Tredje Afsnit. Patronatsforholdet til Frue Kirke. A. Forslag om Genopførelse af Frue Kirkes Spir. Den 20. Oktober 1910 meddelte Professor, Dr. phil. Ivr. Erslev, at Museumsdirektør, Brygger, l)r. pli il. Carl Jacobsen havde overdraget ham at meddele i Konsistorium, at Dr. Jacobsen paa Carlsbergdagen (10. No- vember). samtidig med at han indviede Nikolaj Spir, agtede at »skænke Frue Kirke Spir«, og at han onskede at faa at vide, om Konsistorium var villig 1 il at modtage denne Gave. Sagen behandledes i Konsistoriums Mode den 26. Oktober, hvor det besluttedes at hore Kirkeinspektionen og den kgl. Bygningsinspektør, og hvor der i Sagens Anledning nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Professor C. J. Salomonsen, Referendarius consistorii, Professor Y. Bentzon og Professorerne, Dr. Kr. Erslev og Dr. AV. Seharling. Bygningsinspektøren, Arkitekt Martin Borch afgav 1. November 1910 folgende Erklæring: »Man staar her overfor et overmaade vanskeligt Sporgsmaal, idet der kan anføres mange og va>gtige Grunde for ikke at modtage denne Gave, der ikke harmonerer med Kirkens Stil. Hvis Tilbudet var gaaet ud paa at bekoste en Forskønnelse af Kirkens Ydre i Overensstemmelse med den af Bygmesteren anslaaede Stilretning, muligt med Yidereforelse af dennes oprindelige Udkast til Taarnets Afslutning, vilde sikkert alle med Glæde have kunnet slutte sig til Sagen, og man vilde have været Giveren endnu mere taknemlig herfor end for det foreliggende storslaaede Tilbud. Men herom er der jo desværre ikke Tale. Man staar overfor et enten-eller, et Spir eller ingenting. Trods det at Spiret i mine Øjne ikke er dadelfrit, idet dets Slankhed forekommer mig at overskride Skonhedsgrænsen og at gore et noget hasarderet Indtryk*), er der dog ingen Tvivl om, at det vil virke overmaade pompøst i Byens Silhouet. Dette i Forening med den Betragt- ning, at Disharmonien mellem det rige Spir og Kirkens nøgne Fapader vil være saa skrigende, at man før eller senere maa foretage en Udsmykning af Kirkens Ydre, har bevirket, at jeg trods mange Tvivl og Betænkelig- heder dog sluttelig er kommet til det Resultat, at man kan forsvare at modtage den tilbudte Gave. Kommer Spiret til Udførelse, maa man være klar over, at Stilretnin- gen i dette maa blive bestemmende for Kirkens fremtidige FaJ)et Udvalg, som er nedsat i Anledning af Brygger, Dr. phil. Carl Jacobsens Tilbud om at genopføre Frue Kirkes Spir, er efter Forhandlin- gerne i det sidste Konsistoriemøde og den da foretagne Afstemning enigt om, al det Svar, som det skulde søge at formulere, maa gaa ud paa, at Konsistorium vil modtage Gaven, og det mener, at de fra Bygningsinspek- toren og Kirkeinspektionen modtagne Erklæringer, der følger vedlagt, ikke giver Grund til at fravige dette Standpunkt. Men Udvalget har ment det rigtigt at søge at faa Klarhed over, hvilke Vilkaar der maa stilles for Planens Gennemførelse, da man forst paa den Baggrund ret kan se, hvor- ledes det foreløbige Svar, som nu skal afgives, bør formes. Udvalget maa da først nævne, at naar det er givet, at Dr. Jacobsen maa bære alle Omkostningerne ved Spirets Opforelse, saa vil Spirets Ved- ligeholdelse i videste Forstand og alt, hvad der følger med det, komme til at paahvile Kirken; men det maa være ganske enig med Kirkeinspektionen i, at Vor Frue Kirke med sine nuværende Indtægter aldeles ikke kan bære en saadan Byrde, og det maa da opst il les som en nødvendig Forudsætning for Gavens Modtagelse, at man paa en eller anden Maade sikrer Kirken Dækning for disse Udgifter. Udvalget mener dog, at det maa være Uni- versitetets Sag at søge dette opnaaet ved Henvendelse til Stat og Kommune. Selv om denne Forudsætning opfyldes, maa Konsistorium ikke blot forbeholde sig, at dets Modtagelse af Gaven approberes af Kultusministe- riet, men der maa, for Arbejdet paabegyndes, opnaas fuld Sikkerhed for, at det ogsaa fores lil Ende. Det nuværende Taarns Bæreevne maa derfor nøje prøves; alle Planer og Overslag til Spirets Opførelse maa forelægges Universitetet til Prøvelse ved dets Sagkyndige, og under Opførelsen maa Universitetet have Ret til at lade tilse hele Arbejdet og kontrollere, at de approberede Planer nøje følges, saavel som at Arbejdet paa alle Punkter bliver af størst mulig Soliditet. Selve Byggearbejdet maa, som Kirke- inspektionen med Rette kræver, ordnes saaledes, at det ikke i nogen Hen- seende bliver til Hinder for Kirkens Benyttelse. Endelig maa det sikres Universitetet, at de til Værkets Fuldendelse nødvendige Pengemidler er til Stede. Naar dette i det væsentlige er de Vilkaar, Konsistorium maa stille, maa Udvalget dog mene, at der ikke i Øjeblikket er Grund til overfor Dr. Jacobsen at komme ind paa alle disse Enkeltheder. Han har under- haanden ladet et Medlem af Konsistorium fremføre en foreløbig Meddelelse om den Gave, han agter at give, og Konsistorium bør da formentlig ogsaa Patrona-tsforholdet til !Frue Kirke. 951 svare mundtlig, hvad der dog ikke udelukker, at Svaret oplæses for Dr. Jacobsen.« Udvalgets Erklæring indeholdt derefter Forslag til det Svar, som skulde gives Dr. Jacobsen, og sluttede med følgende Mindretals-Udtalelse: »Medundertegnede Seharling har tiltraadt foranstaaende Indstilling under Hensyn til den i Konsistorium stedfundne forelobige Afstemning, men uden derfor at opgive de af ham i samme Mode fremsatte Betænkelig- heder overfor det foreliggende Tilbud, der ikke tillader ham personligt at stemme for dets Modtagelse, medens han paa den anden Side af Hensyn til Dr. Jacobsens enestaaende Offervillighed overfor Kobenhavn mener ikke at burde tilraade en Forkastelse deraf.« Konsistorium vedtog*) Udvalgets Forslag med enkelte Ændringer. Svaret, der overbragtes Dr. Jacobsen mundtlig af Rektor, Professor C. J. Salomonsen, Rektor designatus, Professor Kr. Erslev og Referendarius consistorii, Professor H. Munch-Petersen var saalydende: »Hojtærede Hr. Dr. Carl Jacobsen! Vi kommer til Dem for at meddele, at Konsistorium i sit Mode idag har besluttet først og fremmest at udtale for Dem sin Anerkendelse af den levende Interesse, De nærer for København, og af den Offervillighed, hvor- med De paany fremsætter Tilbud om et storartet Byggeforetagende. Med overvejende Flertal har Konsistorium derefter vedtaget for sit Vedkommende at modtage Deres Tilbud om at genopføre Vor Frue Kirkes tidligere Spir. Det er en Selvfolge, at der er mange Enkeltheder af teknisk og øko- nomisk Natur, som maa ordnes gennem nærmere Forhandlinger førend Deres Plan kan sættes i Værk. Herpaa skal man dog ikke i Øjeblikket komme ind; men paa et enkelt Punkt maa Konsistorium allerede nu gøre opmærksom: Da Vor Frue Kirke er ganske blottet for Midler til at be- stride de med det mægtige Spir folgende Udgifter til Vedligeholdelse m. v., saa er det en nødvendig Forudsætning for Gavens Modtagelse, at det lykkes Universitetet at formaa Stat eller Kommune til at paatage sig alle saadanne Udgifter. Vi har ment umiddelbart efter Konsistoriemodets Afholdelse at burde bringe Dem denne Meddelelse.« Fra Dr. Jacobsen modtog Konsistorium derefter folgende Skrivelse: »Københavns Universitet Consistorium. I Henhold til den mig den 7. ds. overbragte Meddelelse angaaende Consistoriums Stilling til en Gjenoprejsning af Frue Spiir har jeg herved den Ære, at skjænke et nyt Spiir til Kirken, efter den fremviste Tegning af Hr. Professor Amberg. Min Tanke hermed er ikke blot: at give Danmarks Hovedkirke det højeste og i sin Stiil vel det skjonneste Spiir i Norden — at plante Korset høiest over vore Hoveder; *) For Modtagelsen stemte alle de tilstedeværende Medlemmer med Undtagelse af Pro- fessor H. Seharling, som stemte imod, og Professorerne W. Seharling og Eug. Warming, som ikke stemte. 952 Universitetet 1914—1915. men den er tillige: at give vor Hovedstads historiske Midtpunkt et architectonisk Mindes- mærke, som fjernt og nær vil drage vore Øjne til sig og adle vor Ry for vort Syn. Vi se jo hvorledes de skjonne Taarne og Kupler høine hver den Bydel, hvori de findes. Men endelig og ikke mindst ønsker jeg: at gjenrejse Spiret: for at udslette det sørgelige Minde om den største Ulykke, som vel nogensinde har ramt vort Land, og som det kullede Taarn bestandigt og piinligt minder os om. Carlsberg, d. 10. November 1910. Allerærbødigst Carl Jacobsen.« Sagen behandledes nu paany i Konsistoriums Mode den 23. November og sendtes derefter 25. s. M. lil Ministeriet med en Erklæring, hvori der efter et Referat af Sagens hidtidige Forlob udtaltes følgende: »Idet man hermed forelægger Sagen for det høje Ministerium, tillader man sig at indstille, at Universitetet som Kirkens Patron bemyndiges lil at modtage Gaven paa følgende nærmere Vilkaar: Der maa formentlig, for Arbejdet paabegyndes, skaffes fuld Sikker- hed for, at det ogsaa fores til Ende. Det nuværende Taarns Ræreevne maa derfor nøje prøves; alle Planer og Overslag til Spirets Opforelse maa fore- lægges Universitetet til Prøvelse ved dets Sagkyndige, og under Opførelsen maa Universitetet have Ret til at lade tilse hele Arbejdet og kontrollere, at de approberede Planer nøje følges, saavel som at Arbejdet paa alle Punkter bliver af storst mulig Soliditet. Selve Ryggearbejdet maa, som Kirkeinspektionen med Rette kræver, ordnes saaledes, at det ikke i nogen Henseende bliver til Hinder for Kirkens Renyttelse. Endelig maa det sikres Universitetet, at de til Værkets Fuldendelse nødvendige Pengemidler er til Stede. Endvidere maa Konsistorium være ganske enigt med Kirkeinspektio- nen i, at Vor Frue Kirke med sine nuværende Indtægter ikke kan bære de med Spirets Vedligeholdelse forbundne Ryrder, og det maa da, som ogsaa i Konsistoriums foreløbige mundtlige Svar til Direktør Jacobsen stærkt fremhævet, være en nødvendig Forudsætning for Gavens Modtagelse, at der sikres Kirken Dækning for disse Udgifter. Disse vil efter Bygnings- inspektørens Erklæring omfatte dels Udgifterne til den aarlige Vedlige- holdelse, herunder Assurancepræmie, Tilsyn med Lynledninger, Rengøring og det stadige Haandværkereftersyn af Spirets Forankringer og Skrue- bolte, dels Udgiften til den fuldstændige Fornyelse af Spirets Kobbertag. der kan antages at maatte fornyes med ca. 80 Aars Mellemrum. Man til- lader sig derfor at anbefale, at der træffes en Ordning, hvorved Staten paa- tager sig at tilvejebringe de herefter fornødne Relob til Spirets Vedlige- holdelse og Restaurering. Skulde imidlertid Ministeriet finde det rimeligere, at disse Udgifter helt eller delvis overtages af Københavns Kommune, tillader man sig at henstille, at der fra Ministeriets Side foretages de i saa Henseende fornødne Skridt overfor Kommunen.« Patron&tsforholdet til [FV-ue Kirke. 953 Ministeriet ansaa det for nødvendigt, forinden det traf Afgørelse i Sagen, at søge Dr. Jacobsens Plan gjort til Genstand for en alsidig sagkyn- dig Drøftelse og Undersøgelse i et Udvalg, bestaaende af 1 Medlem, valgt af det kgl. Akademi for de skønne Kunster (Professor M. Nyrop) — 1 Medlem, valgt af Københavns Magistrat (Borgmester Th. Dybdal) —i Sognepræsten ved Vor Frue Kirke, Stiftsprovst J. Paulli — Direktøren for Nationalmuseets 2den Afdeling, Dr. phil. M. Mackeprang og Departements- chef O. Damkier som Formand. Dette Udvalg afgav 21. Juni 1911 sin Betænkning. Udvalget delte sig i et Flertal (Damkier, Mackeprang, Paulli) og et Mindretal (Dybdal, Ny- rop). Flertallet indstillede principalt, at Ministeriet med Tak for den til- tænkte Gave afslaar at modtage den. Subsidiært — saafremt Ministeriet skulde beslutte sig til at modtage Gaven — indstillede Flertallet: at Tilladelsen til Spirets Opførelse ikke meddeles, førend der er fuld Sikkerhed for Dækning af Udgifterne ved dets Brandforsikring, Ved- ligeholdelse m. m. i Fremtiden, at der, forinden der skrides til Arbejdets Udførelse, foreligger fuldt betryggende og tilstrækkelig reel Sikkerhed for de nødvendige Penge- midlers Tilstedeværelse hertil, al der ligeledes forud træffes Bestemmelse om, hvorledes Omkostnin- gerne ved Taarnurets Nedtagelse, Opbevaring og Genanbringelse saa vel som Omkostningerne ved Vægtergangens Ombygning og ved de nødvendige Restaureringsarbejder omkring Portene i 5te Etage samt ved Taarnets Forsyning — helt eller delvis — med ny Puds skulle udredes, at Tegninger, Beskrivelse og Overslag indsendes til Ministeriets Appro- bation, og at denne ikke meddeles, førend de ere underkastede den fornødne Bedømmelse i kunstnerisk og teknisk Henseende i Forbin- delse med en statisk Undersøgelse ved sagkyndige, at man i Anledning af de af Murmester Fussing fremhævede Betænke- ligheder ved Murværket i 5te Etage særlig har sin Opmærksomhed rettet paa dette Punkt ved fornævnte Undersøgelser og Beregninger, at der samtidig med foranstaaende ogsaa indsendes de fornødne Planer til Stilladsernes Anbringelse, og at disse Planer ligeledes gøres til Genstand for sagkyndig Prøvelse, samt at der af Ministeriet nedsættes en Komité til at føre sagkyndigt Tilsyn og Kontrol med Arbejderne ved Spirets Opførelse og til ved forefal- dende Lejligheder at forhandle med Giveren. Mindretallet anbefalede paa det varmeste, at den smukke og velmente Gave modtages. Med Hensyn til Begrundelsen for disse Indstillinger henvises til Be- tænkningen, der er trykt- og udkommet i Kommission hos Brødrene Sal- monsen A/S. Efter at have modtaget denne Betænkning tilskrev Ministeriet 28. Juli 1911 Konsistorium saaledes: »I Skrivelse af 25. November f. A. udbad Konsistorium sig Ministe- riets Bemyndigelse til som Patronat for Vor Frue Kirke at modtage et af Direktør, Dr. phil. Carl Jacobsen fremsat Tilbud om at ville skænke et Spir til Kirken efter Tegning af Professor Amberg. I nævnte Skrivelse 954 Universitetet 1914—'1915. fremhævede Konsistorium, tildels støttet paa samtidig fremsendte Erklæ- ringer over Sagen fra Kirkens Inspektion og fra dennes Arkitekt, kongelig Bygningsinspektør Martin Borch, en Række Enkeltheder af teknisk og økonomisk Natur, som maatte ordnes forinden Planen kunde sættes i Værk. Dels al Hensyn hertil, dels al Hensyn til, at der gennem Pressen og ad anden Vej fremsattes forskellige Betænkeligheder ved, at dette Arbejde overhovedet bragtes til Udførelse, fandt Ministeriet det nødvendigt, for- inden det traf Afgørelse i Sagen, at søge l)r. Jacobsens Plan gjort til Gen- stand for en alsidig sagkyndig Drøftelse og Undersøgelse i et Udvalg. Dette Udvalg har nu i forrige Maaned afgivet den hosfølgende Betænkning. Som det fremgaar af denne Betænkning, er det ikke lykkedes indenfor Udvalget at komme til Enighed om en Indstilling til Ministeriet, men me- dens et Mindretal indeni or Udvalget anbefaler, at Gaven modtages, har Udvalgets Flertal principalt indstillet, at Ministeriet med Tak for den til- tauikte Gave afslaar at modtage den, og subsidiært — saafremt Ministeriet skulde beslutte sig til at modtage Gaven — opstillet en Række Vilkaar for Modtagelsen. Blandt disse Vilkaar nævner Flertallet allerførst, at Tilladelse til Spirets Oplorelse ikke meddeles, førend der er l'uld Sikkerhed for Dækning af Udgifterne ved dets Brandforsikring, Vedligeholdelse m. m. i Frem- tiden, hvad der ogsaa saavel i Konsistoriums foreløbige mundtlige Svar til Direktør Jacobsen som i dets fornævnte Skrivelse til Ministeriet er stærkt fremhævet som en nødvendig Forudsætning for Gavens Modtagelse. I Skrivelsen til Ministeriet har Konsistorium derhos principalt anbefalet, at der træffes en Ordning, hvorved Staten paatager sig at tilvejebringe de fornødne Beløb til Spirets Vedligeholdelse og Restaurering. Subsidiært har Konsistorium henstillet, at Ministeriet, hvis det skulde finde det rime- ligere, at disse Udgifter helt eller delvis overtages af Kjøbenhavns Kom- mune, foretager de i saa Henseende fornødne Skridt overfor Kommunen. Idet Ministeriet i det hele har kunnet tiltræde de af Udvalgets Flertal subsidiært opstillede Vilkaar for Meddelelse af Tilladelse til Spirets Op- forelse og for Arbejdets Udførelse, har det med Hensyn til Spørgsmaalel om den fremtidige Vedligeholdelse m. m. af Spiret ment at burde følge Konsistoriums principale Indstilling om at søge en Ordning truffet, hvor- ved Staten paatager sig disse Udgifter. Ministeriet har saa meget mere ment at burde følge den af Konsistorium saaledes angivne Vej, som den indirekte giver Lovgivningsmagten en Lejlighed til at udtale sig angaaende Spørgsmaalet om Spirets Opførelse. Ikke alene ved Nyopførelse al Statens Bygninger, men ogsaa ved Foretagelse af større Forandringer ved disse er det jo sædvanligt, at Lovgivningsmagten faar Adgang til at gøre sig be- kendt med Planerne og udtale sin Mening derom derigennem, at Spørgs- maalet om Udredelsen af Udgifterne derved forelægges Bevillingsmyndig- heden. At noget lignende ogsaa sker i dette Tilfælde, hvor det gælder ikke alene Staden Kjøbenhavns men hele Landets Hovedkirke, maa Mini- steriet finde saa meget mere ønskeligt, som Meningerne om Ønskeligheden eller Forsvarligheden af den paatænkte Foranstaltning baade mellem de særlig sagkyndige og andre have vist sig at være stærkt delte. Ministeriet er derfor sindet i den forestaaende Rigsdagssamling at ville 1 remsætte et Lovforslag om Statens Overtagelse af Vedligeholdelsen al et Spir paa Vor Frue Kirke. Patronatsfonholdet til Frue Kirke. 955 Hvilket man ikke har villet undlade at meddele Konsistorium, skønt det altsaa kun kan være et foreløbigt Svar paa dets Henvendelse til Mini- steriet om Bemyndigelse til at modtage det foreliggende Gavetilbud.« Det i Ministeriets Skrivelse nævnte Lovforslag, der blev fremsat i Folketinget den 22. November 1911, var saalydende: »Forslag til Lov om Statens Overtagelse af Vedligeholdelsen af et Spir paa Vor Frue Kirke i København. Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til paa Statskassens Vegne at overtage Udgifterne ved den fremtidige Vedlige- holdelse af et Spir paa Vor Frue Kirke i København fra den Dag at regne, da Spiret afleveres fuldt færdigt. Forinden den endelige Tilladelse til Spirets Opførelse gives af Mini- steren, maa det foreligge godtgjort, at de fornødne Midler til Opførelseu saavel som til Udredelsen af Udgifterne ved alle af Opforeisen foranledi- gede Foranstaltninger ere behørig sikrede, hvorhos Tegninger, Beskrivelse og Overslag skulle være godkendte af Ministeren efter at være underkastede den Bedømmelse i kunstnerisk og teknisk, navnlig ogsaa statisk, Henseende, som han anser fornøden. Endvidere nedsættes der af Ministeren en Komité til at føre sagkyn- digt Tilsyn med Arbejderne ved Spirets Opførelse. Fornoden Instruks for denne Komité udfærdiges af Ministeren. Omkostningerne ved den forannævnte Undersøgelse saavel som ved Komiteens Tilsyn blive Statskassen uvedkommende.« Om Bemærkningerne til dette Lovforslag og om dets Behandling i Folketinget henvises til Rigsdagstidende 1911—12, Tillæg A. Sp. 3375— 7G, Folketingstidende Sp. 2204, 2205—07, 2989—3057 og 4870—4932 og Tillæg B. Sp. 619. Behandlingen endte med, at Tinget den 7. Februar 1912 vedtog en saalydende Paastand paa Overgang til den næste Sag paa Dags- ordenen : »Idet Folketinget udtaler, at det nærer Utilbøjelighed til at lade Staten overtage Vedligeholdelsen af et Spir paa Frue Kirke, og endvidere henviser tii Tilbudet fra Brygger C. Jacobsens Sønner og Direktionen for Ny Carlsbergfonden, finder Tinget, at det under de saaledes foreliggende For- hold er unødvendigt at fortsætte Behandlingen af Lovforslaget, og gaar derfor over til den næste Sag paa Dagsordenen.« Det i Dagsordenen nævnte Tilbud lød saaledes: »Til Folketingsudvalget angaaende Statens Overtagelse af Vedlige- holdelsen af et Spir paa Vor Frue Kirke i København. Efter de Udtalelser, der fremkom under Behandlingen i Folketinget af Lovforslaget angaaende Vedligeholdelsen af et Spir paa Frue Kirke i København, gaar jeg ud fra, at Udgifterne til denne Vedligeholdelse ikke ville blive overtagne af Staten. Skønt jeg herefter maa antage, at Rigsdagen ikke iøvrigt vil beskæf- tige sig med Spørgsmaalet om, hvorledes der ad anden Vej skaffes Sikker- hed for Udredelsen af disse Udgifter, har jeg dog troet at burde meddele Universitetet 1914—1915. det ærede Udvalg, at mine to Sønner, Helge og Vagn Jacobsen, allerede den 31. Juli d. A. have foreslaaet mig at tilbyde Staten for deres Regning at bekoste Spirets Vedligeholdelse, saa længe de levede, og at stille et Be- lob af 100,000 Kr. til Disposition efter deres I)od til Spirets Vedligehol- delse i Fremtiden. For yderligere at fjerne enhver Mulighed for, at Rejsningen af Spiret i Fremtiden skal kunne paadrage Staten, Universitetet eller nogen anden Stats- eller kommunal Institution nogen pekuniær Forpligtelse, har Direk- tionen for Ny Carlsberg Fonden erklæret sig villig til at paatage sig Garan- tien i saa Henseende. Jeg gaar iøvrigt ud fra, at det nærmere med Hensyn saavel til det paagældende Fonds statutmæssige Fundering som til Indholdet af og For- men for Ny Carlsberg Fondens Garantiforpligtelse vil blive Genstand for Forhandling med Kultusministeriet. Carlsberg, den 10. December 1911. Ærbødigst Carl Jacobsen.« og blev sendt Konsistorium 20. Februar 1912 af Dr. Jacobsen, der samtidig meddelte, at Direktionen for Ny Carlsberg Fondet var »villig til — om Konsistorium maatte ønske det — allerede nu at give den omspurgte Garanti et formentlig ganske uangribeligt Grundlag gennem Udsondring al' en særlig Garantifond med et saa stort Belob, som maatte være nødven- digt, anbragt i sikre Papirer, og med Konsistoriums Forbuds Paategning, samt saaledes, at Renten og eventuelt Kapitalen forlods skal tjene til Fyl- destgørelse for Fondens mulige Forpligtelser i den her omhandlede Ret- ning.« Efter at Sagen havde været behandlet i Konsistoriums Møder den 14. Februar og 13. Marts 1912 blev den under 25. Marts indsendt til Ministeriet med følgende Udtalelse: »I vedlagte Skrivelse af 20. f. M. har nu Direktør Jacobsen, idet han fremsender en Afskrift af den Skrivelse, hvori det nævnte Tilbud blev med- delt det vedkommende Folketingsudvalg, tilføjet, at Direktionen for Ny Carlsberg Fondet er villig til at gøre den omspurgte Garanti effektiv gen- nem Udsondring af en særlig og fuldt ud sikret Garantifond med et saa stort Beløb, som maatte være nødvendigt. Idet Konsistorium forelægger den saaledes indkomne Skrivelse lor det høje Ministerium, skal det udtale, at det vel vedblivende maa fast- holde det som en nødvendig Forudsætning for Spirets Modtagelse, at der sikres Kirken Dækning for de med Spirets Vedligeholdelse forbundne Udgifter, men at det ikke lægger afgørende Vægt paa, om dette netop, som i dets Skrivelse af 25. November 1910 anbefalet, sker ved Statens eller Kommunens Overtagelse af de deraf flydende Byrder. Hovedsagen lor det er, at der skaffes Kirken fuld Sikkerhed i saa Henseende, og det fin- der, at en saadan Sikkerhed ogsaa vil kunne tilvejebringes ved Henlæggelse ai en Garantifond paa den af Direktør Jacobsen antydede Maade. Under Forudsætning af, at der ad denne Vej skaffes fuld tilstrækkelig Sikkerhed for Vedligeholdelsesudgifterne, og paa de øvrige i dets Skrivelse af 25. November 1910 fremhævede Vilkaar finder Konsistorium da at maatte fastholde sin i den anførte Skrivelse gjorde Indstilling og tillader sig at Patronatsforiholdet til Frue Kirke. 957 afvente det høje Ministeriums Afgørelse med Hensyn til denne paa det nu fore] iggende Grundlag. Et fra Professor H. Scharling modtaget Mindretalsvotum vedlægges.« »Et Mindretal (H. Scharling) kan ikke tiltræde Konsistoriums Erklæ- ring, men føler sig bunden af dets tidligere afgivne Udtalelse, at Konsisto- rium kan tiltræde Opførelsen af det paatænkte Frue Spir under Forud- sætning af Statens eller Kommunens Garanti for Spirets Vedligeholdelse. Mindretallet kan derfor ikke godkende, at Ny Carlsberg Fondets Garanti ligestilles med Statens Garanti og sættes i Stedet for den. Ej heller finder det, at der ved det paatænkte Garantifond gives Kirken fuld Sikkerhed for det Nødvendige til Spirets Vedligeholdelse, saa meget mindre, som det vistnok vil være umuligt paa Forhaand at beregne Omfanget og Størrelsen af de Udgifter, som hertil ville kræves. Mindretallet maa derfor for sit Vedkommende l'raraade Opførelsen af det paatænkte Spir og føler sig styr- ket i denne Opfattelse ved de fremkomne Indlæg i Sagen af flere Architek- ter og Kunstnere, blandt hvilke som særlig Sagkyndige maa nævnes Etats- raad, Architekt Villi. Petersen, Etatsraad, Architekt H. Storch og fhv. borgerlige Værge for Vor Frue Kirke Architekt H. Fussing samt Kunst- akademiets Direktør, Maleren Viggo Johansen. Alle disse have nedlagt kraftige Indsigelser imod en saadan Vandalisme mod Frue Kirke som at paatvinge denne i klassisk Stil opførte Kirke et kæmpemæssigt Spir i Barokstil. Hertil kommer endnu de overordentlige økonomiske og tek- niske Vanskeligheder, som muligvis kunne standse Værket paa Halvvejen, saa at Resultatet bliver, at Frue Kirke faar sit karakterfulde Taarn, som sammen med Kirken danner en sluttet architektonisk Helhed, ombyttet med et halvfuldendt Spir i en helt fremmedartet Stil, der for Eftertiden vil tage sig ud som et lunefuldt barokt Indfald, hvad der kun lidet stemmer med dan alvorsfulde Stil, hvori en Kirkebygning bor holdes og bevares.« Ministeriet svarede 30. Marts 1912 saaledes: »I Anledning heraf skal Ministeriet tjenstlig meddele, at ligesom man i Skrivelse af 28. Juli f. A. har givet sin Tilslutning til Konsistoriets Indstilling om at meddele Tilladelse til Spirets Opførelse under Forudsæt- ning af, at Staten paatog sig Vedligeholdelsesudgifterne, saaledes kan man efter, hvad der senere er passeret i Sagen, ogsaa slutte sig til Konsisto- rium, naar dette nu udtaler, at Hovedsagen er, at der skaffes Kirken fuld Sikkerhed for Dækningen af de ommeldte Udgifter, og at saadan Sikker- hed ogsaa vil kunne tilvejebringes ved Henlæggelse af en Garantifond paa den af Direktør Jacobsen antydede Maade. Ministeriet skal derfor anmode Konsistorium om gennem Forhandling med Kirkens Inspektion og Arki- tekt at ville tage Spørgsmaalet om Størrelsen af denne Garantikapital under nærmere Overvejelse, hvorefter man forventer at modtage Indstil- ling fra det om dens endelige Fastsættelse og Sagens nærmere Ordning i Overensstemmelse med foranstaaende.« Konsistorium nedsatte derefter i Møde den 24. April 1912 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius consistorii, Universitetets Kvæstor og Professorerne, Dr. Kr. Erslev og J. C. Jacobsen til at foretage den i Mini- steriets Skrivelse nævnte Forhandling om de 'nærmere Betingelser for Sagens Ordning. Dette Udvalg anmodede straks Dr. Jacobsen om at tilstille det nøj- UniversitetetB Aarbog. 121 958 Universitetet 1914—i9i5. agtige Oplysninger angaaende cle i Betænkning fra det den 2. December 1910 al' Ministeriet i'or Kirke- og Undervisningsvæsenet nedsatte Udvalg 8. 25 nævnte Punkter samt det særlig i Konsistoriums Skrivelse af 25. November 1910 fremdragne Punkt om Kirkens uhindrede Benyttelse under Opforeisen, jl'r. Udvalgsbetænkningen S. 32—33, ledsagede af Planer, Teg- ninger, Beskrivelser, Overslag m. v. Da det endvidere af Artikler i forskellige Fagskrifter var Udvalget bekendt, at der i Udlandet er opfort Spir af Jærnbeton, ligesom det af herværende Ingeniører er hævdet, at saadanne Konstruktioner meget vel lader sig anvende til Frue Kirkes Spir, fandt Udvalget, under Hensyn til den Fare som et saa hojt Spir, udfort af Tommer, stedse vil være for Kirken og dens Omgivelser, det rettest at tage Mulighederne for at faa en Jærn- betonkonstruktion anvendt, under Overvejelse, og anmodede Dr. Jacobsen, for at dette Spørgsmaal kunde blive fuldt belyst, om ligeledes at frem- skaffe en Erklæring om dette Punkt fra særligt sagkyndige. Efter at de paagældende Oplysninger — hvoraf skal nævnes, at den samlede Sum til Spirets Opforelse var beregnet til 420,000 Kr., som Dr. Jacobsen tilbod at henlægge i en Bank, saasnart Opforeisen var vedtaget tilligemed Planer, Tegninger, Beskrivelser m. v. fra Arkitekten, Pro- fessoi 11. S. Amberg og Erklæringer fra Professor A. S. Ostenfeld angaa- ende Taarnets og dets Fundamenters Bæreevne og Stabilitet m. v. var blevet tilstillede Udvalget, og dette havde fort indgaaende Forhandlinger med Dr. Jacobsen, Kirkeinspektionen, kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch og andre, tilskrev det 1(J. Januar 1913 Konsistorium saaledes: »Efter at man fra Direktør Jacobsen har modtaget nogle af Professor Amberg udl'orte Tegninger og Planer til Genopførelsen af Spiret paa Frue Kirke, tillader Udvalget sig herved at foreslaa, at der til Bedømmelse af. om den her foreslaaede Rekonstruktion af Spiret maa anses for kunstne- risk tilfredsstillende, nedsættes en Komité, bestaaende af 5 Medlemmer, nemlig: Kgl. Bygningsinspektor, Arkitekt Martin Borch, Professor, Arki- tekt Martin Nyrop, et Medlem, som Kunstakademiet opfordres til at foran- ledige valgt af og blandt Akademiraadets Arkitekter, et Medlem valgt af Akademisk Architekt forenings Bestyrelse, samt en af Direktør Jacobsen valgt Arkitekt.« I Konsistoriums Møde 22. Januar 1913 vedtoges det at nedsætte den foreslaaede Komité, og der skete derefter Henvendelse til Kunstakademiet, Arkitektforeningen og Dr. Jacobsen om at foretage A alg til og til Arkitek- terne; Borch og Nyrop om at tiltræde Komiteen. De to Herrer erklærede sig villige dertil, Arkitektforeningen valgte Slotsarkitekt Thorvald .Jør- gensen og Dr. Jacobsen Professor Hack Kampmann. Kunstakademiet med- delte derimod 11. Marts 1913: »At da Akademiet anser Anbringelsen af et Spir paa et helstobt og fra Bygmesterens Side afsluttet Værk som Frue Kirke lor i kunstnerisk Henseende forkasteligt, kan det ikke ønske at lade sig repræsentere i en Kommission, som har eller kan have det Formaal at fremme denne Sag. Akademiet beklager derfor meget, i dette Tilfælde ikke at kunne imødekomme Konsistoriums Henvendelse.« Konsistorium anmodede derefter 31. Marts 1913 de 4 nævnte Herrer om at foretage Bedømmelsen, idet det dog overlodes til Komiteen selv, om den maatte ønske det, at supplere sig med et 5te Medlem. Komiteen op- Patron&tsforiioldet til iFrue Kirke. 959 fordrede i Henhold hertil Arkitekt Ulrik Plesner til at indtræde som Med- lem, men da han ikke var villig dertil, besluttedes det at undlade videre Forsøg i saa Henseende. Komiteen afgav 10. Maj 1913 til Konsistorium følgende Betænkning om Frue Kirkes Spir. Besvarelsen af det høje Konsistoriums Spørgsmaal til os »om hvorvidt den i Professor Ambergs Tegning foreslaaede Rekonstruktion af Frue Kirkes Spir maa anses l'or kunstnerisk tilfredsstillende« vil afhænge af, i hvilket Forhold man maatte forlange, at Rekonstruktionen skal staa til det gamle Spir eller rettere til de Afbildninger, der findes af dette, idet man her kan vælge imellem enten: 1) at søge genskabt Yincent Lerches Spir i saa nøje Overensstemmelse som muligt med den af de foreliggende Opmaalinger, der maa antages bedst at gengive det gamle Spirs Former, eller 2) kun benytte denne Opmaaling som Ledemotiv ved Rekonstruktionen, saaledes at man ikke følger de i Opmaalingen givne Forhold, men lægger til og trækker fra, hvor man efter sit personlige Skøn maatte mene at opnaa et heldigere Resultat. Af disse to Former for Rekonstruktionen af Frue Spir anser vi den første for at være den rigtigste, fordi det Indgreb i F. C. Hansens Byg- ningsværk, som nødvendiggøres ved Spirets Opførelse, har sin væsent- ligste Berettigelse og Begrundelse i Ønsket om at genskabe et af vore Fædre beundret Bygningsværk, hvis Tilintetgørelse er knyttet til et sørge- ligt Afsnit af Landets og Byens Historie. Derfor bor efter vor Mening det nye Spir holdes saa nær som muligt til det gamle, thi kun derved faar det Værd som en virkelig Genfødelse af det ødelagte Værk. Den af Laurids deThurah i Rigsarkivet beroende Opmaaling antages at være den bedste Gengivelse af det gamle Spir, og i Henhold til oven- staaende maatte Architekten være bundet til de i denne Opmaaling givne Forhold mellem Spirets enkelte Partier og disses til Helheden, men iøvrigt til en vis Grad have frie Hænder ved Behandlingen af Profiler, Kapitæler, Ornamentik etc., da man neppe tør gaa ud fra, at disse Bygningsdele skulle være korrekt gengivne i en Opmaaling af saa forholdsvis ringe Stør- relse. Ligeledes vilde vi finde det urimeligt at gentage Lerches Fejl med Hensyn til den overdreven høje Fløjstang. Ved Rekonstruktionen af Taarnpartiet mellem Vægtergangen og Spi- ret maatte da ogsaa Opmaalingen heraf med dens pompøse Skjolddekoration saa vidt muligt følges. Professor Amberg har i det Forslag, der er forelagt os til Betænk- ning, foretaget betydelige Afvigelser fra Opmaalingens Proportioner, saa- vel i Helheden som i de enkelte Partier for at opnaa de Forbedringer i Lerches Komposition, Professor Amberg efter sit individuelle Syn paa Sagen har ment det heldigt at foretage, medens Professoren i den til Kon- sistorium oprindelig indsendte Skitse har holdt sig nærmere til Thurahs Opmaaling, hvilket vi i Henhold til det foran sagte anser for rigtigst. I nævnte Skitse var Vægtergangen hævet, men ligesom Professor Amberg ved sit endelige Forslag er kommet til det Resultat, at den bør beholdes paa sin oprindelige Plads, saaledes haaber vi, at Kunstneren 900 Universitetet 1914—1915. ogsaa for Spirets Vedkommende vil kunne tiltræde det af os hævdede Standpunkt med Hensyn til Princippet for dets Fornyelse. Vilde man imidlertid anse det under Punkt II anførte Princip for Rekonstruktion som (rigtigere, maatte selvfølgelig den Kunstner, hvem Opgaven betroes, have frie Hænder til under sit Ansvar at foretage de Ændringer, derefter hans Opfattelse maatte skønnes at være Forbedringer, idet man ikke vel udefra kan give ham Forskrifter i saa Henseende. Skulde derfor Konsistorium være af den Anskuelse, at dette Princip bør følges, skal der ikke af os gøres nogen Indvending imod Antagelsen af det fore- liggende Projekt, om vi end maa finde det betænkeligt, at Spiret indtil Fløjstangen i dette er gjort betydeligt højere end angivet i Thurahs Op- maaling. Ved at moderere og udglatte de gamle Former, rette lidt hist og lidt her kan maaske i visse Retninger opnaaes Forbedringer, men vi befrygter, al man derved tillige forflygtiger det Humor, det Liv, der — trods alt — dog fandtes i det gamle Spir, og saaledes for en Del udvisker dets Tids- præg. Det er derfor meget tvivlsomt, om man ikke ved at rette paa de for- mentlige Fejl falder fra Skylla i Charybdis, og i ethvert Tilfælde faar man paa denne Maade ikke en Genfødelse af det gamle Spir, men kun en Mel- lemting mellem dette og en moderne Komposition, hvilket vi anser for uheldigt. Vi tillade os derfor at henstille, at der af Konsistorium foranlediges fremskaffet et Udkast, udfort efter det under Punkt I anførte Princip, idet vi tilføje, at vi vilde anse det for særdeles ønskeligt, at der, forinden dette udarbejdedes, udførtes en Model af Spiret nøjagtig efter Thurahs Opmaaling og i samme Maalestok, som Modellen i Glyptoteket. Herigennem vil man komme til Klarhed over, om det er nødvendigt v^d Rekonstruktionen at ændre visse Dele, der i Opmaalingen synes at være af overdrevne Dimensioner, saasom Gesimsudladninger, Vaser etc., eller om man for disse Enkeltheders Vedkommende ogsaa kan blive staa- ende ved Opmaalingens Angivende.« Kjobenhavn, den 10. Maj 1913. Martin Borch. Thorvald Jørgensen. H. Kampmann. M. Nyrop. I Konsistoriums Mode 21. Maj 1913 besluttedes det i det Hele at slutte sig til Komiteens Betænkning om Rekonstruktionen al Frue Kirkes Spir, og man anmodede derfor 24. Maj Dr. Jacobsen om at lade udføre en Model af Spiret nøjagtig efter Thurahs Opmaaling og i samme Maalestok som Modellen i Glyptotheket, samt at lade udarbejde et Udkast udført efter det ovennævnte, i Betænkningen under Punkt 1) anlørte Princip. Den 13. »Juni 1913 meddelte Dr. Jacobsen, at Modellen med tilhørende Tegninger var færdig og vilde være udstillet i Nicolai Taarn til Bedømmel- seskomiteens Besigtigelse fra 16. Juni. Den 29. August 1913 algav Komi- teen følgende Erklæring: »I Henhold til det hoje Konsistoriums Opfordring af 24. Maj d. A. Jour. Nr. 95, har vi undertegnede besigtiget den af Direktør Jacobsen ved Professor Amberg udarbejdede Model al Frue Kirkes Spir, der i lorstørrei Maalestok gengiver det gamle Spir efter Thurahs, i Rigsarkivet beroende Opmaaling. Patronatsforlholdet til 'Frue Kirke. 961 Naar vi i vor Skrivelse lil Konsistorium af 10. Maj d. A. har hæv- det, at Spiret hor søges genskabt i saa nøje Overensstemmelse som muligt med Vincent Lerches Spir, da har den foreliggende Model bestyrket os i denne vor Mening. Medens man nemlig ved Betragtning af Thurahs Tegning kunde være i Tvivl om, hvor vidt de indbyrdes Forhold i Spirets Hovedpartier vilde virke fuldt tilfredsstillende og om ikke de angivne Gesimsfremspring og dekorative Enkeltheder var gengivet med for overdrevne Dimensioner, bli- ver man gennem Modellen glædelig overrasket ved at se, hvor ypperligt S|iiret er opbygget og hvor udmærket de store Gesimsfremspring og deko- rative Enkeltheder ere afpassede efter Helheden. Skønt Thurahs Opmaaling ikke tor antages at være en fuldtud nøj- agtig Gengivelse af det gamle Spir, er den dog nu det eneste Grundlag for en Rekonstruktion og vi maa derfor bestemt tilraade ved Genopførelsen nøje at følge den for Hovedforholdenes Vedkommende og ligeledes at holde sig til Opmaalingens Gesimsfremspring og dens Placering og Størrelse af Kugler, Vaser og andre dekorative Enkeltheder. Kun skal vi gentage den i vor forrige Skrivelse til Konsistorium gjorte Bemærkning om det urimelige i at gentage Lerches Fejl med den over- drevent høje Fløjstang. Endvidere mener vi, at Vægtergangen med dens Konsoller og Ræk- værk samt Taarnpartiet mellem denne og Spiret bor udføres i Overens- stemmelse med Opmaalingen, ligesom ogsaa den store Skjolddekoration og Udsmykningen om Uhrskiven paa Taarnets Vestside.« Efter Forslag af Udvalget sluttede Konsistorium sig i Mode 17. Sep- tember 1913 til Komiteens Indstilling. Med Hensyn til Opførelsen og Vedligeholdelsen af Spiret var der efter indgaaende Forhandlinger mellem Dr. Jacobsen, Udvalget og et af dette nedsat Underudvalg under 13. Februar 1913 afgivet følgende »Tilbud fra Brygger, Dr. pL.il. Carl Jacobsen, Helge og Vagn Jacobsen samt fra Direktionen for Ny Carlsbergfondet angaaende Opførelsen og Vedlige- holdelsen m. m. af et Spir paa Frue Kirke. § 1. Spiret opføres i nøje Overensstemmelse med de approberede Teg- ninger og Overslag, dog saaledes, at der vil kunne foretages saadanne min- dre væsentlige Forandringer i den oprindelige Byggeplan, som efter de under Arbejdet indvundne Erfaringer findes formaalstjenlige, og om hvilke der opnaas Enighed mellem Bygherren og Konsistorium. Opførelsen af Spiret fremmes saaledes, at det kan paaregnes fuldført i Løbet af 4—-5 Aar. § 2. Bygherren forhandler i alle Spørgsmaal vedrørende Spiret, der maatte opstaa under Arbejdets Udforelse, med den Repræsentant, som Konsistorium maatte vælge, til paa dets Vegne at tilse Opførelsen af Spiret. § 3. Spirets Opførelse, derunder samtlige af Byggeforetagendet føl- gende Arbejder ved Taarnet eller den øvrige Kirke, bekostes af Brygger. Di. phil. Carl Jacobsen, der derhos tilbyder at erstatte enhver Skade, der ved Uheld eller paa anden Maade tilføjes Kirken ved Byggeforetagendet. § 4. Til Sikkerhed for, at de til Byggeforetagendets Gennemførelse fornødne Midler til enhver Tid er tilstede, tilbyder Brygger Jacobsen dels 962 Universitetet 1914—1915. at indsætte i en af Byens Hovedbanker et kontant Beløb af 170,000 Kr. paa en Konto, der vil være at betegne som Frue Kirkes Spirs Bygnings- konto, og hvis Midler ikke skal kunne anvendes til andet Formaal end det nævnte, dels at deponere paa et nærmere angivet sikkert Sted gode og let realisable Værdipapirer til en samlet Sum af 330,000 Kr. Der gives Konsistorium Adgang til at forvisse sig om, at der ikke paa den paagældende Konto i vedkommende Bank er trukket mere eller det deponerede Belob i Værdipapirer er formindsket i liojere Grad, end at der 1 il enhver Tid henligger rede Penge eller Værdipapirer til et samlet Belob, der mindst er lige saa stort, som Udgiften til den tilbagestaaende Del af Byggearbejdet paaregnes at andrage. Vedligeholdelsen. T Overensstemmelse med den af Konsistorium udtalte Forudsætning for sin Tilslutning til Rejsningen af Spiret paa Frue Kirke tilbyder Bryg- ger Carl Jacobsen, Helge og Vagn Jacobsen samt Direktionen for Ny Carlsbergfondet paa Fondets Vegne paa nedenanforte nærmere Vilkaar at sikre Kirken, at der ikke efter Arbejdets Fuldforelse paafores Kirken nogen Udgift af Spiret. § 1. Brygger Carl Jacobsen paatager sig Vedligeholdelsen af Spiret saa længe, han lever. Efter hans Dod overgaar denne Forpligtelse paa Helge og Vagn Jacobsen. Vedligeholdelsespligten omfatter dels alt, hvad der horer til at holde Spiret i fuldstændig god Stand, dels Spirets fulde Forsikring mod Brandskade. § 2. Som en Grundfond. hvis Renter skulle anvendes til den oven- nævnte Vedligeholdelse m. m. af Spiret, indbetaler Helge og Vagn Jacob- sen ved Byggearbejdets Paabegyndelse hver 50,000 Kr., ialt altsaa 100,000 Kr. i Ny Carlsbergfondets Kasse, saaledes at disse 100,000 Kr. stedse skulle holdes adskilte fra Ny Carlsbergfondets ovrige Midler, og maa kun anvendes i det ovenfor angivne Øjemed. Forsaavidt Renterne af de nævnte 100,000 Kr. ikke i de enkelte Aar maatte medgaa til Spirets Vedligehol- delse, Assurance m. m., skulle de resterende Renter udbetales til Helge og Vagn Jacobsen ved Regnskabsaarets Slutning, saalænge de er i Live, med Halvdelen til hver. Omvendt er Helge og Vagn Jacobsen, efter Brygger Carl Jacobsens Dod, forpligtede til saa længe de lever, at udrede samtlige de nævnte Vedligeholdelsesudgifter m. m., for hvilken Forpligtelse Ny Carisbergfondet indestaar. § 3. Fondet forpligter sig derhos til efter Helge og Vagn Jacobsens Død, i Overensstemmelse med de ovenfor under Post 1 angivne Bestemmel- ser, at overtage samtlige Udgifter ved Spirets Vedligeholdelse og Hoved- istandsættelse, jfr. herved § 5. Til Fyldestgørelse af denne Opgave bliver der fra Brygger Carl Jacobsens Dod at regne af Fondets Midler at hen- lægge en Sum af 20,000 Kr. aarlig, indtil der ialt er henlagt 200.000 Kr., hvilken Sum i Forbindelse med de ovennævnte til Fondet indbetalte 100,000 Kr. bliver at baandlægge som en Kapital, af hvis Renter forlods alle Ud- gifter i det omhandlede Øjemed bliver at afholde, saaledes at kun de ved Regnskabsaarets Afslutning uanvendte Renter kan anvendes til Fyldest- gørelse af Ny Carlsbergfondets øvrige Opgaver. Hvis Kravene til Spirets Vedligeholdelse eller Hovedistandsættelse i noget Aar maatte medføre, at Patronatsforholclet til Frue Kirke. 963 Kapitalen maa angribes, bliver i de følgende Aar de uanvendte Renter at Kapitalen at oplægge, indtil denne paany har opnaaet sin tidligere Størrelse. Til Sikkerhed for de af Fondet saaledes paatagne Forpligtelser til- beder Direktionen indtil de ovennævnte 200,000 Ivr. er henlagt, at deponere en Panteobligation, stor 200,000 Kr., med Sikkerhed i de Fondet tilhørende Kirkegrunde Matr.-Nr..... § 4. For saa vidt en hel Fornyelse af Spirets Kobberdækning skulde blive nødvendig, medens begge Brødrene Jacobsen eller en af dem endnu er i Live, skal Udgiften hertil dog falde udenfor den af dem overtagne Pligt, idet denne Fornyelse paahviler Ny Carlsbergfondet. Spiret skal holdes afspærret og utilgængeligt for Offentligheden. § 5. Med Hensyn lil det umulige i at overse, hvad en fjernere Tid vil bringe af Forandringer i Pengenes Værdi og Omkostningerne ved de af Fondet overtagne Udgifter til Spirets Vedligeholdelse m. v., deponerer Brygger Carl Jacobsen samtidig med Spirets Aflevering i Ny Carlsberg- fondets Kasse en Sum af 10,000 Kr., hvilket Depositum i 100 Aar skal for- øges med Renter og Rentes Renter. I indeværende Aarhundrede kan dog af dette Depositum ydes Bidrag til eller fuld Dækning for Udgiften ved en ny Kobberdækning, dog at der ikke i det nævnte Øjemed maa anvendes udover Halvdelen af, hvad dette Depositum indeholder til vedkommende Tidspunkt. Efter Udløbet af de 100 Aar efter at dette Depositum er stillet, overgaar Restkapitalen til Ny Carlsbergfondets almindelige Formaal, even- tuelt med et Fradrag, ifald det skulde vise sig at være nødvendigt at foroge den ovenfor omhandlede Kapital paa ialt 300,000 Kr., ligesom der ogsaa kan fradrages et mindre Beløb til Etablering af en ny Fremvækstkonto. § 6. Med Hensyn til muligt indtrædende Uoverensstemmelser mellem Kirkens Patron og den, hvem Vedligeholdelsen af Spiret til enhver Tid paa- hviler, bliver Afgørelsen at henvise, angaaende Omfanget og Indholdet af det enkelte Aars Vedligeholdelsesarbejde, til det af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet nedsatte særlige Kirkesyn. Det er en Forudsætning, at der ikke ligeoverfor Frue Spir bliver gjort andre Fordringer gældende end dem, der som Regel stilles til Vedligehol- delsen af Spir af lignende Beskaffenhed paa andre offentlige Bygninger.« (Underskrifter). Dette Tilbud forelagde Udvalget 11. September 1913 for Konsisto- rium. idet det anbefalede, »at Konsistorium for sit Vedkommende modtager dette Tilbud, dog med følgende nærmere Ændringer og Tilføjelser: I. Med Hensyn til Opførelsen. ad § 1) Opførelsen af Spiret maa fremmes saaledes, at det kan paa- regnes fuldfort i Lobet af 3—4 Aar. I Stedet for den foreslaaede § 2 sættes: Tilsynet med Arbejdet føres paa Konsistoriums Vegne af et Bygge- udvalg bestaaende af en Arkitekt, der efter Forhandling med Brygger Jacobsen vælges af Konsistorium, Universitetets Kvæstor, et Medlem valgt at Konsistorium blandt dettes Medlemmer og et Medlem valgt af Kirke- inspektionen. Der tillægges Arkitekten et aarligt Honorar, som udredes af Bygherren. 964 Universitetet 1914—1915. T Forbindelse dermed maa der i Modtagelsesskrivelsen mindes om, at der, forinden Byggeforetagendet kan paabegyndes, maa træffes en endelig Ordning angaaende forskellige Forhold, saaledes navnlig angaaende Stil- ladsernes Anbringelse og Arbejdets hele Udforelse paa en saadan Maade, at det ikke bliver til Hinder for Kirkens Benyttelse. ad § 4) De her angivne Summer maa rettes i Overensstemmelse med Overslagssummen efter de nye Planer og Beregninger. Under Hensyn til den Usikkerhed, der nodvendig maa gore sig gældende ved et saadant Byggeforetagende, maa der til Overslagssummen føjes et Tillæg af ca. 20 pOt. Del maa anses for en Selvfølge, at de Obligationer, der deponeres til Sikkerhed, efter deres reelle Værdi ifølge Kursen maa repræsentere de opgivne Beløb. Det bor endvidere fremhæves som en Forudsætning, at den nævnte Kapital forinden Byggeforetagendets Paabegyndelse anbringes paa en Maade, der sikrer dens udelukkende Anvendelse til det angivne Øjemed ( f. Eks. at Obligationerne forsynes med Prohibitivpaategning). TI. Med Hensyn til Spirets Vedligeholdelse. Angaaende denne bor i Modtagelsesskrivelsen betones den i Indled- ningen fastslaaede Bestemmelse af Pligtens Omfang »at sikre Kirken, at der ikke efter Arbejdets Fuldførelse paafores Kirken nogen Udgift af Spiret«, saa at de følgende nærmere Regler maa forstaas i Overensstem- melse hermed. Ved Bestemmelsen i § 2 maa det udtales, at man forstaar denne saa- ledes, at de 100,000 Ivr. stedse som en uformindsket Kapital skal holdes lil Disposition til det angivne Øjemed. Ved Bestemmelsen i § 3, 2. Stk. maa det fremhæves som en Forud- sætning, at den her omhandlede Sikkerhed ydes som en 1ste Prioritet, og at Grundenes Værdi paa paalidelig Maade konstateres. I Stedet for § 6, 1. Stk., sættes: Alle Spørgsmaal angaaende Spirets Vedligeholdelse afgøres af Kir- kens Bestyrelse i Forbindelse med en bygningskyndig Mand valgt af Ny Carlsberg fon dets Direktion. I Tilfælde af Uenighed henvises Sagen til Kirke- og Undervisningsministeriets Afgørelse. Endelig maa det med Hensyn ftil samtlige de Forpligtelser, som Brygger Jacobsen ved Tilbudet paatager sig, saavel med Hensyn til Spirets Opførelse som til dets Vedligeholdelse, udtales som en selvfølgelig Forud- sætning, at de i Tilfælde af hans Dod gaar over paa hans Bo.« Ogsaa til dette Forslag sluttede Konsistorium sig i Mode 17. Sep- tember 1913 — dog med den Tilføjelse, at der af Konsistorium vælges ikke et men to Medlemmer til Byggeudvalget — og sendte derefter 22. Septem- ber 1913 Sagen til Kirkeinspektionen med Anmodning til denne om at afgive sin Udtalelse. Inspektionen udtalte 9. Oktober følgende: »1 Gensvar paa det hoje Konsistoriums meget ærede Skrivelse af 22. September d. A. med Bilag, skal man, efter at have gjort sig bekendt med Indstillingen af 11. September s. A. fra Udvalget ang. Frue Kirkes Spir til Modtagelse af Brygger Dr. Jacobsen m. fl.s Tilbud af 13. Februar d. A., idet man forøvrigt kan slutte sig til Udvalgets Indstilling, tillade sig hertil at gøre følgende Bemærkninger: Patronatsforholdet til Frue Kirke. 965 ad § 1) tilføjes »der maa ikke arbejdes i eller ved Kirken saalænge kirkelige Handlinger foregaa, samt i passende Tid, f. Eks. 1 Time før og 1/2 Time efter.« ad § 3) Man tillader sig at henlede Konsistoriums Opmærksomhed paa at Kirkens Ringer f. T. har en aarlig Indtægt af ca. 200 Ivr. ved at forevise Udsigten fra Taarnets Vægtergang, dette kan ikke ske under Om- bygningen, hvorfor han formentlig bør have Erstatning for det Tab han derved lider. ad § 4) Enig i, at der til Overslagsummen forøges et Tillæg af mindst 20 pCt., men forinden maa Overslagets Rigtighed i alle Henseender nøje prøves. Samtidig formener man at burde nævne: Tiltrods for Prof. Ostenfeldts Udtalelser om at den foreslaaede Jern- betonramme under Spiret skulde overflødiggøre Forankringer ned igennem det gamle Taarn, anser man det for det forsigtigste, at saadanne foretages, thi de gennemgaaende Revner paakræve efter vor Formening en forsvarlig Sammenspænding med Ankerbolte, hvortil intet er beregnet i Overslaget. Ligeledes maa man henstille at en grundig Undersøgelse af Funda- mentet finder Sted helt rundt, for der tages endelig Bestemmelse om at paasætte Spir, idet det efter nu fremkomne Oplysninger, fundne i Rigs- arkivet i en Pakke mrk. Nr. TY med Papirer fra 1731—1751, af en Teg- ning viser sig at Fundamentet ikke er udfort gennemgaaende, men afbrudt under Stueetagens Muraabninger, (der er ikke vist Buer eller lignende mellem Hjørnefundamenterne). Den Undersøgelse som har fundet Sted et enkelt Sted, formener man ikke er tilstrækkelig Garanti for at Arbejdet er betryggende de andre Steder. Ydermere er Undersøgelse anset fornøden idet Prof. C. Nyrop i »Kjøbenhavns Mur- og Stenhuggerlaugs Historie, Pag. 12G, oplyser, at da- værende Stadsbygmester Banner Matthiesen under Opførelsen klagede over at Mestrene anvendte forskellige Sten, og forskellig Kalk til Pillerne, og derfor fik Myndighed til, med Rettens Tvang at holde Mestreue til at elterleve hvad de vare skyldige at gøre«, det tyder ikke paa at alt blev ud- iørt som det burde gøres; og desuden er det almindeligt, før man skrider til Restaurering af gamle Bygninger, at blotte Fundamenterne for at under- søge disse, og om fornødent udstøbe mellem Kampestenene, hvorfor saa undlade det ved et saa betydningsfuldt Bygningsværk. Hertil er heller intet beregnet i Overslaget. I Forbindelse hermed maa en Udtalelse af Københavns Bygningskom- mission om, at Fundamenterne i Størrelse og Kvalitet er formaalstjenlige, foreligge forinden man kan indlade sig paa at paasætte Spir. Vedligeholdelsen. ad § 1. Det er ikke nok at Spirets fulde Forsikring sikres, men ogsaa eventuel Forhøjelse af Kirkens Assurance paa Grund af Spirets Anbrin- gelse. Overhovedet maa det rettidigt undersøges om Forsikring kan op- naas naar det brandfarlige Spir anbringes paa den i forvejen brandfarlige Kirke. Naar Spiret er fuldført maa det overleveres til Konsistorium som Kirkens Ejendom og Tilbehør. Spiret er, som Kirken iøvrigt, undergivet Universitetets Aarbog. 122 966 Universitetet 1914—<1915. det aårlige Syns Udsættelser. Vedligeholdelsen i Henhold til Synsforret- ningen og andre forefaldende Vedligeholdelser foranstaltes efter samme Hegler som Kirkens Vedligeholdelse iovrigl, og besørges af Kirkens egne Haandværkere. At Inspektionen maa lfegge afgjørende Vægt paa dette Punkt vil sikkert være indlysende, saavel for Konsistorium, som for Mini- sleriet. Assurancen af Spiret o. s. v. besorges ved Konsistoriums Foran- staltning. ad § 2) Forholdet maa ordnes sanledes at den borgerlige Værge (In- spektionen) til enhver Tid kan afhente de fornødne Penge i Universitets Kvæsturen. Tovrigt forstaas § 2 saaledes, at Brodrene Helge og Vagn Jacobsen hæfte en for begge og begge for en, nltsaa den længstlevende fuldt ud. Ny Carlsbergfondets Garnnti for Brodrenes Forpligtelser opfattes som Sel vsk yl d nerkaution. ad § 3) Inspektionen lægger Hovedvægten pna at den Obligation, der deponeres til Sikkerhed, afgiver fyldestgørende Sikkerhed. ad § 5) Med H ensyn til Opfattelsen nf § 5 ønskes det, at man giver sidste Sætning en klarere Affattelse der navnlig tydeliggør hvad der menes med Ordet Restkapitalen. nd § fi) Udvnlgets Bemærkning til § 6 maa forstaas i Overensstem- melse med hvad man tidligere har anført, at almindelig Vedligeholdelse af Spiret, som Kirkens andre Vedligeholdelsesarbejder, sammen med de af det aårlige Kirkesyn gjorde Udsættelser, besorges, uden særlige Forma- liteter, som hidtil paa Kirkeinspektionens Foranstaltning. Man forventer at denne Skrivelse tilligemed nedenstanendé Seperat- votum fremsendes sammen med Konsistoriums Erklæring til Ministeriet.« Angnaende det af 2 af Inspektionens Medlemmer afgivne Separat- votum se nedenfor S. 909. Udvalget afgav i den Anledning 20. Oktober 1913 følgende Erklæring: »I. Med Hensyn til Opførelsen. ad § 1) Udvalget er enigt i, at de kirkelige Handlinger ikke maa forstyrres ved Byggearbejdet. Men det bor formentlig noget stærkere end sket i Kirkeinspektionens Erklæring betones, at kun saadanne Arbej- der, der er egnede til at virke forstyrrende paa den kirkelige Handling, udelukkes. Fremdeles synes den nf Kirkeinspektionen angivne Tid. hvori Arbejdet skal hvile, i mange Tilfælde at ville være noget rigelig, ligesom der om den kirkelige Handlings Foretagelse til den, der leder Arbejdet, bør ske Anmeldelse i betimelig Tid. Men man gaar forøvrigt ud fra, at der angaaende dette Forhold maa træffes en nærmere Ordning, tor Bygge- foretagendet paabegyndes. ad § 3) Det lader sig næppe paa Forhaand beregne, hvor stort Tab Ringeren vil lide ved Ombygningen. Men man maa med Kirkeinspektionen finde det rimeligt, at der i Lighed med, hvad der f. Eks. skete i 1903 i Anledning af Kirkens Hovedistandsættelse, ydes ham en Godtgørelse for hans Tab. ad § 4) Hvad angaar Kirkeinspektionens Bemærkning om, at Over- slagets Rigtighed i alle Retninger noje mnn proves, sknl man henlede Op- mærksomheden pan, at en Prøvelse i sin Tid vil finde Sted, naar de ende- lige Tilbud foreligger. Patronatsforholdet til Frue Kirke. 967 De øvrige Foranstaltninger, som Kirkeinspeketionen foreslaar, finder Udvalget det ikke i Øjeblikket nødvendigt at gaa ind paa, da dette er Spørgsmaal, som Bygningskommissionen, livem Sagen skal forelægges, maa antages at ville tage Stilling til. II. Med Hensyn til Spirets Vedligeholdelse, ad § 1) Udvalget maa være ganske enigt i. at ogsaa den ved Spirets Anbringelse mulig foraarsagede Forhøjelse af Assurancen for selve Kirken med de deri indeholdte Kunstværker horer til de Vedligeholdelsesudgifter, som Brygger Jacobsen i Forbindelse med sine Sønner og Ny Carlsberg- fondet skal tilsvare, men det formener, at dette med tilstrækkelig Tydelig- hed fremgaar af Tilbudet med den Understregning af dettes Indlednings- bestemmelse, der er gjort i Udvalgets tidligere Indstilling. At der skulde være nogen Vanskelighed ved overhovedet at faa Kirken med det ny Spir assureret, er der efter de Oplysninger, Udvalget desangaaende har ind- hentet, næppe nogen Anledning til at tro. Der kunde dog mulig være Grund til at forlange, at der bliver en brandfri Etageadskillelse mellem Spiret og den nederste Del af Taarnet. Udvalget maa anse det for en Selvfølge, at Spiret, naar det er fuld- fort, overleveres til Konsistorium som Kirkens Ejendom og Tilbehør. Angaaende Fremgangsmaaden ved Spirets Vedligeholdelse henvises til Udvalgets Bemærkninger nedenfor ad § 6). ad § 2) Der vil efter JUdvalgets Mening i og for sig intet være til Hinder for, at de til den sædvanlige Vedligeholdelse fornødne Midler an- bringes i Universitetskvæsturen, naar blot Realiteten i den ved § 6 fast- slaaede Ordning opretholdes. Udvalget er enigt i, at § 2 maa forstaas saaledes, at Brødrene Helge og Vagn Jacobsen hæfter en for begge og begge for en, altsaa den længst- levende fuldt ud, men det lægger forøvrigt ingen Vægt herpaa, da det af- gørende for Udvalget er den Betryggelse, der skabes ved den kontant ind- skudte Kapital af 100,000 Ivr. i Forbindelse med Ny Carlsbergfondets Garanti, der ogsaa af Udvalget opfattes som Selvskyldnerkaution. ad § 3) Udvalget er paa dette Punkt ganske enigt med Kirkeinspek- 1 ionen. ad § 5) Udvalget maa indrømme, at det sidste Punktum kunde være noget klarere formuleret, men finder dog ikke, at det frembyder nogen virkelig Tvivl, idet særlig »Restkapitalen« ifølge Sammenhængen maa lorstaas som den Kapital, der er tilbage, efter at der eventuelt er ydet Bidrag eller fuld Dækning til Udgiften ved en ny Kobberdækning. Der burde dog maaske til Klargørelse af Forholdet efter Ordet »nødvendigt« i Paragraffens sidste Punktum tilføjes: — hvorom Ministeriet i Tvivlstil- fælde træffer Afgørelse — ad § 6) Udvalget maa anse den af det foreslaaede Ordning for fyl- destgørende. Det følger af den, at alle sædvanlige Vedligeholdelsesforan- staltninger vil kunne besluttes af Kirkeinspektionen i Forbindelse med en bygningskyndig Repræsentant for Ny Carlsberg Fondet.« Sagen blev behandlet i Konsistoriums Mode 22. Oktober 1913 og der- efter 18. November 1913 indsendt til Ministeriet, med den Udtalelse, »at Konsistorium under 22. f. M. har vedtaget at slutte sig til de af Arkitekt- 968 Universitetet 1914—1915. Komiteen og Konsistoriums Udvalg afgivne Indstillinger, til hvilke man derfor i del Hele tillader sig at henvise, idet man dog maa ønske, at der lil det i Udvalgets Indstilling af 11. September 1913 I. ad § 2 nævnte Byggeudvalg vælges 2 Medlemmer af Konsistorium. Endvidere maa Kon- sistorium for det Tilfælde, at den nuværende Arkitekt for Byggeforetagen- det ikke kommer lil at fuldføre Arbejdet, anse det for ønskeligt, at det bliver medbestemmende vod Valget af den Arkitekt, der eventuelt skulde afløse ham.« Med denne Udtalelse fulgte to Mindretalsvota, det ene fra Professorerne Jul. Lassen, H. Scharling og V. Ammundsen, saalydende: »Et Mindretal (.lul. Lassen, H. Scharling, V. Ammundsen) nærer med Hensyn til et Punkt i Konsistoriums Flertals Beslutninger saa store Brtænkeligheder, at det har ment at maatte afgive et Mindretalsvotum. Der sigtes herved til Flertallets Vedtagelse af de af Udvalget i Strid med Kirkeinspektionens, af denne med megen Vægt fremhævede, Bemærknin- ger til 1 og (i i Tilbudet angaaende Spirets Vedligeholdelse gjorte Ind- stillinger. Mindretallet maa med Inspektionen indstille, at der som Vil- kaar for Tilbudets Antagelse udtrykkeligt udtales, at Spirets Vedlige- holdelse sker efter de samme Regler som Kirkens Vedligeholdelse iøvrigt og besørges af Kirkens egne Haandværkere. Medens det kan findes natur- ligt, at der om ekstraordinære Foranstaltninger gennem Konsistorium, for hvilket alle saadanne Sager efter de gældende Regler blive at forelægge, forhandles med en bygningskyndig Repræsentant for den Vedligeholdelses- pligtige, maa Mindretallet fastholde, at Vedligeholdelse i Henhold til den aarlige Synsforretnings Udsættelse og anden almindelig Vedligeholdelse af Spiret paa samme Maade — og under samme Ansvar — som med Hen- syn til Kirken iøvrigt skal kunne foretages som hidtil paa Kirkeinspek- tionens Foranstaltning uden nogen Forhandling med en Repræsentant for den Vedligeholdelsespligtige. Kravet om forudgaaende Samtykke fra en saadan Repræsentant, forinden der kan skrides til de almindelige ~\ ed- ligeholdelsesforanstaltninger, vilde paa unaturlig Maade hæmme Inspek- tionen i dens Virksomhed og vil kunne bringe den i meget vanskelige og pinlige Stillinger. Paa den anden Side synes den Vedligeholdelsespligtige at maatte være tilstrækkeligt betrygget ved de gældende Regler om An- svar og ved, at der gives en bygningskyndig Repræsentant for ham Ad- gang til at overvære det aarlige Syn over Spiret og til at 1 remsætte Ind- sigelser overfor dette.« Det andet Mindretalsvotum fra Professor H. Scharling er aftrykt ne- denfor S. 973 i Forbindelse med Protesterne mod Spirets Opførelse. Under 27. November 1913 resolverede Ministeriet saaledes: »I Henhold til det saaledes oplyste, hvorved de i Ministeriets Skri- velse til Konsistorium af 30. Marts 1912 omhandlede Betingelser for Mini- steriets Tiltræden af Konsistoriums Indstilling er opfyldte, meddeler Mini- steriet herved sin Tilladelse til Opførelsen af det omhandlede Spir paa Frue Kirkes Taarn. Tdet samtlige de fra Konsistorium modtagne Bilag vedlægges, skal man tilføje, at man gaar ud fra, at Konsistorium ogsaa Iremdeles har sin Opmærksomhed henvendt paa det i Kirkeinspektionens Skrivelse at 9. Ok- tober d. A. omhandlede Forhold med Hensyn til Taarnets Fundamenter. Ligeledes har man ikke villet undlade at gore Konsistorium bekendt med Patronatsforholdet til Frue Kirke. 969 vedlagte Andragende af 14. Oktober d. A., vedtaget i et Menighedsraads- uiøde af et Flertal af Frue Sogns Menighedsraad.« Angaaende Menighedsraadets Andragende henvises til det nedenfor om Protester mod Spirets Opførelse anførte. Konsistorium gav 17. December 1913 Dr. Jacobsen Meddelelse om Ministeriets Resolution og modtog derefter 21. s. M. fra Dr. Jacobsen, hans Sønner Helge og Vagn Jacobsen samt Ny Carlsbergfondets Direktion en Erklæring om, at de tiltraadte de af Konsistorium foreslaaede og af Kultusministeriet antagne Ændringer og Tilføjelser til det under 13. Fe- bruar 1913 afgivne Tilbud angaaende Opforeisen og Vedligeholdelse m. m. af Spiret. Erklæringen afgaves i Overensstemmelse med den i Konsisto- riums Skrivelse af 17. December skete nærmere Udformning af de paagæl- dende Regler. I sit den 9. December 1913 afholdte Mode valgte Konsistorium Arki- tekt, Professor H. Kampmann samt Professorerne, Dr. Ivr. Erslev og Dr. H. Munch-Petersen til Medlemmer af Byggeudvalget. Kirkeinspektionen valgte Murermester Vilhelm Zeltner og Byggeudvalget kom saaledes til at bestaa af disse 4 Herrer og Universitetskvæstor Ivarl Goos. Der blev derefter under 18. December 1913 af Arkitekt, Professor H. C. Amberg indgivet Ansøgning til Bygningskommissionen om Til- ladelse til at anbringe Spiret paa Kirkens Taarn. Bygningskommissionens Svar, hvorefter det ansøgte formentlig kunde forventes indrømmet, idet Kommissionen dog, forinden endelig Afgørelse blev truffet, stillede for- skellige Forbehold med Hensyn til yderligere Undersøgelser af Murværk, Fundamenter m. v., Beregninger, Konstruktionstegninger o. s. v., indløb den 7. Marts 1914. Den 11. Januar 1914 afgik Dr. Carl Jacobsen ved Døden. Af hans Arvinger og Eksekutorerne i hans Bo blev der derefter optaget Forhand- linger angaaende de Dr. Jacobsen paahvilende Forpligtelser med Hensyn til Rejsningen af Spiret. Under disse Forhandlinger blev de af et Flertal indenfor Kirkeinspektionen og af Frue Sogns Menighedsraad saavel før som efter Dr. Jacobsens Dod fremsatte Protester imod Spirets Opførelse af Betydning. Om disse Protester*) skal oplyses følgende: Til den af Kirkeinspektionen under 9. Oktober 1913 afgivne, foran S. 964 aftrykte Erklæring var føjet følgende Separatvotum af Stiftsprovst Paulli og Murermester Zeltner: »Samtidig med. at omstaaende Bemærkninger fra den samlede Kirke- inspektion fremsendes, hvori man har henledet Opmærksomheden paa for- skellige Punkter til hvilke der maa tages Hensyn, saafremt Ministeriet bestemmer at Brygger, Dr. Jacobsens Gave skal modtages, tillader under- *) Af andre til Konsistorium indkomne Protester mod Spiret skal nævnes en a.f 27 yngre Arkitekter indsendt Henvendelse af 14. Februar 1912 og en Skrivelse af 4. Marts 1912 fra fhv. kgl. Bygningsinspektor, Arkitekt, Etatsraad Vilh. Petersen. Desuden modtog Konsistorium under Sagens Behandling Henvendelser fra Foreningen til Hovedstadens For- skønnelse og Arkitekt Carl Brummer .angaaende de forelagte Planer for Spiret og den Situation, der var opstaaet, da Arkitekt Brummer, som oprindelig efter Opfordring af Dr. Jacobsen havde samarbejdet med Professor Amberg paa Spirels Rekonstruktion, trak sig tilbage fra dette Samarbejde, idet han fandt den Form, som Professor Amberg og Dr. Jacobsen ønskede, at Spiret skulde have, kunstnerisk uforsvarlig. 970 Universitetet 1914—■1915. 1 egnede Flertal sig at indsende et Separatvotum, for principalt at indstille, at Ministeriet med Tak for den tiltænkte Gave afslaar at modtage den. Det forekommer os nemlig, at der i den kgl. Bygningsinspektør Borchs Erklæring til Konsistorium findes en Passus, der ikke har været Genstand tor tilstrækkelig Drøftelse under de Forhandlinger der hidtil har fundet Sted, skønt den i Virkeligheden paaviser, hvilke skæbnesvangre økonomiske Følger Opførelsen af Spiret kan faa for Kirken. ] nævnte Skrivelse udtalte Arkitekten »Man staar overfor et Enten- Eller, et Spir eller ingenting«, men vi skønner ikke rettere end at denne Udtalelse er ganske misvisende. Man er ikke stillet overfor et Spir eller ingenting, men man staar paa den ene Side overfor et Spir, der efter Byg- ningsinspektorens eget Udsagn vil skabe en skrigende Disharmoni imod Kirkens nøgne Flade, og paa den anden Side overfor et Taarn, som alle- rede findes, og som gør at vor Frue Kirke, saaledes som den nu er opfort, virker som en helstøbt Bygning. I Følelsen heraf skriver Arkitekt Borch, at Spirets Opførelse nødven- digvis vil medføre, at Kirkens Ydre før eller senere maa forandres. Altsaa for at imødekomme en Enkeltmands Lyst til at føje et Spir til en Byg- ning, hvortil det efter Konsistoriums bygningskyndige Raadgivers Me- ning slet ikke passer, skal vedkommende Bygning senere forandres for at bringes i Samklang med det paahæftede Spir. Som Medlemmer af Kirkeinspektionen, hvem det bl. a. paahviler at varetage Kirkens økonomiske Tarv, maa vi gøre Indsigelse imod at der foretages en Tilbygning til Kirken, som efter Arkitekt Borchs Udsagn før eller senere nødvendigvis medfører en Udsmykning som vil paaføre Kirken store Udgifter. Pengene hertil haves ikke, og man tor vel gaa ud fra at Konsistorium heller ikke kan anvise nogen Udvej til at skaffe dem tilveje. Vi ser os derfor ikke i Stand til at godkende at man ved en ufornøden Tilbygning fremkalder en Disharmoni, som senere maa ophæves med betydelige Ud- gi fter.« I Anledning af dette Separatvotum indhentede Konsistorium en saa- 1 ydende Erklæring af 1K. Oktober 1913 fra kgl. Bygningsinspektør, Arki- tekt Martin Borch: »Da jeg i sin Tid efter Opfordring tilstillede Konsistorium en Er- klæring vedrørende Brygger Jacobsens Gave, kendte jeg kun det gamle Frue Spir gennem Thurahs Gengivelser i »Danske Vitruvius« og »Halnia hodierna«, og fik herigennem den Opfattelse, at Spiret var mindre vel proportioneret, samt at dets Anbringelse at Skønhedshensyn maatte med- føre en Ændring af Kirkens Facader. T Tilknytning til mine Udtalelser i Spirkomiteens Møde den 7. ds. skal jeg da herom bemærke, at hvis jeg paa hint Tidspunkt havde kendt Thurahs nu fremdragne Opmaaling og den herefter udførte Model, vilde min Erklæring for disse Punkters Vedkommende have taaet en anden Ordlyd. Jeg finder nemlig, at Spiret efter denne Model er helt anderledes og bedre — proportioneret, end jeg efter hine Afbildninger maatte an- tage, ligesom det ogsaa, sammenstillet med Modellen af Kirkebygningen, virker langt roligere og mindre barokt end formodet, hvorefter jeg nu ikke Patronatsf'orlioldet til Frue Kirke. 971 anser en Udsmykning af Facaderne i Overensstemmelse med Spiret ior paakrævet, og der er ejlieller fra mine Kolleger i Arkitektudvalget frem- kommen nogen Udtalelse om en saadan Nødvendighed. 1 denne Forbindelse skal jeg tilføje, at naar jeg i min Erklæring paa- pegede den Disharmoni, der vilde fremkomme mellem de udsmykkede Facader og Søjleportalen, burde jeg have anført, at der allerede under de nuværende Forhold er en Disharmoni tilstede mellem disse Bygningsdele. Det forundrer mig at se, at min Udtalelse om, at man staar overfor et Enten-Eller, et Spir eller ingenting kan betegnes som »ganske misvisen- de«. Gaven er jo netop ganske bestemt betinget: Penge til et Spir eller ingen Penge, og jeg forstaar derfor ikke, at denne Udtalelse kan mistydes, saa meget mindre, som jeg forud i Erklæringen har beklaget, at Gaven var saa betinget. Min Erklæring er endvidere fra flere Sider offentlig bleven kritiseret paa Grund af dens Præmissers formentlige Uoverensstemmelse med Kon- klusionen, men jeg erkender ikke Berettigelsen af denne Kritik. Thi lige- som Opponenterne ved Doktordisputatser endog meget kraftigt fremhæver Manglerne ved Præses' Arbejde, for saa dog sluttelig at anbefale det til Antagelse, maa det vel være berettiget og rigtigt til Konsistoriums Over- vejelse at anføre, hvad der taler mod Spirets Anbringelse. Naar jeg til Trods herfor dog har ment det forsvarligt at modtage Gaven, skyldes det hverken Hensyn til Folkestemningen eller Giveren, men den Omstændig- hed, at Spiret dog efter min Mening betyder en forøget Skønhedsværdi for Byen og at netop dette Spir har Hjemstedsberettigelse paa denne Plads, og fordi jeg tror, at Efterkommerne vil have langt mere Glæde af Frue Kirke med Spiret end de tidligere Generationer har haft af Kirken i dens nuværende Skikkelse. Der er jo Eksempler nok paa Bygninger, der trods manglende Stil- enhed tilfredsstiller Skønhedsfølelsen og glæder Øjet, og dette formener jeg ogsaa vil blive Tilfældet med Frue Kirke efter Spirets Anbringelse. At mange i den nulevende Sla^gt vil have svært ved at forsone sig med Forandringen, er let forstaaeligt, og det er rimeligt, at de gor deres mulig- ste for at hindre den. Men, naar det fra Spirmodstandernes Side hævdes, at Frue Kirke er et særlig udmærket arkitektonisk Kunstværk, skyder de eiter min Mening over Maalet. Selv om det kan lykkes at kalde en vis Beundring for dette Værk til Live, er det dog sansynligt, at den kun vil være forbigaaende, thi man kan neppe vente, at et saa skematisk, saa lidet beaandet Arbejde som Frue Kirkes Facader gennem Tiderne vil kunne hævde sig som udmærket Kunst. C. F. Hansens Arbejder er ganske vist i det 19de Aarhundrede bleven undervurderede, men Frue Kirke maa dog betragtes som et af de mindst vellykkede, og det er neppe helt hen i Vejret, naar man gennem hele for- rige Aarhundrede i kunstforstandige Kredse har fundet Kirkens Ydre at være et tørt og fantasiløst Arbejde. Det er, forekommer det mig, at overdrive Pieteten for Bygmesteren at forlange, at fordi han har vist stor Dygtighed i andre Værker, hans svagere Arbejder derfor til evig Tid skal staa urørte, naar der ved en delvis Ændring kan tilføres dem en foroget Skønhed og Interesse. Og dette synes mig for Frue Kirkes Vedkommende at blive Tilfældet, idet man ved delvis 972 Universitetet 1914—1915. Ombygning af Taarnet genskaber et af vore Forfædres monumentale Værker.« Konsistoriums Udvalg udtalte i sin foran nævnte Indstilling af 20. Oktober 1913 følgende angaaende det her omhandlede Separatvotum: »Hvad angaar det af to af Kirkeinspektionens Medlemmer fremsendte Separatvotum, skal Udvalget udtale, at det formentlig derved er overset, at Spørgsmaalet om selve Spirets Modtagelse ikke mere foreligger, idet det maa anses for endelig afgjort med Ministeriets Skrivelser af 28. Juli 1911 og 30. Marts 1912, hvori Ministeriet gav sin Tilslutning til Konsisto- jiums Indstilling om at meddele Tilladelse til Spirets Opførelse under For- udsætning af, at de fornødne Garantier for Vedligeholdelsen skaffedes til Veje. 1 Realiteten synes dette Votum at have mistet sit Grundlag ved den nye Erklæring angaaende Sagen, som kgl. Bygningsinspektør Martin Borch nu under 18. Oktober 1913 har afgivet.« Efter at være blevet gjort bekendt med Arkitekt Borchs Erklæring af 18. Oktober 1913 udtalte Stiftsprovst Paulli og Murermester Zeltner f). November 1913 følgende: »I)a det efter en af kgl. Bygningsinspektør Borch nu fremsendt Skri- velse angaaende Spiret fremgaar, at han har forandret sit Syn paa Spiret og Kirkebygningen, saa at han nu formener at den i Skrivelse af 1. No- vember 1910 omtalte Disharmoni mellem det rige Spir og Kirkens nøgne Facader ikke vil finde Sted, og den deraf følgende, af os i vort Separat- votum omtalte Ombygning og Udsmykning af Kirkens Ydre — som af Bygningsinspektøren bebudet i samme Skrivelse af 1. November 1910 — overflødiggøres, formener vi, at naar en Autoritet som Bygningsinspek- tøren i Løbet af 3 Aar kan komme til det stik modsatte Resultat af, hvad han fra først af har hævdet, — foruden ovennævnte Skrivelse af Vn 1910 har han ogsaa i »Architekten« af 12. November 1910, Pag. G2—63, bl. a. skrevet »thi hvad man end vil mene om Frue Kirke som architektonisk Monument saa er der jo dog nu i Bygningen en Helhed som odelægges ved Spiret, og dertil kommer at selve dette i mine Øjne ikke er dadelfrit« — ganske vist siger Bygningsinspektøren, er den nu udførte Model afvigende fra den forst fremstillede, men at Spiret derved pludselig ikke skulde komme til at odelægge den Helhed, som nu findes i Bygningen maa dog anses for misvisende, saa maa vi anse det for absolut nødvendigt, at der søges Raad i dette saa vigtige Sporgsmaal flere Steder. I ovenfor omtalte Nummer af »Architekten«, Pag. 57, hvor det med- deles, at Universitetet har besluttet at modtage Dr. Carl Jacobsens fyrste- lige Gave, Genopførelsen af Kirkens gamle, stolte Spir, skrives senere: »antagelig ligger den endelige Afgørelse hos Ministeriet, der formentlig i denne Sag vil raadspørge Akademi og særligt Syn.« Det har forbavset os at de hernævnte Raadgivere, den højeste Auto- ritet paa Kunstens Omraade, »Kunstakademiet«, ligesom det »Særlige Syn« som ellers altid har den afgørende Mening i Til i ælde, hvor større Til- og Ombygning af Kirker agtes foretaget, ikke have haft Sagen fore- lagt, ja, at Kunstakademiet ikke en Gang er blevet afæsket en ofiiciel Motivering af dets Nægtelse paa Anmodning om at ville vælge en Arkitekt 1il den nys forespurgte Kommission af Arkitekter. Som Medlemmer af Kirkens Inspektion, hvem det er overdraget at Patronatsforholdet til Frue Kirke. 973 vaage over Kirken, tillader vi os derfor at anmode Konsistorium om at lien- stille til Ministeriet, at det afæsker saavel »Kunstakademiet« som det »Særlige Syn« en Erklæring, forinden Ministeriet giver sit endelige Svar i denne saa vigtige Sag.« Til Konsistoriums foran S. 967—68 aftrykte Indstilling af 18. Novem- ber 1913 var føjet følgende Mindretalsvotum fra Professor H. Scharling: »Et Mindretal (H. Scharling) tillader sig at erindre om de kraftige Indsigelser, der af vore mest ansete Arkitekter, den nys afdøde Vilhelm Petersen, Etatsraad Storck, Arkitekt Fussing o. fl. er rejst mod Nedbrydel- sen af det nuværende Frue Taarn med dets gyldne Kors foroven, hvortil i seneste Tid er kommen ikke mindre energiske Udtalelser fra Kunstakade- miet og Frue Kirkes Menighedsraad. I Betragtning af den Modstand, som herved er rejst fra sagkyndige og vægtige Autoriteter mod Opførelsen af det paatænkte Frue Spir, og i Betragtning af den Uvilje og Harme, der i stedse stigende Grad har rejst sig saavel i Frue Kirkes Menighed som i Hovedstadens Befolkning og er kommen til Orde i liere af dennes større Dagblade, niaa Mindretallet be- stemt fraraade Opførelsen af det kæmpemæssige Spir, der staar i skrigende Disharmoni med selve Kirkebygningen. Et særligt Punkt, som i den allersidste Tid er blevet stærkt fremdra- get, maa endnu tages i Betragtning, nemlig Kirkens Brandfarlighed paa Grund af Loftets og Overkirkens Træbygning. Denne Fare vil i høj Grad forøges ved Opførelsen af Spiret og de talrige Arbejderes Virksomhed her- ved. Det bliver derfor nødvendigt, inden det store Bygningsarbejde begyn- des, at bringe fornoden Sikkerhed tilveje overfor den nævnte Fare; de hertil fornødne Foranstaltninger ville kræve baade Tid og Penge.« Med Ministeriets Skrivelse af 27. November 1913, se foran S. 908, hvorved Ministeriet meddelte sin Tilladelse til Spirets Opførelse, fulgte følgende Andragende af 14. Oktober 1913 fra et Flertal af Frue Sogns Menighedsraads Medlemmer: »Undertegnede Medlemmer af Vor Frue Sogns Menighedsraad til- lader sig at henvende sig til det lioje Ministerium i Henhold til Lov om Menighedsraad § 23 »Menighedsraadet er berettiget til, ogsaa uden at Anledning dertil er given fra de kirkelige Myndigheders Side at tage An- liggender og Forhold, der vedrøre Sognemenigheden, under Overvejelse og indgive Andragender derom til Biskoppen eller Ministeriet.« Øjeblikket nærmer sig jo, da Ministeriet har det i sin Haand at af- gøre, om den af Brygger, Dr. Jacobsen tilbudte Gave skal modtages, det vi] sige, om Vor Frue Kirkes nuværende Taarn uigenkaldelig skal for- svinde og give Plads for et Spir, der set fra et arkitektonisk Synspunkt er i skrigende Disharmoni med Kirkebygningen, og hvis eneste Formaal skal være at »pynte paa Byens Silhouet.« Vi skal ikke gentage, hvad der allerede fra mangfoldige Sider er frem- ført mod Spirets Opførelse. I saa Henseende skal vi henvise til Flertals- betænkningen i det 1910 om denne Sag nedsatte Udvalg samt til den af Kunstakademiet til Konsistorium indgivne kraftige Protest mod Spirets Opførelse. — Kun nogle faa Bemærkninger ønsker vi at tilføje. Rent bortset fra, hvorvidt de fornødne Midler til Spirets Opførelse og Vedligeholdelse kan skaffes tilveje, og hvorvidt fornoden Sikkerhed Universitetets Aarbog 123 974 Universitetet 1914—1915. (lerfor kan gives, maa vi som Repræsentanter for Vor Frue Menighed ned- lægge en bestemt Indsigelse mod, at vor gamle Kirke misbruges til saa- danne Eksperimenter som de paatænkte for at tilfredsstille en tilfældig Stemning, om hvis Realisation kgl. Bygningsinspektor Borch selv skriver, at Kirken som saadan ikke kan have nogen Interesse af at faa Spiret an- bragt. , i , > ; Vi maa fastholde, at Vor Frue Menighed har al mulig Interesse af, at Spiret ikke bliver anbragt. Som Kirken nu staar med sit Taarn og sit gyldne Kors, er den kær for dem, der til Stadighed søger ind under dens hoje Hva4ving, og hvoraf mangfoldige har udtalt deres Sorg og bitre Harme over, at man vil borttage det Kors, til hvilket de saa ofte har set op i sorgfulde og ængstende Tider og derved fattet Fortrøstning og nyt Mod. — Det forekommer os, at en saadan Følelse hos Kirkefolket har større Krav paa Hensyntagen end Udtalelser fra en Kreds, for hvem Hovedsyns- punktet er, at et Spir pynter paa Byens Silhouet. Det er vort Haab, at det hoje Ministerium vil tillægge den Indsigelse mod Spirets Opforelse, der herved gøres af Vor Frue Menigheds Repræ- sentanter, saa megen Betydning, at den maa komme til at veje med, naar Afgørelsen skal træffes. Det turde dog være utvivlsomt, at der her er Spørgsmaal om en Sag, som i væsen ti i . Pecbr. 1913 bifaldt Konsistorium, at der som Bidrag til Belysning af Hvidovre Kirke ved Eftermiddagsgudstjenester i Vinter- maanederne under Kirkens Budget udredes et Beløb af indtil 40 Kr. aarlig. — Under 23. Sept. 1913 bifaldt Konsistorium, at det til Hvidovre Kirkes Opvarmning ved Konsistoriums Skrivelse af 10. Febr. 1892 til- staaede Bidrag paa 50 Kr. aarlig af Kirkens Midler under Hensyn til Kul- prisernes Stigning indtil videre forhøjedes til 75 Kr., første Gang for Vinteren 1913—14. — Efter hans derom indgivne Ansøgning meddelte Konsistorium 20. Juni 1914 pens. Lærer J. Kr. Nielsen Afsked fra Stillingen som A ærge for Hvidovre Kirke fra 30. s. M. at regne. Til hans Efterfølger blev sam- tidig udnævnt Førstelærer ved Hvidovre Skole C. N. Petersen.