Første Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1941—42.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1941—42 holdt eet Møde,
nemlig den 23. Oktober 1941 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rek-
tor, 2) Valg af Universitetets Prorektor for Universitetsaaret 1941—42,
3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for Universitetsaaret 1941
—42, 4) Forslag fra Folkeuniversitetsudvalget om Ændring af den aka-
demiske Lærerforsamlings Beslutning af 19. September 1898 om Folke-
universitetsudvalgets Virksomhed, saaledes at bl. a. Udvalgets Med-
lemsantal forøges ved Optagelse af Medlemmer fra Aarhus Universitets
Lærerforsamling, 5) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget,
6) Valg af Medlemmer til Bestyrelsen for Centralforeningen af Lærere
ved de højere Læreanstalter.
Til Prorektor for Universitetsaaret 1941—42 valgte den akademiske
Lærerforsamling 23. Oktober 1941 Professor, Dr. phil. O. E. Ravn.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Univer-
sitetsaaret 1941—42 valgtes 23. Oktober 1941 Docent, Dr. jur. Stig
Juul.
Dekanerne i Universitetsaaret 1941—42 har været: Professor N. H.
Søe ved det teologiske, Docent, Dr. jur. Stig Juul ved det rets- og stats-
videnskabelige, Professor, Dr. med. E. Dahl-Iversen ved det lægeviden-
skabelige, Professor, Dr. phil. K. Friis Johansen ved det filosofiske og
Professor, Dr. phil. A. Langseth ved det matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet.
Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Uni-
versitetsaaret 1941—42 foruden Dekanerne været, i det teologiske Fa-
kultet: Professorerne Dr. theol. Hal Koch og Dr. theol. J. Nørregaard,
i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne, Dr. polit.
Carl Iversen og Dr. jur. Poul Johannes Jørgensen, i det lægevidenskabe-
lige Fakultet: Professorerne, Dr. med. Knud Sand ogDr. med. H. Haxt-
Universitetets Aarbog. 1
2
Universitetets Aarbog 1941—42.
hausen, i det filosofiske Fakultet: Professorerne, Dr. phil. Poul Tuxen
og Dr. phil. Viggo Brøndal, i det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet: Professorerne, Dr. phil. N. E. Norlund og Dr. phil. R. Spårck.
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Universitetsaaret
1941—42 været, i det teologiske Fakultet: Professorerne, Dr. theol. J.
Nørregaard, Dr. theol. Hal Koch og N. H. Søe, i det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet: Professorerne, Dr. jur. Poul .Johs. Jørgensen,
Dr. jur. O. A. Borum og Dr. polit. F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige
Fakultet: .Professorerne, Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. med. E. Lunds-
gaard og Dr. med. E. Dahl-Iversen, i det filosofiske Fakultet: Profes-
sorerne, Dr. phil. Viggo Brøndal, Dr. phil. L. L. Hammerich og Ejnar
Thomsen med Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen som Suppleant, i det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Professorerne, Dr. phil.
Einar Biilmann, Dr. phil. H. M. Hansen og Dr. phil. Knud Jessen.
Den 1. Juni 1942 valgte det filosofiske Fakultet Professor Ejnar
Thomsen til Formand for Fakultetets Eksamensudvalg fra den 1. Sep-
tember s. A. at regne i Stedet for Professor, Dr. phil. Carsten Høeg
(J. Nr. 244/42).
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akade-
miske Lærerforsamling 23. Oktober 1941 Professorerne, Dr. theol. Hol-
ger Mosbech, Dr. polit. Carl Iversen, Dr. phil. Rich. Ege, Dr. phil.
Viggo Brøndal og Dr. phil. R. Spårck.
Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen
af Lærere ved de hojere Læreanstalter genvalgte den akademiske Lærer-
forsamling 23. Oktober 1941 Professorerne, Dr. theol. J. Nørregaard,
Dr. phil. H. M. Hansen, Dr. phil. C. Elling og Dr. jur. Poul Andersen.
Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Rektor, Pro-
rektor og Konsistorialer valgte Fakulteterne i Maj 1942 Professor, Dr.
theol. J. Nørregaard, Docent, Dr. jur. Stig Juul, Professorerne, Dr. med.
Carl Sonne, Dr. phil. O. E. Ravn og Dr. phil. Knud Jessen og Konsi-
storium 3. Juni 1942 Professorerne, Dr. jur. Poul Johs. Jørgensen og
Dr. phil. Johs. Pedersen.
Formanden for Grosserersocietetets Komité, P'ormanden for Carls-
bergfondets Direktion og Universitetets Rektor genvalgte den 22. Ja-
nuar 1942 Overbibliotekar, Dr. phil. Carl S. Petersen som Medlem af
Styrelsen for Clara Lachmanns Fond for Tiden 1. Januar 1942—31. De-
cember 1945 (J. Nr. 331/41).
Til et af Undervisningsministeriet under 14. Oktober 1941 nedsat
Udvalg til Undersøgelse af Spørgsmaalet om at aabne Adgang for dem,
der har gennemgaaet den ved Lov Nr. 130 af 13. April 1930 anordnede
Seminarieuddannelse, til uden at have bestaaet Studentereksamen at
blive immatrikulerede ved Universiteterne med Ret til at indstille sig
til disses Eksaminer valgte Københavns Universitets Fakulteter Pro-
fessorerne Aage Bentzen, Dr. jur. Poul Johannes Jørgensen, Dr. med.
E. Lundsgaard, Dr. phil. L. L. Hammerich og Dr. phil. H. M. Hansen
(J. Nr. 261/41).
Bestyrelse.
3
Under 13. Januar 1942 fritog Ministeriet efter Indstilling af det
tilosofiske Fakultet forhv. Professor, Dr. phil. Hans Brix for Hvervet
som Medlem af Ministeriets staaende raadgivende Udvalg vedrorende
Uddeling af Statens Forfatterstipendier og beskikkede i hans Sted Pro-
fessor Ejnar Thomsen som Medlem af Udvalget, alt fra den 1. Januar
1942 at regne (J. Nr. 338/41).
Under 18. Marts 1942 udpegede Universitetets Hektor Professor,
Dr. phil. C. Elling til Medlem af Dansk Byplanslaboratoriums Repræ-
sentantskab som Repræsentant for Universitetet for Tiden 1. Januar
1942—31. December 1944 (J. Nr. 112/42).
b. 4. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen af 1935.
(J. Nr. 339/34).
Under 27. August 1942 tilstillede Undervisningsministeriet Univer-
sitetets Rektor Eksemplarer af 4. Del af Betænkning fra Universitets-
kommissionen af 1935. I Kommissionens Sammensætning (jfr. Univer-
sitetets Aarbog for 1934—35, Side 27 og for 1937—38, Side 3) var der
sket den Ændring, at Kontorchef i Undervisningsministeriet K. Palu-
dan-Muller var indtraadt i Stedet for Teaterchef Cai Hegermann-Lin-
dencrone; desuden havde konst. Fuldmægtig i Undervisningsministeriet
E. A. Koch afløst Sekretær i Undervisningsministeriet Torben Lund
som Kommissionens Sekretær.
4. Del af Betænkningen, som var dateret Juni 1942, indeholdt
Kommissionens Overvejelser angaaende Undervisningen ved Kubenhavns
Universitet og var inddelt i følgende Afsnit: I. Studietidens Længde;
II. Kontrol med Læse- og EksamensstolTets Omfang; III. Studievej-
ledninger og Timeplaner; IV. Undervisningsformen og Undervisningens
Fordeling mellem Universitetets Lærerkræfter; V. Assistance for Uni-
versitetets Lærere; VI. Eksamensordningen. Som Bilag 1 var aftrykt
en Betænkning fra Studenterraadet af April 1941 om Studie-, Plads-
og Lærerforholdene ved Københavns Universitet, og som Bilag 2 var
aftrykt en af Formanden for Sammenslutningen af Undervisningsassi-
stenterne under det filosofiske Fakultet, Dr. phil. Paul Diderichsen
udarbejdet Betænkning om Kursusordningen.
Afsnit I. Dette Afsnit indeholdt først en Oversigt over Studie-
tidens Længde ved Universitetets forskellige Embedseksaminer og disses
enkelte Dele, saaledes som den var angivet i de af Universitetet udgivne
Studievejledninger. Derefter fremsattes forskellige Betragtninger over
Betydningen af en ikke for lang Normalstudietid og Mulighederne for
Indretning af en saadan. Kommissionens Betragtninger konkluderede
deri, at Kommissionen vilde anbefale, at der ved samtlige Studier til
Embedseksaminer med Undtagelse af det lægevidenskabelige Studium
blev regnet med en Normalstudietid paa ikke over 5 Aar, og at Studie-
planerne for de forskellige Fakulteter blev tilrettelagt med dette Maal
4
Universitetets Aarbog 1941—42.
for Øje; herved burde der dog ses bort fra den Tid, der medgik til For-
beredelse til Tillægsprover, som indenfor visse Studiefag maatte aflæg-
ges til Supplering af Studentereksamen af en bestemt Retning. Kom-
missionens Forslag vilde i de Heste Tilfælde betyde en Nedsættelse af
den hidtil gældende normale Studietid; Kommissionen heftede sig sær-
lig ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, hvor man
specielt fremhævede Ønskeligheden af Nedsættelse af Fordringerne i
Bifaget Historie, og at det i Studievejledningen blev anbefalet Studen-
terne at vælge saadanne Fagkombinationer, som dels uden Vanskelig-
hed lod sig indordne under en 5-aarig Normalstudietid, dels omfattede
Fag, for hvilke der vilde være særlig Brug i Skolerne.
Afsnit II. Kommissionen omtalte i dette Afsnit et af Studenter-
raadet fremsat Forslag om Oprettelse af fakultetsvise Undervisnings-
raad, bestaaende af Professorer, Studenterraadsrepræsentanter og Cen-
sorer eller andre Repræsentanter fra det praktiske Liv; dette Raad
skulde have til Opgave at fastsætte Eksamenskrav, at godkende Lære-
bøger og Læseplaner m. m. Kommissionen anforte herunder de Reg-
ler, der af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet var fastsat an-
gaaende Regulering af Eksamensfordringerne ved de juridiske Eksa-
miner. Kommissionen (med Undtagelse af Studenterrepræsentanten)
tog dog Afstand fra Forslaget om Undervisningsraad, men stillede med
Hensyn til Spørgsmaalet om Kontrol med Læse- og EksamensstofTets
Omfang folgende Forslag, som ogsaa fik Tilslutning fra Studenterrepræ-
sentanten:
Inden for hvert Fakultet eller eventuelt inden for Underafdelin-
ger af de enkelte Fakulteter nedsættes Studieudvalg, bestaaende af 2
eller 3 af Fakultetets Lærere. Disse Studieudvalg skal have de samme
Beføjelser med Hensyn til Fastsættelse af Omfanget af Læse- og
EksamensstofTet som i § 2 i de foran citerede Regler vedrørende Eksa-
mensfordringerne ved de juridiske Eksaminer ved Københavns Uni-
versitet fastsat, og det skal herved være Udvalgets særlige Opgave at
paase, at Stoffets samlede Omfang stedse holdes inden for saadanne
Rammer, at den for vedkommende Studium foreskrevne Normalstudie-
tid kan overholdes. Der gives vedkommende Studenterraad en Ret til
for disse Udvalg at indbringe alle Spørgsmaal om Læse- og Eksamens-
stoffets Omfang, herunder ogsaa om, hvorvidt Eksaminationen falder
inden for de gældende Krav, og om, hvorvidt noget Stof bør udgaa,
fordi nyt er kommet til, samt en Ret til ved Repræsentanter, udpegede
af Raadet, at forhandle med Udvalget om Spørgsmaal af nævnte Art.
Der gives endvidere Studenterraadet en Ret til at indanke den al
Studieudvalget trufne Afgørelse for Fakultetet og eventuelt Fakul-
tetets Afgørelse for Universitetets Rektor.
Afsnit III. I dette Afsnit refereredes kort de foreliggende Studie-
planer eller -vejledninger inden for Universitetets Fakulteter, og Kom-
missionen udtalte derefter følgende:
Bestyrelse.
D
Kommissionen maa anse det for meget ønskeligt, at der i Studie-
vejledningerne i det Omfang, hvori det efter Studiets Karakter er
muligt, gives Studenterne nærmere Raad og Anvisninger med Hensyn
til, hvorledes de skal tilrettelægge Studiet, og hvad de skal naa Se-
mester for Semester for at kunne gennemføre Studiet inden for den
beregnede Normalstudietid. Ved Gennemførelsen af en Normalstudie-
tid paa ikke over 5 Aar maa de fleste af de gældende Studievejlednin-
ger omarbejdes, og det vil være af stor Betydning for Opnaaelsen af
en reel Nedsættelse af Studietiden, at Studievejledningerne giver en
virkelig instruktiv Redegørelse for, hvorledes Studiet kan gennemføres
inden for Normalstudietiden. Den positive Indsats, man — som under
Afsnit I bemærket — forventer fra Universitetets Side til Nedbringelse
af Gennemsnitsstudietiden, maa ikke mindst give sig Udslag i Studie-
vejledningerne. Vejledningerne bør i videst muligt Omfang ledsages af
Timeplaner for de enkelte Semestre.
For de Studiers Vedkommende, for hvilke der har kunnet lægges
en fast, fremadskridende Plan, er det en Selvfølge, at Universitets-
undervisningen maa indrettes efter denne Plan, saaledes at Studenterne
bliver i Stand til at følge den; men Universitetsundervisningen ved de
Studier, som efter deres Karakter ikke kan lægges i ganske faste Ram-
mer, saaledes navnlig Studierne under det filosofiske Fakultet, maa
naturligvis ligesaa vel tilrettelægges saaledes, at Studenterne ved at
følge Undervisningen kan fuldføre Studiet inden for Normalstudietiden.
Ansvaret herfor maa paahvile Fakultetet og — som øverste Instans
Universitetets Rektor, som maa paase, at der i hvert Fald for de første
Studieaar semestervis lægges en Timeplan, som kan føre Studenterne
gennem Studiet paa den normerede Tid.	%
Afsnit IV. Kommissionen opregnede heri de forskellige Katego-
rier af Universitetslærere og de Opgaver, der paahviler dem i Univer-
sitetets Tjeneste. Kommissionen udtalte herefter sit Syn paa Spørgs-
maalet om Universitetslærernes Arbejdsydelse særlig forsaavidt angik
Undervisningen; der stilledes ikke bestemte Forslag.
Afsnit V. I dette Afsnit gennemgik Kommissionen de forskellige
Kategorier af underordnet Personale ved Undervisningen og det viden-
skabelige Arbejde, nemlig 1) Amanuenser og videnskabelige Assisten-
ter ved de videnskabelige Instituter, Laboratorier og Museer under det
lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
2) Undervisningsassistenter under det teologiske og det filosofiske Fa-
kultet og 3) Universitetsmanuduktionen for juridiske Studerende.
Under 1) fremhævede Kommissionen, at der ved Besættelsen af
de faste videnskabelige Assistentstillinger burde tages Hensyn til, at
disse Stillinger ofte vilde være velegnede som Gennemgangsled for unge
Videnskabsmænd, som ifølge deres Kvalifikationer kunde paaregne at
komme i Betragtning ved Besættelsen af Lærerstillinger ved Univer-
sitetet og de andre højere Læreanstalter; disse Assistentstillinger burde
6
Universitetets Aarbog 1941—42.
derfor i Almindelighed kun besættes med unge Videnskabsmænd, som
var i Besiddelse af saadanne Kvalifikationer, at Universitetet maatte
være positivt interesseret i at knytte dem varigt til sig. Om de honorar-
lønnede videnskabelige Assistentstillinger udtalte Kommissionen, at
det ved deres Besættelse var af Vigtighed, at der ikke gennem disse
Stillinger blev givet Folk, som viste sig ikke at have større videnskabe-
lige Kvalifikationer, en saa varig Tilknytning til Universitetet, at det
af humane Grunde vilde være vanskeligt at skille sig af med dem, og
at disse Stillinger ikke varig holdtes besat med Folk, som stod i Vejen
for yngre, bedre kvalificerede Kræfter. Kommissionen foreslog derfor,
at de honorarlønnede videnskabelige Assistenter blev ansat for et kort
Aaremaal, f. Eks. højest 3 Aar, saaledes at en Forlængelse af Ansæt-
telsen for en ny 3-aarig Periode kun fandt Sted, naar den paagældende
havde vist sig i Besiddelse af saadanne Kvalifikationer, at Universi-
tetet maatte nære Ønske om at kunne tilbyde ham en Tjenestemands-
stilling, og der tillige var en rimelig Udsigt til, at dette Ønske vilde
kunne realiseres; yderligere Forlængelse af Ansættelsen burde ikke
kunne gives.
Under 2) udtalte Kommissionen følgende:
Om Undervisningsassistentstillingen i Almindelighed skal Kom-
missionen udtale, at denne Stilling i den Form, hvortil den har udvik-
let sig ved det filosofiske Fakultet, og i hvilken den er blevet optaget
af det teologiske Fakultet, kan have sin Berettigelse indenfor Omraa-
der, hvor der er Brug for at give Begyndere en skolemæssig Indførelse
i elementære Dele af visse Fag, navnlig i det første Studieaar og ikke
udover det andet Studieaar, dog at Indøvelse i Sprogfærdighed kan
gives ved Undervisningsassistenter gennem hele Studiet. Indenfor disse
Omraader bør der ikke skabes noget varigere Tilknytningsforhold
mellem Assistenterne og Universitetet. I Modsætning til de videnskabe-
lige Assistentstillinger under det lægevidenskabelige og det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet er de heromhandlede Undervisningsassi-
stentstillinger ikke særlig egnede som Gennemgangsstillinger for vor-
dende Universitetslærere; de giver ingen Anledning til Udfoldelse af
videnskabelige Evner, men kun til en kursusmæssig Gennemgang af et
forholdsvis elementært Stof. Naar disse Stillinger alligevel i ikke ringe
Grad har været søgt af unge Videnskabsmænd, som ifølge deres Kvali-
fikationer med Føje har ønsket en nærmere Tilknytning til Universi-
tetet med fremtidig Ansættelse i Universitetslærerstilling for Øje, hæn-
ger det sammen med, at der navnlig inden for de Fakulteter, hvor der
ikke findes videnskabelige Assistentstillinger — eller som ved det filo-
sofiske Fakultet kun en enkelt — i høj Grad savnes Uddannelses- og
Gennemgangsstillinger til de egentlige Universitetslærerstillinger. Denne
Mangel foreslaar Kommissionen, at der raades Bod paa ved den neden-
for foreslaaede Oprettelse af Stillinger som Universitetsadjunkter, men
for de heromhandlede Undervisningsassistenter mener man da at maatte
foreslaa — navnlig af Hensyn til de paagældende selv, som ved en lang-
Bestyrelse.
varig Ansættelse i en fremtidsløs Stilling vil afskære sig fra Fremtids-
udsigter paa andre Omraader —, at der gennemføres en reel Tidsbe-
grænsning af Ansættelsen, saaledes at denne, der som hidtil gives for
et Aar ad Gangen, ikke kommer til at udstrække sig over mere end
ialt, f. Eks. 3 Aar.
De paagældende Undervisningsassistenter maa naturligvis tilrette-
lægge deres Undervisning i noje Overensstemmelse med de af vedkom-
mende Universitetslærer givne Anvisninger.
Som af Undervisningsassistenternes Organisation i den som Bilag 2
optagne Betænkning paapeget, er der tildelt nogle af Undervisnings-
assistenterne under det filosofiske Fakultet Undervisningsarbejde, som
ligger udenfor de Rammer, som efter det ovenfor anførte stemmer med
Undervisningsassistentstillingens Karakter, idet det ikke drejer sig om
en skolemæssig Gennemgang af mere elementære Fagomraader, men
om Undervisning i Specialdiscipliner, hvor Undervisningen forudsætter
videnskabelig Beherskelse og Tilrettelæggelse af Stoffet. Undervisnings-
arbejde af denne Art stiller ikke blot større Krav til Lærerens Kvalifi-
kationer end de andre Undervisningsassistenters Arbejde, men det vil
ogsaa ofte kræve et betydeligt forberedende Arbejde til hver enkelt
Time, og ofte vil Antallet af Undervisningstimer i de af disse Lærere
læste Fag være ringe. Saafremt disse Lærere lønnes efter samme Reg-
ler som de egentlige Undervisningsassistenter, vil der fremkomme et
alvorligt Misforhold mellem deres Lønninger, idet det mere kvalificerede
Arbejde reelt vil blive væsentligt ringere aflønnet end det mindre kvali-
ficerede Arbejde. Den Omstændighed, at de to Kategorier af LTnder-
visningsassistenter lonningsmæssigt behandles ens, indebærer saaledes
en Fare for, at Lonnen kommer til at ligge paa et Niveau, der i Virkelig-
heden er for højt for de almindelige Undervisningsassistenter, men dog
ikke tilstrækkelig højt til at give en rimelig Løn for det omhandlede,
mere kvalificerede Arbejde, og dette kan meget vel tænkes at blive
dyrere for Staten, end om hver af Parterne fik en efter deres Forhold
afpasset Løn. Denne mere krævende Undervisning stiller saadanne Kva-
lifikationskrav, at Universitetet, naar den rette Mand er fundet, maa
være interesseret i at knytte ham varigt til sig, og det er da saa meget
mere urimeligt, at denne Undervisningsvirksomhed reelt lønnes ringere
end det Arbejde, som udføres af de almindelige Undervisningsassisten-
ter, hvis Tilknytning til LTniversitetet ikke bør blive langvarig. Paa
alle Punkter passer disse mere krævende Lærerstillinger saaledes daar-
ligt ind i de for Undervisningsassistentstillingen iøvrigt naturlige Ram-
mer, og paa alle Punkter egner de sig til at ligestilles med en anden af
Universitetets Lærerstillinger, nemlig Lektorstillingen. De undervis-
ningsmæssige Krav, som stilles til disse Lærere, svarer ganske til de
for Lektorstillingerne gældende; som Lektorer kan deres Honorarer
fastsættes til Beløb, som staar i passende Forhold til Arbejdets Om-
fang og Kvalitet, og som Lektorer kan de opnaa en varig Tilknytning
til Universitetet ved Siden af anden Beskæftigelse.
8
I Henhold til det anførte skal Kommissionen foreslaa, at der fra
Undervisningsassistentklassen ved det filosofiske Fakultet foretages Ud-
skillelse af de Lærere, hvem der paahviler en egentlig videnskabelig
Undervisning, og at der for disse oprettes det fornødne Antal honorar-
lønnede Lektorstillinger; det vil formentlig dreje sig om 4 å 5 Stillinger.
Forslaget vil medføre, at de nye Lektorers Undervisning, for hvil-
ken Deltagerne hidtil har maattet erlægge den foran omhandlede Be-
taling, fremtidig bliver gratis, men dette er i fuld Overensstemmelse
med det iøvrigt gældende Princip, at Universitetets videnskabelige
Undervisning er gratis, og det er derfor kun et yderligere Argument for
den foreslaaede Ordning. Iøvrigt vil de økonomiske Konsekvenser heraf
ikke være betydelige, idet de paagældende Læreres Undervisning paa
Grund af dens specielle Karakter ofte kun følges at faa Studerende.
Under 3) udtalte Kommissionen, at den meget kunde anbefale, at
det ved en Forhøjelse af den aarlige Bevilling til Universitetsmanuduk-
tionen for juridiske Studerende blev muligt at tilstaa Fripladser og
Moderation i væsentlig videre Omfang end det hidtil havde ladet sig
gøre, idet der havde vist sig en stærk Trang til Fripladser, en Trang,
som kun for en ringe Del havde kunnet imødekommes. Kommissionen
fremhævede desuden Betydningen af, at Honorarerne til Manuduk-
tørerne blev holdt paa et Niveau, der sikrede, at de bedste blandt
Manuduktørerne kunde bevæges til at modtage Stillingen som Univer-
sitetsmanuduktor. Kommissionen udtalte derfor, at en Forhøjelse af
Honorarerne, hvorved Manuduktørerne i nogen Grad fik Dækning for
Dyrtiden, vilde være i høj Grad ønskelig.
Endelig stillede Kommissionen under dette Afsnit Forslag om Op-
rettelsen af Stillinger som Universitetsadjunkter. Kommissionen rede-
gjorde forst for den svenske Docentinstitution og udtalte derefter føl-
gende:
Der er i Kommissionen Enighed om, at der her i Landet i høj
Grad er Trang til Indførelse af en lignende Ordning som den svenske
Docentinstitution, selv om det ikke kan blive i samme Omfang og
samme Form, men maa indpasses i det danske System. Det er vanske-
ligt, men af overordentlig stor Betydning for et lille Land at holde sin
videnskabelige Forskning paa Højde med Udlandets, og de Forhold,
hvorunder her i Landet unge Videnskabsmænd maa søge at kvalifi-
cere sig til senere videnskabelig Gerning, er saa usikre og økonomisk
byrdefulde, at det utvivlsomt afholder mange derfra. Det er ovenfor
omtalt, at der med det stærkt stigende Antal Studenter ved Univer-
sitetet, som ikke modsvares af nogen tilsvarende Stigning af Antallet
af Professorer eller Docenter, vil være i høj Grad Brug for Hjælpelærere,
som under Professorernes Tilsyn kan meddele en videnskabelig Under-
visning. Ogsaa Hensynet til Rekrutteringen af Universitetets faste
Lærerskab taler for en saadan Institution.
Indtil 1903 var der en nær Forbindelse mellem Universitetet og
Gymnasieskolen, idet et Udvalg af Universitetsprofessorer havde Over-
Bestyrelse.
9
tilsynet med Skolerne, og Skolernes egentlige Funktion var at forberede
til Universitetet. Efter Almenskoleloven af 24. April 1903 bortfaldt i
nogen Grad Kontakten mellem Universitet og Skoler. I)a Gymnasiet
dog stadig forbereder til Universitetet, savnes en saadan Kontakt. I
saa Henseende vilde det have Betydning, om der fandt Samraad Sted
mellem „Skolefakulteterne" og Skolemyndighederne om Skolens Ar-
bejde, og om man i noget større Omfang vilde benytte Professorer som
Censorer ved Studentereksamen, ligesom man allerede nu i vidt Om-
fang anvender Gymnasielærere som Censorer ved Skoleembedseksamen,
men en Ordning i Lighed med den svenske Docentinstitution vilde
ogsaa i denne Henseende have stor Betydning derved, at unge Viden-
skabsmænd, der har virket en Aarrække ved Universitetet, men paa
Grund af Forholdene ikke inden Stipendietidens Udløb har opnaaet
Ansættelse ved Universitetet, gik ud i Skolernes Tjeneste. Ogsaa den
Forbindelse, som vilde opstaa mellem Universitetet og andre Institu-
tioner, i hvilke Stipendiaterne maatte blive ansat efter Stipendietidens
Udlob, vilde kunne blive af Betydning baade for Universitetet og disse
Institutioner, ligesom ogsaa den videnskabelige Udrustning, Stipen-
diaterne havde erhvervet sig, vilde have Værdi for Skolen og de andre
Institutioner, i hvilke Stipendiaterne maatte faa Ansættelse.
I Henhold til foranstaaende skal Kommissionen foreslaa, at der op-
rettes et Antal Stillinger — f. Eks. 10 — som Universitetsadjunkter med
Honorarer paa 6000 Kr. aarlig, som for 3 Aar ad Gangen med Adgang
til Forlængelse for 3 Aar tildeles unge Videnskabsmænd, som ved erhver-
vet Doktordisputats eller paa anden lignende Maade har vist udprægede
Anlæg for videnskabeligt Arbejde, med Forpligtelse til samtidig med
videregaaende personlig videnskabelig Udvikling at deltage i Universi-
tetsundervisningen under vedkommende Professors Tilsyn ogVejledning.
Stillingerne foreslaas besat af Universitetets Rektor efter Forhand-
ling med Konsistorium og efter Indstilling fra Fakulteterne, idet deres
Fordeling mellem Fakulteterne ikke sker proportionalt, men maa af-
hænge af de forhaandenværende Omstændigheder.
Ved Overgang til eller senere Ansættelse i Stilling som Adjunkl
ved Statsskolen, Bibliotekar, Arkivar eller Museumsinspektør af 2. Grad
eller anden lignende Ansættelse i Statens Tjeneste, hvortil der i saa vidt
Omfang som muligt bør aabnes Adgang, bør Virksomhed som Univer-
sitetsadjunkt træde i Stedet for Aspiranttjeneste og medregnes ved
Fastsættelsen af Lønningsanciennitet.
Afsnit VI. Kommissionen udtalte i dette Afsnit, at den ikke mente
at burde stille noget Forslag om en principiel Ændring af det nuværende
Eksamenssystem, dog at Kommissionen henstillede, om Systemet i be-
grænset Omfang kunde suppleres ved Indførelse af Tentamen for visse
Omraader af Stoffet.
Om Gennemførelsen af Kommissionens forskellige Forslag vil blive
givet Meddelelse i de kommende Hefter af Aarbogen.
Universitetets Aarbog. 2
10	Universitetets Aarbog 1941—42.
c. Nye Vedtægter for Folkeuniversitetsudvalget.
(J. Nr. 303/41).
Under 4. Oktober 1941 tilskrev Folkeuniversitetsudvalget den aka-
demiske Lærerforsamling ved Kobenhavns Universitet saaledes:
Idet Folkeuniversitetsudvalget tilstiller den akademiske Lærerfor-
samling ved Københavns Universitet det vedlagte Forslag til ændrede
Vedtægter for Folkeuniversitetsudvalget til Godkendelse, skal man an-
føre følgende:
Da en betydelig Del af den folkelige Universitetsundervisning fal-
der i Jylland, har Folkeuniversitetsudvalget længe næret Ønske om at
drage Aarhus Universitet ind i et nærmere Samarbejde med Hensyn
til den folkelige Universitetsundervisning, saaledes at Aarhus Univer-
sitet i hojere Grad end hidtil kunde overtage den folkelige Universitets-
undervisning i Jylland. De vanskelige og fordyrede Trafikforhold, der
virker hemmende paa den folkelige Universitetsundervisning, har gjort
dette Ønske aktuelt. Folkeuniversitetsudvalget besluttede derfor paa
sit Møde den 7. Februar d. A. at indlede Forhandling med Aarhus Uni-
versitet om Sagen og fremsatte i Forstaaelse med Rektor ved Køben-
havns Universitet, hvem Sagen var blevet forelagt, i Skrivelse af 21.
Marts d. A. til Rektor ved Aarhus Universitet Ønske om et nærmere
Samarbejde mellem Københavns og Aarhus Universiteter med Hensyn
til den folkelige Universitetsundervisning; man tilføjede, at, hvis Aar-
hus Universitet var villigt til et saadant Samarbejde, vilde man foreslaa
den akademiske Lærerforsamling ved Københavns Universitet, at Folke-
universitetsudvalgets Vedtægter ændredes saaledes, at Aarhus Univer-
sitet fik nogle Repræsentanter i Udvalget. Under 30. Juni d. A. har Aar-
hus Universitet meddelt Udvalget, at det ser med største Velvilje paa
Udvalgets Forslag og foreslaar, at Aarhus Universitet faar 3 Repræsen-
tanter i Udvalget. Herefter har Udvalget enstemmigt vedtaget at ind-
stille til'den akademiske Lærerforsamling ved Københavns Universitet,
at de for Folkeuniversitetsudvalget gældende Bestemmelser i den aka-
demiske Lærerforsamlings Beslutning af 19. September 1898 (Univer-
sitetets Aarbog for 1898—99, S. 86—87) erstattes med de i vedlagte
Forslag foreslaaede Vedtægter. Dog bemærkes, at Udvalget foruden de
Ændringer, der tilsigter at give Aarhus Universitet samme Ret som
Kobenhavns Universitet til at vælge Medlemmer til Folkeuniversitets-
udvalget, har fundet det formaalstjenligt at foreslaa visse andre Æn-
dringer for at bringe Vedtægterne i Overensstemmelse med den i Aare-
nes Løb udviklede nugældende Praksis.
Det medfølgende Forslag til nye Vedtægter var saalydénde:
1. Den akademiske Lærerforsamling ved Københavns Universitet og
Lærerforsamlingen ved Aarhus Universitet vælger 1 Repræsentant
Bestyrelse.
11
for hvert Fakultet til Medlem af Folkeuniversitetsudvalget. Valget,
der finder Sted paa Lærerforsamlingens aarlige Valgmøde, gælder
for 1 Aar.
2.	De af de nævnte 2 Lærerforsamlinger valgte Medlemmer supplerer
sig med indtil 5 Medlemmer, valgte for 1 Aar blandt Lærerne ved
de andre højere Læreanstalter og Lederne af de med Folkeiiniversi-
tetsudvalget samarbejdende folkeoplysende Organisationer.
3.	Udvalget vælger selv en Formand, der repræsenterer Udvalget udad-
til, leder Udvalgets Forhandlinger og paaser, at dets Beslutninger
gennemføres, en Viceformand, der under Formandens Forfald vare-
tager Formandens Pligter, en Sekretær, der forestaar de daglige
Forretninger, og eventuelt en Assistent for sidstnævnte. Forman-
den skal være Medlem af en af de 2 LTniversiteters Lærerforsamlin-
ger. Sekretæren behover ikke at være Medlem af Udvalget. Sekre-
tærens og Assistentens Honorar fastsættes af Udvalget.
4.	Udvalgets Opgave er at tilrettelægge en almenttilgængelig viden-
skabelig Undervisning, bestaaende i Forelæsningsrækker, Enkelt-
forelæsninger, Studiekredse o. 1., og fastsætter selv *den nærmere
Virkeplan. Lærerne og deres Emner skal godkendes af Udvalget.
5.	Udvalget fastsætter Satserne for Foreningernes Indbetalinger (for
Forelæsninger, Grundrids og andre Undervisningsmidler) og for
Lærernes Honorarer og administrerer iøvrigt selv de Beløb, der
stilles til Raadighed af Stat og private Fonds.
6.	Udvalgets Beslutninger tages med simpelt Flertal; i Tilfælde af
Stemme-Lighed er Formandens Stemme afgørende.
7.	Udvalget afgiver efter Finansaarets Afslutning en trykt Beretning
om sin Virksomhed til de 2 Lærerforsamlinger.
Forslaget blev behandlet paa den akademiske Lærerforsamlings
Møde den 23. Oktober 1941 og blev her tiltraadt.
d. Studenterraadet, Studenterforeningerne m.v.
Som Formænd for Studenterraadene har i Universitetsaaret 1941—
42 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. mag. Robert Watt Bool-
sen, det teologiske: Stud. theol. Johannes Langhoff, det rets- og stats-
videnskabelige: Stud. jur. Poul Høeg, det lægevidenskabelige: Stud.
med. Ole Secher, det filosofiske: Stud. mag. Henry Aksel Toft, det mate-
matisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Morten Lange.
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. Johannes Langhoff, Stud. jur. Ole Bohr, Stud. med Povl
Toussieng, Stud. mag. Arthur Hansen og Stud. mag. Hack Arrøe.
12	Universitetets Aarbog 1941—42.
Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Rektor et Beløb
af 250 Kr. til Dækning af Raadets Repræsentationsudgifter ved Ud-
sendelse af en Repræsentant til Rusgilde i Aarhus Studenterforening
Oktober 1941, af tre Repræsentanter til Tegnérfesten i Lund den 4. Ok-
tober 1941 og af en Repræsentant til Gøteborg Hogskolas 50 Aars Jubi-
læum den 10.—11. Oktober 1941 (J. Nr. 751/41).
Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Rektor et Beløb af
150 Kr. til Dækning af Udgifter i Forbindelse med den nordiske Uni-
versitets- og Studenterdag den 23. Marts 1942 (J. Nr. 136/42).
Efter Andragende fra Foreningen »De Historiestuderende« bevil-
gede Rektor et Beløb af 62 Kr. til Dækning af Udgifterne for to ube-
midlede Historiestuderende ved Deltagelse i et af de Historiestuderende
ved Københavns og Aarhus' Universiteter arrangeret Historikermøde
i Aarhus i Dagene 2.-5. Juli 1942 (J. Nr. 228/42).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved en Fakultetsturnering
i Haandbold den 18. Marts 1942 bevilgede Rektor et Beløb af 200 Kr.
(J. Nr. 78 b/41).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Afholdelse af et Jubi-
læumsstævnø i Anledning af Danske Studenters Idrætsraads 25-Aars
Jubilæum den 11. Juni 1942 bevilgede Rektor og Kurator et Beløb af
600 Kr. (.J. Nr. 181 a/42).
e. Forskellige Sager.
Ved Gøteborgs Hogskolas 50-Aars Jubilæum den 11. Oktober 1941
var Universitetet repræsenteret af Prorektor, Professor, Dr. phil. Knud
Jessen (J. Nr. 278/41).
I Konsistoriums Møde den 3. Juni 1942 meddelte Prorektor, Pro-
fessor, Dr. phil. O. E. Ravn, at Konsistorium enstemmigt havde ved-
taget at anvende et Relob af Konsistoriums Andel af Københavns Uni-
versitets Jubilæumsfond af 1929 til Udforelse af et Maleri af Professor
C. E. Bloch, Universitetets forste Rektor gennem seks Aar under den
nugældende Ordning af Universitetets Styrelse. Prorektor bad paa Kon-
sistoriums Vegne Professor Rloch, om Konsistorium med Henblik paa
hans 70-Aars Dag den 21. September 1942 maatte lade dette Maleri
af ham udføre, om han vilde deltage i Udpegningen af Kunstneren og
endelig om han vilde tillade, at Maleriet af ham, efter Tid og Lejlighed,
maatte blive overladt til Københavns Universitet. Professor Bloch tak-
kede for denne Hædersbevisning, og efter hans Bestemmelse blev det
overdraget Maleren Herman Vedel at udføre Portrættet. Dets Udførelse
med tilhørende Ramme medførte en Udgift paa ialt 5385 Kr. (J. Nr.
231/42).
Efter Indstilling fra Universitetets Rektor og Kurator bemyndi-
gede Ministeriet i Skrivelse af 27. Juni 1942 Universitetet til med Hen-
blik paa fremtidige Udvidelser at erhverve Ejendommen Studiestræde
Bestyrelse.
13
10, saaledes at den nødvendige Kobesum afholdtes af Universitetets
Kapitalformue. Den bevillingsmæssige Hjemmel blev tilvejebragt paa
Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1942—43 ved en Tekstanmærk-
ning til Finanslovskonto § 26 I. B. 12., jfr. Rigsdagstidende for 1942—
43, Tillæg A., Sp. 4049—50 (J. Nr. 123/42).
Paa Finansloven for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42,
Tillæg A., Sp. 1799—1800 blev der under Universitetets Konto 24.
Overordentlige Udgifter optaget en Bevilling paa 20 000 Ivr. til For-
nyelse af Inventaret i Universitetets Hovedbygning og Anneksbygnin-
gen (J. Nr. 237/41).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1941—42, jfr. Rigsdagstidende for
1941—42, Tillæg A., Sp. 4741—42 blev der bevilget et Beløb af 6000 Kr.
som Overskridelse af Universitetets Konto 10. a. Udgifter ved Konsi-
storium som Følge af forøgede Udgifter (J. Nr. 103 a/42).
Den i Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 8—9, jfr. Side 26
nævnte, paa Foranledning af Universitetskommissionen af 1935 ind-
førte Ændring af Stillingerne paa Konsistorialkontoret, saaledes at en
Fuldmægtigstilling skulde omdannes til en Sekretærstilling blev, efter
at Universitetsfuldmægtig H. Hemmet var afgaaet ved Døden, gennem-
ført paa Normeringsloven for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941
42, Tillæg A., Sp. 3178 (J. Nr. 336/41).
Under 23. Maj 1942 meddelte Universitetets Rektor Kontormed-
hjælper ved Konsistorialkontoret Frk. Inge Juul Ansættelse som Kon-
torist sammesteds fra den 1. Juni 1942 at regne. Under 27. Juni 1942
meddeltes der hende Afsked fra Stillingen efter Ansøgning fra den
1. September 1942 at regne (J. Nr. 376/38 og 229/42).
Under 27. Juni 1942 blev Frk. Grete Sonne antaget som Kontor-
medhjælper ved Konsistorialkontoret fra den 13. Juli 1942 at regne (J.
Nr. 229/42).
Paa Normeringsloven for 1941—42, jfr. Rigsdagstidende for 1940—
41, Tillæg A., Sp. 3137—38 og 3193 blev der oprettet en Stilling som
Maskinmester ved Universitetets Centralvarmeanlæg paa Norre Fælled
under Universitetets 7. Lønningsklasse a) lønnet med 3900 Kr. stigende
hvert 3. Aar med 480 Kr. aarlig indtil 4880 Kr. Under 12. September
1941 ansatte Ministeriet efter Universitetets Indstilling Maskinmester
Svend Flamand som Aspirant i den paagældende Stilling fra den 1. Sep-
tember 1941 at regne (J. Nr. 254/41).
I den som Følge af Universitetets Overtagelse af Metropolitansko-
lens tidligere Bygning paa Frue Plads paa Normeringsloven for 1941—
42 nyoprettede Stilling som Laboratoriebetjent ved Universitetet an-
satte Universitetets Kurator under 2. September 1941 Gaard- og Audi-
toriebetjent Georg Jensen fra den 1. s. M. at regne, saaledes at han
skulde være pligtig at udføre Tjeneste ved enhver af Universitetets Byg-
ninger i København; han beordredes indtil videre til Tjeneste ved Uni-
versitetsannekset paa Frue Plads (Metropolitanskolens tidligere Byg-
ning) (J. Nr. 276/41).
14
Under 24. Oktober 1941 ansatte Universitetets Kurator Karl Jen-
sen som Gaard- og Auditoriebetjent paa Prove ved Universitetet fra
den 1. November 1941 at regne (J. Nr. 302/41). Efter at Betjent Jen-
sen var blevet ansat som Kontorbud paa Prove ved Universitetets, Kom-
munitetets og Sorø Akademis økonomiske Forvaltning fra den 1. April
1942, ansatte Universitetets Kurator under 21. Marts 1942 Herbert
Pedersen som Gaard- og Auditoriebetjent paa Prøve ved Universitetet
fra den 1. April 1942 at regne (J. Nr. 128/42).