III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret I. Oktober 1941 til 30. September 1942 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1923................................................................................1 i 1924................................................................................2 i 1927................................................................................2 i 1928................................................................................2 i 1929................................................................................3 i 1930................................................................................6 i 1931................................................................................1 i 1932................................................................................6 i 1933................................................................................9 i 1934................................................................................10 i 1935................................................................................9 i 1936..................................... ... 21 i 1937................................................................................32 i 1938................................................................................34 i 1939................................................................................48 i 1940.....................,....................................49 i 1941................................................................................106 i 1942................................................................................976 fra islandske Skoler........................................................1 Fra fremmede Universiteter eller Skoler........................................4 Officersskolernes Afgangseksamen....................................................3 Cand. polyt............................................................................................0 Immatrikuleret uden Studentereksamen i Henhold til kgl. Reso- lution ..................................................................................................1 lait... 1326 lovrigt henvises til den i Efteraaret 1942 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der folger Undervisningen ved Koben- havns Universitet i det akademiske Aar 1942—43 samt Tillægsliste for 1941—42« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studen- tereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. Universitetets Aarbog. 9 66 b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 8. Februar 1908. Januar 1942: Latin: Der indstillede sig 21 Stud. mag., af hvilke 18 bestod. Græsk: Der indstillede sig 35 Stud. theol., af hvilke 24 bestod, og 4 Stud. mag., som alle bestod. Juni 1942: Latin: Der indstillede sig 12 Stud. theol., af hvilke 11 bestod. Græsk: Der indstillede sig 9 Stud. theol., af hvilke 6 bestod, og 15 Stud. mag., af hvilke 14 bestod. 2. Alm'ndelrg filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I Aaret 1941—42 indstillede sig 1053, af hvilke 894 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1942: Der indstillede sig 27 Studerende, af hvilke 18 be- stod. Juni 1942: Der indstillede sig 59 Studerende, af hvilke 40 bestod. 4. Prøve i nytestamentlig Græsk. Januar 1942: Der indstillede sig 22 Studerende, af hvilke 19 bestod. Juni 1942: Der indstillede sig 32 Studerende, af hvilke 23 bestod. 5. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1941—42: Der indstillede sig 26, 24 fuldendte Eksamen. Sommeren 1942: — — - 25, 20 — — lait indstillede sig 51, 44 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Laudabilis et quidem egregie, 20 Laudabilis, 5 Haud illaudabilis lmi gr., 6 Haud illaudabilis 2di gr. og 12 Haud illaudabilis. Vinteren 1941—42. Med Prøver og Karaktergivning efter kgl. Resolution af 14. Maj 1847, Skrivelse fra Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler af 26. Juni 1847 og kgl. An- ordning af 29. Juni 1910. Andersen, Holger Tolstrup (1928)......................................Haud ill. 2. Bech, Martin (1935)................Haud ill. 2. Clausen, Aage (1936)..............Laud. Dahl-Hansen, Hans Ejnar (1935)......................................Haud ill. 1. Ege, Hans Christian (1935).. Haud ill. 1. Engsig-Karup, Preben Trap (1935)......................................Laud. Hansen, Niels Kristian (1934) Haud ill. 2. Hersaa, Arne Børge (1935) .. Laud. Iversen, Jens (1935)........ Laud. Lauritzen, Frits Ludvig (1935) Laud. Nielsen, Carlo Erik Johannes Frede (1932)............. Haud ill. 2. Nielsen, Christian Martinus (1934 )................... Haud ill. 2. Nielsen, Jens Harry Edvard (1935 )................... Haud ill. 2. Poulsen, Aksel (1934)....... Haud ill. 1. Rasmussen, Aage Rasmus Cottschalk (1936)......... Laud. Rasmussen, Immanuel (1936) Laud. Riis, Poul Erik Pedersen (1934) Haud ill. 1. Schrøder, Urban (1936)..... Laud. Thonesen, Kai Sigurd (1936) Haud ill. 1. 67 Med Prøver og Karakterberegning efter kgl. Anordning af 19. August 1941. Henriksen, Peder Breiner (1935)................... 57 Haud. Højland, Niels Torben (1927) 87 Laud. Noack, Bent Wenzel (1935). 126 Laud. et quidem egregie Petersen, Aksel (1935)...... 92 Laud. Schjørring, Aage Wilhelm (1917)................... 81 Laud. Sommeren 1942. Med Prøver og Karakterberegning efter kgl. Resolution af 14. Maj 1847, Skrivelse fra Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler af 26. Juni 1847 og kgl. An- ordning af 29. Juni 1910. Moestofte, Peter (1935)..... Haud ill. 2. Med Prøver og Karakterberegning efter kgl. Anordning af 19. August 1941. Andersen, Niels Knud (1935) 106 Laud. Baunvig, Adolf Wagner (1921) 95 Laud. Carlsen, Johannes (1936). ... 82 Laud. Christensen, Christen Pedersen (1926)......................................71 Haud. Falcke, Hakon Frederik Vil- helm (1930)..........................66 Haud. Fog, Hakon Magnus (1921).. 89 Laud. Holt, Jens (1937)....................85 Laud. Horstmann, Julius Johannes (1933)......................................112 Laud. Jensen, Kristen Kold (1918). 75 Haud. Kobel, Sven Erik Henry (1930) 73 Haud. Larsen, Thorwald (1934) .... 56 Haud. Melson, Holger (1935)..............105 Laud. Nepper-Christensen, Carl(1936) 79 Laud. Nielsen, Tage (1936)................73 Haud. Pedersen, Knud Jakob Nør- holm (1935)............................70 Haud. Pedersen, Poul (1928)..............73 Haud. Sevelsted, Peter (1935)............86 Laud. Thyssen, Arvid Johannes Pon- toppidan (1935)....................109 Laud. Vad, Jens Peder Christiansen (1930)......................................56 Haud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1941—42. 1) Nye Testamentes Bifag: Jakobsbrevets litterære Ejendommeligheder. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning) Religiøse Vækkelser og konfessionelle Be- vægelser inden for de Lutherske Kirker i Tiden 1800—1850. b) (Maksimum) Det vestromerske Riges Sammenbrud og dette Sammenbruds Betydning for den kirkelige Udvikling, c) (Minimum) Den oldkirkelige Frelsesopfattelse indtil Slutningen af det 4. Aarhundrede. 3) Nye Testamentes Eksegese: Lukas 16, 8—18 (incl.). 4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Psalme 24. b) (Maksimum) Psalme 95. c) (Minimum) Genesis 3, 1—13 (inel.). 5) Dogmatik: Eskatologiens Betydning for den kristelige Troslære. 6) Religionsfilosofi: Spi- nozas Filosofi og dens Forhold til Kristendommen. Sommeren 1942. 1) Nye Testamentes Bifag: Fortolkning af apokalyptisk Litteratur. 2) Kir- kehistorie: a) (GI. Ordning og Maksimum) Skotlands Kirkehistorie fra Refor- mationen til 1914. b) (Minimum) Kampen mellem Kristendom og Hedenskab indtil 529. 3) Nye Testamentes Eksegese: Kolossenserbrevet 1, 13—20 (incl.). 4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Genesis 32, 23—33 (inel.), b) (Maksimum) Jesaja 52, 13—53, 7 (inel.), c) (Minimum) Genesis 11, 1—9 (incl.). 5) Dogmatik: Læren om Mennesket og dets Frelse i Forklaringen til den anden Trosartikel i Luthers lille Katekismus. 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af den Lutherske Opfattelse af det jordiske Kalds Betydning. 6. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen samt Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. a. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1941—42: Der indstillede sig 75, 72 fuldendte Eksamen. Sommeren 1942: — — - 106, 97 — — lait indstillede sig 181, 169 fuldendte Eksamen. Af disse fik 127 Første Karakter, 35 Anden Karakter 1, 7 Anden Karakter 2. 68 Universitetets Aarbog 1941 — 42. Vinteren 1941—42. Efter Anordning af 11. April 1931. Danelund, Niels (1932).. 149 Anden 2. Efter Anordning af 13. Juli 1937. Ahlers, Jorn (1936)..... 12,00 Første Andersen, Børge (1933).. 12,33 Første Biering-Sørensen, Leif Frithjof (1936)....... 14,20 Første Bjerre, Christian Schultz (1935)............... 13,40 Første Buch, Poul (1934)...... 11,87 Første Christensen, Børge Werner (1927)............... 11,67 Første Christensen, Niels Otto (1935)............... 12,33 Første Christensen, Svend (1935) 12,20 Første Christensen, Thorkil (1934) 12,73 Første Christiansen, Axel Vilhelm (1935)............... 12,47 Første Cortsen, Holger Johannes (1933) ............... 11,13 Anden 1. Eriksen, Poul (1935).... 12,40 Første Estrup, Frank (1929) . . . 12,33 Første Funch, Mogens (1935). . . 12,20 Første Funk, Felix Jørgen Klein - schoff (1931)......... 11,93 Første] Hansen, Aage Immanuel (1913)............... 11,53 Anden 1. Hansen, Leo Hans Herman (1934 )............... 11,13 Anden 1. Harth, Helge August (1934 )............... 11,93 Første Havmand, Carl Eske (1935) 12,47 Første Hulsrøj, Leo (1936)..... 12,53 Første Hviid, Carl Christian (1935) 11,20 Anden 1. Jegsen, Henry Fejfer (1926) 11,13 Anden 1. Jensen, Frode Løvendahl (1933 )............... 11,27 Anden 1. Jensen, Gunnar Helge (1935 )............... 11,67 Første Jensen, Torkild Georg (1930 )............... 11,67 Første Jonsen, Gunild CarlaMarie (1931 )............... 12,67 Første Jørgensen, Johannes Feil- berg (1934)........... 12,53 Første Kaarsbo, Olav Helmer (1935 )............... 12,60 Første Kjærsgaard, Aage (1935). 12,07 Første Kjøgx, Kai (1935)...... 13,33 Første Kofoed, Aase Espersen (1932 )............... 12,33 Første Krarup, Johannes Ove Christian (1935)...... 11,80 Første Land, Frode (1929)..... 12,00 Første Laursen, Poul Erik Anton (1934 )............... 12,13 Første Lindegaard, Per Madsen (1936 )............... 13,33 Første Lynæs, Kay Johannes (1936). . .'............ 13,73 Første Madsen, Esther Marie Hjorth, f. Thomsen (1932)............... 11,53 Anden 1. Munck-Hansen, Jørgen (1934 )............... 12,87 Første Nielsen, Ege (1934)..... 10,53 Anden 2. Norsker, Knud (1935)... 13,60 Første Nygaard, Svend Ovesen (1935 )............... 11,53 Anden 1. Nørrelund, Valdemar (1935 )............... 12,47 Første Olesen, Ane Marie Sofie Lundstrøm (1936)..... 12,93 Første Olsen, Ole Bernhard (1934) 12,47 Første Olsen, René d'Ours (1933) 11,80 Første Plum, Poul Arne (1935) . 12,47 Første Poulsen, Thorkild (1935). 12,40 Første Prior, Hans Henning Kor- nerup (1933)......... 12,07 Første Rehné-Larsen, Helge (1936 )............... 12,27 Første Rotne, Einar (1928)..... 12,20 Første Røssel, Johan Henrik (1931 )............... 10,80 Anden 1. Saxild, Hans Wilhelm (1933)............... 11,67 Første Simons, Else (1936)..... 12,93 Første Simonsen, Ole Eivind (1933 )............... 12,07 Første Stenov, Knud (1934).... 11,93 Første Strøbech, Ernst Henning (1932 )............... 12,20 Første Taul, Tage Hansen (1935) 13,47 Første Thomsen, Ivar Emil (1934) 11,93 Første Thomsen, Nora Larsdatter (1934 )............... 11,67 Første Thorell, Per (1935)...... 13,00 Første Thygesen, André Peter Dewett Toustrup (1922) 11,33 Anden 1. Tjalve, Erik (1934)..... 12,53 Første Tolstrup, Kristiane Lau- rine (1935)........... 11,13 Anden 1. Tiichsen, Viggo Johannes (1933 )............... 11,20 Anden 1. Wahlstrøm, Carl Sven (1917)............... 11,67 Første Vollmond, Hans-Otto Ju- lius (1936)........... 13,40 Første Wulff, Bjørn Martin Jor- dan (1931)........... 10,87 Anden 1. Yde, Aage (1934)....... 11,73 Første Zachariassen, Andreas Jør- gen (1934)........... 10,73 Anden 1. Zukunft, Georg Schoubye (1934 )............... 11,93 Første Ørum, Torben Wrads (1934)............... 11,33 Anden 1. Sommeren 1942. Efter Anordning af 11. April 1931. Jørgensen, Henning Chri- stoffer Henrik Kjerrum- gaard (1933)......... 149 Anden 2. Lundkvist, Erik (1933).. 156 Anden 1. Nielsen, Hans Christian Blinkenberg (1931).... 164 Første Efter Anordning af 13. Jul i 1937. Albrechtsen, Svend Erik (1933)............... 11,80 Første Universitetets Eksaminer. 69 Andersen, Tage Mathias (1936)............... 12,00 Første Andreasen, Niels Hardy (1933 )............... 11,67 Første Baden, Jørgen Thorkil (1936)............... 13,07 Første Barslund, Viggo Jensen (1924 )............... 12,13 Første Becket, Jørgen Francis (1935 )............... 11,73 Første Bentzon, Agnete Weis (1936 )............... 13,00 Første Bloch-Nielsen, Henny Elise (1934 )............... 12,13 Første Boesen, Svend (1933) ... 13,00 Første Boye, Ingrid (1934)..... 12,47 Første Brynskov, Bjørn (1936).. 12,67 Første Budtz, Annemarie (1935) 11,20 Anden 1. Bysted, Erik Torgejr (1931) 10,67 Anden 1. Botefiihr, Inge Christine Hildegard (1933)...... 11,20 Anden 1. Carl, Jørgen Martin Lissau (1933 )............... 11,20 Anden 1. Christensen, Aase Edel An- tonie (1936).......... 12,33 Første Christensen, Lars Frederik (1936)............... 12,60 Første Dalkiær, Ib (1935)...... 11,27 Anden 1. Damborg, George Edmund Zakrzewski (1936)..... 12,73 Første Damgaard, Steen Peder Frederik (1934)....... 13,00 Første Egemar, Preben Hjorth (1935 )............... 12,07 Første Fedders, Hans Carl (1936) 12,33 Første Frøkjær-Jensen, Erhard (1925 )............... 10,47 Anden 2. Gelting, Torben (1934) .. 12,27 Første Grove, Carl Frederik (1935) 11,07 Anden 1. Hansen, Kai Ib (1935) .. 10,80 Anden 1. Hansen, Knud Erik An- cker (1935)........... 11,93 Første Haugen-Johansen, JVter Bent (1935).......... 11,67 Første Hedegaard, Olaf (1935).. 10,80 Anden 1. Hellborn, Frits Erik (1936) 12,40 Første Hoffmeyer, Jørgen Erich- sen (1936)............ 12,40 Første Holst, Jørgen Bang (1936) 13,00 Første Høffding, Just Ole (1931) 11,00 Anden 1. Jacobsen, Andreas (1935) 11,93 Første Jacobsen, Jens Peder Erik (1936 )............... 12,40 Første Jensen, Børge Christian Skovgaard (1924)..... 11,20 Anden 1. Jensen, Frede Stenum (1934 )............... 11,20 Anden 1. Jensen, Palle Siggaard (1936)............... 12,67 Første Jepsen, Jens Marinus (1933)............... 10,00 Anden 2. Jochimsen, August (1936) 11,73 Første Jonquiéres, Frederik God- fred de Dompierre (1933) 11,67 Første Krarup, Johannes Ove Christian (1935)...... 12,33 Første Krarup, Prebén Juhl (1935) 11,20 Anden 1, Kroman, Mogens (1936) . 12,60 Første Lassen, Otto Alexander Munter (1935)................12,13 Første Lebahn, Poul Brøns (1935) 13,00 Første Levinsen, Knud Søren (1934)..............................10,93 Anden 1. Lund, Louis Willy (1932) 10,53 Anden 2. Lung, Bodil iVlaria (1929) 11,73 Første Lunøe, Erik Martin (1930) 12,20 Første Madelung, Johan Georg (1934)..............................12,47 Første Martensen, Jens Christian Holger (1935)................11,13 Anden 1. Mitens, Niels Ole (1935).. 12,47 Første Mullit, Erik Preben Carl (1937)..............................11,93 Første Møller, Axel Jørgen Ri- chard (1936)..................12,27 Første Møller, Iver Gerhard Theo- dor (1936)......................12,13 Første Møller-Sørensen, Ib (1937) 12,53 Første Nielsen, Ege (1934)..........10,33 Anden 2 Nielsen, Hans Martin Axel (1934 )..............................12,20 Første Nielsen, Niels Kristian (1936)..............................11,67 Første Nolsøe, Daniel Johannes (1933)..............................13,73 Første Nørregaard, Harald (1935) 12,20 Første Ovesen, Bent Egede (1935) 10,80 Anden 1 Pedersen, Arne (1937)... 13,00 Første Pedersen, Elvin Ingvard Peter Karl (1936)..........12,47 Første Pedersen, Troels Myndel (1935 )..............................13,07 Første Petersen, Jørgen William Rønning (1935)..............12,13 Første Rasmussen, Carl Kjærby (1933)..............................11,73 Første Rasmussen, Mogens Bar- ner (1936)........................12,33 Første Reiff, Johannes (1936) . . 12,00 Første Rolff-Johansen, Hans Vol- mer (1936)......................12,40 Første Rustad, Vilhelm (1934).. 12,20 Første Rye, Preben Axel Olaf "(1933)..............................10,80 Anden 1 Schiørring, Poul Alfred (1933).............................11,67 Første Skander-Madsen, Niels Erik (1936)....................13,20 Første Skov, Halvor Hermansen (1936 )..............................12,67 Første Steffensen, Ole Thaaning (1935 )..............................13,47 Første Stenum, Hans Peter (1935) 11,67 Første Stiirup, Søren Georg (1934) 12,80 Første Sørensen, Arne Verner (1931)..............................11,27 Anden 1 Sørensen, Harald Carl Langhoff (1935)..............12,07 Første Tang-Pedersen, Knud (1936 )..............................12,67 Første Thiede, Knud (1936).... 12,00 Første Thomsen, Christian Lau- rits (1937)........... 12,47 Første Universitetets Aarbog 1941—42. 70 Tonsgaard, Esther Signe Mariane (1933)....... 12,80 Første Trampe, Hans Christopher (1934)............... 11,13 Anden 1. Varbo, Erik Flemming (1934 )............... 11,67 Første Vasegaard, Viggo Sørensen (1921)............... 12,13 Første Werchmeister, Fin Johan (1935 )............... 11,80 Første Wernberg, Jørgen Falck (1935)............... 12,93 Første Vester-Petersen, Kristian Rudolf (1936)........ 13,00 F ørste Wilhjelm, Johannes Nico- lay Kløcker (1934).... 12,13 Første Vollertzen, Fritz Arent (1934)............... 11,53 Anden 1 Zimmermann, Hans Peter (1935)............... 12,00 Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1941—42. Eksamens 1ste Del. 1. Hvad forstaas ved Vanhjemmel, og hvilke Følger er der knyttet dertil? 2. Parcellist Jensen har til sin Ejendom købt dels en Hest, dels en Kakkelovn paa sædvanlig Afbetalingskontrakt. Kan Kreditforeningen efter at have overtaget Ejendommen til brugeligt Pant modsætte sig, at Sælgeren tager det solgte tilbage? 3. Trælasthandler Kristensen, der har købt et Spisestuemøblement af Sned- kermester Sørensen, opdager efter Købet, at Møblementet er fremstillet af Træ, som er frastjaalet ham og købt af Sørensen i god Tro. Han behol- der Møblementet og nægter at betale noget derfor. Er hans Standpunkt berettiget? 4. Hvorvidt er Fremlaan, Frempantsætning og Fremleje berettiget, og hvilke Regler gælder, saafremt Genstanden gaar til Grunde? 5. A, der var født 1870 i Danmark som Søn af danske Forældre, blev i 1895 naturaliseret i en sydamerikansk Stat, men mistede sin sydamerikanske Statsborgerret i 1915, hvorefter han tog fast Bopæl i Svejts. I 1935, under et midlertidigt Besøg i Danmark, deltog han i et større Juveltyveri og idømtes 3 Aars Fængsel. Under Sagen nedlagde Anklagemyndigheden Paa- stand om, at han efter udstaaet Straf skulde udbringes af Riget. Herimod protesterede han under Henvisning til, at han var dansk Statsborger. Kan der gives ham Medhold i denne Paastand? 6. Hvorvidt vil Staten kunne paalægge et offentlig koncessioneret Telefon- selskab at modernisere sin Drift gennem Oprettelsen af automatiske Cen- traler? 7. Hvad forstaar man i Folkeretten ved Udtrykket »clausula rebus sic stan- tibus«? Eksamens 2den Del. A. Retspleje. 1. A sagsøgte i 1940 B ved Underret til Betaling af 200 Kr. for Bøger, der efter det i Stævningen oplyste var leveret til B i 1930. B gav Møde paa Sagens første Tægtedag og paastod sig frifundet, idet han hævdede at have returneret Bøgerne. Han fremlagde en Korrespondance, der bestyrkede Rigtigheden af dette Anbringende. Sagen udsattes til Partsforklaring og Domsforhandling, men ved det hertil berammede Retsmøde udeblev B. Hvorvidt bør der afsiges Udeblivelsesdom til Fordel for A? 2. En privat Elektricitetsværksejer E, der ifølge Kontrakt med en Forening af Elektricitetsforbrugere F havde Pligt til at levere Strøm til dennes Med- lemmer, meddelte F, at han vilde afbryde Strømmen, saafremt Medlem- merne ikke gik ind paa en vis Prisforhøjelse. F, der ansaa denne Forhøjelse Universitetets Eksaminer. 71 for ugrundet og ønskede Spørgsmaalet afgjort ved Domstolene, proteste- rede mod £"s Krav og begærede Fogedforbud nedlagt mod Afbrydelse af Strømmen. Ved Begæringens Indgivelse til Fogeden var allerede Strøm- men afbrudt overfor tre af Foreningens Medlemmer, og for disses Vedkom- mende paastod F subsidiært, at Fogeden skulde genoprette Elektricitets- forsyningen gennem en Indsættelsesforretning. Efter hvilke Synspunkter afgøres det, hvorvidt Fogeden kan efter- komme F's Begæring? Vilde det være af Betydning for Afgørelsen, om Elektricitetsværket ikke var privat, men kommunalt? 3. Den 9. September 1939 udstedte Husmand Sørensen betinget Skøde paa sin faste Ejendom til Husmand Kristensen. Den følgende Dag, inden Skødet endnu var anmeldt til Tinglysning, foretog Købmand Frederiksen Arrest i Ejendommen for et Tilgodehavende hos Sørensen. Arresten ting- lystes samme Dag, den 10. September. Den 12. September berigtigede Kristensen Købesummen for Ejendommen og modtog ubetinget Skøde, som han straks anmeldte til Tinglysning. Hvorvidt er Arresten til Hinder for det ubetingede Skødes Udstedelse og Tinglysning? B. Strafferet. 4. D har skyldt K 6000 Kr., hvoraf han har betalt to Afdrag å 2000 Kr., for hvilke han har modtaget to af K underskrevne Kvitteringer. K finder Lejlighed til at tilintetgøre den ene af disse i D's Besiddelse værende Kvit- teringer og til at foretage en Bettelse i den anden, saaledes at den kommer til at lyde paa 1000 Kr. i Stedet for 2000 Kr. K anlægger derefter Betssag mod D til Betaling af Bestgælden, som han opgør til 5000 Kr., idet han løgnagtigt angiver kun at have modtaget det Afdrag paa 1000 Kr., paa hvilket den af ham rettede Kvittering nu lyder. Under Partsforklaring for Betten fastholder K, at han kun har modtaget disse 1000 Kr., og D bliver dømt efter K's Paastand. Senere opklares Sagens rette Sammenhæng, og K bliver sat under Til- tale for det af ham udviste Forhold. Hvorledes skal dette bedømmes? 5. A sælger B til Opskæring til Brændsel et nærmere betegnet faldefærdigt gammelt Lysthus, som han løgnagtigt angiver at eje i en Kolonihave, for en Købesum af 20 Kr., som B betaler kontant. Næste Dag indfinder B sig med en Trækvogn i Kolonihaven og begynder at rive Lysthuset ned. Under dette Arbejde kommer Lysthusets rette Ejer E tilstede og forbyder B at fortsætte, idet han gør gældende, at Lysthuset er hans. B, der ikke tror paa dette Anbringende, afviser E som en uvedkommende Person og fortsætterNedrivningen. Efter at dette Arbejde er fuldført, men inden B har læsset noget af Træværket paa Trækvognen, kommer en af E tilkaldt Politi- betjent tilstede, og efter hans Anmodning opgiver 5 sit videre Forehavende. Hvorledes skal A's og B's Forhold bedømmes? 6. Hvad forstaas ved en imaginær Forbrydelse, og hvorvidt er et saadant Forhold strafbart? Eksamens 3die Del. 1) Teoretisk Opgave: Kan en Sælger efter Køberens Konkurs, naar Salgsgenstanden er over- givet til Køberen eller hans Bo, hæve Købet og kræve Salgsgenstanden ud- leveret af Boet? 2) Almindelig Opgave: Efter kgl. Anordning af 11. April 1931. 1. K, der havde vundet 500 Kr. i Klasselotteriet, købte et Ur af S, der bildte ham ind, at det var af Guld. Som Betaling fik S Lotterisedlen overleveret 72 Universitetets Aarbog 1941—42. med skriftlig Transport. S overdrog den samme Dag ved ny skriftlig Trans- port til Grosserer C som Betaling for nogle nye Ure, han samtidig købte. K opdagede hurtigt, at Uret ikke var af Guld, og hævede Købet, og han krævede Uotterisedlen udleveret af C, der endnu ikke havde faaet Gevin- sten udbetalt. Har K Ret til Sedlen? 2. Mens A i sin Bil kørte en Tur med en Gæst G, svingede et Cyclebud C uden at vise af i Tide fra højre Side ind foran Bilen. A drejede Bilen brat til Siden og undgik derved at køre C over, men væltede dog Cyklen, hvor- ved nogle C's Principal P tilhørende Varer blev ødelagt. Biien kørte videre mod en Telefonpæl, der knækkede; G blev kvæstet, og Bilen blev beska- diget. Efter de fremkomne Oplysninger var det uklart, om der kunde lægges A noget til Last. Der spørges nu: Hvilke Erstatningskrav kan der rejses? 3. Hvorvidt finder dansk Rets Regler om Rentebegrænsning Anvendelse paa Laan, der ydes mod Haandpant i en Akkomodationsobligation eller et Ejerpantebrev? 4. Med A's Ejendom, der er pantebehæftet for sin fulde Værdi, er forbundet som reel Servitut en værdifuld Færdselsret over Naboen B's Grund. Uden at spørge sine Panthavere kvitterer A den 2. April 1941 Servi- tuten til Udslettelse, og den 5. April aflyses den paa Grundlag heraf. Den 2. Maj sælger B sin Ejendom til C, hvis Adkomst tinglyses den 3. s. M. Først i Juni 1941 erfarer den sidst prioriterede Panthaver i A's Ejen- dom, hvad der er passeret. Kan han i den Anledning gøre noget Krav gældende, i bekræftende Fald mod hvem? 5. Hvorledes fordeles, naar ikke andet er aftalt, Vinding eller Tab, der frem- kommer ved Aarsopgørelse i et ansvarligt Interessentskal) eller ved Likvi- dation deraf? Spørgsmaal 6—8 de samme Spørgsmaal som Spørgsmaal 1—3 i Retspleje i den skriftlige Opgave ved 2den Del (se ovenfor Side 70). Efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937. Spørgsmaal 1—5 de samme Spørgsmaal som i den almindelige Opgave for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 11. April 1931. 6. Ved Bevilling af 16. August 1941 opløses Ægteskabet mellem Forfatteren Hans Sørensen og Hustru paa Grund af Hustruens Utroskab. Ifølge Skils- missevilkaarene ophæves Formuefællesskabet, og Fællesboet deles i Mangel af mindelig Overenskomst ved Skifteretten. Paa Skiftet opstaar Uenighed om følgende Punkter: 1) Hustruen kræver Andel i, hvad der maatte tilkomme Manden ifølge Forlagskontrakt af 15. August 1940. Efter denne har han Krav paa at faa 2 Ivr. for hvert solgt Eksemplar af Bogen. Afregning skal ske hvert Aar pr. 1. April. 2) Hustruen kræver ligeledes Andel i Mandens Indtægt af den Bog, som skal udkomme i Oktober 1941. Manuskriptet er afleveret til Forlaget i Juli 1941. Den 5. August har Forlaget skriftlig fremsat Tilbud om Køb af Bogen for en Sum af 5000 Kr. en Gang for alle. Den 20. August akcepterer Manden Tilbudet. 3) Manden kræver at faa udbetalt til fri Raadighed Halvdelen af en Arv paa 12.000 Kr., der er tilfaldet Hustruen efter en Onkel, og som er baandlagt for hende under Overformynderiets Bestyrelse; subsidiært 73 kræver han fra Skilsmissens Dato at oppebære Halvdelen af Rente- indtægten. 1) Manden kræver endvidere Ret til at oppebære Halvdelen af en Liv- rente paa 200 Kr. maanedlig, som Hustruens Fader har sikret hende. Vedrorende 3) og 4) er der ikke i Testamentet eller Forsikringskon- trakten trulTet Bestemmelse om, at Erhvervelsen skal være Hustruens Særeje. Hvorledes vil Tvistighederne være at afgøre? 7. Ved Mode i Overpræsidiet den 26. Maj 1938 anerkendte Fabrikant .Johan- nes Nielsen at være Fader til et den 13. Januar 1938 udenfor Ægteskab fodt Barn, Erik Norgaard, idet Overpræsidiet samtidig godkendte, at hans Underholdspligt blev afgjort ved Indbetaling* en Gang for alle til Over- formynderiet af 6000 Kr. Den 7. Oktober 1911 dør Fabrikant Nielsen. I et for Notaren den 11. April 1935 oprettet Testamente har han bestemt, at hans Efterladenskaber, der viser sig at være ea. 100.000 Ivr., skal deles mellem hans to Brødre. Under Bobehandlingen fremsætter Barnets Moder som dets Værge Krav paa hele den efterladte Formue, medens Brødrene forlanger Testa- mentet opretholdt. Hvorledes vil Tvisten være at afgøre? 8. Hvorvidt kan den, som anser sin Navneret krænket ved en kgl. Bevilling, der tillader en anden at bære Navnet, faa Bevillingen tilsidesat ved Dom? 3) Konkret Opgave: I 1922 lod Pedersborg Gods et under Godset hørende Jordstykke, Matr. Nr. 12 af Ullebølle, udstykke i Matr. Nr. 12 a, 12 b, 12 c og 12 d af Ullebølle. Det paagældende Jordstykke grænsede op til en Fjord, og den Del deraf, der laa nærmest ved Stranden, henlaa som uopdyrket Eng. Jordstykket strakte sig ud til Amtslandevejen, og i en Aarrække havde der været almindelig Færd- sel bl. a. af Gaardmændene i Ullebølle og omliggende Landsbyer, som drev deres Kreaturer ad det uopdyrkede Engstykke ved Stranden, naar de kom fra Amtsvejen og skulde til et større Engdrag, der laa længere ude langs Fjorden og ligeledes tilhørte Godset, og hvor de plejede at leje Græsningsretten. Efter Udstykningen solgte Godset de 3 Matr. Nr. 12 a, 12 b og 12 c til forskellige, deriblandt i 1925 Matr. Nr. 12 a til Parcellist Alsted. Matr. Nr. 12 d, der laa mellem Amtslandevejen og Matr. Nr. 12 a, beholdt Godset foreløbig selv. Ved Bortsalget af de 3 Parceller blev det af Hensyn til den hidtil sted- fundne Færdsel over Matr. Nr. 12 bestemt, at der skulde skitseres en Vej paa Kortene — ogsaa paa Kortet over Matr. Nr. 12 d — med en Bredde af 4 m uden direkte Indmaaling af den indtil da almindeligt benyttede Færdselslinie, med hvilken Bredde Vejen derefter blev optaget i Matrikulen. I Skøderne paa de 3 Parceller blev der derefter indsat en Bestemmelse om, at Køberne skulde taale en paa Matrikulskortene vist 1 m bred Vej fra Amtslandevejen over Par- cellernes Jorder nærmest Stranden til det omtalte Engdrag. Denne Bestem- melse blev særskilt lyst som Servitut paa de tre Parceller. Ved Slutseddel af 9. Marts 1934 købte Handelsmand Due af Godset Matr. Nr. 12 d af Ullebølle og tiltraadte straks denne Ejendom. Handelen blev fuld- byrdet ved endeligt Skøde af 7. December s. A., som blev anmeldt til Ting- lysning den 19. Marts 1935. Godskontoret sørgede for Skødets Udfærdigelse og Tinglysning, idet Godsforvalteren mod sædvanligt Vederlag havde paataget sig at ordne Papirerne for Due. Denne hk forst sit Skøde den 12. Juni s. A. I dette Skøde fandtes ikke nogen Bestemmelse om Vejret over Ejendommen, men det var anført, at der var vedhæftet et Matrikulskort over Matr. Nr. 12 d, og paa dette Kort var der angivet en 4 m bred Vej over den Del af Parcellen, der laa nærmest Fjorden, paa samme Maade som ved de 3 tidligere solgte Universitetets Aarbog. 10 Universitetets Aarbog 1941 — 42. Parceller. Allerede i Sommeren 1934 bemærkede Due, at Alsted og, som det maa antages, ogsaa andre færdedes langs Stranden saa vel over hans Eng som over de Engstykker, der hørte til Matr. Nr. 12 a, 12 b og 12 c. I Maj 1936 forbød han ved Bekendtgørelse i de stedlige Blade al Færdsel over Matr. Nr. 12d og i Juli 1937 lod han opsætte to Staaltraadshegn fra sit Havegærde ned over det uopdyrkede Engstykke ud til Stranden, saaledes at Færdsel over hans Engstykke blev spærret, og dette inddraget under Haven. Parcellist Alsted, der ansaa Anbringelsen af disse Hegn for uberettiget, fjernede dem imidlertid kort efter i en Bredde af 4 m, og da Due straks paa ny satte dem op, lod Alsted i September 1937 nedlægge Forbud mod, at Due hindrede Benyttelsen af den Vej eller det Vejspor, som førte over Matr. Nr. 12 d, og under Justifika- tionssagen paastod Alsted Forbudet stadfæstet som lovligt gjort og forfulgt og Due tilpligtet at anerkende Vejretten over Matr. Nr. 12 d. Ved Vidneførsel under Sagen blev det oplyst, at der i de sidste 50—55 Aar havde været en vis Færdsel dels med Drift af Kreaturer ud til det omtalte Engdrag, dels ogsaa til Fods og lejlighedsvis til Vogns over de nævnte 4 Par- celler, uden at denne Færdsels Omfang og Karakter kunde nærmere fastslaas, og uden at Færdselen var foretaget ad noget bestemt Vejspor eller nogen be- stemt Sti, idet Folk havde færdedes, hvor de bedst kunde komme frem. Det var særligt Folk fra Ullebølle og omliggende Landsbyer, der havde benyttet Vejen, men det maatte antages, at ogsaa andre havde færdedes dér. Det blev dernæst oplyst, at Due i en Periode, nogle Aar forend han i 1934 købte Matr. Nr. 12 d af Pedersborg Gods, havde Tilladelse til at benytte den Del af dette Matr. Nr., der henlaa som Eng nærmest Stranden, og at han da i Forbindelse med Benyttelsen af dette undertiden færdedes over Strandengen paa Matr. Nr. 12 a, 12 b og 12 c hen til det omtalte af Bønderne i Ullebølle og omliggende Byer lejede Engdrag, og at han ved en enkelt Lejlighed i Forening med Alsted kørte Lersten ned for at lægge dem i de opkørte Hjulspor i Engen paa Matr. Nr. 12 d. Due procederede til Frifindelse og paastod det nedlagte Forbud ophævet og sig tilkendt 200 Kr. i Erstatning for Tort og Ivreditspilde, idet han samtidig nedlagde Paastand om, at Alsted skulde idømmes Straf for Selvtægt, fordi han havde ladet de opsatte Hegn nedrive. Han bestred, at der havde bestaaet nogen Færdselsret for Alsted eller andre over Matr. Nr. 12 d, da han købte Ejendommen, og paaberaabte sig, at han ihvert Fald ved Handelens Ind- gaaelse havde været i god Tro med Hensyn til Vejen, idet der efter hans For- klaring ved den Lejlighed blev forevist ham et gammelt Kort, paa hvilket der ikke var afsat nogen Vej, ligesom han heller ikke paa anden Maade blev gjort bekendt med, at der skulde være Vej over Ejendommen. Han havde anset den stedfundne Færdsel over Matr. Nr. 12 d som en Villighed fra hans Side og havde derfor ment sig berettiget til at forbyde den, naar han vilde. Da han havde Besiddelsen af det Engstykke, hvorover Færdselen var sket, og endda havde inddraget det under sin Have, mente han, det var Selv- tægt, naar Alsted brød Hegnene ned og færdedes over hans Grund. Alsted gjorde heroverfor gældende, at Færdselsretten over Matr. Nr. 12 d for alle og enhver og særligt for Ejere af Jord i Ullebølle maatte siges at være kommet til Eksistens, allerede før han i 1925 købte Matr. Nr. 12 a, og under alle Omstændigheder for 1934. I hvert Fald gik han, da han købte, ud fra, at han havde Bet til at færdes over Matr. Nr. 12 d, som Godset stadig beholdt, ud til Landevejen, idet den Vej, der var afsat paa hans Matrikulskort og lyst som Servitut paa hans Ejendom, naturligt forudsatte tilsvarende Færdsel over Strandengen paa Matr. Nr. 12 d. Alsted bestred forøvrigt, at Due havde været i begrundet god Tro med Hensyn til Færdselsrettens Eksistens, og henviste desuden til, at Godsforval- teren, der under Handelen ogsaa optraadte som Dues Bepræsentant, havde været nøje kendt med Færdselsforholdene paa Stedet og med den Vej, der Universitetets Eksaminer. var indtegnet paa Matrikulskortene over de fire Parceller. Alsted anførte ende- lig, at Due ihvert Fald ikke i rette Tid havde gjort gældende, at han ikke behøvede at respektere Færdselsretten. Med Hensyn til Paastanden om Selvtægt mente Alsted, at der ikke forelaa nogen saadan fra hans Side, da han havde Færdselsret over Matr. Nr. 12 d og derfor ogsaa maatte kunne fjerne de ulovligt opsatte Hindringer for hans Færdsel. Han paastod sig derfor frifundet for at betale noget i Erstatning for Tort og Kreditspilde og ligeledes frifundet for Straf for Selvtægt. Rigtigheden af Dues Forklaring om, hvad der passerede ved Forhand- lingerne om Købet, har, da Godsforvalteren, med hvem Forhandlingerne førtes, senere er afgaaet ved Døden, ikke kunnet oplyses nærmere. Det er ej heller oplyst, i hvilken Tilstand Vej sporet henlaa, da han inden Købet besigtigede Ejendommen, og om det da var saa fremtrædende, at det maatte give ham Anledning til at forhore sig nærmere om Eksistensen af en Vejret. Han har erkendt, at han ikke, inden han i December 1934 underskrev Skødet, under- søgte det vedhæftede Kort, som han først gjorde sig bekendt med efter i Juni 1935 at have modtaget Skødet. Hvilket Udfald bor Sagen faa og fiied hvilken Begrundelse? Sommeren 1942. Eksamens 1ste Del. 1. Hvorvidt nyder Næringsrettigheder Beskyttelse i Henhold til Grund- lovens § 80? 2. Hvem tilkommer der Exterritorialitetsret? 3. En Tjenestemand, der havde ladet sig forflytte fra København til Aarhus, fik i Aarhus ved en Fejltagelse udbetalt et for stort Stedtillæg, idet man vedblev med at udbetale ham Tillæget efter den for København gældende Sats. Kan Finansministeriet kræve det for meget udbetalte Beløb tilbage- betalt? 4. Efter Anmodning af E, der angav at ville udgive et Værk om kendte Kunstmaleres ukendte Værker, udlaante Frk. M, der er Datter af afdøde Kunstmaler M, et hende tilhørende af Faderen malet Genrebillede. E, som var i økonomiske Vanskeligheder, solgte imidlertid for et Beløb af 500 Kr. Maleriet til Kunsthandler II, idet han foreviste et af ham selv udfærdiget Bevis fra Frk. AI, hvorefter han havde dennes Tilladelse til at sælge Billedet. II afhændede Maleriet til Ingeniør S som Led i en Bytte- handel, idet denne i Bytte gav H dels et andet Maleri, dels 300 Kr. Frk. M kræver under en Retssag Maleriet udleveret af S, der principalt paastaar sig frifundet, subsidiært dømt til Udlevering mod Betaling af 300 Kr. og Tilbagelevering af det Maleri, han gav i Bytte. Hvorledes skal Sagen afgøres? 5. Ægtefællerne A og B er afgaaet ved Døden henholdsvis i 1929 og 1933 efterladende sig to ægtefødte Sønner C og D og en i 1925 adopteret Datter E. Hustruen B, der ikke tidligere har været gift, har i 1915 før Ægte- skabets Indgaaelse født en Datter F, hvortil en anden end Ægtemanden er Fader, og Manden A har i 1914 udenfor Ægteskabet faaet en Søn G. I 1942 dør C, der er ugift og uden Livsarvinger, uden at have oprettet Testamente. Han efterlader sig en Formue paa 20.000 Kr. Hvorledes skal den fordeles? 6. Hvad forstaas ved Underpanthavers Udløsningsret? Hvilke Regler gælder herom? Universitetets Aarbog 1941—42. Da Fru .4 er gravid, tegner A en Forsikring, hvorefter han i Tilfælde af Tvillingefødsel faar udbetalt 2.000 Kr. 1 Forsikringsbegæringen har han ved Udfyldning af et Spørgeskema oplyst, at der ikke tidligere har været Tvillingefødsler hverken i hans eller Hustruens Familie. Da han nogle Dage efter taler med sin Svigermoder, oplyser hun ham om, at hun har født Tvillinger, der døde kort efter Fødslen. Har A Krav paa Forsikringssummen, da Fru A et halvt Aar senere føder Tvillinger til Verden? Eksamens 2den Del. .1 trak en Veksel paa Fru B og paaførte dennes Navn tværs over Vekslens Forside. Efter Aftale mellem A og dennes Kammerat C, til hvem Vekslen var udstedt, og som vidste, at A selv havde paaført Akcepten, præsen- terede C Vekslen til Betaling for Fru B. Han og Kammeraten gik ud fra, at hun vilde protestere mod at betale under Henvisning til, at Akcepten var falsk, og C skulde da sige til hende, at han agtede at anmelde A til Politiet. Meningen hermed var, at* Fru B, der havde staaet i Forhold til A og efter dennes Forklaring havde paaført ham en Kønssygdom, af Frygt for Politiets Indblanding skulde betale Vekselbeløbet. Planen lykkedes. Frn B betalte Beløbet, men fortrød det senere og anmeldte Sagen. Hvorledes skal A's og C"s Forhold bedømmes? A indfandt sig i spirituspaavirket Tilstand paa en Bestaurant og nød for- skellige Genstande til et Beløb af 15 Kr. Fra Bestauranten underrettede han telefonisk Politiet om, at han efter at have nydt de paagældende Genstande var blevet klar over, at han var ude af Stand til at betale. Han blev anmodet om at komme hen paa Politistationen, hvilken Anmod- ning han straks efterkom, idet han forlod Bestauranten uden at betale. Under den i Anledning af hans Forhold rejste Stralfesag blev det op- lyst, at han et Aar forinden var blevet idømt Straf for et ganske lignende Forhold i en anden Jurisdiktion, og at der i Forbindelse hermed var blevet meddelt ham Afholdspaalæg. A's Forsvarer gjorde imidlertid gældende, at det af A overfor Bestauratøren udviste Forhold ikke var strafbart, at den tidligere Dom ogsaa burde have statueret Straffrihed, og at Over- trædelsen af det meddelte Afholdspaalæg som Følge deraf ikke kunde straffes. Hvorledes bør A's Forhold bedømmes? Ved hvilket Kendemærke adskilles de saakaldte Berigelsesforbrydelser fra andre strafbare Formuekrænkelser? En Skibsprovianteringsforretning havde et stort Varelager anbragt paa en af en høj Mur omgivet, ret afsides liggende Gaardsplads, til hvilken Porten lukkedes Kl. 17. Under en mod /I rejst Straffesag erkendte denne, at han den 5. September 1941 kort før Kl. 17 var kravlet ind i en stor Kasse, der derefter af to Kammerater var blevet baaret ind i (iaarden. A erkendte endvidere, at det var Hensigten, at lian sent paa Aftenen skulde tilegne sig noget Tovværk og forskellige andre Ting fra Lageret i Gaarden, og at Kammeraterne næste Formiddag skulde afhente ham og Kassen igen. Gaardhunden opdagede imidlertid, at der var et Menneske i Kassen, og gav sig til at gø med det Besultat, at A blev fundet af Natte- vagten, inden han havde faaet tilegnet sig noget. Tiltalen mod A lød paa Forsøg paa Tyveri, hvis Udførelse er blevet lettet eller Farlighed forøget ved Mørklægning, jfr. Lov Nr. 219 af 1. Maj 1940 § 1. A protesterede mod Anvendelsen af den af sidstnævnte Lov føl- gende højere Straf under Henvisning til, at der ikke under normale For- Universitetets Eksaminer. 77 hold er mere Lys paa Gaardspladsen end ved den paagældende Lejlighed, hvor det endda var Fuldmaane. Kan Sagen mod A fremmes efter Rpl. § 925? 5. Købmand S havde i 1934 oprettet en Kassekreditivkontrakt med en Bank. I Kontrakten, paa hvis Fod Fabrikant K og Gaardejeri? havde paategnet sig »som Selvskyldnerkautionister«, var det bestemt, at Rpl. Kap. 41 skulde gælde i Søgsmaalstilfælde. Efter at A"s Dødsbo havde indfriet Gælden, søgte det ved Underretten B dømt til at betale et Beløb paa 3.000 Kr. B paastod Sagen afvist under Henvisning til, at han ikke havde vedtaget hurtig Retsforfølgning, og at saadan Vedtagelse iøvrigt ikke kunde finde Sted i en Kontrakt som den foreliggende. Kan der gives ham Medhold heri? 6. Hvorvidt kan Umyndighedsindsigelsen fremsættes af Rekvisitus under en hos ham i Henhold til Dom eller Forlig foretaget Udlægsforretning? For en Kandidat, der indstillede sig samtidig til 2den og 3die Del. A. Strafferet. 1. 1 en borgerlig Landsretssag erklærede Sagsøgte A i et af ham selv under- skrevet Svarskrift, at Sagsøgeren ved en bestemt Lejlighed havde efter- givet ham det paastævnede Beløb, og han bilagde til Støtte for sit An- bringende en af hans Kontordame B underskrevet »Attestation«, hvori hun erklærede at have været Vidne til, at Eftergivelsen fandt Sted. Under en Politiundersøgelse, der fandt Sted, for Parts- og Vidneforklaringer var afgivet i Sagen, erkendte A og B, at det nævnte Anbringende var Opspind, og at A havde forledt B til at afgive den omtalte Erklæring. Hvorledes skal A's og J3's Forhold bedømmes? 2. At fortolke følgende Passus i Strfl. § 171, Stk. 2: »der enten fremtræder som bestemt til at tjene som Bevis eller bliver benyttet som Bevis for en Rettighed, en Forpligtelse eller en Befrielse for en saadan«. 3. A, der havde en betinget Bodedom for en Færdselsforseelse, begik inden Prøvetidens LTdløb et Cykletyveri. Kan der gives betinget Dom for dette Forhold? B. Retspleje. 1. Under en Separationssag blev Forældremyndigheden over Ægtefællernes Barn ved Underrettens Dom tillagt Manden i\/, men ved Østre Landsrets Dom af 29. Juni 1941 ændredes Vilkaarene, saaledes at Forældremyndig- heden tillagdes Hustruen H. Under 16. Juli 1911 begærede H Fogedens Bistand til Udlevering af Barnet, der opholdt sig hos M. Mod Fremme af denne Begæring protesterede M under Henvisning til, at han, der den 12. Juli 1941 havde faaet Tredieinstansbevilling, den 13. Juli havde ind- leveret Ankestævning paa Højesterets Justitskontor. Hvilken Afgørelse maa Fogeden træffe? 2. Hvorvidt finder Reglerne om Ankefristen analogisk Anvendelse paa Ar- vingers eller Kreditorers Adgang til at indbringe en Testamentseksekutors Afgørelse for Retten i første Instans? 3. Hvorvidt kan der gives Udlæg i en Arvepart, der tilkommer en Arving i et offentligt Vedgaaelsesbo eller et under privat Skifte værende Dødsbo? Eksamens 3die Del. 1) 4'eoretisk Opgave: Reglerne om Retsvirkningerne af Trediemandsløfter og uegentlige Tredie- mandsløfter fremstilles og belyses ved praktisk vigtige Eksempler. 78 Universitetets Aarbog 1941 — 42. 2) Almindelig Opgave: Efter kgl. Anordning af 11. April 1931. 1. Paa en Cykletur i sin Fritid stødte Falk sammen med Cyclisten Sven og kom til Skade og blev uarbejdsdygtig i tre Maaneder. I denne Tid fik han dels sin faste Løn fra sin Arbejdsgiver Andersen, 500 Kr. om Maaneden, dels Dagpenge, 10 Kr. om Dagen, fra et Forsikringsselskab, hvori han havde tegnet en privat Ulykkesforsikring. Falk havde en Specialuddan- nelse, og det lykkedes ikke Andersen at skaffe nogen Vikar for ham. An- dersen mistede derfor ved Falks Sygdom en Fortjeneste paa 2000 Kr. Falk havde selv Udgifter til Læge o. 1. paa 200 Kr. og krævede desuden Godtgørelse for Svie og Smerte. Det blev oplyst, at Sammenstødet skyldtes simpel Uagtsomhed fra Svens Side. Hvor vidt kan Falk, Andersen og Forsikringsselskabet rejse Krav mod Sven i Anledning af det passerede? 2. Hvorvidt medfører Tinglysning af en Aftale Retsvirkninger i Forholdet mellem Løftegiver og Løftemodtager? 3. Den 8. Marts 1934 sælger Vognfabrikken »Velo« til Kaffehandler A en lukket Vogn til Forretningskørsel for en Købesum af 700 Kr. Der oprettes ingen skriftlig Kontrakt, men man enes om, at Betalingen skal erlægges paa een Gang i Juni Termin 1934, og Sælgeren forbeholder sig Ejendoms- retten, indtil Erlæggelse er sket. Imidlertid undlader A, trods gentagne Paakrav i Breve, at betale, uden at Sælgeren dog foretager videre, og i Juli 1939 afhænder A Vognen, der er paamalet A's Navn og Varemærke, til Smed B. Smeden lader Vognen male op og sælger den i August 1939 til Slagtermester C. Imidlertid har »Velo« i Januar 1942 faaet ny Ledelse, der straks tager Sagen op. Kan »Velo« vindicere Vognen fra C? 4. Hvilke Hovedforskelligheder er der i et til Handelsregistret anmeldt an- svarligt Interessentskab mellem en Deltagers og en Prokurists Fuldmagt til at afslutte Retshandler paa Selskabets Vegne? Spørgsmaal 5—7 de samme Spørgsmaal som Spørgsmaalene 4—6 i den skriftlige Opgave ved 2den Del (se ovenfor Side 76). Efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937. Spørgsmaal 1—4 de samme Spørgsmaal som i den almindelige Opgave for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 11. April 1931. 5. Ved et den 21. Juni 1934 for Notaren oprettet Testamente bestemte de barnløse Ægtefæller Urtekræmmer Chr. Petersen og Hustru Amalie f. Kobner, der levede i Formuefællesskab, at den længstlevende af Ægte- fællerne skulde være den førstafdødes Universalarving. Derudover indeholdt Testamentet af 1934 alene denne Bestemmelse: »Naar den længstlevende er død, skal der forholdes paa følgende Maade: a) Den af os nu beboede Villa Matr. Nr. 5 af Horsens skal tilfalde min Chr. Petersens Broderdatter Fru Dorthea Mahler, f. Petersen. b) Formuen skal iøvrigt deles mellem min Chr. Petersens Brodersøn Johan Petersen og min Amalie Petersen f. Købners Søsterdatter Marie Han- sen«. Ved Mandens Død i 1939 tiltraadte Enken Arven i Henhold til Testa- mentet af 1934. Senere opstod der et daarligt Forhold mellem Enken og de i Testamentet af 1934 indsatte Arvinger. Ved tinglyst Skøde af 17. Marts 1941 solgte Enken Villaen til sin Broder Svend Købner for Ejendomsskylden 34.000 Kr., der berigtigedes ved, at Broderen overtog Prioriteterne 13.500 Kr., betalte kontant 6500 Kr. og Universitetets Eksaminer. 79 udstedte Pantebrev for 14.000 Kr. at forrente med 5% p. a. Samtidig oprettedes Lejekontrakt, hvorved Enken for sin Livstid lejede Villaen for en aarlig Leje af 1700 Kr. Den 24. Marts oprettede Enken for Notaren Testamente, hvorved hun under Tilbagekaldelse af enhver af hende tidligere oprettet testamentarisk Disposition indsatte sin Broder Svend Købner som Universalarving. Den 7. Januar 1942 dode Enken ved et Ulykkestilfælde. Boets Netto- formue udgjorde 126.000 Kr. Hvorvidt kan de i l'estamentet af 1934 indsatte tre Arvinger rejse Krav i Boet? 6. Ved et den 17. Juni 1941 afsagt, den 24. s. M. tinglyst Dekret er Køb- mand Hans Poulsen umyndigerklæret i Henhold til § 2 Nr. 2 i Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922. Under et senere Besøg hos Værgen, der har taget den umyndigerklæredes Værdipapirer i Forvaring, tilegner Poulsen sig et til ham selv for et Beløb af 3000 Kr. udstedt, ikke- tinglyst Pantebrev, der forrentes med 5% p. a. Pantebrevet sælger han til en Mægler, der intet kender til Umyndiggørelsen. Købesummen 2700 Kr. gaar i Løbet af faa Uger tabt ved Spil. Kan Værgen vindicere Pantebrevet fra Mægleren, hos hvem det stadig beror? 7. Kan Omstødelse fordres, fordi Bruden uden Brudgommens Vidende ved Ægteskabets Indgaaelse er besvangret af en anden Mand eller har et Barn udenfor Ægteskab? 3) Konkret Opgave: Den 20. Februar 1913 afgik Manufakturhandler Julius Hansen ved Døden, og hans Hustru Anna Hansen overtog derefter Fællesboet til Hensidden i uskif- tet Bo med deres 3 Fællesbørn, Sønnerne Hans og Peter og Datteren Emilie. Emilie var gift 2 Gange, første Gang med Grosserer Nielsen, med hvem hun havde 2 Børn, Karl og Hanne, født henholdsvis 1914 og 1916. Ægteskabet blev imidlertid fuldstændig ophævet ved Bevilling af 12. September 1919, bl. a. paa Vilkaar, at »Formuefællesskabet mellem Ægtefællerne er hævet, og at Boet er endeligt skiftet.« Nogle Aar efter at dette Ægteskab var blevet hævet, indgik hun Ægteskab med Grosserer Petersen, og Ægtefællerne rejste kort éfter til Amerika og medtog Sønnen Karl, medens Hanne blev her i Landet hos sin Mormoder. Under Opholdet i Amerika afgik Fru Emilie Petersen i 1934 ved Døden uden at efterlade sig Børn af 2det Ægteskab, og hendes Mand og de to Børn delte derefter hendes Efterladenskaber mellem sig, saaledes at hver fik y3. Fru Hansen fik Meddelelse herom i et Brev; men siden da har man intet hørt fra eller om Manden og Karl. I 1930 døde en Onkel af Fru Anna Hansen og efterlod hele sin Formue til et Legat, men saaledes, at Fru Hansen, saa længe hun levede, skulde nyde Benten af Kapitalen, ca. 3000 Kr. aarlig. I 1932 oprettede Fru Anna Hansen for Notarius et Testamente, hvorefter den Arv, der faldt efter hende, skulde deles i 3 lige store Dele mellem hendes to Sønner og Barnebarnet Hanne. Fru Hansen, der efter sin Mands Død havde fortsat hans Forretning, solgte i 1936 denne paa Grund af Sygdom, en Livmoderkræft, som, efter at flere operative Indgreb var forsøgt, af Lægerne betegnedes som haabløs. Hvorvidt Fru Hansen selv var klar herover, henstod som uoplyst. For en Del af de Penge, hun fik ind ved Salg af Forretningen, købte hun Hypothekforeningsobligationer til Paalydende 12.000 Kr. å 5% p. a. Bente, som hun i Foreningens Bøger lod notere paa Hannes Navn. I et Brev til denne, der paa det Tidspunkt var ude at lære Husholdning, meddelte Fru Hansen hende, at de paagældende Obligationer, hvis Numre hun opgav, var noteret paa Hannes Navn og skulde tilhøre hende, dog saaledes, at Fru Hansen selv 80 vilde hæve Renten deraf til sin Død og derfor beholdt Obligationerne hos sig. 1 Begyndelsen af Juni 1938 maatte Fru Hansen atter jjaa Hospitalet, og den 10. Juni s. A. overgav hun Overlægen paa dette, der i mange Aar havd<> været hendes Huslæge, og som var Gudfader til Hanne, en forseglet Pakke, idet hun bad ham aflevere den til Hanne, naar hun selv var afgaaet ved Døden. Overlægen, der ikke fik noget at vide om Pakkens Indhold, lovede at gøre dette. Den 15. Juni s. A. tog Fru Hansen Ophold paa et Rekreationshjem, hvor hun begik Selvmord den 28. Juni 1938. Landsretssagfører Axel Bertelsen fik Bevilling til som Eksekutor at behandle hendes og hendes afdøde Mands Fæl- lesbo og endvidere Bevilling til at behandle Boet efter Fru Emilie Petersen, efter at dette Bo i Medfør af Skiftelovens § 87 var henvist til Behandling her i Landet.' Da Fru Hansen var død, aabnede Overlægen den forseglede Pakke, hun havde overgivet ham til Hanne. Den viste sig at indeholde en Konvolut med Paaskrift: »Indholdet af denne Konvolut tilhører mit Barnebarn Hanne. Anna Hansen. Renterne maa ikke bruges, men stadig enten sættes paa Bankbogen eller købes nye Obligationer for dem, helst det sidste; naar hun er 25 Aar, maa hun disponere over Pengene.« I Konvolutten laa forskellige Smykker til Værdi ca. 2000 Kr., 8000 Kr. 4% Ihændehaverobligationer med Kupons, første pr. 1. Juli 1938, samt en Kontrabog Nr. 3328 med Bikubens Sparekasse. Efter de fra Sparekassen ind- hentede Oplysninger lød Kontoen paa Barnebarnets Navn. Den var anlagt 1935, og paa den var indsat dels forskellige Smaabeløb som Jule- og Fødsels- dagsgaver tilsammen 485 Kr. i Tiden indtil 1. Januar 1938, dels 1277 Kr. og 5400 Kr., henholdsvis den 2. og 3. Juni 1938. Paa Opgørelsesdagen den 16. Oktober 1938 indestod paa Kontoen, paa hvilken der ikke er hævet noget Beløb, ialt 7265 Kr. Overlægen havde uden paa Pakken skrevet: Indholdet af denne Pakke tilhører Anna Hansens Barnebarn Hanne og skal tildeles hende efter hendes Bedstemoders Bestemmelse.« Overlægen gav saavel Hanne som Eksekutor i Boet Underretning om Pakkens Indhold, idet han tilføjede, at han vilde udlevere dette til Hanne, der gjorde Krav derpaa, medmindre det ved Retssag blev afgjort, at Værdierne skulde afleveres til Boet. Fru Anna Hansens to Sønner forlangte de Værdier, der fandtes i Pakken, afleveret til Boet, bortset fra det ovennævnte Beløb af 485 Kr., idet der efter deres Mening hverken forelaa nogen gyldig Livsgave eller en Disposition, der var Udtryk for Afdødes endelige Vilje med Hensyn til hendes Efterladen- skaber. Selv om Dispositionen havde været gyldig som Livsgave, maatte den forøvrigt efter Sønnernes Mening kunne omstødes af dem, fordi den overskred Grænserne for Fru Anna Hansens Raadighed over det uskiftede Bo. Da Ekse- kutor var enig med dem i disse Betragtninger, udtog han i August 1938 Stæv- ning mod Hanne for at faa Boets Ret til Pakkens Indhold anerkendt. Da Fru Hansens to Sønner og Eksekutor endvidere bestred, at de 12.000 Kr. Hypothekforeningsobligationer, der var noteret paa Hannes Navn, tilhørte denne, idet der heller ikke her forelaa nogen gyldig Livsgave fra Afdødes Side eller en endelig testamentarisk Disposition, paastod Hanne under Sagen Ekse- kutor dømt til at udlevere hende de paagældende Obligationer med Renter fra Dødsdagen den 28. Juni 1938. Der forelaa efter hendes Mening saavel hvad Obligationerne angik som med Hensyn til de Værdier, der fandtes i den til Overlægen overleverede Pakke, en Gave i levende Live til hende fra hendes Mormor eller i hvert Fald en gyldig testamentarisk Disposition. I Boet fandtes der, efter at Gælden var betalt, ialt, bortset fra de Værdier, Universitetets Eksaminer. 81 hvorom der var Strid, 15.000 Kr., hvoraf de 10.000 Kr. var fremkommet ved Salg af Boets Løsore. Under Bobehandlingen stillede Hanne principalt Krav om at faa y3 af Arven efter Frn Hansen udleveret i Henhold til Testamentet af 1932, sub- sidiært om, at Testamentet opretholdtes i størst mulig Udstrækning. 1) Hvorledes skal Retssagen afgøres og med hvilken Begrundelse? 2) Efter hvilke Principper skal Fællesboet deles? 3) Hvorledes skal der forholdes med de enkelte Arvelodder, særlig ogsaa m. H. t. Fru Emilie Petersens Lod i Fædrenearven, naar denne Lod deles efter dansk Ret? Vinteren 1941—42: Sommeren 1942: Statsvidenskabelig Eksamen. 12, 11 fuldendte Eksamen. 11, Der indstillede sig 10 lait indstillede sig 23, 21 fuldendte Eksamen. Af disse fik 9 Første Karakter, 12 Anden Karakter. Vinteren 1941—42. Efter Anordning af 5. April 1929. Andensen, Jørgen Sigurd (1934 )................. 169% Anden Døssing, Anders (1932).... 208% Eørste Hansen, Folmer Curt Weye (1935 )................. 197% Første Munch-Petersen, Inga Kir- stine Elise, f. Børresen (1934 )................. 187 Anden Otterstrøm, Vagn Erasmi Haar (1933)............ 200% Første Pedersen, Signe Engberg (1935 )................. 212% Første Seligmann, Ester Levin Lo- rentzen (1934).......... 188% Anden Efter Anordning af 22. Februar 1941. Hansen, Carla Ida Elise (1928)................. 178% Anden Jebjerg, Arne Harald Jens (1931)................. 195% Første Larsen, Hans Henning (1933) 178% Anden Skibsted, Hans (1934)..... 176 Anden Sommeren 1942. Efter Anordning af 5. April 1929. Munck, David (1934)..... 188% Anden Viskum, Folmer (1928).... 186% Anden 1941. Anden Første Første Anden Efter Anordning af 22. Februar 181 % 196% 197% 185% Begtrup, Birgit (1935) .... Clausen, Edward Hans (1935) Gersmann, Paul (1935).... Karnøe, Fritz Aage (1933). Patursson, Erlendur Patur (1933)................. 187 Anden Rosenberg, Moritz Jacobi (1927)................. 170% Skrydstrup, Borge (1935).. 198% Østergaard, Svend Stubbe (1935)................. 201% Første Anden Første Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1941—42. 1) Nationaløkonomi: 1. Hvordan bekæmpes Konjunkturarbejdsløshed? 2. Betydningen af forenet Udbud for offentlige Virksomheders Prispolitik. 2) Borgerlig Ret: 1. Hvorvidt fører Pupilautoriteterne Tilsyn med: a) Lavværger; b) Tilsyns- værger efter Lov Nr. 120 af 20. April 1926 § 2, Stk. 2; c) den Ægtemand, der som beskikket Værge for sin umyndiggjorte Hustru raader over hen- des Bodel og Særeje; og d) den Trediemand, der er beskikket til Værge for en gift Person? Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarbog 1941—42. 2. Grosserer A og hans Hustru, der for deres Ægteskab har oprettet tinglyst Ægtepagt om, at den af Ægtefællerne beboede, af Manden indførte Villa skal være Fælleseje, medens der iøvrigt skal bestaa fuldstændigt Særeje mellem dem, enes, efter at der i Ægteskabet er født tre Børn, om at søge dette ændret og almindeligt Formuefællesskab indført. A's Særeje har da en Værdi af 120.000 Kr., Hustruens af 10.000 Kr. Den nye Ægtepagt indsendes til Overøvrigheden til Godkendelse, men før videre er passeret, omkommer A ved en Kørselsulykke. Hvorledes er Hustruen stillet i Døds- boet? 3. Den 17. November 1922 dør Gaardejer A, efterladende sig en voksen ugift Son Qg en Enke, der forbliver hensiddende i uskiftet Bo med Fællesbarnet. I de følgende Aar taber Moderen enhver Forbindelse med Sonnen, og ved hendes Død den 19. August 1911 viser det sig umuligt at opspore ham eller overhovedet tilvejebringe andre Oplysninger om hans Forhold siden Fa- derens Død, end at han i 1929 har indgaaet Ægteskab, i hvilket Ægteskab der i 1930 er født en Datter. Ved Fru A's^Død udgør Fællesboets Formue 160.000 Ivr., og hverken hun eller A har nogensinde — saalidt som Son- nen — oprettet Testamente. Hvem er arveberettigede i Boet, og hvorledes bliver dette at dele? Sommeren 1942. 1) Nationaløkonomi: 1. Valutakursernes Dannelse under Papirfod. 2. Sammenhængen mellem Færdigvarernes og Produktionsfaktorernes Priser. 2) Borgerlig Bet: 1. A har i L'Hombre tabt 50 Kr. til B og har for Beløbet udstedt et Gælds- brev til B eller Ordre. Kan han fremkomme med Indsigelse mod at betale Beløbet: a) overfor B, b) overfor B's Konkursbo, c) overfor den godtroende C, der har faaet Gældsbrevet overgivet som Haandpant af B, d) overfor den godtroende D, som har faaet Gældsbrevet udlagt som Arv i B's Dødsbo. 2. En Isenkræmmer i Grenaa har af en københavnsk Grosserer efter Besig- telse købt et nærmere angivet Parti Spader, der er solgt med cif-Klausul. Sælgeren sender Varerne med en Skonnert, der i Kattegat løber paa en Drivmine og synker, medens Mandskabet reddes. Er Køberen forpligtet til at betale Købesummen? Med Skonnerten gik til Bunds en Harmonika, som Skipperen havde laant. Er han forpligtet til at erstatte Laangiveren dennes Værdi? 3. Læge A, som er gift med en Koncertsangerinde og ikke har oprettet Ægte- pagt, arvede efter sin Fader 60.000 Kr. Ifølge Faderens Testamente skulde Kapitalen være A's Særeje, hvorimod der ikke var truffet Bestemmelse herom vedrorende Benterne, som A indsatte paa en særlig Sparekassebog. Senere køber A for de 60.000 Kr. en Villa i Gentofte, som han indretter til Bolig for Familien, og for de opsparede Benter 12.000 Kr. et Sommerhus i Dragør, hvor Familien bor 4 Maaneder hver Sommer. Endvidere køber han for Midler, der hidrører fra opsparet Arbejdsfortjeneste, af Læge B dennes ved Set. Jørgens So beliggende Villa med deri indrettet Fødeklinik, idet han præsterer en mindre Udbetaling og iøvrigt overtager Pantegæld og udsteder Pantebrev til Sælgeren. Kan Læge A uden Hustruens Samtykke sælge de tre Ejendomme? 4. Kan et gensidigt Testamente ensidigt tilbagekaldes? 83 Eksamens 2den Del. Vinteren 1941—42. Efter kgl. Anordning af 5. April 1929. 1) Nationaløkonomiens Teori: Mulighederne for at bekæmpe Prisstigninger under Vareknaphed. 2) Nationaløkonomiens Politik: Neutrale Penge. eller: Socialforsikringens Betydning for Kapitaldannelsen og Indkomstforde- lingen. 3) Statistik: Angiv først, hvorledes Middeltallene i Indkomstfordelingerne (Gennem- snitsindkomsterne) for forskellige Befolkningsgrupper (Erhverv, Stilling i Er- hvervet, Landsdele o. s. v.) kan beregnes. Undersøg dernæst, hvorvidt disse Gennemsnit maa antages paavirket af Indkomstfordelingerne i Undergrupper indenfor de betragtede Befolkningsgrupper, og hvorledes man kan ændre Bereg- ningen af Gennemsnittene for at undgaa en saadan Paavirkning. Til hver Kandidat udleveres Statistisk Aarbog Aargang 1940. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvorvidt tages der ved Afgørelsen af, om der udenfor Kontraktforhold foreligger en til Erstatning forpligtende Fejl (Culpa), Hensyn til Skadevolde- rens subjektive eller individuelle Forhold? 5) For Kandidater, der har valgt Statsforfatningsret, Forvaltningsret, Næringsret og Folkeret: Ministrenes retlige Ansvar for deres Embedsførelse. Efter kgl. Anordning af 22. Februar 1941. Opgaverne i Nationaløkonomiens Teori, Statistik samt det juridiske Fag var de samme som for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 5. April 1929. 1 . Nationaløkonomiens Politik I: Socialforsikringens Betydning for Kapital- dannelsen og Indkomstfordelingen. eller: Neutrale Penge. Nationaløkonomiens Politik II: Mulighederne for at opretholde Frikon- kurrencens Prisdannelse ved Lovgivningsforanstaltninger. eller: De økonomiske Virkninger af Skatter paa Kapitalrente. Sommeren 1942. Efter kgl. Anordning af 5. April 1929. 1) Nationaløkonomiens Teori: Forholdet mellem Total- og partiel Analyse. 2) Nationaløkonomiens Politik: Forholdet mellem Penge- og Kapitalmarkedet under Konjunkturopgang. 3) Statistik: Undersøg og beskriv de Forskelle, der ved Angivelse af Landbrugsbedrif- ternes Fordeling efter Størrelse bliver Resultatet, naar man som Kendetegn for Størrelsen benytter enten 1) Areal eller 2) Grundværdi eller 3) Hartkorn. Hvilke Omstændigheder maa iøvrigt antages at kunne blive af Betydning ior en rationel Opdeling af Landbrugsbedrifterne i smaa og store Brug, og hvorledes kan de statistisk bringes til Udtryk. 84 Universitetets Aarbog 1941—42. 4) Juridisk Fag (Statsforfatningsret, Forvaltningsret, Næringsret og Fol- keret): Hvad forstaas ved Ekspropriation? Efter kgl. Anordning af 22. Februar 1941. Opgaverne i Nationaløkonomiens Teori, Statistik og det juridiske Fag var de samme som for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 5. April 1929. Nationaløkonomiens Politik I: Midler til Udjævning af Sæsonarbejdsløsheden og disses Betydning for den totale Beskæftigelse. eller: Forholdet mellem Penge- og Kapitalmarkedet under Konjunkturopgang. Nationaløkonomiens Politik II: Sporgsmaalet om Arbejdermangel i Landbruget og Foranstaltninger her- imod. eller: Bør de danske Beskæftigelsesforanstaltninger under Krigen finansieres ved Skatter eller ved Laan? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1941—42: Der indstillede sig 2, 2 fuldendte Eksamen. Sommeren 1942: — — - 3, 3 lait indstillede sig 5, 5 fuldendte Eksamen. Af disse fik 3 Laudabilis, 2 Haud illaudabilis lmi gradus. Vinteren 1941—42. Sommeren 1942. Nielsen, Else Kirstine Andersen, Svend (1935) . 253 Laud. (1933)............... 227 Haud ill. 1. Due, Egon (1935)...... 223 Haud ill. 1. Ulrichsen, Poul Anders Møller, Povl Flemming Marius (1936)........ 273 Laud. (1936)............... 240 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1941—42. Matematik I. 1. Bevis, at 4 __4 ^______^ Arc tg (1 + V 12) + Arc cot (— 1 + V 12) = • 2. Idet u = P (x, y, z) er et homogent Polynomium af /ite Grad i de tre Variable x, y og z, skal man bevise Formlerne Au i\u Au 1) nu = x-—h!/-r + ' dx y dy dz Universitetets Eksaminer. 85 2) (n-1) (n — 1) (n—l) du dx 6u dy du dz - x dhi dx2 d2u dy dx d2u d2u _ d2u ^ dxdy ^ * dxdz' + y d2 u dy2 + z d2U dy dz' = x -- 3) dz dx og, idet vi forudsætter n forskellig fra 1, d2u d2u d2u y ^ z dz dy dx2 dxdy dx dz d2U d2 u d2u dydx dy2 dy dz d2u d2u d2 u dz dx dz dy dz2 dz dx dz dy dz2 = (n — iy dz 3. Find Volumenet af det Omraade, der i et retvinklet Koordinatsystem XYZ afgrænses af den elliptiske Paraboloide og Cylinderfladen y2 z2 — 4 av x2 + y2 — 2 ax, hvor a betegner en positiv Konstant. Beregningen udføres lettest i retvinklede Koordinater. Matematik II. 1. Vis, at Differentialligningen har et Polynomium af 2den Grad som partikulært Integral, og find her- ved Ligningens fuldstændige Integral i Intervallet— 1 < x < 1. Bestem dernæst Potensrækken for det partikulære Integral, der indeholder Linie- elementet (z, y, y') = (0, 0, 1), og angiv Bækkens Sum. 2. I et retvinklet Koordinatsystem XYZ er givet en Flade med Ligningen x x2 + y2 ' Find Arealet af det Stykke af denne Flade, der projiceres paa XY- Planen i det Omraade, som begrænses af de to Cirkler x2 + y2 = 1 og x2 + y2 = 2. 86 Danmarks tekniske Højskole 1941—42. Interpolationsregning og Rentesregning. 1. Find ved Kvadraturmetoden den i Annuiteten 20 (12 + 1 • 05") v = 150 V — 1 forudsatte Rentefod. Den opnaaede Nøjagtighed undersøges; om for- nødent forbedres Resultatet saaledes, at man kan stole paa 4 betydende Cifre. 2. Vis, at det Bernoulli'ske Polynomium kan defineres fuldstændigt som u, <*) = . Vis, at man ogsaa kan definere det ved at forlange, at for alle v DBr(x) = vBv_t (x), B„(0) = B„. Angiv de øvrige Delinitioner, De kender, og vis, at de alle forer til samme Resultat. 3. Et Laan paa 50.000 Kr. amortiseres i 4 Aar ved en konstant halvaarlig Ydelse, idet det synkende Fond akkumuleres til 5% p. a., betalbar halv- aarlig, medens Kreditor har betinget sig en effektiv Laanerente paa 6% af hele Laanet i hele Laanetiden under Forudsætning af, at de halvaarlige Rentebeløb akkumuleres til Opgorelsesrenten. Opstil den fuldstændige Amortisationsplan for Laanet. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se Side 81). Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se Side 81). Sommeren 1942. Matematik I. 1. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen dy 2 _ 2 x -f 4 dx ' x-f 1 ^ x3 (x + 1) ^' og skitser den i Halvplanen x > 0 beliggende partikulære Integralkurve, der gaar gennem Punktet (1,4). Find Arealet af det Omraade, der stræk- ker sig i det Uendelige i X-Aksens positive Retning og begrænses af denne Kurve, X-Aksen samt Linien x = 1. 2. 1 et retvinklet Koordinatsystem XYZ er givet en Kurve K ved Para- meterfremstillingen 87 Vis, at K er en differentiabel Kurve, der er beliggende paa Omdrej- ningsellipsoiden x2 + y 2 9 (y) — / (a, y) for ethvert a > 0 er defineret, voksende og ulige i Intervallet — x; < y < oo. 2) at Funktionen z = / (x, y) ikke har noget Ekstremum i Halvplanen x > 0. 3) at Funktionen z = / (x, y) er begrænset i Vinkelrummet 0 < x < oo, — kx <: y < kx, hvor k betegner en vilkaarlig stor positiv Konstant, og undersøge, om den har en Grænseværdi for (a:, y) -> (0,0) inden for Vinkelrummet. Idet in betegner det lukkede Omraade i Halvplanen x>0, som af- grænses af Kurven y2 (1 -f x2) — x2 (1 — x'2), skal man sluttelig finde Arealet af det Stykke paa Fladen z — f (x, y), der projiceres paa c , idet man forst bestemmer Fladearealet svarende til den Del af co, der tilhorer Halvplanen x > b, og dernæst lader b -> 0 (fra højre). (log betegner den naturlige Logaritme). Interpolationsregning og Rentesregning. v/2 1. Idet / (x) antages kendt for Argumenterne 0 og i ~, udledps den tre- leddede mekaniske Kvadraturformel med Restled af Formen KfW (£) til Beregning af Integralet \ / (x) dx. 88 Giver den fundne Formel i Almindelighed nøjagtigere Resultater end Simpson's Formel eller ikke? Anvend de to Formler til Beregning af Log 2 med Fejlgrænser, og sammenlign Resultaterne med den rigtige Værdi. 2. Et Laan afdrages i 30 Aar med lige store halvaarlige Beløb. Restgælden forrentes i de første 6y2 Aar med 2%°/0 halvaarlig og derefter med 2% halvaarlig. Bring Udtrykket for Laanets Kurs ved Udstedelsen paa den for Be- regning bekvemmeste Form og bestem med 4 paalidelige betydende Cifre den opnaaede Rentefod, naar Kursen er 91. 3. Find med Fejlgrænser Rækkeudviklingen af efter Potenser af b. I d Tilfældene m = 1 og m = 2 angives Koefficienternes Talværdier indtil b4 inklusive. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se Side 82). Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se Side 82). Eksamens 2den Del. Vinteren 1941—42. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Paa Grundlaget (o) 3% beregnes -A40>50.rø ved en Tilnærmelsesmetode efter eget Valg, og Resultatet sammenlignes med den af den eksakte Formel følgende Værdi. 2. Vis, at ax — + Mx) l(fr + Mas) ax— I) + VxUx og find det dertil svarende Udtrvk for a"~ . ~ xn 3. En 45-aarig Mand tegner en Forsikring paa 20.000 Kr. med Udbetaling ved Død eller om 20 Aar, dersom han da er i Live. Præmien er helaarlig, aftagende hvert Aar i hele Forsikringstiden med 4% af det oprindelige Beløb. Find Præmiereserven efter 10% Aars Forlob paa Grundlaget 0M 31/2%. Forsikringsmatematik (8 Timer). For Livsforsikring med Udbetaling ved 65 Aar og Præmiebetaling i hele Forsikringstiden ønskes for hensigtsmæssigt valgte Indtrædelsesaldre og Varig- heder en Sammenligning af Præmiereserverne ifølge: a) Selekttavlen. b) Sluttavlen. c) »Select and ultimate« Metoden. d) »x + 1-Metoden« med Benyttelse af Sluttavlen. Grundlag: De 17 svenske Livsforsikringsselskabers Grundtabeller, 4%, hele Materialet. Universitetets Eksaminer. 89 Iagttagelseslære. 1. Som Argument for, at de berømte anonyme »Junius«-Breve er skrevet af Philip Francis, anfører Macauley, at der er fem "Kendetegn, som »Junius« og Francis har fælles, og hvoraf højst to har kunnet eftervises hos nogen anden Person. Macauley tilføjer, at hvis denne Betragtning ikke afgør Spørgsmaalet om Identiteten af »Junius« og Francis, er det ude med et- hvert Indiciebevis. Under Forudsætning af, at Kredsen af Personer, hvori »Junius« maa søges, kan indskrænkes til 10, hvoraf 1 som sagt besidder alle fem Kende- tegn, medens 6 besidder eet, og 3 to af Kendetegnene, spørges om Sand- synligheden for, at et Tilfælde kan fremkalde en saadan Fordeling, naar Sandsynligheden for Tilstedeværelsen af et bestemt Kendetegn er p i alle Tilfælde, og de forskellige Kendetegn er indbyrdes baandfri. Eksempel: p = ^ . 2. For Hyppighedsfordelingen y x — 14-5 13 • 5 12 • 5 8 • 75 1619 317 0 7 • 75 1928 5215 105 6 • 75 0 114 141 beregnes Middelmomenterne nirs indtil tredie Orden inklusive (/' + « = 3), samt Korrelationskoefficienten. 3. Et Gentagelsesforsøg kan faa k forskellige Resultater Rv R0, ... Rk- k Sandsynligheden for R er p , og 2 p = 1. Ved N Forsøg antages R at v r=1 ' være indtruffet H Gange; den »sande Værdi« af 11 betegnes ved H . Find den sande Værdi af Udtrykket = Z W-_B? K _ i H I' der ofte benyttes som Maal for Overensstemmelsen mellem Teori og Vir- kelighed. Vis, at dersom man har et Formeludtryk for //, og bestemmer Kon- stanterne i dette ved at forlange, at £2 skal være Minimum, kommer man tilnærmelsesvis til samme Resultat som ved Mindste Kvadraters Metode, dersom Sandsynlighederne p, er smaa. Nationaløkonomi: Tvangsforsikringsprincippet og dets Anvendelse, navif- lig indenfor den danske Sociallovgivning. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens- 2den Del (se Side 83). Obligationsret: Samme Opgave som i F'ormueret ved Statsvidenskabelig Eksamens 2den Del (se Side 83). Statistik (8 Timer): Ved en Undersøgelse af Tuberkulosens Forekomst blev der for 3522 Fa- milier med kun 1 tuberkuløst Barn ogsaa foretaget en Opgørelse af de 3522 Familiers Fordeling efter Universitetets Aarbog. 12 Universitetets Aarbog 1941—42. 1) x = samlede Børnetal (døde og endnu levende), 2) y = Patientens Fødselsnummer i Søskendeflokken, jfr. l abel i »Meddelelser om Danmarks Antropologi«, II Bind S. 124. Opstil paa Grundlag heraf en Korrelationstabel, der viser, hvorledes de 3522 Familier fordeler sig efter de to Antal raske Børn, u og v, der med Hensyn til Fødselsnummer kommer henholdsvis før og efter det angrebne Barn. Hvorledes udtrykkes Antallene u og v ved Antallene x og y og undersøg den ved denne Transformation frembragte Fordeling særlig med Henblik paa, om denne frembyder svag eller stærk Korrelation. Hvorvidt lader der sig af Resultatet udlede noget m. H. t. de først fødtes sundhedsmæssige Kvalitet overfor de senere fødtes? Sommeren 1942. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. En Forsikring tilbydes mod den konstante Præmie P eller, hvis den for- sikringssøgende foretrækker det, P1 betalbar i de første t Aar og derefter P1 + ev Hvad bliver Præmien, dersom den forsikringssøgende foretræk- ker, at den efter de t Aars Forløb forøges med e2 i Stedet for med £1? Det vises, at den hverken afhænger af t, af Præmiebetalingens Varighed eller af Forsikringsformen, men kun af P, Pv el og e2. Find den Grænse, der maa sættes for ex (eller e2), dersom Talen er om Nettopræmien for en Simpel Kapitalforsikring, tegnet af en 25-aarig Mand, Udbetaling om 30 Aar, helaarlig Præmiebetaling i 20 Aar, t = 10, Grund- lag: Danmark's Grundtavler 4%. 2. Kapitalværdien af en Invaliditetsrente med Aldersrente beregnes under- tiden efter den urigtige Formel _ai a _ a _ -f- E • a xn | n x x + n Forklar, hvori Fejlen bestaar, og til hvilken Side den gaar, og undersøg paa Grundlaget DPM 4% for x = 30, 40, 50 og x + n = 60, 65, 70, hvor stor Fejlen er i Procent af den rigtige Værdi. 3. Vis, at Præmiereserven for en helaarlig livsvarig Overlevelsesrente med helaarlig Præmiebetaling til første Dødsfald, i alt Fald, naar Tavlen følger Makeham's Formel, paa et vist Tidspunkt bliver negativ. Find et numerisk Eksempel herpaa, naar Grundlaget er 01/(5) 3i %. Forsikringsmatematik (8 Timer). Find Værdien af en efterbetalt helaarlig Livrente, der betales, saa tøenge den længstlevende af (25), (28) og (32) er i Live, efter at enten (20), (33) eller (35) er død. Første Udbetaling finder Sted ved Udløbet af det Forsikrings- aar, hvori det paagældende Dodsfald finder Sted. Grundlag 01/(5) 3^ %. Find med Tilnærmelse af anden Orden Værdien af den tilsvarende Liv- rente, naar Betalingen er kvartaarlig, og første Udbetaling finder Sted ved Udløbet af det Kvartal, hvori Dødsfaldet har fundet Sted. Paa hvilke Liv skal den kvartaarlige Præmie gøres betalbar, og hvorfor? Hvor stor bliver den? Hvem skal lægeundersøges? Iagttagelseslære. 1. Ved en skriftlig Eksamen numereres 16 Eksaminander med Bomertallene I til XVI, som anføres paa Besvarelserne uden Tilføjelse af Navn. Sand- Universitetets Eksaminer. 91 synligheden for, at en Eksaminand forveksler IV og VI eller IX og XI, eller XIV og XVI, antages at være p i alle tre Tilfælde. Find paa den simpleste Form Sandsynligheden for, at *) netop 1 Par, 2) netop 2 Par, lige meget hvilke, eller 3) alle 3 Par kommer til at bytte Numre, idet andre Arter af Forvekslinger end de anførte anses for udelukkede. Find endelig uden Benyttelse af de fundne Resultater Sandsynligheden for, at mindst 1 Par kommer til at bytte Numre. Eksempel p — ^ . 2. Nedenstaaende observerede Funktionsværdier udjævnes ved Formlen Vit+pX (p{x) = e ved den Metode, De anser for hensigtsmæssigst, naar intet vides om Væg- tene. Der udøves saadan Fejlkritik, som Omstændighederne tillader. X å mælti Sigridr: »J)etta mætti verda vel J^inn bani. Sidan skildu ]jau, for konungr nordr 1 Vikina, en drottning austr 1 Sviaveldi. 2) 1. Likviderne (r og /). 2. Transskription: Det var nu slet ikke Meningen med Bogen, at man skulde falde pladask i Sovn midt i en Sætning, saadan som man gor ved Radioens Søvnserie. Det er jo lige saa barbarisk som at æde, til man synker sammen af Træthed og Mæthed. Bogen skulde være en passende Forberedelse til en rolig og ube- sværet Søvn. Man skulde læse et afrundet Stykke, og det skulde fastholde Tankerne saa meget, at man kom væk fra Dagens Bekymringer. 3) For 1 Kandidat: Real og formal Tolkning af H. C. Andersens »Den uartige Dreng«. For 1 Kandidat: Sigbjorn Obstfelder: Korset. For 1 Kandidat: Afsnittet »Søndermarken« af Baggesens »Giengange- ren og han selv. . .« tolkes og kommenteres. For 1 Kandidat: Modsætningen Hjarmsteds-Faurholts i Jakob Knud- sens »Sind«, med særligt Henblik paa dens Betydning for Romanens Idé og Komposition. For 1 Kandidat: Hansine i Pontoppidans »Det forjættede Land« og In- ger i Hamsuns »Markens Grøde«. Redegørelse og Sam- menstilling. Som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. L. 1—3 (indtil vera) kom- menteres: Ok er li5u nøkkverjar stundir, |)å mælti Audun vid konung: »braut fysir mik nu, herra!«. Konungr svarar heldr seint: »hvat villtu J>a«, segir hann, »ef ])u vill eigi med oss vera?« Hann segir: »sudr vil ek ganga«. »Ef J)u vildir eigi svå gott rad taka«, segir konungr, »J)å myndi mér fyr Jjykkja 1, er J)u fysisk i braut«; ok nu gaf konungr honum silfr mjok mikit, ok for hann sudr sidan med Rumferlum, ok skipadi konungr til um ferd hans, bad hann koma til sin, er kvæmi aptr. Nu for hann ferdar sinnar, unz hann kemr sudr i Roma- borg. Ok er hann hefir |)ar dvalizk, sem hann ti dir, ]^a ferr hann aptr; tekr |oå sott mikla, gørir hann ]}å åkafliga magran; gengr ])å upp altféit ]^at. er konungr hafdi gefit honum til ferdarinnar. 2) Oehlenschlåger og hans Digtning fra Begyndelsen af den store Uden- landsrejse til og med Udgivelsen af »Nordens Guder«. Engelsk. Som Hovedfag. 1) Nedenstaaende oversættes; Afvigelserne i de to Tekster forklares sprog- historisk. Ich wes in one sumere dale. In one swijie dyele hale. I herde ich holde grete tale. An vie and one nvhtegale. ]}at playd wes- stif- 3 starc- 3 stro/?g. Sum hwile softe- 3 lud among. And eyjjer ayeyn o]oer swal. And let J)at vuele mod vt al. And eyj)er seyde of oJ)res custe. ICH was in one sumere dale. In one su^e di3ele hale. I herde ich holde grete tale. An hule and one ni3tingale. ]oat plait was stif 3 starc 3 strong. Sum wile softe 3 lud among. An az]3er a3en o]3er sval. 3 let j^at wole mod ut al. 3 ei}3er seide of oseres custe. Universitetet? Aarbog. 13 98 Universitetets Aarbog 1941—42. ]3at alre wrste J)at hi ywuste. 3 hure 3 hure of ojjres songe. hi holde piayding swi]3e stronge. £>e Nihtegale bi gon Jdo speke. In one hurne of one beche. 3 sat vp one vayre bowe. ]Dar were abute blostme ynowe. In ore vaste thikke hegge. I meynd myd spire. 3 grene segge. He wes ]oe gladdre. vor J)e ryse. 3 song a veole cunne wyse. Bet Jrnhte J>e drem. J^at he were. of harpe- 3 pipe- j^an he nere. Bet Quilte J>at heo were i shote. of harpe- 3 pipe- })an of ])rote. f»o stod on old stok. ]^ar by side. Par })e vie song hire tyde. And wes myd ivi al bi growe. '3' i Teksten = and. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. »Mit Navn er Benedict,« sagde han, »jeg er Tolk ved det engelske Konsu- lat. Jeg har faaet Besked paa at hente Dem. Vi har bestilt en Plads for Dem i Nattoget.« Ashendens Humor steg. De kom i Land. Den unge Mand sørgede for hans Bagage, fik hans Pas efterset og korte med ham til Konsulatet. »Mine Instrukser lyder paa, at jeg skal hjælpe Dem i alle Maader,« sagde Konsulen, »De har kun at sige mig, hvad jeg kan gøre for Dem. Jeg har bestilt Plads i Toget, — men Gud maa vide, om De nogen Sinde naar Leningrad. Aah, for Besten, jeg har skaffet Dem en Rejsefælle. Han hedder Harrington, en Amerikaner, han skal til Leningrad for et Firma i Philadelphis. Han vil prøve paa at lave Forretninger med Regeringen.« »Hvordan er han?« spurgte Ashenden. »Aah, han er god nok. Jeg bad ham til Frokost her sammen med den ame- rikanske Gesandt, men Gesandten skulde en Tur paa Landet. De maa endelig være paa Stationen et Par Timer inden Toget gaar. Der er altid en frygtelig Trængsel, og hvis De ikke er der i god Tid, er der nogen, der tager Deres Plads.« Toget skulde gaa ved Midnat, og Ashenden spiste Middag med Benedict paa Stationens Restaurant, som aabenbart var det eneste Sted i denne snu- skede By, hvor man kunde faa et ordentligt Maaltid Mad. Der var propfuldt. Betjeningen var utaalelig langsom. Saa gik de ned paa Perronen, hvor der allerede var et kogende Menneskehav, skønt der var to Timer til Togets Afgang. Familier sad paa Stabler af Bagage, som om de havde slaaet Lejr der. Folk løb frem og tilbage eller stod i Smaaklynger og diskuterede voldsomt. Et Par Kvinder skreg. Andre græd stille. To Mænd var vældig oppe at slaas. Der herskede almindelig og ubeskrivelig Forvirring. Belysningen paa Banegaarden var kold og gusten, og alle disse Menneskers blege Ansigter mindede om Død- ningemasker, som taalmodigt eller angst eller forstyrret eller angrende ven- tede paa den yderste Dags Domfældelse. Toget var kort frem, og de fleste Kupeer var allerede overfyldt. 3) Efter en kort omtale af Kents stilling i oldengelsk kulturliv og af de vigtigere litterære mindesmærker redegøres for hovedtrækkene af dialekten i Kent inden for oldengelsk og middelengelsk periode. 4) The English Attitude to the Peasants as Beflected in Literature since 1700. (Classicism, Pre-Romanticism, Romanticism, the Novel, etc.). ])at alre worste J^at hi wuste. 3 hure and hure of o|)ere[s] songe. Hi holde plaiding sujje stronge. t»e ni3tingale bigon f>e speche. In one hurne of one breche. 3 sat upone vaire l)03e. |)ar were abute blosme ino3e. In ore waste }:>icke hegge. Imeind mid spire 3 grene segge. Ho was J)e gladur uor J>e rise. 3 song auele cunne wise. Bet ])U3te J)e dreim J^at he were. Of harpe 3 pipe J)an he nere. Bet ])U3te ])at he were ishote. Of harpe 3 pipe J)an of ]Drote. [P]o stod on old stoc J)arbiside. J)ar f)o vie song hire tide. ^was mid iui al bigrowe. Universitetets Eksaminer. 99 Forprøve. 1) Apollonius c\væc3: ,,Ic gehlrde secgan, |)æt ic wære fordemed." Stran- guilio cwæ3: „Hwa fordémde ]aé? „Apollonius cwæd:" „Antiochus se cyngc____ Fordåm, gif hit gewurdan mæg, ic wille me bedlhlian on eowrum e51e." 5a cwæS Stranguilio: „Hlaford Apolloni, ure ceaster is jjearfende ond ne mæg |)ine æåelborennesse acuman, for5on5e \ve })oliad J)one heardestan hungor ond Jjone redestan, ond mlnre ceasterwaru nis nan luelo hiht, ac se wælreowesta dead stent ætforan urum eagum." da cwæd Apollonius: Min se leofesta freond Stranguilio, J^anca Gode J)æt he me fllman hider to eowrum gemæran gelædde.'' Ovenstaaende oversættes. Udviklingen til middelengelske Hoveddialekter af de i Stykket forekommende Vokaler fremstilles. Som Paradigma paa stærk Adjektivbøjning anføres ,god' i samtlige Kasus. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord transkriberes fonetisk. I 1830 udkom der en Bog i tre Bind af William Taylor med Titlen »Over- sigt1) over den tyske Poesi«. Den bestod af en Samling gamle Artikler og Over- sættelser af ham selv og andre og den blev skarpt kritiseret af Carlyle. I sin Anmeldelse af Bogen siger denne, at Kendskabet til tysk Litteratur er vokset i England i de sidste 50 Aar og især i de sidste tyve Aar, og at der er opstaaet Tidsskrifter, som særligt beskæftiger sig med dette Emne. Carlyle udtrykker sin Tilfredshed med Bogens vægtige Indhold, men saa begynder Angrebet. Taylors Bog er ikke harmonisk, hævder han; Forfatteren har slet ikke gjort sig klart, hvilke nationale Ejendommeligheder der er karakteristiske for den tyske Aand, og hvorledes de finder Udtryk i Litteraturen. Han er, siger Carlyle, hvad Tyskerne kalder en Filister. Carlyle havde aabenbart en Følelse af, at han maaske havde været lidt haard mod Forfatteren i denne Anmeldelse. I et Brev til Goethe i Januar 1831 gør han næsten en Undskyldning for den. Brevet slutter med nogle Ord, som han mener vil glæde Goethe. Det vil ikke vare længe, skriver han, før der opstaar en virkelig Verdenslitteratur, og den venter han sig store Ting af. De vise vil komme til at herske i Europa. Krige vil blive sjældnere og mindre umenneskelige og vil til sidst høre op. ') survey. 3) Parliamentary Procedure as regards ordinary Legislation (not Money Bills). Som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk; de første to stanzaer omskrives desuden med lydskrift. After long sleep when Psyche first awoke Among the grasses 'neath the open skies, And heard the mounting larks, whose carol spoke Delighted invitation to arise, She lay as one who after many a league Hath slept off memory with his long fatigue, And waking knows not in what place he lies: Anon her quickening thought took up its task, And all came back as it had happ'd o'ernight; The sad procession of the wedding mask, The melancholy toiling up the height, the solitary rock where she was left; And thence in dark and airy waftage reft,1) ___How on the flowers she had been disburden'd light. ') reft — ført 100 Universitetets Aarbog 1941—42. Thereafter she would rise and see'what place That voyage had its haven in, and found She stood upon a little hill, whose base Shelved off into the valley all around; And all round that the steep elifTs rose away, Save on one side where to the break of day The widening dale withdrew in falling ground. There, out from over sea, and scarce so high As she, the sun above his watery blaze Upbroke the grey dorne of the morning sky, And struck the island with his level rays; Sifting his gold thro' lazy mists, that still Climb'd on the shadowy roots of every hill, And in the tree-tops breathed their silvery haze. At hand on either side there was a wood; And on the upward lawn, that sloped between, Not many paces back a temple stood, By even steps ascending from the green; With shaft and pediment1) of marble made, It fill'd the passage of the rising glade, And there withstay'd the sun in dazzling sheen. Too fair for human art, so Psyche thought, It might the fancy of some god rejoice; Like to those halls which lame Hephæstos wrought, Original, for each god to his choice, In high Olympus; where his matchless lyre Apollo wakes, and the responsive choir Of Muses sing alternate with sweet voice. ') pediment = Gavlfelt. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Den 22. December 1922 havde den 31-aarige Miss Irene Wilkins en An- nonce i Morning Post, ifølge hvilket hun sogte en Stilling som Kokkepige ved en Skole. Ved Middagstid modtog hun et Telegram som Svar paa denne An- nonce, hvori hun blev anmodet om straks at tage til Bournemouth. Efter at have telegraferet tilbage tog hun afsted om Eftermiddagen. Næste Morgen fandtes hun myrdet ved Landevejen udenfor den lille By. Politiet havde fra første Begyndelse mange særdeles gode Kort paa Haan- den, men de spillede dem saa ualmindelig slet, at det varede over 4 Maaneder, før de anholdt nogen. Det var endda først efter, at den mistænkte havde begaaet et Tyveri, at man vovede dette Skridt, og selv da var han nær und- sluppet. Saa snart Politiet om Morgenen kom paa det Sted, hvor Forbrydelsen var sket, var de klar over, hvem den Myrdede var. Aftenen forinden havde Miss Wilkins' Familie nemlig anmodet Politiet om at eftersøge hende, da de var blevet urolige over, at det Telegram hun havde sendt, var kommet tilbage med Paategning »ubekendt«, og deres Ængstelse var vokset, da hun ikke var kommet hjem om Aftenen eller havde ringet dem op, som hun havde lovet. Paa Landevejen fandt Politiet tydelige Spor af to omtrent nye Dunlop- Automobildæk, og da Sporene var dybere udfor det Sted, hvor Liget fandtes, og da der desuden var en større Olieplet, kunde det fastslaas, at Vognen havde bremset og havde holdt stille dér i nogen Tid. Den Betjent, der først kom til Stede, var opmærksom paa dette Spors Værdi og sørgede for at lede Trafikken udenom. 101 Ved at afhøre Avissælgerne fastslog Politiet, at en Mand, som kunde be- skrives saa nogenlunde, Dagen for, tidlig om Morgenen, havde købt et Eksem- plar af Morning Post. Paa Telegrafstationen fik man fat paa en Kopi af det afsendte Telegram. Afsenderens Adresse var fingeret, men der stod deri, at der vilde være en Bil ved Stationen for at afhente Miss Wilkins. Den unge Dame paa Kontoret erindrede, at det var en chaufTørklædt yngre Mand, der havde indleveret det. Samtidig fandt man ud af, at der to Dage forinden var sendt et noget lignende Telegram til et Engageringsbureau1) i London. En Sygeplejerske var sendt af Sted, men hun var vendt tilbage, da der ikke ved Stationen var nogen for at hente hende. Begge Telegrammer var udenfor enhver Tvivl skrevet med sam- me Haandskrift. ') rcgistry office. Tysk. Som Hovedfag. 1) A. Hofmannswaldau: Die allgemeine Vergånglichkeit Str. 1—2 samt 17—18 (Slutningsstroferne). Es zeiget sich der Tod in jedem Augenblicke, Der Tag, so gestern war, kommt nimmermehr zuriicke; Er ist dahin, bleibt hin und starb nach seiner Art; Der Lippen kluges Wort, das Werk gelehrter Hånde Hat seinen Untergang und sein bestimmtes Ende, Was Welt und weltlich heifit, muB auf die Todesfahrt. Was stirbt uns tåglich nicht an pråchtigen Gedanken? Was Leichen liegen nicht in diesen weiten Schranken? Was Schlosser sinken nicht durch Hoffnung aufgebaut? Was stirbet nicht in uns von Begung und Begierde? Was stirbet nicht in uns von Anmut und von Zierde? Der Mensch ist Leichen-voll, wenn er sich recht beschaut. Nur Sanftmut und Geduld legt diese lieben Glieder, Wie das Verhångnis will, mit treuen Hånden nieder. Das Weinen schwåchet nur und hilft den Toten nicht, Was zeitlich schlafen geht, entweichet vielen Sorgen, Der Tod entrticket uns oft einem bosen Morgen, Der nur mit Hagel dråut und unsre Wohlfahrt bricht. Was hier verfaulen wird, keimt zu dem neuen Leben; Der Hochste wird den Leib der Seele wiedergeben, Dann soli auf Ewigkeit ein neu' Verlobnis sein. LaBt ruhen, was ihm Gott zu Bette hat gefiihret, Der Vater liebt ein Kind, wenn er Gehorsam spiiret, Kommt doch auf diese Nacht der echte Sonnenschein. B. Goethe: Dauer im Wechsel. Ilielte diesen fruhen Segen, Ach, nur eine Stunde fest! Aber vollen Bliitenregen Schuttelt schon der laue West. Soli ich mich des Grimen freuen, Dem ich Schatten erst verdankt? Bald wird Sturm auch das zerstreuen, Wenn es falb im Herbst geschwankt. 102 Universitetets Aarbog 1941—42. Willst du nach den Friichten greifen, Eilig nimm dein Teil davon! Diese fangen an, zu reifen, Und die andern keimen schon; Gleich, mit jedem Regengusse, Andert sich dein holdes Tal, Ach, und in demselben Flusse Schwimmst du nicht zum zweitenmal. Du nun selhst! Was felsenfeste Sich vor dir hervorgetan, Mauern siehst du, siehst Palåste Stets mit andern Angen an. Weggeschwunden ist die Lippe, Die im Kusse sonst genas, Jener FuB, der an der Klippe Sich mit Gemsenfreche mafi. .Jene Hand, die gern und milde Sich bewegte, wohlzutun, Das gegliederte Gebilde, Alles ist ein andres nun. Und was sich an Jener Stelle Nun mit deinem Namen nennt, Kam herbei wie eine Welle, Und so eilt's zum Element. LaJi den Anfang mit dem Ende Sich in Eins zusammenziehn! Schneller als die Gegenstånde Selber dich voriiberfliehn! Danke, daC die Gunst der Musen Unvergångliches verheiCt: Den Gehalt in deinem Busen Und die Form in deinem Geist. C. Piaten: Der Fluss, der neben mir etc. Der Strom, der neben mir verrauschte, wo ist er nun? Der Vogel, dessen Lied ich lauschte, wo ist er nun? Wo ist die Hose, die die Freundin am Herzen trug, Und jener KuB, der mich berauschte, wo ist er nun? Und jener Mensch, der ich gewesen, und den ich långst Mit einem andern Ich vertauschte, wo ist er nun? Der ønskes: 1. Overs, af B, Str. 1, 3, 5, med Anmærkning om de vanskelige Steder. 2. Indholdsanalyse (ikke Parafrase) af B, med Tolkning af vanskelige Steder. 3. Belysning af Motivets Behandling i A, B, C. 4. Literaturhistorisk Belysning i det Omfang, Tiden tillader. 2) Enhver, der blot har et overfladisk Kendskab til den moderne indu- strielle Udvikling, ved, at Tendensen i den sidste Menneskealder er gaaet i Retning af stadig tiltagende Centralisering. Man har set, hvorledes det gamle Haandværk, som gennem Aarhundreder havde frembragt Menneskenes — den- gang beskedne — Livsfornodenheder, i Lobet af faa Aartier er blevet afløst 103 af moderne Fabrikker, soin fremstiller utallige forskelligartede Industripro- dukter i et hastigt voksende Tempo. Naalemagerens Værksted findes endnu som et Kuriosum i »Den gamle By« i Aarhus, men hans Gerning er forlængst blevet et industrielt Erhverv, som er overtaget af moderne Staalvarefabrikker. Kandestøberen findes kun i Holbergs Komedier (i hvert Fald som Haand- værker); Bøssemageren er blevet Vaabenfabrikant, og den sidste Reberbane i Danmark blev nedlagt for faa Aar siden. Landsbysmedien, der tidligere for- synede de omliggende Gaarde med solide, haandsmedede — men primitive — Bedskaber, er nu ved at blive et Reparationsværksted for Landbrugsmaskiner og Apparater fremstillet i Serieproduktion i en fjern Storby. Men Centraliseringen giver sig ikke blot til Kende i Forholdet mellem Haandværk og Industri. Ogsaa indenfor selve Industrien er der en tydelig Udvikling i Retning af centraliseret Produktion. Et typisk Eksempel fra den nyeste Tid har man i Elektricitetsproduktionen, hvor de smaa lokale Værker efterhaanden bliver afløst af vældige Kraftcentraler, hvis Højspændingsnet breder sig over hele Landet og naar ud til de fjerneste Afkroge. Hele denne Udvikling har sin naturlige Forklaring i det simple Faktum, at hvor det gælder om at producere, opnaar man de bedste Resultater, d. v. s. det størst mulige Kvantum af den bedst mulige Kvalitet til den lavest mulige Pris, ved at samle de produktive Kræfter i et Brændpunkt, d. v. s. ved at koncentrere eller centralisere Produktionen. Men under de nuværende Samfundsforhold, saaledes som de indtil og under denne Krig har udviklet sig Verden over, har Produktionen — og det vil i alt væsentligt sige Landbrug og Industri — en anden og tilsyneladende vigtigere Opgave end den at frembringe Varer, — den skal nemlig ogsaa sørge for Beskæftigelse. Ovenstaaende Tekst oversættes til lysk. 3) GrauenbriefT sambt dem Praedicat Hoch: vnd Wohlgeborn, vnd an- dern inuermelten privilegien, fiir den Konigl: dennemarkhischen Abgesandten Christian von Ranzow. 16. Novembris 1650. Wir Ferdinandt der dritte .... Bekhennen fiir Vnsz vnd Vnszere nach- khomen am heyl: Romischen Reich, auch Vnszerer Erb-Konigreiche Fiirsten- thumbe vndt Lande, offentlich mit dieszem brieff vnd thuen kundt allermenig- lich, Obwohl die hohe vnd Romische Kayle Wiirdig- vnd groszmåchtigkeit darin Wir durch die Gottliehe Vorsehung vnd Verleihung von dem allerhochsten gesezet worden sein, durch die vnderschiedliche hochansehentliche glieder vnd Fursten, Grauen vnd andere herrliche vnd Edle Geschlechter, damit derselbe hocherleiichte Thron gezieret ist, måchtig glanzen vnd herfiirscheinen thuet, So wirdt doch derselbe desto mehr dardurch scheinbarlicher gemacht auch sein splendor vnd potenz in deme erzeiget, das die Vhralte Edle vnd Herrliche Familien ihrem Adelichen fiirtrefflichen herkomen, Tugendten vnd Verdienen nach mit mehreren ehren, Wiirden, digniteten begabet vnd erhebt werden, Wardurch dan dieselbe Zu desto mehrer erkantnus ihres schuldigen gehorsambs vnd bestendigen Ritterlichen redtlichen thatten vnd steten getrewen Diensten mehr vnd mehr angereizet, bewegt vnd Verursachet werden, Vnd Wie Wir ausz angeregter Kayl: hoheit, auch angeborner milte vnd gnaden forderist geneigt sein, alier vnd ieglicher Vnszerer vnd des heyl: Rom: Reichs, auch \ nszerer Erb Konigreiche, Ftirstenthumbe vndt Lande, Vnderthanen vnd ge- trewen ehre, Wiirde, aufnehmen vnd Wohlstandt Zubetrachten vnd Zubefor- deren, Also sein Wir auch noch mehrers vnd begierlicher gewogen deren nahmen stainen vnd Geschlechter in hohere ehre vnd Wiirde Zuerheben, vnd Zusezen, Deren Vor Eltern vnd Sie von gueten Vhralten, herrlichen vnd Rittermessigen Adelichen stande herkommen, auch sich in Vnszern vnd des heyl: Reichs sowohl Vnszerer Erb Konigreieh, Fiirstenthumb vnd Lander 104 obligenden wichtigen sachen vnd geschefften, mit getrewen gehorsamen Dien- sten standthafftig erzeigen, vnd Vnsz vnd dem heyl: Reich, auch Vnszern Lobl: Etzhausze Osterreich angenehme Uienste erweisen vnd durch Ihre Rit- terliche Manhaffte Thaten sich vor andern herfiir thuen vnd der Welt khundt- bar machen. Ovenstaaende Tekst oversættes til Dansk og analyseres indgaaende, idet navnlig Sætningsarterne angives og de forekommende Inkongruenser forklares, ligesom de vigtigste syntaktiske ^Afvigelser fra nuværende Sprogbrug paapeges. 4) Nietzsche. (Deutsch zu schreiben). F o r p r ø v e. 1) L. 3,21. Interrogaverunt eum: quid ergo, Helias es tu? et dixit: non sum. Propheta es tu? et respondit non. 22. Dixerunt ergo ei: quis es? ut re- sponsum demus his qui miserunt nos; quid dicis de te ipso? 23. Ait: ego vox clamantis in deserto: parate viam do- mini, sicut dixit Esaias propheta. 24. Et qui missi fuerant erant ex Phari- s^is. 25. Et interrogaverunt eum et dixe- runt: quid ergo baptizas, si tu non es Christus neque Helias neque propheta? Mt. 3,11. Respondit eis Iohannes di- cens: ego quidem vos baptizo in aqua in pænitentiam; qui autem post me venturus est, fortior me est, cuius non sum dignus calciamenta portare. (J. 1, 26.) Medius autem vestrum stetit, quem vos non scitis. (Mt. 3,11.) Ipse vos baptizavit in spiritu sancto et igne. 12. Cuius ventilabrum in manu sua, et permundavit aream suam et congre- gavit triticum suum in horreum, pale- as autem comburet igni inextinguibili. 13,20. Tho fragetun sie inan: uua3 nu, bist thu Helias? inti her quørd: ni bim. Rist thu uuljago? inti her antlin- gota nein. 21. Tho quadun sie imo: uuer bist thu thanne? tha3 uuir then giantwur- ten then thie unsih santun; uua3 quidis thu fon thir selbemo? Quad her tho: Ih bim stemna ruofentes in wuostinnu: garuuet trohtines uueg, soso quad Esaias ther uul3ago. Inti thie thar gisanta uuarun, thie uuårun fon thén Pharis^is. 22. Tho fragetun sie inan inti qua- dun: uua3 toufist thu, oba thu Christ ni bist noh Helias noh uul3ago? 23. Tho antlingota in Iohannes sus quedanti: ih toufu iuuih in uua33are in riuuua; thie after mir zuouuart ist, ther ist mir strengiro, thes ni bim uuir- dig giscuohu zi traganne. Untar mit- ten iu stentit, then ir ni uul33ut, her toufit iuuih in themo heilagen geiste inti in fuire. 24. Thes uuorphscuuala1) ist in sl- nero henti, inti gisubirit sin tenni inti gisamanot slnan uueizzi in sTna skiura, thiu sj)riu bibrennit in fuire unarles- kentemo. 1. Ovenstaaende oldhøjtyske Tekst oversættes til Dansk. 2. Der ønskes en Redegørelse for den højtyske Lydforskydning, som den foreligger i Ostfrankisk. ®) uuorphsc uala 'Kasteskovl'. 105 2) Nibelungenlied, XIV. Aventiure, Wie die kiineginne ein ander schul- ten, Str. 865—867 oversættes til Dansk. Der gives en udførlig Fremstilling af, hvad der har foranlediget den i Teksten omtalte Forhandling. 3) Vokalerne i moderne Hojtysk, deres Artikulation og deres Gengivelse i Skriften. Som Bifag. 1) A. Goethe, Faust V. 1110 IT. Du hist dir nur des einen Triebs bewusst; o, lerne nie den andern kennen. Zwei Seelen wohnen, ach! in meiner Brust, die eine will sich von der andern trennen; die eine halt in derber Liebeslust Sich an die Welt mit klammernden Organen — die andre hebt gewaltsam sich vom Dust zu den Gefilden holier Ahnen. B. Riickert, Die Weisheit des Brahmanen 5. Buch 8. Den innern Widerspruch im Menschen zu erklåren, vermeinten manche, dass in ihm zwei Seelen wåren, und ihn zum Guten die, zum Bosen jene triebe, er aber untertan bald der bald jener bliebe. Und andre nahmen an, dass ihn zu beiden Seiten zween Engel, einer bos und einer gut, begleiten, die hier ins rechte Ohr ihm llustern, dort ins linke, hier, dass er sich erheb, und dort, dass er versinke. Zwo Seelen solist du nicht, noch auch zween Engel glauben; die Freiheit wiirdest du, die eigne Kraft dir rauben. Der Widerspruch ist da, woher ist er gekommen? Aus dem Verschiedenen, woraus dich Gott genommen. Genommen hat er, dass du beider Einheit seist, von Erde deinen Leib, vom Himmel deinen Geist. Der Leib von Erde kann nur Irdisches begehren, der Geist vom Himmel nur zum Himmlischen sich kehren. So hat er dich gemischt, dass du dich selbst bekriegest, mit deinem Hoheren dein Niederes besiegest; ein Bild der Schopfung selbst, die er nur dazu schuf, das dienstbar Leibliches sei geistigen Beruf. Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetets Aarbog 1941—42. C. Richard Dehmel, Selbstzucht. Mensch, du solist dich selbst erziehen. Und das wird dir maneher deuten: Mensch, du musst dir selbst entfliehen. Hiite dich vor diesen Leuten! Rechne ab mit den Gewalten in dir, um dich. Sie ergeben zweierlei: wirst du das Leben, • wird das Leben dich gestalten? Mancher hat sich selbst erzogen; hat er auch ein Selbst geziichtet? Noch hat keiner Gott erflogen, der vor Gottes Teufeln fliichtet. Der forlanges: 1. Oversættelse af B (fra Zwo Seelen solist) samt af C. (3. Strofe). 2. Sammenlignende Analyse af Motivet i A, B, C. 3. 1 Tilslutning hertil literaturhistorisk Belysning paa Basis af Kleine deut- schc Literaturgeschichte. 2) Livius er national Historiker. Hans Maal er at forherlige det stolte Romernavn ved at lade Romerrigets fabelagtige Vækst og Romerfolkets enorme Ekspansion gennem 700 Aars glorværdig Historie fremtræde for en Samtid, der under Kejser Augustus' kloge og maalbevidste Styre ønskede at bestyrkes i sin Tro paa egen Magt og Ret. Der findes mange Former for Historieskrivning, men ingen er blevet mere yndet til alle Tider og hos alle Folkeslag end den, som ud fra en Helheds- betragtning fortæller et Folks Historie fra en ringe Begyndelse til den største Magtudfoldelse. Og gerne bliver et saadant Værk til i en Storhedstid, naar et Folk har naaet den højeste Top. For os Danske vil det være naturligt at nævne Sakses Danesaga som Eksempel. Livius' Historie er ikke — som tidligere romerske Værker af mindre Om- fang — blevet til i de politiske Stormes og Lidenskabers Tid, men i en Periode da der efter ^.århundreders Kampe omsider var blevet Ro baade udadtil og indadtil. Han skrev ikke som Politiker, saaledes som Cæsar og Sallust havde gjort det i Republikens sidste urolige Tid. Han var heller ikke Forsker i egentlig Forstand, ikke sagkyndig paa politisk eller militært Omraade, heller ikke Historiefilosof. Men hvad var han da i Grunden? Han var fremfor alt Forfatter — eller lad os bare sige Kunstner. Som saadan arbejdede han, som saadan maa han ogsaa vurderes. Den latinske Litteraturs største Sprogkunstner Cicero har udtalt, at der indtil hans Tid ikke fandtes en romersk Historieskrivning i den store Stil, som fortjente Navn af Kunstværk. Cicero tænkte paa selv at udfylde dette Hul i romersk Litteratur, og hvem ved, om han ikke havde gjort det, hvis ikke politisk Terror alt for tidligt havde berøvet ham Livet. Hvad Cicero tænkte paa, har Livius opfyldt. 107 Der ønskes: 1. en Oversættelse til Tysk af ovenstaaende Tekst; 2. en Behandling af de geografiske Navne i moderne Tysk med Hensyn til Køn, Bøjning og Brug af bestemt Artikel. Fransk. Som Hovedfag. Forprøve. 1) Nedenstaaende Tekst oversættes og kommenteres. Le jor que il ariverent faisoit mout biau tens, si s'en vindrent a la cité o toute lor compaignie et alerent aval les rues tant que il vindrent a maistre palais ou le rei tenoit sa court. Et quant il entrerent eu palais, le rei leur ala a l'encontre et les recut mout honorablement, quant il sot dont il estoient et l'achoison de leur venue. Aprés les fist aseoir au mangier, Jason et Hercullés encoste lui, et mout les henora de tout son pooir. Et quant il orent mangié, le rei envoia querre sa fille, qui Medea estoit apelee, et il n'avoit plus hoir. Et elle estoit de merveillouse biauté, mais aveuc tout ce si estoit ele tres sage durement en l'art de nigromance, comme cele qui tout son tens i avoit mis. Que vos dirons de ces merveilles? Assés vos seroient merveillouses a entendre et a moi grevouses de raconter, a ce que assés avons a dire encore autre chose. Medea vint en la sale mout noblement acesmee tout le petit pas, la chiere auques enclinee vers terre, et estoit de si grant beauté que nule plus; et surque- tout se sembloit elle si sage et de si noble maniere que tout en furent esbais li Grizois. 2) Fransk Stil: En fransk Emigrant, som maatte tilbringe den strenge Vinter 1794 i en lille Landsby i Vestfalen, vilde købe Brænde. Han ser en Vognmand komme forbi med et Læs og spørger ham om Prisen. Vognmanden, som ser at han har med en Udlænding at gøre, sælger ham for 3 Louisdorer hvad der i det højeste var en Louisdor værd, idet Franskmanden, som trænger til Brænde, maa finde sig i, hvad han forlanger. Da Handelen var sluttet, gik Vognman- den ind i et Værtshus for at spise Frokost og roste sig her af, at han havde narret en Udlænding, idet han tilføjede, at da Brændet var hans Ejendom, stod det ham frit at ansætte den Pris derfor, han vilde, og at de der vilde varme sig, blev nødt til at give ham derfor, hvad han forlangte. Gæstgiveren, som var en retskaffen Mand, fandt denne Adfærd skammelig. Da Frokosten var forbi, spurgte Vognmanden, hvad han havde at betale. — »Tre Louisdorer,« svarede Gæstgiveren ganske rolig. »Hvadbehager! Tre Louisdorer for et Stykke Brød, et Stykke Ost og et Par Glas 01!« — »Ja, det er min Ejendom, det staar mig frit for at ansætte den Pris derfor, jeg vil, og De maa give mig, hvad jeg forlanger. I øvrigt, er De ikke tilfreds, saa henvend Dem til Borgmesteren.« Dette Forslag blev antaget. Enhver forklarer sin Sag, og. Dommeren afsiger Dommen til Fordel for Gæstgiveren, der faar de tre Louisdorer. Han giver Vognmanden den ene og gaar derpaa hen og giver Franskmanden Besten. Som Bifag. 1) Je suis né au Marais et j'y ai passé mon enfance heureuse, lumineuse, sans un pli, ou je n'aper^ois aucune mauvaise pensée, ni méme trouble, aucune inquiétude, aucune contrariété, si ce n'est quand mon pére, jeune marié, et 108 Universitetets Aarbog 1941—42. qui avait garde des habitudes de café, rentrait en retard pour le diner. Ma mere, qui a forme mon enfance au labeur régulier et å la franchise, ne lui faisait aucun reproche, mais son regard, dirigé alternativement sur lui et sur moi, refoulant mes larmes reniflanf, était une le^on suffisante. Alors Alphonse Daudet, pour faire diversion, racontait une histoire de Paul Arene, ou de Bénassis, ou d'André Gill, qui, peu å peu, nous déridait. Plus tard je deman- dais å mon pére: «Quel diable d'agrément pouvais-tu trouver au café? Il n'y a rien de plus maussåde.» Il me répondait: «C'était l'habitude de mon temps.» l n de ces paradis était, je crois, le café de Suéde, sur le boulevard, pres des Variétés. Arene, grand découvreur de telles merveilles, et qui tarabustait son estomac å coups d'apéritifs — d'ou son impuissance å achever — avait dégotté une petite brasserie de la rue Blondel, voie étroite et noire du méme Marais. Mon pére et lui rapportaient de lå des petits pains salés, craquants et recourbés en 8 de chiffre, dits «prachtel»>. Nous habitions 24, rue Pavée, au Marais, 1'hotel Lamoignon, ancienne deineure du dix-septiéme siécle, de somptueuse apparence, divisée en plusieurs appartements, amusants, comme on dit, mais malcommodes. Nous occupions l'un de ces appartements. Lå se réunissaient le mercredi soir, presque ehaque semaine, dans notre modeste salle å manger, Flaubert, Zola, Tourguéneff, Edmond de Goncourt, que j'appelais «les géants» å cause de la haute taille de Flaubert et de Goncourt: «Maman, est-ce le jour des géants?» Flaubert et mon pére animaient tout de leurs blagues, de leurs rires, de leurs récits. Héguliérement, dés l'arrivée, Flaubert disait å mon pére: «Bonjour Alphonse, comment me trouves-tu? . . . Toujours jeune, n'est-ce pas?» Ce «toujours jeune» précipitait «les géants» dans des cascades de rigolade, auxquelles je m'associais de toute mon åme. Ma mere m'avait fait apprendre par cæur le début de Salammbo. «C'était å Mégara, faubourg de Carthage, dans les jardins d'Hamil- car.» Je récitais cette belle prose å son auteur, qui me saisissait et m'élevait dans ses bras solides, et je voyais de tout prés alors sa moustache å la Yer- cingétorix et ses joues larges et luisantes. Oversættes, forsynes med kort Realkommentar og kommenteres m. H. t. Artiklernes Brug. 2) Fransk Stil: Midt i Stuen, med Albuen støttet paa et lille firkantet Bord, sad Hr. Delmas og læste højt i en Bog, som han holdt i Haanden. Det var det »Befriede Jerusalem«1), et italiensk Digt af Tasso, oversat af Lebrun, i to Bind. Dets Emne er Befrielsen af den Hellige Grav ved Gotfred af Bouillon, der ledede det første Korstog og med stort Besvær erobrede Jerusalem fra Muhameda- nerne. Hr. Delmas var et halvt Hundrede Aar gammel, men besad endnu hele Ungdommens Kraft og Smidighed; han havde graasprængt Haar og blaa Øjne, han var høj og slank, skulderbred og med kraftige Lemmer. Der var over hans hele Udseende og Holdning noget vist martialsk, som tydede paa den forhenværende Officer. Og han havde ganske rigtigt ogsaa været Ritmester2) i et Kavalleriregiment under Revolutionskrigene. Efter at være blevet fængslet og igen sat i Frihed, havde han trukket sig tilbage til sin lille Ejendom ca. 40 Kilometer fra Paris. Overfor ham, paa den anden Side af Bordet, sad Fru Delmas og lyttede drømmende, med let sænket Hoved, til sin Mands Oplæsning. Hun nærmede sig de 40, men saa yngre ud. Sønnen Louis, en lille sortlokket Fyr paa 10 Aar, stod ved Siden af Faderen, med Armene støttede paa det ene af hans Knæ, og slugte begærligt alle Enkelthederne i de spændende Beretninger og Be- skrivelser. *) la Jerusalem. ') capitaine. 109 Stuen var temmelig stor, men næsten ganske blottet for Udsmykning. Tykke Bjælker, der var sværtede af Høg ligesom de Brædder, de bar, udgjorde Loftet. Gulvet bestod af Murstensfliser. Intet Tapet paa Væggene, kun et tyndt Lag Kalkpuds3), gennem hvis Revner man paa flere Steder kunde se Væggens nøgne Sten. Ilden blussede i Kaminen, skønt man allerede kunde mærke den første Foraarsvarme om Dagen, før Solen gik ned. Paa Bordet brændte to Tællelys i to Lysestager af forsølvet Kobber og kastede lidt Lys og store Skyg- ger paa Stuens hvidkalkede Vægge. Der var dejlig lunt i Stuen, men udenfor hørte man Regnen piske mod Ruderne og Vinden suse4) i den store Platan, der stod i den lille Have foran Huset. Latin. . 1) Latinsk Stil: I Aar 59 f. Chr. forelagde Cæsar, der dengang var Konsul sammen med Bibulus, et Lovforslag om Uddeling af Statens Jorder til romerske Borgere. Loven var affattet saaledes, at der ikke var nogetsomhelst at kritisere ved den, og yderligere bemærkede Cæsar udtrykkelig, da han havde læst Forslaget op for Senatet, at han var ganske villig til at indføre de Rettelser, man even- tuelt vilde foreslaa. Skønt mange Optimater var yderst misfornøjede med Loven, var der derfor ingen af dem, der havde Lyst til at tale mod den, undtagen M. Cato, der, da han ikke havde andet at bemærke, udtalte sig for, at man skulde blive ved de bestaaende Love og Institutioner og ikke indføre nogetsomhelst nyt. Cæsar blev saa rasende herover, at han gav Ordre til at paagribe Cato og kaste ham i Fængsel. Cato svarede med den ham egne Sindsro, at han var rede til at gaa i Fængsel, og adskillige Senatorer raabte op om, at de vilde følge med ham; ja, en enkelt af dem, M. Petrejus, sagde endog", at han hellere vilde sidde i Fængsel med Cato end være i Senatet sammen med Cæsar. Cæsar, der nu var lidt Hov over sin Hidsighed, lod da Cato gaa fri og opløste Senatsmødet, idet han tilføjede disse Ord: »Fordi I ikke har villet vedtage noget Dekret om denne Sag, vil jeg sørge for, at Folket paa egen Haand gennemfører Loven.« Derefter holdt han en Folkeforsamling, hvor Pompejus og Crassus, der dengang begge var private Mænd, med Glæde greb Lejligheden til at udtale sig, og de anbefalede Lovforslaget med stor Varme. Da Cæsar spurgte Pompejus, om han var villig til at støtte ham i Kampen mod Lovens Modstandere, svarede denne, at hvis nogen vilde gribe til Sværdet, vilde han straks gribe Skjoldet. Kort derefter blev Loven gennemført, skønt Bibulus ved alle Midler søgte at forhindre det. 2) Latinsk Version: Mos erat Faliscis eodem magistro liberorum et comite uti, simulque plures pueri, quod hodie quoque in Graecia manet, unius curae demandabantur. Principum liberos, sicut fere fit, qui scientia uidebatur praecellere erudiebat. Is cum in pace instituisset pueros ante urbem lusus exercendique causa pro- ducere, nihil eo more per belli tempus intermisso, modo breuioribus modo longioribus spatiis trahendo eos a porta, lusu sermonibusque uariatis, longius solito ubi res dedit progressus, inter stationes eos hostium castraque inde Ro- mana in praetorium ad Camillum perduxit. Ibi scelesto facinori scelestiorem sermonem addit, Falerios se in manus Romanis tradidisse, quando eos pueros, quorum parentes capita ibi rerum sint, in potestatem dediderit. Quae ubi Camillus audiuit: ,Non ad similem' inquit, ,tui nec populum nec imperatorem scelestus ipse cum scelesto munere uenisti. Sunt et belli, sicut pacis, iura, iusteque ea non minus quam fortiter didicimus gerere. Arma habemus non ') crépissure. 2) bruire. 110 aduersus eam aetatem, cui etiam captis urbibus partitur, sed aduersus ar- matos qui, nic laesi nec lacessiti a nobis, castra Romana oppugnarunt. Eos tu, quantum in te fuit, nouo scelere uicisti: ego Romanis artibus, uirtute, opere, armis uincam'. Denudatum deinde eum manibus post tergum inligatis reducendum Falerios pueris tradidit, uirgasque eis, quibus proditorem agerent in urbem uerberantes, dedit. Græsk Kultur. 1) For 1 Kandidat: Xenofon Hellenika VII, 1, § 2 ('EnRirrep---) — § 4 (- - - Yiyvecd-e) oversættes. For 1 Kandidat: Lysias 12 (Karet 'Eparocftévovq) § 37 ('Eyco roi'vuv ---) — §40(---'evo|Lii^ov eivat) oversættes. 2) Iliaden 18, V. 97—126 kommenteres. Historie. Som Hovedfag: 1) Italien 1850—1871. 2) En Karakteristik af Forskellen mellem svensk og dansk Hærordning fra c. 1523 indtil den almindelige Værnepligts Indforelse. 3) Rilleder som historisk Kilde. Forprøve: 1) Den hellenske Bystats Oprindelse og Udvikling. 2) Love og Lovgivning i de nordiske Lande indtil 1523. 3) Hovedtræk af dansk Kommunestyre gennem 100 Aar. Musik. Som Hovedfag: 1) Der ønskes en Beskrivelse af tysk Koralbearbejdelse i Tiden 1600— 1750. 2) a. 4-stemmig Udsættelse i streng Stil af en udleveret Melodi, b. 2-stemmig fri Udsættelse af en udleveret Melodi. 3) 3-stemmig imiterende Vokalsats over et udleveret Tema. 4) (iiv en Fremstilling af den primære Stemmetones Egenskaber og hvilke Faktorer der er bestemmende for disse. Som Bifag: a) Understemme 3 Arts Kontrapunkt sættes til en udleveret cantus firmus. b) 2-stemmig fri Udsættelse af en udleveret Melodi. Kristendomskundskab. Som Hovedfag: Forprøve: 1) Nye Testamente: Romerbrevet 9, 1—18 (incl.). 2) Gamle Testamente: Salme 73. 111 Som Bifag: 1) Religionshistorie: De hellenistiske Mysterier, deres Oprindelse og deres Omformning efter senere Religiøsitet. 2) Nye Testamente: Romerbrevet 8, 1—11. 3) Gamle Testamente: Juda Rige under Ezekias og Manasse. 4) Systematisk Fag: Rod og Skriftemaal efter evangelisk-luthersk Op- fattelse. Som Tillægs fag (Religionshistorie): Delphis Betydning i græsk Aandsliv og Historie. Geografi. A. Geografi: Ægypten (Materiale: Vahls Klima- og Plantekort samt Dier- ckes Atlas). Geologi: Indsøernes Geologi. R. Geografi: Finlands Skove, deres Udbredelse, Sammensætning og er- hvervsgeografiske Retydning. (Materiale: Vahls Klima- og Plantekort samt Dierckes Atlas). Sommeren 1942. Dansk. Som Hovedfag: 1) Substantivernes og Adjektivernes Genusforhold i Nutidsdansk (Rigs- sprog og Dialekter). 2) Synspunkter for dansk Naturpoesi i sidste Halvdel af det 18. Aar- hundrede. Forprøve: 1) For 4 Kandidater: Nedenstaaende Tekststykke (læst) oversættes med sproglig Kommentar til L. 1—3 (indtil land sitt). < )låfr Tryggvason var pessar hridir allar i GarSariki ok hafdi Jjar it mesta yfirlåt af Valdimar konungi ok kærleika af drotningu. Valdimarr konungr setti hann hofdingja yfir herliS }>at, er hann sendi til at verja land sitt. Atti Oiåfr ^ar nokkurar orrostur ok vard herstjornin vel i hendi; helt hann |)å sjålfr sveit mikla hermanna me3 sinum kostna5i, ]3eim er konungr veitti honum. Olåfr var orr ma5r vi5 sina menn, varQ hann af J)vi vinsæll. Enn vard Jjat, sem optliga kann verda, J>ar er utlendir menn hefjask til rikis e5a til svå mikillar fræg5ar, at J>at verSi umfram innlenzka menn, at margir ofundudu ])at, hversu kærr hann var konungi ok eigi siSr drotningu; mæltu menn ]aat fyrir konungi, at hann skyldi varask at gera Olåf eigi ofstoran — »fyrir {>vi at slikr ma3r er J)ér hættastr, ef hann vill sik til J>ess ljå, at gera y5r mein e5a y9ru riki, er svå er buinn at atgørvi ok vinsæld sem hann er; vitum vér ok eigi, hvat J)au drotning tala jafnan«. For 2 Kandidater: Nedenstaaende Tekststykke (læst) oversættes med sproglig Kommentar til L. 1—3 (indtil selja). H9skuldr mælti: »Jm munt hafa J)å hluti at selja oss, er vér viljum kaupa«. Gilli spyrr, hvat ^eir vilja kaupa f9runautar. H9skuldr segir, at hann vill kaupa ambått nokkura, »ef ]du hefir at selja«. Gilli svarar: »J>ar J)ykkizk J)ér leita mér meinfanga ura J>etta, er J)ér faliQ hluti, er J)ér ætliS mik eigi til hafa; en J>at er J)6 eigi rååit, hvårt svå berr til«. Hoskuldr så, at um Jjvera bu6ina var fortjald. f>å lypti Gilli tjaldinu, ok så Hoskuldr, at tolf konur såtu 112 fyrir innan tjaldit. M mælti Gilli, at H9skuldr skyldi E>angat ganga ok lita å, ef hann vildi nokkura kaupa af Jjessum konum. Hcskuldr gerir svå. f>ær såtu allar saman nm J)vera hudina. Hpskuldr hyggr at vandlega at konum {jessum. Hann så, at kona sat ut vi5 tjaldskorina; su var illa klædd. H9skuldi leizk konan frid synum, ef nokkut måtti å sjå. Éå mælti Hoskuldr: »hversu dyr skal sjå kona, ef ek vil kaupa?« Gilli svarar: »]du skalt reida fyrir hana jDrjår merkr silfrs.« 2) 1. Palataler og Palatalisering (kun vedrorende Konsonanterne). 2. Transskription af følgende Tekst: Og alle Køkkenpigerne gaar ned ad Køkkenstigerne og støtter deres unge Bryst paa rod, men fyldig Arm. Og Penge kommer dalende fra Kvisten og fra Salene; en Mønt svøbt i Avispapir fra hver en Vinduskarm. 3) For 1 Kandidat: Karakterskildring i Carl Baggers »Min Broders Lev- net«. For 1 Kandidat: En Karakteristik af Stilen i Kapitel V i H. C. Ander- sens »Lykke-Peer«. For 1 Kandidat: »Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur« 1805 —1823. (Hovedtræk af Digtets Udviklingshistorie i nævnte Tidsrum.) For 1 Kandidat: Stuckenbergs »Ingeborg« og »Tue Bentsøns Viser«. (En Sammenligning, med særligt Hensyn til Grund- stemning og lyrisk Stil). For 1 Kandidat: »Livskunsten« i »Gabrielis' Breve« II. For 1 Kandidat: Baggesens »Giengangeren og han selv« og Situationen omkring dens Tilblivelse. Som Bifag: 1) Bedegorelse for Verbernes stærke og svage Bøjning i Nutidsdansk samt fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke. Som Fuglen staaer hun, Vingen hænger bunden, Nu brister Lænken — piilsnart flyver hun; Hvert Savn er borte, herlig er oprunden Den første Elskovs klare Morgenstund. 2) Pietismens Spor i det 18. Aarhundredes danske Litteratur. Engelsk. Som Hovedfag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der gives paa Dansk en Bede- gørelse for de tre forekommende Præpositioner: withall, at og exceeding, samt paa Engelsk en kort Bedegorelse for „Italian Influence on English Literature during the Elizabethan Age". Universitetets Eksaminer. 113 Meanes there was made after a moneths or two durance by M. John Russell, a gentleman of king Henrie the eights chamber, who then lay lieger at Venice for England, that our cause should be favourably heard. At that time was Monsieur Petro Aretino searcher and chiefe Inquisiter for the colledge of curtizans. Diverse and sundrie wayes was tilis Aretine beholding to the king of England, especially for by tilis foresaid M. Russell a little before he had sent him a pension of foure hundreth crownes yerely during his life. Very forcibly was hee dealt withall, to straine the utmost of his credit for our deliverie. Nothing at his handes wee sought, but that the curtizan might be more narrowly sifted and examined. Such and so extraordinarie was his care and industrie heerein, that within few dayes after mistres Tabitha and her pandor eride Peccavi confiteor, and we were presently discharged, they for example sake executed. Most honorably after our enlargement of the state were we used, and had sufficient recompence for all our troubles and wrongs. Before I goe anie further, let me speake a word or two of this Aretine. It was one of the wittiest knaves that God ever made. If out of so base a thing as inke there may be extracted a spirite, he writ with nought but the spirite of inke, and his stile was the spiritualitie of artes, and nothing else, where as all others of his age were but the lay temporaltie of inkhorne tearmes. For in deed they were mere temporizers, and no better. His penne was sharpe pointed like ponyard. No leafe he wrote on, but was like a burning glasse to sitte on fire all his readers. With more than musket shot did he charge his quill, where he meant to inveigh. No one houre but he sent a whole legion of devils into some heard of swine or other. If Martiall had ten muses (as he sayth of himselfe) when hee but tasted a cup of wine, he had ten score when he determined to tyranize. Nere a line of his but was able to make a man dronken with admiration. His sight pearst like lightning into the entrailes of al abuses. This I must needs saie, that most of his learning hee gotte by hearing the lectures at Florence. It is sufficient that learning he had, and a conceite exceeding all learning, to quintescence everie thing which he hard. He was no timerous servile flatterer of the common-wealth wherein he li ved. His tongue and his invention were foreborne, what they thought they would confidently utter. Princes hee sparde not, that in the least point trans- grest. His life he contemned in comparison of the libertie of speech. Whereas some dull braine maligners of his, accuse him of that treatise de tribus imposto- ribus Mundi, which was never contrived without a generall counsell of devils, I am verily perswaded it was none of his, and of my minde are a number of the most judiciall Italians. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Mr. Harrington elskede at læse højt. Ashenden havde ofte haft Lejlig- hed til at iagttage Amerikanernes Tilbøjelighed for denne Form for Morskab. Han havde tit paa Hotellerne set en Familiefader, der om Aftenen, efter Mid- dagen, trak sig tilbage med sin Familie til den fjerneste Ende af Hotellets Salon, satte sig der med sin Kone, to Sønner og en Datter og læste højt for dem. Paa Amerikabaade havde han undertiden med Skræk iagttaget den høje, magre Herre af imponerende Ydre, der sad i en Kreds af 15 Damer, som havde traadt deres Børnesko, og med klangfuld Stemme læste højt for dem af Kunst- historien. Naar han gik Tur paa Dækket, havde han bemærket unge nygifte Par, som laa i Flugtstole, og af Brudens Stemme kunde han forstaa, at hun var i Færd med at læse en spændende Roman højt for Manden. Det havde altid været ham en gaadefuld Maade at vise sine Følelser paa. Han havde haft Venner, der tilbød at læse højt for ham, og han havde kendt Kvinder, der antydede, at de elskede at høre paa Højtlæsning; men han havde altid høfligt afslaaet Tilbudet og overhørt Antydningen. Han kunde hverken lide selv at læse højt eller at blive læst for. Inderst inde syntes han, at den natio- Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1941—42. nåle Forkærlighed for denne Form for Underholdning var den eneste Brist i Amerikanernes ellers saa fortræffelige Karakter. Men de udødelige Guder elsker en sund Latter paa Menneskets Bekostning, og de udleverede ham nu bag- bundet og hjælpeløs til Offerpræstens Kniv. Mr. Harrington roste sig af at være en ypperlig Højtlæser og satte Ashen- den ind i denne Kunstart baade teoretisk og praktisk. Ashenden erfarede, at der fandtes to Skoler, den dramatiske og den realistiske. I den førstnævnte efterlignede man de talende Personers Stemmer — (hvis man f. Eks. læste en Roman) — og naar Heltinden jamrede, saa jamrede man, og naar hun blev overvældet af sine Følelser, maatte man ogsaa overvældes. Efter den anden Metode læste man lidenskabsløst og monotont, som om man opremsede en Prisliste paa et Kontor i Chicago. Denne sidste Metode dyrkede Mr. Harring- ton. 1 de sytten Aar, han havde været gift, havde han læst højt for sin Kone og for Drengene, saa snart de havde naaet den Alder, hvor de kunde følge med, Bøger af Walter Scott, Jane Austen, Dickens, Thackerav, Søstrene Bronté, George Eliot, Nathaniel Hawthorne og W. J. Howells. Det gik op for Ashenden, at det var Mr. Harringtons Yndlingsbeskæftigelse at læse højt, og hvis man hindrede ham i det, blev han saa ulykkelig som en inkarneret Byger, der bliver afskaaret fra Tobak. 3) Tidlig-nyengelsk Orthografi. 4) The Origins of the Elizabethan Drama. Forp røve: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk og der gives en Redegørelse for Dialektejendommelighederne. Thai [that] at the sege lay, Or it wes passit the fift day, Had maid thame syndry apparale Fo gang eftsonis till assale. Of gret gestis ane sow thai maid That stalward heling owth it had, With armyt men enew tharin, And instrumentis als for to myne. Syndry scalfatis thai maid vithall That war weill hyar than the wall, And ordanit als that by the se The toune suld weill assa^eit be. And thai vithin that saw thame swa So gret apparale schap till ma, Throu Cra&Ms consale, that ves sle, Ane cren thai haf gert dres vp hye, Bynand on quhelis, that thai mycht bring It quhar neid war of mast helping. And pik and ter als haf thai tane, And lynt [and] hardis, with brynstane, And dry treis that weill wald byrne, And mellit syne athir othir in; And gret flaggatis tharof thai maid, Gyrdit with irnebandis braid; Of thai flaggatis mycht mesurit be Till a gret twnnys quantité. Thai flaggatis, byrnand in a baill, With thair cren thoucht thai till availl, Universitetets Eksaminer. 115 And, gif the sow come to the wall, Till lat thame bymand on hir fall. And with ane stark cheyne hald thame thar Quhill all war brint [vp] that ves thar. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord transkriberes fonetisk. Bobby skyndte sig at gemme sig i Bilen, og et Øjeblik efter kom Chaufføren ud af Beværtningen og startede den. Efter at have kørt en halv Time kom de til en Villa, der laa i en lille Have, omgivet af høje Træer. Chaufføren kørte Bilen ind i en Garage og laaste Døren. Bobby var fanget. Efter at have ventet nogle Minutter gav han sig til at undersøge Garagen. Han fandt nogle Bed- skaber, hvormed det lykkedes ham at aabne Døren og slippe ud, og nu gik han forsigtigt rundt om Villaen for at se om det var muligt at komme ind i den. Vinduerne i Stueetagen var alle lukkede, men paa første Sal var der et, der stod aabent. I et Skur fandt han en Stige som han stillede mod Muren. Paa den Maade kom han ind ad Vinduet og stod nu i en lille Stue, der var næsten tom, naar undtages et Bord, et Par Stole og nogle Bogreoler. Fra Stuen førte en Dør ud til en Korridor, og for Enden af den var der en Trappe, som aabenbart førte op til et Loft. Bobby listede op ad Trappen, idet han gjorde sig Umage for at gøre saa lidt Støj som muligt. Maanen skinnede ind gennem et Vindue, og han kunde se at Loftet var fuldt af Sække. »Hvad mon der kan være i dem,« tænkte han, og begyndte at aabne en af dem. 3) Local Government in England. Som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Den første Stanza transkriberes fonetisk. Paa Engelsk gives en kort Bedegørelse for Scott som Digter. I. Time rolls his ceaseless course. The race of yore, Who danced our infancy upon their knee,' And told our marvelling boyhood legends store, Of their strange ventures happ'd by land or sea, How are they blotted from the things that be! How few, all weak and wither'd of their force, Wait on the verge of dark eternity, Like stranded wrecks, the tide returning hoarse, To sweep them from our sight! Time rolls his ceaseless course. Yet live there still who can remember well, How, when a mountain chief his bugle blew, Both field and forest, dingle, cliff, and dell, And solitary heath, the signal knew; And fast the faithful elan around him drew, What time the warning note was keenly wound, What time aloft their kindred banner flew, While clamorous war-pipes yell'd the gathering sound, And while the Fiery Cross glanced, like a meteor, round. II. The summer dawn's reflected hue To purpie changed Loch Katrine blue; Mildly and soft the western breeze Just kiss'd the Lake, just stirr'd the trees; 116 Universitetets Aarbog 1941—42. And the pleased lake, like maiden coy, Trembled but dimpled not for joy; The mountain-shadows on her breast Were neither broken nor at rest; In bright uncertainty they lie, Like future joys to Fancy's eye. The water-lily to the light Her chalice rear'd of silver bright; The doe awoke, and to the lawn, Begemm'd with dew-drops, led her fawn; The grev mist left the mountain side, The torrent show'd its glistening pride; Invisible in flecked sky, The lark sent down lier revelry; The blackbird and the speckled thrush Good-morrow gave from brake and bush; In answer coo'd the cushat dove Her notes of peace, and rest, and love. III. No thought of peace, no thought of rest, Assuaged the storm in Hoderick's breast. With sheathed broadsword in his hand, Abrupt he paced the islet strand, And eyed the rising sun, and laid His hand on his impatient blade. Beneath a rock, his vassals' care Was prompt the ritual to prepare, With deep and deathful meaning fraught; For such Antiquity had taught Was preface ineet, ere yet abroad The Cross of Fire should take its road. 2) Nedenstaaende oversættes til Fngelsk. »Kom ind og sæt Dem,« sagde han, »jeg har haft et forfærdeligt Mas med at holde Deres Plads. Der var en Mand med Kone og to Børn, der endelig vilde sidde her i Kupéen. Konsulen er lige gaaet med dem til Stationsfor- standeren.« »Maa jeg præsentere, Mr. Harrington!« sagde Benedict. Ashenden steg op i Kupéen. Drageren lagde Bagagen i Nettet. Saa hilste han paa sin Rejsefælle. Mr. John Quincy Harrington var en meget slank Mand, lidt under Middel- størrelse; han havde et benet Ansigt med store blaa Øjne, og da han tog Hatten af for at torre sig over Panden, viste han sig at være helt skaldet. Han var iført rundpuldet Hat, en sort Jakke og Vest og stribede Benklæder, en meget høj, hvid Flip og et pænt, diskret Slips. Ashenden vidste ikke selv rigtigt, hvordan man skulde være klædt for at rejse 10 Dage igennem Sibirien, men han fandt Harringtons Paaklædning noget excentrisk. Han talte distinkt med høj Stemme og med en Dialekt, som mindede Ashenden om New England. Et Øjeblik efter kom Stationsforstanderen med en skægget Russer, som øjensynlig var meget vred, og en Dame med to Børn ved Haanden. Taarerne løb ned ad Busserens Kinder, han talte til Stationsforstanderen med bævende Læber, og hans Kone var aabenbart i Færd med grædende at fortælle ham hele sin Livsskæbne. Da de kom til de to Herrers Kupé, naaede denne Scene sin Klimaks, og Benedict greb ind paa flydende Bussisk. Mr. Harrington for- stod ikke et Ord; men han var øjensynlig af et pirreligt Temperament — han Universitetets Eksaminer. 117 kastede sig ind i Samtalen og forklarede paa flydende Engelsk, at disse Pladser var bestilt henholdsvis af Konsulerne for Storbritannien og De forenede Stater. Han vidste ikke, hvordan Kongen af England vilde forholde sig, men det kunde han sige, at hans egen Regering vilde blive yderst fornærmet, hvis en af dens Undersaatter blev snydt for en Plads, han havde betalt for. Tysk. Som Hovedfag: 1) A. Andr. Gryphius, Uber die Geburt Jesu. Nacht / mehr denn lichte Nacht! Nacht / lichter als der Tag / Naeht / heller als die Sonn' / in der das Licht geboren / Das Gott / der Licht / in Licht wohnhatftig / ihm erkohren: O Nacht / die alle Nacht' und Tage trotzen mag! O freudenreiche Nacht / in welcher Ach und Klag / Und Finsternis / und was sich auf die Welt verschworen / Und Furcht und Hollen-Angst und Schrecken war verlohren. Der Himmel bricht! doch fållt nunmehr kein Donnerschlag. Der Zeit und Nåchte schufT / ist diese Nacht ankommen! Und hat das Recht der Zeit / und Fleisch an sich genommen! Und unser Fleisch und Zeit der Ewigkeit vermacht. Der* Jammer-trube Nacht / die schwartze Nacht der Siinden Des Grabes Dunckelheit / muB durch die Nacht verschwinden. Nacht / lichter als der Tag! Nacht / mehr denn lichte Nacht! B. Novalis, Hymnen an die Nacht. 1. (Brudstykker). Welcher Lebendige, Sinnbegabte, liebt nicht vor allen Wundererscheinun- gen des verbreiteten Raums um ihn, das allerfreuliche Licht — mit seinen Farben, seinen Strahlen und Wogen; seiner milden Allgegenwart, als weeken- der Tag. Wie des Lebens innerste Seele atrnet es der rastlosen Gestirne Riesen- welt, und schwimmt tanzend in seiner blauen Flut. Abwårts wend ich mich zu der heiligen unaussprechlichen, geheimnisvollen Nacht. Fernab liegt die Welt — in eine tiefe Gruft versenkt — wtist und ein- sam ist ihre Stelle. In den Saiten der Brust weht tiefe Wehmut. In Tautropfen will ich hinuntersinken und mit der Asche mich vermischen. — Fernen der Erinnerung, Wiinsche der Jugend, der Kindheit Traume, des ganzen langen Lebens kurze Freuden und vergebliche Hoffnungen kommen in grauen Klei- dern, wie Abendnebel nach der Sonne Untergang. In andern Råumen schlug die lustigen Gezelte das Licht auf. Sollte es nie zu seinen Kindern wiederkom- men, die mit der Unschuld Glauben seiner harren? Was quillt auf einmal so ahndungsvoll unterm Herzen, lind verschluckt der Wehmut weiche Luft? Hast auch du ein Gefallen an uns, dunkle Nacht? Was håltst du unter deinem Mantel, das mir unsichtbar kraftig an die Seele geht? Kostlicher Balsam tråuft aus deiner Hand, aus dem Biindel Mohn. Die schweren Flugel des Gemiits hebst du empor. Dunkel und unaussprechlich fiihlen wir uns bewegt — ein ernstes Antlitz seh ich froh erschrocken, das sanft und andachtsvoll sich zu mir neigt, und unter unendlich verschlungenen Locken der Mutter liebe Jugend zeigt. Wie arm und kindisch diinkt mir das Licht nun — wie erfreulich und gesegnet des Tages Abschied — Also nur dårum, weil die Nacht dir abwendig macht die Dienenden, såetest du in des Raumes Weiten die leuchtenden Kugeln, zu verkiinden deine Allmacht — deine Wiederkehr — in den Zeiten deiner Entfernung. Himmlischer, als jene blitzen- den Sterne, dunken uns die unendlichen Augen, die die Nacht in uns geoffnet. *) Der er ingen Trykfejl. 118 Weiter sehn sie, als die blåssesten jener zahllosen Heere — unbediirftig des Lichts durchschaun sie die Tiefen eines liebenden Gemiits — was einen hohern Raum mit unsåglicher Wollust fiillt. Preis der Weltkonigin, der hohen Ver- kiindigerin heiliger Welten, der Pflegerin seliger Liebe — sie sendet mir dich — zarte Geliebte — liebliche Sonne der Nacht, — nun wach ich — denn ich bin dein und mein — du hast die Naeht mir zum Leben verkiindet. C. Gottfr. Keller, Wende dich Du kleiner Stern. (1846). Wende dich, du kleiner Stern, Erde! wo ich lebe, dass mein Aug', der Sonne fern, sternenwårts sicli hebe. Heilig ist die Sternenzeit, offnet alle Grtifte, strahlende Unsterblichkeit wandelt durcli die Lufte. Mag die Sonne nun bislang andern Zonen scheinen! Hier futil' ich Zusammenhang mit dem All und Einen. Hohe Lust! im dunkeln Tal, Selber ungesehen, durch den majeståt'schen Saal atmend mitzugehen. Schwinge dich, o griines Rund, in die Morgenrote! Scheidend riickwårts singt mein Mund jubelnde Gebete. Lieblich diese Sonne lacht und der Tag wird heiter: Doch, wer nåchtlich einsam wacht, kennt — noch etwas weiter. Der forlanges: 1. Overs, af A. med Bemærkn. om event. Vanskeligheder, særlig V. 8 og 12. 2. Redegørelse for Motivet og dets Behandling i A B C. 3. Literaturhistorisk og aandshistorisk Belysning. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Om nogle store Stilister har man kunnet sige, at deres litterære Form var et blot Viljesfænomen. Specielt har man diskuteret »Problemet Taine« udfør- ligt og frugtbart. Den bekendte Kritiker Emile Faguet paastod, at Taines Stil var et Mirakel af Viljesopbud. Den var helt kunstig. »Man kan mærke, at denne Stil ikke blot ikke er Manden, men det stikmodsatte af Manden. Denne Logiker, som har levet i Abstraktionen, har søgt at lave en plastisk, farverig og skulpturel Stil, helt bestaaende af Relief og Billeder; og det er lykkedes for ham. Derfor er Taine et Forbillede; thi da den naturlige Stil ikke kan læres, saa staar det fast, at det er hos Taine og Forfattere af hans Art man maa lære den Stil som kan læres.« Udtalelsen gav Anledning til kraftig Mod- 119 sigelse. Faguet kunde henvise til, at Taines tidligste Arbejder var holdt i en tør og ordentlig Universitetsafhandlings Manér. Men hertil er Intet at sige; hvad Forunderligt er der i at et Bogmenneske, som endnu ikke har set noget af Verden i 25-Aars Alderen, forst efter en Hejse til Pyrenæerne begynder at skrive som en Kunstner, for hvem den ydre Verden er levende? Meget træf- fende har Albert Thibaudet gjort gældende, at Taine aldrig var nogen ret stor Kunstner, saa længe han skrev rent malerisk. Hans Rejsebeskrivelser er nu blegnede, og allerede blandt de Samtidige var der en Del som satte dem langt under Théophile Gautiers. Om dem gælder det rigtig nok, at de lider under noget Kunstlet og Naturløst, savner alle Mellemtoner og det Element af Til- fældighed og Hengivelse som er ejendommeligt for den rent kunstnerisk an- lagte Aand. Taine opdagede i Trediveaarsalderen, at han selv var i Besiddelse af den »oratoriske Begavelse«, som han saa ned paa hos sine Landsmænd. Mer saa snart hans Billeder træder i hans Tænknings og i hans Bevisførelses Tje- neste, saa kommer hans kunstneriske Anlæg til deres Ret. Taine, siger Thi- baudet, yder kun sit Bedste, naar han er i sit Idépalads. Det er bygget af rene Tankeelementer, men det er dekoreret af Tænkeren selv. Som en Platon skaber han de store Billeder han har Brug for, og det maa tilføjes, som den blot kunstneriske Begavelse aldeles ikke er i Stand til at frembringe. Det er et Paradox, men uigendriveligt, at alene de store Mestre i Abstraktionens Kunst formaar at frembringe disse rige Billeder, hvori deres Logik munder ud. Der er et Baand imellem den abstrakte Metafysik og Indbildningskraften, mellem den spekulative Tanke og den billeddannende Fantasi; og det danner den store Enhed i Taines Forfatterskab. 3) Anvendelsen af Akkusativ i det nuværende tyske Skriftsprog. 4) Das deutsche Volkslied. (Deutsch zu schreiben). Forprøve: 1) Otfrid, IV, 11, 1—10. So sie tho thar gazun, noh tho zi disge sazun: spiohota ther diufal selbon Judasan thar. Dét er, sos er io duat, wårf iz hårto in s naz muat, thes nåhtes er gisiloti, er druhtinan firséliti. Krist minnota thie sine unz in énti themo libe, thi ér zi zuhti zi imo nåm, tho er érist brédigon bigan. Er wéssa, thaz sin fåter gab, so w,t so himil umbiwårb, ål imo zi hénti, zi sfneru giwélti; West er sélbo ouh, so iz zåm, thaz er uns fon gote quam, joh åvur, sos er wolta, zi imo faran scolta. spiohon: »udspejde«; silon: »overveje, lægge Planer«; umbiwerban: »dreje sig«. Ovenstaaende Tekst oversættes til Dansk. Bøjningen af de i Teksten fore- kommende Verber fremstilles. 2) Luther, An den christlichen Adel (Neudr. 4) S. 17. Hie mit, hoff ich, sol das falsche lugenhafftige schrecken, damit vns nu lange zeit die Bomer habenn schuchter vnd blod gewissen gemacht, ernyder liegen. Vnnd das sie mit vns allen gleich dem schwert vnterworffen sein, die schrifft nit macht haben auBtzulegen durch lautter gewalt on kunst, vnd kei- nen gewalt haben ein Concilium zuweren, odder noch yhrem mutwillen pfenden, vorpflichten, vnnd seine freyheit nehmen, vnnd wo sie das thun, das sie war- hafftig des Endtechrists vnd teuflels gemeinschafft sein, nichts von Christo, denn den namen haben. 120 Ovenstaaende Tekst oversættes til Dansk. Luthers Tanker om et Kon- cilium og Hindringerne herfor (de tre »Mure«) fremstilles i Henhold til Begyn- delsen af »An den Adel«. 3) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Prøv paa at spørge et Menneske om, hvad Dumhed egentlig er. Eller hen- vend Dem til en Lærer, der hver Dag karakteriserer sine Elever som intelli- gente og ubegavede, og bed ham give Dem en Definition paa Intelligens. Han vil tøve med Svaret. Og det er ikke saa mærkeligt, thi forst i den allerseneste Tid har man anstillet Undersøgelser over de sjælelige Fænomener, vi sammenfatter under Navnet Intelligens. Sindssygelægerne var vel de første, for hvem Spørgsmaalet om, hvad man egentlig skal forstaa ved Intelligens, fik praktisk Betydning. Skal man afgøre, om et Menneske er normalt eller ej, tvinges man ofte til at stille en Diagnose, hvori man udtaler sig om den paagældendes hele aandelige Habitus og karak- teriserer hans Intelligensstandpunkt. Lægerne anvendte den Fremgangsmaade, at de stillede Patienterne, voksne og Børn, en Række Spørgsmaal, og paa Grundlag af de Besvarelser, de fik, søgte de at danne sig en Mening om Intelligensen. Men mange af Spørgsmaalene var daarligt stillet. De gik mere ud paa at prøve den almindelige Viden og de Skolekundskaber, som det paagældende Menneske var i Besiddelse af. Blandt Prøverne fandt man f. Eks. nogle, der opfordrer Forsøgspersonen til at fremsige Alfabetet, Fadervor, de 10 Bud, al- mindelig kendte Vers, Aarstal og lign. Besvarelsen af saadanne Spørgsmaal er mere afhængig af Hukommelsen end af Intelligensen. Man maa undgaa at forveksle Hukommelsesprøver med Intelligensprøver. Thi ofte finder vi et vist Modsætningsforhold mellem In- telligens og Hukommelse. Der er Mennesker, som kan hele Rækker af Aarstal udenad, men som slet ikke er intelligente. Omvendt finder vi intelligente Men- nesker med en temmelig daarlig Hukommelse. 1) Som Bifag: 1) A. Liliencron: In einer Winternacht. Viel Tausende haben sich aufgemacht In stiirmischer, scheeiger Winternacht. Die Menge staut sich, steht FuB an FuB, Dem Kaiser zu danken mit letztem Grufi. Plotzlich am SchloB zwei Flammen wie Sehlangen; Vom Dom her wimmert ein Glockenbangen, Bald drohnt es gleichmåBig, ohn UnterlaB In grausamem Takt, in furchtbarem BaB. Und wo sich die Massen zusammengeschoben, Uber den Kopfen schwimmt hoch erhoben Ein roter Sarg, und trånenschwer Ein TroB von Konigen hinterher. Wie die Wolken erschrocken hasten! Der Wind packt: halt, halt! des Bahrtuchs Quasten. Doch durch das bewegte Liifteleben Seh ich wohl hundert Adler schweben Mit wundervoll ruhigem Fliigelschlag, So stolzes Geleit wie am Siegestag. Rauch schlågt nieder aus ehernen Becken, Drin die Feuer, geschiirt, den Rand iiberlecken. Universitetets Eksaminer. 121 Die Erde zittert; dumpf ist zu spiiren, Wie die Hufe des Zuges das Pilaster beriihren. Die Fackeln strecken als Leuchten sich vor, In den Helmen sich spiegelnd der Gardes du Corps, Und senken sich nieder, verloschen im Schnee Voriiber, voriiber das schluchzende Weh. Aus der ofTenen Domtiir tont Orgelgebraus, Ein Palmenwald griiBt in den Winter hinaus. Alles griin, alles Friihling, wo sonst weifler Kalk; Lorbeer umlaubt den Katafalk. Selbst Gårten, die einst unser Sturmschritt geknickt, Heut haben sie Hosen und Krånze geschickt. »LaBt mich durch, die Gasse mir aufgetan, LaBt mich durch, laBt mich durch, sonst brech ich mir Bahn! Noch einmal auf Knieen vor ihm will ich liegen, Meine Stirn an die purpurne Ruhstatt l)iegen. Bei Gravelotte, spat war die Stunde: Der Konig! rief es in weiter Runde, Und jauchzend hemmten wir seinen Ziigel, Bedeckten mit Kussen Hand und Biigel. Die Sonne in sinkender Abendflut Umrahmt seinen Helm mit Gloriaglut, Sein Auge tropft, seine Lippe bebt — Mit ihm, mit ihm hab ichs durchgelebt.« B. Theodor Fontanes Brev til Datteren af 13. 3. 88. (Brudstykke). Elementår und in ihrer Art groB ist auch eines Volkes Neugier und Schau- lust, wenn ein mit Recht gefeierter Qljåhriger Kaiser gestorben ist. Aber so gern ich dies zugebe, so gewifi ich weiB, dafi bei Kritik und Aufklårung und Auf-den-Grund-gehn gar nichts herauskommt, so kann ich doch diese Dinge nicht glåubig mitmachen — Dinge, von deren Hohlheit und Luge ich durch- drungen bin. Ich weiB wohl: »Nur der Irrtum ist das Leben, und die Wahr- heit ist der Tod« — das Tiefste, was je iiber Mensch und Menschendinge gesagt worden ist. Aber wie das Tiefste, so doch zugleich das Traurigste. BewuBt wird, vom Kaiser und Konig an bis zum Bettier hinunter, gelogen, vor allem eine bestandige Gefiihls- und Scheinheiligkeitskomodie aufgefiihrt. Was wir Glauben nennen, ist Lug und Trug oder Tåuschung oder Stupiditåt; was wir Loyalitåt nennen, ist Vorteilberechnung; was wir Liebe nennen, ist alles mog- liche, nur meist nicht Liebe; was wir Bekenntnistreue nennen, ist Rechthaberei. Alles Hochste und Heiligste kommt ja im Leben wirklich einmal vor; oder richtiger, es gibt ernste, tiefe tJberzeugungen (die drum noch lange nicht die Wahrheit zu sein branchen), fur die gelegentlich ein einzelner ehrlich stirbt. Aber dieser einzelne ist der Tropfen Urtinktur im Ozean. Der Ozean ist nichti- ges, indifferentes Wasser. Und die Menschheit ist noch lange nicht Wasser, sondern blofi Sumpf, mit Infusorien in iedem Tropfen, vor denen man, wenn man sie sieht, ein Grauen und Schaudern empfindet. Der alte Wilhelm, als vor Jahr und Tag das Volksansammeln vor seinem Fenster »Mode wurde, sagte: »Dieselben Menschen, wenn ein politischer Umchlag eintritt, zerreiBen mich.« Nur zu wahr. Wir haben nur das biBchen Kunst und Wissenschaft, das uns, in ehrlicher Arbeit, iiber uns erhebt und haben als Bestes — die Natur. Alles andre ist Mumpitz, und je mehr Larm und patriotischer Radau, desto inehr. Es hat alles gar keinen Wert. Aber man muB es gelin lassen und auch schlieBlich noch so tun, als freue man sich dariiber. Denn um es zu wiederholen, das andere ist bloB langweiliger, aber nicht besser. Wir stecken schlimm drin; das heiBt Mensch sein. Universitetets Aarbog. 16 122 Der forlanges: 1. Oversættelse af A (de første 20 Vers). 2. Bemærkninger om det historiske i Motivet samt Belysning af den forskel- lige Behandling af det i A og B. 3. Bemærkninger om Forfatterne. 2) Næsten al Verdens Arbejdskraft og Baavarer stilles efterhaanden i Krigens Tjeneste. I det fjerne Østen kæmpes der, eller har der været kæmpet, om Baamaterialer, der længe var til Englændernes og Amerikanernes Disposition, men som ved den Hurtighed, hvormed Fremstodene er foretaget, nu i stor Udstrækning er kommet under japansk Herredomme. Uet drejer sig bl. a. om Gummi, Tin og Olie, om Sukker, Bomuld og Bis. Den japanske Begering stilles her over for administrative Spørgsmaal, af hvis hurtige Løsning Krigens videre Forløb kan blive lige saa afhængig som af de militære Afgørelser. Det er derfor en given Ting, at disse Opgaver maa løses i nøje Tilknytning til Militæret. Oftest har det endda i Japan været saaledes, at Forvaltningen af ny- erobrede Omraader ikke blot udøvedes i nøje Samarbejde med Hæren, men af denne. Da den nuværende Ministerpræsident Tojo førte Japanerne under Erobringen af Manchukuo, var han ikke blot Generalstabschef, men desuden Direktør for det sydmanchuriske Jernbaneselskab. Dette Selskab havde - foruden Driften af sine Jernbaner — den tekniske og økonomiske Ledelse af Krigen i Nordkina i sin Haand og forestod den økonomiske Udnyttelse af Manchukuo og de nordkinesiske Provinser. Det var derfor helt i Overensstem- melse med tidligere Praksis, naar Tojo fornylig til økonomisk Beorganisation af de i denne Krig erobrede Omraader valgte en Komité, hvis lire Medlemmer alle hentedes fra Kredsen om Hærens øverste Ledelse. Imidlertid henstillede den japanske Marine fornylig til Begeringen i Tokio, at endnu en Komité nedsattes, og denne Henstilling blev efterkommet. Den nye Komité har fem Medlemmer, som alle er betydelige Mænd fra Finans- og Industriverdenen. Der ønskes: 1. Oversættelse af ovenstaaende Tekst til Tysk; 2. en Bedegørelse for Komparativens og Superlativens Dannelse og Brug i moderne Tysk. Fransk. Som Hovedfag: 1) Le Prosne Du ioyeulx Curé de Meudon. Quand vint en darrenier lieu maistre Fran^ois Babelais å la Court du roy Henry, secund du nom, ce feut en l'hyver ou debvoyt-il, par force de nature, quitter son pourpoinct de chair pour revivre éternellement en ses escripts res- plendissants de ceste bonne philosophie å laquelle besoing sera de tousiours revenir. Le bonhomme avoyt lors, ou peu s'en fault, compté septante couvées d'hirundelles. Son chief homérique estoyt bien desguarny de cheveulx, mais avoyt encores sa barbe particularisée en toute maiesté, et respiroyt tousiours le printemps en son coy soubrire, comme vivoyt toute sapience en son ample front. Ce estoyt ung beau vieulx homme, au dire de ceulx qui ont eu l'heur de veoir sa face ou Socrate et Aristophanes, iadis ennemys, mais lå devenus amys, mesloyent leurs imaiges. Doncques, oyant son extresme heure tintinnuler en ses aureilles, se délibéra d'aller saluer le Boy de France, pour ce que ledict seigneur estant venu en son chasteau des Tournelles, le bonhomme avoyt la Court å ung gect de palet, veu que il demeuroyt en ung logiz sis ez iardins Sainct-Paul. Se treuvérent lors en la chambre de la royne Catherine: madame 123 Diane, que par haulte politicque elle recevoyt en sa compaignie; le Koy; puis monsieur le connestable, les cardinaulx de Lorraine et du Bellay, messieurs de Guyse, le sieur de Birague et aultres Italians, qui iå se mettoyent bien avant en Court soubz le couvert de la Boyne; l'admiral; Montgomery, les gens de service en leurs charges, et aulcuns poétes comme Melin de Sainet-Gelays, Philibert de l'Orme et le sieur Brantosme. Oversættes, og der gøres Bede for Textens Archaismer. 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk: 1 det 17de og 18de Aarhundrede var Frankrigs Litteratur og Dannelse Mønstret i Europa. Denne franske Litteratur var oprindelig en Hoflitteratur og beholdt stedse Mærket deraf. Dens ledende Magt var det gode Selskab, dens Grundlov den gode Smag, »først ikke at støde an, og saa at behage«. Forfatterne var sirlige og artige, hvad de saa end skrev om, og lagde stadig an paa at behage deres Publikum. Deres Stil maatte hverken smage af Gade- og Hverdagsliv eller af Studerekammeret. De lavede yndefulde Vers, hvori Kunsten netop bestod i at undgaa at nævne Tingene ved deres rette Navn. De skrev Teaterstykker, der maatte iagttage en Mængde Begler, — og alle Begler for Dramaet gik ud paa at vedligeholde Illusionen hos et Publikum, som sad lige ind paa Skuespillerne, — Kavallererne »traadte paa Heltindens Slæb«, — uden at Stykket stillede det ringeste Krav til Publikums Fantasi. Der var mange Gange i Lobet af Aarhundredet blevet gjort Opposition mod denne Aandsretning. Mest afgørende viste det sig hos Rousseau; han sagde det fine Selskab lige op i Øjenene, at Menneskene var blevet fordærvede ved dets Civilisation og ikke mindst ved dets Litteratur. Men paa Litteraturens Felt blev Oppositionen mest følgerig i Tyskland. Her kom en mægtig religiøs Følelse til Udbrud i Klopstocks Digtning, og den vendte sig bort fra de smaat- skaarne franske Mønstre. Den store Kritiker Lessing gik de franske Mønstres Sirlighed paa Klingen og paaviste deres Unatur. Datidens højtbeundrede fran- ske Kærlighedstragedie, Voltaires Zaire, talte — sagde han — bare »Kærlig- hedens Kancellistil«, Kærlighedens ægte Sprog talte Shakespeare i Bomeo og .lulie. Og han sprængte den Spændetrøje, som alle de franske Begler havde lagt paa Digtekunsten. — Dog, det blev ikke derved. Paa Oppositionen fulgte Bevolutionen. Dens største Bepræsentanter er i Kritiken Herder og i Digt- ningen Goethe. 3) Det franske Tempussystem (i Indikativ og Konjunktiv) sammenlignet med det latinske. 4) L'origine des chansons de geste. Forprøve: 1) A l'endemain, quant li jorz aparut biax et clers et cil de laienz furent levé, et il troverent Lancelot gisant devant l'uis de la chambre, si s'en mer- veillierent molt que ce pooit estre. Si le semonnent de lever, mest il ne fet nul semblant qu'il les oie, ne ne se remue. Et quant il voient ce, si dient que il est morz: si le desarment tost et isnelement et le regardent amont et aval por savoir s'il est vis. Si trovent qu'il n'est mie morz, mes toz pleins de vie; mes il n'a pooir qu'il parolt ne qu'il die mot, ainz est ausi come une mote de terre. Et cil le prenent de toutes parz et l'emportent entre braz en une des chambres de laienz, et le cnuchierent en un molt riche lit, loign de gent, por la noise que mal ne li feist. Si s'em prenent garde si com il pueent, et sont toute jor delez iui, et l'arresnent maintes foiz por savoir s'il poi'st parler. Oversættes og kommenteres. 124 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk. ~ Der var en ung Mand, en Kirkens Vassal, som hed Frederik. Da han fik at vide, at Hedningerne vilde angribe Paris, ilede han til Domkirken, holdt sin Bøn ved den hellige Germanus's Legeme, som Munkene fra Saint-Germain- des-Prés, der vare flygtede til Paris, havde henlagt der, væbnede sig saa og skyndte sig til Taarnet ved den store Bro. Han stillede sig ved Siden af Biskop- pen og kæmpede sammen med ham hele Dagen igennem. Naar Kampen sagt- nede, istemte han Salmer tillige med Biskoppen og Gejstligheden. Hen imod Aften fik han et Saar og faldt; Biskoppen blev ogsaa let saaret af en Pil. Frederik blev baaret bort af to Munke fra Saint-Germain, som viste ham frem for Folket som en Martyr. Støttet til en af sine Præster gik Biskoppen foran den unge Mand, og sagde ogsaa, at det var en Martyr, der var dræbt af Hed- ningerne, at hans Synder vare ham tilgivne, og at han vilde komme i Paradis, hvis han døde af sit Saar. Ved Ankomsten til Domkirken døde Frederik, og i det Øjeblik forsikrede Munkene tillige med flere af Folket, at de havde set en ganske hvid Due flyve op mod Himlen, uden at man vidste, hvor den var kommen fra, hvilket tydelig beviste, at det var den unge Mands Sjæl. Som Bifag: 1) On revient toujours avec plaisir å notre cher vieux Flaubert. Bien de plus salubre, de plus tonifiant, que de reprendre contact avec cette pensée si noble et cette haute conscience. Dans Fordre esthétique et intellectuel, c'est non seulement un maitre, mais une espéce de saint. On l'admire, on l'aime, on le vénére. Et qu'il est amusant! Point de correspondance aussi passion- nante que la sienne, depuis celle de Voltaire. Grand écrivain, esprit supérieur, et délicieux bonhomme! Tel Flaubert apparait dans ses lettres, qu'on lit et relit sans jamais s'en lasser. Nous pénétrons un peu plus avant dans son in- timité gråce au livre de M. Antoine Albalat, qui apporte bien des traits in- téressants, mais fait encore désirer davantage. M. Albalat a eu communication des archives que Mme Franklin-Grout, niece de Flaubert, détient dans sa villa Tanit, sur la Cote d'Azur. Il en a extrait un certain nombre de lettres jusqu'ici inédites expédiées å Flaubert par ses amis. Bien. Mais n'y en a-t-il pas d'autres? Un épistolier si assidu et si entrainant n'a-t-il pas re^u plus de réponses? On voudrait connaitre toutes celles qui émanaient de personnages considérables, ou ayant dans sa vie un role important. A-t-il détruit celles de Louise Colet? Ou les lui a-t-il rendues? Dans ce dernier cas, elle les a probablement conservées. Il est vrai que la loi exige que les héritiers des signataires autorisent la publication. Entre nous je n'approuve pas beaucoup cette loi. Sauvegardez les. intéréts pécuniaires des héritiers, mais de quel droit nous dérobe-t-on des pages authentiquement sig- nées d'écrivains illustres? Ces derniers n'ont du rien écrire qui fut indigne d'eux ou contraire å leurs idées, lesquelles entrent dans le patrimoine de l'esprit humain. Oversættes, og der gives en morfologisk Analyse af de første 3 Sætninger, idet der for hvert Ord angives Ordklasse og eventuelt Bøjningsform og Afled- ningsforhold. 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk. Danmark. Dette Land udgør en Stat i det nordlige Europa, beliggende Nord for Tyskland. Det bestaar af en Halvø, Jylland, og et stort Antal Øer, af hvilke de to vigtigste er Sjælland og Fyn. Terrænet (sol), der er meget fladt og ofte sandet, danner en Fortsættelse af den nordtyske Slette. Klimaet er fugtigt og taaget. Agerbrug og Kvægavl er blomstrende, hvorimod Industrien er lidet udviklet. Folkeskoleundervisningen er udbredt selv i de mindste Landsbyer. Landets Fladeindhold er 39.780 Kvadratkilometer, Befolkningen omtrent 3 y2 Universitetets Eksaminer. 125 Million. Færøerne, en Øgruppe i det nordlige Atlanterhav, udgør et dansk Amt, og Grønland — et helt Kontinent paa den vestlige Halvkugle — er et Biland (dépendance) under dansk Styre. Island, der før tilhørte Danmark, er nu et selvstændigt Land, og de tre Øer i Vestindien (de danske Antiller), der ud- gjorde Danmarks sidste Kolonibesiddelse, er nu solgt til de Forenede Stater. Kongeriget, der er et konstitutionelt Monarki med København som Hoved- og Residensstad, er delt i 8 Stifter (diocéses) og 19 Amter. Danskerne, der især i det 10. Aarluindrede blev kendt i Europa ved deres krigerske Togter, stiftede allerede dengang et særligt Kongerige, der under- lagde sig Norge og en Del af England. Endnu efter 1000 Aars Forløb bestaar dette Rige, hvis Stræder (détroils), d.v. s. Øresund, Store og Lille Bælt, udgør den for internationalt Samkvem saa vigtige Forbindelse mellem Vesterhavet og Østersøen. Latin. 1) Latinsk Stil: Python, Jordens Son, var en uhyre Drage, som plejede at give Svar fra Oraklet paa Parnassos-Bjerget før Apollon. Det var af Skæbnen forudsagt, at Dragens Undergang skulde komme fra Latonas Afkom. Paa den Tid havde Iuppiter fattet Kærlighed til Latona, Coeus' Datter, og da Iuno fik det at vide, satte hun igennem, at Latona skulde føde, hvor Solen ikke kunde naa hen. Saa snart Python opdagede, at Latona skulde have et Barn med Iuppiter, begyndte den at forfølge hende for at slaa hende ihjel. Men paa Iuppiters Befaling løftede Nordenvinden hende op fra .Jorden og førte hende til Neptun, .som tog hende under sin Beskyttelse. For dog ikke at omstyrte det, Iuno havde sat i Værk, bragte han hende til Øen Ortygia, og denne 0 lod han overskylle af Bølgerne. Da Python ikke fandt hende, vendte den tilbage til Parnassos. Neptun førte da atter Øen Ortygia op til den tidligere Beliggenhed, og det er den 0, der senere blev kaldt Delos. Her fødte Latona, idet hun holdt sig fast ved et Olietræ, Apollon og Diana, hvem Vulcan skænkede Pilene som Gave. Fire Dage efter at de var født, indkrævede Apollon den Straf, der skyld- tes hans Moder, idet han drog til Parnassos og dræbte Python med sine Pile, hvorved han fik Tilnavnet Pythios. Dragens Knogler kastede han i en Trefod og anbragte dem i sit Tempel, og han indstiftede for Dragen de Begravelses- Lege, som kaldes de pythiske Lege. 2) Latinsk Version: Martis auxilium, quo victoriam Romanorum adiuvit, nonne memoria cele- brandum est? Cum Bruttii atque Lucani odio incitatissimo maximisque viribus Thurinae urbis peterent exciclium ac praecipuo studio incolumitatem C. Fa- bricius Luscinus consul protegeret, resque ancipiti eventu conlatis unum in locum utriusque partis copiis gereretur, iuvenis eximiae magnitudinis primum eos hotari ad capessendam fortitudinem coepit. Deinde, ubi tardiores animad- vertit, arreptis scalis per mediam hostium aciem ad contraria castra evasit et admotis vallum conscendit. Inde voce ingenti clamitans factum victoriae gra- dum et nostros ad aliena castra capienda et Lucanos Bruttiosque ad sua defen- denda illuc traxit. Ibi diu conferti dubio certamine terebantur, sed idem impulsu armorum suorum prostratos hostes iugulandos capiendosque Romanis tradidit. Postero die cum consul inter honorandos, quorum strenua opera fuerat usus, vallarem coronam ei se servare dixisset, a quo castra essent oppressa, nec inveniretur, qui id praemium peteret, cognitum pariter atque creditum est Martem patrem tune populo suo adfuisse. Inter cetera huiusce rei manifesta indicia galea quoque duabus distincta pinnis, qua caeleste caput tectum fuerat, argumentum praebuit. Itaque Fabricii edicto supplicatio Marti est habita et a laureatis militibus magna rum animorum laetitia oblati auxilii testimonium ei est redditum. 126 Græsk Kultur. 1) Platons Euthyfron p. 9 A (i'ftt vin) til 9 C (écpdvrj) oversættes. 2) En Analyse af Aischylos' Skildring af Slaget ved Salamis i »Perserne« sammenholdt med Herodots Skildring i 8. Bog. Historie. Som Hovedfag: 1) Kejsermagtens Stilling i det tyske Rige i 16. og 17. Aarhundrede (med særlig Vægt paa de studerede Perioder). 2) Det norske Venstre indtil 1915. 3) Kr. Erslevs Betydning for dansk Historieskrivning. Forprøve: 1) Syditalien i Tiden 1100—1500. 2) Sønderjylland indtil 1386. 3) Inflation og Deflation, Aarsag og Virkning. Musik. Som Hovedfag: 1) Den Wiener klassiske Ouverture og dens historiske Forudsætninger. 2) a. 4-stemmig Udsættelse i streng Stil af en udleveret Melodi og b. 2-stemmig fri Udsættelse af en udleveret Melodi. 3) 3-stemmig imiterende Vokalsats over et udleveret Tema. 4) Giv en Fremstilling af Strubehovedets Bygning: Skelet, Muskler og indre Form. F orprø ve: a. 2-stemmig fri Udsættelse af en udleveret Melodi og b. 4-stemmig fri Udsættelse af en udleveret Melodi. Kristendomskundskab. Som Bifag (Tillægsfag): 1) Religionshistorie: Frelsestanken i Religionerne. 2) Nye Testamente: Johs. 8, 37—47 (incl.). 3) Kirkehistorie: En Skildring af Grundtvigianismen og dens Plads i dansk Kirkehistorie. 4) Etik: De væsentligste Forskelle mellem romersk-katolsk og evangelisk- luthersk Etik. Gymnastik. Speciel Gymnastikteori: Øvelser, der særlig kan tjene til at udvikle Herre- dømmet over Bevægelsesapparatet. Geografi. A. Geografi: Posletten. (Materiale: Dierckes Atlas og Klimakort over Eu- ropa). Geologi: De vigtigste Vulkantyper og deres Oprindelse. 127 |3. Ved det matematisk-naturvidensUabelige Fakultet. Vinteren 1941—12: Der indstillede sig 6, 6 fuldendte Eksamen. Sommeren 1942: - 1">, 1 1 lait indstillede sig 21, 20 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Forste Karakter med Udmærkelse, 17 Første Ka- rakter og 1 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Hovedfag: Kemi. Vinteren 1941—42. Vinteren 1941—42. Arnlaugsson, Gudmundur Nielsen, Svend Edvard Brink- (1933)................... 7,11 Første løv (1936)............... 6,91 Første Halkjær, Erik (1936)....... 7,40 Første Sørensen, Carl August (1936) 6,13 Første Sommeren 1942. Sommeren 1942. Møller, Eva Henriette (1935) 7,31 Første Andersen, Johan Christian (1937)................... 7,32 Første Bager, Anders (1937)....... 6,85 Første Bundgaard, Grete, f. Simon- Hovedfag: Naturhistorie sen (1934)............... 7,22^ Første og Geografi. Clausen, Helge Andreas Ber- t) thel (1937) ............. 6,86 Første dommeren 1942. Gravesen, Svend Hansen (1937) 7,55 Første Andreasen, Jens Sigurd (1935) 7,05 Første med Udm. Christensen, Knud Børge Jensen, Gudrun Valborg, f. Schjøttz (1937).......... 6,08 Første Nielsen (1933)........... 7,36 Første Jørgensen, Niels Christian Fernstrøm (1935)........ 6,75 Første Hovedfag: Fysik. Larsson, Nanna Sophie Trap- paud, f. Rønne (1930) .... 5,94 Anden \ interen 1941 4~. Nielsen, Hans Christian (1934) 6,03 Første Lorensen, Annike Johanne Bohn, f. Christiansen (1937) 7,25 Første Nielsen, Frits (1935)........ 6,51 Første c min • Hovedfag: Gymnastik. Sommeren 1942. ° J Jensen, Henning Højgaard Sommeren 194'. (1937)................... 7,87 Første Mortensen, Marius Bojsen med Udm. (1934)................... 7,28 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1941—42. Eksamens 2den Del. Zoologi: Relikterne i dansk Fauna. Botanik: Giv med Støtte i de udleverede Billeder (1 af Pteridospermæ, 2 af Cordaiter, 2 af Cycadofyter, 2 af Ginkgofyter og 1 af Coniferæ (Walchia- Lebachia)) en sammenlignende Beskrivelse af Frøanlæggets Placering hos Gymnospermæ fra palæozoisk Tid og fremefter. Geografi: Finlands Skove, deres Udbredelse, Sammensætning og erhvervs- geografiske Betydning. (Materiale: Vahls Klima- og Plantekort samt Dierckes Atlas). Geologi: Metoderne for og Resultaterne af vor Udforskning af de post- glaciale Moser. Plantefysiologi med Genetik: .lordbundens Bygning og Betydning for de højere Planter. 128 Universitetets Aarbog 1941—42. Zoofysiologi: 1) Hvilken Betydning har Mavesaften? 2) Hvilken Betydning har Tyktarmen? 3) Hvorledes dannes Methamoglobin? 4) Hvorledes er Stofskiftet afhængig af Individets Størrelse? 5) Hvor stor er Nerveledningens Hastighed og hvorledes maales den? 6) Hvilken Betydning har Parathyreoidea? En noget udførligere Fremstilling ønskes. Eksamens 1ste Del: ZoolQgi: De forelagte Fugle (Havlit, Skeand, Splitterne og Lom vie) be- stemmes. Der gøres kort Bede for deres systematiske Stilling, for Forekom- sten i Danmark, samt for Hovedtrækkene i Ernæringsbiologien. Botanik: Giv en Fremstilling af de vigtigste Forhold vedrørende Blom- sternes Bestøvning. Geografi: Ægypten (Materiale: Vahls Klima- og Plantekort damt Dier- ckes Atlas). Geologi: Indsøernes Geologi. Sommeren 1942. Eksamens 3die Del: Hovedfag: Zoologi. Større skriftlige Opgaver: For 1 Kandidat: En Oversigt over den marine Muslingefauna i det nord- lige Atlanterhavs arktiske og' boreale Omraader sammenlignet med de til- svarende Omraader i det nordlige Stillehav. For 1 Kandidat: En Bedegørelse for Billesystemets Udvikling fra Linné til vore Dage. Mindre skriftlige Opgaver: For 1 Kandidat: De foreliggende Moluskskaller, der alle tilhører Former, som er fundet i danske Farvande (Isocardia cor, Patella vulgata, Crepidula formicata), beskrives og bestemmes. Der gøres kort Bede for de paagældende Gruppers systematiske Stilling, samt for de foreliggende Arters Forekomst i danske Farvande. For 1 Kandidat: De 2 foreliggende Billelarver (Dromius sp. (Løbebille), Bledius sp. (Bovbille)) bestemmes ved Hjælp af den forelagte Litteratur til Slægt, evt. Slægtsgruppe. Den 3die foreliggende Insektlarve (Raphidia sp.) beskrives og bestemmes, hvorefter der gives en sammenlignende Bedegørelse for Hovedtrækkene i de 3 Larvers Morfologi, ligesom der kort gøres Bede for deres systematiske Stilling. Hovedfag: Zoofysiologi. Store skriftlige Opgave: For 1 Kandidat: Ilttrykkets Indflydelse paa Stofskiftet hos de lavere Dyr. For 1 Kandidat: Leverens Stofskifte. Mindre skriftlige Opgave: Giv en Fremstilling af de vigtigste Metoder til Stofskiftebestemmelser. Hovedfag: Gymnastik. Store skriftlige Opgave: Bestem Hjertets Minutvolumen: Universitetets Eksaminer. 129 1) i liggende Stilling, dels ved normal Aanding, dels ved forøget Ventilation, fremkaldt ved C02-Aanding (3 Bestemmelser af hver Slags), 2) ved forøget Ventilation (C02-Aanding), dels i vandret Stilling, dels i en Stilling med Legemet rejst passivt til en Vinkel med Horizontalen paa 60° (3 Bestemmelser af hver Slags). 3) i liggende Stilling, dels ved normal Aanding, dels ved Aanding under for- øget inspiratorisk Modstand (3 Bestemmelser af hver Slags). 1) i liggende Stilling, dels ved normal Aanding, dels ved Aanding under for- øget exspiratorisk Modstand (3 Bestemmelser af hver Slags). Diskuter Resultaterne. Mindre skriftlige Opgave: 1) Hvorledes bestemmes en Muskels teoretisk maksimale Arbejdsydelse sva- rende til en given Bevægelse? 2) Ved hvilke karakteristiske Forskelligheder er Adskillelsen mellem det sym - patiske og det parasympatiske Nervesystem begrundet? 3) Hvorledes foregaar den reflektoriske Regulation af det arterielle Blodtryk? 4) Hvor stort er Blodets kolloidosmotiske Tryk, og hvilken Betydning har det for Lymfens og Urinens Dannelse? 5) Hvorledes er C-Vitaminet sammensat, og hvad er Grunden til dets ringe Stabilitet? Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Geografi: Sydamerika som raastofproducerende Verdensdel. Geologi: Niveauforandringer i Danmark i sen- og postglacial Tid. Fysiologi: 1) Hvorpaa beror et Proteinstofs biologiske Værdi? 2) Hvor stort er en Muskels teoretiske Arbejdsmaksimum? 3) Hvad menes med »antidrom Innervering«? 4) Hvorledes er Hjertets Nyttevirkning afhængig af Arterietrykket? 5) Hvad er den begrænsende Faktor for Alkohols Omsætning i Organismen? 6) Giv en Fremstilling af Fedtstoffernes Dissimilation. En noget udførligere Fremstilling ønskes. Eksamens 2den Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: Der ønskes en Oversigt over Lymfesystemets makroskopiske og mikroskopiske Bygning hos Pattedyrene (Mennesket). Botanik: Alpernes Vegetation over Skovgrænsen. Geografi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928 (se ovenfor). Geologi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928 (se ovenfor). Plantefysiologi med Genetik: Det arvelige Grundlag for Kønsbestemmelsen. Zoofysiologi: Samme Opgave som i Fysiologi ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928 (se ovenfor). Eksamens 1ste Del: Zoologi: De fire forelagte Krebsdyr (Troldkrabbe. Uldhaarskrabbe, Strand- krabbe og Svømmekrabbe) beskrives og bestemmes. Der gøres Rede for de tire Formers systematiske Stilling, deres Forekomst og Hovedtræk i deres Biologi. Botanik: Sporehuset hos Archegoniata. Geografi: Posletten. (Materiale: Dierckes Atlas og Klimakort over Europa). Geologi: De vigtigste Vulkantyper og deres Oprindelse. Universitetets Aarbog. 17 130 Matematik. Vinteren 1941—42. Forprøven. 1. 1. En Ellipse er opgivet ved to Punkter A og B med Tangenter a og b samt et tredje Punkt C. 1) Konstruer Skæringspunkterne mellem Ellipsen og en ret Linie, der gaar gennem Skæringspunktet mellem Tangenterne a og b. 2) Konstruer Ellipsens Centrum. 2. I et retvinklet Koordinatsystem XYZ, hvor Z-Aksen er lodret og posi- tiv opad, 'er der givet en Kurve ved Ligningerne x — cos t, y — sin t, z = cosh t, hvor Parameteren t kan antage alle reelle Værdier. 1) Vis, at Kurven har uendelig mange Dobbeltpunkter, og find de tilhørende Parameterværdier. 2) Angiv Kurvens Krumning og Torsion i et vilkaarligt Punkt som Funk- tioner af Buelængden s, idet s maales fra det Punkt A, hvis Parameter- værdi t = 0. Find Parameterværdien for det Punkt B paa Kurven, hvor Torsionen har sin Størsteværdi. 3) En Partikkel med Massen m er bundet til Kurven, der antages glat, og bevæger sig under Tyngdens Paavirkning fra B mod A. Hastigheden i B antages at være Nul. Find den Hastighed, hvormed Partiklen naar Punk- tet A, og vis, at i A vil Kurvens Reaktion efter Akserne have Kompo- nenterne Rx = ~ mg (2 v'2 — 2), = 0, Rz = mg (2 \ 2—1). II. Samme Opgave som i Matematik I ved 1ste Del af Eksamen i For- sikringsvidenskab og Statistik (se foran Side 84). Fagprøven. 1. Idet a er en kompleks Konstant, som ikke er noget helt Tal, og P(z) er et Polynomium, som hverken har Tallet a eller noget helt Tal til Nulpunkt, skal ved Residueregning bestemmes Værdien af -i- C TTCOtTTZ- dz- Y P(n) 2 jt i \ 7TCOt:TZ (z — a)2 (n — a)2 ' tyCN n = — N hvor CN angiver Cirklen \z \ — N + y2 (N positiv hel), og N > | a |. Ved at anvende det fundne Resultat paa det specielle Tilfælde, hvor Poly- nomiet P(z) er Konstanten 1, og lade N -+ oo, skal derefter udledes den kendte Formel oo ' 1 Jt2 (ri — a)2 — sin2jrflf — oo 2. Formuler Reciprocitetssætningen og dens to Supplementer. Undersøg dernæst, for hvilke Primtal p Tallet -h 10 er kvadratisk Rest mod p. Bevis sluttelig, at hvis n og m er indbyrdes primiske hele Tal, er Tallet n2 -f- 10 m2 ikke deleligt med noget Primtal af Formen 40 <7 -f- 17 (q hel). Universitetets Eksaminer. 131 Sommeren 1942. Forprøven. 1. 1. En ret Vinkel bevæger sig saaledes i en Plan, at Toppunktet T gen- nemløber en ret Linie a med konstant Hastighed u, mens det ene Ben l gaar gennem et fast Punkt A i Afstanden a fra Linien a. Til Tiden t = 0 antages Linien / vinkelret paa a. 1) Find Indhyllingskurven for den rette Vinkels andet Ben m. 2) Konstruer Linien rrCs Karakteristikpunkt H, og find som Funktioner af Tiden t den Hastighed og Akceleration, med hvilken R gennemløber Ind- hyllingskurven, samt Linien /'s Vinkelhastighed. 3) Bestem Bevægelsens Polkurver. 2. Perspektiv Afbildning. En ret Linie er givet ved Spor p og Betnings- punkt u'. Gennem et Punkt a af Linien med givet Billede a' lægges en ny Linie med givet Spor q. Konstruer denne Linies Betningspunkt. Idet der tillige er opgivet Øjepunktet o's retvinklede Projektion h paa Tegneplanen (Hovedpunktet) samt Afstanden hø (Distancen), skal man kon- struere Spor og Betningslinie for Symmetriplanen for Vinkel paq. 3. En Figur bestaar af 2 Stænger AB og AC, hver af Længden 2 a og med Massen m; de danner i A en ret Vinkel. Bestem den normerede Centralellipse for Figuren. II. 1. Givet Differentialligningen >&+»-* Find, udtrykt ved en Potensrække, et partikulært Integral, som indehol- der Linieelementet (x, y, y') = (0, 1, 2), og bestem Bækkens Sum. Find der- næst det fuldstændige Integral i Intervallerne 11 11 — oo < x < — , — 0, samt Volumen Vx af det Omraade, der begrænses af Fladen z = P (x, y) og Planen z — h, og vise, at y 1 for h -> 0. (log betegner den naturlige Logaritme). 132 Universitetets Aarbog 1941—42. Fagprøven. For 2 Kandidater: En vindskæv Flade fremstilles ved Stedvektoren S varierende med Para- meterparret (u, v) saaledes, at S = A + B • v, hvor A og B er Vektorer, der afhænger af Parameteren u alene, idet B des- uden forudsættes at være en Enhedsvektor. Man skal udlede Differentialligningen i u og v for Hovedtangentkurverne paa Fladen. Dernæst angives, for hvilken speciel Klasse af vindskæve Flader denne Differentialligning kan blive lineær, og hvilken Sætning man derved kan opstille om disse Fladers Ilovedtangentkurver. For 2 Kandidater: 1. Idet a er en positiv Konstant og z = x -f iy en kompleks Variabel, skal bestemmes Værdien af det komplekse Integral: (* Jz dz, a2 + z2 jc hvor Integrationsvejen C er Omkredsen af en Halvcirkel med Centrum i O og Radius R > a, beliggende over de reelle Tals Akse. Vis dernæst ved at lade R-> oc, at a2 -f- x2 — 00 Bevis, at det Integral dx = — e dx, w2 + .T2 der fremkommer af det foregaaende ved at erstatte den positive Konstant a med en kompleks Variabel w for R(w) > O fremstiller en analytisk Funktion af w, og udled deraf, at der for ethvert kompleks w med R(w) > O gælder Formlen: O ix „—w e , 7i e dx = w2, + x2 w 00 2. Med f(x) betegnes en positiv summabel Funktion i Intervallet a < x < b i'X og med F(x) = ^ f(x)dx dens Integral, der altsaa er en monotont voksende a Funktion af x i samme Interval. Idet vi sætter F(b) = c, afbilder y = F(x) Intervallet a < x / (i absolut Maal). Find det Gnidningsmoment G, hvormed Svinghjulet paavirkes, naar det drejer sig med Vinkelhastigheden to. Opstil Bevægelsesligningen for Svinghjulet, naar Gnidningen er den eneste virkende Kraft, og vi ser bort fra Akslens Masse. Find heraf Vinkelhastigheden to/ til Tiden t, naar den er to0 til Tiden Nul. 2. En / cm lang cylindrisk Stang af cirkulært Tværsnit med Radius r cm har pr. cm af sin Længde en 4'orsionskoefficient llr Find den Hastighed h, hvormed en Torsionssvingning skrider frem i Stangen, naar dennes Massefylde er p sfcm3« Idet Stangens ene Ende fastholdes, medens den anden Ende er fri, kan der komme staaende Torsionssvingninger i den. Find Svingningstiden 7'0 for Grundsvingningen og beregn den kinetiske Energi af Stangen, naar den passerer sin Ligevægtsstilling, og det opgives, at Vinkelamplituden i den fri Endes Drejning er a0 Radian. 3. I en i begge Ender lukket Cylinder kan et Stempel bevæges uden Gnid- ning (f. Eks. ved en lufttæt gennemført Stempelstang). Stemplets Begyndelses- stilling er midt i Cylinderen, saaledes at Rummene paa hver Side af det er lige store og hver lig v. De er hver fyldt med i Grammolekyl af samme een- atomige Luftart af samme Temperatur, 0° C. Stemplet forskydes nu langsomt og adiabatisk til den ene Side, indtil Rumfangene er blevet henholdsvis Universitetets Eksaminer. 135 v1 = ^ og v2 = 9 v. Hvad er de tilsvarende Luftmassers Temperaturer tx° C og t2° C, og hvor stort et Arbejde A kg*m har Stemplet maattet udføre? Der- efter aabnes en Ventil i Stemplet, hvorved Trykkene og Temperaturerne ud- lignes. Idet Luftmassernes samlede Entropi ved Begyndelsestilstanden ved 0° C kaldes S0, sporges der om deres samlede Entropi S efter Udligningen. Der ses bort fra Varmeudvekslingen mellem Luften og Beholderens og Stem- plets Sider. (Talregningerne fordres ikke gennemfort). II. 1. a) En konstant Spændingsforskel Vx—V2 lægges til Tiden / = 0 over En- derne af en Ledning med Selvinduktionen L og Modstanden R. Opskriv og integrer Differentialligningen for Strømmen i. b) En konstant Spændingsforskel — V2 lægges til Tiden L — 0 over En- derne af en Ledning, der bestaar af en Modstand R i Serie med en Kapaci- tet C. Opskriv og integrer Differentialligningen for Kondensatorspændin- gen. Hvor lang Tid hengaar der, inden denne er 90% af \\—V2, naar R = 1000 Ohm og C = 3000 cm? c) En konstant Spændingsforskel \\—V2 lægges til Tiden t = 0 over En- derne af en Ledning bestaaende af en Selvinduktion L med Modstanden R i Serie med en Kapacitet C. Opskriv Differentialligningen (Integration fordres ikke). 2. Et udstrakt Magnetfelt, hvis Kraftlinier forløber lodret nedadgaaende, udmaales ved Hjælp af en Magnetnaal, der kan dreje sig frit om en vandret Akse, og hvis magnetiske Moment er 50 m. stat. Enh., medens Inertimomentet er 3 g • cm2. Naar Magnetnaalen anbringes paa et bestemt Sted i Feltet, er dens Svingningstid (hel Svingning) 0,2 sec, og den er paavirket af en nedad- rettet Kraft paa 0,1 Gram. a) Hvor stor er Feltstyrken paa dette Sted, og b) med hvor meget vokser den pr. cm nedefter? 3. Et Bundt parallele Lysstraaler af Bølgelængden 5461 Å (den grønne Kviksølvlinie) rammer et plant Befleksionsgitter under Indfaldsvinklen 30°. Indfaldsplanen er vinkelret paa Gitterstregerne, og af disse er der 1000 pr. mm. Under hvilke Vinkler med Normalen vil der udgaa Lys fra Gitteret? Fagprøven. Der ønskes en Bedegørelse for de Processer, som finder Sted under ^.-Par- tiklers Gennemgang gennem Stof. Sommeren 1942. Forprøven. I. 1. Idet Solens Masse kaldes S Gram, dens Afstand fra Jorden R cm, skal man angive et tilnærmet Udtryk for Kraften k paa Massen in Gram i Tidevandsfeltet fra Solen i x cm's Afstand fra den neutrale Plan gennem Jord- centret. Idet vi ser bort fra Jordens og Maanens Tiltrækning og alene regner med Tidevandsfeltet fra Solen, skal man finde den potentielle Energi Ex af Massen m i den betragtede Stilling, naar den i den neutrale Plan har den potentielle Energi E0. En Stang af Længden 2 / bærer en Masse m i hvert Endepunkt. Stangen, hvis Masse vi ser bort fra, kan dreje sig frit om sit Midtpunkt, der er belig- gende i den neutrale Plan. Hvorledes vil denne Stangs Ligevægtsstilling være i Forhold til den neutrale Plan, og hvad bliver dens Svingningstid T\ 136 hvis vi drejer den ganske lidt ud af dens Ligevægtsstilling og derpaa slipper den? Alt under Forudsætningen, at Tidevandsfeltet fra Solen er det eneste Kraftfelt. 2. To af samme Stof bestaaende Varmereservoirer, der begge har samme (temperaturafhængige) Varmekapacitet c cal/grad> har henholdsvis Tempera- turen 0 C og 100° C. Idet det første af disse har den indre Energi U0 cal og Entropien S0, skal man finde de tilsvarende Størrelser U100 og S(00 for det andet Varmereservoir. Vi tænker os nu, at de to Varmereservoirer paa reversibel Maade bringes paa samme Temperatur T — f. Eks. ved en lang Række Carnot'ske Processer udført af ^t Hjælpesystem med en ideal Luftart, hvorunder det første Varme- reservoir stadig bruges som Kondensator og derfor efterhaanden opvarmes, medens det andet bruges som Kedel og saaledes afkøles. Idet vi forudsætter, at det anvendte Hjælpesystems Luft ved Processens Sluttilstand er bragt i samme Tilstand som ved dens Begyndelse, skal man heraf finde T. Er den samlede indre Energi 2 UT af de to Varmereservoirer større end, mindre end eller lig med U0 -f U100? 3. Alle Punkter af en vandret plan Plade udfører en lodret harmonisk Bevægelse med Amplituden s0 cm og Frekvensen 1000 sek x. Find Accelera- tionsamplituden gQ ved denne Bevægelse. Paa Pladen ligger frit nogle Sandskorn, som følger med Pladens Bevæ- gelse. Idet Tyngdens Acceleration er G, skal man finde den størsteVærdi sm, som s0 kan have, hvis Sandskornene ikke inaa hoppe op fra Pladen. Hvor stor er ved Pladens Overflade den fysiske Lydintensitet F i Decibel af den Tonebølge, der udsendes ved denne Amplitude sm• Tærskelværdien for Lydintensiteten ved Frekvensen 1000 sek 1 sættes til 10 16 Lydhastig- heden i Luften sættes til 340 m/sek og Luftens Massetæthed til 0,0012. (Talregningerne fordres ikke gennemført, men Tallene maa være tydeligt indsat i de omspurgte Udtryk, der maa være forsynede med Enhedsbetegnelse). II. 1. Drejespolen i et Spejlgalvanometer har 100 Vindinger 0,1 mm (iso- leret) Ivobbertraad. Den rektangulære Ramme har Siderne a = 2 cm og b = 3 cm. Inertimomentet af det svingende System (Ramme og Spejl) er 0 0,6 g • cm2. Rammen er ophængt i et Broncebaand, der kræver et Kraftmo- ment D1 = 0,6 Dyn • cm for at blive snoet en Vinkel paa 1 Radian. De lod- rette Rammesider b bevæger sig i en ringformet Spalte mellem Magnetpolerne og Jernkernen. Magnetfeltstyrken i Spalten er overalt 1000 Orsted. 1) Find Spolens Modstand R (Kobbers specifike Modstand ved 20 C er p20 = 1,70 • 10 "6 Ohm • cm). 2) Hvor stærk en Strøm Ix Amp. skal sendes gennem Galvanometret, for at Lyspletten paa en Skala i 1 m Afstand skal flytte sig 1 mm? 3) Tilledningerne til Galvanometrets Klemmer fjernes, og med Haanden drejes Rammen en Vinkel paa 1 Radian ud fra Ligevægtsstillingen og slippes. Hvad bliver Svingningstiden? 4) Idet Rammen svinger frem og tilbage, induceres en Vekselspænding i Vin- dingerne. Hvor stor er den effektive Spænding mellem Klemmerne? (Der ses bort fra Svingningernes Dæmpning). 2. En Luftkondensators cirkulære Plader har Arealet S = 100 cm2 og Afstanden a = 2 cm. Den ene Plade A er forbundet til Bladsystemet af et Elektrometer med Kapaciteten 4 cm, den anden Plade B er forbundet med Elektrometerhuset og med Jord. 1) Tegn en Skitse af Opstillingen. Bladsystemet og Pladen gives en Spænding paa 200 Volt, og Luften Universitetets Eksaminer. 137 mellem Pladerne ioniseres saa stærkt, at der i hver cm3 dannes 1()6 Ionpar pr. sec. (hver Ions Ladning er -f eller — 4,80 • 10 10 el. st. Enh.). 2) Find Mætningsstrømmen /x Amp. i Plademellemrummet. 3) Find det opladede Systems Spændingstab pr. sec. (i Yolt/sec). 1) Hvor stor bliver Magnetfeltstyrken II, i Plademellemrummet i Afstanden /• cm fra Forbindelseslinien mellem Pladernes Centrer? Fagprøven. For 1 Kandidat: Der ønskes en Udledning af det elektromagnetiske Felt i Omegnen af en svingende elektrisk Dipol. For 1 Kandidat: Hvad forstaas ved Ionbevægelighed, hvorledes maales denne for Luftioner, og hvorledes udledes den teoretisk? Kemi. Vinteren 19 11—42. Forprøven. 1. a) Hvorledes fremstilles Kvælstofforilte, Ivvælstotilte og Kvælstofover- ilte? Angiv deres Tilstandsform og Farve. Kan de reagere med Vand? b) Hvorledes fremstilles Salpetersyre? c) Hvilke Stoffer dannes ved Indvirkning af Salpetersyre paa Fosfor og Vismut? Anfør alle Reaktionsligningerne. 2. Hvilke Reaktioner benytter man i den kvalitative Analyse til Paavisning (Identificering) af Bly, Vismut, Aluminium, Kalcium og Magnium? 3. Angiv ved Eksempler to almindelige Metoder til Fremstilling af Estere. 4. Forklar Isomerien mellem Fumar- og Maleinsyre. Hvorledes fremstilles Fumarsyre, og hvorledes omdannes denne til Maleinsyre? Lærerprøven. Giv en Fremstilling af Læren om Reaktionshastighed saavel for ensidigt forløbende som for reversible Processer. Fagprøven. Ketoner. Sommeren 1942. Forprøven. 1. Anfør Eksempler paa Anvendelsen af a) Kaliumdikromat og b) Kalium- permanganat som Iltningsmiddel. Angiv Reaktionsligningerne og anfør for hvert Tilfælde, om Reaktionen forløber i sur eller basisk Opløsning. 2. Angiv Formlerne paa saavel et letopløseligt som et tungtopløseligt Salt af hver af de følgende Kationer: Ag+, Pb+ + , Mg++, Fe + +, Hg + + , Na+, K+, Ca 1 + og Cu+ + . 3. Beskriv (i store Træk), hvorledes man ved Hjælp af Ledningsevnemaa- linger kan bestemme a) Dissociationsgraden og b) Dissociationskonstanten for en svag Syre som f. Eks. Eddikesyre. Definer Begreberne specifik og molekylær Ledningsevne. 4. Anfør et Eksempel (Formel og Navn) paa hver af de følgende, organiske Stofklasser: a) sekundær Alkohol, b) divalent Alkohol, c) Diamin, d) Amid, e) Anisol, f) Aldoxim, g) Osazon, h) Sulfonsyre og i) Ureid. Universitetets Aarbog. 18 138 Lærerprøven. Giv en Fremstilling af de galvaniske Elementers Teori. Gør dernæst Rede for, hvorledes man indordner Metallerne i den saakaldte Spændingsrække. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Fagprøven. Alifatiske og aromatiske Nitroforbindelser. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. 10. Magisterkonferenser. et. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 14 Studerende i Aaret 1941—42 taget Magisterkonferens. 27/10 1941. Immanuel Jeppesen (1935). Restaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Rrix og 1)r. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Resvarelse under Tilsyn: 1) Den saakaldte poetiske Realisme i dansk Litteratur (19/3 1941), 2) Litteraturen i Tysk- land ved Goethes Fremtræden (21/3 1941), 3) En Karakteristik af Keats' Odestil, sammenlignet med Stilen i ældre og samtidig engelsk Poesi (1 O-Timers Opgave, 23/3 1941). Opgave til skriftlig Resvarelse hjemme (20/6—1/8 1941>: Grund- motiverne i Jakob Knudsens Digtning. Forelæsning (27/10 1941): Idyldigtning i dansk Litteratur. 27/10 1941. Johannes Thorvald Thranholm (1925). Restaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Rrix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Resvarelse under Tilsyn: 1) Schillers Ung- domsdramer og deres Plads i tysk og europæisk Litteratur (12/5 1941), 2) Den historiske Roman i Danmark fra Ingemann til J. P. Jacobsen (14/5 1941), 3) Carde io (10-Timers Opgave, 18/5 1941). Opgave til skriftlig Resvarelse hjemme (16/7—28/g 1941): Det danske Skæbnedrama i dets Forhold til det tyske. Forelæsning (27/10 1941): Lessings Kritik af den franske Tragedie. 27/n 1941. Finn Ludvig Methling (1936). Restaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Rrix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Resvarelse under Tilsyn: Opgaver 1) og 2) de samme Opgaver som for Johannes Thorvald Thranholm (se ovenfor), Univeisitetets Eksaminer. 139 3) Den burleske Epopé i engelsk Litteratur (10 Timers Opgave, 18/5 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (19/9—31/i01941): Om Shake- speares Henrik VI og andre Stykker, hvori Marlowe formodes at have en Part. Der onskes en grundig Redegørelse for Tekstproblemerne og de stedfundne Diskussioner; alle æstetiske og stilistiske Argumenter efterprøves. Forudsætningerne for den oprindelige Argumentation hos Miss Lee (og Marlowe) udredes nøje. Forelæsning (27/n 1941): Det franske romantiske Drama. 27/n 1941. Leif Eyvind Nedergaard-IIansen (1933). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Opgaver 1) og 2) de samme Opgaver som for Johannes Thorvald Thranholm (se ovenfor), 3) A Sentimental Journey og dens Slægtninge i europæisk Litteratur (10 Timers Opgave, 18/5 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/7—2% 1941). En Karak- teristik af Johs. V. Jensens Forfatterskab indtil »Himmerlandshistorier« (inclusive) med særligt Hensyn til udenlandske Paralleler og Forbilleder. Forelæsning (27/n 1941): Den historiske Roman i Frankrig og Eng- land før Walter Scott. 27lu 1941. Karen Kamp Tobiassen (1935). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Opgaver 1) og 2) de samme Opgaver som for Johannes Thorvald Thranholm (se ovenfor), 3) Eventyrdigtning i det 16.—18. Aarhundredes europæiske Litteratur (10 Timers Opgave, 18/5 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (19/9—31/10 1941): Indfly- delse fra Samtiden paa Alphonse Daudets Digtning. Forelæsning (27/u 1941): Opfattelse af Hamletskikkelsen i det 19. Aarhundrede. 19/i2 1941. Carl Stief (1933). Bestaaet. Fag: Slavisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Kr. Sandfeld og Anton Karlgren. Opgave; til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Nestorkrønikens Skildring af Igors Død (Berneker: Chrestomathie, Side 68, 15—69, 21). Oversæt Teksten, giv en kort Præsentation af Nestorkrøniken og for- syn Teksten med en sproglig Kommentar, der viser det Trin i den rus- 140 Universitetets Aarbog 1941—42. siske Sprogudvikling, som Teksten rep æsenterer (10 Timers Opgave, 23/10 1941), 2) Marko Kraljevic's Død (Corovic: Serbokroat.'sches Lese- buch, Side 22—23, 1—28). Oversæt Teksten, redegør for det serbiske Vokalsystem og dets Forhold til det fællesslaviske (med Eksempler fra Teksten) (25/io 1941), 3) En russisk Stil om et russisk litterært Arbejde fra Tiden efter 1917 (27/10 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/n—18/12 1941): Hvilken Rolle spiller den historiske Baggrund for Bylindigtningen? Forelæsning (19/12 1941): Formalismen i den slaviske Litteratur- forskning. 22/12 1941. Christian Hovgaard Jacobsen (1933). Bestaaet. Fag: Slavisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Kr. Sandfeld og Anton Karlgren. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Samme Opgaver som for Carl Stief (se ovenfor). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/ii—18112 1941): Retnin- ger indenfor den russiske Skønlitteratur under Tiden nærmest efter den russiske Revolution. Forelæsning (22/12 1941): Træk af den russiske Sprogudvikling efter Revolutionen. 11 h 1942. Hans Christian .Julius Johannes Sophus Halfdan Siiger (1929). Bestaaet. Fag: Religionshistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Vilh. Grøn- bech og Dr. phil. Poul Tuxen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Hvad er det nye i Buddhas Forkyndelse? (16/4 1941), 2) Hvilken Rolle har Mystiken spil- let i Religionernes Historie? E11 kort Oversigt over Grundproblemerne (18/4 1941), 3) Kilderne til vor Viden om germansk Religion. Giver de et fyldigt og alsidigt Billede af Religionen? Kunde vi paa visse Punkter ønske nøjere Oplysning? (10 Timers Opgave, 20/4 1 941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (21/10—V12 1941): Paa Grundlag af en kortere Fremstilling af Forholdet mellem Moral og Re- ligion gores der Rede for de Problemer, som opkommer, naar det sociale og dermed ogsaa det religiøse Grundlag for Kulturen bliver for- rykket. Illustrationer kan hentes fra Indien, Israel, Hellenismen eller fra de primitive Folk. Forelæsning (17/i 1942): Jakob Grimms Betydning for Religions- historien. 141 13/2 1942. Otto Creemers Now (1935). Bestaaet. Fag: Kunsthistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Victor Kuhr, Dr. phil. K. Friis Johansen og Dr. phil. C. Elling. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Græsk Sepul- chralkunst (10/10 1941), 2) Frans Hals' Betydning for det nederlandske Genremaleri (13/10 1941), 3) »Naturalisme« som æstetisk Teori (15/10 1941), 4) Risalitsystemets Udvikling i italiensk Renaissance og Barok (for Bernini) (10 Timers Opgave, 19/10 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/n—27/12 1941): En Rede- gørelse for den franske Kirkefacades Hovedtyper og for dens kompo- sitionelle Udviklingslinier i romansk Tid. Forelæsning (13/2 1942): Hoven og dansk Middelalderarkæologi. 9/3 1942. Cicely Worster (1934). Bestaaet. Fag: Engelsk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. N. Bogholm og Dr. phil. C. A. Bodelsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Utopias and Ima- ginary Travels in English Literature (6/51941), 2) Engelsk Stil (8/5 1941), 3) Infinitiv paa Oldengelsk, Middelengelsk og Nyengelsk (12/5 1941), 4) Drydens »All for Love«. Dette Dramas litterærhistoriske Genesis og dets Stilling indenfor Tidens litterære Kritik (10 Timers Opgave, 18/5 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/12 1941—26/x 1942): En kritisk Vurdering af Brandes Bog om Shakespeare. Hertil knyttes en Fremstilling og Kritik af Tolstoys og Stolls principielle æstetiske Syns- punkter. Forelæsning (9/3 1941): Tennyson as an Exponent of Victorianism. 10/5 1942. Paul-Erik Hansen (1933). Bestaaet. Fag: Historie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Erik Arup, Dr. phil. Knud Fabricius og Dr. phil. Albert Olsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Byen Roms Hi- storie i Tiden 200 efter vor Tidsregning—1300 (18/12 1940), 2) Luthers Organisation af den nye Kirkes Forfatning (10/5 1941), 3) Landbruget i den antike Oldtid (16/12 1941), 4) Monopoler og Monopollovgivning ri 12 i94i). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme: Kejser Karl V og det skan- dinaviske Norden 1523—1544. Forelæsning (10/5 1942): Ove Bille. 142 Universitetets Aarbog 1941—42. 16/6 1942. Marie Kristine Christoffersen (1925). Bestaaet. Fag: Semitisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Johs. Peder- sen og Dr. phil. O. E. Ravn. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) En Fremstilling af Lærestridighederne og Sektdannelserne i den ældre Islam (18/12 1941), 2) Exod. Kap. 23, Vers 10—21 oversættes og kommenteres med Rede- gørelse for de Oplysninger, man iøvrigt har i det gamle Testamente om de i denne Tekst omtalte Helligskikke (10 Timers Opgave, 21/i> 1941). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme: .Jesaias politiske Stilling i Forholdet til fremmede Folk. Forelæsning (16/e 1942): Det israelitiske Kongedømmes Tilblivelse. 19/e 1942. Jens Christian Kjeldgaard Lauritzen (1934). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Paul V. Ru- bow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Algernon Charles Swinburne (25/2 1942), 2) Ernest Renan og hans Stilling i den samtidige Litteratur og Kritik (27/2 1942), 3) Optimismen i det 18. Aarhundrede (10 Timers Opgave, 1/3 1942). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme: Frodings Stank och Flikar. Forelæsning (19/e 1942): Den emotionalistiske Æstetik i det 18. Aarhundrede. 19/6 1942. Peter Toubro (1933). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Paul V. Ru- bow og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Opgaver 1) og 2) de samme Opgaver som for Jens Christian Kjeldgaard Lauritzen (se oven- for), 3) De danske Folkeviser betragtede i deres Forhold til de frem- mede ; Fremstilling og Kritik af de Teorier, der er fremsat om deres Kronologi (10 Timers Opgave, 1/3 1942). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/4—27/5 1942): Den franske Roman og Novelle i Regentskabstiden (Lesage, Prévost d'Exiles etc.). Forelæsning (19/6 1942): Russisk Indflydelse paa dansk Litteratur i det 19. Aarhundrede. Universitetets Eksaminer. 143 |3. Ved det matematisk-naturvidenskabellge Fakultet. lait har 5 Studerende i 1941—42 taget Magisterkonferens. 23/10 1941. Arne Christen Berg (1933). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Einar Biil- mann, Dr. phil. J. N. Bronsted og Dr. phil. J. A. Christiansen. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Vinteren 1936—37. Store skriftlige Opgave (15/4—13/5 1941): En Oversigt over Anven- delsen af Lithium ved organiske Synteser. Praktisk Opgave: Identifikation af to organiske Forbindelser. Forelæsning (23/10 1941): Oversigt over Pterinernes Kemi. 15/n 1941. Erik Aage Krapper (1933). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. N. E. Nor- lund og Dr. phil. Harald Bohr. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Vinteren 1938—39. Store skriftlige Opgave (6/9—18/10 1941): Konform Afbildning af enkeltsammenhængende Omraader, derunder ogsaa Randafbildning. Mindre skriftlige Opgave (31/10 1941): 1. Bestem Værdien af det komplekse Integral taget langs en lodret Linie R (z) = a > 0 i den komplekse Plan. 2. For hvilke Primtal p er Tallet — 14 kvadratisk Rest mod. p? Bevis, at hvis n og m er indbyrdes primiske hele Tal, er Tallet n2 -j- 14 m2 ikke deleligt med noget Primtal af Formen 56 q +11 Forelæsning (15/n 1941): Scharz' Lemma og dets Betydning inden- for Funktionsteorien. 17/2 1942. Ole Kastrup Møller (1932). Bestaaet. Fag: Geodæsi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. N. E. Nør- lund og Dr. phil. Bengt Stromgren. Mag. scient. i Astronomi 1/3 1941 (jfr. Universitetets Aarbog for 1940—41, Side 170). Store skriftlige Opgave (2/12 1941—13/x 1942): Der ønskes en Rede- gørelse for de Metoder, der benyttes til Højdemaaling, og en Vurdering af de forskellige Fremgangsmaaders relative Ydeevne. Forelæsning (I7/2 1942): Sum og Vekselsum af en given Funktion. (q hel). 144 Universitetets Aarbog 1941—42. 14/3 1942. Knud Dreyer Jørgensen (1936). Bestaaet. Fag: Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild, Lektor, Dr. phiJ. Christian Poulsen og Docent Alfred Rosenkrantz. Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1937, 2. Del (Zoologi og Botanik) bestaaet 1938. Store skriftlige Opgave: Kandidaten var fritaget for denne. Mindre skriftlige Opgaver: 1) De vulkanske Udbrudsprodukter (26/2 19-12), 2) Smeltevandets Virksomhed under sidste Istid i Danmark (28/2 1942), 3) Skaanes Geologi (2/3 1942). Forelæsning (14/3 1942): Islands Geologi. 3% 1942. Frank Lundquist (1934). Bestaaet. Fag: Zoofysiologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Aug. Krogh, Dr. phil. P. Boysen Jensen og Dr. phil. Rich. Ege. Eksamen som Fabrikingeniør 1939, Bifagsprove (Zoologi og Arve- lighedslære) 1941. Store skriftlige Opgave (12/3—22/4 1942): Der ønskes en kritisk Fremstilling af Anskuelserne om Afhængigheden mellem Stofskifte og Legemsstørrelse i Dyreriget. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Nervetraadenes Fysiologi (2% 1942), 2) Blodets Kulsyrebinding og Transport (21/5 1942), 3) Farvestofferne i grønne Blade og deres Betydning (22/5 1942). Forelæsning (3% 1942): Svømmeblærens hydrostatiske Funktion hos Fisk. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. c.. Spørgsmaalet om straffede Personers Adgang til at studere og tage Eksaminer ved Universitetet (J. Nr. 191/42). Inspektøren ved et af Statens Fængsler rettede under 14. April 1942 følgende Spørgsmaal til Universitetet: 1. Kan en straffet Person tage Studentereksamen? 2. Kan en straffet Person studere ved Universitetet, eller vil han, hvis det opdages, han er straffet, løbe den Risiko at blive udelukket fra at følge Forelæsninger m. v.? 3. Kan en stralTet Person tage Embedseksamen eller kræves det, at han først har faaet Æresoprejsning? Herpaa svarede Universitetets Rektor under 21. April 1942 følgende: I kgl. Anordning af 4. Juni 1933, § 1, Stk. 1, er fastsat, at enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som har bestaaet den danske Studenter- eksamen eller en dermed ligestillet dansk Eksamen, er berettiget til at Universitetets Eksaminer. indskrives som Student ved Universitetet. Dette er den eneste Lov- regel, som bestaar med Hensyn til de af Dem under 2) og 3) rejste Sporgsmaal. Det bemærkes, at det er overladt Konsistorium at bestemme Rækkevidden af Ordet »uberygtet«, altsaa alt efter den begaaede For- seelses Karakter at afgore, hvorvidt en Person, som er idomt Straf, kan optages ved Universitetet, eller hvorvidt en Person, som under sit Studium ved Universitetet idømmes Straf, skal relegeres fra Univer- sitetet. Med Hensyn til Deres Sporgsmaal Nr. 1 maa man henvise Dem til Undervisningsministeriet, da Universitetet ikke afholder Studenter- eksamen. /?. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen (J. Nr. 72/41 og 72/42). I Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933, § 1, Stk. 2, gav Universitetets Rektor 4 Studerende, som tidligere havde været indskre- vet ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 4 Studerende var 1 dansk Statsborger, medens de øvrige havde fremmed Statsborgerskab ; disse Udlændinge blev immatrikuleret med Forbehold af Pladsvanskeligheder og fik kun Adgang til at studere ved det fdosofiske Fakultet; den ene fik Ret til at aflægge den alminde- lige filosofiske Prøve samt Magisterkonferens i Tysk ; de to andre fik ikke Ret til at aflægge nogen Eksamen. Den danske Statsborger blev immatrikuleret uden noget Forbehold. I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3, gav Ministeriet efter Ind- stilling fra Universitetets Rektor 2 Studerende, af hvilke en var norsk, en dansk Statsborger, og som havde aflagt Studentereksamen i Ud- landet (en i Norge og en i Tyskland), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed Universitet, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Begge blev immatrikulerede uden Indskrænk- ning af de med Immatrikulationen almindeligt følgende Rettigheder; den danske Statsborger blev endvidere af Ministeriet fritaget for at aflægge den i Anordningens § 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur. y. Immatrikulation uden Studentereksamen (J. Nr. 71 d/41 og 71 f/41). Ved kgl. Resolution af 11. November 1941 blev der meddelt en Person tilladelse til at blive immatrikuleret ved Universitetet uden Studentereksamen for at studere Jura under Hensyn til, at han ved tidligere Uddannelse havde erhvervet saadanne Kundskaber, som sva- rede til de ved Studentereksamen erhvervede, dog at han skulde under- kaste sig en Tillægsprøve i Fagene FransJv og Tysk af samme Omfang Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetets Aarbog 1941—42. som ved nysproglig Studentereksamen og herved opnaa mindst mg ved samtlige (skriftlige og mundtlige) Prøver. Ved kgl. Resolution af 11. Marts 1942 blev der meddelt en Person Tilladelse til at blive immatrikuleret ved Universitetet uden Studenter- eksamen under Hensyn til, at han ved tidligere Uddannelse havde erhvervet saadanne Kundskaber, som svarede til de ved Studenter- eksamen erhvervede, dog saaledes at Tilladelsen kun omfattede Stu- dium ved det filosofiske Fakultet og Aflæggelsen af den almindelige filosofiske Prøve og Magisterkonferens i eskimoisk Sprog og Kultur og saaledes, at han, forinden han indstillede sig til Eksamen, skulde have bestaaet den ved kgl. Anordning af 15. Oktober 1926 fastsatte Tillægs- prøve i Latin. 2. Den filosofiske Prøve. Under 22. Juni 1942 meddelte Ministeriet en Stud. mag. Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prove under Hensyn til den fyldige filosofiske Uddannelse, den paagældende havde gennemgaaet ved tidligere Studium ved Leipzigs Universitet (J. Nr. 225 a/42). 3. Det teologiske Fakultet. Efter Fakultetets Indstilling meddelte Universitetets Rektor under 1. Juli 1942 en Studerende Tilladelse til at indstille sig for tredie Gang til den teologiske Embedseksamen (J. Nr. 82 v/42). 4. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Bogholderiproven for juridiske Studerende. (J. Nr. 82 k/42). Under 7. Marts 1942 tilskrev Fakultetet Universitetets Rektor saaledes: Ved at fremsende det vedlagte Andragende af 23. f. M., hvori Stud. jur. N. N. andrager om Tilladelse til for tredie Gang at indstille sig til den for juridiske Studerende anordnede Prøve i Bogholderi og Regn- skabskritik, skal Fakultetet herved forespørge, hvorvidt Rektor har noget at erindre imod, at Fakultetet fortolker den kgl. Anordning af 14. Februar 1941 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Eksaminer ved Universiteterne i København og Aarhus som ikke omfattende Bogholderiprøven paa Grund af denne Prøves særlige Stilling indenfor Eksamensordningen. Man skal i denne Forbindelse navnlig henvise til, at Fakultetet i Henhold til § 2 i kgl. Anordning af 13. Juli 1937 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Univer- sitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet har Adgang til paa egen Haand, hvor særlige Forhold taler derfor, at meddele Dispensation fra Kravene om Gennemgaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prøve saavel som fra førstnævnte Krav alene. Under 24. April 1942 tiltraadte Universitetets Rektor, at den oven- nævnte Anordning fortolkedes som af Fakultetet foreslaaet. 147 /?. Universitetsmanuduktionen (J. Nr. 260/42). Under 11. September 1942 bifaldt Ministeriet efter Universitetets Indstilling, at der fra den 1. April 1942 at regne blev ydet Universi- tetsmanuduktørerne et midlertidigt Dyrtidstillæg paa 10 pCt. y. Andre Sager. Under 9. Februar 1942 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fa- kultetet og Universitetets Rektor, at en statsvidenskabelig Studerende, som tidligere havde bestaaet 1. Del af juridisk Embedseksamen, over- forte den af hende opnaaede Karakter i Statsforfatnings- og Forvalt- ningsret samt Hovedpunkter af Folkeretten til 2. Del af statsviden- skabelig Eksamen (J. Nr. 82 m/39). Ved kgl. Resolution af 13. Marts 1942 blev der efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor meddelt en Kaptajnløjtnant af Mæren Fritagelse for at aflægge Prove i Nationaløkonomi og Folkeret ved 1. Del af juridisk Embedseksamen, dog paa Yilkaar, at den paa- gældende maatte besvare den almindelige skriftlige Opgave ved nævnte Eksamen, der foruden Spørgsmaal indenfor Rorgerlig Ret, Stats- og Forvaltningsret ogsaa kunde omfatte Sporgsmaal indenfor Folkeret, samt at Karakterberegningen for hans Vedkommende blev ordnet saa- ledes, at Summen af de af ham ved juridisk Embedseksamens 1. Del opnaaede Karakterer ved den skriftlige Prove og ved den mundtlige Prøve i Rorgerlig Ret samt i Stats- og Forvaltningsret blev forhøjet med en Trediedel, saaledes at en Rrøk paa y2 eller derover blev forhøjet til det nærmest højere hele Tal, medens en Rrok under y2 blev bort- kastet (J. Nr. 82g/42). Under 27. Marts 1942 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakul- tetet og Universitetets Rektor, at en Cand. polit. overførte de af ham ved statsvidenskabelig Eksamen opnaaede Karakterer i National- økonomi og Danmarks Statistik til 1. Del af juridisk Embedseksamen, saaledes at det tillodes ham at overføre Karakteren 13 som gældende Nationaløkonomi (J. Nr. 82 j/42). Under 6. Marts og 9. Juli 1942 meddelte Universitetets Rektor efter Fakultetets Indstilling 2 Studerende Tilladelse til at indstille sig for 3. Gang til 1. Del af den juridiske Embedseksamen (J. Nr. 82 i/42 og 82 r/42). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Bevilling til lægevidenskabelige Studerende til Deltagelse i Dissek- tionskursus ved Lunds Universitet (J. Nr. 213/41). Under 6. Maj 1941 afgav Fakultetet følgende Indstilling til Under- visningsministeriet: Som det er Ministeriet bekendt gennem tidligere Indberetninger herfra, har Tilgangen af Ligmateriale til Rrug ved Undervisningen i Anatomi i de senere Aar været stærkt nedadgaaende, og dette Forhold 148 Universitetets Aarbog 1941—42. har medført alvorlige Vanskeligheder. Det fundamentale Punkt i den anatomiske Undervisning er Kursuset i Dissektion og den Adgang Stu- denterne nødvendigvis maa have til paa Normal-anatomisk Museums Studiesal at studere de til Brug ved Undervisningen fremstillede Præ- parater, som stadig maa fornyes. Tilstanden er nu en saadan, at der er Udsigt til, at det obligatoriske Kursus i Dissektion ikke længere kan gennemføres. Den konstituerede Bestyrer af Normal-anatomisk Museum, Lektor, Dr. med. Harald Ok- kels har'indberettet hertil, at Museet til Brug for Dissektionskursuset i det kommende Semester kun raader over Materiale til Holdene i Sep- tember og Oktober Maaned i Aar. Da imidlertid ca. 200 Studerende skal have Dissektionskursus i Løbet af Vinteren, staar Museet altsaa uden Mulighed for at kunne gennemføre den vigtigste Del af LJnder- visningen. Fakultetet ser sig derfor nødsaget til paany at foretage yderligere Skridt til at imødegaa denne katastrofale Materialemangel og særligt Forslag i saa Henseende vil snarest fremkomme. Som en mindre Nød- hjælp i den forhaandenværende vanskelige Situation kommer det, at Professor i makroskopisk Anatomi ved Universitetet i Lund, Dr. med. Gaston Backman har tilbudt at give 25 danske Studerende Adgang til Dissektionsøvelser i Lund i Efteraarssemestret 1941, hvoraf formentlig 2/3 fra Kobenhavns Universitet (Resten fra Aarhus Universitet). Stu- derende fra Kobenhavns Universitet har tidligere lejlighedsvis deltaget i Dissektionsøvelser ved Lunds Universitet, men for det meste som Supplering af det allerede her ved Universitetet gennemgaaede Kursus ; den tidligere Anatomiprofessor havde Betænkelighed ved helt at lade Kursuset i Dissektion i Lund træde i Stedet for det herværende, da Studerende i Lund ikke faar saa meget Vejledning og Undervisning under Kursuset som her ved Universitetet. Under de nu herskende Forhold maa man imidlertid se bort fra denne Betænkelighed, hvad den konstituerede Leder af Anatomiundervisningen Dr. Okkels er ganske enig i; hertil kommer, at adskillige lægevidenskabelige Stu- derende fra Aarhus Universitet har faaet anerkendt Dissektionskursus i Lund i de senere Aar, da det paa Grund af Materialemangel har været ugørligt at skaffe dem Kursus ved Aarhus Universitet. Naar Forholdet imidlertid nu er blevet det, at en Del Studerende tvinges til at søge en vigtig Del af deres Lkldannelse i Sverige, fordi Kobenhavns Universitet ikke er i Stand til at give den, vilde Fakul- tetet finde det rimeligt, om der blev ydet et Tilskud til disse Studerende til Bestridelse af Udgifterne derved, idet Leveomkostningerne i Sverige er betydelig højere end her, og idet Forskellen paa den svenske og danske Kronekurs maa tages i Betragtning. Ikke blot maa man finde det urigtigt, om kun velhavende Studerende skulde kunne tage Dis- sektionskursus i Lund og saaledes blive bedre forberedt under deres Studium end de ubemidlede Studerende, men man finder det urimeligt, at nogen Student overhovedet skal bære forøgede økonomiske Byrder 149 paa Grund af den utilstrækkelige Undervisning her ved Universitetet. Sagen maa i det hele ses under samme Synsvinkel, som naar f. Eks. den islandske Stat giver store Tilskud til islandske Studerende, som her i Landet søger en Uddannelse, som de ikke kan faa i Island, eller som da den norske Stat gav store Tilskud til norske Studerende, der uddannede sig til Dyrlæger paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kobenhavn i sin Tid, da Dyrlæger ikke kunde uddannes i Norge. Man vilde derfor finde det ønskeligt, om der kunde ydes et Tilskud til hver Student, som skal have Dissektionskursus i Lund nogenlunde svarende til den Merudgift et saadant Kursus medfører for den paa- gældende Student. Efter indhentede Oplysninger er Minimumsudgiften til Kost og Logis for en Student i Lund for Tiden ca. 130 svenske Kroner om Maa- neden (deraf ca. 45 Kr. for et møbleret Værelse, eksclusive Linned, 66 Kr. for Lunch og Middag i Lunds Studentkars Konviktorium, ca. 19 Kr. for Morgenmad). Hertil kommer nødvendige Smaaudgifter, Lomme- penge og Rejseudgifter, saaledes at Kursuset vanskeligt kan gennem- føres uden et Beløb af 165 å 175 svenske Kroner svarende til et Beløb af 200 å 225 danske Kroner. Man skal derfor indstille, at der søges be- vilget et Tilskud paa 125 Kr. pr. Studerende, som faar Dissektions- kursus i Lund, og foreløbig andrage om, at der stilles et Beløb af indtil 3000 Kr. til Raadighed i det paagældende Ojemed for indeværende Finansaar, svarende til et Tilskud til 24 Studerende. Som før nævnt kan kun 16 å 17 Studerende fra Kobenhavns Universitet forvente at faa Dissektionskursus i Efteraaret, men Lunds Universitet plejer ogsaa i Januar Maaned at kunne give et mindre Antal danske Studerende Adgang til Dissektionskursus, saaledes at man kan haabe, at et yder- ligere Antal Studerende kan faa Kursus i Januar 1942. Det er Tanken, at Belobene skal uddeles af Fakultetet efter Indstilling af Professoren i Anatomi. Endelig bemærkes, at nærværende Sag ikke har kunnet rejses for, da Professor Backmans Tilbud først for nylig er fremkommet. Paa den anden Side mener Fakultetet ikke at kunne stille Forslag om Optagelse af nogen fast Bevilling paa Finansloven i det paagældende Ojemed, fordi man maa afvente, om ikke de Foranstaltninger, som nødvendigvis maa træffes for at skaffe øget Materiale til Anatomiundervisningen her ved Universitetet, skulde give tilfredsstillende Resultat. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Rektors og Kurators Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 30. August 1911, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1941—42 under en ny Underkonto i til Universitetets Konto 17. Bevillinger til Støtte for de Studerende, blev stillet et Beløb af 3000 Kr. til Raadig- hed som Tilskud til lægevidenskabelige Studenters Ophold ved Lunds Universitet for at gennemgaa Dissektionskursus. Hjemmel for Bevil- lingen blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1941—42, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 4743—44. 150 Universitetets Aarbog 1941—42. /?. Andre Sager. Efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor blev det ved kgl. Resolutioner af 25. Marts og 11. Maj 1942 tilladt to island- ske Lægekandidater at indstille sig til den lægevidenskabelige Em- bedseksamen ved Københavns Universitet uden at have bestaaet den ved kgl. Anordning af 11. April 1927 hjemlede filosofiske Prøve, uden at have bestaaet de i Henhold til kgl. Anordning af 25. September 1936 § 2 og § 4 fastsatte Prøver, nemlig Forberedelseseksamen og 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen, uden at have gennemgaaet den i Henhold til samme Anordnings § 5, Stk. 1—3 og § 8 obligatoriske Undervisning og endelig uden at skulle aflægge Prøve i Fagene Alminde- lig Patologi og Patologisk Anatomi, saaledes at de kun blev eksamine- ret i Fagene Farmakologi og Hygiejne ved 2. Del A. og i samtlige Fag ved 2. Del B. af den lægevidenskabelige Embedseksamen, dog at de desuden og forinden de indstillede sig til 2. Del R. maatte have gennem- gaaet de i Henhold til kgl. Anordning af 25. September 1936 § 5, Stk. 4 og 5 obligatoriske Kurser og have bestaaet de til Kurserne under Stk. 5 hørende kliniske Prøver og saaledes, at deres Eksamensresultater be- regnedes efter Reglerne i Anordningens § 1 4 alene efter de Fag, i hvilke de efter foranstaaende skulde aflægge Prøve (J. Nr. 133/39 og 395/39). Ved kgl. Resolution af 31. Januar 1942 blev der efter Indstilling fra Fakultetet og Universitetets Rektor meddelt en Studerende Frita- gelse for at gennemgaa følgende i Henhold til kgl. Anordning af 25. September 1936 obligatoriske Kurser: Medicinsk Overlægeklinik, Kirur- gisk Overlægeklinik, Pædiatrisk Overlægeklinik, Kursus i Øjensyg- domme med dertil horende Prøve og Kursus i Øre-, Næse- og Halssyg- domme med dertil hørende Prøve under Hensyn til, at den paagæl- dende ved et tysk Universitet havde gennemgaaet tilsvarende Kursus (J. Nr. 82 b/42). Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Universitetets Rektor under 29. September 1941, at det blev tilladt en lægevidenskabelig Studerende at underkaste sig Sygeeksamen i Fagene Almindelig Patologi og Hy- gejne ved 2. Del A af den lægevidenskabelige Embedseksamen i Ok- tober Maaned 1941 (J. Nr. 82 1/41). Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Universitetets Rektor under 15. Juli 1942, at det blev tilladt 4 lægevidenskabelige Studerende at indstille sig for 3die Gang til 1. Del af den lægevidenskabelige Embeds- eksamen (J. Nr. 82 x/42, 82 y/42, 82 z/42 og 82 æ/42). 6. Det filosofiske Fakultet. a. Forhøjelse af Undervisningsassistenternes Honorar. (J. Nr. 344/41). Under 12. September 1941 ansøgte Undervisningsassistenterne in - der Fakultetet om, at deres gældende Timehonorar maatte blive regu- leret opefter. I Andragendet henvistes til, at. dette Honorar, som op- Universitetets Eksaminer. 151 rindelig udgjorde 10 Kr. pr. Time, i Aarene 1925—31 fulgte den almin- delige Nedsættelse af Statens Lonninger og Honorarer, men at det ikke senere var blevet reguleret opefter, siden Lonninger og Honorarer fra den 1. April 1939 havde været stigende. I Andragendet blev derfor fore- slaaet, at der til Timelønnen blev fojet et Tillæg paa 15 pCt. svarende til det gældende Tillæg til Statens Honorarer, og at dette Tillæg blev lagt til et Grundbeløb paa 8,33 Kr., idet den i 1925 oprindelig fastsatte Betaling af 10 Kr. pr. Time, saafremt den havde været fastsat med et Grundbeløb + Tillæg, vilde have svaret til 8,33 Kr. + 20 pCt. Efter at dette Andragende var blevet anbefalet af Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Rektors og Kurators Tilslutning, dog at Tillægget 15 pCt. foresloges ydet til en Grundløn paa 8,10 Kr. pr. Time, meddelte Ministeriet under 9. April 1942, at man kunde tiltræde, at der blev ydet Undervisningsassistenterne et midlertidigt Dyrtidstillæg paa 10 pCt. fra den 1. September 1941 at regne. /?. Andre Sager. Under 20. November 1941 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor, at det blev tilladt en Stud. mag. uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 14. Juli 1934, § 3, hvorefter Kristendomskundskab som Bifag ved sproglig-historisk Skoleembeds- eksamen kun kan forenes med enten Klassisk Filologi eller Historie som Hovedfag, i hvilket sidste Tilfælde det andet Bifag skal være Latin eller Græsk Kultur, at indstille sig til Eksamen med Dansk som Hoved- fag og Kristendomskundskab og Gymnastik som Bifag (J. Nr. 82 n/41). Under 20. November 1941 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor, at det tillodes en Stud. mag., som havde bestaaet 1. Del af sproglig-historisk Skoleembedseksamen Som- meren 1940, men som Sommeren 1941 var blevet rejicere, til 2. Del, at indstille sig til 2. Del paany Vinteren 1942 uden at skulle tage 1. Del om (J. Nr. 82o/41). Et tilsvarende Andragende fra en Studerende, som ønskede at tage 2. Del om, blev efter Fakultetets og Rektors Indstilling bifaldet af Ministeriet under 28. November 1941 (J. Nr. 82 q/41). Under 7. Marts 1942 blev der efter Indstilling fra Fakultetet og Universitetets Rektor ved en kgl. Resolution tilvejebragt Hjemmel for, at det tillodes 5 Studerende uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 14. Juli 1934 § 3, hvorefter Bifaget Græsk Kultur ved sproglig-histo- risk Skoleembedseksamen kun kan forenes med Latin eller Kristen- domskundskab som Bifag, at indstille sig til Eksamen i græsk Kultur som Bifag, uanset at de paagældende havde Kristendomskundskab som Hovedfag (J. Nr. 82 e/42). Ved Skrivelser af 30. Marts og 9. April 1942 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor, at to Studerende fik Tilladelse til at lade hengaa 1 y2 Aar mellem 1. og 2. Del af sproglig- historisk Skoleembedseksamen (J. Nr. 82 m/42). 152 Universitetets Aarbog 1941—42. Under 1. Juli 1912 bifaldt Universitetets Rektor efter Fakultetets Indstilling, at det blev tilladt en Stud. mag. at indstille sig til 2. Del af sproglig-historisk Skoleembedseksamen som Sygeeksamen i Septem- ber Maaned 1942 (J. Nr. 82 t/42). 7. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Omordning af Universitetets Matematikundervisning (J. Nr. 204y39). Under 18. Marts 1939 fremsendte det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet med sin Anbefaling folgende Andragende fra Professo- rerne i Matematik ved Universitetet, Dr. phil. J. Hjelmslev, l)r. phil. N. E. Norlund og Dr. phil. Harald Bohr samt Professor i Forsikrings- matematik, Dr. phil. J. F. Steffensen: I Tilslutning til Overvejelser, som det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet allerede for nogen Tid siden har indledet paa Foran- ledning af den af Universitetskommissionen af 1935 afgivne 3. Betænk- ning, hvori Kommissionen bl. a. udtaler Ønsket om, at Studietiden til Skoleembedseksamens 1. Del (Forproven) ikke skal overstige den nor- male Tid, 2 Aar, har undertegnede Professorer i Matematik H. Bohr, J. Hjelmslev og N. E. Norlund fundet Anledning til at tage hele den nugældende Ordning af Universitetets Undervisning i de matematiske Fag op til Revision med det Maal for Oje ved eventuelle Omlægninger i organisatorisk og faglig Henseende inden for det herved givne Arbejds- omraade at opnaa forbedrede Muligheder for de Studerende i den mate- matisk-fysiske Faggruppe med Hensyn til Gennemforeisen af Studiet til Forproven ved Skoleembedseksamen (og Magisterkonferens) paa den normale Tid, 2 Aar, samtidig med, at man ogsaa for dem, der specielt har Matematik som Hovedfag, skulde kunne opnaa Forbedringer i Ret- ning af en mere formaalstjenlig Anvendelse af Studietiden ved Fagstu- diet som Helhed. Det har endvidere været naturligt at inddrage Spørgsmaalet om Undervisningen i Matematik for Aktuar-Studerende under vore For- handlinger. I den Anledning har vi suppleret vort Udvalg med med- undertegnede Prof. i Forsikringsmatematik J. F. Steffensen. Vore Over- vejelser er nu tilendebragt og har fort til de nedenfor nævnte bestemte Forslag om Ordning af Undervisningen i Fremtiden, saaledes at man ved Gennemforeisen af disse Forslag ikke blot tor forvente i Overens- stemmelse med Universitetskommissionens Betænkning at kunne hid- fore væsentlig bedre Muligheder for Gennemførelsen af Studiet til For- proven paa normal Tid, men samtidig ogsaa i det hele at skabe mere frugtbare Arbejdskaar for Studiet af Matematik som Hoved- og Bifag ved Universitetet. Vort Arbejde indlededes med en Undersøgelse af det for alle Stude- rende inden for Faggruppen fælles Studium til Forprøven. Det hertil svarende Kursus i Matematik, der bestaar af de tre Universitetets Eksaminer. 153 Hoveddiscipliner: Matematisk Analyse, Geometri og Rationel Mekanik, blev ved Omordningen af Skoleembedseksamen i 1924 ordnet saaledes, at Universitetets Studerende skulde folge Undervisningen paa Den poly- tekniske Læreanstalt i de to Discipliner Matematisk Analyse og Ra- tionel Mekanik, saaledes som Undervisningen dengang var lagt til Rette der for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, medens der i Geo- metri med dertil horende geometrisk Tegning blev indrettet en særlig Undervisning ved Universitetet under Ledelse af Professor J. Hjelms- lev med Assistance af en honorarlønnet Undervisningsassistent. Paa Grund af det i de følgende Aar stadig voksende Arbejde, der kom til at paahvile Prof. Hjelmslev, baade med Forprøven, Lærer- prøven og Fagprøven, fik man paa Finansloven 1935—36 bevilget et Lektorat til Undervisningsassistenten Dr. I). Fog, saaledes at denne fra 1. September 1935 at regne selvstændig kunde overtage den nævnte Forprøve-Undervisning i Geometri og den dermed forbundne Tegne- undervisning. Denne Lektorstilling blev ved Bevilling paa Finansloven 1938—39 udvidet til ogsaa at omfatte Undervisningen i Rationel Mekanik, hvor- ved en ny Ordning kunde træde i Kraft fra 1. September 1938*), saa- ledes at Undervisningen i Mekanik nu ligesom i Geometri er henlagt under Universitetet som særlig Undervisning. Der er herved opnaaet store Fordele baade i Henseende til en mere effektiv Udnyttelse af Studietiden og i Henseende til hensigtsmæssig faglig Afgrænsning af Emnerne. De Fordele man derved har opnaaet, lader den Tanke ligge nær at stille Forslag om en lignende Ordning med Hensyn til den tredje og største matematiske Hoved-Disciplin ved Forprøven, Matematisk Ana- lyse. Denne Tanke er ogsaa fornylig fremført fra de Studerendes egen Kreds, og har fundet Udtryk i en Skrivelse fra Studenterraadet til Fakultetet, hvori Ønsket om en Nyordning i nævnte Retning bliver fremsat. De Fordele, man vil opnaa ved en saadan Nyordning er umiddel- bart de samme, som allerede er anført ved Motiveringen for den i Fjor gennemførte Overforelse af Undervisningen i Mekanik. Man kan ved den faglige Tilrettelæggelse, hvor man har Universi- tetsundervisningen alene for Oje, opnaa en betydelig Reduktion af det nødvendige l inietal, idet det meget betydelige Timetal, der anvendes ved den polytekniske Læreanstalts bredt anlagte Undervisning, der strækker sig over 4 Semestre med et gennemsnitligt ugentligt Timetal 5 å 6 pr. Semester, kan nedsættes med ca. 1 3 af Timetallet; og de For- dele, de Studerende kan have ved at komme paa et særligt Hold, hvor de kan forberedes med senere Universitetsstudier for Oje under per- sonlig Vejledning af Universitetets egne Lærere i Matematik, i Mod- sætning til at være Deltagere paa et stort Polyteknikerhold paa ca. 300 Elever, hvor Formaalet med Matematikundervisningen i første Række *) jfr. Universitetets Aarbog for 1937-38, Side 71 ff. Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetets Aarbog 1941—42. maa være fornoden Forberedelse til de videregaaende tekniske Studier, er iøjnefaldende. Men der er andre særlige Grunde, som gør, at det vilde være af afgørende Betydning nu at faa en Nyordning som anført. Den polytekniske Læreanstalt foretager for Tiden en Omlægning af sine matematiske Kursus, og adskillige Emner, som tidligere ved den fornævnte Ordning i 1924 var henlagt til Analysen, bliver lagt over til de andre Discipliner, Geometri og Mekanik, som ikke længere er fælles for Universitetsstuderende og Polyteknikere, saaledes at der her- ved opstaar Komplikationer af forskellig Art, der i sig selv gør Over- gangen til en Nyordning paakrævet. I denne Sammenhæng kommer da ogsaa Sporgsmaalet om Nødvendigheden af en Stabilisering af Univer- sitetets Undervisning i Matematik op i al Almindelighed. Saafremt Universitetsstudiet inden for de matematiske Fag skal folge de Ændrin- ger, der af Hensyn til det polytekniske Studiums særlige Tarv til enhver Tid og navnlig under Nutidens stærke Udvikling af Tekniken maa kunne foregaa inden for disse Discipliner, vil dette uvægerlig medvirke til en Forlængelse af Studietiden ved Universitetet. Ved Indførelsen af den anførte Nyordning vil det saa at sige være en selvfølgelig Sag, at de Aktuar-Studerende, som hidtil ligesom de Forprøve-Studerende har faaet deres Undervisning i matematisk Ana- lyse som Gæste-Studerende ved den polytekniske Læreanstalt, faar Adgang til at deltage i den nye Universitetsundervisning, der efter Sagens Natur kan forudsættes ogsaa at være umiddelbart egnet for de Aktuar-Studerende og i hvert Fald kan foregaa efter nærmere Aftale med Læreren i Forsikringsmatematik. Det andet Led i vort Arbejde var Overvejelser vedrørende en Ny- Organisering af det videregaaende Studium, og herunder navnlig Undervisningen til Lærerprøven og Fagproven ved Skoleembedseksa- men. Medens der ikke her har været Anledning til at fremsætte Onsker om Ændringer i selve de Eksamensbestemmelser, der er fastsat ved kgl. Anordninger og ministerielle Bekendtgørelser, mener vi i organi- satorisk Henseende i Forbindelse med fornævnte Nyordning af For- prøveundervisningen at kunne opnaa betydelige Fordele derved, at alle Sager vedrørende Universitetets Undervisning i Matematik fremtidig henlægges under en fast Overledelse, Bestyrelsesraadet for Universite- tets matematiske Institut, bestaaende af de tre ordinære Professorer i Matematik ved Universitetet, saaledes at Hammen for det samlede Arbejde, der udføres af Professorer, Lektorer og Assistenter inden for nævnte Arbejdsømraade tilrettelægges af dette Raad. Ved denne Foran- staltning vil der bydes storre Muligheder for en effektiv Udnyttelse af den samlede Arbejdskraft, der staar til Raadighed for Undervisningen, end Tilfældet har været ved de hidtidige Ordninger, hvor de forskellige Professorer har arbejdet paa Grundlag af en traditionelt fastlagt For- deling af de forskellige Fagomraader, og med hver sin Assistent, lige- som man ogsaa vil kunne sætte de Studerende i Stand til at opnaa en Universitetets Eksaminer. mere effektiv Udnyttelse af Studietiden og samtidig en mere alsidig faglig Uddannelse. Efter de Forhandlinger, vi har fort herom, er vi enige i, ad denne Vej i Forbindelse med, men ganske vist ogsaa under Forudsætning af en velorganiseret Gennemførelse af den i det fore- gaaende omtalte Overforelse af Forprøveundervisningen i matematisk Analyse, at kunne fremskaffe en Nyordning af Matematikundervisnin- gen som Helhed, der kan yde et virkeligt Bidrag i den af Universitets- kommissionen anførte Retning, og i det hele kan betegnes som et betydningsfuldt Fremskridt. For at kunne gennemføre denne Nyordning vil det imidlertid være nødvendigt, at 1. der oprettes en ny Lektorstilling i Matematik med en aarlig Lønning af 3600 Kr., idet Indehaveren af denne Stilling maa yde et Under- visningsarbejde indenfor matematisk Analyse af lignende Omfang som det, der ydes af den allerede ansatte Lektor inden for Geometri og Mekanik; 2. de to honorarlønnede Stillinger som Undervisningsassistenter (hos Professorerne H. Bohr og J. Hjelmslev) omdannes til faste viden- skabelige Assistentstillinger, idet man ved den nye Ordning med det væsentlig forøgede Arbejde maa kunne forudsætte, at de to Assi- stenter kan være til Raadighed for Institutet med en Arbejdstid af 6 Timer daglig; 3. den Assistance, der hidtil har været stillet til Raadighed for Pro- fessor N. E. Nørlund (oprindelig 1500 Kr. til Medhjælp til nume- riske Beregninger, senere nedsat til 1355 Kr. og fra 1. April 1928 yderligere nedsat til 1220 Kr., hvilket sidstnævnte Beløb derefter uforandret er opfort hvert Aar som Bevilling til Medhjælp for Prof. Nørlund ved matematiske Beregninger, og i indeværende Finans- aar udbetales med et Tillæg af 5 pCt.) soges udvidet saaledes, at der ansættes en honorarlønnet Assistent med en aarlig Lønning af 3000 Kr., der dels kan assistere Prof. Nørlund ved særlige Bereg- ningsarbejder og dels kan deltage i det almindelige matematiske Arbejde paa Institutet, med en samlet Arbejdstid af ca. 4—5 Timer daglig, idet da samtidig den hidtil ydede Assistancesum til Prof. Nørlund kan bortfalde. Sa .vel Lektorstillingen som Assistentstillingerne soges oprettet som Stillinger ved Universitetets matematiske Institut, og Arbejdets For- deling og Tilrettelæggelse foregaar under Overledelse og Tilsyn af Insti- tutets Bestyrelsesraad. Det er herved samtidig forudsat, at den allerede oprettede Lektor- stilling (i Geometri og Mekanik) i Fremtiden indgaar paa lignende Maade i Institutets Virksomhed. Vi tillader os da at andrage om, at der paa Finansloven 1940—41 søges Hjemmel for Oprettelse resp. Udvidelse af ovennævnte Stillinger, saaledes at den nye Ordning kan træde i Kraft den 1. September 1940. 156 Universitetets Aarbog 1941 42. Efter at dette Forslag var blevet indsendt til Ministeriet med Hek- tors og Kurators Tilslutning, og Sagen var forhandlet nærmere med Ministeriet, stillede dette sig velvillig overfor Forslaget, dog at man mente at burde nojes med Omdannelse af een af de honorarlønnede videnskabelige Assistentslillinger til en fast videnskabelig Assistent- stilling og at forhøje Honoraret til den anden honorarlønnede viden- skabelige Assistentstilling. I Overensstemmelse hermed blev der paa Finanslovforslaget for 1940—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1691—94 og 1695—96 stillet Forslag dels om Bevilling af et Honorar under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer, paa 3600 Kr. aarlig til en Lektor i Matematisk Analyse, dels om en Forhøjelse paa 600 Kr. af Honoraret til en honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Matematisk Institut fra 3000 Kr. til 3600 Kr. aarlig, dels om Oprettelse af en ny honorarlønnet videnskabelig Assistentstilling ved Institutet med et aarligt Honorar af 3000 Kr. mod samtidig Bort- fald af den under Universitetets Konto 5. Medhjælp bevilgede Med- hjælpssum paa 1220 Kr. aarlig til Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund til numeriske Beregninger. Universitetet stillede desuden Forslag til Normeringsloven for 1940—41 om Oprettelse af en fast videnskabelig Assistentstilling ved Matematisk Institut mod Bortfald af en honorar- lønnet videnskabelig Assistentstilling sammesteds med aarligt Honorar af 3000 Kr. Den til Normeringsloven ansøgte Stilling blev imidlertid ikke op- rettet paa Normeringsloven for 1910—41, og desuden blev de paa Finanslovforslaget for 1940—11 optagne Bevillinger til Nyordning af Matematikundervisningen strøget af Forslaget ved dettes 3. Behand- ling, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg B., Sp. 1895—96. Under 13. Marts 1941 indsendte Universitetets Professorer i Mate- matik et fornyet Andragende om Optagelse af de paagældende Bevil- linger paa Finans- og Normeringslov for 1942—43, og efter at dette Andragende med Fakultetets, Rektors og Kurators Tilslutning var blevet indsendt til Ministeriet, blev de ovennævnte Forslag til Finans- loven for 1940—41 optaget paa Finanslovforslaget for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 1773—74 og 1777—78. Desuden blev der paa Normeringsloven for 1942—43, jfr. Rigsdags- tidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 3077—78 og 3179, oprettet en Stilling som fast videnskabelig Assistent ved Universitetets matema- tiske Institut mod Bortfald af en honorarlønnet videnskabelig Assistent sammesteds med aarligt Honorar af 3000 Kr. Om Besættelse af de nyoprettede Stillinger som Lektor i Matema- tisk Analyse og honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Matema- tisk Institut, se foran Side 26, 29 og 63. Universitetets Eksaminer. 157 /?. Ændring i Fordelingen af Undervisningen i Fysik mellem Univer- sitetets og Den polytekniske Læreanstalts Lærere i dette Fag (J. Nr. 258/38). Under 23. Maj 1938 meddelte Rektor for den polytekniske Lære- anstalt Universitetets Rektor, at Læreanstalten havde bragt i Erfaring, at man fra Universitetets Side havde Planer om at bygge forskellige Universitetsinstituter, og forespurgte derfor, om det under disse For- hold vilde være praktisk og ønskeligt vedblivende at fortsætte det Sam- arbejde, der hidtil havde fundet Sted mellem de to Læreanstalter med Hensyn til Undervisningen i Fysik; Rektor for den polytekniske Lære- anstalt foreslog, at der blev optaget en Forhandling herom. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet tiltraadte i en Er- klæring af 12. Oktober 1938, at saadanne Forhandlinger blev optaget og udsaa som sine Repræsentanter Professorerne i Fysik, Dr. phil. Martin Knudsen, Dr. phil. Niels Bohr og Dr. phil. H. M. Hansen. Endvidere afgav Fakultetet folgende Oversigt over Undervisningen i Fysik til Skoleembedseksamen under Fakultetets matematisk-fysiske Faggruppe: Skoleembedseksamen i Fysik, Matematik, Kemi og Astronomi be- staar af 3 Dele: Forproven, der omfatter alle 4 Fag og tages normalt efter 2 Aars Studietid, Lærerproven, der ogsaa omfatter alle 4 Fag og tages normalt 1 Aar senere, og Fagproven, der kun omfatter Hoved- faget og tages 1 y2 Aar senere, dog ret ofte endnu senere. Undervisningen i Fysik til Forproven foregaar paa Den polytek- niske Læreanstalt og er fælles for Læreanstaltens og Universitetets Studerende. Denne Undervisning omfatter Forelæsninger hos Lederen af Læreanstaltens fysiske Laboratorium I, Professor E. S. Johansen 4 Timer ugentlig i 1. og 2. Semester og Forelæsninger hos Professor Martin Knudsen (afvekslende med Indehaveren af det for Tiden ledige Professorat, som Professor Werner beklædte) 4 Timer ugentlig i 3. og 4. Semester. Professor Martin Knudsen leder saavel Læreanstaltens fysiske Samling som Universitetets fysiske Laboratorium, der har Lo- kaler paa Læreanstalten. Hertil kommer Øvelser 1 Gang ugentlig i et Semester i Professor Jul. Hartmanns Laboratorium. Deltagerantallet ved disse Forelæsninger er meget stort, saa stort at Professor Johansens Forelæsninger nu er forbeholdt Russer, og der er etableret en Duble- ring for Omgængere. Der er i Aar indstillet 417 til Eksamen hos Pro- fessor Johansen og 268 til Eksamen hos Vikaren i det ledige Professo- rat. Her overfor er vort Studentertal næsten forsvindende (1937: 22 nye; 1938: 49 nye). Undervisningen i Fysik til Lærerprøven bestaar dels i en Forelæs- ning 2 Timer ugentlig i et Semester hos Professor H. M. Hansen (Fore- læsningen afholdes hvert andet Semester) dels i Deltagelse i to Oveises- kursus under Professor Martin Knudsen, nemlig i fysisk Teknik og fysiske Undervisningsforsøg (Lektor Eriksen). Ovelserne afholdes i Uni- versitetets fysiske Laboratorium. Studentertallet er af Størrelsesorde- nen 20—30. 158 Universitetets Aarbog 1941—42. Undervisningen i Fysik til Fagproven bestaar i Forelæsninger over teoretisk Fysik 2 Timer ugentlig af Lektor, Dr. Moller, og Forelæsnin- ger over Eksperimentalfysik 2 Timer ugentlig af Professor Hansen. Det normale Stof tages af begge igennem i Lobet af 4 Semestre. Professor Hansen har herunder nogen Assistance af Professor Bohrs Assistenter: Amanuensis, Dr. Jacobsen og Dr. Ebbe Basmussen. Derudover 1 ugent- ligt Kolloquium holdt af Professor Bohr og Professor Hansen i Fælles- skab og overværet af Laboratoriets Assistenter. De Studerende, som har Eksperimentalfysik som Speciale, gennemgaar forst en Del af den polytekniske Læreanstalts særlige fysiske Øvelseskursus for Fabrik- ingeniorstuderende, derefter et Par Semestres videregaaende Øvelser i Professor Bohrs Institut og deltager endelig i Kursusarbejder. Disse foregaar for Størstedelen hos Professor Bohr, nogle dog hos Professor Hansen og ganske enkelte andre Steder. Som Eksempel kan anføres, at af de 5 Studerende, som indstiller sig til Fagproven i Fysik i Sommer, har 3 haft Kursusarbejder og udfører 4-Ugers Eksamensarbejde i Pro- fessor Bohrs Institut, 1 hos Professor Hansen og undtagelsesvis 1 hos Professor E. S. Johansen, Polyteknisk Læreanstalt, hvor han har haft noget lønnet videnskabeligt Hjælpearbejde, som blev taget som Kursus- arbejde. De Studerende, som har teoretisk Fysik som Speciale, deltager undertiden i enkelte af de forannævnte Øvelseskursus, men har iøvrigt deres Kursusarbejder paa Professor Bohrs Institut. Studentertallet er naturligvis svingende, har længe været ca. 10 nye om Aaret, men i de sidste Par Aar væsentlig mindre, da Matematik synes at foretrækkes som Hovedfag. Den polytekniske Læreanstalt udsaa som sine Bepræsentanter ved Forhandlingerne Læreanstaltens Bektor, Professor, Dr. phil. P. O. Pe- dersen samt Læreanstaltens Professorer i Fvsik E. S. Johansen og Dr. phil. T. Bjerge. Paa Grund af forskellige Forhold begyndte Forhandlingerne forst i Foraaret 1940. Under 19. Februar 1941 afgav det nedsatte Forhandlingsudvalg følgende Forslag til Ordning: 1) Universitetsprofessoren fritages for Pligt til at undervise i Fy- sik ved Læreanstalten. Denne Undervisning udfores af Professorerne E. S. Johansen og T. Bjerge, der er villige til som hidtil tillige at under- vise studiosi magisterii under det matematisk-naturvidenskabelige Fa- kultet til Forprøven. Denne Undervisning er ikke honoreret. Professor Bjerge overtager Ledelsen af Fysisk Samling. 2) Indtil videre beholder Universitetet nogle Lokaler paa Lære- anstalten, nemlig for det første de Øvelseslokaler, der nu er i Brug for Øvelser i fysiske Undervisningsforsøg (128, 145, 146 og %144 paa 2. Sal) og i fysisk Teknik (106, 107, 108 og 98 i Stuen; disse Lokaler tjener endvidere til Værksted, der foreløbig er fælles med Fysisk Sam- lings, og til Opholdsrum for Konservator H. J. Nielsen). Dernæst yder- ligere Lokale 104 i Stuen og Lokalerne 82 (»M«) og 106 (»0«) i Kælde- Universitetets Eksaminer. 159 ren. Naar Forholdene om nogle Aar udvikler sig saaledes, at Lokalerne 149, 150 og 150 a paa 3. Sal i Fysisk Fløj vil kunne evakueres for den nuværende Undervisning, vil Spørgsmaalet om en Benyttelse af disse Lokaler være at forhandle med Universitetet med Henblik paa, at Universitetsprofessoren delvis overtager dem. 3) Udvalget foreslaar, at Læreanstalten afgiver 1000 Kr. af sin Bevilling til Fysisk Samling til Universitetet, saaledes at der herom stilles Forslag til Finansloven. Skæringsdagen med Hensyn til dette Beløbs Overgang fra Læreanstalt til Universitet sættes til den 1. Sep- tember 1941. 4) Hvad angaar Værkstedsforholdene, vil Afgørelse herom først kunne træffes, naar Spørgsmaalet om de personelle Forhold er klaret. 5) Udvalget gaar ud fra, at Fordelingen af det Inventar og In- strumentarium, som Professor Martin Knudsen for Tiden har til Raa- dighed, og som ikke hører til selve Fysisk Samling, ordnes af Professor Martin Knudsen i Samraad med Professor Bjerge og Professor Martin Knudsens Efterfølger som Universitetsprofessor, naar denne er ud- peget. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet sluttede sig i en Erklæring af 9. Juni 1941 til Udvalgets Forslag, idet Fakultetet dog udtalte, at det maatte være en Forudsætning for Overgangen til den nye Ordning, at der tillige blev oprettet en fast videnskabelig Assistent- stilling ved Universitetets fysiske Laboratorium paa Læreanstalten til Hjælp ved den videregaaende Undervisning og det videnskabelige Ar- bejde, ligesom det maatte være en nødvendig Forudsætning, at de i Udvalgsindstillingen nævnte Lokaler paa Læreanstalten 149, 150 og 150 a indgik i Universitetets fysiske Laboratorium paa Læreanstalten, saa snart de kunde evakueres for den nuværende Undervisning. Fakul- tetet gjorde dog samtidig opmærksom paa, at Oprettelsen af et selv- stændigt Universitetslaboratorium for den paagældende Universitets- professor, som hidtil havde undervist ogsaa Læreanstaltens Studerende, ogsaa, som direkte Følge af de stadig voksende Krav til Undervisnin- gen og de videnskabelige Undersøgelser, straks maatte rejse sig som den naturlige Løsning af den foreliggende Sag, men at man under Hen- syn til den øjeblikkelige vanskelige og uoverskuelige Situation dog fandt det forsvarligt midlertidigt at tiltræde det fremsatte Forslag under de ovenanførte Betingelser. Herefter afgav Rektor for den polytekniske Læreanstalts og Uni- versitetets Rektor under 24. Juni 1941 følgende Fællesindstilling til Ministeriet: Undertegnede Rektorer for henholdsvis Københavns Universitet og Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, tilla- der sig herved at forelægge Ministeriet et Forslag med Hensyn til Ord- ningen af Undervisningen i Fysik m. v., naar Professor, Dr. Martin Knudsen til 1. September 1941 paa Grund af Alder trækker sig tilbage fra sin Gerning. 160 Den polytekniske Læreanstalts Undervisning i Fysik har hidtil været ordnet saaledes, at Læreanstaltens Professor E. S. Johansen har varetaget Undervisningen i mekanisk Fysik og Varmelære, medens Un- dervisningen i Elektricitetslære og Lyslære har været bestredet afveks- lende af Universitetets Professor, Dr. Martin Knudsen og Læreanstal- tens Professor, I)r. T. Bjerge. Alle disse Forelæsninger har tillige været fulgt af Studerende fra den matematisk-fysiske Faggruppe ved Univer- sitetets matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Udviklingen har imidlertid medført, at det med Henblik paa Tek- nikkens Krav er ønskeligt for Tilrettelæggelsen af Undervisningen af de polytekniske Studerende, at Forelæsningerne for disse helt overtages af Læreanstaltens egne Professorer, der dog er beredte paa, at de Uni- versitetsstuderende faar Adgang til Forelæsningerne i samme Omfang som hidtil. Samtidig har det paa Grund af Eksperimentalfysikkens Ud- vikling vist sig nødvendigt for de Fysikstuderende ved Universitetet at indrette flere Forelæsninger og Øvelser, der vil blive varetaget af Professor Martin Knudsens Efterfølger, Professor, Dr. J. C. Jacobsen. Ligeledes har Fysikkens voksende tekniske Anvendelse medført Plan- læggelsen af nye Specialøvelser for polytekniske Studerende, hvis Le- delse vil paahvile Professor Bjerge. Gennemførelsen af en saadan Omlægning og Udvidelse af Under- visningen foreslaas opnaaet derved, at de to af Professor Knudsen besty- rede Institutioner, Universitetets »Fysiske Laboratorium« og den poly- tekniske Læreanstalts »Fysiske Samling« for Fremtiden adskilles og hver især forøges med et Antal af de Lokaler i Læreanstaltens fysiske Fløj, der er blevet ledige ved Overflytningen af Laboratoriet for teknisk Fysik til Nybygningerne ved Østervold. Man foreslaar derfor, at Besty- relsen af den fysiske Samling, der udgør Grundlaget for de fysiske Fore- læsninger ved den polytekniske Læreanstalt, for Fremtiden overdrages Professor Bjerge, medens Professor Jacobsen faar overdraget Ledelsen af Universitetets fysiske Laboratorium, hvori Undervisningen i fysiske Undervisningsforsøg og i fysisk Teknik som hidtil vil foregaa, og i hvil- ket de nye Lokaler tillige vil afgive Plads til de ovenfor omtalte Special- øvelser for Universitetsstuderende. Under Hensyn til de Krav om Besparelse, som den øjeblikkelige Situation stiller, vil man, trods Udvidelsen af Undervisningen, ikke fremsætte Forslag om nogen Forøgelse i den samlede Sum, der hidtil er bevilget til Driftsudgifter og Honorarer ved de omhandlede Institu- tioner. Det er imidlertid nødvendigt, at en Del af det hidtil til den fysiske Samling bevilgede Annuum paa 6145 Kr. overfores til det fysiske Laboratorium, hvis Annuum hidtil har været paa 3560 Kr. (jfr. Rigsdagstidende 1940—41, Tillæg A., Sp. 1705—06 og 1691—92), og man skal derfor stille Forslag om, at en Sum af 1200 Kr. aarlig fra 1. September 1941 at regne overføres fra den fysiske Samlings Annuum paa den polytekniske Læreanstalts Budget til det fysiske Laborato- riums Annuum paa Universitetets Budget. 161 Det til den fysiske Samling og det fysiske Laboratorium hidtil knyttede faste Personale bestaaende af en videnskabelig Assistent og en Laborant ved Samlingen og en Konservator ved Laboratoriet vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for Gennemforeisen af den fore- slaaede Ordning. For den fysiske Samlings Vedkommende bliver det nødvendigt, at der med Henblik paa de polytekniske Studerendes Øvel- ser og det videnskabelige Arbejde oprettes en Stilling som Mekaniker (faguddannet Betjent), medens det for det fysiske Laboratoriums Ved- kommende vil være nødvendigt, at der til Hjælp ved de Universitets- studerendes Undervisning og det videnskabelige Arbejde oprettes en Stilling som fast videnskabelig Assistent. Fra Den polytekniske Læreanstalts Side mener man dog, at Opret- telsen af en Mekaniker-Stilling under Hensyn til de foran nævnte Be- sparelseskrav kan udskydes til et senere Tidspunkt, idet der til Sam- lingen hører et Honorar paa 1400 Kr. til Konservator-Hjælp, jfr. Rigs- dagstidende 1940—41, Tillæg A., Sp. 1593—94. Hvad derimod angaar den videnskabelige Assistentstilling, der ønskes knyttet til de Universitetsstuderendes videregaaende Undervis- ning, maa man indtrængende indstille, at denne oprettes fra 1. April 1942, og da den videnskabelige Assistent, der er normeret under Den polytekniske Læreanstalts Lønningskonto, vil være fuldt optaget med Assistance ved Undervisningen af de polytekniske Studerende, hvis Antal, som det vil være Ministeriet bekendt, i de sidste Aar er steget meget betydeligt, vil det for den rettidige Paabegyndelse af Univer- sitetsprofessorens Virksomhed tillige være en Forudsætning, at Assi- stenthjælpen for Universitetet allerede er til Raadighed fra 1. Septem- ber 1941, og man skal derfor yderligere foreslaa, at der for Maanederne September 1941 til Marts 1942 stilles et Assistenthonorar paa ialt 2100 Kr. til Raadighed. Den nye Stilling som videnskabelig Assistent ønskes normeret under Universitetets Lønningskonto, ligesom det for Finansaaret 1941—42 nødvendige Assistenthonorar ønskes bevilget under Universitetets Medhjælpssum. Saavel fra Universitetets som fra den polytekniske Læreanstalts Side undlader man ikke at gøre opmærksom paa, at den hele Ordning, der her foreslaas, og hvor man i videst mulig Grad har taget Hensyn til de Krav om Besparelse, som den foreliggende Situation foranledi- ger, maa betragtes som en midlertidig Løsning, idet de stadig voksende Krav, der stilles til Fysikundervisningen for saavel de Universitetsstu- derende som de polytekniske Studerende, maa forventes indenfor en nær Fremtid at nødvendiggøre Oprettelsen af et selvstændigt fysisk Laboratorium for Universitetet og Inddragelsen af hele den polytek- niske Læreanstalts fysiske Fløj til Brug for dennes egen Fysikunder- visning. Under 31. Oktober 1941 bifaldt Ministeriet den af de to Lære- anstalter foreslaaede Ordning, dog at Ministeriet, da den Undervisning, Universitetets Aarbo?. 21 162 Universitetets Aarbog 1941—42. som Professor J. C. Jacobsen fremtidig skulde varetage, var ny, hvor- for man ikke paa nærværende Tidspunkt kunde overse dens Omfang, og da hele Ordningen af Fysikundervisningen maatte betragtes som midlertidig, ikke havde ment at burde soge den nyoprettede Stilling som videnskabelig Assistent gjort til en Tjenestemandsstilling. Hjemmel for Overforeisen af det nævnte Belob af 1200 Kr. fra Annuet til Læreanstaltens Fysiske Samling til Universitetets fysiske Laboratoriums Annuum samt for Oprettelsen af den nye honorarløn- nede videnskabelige Assistentstilling ved Universitetets fysiske Labo- ratorium blev givet ved Ændringsforslag til Finansloven for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg B., Sp. 738—39. Om Ansættelse i den nye Assistentstilling, se foran Side 28. y. Oprettelse af Kursus i Præparationsteknik for de naturhistoriske Studerende (J. Nr. 279/38). Under 31. Januar 1938 indgav Bestyreren af Universitetets zoolo- giske Studiesamling og Laboratorium, Professor, Dr. phil. R. Sparck følgende Andragende: Undertegnede tillader sig herved at ansøge om, at der paa Univer- sitetets Budget for 1939—40 maa blive optaget en Bevilling stor 1200 Kr. til Etableiing af et Kursus for de Studerende i Naturhistorie og Geografi i Præparationsteknik og Konservering af Dyr. Til Begrundelse herfor skal jeg tillade mig at fremføre følgende: De Heste af de Studerende i Naturhistorie og Geografi faar senere Livsstilling som Lærere ved de hojere Skoler, hvor de bl. a. skal fore- staa Skolernes Samlinger, som i de senere Aar ved mange Skoler har antaget et betydeligt Omfang og i stigende Grad benyttes ved Skoler- nes Zoologiundervisning. Da der ikke ifølge Sagens Natur ved Skolerne kan være ansat særlige Konservatorer ved Samlingerne, paahviler det vedkommende Lektorer og Adjunkter at tilse Samlingerne. Det er ganske utvivlsomt meget uheldigt, at Lærerne ved de højere Skoler ikke under deres Uddannelse har Lejlighed til at lære noget om Sam- lingers Tilvejebringelse, Præparaternes Konservering o.s.v. Dette vir- ker saa meget desto grellere, som f. Eks. Seminarierne afholder saa- danne Kurser, ligesom Statens Lærerhøjskole lader afholde Kursus i Præparationsteknik. Dette Kursus foregaar oven i Købet paa zoologisk Studiesamling, der jo ogsaa anvendes af Statens Lærerhøjskole, saa- ledes at de' Universitetsstuderende hvert Aar har Lejlighed til at se, hvorledes Lærerhøjskolens Elever nyder en Undervisning, som de ikke selv faar. Dette har da ogsaa medført, at de Studerende flere Gange paa egen Bekostning har arrangeret saadanne Kurser. Dette sidste samt en Skrivelse, jeg fornylig har modtaget fra Studenterraadet, hvor der anmodes om Indrettelse af saadanne Kurser, viser, at der blandt de Studerende er et stærkt Ønske om saadan Undervisning. Universitetets Eksaminer. 163 Naar jeg har ment det nødvendigt at søge om særlig Bevilling, skyldes det, at dette Kursus, der nødvendigvis maa strække sig over 2—3 sammenhængende Timer, under de nuværende Forhold ikke kan finde Sted om Dagen, men maa henlægges til Aftenen, saaledes at Konservatorerne paa Museet, der skal bistaa ved Kursus, ikke kan paalægges dette Arbejde uden et særligt Honorar. I denne Forbindelse kan det ogsaa fremhæves, at Museets Konservatorer — med det Antal, man i Øjeblikket raader over — ikke paa nogen Maade vil kunne afse Tid indenfor den almindelige Arbejdstid til at kunne paatage sig det særlige Arbejde. De hidtidige Kursus, som de Studerende privat har arrangeret, har været givet af Museets Konservatorer om Aftenen mod særlig Betaling, som er blevet udredet af de Studerende selv. Det synes lidet heldigt, at Spørgsmaalet om Deltagelse i denne baade for vor- dende Lærere og Videnskabsmænd overordentlig nyttige Undervis- ning skal gøres afhængig af vedkommendes Evne til at betale, ligesom det ogsaa vil være rigtigst, at den finder Sted under en Universitets- lærers Ansvar og Ledelse. Jeg skal derfor tillade mig i Henhold til ovenstaaende at søge om 1200 Kr. til det nævnte Kursus. Det er tænkt afholdt hvert andet Semester 2 ugentlige Aftener, hver Aften 2—3 Ti- mer, og det er tænkt, at hver af de tre Konservatorer, der skal bistaa ved Kursus, for denne Bistand skulde have et særligt Honorar af 3—400 Kr. pr. Semester, Restbeløbet skulde anvendes til Anskaffelse af Ud- stopningsmateriel, Konserveringsvædsker o. 1. Forslag om denne Bevilling, der var anbefalet af det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet, blev af Universitetet indsendt til Mini- steriet til Optagelse paa Finansloven for 1939—40, men Sagen blev ikke fremmet. Professor Spårck gentog sit Andragende til de følgende Finanslove og paa Finansloven for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 1795—96 blev der under en ny Underkonto (k) til Universitetets Konto 15. Kursusudgifter, bevilget et Beløb af 1200 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Afhol- delse af Kursus for de naturhistorie- og geografistuderende i Præpara- tionsteknik og Konservering af Dyr. d. Andre Sager. Efter Indstilling af Professor i Zoologi, Dr. phil. R. Spårck, hvor- til Universitetets Rektor og Kurator sluttede sig, bifaldt Ministeriet under 28. Juli 1941, at der under Hensyn til en ekstraordinær stor Ind- tegning til de zoo.omiske Øvelser i Foraarsssemestret 1941 og Efter- aarssemestret 1941 blev stillet et ekstraordinært Beløb af 1000 Kr. til Raadighed til Medhjælp ved disse Øvelser, at afholde af Universitetets Konto 5. Medhjælp. Fornøden Hjemmel for Afholdelsen af Beløbet blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1941—42, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 4741—42 (J. Nr. 12 d/41). Efter Indstilling af Bestyreren af Universitetets astronomiske Observatorium, Professor, Dr. phil. Bengt Stromgren, blev der af Uni_ 164 versitetets Konto 10. f. Overordentlige Udgifter for Finansaaret 1941— 42 afholdt et Belob af 250 Kr. som Vederlag til Observatoriets honorar- lønnede videnskabelige Assistent for Afholdelsen af et Eksaminatorium med de Studerende i Astronomipensumet til Lærerproven (J. Nr. 156/42). Paa Finansloven for 1942—43, jfr. Rigsdagstidende for 1941—42, Tillæg A., Sp. 1783—84, fornyedes for en ny 3-aarig Periode den paa Finansloven for 1939—40 givne Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til viden- skabelig Assistance for Professoren i Kulturgeografi, Dr. phil. G. Hatt (J. Nr. 271/38). Af Legaternes Reservefonds Midler (Konsistoriums Andel) bevil- gede Universitetets Rektor under 21. Maj 1942 efter Andragende af Professor zoologiæ, l)r. phil. R. Sparck et Belob af 350 Kr. som Til- skud til Dækning af Udgiften ved en Ekskursion til Bornholm med de naturhistoriske Studerende (J. Nr. 211/42). Efter Fakultetets og Rektors Indstilling bifaldt Ministeriet under 21. November 1911, at det tillodes en Studerende at overfore de af ham ved 1. Del af Civilingenioreksamen for Maskiningeniører opnaaede Ka- rakterer i Matematik, Geometri, rationel Mekanik og Fysik til Forpro- ven ved Skoleembedseksamen under Fakultetets matematisk-fysiske Faggruppe (J. Nr. 82 p/41).