épictéte et Montaigne, pour les abaisser soudain, pour les renier, pour les détruire devant ce petit assemblage de pierres qui venait de se dresser au bout de leur promenade. Je l'entends qui, de son lit, dicte une remarque au garde-malade ; il n'a pas mangé depuis trois jours ; chacun de ses gestes en- fonce en lui les pointes de sa ceinture ; mais l'æil est vif et la bouche s'en- tr'ouvre : c'est pour Dieu qu'il travaille. C'est ici que le grand Arnauld, grondant de colére, revient de la Sorbonne ou il s'est entendu condamner, vaincu peut-étre, mais non pas accablé : on verra bien qui triomphera, de la finasserie mondaine ou d'un cæur pur ; et si le bon droit est encore battu, nous en appellerons au Tribunal infaillible. Et dans toute l'abbaye, c'est la méme ardeur, qui grandit avec les persécutions et qui séduit les plus belles åmes du siécle. Port-Royal aura beau étre fermé, Arnauld partir pour l'exil, Pascal mourir sans achever son æuvre, on aura beau disperser dans une vingtaine de cimetiéres de France les ossements des derniers jansénistes, l'esprit enfin de l'abbaye : la fameux esprit janséniste lui-méme peut dispa- raitre — il reste ceci, qui ne saurait mourir et qui parlera toujours aux cæurs bien nés : l'exemple, l'image, l'idée de Port-Royal. Teksten oversættes og forsynes med en kort litterær kommentar. 2) Fransk stil. Mandagmorgen den 5. september 1819 såe jeg fra Frederiksberg banke forste gang Kjøbenhavn; derude steg jeg af og med min lille byldt gik jeg gjennem haven, den lange allee og forstaden ind til byen. Aftenen for jeg Universitetets eksaminer. 183 kom var just udbrudt den såkaldte »Jodefejde«, der strakte sig gjennem flere af Europas lande; hele byen var i bevægelse, alle mennesker på gaden, og Kjøbenhavns larm og tummel svarede derfor til det billed min phantasie havde dannet sig om denne for mig den gang største stad; med neppe ti danske daler i lommen tog jeg logie i en af de mindre gjæstgivergårde: »Gardergården«, nær ved porten hvor jeg var kommet ind. Min første van- dring var til theatret; jeg gik liere gange omkring det, saae op ad murene, betragtede det næsten som et hjem. Een af billethandlerne, der her daglig vandre om, blev opmærksom på mig og spurgte om jeg ville have en billet. Jeg var så aldeles uvidende om verden, at jeg troede, at mennesket ville forære mig den; jeg takkede på det hjerteligste; han troede jeg ville gjøre nar af ham og blev vred, så at jeg forskrækket trak mig bort fra det sted, som her var mig det kjæreste; ikke anede jeg da, at 10 år efter skulle der mit første dramatiske arbejde blive opført og at jeg således her skulle træde frem for det danske publicum. — Dagen efter tog jeg confirmationsklæderne på, støvlerne blev ikke glemte; således i min største pynt, med en hat, der sank mig halvt ned over øjnene, gik jeg op til dandserinden mad. Schall for at overrække hende mit anbefalingsbrev. — Før jeg ringede på, faldt jeg på mine knæ udenfor døren og bad til Gud, at jeg her måtte finde hjælp og beskyttelse; i det samme kom, med en kurv på armen, en tjenestepige op ad trappen, hun smilede venlig til mig, gav mig en skilling og hoppede afsted; jeg såe forundret på hende og skillingen, jeg havde jo mine Confirmationsklæder på, måtte jo see meget fiin ud, syntes jeg, hvor kunne hun troe jeg ville betle, jeg kaldte på hende. »Behold den kun!« råbte hun ned til mig og var borte. Endelig blev jeg indladt til dandserinden, der med stor forundring såe og hørte på mig; hun kjendte aldeles ikke ham, fra hvem brevet var, og min hele per- sonlighed og optræden var hende højst besynderlig. 3) De demonstrative pronominer i fransk i historisk fremstilling. 4) Les précurseurs du romantisme. F orprøve: 1) Nedenstående tekst oversættes til dansk. Quant je et mi chevalier venimes hors de l'ost aus Sarrazins, nous trou- vames bien sis mile Turs, par esme, qui avoient laissiees leur herberges et s'estoient trait aus chans. Quant il nous virent, il nous vindrent sus courre, et ocirent mon seigneur Hugon de Tilchastel, seigneur de Conflens, qui estoit avec moi a baniere. Je et mi chevalier ferimes des esperons et alames rescourre mon seigneur Raoul de Vasnau, qui estoit avec moi, qu'il avoient tirié a terre. Fmdementres que j'en revenoie, li Ture m'apoierent de leur glaives; mes chevaus s'agenouilla pour le fais qu'il senti, et j'en alai outre par mi les oreilles deu cheval; et me redre^ai au plus tost que je poi, mon escu a mon col et m'espee en ma main; et mes sires Erars de Sivri, que Dieu assoille, qui estoit entour moi, vint a moi et nous dist que nous nous traisissons emprés une maison desfaite, et iluec atendrions le roi qui venoit. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Xavier de Maistre tilbragte sine sidste leveår i Ruslands hovedstad hos sin broder Josef, som havde søgt et tilflugtssted der. Imidlertid, da han ønskede at gense sit fædreland, kom han nogle år før sin død tilbage til Sa- voien, hvor han blev modtaget med den ærbødighed og begejstring, som 184 Universitetets årbog 1942—43. skyldtes en af denne egns berømteste sønner. På et besøg hos en af sine venner, der ejede et hus i Chambéry, bagved hvilket var en have, hvor han havde leget i sin barndom, fik han i sinde at gense denne skueplads for sine første fornøjelser. Han bad sin ven om tilladelse til at gå derind uden vidner, og det nægtede man ham naturligvis ikke. Da imidlertid hans besøg i haven trak urimelig længe ud, gik hans ven, der var urolig over hans lange fra- værelse, ud for at søge efter ham; men han så ham ikke, skønt der ikke var noget træ eller nogen genstand i haven, som kunne skjule ham. Endelig, efter en times søgen, fandt han ham liggende på maven nær ved en lille dam. Da han frygtede for, at der skulle være tilstødt ham en ulykke, løb han til for at rejse ham op, men han blev snart fuldstændig beroliget. Xavier de Maistre lå og kastede små papirstumper på overfladen af vandet og betragtede vandedderkopperne, som legede omkring dem. Jeg mindes, sagde han til sin ven, at som barn morede denne leg mig meget; jeg ville se, om det samme ville være tilfældet nu, da jeg er gammel, og jeg fandt virkelig ikke, at der var nogen stor forskel. Vandedderkop: araignée aquatique. Som bifag. 1) Les Frangais aux États-Unis sont tout d'abord émerveillés par le degré de prospérité materielle réalisé, non seulement par l'élite, mais en général par la masse du peuple. Les livres, les revues, les statistiques ont sans doute depuis longtemps renseigné å eet égard le public européen cultivé ; mais il est impossible de saisir le fait dans sa réalité, si Ton n'a pas respire, physiquement en quelque sorte, l'atmosphére américaine. Fort de pareille expérience, on admettra sans reserve qu'il n'y a pas de commune mesure entre les salaires ou le train de vie des Etats-Unis et de l'Europe. S'agissant d'hommes d'égale valeur, d'égal mérite, d'égale expérience, la rémunération du travail comporte, de part et d'autre, des differences qui, dans certains cas, sont å vrai dire choquantes. En Asie, en Afrique, on rencontre encore l'effrayant spectacle de la dé- chéance physique acceptée et publique : théories lamentables de mendiants mutilés, épaves humaines que personne, semble-t-il, n'entreprend de relever. L'Europe a sans doute atteint un degré d'évolution ou ce scandale social est désormais inconnu, mais elle a ses classes déshéritées, qui ménent, dans certai- nes grandes villes industrielles, des existences misérables, indignes, avouons-le, d'une humanité civilisée. Aux États-Unis, pareil paupérisme se trouve encore, de-ci de-lå, mais dans l'ensemble il a cessé d'étre un trait normal de la société américaine actuelle. On peut dire qu'il y a lå, par rapport å l'Europe, un progrés aussi notable que celui que l'Europe avait elle-méme réalisé par rapport å l'Asie. S'il fallait chercher la plus belle contribution des États-Unis å la civilisation humaine, peut-étre la trouverait-on dans cette dignité de la vie matérielle que les conditions normales de son pays garantissent å l'Améri- cain. Cette société repose done sur une base fondamentalement saine. Nous en attribuerions volontiers le mérite, moins au génie américain lui-méme, qu'å des circonstances géographiques et économiques dont l'Europe ne béné- ficie pas. Une production illimitée d'aliments et de matiéres premiere dé- passe naturellement nos possibilités ; mais nous sommes portés å nous de- mander si, sans la possession de eet énorme et richissime territoire, coincidant (ne l'oublions pas) avec une faible densité de population, la société américaine serait en mesure d'assurer å ses membres un pareil degré de prospérité. Universitetets eksaminer. 185 Teksten oversættes, og der redegøres for Adjektivernes stilling med særligt henblik på de i teksten forekommende eksempler. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Roland. Den tapre Roland, der fandt døden ved Roncevaux i året 778, var markgreve af Bretagne og deltog som hærfører i adskillige af Karl den Stores felttog. Han var derfor også med Karl den Store, da denne år 778 foretog et togt imod Saracenerne i Nordspanien. Da hæren, uden at have fået bugt med fjenden, vendte om for at drage tilbage til Frankrig, fik Roland til opgave med en mindre styrke som bag- trop at dække hovedhæren under marchen gennem Pyrenæernes trange og farlige passer. Ved Roncevaux på nordsiden af Pyrenæerne, blev bagtroppen imidler- tid pludselig omringet af en llok baskiske røvere, der af sagnet er bleven gjort til en mægtig hær af vantro fjender. Franskmændene var dog i hvert tilfælde så meget underlegne i antal, at kampen allerede på forhånd måtte synes at være fuldstændig håbløs for dem. Olivier, Rolands staldbroder, opfordrede derfor Roland til at kalde kejseren med den forudgående hær tilbage ved at blæse det aftalte signal i sit horn. Men Roland var for overmodig til at kunne gå med hertil, idet han fandt, at det ville være en plet på hans ære og berømmelse, om han kaldte andre til hjælp. Han trak i stedet herfor sit sværd Durandal, og den ulige kamp begyndte. Roland og hans folk stred længe tappert; men overmagten var for stor. Endelig, da de Heste af frankerne var faldne, satte Roland sit højtklingende horn Olifant for munden og blæste. Karl den Store borte hornets kalden og vendte straks om med hele sin hær, men kom desværre for sent, idet Roland og alle hans mænd var bukket under efter en drabelig kamp, inden Karl nåede slagmarken. Kejseren forfulgte derefter fjenden, som blev slået på flugt. Ud af denne begivenhed, der i og for sig ikke rummer særlig historisk betydning, har forskellige omstændigheder båret Roland frem, således at han efterhånden kom til at indtage en strålende plads som få andre i fransk- mændenes bevidsthed. 1) Latinsk stil: Latin' De romerske historieskrivere fortæller, at Etruskernes konge Porsenna efter at have modtaget ti drenge og ligeså mange piger som gidsler straks standsede krigen mod romerne. Disse unge piger fjernede sig under påskud af at ville bade i floden Tiber lidt fra kongens lejr, og efter tilskyndelse af den modigste af pigerne ved navn Cloelia svømmede de midt ud på det hvirvlende floddyb og nåede med stort besvær over på den modsatte bred. Der er dem, der fortæller, at Cloelia havde fået fat på en hest, som hun be- steg for bedre at kunne hjælpe de andre med at svømme over. Da romerne så pigerne komme uskadt tilbage, folte de nok beundring for deres mod og dristighed, men syntes dog ikke rigtig om, at de var vendt tilbage i modstrid med givet ord. Derfor gav de dem nogle førere med og sendte dem tilbage til Porsenna. Da de nu blev ført frem for kongen, spurgte han, hvem der havde fundet på den plan. Mens de andre af frygt for, hvordan det skulle gå Cloelia, tav stille, gik pigen selv til bekendelse, og Porsenna Universitetets årbog. '24 186 Universitetets årbog 1942—43. blev grebet af beundring over hendes mod. Han lod en pragtfuldt smykket hest fore frem, og efter at have foræret den til Cloelia lod han alle pigerne sende hjem til deres forældre. Netop denne kongelige gave er for mange tegn på, at Cloelia satte over floden til hest. Andre nægter dette og siger, at Porsenna med denne gave har villet vise, at han regnede hendes mod for værdigt til en gave, der anstod sig en kriger. I hvert fald står der på sacra via en rytterstatue af en kvinde, som af nogle henfores til Cloelia. 2) Latinsk version: Primum aut negandum est esse deos, quod et Democritus et Epicurus quodam pacto negant, aut, qui deos esse concedant, iis fatendum est eos aliquid agere, idque praeclarum; nihil est autem praeclarius mundi admini- stratione; deorum igitur consilio administratur. Quod si aliter est, aliquid profecto sit necesse est melius et maiore vi praeditum quam deus, quale id cumque est, sive inanima natura sive necessitas vi magna incitata haec pulcherrima opera efliciens, quae videmus. Non est igitur natura deorum praepotens neque excellens, siquidem ea subiecta est ei vel necessitati vel naturae, qua caelum maria, terrae regantur; nihil est autem praestantius deo; ab eo igitur mundum necesse est regi. Nulli igitur est naturae oboediens aut subiectus deus, omnem ergo regit ipse naturam. Etenim si concedimus intelligentes esse deos, concedimus etiam providentes, et rerum quidem maxumarum. Ergo utrum ignorant, quae res maxumae sint, quoque eae modo tractandae et tuendae, an vim non liabent, qua tantas res sustineant et gerant? At et ignoratio rerum aliena naturae deorum est, et sustinendi muneris propter inbecillitatem difficultas minime cadit in maiestatem de- orum. Ex quo efficitur id, quod volumus, deorum providentia mundum administrari. Græsk kultur. 1) Demostenes XVIII 169 (rEanéga. . .)—170 (. . .dixaiov rjyela&ai) oversættes. 2) Euripides' Bakchanter Vers 896—960 (N. Mollers oversættelse) for- klares. Som hovedfag. Historie- 1) Giv en karakteristik af de europæiske nationale og liberale bevægel- ser og deres sammenspil i første halvdel af det 19. århundrede. 2) Den forfatningsmæssige udvikling i Danmark 1849 til 1855, begge år inklusive. 3) Giv en historisk-topografisk skildring af København på grundlag af Jan de Wijks stik fra 1611. Forprøve: 1) Det østromerske kejserrige 395—641. 2) Folkungerne. 3) Prisdannelse under fri konkurrence. Universitetets eksaminer. 187 Som hovedfag. iviumk. 1) Palestrinas messer og deres historiske forudsætninger. 2) Der ønskes en 4-stemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi. 3) Der ønskes en 3-stemmig imiterende vokalsats over et udleveret tema. 4) Giv en fremstilling af, hvorledes lyden dannes ved faste og luft- formige lydgivere. Forprøve: Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (1) samt 2) en 4-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (2). Som bifag: Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (1), og der ønskes 2) sat en understemme i 5. arts kontrapunkt til en udleveret cantus firmus (2). Som hovedfag: Kristendomskundskab. 1) Religionshistorie: Grundtrækkene i romersk religion. 2) Nye testamente: 1. Kor. 15, 20—34 (incl.). 3) Kirkehistorie: Calvinismens udbredelse i det 16. århundrede. 4) En sammenlignende redegørelse for katolsk og evangelisk-lutliersk opfattelse af kirkebegrebet. Gymnastik. Speciel gymnastikteori: Gennemgå nogle typiske øvelser med statisk arbejde for bugmusklerne. Geografi. A. Geografi: New Zealand. Der udleveres et sæt klimakort over Au- stralien. Geologi: Kontinentalbevægelser. B. Geografi: Sydafrikas befolkning. /3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Vinteren 1942—43: Der indstillede sig 16, 15 fuldendte eksamen. Sommeren 1943: — — - 1,1 — — lait indstillede sig 23, 22 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 forste karakter med udmærkelse, 20 forste karakter, 1 anden karakter. 188 Universitetets årbog 1942—43. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1942—43. Kiihl, Preben de Fine (1938).. 7,74 første m. udm. Lindskog, Kai Tage Lorents (1938).................... 6,28 første Sommeren 1943 Elming, Aage (1938)......... 6,41 første Christensen, Werner (1938)... 7,15 første Hovedfag: Fysik. Vinteren 1942—43. Arrøe, Oluf Hack (1938)..... 7,25 første Hansen, Tage (1936)......... 6,39 første Lindberg-Nielsen, Kaj (1936). 6,21 første Madsen, Børge Sigurd (1936) . 7,32 første Hovedfag: Kemi. Sommeren 1943. Østrup, Gregers Lejf (1937).. 6,05 første Hovedfag: Naturhistorie og geografi. Vinteren 1942—43. Edelberg, Johan Lorentz Len- nart Fraas (1933).......... 6,92 første Fristrup, Børge Nicolai (1936) 7,04 første Hoff, Mogens (1934)......... 6,69 første Jakobsen, Børge (1936)....... 6,79 første Larsen, Knud (1931)......... 5,42 anden Mikkelsen, Valdemar Mathias (1934).................... 7,09 første Petersen, Ib Clemens (1934).. 7,33 første Roe-Poulsen, Arne (1934)..... 7,12 første Sommeren 1943. Clausen, Eva Emilie (1934)... 6,56 første Dehn-Jensen, Jens (1935)..... 7,02 første Jacobsen. Knud Edward (1935) 6,59 første Jensen, Børge (1936)........ 6,41 første Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1942—43. Jørgensen, Axel Rubner (1936) 6,32 første Skriftlige opgaver. Naturhistorie og geografi. Vinteren 1942—43. Eksamens 3die del. Hovedfag: Zoologi. Større skriftlige opgave: En oversigt over udbredelsen på Island af ferskvandsarthropoderne i forhold til topografi og klima. Mindre skriftlige opgave: For 1 kandidat: De forelagte islandske biller (Otiorrhynchus arcticus, Otiorrhynchus dubius, Barynotus squamosus) bestemmes ved hjælp af den udleverede litteratur. Der gøres rede for hovedtrækkene i deres udbredelse i og udenfor Island, samt for de anskuelser, der har været gjort gældende for immigrationen til Island. For 1 kandidat: De forelagte hemipterformer (Naucoris, Aphelocheirus Corixa, Notonecta, Gerris, Velia, Nepa) beskrives kortfattet og bestemmes til slægt. Der gøres rede for relationen mellem bygning, biotopi og levevis. Hovedfag: Botanik. Større skriftlige opgave: For 1 kandidat: Giv en kritisk fremstilling af sporernes spiringsbetingelser hos Myxomyceterne og de af sporerne fremkomne myxollagellaters og myxa- moebers videre udvikling (herunder indbefattet plasmodiedannelsen) med særligt hensyn til spørgsmålet om, hvor dannelsen af diploide kerner linder sted. For 1 kandidat: Der ønskes en ud fra en økologisk synspunkt given fremstilling af skudbygning, overvintring og vegetativ formering hos pleuston- og limnæ-vegetationen, belyst ved eksempler fra den danske flora og med henvisning til litteraturen. Universitetets eksaminer. 189 For 1 kandidat: Vældmosernes vegetation med særligt henblik på danske forhold. For 1 kandidat: Giv en fremstilling af Lille Vildmoses vegetationshistorie. Mindre skriftlige opgave: For 1 kandidat: Myxomyceternes stilling i plantesystemet. For 1 kandidat: De vigtigste danske sotyper, deres vegetation og geo- grafiske udbredelse i landet. For 1 kandidat: Giv en oversigt over de vigtigste organogene aflej- ringer i Danmark med en karakteristik af deres moderformationer. For 1 kandidat: Giv en definition af begrebet eng til adskillelse fra øko- logisk nærstående vegetationsformer og karakteriser de vigtigste engtyper i Danmark. Hovedfag: Geografi. Storre skriftlige opgave: Vinderosionens klimatiske og pedologiske forudsætninger. Mindre skriftlige opgave: Termiske klimagrænser. Hovedfag: Gymnastik. Større skriftlige opgave: Bestem det respiratoriske stofskifte og blodets indhold af mælkesyre dels i hvile, dels under arm- og benarbejde. Der udfores 5 forsøg med arm- arbejde og 5 med benarbejde, hver dels ved et lettere arbejde (ca. 350 kgm/ min.), dels ved et sværere (ca. 700 kgm/min.). Resultaterne diskuteres under særligt hensyn til en eventuel afhængighed mellem R. Q. og blodmælkesyren. Mindre skriftlige opgave: 1) Hvad forstår man ved lukkede ledkæder, og hvilke særlige forhold karak- teriserer bevægelserne og muskelvirkningerne i sådanne? 2) Hvorledes bestemmes respirationscentrets følsomhed overfor kuldioxyd? Hvorledes forklarer man ventilationsforøgelsen under arbejde, og hvad er begrundelsen herfor? 3) Nævn nogle midler, ved hvilke blodets koagulation kan hemmes, og angiv deres virkemåde. 4) Hvilke næringsstoffer er særlige righoldige på Bj-vitamin? Hvilke symp- tomer er karakteristiske for B1-avitaminose, og hvorledes forklares stoffets virkning i organismen? 5) Hvorledes forholder den respiratoriske kvotient sig ved omsætning i organismen af kulhydrat til fedt og af fedt til kulhydrat? Eksamens 2den del efter anordning af 20. februar 1928: Geografi: Kaffedyrkningens geografi. Geologi: Bornholms og Skaanes kridtaflejringer. Fysiologi: 1) Hvor findes urikase, og hvad er dets betydning? 2) Hvorledes kan man få dannet præcipitin mod substans fra ens egne organer? 190 Universitetets årbog 1942—43. 3) Hvorledes er svedkirtlerne innerverede? 4) Hvad er den specifik dynamiske virkning, og hvor stor er den for de forskellige næringsstoffer? 5) Hvorpå beror ventilationsforøgelsen under muskelarbejde? 6) Giv en fremstilling af trykforholdene i blodkarsystemet. (En noget udførligere fremstilling onskes). Eksamens 2den del efter anordning af 5. april 1935: Zoologi: En oversigt over generationsskiftet hos Metazorerne. Botanik: Hovedtrækkene af kornsorternes vigtigste skadesvampes mor- fologi, cytologi og biologi. Geografi: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter anordning af 20. februar 1928 (se ovenfor). Geologi: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter anordning af 20. februar 1928 (se ovenfor). Plantefysiologi med genetik: Vandtransporten hos højere planter. Zoofysiologi: Samme opgave som i fysiologi ved eksamens 2den del efter anordning af 20. februar 1928 (se ovenfor). Eksamens 1ste del: Zoologi: De forelagte fiskeformer (ålelarve og lampretlarve) beskrives i henseende til ydre morfologi og bestemmes. Der gøres rede for de pågæl- dende arters forplantningsbiologi. Botanik: Giv en fremstilling af frøanlæggets udvikling hos Angiosper- merne fra dets anlæg til efter befrugtningen og drag en sammenligning mellem det og Gymnospermernes anlæg. Geografi: Arabien. Der udleveres Dierckes skoleatlas samt M. Vahls isothermekort og plantegeografiske kort over Asien. Geologi: Alpernes struktur og dannelse. Sommeren 1943. Eksamens 3die del: Hovedfag: Zoologi. Større skriftlige opgave: En oversigt over Insekternes kopulationsorganers sammenlignende mor- fologi og fylogeni. Mindre skriftlige opgave: De forelagte insektvinger (af Guldsmed, Oldenborre og Flue) beskrives, og der gøres rede for deres betydning til bedømmelse af de pågældende insekt- gruppers stilling indenfor systemet. Hovedfag: Botanik. Større skriftlige opgave: Det ønskes forsøgt ud fra biologiske synspunkter, i særdeleshed lokali- teternes natur, på grundlag af skuddenes og bladenes morfologi og stilling at finde en typeinddeling af de danske arter af jungermanniales acrogyneæ. Universitetets eksaminer. 191 Om tiden tillader det, ønskes videre på grundlag af foreliggende oplys- ninger givet en fremstilling af det mulige forhold mellem yngleknopsdannelse og lokaliteternes natur hos de samme arter. Mindre skriftlige opgave: Efter en bestemmelse af de udleverede arter (Riccia sorocarpa, Preissia commutata, Conocephalus conicus, Moerchia Flotowiana og Blasia pusilla) af Hepaticæ onskes de på materialet forekommende organer beskrevet og de pågældende arters forekomst og økologiske forhold omtalt. Hovedfag: Geologi: Større skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over nyere undersøgelser over gletschernes geo- logiske arbejde i arktiske områder og resultaternes betydning for fortolk- ningen af kvartæraflejringernes struktur og morfologi i Danmark. Mindre skriftlige opgave: Hvilke bidrag til vore diluviale dannelsers stratigrafi kan hentes fra de ->dislocerede klinter«, og hvorledes står tidspunkterne for dislokationerne i relation til det bortvigende isdække under slutningen af sidste istid? Hovedfag: Fysiologi. Større skriftlige opgave: Giv en sammenlignende fremstilling af farveskiftet hos fisk og padder. Mindre skriftlige opgave: Giv en fremstilling af myrernes fysiologi. Eksamens 2den del: Zoologi: For 6 kandidater: Rygmarven, dens refleksbaner og dens for- bindelsesbaner med hjernen. For 1 kandidat: Urmunden og urmundslukningen hos hvirveldyr. Botanik: 1) De vigtigste plantesamfund ved danske lerede havkyster. 2) Sukkulensens formodede betydning for strandplanterne. Geografi: Sydafrikas befolkning. Geologi: De ungprækambriske (»algonkiske«) dannelser i Grønland, Spitzbergen og Norge. Plantefysiologi med genetik: Avenakoleoptilens bygning, betydning, vækst og bevægelser. Zoofysiologi: 1) Hvori består spyttets kemiske virkning? 2) Hvor dannes fibrinogen? 3) Hvad forstår man ved nyrernes sukkertærskel? 4) Hvad forstår man ved »baning« for en refleks? 5) Hvad er virkningen af en hyperfunktion af gi. thyreoidea? 6) Giv en fremstilling af leverens betydning for fordøjelsen. (En noget udførligere fremstilling ønskes). Eksamens 1ste del: Zoologi: De forelagte tre insektlarver (Vandkalv, Myreløve og Sand- springer) beskrives og bestemmes til gruppe. Derpå gives en kortfattet frem- stilling af forekomst og biologi. 192 Universitetets årbog 1942—43. Botanik: 1) Beskriv blomsten af de 3 udleverede arter (Echinodorus macrophyllus, Nuphar luteum og Ranunculus lanuginosus) og henfør så vidt muligt disse til slægt. 2) Angiv de pågældende ordeners vigtigste karakterer og 3) gør i korthed rede for de vigtigste forhold, som støtter tanken om en fylogenetisk forbindelse mellem disse ordener. Geografi: New Zealand. Der udleveres et sæt klimakort over Australien. Geologi: 1) Til hvilket krystalsystem hører den udleverede model? Anfør hvilke flader, De linder på den. 2) Beskriv og bestem de udleverede mineraler (Kryolit, Jernglans, Svovl- kis, broget Kobbermalm, Arsenkis, Magnetjernsten, Grafit, Jernglans, Kobberkis og Blyglans), angiv de vigtigste kendetegn og den kemiske sammensætning. 3) Nævn nogle af de grundstoffer, der påvises i Fosforsalt eller Boraxperle ved blæserorsforsøgene og deres reaktionsfarver. 4) Hvad forstår man i mineralogien ved polymorfi? 6) Nævn nogle eksempler på mineraler, der krystalliserer tetragonalt, og angiv deres kemiske sammensætning. Matematik. Vinteren 1942—43. I. Forprøven. 1. Dobbelt retvinklet afbildning. Givet et punkt A i vandret billedplan, et punkt B i lodret billedplan samt en plan a med vandret spor V og lodret spor L. Vektoren AB tænkes opløst i en komposant AC parallel med planen a og en komposant AD vinkelret på planen a. Konstruer vandret og lodret billede af de to vektorer AC og AD. (Konstruktionen ønskes udfort på et af de påtegnede ark og vedlagt besvarelsen. Det andet ark kan anvendes til kladde). 2. En homogen plade med massen m har form som en retvinklet trekant ABC. Den anbringes i et sædvanligt retvinklet koordinatsystem, hvor- ved A får koordinaterne (a, o, o), B (o, b, o) og C (o, o, o). 1) Find ligningen for den inertiellipsoide for pladen, der har centrum i C og går gennem punktet D (a, b, o). 2) Find pladens inertimoment med hensyn til linien x = 2 y = 3 z. 3) Find det punkt på X-aksen, for hvilket denne er principal. 4) Idet a og b antages forbundet ved ligningen a — b \/2, ønskes be- stemt ligningerne for de principale akser gennem punktet C. II. Samme opgave som i matematik I ved 1. del af eksamen i forsik- ringsvidenskab og statistik (se foran side 140). Lærerprøven. Der ønskes en redegørelse for problemet om vinklens tredeling. Hovedpunkterne i problemets behandling bør træde klart frem, og af enkeltheder medtages så meget, som tiden tillader. Universitetets eksaminer. 193 Fagproven. 1. Bestem (* 00 t x sin x , \ w+v *■ 2. Idet a er et reelt algebraisk tal, og anx an_i + • • • + ai ^ + ao — O angiver den ligning af lavest grad med hele koefficienter (uden fælles divisor) og an > O, som a tilfredsstiller, defineres tallet g (a) ved il 9 ^ = 7' flv ' + n v = o Undersøg, for hvilke værdier af x funktionen f (x) = I ^Jxj f°r x ree^ algebraisk ( O for alle andre reelle værdier af x er kontinuert. 3. Vis, at 2 er en primitivrod mod 29, og opskriv en dertil svarende indextavle. Benyt tavlen til at bestemme samtlige primitivrødder mod 29. Angiv endvidere alle kvadratiske rester mod 29. Løs sluttelig kongruensen x21 = 12 (mod 29). Forprøve til magisterkonferens i kemi. 1. Find det fuldstændige integral til differentialligningen (3x 2)2 få + 3 (3x + 2) + % = O dx2 dy dx i halvplanen x > — —. (Sæt 3x + 2 = el, og indfør t som ny uafhængig variabel). 2. Find størsteværdi og mindsteværdi for funktionen / (oc, P) = sin oc O cos (3 sin oc 1 O — 1 1 1 inden for det ved ulighederne 0^a^2 7t, 0^ (3^2 n bestemte område, og find dernæst den løsning til matrixligningen ( sin oc O cos /? ] [ xu x ] sin oc 1 O - 1 1 1 Universitetets årbog. 25 21 ^31 12 22 32 23 l*33 (10 0 ] O 1 O 0 0 1 194 Universitetets årbog 1942—43. for hvilken determinanten X11 x12 x13 /y» /y» /y* X21 x22 23 •^31 •r32 ^33 er numerisk mindst. Sommeren 1943. F orprøven. 1. 1. I et sædvanligt retvinklet koordinatsystem XYZ er givet en rum- kurve ved ligningerne x = cos t, y = sin t, z = 2 tg —, hvor t er en parameter, der gennemløber intervallet —n < t < n. 1) Vis, at rumkurven er monoton, og at den har højst 3 punkter fælles med en vilkårlig plan. 2) Find ligningen for oskulationsplanen i det til parameterværdien t = 0 svarende kurvepunkt P0, og vis, at P0 deler kurven i to dele beliggende på hver sin side af oskulationsplanen i P0. 3) Punktet P0 forbindes ved en ret linie med et vilkårligt kurvepunkt P. Idet P gennemløber kurven, frembringer linien en kegleflade. Vis, at planen z = 1 skærer keglefladens frembringere i punkter af en cirkel. 2. En partikel M med massen m tiltrækkes mod et fast punkt O med Å> TT\ kraften —3-, hvor r = OM, og X er en positiv konstant. Find i polære koor- dinater (r, (p) med O som pol ligningerne for de mulige kurver, som M kan beskrive. Idet man herefter betragter den specielle bevægelse, hvor A har værdien 3 —, og hvor M til tiden t = 0 er i punktet M0 med afstanden OM0 = 1 og 4 har en hastighed af størrelsen 1 i en retning vinkelret på OM0, skal man i polære koordinater med OM0 som polarakse finde ligningen for den kurve, M beskriver, angive kurvens udseende og finde r og ep som funktioner af t. II. 1. Vis, at udtrykket 2 x3 -f xy2 — 3 x 4 xhj + 2 y3 1+2 x2 + y2 ^ 1 + 2 x2 + y2 ' er et totalt differential i hele XY-planen, og find den stamfunktion / (x, y), for hvilken / (0,1) = 1. For den i hele XY-planen definerede funktion / (x, y) skal man finde ekstremumspunkterne og vise, at / (x, y) har en mindsteværdi. Idet XYZ er et retvinklet koordinatsystem, skal man sluttelig finde volumen af det område, der begrænses af lladen z = f (x, y) og paraboloiden z = ~^x2 + y2. Universitetets eksaminer. 195 2. I den komplekse z-plan (z — reie) er en kurve k givet ved ligningen r = 1 + cos 0, — ti < 0 < 71, i polære koordinater. De komplekse variable w = u + iv og z = re " er for- bundne ved ligningen w = Log z; bestem den til k svarende billedkurve x i w-planen og tegn kurverne. Vis, at vinklen mellem ?i-aksen og tangenten i et vilkårligt punkt af x er lig med vinklen mellem radiusvektor og tangent i det tilsvarende punkt af k, idet kurverne orienteres efter voksende 0. Find buelængden af det stykke af x, der forbinder de til z = 2 og z — el2 svarende punkter i w-planen. Lærerprøven. 1. Gør rede for begreberne ordnet mængde, ordnet legeme, arkimedisk ordnet legeme og fundamentalfølge i et ordnet legeme. Der ønskes kun en kort redegørelse omfattende de vigtigste af de sætninger, der kommer til anvendelse ved besvarelsen af 2. 2. Giv en fremstilling af de reelle tals indførelse ud fra de rationale tal ved hjælp af fundamentalfolger. Hovedpunkterne bør træde klart frem. Enkeltheder medtages i det omfang, tiden tillader. Fagprøven. 1. Find Resultanten R (F, G) for polynomierne F (x) = x3 + fli^2 + + a3 og G (x) = x2 -f b-iX + ^2 • Find herved (eller på anden måde) de værdier af a, for hvilke ligningerne xz + 2 x2 -f 2 ax + 2 = 0 og x2 —f- x + a = 0 har en fælles rod. De komplekse værdier af a ønskes angivet på formen £ + irj. 2. Bestem en basis for restklassegruppen mod 72. Find dernæst gruppe- invarianterne og angiv, hvilke talsæt der kan optræde som gradtal for ele- menterne i en basis. Find sluttelig, hvor mange reelle og hvor mange kom- plekse karakterer gruppen besidder. Astronomi. Vinteren 1942—43. Forprøven. Vi har for en asteroide: log a = 0.37396 log e = 8.82191 Universitetets årbog 1942—43. Til tidspunktet /0 = 1939 august 25.0 er M0 = 136° 52!38. Beregn middel- bevægelsen (f.i), middelanomalien (M), den ekscentriske anomali (E), den sande anomali (v) og radiusvektor (r) til tiden t = 1939 september 14.0. Hjælpemiddel: 5-cifret logaritmetabel. Prove for de naturhistorisk-geografiske studerende. 1 Hvilke stjerner kulminerer i øvre kulmination i Kobenhavn kl. 2c5h 45"' mellemeuropæisk tid den 10. februar (tilnærmet regning)? 2 Angiv rektascension og deklination for ekliptikas poler. 3. Et steds polhøjde er ep. Angiv deklinationen (d) for zenit og nadir samt for nord- syd- vest- og østpunkterne i horisonten. 4. Beskriv forandringen i en stjernes azimut og højde under himlens dag- lige omdrejning. 5. Angiv højden i øvre kulmination for en stjerne med deklinationen -f- 28° 50', når stedet har nordlig bredde 55° 41'. Sommeren 1943. Forprøven. 1. Beregn stjernetid for en meridian, hvis østlige længde fra Greenwich er o'' 48'" 32's.71, kl. 20'' 17"' 58\93 M.E.T. en dag, da 00Grw (stjernetid i middelmidnat for Greenwich) er 6;' 34"' 5S.32. 2. En stjernes ækvatorkoordinater er a = \8h 5m 12s.0 6 = 28° 45'.18 Beregn ekliptikkoordinaterne X og /? for denne stjerne, når ekliptik- hældningen (e) er 23° 27'. 14. Femcifret regning. Hjælpemidler: a) De sfærisk-trigonometriske grundformler. b) Tabel til forvandling af tider. c) Femcifret logaritmetabel. Fysik. Vinteren 1942—43. Forprøven. I. 1. En glastragt har form af en omvendt omdrejningskegle, hvis frem- bringere danner 45° med den lodrette akse. En partikel med massen m gram bevæger sig uden gnidning på keglefladen i en vandret cirkel med radius h cm. Idet tyngdeaccelerationen sættes til 1000 cm/sek2 skal man finde partiklens vinkelhastighed cd, dens potentielle energi Ep, dens kinetiske energi Ek samt dens tryk K på glasfladen. Til partiklen tænkes at være fæstet en masseløs tråd, der går ned gennem et lille hul i tragtens spids. Ved at trække i tråden får man partiklen til at Universitetets eksaminer. 197 lobe i en cirkel med Radius t> . Find den nye vinkelhastighed æx samt spæn- dingen S i tråden. 2. I en kanal af dybden h cm løber en bølgerække med bølgelængden X (» h) cm og amplituden a ((( h) cm. Idet der lægges et koordinatsystem med rr-aksen i den uforstyrrede vandoverflade og i bølgebevægelsens retning og med lodret y-akse, skal man angive det analytiske udtryk for bølgeover- fladens højde ij. Hvad er bølgehastigheden c og gruppehastigheden u? Hvad er partikelhastigheden v, hvor overfladehøjden er y? 3. 1 Grammolekyle af en toatomig ideal luftart er indesluttet i en med stempel forsynet cylinder, hvis varmekapacitet vi ser bort fra. Fra luftens begyndelsestilstand ved 0° C og rumfanget v0 sammentrykkes den reversibelt adiabatisk til temperaturen 100° C, hvorefter den sættes i varmeledende forbindelse med et fast legeme af samme temperatur og med varmekapaci- teten C cal/orad- Det således dannede systems fælles temperatur sænkes adia- batisk til temperaturen t° C, ved at luften udvider sig reversibelt til sit op- rindelige rumfang v0. Tegn en skitse af processerne i et p-y-diagram og find t samt arbejderne \l og A2 kgm, som luften har udført ved de to processer. II. 1. I en Wheatstones bro ABCD ledes jævnstrøm ind ved A og ud ved C, og strømstyrken i den ydre ledning fra C til A er 100 milliampere. Modstandene i de lire grene AB, BC, AD og DC er henholdsvis 10, 50, 10 og 100 ohm. I broledningen BD er den 100 ohm. Angiv strømmen i disse fem ledninger i størrelse og retning. 2. To stjerner har en indbyrdes vinkelafstand på 0,5 buesekund. De iagttages gennem en astronomisk kikkert, hvis objektiv har 200 cm brænd- vidde. Hvilken brændvidde skal okularet have, når stjernernes vinkelafstand i kikkerten skal være forstørret til 1 bueminut? Hvor stor er okularets forstørring, hvis det anvendes som lup? Hvor stor skal objektivdiameteren være, for at kikkerten skal kunne adskille de to stjerners billeder, når lysets bølgelængde sættes til 5.000 Å? Giv en kort begrundelse for den til løsning af dette spørgsmål benyttede formel. Alle talregninger ønskes gennemført. Tilladte hjælpemidler: Logaritme- tabel og regnestok. Fagprøven. For 4 kandidater: En redegørelse for de interferensfænomener, der op- står i planparallele og kileformede lag, samt for nogle anvendelser af disse interferensfænomener. For 1 kandidat: Om røntgenspektroskopiens metoder og hovedresultater. Sommeren 1943. I. Forprøven. 1. a) To serieforbundne kondensatorer Cl og C2 har kapaciteterne 900 og 1800 »cm«. Systemet er fra venstre til højre: En ledning 1, konden- satoren Cv en ledning 2, kondensatoren C2, en ledning 3. Alle tre lederstykker har oprindelig potentialet nul, og 3 er jordforbunden. 198 Universitetets årbog 1942—43. 1 forbindes nu med den positive pol af et 10 volts batteri, hvis nega- tive pol forbindes med 3 (og altså med jord). Hvilken ladning Q coulumb sidder der nu på Q's venstre plade? b) Hvilket potential antager 2? c) Hvis kondensatorerne er shuntet med en modstand på 1 megohm fra 1 til 3, og forbindelsen til batteriet afbrydes, hvor længe varer det da, inden l's potential er faldet til 5 volt? 2. a) En Galileis kikkert består af et objektiv med brændvidden -f 12,5 cm og et okular med brændvidden —5 cm; begge linser betragtes som uendeligt tynde. Hvad forstås ved kikkertens forstorring F, og hvor stor er den? Angiv linsernes linsestyrker. b) Kikkerten indstilles, så afstanden mellem linserne er 9 cm, og rettes mod solens underkant; den danner da et reelt billede af solen. Angiv dette billedes beliggenhed, regnet fra okularet. c) Tegn for tilfælde b) strålegangen gennem kikkerten for et stråle- bundt, der, kommende fra solens overkant, udfylder objektivet (de indkommende strålers vinkel med aksen kan for tydeligheds skyld overdrives; objektivets og olularets diametre kan hver sættes = 6 cm). Alle talregninger ønskes gennemført. Tilladte hjælpemidler: Logaritmetabel og regnestok. II. 1. En ret afskåret homogen cirkulær cylinder med radius r cm, højden h cm og massefylden q %/cm3 står på sin ene endeflade på en plan vandret flade. Til tiden t = 0 giver man cylinderen momentant en drejning om dens lodrette akse med vinkelhastigheden oj0, hvorefter man overlader til gnidningskraften at standse bevægelsen. Idet gnidningskoefficienten for gnidningen mellem cylinderen og fladen er /u, og trykket forudsættes jævnt fordelt over endefladen, skal man opstille bevægelsesligningen for denne del af bevægelsen samt finde den tid r, som forløber, indtil be- vægelsen helt er standset. 2. To varmereservoirer I og II, der hver har samme, af temperaturen uaf- hængige, varmekapacitet c0 cal/grad> har henholdsvis temperaturerne 20° C og 100° C. Ved et hjælpesystem, der består af en Carnot-maskine og den til dens drift fornødne mekaniske energi (men intet varmereservoir), lader man på reversibel måde maskinen foretage en række carnot'ske kredsprocesser mellem de to varmereservoirer, idet man lader maskinen virke som kuldemaskine. Når temperaturen af I derved er sunket til 0° C, skal man finde entropiændringen A af !• Find dernæst tempera- turen tn° C af II i sluttilstanden, idet det forudsættes, at de to varme- reservoirer ikke til omgivelserne afgiver eller modtager anden varme end den, som udveksles med Carnot-maskinen, samt at denne ved hele pro- cessens slutning befinder sig i samme tilstand som ved dens begyndelse. Find endvidere hele det arbej de A kgm, som Carnotmaskinen har fået tilført. 3. To ens glaskolber, hver bestående af en beholder på v cm3 med en t) cm lang cylindrisk hals, sættes sammen til en enkelt lukket beholder ved at sætte halsene lufttæt mod hinanden (f. eks. ved at omslutte dem med et stykke af en kautsjukslange). I det således dannede lukkede rum, bestående af de to beholdere forbundne med et l cm langt sylindrisk rør med tværsnittet A cm2, kan luften udføre svingninger som i en luft- Universitetets eksaminer. 199 resonator med en bestemt cyklisk egenfrekvens æ2. Idet resonatorens dimensioner forudsættes små i forhold til egenfrekvensens bølgelængde i luft, skal man linde gj2, når luftens tæthed sættes til 0,001 2 8/cm' og lydhastigheden til 340 m/sek- Talregningerne fordres ikke gennemfort, men tallene må være tydeligt indsatte i de omspurgte udtryk. Kemi. Vinteren 1942—43. Forproven. 1. Beskriv nogle vigtige fremstillingsmåder for brint. Hvorledes forholder det sig med brints reaktionsevne overfor følgende grundstofTer: a) Ilt, b) Klor, c) Kvælstof, d) Kulstof og e) Arsen? Angiv reaktionsligningerne, samt anfør under hvilke betingelser reaktionerne finder sted, samt even- tuelt hvorvidt de er reversible. 2. Hvorledes kan man ud fra metallisk kviksølv fremstille: a) Merkuri- sulfat, b) Merkurioxyd, c) Merkuriamidklorid, d) Merkurisulfid og e) Merkuroklorid? Merkurioxyd opløses let i en vandig Kaliumjodidopløsning, som derved antager en stærk basisk reaktion. Forsøg at angive ligningen for den proces, der finder sted. 3. I hvilket forhold skal man sammenblande opløsninger og 0,1-molær Saltsyre og 0,1 molær Natriumbenzoat for at få en opløsning med Pj! = 5,2? Benzoesyrens />;. er 4,2. 4. Hvorledes kan man fremstille Metylpropylketon ud fra Aceteddikesyre- ætylester? Anfør reaktionsligningerne. Lærerprøven. 1. Giv en fremstilling af den kinetiske Molekylteori for luftarter, vædsker og faste stofler. 2. Gør rede for Svovlets tilstandsdiagram og angiv ved hjælp af Henry's lov hvilken af Svovlets modifikationer, der ved almindelig temperatur har størst opløselighed i et vilkårligt opløsningsmiddel. Ingen hjælpemidler må benyttes. Sommeren 1943. Forprøven. 1. Hvorledes kan man i analysen adskille og påvise Zink, Mangan, Kalcium og Magnium? Anfør ligningerne for de anvendte reaktioner og gor rede for surhedsgradens betydning for disse reaktioners hensigtsmæssige forlob. 2. Beskriv Fosforets klorforbindelser og anfør reaktionsligningerne for a) deres fremstilling og b) deres indvirkning på vand. Hvorledes kan man ved hjælp af disse klorforbindelser fremstille Metylklorid, Acetylklorid og Ætylidenklorid? 3. Hvilke organiske forbindelser kan dannes af Ætylenglykol ved hel eller delvis iltning? Angiv navne og formler samt anfør til hvilke stofklasser de forskellige iltningsprodukter hører. Ingen hjælpemidler må benyttes. 200 Universitetets årbog 1942—43. Lærerprøven. 1. a) Gør rede for begreberne iltning og reduktion og forklar, hvad man forstår ved et Atoms eller en Atomgruppes iltningstrin. b) Anfør nogle eksempler på iltnings- og reduktionsmidler og deres anvendelse. 2. Gør rede for de forhold, der er bestemmende for valg af indikator ved en syre-basetitrering. Ingen hjælpemidler må benyttes. Fagprøven. Organiske svovlforbindelser. 10. Magisterkonferenser. a. Ved del filosofiske fakultet. lait har 12 studerende i året 1942—43 taget magisterkonferens. 28/9 1942. Richard Sonneborn Willerslev (1933). Bestået. Fag: Historie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Arup, dr. phil. Knud Fabricius og dr. phil. Albert Olsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Landbruget i den antike oldtid (16/12 1940), 2) Byen Roms historie i tiden 200 efter vor tidsregning —1300 (18/i2 1940). Hjemmeopgaver: 1) Kilderne til og fremstillingerne af det forste korstogs historie og virkninger, 2) Der onskes en fremstilling af det merkantilistiske systems teoretiske og praktiske (historisk-politiske) forudsætninger, 3) Det engelske kabinets historiske udvikling og dets forhold til parlamentarismen, 4) (26/3 —11/5 1942). Der onskes en karak- teristik af hovedtrækkene indenfor dansk erhvervspolitik (handel, hånd- værk, industri) i årene 1600 — 1681 og en redegørelse for, i hvilken grad det er muligt at spore udenlandske påvirkninger indenfor dette område. Forelæsninger: Anthony Ashley Cooper, first earl of Shaftesbury (20/n 1941), Det københavnske borgerskab omkring 1659 ( 28/9 1 942). 29/9 1942. Ejler Johannes Liisberg Nørgaard (1935). Bestået. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Victor Kuhr og dr. phil. Erik Abrahamsen samt lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Den lutherske koral i reformationsårhundredet (27/5 1942), 2) »Notre-Dåme-skolen« i 12 — 13. århundrede (28/5 1942), 3) Satstekniske principper i Johan Sebastian Bachs Brandenburgske koncerter (10-timers opgave, 29/5 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (6/7 —17/8 1942): Der onskes en beskrivelse af Schumanns sangcykliske kompositioner, i forbindelse Universitetets eksaminer. 201 med en undersøgelse af muligheden at anvende det Mies'ske begreb »Ausdrucksstilformen« på disse Schumann'ske værker. Forelæsning (29/9 1942): Fransk impressionisme omkring Claude Debussy. 3/io 1942. Erik Schelde Moller (1931). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. Paul V. Rubow og docent, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Tysk indflydelse på den engelske romantik (15/4 1942), 2) De danske Salmebøgers historie indtil 1855 (17/4 1942), 3) Sonettens teknik, historiske udvikling og digteriske benyttelse (10-timers opgave 19/4 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: »Wuthering Ileights« i æstetisk og stilitisk belysning af den nærmest samtidige victorianske romanlitteratur. Forelæsning (3/10 1942): Belgiens betydning for fransk litteratur. 26/n 1942. Petrus Oddershede Larsen (1935). Bestået. Fag: Religionshistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. Vilhelm Grøn- bech og dr. phil. Poul Tuxen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Hvad er religion? En kort oversigt over de vigtigste teorier om religionens væsen og op- rindelse (28/5 1942), 2) En knap karakteristik af hovedepokerne i nor- disk religion (30/5 1942), 3) En fremstilling af mysteriereligionernes historie og betydning (10-timers opgave, 31/5 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (9/6 — 21/7 1942): Forholdet mellem religion og kunst. Der ønskes en fremstilling af kunstens og poesiens religiøse betydning, belyst ved illustrationer fra folkenes liv. Der lægges ikke vægt på, at kandidaten får så meget som muligt med ; ønskeligt er, at han giver nogenlunde udforlige billeder af enkelte reli- gioner. Det overlades til ham selv at vælge sine eksempler, men det forudsættes, at Norden og de primitive religioner bliver repræsenterede. Forelæsning (26/n 1942): Odins stilling i nordisk religion. 7/12 1942. Johanne Dorothea Hansen (1933). Bestået. Fag: Kunsthistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. Victor Kuhr, dr. phil. K. Friis Johansen og dr. phil. C. Elling. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) En karakteristik af »den strenge stil« i græsk skulptur, belyst ved udvalgte eksempler (4/s 1942), 2) Adriaen Brouwer og det hollandske bondemaleri i det Universitetets årbog. 26 202 Universitetets årbog 1942—43. 17. århundrede (6/5 1942), 3) Wolfflins arkitektoniske barokbegreb (8/5 1942), 4) Det nogne menneskelegeme i italiensk malerikunst fra og med Giotto indtil Rafael (10-timers opgave, 11/5 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Det italienske Senbarok- og Rokokkomaleris indflydelse på sydtysk og østrigsk malerkunst. Forelæsning (7/i2 1942): En sammenligning mellem den romantiske malerkunst i Danmark og Sverige. 21/12 1942. Johanne Brandt Nielsen (1931). Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Victor Kuhr, dr. phil. Erik Abrahamsen og lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Heinrich Schtitz (1/12 1941), 2) »Ars nova« (3/12 1941), 3) Udviklingen i Brahms klaver- stil (10-timers opgave, 6/12 1941). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (21/s —9/io 1942): I tilslut- ning til en redegørelse for korets funktion ønskes en oversigt over typi- ske korformer og korteknik i Håndels bibelske oratorier efter Messias. Forelæsning (21/12 1942): Eenstemmig kirkesang i middelalderens Danmark. 22/i2 1942. Mogens Blegvad (1935). Bestået. Fag: Filosofi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Victor Kuhr, dr. phil. Edgar Rubin, dr. phil. Frithiof Brandt og Jørgen Jørgensen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Problemet om fore- stillingslivets anskuelighed (2/6 1942), 2) Analytiske og syntetiske domme (3/6 1942), 3) Ansvarsbegrebet (5/6 1942), 4) En kritisk rede- gørelse for Kants »Widerlegung des Idealismus« (Kritik der reinen Ver- nunft, 2. Ausg., s. 274—279) (10-timers opgave, 7/6 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (23/i0 —4/i2 1942): Der ønskes en oversigt over de forskellige værdiarter, således at de etiske værdier belyses i deres forhold til andre værdier. Forelæsning (22/12 1942): Kants lære om det skønne i »Kritik der Urtheilskraft«. 18/x 1943. Kirsten Schmelzer Willerslev, f. Andersen (1932). Bestået. Fag: Historie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Arup, dr. phil. Knud Fabricius og dr. phil. Albert Olsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Landbruget i den antike oldtid (16/12 1940), 2) Byen Roms historie i tiden 300 efter vor tidsregning —1300 (18/12 1940), 3) Opdagelse og kolonisering i det stille Universitetets eksaminer. 203 ocean (15/3 — 5/4 1941), 4) Der onskes en kritisk vurdering af Sombarts opfattelse af jødernes indsats i det økonomiske liv (8-timers opgave, 13/3 1942), 5) Den oplyste enevælde, 6) Oversættelse af og diplomatarisk og historisk kommentar til en udleveret latinsk tekst (2/6 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (15/9 — 27/i0 1942): Der ønskes en redegørelse for skolelovene af 23/1 1739 og 29/4 1740. Forelæsning (18/x 1943): Hoveriforordningen af 20/2 1771. 19/5 1943. Erik Lundsgaard (1914). Bestået. Fag: Ægyptologi. Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. et theol. Johannes Pedersen og docent, dr. phil. C. E. Sander-Hansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: Oversættelse og kom- mentar af Kurt Sethe: Agyptische Lesestucke, nr. 23 a (s. 83—84) (2/3 1943), 2) Achenaton og forudsætningerne for hans epoke (5/3 1943), 3) Nubiens erobring (10/3 1943). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (22/3 — 3/5 1943): llarmhebs løbebane indtil tronbestigelsen og hans regeringstids politik især i dens forhold til forgængernes. Forelæsning (19/5 1943): En karakteristik af den ægyptiske mate- matik. 27/5 1943. Viggo Sjøquist (1935). Bestået. Fag: Historie. Eksaminator og censorer: Professorerne, dr. phil. Erik Arup, dr. phil. Knud Fabricius og dr. phil. Albert Olsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Corfitz Ulfeld (3% 1942), 2) Karl den 2. og England (11/6 1942), 3) Syditalien i det 13. år- hundrede (22/6 1942), 4) Bomerrigets etnografiske forhold ved vor tids- regnings begyndelse (8/12 1942), 5) Ændringer i valgloven til Landstin- get siden 1849 samt en redegørelse for mandatfordelingen og de regler, hvorefter den fandt sted ved sidste landstingsvalg (8-timers opgave, 30/i 1943), 6) Stater og samfund i Middelhavsområdet ved år 1500 f. Chr. Opgaver til skriftlig besvarelse hjemme: 1) Holberg som historiker (30/io — 20/n 1942), 2) En skildring af russisk landbrug og russiske bonde- forhold i det 18. og første halvdel af det 19. århundrede (15/5 — 22/5 1942), 3) Bussisk indflydelse på dansk politik 1721 — 1756 (31/3 —12/5 1943). Forelæsning (27/5 1943): Den udenrigspolitiske krise i Danmark 1742-43. 17/6 1943. Ellen Gertrud Steensen, f. Kalmer (1926). Bestået. Fag: Beligionshistorie. Eksaminator og censorer: Professorerne, dr. phil. Vilhelm Grøn- bech og dr. phil. Poul Tuxen. 204 Universitetets årbog ] 942—43. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Dionvskultens stil- ling i græsk religion (2/12 1942), 2) Upanishadernes religion (4/12 1942), 3) Der ønskes en almindelig redegørelse med en skitsemæssig gennem- gang af forskningens historie og til illustration en behandling af en enkelt ikke nulevende forsker eller et enkelt værk, der angår dets for- hold til forgængerne og dets betydning for efterfølgerne (10-timers op- gave, 6/12 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (7/4 —19/5 1943): Der onskes en redegørelse for det særprægede i Teresas mystik, hendes oplevelser og hendes teori på baggrund af den middelalderlige mystik, særlig som den er hos Eckart, en Ruysbroek og muligvis Suso. Forelæsning (17/6 1943): Delphis betydning i græsk historie og åndsliv. 28/6 1943. Marie-Louise Bull Paludan (1936). Bestået. Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Ru- bow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Grundtvigs salme- digtning (30/n 1942), 2) Den italienske og franske novelledigtning i Middel- alderen og Renæssancen (4/12 1942), 3) Percy's »Reliques« og deres indfly- delse på engelsk og kontinental litteratur (10-timers opgave, 6/12 1942). Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (21/4 — 2/6 1943): Den engelske ode i det 18. århundrede med henblik på den franske. Forelæsning (28/6 1943): Klopstocks stilling i dansk og tysk litteratur. 0. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. lait har 16 studerende i 1942—43 bestået magisterkonferens. 18/n 1942. Arthur Friediqer (1937). Bestået. Fag: Kemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Einar Biilmann, dr. phil. J. N. Bronsted og dr. phil. J. A. Christiansen. I. del bestået 1942. Store skriftlige opgave (2% —1/7 1942): Nyere forestillinger om Enoliseringsprocessen. Praktisk opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Forelæsning (18/n 1942): En oversigt over Diazoforbindelsers stereokemi. 4/12 1942. Kjeld Gyldenkærne (1937). Bestået. Fag: Astrofysik og teoretisk fysik. Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. Bengt Stromgren og docent, dr. phil. C. Møller. Universitetets eksaminer. 205 Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1939. Store skriftlige opgave: Opgaven blev erstattet af følgende kursus- arbejde: Teoretisk beregning af det kontinuerte spektrum for en A 5- stjerne af hovedserien og en kæmpestjerne med samme overfladetem- peratur. Mindre skriftlige opgaver: 1) Der ønskes en udledning af Lorentz- transformationen og af den deraf følgende formel for sammensætning af hastigheder (12/n 1942), 2) Der onskes en fremstilling af Schrodin- gerligningen og dennes fysiske interpretation (14/ii 1942). Forelæsning (4/i2 1942): Starkeffektens indflydelse på konturerne af absorptionslinier i stjernespektre. 17/12 1942. Niels Tyge Andreasen (1932). Bestået. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Aug. Krogh, dr. phil. C. M. Steenberg, dr. phil. R. Spårck og dr. phil. C. A. Jørgensen. Skoleembedseksamens 1. del (kemi) bestået 1934, 2. del (Botanik og Geologi) vinteren 1941—42. Store skriftlige opgave (14/4 — 26/5 1942): Giv en fremstilling af for- holdet mellem kærne og plasma i den dyriske celle med særligt hen- blik på kærneplasmarelationen hos Protozoerne. Opgaven skal særlig tage sigte på den morfologiske side af problemet. Mindre skriftlige opgaver: 1) De udleverede tre præparater (papilla foliata af kanin, tunge af kat og tunge af kanin) beskrives og bestem- mes. Hvor mange forskellige vævstyper indeholder præparaterne, og hvad er deres vigtigste kendetegn? Nogle forklarende skitser fra et par karakteristiske partier af organet skal medfølge (28/ii 1942), 2) Der ønskes — med de udleverede præparater (bruskkranium af haj, kra- nium af lammegrib, kranium af marsvin, oplukkeligt præparat af menne- skets indre øre, udpræpareret benet labyrint af menneske og indre øre af marsvin) som grundlag — en kortfattet fremstilling af den makro- skopiske bygning af det indre øre hos hvirveldyrene. Præparaterne be- stemmes til dyregruppe, og der gives en kortfattet forklaring på de bygningstræk, præparaterne viser med hensyn til det indre øre (30/u 1942). 3) Der ønskes en sammenlignende oversigt over generationsskif- tet hos Protozoer og Metazoer (2/12 1942). Forelæsning (17/i2 1942): Bygning af flageller og fimrehår og deres virksomhed. 1/2 1943. Torben Huus (1938). Bestået. Fag: Fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Niels Bohr og dr. phil. .J. C. Jacobsen og docent, dr. phil. C. Møller. 206 Universitetets årbog 1942—43. Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1940. Store skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over teorien for de kunstige kernedannelser. Mindre skriftlige opgaver: 1) Der onskes en fremstilling af ækvi- valensen mellem energi og masse i den specielle relativitetsteori (11/1 1943), 2) Der onskes en fremstilling af den fysiske betydning af Hermi- teske operatorers egenværdier og egenfunktioner i kvantemekanikken (13/i 1943). Forelæsning (1/2 1943): Om atomkernefission. 25/2 1943. Niels Konrad Friedrich Wilhelm Clcmson-Kaas. Bestået. Fag: Kemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Einar Biilmann og dr. phil. A. Langreth. Eksamen som fabrikingeniør 1940. Store skriftlige opgave: En oversigt over mangeleddede cykliske forbindelsers syntese og bygning. Praktisk prøve: Kandidaten var fritaget for denne. Forelæsning (25/2 1943): Beckmann'sk omlejring. 9/3 1943. Jørgen Koefoed (1938). Bestået. Fag: Kemi og teoretisk fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Einar Biilmann, dr. phil. J. N. Brønsted, dr. phil. J. A. Christiansen og docent, dr. phil. C. Møller. Store skriftlige opgave (21/n —22/i2 1942): Der onskes en fremstil- ling af teorien for de homoøpolare kemiske bindinger. Praktisk opgave (4/i —12/i 1943): I systemer af H20 + K3FeCy6 + K4FeCy6 + KC1 + ZnCl2 eller ZnS04 i forskellige blandingsforhold søges, særlig ved elektrometriske målinger, bestemt sammensætningen af de dannede tungtopløselige forbindelser, eventuelt deres eksistensområde samt de tilhørende normalpotentialer. Mindre skriftlige opgave (30h 1943): Der ønskes en fremstilling af de elektromagnetiske potentialers anvendelse ved løsning af de Max- wellske ligninger. Forelæsning (9/3 1943): Teorien for difTusionspotentialet. 16/3 1943. Gudni Gudjonsson (1933). Bestået. Fag: Botanik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Knud Jessen, dr. phil. P. Boysen Jensen, dr. phil. C. A. Jørgensen og docent, dr. phil. Henning E. Petersen. Universitetets eksaminer. 207 Skoleembedseksamens 1. del (kemi) bestået sommeren 1935, 2. del (geologi og zoologi) 1937. Store skriftlige opgave (9/2 — 1U 1942): Giv en kritisk oversigt over vort kendskab til formindholdet hos Angiospermarterne. Praktiske opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) De Mendelske spaltningslove (22/2 1943), 2) Vækststofteoriens anvendelse på den negative og den positive geotropiske krumning (26/2 1943), 3) Giv en med diagrammer af blom- sterne ledsaget beskrivelse af de udleverede planter (Solanum Seaforthi- cannm, Salvia Heerii, Strobilanthes Dyrianus og Trichosporum javani- cum), som så vidt mulig henfores til familie og slægt, idet der gores rede for de forhold, som bestemmer deres plads i systemet (24/2 1943). Forelæsning (16/3 1943): Artssystematik og cytologi hos Alchimilla s.l. 10/4 1943. Erik Albrecht Sparre Andersen (1938). Bestået. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Borge Jessen. Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1911, lærer- prøven vinteren 1941—42. Store skriftlige opgave (10/i — 21/2 1943): Differentiation af mængde- funktioner med særligt henblik på ubestemte integraler. Mindre skriftlige opgave: 1. Find en primitivrod mod 27 (d. v. s. et tal g =|= 0 (mod 3), såle- des at gm =|e 1 (mod 27) for 1 ^ m ^ 17), og opskriv med denne primi- tivrod som basis en indextavle mod 27. Angiv dernæst, for hvilke tal D == 1 (mod 3) kongruensen xi2 = I) (mod 27) kan løses, og bestem for det mindste af disse tal, der er > 1, samtlige løsninger til kongruensen. 2. Skitser udledelsen af gammafunktionens fremstilling ved hjælp af et slojfeintegral r(z)=^Lr\e~"{-wr'"w- cm Udled deraf I ved hjælp af formlen r(z)- F (1—z) — —n— I den \ sin ni) såkaldte Hankelske formel = 208 Universitetets årbog 1942—43. og bevis derudfra, at der for R (z) > 0 og a > 0 gælder formlen 1 i / • °o ~m= 2^ ea + "(a + i()-zdt. - 00 Hvilken værdi har det sidste integral for R (z) > O og a < O ? Forelæsning (10/4 1943): Om uligheder i forbindelse med omordning. 10/4 1943. Erling Folner (1938). Bestået. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Borge .Jessen. Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1940, lærer- proven sommeren 1941. Store skriftlige opgave (10/i —20/2 1943): Der ønskes en redegørelse for de funktionsrum (Sp-, Wp- og Bp-rummene samt disse rums næsten- periodiske underrum), som man er stodt på ved de næstenperiodiske funktioners generalisation, samt for disse rums indbyrdes forhold. Mindre skriftlige opgave (25/4 1943): Samme opgave som for Erik Albrecht Sparre Andersen (se ovenfor). Forelæsning (10/4 1943): Om næstenperiodiske funktioner på en gruppe. 5/5 1943. Jørgen Andreas Troels-Smith (1934). Bestået. Fag: Geologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Arne Noe-Ny- gaard, Alfred Rosenkrantz og lektor, dr. phil. Christian Poulsen. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige og den praktiske opgave. Mindre skriftlige opgaver: 1) En kortfattet oversigt over hvirvel- dyrene i den mesozoiske tid, 2) De palæozoiske dannelser på Bornholm, 3) Den geosynklinale cyklus. Forelæsning (5/5 1943): Dybhavets sedimenter. 1/6 1943. Sven Wilhelm Brix (1937). Bestået. Fag: Matematik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne dr. phil. .J. F. Steffen- sen og dr. phil. Harald Bohr. Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1940. Store skriftlige opgave (10/2 —10/3 1943): Der ønskes en kritisk frem- stilling af invaliditetsforsikringens grundlag og teknik, idet såvel ældre som nyere metoder tages i betragtning. Mindre skriftlige opgaver: 1) (13/5 1943): 209 1. Vis, at potensrækken / (z) = axz + a3z3 + asz5 + ... , hvor a2n + \ = 2~(2n + 1)\ liar folgende egenskab: For \z\ =24n + 2 er «2n + l^2n + 1| > If(z) - «2n + l^2n + 1|- Vis derefter, at f (z) inden for enhver cirkelring 24n_~2 < |r| <24n + : (n ^ 1) har netop to nulpunkter. 2. Beregn ved komplex integration og beregn derefter l 2 cos2 x . \ -1 - + x 2) (15/5 1943): 1. Bevis ved interpolationsformlen med dividerede differenser, at j x^ x(x~ ai) x{x—ax)(x—a2) + ... + (-1/ f 1 - x \l 1 V a2j \ anj ax axa2 axa2a3 ^nxjx — aj... (x — an-i) «l02 • • • fln 2. Der er opgivet folgende værdier: 60 : 69 = 5.782 '59 =63788 '60 ; : 70 = 5.566 '60 =62073 '60 : : 71 = 5.347 = 60281 ■59 :70 = 5.652 U9 = 43086 '61 : 70 = 5.474 ^70 = 40615 ^71 = 38094 Bestem så godt, det lader sig gore, den i livrenteværdierne forud- satte rentefod. 3. Find de sande værdier af produkterne s^sg og s^2 udtrykt ved de sande værdier af de relative potenssummer. Forelæsning (1/e 1943): En oversigt over og en vurdering af de forskellige metoder til udjævning af dødelighedstavler. Universitetets Srbog. 27 210 2/6 1943. Thorbjorn Sigargeirsson (1937). Bestået. Fag: Fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Niels Bohr, dr. phil. J. C. Jacobsen og docent, dr. phil. C. Møller. Skoleembedseksamens forprove bestået sommeren 1940. Store skriftlige opgave (3/3 —14/4 1913): Der ønskes en oversigt over de foreliggende eksperimenter over sammenstod mellem nucleoner og en redegørelse for de slutninger, der af disse kan drages angående kerne- kræfternes beskaffenhed. Mindre skriftlige opgaver: 1) Om impuls-energitensoren i den spe- cielle relativitetsteori (17/5 1943), 2) Kontinuitetsligningen i Diracs teori for elektronen (19/5 1943). Forelæsning (2/6 1943): Om de særlige forhold, der efter kvante- mekanikken gælder for sammenstød mellem identiske partikler. 4/6 1943. Svend Aage Boisen Bennike (1937). Bestået. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Aug. Krogh, dr. phil. C. M. Steenberg og dr. phil. B. Spårck. Skoleembedseksamens 1. del (kemi) bestået sommeren 1938, 2. del (botanik og geologi) 1940. Store skriftlige opgave (4/i —15/2 1943): Der ønskes en oversigt over Hermafroditismens udbredelse i dyreriget i relation til de pågældende formers systematiske stilling og økologi. Praktisk opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Mindre skriftlige opgaver: 1) De udleverede fire fisk (Cottus gobio, C. scorpius, C. bubalis og C. quadricornis) bestemmes, hvorefter der gøres rede for deres forekomster og hovedtrækkene i deres udbredelse (4/5 1943), 2) Hvad forstås ved Pronephros, Mesonephros og Metane- phros? Hvad er det karakteristiske for disse tre former af ekskretions- organer, og hvilken relation står de i til hinanden? Hvor findes de tre former indenfor dyreriget? (10/5 1943), 3) Medfølgende præparat viser 8 snit af en snitserie gennem hovedet af et svinefoster på 2,8 cm's længde. Der ønskes en beskrivelse af et af disse snit (vedføjet en skitse deraf) samt en tydning af de organer og organdele, der ses på snittet; desuden angives, hvilke vævselementer, der forekommer deri (17/5 1943). Forelæsning (4/6 1943): Tubificidernes okologi. 9/6 1943. Christian Overgaard Nielsen (1938). Bestået. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Aug. Krogh, dr. phil. C. M. Steenberg og dr. phil. B. Spårck. Skoleembedseksamens 1. del (kemi) bestået sommeren 1939, 2. del (geologi og genetik) sommeren 1940. Universitetets eksaminer. 211 Store skriftlige opgave: I tidens lob er der opstillet en række teorier vedrorende lemmernes opståen hos hvirveldyrene. Nogle af disse er baseret på gode iagttagelser og undersøgelser, andre er nærmest fantasi- produkter. Der onskes en kritisk gennemgang af disse teorier, idet der særlig tages hensyn til de nyere palæontologiske fund og de vejledende oplysninger, som den eksperimentelle forskning kan give. Praktisk opgave: Gennem tidligere undersøgelser kender man i grove træk de ejendommeligheder ved flyndernes hjerne, der er betin- get af hovedets skævhed, men endnu mangler der grundigere under- søgelser på flere områder. Der ønskes derfor, at følgende spørgsmål besvares: 1. Har hovedets skævhed påvirket bygningen af hele hjernen eller kun af en del af denne, og har den sat spor i hjernens indre bygning? 2. Hvilke ændringer er der sket med hjernenerverne med henblik på deres udspring, deres forlob inden for kraniet og deres passage gen- nem kranievæggen? Undersøgelsen foretages på en enkelt eller nogle få repræsentanter for familien, hvoraf der kan skaffes friskt materiale, og der anvendes dels direkte præparation og dels snitmetoden, eventuelt også rekon- struktion, efter som tiden tillader det. Der afleveres foruden tekst også præparater og de nødvendige forklarende tegninger. Mindre skriftlige opgaver: 1) Samme opgave som mindre skriftlige opgave nr. 3 for Svend Aage Boisen Bennike (se ovenfor) (17/5 1943), 2) Efter hvilke udviklingslinier sker ændringerne i hjernekassens byg- ning under hvirveldyrenes phylogenetiske udvikling? Der tænkes her særligt på forholdet mellem de brusk- og bindevævspræformerede knog- ler, på de forandringer, der betinges af hjernens stadigt øgede rumfang samt på det antal knogler, der indgår i hjernekassens væg. De udleve- rede kranier kan bruges som eksempler (2% 1943), 3) De to udleverede snegle (Viviparus og Crepidula) beskrives i henseende til skallens og bloddelenes ydre morfologi, herunder kappehulen. De bestemmes, og der gores rede for forplantningsbiologien samt for hovedtræk i fore- komst og udbredelse (24/5 1943). Forelæsning (9/6 1943): Hvirveldyrenes lugtehjerne, dens lednings- baner og dens tilpasning til dyrenes levevis. 28/6 1943. Olaf Pedersen (1938). Bestået. Fag: Fysik. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Niels Bohr, dr. phil. J. C. Jacobsen og docent, dr. phil. C. Møller. Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1940, lærer- prøven sommeren 1941. 212 Universitetets årbog 1942—43. Store skriftlige opgave: Der onskes en oversigt over relativitets- teoriens belysning ^f de almindelige kosmologiske problemer. Mindre skriftlige opgaver: 1) Om de Hamiltonske mekaniske grund- ligninger og deres formulering ved hjælp af Poissonske parenteser (16/6 1943), 2) Vis under benyttelse af tensorregningen, at de Maxwellske ligninger er irrelevante overfor Lorentz transformationer (18/6 1943). Forelæsning (28/6 1943): Om ækvivalensprincippet i den alminde- lige relativitetsteori. 2/7 1943. Paul Brandt (1938). Bestået. Fag: Kemi. Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Einar Biil- mann, dr. phil. .J. N. Bronsted og dr. phil. J. A. Christiansen. 1. del bestået sommeren 1941. Store skriftlige opgave: En oversigt over typer på organiske for- bindelser med et letbevægeligt („aktivt") brintatom bundet til kulstof og over sådanne forbindelsers typiske reaktioner samt disses præpara- tive anvendelser. Praktisk opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Forelæsning (2/7 1943): Kumulener. c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Immatrikulation af studenter med udenlandsk eksamen (j. nr. 72/42 og 72/43). I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933, § 1, stk. 2, gav univer- sitetets rektor 2 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret; af disse var den ene dansk statsborger, den anden udlænding; førstnævnte blev immatrikuleret uden noget forbehold, sidstnævnte blev immatrikuleret med forbehold af pladsvanskeligheder og fik kun adgang til at studere under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet med tilladelse til at aflægge magisterkonferens i biokemi. I henhold til anordningens § 1, stk. 3, gav ministeriet efter ind- stilling fra universitetets rektor 3 studerende, af hvilke en var tysk statsborger og de ovrige danske statsborgere, og som havde aflagt studentereksamen i udlandet (to i Tyskland, een i Rumænien), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed univer- sitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Den tyske statsborger blev immatrikuleret med forbehold af pladsvanskeligheder og fik kun adgang til at studere under det filosofiske fakultet med tilladelse til at aflægge magisterkonferens i musikvidenskab; de danske statsborgere blev Universitetets eksaminer. 213 immatrikuleret uden noget forbehold, og den ene blev endvidere af ministeriet fritaget for at allægge den i anordningens § 3 b omhandlede prøve i dansk sprog og kultur. (3. Immatrikulation uden studentereksamen (j. nr. 71 a/42). Ved kgl. resolution af 31. oktober 1942 blev der meddelt en person tilladelse til at blive immatrikuleret ved universitetet uden studenter- eksamen for at studere historie under hensyn til, at han ved tidligere uddannelse havde erhvervet sådanne kundskaber, som svarede til de ved studentereksamen erhvervede, dog at han skulle underkaste sig en tillægsprove i fagene fransk og latin af samme omfang som ved ny- sproglig studentereksamen og herved opnå mindst mg -f- ved begge prover. 2. Den filosofiske prove. Under 12. januar 1943 meddelte ministeriet en stud. mag. frita- gelse for at aflægge den almindelige filosofiske prøve under hensyn til, at han tidligere ved Oslos universitet havde aflagt den tilsvarende prøve (j. nr. 72 o/41). Under 5. marts 1943 meddelte universitetets rektor en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til den almindelige filosofiske prøve for 3. gang (j. nr. 82 d/43). 3. Det teologiske fakultet. a. Forhøjelse af undervisningsassistenternes honorar. Efter indstilling af universitetets rektor og kurator bifaldt mini- steriet under 16. januar 1943, at der blev ydet undervisningsassisten- terne under fakultetet en honorarforhojelse på 10 pet. i lighed med den honorarforhojelse, som allerede tidligere var blevet ydet undervisnings- assistenterne under det filosofiske fakultet (jfr. universitetets årbog for 1941—42, side 150) (j. nr. 175 c/42). p. Andre sager. Ved kgl. resolution af 4. december 1942 blev der efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor meddelt en cand. mag. tilladelse til at indstille sig til den teologiske embedseksamen med minimums- pensum i såvel det gamle testamente som i kirkehistorie (j. nr. 82 ap/42). Under 12. juli 1943 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til den teologiske embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 af/43). 214 Universitetets årbog 1942—43. 4. Det rets- og statsvidenskabelige fakultet. cc. Forøgelse af antallet af censorer ved juridisk embedseksamen (j. nr. 83 d/43). Under hensyn til det stærkt forøgede antal kandidater til juridisk embedseksamen og til de mange opgaver og eksaminationer, som eksa- mens deling i 3 dele havde medført, indstillede fakultetet under 1. april 1943 til ministeriet, at antallet af faste censorer ved juridisk embeds- eksamen, .som lige siden den nuværende censorordnings etablering i 1871 havde været 8, blev forøget med 2, således at der fremtidig blev 10 faste censorer. Under 6. april 1943 bifaldt ministeriet fakultetets indstilling. (3. Bevilling af medhjælpsbeløb til undervisningen af de statsviden- skabelige studerende (j. nr. 177/42). Som anført foran side 58 ansøgte fakultetet under 27. marts 1942 om forskellige bevillinger til forøgelse af lærerkræfterne under fakulte- tets statsvidenskabelige afdeling, derunder om to honorarer å 2700 kr. årlig + midlertidigt tillæg til ansættelse af to honorarlønnede viden- skabelige assistenter. Denne del af andragendet blev imødekommet på den måde, at der på finanslovforslaget for 1943—44, jfr. rigsdags- tidende for 1942—43, tillæg A, sp. 1851—52, under universitetets konto 15 c blev optaget en bevilling på 3000 kr. årlig til undervisnings- hjælp for lærerne under fakultetets statsvidenskabelige afdeling ; i moti- veringen for denne bevilling blev det anført, at det bevilgede beløb skulle danne supplement til en af de studerende for denne undervisning erlagt betaling, som blev anslået til 3000 kr., hvorved der ialt blev 6000 kr. til rådighed til lønning af de to assistenter. I anledning af dette forslag tilskrev det rets- og statsvidenskabe- lige fakultet under 20. november 1942 universitetets rektor således: Som påpeget i fakultetets fornævnte skrivelse, var det ganske vist et hovedformål med den foreslåede betydelige udvidelse af assistent- undervisningen at dæmme op for det overhåndtagende private manu- duktionsvæsen. Men man ønskede ikke at erstatte den private manu- duktion med en universitetsmanuduktion. Det var ikke en universi- tetsmanuduktion, men netop en assistentundervisning, man ønskede at skabe. Som arbejdsområde for de to nye undervisningsassistenter fremhævede man derfor ikke alene det, der anføres i anmærkningerne til finansloven, nemlig at de skulle foretage »eksaminatorisk gennem- gang (med mindre hold fortrinsvis i morgentimer og sene eftermiddags- timer) af dertil egnede dele af undervisningsstoffet«, men også — og først — at de skulle have til opgave »i intimt samarbejde med fakul- tetets faste lærere at bistå ved skriftlige og mundtlige øvelser«. Det vil selvsagt være meget vanskeligt at honorere arbejde af sidstnævnte art 215 med et bestemt beløb pr. præsteret undervisningstime, således som det formentlig forudsættes i det af ministeriet stillede forslag, og — endnu vanskeligere og vilkårligere vil det være overfor studenterne at gennem- føre en ordning, hvorefter deltagelse i seminarer, diskussionskursus, skriftlige øvelser o. 1. snart skal være betinget af erlagt gebyr og snart være gratis, alt efter om der i det enkelte tilfælde ved siden af en eller flere af de faste lærere medvirker en undervisningsassistent eller dette ikke er tilfældet. Overhovedet er man indenfor fakultetets statsviden- skabelige afdeling stærkt imod, at der afkræves de studerende betaling for deltagelse i universitetets undervisning, og denne opfattelse synes også at være rådende indenfor den siddende universitetskommission, jfr. dens betænkning, 4. del, s. 21, 1. 7 — 2 f. n. Under henvisning til ovenstående tillader fakultetet sig derfor at anmode rektor om at undersøge mulighederne for ved ændringsforslag til finanslovens 3. behandling at få erstattet det foreslåede beløb til undervisningshjælp med de af fakultetet ønskede 2 assistenthonorarer. Skulle dette ikke være muligt, tillader man sig at anmode rektor om at søge udvirket, at det foreslåede beløb på 3000 kr. til undervisnings- hjælp stilles til rådighed for afdelingen uden nogen klausul om, at de studerende skal løse adgangskort til den pågældende undervisning; man må da forbeholde sig senere at ansøge om forhøjelse af beløbet, idet man som ovenfor fremhævet må anse det foreslåede beløb for util- strækkeligt til tilvejebringelse af forsvarlige undervisningsforhold. Efter at sagen var gjort til genstand for ydeligere forhandling mellem fakultetet, rektor og kurator og derefter forelagt ministeriet med tilslutning til fakultetets i dets ovennævnte skrivelse af 20. novem- ber 1942 stillede subsidiære forslag, meddelte ministeriet i en skrivelse af 15. maj 1943, at man efter omstændighederne kunne tiltræde, at den på finansloven for finansåret 1943—44 under universitetets konto 15 c opførte bevilling på 3000 kr. til undervisningshjælp for lærerne ved fakultetets statsvidenskabelige afdeling blev anvendt som medhjælps- sum til assistenthjælp, uden at der afkrævedes de studerende noget bidrag, således at beløbet ved forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1943—44 blev overført til universitetets medhjælpskonto. Y. Andre sager. I universitetsåret 1942—43 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling ialt 15 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/42 og 82/43). Under 7. oktober 1942 meddelte universitetets rektor efter fakul- tetets indstilling 2 studerende tilladelse til at indstille sig for 4. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 ad/42 og 82 ag/42). Under 17. april og 20. juli 1943 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling 2 studerende tilladelse til at indstille sig for 216 3. gang til 2. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 b/43 og 82 ah/43). Under 17. april 1943 meddelte universitetets rektor efter fakulte- tets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 3. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82o/43). Under 1. december 1942 meddelte universitetets rektor efter fakul- tetets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr. 82 aq/42). Under 20. juli 1943 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling en studerende tilladelse til for 3. gang at indstille sig til det juridiske fag ved 2. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr.82 ai/43). Under 24. oktober 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakul- tetet og universitetets rektor, at der blev indrømmet en blind stude- rende forlængelse af tiden for besvarelsen af den skriftlige opgave ved 1. del af den juridiske embedseksamen til 10 timer (j. nr. 314/42). 5. Det lægevidenskabelige fakultet. Under hensyn til, at der i forårssemestret 1943 havde meldt sig et meget stort antal studerende til det obligatoriske kursus i epidemiske sygdomme, bifaldt ministeriet under 20. april 1943 efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor og kurator, at det blev overdraget skoleoverlæge, dr. med. Knud Bojlén at deltage i undervisningen jævn- sides med professoren i epidemiske sygdomme, og at der for dette hverv blev tillagt dr. Bojlén et vederlag på 600 kr. (j. nr. 156/43). Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor blev det ved kgl. resolution af 5. april 1943 tilladt en islandsk lægekandidat at ind- stille sig til den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns universitet uden at have bestået den ved kgl. anordning af 11. april 1927 hjemlede almindelige filosofiske prøve, uden at have bestået de i henhold til kgl. anordning af 25. september 1936 § 2 og § 4 fastsatte prøver, nemlig forberedelseseksamen og 1. del af den lægevidenskabe- lige embedseksamen, uden at have gennemgået den i henhold til samme anordnings § 5, stk. 1 —3 og § 8 obligatoriske undervisning samt uden at aflægge prøve i fagene almindelig patologi og patologisk anatomi, således at han kun blev eksamineret i fagene farmakologi og hygiejne ved 2. del A men i samtlige fag ved 2. del B af den lægevidenskabelige embedseksamen, dog at han desuden og forinden han indstillede sig til 2. del (A og B) måtte have gennemgået de i henhold til kgl. anordning af 25. september 1936 § 5, stk. 4 og 5 obligatoriske kursus og have bestået de til kurserne under stk. 5 horende kliniske prøver, og således, at hans eksamensresultat blev beregnet efter reglerne i anordningens §14 alene efter de fag, i hvilke han efter foranstående skulle aflægge prøve (j. nr. 360/42). Universitetets eksaminer. 217 Ved kgl. resolution af 30. december 1942 blev der efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelt en studerende fritagelse for at gennemgå følgende i henhold til kgl. anordning af 25. septem- ber 1936 obligatoriske kurser: Medicinsk overlægeklinik, kirurgisk over- lægeklinik, pædiatrisk overlægeklinik, kursus i hudsygdomme og vene- riske sygdomme med dertil horende prøve, kursus i øjensygdomme med dertil horende prøve, kursus i øre-, næse- og halssygdomme med dertil horende prove, kursus i psykiatri og kursus i neurologi under hensyn til, at den pågældende ved et tvsk universitet havde gennemgået til- svarende kursus (j. nr. 347/42). Under 9. februar 1943 meddelte universitetets rektor efter fakul- tetets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr. 82 a/43). I universitetsåret 1942—43 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling ialt 6 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 82/42 og 82/43). Under 29. april 1943 meddelte universitetets rektor efter fakulte- tets indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til 2. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 82 t/43). 6. Det filosofiske fakultet. a. Bevilling af honorar lil direktøren for (let kgl. danske musikkonser- vatorium for ledelsen af og tilsyn med undervisningen i instrumentbrug af universitetets studerende (j. nr. 319/41). I den ordning, som ved indførelsen af musik som hovedfag ved skoleembedseksamen blev truffet med det kgl. danske musikkonserva- torium angående undervisning i instrumentbrug (violin- og klaverspil) af universitetets studerende på konservatoriet, var truffet den aftale, at en repræsentant for konservatoriet skulle medvirke som censor ved prøverne i klaver- eller violinspil (jfr. universitetets årbog for 1938—39, side 178). I sommeren 1941 rejstes spørgsmålet om vederlag til denne repræsentant for medvirken ved eksaminerne. Da der af principielle grunde ikke kunne blive tale om at honorere mere end to censorer ved eksaminerne, foreslog man fra universitetets side, at der blev bevilget konservatoriets direktor (eller en repræsentant for ham) et årligt veder- lag på 300 kr. for ledelsen af og tilsyn med de studerendes undervisning i instrumentbrug på konservatoriet, derunder medvirken ved eksami- nerne. Hjemmel for bevilling af dette vederlag blev derefter tilvejebragt på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A, sp. 1851—54. Vederlaget blev bevilget under en ny underkonto g under universitetets konto 15. Kursusudgifter, hvortil endvidere blev flyttet de hidtil under universitetets konto 14, underkonto 32, det musikviden- Universitetets årbog. 28 218 skabelige laboratorium opførte bevillinger, dels til undervisning i instru- mentbrug, dels til andre kurser i musikvidenskab, ialt 4230 kr. /?. Andre sager. Efter indstilling af universitetets rektor og kurator bifaldt ministe- riet under 16. januar 1943, at der blev ydet undervisningsassistenterne i musikvidenskab en honorarforhojelse på 10 pet. i lighed med den hono- rarforhojelse, som allerede tidligere var blevet ydet de øvrige undervis- ningsassistenter under fakultetet (jfr. universitetets årbog for 1941—42, side 150) (j. nr. 175 c/42). Under 11. november 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til skoleembedseksamen med geografi som bifag uden at have aflagt prove i kemi ved forberedelseseksamen (j. nr. 82 am/42). Under 15. april 1943 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt en studerende at indstille sig til forproven i historie ved skoleembedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 i/43). 7. Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 12. januar 1043 om ændring af bekendtgørelse af 20. august 1024 om den ved kgl. anordning af 13. august 1024 indrettede skoleembedseksamen i den matematisk- fysiske faggruppe (j. nr. 343/42). Under 10. november 1942 fremsendte fakultetet med sin anbefaling følgende skrivelse af 15. oktober 1942 fra professorerne i matematik, dr. phil. N. E. Norlund, dr. phil. Harald Bohr og dr. phil. Borge Jessen: Undertegnede professorer i matematik stiller herved forslag om, at den skriftlige prove i matematik til lærerproven, bestående af et kursusarbejde, hvortil der tilstås en tid af indtil 14 dage, erstattes med en skriftlig 6-timers prove med samme opgave for alle studerende. Grunden til, at vi anser denne ændring for ønskelig, er i første linie, at det med det store antal studerende er vanskeligt at variere emnerne for de enkelte kursusarbejder fra termin til termin. Den foreslåede prove vil formentlig være lige så effektiv som den nuværende, og ændringen vil desuden medføre den fordel, at undervis- ningen til lærerprøven i andre fag ikke forstyrres op imod eksamen ved, at de studerende er optaget af deres kursusarbejde i matematik. Forslagets gennemførelse vil kræve, at § 7 i den ministerielle bekendtgørelse af 20. august 1924 om den ved kgl. anordning af 13. august 1924 indrettede skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ændres således, at første punktum, der nu lyder: Universitetets eksaminer. 219 »I matematik afholdes en skriftlig prove, til hvilken der tilstås en tid af indtil 14 dage.« erstattes med følgende: »I matematik afholdes en skriftlig 6-timers prøve.« Efter at fakultetets forslag var blevet indsendt til ministeriet med konsistoriums tilslutning, blev der udstedt følgende bekendtgørelse af 12. januar 1943 om ændring af bekendtgørelse af 20. august 1924 om den ved kgl. anordning af 13. august 1924 indrettede skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe under det matematisk-naturviden- skabelige fakultet: § 7, første punktum i bekendtgørelse af 20. august 1924 om den ved kgl. anordning af 13. august 1924 indrettede skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe under det matematisk-naturviden- skabelige fakultet affattes således: »I matematik afholdes en skriftlig 6-timers prove«. /?. Nyordning af skoleembedseksamen i den naturliistorisk-geografiske faggruppe (j. nr. 368/42). Under 14. december 1942 afgav fakultetet følgende indstilling: Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet tillader sig herved at fremsende forslag til ny kgl. anordning og ny ministeriel bekendt- gørelse om skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi. Fakultetet skal i den anledning tillade sig at fremkomme med følgende udtalelser: Man har i flere år beskæftiget sig med spørgsmålet om en nyordning af skoleembedseksamen indenfor fakultetets naturhistorisk-geogra- fiske faggruppe. Når man har taget dette spørgsmål op, skyldes det i og for sig ikke utilfredshed ved selve formen for den skoleembeds- eksamen, der er indrettet i henhold til kgl. anordning af 5. april 1935 og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 10. april 1935, tvært- imod er man vist fra alle sider enig om, at der igennem denne eksamen gives kandidaterne en både fyldig og vel afrundet uddannelse. Når man ikke desto mindre har arbejdet for en ændring, skyldes det, at det har vist sig, at studietiden ved denne uddannelse er blevet betydelig længere end forudsat. Kun i enkelte tilfælde er skoleembedseksamen i naturhistorie og geograli gennemfort på 6% år, i almindelighed tager uddannelsen 7 til 8 år. Hertil kommer yderligere den ulempe, at 1. del i almindelighed først kan tages efter 3 til 4 års forlob. Under forsøget på at gennemføre en tilfredsstillende studieordning til skoleembeds- eksamen i naturhistorie og geografi har der vist sig meget betydelige vanskeligheder, hvilket har sin årsag i, at denne eksamen omfatter betydeligt liere fag end andre skoleembedseksaminer (botanik, geograli, geologi, zoologi, hvortil slutter sig arvelighedslære samt de for gymnasie- 220 Universitetets årbog 1942—43. undervisningen særlig betydningsfulde discipliner fysiologi og kultur- geografi), hvortil endda kommer, at der har været en særlig forberedel- seseksamen omfattende fagene kemi og fysik. Det er klart, at det må stode på meget store vanskeligheder at bevare en virkelig tilfreds- stillende vel afrundet og naturlig opbygget uddannelse i så mange fag og samtidig gennemføre studiet på ca. 5 år. Allerede i efteråret 1939 var man indenfor fakultetet nået til et resultat, der havde samlet langt det største tiertal af faggruppens lærere, idet man for at nå til en forkortet studietid og samtidig bevare uddannelsens standard havde grebet til den udvej at udskyde visse fag, idet man indenfor faggruppen ville opbygge to former for skoleembedseksamen, en med hovedvægten lagt på uddannelsen i de biologiske fag, en med hovedvægten lagt på uddannelsen i de geografiske fag, dog således, at begge eksaminers kandidater skulle kunne påtage sig undervisning i mellemskolen i hele faggruppens område. Da man i sin tid erfarede, at der formentlig fra skoleautoriteternes side ville rejse sig betydelige betænkeligheder, fordi der ved visse mindre gymnasier ikke ville være tilstrækkelig mange timer til 2 lærere i faggruppens område, undlod man at fremsætte forslag; men man må stadig fra fakultetets side fremhæve, at en sådan deling af skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi af mange grunde vil være ønskelig og formentlig for eller senere må gennemfores. For imidlertid at imødekomme det ønske om en nedsættelse af studie- tiden, som er fremsat fra mange sider og nu til sidst navnlig er kommet til orde gennem universitetskommissionens betænkning, har fakultetet udarbejdet det hermed fremsendte forslag, hvor man har bevaret ud- dannelsen i hele faggruppens område, og hvor lettelsen i forhold til den gældende ordning dels består i en nedsættelse af kravene ved og simpli- ficering af de forberedende prover, dels ved en forenkling af selve eksamensordningen samt navnlig derved, at fordringer til eksamen ned- sættes således, at der til de enkelte eksaminer opgives varierende dele af det pensum, i hvilket de studerende har modtaget undervisning. Gennem disse nedskæringer og lettelser af eksamensordningen mener fakultetet at have opnået, så godt som det under omstændighederne kan lade sig gøre, at nedbringe studietiden til ca. 5 år — dette under forudsætning af, at det drejer sig om studerende med matematisk- naturvidenskabelig studentereksamen —, uden at man iøvrigt har bragt undervisningen ned under det niveau, som en universitetsuddan- nelse nødvendigvis må forudsætte. Under hensyn til de stærke onsker, der — ikke mindst fra de studerendes side — har været fremsat om en nedsættelse af studietiden ved denne eksamen, skal man tillade sig at anmode om, at de nye forslag må blive sat i kraft så snart som gorligt, således at studerende af årgangene 1941 og 1942 vil kunne nyde godt af de fordele i hen- seende til forkortet studietid, som denne ordning frembyder. Man skal 221 herved navnlig pege på ønskeligheden af, at de nye bestemmelser for de forberedende prover snarest muligt — senest inden forårssemestrets begyndelse — kommer til at gælde, eventuelt hvis det skulle være fornødent som en midlertidig ændring af den gældende bekendtgørelse, idet denne nyordning af prøverne i fysik og kemi iovrigt er uafhæn- gigt af ordningen af den egentlige embedseksamen. Fakultetets udkast til kgl. anordning var sålydende: § 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet kan der tages en skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (botanik, zoologi, geologi, geografi med særlige prøver i menneskets fysiologi og kulturgeografi). For at indstille sig til denne skoleembedseksamen må man desuden have underkastet sig en forberedende prøve i kemi (eventuelt tillige fysik). § 2. Eksamen består af 3 dele. 1. del omfatter et af de i § 1 nævnte 4 fag som hovedfag samt endnu et fag. Vælges botanik eller zoologi til hovedfag, skal henholdsvis geografi eller geologi tages som 2. fag. Vælges geografi eller geologi til hovedfag, skal botanik eller zoologi tages som 2. fag. 2. del omfatter de 2 fag, der ikke er taget til 1. del, samt prøverne i kulturgeografi og menneskets fysiologi. 3. del omfatter en prøve i et indenfor hovedfaget valgt speciale med dettes tilgrænsende discipliner. Studerende, der har taget zoologi eller botanik til hovedfag, kan til 3. del tage speciale i arvelighedslære og limnologi. Studerende, der har taget botanik til hovedfag, kan til 3. del tage speciale i plante- fysiologi. Studerende, der har taget zoologi til hovedfag, kan tage zoofysiologi eller menneskets fysiologi som speciale ved 3. del. § 3. Gymnastik kan indgå som fag ved denne skoleembedseksamen. Faget træder da i stedet for eksamens 3. del, og de pågældende stu- denter fritages for menneskets fysiologi til 2. del af eksamen, samt for menneskets morfologi ved eksamen i zoologi. Til 1. og 2. del fordeles de i § 1 nævnte 4 fag således, at botanik og geografi resp. zoologi og geologi altid tages samtidig. De, der indstiller sig til skoleembedseksamen i gymnastik, skal have gennemgået det eet-årige kursus for gymnastiklærere på Dan- marks højskole for legemsøvelser, dog med undtagelse af fagene ana- tomi og fysiologi. 222 § 4. Eksamen består af skriftlige (eventuelt praktiske) og mundtlige prøver. Af de karakterer, der gives for de enkelte prøver, uddrages en gennemsnitskarakter for hver af de 3 dele. Hovedkarakteren for eksamen beregnes som gennemsnit af samtlige ved de enkelte dele opnåede karakterer. § 5. Regler vedrorende eksamensfordringer og eksamenskarakterer, herunder også regler for eventuelt overførelse af karakterer fra andre eksaminer, fastsættes af ministeriet efter indstilling af fakultetet. § 6. Dispensationer fra anordningens regler kan i særlige tilfælde gives af undervisningsministeriet efter indstilling af det matematisk-natur- videnskabelige fakultet. Hermed ophæves kgl. anordning af 5. april 1935 om skoleembeds- eksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe under det mate- matisk-naturvidenskabelige fakultet. Undervisningsministeriet bemyn- diges til at træffe de nærmere bestemmelser, derunder overgangsbestem- melser til anordningens gennemførelse. Fakultetets udkast til ministeriel bekendtgørelse var sålydende: Med hensyn til den ved kgl. anordning af................ind- rettede skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet fastsættes herved følgende bestemmelser: A. De forberedende prøver. De forberedende prøver omfatter dels en prøve i kemi, dels en prøve i fysik. De to prøver kan tages uafhængigt af hinanden, og der gives kun karakteren bestået eller ikke bestået. Prøven i kemi om- fatter for studenter af den matematisk-naturvidenskabelige linie, der har opnået mg-f- i kemi som gennemsnit af års- og eksamenskarakterer ved studentereksamen, en prove i organisk kemi, såfremt hovedfag væl- ges i botanik eller zoologi, eller såfremt den studerende vælger gymna- stik som fag, en prove i uorganisk kemi, såfremt hovedfag vælges i geologi og geografi. For at indstille sig til den sidstnævnte prøve må de studerende forud have gennemgået et kursus i kvalitativ uorganisk analyse. Studenter af de sproglige retninger samt studenter, der ikke har opnået mg4- i kemi til studentereksamen, skal underkaste sig prove såvel i uorganisk som i organisk kemi. Prøven omfatter i begge tilfælde et pensum af et noget mindre omfang end det, der kræves til lægeviden- skabelig forberedelseseksamen. Universitetets eksaminer. 223 Prøven i fysik er af samme omfang som ved den lægevidenskabe- lige forberedelseseksamen. Kun studenter af de sproglige retninger samt studenter af den matematisk-naturvidenskabelige retning, der ikke har opnået mg^- i fysik som gennemsnit af års- og eksamenskarakterer ved studentereksamen, skal underkaste sig denne prove. Studenter af de sproglige retninger skal, forinden de indstiller sig til proven, have gen- nemgået et kursus i fysiske eksperimentalarbejder, der tilendebringes i 3 ugentlige timer i et halvår. B. Eksamens 1. del og 2. del. Fordringerne i de forskellige fag er følgende: Botanik. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i planternes systematik, morfologi og anatomi. Nærmere kendskab kræves til de vigtigste kulturplanter og til dansk llora. Endvidere kendskab til hoved- trækkene i planternes fysiologi og genetik. Forinden kandidaten ind- stiller sig til eksamen, må han have gennemgået et kursus i plante- anatomi og kryptogamer, der tilendebringes i 4 ugentlige timer i 2% semester, et øvelseskursus i plantefysiologi på 2 X 3 ugentlige timer i y2 semester samt et algologisk marin-biologisk kursus, der afholdes i en sommerferie. Zoologi. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i dyrerigets syste- matik samt til dyrenes og menneskets morfologi. Der kræves et noget nærmere kendskab til den nordiske fauna, væsentlig hvirveldyrene. Endvidere kendskab til hovedtrækkene i dyrenes histologi, embryologi og genetik samt til hovedpunkter i almindelig zoologi. Forinden kandi- daten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et oveises- kursus i zootomi, der tilendebringes i 4 ugentlige timer i 2 semestre, et øvelseskursus i embryologi og histologi, der tilendebringes på 2 ugent- lige timer i 2 semestre, samt et marin-biologisk kursus, der afholdes i en sommerferie. Geografi. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i den alminde- lige geografi og reginalgeografi samt plantegeografi. Der kræves et sær- ligt kendskab til Danmarks og de andre nordiske landes geografi. For- inden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et øvelseskursus i kartografi, der tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester, samt have deltaget i geografiske øvelser i 2 ugentlige timer i 2 semestre. Geologi. Der fordres kendskab til de vigtigste mineraler og bjerg- arter, til hovedtrækkene af den dynamiske og den stratigrafiske geologi samt til grundtrækkene af palæontologien. Der kræves et nærmere kendskab til Danmarks, de nordiske landes og Grønlands geologi. For- inden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået 224 Universitetets årbog 1942—43. et øvelseskursus i mineralbestemmelse, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester, samt et kursus i palæontologi, der nor- malt tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester. Kandidaten må have deltaget i et praktisk geografisk-geologisk kursus, der normalt afholdes i en sommerferie. Proven i kulturgeografi. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i kulturgeografi, særlig erhvervsgeografi. Endelig kræves der et ind- gående kendskab til enkelte mindre afsnit af regionalgeografien, der udvælges af professoren i Faget. Proven i menneskets fysiologi. Der fordres kendskab til hovedtræk- kene i pattedyrenes almindelige fysiologi og særlig til sådanne afsnit af menneskets specielle fysiologi, der finder anvendelse ved undervis- ningen i gymnasiet. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et kursus i fysiologiske undervisningsforsøg, der tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester. Hvad der af de ovennævnte fordringer skal opgives til den enkelte eksamen, bestemmes af vedkommende professorer og meddeles de stu- derende ved opslag. Eksamensordningen. Ved begge dele afholdes der i hvert af fagene en skriftlig (eller delvis praktisk) prøve, hvortil normalt tilstås 4 timer, og en mundtlig prøve; for hver prøve gives een karakter, således at der ved 1. del gives 2 mundtlige og 2 skriftlige, ved 2. del 4 skriftlige og 4 mundtlige karakterer. C. Fordringerne til 3. del. 3. del omfatter de dele af hovedfaget, der slutter sig til specialet, der i botanik også kan falde i arvelighedslære, limnologi og plante- fysiologi, i zoologi også i arvelighedslære, limnologi, zoofysiologi og menneskets fysiologi. De studerende, der har botanik til hovedfag, må have gennemgået et kursus i mikrobiologi i 3 x 2 ugentlige timer i y2 semester samt et kursus i cytologi efter aftale. Studerende, der har botanik eller zoologi til hovedfag, må have gennemgået kursus for viderekomne i marin biologi og kursus i ferskvandsbiologi med terre- strisk økologi, hvilke kurser afholdes i sommerferien. De studerende, der har geografi til hovedfag, må, inden de tager 3. del, gennemgå et kursus i stedsbestemmelse på det astronomiske observatorium. De stu- derende, der har geologi til hovedfag, må, alt eftersom de har speciale i den mineralogisk-petrografiske retning eller den palæontologisk-strati- grafiske retning, inden de indstiller sig til tredie del, have gennemgået et kursus i mikroskopisk mineral bestemmelse eller et kursus for videre- komne i palæontologi. 225 Eksamensfordringerne: Der kræves et grundigere kendskab til de dele af hovedfaget, der knytter sig nærmere til specialet, hvilket sidste må være tilegnet gennem selvstændigt arbejde. Eksamensordningen: Der afholdes i specialet en stor skriftlig eller praktisk prøve, hvortil tilstås en tid af hojst 4 uger. Proven kan dog erstattes af et i studietiden udfort videnskabeligt arbejde. Der gives for denne prøve een karakter, som gælder dobbelt. lovrigt afholdes i specialet og tilgrænsende dele af hovedfaget en mindre skriftlig (eller delvis praktisk) prøve (4 timer) og en mundtlig prove. For hver af disse to prøver gives een karakter. D. Gymnastik som fag ved denne eksamen. For studerende, der har gymnastik som fag, træder dette i stedet for eksamens 3. del, og disse studenter fritages for menneskets fysiologi til 2. del af eksamen samt for menneskets morfologi ved eksamen i zoologi. Til 1. og 2. del fordeles fagene således, at botanik og geografi resp. zoologi og geologi altid tages samtidig. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen i gymnastik, skal han forelægge bevis for på Danmarks højskole for legemsøvelser at have gennemgået det etårige kursus for gymnastiklærere, dog med undta- gelse af fagene anatomi og fysiologi. Eksamensfordringerne er følgende: a. Anatomi: Kendskab til grundtrækkene af menneskets anatomi. b. Gymnastikteori: Kendskab til samtlige hovedafsnit indenfor fysiologien, idet der dog særlig lægges vægt på sådanne, der har direkte berøring med musklernes og muskelarbejdets fysiologi, samt den fysiolo- giske bevægelseslære. Noget kendskab til de vigtigste fysiologiske meto- der og elementær fysiologisk teknik. Eksamensordningen: I et speciale, der kun kan vælges indenfor gymnastikteorien, gives en større skriftlig eller eksperimentel opgave, til hvis besvarelse der tilstås en tid af indtil 4 uger. Prøven kan dog erstattes af et i studietiden udført videnskabeligt arbejde. For denne prøve gives 1 dobbeltkarakter. I gymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 timers) skriftlig opgave, for hvilken gives 1 karakter. Den ene af de nævnte opgaver skal normalt falde indenfor den fysiologiske bevægelseslære. Der prøves mundtlig i anatomi samt i gymnastikteori. For hver af disse prøver gives 1 karakter. Universitetets årbog. 29 226 E. Almindelige bestemmelser. Ved eksamen benyttes følgende karakterskala: ug = 8, ug-f- = 7%. mg+ = 7%, mg = 7, ini<- = 6%, g+ = 5%, g = 5, «- = 3%, tg+ = 2%. tg = 1, tg-r- = -M%, mdl+ = -=-4%, mdl = 4-7, mdl4- = -M2%, slet+ = -f-17%, slet = -^23. For at bestå eksamen må kandidaten efter ovenstående skala have opnået mindst 5 som gennemsnitskarakter ved hver af eksamens 3 dele. Hovedkarakteren beregnes som gennemsnit af samtlige ved de tre dele opnåede karakterer. 7% eller mere giver 1. karakter med udmærkelse. 6 indtil 7 % giver 1. karakter. 5 indtil 6 giver 2. karakter. En bestået lægevidenskabelig forberedelseseksamen med karak- teren 11 y3 i henholdsvis fysik og kemi kan erstatte de forberedende prover i disse fag. Indtegning til 1. del af eksamen efter denne ordning foregår forste gang i vinteren 1943—44, efter anordning af 5. april 1935 sidste gang i sommeren 1945. I)e studerende, som har taget forste del af skole- embedseksamen efter den gamle ordning, kan afslutte studiet efter denne. Fakultetet bemyndiges til at træffe særlige bestemmelser for studerende, der har påbegyndt studiet efter anordning af 5. april 1935, og som ønsker at afslutte det efter den nye ordning. Ved indtegning til skoleembedseksamen betales en afgift på 24 kr. Fakultetets indstilling var ledsaget af følgende mindretalsudtalelse af professor, dr. phil. P. Boysen Jensen: Den ved kgl. anordning af 13. august 1924 indrettede skoleembeds- eksamen bestod som bekendt foruden af forberedelseseksamen af 2 dele, af hvilke den ene omfattede botanik og zoologi, den anden geologi, geografi og fysiologi; der læstes ikke noget speciale. Studietiden, der var beregnet til 4% år, kan anslås til 5% år. Da der i den ved kgl. anordning af 5. april 1935 indrettede skoleembedseksamen påny ind- førtes speciale til skoleembedseksamen, nøjedes man imidlertid ikke med at foretage denne ændring, men udvidede tillige på forskellig måde den bestående eksamen meget stærkt, dels ved at kræve, at der skulle aflægges eksamen to gange i botanik, zoologi, geografi og geologi, dels ved at forøge det normerede antal undervisningstimer og endelig ved at udvide eksamensfordringerne. I et særvotum til forslaget om ændrin- gen af skoleembedseksamen (se universitetets årbog 1934—35, s. 193) fremhævede jeg derfor stærkt, at den nye ordning måtte medføre en betydelig forlængelse af studietiden. Denne antagelse er i høj grad blevet bekræftet, idet studietiden ved indførelsen af den ændrede skoleembeds- eksamen er vokset til 7—8 år. Universitetets eksaminer. Under bestræbelsen for at tilvejebringe en ordning, hvorved studietiden kunne bringes ned på 5 år, således som det er foreslået i 4de del af universitetskommissionens betænkning, havde medlemmerne af den naturhistorisk-geografiske faggruppe samlet sig om et forslag, som blev vedtaget i et mode efter sommerferien. Dette gik i korthed ud på, at eksamen skulle bestå af en forberedelseseksamen i organisk kemi (eventuelt tillige uorganisk kemi og fysik) samt 3 dele. 1ste del skulle omfatte et hovedfag, der kunne være botanik, zoologi, geologi eller geografi, samt et bifag. Hvis hovedfaget var et biologisk fag, skulle bifaget være et ikke biologisk fag og omvendt. 2den del skulle omfatte de to af de ovennævnte fag, som ikke var taget til 1ste del, samt menneskets fysiologi. 3die del skulle omfatte et hovedfag med speciale. Ved senere forhandlinger er der imidlertid i dette forslag blevet ind- fort ændringer af så væsentlig art, at jeg ikke er i stand til at tiltræde dem, og jeg ønsker derfor at opretholde det ovennævnte forslag, dog med visse mindre ændringer. Jeg skal i det følgende gøre nærmere rede for dette forslag og knytte nogle bemærkninger dertil, idet jeg dog bemærker, at forslaget, som det er udformet, udelukkende tager sigte på studerende af den matematisk-naturvidenskabelige linie. Hvis man vil udarbejde en plan til en skoleembedseksamen, hvis 1ste del skal kunne tages efter 2 års forløb, som kan gennemføres i 5 år, som indeholder speciale, og som er således indrettet, at alle kandi- dater kan undervise i alle naturfag i skolen, må man efter min opfattelse begynde med at nedskære ordningen af 1924 (28) således, at studie- tiden for denne bliver 4 år, og dertil knytte et speciale på 1 år. Forberedelseseksamen i ordningen 1924 (28) omfattede en prøve i kemi af samme omfang som ved den lægevidenskabelige embeds- eksamen samt forskellige øvelser. Nu er imidlertid undervisningen i uorganisk kemi i gymnasiet så omfattende, at man må kunne lade denne del af kemien samt øvelserne falde bort til forberedelseseksamen. Derimod giver undervisningen i organisk kemi i gymnasiet ikke et til- strækkeligt grundlag for undervisningen i de fysiologiske fag til skole- embedseksamen, og det foreslås derfor, at forberedelseseksamen kom- mer til at omfatte en prove i organisk kemi. Denne eksamen tages sammen med filosofikum et år efter studietidens begyndelse. De fire første år af studietiden anvendes iøvrigt til tilegnelse af det stof, som er nødvendigt for undervisningen i skolen. Fagene er botanik (inkl. plantefysiologi og arvelighedslære), zoologi, geologi og geografi samt menneskets fysiologi. For at få stoffet nedskåret i tilstrækkelig grad vil det være hensigtsmæssigt, at et af de fire første fag læses som hoved- fag og de andre som bifag. Denne ordning vil også sikre en grundig uddannelse i hvert fald i eet fag. Fagene skal nu fordeles på 2 dele, som hver kan tages på 2 år. I det ovennævnte forslag fra faggruppen 228 Universitetets årbog 1942—43. var kombinationen af fagene fri, dog således at hovedfaget skulle læses til 1ste del, at et biologisk fag skulle kombineres med et ikke biologisk fag, og at menneskets fysiologi altid skulle læses til 2den del. Det vil dog formentlig være en fordel, at fagene grupperes fast med hinanden, og den mest praktiske ordning vil da vistnok være den, at fagene botanik og zoologi udgor den ene gruppe, og fagene geologi og geografi den anden gruppe. Faget menneskets fysiologi læses altid til 2den del. Fordelingen bliver altså den samme som i skoleembedseksamen af 1924 (28).'Når botanik eller zoologi er hovedfag, kommer 1ste del til at omfatte disse to fag, medens anden del omfatter geologi, geograli og menneskets fysiologi; når geologi eller geograli er hovedfag, læses disse to fag til forste del, de andre 3 fag til 2den del. Dette er en fuldt retfærdig ordning, fordi fagene botanik-zoologi og geologi-geograli bliver fuldkommen ligestillede; at faget menneskets fysiologi ganske som i ordningen af 1924 må have en særstilling, er begrundet pa den ganske særlige vægt, der lægges på dette fag i skolen. Der opnås tillige ved denne ordning, at de to dele bliver omtrent lige store, idet faget menne- skets fysiologi til 2den del kommer til at modsvare fagene filosofi og organisk kemi til 1ste del. 3die del skal omfatte specialet, som skal ligge indenfor hovedfaget. Undervisningen til denne del må være kvalitativ forskellig fra under- visningen til 1ste del og 2den del. Det er ikke formålet med speciale- studiet at foroge studenternes kundskabsforråd, men at lære dem viden- skabelig vurdering og kritik. Forudsætningen herfor er igen kendskab til videnskabelig metode og speciallitteratur. Når dette skal nås på 1 år, må specialeområdet være meget begrænset, f. eks. må zoologien deles i en række specialeområder, f. eks. systematiske grupper, histologi, embryologi, limnologi etc. og på tilsvarende måde i de andre fag. Gymnastik kan indgå som fag ved denne eksamen og træder da i stedet for 3die del. Det ovenfor skitserede forslag afviger hovedsagelig fra flertallets forslag i folgende 4 punkter: 1. I modsætning til flertallet indenfor faggruppen mener jeg, at der bor afholdes en prove i organisk kemi for alle studerende. Grundene hertil er folgende: Biologiundervisningen i gymnasiet står efter min opfattelse på et hojt trin, fordi man har gjort et virkeligt forsog på at sammenfatte alle biologiens enkelte grene til et helhedsbillede, således at eleverne skulle kunne få en forståelse af, hvad en levende organisme er. Selv om dette mål måske endnu ikke er nået, er det meget prisværdigt, at man stræber hen derimod. Det må da være universitetets sag at ind- rette en biologiundervisning, der kan danne grundlaget for denne skole- 229 undervisning, og indenfor universitetets biologiundervisning må fysiolo- gien — både plantefysiologien og den menneskelige fysiologi — nød- vendigvis indtage en fremtrædende plads. En undervisning i fysiologi må imidlertid være baseret på kendskab til fysik og kemi; medens undervisningen i fysik og i uorganisk kemi i gymnasiet må siges at give et tilstrækkeligt grundlag for fysiologiundervisningen, er dette derimod ikke tilfældet med undervisningen i organisk kemi, og denne må derfor nødvendigvis suppleres med en prøve ved universitetet; da alle stu- derende skal undervises i fysiologi, må denne prøve nødvendigvis også tages af alle studerende. Jeg kan kun udtale, at det er mig ganske uforståeligt, at man kan mene, at det skulle være muligt at undervise studenter, der ikke har kendskab til den organiske kemis elementære grundbegreber, i fysiologi; så vidt mig bekendt, finder dette ikke sted ved nogen af de hojere læreanstalter, hvor der undervises i fysiologi. Det vil efter min opfattelse være ganske utilstrækkeligt, at lærerne i fysiologi anvender nogle timer til at gennemgå organisk kemi. En sådan undervisning, som jeg iovrigt selv altid har praktiseret, er meget formålstjenlig, når studenterne i forvejen kender den elementære orga- niske kemi; ellers vil den være ganske ufyldestgørende. 2. Et tidligere forslag fra faggruppen til en ændring af skole- embedseksamen gik ud på, at der skulle indrettes to forskellige eksa- miner, en biologisk og en geologisk-geografisk skoleembedseksamen. Forslaget kunne af praktiske grunde ikke gennemføres; imidlertid er undervisningen indenfor biologi på den ene side og geografi-geologi på den anden side så væsensforskellig, at det formentlig vil være mest formålstjenligt at henlægge de to grupper til hver sin del, således at de så vidt muligt bliver uafhængige af hinanden, og ikke, som det er gjort i flertallets forslag, at kombinere biologiske fag med ikke biolo- giske fag til samme del. Den indbyrdes afstemning af fagenes omfang vil langt lettere nås, hvis de biologiske fag adskilles fra de ikke biolo- giske, og hver af de to faggrupper får lige lang tid til sin rådighed. 3. Ifølge flertallets forslag skal fagene botanik, zoologi og geologi (bortset fra specialundervisningen) kun have een prove, medens geo- grafien skal have to, idet dette fag deles i geografi (der omfatter alminde- lig geografi, regionalgeografi og plantegeografi) og kulturgeografi (inclu- sive regionalgeografi). Da faget geografi alene ækvivalerer med et af fagene botanik, zoologi eller geologi, er det klart, at den samlede geo- grafi får et langt større omfang end de nævnte fag; karaktermæssigt kommer geografi til at veje dobbelt så meget som et af disse fag. Der kan ikke være tvivl om, at af de lire fag er de biologiske fag, botanik og zoologi, de vanskeligste, både med hensyn til forskning og undervis- ning, fordi de objekter, de beskæftiger sig med, de levende organismer, er så uhyre komplicerede; jeg kan derfor ikke se nogen rimelig grund 230 til, at geografien skal have denne særstilling, og jeg mener, at det i hoj grad vil vanskeliggøre studiet til 2den del. Når f. eks. zoologi eller geologi er hovedfag, kommer anden del til at bestå af menneskets fysio- logi, botanik, geografi samt kulturgeografi. Alle disse fag kan næppe tages på 2 år. 4. Ifolge flertallets forslag skal 3die del omfatte en prøve i et inden- for hovedfaget valgt speciale med dettes tilgrænsende discipliner. Des- uden er der i de biologiske fag henlagt flere obligatoriske kurser til 3die del. Efter min opfattelse må alle obligatoriske kurser være gennemgået senest, når 2den del tages, og prøven til 3die del må være begrænset til selve den disciplin, indenfor hvilket specialet falder (eller eventuelt til en del af denne disciplin). Dette er, hvis 3die del skal gennemføres på et år, efter min opfattelse en betingelse for, at der kan komme noget ud af specialeundervisningen. Hvis det skal være muligt at gennemføre den skitserede eksamen på 5 år, vil det være nødvendigt at foretage en stærk nedskæring af de nuværende eksamensfordringer, navnlig for bifagenes vedkommende. Der er efter min opfattelse navnlig to ting, der må lægges stærk vægt på: 1. I de fag, der gennemgås i 4 semestre, må undervisningen ind- rettes således, at der hvert år kan begyndes på studiet. 2. Det må for 1ste og 2den dels vedkommende i studieplanen under henvisning til bestemte bøger nøje præciseres, hvad der skal opgives til eksamen, således at studenterne ved, hvad de skal kunne. Herefter anmodede universitetets rektor under 23. december 1942 fakultetet dels om en udtalelse om de i professor Boysen Jensens mindre- talsvotum berørte forhold dels om oplysning om, hvorvidt sagen havde været forhandlet med studenterrådet, og om hvilken stilling dette havde indtaget til forslagene. Herefter tilskrev fakultetet under 30. december 1942 universite- tets rektor således: Når fakultetet ikke har kunnet tiltræde de i professor Boysen Jen- sens mindretalsindstilling fremførte synspunkter, tiltrods for, at adskil- lige af faggruppens lærere er enig med ham på visse punkter, skyldes det, at man fra fakultetets side mener det påtrængende nødvendigt, at en ny ordning af skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi gen- nemføres så hurtigt som gørligt, og det overvejende flertal er derfor blevet stående ved det foreliggende forslag som det i øjeblikket gennem- førlige, idet det i videst udstrækning imødekommer såvel skolens ønsker som kravet om en nedsat studietid. Den særstilling, man har givet kulturgeografien, er i overensstemmelse med denne disciplins særlige stilling i gymnasiet og imødekommer derfor et ønske fra skolens side. 231 lovrigt skal man bemærke, at professor Boysen Jensens forslag ikke principielt afviger fra flertallets, samt at der yderligere ved forslagets endelige formulering er taget hensyn til det af professor Boysen Jensen under pkt. 4 fremforte. Man skal yderligere bemærke, at der under sagens behandling ved fakultetet til stadighed har været fort forhandlinger med det matema- tisk-naturvidenskabelige studenterråd, der i skrivelse til fakultetet af 30. juni d. å. anerkender, at forslaget betyder en lettelse af studiet, men at man iøvrigt ligesom fakultetets flertal betragter en deling af skoleembedseksamen i to linier som den mest ønskelige losning. I denne forbindelse skal man gore opmærksom på, at flertallets forslag i højere grad end professor Boysen Jensens kan betragtes som en forberedelse til en sådan losning. Endelig skal man pege på, at studenterrådet i en skrivelse af 29. september 1942 meget indtrængende har henstillet, at sagen frem- mes det mest mulige. Efter at fakultetets indstilling med konsistoriums tilslutning under 15. januar 1943 var blevet indsendt til ministeriet, udbad dette sig under 20. april 1943 en udtalelse fra universitetet om en fra undervisningsinspek- tøren for gymnasieskolerne indhentet erklæring af 6.s.m., bilagt med en fra undervisningsinspektørens faglige medhjælper, lektor Johannes Reumert indhentet udtalelse af 13. marts 1943. Denne udtalelse var sålydende: I anledning af de fra Københavns universitet den 15. januar 1943 til undervisningsministeriet fremsendte forslag til kongelig anordning og ministeriel bekendtgørelse om skoleembedseksamen i den natur- historisk-geografiske faggruppe under det matematisk-naturviden- skabelige fakultet til afløsning af kgl. anordning af 5. april 1935 og ministeriel bekendtgørelse af 10. s. m. (journal nr. 1344/43; diverse aktstykker, modtaget af mig den 5. marts 1943) — skal jeg — efter konference med bestyrelsen for »Foreningen for gymnasiets og semina- riets lærere i naturfag«, således, at de synspunkter, der her fremsættes, også er udtryk for bestyrelsens synspunkter, — bemærke følgende: Ved en undersøgelse af de foreliggende forslag ud fra skolemæssige synspunkter må rettesnoren være den, at man fra skolens side må ønske, at universitetsuddannelsen så godt, som det er muligt inden for de givne rammer, skal kunne kvalificere kandidaterne til at varetage skolens undervisning i naturhistorie og geografi i mellemskole, realklasse og gymnasium, samt i naturlære i det sproglige gymnasium. Undersøgelsen skal forst beskæftige sig med formuleringen og om- fanget af eksamenskravene, dernæst med eksamensordning og karakter- beregning og endelig tage stilling til den deling af studiet, som fler- tallet inden for det matematisk-naturvidenskabelige fakultet er stemt for, og som llertalsforslaget siges at være en forberedelse til. Universitetets årbog 1942—43. Formulering og omfang af eksamenskrav. 1) De forberedende prover. Det vil ikke være i skolens interesse, at de forberedende prover gores mere fyldige end hojst nødvendigt; men man vil mene, at en prove i organisk kemi med et pensum af noget mindre omfang end det, der kræves til lægevidenskabelig forberedelseseksamen, bor være obligato- risk for studenter af alle linier, uanset hvilken karakter, der er opnået i kemi ved-studentereksamen, og uanset hvilket fag, der senere vælges til hovedfag. Både ved mellemskolens og gymnasiets naturhistorieundervisning og ved undervisningen i naturlære i det sproglige gymnasium har lære- ren brug for et grundlag i organisk kemi af noget storre omfang end det, der kræves til matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen. Af professor Boysen Jensens forslag af 21. november 1942 fremgår det, at han mener, at et sådant grundlag i organisk kemi også er uundvær- ligt for de påfølgende studier ved universitetet, uanset hvilket hoved- fag der vælges. En prøve i uorganisk kemi må for de studerende, der har opnået mg-^ og derover i kemi ved matematisk studentereksamen, anses for overflødig, når det betænkes, hvilket undervisningsarbejde en cand. mag. med naturhistorie og geografi som fag skal kunne udfore i skolen. Det er ikke skolens sag at udtale sig om nødvendigheden af en prøve i uorganisk kemi af hensyn til det videre studium med geografi eller geologi som hovedfag. Blot må det være tilladt at pege på det uheldige i, at de studerende, hvis en sådan prove forlanges til nogle af hoved- fagene, men ikke til andre, tvinges til at vælge hovedfag ved begyn- delsen af studietiden, inden de endnu kan have rigtigt kendskab til universitetsstudiets karakter. Dette forhold kan bidrage til at fremme den specialisering af studiet på et for tidligt tidspunkt, som skolen må sætte sig imod. Eksamens 1. og 2. del. Det må være i skolens interesse, at alle de dele af fagene natur- historie og geografi med geologi, der betyder noget i skolearbejdet, nævnes i den ministerielle bekendtgørelse som eksamenskrav, selv om det må antages, at disse discipliner er, og også i fremtiden vil være, genstand for undervisning ved universitetet. Medens man således i det foreliggende forslag til ministeriel bekendt- gørelse kræver kendskab i hovedtrækkene til planternes systematik, morfologi, anatomi, fysiologi og genetik, nævnes der ikke noget om planternes økologi og om plantesamfund, der dog spiller en stor rolle på forskellige trin af skoleundervisningen. Det forlanges, at kandidaten, for han indstiller sig til eksamen, skal have gennemgået kursus i planteanatomi, kryptogamer, plantefysiologi, 233 algologi og marin biologi, men der forlanges ikke kursus i ferskvands- biologi, som skolens undervisning kræver kendskab til, undtagen af kandidater med botanik eller zoologi som hovedfag. Det er heller ikke noget sted under kravene til botanik og zoologi til 1. del og 2. del præciseret, at kandidaten skal have kendskab til de mikroskopiske organismer, der udgør overordentlig vigtige emner for gymnasiets og realklassens biologiundervisning; kun kandidater med hovedfag i botanik skal have gennemgået et kursus i mikrobiologi. Efter den nu gældende ministerielle bekendtgørelse af 10. april 1935 forlanges det af kandidater, der indstiller sig til eksamens 2. del, at de forinden har underkastet sig en prøve i elementær astronomi. Dette krav er efter det nye forslag bortfaldet, og der nævnes overhove- det ikke noget om krav i astronomi. Men da astronomi nu udgør et vigtigt led i det sproglige gymnasiums undervisning i geografi, burde kravet dog præciseres i den ministerielle bekendtgørelse, således at det f. eks. blev nævnt som en integrerende del af den almindelige geografi. Man må endvidere gøre opmærksom på, at den del af geologien, der har størst interesse for undervisningen fra mellemskolen og op i gymnasiet (i gymnasiet sideordnet med mineralogi, petrografi, Dan- marks geologi og palæontologi) er den dynamiske geologi, som hidtil næppe har haft den fremskudte plads i universitetsundervisningen, som den efter sin betydning for skoleundervisningen kunne gøre krav på. Af de i forslaget nævnte øvelser kan nogle siges at være af mindre interesse for uddannelsen til skolevirksomhed. Dette gælder navnlig, som det også ved tidligere lejligheder har været fremhævet, øvelserne i kryptogamer. Fra skolens synspunkt ville det være til gavn for lærer- uddannelsen, om nogle af disse øvelser blev erstattet af øvelser i mikro- biologi og ferskvandsbiologi. Efter det foreliggende forslag til ministeriel bekendtgørelse fordres der nu i modsætning til tidligere et nærmere kendskab til de nordiske landes og Grønlands geologi. Selv om disse krav nok er rimelige ud fra andre synspunkter, må man hævde, at de ikke støttes af de fordringer, der må stilles til skoleundervisningen på disse felter. I modsætning til tidligere forlanges det i det fremsendte forslag, at kandidater, der indstiller sig til eksamen i geologi, skal have gennem- gået et kursus i palæontologi. Dette nye krav kan ikke siges at svare til en ændring i kravene til skolearbejdet, idet palæontologien i gymna- siet læses i samme omfang som tidligere, blot med den forskel, at den nu hører ind under faget biologi, medens den tidligere læstes under geologien. På alle de her på s. 2—s. 4 nævnte punkter af forslaget til mini- steriel bekendtgørelse vedrørende fordringerne til eksamens 1. og 2. del kunne skolen ønske en revision, der både med hensyn til udvidelser og indskrænkninger bragte kravene i større overensstemmelse med det, der vil være nyttigt for uddannelsen til skolegerningen. Universitetets årbog. 30 231 Universitetets årbog 1942—43. Fagene kulturgeografi og menneskets fysiologi har i forslaget netop det omfang, som passer for de vordende læreres tarv. I sit mindretalsforslag af 21. november 1942 går professor Boysen Jensen imod dette, at der både skal eksamineres i geografi og kultur- geografi, med den begrundelse, at geografien dermed får en særstilling, der ikke skulle være berettiget, forsåvidt som de biologiske fag skulle rumme storre vanskeligheder. Fra skolens side kan der imidlertid ikke indvendes noget mod det forhold i flertallets forslag, at geografiens omfang får den størrelse, der betinges af, at der eksamineres både i geografi og kulturgeografi. I skolen råder den geografiske faggruppe (geografi, geologi og naturlære i spr. gymnasium) over nøjagtigt samme timetal som den biologiske faggruppe (botanik, zoologi, fysiologi, bio- logi). Der er for øjeblikket absolut intet, der tyder på, at undervisnin- gen i geografi-geologi efter endt universitetsuddannelse skulle falde lærerne lettere end undervisningen i de biologiske fag; snarere er det omvendte tilfældet. Faget erhvervsgeografi i gymnasiet er rimeligvis i øjeblikket det af naturfagene, der stiller de fleste uopfyldte krav til lærerne. Det falder derfor godt i tråd med skolens ønsker, at den geo- grafiske faggruppe ved skoleembedseksamen får samme valens som den biologiske faggruppe, og det vil den få efter flertallets forslag. Det samlede omfang af studiet og eksamensfordringerne har også interesse for skolen, forsåvidt som dette omfang bestemmer studiets varighed og dermed i det lange lob tilgangen til det. Derfor skal også dette forhold her berøres. Det vil være indlysende, at selv om visse indskrænkninger i for- slaget skulle kunne gennemføres, f. eks. med hensyn til kryptogamer og palæontologi, vil pensum alligevel forekomme meget omfattende. Forskellen mellem det foreliggende forslag og den ministerielle bekendt- gørelse af 10. april 1935 beror med hensyn til fagenes omfang væsentlig derpå, at der i det foreliggende forslag forlanges kendskab til hoved- trækkene af de forskellige discipliner, medens der i den ministerielle bekendtgørelse af 10. april 1935 forlanges kundskaber i et omfang, der svarer til fremstillingen i større lærebøger. Dette gælder botanik, zoologi, geografi og fysiologi. Øvelsernes antal og omfang er i virkeligheden noget storre efter den foreslåede ordning end efter den nugældende, idet sommerferiekursus i algologi og marin biologi er gjort obligatorisk, og idet der forlanges kursus i palæontologi. Det samlede timetal for øvelser i planteanatomi og kryptogamer er ens efter de to forslag, idet de tid- ligere adskilte øvelser i thallofyter og archegoniate kryptogamer er slået sammen. Det bør også nævnes, at medens de obligatoriske øvelser til 3. del efter ordningen af 1935 er ganske få, forlanges der efter det nye forslag yderligere øvelser i cytologi, mikroskopisk mineralbestemmelse, videregående palæontologi, geografisk-geologisk feriekursus, feriekursus i ferskvandsbiologi og terrestrisk økologi og videregående marin biologi. Universitetets eksaminer. 235 Kursus i mikrobiologi for botanikere er flyttet fra 2. til 3. del. En ind- skrænkning i kravene betegnes ved, at indsamling af herbarier ikke mere gøres obligatorisk. Hvis forslaget, som ønsket af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og studenterråd, skal betyde en indskrænkning af studietiden, står og falder dette med gennemforeisen af de to fordringer, professor Boysen Jensen fremsætter allersidst i sin skrivelse af 21. november 1942: 1) at undervisningen i de fag, der gennemgås på 4 semestre, indrettes således, at der hvert år kan begyndes på studiet, og, 2) at det i studie- planen nøje præciseres under henvisning til bestemte bøger, hvad der skal opgives til eksamens 1. og 2 del. Endvidere er der en passus i forslaget til ministeriel bekendtgørelse, der i denne forbindelse må skænkes særlig opmærksomhed. Der står: »Hvad der af ovennævnte fordringer skal opgives til den enkelte eksa- men, bestemmes af vedkommende professorer og meddeles de stude- rende ved opslag«. Meget ville være vundet, hvis denne passus fik en mere bestemt formulering, f. eks.: »Af hvert enkelt fags samlede pen- sum, bestemt ved ovenstående fordringer, opgives fra halvdelen til to trediedele til den enkelte eksamen. Vedkommende professorer bestem- mer, hvilke dele af stoffet, der til den enkelte eksamen kan udgå, og dette meddeles de studerende ved opslag tre måneder før eksamens begyndelse og efter, at fristen for indlevering af eksamensansøgninger er udløbet«. Eksamens 3. del. Det er i skolens interesse, at kandidaterne under deres forberedelse til 3. del lærer »videnskabelig vurdering og kritik« og får kendskab til »videnskabelig metode og speciallitteratur«, og det er rimeligt, at man for at opnå dette formål udstykker de enkelte fag i endog ret små specialområder, som man i det sidste studieår skal have den bedst mulige lejlighed til at fordybe sig i. Men det er betydningsfuldt at påpege, at det foreliggende forslag henlægger mange, — for de biologiske fags vedkommende overordent- lig mange, obligatoriske kursus netop til dette sidste studieår. Herved står forslaget i stærk modsætning til ordningen af 1935, og det er ikke muligt at se, hvorledes der er sket nogen imødekommen af professor Boysen Jensens ønsker under punkt 4, hvorefter alle obligatoriske kur- sus skal være gennemgået, senest når 2. del tages. Også efter flertallets opfattelse må dette vel være en betingelse for, at der kan komme noget ud af specialeundervisningen. Eksamensordning og karakterberegning Det, der må ønskes fra skolens side, er en eksamensordning, der giver sikkerhed for, at de enkelte fag eller faggrupper behandles på ligelig måde. Det vil være uheldigt, set fra skolens synspunkt, om kandi- 236 dater, der er ensidigt interesserede enten i de geografisk-geologiske eller i de biologiske fag, skal kunne få lejlighed til at forsomme den anden faggruppe og endda bestå eksamen. Under den nuværende ordning (af april 1935) omfatter 1. del fagene botanik, zoologi, geografi og geologi og anden del de samme fag samt fagene »plantefysiologi med genetik« og »zoofysiologi«. 3. del omfatter speciale eller gymnastik. Efter det nye forslag til kgl. anordning om- fatter 1. del enten botanik-geografi eller zoologi-geologi, og eet af fagene, der tages fil 1. del, skal være hovedfag; 2. del består af de to fag, der ikke er taget til 1. del, samt prover i kulturgeografi og menneskets fysio- logi; 3. del omfatter speciale eller gymnastik. I een retning betegner det nye forslag et fremskridt, idet eksamen simplificeres. I stedet for 23 forskellige prover efter den nugældende ordning kan man efter forslaget nøjes med 15 (med gymnastik som fag: 17). I en anden retning betegner forslaget set fra skolens synspunkt et tilbageskridt, idet den nye ordning indebærer, at valget af hovedfag sker på et tidligt trin af studiet. En tidlig specialisering er ikke i skolens interesse. I en tredie henseende bringer forslaget ikke en forbedring, der ellers var onskelig. Man har under ordningen af 1935 set eksempler på, at et ringe standpunkt i een af faggrupperne ikke har været nogen hin- dring for at bestå eksamens enkelte dele og oven i kobet opnå et pænt samlet eksamensresultat. Den fagkombination, der nu er foreslået ved eksamens 1. og 2. del, byder ikke på væsentlig storre sikkerhed, idet et geografisk-geologisk fag ved hver af delene kan hjælpe på resultatet af et biologisk og omvendt. Det skal her anfores, at ved studieordningen af august 1924 har fagkombinationen været således, at der eksamineredes i zoologi og bota- nik til 2. del (1. del svarede til den nuværende forprøve), og i geografi, geologi og fysiologi til 3. del. Efter ordningen af december 1916 var fagene kombineret således, at den ene af eksamens dele altid omfattede geografi-geologi, medens de biologiske fag (botanik, zoologi og fysiologi) kombineredes til den anden af eksamens dele. Der har altså ikke tid- ligere været noget i vejen for en kombination af de biologiske fag til den ene og de geografiske fag til den anden af eksamens to dele. Fra et skolesynspunkt må man anbefale denne kombination af de mest beslægtede fag som den, der giver den største sikkerhed for en ligelig uddannelse, når der til hver af eksamens dele, som tilfældet er både ved den bestående og den foreslåede ordning, kræves en vis gennemsnitskarakter (5) for at bestå. Det anfores i denne forbindelse, at professor Boysen Jensen i sit forslag betoner, at kombinationen også er praktisk af hensyn til tilrettelæggelsen af universitetsundervisningen. Man kan altså fra skolens side onske, at 1. del efter det nye forslag kommer til at omfatte enten geologi-geograli eller botanik-zoologi, og at 2. del kommer til at omfatte fysiologi, kulturgeografi samt de to fag, Universitetets eksaminer. 237 der ikke er taget ved 1. del; rækkefølgen, hvori fagene tages til 1. og 2. del, skulle ikke behøve at være afhængig af, hvilket af fagene der væl- ges til hovedfag. En 3. del, ved hvilken kandidaterne får lejlighed til at dokumen- tere, at de på et enkelt begrænset felt kan arbejde videnskabeligt, er i skolens interesse; men skolen er ikke interesseret i, at skoleembeds- eksamen nærmer sig magisterkonferens ved den vægt, der både efter den gældende og den forreslåede ordning tillægges hovedfaget ved udreg- ningen af det samlede eksamensresultat. Efter begge ordninger kræves, for at kandidaten kan bestå, en gennemsnitskarakter på mindst 5 ved hver af eksamens tre dele. Ved den gældende ordning beregnes hoved- karakteren som gennemsnit af de tre ved 1., 2. og 3. del opnåede gen- nemsnitskarakterer. Ved den foreslåede ordning skal hovedkarakteren beregnes som gennemsnit af samtlige ved de tre dele opnåede karak- terer. I begge tilfælde har hovedfaget en meget stor karaktermæssig vægt; i første tilfælde, fordi specialet vejer med y3 i det samlede eksa- mensresultat, samtidig med, at karaktererne i hovedfaget spiller en rolle for bestemmelsen af gennemsnittet ved 1. og 2. del; i det andet tilfælde, fordi karaktererne i hovedfag og speciale udgør mere end y3 af det samlede antal karakterer (16) i de seks fag. Dette forhold kunne afhjælpes, hvis hovedkarakteren udregnedes således, at gennemsnitskaraktererne ved 1. og 2. del, men ikke ved 3. del, regnedes dobbelt ved den sluttelige sammentælling. Gennem- snitskarakterernes samlede sum skulle så divideres med 5, og specialet ville i det endelige resultat veje med en femtedel, hvilket må fore- komme rimeligt. For kandidater med gymnastik som fag kan hovedkarakteren i lig- hed med, hvad der er tilfældet nu, beregnes som gennemsnit af de ved 1., 2. og 3. del opnåede gennemsnitskarakterer. Fremtidig deling af studiet? Af skrivelsen til undervisningsministeriet af 14. december 1942 fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet fremgår det, at man af hensyn til skolen er blevet stående ved de foreliggende forslag til kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse, skønt flertallet af faggruppens lærere har været stemt for en opbygning af to former for skoleembeds- eksamen, en med hovedvægten lagt på uddannelsen i de geografiske fag og en med hovedvægten lagt på uddannelsen i de biologiske fag, dog således, at begge eksaminers kandidater skulle kunne påtage sig under- visning i mellemskolen i hele faggruppens område. Endvidere fremgår det af skrivelsen, at man fra fakultetets side fremhæver, at en sådan deling af skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi af mange grunde vil være ønskelig og formentlig før eller senere må gennemføres. Yderligere er der i skrivelsen fra fakultetet af 30. december 1942 nævnt 238 Universitetets årbog 1942—43. en skrivelse (af 30. juni 1942), hvorefter det matematisk-naturviden- skabelige studenterråd ligesom fakultetets flertal betragter en deling af skoleembedseksamen i to linier som den mest ønskelige løsning, og i samme skrivelse af 30. december nævnes det, at flertallets forslag i langt hojere grad end professor Boysen .Jensens kan betragtes som en forberedelse til en sådan løsning. Foranlediget herved skal det stærkt betones, at man, så længe skolen har den nuværende fag- og timefordeling, fra dens synspunkt må anse ert tvedeling af skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi for teknisk ubrugbar, ja, rent ud sagt ikke mulig, og ikke blot af den grund, der anføres i skrivelsen fra fakultetet af 14. december, nemlig, at der ved visse mindre gymnasier ikke ville være tilstrækkelig mange timer til to lærere i faggruppens område. Det er i øjeblikket kun ved ganske få af gymnasieskolerne med flere naturfagslærere, man kan se eksempler på, at lærerne har specialiseret sig til den ene af faggrup- perne; som regel er forklaringen da den, at de pågældende lærere kun har eksamen i gymnastik og den ene faggruppe efter en eksamensord- ning, der nu heldigvis ikke mere består. I 1941 forelå som bekendt et forslag om en deling, der imidlertid ikke blev gennemført. I anledning af dette forslag sendte undervisnings- inspektør, dr. pliil. Højberg Christensen et brev af december 1941 til professor Spårck, hvor han med henvisning til redegørelse fra lektor P. A. Andersen af 5. oktober 1941 og til skrivelse af april 1940 fra »Foreningen for gymnasiets og seminariets lærere i naturfag« fremfører de grunde, der afgjort taler imod, at skolen kan gå med til en deling af eksamen. Blandt grundene skal foruden de allerede nævnte anføres: Det timetal, gymnasiets læseplan råder over til naturfagene, afgi- ver en meget snæver basis for et hovedfag, specialiseret på den i for- slaget angivne måde. I andre faggrupper, der råder over betydeligt storre timetal i gymnasiet end geografi og naturhistorie, er universitets- uddannelsen i hovedfag og bifag lagt således til rette, at kandidaterne enten er direkte kvalificerede til undervisning i gymnasiet i bifaget eller dog således (engelsk, tysk), at de uden større besvær ved fortsat arbejde med faget kan påtage sig undervisning i gymnasiet. Skolen har netop i sin tid udtalt sig stærkt for indførelsen af trefagsordningen ved det filosofiske fakultet til afløsning af tofagsordningen, fordi skolen ønsker et samarbejde mellem fagene, der ikke hindres ved for stærk fagspeciali- sering af lærerne. Skolen kan derfor ikke gå med til en »Enfagsordning«. En sådan vil nødvendiggøre lærerskifte i naturfag i gymnasiet. Hvis geografilæreren har haft naturlære med eleverne i I. Gns., kan han ikke være med til at udnytte de erhvervede kundskaber i III. gns. Hvis undervisningen i I. gns. er besørget af en fysiklærer, kommer eleverne til at skifte lærer både ved overgangen til II. g. og til III. g. Kandida- ternes ansættelsesmuligheder bliver nedsat med halvdelen i forhold til, Universitetets eksaminer. 239 hvad der gælder nu, og ligeledes bliver chancerne for cand. mag.ers an- sættelse som seminarielærere væsentligt forringet. Der henvises til, at studiet til skoleembedseksamen med fysik-kemi som hovedfag kan til- endebringes på kortere tid end med geografi-naturhistorie, skønt det også her drejer sig om fag i stærk udvikling. I samklang med denne af undervisningsinspektøren fremførte argu- mentation skal det her udtrykkeligt understreges, at de naturhistorisk- geografiske fag i skolen danner en organisk helhed, som det vil være af største værdi at bevare. Efter at denne udtalelse havde været forelagt fakultetet, afgav dette i en erklæring af 11. maj 1943 følgende udtalelse, der var bilagt med nye udkast til anordning og bekendtgørelse (identiske med formu- leringen ved sagens gennemforelse, jfr. nedenfor aftrykte anordning og bekendtgørelse): Fakultetet skal indledningsvis pege på, at selve undervisningen efter den af fakultetet foreslåede nyordning af skoleembedseksamen i natur- historie og geografi på alle væsentlige punkter vil forblive uændret, således at de studerende også efter den nye ordning vil modtage en uddannelse af væsentlig lignende indhold som den, de nu modtager. Den nedsættelse af studietiden fra ca. 7 til 5 år, som forslaget skulle medføre, er søgt opnået hovedsagelig gennem følgende 3 ændringer, 1) den forberedende prøve i kemi indskrænkes væsentligt, 2) eksamen simpliliceres, navnlig således, at der kun afholdes een skriftlig og en mundtlig prøve i hvert fag, bortset fra hovedfaget, mod nu to, 3) eksa- menskravet nedsættes, navnlig derved, at der ved den enkelte eksamen ikke eksamineres i hele det pensum, i hvilket der er givet undervisning, men kun i ca. 50 pet.; hvilke afsnit meddeles forud de studerende umiddelbart efter, at eksamensindtegningen er afsluttet. Det fremgår af undervjsningsinspektionens skrivelse, at der fra skolens side er fuld tilslutning til princippet og tendensen i de ovennævnte ændringer i den gældende ordning af skoleembedseksamen i naturhistorie og geo- grafi. Dog ønsker man, at den forberedende prove i kemi for alle stu- derende kommer til at omfatte organisk kemi, medens man set fra skolens synspunkt ikke har noget onske om, at visse studerende, såle- des som af fakultetet foreslået, i stedet for skal underkaste sig en prøve i uorganisk kemi. Når fakultetet har stillet forslag om, at den forbere- dende prøve i kemi for studerende med hovedfag indenfor faggruppens biologiske område skal underkaste sig en forberedende prøve i organisk kemi, medens studerende med hovedfag indenfor faggruppens geogra- lisk-geologiske område skal underkaste sig forberedende prøve i uorga- nisk kemi, skyldes dette, at professor mineralogiæ har ment at måtte kræve, at studerende, der ønsker at tage geologi til hovedfag, har under- kastet sig en sådan prøve i uorganisk kemi. Man må fra fakultetets side 240 lægge den allerstørste vægt på, at den forberedende prøve i kemi ind- skrænkes det mest mulige, thi kun derved bliver det muligt at tilrette- lægge undervisningen således, at allerede det forste studieår i større udstrækning kan anvendes til det egentlige fagstudium. En væsentlig årsag til den lange studietid ved skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi har nemlig været, at de fleste studerende i hele det forste år kun har haft tid til at beskæftige sig med de forberedende prover. Det er nu fakultetets hensigt at tilrettelægge undervisningen således, at en ræklæ elementære kurser (planteanotomi, zootomi) for fremtiden skal gennemgås allerede i rusåret, men dette forudsætter en væsentlig indskrænkning af de forberedende kemiprover. Dette er årsagen til, at fakultetet til trods for, at man af hensyn til fysiologiuddannelsen i og for sig gerne så, at alle studerende underkastedes en forberedende prøve i organisk kemi, har stillet forslag om prøvens deling. Efter at være gjort bekendt med lektor Reumerts synspunkter skal faggruppen dog være villig til at ændre sit forslag således, at prøven i kemi for alle studerende kommer til at omfatte en prøve i organisk kemi. Den prøve i uorganisk kemi, som professor mineralogiæ stadig må fastholde som nødvendig for studerende med geologi som hovedfag, vil man gøre uaf- hængig af proven i organisk kemi og søge den forøgelse, som dette vil medføre for studerende med geologi som hovedfag, kompenseret ved visse lettelser på andre områder. Udover det ovennævnte ønske om en ændring af den forberedende prøve i kemi er der endnu kun et punkt i lektor Reumerts bemærkninger, som i højere grad berører fakultetets ændringsforslag, nemlig bemærknin- gerne vedrorende spørgsmålet om fagkombinationen. Når fakultetet har stillet forslag om, at eksamens 1ste del skal omfatte enten zoologi og geologi eller botanik og geografi, medens 2den del skal omfatte de fag, der ikke er taget til 1ste del samt prøverne i fysiologi og kulturgeografi, skyldes dette den stærke vægt, man fra liere sider lægger på, at 1ste del skal fungere som en stoppeprøve. Det vil være naturligt, at en sådan stoppeprøve omfatter såvel et fag af faggruppens biologiske område som et fag fra det geografisk-geologiske område. Hertil kommer, at det lige- ledes vil være ønskeligt, at de studerende igennem hele deres studietid beskæftiger sig med såvel den biologiske som den geologisk-geografiske side af studiet. Fakultetet må lægge så megen vægt på disse argumenter, at man ikke mener at kunne imødekomme de af undervisningsinspek- tionen på dette punkt fremsatte ønsker. Man har forstået, at årsagen til undervisningsinspektionens ønske er en frygt for, at studerende med ensidige interesser lettere vil kunne bestå en eksamen med en fagkom- bination som den af fakultetet foreslåede fremfor en kombination, hvor den ene eksamen omfatter de biologiske fag, den anden de geologisk- geografiske. Man skal her pege på, at fakultetets forslag udfra dette synspunkt repræsenterer et betydeligt fremskridt i forhold til den gæl- Universitetets eksaminer. 241 dende ordning, hvor der eksamineres i fire fag til 1ste del og i seks til 2den del, hvilket indebærer en langt større fare for at enkelte fag kan forsømmes og eksamen dog bestås, end efter fakultetets forslag til ny- ordning. Fakultetet skal foreslå, at derved 1. del indføres minimums- karakteren 5 i hvert af de to fag, hvorved opnås, at risikoen for, at et enkelt fag forsommes, formindskes. Et tredie punkt af større rækkevidde, som berøres i lektor Reu- merts skrivelse, er bemærkningerne om karakterberegningen, idet man linder, at hovedfaget og specialet ved udregningen af eksamens hoved- karakter får for stor vægt. Efter den i øjeblikket gældende eksamens- ordning udgør hovedfaget næsten halvdelen (17/36) af hovedkarakteren, heraf specialet alene y3. Efter fakultetets forslag til nyordning omfatter eksamen ialt 16 karakterer, af disse udgør specialet 4, altså en fjerde- del, og speciale og hovedfag tilsammen 3/8. Selvom fakultetets forslag således betyder en formindskelse af hovedfagets og specialets indfly- delse på eksamens hovedkarakter, skal man fra fakultetets side være villig til at ændre forslaget således, at hovedfagets og specialets indfly- delse bliver endnu ringere, idet man vil foreslå, at der til trediedelen kun gives 3 karakterer, nemlig en for den store opgave, hvilken karak- ter i betragtning af den betydelige arbejdspræstation, som besvarelsen af en sådan opgave er, bor regnes dobbelt, medens der kun gives een karakter for den lille skriftlige prove og den mundtlige prøve tilsammen. Karakterantallet ved hele eksamen bliver da 15, af hvilke specialet beslaglægger 3, hvilket er 1/5 af hele eksamen, hovedfag og speciale til- sammen 5, hvilket er y3 af hele eksamen. Herved er der formentlig givet såvel hovedfag som speciale en naturlig og passende indflydelse på beregningen af hovedkarakteren. De øvrige bemærkninger i lektor Reumerts skrivelse berører i det væsentlige enkeltheder, og for de flestes vedkommende gælder det, at de ikke har nogen særlig relation til fakultetets ændringsforslag, men at de lige såvel — i adskillige tilfælde endog med større føje — vil kunne rettes mod den i øjeblikket gældende ordning. Med hensyn til den nærmere udformning af kravene i de enkelte fag må fakultetet mene, at den i den ministerielle bekendtgørelse ikke bør være altfor detailleret, idet en nøjere udformning af kravenes omfang rettelig horer hjemme i studieplanen. Man har ved udformningen af kravene i forslaget til den ministerielle bekendtgørelse indenfor de enkelte fag hovedsagelig opregnet de dele, i hvilke der gaves særlige kurser, specielle lærebøger o. 1. Fakultetet mener det derfor ikke for- nødent i udformning af kravene for botaniks og zoologis vedkommende særlig at pointere, at der stilles krav vedrørende kendskab til plante- samfund, planternes økologi, mikroorganismer, ferskvandsdyr og fersk- vandsplanter. Der gives nu og vil også i fremtiden blive givet undervis- ning i de pågældende dele af botanikken og zoologien. Men man mener Universitetets årbog. 31 242 Universitetets årbog 1942—43. ikke, at det vil være rigtigt at gå altfor detailleret ind herpå i den mini- sterielle bekendtgørelse. Hvad specielt angår ønskerne om undervisning i mikroorganismer skal man henlede opmærksomheden på, at disse 1) i fuldt omfang indgår i den zoologiske undervisning såvel ved gen- nemgangen af dyregrupperne som ved de zootomiske øvelser, således at der ikke for protozoernes vedkommende vil være nogen anledning til at give yderligere undervisning, der i så fald kun ville betyde en gen- tagelse, 2) at der under undervisningen i kryptogamer behandles de vig- tigste typfcr af sådanne mikroorganismer, nemlig bakterier, encellede og flercellede grønalger, diatomer, gærsvampe o. 1., ligesom der anvendes en del tid på undervisning i marint phytoplankton ved det havbiolo- giske kursus. Der skulle således ikke være nogen grund til at arrangere noget særligt mikrobiologisk kursus for alle studerende, men man skal dog gerne ændre udtrykket i forslaget til ministeriel bekendtgørelse således, at der efter ordet kryptogamer tilføjes »navnlig mikroorganis- mer«. Hvad angår specielt kursus i ferskvandsbiologi, skal det bemær- kes, at der heller ikke under den nuværende ordning haves et sådant kursus for studerende til skoleembedseksamen, men at der af professo- ren i ferskvandsbiologi afholdes et ikke ringe antal ekskursioner, således at disse i forbindelse med den behandling, ferskvandsorganismerne får ved den almindelige gennemgang af dyre- og planteriget, giver de stu- derende anledning til en sådan beskæftigelse med ferskvandsorganismer, at der næppe skulle være anledning til at arrangere et særligt, større kursus i ferskvandsbiologi under hensyn til de mange andre feriekursus, som det har været nødvendigt at arrangere. Når man har ment at burde bibeholde et elementært kursus i marinbiologi for alle studerende, skyl- des det, at kendskabet til de marine organismer ikke i samme grad som kendskabet til land- og ferskvandsfaunaen kan støttes af ekskursioner og de studerendes selvstudium i naturen. Man skal dog være villig til at udvide det marinbiologiske kursus, inddrage ferskvandsbiologi, såle- des at det bliver et hydrobiologisk kursus. Man skal bemærke, at videre- gående kursus i marinbiologi for studerende med hovedfag i botanik og zoologi ikke betegner en udvidelse af studiet, idet et sådant kursus også findes under den nuværende ordning, hvor det gennemgås af alle studerende; det betegner således tværtimod en indskrænkning. At man har gjort kursus i marinbiologi obligatorisk, er kun en fæstnelse af en mere end tyveårig praksis. Kursus i palæontologi er heller ikke nogen forøgelse, idet der herved blot forstås de bestemmelsesøvelser over almindelige fossiler, som har været gennemført i mange år, og som man nu blot har fundet det rimeligt at betegne som et kursus i palæontologi. Når man har gjort dette og enkelte andre kurser obligatoriske, skyldes det, at man har ment det rigtigt, nu da de studerende ikke skal eksami- neres i hele det gennemgåede pensum, i hojere grad end tidligere at sikre sig, at de virkelig følger undervisningen. I anledning af de øvrige Universitetets eksaminer. 243 bemærkninger angående undervisningen i geologi skal man udtale, at ønskerne om at give undervisningen i dynamisk geologi storre vægt ganske deles af fakultetet; bemærkningerne om særlige fordringer i de nordiske landes og Grønlands geologi er indsat i analogi med tilsvarende bemærkninger for geografiens vedkommende, hvorfor man helst ser dem opretholdt. Når man ikke har indfort noget om særlig prøve i astro- nomi for sproglige studenter, skyldes det, at man har forstået under tidligere mundtlige forhandlinger med undervisningsinspektørens fag- lige medhjælper, at man ikke fra skolens side nærede nogen interesse for opretholdelsen af denne prøve. Der skal fra fakultetets side ikke erindres noget imod, at geografiens astronomiske side nævnes under det pensum, der skal gennemgås i geografi. Undervisningsinspektørens faglige medhjælper har i sin skrivelse foreslået en noget ændret og mere detailleret udformning af den bestem- melse, der går ud på, at de studerende ved den enkelte eksamen kun skal eksamineres i en begrænset forud opgivet del af det gennemgåede pensum. Når fakultetet ikke har ønsket at gøre denne bestemmelse alt- for detailleret, navnlig ikke med fastsættelse af noget bestemt tidspunkt forud for eksamen, inden hvilket de nævnte overspringelser skal med- deles, eller med nogen nøjagtig angivelse af, hvor stor en del af pensa der kan udelades ved den enkelte eksamen, skyldes dette bl. a., at man her indfører noget helt nyt, hvis virkning med hensyn til nedsættelse af studietiden man endnu ikke helt kan bedomme, hvorfor man mener, at de nærmere bestemmelser bør forefindes i studieplanen. Man skal pointere, at fakultetet er ganske enig i, at bestemmelsen skal udføres således, som det er angivet i den af undervisningsinspektørens faglige medhjælper foreslåede formulering. Fakultetet skal også meddele, at man er ganske enig i, at det i størst mulig udstrækning vil være nød- vendigt at opgive nøje fastsatte pensa med henvisning til bestemte lære- bøger eller studiesamlinger, ligesom man er enig i, at studiet bør tilrette- lægges således, at der kan begyndes forfra hvert år. Man skal endelig pege på. at det beror på en misforståelse af bestemmelsen, når lektor Reumert mener, at de forskellige særlige hovedfagskurser skal tages mellem 2. og 3. del. Meningen er blot, at de skal tages, inden man ind- stiller sig til 3. del, men det er tværtimod hensigten, at de såvidt muligt skal tages på et tidligere tidspunkt af studiet. Når der et par gange i lektor Reumerts skrivelse ytres betænkelighed ved, at de studerende såvidt muligt ved studiets begyndelse bør vælge hovedfag, da kan man ikke fra fakultetets side dele disse betænkeligheder. Når studietiden skal nedskæres til 5 år og stadig omfatte samtlige fag, vil det betyde, at de studerende i almindelighed kun kan beskæftige sig med de enkelte fag i 2 år. Dette er i og for sig en beklagelig kort tid, og man må derfor fra fakultetets side lægge vægt på, at hovedfaget vælges så tidligt som muligt, således at de studerende dog beskæftiger sig med et af fagene 244 Universitetets årbog 1942—43. i en længere årrække. Man skal dog — under hensyn til, at det kan være ønskeligt, at der nogenlunde let kan skiftes hovedfag — foreslå formule- ringen af § 2 i forslaget til kgl. anordning ændret. Man skal fra fakultetets side ikke komme nærmere ind på lektor Reumerts bemærkninger angående en eventuel fremtidig deling af stu- diet, da dette ikke ligger for. Man skal indskrænke sig til at pege på, at skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet kun omfatter 3 fag (i adskillige år endda kun 2), at skoleembedseksamen under den matematisk-fysiske faggruppe kun omfatter 4 fag (af hvilke det ene, kemi, ikke læses i storre omfang end til den nuværende forberedende prøve ved den naturhistorisk-geografiske faggruppe), medens der til skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi læses 4, til dels 6 fag hvortil kommer forberedende prøver i endnu 1 å 2 lag, altså ialt 6—8 fag ; at dette ikke i længden vil kunne fortsætte, såfremt studietiden skal nedbringes til en rimelig længde, må fakultetet fastholde. Man skal yderligere pege på, at de tilsvarende eksaminer i Norge og Sverige også omfatter færre fag. Man skal også fremhæve, at fakultetets ønske deles fuldstændig enstemmigt af de studerende i de senere år, ligesom det også er fakultetet bekendt, at betydelige kredse blandt gymnasielærerne gerne ser fagenes antal indskrænket. Fakultetet mener således på de fleste punkter at kunne imøde- komme de af undervisningsinspektørens faglige medhjælper fremsatte ønsker og skal nu indtrængende anmode om, at sagen må nyde den hurtigst mulige fremme, idet de studerende af årgang 1942 med føje har ventet at kunne underkaste sig den forberedende prøve i kemi i juni 1943 efter de nye regler. Det er ligeledes af væsentlig betydning, at en ny studievejledning kan foreligge ved det nye semesters begyndelse, hvilket forudsætter, at den kan udarbejdes inden sommerferien. Et i overensstemmelse med ovenstående rettet forslag til ministeriel bekendt- gørelse vedlægges. Fakultetets udtalelse var bilagt følgende særvotum af professor, dr. phil. P. Boysen Jensen: I anledning af de fra Kobenhavns universitet den 15. januar 1943 til undervisningsministeriet fremsendte forslag vedrørende en ændring af skoleembedseksamen under den naturhistorisk-geografiske faggruppe, har lektor Johannes Reumert — efter konference med bestyrelsen for foreningen for gymnasiets og seminariets lærere i naturfag — fremsendt en skrivelse under 13. marts 1943. Undertegnede, der har indgivet et særvotum til ovennævnte forslag, skal i anledning af lektor Reumerts skrivelse udtale følgende: 1. Forslaget om, at en prøve i organisk kemi skal være obligato- risk for alle studerende, og at undervisningen i de fag, der gennemgås Universitetets eksaminer. 245 i 4 semestre, skal indrettes således, at der hvert år kan begyndes på studiet, falder sammen med ønsker fra skolens side. Da de nu er til- trådt af faggruppens flertal, skal jeg ikke komme nærmere ind på dette punkt. 2. Forslaget om, at det ville være mest hensigtsmæssigt at hen- lægge botanik-zoologi til den ene del og geologi-geografi til den anden del, falder ligeledes sammen med skolens ønsker, men er ikke tiltrådt af flertallet indenfor faggruppen. Jeg må vedblivende hævde, at den indbyrdes afstemning mellem fagene lettest vil nås, når beslægtede fag er kombinerede indbyrdes. 3. Mod lektor Reumerts bemærkning om, at det er ønskeligt, at den biologiske og den geologisk-geografiske faggruppe får samme valens, har jeg intet at indvende; men det er stadig min opfattelse, at de biolo- giske fag stiller større krav ved universitetsundervisningen, og at det derfor også vil være rimeligt at give dem noget lamgere studietid. Jeg synes, at denne opfattelse dokumenteres af det forhold, at der er et langt større antal øvelser indenfor de biologiske fag end indenfor de geologisk-geografiske fag (efter den nugældende ordning ca. 28 timer biologiske øvelser mod ca. 8 timer geogralisk-geologiske øvelser, bereg- net på 1 semester). Disse øvelser er nødvendige for forståelsen af fagene, men selve tilegnelsen af stoffet må i alt væsentligt ske udenfor øvelses- tiden. Jeg forstår i hvert fald lektor Reumerts udtalelser således, at det er skolens tanke, at faget kulturgeografi skal have et lignende omfang som det tilsvarende fag menneskets fysiologi. 4. Jeg har ment, at det var nødvendigt, at det under henvisning til bestemte bøger nøje præciseres, hvad der skal opgives til eksamens 1ste og 2den del; denne fordring tiltrædes fra skolens side. Da gennem- forelse af dette forslag efter min opfattelse er af afgørende betydning for indskrænkning af studietiden, finder jeg, at det ville være rimeligt at optage nøjagtig bestemte eksamensfordringer i den ministerielle bekendtgørelse. Selv om det skulle nødvendiggøre, at der måtte udste- des nye bekendtgørelser med nogle års mellemrum, ville dette være et mindre onde end at arbejde videre med ubestemte eksamensfordringer, som man har gjort det hidtil. Efter at sagen påny var blevet forelagt ministeriet med konsisto- riums tilslutning, udstedtes følgende kgl. anordning og ministeriel be- kendtgørelse om nyordningen: 246 Universitetets årbog 1942—43. Kgl. anordning af 16. jnli 1943 om en forandret indretning af skole- embedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe under det mate- matisk-naturvidenskabelige fakultet. § 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet kan der tages en skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe (botanik, zoologi, geologi, geografi med særlige prover i menneskets fysiologi og kulturgeografi). For at indstille sig til denne skoleembedseksamen må man desuden have underkastet sig en forberedende prove i kemi (evt. tillige fysik). § 2. Eksamen består af 3 dele. 1. del omfatter enten fagene botanik og geografi eller fagene geologi og zoologi. 2. del omfatter de 2 fag, der ikke er taget til 1. del, samt proverne i kulturgeografi og menne- skets fysiologi. Et af de nævnte 4 fag tages som hovedfag. 3. del om- fatter en prove i det indenfor hovedfaget valgte speciale med dettes tilgrænsende discipliner. Studerende, der har taget zoologi eller botanik til hovedfag, kan til 3. del tage speciale i arvelighedslære og limnologi. Studerende, der har taget botanik til hovedfag, kan til 3. del tage speciale i plante- fysiologi. Studerende, der har taget zoologi til hovedfag, kan tage zoofysiologi eller menneskets fysiologi som speciale ved 3. del. § 3. Gymnastik kan indgå som fag ved denne skoleembedseksamen. Faget træder da i stedet for eksamens 3. del, og de pågældende stu- denter fritages for menneskets fysiologi til 2. del af eksamen samt for menneskets morfologi ved eksamen i zoologi. Til 1. og 2. del fordeles de i § 1 nævnte 4 fag således, at botanik og geografi resp. zoologi og geologi altid tages samtidig. De, der indstiller sig til skoleembedseksamen i gymnastik, skal have gennemgået det 1-årige kursus for gymnastiklærere på Danmarks hojskole for legemsøvelser, dog med undtagelse af fagene anatomi og fysiologi. „ ! Eksamen består af skriftlige (evt. praktiske) og mundtlige prøver. Af de karakterer, der gives for de enkelte prøver, uddrages en gennem- snitskarakter for hver af de 3 dele. Hovedkarakteren for eksamen beregnes som gennemsnit af samtlige ved de enkelte dele opnåede karakterer. „ _ § 5. Regler vedrorende eksamensfordringer og eksamenskarakterer, her- under også regler for evt. overforelse af karakterer fra andre eksaminer, fastsættes af ministeriet efter indstilling af fakultetet. Universitetets eksaminer. 247 § 6. Dispensationer fra anordningens regler kan i særlige tilfælde gives af undervisningsministeriet efter indstilling af det matematisk-natur- videnskabelige fakultet. „ Hermed ophæves kgl. anordning af 5. april 1935 om skoleembeds- eksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe under det matema- tisk-naturvidenskabelige fakultet. Undervisningsministeriet bemyndi- ges til at træffe de nærmere bestemmelser, derunder overgangsbestem- melser, til anordningens gennemforelse. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1943 om den ned kgl. anordning af 16. juli 1943 indrettede skoleembedseksamen i den naturhistorisk- geografiske faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Med hensyn til den ved kgl. anordning af 16. juli 1943 indrettede skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet fastsættes herved følgende bestemmelser. A. De forberedende prøver. I)e forberedende prover omfatter dels en prove i kemi, dels even- tuelt en prøve i fysik. De to prøver kan tages uafhængigt af hinanden, og der gives kun karakteren bestået eller ikke bestået. Prøven i kemi omfatter dels en prove i organisk kemi, dels en prøve i uorganisk kemi, begge af noget mindre omfang end det, der kræves til lægevidenskabelig forberedelseseksamen. Studenter af matematisk-naturvidenskabelig ret- ning, der har opnået mindst mg-i- i gennemsnit af års- og eksamens- karakter til studentereksamen, fritages for prøven i uorganisk kemi. Studenter af de sproglige retninger skal desuden have gennemgået et kursus i kvalitativ uorganisk analyse. Proven i fysik er af samme omfang som ved den lægevidenskabe- lige forberedelseseksamen. Kun studenter af de sproglige retninger samt studenter af den matematisk-naturvidenskabelige retning, der ikke har opnået mg-^ i fysik som gennemsnit af års- og eksamens- karakter ved studentereksamen, skal underkaste sig denne prøve. Stu- denter af de sproglige retninger skal, forinden de indstiller sig til prøven, have gennemgået et kursus i fysiske eksperimentalarbejder, der tilende- bringes i 3 ugentlige timer i et halvår. 13. Eksamens 1. del og 2. del. Fordringerne i de forskellige fag er følgende: Botanik. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i planternes syste- matik, morfologi og anatomi. Nærmere kendskab kræves til de vigtigste kulturplanter og til dansk flora og vegetation. Endvidere kendskab til 248 hovedtrækkene i planternes fysiologi og genetik. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et kursus i plante- anatomi og kryptogamer, navnlig mikroorganismer, der tilendebringes i 4 ugentlige timer i 2 y2 semester, et øvelseskursus i plantefysiologi på 2x3 ugentlige timer i y2 semester samt et elementært hydrobiologisk kursus, der afholdes i en sommerferie. Zoologi. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i dyrerigets syste- matik samt til dyrenes og menneskets morfologi. Der kræves et noget nærmere kendskab til den nordiske fauna, væsentlig hvirveldyrene. Endvidere kendskab til hovedtrækkene i dyrenes histologi, embryologi og genetik samt til hovedpunkter i almindelig zoologi. Forinden kandi- daten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et øvelses- kursus i zoologi og zootomi, der tilendebringes i 4 ugentlige timer i 2 semestre, et øvelseskursus i embryologi og histologi, der tilendebringes på 2 ugentlige timer i 2 semestre, samt et elementært hydrobiologisk kursus, der afholdes i en sommerferie. Geografi. Der fordres kendskab til hovedtrækkene i den alminde- lige geografi, herunder geografiens astronomiske grundlag samt plante- geografi og regionalgeografi. Der kræves et særligt kendskab til Dan- marks og de andre nordiske landes geografi. Forinden kandidaten ind- stiller sig til eksamen, må han have gennemgået et øvelseskursus i kartografi, der tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester, samt have deltaget i geografiske øvelser i 2 ugentlige timer i 2 semestre. Geologi. Der fordres kendskab til de vigtigste mineraler og bjerg- arter, til hovedtrækkene af den dynamiske og den stratigrafiske geologi samt til grundtrækkene af palæontologien. Der kræves et nærmere kendskab til Danmarks, nordiske landes og Grønlands geologi. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et øvelseskursus i mineralbestemmelse, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester, samt et kursus i palæontologi, der nor- malt tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester. Kandidaten må have deltaget i et praktisk geografisk-geologisk kursus, der normalt afholdes i en sommerferie. Proven i kulturgeografi. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i kulturgeografi, særlig erhvervsgeografi. Endelig kræves der et ind- gående kendskab til enkelte mindre afsnit af regionalgeografien, der udvælges af professoren i faget. Prtoven i menneskets fysiologi. Der fordres kendskab til hovedtræk- kene i pattedyrenes almindelige fysiologi og særlig til sådanne afsnit af menneskets specielle fysiologi, der finder anvendelse ved undervis- ningen i gymnasiet. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen, må han have gennemgået et kursus i fysiologiske undervisningsforsøg, der tilendebringes i 2 ugentlige timer i 1 semester. 249 Hvad der af de ovennævnte fordringer skal opgives til den enkelte eksamen, bestemmes af vedkommende professorer og meddeles de stu- derende ved opslag. Eksamensordningen. Ved begge dele afholdes der i hvert af fagene en skriftlig (eller delvis praktisk) prove, hvortil normalt tilstås 4 timer, og en mundtlig prove; for hver prove gives een karakter, således at der ved 1. del gives 2 mundtlige og 2 skriftlige, ved 2. del 4 skriftlige og 4 mundtlige karakterer. C. Eksamens 3. del. 3. del omfatter de dele af hovedfaget, der slutter sig til specialet, der i botanik også kan falde i arvelighedslære, limnologi og plante- fysiologi, i zoologi også i arvelighedslære, limnologi, zoofysiologi og menneskets fysiologi. De studerende, der har botanik til hovedfag, må i studietidens lob have gennemgået et kursus i mikrobiologi i 3 X 2 ugentlige timer i y2 semester samt et kursus i cytologi efter aftale. Studerende, der har botanik eller zoologi til hovedfag, må have gen- nemgået kursus for viderekomne i marin biologi og kursus i ferskvands- biologi og terrestrisk økologi. Disse kurser afholdes i sommerferien. De studerende, der har geografi til hovedfag, må, inden de tager 3. del, gennemgå et kursus i stedsbestemmelse på det astronomiske observa- torium. De studerende, der har geologi til hovedfag, må have under- kastet sig en prøve i uorganisk kemi samt, alt eftersom de har speciale i den mineralogisk-petrografiske retning eller den palæontologisk-strati- grafiske retning, i studietidens løb have gennemgået et kursus i mikrosko- pisk mineralbestemmelse eller et kursus for viderekomne i palæontologi. Eksamensfordringerne. Der kræves et grundigere kendskab til de dele af hovedfaget, der knytter sig nærmere til specialet, hvilket sidste må være tilegnet gennem selvstændigt arbejde. Eksamensordningen. Der afholdes i specialet en stor skriftlig eller praktisk prøve, hvortil tilstås en tid af højst 4 liger. Prøven kan dog erstattes af et i studietiden udført videnskabeligt arbejde. Der gives for denne prøve een karakter, som gælder dobbelt. løvrigt afholdes i specialet og tilgrænsende dele af hovedfaget en mindre skriftlig (eller delvis praktisk) prøve (4 timer) og en mundtlig prøve. For disse to prøver gives tilsammen een karakter. D. Gymnastik som fag ved denne eksamen. For studerende, der har gymnastik som fag, træder dette i stedet for eksamens 3. del, og disse studenter fritages for menneskets fysiologi til 2. del af eksamen samt for menneskets morfologi ved eksamen i zoologi. Til 1. og 2. del fordeles fagene således, at botanik og geografi respektive zoologi og geologi altid tages samtidig. Universitetets årbog. 32 Universitetets årbog 1942—43. Forinden kandidaten indstiller sig til eksamen i gymnastik, skal han forelægge bevis for på Danmarks højskole for legemsøvelser at have gennemgået det etårige kursus for gymnastiklærere, dog med undta- gelse af fagene anatomi og fysiologi. Eksamensfordringerne er følgende: a. Anatomi: Kendskab til grundtrækkene af menneskets anatomi. b. Gymnastikteori: Kendskab til samtlige hovedafsnit indenfor fysiologien, idet der dog særlig lægges vægt på sådanne, der har direkte berøring med musklernes og muskelarbejdets fysiologi, samt den fysio- logiske bevægelseslære. Noget kendskab til de vigtigste fysiologiske metoder og elementær fysiologisk teknik. Eksamensordningen: I et speciale, der kun kan vælges indenfor gymnastikteorien, gives en storre skriftlig eller eksperimentel opgave, til hvis besvarelse der tilstås en tid af indtil 4 uger. Prøven kan dog erstattes af et i studietiden udført videnskabeligt arbejde. For denne prøve gives 1 dobbeltkarakter. I gymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 timers) skriftlig opgave, for hvilken gives 1 karakter. Den ene af de nævnte opgaver skal normalt falde indenfor den fysiologiske bevægelseslære. Der prøves mundtlig i anatomi samt i gymnastikteori. For hver af disse prøver gives 1 karakter. E. Almindelige bestemmelser. Ved eksamen benyttes følgende karakterskala: ug = 8, ug -i- = 7%, mg+ = 7%, mg = 7, mg-i- — 6 y3, g+ — 5%, g = 5, g-^ = 3%, tg+ = 2y3, tg — 1, tg^- = ~l2/3, mdl+ = mdl = -i-7, mdl-^ = —12y3, slet+ = -t-17%, slet — -^23. For at bestå eksamen må kandidaten efter ovenstående skala have opnået mindst 5 som gennemsnitskarakter ved hver af eksamens 3 dele. Dog ved 1. del 5 i hvert af de to fags skriftlige og mundtlige karakterer tilsammen. Hovedkarakteren beregnes som gennemsnit af samtlige ved de tre dele opnåede karakterer. 714 eller mere giver 1. karakter med udmærkelse. 6 indtil 7 y2 giver 1. karakter. 5 indtil 6 giver 2. karakter. En bestået lægevidenskabelig forberedelseseksamen med karak- teren 11 y3 henholdsvis i fysik og kemi kan erstatte de forberedende prøver i disse fag. Universitetets eksaminer. 251 Indtegning til 1. del af eksamen efter denne ordning foregår forste gang i vinteren 1943—44, efter anordning af 5. april 1935 sidste gang i sommeren 1945. I)e studerende, som har taget forste del af skole- embedseksamen efter den gamle ordning, kan afslutte studiet efter denne. Fakultetet bemyndiges til at træffe særlige bestemmelser for studerende, der har påbegyndt studiet efter anordning af 5. april 1935, og som ønsker at afslutte det efter den nye ordning. Ved indtegning til skoleembedseksamen betales en afgift på 24 kr. Y. Bevillinger til en midlertidig indretning af undervisning i biokemi for studerende til magisterkonferens i dette fag (j. nr. 350/42). Under 14. september 1942 tilskrev professor i biokemi under det lægevidenskabelige fakultet, dr. phil. Rich. Ege det matematisk-natur- videnskabelige fakultet således: Idet jeg tillader mig at henvise til tidligere forhandlinger og skri- velser vedrorende undervisningen i biokemi til magisterkonferenser i biokemi, tillader jeg mig at gore opmærksom på, at jeg har taget for- behold overfor muligheden af at skaffe plads etc. på universitetets biokemiske institut for de pågældende studerende. Den egentlige årsag til, at jeg 1111 henvender mig til fakultetet, er den, at der i det sidste årstid er sket henvendelser hertil i et forholds- vis betydeligt antal tilfælde fra studerende, der påtænker at gennem- føre dette studium. Der synes således at være megen interesse — og muligvis også behov — for denne eksamen. Men er dette tilfældet, kan jeg ikke se rettere, end at det matematisk- naturvidenskabelige fakultet nodes til at organisere undervisningen (laboratoriearbejdet, forelæsninger og eksaminatorier) af de pågældende studerende, idet denne ikke vil kunne gennemføres på biokemisk insti- tut under de værende forhold. Undervisningen her er udelukkende base- ret på de medicinske studerende. Dersom der bliver tale om en regelmæssig tilgang af studerende til den nævnte magisterkonferens, vil det — medmindre det matematisk- naturvidenskabelige fakultet helt onsker at overtage undervisningen være nødvendigt at indlede forhandlinger med det lægevidenskabelige fakultet om muligheden for, at en del af undervisningen kan foregaa på det lægevidenskabelige fakultets instituter. Under 13. november 1942 afgav fakultetet i tilslutning hertil føl- gende indstilling: Fra bestyreren af universitetets biokemiske institut, professor, dr. Rich Ege har fakultetet modtaget den vedlagte skrivelse af 14. septem- ber d. å., hvori professor Ege meddeler, at han ikke mener fortsat at kunne påtage sig undervisningen i biokemi for studiosi magisterii. Da den betydningsfulde udvikling, som biokemien er undergået i de senere 252 Universitetets årbog 1942—43. år, har medført, at man også fra fakultetets side nærer ønske om bedre betingelser for studiet af denne videnskab ved universitetet, har man benyttet den således givne lejlighed til at tage spørgsmålet op til be- handling og skal i den anledning udtale følgende: Uagtet faget biokemi ikke er repræsenteret ved nogen lærer inden- for det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, har man dog fundet det ønskeligt at give biokemisk interesserede studerende mulighed for at afslutte deres studier med en magisterkonferens i hovedfaget biokemi, der har så* stor tilknytning til andre fag under fakultetet, og man har derfor tidligere i hvert enkelt tilfælde truffet aftale med professor Ege, som velvilligst har påtaget sig undervisningen i dette fag. Med den voksende betydning biokemien har fået indenfor de bio- logiske fag, er antallet af studerende med dette fag som hovedfag imid- lertid steget betydeligt. Fra en enkelt studerende i 1938—39 er det foreløbig steget til 7 i indeværende universitetsår. Når faste regler for magisterkonferensen i biokemi, således som man påtænker, optages i fakultetets studieplan, vil der formentlig også af den grund ske en yder- ligere stigning i de studerendes antal. En tilfredsstillende ordning af det biokemiske studium ved univer- sitetet vil efter fakultetets mening kun være mulig gennem oprettelsen af et professorat i faget med dertil knyttet særskilt laboratorium, og det er fakultetets hensigt til sin tid at fremsætte forslag desangående. Under hensyn til den foreliggende situation og det af professor Ege anførte om nødvendigheden af en snarlig omordning af undervisningen i biokemi har fakultetet imidlertid anset det for påkrævet, at der alle- rede nu træffes foranstaltninger til at skabe et foreløbigt grundlag for en nyordning af undervisningen i dette fag, og man har derfor hen- vendt sig til bestyreren af universitetets zoofysiologiske laboratorium, professor, dr. August Krogh, der har indvilliget i foreløbig at stille laboratoriet til rådighed, således at de studerende kan blive undervist i biokemi på zoofysiologisk laboratorium i et semester af en lærer, som laboratoriets bestyrer stiller til rådighed, og som tænkes lønnet af en til laboratoriet henlagt rådighedssum. Da det skulle være en forudsæt- ning for at indstille sig til den afsluttende del af konferensen, at den pågældende har haft 1 å 2 semestres praktisk biokemisk laboratorie- arbejde, og da zoofysiologisk laboratorium hertil kun kan rumme et meget begrænset antal studerende, må lederen af undervisningen i bio- kemi søge at skaffe de studerende plads på et andet laboratorium, f. eks. Carlsberg laboratoriet eller Carlsberg fondets biologiske institut efter aftale med disses forstandere. Fakultetet skal herefter indstille, at der indtil videre stilles et beløb på 3600 kr. årlig til rådighed for bestyreren af universitetets zoofysio- logiske laboratorium til honorering af en lærer i biokemi for fakultetets studerende, og at der allerede på den kommende finanslov søges tilveje- 253 bragt hjemmel for afholdelsen af det nævnte beløb samt et belob på 2000 kr. en gang for alle til anskaffelse af undervisningsmateriel og 500 kr. årlig til afholdelsen af de nødvendige biokemiske øvelser. Efter at denne indstilling af universitetets kurator var blevet ind- sendt til ministeriet med rektors tilslutning blev der på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg B, sp. 651—54, op- taget følgende bevillinger: Under universitetets konto 5, medhjælp, 3600 kr. til assistance for universitetets zoofysiologiske laboratorium ved undervisningen af studiosi magisterii i biokemi, under universite- tets konto 14, underkonto 26, Det zoofysiologiske laboratorium 500 kr. som annuum for den pågældende undervisning og under universitetets konto 24, overordentlige udgifter 2000 kr. til anskaffelse af undervis- ningsmateriale. De to førstnævnte bevillinger blev for finansåret 1943 — 44 bevilget med 7/12, da undervisningen forst begyndte den 1. septem- ber 1943. Undervisningen i biokemi blev overdraget fast videnskabelig assi- stent ved universitetets zoofysiologiske laboratorium, dr. phil. H. H. Ussing. 8. Andre sager. Under 20. maj 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling af profes- sor i zoologi, dr. phil. R. Spårck, hvortil universitetets rektor og kura- tor sluttede sig, at der under universitetets konto 5, medhjælp blev stillet et beløb af 1000 kr. til rådighed til honorering af ekstraassistance ved de obligatoriske øvelser i zootomi i forårssemestret 1943 og efter- årssemestret 1943. Bevillingen var nødvendiggjort derved, at det nævnte obligatoriske kursus var rykket frem til 1. og 2. semester fra 4. og 5. semester, hvorfor der i forårssemestret 1943 skulle deltage 2 årgange og i efterårssemestret 1943 3 årgange (j. nr. 178/43). Efter fakultetets og rektors indstilling bifaldt ministeriet under 10. marts 1943, at det tillodes en studerende at overfore de af ham ved 1. del af polyteknisk eksamen for elektroingeniører opnåede karakterer i fysik og matematisk analyse til forprøven ved skoleembedseksamen i fakultetets matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 82 e/43).