Andet Afsnit.
Universitetets og Kommunitetets
økonomiske Anliggender.
I. Universitetskvæsturen,
Den 18. Januar 1915 afgik Kassekontrollør i Universitetskvæsturen
Peter Lund ved Døden. Han blev ansat i Kvæsturen 1857 og be-
skikkedes 29. Sept. 1871 til Kassekontrollør. Ved Skrivelse af 23. s. M.
konstituerede Ministeriet derefter Assistent i Universitetskvæsturens Kasse-
kontrolkontor cand. polit. Fenger til indtil videre paa eget An- og Tilsvar
at varetage de med Universitetskvæsturens Kassekontrollørembede for-
bundne Forretninger. Efter Kvæstors Indstilling af 22. Febr. 1915, hvor-
over Ministeriet indhentede en Erklæring af 12. Marts 1915 fra Konsisto-
rium, som heri tiltraadte Kvæstors Forslag, blev Embedet uden forud-
gaaende Opslag ved kgl. Resol. af 23. Marts 1915 besat med Assistent i
Universitetskvæsturen cand. juris Anders Christian Ømark fra 1. Marts
s. A. at regne.
— Ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg
A. Sp. 1291—94, blev der bevilget hver af de ved Universitetskvæsturen
og Sorø Akademis Kontor i Sorø normerede 7 Embedsmænd, hvilke ikke
var omfattede af Loven af 8. Juni 1912 om midlertidig Lønforhøjelse, et
Løntillæg paa 400 Kr.
—	Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp.
1295—98, blev der bevilget 1,100 Kr. til Lønning af en Skriver i Universi-
tetskvæsturens Bogholderkontor.
—	Skriver i Universitetskvæsturen Ernst Emil Oskar Jensen ansattes
som Assistent i Kvæsturens Kasserer- og Forvalterkontorer fra 1. Marts
1915 at regne.
By- og Herredsfuldmægtig, Cand. jur. Hans Dorph Hemmingsen an-
sattes som Assistent i Kvæsturens Bogholderkontor fra 1. Juni 1915
at regne.
—	Fuldmægtig ved Sorø Akademis Kontor i Sorø Johannes Meller
Valeur blev under 28. April 1915 udnævnt til Kasserer sammesteds.
II. Universitetets Almanakprivilegium.
Efter at Observator Pechiile var afgaaet ved Døden anmodede Kon-
sistorium 20. Juni 1914 Professor astronomiæ om at ville afgive en Ind-
stilling om den fremtidige Ordning af Beregningen og Redaktionen af
Almanaken samt Reguleringen af Markederne. Denne Indstilling, som
Universitetet 1914—
1915.
Prof. Strømgren først afgav (i. April 1915, idet han. forinden han frem-
satte Forslag til en endelig Ordning, ønskede ved at udføre Beregningen
af Almanakerne for l(Jli> at skaffe sig Overblik over Spørgsmaalet, var
saalydende:
„Mit Forslag gaar i Hovedsagen ud paa følgende Punkter:
1)	Beregningen og Redaktionen af Almanakerne foretages i Observatoriets
Navn og overdrages til Professor astronomiæ, med Assistance af en af
Observatoriets Beregnere og mod et nærmere fastsat Honorar,
2)	Reguleringen af Markederne overdrages indtil videre til Kontorchef i
Handelsministeriet Krenchel, mod derfor fastsat særligt Honorar.
Med Hensyn til det første Punkt skal jeg bemærke, at det ikke blot
synes mig formelt rigtigt, men af følgende Grund ogsaa realiter vigtigt,
at Observatoriet som saadant har Ansvaret for Almanakernes Beregning
og Redaktion. Ved Observator Pechiiles Død var der paa Observatoriet
ingen, der havde nogen Erfaring i Almanakspørgsmaalet, og der havde
ikke været nogen Mulighed for at vinde en saadan Erfaring, da Alma-
nakkens hele Beregning og Redaktion altid havde været betragtet som
Observators Sag, i hvilken ingen havde hverken Pligt eller Ret til at
blande sig. En Følge heraf var, at Overtagelsen af tUmanakredaktionen
kostede et uforholdsmæssigt stort Arbejde.
Den af mig foreslaaede Ordning (nærmere Detailler se nedenfor) vil
medføre, at der paa Observatoriet foruden Almanakredaktøren selv altid
findes en til, som er nogenlunde fortrolig med Spørgsmaalet om Alma-
nakkens Beregning og Redaktion. Det er indlysende, at dette bl. a. ved
en eventuel ny Vakance vilde være af stor Betydning.
Med Hensyn til den nærmere Ordning af Spørgsmaalet tillader jeg
mig at indstille, at det overdrages Undertegnede, mod Honorar og med
Assistance af en af Observatoriets Beregnere at beregne og redigere Al-
manakkerne, men at Reguleringen af Markederne overdrages til en anden,
foreløbig til Kontorchef i Handelsministeriet Krenchel, som har erklæret
sig villig til, mod et passende Honorar at overtage dette Hverv.
Overføringen af Almanakens Beregning og Redaktion fra Observator
til Prof. astr. betegner kun en Tilbagevenden til den oprindelige Orden
og maa vel betragtes som rimelig i sig selv. For Undertegnede vilde denne
Ordning betyde, at jeg vilde væie i Stand til at gennemføre det Princip,
som jeg har opstillet som mit Ideal: helt at kunne gaa op i min Embeds-
gerning uden Bibeskæftigelse med mit Fag uvedkommende Ting.
Imellem de for Almanaken nødvendige Beregninger tindes der en
Del, som, efter Anvisning af Almanakredaktøren og under hans Ansvar,
meget godt kan udføres af en mindre kvalificeret Astronom. Den rigtige
Ordning vilde derfor efter min Mening være, at den, der har Ansvaret og
Hovedarbejdet med Almanakernes Beregning, har Lejlighed til at faa
Assistance af en af Observatoriets Beregnere. Da dette Arbejde imidlertid
ikke bør gribe hindrende ind i Observatoriets videnskabelige Arbejder og
derfor bør udføres paa andre Tider end de for de videnskabelige Arbejder
afaststte, bør dette Arbejde honoreres særskilt.
Med Hensyn til Reguleringen af Markederne skal jeg bemærke, at
denne Virksomhed intet har med Astronomi at gøre. Ligesaa vist som
det ansvarsfulde Hverv at beregne Almanakernes astronomiske Del for
Universitetets Almanakprivilegium.
939
alle Tider nødvendigvis maa være knyttet til en Fagastronom, ligesaa vist
er det, at en Astronom som saadan ikke har nogen som helst Kompe-
tence med Hensyn til Spørgsmaalet om Markedsberegningen.
Jeg betragter det som en af mine Hovedopgaver som Bestyrer af
Observatoriet, saa vidt muligt at sørge for, at de faa Astronomer, vi har,
bliver fri for alle Faget uvedkommende Beskæftigelser. Det ligger altsaa
efter min Mening i baade Observatoriets og Astronomernes saa vel som i
selve Sagens Interesse, at denne Del af Almanakken — ligesom det altid
bar været Tilfældet med den meteorologiske Del, Delen om Fyrvæsen
etc. — forberedes af specielt Sagkyndige. En saadan paa dette Omraade
specielt Sagkyndig vil sandsynligvis altid være at tinde i Handelsministeriet
og findes der i Øjeblikket i Kontorchef Krenchels Person.
Med Hensyn til Honoraret for Almanakernes Beregning og Redak-
tion maa jeg fremholde som min Mening, at det indtil nu gældende Ho-
norar — 400 Kr. for den danske Almanak, inkl. Markedsfortegnelsen, 200
Kr. for Skriv- og Rejsekalenderen, 200 Kr. for den islandske og 200 Kr.
for den færøiske Almanak, alt uden at der findes noget Honorar til Assi-
stance — er ganske urimeligt lavt, naar Hensyn tages til de nødvendige
Kvalifikationer, det store Arbejde og det store Ansvar.
Efter de Erfaringer, jeg nu har med Hensyn til Arbejdet med Alma-
nakkernes Beregning og Redaktion skal jeg tillade mig at foreslaa følgende
Ordning:
1)	For Beregning og Redaktion af Almanakkerne honoreres Prof. astr.
med 1,200 Kr. — 450 Kr. for den danske Almanak, 250 Kr. for Skriv-
og Rejsekalenderen, 250 Kr. for den islandske og 250 Kr. for den
færøiske Almanak — saaledes at Honoraret for hver Almanak udbetales,
saa snart Almanakkens Trykning er begyndt,
2)	Til Assistance ved Beregningen af Almanakkerne bevilges der et Be-
løb af 300 Kr. aarlig, som efter Anvisning af Prof. astr. udbetales til
en af Observatoriets Beregnere med 25 Kr. maanedlig forud, begyndende
med den 1. April 1915,
3)	Honoraret for Markedsreguleringen fastsættes efter Forhandling med
Kontorchef Krenchel."
I Anledning af denne Indstilling afgav Kvæstor 18. Juni 1915 en
saalydende Erklæring:
„Under 13. April 1888 konstituerede Konsistorium i Henhold til kgl.
Resolution af 3. August 1846 nu afdøde cand. mag. Pechiile som Observator
ved det astronomiske Observatorium fra 1. April 1888 at regne, og over-
drog ham derhos i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 27. Marts s. A.
Arbejdet ved Beregningen og Redaktionen af Almanaken samt Regu-
leringen af Markederne mod det derfor fastssatte aarlige Honorar: 400 Kr.
for den danske Almanak, 200 Kr. for den islandske og 200 Kr. for Skrive-
og Rejsekalenderen, saaledes at dette Honorar paa ialt 800 Kr. vilde blive
udbetalt ham hvert Aar, saasnart Almanakens Trykning var begyndt.
Efter at Udgivelsen af en særegen Almanak for Færøerne fra og med
Aaret 1898 under 5. November 1897 var bleven bifaldet af Ministeriet for
Kirke- og IJndervisningsvæsenet, saaledes at Arbejdet ved Udarbejdelsen
af denne Almanak overdroges Observator Pechiile mod et aarligt Honorar
af 200 Kr., kom det Redaktøren af Almanaken herefter tillagte aarlige
940
Universitetet 1914—
1915.
Honorar til at udgøre ialt 1,000 Kr., jfr. Rigsdagstidenden for 1897—98,
Tillæg B., Sp. 447—48 og Universitetets Aarbog for 1897—98, Side 928—29.
Foruden Honoraret for Redaktionen udreder Almanakkontoen endvidere
100 Kr. for Oversættelse af den islandske Almanak, 100 Kr. for Over-
sættelse af den færøiske Almanak og 80 Kr. til en Postembedsmand for
Udarbejdelse af „Vejledning for Korresponderende og Rejsende'1 i Skrive-
og Rejsekalenderen, jfr. det anførte Sted i Rigsdagstidenden.
1 Professor astronomiæ, Dr. Strømgrens Forslag, der gaar ud paa,
at beregningen og Redaktionen af Almanaken foretages i Observatoriets
Navn og overdrages til Professor astronomiæ, er det nu utvivlsomt med
fuld Føje gjort gældende, at de ovenfor anførte nugældende Honorarer,
tilsammen 1,000 Kr., ere forældede og uforholdsmæssig ringe, naar Hen-
syn tages til de Kvalifikationer, det store Arbejde og det store Ansvar
der er forbundet med Almanakens Beregning. De Honorarer, der have
været tillagte Observator Pechiile som Redaktør af Almanaken ere — bort-
set fra det senere tilkomne Honorar for den færøiske Almanak — de
samme som tidligere havde været tilstaaet Professor P. Pedersen ved
Ministeriets Skrivelse af 10. Oktober 1855 og Observator Schjellerup ved
Ministeriets Skrivelse af 20. September 1856 ved disses Ansættelse som
Redaktører af Almanaken, jfr. Lindes Meddelelser angaaende Københavns
Universitet 1. Bd. S. 915. Med Hensyn til Honoraret for den færøiske
Almanak, der blev fastsat ved Ministeriets Skrivelse af 5. November 1897,
skal man oplyse, at dette blev normeret til samme Størrelse som Hono-
raret for den islandske Almanak, der var blevet bestemt ved Universitets-
og Skoledirektionens Skrivelser af 13. Februar 1836 og 22. Juli 1837
(Samling af de for Universitetsforholdene gældende Retsregler II. S. 160
og 167). Det behøver formentlig ikke nærmere at paavises, at disse Ho-
norarer, der i saa lang en Aarrække have været uforandrede, nu maa
siges at være et ganske utilstrækkeligt Vederlag for det med Redaktionen
af Almanaken forbundne store og ansvarsfulde Arbejde, og at der vil ud-
kræves en Forhøjelse med antagelig ikke under 50 pCt. for at bringe
Honorarerne op til en saadan Størrelse, at de under Hensyn til Pengenes
nuværende og stadig synkende Værdi ville give Redaktøren et passende
Vederlag for det ham paahvilende Arbejde.
I sin foranførte Skrivelse foreslaar Professor Strømgren følgende
Forhøjelse af Honorarerne:
for den danske Almanak.......... fra 400 Kr. til 450 Kr.
■ Skrive- og Rejsekalenderen..... - 200 — - 250 —
- den islandske Almanak........ - 200 — - 250 —
— færøiske Almanak......... - 200 — - 250 —
tilsammen... fra 1,000 Kr. til 1,200 Kr.
altsaa en Forhøjelse af 20 pCt. Efter det foran anførte maa denne For-
højelse af det personlige Honorar anses for ganske utilstrækkelig, og det
af Professor Strømgren herom stillede Forslag maa da ogsaa ses i For-
bindelse med de af ham fremsatte Ønsker om, at der tilstaas Redaktøren
af Almanaken en Assistancesum til Beregning af Almanaken og en Assi-
stancesum til Udarbejdelse og Regulering af de aarlige Markedslister i
Almanaken.
Universitetets Almanak privilegium.
941
Uagtet der ved Redaktionen af Almanaken forekommer et ikke ringe
manuelt Arbejde ligesom der imellem de for Almanaken nødvendige Be-
regninger findes en Del, som efter Anvisning af Redaktøren og under
lians Ansvar meget godt kan udføres af en mindre kvalificeret Astronom,
har der hidtil ikke været tillagt Redaktøren nogen Assistancesum, men
den paagældende har været henvist til at honorere en saadan eventuel
Medhjælp, der efter Arten og Omfanget af det med Beregningen og Re-
daktionen af Almanaken forbundne Arbejde maa anses for at være ganske
uundværlig, af det ham personlig tilstaaede Honorar, hvis Utilstrækkelig-
hed alene som personligt Honorar betragtet er belyst i det foranstaaende.
Professor Strømgren foreslaar derfor, at der til Assistance ved Bereg-
ningen af Almanaken bevilges et Beløb af 300 Kr. aarlig, som efter An-
visning af Redaktøren udbetales til en Medhjælper, der naturligt vil være
at søge blandt de ved Observatoriet ansatte Beregnere, med 25 Kr.
maanedlig forud, fra 1. April 1915 at regne. Universitetskvæsturen kan
for sit Vedkommende ganske tiltræde, at der tillægges Almanakens Re-
daktør en saadan Assistancesum, ogsaa under Hensyn til, at det forment-
lig maa være i Universitetets Interesse at kunne byde Almanakens Re-
daktør, der efter Sagens Natur maa vælges blandt de ved Observatoriet
ansatte Embedsmænd, saadanne Vilkaar, at hans Arbejde ved Almanaken
ikke træder hindrende i Vejen for den ham paahvilende Embedsgerning
i Observatoriets Tjeneste.
Endelig foreslaar Professor Strømgren. at det hidtil Redaktøren af
Almanaken paahvilende Arbejde med Reguleringen af Markederne ind-
til videre overdrages til Kontorchef i Handelsministeriet Krenchel modet
derfor fastsat særlig Honorar. Med Hensyn til dette Forslag skal man
tillade sig at bemærke følgende.
Efter de gældende Regler paahviler det Universitetet at udarbejde
Markedslisten i Almanaken, jfr. Reskript af 14. April 1747. Dette Ar-
bejde har hidtil været paalagt Redaktøren af Almanaken, hvem det ogsaa
paahviler at meddele de Oplysninger og Erklæringer, der maatte forlanges
i Anledning af Ansøgninger om Markeders Forlæggelse til andre Tider,
nye Markeders Afholdelse m. m., jfr. Ministeriets Skrivelse af 10. Oktober
1855 (i Lindes Meddelelser angaaende Københavns Universitet for 184B—
5l) S. 915). Arbejdet er foregaaet paa den Maade, at Almanakens Re-
daktør udarbejdede sin Oversigt over Markedernes Afholdelse i det paa-
gældende Aar paa Grundlag af de ved Indenrigsministeriets (nu Ministeriet
for Handel og Søfart) Foranstaltning fastsatte Regler og indsendte dette
Forslag til det vedkommende Ministerium, som derefter gjorde Bemærk-
ning om de Ændringer, der ønskedes foretagne. Den af det vedkommende
Ministerium i denne Henseende udførte Virksomhed maa formentlig op-
fattes som et Ministeriets Embedsmænd paahvilende tjenstligt Hverv, der
ingensinde er bleven honoreret, og for hvilken man ogsaa vanskelig vilde
kunne motivere en særlig Vederlæggelse fra Universitetets Side.
Som det af Professor Strømgren er anført, ligger det af Almanak-
redaktøren hidtil udførte Arbejde med den aarlige Markedsregulering
udenfor det astronomiske Fagomraade, og man maa være enig med Pro-
fessor Strømgren i, at Professor astronomiæ, til hvem Redaktionen er
foreslaaet henlagt, bør fritages for personligt at skulle udføre dette Arbejde.
Universitetets Aarbog	119
942
Universitetet 1914—1915.
Derimod kan man ikke se, at der skulde være nogen Nødvendiglied for
at henvende sig til Handelsministeriet om Bistand ved dette Arbejdes
fremtidige Udførelse. Til dette Arbejde udkræves ingen særlig handels-
retlig Sagkundskab, men — foruden Evnen til med Nøjagtighed at kunne
optegne Aarets Markedslister paa Grundlag af de givne Bestemmelser om
Markedsdagene — alene et almindeligt Kendskab til Markedsstederne og
Forbindelsen mellem dem, saaledes at den paagældende kan stille Forslag
til den i Slutningen af den nedennævnte Bekendtgørelse af 27. Juli 1908
omhandlede Henlæggelse af Markeder, der falder paa en Søn- eller anden
Helligdag, til en anden passende Dag. En fuldstændig Oversigt over de
gældende Markedsbestemmelser foreligger senest i Indenrigsministeriets
Bekendtgørelse Nr. 189 af 27. Juli 1908 (Lovtidende for 1908 S. 770), der
i Forbindelse med de senere tilkomne Bestemmelser om lokale Omlægninger
vil afgive det for Udarbejdelsen af den aarlige Markedsliste fornødne
Grundlag.
Idet der herefter ikke kan ses at være tilstrækkelig Grund til at
udskille den heromhandlede Virksomhed og henlægge den til en Embeds-
mand i Handelsministeriet, synes man at maatte foretrække en Ordning,
hvorefter Professor astronomiæ som Redaktør af Almanaken fritages for
personlig at udføre dette Arbejde, saaledes at der gives ham et aarligt
Beløb til Assistance i nævnte Øjemed. Man vil herved opnaa, at ogsaa
dette Arbejde udføres under Redaktørens Ledelse og paa hans Ansvar,
og man vil undgaa en Ordning, som maa forekomme Universitetskvæsturen
at være mindre nærliggende, nemlig at Arbejdet med at fremstille et Stof,
som bliver Universitetets Ejendom og for hvis Benyttelse af andre Univer-
sitetet oppebærer Afgift, officielt henlægges til en Embedsmand i det
Ministerium, der efter den ovennævnte Bekendtgørelse af 27. Juli 1908
in fine er forudsat ikke selv at skulle sørge for Markedsfortegnelsens Udar-
bejdelse, men derimod at skulle meddele Approbation paa Flytning af
Markeder og derigennem delvis kontrollere den udarbejdede Fortegnelse,
jfr. det foran bemærkede om den Maade, hvorpaa Arbejdet hidtil er blevet
ud føl t. En saadan paalidelig Assistance maa man antage, at Redaktøren
vil kunne opnaa mod en Vederlæggelse af 200 Kr. aarlig, medens det
Honorar, der efter Professor Strømgiens Forslag eventuelt tænktes tillagt
Kontorchef Krenchel efter nærmere Forhandling med denne, efter Profes-
sorens mundtlige Udtalelse ventelig vilde blive foreslaaet til 5 å 600 Kr.
Under en Samtale, man har haft med Professor Strømgren i Anledning
af den heromhandlede Ændring i hans Forslag, har Professoren udtalt,
at han kan slutte sig til Kvæsturens Forslag, idet det alene er ham magt-
paaliggende, at Professor astronomiæ som Redaktør af Almanaken fritages
for personlig at udføre Markedsreguleringen, medens han ikke har sær-
lige Ønsker med Hensyn til Maaden, hvorpaa denne Assistance nærmere
ordnes.
Den aarlige Merudgift ifølge de i det foranstaaende fremsatte For-
slag vil herefter udgøre ialt 700 Kr., nemlig til Forhøjelse af Redaktørens
Honorar 200 Kr., til Assistance ved Beregninger 300 Kr. og til Assistance
ved Udarbejdelse af Markedslisterne 200 Kr. Efter det senest foreliggende
Regnskabs Udvisende vil denne Merudgift kunne afholdes af Almanak-
kontoen, uden at det i denne Anledning vil blive nødvendigt at paaregne
Universitetets Åimahakpriviiegium.
943
en Nedsættelse i det paa Kontoen for 1915—16 som Nettoindtægt af
Almanakprivilegiet opførte Beløb 94,400 Kr., jfr. Rigsdagstidenden for
1914—15, Tillæg A., Sp. 1287—88.
Efter den Anledning, den foreliggende Sag dertil giver, skal man
ikke undlade allerede nu at henlede Opmærksomheden paa, at det for-
mentlig ogsaa for saa vidt angaar Redaktionshonoraret for indeværende
Finansaar, altsaa vedkommende Udarbejdelsen af Almanaken for 1916,
vil blive nødvendigt i alt Fald i nogen Grad at raade Bod paa de ganske
utidssvarende Vilkaar, under hvilke Almanakens Redaktør for Tiden maa
virke, idet det formentlig vil erkendes, at Professor Strømgren, der beregner
og redigerer Almanaken for 1916, netop ved denne forste og efter Sagens
Natur besværligere Beregning og Redaktion i særlig Grad vil føle Ulem-
perne ved den nu bestaaende Ordning. Det er endvidere af Professor
Strømgren oplyst, at der ved Observator Pecbiiles Død blandt hans efter-
ladte Optegnelser ikke fandtes tilstrækkeligt Materiale til Regulering af
Markedslisten for Aaret 1916. Under disse Omstændigheder har Professor
Strømgren set sig nødsaget til at rette en Anmodning til Kontorchef i
Ministeriet for Handel og Søfart Krenchel om at ville udarbejde Markeds-
oversigten for 1916. Om Afholdelsen af denne og mulige andre beslæg-
tede Udgifter, der dog formentlig tør forventes at ville blive tilladte af
Ministeriet mod regnskabsmæssig Forklaring under Hensyn til, at Over-
skudet af Almanakindtægterne efter alt foreliggende maa antages desuagtet
at ville overstige det i Finansloven for 1915—16 paaregnede Beløb, skal
man eventuelt til sin Tid fremkomme med en særskilt Indstilling.
Udover de i det foranstaaende fremsatte Ytringer angaaende den
økonomiske Side af den foreslaaede Ordning af Redaktionen skal man
endnu sluttelig bemærke, at Professor astronomiæ Overtagelse af Alma-
nakens Redaktion formentlig vil medføre hans Udtræden af Almanak-
komiteen, og at Spørgsmaalet om Beskikkelse af et nyt Medlem i hans
Sted som Følge heraf vil blive at tage under Overvejelse.
I Henhold til det anførte skal man tjenstligst indstille, at der hos
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet søges Bemyndigelse til ved
Udarbejdelsen af Universitetets Budget i Forslaget til Finanslov for 1916
—17 under Universitetets Indtægtspost b., Almanakprivilegiet, at optage
Forslag om, at der tilstaas Redaktøren af Universitetets Almanak følgende
Forhøjelser af de for ham fastsatte aarlige Honorarer nemlig:
for den danske Almanak....... fra 400 Kr. til 450 Kr.
for Skrive- og Rejsekalenderen.. - 200 - - 250 -
for den islandske Almanak..... - 200 - - 250 -
og for den færøiske Almanak.. - 200 - - 250 -
samt at der til Raadighed for ham stilles et Beløb paa 300 Kr. aarlig til
Assistance ved Beregningen af Almanaken og et Beløb paa 200 Kr. aarlig
til Assistance ved Markedsreguleringen og Udarbejdelse af Markedslisterne
i Almanaken".
Konsistorium indsendte 30. Juni 1915 Sagen til Ministeriet, idet det i det
Hele tiltraadte de fremsatte Forslag — for Markedslisternes Vedkommende
i den af Kvæstor fremsatte Form — og Ministeriet bifaldt derefter 17.
Juli 1915, at de af Universitetet udgivne Almanaker fremtidig betegnes
som udgivne af Københavns Observatorium, hvorhos det tilføjede, at det
Universitetet 1914 —1915.
var sindet paa Finansloven for 1916—17 at søge Hjemmel for de fore-
slaaede Forhøjelser.
Efter at saaledes Arbejdet ved Beregningen og Redaktionen af
Almanaken og Reguleringen af Markederne var overgaaet til Professor
Strømgren som Observatoriets Bestyrer, udtraadte denne af Komiteen for
Almanakens Udgivelse og Forhandling, og Konsistorium valgte i hans
Sted 15. September 11)15 Referendarius consistorii Prof. H. Munch-Petersen
til Medlem af Komiteen.
Den ovennævnte Hjemmel for Honorarforhøjelserne m. v. blev givet
ved Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstid. 1915—16, Tillæg A. Sp.
1291—94.
—	Under 18. Juni 1915 bifaldt Konsistorium i Overensstemmelse
med Almanakkomiteens Indstilling af 4. s. AL, at en af Dansk Forening
for Børnetandpleje indsendt Artikel „Pas paa Børnenes Tænder" -- dog
uden Billeder — optoges i Universitetets Almanak saavidt muligt allerede
i Almanaken for 1916 — eventuelt saaledes at Artiklen om de nyfødtes
Øjenbetændelse udelades — samt at den paagældende Artikel til Optagelse
et begrænset Antal Gange i Almanaken for de kommende Aar bliver
indlemmet i det Stof, af hvilket Artiklerne til de enkelte Aargange af
Almanaken udtages efter Forslag af dennes Redaktør og med Konsisto-
riums Approbation, alt saaledes, at Udgiften til Trykning og Papir, bæres
af Universitetet, hvorimod Forfatterhonoraret bliver Universitetet uved-
kommende.
III. Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
] Skrivelse af 24. September 1914 bifaldt Ministeriet, at der af Kom-
munitetets Udgiftspost 7. a. 2., til Udbedring af en i Professorboligen i
Konsistoriegaarden forefunden Svampeskade afholdtes et Beløb af 890 Kr.
paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1914—15, jfr. Rigsdagstid.
1914—15, Tillæg A. Sp. 3135—36.
—	1 Skrivelse af 29. Maj 1914 bifaldt Ministeriet, at der af Univer-
sitetets Udgiftspost k. 1. som Overskridelse mod regnskabsmæssig Forklaring
afholdtes et Beløb af 816 Kr. 69 0., som var anvendt til Udbedring af en
større Vandskade, der under en Frostperiode i Begyndelsen af 1914 var
sket paa Universitetets Hovedbygning, idet Brandledningerne paa Loftet i
begge Sider af Bygningen var sprængte saaledes, at Vandet gennemtrængte
Bygningen lige til Kælderen og beskadigede Lofter, Vægge og elektriske
Ledninger, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp. 3115—16.
—	Under 14. April 1915 tilskrev Professor Jungersen Konsistorium
som følger:
„Jeg tillader mig herved at anmode Konsistorium om at lade under-
søge, om det er muligt — uden altfor stor Bekostning — at indrette Cen-
tralopvarmning i Kommunitetsbygningen i Stedet for den nuværende Op-
varmning ved Kakkelovne.
Som det vil være Konsistorium bekendt, er en ikke ganske lille Del
af denne Bygning optaget af den zoologiske Studie- og Undervisningssam-
ling. Denne Institution indeholder i forskellige Rum saavel i Stuen som
paa første Sal værdifulde og kostbare Samlinger, opstillede i Skabe, af
Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
945
hvilke flere er i en betænkelig Nærlied af Kakkelovnene. Derved er baade
en ret betydelig Brandfare tilstede, og Skabene og deres Indhold lider
tillige af den stærke Straalevarme, som disse Ovne til Tider udsender.
Kun ved en saa omhyggelig Pasning af disse Ovne, som det synes ret
umuligt at opnaa, kan de bringes til at yde en nogenlunde jævn Varme;
som Regel svinger Temperaturen mellem Overhedning i nogle af Døgnets
Timer og mangelfuld Varme, eller Kulde, i Resten af Døgnet. I nogle
Lokaler er Forholdene særlig ugunstige, f. Eks. i Korridoren paa første
Sal, der benyttes ved de zootomiske Øvelser, og navnlig i Auditoriet. Dette
sidste er en egen Tilbygning, uden Skorsten. De to store Kakkelovne,
som meget ufuldkomment besørger Opvarmningen, staar i Forbindelse med
en af Kommunitetsbygningens Skorstene ved Hjælp af lange Rør, der
krydser over en mørk Korridor. Disse liør maa stadig fornyes, fordi de
brændes igennem, undertiden paa kortere Frist end et Aar. Hidtil har
Gennembrænding fundet Sted indenfor Auditoriet, hvor den let opdages,
men den kunde mulig ogsaa indtræde i den mørke Korridor, og i saa
Fald vilde den muligvis ikke opdages i Tide.
Opvarmningen i den øvrige Del af Bygningen, i Konsistoriums Kontor,
Referendarii, Rektors, Dekaners og Udvalgsværelser, Fil.-historisk Labora-
torium o. s. v., kan næppe kaldes ideal; og hvad min Embedsbolig angaar,
synes det næppe muligt der at opnaa tilstrækkelig Varme i den koldeste
Del af Vinteren.
Saafremt en Undersøgelse som den ønskede sættes i Værk for Kom-
munitetsbygningens Vedkommende, vilde det formentlig være rimeligt der-
med at forbinde en Undersøgelselse af en mulig Ændring af Opvarmningen
ogsaa i den af Professor Scharling beboede Bygning, samt Konsistorie-
bygningen.
Ogsaa Spørgsmaalet om en eventuel Afløsning af den nuværende
Gasbelysning paa Studiesalen med elektrisk Lys burde vist tages op ved
samme Lejlighed".
Under 17. April 1915 udbad Konsistorium sig i den Anledning Oplys-
ninger af Bygningsinspektøren, som under 28. Juni 1915 meget stærkt
fraraadede Planen paa Grund af de umaadelig høje Priser paa Materialier
til Opvarmningsanlæg samt den høje Arbejdsløn.
IV. Universitetets Landsbykirker.
Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er der i 1914—15
anvendt 24 Kr. 85 0. til Anskaffelse af et Kokostæppe til Vaabenhuset i
Herløv Kirke, 200 Kr. til 4 Lampetter i Værløse Kirke, 175 Kr. som
Universitetets Bidrag til et Orgel-Harmonium i Ligkapellet paa Taarnby
Assistenskirkegaard ved Kastrup og 500 Kr. til Istandsættelse af Kalk-
malerier i Taarnby Kirke.
Y. Forskellige Sager.
— Ved Skrivelse af 15. September 1914 meddelte Konsistorium Folke-
universitetsforeningen i København Tilladelse til i Universitetsannekset at
lade afholde en Forelæsningsrække, „Ældre danske Astronomer", med Lys-
946
Universitetet 1914—1015.
billeder i Efteraaret 1914 af Professor Poul Heegaard. Ved Skrivelse af
19. Januar 1915 meddelte Konsistorium den samme Forening Tilladelse
til i Universitetsannekset at lade afholde 2 Forelæsningsrækker i For-
aaret 1915, den ene af Dr. pliil. V. Nordmann: „Forandringerne i Nord-
europas Naturforhold efter Istiden", den anden af Dr. phil. Johs. Lind-
bæk: „De krigsførende Magter, deres politiske og økonomiske Forhold,
herunder de indre Aarsager til Krigen".
Ved Skrivelse af 15. September 1914 bifaldt Konsistorium, at et
Auditorium i Efteraaret 1914 overlodes det teologiske Fakultet til Af-
holdelse af en Række missionsvidenskabelige Forelæsninger.
Ved Skrivelse af 27. November 1914 svarede Konsistorium paa en
fra Ministeriet modtaget Forespørgsel om Anvisning af et Lokale til Af-
holdelse af den teoretisk-pædagogiske Eksamen, at Universitetets Lokaler
vel f. T. var meget stærkt optagne, men at man dog til Afholdelse af den
nævnte Eksamen i første Halvdel af December vilde kunne stille Auditorium
Nr. 3 til Raadighed, samt at man ogsaa for Fremtiden haabede at kunne
stille et Auditorium til Raadighed i det i Forespørgslen angivne Omfang.
Under 27. November 1914 afslog Konsistorium et Andragende fra
Rigsdagens Bureau om Tilladelse til at faa et Auditorium overladt til
Afholdelse af Rigsdagens Kursus i Stenografi.
—	Under 1(>. Juni 1915 kaldede Konsistorium hidtilværende Lærer
ved Søborg Skole Thomas Pedersen til Førstelærer ved Gladsaxe Skole
fra 1. Juli s. A. at regne.
—	Den 27. April 1915 afsendte Universitetet følgende Telegram: „Til
den Fest, hvormed Statsbiblioteket i Aarhus i Dag hædrer Stiftamtmand
Dr. phil. T. A. J. Regenburgs Minde, sender Københavns Universitet her-
ved sin hjerteligste Hilsen".
—	Efter at Ministeriet under 25. August 1914 havde givet Konsi-
storium Ordre angaaende Tilvejebringelse af de fornødne Beholdninger af
Kul for det Tilfælde, at der som Følge af Krigsbegivenhederne skulde ind-
træffe en Standsning i Indførelsen af Kul her til Landet, tilskrev Konsi-
storium 29. August 1914 Ministeriet saaledes:
„1 Henhold til det høje Ministeriums Skrivelse af 25. d. M. an-
gaaende Foranstaltninger til Universitetets Kulforsyning for den kommende
Vinter er der straks herfra gjort Skridt til at skaffe de forskellige under
Universitetet hørende Institutioner det nødvendige Kul- og Koksforraad.
En væsentlig Vanskelighed herved er det imidlertid, at disse Institutioner
ikke er indrettede paa at modtage en hel Vinters Kul- og Koksforbrug
paa en Gang, men saa godt som alle i deres Kulkældere kun kan rumme
en mindre Del af Vinterens Forbrug. Denne Vanskelighed lader sig dog
ved de fleste Institutioner overvinde ved at inddrage til andet Brug be-
stemte Rum til Kul-Oplagsplads. Kun ved de lægevidenskabelige Insti-
tuter i Bredgade og Fredericiagade har det vist sig umuligt at skaffe
Plads, idet disse Instituters Kulrum kun kan optage en ganske ringe Del
af Forbruget, og der ikke findes noget andet Rum, der kan afgives til
Kuloplag.
Ved Henvendelse til Etatsraad Teisen har man imidlertid bragt i
Erfaring, at der i den Staten tilhørende Naboejendom Amaliegade 25
findes Kældere, der ikke for Tiden er benyttede, og som er tilstrækkelig
Forskellige Sager.
947
store til at kunne rumme de nævnte lægevidenskabelige Institutioners
Forbrug for Vinteren, Konsistorium tillader sig derfor at indstille til det
høje Ministerium ved Henvendelse til Finansministeriet at søge udvirket
at der i Ejendommen Amaliegade Nr. 25 overlades Universitetets læge-
videnskabelige Instituter i Bredgade og Fredericiagade Kælderrum til Op-
lag af Kul og Koks for den kommende Vinter.
Det tilføjes, at der for de to Instituters Vedkommende behøves Op-
lagsplads til omtr. 11,000 kg Kul og omtr. 900 hl Koks udover hvad In-
stituternes egne Kulrum kan optage".
De fornødne Kælderrum blev ved Finansministeriets Skrivelse af 9.
Sept. 1914 stillede til Raadighed indtil 1. April 1915, hvilken Frist ved
Finansministeriets Skrivelse af 30. Juni 1915 blev forlænget til 1. April
1916, idet Finansministeriet dog forbeholdt sig forinden dette Tidspunkt
at opsige Brugsforholdet til Ophør med en Maaneds Varsel.
—	Det ved Tillægsbevillingsloven for 1907—08, jfr. Aarbog 1906—
07 S. 1059, bevilgede Tilskud til Nørregades Asfaltering kom i Finans-
aaret 1915—16 til Udbetaling med 3,229 Kr. 07 Kr.
—	Under 18. Juli 1914 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Ud-
talelse angaaende Ønskeligheden af Danmarks Deltagelse i Subskriptionen
paa 2det Oplag af det internationale geologiske Kort over Europa og paa
det internationale geologiske Kort over Jorden. I Tilslutning til en Skri-
velse af 6. August 1914 fra Professor O. B. Bøggild og en Skrivelse fra
Kvæstor af 21. November 1914 tilskrev Konsistorium under 6. Januar
1915 Ministeriet, at det efter dets Skøn vel var ønskeligt, at Danmark
deltog i Subskriptionen, men at Udgifterne burde fordeles mellem Uni-
versitetet og de andre interesserede Institutioner, samt at det laa udenfor
Universitetets Opgave at skaffe oplyst, hvorvidt det var nødvendigt straks
at tage afgørende Stilling til Sagen. (Jfr. Aarbog 1882—83 S. 116 og
1902—03 S. 788).
—	I Anledning af et Andragende fra Studenterforeningen om at
maatte faa tilstillet et Eksemplar af akademiske Tryksager for at kunne
etablere en Bytteforbindelse med Studenterbiblioteket i Helsingfors ud-
talte Konsistorium under 31. Maj 1915, at Universitetet var villig til at
overlade Studenterforeningen et Eksemplar saavel af de af Universitetet
selv udgivne Tryksager som af Doktordisputatser.