II. Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd
samt censorer.
a. Afgang og udnævnelser m. v.
Oversigt for året 1942—43.
Det teologiske fakultet.
Under 30. juni 1943 blev lektor ved Aalborg katedralskole, dr. phil.
Søren Holm udnævnt til docent i systematisk teologi ved universitetet
fra den 1. august 1943 at regne, se nedenfor side 55.
Under hensyn til, at docenturet i det nye testamente stadig stod
ubesat, bifaldt undervisningsministeriet under 16. juli 1943 efter fakul-
tetets indstilling, at en del af undervisningen i nytestamentlig eksegese
i efterårssemestret 1942 var blevet overdraget forstander ved Diako-
nissestiftelsen, dr. theol. L. J. Koch, og at der for dette hverv blev
tillagt ham et vederlag på 1000 kr., at afholde af universitetets konto 6.
vikarudgifter (j. nr. 191/40).
Under hensyn til den fortsatte vakance i docenturet i det nye testa-
mente bifaldt undervisningsministeriet under 19. november 1942 efter
fakultetets indstilling, at det blev overdraget lektor, mag. art. K. Barr
at varetage eksaminationen af de teologiske studerende ved proven i
nytestamentlig græsk i eksamensterminen vinteren 1943 mod et veder-
lag af 7,50 kr. pr. kandidat, at afholde af universitetets konto 7. veder-
lag een gang for alle. Under 2. april 1943 bifaldt ministeriet efter fakul-
tetets indstilling, at det pågældende hverv fortsat blev overdraget lek-
tor Barr, sålænge docenturet stod ubesat (j. nr. 191/40).
Under 29. maj 1943 ansatte universitetets rektor cand. theol. Niels
Knud Andersen som universitetsadjunkt ved universitetet foret tids-
rum af 3 år fra den 1. april 1943 at regne, se nedenfor side 53.
Under 22. marts 1943 beskikkede ministeriet provst, dr. theol. Sv.
A. Becker, forstander for Diakonissestiftelsen, dr. theol. L. J. Koch,
biskop, dr. phil. C. Scharling, stiftsprovst, dr. theol. P. Brodersen og
kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam som faste censorer
og sognepræst, dr. theol. Marius Hansen som censorsuppleant ved den
teologiske embedseksamen for treåret 1. april 1943—31. marts 1946.
Provst Sv. A. Becker beskikkedes tillige som formand for censorerne.
38	Universitetets årbog 1942—43.
Ministeriet tilføjede, at censorsuppleanten, såfremt han måtte komme
til at fungere, ville være at vederlægge herfor af vedkommende cen-
sorer (j. nr. 83 a/43).
Cand. theol. Børge Diderichsens ansættelse som assistent ved det
teologiske laboratorium forlængedes med et halvt år fra den 1. februar
1943 (j. nr. 110 a/43).
Cand. theol. Carl Didier Gautier ansattes som assistent ved det
teologiske laboratorium for 1 år fra den 1. august 1943 (j. nr. 110 a/43).
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Under 5. januar 1943 blev der meddelt lektor i nationaløkonomi,
cand. polit. H. Winding Pedersen afsked efter ansøgning fra den 31.
december 1942 at regne under hensyn til, at han fra 1. januar 1943
var blevet udnævnt til professor ved handelshøjskolen (j. nr. 362/42).
Under 20. april 1943 blev cand. polit. Jørgen Gelting beskikket som
lektor i nationaløkonomi ved universitetet for tiden 1. maj 1943—31.
marts 1946, se nedenfor side 56.
Under 11. juni 1943 blev cand. polit. Hans Brems beskikket som
lektor i statsvidenskab ved universitetet for tiden 1. juni 1943—31.
marts 1946, se nedenfor side 58.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1831—32 forhøjedes honorarerne til lektorerne i national-
økonomi, statistik og driftsøkonomi med henholdsvis 1800 kr., 600 kr.
og 600 kr. fra henholdsvis 3300 kr., 2400 kr. og 2400 kr. til henholdsvis
5100 kr., 3000 kr. og 3000 kr. årlig, se nedenfor side 58.
Under 25. januar 1943 bevilgede ministeriet landsretssagfører, dr.
jur. Erik Briiel på hans derom fremsatte andragende og efter anbefa-
ling af fakultetet som fortsættelse af en tidligere givet bevilling (jfr.
universitetets årbog for 1941—42, side 16) et beløb af 3000 kr. + 1000
kr. i rejsegodtgørelse for eet år fra den 1. juli 1942 at regne, for at han
kunne videreføre det af ham beklædte, af Carnegiefondet oprettede
lektorat i international ret og organisation ved de nordiske universite-
ter, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg B., sp. 705—06 og 1327—28
(j. nr. 248/42).
Efter anbefaling af fakultetet meddelte universitetets rektor under
17. december 1942 fhv. gesandt, cand. jur. P. wSchou på hans derom
fremsatte tilbud tilladelse til at holde en forelæsningsrække på univer-
sitetet i forårssemestret 1943 om læren om de sociale begreber (j. nr.
357/42).
Under 4. marts 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakul-
tetet og universitetets rektor, at højesteretssagfører, dr. jur. J. Hartvig
Jacobsen blev antaget som eksaminatorsuppleant ved 2. del af den
juridiske embedseksamen vinteren 1943 (j. nr. 109/43).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	39
Under 19. december 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor, at landsretssagfører Niels Alkil blev
antaget som eksaminatorsuppleant ved den juridiske embedseksamen
vinteren 1943; under 2. juni 1943 meddelte ministeriet ham samme be-
skikkelse for eksamensterminen sommeren 1943 (j. nr. 356/42).
Under 29. juli 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakul-
tetet og universitetets rektor, at aktuar W. Simonsen blev antaget som
eksaminator i forsikringsmatematik og interpolations- og rentesregning
ved eksamen i forsikringsvidenskab og statistik sommeren 1943 under
professor, dr. phil. J. F. Steffensens sygdom mod et vederlag af 15 kr.
pr. karakter (j. nr. 276/43).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt mini-
steriet under 13. maj 1943, at det under professor, dr. polit. Axel Niel-
sens sygdom i forårssemestret 1943 blev overdraget cand. polit. Hans
Brems at foretage en eksaminatorisk gennemgang af Europas okono-
miske historie for studerende til 1. del af statsvidenskabelig eksamen
mod et honorar af 700 kr. at afholde af universitetets udgiftspost 7.,
vederlag een gang for alle (j. nr. 91 a/43).
Under 5. marts og 6. maj 1943 genbeskikkede ministeriet fhv.
højesteretsdommer Julius Moller, dommer G. Heide-Jorgensen, rets-
præsident Sv. Rytter, fhv. landsdommer Poul Hansen, højesteretsdom-
mer C. V. Bohn-Rasmussen, højesteretsdommer Vilh. Topsøe-Jensen
og fhv. professor, dr. jur. Knud Berlin samt nybeskikkede landsdommer
H. Preisler Knudsen, landsdommer T. Myrdahl og landsdommer O. J.
Kaarsberg som censorer ved de juridiske eksaminer, således at beskik-
kelsen af professor Berlin gjaldt for eet år fra den 1. april 1943 med
tilkendegivelse, at genbeskikkelse ikke ville finde sted, beskikkelsen af
de øvrige for tre år fra den 1. april 1943 at regne. Ministeriet genbeskik-
kede tillige fhv. højesteretsdommer Julius Møller som formand for cen-
sorerne og bemyndigede ham i tilfælde af forfald blandt censorerne til
at tilkalde retspræsident L. N. Hvidt, byretsdommer H. W. Jacobi,
landsdommer A. Gotzsche, byretsdommer O. Schulin, byretsdommer
P. Hermann og statsadvokat J. Trolle til deltagelse i censuren (j. nr.
83 c/43).
Under 25. marts 1943 beskikkede ministeriet departementschef
Adolph Jensen, direktør J. Toftegaard, økonomidirektør H. Koed, øko-
nomidirektør E. Rambusch og kontorchef Kjeld Johansen som censorer
ved den statsvidenskabelige eksamen for tiden 1. april 1943 — 31. marts
1946. Departementschef Adolph Jensen beskikkedes tillige som for-
mand for censorerne (j. nr. 83 b/43).
Under 28. maj 1943 genbeskikkede ministeriet formanden for for-
sikringsrådet Sigurd Kristensen og underdirektør Kaj Christensen som
censorer og aktuar W. Simonsen som censorsuppleant ved eksamen i
forsikringsvidenskab og statistik for treåret 1. april 1943—31. marts
40
1946, således at de pågældende udførte censuren i interpolationsregning
og iagttagelseslære samt rentesregning ved eksamens 1. del og i forsik-
ringsmatematik ved eksamens 2. del (j. nr. 83 i/43).
Under 1. juni 1943 genbeskikkede ministeriet statsautoriseret revi-
sor J. P. Strobel som censor ved proven i bogholderi for de juridiske
og statsvidenskabelige studerende for tiden 1. april 1943—31. marts
1946 (j. nr. 83 k/43).
Under 4. juni 1942 ansatte fakultetet sagførerfuldmægtig, cand.
jur. Kaj Lund som universitetsmanuduktør i borgerlig ret foreløbig for
eet år fra den 1. september 1942 at regne (j. nr. 234/42).
Under 7. september 1942 ansatte fakultetet cand. polit. H. Eng-
berg Pedersen som universitetsmanuduktør i nationaløkonomi og stati-
stik foreløbig for eet år fra den 1. september 1942 at regne (j. nr. 291/42).
Under 30. september 1942 ansatte fakultetet cand. jur. Poul Meyer
som universitetsmanuduktør i ejendomsret foreløbig for tiden 1. okto-
ber 1942 til 31. august 1943 (j. nr. 308/42).
Sekretær, cand. polit. Erik Mortensens ansættelse som assistent
ved det okonomisk-statistiske laboratorium forlængedes med 1 år fra
den 1. september 1942 (j. nr. 272 a/42).
Det lægevidenskabelige fakultet.
Under 20. februar 1943 blev lektor, dr. med. Erik Husfeldt ud-
nævnt til professor i kirurgi ved universitetet fra den 1. februar 1943
at regne, se nedenfor side 65.
Under 16. juni 1942 blev der meddelt professor i pædiatri ved
universitetet, overlæge ved rigshospitalets afdeling for bornesygdomme,
dr. med. C. E. Bloch afsked på grund af alder med pension fra den
31. januar 1943 at regne. Efter indstilling fra fakultetet og universite-
tets rektor blev det ved kgl. resolution af 28. januar 1943 bifaldet, at
afskeden blev udskudt til at gælde fra den 31. august 1943 at regne.
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 3155 — 56 og 3265, blev der i henhold til tjenestemands-
lovens § 55 tillagt ham pensionsanciennitet (pensionsalder) fra den
1. oktober 1914 (j. nr. 223/42).
Under 11. juni 1943 blev dr. med. Preben Plum udnævnt til pro-
fessor i pædiatri ved universitetet og overlæge ved rigshospitalets afde-
ling for bornesygdomme og den dertil knyttede poliklinik, se nedenfor
side 72.
På normeringsloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942 —
43, tillæg A., sp. 3155—56 og 3265 — 66 blev der i henhold til tjeneste-
mandslovens § 55 tillagt professor, dr. med. E. Dahl-Iversen pensions-
anciennitet fra den 1. december 1934 (j. nr. 322/42).
Under 7. oktober 1942 blev der meddelt dr. med. E. Landboe-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
41
Christensen fornyelse for et tidsrum af 1 år fra den 1. seprember 1942
at regne af hans beskikkelse som lektor i anatomi ved universitetet
(j. nr. 298/42).
Under 8. september 1942 blev der meddelt læge Erik Guldberg
afsked fra stillingen som lektor i obstetrik ved universitetet fra den
30. september 1942 at regne, idet han fra samme dato fratrådte stillin-
gen som underaccouchor og 1. reservelæge ved rigshospitalets fodeafde-
ling A og den dermed forbundne gynækologiske afdeling I.
Under 5. oktober 1943 blev underaccouchor og 1. reservelæge ved
rigshospitalets fodeafdeling A og den dermed forbundne gynækologiske
afdeling I, dr. med. Valdemar Madsen beskikket som lektor i obstetrik
ved universitetet for tiden 1. oktober 1942 — 31. marts 1943. Under 13.
marts 1943 blev beskikkelsen fornyet for tiden 1. april 1943—31. marts
1946, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den
1. april 1943 at regne rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 1831 -
32 (j. nr. 183/42, 280/42 og 142/43).
Under 20. marts 1943 blev reservekirurg, dr. med. Axel Ringsted
beskikket som lektor i kirurgi ved universitetet for et tidsrum af 3 år
fra den 1. april 1943 at regne, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret
for 3 år fra den 1. april 1943 at regne rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1831—32; se nærmere nedenfor side 70.
Under 18. juli 1942 blev overlægerne, dr. med. II. C. Gram og dr.
med. H. Abrahamsen genbeskikket som professorer ved den kliniske
praktikantundervisning henholdsvis i fagene medicin og kirurgi for et
tidsrum af 6 år fra den 1. september 1942 at regne (j. nr. 166/42).
Under 2. september 1943 blev overlæge, dr. med. Svend Hansen
genbeskikket som professor ved den kliniske praktikantundervisning i
kirurgi for et tidsrum af 6 år fra den 1. juli 1943 at regne (j. nr. 308/43).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt mini-
steriet under 23. september 1942, at der af universitetets konto 6. vikar-
udgifter blev tillagt reservelæge ved blegdamshospitalet, dr. med H.
Lebel et vederlag på 300 kr. for varetagelsen af undervisningen af de
studerende i september måned 1942 under professor, dr. med. H. C. A.
Lassens sygdomsforfald (j. nr. 91 e/42).
I anledning af professor, dr. med. Henning Rønnes sygdomsfor-
fald i efterårssemestret 1942 blev der af universitetets konto 6. vikar-
udgifter stillet et belob af 700 kr. til rådighed til 1. reservelæge ved
rigshospitalets afdeling for øjensygdomme, dr. med. fru Esther Dals-
gaard-Nielsen for varetagelse af en del af undervisningen af de stude-
rende (j. nr. 91 f/42).
Efter at professor, dr. med. Mogens Fog i en skrivelse af 8. decem-
ber 1942 havde meddelt fakultetet, at uforudsete begivenheder hindrede
ham i at varetage sine embedspligter på ubestemt tid, indstillede fakul-
tetet under 20. januar 1943, at undervisningen af de studerende i neuro-
Universitetets årbog. 6
42
Universitetets årbog 1942—43.
logi i forårssemestret 1943 blev overdraget afdelingslæge ved rigshospi-
talets neurologiske afdeling, dr. med. N. C. Borberg, som i professor
Fogs forfald var blevet konstitueret som overlæge på afdelingen. Efter
at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet med rektors
tilslutning, og således at vederlaget til dr. Borberg foresloges afholdt
af universitetets konto 6. vikarudgifter, tiltrådte ministeriet under 19.
februar 1943 universitetets indstilling, dog at ministeriet tilføjede, at
vederlaget til dr. Borberg indtil 1. marts 1943 kunne afholdes af
universitetets konto 6. vikarudgifter, men derefter ville være at af-
holde af den professor Fog tilkommende lønning som professor (j. nr.
114/43).
Efter indstilling af universitetet bifaldt ministeriet under 16. juli
1943, at der blev afholdt et beløb af 1000 kr. som vederlag til overkirurg
ved kommunehospitalets 1. afdeling, dr. med. Otto Mikkelsen for afhol-
delse af den obligatoriske kirurgiske overlægeklinik i forårssemestret
1943 under professor Ole Chievitz" forfald (j. nr. 266/43).
Efter indstilling fra universitetet bifaldt ministeriet, at professor
ved den kliniske praktikantundervisning, overlæge, dr. med. Ejler
Holm under professor, dr. med. Henning Ronnes sygdom overtog eksa-
minationen ved den kliniske prøve i øjensygdomme sommeren 1943
mod et vederlag på 10 kr. pr. kandidat eller ialt 800 kr. (j. nr. 282/43).
Under 31. maj 1943 fritog ministeriet efter ansøgning prosektor,
dr. med. Willy Munck for hvervet som censor i patologisk anatomi ved
den lægevidenskabelige embedseksamen for resten af 6-året 1. novem-
ber 1939—31. oktober 1945 (j. nr. 83j/43).
Under 6. oktober 1942 beskikkede ministeriet overlæge, dr. med.
Valdemar Poulsen til medlem af komitéerne til valg af censorer ved den
lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus univer-
siteter (j. nr. 83 f/42).
Under 29. maj 1943 ansatte universitetets rektor dr. med. Edv.
Gotfredsen som universitetsadjunkt ved universitetet for et tidsrum
af 3 år fra den 1. april 1943 at regne, se nedenfor side 53.
Under 21. april 1943 blev inspektør ved retsmedicinsk institut, dr.
med. Willy Munck, amanuensis ved universitetet, dr. med. P. H. An-
dresen og cand. polyt. et mag. scient. Frank Lundquist udnævnt til
afdelingsledere ved nævnte institut fra den 1. april 1943 at regne, se
nedenfor side 310. Under 8. juni 1943 blev der meddelt dr. Munck afsked
efter ansøgning fra den nævnte stilling fra den l.juli 1943 at regne
under hensyn til, at han var blevet udnævnt til prosektor ved Aarhus
kommunes hospitaler (j. nr. 11 a/38 og 11 b/43).
Under 29. juli 1943 blev dr. med. Harald Gormsen konstitueret
som afdelingsleder ved retsmedicinsk institut fra den l.juli 1943 og
indtil videre (j. nr. 11 b/43).
Under 12. maj 1943 blev amanuensis ved universitetet, dr. phil.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
43
fru Fanny Halstrom udnævnt til retskemiker ved farmakologisk institut
fra den 1. april 1943 at regne, se nedenfor side 295.
Dr. med. frk. Erna Christensens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets neurologiske afdeling forlængedes med 1 år fra den
1. september 1942.
Cand. med. Knud Frede Jansens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling D forlængedes med 1 år fra den 1. septem-
ber 1942.
Cand. med. fru Lise Engbæks ansættelse som assistent ved farma-
kologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. september 1942.
Cand. med. Tage Jensens ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets afdeling for hud- og kønssygdomme forlængedes med 1 år
fra den 1. september 1942.
Dr. med. Axel Ringsted ansattes som asistent i operativ kirurgi
(prosector chirurgiæ) for 1 år fra den 1. september 1942.
Cand. med. Poul Becker-Christensen ansattes som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling for ore-, næse- og halssygdomme for 1 år
fra den 1. september 1942.
Cand. med. E. Hjalmar Larsen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets fodeafdeling A
og gynækologiske afdeling I fra den 1. oktober 1942.
Cand. med. Henry Christensens ansættelse som assistent ved insti-
tutet for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1942.
Cand. med. E. Winge Flensborg ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for bornesygdomme fra den 1. oktober 1942.
Cand. med. Find Andersen ansattes som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets fodeafdeling A og gynækologiske afdeling I for 1 år fra den
1. oktober 1942.
Cand. med. H. Begtrup ansattes som assistent ved biokemisk insti-
tut for 1 år fra den 1. oktober 1942.
Cand. med. P. Eskildsens ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets medicinske afdeling A forlængedes med 1 år fra den 1. no-
vember 1942.
Cand. med. Poul Astrups ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. november 1942.
Cand. med. Poul Bechgaards ansættelse som klinisk assistent ved
professoratet i intern medicin, knyttet til rigshospitalets medicinske
poliklinik forlængedes med 1 år fra den 1. november 1942.
Cand. med. H. H. Jacobsen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som assistent ved medicinsk-anatomisk institut fra den 1. de-
cember 1942.
Cand. med. Jens Bangs ansættelse som klinisk asistent ved pro-
fessoratet i epidemiske sygdomme forlængedes med 1 år fra den 1. de-
cember 1942.
44
Universitetets årbog 1942—43.
Cand. med. Kjeld Steinckes ansættelse som assistent ved medi-
cinsk-fysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1942.
Cand. med. Helge Tramsens ansættelse som assistent ved retsmedi-
cinsk institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1942.
Cand. med. H. H. Wandails ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling C forlængedes med 1 år fra den 1. december 1942.
Cand. med. C. Bohn ansattes som assistent ved medicinsk-anato-
misk institut for 1 år fra den 1. december 1942.
Cand. med. Knud Rasmussen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for øjensyg-
domme fra den 1. januar 1943.
Cand. med Torben Svend Hansens ansættelse som assistent ved
retsmedicinsk institut forlængedes med 1 år fra den 1. januar 1943.
Cand. med. Harald Olesens ansættelse som assistent ved retsmedi-
cinsk institut forlængedes med 1 år fra den 1. januar 1943.
Dr. med Harald Gormsen ansattes som assistent ved retsmedicinsk
institut for 1 år fra den 1. januar 1943.
Cand. pharm. Hans Ivar Toft ansattes som assistent ved farmako-
logisk institut, forst for 2 måneder, senere for yderligere 1 år fra den
1. januar 1943.
Cand. med. Gerhard Rønne ansattes som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets afdeling for øjensygdomme for 1 år fra den 1. januar 1943.
Cand. med. Knud Frede Jansen meddeltes afsked efter ansøgning
fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling D fra
den 1. februar 1943.
Cand. med. Tyge Cl. Gertz ansattes som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets afdeling D for 1 år fra den 1. februar 1943.
Cand. med. Tage Jensen meddeltes afsked efter ansøgning fra stil-
lingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for hud- og
kønssygdomme fra den 1. marts 1943.
Cand. med. Harald Olesen meddeltes afsked efter ansøgning fra
stillingen som assistent ved retsmedicinsk institut fra den 1. marts 1943.
Cand. med. Gregers Sørensen meddeltes afsked efter ansøgning fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets medicinske afdeling
B fra den 1. marts 1943.
Cand. med. Paul Søbyes ansættelse som assistent ved institutet
for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra den 1. marts
1943.
Cand. med. Harald Engberg ansattes som assistent ved retsmedi-
cinsk institut fra den 1. marts 1943.
Cand. med. Rudolph Nordby ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling A for 1 år fra den 1. marts 1943.
Dr. med. Jens Bing ansattes som fast videnskabelig assistent ved
institutet for almindelig patologi fra den 1. marts 1943.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	45
Cand. med. H. H. Wandall meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling C fra den
1. april 1943.
Dr. med. Erna Christensen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets neurologiske afdeling
fra den 1. april 1943.
Cand. med. Boy Kromann ansattes som assistent ved institutet
for almindelig patologi for 1 år fra den 1. april 1943.
Cand. med. fru Ellen Keller Sørensen ansattes som klinisk assi-
stent ved rigshospitalets afdeling for hud- og kønssygdomme for 1 år
fra den 1. april 1943.
Dr. med. Gustav Fr. Vraa-Jensen ansattes som klinisk assistent
ved rigshospitalets neurologiske afdeling for 1 år fra den 1. april 1943.
Cand. med. Ove Riisfeldt-Pedersen ansattes som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling C for 1 år fra den 1. april 1943.
Cand. med. Erik Andreasen ansattes som fast videnskabelig assi-
stent ved medicinsk-anatomisk institut fra den 1. april 1943, jfr. neden-
for side 291.
Cand. med. fru Gerda Wegener, født Seidelin ansattes som fast
videnskabelig assistent ved biokemisk institut fra den 1. april 1943,
jfr. nedenfor side 311.
Dr. med. Kurt Brøste ansattes som assistent ved medicinsk-anato-
nisk instituts antropologiske laboratorium for 1 år fra den 1. april 1943,
jfr. nedenfor side 288.
Cand. med. Ole Gottliebs ansættelse som assistent ved medicinsk-
anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1943.
Cand. med. fru Jenny Levin Nielsens ansættelse som assistent ved
institutet for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra
den 1. maj 1943.
Dr. med. Axel Ringsted meddeltes efter ansøgning afsked fra stil-
lingen som assistent i operativ kirurgi (prosector chirurgiæ) fra den
1. juli 1943.
Cand. med. Allan Gammeltofts ansættelse som assistent ved medi-
cinsk-fysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. iuli 1943.
Dr. med. Gunnar Teilums ansættelse som assistent ved patologisk-
anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1943.
Cand. med. Otto Lunds ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets psykiatriske afdeling forlængedes med 1 år fra den 1.
juli 1943.
Dr. med. Fr. Therkelsen ansattes som assistent i operativ kirurgi
(prosector chirurgiæ) for 1 år fra den 1. juli 1943.
Cand. med. Allan Gammeltoft meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som assistent ved medicinsk-fysiologisk institut fra den
1. september 1943.
46
Universitetets årbog 1942—43.
Under 29. januar 1943 forlængede ministeriet den fast videnskabe-
lige assistent ved medicinsk-fysiologisk institut, dr. med. Herman Kal-
ckar tidligere bevilgede orlov med 1 år fra den 1. marts 1943 at regne
af hensyn til hans fortsatte studieophold i Californien (j. nr. 291 b/38).
Det filosofiske fakultet.
Fhv. professor i almindelig litteraturvidenskab, dr. phil. Vald.
Vedel afgik ved døden den 16. februar 1942. Han var universitetslærer
fra 1895 til 1933.
Professor i romansk sprog og litteratur, dr. phil. Ivr. Sandfeld afgik
ved døden den 22. oktober 1942. Han var universitetslærer fra 1905
til sin død.
Professor i romansk sprog og litteratur, dr. phil. Viggo Brondal
afgik ved døden den 14. december 1942. Han var universitetslærer fra
1928 til sin død.
Fhv. lektor i ægyptologi, dr. phil. H. O. Lange afgik ved døden
den 15. januar 1943. Han var universitetslærer fra 1924 til 1937.
Fhv. professor i engelsk sprog og litteratur, dr. phil. Otto Jesper-
sen afgik ved doden den 30. april 1943. Han var universitetslærer fra
1893 til 1925.
Fhv. docent i kunsthistorie, dr. phil. Francis Beckett afgik ved
døden den 12. juli 1943. Han var universitetslærer fra 1909 til 1931.
Under 14. april 1943 blev der meddelt ekstraordinær professor i
grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur W. Thalbitzer afsked efter
ansøgning på grund af alder med pension fra den 31. august 1943 at
regne. Da embedet, det hvilende ordinære docentur i faget ikke kunne
forventes besat i den nærmeste fremtid, bifaldt ministeriet under 29.
juli 1943 efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at pro-
fessor Thalbitzer, indtil docenturet blev besat, varetog undervisningen
i grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur, således at udbetalingen af
pensionen udsattes, sålænge funktionstiden varede, og at der i denne
blev tillagt professor Thalbitzer et vederlag uden tillæg, der svarede til
den lønning inclusive tillæg, han ville have oppebåret som tjenestemand
-f- pensionsfradrag (j. nr. 112/43).
Under 19. maj 1943 blev der meddelt ekstraordinær professor i
religionshistorie, dr. phil. Vilh. Grønbech afsked efter ansøgning på
grund af alder med pension fra den 31. august 1943 at regne (j. nr.
221/43).
Efter at professor i engelsk, dr. phil. N. Bøgholm, som den 11. juni
1943 fyldte 70 år, havde indsendt ansøgning om afsked med pension
på grund af alder, indstillede det filosofiske fakultet under hensyn til
de vanskeligheder, der forelå med hensyn til embedets besættelse med
den bedst kvalificerede person, at professor Bogholms funktionstid blev
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	47
forlænget foreløbig med eet år. Efter at denne indstilling var indsendt
til ministeriet med rektors tilslutning, bifaldt ministeriet under 22. maj
1943, at professor Bogholms afskedigelse blev udskudt til udgangen af
august måned 1944 (j. nr. 184/43).
Under 4. august 1943 blev dr. phil. Holger Sten udnævnt til pro-
fessor i romansk sprog og litteratur ved universitetet, jfr. nedenfor
side 82.
På normeringsloven for 1943 — 44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 3227—28 blev der oprettet et ordinært professorat i reli-
gionshistorie ved universitetet, se nedenfor side 91.
Under 26. marts 1943 blev der meddelt cand. mag. F. W. K. Wendt
fornyelse af hans beskikkelse som lektor ved universitetet i moderne
historie og samfundskundskab for tiden 1. juni—31. august 1943 (j. nr.
171/42).
Under 23. juli 1943 blev mag. art. Sven Henningsen beskikket som
lektor i moderne historie og samfundskundskab ved universitetet for
et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1943, se nedenfor side 93.
Under 27. maj 1943 blev adjunkt Jørgen Hendriksen beskikket
som lektor i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse ved univer-
sitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. juni 1943, se nedenfor side 93.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1829—30 fornyedes bevillingen til et lektorat i tale og
sang ved universitetet for 3 år fra den 1. april 1943 at regne med
3600 kr. årlig (j. nr. 206/42).
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1829 — 30 fornyedes bevillingen til et lektorat i islandsk
nutidssprog og litteratur for 3 år fra den 1. april 1943 at regne med
2400 kr. årlig (j. nr. 170/42).
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1833 — 36 forhøjedes honoraret til lektoren i svensk med
1200 kr. fra 3300 kr. til 4500 kr. årlig. Om den nærmere motivering for
denne forhøjelse henvises til det citerede sted i rigsdagstidende (j. nr.
232/42).
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1831—32 fornyedes bevillingen til et lektorat i fransk for
3 år fra den 1 april 1943 at regne og lektorhonoraret blev samtidig for-
højet med 1200 kr. fra 2400 kr. til 3600 kr. årlig, se nedenfor side 101.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, til-
læg A., sp. 1833—34 forhøjedes honoraret til lektoren i musikvidenskab
med 1200 kr. fra 2400 kr. til 3600 kr. årlig, se nedenfor side 99.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, til-
læg A., sp. 1831—32 fornyedes bevillingen til fru Carmen Zimmer for
afholdelse af øvelser over moderne italiensk for 3 år fra den 1. april
1943 at regne med 1200 kr. årlig (j. nr. 209/42).
48	Universitetets årbog 1942—43.
Til besættelse af stillingen som tysk lektor ved universitetet (jfr.
universitetets årbog for 1941—42, side 23—24) modtog universitetet
under 29. maj 1942 fra ministeriet til erklæring en note fra det tyske
gesandtskab af 18. maj 1942, indeholdende forslag med tre kandidater
til stillingen. Under 3. juni 1942 indstillede fakultetet principalt, at stil-
lingen i tiden 1. september 1942—31. august 1943 påny blev besat med
den tidligere lektor, dr. Gunther Jungbluth, subsidiært at stillingen
blev besat for det nævnte tidsrum med dr. Werner Betz, som efter de
sagkyndige, professorerne L. L. Hammerichs og Carl Roos' formening
måtte anses for den til stillingen bedst egnede af hensyn dels til hans
fagområde, dels til hans alder, dels til det videnskabelige arbejde, som
han havde planlagt i samarbejde med medlemmer af fakultetet. Da
det senere viste sig, at dr. Betz blev forhindret i at tiltræde stillingen,
medens den anden af de på forslaget opførte 3 kandidater, dr. W.
Kramer var blevet udset til tysk lektor ved Aarhus universitet, ind-
stillede fakultetet under 7. september 1942 efter omstændighederne, at
den tredie på forslaget opforte kandidat, dr. Siegfried Beyschlag blev
ansat i stillingen. Under 22. september 1942 beskikkede ministeriet her-
efter dr. Siegfried Beyschlag til i lektor G. Jungbluths forfald for tids-
rummet 1. september 1942—31. august 1943 midlertidigt at varetage
det tyske lektorat ved Københavns universitet efter nærmere aftale
med og i øvrigt i samarbejde med universitetets professorer i tysk, dr.
phil. L. L. Hammerich og dr. phil. Carl Roos (j. nr. 125/42).
Under 11. juni 1943 meddelte ministeriet lektor Jarl Louhija afsked
efter ansøgning fra stillingen som finsk lektor ved Københavns og Aarhus
universiteter fra den 31. august 1943 at regne (j. nr. 213/43).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bemyndi-
gede ministeriet under 14. juli 1943 fru Romana Heltberg til fortsat
indtil den 31. august 1944 at holde øvelser over polsk ved universi-
tetet efter nærmere anvisning af professoren i slavisk filologi mod at
oppebære det til en lektor i polsk ved universitetet bevilgede honorar
af 2400 kr. + midlertidigt tillæg (j. nr. 179/42).
Under hensyn til, at der ikke for tiden var ansat nogen indfødt
engelsk lektor ved universitetet, bifaldt ministeriet under 16. april 1942
efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at det i efterårs-
semestret 1942 blev overdraget frk. Evelyn Ileepe gennem oplæsning
at foredrage fremragende engelske litteraturværker for de studerende
een ugentlig time mod et vederlag på 400 kr. at afholde af universitetets
konto 6. vikarudgifter. Samme ordning blev ved ministeriets skrivel-
ser af 1. december 1942 bifaldet for forårssemestret 1943 (j. nr. 328/41).
Under hensyn til, at der ikke efter den sædvanlige fremgangsmåde
kunne udpeges en kandidat til stillingen som engelsk lektor ved univer-
sitetet, bifaldt ministeriet under 28. januar 1943 efter indstilling fra fa-
kultetet og universitetets rektor, at det blev overdraget den engelsk-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
49
fodte fru Monica Christensen, fodt Redlich, at holde forelæsninger og
ovelser for de studerende for eet år fra den 1. februar 1943 at regne mod
at oppebære det på finansloven under universitetets konto 4. A. honorarer
til lektorer m. fl. bevilgede honorar af 2700 kr. årlig + midlertidigt til-
læg til honorering af en indfødt engelsk lektor (j. nr. 351/43).
Under 28. januar 1943 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fa-
kultetet og universitetets rektor, at lektor i dansk dialektologi, mag. art.
Povl Andersen blev bemyndiget til at fungere som eksaminator i dansk
ved sproglig-historisk skoleembedseksamen vinteren 1943 under pro-
fessor, dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsens sygdomsforfald mod et veder-
lag af 60 kr. pr. hovedfagskandidat og 40 kr. pr. bifags- eller forprøve-
kandidat, at afholde af universitetets konto 7. vederlag een gang for alle
(j. nr. 369/42).
I anledning af professor, dr. phil. Carsten Høegs sygdomsforfald
blev der af universitetets konto 7. vederlag een gang for alle afholdt et
beløb af 700 kr. som honorar til lektor, mag. art. Kaj Barr for vareta-
gelsen af en del af den professor Høeg påhvilende undervisning i no-
vember og december måneder 1942 (j. nr. 91 h/42).
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 3163—64 og 3282 blev der tillagt docent, dr. phil. Chr.
Matras pensionsret, uanset han ved sin ansættelse som docent den 1.
april 1942 (jfr. universitetets årbog for 1941—42 side 41 fT.) var over
40 år gammel (j. nr. 141/41).
Under 29. maj 1943 ansatte universitetets rektor dr. phil. Paul
Diderichsen, dr. phil. Kristian Hald, dr. phil. Aksel E. Christensen, cand.
mag. N. Lukman og mag. art. Hans Hendriksen som universitetsadjunk-
ter ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1943 at regne,
se nedenfor side 53.
Under 26. september 1942 bifaldt ministeriet efter indstilling af
fakultetet og universitets rektor, at den tidligere italienske lektor ved
Aarhus universitet, dr. Guiseppe Gangale blev bemyndiget til at holde
forelæsninger over rætoromansk ved Københavns universitet i forårs-
semestret 1943 (j. nr. 292/42).
Under 27. oktober 1942 beskikkede ministeriet lektor Tage Briiel
og adjunkt Hans Madsen Sørensen som henholdsvis censor og censor-
suppleant i fransk ved skoleembedseksamen under fakultetet i tiden ind-
til 31. marts 1945 (j. nr. 83g/42).
Under 17. april 1943 beskikkede ministeriet adjunkt J. Jefsen som
censor og adjunkt J. Hendriksen som censorsuppleant ved skoleembeds-
eksamen i tysk under fakultetet og det humanistiske fakultet ved Aar-
hus universitet for resten af treåret 1. april 1942—31. marts 1945
(j. nr.83 f/43).
Under 17. april 1943 beskikkede ministeriet rektor for Sorø akademis
skole A. J. West til midlertidigt at beklæde stillingen som formand for
Universitetets årbog. 7
50	Universitetets årbog 1942—43.
censorerne ved fakultetet og ved Aarhus universitets humanistiske fa-
kultet (j. nr. 83 e/43).
Under 22. maj 1943 beskikkede ministeriet dr. phil. J. Himmel-
strup, dr. phil. S. V. Rasmussen og mag. art. K. Grue-Sørensen som cen-
sorer og dr. phil. Bent Schultzer, mag. art. Bjorn Ochsner og mag. art.
Aage Madsen som censorsuppleanter ved den almindelige filosofiske
prove ved universitetet for treåret 1. april 1943—31. marts 1946; dr.
phil. J. Himmelstrup beskikkedes tillige som formand for censorerne
(j.nr. 83 h/43).
Under 26. marts 1943 meddelte ministeriet professor, dr. phil.
Louis Hjelmslev fritagelse lor at holde forelæsninger i april og maj 1943
af hensyn til andet arbejde for universitetet (j. nr. 3 a/43).
Mag art. Franz From ansattes som fast videnskabelig assistent ved
psykologisk laboratorium fra den 1. december 1942 med forpligtelse til
at underkaste sig de ændringer i arbejdsvilkårene som laboratoriets be-
styrer måtte foreskrive (j. nr.343/38).
Dr. phil. Aksel Volten ansattes som assistent ved ægyptologisk
laboratorium for 1 år fra den 1. april 1943, jfr. nedenfor side 313.
Fru Annie M. Holch Justesens ansættelse som assistent ved under-
visningen i hollandsk fornyedes for 1 år fra den 1. april 1943 (j. nr.
157/43).
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Under 12. marts 1943 blev der meddelt professor i kemi, dr. phil.
Einar Biilmann afsked efter ansøgning på grund af alder med pension
fra den 31. august 1943 at regne (j. nr. 375/42).
Under 2. april 1943 blev ekstraordinær professor i kemi, dr. phil.
A. Langseth udnævnt til ordinær professor i kemi ved universitet et fra
den 1. september 1943 at regne, se nedenfor side 102.
Under 6. maj 1943 blev ekstraordinær docent i matematisk fysik,
dr. phil. Christian Møller udnævnt til ekstraordinær professor i samme
fag ved universitetet fra den 1. april 1943 at regne, se nedenfor side 103.
Under 28. januar 1943 blev der meddelt professor i forsikringsmate-
matik, dr. phil. J. F. Steffensen afsked efter ansøgning på grund af alder
med pension fra den 31. august 1943 at regne (j. nr. 359/42).
Under 14. september 1943 blev aktuar W. Simonsen udnævnt til
professor i forsikringsmatematik ved universitetet fra den 1. september
1943 at regne, se nedenfor side 104.
På finansloven for 1943 —44 optoges bevilling til oprettelsen af et
ekstraordinært professorat i arbejdsfysiologi for professor ved det gym-
nastiske centralinstitut i Stockholm, dr. phil. Erik Hohwii Christensen,
se nedenfor side 106.
Under 21. januar 1943 blev lektor i zoofysiologi, dr. phil. P. Brandt
Rehberg optaget som medlem af fakultetet, se nedenfor side 111-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	51
Under hensyn til det stadig voksende omfang af universitetsunder-
visningen i geologi, hvori docent i geologi ved den polytekniske lærean-
stalt A. J. Rosenkrantz deltog, fortes der forhandlinger om denne sag
mellem universitetets rektor og rektor for den polytekniske læreanstalt.
Man enedes da om — fremfor at foreslå bevilget et særligt vederlag til
docent Rosenkrantz for universitetetsundervisningen — i fællesskab at
indsende andragende til ministeriet om omdannelse af det af docent
Rosenkrantz beklædte docentur til et professorat. Herom henvises til
den nedenfor side 365 refererede sag under den polytekniske læreanstalts
afsnit af årbogen (j. nr. 341/42).
Under 22. oktober 1942 blev der meddelt professor i matematik
ved Danmarks tekniske hojskole, dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerre afsked
fra stillingen som lektor i matematik ved universitetet fra den 1. februar
1942	(j. nr. 305/42).
Under 2. december 1942 blev adjunkt, cand. mag. Svend Bundgaard
beskikket som lektor i matematik ved universitetet for et tidsrum af 3
år fra den 1. december 1942, se nedenfor side 111.
Under 13. april 1943 blev cand. mag. Einar Storgaard beskikket
som lektor i geografi ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1.
april 1943 at regne, se nedenfor side 112.
Under 29. juni 1943 blev dr. med. Ove Boje beskikket som lektor i
idrætsfysiologi ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april
1943	at regne, se nedenfor side 114.
Under 5. juli 1943 blev dr. phil. K. A. .Jensen beskikket som lektor
i kemi ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1943
at regne, se nedenfor side 118.
Under hensyn til at professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard, som var
blevet udnævnt til professor i mineralogi fra den 1. september 1942 at
regne, jfr. universitetets årbog for 1941 —42, side 25, i begyndelsen af sin
funktionstid ville få en del forberedende arbejde, der hindrede ham i at
varetage den professoren i mineralogi ved universitotet påhvilende un-
dervisning af polytekniske studerende, bifaldt ministeriet under 12. ok-
tober 1942 efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at pro-
fessor Noe-Nygaard blev fritaget for den pågældende undervisning i efter-
årssemestret 1942, og at denne blev overdraget til fast videnskabelig
assistent ved mineralogisk museum, mag. scient. Hans Clausen mod et
vederlag på 800 kr. at afholde af Danmarks tekniske højskoles med-
hjælpskonto (j. nr. 316/42).
Under 19. december 1942 beskikkede ministeriet efternævnte som
censorer og censorsuppleanter ved skoleembedseksamen under fakultetet
for resten af treåret 1. april 1942 — 31. marts 1945, i astronomi: lektor
Albert Kristensen som censor, lektor J. A. Kristensen som suppleant; i
geografi: lektor Jolis. Reumert som censor, adjunkt Axel Schou som
suppleant; i zoofysiologi: rektor, dr. phil. H. V. Brondsted som censor; i
Universitetets årbog 1942—43.
matematik: professor ved Danmarks tekniske hojskole, dr. phil. Richard
Petersen som suppleant (j. nr. 83 d/42).
Under 29. maj 1943 ansatte universitetets rektor dr. phil. Erik Te-
tens Nielsen, cand. aet. A. Hald og dr. phil. Poul Gelting som universi-
tetsadjunkter ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april
1943 at regne, se nedenfor side 53.
Lektor, dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerres ansættelse som undervis-
ningsassistent hos professor, dr. phil. J. Hjelmslev forlængedes med 1
måned fr& den 1. september 1942.
Cand. mag. et mag. scient. Hans Tornehaves ansættelse som assi-
stent ved matematisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. septem-
ber 1942.
Mag. scient. K. A. Thernøes ansættelse som assistent ved astrono-
misk observatorium forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1942.
Assistent ved mineralogisk museum, dr. phil. Helge Gry ansattes
som afdelingsgeolog ved Danmarks geologiske undersøgelse fra den 1.
november 1942.
Stud. mag. Palle Andersen ansattes som assistent ved fysisk-kemisk
institut for 3 måneder fra den 1. december 1942.
Adjunkt, cand. mag. Svend Bundgaard ansattes som fast videnska-
belig assistent ved matematisk institut fra den 1. december 1942.
Cand. mag. Børge Baks ansættelse som assistent ved kemisk labora-
torium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1943.
Dr. polit. Poul Johansens ansættelse som assistent ved forsikrings-
matematisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1943.
Mag. scient. Mogens KOies ansættelse som assistent ved plante-
anatomisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1943.
Stud. mag. Jørgen Koefoed ansattes som assistent ved fysisk-
kemisk institut for 1 år fra den 1. marts 1943.
Cand. mag. Einar Storgaard meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som assistent ved geografisk laboratorium fra den 1. april 1943.
Cand. mag. Aage Aagesen ansattes som assistent ved geografisk
laboratorium fra den 1. april 1943.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som assistent ved
kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1943.
Mag. scient. Niels Arleys ansættelse som assistent ved instituttet
for teoretisk fysik forlængedes med 1 år fra den 1. april 1943.
Mag. scient., frk. Solveig Muncks ansættelse som assistent ved det
mineralogisk-geologiske museum forlængedes med 1 år fra den 1. april
1943.
Cand. mag. et mag. scient. Helge Volsøe ansattes som fast viden-
skabelig assistent ved zoologisk studiesamling fra den 1. april 1943.
Cand. mag. N. O. Lassens ansættelse som assistent ved fysisk la-
boratorium forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1943.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	53
Cand. mag. Thoger Bangs ansættelse som assistent ved matema-
tisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1943.
På normeringsloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43,
tillæg A., sp. 3155—56 og 3266 blev der tillagt fast videnskabelig assi-
stent ved institutet for teoretisk fysik, dr. phil. J. K. Boggild lon-
ningsanciennitet fra den 1. februar 1935 og pensionsanciennitet (pen-
sionsalder) fra den 1. august 1945 (j. nr. 10 k/39).
h. Universitetets fritrykskonlo.
(j. nr. 2/42 og 2/43).
Universitetets rektor har i 1942—43 bevilget følgende bidrag af
universitetets fritrykskonto: fhv. professor, dr. phil. Aage Friis 35 kr.
pr. ark til trykningen af et nyt oplag af J. A. Fridericia: Det 17. og 18.
aarhundredes historie (26. november 1942), professor, dr. theol. J. Nørre-
gaard 35 kr. pr. ark til trykningen af en ny (tredie) udgave af hans
bog: Grundrids af Dogmehistorien (3. februar 1943), professor, dr. phil.
Johs. Brøndum-Nielsen 35 kr. pr. ark til trykningen af 7. hefte af hans
»Danske Sprogtekster til Universitetsbrug« (5. marts 1943) og lektor
O. K. Magnussen 35 kr. pr. ark til trykning af en af ham foranstaltet
samling af konkrete opgaver ved juridisk embedseksamen 1907—43
(28. august 1943).
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser.
Den sidst under universitetets udgiftspost o. 2. på finansloven for
1931 —32 givne bevilling til universitetslærernes studierejser var i linans-
året 1942—43 (ligesom i de 10 nærmest forudgående finansår) af spare-
hensyn midlertidigt inddraget ligesom de øvrige bevillinger til studie-
rejser på statsbudgettet.
Af universitetets konto 10. d. Til repræsentationsrejser blev i finans-
året 1942 — 43 udbetalt til følgende: Professor, dr. phil. O. E. Ravn
136,05 kr. (j. nr. 88/42) og professor, dr. phil. R. Spårck 939,73 kr. (j.
nr. 106/40).
d. Oprettelse og besættelse af 10 stillinger som universitetsadjunkter.
(j. nr. 325/42 og 155/43).
Som meddelt i universitetets årbog for 1941 —42, side 8 stillede
universitetskommissionen af 1935 i 4. del af sin betænkning forslag om,
at der ved universitetet blev oprettet et antal stillinger som universi-
tetsadjunkter, svarende til de svenske docentstipendier. I henhold her-
54
Universitetets årbog 1942—43.
til blev der på finansloven for 1943—44 nnder en ny konto (18. d.) på
universitetets budget optaget en bevilling på 60 000 kr. til vederlæg-
gelse af 10 universitetsadjunkter, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, til-
læg B., sp. 659—62.
Om disse stillinger udsendte universitetets rektor under 25. marts
1943 følgende opslag:
Ved Kobenhavns universitet er 10 stillinger som universitets-
adjunkter ledige fra den 1. april d. å. at regne.
Disse stillinger er beregnet for unge videnskabsmænd, som ved
erhvervet doktorgrad eller på anden lignende måde har vist udprægede
anlæg for videnskabeligt arbejde; de lønnes med et årligt honorar af
6000 kr. og besættes for et tidsrum af 3 år med adgang til forlængelse
for yderligere 3 år. Det påhviler dem, der ansættes, at fortsætte deres
personlige videnskabelige udvikling og samtidig i begrænset udstræk-
ning at deltage i universitetets undervisning under en fast universitets-
lærers tilsyn og vejledning, ligesom de er pligtige at underkaste sig
sådanne andre bestemmelser, som vil blive fastsat ved ansættelsen.
Det forudsættes, at de pågældende ikke ved andet pligtarbejde er
hindret i at ofre den væsentlige del af deres tid på deres udvikling som
videnskabsmænd.
Ansøgninger med redegørelse for ansøgerens hidtidige videnskabe-
lige og praktiske virksomhed stiles og indsendes til universitetets rek-
tor, Frue Plads, K., inden den 10. april d. å.
Om stillingerne indkom i alt 73 ansøgninger. Disse blev under 13.
april 1943 udsendt til erklæring i fakulteterne ledsaget af følgende
bemærkninger:
Efter derom fort drøftelse i Konsistorium bemærkes det, at der ikke
på forhånd er fastsat nogen bestemt fordeling af de 10 stillinger mellem
fakulteterne, idet de fakulteter, der forst skal komme i betragtning,
er det filosofiske, rets- og statsvidenskabelige og teologiske, da disse
fakulteter så godt som ingen uddannelsesstillinger råder over.
De ansøgere, som man særlig skal have for øje, er de meget lovende,
om hvem man kan tænke sig, at de ved lejlighed kan gå ind i ledige
universitetslærerstillinger; det er ikke nogen betingelse for at komme i
betragtning, at den pågældende har erhvervet doktorgraden.
Hovedsagen i universitetsadjunkternes arbejde skal være den fort-
satte videnskabelige uddannelse, undervisningsarbejdet kommer i anden
række; det er ikke meningen, at de skal gøre noget af det arbejde, der
ellers besørges af assistenter eller lektorer, men deres undervisning skal
stå i naturlig forbindelse med deres særlige studier som opøvelse til
universitetslærergerning.
Med hensyn til andre retningslinier for indstilling til disse stillin-
ger henvises til opslaget.
Efter at fakulteternes erklæringer var indløbne, behandledes sagen
55
i Konsistoriums mode den 12. maj 1943. Til de 10 af ansøgerne, som
efter Konsistoriums beslutning skulle komme i betragtning, udsendtes
under 14. s. m. følgende skrivelse:
I henhold til Deres derom indgivne ansøgning er man sindet at
ansætte Dem som universitetsadjunkt ved Københavns universitet for
3 år fra den 1. april d. å. at regne med det for denne stilling fastsatte
honorar af 6000 kr. årlig.
Ansættelsen er betinget af:
1)	at De underkaster Dem universitetets rektors bestemmelse om, i
hvilket omfang De i ansættelsestiden kan have lonnet arbejde af
anden art og i hvilket omfang De i ansættelsestiden kan oppebære
legater og understøttelser;
2)	at De under en fast universitetslærers tilsyn og vejledning påtager
Dem at deltage i universitetets undervisning. I denne forbindelse
bemærkes, at det er tanken, at den Dem påhvilende undervisning,
der ikke regnes at ville overstige 2 ugentlige timer, skal stå i natur-
lig forbindelse med Deres særlige studier, og at De ikke skal over-
tage noget af det arbejde, som ellers varetages af assistenter eller
lektorer.
De bedes snarest mulig meddele hertil, om De onsker ansættelse
på de nævnte vilkår, idet De samtidig bedes oplyse:
1)	hvilket lønnet arbejde De for tiden har, derunder vederlagets stør-
relse samt arbejdets omfang;
2)	hvilke legater, understøttelser, beneficier etc. De for tiden nyder,
hvornår De pågældende understøttelser er tillagt Dem, hvornår de
udlober, samt de forpligtelser, De måtte have påtaget Dem i anled-
ning af tildelingen.
Efter at samtlige udpegede af ansøgerne havde besvaret denne
skrivelse og accepteret de for udnævnelsen til universitetsadjunkt fast-
satte vilkår, ansatte universitetets rektor under 29. maj 1943 efter-
nævnte som universitetsadjunkter ved Københavns universitet for 3 år
fra den 1. april 1943 at regne: cand. theol. Niels Knud Andersen, dr.
med. Edv. Gotfredsen, dr. phil. Paul Diderichsen, dr. phil. Kristian
Hald, dr. phil. Aksel E. Christensen, cand. mag. N. Lukman, mag. art.
Hans Hendriksen, dr. phil. Erik Tetens Nielsen, cand. aet. A. Hald og
dr. phil. Poul Gelting.
e. Lektor, dr. phil. Soren Holms udnævnelse til docent i systematisk teologi.
(j. nr. 264/42).
Efter at docent i systematisk teologi, dr. theol. K. E. Skydsgaard
var blevet udnævnt til professor i teologi med dogmatik og nytesta-
56	Universitetets årbog 1942—43.
mentlig eksegese som hovedfag, jfr. universitetets årbog for 1941—42,
side 30, blev det ledige docentur i systematisk teologi efter indstilling
af det teologiske fakultet og universitetets rektor opslået ledigt, og
under 4. februar 1943 blev de indkomne to ansøgninger, nemlig fra lek-
tor ved Aalborg katedralskole, dr. phil. Soren Holm og sognepræst, dr.
theol. K. E. Løgstrup af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedømme disse ansøgninger nedsatte det teologiske fakultet
i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg bestående
af professorerne Lorenz Bergmann, dr. theol. K. E. Skydsgaard og N. H.
Søe. Dette udvalg afgav under 2. juni 1943 følgende indstilling til fakul-
tetet:
Efter sognepræset, dr. theol. K. E. Løgstrups udnævnelse til pro-
fessor ved universitetet i Aarhus er lektor, dr. phil. Søren Holm eneste
ansøger til docenturet i systematisk teologi ved Kobenhavns universi-
tet. Under henvisning til dr. Holms hidtidige videnskabelige produk-
tion anser vi ham for kvalificeret til dette embede og anbefaler derfor
fakultetet at indstille ham til udnævnelse.
Efter at denne indstilling var blevet tiltrådt af fakultetet og ind-
sendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev ved kgl. reso-
lution af 30. juni 1943 lektor ved Aalborg katedralskole, dr. phil. Søren
Holm udnævnt til docent i systematisk teologi ved Københavns uni-
versitet fra den 1. august 1943 at regne.
f. Lektor H. Winding Pedersens afgang fra universitetet og eand. polit.
Jørgen Geltings beskikkelse som lektor i nationaløkonomi.
(j. nr. 362/42).
Under 5. januar 1943 blev der meddelt lektor i nationaløkonomi
ved universitetet H. Winding Pedersen afsked efter ansøgning fra den
31. december 1942 at regne under hensyn til, at han fra 1. januar 1943
var blevet udnævnt til professor ved handelshøjskolen.
Efter at det således ledigt blevne lektorat efter indstilling af det
rets- og statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor var blevet
opslået ledigt, blev under 4. februar 1943 de indkomne 3 ansøgninger,
nemlig fra cand. polit. Hans Brems, sekretær, cand. polit. Chr. Gandil
og cand. polit. Jørgen Gelting af ministeriet tilstillet universitetet til
erklæring.
Under 25. marts 1943 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakul-
tet følgende indstilling om lektoratets besættelse:
Fakultetets statsvidenskabelige afdeling har foretaget en drøftelse
af de 3 ansøgeres kvalifikationer til at beklæde det ledige lektorat og
afgivet følgende udtalelse om ansøgerne.
Cand. polit. Hans Brems, der er født i 1915, har taget stats-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
57
videnskabelig eksamen med 1. karakter i januar 1941. Han modtog i
1942 universitetets guldmedalje for en besvarelse af den statsviden-
skabelige prisopgave for 1941: »En fremstilling og kritisk vurdering af
ex ante — ex post betragtningen«. Om bedømmelsen af denne afhand-
ling henvises til universitetets festskrift november 1942, s. 118. Desuden
har ansøgeren offentliggjort en afhandling i Nationaløkonomisk tids-
skrift 1941 om »Wicksells tre definitioner af ligevægtsrenten«. Ansøge-
ren har siden september 1942 undervist i nationaløkonomi ved handels-
højskolen og samtidig virket som manuduktør for juridiske og stats-
videnskabelige studerende.
Sekretær Chr. Gand.il, der er født i 1907, har taget statsvidenskabe-
lig eksamen med 1. karakter i sommeren 1941. Han er tillige forst-
kandidat fra 1931 og har fra 1932—36 været fast videnskabelig assi-
stent ved landbohøjskolen. Ansøgeren har skrevet forskellige afhand-
linger, navnlig om skovokonomiske spørgsmål. For tiden er han sekre-
tær under Københavns magistrat i direktoratet for stadens faste ejen-
domme.
Undervisningsassistent Jørgen Gelting, der er født i 1912, har taget
statsvidenskabelig eksamen med 1. karakter i sommeren 1938. Han har
skrevet et mindre arbejde »En undersøgelse af forbrugets afhængighed
af indtægten og visse andre forhold«, udgivet som »Studier fra Aarhus
universitets økonomiske institut, nr. 8« samt nogle finansvidenskabe-
lige afhandlinger i Nationaløkonomisk tidsskrift. Siden 1939 har ansø-
geren været undervisningsassistent i finansvidenskab og socialpolitik
ved det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet.
På grundlag af det således oplyste, og hvad der iøvrigt er afdelin-
gen bekendt om de pågældendes kvalifikationer, må afdelingen mene,
at undervisningsassistent Jørgen Gelting navnlig under hensyntagen til
hans omfattende og mangesidige undervisningsvirksomhed og til hans
arbejde med faget finansvidenskab er bedst egnet til at beklæde det
opslåede lektorat, under hvilket man netop ligesom hidtil tænker sig
finansvidenskab henlagt.
Cand. polit. Hans Brems har ganske vist i guldmedaljeafhandlin-
gen vist betydelig forståelse af moderne økonomisk teori og evner til
selvstændigt at behandle vanskelige teoretiske spørgsmål, men begge
hans afhandlinger behandler samme snævert afgrænsede problemer og
skæmmes desuden af en omstændelig formalisme. Hans hidtidige orien-
tering synes i det hele taget noget fjern fra det virkelige livs mangfol-
dighed, ligesom hans undervisningsmæssige erfaring, som allerede anty-
det, er væsentlig mindre end Geltings.
Sekretær Chr. Gandil har bortset fra et ganske specielt område —
det skovøkonomiske — ikke hidtil dokumenteret noget selvstændigt
arbejde med nationaløkonomiske spørgsmål, og ej heller haft nogen
undervisning, som i denne sammenhæng kan komme i betragtning.
Universitetets årbog. 8
58
Universitetets årbog 1942—43.
Fakultetet skal derfor under henvisning til det ovenfor anførte
tillade sig at foreslå rektor at indstille undervisningsassistent Jørgen
Gelting til det ledige lektorat.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, blev cand. polit Jørgen Gelting under 20.
april 1943 beskikket som lektor i nationaløkonomi ved Københavns
universitet for tiden 1. maj 1943—31. marts 1946.
Da lektoratet stod ubesat i tiden 1. januar til 30. april 1943, bi-
faldt ministeriet under 16. januar 1943 efter indstilling fra det rets- og
statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor, at ekspeditions-
sekretær, cand. polit. Niels Banke blev beskikket som eksaminator-
suppleant ved 1. del af juridisk embedseksamen og statsvidenskabelig
eksamen vinteren 1943.
g. Forhøjelse af honorarerne til lektorerne i nationaløkonomi, statistik og
driftsøkonomi samt oprettelse af et nyt lektorat i nationaløkonomi og cand.
polit. Hans Brems'1 beskikkelse som lektor.
(j. nr. 177/42).
Under 27. marts 1942 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakul-
tet følgende indstilling:
Foranlediget ved rektors forespørgsel til fakultetet af 21. septem-
ber 1938 (j. nr. A. nr. 140/37—38) angående mulighederne for at for-
korte studietiden til I. del af statsvidenskabelig eksamen til 2 år, frem-
sendte fakultetet i skrivelse af 26. juni 1939 et gennem længere tid for-
beredt forslag om ændringer i den kgl. anordning om statsvidenskabe-
lig eksamen*).
Samtidig gjorde man imidlertid opmærksom på, at forslagets
imødekommelse af universitetskommissionens ønsker om forkortelse af
studietiden ville kræve en hurtigere rotation i undervisningen og der-
med en stærkere beslaglæggelse af de til rådighed stående lærerkræfter.
Man pegede yderligere på, at den fortsatte intensivering af undervis-
ningen i form af laboratorieøvelser måtte bevirke, at stigningen i stu-
dentertallet kom til at spille en langt større rolle for omfanget af under-
visningsarbejdet, end det ville gøre med forelæsninger som den væsent-
ligste undervisningsform.
Da antallet af lærerposter indenfor det økonomiske og statistiske
fagområde i forvejen var yderst begrænset, rejste man derfor spørgs-
målet om mulighederne for udvidet assistentundervisning og foreslog
oprettelse af en honorarlønnet assistentstilling ved økonomisk-stati-
stisk laboratorium.
*) Se herom universitetets årbog for 1940—-41, side 191 ff.

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	59
Fremdeles pegede man i samme skrivelse på, at den voksende
betydning, som indgreb fra det offentliges side i det økonomiske liv
har fået, ganske særlig siden 1929, måtte gore det ønskeligt, at der både
undervisningsmæssigt og videnskabeligt blev åbnet adgang til en fyl-
digere behandling af de herhen horende såkaldte »planøkonomiske«
problemer. Også dette måtte imidlertid kræve en udvidelse af lærer-
staben, og man foreslog derfor et oprette endnu et lektorat i national-
økonomi, bl. a. for at kunne aflaste fakultetets øvrige lærere i national-
økonomi, for en del af den for alle fakultetets studerende fælles propæ-
deutiske undervisning i dette fag.
Da fakultetet i skrivelse af 23. februar 1940 henstillede til rektor
snarest muligt at søge det ovenfor nævnte forslag om ændringer i stats-
videnskabelig eksamen fremmet, anførtes det, at man i betragtning af
øjeblikkets ganske særlige situation for vort land ville anse det for for-
svarligt at foretage de foreslåede (og senere ved kgl. anordning af 22.
februar 1941 gennemførte) ændringer i studiet uden øjeblikkeligt for-
øgede udgifter til nye lærerkræfter, men man understregede samtidig,
at fakultetet måtte lægge den største vægt på, at de foreslåede stillin-
ger som lektor og undervisningsassistent søgtes oprettet så snart som
overhovedet muligt.
Når fakultetet på det daværende tidspunkt overvandt sine betænke-
ligheder ved at forsøge at gennemføre den nye studieordning med de
forhåndenværende lærerkræfter, hang det også sammen med, at man
dengang havde grund til at antage, at oprettelsen af det økonomiske
fakultet ved Aarhus universitet ville betyde en sådan aflastning, at
tilgangen til det statsvidenskabelige studium i hvert fald foreløbig
havde kulmineret. Herpå tydede den af nedenstående tabel frem-
gående nedgang i studentertallet i 1937 og stagnationen i de nærmest
følgende år.
Antal studerende ved årets begyndelse:
Statsv. Forsikr.
192	0............................................151	29
192	1............................................154	28
192	2............................................180	26
192	3............................................186	23
192	4............................................200	25
192	5............................................191	22
192	6............................................204	20
192	7............................................179	23
192	8............................................161	18
192	9............................................169	26
193	0............................................204	25
193	1............................................211	31
193	2............................................209	35
60
Universitetets årbog 1942—43.
	Statsv.	Forsikr.
1933............	.......... 235	45
1934............	.......... 289	47
1935............	.......... 320	48
1936............	.......... 341	54
1937............	.......... 317	61
1938............	.......... 311	68
1939............	.......... 311	79
1940............	.......... 322	75
1941............	.......... 374	68
1942............	.......... 385	72
Tallene fra de allerseneste år har imidlertid ikke bekræftet denne
antagelse. Som det vil ses af tabellen, har tilgangen til studiet påny
vist kraftig stigning.
I tabellen er foruden antallet af statsvidenskabelige studerende
også anført det stærkt voksende antal af forsikringsvidenskabelige stu-
derende; selvom disse kun modtager en del af deres undervisning inden-
for fakultetet, lægger de i betydelig udstrækning beslag på dettes stats-
videnskabelige lærerkræfter, ikke mindst gennem deres deltagelse i labo-
ratorieøvelserne i statistik.
wSom man vil se, er antallet af statsvidenskabelige studerende i
perioden 1920—42 vokset fra 151 til 385, og samtidig er antallet af
forsikringsvidenskabelige studerende gået op fra 29 til 72. I 1920 talte
fakultetets statsvidenskabelige afdeling 4 professorer og 2 lektorer; i
1942 omfatter den 4 professorer og 3 lektorer, idet lærerstaben i denne
lange periode kun er forøget een gang, nemlig ved oprettelsen i 1931
af det i det foregående nævnte lektorat i nationaløkonomi. Og til assi-
stance for de faste lærere har det økonomisk-statistiske laboratorium
i 1942 som ved sin oprettelse i 1892 kun een honorarlønnet assistent.
Dette voksende misforhold mellem studenternes og lærernes antal læg-
ger år for år større vanskeligheder i vejen for virkeliggørelsen af de
ovenfor omtalte bestræbelser i retning af større hastighed og intensitet
i undervisningen.
Misforholdet bliver ikke mindre grelt ved en sammenligning med
forholdene ved Aarhus universitet. Her lindes der i 1942 indenfor det
økonomiske fakultet foruden et endnu ikke besat professorat 4 profes-
sorer og 3 undervisningsassistenter (der nærmest må sidestilles med de
københavnske lektorer) overfor et studentertal på 106, hvorved yder-
ligere må iagttages, at det langt større antal juridiske studerende ved
Københavns universitet (1662 mod 142 i Aarhus) belaster de stats-
videnskabelige lærere ved Københavns universitet med et væsentlig
større eksamensarbejde.
Allerede i sin skrivelse af 26. juni 1939 gjorde fakultetet opmærk-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	61
som på, at en periodisk opblussen af det private manuduktionsvæsen
lejlighedsvis havde bidraget til midlertidig udligning af misforholdet
mellem studenternes og lærernes antal, men at manuduktionsformen
dog aldrig havde spillet en tilsvarende rolle indenfor fakultetets stats-
videnskabelige studium som på andre områder, og at man indenfor
den statsvidenskabelige afdeling var af den anskuelse, at den heller
ikke burde komme til det. Denne anskuelse nærer afdelingen stadig,
og den har derfor med den storste bekymring set, hvorledes manuduk-
tionsvæsenet påny har begyndt at brede sig i de seneste år. En medvir-
kende årsag hertil er formentlig, at så mange af de statsvidenskabelige
studerende har erhvervsmæssigt arbejde og derfor kun er i stand til
at folge en enkelt eller et par forelæsningsrækker, men iovrigt må hen-
lægge undervisning og studium til morgen- og aftentimerne. Men utvivl-
somt har også det stigende studentertal bidraget til, at flere og flere af
de studerende har anset det for nodvendigt at supplere universitetets
undervisning med manuduktion.
Skal det lykkes at dæmme op for denne faretruende udvikling, er
det uomgængeligt nodvendigt, at der foruden den nuværende assistent
ved laboratoriet ansættes mindst 2 honorarlonnede undervisningsassi-
stenter med den opgave dels i intimt samarbejde med fakultetets faste
lærere at bistå ved skriftlige og mundtlige øvelser, dels efter lærernes
anvisning at holde eksaminatorisk gennemgang (med mindre hold for-
trinsvis i morgentimer og sene eftermiddagstimer) af dertil egnede dele
af undervisningsstoffet. Kun ved en betydelig udvidelse af assistent-
undervisningen vil det med det nuværende studentertal være muligt
fortsat at give laboratorieøvelser den fremtrædende plads i studiet, som
de efter fakultetets mening fortjener, og i det hele taget gennemføre
en så intensiv og så hyppigt tilbagevendende gennemgang af det ifølge
sagens natur stærkt foranderlige stof, at de studerende ikke må føle sig
henvist til udstrakt benyttelse af privat manuduktion.
Under henvisning til, at også de allersidste års stærkt udvidede
offentlige indgreb i det økonomiske liv har gjort det påkrævet indenfor
de forskellige områder af faget: »Nationaløkonomiens politik« både
videnskabeligt og undervisningsmæssigt at tage en række nye vigtige
problemer op til behandling, skal man endelig tillade sig at foreslå, at
der foruden det i 1939 foreslåede lektorat søges oprettet endnu et lek-
torat i nationaløkonomi. Man har tænkt sig, at den ene af de to nye
lektorer særlig skulle beskæftige sig med landbrugspolitik. I betragt-
ning af den betydning, landbruget har for hele det danske samfunds
okonomi, er det næppe nødvendigt nærmere at begrunde ønskeligheden
af, at undervisningen i og den videnskabelige »pleje« af dette over-
ordentlig vigtige fagområde lægges i hænderne på en på dette felt særlig
sagkyndig, på lignende måde som det skete i årene 1919—26, da lek-
tor Henrik Pedersen docerede dette fag.
62
Skal universitetet undgå adgangsbegrænsning, må forudsætningen
være, at der skabes mulighed for en forsvarlig undervisning af det
antal studenter, der melder sig. Fakultetet ønsker derfor på det var-
meste at anbefale oprettelsen af de ovenfor omtalte lektorater og assi-
stentstillinger, der under hensyn til den stedfundne udvikling må
betegnes som det minimum, man må kræve for fortsat at tage an-
svaret for, at der kan gives de studerende en tilfredsstillende under-
visning.
Under henvisning til fakultetets brevveksling med kurator i decem-
ber 1939 (jfr. kurators skrivelse af 8. december 1939, j. nr. 421/39 og
fakultetets svar af 15. s. m.) skal man foreslå, at honoraret for de 2
nye lektorater fastsættes til 3600 kr. årlig + midlertidigt tillæg. Med
henblik på en eventuelt kommende samlet regulering af lektorhonora-
rerne (jfr. lektorernes skrivelse til rektor af 17. januar 1940) skal man
dog ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at en sammenlig-
ning med forholdene ved Aarhus universitet også på dette område af-
dækker et grelt misforhold, idet de ovenfor omtalte undervisningsassi-
stenter indenfor det økonomiske fakultet så vidt vides oppebærer et
vederlag, der ligger mere end dobbelt så højt som de her foreslåede
honorarer.
For de to undervisningsassistenter skønnes honoraret til en begyn-
delse at kunne fastsættes til samme beløb, som den nuværende assistent
ved laboratoriet oppebærer: 2700 kr. årlig + midlertidigt tillæg, idet
man dog må forbeholde sig adgang til senere at vende tilbage til dette
spørgsmål, når omfanget af de 2 assistenters undervisningsarbejde
nøjere kan fastslås.
Sluttelig tillader fakultetet sig med hensyn til honorarerne for de
allerede eksisterende 3 lektorater tillige at erindre dels om sin skrivelse
af 13. januar 1939, hvori man med den statsvidenskabelige afdelings
bedste anbefaling fremsendte et af lektorerne i driftsøkonomi og natio-
naløkonomi under 7. s. m. indgivet andragende om honorarforhøjelse,
dels om sin skrivelse af 25. november 1939 med andragende om for-
højelse af honoraret til lektoren i statistik. Sidstnævnte honorarfor-
hojelse søgtes af undervisningsministeriet gennemført ved ændrings-
forslag til 3. behandling af finansloven for finansåret 1940—41, men blev
efter finansministeriets henstilling udskudt (jfr. undervisningsministe-
riets skrivelse til rektor af 13. marts 1940).*)
Under henvisning både til den nærmere motivering i de lige nævnte
skrivelser og til det ovenfor anførte specielt også til det om forholdene
i Aarhus oplyste, tillader man sig at foreslå, at honoraret for lektoratet
i nationaløkonomi forhøjes fra 3300 til 5100 kr., og at honorarerne for
lektoraterne i driftsøkonomi og statistik forhøjes fra 2400 til 3600 kr.
*} Se herom universitetets årbog for 1939—40, side 27 ff.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
63
Sammenfattende skal fakultetet da tillade sig at indstille til rek-
tor, at der på finansloven 1943—44
1)	søges bevilget en forhojelse af honoraret for det bestående lektorat
i nationaløkonomi fra 3300 kr. til 5100 kr. + midlertidigt tillæg,
2)	søges bevilget en forhøjelse af honorarerne for lektoraterne i drifts-
økonomi og statistik fra 2400 kr. til 3600 kr. + midlertidigt tillæg,
3)	under universitetets konto 4. B. 2. honorarer til ikke-tjenestemænd
søges bevilget 5400 kr. + midlertidigt tillæg som honorar til 2 assi-
stenter ved undervisningen i statsvidenskab,
4)	søges oprettet endnu et lektorat i nationaløkonomi med årligt hono-
rar 3600 kr. + midlertidigt tillæg, og endelig
5)	søges oprettet et lektorat i landbrugspolitik med årligt honorar
3600 kr. + midlertidigt tillæg.
Efter at denne indstilling af universitetet var blevet indsendt til
ministeriet, blev der på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende
for 1942—43, tillæg A., sp. 1831—32, optaget forslag om følgende
bevillinger under universitetets konto 4. A. honorarer til lektorer m.fl.:
1800 kr. som forhøjelse af honoraret til lektoren i nationaløkonomi
fra 3300 kr. til 5100 kr., 600 kr. som forhøjelse af honoraret til lek-
toren i statistik, 600 kr. som forhøjelse af honoraret til lektoren i
driftsøkonomi samt 3600 kr. som honorar til en ny lektor i national-
økonomi. Endvidere blev der under universitetets konto 15. kur-
susudgifter, underkonto c. Til undervisningshjælp for lærerne ved det
rets- og statsvidenskabelige fakultets statsvidenskabelige afdeling op-
taget en bevilling på 3000 kr., se herom nærmere nedenfor side 214.
Efter at det nyoprettede lektorat i statsvidenskab (nationaløko-
nomi) efter indstilling af det rets- og statsvidenskabelige fakultet og
universitetets rektor var blevet opslået ledigt, blev under 27. april 1943
de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra lektor, cand. polit. Poul Nyboe
Andersen, cand. polit. Hans Brems og sekretær, cand. polit. Chr. Gan-
dil af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 3. maj 1943 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling om lektoratets besættelse:
Fakultetets statsvidenskabelige afdeling har foretaget en drøftelse
af de 3 ansøgeres kvalifikationer og afgivet følgende udtalelse om ansø-
gerne:
Cand. polit. Hans Brems, der er født i 1915, har taget statsviden-
skabelig eksamen med 1. karakter i januar 1941. Han modtog i 1942
universitetets guldmedalje for en besvarelse af den statsvidenskabelige
prisopgave for 1941: »En fremstilling og kritisk vurdering af ex ante —
ex post betragtningen«. Om bedømmelsen af denne afhandling henvises
til universitetets festskrift november 1942, s. 118. Desuden har ansø-
64
geren offentliggjort en afhandling i Nationaløkonomisk tidsskrift 1941
om »Wicksells tre definitioner af ligevægtsrenten«. Ansøgeren har siden
september 1942 undervist i nationaløkonomi ved handelshøjskolen og
samtidig virket som manuduktør for juridiske og statsvidenskabelige
studerende. Endelig har ansøgeren i indeværende semester efter fakul-
tetets anmodning under professor Axel Nielsens sygdom foretaget en
eksaminatorisk gennemgang af Europas økonomiske historie for 1. dels
statsvidenskabelige studerende.
Sekretær Chr. Gandil, der er født i 1907, har taget statsvidenskabe-
lig eksamen med 1. karakter i sommeren 1941. Han er tillige forstkandi-
dat fra 1931 og har fra 1932 — 36 været fast videnskabelig assistent ved
landbohøjskolen. Ansøgeren har skrevet forskellige afhandlinger, navn-
lig om skovøkonomiske spørgsmål. For tiden er han sekretær under
Københavns magistrat i direktoratet for stadens faste ejendomme.
Lektor Nyboe Andersen, der er født i 1913, har taget statsviden-
skabelig eksamen i 1939 med en meget stor 1. karakter. Han har i
1939—41 været økonomisk medarbejder ved »Kristeligt Dagblad« og i
samme tidsrum udgivet 2 bøger: Penge og penges værd (159 s.) og Fra
guldfod til clearing (104 s.). Desuden har ansøgeren i forbindelse med
sit arbejde som daglig leder af »Institutet for historie og samfunds-
økonomi«^ økonomiske afdeling dels udarbejdet et større memorandum:
Danish Exchange Policy, 1914—39, A Report to the Geneva Research
Centre (121 s.), dels 1939 — 42 forfattet tidsskriftet »Økonomi og Poli-
tics kvartalsoversigter over den økonomiske udvikling i Danmark,
dels endelig ledet et par studiekredse for statsvidenskabelige studerende.
Endelig har ansøgeren fra 1940—42 virket som universitetsmanuduk-
tor i nationaløkonomi og fra 1940 undervist på handelshøjskolen, hvor-
til han i efteråret 1942 knyttedes som lektor.
Ved bedømmelsen af de 3 ansøgeres kvalifikationer kan afdelingen
for sekretær Gandils og cand. polit. Brems's vedkommende i alt væsent-
ligt henholde sig til sine udtalelser i skrivelse til rektor af 27. februar
1943 i anledning af det ledige lektorat i nationaløkonomi*).
Om sekretær Gandil sagdes det heri, at han bortset fra et ganske
specielt område — det skovøkonomiske — ikke hidtil har dokumen-
teret noget selvstændigt arbejde med nationaløkonomiske spørgsmål,
og ej heller haft nogen undervisning, som i denne sammenhæng kan
komme i betragtning.
Om cand. polit. Brems udtalte man, at selv om begge hans hidtil
publicerede afhandlinger behandler samme snævert afgrænsede emne
og desuden skæmmes af en vis omstændelig formalisme, har han dog
i sin guldmedaljeafhandling vist betydelig forståelse af moderne økono-
misk teori og evner til selvstændigt at behandle vanskelige teoretiske
*) Se ovenfor side 56.
65
spørgsmål. Omend man stadig må mene, at ansøgerens hidtidige orien-
tering ligger noget fjernt fra det virkelige livs mangfoldighed, må afde-
lingen dog anse ham for den i øjeblikket i videnskabelig henseende
bedst kvalificerede af de 3 ansøgere.
Om Nyboe Andersens hidtidige forfatterskab gælder nemlig, at det
i ganske overvejende grad er af populær karakter, og man har derfor
endnu ikke tilstrækkeligt grundlag for en bedømmelse af hans viden-
skabelige evner. Og da hans undervisningsmæssige erfaring på de om-
råder, der her særlig kommer i betragtning, ikke er væsentlig større
end Brems's, må afdelingen mene, at cand. polit. Brems er den af de
3 ansøgere, som for tiden er bedst skikket til at beklæde det opslåede
lektorat.
Fakultetet skal derfor under henvisning til det ovenfor anførte
tillade sig at foreslå rektor at indstille cand. polit Hans Brems til det
opslåede lektorat i statsvidenskab fra l.juni.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, blev cand. polit lians Brems under 11. juni
1943 beskikket som lektor i statsvidenskab ved Kobenhavns univer-
sitet for tiden l.juni 1943 til 31. marts 1946.
h. Lektor dr. med. Erik Husfeldts udnævnelse til professor i kirurgi.
(j. nr. 287/41).
Under 16. september 1941 afgav det lægevidenskabelige fakultet
følgende indstilling:
Efter at professor, dr. med. E. Dahl-Iversen ved kgl. resolution af
20. f. m. er blevet beskikket som overkirurg på rigshospitalets afdl. C.*)
og dermed fremtidig skal have undervisning og eksamen i klinisk kirurgi,
har fakultetet drøftet spørgsmålet om besættelsen af det ved professor,
dr. med. Axel Lendorfs afgang pr. 1. marts d. å. ledigtblevne professorat
i kirurgi ved universitetet, under hvilket skal varetages undervisningen
i systematisk kirurgi og den mundtlige eksamen i dette fag.
Fakultetet må onske, at dette professorat fortsat har tilknytning
til rigshospitalet, således som det også i fortiden oftest har været til-
fældet, og det bor derfor gores til pligt for den, der ansættes, tillige at
overtage stillingen som chef for rigshospitalets kirurgiske poliklinik, som
jo er blevet ledig ved professor Dahl-Iversens udnævnelse til overkirurg
på afdeling C. En sådan ordning, hvorefter et professorat i et klinisk
fag kun er forbundet med en poliklinik er imidlertid — hvad erfarin-
gerne har vist — ikke fuldt tilfredsstillende. Det vil næppe være muligt
at få ansat eller fastholde i dette professorat en særlig fremragende mand
indenfor faget, når der ikke til embedet er knyttet en stationær afdeling.
*) Se herom universitetets årbog for 1940—41, side 47 ff.
Universitetets årbog. 9
66
Dette har sin grund i, at en poliklinik alene ikke danner tilstrækkelig
omfattende basis dels for den egentlige kliniske virksomhed, dels for
de videnskabelige undersøgelser og opgaver. Den kirurg, som i en læn-
gere årrække kun virker som poliklinikchef, vil efterhånden miste den
praktiske føling med store og vigtige afsnit af kirurgien og vil derved
blive mindre skikket ikke blot som kirurg men også som lærer og viden-
skabsmand. Hvis der altså ikke kan knyttes en afdeling til embedet,
må det befrygtes, at de bedst kvalificerede personer vil afholde sig fra
at søge dét, eller såfremt dog en fremragende kvalificeret person søger
og får embedet, denne da ved første lejlighed vil søge bort til en over-
kirurgstilling uden for rigshospitalet, hvormed professoratet ikke kan
forbindes; dette kan i øjeblikket sa meget mere tænkes, som der ikke
i den nærmeste fremtid kan ventes ledighed i de to overkirurgstillinger
på rigshospitalet.
Fakultetet ville derfor finde det meget ønskeligt, om der på rigs-
hospitalet kunne oprettes en tredie kirurgisk afdeling, hvis ledelse tillige
med ledelsen af polikliniken kunne overdrages den professor i kirurgi,
som nu skal ansættes, og man henstiller, at der snarest søges indrettet
en sådan afdeling, som ikke behøver at være så stor som de to eksiste-
rende, men som vil kunne nøjes med 50 å 60 senge. Men da der dog
vil gå nogle år, inden en sådan afdeling kan tages i brug, selv om der
straks blev taget skridt til at iværksætte de fornødne byggearbejder,
har professor Dahl-Iversen erklæret sig villig til midlertidigt at stille
25 senge fra Afdl. C. til rådighed for den tredie professor i kirurgi, og
fakultetet må mene, at den kirurgiske poliklinik + disse 25 senge ind-
til videre vil udgøre et tilstrækkeligt tilfredsstillende grundlag for den
pågældende professors kliniske virksomhed, idet man erindrer om, at
en sådan ordning vil være analog med den, der alt eksisterer ved det
tilsvarende embede i intern medicin.
Forinden opslag finder sted af det ledige kirurgiske professorat,
mener man, at sagen bor forelægges rigshospitalet, dels for at en sådan
ordning i det hele kan få rigshospitalets godkendelse, dels for at sagens
gennemforlighed kan blive prøvet og en række praktiske spørgsmål
vedrorende den nye afdelings afgrænsning og drift på forhånd kan blive
ordnet.
Når fakultetet er blevet gjort bekendt med rigshospitalets stilling
til sagen, vil man gerne have lejlighed til at fremsætte forslag angående
ordlyden af det opslag, som skal udfærdiges om embedets ledighed.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
rektors tilslutning, og efter at sagen var blevet forhandlet med rigs-
hospitalet, meddelte ministeriet under 21. april 1942, at det efter om-
stændighederne fandt at kunne godkende, at den foreslåede midler-
tidige ordning forsøgsvis blev etableret, og at der i dette ojemed på
forventet tillægsbevilling for finansåret 1942—43 skete omdannelse af
67
en stilling som lægeassistent ved rigshospitalets kirurgiske poliklinik
til en stilling som 2. reservekirurg med årligt honorar af 5000 kr. samt
afløsning for bolig 1400 kr. årligt, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1975 — 76 og 4657—58.
Herefter indstillede fakultetet under 15. maj 1942, at det ledige
embede som professor i kirurgi blev opslået ledig, og at der i opslaget
blev anført følgende:
Den, der ansættes, skal være pligtig tillige at modtage ansættelse
som chef for rigshospitalets kirurgiske poliklinik. Af rigshospitalets
kirurgiske afdeling C. vil der desuden midlertidigt blive stillet 25 senge
til rådighed for den pågældende professor, i hvilken anledning en stil-
ling som lægeassistent ved polikliniken vil blive omdannet til en 2.
reservekirurgstilling. Kandidatvagt og sygepleje for disse 25 senge vil
blive varetaget af personalet på afdeling C., hvis chef skal have adgang
til at benytte de pågældende patienter ved sin undervisning.
Efter at stillingen var blevet opslået ledig i overensstemmelse
med fakultetets indstilling, blev under 17. juni 1942 de indkomne 8
ansøgninger af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring. Ansø-
gerne var: dr. med. Johs. V.Andersen, dr. med. Hans Bjerre, lektor,
dr. med. Erik Husfeldt, dr. med. Bjørn Kristensen, dr. med. Henning
Krieger Lassen, dr. med. Axel Bingsted, overlæge, dr. med. Hans
Thomsen og dr. med. Peter Windfeld.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det lægeviden-
skabelige fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et
udvalg bestående af professorerne dr. med. E. Dahl-Iversen, dr. phil.
Bich. Ege, dr. med. J. Engelbreth-Holm, dr. med. S. Kjærgaard og
dr. med. Knud Sand. Dette udvalg afgav under 24. november 1942
følgende indstilling til fakultetet:
Efter udvalgets skøn er samtlige ansøgere ifølge deres uddannelse
kvalificerede til en ledende kirurgstilling.
Deres videnskabelige kvalifikationer skal kort bedommes, idet de
anføres i alfabetisk orden:
Dr. med. Johannes Valdemar Andersen, født 1894, cand med. 1920,
dr. med. 1934, prosektorassistent 3 år, reservekirurg 8 år.
Johs. V. Andersens produktion er af ringe omfang som helhed og
i særdeleshed indenfor kirurgien. Det eneste større arbejde er disputat-
sen, der bærer vidne om videnskabelig metode og kritisk vurderings-
evne. .Johs. V. Andersens produktion efter disputatsarbejdet omfatter
overvejende artikler og foredrag med henblik på ændringer i organisa-
tionen af cancerbehandlingen her i landet, et område, hvor han med
stor energi kæmper for sine personlige synspunkter.
Dr. med. Hans Bjerre, født 1902, cand med. 1927, dr. med. 1935,
prosektorassistent 1 år, reservekirurg ca. 7 år.
Hans Bjerres produktion er lidet omfattende og indeholder kun
68	Universitetets årbog 1942—43.
eet større arbejde, disputatsen, der er godt planlagt, omhyggeligt udført
og fremlagt i en klar og overskuelig form, og som bringer oplysninger
af såvel teoretisk som klinisk interesse.
Foruden disputatsen har han offentliggjort nogle mindre arbejder,
der viser nøgtern vurderingsevne.
Lektor, dr. med. Erik Husfeldt, født 1901, cand. med. 1927, dr.
med. 1932, reservekirurg 8% år, prosector chirurgiae 2 år, lektor i
kirurgi ved universitetet 1 % år.
Dr. Husfeldts ret omfattende produktion falder indenfor 4 områ-
der, proteolytiske enzymstudier, urologi, fracturkirurgi og thoraxki-
rurgi. De førstnævnte, hvortil disputatsen hører, er gode arbejder, der
bringer en række nye oplysninger. Arbejderne vidner om grundighed,
klarhed og videnskabelig evne. Indenfor urologien har Husfeldt leveret
betydningsfulde bidrag, hvoraf særlig må fremhæves undersøgelserne
over nyrefunktion og blodtryk og nyrebeskadigelse ved traumatisk
shock. Arbejdet over malleolærbrud har fremhævet syndesmosebristnin-
gens betydning og hyppighed og påvist vanskelighederne og usikker-
heden ved den røntgenologiske påvisning af denne læsion.
Siden 1932 har Husfeldt interesseret sig for og fra 1939 særlig
samlet sig om thoraxkirurgi og offentliggjort en række værdifulde kli-
niske eksperimentelkirurgiske, -fysiologiske og -patologiske arbejder
herover. Karakteristisk for disse arbejder er, at de viser en høj klinisk
og teknisk standard. Husfeldts organisation af disse lidelsers diagno-
stik og hans teknik stiller her hans resultater på linie med det bedste,
der hidtil er nået på dette område. Han har igennem disse arbejder
i væsentlig højere grad end de øvrige ansøgere — vist sig i stand til at
gennemføre en særlig linie i sit videnskabelige arbejde, og han har i det
hele i højere grad end de øvrige ansøgere præsteret en betydelig, selv-
stændig — og tildels original — indsats, såvel praktisk kirurgisk som
videnskabeligt.
Dertil kommer, at Husfeldt allerede har vist sig som en god vej-
leder i videnskabeligt arbejde indenfor sit fagområde.
Endelig bemærkes, at Husfeldt i 5 år har givet undervisning til
studerende i faget, dels som reservekirurg, dels i egenskab af prosector
chirurgiae og sidst som lektor i kirurgi; i sidstnævnte stilling har han
nu i de sidste 3 semestre varetaget undervisningen i systematisk kirurgi
og afholdt den mundtlige eksamen i faget og vist sig som en dygtig
lærer.
Dr. med. Bjørn Kristensen, født 1899, cand. med. 1925, dr. med.
1933, reservekirurg 8 år.
Tyngdepunktet i Bjørn Kristensens produktion er disputatsen.
Denne er teknisk godt gennemført, men dokumenterer ikke større
videnskabelige evner.
Forovrigt har han offentliggjort en række arbejder af noget varie-

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
69
rende værdi og desuden i samarbejde med Chr. Hamburger et større
om prostata og sexualhormoner.
Overlæge, dr. med. Henning Krieger Lassen, født 1901, cand. med.
1925, dr. med. 1935, prosektorassistent 1 år, reservekirurg 8 år.
Krieger Lassens produktion er omfattende og alsidig og går ind
på vidt forskellige områder. Undersøgelserne over B-vitaminmålinger
er gennemført med stor flid og omhu for detailler og bringer en ny
metode til B-vitaminbestemmelse. Undersøgelserne over nyrestensdan-
nelsen, som til dels er udført i samarbejde med andre, er Krieger Las-
sens største arbejdsindsats, men har næppe bragt originale bidrag af
betydning, ligesom fremstillingen til dels er vidtløftig og ikke altid
ganske klar. De postoperative elektrografiske og de præoperative vital-
kapacitetsundersøgelser er smukke arbejder, ligesom afhandlingen om
de cholecystograliske undersøgelser hos tidligere cholecystotomerede og
-stomerede må fremhæves.
Prosektor chirurgiae, dr. med. Axel Ringsted, født 190 1, cand. med.
1929, dr. med. 1936, prosektorassistent 1 år, reservekirurg 6 år.
Axel Ringsteds produktion omfatter dels kasuistiske arbejder, dels
en større række arbejder om E-avitaminosens pathologi og klinik. En
del af disse arbejder er udfort i samarbejde med andre. I denne gruppe
falder disputatsen. Dette arbejde er stort og grundigt med en smuk
histologisk teknik. Det viser, at Ringsted er i besiddelse af videnskabe-
lig sans, og at han har evne til kritisk vurdering, men hans konklu-
sioner af det foreliggende materiale er måske noget vidtgående. Blandt
hans øvrige arbejder skal fremhæves hans originale og betydningsfulde
iagttagelse af den chroniske E-avitaminoses neuromusciilære lidelse af
underextremiteter og bagkrop, som indgående behandles i en mono-
grafi af Ringsted i samarbejde med professor L. Einarson.
Overlæge, dr. med. lians Thomsen, født 1897, cand. med. 1923,
dr. med. 1934, reservekirurg 6 år, overlæge ved Sæby amtssygehus 2
år, siden 1937 overlæge ved Juelsminde kysthospital.
Hans Thomsens produktion omfatter foruden kasuistiske medde-
lelser og mindre oversigter disputatsarbejdet om multiple colondiver-
tikler og en lang række arbejder om osteomvelitis og knogletuberkulose.
Disputatsarbejdet er grundigt og tilforladeligt, men vidner ikke
om videnskabelig originalitet. Arbejderne om uspecifik og specifik
knoglebetændelse er for en del baserede på nyttige opgørelser af større
materialer, men behandlingen af materialet forekommer noget eensidig.
Hans Thomsen har på en anerkendelsesværdig m^de forstået at
få sine medhjælpere til at udføre videnskabeligt arbejde.
Dr. med. Peter Windfeld, født 1900, cand. med. 1926, dr. med.
1933, reservekirurg 8 år.
Peter Windfeld har i sin disputatsafhandling vist sig som en ener-
gisk og flittig arbejder. Til grund for Windfelds ovrige afhandlinger
70
ligger ligeledes et stort, grundigt og nøgternt arbejde. Man skal frem-
hæve hans efterundersøgelser af patienter, opererede for m. Basedowii,
og undersøgelserne over blodtabet ved operationer, der begge har for-
øget vort kendskab til de herhenhørende problemer, samt hans for-
tjenstfulde arbejde med den kirurgiske behandling af hyperinsulinisme.
På basis af den foretagne vurdering af ansøgerne finder udvalget
at måtte sætte Erik Husfeldt som den bedst kvalificerede til et pro-
fessorat i kirurgi ved universitetet.
Under henvisning til foranstående indstiller udvalget enstemmigt,
at det ledige embede som professor i kirurgi ved Kobenhavns univer-
sitet besættes med lektor, dr. med Erik Husfeldt.
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
førnævnte anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke dr. med. Peter Wind-
feld indsendte svarskrivelse.
Efter at udvalgets indstilling var blevet enstemmigt tiltrådt af
fakultetet og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev ved kgl. resolution af 20. februar 1943 lektor, dr. med. Erik Hus-
feldt udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns universitet fra
den 1. februar 1943 at regne med forpligtelse til tillige at modtage
ansættelse som chef for rigshospitalets kirurgiske poliklinik.
Da embedet som professor i kirurgi og chef for rigshospitalets
kirurgiske poliklinik stod ledigt i de tre semestre efteråret 1941, for-
året 1942 og efteråret 1942, bifaldt ministeriet efter indstilling af det
lægevidenskabelige fakultet og universitetets rektor, at undervisningen
i systematisk kirurgi i de tre semestre, 2 timer ugentlig, blev overdraget
lektor, dr. med. Erik Husfeldt mod et honorar af 900 kr. pr. semester,
samt at det blev overdraget ham at varetage eksaminationen ved den
mundtlige prøve i kirurgi i eksamensterminen vinteren 1942, sommeren
1942 og vinteren 1943 mod et vederlag af 10 kr. pr. eksaminand, end-
videre, at det blev overdraget den konstituerede chef for rigshospita-
lets kirurgiske poliklinik, dr. med. P. Windfeld at varetage undervis-
ningen i poliklinisk kirurgi i de tre semestre samt undervisningen af
praktikanter på polikliniken mod et vederlag af 300 kr. pr. måned.
i. Dr. med. Axel Ringsteds beskikkelse som lektor i kirurgi.
(j. nr. 287/41).
Efter at lektor i kirurgi, dr. med. Erik Husfeldt var blevet udnævnt
til professor i kirurgi ved universitetet, jfr. den umiddelbart foran be-
handlede sag, blev det derved ledigblevne lektorat i kirurgi efter ind-
stilling af det lægevidenskabelige fakultet og universitetets rektor op-
slået ledigt med tilføjende, at den, der blev ansat, skulle være pligtig at
deltage i undervisningen og eksaminationen i kirurgi efter fakultetets
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	71
derom trufne nærmere bestemmelse. Under 28. januar 1943 blev de
indkomne 4 ansøgninger, nemlig fra dr. med. V. Aalkjær, dr. med.
Sigurd Franek, dr. med. Axel Ringsted og dr. med. Peter Windfeld
af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Om disse ansøgninger indhentede fakultetet en udtalelse fra pro-
fessorerne i kirurgi, dr. med. S. Kjærgaard, dr. med. E. Dahl-Iversen
og dr. med. Erik Husfeldt, som delte sig i et flertal og et mindretal.
Flertallet (professorerne Dahl-Iversen og Husfeldt) udtalte følgende:
Af de fire ansøgere til et lektorat i kirurgi ved universitetet er
dr. med. Ringsted og dr. med. Windfeld de bedst kvalificerede. De er
begge gennem deres uddannelse og undervisningsvirksomhed velkvali-
ficerede til stillingen, men vi finder, at dr. Ringsteds videnskabelige
arbejder, specielt hans undersøgelser over E-avitaminosens betydning
for sterilitet og for udviklingen af neuromusculære forandringer, har
bragt iagttagelser af så stor originalitet, at han af den grund bør fore-
trækkes. Man skal tillige fremhæve hans seneste arbejde over tarm-
luftens dannelse.
Vi skal derfor foreslå, at dr. Ringsted indstilles til det ledige lek-
torat i kirurgi.
Mindretallet (professor Kjærgaard) udtalte følgende:
Undertegnede er enig med flertallet om, at doktorerne Aalkjær og
Franck ikke bor komme i betragtning, bl. a. fordi deres kirurgiske ud-
dannelse endnu ikke er fuldstændig. I valget mellem de to øvrige ansø-
gere — dr. Ringsted og dr. Windfeld — mener jeg, at dr. Windfeld
bor foretrækkes.
Flertallet mener, at dr. Ringsted bør foretrækkes på grund af større
videnskabelig fortjeneste. Undertegnede er klar over, at dr. Ringsted
er meget godt videnskabelig kvalificeret; dog vanskeliggøres bedøm-
melsen i nogen grad af, at en del af hans senere arbejder er udført i
samarbejde med andre. Men også dr. Windfeld er meget vel videnskabe-
lig kvalificeret, og det er vanskeligt at skonne over, hvem der i så hen-
seende står bedst.
Men til at overtage undervisningen som lektor mener jeg, at dr.
Windfeld afgjort er bedst kvalificeret. Han er 4 år ældre, har en til-
svarende større kirurgisk erfaring og er efter min mening mere moden
til opgaven end dr. Ringsted. Efter at han i mange år har holdt reserve-
kirurgkliniker, har han nu i 3 semestre på fakultetets opfordring holdt
forelæsninger og demonstrationer i poliklinisk kirurgi; han har således
en betydelig øvelse som underviser og mere end dr. Ringsted, der i
1 semester har været prosector chirurgiæ.
Af disse grunde må jeg anbefale fakultetet at indstille dr. Wind-
feld til stillingen.
Efter at fakultetet havde sluttet sig til flertallet, og efter at fakul-
tetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums
72
tilslutning, beskikkede ministeriet under 20. marts 1943 dr. med. Axel
Ringsted som lektor i kirurgi ved Københavns universitet for et tids-
rum af 3 år fra den 1. april 1943 at regne med forpligtelse til at deltage
i undervisningen og eksaminerne efter det lægevidenskabelige fakultets
nærmere bestemmelse.
k. Professor dr. med. C. E. Blochs åfgang fra universitetet og dr. med.
Preben Plums udnævnelse til professor i hornesygdomme.
(j.nr. 223/42).
Ved kgl. resolution af 16. juni 1942 blev der meddelt professor i
bornesygdomme, overlæge ved rigshospitalet, dr. med. C. E. Bloch af-
sked efter ansøgning på grund af alder med pension fra den 31. januar
1943 at regne. Da det viste sig, at besættelsen af professor Blochs
embede trak ud, blev der efter indstilling af det lægevidenskabelige
fakultet og universitetets rektor udvirket en kgl. resolution, dateret
28. januar 1943, hvorefter den professor Bloch meddelte afsked blev
udskudt til at gælde fra den 31. august 1943.
Efter at det således ledigtblivende embede som professor i børne-
sygdomme og overlæge ved rigshospitalets afdeling for bornesygdomme
med dertil horende poliklinik efter indstilling af det lægevidenskabe-
lige fakultet og universitetets rektor var blevet opslået ledig, blev
under 10. september 1942 de indkomne 5 ansøgninger af ministeriet til-
stillet universitetet til erklæring. Ansøgerne var: Dr. med. Povl W.
Bræstrup, dr. med. Johannes Clausen, dr. med. Ernst Gjørup, dr. med.
Arne Rothe Meyer og dr. med. Preben Plum.
Til at bedomme disse ansøgninger nedsatte det lægevidenskabelige
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg
bestående af professorerne dr. med. C. E. Bloch, dr. med. J. Engel-
breth-Holm og dr. med. H. C. A. Lassen. Dette udvalg afgav under
13. januar 1943 følgende indstilling til fakultetet:
Flertallet (undertegnede Engelbreth-Holm og Lassen) udtaler føl-
gende:
Dr. Bræstrups almindelige kliniske uddannelse er ret fyldig, omend
ikke helt tilfredsstillende, idet navnlig hans polikliniske tjeneste står
tilbage for de andre ansøgeres, hvilket formentlig skyldes, at han er
den yngste af disse.
Hans videnskabelige produktion er af ringe omfang og indeholder
kun eet større arbejde, disputatsen, der bærer vidne om videnskabelig
metode og kritisk vurderingsevne. Dette arbejde og de sig dertil slut-
tende afhandlinger om ascorbinsyreindholdet i blodplasma og mælk
under forskellige årstider har bragt visse hidtil ukendte oplysninger,
der har bidraget til kendskabet om barnets rette ernæring.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	73
Dr. Clausens almindelige og specielle kliniske uddannelse er sær-
deles fyldig og i alle henseender tilfredsstillende, særlig må fremhæves
hans omfattende uddannelse i intern medicin.
Hans videnskabelige produktion er ret stor og vidner om sober-
hed, grundighed og flid. Den omfatter dels serologiske emner, hvoriblandt
hans doktordisputats om mikroblodsænkningen, dels arbejder indenfor
den interne medicin væsentligst af biokemisk natur særlig indenfor
nyrepathologien og endelig pædiatriske arbejder.
En række af hans tidligere arbejder omhandler blodtyperne M og
N, blandt disse findes disputatsen. Disse arbejder, der er et led i Oluf
Thomsens og hans skoles blodtypeundersøgelser, er sobre og omhygge-
ligt udførte, men vidner ikke om nogen større videnskabelig originali-
tet. Blandt de kliniske arbejder er der grund til at fremhæve arbejderne
om nyrefunktion, der er vel gennemførte og vidner om solid dygtig-
hed. Af egentlig pædiatriske arbejder foreligger kun få, især om rachitis
og pneumoni.
Dr. Gjørup har gennem sin nogleogtyveårige virksomhed som læge
og mangeårige virksomhed som speciallæge i pædiatri erhvervet sig en
overordentlig fyldig såvel almen som pædiatrisk lægeerfaring.
Hans videnskabelige produktion er i forhold til den store praktiske
uddannelse ringe af omfang som helhed og i særdeleshed indenfor
pædiatrien. Den består for størstedelen af kasuistik, ofte af stor special-
interesse. Af større arbejder kan nævnes afhandlingerne om infiltrative
processer i lungerne hos tuberkuløse børn (1928 — 29), disse er store og
grundige, men kan dog næppe siges at have bragt noget nyt af betyd-
ning. Derimod må de i samarbejde med George E. Schrøder forfattede
arbejder om muskeldystrofierne i barnealderen betegnes som værdifulde.
Dr. Gjørups virksomhed har i de senere år været lidet præget af
videnskabeligt arbejde, den har for en stor del ligget indenfor den
sociale og hygiejniske medicin.
Dr. Rothe Meyer har en tilfredsstillende almindelig og en særdeles
god og alsidig pædiatrisk uddannelse, idet han har været reservelæge
både ved Sundby hospitals børneafdeling og ved Dronning Louises
børnehospital, foruden 1 års ansættelse som klinisk assistent ved rigs-
hospitalets børneafdeling.
Han har i 5 måneder studeret pædiatri ved Harriet Lane Home
(Johns Hopkins Hospital, Baltimore) og har i 4 år haft specialanerken-
delse som børnelæge.
Hans solide og alsidige uddannelse gør ham særdeles velkvalifice-
ret til en stilling som leder af en borneafdeling.
Bothe Meyers videnskabelige produktion er stor og falder i 2 afsnit.
Det første omfatter den lange række arbejder fra de år (1932 —
37), da Bothe Meyer var deltager i de omfattende leukæmistudier hos
professor Oluf Thomsen, for en stor del i samarbejde med Oluf Thom-
Universitetets årbog. 10
74	Universitetets årbog 1942—43.
sen, Engelbreth-Holm og Erik Uhl. Hans indsats lier kulminerer med
disputatsen om forholdet mellem leukose og sarkom hos hons.
I originale undersøgelser har Rothe Meyer her på meget smuk
måde klarlagt forholdet mellem leukæmi og svulst og vist, at et og
samme virus bl. a. ved forskellig applikation kan fremkalde snart sar-
kom, snart leukæmi. Rothe Meyer diskuterer og undersøger på for-
træffelig måde dette pluripotente virus og behandler i disse under-
søgelser et af de vanskeligste afsnit i den eksperimentelle medicin med
overlegen' klarhed og elegance.
Også efter disputatsen har Rothe Meyer fortsat disse undersøgelser,
der viser ham som en sjælden sober, moden og flittig videnskabsmand.
Disse undersøgelser er internationalt kendte.
Rothe Meyers gennem disse undersøgelser vakte interesse for hæma-
tologi giver sig udtryk i enkelte af hans senere arbejder om anæmier
og hæmoglobin- og erythrocytværdier. Fremhæves må det, at han her
i landet har indført sternal-punkturen i dens moderne form. Han har
modificeret Arinkin's metode. Hans kanyle og især hans påpegning af
nødvendigheden af histologisk undersøgelse af marvvævet har fuldt ud
bestået sin prøve.
Blandt medicinske arbejder må et værdifuldt arbejde over osteoma-
laci nævnes (i samarbejde med E. Meulengracht).
Rothe Meyers arbejder fra de senere år behandler næsten uden
undtagelse pædiatriske emner fra de mest forskellige områder af faget,
overvejende er de af klinisk therapeutisk art.
De pædiatriske arbejder kan med hensyn til originalitet ikke siges
at stå mål med hans leukosearbejder, men de viser, at deres forfatter
er vågen overfor de aktuelle problemer indenfor pædiatrien og bærer
vidne om en sjælden stilistisk evne og om sober kritisk sans.
Fremhæves kan arbejderne om stødtherapi med vitamin 1) ved
rachitis.
Videre må arbejdet om den endelige prognose ved congenit myxoe-
dem (sammen med G. Gortz) nævnes. Dette er en efterundersøgelse af
det hidtil største materiale af børnemyxoedemtilfælde med lang obser-
vationstid og viser, at prognosen ved denne sygdom er langt alvorli-
gere end for antaget.
Rothe Meyer har i liere år undervist studenter og er kendt som
værende i besiddelse af ualmindelige pædagogiske evner.
Rothe Meyer har allerede vist sig som en meget anvendt vejleder
for yngre videnskabsmænd og har dels inaugureret, dels ydet viden-
skabelig hjælp og støtte til en række disputatsarbejder som f. eks. Erik
Uhls om honseleukæmiens virus, Heinilds om thrombopeni og Lacn-
manns om hypoparathyreoidisme.
Dr. P. Plums almindelige kliniske uddannelse er i visse henseen-
der mangelfuld, men han har en god epidemiologisk og en tilstrækkelig

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	75
omend noget eensidig pædiatrisk uddannelse, idet han udelukkende har
været tilknyttet een pædiatrisk afdeling, rigshospitalets børneafdeling.
Plum har endnu ikke opnået specialanerkendelse i hornesygdomme.
Dr. Plum har en videnskabelig produktion hag sig af usædvanligt
stort omfang; navnlig i de sidste år har han udvist en bemærkelses-
værdig flid og ildhu.
En stor del af Plums arbejder beskæftiger sig med hæmatologiske
emner, særlig amidopvrin-agranulocytosen. Disse arbejder er samlet i
hans monografiske disputats, et særdeles flittigt og dygtigt arbejde,
sikkert den bedste monografi, der foreligger på området, selv om den
næppe indeholder originale iagttagelser af betydning.
Dr. Plums arbejder om leukæmi forekommer ikke slet så værdi-
fulde, et par therapeutiske forsøg med C-vitamin er vel optimistisk
bedømt, og et par med sulfapyridin er baseret på den biologisk ukor-
rekte opfattelse, at en agranulocytosefremkaldeiide noxe skulle kunne
hæmme leukæmiens svulstagtige celleforandringer. I disse arbejder
synes det at være overset, at den tilsyneladende gunstige virkning for-
mentlig skyldes virkning på de ledsagetilstande (avitaminose og infek-
tion), som er så velkendte ved leukæmi.
Blandt mindre arbejder om forskellige emner skal fremhæves et
grundigt og godt arbejde om de hæmatologiske metoders nøjagtighed.
Dr. Plums væsentligste videnskabelige indsats ligger i hans under-
søgelser over K-vitaminets betydning for blødningstilstande hos børn.
I et stort antal arbejder sammen med talrige medarbejdere (prof. II.
Dam, Glavind, Tage-IIansen, Hjalmar Larsen m. 11.) har han her ud-
ført et enormt arbejde, der belyser mange sider af K-vitaminets betyd-
ning i børnekliniken.
Plum var således en af de første (1939), der viste, at den hos ny-
fødte forekommende hæmorrhagiske diathese skyldes en K-vitamin-
mangel. (Amerikanske forfattere havde 2 år tidligere påvist en meget
betydelig nedsættelse af prothrombinindholdet i blodet hos normale
nyfødte og børn i 1. leveår samt hos et nyfødt barn med hæmorrhagisk
diathese).
I senere arbejder har Plum sammen med forskellige medarbejdere
uddybet vort kendskab til hypoprothrombinæmien hos spædbørn
væsentligt. Han har udarbejdet en modifikation af Quick's metode til
prothrombinbestemmelse, der muliggør gentagne bestemmelser i den
pædiatriske klinik og har vist, at hovedårsagen til de lave prothrom-
binværdier hos nyfødte må soges i ringe tilførsel af K-vitamin, mens
K-vitamindannelsen i tarmen og resorptionsforholdene næppe spiller
nogen rolle. I det hele placerer hans K-vitaminarbejder — der er inter-
nationalt kendte — ham overordentlig smukt som videnskabelig arbej-
der og gør ham i denne henseende udmærket kvalificeret til et profes-
sorat.
76
Universitetets årbog 1942—43.
På enkelte andre områder udover de nævnte har Plum præsteret
gode arbejder, f. eks. minutvolumenbestemmelser ved acut, difterisk
kredslobssvækkelse — et arbejde, der dog er noget uoversigtligt og ikke
tilfredsstillende dokumenteret — og behandling af dystrophia adiposo-
genitalis med gonadotropt hormon.
Dr. Plum har i udstrakt grad deltaget i undervisningen af studen-
ter på rigshospitalet, bl. a. eksamineret i pædiatri, vinteren 1941.
Dr. Rothe Meyer og dr. Plum er efter vor mening de øvrige ansø-
gere overlegne, hvad videnskabelige arbejder angår. De er imidlertid
vanskeligt sammenlignelige.
Dr. Rothe Meyer har en stor alsidig praktisk uddannelse. Han har
på et aktuelt og vanskeligt felt i den experimentelle medicin vist sig
som en moden, klar og selvstændig videnskabsmand, medens hans
videnskabelige indsats indenfor pædiatrien er af mindre format, men
langt fra ubetydelig. Han har arbejdet med flere forskellige vigtige
emner.
Hans form er overlegen og klar, og arbejderne vidner om for-
træffelig videnskabelig evne.
Hans routine i undervisningen og hans oversigtsarbejder garante-
rer for hans pædagogiske evner. Han har allerede vist sig som en ud-
mærket vejleder for yngre videnskabsmænd. Han er særdeles velkvali-
ficeret til det ledige professorat.
Dr. Plums praktiske uddannelse er væsentligt ringere og ret eensidig.
Hans videnskabelige produktion er meget betydelig og har bragt
usædvanlig smukke resultater især på agranulocytosens og K-vitamin-
undersøgelsernes område.
Han har vist sig som en ganske særlig flittig videnskabelig arbejder
og er åbenbart udstyret med en til fanatisme grænsende vedholdenhed.
Han har i udstrakt grad deltaget i undervisningen af studenterne.
Også dr. Plum er udmærket kvalificeret til det ledige professorat.
Det er vanskeligt at give den ene af disse to ansøgere et klart for-
trin for den anden. Dr. Rothe Meyer er utvivlsomt den mest erfarne
og mest alsidige kliniker og praktiker samtidig med, at han har vist
sig som en særdeles habil videnskabsmand, — men dr. Plum må, hvad
videnskabelige arbejder angår, siges at have præsteret mere end Rothe
Meyer. På den anden side er dr. Plums praktiske uddannelse imidlertid
så meget ringere end dr. Rothe Meyers, at vi ikke mener det berettiget
på basis af de foreliggende data at give en enkelt af disse 2 ansøgere
en præferencestilling.
Vi skal derfor indstille, at der afholdes konkurrence mellem dr.
Rothe Meyer og dr. Plum.
Da disse 2 ansøgere må siges at stå klart forud for de øvrige ansø-
gere i videnskabelig henseende, ser vi ingen grund til, at flere ansøgere
deltager i konkurrencen.
77
Mindretallet (undertegnede Bloch) udtaler folgende:
Dr. Bræstrups almindelige kliniske uddannelse er ret fyldig, medens
hans tjeneste ved bornekliniker endnu står noget tilbage for de andre
ansøgeres, hvilket skyldes, at han er den yngste af disse. Hans viden-
skabelige produktion er ligeledes endnu af ringe omfang. Det eneste
større arbejde er disputatsen, som bærer vidne om videnskabelig metode
og kritisk vurderingsevne. Dette arbejde og de sig dertil sluttende af-
handlinger om ascorbinsyren i blodplasma og mælk under forskellige
årstider og ernæring hos børn og ved forskellige patologiske tilstande
har bragt ikke blot nye, hidtil ukendte oplysninger, men har også
bidraget til kendskabet til barnets rette ernæring.
Dr. Clausens almindelige og specielle kliniske uddannelse er fyldig
og fuldstændig i næsten alle henseender. Hans videnskabelige produk-
tion er omfattende og alsidig og går ind på flere forskellige områder.
De mere teoretiske arbejder om blodtyper — deriblandt hans doktor-
disputats — om mikroblodsænkningen, om bedømmelse af clor i serum,
blod og urin, endvidere hans samarbejde med Poul Iversen, Bjørnebo
og Emilie Faber er alle gennemførte med stor flid og omhu for detailler
og bringer flere mere eller mindre værdifulde oplysninger.
Af arbejder faldende indenfor den interne medicin skal fremhæves
undersøgelserne over hyperæzotæmi og samarbejderne med Yilh. Clau-
sen over insulinbehandlingen og med Poul Iversen om nyrefunktionen
ved coma diabeticum.
De pædiatriske afhandlinger indskrænker sig nærmest til eet større
og et par mindre arbejder om pneumoni hos børn, arbejder, der ligesom
de tidligere omtalte vidner om flid og omhyggelighed. Endvidere nogle
kasuistiske meddelelser af interesse.
Dr. Gjørup har gennem sin nogleogtyve års virksomhed som læge
og specielt børnelæge erhvervet en overordentlig fyldig både alminde-
lig og speciel lægeerfaring. Hans videnskabelige produktion er i forhold
til den store praktiske uddannelse ringe af omfang som helhed og i
særdeleshed indenfor pædiatrien. Den består for størstedelen af kasui-
stik, ofte af stor interesse. Af større arbejder er der kun afhandlingerne
om tuberkulose. Særdeles værdifulde er samarbejderne med Georg E.
Schrøder om muskeldystrofierne i barnealderen.
Dr. Gjørups virksomhed har i de senere år for en stor del ligget
indenfor den sociale og hygiejniske medicin.
Dr. Rothe Meyers almindelige og specielle kliniske uddannelse er i
alle henseender særdeles fyldig og udmærket.
Hans videnskabelige kvalifikationer er også som helhed fremra-
gende, idet hans experimentelle studier over leukoserne ikke blot er
gode arbejder, der bringer nye og vigtige oplysninger, men tillige vid-
ner om videnskabelige evner. I originale undersøgelser har han således
klarlagt forholdet mellem leukæmi og svulst og virus, idet han ved
78	Universitetets årbog 1942—43.
forskellige applikationer har fremkaldt snart sarkom, snart leukæmi.
Hans kliniske arbejder falder næsten alle indenfor pædiatrien. Und-
taget herfra er kun den særdeles værdifulde afhandling om osteomalacia
columnæ, et samarbejde med Meulengracht.
I modsætning til hans eksperimentelle arbejder er hans pædiatriske
arbejder uden originalitet, det er for en stor del kasuistik eller drejer
sig om indforelse og prøvelse af nogle fra anden side angivne eller
ændrede behandlingsmetoder. Disse arbejder vidner om grundighed,
klarhed og kritisk evne, hvilket også gor sig gældende i den storre
undersøgelse over hæmoglobin og erytrocyter hos børn og i arbejdet
om prognosen for congenit myxoedem. Mere original er afhandlingen
om sternal knoglepunktur.
Dr. Plums almindelige kliniske uddannelse lader en del tilbage,
men hans epidemiologiske og pædiatriske uddannelse er usædvanlig
betydelig. Fremragende og betydelig såvel med hensyn til kvantitet
som kvalitet er hans videnskabelige ydelse.
Af størst betydning er hans arbejder fra de senere år over K-vita-
minet.
Det var Plum, der som den første henførte den alvorlige og ret
hyppige hæmorrhagiske diatese hos nyfødte børn til en K-vitaminman-
gel. I samarbejde med Dam og dennes elev Tage-Hansen fremkom den
første meddelelse herom i 1939. Omtrent samtidig blev den samme iagt-
tagelse gjort i Norge og USA ved indbyrdes uafhængige undersøgelser.
I tilslutning hertil indførte Plum i samarbejde med flere forskellige
unge videnskabsmænd en række undersøgelser for at udforske årsa-
gerne til den af K-vitaminmangelen opståede hypoprothrombinæmi.
Da der på dette tidspunkt ikke forelå klinisk anvendelige metoder
til bestemmelse af prothrombinmængden hos små børn, tog Plum først
dette problem op. Det lykkedes at udarbejde en metode, ved hvilken
bestemmelser kunne udføres på 0,1 cc. kapillærblod.
Dernæst bestemtes forholdet mellem prothrombin hos modre og
børn, hvilket førte til den praktisk betydningsfulde tilførsel af K-vita-
min til alle vordende mødre i sidste del af svangerskabet.
For at udforske, hvorvidt K-vitaminmangelen hos børn skyldtes
manglende tilførsel eller manglende evne til at danne K-vitamin, blev
der i årenes lob foretaget undersøgelser over K-vitamindannelse i tar-
men, dels gennem bakteriologiske bestemmelser af tarmindholdet og
undersøgelse af mængden af K-vitamin i fæces, og dels ved undersøgel-
ser af fedtfordojelsen hos nyfødte, af galdens indhold af galdesyrer hos
nyfødte og ældre børn; endvidere mælkens indhold af K-vitamin og
den nyfødtes K-vitaminbehov.
Resultatet af disse undersøgelser har været, at hovedårsagen til
de lave prothrombinværdier hos nyfødte må soges i ringe tilførsel af
K-vitamin, medens K-vitamindannelsen i tarmen, leverens prothrom-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	79
bindannende evne og evnen til resorption af K-vitamin spiller en under-
ordnet rolle.
Hvorledes K-vitaminet deltager i dannelsen af prothrombin og
spørgsmålet om leverens forhold hertil, er genstand for fortsatte under-
søgelser.
Her er kun nævnet nogle af de vigtigste resultater af Plums og
hans medarbejderes undersøgelser; under arbejdet er der gjort flere
andre iagttagelser, som det ville føre for vidt her at komme nærmere
ind på.
Foruden disse arbejder over K-vitamin har Plum også på andre
områder ydet arbejder af betydelig værdi. Hans produktion falder i
det væsentlige indenfor følgende områder: Hæmatologi, endocrinologi,
kredslob og i den sidste tid fordøjelseskanalen. Det gælder om største-
parten af arbejderne, at de enten indeholder nye iagttagelser eller iagt-
tagelser, som ikke tidligere er gjort her i landet.
Af nye iagttagelser kan nævnes: Knoglemarvsforandringerne ved
agranulocytose — Plasmacellerne som dannelsessted for serumglobuli-
net (i samarbejde med Bing) —, at den statistiske påvisning af blod-
legemernes fordeling i tællekammer og i udstrygningspræparat følger
exponentialloven, og at blodlegemetællings uundgåelige fejl derfor kan
bestemmes alene udfra det talte antal celler — påvisning af normalt
minutvolumen ved den acute difteriske kredsløbssvækkelse, tydende
på, at dennes væsentlige årsag er at søge i parese af det perifere kar-
system — påvisning af ligefrem proportionalitet mellem prothrombin-
koncentrationen og koagulationshastigheden.
Til slut skal lige nævnes doktordisputatsen, en værdifuld mono-
grafi over agranulocytosen. Den vigtigste videnskabelige iagttagelse
heri er påvisningen af, at knoglemarvsforandringerne går forud for
forandringerne i det perifere blod og påvisningen af den tidsmæssige
sammenhæng mellem forandringerne i marv og blod.
En del af Plums arbejde er udført i samarbejde med andre; i de
fleste tilfælde er det — at domme efter mit kendskab til Plums under-
søgelser gennem de sidste år — imidlertid ham, der har haft ideen og
initiativet.
Når Plum i en så ung alder har formået at skabe alt dette, hæn-
ger det sammen med hans evne til at finde egnede medarbejdere, men
først og fremmest skyldes det hans næsten fanatiske forskersind og
hans ualmindelige begavelse.
Endelig skal bemærkes, at Plum i de sidste år har deltaget i under-
visningen, særlig derved, at han alene har holdt den obligatoriske over-
lægeklinik i pædiatri på professorens vegne, og har vist sig som en
dygtig lærer.
Da jeg således er af den mening, at dr. med. P. Plum i videnskabe-
lig henseende er de andre ansøgere overlegen, og dette gælder i højeste
80
grad med hensyn til den kliniske forskning, må jeg indstille dr. Plum
til det ledige embede som professor i pædiatri.
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke dr. med. Povl W.
Bræstrup, dr. med. .Johs. Clausen, dr. med. Ernst Gjørup og dr. med.
Preben Plum indsendte bemærkninger til indstillingen.
Under 26. januar 1943 afgav fakultetet sin indstilling, hvori bl. a.
udtaltes følgende:
Udvalgsindstillingen blev behandlet på fakultetets møde den 25. ds.
Fakultetet vedtog her at behandle sagen på det foreliggende grundlag
(anordningens § 4, stk. 3). Ved afstemning om udvalgets flertalsind-
stilling blev af de 20 tilstedeværende medlemmer afgivet 12 stemmer
for, 4 imod, medens 4 svarede stemmer ikke; flertalsindstillingen op-
nåede således ikke den i anordningens § 5, stk. 1, nævnte majoritet.
Da der imidlertid ikke fremkom noget forslag i henhold til anordnin-
gens § 5, stk. 3, om nyt opslag af embedet eller udskydelse af dettes
besættelse, vil der i henhold til anordningens § 6, stk. 1, være at afholde
konkurrence, hvortil ifølge fakultetets beslutning kun dr. med. Arne
Rothe Meyer og dr. med. Preben Plum skal have adgang (anordnin-
gens § 6, stk. 3). I)e af ansøgerne fremsatte bemærkninger til indstil-
lingen tog fakultetet til efterretning. Man indrømmer dog, at det er
urigtigt, når det i udvalgets flertalsindstilling hedder, at dr. med. P.
Bræstrups polikliniske tjeneste står tilbage for de andre ansøgeres, en
fejl, som er kommet ind derved, at udvalgsflertallet ved en fejltagelse
har modificeret mindretalsindstillingens udtryk, at dr. Bræstrups »Tje-
neste ved børnekliniker endnu står noget tilbage for de andre ansøgeres«,
hvormed sigtes til, at dr. Bræstrup ikke har været så længe 1. reserve-
læge på en pædiatrisk afdeling som de øvrige ansøgere. I anledning af
den af dr. med. Johs. Clausen fremsatte henstilling til fakultetet, at
man, hvis indstillingen tiltrædes, formulerer afgørelsen på en sådan
måde, at det klart fremgår, at han ikke er bedømt som ukvalificeret,
skal man henvise til, at der intetsteds i indstillingen er brugt udtryk-
ket »ukvalificeret« om nogen af ansøgerne.
Med henvisning til ovenstående og til bestemmelserne i anordnin-
gens § 7 og 8 skal fakultetet herefter indstille, at det ledige embede som
professor i bornesygdomme ved Københavns universitet besættes efter
afholdt konkurrence mellem to af ansøgerne, nemlig dr. med. Arne
Rothe Meyer og dr. med. Preben Plum, samt at der i henhold til kgl.
resolution nedsættes en konkurrencekomité, bestående af fakultetets
undertegnede dekanus, professor, dr. med. Erik Rydberg, som formand,
professorerne C. E. Bloch, J. Engelbreth-Holm, H. C. A. Lassen og
Eggert Møller, alle valgte af fakultetet; endvidere skal man indstille,
at undervisningsministeriet vælger professor i bornesygdomme ved Aar-
hus universitet, dr. med. Bent Andersen, overlæge ved Dronning Louises

81
bornehospital, professor ved den kliniske praktikantundervisning, dr.
med. Oluf Andersen, samt professor i pædiatri ved Lunds universitet,
dr. med. Sture Siwe til medlemmer af komiteen, hvorhos man skal ind-
stille, at professor II. Haxthausen og overlæge ved Sundby hospitals
afdeling for bornesygdomme, dr. med. C. Friderichsen som valgt af
fakultetet beskikkes som suppleanter for samtlige medlemmer af komi-
teen. Man skal endvidere indstille, at konkurrencen kommer til at be-
stå af en dobbeltforelæsning over et selvvalgt emne, en klinisk forelæs-
ning med 24 timers forberedelse og en klinisk forelæsning med 3 timers
forberedelse. Endelig skal man indstille, at det nærmere vedrorende
konkurrencen, derunder tidspunktet for dens afholdelse, fastsættes af
konkurrencekomiteen.
I den kgl. anordnings § 8, stk. 1, er fastsat, at de under konkur-
rencen afholdte prover skal være offentlige. Denne bestemmelse finder
man fra forskellig side indenfor fakultetet ikke altid betimelig, f. eks.
i nærværende tilfælde, hvor det drejer sig om en konkurrence i et af
medicinens kliniske fag, i hvilket patienter skal demonstreres; bestem-
melsen er da også tidligere blevet fraveget, f. eks. ved konkurrencen om
professoratet i hud- og kønssygdomme i 1931 og ved konkurrencen om
professoratet i fodselsvidenskab, kvindesygdomme og nyfodte børns
sygdomme i 1935, forså vidt angik de kliniske forelæsninger. Endvidere
mener fakultetet, at der under de nuværende særlige forhold kunne
være yderligere grund til at begrænse offentligheden. Man skal derfor
tillige indstille, at der i den kgl. resolution om konkurrencekomiteens
nedsættelse indføjes en bestemmelse om, at konkurrencen afholdes med
udelukkelse af offentligheden, dog at læger og lægevidenskabelige stu-
derende har adgang.
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning, blev derved kgl. resolution af 10. marts
1943 nedsat en konkurrencekomité som foreslået af fakultetet og bi-
faldet, at de kliniske konkurrenceforelæsninger (men ikke forelæsnin-
gerne over selvvalgt emne) blev afholdt med udelukkelse af offentlig-
heden, således at kun læger og lægestuderende havde adgang. Under
12. marts 1943 bifaldt ministeriet, at konkurrencen afholdtes mellem
dr. med. Preben Plum og dr. med. Arne Rothe Meyer, samt at kon-
kurrencen iøvrigt blev afholdt som foreslået af fakultetet.
Konkurrencen blev afholdt den 24., 25., 27. og 28. maj 1943. Del-
tagernes rækkefølge blev bestemt ved lodtrækning. Forelæsningerne
holdtes således:
Forelæsningerne over selvvalgt emne: Den 24. maj 1943 kl. 10 — 11
og kl. 15 — 16: Dr. med. Preben Plum: De akute og kroniske fordøjelses-
sygdomme i den tidligere barnealder med særligt henblik på ætiologi
og patogenese; den 25. maj 1943 kl. 10 — 11 og kl. 15 — 16: Dr. med.
Arne Rothe Meyer: Moderne rachitis-problemer.
Universitetets årbog. 11
82
De kliniske forelæsninger med 24 timers forberedelse: Den 27. maj
1943 kl. 10 — 11: I)r. med. Preben Plum; samme dag kl. 15 — 16: Dr.
med. Arne Rothe Meyer.
De kliniske forelæsninger med 3 timers forberedelse: Den 28. maj
1943 kl. 11—12: Dr. med. Preben Plum; samme dag kl. 12 — 13: Dr.
med. Arne Rothe Meyer.
Den 28. maj 1943 afgav konkurrencekomiteen følgende indstilling
til ministeriet:
Efter'at komiteen i henhold til kgl. anordning af 15. maj 1932,
§ 8, har drøftet og gennemgået de konkurrerendes vita ante acta,
videnskabelige produktion og udfaldet af de afholdte prover, skal komi-
teen enstemmigt indstille dr. med. Preben Plum til det ledige embede
som professor i børnesygdomme ved Københavns universitet.
Herefter blev ved kgl. resolution af 11. juni 1943 dr. med. Preben
Plum udnævnt til professor i børnesygdomme ved Københavns univer-
sitet og overlæge ved rigshospitalets afdeling for bornesygdomme og
den dertil hørende poliklinik fra den 1. september 1943 at regne.
I. Dr. phil. H. Stens ansættelse i det ene af professoraterne i
romansk sprog og litteratur efter professorerne, dr. phil. Kr. Sandfelds
og dr. phil. Viggo Brøndals dod.
(j. nr. 292/42, 299/42, 302/42, 329/42 og 108/43).
Den 22. oktober 1942 afgik professor i romansk sprog og litteratur,
dr. phil. Kr. Sandfeld ved døden.
Det filosofiske fakultet indstillede derefter under 23. november
1942, at det pågældende embede blev opslået ledig. Endnu inden dette
var sket, afgik fakultetets anden professor i romansk sprog og litteratur,
dr. phil. Viggo Brøndal ved døden den 14. december 1942. Fakultetet
indstillede under 14. januar 1943, at også det af professor Brøndal
beklædte embede blev opslået ledig.
Efter at fakultetets ovennævnte indstillinger var blevet indsendt
til ministeriet med rektors tilslutning i skrivelser af henholdsvis 28.
december 1942 og 22. januar 1943, blev de to stillinger af ministeriet
bekendtgjort ledige, det forste under 23. januar 1943 med ansøgnings-
frist til 6. februar 1943, det andet under 5. februar 1943 med ansøg-
ningsfrist til 19. februar 1943, og under 26. s. m. blev de om begge
stillinger indkomne ialt 12 ansøgninger af ministeriet tilstillet univer-
sitetet til erklæring. Ansøgerne var: Docent, dr. phil. Carin Fahlin,
Uppsala, docent, dr. phil. Paul Falk, Uppsala, docent, dr. phil. Bengt
Hasselrot, Uppsala, lektor, dr. phil. Tage Hermann, København, lek-
tor Carl Vilhelm Holst, Stavanger, lektor Poul Høybve, København,
cand. mag. Sven Krogh, Odense, docent, dr. phil. Bertil Malmberg,
83
Lund, mag. art. André Nicolet, Kobenhavn, dr. phil. H. Sten, Koben-
havn, adjunkt Hans Madsen Sørensen, Roskilde og cand. mag. Knud
Togeby, København.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg
bestående af professorerne dr. phil. Paul V. Rubow og dr. phil. Louis
Hjelmslev samt professor i romansk filologi ved Aarhus universitet, dr.
phil. Andreas Blinkenberg. Dette udvalg afgav under 15. juni 1943 føl-
gende indstilling til fakultetet:
Undertegnede, hvem fakultetet har overdraget som fagkyndigt
udvalg at afgive indstilling vedrorende de tolv indkomne ansøgninger
til de to ledige professorater i romansk sprog og litteratur, skal herved
udtale følgende:
Docent, fil. dr. Carin Fahlin er fodt den 11. oktober 190.0, tog
filosofisk embedseksamen ved Uppsala universitet 1925, efterprøve i
tysk sprog 1928, filosofie licentiatexamen i romanske sprog 1934, den
filosofiske doktorgrad ved Uppsala universitet 1937 (betyg: Med berom
godkånd for afhandlingen, med utmårkt berom godkånd for forsvaret),
blev beskikket til docent i romanske sprog ved Uppsala universitet
1937. Har to gange været fakultetsopponent ved doktordisputatser.
Har foretaget studie- og rekreationsophold i Frankrig og Svejts,
sammenlagt over 2% år, i Italien 6 måneder, på de Kanariske øer over
10 måneder.
Disputerede i 1937 med afhandlingen: Etude sur le manuscrit de
Tours de la chronique des dues de Normandie par Benoil. Udgav i 1942
sit andet større arbejde: Etude sur l'emploi des prépositions en, a, dans
au sens local.
Til disse to storre afhandlinger slutter sig en række mindre arbej-
der, især anmeldelser i fagtidsskrifter.
Hendes væsentligste stuedieområde er fransk, især ældre fransk
sprog og litteratur. Hun er en produktiv forsker, og hendes udgiver-
arbejde er en særdeles fortjenstfuld præstation. Hun behersker et ikke
helt snævert område af faget, men går i mindre grad i dybden med
sine undersøgelser; både med hensyn til adskillige detaljer og med hen-
syn til det almindelige lingvistiske grundlag kan der rettes ret alvor-
lige indvendinger imod hendes to hovedarbejder, især det sidste, der
ikke forekommer tilstrækkelig gennemarbejdet, og hvor både den almene
orientering og den kritiske evne i nogen grad svigter.
Docent, fil. dr. Paul Falk er fodt den 19. juni 1894, tog filosofisk
embedseksamen 1919, filosofie licentiatexamen i romansk sprog 1926
(begge ved Uppsala universitet), den filosofiske doktorgrad ved Upp-
sala universitet 1934 (betyg: med utmårkt berom godkånd for afhand-
lingen og for forsvaret). Blev beskikket til docent i romanske sprog ved
Uppsala universitet 1934. Har 4 gange været fakultetsopponent ved
84
doktordisputatser og har i ilere tentamensperioder afholdt examina-
tion. Var svensk lektor i Paris 1926—32. Foretog et studieophold i
Grenoble 1920—21.
Disputerede i 1934 med afhandlingen: Jusque et autres termes en
ancien frariQais et en ancien provenQat marquant le point d'arrivée.
Foruden dette storre arbejde har han udgivet en række mindre,
især med emner inden for fransk historisk syntaks og etymologi. Hertil
kommer fra de sidste år studier over den sicilianske digterskole, hvoraf
intet er publiceret, men et mindre udgiverarbejde forelagt i manuskript.
Produktionen er ikke, især når hensyn tages til ansøgerens alder,
af betydeligt omfang, men den er af høj kvalitet, vidner om stor kyn-
dighed og betydelig kritisk evne og forer til resultater af blivende værdi
inden for specialforskningens rammer. Fremstillingsformen er fortræffe-
lig, det franske sprog er særdeles smukt behandlet. Ansøgeren må i det
hele betegnes som en særdeles vel kvalificeret romanist.
Docent, fil. dr. Bengt Hasselrot er født den 12. august 1910, tog
filosofie kandidatexamen 1931, filosofie licentiatexamen 1934, den
filosofiske doktorgrad 1937, alt ved Uppsala universitet (betyg: med
utmårkt berom godkånd for afhandlingen og for forsvaret). Blev be-
skikket til docent i romanske sprog ved Uppsala universitet 1937. Har
været fakultetsopponent ved en doktordisputats ved Gøteborgs hog-
skola; har siden 1938 afholdt examination i oldfransk. Har foretaget
lange studieophold med henblik på dialektundersøgelser, især i Svejts,
desuden i Frankrig og Italien, tilsammen ca. 6 år.
Disputerede i 1937 med afhandlingen: Etude sur les dialectes
d'Ollon et du distriet d'Aigle, men havde allerede forinden udgivet et
par mindre afhandlinger med emner inden for franco-proven^alsk dia-
lektologi, som også i det følgende er forblevet hans centrale forsknings-
område. Dog forer hans næststørste arbejde: L'Abricot, essai de mono-
graphie onomasiologique et sémantique (1941) i nogen grad ud over hans
tidligere ret snævert omskrevne dialektforskning.
Med den givne emnemæssige begrænsning er det imidlertid en alle-
rede ret anselig produktion af udmærket kvalitet; med sit indtrængende
kendskab til de beskrevne dialekter og med sin omhyggelige sproghisto-
riske analyse må han som dialektforsker vurderes endog særdeles hojt.
Lektor, dr. phil. Tage Hermann er født den 6. maj 1902, tog skole-
embedseksamen i 1925 med fransk som hovedfag og tysk og latin som
bifag. Gik straks over i pædagogisk virksomhed, blev i 1926 adjunkt
i Herning, i 1930 ved Efterslægtsselskabets skole, i 1940 lektor samme
sted. Har forelæst som privatdocent i indeværende år; har været på
liere studieophold i Frankrig (ca. 1 år ialt).
Disputerede i 1941 med afhandlingen: Den latinske tradition i det
forklassiske franske drama. Har desuden offentliggjort enkelte korte
anmeldelser og artikler og i manuskript forelagt dels en mindre afhand-
85
ling om preciøserne og deres sprog, dels de første kapitler af et arbejde
om de sprogregulerende bestræbelser i Frankrig.
Disputatsen er et arbejde, der vidner om kundskabsfylde og god
orientering i nyere fransk litteraturforskning; trods titlen er det dog
snarere et bidrag til den latinske dannelses og oldtidskundskabs historie
i Frankrig end til dramaets historie. Det har en mere encyklopædisk
end litteraturhistorisk værdi, men har gode enkeltheder.
Hans øvrige arbejder er lidet selvstændige og kan ikke siges at
føje noget til hans videnskabelige kvalifikationer. Således må også det
hidtil udførte af det åbenbart større anlagte arbejde om de sprogregu-
lerende bestræbelser i Frankrig bedommes; det er ret udvendigt og
omstændeligt refererende uden nyt stof og nye synspunkter.
Magister Carl Vilhelm Holst er født den 1. oktober 1905, magister
i almen litteraturhistorie og filologisk embedsexamen (lektorexamen)
i Oslo 1933. Var norsk lektor i Paris 1936—40. Har været extraordinær
forelæser i fransk litteratur ved universitetet i Oslo siden efterårsseme-
stret 1941. Tilbragte halvandet år på studieophold i Frankrig i studen-
tertiden.
Har offentliggjort følgende arbejder: Stendhal, L'auteur d'Armance
(Edda 1937), dagbladsartikler om teater og litteratur, Synet på bonden
i norsk litteratur (Syn og Sagn), Défense et illustration de l'histoire litlé-
raire (i Orbis literarum I).
En bebudet afhandling om Baudelaire er ikke blevet forelagt. Den
hidtil trykte produktion er ikke tilstrækkelig til at danne basis for en
udtalelse om denne ansøgers videnskabelige kvalifikationer.
Lektor, cand. mag Poul Hoybye er født d. 10. juni 1903, tog skole-
embedseksamen i 1928 med fransk som hovedfag og tysk som bifag,
ansattes samme år som fransklærer ved Niels Brocks handelsskole, som
adjunkt sammesteds i 1930, fra 1932 tillige som lektor i fransk ved
handelshøjskolen; har foretageten række kortere studieophold i Frankrig.
Var medredaktør ved udgivelsen af Blinkenberg og Thieles dansk-
franske ordbog (1929 —1937), i hvilken egenskab han ydede et dygtigt
arbejde.
Har dernæst forfattet en del mindre arbejder om fransk grammatik
og leksikografi, dels offentliggjort i Revue de Philologie Fran^aise og
Le Francis Moderne, dels under trykning i Lingvistkredsens bulletin,
samt en mindre afhandling: Nogle norditalienske låneord (i: In memo-
riam Kr. Sandfeld (1943)).
Har sluttelig indleveret et større arbejde: L'Accord en frangais
contemporain til bedømmelse for erhvervelse af doktorgraden.
Om hans videnskabelige produktion som helhed gælder det, at den
næsten udelukkende er koncentreret om moderne fransk leksikografi
og syntaks; den lille ikke synderlig dybtgående afhandling om de nord-
italienske låneord ændrer intet af betydning ved denne begrænsning.
86
Både de forskellige mindre arbejder og den storre syntaktiske af-
handling viser god grammatisk indsigt og solid deskriptiv metode; det
er veldokumenterede undersøgelser af detailproblemer, der har deres
værdi som led i den videre forskning; ansøgeren er en god iagttager
og en flittig samler, han er velorienteret og skønsom, men hans hid-
tidige produktion vidner ikke om større dybde eller udsyn.
Cand. mag. Sven Krogh. Fødselsdatum ikke oplyst i ansøgningen.
Skoleembedseksamen i 1932 med dansk som hovedfag og fransk som
bifag. Fem måneders studieophold i Frankrig og Spanien.
Har ikke i sin ansøgning dokumenteret nogen adkomst til at
komme i betragtning ved besættelsen af et professorat i romansk sprog
og litteratur.
Docent, fil. dr. Bertil Malmberg er født den 22. april 1913; tog
filosofie kandidatexamen ved Lunds universitet 1934, filosofisk em-
bedsexamen smst. 1935, efterprøve hertil 1936, filosofie licentiat-
examen i romanske sprog ved Lunds universitet 1939, den filosofiske
doktorgrad smst. 1940 (betyg: Med berom godkånd for afhandlingen
og for forsvaret). Blev beskikket til docent i romanske sprog ved Lunds
universitet 1941. Har 3 gange været fakultetsopponent, og har i godt
2 måneder vikarieret i professoratet i romanske sprog i Lund. Har
foretaget studier i Frankrig sommeren 1933 og året 1937—38.
Disputerede i 1940 med afhandlingen: Leroman du ComtedePoitiers,
poéme franQais du XII le siécle.
Da denne tekst blev nyudgivet i 1937 (af V. Fr. Koenig), efter at
ansøgeren havde påbegyndt sit arbejde, blev de nye resultater af arbej-
det ret begrænsede. Flere af dets hypoteser er desuden behæftede med
nogen usikkerhed.
Foruden dette større arbejde har han offentliggjort en lang række
mindre artikler og afhandlinger, herunder adskillige anmeldelser, samt
populærvidenskabelige og pædagogiske arbejder. De på fransk affattede
arbejder viser god sprogbeherskelse.
Han har i de senere år især beskæftiget sig med fonetiske og fono-
logiske problemer, og viser sig her velorienteret både i romansk og
almindelig sprogvidenskab, også hvad angår visse af de nyeste retninger
indenfor lingvistikken; det er udvalget bekendt, at der også foreligger en
ikke medsendt afhandling fra hans hånd om italiensk fonologi. Betyde-
ligst blandt de fonologiske arbejder er det i manuskript indleverede
ufuldendte arbejde »Le systéme consonantique du franQais moderne. Etudes
de phonétique et de phonologie« (65 sider); det heraf foreliggende er et
vægtigt indlæg i den aktuelle debat om fonologiens metode; det viser
evne til selvstændig stillingtagen i denne og belyser dens problemer
indgående ved hjælp af et konkret materiale. Dog kan den givne ana-
lyse af det nyfranske udtrykssystem næppe i ret høj grad anses for at
have bragt definitive resultater.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
87
Mag. art. André Nicolet er fodt den 31. august 1909, har gennem-
gået gymnasiet i Frankrig og taget studentereksamen i Paris; tog magi-
sterkonferens i fransk i 1935 med italiensk som bifag; er lærer i fransk
ved hærens officersskole og handelshøjskolen, vikarierede i efterårs-
semestret 1939 for den franske lektor ved universitetet i Lund og har
varetaget en del af undervisningen i fransk ved nærværende fakultet
i de to sidste semestre under professorerne Sandfelds og Brøndals syg-
dom og efter deres dod. Har foretaget studierejser til Italien i 1932 og
til Paris i 1936.
Hans trykte produktion udgøres af to korte afhandlinger: Ilistoire
des etudes sur Moliére (Edda, 1939, p. 406—51) og Grimarest's Moliére-
biografi (In memoriam Ivr. Sandfeld, 1943, p. 158—64). Har desuden
indleveret forelæsninger over Moliére i manuskript.
De forelagte arbejder er alle af væsentlig refererende karakter; de
viser fortrolighed med de behandlede emner og god fremstillingsform.
Men de danner ikke et tilstrækkeligt grundlag for en sikker bedømmelse
af ansøgerens evner til selvstændig videnskabelig forskning.
Dr. phil. Ilolger Sten er fodt den 19. juni 1907, tog skoleembeds-
eksamen i 1932 med fransk som hovedfag og latin som bifag. Har været
undervisningsassistent i fransk siden 1938, privatdocent siden 1939.
Har gentagne gange været på studierejser i romanske lande, Frankrig,
Italien, Spanien og Portugal.
Fik i 1933 tilkendt universitetets guldmedalje for besvarelse af
prisopgaven: En kritisk vurdering af den videnskabelige litteratur om for-
holdet mellem imparfait og passé défini i moderne fransk. Udgav i Archiv
fiir das Studium der neueren Spraehen, bd. 170 en lille studie Zur portu-
giesisehen Syntax; disputerede i 1938 med afhandlingen Nægtelserne i
fransk. I indeværende år er udkommet eller vil udkomme tre mindre
arbejder, som har været forelagt udvalget: 1) Pian piano. Bemærkninger
om gentagelsen, især i italiensk, (i: In memoriam Kr. Sandfeld); 2) Les
particularités de la langue portugaise; 3) Les sources portugaises de Moliére.
Betydeligst blandt disse arbejder er disputatsen om nægtelserne i
fransk og afhandlingen Les particularités de la langue portugaise. Ansø-
geren fremtræder her som en forsker, der er i besiddelse af stor samler-
flid, en ikke ubetydelig kritisk sans og gode kundskaber i liere af de
romanske sprog, egenskaber, som allerede hans guldmedaljeafhandling
bar vidnesbyrd om. Hans styrke ligger i solid gennemarbejdning af
detaljen mere end i idérigdom og helhedssyn.
Han har udpræget evne til grammatisk-logisk analyse og har især
i den sidste afhandling (Les particularités de la langue portugaise) vist
selvstændighed i sprogteoretiske principspørgsmål gennem en debat,
hvorved enkeltstudierne i denne afhandling føjes sammen til en vis
enhed. Forfatterens sprogteoretiske orientering kunne dog endnu med
fordel udvides.
88
Adjunkt, cand. mag. Hans Madsen Sørensen er fodt den 28. sep-
tember 1908, tog skoleembedseksamen i 1935 med fransk som hoved-
fag og dansk som bifag, ansattes i 1937 som vikar, senere som timelærer
og i 1942 som adjunkt ved Nykøbing katedralskole; nu ved Roskilde
katedralskole. Var i 1941 indstillet til lektoratet i dansk ved Sorbonne;
er censorsnppleant ved skoleembedseksamen; har foretaget et lire
måneders studieophold i Paris.
Fik i 1933 tilkendt universitetets guldmedalje for afhandlingen:
En kritisk .vurdering af den videnskabelige litteratur om forholdet mellem
imparfait og passé défini i moderne fransk, i 1935 Filologisk-historisk
samfunds storste pris for afhandlingen: Aspekt og aktionsart i vor tids
sprogvidenskab; i 1939 påny samme pris for afhandlingen: En kritisk
vurdering af litteraturen vedrorende Paul Valéry.
Til disse arbejder kommer en mindre afhandling: Om definitionerne
af verbets aspekter (i: In memoriam Kr. Sandfeld, 1943), samt en meget
omfangsrig afhandling: La Poesi de Paul Valéry. Essai stylistique, der
er indleveret til bedømmelse for erhvervelse af doktorgraden.
Som det fremgår af ovenstående, har han arbejdet både med den
sproglige og den litterære side af faget. De to sproglege prisafhandlinger
er ganske vist ikke originale bidrag til forskningen, men viser udmær-
ket videnskabelig orientering; han er velbevandret i litteraturen om de
behandlede emner og i den almindelige sprogvidenskabelige litteratur,
er i besiddelse af en sund og nøgtern og fint nuanceret kritisk evne,
også ud i de tildels meget subtile distinktioner, forskningen inden for
de behandlede emner har opereret med; fremstillingen er i disse afhand-
linger både koncis og klar, med udmærket overblik.
Den indleverede disputats, hvortil den tredie prisopgave slutter sig
som et forarbejde, er en meget indgående stilistisk undersøgelse af Paul
Valérys digtning. Der kan rettes anker mod det lingvistiske grundlag,
afhandlingen bygges op på — Grammont'ske og Brøndafske teorier,
der er overtaget uden diskussion af deres gyldighed, ligesom det frugt-
bare i at anvende den anlagte metode lader sig anfægte; men bortset
herfra indeholder afhandlingen særdeles vægtige bidrag til Valéryforsk-
ningen; han søger nye veje, har udsyn og viser på afgørende punkter
betydelig evne til fordybelse og til en sikker og fintmærkende æstetisk
analyse og fortolkningskunst; de anlagte synsmåder gennemføres med
energi og konsekvens; afhandlingens franske sprog er letløbende og rig-
holdigt og rober god sprogbeherskelse og sprogsans.
Cand. mag. Knud Togeby er født den 28. januar 1918, tog skole-
embedseksamen i 1942 med fransk som hovedfag og dansk og gymna-
stik som bifag (1. karakter med udmærkelse). Har været undervisnings-
assistent i fransk siden efterårssemestret 1942.
Fik i 1941 tilkendt universitetets guldmedalje for besvarelse af
prisopgaven: En kritisk fremstilling af teorierne vedrorende fransk sub-
Lærere og andre videnskabe]ige tjenestemænd.	89
jonctif, i 1942 det Filologisk-historiske samfunds største pris foren af-
handling om Franske præpositioner styrende in finit verbum og bisætning.
Har desuden udgivet Bidrag til propriernes syntaks (i: In memoriam
Kr. Sandjeld, 1943).
En bebudet afhandling til erhvervelse af doktorgraden, med emnet
Verbet i moderne fransk, har forfatteren ikke nået at indsende.
Guldmedaljeafhandlingen om teorierne vedrorende fransk subjonc-
tif viser god orientering i emnet; den rummer mange dygtige kritiske
bemærkninger og udmærker sig ved en klar og sober fremstillingsform.
De to andre afhandlinger slutter sig uden diskussion eller kritik og uden
indførelse af mere end det nødtørftigste konkrete stof til de Brøndalske
teorier. Denne omstændighed i forbindelse med produktionens ringe
omfang (en naturlig folge af ansøgerens unge alder) gor det ikke muligt,
trods de lofter, der ligger i det allerede publicerede, at udtale sig med
sikkerhed om ansøgerens kvalifikationer som selvstændig forsker.
Af de tolv ovenfor karakteriserede ansøgere finder udvalget at
måtte fremhæve de otte som vel kvalificerede videnskabsmænd, nemlig
de fire svenske ansøgere, docenterne Carin Fahlin, Paul Falk, Bengt
Hasselrot og Bertil Malmberg, samt af de danske ansøgere lektor Tage
Hermann og lektor Poul Høybye, dr. Holger Sten og adjunkt Hans
Madsen Sørensen.
De fire svenske ansøgere er alle skolede romanister med en ret
vægtig produktion. Særlig må udvalget fremhæve docent Falk og docent
Hasselrot for den høje kvalitet i deres samlede produktion. Det må
dog samtidig fremhæves, at denne produktion for den førstes vedkom-
mende er af begrænset omfang, medens der for den sidstes vedkom-
mende ligger en begrænsning i studiefeltets relative snæverhed. Trods
de svenske ansøgeres og specielt de to sidstnævntes udmærkede kvalifi-
kationer må udvalget da efter nøje overvejelse komme til det resultat,
at ingen af de nævnte kan siges at være de bedst kvalificerede danske
ansøgere i så væsentlig grad overlegne, at vi mener, at de bor komme
i betragtning ved de to stillingers besættelse.
Tilbage står da at vurdere de ovennævnte lire danske ansøgere
mod hinanden. Som det allerede vil fremgå af karakteristikken ovenfor,
må blandt disse lire dr. Sten og adjunkt Hans Madsen Sørensen komme
i første række. Dr. Hermann og lektor Høybye kan hver henvise til
eet vægtigt arbejde; trods den solide dygtighed, de to disputatsafhand-
linger bærer vidnesbyrd om, må de dog siges at være af ret begrænset
rækkevidde og ikke fuldt kvalificerende til en lærestol ved universi-
tetet. Derimod må udvalget mene, at dr. Sten med sin mere omfattende
produktion, med sine kundskabers bredt romanske grundlag, med sin
soberhed og solide kritik, og adjunkt Hans Madsen Sørensen med sin
udmærkede både sproglige og litterære videnskabelige orientering, sin
kritiske finsans, sin store arbejdsenergi, der har overvundet yderst
Universitetets årbog. 12
90
Universitetets årbog 1942—43.
vanskelige studievilkår og muliggjort en filologisk indsats, der afkræ-
ver største respekt, begge er kompetente til stillingen som professor i
romansk sprog og litteratur.
Udvalget indstiller derfor til fakultetet, at dr. phil. Holger Sten og
adjunkt lians Madsen Sørensen ansættes i de to ledige professorater.
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, fra hvem ingen bemærkninger
fremkom i den anledning.
Under 29. juni 1943 afgav fakultetet sin indstilling. Fakultetet
meddelte heri, at det med hensyn til det ene professorat havde ved-
taget at slutte sig til det fagkyndige udvalgs indstilling af dr. phil.
H. Sten, medens fakultetet med hensyn til det andet professorat i hen-
hold til kgl. anordning af 15. maj 1932 § 5, stk. 3 havde vedtaget at
indstille, at embedets besættelse blev udskudt, indtil det offentlige for-
svar af de af adjunkt Hans Madsen Sørensen og lektor Poul Iloybye
indleverede afhandlinger havde fundet sted. Med henvisning hertil ind-
stillede fakultetet, at dr. phil. H. Sten blev ansat som professor i romansk
sprog og litteratur.
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning blev ved kgl. resolution af 4. august 1943
dr. phil. Holger Konrad Sten udnævnt til professor i romansk sprog
og litteratur ved Københavns universitet fra den 1. august 1943 at
regne. I skrivelse af 6. august 1943 bifaldt ministeriet fakultetets ind-
stilling med hensyn til besættelsen af det andet professorat.
På grund af professorerne Sandfelds og Brøndals sygdomsforfald
i efterårssemestret 1942 bifaldt ministeriet under 28. oktober 1942 efter
indstilling af det filosofiske fakultet og universitetets rektor, at det fra
den 1. oktober 1942 at regne og indtil slutningen af efterårssemestret
1942 blev overdraget mag. art. André Nicolet at holde forelæsninger
og øvelser over Moliére i 2 ugentlige timer mod et honorar af 800 kr.,
at afholde af universitetets konto 6. vikarudgifter. Endvidere bifaldt
ministeriet ligeledes efter indstilling af det filosofiske fakultet og uni-
versitetets rektor, at det blev overdraget professor ved Aarhus univer-
sitet, dr. phil. Andreas Blinkenberg at varetage eksaminationen i fransk
ved sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Københavns univer-
sitet i eksamensterminen vinteren 1943 mod et honorar af 60 kr. pr.
hovedfagskandidat uden speciale og 40 kr. pr. bifags- eller forprøve-
kandidat foruden dækning af rejse- og opholdsudgifter, at afholde af
universitetets konto 6. vikarudgifter.
Da begge embeder som professor i romansk sprog og litteratur stod
ledige i forårssemestret 1943, bifaldt ministeriet under 23. januar og
5. februar 1943 efter indstilling af det filosofiske fakultet og universi-
tetets rektor, at det blev overdraget mag. art. André Nicolet at holde
forelæsninger og øvelser over Racine 2 ugentlige timer mod et vederlag

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	91
på 1000 kr., at det blev overdraget cand. mag. Knud Togeby at holde
eksaminatorier over fransk sproghistorie een ugentlig time mod et
vederlag på 500 kr., at det blev overdraget professor ved Aarhus uni-
versitet, dr. phil. Andreas Blinkenberg at holde ovelser over Montaignes
Essais een ugentlig time, at gennemgå Racines Phédre een ugentlig time,
at gennemgå en moderne fransk tekst een ugentlig time samt at afholde
skriveøvelser for studerende, der forberedte sig til at gå op til eksamen,
een ugentlig time, mod et vederlag af 4000 kr., at det blev overdraget
lektor ved Sortedams gymnasium Otto Svanholt at afholde kursus i
moderne fransk lydlære to ugentlige timer mod et vederlag af 1000 kr.
samt endelig, at der blev ydet dr. Guiseppe Gangale, som tidligere ved
ministeriets skrivelse af 26. september 1942 (se foran side 49) havde
fået bemyndigelse til at holde forelæsninger over rætoromansk ved uni-
versitetet i forårssemestret 1943, et vederlag på 1500 kr., da disse fore-
læsninger (3 timer ugentlig) nu indgik som et led i fakultetets under-
visning. Samtlige vederlag blev afholdt af universitetets konto 6. vikar-
udgifter. Med hensyn til vederlaget til professor Blinkenberg bemær-
kede universitetets rektor ved sagens forelæggelse for ministeriet, at
vederlaget var beregnet med henblik på, at han — som også nævnt
af fakultetet — kom til at overtage 2 professorers arbejde og ansvar,
herunder bedømmelse af specialeopgaver, disputatser, prisopgaver m. v.,
ligesom han i det hele skulle føre tilsyn med undervisningen i det om-
fang, den blev bestridt med de udenfor universitetet tilkaldte lærer-
kræfter og også skulle føre tilsyn med undervisningsassistenterne.
ih. Oprettelse af et ordinært professorat i religionshistorie.
(j. nr. 451/39).
Under 19. december 1939 afgav det filosofiske fakultet følgende
indstilling:
Det filosofiske fakultet tillader sig herved at indstille, at det ekstra-
ordinære professorat i religionshistorie søges omdannet til et ordinært
professorat.
Til begrundelse af sit ønske herom skal fakultetet anføre følgende:
Faget religionshistorie blev universitetsfag ved oprettelse af et
ekstraordinært docentur fra 1. april 1900, og i marts 1903 fastsatte
fakultetet regler for magisterkonferens i religionshistorie, men derud-
over fandtes der oprindelig ingen prøver eller eksaminer i faget. Ved
kgl. anordning af 29. november 1912 optoges imidlertid kristendoms-
kundskab som fag ved skoleembedseksamen under det filosofiske fakul-
tet som gældende lig med 2 bifag, og i dette fag indgik religionshistorie
som eksamensdisciplin. Blandt andet under hensyn til denne forandring
blev det ekstraordinære docentur omdannet til et ekstraordinært pro-
92	Universitetets årbog 1942—43.
fessorat fra 1. april 1915, men siden da er religionshistoriens stilling
som eksamensfag blevet udvidet og befæstet på en sådan måde, at det
ikke længere kan forsvares at lade lærestolen i faget være ekstraordinær.
Ved kgl. anordning af 29. november 1924 om skoleembedseksamen under
det filosofiske fakultet § 12 indfortes således en prove i religionshistorie
(svarende til proven i dette fag ved skoleembedseksamen i kristendoms-
kundskab) for teologiske kandidater, der onsker at opnå lige rettigheder
med cand. mag.er, hvilken prove er bibeholdt i den nugældende kgl.
anordning'af 14. juli 1934 om skoleembedseksamen under det filoso-
fiske fakultet § 12, og ved omordningen af skoleembedseksamen ved
kgl. anordning af 14. juli 1934 om skoleembedseksamen under det filo-
sofiske fakultet indfortes den væsentlige forandring, at faget kristen-
domskundskab, der også efter kgl. anordning af 29. november 1924 kun
kunne være bifag, nu både kan tages som hovedfag og som bifag; ved
kristendomskundskab som hovedfag er eksamensfordringerne i reli-
gionshistorie væsentlig forøget, ligesom religionshistorie kan vælges til
speciale, hvilket har bevirket øgede krav til læreren i faget både med
hensyn til undervisning og eksamensarbejde.
Da faget religionshistorie således er fast eksamensfag ved en række
prøver og eksaminer, til hvilke der forbereder sig et anseligt antal stu-
derende, er det bydende nødvendigt, at der til enhver tid er en lærestol
i faget, således at undervisningen kan opretholdes og eksaminerne gen-
nemføres, og da faget er af så stor videnskabelig betydning og af så
stort omfang, at det kræver, at læreren i det kan samle sig helt om stu-
diet af det og undervisningen i det, bor lærestolen absolut være et pro-
fessorat. Under hensyn hertil indstiller fakultetet, at der snarest muligt
gøres skridt til at få det ekstraordinære professorat i religionshistorie,
der beklædes af professor, dr. Vilh. Grønbech, omdannet til et ordinært
professorat.
Dette andragende blev dog ikke straks fremmet, og fakultetet gen-
tog det derfor i de nærmest følgende år. I sit andragende herom af
27. marts 1942 henledte fakultetet opmærksomheden på, at fagets nu-
værende repræsentant, ekstraordinær professor, dr. Vilh. Grønbech i
henhold til tjenestemandsloven skulle søge sin afsked på grund af alder
senest fra udgangen af forårssemestret 1943, og at omdannelse af pro-
fessoratet til en ordinær lærestol derfor ikke kunne udsættes længere,
hvis man skulle undgå afbrydelse af undervisningen, og hvis eksaminerne
i faget skulle opretholdes.
Herefter blev der på normeringsloven for finansåret 1943—44, jlr.
rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 3227 — 28 oprettet et ordi-
nært professorat i religionshistorie ved Københavns universitet.
93
n. Lektor F. W. K. Wendts afgang fra universitetet og mag. art. Sven Hen-
ningsens beskikkelse som lektor i moderne historie og samfundskundskab.
(j. nr. 171/42).
Under 26. marts 1943 meddelte ministeriet efter indstilling fra det
filosofiske fakultet og universitetets rektor, cand. mag. F. W. K. Wendt
fornyet beskikkelse som lektor i moderne historie og samfundskund-
skab ved Kobenhavns universitet for tiden 1. juni—31. august 1943;
i sin indstilling herom indstillede fakultetet tillige, at lektoratet blev
opslået ledigt til nybesættelse fra den 1. september 1943.
Lektoratet blev derefter opslået ledigt, og under 24. maj 1943 blev
den eneste indkomne ansøgning, nemlig fra mag. art. Sven Henningsen
af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 21. juni 1943 indstillede fakultetet magister Henningsen til
ansættelse i lektoratet og udtalte samtidig følgende:
Mag. art Sven Henningsen anses af professorerne i historie for en
lovende ung videnskabsmand, der ydermere for kort tid siden har ind-
leveret en afhandling til forsvar for doktorgraden. Ansøgeren har siden
1940 virket til fuld tilfredshed som undervisningsassistent i historie.
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under23. juli 1943
mag. art Sven Henningsen som lektor i moderne historie og samfunds-
kundskab for tiden 1. september 1943 — 31. marts 1946.
o. Oprettelse af et lektorat i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse
og adjunkt, eand. mag. Jorgen Hendriksens beskikkelse som lektor.
(j. nr. 221/39).
Under 27. februar 1939 indgav professor i tysk sprog og litteratur
dr. phil. Carl Roos følgende andragende:
Hermed tillader jeg mig at ansøge om oprettelsen af en midlertidig
lærerpost i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse.
Motivering.
1. I januar 1931 søgte jeg om og fik bevilget en midlertidig lektor,
(sig. universitetets årbog for 1930 — 31, side 67 ff.). Motiveringen hen-
viste til, at det mit embede påhvilende undervisningsarbejde, skont jeg
ofrede det al min tid, var altfor omfattende til at kunne bestrides af
én mand, hvis det skulle svare til universitetets idé. Misforholdet mellem
krav og mulighed belystes i ansøgningen ved positive oplysninger og
tal, hvortil der henvises, da de i hovedsagen stadig har gyldighed. Jeg
gjorde endvidere opmærksom på, at det altopslugende undervisnings-
arbejde forhindrede mig i at opfylde min anden embedspligt: viden-
skabelig forskning.
94
2.	Da jeg dengang efter få års lærervirksomhed ved universitetet,
i hvilke jeg havde nyorganiseret studiet af de under mig sorterende
discipliner, endnu ikke kunne pege pa nogen dansk kandidat til stillin-
gen, foreslog jeg en ikke-dansk, som efter omstændighederne måtte
anses for egnet. .Jeg betonede dog udtrykkelig, såvel i ansøgningen som
over for vedkommende, at kun nødsituationen motiverede ansættelsen
af en udlænding som lærer i så vigtige humanistiske discipliner. Ansæt-
telsen var derfor absolut at betragte som midlertidig og gav intet håb
for fremtiden. Stillingen skulle til sin tid forbeholdes en kvalificeret
dansk ansøger.
3.	Det midlertidige 3-årige lektorat blev af særlige grunde på min
foranledning forlænget et år. Derefter kunne jeg ikke onske det fortsat,
da det derved ville miste sin karakter af midlertidighed.
Efter aftale med mig indgav derfor min fag-kollega, professor Ham-
merich i februar 1934 en ansøgning til fakultetet, om at det på mit
initiativ oprettede midlertidige lektorat i tysk litteraturkundskab etc.
måtte blive fortsat som en lærerpost i tysk sprog. Denne ansøgning
videresendtes med min anbefaling, og under 9. juli 1935 beskikkedes
daværende lektor, nuværende professor ved Aarhus universitet, dr. H.
Bach, til posten. (Sig. herom universitetets årbog for 1934—35, side 83).
4.	I den følgende tid blev, blandt andet under hensyn til den ny-
indførte forprøve, studiet af tysk sprog organiseret trinvis på en sådan
måde, at en sproglig lektor næppe kan undværes, uden at ordningen
bryder sammen. Da derfor dr. Bach med overtagelsen af professoratet
i Aarhus gik af, kunne der fra min side ikke være tale om at foreslå
nogen saglig ændring. Efter aftale med mig og med min ubetingede
støtte foreslog min fagkollega, professor Hammerich, en fastholden af
lektoratets sproglige karakter samt nybesættelse af det med den rent
sprogvidenskabeligt orienterede cand. mag. Peter Jørgensen. Vort fælles
forslag herom blev bifaldet af ministeriet, der udnævnte Peter Jørgen-
sen til lektor.
5.	I de forløbne år har jeg planlagt og efter evne og mulighed
gennemfort en videre organisation af den litterære og kulturelle side
ved faget tysk, således at studenterne trinvis ledes til et stadigt mere
selvstændigt studium. Under dette arbejde har jeg føleligt savnet en
videnskabelig medhjælp, der kunne stå til min disposition, fordi uni-
versitetsarbejdet var hans egentlige arbejde og interesse. Jeg har i sti-
gende grad måttet erkende, hvor rigtigt min fagkollega og jeg så, da
vi for adskillige år siden fastslog som det mål, hvorefter vi måtte og
ville stræbe af hensyn til faget, studenterne og os selv: hver at få en
selvstændigt arbejdende videnskabelig medhjælp til vor disposition. Pro-
fessor Hammerich udtrykte vor fælles opfattelse på det sted i hans støtte-
udtalelse for min ansøgning 1931, hvor det hedder: »Et antal af kun to
professorer svarer ikke til faget tysks omfang, betydning og studenter-
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
95
antal. Når der ikke hidtil er fremfort onsker om udvidelse af de selv-
stændige lærerposter, skyldes det kun, at man ikke har kunnet pege på
personligheder, som efter de nødvendige krav var egnede og i stand til
at overtage sådanne stillinger. (Se universitetets årbog for 1930—31,
side 70).
6.	Professor Hammerich gentager denne udtalelse med særlig efter-
tryk på ordet kun i den omtalte ansøgning om et sprogligt lektorat den
26. februar 1934. (Se universitetets årbog for 1934—35, side 84). Han
tilføjer, at der »nu indenfor den sproglige side af faget tysk kan peges
på flere unge forskere« etc. Det var på baggrund af denne rigdom, at
professor Hammerich indsendte og jeg ubetinget støttede ansøgningen
om en ændring af lektoratet i sproglig retning.
De anførte ord kan imidlertid på nærværende tidspunkt, 5 år efter,
også linde anvendelse på den litterære og kulturelle side af faget tysk.
Også her er der vokset unge forskere op.
Allerede umiddelbart efter min midlertidige lektors afgang 1935
kunne jeg, hvad der ikke tidligere havde været muligt, begynde at
arbejde med undervisningsassistenter, hvis studier jeg selv havde ledet.
Omend jeg således vandt nogen lettelse i undervisningsbyrden, må det
ikke overses, at selve den pædagogiske uddannelse af assistenterne til
det særlige formål har krævet en ikke ringe personlig indsats af tid og
energi fra min side. Jeg har tilrettelagt og kontrolleret deres arbejde,
i alle vigtigere tilfælde regelmæssig gennemlæst de til dem udførte
skriftlige arbejder; jeg har overværet de mundtlige øvelser i tilslutning
dertil og bagefter kritisk gennemgået hele forløbet med assistenten.
7.	I den ministerielle bekendtgørelse af 19. juli 1934 angående skole-
embedseksamen hedder det i afsnittet om eksamensfordringerne (1. st. 4),
at hovedvægten skal under studierne lægges på udviklingen af evnen
til at arbejde videnskabeligt. Det betyder i praksis, at man skal vænne
studenterne til at tænke selv; men dette er kun muligt, ved at man til-
rettelægger et stof på en sådan måde, at det bliver frugtbart for dem at
tænke over det.
Medens det er let at orientere og inspirere studenter ved forelæs-
ninger, og medens det i dette tilfælde er ligegyldigt, om man taler til
10 eller 200, er det selvfølgelig en anden sag, når det drejer sig om at
indfore studenterne i arbejdet med stolfet. Det sker ved laboratorie-
øvelser, hvor der stilles opgaver til deltagerne. Som folge af det skri-
gende misforhold mellem antallet af studenter på den ene side, de be-
grænsede undervisningsmidler og fåtallige lærere på den anden side, er
egentlige laboratorieøvelser i tysk trådt i baggrunden. Hvis imidlertid
den ministerielle bekendtgørelse skal føres ud i livet, og de tyskstu-
derende opøves i at tænke selv, må der indrømmes laboratorieøvelserne
en betydelig større plads. Til en frugtbar organisation af laboratorie-
øvelser hører, som erfaringen viser, planmæssig inddeling i to eller tre
96
trin, men det overstiger naturligvis én mands kræfter personlig at lede
samtlige øvelser med det antal tyskstuderende, der findes ved Koben-
havns universitet.
Hertil kommer, at den ny 3-fags ordning rejser nye problemer
angående bifagsundervisningen, som kræver særlig arbejde.
8. Det har altid været mit ønske at arbejde med laboratorie-
øvelser, men det har kun i indskrænket grad været mig muligt. At orga-
nisere dem efter en plan i to eller tre trin har været udelukket. En lek-
tor, der var til min disposition, kunne ikke alene hjælpe mig med under-
visningen af bifagsstuderende, men også overtage ledelsen af visse grup-
per laboratorieøvelser og i fornødent omfang deltage i eksamination.
Når laboratorieøvelserne kom ind i en fast plan, ville specialestudierne
tillige vinde i værdi; trods megen moje fra min side og trods den iver,
hvormed studenterne selv omfatter dem, falder de dog af mangel på
forudgående træning for ofte mindre tilfredsstillende ud.
Konklusion.
Idet jeg sammenfatter motiverne som følger:
a)	der er uddannet unge danske videnskabsmænd, som vil kunne be-
stride posten,
b)	Undervisningen af bifagsstuderende efter 3-fags ordningen stiller
nye krav,
c)	den ministerielle anordning angående formålet med studierne til
skoleembedseksamen forudsætter afholdelse af planmæssige labora-
torieøvelser, men jeg vil i mine discipliner ikke kunne gennemføre
sådanne uden en videnskabelig medhjælp,
d)	jeg mener at have et ikke urimeligt krav på i højere grad end
hidtil på grund af de daglige undervisningsopgaver muligt at kunne
samle mig om udarbejdelsen af planlagte lærebøger, samt pleje den
anden side af min embedspligt, den videnskabelige forskning,
tillader jeg mig da at foreslå, at der på finansloven 1940—41 søges
optaget en treårig bevilling på 3000 kr. årlig til en midlertidig lektor
i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse.
Med det filosofiske fakultets, rektors og kurators tilslutning blev
dette andragende indsendt til ministeriet til optagelse på finanslovfor-
slaget for 1940—41. Forslaget blev imidlertid ikke fremmet af mini-
steriet, og under 22. oktober 1939 indgav professor Roos derefter føl-
gende fornyede andragende:
I fortsættelse af min ansøgning af 27. februar d. å om oprettelsen
af et midlertidigt lektorat i tysk litteraturkundskab og litteraturfor-
ståelse tillader jeg mig at anføre følgende:
1. Af det i trykken foreliggende finanslovforslag fremgår, at ansøg-
ningen er udgået. Efter hvad jeg har grund til at formode, skyldes det
den finansielle situation, der er krigens følge.

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	97
Det står mig klart, at der gives en force majeure, overfor hvilken
enhver argumentation er irrelevant. Når jeg alligevel fremdrager sagen,
er det, for at den vedblivende måtte være aktuel, hvis situationen skulle
forandre sig i gunstig retning.
Idet jeg iovrigt henviser til min ansøgning af 27. februar, ville jeg
kort sammenfatte og forstærke mine motiver.
2.	Min ansøgning om lektoratet slutter sig direkte til den mini-
sterielle bekendtgørelse af 19. juli 1934 angående skoleembedseksamen;
i afsnittet om eksamensfordringerne (1 st. 4) påbydes det, at hoved-
vægten under studierne skal lægges på udviklingen af evnen til at
arbejde videnskabeligt, hvilket i praksis vil sige, at studenterne skal
opøves i at tænke selv. Undervisningen udvikler evnen til selvtænkning
ved øvelser, hvor der stilles studenterne opgaver af stigende sværhed;
de skal lose disse opgaver på egen hånd og forelægge dem til kritik i
kammeraternes påhør; i kritiken skal kammeraterne så vidt mulig del-
tage. Denne undervisningsform blev i sin tid indfort og med rette be-
tragtet som et stort fremskridt; den er imidlertid som følge af det
voksende studenterantal uden tilsvarende forøgelse af lærerkræfterne
trådt i baggrunden.
3.	Den pædagogiske side ved sagen er formentlig tilstrækkelig aner-
kendt. Sagen har imidlertid også en økonomisk, som hænger sammen
med studietidens længde.
Der synes at bestå et ikke ringe misforhold mellem de økonomiske
muligheder, der bydes cand. mag.'erne og de økonomiske krav, der
stilles til dem på grund af den nuværende studietids længde. Da en
uforholdsmæssig lang studietid imidlertid også stiller krav til staten,
er enhver forholdsregel, der forkorter studietiden uden at skade stu-
dierne, samfundsnyttig i mere end een henseende. Ministeriets bekendt-
gørelse af 19. juli 1934 anviser en sådan forholdsregel, idet den peger
på værdien af en forstandig metodik.
Det er jo nemlig klart, at en forstandig metodik i en række af
fagene ved det filosofiske fakultet principielt må have samme karakter.
Enten det gælder sprog, litteratur eller historie er metoden den samme:
Iagttagelse, gruppering af iagttagelser og tydning af iagttagelser. I Ivad
der er lært for eet fag, er lært for alle fag.
4.	Den ministerielle betoning af en forstandig metodik skal for-
mentlig ses i sammenhæng med indforeisen af 3-fagsordningen. Hvis
hovedvægten ved denne ordning lægges på hukommelsen, vil den natur-
ligvis forlænge studietiden efter simpel progression; hvis hovedvægten
derimod lægges på indøvelsen af en forstandig metodik, behøver dette
ikke at være tilfældet. Erfaringen viser imidlertid, at studenterne kun
tilegner sig en forstandig metodik gennem aktive øvelser. Hvis univer-
sitetsundervisningen skal hjælpe dem på dette punkt, må det være ved
at tilrettelægge sådanne øvelser.
Universitetets årbog. 13
98
5. De videnskabelige krav, der stilles til hoved- og bifagsstude-
rende, er naturligvis de samme og må være det ifolge sagens natur. Der-
imod er omfanget af de kundskaber, der tør regnes med, forskelligt. Det
vil derfor være hensigtsmæssigt at afholde særskilte øvelser for hoved-
og bifags-studerende. Da øvelserne tillige skal tilrettelægges trinvis, er
det klart, at faglæreren hos os som alle andre steder må have en hjæl-
per. Det må betegnes som udelukket, at han alene kan fyldestgøre de
krav, den ministerielle bekendtgørelse stiller.
I min ansøgning af 27. februar d. å. har jeg udtalt mig om for-
skellen mellem en assistent, for hvem universitetsarbejdet er en biting
og en lektor, for hvem universitetsarbejdet er en hovedbeskæftigelse.
Dette skal jeg derfor ikke komme ind på.
Konklusion:
Idet jeg understreger, at min Ansøgning nu som den 27. februar
er motiveret ved pædagogiske hensyn i tilslutning til ministeriets be-
kendtgørelse af 19. juli 1934 og desuden ved økonomiske hensyn til sta-
ten og studenterne, og idet jeg takker for den positive interesse, som jeg
ved, at alle instanser har vist omtalte ansøgning, tillader jeg mig at
anbefale denne fornyede henvendelse til myndighedernes fortsatte vel-
vilje, således at ansøgningen, hvis forholdene på nogen måde måtte tillade
det, optages på 2. behandling af det foreliggende finanslovforslag.
Forslaget blev dog ikke fremmet under behandlingen af finanslov-
forslaget for 1940—41. I de nærmest følgende år gentog fakultetet sin
indstilling om oprettelse af lektoratet, og derefter blev der på finans-
loven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp.
1833—34, under universitetets konto 4. A. honorarer til lektorer m. fl.
optaget et beløb af 3600 kr. som 1. del af en tre-årig bevilling til hono-
rering af en lektor i tysk litteraturkundskab og litteraturforståelse.
Efter indstilling af det filosofiske fakultet og universitetets rektor
blev lektoratet opslået ledigt, og under 15. april 1943 blev de indkomne
tre ansøgninger, nemlig fra adjunkt, cand. mag. Jørgen Heudriksen,
cand. mag. Margrethe Lomholt-Thomsen og cand. mag. Steffen Steffen-
sen af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 27. april 1943 indstillede det filosofiske fakultet adjunkt,
cand. mag. Jørgen Hendriksen til ansættelse i lektoratet, og efter at
denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums
tilslutning, beskikkede ministeriet under 27. maj 1943 adjunkt, cand.
mag. Jørgen Hendriksen som lektor i tysk litteraturkundskab og litte-
raturforståelse ved Københavns universitet for tiden l.juni 1943 —
31. marts 1946.

99
p. Forhøjelse af honoraret til lektoren i musikvidenskab.
(j. nr. 177/41).
Under 28. marts 1941 indgav professor i musikvidenskab, dr. phil.
Erik Abrahamsen folgende andragende:
Undertegnede foreslår herved fakultetet, at fakultetet soger den
musikvidenskabelige lektors honorar forhøjet fra 2400 kr. til 3600 kr.
årligt.
Der gøres i denne forbindelse opmærksom på det omfattende
undervisningsmæssige arbejde, der påhviler lektoren i musikvidenskab,
idet lektoren underviser såvel i musikhistorie (til forprøve) og i musik-
teori, både i formlære, harmonilære og kontrapunkt.
Desuden deltager lektoren i musikvidenskab ved eksaminer, idet han
eksaminerer i musikhistorie ved forprøve, formlære og musikteori ved
skoleembedseksamen og formlære ved magisterkonferens i musikviden-
skab. Det må endvidere forventes, at lektoren i musikvidenskab fremtidig
deltager i bedømmelse af doktordisputatser og opponerer ved sådanne.
Under henvisning til det betydelige arbejde, som denne lektor må
udføre, anbefaler jeg meget varmt, at fakultetet søger lektorhonoraret
forhøjet.
På foranledning af universitetets kurator afgav professor Abra-
hamsen under 20. juni 1941 folgende yderligere erklæring, indeholdende
nærmere redegørelse for lektorens arbejde i anledning af ansøgningen
om honorarforhøjelse:
I anledning af forespørgsel fra kurator vedrørende det musikviden-
skabelige lektorats arbejdsområde i tilknytning til andragendet om en
forhøjelse af honoreringen af lektoratet fra kr. 2400 til kr. 3600 årlig
skal jeg tillade mig at udtale følgende:
Stillingen som lektor i musikvidenskab er oprettet i forbindelse
med indforeisen af faget musik som hovedfag ved skoleembedseksamen
(i henhold til kgl. anordning af 5. sept. 1938). Rammerne for det med
lektoratet forbundne arbejde er givet i den udvalgsindstilling, der frem-
kom 19. dec. 1936 af et af det filosofiske faktultet nedsat udvalg til
overvejelse af spørgsmålet om at gøre musik til hovedfag, samt i
fakultetets forslag om hovedfagsordningen.*) Der var såvel i indstilling
og i forslag enslydende foreslået, at lektoren i musikvidenskab skulle
deltage i undervisningen af såvel hovedfags- som bifagsstuderende
indenfor dette særlige område, samt at give de studerende vejledning
i specialestudiet, at deltage i eksaminationen og at medvirke ved af-
holdelsen af magisterkonferenser.
Da hovedfagsordningen var helt ny og uprøvet, var det ikke muligt
på dette tidspunkt at overse, hvor omfattende undervisningen ville
blive indenfor disse af udvalget og forslaget skitserede rammer. Ved den
*) Se herom universitetets årbog for 1938—39, side 169 ff.
100
Universitetets årbog 1942—43.
praktiske gennemforelse af undervisningen i den forløbne tid har det
vist sig — ikke mindst fordi et så stort antal studerende valgte musik
som hovedfag — at undervisningsbyrden er blevet betydelig storre, end
det fra forste færd kunne forudses. Det faktiske omfang af det for
undervisningens normale forlob strengt nødvendige arbejde kan i over-
ensstemmelse med de anlagte rammer og de praktiske erfaringer, der
nu er indvundet, angives således: Lektoren må undervise i musikhi-
storie 2 timer ugl., kontrapunkt 2 timer ugl., formlære 2 timer ugl. og
afholde eksamensøvelser 1 —2 timer ugl. Herudover er der af lektoren
i musikvidenskab hvert semester blevet afholdt en oveise eller gennem-
gang specielt for hovedfags- eller magisterkonferensstuderende (1—2
timer ugl.). Det samlede timetal er herved 9 — 10 ugentlige timer i
semestret, hvortil kommer medvirken ved samtlige eksaminer (inklu-
sive optagelsesprøver og forprøver) og magisterkonferenser.
Endvidere ønskes det fremhævet, at når omfanget af den med dette
lektorat forbundne undervisning er så forholdsvis stort, hænger det
iøvrigt sammen med, at faget musik — hvis lærestof ifølge sagens natur
må blive overordentlig omfattende, idet det omfatter en hel kunstarts
historiske og ret komplicerede teoretiske discipliner — som det eneste
af de fag under det filosofiske fakultet, hvori der kan tages såvel
magisterkonferens som skoleembedseksamen (hovedfag og bifag), kun
råder over een fast universitetslærerpost. Som følge heraf må centrale
dele af undervisningsstoffet overlades helt eller delvis til lektoren i
faget, hvis stilling dermed i realiteten har karakter af en fast lærerstil-
ling med dertil knyttede forpligtelser.
Konsekvensen af dette forhold må blive ønsket om, at den pågæl-
dende stilling, når lejlighed gives, søges omdannet til et docentur. Da
en sådan omdannelse næppe i øjeblikket er mulig, må en forhøjelse af
honoraret for den pågældende stilling, der f. t. er lonnet med den laveste
lektorgage plus dyrtidstillæg, anses for meget ønskelig. Selv om den
almindelige regulering af lektorhonorarerne — som navnlig for det
filosofiske fakultets vedkommende er anerkendt som hojst påkrævet
— foreløbig har måttet udskydes, har jeg derfor anset det for min
pligt at stille forslag om, at dette meget omfattende lektorat, hvis
3-årige periode udløber 31. marts 1942, samtidig med at en nybeskik-
kelse finder sted, hæves til et honorar, der i hojere grad svarer til
omfanget og karakteren af det arbejde, der udfores indenfor det på-
gældende lektorats rammer.
Herefter blev forslaget af universitetet indstillet til optagelse på
finansloven for 1942—43. Forslaget blev dog ikke fremmet og univer-
sitetet gentog det da til finansloven for 1943—44. Herefter blev der på
finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp.
1833 — 34 optaget bevilling til forhøjelse af honoraret til lektoren i
musikvidenskab med 1200 kr. fra 2400 kr. til 3600 kr. årlig.

101
q. Forhøjelse af honoraret til lektoren i fransk.
(j.nr. 235/39)
Under 30. marts 1939 indgav professorerne i romansk sprog og
litteratur, dr. pli il. Kr. Sandfeld og dr. phil. Viggo Brondal folgende
andragende:
Undertegnede tillader os herved at andrage om, at det bevilgede
lektorat i fransk fornyes for treåret 1940—43. Samtidigt må det måske
være os tilladt at stille forslag om, at honoraret forhøjes fra 2400 kr.
til 3000 kr. Til begrundelse heraf skal vi anfore, at det område, der er
overdraget indehaveren af lektoratet, frk. mag. art. Hedvig Olsen, for-
beredelsen af de studerende til forprøven i det franske sprogs ældre
former, er en selvstændig videnskabelig undervisning, der stiller store
krav til lektoren både med hensyn til undervisningens omfang, bl. a.
talrige skriftlige opgaver, og med den ikke helt gratis holden sig a jour
med forskningens fremskridt. Da frk. Hedvig Olsen hidtil har varetaget
denne gerning med stor dygtighed og også flere gange har deltaget i
eksamensarbejdet, kan vi på det varmeste anbefale, at hun opnår
denne lønforhøjelse.
Efter at forslaget med det filosofiske fakultets anbefaling og med
rektors og kurators tilslutning var blevet indsendt til ministeriet, blev
bevillingen til lektoratet fornyet på finansloven for 1940 — 41, jfr.
universitetets årbog 1939—40, side 18, men honoraret blev ikke forhøjet.
Fakultetet gentog sin indstilling i 1941 og 1942 og på foranledning
af universitetets kurator afgav professorerne Sandfeld og Rrøndal under
7. maj 1942 følgende yderligere erklæring til nærmere motivering af
den ansøgte honorarforhojelse:
Forslaget om forhøjelse af frk. lektor Hedvig Olsens honorar fra
2400 kr. til 3600 kr. motiveres af ønskeligheden af at kunne benytte hendes
medvirken ved eksamen. Dertil kommer, at hendes arbejdsområde er
blevet væsentlig udvidet derved, at hun foruden at besørge den obligate
undervisning i ældre fransk til forprøven også regelmæssigt afholder
kursus i kursorisk læsning af oldfranske eller middelfranske tekster
for studerende af alle årgange, en virksomhed, som der må lægges en
ganske betydelig vægt på som led i studenternes uddannelse.
Efter at sagen derefter pånv var blevet forelagt ministeriet, blev
bevillingen til lektoratet i fransk på finansloven for 1943 — 44 under
universitetets konto 4. A. honorarer til lektorer m. fl. fornyet for en ny
tre-årig periode fra den 1. april 1943 at regne og honoraret samtidig
forhøjet med 1200 kr. fra 2400 kr. til 3600 kr. årlig, jfr. rigsdagstidende
for 1942-43, tillæg A., sp. 1831 -32.
102
Universitetets årbog 1942—43.
r. Professor, dr. phil. Einar Biilmanns afgang fra universitetet, ekstraordinær
professor i kemi, dr. phil. A. Langseths ansættelse som ordinær professor i
samme fag og genoprettelse af lektoratet i kemi.
(j. nr. 375/42)
Ved kgl. resolution af 12. marts 1943 blev der meddelt professor i
kemi, dr. phil. Einar Biilmann afsked efter ansøgning på grund af
alder med pension fra den 31. august 1943 at regne.
I den1 skrivelse af 17. december 1942, hvormed det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet fremsendte professor Biilmanns afskeds-
ansøgning, udtalte fakultetet følgende:
Fakultetet har drøftet spørgsmålet om det ved professor Biilmanns
afgang ledigblivende embedes besættelse og skal herefter indstille, at
professor ekstraordinarius i kemi ved Københavns Universitet, dr. ph'l.
A. Langseth indtræder i embedet som ordinær professor i kemi og
bestyrer af universitetets kemiske laboratorium, idet det er fakultetet
bekendt, at en sådan ordning er overensstemmende med professor
Langseths ønsker. Herved vil det extraordinære professorat, som i 1938
oprettedes for daværende lektor Langseth, bortfalde. Det er derfor
nødvendigt, at der samtidig oprettes en ny lærerstilling til varetagelse
af den undervisning og det eksamensarbejde, der har været knyttet
til det ekstraordinære professorat, og som før dettes oprettelse blev
varetaget af en lektor.
Ved fremsendelsen af forslaget til det ekstraordinære professorat
i 1936 blev det af fakultetet fremhævet, at det pågældende arbejde
efter sin art og sit omfang var så betydeligt, at det naturligt måtte
henhøre under en professor. Dette må vedblivende siges at være til-
fældet. Som følge af de ugunstige pladsforhold, som kemien ved uni-
versitetet er underkastet, mener man dog i øjeblikket kun at kunne
foreslå oprettelsen af et lektorat — hvorved der vendes tilbage til den
ordning, der var herskende for det ekstraordinære professorats oprettelse
— idet en mere tilfredsstillende losning først vil kunne gennemføres i
forbindelse med en forbedring af de nuværende laboratorieforhold.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, blev ved kgl. resulotion af 23. marts 1943
ekstraordinær professor i kemi, dr. phil. A. Langseth udnævnt til or-
dinær professor i samme fag ved Kobenhavns Universitet fra den 1.
september 1943 at regne.
Fakultetets indstilling om genoprettelsen af lektoratet i kemi blev
af universitetets kurator under 13. januar 1943 indsendt til ministeriet
med forslag om, at lektorhonoraret blev ansat til 3600 kr. årlig og at
lektoratet blev oprettet fra den 1. september 1943.
Herefter blev lektoratet oprettet, idet der ved ændringsforslag til
finanslovforslaget for 1943 — 44, ifl. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
103
B., sp. 645—48, under universitetets konto 4. A. honorarer til lektorer
m. fl. blev optaget en bevilling på 3600 kr. årlig til honorering af en
lektor i kemi ved universitetet fra den 1. september 1943.
Om lektoratets besættelse, se nedenfor side 118.
s. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i matematisk fysik for docent,
dr. phil. Christian Moller.
(j. nr. 240/42).
Under 22. maj 1942 indgav bestyreren af universitetets institut
for teoretisk fysik, professor, dr. phil. Niels Bohr følgende andragende:
Undertegnede, bestyrer for universitetets institut for teoretisk fysik
tillader sig herved at henstille, at man fra universitetets side påny søger
om oprettelsen af et professorat i matematisk fysik for dr. phil. C. Møller,
der fra 1. april 1940 har været ansat som docent i matematisk fysik
ved universitetet.*). Fra bevillingsmyndighedernes side kunne man på
dette tidspunkt kun gennemføre oprettelsen af et docentur, medens
oprettelsen af et professorat, hvorom universitetet på det matematisk-
naturvidenskabelige fakultets indstilling havde søgt, foreløbig måtte
udskydes.
Til begrundelse for denne henstilling tillader jeg mig at henvise
til min skrivelse til det matematisk-naturvidenskabelige fakultet af 2.
juni 1939, hvoraf genpart vedlægges, og hvori der gøres rede såvel for
den store plads, som undervisningen i matematisk fysik især på grund
af atomfysikkens overordentlige udvikling indtager i universitetsstu-
diet af fysikken og de tilgrænsende videnskaber, som for docent Mollers
fremragende videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer. Endvidere
vil jeg gerne meddele, at docent Møller i de år, der er forløbet siden
den omhandlede skrivelses affattelse, har haft betydelig fremgang i sine
videnskabelige undersøgelser, som har åbnet nye veje for behandlingen
af atomfysiske grundproblemer.
Såvel med henblik på den matematiske fysiks betydning for
universitetsstudiet som på fagets personlige repræsentation indenfor
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet må det bestående for-
hold derfor føles som en urimelighed, hvorpå det meget stærkt må
ønskes, at der snarest kan rådes bod.
Efter at denne indstilling, som var tiltrådt af det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet, var blevet indsendt til ministeriet med
rektors og kurators tilslutning, blev der på finansloven for 1943—44,
jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg B., sp. 119—20 under univer-
sitetets konto A. 2. Lønninger til ekstraordinære professorer og docenter
optaget bevilling til oprettelse af et ekstraordinært professorat i mate-
*) Jfr. universitetets årbog for 1939—40, side 62 ff.
104
matisk fysik for docent, dr. phil. C. Moller, og ved kgl. resolution af
6. maj 1943 blev der meddelt docent Moller ansættelse i embedet fra
den 1. april 1943 at regne.
t. Professor, dr. phil. J. F. Steffensens afgang fra universitetet og aktuar
W. Simonsens ansættelse som professor i forsikringsmatematik.
(j. nr. 359/42).
Ved kgl. resolution af 28. januar 1942 blev der meddelt ekstra-
ordinær professor i forsikringsmatematik, dr. phil. J. F. Steffensen
afsked efter ansøgning på grund af alder med pension fra den 31.
august 1943 at regne.
På normeringsloven for 1942—43 var der blevet oprettet et ordi-
nært professorat i forsikringsmatematik af hensyn til embedets beva-
relse efter professor Steffensens forestående afgang, jfr. universitetets
årbog for 1941—42, side 56. Efter indstilling af det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet og universitetets rektor blev professoratet op-
slået ledigt, og under 5. marts 1943 blev de indkomne to ansøgninger,
nemlig fra aktuar, dr. phil. Poul Johansen og aktuar W. Simonsen af
ministeriet tilstillet universitetets rektor til erklæring.
Til at bedomme disse ansøgninger nedsatte det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932
et udvalg bestående af professorerne, dr. phil. Harald Bohr, dr. phil.
N. E. Nørlund og dr. phil. J. F. Steffensen. Dette udvalg afgav under
25. maj 1943 følgende indstilling til fakultetet:
Vi anser begge ansøgerne for kvalificerede, men deres kvalifikatio-
ner er af ret forskellig art, fraset at begge har taget eksamen i forsik-
ringsvidenskab og statistik og er ansvarshavende aktuarer i danske
selskaber.
Dr. Johansen opnåede som student universitetets guldmedalje for
besvarelsen af den matematiske prisopgave for 1932. Han har fra 1934
været videnskabelig assistent ved forsikringsmatematisk laboratorium
og erhvervede i 1941 den statsvidenskabelige doktorgrad.
Dr. Johansens produktion omfatter 11 arbejder, herunder den foran
omtalte besvarelse af en matematisk prisopgave samt en i 1940 udkom-
met, sammen med Poul Ørding forfattet, bog »Elementær livsforsik-
ringsmatematik«. Sidstnævnte arbejde er velskrevet, men prætenderer
ifølge sit rent praktiske formål ikke egentlig originalitet, og der kan ikke
tillægges det større vægt i denne sammenhæng.
I doktorafhandlingen »Principper for netto- og bruttogrundlag for
livsforsikring, med særligt henblik på danske forhold« viser forfatteren,
at han behersker det forsikringstekniske apparat, men der ydes ikke
noget væsentligt bidrag til videre udvikling af dette. Det af forfatteren
105
foreslåede system for ansættelse af tillægene til nettopræmierne er i
virkeligheden mindre begrundet ved de forsikringsmatematiske betragt-
ninger, der anstilles, end ved de praktiske resultater, hvortil det forer.
Tyngdepunktet i afhandlingen ligger derfor ikke i de forsikringsmate-
matiske, men i de statistisk-okonomiske udviklinger. Afhandlingen blev
da også indleveret til det rets- og statsvidenskabelige, ikke til det mate-
matisk-naturvidenskabelige fakultet.
Af denne ansøgers øvrige arbejder er der grund til at nævne den
lille afhandling »Cber osculierende Interpolation« (nr. 1), forfattet,
medens Johansen endnu var student. Berøring hermed har »Note om
oskulerende mekanisk kvadratur« og »En formel for oskulerende inter-
polation«, medens »afledede funktionaloperationer« har tilslutning til
det i prisafhandlingen behandlede emne. »Nogle bemærkninger om
statustalmetoden«, »Retrospektiv beregning af genkobsværdier«, »Nogle
krav til beregningsgrundlaget« og »Principper for netto- og bruttogrund-
lag for livsforsikring« er frugter af forfatterens arbejde med praktiske
opgaver, medens »Iteration for funktioner af to reelle og en kompleks
variabel« giver et bidrag til teorien for den numeriske løsning af to lig-
ninger med to ubekendte. Alle disse afhandlinger er små af omfang,
men er hver især ikke uden interesse.
Ansøgeren har som assistent ved forsikringsmatematisk laborato-
rium vist gode evner til at vejlede de studerende og været virksom ved
afholdelse af eksaminatorier og seminarøvelser.
Den anden ansøger, aktuar Simonsen, har hidtil ikke haft anden
tilknytning til universitetet end den at være censorsuppleant ved
eksamen i forsikringsvidenskab og statistik. Hans kvalifikationer må
derfor bedømmes væsentligst på grundlag af hans videnskabelige pro-
duktion. Denne står imidlertid i lødighed og vægt betydeligt over den
førstnævnte ansøgers. Simonsens arbejder vidner om lyst til at give sig
i kast med de store og vanskelige opgaver, om udholdenhed i arbejdet
og om beherskelse af det ret tunge matematiske apparat. Hans større
arbejder tilhører 4 vidt forskellige områder:
1)	Invaliditetsforsikringens matematiske teori.
2)	Fordelingslovene for funktioner af normalt fordelte flerdimensio-
nale iagttagelser.
3)	Byggesparekassernes matematiske teori.
4)	Behandlingen af et livsforsikringsselskabs observationsmateriale.
På disse betydningsfulde områder har ansøgeren gjort en væsentlig
indsats både af kritisk og af positivt konstruerende natur.
lil det forste område hører den 25 sider store afhandling »Cber
die Grundformeln der Invaliditåtsversicherung« samt den væsentlig
større afhandling »Bidrag til invaliditetsforsikringens matematiske
Universitetets årbog. 14
106
teori, med særligt henblik på reaktiveringens indflydelse«, der foreløbig
kun foreligger i manuskript (111 foliosider).
Andet område omfatter afhandlingen »On the distributions of cer-
tain functions of samples from a multivariate infinite population« (20
sider), samt »Fordelinger af funktioner af flerdimensionale, normalt for-
delte iagttagelser« (18 + 11 foliosider manuskript).
Tredie område indeholder »Cber offene Bausparkassen mit Zutei-
lung nach dem Listensystem« (38 sider).
Endelig indeholder fjerde område en kun i manuskript foreliggende
afhandling »Om udledelsen af dødssandsynligheder m. m. af et livsfor-
sikringsselskabs observationsmateriale« (med tilføjelser ialt 18 folio-
sider).
Hertil kommer et par mindre arbejder, nemlig et memorandum
om betegnelser indenfor sygeforsikringen, og en afhandling »Om den
kontinuerte præmiereserve som tilnærmelse til den faktiske«.
Vi mener, at denne produktion ikke blot står mål med den først-
nævnte ansøgers, men overgår den så betydeligt både i henseende til
kvalitet og omfang, at dr. Johansens akademiske grad, der som oven-
for anført er erhvervet under et andet fakultet, ikke kan veje op her-
imod. Vi mener også at være i overensstemmelse med vort universitets
traditioner, når vi ved besættelsen af en stilling som den, der her er tale
om, lægger mere vægt på videnskabelige præstationer end på erfaring
i undervisning.
Vi foreslår derfor, at det ledigtblivende professorat i forsikrings-
matematik besættes med aktuar, cand. aet. Jens Harald William Si-
monsen.
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke aktuar, dr. polit.
Poul Johansen indsendte en svarskrivelse.
Efter at udvalgsindstillingen derefter var blevet enstemmig tiltrådt
af fakultetet og fakultetets indstilling indsendt til ministeriet med Kon-
sistoriums tilslutning, blev aktuar W. Simonsen under 14. september
1943 udnævnt til professor i forsikringsmatematik ved Københavns
universitet fra den 1. september 1943 at regne.
u. Bevilling til oprettelse af et ekstraordinært professorat i arbejdsfysiologi
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet for professor ved det gym-
nastiske centralinstitut i Stockholm, dr. phil. Erik Hohwii Christensen.
(j. nr. 162/41).
Under 10. marts 1941 afgav professorerne, dr. phil. Aug. Krogh
og dr. phil. Emanuel Hansen følgende indstilling til det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet:
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	107
Undertegnede professorer Emanuel Hansen og August Krogh
foreslår fakultetet at andrage om oprettelse af et ekstraordinært pro-
fessorat i gymnastikteori for dr. pliil. Erik Hohwii Christensen.
Dette forslag er begrundet ved dr. Hohwii Christensens fremra-
gende indsats på arbejdsfysiologiens og arbejdshygiejnens område og
ved et stærkt ønske om — under den fare, der for tiden består, for at
han kunne blive ansat ved det gymnastiske centralinstitut i Stockholm
at søge ham bevaret for dansk videnskab for derigennem at med-
virke til, at Danmark kan bibeholde den forende stilling, som landet,
navnlig takket være Lindhards indsats, har erhvervet sig på dette om-
råde. Medundertegnede Emanuel Hansen, der som honorarlønnet for-
stander har overtaget den meget krævende ledelse af Danmarks høj-
skole for legemsøvelser (Statens gymnastikinstitut) vil føle det som en
stor lettelse og anse det for meget værdifuldt, hvis Hohwii Christensen
kan overtage ledelsen af en del af arbejdet på gymnastikteoretisk labo-
ratorium og medvirke ved de studerendes undervisning.
Dr. Hohwii Christensen er født i Broager sogn den 25. september
1904, blev student fra Sønderborg statsskole i 1924 og tog i januar
1931 skoleembedseksamen med gymnastikteori som hovedfag. Kort efter
sin eksamen blev han ansat som assistent ved zoofysiologisk labora-
torium, hvilken stilling han endnu beklæder. Allerede som student ud-
førte han på gymnastikteoretisk laboratorium en række selvstændige
arbejder over strengt muskelarbejdes fysiologi, som i efteråret 1931
skaffede ham den filosofiske doktorgrad. Ved dette arbejde havde han
benyttet studenterkammerater som forsøgspersoner og havde dels hos
disse vakt en sådan interesse for muskelarbejdets problemer, dels over-
bevist sig om, at de ville være istand til med udbytte at arbejde videre,
at han, da også de havde fået deres afsluttende eksaminer, let kunne
bevæge dem til at anvende et par ar på fortsatte undersøgelser under
hans ledelse. Da spørgsmålet om legemlig opdragelse i høj grad interes-
serede folkeforbundets hygiejniske komité, lykkedes det derfra at få en
bevilling på 20 000 kr. Disse undersøgelser foretoges i årene 1931 — 1933
under tilsyn af Lindhard og Krogh og under dr. Hohwii Christensens
daglige ledelse. De er olfentliggjort i en række betydningsfulde arbejder,
hvis hovedresultater er sammenfattet bl. a. i en afhandling i bibl. for
læger 1935. Såvel gennem disse som gennem senere undersøgelser af
Hohwii Christensen og medarbejdere er kendskabet til muskelarbejdets
fysiologi blevet væsentligt forøget, og der er givet retningslinier for
træning og ernæring, når maksimale præstationer skal opnåes.
I en række andre arbejder har Hohwii Christensen undersøgt for-
holdene, såvel i hvile som under arbejde, ved lave ilttryk, dels i labora-
toriets undertrykskammer, dels som deltager i en hojfjeldsekspedition
til Andesbjergene, hvor der arbejdedes i 5000 — 6000 m højde. Særlig
vigtig er påvisningen af, at de lave lufttryk ikke formindsker muskler-
nes arbejdsevne, men fortrinsvis virker på centralnervesystemet.
108
En række andre arbejder, der beskæftiger sig med kredsløbets regu-
lering ved stillingsforandringer, er ligeledes både metodisk vigtige og
har givet betydningsfulde resultater.
Som det vil fremgå af det folgende, er det iøvrigt næppe nødven-
digt at foretage en detailleret gennemgang af I lohwii Christensens viden-
skabelige produktion.
I)r. Hohwii Christensen har foretaget en række studierejser til
udenlandske laboratorier og højfjeldsstationer, og han har arbejdet et
år ved den institution, der, ved siden af vore, har gjort den største
indsats på arbejdsfysiologiens område, Fatigue Laboratory ved Har-
vard university. Fra lederen af dette laboratorium, dr. Dill, foreligger
en udtalelse, hvorefter dr. Hohwii Christensen er højt kvalificeret for
»a first-rate professorship in any university«.
I efteråret 1938 indgav dr. Hohwii Christensen ved siden af 3
svenske fysiologer ansøgning om et nyoprettet professorat i legemsøvel-
sernes fysiologi og hygiejne ved centralinstitutet i Stockholm. Af Karo-
linska institutet anmodedes professor T. Thunberg, professor J. Lind-
hard og professor E. Abramson om at afgive »sakkunnigutlåtande« om
de søgende. Alle tre sagkyndige kom, efter en detailleret gennemgang
af de søgendes videnskabelige produktion og øvrige »meriter«, til det
resultat, at dr. Hohwii Christensen ikke alene var de andre ansøgere
overlegen, men at han var af så fremragende dygtighed, at han måtte
betegnes som »utmårkt fortjent«, og fremhæver såvel hans evne til at
lede andres videnskabelige arbejde som hans udmærkede prøvefore-
læsning.
Thunberg siger:
.... »De vetenskapliga publikationer, som H. C. bilagt sin ansokan,
dokumentera blick for problem och problemstållning inom det arbets-
fysiologiska området, fortråfflig metodologisk skicklighet samt kri-
tisk formåga.« ....
Lindhard siger:
.... »hans egentlige felt er arbejdsfysiologien. Indenfor denne disci-
plin har han gennem sit videnskabelige arbejde kæmpet sig frem til
en forende stilling. På dette felt overgås hans indsigt og kundskaber
kun af meget få, om overhovedet af nogen.
Det, der karakteriserer Hohwii Christensen's videnskabelige ind-
sats, er en i forhold til hans alder betydelig modenhed, stor eksperi-
mentel dygtighed og en utrættelig energi. På grund af disse egenska-
ber i forbindelse med hans omfattende specialuddannelse og de resul-
tater, han gennem sit arbejde allerede nu har nået, må jeg anse ham
for udmærket kompetent til at lede et laboratorium for legemsøvel-
sernes fysiologi, såvel som til at undervise i denne disciplin.« ....
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.	109
Abramson sammenfatter sine udtalelser i følgende:
.... »Hohwii Christensens vetenskapliga produktion står på en mycket
hog nivå och behandlar centrala problem inom åmnesområdet. Han
ager en mycket god uppfattning om frågestållningar inom området
for kroppsovningarnas fysiologi och hygien såval ur teoretisk syn-
punkt som med hånsyn till deras betydelse for det praktiska arbets-
livets krav.« ....
De sagkyndiges udtalelser blev forst tilgængelige i 1940. Sagen blev
derefter behandlet af Karolinska institutets lårarekollegium, hvor den
usagkyndige majoritet underkendte den enstemmige indstilling og pla-
cerede en af de svenske ansøgere som nr. 1. Herpå står sagen i øjeblik-
ket, idet den videre skal behandles af centralinstitutets styrelse og af
universitetskansleren, for den kommer til undervisningsministeriets af-
gørelse, og hvorledes den videre vil udvikle sig, kan ikke vides. Man kan
imidlertid under disse forhold nære ængstelse for, at Hohwii Christen-
sen, selv om han sluttelig skulle blive foretrukket, ikke vil få de arbejds-
betingelser. som hans fremragende dygtighed har krav på, og vi må anse
det for i hojeste grad ønskeligt, at han her i landet får lejlighed til
fuldt ud at udnytte de glimrende videnskabelige og pædagogiske evner,
som han er i besiddelse af.
Dr. Hohwii Christensen blev i foråret 1940 valgt til medlem af
Videnskabernes selskab, og hans fagkolleger indenfor fysiologien lægger
megen vægt på at kunne bevare muligheden for at diskutere viden-
skabelige problemer med ham.
Andragendet blev tiltrådt af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet og indsendt til universitetets kurator til videre foranstaltning.
Imidlertid blev dr. Hohwii Christensen kort efter udnævnt til professor
ved det gymnastiske centralinstitut i Stockholm, og universitetet stil-
lede derfor foreløbig sagen i bero.
Da det imidlertid viste sig, at det næppe ville være muligt for pro-
fessor Hohwii Christensen i den nærmest følgende tid at få fuldt tilfreds-
stillende arbejdsvilkår i Stockholm, gentog fakultetet sit andragende
og foreslog i en indstilling af 16. december 1942, at der ved 3. behand-
ling af finanslovforslaget for 1943—44 eller på tillægsbevillingsloven for
finansåret 1942—43 blev oprettet et ekstraordinært professorat i arbejds-
fysiologi ved Københavns universitet for professor Hohwii Christensen.
Efter at have gjort rede for sagens forhistorie og hidtidige forlob og
derunder oplyst, at professor Hohwii Christensen gerne så det ekstra-
ordinære professorat oprettet, for at han kunne vende tilbage til Dan-
mark, udtalte fakultetet følgende:
Medens legemsøvelsernes fysiologi i snævrere forstand må siges at
være godt repræsenteret hos os, gælder dette ikke det videre område:
Arbejdets fysiologi og hygiejne i almindelighed, som bortset fra deres
110	Universitetets årbog 1942—43.
store videnskabelige interesse vil komme til at få væsentlig betydning
også i det praktiske liv. Der er f. eks. tale om sådanne spørgsmål som
tempoets betydning for arbejdsøkonomien, betydningen af hvilepavser
og deres rette fordeling, kostens indflydelse o. s. v. Dr. Hohwii Chri-
stensen havde, før han blev ansøger til professoratet i Stockholm, plan-
lagt forelæsninger over dette område beregnet for ingeniører og for
polytekniske studerende og indledet forhandlinger med Danmarks tek-
niske højskole om dem. Højskolen var stærkt interesseret, men forhol-
dene medførte, at planerne ikke dengang kom til udførelse.
Da professoren i gymnastikteori samtidig er forstander for Dan-
marks højskole for legemsøvelser, og dette arbejde kræver næsten al
hans tid, vil det være naturligt, at dr. Hohwii Christensen som ekstra-
ordinær professor i nogen grad aflaster ham ved ledelsen af det viden-
skabelige arbejde i laboratoriet, og at han overtager en del af den videre-
gående undervisning. Der vil kunne tilvejebringes arbejdsplads og for-
nødne hjælpemidler til arbejdet ligesom tidligere ved et samarbejde
mellem gymnastikteoretisk og zoofysiologisk laboratorium, så at der
ihvertfald ikke foreløbig bliver tale om at søge beløb til annuum og
assistance.
Medens det hidtil har været og endnu er hensigtsmæssigt, at stil-
lingen som forstander for højskolen for legemsøvelser er forenet med
professoratet i gymnastikteori, vil den stærke vækst af højskolens ar-
bejde og dets stigende betydning utvivlsomt om nogle år gøre det nød-
vendigt, at stillingen som forstander for højskolen bliver gjort til et
fuldt selvstændigt embede, hvilket da vil gøre det muligt at inddrage
det ekstraordinære professorat, hvorom der her ansøges.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
rektors og kurators tilslutning, blev der ved ændringsforslag til finans-
lovforslaget for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942 — 43, tillæg B.,
sp. 647—50 under universitetets konto A. 2. lønninger til ekstraordi-
nære professorer og docenter optaget bevilling ti) oprettelse af et ekstra-
ordinært professorat i arbejdsfysiologi ved Københavns universitet for
professor ved det gymnastiske centralinstitut i Stockholm, dr. phil.
Erik Hohwii Christensen.
Under 8. maj 1943 gav universitetets rektor professor Hohwii Chri-
stensen meddelelse om oprettelsen af det ekstraordinære professorat for
ham ved Københavns universitet og bad ham meddele, på hvilket tids-
punkt han ville kunne tiltræde embedet.
Herefter indgav professor Hohwii Christensen andragende om tilla-
delse til forst at tiltræde professoratet i efteråret 1944; efter at dette
andragende var blevet indsendt til ministeriet med universitetets til-
slutning, blev det bifaldet af ministeriet ved skrivelse af 19. juli 1944.

Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
111
v. Lektor i zoofysiologi, dr. phil. P. Brandt Relibergs optagelse som medlem
af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
(j. nr. 342/42).
Under 26. oktober 1942 tilskrev professor, dr. phil. Aug. Krogh
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet således:
Herved tillader jeg mig at foreslå, at lektor, dr. phil. P. Brandt
Rehberg optages som medlem af fakultetet. Dr. Rehberg har i en år-
række helt selvstændigt varetaget undervisningen i fysiologi til skole-
embedseksamen og en væsentlig del af undervisningen i fysiologi til
magisterkonferens i zoologi. Han har ved liere lejligheder fungeret som
officiel opponent for fakultetet og gjort en væsentlig indsats ved udar-
bejdelsen af nye studieplaner til skoleembedseksamen i naturhistorie
og geografi. Der kan selvfølgelig ikke være tvivl om, at han vil tilfore
fakultetet en værdifuld arbejdskraft.
Herefter indstillede fakultetet under 11. november 1942, at der i
henhold til § 16, stk. 1 i kgl. anordning af 5. oktober 1936 om Koben-
havns universitets organisation blev meddelt fakultetet bemyndigelse
til at optage lektor Brandt Rehberg som medlem.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, meddelte ministeriet under 7. januar 1943
den ansøgte bemyndigelse.
x. Lektor, dr. phil. Fr. Fabrieius-Bjerres afgang fra universitetet og adjunkt,
cand. mag. Svend Bundgaards beskikkelse som lektor i matematik.
(j. nr. 305/42).
Ved kgl. resolution af 28. september 1942 blev lektor i matematik
ved universitetet, dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerre udnævnt til professor
i samme fag ved den polytekniske læreanstalt fra den 1. oktober 1942
at regne. Efter professor Fabrieius-Bjerres derom fremsatte andragende
meddelte ministeriet ham derefter under 22. oktober 1942 afsked fra
stillingen som lektor i matematik ved universitetet fra den 1. oktober
1942 at regne.
Efter at lektoratet efter indstilling af det matematisk-naturviden-
skabelige fakultet og rektor var blevet opslået ledig, blev under
6. november 1942 den eneste indkomne ansøgning, nemlig fra adjunkt,
cand. mag. Svend Bundgaard, af ministeriet tilstillet universitetet til
erklæring. Adjunkt Bundgaards ansøgning omfattede tillige en på nor-
meringsloven for finansåret 1942—43 nyoprettet stilling som fast viden-
skabelig assistent ved universitetets matematiske institut, jfr. herom
universitetets årbog for 1941 —42, side 156.
Under 12. november 1942 afgav bestyrelsen for universitetets
matematiske institut følgende indstilling:
112
Bestyrelsen for matematisk institut anser ansøgeren, cand. mag.
S. Bundgaard, til de to stillinger som lektor i matematik ved univer-
sitetet og fast videnskabelig assistent ved matematisk institut for sær-
deles vel kvalificeret til disse stillinger. Ansøgeren er en overmåde dygtig
og kyndig matematiker og er i besiddelse af ganske særlige evner for
videnskabelig undervisning; som undervisningsassistent har han udfort
et fortræffeligt, og også af de studerende i høj grad påskønnet, arbejde.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
tilslutning'fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og univer-
sitetets rektor, beskikkede ministeriet under 2. december 1942 adjunkt,
cand. mag. Svend Bundgaard som lektor i matematik ved Københavns
universitet for et tidsrum af 3 år fra den 1. december 1942 at regne.
Om lektor Bundgaards samtidige ansættelse i stillingen som fast
videnskabelig assistent ved universitetets matematiske institut, se
ovenfor side 52.
y. Oprettelse af et lektorat i geografi og cand. mag. Einar Storgaards beskik-
kelse som lektor.
(j. nr. 164 a/40).
Under 15. januar 1940 indsendte forstanderen for universitetets
geografiske laboratorium, professor, dr. phil. Niels Nielsen en rede-
gørelse for laboratoriets øjeblikkelige tilstand og ydeevne og et forslag
til reorganisation af laboratoriets virksomhed og indretning. Blandt for-
slagene var også oprettelse af et lektorat i geografi for assistent ved
geografisk laboratorium, cand. mag. Einar Storgaard; dette motivere-
des med, at det ikke var muligt for de to professorer at overkomme
undervisningen af de studerende i denne meget omfattende disciplin.
Under 15. februar 1941 indsendte professor Niels Nielsen følgende
indstilling om lektoratets oprettelse:
Undertegnede forstander for universitetets geografiske laborato-
rium professor Niels Nielsen tillader mig herved at andrage om, at
cand. mag. Einar Storgaard ansættes som lektor i geografi med et aarligt
honorar på 3600 kroner.
Idet jeg iøvrigt henviser til mit derom indsendte andragende i 1940,
skal jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at cand. mag. Einar Stor-
gaard som assistent i ca. 20 år har gjort et overmåde stort arbejde for
opretholdelsen af universitetets geografiske laboratorium. Han har alle-
rede i adskillige semestre med et fortrinligt resultat deltaget i undervis-
ningen og har derved givet professorerne en højst tiltrængt aflastning
i undervisningsarbejdet.
Forholdene ligger i virkeligheden for mit vedkommende således,
at uden denne hjælp ville det være umuligt for mig at gennemføre den
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
113
specialundervisning i Danmarks geografi, som jeg må anse for en såre
betydningsfuld embedspligt.
Jeg har således i dette semester pr. uge 6 forelæsninger (+ ekstra-
ordinært 1 forelæsning for studerende af alle fakulteter), 4 timers øvel-
ser, skriveøvelser, vejledning for videregående, og hvis dertil skulle læg-
ges 4 timers undervisning i regional geografi, ville det i hvert fald være
udelukket for mig at afse tid til videnskabeligt arbejde, og netop i så
henseende stilles der i øjeblikket ganske store krav til mig.
Jeg tillader mig derfor at andrage om, at cand. mag. Einar Stor-
gaard ansættes som lektor i geografi og derved fritages for sit hverv
som assistent ved nævnte laboratorium.
I en supplerende erklæring af 14. maj 1941 udtalte professor Niels
Nielsen følgende om det arbejde, som det var tanken at pålægge lek-
toren:
Lektors arbejdsområde skulle efter min derom udarbejdede plan
være følgende:
1.	Regional geografi for yngre studerende, eksaminatorier og kollo-
kvier. 2 timer ugentlig.
2.	Regional geografi for ældre studerende. Kollokvier. 1 å 2 ugent-
lige timer.
3.	Assistance for professor ordinarius ved arbejdet med hovedfag-
studerende og konferensstuderende. Dette vil hovedsagelig komme til
at bestå i vejledning ved og gennemgang af opgaver af mere selvstæn-
dig karakter, og arbejdet vil derfor fordre en ret højt kvalificeret arbejds-
kraft, og i visse perioder lægge beslag på ret megen tid, men det er
vanskeligt at opgive noget bestemt ugentlig timeantal.
Efter at det matematisk-naturvidenskabelige fakultet havde sluttet
sig til professor Niels Nielsens andragende, blev dette af universitetet
indsendt til ministeriet og indstillet til fremme på finansloven for 1942 —
43. Forslaget blev imidlertid ikke fremmet, og universitetet gentog da sin
indstilling om lektoratets oprettelse på finansloven for 1943—44. Her-
efter blev der på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg A., sp. 1833—34 under universitetets konto 4. A. hono-
rarer til lektorer m. 11. optaget et beløb af 3600 kr. som 1. del af en
3-årig bevilling på 3600 kr. årlig til honorering af en lektor i geografi
ved universitetet.
Herefter afgav professor Niels Nielsen under 12. marts 1943 føl-
gende indstilling om besættelse af lektoratet:
Undertegnede forstander for universitetets geografiske laborato-
rium tillader mig herved at foreslå, at det på finansloven for 1943-44 op-
rettede lektorat i geografi ved Københavns universitet besættes med cand.
mag. Einar Storgaard.
Til begrundelse herfor skal jeg tillade mig at anfore følgende:
Universitetets årbog. 15
114
Cand. mag. Einar Storgaard har fra 1918 med enkelte afbrydelser
været assistent ved laboratoriet og har som sådan udfort et yderst
betydningsfuldt arbejde for institutionens trivsel. Endvidere har han
i de senere år deltaget i undervisningen dels som medhjælper ved øvel-
serne, dels som lærer ved eksaminatorier for begyndere og viderekom-
ne. Hans kvalifikationer til arbejdet som lektor i geografi er så
betydelige, at de langt overgår alle andres, som kunne komme i betragt-
ning. Jeg tillader mig derfor at henstille til ministeriets overvejelse at
udnævne cand mag. Einar Storgaard til lektor i geografi ved Koben-
havns universitet fra 1. april 1943 at regne.
Efter at denne indstilling med tilslutning fra det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet og Konsistorium var blevet indsendt til
ministeriet, beskikkede dette under 13. april 1943 cand. mag. Einar
Storgaard som lektor i geografi ved Kobenhavns universitet for et tids-
rum af 3 år fra den 1. april 1943 at regne.
Om lektor Storgaards samtidige fratræden af assistentstillingen
ved geografisk laboratorium, se foran side 52.
z. Oprettelse af et lektorat i idrætsfysiologi for
dr. med. Ove Boje.
(j. nr. 121/42).
Under 7. februar 1942 indgav professor i gymnastikteori, dr. phil.
Emanuel Hansen følgende andragende:
Undertegnede, professor Emanuel Hansen, bestyrer af universite-
tets gymnastikteoretiske laboratorium, tillader mig herved at andrage
det høje ministerium om, at der i tilknytning til professoratet i gymna-
stikteori må blive oprettet et lektorat i idrætsfysiologi for dr. med.
Ove Bøje.
På grundlag af bevillinger først fra Folkeforbundets hygiejne-
komité, senere fra P. Carl Petersens fond og undervisningsministeriet
har dr. Bøje siden efteråret 1931, dog med et års afbrydelse under et
ophold i Grønland, arbejdet på det gymnastikteoretiske og det zoofysio-
logiske laboratorium med undersøgelser indenfor det arbejdsfysiologiske
og det idrætsfysiologiske område. Formålet med dette arbejde har for-
uden det rent videnskabelige tillige været at udvide og konsolidere det
fysiologiske grundlag for idrætslægens virksomhed.
De samfundsmæssige interesser, bl. a. af sundhedsmæssig art, der
knytter sig til idrætsudøvelsen, er efterhånden vokset så stærkt, at en
udvidelse og fast organisering af idrætslægevæsenet er blevet mere og
mere påkrævet. Men for et arbejde af den art kan iværksættes, forestår
der et grundlæggende arbejde bl. a. af fysiologisk art, et arbejde, der
iøvrigt ikke kan betragtes som tilendebragt, selv om det praktiske
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd.
115
idrætslægearbejde sættes i gang, men fortsat må danne grundlaget for
dettes videre udformning.
Dette rent videnskabelige arbejde tilfalder naturligt universitetet
og har for så vidt allerede fundet sin plads her, som det gymnastik-
teoretiske laboratorium netop har de herhenhørende fysiologiske pro-
blemer som specielt arbejdsområde. Dette arbejdes muligheder er i hoj
grad blevet foroget gennem dr. Bojes virksomhed, idet der herved er
skabt en forbindelse mellem idrætslægearbejdets problemer og det viden-
skabelige arbejde, som allerede har vist sig meget frugtbringende. Dr.
Boje har under sin hidtidige virksomhed haft lejlighed til at tage del
i det idrætslægearbejde, der på dansk idrætsforbunds initiativ er iværk-
sat her i byen, og som det vil fremgå af nedenstående bemærkninger og
af den skrivelse fra dansk idrætsforbunds formand, der ledsager nær-
værende ansøgning, er der grundlag for en sådan udvidelse af dette
arbejde, at der, hvis dr. Bojes virksomhed kan fortsættes, vil være
mulighed for et frugtbringende arbejde.
Hertil kommer, at mit personlige arbejde, efter at jeg i sommeren
1940 har overtaget stillingen som forstander for Danmarks højskole for
legemsøvelser, er vokset så stærkt, at en aflastning ville være i høj grad
ønskelig. Dette spørgsmål har allerede været drøftet ved tidligere lej-
ligheder og ville ved oprettelsen af et lektorat for dr. Bøje knyttet til
det gymnastikteoretiske laboratorium finde en naturlig løsning, idet man
kunne overdrage dr. Boje undervisningen og eksaminationen i alminde-
lig gymnastikteori for studerende med gymnastik som bifag.
Da det af undervisningsministeriet hidtil bevilgede tilskud til dr.
Bojes arbejde udlober med udgangen af indeværende finansår, skal jeg
tillade mig at andrage om, at det omhandlede lektorat må blive opret-
tet for en treårig periode fra 1. april d. å. Idet jeg iøvrigt henviser til
nedenstående bemærkninger vedrørende den til hele planens gennem-
førelse nødvendige supplering af lektorhonoraret, skal jeg ansøge om,
at dette må blive ansat til 3600 kr. årlig.
Med hensyn til dr. Bojes vita ante acta og publikationer kan føl-
gende anføres:
Født den 18. december 1904. Student fra Aalborg katedralskole
1924, medicinsk embedseksamen juni 1931, 242 points.
Vikar Aalborg kommunehospital 1. juli —1. september 1931, assi-
stent universitetets gymnastikteoretiske og zoofysiologiske laboratorier
1. oktober 1931—1. oktober 1933, kandidat tinseninstituttets med. afd.
1. oktober 1933 — 1. maj 1934, turnus Bispebjerg hospital afd. B. og D.
1. juni 1934 —1. maj 1935, kandidat rigshospitalets afd. for hud- og
kønssygdomme 1. maj 1935 — 1. november 1935, Dr. Louises bornehospi-
tal 1. november 1935 —1. marts 1936, rigshospitalets ojenafdeling 1.
marts 1936 —1. september 1936, de gamles by 1. december 1936 — 1. maj
1937, vikatierende distriktslæge i Upernavik l.juni 1937 —1. oktober
116
1938, assistent universitetets gymnastikteoretiske laboratorium 1. ok-
tober 1938 — 1. april 1941, kandidat rigshospitalets neurologiske afde-
ling 15. januar —15. april og 1. maj — 1. september 1939, frivillig assi-
stent Frederiksberg kirurgiske poliklinik 1. november 1939 — 1. maj
1940, 2. assistent rigshospitalets fysiurgiske klinik 1. oktober 1939 —
1. oktober 1940 og 1. assistent sammesteds siden 1. oktober 1940. Del-
taget i undervisningen af idrætsinstruktorer på Danmarks højskole
for legmesøvelser i anatomi, fysiologi og hygiejne siden januar 1941 og
undervist • ved forskellige af idrætsorganisationerne afholdte kurser
samt holdt idrætsfysiologiske foredrag i idrætsforeningerne. Deltaget
i undersøgelsen af idrætsmænd på dansk idrætsforbunds lægeværelse
i et halvt år.
Publikationer:
»Ober die Grosse der Lungendiffusion des Menschen wåhrend Ruhe
und korperlicher Arbeit«. Arb. physiol. 1933 — 7 — 61.
»Der Co2-Gehalt des arteriellen Blutes in der Ruhe und wåhrend
korperlicher Arbeit«. Skand. arch. phys. 1934 — 71—61.
»Der Blutzucker wåhrend und nach korperlicher Arbeit«. Dispu-
tats, Skand. arch. phys. 1936 — 74 suppl. —1.
»Die Restreduktion des Blutes in der Ruhe und wåhrend korper-
licher Arbeit«. Skand. arch. phys. 1937 — 76—298.
»t)ber den Einfluss von SauerstofTmangel auf das Auflosungsver-
mogen des emmetropen Auges«. Skand. arch. phys. 1937 — 77 — 129.
(Sammen med C. Berger).
»Ein Fall von Ringsarcoma iridis et corporis ciliaris«. Aet. ophthalm.
1937-15-239.
»Undersøgelser over C-avitaminosens forekomst ved kolonien Uper-
navik og udstedet Prøven i Nordgrønland«. Nordisk medicin 1939 — 1
740.
»Toxin in the flesh of the Greenland shark«. Medd. om Grønland
1939-125-5.
»Kroniske hjerneskader efter boksning«. Ugeskrift for læger 1939
-807.
»Doping, A study of the means employed to raise the level of per-
formance in sport«. Bulletin of the health organisation of the league
of nations 1939—8—439.
»Neurologiske symptomer ved haj kødforgiftning«. Nordisk medicin
1940-5-450.
»Arbeitshypoglykåmie nach Glukoseeingabe«. Skand. arch. phys.
1940-83-308.
»Idrætten i medicinsk belysning«. U. f. 1. 1941—1473.
I manuskript:
»Undersøgelser over gang og løb«. (Sammen med B. Hannisdahl
og Em. Hansen).
117
»Stofskifte, respiration og kredslob ved forskellige arbejdsformer«.
(Sammen med E. Hohwii Christensen).
»Stofskifte, respiration og kredslob hos trænede og utrænede lobere.
(Sammen med E. Hohwii Christensen).
»Lærebog i idrætsmedicin for læger«, (ca. 250 sider).
I tilknytning til ovenstående andragende tillader jeg mig endvidere
at andrage det høje ministerium om at foranledige nærværende sag
forelagt for indenrigsministeriet.
Som nævnt i andragendet er det tanken, at dr. Boje samtidig med
sit videnskabelige arbejde på gymnastikteoretisk laboratorium skal have
lejlighed til at forberede en nærmere udformning af idrætslægens virk-
somhed gennem et regelmæssigt arbejde på dansk idrætsforbunds læge-
værelse i Kobenhavns idrætspark. Gennem private tilskud direkte til
dette formål er der skabt mulighed for Dansk Idrætsforbund at foretage
sådanne forbedringer af læge værelsets lokaler og udstyr, at de forste
forudsætninger for en udvidelse og en mere systematisk tilrettelæggelse
af dets virksomhed er til stede.
Hvis dr. Boje således får lejlighed til at kombinere det videnskabe-
lige arbejde med idrætslægens praktiske gerning, vil der utvivlsomtvære
skabt særdeles gunstige betingelser for en videre udvikling af denne vig-
tige sag. Men det vil naturligvis være nødvendigt, at dr. Boje helt kan
hellige sig arbejdet, og der vil derfor ske indstilling til indenrigsministeriet
om bevilling af et tilskud til supplering af det lektorhonorar, hvorom der
i nærværende skrivelse er ansøgt. Da man må anse et samlet årligt hono-
rar svarende til 1. reservelægegage for rimeligt, vil der blive ansøgt om
et supplerende tilskud fra indenrigsministeriet på 4000 kr. årlig.
Dette andragende blev anbefalet af det matematisk-naturviden-
skabelige fakultet og af universitetet indsendt til ministeriet til opta-
gelse på finansloven for 1942—43. Forslaget blev dog ikke gennemført
på nævnte finanslov, og universitetet gentog derfor indstillingen om
lektoratets oprettelse til finansloven for 1943—44.
Herefter blev der på finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende
for 1942—43, tillæg A., sp. 1835—36 under universitetets konto 4. A.
honorarer til lektorer m. 11. optaget et beløb af 3600 kr. som 1. del af
en tre-årig bevilling på 3600 kr. årlig til oprettelse af et lektorat i
idrætsfysiologi for dr. med. Ove Boje, og under 29. juni 1943 beskik-
kede ministeriet dr. Boje som lektor i idrætsfysiologi ved Københavns
universitet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1943 at regne.
Da lektoratet først blev oprettet fra 1. april 1943, blev der under
linanslovskonto § 21 VII. C. 6. under en ny underkonto på tillægs-
bevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg
A., sp. 4651—52 optaget en bevilling på 1500 kr., således at dr. Bøjes
virksomhed kunne påbegyndes allerede fra den 1. november 1942.
118	Universitetets årbog 1942—43.
æ. Dr. phil. K. A. Jensens beskikkelse som lektor i kemi.
(j. nr. 375/42).
Som meddelt foran side 102 blev derfra 1. september 1943 oprettet
et lektorat i kemi ved universitetet til erstatning for den ved ekstra-
ordinær professor, dr. phil. A. Langseths udnævnelse til ordinær pro-
fessor i kemi bortfaldne lærerpost.
Angående besættelse af dette lektorat afgav professorerne dr. phil.
Einar BiiJjnann og dr. phil. A. Langseth under 7. maj 1943 følgende
indstilling:
Til at varetage arbejdet ved det lektorat i kemi, som er genoprettet
fra 1. september d. å., tillader vi os at foreslå assistent ved universite-
tets kemiske laboratorium, dr. phil. Kai Arne .Jensen.
Dr. phil. K. A. Jensen er født 27. marts 1908, tog magisterkonfe-
rens i kemi 1932 og erhvervede i 1937 den filosofiske doktorgrad på en
kemisk afhandling. Dr. Jensen har været ansat som honorarlønnet assi-
stent ved universitetets kemiske laboratorium fra september 1933 og
siden 1936 som fast assistent. Han har en meget omfattende og værdi-
fuld videnskabelig produktion såvel indenfor den uorganiske som den
organiske kemi og er en fortræffelig foredragsholder. Dr. K. A. Jensen
er efter vor mening den bedst kvalificerede blandt de unge videnskabs-
mænd, der kunne tænkes at komme i betragtning ved besættelsen af
det nævnte lektorat.
Efter at denne indstilling var blevet tiltrådt af det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet og indsendt til ministeriet med Konsisto-
riums tilslutning, beskikkede ministeriet under 5. juli 1943 dr. phil. Kaj
Arne Jensen som lektor i kemi ved Kobenhavns universitet for et tids-
rum af 3 år fra den 1. september 1943 at regne.