Forste Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for året 1942—43.
Den akademiske lærerforsamling har i 1942—43 holdt eet mode, nem-
lig den 29. oktober 1942 med dagsorden: 1) Meddelelser fra rektor,
2) Valg af universitetets rektor for universitetsårene 1942 — 43 og 1943
—44, 3) Valg af universitetets prorektor for universitetsåret 1942—43,
4) Valg af lærerforsamlingens protokolforer for universitetsåret 1942
—43, 5) Valg af et medlem af Konsistorium i stedet for forhv. profes-
sor, dr. phil. J. Hjelmslev for resten af dennes funktionstid indtil uni-
versitetets årsfest 1944, 6) Valg af et medlem af bestyrelseskomitéen
for Københavns universitets jubilæumsfond af 1929 i stedet for forhv.
professor, dr. phil. J. Hjelmslev, 7) Valg af 5 medlemmer af Folkeuni-
versitetsudvalget, 8) Valg af bestyrelsesmedlemmer fra universitetet
til centralforeningen af lærere ved de hojere læreanstalter.
Til rektor for universitetsårene 1942—43 og 1943—44 valgte den
akademiske lærerforsamling 29. oktober 1942 professor, dr. theol.
J. Nørregaard.
Til prorektor for universitetsåret 1942—43 valgte den akademiske
lærerforsamling 29. oktober 1942 professor, dr. jur. Henry Ussing.
Til protokolforer for den akademiske lærerforsamling for univer-
sitetsåret 1942—43 valgtes 29. oktober 1942 docent, dr. jur. Stig Juul.
Dekanerne i universitetsåret 1942—43 har været: Professor, dr.
theol. Flemming Hvidberg ved det teologiske, professor, dr. jur. Er-
win Munch-Petersen ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr.
med. Erik Rydberg ved det lægevidenskabelige, professor Anton Karl-
gren ved det filosofiske og professor, dr. phil. A. Langseth ved det mate-
matisk-naturvidenskabelige fakultet.
Til medlem af Konsistorium i stedet for forhv. professor, dr. phil.
Universitetets årbogr. 1
2
Universitetets årbog 1942—43.
J. Hjelmslev valgte den akademiske lærerforsamling 29. oktober 1942
professor, dr. phil. N. E. Nørlund.
Til medlem af Konsistoriums stående forretningsudvalg valgte Konsi-
storium 9. december 1942 professor, dr. theol. Flemming Hvidberg i
stedet for professor, dr. theol. J. Nørregaard under hensyn til, at denne
var blevet valgt til universitetets rektor.
Til suppleanter i Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsisto-
rium 10. marts 1943 professorerne, dr. med. Eggert Møller og dr. phil.
C. A. Bodelsen.
Medlemmer af Fakulteternes stående forretningsudvalg har i univer-
sitetsåret 1942—43 været, i det teologiske fakultet: professorerne Aage
Bentzen og N. H. Søe, i det rets- og statsvidenskabelige fakultet: pro-
fessorerne, dr. jur. Poul Johannes Jørgensen og dr. polit. Carl Iversen,
i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr. med. Knud Sand
og dr. med. H. Haxthausen, i det filosofiske fakultet: professorerne,
dr. phil. Poul Tuxen og dr. phil. Viggo Brondal og i det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. phil. N. E. Nørlund
og.dr. phil. B. Spårck.
Medlemmer af fakulteternes legatudvalg har i universitetsåret
1942—43 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. J.
Nørregaard, dr. theol. Hal Koch og dr. theol. Flemming Hvidberg, i det
rets- og statsvidenskablige fakultet: professorerne, dr. jur. Poul Jo-
hannes Jørgensen, dr. jur. O. A. Borum og dr. polit. F. Zeuthen, i det
lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr. med. S. Kjærgaard,
dr. med. E. Lundsgaard og dr. med. Erik Bydberg, i det filosofiske
fakultet: professorerne, dr. phil. L. L. Hammerich, dr. phil. Viggo
Brøndal og Ejnar Thomsen, med professor, dr. phil. C. A. Bodelsen
som suppleant og i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: pro-
fessorerne, dr. phil. Einar Biilmann, dr. phil. H. M. Hansen og dr. phil.
Knud Jessen.
Til medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akade-
miske lærerforsamling 29. oktober 1942 professorerne, dr. theol. H.
Mosbech, dr. polit. Carl Iversen, dr. phil. Bich. Ege, dr. phil. Viggo
Brøndal og dr. phil. B. Spårck.
Til bestyrelsesmedlemmer fra universitetet til Centralforeningen
af lærere ved de Iwjere læreanstalter genvalgte den akademiske lærerfor-
samling 29. oktober 1942 professorerne, dr. jur. Poul Andersen, dr. phil.
C. Elling og dr. phil. H. M. Hansen samt nyvalgte professor, dr. theol.
H. Mosbech.
Til medlem af bestyrelseskomiteen for Kobenhavns universitets ju-
bilæumsfond af 1929 valgte den akademiske lærerforsamling 29. okto-
ber 1942 professor, dr. phil. H. M. Hansen.
Til medlem af udvalget med hvilket Dansk Studiefonds repræsen-
tantskab kan afholde samråd angående bevilling af lån til kandidater ny-
3
valgte Konsistorium 10. marts 1943 professor Aage Bentzen og gen-
valgte professorerne, dr. polit. Axel Nielsen, dr. med. E. Lundsgaard,
dr. phil. Erik Arup og dr. phil. N. E. Norlund.
Formanden for grosserersocietetets komité, formanden for Carls-
bergfondets direktion og universitetets rektor valgte den 10. august
1943 hidtilværende suppleant for de danske medlemmer af styrelsen for
Clara Lachmanns fond, professor, dr. jur. Fr. Vinding Kruse til medlem
af styrelsen for tiden indtil 31. december 1945 i stedet for overbiblio-
tekar, dr. phil. Carl S. Petersen, som havde onsket at udtræde, samt
valgte professor, dr. phil. Johannes Brøndsted til suppleant for styrel-
sens danske medlemmer indtil 31. december 1944 (j. nr. 176/43).
Under 13. april 1943 beskikkede ministeriet professorerne, dr.
phil. Johs. Brøndum-Nielsen og dr. phil. Paul V. Rubow som medlem-
mer af det stående retskrivningsudvalg, den førstnævnte tillige som ud-
valgets formand (j. nr. 238/43).
b. Optagelse af lektorer
som medlemmer af (len akademiske lærerforsamling.
(j. nr. 339/34).
Under 6. februar 1943 tilskrev universitetets rektor de fakulteter,
nemlig det rets- og statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige, det
filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige, under hvilke lekto-
rer var ansat, således:
Medens den akademiske lærerforsamling efter kgl. anordning af
11. maj 1921 bestod af samtlige universitetets professorer, docenter
og lektorer, består den efter kgl. anordning af 5. oktober 1936 af samt-
lige universitetets professorer, docenter samt de lektorer, som efter ind-
stilling af rektor anerkendes af ministeriet som medlemmer. Efter at
sidstnævnte anordning var trådt i kraft, anerkendte ministeriet 26.
juli 1937 efter rektors indstilling samtlige de lektorer, som var med-
lemmer af lærerforsamlingen ved udstedelse af anordning 5. oktober
1936, og som dengang endnu var ansat som lektorer, samt 3 af de lek-
torer, som var blevet ansat efter anordningens udstedelse, som med-
lemmer af lærerforsamlingen.*) Rektors indstilling var afgivet efter
forudgående brevveksling med fakulteterne og drøftelse i Konsisto-
riums forretningsudvalg om de principper, hvorefter spørgsmålet om
anerkendelse eller ikke-anerkendelse skal afgøres. Hverken ved denne
lejlighed, eller da sagen senere (i februar 1940) drøftedes i Konsisto-
rium, opnåedes der dog enighed om andet principielt end, at lektorer,
der er optaget som medlemmer af et fakultet, skal anerkendes, og at
*) Se herom universitetets årbog for 1936—37, side 52.
4	Universitetets årbog 1942—43.
anerkendelse ikke skal gives nogen lektor, for han efter 3 år fra sin før-
ste beskikkelse har fået fornyelse af denne.
Siden den ovennævnte anerkendelse af 26. juli 1937 er ingen lek-
tor blevet indstillet til anerkendelse. Der er imidlertid nu fra det filo-
sofiske fakultet modtaget en indstilling om anerkendelse af 5 lektorer,
om hvem det efter fakultetets udsagn gælder, at de dels i kraft af de-
res deltagelse i fakultetets eksaminer, tildels også som repræsentanter
for særlige fagområder indehaver lærerstillinger af en sådan selvstæn-
dig karakter, at anerkendelse efter fakultetets formening er naturlig.
Herefter ønsker rektor at tage sagen op til losning for samtlige fakul-
teter, og man skal derfor med bemærkning, at de forhold, rektor vil
lade være afgørende for sin indstilling til ministeriet, er følgende:
1)	Lektorer, der er medlemmer af et fakultet, indstilles til anerkendelse.
2)	Ingen lektor indstkilles til anerkendelse, for han efter 3 år fra sin
første beskikkelse har fået fornyelse af denne.
3)	Kun lektorer, der selvstændig, d. v. s. direkte under fakultetet,
ikke under en eller fiere af fakultetets professorer docerer et fag,
indstilles.
4)	Lektorer, der alene meddeler teknisk undervisning, indstilles ikke,
anmode fakultetet om en udtalelse om, hvilke af de under det ansatte
lektorer det efter disse retningslinier vil indstille til anerkendelse.
Efter de fra fakulteterne modtagne svar indstillede universite-
tets rektor derefter under 12. juli 1943 til ministeriet, at efternævnte
lektorer blev optagne som medlemmer af den akademiske lærerfor-
samling som foreslåede af fakulteterne efter de ovenanførte retnings-
linier for optagelsen:
Lektor i retsvidenskab, landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal.
Lektor i retsvidenskab, ekspeditionssekretær i justitsministeriet,
dr. jur. C. Popp-Madsen.
Lektor i fransk, mag. art., frk. Hedvig Olsen.
Lektor i tysk sprog, cand. mag. Peter Jørgensen.
Lektor i musikvidenskab, dr. phil. Jens Peter Larsen.
Lektor i palæontologi, inspektor ved mineralogisk museum, dr.
phil. Christian Poulsen.
Under 19. juli 1943 bifaldt ministeriet herefter, at de pågældende
lektorer anerkendtes som medlemmer af den akademiske lærerfor-
samling.
c. Fortegnelse over universitetets kunstværker.
I universitetets årbog for 1885—86 side 4 — 16 er aftrykt en »For-
tegnelse over Kunstværker af personalhistorisk Betydning, der tilhore
Universitetet og de dette underlagte videnskabelige Instituter og Sam-
linger samt Frue Kirke.«
Bestyrelse.
5
Efter at der hos universitetets ledelse længe havde været onske
om at få udarbejdet en ny registrering og fortegnelse over de universi-
tetet tilhorende kunstværker, ikke blot af hensyn til de siden
1886 skete nyerhvervelser men også med henblik på en revision af op-
lysningerne i den ældre fortegnelse, blev det i 1942 overdraget davæ-
rende sekretær ved Ny Carlsbergfondet, nu museumsinspektor Jorn
Rubow at udfærdige en protokol over universitetets malerier og skulp-
turer, akvareller, pasteller og tegninger (ikke grafik); som vederlag til
ham for dette arbejde blev der af Konsistorium stillet et belob af 1500
kr. til rådighed af Konsistoriums andel af Københavns universitets
jubilæumsfond af 1929.
Den således udarbejdede protokol, som opbevares i konsistorial-
kontoret, indeholder for de deri indregistrerede kunstværker oplysninger,
inddelt i følgende rubrikker: 1. Lobe-nr. 2. Kunstnernavn. 3. Billed-
titel, signatur, materiale, mål (i centimeter). 4. Opbevaringssted. 5. Her-
komst og pris. 6. Andre oplysninger.
Den nedenfor anforte fortegnelse er et aftryk af protokollen; dog
er af dennes oplysninger kun medtaget det i rubrikkerne 1, 2 og 3
anforte. Fortegnelsen er delt i 17 grupper efter opbevaringsstedet; for-
såvidt angår den største gruppe I, som omfatter universitetets admini-
strationslokaler og auditorier på Frue Plads indeholder protokollen
tillige detaillerede oplysninger om, i hvilket lokale kunstværkerne findes,
men da der i tidens lob ret hyppigt er sket omflytninger, har man
ikke villet medtage disse oplysninger i fortegnelsen.
Fortegnelsen, som er opstillet med bistand af universitetsadjunkt,
mag. art. Ole Næsgaard, er ledsaget af et register dels over kunstnerne,
dels over de portrætterede; tallene henviser til fortegnelsens numre.
I. Universitetet, Frue Plads.
1. Ukendt kunstner.
Johannes Hopner (1642—75), lit-
terat, stifter af det Hopnerske
legat.
Lærred, olie. 87 X 68.
2. Emil D. Bærentzen (1799 — 1868).
Johan Nicolai Madvig (1804 —
1886), filolog, politiker, profes-
sor, rektor.
Lærred på pap, olie. 25 X 19,5.
3. Ukendt kunstner.
Bartholin?
Lærred, olie. Oval 76 X 58.
4. Johan Jepsen ( —1700).
Ole Borch (1626—90), læge, ke-
miker, botaniker, fdolog, pro-
fessor.
Lærred, olie. Oval 78 X 62.
5. Georg Mathias Fuchs (1719 — 97).
Otto Thott (1703—85), statsmand,
bogsamler, Universitetets pa-
tron. Halvfigur.
Lærred, olie. 78,5 X 63.
6
Universitetets årbog 1942—43.
6.	Abraham Wuchters (1610 — 83).
7.	C. G. Pilo (1712-93).
8.	Bertel Thorvaldsen (17707 — 1844).
9.	August JerndorfY (1846 — 1906).
10.	August JerndorfT.
11.	Jens Juel (1745-1802)?
12.	Constantin Hansen (1804 — 80).
13.	Constantin Hansen.
14.	Johan Horner (1711—63).
15.	J. L. Lund (1777-1867).
16.	Erik Henningsen (1855 — 1930).
17.	Ukendt kunstner.
18.	Johan Christian Almer (1741—92).
19.	Erik Henningsen (1855 — 1930).
Peder Griffenfeld (1635—99), rigs-
kansler. 1675.
Kobberplade, olie. Oval, 79 X 66.
Johan Ludvig Holstein (1694 —
1763), lensgreve, statsminister,
universitetets patron.
Lærred, olie. 78,5 X 63.
Ludvig Holborg (1684—1754), for-
fatter, professor, rektor, kvæ-
stor, baron.
Buste, gips (afstøbning). H. 56.
Apollon ved den dræbte Python.
Bet. f. n. t. v. A.J. 78.
Lærred, olie. 45 X 35.
Samme motiv som inv. nr. 9.
Lærred, olie. 45 X 34.
Børge Biisbrigh (1731 —1809), filo-
sof, professor, rektor.
Lærred, olie. Oval, 69 X 54.
Basmus Nielsen (1809 — 84), filo-
sof, professor, rektor.
Lærred, olie. 47 X 40.
Y. J. Bjerring (1805— 79), romansk
filolog, politiker, tit. professor.
Lærred, olie. 47 X 39.
Hans Gram (1685 — 1748), filolog,
historiker, professor, rektor.
Lærred, olie. 77,5 X 62,5.
Niels Lauritz Andreas Høyen (1798
— 1870), kunsthistoriker, pro-
fessor ved Kunstakademiet, do-
cent ved Universitetet, muse-
umsdirektør.
Bet. f. n. t. v. L. 1832.
Pap, olie. 22,5 X 20.
H. N. Clausen (1793-1877), teo-
log, politiker, professor, rektor.
Bet. Clausen, og f. n. t. h. E.H.
Pap, olie. 27 X 18.
Johann Clemens Tode (1736—1806),
læge, forfatter, professor, rektor.
Påskrift: Clemens Tode Profes-
sor der Medicin in Copenhagen
& ulæselig signatur.
Papir, rødkridt. Lysmål 15x12.
Frederik Theodor Hurtigkarl (1763
—1829), jurist, professor, rektor,
inspector questuræ, legatstifter.
1767 (ca. 4 år gi.).
Lærred, olie. 123 X 103.
J. N. Madvig overrækker som rec-
tor magnificus de unge studenter
deres akademiske borgerbreve.
Lærred, olie. 61 x 77.
Bestyrelse.
7
20. Wilhelm Marstrand (1810 — 73).
21. Christian Hornemann (1765 — 1844).
22. Ukendt kunstner.
23. Johan Laurents Jensen (1800 — 56)?
24. Peder Christian Rosengreen (1816 — 63).
25. Peder Christian Rosengreen.
26. Peder Christian Rosengreen.
27. Wilhelm Marstrand (1810 — 73).
28. Frederik F'erdinand Friis (1793 — 1865).
29. Constantin Hansen (1804 — 80).
30. Constantin Hansen.
31. Jens Juel (1745-1802)?
32. Ukendt kunstner.
33. Herman Vilhelm Rissen (1798 — 1868).
Carl Johan Henrik Kayser (1811 —
70), læge, nationaløkonom, poli-
tiker, professor i statistik og
statsøkonomi.
Lærred, olie. 44,5 X 39.
Niels Treschow (1751—-1833), filo-
sof, politiker, professor, rektor.
Ret. Hornemann pinx. og ulæse-
ligt årstal.
Pastel. Lysmål 50 X 41.
Andreas Frederik Krieger (1817 —
98), jurist, politiker, professor.
(Som ung).
Lærred, olie. 22 X 17,5.
Væksthuse i Rotanisk Have bag
Charlottenborg.
Påskr. på blændrammen: Jh.
Jensen 1835 — etc.
Lærred, olie. 23,5 X 31.
Universitetsgården.
Ret. f. n. t. h. CR 1855.
Papir, gouache. 20,5 X 22,5.
Universitetsgården. I baggrunden
Frue Kirkes tårn.
Ret. f. n. t. v. CR 1850.
Papir, gouache. 19 X 20,5.
Frue Plads med Universitetet, set
mod Nørregade.
Papir, gouache. 19 X 21.
Tycho Rrahe modtager kong Jacob
II på Hven 1580.
Papir, blyant og pen. 13,7 X 12.
Vægdekoration i pompejansk stil.
Påskrift: Udkast til Festsalen i
Universitetet af ProfessorF.Friis.
Papir, blyant og vandf. eller
tempera. Lysmål 30,5 X 38.
Georg Christian Hilker (1807—75),
dekorationsmaler.
Ret. f. n. t. h. C. H.
Lærred, olie. 30 X 24.
Præstinden Pythia. Studie til figur
i udsmykningen af universitets-
vestibulen.
Papir, kul. 78,5 X 52.
Joachim Godske Moltke (1746 —
1818), lensgreve, statsmand.
Lærred, olie. 63 X 50,5.
Laurids Foss (1637—1703), læge,
assessor i det d. kancelli,medstif-
ter af det Fossiske stipendium.
Lærred, olie, 83X69.
Carl Ferdinand Allen (1811—71),
historiker, professor
Universitetets årbog 1942—43.
34. Gunnar Jensen (1863 — 1948).
35. Gunnar Jensen.
36. Lauritz Tuxen (1853 — 1927).
37. Bertha Wegmann (1847 — 1926).
38. Lauritz Tuxen (1853 — 1927).
39. Herman Vedel (1875-1948).
40. August JerndorfT (1846 — 1906).
41. Anne Marie Carl Nielsen (1863 — 1945).
42. Hermann Ernst Freund (1786 — 1840).
43. H. V. Bissen (1798-1868).
Bet. 12. Novbr. 60.
Buste, gips (original). H. 64.
Christian IX. (1818 — 1906).
Belief-medaillon, profd t. v.
Gips. Cirkelrund, diam. 50.
Minerva siddende, på hver side en
dreng der synger mens han
svinger en bogegren.
Bet. G. J. & 8. April.
Belief, gips. Diam. 51,5.
Hector Frederik Estrup Jungersen
(1854—1917), zoolog, professor,
rektor.
Bet. f. n. t. v. L. Tuxen Skagen
190..
Lærred, olie. 92 X 106.
Julius Thomsen (1826 — 1909), ke-
miker, professor, rektor.
Bet. f. n. t. h. B. Wegmann.
Lærred, olie. 118 X 85.
I rammen er indfældet for- og
bagside af medaille af A. W. Saa-
bye fec. Gunnar Jensen sc. 1826
16. febr. 1896.
Henrik Scharling (1836 1920), teo-
log, forfatter, professor, rektor.
Bet. f. n. t. h. L. T. 1917.
Lærred, olie. 69,5 X 79,5.
Harald Høffding (1843 -1931), filo-
sof, professor, rektor.
Bet. HV 1909.
Træ, olie. 113 X 93.
Peder Ludvig Panum (1820 — 85),
læge, fysiolog, professor, rektor.
Bet. f. n. t. h. A. J. 1906.
Lærred, olie. 95 X 73.
Vilhelm Thomsen (1842 — 1927),
sprogforsker, professor, rektor.
Buste. Indskrift: Inscription
Amcii. f. B. XXVIII-VI-
MDCCCCXXI.
Marmor. H. 52.
Friederich Munter (1761—1830),
teolog, professor, rektor, biskop.
Buste. Indskrift: Bekostet af
den afdodes Venner — D. Frede-
rik Munter. Skienket til Kjøben-
havns Universitet.
Marmor. H. 46.
Japetus Steenstrup (1813 — 97),
naturforsker, professor.
Herme, gips (afstøbning). H. 56.
Bet. 1. Feb. 66.
Bestyrelse.
44. Edvard Harald Bentzen (1833 — 88).
45. Vilhelm Bissen (1836—1931).
46. Herman Vilhelm Bissen (1798 — 1868).
47. H. V. Bissen.
48. H. V. Bissen.
49. H. V. Bissen.
50. Gerda H. Madvig (1868 — 1940).
51. Th. Stein (1829-1901).
52. Herman Vilhelm Bissen (1798 — 1868).
53. Ludvig Brandstrup (1861—1935).
54. Wilhelm Marstrand (1810 — 73).
55. Wilh. Marstand.
56. Wilh. Marstrand.
Universitetets årbog. 2
C. Goos (1835 — 1917), jurist, poli-
tiker, professor, rektor.
Buste, gips (original). H. 70.
Bet. E. H. Bentzen 6. Sept.
1880.
Edvard Holm (1833—1915), histo-
riker, professor, rektor.
Buste, gips (afstobning). H. 63.
Bet. 10. Maj 1878.
Rasmus Nielsen (1809 — 1884),
fdosof professor, rektor.
Buste, marmor. H. 67.
Johan Georg Forchhammer(1794 —
1865), geolog, kemiker, profes-
sor.
Bet. 23. Jan. 66.
Buste, gips (afstobning). H. 67.
Joachim Frederik Schouw (1789—
1852), botaniker, politiker, pro-
fessor.
Bet. 22. Sept. 51.
Buste, gips (afstobning). H. 61.
Johan Nicolai Madvig (1804 — 86),
klassisk filolog, politiker, pro-
fessor, rektor.
Bet. 8. Nov. 57.
Buste, gips (afstobning). H. 57.
Julius Petersen (1839 — 1910), mate-
matematiker, professor.
Bet. Gerda H. Madvig.
Buste, gips. H. 61.
Hans Lassen Martensen (1808 —
84), teolog, professor, biskop.
Bet. T. Stein 1879.
Buste, marmor. H. 67.
C. F. Allen (1811—71), historiker,
professor.
Bet. 18. november 60.
Buste, gips (afstobning). H. 63.
Kristian Erslev (1852 — 1930), hi-
storiker, professor, rektor.
Bet. L. B. 1933.
Buste, marmor. H. 70.
Hans Tavsen beskytter biskop
Rønnow.
Lærred, olie. 55,5 X 47,5.
Jacob II af Skotland besøger Ty-
cho Brahe på Uranienborg.
Lærred, olie. 55,5 X 47.
Universitetets indvielse i Vor Frue
Kirke den 1. juni 1479.
Lærred, olie. 59 X 72.
10	Universitetets årbog 1942—43.
57.	Wilh. Marstrand.
58.	Jens Juel (1745-1802).
59.	Jens Juel.
60.	Jens Juel.
61.	Emil D. Bærentzen (1799 — 1868).
62.	Georg Mathias Fuchs (1719—97).
63.	Ukendt kunstner.
64.	Frederik Carl Groger (1766 — 1838)
65.	Knud Larsen (1865 — 1922).
66.	Jens Juel (1745-1802).
67.	C. A. Lorentzen (1749 — 1828).
68.	Th. Stein (1829-1901).
69.	G. J.
Universitetets indvielse i Vor Frue
Kirke den 1. juni 1479.
Papir, olie. 212 X 280.
Frederik Christian Winslow (1752
—1811), kirurg, professor ved
Kirurgisk Akademi.
Bet. f. n. t. h. Juel pi.. 1784.
Lærred, olie. Oval 60 X 50.
Johan Christian Bodendick (1735
—1818), kirurg.
Lærred, olie. Oval 68,5 X 53.
Wilhelm Hennings (1716—94),
kirurg, professor.
Lærred, olie. Oval 68,5 X 53.
Jacob Christian Johan Henrik
Gundelach Moller (1797 — 1845),
kirurg, professor.
Bet. f. n. t. h. Em. Btz. 1842.
Lærred, olie. 67,5 X 56,5.
Joachim Dietrich Cappel (1717 —
84), apoteker ved Frederiks Ho-
spital, legatstifter.
Lærred, olie. 72 X 55.
Alexander Kolpin (1731—1801),
kirurg, professor ved Kirurgisk
Akademi.
Lærred, olie. 77 X 61.
Johan Sigismund vonMosting(1759
—1843), gehejmestatsminister.
Lærred, olie. 62,5 X 51,5.
Snebjorn Asger Nicolai Stadfeldt
(1830—96), læge, obstetriker,
professor.
Bet. f. n. t. h. K. L. 90.
Træ, olie. 44 X 33,5.
Johann Clemens Tode (1736—1806),
læge, forfatter, professor, rektor.
Bet. Juel pinx. 1787 (over skul-
deren t. v.).
Lærred, olie. Oval 68 X *3.
Frederik Ludvig Bang (1747 —
1820), læge, professor, rektor.
Bet. f. n. t. v. Lorentzen.
Lærred, olie. Oval 70,5 X 55.
Sophus August Vilhelm Stein (1797
—1868), anatom, kirurg, pro-
fessor, rektor.
Bet. f. n. t. h. Th. Stein 1869.
Portrætmedaillon,gips.Diam.50.
Knud Pontoppidan (1853 — 1916),
sindssygelæge og retslæge, pro-
fessor.
Bet. G. J. 19.
Portrætmedaillon,gips. Diam. 55.
Bestyrelse.
11
70.	Constantin Hansen (1804—80).
71.	Johan Salomon Wahl (1689 — 1765).
72.	Ukendt kunstner.
73.	Ukendt kunstner.
74.	Ukendt kunstner.
75.	Ukendt kunstner.
76.	Vilhelm Rosenstand (1838 — 1915).
77.	Nicoline Tuxen (1847 — 1931).
78.	Nicoline Tuxen.
79.	Constantin Hansen (1804 — 80).
80.	Constantin Hansen.
81.	Constantin Hansen.
Kamp mellem lapitherogkentaurer.
Papir, tusch. 98 X 428.
Iver Rosenkrantz (1674 — 1745),
statsmand, Universitetets pa-
tron.
Ret. f. o. t. v. Iver Rosenkrantz
ætatis suæ LXII. ANNO
MDCCXXXVII.
Lærred, olie. 78 X 62,5.
Frederik Christian, hertug af Sles-
vig-Holsten-Sonderborg-Augu-
stenborg. (1765—1814).
Lærred, olie. 69 X 48.
Niels Kaas (1534—94), kongens
kansler, Universitetets »øverste
konservator«.
Lærred, olie. 73 X 45,5.
Peder Reedtz (1614—74), kansler,
Universitetets patron.
Lærred, olie. 64 X 50.
Johannes Hopner (1642—75), lit-
terat, legatstifter.
Drevet kobber, relief. 78 X 64.
(Naglet på træplade).
Thor Sundby (1830 — 94), romansk
filolog professor.
Ret. f. n. t. v. Yilh. Rosenstand
1892.
Lærred, olie. 108 X 80.
A. Aagesen (1826—79), jurist,
professor, rektor.
Ret. på bags. N. Tuxen 1909
efter Photographie.
Lærred, olie. 89 X 63.
F. C. Rornemann (1810 — 61), ju-
rist, professor, rektor.
Ret. på bags. Copi efter N. P.
Akerberg, svensk maler, af N.
Tuxen 1904.
Lærred, olie. 80 X 60.
Psyches nedgang i underverdenen.
Nemesis, Eumeniderne, en Da-
naide.
Papir, kul. 125 X 570.
Siddende mandlig model. Studie
til freske i Univ. forhal: den be-
friede Prometheus.
Lærred, olie. 55 X 38.
Stående mandlig model med bue i
hånden.
Studie til freske i Univ. forhal:
Herakles der befrier Prometheus.
Lærred, olie. 51 X 38.
12	Universitetets årbog 1942—43.
82. Viggo Johansen (1851—1935).
83. N. V. Dorph (1862-1931).
186. Mans Henrik Henningsen (1886 —
187. Carl Thomsen (1845 — 1912).
Harald Høffding (1843 -1931), filo-
sof, professor, rektor.
Bet. f. o. t. v. Viggo Johansen
1908-34.
Lærred, olie. 93 X 72.
Frants Buhl (1850 — 1932), orien-
talist, professor, rektor.
Bet. f. o. t. h. 19 N. V. Dorph 20.
Lærred, olie. 84 X 68.
). Carl Torp (1855—1929), jurist,
professor, rektor.
Bet. f. o. t. h. H. H.
Lærred, olie. 82 X 65,5.
Hans Gram i sit arbejdsværelse.
B. f. n. t. h. C. T.
Lærred, olie. 65 X 57.
II. Universitetets mineralogiske og geologiske museum
84. Jens Juel (1745-1802).
85. Peder Als (1726 — 76).
86. C. A. Jensen (1792 — 1870).
87. Johan Christopher Schlichtkrull (1866
1945).
88.	Kopi efter Eckersberg.
89.	G. E. Libert (1820-1908).
90.	Otto Bache (1839-1927).
91.	Harald Moltke (1871- ).
92.	Harald Moltke.
93.	Vilh. Bissen (1836-1913).
Joachim Godske Moltke (1746 —
1818), lensgreve, statsmand.
Lærred, olie. 67,5 X 53.
Adam Gottlob Moltke (1710 — 92),
lensgreve, hofmand og stats-
mand.
Lærred, olie. 70,5 X 57,5.
Prins Christian Frederik, senere
kong Christian VIII (1786 —
1848).
Lærred, olie. 62,5 X 48,2.
Niels Viggo Ussing (1864 — 1911),
mineralog, geolog, professor.
Bet. f. n. t. v. I S.
Lærred, olie. 117 X 94.
Morten Thrane Briinnich (1737 —
1827), zoolog, mineralog, pro-
fessor.
Lærred, olie. 53 X 42,5.
Stevns klint med Hojerup kirke.
Lærred, olie. 35 X 46,5.
Vesuvs krater.
Bet. f. n. t. v. Vesuv. OB. 1867.
Lærred, olie. 30 X 40.
Basaltfjeldet Sulur ved Akureyri.
Bet. f. n. t. h. Moltke 1899.
Lærred, olie. 47 X 64.
Nordkysten af Vaj gat i Nordgrøn-
land. 1898.
Papir, vandfarve. Ca. 25 X 350.
Johan Georg Forchhammer (1794 —
1865), geolog, kemiker, pro-
fessor.
Buste, marmor. H. 54,5.
13
94.	Vilh. Bissen.	Japetus Steenstrup (1813—97),
naturforsker, professor.
Buste, marmor. H. 56,5.
95.	Herman Vilhelm Bissen (1798 — 1868). Johan Georg Forchhammer (1794 —
1865), geolog, kemiker, profes-
sor.
Bet. 25. Jan. 66.
Buste, bronceret gips. H. 66.
96.	se efter nr. 98.
III. Universitetets medieinsk-anatomiske institut.
97.	Th. Stein. (1829—1901).	Ib Pedersen Ibsen (1801—62), ana-
tom, professor.
Buste, marmor. H. 62.
98.	Jean-Baptiste II Lemoyne (1704—78). Jacob Benignus Winsløw (1669 —
1760), anatom.
Buste, bronceret gips. H. 67.
IV. Kirurgisk Akademi.
96. Th. Stein (1829-1901).
99. Jean-Baptiste II Lemoyne. (1704—78).
100. Nicolaj Dajon (1748 — 1823).
101. Nicolaj Dajon?
102. Th. Stein (1829-1901).
103. Andreas Weidenhaupt (1738 — 1805).
104. Andreas Weidenhaupt.
105. Andreas Weidenhaupt.
106. Andreas Weidenhaupt.
Ib Pedersen Ibsen (1801—62),
anatom, professor.
Bet. T. Stein 1856.
Buste, gips. H. 62.
Jacob Benignus Winsløw (1669—■
1760), anatom.
Buste, gips. H. 64.
Frederik Christian Winsløw (1752
—1811), kirurg, professor ved
Kirurgisk Akademi.
Buste, gips. H. 47.
Henrich Callisen (1740—1824),
læge, professor.
Buste, gips. H. 42.
Sophus August Vilhelm Stein
(1797—1868), anatom, kirurg,
professor, rektor.
Bet. Th. Stein.
Buste, gips. H. 61.
Simon Criiger (c. 1687—1760), ki-
rurg, generaldirektør for kirur-
gien.
Buste, gips. H. 78.
Hans Friedrich Wohlert (1703—
79), kirurg.
Buste, gips. H. 80.
Alexander Kolpin (1731—1801),
kirurg, professor ved Kirurgisk
Akademi.
Buste, gips. H. 78.
Athene og Æsculap.
Relief, gips. 91 X 127.
14
Universitetets årbog 1942—43.
107. Andreas Weidenhaupt.
108. Andreas Weidenhaupt.
109. Andreas Weidenhaupt.
Symbolsk relief forestillende
kongen (Christian VII) der, be-
væget ved kronprinssens mel-
lemkomst, bekranser akademiet
i en knælende kvindes skikkelse
og overrækker hende det konge-
lige privilegium.
Relief, gips. 91x127.
Medaillon med hoved i profil.
Indskr. på græsk: Hippokrates.
Relief, gips. Cirkelrundt, diam.
c. 110.
Medaillon med hoved i profil.
Indskr. på græsk: Galenos.
Relief, gips. Cirkelrundt, diam.
c. 110.
V. Rigshospitalet.
110.	Ulrich Ferdinand Beenfeldt (1711—82). Simon Cruger (c. 1687—1760),
kirurg, generaldirektør for ki-
rurgien.
Dateret ved seddel klæbet på
blindrammen: 1761.
Lærred, olie. 77 X 61.
111.	C. A. Lorentzen (1749 — 1828).	Henrich Callisen (1740—1824),
læge, professor.
Lærred, olie. 67 X 57.
112.	Christian Hornemann (1765 — 1844)? Heinrich Christian Friedrich Schu-
macher (1757 — 1830), læge, bo-
taniker, professor.
Lærred, olie. 62 X 49.
Hans Friedrich Wohlert (1703—
79), kirurg.
Lærred, olie. 76,5 X 61,5.
Oscar Thorvald Bloch (1847—
1926), læge, professor.
Lærred, olie. 117x83.
113. Ukendt kunstner.
114. Erik Henningsen (1855-—1930)
VI. Universitetets astronomiske observatorium.
115.	Ukendt kunstner.
116.	Ukendt kunstner.
117.	Ukendt kunstner.
118.	C. A. Jensen (1792-1870).
Christian IV, (1577—1848).
Lærred, olie. 88 X 77.
Ole Romer (1644 — 1710), astro-
nom, fysiker, tekniker, professor.
Lærred, olie. 77 X 63.
Thomas Bugge (1740 — 1815),
astronom.
astronom, professor, rektor.
Lærred, olie. 60 X 47.
Friederich Wilhelm Bessel (1784 —
1846), prof. astronomiæ i Kø-
nigsberg.
Lærred, olie. 69 X 53.
Bestyrelse.
15
119. Ukendt kunstner.
Tycho Brahe (1546 — 1601), astro-
nom.
Buste, gips. H. 76.
Poul Lovenorn (1751—1826), so-
officer.
Buste, gips. H. 73.
Christopher Hansteen (1784 —
1873), norsk astronom.
Bet. Kjobenhavn H. H. Hansen
1847.
Herme, bronceret gips. H. 48.
Tycho Brahe (1546 — 1601), astro-
nom.
Bet. 21. mai 1859
Statue, bronce. H. 239.
123.	Arne Bang (1901— ) & Carl Halier. Vase med låg, smykket med en
komposition forestillende Tycho
Brahe og Stjerneborg.
Bet. CH 1923 AB. H. 74.
124.	Ludvig Grundtvig (1836 — 1901).	H. L. d'Arrest (1822 — 75), astro-
nom, professor.
Lærred, olie. 42 x 56.
120. Ukendt kunstner.
121. Hans Hansen (1821—58).
122. H. Y. Bissen (1798-1868).
VII. Universitetets zoologiske museum.
125. Morten Thrane Brunnich (1805 — 61).
126.	M. Th. Brunnich?
127.	Johannes Eilert Steenfeldt (1799
1861)?
128.	Joh. Jakob Rieter (1758-1823).
129.	Wilhelm Marstrand (1810 — 73).
130.	P. S. Kroyer (1851—1909).
131.	Carl Martin Hansen (1877 — 1941).
Edouard Vargas-Bedemar (1768—
1847), greve, mineralog, muse-
umschef.
Bet. t. v. M. Brunnich 1840.
Lærred, olie. 42 X 34.
Rensdyr i et landskab.
Lærred, olie. 63 X 54.
Selvportræt ved arbejdet i ate-
lieret.
Lærred, olie. 43,5 X 42.
Lorenz Spengler (1720 — 1807),
kunstkammerforvalter, konky-
liolog, elfenbensdrejer.
Brystb., profil t. v.
Papir, tusch, vandfarve. Oval
9X8.
Jorgen Matthias Christian Schiodte
(1815—84), zoolog, professor..
Brystb. en face t. h.
Lærred, olie. 58 X 44,5.
J. M. C. Schiodte (1815-84).
Buste, bronce, H. 49.
Peter Wilhelm Lund (1801—80),
naturforsker, tit. professor.
Bet. Carl Martin Hansen.
Portræt-relief, profil t. v. på fir-
kantet tavle.
Bronce. 110 X 74.
16
132.	Vilhelm Fischer. (1857 — 1928).
133.	Frederik Ludvig Storch (1805 — 83).
134.	Ove Theobald Thielemann (1819 —
1903).
135.	Christian Hornemann (1765—1844)?
136. Ukendt kunstner.
137. Vilhelm Fischer (1857 — 1928).
138. Herman Vilhelm Bissen (1798 — 1868).
139. Carl Frederik Stanley (1738 — 1813).
140. Ukendt kunstner.
Fugle ved et fyr.
Lærred, olie. 82 X 57.
Christian IX (1818 — 1906).
Bet. f. n. t. v. F. Storch 1867.
Brystbillede, en face.
Oval. 76 x 62.
Lærred, olie.
Christian Drewsen (1799 — 1896),
papirfabrikant, amatorzoolog.
Buste, gips. H. 59.
P. C. Woldike (1784-1851), orni-
tholog.
Brystbillede en face t. h.
Pastel. 38,5 X 30 (lysmål).
Friderich Faber (1796—1828),
zoolog.
Brystbillede en face t. h.
Pastel. 29,5 X 24,5.
Herluf Winges barndomshjem
(Oster Allé 6?), exteriør.
Bet. f. n. t. v. Vilh. Fischer 1898.
Lærred, olie. 63 X 84.
Japetus Steenstrup (1813—97),
naturforsker, professor.
Buste,marmor. H.56 uden sokkel.
Otto Frederik Muller (1730—84),
naturforsker.
Buste, bronceret gips. H. 68.
Christian VIII, (1786—1848).
Buste, gips. H. 74.
VIII. Universitetets medieinsk-fysiologiske institut.
141.	Carl Rahl (1812 — 65).	Daniel Frederik Eschricht (1798 —
1863), fysiolog og zoolog, pro-
fessor.
Bet. o. skulderen t. h. C. Rahl
1847.
Lærred, olie. 49 X 43.
142.	Niels Valdemar Fjeldskov (1826 — 1903). D. F. Eschricht (1798 — 1863).
Portrætmedaillon, profil t. h.
Gips. Diam. 58.
Peder Ludvig Panum (1820—85),
læge, fysiolog, professor, rektor.
Buste, marmor. H. 67.
Christian Bohr (1855—1911), læge,
fysiolog, professor, rektor.
Portrætmedaillon, profil t. v.
Gips. Diam. 70.
Valdemar Henriques (1864 — 1936),
fysiolog, professor.
Portrætmedaillon, profil t. h.
Kunstsandsten. Diam. 68.
143. Rasmus Sørensen Bogebjerg (1859 —
1921).
144. Siegfried Wagner (1874
)•
145. Gunnar Hammerich (1893— ).
Bestyrelse.
17
146. Georg Mathias Fuchs (1719—97).	Joachim Dietrich Cappel (1717—
84), apoteker ved Frederiks
Hospital, legatstifter.
Halvfigur en face t. h., hat under
v. arm, stok i v. hånd.
Lærred, olie. 77 X 61.
IX. Universitetets fysiologiske institut.
147. Siegfried Wagner (1874— ).
148. Siegfried Wagner.
149. Siegfried Wagner.
150. Gunnar Hammerich (1893— ).
Chr. Bohr (1855—1911), læge, fy-
siolog, professor, rektor.
Portrætmedaillon, profil t. v.
Marmor. Diam. 70.
Daniel Frederik Eschricht (1798 —
1863), fysiolog og zoolog, pro-
fessor.
Portrætmedaillon, profd t. h.
Marmor. Diam. 70.
Peder Ludvig Panum (1820 — 85),
læge, fysiolog, professor, rektor.
Portrætmedaillon, profd t. h.
Marmor. Diam. 70.
Valdemar Henriques (1864 —1936),
fysiolog, professor.
Portrætmedaillon, profd t. h.
Bronce, på firkantet bund. 72 X
70.
X. Universitetets patologisk-anatomiske institut.
151. Albert Naur (1889— ).
152. David Monies (1812 — 94).
153. Julius Paulsen (1860 — 1940).
154. Ludvig Brandstrup (1861 —1935).
Universitetets årbog. 3
Poul Moller (1884— ), læge.
professor.
Brystbillede, en face t. v.
Bet. f. n. t. h. Naur 41.
Lærred, olie. 59 X 47.
Adolph Hannover (1814—94),
læge, tit. professor. 1853?
Brystbillede, en face t. v.
Lærred, olie. 68 X 54,5.
Carl Lange (1834 — 1900), læge.
professor.
Knæstykke.
Bet. f. n. t. h. Jul. Paulsen 1900.
Lærred, olie. 105,5 X 91,5.
Johannes Fibiger (1867 — 1928).
læge, professor, rektor.
Bet. L. Brandstrup 1926.
Buste, bronce. H. 48,5.
18
XI. Universitetets retmedieinske institut.
155.	Jørgen Gudmundsen-Holmgreen (1895—Æsculap og Justitia.
).	Relief, sandsten. 48 X 130.
156.	Jorgen Gudmundsen-Holmgreen.	En sjæl.
Relief, olandsk sandsten. 170 X
85.
XII. Universitetets institut for almindelig patologi.
157. Anker Hoffmann (1904— ).
158. Elise Rrandes (1873-1918).
159. P. S. Krøyer (1851-1909).
160. Ernst Vilhelm Brandt (1880— ).
161. Carl Martin Hansen (1877 — 1941).
Oluf Thomsen (1878—1940), læge,
professor.
Indskr. * 1878 Oluf Thomsen
1940 f.
Portrætmedaillon, sandsten,
profd t. v.
Diam. 68.
Carl Julius Salomonsen (1847 —
1924), læge, bakteriolog, pro-
fessor, rektor.
Bet. E. B. 27. Marts 1901.
Buste, gips. H. 63.
Jorgen Matthias Christian Schiodte
(1815—84), zoolog, professor.
Bet. på hojre skulder P.S.
Krøyer 1883.
Buste, bronceret gips. H. 65.
P. A. Brandt (1882—1936), legat-
stifterinde.
Bet. t. h. E. V. Brandt 1936.
Lærred, olie. 63,5 X 55,5.
Søren Peter Lauritz Sørensen
(1868—1939), kemiker, tit. pro-
fessor.
Bet. Carl M. H.... ?
Portrætmedaillon, profd t. v.
Gips. Diam. 51.
XIII. Universitetets
162. Kai Nielsen (1882-1924).
163. Johannes Nielsen (1890— ).
isk-statistiske laboratorium.
Harald Westergaard (1853—1936),
statistiker, nationaløkonom,
professor, rektor.
Bet. Kai Nielsen 12/9 23.
Buste, marmor. H. 72.
Hans Henrik Christian Pedersen
(1862 — 1926), agrarhistoriker,
statistiker, lektor.
Bet. f. o. t. h. Johs. N. — 19.
Lærred, olie. 67,5 X 79,5.
Bestyrelse.
19
164. Johannes Nielsen.
165. Johannes Nielsen
Jacob Kristian Lindberg (1873 —
1932), nationaløkonom.
Bet. f. n. t. v. Johs. N. — 19.
Lærred, olie. 65 X 70.
Harald Westergaard (1853 — 1936),
statistiker, nationaløkonom,
professor, rektor.
Bet. f. n. t. h. Johs. N. — 18.
Lærred, olie. 80 X 65,5.
XIV. Universitetets psykologiske laboratorium.
166. Carl Martin Hansen (1877 — 1941)
167. Felix Pfeifer (1871
Alfred Lehmann(1858 — 1921),psy-
kolog. professor, Brystb. Belief,
bronce. 43,5 X 33,5.
43,5 X 33,5.
Wilhelm Wundt (1832 — 1920),
tysk fdosof og psykolog.
Bet. f. o. t. h. Felix Pfeifer 1905.
Brystb. profil t. v.
Belief, bronce. 28,5 X 15.
XV. Universitetets teologiske laboratorium.
168. H. V. Bissen (1798-1868).
169. H. Y. Bissen.
170. Ukendt kunstner.
171. Andreas Ludvig Koop (1792—1849)?
Henrik Nicolai Clausen (1793 —
1877), teolog, politiker, profes-
sor, rektor.
Bet. 21. Juni 58 ?
Buste, gipsafstobning. H. 60,
hvoraf fodst. 10.
Johan Henrik Thomander (1798 —
1865), svensk teolog.
Bet. 12. Sepb. 50 ?
Buste, gips. H. 73, hvoraf fodst.
11,5.
Henrik Nicolai Clausen (1793 —
1877), teolog, politiker, profes-
sor, rektor.
Brystb. trekvart t. h. i malet
oval. Lærred, olie. '69 x 61,5.
Jesus som tolvårig i templet.
Lærred, olie. 158 X 193 (lysmål).
XVI. Universitetets
172. H. V. Bissen (1798-1868)
filologiske laboratorium.
Johan Nicolai Madvig (1804 —
86), klassisk filolog, politiker,
professor, rektor.
Bet. 8. Nov. 57.
Buste, gips. H. 63, hvoraf fodst.ll.

20	Universitetets årbog 1942—43.
173. Thyra Boldsen (1884- ).
174. Th. Stein (1829-1901).
175. Aug. Jerndorff (1846 — 1906).
Harald Høffding (1843 — 1931), fi-
losof, professor, rektor.
Bet. Thyra Boldsen formede
stenen.
Buste, marmor. H. 43.
Ludvig Holberg (1684—1754), for-
fatter, professor, rektor, kvæstor,
baron.
Statuette (siddende i en arm-
stol), ovalt fodstykke.
Gips. H. 70.
Ludvig F. A. Wimmer (1839 —
1920), sprogforsker, professor,
rektor.
Bet. A. J. fec.
1896—97.
Nov. Marz.
Lærred, olie. 134 X 86.
Knæstykke.
XVII. Universitetets gobeliner samt statuerne i hovedbygningens forhal.
176. Ukendt kunstner
177. Ukendt kunstner
178. Ukendt kunstner
179. Ukendt kunstner
Rytterslag. I midten styrter en
rytter af hesten, gennemboret
af en lanse.
Bort med putti og blomster.
Gobelin. 332 X 445.
En soldat kommer fra venstre med
et brev el. lign. til en hærfører,
der sidder i åbningen af et
prægtigt telt. T. h. en kriger
med hellebard og skjold.
Borten beslægtet med forrige
inv.nr.s.
Gobelin. 326 X 311.
En konge t. v. og en hærfører t. h.
holder begge på fæstet af et op-
advendt sværd. T. v. for dem
fire »fyrstelige« personer med
kroner uden takker, t. h. en
kriger med spyd og skjold.
Borten beslægtet med de for-
rige inv. nr. s.
Bet. f. n. t. v. P. V. C AYD.
Gobelin. 339 X 390.
Offerscene. T. v. under en lille
statue af Mars på et alter holder
to offerpræster en bekranset
oxe. 1 midten knæler en bar-
hovedet mand med udbredte
arme, klædt i et prægtigt har-
Bestyrelse.
21
180. Ukendt kunstner
181. Ukendt kunstner
182. Ukendt kunstner
183. Ukendt kunstner
184. Herman Vilhelm Bissen (1798 — 1868).
185. H. V. Bissen
186 og 187 se efter nr. 83.
nisk omgivet af flere andre,
hvoraf en med lyre og en med
røgelseskar.
Borten beslægtet med de for-
rige inv. nr. s.
Gobelin. 328 X 321.
En kriger i kappe, hjælm med fjer-
busk, og med kommandostav i
h. hånd i færd med at stige op
på en hvid hest, der fores ind
fra h. af to mænd bag den. I
baggrunden fæstningstårne.
Borten beslægtet med forrige
inv.nr.s.
Gobelin. 332 X 259.
En laurbærkranset kriger i hjælm
og harnisk modtager med ud-
strakt arm en mængde skatte,
der bæres ind fra venstre. T. v.
en soldat med den romerske ørn
på en stang, t. h. en anden med
fasces. På oxen et årstal (1692?).
Borten beslægtet med de forrige
inv.nr.s.
Bet. f. n. t. v. P. V. C AVD.
Gobelin. 348 X 259.
En ung mand bæres af to kvinder
og to putti fra venstre mod en
vogn, der styres af en putto, og
hvis ene forhjul ses t. h. mens
forspandets to heste fylder mid-
ten bag figurgruppen. (Endy-
mions bortforelse ?).
Gobelin 313 X 395.
Et triumftog. På triumfvognen
der korer mod hojre sidder en
imperator med den romerske
ørn.
Tilh. samme serie som inv.nr.
176 —181, men er stærkt ødelagt.
Gobelin.
Apollon.
Inskription på soklen: Model-
leret af Prof. W. Bissen 1843.
Fuldført af ham 1855. Udførel-
sen i Marmor bekostet ved fri-
villige Sammenskud af Studenter
og Medborgere.
Statue, marmor. H. 240
Minerva.
Inskription som inv.nr. 184.
Statue, marmor. H. 258
22
Register.
(Tallene henviser til fortegnelsens løbenumre),
i. Kunstnere.
Almer, Johan Christian (1741—92) 18.
Als, Peder (1726—76) 85.
Bache, Otto (1839—1927) 90.
Bang, Arne (1901— ) 123.
Beenfeldt, Ulrich Ferdinand (1711—
82) 110.
Bentzen,Edvard Harald(1833—88) 44.
Bissen, Herman Vilhelm (1798—1868)
33, 43, 46, 47, 48, 49, 52, 95, 122,
138, 168, 169, 172, 184, 185.
Bissen,Vilhelm (1836—1931) 45,93,94.
Boldsen, Thyra (1884— ) 173.
Brandes, Elise (1873—1918) 158.
Brandstrup, Ludvig (1861—1935) 53,
154.
Brandt, Ernst Vilhelm (1880— ) 160.
Brunnich, Morten Thrane (1805—61)
125, 126?.
Bærentzen, Emil D. (1799—1868) 2,61.
Bogebjerg, Basmus Sorensen (1859—
1921) 143.
Dajon, Nicolaj (1748—1823) 100,101?.
Dorph, N. V. (1862—1931) 83.
Eckersberg, C. W. (1783—1853) 88
(kopi efter E.).
Fischer, Vilhelm (1857—1928) 132,
137.
Fjeldskov, Niels Valdemar (1826—
1903) 142.
Freund, Hermann Ernst (1786—1840)
42.
Friis, Frederik Ferdinand (1793—
1865) 28.
Fuchs, Georg Mathias (1719—97) 5,
62, 146.
Grundtvig, Ludvig (1836—1901) 124.
Groger, Frederik Carl (1766—1838)64.
Gudmundsen-Holmgreen,Jorgen (1895
— ) 155, 156.
Hammerich, Gunnar (1893— ) 145,
150.
Hansen, Carl Martin (1877—1941)
131, 161, 166.
Hansen, Constantin (1804—80) 12,
13, 29, 30, 70, 79, 80, 81.
Hansen, Hans (1821—58) 121.
Henningsen, Erik (1855—1930) 16,
19, 114.
Henningsen, Hans Henrik (1886— )
186.
Hoffmann, Anker (1904— ) 157.
Hornemann, Christian (1765—1844)
21, 112?, 135?.
Horner, Johan (1711—63) 14.
Jensen, C. A. (1792—1870) 86, 118.
Jensen, Gunnar (1863—1948) 34, 35.
Jensen, Johan Laurentz (1800—56)
23?.
Jepsen, Johan ( —1700) 4.
Jerndorff, August (1846—1906) 9, 10,
40,	175.
Johansen, Viggo (1851—1935) 82.
Juel, Jens (1745—1802) 11? 31? 58,
59, 60, 66, 84.
Koop, Andreas Ludvig (1792 — 1849)
171?
Krøyer, P. S. (1851—1909) 130, 159.
Larsen, Knud (1865—1922) 65.
Lemoyne, Jean-Baptiste 11 (1704—
78) 98, 99.
Libert, G. E. (1820—1908) 89.
Lorentzen, C. A. (1749—1828) 67,111.
Lund, J. L. (1777—1867) 15.
Madvig, Gerda H. (1858—1940) 50.
Marstrand, Wilhelm (1810—73) 20,
27, 54, 55, 56, 57, 129.
Moltke, Harald (1871— ) 91, 92.
Monies, David (1812—94) 152.
Naur, Albert (1889— ) 151.
Nielsen, Anne Marie Carl (1863 — 1945)
41.
Nielsen, Johannes (1890— ) 163,
164, 165.
Nielsen, Kai (1882—1924) 162.
Paulsen, Julius (1860—1940) 153.
Pfeifer, Felix (1871— ) 167.
Pilo, C. G. (1712—93) 7.
Bahl, Carl (1812—65) 141.
Bieter, Joh. Jakob (1758—1823) 128.
Bosengreen, Peder Christian (1816—
63) 24, 25, 26.
Bosenstand, Vilhelm (1838—1915) 76.
Schlichtkrull, Johan Christopher(1866
—1945) 87.
Stanley, Carl Frederik (1738—1831)
139.
Steenfeldt, Johannes Eilert (1799—
1861) 127?.
Stein, Th. (1829—1901) 51, 68, 96,
97, 102, 174.
23
Storch, Frederik Ludvig (1805—83)
133.
Thielemann, Ove Theobald (1819—
—1903) 134.
Thomsen, Carl (1847—1912) 187.
Thorvaldsen, Bertel (1770?—1844) 8.
Tuxen, Lauritz (1853—1927) 36, 38.
Tuxen, Nicoline (1847—1931) 77, 78.
Vedel, Herman (1875—1948) 39.
Wagner, Siegfried (1874— ) 144,
147, 148, 149.
Wahl, Johan Salomon (1689—1765)
71.
Wegmann, Bertha (1847—1926) 37.
Weidenhaupt, Andreas (1738—1805)
103, 104, 105, 106, 107, 108, 109.
Wuchters, Abraham (1610—83) 6.
Ukendte 1, 3, 17, 22, 32, 63, 69, 72,
73, 74, 75, 113, 115, 116, 117, 119,
120, 124, 136, 140, 170, 171, 176,
177, 178, 179, 180, 181, 182, 183.
2. Portrætterede.
Aagesen, A. (1826—79) 77.
Allen, Carl Ferdinand (1811—71) 33,
52.
d'Arrest, H. L. (1822—75) 124.
Bang, Frederik Ludvig (1747—1820)
67.
Bartholin ? 3.
Bessel, Friedrich Wilhelm (1784—
1846) 118.
Bjerring, Y. J. (1805-79) 13.
Bloch, Oscar Thorvald (1847—1926)
114.
Bodendick, Johan Christian (1735—
1818) 59.
Bohr, Christian (1855—1911) 144,147.
Borch, Ole (1626—90) 4.
Bornemann, F. C. (1810—61) 78.
Brahe, Tycho (1546—1601) 119, 122.
Brandt, P. A. (1882—1936) 160.
Briinnich, Morten Thrane (1737—
1827) 88.
Bugge, Thomas (1740—1815) 117.
Buhl, Frants (1850—1932) 83.
Callisen, Henrich (1740—1824) 101,
111.
Cappel, Joachim Dietrich (1717—84)
62, 146.
Christian IV (1577—1648) 115.
Christian VIII (1786—1848) 86 (som
prins, 140)
Christian IX (1818—1906) 34, 133.
Clausen, H. N. (1793—1877) 16, 168,
170.
Cruger, Simon (c. 1687—1750) 103,
110.
Drewsen, Christian (1799—1896) 134.
Erslev, Kristian (1852—4930) 53.
Eschricht, Daniel Frederik (1798—
1863) 141, 142, 148.
Faber, Friderich (1796—1828) 136.
Fibiger, Johannes (1867—1928) 154.
Forchhammer, Johan Georg (1794—
1865) 47, 93, 95.
Foss, Laurids (1637—1703) 32.
Frederik Christian, hertug af Augu-
stenborg (1765—1814) 72.
Goos, C. (1835—1917) 44.
Gram, Hans (1685—1748) 14, 187.
Griffenfeld, Peder, (1635—99) 6.
Hannover, Adolph (1814—94) 152.
Hansteen, Christopher (1784—1873)
121.
Hennings, Wilhelm (1716—94) 60.
Henriques, Valdemar (1864—1936)
145, 150.
Hilker, Georg Christian (1807—75) 29.
Holberg, Ludvig (1684—1754) 8, 174.
Holm, Edvard (1833—1915) 45.
Holstein, Johan Ludvig (1694—1763)
7.
Hopner, Johannes (1642—75) 1, 75.
Hurtigkarl, Frederik Theodor (1763—
1829) 18.
Hoffding, Harald (1843—1931) 39, 82,
173.
Høyen, N. L. A. (1798—1870) 15.
Ibsen, Ib Pedersen (1801—62) 96, 97.
Jungersen, Hector Frederik Estrup
(1854—1917) 36.
Kaas, Niels (1534—94) 73.
Kayser, Carl Johan Henrik (1811—70)
20.
Krieger, Andreas Frederik (1817—93)
22.
Kølpin, Alexander (1731—1801) 63,
105.
Lange, Carl (1834—1900) 153.
Lehmann, Alfred (1858—1921) 166.
Lindberg, Jacob Kristian (1873—
1932) 164.
24
Universitetets årbog 1942—43.
Lund, Peter Vilhelm, (1801—80) 131.
Løvenorn, Poul (1751—1826) 120.
Madvig, Johan Nicolai (1804—86) 2,
19, 49, 172.
Martensen, Hans Lassen (1808—84) 51.
Moltke, Adam Gottlob (1710—92) 85.
Moltke, Joachim Godske (1746—1818)
31, 84.
Muller, Otto Frederik (1730—84) 139.
Munter, Friederich (1761—1830) 42.
Moller, J. C. J. H. Gundelach (1797—
1845) 61.
Moller, Poul (1884— ) 151.
Mosting, Johan Sigismund von (1759
—1843) 64.
Nielsen, Rasmus (1809—84) 12, 46.
Panum, Peder Ludvig (1820—85) 40,
143, 149.
Pedersen, Hans Henrik Christian
(1862—1926) 163.
Petersen, Julius (1839—1910) 50.
Pontoppidan, Knud (1853—1916) 69.
Reedtz, Peder (1614—74) 74.
Riisbrigh, Borge (1731—1809) 11.
Rosenkrantz, Iver (1674—1745) 71.
Romer, Ole (1644—1710) 116.
Salomonsen, Carl Julius (1847—1924)
158.
Scharling, Henrik (1836—1920) 38.
Schiodte, Jorgen Matthias Christian
(1815—84) 129, 130, 159.
Schouw, Joachim Frederik (1789—
1852) 48.
Schumacher, H. C. F. (1757—1830)
112.
Spengler, Lorenz (1720—1807) 128.
Stadfeldt,Snebjorn Asger Nicolai (1830
—96) 65.
Steenfeldt, Johannes Eilert (1799—
1861) 127.
Steenstrup, Japetus (1813—97) 43,
94, 138.
Stein, Sophus August Vilhelm (1797 !
—1868) 68, 102.
Sundby, Thor (1830—94) 76.
Sorensen, Søren Peter Lauritz (1868
—1939) 161.
Thomander, Johan Henrik (1798—
1865) 169.
Thomsen, Julius (1826—1909) 37.
Thomsen, Oluf (1878—1940) 157.
Thomsen, Vilhelm (1842—1927) 41.
Thott, Otto (1703—85) 5.
Tode, Johann Clemens (1736—1806)
17, 66.
Torp, Carl (1855—1929) 186.
Treschow, Niels (1751—1833) 21.
Ussing, Niels Viggo (1864—1911) 87.
Vargas-Bedemar, Edouard (1768—
1847) 125.
Westergaard, Harald (1853—1936)
162. 165.
Wimmer, Ludvig F. A. (1839—1920)
175.
Winslow, Frederik Christian (1752—-
1811) 58, 100.
Winslow, Jacob Benignus (1669—
1760) 98, 99.
Wohlert, Johan Frederik (1703—79)
104, 113.
Wundt, Wilhelm (1832—1920) 167.
Wøldike, P. C. (1784—1851) 135.
d. Opforelse af en gymnastikbygning for studerende
ved de hojere læreanstalter for midler, skænket af Otto Monsteds fond
samt forøgede bevillinger til studentergymnastikken.
(J. nr. 349/39, 342/40 og 85 d/42).
Den 19. december 1940 udsendte bestyrelsen for Otto Monsteds
fond følgende meddelelse til offentligheden:
»Den 19. december 1865 løste Otto Mønsted borgerskab i Århus
til engroshandel med smør, korn og foderstoffer. Den 19. december 1940
er det således 75 år siden, at grunden blev lagt til den formue, der nu
forvaltes af bestyrelsen for Otto Mønsteds fond.
Fondens bestyrelse har besluttet at mindes denne 75-årsdag ved
at bevilge et beløb på 300 000 kr. som tilskud til opførelse af en gymna-
Bestyrelse.
25
stikbygning med adgang for studerende ved Niels Brocks handelsskole,
Danmarks tekniske højskole, den farmaceutiske læreanstalt, handels-
højskolen i København, Københavns universitet, købmandsskolen og
landbohøjskolen.
Det forventes, at planen vil kunne bringes til udførelse hurtigst
muligt — dog senest i løbet af 3 år.«
Fondens bestyrelse anmodede samtidig Københavns universitet om
at udpege en repræsentant, der sammen med repræsentanter for de
øvrige interesserede læreanstalter kunne træde i forhandling med fon-
dens bestyrelse angående planens videre udformning.
På et møde på fondens kontor den 17. februar 1941 nedsattes et
udvalg til planens udførelse bestående af Kobenhavns universitets rek-
tor, professor, dr. med. C. E. Bloch, rektor for Danmarks tekniske høj-
skole, professor, dr. pliil. P. O. Pedersen og samme højskoles prorektor,
professor Anker Engelund og med samme hoj skoles inspektør G. Ulrich
som sekretær. Dette udvalg trådte i forbindelse med forstanderen for
Danmarks højskole for legemsøvelser, professor, dr. phil. Emanuel
Hansen og tilskrev herefter under 26. juni 1911 undervisningsministe-
riet således:
»Som det vil være ministeriet bekendt, meddelte bestyrelsen for
Otto Mønsteds fond den 19. december f. å., at den havde besluttet at
mindes 75-årsdagen for Otto Mønsteds løsning af borgerskab (19. de-
cember 1865) ved at bevilge et beløb på 300 000 kr. som tilskud til
opførelse af en gymnastikbygning med adgang for studerende ved Niels
Brocks handelsskole, Danmarks tekniske højskole, den farmaceutiske
læreanstalt, handelshøjskolen i København, Kobenhavns universitet,
Købmandsskolen og Landbohøjskolen.
Bestyrelsen, der udtalte den forventning, at planen ville kunne
bringes til udforelse snarest muligt og senest i løbet af 3 år, trådte i
forhandling med repræsentanter for de ovennævnte læreanstalter, og
nedsatte i forening med disse et af rektorerne for Danmarks tekniske
højskole og Københavns universitet professorerne P. O. Pedersen og
C. E. Bloch samt prorektor for Danmarks tekniske højskole professor
Anker Engelund bestående udvalg, som det blev overdraget at stille
forslag til planens udførelse og, når dette forslag var tiltrådt af fondets
bestyrelse, foretage det til dets gennemførelse videre fornødne.
De foran nævnte læreanstalter, hvortil må føjes tandlægehøjskolen
og kunstakademiets bygningsskole, har ialt ca. 16 500 elever. For disse
16 500 elever lindes nu kun gymnastiksale ved universitetet (i Studen-
terforeningen), handelshøjskolen og købmandsskolen. Det siger sig selv,
at disse 3 sale langtfra er tilstrækkelige. Studenternes behov for gymna-
stik og idræt er stadig stigende, og den mulighed, som Otto Mønsted
fondets gave bringer for nu at skaffe bedre forhold, skulle derfor gerne
udnyttes til en virkelig forsvarlig losning af spørgsmålet. Det, der først
Universitetets årbog. 4
Universitetets årbog 1942—43.
og fremmest kræves, er, at der gives studenterne tilstrækkelig adgang
til motions-gymnastik, og fondets gave er derfor også oprindelig beteg-
net som tilskud til opforelse af en gymnastikbygning. Men derudover
bor der tillige være adgang til anden idræt f. e. navnlig håndbold og
svomning. Såvel for gymnastikkens som for idrættens vedkommende
er det af storste betydning, at de pågældende lokaler ligger i så nær
forbindelse med læreanstalterne som efter omstændighederne muligt.
Udfra disse betragtninger er udvalget kommet til det resultat, at
man børsoge bygget dels en gymnastiksal i forbindelse med universi-
tetet, som den storste og mest centralt beliggende af læreanstalterne,
dels en idrætshal, som, jfr. nedenfor, med storst fordel vil kunne anbrin-
ges i forbindelse med den allerede byggede idrætshal ved Danmarks
hojskole for legemsøvelser på Nørre fælled.
Ved opførelsen af disse 2 bygninger vil der formentlig, når de alle-
rede i brug værende gymnastiksale bibeholdes, være tilvejebragt en
ordning, der for den nærmeste fremtid vil byde nogenlunde tilfreds-
stillende vilkår for studenternes gymnastik og idræt. Og det er da til
en sådan samlet løsning til fremme af studenter-gymnastikken, at Otto
Mønsted fondets gave tilbydes. Som foran nævnt var denne gave op-
rindelig på 300 000 kr., men fondet har for at muliggøre en tilfreds-
stillende løsning forøget gaven til 400 000 kr. under forudsætning af,
at idrætshallens opførelse kan blive påbegyndt allerede i inde-
værende år.
Om de nævnte to bygninger skal man udtale følgende:
Planen om opførelse af en gymnastiksal ved universitetet, liggende
i Studiegården, har tidligere været forelagt for ministeriet, og ministe-
riet er bekendt med, i hvor høj grad man fra universitetets side har
ønsket denne sal gennemført. Når der nu tilstræbes en ordning, hvor-
ved antallet af de studenter, der skal inddrages under gymnastikord-
ningen, forøges så stærkt som foran angivet, vil det være indlysende,
at det er endnu mere påkrævet end tidligere, at denne sal stilles til
rådighed ved siden af Studenterforeningens gymnastiksal. Under hen-
syn til de forhandlinger, der allerede har fundet sted, og de tegninger
og overslag, der allerede er tilvejebragt, mener udvalget iøvrigt ikke
at burde udtale sig nærmere om denne plan, idet man dog ikke skal
undlade at pege på den overordentlige betydning, det vil få navnlig
for universitetets, men iøvrigt også for Danmarks tekniske højskoles
studenter, at man fremtidig kan disponere over en så gunstigt belig-
gende sal. Det vil derved blive muligt for studenterne at benytte even-
tuelle mellemtimer til gymnastik, et forhold, som der vil kunne tages
hensyn til fra læreanstalternes side ved lægningen af forelæsnings-
skemaerne.
Med hensyn til opførelsen af en idrætshal ved Danmarks højskole
for legemsøvelser skal man derimod fremsætte følgende, idet man forud-
Bestyrelse.
27
skikker den bemærkning, at man om denne plan har fort indgående
forhandlinger med højskolens forstander, professor, dr. Emanuel Han-
sen og med ham opnået enighed om et forslag til en ordning, der for-
mentlig i lige grad er til fordel for højskolen og studenter-gymnastikken.
Foreløbig bemærkes, at idrætshallen også vil være anvendelig til
gymnastik for de studenter, der har deres arbejde ved de nær Nørre
fælled liggende læreanstalter og institutter. Men iovrigt er det natur-
ligvis hensigten i første række at benytte hallen til idræt, for studen-
ternes vedkommende navnlig håndbold.
Om resultatet af de med forstanderen forte forhandlinger henviser
man til det vedlagte udkast til en overenskomst, af hvis hovedpunk-
ter man skal fremhæve:
Danmarks højskole for legemsøvelser stiller grund til rådighed for
opførelse af hallen.
Opforeisen bekostes af den fra Otto Mønsteds fond modtagne gave.
Når bygningen er fuldført, overdrages den til højskolen, der over-
tager administration, drift og vedligeholdelse af bygningen med inven-
tar og afholder udgifterne derved.
Brugsretten til hallen med tilstødende mindre lokaler fordeles
mellem højskolen og studenter-gymnastikken i et nærmere bestemt for-
hold. Det er herved så heldigt, at de timer (kl. 10 — 15), hvori højskolen
har brug for hallen, er af mindre interesse for studenter-gymnastikken.
I de timer, hvor ingen af de 2 institutioner har brug for hallen, udlejes
den, og indtægten ved udlejningen fordeles lige mellem de 2 institu-
tioner.
Endelig stiller højskolen i et vist begrænset omfang sine gymnastik-
sale, sin svømmehal og sin idrætshal med dens springgrave for atletik
til rådighed for studenter-gymnastikken.
En sådan overenskomst, der naturligvis udkræver ministeriets
approbation, vil som nævnt i lige grad være til fordel for Statens høj-
skole for legemsøvelser og for studenter-gymnastikken, idet den giver
hver af dem netop hvad de har brug for til deres særlige formål.
Endnu skal man tilføje, at der, efter hvad der er udvalget bekendt,
foreligger et af kgl. bygningsinspektør, professor K. Gottlob udarbejdet
projekt for gymnastiksalens vedkommende. Projektet er fra indevæ-
rende års begyndelse og regner med en samlet udgift af 181 000 kr.
For idrætshallens vedkommende foreligger der et udarbejdet skitse-
projekt, hvis udgift i hvert fald ligger under 400 000 kr.
Hvad angår planerne for, hvorledes ordningen af studenter-gymna-
stikken skal administreres m. v., vil de herhen horende spørgsmål til
sin tid bedst kunne løses af et af repræsentanter for ministeriet og lære-
anstalterne sammensat udvalg.
Idet udvalget da hermed forelægger ministeriet Otto Monsted fon-
dets tilbud om en gave på 400 000 kr. til fremme af studenter-gymna-
28
Universitetets årbog 1942—43.
stikken — til hvilken gave ikke er knyttet anden betingelse end den,
at den pågældende bygnings opforelse skal være påbegyndt inden ud-
gangen af indeværende år — tilligemed udvalgets foran fremsatte for-
slag til en samlet losning af denne for de pågældende læreanstalters
studenter så overordentlig vigtige sag ved opforelse af en gymnastik-
sal og en idrætshal, skal man tillade sig at anmode om ministeriets
medvirken til en tilfredsstillende losning af sagen, derunder til frem-
skaffelsen af de udover Monsted fondets gave nødvendige bevillinger.
Forudsætningen for Otto Monsted fondets gave er som ovenfor
nævnt den, at idrætshallen kan påbegyndes allerede i indeværende år.
Denne betydelige gave vil kunne bevirke, at spørgsmålet om en vel-
organiseret studenter-gymnastik nu kan ordnes med en for de interesse-
rede institutioner forholdsvis beskeden udgift, og det ville derfor være
overordentlig beklageligt, om sagen ikke kunne loses nu. Man tillader
sig derfor under hensyn til bygningens detailprojektering, udbydelsen
af arbejdet i licitation og fremskaffelsen af de fornødne byggetilladel-
ser at bede ministeriet om, at denne sag må nyde hurtig fremme.«
Om den i denne skrivelse nævnte plan om at bygge en gymnastik-
sal i forbindelse med universitetet bemærkes, at universitetet allerede
under 15. juli 1939 havde forelagt undervisningsministeriet et forslag
om at nedrive to af universitetet i 1919 erhvervede ejendomme, Studie-
stræde 8 og Set. Pederstræde 17 og på grunden opfore nybygninger,
hvori bl. a. skulle indrettes en gymnastiksal med tilhorende omklæd-
ningsrum, bad m. v. Efter at sagen senere var forhandlet i det under 15.
november 1937 nedsatte byggeudvalg vedrorende Københavns univer-
sitets nybygninger, og da man fra universitetets side var af den forme-
ning, at opforeisen af denne gymnastiksal ikke ville blive overflødiggjort
ved opførelsen af den gymnastikbygning, som Otto Mønsteds fond havde
tilbudt at bekoste, og hvortil alle de højere læreanstalters studerende
skulle have adgang, genoptog universitetet i en indstilling til under-
visningsministeriet af 3. februar 1911 forslaget om opforelse af en gym-
nastiksal i Studiestræde og Set. Pederstræde, men opnåede ikke bevil-
lingsmyndighedernes tilslutning til forslaget.
Under 18. juli 1941 udbad ministeriet sig en udtalelse fra forstan-
deren for Danmarks hojskole for legemsøvelser, professor, dr. phil.
Emanuel Hansen om det indsendte forslag til opførelse af en gymna-
stikbygning for Otto Monsted fondets gave i forbindelse med den alle-
rede bestående idrætshal ved hojskolen. Professor Emanuel Hansen ud-
talte, at denne plan gennem en supplering åbnede mulighed for en
hårdt tiltrængt udvidelse af hojskolen. Den nye gymnastikbygningyvar
projekteret opført med en hal med tilhørende sidebygning i 2 etager
men således, at det af Otto Monsteds fond til rådighed stillede beløb
kun dækkede udgifterne ved opførelse af sidebygningen i een etage.
Professor Emanuel Hansen foreslog derfor, at der af staten blev stillet
Bestyrelse.	29
en bevilling til rådighed til gennemforelse af denne supplering af side-
bygningen, hvori der ville kunne indrettes en kantine for højskolens
elever, en møde- eller festsal så stor, at alle højskolens elever kunne
rummes deri samt en bolig for højskolens portnermedhjælper. Det var
tanken, at studentergymnastikken skulle have medbenyttelsesret til
disse lokaler. Professor Emanuel Hansen opstillede tillige et budget for
driften af den nye gymnastikbygning.
Det ovennævnte under 17. februar 1941 nedsatte udvalg indstillede
under 25. oktober 1941 til ministeriet, at udvalget blev suppleret dels
med professor Emanuel Hansen som repræsentant for Danmarks høj-
skole for legemsøvelser, dels med repræsentanter for ministeriet, såle-
des at både dettes 1. og 2. departement blev repræsenteret. Ministe-
riet bifaldt indstillingen i skrivelse til udvalget af 4. november 1941
og udpegede departementschef A. Barfod og kontorchef K. Paludan-
Muller som sine repræsentanter, således at den førstnævnte tillige blev
beskikket som udvalgets formand.
De af udvalget ansøgte bevillinger fra staten blev optaget på linans-
loven for 1942 — 43 og 1943—44. Under finanslovskonto § 26 I. B. 12.
B. 5. blev der på finansloven for 1942—43 optaget en bevilling
på 98 000 kr. til dækning af udgiften ved opførelse af 1ste sals etagen
på den projekterede sidebygning til idrætshallen, jfr. rigsdagstidende
for 1941—42, tillæg B., sp. 879 — 82. Under budgettet for Danmarks
højskole for legemsøvelser (finanslovskonto § 21 II. B. III.) blev der på
finansloven for 1943 — 44 under et særligt afsnit III. Studenterhallen
optaget bevillinger på ialt 23 705 kr. årlig til hallens drift samt bud-
getteret en anslået indtægt på 4 000 kr. for udlejning, jfr. rigsdags-
tidende for 1942—43, tillæg A., sp. 1785—86.
Ved skrivelse af 5. marts 1942 nedsatte ministeriet det ovennævnte
udvalg som byggeudvalg og gymnastikbygningen blev herefter opført
under dette udvalgs ledelse. Bygningen var projekteret af civilingeniør,
dr. techn. Chr. Ostenfeld under medvirken af arkitekt, professor Edv.
Thomsen.
Den 24. april 1912 trådte repræsentanter for de højere læreanstal-
ter, deriblandt foruden de oprindelige gavemodtagere tillige rektor for
Danmarks tandlægehøjskole sammen for at drøfte den nærmere ord-
ning af forholdet mellem Danmarks højskole for legemsøvelser og stu-
dentergymnastikken samt dennes organisation under de nye forhold.
På dette mode og på et senere afholdt møde af disse repræsentanter
blev behandlet det allerede af det første udvalg udarbejdede udkast
til en overenskomst, som blev indsendt til ministeriet med udvalgets
indstilling af 26. juni 1941. Overenskomsten fik efter disse forhandlin-
ger følgende endelige ordlyd:
Mellem Danmarks højskole for legemsøvelser og de højere lære-
anstalter (Københavns universitet, Polyteknisk læreanstalt, Farmaceu-
30	Universitetets årbog 1942—43.
tisk læreanstalt, Tandlægehøjskolen, Den kgl. veterinær- og landbo-
højskole, Handelshøjskolen, Niels Brocks handelsskole og Købmands-
skolen), hvilke til fremme af studentergymnastikken fra Otto Mønsteds
fond har modtaget tilsagn om et belob på 400000 kr., træffes neden-
stående aftale:
§ 1. Undervisningsministeriet stiller en grund beliggende mellem
Idrætshallen og Nørre allé til rådighed for opførelse af studenternes
gymnastikhal, for hvilken der er udarbejdet vedhæftede skitseprojekt.
§ 2. De hojere læreanstalter har bemyndiget et udvalg bestående
af rektor, professor, dr. C. E. Bloch, rektor, professor, dr. P. O. Peder-
sen og prorektor, professor Anker Engelund til bl. a. ved hjælp af den
omhandlede gave at søge tilvejebragt forbedrede vilkår for studenter-
gymnastikken. Udvalget suppleret med en repræsentant for ministe-
riet og forstanderen for højskolen for legemsøvelser leder gymnastik-
hallens opførelse og afholder af den modtagne gave alle byggeomkost-
ninger.
§ 3. Når bygningen er fuldført, overdrages den til Danmarks høj-
skole for legemsøvelser som statsejendom, hvortil brugsretten er for-
delt som nævnt i § 4. Højskolen overtager administration, drift og ved-
ligeholdelse af bygningen med inventar og afholder alle udgifter her-
ved. Studentergymnastikken har dog ret til at holde eget garderobe-
opsyn og til at drive en kantine, hvis priser fastsættes i samråd med
forstanderen for højskolen.
§ 4. Brugsretten til lokalerne fordeles mellem højskolen og studen-
tergymnastikken således, at denne sidste institution har fortrinsvis ret
til anvendelse af lokalerne for studenters gymnastik og idræt, opvis-
ninger eller turneringer udenfor de sædvanlige ferier på hverdage i
tiden kl. 7 — 10 og 15—22, samt onsdag og lørdag kl. 22—23 og på
søndage kl. 8 — 10. Dog skal de to sydligste omklædningsværelser med
tilhorende bad være til højskolens rådighed alle hverdage kl. 8 — 16,
medens kontorer og lærerværelse helt er forbeholdt studentergymna-
stikken.
Udenfor disse tider er lokalerne fortrinsvis til rådighed for høj-
skolen til brug ved dennes undervisning.
De nærmere aftaler mellem de to institutioner om lokalernes anven-
delse træffes hvert år i første halvdel af april måned for den følgende
sæson.
I de timer, som ingen af de to institutioner ønsker at beslaglægge
til eget brug, søges lokalerne udlejet, og lejeindtægten deles lige mellem
højskolen og de højere læreanstalters studentergymnastik.
Såfremt det, for så vidt angår de studerende, der har deres daglige
arbejde i kvarteret omkring Nørre fælled, skulle vise sig vanskeligt at
skaffe plads til studentergymnastikken i den nye bygning, kan der yder-
ligere træffes aftale med højskolen om, at dennes 2 gymnastiksale stilles
Bestyrelse.
31
vederlagsfrit til studentergymnastikkens disposition indtil ialt 8 timer
ugentlig på hverdage mellem kl. 16 og 18.
Endvidere stilles højskolens svømmehal til rådighed for studenter-
gymnastikken på hverdage mellem kl. 17 — 20, således at en bassin-
halvdel enten for kvindelige eller for mandlige svømmere er til disposi-
tion indtil ialt 24 timer ugentlig.
Endelig kan højskolens idrætshal med dens springgrave for atletik
stilles til rådighed for studentergymnastikken indtil 2 timer ugentlig.
Til den af staten bekostede etage over fløjen med omklædnings-
værelser er der indrettet en portnerbolig udelukkende til højskolens
disposition samt en mødesal og en kantine, til hvilke studentergymna-
stikken får medbenyttelsesret efter nærmere aftale.
§ 5. Bestemmelserne i nærværende overenskomst kan revideres tre
år efter gymnastikhallens ibrugtagning.
På de ovennævnte moder af repræsentanterne for de højere lære-
anstalter blev det endvidere vedtaget at organisere studentergymna-
stikken således, at den blev ledet af et af læreanstalterne nedsat til-
synsråd. Herom vedtoges følgende bestemmelser:
§ 1. Studentergymnastikken bestyres af et tilsynsråd bestående af
lederne af de institutioner, der har fået andel i gaven fra Otto Møn-
steds fond (eller repræsentanter for disse institutioner, udpeget af
institutionslederne) samt af kurator for Københavns universitet. Til-
synsrådet vælger blandt sine medlemmer en formand. Valget sker for
en periode af 3 år. Genvalg kan finde sted.
§ 2. Tilsynsrådet vælger en kommitteret til at repræsentere det
overfor den daglige ledelse af studentergymnastikken.
§ 3. Tilsynsrådet indkaldes ved formandens foranstaltning, når der
efter formandens skon er anledning dertil. Dog skal tilsynsrådet afholde
mindst eet årligt mode og skal iøvrigt indkaldes, når en af de institu-
tioner, der har fået del i gaven fra Otto Monsteds fond ønsker det.
Den kommitterede deltager i tilsynsrådets møder, med mindre for-
handlingerne angår hans egen stilling.
§ 4. Den daglige ledelse varetages på samme måde som hidtil af
den ved læreanstalterne ansatte gymnastikinspektør under den kom-
mitteredes tilsyn. De ved gymnastikken beskæftigede lærere antages
af den kommitterede efter forslag af inspektøren.
§ 5. Staten har i henhold til en mellem Danmarks højskole for
legemsøvelser og studentergymnastikken indgået overenskomst over-
taget udgifterne til driften og vedligeholdelsen af Otto Mønsteds hal,
jfr. denne overenskomst.
§ 6. De øvrige udgifter ved studentergymnastikken dækkes dels
ved bevillinger fra de i den lodtagne institutioner, dels ved de beløb,
der indkommer ved udleje til andre af Otto Mønsteds hal og de andre
til rådighed for studentergymnastikken stående lokaler, dels endelig
32
Universitetets årbog 1942—43.
ved de studerendes egne bidrag, hvilket sidste foreløbig for gymna-
stikken er sat til 2 kr. pr. semester, og som stedse skal sættes til et så
beskedent belob, at ingen studerende af økonomiske grunde behøver
at afholde sig fra at deltage i denne motion.
§ 7. Gymnastikinspektøren aflægger gennem den kommitterede
månedsregnskab på sædvanlig måde til kurator for Københavns uni-
versitet. Budgetforslag og årsregnskab forelægges af den kommitterede
for tilsynsrådet til godkendelse. Regnskabet revideres som universite-
tets øvrige regnskaber.
Den nye gymnastikbygning, som fik navnet Otto-Mønsted hallen,
blev indviet ved en højtidelighed, som fandt sted den 18. februar 1943.
Tilsynsrådet konstituerede sig den 29. april 1943 med rektor for Dan-
marks tekniske højskole, professor Anker Engelund som formand; som
kommitteret valgte tilsynsrådet universitetssekretær P. Fønss.
Det samlede budget for studentergymnastikken blev optaget i uni-
versitetets afsnit af finansloven. Til universitetets studentergymnastik
var i en årrække blevet bevilget dels under universitetets konto 17 e.
Tilskud til studenternes gymnastik et belob af 5000 kr., dels under
Kommunitetets udgiftspost 10. f. Tilskud til studenternes motionsgym-
nastik og lejre et belob af 4650 kr., altså ialt 9650 kr., hvilket beløb
dog på tillægsbevillingsloven for 1940—41 og 1941—42 var blevet for-
højet med henholdsvis 2600 kr. og 3800 kr., jfr. rigsdagstidende for
1940—41, tillæg B., sp. 1421 —24 og for 1941 —42, tillæg A. sp. 4743—44.
Efter at gymnastikken var blevet udvidet til at gælde samtlige højere
læreanstalters studerende, blev de samlede indtægter og udgifter på
finansloven for 1943—44 opfort på universitetets og Kommunitetets
budget; den samlede udgift blev opført med 61 900 kr., indtægten med
ialt 43 150 kr., hvoraf kontingenter 7000 kr., udleje af sale m. v. 17 400
kr. og tilskud fra andre læreanstalter 18 750 kr.; universitetets egen
udgift blev således 18 750 kr., og de hidtil på universitetets konto 17 e.
og Kommunitetets udgiftspost 10 f opførte bevillinger blev derfor for-
højet hver med 4500 kr. fra 5000 kr. til 9500 kr., jfr. rigsdagstidende
for 1942—43, tillæg B., sp. 657—60. På tillægsbevillingsloven for
1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg A., sp. 4607—08
blev der bevilget et yderligere tilskud på 17 500 kr. for finansåret
1942—43, således at heraf 11 500 kr. blev bevilget under universite-
tets konto 17 e. og 6000 kr. under Kommunitetets udgiftspost 10 f.
e. Statusopgørelse for professorernes enkekasse pr. 1. januar 1943.
Eforen for professorernes enkekasse, professor J. F. Steffensen
afgav under 9. februar 1943 følgende statusopgørelse for enkekassen
pr. 1. januar 1943:
Bestyrelse.
33
Enkekassen talte på opgørelsestidspunktet 126 bidragydende med-
lemmer samt 35 pensionsnvdende enker. Den rentebærende formue,
som for største delen er anbragt i kreditforeningsobligationer, for en
mindre dels vedkommende i prioritetsobligationer og i mellemregning
med kvæsturen, udgjorde nominelt kr. 545 005 og under hensyn til
kurserne den 31. december 1942 kr. 538 447. Ingen obligation er dog
opfort over pari, skont visse serier står i højere kurs. Desuden har
enkekassen ret til visse mindre legater, hvis kapitaliserede værdi er
kr. 7846. Den samlede formue bliver således kr. 546 293.
Ved statusopgørelsen er som tidligere statsanstaltens forsørger-
tavle og kvindetavle lagt til grund med en rentefod af 3% pet. Der
er bortset fra administrationsudgifter, da disse er uden betydning
(100 kr. til bistand ved statusopgørelsen).
Som tidligere er der regnet med et sikkerhedsfond, der kan dække
den forringelse i balancen, der ville indtræde, hvis man tænker sig, at
samtlige ugifte medlemmer giftede sig med 10 år yngre kvinder.
Idet der regnes med, at såvel de aktuelle som de eventuelle enke-
pensioner vedblivende udgør 500 kr. om året, beregnes præmiereserven
således:
Værdi af aktuelle pensioner............. kr. 164 646
- eventuelle — ............. - 230 611
Sikkerhedsfond for ugifte................. - 32 461
kr. 427 718
-f- Værdi af fremtidige bidrag........................ - 67 355
Præmiereserve. . . kr. 360 363
Da den samlede formue som sagt er kr. 546 293, er der altså et
overskud på kr. 185 930.
I sammenligning med opgørelsen pr. 1. januar 1939 er status såle-
des forbedret med godt 50 000 kr., hvoraf dog godt 30 000 kr. hidrører
fra de højere kurser ved denne opgørelse. Da obligationsbeholdningen
imidlertid så godt som udelukkende består af 4 pet. papirer, medens
opgørelsesrenten som nævnt er 3% pet., kan der ikke være betænke-
ligheder ved anvendelsen af de højere kurser ved opgørelsen.
f. Studenterrådet, studenterforeningerne m. v.
Som formænd for studenterrådene har i universitetsåret 1942—43
fungeret: Det samlede studenterråd: Stud. mag. Ole Rindung; det teo-
logiske: Stud. theol. Anders Pontoppidan Thyssen, det rets- og stats-
videnskabelige: Stud. jur. Ole Bohr; det lægevidenskabelige: Stud. med.
Tyge Jacobsen; det filosofiske: Stud. mag. Henry Toft; det matematisk-
naturvidenskabelige: Stud. mag. Jorgen Koefoed.
Universitetets årbog. 5
34
Som medlemmer af studenterrådets legatudvalg har fungeret: Stud.
theol. Poul Jørgensen, stud. jur. Ole Bohr, stud. med. Inge Jespersen,
stud. mag. Gunnar Bech og stud. mag. Morten Lange.
Efter ansøgning fra studenterrådet bevilgede rektor følgende ekstra-
ordinære beløb: 75 kr. til dækning af udgifter ved udsendelsen af en
repræsentant til rusfesten i Aarhus studenterforening 1942 (j. nr. 75 g/42)
og 90 kr. til dækning af udgifter ved studenterrådsvalget i 1942 (j. nr.
75 h/42).
Efter andragende fra professor, dr. phil. Albert Olsen bevilgede
rektor et beløb af 133 kr. 10 øre som tilskud til dækning af udgifterne
ved to ekskursioner af de historiestuderende til Helsingør og Roskilde
(j. nr. 335/42).
Efter andragende fra det naturhistorisk-geografiske studenterråd
bevilgede rektor et beløb af 300 kr. som tilskud til dækning af udgifterne
ved et af rådet afholdt kursus for russer i juni måned 1943 (j.nr. 75 f/43).
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1999 — 2000 forhøjedes den under Kommunitetets udgifts-
post 10. d. Tilskud til de studerendes deltagelse i den frie idræt givne
bevilling på 2900 kr. med 2100 kr. til 5000 kr. under hensyn til det
stigende studentertal.
Efter andragende fra Studentersangforeningen bevilgede rektor et
beløb af 228 kr. 50 øre til afskrivning af partitur og orkesterstemmer
til C. E. F. Weyses reformationskaiitate, til Carl Nielsens universitets-
kantate og til C. F. E. Hornemans Vort hjem, du danske jord (j. nr.
168 a/42).
Efter andragende fra Akademisk boldklub bevilgede rektor et beløb
af 200 kr. som tilskud til rejseudgifterne for deltagerne i en fodbold-
kamp i Aarhus med studenter fra Aarhus universitet den 21. oktober
1942 (j. nr. 296 b/42).
Som tilskud til »Studenterhytten«s drift bevilgede rektor et beløb
af 640 kr. (j. nr. 78 f/43).
g. Forskellige sager.
På finansloven for 1943—44, jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg A., sp. 1843—44 forhøjedes universitetets udgiftspost 10. a. Ud-
gifter ved Konsistorium med 5000 kr. fra 10 700 kr. til 15 700 kr. som
følge af forøgede driftsudgifter. Med samme beløb forhojedes kontoen
på tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for 1912—43,
tillæg A., sp. 4605—06 (j. nr. 103 b/42 og 164 b/42).
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43, tillæg B., sp. 1291—94 optoges under universitetets konto
24. Overordentlige udgifter et beløb af 2211 kr. som refusion til Koben-
havns amts sygehus i Gentofte for indretning af et opholdsrum og et
Bestyrelse.
35
cykleskur til brug for de lægevidenskabelige studerende, som ifolge en
med sygehuset truffen ordning blev indskrevet som volontører på syge-
huset fra den 1. februar 1942 at regne (j. nr. 118/43).
På tillægsbevillingsloven for 1941—42, jfr. rigsdagstidende for
1941—42,	tillæg A., sp. 4949—50 optoges under finanslovskonto § 26
I. B. 12. B. 27. en bevilling på 12 000 kr. og på finansloven for 1942—13,
jfr. rigsdagstidende for 1941—42, tillæg B., sp. 885 — 86 under finans-
lovskonto § 26 I. B. 12. B. 10. yderligere en bevilling på 234 000 kr.
til indretning af et nyt centralvarmeanlæg for bygningerne i universi-
tetsfirkanten og universitetets bygninger i Studiestræde og Set. Peder-
stræde. På tillægsbevillingsloven for finansåret 1942—43 stilledes under
finanslovskonto § 26 I. B. 12. B. 10., jfr. rigsdagstidende for 1942—43,
tillæg B., sp. 1397 — 1400 et belob af yderligere 143 500 kr. til rådighed
til samme formål, deraf 55 500 kr. til dækning af merudgiften som følge
af prisstigninger og 88 000 kr. som følge af en udvidelse af det oprindelig
projekterede anlæg. Den nye varmecentral toges i brug den 1. oktober
1942 (j. nr. 338/39).
Efter andragende af en søn af afdøde professor i matematik ved
universitetet dr. phil. Julius Petersen bevilgedes et belob af ialt 163 kr.
87 øre til fornyelse for 5 år fra den 1. januar 1943 at regne og til istand-
sættelse af afdødes gravsted på Vestre kirkegård, og universitetet på-
tog sig at afholde udgiften til den årlige vedligeholdelse i det nævnte
tidsrum med 18 kr. 75 øre årlig. Beløbet blev afholdt af universitetets
konto 10. f. Ekstraordinære udgifter (j. nr. 329/42).
På tillægsbevillingsloven for 1942—43, jfr. rigsdagstidende for
1942—43,	tillæg A., sp. 4609 — 10 optoges under universitetets konto 24.
Overordentlige udgifter en bevilling på 22 000 kr. til tætning af vinduer
med broncelister i en del af universitetets bygninger (j. nr. 323/42).
Efter andragende fra bibliotekar ved universitetsbibliotekets 1. af-
deling Alfred Krarup, som fratrådte sin stilling ved biblioteket den
1. januar 1943 på grund af alder, bevilgede Konsistorium og Carlsberg-
fondet i forening et belob af 1500 kr. årlig i 3 år fra den 1. januar 1943
at regne som vederlag til ham for udarbejdelsen af fyldigt navne- og
sagregister til acta Consistorii fra ældre tid til ca. 1800 (j. nr. 159/42).
Fra boet efter afdøde fru Marie Torp, født Thaulow modtog uni-
versitetet under 1. april 1943 som gave et maleri af hendes afdøde ægte-
fælle, professor ved universitetet, dr. jur. Carl Torp, malet af Hans
Henningsen (j. nr. 198/43).
Den ved professor, dr. theol. N. M. Plums udnævnelse til biskop
over Lolland-Falsters stift ledigblevne lejlighed på 2. sal i professor-
gården, St. Kannikestræde 11, blev efter Konsistoriums beslutning ud-
lejet til professor, dr. theol. K. E. Skydsgård fra den 1. november 1942
(j. nr. 290/42).
Fhv. kvæstor ved universitetet og Sorø akademi Karl Adolf Goos
36
Universitetets årbog 1942—1943.
afgik ved døden den 10. marts 1943. Han var kvæstor fra den 1. novem-
ber 1909—26. november 1936 (j. nr. 173/43).
Efter at universitetets arkivar, bibliotekar af 1. grad ved univer-
sitetsbibliotekets 1. afdeling Alfred Krarup havde fået afsked på grund
af alder med pension fra bibliotekarstillingen fra den 1. januar 1943
at regne, meddelte rektor ham under 21. december 1942 afsked fra stil-
lingen som universitetets arkivar; i stillingen som universitetets arki-
var ansattes derefter kontorassistent ved konsistorialkontoret, frk.
Astrid Jansen fra den 1. januar 1943 at regne (j. nr. 377/42).
Under 24. november 1942 meddelte ministeriet sekretær på prøve
ved konsistorialkontoret, cand. jur. .Jacob Jacobsen afsked efter ansøg-
ning fra hans stilling fra den 31. januar 1943 at regne. I den således
ledigblevne stilling ansatte ministeriet under 16. januar 1943 cand. mag.
Arthur Thorkild Hansen på prøve fra den 1. februar 1943 at regne.
Ved rektors skrivelse af 22. januar 1943 ansattes han tillige som sekre-
tær ved det filosofiske fakultet ligeledes fra den 1. februar 1943 at regne
(j. nr. 336/42).
Frk. Charlotte Lund ansattes som regulativlønnet kontormed-
hjælper på konsistorialkontoret fra den 15. juni 1943 at regne (j. nr.
219/43).